126 files changed, 37356 insertions, 0 deletions

diff --git a/.gitattributes b/.gitattributes
new file mode 100644
index 0000000..6833f05
--- /dev/null
+++ b/.gitattributes
@@ -0,0 +1,3 @@
+* text=auto
+*.txt text
+*.md text
diff --git a/9264-8.txt b/9264-8.txt
new file mode 100644
index 0000000..4236cff
--- /dev/null
+++ b/9264-8.txt
@@ -0,0 +1,6951 @@
+The Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for
+havevenner, by G.N. Brandt
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+
+Title: Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner
+
+Author: G.N. Brandt
+
+Posting Date: January 17, 2013 [EBook #9264]
+Release Date: November, 2005
+First Posted: September 16, 2003
+
+Language: Danish
+
+Character set encoding: ISO-8859-1
+
+*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VAND- OG STENHOEJSPLANTER EN ***
+
+
+
+
+Produced by Miranda van de Heijning, Steen Christensen,
+Janet Kino and the PG Online Distributed Proofreaders.
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+VAND- OG STENHØJSPLANTER EN VEJLEDNING FOR HAVEVENNER
+
+
+MED BIDRAG AF
+
+Overgartner _Jens K. Jørgensen_
+
+Botanisk gartner _Axel Lange_
+
+Havebrugskandidat _Andreas Madsen_
+
+
+UNDER REDAKTION AF
+
+_G. N. Brandt_
+
+
+
+[Denne tekst er baseret på udgaven udgivet i København, 1917]
+
+
+
+
+
+
+INDHOLDSFORTEGNELSE
+
+
+
+VAND- OG STENHØJSPLANTERNES ANVENDELSE
+
+VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR af _Jens K. Jørgensen_
+
+STENHØJSPLANTERNES KULTUR af _Axel Lange_
+
+DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENHØJSPLANTER af _Andreas Madsen_
+
+UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER af _Axel Lange_
+
+UDVALG AF STENHØJSPLANTER af _Axel Lange_
+
+
+[Illustration: Fig. 1. Plantning at Vand- og Moseplanter langs en
+Bæk i en engelsk Have.]
+
+[Illustration: Fig. 2. Yndefuld Beplantning af en Søbred.
+(Kolding Planteskole).]
+
+
+
+
+
+VAND- OG STENHØJSPLANTERNES ANVENDELSE
+
+
+
+Det kan synes urimeligt at samle netop disse to Samfund af
+Haveplanter i eet Bind. Ingen botanisk, hverken systematisk
+eller biologisk Lighed knytter dem sammen, ingen gartnerisk
+Kulturmethode, ingen fælles Vækstbetingelser, tværtimod, de
+stiller diametralt modsatte Krav til Livet; det fysiske Milieu,
+der er Vækst og Trivsel for den ene Part, er Død og Fordærv for
+den anden. Det, disse Planter har tilfælles, og som berettiger
+til at behandle dem i samme Bind er det, at de mellem Havefolk
+har de samme Venner. Man kan være sikker paa, at den, der dyrker
+og samler paa Vandplanter, ogsaa er interesseret i
+Stenhøjsplanter og omvendt. Disse to Slags Planter stiller nemlig
+lidt særlige Krav til deres Dyrkere og Beundrere, ikke alene hvad
+det rent gartnerisk-tekniske angaar, men navnlig med Hensyn til
+Evne til at forstaa de levende Planters særlige Skønhed. Det
+disse ofte ikke særlig anseelige Planter byder paa er nemlig ikke
+saa meget en Skønhed i Former og Farver, men snarere den Skønhed,
+der ligger i selve Væksten. Det er Skønheden i det vegetative
+Liv, der er fælles for disse to Grupper, hvad enten den viser sig
+i Vandplanternes overdaadige Frodighed eller i en lille graa
+Sedums energiske Kamp om Pladsen paa Stenens Solside. Det er
+langt fra alle Blomstervenner, der har Sans for denne Side af
+Sagen; for mange ivrige Beundrere af Blomsterpragt er
+Plantelivets egentlige Skønhed en lukket Bog, og de ser kun
+Ukrudt, hvor de rigtige Plantevenner ser Værdier, som de ikke
+ønsker at bytte med et helt Udstillingsvindue af Pragtblomster.
+I enhver Plantes Vækst indeholdes en Fortælling. Hos nogle af de
+pragtfuldeste f. Eks. Azalea, Amaryllis, Georginer, Pelargonier
+og mange andre er denne Vækstens Fortælling ret triviel og
+kedelig, men hos Vand- og Stenhøjsplanterne er den derimod
+ualmindelig mangfoldig og morsom. Denne fælles Egenskab, denne
+fælles Karakter, der gør, at Vand- og Stenhøjsplanterne har de
+samme Venner, gør ogsaa, at de maa anvendes paa samme Maade,
+nemlig saadan, at de specielle Skønhedsværdier, som disse Planter
+rummer, kommer til deres Ret.
+
+[Illustration: Fig. 3, Stenhøjsplanter i lige Bede belagte med
+Faxekalkstensskærver. Smaagræsset mellem Fliserne er kommen i
+løbet af 3 Aar. (Hellerup Strandpark).]
+
+[Illustration: Fig. 4. Engelsk Hus med urimeligt overplantet
+Fliseterrasse. Selvsaaede Planter, som mellem Fliserne paa Fig. 3
+er tilstrækkelig "Fugeplantning" i saadanne Tilfælde.]
+
+Der er, som alle ved, to stærkt afvigende, for ikke at sige helt
+modsatte Maader at anvende Planter paa, to Maader, som man med et
+Par gamle og daarligt dækkende Navne har kaldt den
+"architektoniske" og den "landskabelige". Det, der karakteriserer
+disse to Beplantningsmaader, er hverken noget egentligt
+architektonisk eller noget landskabeligt, derimod snarere det, at
+Plantningen i det ene Tilfælde skal have Karakteren af det
+_plantede_, i det andet af det _voksede_. Som typisk for Planter,
+der bedst behandles paa den første Maade, kan nævnes Roser, ikke
+mindst stammede, Tulipaner, Stokroser og næsten alle Slags
+Udplantningsplanter, og som typiske for det modsatte
+Beplantningsprincip kan man tage alle--bogstaveligt talt
+alle--Vand- og Stenhøjsplanter. Ingen af dem egner sig til at
+staa paa Rad, de maa absolut anvendes "landskabeligt". Dermed
+menes ikke, at de ikke kan anvendes i regelmæssige,
+architektoniske Havepartier; men selve Plantningen maa ikke være
+regelmæssig, den maa under alle Omstændigheder forblive
+"naturlig".
+
+[Illustration: Fig. 5. Vadestene over et beplantet Vandhul.]
+
+Rammen om Plantninger behøver ingenlunde at være landskabelig;
+tværtimod er den Brydning, mellem Natur og Kunst, mellem
+organisk og uorganisk, mellem løst og fast, blødt og
+haardt, mellem vokset og bygget, som opstaar ved Blanding af
+Architektur og naturlig Plantning er et af den moderne engelske
+Havekunsts om ikke mest kunstneriske saa dog mest populære
+Virkemidler, der iøvrigt nu ofte anvendes udover enhver fornuftig
+Grænse. Se Figur 4.
+
+[Illustration: Fig. 6. Flade Trædesten mellem Pudeplanter er
+praktisk og forlener Stenpartiet med en yderligere Charme.]
+
+Naar man skal angive, hvorledes Vand- og Stenhøjsplanterne skal
+anvendes for at komme til deres Ret, maa man altsaa henvise til
+den landskabelige Plantning, til den, der til en vis Grad
+efterligner den naturlige Voksemaade, som den eneste mulige, og
+man maa tilføje, at det at plante paa den Maade kan ikke læres
+af en Bog; Billeder kan hjælpe lidt, hvorfor der ogsaa er samlet
+saa mange, maaske overfladisk betragtet ensartede Billeder af
+naturlige Plantninger i denne Bog. Skriftlige Angivelser duer
+ikke. Vil man indfange noget af Naturens Ynde i sin Have, maa
+man selv ud og se, hvorledes Planterne trænges om Pladsen ude i
+det fri og saa plante derefter. Det er heller ikke saa svært,
+hvis der da ikke stilles for store Fordringer. Naar man kender
+sine Planter og deres Behov grundigt, saaledes at der vælges dem
+velegnede Pladser, saa trives de og finder sig til Rette mellem
+hverandre; det uligevægtige Præg forsvinder og afløses af den
+eftertragtede, men direkte uefterlignelige Naturlighed. De Fejl,
+der hefter ved den menneskelige Del af Arbejdet: Plantningen,
+dækkes og udsones ret snart af den ufejlbarlige Ynde, der følger
+med Naturens Del af Arbejdet: Væksten.
+
+[Illustration: Fig. 7. En "Grøft" i en Have ved Kbhn. Plantet i
+Maj, fotograferet i August s. A.]
+
+Det er betydeligt sværere at forme Rammen, selve det Haveparti,
+hvor man vil dyrke Vand- og Stenhøjsplanter. Her faar man nemlig
+ikke saa hurtig og saa afgørende en Hjælp af Væksten; paa dette
+Punkt vil de menneskelige Fejltagelser ikke saa let kunne dækkes.
+
+Der kan imidlertid lige saa lidt som ved Plantningen gives nogen
+almindelig Forskrift, ja, endnu mindre, eftersom Planterne og
+deres Egenskaber dog uforandret er de samme, medens næsten hver
+Plet Have har sine særlige Forhold, der maa tages i Betragtning.
+En Ting maa man bestemt fraraade, nemlig Forsøget paa uden
+virkelig dygtig Hjælp at forme noget egentligt architektonisk
+Arrangement. Forf. har aldrig set nogen Amatør slippe godt
+derfra. Vil man lave sig et Bassin, der skal være til Pryd i
+Haven, saa maa man ogsaa bekoste kunstnerisk Bistand og smukt
+Materiale i fagmæssig Udførelse; thi et Bassin har ikke det
+naturlige Kærs Bredder, hvis Plantevækst kan væve en dækkende
+Kærlighedens Kaabe over Formenes Synder.
+
+[Illustration: Fig. 8. Snit af "Grøften" Fig. 7. Bredden foroven
+er ca. 4 Meter.]
+
+Derfor vil den Haveven, der selv vil være med at forme sin
+Have- og for saadanne er denne Bog skrevet--i Reglen staa sig
+ved til sin Samling af Vand- og Stenhøjsplanter at vælge et
+landskabeligt Arrangement ikke alene, hvad der som nævnt er
+selvfølgeligt, af selve Beplantningen, men ogsaa af Rammen derom,
+af selve den paagældende Del af Haven. Dette er imidlertid
+vanskeligt at realisere tilfredsstillende. Opgaven, der stilles,
+er i Virkeligheden den samme næsten uløselige, der stilles
+Musæumsmanden, der skal bringe alle sine Skatte til deres Ret og
+dog søge at faa et tiltalende Hele ud deraf, og Resultatet er da
+ogsaa i Reglen det samme: Genstandenes respektive Planternes
+Mangfoldighed skaber den Uro og Smaatskaarenhed, der i lige Grad
+kendetegner Musæumsstuen og det lille Vand- eller Stenhøjsparti
+sammenlignet med Tingenes eller Planternes naturlige
+Opholdssteder. Selv de bedst arrangerede mindre Havepartier af
+denne Art savner--hvad enhver vil kunne overbevise sig om ved at
+gennemse denne Bogs Billeder--den simple Ro og Skønhed, som
+præger Naturen og ofte ogsaa større Anlæg med faa Plantearter.
+Interessen for selve Havens Udformning og Interessen for Planter,
+især naar den lægger sig for Dagen som Samlermani, er og bliver
+modstridende. Dette Modsætningsforhold kan ikke hæves; men naar
+Amatøren kender det og er klar derover, kan der dog gøres en hel
+Del for at skaffe lidt Ro i Planternes Ordning og i Havepartiets
+Udformning.
+
+Positive Angivelser af, hvorledes Vand- eller Stenhøjspartiet
+skal udformes og indføjes i Haveplanen kan ikke gives; her gælder
+det samme Raad som vedrørende Tilplantningen: Gaa ud og se dig
+om, ikke saa gerne i Naboens Have, men ude i det fri, se hvordan
+et lille Vandhul i en Eng er formet, eller hvordan de bevoksede
+Bredder af en Bæk ser ud, og form saa Haven over en eller anden
+Idé. Det gælder blot om at holde sig Opgaven klar; denne er ikke
+at efterligne Naturen, men--i vort Tilfælde--at skaffe
+naturlignende Voksepladser til Planterne, for at disse kan trives
+og faa Lejlighed til at udfolde deres Vækstejendommeligheder.
+
+Læseren vil maaske bebrejde Forf., at han i en Artikel med
+Overskrift: Vand- og Stenhøjsplanternes Anvendelse kun giver det
+Raad at danne Haven og beplante den efter Naturens Forbillede,
+og ellers overlader den skuffede Haveamatør til sit eget Studium
+af Naturen, kun udrustet med de negative Oplysninger, at Opgaven
+er vanskelig, og at der ikke kan gives almindelige Regler for
+dens Løsning.
+
+[Illustration: Fig. 9. Beplantet Kampestensdige, ca. 1 Meter
+højt. (Brostrøms Planteskole, Viborg)]
+
+Til Imødegaaelse af en saadan Bebrejdelse skal nedenfor anføres
+et Par "lette Eksempler" paa Udformning af et Vand- og
+Moseplanteparti og paa en Anvendelse af Stenhøjsplanter, et Par
+Eksempler, der selv om de naturligvis ikke direkte bør overføres
+til andre Forhold end de, hvorunder de er skabte, dog maaske kan
+hjælpe en og anden Haveven lidt paa Gled.
+
+Ved samme Lejlighed kan der maaske slaas til Lyd for en af
+Forf.s Yndlingstanker, nemlig Anvendelsen af "Kulturlandskabet"
+som Motiv, som Forbillede for Udformningen af visse Dele af Haven.
+
+[Illustration: Fig. 10. Dige af Smaa Sten i en Have ved Kbhn. Et
+Aar efter Tilplantningen.]
+
+Enhver landskabelig Beplantningsplan har sit Forbillede, og
+gennem mange Aar har det udelukkende været den rene, vanskeligt
+efterlignelige Natur, der har ydet saadanne. Man har her overset
+det, man kunde kalde "Kulturlandskabet" og væsentligt kun
+beskæftiget sig med den "rigtige" Naturs Skønhed, som man
+efterlignede i haabløs Iver. Vor Generation ser anderledes
+derpaa; den søger at bevare Kristianshavns Vold og kan ikke
+rigtig forstaa, at vore Fædre byttede Voldenes og Voldgravenes
+pragtfulde Kulturlandskab med Ørstedsparkens Efterligning af
+"rigtig" Natur; og den kommende Generation vil rimeligvis
+bebrejde os, at Fælledernes allékransede, solfyldte Græssletter
+blev skaaret op til brede Vejkurver og Smaakrat for at danne et
+"Landskab". I 1700 Tallet saa man netop en stor Værdi i Sporet
+af Kultur midt i Naturen, ogsaa i den imiterede. Gravskrifterne,
+Eremithytterne, Ruinerne, Schæferierne o.s.v. var skabt af denne
+Følelse. Og man havde ganske Ret. Sporet af Menneskets Haand
+giver kun Naturen endnu en Charme. Og det er kun rimeligt at
+benytte den i landskabelige Havepartier. Enhver kan se, at
+Vadestenene paa Fig. 5 og Trædestenene Fig. 6 netop forøger
+Værdien af de ellers rent landskabelige Anlæg betydeligt. Det
+samme kan en Planke over en Bæk, eller en Stente i et Hegn gøre.
+Man kan imidlertid gaa et Skridt videre og under visse Forhold
+bruge selve Menneskeværket som Motiv for Havens Udformning d.v.s.
+man kan f. Eks. under tilstrækkelig store Forhold--skabe
+Voldgraven og Kanalen for at give Plads til deres særlige
+Vegetation; eller man kan efterligne og idealisere den vilde
+uklippede Hæk, saaledes som den hegner de fynske Biveje og deri
+faa plantet en Del af vore nye smukke Buske, som det ellers er
+besværligt at finde fornuftig Plads til i architektoniske saavel
+som i landskabelige Havepartier. Man kan--for at naa tilbage til
+vort Emne--til Vand- og Sumpplanterne bruge Engrenden eller
+_Grøften_ og til Stenhøjsplanterne det gamle danske _Stendige_
+som Beplantningsmotiv.
+
+[Illustration: Fig. 11. Snit af et Dige som det paa Fig. 9 og 10
+viste paa flad Grund og ved terrasseret Grund.]
+
+Den Grøft, som Fig. 7 og 8 viser, er ca. 4 m bred foroven og er
+støbt i let armeret Beton. Den er egentlig kun et langagtigt
+Bassin med stillestaaende Vand, og naar der i Enderne er indstøbt
+et 18 Tommers Drænrør, er det kun en Variation af det gamle
+landskabsgartneriske Kneb, der skjulte Havegangens eller Søens
+Afslutning; der skal altid være lidt tilovers til Fantasien.
+Disse mørke, kølige Huller har forøvrigt vist sig at være yndede
+Opholdssteder for Guldfiskene. Skønt Forf. ikke har særligt
+Kendskab til disse, skal dog her til Fordel for dem, der har
+endnu mindre, meddeles, at Fiskene ikke maa sættes ud, før Vandet
+gennem længere Henstaaen er blevet helt blødt. Frisk Kommunevand
+er ligefrem Gift for dem. Hvis man ikke kan overvintre disse Fisk
+i et koldt Drivhus, kan de til Nød overvintre i en Kælder; men de
+har dog sikkert bedst i at blive ude; men i saa Fald maa man
+naturligvis paase, at Vandet ikke bundfryser. Dette forhindrer
+man bedst ved, naar det er frosset en god Tomme, da at dække Isen
+med Løv eller Tang og maaske yderligere ved at tømme noget Vand
+af, saaledes at der dannes et isolerende Luftlag mellem Isen og
+Vandet. En Vaage maa naturligvis daglig befries for Is.
+
+
+[Illustration: Fig. 12. Højt Stendige af smaa Kampesten.]
+
+Vandplanterne plantes, som Tegningen viser, mellem Cementmuren
+og Bræddevæggen, og enkelte plantes i Kasser nede i Vandet. Det
+gælder om at have Plantepladser med forskellig Vandstand efter
+de enkelte Arters Krav. Mosebedene, som man ellers ofte danner
+saaledes, at de kan oversvømmes med Vand fra el tilstødende
+Bassin, faar her ved denne Grøft deres Fugtighed fra neden
+gennem de løse Mursten. Moseplanterne kommer derved til at staa
+med Tæerne i Vand, hvad der passer dem bedst. Ved samme
+Anordning opnaas ogsaa Plantepladser af lidt forskellig
+Karakter. Mursten, Brædder og Beton dækkes let af Vegetationen.
+Det samme gælder de Bræddestumper og Sten, som man maa anbringe
+for i Begyndelsen at holde paa den stærkt skraanende Jord; senere
+væver Rødderne et Net, der snart skal holde den fra at skride.
+Væksten hos Vand- og Moseplanter er i det Hele overordentlig
+hurtig; den afbildede Grøft blev saaledes plantet sidst i Maj, og
+Billedet er taget i August samme Aar. Med Hensyn til Udførelsen
+skal man være forsigtig med at stole paa Tætheden af andet end
+god Beton med ordentligt Pudslag i selve Vandbeholderen;
+Mosebedenes Vægge kan derimod nok være af ringere Beton uden Puds,
+idet Tætheden her jo ikke er saa nødvendig, end ikke altid
+ønskelig. Der maa forudses Overløb, idet en Regnperiode paa Grund
+af Grøftens Form ellers lader Vandet stige for meget.
+Vandtilførslen maa være bekvem, da ikke alene Vandfladen fordamper
+meget Vand, men ogsaa de store graadige Planter paa Grøftens Sider
+tærer utroligt af Vandbeholdningen. Bunden kan naturligvis dannes
+af Brolægning, der løbes ud med tynd Cement, men er da udsat for
+at knække. De meget anbefalede Arrangementer med æltet Ler er set
+mislykkede til den Grad og saa ofte, at man til et mindre Anlæg
+ligefrem maa fraraade dem.
+
+[Illustration: Fig. 13. Beplantet Kalkstensmur ved Knuthenborg.]
+
+
+       *       *       *       *       *
+
+[Illustration: Fig. 14. Detail af Muren Fig. 13. andet Aar efter
+Tilplantningen.]
+
+For et Par Aar siden gjorde Forf. i Bogen "Stauder" opmærksom
+paa Stendiget som Stenhøj. Naar undtages Bornholm findes der jo
+i Virkeligheden ikke andre naturlige danske Forbilleder for
+Vokseplads til Stenhøjsplanter, og der findes da heller ikke
+væsentlig andre Sten end de runde Kampesten, hvoraf ingen
+Stenhave let lader sig danne. Den klippeagtige, lagvise, i
+Reglen skraatstillede, geologiske Ordning af Stenene, der med
+sine stadig genopdukkende, ensartede Skraalinier bringer
+Sammenhæng mellem Stenene og lidt Ro i det Hele, kan jo ikke
+efterlignes med vore runde Kampesten. I Stedet for--svarende til
+Vandet--at være den ensartede Baggrund, der overalt føles
+igennem, det beroligende Bindeled mellem Blomsternes brogede,
+mangeformede Mylder, saa virker vore Kampesten netop spredende
+ved deres Uensartethed i Farve og Form og Mangel paa Sammenhæng.
+Der skal i hvert Fald en svær Øvelse til at faa andet end Uro ud
+deraf. Vor Skønhedssans er jo ikke saa udviklet som Japanernes,
+der i de enkelte Stenes Variationer i Farve og Form ser lige saa
+meget, som vi i de enkelte Planters tilsvarende Variationer.
+
+[Illustration: Fig. 15. Beplantet lav Murstensmur.]
+
+Derfor anbefales Kampestensdiget til Amatørens Forsøg. Det
+smukke Billede Fig. 9 viser et Dige i Udkanten af en Lund. Det
+blev bygget i 1910. Planterne blev plantet samtidig, hvad der er
+nødvendigt, naar det drejer sig om saa store Sten. Fig. 10
+viser, hvorledes man kan hjælpe sig med ret smaa Sten. Det
+vedføjede Snit viser, hvorledes Stenene sættes; det er ganske
+lige til. For at Regnvandet ikke skal løbe af, men snarere fanges
+ind i Jordkærnen, sættes Stenene lidt paa skraa, og saaledes at
+Fugerne fanger Vandet. Stenene skal dels af Hensyn til Udseendet
+og dels for at opnaa større Modstandsdygtighed overfor
+Frostangreb helst ligge ned, og enkelte bør stikkes dybt ind i
+Jordkærnen, hvad der ogsaa vanskeliggør Frosten at løsne
+Stensætningen. Muldjorden bør stampes meget tæt, og ved
+Plantningen maa Planterne stikkes langt ind; de skal nok finde
+ud, naar de blot skimter Lyset.
+
+[Illustration: Fig. 16. Beplantet høj Murstensmur.]
+
+Billederne Fig. 13 og 14 viser en beplantet Mur i Knuthenborg
+Park og Fig. 15 og 16 viser Beplantningen af Murstensmure (uden
+Mørtel). I Princippet er det naturligvis det samme som Diget;
+kun at man skal sikre sig end mere mod Frosten. De allerbedste
+Plantemure dannes af flade Klippesten, der f. Eks. i Sverrig
+kan anvendes uden alt for store Omkostninger; men det har jo
+mindre Interesse for en dansk Amatør.
+
+[Illustration: Fig. 17. Vandplanter dyrkede i en Balje i en Have
+i Brønshøj.]
+
+Man maa nu ikke tro, at Dyrkningen af Vand- og Stenhøjsplanter
+kun er for Velhavere. I Virkeligheden gør den ringe Plads, som
+disse Planter kan nøjes med, dem netop til den lille Haves
+Planter. Et lille Stykke Mur er der Plads til i enhver Have, og
+lidt Vand kan i Reglen ogsaa skaffes med lidt Opfindsomhed. Det
+mest beundringsværdige, Forf. har set i den Retning, er den lille
+Have i Brønshøj, hvor de to Billeder Fig. 17 og 18 er tagne. Det
+hele bestaar af et Par gamle, nedgravede Baljer med nogle Sten
+omkring. Og i denne Slat Vand dyrker Ejeren en hel Flora af
+danske Vandplanter, derunder, som det ses, Aakander og Dunhammer.
+Guldfisk mangler selvfølgelig ikke. Disse bliver flyttede ind i
+en Kælder og lever i en Tiliter-flaske om Vinteren, og hvert Aar
+den 1ste April sat ud igen. Derimod bliver Planterne ude, de
+dækkes aldrig, men bundfryser hver Vinter. Baade Fisk og Planter
+trives brilliant.
+
+[Illustration: Fig. 18. En Aakande i Blomst i en Balje i en Have
+i Brønshøj.]
+
+[Illustration: Fra en engelsk Villahave, der med Rette er berømt
+som noget af det smukkeste, der i nyere Tid er frembragt paa
+dette Omraade. Kanalen er ca. 50 ctm, bred.]
+
+Man fristes saa ofte, navnlig siden de dyre Vand- og Stenhaver
+med Bassiner, Fliser o.s.v. er komne paa Moden, til at anse det
+hele for et Pengespørgsmaal; men denne lille Have i Brønshøj, der
+er lavet ganske uden Udgift, viser Sagen, som den er: Ejerens
+Interesse er det eneste væsentlige, og Pengene kan kun delvis og
+kun for et Stykke Tid gøre denne den vigtigste Faktor undværlig.
+En Have, og da ganske særlig en Vand- eller Stenhave er ikke som
+et Spisestuemøblement, som man kan lade tegne, udføre og stille
+op, og derved er det færdigt. En Have er aldrig færdig, den er et
+levende Væsen, der kræver sin Beskytters stadige Aarvaagenhed og
+stadige Arbejde. Er man ikke sikker paa at kunne yde et saadant,
+skal man ikke af Begejstring for de smukke Billeder i Studio og
+i de engelske Havebøger, som man snart ser i ethvert Hjem, lade
+sig forlede til større Anlæg, end man kan magte, thi:
+
+"... such gardens are not made
+By singing "Oh, how beautiful!" and sitting in the shade."
+G. N. B.
+
+[Illustration: Fra Havebrugsskolen Vilvordes Dam.]
+
+[Illustration: Fig. 19. Kanalen i Haven ved Orebygaard. Langs
+Kanten er plantet forskellige Irisarter.]
+
+
+
+
+
+VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR
+
+
+
+af _Jens K. Jørgensen_.
+
+
+Før der kan tales om disse Planters Kultur og Anvendelse i
+haven, vil det være nødvendigt at sige nogle faa Ord om deres
+Fremtræden ude i den fri Natur. Kun ved at drage Lære af, hvad
+man der har for Øje, kan man gøre sig Haab om at skabe noget
+endnu pragtfuldere end det, Naturen selv er i Stand til at
+frembringe. Man maa gaa i Lære hos Naturen og have Øjet aabent for
+dens særegne Skønhed og Luner, uden dette arbejder man forgæves.
+
+[Illustration: Fig. 20. Regelmæssigt Bassin, kantet at Dianthus
+cæsius. Billedet er taget ved et af H. M. Dronningens besøg i Det
+kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+Søger man nu at komme til Klarhed over det Spørgsmaal: hvori
+bestaar det Trylleri, der hviler over den blomstrende Eng, den
+stille Aa, der bugtende sig frem mellem Pil og Ellekrat langsomt
+glider mod Havet, det sorte, stillestaaende Vand i gamle,
+bundløse Tørvegrave, den flade Søbred med sin hviskende Skov af
+Tagrør og Dunhammer eller det smilende Kær med sine Smaaøer af
+Star og Siv og Pindsvineknop, saa ser man, at der over dem alle
+trods al Forskel er noget, der er fælles, noget yndigt, blidt og
+samtidig hemmelighedsfuldt og dragende. Og det er ikke saa
+underligt, thi selv et ganske lille Vandhul kan være som en hel
+lille Verden. Nede i Vandet mellem sælsomme, fine Planter bevæger
+sig sælsomme Dyr, lydløst glider de ud og ind i de glasgrønne,
+hemmelighedsfulde Skove. Hen over Vandfladen løber travle
+Insekter i hurtigt Jag og forvandler den blanke Flade til et
+bølgende Moiré, og fra Bred til Bred farer som sitrende
+Lysstraaler skinnende Guldsmede og staalblaa Nymfer, der af og
+til afbrydes i deres sorgløse Elskovsleg af forslugne Karusser.
+Der er et myldrende Liv baade over og under Vandet, der er Kamp
+og Elskov, Skønhed og Livsglæde, Død og Undergang, det er en hel
+Verden, der lever og lider. Men naar Solen gaar til Hvile, naar
+Mosekonen i den lyse Sommernat brygger sin koglende Drik, der
+dufter af Mynte og Mjødurt, og Skarntydernes hvide Blomsterfraade
+lyser gennem Taagen, naar St. Hans-ormen med sin Lygte søger
+efter sin Elskede i den vildsomme Skov af Græs og Blomster, mens
+Nattergalen synger, da blotter Engen sin Sjæl, viser sig i hele
+sin tryllende Pragt for den, der tør gaa ind i Taagen.
+
+[Illustration: Fig. 21. Bassin uden Plantning--en engelsk Have.]
+
+Ethvert andet Blomsterarrangement, selv det største og smukkeste,
+er og bliver aldrig andet end en Samling Blomster, men Vandhaven
+er som en hel lille Verden, og det er dette, der er Aarsag til,
+at den virker mere levende og rigt end nogen anden Del af Haven.
+Og saa den Yppighed, der er over alle Vandplanter, den saftige
+Friskhed og næsten tropiske Frodighed, der ellers er saa sjælden
+i vor Flora. Ja, selv naar Havens andre Blomster er ved at opgive
+Ævred og staa trætte og tørstige i den brændende Sommersol, saa
+svulmer alle Vandhavens Blomster af Sundhed og Velvære. Det er,
+som der staar i Folkevisen: "Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen".
+
+
+
+
+_De regelmæssige Bassiner_.
+
+[Illustration: Fig. 22. Dammene i Villa d'Este's Have.]
+
+I de gamle, regelmæssige Haver spillede Vandet en stor Rolle, og
+de legende Springvand, de brusende Kaskader og stille Damme og
+Kanaler har sikkert været disse Havers største Tiltrækning, uden
+hvilke de trods deres Statuer, Løvværk og kunstigt klippede
+Træer vilde have gjort et saare dødt og kedeligt indtryk. Vandet
+i de gamle Haver havde det Formaal at bringe Liv og Dybde ind i
+Anlæget; de stille Bassiner og Kanaler skulde virke som et
+Spejl, hvori Himlen og den omgivende Herlighed kunde spejle sig.
+Disse gamle Haver har dog sikkert, da de var nye, ikke virket nær
+saa imponerende, som de Rester, vi har tilbage af disse
+storslaaede Anlæg, lader formode.
+
+I den moderne Have, hvor den gamle Havekunst er ligesom vendt
+tilbage i rigere og mere levende Former, spiller Vandet atter en
+stor Rolle men ikke som et Spejl, der henter sit Indhold fra
+Omgivelserne, men i sig selv rummende de dejligste Blomster, ikke
+et uvirkeligt Spejlbillede men et levende Maleri.
+
+[Illustration: Fig. 23. Bassin i Villa "Rosenhøj"s Have i Vedbæk.
+(Havearchitekt E. Erstad-Jørgensen).]
+
+Det er Nutidens Krav om Blomsterpragt, der har skabt dette
+Arrangement, og denne ny Smagsretning har fundet rigelig Næring
+ved Indførselen af en Mængde dejlige Vandplanter, samtidig med
+at den har aabnet vore Øjne for mange af vore vilde Planters
+Skønhed og Anvendelighed. Det var dog særlig Fremkomsten af de
+pragtfulde Aakandehybrider, der henledede Opmærksomheden paa
+Vandplanterne. Disse er mellem Vandplanterne, hvad Roserne er
+mellem Havens øvrige Blomster, deres Skønhed er saa
+iøjnefaldende, at mange Blomsterelskere lod grave Bassiner og
+indrettede sig Vandhaver alene for at komme i Besiddelse af disse
+pragtfulde Planter. Det kan heller ikke nægtes, at hele
+Vandhavens øvrige Plantearrangement, hvor smukt dette end kan
+være, hvor rigt, hvor yppigt, hvor fint og yndefuldt, er det dog
+kun som en Indfatning om de dejlige Aakander. Men de klæder
+hinanden godt, ved Siden af Aakandernes tunge, pompøse Pragt
+bliver alle de andre Engens fine Blomster endnu finere og mere
+gratiøse, og som de samler sig der langs Bredden: Forglemmigej og
+Ranunkler, Spiræa og Iris, Bukkeblad og Trævlekrone, Hjertegræs
+og Engblommer, danner de en vidunderlig Ramme om et vidunderligt
+Billede.
+
+De regelmæssige Vandbassiner i de gamle Haver er undertiden
+stensatte, tættede med Kalk eller Blaaler, kun sjældent murede.
+Som Regel er de kun udgravede og tættede med et Lag Ler, der saa
+atter er dækket med et Lag Jord eller Grus, og hvor Jorden ikke
+er alt for løs og Beliggenheden alt for uheldig, vil et saadant
+primitivt Bassin som Regel kunne holde Vandet uden alt for stor
+Tilførsel. Men det bør dog altid have baade et Tilløb og et
+Afløb, thi selv om en ensartet Vandstand ikke er absolut
+nødvendig, saa er det dog uheldigt, naar denne varierer alt for
+stærkt.
+
+[Illustration: Fig. 24. Aakandebassin i Villa "Birkeborg"s Have i
+Skodsborg. (Havearchitekt E. Erstad-Jørgensen).]
+
+Ved Anlæget af nye Vandbassiner vil man som Regel støbe disse af
+Cement, det vil være det sikreste, og ved Indlæg af Jerntraad og
+Rundjern behøver Støbelaget ikke at være overdrevent tykt. Er
+Bunden nogenlunde tæt og Bassinet meget stort, kan man ligesom i
+de gamle Vandbassiner nøjes med at støbe Siderne eller mure dem
+op af Klinker, dække Bunden med et Lag Blaaler og oven paa dette
+lægge Grus eller Brolægning.
+
+Et Bassin, som anlægges til Vandplanter, bør altid ligge i fuld
+Sol. I Skygge vil man som Regel ingen Glæde have af Vandplanter,
+Vandet er her for koldt, Planterne faar en svag og sygelig
+Vækst, og et saadant Bassin vil i Reglen ogsaa være smukkest
+uden Planter.
+
+[Illustration: Fig. 25. Aakandebassin i et Stenhøjsanlæg.]
+
+[Illustration: Fig. 26. Aakandebassin, omgivet af beplantede
+Flisegange og Støttemure.]
+
+I nyanlagte Bassiner er det lettest at foretage Beplantningen,
+inden man lukker Vandet ind. Hvis man vil tilplante hele
+Bassinet, dækker man Bunden med ca. 30 cm god, fed Markjord,
+blandet med gammel Kogødning. Vandplanter er meget graadige, man
+kan uden Skade give dem ligesaa megen Gødning som Jord.
+Plantningen foregaar paa den Maade, at man breder Planternes
+Rødder ud over Jorden, dækker dem med et nyt Lag Jord og trykker
+denne godt fast. Naar det hele er tilplantet, dækkes Jorden med
+et Lag groft Grus, og Vandet slippes forsigtigt ind. Som Regel
+vil man dog ikke have hele Bassinet overvokset, og man planter da
+forskellige Planter i Kasser og anbringer dem paa de Steder, man
+synes mest passende. Kasserne til Skeblad, Rumex, Iris og Sødgræs
+behøver ikke at være ret store, disse Planter kræver ikke saa
+megen Næring for at udvikle sig, og de behøver kun at have nogle
+faa cm Vand over sig. Men Aakanderne kan man ikke spise af med
+saa lidt. De kan nok vokse og blomstre i smaa Beholdere, men skal
+de blive rigtig pragtfulde, kræver de megen Næring.
+Plantekasserne maa helst være ca. 1 Meter i Kvadrat og 50 cm
+dybe, og der maa helst være 30--50 cm Vand over Planterne. I
+saadanne Kasser og i kraftig Jord, der hvert Aar delvis maa
+fornyes, vil Aakanderne kunne udvikle sig ligesaa frodigt, som om
+de var frit udplantede. Om de øvrige Vandplanters Kultur er der
+ikke meget at sige, naar de dyrkes i Beholdere. De kræve som
+allerede sagt ikke nær saa megen Næring som Aakanderne, men kan
+ellers plantes i samme Jord som disse. Gammel udluftet Dyndjord
+er fortrinlig til Vandplanter, men det er kun sjældent, at man
+har denne til Raadighed, og at plante i det raa Dynd er der intet
+vundet ved, saa er en fornuftig Blanding af Jord og Gødning langt
+bedre.
+
+[Illustration: Fig. 27. Bassin paa en Fliseterrasse i en engelsk
+Have.]
+
+Hvorledes man skal arrangere Planterne i et Vandbassin, derom er
+det vanskeligt at sige noget bestemt. Som Regel maa de ikke staa
+alt for regelmæssigt, men dette maa rette sig efter Forholdene,
+og der kan ikke gives bestemte Regler.
+
+Der findes en hel Del forskellige tropiske og subtropiske
+Vandplanter, som i Sommertiden kan flyttes fra Drivhuset ud paa
+Friland, som f. Eks. Pontederia, Cyperus, Canna og flere af de
+tropiske Nymphæer, men som Regel har man kun ringe Glæde af
+dette Eksperiment, og man maa helst holde sig til de virkelige
+Frilands-Vandplanter, særlig da disse er fuldt saa kønne som de
+tropiske, og disse let vantrives og faar et blegt og sygeligt
+Udseende, der kun daarligt harmonerer med de frodige Omgivelser.
+
+[Illustration: Fig. 28. Naturlig Randbeplantning om Dammen i Det
+kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+Som nogle af de smukkeste Vandplanter til Dekoration af
+Vandbassiner kan nævnes, foruden Aakanderne, Almindelig Skeblad
+(Alisma plantago). Iris sibirica med Varieteter, den japanske
+Iris (I. Kæmpferi) og den almindelige gule Iris (I. pseudacorus).
+Blaagraa Siv (Juncus glaucus) og enkelte Stargræsser danner
+smukke, dekorative Tuer, som, naar de anbringes frit og
+naturligt, virker overordentlig dekorativt, naar de spejler sig i
+det blanke, stillestaaende Vand. Alle disse Planter er meget
+haardføre og kan taale at staa uden Vand i Vintertiden, medens
+Aakanderne helst maa staa under Vand hele Vinteren. Ogsaa de
+smukke Eng-Kabbelejer (Caltha palustris) kan danne nydelige
+Smaaøer, enten alene eller sammen med Iris, Vand-skræppe (Rumex
+hydrolapathum) eller Star (Carex), og de virker navnlig i
+Foraarstiden overordentlig oplivende med de saftige, grønne Blade
+og skinnende, gule Blomster.
+
+Er Bassinet stort, saaledes at der er Plads til Smaaøer, der kan
+hæve sig op over Vandfladen, da kan disse tilplantes med
+Astilber, Spiræa, Trollius og flere andre Sumpplanter, og man
+faar et langt rigere Blomsterflor, men disse Planter er ikke saa
+kønne efter Afblomstringen som de tidligere nævnte.
+
+[Illustration: Fig. 29. Bredden af en Bæk i Kolding Planteskole,
+den oprindelige i og for sig smukke Vegetation, der nu har
+maattet vige for den Fig. 2 viste. En Sammenligning af de 2
+Billeder, der er tagne omtrent fra samme Sted, giver et Begreb om
+Arbejdet ved den Art plantning.]
+
+Alle de Planter, der skal bruges i disse regelmæssige Bassiner,
+maa dog helst have et sirligt og ordentligt Udseende ogsaa efter
+Afblomstringen, og Plantningen paa saadanne Steder maa derfor
+helst indskrænke sig til nogle faa Planter, hos hvilke disse
+Egenskaber er fremherskende, og man skal helst vælge Planter,
+der ikke forlanger at plantes over Vandet. Det er smukkest, naar
+dette kan undgaas, navnlig i det flade, regelrette Bassin. Langs
+Bassinets Kant kan der plantes forskellige Pudeplanter eller
+Moseplanter, og det afhænger udelukkende af dettes form og
+Beliggenhed, hvad der er det rigtigste og smukkeste.
+
+[Illustration: Fig. 30. Hængepil, det mest karakteristiske Træ til
+Plantning ved Bredden af en Dam.]
+
+I gamle Bassiner vil det ofte være nødvendigt at plante, medens
+de er fyldte med Vand. Dette udføres da paa den Maade, at man
+efter at have undersøgt Dybden laver nogle Plantekasser af
+passende Dimensioner, anbringer dem saa nær som muligt ved
+Vandkanten, fylder dem med Jord, planter dem til og dækker
+Overfladen med Grus eller Smaasten, sænker dem ned i Vandet saa
+varsomt som muligt og langsomt og forsigtigt flaader dem under
+Vandet hen til det Sted, hvor de skal anbringes. Aakanderne kan
+plantes paa samme Maade, men er der Dynd eller naturlig Jordbund
+i Bassinet, maa de helst plantes i store, flade Plantekurve,
+saaledes at Rødderne frit kan brede sig i Søbunden. Er der meget
+Dynd, vokser Aakanderne forbavsende frodigt og kræver ingen
+Gødning, men i Bassiner, der ikke kan tømmes, vil det være
+vanskeligt at holde dem i frodig Vækst, naar de er plantede i
+Kasser, og man ikke kan komme til at plante dem om og tilføre
+dem ny Næring.
+
+[Illustration: Fig. 31. Heracleum (Bjørneklo), ved sin
+Forkærlighed for fugtig Vokseplads og ved sit Ydre en udmærket
+Søbredsplante.]
+
+
+
+
+_Det naturlige Vandparti_.
+
+Medens man ved Anlæget af det regelrette Bassin er bundet af
+architektoniske Hensyn og ogsaa ved Beplantningen maa tage disse
+i Betragtning, har man ved Anlæget af det naturlige Vandparti
+anderledes frie Hænder, og det er egentlig først under denne
+Form, og naar tillige Omgivelserne er smukke og harmoniske, at
+Vandhaven kan udfolde al sin daarende Rigdom og Blomsterpragt.
+Først her kan man fremtrylle noget af den samme Stemning, som
+der møder en ude i Naturen, og som gør denne saa rig og
+fængslende. Intet Sted i Haven kommer man Naturen saa nær som i
+Vandhaven, intet Sted er der en Rigdom, Liv og Frodighed som her.
+Ikke engang Stenhøjen med sin Vrimmel af fine, yndige
+Bjergplanter kan maale sig med Vandhavens saftige Pragt og
+Frodighed.
+
+[Illustration: Fig. 32. Petasites japonicus, japansk Hestehov,
+Søbredsplante til halvskyggede, fugtige, endog sure og sumpede
+Steder.]
+
+Ser man nu paa de Vandpartier, Damme, Smaasøer og Kanaler, der
+findes i saa mange af vore Haver, saa forbavses man over den
+Mangel paa Vegetation, der udmærker disse. Den samme velholdte,
+aandsforladte Kedsommelighed, der ofte præger vore Haver, breder
+sig fra de friserede Plæner, de nyfejede Gange og velrevne
+Busketter ud over den indholdsløse Vandflade, og dog har vi
+Forbilleder nok ude i Naturen, og de fleste Mennesker med en
+Smule Skønhedssans er næppe i Tvivl om, hvad der er smukkest.
+Det er vor ulykkelige Trang til at skulle bringe Orden i alle
+Ting, der fører os paa Afveje. Alt for megen Orden, alt for megen
+Sirlighed kan forjage baade Skønhed og Hygge fra en Have, men
+den behøver ikke at gøre det. Den forstaaende, omsorgsfulde
+Haand efterlader sig intet Spor, det er kun den uforstaaende,
+tankeløse Haand, der sætter Mærker, bringer Forstyrrelse og
+Uorden i Naturens Værk. Den forstaaende Haand tjener Naturen,
+hjælper de svage, uden at skade de stærke, giver enhver sit og
+bruger aldrig Vold.
+
+[Illustration: Fig. 33. Gunnera. Pragtfuld, men kælen, solkær
+Søbredsplante.]
+
+Ved Anlæget af en Vandhave kan der være mange forskellige
+Hensyn, der gør sig gældende. Lettest slipper man fra Arbejdet,
+naar der i Haven findes et naturligt Vandparti, et Engdrag, eller
+der blot er et lavtliggende, fugtigt Sted, der kan anvendes. Ikke
+alene letter dette Arbejdet betydeligt og giver lettere det hele
+Arrangement et naturligt Præg. men det har ogsaa andre Fortrin
+fremfor det ved Kunst frembragte Vandanlæg. Vandhavens hele Form
+maa selvfølgelig rette sig efter de lokale Forhold og være i
+Harmoni med sine Omgivelser. Er det en Dam paa en lavtliggende,
+flad Græsslette eller Plæne, vil det være rettest ikke at give
+den en alt for uregelmæssig Form eller en alt for urolig
+Beplantning, men søge at frembringe noget af den samme Fred og
+Ynde, som der saa ofte er over et Kær eller et Vandhul, saadan
+som man ofte træffer dette ude i Naturen paa lave, fugtige Enge.
+
+[Illustration: Fig. 34. Petasites japonicus i Vandkanten, bagved
+persiske Syrener. (Knuthenborg Park).]
+
+Ude i Vandet kan man plante Aakander og hen imod Bredderne
+enkelte Tuer af Star og Iris, Brudelys (Butomus umbellatus) og
+Siv. Langs Bredden kan der vokse Vand-Calla (Calla palustris),
+Fredløs (Lysimachia nummularia), Engblomme, Trævlekrone (Lychnis
+flos cuculi), Forglemmigej, Abeblomst (Mimulus), Kabbeleje
+(Caltha palustris), Engkarse (Cardamine pratensis), Bukkeblad
+(Menyanthes trifoliata), Ranunkler og hvad man ellers ude i
+Naturen ser vokse paa lignende Steder. Før Plantningen maa
+Jorden langs Bredden være renset for fleraarigt Ukrudt, og er
+der Grønsvær, vil det være klogest at afgrave det øverste
+Spadestik i 1/2-1 Meters Bredde og fylde Udgravningen med god,
+ren Muldjord. Heri planter man saa de ovennævnte Planter og
+andre, der ynder et fugtigt Voksested. Alle disse Planter blandes
+ved Plantningen mellem hverandre uden Plan og Orden, og faar de
+Lov til at vokse, som de lyster, vil de i Løbet af et Par Aar
+danne den dejligste Søbred.
+
+[Illustration: Fig. 35. Rudbeckia maxima, ligesom R. nitida og R.
+laciniata udmærket Søbredsplante under store Forhold.]
+
+[Illustration: Fig. 36. Gynerium argenteum, Pampasgræs, pragtfuld
+Søbredsplante, der maa stilles frit for at komme til sin Ret, og
+maa dækkes omhyggeligt, da den ikke taaler megen Fugtighed i
+Vintertiden.]
+
+En saadan Bred maa helst virke som en fin, lav Bræmme af
+Blomster om Vandspejlet med de pragtfulde Aakander og de
+fine, lette Tuer af Siv og Star. Plejen af en saadan Søbred vil,
+naar den først er tilvokset, kun bestaa deri, at man, naar
+Planterne om Efteraaret er visnede, afskærer dem nogle faa
+Centimeter over Jorden og dækker dem med et Lag velforraadnet,
+gammel Gødning og saa for Resten lader dem skøtte sig selv og
+kæmpe om Pladsen. Enkelte Planter vil efter nogle Aars Forløb
+gaa til Grunde, men andre vil fylde deres Plads, og
+Bevoksningen vil med Aarene blive tættere og tættere. Bliver
+Plantningen efter nogle Aars Forløb gennemvokset af Græs og
+Ukrudt, er der intet andet at gøre end at fjerne det hele, tage
+Planterne op, rense dem omhyggeligt for Græs og Ukrudt, tilføre
+ny Jord og plante paa ny.
+
+[Illustration: Fig. 37. Ligularia macrophylla, en pragtfuld
+Plante med store graablaa "Kaalblade" og gule Blomster, udmærket
+til Søbred.]
+
+Dersom Vandhaven skal anlægges langs en Bæk, der bugter sig frem
+mellem Sten og stejle Skrænter, da kan man ved Hjælp af
+Dæmninger og smaa Udvidelser skabe noget meget smukt, og
+Beplantningen kan her være ganske anderledes righoldig og
+overdaadig end ved Søbredden. Men dersom en saadan Bæk anlægges
+ved Kunst, maa man være forsigtig og ikke gøre det alt for
+vidtløftigt. Disse arrangerede Vandfald og Drypstenshuler af
+Cement er ikke kønne, dog kan en smuk og frodig Bevoksning bøde
+paa mange Smagløsheder. Er det en lige Grøft eller Kanal, man
+skal beplante, vil der, naar denne da ellers er i Harmoni med
+sine Omgivelser, ikke være nogen Grund til at ændre dens Form, en
+lige Grøft kan beplantes meget smukt og virke ligesaa naturligt
+og selvfølgeligt som den mest kunstfærdigt slyngede Bæk.
+
+[Illustration: Fig. 38. Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs
+Have med bagved liggende Stenparti.]
+
+Er man fuldstændig frit stillet og kan anlægge sin Vandhave,
+hvor man har Lyst, da vælger man en Plads med smukke, hyggelige
+Omgivelser, hvor der er Sol og Læ, og her giver man saa
+Vandhaven den Form og Udstrækning, som Forholdene tillader. Kan
+den forenes med Stenhøjsanlæget, er det en stor Fordel, de to
+Ting klæder hinanden godt og hører ganske naturligt sammen. Selve
+Udgravningen til Vandet giver man en saa naturlig og fri Form
+som muligt, der maa gerne være lidt Japaneseri med i Spillet.
+Det samme gælder ved Udformningen af Bredderne. Ved Anlæget af
+disse maa man bestandig have de Planter i Tanke, som man vil
+skaffe Plads til, og søge at berede disse saa gunstige
+Voksevilkaar som muligt.
+
+Der maa være ganske flade, lavtliggende Steder til den smukke,
+fyldtblomstrede Engkarse, Cardamine pratensis fl. pl., den fine,
+yndige Trævlekrone, Lychnis flos cuculi fl. pl., den dobbelte
+Kabbeleje, Caltha palustris fl. pl., de smukke, storblomstrede
+Varieteter af Engforglemmigej, Myosotis palustris Graf Waldersee,
+og den nydelige, rigtblomstrende, broncefarvede Abeblomst,
+Mimulus luteus cupreus, og enkelte andre.
+
+[Illustration: Fig. 39. Engelsk Vand- og Stenhave. "... Der maa
+gerne være lidt Japaneseri med i Spillet...."]
+
+Paa lidt højere liggende Terrain vil der være den ideelle Plads
+for de to pragtfulde Primuler, P. japonica og P. pulverulenta.
+Disse to dejlige Planter, som man kun sjældent har Glæde af paa
+Stauderabatter, kan her udvikle sig til en Størrelse og Pragt,
+som er aldeles forbavsende. Ogsaa flere andre Primuler som P.
+sikkimensis, P. frondosa, P. denticulata og P. cashmiriana viser
+sig her at være i Besiddelse af en Livskraft, som man ikke havde
+tiltroet dem. Ja, selv den lille yndige Primula farinosa, som
+ellers vanskeligt lader sig flytte ind ude fra Engen, kan
+trives. Det vil dog være heldigt, om man kan give disse
+Planter noget Tørvejord, men absolut nødvendigt er det ikke. I
+det hele er Vandplanterne ikke fordringsfulde med Hensyn til
+Jorden. Har de blot den rette Grad af Fugtighed og Sol, er de
+som Regel fornøjede.
+
+[Illustration: Fig. 40. Naturlig Plantning, fotograferet ca. 2
+Maaneder efter Plantningen. Kun Brudelysene i Forgrunden er
+ældre. (Fra Kolding Planteskole).]
+
+Saaledes arbejder man videre. Paa et endnu højere liggende
+Terrain skaffer man Plads til Engblommer, Spiræer, Astilber og
+en Mængde andre Planter. Mange Planter vil uden at være
+egentlige Moseplanter trives langt bedre paa en saadan fugtig
+Vokseplads end paa Stauderabatten, hvor de let kommer til at lide
+af Vandmangel. Saadanne Planter som f. Eks. Senecio, Ligularia,
+Staudephlox, Efteraarsasters, Rudbeckia, Helenium, Solidago,
+Eupatorium, Hemerocallis. Funkia og flere andre trives godt paa
+en saadan fugtig Vokseplads og føjer sig smukt og naturligt ind i
+Ensemblet.
+
+[Illustration: Fig. 41. Blomsterkæret i Det kgl. danske
+Haveselskabs Have, set fra Stenhøjen.]
+
+Samtidigt med at man udformer Terrainet og derved søger at skabe
+Voksepladser til de forskellige Planter, maa man ogsaa betænke,
+hvorledes disse vil præsentere sig paa det Sted, man har tiltænkt
+dem. Store, imponerende Planter som Gunnera, Funkia og Senecio
+maa helst kunne ses paa Afstand og spejlende sig i Vandet, smaa,
+fine Blomster maa kunne ses ganske tæt ved.
+
+Gangene maa slynge sig som naturlige Stier, snart maa man være
+helt nede ved Vandet og i Stand til at se ud over dette, snart
+maa de høje frodige Planter lukke sig om en og spærre Udsigten.
+Alt som man vandrer fremad ad de smalle, bugtede Stier, maa
+Billederne skifte og aabenbare nye Skønheder og nye
+Overraskelser. Hertil er det bølgede Terrain saa vel skikket
+foruden det, at det tillige skaffer Plads til en Mængde højst
+forskellige Planter baade Stauder og blomstrende Buske, hvad der
+er en stor Fordel, thi Vandhavens Omgivelser kan ikke blive for
+rige og overdaadige, og alt hvad der er af store, pragtfulde
+Stauder, som det ellers kan være vanskeligt at faa anbragte, kan
+her finde Anvendelse. Denne fri Plantning omkring Vandhaven kan
+være meget smuk, og det er en taknemmelig Maade at arrangere
+Stauder paa.
+
+Ude i Vandet, der helst maa have en Dybde af 1 Meter eller lidt
+mindre, laver man langs Bredderne smaa Øer og Halvøer, som
+beplantes med Siv, Iris, Pilblad (Sagittaria), Brudelys og Star.
+Ud fra Bredden breder sig Bukkeblad, Vandrøllike (Hottonia
+palustris), Ranunkler og den vilde Calla. Er der Plads til
+større Øer, som kan hæve sig over Vandfladen, kan man paa disse
+plante Astilbe, Spiræa og flere andre Planter. Saadanne Øer
+dannes af Trækasser, der naar op til Vandfladen, disse fyldes med
+Jord, og der bygges videre over Vandet ved Hjælp af Natursten.
+Mellem disse plantes Fredløs, Vandsnerre (Galium palustre).
+Abeblomst eller lignende, indtil man er naaet ca. 1/2 Meter over
+Vandet, lavere nede maa Spiræerne og Astilberne ikke gerne staa.
+Dette beror dog noget paa Jordens Beskaffenhed, paa Tørvejord
+taaler de mere Fugtighed end i almindelig Havejord. Kun Spiræa
+ulmaria, almindelig Mjødurt, taaler mere Fugtighed, den kan
+trives helt nede ved Vandet, den fyldtblomstrede Varietet er
+meget smuk og fortjener Opmærksomhed.
+
+[Illustration: Fig. 42. Til venstre i Vandet Brudelys (Butomus),
+til højre oppe paa Land Funkia, en udmærket Søbredsplante. (Fra
+Kolding Planteskole).]
+
+Spiræerne og Astilberne hører til vore smukkeste og mest
+anvendelige Søbredsplanter. Der er i det hele taget kun faa
+Planter, der overgaar de nye Astilbehybrider i Skønhed, og ingen
+af vore Stauder overgaar Spiræerne i Finhed og Gratie, særlig
+langs en Søbred er de umistelige. Af Iris er det særlig vor
+almindelige gule Iris (I. pseudacorus), den sibiriske Iris (I.
+sibirica) med sine Varieteter og den japanske Iris (I. Kæmpferi),
+der egner sig til Plantning paa fugtige Steder. De trives alle 3
+bedst langs Søbredden, lige i Vandkanten, men de kan dog ogsaa
+taale at staa med nogle faa cm Vand over sig. De to førstnævnte
+er meget nøjsomme og villigtvoksende, de japanske er mere
+lunefulde, de kræver megen Næring og synes her i Landet at trives
+bedst i Tørvejord, men man ser dem dog ogsaa vokse og blomstre i
+Lerjord eller sandet Dynd, men som sagt er de ligesaa lunefulde,
+som de er kønne. Ogsaa de smukke Iris ochroleuca holder af
+Fugtighed, men det er en Misforstaaelse, naar man tror, at Iris
+germanica, de almindelige Haveiris, ynder Fugtighed, disse trives
+bedst paa en tør og solbeskinnet Vokseplads.
+
+Som allerede sagt er Vandplanternes Kultur meget enkelt og
+ligefrem. Har man fundet den rette Vokseplads, hvor de befinder
+sig vel og præsenterer sig smukt, har man i Sommertiden kun at
+fjerne de visne Blade og Blomster og saa for Resten se til og
+glæde sig over Frodigheden og Blomsterpragten. Naar Efteraaret
+kommer, og Herligheden er forbi, afskæres ligesom i Staudehaven
+de visne Dele, og Jorden mellem Planterne dækkes med et Lag
+gammel Gødning. Der vil kun sjældent være Plads til at løsne
+Jorden mellem Planterne, men det er heller ikke nødvendigt, den
+hele Bred skal jo helst danne et sammenhængende Virvar af
+Blomster og Blade.
+
+[Illustration: Fig. 43. Lille, rigt beplantet Dam i Professor
+Arnold Krog's Villahave paa Frederiksberg.]
+
+Af praktiske Grunde vil det være heldigt mellem Planterne langs
+Søbredden at anbringe nogle flade Sten, de saakaldte Trædesten,
+ligesom det ogsaa kan være heldigt at kantsætte Gangene med en
+Række Natursten. Alle disse Sten giver let den nyanlagte
+Vandhave et uroligt og broget Udseende, men de er næsten
+nødvendige, og saa snart Planterne vokser til, skjules de
+af disse. At store, smukke Natursten klæder en Vandhave og
+forøger Søbreddernes Skønhed meget, er saa selvfølgeligt, at det
+næppe behøver at nævnes.
+
+[Illustration: Fig. 44. Dam med en Mængde forskellige Planter. I
+Forgrunden Gunnera. (Fra Carl V. Lange's Gartneri,
+Frederikssund).]
+
+Om Aakanderne er det allerede tidligere bemærket, at de, naar de
+er frit udplantede, ikke kræver nogen særlig Pleje, især hvor
+Søbunden er dyndet og næringsrig. Bestaar den derimod af Ler
+eller Sand, vil det være nødvendigt at tilføre dem ny Næring.
+Dette foregaar lettest paa den Maade, at man i Vintertiden, naar
+Vandet er tilfrosset, hugger Hul paa Isen og vælter et Par
+Trillebørfulde gammel Gødning ned i Vandet over Planterne. Man
+kan ogsaa lade Gødningen blive liggende oven paa Isen; naar
+denne tør bort, vil Gødningen synke til Bunds og komme Planterne
+til gode. Næsten alle Aakandehybriderne er fuldstændig haardføre,
+og man behøver ikke at frygte, at de skal tage Skade af Kulden,
+selv om Vandet bundfryser, men man maa dog helst regne med, at
+de skal have 1/2-1 Meter Vand over sig.
+
+[Illustration: Fig. 45. Aakander i Knuthenborg Park. Billedet er
+taget 1 Aar etter Plantningen.]
+
+Angaaende de mange forskellige Vandplanter, der udbydes, da maa
+man være varsom og ikke plante, hvad man ikke kender. Der findes
+blandt dem mange slemme Ukrudtsplanter, og kan Ugræsset være
+besværligt oppe paa Landjorden, saa er det ti Gange værre ude i
+Vandet. Saadanne Planter som Potamogeton, Elodea, Myriophyllum og
+flere andre skal man ikke plante. Af Undervandsplanterne er det
+egentlig kun Krebseklo (Stratiotes aloides), der fortjener at
+dyrkes. Den er smuk og let at holde i Ave. Algerne og
+Undervandsplanterne er Aakandernes værste Fjender, og skal
+Aakanderne udvikle sig smukt, maa man søge at beskytte dem mod
+disse. Selv en saa smuk Plante som Limnanthemum nymphæoides maa
+man vogte sig for, den kan forvandle den smukkeste Sø til en
+hæslig Ukrudtsmark.
+
+Ogsaa saadanne Planter, som breder sig stærkt ved udløbere skal
+man vogte sig for at plante f. Eks. Tagrør, Dunhammer, Sødgræs,
+Padderokke og flere andre med krybende Rodstok. I mindre
+Bassiner, hvor man er Herre over Vegetationen, har det mindre at
+sige, men under store Forhold skal man være varsom med disse
+Planter, der kan blive yderst besværlige at slaas med. Tagrør er
+dog den skikkeligste af disse. Selv om den breder sig meget
+stærkt ved Udløbere, er den let at begrænse eller udrydde, thi
+den taaler ikke at miste Toppen, medens den er i Vækst. Hvis man
+derfor i Sommertiden slaar den af med en Le, dør den bort.
+
+Det er allerede sagt, at det er Yppigheden, Frodigheden, der er
+Vandhavens største Charme, men at denne maa holdes i Ave af
+forstaaende Hænder, der tager varsomt og blødt paa Engens bløde
+Blomster. Vandhaven kan hurtigt forvandles til et forsømt
+Vildnis, men man kan ogsaa jage Alferne bort med alt for megen
+"Kultur" og Orden.
+
+[Illustration: Fra Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+[Illustration: Fig. 46. Stenhøj bygget som kunstigt Klippeparti.
+(Friar Park i England).]
+
+
+
+
+
+STENHØJSPLANTERNES KULTUR
+
+
+
+af _Axel Lange_.
+
+
+Enhver, der har færdedes i Bjærgene, strejfet gennem de alpine
+Enge, gennem Mosedragene, over Stenur, klatret op ad Fjældvægge,
+vandret op til Isbræfoden eller vandret over Bræen og naaet de
+om Sommeren snefri Bjærgtinder, vil hjem med sig bringe et
+uudsletteligt Indtryk af Bjærgenes herlige Flora. Næsten alle
+Vegne, hvor man færdes, møder man de prægtigste Blomster, og
+alle eller næsten alle er de af saa rene Farver, som man
+sjældent ser dem i Lavlandet. Høje af Vækst er Planterne ikke,
+men det er netop det fortryllende ved dem, thi selve Blomstens
+Størrelse staar ikke tilbage for Blomsterne fra Slettelandene;
+man behøver blot at tænke paa en Alpeplante, som den i Haver
+almindelig dyrkede _Gentiana acaulis_, hvis Skud ikke er mere end
+faa Centimeter høje, men hvis Blomster er ca. 6 cm lange og 3 cm
+i Diameter, paa den lille _Alpe-Valmue_, der næppe bliver over
+10 cm høj, men har Blomster større end vor _Kølle-Valmue_ eller
+endelig mindes den bekendteste af alle Alpeplanter: _Edelweiss_,
+hvis ubetydelige Blomsterkurve er omgivne af snehvidfiltede Blade,
+en straalende Stjerne flere Centimeter i Diameter, baaret af en
+ikke stort højere Stængel og springende lige ud fra Klippen, for
+at danne sig blot et ringe Begreb om Alpefloraens Herlighed.
+
+Det er derfor intet Under, at Menneskene, som søger at samle
+Planter fra alle Jordens Egne i deres Haver: Tropernes Palmer og
+Orchideer, Kaplandets Lyngarter, Himalayas Alperoser, Mexikos
+Kaktus, Nordamerikas Træer, Østasiens Chrysanthemum, for blot at
+nævne nogle faa Eksempler, ogsaa prøver at bringe
+Højfjældsbeboerne ned i Slettelandets Haver. Der har i de to
+sidste Menneskealdre været en stedse stigende Interesse blandt
+Havevenner for Dyrkningen af Alpeplanter, men aabenbart har man
+alt tidligt haft de mest iøjnefaldende i Kultur. _E. Wocke_
+skriver angaaende Spørgsmaalet, om hvor gammel denne Gren af
+Havebruget er, følgende: "Hvem har først dyrket Alpeplanter i
+Haver, først haft dem i Kultur? Det er vanskeligt at sige.
+Bjærgbeboerne har uden Tvivl givet Stødet dertil, idet de i
+deres Haver har indplantet deres Yndlinge blandt Fjældets
+Planter, som spillede en Rolle i deres, daglige Liv saavel som i
+deres Poesi. Efterhaanden har Dalbeboerne da ogsaa faaet Lyst til
+at dyrke Fjældplanter i deres Haver og har hentet dem enten fra
+Bjærgboernes Haver eller fra de naturlige Voksesteder.
+Klosterhaverne har her sikkert spillet en Rolle. A. Kerner
+fortæller saaledes, hvordan han i 1846 i Klosterhaven i
+Lilienfeld i Østrig paa en ganske lille Plads saa den herligste
+lille Alpeflora, som han Dagen forud havde beundret i
+Højfjældene. I sidste Halvdel af det 19de Aarhundrede har
+Alpeplanterne faaet sig et nyt Hjem i de engelske Haver og
+derfra har Dyrkningen bredt sig ud i stedse videre Kredse."
+
+Naar man vilde dyrke Planter fra Bjærgegnene her nede i
+Lavlandene laa det snublende nær at søge at give dem Forhold at
+vokse under, som kunde ligne dem, de fandt i deres Hjemstavn,
+og da det var Bjærgplanter, maatte de naturligvis have Sten at
+vokse imellem, ligesaa naturligt faldt det, at Planterne maatte
+sættes paa Forhøjninger og ikke paa flad Jord.
+
+Denne Opfattelse er selvfølgelig rigtig, saalænge der tales om
+det nødvendige i at give Planterne naturlige Forhold at vokse
+under, men saa snart man derefter konstruerer sin Høj til
+Stenhøjsplanter som en ganske simpel Jordbunke: kuppelformet
+eller kegleformet,--naar det kommer lidt videre med
+halvmaaneformet eller S-formet Grundflade--og bestaaende af
+almindelig Havejord belagt med eller rettere besat med Sten, der
+strutter ud i Luften med den spidse Ende, saa er man ganske paa
+Vildspor. Forholdene hvorunder Planterne vokser i Naturen er saa
+forskelligartede, at der for at kunne skaffes dem blot
+tilnærmelsesvis naturlige Kaar maa lægges langt mere ind i
+Konstruktionen af Stenhøjen, end der sædvanligvis sker. Men
+herom mere senere.
+
+
+
+
+_Alpeplanternes Voksekaar i deres Hjemstavn_.
+
+En Ekskursion i Bjærgene vil for dem, som ikke før har færdedes
+der, som Regel byde paa Overraskelser. Sikkert de fleste vil
+forbavses over at træffe saa udstrakte Arealer, hvor Fjældet
+ikke viser sig i Overfladen, men er dækket af et Muldlag tæt
+bevokset med Planter. Selv om vi ser bort fra de lavere Dele af
+Bjærgene, som dækkes af Løvskov og Granskov--med den for disse
+Skove egne Undervegetation--maaske af og til afbrudt af en aaben
+Højslette med Landsbyer, Agre, Moser og Enge, og kun betragter
+den højere Del af Fjældene, da vil vi ogsaa der paa vor Vandring
+opefter, ikke bestandig færdes paa Stengrund. Aartusinders Vind
+og Vejr har virket paa Fjældet og omskabt den oprindelige, ganske
+nøgne Stenmasse til et for Plantevæksten beboeligt Sted. I hver
+en Revne paa Stenfjældet er Vandet trængt ind. Frosten har virket
+og sprængt store og smaa Stykker af Fjældet, Gletscherne har
+langsomt, men sikkert skuret mod det faste Fjæld og malet
+Overfladen til Grus, Sand og Stenmel. Rindende Vand har ført de
+fine Dele med sig ned ad Bjærget for senere at aflejre dem igen
+paa fladere Partier. Her har saa været gode Betingelser for
+Plantevækst, da der fra de højere liggende Steder tilførtes
+Fugtighed; og var der først en begyndende Plantevækst, bedredes
+Betingelserne for en tættere Bevoksning stadig. Paa saadanne
+Steder har da kunnet opstaa Moser og Enge. Rigeligere eller
+ringere Tilførsel af Vand og kraftig eller ubetydelig Nedbør har
+givet fugtigere eller tørrere Enge. Vegetationen ligner i mange
+Maader den i Lavlandets Enge, den er tæt, der er talrige Græsser,
+Orchisarter, ja mange Arter er fælles; man vil dog som Regel
+finde Planterne lavere bl.a. af den Grund, at det Vand, der
+overrisler Engen er meget koldt og derfor hæmmer Højdevæksten.
+Men Klippesiderne er jo ogsaa bevoksede med Planter, her tæt, der
+mere spredt; hvorledes opstaar her Betingelser for Plantevækst?
+Ser vi, her i Lavlandet noget tilsvarende? Ja, paa en Maade. Ser
+vi ikke hyppigt Tegltage med gulgrønne Pletter af Laver, som
+senere afløses af smaa Mospuder, der maaske igen afgiver Fodfæste
+for en Husløg, en Stenurt eller en lille Græstue; ser vi ikke
+Stenene i Stengærderne og de store Rullesten ude i Heden
+bevoksede med Laver og Mosser? Ligesaadan gaar Udviklingen for
+sig i Fjældet, men her er Overgangen fra Mosvegetation til den
+højere Plantebevoksning maaske noget hurtigere, fordi der fra
+højere Dele af Bjærget siver Fugtighed ned. Og i hver lille
+Revne, som fremkommer i Klippevæggen, selv om denne er nok saa
+stejl, er der Udsigt til at en Plante kan fæste Bo. Der behøves
+blot, at Vinden eller rindende Vand skal føre et Frø hen til et
+saadant gunstigt Sted, saa at det kan spire dér og sende sine
+Rødder ind i Klipperevnen. Støv tilført andetsteds fra har samlet
+sig i Revnen og afgiver Jordbund for den spirende Plante.
+
+De Planter, som vokser i Revner og Spalter paa Klippevæggene har
+jo meget afvigende Kaar fra Planterne i Slettelandet. Rødderne,
+som her kan brede sig vidt ud til alle Sider, maa hist nøjes med
+at brede sig i det Rum, som Klipperevnen giver, de bliver derfor
+gærne fladt vifteformige. Man kunde være tilbøjelig til at tro,
+at en Plante, der voksede paa en saadan Klippevæg, snart maatte
+komme til at mangle Vand. Dette er dog ret sjældent Tilfældet.
+Ofte siver der bestandigt fra højere Steder Vand ned langs
+Klippens Sider, trænger ind i de fineste Sprækker og nærer
+Sugerødderne, og udebliver denne Tilførsel af Mangel paa Nedbør,
+eller fordi Sneen højere oppe er smeltet bort, saa virker den
+kraftige Dug om Natten dog forfriskende paa Planten. Tillige er
+Klipperne altid mere eller mindre porøse. Herom skriver
+_Correvon_: "Medens visse Stenarter suger Vand til sig omtrent
+som et Stykke Sukker, lader andre det kun langsomt trænge ind i
+deres mikroskopiske Kanaler. Men alle Klipper er gennemtrængte af
+Vand i højere eller mindre Grad, og de meddeler dette Vand til de
+Planter, der vokser paa dem, saa at de holder sig friske."
+
+Bjærgenes øvre Tinder, der en lang Tid af Aaret er dækkede af et
+mægtigt Snelag, er i den korte Sommer heller ikke
+vegetationsløse. Fjældet er forvitret, saa at den faste Masse er
+dækket af et Lag af løse Sten, Grus og Stenpulver. Heri vokser
+Planterne mer eller mindre spredt. Mange Steder er Tidsrummet
+mellem Sneens Bortsmelten om Forsommeren og det første Snefald
+om Efteraaret saa kort, at en Udtørren af Jordsmonet ikke kan
+finde Sted, og Natteduggen og Taagerne, der hyppigt lægger sig om
+Bjærgtoppene, holder Planterne bestandig friske. Planterne
+særpræges ogsaa af det stærke Lys, som hersker under hele deres
+korte Liv; en Plante, som kommer frem af den smeltende Sne i
+Juni Maaned, vaagner til et langt intensere Lys end vore
+Foraarsplanter nyder, naar de i Marts-April bryder frem af
+Jorden.
+
+Dér hvor Gletscherne ender, naar de er paa deres Vinterstade,
+vil man finde mægtige Samlinger af Sten og Grus, som af
+Gletscherne er ført ned fra de højere Egne. Disse Endemoræner er
+ogsaa bevoksede om end hyppigt meget spredt. Planterne lever her
+under lignende Kaar, som dem vi fandt paa Bjærgtinderne. De har
+som disse rigelig Væde om Sommeren, thi Smeltevandet fra Bræen
+gennemskyller bestandig Morænen; men om Efteraaret, naar Kulden
+lægger sig over Bjærgene, standser Afsmeltningen fra
+Gletscheren, og Morænen bliver derved temmelig tør. Ved Kuldens
+Fremadskriden bliver de endog dækkede af et Lag Sne, som værner
+dem mod Vinterens stærke Kulde. Selv de fra Fjældene nedstyrtende
+Stenmasser, som samler sig ved Fjældets Fod eller i Kløfter i
+vældige, skraanende Urer (Tyskernes: Geröll), forbliver ikke
+ubeboede af Planter. Disse Urer er ogsaa fugtigere end man efter
+deres Konsistens kunde vente, men de kan jo ogsaa være
+beliggende saaledes, at de er stærkt udsatte for Solens Virkning
+og kun modtager ringe Væde fra de højere liggende Dele af
+Fjældet; i saa Fald vil kun Planter, der ved tæt Filtbeklædning
+eller paa anden Maade er værnede mod for stærk Fordampning, kunne
+trives her. Paa isolerede Bjærgtoppe i de lavere Dele af
+Bjærgene eller paa Skrænter, hvor Muldlaget er tyndt, og hvor
+Sneen paa Grund af den lavere Beliggenhed smelter bort tidlig paa
+Foraaret, kan der ogsaa blive ret ugunstige Vegetationskaar. De
+Arter, man finder paa saadan Lokalitet, er da ogsaa værnede paa
+en eller anden Maade mod for stærk Fordampning, enten ved at
+Bladene er beklædte med Haar, eller er af læderagtig Konsistens
+(Rhododendron) eller ved at de er ganske smalle, naaleformede
+(Lyngarter).
+
+Vegetationer i dybe Spalter og smalle Kløfter er meget afvigende
+herfra; er Kløfterne nordvendte vil kun meget lidt Sollys trænge
+ned i dem, og selv om de er sydvendte, er det kun en kort Tid af
+Dagen, at de er solbelyste. Planterne, som vokser her, er da
+mest Bregner og andre tyndbladede Vækster, som breder sig
+frodigt imellem Mosser i den fugtige, muldede Jord.
+
+Her er i korte Træk givet de vigtigste Kaar, under hvilke
+Planterne trives i Bjærgegne, men mange andre Faktorer spiller
+ind med og gør Forholdene mere sammensatte, saaledes Stedets
+Afstand fra Ækvator, (Grundfjældets Art og Fjældets Heldning mod
+Nord, Syd eller andre Verdenshjørner).
+
+
+
+
+_Alpeplanter.--Stenhøjsplanter_.
+
+Der er i det foregaaende talt om Alpeplanter, medens der i
+Titlen paa Bogen er anvendt Betegnelsen Stenhøjsplanter. Der vil
+da let kunne rejse sig det Spørgsmaal, om disse to Udtryk kan
+bruges i Flæng, eller om der kan gives en vis Adskillelse imellem
+dem. Med andre Ord, om alle Stenhøjsplanter er Alpeplanter eller
+om alle Alpeplanter egner sig til Plantning paa Stenhøje. Svaret
+maa lyde, at Stenhøjsplanter er et bredere Begreb end
+Alpeplanter, selv om vi tager dette i videst mulige Forstand. Ved
+_Alpeplanter_, eller som de ogsaa betegnes _alpine Planter_,
+forstaar vi Planter, der vokser i Bjærgegne ikke alene i Alperne,
+men ligesaavel i Pyrenæerne, i Andes eller Himalaya, og tillige
+dem, som findes i arktiske og antarktiske Egne, voksende saa højt
+op over Havet eller saa langt mod Syd eller Nord, at de en meget
+betydelig Del af Aaret er dækkede af Sne og saaledes kun har en
+kortvarig Sommer, en kort Vækstperiode. Disse Planter kan efter
+deres Voksekreds deles i subalpine, alpine og højalpine Planter,
+ligesom den arktiske Region kan deles i flere Florabælter. Hvor
+Højdegrænsen (over Havet) for de forskellige Bælter af
+Alpeplanter ligger, afhænger af vedkommende Bjærgkædes Afstand
+fra Ækvator. Nogle Planter kan følges gennem alle 3 Regioner,
+andre har kun en ringe Udbredelse i lodret Retning. Visse Arter
+findes baade i Bjærgegne og i Polaregne, andre har et ret
+begrænset Vokseomraade i vandret Retning.
+
+[Illustration: Fig. 47. Enkelt Del af Stenhøjsanlægget i Friar
+Park (Se Fig. 46).]
+
+Som alt nævnt har man i Haver fundet paa at bygge Stenhøje for
+at kunne dyrke disse smukke Planter fra Bjærgene og fra
+Polaregnene, og de udgør ogsaa Stenhøjsplanternes Hovedmængde,
+men man har desuden samlet Hjælpetropper fra mange andre Egne af
+Jorden og anbragt dem paa Stenhøjen. Forholdet er jo nemlig det,
+at der rundt om paa Jordens Kreds findes en
+Mængde meget smukke Planter voksende i Slettelandenes Moser,
+Enge, Skove og Stepper eller paa Ruiner og Stengærder, hvilke
+Havevennerne gærne vil dyrke, men som maa anbringes paa
+Stenhøjen, enten fordi de her præsenterer sig bedre end paa flad
+Jord, eller fordi de overhovedet ikke kan trives det sidstnævnte
+Sted. Ordet Stenhøjsplanter er derfor et meget omfattende Begreb,
+men faste Rammer for det har man ikke; hvad en vil godkende som
+passende til Stenhøj, kasserer en anden, og hvad der passer til
+at plante paa store Stenhøje mispryder maaske paa mindre. Nogle
+Stenhøjsvenner vil dog udelukkende dyrke alpine Planter og
+undgaar med velberaad Hu alle Plantearter, som ikke kommer ind
+under dette Begreb. For dem er Planternes Sjældenhed tit af
+største Vigtighed, de frydes selv over ubetydelige Arter, og de
+har netop den største Glæde i at dyrke de vanskeligste Planter.
+Der er dog en Del Alpeplanter, som trodser ethvert Kulturforsøg,
+og som det er ganske ørkesløst at prøve at indplante paa
+Stenhøjsanlægene. Andre Stenhøjsvenner vil kun have smukke eller
+blomsterrige Planter i Kultur eller Arter, der er saa lette at
+dyrke, saa at de næsten kan passe sig selv. Plantematerialet er
+dog saa stort, at der bliver nok for enhvers
+Smag--lykkeligvis--thi der er dog ingen Glæde ved, at den ene
+Stenhøj er en tro Afspejling af den anden, hverken hvad
+Konstruktionen eller Plantebestanden angaar.
+
+
+
+
+_Stenhøjsplanternes Vækstformer_.
+
+Stenhøjsplanterne kan efter deres Voksemaade henføres til
+forskellige Typer, som her kortelig skal beskrives, da
+Betegnelserne i det følgende anvendes Gang paa Gang. Der findes
+Overgange mellem de forskellige Typer, saaledes at det af og til
+kan være vanskeligt at afgøre, hvilken Vækstform man skal
+henføre den eller den Plante til.
+
+_Rosetplanter_. Bladene er samlede i Rosetter, d.v.s. de sidder
+ikke op ad en Stængel med tydelige Mellemrum, men udspringer
+omtrent fra samme Punkt og ligger ofte fladt ud til alle Sider
+paa Jorden eller Klippen. Blomsterstanden kan være endestillet
+d.v.s. udgaa fra Rosettens Midte eller udgaa fra Bladhjørnerne,
+og Rosetten kan mangle eller have Sideskud. Rosetplanter med
+endestillet Blomsterstand og uden Sideskud dør efter fuldendt
+Blomstring--de er _monokarpiske_, som det kaldes i det botaniske
+Sprog--og maa formeres ved Frøudsæd _(Saxifraga mutata, Sax.
+longifolia_). Denne Voksemaade er ganske analog med flere af vore
+kendte to-aarige Planter for Eks. Kongelys. Dannes der Sideskud,
+er Formeringen af Planten jo derigennem sikret. Sideskuddene kan
+sidde tæt op til Moderplanten eller fjærnes fra denne ved en
+iøvrig bladløs Udløber, de kan løsne sig fra Moderplanten meget
+snart og danne selvstændige Individer (visse _Sempervivum_) eller
+vedligeholde Forbindelsen i længere Tid; er Dannelsen af Sideskud
+meget yppig, dannes der efterhaanden store sammenhængende Tæpper.
+_(Saxifraga aizoon, Androsace sarmentosa_).
+
+_Pudeplanter_. Skuddene er korte, tæt samlede, saaledes at de
+midterste staa lige ret op, de nederste ligger paa
+Jordoverfladen, og hele Planten danner sig halvkugleformet (eller
+som en Kuglekalot). Bladene er smaa og meget tætsiddende, sidder
+ofte i Mængde visne inde i Planten. Skuddene er gærne
+utilbøjelige til at slaa Rod, selv om de ligger tæt til
+Underlaget; Pudeplanterne er derfor vanskelige at dele, og maa
+formeres ved Frøudsæd eller Stiklinger.
+
+_Tæppeplanter_. Planterne er enten træagtige eller urteagtige med
+kortere eller længere Skud, som gærne er rigt forgrenede og
+ligger fladt henad Jorden eller over Stenene og derved dækker
+Jordsmonet som et tæt Tæppe. Skuddene er hos nogle meget uvillige
+til at slaa Rod _(Rhamnus pumila_), og man kan hos disse løfte
+store Partier af Planten op fra Underlaget. Formeringen af
+saadanne Arter maa derfor ske ved Frøudsæd, eventuelt Stikning.
+Andre Tæppeplanter er netop meget villige til at slaa Rod, saa
+snart Skuddene berører den fugtige Jord; en ældre Tæppeplante af
+denne Type er derfor i Virkeligheden en Koloni af selvstændige
+Individer. Deling af disse lader sig let udføre. Nær disse staar
+saadanne Arter, som breder sig ud i store Tæpper ved fra
+underjordiske Udløbere at sende Skud op i Lyset.
+
+En Del Arter, som man kan betegne _Pude-Tæppeplanter_, har især
+som unge Individer samme Voksemaade (Kuglekalot), som
+Pudeplanterne, men i Modsætning til disse er de meget villige til
+at slaa Rod og vokser stærkt i Periferien, de bliver derfor
+fladere og danner snart sammenhængende Tæpper ved at vokse
+sammen med Naboplanterne _(Arenaria Rosani_). Endelig kan visse
+Rosetplanter forme sig som Tæppeplanter (se f.o.).
+
+Den almindelige _Staude_type er ogsaa repræsenteret blandt
+Stenhøjsplanterne. Skuddene er her oprette eller nedliggende og
+dør hvert Aar tilbage til Jordoverfladen, hvor Knopperne, som
+skal fortsætte Væksten næste Aar, sidder.
+
+_Knoldvækster_ og _Løgvækster_ har deres overvintrende Dele
+dybere nede i Jorden.
+
+_Enaarige Planter_. Af disse er kun faa anvendelige paa
+Stenhøjen.
+
+_Dværgbuske_. Foruden nogle tæppedannende Arter _(Dryas_, visse
+_Salix_) har man blandt Stenhøjsplanterne en Del Smaabuske med
+opret, men dog lav Vækst. Navnlig Lyngfamilien leverer mange af
+denne Type.
+
+
+
+
+_Stenhøjens Berettigelse i Haven_.
+
+Det vil for Haveejeren ofte kræve en vis Grad af Overvejelse, om
+han i sin Have skal anlægge en Stenhøj eller ej. Han kan i den
+Anledning stille sig forskellige Spørgsmaal: Vil det
+landskabeligt set kunne forsvares at lægge en Stenhøj i Haven?
+Er Stenhøjsplanterne noget saa fremragende, at det kan
+forsvares, at de faar et særligt Anlæg? Kan de ikke dyrkes paa
+flad Jord? eller kan man overhovedet give dem de Kaar, de
+fordrer?
+
+En af vore mest fremragende Landskabsgartnere, _Glæsel_, har
+skrevet: "Stenhøje have ikke nogen malerisk Betydning i de
+landskabelige Dele af Anlægget, og det er absolut forkasteligt at
+anvende S. paa en saadan Maade, at der dermed tilsigtes en
+Efterligning af Klippepartier." Herom kan der tvistes. Kan man
+omdanne et ellers kedeligt Parti af Parken til et smukt bygget
+Stenhøjsparti, vil dette dog kunne have en vis malerisk Virkning,
+navnlig i den Tid, da _Saxifraga, Aubrietia_ og _Primula_ med
+andre Florblomster blandt Stenhøjsplanterne, staar i skønneste
+Blomstring. Om man ikke tør lade sin Stenhøj faa Form af et
+Klippeparti, kan der ligeledes være delte Meninger om. Sikkert
+er det, at man uden at skade det landskabelige Udseende kan lade
+enkelte Dele af Stenhøjen faa Form som Klippeblokke, ja det er
+maaske netop det fornøjeligste ved Stenhøjsbyggeriet og
+Beplantningen at kunne fremstille større tætte Stensystemer, der
+beplantede ser ud som revnede Klippeblokke, hvis Spalter er
+bleven naturligt bevoksede. Er man imidlertid bange for, at
+Stenpartiet skal skade det landskabelige Billede, som Parken har,
+er det den bedste Udvej at bygge Stenhøjen paa Skrænterne ned mod
+en forsænket Gang. I den botaniske Have i Kew findes Stenhøjen
+netop anlagt paa denne Maade paa begge Sider af en slangeformet
+Vej, som er anlagt lavere end det tilstødende Terræn, og ved
+Busketbeplantning er Anlægget skjult for Beskueren, indtil man er
+ganske nær ved Nedgangen til Stenpartiet.
+
+Men vi maa ogsaa hævde at have set Haver, hvor Stenhøjen var af
+malerisk Virkning. Det vil dog let forstaas, at det kun er i
+større Haver, at man kan gaa saa vidt, at man lader Stenhøjen
+blive et Led, der skal give Præg paa Landskabet. I smaa Haver
+maa Stenhøjen kun blive lille og beskeden, men til Gengæld
+bygges saaledes, at den i endnu højere Grad end i store tjener
+den ene Hensigt: at afgive gunstige Voksepladser for de Planter,
+man vil dyrke derpaa.
+
+At Stenhøjsplanterne er noget særlig smukt vil, som det ogsaa
+berørtes i Indledningen, enhver, der har set dem i Naturen,
+bekræfte; og at de ogsaa i Kultur, hvor de kun giver en svag
+Afspejling af, hvad de er i Bjærgene, ogsaa har talrige
+Beundrere, har de senere Aars Iver for denne Gren af Havebrug
+tydelig vist. Foruden deres lave Vækst og forholdsvis store
+Blomster, som er nogle af deres mest fremtrædende Egenskaber,
+skal her nævnes det Forhold, at saa mange af dem holder Løvet
+frisk grønt hele Aaret rundt eller i al Fald en betydelig Del af
+Aaret, man kan derfor selv i den døde Tid af Aaret fryde sig
+over det friske grønne paa Stenhøjen. De adskiller sig her paa
+behagelig Vis fra de fleste Stauder, som Vinteren igennem staar
+nøgne eller med halvvissent Løv. Som et yderligere Plus for
+Stenhøjsplanterne kan anføres, at deres Lidenhed gør, at et
+forholdsvis stort Antal kan dyrkes paa et meget indskrænket
+Areal. Angaaende Spørgsmaalet, om de kan dyrkes paa flad Jord,
+saa maa dette for nogles Vedkommende besvares med ja, for andres
+med nej. _Malby_ udtrykker sig om dette Spørgsmaal saaledes:
+"Alpeplanterne kan trives i Bjærgegnene, ikke saa meget fordi de
+der givne Kaar er nødvendige for dem, men snarere fordi Klimaet
+for de højere voksende Arter er ugunstigt; i den stærke Blæst kan
+disse ikke udvikle sig, var denne Hindring ikke til Stede, vilde
+de overskygge og knuge de lavere Planter." Det viser sig da
+ogsaa, at nogle Arter godt kan trives, naar de overføres til vore
+Haver og dyrkes paa flad Jord. Men den største Part vil ikke
+vokse under disse Kaar. Det er rimeligvis hovedsagentlig
+Jordens fysiske Beskaffenhed, der her ikke passer dem. For
+disse maa man saa bygge sine Stenpartier. At der er alpine
+Planter, som det selv paa disse Anlæg kan volde Vanskeligheder
+at dyrke, er kun en Spore for Havedyrkeren til at gøre sig
+yderligere Anstrængelser; men overvindes Vanskelighederne, og man
+faar Planterne til at trives og blomstre, da er Glæden derved saa
+stor, at alle Besværligheder er glemte, naar Maalet er naaet.
+
+[Illustration: Fig. 48. Stensætning langs en Gang (i Det kgl.
+danske Haveselskabs Have) umiddelbart efter Plantningen. Den
+samme gang ses paa Fig. 70 i tilvokset Stand.]
+
+
+_Valg af Plads til Stenhøj og Udformning af Terrænet_.
+
+Er Stenhøjens Plads ikke forud givet, maa man vælge den i den
+Del af Haven, som har de gunstigste Terrænforhold, og som
+tillige er fri for store Træer, i al Fald bør der ingen Træer
+være Syd for Anlægget, da disse vil røve al for meget Lys fra
+Stenhøjen. Det er da navnlig Løvtræer med deres overhængende
+Grene, som bør undgaas, en enkelt Gran eller Ædelgran, nogle
+Juniperus eller Chamæcyparis kan bedre tilstedes, ja kan endog
+være af en udmærket Virkning i Anlægget. Dernæst maa man se paa
+Jordbundsforholdene og Vandforsyningsforholdene. Jo bedre de
+sidste er, des bedre kan man forme sit Stenhøjsanlæg i
+storslaaede Former, idet man da stedse er Herre over at holde
+det passende fugtigt. Er Forholdene i Haven saaledes, at
+Vandtryk mangler, eller kunstig Vanding er vanskelig, bør man
+ikke bygge for højt, og da navnlig ikke, hvis Jorden er let, da
+man saa risikerer en Udtørring i den varme Sommertid. Er Midlerne
+smaa, bør man ligeledes afholde sig fra at bygge højt. Det, man
+vil opnaa, er dog i de fleste Tilfælde at faa Planterne udviklede
+saa smukt og naturligt som muligt, og det opnaas lige saa godt
+paa svagt bevæget som paa stærkt kuperet Terræn. Som gode
+naturlige Terrænforhold kan nævnes: Smaahøje og Sænkninger mellem
+disse; en Hulvej med Skrænterne ned til denne; nedre Del af en
+Bakke; Skrænterne paa begge Sider af et forsænket Vandløb og
+Bredderne af en Sø eller en Mergelgrav, I det hele lader en
+Stenhøj og et Vandparti eller et Mosebed sig godt forene. Gaar
+ens Bestræbelser dog ud paa at have et højt-bygget Anlæg, som jo
+ganske vist har den Fordel fremfor et lavere Anlæg, at det virker
+mere imponerende paa Beskueren, da bør man hellere hygge paa en
+Lerbakke end paa en Sandbakke, da den sidstnævnte, hvor kunstig
+Vanding ikke kan iværksættes, som alt nævnt, let vil udtørres.
+Har man en Nordskrænt og en Sydskrænt at vælge imellem som
+Udgangspunkt for Stenhøjen, da bør man vælge Nordskrænten, hvis
+man særlig agter at dyrke Alpeplanter, men derimod Sydskrænten,
+hvis man navnlig vil have Planter fra lunere Verdensegne.
+
+Er Stenhøjens Plads i Haven givet paa Forhaand, staar man jo
+ikke saa frit som i det først nævnte Tilfælde. Saafremt det er
+muligt at bortrydde Træer, som kan virke skyggende eller paa
+anden Maade generende, uden derved at skade Havens Udseende, bør
+man straks fjærne dem og ikke vente og "se Tiden an". Kan man
+ikke borttage Træerne, maa man lave sin Stenhøj saa godt som
+muligt og ved Beplantningen stedse tage Hensyn til den uheldige
+Beliggenhed d.v.s. plante Bregnearter, Skovanemoner,
+Primula-Arter, Cyclamen og andre skygge-taalende Arter. Egentlige
+Alpeplanter faar man ikke til at lykkes paa et saadant Sted.
+
+Efter at Stedet for Stenhøjen er fastsat, maa man, inden man
+gaar videre, gøre sig klart, hvad man vil ofre paa sin Stenhøj,
+ikke alene m.H.t. Konstruktionen, men ogsaa m.H.t. Indkøb af
+Planter og den fremtidige Pasning. Det gælder her endnu mere end
+for den øvrige Haves Vedkommende, at man ikke skal slaa større
+Brød op, end man kan bage. Dette kan ikke noksom fremhæves.
+Koster man meget paa Anlæggelsen og Beplantningen og saa iøvrigt
+kun kan ofre lidet paa Pasningen, da er de store Udgifter
+spildte. En Stenhøj beplantet med sjældne og vanskelige Planter
+kræver et stadigt Tilsyn og en aldrig svigtende Interesse fra
+Havejerens Side; og et Stenhøjsanlæg, som er bleven forsømt, hvor
+sjældne og fine Arter er fortrængte og kun enkelte
+kraftigere-voksende endnu kæmper en fortvivlet Kamp med Ukrudtet,
+er et sørgeligt Syn.
+
+Ved Udformningen af Terrænet, hvad enten dette nu fra første
+Færd af er ganske fladt eller det fra Naturens Haand er gunstigt
+formet, gælder det først og fremmest at undgaa Ensformighed og
+Ensartethed, det gælder at skabe saa mange forskelligartede
+Voksepladser som vel muligt. Endvidere maa man sørge for, at der
+intet Sted kan samle sig staaende Fugtighed. Er der en Sø eller
+et Vandhul ved Anlægget, bør man derfor sørge for, at mulige
+Lavninger paa Stenhøjen, hvor Vand kan samle sig, afdrænes til
+Søen, ved Stenfaskiner eller kunstige Bækløb.
+
+Inden Omformningen af Terrænet tager sin Begyndelse, afgraves
+den brugbare Muldjord og samles i en Bunke for senere at
+anvendes.
+
+Er Udgangspunktet for Stenpartiet en Bakke, Vold eller Høj,
+søger man at frembringe en mere uregelmæssig Form, man maa
+udviske det kegleformede, kuppelformede eller rygdannede, som
+Stedet har fra Naturens Haand. I Stedet for en enkelt Top danner
+man flere større eller en enkelt stor og flere mindre Toppe i
+forskellig Højde, ligeledes maa man lade Forhøjningen løbe ud i
+det flade Terræn paa forskellig Vis, her brat, der mere jævnt, en
+Skrænt lader man blive lang uden nogen videre Afbrydelse, en
+anden gør man mere uregelmæssig ved at afsætte flere Terrasser;
+sine Steder samler man Jorden i længere Kamme eller Rygninger,
+Partierne mellem disse Kamme vil faa mer eller mindre udpræget
+Kløftform, eftersom Kammene ligger nærmere eller fjærnere fra
+hinanden. Grotter lader sig ogsaa let udforme ved Udgravninger
+ind i Højen, Volden eller Skrænten. Grotterne gøres dybe og
+smalle eller flade og brede i Grundform, altsaa fjordformede
+eller bugtformede, om man kan udtrykke sig saaledes. I Bunden af
+Grotten bliver der Plads til Dyrkning af fugtighedselskende
+Planter; andre Steder paa Terrænet, hvor man vil have Plads til
+saadanne, maa man afgrave et betydeligt Lag Jord, som føres hen
+paa andre Steder, hvor der skal findes Forhøjninger. Det bliver
+naturligvis navnlig i den lavere Del af Partiet, at disse Grotter
+og andre Pladser til fugtighedselskende Planter anlægges, men man
+kan ogsaa anbringe dem paa mere højtliggende Terræn. I Bunden maa
+lægges Dræn af Skærver. Bunden i Grotten behøver iøvrigt ikke at
+være i Niveau med Gangen, den kan skraane nedad mod denne,
+derimod vil det ikke være heldigt, om Grottens Bund har Fald ind
+mod Højen, thi Afdræningen af Grotten vil derved vanskeliggøres.
+Der kan ogsaa tænkes Tilfælde, hvor Grottens Bund ligger lavere
+end Gangen og fortsættes paa den anden Side i en Kløft, Gangen
+maa i saa Fald føres over dette Sted ved en Sten-Bro. Alle
+Steder, hvor man tænker sig at plante Arter, som trives i løs og
+ret tør Bund, maa man afgrave saa megen Jord, at der kan blive
+Plads saavel til et godt Lag Dræn som til et passende Lag
+tilberedt Jord.
+
+Er Jordsmonet fladt, maa man give det en mere bølget Form; har
+man rigeligt af Skærver, og selve Anlægget ikke er af særlig
+stor Udstrækning, kan man med Fordel lægge Dræn af Skærver under
+hele Stenpartiet, man vinder derved en Del Jord til Opbygning af
+Forhøjninger. Et saadant afdrænet Stenhøjsparti maa vandes noget
+rigeligere om Sommeren end et uden Skærveunderlag, til Gengæld
+kommer det ikke let til at lide af overvættes Fugtighed om
+Vinteren.
+
+Alle Jordflytningsarbejder udføres bedst om Efteraaret. Jorden,
+der føres sammen i Bunker, som Grundlag for Klippeblokke eller
+Stentoppe maa stampes meget fast, men yderligere bør den ligge
+Vinteren over for rigtig at sætte sig. Bygger man nemlig paa
+nylig sammenkørt Jord, løber man den Risiko, at den dog--selv
+vel sammentrampet--synker yderligere sammen, og det opbyggede
+Stenparti kan derved forrykkes paa uheldig Maade.
+
+Har nu Arealet, som er valgt til Stenhøj, ligget et halvt Aars
+Tid for at sætte sig, kan man begynde at anbringe Stenene. Der
+vil dog ofte først være nogle mindre Ændringer at foretage ved
+Jordmassen, fordi denne sine Steder kan være sunket mere, andre
+Steder mindre end forventet, ligesom Regnskyl kan have
+foraarsaget ikke ønskede Forandringer.
+
+Man maa ogsaa allerede nu sørge for at anlægge Gangene; disse
+maa dog ikke komme til at indtage nogen betydelig Part af
+Anlægget, navnlig i smaa Stenpartier maa de være beskedne baade i
+Antal og Bredde. Da det er heldigt, om Gangene er afdrænede, vil
+her eventuelt ogsaa blive Anledning til at afgrave nogen Jord for
+at give Plads til Skærveunderlaget. Det vil sine Steder gøre
+bedre Virkning, om Gangen former sig som en Trappe, eller at der
+dog findes enkelte Trappetrin her og der i en jævnt stigende
+Gang; stærkt stigende Gange maa næsten nødvendigvis bygges
+trappeformede. Udformning af Gangene i Trappeform bør næppe ske,
+før efter at Stenene er bragte paa Plads, da Transport af store
+Sten opad Trappe er vanskeligere end ad en skraanende Gang.
+
+Paa de Steder, hvor der ingen Opfyldning har fundet Sted. kan man
+naturligvis godt skride til Anbringelsen af Stenene, umiddelbart
+efter at Terrænet har faaet den ønskede Form. Ønsker man dog at
+udsætte hele Arbejdet med Fordelingen af Stenene, til man kan
+gøre det hele samlet, bør man dog ved Udgravningen til Grotterne
+foretage den Forsigtighedsforanstaltning ikke at afgrave Væggene
+stejlt, men lade dem staa Vinteren igennem med skraa Sider,
+derved sikrer man sig mod, at de skrider ned.
+
+[Illustration: Fig. 49. Fra Botanisk Haves Stenparti. En Afsats
+paa en skraanende Flade. I Forgrunden ses hvorledes smaa Sten
+lægges mellem de større.]
+
+Raader man over kunstige Vandledninger, bør man allerede nu
+sørge for at føre Rør hen til forskellige Punkter paa Stenhøjen,
+saa at man kan besprøjte denne over det hele. Og er der Raad til,
+at man et Sted kan lave en lille rislende Bæk, vil dette i høj
+Grad øge Glæden ved Anlægget. Bækkens Bund maa sættes med Ler,
+eventuelt med Cement, da Vandet ellers for hurtigt vil forsvinde.
+Over Leret eller Cementen man lægge Sten af forskellig Størrelse,
+Grus og Sand.
+
+
+
+
+_Anbringelsen af Stenene.--Valg af Materiale_.
+
+Af og til ser man Stenhøje byggede af temmelig flade Sten, som
+er stillede paa Kant og er temmelig regelmæssigt ordnede, saa at
+der fremkommer en Mængde Smaarum, hvilke man kan kalde "Lommer"
+eller "Baase". Dette System har visse Fordele. Hver Plantes
+Vokseplads bliver her bestemt afgrænset. Desuden er man Herre
+over at lave Jordblandingen forskellig i de forskellige Rum, og
+man kan ved at gøre Jordsmonet højere eller lavere i Forhold til
+Stenenes Kant og ved at lægge Dræn i Bunden af "Baasene" i større
+eller mindre Lag virke hen til at gøre Voksepladserne tørrere
+eller fugtigere. Ligeledes afgiver Stenene betydeligt Læ for
+Planterne; denne Form egner sig vel derfor bedre til Dyrkning af
+kælnere Planter end just til de egentlige Alpeplanter. Men der er
+ogsaa visse Ulemper ved denne Konstruktionsmaade, navnlig er det
+vanskeligt at bygge Stenhøjen saadan, at den danner et smukt
+Hele.
+
+Endnu almindeligere er det at se Stenhøje, hvor Stenene er jævnt
+spredte over det hele og er stillede paa Højkant med den
+spidseste Ende opefter. Man ser ogsaa tit Stenhøjsbyggernes
+Bestræbelser gaa ud paa at samle saa mange mærkeligt formede
+Sten, som der er at opdrive: Flintesten, der ligner Dyrehoveder,
+Affald fra Glasværker eller fra Teglværker (sammenbrændte
+glasserede Mursten i uregelmæssige Former) eller forstenede
+Træstammer o.l. Man faar ved Betragtning af saadanne Stenhøje
+Indtrykket af, at Stenene og ikke Planterne er den vigtigste Del
+af Anlægget. Maaske har saadanne Konstruktioner ogsaa bidraget
+sit til sine Steder at bringe Stenhøjene i Miskredit.
+
+Inden man skrider til selve Anbringelsen af Stenene, maa man
+ordne det foreliggende Materiale, enten det nu er noget man har
+fra en ældre Stenhøj, fra et Stendige, fra Udgravninger paa
+Terrænet eller man har indkøbt Alluvialsten eller Materiale fra
+Stenbrud.
+
+Al Slags Glasaffald kasseres skaanselsløst. Ej heller kan
+Teglstens og Murstens-Materiale finde Anvendelse ved selve
+Opbygningen, men det kan, efter at være slaaede til Skærver,
+benyttes til Dræn. Flintesten er som Regel heller ikke af større
+Værd, men kan ligeledes bruges til Dræn, maaske helst blandede
+med Murstensskærver, Kulslagger eller andet stærkt vandsugende
+Materiale. Smaa Rullesten bliver ligeledes slaaede til Skærver,
+er der rigeligt af Materiale, kan ogsaa disse bruges til Dræn,
+men er der sparsomt med Sten, bør de henlægges for senere at
+bruges til at lægge ovenpaa Stenhøjen (herom mere senere), de
+maa da helst slaas saa flade som muligt, altsaa mere i Flageform
+end i Skærveform; de Kalksten, der maatte blive kasserede ved
+Opbygningen af Stenhøjen, behandles paa samme Maade.
+
+De Sten, der kan benyttes til at bygge Stenhøjen af, er navnlig:
+Granit, Gneis eller anden Urfjældsten, Kalksten og Sandsten. Det
+bedste Materiale faar man fra Stenbrud, idet de kantede Sten er
+bedst at bygge med, men store Rullesten kan ogsaa efter at være
+udkløvede finde god Anvendelse, dog vil de runde Sider, som
+nogle af Stykkerne faar, kunne volde visse Vanskeligheder. Man
+sorterer Stenene, man har til sin Raadighed, dels efter deres Art
+dels efter Farve, og ved Anbringelsen af Stenene paa Højen holder
+man hver Sort for sig, det ser nemlig ikke godt ud, naar en
+Klippevæg eller Klippeblok er bygget op af Granit blandet med
+Porfyr, Sandsten og Kalksten. Store lavbevoksede Rullesten fra
+Heder og Overdrev eller Søsten kan ogsaa finde Anvendelse i den
+Form, i hvilken de foreligger, man bør derfor ikke udkløve alle
+sine Rullesten, men bevare de bedste urørte. _Malby_ anbefaler
+til Stenhøjsbygning et kunstigt Konglomerat af Skærver og
+Cement, dette bør man dog kun i en stenfattig Egn ty til.
+
+Stenene maa ikke fordeles jævnt over hele Anlægget, men ordnes
+mere gruppevis, saa at de sine Steder staar meget tæt, andre
+Steder i løsere Grupper og sine Steder meget spredt. Man maa
+ogsaa sørge for, at Stenene kommer til at staa (eller ligge)
+fast, saa at de ikke forandrer deres Stilling, selv om der bliver
+traadt paa dem. En tredie vigtig Regel er, at Stenene maa
+anbringes saaledes, at den Fugtighed, der tilflyder Anlægget--
+Vandet, som sprøjtes derudover, og Regnen, som falder derpaa--
+snarest søger ind mod de indre Dele af Højen og derved naar ned
+til Planterødderne; en højere liggende Sten maa derfor ikke
+springe ud over en lavere, da Vandet saa vil løbe fra den højere
+ned over den lavere liggende uden at befugte Jorden, som findes i
+Mellemrummet mellem disse to Sten.
+
+Det er forhen berørt, at det er uheldigt at stille Stenene paa
+Enden, det er en ganske unaturlig Stilling. _Farrer_ skriver
+saaledes om dette Spørgsmaal: "Og husk altid at sætte Stenene paa
+Højen med den brede Flade mod Jorden. Dette er den naturlige
+Maade at anbringe dem paa. I Naturen ligger Stenene ned; Moder
+Natur lader ikke sine Sten strutte ud i Luften som Piggene paa et
+Pindsvin." Der kan dog være Tilfælde, hvor man har Lov til at
+sætte Stenene paa Højkant, og det er der, hvor man bygger meget
+tæt, de Steder, hvor man søger at efterligne Klippeblokke, men
+her kommer den enkelte Sten ikke til at præsentere sig, her rager
+den ikke frit ud i Luften, den skal netop kun ses sammen med de
+andre som et afsluttet Hele. Ogsaa ved Opbygningen af Grottevægge
+kan Afvigelse fra Regelen tilstedes, thi her gælder det jo ogsaa,
+at det kun er en enkelt Flade af Stenen, der vender ud imod
+Beskueren. Sine Steder kan man ogsaa ved Afgrænsningen mellem
+Stenhøjen og Gangene, som fører derigennem, tillade, at en Sten
+er sat paa Enden, men som Regel bør disse Sten ligge ned paa
+Siden. Man maa forøvrigt vogte sig for, at denne Afgrænsning
+kommer til at se for ensformig ud og i det hele undgaa skarp
+Afgrænsning, hvor det ikke er nødvendigt. Ved Konstruktion af
+Klippeblokke og Grottevægge er Udtrykket Stenhøjsbygning rigtig
+paa sin Plads, idet man her faktisk stabler Sten paa Sten og i
+givet Tilfælde endog maa gribe til Bindemidler som Cement for at
+støtte Konstruktionen.
+
+Ved Opbygning af Grottevægge har man en fast Jordvæg som
+Rygstød, denne er, som omtalt under Udformningen af Anlægget,
+afgravet skraat eller stejlt, dog bør den ikke være absolut
+lodret. Det vil nemlig være heldigt af forskellige Grunde, om
+Grottens Bredde bliver noget større foroven end forneden. En
+uformodet Forskydning i Jordhøjen vil lettere kunne bæres af en
+Stensætning, som har en svag Heldning indefter mod Højen end af
+en, som er ganske lodret; tillige bør hver overliggende Sten
+springe lidt tilbage for hver underliggende af Hensyn til
+Befugtningen af Jordmassen mellem Stenene (s. f. o.). Man gør
+ikke Grottens Væg regelmæssigt bueformet, og hvis man har en dyb
+og smal Grotte for sig, lader man ikke Væggene blive paralelle,
+man giver Væggene et eller flere smaa Fremspring eller en ekstra
+Indbugtning. Den nederste Stenrække maa noget skarpere angive
+Uregelmæssigheden, da alle Fremspring, eftersom Opbygningen
+skrider frem, udviskes noget. Stenene maa sættes meget fast, og
+man begynder ikke nogen ny Etage, før man er sikker paa, at det
+færdige Lag ikke kan rokkes. Stenenes Overkant maa have en svag
+Heldning ind mod Højen, er en Sten af uheldig Form, kasseres den,
+eller man fjærner med Hammer og Mejsel uheldige Fremspring, saa
+at Stenen bliver brugelig. I det hele maa man ved dette
+Opbygningsarbejde væbne sig med Taalmodighed og ikke vente, at
+den Sten, man griber fat paa, just vil passe paa det Sted, hvor
+man først lægger den; ofte maa man prøve flere Sten i Rad, inden
+man finder den rette. Samtidig med Opbygningen maa man foretage
+en--i al Fald delvis--Paafyldning af tilberedt Jord i
+Mellemrummene mellem Stenvæggen og Højen og mellem de enkelte
+Sten. Bag ved det nederste Stenlag bør man lægge et Lag Skærver
+til Dræn, inden man begynder at tilføre Jord. Denne
+Paafyldningsjord maa hverken være for tør eller for vaad (man
+kan bruge den gammelkendte Prøve: tage en Haandfuld Jord og
+klemme den, giver den Vand fra sig, er den for vaad, falder den
+fra hinanden, naar man løsner Taget, er den for tør) og den maa
+pakkes fast, saa at man er sikker paa, at den ikke senere synker
+sammen, saa at der derved opstaar Hulheder her og der.
+
+Opbygning af større Stenblokke eller Klippeblokke maa ske paa
+lignende Maade som anvist ved Grotter, men her har man jo ingen
+fast Væg at støtte Konstruktionen til. Man kan godt bygge en
+Klippeblok paa flad Jord, men vil dog som Regel hellere forme
+den omkring en større eller mindre Jordforhøjning. Ogsaa kan man
+lade en eller flere af Stenhøjens Toppe afslutte med en saadan
+kompakt Stensamling. Grundfladen gøres uregelmæssig, og
+Opbygningen foregaar terrasseformet, saa at de højere liggende
+Sten springer tilbage i Forhold til de lavere. Ogsaa her maa
+Paafyldningen af god Jord ske samtidig med Opbygningen. Er en
+saadan Top anlagt i stor Maalestok, vil man ved Paafyldning af
+Jord i dens Indre kunne bruge Lerjord og Skærver som Kærne, men
+nærmest udad mod Stenene, som der bygges med, maa man bruge
+god Jord, thi heri skal Planternes Rødder brede sig; smaa Blokke
+fyldes kun med god Jord. Af yderste Vigtighed er det, at hele
+Kærnen, hvad enten den bestaar af det ene eller det andet
+Materiale, gøres meget fast, saa at ingen Sammensynkning eller
+Forskydning af Stenblokken senere kan finde Sted. Udfyldningen
+af smalle Revner mellem Stenene maa udføres med stor Omhu og med
+aldrig svigtende Taalmod. Den kyndige _Farrer_ siger: "Se til at
+hver Sten er vel tilpakket med Jord straks fra Begyndelsen, for
+hvis De ikke gør det, efterhaanden som Stenhøjen bygges op, vil
+De (bagefter) aldrig kunne faa det gjort godt igen, men vil altid
+komme til at kæmpe med Mangler her og der. Intet er mere
+fortvivlende end at prøve paa at skaffe Jord ind i et skjult Hul
+bag en stor Sten. Man maa famle sig frem, rage og støde, og man
+faar Huden gnavet af Knoerne, og endda bliver Arbejdet ikke godt
+gjort. Og er Arbejdet ikke gjort godt fra først af, vil disse
+Hulheder foraarsage Planternes Død, og for det andet vil Rotter,
+Mus og andre Skadedyr tage Bolig deri."
+
+Grunden til, at Planterne dør, naar en saadan Hulhed naas af
+Rødderne, er den, at disse derved udsættes for Udtørring.
+
+Hvor man paa Stenhøjens Skrænter har afbrudt den regelmæssige
+Skraaning ved en Afsats, kan der for stærkere at markere og
+støtte denne, anbringes en mindre Opstabling af Sten, her bør
+man dog ikke sætte Stenene paa Enden, men lægge dem ned paa
+Fladen.
+
+Tætte Stensamlinger kan ogsaa tilvejebringes ved mindre Midler
+og paa lettere Vis end den her anførte Opstabling. Paa skraa
+Flader eller smaa Forhøjninger, som har faaet den Form, man
+tænker sig, de skal have i færdig Stand, _lægges_ Stenene ned i
+Flugt med Jordsmonet. Stenene graves noget ned i Underlaget, saa
+at de ikke kan skride ud, og Mellemrummene udfyldes med tilberedt
+Jord. Stenene maa lægges tæt navnlig mod Toppen af Højene og
+anbringes om muligt med en brudt Flade udad mod Beskueren.
+
+De større Rullesten, man har lagt til Side, anbringes paa
+Rygningen og Skrænterne af Volde eller paa Skraaninger og
+Flader, hvor man agter at indrette Vokseplads til Lyngvækster.
+
+De skraaninger, som ikke er bleven besatte med Sten, vandrette
+Afsatser, Kløfter eller fladere Sænkninger mellem Forhøjninger
+eller Volde, skal nu ogsaa indrettes til deres Brug. For dem alle
+gælder det, at de maa forsynes med et Lag Skærver for at sikre
+Vandafledningen. Stenskredene, d.v.s. de Steder, hvor man har
+tænkt sig at plante de Arter, som i Naturen vokser i nedrullede
+Sten, altsaa et meget løst Materiale, bør have et rigeligt
+Drænlag, medens Kløfterne og de Partier, der skal huse
+Engplanterne, kan nøjes med et mindre dybt Lag; har man gennem en
+Kløft Afløb fra et Moseparti eller fra et lille Kildevæld, maa
+Afdræningen dog gøres noget kraftigere end ellers. Forøvrigt maa
+man regulere Skærvelagets Mægtighed efter Stedets Beliggenhed paa
+Stenhøjen og efter dets større eller mindre Fald. Paa Skraaninger
+gøres Drænlaget mindre end paa Flader, og ligeledes maa man i de
+lavere Dele af Stenhøjen øge Drænets Mægtighed, navnlig naar
+Afløbsforholdene fra Stenhøjen ikke er fuldt tilfredsstillende.
+Det er mindst lige saa meget om Vinteren som om Sommeren, at
+Drænet skal gøre Nytte, for at bortlede den rigelige Væde, som
+samles i denne Tid, da Fordampningen fra Jordoverfladen er ringe,
+og Planternes Forbrug ogsaa er sat ned paa et Minimum. Man maa
+derfor sørge for, at Drænlaget er saa godt, at det kan holde
+Anlægget passende tørt om Vinteren. Inden man begynder Paaførslen
+af Skærverne, maa man beregne, hvor meget disse vil fylde i
+Forbindelse med det Jordlag, som derefter skal paaføres, og hvori
+Planterne skal vokse; undlader man dette, risikerer man let, at
+Jordsmonet, naar man er færdig, er blevet for højt i Forhold til
+Omgivelserne, og Arbejdet maa gøres om. Det første Lag Skærver,
+man paafører, gør man vel i at grave ned i Underlaget, hvorved
+man opnaar, at Drænet kommer til at virke dybere ned.
+
+[Illustration: Fig. 50. Kunstigt opbygget Stenblok i Botanisk
+Have.]
+
+
+
+
+_Jordbundsforholdene_.
+
+Det er af Vigtighed, at det Jordsmon, som Planterne skal plantes
+i, er gunstigt for deres Trivsel, og at man ved tilberedningen
+deraf har de forskellige Planters Tarv for Øje. Som Regel vil
+den Muldjord, der findes paa Stedet, og som man har afgravet og
+samlet, inden Omformningen af Terrænet paabegyndtes, ikke kunne
+bruges i ublandet Stand, men det hyppigste vil vel ogsaa være,
+at man af økonomiske Hensyn maa bruge en Del af denne Jord til
+Indblanding i andet Materiale. For at kunne tilvejebringe gode
+Jordblandinger anskaffer man sig et Oplag af følgende Jordarter:
+Lyngjord, Mosejord--ogsaa Tørvestrøelse kan eventuelt
+anvendes--Bladjord og, hvis den oprindelige Muldjord er let, da
+tillige Græstørvejord fra svær Jord. Endvidere Grus, fint knuste
+Kalksten eller Murgrus og fine Granitskærver. Visse Planter er
+mere kalkfordrende end andre, ja nogle Forfattere hævder, at
+Planterne kan deles i kalkfordrende og kalkflyende Arter, og at
+der endog ofte til visse kalkyndende Planter svarer andre
+nærstaaende Arter, som er kalkflyende; i Naturen skulde disse to
+Slags Planter som Følge af deres særlige Krav til Jordbunden
+aldrig forekomme blandede, men al Tid hver Gruppe paa sin
+Lokalitet. Saaledes angiver _Robinson_, der har en Liste paa c.
+70 Kalk-Planter og nogle flere Granit-Planter, at _Rhododendron
+hirsutum, Daphne eneorum_ og _Pulsatilla alpina_ vokser paa
+Kalkbjerge, medens _Rhododendron ferrugineum. Daphne striatum og
+Pulsatilla sulphurea_ vokser paa Granitunderlag. Selv om dette nu
+ikke skal tages saa alvorligt, at man altid kan betragte Kalk som
+Gift for Planter fra Granitbjærge, saa kan man dog ikke se helt
+bort fra denne Forskellighed hos Planterne, og enhver Oplysning
+om Planternes naturlige Voksested er af Betydning for
+Stenhøjs-dyrkerne. Hvis man til sin Stenhøjs Opbygning har brugt
+saavel Granit som Kalksten, gør man derfor vel i ogsaa at
+tilberede Jorden forskelligt paa de to Steder, saa at man ikke
+blander Kalkelementer i den Jord, som lægges paa Granitafdelingen,
+medens man giver en rigelig Tilsætning af dette Materiale paa den
+Afdeling, der er bygget af Kalksten. Ved man intet om Planternes
+Krav i saa Henseende, kan man jo prøve sig frem, plante enkelte
+Individer paa hver sin Afdeling og se til, hvor Planterne udvikler
+sig bedst. Sandsynligst er det dog, at Jordbundens rette fysiske
+Beskaffenhed er mindst ligesaa vigtig som dens kemiske. Med andre
+Ord, at der for Planternes Trivsel maa tages fuldt saa meget Hensyn
+til, at de faar en Jord, som er passende gennemtrængelig for
+Rødderne og af en passende Fugtighedsgrad for de paagældende
+Planter som til, at Jorden indeholder saa og saa mange Procent Kalk.
+
+Til Paafyldning i Revnerne og de større Mellemrum paa
+Stensamlingerne samt til Jordlaget paa Stenskredene bruges en
+let Jord bestaaende af Mosejord blandet med lidt af den
+oprindelige Muld samt Grus og fine Granitskærver. Til
+Smaalavninger, hvor Engplanterne skal vokse, bruges Mosejord
+blandet med lidt Grus og en Del af den oprindelige Muldjord, til
+Kløfterne benyttes en lignende Blanding, og i disses nedre Dele,
+i Bunden af skyggede Grotter samt paa andre Partier, hvor man vil
+dyrke Skovplanter, tilsættes yderligere Bøgebladjord.
+Lyngpartierne faar grusblandet Lyngjord; har man ikke Adgang til
+at skaffe denne Jordart, maa man anvende Jord fra Lyngmoser med
+en Indblanding af lidt rigeligere Grus. 1 Kalkafdelingerne
+tilsættes, som nævnt en Del knust Kalksten eller Murgrus.
+
+
+
+
+_Stenhøjens Tilplantning_.
+
+For at kunne tilplante en Stenhøj tilfredsstillende maa man
+kende noget til de Planter, man vil dyrke. Vel kan man læse
+sig en Del til, men bedre Kundskab om Arterne vil man dog
+erhverve sig ved at studere andre Stenhøjsanlæg. Her kan man gøre
+mange Iagttagelser, se de Fejlgreb, der er bleven begaaede, og
+derefter vare sig for at gøre de samme Fejl om igen, man vil
+kunne se de gode Resultater, som er opnaaede, og søge at
+efterligne de Kaar, den og den Plante her er lykkedes under. Ja,
+man kan jo endog faa Lejlighed til at kritisere de rosende
+Udtalelser, som Bøger og Kataloger, Gartnere eller ens Venner
+har fremført om denne eller hin Plante, og se, om det virkelig
+passer, at denne "ikke bør savnes paa nogen Stenhøj" eller hin
+"er af glimrende Virkning plantet i store Masser". Smagen er jo
+saa forskellig, at man aldrig er sikker paa om det, andre roser
+som noget særlig godt, netop vil falde i ens egen Smag. Man maa
+forøvrigt heller ikke vente al Tid at opnaa samme Resultat, som
+man ser naaet andet Steds, de lokale Forhold har ofte meget stor
+Indflydelse; men mislykkedes nogle Arter, kan man til Gengæld
+glæde sig til, at andre maaske netop vil lykkes bedre paa den
+Stenhøj, man selv har anlagt, end paa dem, man har lagt til
+Grund for sine Forstudier. Her kan saaledes nævnes, at _Max
+Kolb_ ved Beskrivelsen af _Hutchinsia alpina_ skriver: "Saa
+almindelig (i Bjærgene) denne Plante end er, saa lykkes den ofte
+ikke godt og gaar gærne til Grunde", medens den i Botanisk Have
+i København regnes for at være en af de villigste; og om
+_Polygonum vaccinifolium_, der sidstnævnte Sted nærmest maa
+kaldes lunefuld og absolut maa have en god Plads, siger
+_Robinson_, at "den formeres let ved Deling og Stikning, trives i
+almindelig Havejord og passer til Skrænterne og de mindre vigtige
+Steder paa Stenhøjen."
+
+Vigtigt er det ogsaa ved disse Studier paa andre Stenhøje at
+lægge Mærke til, _hvor_ den eller den Plante "gør sig" bedst, om
+den udvikler sig bedst til sin Fordel klemt inde mellem Sten i en
+vandret eller lodret Revne, eller om den ser bedst ud imellem
+løse Smaasten, om den trives bedre i et lille Engparti end i en
+Kløft, og om den syner bedst betragtet fra oven eller fra neden,
+Man maa gøre Iagttagelser angaaende Planternes Krav til
+Vokse-Areal, om det er Planter, der breder sig raskt eller om den
+aarlige Tilvækst kun er ringe.
+
+Til Plantningen bruges helst smaa Planter. Disse vokser lettest.
+Synes de Blokke, man har indkøbt, at være for store, maa man se
+efter, om det er en Art, som let lader sig dele, og er dette
+Tilfældet, bør man straks partere den, man har da ikke alene
+flere Chancer for én, at Planten skal vokse, men tillige faar man
+i samme Køb et større Stykke af sin Stenhøj tilplantet. Af
+Plante-Arter, som ikke taaler Deling, maa man vogte sig for at
+faa store Individer. Nogle Planter har lange piskformede eller
+dog svagt forgrenede Rødder (mange Bælgplanter). Disse Planter
+lader sig ikke dele; de kan tillige være vanskelige at plante,
+da Rødderne paa Grund af deres Længde kræver et dybt Plantehul;
+en Indkortning eller Sammenbukning af Rødderne er ikke heldig,
+taales i mange Tilfælde slet ikke af Planten. Derimod kan alle
+Planter med tæt og rigt forgrenet Rodnet godt taale
+Rodbeskæring, og denne Indstudsning bør foretages, da
+Plantningen foregaar lettere, naar Rodmassen er mindre.
+
+Stenhøjsplanter maa plantes med megen Omhu, navnlig gælder det
+om at trykke Jorden godt omkring Planten, saa at Rødderne straks
+omsluttes fast af Jord og Smaasten. Ved Omtalen af Stenenes
+Anbringelse er det nævnt, at Jorden skal pakkes ind i alle
+Hulheder og Revner. Ved Plantningen gælder samme Regel, man maa
+hele Tiden passe  paa, at Jorden, som man fylder ned om Rødderne,
+baade ligger fast til disse og til Stenvæggene. Tilplantning af
+Grottevægge og Klippeblokke er den vanskeligste. Revnerne er
+ofte ganske smalle, saa at det er et stort Taalmodighedsarbejde
+at faa Jorden fyldt ind omkring Rødderne; som nævnt skal der
+gærne være Smaasten i Jordblandingen, disse Smaasten kommer let i
+Klemme og hæmmer den videre Paafyldning af Jorden. Og volder de
+vandrette Revner Bryderier, er de lodrette endnu vanskeligere at
+beplante, Thi her mangler det faste Underlag, som man dog har ved
+de vandrette Revner. Man maa derfor ved Tilplantningen af disse
+lodrette Spalter klemme Sten ind deri, som kan tjene som
+Hvilepunkt for Planten, man vil anbringe, og for yderligere at
+gøre et saadant Sted til et fast Støttepunkt, kan man fæstne den
+indsatte Stenkile med Cement. For at gøre Cementen saa lidet
+synlig som muligt, knuser man noget af den Stenart, man har
+bygget med, til meget fine Skærver og trykker en Del af disse
+ind i den endnu fugtige Cement.
+
+[Illustration: Fig. 51. Parti af Botanisk Haves Stenhøje.]
+
+Man maa vel vogte sig for at faa sin Stenhøj for regelmæssigt
+tilplantet. Uregelmæssighed og Uensartethed er jo allerede givet
+eller tilstræbt i selve Konstruktionen, der vilde da ingen
+Mening være i at udviske dette ved en altfor regelmæssig og
+ensartet Tilplantning. Det gælder jo først og fremmest at give
+Planterne de bedste Vækstbetingelser, men tillige maa man jo give
+dem den bedste Baggrund og tage Hensyn til de enkelte Arters
+Voksemaade. Pudeplanter skal ikke plantes tæt og i store Klynger,
+de skal ses enkeltvis eller faa sammen, saa at den enkelte lille
+Plante viser sig. Rosetplanter og visse Pudeplanter tager sig
+bedst ud mellem Sten og plantes derfor i store Klippeblokke.
+Tæppeplanterne sættes sammen i større Mængde og især paa store
+Flader, de gør sig jo netop paa denne Maade; er det Arter, som
+hurtigt breder sig, kan Arealet, der skal indtages af en eller
+anden Art, dog godt beplantes spredt, men al Tid uregelmæssigt;
+sæt ikke Planterne i Rader og Geledder som i en Køkkenhave!
+Forøvrigt kan Tæppeplanter ogsaa være af ypperlig Virkning, naar
+de er plantede over en lille Stenknold; Planterne vil da
+efterhaanden brede sig over hele Knolden og dække den, saa at kun
+en enkelt Stenspids træder frem af det grønne. Straks efter at
+man har beplantet en Klippeblok, en Top eller en Flade, belægges
+den fri Jord mellem Planterne med fine og grove Skærver. Disse
+tjener dels til at holde paa Jorden, at den ikke saa let skyller
+bort, dels bidrager de til at holde paa Jordens Fugtighed. I
+Stenskredene maa dette øvre Lag af løse Sten være noget
+rigeligere end andre Steder paa Anlægget, og man bruger her
+helst Stenflager eller sørger for at idet mindste en Del af
+Stenene har denne Form. I Engpartierne og Kløfterne saavelsom i
+Bunden af Grotterne anvendes en Belægning med Skærver kun i ringe
+Grad eller slet ikke, men for at lette Færdslen for den, der
+passer Stenhøjen, maa der her og der ligge nogle større, flade
+Sten til at træde paa. Er Stenpartiet stort anlagt, kan man endda
+enkelte Steder føre en Gang over et Engparti eller over en
+bredere Kløft ved at lægge et Par Rækker af store, flade Sten,
+hellere maa man lade en slidt end en nylig brudt Flade vende
+opefter.
+
+Man bør gøre sig det til Regel først at tilplante
+Stenhøjsspidserne, Smaatoppene og Blokkene, dernæst Skrænterne og
+Lavningerne. Vanding af det plantede sker umiddelbart eller kort
+efter Tilplantningen, bortskylles derved Jord og Smaasten, maa
+man fylde lidt efter. Er Vejret tørt, vandes i den første Tid
+dagligt, indtil Planterne har taget godt fat.
+
+Omplantning af Stenhøjen maa af og til finde Sted. Denne
+foretages bedst partielt, saaledes at man hvert eller hvertandet
+Aar tager en Del af Anlægget under Behandling. Det synes
+navnlig, at de Planter, der her er betegnede som
+Pude-Tæppeplanter, ynder eller tiltrænger Omplantning, for at de
+skal se friske og livskraftige ud. Herunder kommer især de
+almindelige fintløvede _Saxifraga_-Arter, _Aubrietia_,
+forskellige _Arabis_ og mange andre. Forsømmes Omplantning bliver
+disse Tæppeplanter tynde eller visne i Midten og holder sig kun
+friske i Udkanten. Men det er ligefrem forbløffende at se, hvor
+hurtigt nyomplantede Planter tager fat i den friske Jord, og hvor
+sunde og yppige de ser ud blot en Maanedstid efter Plantningen.
+Andre Tæppeplanter opfører sig ikke som de ovennævnte, men
+vedbliver at være friske helt igennem; dette er navnlig træagtige
+Arter som _Salix retusa_; er Omplantningen af en saadan Plante,
+der er godt i Vækst, ikke paatrængende nødvendig--for Eks. paa
+Grund af en _Omlægning_ af Stenhøjen,--bør man ved Omplantningen
+gaa uden om den. Ligeledes vil Stenhøjens Smaabuske som Regel
+ikke behøve Omplantning, men maaske af og til Fornyelse, hvis de
+er bleven for store i Forhold til Omgivelserne, Det er da især
+Planterne paa Skraaningerne, i Lavningerne og paa de mindre
+Stensamlinger, som bør omplantes. De store Stenblokke bør helst
+lades urørte saa længe som muligt, fordi Tilplantningen af disse
+er noget omstændelig, men ogsaa fordi en stor Pudeplante eller
+Rosetplante, som er vokset rigtig fast til Stenene, ikke taaler
+Omplantning, eller i alt Fald lider meget derved. En partiel
+Omplantning kan dog her ogsaa være nødvendig. Her tænkes paa de
+Fornyelser, som bliver nødvendige ved at nogle Planter
+_(Saxifraga mutata, Saxifraga longifolia, Carlina acanthifolia_
+o. a.) dør efter Blomstringen. Allerede ved første Plantning maa
+man have disse Planters kortvarige Liv i Minde, saa at man sætter
+dem paa Steder i Klippeblokken, hvor Omplantning bliver
+forholdsvis let.
+
+
+
+
+_Morænebede_.
+
+Det er før anført, at visse Alpeplanter er meget vanskelige at
+dyrke; dette gælder da navnlig Arterne fra de højeste Fjældtoppe
+og dem, som vokser paa Morænerne. Det ligger da nær at formode,
+at man, saafremt man kunde efterligne de ejendommelige
+klimatiske Kaar og Jordbundsforhold, som de lever under, vilde
+kunne faa dem til at lykkes i Kultur. Det gælder altsaa at skaffe
+Planterne en Jordbund af muldfattig Beskaffenhed, rigelig
+Tilførsel af koldt Vand om Sommeren og temmelig tør Jordbund om
+Vinteren. I England har man da i de senere Aar konstrueret de
+saakaldte "Morænebede" til Kultur af disse Planter.
+
+Paa en svagt skraanende Flade graver man en Fordybning godt 1/2
+m dyb. Bunden og Siderne beklædes med en Kappe af Cement,
+Bassinets øvre Rand skal have samme Fald som den Flade, det er
+konstrueret i. Paa det laveste Sted i Bassinets Bund anbringes
+inden Støbningen en Flaskehals, som saaledes kan give Afløb for
+det Vand, der samler sig i det støbte Bassin. Dette fyldes nu med
+Sten, store i Bunden, aftagende opefter, saa at det øverste Lag
+bestaar af ganske fine Skærver. Heri anbringes Planterne. I
+Flaskehalsen indsættes en Prop udvendig fra. Ved den øvre Rand
+af Bassinet lægges et perforeret Rør, som er sat i Forbindelse
+med Vandledningen; herfra maa Vandet flyde ganske jævnt hele
+Sommeren. Tilløbet maa være stærkere end Fordampningen, saaledes
+at der bestandig løber Vand over den nedre Rand af Bassinet. Hen
+paa Efteraaret lukkes af for Vandet, og nu uddrages Proppen af
+Flaskehalsen, hvorved Bassinet tømmes for Vand, og Stenmassen
+bliver ret tør. Selvfølgelig maa Cementrandene skjules ved, at
+der lægges større Sten over dem, ligeledes maa man for at bryde
+Ensformigheden ved Bedets Overflade henlægge større Sten her og
+der. Det Vand, der løber bort fra Morænebedet Sommeren igennem,
+bør man lede videre gennem Stenhøjsanlægget, lade det risle
+nedover som et mindre Vandløb for at ende i en Eng eller en
+Kløft. Om man vil, kan man bygge Morænebedet i 2 Etager som 2
+Bassiner, det ene over det andet; det overflødige Vand fra det
+øvre løber da ned og befugter det nedre Bed.
+
+
+
+
+_Murhaver_.
+
+Paa gamle Mure--og ikke mindst paa Ruiner--træffer man ofte en
+ret yppig Vegetation. Det er saaledes en bekendt Sag, at den
+lille Bregne _"Murrude"_ vokser frodigt paa Kronborgs Mure. Ved
+første Øjekast ser det mærkeligt ud, at Planterne kan trives
+under saadanne Kaar, men tænker man nærmere over Sagen, er det
+jo i og for sig ikke mærkeligere, end at Planterne vokser i de
+stejle Klippesider, thi Murene er jo mindst ligesaa porøse som
+Grundfjældene. Det har endog vist sig, at Planter, som vanskelig
+trives paa Stenhøj, lykkes, paa Mure. Det er da intet Under, at
+man sine Steder ligefrem har opført Mure udelukkende eller dog
+for en Del beregnede paa Beplantning. (Se Figurene 13, 14, 15 og
+16.) _Correvon_ omtaler udførligt og roser meget disse Murhaver.
+En Mur, som han selv har i sin Have, _"Floraire"_, er 28 m lang,
+2,10 m bred og 1,40 m høj, den er bygget af haardtbrændte Sten og
+løber i Retning SØ.-NV., den har altsaa sine Flader vendte mod
+NØ. og SV., har saaledes en Solside og en Skyggeside, en Fordel
+man kan sikre sig, naar man bygger en Mur alene til dette
+Formaal; paa en Mur, der forud eksisterer, som er opført med
+andet Formaal, og som man faar til Opgave at beplante, vil ofte
+kun den ene Side være fri. _Correvon_ giver Fortegnelse over de
+Planter, som Aaret igennem blomstrer paa denne Mur, ordnet efter
+Blomstringstiden; Listen indeholder flere Hundrede Navne.
+Konstruerer man selv sin Mur, har man jo yderligere den Fordel
+at kunne give den Indmad d.v.s. en Blanding af Jord, Kalkgrus og
+Sten.
+
+
+
+
+_Pottekultur_.
+
+For dem, som har endnu ringere Plads end en Stenhøj fordrer, kan
+det være et Substitut at dyrke en Samling Alpeplanter i Potte,
+og denne Kulturmetode kan ogsaa være nyttig for dem, der har
+Stenhøj, idet de da i de pottedyrkede Individer har en Reserve
+at ty til, hvis enkelte Planter skulde gaa ud paa
+Stenhøjsanlægget. Man anskaffer sig foruden den almindelige Slags
+Potter to andre Slags, et Sæt, der er smallere og dybere, og et,
+der er fladere og bredere, i de dybe dyrkes Pudeplanter og i det
+hele Planter med dybtgaaende Rødder, de flade forbeholder man
+Tæppeplanterne. Man kan her ofre noget mere paa Jordblandingen,
+da det er saa ringe Kvanta, der bruges, og man anvender derfor
+udelukkende Mosejord, Lyngjord, Græstørvjord, Bladjord, Kalkgrus,
+Grus og fine Skærver. Man planter meget fast; i Bunden af Potten
+lægges et Lag Potteskaar. Potterne nedgraves paa et Grusbed og
+vandes rigeligt Sommeren igennem; Gruset udenfor Potterne holdes
+ogsaa stærkt fugtigt, Fordampningen herfra vil bringe Kølighed og
+Friskhed til Potteplanterne. Om Vinteren holdes de i dybe Karme,
+nedgravede i Grus. Imellem Karmene lægges Kulaske eller lignende
+Materiale, som afleder Vandet godt. Karmene dækkes med Vinduer,
+naar det er stærkt fugtigt Vejr, men der luftes rigeligt. Bliver
+det Frost, lukkes Vinduerne til, og der dækkes med Maatter og
+Lemme. Ved indtrædende Tøvejr afdækkes igen.
+
+
+
+
+_Pasningen af Stenhøjen Aaret rundt_.
+
+Naar Aaret lakker mod sin Slutning er det Tid at tænke paa
+Stenhøjens Dækning. Enkelte silkehaarede eller filthaarede
+Planter, som ikke taaler for megen Væde paa Bladene, vil man med
+Fordel kunne beskytte ved Hjælp af et lille Glashus bestaaende
+af fire Sideplader med en Overligger, der maa skraane lidt, saa
+at Væden kan løbe af den; der maa ogsaa være en Aabning mellem
+Siderne og Taget, saa at Luftcirkulation stadig kan finde Sted.
+Denne Tildækning kan passende ske, naar Efteraarets bestandig
+vaade og graa Dage indfinder sig. Visse kælne Planter kan man
+ogsaa beskytte mod Vinterens Vejrlig ved, naar den første Frost
+er i Vente, at tildække dem med skarpt Grus. Disse to
+Beskyttelsesmaader bliver dog rent lokale. De fleste
+Stenhøjsplanter er i deres Hjemstavn dækkede af et lunende
+Snelag, som gør, at Jorden ikke fryser i nogen betydelig Dybde;
+men her i vort Klima ligger dette naturlige Dække kun rent
+undtagelsesvis i et længere Tidsrum. Spørgsmaalet er da, om man
+kan skærme sine kære Stenhøjsplanter mod stærk Barfrost, saa at
+man paa en Maade erstatter Sneen. Desværre lader dette sig ikke
+gøre, i al Fald kun i ringe Grad. Men et Lag af Granris, over
+hele Stenhøjen gør dog sin Nytte, det hæmmer i en vis Grad
+Udstraalingen og skærmer noget mod de bratte
+Temperatursvingninger. Mest Gavn gør Granrisdækket paa
+Slutningen af Vinteren, naar Solens Lys og Varme vil lokke
+Planterne til en for tidlig Vækst, og ligeledes værner det de
+stedsegrønne Planter mod den skarpe Foraarsvind, der let
+foraarsager en for stærk Fordampning fra deres Løvværk.
+Tildækningen med Granris finder bedst Sted ved Juletid, men
+frygter man stærk Frost i den tidligere Del af December, maa man
+hellere fremskynde Tildækningen. Kommer der et Snedække, er
+Planterne først ret hjulpne.
+
+Vinteren igennem er der intet at gøre ved Stenhøjen. Og dog!
+Hvis der indtræder milde Perioder, som tegner til at blive af
+nogen Varighed, er det gavnligt at mindske Dækket paa Stenhøjen
+her og der, navnlig bør man tænke paa de stedsegrønne urteagtige
+Arter som visse _Saxifraga, Hutchinsia_, enkelte _Sedum_.
+nogle _Veronica_ o.s.v., thi selv om det er Vinter, er der dog en
+vis Grad at Livsvirksomhed til Stede. De bortfjærnede Granris
+samles i Bunker for atter at lægges over Planterne, saa snart
+Frostvejr indfinder sig.
+
+[Illustration: Fig. 52. Digitalis. Denne Plante kan under store
+Forhold anvendes paa en skygget Del af Stenhøjen. Man saar den
+paa Stedet.]
+
+Afdækningen om Foraaret maa finde Sted gradvis, og man bør saa
+vidt muligt vælge Graavejrsdage til dette Arbejde for ikke at
+udsætte Planterne pludseligt for Solens Indvirkning. Men nu
+kommer samtidig et af Aarets vigtigste Vedligeholdelsesarbejder.
+Frosten har Vinteren igennem, trods Dækning, virket paa Jorden,
+den har løftet de smaa Sten, som ligger omkring Planterne, ja
+selve Planterne, navnlig dem, der er plantede det foregaaende
+Efteraar er hævede op af Jorden, saa at Rødderne er blottede.
+Forsømmer man ret længe at faa dette bragt i Orden igen, vil de
+løsnede Planter dø af Tørke eller i al Fald svækkes i betydelig
+Grad. Derfor skrider man til det Værk, mens der endnu er
+rigeligt af Fugtighed til Stede, at trykke Jorden fast igen.
+Ofte maa man tage fat paa dette Arbejde, inden man helt har
+afdækket Stenpartiet, men man sørger omhyggeligt for, at ingen
+Del af Stenhøjen forbigaas. Man fjerner saa Granrisene fra et
+mindre Parti, gør dette i Stand og lægger nogle af Granrisene
+over igen. I en Kurv eller Kasse fører man lidt frisk Jord med
+sig for at kunne fylde efter i de Revner, som maatte være
+opstaaede ved Regnskyl Vinteren igennem.
+
+Efterhaanden som Foraaret skrider frem, kan man fra Grotter og
+Kløfter bortfjærne Løv, som er føget sammen der, hvis det virker
+uskønt eller er hobet op i for store Mængder; ligeledes kan man
+afpudse de gamle Bregneblade eller andet Løvværk, man har ladet
+sidde for at virke beskyttende Vinteren igennem. Nu bryder det
+alle Vegne, og en Stund kan man blot fryde sig over sin Stenhøj,
+og hver Dag se en ny Plante udfolde sine Blomster, men snart
+kalder Arbejdet igen. Foraarets tørrende Luft gør sin Virkning,
+og Vanding bliver nødvendig enkelte Steder. Har man et kunstigt
+Kildevæld i sit Stenhøjsanlæg eller et Morænebed, maa der lukkes
+op for Vandet. Snart strækker Vanding med Vandkande ikke til,
+der maa sprøjtes dagligt, i al Fald naar Vejret er tørt.
+Sprøjtningen skal ikke indskrænkes til Planterne alene, Stenene
+og Gangene oversprøjtes, de sidste ikke mindst, thi derved
+bidrager man til at sprede Friskhed og Kølighed over hele
+Anlægget. Vil man have et særlig godt Vandingssystem, kan man
+over hele Stenhøjs-partiet lade lægge Vandrør med mange fine
+Bruseapparater, hvorfra Vandet kan fordeles støvfint.
+
+Nu har de første af Stenhøjens Foraarsbebudere allerede visne
+Blomster, disse maa fjærnes, hvis man da ikke agter at samle Frø
+af dem. Efter stærke Regnskyl maa man med Jord og Sten udfylde
+de Render, det nedstrømmende Vand har dannet sig, ogsaa Gangene
+maa efterses og repareres. Saaledes gaar Sommeren med Afpudsning,
+Vanding og Reparationer. Man maa ogsaa stedse gøre sine
+Iagttagelser med Hensyn til Planternes Vækst og Udvikling, holde
+Øje med dem, som vokser for stærkt for i Tide at kunne hæmme dem
+i Væksten; ofte kan Forholdet dog være saadant, at det er
+rigtigere at lade den Plante, der føler sig vel paa Stedet og er
+ved at blive smuk og kraftig, beholde Pladsen, medens den
+svagere maa fjærnes og sættes hen paa en for den gunstigere
+Plads. Man maa i det hele mærke sig, hvilke Planter, der synes
+at have faaet en uheldig Plads, hvilke der staar for tørt eller
+for lyst, for fugtigt eller for skygget, saa at man senere, naar
+Omplantningstiden indtræder, kan rette de Fejl, der er begaaede.
+
+Hele Aaret, men dog mest om Sommeren, har man at kæmpe mod nogle
+Fjender af Dyreriget, hvilke man maa søge at bekæmpe paa bedste
+Maade. Muldvarpen er her som i den øvrige Have en ubehagelig
+Gæst, som man maa forfølge ihærdigt. Mus og Rotter sætter af og
+til Bo i de Stensætninger, hvor de kan finde en Hulhed; jo bedre
+Grottevæggene og Klippeblokkene er byggede op, des vanskeligere
+kan disse Dyr finde et passende Sted til deres Bolig. Solsorten
+er vel nok den ubehageligste Gæst blandt Fuglene, hvis man da
+ikke er saa letsindig at lade sine Høns gaa om i Haven.
+Solsorten ynder at rode og hakke i Planternes tætte Puder og
+Tæpper for at søge efter Insekter og Orme, og nyplantede Partier,
+som har haft Besøg af denne Fugl, ser sørgelige ud. Hvis man ikke
+nænner at skyde denne Gæst, har man næppe andet at gøre end at
+finde sig i dens Ødelæggelser. Og af de lavere Dyr har man
+Snegle, Knoporme. Myrer, Jordlopper, Bænkebidere og andet Utøj at
+bekæmpe. Snegle uden Hus (nøgne Snegle) er især slemme efter
+Planter med tykke eller kødede Blade, saasom forskellige
+Primula-Arter, de ynder ikke Kalk, og for at hæmme deres Angreb
+an vender man andetsteds en Udstrøning af pulveriseret Kalk; da
+saa mange af Stenhøjens Planter er kalkyndende, vil en saadan
+Udstrøning, i al Fald omkring de kalkyndende Planter, kun kunne
+gøre Gavn. Myrer er meget ubehagelige Gæster, de lægger med
+Forkærlighed deres Tuer midt op i en Tæppeplante eller
+Pudeplante. Man maa for at udrydde dem afgrave og bortfjærne en
+større Del af Jordmassen, som man erstatter med frisk Jord.
+Myrerne kan ogsaa fanges ved i Tuerne at nedlægge en Svamp dyppet
+i Honning eller Sukkeropløsning; Dyrene vil da krybe ind i
+Svampens Hulheder, naar denne er fyldt, kastes den i en Spand med
+kogende Vand; gentages denne Proces Gang paa Gang, kan man helt
+rense en Tue for dens Beboere. Knoporme efterstræber de finere
+Nellikearter, Primula og mange andre af de bedre Stenhøjsplanter.
+Man maa, saa snart man har opdaget deres Tilstedeværelse,
+gennemrode Jorden tidlig om Morgenen og afsamle saa mange af
+disse Skadedyr som muligt. Bænkebidere er Natdyr og gemmer sig om
+Dagen i mørke Huller. Henstiller man paa Stenhøjen udhulede
+Kartofler eller Rødbeder--med Hulheden nedad--vil Bænkebiderne
+søge til disse og gemme sig der, om Morgenen kan man da ryste dem
+ud og dræbe dem. Regnorme, hvis Tilstedeværelse ellers er
+ønskelig i Naturens Husholdning, er ikke til nogen Gavn for
+Stenhøjen. Jorden bliver ved deres Virksomhed og ved deres
+Aflejring af Ekskrementer mindre behagelig for Alpeplanternes
+Rødder at arbejde i; som egentlige Skadedyr kan man dog ikke
+opfatte dem.
+
+Med August begynder atter en travl Tid. Thi nu er det en gunstig
+Tid for Omplantning, hvad enten dette nu er de smaa Ændringer,
+der just er hentydet til, eller det er Generalomplantninger af
+større Dele af Stenhøjen. Den rigeligere Nedbør, som falder i
+denne Maaned, og den kraftigere Nattedug er gunstig for dette
+Arbejdes Udførelse. I og for sig kan man omplante
+Stenhøjsplanter til enhver Tid af Aaret, naar blot Jorden ikke
+er frossen, men Planterne tager hurtigere fat, naar de omplantes
+i August, og de naar at faa rodfæstet sig inden Vinteren.
+
+Efter at Omplantninger og Nyplantninger er fuldendte, har man
+Resten af Efteraaret mest Renholdelse at tænke paa. Man maa
+sørge for, at man gaar Vinteren i Møde med en vel renholdt
+Stenhøj; der maa ikke findes Ukrudt noget Steds, thi saa har man
+det at kæmpe imod straks i den travle Foraarstid. Visne Blade maa
+man ikke være for ivrig med at fjærne hen paa Efteraaret, thi
+disse kan siddende paa Planten godt gøre deres Nytte som et Slags
+Vinterdække.
+
+[Illustration: Naturlig Plantning med faa væsentlig indfødte
+Arter. Kun Arundo Donax (til højre) røber at det hele er
+Menneskeværk.]
+
+
+
+
+
+DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENHØJSPLANTER
+
+
+
+af _Andreas Madsen_.
+
+
+I. VANDPLANTER.
+
+Paa Vandplanter er Danmark langt rigere end paa Klippeplanter.
+Udfra et havemæssigt Synspunkt gør det intet til Sagen, at der
+alene kan blive Tale om vore _ferske_ Vandes Blomsterverden,
+eftersom Havets Plantevækst ikke ejer blot en Art som er under
+Dyrkning. Havfladen er ganske blomsterløs, kun fladbundede
+Kysters Brakvand dækkes sine Steder af _Flydende Vandranunkel's_
+hvide Blomstermylder.
+
+Vore vildtvoksende Vandplanter omfatter derfor i gængs Sprogbrug
+udelukkende de Arter som træffes i Søerne, Aaerne, Bækkene, helt
+ned til Tørvegrave og Vandhuller. Mange iblandt dem, forholdsvis
+flere end af Landjordens indenlandske Flora, er saa smukke og
+statelige, at vi ogsaa lader deres Blomster og Blade smykke
+Havernes Vandpartier. Andre har vi derimod god Grund til at
+betragte med mindre velvillige Blikke, maa afgjort holdes baade
+fra Haverne hvor de kun optræder som Vandukrudt, fuldt saa
+ondartet og vanskeligt at udrydde som Landjordens. Et Eksempel
+herpaa er den kendte, oprindeligt amerikanske Art _Vandpest,
+Elodea canadensis_. For ikke at tale om _Andemad_.
+
+Kun Arter der lader sig til Syne oppe i Luften enten med saavel
+Blomster som Blade eller dog med Blomsterne alene, har vi nogen
+Glæde af at indlemme blandt Havernes Kulturplanter, Den, iøvrigt
+faatallige Gruppe, hvor _hele_ Planten til enhver Tid er
+nedsænket i Vandet, _Hornblad, Vandkrans, Brasenføde, Vandpest_,
+foruden enkelte andre, er lidet egnede til andet end
+Stueakvarier, gennem hvis Glasvægge Planterne kan ses ogsaa fra
+Siden.
+
+De Vandplanter hvis Blade svømmer eller rettere flyder i
+Vandspejlet og hvis Blomster enten gør det samme eller dog gror
+saa lavt at ogsaa de synes flydende, er derimod en Afdeling som
+tæller mange udmærkede Arter, i hvis Spidse vi afgjort bør sætte
+de to, danske Vandplanter som i alle Maader fortjener at indlede
+vor Skildring, den _hvide_ og den _gule Aakande_.
+
+Om den hvide Aakande skriver Rostrups Flora, at den hører til
+vore skønneste, indenlandske Planter, og at Blomsterne overgaar
+alle andre i Størrelse. Men næst efter kommer den gule og begge
+vore Aakander forstaar, hvad ellers ikke ret mange
+hjemmevoksende Planter kan, at hævde sig overfor den store
+Mængde af indførte, fremmede Arter. Og hvilke glimrende
+Fremtoninger der findes blandt den nyere Tids udenlandske
+Aakander, meddeles andetsteds i denne Bog.
+
+De vokser ikke sjeldent blandede sammen og klæder hinanden
+fortræffeligt. Paa Baggrund af Bladenes grønne Ørige træder
+Blomsterne frem i skinnende guldgul og sølvhvid Pragt, Det Hele
+danner et saa skønt Billede, at Gartnerens Kunst ikke kan føje
+noget til, Intet Under at Aakanderne, indbefattet Asiens og
+Ægyptens berømte Lotus, fra de ældste Tider og overalt har
+tiltrukken sig almindelig Opmærksomhed og er blevne folkekære
+som faa andre Planter i Vand som paa Land. Herom vidner den
+Vrimmel af Aakande-Navne, som vidt forskellige Tungemaal er
+forsynede med.
+
+_Aakande_ er et gammelt Navn der var fælles for hele Norden og
+atter svarede til gængse Navne længer sydpaa. Hvem der
+oprindeligt maa have været den rette Aakande skønnes let, det er
+utvivlsomt den Gule. Frugten, egentligt et "Bær", har virkeligt
+Form som en Kande, medens den Hvide Aakandes er næsten
+kuglerund, og stærkt minder om Opiumvalmuens Kapsel. Imidlertid
+maatte Farven altid være den mest iøjnefaldende Forskel paa de to
+Aakander, som begge kom til at bære dette Navn, der overførtes
+fra den Gule til den Hvide.
+
+Vore ældste Plantebøger giver dog flere Navne at vælge imellem.
+_Henrik Smid's_ Lægebog fra 1557 nævner ganske vist kun Hvid
+Aakande, men kun af den Grund, at den regnedes for al være mere
+brugbar som Lægemiddel end sin Slægtning. Som medicinsk Plante er
+den iøvrigt nu gaaet af Brug. Derimod har _Simon Paullis "Flora
+Danica_" tre forskellige Navne: _Aakande, Søe-Blomst, Søe-Blad_.
+
+De afledes hver fra sin Del af Planten, Frugten, Blomsten,
+Bladet. Den fjerde Part Roden mindes i det gamle, men sjeldnere
+Navn _Haarrod_, der hentyder til de tykke Rodstokkes tætte
+Bundter af Trevlerødder. Aakande synes dog at have været det
+gængse, danske Hovednavn. Folkenavne paa Planter og Dyr er ofte
+Lignelser, hvis Billeder hentes fra Ting hvormed man er
+fortrolig i det daglige Liv, og Kanden manglede neppe i noget
+Hjem. Aakandernes store Frugter var ganske som lidt plumpt
+formede Drikkekander at se til og den hvide Aakandes lignede
+tykbugede Krus. Det var ikke til at tage fejl af og saaledes
+opstod rundtom i Lande og Landsdele en Mængde Aakande Navne, som
+man mere eller mindre træffende tog Sigte paa disse Ligheder. Det
+falsterske _Søkrukke_, det jydske _Kællingkrus_, Svenskernes
+_Smørkandekop_, Tyskernes _Eddikekrukke_, ligetil det engelske
+_Brændevinsflaske_, et Navn som vist ogsaa skyldes en
+Tankeforbindelse idet den gule Aakandes Blomster siges at udaande
+en svag Duft af Whisky eller noget i den Retning. Det lyder da
+lidt mistænkeligt, at en Botaniker et Steds meddeler sine Læsere,
+at Aakandeblomsterne har en "ikke ubehagelig Lugt."
+
+I svenske Folkemaal kendes ogsaa det nøgne Navn _Kande_ og
+sluttelig skal blot nævnes, at Thybomaalets _Pottelaage_ som Navn
+for Bladene ogsaa tilhører disse Lignelser fra Køkkenets Verden.
+
+Paa Videnskabens Verdenssprog, Latin, bevarede begge de nordiske
+Aakander gennem Aarhundreder Fællesnavnet Nymphaea, men omkring
+Aaret 1800 fik de ikke længer Lov til at være i samme, botaniske
+Slægt, men blev skilte i to. Det gamle _Nymphaea_ blev forbeholdt
+den Hvide medens den Gule modtog Navnet _Nuphar_, som efter
+Sigende er et arabisk Ord, der som Aakandenavn iøvrigt har været
+kendt gennem hele Middelalderen ogsaa nord for Alperne, i en lidt
+anden Form _Nénuphar_, er det mærkeligt nok gældende i
+Nutidsfransk som Navn for begge Aakanderne.
+
+I Skolebøger og andre Skrifter for Børn og Ulærde var det nu
+nødvendigt at lade to latinske Navne faa tilsvarende danske, det
+lod sig ikke gøre at nøjes med det ene, Aakande. Den Gule blev
+da kaldt _Nuphar lutea, Aakande_, den Hvide med ligeledes én
+indenlandsk Art, _Nymphaea alba_, fik Navnet _Nøkkerose_.
+
+Selvfølgeligt blev Ordet Nøkkerose ikke valgt i Blinde. Det var
+kendt fra gamle Dage som Folkenavn om just ikke i Dansk saa dog
+i Norsk og Svensk og længer sydpaa kendtes den som Germanernes
+_Nixenblume_.
+
+I den almene Opfattelse stod de nordiske Vandes Guddom, Nøkken,
+som særligt knyttet til norske og svenske Sagn og Æventyr. Han
+træffes i danske Digtning og Overtro, men kun sjældent og vel
+altid under Paavirkning nordfra. Følgerigtigt maa da Nøkkens
+Roser vokse ikke i vore, men i de to andre skandinaviske Landes
+Søer og Aaer. Hermed passer det, at Videnskabernes Selskabs
+Danske Ordbog skriver saaledes: "Nøkkerose, Norsk Plantenavn" og
+i de Plante-Lærebøger, der udkom inden Norges Adskillelse fra
+Danmark og hvori de norske Plantenavne altid vedføjes de danske,
+henføres "Nøkkerose" ligeledes til Norge. Mest udbredt og
+henført til begge Aakanderne synes det dog at være i svenske
+Folkemaal.
+
+Foruden Nøkkerose kendes ogsaa Navnet _Nøkkeblomst_, og denne
+Form er vistnok den som først indfører den ny Betegnelse i
+_danske_ Bøger. I _Bredsdorffs "Haandbog over botaniske
+Ekskursioner i Egnen om Sorø_, Kjøbenhavn, 1834" opføres:
+Nymphaea, Nøkkeblomst og Nymphaea alba. Hvid Aakande. Som
+Nøkkerose findes det i _Joh. Langes "Haandbog i den danske Flora,
+1853_" og optages senere af Rostrup og andre Botanikere. Selv om
+det egentligt er et svensk-norsk Navn, lader det sig meget vel
+forsvare at indføre det ogsaa i det tredje nordiske Sprog. Men i
+gængs Tale har Nøkkerose vanskeligt ved at trænge igennem.
+
+Et af gamle Simon Paullis Aakande Navne var _Søblad_. Det er i
+sig selv ganske ligetil, men har dog givet Anledning til en Strid,
+som endnu er standende, og hvis Hovedpunkt er Spørgsmaalet om
+"Hjærterne" i det danske Rigsvaaben. Somme Historikere paastaar
+jo, at de saakaldte Hjærter ikke er andet end Søblade, altsaa
+Aakander. Er dette virkeligt Tilfældet, er der timedes vore to
+fornemste Vandplanter større Hæder end nogen anden i vor Flora
+baade til Lands og til Vands.
+
+Vi kender alle Kong Volmers Ord "I Skjoldet springe Løver og
+Hjærter staar i Brand", og til disse Chr. Winther'ske Verslinjer
+slutter sig Grundtvigs "Hjærter og Løver i sit Skjold, Danmark
+har ført fra Hedenold". Hvad Digterne her synger om, har staaet
+som Sandheder, ved hvilke der ikke turde rokkes, at fornægte dem
+var at bryde selve den dyre Skjolderand. Men disse Historikere
+har ikke Agtelse for nogetsomhelst. De sønderbryder Skjoldet,
+laver Løverne til Leoparder og Hjærterne til Aakander.
+
+Til ingen Nytte fører de Bevis efter Bevis i Marken for, at det
+_er_ saaledes. Den gamle Tydning af Rigsvaabnet er for mange en
+Trossætning, hvorimod alle Fornuftgrunde preller af. Det er da
+heller ikke Hensigten her at tage Standpunkt i Striden, men blot
+sagtmodigt udtale, at det gamle Kongevaabens sindbilledlige
+Betydning ikke forringes ved at faa Hjærterne ombyttede med
+Søblade. En tredje dansk Digter Chr. Richardt har udbragt en
+Skaal for hvert gyngende Aakandeblad til Ankers i Østersøens
+Bølger, og Vaabnets Søblad bliver da Billedet paa Danmark værnet
+af de tre Vaabendyr, de danske Hovedstrømme imellem Sjælland,
+Fyn og Jylland.
+
+Er dette Sindbillede hentet fra en dansk Indsø, hvor Nøkkens
+Roser gynger paa Vandspejlet, mindre skønt end Fremstillingen af
+de blødende Hjærter, som i sig selv intet betyder?
+
+Som virkelige Aakandeblade, hvorimellem de store, skønne
+Blomster er indstrøede, finder vi dem mange Steder hos _H. C.
+Andersen_. I Æventyret _"Klokkedybet"_ mindes han Barndommens
+Land ved Odense Aa, hvor de gule "Aaknapper" vokser, og han lader
+_Dyndkongens Datter_ komme for Dagens Lys i en Aakandeblomst, der
+aabner sig mod Solen. Naturens underfulde Herlighed i _Paradisets
+Have_ aabenbarer sig ogsaa i Aakander, hvis Blomster er som en
+rødgul, brændende Lue, som Vandet giver Næring. Det kan tænkes,
+at Digteren har kendt de fremmede, røde Nokkeroser han bruger
+aldrig delte Navn. som ikke er indgaaet i Folkesproget,--og
+muligt husker han dem fra sine Rejser, men det er dog neppe
+falden ham i Tanker, at hans eget Lands Vande en Gang med Tiden
+skulde prydes af ikke alene røde, men ogsaa blaa Aakander, der
+vel kunde maale sig med de Fantasiblomster, hvormed han smykkede
+Edens Have.
+
+I _Aarets Historie_ breder Nordens hvide Lotus sine Blade over
+Skovsøen, medens Varmen vælder ned i den dejlige Sommer, og i
+_Tommelise_ sejler Æventyrets lille Heltinde ned ad Strømmen paa
+et Aakandeblad, der føres af Sommerfuglen, et af de mest
+henrivende Billeder ikke alene i dansk, men vel overhovedet i al
+Æventyrdigtning. At H. C. Andersen her tænker paa Odense Aa,
+viser det Træk, at Skruptudsen pynter sin Stue nede i Dybet med
+de samme gule Aaknapper, der findes i "Klokkedybet", hvor Stedet
+udtrykkelig nævnes.
+
+Hvor meget der endnu lod sig fortælle om vore hjemlige Søblade
+er det dog paa Tiden at standse. Som en lille Modvægt imod den
+megen Talen om Vaabenskjolde, om Æventyr og andet lærdt og skønt,
+skal dog til Slutning nævnes en lille Enkelthed fra et helt andet
+Felt.
+
+Enhver, som elsker Naturen, maa glædes ved at se Aakanderne i
+deres fulde Sommerpragt og intet fremkalder selv midt i
+Vinterens blomsterøde Mørke Mindet om de skønne Timer i højere
+Grad end vore Vandes hvide og gule Roser, der ogsaa er blevne
+sammenlignede med Liljer og Tulipaner. Vi tænker tilbage og
+husker Sejlturen henad Aaen eller Søen forbi Aakandernes grønne
+og blomstrende Rige, hvor man gærne prøver paa at plukke
+Blomster, dog sædvanligt med lidet Held. Nede under dem leger
+Fiskene med deres Finne, som skrevet staar i vore gamle
+Folkeviser, og henover Vandspejlets Hjærter danser og flyver
+glimrende Insekter, de skønne Sivbukke. Det falder os ikke ind,
+at de beundrede Vandblomster ogsaa kan gøre Nytte, praktisk
+Nytte paa Bordet og derefter i Munden. Det har muligt heller
+ikke nogensinde været Tilfældet her i Landet, men i hvert Fald
+oppe i Sverigs fattigere Egne har Almuefolk til Tider maattet
+gøre Brug af Aakandernes kødede, stivelsesrige Rodstokke, som er
+blevne malede og bagte til Nødbrød. Om dettes Næringsværd og Smag
+har der ikke kunnet findes Oplysning, men selv om vi ikke
+ønsker, det skal komme saavidt, er det mon fjernt ogsaa i vor,
+lidet hyggelige Tidsalder at sende en Tanke til de Værdier, som
+ligger paa Vandets Bund?
+
+Ligesom Storhederne i Menneskenes Rige gærne efterlignes af de
+Smaa, saaledes er mange Vandplanter dannede i Aakandernes
+Skikkelse. Med samme, flydende Hjærteblade, tilsvarende
+Voksemaade og med Blomster i Gult og Hvidt, hos enkelte slaar
+den hvide Farve dog over i Rosa og et endnu kraftigere Rødt.
+
+_Frøbid_ kan saaledes gælde for en Nøkkerose i Dværgeformat, og
+kaldes da ogsaa i ældre Tid, hos Simon Paulli og andre med
+Navnet: "Mindste Slags Aakande med hvide Blomster". Senere
+godkendtes Frøbid som ikke alene Nordens, men de fleste andre
+Sprogs gængse Navn, det latinske Artsnavn _morsus ranae_ er
+udsprungen som ligefrem Oversættelse af Folkemaalet. Almindelig
+som denne Plante er næsten allevegne og skønt meget net dog
+langtfra fremtrædende dekorativ, frister den ikke til
+Indplantning i Havernes Vandpartier.
+
+Det samme gælder vore _Vand Ranunkler_, hvis 6 forskellige danske
+Arter i Lægfolks Øjne skuffende ligner hverandre, en enkelt af
+dem hører, som allerede nævnt, til de meget faa Blomsterplanter,
+der vover sig ud i om just ikke det salte Hav saa dog i det
+stille Brakvand. Vand-Ranunklerne samles oftest i en særlig Slægt
+_Frøpeber, Batrachium_, hvis mest iøjnefaldende Fællestræk er
+_hvide_ Blomster, medens den tørrere Bunds Ranunkler--eller
+Smørblomster--hos os alle er gulblomstrede.
+
+_Lyserøde_ Blomster, samlede i tykke Aks, har _Vand-Pileurt_.
+
+Dens lange, smalle Blade er skabte som hos de øvrige danske
+Pileurter, der er mindre hæderlig kendte som slemt Ukrud i Haver
+og paa Marker. I det Hele har Vand-Pileurt ikke det sædvanlige
+Præg af at tilhøre det vaade Element og kan ogsaa tidt vandre
+ind paa tørlagt Bund eller endog blive en ligesaa slem
+Ukrudplante som sine Slægtninge Blegbladet og Ferskenbladet
+Pileurt, fra hvilken Vand-Pileurt dog adskiller sig ved at være
+fleraarig. Den tager sig afgjort bedst ud som svømmende med de
+smukke rosenrøde Blomsteraks stikkende op over Vandskorpen og kan
+herude ikke forveksles med nogen anden Pileurt.
+
+Til samme Gruppe. Flydeplanterne, hører endnu to Planter, som kun
+med et vist Forbehold henføres til _danske_ Vandplanter. De har
+begge i en fjern Fortid vokset i vore ferske Vande, men gør det
+ikke længer; med en vis historisk Ret tilhører de dog stadig vor
+Flora og deres Udeladelse vil af flere Grunde være paafaldende.
+
+Den ene er _Hornnødden, Trapa natans_, hvis Blade ikke kan vække
+Strid om Rigsvaabnets "Søblade" eller "Hjærter", eftersom de
+snarere har været Forbilleder for "Ruder" paa Spillekortene.
+Hornnøddens ejendommelige Ydre og mærkelige Historie vil iøvrigt
+mangen Læser kende fra Sophus Bauditz's "Fortællinger fra
+Skovridergaarden", hvor man finder dens veltrufne Portræt. Man
+ved da, at Trapa er uddød her i Landet. Om dens Forekomst for
+maaske Aartusinder siden, derom vidner Fundet af Hornnødden
+først i lollandske Tørvemoser, senere ogsaa fra Steder paa
+Sjælland og i Jylland, I vore Dage er den sjælden i hele Nord- og
+Mellemeuropa og gaar som en uddøende Art stadigt tilbage. Der
+gaar Sagn om, at en ivrig Planteven en Gang satte sig for at
+genindføre Trapa natans i den danske Flora. Med Lommerne fyldte,
+strittede han Nødderne ud de flest mulige Steder, det hed sig
+endog, at de paa Jærnbanerejser blev kastede ud af
+Kupevinduerne, naar Toget gik tæt forbi en Sø, Aa eller blot et
+Vandhul, men der forlyder intet om, at der nogetsteds i Landet
+viste sig levende Hornnødplanter.
+
+Skønt Hornnøddens Ydre er meget beskedent, vil de svømmende
+Ruderblade altid vække Opmærksomhed, selv om man ikke har læst
+Bauditz eller fra anden Side kender Plantens mærkelige Historie,
+som i "Skovridergaarden" er behandlet med nogen digterisk
+Frihed. Men Trapa har aabenbart noget vanskeligt ved at finde
+sig til Rette i det nuværende Danmark, hvad saa end Grunden kan
+være og sætter i hvert Fald sjældent modne Frugter. Om Dyrkningen
+vil Læseren andetsteds i denne Bog finde de fornødne Oplysninger.
+
+Den anden Vandplante, hvis Borgerret her i Landet blev nævnt som
+tvivlsom er _Limnanthemum nymphoides_, der ligeledes forlængst
+har ophørt med at være vildvoksende hos os, men hvis Frugter ved
+at være fundne i Tørvemoser eller dybt i jordlagene vidner om en
+fordums Tilværelse. Dens Forhold i Nutiden er dog helt anderledes
+end Hornnøddens.
+
+Flygtigt set minder denne Plante om Gul Aakande. Bladene er flere
+Gange mindre, men smukt hjærteformede, Blomsterne ved nærmere
+Eftersyn langtfra aakandelignende, men ligner mere store, gule
+Aurikler. Planten hører til Ensianfamilien, der tæller saamange
+skønne Arter og særligt en Mængde Alpeplanter.
+
+Hvorfor, kan Læseren spørge, præsenterer vi dog Planten under et
+skrækkeligt, langt og svært latinsk Navn. Lad os høre et godt,
+dansk Ord. Desværre er dette Ønske lettere at sige end at
+opfylde. Limnanthenum savner et Navn med hjemlig Klang, en
+ligefrem Følge af, at den er saa lidet kendt.
+
+Efter at have vokset hos os i Stenalderen eller anden
+Oldtidsperiode forsvandt L. (som vi foreløbigt kalder den) ganske
+og dukkede først op i den nyeste Tid. Naar vi træffer den i vor
+ældre, botaniske Litteratur er Grunden den, at Planten voksede i
+Syd-Holsten, særligt i Elben og dens Bifloder som en Tid lang
+regnedes for Artens Nordgrænse. Sydpaa var den udbredt over hele
+Nordtyskland dog intetsteds særlig almindelig.
+
+Da Hertugdømmerne gik tabt, skulde L. dermed være slettet af den
+danske Flora, men omtrent samtidigt fandt man den i det
+egentlige Danmark; e. 1863 i Fæstningsgravene ved Kronborg,
+senere flere Steder i sjællandske Aaer, desuden i Odense Aa og i
+de allersidste Aar i Vor Aa i Nordjylland. Overalt siges den at
+være indplantet, ikke virkelig vildtvoksende, I Modsætning til
+Hornnødden lader saaledes L. til at føle sig meget vel til Mode
+i Nutidens Danmark, og i Sverig, i hvis Strømme den ligeledes er
+plantet, er det samme Tilfældet. Den rykker stadigt længer
+nordpaa og agter vistnok paany at erobre sig en blivende Plads
+indenfor den skandinaviske Flora.
+
+I nyere, botaniske Bøger opføres L. med det danske Navn,
+_Søblad_, der som vi har hørt er et af Aakandens gamle Navne. Som
+Navn paa Limnanthemum er det misvisende alene af den Grund, at
+det kan lede til den Tro, at Rigsvaabnets "Søblade"--eller
+"Hjærter"--i Virkeligheden er denne Arts Blade, hvad aldeles ikke
+kan være Tilfældet. Man ser ogsaa Planten opført som
+_Aakande-Søblad_, men et saa kunstigt Ord vinder aldrig Indgang i
+daglig Tale. I Sverig, hvor L. jo ogsaa er ny. har Botanikerne
+lignende Navne-Vanskeligheder, et af de foreslaaede Navne er her
+det poetiske _Søguld_.
+
+Saameget rigere er L. paa videnskabelige Navne. Foruden de ny
+tillige _Nymphoides peltatum, Villarsia nymphoides_ og endnu
+flere som for næsten alles Vedkommende omfatter et _nymphoides_,
+der henpeger paa Ligheden med Aakanderne.
+
+I Havernes Vandpartier vil den, hvad man saa foretrækker at
+sige, altid gøre sig gældende. Hvem som ikke forud kender
+"Søguldet" vil hvert Aar kunne finde det blomstrende i Juli og
+August i et af Vandbassinerne i Botanisk Have i København.
+
+Der kunde fremdrages endnu flere Vandplanter af første Grad,
+hvormed vi forstaar Arter, som enten gennem hele deres
+Tilværelse holder sig skjulte nede under Vandet eller kun lader
+sig tilsyne med Bladene flydende paa Vandspejlet samt en Tid
+ogsaa med Blomsterne ragende op. Det her nævnte lille Udvalg
+omfatter dog de mest iøjnefaldende af vore indenlandske "ægte"
+Vandplanter.
+
+I ethvert nogenlunde rummeligt Ferskvand findes en Række
+forskellige Plantesamlag, der skifter i regelbunden Følge
+efterhaanden som man nærmer sig Bredden. Længst ud gaar
+Aakanderne, dog sjælden paa dybere Vand end ca. 2-2,5 m, paa
+lavere Vand breder Vandranunklerne, Frøbid og andre sig tidt
+over sammenhængende, store Flader. _Andemad_ ikke at forglemme.
+Overfor dette Vandukrud kan enhver Vandgartner, hvis man tør
+bruge dette Udtryk, som Slagsang kunne istemme Hostrups kendte
+Vise "Andemad, væk, den Fordring bær vi frem". Og i Hartkorn med
+Andemaden slaar han Grøde og Vandpest, foruden andet der lægger
+sig kvælende som et Kistelaag over Vandet og helt kan standse
+Strømmen.
+
+Paa Grænsen mellem Land og Vand breder der sig almindelig en
+Bræmme af Siv og Rør isprængt en broget Blanding af alskens
+Urter, hvorimellem mange af vore højeste, stateligste og
+skønnest blomstrende Planter, delvis de samme der smykker
+Moserne, hvis Plantevækst atter danner Overgangen til Engfloraen.
+
+[Illustration: Aakander, Havevarieteter i Søen i D. T. Poulsens
+Planteskole ved Kvistgaard]
+
+Disse Planter hverken svømmer eller flyder, men hæver deres
+Blomster og Lov højt til Vejrs. Deres lavere Dele staar derimod i
+aabent Vand og handler stik imod den gamle Sundhedsregel at holde
+Fødderne tørre og varme.
+
+Her pranger de store Skærmplanter _Vand Kvan, Billebo_ og
+_Mærke_, jævnsides _Hjortetrøst_ og _Kattehale_ med lillarøde
+Blomsterstande. Her gror vor vilde, gule _Iris_, hvis Skønhed
+ikke er ringere end dens fremmede, mangefarvede Slægtninges, og
+vi øjner de smukke, mørkegule _Fredløs_-Blomster. Om Foraaret
+skinner alt vidt og bredt gult af blomstrende _Kabelejer_, og hen
+paa Sommeren farves store Strækninger hvide af _Mjødurternes_
+Skarer. Imellem de Store titter _Forglemmigejerne_ frem med
+blide, blaa Øjne, de rosa _Dueurter_ og forskellige _Ranunkler_ i
+gængs Tale kaldte Smørblomster.
+
+Indenfor Sø- og Aabreddernes Planteverden mærker vi os til
+Slutning endnu to, som ikke hører til de ringeste, _Brudelys_ og
+_Pilblad_. Begge af samme Familie: Blomstersivene og begge
+særdeles statelige, af en egen Skønhed, som langtfra er pralende
+men ganske stilfærdig.
+
+Deres Navne er saa træffende, at ingen kunde tænkes bedre. Den
+ene er opkaldt efter sine Blomster, den anden efter Bladene.
+Brudelys, hvis Stængel virkelig er saa rank som et Lys, afslutter
+øverst med en mangestraalet Skærm, en Kandelaber, hvis
+enkelte Blus er rosarøde eller nu og da ligesom solblegede,
+næsten snehvide Blomster. Den svarer fuldtud til sit smukke
+Navn, der mærkeligt nok kun synes kendt i det danske Sprog og
+endda er af nyere Oprindelse.
+
+Ældre Botanikere som _Kylling_ kalder den "Siv med rødagtige
+Blomster", hvilket mere er en højst ufuldkommen Beskrivelse end
+et Navn, senere blev _Aasir_ (lig Aapryd) foreslaaet, vist af
+Botanikeren _Viborg_. Paa Bornholm gik den under Navnet
+"Brudelys", og dette Navn blev heldigvis gangbart i almindeligt
+Rigsmaal, og nu kendes Planten herhjemme ikke under noget andet.
+Brudelys er ret almindelig, men optræder dog sjeldnere i større
+Mængder samme Sted.
+
+_Pilblad_ har i Modsætning til Brudelys et Navn som vist i alle
+Sprog er ensbetydende og fremhæver Bladets mærkelige Pil- eller
+Spydform. Man har allevegne set bort fra de dog i sig selv
+smukke, blegrøde Blomster. Allerstærkest hævdes den fælles
+Grundtanke i vor egen, eneste indenlandske Pilblads latinske Navn
+_Sagittaria sagittifolia_, et kraftigt malende Dobbeltnavn i Stil
+med et Bjørnstjerne Bjørnson. De mange fremmede, især amerikanske
+Arter varierer Bladformen indenfor samme Hovedform paa en
+interessant og fornøjelig Maade.
+
+Pilblad maa plantes paa ret lavt Vand, ellers udsætter man sig
+for en ubehagelig Overraskelse, idet Planten kan optræde som
+Forsvindingskunstner og helt blive borte under Vandet. Dette
+svarer til, hvad ikke sjælden finder Sted ude i Naturen paa
+dybere Vand eller i stærkt rindende Strøm, hvori Pilblad
+omdannes til lange, slappe Græs- eller Sivblade, der holder sig
+rent undersøiske. Man ser intetsomhelst til Blade over Vandet og
+ligesaalidt til Blomster. Hermed mister Sagittaria selvfølgelig
+al dekorativ Værd som Prydplante og maa i denne Skikkelse
+nærmest regnes for Vandukrud.
+
+Pilblad er kun truffen enkelte Steder paa Sjælland, mangler helt
+paa næsten alle øvrige Øer, men bliver ret almindelig i de
+vestjydske Aaer, hvor ogsaa Brudelys er mere talrig end
+andetsteds.
+
+Denne Skildring af danske Vandplanter meddeler kun spredte og
+ret tilfældige Træk, men kan dog vel give en Forestilling om, at
+vi _paa dette Omraade vel er et lille, men ingenlunde noget
+fattigt Land_,
+
+
+
+
+II. STENHØJSPLANTER
+
+Saafremt "Stenhøjsplanter" tages i Ordets snævrere Forstand af
+Alpeplanter eller Højfjeldsarter, er det indlysende, at Danmarks
+vildtvoksende Flora maa give blank op paa dette Felt. I et Land,
+hvor Bjærg kun er Bakke, kan der højst regnet blive Tale om
+Klippeplanter, som i denne Egenskab endda udelukkende er
+knyttede til den ene Ø, Bornholm, hvis Granitvægges Plantevækst
+huser adskillige Arter, som er sjeldne eller endog helt mangler i
+vore andre Landsdele.
+
+Det bør dog indskydes, at denne Fattigdom
+paa Alpeplanter ikke gælder for Islands, Færøernes og Grønlands
+Vedkommende. Deroppe vokser en Vrimmel af Arter, som næsten alle
+genfindes paa de norske og svenske Fjælde, men savnes i det
+danske og øvrige europæiske Lavland.
+
+Mange af de Planteslægter, som udgør den faste Stok paa Havernes
+Stenhøje, og der vil træffes i enhver Samling, har ganske vist
+ogsaa Medlemmer indenfor det egentlige Danmarks Grænser. Slægter
+som Alyssum, Arabis, Arenaria, Campanula, Draba, Erica,
+Gentiana, Primula, Silene og flere endnu. Men de _dyrkede_ Arter
+er overvejende indførte fra fremmede, bjærgrige Lande, medens de
+indenlandske Arter i de samme Slægter maa opsøges i Moser, paa
+Marker og Enge, i Skove og paa Heder, kort sagt alle andre
+Steder end paa Stene og Klipper.
+
+I den danske Flora kan vi da kun vente at finde et Mindstemaal
+af Planter, hvis Navne hentyder til stenede Voksesteder. Det
+indførte Naaletræ, Bjærgfyrren, Hedens Skovtræ svarer herhjemme
+aldeles ikke til sit Navn, og vi træffer i det Hele kun to
+Slægter, hvis blotte Navne udtaler, at de rettelig tilhører
+Bjærglandene. Det er _Stenbræk_ og _Stenurt_.
+
+Af disse to maa endda Stenbræk--_Saxifraga_--gaa ud som dansk
+Stenhøjsplante forsaavidt dens tre, indenlandske Arter fornægter
+deres Navn. En vokser paa Enge, en anden i Moser, den tredje paa
+sandede Marker. Vor almindeligste Art _Kornet Stenbræk_ er en
+smuk Engplante, som lejlighedsvis og gærne med fyldte Blomster
+finder Plads paa Havernes kunstige Klipper, hvor den dog ikke er
+egnet til at vække større Opsigt. I Norge findes derimod c. 15
+forskellige Saxifraga-Arter, og i Grønland gaar flere Medlemmer
+af denne store Slægt saa højt mod Nord, som der overhovedet
+træffes Blomsterplanter.
+
+Stenurt, _Sedum_, forholder sig helt anderledes og kan med Rette
+fremdrages som den mest udprægede danske Stenhøjsplante-Slægt.
+Mindst af Præget har _Sedum maximum_, Sankt Hansurten, oftest at
+finde i solaabne Krat, paa Bakkeskrænter, langs Strandbredder
+eller nu og da venligt vinkende ned fra gamle, mosgroede
+Straatage. Ved at optræde i usædvanlig Mængde og Frodighed paa de
+bornholmske Granitklipper giver dog Sankt-Hansurten tydeligt til
+Kende, at ogsaa den er af Stenurternes Slægt, selv om den
+forstaar at tilpasse sig Lavlandets Natur.
+
+Danske Flora'er, som Raunkiær's og Rostrup's nævner en hel,
+lille Række andre Sedum-Arter, men ved nærmere Eftersyn opdager
+vi, at de næsten alle opgives som "forvildede". Hverken _album,
+mite, rupestre, stellatum_ og flere endnu regner Botanikerne for
+virkeligt vildvoksende, deres rette Hjem er andetsteds, iøvrigt
+ikke langt borte, de vokser saavel i Sverig-Norge som sydpaa i
+de mellemeuropæiske Bjærge.
+
+Disse "forvildede" Stenurter bør dog ingenlunde sættes i Klasse
+med almindeligt, mere eller mindre ondartet Ukrud, der meget mod
+vor Vilje breder sig i Haver og paa Marker. Det er nydelige
+Smaaplanter, hvis saftfulde Grønt og fine, gule, hvide eller
+rosa fremstraalede Stjærneblomster liver op imellem de døde
+Sten, og i Stedet for det mere flove "Stenurt" havde de fortjent
+at bevare deres gamle, danske Navn _"Stenpryd"_.
+
+Vi selv--Plantevenner og Blomsterkendere--har udbredt de
+fremmede Stenurter, i det, som Rostrup skriver, "Folk har moret
+sig med at udsaa Frø af disse Planter", flere af dem bredte sig
+ved Selvsaaning "af sig selv", som det hedder og slog,
+bogstaveligt, Rod i den danske Flora. Om dem alle gælder, hvad
+Rafn's Flora fra Aar 1800 vedføjede om Hvid Stenurt, at "den er
+smuk nok til at fortjene en Plads i Haven".
+
+Denne _Hvid Stenurt, Sedum album_, er meget almindelig langs
+Strandvejen mellem København og Helsingør, den er her dog neppe
+ældre end c. 1850, hvorimod den allerede 1822 er opnoteret fra
+et Stendige ved Frederiksdal nær Furesøen. Endnu tidligere er
+den bleven set paa Fyn, hvor Rafn har den fra et Stendige tæt ved
+Herregaarden Ulriksholm, som altsaa er dens ældste, paaviselige
+Findested her i Landet, løvrigt er det usikkert, om Sedum album
+som dansk kun er "forvildet"; enkelte Botanikere mener, at den
+paa Bornholms Klipper, hvor den findes i Mængde, maa regnes for
+ligesaa oprindelig vildvoksende som Granitterrænets øvrige
+Planteverden. Paa dette Sted har Menneskehaand knapt udsaaet
+den.
+
+Aldeles utvivlsom af dansk Indfødsret er _Bidende Stenurt, Beduin
+acre_. Ogsaa den foretrækker Stendiger og Klipper, men selv om
+hvert Stengærde forsvandt, vilde _"Bladeløs"_, som den kaldes i
+ældre dansk, ikke være aftaget videre i Antal. Den føler sig som
+hjemme paa sandede Marker og Bakker, og E. Warming nævner den som
+en af de 20 Blomsterplanter, der udgør de vestjydske Havklitters
+første, fattige Flora. Aaret rundt ses dens Skudender stikke opad
+Sandet næsten som smaa, mørkerøde Hoveder, og hen paa Sommeren er
+dens blomstrende, guldskinnende Tuer meget iøjnefaldende i det
+hvide Sand.
+
+Ligesom sine Frænder holder Bidende Stenurt sig langtfra altid
+Salmistens Paabud om at søge de nedrige Steder efterrettelig,
+den stræber tværtimod efter at naa op i Højheden, selv om den
+der kun kommer til at ligge paa Straa. Hvor den fæster Rod paa
+Straatagene, kan Sankt Hansurten slaa Følge, og lejlighedsvis
+træffer de ogsaa et tredje Medlem af just ikke samme Slægt,
+Sedum, men dog tilhørende en fælles Familie, _de Tyk-bladede_ paa
+Latin kaldet _Crassulaceae_. Denne Nummer tre røber alene ved
+Navnet _Tagløg_ sit vanlige Voksested.
+
+Slægten Tagløg eller Husløg, _Sempervivum_, opføres i Kataloger
+over Stenhøjsplanter med 30 eller endnu flere, forskellige Arter,
+hvoraf de fleste udenfor Blomstringstiden ligner hverandre
+skuffende. Hovedparten stammer fra Europas og Asiens Bjærge og er
+saa at sige af Naturen bestemte til Plantning paa Havernes
+kunstige Klipper. Middelhavslandenes Flora tæller adskillige
+Sempervivum-Arter, hvoraf enkelte ligner den store Napoleon i at
+have overskredet Alperne, ganske vist ad den modsatte Vej, fra
+Syd mod Nord. Men kun en eneste er naaet helt op til Danmark, ja
+længere endda, lige til Norge, og da den heroppe er uden nære
+Slægtninge, kaldes Arten, _Sempervivum tectorum_, ligefremt
+_Tagløg_, uden noget Tillægsord.
+
+Med denne Plantes Indvandring hos os har det sin egen
+Sammenhæng, der ikke er uden historisk Interesse.
+
+I sin Hjemstavn, Sydeuropas Alper, er tectorum i Lighed med
+andre Tagløg-Arter en udpræget Klippeplante. Langt tilbage i
+Oldtiden var den kendt af Hvermand, og man brugte de tykke,
+saftige Bladrosetter, der overskaarne ligesom Saftplanters Blade
+i det Hele var et udmærket Husraad, et kølende, lægende Middel
+mod Brandsaar, Bylder ja selv mod Ligtorne. For at have
+Semperviven, den stedselevende, som Plantekendere kaldte den, nær
+ved Haanden, indplantedes den i Urtepotter eller plantedes frit
+ud paa Tagene, som den Gang neppe var straatækte, men snarere
+græstørvklædte.
+
+[Illustration: Stenhøjsparti at store Klippesten rigeligt
+beplantet med forholdsvis faa Arter.]
+
+Folketroen drager imidlertid Slutninger paa sin egen Maade og
+gik ud fra, at denne gode Urt, der saa fortrinligt slukte
+Branden, der rasede i vort eget Kød, ogsaa var skikket til at
+værne mod Ilden fraoven, mod Himlens Lyn. Derfor satte man
+Husløget til at være Lynafleder paa Menneskers Boliger og Kvægets
+Stalde, og af samme Grund indviedes Planten til den gamle
+Tordengud, Romernes Jupiter, hvilket fik sit ydre Udtryk i det
+folkelige Navn _Barba Jovis_, Jupiters Skæg, som de ældste
+Oldtidsforfattere kalder den.
+
+Troen paa Tagløgets undergørende Kraft bredte sig stadigt længer
+mod Nord, og fjernt fra dens Hjem plantede man Sempervivum paa
+Tagene.
+
+Med al sin Agtelse for Oldtidens nedarvede Visdom levede
+Middelalderen videre paa den klassiske Tro paa Tagløget som
+Lynamulet, hvad der var saa meget mere rørende, som selve Himlen
+utvivlsomt ofte har givet sig til Kende, at den ingenlunde var
+ligesaa stærk i Troen, men uærbødigt kunde lade sine Lynstraaler
+splintre de skrøbelige Tage, selv om de var nok saa fyldte med
+Jupiters Skæg. Dette Navn bevaredes i Munkelatinen, men ulærde
+Germaner ombyttede den romerske Tordenguds Navn med et mere
+hjemligt og kaldte Planten Donars Bart, Tors Skæg, der senere i
+gængs Tale forvanskedes til Donnerbart eller Donnerkraut.
+
+Et mærkeligt Vidnesbyrd om Tordenurtens store Ry er bevaret i de
+saakaldte Kapitularier, Forordninger, som Kejser Karl den store
+c. 812 lod affatte vedrørende Driften af Krongodserne. Heri
+findes en Liste over de Køkken- og Krydderurter samt Frugttræer,
+som Kejseren ønskede skulde dyrkes. Sidst af Urtehavens ialt 72
+Arter nævnes Barba Jovis, i Oversættelse lyder Stedet saaledes:
+"Gartneren skal have Tagløg paa sit Hus."
+
+Den første danske Plantebog, _Simon Paullis Flora danica_,
+udgivet 1648, skriver følgende om Husløget eller Sankt
+Hans-Løget, som tectorum her kaldes: "Denne Urt voxer her i disse
+Lande saare mangfoldigen paa Landsbyen. Thi den tidt ikke
+alleniste groer nedre paa Taget, men endda øverst paa Ryg-Aasen
+...." 40 Aar senere meddeler _Kyllings Viridarium Danium_, den
+første Fortegnelse over alle den Gang kendte danske
+Blomsterplanter kort men godt, om Tagløgets Forekomst: "Paa
+Tagene mange Steder".
+
+Dette passer nu ikke længer saa ganske. Tagløget er ved at blive
+en Sjældenhed og maa siges at falde som Offer for flere
+sammenstødende Omstændigheder. Ingen har mere Tiltro til det som
+Lynafleder og Brandskader læges paa anden Vis end ved Saftblade,
+ligesom Straatagene lader vel tarvelige selv til
+Husmandshjemmene og derfor langt fra er saa raadende som i vore
+Bedsteforældres Tid. Tilpasse sig mere nutidssvarende Taganlæg
+kan Husløget ikke, og saaledes staar den før saa udbredte Plante
+i Fare for at blive husvild. Ligesom sin gamle Nabo Storken hører
+den til det Danmark, som forsvinder.
+
+Priset være da Havernes Stenhøje og kunstige Klipper, hvor
+Stenurter og Husløg kan dyrkes fra Slægt til Slægt. Selv en
+mindre Samling Stenhøjsplanter indeholder gærne en eller flere
+Sempervivum-Arter. Har man frit Valg, bør man sikkert foretrække
+tectorum fremfor nogen anden. Som et mangehundredaarig Medlem af
+Danmarks Planteverden fortjener den alene i Kraft af sin
+minderige Fortid at sættes øverst paa Listen.
+
+Straatagenes Forsvinden er til at bære, men at ogsaa vore
+Stengærder er i stærk Aftagen, maa ærgre den vildvoksende Floras
+Venner. De hegnede i fordums Dage næsten hver Marklod, hvert
+Krat og mange Haver, men regnes i vor Tid nærmest for Ødselhed.
+Hvormange samfundsnyttige Skærver kan saadan et Dige af lutter
+store Kampesten ikke give Stof til! Man river Stengærderne ned,
+og hvad plejer der at komme i Stedet? Hæsligt, ondskabsfuldt,
+næsten modbydeligt Pigtraadshegn.
+
+Faa Steder er eller var Botanikerne kærere end Stendiger. Der er
+fredhellige Arnesteder, hvor mange forskellige Arter kappes om
+Pladsen, og man næsten altid finder Planter, som ellers ikke
+vokser i Omegnen. Her er Sjældenhederne værnede mod Leens,
+Plovens eller Spadens Ødelæggelsesværk. Jordens tiltagende
+Opdyrkning griber jo overalt forstyrrende ind i Landets
+oprindelige Plante- og Dyreverden.
+
+Navnlig paa Stensætninger om Haver træffes den frodigt voksende
+_Linaria Cymbalaria_, paa Dansk kaldet med et skrækkeligt Navn
+_Haandlappet Torskemund_, ikke helt sjældent. Ogsaa den hører til
+de "forvildede" og er endda kommen ret sent her til Landet.
+Hornemans "Plantelære" fra c. 1820 nævner den som tilsyneladende
+vildvoksende kun fra et enkelt Sted i det daværende Danmark,
+Muren om Gottorp Slotspark. Rostrup forbigaar den helt i sin
+Flora's første Udgave 1860, i de senere omtales Cymbalaria som
+forvildet hist og her, og den er aabenbart, modsat Tagløget, i
+Tiltagende herhjemme. Italien nævnes som dens egentlige Hjem, og
+Romafarere kender den fra den evige Stads Ruiner, som den klæder
+med sin tætte, grønne Kappe. Paa Stenhøje, hvor Cymbalarien skal
+vokse jævnsides andre, breder den sig oftest alt for voldsomt,
+kryber vidt og bredt til alle Sider og er ikke til at blive af
+med, selv om man gerne vilde. Hvor den har Plads nok til
+Raadighed gør den god Fyldest, er udmærket til Stengrotter og
+Mure, hvorimod den bør fraraades paa egentlige Stenhøje. Som
+smuk Ampelplante er Linaria Cymbalaria velkendt under Navn af
+_"Huslig Lykke_".
+
+Udenfor Blomsterplanternes Række maa Flertallet af danske
+_Bregner_ fremhæves som Stenhøjsplanter i dobbelt Betydning. De
+træffes i fri Natur ofte paa Stendiger og Klipper og egner sig
+som dyrkede fortrinligt til at plantes paa tilsvarende Steder.
+
+_Engelsød, Polypodium vulgare_, er vor almindeligste
+Stengærde-Bregne, men dog langt mindre bunden til Sten og Klipper
+end mangen anden Bregne, hvoraf de smaa, henrivende
+_Radeløv-Arter_, Slægten _Asplenium_, hører til de Planter, som
+allermest er ramte af Menneskenes skaanselløse Fremfærd mod deres
+foretrukne Voksepladser. Vore fire Radeløvbregner er alle sjældne
+og bliver det stadigt mere. _Nordisk Radeløv_, som endnu for
+30-40 Aar siden stod opført fra ikke faa Steder rundtom i Landet,
+hovedsagelig paa Stengærder, har disses Aftagen næsten bragt til
+fuldstændig Forsvinden. Kun Bornholms Granitklipper skylder vi,
+at saavel Radeløv-Arterne som andre stenelskende Planter endnu
+synes at have en lang Fremtid for sig som Medlemmer af den danske
+Flora, og i særdeles Grad er vor Klippeø et Paradis for alle
+danske Bregner.
+
+Selvfølgelig kunde der endnu fremdrages en lang Række
+vildvoksende Planter, som der var Grund til at skænke Plads paa
+Havestenhøjen. Da de i den fri Natur ikke særligt søger stenede
+Voksesteder, foreligger næppe Grund til at skænke dem Omtale som
+danske Stenhøjsplanter. Vi maa indrømme i den Forstand
+Overskriftens Ordlyd er taget, falder Udbyttet temmeligt magert.
+Som vort Land nu en Gang er indrettet, kunde det ikke blive
+anderledes. Og helt uden Interesse er Beretningen om vore
+hjemlige beskedne Alpeplanter dog forhaabentlig ikke.
+
+[Illustration: Lille nordamerikansk Vandhave med stor
+Plantesamling. Cementkanten burde skjuls; men Ejeren vil nødig
+undvære den under sit Arbejde i Bassinet.]
+
+[Illustration: Fig. 53. Iris Kæmpferi eller lævigata i
+Knuthenborg Park.]
+
+
+
+
+
+UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER
+
+
+
+(Ved _Axel Lange_).
+
+
+Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en
+dansk Amatør kunde tænkes at komme til at beskæftige sig med.
+Medens der saaledes er nævnt et forholdsvis stort Antal Arter,
+er Tallet paa Have-Varieteter forsætligt bragt ned, idet
+saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger.
+
+_Acorus calamus, "Kalmus"_, er en meterhøj Plante med en Mængde
+ubetydelige Blomster i en lang, tæt Kolbe. Bladene brede,
+græslignende. Rodstokken er meget aromatisk. Der findes en
+brogetbladet Varietet. Mosehuller og Søbredder paa lavt Vand.
+
+_A. gramineus_ fra Japan og dens Varietet _fol. var_. med brogede
+Blade, er lave, tueformede Planter med græslignende Blade. De kan
+anvendes som Indfatning om Mosebede.
+
+_Aira cæspitosa, "Mose-Bunke"_, 1 m høj. Et her i Landet
+almindelig udbredt Græs, som vokser i tætte Tuer. I dyrket
+Tilstand bliver Tuerne meget store og fyldige. Smaa-Aksene i den
+rigtforgrenede Stand er violetbrune. En Varietet med blege eller
+gyldne Smaa-Aks: _pallida_ er overordentlig smuk og maa anbefales
+i meget høj Grad. Mosebed.
+
+_Alisma plantago, "Skeblad"_. Indtil meterhøj Plante med ret
+store, æg-hjærteformede Blade og smaa hvide Blomster i en stor
+Top. Mosehuller eller Sø paa lavt Vand.
+
+_Allium senescens_. Europa. 35 cm høj. Bladene er lange,
+linieformede; Blomsterskaftet noget sammentrykt med en tæt Skærm
+af matlilla Blomster. Mosebed. Juni.
+
+_Apogoneton distachyum_ fra S. Afrika, kan om Sommeren dyrkes ude
+i smaa, lune Vandhuller, men maa om Vinteren holdes i Koldhus.
+Bladene har lang Stilk og flydende Plade. Blomsterne hvide, af
+stærk, ejendommelig Duft, samlede i en mærkelig tokløftet
+Blomsterstand.
+
+_Astilbe_. Denne Slægt, som slutter sig nær til _Spiræa_, rummer
+en Mængde prægtige Arter og Hybrider. Bladene er gærne flere
+Gange fjersnitdelte. Blomsterne er smaa, men meget talrige,
+samlede i store Stande. De formeres let ved Deling. Egner sig
+særlig til Plantning paa Mosebede, ved Vandløb eller omkring
+Springvandsbassiner. Halvskygge.
+
+Af Arter kan nævnes: _A. Davidi_. 1,5 m. Bladafsnittene
+ægformede, grovt savtakkede. Blomsterne lyskarmin i en meget
+langstrakt, smal topformet Stand. August. _A. grandis_. 1 m.
+Bladafsnittene ægformede, skarpt savtakkede. Blomsterne
+gullighvide i langstrakt Top. August. _A. japonica (Hoteja
+japonica_). Bladafsnittene elliptisk-lancetformede, blanke.
+Blomsterne hvide i pyramideformet Top. Juni. _A. rivularis_,
+Himalaya. 1-1,5 m. Bladafsnittene store, ægformet-elliptiske.
+Blomsterne gullighvide. Juni.
+
+Af smukke Hybrider kan anføres: _A. Arendsii, "Kriemhilde",
+"Lachskönigin", Rubella, "Queen Alexandra", "Gerbe de neige"_.
+løvrigt henvises til rige Udvalg i Handelsgartnerkatalogerne.
+
+_Avena elatior, "Draphavre"_. Af dette almindelige, vildtvoksende
+Græs findes en smuk hvidbroget Varietet, som er lavere og tættere
+af Vækst end Hovedarten. Formeres let ved Deling og egner sig til
+Indfatning omkring Mosebede.
+
+_Batrachium aquatile, fluitans_ og _circinata_ o. a. Arter.
+Vandplanter med Undervandsblade, der er mangedelte med
+traadformede eller børsteformede Afsnit, de to førstnævnte Arter
+har ofte tillige Flydeblade. Blomsterne hvide. Plantes i
+Smaasøer eller Vandhuller og breder sig let, saa at de i
+Blomstringstiden kan danne ligesom et helt hvidt Tæppe over
+Vandfladen.
+
+[Illustration: Fig. 54. Butomus umbellatus. (Disse og følgende
+6 Billeder efter "Nordens Flora").]
+
+[Illustration: Fig. 55. Calla palustris.].
+
+_Butomus umbellatus, "Brudelys"_. En af vore smukkeste, hjemlige
+Planter. Dens Blade er lange, linieformede. Blomsterskaftet, som
+bliver meterhøjt, bærer en Skærm af langstilkede, lysrøde
+Blomster. Plantes paa lavt Vand i Søen mellem Dunhammere og andre
+vilde Planter eller i smaa Vandhuller i Mosebedet. Juni-Juli.
+
+_Calla palustris, "Kær-Mysse"_. Bladene friskgrønne, blanke,
+hjærteformede; Blomsterne samlede i Kolbe med et stort
+Hylsterblad, som udvendig er grønt og indvendig hvidt; efter
+Blomsterne udvikles Bærrene, der tilsidst bliver røde. Trives
+bedst i Halvskygge paa dyndet Bund og lavt Vand; i Sol bliver
+Bladene mindre og blegere grønne. Ca. 1/4 m høj. Juni-Juli.
+
+_Caltha alpina_ er næppe mere end en Varietet af _C. palustris_;
+den er større end denne.
+
+_C. leptosepala_ fra Nord Amerika er ca. 30 cm høj. Bladene
+æg-ovale med hjærteformet Basis, Blomsterne med 7-10 gullighvide
+Bægerblade. Plantes i fugtigt Mosebed.
+
+_C. palustris, "Eng-Kabeleje"_. Denne almindelige Plante fra vore
+Enge har hjærteformet-nyreformede, blanke, mørkegrønne Blade og
+æg-gule Blomster. Fortrinlig til Plantning langs Vandløb gennem
+Mosebedet. Det er en Plante, der varierer betydeligt m. H. t.
+Bladenes Størrelse, Form og Blankhed, saavelsom i Blomsternes
+Størrelse og Rigdom, ogsaa af de fyldblomstrede: _fl. pl._, som
+blomstrer længere end de enkelte, findes flere Typer.
+
+_Cardamine pratensis, "Engkarse"_ med blegt lillarosa Blomster og
+navnlig dens Varietet. _fl. pl_. med større og stærkt fyldte
+Blomster er en god lille Plante til Mosebed.
+
+_Carex, "Star"_. Mange af de danske Arter er meget dekorative og
+kan anvendes til Indplantning i Mosebede eller ved Søbredder. De
+her anførte er blandt de bedste.
+
+_Carex acutiformis_ og dens Varietet _fol. var_. med hvidstribede
+Blade plantes ved Søbred eller paa lavt Vand.
+
+_C. pseudocyperus_. Smuk, gulgrøn Art med hængende Aks. Vokser
+gærne i Tørvegrave lige over Vandspejlet, plantes derfor bedst
+paa Randen af Mosehuller.
+
+_C. riparia. _1 m høj. Aksene tykke, brune og blanke. Af denne
+Art findes en brogetblandet Varietet: _fol. var_. Plantes i
+Mosehuller paa lavt Vand.
+
+Af Star-Arter fra fremmede Lande kan nævnes:
+
+_C. Buchanani_. Ny Zeland. Bladene er smalle, næsten
+traadformede, tørre i Spidsen, og gennem hele deres Længde
+iøvrigt af en ejendommelig brun Farve, saa at Planten ser ud,
+som om den var vissen. Synes fuldstændig haardfør her i Landet.
+Mosebed, baade paa fugtig og temmelig tør Bund.
+
+_C. comans_. Ny Zeland. Bladene er traadformede, fine, samlede i
+tætte Tuer. Om dens Haardførhed her i Landet kan intet bestemt
+siges endnu, af og til gaar den ud om Vinteren, medens den til
+andre Tider synes at kunne modstaa en Del Kulde; maaske er det
+overdreven Fugtighed om Vinteren, som den ikke taaler.
+
+_C. Grayi_. Nord Amerika. Ca. 1 m høj, ejendommelig Art. Aksene
+er kugleformede med spidst, kegleformede, oppustede Frugthylstre.
+Søbred eller Mosebed.
+
+_C. muskingumensis_. Nord Amerika. Vokser i tætte Tuer. Skuddene
+c. 80 cm trøje med mange Blade. De grønne Smaa-Aks er samlede i en
+aksformet Stand i Skuddets Spids. Søbred eller Mosebed.
+
+[Illustration: Fig. 56. Caltha palustris.]
+
+[Illustration: Fig. 57. Hottonia palustris.]
+
+_Chamænerium angustifolium, "Gederams"_. En smuk, meterhøj
+Plante med lange underjordiske Udløbere og store, karminrøde
+Blomster i en lang Klase. Plantes paa den tørre Del af
+Mosebedet.
+
+_Chrysosplenium alternifolium_ og _oppositifolium, "Milturt"_. To
+lave Planter med lysgrønt og gulgrønt Løv og ubetydelige
+Blomster. Dyrkes paa beskyggede, fugtige Steder.
+
+_Comarum palustre, "Kragefod"_. Skuddene lange, nedliggende eller
+opstigende med uligefinnede Blade, der er blaagrønne paa
+Undersiden. Blomsterne brunrøde. Plantes i den fugtigste Del af
+Mosebedet.
+
+_Cornus canadensis_ fra Nord Amerika og _Cornus suecica,
+"Hønsebær"_ fra Europa (ogsaa Danmark) er to lave Planter, som
+har smaa sortrøde Blomster, der er omgivne af fire store,
+kronbladlignende, hvide Svøbblade, hvilke træder i Kronens Sted
+som Vejleder for Insekterne. Efter Blomstringen følger ret store
+røde "Bær". Plantes i Halvskygge, _suecica_ paa vaad,
+_canadensis_ paa noget tørrere Mosejord.
+
+_Drosera, "Soldug"_. Denne artrige Slægt har 3 Repræsentanter her
+i Landet: _intermedia, longifolia_ og _rotundifolia_, og andre er
+næppe haardføre her. De er af Interesse paa Grund af deres Evne
+til at fange Insekter, og de er smukke Planter ved deres elegante
+Kirtelhaarsbeklædning: talrige røde Haar, hvert med en stor
+klæbrig Draabe i Spidsen; men da de dels er vanskelige at faa
+dyrket til Fuldkommenhed og dels paa Grund af deres Lidenhed ikke
+let kan gøre sig gældende mellem de andre kraftigere voksende
+Moseplanter, bør man snarere prøve deres Dyrkning paa fugtige
+Steder paa Stenhøjen.
+
+_Dryopteris cristatum_. Bladene er enkelt fjersnitdelte med
+fligede Afsnit. Er en smuk lille Bregne, som ikke al Tid er lige
+villig til at trives.
+
+_D. thelypteris_. En lille Bregne med findelt, lysgrønt Løv. Ved
+sine krybende Jordstængler breder den sig over store Flader.
+Formeres let ved Deling. Mosebed.
+
+_Elisma natans, "Søpryd"_. Bladene lancetformede, blanke,
+svømmende. Blomsterne hvide. Plantes i Mosehuller.
+
+_Elodea canadensis, "Vandpest"_ eller _"Vandstopperen"_. Var
+oprindelig kun vildtvoksende i Nord Amerika, men har bredt sig
+over store Dele af Jordens tempererede Egne. Vokser i
+stillestaaende og rindende Vand. Bør aldrig indplantes i
+Vandsamlinger i Haver, da den breder sig meget stærkt og er
+vanskelig at udrydde igen.
+
+_Epipactis palustris_. Hører til Orchidéfamilien. Blomsten er
+brunlig med hvid og rødstribet Læbe. 25 cm høj. Juni. Dyrkes i
+fugtig Mosejord.
+
+_Equisetum maximum, Elfenbens Padderokke_. Særlig smuk paa Grund
+af de høje Skud med lysgrøn eller næsten hvid Hovedstængel og
+talrige, friskgrønne Sidegrene. Plantes i Mosebed eller langs
+Vandløb. Ved underjordiske Udløbere kan den brede sig vidt
+omkring, saa at der pludseligt skyder Skud op langt borte fra
+Moderplanten. Sol eller Halvskygge.
+
+_E. silvaticum_. Langt svagere og lavere af Vækst. Sidegrenene
+fintgrenede; en meget sirlig Art. Plantes i Halvskygge eller
+Skygge paa halvfugtig Bund.
+
+[Illustration: Fig. 58. Lysimachia vulgaris]
+
+[Illustration: Fig. 59. Lythrum salicaria]
+
+_Eriophorum, "Kæruld"_. Disse Planter har en vis dekorativ Værd
+ved den fine, hvide Frøuld, som udvikles efter Blomstringen.
+Arterne _angustifolia_ og _latifolia_ har Udløbere og breder sig
+derfor, medens Arten _vaginatum_, som har tueformet Vækst, er
+mere stedbunden. Plantes i den vaadeste Del af Mosebedet.
+
+_Eupatorium cannabinum_ med blegrøde og _E. purpureum_ fra Nord
+Amerika med karmoisinrøde Blomster, egner sig til Plantning med
+andre Stauder som Bræmme om Søen. Den dobbeltblomstrede E.
+_cannabium_ har klarere rosenrøde Blomster end Hovedarten.
+
+_Euphorbia palustris_. Meterhøj Staude med gulgrønne Blomster.
+Mosebed.
+
+_Geranium palustre, "Kær-Storkenæb"_. 60 cm høj Staude med
+haanddelte Blade og lyskarmin Blomster 2 og 2 sammen. Juli.
+Halvskygge paa fugtig Bund. Formeres let ved Deling.
+
+_Glyceria aquatica, "Sødgræs"_. Højt og smukt Græs, som plantes
+mellem andre høje Stauder paa lavt Vand. Varieteten _fol. var_.
+med smukke hvidstribede Blade passer bedst til Mosebedet i dettes
+tørrere Del, den bliver let for grøn, hvis den staar fugtigt.
+
+_Gunnera manicata_ fra Brasilien og _G. scabra_ fra Chile er
+grove, men meget dekorative Stauder. Bladene er haanddelte, saa
+store som Rhabarberblade, tornede. Blomsterne, som enkeltvis er
+meget smaa, er samlede i en stor Stand. Under gunstige Klimaer
+kan de plantes helt nede i Vandkanten eller paa flad Søbred, som
+af og til oversvømmes af Vand; her gør man vel i at plante dem
+noget tørrere. For at trives fordrer de rigelig Næring og god
+Vinterdækning.
+
+_Helosciadium repens_. Bladene fjersnitdelte. Blomsterne
+ubetydelige, hvide, i Skærm. Paa Grund af sin krybende, tætte
+Vækst danner den sammenhængende, grønne Tæpper og er derfor
+meget anvendelig til Dækning af nøgne Pletter i Mosebedet.
+
+_Hottonia palustris. "Vandrøllike"_. 35cm høj. Løvet meget
+findelt, for Størstedelen nedsænket i Vand. Blomsterne lysrøde
+eller næsten hvide, eller ogsaa karminrøde, i Kranse opad en
+rank Stængel. Juni. Trives bedst i Grave eller Grøfter med
+dyndet Bund og med stillestaaende eller svagt rindende Vand.
+Meget dekorativ.
+
+_Imperata sacchariflora_. Amurland. Meterhøjt Græs med en stor,
+silkeblød hvid Blomsterstand. Formeres let ved Deling og breder
+sig snart. Plantes i Mosebed eller omkring Vandbassiner.
+
+_Iris acoroides_. Ligner den danske Sværdlilie, men er betydelig
+højere--indtil 2 m--og har bleggule Blomster. Plantes mellem
+Typha o.l. paa lavt Vand. Juli.
+
+_I. Kæmpferi_ (eller _lævigata)_. Denne afviger ret betydeligt
+fra de almindelige Iris (_germanica_-Typen), idet Blomsten er
+meget fladere end hos disse. Der eksisterer en Mængde
+fortræffelige Sorter baade af japansk og europæisk Tiltrækning
+med prægtige Farver. Plantes ved Søbred eller ved Vandløb.
+
+_I. ochroleuca_. Ca. 1,4 m. Blomsterne hvide med gul Tegning.
+Juli.
+
+_I. pseudacorus, "Gul Sværdlilie"_. Ca. 1,2 m. Blomsterne gule.
+Juli. Søbred.
+
+_I. sibirica_. 1 m. Bladene smalle. Blomsterne blaa, en Varietet:
+_"Snow queen"_ har hvide Blomster. Juni.
+
+[Illustration: Fig. 60. Menyanthes trifoliata]
+
+[Illustration: Fig. 61. Utricularia vulgaris]
+
+_I. virginica_. 80 cm. Blomsterne blaa. Juni.
+
+Foruden disse Iris Arter kan flere andre anbefales til Plantning
+ved Vandsamlinger hvad enten dette er naturlige Søer eller
+kunstige, regelmæssige Vandbassiner. Blomsternes smukke Former
+og rene Farver, gør denne Slægt til en af de ypperste
+Vandhaveplanter.
+
+_Juncus glaucus_. Danner c. 80 cm høje, tætte Tuer af blaagraa,
+traadformede Skud. Mosebed eller Søbred.
+
+_Limnanthemum nymphæoides, "Søblad"_. Til Trods for at det er en
+smuk Plante--den har svømmende, næsten kredsrunde Blade og gule,
+frynsede Blomster--bør det fraraades at indplante denne
+Vandplante i Bassiner eller Søer, hvor man ønsker nogen fri
+Vandflade; overladt til sig selv vil den hurtig dække hele
+Vandpartiets Overflade med sine Blade, og den er næsten ikke til
+at udrydde, hvor den først har faaet Indpas.
+
+_Limnanthes albu_ og _L. Douglasii_ fra Nord Amerika er to
+enaarige Planter, som egner sig til at saa paa nøgne Pletter i
+Mosebedet. Den første har fjersnitdelte, blaagrønne Blade og
+hvide Blomster, den anden har fjersnitdelt, gulgrønt Løv med
+fligede Afsnit og hvide Blomster med gul Midte. Saas i April og
+blomstrer i Juli. Den sidste er den villigste.
+
+_Lychnis flos cuculi, "Trævlekrone"_. Blomsterne lysrøde,
+frynsede. Juni. Varieteten _fl. pl_. med fyldte Kroner holder
+Blomsterne længere end Hovedarten.
+
+_Lysichiton kamtschatcense_. Hører til Arum-Familien og har et
+bleggult Hylsterblad. Hvorvidt den er haardfør her i Landet vides
+endnu ikke med Sikkerhed, da det kun er faa Aar siden, den er
+bragt hertil.
+
+_Lysimachia nummularia_. Krybende Plante med smaa, næsten
+kredsrunde Blade og gule, enlige Blomster. Egner sig til Dækning
+af Grøftekanter eller Bunden i Mosebede.
+
+_L. thyrsiflora, "Gulddusk"_. Planten opret 40--50 cm med smaa
+gule Blomster i tætte Klaser. Plantes paa lavt Vand i Mosehuller
+eller i svagt rindende Vand. Juli.
+
+_Mentha_. Forskellige Mynte-Arter trives godt paa fugtig Bund og
+kan paa Grund af deres krydret-vellugtende Blade anbefales til
+Plantning paa Mosebed.
+
+_Menyanthes trifoliata, "Bukkeblad"_. Blomsterne blegrosa,
+frynsede, i Klase. Breder sig overordentlig let paa sumpet Bund.
+
+_Mimulus Langsdorffii, "Abeblomst"_ fra Amerika. (Bedst kendt
+under Navn af _M. luteus_; dette er dog en anden Plante) 60 cm.
+Blomsterne gule. Plantes ved Vandløb i Skygge eller Halvskygge.
+Breder sig let viden om ved Selvsaaning, men er let at holde
+indenfor rimelige Grænser.
+
+_Myosotis palustris_. Dette er den almindelig kendte
+_"Eng-Forglemmigej"_. Blomsterne lysblaa. Plantes i og ved
+Vandløb, ogsaa udmærket anvendelig som Indfatning om Mosebede.
+Formeres let ved Deling. Juni Juli. Der findes talrige
+Varieteter, som udmærker sig ved kompakt Vækst eller særlig
+Blomsterrigdom, ligeledes findes hvidblomstrede Varieteter.
+
+_Myriophyllum, "Tusindblad"_. Skønt disse Planter er meget
+sirlige, har de næppe nogen Betydning som Frilands-Vandplanter,
+De er nemlig Undervandsplanter, og det fine Løv gør sig
+vanskeligt gældende, undtagen hvis Vandet er meget klart og
+gennemsigtigt.
+
+[Illustration: Fig. 62. Astilbe Arendsii.]
+
+_Nuphar advena_. Nord Amerika. Ligner en Del vor danske Aakande,
+men Planten er noget grovere i alle Dele. Bladene hæver sig gærne
+noget op over Vandet.
+
+_N. japonicum_. Japan. Bladene aflangt pilformet-hjærteformede.
+Blomsterne rødgule.
+
+_N. luteum, Aakande_. Bladene mørkegrønne, nyreformede, blanke,
+svømmende. Blomsterne næsten kugleformede, æg gule, stærkt
+duftende. Plantes i Søer og i svagt rindende Vand.
+
+_N. pumilum_. Mindre i alle Dele, men ligner ellers den
+almindelige Aakande. Egner sig godt til Plantning i cement-støbte
+Frilandsaquarier.
+
+_Nymphæa alba, "Nøkkerose"_. Bladene ligner Aakandens. Blomsterne
+store, hvide, bægerformede, meget smukke. Plantes i Søer og svagt
+rindende Vand.
+
+_N. alba v. rosea_ fra Sverrig har rosenrøde Blomster.
+
+Under Arts- eller Varietetsnavnene: _biradiata, candida, odorata,
+tuberosa_ dyrkes Planter, som slutter sig meget nær til _Nymphæa
+alba_.
+
+Ved kunstig Tiltrækning er der navnlig i den sidste halve
+Menneskealder tiltrukket prægtige Hybrider, hvis Tal næsten er
+_legio_, og som det i dette lille Værk vilde føre for vidt at
+skildre indgaaende. Flere af disse Hybrider er saa farveprægtige,
+at de fuldt ud kan sættes paa Højde med de tropiske
+Nymphæa-Arter. Af hvidblomstrede kan nævnes: _Gladstoniana,
+lactea, Marliacea albida_. Gule Blomster har _Odorata sulphurea,
+Marliacea chromatella_. Af rosa kan fremhæves: _Colossea,
+Marliacea rosea_, stærkere røde er: _atropurpurea, Escarboucle,
+James Brydon_. løvrigt henvises til Gartner-Kataloger.
+
+_Onoclea sensibilis_. Denne smukke Bregne fra Nord Amerika har
+glatte, matgrønne, fjersnitdelte Blade med lappede Afsnit.
+Plantes i Halvskygge eller Skygge. 40 cm.
+
+_Orchis, "Gøgeurt"_. De danske Arter _O. incarnatus, latifolius_
+og _maculatus_ samt _O. foliosus_ fra Madeira kan plantes paa
+Mosebed. Alle de anførte Arter har røde Blomster i Klase. De to
+første plantes paa vaad Vokseplads, de to sidstnævnte i den
+tørrere Del af Mosebedet.
+
+_Orontium aquaticum_. Nord Amerika. Blomsterne smaa, gule,
+samlede i en tæt Kolbe med hurtigt affaldende Hylsterblad.
+Bladpladen er elliptisk, mørkegrøn paa Oversiden, bleggrøn paa
+Undersiden, oftest svømmende paa Vandoverfladen. Plantes i
+stillestaaende Vand med dyndet Bund.
+
+_Osmunda regalis, "Kongebregne"_. En meget smuk Bregne med
+dobbelt fjersnitdelt, glat Løv, den øvre Del af Bladet bestaar
+af en Mængde Smaa-Aks af Sporehuse. Kan naa en meget smuk
+Udvikling paa fugtig Bund i Halvskygge og er en af Mosebedets
+mest dekorative Planter.
+
+_Peltanda virginica_. Nord Amerika. Bladet er
+pilformet-spydformet, rent grønt. Plantes paa lavt Vand i en lun
+Krog, og vil da maaske nok kunne udholde vor Vinter.
+
+[Illustration: Fig. 63. Iris sibirica "Snow Queen".]
+
+_Petasites officinalis, "Pestilensurt", "Hestehov"_. Blomsterne
+smudsigrøde, fremkommer allerede i April inden Bladene; disse er
+meget store, næsten kredsrunde, langstilkede. Planten trives
+ypperligt paa fugtig Bund og kan f. Eks. anvendes til at dække
+grimme Afløb.
+
+_P. japonicus_. Blomsterne gulliggrønne i det tidlige Foraar.
+Bladene store, friskgrønne. Anvendes paa lignende Maade som
+forrige.
+
+_P. spurius_. Bladene triangulære, hvidfiltede paa Undersiden.
+Trives godt paa sandede Søbredder.
+
+_Phragmites communis, "Tagrør"_. Et højt (c. 2 m) stateligt Græs
+med stor, silkeglinsende Top. Kan trives paa vaad Bund og helt ud
+paa dybt Vand. Navnlig fortrinligt til Bræmme omkring store Søer.
+En Varietet: _fol. aureis_ har gulbrogede Blade og guldgule
+Stængler.
+
+[Illustration: Fig. 64. Nymphæa Marliacea chromatella.]
+
+_Pinguicula vulgaris, "Vibefedt"_. 8 cm. Blomsterne violette paa
+en fin Stilk fra en Roset af klæbrig-fedtede Blade.
+Insektfangende. Bedst trives den paa fugtig Jord, saavel sandet
+som leret eller moseagtig, imellem andre Planter (Græs), som kan
+skærme lidt for den uden dog paa nogen Maade at vokse op over
+den, saa at den kommer i Skygge. Juni.
+
+_Polygonum bistorta, "Slangeurt"_. Blomsterne blegrøde i et
+endestillet Aks. 1 m høj. Mosebed. Juli. Halvskygge.
+
+_Pontederia cordata_. Nord Amerika. Bladene aflangt hjærteformede
+paa lange Stilke; Blomsterne blaa, i Klase. Kan af og til
+overvintre paa Friland, men for en Sikkerheds Skyld er det bedst
+at have nogle Eksemplarer i Hus om Vinteren. Maa plantes paa en
+lun Plads paa lavt Vand.
+
+_Potamogeton natans, polygonifolius, prælongus_ og _rufescens_.
+De to første har Flydeblade, de to sidste kun Undervandsblade,
+men da disse er store og smukke, kan Arterne finde Anvendelse til
+Indplantning i Bassiner, hvor Vandet kan holde sig klart og
+gennemsigtigt.
+
+_Primula farinosa, "Engestjerne"_. Blomsterne rødlilla i Skærm.
+Bladene smalle, gulmelede. En meget skøn lille Plante, som,
+plantet i Masse eller spredt mellem andre lave Moseplanter, er af
+ypperlig Virkning. Maj.
+
+_P. luteola_. Kaukasus. Ca. 20 cm høj med en rigtblomstret Skærm
+af gule fladkravede Blomster.
+
+_P. sikkimensis_ fra Himalaya, bliver 30 cm høj, efter
+Afblomstringen endnu højere. Blomsterne i Skærm, lysgule,
+nikkende, vellugtende. Bladene friskgrønne. Juni.
+
+_Ranunculus aconitifolius_ med mørkegrønt, haanddelt Løv og
+talrige, hvide Blomster, har hjemme i Mellemeuropas fugtige
+Bjærgskove. Trives vel i Skygge eller Halvskygge paa fugtig,
+muldet Jord eller ved Vandløb. En Varietet med fyldte hvide
+Blomster, _"Sølvknap"_, er almindelig dyrket. Juni-Juli.
+
+_Ranunculus lingua_ er en meterhøj Plante med lange,
+lancetformede Blade og store, gule Blomster. Trives i og ved
+Vand.
+
+_Rodgersia podophylla_. 60 cm. Bladene hjulformede med 5 omvendt
+kileformede, spidslappede Afsnit. Blomsterne gullighvide, meget
+smaa i rigtblomstrende Stande. Juli.
+
+_R. tabularis_. 1 m. Bladene næsten kredsrunde, 40 cm i Diameter.
+Blomsterne smaa, gullig-hvide i en stor, forgrenet, rigtblomstret
+Stand.
+
+Begge disse Arter trives paa Mosebed paa en lun, ikke for vaad
+Vokseplads.
+
+_Sagittaria sagittifolia, "Pilblad"_. Bladene pilformede,
+Blomsterne hvide. Dybt Vand, stille eller rindende.
+
+_Saxifraga peltata_. Nord Amerika. 1 m. Blomsterne lysrøde,
+talrige i en stor Stand, udvikles før Bladene. Maj. Bladene
+næsten kredsrunde paa lange Stilke. Mosebed eller Søbred.
+
+_Scirpus, "Kogleaks". S. lacustris_ og _S. Tabernæmontani_ er
+høje, bladløse Planter almindeligt kaldet "Siv". Plantes i Søer
+paa lavt eller dybt Vand, den sidstnævnte trives endog i
+Brakvand.
+
+_S. Tabernæmontani v. zebrinus_ har smukt
+hvid-(tvær)stribede Skud.
+
+_S. atrovirens_ fra Nord Amerika og _S. silvaticus_ fra Europa,
+Danmark, med græsagtige Blade, egner sig til Mosebed. _S.
+maritimus_ trives i Brakvand.
+
+_Senecio ligularia_. 1 m. Bladene store, hjærteformede, takkede.
+De gule Kurve samlede i en langstrakt Klase. Juli.
+
+[Illustration: Fig. 65. Spiræa gigantea]
+
+_S. tanguticus_. 1 m. Bladene store, fjersnitdelte med fligede
+Afsnit. Blomsterne gule i smaa Kurve i rigtforgrenet Stand. Juli.
+
+_S. Veitchianus_. 1,3 m. Bladene meget store, hjærteformede,
+langstilkede. Blomsterne gule i store (6 cm i Diam.) Kurve,
+samlede i en stor fyldig Klase. August. Alle 3 Arter fortrinlige
+til Mosebed. Af andre Arter kan nævnes: _S. aquaticus, S.
+clivorum, S. Wilsonianus_ (se Staudebogen).
+
+_Spiræa_. Blomsterne er gærne meget smaa, men da de er samlede i
+Mængde i store Stande, bliver de dog af kraftig Virkning.
+Fortræffelige til Plantning paa Mosebed, ved Søbredder og ved
+Vandløb, _S. aruncus_ ogsaa god som Solitærplante. Formeres ved
+Deling.
+
+[Illustration: Fig. 66. Trollius "Goldquelle" (øverst).]
+
+_S. aruncus_. Indtil 2 m høj. Blomsterstandene meget store,
+flødehvide. Hanplantens Blomsterstand kønnere, men af kortere
+Varighed end Hunplantens.
+
+_S. gigantea_. 2 m. Bladene haandlappet-fligede. Blomsterne
+hvide.
+
+_S. lobata_. Nord Amerika. Blomsterne røde.
+
+_S. palmata_. Nord Amerika. Blomsterne røde; Bladene
+haandlappede.
+
+_S. ulmaria, "Mjødurt"_. Blomsterne gullig-hvide. En i vore Enge
+og Grøfter almindelig udbredt Plante. Der findes en smuk,
+fyldtblomstret Varietet.
+
+_Stenanthium robustum_. Denne prægtige nordamerikanske Plantes
+Haardførhed bør nærmere prøves, inden den anbefales til
+almindelig Plantning. Blomsterne hvide, smaa, i store
+rigtforgrenede Stande. Kræver en lun Vokseplads.
+
+_Stratiotes aloides, "Krebseklo"_. Bladene olivengrønne i Roset.
+Vokser i stillestaaende eller svagt rindende Vand.
+
+_Symplocarpus foetidus_. Nord Amerika. Af Familien Araceæ.
+Hylsterbladet er udvendigt gult med mørkviolet, indvendigt
+mørkviolet, omgivende en kort og tyk Kolbe. Ildelugtende.
+Bladene, som udvikles efter Blomstringen, er æg-hjærteformede,
+temmelig store. Plantes paa lun Plads i Mosebedet. Da den kun
+har været dyrket i ringe Grad her i Landet, maa dens Haardførhed
+maaske endnu drages i Tvivl.
+
+_Trapa natans, "Hornnød"_, med de smukke, rudeformede Flydeblade
+og de ejendommelige Frugter, som af og til findes i vore Moser,
+hvoraf kan ses, at Planten i svundne Tider har vokset vildt her i
+Landet, kan kun bringes til god Udvikling i lune Vandsamlinger.
+Den er enaarig.
+
+_Trollius, "Engblomme"_. Bladene er hos alle Arterne haanddelte;
+Blomsterne mer eller mindre kugleformede, gule (fra cremefarvede
+til mørkt orangegule). Arterne ligner hverandre indbyrdes, ved
+Bastardering er der yderligere frembragt Mellemformer og særlig
+rigtblomstrende og smukt farvede Hybrider. Af Arter kan nævnes:
+_T. asiaticus_ orangegul; _T. caucasicus_ orangegul og _T.
+europæus_ lysgul, heraf en Varietet _albidus_ med flødehvide
+Blomster. Af Hybrider kan nævnes _"Goldquelle"_ og _"Orange
+globe_".
+
+Den lille Art _T. pumilus_, Himalaya, er betydelig lavere af
+Vækst end de andre her nævnte Arter; Blomsterne er fladere, rent
+gule; af denne en mere storblomstret Form: _yunnanense_.
+Engblommerne er særdeles anvendelige til Plantning paa Mosebed
+eller andre fugtige Bede eller til Anbringelse ved Søbredder.
+
+_Typha, "Dunhammer"_, er store kraftigtvoksende Planter med
+uanselige Blomster samlede i en tæt brun Kolbe; Bladene er
+grove, græsbladagtige. _T. angustifolia_ med smalle, lange Blade
+og tynde Kolber. Ca. 2 m. _T. latifolia_ med brede Blade og
+tykke Kolber. Ca. 2 m. _T. minima_ spinklere end de foregaaende
+med kortere Kolbe. _T. Shuttleworthi_ af meget kraftig Vækst.
+Arterne plantes paa lavt Vand i Søbredsbræmmen mellem andre
+kraftigtvoksende Planter. Bedst anvendelige ved store Søer.
+
+_Zizania aquatica_ er en enaarig, nordamerikansk Græsart, hvis
+Frø med Begærlighed ædes af Vandfugle; bør derfor udsaas, hvor
+saadanne Fugle holder til.
+
+Foruden de her nævnte Arter er der talrige andre Planter, som
+kan anvendes med Fordel til Plantning omkring Søer, ved Vandløb
+eller paa fugtige Bede. Her skal saaledes nævnes:
+
+Juncus effusus, Lysimachia vulgaris, Lythrum alatum, salicaria
+og virgatum, Thalictrum aquilegifolium, Sparganium ramosum og
+simplex, Utricularia vulgaris.
+
+Endvidere kan Opmærksomheden henledes paa de overordentlige
+interessante, insektædende, nordamerikanske _Sarracenia-Arter_,
+som synes at være til Dels haardføre her i Landet.
+
+[Illustration: Kanal i Bregentved Have's ældre Del, tjener
+foruden til Bortledning af Vandet fra Kaskaden, der ses i
+Baggrunden, tillige som dekorativt Led af Anlæg]
+
+[Illustration: Fig. 67 Achillea tomentosa i C. V. Langes Gartneri
+i Frederikssund.]
+
+
+
+
+
+UDVALG AF STENHØJSPLANTER
+
+
+
+(Ved _Axel Lange_).
+
+
+Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en
+dansk Amatør kunde tænkes at komme til at beskæftige sig med.
+Medens der saaledes er nævnt et forholdsvis stort Antal Arter,
+er Tallet paa Have-Varieteter forsætligt bragt ned, idet
+saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger.
+
+_Acæna_. En Del Arter af denne Slægt, der for største Delen
+stammer fra den sydlige Halvkugle, er haardføre og kan anbefales
+til Dyrkning paa vore Stenhøje. Bladene er enkelt eller dobbelt
+fjersnitdelte. Blomsterne ubetydelige i tætte Stande.
+
+_A. Buchanani_. 3 cm. Danner store, tætte, sammenhængende Tæpper.
+Bladene er graaliggrønne eller næsten sølvhvide, med rundagtige,
+savtakkede Afsnit. Blomsterne i smaa, kugleformede Stande. Juni.
+Fortrinlig til Beklædning af solbeskinnede, tørre Flader.
+
+_A. glaucophylla_. Skuddene nedliggende med blaagrønne,
+fjersnitdelte Blade, hvis Afsnit er ovale, grovt savtakkede.
+Blomsterne i store kugleformede Stande. Juni.
+
+_A. Hieronymi_. Skuddene indtil 50 cm lange, nedliggende, fryser
+hvert Aar ned til eller omtrent ned til Basis. Løvet smukt,
+dobbelt fjersnitdelt, frisk grønt. Blomsterne i cylindriske
+Stande. Juli. Trives bedst i Halvskygge.
+
+_A. microphylla_. 5 cm. Ligner _A. Buchanani_, men er noget
+løsere af Vækst og danner derfor ikke saa tætte Tæpper. Løvet er
+kobberfarvet. Anvendelse som _A. Buchanani_.
+
+_Acantholimon_, af Familien _Plumbaginaceæ_, omfatter en Række
+Arter, der alle stammer fra Orienten. De er ret ens af Udseende;
+fælles for dem er det, at Bladene er sylformede eller næsten
+naaleformede, tætsiddende, og at Blomsterne er blegrøde eller
+rosenrøde. Juli. Planterne former sig i tætte Puder, som
+efterhaanden kan antage ret betydelige Dimensioner. A. plantes
+bedst som smaa Planter i smalle Revner paa store Klippeblokke i
+fuld Sol; de dybtgaaende Rødder, som disse Planter har, og da
+særlig de, der er tiltrukne ved Frøudsæd, gør, at de kan trives
+paa en saadan Plads uden at lide ved Tørke.
+
+Af Arter skal særlig nævnes:
+
+_A. androsaceum, A. glumaceum_ og _A. venustum_.
+
+_Achillea_ (herunder _Ptarmica_, som ofte regnes for en særlig
+Slægt). Blomsterne i Kurve, gule eller hvide, Kurvene samlede i
+Halvskærm.
+
+_A. Clavennæ_. 25 cm. Bladene fjerfligede, graa af
+Filtbeklædning. Blomsterne hvide. Juni.
+
+_A. Grisebachi_. 20 cm. Bladene faa cm lange, tungeformede,
+fjersnitdelte, graafiltede. Blomsterne hvide. Maj-Juni.
+
+_A. moschata_. 20 cm. Bladene grønne, dybt fjersnitdelte.
+Blomsterne hvide. Juni.
+
+_A. tomentosa. 25_ cm. Bladene smalle, fjersnitdelte, Afsnittene
+atter snitdelte med næsten haarformede Smaaafsnit. Blomsterne
+gule. Juni--Juli.
+
+Alle Arterne formeres let ved Deling. Plantes mellem Smaasten
+paa jævne eller skraa Flader helst i større Mængde eller ogsaa i
+vandrette Klipperevner. _A. moschata_ bør dog plantes paa
+nordvendt Stenhøj eller paa Morænebed.
+
+_Adonis_ har fintdelt Løv og prægtige gule Blomster i det tidlige
+Foraar. Højde c. 25 cm. Af almindelig Staudetype; danner
+efterhaanden store Blokke. Formeres ved Deling, men bør kun
+sjældent omplantes, da de netop er af bedst Virkning, naar
+Blomsterne myldrer op tæt ved hverandre. Plantes paa muldet,
+fugtig, men veldrænet Plads.
+
+Der findes flere hverandre nærstaaende Arter, som navnlig
+adskilles ved Forskel i Løvet og i Blomstringstiden. Hjemsted:
+Syd-Europa, Øst-Europa, Asien.
+
+_A. amurensis_. Marts. Heraf en fyldtblomstret Varietet. Løvet
+blankt, ligner fintdelte Bregneblade.
+
+_A. vernalis_. Maj.
+
+_A. wolgensis_. April.
+
+_Aethionema coridifolium_ fra Libanon har nedliggende Skud tæt
+besat med lancetformede, glatte Blade; Blomsterne rosa i tætte
+Klaser. Plantes imellem løse Sten i porøs Jord.
+
+_Agrostis rupestris_. 12 cm. Et lille fint Græs med næsten
+haarformigt fine Blade og en forgrenet Top af meget smaa
+brunlige Smaaaks. Plantes i vandrette Klipperevner eller mellem
+løse Smaasten i let Jord.
+
+_Alchimilla alpina_. Dens Blomster er smaa og ubetydelige,
+bleggrønne, men Løvet er smukt og gør derved Planten anvendelig
+paa Stenhøjen. Bladene er dybt haanddelte med smalle Afsnit, der
+er silkehaarede og derved sølvglinsende især paa Undersiden.
+
+_A. splendens_ ligner _alpina_, men er stærkere sølvglinsende.
+Meget lette at dyrke. Kan anbringes hvorsomhelst paa Stenhøjen
+undtagen i Skygge.
+
+_Alyssum montanum_. Skuddene nedliggende, Bladene noget graalige.
+Blomsterne rent gule i tætblomstrede Klaser, vellugtende.
+
+_A. rostratum_. Lilleasien, Grækenland. 25 cm. Blomsterne gule.
+Juli.
+
+_A. saxatile_. Planten af ret grov og udbredt Vækst. Løvet
+graaliggrønt. Blomsterne udvikles i overordentlige Mængder og
+gør derved Planten til en værdifuld Stenhøjsplante, de er gule
+og samlede i store Stande. En Varietet _fl. pl._, har fyldte
+Blomster, endvidere findes andre Former med blegere gule Blomster
+og med mere sluttet Vækst. Særlig fortrinlig til Plantning i
+Stengærder, Mure, store Klippeblokke. Taaler fuld Sol og maa
+helst have let Jord.
+
+_A. spinosum_ er en ejendommelig lille Plante, der danner smaa,
+runde Buske med graaligt Løv og smaa, hvide Blomster. Gamle Grene
+omdannes til Torne. Plantes i fuld Sol i Klipperevner (vandrette)
+eller imellem løse Smaasten.
+
+_Anchusa myosotidiflora_. 25 cm. Bladene stilkede, hjærteformede.
+Blomsterne smaa, himmelblaa i rigtblomstrede Stande. Er vel nok
+lidt grov af Vækst, navnlig efter Afblomstringen eller mod
+Slutningen af Blomstringen, men bør dog alligevel anbefales paa
+det bedste paa Grund af de prægtigt farvede Blomster, som
+fremkommer allerede i April. Plantes bedst imellem Sten, som
+flankerer større Kløfter. Formeres let ved Deling, og man kan
+hyppigt finde selvsaaede Planter ved Siden af de gamle.
+
+[Illustration: Fig. 68. Alyssum rostratum]
+
+_Androsaces_. Denne Slægt rummer nogle af de allerkæreste
+Alpeplanter; flere af dem kan dog vanskeligt dyrkes. De er meget
+forskellige af Vækst, idet nogle er typiske Pudeplanter andre
+former Rosetter med lange Udløbere. Slægten staar systematisk set
+meget nær ved _Primula_, men afviger fra denne Slægt Bl.a. ved at
+have et meget kort Kronrør.
+
+_A. carnea_. Bladene linieformede eller næsten sylformede,
+Skuddene dannende smaa, ret løse Puder. Blomsterne rosenrøde med
+gult "Øje". Plantes i vandrette Klipperevner.
+
+_A. chamæjasme_. Bladene lancetformede, randhaarede. Blomsterne
+hvide med gult "Øje".
+
+_A. Chumbyi_ er en meget tæt sammentrængt Form af _A.
+sarmentosa_.
+
+_A. foliosa_ fra Himalaya har forholdsvis store, stilkede Blade
+og rosenrøde Blomster i Skærm paa et c. 15 cm højt. Skaft.
+
+_A. lactea_. 10 cm. Bladene friskgrønne, linieformede, samlede i
+Rosetter, som danner Puder eller Tæpper. Blomsterne snehvide i
+Skærm. Juni. Plantes i vandrette Klipperevner.
+
+_A. Laggeri_ staar nær ved _A. carnea_, men Bladene er mindre og
+talrigere, hvorved Planten bliver mere kompakt. Blomsterne røde.
+
+_A. lanuginosa_. Himalaya. Skuddene nedliggende, rødlige med
+elliptiske, tæt silkehaarede Blade. Blomsterne blegrøde med
+mørkt "Øje", i tætte Skærme. Formeres let ved Stiklinger og
+Deling. Plantes imellem løse Sten eller i vandrette Klipperevner.
+Planten bør Vinteren over dækkes med en Glasplade for at skærmes
+mod overdreven Fugtighed.
+
+_A. primuloides_. Himalaya. 15 cm. Rosetterne løse, herfra udgaar
+langstilkede Skærme af rosenrøde Blomster med gult Øje og lange
+Udløbere med Bladroset i Spidsen. Disse ny Rosetter slaar Rod, og
+Planten breder sig derved over store Flader. Maj.
+
+_A. sarmentosa_. Himalaya. Staar nær foregaaende, men er grovere
+i alle Dele. Meget let at dyrke; plantes imellem løse Sten paa
+jævnt skraanende Flader eller i Mellemrummene mellem større Sten.
+
+_A. villosa_. Bladene, der er silkehaarede, er samlede i en tæt
+Rosette, herfra udgaar Udløbere med ny Roset i Spidsen. Plantes
+paa flade eller svagt skraanende, vel afdrænede Flader.
+
+_Anemone apennina_. Fra den underjordisk krybende Rodstok udgaar
+de 15-20 cm linje Stængler med 3 Gange snitdelte Blade.
+Blomsterne med mange blaa (c. 20) Bægerblade. April. Plantes i
+muldet Jord i Skygge; trives ogsaa paa flad Jord og passer derfor
+godt til at plante i Nordsiden af de Busketter, som eventuelt
+maatte ligge tæt op til Stenhøjen.
+
+_A. baldensis_. Blomsterne hvide, udvendig haarede, ofte med
+violet Anstrøg. Plantes bedst paa Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_A. blanda_ fra Grækenland staar nær _apennina_, men er af lavere
+Vækst og har større Blomster. Den skal ikke plantes i Skygge, men
+hellere paa en forholdsvis tør og solrig Plads. Blomstrer
+tidligere end _apennina_.
+
+[Illustration: Fig. 69. Aster alpinus.]
+
+_A. coerulescens_, som vokser vildt paa Bornholm, anses
+almindeligvis som en Form af _A. apennina_. Blomsterne er hvide,
+udvendig blaa. Anvendelse som Hovedarten.
+
+_A. narcissiflora_. Vil af mange blive betragtet som en altfor
+stor Plante for Stenhøjsanlæg, men da den ikke kan trives paa
+flad Jord og er meget smuk, bør den dog ikke forbigaas. 40 cm
+høj. Bladene er haandsnitdelte med fligede Afsnit. Stængelen
+deler sig i 7-8 enblomstrede Stilke; Blomsterne hvide, udvendig
+svagt rosenrode. Plantes enkeltvis i jævnt fugtige, godt
+afdrænede Kløfter i muldet, stenet Jord; bør anbringes et Sted,
+hvor den kan forblive urørt og udvikle sig smukt til en kraftig
+Plante; ynder ikke Omplantning.
+
+_A. nemorosa_ den almindelige _"Hvid Simmer_" fra vore Skove, kan
+ogsaa finde Anvendelse paa Stenhøjen paa skygget, muldet Bund, i
+Kløfter mellem store Bregner og lignende Steder. Der findes en
+Del Varieteter af denne Art. Her skal særlig nævnes _fl. pl_. med
+tætfyldte Blomster (omdannede Støvblade) og _Robinsoniana_ med
+store enkelte, blegt lillablaa Blomster; den er højere og
+kraftigere af Vækst end selve Arten, men sen til at formere og
+brede sig.
+
+_A. palmata_. Middelhavslandene. Bladene er nyreformede,
+haandlappede, noget læderagtige. Blomsterne er gule. Plantes paa
+flade, lune Lavninger af Stenhøjen i muldet Jord.
+
+_A. ranunculoides, "Gul Simmer_", fra vore Skove anvendes som _A.
+nemorosa_.
+
+_A. trifolia_. Bladene haanddelte. Afsnittene lancetformede,
+savtakkede. Blomsterne hvide, sjældnere blaalige. Fordrer løs
+muldet Jord og Halvskygge.
+
+_Antennaria, "Kattefod"_, danner Mængder af smaa Rosetter,
+hvorfra udgaar Sideskud, der atter sætter Rosetter, hvorved
+Planten bliver tæppedannende. Blomsterne hvide eller blegrøde i
+smaa Kurve, som atter er samlede i halvskærmformede Stande.
+
+_A. alpina_. Bladene smaa, lancetformede, graagrønne, paa
+Undersiden hvidfiltede.
+
+_A. dioeca_. Bladene noget større og bredere end hos foregaaende,
+grønne paa Overfladen, hvidfiltede paa Under-fladen, eller som
+hos Varieteten _hyperborea_ hvidfiltede paa begge Flader.
+
+_Antennaria_ taaler Sol og Tørke. Egner sig til Beklædning af
+nøgne Flader. Formeres let ved Deling. Blomsterne afpudses straks
+efter Afblomstringen.
+
+_Anthyllis montana_. 10-15 cm. Bladene uligefinnede, graalige af
+fine Haar. Blomsterne røde, samlede i tætte Hoveder. Det er en
+meget blomsterrig Plante, som blomstrer hen paa Sommeren. Af god
+Virkning hvad enten den plantes enkeltvis eller i større Mængde.
+Taaler i Modsætning til mange andre Ærteblomstrede godt at deles
+og bør omplantes med faa Aars Mellemrum.
+
+_Arabis albida_ med haarede derved graalige Blade og hvide
+Blomster i Klase. Breder sig let og hurtigt, saa at den er særlig
+egnet til Plantning paa store Flader; er dertil meget nøjsom og
+haardfør, saa at den kan anvendes paa de mest udsatte Steder af
+Stenhøjen. Heraf en Varietet _fol. var_. med brogede Blade og en
+fyldtblomstret Form _fl. pl_. med levkøjlignende Blomster.
+April-Maj.
+
+[Illustration: Fig. 70. Aubrietia i Haveselskabets Have.]
+
+_A. alpina_ betragtes ofte som Hovedart til foregaaende. Bladene
+mere grønne, Blomsterne mindre.
+
+_A. aubrietoides_. Tæppedannende af kompakt Vækst, minder en Del
+om _Aubrietia_. Blomsterne rosenrøde. Foraar og hyppigt atter i
+August.
+
+_A. bryoides_. 10 cm. Bladene smaa, graalige af rig Haarklædning;
+Blomsterne hvide. Skuddene tæt samlede. Planterne danner derved
+smukke, tætte Puder, der ret hurtigt breder sig og bliver til
+sammenhængende Tæpper. Da den ser bedst ud, medens den er
+pudeformet, bør Omplantning finde Sted ret hyppigt, f. Eks. Hvert
+andet eller hvert tredie Aar.
+
+_A. Sturii_. Af hybrid Oprindelse. Tæt tæppedannende. Bladene
+smaa, elliptiske; Blomsterne rent hvide i Klaser. Meget
+rigtblomstrende og villig, trives overalt paa Stenhøjen.
+
+_Arenaria_ (herunder _Alsine_, som af nogle Botanikere regnes for
+en egen Slægt). Af de talrige Arter, som hører hertil, egner et
+stort Antal sig til Anvendelse paa Stenhøj; de her anførte hører
+til de bedste. Alle de her nævnte Arter er lave af Vækst, pude-
+eller tæppedannende med hvide Blomster. Formeres alle let ved
+Deling.
+
+_A. balearica_. Korsika, baleariske Øer. Planten ganske lav af
+Vækst, tæt tæppedannende med smaa runde Blade. Blomstrer i Juni.
+Plantes paa Nordsiden af Stenhøjen; kan ogsaa vokse paa porøse
+Stene, naar der er tilstrækkelig Fugtighed til Stede.
+
+_A. gracilis_. Dalmatien. 6 cm. Bladene elliptisk-lancetformede,
+smaa, frisk mørkegrønne. Blomsterstande 2-3 blomstrede. Juni.
+Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_A. Rosani_, Italien, Dalmatien. Er bedre kendt under dette Navn
+end under det mere korrekte _A. graminifolia_. Faa Centimeter
+høj; Skuddene meget tætsiddende, danner prægtige friskgrønne
+Puder, senere hele Tæpper, der er saa tætte og faste, at man kan
+træde paa dem, uden at Planten lider i nævneværdig Grad.
+Blomstrer sjældent og sparsomt. Juni. Plantes i Sol eller
+Halvskygge imellem løse Sten, i Klipperevner eller paa smaa
+Stenknolde.
+
+_A. rotundifolia_. Grækenland, Lille-Asien. 3 cm. Grenene
+talrige, nedliggende med smaa, frisk lysgrønne, runde Blade,
+danner hurtigt store Tæpper. Blomstrer sparsomt. Juni. Halvskygge
+eller Nordskraaninger.
+
+_A. tetraquetra_, Frankrig. 4 cm. Skuddene tykke, korte, ret
+tætsiddende med smaa, triangulære, korsvis modsatte, graagrønne
+Blade. Blomsterne enkeltvis i Maj. Plantes i bredere Revner
+mellem Sten i fuld Sol.
+
+_Armeria_. Talrige Arter anbefales som Stenhøjsplanter, bl.a.
+_A. formosa, A. plantaginea_ og den danske _A. vulgaris, "Engelsk
+Græs"_. Disse alm. Arter er overordentlig nøjsomme og villige og
+kan trives overalt paa Stenhøjen paa lyse Voksepladser. Men,
+medens de Arter, som ellers findes i Handelsgartnernes Kataloger,
+tillige kan trives paa flad Jord, og f. Eks. finder almindelig
+Anvendelse som Kantplanter, kan _A. cæspitosa_ kun trives under
+de bedre Kaar, som en Stenhøj yder. Dens Blade er meget korte, og
+Skuddene er tæt samlede i pudeformede Tuer. Blomsterne rosenrøde
+i tætte Hoveder paa korte Skafter. Plantes i smalle Klipperevner
+i porøs Jord.
+
+_Arnebia echioides_. Denne Plante fra Persien og Kaukasus er
+ejendommelig ved sine foranderlige Blomster. Ved Udspringet er
+de straalende gule med 5 sorte Pletter, en for hver Kronflig;
+efterhaanden svinder Pletterne bort, samtidig med at Blomstens
+Farve bliver blegere. Plantes bedst inde mellem Sten i en lodret
+Revne paa nordvendt Side af Klippeblokken.
+
+_Arnica montana_. Den smukke _"Guldblomme"_, en af vore Hedeegnes
+skønneste Planter, kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhøjen.
+Bladene er samlede i Rosette ved Grunden af Planten; Blomsterne
+orangegule i store Kurve. Den er sommetider noget sær at have med
+at gøre, Bladene bliver gule og Blomsterne smaa, men naar den er
+veludviklet, er den en Fryd for Øjet. Plantes paa Lyngpartierne
+bedst tæt ind imellem andre Planter, der dækker Jorden, Arnica
+ynder nemlig ikke aaben Jord.
+
+_Artemisia mutellina_. 5-8 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte med
+linielancetformede Flige, graa af Silkehaarsbeklædning.
+Blomsterne ubetydelige. Plantes i smalle Revner mellem Sten i
+mager Jord.
+
+_Asperula_. Bladene (med Axelblade) kransstillede. Blomsterne
+smaa, hvide eller blegrøde. Flere af Arterne vellugtende.
+Formeres som Regel let ved Deling.
+
+_A. athoa_. Grækenland. 4-5 cm. Løvet tæthaaret, derved graaligt.
+Blomsterne blegrøde. Plantes i fuld Sol i Klipperevner eller
+mellem løse Sten. Er noget kælen.
+
+_A. hexaphylla_. 20 cm. Løs af Vækst. Blomsterstand skærmagtig,
+næsten hovedformet. Bladene linie-lancetformede, mørkegrønne.
+Juni. Halvskygge.
+
+_A. hirta_. 10 cm. Danner tætte Tuer, der hurtigt breder sig.
+Bladene smalle, lancetformede, haarede. Blomsterne som hos
+forrige, blot endnu blegere røde eller helt hvide. Vellugtende
+selv i frisk Tilstand. Juni. Solrig eller dog lys Plads.
+
+_A. nitida_. 5 cm. Tæt pudedannende-tæppedannende. Bladene meget
+tætsiddende, linieformede, krumme, endende i en Haarspids.
+Blomsterne siddende helt nede mellem Bladene blegrøde. Juni.
+Plantes i Sol mellem løse Sten eller paa Stenblokke.
+
+[Illustration: Fig. 71. Campanula carpathica i Kolding
+Planteskole.]
+
+_A. odorata_. 20 cm. _"Skovmærke", "Bukar"_. Bladene
+lancetformede. Blomsterne hvide. Hele Planten vellugtende navnlig
+i tør Tilstand. Plantes i Skygge imellem andre Skovbundsplanter i
+muldet Jord.
+
+_Aster alpinus_ med lysviolette Randkroner og gule Skivekroner
+trives godt paa flad Jord, men bør paa Grund af sin
+Blomsterrigdom ogsaa medtages paa store Stenhøjsanlæg.
+
+_Astragalus_. Næsten alle de nedenfor anførte Arter har korte,
+nedliggende Skud. Bladene er uligefinnede, mangeparrede.
+Blomsterne i korte Klaser eller Hoveder. Rødderne faagrenede,
+lange, dybtgaaende; Omplantning ligesom Deling derfor vanskelig;
+man bør som Følge heraf helst straks anbringe Planten paa det
+Sted, hvor den skal staa, bedst er det ved Plantningen at
+benytte unge Planter eller pottekultiverede Eksemplarer.
+
+_A. alpinus_. Blomsterne hvidlige med blaat eller rosa i
+5-15-blomstrede Hoveder. Juni.
+
+_A. danicus_. Europa, Danmark. Skuddene indtil en halv Snes cm
+lange. Blomsterne lilla i 10-blomstrede Hoveder. Vokser paa
+Strandklinter og Strandbredder. Plantes bedst i sand- eller
+grusblandet Jord mellem løse Sten.
+
+_A. exscapus_. Mellem Europa. Bladene c. 12 parrede, langhaarede.
+Blomsterne gule, tæt samlede i Hoved, siddende nede mellem
+Bladene. Plantes i smalle, dybe Revner mellem Sten i kalkblandet
+Jord i fuld Sol.
+
+_A. massiliensis_. Syd Europa. Danner efterhaanden en meget bred
+c. 30 cm høj Plante af talrige, noget forveddede Skud, beklædte
+med tørre Torne, som er Rester af tidligere Aars Blade. Bladene
+graagrønne. Blomster gullighvide i c. 10-blomstrede Stande. Juni.
+Plantes i store Klipperevner eller frit paa en jævn Flade mellem
+løse Sten.
+
+_A. monspessulanus_. Blomsterne blegrosa eller rødlilla i
+mangeblomstrede, løse Hoveder paa lange Skafter, som ligger
+henad Jorden, medens Bladene, 18-20 parrede, oftest staar opret,
+i al Fald under Blomstringen. Plantes paa Stenafsatser, saa at
+Blomsterskafterne kan ligge ud over Stenene. Sol eller
+Halvskygge.
+
+_Aubrietia_. "Hvis vi kun kendte denne ene Slægt af Alpeplanter
+vilde denne, hvis Arter pryder Grækenlands og de nærliggende
+Landes Klipper i det tidligste Foraar, retfærdiggøre
+Stenhøjelskernes Sværmeri", siger _Robinson_ om _Aubrietia_. Dens
+Arter er blomsterrige, længe-blomstrende, haardføre, villige og
+nøjsomme, saa at de med lige Ret kan benyttes paa smaa og store
+Stenhøje, i den mindste som i den største Samling. Arterne er
+meget lidt afvigende indbyrdes, i korte Beskrivelser kan der
+overhovedet ikke gøres Rede for Forskellighederne. Foruden
+Arterne har man en Række ad kunstig Vej frembragte Hybrider og
+Former, som i Farvepragt overgaar de oprindelige Arter.
+
+Alle Arterne er lave, tæppedannende Planter med graaliggrønne
+Blade og lysere eller mørkere lilla Blomster: _A. deltoidea, A.
+intermediet, A. Kotschyi_, eller hvidlige med rosa eller lilla
+Skær: _A. erubescens_. At Hybriderne kan nævnes _"Dr. Mules"_ og
+_A. Moerheimii_, den første med dybt violette, den anden med rosa
+Blomster; endvidere: _"Fire king_" og _A. Leichtlini crimson_ med
+karmoisinrøde Blomster og _"Purpurteppich"_ med mørkviolette
+Blomster.
+
+_Aubrietia_ plantes paa smaa Stenhøje: paa Stenknolde eller paa
+jævne eller skraanende Flader; paa store Stenhøje bør de plantes
+i store Mængder, paa Skraaningerne bedst i sammenhængende, langt
+nedløbende Masser, saa at det i Blomstringstiden for Beskueren
+tager sig ud som en Flod eller Fos af Blomster. Bør ret hyppigt
+omplantes; kan dog ogsaa forynges ved Tilbageskæren.
+
+_Azalea procumbens_. Dværgbusk med Grenene trykket ned mod
+Underlaget. Bladene smaa, stedsegrønne, læderagtige, blanke.
+Blomsterne rosenrøde smaa. Plantes i grusblandet Lyngjord.
+
+_Azorella peduncularis_. 4-5 cm. For saa vidt denne ejendommelige
+og smukke Plante, der har sit Hjem paa høje Bjærge i Ecuador lige
+ved Ækvator, vil vise sig haardfør, vil den være ypperlig egnet
+til Stenhøje. Bladene er smaa, rent mørkegrønne, og Skuddene er
+tæt samlede, saa at Planterne former faste Puder.
+
+_Bellis sylvestris_ med store hvide Blomster paa et 30 cm højt
+Skaft plantes i muldet Jord i Skygge og _B. rotundifolia_ 15 cm
+med blegt rødlilla Kurve plantes i ikke for tørre Lavninger paa
+lys dog ikke for solbeskinnet Plads.
+
+_Calceolaria polyrrhiza_ fra Patagonien har lysgule Blomster paa
+slanke Stængler. Breder sig ved underjordiske Udløbere. Trives
+meget let.
+
+_Campanula Allioni_. Ca. 8 cm. Blomsterne enkeltvis, meget store,
+næsten oprette, lyslilla. Er ofte noget lunefuld, men er, hvor
+den vil trives, en ganske ypperlig Stenhøjsplante. Ynder
+Fugtighed, men skal tillige have godt Aftræk for Vandet; den
+plantes derfor bedst paa flade eller svagt skraanende Lavninger
+i stærk grusblandet Jord.
+
+_C. barbata_. 10 cm. Bladene mest grundstillede, haarede.
+Blomsterne ret store, faatallige opad den ranke Stængel,
+blegblaa, skæggede indvendig. Den er fleraarig, men gaar hyppigt
+ud efter Blomstringen. Trives bedst i Halvskygge i jævnt fugtige,
+muldede Lavninger. Der findes en Varietet med hvide Blomster.
+
+[Illustration: Fig. 72. Campanula carpathica var. compacta.]
+
+_C. cæspitosa_, 10 cm. Vokser i tætte Tuer. Blomsterne c. 5
+sammen paa hver Stængel, nikkende, blegblaa eller hvide _(fl.
+albo)_. Meget taknemmelig og villig, kan trives omtrent overalt
+paa Stenhøjen.
+
+_C. carpathica_ er lidt for grov til Anvendelse paa smaa
+Stenhøje, men bør paa store Anlæg tages med i Samlingen paa Grund
+af sin Blomsterrigdom. Blomsterne er store, oprette. Varieteten
+_compacta_ er mindre og svagtvoksende.
+
+_C. elatines_. Tæppedannende. Bladene hjærteformede,
+grovttakkede, Blomsterne blegblaa næsten helt flade.
+
+_C. excisa_. 10 cm. Blomsterne blegblaa, dybt 5-klovede Er lidt
+vanskelig at dyrke; ynder en kølig, men lys Vokseplads.
+
+_C. garganica_. Skuddene lange, nedliggende eller nedhængende.
+Bladene hjærteformede og nyreformede. Blomsterne blegblaa, fladt
+tragtformede. Klippeblokke, Mure.
+
+_C. glomerata var. acaulis_ er en Dværgform af den ogsaa her i
+Landet vildtvoksende _"Nøgleblomstret Klokke_", den har
+mørkviolette Blomster, tæt samlede i Spidsen af Stængelen. Meget
+nøjsom og villig.
+
+_C. mirabilis_ fra Kaukasus danner Rosetter af store lysgrønne,
+brede Blade. Naar Rosetten har naaet fuld Udvikling, fremkommer
+fra dens Midte en grenet Blomsterstand af store, lysblaa Klokker.
+Den bør paa Grund af sin ejendommelige Voksemaade anbringes i
+lodrette Klipperevner, saaledes at den kan ses fra neden.
+
+_C. Portenschlagiana_. Balkan. 15 cm. Danner tætte Tuer og Tæpper
+og breder sig let over store Dele af Anlægget. Bladene
+nyreformede, grovt takkede; Blomsterne smukt blaa, oprette, de
+udvikles i rigelig Mængde næsten hele Sommeren igennem. Trives
+overalt paa Stenhøjens lyse Steder, mellem løse Sten, i
+Klipperevner, i Mure o. s. v.
+
+_C. pulla_. 6-8 cm. Blomsterne enkeltvis, blaaviolette, nikkende.
+En meget smuk, men noget lunefuld Art. Udvikler underjordiske
+Skud og breder sig derved. Plantes i grusblandet Mosejord paa en
+jævn, vel afdrænet Flade. _C. pulloides_, som er en Bastard af
+_pulla_ og en anden Art, ligner foregaaende, men er lettere at
+dyrke.
+
+_C. turbinata_. Kan betragtes som en Varietet af _C. carpathica_,
+den er lavere af Vækst, og Blomsterne er fladere og mørkere.
+
+_C. Raineri_. En lav Art med blaalilla Blomster. Plantes i
+vandrette eller skraanende Klipperevner i Græstørvejord blandet
+med skarpt Grus.
+
+_C. thyrsoides_. Afviger fra de andre her omtalte Klokke-Arter.
+Planten danner en Roset af smalle, haarede Blade, og naar denne
+er bleven 2 eller 3 Aar gammel, udvikles en rank
+Stængel tæt besat med en Mængde bleggule Blomster. Planten dør
+efter Blomstringen. Anbringes bedst i større Revner mellem Sten.
+
+_C. Waldsteiniana_. Balkan. C. 12 cm. Blomsterne dybt delte,
+næsten stjærneformede, lysviolette. Plantes i smalle Klipperevner
+paa sollys Plads,
+
+_C. Wilsoni_. Har et Mylder af store violette Blomster af
+_carpathica_-Typen. Trives let.
+
+_Cardamine asarifolia_. Bladene nyreformede, frisk grønne;
+Blomsterne hvide. Plantes i fugtige, muldede Lavninger eller ved
+rindende Vand.
+
+_C. trifolia_. Bladene trekoblede, Blomsterne hvide. Plantes i
+muldet, fugtig Jord i Halvskygge eller Skygge.
+
+_Carex capillaris_. Tueformet med ganske smalle fine Blade og
+nikkende brune Aks. Klipperevner paa Nordsiden af Stenhøjen i
+grusblandet Lyngjord eller ogsaa paa Lyngpartierne.
+
+[Illustration: Fig. 73. Cerastium tomentosum.]
+
+_C. montana_. Europa, Danmark. Tueformet med lange, friskgrønne
+Blade. Paa Nordskraaninger eller i Halvskygge i muldet Jord.
+
+Af andre _Carex_, som kan anbefales til Stenhøj, kan nævnes
+_C. digitata, C. ornithopodioides_.
+
+_Carlina acanthifolia_. Dette er en meget dekorativ Plante, som
+dog desværre ofte dør efter Blomstringen. Bladene er
+graaliggrønne, fjersnitdelte, tornede, samlede i en aaben, bred
+Rosette. Naar Planten har naaet en Alder af 2-4 Aar, udvikles
+en enkelt stor Kurv i Midten af Rosetten, Plantes i lodrette
+Klipperevner. Ønsker man aarligt at have Fornøjelsen af at se
+denne Plante i Blomst, maa man sørge for at plante unge Planter
+hvert Aar.
+
+_C. acaulis_. Er ligesom forrige fortrinlig til store
+Klipperevner, men denne Art holder sig uanset Blomstringen, ja
+breder sig endog, saa at den efterhaanden fordrer ret betydelig
+Plads. Blomsterkurvene sidder paa meget korte Stængler helt nede
+mellem Bladene eller hos Formen _caulescens_ paa en 10-15 cm høj
+Stængel.
+
+_Cerastium alpinum_. Tæppedannende med hvidfiltede Blade og
+smukke hvide Blomster. Denne og andre Arter af samme Slægt kan
+plantes mellem løse Sten. De grovere Arter, som f. Eks. _C.
+tomentosum_, der kan trives paa flad Jord, kan ogsaa benyttes paa
+store Stenhøje til Beklædning af større Flader.
+
+_Chamæmelum Tschichatscheffi_, der har findelt, mørkegrønt Løv og
+hvide Blomster som Kamilleblomster, skal blot nævnes som en
+Plante, der danner tætte Tæpper og holder sig frisk mørkegrøn
+selv i stærk Tørke.
+
+_Coptis trifoliata_. 10 cm. Bladene tredelte, blanke. Blomsterne
+hvide. Rødderne gule. Dyrkes i fugtig Mosejord.
+
+_Cortusa Matthioli_. 25 cm. En Primula-lignende Plante med
+stilkede, hjærteformede, lappede, noget haarede Blade og talrige
+hængende, karmoisinrøde Blomster i Skærm. Plantes i muldet Jord
+i Halvskygge. Juni-Juli. _C. pubens_ er en mere haaret Form af
+_C. Matthioli_.
+
+_Corydalis lutea_. Bladene tredobbelt fjersnitdelte, mat grønne.
+Blomsterne gule, i Klase. Blomstrer rigt og længe, omtrent hele
+Sommeren igennem. Meget villig og taknemmelig; plantes bedst paa
+solrige Steder af Stenhøjen, i Stengærder, i Grottevægge og i
+Mure.
+
+_C. ochroleuca_ ligner foregaaende, men har cremefarvede
+Blomster.
+
+_Cotula_. Lave Planter af Kurvblomsternes Familie med
+nedliggende, ofte rodslaaende Grene, fligede eller fjersnitdelte
+Blade og ubetydelige Blomsterkurve. Paa Grund af deres
+Voksemaade danner de snart tætte Tæpper, og da de tillige er
+nøjsomme, egner de sig til Beklædning af nøgne Flader. Trives
+bedst paa nordvendt Stenhøj.
+
+Af Arter kan nævnes _C. acænoides_, C. _reptans_ og _C.
+squalida_, alle fra Australien eller Ny Zeland.
+
+_Cotyledon spinosa_. 30 cm. Ligner i Vækst en _Sempervivum_ og
+danner som denne en Roset af kødede Blade. Blomsterne gule i
+aksformet Stand. Juni. Plantes mellem løse Sten paa sollys Plads.
+
+_Crepis aurea_. Ligner i Vækst vor almindelige Mælkebøtte.
+Blomsterne i enkelt endestillet Kurv, orangebrune. Plantes i
+Engpartierne.
+
+_Crucianella stylosu_. Orienten. Bladene kransstillede.
+Blomsterne rosenrøde i tætte Stande i Spidsen af Stængelen.
+Planten har en ubehagelig Lugt. Plantes paa Klippeblokke,
+Stengærder eller Mure, saa at Skuddene kan hænge frit ned eller
+ud over Stenene.
+
+_Cyclamen, "Alpeviol"_. Planter af Kodriver-Familien med
+underjordiske eller halvt underjordiske Knolde, deraf Navnet
+_"Jordskive"_. Bladene er hjærteformede eller nyreformede, noget
+læderagtige, Blomsterne paa enblomstrede Stilke med
+tilbageslaaede Kronblade. De trives i lune, halvskyggede
+Lavninger i temmelig fugtig, muldet Jord.
+
+_C. coum_. Lille Asien. Har nyreformede Blade og smaa røde
+Blomster i det tidlige Foraar.
+
+_C. europæum_ har hjærteformet-nyreformede Blade og vellugtende,
+purpur-rosa Blomster om Sommeren og Eftersommeren.
+
+_C. hederifolium_. Syd Europa. Bladene hjærteformede, smukt
+tegnede med hvidt, takket-tandede i Randen. Blomsterne store
+røde, fremkommer sent paa Sommeren og Efteraaret.
+
+_Cypripedium_. Af Slægten _"Fruesko"_, som mest hører hjemme i
+varme Himmelstrøg, findes nogle enkelte Arter, der er haardføre
+her paa vore Breddegrader og som fortjener en Plads paa
+Stenhøjen.
+
+_C. calceolus_. Perigonbladene brune, Læben gul. Plantes i
+Bladjord med rigelig Tilsætning af Kalk. Halvskygget Plads.
+
+_C. spectabile_. En prægtig Plante med store, lysgrønne Blade og
+store blegrosa Blomster. Fugtig muldet Jord.
+
+Foruden disse to Arter, som er velkendte i Kultur her i Landet,
+findes nogle andre smukke Arter, der kun i mindre Udstrækning er
+bleven dyrkede i Haver men som, saafremt deres Haardførhed
+stadfæstes, fortjener Udbredelse: _C. guttatum, C. humile, C.
+macranthum, C. pubescens, C. tibeticum_.
+
+_Delphinium nudicaule_. Kalifornien. 25-30 cm. Blomsterne
+cinnoberrøde i en spredtblomstret Klase. Juni-Juli. Plantes
+mellem løse Sten i velafdrænet Jord; maa hyppigt fornyes med
+unge Planter, da den er tilbøjelig til at dø efter Blomstringen.
+
+[Illustration: Fig. 74. Dianthus plumarius.]
+
+_Dianthus alpinus_. 5 cm. Bladene stumpe, grønne, glatte, noget
+kødede. Blomsterne enkeltvis, store, kødfarvede med karminrød
+Tegning mod Svælget. Plantes paa fritliggende Plads i fugtig Jord
+bestaaende af Mosejord, Græstørvejord og Grus. Juni.
+
+_D. arenarius_. Bladene smalle, spidse; Blomsterne hvide, noget
+frynsede. Planten danner store Tuer. Trives bedst paa en solrig,
+ret tør Plads.
+
+_D. cæsius_. 15 cm. Bladene smalle, blaaliggrønne; Blomsterne
+rosenrøde eller mørkerøde, vellugtende. Behandles som
+foregaaende.
+
+_D. callizonus_ fra Transsylvanien minder en Del om _D. alpinus_,
+men Blomsterne er større, ligesom Planten i det hele er mere
+fyldig og robust; Bladene spidse, noget blaagrønne.
+
+_D. deltoides_, som vokser vildt her i Landet paa tørre Høje, kan
+ogsaa anvendes paa Stenhøjen. Bladene smalle, grønne; Stænglerne
+grenede med enblomstrede Grene; Blomsterne rosenrøde med hvide og
+mørkerøde Tegninger. Plantes mellem løse Sten i let Jord eller
+paa Lyngpartierne.
+
+_D. Freynii_. 5 cm. Bladene meget smalle, blaaliggrønne.
+Blomsterne rosenrøde. Danner tætte, smaa Tuer. Plantes i smalle
+Spalter mellem Sten eller paa svagt skraanende Flader mellem
+løse Sten.
+
+_D. glacialis_. 5 cm. Bladene smalt linieformede. Blomsterne
+rosenrøde med lysere Farve mod Svælget. Plantes i Spalter mellem
+Sten i grus- og granitskærve-blandet Mosejord.
+
+_D. graniticus_. Ligner en Del _D. deltoides_, men er tættere af
+Vækst og mere blomsterrig. Anvendes paa samme Maade som denne.
+Omplantes ofte, da Planterne ellers let dør bort; formerer sig
+let ved Selvsaaning.
+
+_D. plumarius, "Fjer-Nellike"_ har store hvide eller lilla
+Blomster. Meget storblomstret og taknemmelig.
+
+_Dodecatheon, "Gudeblomst"_. Beslægtet med Primula og Cyclamen.
+Blomsterne har ligesom denne sidste Slægt tilbageslaaede
+Kronflige, de sidder ikke enkeltvis, men er samlede i en
+rigtblomstret Skærm. Bladene er grundstillede, glatte og af blød
+Konsistens, saa at de snart bliver slappe, hvis Planten staar for
+tørt. Der findes flere Arter eller Former med karminrøde, rosa
+eller hvide Blomster: _D. meadia, D. Jeffreyi, D. integrifolia_.
+Plantes i fugtig, muldet, let, aaben Jord i Kløfter, der har Fald
+mod Nord eller dog er beskyttede mod stærk Sol.
+
+_Doronicum grandiflorum_ (= _Aronicum scorpioides_) har store,
+gule Kurve og brede, ægformede eller næsten hjærteformede Blade.
+Fordrer stenblandet Mosejord, der holdes kølig og fugtig.
+
+[Illustration: Dianthus cæsius.]
+
+_Douglasia Vitaliana_. Stænglerne talrige, nedliggende, med
+linieformede, spidse Blade. Blomsterne rent gule. Plantes i
+Klipperevner i vel afdrænet Jord. Ynder Kalk.
+
+_Draba_. Lave Planter af Korsblomstfamilien med Blomsterne i
+Klase.
+
+_D. aizoides_. 5-8 cm. Danner tætte Puder. Bladene smaa,
+tætsiddende, linieformede; Blomsterne gule i faablomstrede
+Halvskærme. I Blomstringstiden skjules Løvet næsten under
+Blomsterne. April. Plantes i vandrette Klipperevner i grusblandet
+Jord.
+
+_D. aizoon_. Ligner meget foregaaende, men er noget kraftigere og
+grovere af Vækst,
+
+[Illustration: Fig. 75. Erigeron glabellus alpinus.]
+
+_D. dicranoides_. 5 cm. Pude-tæppedannende. Bladene linieformede,
+tilspidsede, randhaarede. Blomsterne gule, ret store, 10 mm i
+Diameter, April. Plantes i brede Spalter mellem Sten, eller
+imellem løse Sten.
+
+_D. olympica_. Grækenland. Bladene tætsiddende, linieformede.
+Blomsterne gule i rigtblomstrede Klaser, April. Voksemaade og
+Anvendelse som _D. dicranoides_.
+
+_Dryas_. Lave Dværgbuske med nedliggende Grene, derved
+tæppedannende. Ganske fortrinlige Stenhøjsplanter til Plantning
+i Stenskred eller paa større Klippepartier, hvor Skuddene kan
+lægge sig hen over Stenene eller hænge ud over disse. Bliver
+bedre paa Nordsiden end paa Sydsiden af Stenhøjen. Plantes i en
+Blanding af Lyngjord, Grus og Kalk.
+
+_D. Drummondi_. Nord Amerika. Bladene ægformet-elliptiske,
+rundtakket-savtakkede. Blomsterne gule, nikkende, med noget
+sammensluttede Kronblade. Maj.
+
+_D. octopetala, "Rypelyng"_. Bladene omtrent som foregaaende,
+noget fastere i Substans. Blomsterne hvide med 8 store Kronblade,
+aabne, ikke nikkende, derfor af langt bedre Virkning end
+foregaaende. Maj.
+
+_D. integrifolia_ er en Varietet af _D. octopetala_ med ganske
+smalle, helrandede Blade og med sluttet Vækst.
+
+_D. lanata_ er en haaret Form af _D. octopetala_.
+
+_Edraianthus_. Hører til Klokkefamilien. Bladene er linieformede.
+Blomsterne violetblaa i hovedformede Stande.
+
+_E. pumilio_. Planten danner tætte smaa Puder. Blomsterne hæver
+sig kun lidt op over Løvet. Plantes paa Afsatser paa lodrette
+Vægge eller i Spalter i Klippeblokke.
+
+_E. tenuifolius_. Danner ret store Rosetter. Blomsterstænglerne
+ret lange. Plantes bedst i lodrette eller skraanende
+Klipperevner.
+
+Af andre Arter kan nævnes _E. dalmaticus_ og _E. graminifolius_.
+
+_Epilobium macropus_. Ny Zeland. 10 cm. Skuddene talrige og
+tætsiddende. Bladene smaa, ægformet-elliptiske. Blomsterne
+enlige, hvide. Juli.
+
+_E. nummularifolium_. Ny Zeland. En sirlig, lille Plante.
+Skuddene meget tynde; Bladene næsten kredsrunde. Blomsterne
+enlige, blegrøde eller hvide paa lange, tynde Stilke.
+
+Disse Arter plantes i grusblandet Mosejord i Halvskygge og paa
+halvfugtig Plads.
+
+_Epimedium, "Bispehue"_, er meget villige og taknemmelige
+Planter, der særlig kan anvendes paa muldet Jord mellem Bregner
+i Halvskygge. Bladene er sammensatte, noget læderagtige, oftest
+bleggrønne.
+
+_E. alpinum_ har brunkarmine Bægerblade og gule Kronblade.
+Rodstokken hos denne Art er vidt udløbende, medens de andre
+Arter har kortere Jordstængler.
+
+_E. macranthum_ har hvide Blomster; Varieteten _violaceum_ har
+lilla Blomster.
+
+_K. Musschianum_ og _niveum_ har hvide Blomster.
+
+_E. rubrum_. Bægerbladene hos denne er karminrøde, medens
+Kronbladene er gullige.
+
+_Eranthis cilicica_ fra Lille-Asien og _E. hiemalis,
+"Vinterblomme"_ fra Europa er nogle af de første Foraarsbebudere,
+idet de ofte allerede i Februar, ja endog i Januar udfolder deres
+gule, næsten kugleformede Blomster. Nedenunder Blomsten sidder en
+Krans af grønne Svøbblade, disse er lidt finere og spidsere hos
+_cilicica_ end hos _hiemalis_. De plantes i muldet Jord under
+Træer eller mellem Buske, hvor Knoldene faar Lov at ligge urørte,
+men de kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhøjen, hvor de bedst
+anbringes i Kløfter eller Bunden af Grotter mellem Bregner.
+
+[Illustration: Fig. 76 Iberis sempervirens. Enkelt Plante.]
+
+_Erigeron aurantiacus_. Nord Amerika. 25 cm. Blomsterne
+orangegule. Er tilbøjelig til at bastardere med andre E.-Arter og
+derved udarte.
+
+_E. compositus_ fra Nord Amerika, Grønland o. a. arktiske Egne.
+20 cm. Har flere Gange snitdelte Blade med smalle Afsnit.
+Randkronerne er lyslilla, Skivekronerne gule. Juni.
+
+_E. glabellus_. Nord Amerika. Randkronerne lavendelblaa,
+Skivekronerne gule. Varieteten _alpinus_ lavere end Hovedarten.
+
+Disse Arter formeres let ved Deling og plantes imellem løse Sten
+eller i brede Spalter i Stenblokke.
+
+_Erinus alpinus_. 10 cm. Danner løse Tuer. Bladene smaa, smalle,
+rundtakket-savtakkede. Blomsterne karminrosa i Klaser. Maj. Bør
+ofte omplantes. Den opfører sig ofte som to-aarig. Formerer sig
+let ved Selvsaaning.
+
+_Eriogonum flavum_ og _umbellatum_ fra Nord Amerika er
+tæppedannende Planter med gule Blomster i tætte, hovedformede
+Stande i Juli. Fordrer tør og solrig Vokseplads.
+
+_Erodium macradenum_. Pyrenæerne. 20 cm. Bladene flere Gange
+fjersnitdelte, graaliggrønne. Blomsterstænglerne 2-3-blomstrede;
+Blomsterne blegrøde med mørkere Aarer, 2 af Kronbladene med en
+mørk Plet. Juni. Plantes i Revner mellem Sten i fuld Sol.
+
+_E. Manescavi_. 30 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte,
+mørkegrønne, stærkt haarede især paa Stilken. Blomsterne store,
+2-5 paa hver Stængel, karmoisinrøde, to af Kronbladene med en
+hvidspættet Plet ved Basis. Juni.
+
+_Eryngium alpinum_. 50-60 cm. Blomsterne smaa, men samlede i et
+stort, aflangt Hoved. Det, der gør Planten saa dekorativ, er
+navnlig de pragtfulde Svøbblade, som sidder nedenfor
+Blomsterhovedet, de er tornede og af en livlig blaaviolet Farve.
+Har dybtgaaende Rødder og maa derfor plantes paa et Sted, hvor
+der er fri Adgang for disse.
+
+_E. glaciale_. Spanien. Bladene fjersnitdelte med lange, tornede
+Afsnit. Blomsterhovederne lilla, omgivne af grønne og lilla,
+tornede Svøbblade. Rødderne meget dybtgaaende. Plantes i smalle,
+dybe Revner i porøs Jord.
+
+_Erysimum Kotschyanum_. Lille Asien. 5 cm. Danner smaa, tætte
+Tuer eller Puder. Bladene liniedannede; Blomsterne store i
+faablomstret Halvskærm. Maj. Plantes i vandrette Spalter i vel
+afdrænet Jord.
+
+_E. pachycarpum_. Himalaya. Bladene smalle. Blomsterne orangegule
+i Klase. Plantes paa lun Plads mellem løse Sten.
+
+_Euphorbia capitulata_. Grækenland. 10 cm. Skuddene bløde,
+tætbladede, Bladene smaa, graagrønne, elliptiske, glatte;
+Blomsterne gule. Frugtkapslerne orangegule. Juni. Plantes i
+vandrette Klipperevner; breder sig ved underjordiske Udløbere
+mellem Stenene.
+
+_E. myrsinitis_. Syd-Europa. 30 cm. Skuddene overvintrende,
+kraftige, tætbladede, Bladene bleggrønne. Blomsterne gule,
+udvikles tidligt om Foraaret. Efter Blomstringen dør Skuddet,
+men ny Skud fremkommer fra Basis næste Aar. Plantes i lodrette
+Klippevægge i fuld Sol.
+
+[Illustration: Fig. 77. Iberis sempervirens. Lav og storblomstret
+Have-Varietet.]
+
+_Frankenia hirsuta_. 5-8cm. Skuddene talrige, næsten traadfine,
+nedliggende eller halvtoprette, Planten derved tæppedannende;
+Bladene meget smaa og smalle, graagrønne. Blomsterne enkeltvis,
+smaa, lysrødlilla. Juli-August. Taaler Sol.
+
+_Genista sagittalis_. 15-20 cm. Skuddene flade, vingede.
+Blomsterne gule i endestillede Klaser. Danner faste, tætte
+Planter, der trives paa Stenhøjens mest udsatte Steder.
+
+_Gentiana acaulis_. En af de mest pragtfulde Stenhøjsplanter.
+Blomsterne enlige, store, mørkeblaa, tragtformede. De
+blomsterløse Skud ganske korte og tætsiddende. Planten derved af
+tæppedannende Karakter. Den kan trives paa flad Jord og finder
+der ofte Anvendelse som Kantplante. I sandet Jord vil den ikke
+blomstre, man maa derfor give den en nogenlunde svær Jord at
+vokse i. Formeres let ved Deling.
+
+_G. asclepiadea_ er en stor Staude med æg-lancetformede Blade op
+ad Stængelen og talrige Blomster i Toppen. Fordrer muldet Jord og
+Skygge eller Halvskygge; passer bedst i store Kløfter mellem
+Bregner. Der findes en Form med hvide Blomster.
+
+_G. bavarica_. Af Voksemaade som _acaulis_, men meget mindre og
+spædere end denne. Blomsterne rørformede med flad Krave,
+straalende blaa. Vanskelig at dyrke. Plantes paa Morænebed eller
+dog i al Fald i grusblandet Mosejord paa et Sted, hvor den ikke
+udsættes for Udtørring.
+
+_G. septemfida_. Orienten. Har talrige Skud med tætsiddende Blade
+og flere blaa Blomster samlede i Spidsen af Stængelen. Nøjsom og
+villig; formeres ved Deling. Juli.
+
+_G. verna_ ligner en Del _G. bavarica_ og er som denne vanskelig
+at dyrke. Grundbladene rosetteformigt samlede, større end
+Stængelbladene; Blomsterne azurblaa.
+
+_Geranium argenteum_ har silkehaarede, næsten sølvglinsende Blade
+og blegrøde Blomster.
+
+_G. cinereum_. Bladene haarede; Blomsterne blegrosa med mørkere
+røde Aarer. Begge Arter, som stammer fra Pyrenæerne, er lave
+Planter, 5-10 cm., som bedst sættes paa en solrig Plads imellem
+større Sten i porøs og let Jord.
+
+_G. sanguineum_. Af denne prægtige her i Landet vildtvoksende Art
+findes en Varietet med nedliggende Skud; denne egner sig
+fortrinligt til Plantning paa tørre Skrænter. Varieteten
+_lancastriense_ har rosa Blomster med mørkere Aarer.
+
+_Geum montanum_. 10-12 cm. Bladene fjersnitdelte med større
+rundtakket-lappet Endeafsnit, haarede; Blomsterne enkeltvis
+eller faa paa hver Stængel, gule c. 3 cm i Gennemsnit. Plantes i
+grus- og kalk-blandet Mosejord.
+
+_G. reptans_. Har krybende Udløbere. Bladene fjersnitdelte;
+Blomsterne gule. Plantes paa halvskyggede Steder i stenet Jord.
+
+_Globularia cordifolia_. En lille, ganske lav Plante med
+nedliggende Grene og smaa, udrandede Blade. Blomsterne meget
+smaa, blaa, i kugleformede Hoveder. Plantes i en Blanding af
+Mosejord, Græstørvejord og Grus.
+
+_Gunnera magellanica_ stammer fra den sydligste Del af Syd
+Amerika. Bladene er kredsrundt-nyreformede, Blomsterne
+ubetydelige. Breder sig ved Udløbere og dækker snart større
+Flader. Trives i muldet, fugtig Jord paa halvskygget eller
+nordvendt Stenhøj.
+
+_Gypsophila cerastioides_. Himalaya. 10 cm. Tæppedannende.
+Bladene smaa, bredt elliptiske, haarede; Blomsterne hvide med
+røde Aarer; blomstrer rigt og længe og trives meget villigt. Bør
+omplantes af og til.
+
+_G. repens_. Stænglerne nedliggende og halvt oprette,
+rigtbladede; Bladene smalle, blegt blaagrønne; Blomsterne hvide
+eller blegrøde i aabne Stande. Planten kan brede sig over større
+Flader og paa Grund af sin rige Forgrening og Bladmængde dække
+Underlaget ganske; da den tillige er nøjsom, egner den sig godt
+til Brug paa grovere Stenpartier, anvendes den paa smaa Anlæg,
+bør den forynges ret hyppigt, da den ellers snart bliver for
+fordringsfuld med Hensyn til Plads.
+
+_G. transsylvanica_. Ungarn. Danner tætte smaa Tuer af smalle,
+blaagrønne Blade; Blomsterne hvide. Plantes i smalle Revner
+mellem Sten.
+
+_Haberlea rhodopensis_. Balkan. 12-15 cm. Hele Planten haaret;
+Bladene grundstillede, aflangt ægformede, grovt savtakkede, noget
+læderagtige. Skaftet bærer 4-5 tragtformet-rørformede, lilla,
+svagt uregelmæssige Blomster. Plantes bedst paa Afsatser paa
+Grottevægge i muldet Jord og paa beskygget Sted.
+
+_Hacquetia epipactis_. En beskeden, men taknemmelig lille
+Planteart med grundstillede 3-5-lappede Blade og gulgrønne
+Blomster i en tæt Skærm omgivne af ligeledes gulgrønne
+Svøbblade, der udvikles i det tidlige Foraar. Ynder fugtig og
+muldet Jord.
+
+_Helianthemum oelandicum_ og _H. vulgare, "Soløje"_ er Dværgbuske
+med nedliggende Grene og smukke, gule Blomster. Den førstnævnte
+er den bedste, den danner tætte Tæpper og frembringer en Mængde
+Blomster. Plantes i grusblandet Lyngjord, den bør forynges af og
+til, da 2-4-aarige Planter er smukkest. _H. vulgare_, som vokser
+vildt her i Landet paa tørre Bakker, er meget nøjsom og kan
+plantes paa enhver sollys Plads.
+
+_Helxine Soleirolii_. Korsika. 1 à 2 cm. Hører til Nældefamilien,
+og Blomsterne er som hos alle andre Arter af denne Familie ganske
+ubetydelige. Det er dog en meget smuk lille Urt, idet Løvet er af
+en herlig frisk, grøn Farve, og Planten i Løbet af Sommeren
+breder sig ud som et fladt Tæppe over Underlaget. Plantes paa
+fugtige, skyggede Stenvægge eller paa porøse Sten. Den lider
+hurtigt af Efteraarsfrosten, men skyder gærne paa ny om Foraaret.
+
+[Illustration: Fig. 78. Linaria pallida i Haveselskabets Have.]
+
+_Hepatica_. 12-15 cm. høje Planter, Bladene bliver siddende paa
+Planten i halvvissen Tilstand Vinteren igennem. Blomsterne
+udvikles tidligt om Foraaret, inden de ny Blade fremkommer.
+Blomsterne har kronbladagtigt farvede Bægerblade, et 3-delt
+grønt Svøbblad sidder tæt under Blomsten. Plantes i Muldjord i
+Halvskygge f. Eks. i store Kløfter og er af bedst Virkning, naar
+de er anbragte et saadant Sted i store Mængder. Ogsaa
+fortrinlige som Indfatningsplanter.
+
+_H. angulosa_. Ungarn. Bladene nyreformede, 3-lappede med
+lappet-tandede Afsnit. Blomsterne lysblaa med talrige Bægerblade.
+Marts, undertiden allerede Februar. Der findes ogsaa
+Former med rosenrøde og hvide Blomster.
+
+_H. triloba, "Adelkløver"_. Europa, ogsaa Danmark. Bladene
+regelmæssigt 3-lappede. Blomsterne med 5-7 blaa Bægerblade.
+Blomstrer Marts-April. Der findes Varieteter med hvide, røde,
+blegrøde, violette Blomster samt dobbelte Former med blaa og
+røde Blomster.
+
+_Herniaria latifolia_. Lav, tæppedannende Urt med graagrønne
+Blade og ubetydelige Blomster. Taaler Sol og tør Bund.
+
+_Hippocrepis comosa_. Bladene uligefinnede, mangeparrede.
+Blomsterne samlede i Hoved, gule, minder en Del om
+_"Kællingetand"s_ Blomster. Plantes imellem løse Sten eller i
+Klipperevner, saaledes at Grenene kan lægge sig ud over Stenene.
+Ynder Kalk.
+
+_Homogyne alpina_. 25 cm. Bladene nyreformede, grundstillede.
+Blomsterne samlede i en enkelt Kurv i Spidsen af Stænglerne.
+Ynder muldet Jord og Halvskygge samt Fugtighed. Plantes bedst paa
+Afsatser paa nordvendte Stenvægge.
+
+_Horminum pyrenaicum_. Alperne, Pyrenæerne. 15 cm. Bladene brede
+i løse Rosetter. Blomsterne violette i Kranse op ad Stængelen.
+Trives næsten overalt paa Stenhøjen, bliver yppigst og smukkest i
+Halvskygge, men faar mere sit naturlige Udseende paa lysere
+Pladser.
+
+_Houstonia coerulea_. Nord Amerika. 3-5 cm. Danner smaa, tætte
+Tuer af lysgrønne Blade. Blomsterne paa traadfine Stilke, lysblaa
+med gult "Øje". Fordrer moseagtig fugtig Jord for at trives.
+
+_H. serpyllifolia_. Nord Amerika. Ligner foregaaende. Stænglerne
+mere nedliggende.
+
+_Hutchinsia alpina_. 8-10 cm. Bladene smaa, fjersnitdelte, frisk
+grønne, Blomsterne hvide i Klaser. Danner tætte Tæpper, og da den
+holder sig med friske Blade hele Vinteren, naar Kulden ikke
+bliver altfor stræng, kan den anbefales til almindelig Plantning.
+Meget nøjsom og villig; bør omplantes af og til.
+
+_Hypericum coris_. 20 cm. Orienten. Bladene linieformede,
+kransstillede. Blomsterne gule i topformede Stande. Juli. Plantes
+i vandrette Klipperevner og mellem løse Sten.
+
+_H. fragile_. 5-8 cm. Skuddene svage, nedliggende eller halvt
+oprette. Bladene smaa, glatte, ovale, graagrønne; Blomsterne
+store, gule, enkeltvis eller faa sammen. Juli.
+
+_H. orientale_. Lilleasien. Bladene korsvis modsatte, matgrønne.
+Blomsterne bleggule.
+
+_H. polyphyllum_. 20-25 cm. Bladene smaa, elliptiske, mat
+blaagrønne; Blomsterne enlige eller faa sammen, 6 cm i Diameter.
+Juli.
+
+_Hypochoeris uniflora_. 30 cm. Bladene bleggrønne, grundstillede,
+Blomsterskaftet opret, rankt, ender med en stor Kurv at lysgule
+Blomster. Behandles som Arnica.
+
+_Iberis sempervirens_ er en svagt forveddet Plante med smalle,
+mørkegrønne, stedsegrønne Blade og hvide Blomster i Klase. Egner
+sig bedst til Plantning i lodrette Stenvægge, i Mure eller paa
+store Stenblokke, som den efterhaanden kan helt tildække. Formen
+_"Little gem_" danner meget mindre og tættere Planter end
+Hovedarten, derfor bedre til mindre Stenpartier.
+
+_I. stylosa_. Danner tætte Planter med talrige Skud besatte med
+smalle, noget kødfulde Blade. Blomsterne hvide eller bleglilla i
+rigtblomstret Halvskærm. Toaarig eller fleraarig.
+
+_Incarvillea grandiflora_. Kina. Har store, tragtformede
+Blomster, den ligner noget den kendte smukke Staude _I.
+Delavayi_, men er lavere af Vækst og har en- eller to-blomstrede
+Stængler. Plantes i Sol eller Halvskygge paa dybmuldet, fugtig,
+vel drænet Jord.
+
+_Inula acaulis_. Lille Asien. Ganske lav af Vækst med glatte
+Blade og gule Kurve, som ikke hæves op over Løvet.
+
+_Iris histrio_. Palæstina. Regnes ofte som en Varietet af
+følgende, men blomstrer endnu tidligere, og Blomsterne er blaa
+med hvidt. Plantes paa en lun Plads.
+
+_I. reticulata_. Kaukasus. Bladene er smalle, firesiddede, vokser
+i Længden efter Blomstringen. Blomsterne violette, vellugtende
+(omtrent som Violer) i April, undertiden allerede i Marts. En
+prægtig, villig og meget taknemmelig Plante, som kan plantes i
+porøs Jord paa Stenhøjen, men forøvrigt ogsaa kan trives i en
+almindelig Stauderabat.
+
+Et stort Antal andre Iris-Arter egner sig paa Grund af deres
+lave Vækst og deres smukke Blomster til Plantning paa Stenhøj,
+men mange af disse kan ogsaa dyrkes med Held andre Steder i
+Haven. En særlig Gruppe af Iris--hørende til en Afdeling, som
+hedder _Oncocyclus_--er vanskelige at dyrke og er i det hele ikke
+prøvet meget her i Landet. [Fodnote: De som maatte ønske at
+studere disse pragtfulde Iris henvises til R. Irwing Lynch: The
+book of the Iris.] Men skal de lykkes hos os paa Friland, maa de
+ubetinget dyrkes paa Stenhøj, hvis man da ikke er nødt til at
+dyrke dem i Koldbænk. Den bekendteste af denne Iris-Gruppe er
+_Iris susiana_, Englændernes _"Mourning Iris_", Tyskernes
+_"Wittwe in Trauer_", som kaldes saaledes paa Grund af de
+flødefarvede Blomsterblade, der er tæt tegnede med mørkebrunt.
+Denne er faktisk haardfør her i Landet og har i vor botaniske
+Have blomstret et Par Aar i Træk.
+
+[Illustration: Fig. 79. Nepeta Mussini.]
+
+_Jasione perennis_. Blomsterne smaa lysblaa, samlede i tætte
+Hoveder. Juni-Juli. Plantes i Halvskygge eller paa nordvendte
+Skraaninger.
+
+_Leontopodium alpinum, "Edelweiss"_ er med sine Varieteter spredt
+over Europas og Asiens Bjærge. Danner tætte Tuer af smalle,
+graalige Blade. Fra Tuerne udskyder Blomsterstænglerne, der ender
+med en Samling smaa Kurve, tilsammen omgivne at flere Rækker
+tæthvidfiltede Blade. At Edelweiss skal være vanskelig at dyrke,
+er en Fabel. Plantet i let, porøs Jord og udsat for fuld Sol
+trives den ganske fortrinligt og blomstrer rigt hvert Aar. Den
+kan formeres let baade ved Deling og Frøudsæd. De Varieteter, der
+udbydes under særlige Navne som _altaicum sibiricum_ o. s. v. er
+næppe meget afvigende fra selve Arten; den der hedder _japonicum_
+er meget afvigende, men af ringe Værd.
+
+_Linaria alpina_ er en spæd Plante, som bedst trives paa
+Skraaninger med porøs, let Jord belagt med løse Sten. En Gang
+plantet paa et saadant Sted, holder den sig fremtidig ved
+Selvsaaning. Blomsterne er violette med orangegult Gab. Blomstrer
+hele Sommeren.
+
+_L. cymbalaria_ har lange, tynde, nedliggende Skud med
+nyreformede, noget lappede Blade, og lysviolette Blomster. Man
+bør kun plante denne, hvor den kan faa Lov til at brede sig, som
+den vil; thi den er næsten ikke til at udrydde igen, hvor den
+har vundet Indpas. Gamle Mure er en udmærket Vokseplads for den.
+Heraf en hvidblomstret Form.
+
+_L. hepaticifolia_. Korsika. Skuddene skøre, nedliggende,
+krybende; Bladene nyreformede, trelappede, tegnede med hvidt
+langs Nerverne; Blomsterne blegviolette, enkeltvis i
+Bladhjørnerne. Fugtig Vokseplads, ynder fuld Sol.
+
+_L. pallida_ breder sig meget stærkt ved underjordiske Skud. Den
+er nær beslægtet med _L. cymbalaria_, men har foruden den
+afvigende Vækst mindre Blade og mørkere violette Blomster.
+Anvendelse som _L. cymbalaria_.
+
+_L. pilosa_ er ogsaa af samme Type, den er fladt udbredt paa
+Jorden og tæt tæppedannende. Den er ikke saa vanskelig at faa
+udryddet som de to andre, undtagen naar den er vokset ind i andre
+lave Planter. Kan man sørge for at holde disse Planter indenfor
+visse Grænser, bør man ikke foragte dem, da de alle er smukke,
+hver paa sin Vis, navnlig kan en tæt Bevoksning _L. pallida_ i
+Blomst være af ganske pragtfuld Virkning.
+
+_Linum campanulatum_, 30 cm. Af almindelig Staudetype. Blomsterne
+gule. Vil gærne have en varm Vokseplads.
+
+_Lithospermum fruticosum_. Svagt træagtig med smalle, haarede
+Blade. Blomsterne blaa eller purpurfarvede. Juni. Plantes i fuld
+Sol i kalkblandet Jord.
+
+_L. purpureo-coeruleum_. De ikke blomstrende Skud lange,
+overhængende eller nedliggende, ofte rodslaaende, de blomstrende
+mere oprette. Bladene lancetformede; Blomsterne i ret store
+Stande, purpur og blaa. Halvskygge og kalkholdig, muldet Jord.
+Kræver paa Grund af sin Voksemaade rigelig Plads.
+
+[Illustration: Fig. 80. Phlox subulata.]
+
+_Lychnis alpina_. Danner smaa tætte Tuer af smalle Blade.
+Blomsterstandene ca. 8 cm høje med talrige karmoisinrøde
+Blomster. Trives meget villigt og er let at formere ved Deling
+og Frøudsæd.
+
+_L. Lagascæ_. Udvikler en Rigdom af Skud med blaagrønne Blade og
+rosenrøde Blomster. Formeres let ved Deling og trives paa solrig
+Plads og i let Jord.
+
+_L. viscaria, "Tjærenellike"_. Denne, der kan udvikle sig smukt
+paa almindelige Stauderabatter, kan paa Grund af sin Rigdom af
+karmoisinrøde Blomster ogsaa anbefales til store Stenhøje,
+Varieteten _fl. pl_. med fyldte Blomster er langt pragtfuldere
+end selve Arten; _fl. albo_ har hvide Blomster.
+
+_Meconopsis integrifolia_ fra Kina hører til de Planter, som dør
+efter Blomstringen. Bladene er blege, haarede, Stængelen er rank
+og kraftig, 50-80 cm høj og bærer 6-8 store lysgule Blomster i
+Toppen. Den er 2-3 Aar om at naa til blomsterdygtig Størrelse, og
+den trives i muldet, fugtig eller næsten vaad Jord.
+
+_Mentha Requieni_. Korsika. Har samme lave, tæppedannende Vækst
+som _Arenaria balearica_ og _Helxine_, men har som en yderligere
+Fordel en herlig Vellugt. Blomsterne er smaa, bleglilla.
+Anvendelse og Behandling som de to nævnte Planter. _M.
+gibraltarica_ er af samme Type, men noget kraftigere.
+
+_Mertensia primuloides_. Himalaya. 10-15 cm. Bladene
+lancetformede. Blomsterne smukt blaa.
+
+_Meum athamanticum_. 20 cm. En Skærmplante med mørkegrønt,
+dobbelt fjersnitdelt Løv med haarfine Smaaafsnit; Blomsterne
+hvide i Skærm. Plantes i Sol eller Halvskygge i muldet Jord, i
+Sol faar den mere kompakt Vækst.
+
+_Moltkia petræa_. Dalmatien. Staar meget nær _Lithospermum_. Det
+er en lille Halvbusk med smalle, graalige Blade og mørkeblaa
+Blomster. Bør plantes klemt inde mellem Sten i fuld Sol.
+
+_Morisia hypogæa_. Stængelløs. Bladene breder sig fladt ud paa
+Jorden, de er mørkegrønne, fjersnitdelte. Blomsterne rent gule.
+En ganske prægtig Stenhøjsplante, som fordrer en solrig Plads og
+stenet Jord.
+
+_Mühlenbeckia axillaris_. Ny Zeland. Skuddene svagt træagtige,
+nedliggende og halvt oprette, udvikles i Mængde, Planten derved
+tæt tæppedannende. Bladene smaa, kredsrunde. Blomsterne ganske
+ubetydelige. Fortrinlig til Beklædning af stensatte Skrænter.
+
+_Myosotis alpestris_ er næppe andet end en alpin Form af vor
+almindelig _Eng-Forglemmigej_. Væksten er mere sluttet, og
+Blomsterne mere intensivt blaa end hos denne. Holder sig dog
+næppe ren i Kultur.
+
+_Nepeta Mussini_. Fordrer en tør og solrig Plads. Blomsterne i
+tætte Aks, lavendelblaa.
+
+_Oenothera missouriensis_ fra det vestlige Nord Amerika har
+talrige, griffeltykke, rødlige Skud fra samme Rod; Bladene
+lancetformede ca. 10 cm. lange, grønne med hvidlig Rand og
+Midtnerve. Blomsterne, som Sommeren igennem udvikles fra
+Bladhjørnerne, er store, gule, langstilkede. Plantes i vandrette
+eller lodrette Klipperevner.
+
+_Omphalodes Luciliæ_. Grækenland, Lille-Asien. 10-15 cm. Bladene
+glatte, blaagrønne; Blomsterne lillablaa. Maj. Solrig Plads og
+gruset Jord.
+
+_O. verna, "Vaarforglemmigej"_, har brede, mørkegrønne Blade og
+dybblaa Blomster i det tidlige Foraar. Ynder muldet Jord og
+Halvskygge.
+
+_Onosma_ hører til samme Familie som Forglemmigej, men Blomsterne
+er lange, rørformede. Hele Planten stærkt haaret, Bladene derved
+hos de fleste Arter ganske graa. De hører for Størstedelen hjemme
+i Orienten. Deres hele Habitus viser, at de høre hjemme paa
+solrige og tørre Steder, og de plantes i Overensstemmelse hermed
+i Revner mellem Sten paa Stenhøjens solrigeste Steder.
+
+_O. albo-roseum_ grener sig meget og bliver efterhaanden ret
+omfangsrig, man maa derfor sætte den et Sted, hvor den faar god
+Plads at brede sig paa. Blomsterne er gullighvide med lidt rødt.
+
+_O. stellulatum_. Stængelen opret, ugrenet; Blomsterne gule.
+Bladene linie-lancetformede.
+
+_Origanum pulchellum_. Orienten. 15 cm. Bladene ovale,
+graalig-grønne, Blomsterne rosenrøde. Det mest fremtrædende ved
+denne Plante er dog de rødtfarvede Dækblade omkring Blomsterne.
+Plantes i fuld Sol.
+
+_Ourisia coccinea_. Chile. Bladene mest grundstillede,
+friskgrønne, hjærteformet-nyreformede. Blomsterstænglerne 25 cm
+med stilkede, højrøde Blomster. Maa have en lun Plads og er
+maaske tvivlsom haardfør.
+
+_Oxalis enneaphylla_. 15-20 cm. Falklands Øerne. Stængelløs eller
+med meget kort Stængel. Bladene hjulformede med talrige
+Smaablade, blaagrønne, noget kodede. Blomster enkeltvis, store,
+hvide. Fordrer kølig Jordbund, plantes derfor bedst paa
+Morænebred.
+
+_Oxyria digyna_. 10-20 cm. Bladene samlede ved Grunden, stilkede,
+nyreformede, glatte, noget kødede. Blomsterne samlede i en tæt
+forgrenet Top. Blomsterdækket er grønt, men Støvdragerne og
+Arrene er røde. Ynder en fugtig Vokseplads i muldet, gruset Jord;
+Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_Oxytropis_-Arterne staar meget nær ved _Astragalus_ saavel med
+Hensyn til Bladenes og Blomsternes Udseende som i Voksemaade.
+Hvad der er sagt forud om Astragalus gælder derfor ogsaa for
+Oxytropis. De plantes bedst i Klipperevner, med god Plads i
+Dybden for de lange, kødede Rødder. Jordblanding: stenet-gruset
+Mosejord blandet med Græstørvejord.
+
+[Illustration: Fig. 81. Primula Sieboldii.]
+
+_O. campestris_. 10 cm. Blomsterne gullighvide ofte med violet
+Anstrøg eller endog helt blaa eller violette. Bladene noget
+haarede. Juli.
+
+_O. Halleri_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene tæt silkeharet
+klædte. Juli.
+
+_O. montana_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene glatte eller
+silkehaarede. Juli.
+
+_Papaver alpinum_. Bladene dobbelt fjersnitdelte. Blomsterne ret
+store, hvide med gul Midte, eller helt gule. Plantes i
+grusblandet Jord mellem løse Sten paa solrig Plads.
+
+_P. nudicaule_ anføres som Synonym med _P. radicatum_. Den
+_nudicaule-Form_, som er i Kultur, er imidlertid meget forskellig
+fra _radicatum_. Den er højere, kun svagt haaret og har klart
+gule Blomster. Trives meget let paa solrig Plads.
+
+_P. radicatum_ vokser i Norges Højfjælde, i Grønland o. s. v.
+Bladene er grundstillede, stivhaarede, fjersnitdelte. Skaftene
+enblomstrede; Blomsterne blegt grøngule. Maa have en kold,
+fugtig, stenet Jord.
+
+_Pentstemon heterophyllus_. Nord Amerika. 30 cm. Hele Planten
+glat. Bladene linielancetformede. Blomsterne enkeltvis eller i
+Smaastande fra Bladhjørnerne tilsammen dannende en langstrakt
+Blomsterstand. Blomsterne tragtformet-rørformede,
+azurblaa-lilla-røde, de kan ofte frembyde et vidunderligt
+vekslende Farvespil. Juni. Plantes paa sollys Plads.
+
+_P. procerus_. Nord Amerika. 20 cm. Bladene lancetformede,
+Stængelbladene æg-lancetformede. Blomsterne i tætte Stande mod
+Spidsen af Stængelen. Blomsterne smaa, rørformet-tragtformede,
+røde og blaa.
+
+_P. Scouleri_. Halvbusk med store, lillafarvede Blomster. Flere
+andre Arter af denne Slægt vil egne sig til Anvendelse paa
+Stenhøj.
+
+_Phlox amoena_. Nord Amerika. 15 cm. Bladene smalle,
+linieformede. Blomsterne røde. Maj. Varieteten _fol. var_. har
+hvidrandede Blade.
+
+_P. subulata_ (kaldes ogsaa _P. setacea_). Nord Amerika. 10-15
+cm. Bladene næsten sylformede. Blomsterne rosenrøde. Af denne
+gives der en Del Farvevarieteter bl.a. en prægtig blegrosa Form,
+endvidere en hvid Varietet, der ogsaa opfattes som Art under Navn
+af _P. nivalis_. De her nævnte Phlox er tæppedannende meget
+villige Planter, som trives paa solrig Plads; de egner sig til
+Plantning i store Masser, navnlig er _nivalis_ af ypperlig
+Virkning. De formeres let ved Deling. Af andre Arter kan nævnes:
+_P. divaricata, ovata, pilosa_ og _stellaris_.
+
+_Phyteuma comosum_ er desværre altfor vanskelig at dyrke, men
+skal dog nævnes, da det er den ejendommeligste og skønneste af
+hele Slægten. Blomsterne er forholdsvis store, faa sammen i et
+tæt Hoved, azurblaa, i Spidsen sortpurpur. Maa, hvis den skal
+lykkes, anbringes i meget snævre, men dybe Spalter for at give
+Plads til den lange kødede, svagt forgrenede Rod.
+
+_P. hemisphæricum_. Bladene smalle og lange; Blomsterne smaa,
+blaa, i Hoved. Plantes i Klipperevner i grusblandet Mosejord.
+
+_P. Scheuchzeri_. 30 cm. Grundbladene bredere ved Basis, løber ud
+i en lang Spids. Blomsterne blaa, i Hoved paa en bladet Stængel.
+Trives meget let og viligt i Sol eller Halvskygge i muldet,
+grusblandet Jord,
+
+_Pinguicula alpina_. Bladene klæbrig-fedtede i en Roset.
+Blomsterne enkeltvis paa bladløse Stilke, hvide med gul Læbe.
+Maa plantes paa nordvendt Stenhøj i vaad Jord.
+
+_Podophyllum Emodi_. Himalaya. 20-25 cm. En ejendommelig Plante
+fortrinlig til Plantning i større, muldede, halvskyggede
+Lavninger. Bladene er tegnede med brunt og grønt, de skyder om
+Foraaret op af Jorden, foldede sammen omtrent i Form af en
+Paddehat. Blomsten enkeltvis, hvid, midt imellem Bladene, senere
+udvikles en stor, cinnoberrød Frugt.
+
+_Polemonium reptans_. 15 cm. Nord Amerika. Skuddene svage,
+tilligemed de finnede Blade glatte. Blomsterne blegblaa i
+faablomstrede Stande. Halvskygge og muldet Jord.
+
+_Polygala chamæbuxus_. En lille stedsegrøn Dværgbusk fra Alperne
+med noget læderagtige, elliptiske Blade og hvide eller røde
+Blomster, ofte tegnede med gult. Trives i grusblandet Mose- og
+Græstørvejord; passer ogsaa til Plantning paa Lyngpartiet.
+
+_Polygonum affine_. Himalaya. 20 cm. Blomsterne rosenrøde i tætte
+Aks. Sommer. Breder sig let og villigt, formeres ved Deling og er
+i det hele en af de nemmeste Stenhøjsplanter at have med at gøre.
+
+_P. capitatum_. Himalaya. Kan kun anbefales for dem, som kan
+overvintre nogle Planter i Hus. Arten er nemlig ikke fuldt
+haardfør. Skuddene er nedliggende, Bladene med mørke Tegninger
+og Blomsterne lysrøde i kugleformede Hoveder.
+
+_P. vaccinifolium_, ligeledes fra Himalaya, har nedliggende Skud
+og smaa blanke Blade. Blomsterne rosenrøde i Aks. Den er at
+anbefale til Plantning i grusblandet Mosejord i Revner mellem
+Sten, saa at Skuddene kan lægge sig ud over Stenene.
+
+_P. viviparum_ bør nævnes som en af de faa arktisk-alpine
+Planter, som findes tilbage her i Landet. Planten er opret, 10
+-15 cm, med smalle Blade og Blomsterne rosa eller næsten hvide i
+Aks. I Blomsterstanden udvikles Yngleknopper, hvorved Planten
+formeres.
+
+[Illustration: Fig. 82. Saxifraga aizoon.]
+
+_Potentilla cinerea_. 15 cm. Bladene graalige af tæt
+Haarbeklædning, Blomsterne gule. Plantes paa solrig Plads i
+grusblandet Lyngjord paa Skrænter mellem løse Sten, paa
+Klippeblokke eller paa Lyngpartierne.
+
+_P. nepalenis_. 30 cm. Himalya. Blomsterne purpur. Af denne
+findes en "forbedret" Sort: _"Miss Willmott_" med rosenrøde
+Blomster.
+
+_P. nitida_. Planten lav af Vækst, tæppedannende. Bladene
+tætklædte med Silkehaar, derved ganske sølvgraa. Blomsterne
+blegrøde. Bør plantes i Sol paa smaa Stentoppe eller i Revner i
+større Stenblokke. En prægtig lille Plante. En Form har hvide
+Blomster.
+
+_Primula_. Der findes indenfor denne artsrige Slægt en Række
+forskellige Typer. Blomsterne er enten enlige eller samlede i
+Skærm paa et bladløst Skaft, hos nogle Arter skyder Skaftet
+igennem Blomsterstanden og danner ny Blomsterstand, saaledes at
+der fremkommer den ene Blomsterkrans over den anden. Grundbladene
+er af forskellig Form og Bygning; Blade, Skaft, Knopper er hos
+flere Arter stærkere eller svagere klædte med hvid eller gullig
+Mel. Alle Arterne er smukke og fortjener en Plads paa Stenhøjen,
+ja Slægten maa i Virkeligheden regnes blandt de bedste til dette
+Brug. Nogle enkelte trodser ethvert Dyrkningsforsøg, men ellers
+er de gennemgaaende taknemmelige og lette at have med at gøre.
+De her anførte Højdeangivelser er kun tilnærmelsesvise.
+Skaftene strækker sig nemlig eftersom Blomstringen skrider frem,
+og Jordbundsforhold ligesom andre Kaar indvirker ogsaa paa
+Plantens Højdevækst.
+
+_P. acaulis_. 10-12 cm. Bladene ovale, buklede. Blomsterne
+enlige, store, bleggule. Varieteter findes med hvide, røde,
+violette, lilla, enkelte og fyldte Blomster, ligesom man ogsaa
+har Former med kronbladagtigt Bæger. Plantes i Halvskygge i
+muldet Jord; ynder Kalk.
+
+_P. auricula, "Aurikel"_. Alperne. 10-12 cm. Bladene glatte;
+Blomsterne i faablomstret Skærm, lysgule. Planten noget melet.
+Selve Arten dyrkes sjældent, des mere Hybriderne med _Primula
+hirsuta_ (Have-Aurikel). Plantes i vandrette eller svagt hældende
+Klipperevner.
+
+_P. auriculata_, 25 cm. Persien. Blomsterne i Skærm, fladkravede,
+karminrøde. April. Maj. Muldet, kraftig, halvfugtig Jord; ikke
+fuld Sol.
+
+_P. Beesiana_. 40 cm. Yunnan (Kina). Bladene langstrakt ovale,
+matgrønne, tandede; Blomsterne i Etager, karminrøde med gult
+"Øje". Voksekaar som foregaaende. Juli.
+
+_P. Bulleyana_. 40 cm. Kina. Blomsterne orangebrune i
+rigtblomstrende Kranse. Ynder muldet, kraftig Jord, fugtig
+Vokseplads, ikke fuld Sol.
+
+_P. capitata_. 20 cm. Himalaya. Bladene elliptisk-lancetformede,
+melede paa Undersiden. Blomsterskaft og Knopper, tæt hvidmelede.
+Blomsterne mørkviolette, ofte vellugtende, i tætte, hovedformede
+Skærme. Juni. Muldet kraftig Jord, vel afdrænet, men ikke for
+tør.
+
+_P. Clusiana_. 8 cm. Bladene ovale, helrandede. Skærmen
+faablomstret med karminrøde Blomster. April. Plantes i vandrette
+Klipperevner i sten- og grusblandet Mosejord, helst paa
+nordvendt Stenhøj.
+
+_P. Cockburniana_. 25 cm. Kina. Bladene aflangt ovale, matgrønne,
+bølgede i Randen; Blomsterne i flere Kranse, den ene over den
+anden, appelsinrøde. Maj-Juni. Planten er to-aarig. Frøudsæd i
+Potter, derefter Prikling i Kasser, Overvintring i Bænk og
+Udplantning i det tidlige Foraar i muldet, kraftig, ikke for tør
+Jord.
+
+[Illustration: Fig. 83. Saxifraga apiculata.]
+
+_P. cortusoides_. Japan. 20 cm. Bladene bredt ovale med
+hjærteformet Basis, tydeligt stilkede. Blomsterne lyskarminrøde
+i flere Etager. Juni-Juli.
+
+_P. denticulata_. Himalaya. 30-40 cm. Bladene aflangt ovale,
+noget bølgede i Randen, mer eller mindre melede (navnlig
+Varieteten: _caschmeriana_, som er større og kraftigere end
+Arten). Blomsterne lilla i tæt hovedformet Skærm. Muldet, kraftig
+Jord, ikke fuld Sol.
+
+_P. elatior_. Bladene som hos _P. acaulis_. Blomsterne i Skærm,
+lysgule med flad Krave. Skygge eller Halvskygge; muldet Jord.
+
+_P. farinosa_. Se Vandplanterne.
+
+_P. frondosa_. Balkan. 10-15 cm. Bladene ægformet-ovale,
+hvidmelede især paa Undersiden. Skærmen rigtblomstret, Blomsterne
+rødlilla; April.
+
+_P. grandis_. Kaukasus. 30-40 cm. Bladene store, stilkede.
+Blomsterne smaa, gule, talrige, hængende i Skærm. Fugtig,
+muldet, kraftig Jord. Halvskygge.
+
+_P. hirsuta_. 10-15 cm. Bladene omvendt ægformede, savtakkede.
+Blomsterne karminrøde, lysere i Svælget.
+
+_P. integrifolia_. 5-8 cm. Bladene bløde, svagt haarede. Skaftet
+faablomstret, meget kort, Blomsterne dybtrøde. Plantes i
+vandrette Klipperevner.
+
+_P. involucrata_. Himalaya. 20 cm. Bladene ægformet-ovale med
+tydelig Stilk. Blomsterne hvide eller bleglilla. Maj-Juni.
+Muldet, ikke for tør Jord. Overvintrer ikke altid lige godt.
+
+_P. japonica_. Japan. 25 cm. Bladene langstrakt ovale, grovt
+savtakkede; Blomsterne i Kranse, karminrøde, mørkere mod
+Svælget. Juni. Af denne findes en Del forskellige
+Farvevarieteter.
+
+_P. Juliæ_. Transkaukasien. 8 cm. Bladene nyreformet-ovale med
+hjærteformet Basis. Blomsterne karminrøde, talrige, enkeltvis,
+paa ret lange Stilke af Størrelse som _P. acaulis'_ Blomster.
+Maj. Fordrer muldet, halvfugtig Jord, Halvskygge eller Plads paa
+Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_P. leucophylla_. Karpatherne. 20 cm. Ligner ganske _P. elatior_,
+er blot noget hvidfiltet, navnlig paa Bladenes Underside. April.
+Taaler en tør Vokseplads.
+
+_P. longiflora_. 15-20 cm. Staar nær _P. farinosa_ og _frondosa_,
+men Blomsterne er betydelig større og mere langkronede, ligesom
+Blomsterstanden har færre Blomster. Juni. Fugtig, muldet,
+veldrænet Jord. Nordside.
+
+_P. luteola_. Se Vandplanterne.
+
+_P. marginata_. 10-15 cm. Stængel ofte udviklet over Jorden,
+beklædt med gamle Bladrester. Bladene omvendt
+ægformet-kileformede, tandede, tæt gulmelede især i Randen;
+Blomsterne lilla i 5-10 blomstrede Skærme. Juni.
+
+_P. minima_. Kun faa cm høj. Udvikler let Sideskud, saa at den
+efterhaanden kan danne tætte Bevoksninger. Bladene kileformede,
+takkede; Blomsterne lyskarmin, enlige eller faa sammen. Plantes i
+vandrette Klipperevner i grusblandet Mosejord helst paa Nordsiden
+af Højen.
+
+_P. officinalis_. Blade som _P. acaulis_; Blomster i Skærm,
+orangegule med oppustet Bæger. Der findes en Varietet med rødlig
+Krone. Plantes i Sol eller Halvskygge, muldet eller svær Jord.
+
+_P. pulverulenta_. Kina. 20-30 cm. Staar nær _P. Beesinia_.
+Bladene er bredere, stærkere grønne, fint buklede, fint tandede.
+Blomsterne karminrøde med mørkt "Øje". Juni-Juli. Muldet,
+kraftig, ikke for tør Jord.
+
+_P. rosea_. Himalaya. 10-20 cm. Bladene friskgrønne, aflangt
+ovale, fint takkede i Randen. Blomsterne af en enestaaende
+straalende lys rosenkarmin Farve. Plantes i muldet, fugtig Jord.
+April.
+
+_P. Sieboldi. Japan_. 25 cm. Bladene tydeligt stilkede,
+æg-hjærteformede-hjærtenyreformede med lappet Rand. Blomsterne i
+Skærm, røde. Maj. Talrige Varieteter, storblomstrede og i
+prægtige rene og sarte Farver.
+
+_P. sikkimensis_. Se Afdelingen om Vand- og Moseplanter.
+
+_P. villosa_. 5-10 cm. Bladene omvendt ægformede, noget
+kirtelhaarede; Skærmene 3-10-blomstrede; Kronen rød. Maj.
+_P. viscosa_. 8 cm. Bladene ægformet-elliptiske, savtakkede.
+Blomsterne karminrøde, faa i Skærmen. April.
+
+_P. Wulfeniana_. Bladene stive, elliptiske, helrandede,
+mørkegrønne. Blomsterne faa i Skærmen, karminrøde. Juni.
+
+_Pulsatilla, "Kobjælde"_. Henregnes ofte under Slægten _Anemone_,
+men kan dog paa Grund af sit karakteristiske Ydre og visse
+botaniske Karakterer med en vis Ret opretholdes som en egen
+Slægt. Krone mangler, medens Bægeret er stort, kronbladagtigt,
+gærne silkehaaret udvendigt; noget nedenfor Blomsten sidder et
+dybtdelt Svøb. Løvet er hos de fleste Arter dobbelt eller
+tredobbelt fjersnitdelt med smalle Afsnit.
+
+Alle Arterne er smukke Planter, som er særdeles anvendelige paa
+Stenhøj. De trives gennemgaaende godt paa Lyngpartiet. Holder
+ikke af Omplantning; de unge Planter maa derfor anbringes et
+Sted, hvor de kan faa Lov at blive og udvikle sig til store
+Blokke.
+
+_P. alpina_. 30 cm. Svøbbladene ligner Løvbladene i Form.
+Blomsterne hvide, udvendig af og til med violet Anstrøg. Ynder
+Kalk. Varieteten _sulphurea_ har svovlgule Blomster, den vokser i
+Naturen ikke paa Kalkbjærge, men kun paa Urfjæld.
+
+_P. Halleri_. 15-20 cm. Blomsterne oprette, mørkviolette. Maj.
+Bladene dobbelt fjersnitdelte.
+
+[Illustration: Fig. 84. Saxifraga apiculata i tæt Tæppe.]
+
+_P. montana_. Blomsterne halvt nikkende, mørkviolette, sjældent
+blaalige, rødlige eller hvidlige.
+
+_P. patens_. Grundbladene haandformet tredelte med tredelte
+Afsnit. Blomsterne blaaviolette, oprette.
+
+_P. pratensis_ (ogsaa kaldet _P. nigricans_). 25-30 cm.
+Blomsterne ret smaa, nikkende, mørkviolette eller skiddent
+lysviolette. Kan trives paa næsten rent Sand. April-Maj.
+
+_P. vernalis_. Denne og _P. patens_ er af lavere Vækst end de
+øvrige Arter, under Blomstringen næppe mer end 8-12 cm. Bladene
+enkelt fjersnitdelte med brede, lappede Afsnit. Blomsterne blege,
+udvendig med violet Anstrøg; Haarene paa Blomsten er rustbrune.
+Maj.
+
+_P. vulgaris_. Blomsterne store, violette, oprette. Bladene
+tredobbelt fjersnitdelte.
+
+_Ramondia_. Bladene, der er samlede i en flad Rosette, er brede,
+rynkede, beklædte med rustfarvede Haar. Blomsterne 3-4 sammen paa
+bladløse Stængler fra Bladhjørnerne, de er lilla med gule
+Støvdragere. R. bør plantes paa Afsatser paa Grottevægge, hvor
+Solens Straaler ikke naar hen, i muldet, jævn fugtig Jord. Af
+Arter skal nævnes _R. pyrenaica og R. serbica_, der staar
+hinanden meget nær. _R. Nathaliæ_ er kun en Varietet af
+sidstnævnte Art.
+
+_Ranunculus alpestris_. 5-10 cm. Bladene frisk grønne, dybt
+delte; Blomsterne hvide, enkeltvis eller faa sammen. April. Maa
+dyrkes i gruset, fugtig Jord.
+
+_R. amplexicaulis_. 25 cm. Grundbladene udelte, elliptiske,
+glatte. Blomsterne hvide. Juni.
+
+_R. anemonoides_. Bladene dobbelt tredelte med fligede
+Bladafsnit, de udvikles gærne først, efter at Planten har
+blomstret. Blomsterne hvide med talrige smalle Kronblade. April.
+Fordrer porøs, kølig Jordbund.
+
+_R. glacialis, "Is-Ranunkel"_, vokser paa de højeste Bjærgtinder
+og blomstrer, medens Sneen endnu smelter omkring dens Fod.
+Bægeret er klædt med brunlige Haar; Kronen hvid eller oftere
+rødlig. Er særdeles vanskelig at faa til at trives i Kultur; maa
+have kold, porøs, fugtig Jordbund.
+
+_R. gramineus_. Europa, N. Afrika. 30 cm. Bladene lange, smalle,
+udelte. Blomsterne gule paa slanke Stilke. Maj-Juni. En smuk
+lille Plante, der ser bedst ud plantet uregelmæssigt og i Mængde
+imellem andre lavere Stenhøjsplanter. Ranunklens Blomster hæver
+sig da betydeligt op over den anden Plante. Visner ret tidligt
+paa Sommeren, men de unge Blade for det følgende Aars Vækst
+begynder allerede at skyde frem inden Vinteren.
+
+_R. hybridus_. 10 cm. Bladene glatte, blaaduggede, takket-lappede
+i Spidsen. Blomsterne gule.
+
+_R. parnassifolius. 20_ cm. Ligner en Del _R. amplexicaulis_, men
+Bladene er hjærteformede og Blomsterne større; Planten noget
+lavere af Vækst.
+
+_R. pyrenæus_. Alperne, Pyrenæerne. Bladene smalle, udelte,
+glatte. Blomsterne hvide, 4-6 sammen i Standen. Ynder gruset
+muldet Jord. Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_R. rutifolius_. Ligner _R. anemonoides_, men har færre og
+bredede Kronblade; Bladene er gærne udviklede, naar Blomstringen
+finder Sted.
+
+_R. thora_, 10-20 cm. Ligner _R. hybridus_, men er større og
+kraftigere, Bladene er store, nyreformede, fint savtakkede.
+Trives i en ikke for tør grusblandet Græstørvejord.
+
+[Illustration: Fig. 85. Saxifraga Burseriana.]
+
+_Romneya Coulteri_. Er egentlig en for stor Plante at sætte paa
+Stenhøjen, men da den ikke kan trives paa flad Jord, og da det er
+en prægtig Plante, kan det dog forsvares at anbefale den. Den
+hører til Valmuefamilien, har blaaduggede, indskaarne Blade og
+hvide Blomster af Størrelse som den orientalske, røde Valmue. I
+Midten af Blomsten sidder en Mængde gule Støvdragere. R. fryser
+ned til Basis hvert Aar og bør dækkes om Vinteren. Dens
+underjordiske Dele gaar vidt omkring, og ofte kan Skud bryde
+frem i en betydelig Afstand fra Hovedplanten. Plantes i fuld
+Sol.
+
+_Rubus arcticus_. Arktiske Egne. 10 cm. Urteagtig. Bladene
+trekoblede med savtakkede Smaablade. Blomsterne enkeltvis,
+karminrøde. Maj. Plantes i fugtig Lyngjord.
+
+_Sagina subulata_. Danner tætte smaa Tuer, kan ogsaa blive
+tæppedannende. Løvet frisk-grønt. Blomsterne hvide. Trives meget
+let paa fugtig Sandjord, Mosejord eller Lyngjord. En Varietet
+har gule Blade.
+
+_Salix_. Nogle af de alpine og arktiske Arter af denne Slægt er
+Dværgbuske eller næsten urteagtige, ganske lave Planter. Heraf
+skal særlig nævnes:
+
+_S. herbacea_ har underjordiske, krybende Skud og korte
+overjordiske Skud med ovalt-kredsrunde Blade. Breder sig let i
+en grusblandet Mosejord.
+
+_S. reticulata_. Grenene nedliggende med elliptiske Blade, der er
+netformet-rynkede, paa Undersiden blege. Grusblandet Mosejord;
+Nordsiden af Højen.
+
+_Sanguinaria canadensis. "Blodurt"_. Nord Amerika. 15-20 cm.
+Bladene matgrønne, nyreformede, rundtakkede og uregelmæssigt
+lappede. Blomsterne hvide med c. 8 Kronblade; Blomsterstilke og
+Bladstilke skøre, rødlige, indeholder en rustrød Mælkesaft.
+April. Der findes en fyldtblomstret Varietet.
+
+_Saponaria cæspitosa_. Pyrenæerne. Bladene er samlede i Rosetter.
+De rosenrøde Blomster er tæt samlede paa korte, kraftige
+Stængler. Den ynder en sandet Jord.
+
+_S. ocymoides_. Planten grenet, tæppedannende. Blomsterne
+rosenrøde. Trives meget villigt overalt paa Stenhøjen. Formeres
+ved Deling.
+
+_Saxifraga, "Stenbræk"_. Arterne af denne Slægt, der kan tælles i
+100-vis, er særdeles anvendelige til Stenhøj. De er meget
+forskellige i Voksemaade. Der findes baade enaarige, toaarige og
+fleraarige Arter, der er grove Arter som _Megasea-_Afdelingen og
+meget fine smaa Arter som _S. cæsia_ og _S. retusa_; nogle Arter
+har Bladene i Rosetter, atter andre har grenede, bladede Skud,
+nogle har udelte, andre dybt indskaarne Blade. Ejendommelig for
+en Mængde Saxifraga er en Udskilning af Kalk navnlig i
+Bladranden; Bladene faar derved et graat eller hvidligt Udseende.
+
+_S. aizoides_. Planten har nedliggende Grene og smalle,
+stedsegrønne Blade og er tæt tæppedannende. Blomsterne kan være
+rent gule, orangegule eller dybt orangerøde. Vokser i Naturen
+mest langs Elve og i fugtige Ur, ynder derfor en fugtig
+Vokseplads, men kan dog ogsaa vokse paa noget tørrere Bund.
+
+_S. aizoon_ danner en Mængde Rosetter faa cm i Gennemsnit, den
+ene tæt ved den anden, saa at den bliver tæppedannende. Bladene
+smalle, tungeformede med hvide Kalkpunkter i Randen.
+Blomsterstandene grenede, Blomsterne hvide. Meget villig;
+plantes bedst i Revner mellem store Sten eller blandt løse Sten.
+En meget variabel Art.
+
+_S. Andrewsii_. Voksemaade som foregaaende; Rosetterne er dog
+langt større, Bladene er frisk grønne. Blomsterne hvide med røde
+Prikker, samlede i en forgrenet Stand. Anses for at være af
+hybrid Oprindelse.
+
+_S. apiculata_. Danner tætte Puder og Tæpper, Bladene smaa,
+tætsiddende. Blomsterne bleggule, 6-8 paa hver Stængel i det
+tidlige Foraar. Udmærket til Plantning i Mængde. Taaler Sol og
+ret tør Vokseplads.
+
+_S. aspera_. Danner store, tætte Tæpper. Bladene smalle,
+randhaarede. Blomsterne i grenet Stand, ret faa i Tal,
+gullighvide. Ynder ret fugtig Vokseplads paa nordvendt
+Skraaning.
+
+_S. bronchialis_. Tæppedannende. Bladene noget bredere end hos
+foregaaende; Blomsterne gullige med røde Punkter. Trives meget
+let.
+
+_S. Burseriana_. 10 cm. Danner tætte smaa Puder. Bladene smalle,
+sylformede, blaaliggrønne; Blomsterne enkeltvis eller to sammen
+paa Stængelen, store, hvide. April. Bør plantes i smalle Revner
+paa sollys Plads. Ynder Kalk.
+
+_S. cæsia_. 10 cm. Hører til de mindste af Slægten. Bladene meget
+smaa, graa af Kalkudsondring, samlede tæt i Rosetter, der
+tilsammen danner smaa, toppede Puder; Blomsterne hvide. Plantes
+i smalle Revner mellem Sten i fuld Sol, men med rigelig
+Fugtighed. Ynder Kalk.
+
+_S. cochlearis_. Bladene linieformede, graalige af
+Kalkudsondringer i Randen, samlede i Rosetter. Disse meget
+talrige, saa at Planten bliver pude- eller tæppedannende.
+Blomsterne hvide i rigtforgrenede Stande.
+
+_S. cotyledon_ Alperne, Norge. Kaldes sidstnævnte Sted
+_"Bergfrue"_. En overordentlig pragtfuld Art. Den danner store
+Rosetter af noget kødede Blade. Fra Midten af Rosetten frembryder
+den store, rigt forgrenede, topformede Stand med Hundreder af
+hvide Blomster. Efter Afblomstringen visner Rosetten, men
+Plantens Liv fortsættes af Side-Rosetterne. Plantes i vandrette
+og lodrette Klipperevner i Sol eller Halvskygge. Af denne findes
+Varieteterne _purpurascens_ og _pyramidalis_.
+
+_S. crustata_. Voksemaade som _S. aizoon_, men Bladene er mindre
+og mere graalighvide af Kalk. Blomsterne hvide, rødplettede i den
+nedre Halvdel af hver Kronflig. Plantes i smalle Revner.
+
+[Illustration: Fig. 86. Saxifraga cochlearis.]
+
+_S. cymbalaria_ er en lille enaarig Art fra Orienten. Bladene er
+smaa, kødede, noget glinsende, omtrent af Form som Vedbendblade.
+Blomsterne gule. Ynder fugtig, gruset-muldet Jord.
+
+_S. decipiens_. Bladene haandformigt delte, tætsiddende paa
+Skuddene, der udvikles i Mængde, Planten derved tæt
+tæppe-dannende. Blomsterstænglerne 3-9-blomstrede, Blomsterne ret
+store, hvide. En meget foranderlig Art, hvoraf der dyrkes mange
+Former. De Stenbræk, der gaar i Handelen under Navn af
+_S. rhei_ og _S. rhei superba_ stammer sikkert fra _S.
+decipiens_, de har begge store, rosa-farvede Blomster. Ogsaa
+Sorterne _"Blütenteppich"_ med lys karmoisinrøde og
+_"Teppichkönigin"_ med rosa Blomster hører herhen. Alle de her
+nævnte Former er ganske fortrinlige Stenhøjsplanter.
+
+_S. Elisabethæ_. 8 cm. Danner nette smaa Tuer og tætte Tæpper.
+Bladene tætsiddende, smaa, sylformede. Blomsterne bleggule 3 a 5
+paa hver Stængel. April. Er af hybrid Oprindelse. Plantes paa
+Toppe, Afsatser eller i smalle Revner mellem Sten.
+
+_S. erosa_ fra Nord Amerika er af en meget afvigende Vækst Type.
+Bladene er store, bredt lancetformede, haarede, samlede i
+Rosetter. Blomsterne smaa, grønlige i en rigt forgrenet Top.
+Udvikles bedst, naar den plantes i muldet, fugtig Jord i Kløfter.
+
+_S. geranioides_. 20 cm. Danner løse Puder og Tæpper. Bladene
+langstilkede, nyreformede, lappede og takket-lappede, noget
+kødfulde. Blomsterne hvide i ret rigtblomstrende Stande. Maj. Er
+meget villig, vil gærne have en noget fugtig Jord og Halvskygge.
+
+_S. granulata_ er vildtvoksende her i Landet. Den har
+nyreformede, rundtakkede Blade og smukke, hvide Blomster. Trives
+paa tør Vokseplads. Varieteten _fl. pl_. med fyldte Blomster er
+meget at anbefale.
+
+_S. hirculus_. Ligeledes vildtvoksende her i Danmark. Bladene paa
+Stænglerne, saavel som paa de golde Skud ved Basis, er smalle,
+mørkegrønne. Blomsterne ret store, gule, faa paa hver Stængel.
+Trives i fugtig, muldet Jord.
+
+_S. Huetii_. Ligner meget _S. cymbalaria_, med hvilken den ofte
+forveksles. Den er mere kompakt af Vækst end _S. cymbalaria_.
+
+_S. hypnoides_. Staar nær decipiens. Danner store, tætte Tæpper.
+Bladene gærne kløvede med smalle Flige. Blomsterne hvide.
+
+_S. irrigua_ fra Øst Europa. Blomsterne hvide. Ynder en fugtig,
+halvskygget Vokseplads.
+
+_S. juniperifolia_. Kaukasus. Danner tætte, mørkegrønne Tuer;
+Bladene er næsten sylformede. Blomsterne gule. Juli.
+
+_S. longifolia_. Pyrenæerne. Bladene lange og smalle, graalige
+eller hvidlige af Kalkudsondring, de er samlede i en meget stor
+og regelmæssig Rosette. Denne sætter ingen Sideskud. Efter 3-4
+Aars Vækst udvikles fra Midten af Rosetten en mægtig, 50 cm høj,
+rigtblomstret, pyramideformet Stand af hvide Blomster. Planten
+dør efter Blomstringen. Er en af de allerskønneste Stenbræk. Maa
+plantes i lodrette Klippespalter.
+
+_S. muscoides_. Danner tætte, store Tæpper. Bladene er smalt
+linieformede eller trespaltede med smalle Flige. Blomsterne
+grønlige, kun faa sammen paa hver Stængel. Varieteten
+_atropurpurea_, der ofte regnes som en særlig Art, har røde
+Blomster. Bliver smukkest i Halvskygge eller dog paa Nordsiden af
+Anlægget.
+
+[Illustration: Fig. 87. Saxifraga cotyledon var. pyramidalis.]
+
+_Sax. mutata_. Bladene smalt tungeformede, samlede i Rosette. Fra
+Midten af denne udskyder en rank, rigtblomstret Blomsterstand af
+orangegule Blomster. Planten dør efter Blomstringen. Ynder en
+gruset, kalkholdig, fugtig Bund.
+
+_S. nivalis_. Bladene i Rosette, temmelig brede. Stængelen rank
+med mange smaa hvide Blomster, tæt samlede. Plantes i fugtig,
+gruset Jord. _S. oppositifolia_. Vokser i Alpernes højere
+Regioner og i arktiske Egne. Planten ganske lav med nedliggende
+Grene, danner løsere eller tættere Tæpper. Bladene meget smaa.
+Blomsterne enlige, meget store, violetrøde; der findes ogsaa en
+Form med hvide Blomster. _S. oppositifolia_ er en prægtig
+Stenhøjsplante, den plantes bedst paa Nordsiden af Stenhøjen i
+en porøs, fugtig Jord. Blomstrer i April.
+
+_S. pentadactylis_. 20 cm. Pyrenæerne. Danner store udbredte
+Tæpper. Bladene frisk mørkegrønne, stilkede, dobbelt haandfligede
+med linie-lancetformede Flige.
+
+_S. retusa_. 4-5 cm. Af mere sammentrængt Vækst end _S.
+oppositifolia_ med endnu mindre Blade, der er tættere samlede og
+graagrønne af Kalkudsondring. Blomsterne som hos _oppositifolia_.
+Behandles som denne.
+
+_S. rhei_. Se under _S. decipiens_.
+
+_S. Rocheliana_. 8-12 cm. Ungarn, Balkan. Danner tætte Puder.
+Bladene smaa med Kalkudskilning mod Spidsen. Blomsterne 5-6 i
+hver Stand, store, hvide. April-Maj. Plantes i Revner mellem
+store Sten.
+
+_S. sancta_. Grækenland. 12 cm. Pudedannende. Bladene
+mørkegrønne, stikkende. Blomsterne gule. Plantes i Klipperevner
+i kalkblandet Jord. Taaler Sol.
+
+_S. scardica_. Balkan. 10-12 cm. Pude-tæppedannende. Bladene
+smaa, tætsiddende, lancetformede, med Kalkudskilning mod
+Spidsen. Blomsterne gullighvide, 6-8 paa hver Stængel.
+
+_S. stellaris_. Bladene kileformede, i den forreste Del
+savtakkede, samlede i Rosetter, disse udvikles ofte flere ved
+Siden af hverandre, saa at der dannes smaa Tuer.
+Blomsterskaftene spæde, faablomstrede, Blomsterne hvide. Trives
+i fugtig Jord, plantes bedst paa Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_S. taygetea_. Grækenland. 10 cm. Bladene langstilkede, Pladen
+tværoval eller næsten kredsrund, noget kødet. Blomsterne hvide
+med faa smaa og røde Pletter, faa i Standen. Maj.
+
+_S. tenella_. 10 cm. Tæppedannende. Bladene
+linieformet-sylformede, haarspidsede. Blomsterne bleggule.
+Trives bedst paa Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_S. trifurcata_. Bladene trekløvede, Fligene atter
+tre-fire-kløvede med smalle Flige, frisk mørkegrønne. Blomsterne
+hvide. Trives meget let overalt paa Stenhøjen og danner store
+sammenhængende Bevoksninger.
+
+_S. umbrosa. "Porcelænsblomst"_. Er vel nok den mest bekendte
+Frilands-Stenbræk. Vokser overordentlig villigt og anvendes i
+stor Udstrækning som Kantplante, kan ogsaa anvendes paa store
+Stenhøje til Dækning af store Flader, da den hurtigt breder sig.
+Bladene stilkede, ovale, rundtakkede. Blomsterne smaa, talrige,
+hvide med røde Prikker.
+
+[Illustration: Fig. 88. Saxifraga longifolia.]
+
+Foruden de her nævnte Arter findes en overordentlig Mængde
+fortræffelige Arter. Til store Stenhøje kan endvidere anbefales
+de grove Arter _S. cordata, crassifolia, ligulata_, der ogsaa
+henføres til en særlig Slægt _Megasea_. De har store blanke Blade
+og lysrøde Blomster, der fremkommer tidligt om Foraaret.
+
+_Scabiosa pterocephala_. Grækenland. 10 cm. Bladene haarede
+derved graalige; Blomsterne smudsigt rosenrøde i hovedformede
+Stande. Taaler tør og solrig Vokseplads. Tæppedannende.
+
+_Sedum, "Stenurt"_. Denne Slægt omfatter en Mængde haardføre,
+nøjsomme, lavtvoksende Planter, som gennemgaaende taaler at
+plantes paa tørre, solbeskinnede Steder i mager Jord. Mange af
+dem har Skuddene saa tæt samlede, at Planten bliver
+tæppedannende.
+
+_S. acre_. Bladene smaa, ovale, tætsiddende. Blomsterne gule.
+
+_S. album_. Blade smaa, kødede, trinde; Blomsterne hvide. Hele
+Planten ofte rødprikket.
+
+_S. dasyphyllum_. Bladene tætsiddende, smaa, tykke, graagrønne;
+Blomsterne hvide.
+
+_S. hybridum_. Sibirien. Stænglerne nedliggende. Bladene omvendt
+ægformede. Blomsterne lysrøde i kvastformet forgrenede Stande.
+
+_S. maximum. "St. Hans-Urt"_. Stænglerne oprette, kraftige med
+kødede, ovale, tandede Blade; Blomsterne talrige, grøngule, i
+Halvskærme.
+
+_S. populifolium_. Sibirien. Planten noget træagtig forneden.
+Bladene kødede, grovtakkede; Blomsterne hvide.
+
+_S. reflexum_. Bladene linieformet-sylformede, trinde, kødfulde;
+Blomsterne gule i Halvskærm.
+
+_S. rupestre_. Ligner meget foregaaende og regnes ofte for at
+være en Varietet deraf. Bladene blaagrønne.
+
+_S. rhodiola. (Rhodiola rosea_) findes baade i Alperne,
+Skandinavien og Grønland. Han- og Hunblomster hver paa sin
+Plante. Rodhalsen knoldet, vellugtende. Bladene aflangt
+kileformede. Blomsterne smaa, gullige ofte noget rødlige.
+
+_S. Sieboldii_. Japan. Bladene 3 og 3 sammen i Krans, blegt
+blaagrønne, kredsrunde. Blomsterne lyst karminrøde. Der findes
+en brogetbladet Varietet.
+
+_S. spathulifolium_. Nord Amerika. Bladene noget rosetteagtigt
+samlede paa Skuddene, omvendt ægformet-spatelformede, noget
+hvidmelede især paa Undersiden. Blomsterne gule.
+
+_Sempervivum_. Bladene er meget kødede og saftfulde, samlede i
+tætte, ofte meget tætte Rosetter. Blomsterne gærne mangebladede
+og med talrige Støvdragere. De fleste Arter udvikler Sideskud,
+som i Spidsen bærer Rosetter, disse slaar hurtigt Rod og der
+dannes derved en meget tæt Bevoksning. S. kan paa Grund af
+Bladenes Saftfuldhed taale en tør Vokseplads. Man planter dem
+derfor navnlig paa solrige Steder, paa Stenknolde, mellem løse
+Sten, ja ligefrem ogsaa i Hulheder paa porøse Sten som Tufsten og
+Kalksten.
+
+[Illustration: Fig. 89. Saxifraga (Megasea) paa Stenhøjen i
+Henriksholms Have.]
+
+_S. arachnoideum_. Rosetterne næsten kugleformede, smaa, meget
+tætbladede, beklædte med Haar, som er indfiltrede i hverandre som
+Spindelvæv.
+
+_S. Braunii_. Rosetterne smaa med tætsiddende, græsgrønne Blade,
+der er tæt kirtelhaarede. Blomsterne gule.
+
+_S. glaucum_. Ligner _S. tectorum_, men Bladene er noget mere
+graaligt beduggede og kun svagt rødlige mod Spidsen. Blomsterne
+blegrøde.
+
+_S. montanum_. Rosetterne ret store, tætbladede, Bladene
+randhaarede.
+
+_S. soboliferum_. Rosetterne, navnlig de unge, næsten kuglerunde,
+udvikles i en saadan Mængde, at der næsten ikke er Plads til dem,
+og man kan derfor tit træffe løse Rosetter uden Rødder ovenpaa
+den øvrige Bevoksning. Bladene matgrønne, udvendig brune.
+
+_S. tectorum. "Husløg"_. Rosetterne store, Bladene matgrønne, i
+Randen og mod Spidsen rødbrune. Udløberne ofte ret lange.
+Blomsterne rosenrøde.
+
+_S. triste_. Rosetterne ret store og ret aabne. Bladene
+mørkvioletbrune.
+
+_Senecio aurantiacus_. 20 cm. Juni. Bladene aflange. Kurvene faa
+i Halvskærm, baade Randkroner og Skivekroner brandgule. Ynder
+Kalk.
+
+_S. carniolicus_. 15 cm. Bladene noget indskaarne eller endog
+fjerfligede, beklædte med Silkehaar, derved graalige. Blomsterne
+gule.
+
+_S. incanus_. 10 cm. Bladene fjerfligede med indskaarne Flige,
+graa eller næsten hvide af tæt Haarbeklædning. Blomsterkurve
+smaa, i Halvskærm. Plantes i stenet-gruset Lyngjord.
+
+_Silene acaulis_. 5 cm. Danner tætte, faste Puder, Bladene
+lysgrønne, linieformet-sylformede; Blomsterne lysrosenrøde,
+enkeltvis og saa kortstilkede, at de ikke hæves op over Bladene,
+En prægtig Stenhøjsplante. Den plantes paa solaabne Steder i
+sten- og grusblandet Mosejord, som man maa passe paa ikke bliver
+for tør.
+
+_S. alpetris. (=Heliosperma)_. 10-15 cm. Stænglerne tynde med
+lancetformede Blade, aabent forgrenede med hvide eller svagt
+rødlige Blomster.
+
+_S. Elisabethæ_. 5-15 cm. Er en af de skønneste Arter i denne
+Slægt. Dens Stængler er ranke, bærer nogle faa store, rosenrøde
+Blomster, som først viser sig hen paa Sommeren. Vil gærne have en
+varm, beskyttet Plads.
+
+_S. Quadrifida (Heliosperma)_. Staar nær ved _S. alpestre_.
+Bladene er smallere hos denne Art, og Blomsterne noget mindre.
+
+_S. rupestris_. Blomsterne hvide eller rosenrøde, Bladene
+blaaliggrønne, glatte. Trives let paa ret tørre, solbeskinnede
+Steder.
+
+_S. schafta_. Kaukasus. 10-12 cm. Planten udvikler en Mængde
+tætbladede Skud, der bærer talrige karminrosa Blomster,
+enkeltvis fra Bladhjørnerne. Sommer. Stiller ikke store
+Fordringer til Jordbund, trives i Sol og Halvskygge.
+
+_Soldanella. "Alpeklokke"_. Trods Navnet hører den ikke til
+Klokkerne, men til Kodriverfamilien. Bladene er grundstillede,
+stilkede, nyreformede; Blomsterstænglerne bærer 1-4 hængende
+Blomster med lilla eller blaaviolette, frynsede Kroner. I
+Naturen vokser de højt op i Bjærgene og blomstrer, ligesom Sneen
+smelter bort; ja man kan endog træffe dem blomstrende i Sneen.
+Den største og smukkeste er _S. montana_, det er tillige den,
+der trives bedst i Kultur. Man planter den i stenet-gruset
+Mosejord med lidt Tilsætning af Græstørvejord, og anbringer den
+bedst i Lavninger paa Nordsiden af Stenhøjen. De andre Arter:
+_alpina, minima_ og _pusilla_ bør vel nok have en stærkere
+Tilsætning af fint knuste Sten i Jorden og rigelig Fugtighed om
+Roden.
+
+_Spiræa cæspitosa_, som har hjemme i Rocky mountains, bliver kun
+10-12 cm høj. Bladene er graagrønne, langstrakt spatelformede.
+Blomsterne hvidlige. Planten danner smaa, flade Tuer.
+
+_Statice tatarica_. Bladene i en aaben Rosette, bredt
+lancetformede, læderagtige. Blomsterne smaa, røde, i en stor
+forgrenet Stand. Plantes bedst i større Klippeblokke i lodrette
+eller vandrette Revner i fuld Sol.
+
+_Stokesia cyanea_. Nord Amerika. Kurvene store af en smuk, lys
+lillablaa Farve. Bør have en varm Plads. Endogsaa i engelske
+Havebøger nævnes den som en Koldhusplante, som kan plantes ud om
+Sommeren; den har dog i Aaringer holdt sig paa Friland i Botanisk
+Have i København uden at lide om Vinteren.
+
+_Sweertia perennis_. Bladene aflange, glatte, Blomsterne
+ejendommeligt farvede--nærmest blegt blækblaa--i en forgrenet
+Stand. Muldet fugtig Jord i Grotter eller Kløfter.
+
+[Illustration: Fig. 90. Saxifraga muscoides var. atropurpurea.]
+
+_Teucrium montanum_. Grenene nedliggende med linie-lancetformede
+Blade, hvidfiltede paa Undersiden; Blomsterne bleggule. Ynder
+Kalk og en solrig Vokseplads.
+
+_T. pyrenaicum_. Planten haaret, Grenene nedliggende, svagt
+træagtige ved Basis, rodslaaende, Bladene runde, takkede.
+Blomsterne gullige i halvkugleformede Stande. Sommer. Tør,
+solrig Vokseplads.
+
+_Thalictrum alpinum_. 5-15 cm. Bladene, som mest er
+grundstillede, er dobbelt finnede, blanke; Blomsterdækket kun
+lille, det mest fremtrædende ved Blomsterne er Støvdragerne.
+Fugtig, gruset Lyngjord.
+
+_T. Tuberosum_. 20 cm. Bladene mat blaagrønne, dobbelt finnede.
+Blomsterne med gulhvidt Bæger, hævede højt op over Bladene.
+
+_Thymus chamædrys_. Skuddene nedliggende, Planten derved
+tæppedannende; Bladene smaa, ovale; Blomsterne smaa, lyst
+karminrøde i Kranse, der er samlede til et Aks.
+
+_T. serpyllum_. Ligner meget foregaaende; Bladene er mindre og
+smallere, de blomstrende Skud kortere. Af denne findes en Form,
+som hedder _lanuginosus_, den opføres ogsaa som en egen Art,
+eller som en Form af _T. chamædrys_. Den er tæt haaret. Alle tre
+her nævnte Planter trives paa solrig Vokseplads i let Jord. Der
+findes ogsaa en hvidblomstret Form.
+
+_Tofieldia calyculata_. 20 cm. Bladene er sværdformede, smalle.
+Blomsterne gule i et endestillet Aks. Juli. Ynder fugtig
+Mosejord.
+
+_T. palustris_ er lavere af Vækst og har kortere Aks.
+
+_Townsendia Wilcoxiana_ fra Colorado er en lav lille Kurvblomst
+med linieformet-spatelformede Blade og forholdsvis store, næsten
+siddende Kurve. Plantes bedst i ganske smalle Revner mellem Sten
+paa solbeskinnet Plads.
+
+_Trillium_. En nordamerikansk Slægt, som systematisk set staar
+nær ved den her i Landet vildtvoksende _Paris_. Blomsterne er
+store med to Kredse Blade, 3 i hver Kreds. Planterne trives i
+lune, muldede Kløfter.
+
+_T. erectum_. 30 cm. Mørkpurpur. Maj.
+
+_T. grandiflorum_. 30-40 cm. Blomsterne store, hvide. Maj.
+
+_Tropæolum polyphyllum_. Chile. Har lange, nedliggende Grene og
+haanddelte, kødede Blade med mange Smaablade; Blomsterne gule,
+enkeltvis fra Bladhjørnerne. Juli. Gaar dybt med sine Rødder,
+ynder ikke Omplanting og maa helst formeres ved Frøudsæd. Solrig
+varm Plads.
+
+_T. speciosum_. Chile. Bladene 6-lappede. Skuddene klatrende.
+Blomsterne røde. August. Plantes i Halvskygge paa lun Plads.
+
+_Tunica saxifraga_. 20 cm. Udvikler talrige, tynde Skud med
+smalle, linieformede Blade. Blomstrer rigt og længe; Blomsterne
+blegrosa. Varieteten _fl. pl_. med dobbelte Blomster kan kun
+formeres ved Stiklinger. Plantes i lodrette eller vandrette
+Klipperevner. Er tilbøjelig til at fryse bort om Vinteren.
+
+_Umbilicus chrysantha_. Lille Asien. Nær beslægtet med
+_Sempervivum_ og har ligesom denne en Roset af kødede Blade.
+Rosetterne udvikles i Mængde og er af en frisk lysgrøn Farve;
+Blomsterne lysgule. Anvendelse som _Sempervivum_.
+
+_Valeriana celtica_. Særlig at omtale paa Grund af den Vellugt,
+Planten er i Besiddelse af. Den hører til de vanskelige at dyrke,
+af Vigtighed er det at have godt Dræn under Planten; Jorden, den
+plantes i, bør bestaa af Mosejord og skarpt Grus. Planten er kun
+5-10 cm. høj, er ganske glat og har gullige Blomster.
+
+_V. montana_. 30 cm. Denne trives meget let, plantet i større
+Spalter mellem Sten. Bladene udelte, Blomsterne blegrøde i ret
+store Halvskærme.
+
+_V. saxatilis_. En lav Plante med aflangt spatelformede
+Grundblade og smalle Stængelblade. Blomsterne hvide. Rødderne
+dybtgaaende. Anbringes i smalle, dybe Revner i kalkholdig Jord.
+
+_V. supina_. 5 cm. Tæppedannende. Bladene spatelformede,
+stilkede. Blomsterne blegrøde i tætte Hoveder. Formeres let ved
+Deling.
+
+_V. tripteris_. Ligner meget _V. montana_, Stængelbladene er dog
+her tredelte.
+
+_Veronica Allioni_. Skuddene lange, nedliggende med bredt
+elliptiske Blade.
+
+_V. aphylla_. 5-8 cm. Skuddene meget korte, tæt samlede. Bladene
+ovale, randhaarede. Klaserne korte, bladløse, faablomstrede;
+Blomsterne violetblaa. Juni.
+
+_V. cuneifolia_. Lille Asien. Skuddene rødlige, nedliggende,
+talrige, derved tæppedannende. Bladene omvendt ægformede, grovt
+savtakkede, ligesom Stænglerne filtet-haarede. Blomsterne
+blegblaa. Taaler Sol og tør Vokseplads. Formeres let ved Deling.
+
+_V. Guthriana_. Af hybrid Oprindelse, rimeligvis en Bastard mellem
+_V. saxatilis_ og en ny-zelandsk buskagtig _Veronica_. Skuddene,
+som udvikles i Mængde, er oprette, tætbladede, i milde Vintre
+holder Løvet sig friskt, i strænge Vintre, eller i Foraarets
+ugunstige Vejr, afsvides det. Blomsterne mørkeblaa i Klase.
+Formeres særdeles let ved Deling og trives overalt paa Stenhøjen.
+
+_V. prostrata_. 20 cm. Blomsterne blaa. Juni.
+
+_V. repens_. Skuddene nedliggende og halvt oprette, tætsiddende,
+saa at Planten danner meget tætte Tæpper. Bladene smaa, ovale,
+frisk grønne; Blomsterne bleglilla eller næsten hvide i
+faablomstrede, korte Klaser. Juni. Udmærket til Beklædning af
+smaa Stenknolde.
+
+_V. rupestris_. Afghanistan. Skuddene svage, nedliggende, derved
+tæppedannende. Bladene lancetformede, noget savtakkede.
+Blomsterne blaa, i lange, rigtblomstrende Klaser. Juni-Juli. En
+udmærket Plante til Beklædning af Skrænter.
+
+[Illustration: Fig. 91. Saxifraga oppositifolia.]
+
+_V. saturejoides_. Balkan. Tæppedannende. Bladene smaa, omvendt
+ægformede. Blomsterne i tætte, endestillede Klaser, lillablaa med
+røde Støvdragere. Maj.
+
+_V. saxatilis_. Tæppedannende. Planten glat; Bladene ovale.
+Blomsterne lillablaa i Klaser. Juni-Juli.
+
+De her nævnte Veronica trives gennemgaaende særdeles let og kan
+formeres ved Deling.
+
+_Viola biflora_. Bladene nyreformede; Stænglerne oprette, men
+svage, med faa, rent gule Blomster. Ynder en halvskygget
+Vokseplads med muldet, halvfugtig Jord.
+
+_V. calcarata_. Bladene ægformede, de øvre smallere; Blomsterne
+meget store, violblaa. Trives bedst i noget muldet Jord i
+Halvskygge.
+
+_V. cornuta_. Stamformen for den i Haver nu saa udbredte Plante
+har lysblaa Blomster. Er meget taknemmelig og villig.
+
+_V. cucullata_. Nord Amerika. Har store, langstilkede Blade og
+store blaa, langstilkede Blomster.
+
+_V. jooi_. Karpatherne. En lille, lav Art med nyreformede Blade
+og smaa, rødlige, stærkt vellugtende Blomster.
+
+_V. pedata_. Nord Amerika. Er mærkelig ved sine dybt foddelte
+Blade. Blomstene ret store, blaa. Trives i let, fugtig Jord.
+
+_Wulfenia carinthiaca_. Bladene aflangt ovale, lysgrønne, takkede
+i Randen. Blomsterne blaa, i et ensidigt, tæt Aks. Plantes bedst
+imellem Sten paa de Volde, som flankerer Kløfterne paa Stenhøjen.
+
+
+
+
+_Løgvækster til Stenhøjsanlæggene_.
+
+I foranstaaende Artsbeskrivelser af Stenhøjsplanterne er
+Løgvæksterne ikke medtagne; den Anvendelse, man kan gøre af
+disse Planter, er dog langtfra uden Betydning. Men dels er
+Antallet af brugelige Arter saa stort, at Beskrivelser af Arterne
+vilde fylde uforholdsmæssig meget, dels kan man med faa Ord give
+fælles Regler for Kulturen, saa at Beskrivelser af denne ved hver
+Art kun vilde blive Gentagelser.
+
+Løgvæksterne (og Knoldvæksterne) er hovedsagentlig Foraars- og
+Efteraars-Planter med en kort Vækstperiode, de overjordiske Dele
+visner bort ret hurtigt. Kun enkelte blomstrer i Højsommeren.
+Det gælder derfor om at anbringe dem saaledes, at den Plads, de
+har prydet med deres Blomster, ikke ligger nøgen hen, naar disse
+og Plantens Løv er visnet bort. De maa altsaa sættes paa Steder,
+hvor andre Planter, der har en anden Udviklings- og
+Blomstringstid, allerede er anbragte. Foraarsblomstrende
+Løgplanter maa saaledes sættes mellem Planter, der har en ret
+sen Udvikling, udenomkring Planter, som udsender lange
+nedliggende Skud, der kan komme til at dække den Plads,
+Løgvæksterne har indtaget og under flade Krybbuske, der har sent
+Løvspring, og mellem hvis Grene, de kan skyde frem.
+Efteraarsblomstrende Løgvækster maa sættes indlem Planter, der
+har afsluttet deres Vækst tidligt paa Eftersommeren, saa at de
+ved deres Blomster paany kan oplive denne Del af Stenpartiet. De
+fleste Løgvækster ynder en varm Vokseplads; flere af de tidligste
+Arter taaler dog at plantes under Træer, da den Skygge, disse
+giver, medens Løgvæksterne blomstrer, ikke er af nogen Betydning,
+og disse sidste er bortvisnede til den Tid, Træerne giver Skygge.
+
+[Illustration: Fig. 92. Saxifraga Rocheliana.]
+
+Her et mindre Udvalg af Løg- og Knoldvækster, kun lavere Arter
+nævnes:
+
+_Allium Ostrowskianum_. Blomster karmoisinrøde.
+
+_Bulbocodium vernum_. Blomster lilla.
+
+_Chionodoxa Luciliæ_. Blomsterne blaa med hvid Midte.
+Marts-April. Man har Former med hvide og med rosa Blo.
+
+_C. sardensis_. Blo. blaa. Marts-April.
+
+_Colchicum autumnale_. Blo. rødlilla. _fl. albo_ har hvide Blo.
+_fl. pl_. fyldte Blo.
+
+_C. speciosum_. Blo. rødlilla, meget større end hos autumnale.
+
+_C. variegatum_. Blo. rødtærnede.
+
+_"Tidløs"-_Arterne blomstrer alle om Efteraaret. Løvet fremkommer
+det følgende Foraar.
+
+_Crocus aureus_. Den alm. gule Krokus. Marts-April.
+
+_C. Imperati_. Foraar. Spæd; Blo. hvide, udvendig med mørke
+Tegninger.
+
+_C. speciosus_. Efteraar. Blo. blaalilla.
+
+_C. susianus_. Foraar. Spæd. Blo, gule, udvendig med mørke
+Tegninger.
+
+_C. vernus_. Den alm. Foraarskrokus. Blo. hvide, blaaviolette o.
+s. v.
+
+_C. zonatus_. Efteraar. Blo. lyslilla. Den og _speciosus_ egner
+sig til Plantning mellem Bregner, til hvis brune, visne Løv de
+staar udmærket.
+
+_Eranthis_. Se foran i Artsbeskrivelserne.
+
+_Erythronium, "Hundetand"_. Af Arter kan nævnes:
+
+_E. americanum_. Blo. gule.
+
+_E. dens canis_. Blo. rosa eller hvidlige, enkeltvis.
+
+_E. grandiflorum_. Blo gule eller cremefarvede, ofte flere
+sammen.
+
+_Galanthus, "Vintergæk"_.
+
+_G. cilicicus_. Sent Efteraar.
+
+_G. Elwesii_. Vinter og tidligste Foraar.
+
+_G. Imperati_. Marts.
+
+_G. latifolius_. Tidligste Foraar.
+
+_G. nivalis_. Tidligste Foraar, heraf flere Varieteter bl. a. fl.
+pl. med fyldte Blo. og efteraarsblomstrende Former.
+
+_G. Olgæ_. Sent Efteraar-Vinter.
+
+_G. plicatus_. April.
+
+Alle Arterne har hvide Blomster med grønne Tegninger paa de
+indre Blomsterdæksblade.
+
+_Fritillaria camschatcensis_. Blo. sortviolette. Tidlig Sommer.
+
+_F. latifolia_. April-Maj.
+
+_F. meleagris. "Vibeæg"_. Blo. tærnede. _fl. albo_ har hvide
+Blomster. April-Maj.
+
+_F. verticillata_. Blo. hvidlige, udvendig grønne. Maj.
+
+_Gagea, "Guldstjærne"_. Arterne har gule, regelmæssigt 6-delte
+Blomster. April.
+
+_G. lutea_.
+
+_G. minima_.
+
+_G. stenopetala_.
+
+_Hyacinthus amethystinus_. Blo. blegblaa. Maj.
+
+_Iris_. Se Artsbeskrivelserne.
+
+[Illustration: Fig. 93. Sempervivum.]
+
+_Leucojum autumnale_. Blo. hvide med rosa Skær. Efteraar.
+
+_L. vernum, "Dorothealilie"_. Blo. hvide med gulgrønne Pletter.
+Marts. Plantes bedst i Mængde mellem Smaabuske ved Foden af
+Stenhøjen.
+
+_Muscari botryoides, "Druehyacinth"_. Blo. lysblaa. April.
+Varieteten _fl. albo_ har hvide Blo.
+
+_M. comosum_. Blo. spredte, de nedre grønlige, de øvre violette;
+golde Blomster i Spidsen af Klasen. Maj.
+
+_M. comosum v. plumosum_. Blomsterne er omdannede til golde Blo.
+Klasen stærkt forgrenet med violette Forgreninger. Senere end
+Hovedarten.
+
+_Muscari moschatum_. Blo. grønliggule med violet, vellugtende.
+Maj.
+
+_M. racemosum_. Blo. mørkeblaa.
+
+_Narcissus bulbocodium_. Blo. gule, tragtformede. April-Maj.
+
+_N. minor_. Blo. gule. Kan betragtes som en Dværgform af
+_"Paaskelilie"_. Trives godt i fugtige Lavninger.
+
+_N. triandrus_. Blo. hvide, noget hængende. April.
+
+_Ornithogalum umbellatum, "Fuglemælk"_. Blo. indvendig snehvide,
+udvendig grønne. Plantes kun hvor den kan faa Lov at brede sig.
+
+_Scilla festalis_ (= _S. nonscripta_). Blaa, hængende Blomster.
+Plantes kun i den nedre Del af Stenhøjen mellem store Bregner
+o.l. Steder (i "Skovbund").
+
+_S. sibirica_. Blo. rent blaa, noget hængende. April. Heraf en
+hvidblomstret Var.
+
+_Triteleia uniflora_. Blo. regelmæssigt 6-delte, indvendig næsten
+hvide, udvendig lilla. Maj.
+
+_Tulipa biflora_. Blo. grønlighvide, flere paa Stængelen.
+
+_T. Greigii_. Blo. cinnoberrøde. Bladene brunplettede.
+
+_T. Kaufmanniana_. Blo. flødegule, udvendig rødlige. Den
+tidligste af alle Frilandstulipaner.
+
+_T. Kolpakowskiana_. Blo. fra gule til højrøde, ofte med en mørk
+Plet ved Grunden.
+
+
+
+
+_Smaabuske til Stenhøjen_.
+
+Foruden de i den foranstaaende Planteliste omtalte svagt
+forveddede Planter, som _Dryas_ og _Salix_, kan en Del Smaabuske,
+Krybbuske og Dværgbuske finde Anvendelse i Stenhøjsanlæggene. I
+det foregaaende er sagt, at Skygge over hele Anlægget eller Dele
+deraf, som den gives af store Træer, er uheldig og bør undgaas;
+men da nogle Planter, som i deres Hjemstavn vokser i
+Klippekløfter paa Steder, hvor Solens Straaler ikke naar dem, er
+ømtaalelige overfor direkte Sollys, maa man give dem en
+Vokseplads, hvor dette er mindsket i høj Grad. At anbringe nogle
+enkelte Buske ovenfor Grotterne er derfor en hensigtsmæssig
+Foranstaltning; man maa dog undgaa at plante Buske med
+overhængende Grene; slanke søjleformede _juniperus_ eller andre
+Naaletræer af lignende Form svarer bedst til Hensigten. Men der
+findes ogsaa en ikke ringe Mængde Prydbuske af sluttet Vækst,
+hvilke med god Ret kan anbringes paa Stenhøjen og da navnlig paa
+større Anlæg. Bedst planter man disse Smaabuske paa Steder, hvor
+man finder, at Konstruktionen af Stenhøjen er faldet mindre
+heldig ud, idet Buskenes fyldigere Former kan bidrage til at
+skjule noget af det mindre vellykkede i Opstillingen. Nogle Buske
+fordrer dog særlige Jordbundsforhold eller passer bedst paa anden
+Vokseplads (for Eks. paa Lyngpartierne).
+
+_Andromeda polifolia, "Rosmarinlyng"_. Bladene smalle, blanke,
+mørkegrønne, paa Undersiden hvidlige. Blomsterne blegrøde.
+Lyngpartierne i disses fugtigste Del.
+
+_Arctostaphylos nevadensis_ og _A. uva ursi, "Melbærris"_, den
+sidste vildtvoksende her i Landet, har nedliggende Grene med
+stedsegrønne Blade. Lyngpartierne.
+
+_Azalea amoena_. Stedsegrøn med karminrøde Blomster i April-Maj.
+Lyngpartierne.
+
+Ogsaa de løvfældende Arter _A. mollis_ og _pontica_ med deres
+talrige Former kan paa store Stenhøje plantes mellem stedsegrønne
+Planter.
+
+_Betula nana, "Dværgbirk"_. Lav og stærkt grenet med næsten
+kredsrunde Blade. Bedst paa Nordsiden af Anlægget og i
+Stensætningerne langs Kløfterne.
+
+_Calluna vulgaris, "Hedelyng"_. Saavel selve Arten som de talrige
+Varieteter bør have en Plads paa Stenhøjen, paa Lyngpartiet.
+Varieteterne kan nu tælles i Snesevis. Man har
+dobbelt-blomstrede, hvidblomstrede og mørktviolette Former,
+endvidere Varieteter med meget kompakt Vækst eller med gulligt
+eller næsten gyldent Løvværk.
+
+_Cotoneaster horizontalis_. Grenene tæt vifteformet forgrenede
+med smaa, mørkegrønne Blade. Om Efteraaret tæt besat med
+koralrøde Frugter. Planten holder sig meget lav, men breder sig
+stærkt ud til Siderne. Ynder Sol.
+
+_C. pyrenaica_. Grenene tæt nedliggende til Underlaget og
+følgende dette, voksende op over Sten eller andre Hindringer, de
+maatte træffe under Væksten. Bladene ovale. Blomsterne
+hvidlig-rosa.
+
+_Cytisus purpureus_. Blomsterne smudsigt karminrøde. Meget
+blomsterrig.
+
+[Illustration: Fig. 94. Veronica prostrata.]
+
+_Daboecia polifolia_. Løvet er mørkegrønt, glinsende paa
+Overfladen, blegt paa Underfladen. Blomsterne violetrøde eller
+hvide. Lyngpartierne.
+
+_Daphne_. Planterne af denne Slægt har stærkt vellugtende
+Blomster.
+
+_D. alpina_. Blomsterne hvide. Lyngpartierne.
+
+_D. Blagayana_. Skuddene ganske vege, nedliggende. Blomsterne
+gullighvide, ret store. Plantes i ikke for tør Mosejord.
+
+_D. cneorum_. Svag af Vækst med nedliggende Grene. Blomsterne
+røde. Plantes paa Klippeblokke i grusblandet Mosejord.
+
+_D. laureola_. Stedsegrøn. Blanke, glatte Blade; grønlige
+Blomster. Lyngpartierne.
+
+_D. mezereum, "Pebertræ"_. Blomstrer tidligt om Foraaret inden
+Løvspring. Blomsterne blegrøde. Lyngpartierne.
+
+_Enantospartion radiatum_. I Slægt med Guldregn. Blomsterne gule.
+Danner meget brede Buske; Grenene grønne.
+
+_Erica, "Lyng"_. Bladene er hos alle Arter smalt linieformede
+eller naaleformede.
+
+_E. carnea, "Foraarslyng"_. Lav af Vækst; danner efterhaanden
+meget brede, lave Buske. Allerede tidligt paa Efteraaret er de
+gulliggrønne Blomsterknopper ansatte, de overvintrer og farves
+henad Foraaret rødlige for hen i April at udfolde sig. Blomsterne
+er rødliglilla eller hvide: _fl. albo_.
+
+_E. cinerea_. Blomsterne purpurrøde. Juli-August.
+
+_E. stricta_. Har opret Vækst, vokser ret hurtigt og grener sig
+stærkt. Blomsterne røde om Eftersommeren, holder sig længe.
+
+_E. tetralix, "Klokkelyng"_. Bladene haarede, Blomsterne blegt
+rosenrøde.
+
+_E. vagans_. Har bred og fyldig Vækst. Blomstrer om
+Eftersommeren. Blomsterne af forskellige røde Nuancer.
+
+_Erica_ Arterne plantes paa Lyngpartierne. _E. tetralix_ paa de
+fugtigere Dele.
+
+_Gaultheria procumbens_. Bladene smaa, blanke. Bærrene koralrøde.
+
+_G. shallon_. Bladene større end hos foregaaende, matte. Bærrene
+blaasorte.
+
+_Genista anglica_. Grenene nedliggende, tornede. Blomsterne gule.
+
+_G. pilosa_. Grenene nedliggende eller halvt oprette. Bladene
+noget silkehaarede. Blomsterne gule. Begge Arter plantes paa
+Lyngpartierne, den sidstnævnte paa tørrere og mere sandet Jord
+end den første.
+
+_Hedera helix_. Forskellige Former af _"Vedbend"_ kan plantes paa
+Stenhøj. Her skal blot nævnes den ejendommelige Form:
+_conglomerata_, der vanskeligt trives paa flad Jord og maa have
+Stene eller Trærødder at lægge sig op over for ret at præsentere
+sig.
+
+_Hypericum calycinum, H. patulum_ og Bastarden mellem disse: _H.
+Moserianum_ med Varieteten _tricolor_, der har brogede Blade,
+samt _H. lysimachioides_, har alle smukke, store, gule Blomster,
+den førstnævnte er stedsegrøn.
+
+_Juniperus communis_. Varieteten _suecica_ har søjleformet Vækst.
+_J. nana_ meget lav Vækst, medens _J. prostrata_, der opfattes
+som en Varietet af _J. sabina_ har Grenene strakte tæt hen ad
+Underlaget.
+
+_Kalmia angustifolia_ og _K. glauca_. To smaa tætgrenede Buske
+med smalle Blade og karmoisinrøde eller lilla Blomster.
+Lyngpartierne.
+
+_Ononis aragonesis_ af lav Vækst har gule, _O. fruticosa_ og
+_rotundifolia_ karminrosa Blomster.
+
+_Pernettya mucronata_. Bladene er smalt ægformede, tilspidsede,
+stedsegrønne; Blomsterne hvide eller blegrøde; Frugterne røde.
+Lyngpartierne.
+
+_Philadelphus microphyllus_ bliver kun nogle faa Decimeter høj,
+den er af kompakt Vækst med smaa Blade og hvide, vellugtende
+Blomster.
+
+_Phillyrea Vilmoriana_. Lav Busk med stedsegrønne, læderagtige
+Blade. Plantes mellem Rhododendron o.l.
+
+_Pieris floribunda_ og _P. japonica_. Tætgrenede, stedsegrønne
+Buske med hvide Blomster. Plantes mellem Rhododendron.
+
+_Rhododendron, "Alperose"_. Foruden de store Arter, der nu finder
+en saa udstrakt Anvendelse i Busketter, findes der en Del Arter,
+som fordrer en bedre Vokseplads, og som derfor passende kan
+anbringes paa Stenhøje, dog vel egentlig kun paa større Anlæg.
+
+_R. campanulatum_. Bladene tykke, læderagtige; Blomsterne lilla.
+
+_R. ferrugineum_. Bladene smaa, rustbrune paa Undersiden.
+Blomsterne karmoisinrøde. Denne og følgende vokser i Europas
+Alper.
+
+_R. hirsutum_. Ligner foregaaende, men Bladene er grønne paa
+begge Flader, haarede. Ynder Kalk.
+
+_R. camtschaticum_. Løvfældende. Blomsterne karminrosa.
+
+_R. præcox_. Er en Bastard mellem _R. dahuricum_ og _ciliatum_,
+opstaaet i England. Blomstrer i Slutningen af Marts med
+rosenrøde, vellugtende Blomster.
+
+_Salix retusa_. Planten stærkt forgrenet, breder sig vidt ud;
+Grenene følgende Underlaget, vokser fladt henad Jorden og op over
+Stene, som ligger paa Plantens Vej i dens Vækst fremad; den egner
+sig derved udmærket til Beklædning af større Flader. Løvet
+glinsende, lysgrønt.
+
+[Illustration: Fig. 95. Colchicum og Blechnum i Dr. Børgesens
+Have i Hellebæk. Se Løgvækster og Bregner til Stenhøj.]
+
+_Skimmia japonica_. Bladene lysgrønne, læderagtige. Blomsterne
+hvide, Hanblomster og Hunblomster hver paa sin Plante. Bærrene
+højrøde. Lun Plads.
+
+_Veronica pinguifolia_. Ny Zeland. En lav, lille, buskagtig Art
+med bredt ovale, graagrønne Blade og blege, næsten hvide Blomster
+i kort Klase. Er haardfør, men bør dog have en lun Plads og
+Dækning om Vinteren.
+
+
+
+
+_Bregner til Stenhøjsanlæg_.
+
+Bregner egner sig i særlig Grad til Plantning paa Stenhøje. De
+smaa Arter plantes bedst i Revnerne mellem Stenene i
+Grottevæggene, de store egner sig til Masseplantning i store
+Grotter og Kløfter samt til Skovbundsplantninger i de Busketter,
+som maatte støde op til Stenhøjen. Her et mindre Udvalg:
+
+_Adiantum pedatum_ fra Nord Amerika med sorte Bladstilke og
+findelt Løv skal have Skygge og muldet, fugtig Jord.
+
+_Asplenium adiantum nigrum_. I Grottevægge i Halvskygge.
+
+_A. ruta muraria_. I smalle Klipperevner eller i Mure. Sol.
+
+_A. septentrionale_. Løvet er spaltet i lange, smalle Afsnit.
+
+_A. trichomanes_. Bladstilke sorte, Bladafsnittene rundagtige.
+
+_A. viride_. Ligner foregaaende, men har grønne Bladstilke. De
+tre sidstnævnte behandles som _A. adiantum nigrum_.
+
+_Athyrium filix foemina_, af hvilken der findes Snesevis af
+Varieteter og Former, passer bedst til Skovbundsplantninger og
+til Grotter.
+
+_Blechnum, "Kambregne"_, har enkelt fjersnitdelte Blade.
+
+_B. penna-marina_. Løvet temmelig kort. Planten breder sig og
+danner sammenhængende Tæpper. Plantes i Halvskygge.
+
+_B. spicant_. Vildtvoksende her i Landet. Bladene lange, de
+frugtbare længere end de golde og mere oprette. Plantes i Skygge
+eller Halvskygge imellem Sten i muldet Jord helst tæt ved
+rindende Vand.
+
+_Botrychium lunaria, "Maanerude"_. Plantes i sandet Lyngjord paa
+Lyngpartierne.
+
+_Ceterach officinarum_ har enkelt fjersnitdelt Løv med tæt
+rustfarvet Skælklædning paa Bladenes Underside. Plantes mellem
+Sten i Sol.
+
+_Cryptogramme crispa_. Løvet frisk lysgrønt, meget fintdelt.
+Plantes imellem løse Sten, hvor der er rigelig Fugtighed til
+Stede.
+
+_Cystopteris fragilis_. Danmark. Med findelt Løv. Plantes i
+Grottevægge.
+
+_Dryopteris filix mas_. Anvendes som _Anthyr. filix foemina_.
+
+Ogsaa af denne Art eksisterer en Mængde Varieteter.
+
+_Dryopteris Linnæana_ (= _Polypodium dryopteris_). Bladene
+triangulære i Omkreds, fintdelte, lysgrønne. Halvskygge. (Se om
+andre _Dryopteris_ i Vandplanteafdelingen).
+
+_Ophioglossum vulgatum, "Slangetunge"_. Bladet udelt, tungeformet
+med et smalt, opret Frugtblad. Plantes i sandblandet Lyngjord.
+Fugtig Plads.
+
+_Osmunda cinnamomea_ og _O. Claytoniana_, begge fra Nord-Amerika
+er meget smukke Bregner, beslægtede med den danske
+_"Kongebregne"_. (Se Vandplanteafdelingen). Plantes i store
+Kløfter og Grotter.
+
+_Polypodium vulgare, "Engelsød"_. Vor almindeligste
+Stengærde-Bregne. Plantes i Grottevægge. Af denne findes flere
+Varieteter bl.a. _cambricum_ med stærkt delte Blade.
+
+_Polystichum aculeatum_. Har smukt fintdelt Løv. Heraf findes en
+Mængde fortrinlige Varieteter. Plantes mellem Stenene paa de
+Volde, der flankerer Kløfterne paa Stenhøjen.
+
+_P. lonchitis_. Plantes paa Afsatser paa lodrette Grottevægge med
+rigelig Plads til Rødderne og megen Muld for disse at brede sig i.
+
+_Scolopendrium officinarum, "Hjortetunge"_. Har udelte,
+tungeformede, friskgrønne Blade. Heraf mange Varieteter med
+krusede og hanekamformede Blade. Anvendes som de to foranførte
+Arter.
+
+_Struthiopteris germanica, "Strudsvinge_". Har de oprette Blade
+regelmæssigt ordnede, saa at de tilsammen danner en stor Tragt;
+Planten kaldes derfor ogsaa _"Kurvbregne"_. Skygge og halvfugtig
+Vokseplads med muldet Jord.
+
+_Woodsia alpina_ og _ilvensis_ har fintdelt Løv. Det er temmelig
+smaa Bregner. Plantes i Revner mellem Sten paa Nordsiden af
+Stenhøjen eller i Grottevægge.
+
+
+
+
+LITTERATUR OM STENHØJE.
+
+For dem, som maatte ønske at sætte sig grundigere ind i
+Dyrkningen af Stenhøjsplanter, anbefales følgende Skrifter paa
+fremmede Sprog:
+
+_Reginald Farrer_: My rockgarden.
+
+_Reginald A. Malby_: The story of my rockgarden.
+
+_W. Robinson_: Alpine flowers for gardens.
+
+_Max Kolb_: Die europäschen und überseeischen Alpenpflanzen.
+
+_Erich Wocke_: Die Alpenflanzen in der Gartenkultur der
+Tiefländer.
+
+_F. Correvon_: Les plantes des montagnes et des rochers.
+
+Disse Værker er til Dels benyttede ved Udarbejdelsen af
+nærværende Bog.
+
+Vandplanter behandles bl.a. i nedennævnte Bøger:
+
+_W. Tricker_: The Water Garden.
+
+_Gertrude Jekyll_: Wall and Water Gardens.
+
+_W. Mønkemeyer_: Die Sumpf- und Wasserpflanzen.
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter en
+vejledning for havevenner, by G.N. Brandt
+
+*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VAND- OG STENHOEJSPLANTER EN ***
+
+***** This file should be named 9264-8.txt or 9264-8.zip *****
+This and all associated files of various formats will be found in:
+        http://www.gutenberg.org/9/2/6/9264/
+
+Produced by Miranda van de Heijning, Steen Christensen,
+Janet Kino and the PG Online Distributed Proofreaders.
+
+
+Updated editions will replace the previous one--the old editions
+will be renamed.
+
+Creating the works from public domain print editions means that no
+one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
+(and you!) can copy and distribute it in the United States without
+permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
+set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
+copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
+protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
+Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
+charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
+do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
+rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
+such as creation of derivative works, reports, performances and
+research.  They may be modified and printed and given away--you may do
+practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
+subject to the trademark license, especially commercial
+redistribution.
+
+
+
+*** START: FULL LICENSE ***
+
+THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
+PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
+
+To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
+distribution of electronic works, by using or distributing this work
+(or any other work associated in any way with the phrase "Project
+Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
+Gutenberg-tm License available with this file or online at
+  www.gutenberg.org/license.
+
+
+Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
+electronic works
+
+1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
+electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
+and accept all the terms of this license and intellectual property
+(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
+the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
+all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
+If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
+Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
+terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
+entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
+
+1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
+used on or associated in any way with an electronic work by people who
+agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
+things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
+even without complying with the full terms of this agreement.  See
+paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
+Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
+and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
+works.  See paragraph 1.E below.
+
+1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
+or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
+Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
+collection are in the public domain in the United States.  If an
+individual work is in the public domain in the United States and you are
+located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
+copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
+works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
+are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
+Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
+freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
+this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
+the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
+keeping this work in the same format with its attached full Project
+Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
+
+1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
+what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
+a constant state of change.  If you are outside the United States, check
+the laws of your country in addition to the terms of this agreement
+before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
+creating derivative works based on this work or any other Project
+Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
+the copyright status of any work in any country outside the United
+States.
+
+1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
+
+1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
+access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
+whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
+phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
+Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
+copied or distributed:
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
+from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
+posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
+and distributed to anyone in the United States without paying any fees
+or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
+with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
+work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
+through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
+Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
+1.E.9.
+
+1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
+with the permission of the copyright holder, your use and distribution
+must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
+terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
+to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
+permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
+
+1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
+License terms from this work, or any files containing a part of this
+work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
+
+1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
+electronic work, or any part of this electronic work, without
+prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
+active links or immediate access to the full terms of the Project
+Gutenberg-tm License.
+
+1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
+compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
+word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
+distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
+"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
+posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
+you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
+copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
+request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
+form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
+License as specified in paragraph 1.E.1.
+
+1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
+performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
+unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
+
+1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
+access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
+that
+
+- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
+     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
+     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
+     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
+     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
+     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
+     must be paid within 60 days following each date on which you
+     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
+     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
+     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
+     address specified in Section 4, "Information about donations to
+     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
+     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
+     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
+     License.  You must require such a user to return or
+     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
+     and discontinue all use of and all access to other copies of
+     Project Gutenberg-tm works.
+
+- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
+     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
+     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
+     of receipt of the work.
+
+- You comply with all other terms of this agreement for free
+     distribution of Project Gutenberg-tm works.
+
+1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
+electronic work or group of works on different terms than are set
+forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
+both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
+Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
+Foundation as set forth in Section 3 below.
+
+1.F.
+
+1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
+effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
+public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
+collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
+works, and the medium on which they may be stored, may contain
+"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
+property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
+computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
+your equipment.
+
+1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
+of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
+Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
+Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
+liability to you for damages, costs and expenses, including legal
+fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
+LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
+PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
+TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
+LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
+INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
+DAMAGE.
+
+1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
+defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
+receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
+written explanation to the person you received the work from.  If you
+received the work on a physical medium, you must return the medium with
+your written explanation.  The person or entity that provided you with
+the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
+refund.  If you received the work electronically, the person or entity
+providing it to you may choose to give you a second opportunity to
+receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
+is also defective, you may demand a refund in writing without further
+opportunities to fix the problem.
+
+1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
+in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
+WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
+
+1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
+warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
+If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
+law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
+interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
+the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
+provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
+
+1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
+trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
+providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
+with this agreement, and any volunteers associated with the production,
+promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
+harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
+that arise directly or indirectly from any of the following which you do
+or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
+work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
+Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
+
+
+Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
+
+Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
+electronic works in formats readable by the widest variety of computers
+including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
+because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
+people in all walks of life.
+
+Volunteers and financial support to provide volunteers with the
+assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
+goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
+remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
+and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
+To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
+and the Foundation information page at www.gutenberg.org
+
+
+Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
+Foundation
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
+501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
+state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
+Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
+number is 64-6221541.  Contributions to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
+permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
+
+The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
+Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
+throughout numerous locations.  Its business office is located at 809
+North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887.  Email
+contact links and up to date contact information can be found at the
+Foundation's web site and official page at www.gutenberg.org/contact
+
+For additional contact information:
+     Dr. Gregory B. Newby
+     Chief Executive and Director
+     gbnewby@pglaf.org
+
+Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation
+
+Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
+spread public support and donations to carry out its mission of
+increasing the number of public domain and licensed works that can be
+freely distributed in machine readable form accessible by the widest
+array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
+($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
+status with the IRS.
+
+The Foundation is committed to complying with the laws regulating
+charities and charitable donations in all 50 states of the United
+States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
+considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
+with these requirements.  We do not solicit donations in locations
+where we have not received written confirmation of compliance.  To
+SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
+particular state visit www.gutenberg.org/donate
+
+While we cannot and do not solicit contributions from states where we
+have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
+against accepting unsolicited donations from donors in such states who
+approach us with offers to donate.
+
+International donations are gratefully accepted, but we cannot make
+any statements concerning tax treatment of donations received from
+outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
+
+Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
+methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
+ways including checks, online payments and credit card donations.
+To donate, please visit:  www.gutenberg.org/donate
+
+
+Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
+works.
+
+Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
+concept of a library of electronic works that could be freely shared
+with anyone.  For forty years, he produced and distributed Project
+Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
+
+Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
+unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
+
+     www.gutenberg.org
+
+This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
+including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
+Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
+subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
diff --git a/9264-8.zip b/9264-8.zip
new file mode 100644
index 0000000..249638c
--- /dev/null
+++ b/9264-8.zip
diff --git a/9264-h.zip b/9264-h.zip
new file mode 100644
index 0000000..74f7b53
--- /dev/null
+++ b/9264-h.zip
diff --git a/9264-h/9264-h.htm b/9264-h/9264-h.htm
new file mode 100644
index 0000000..684a98c
--- /dev/null
+++ b/9264-h/9264-h.htm
@@ -0,0 +1,2704 @@
+<?xml version="1.0" encoding="iso-8859-1"?>
+<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN"
+   "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd">
+<html lang="da" xml:lang="da" xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
+<head>
+<meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=iso-8859-1" />
+<title>The Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter</title>
+<style type="text/css">
+    <!--
+body {
+	font-family: "Times New Roman", Times, serif;
+	font-size: 16px;
+	text-align: center;
+	width: 80%;
+	margin-right: 10%;
+	margin-left: 10%;
+	background-color: #FAFAF0;
+}
+
+#titlepage {
+}
+
+#titlepage h1 {
+	font-size: 40px;
+	text-transform: uppercase;
+	line-height: 48px;
+}
+
+#titlepage h2 {
+	font-size: 20px;
+	text-transform: uppercase;
+	line-height: 28px;
+}
+
+#titlepage h3 {
+	text-transform: uppercase;
+	font-size: 14px;
+}
+
+#titlepage h4 {
+	font-size: 12px;
+}
+
+#titlepage.spacer {
+	line-height: 12px;
+}
+
+#TC {
+	text-align: left;
+	line-height: 30px;
+	margin-right: 15%;
+	margin-left: 15%;
+}
+
+#TC h1 {
+	font-size: 18px;
+	text-transform: uppercase;
+	line-height: 28px;
+	font-weight: bold;
+	text-align: center;
+}
+
+#bookbody {
+	text-align: justify;
+}
+
+#bookbody p {
+	text-indent: 2em;
+	margin-top: 0.75em;
+	margin-bottom: 0.75em;
+}
+
+#bookbody h1 {
+	font-size: 24px;
+	text-transform: uppercase;
+	text-align: center;
+	font-weight: bold;
+}
+
+#bookbody h2 {
+	text-align: center;
+	font-style: italic;
+	margin-top: 32px;
+	margin-bottom: 16px;
+	font-size: 16px;
+	font-weight: normal;
+
+}
+
+#bookbody h3 {
+	text-align: center;
+	margin-top: 32px;
+	margin-bottom: 16px;
+	font-weight: bold;
+}
+
+#fineprint-top {
+	font-family: "Courier New", Courier, mono;
+	font-size: 12px;
+	text-align: left;
+	text-indent: 0px;
+}
+
+#fineprint-bottom {
+	font-family: "Courier New", Courier, mono;
+	font-size: 12px;
+	text-align: left;
+	text-indent: 0px;
+}
+
+#references {
+	font-size: 12px;
+}
+
+#references h1 {
+	font-size: 12px;
+	line-height: 12px;
+}
+
+#references li {
+	list-style-position: inside;
+	list-style-type: none;
+}
+
+div.piccontainer {
+	margin: 32px 1% 16px;
+	width: 100%;
+	text-align: center;
+}
+
+table.pic {
+	border: none;
+	text-align: center;
+	margin: auto;
+	padding: 0px;
+}
+
+img {
+	border: 2px solid #000000;
+}
+
+.figtext {
+	font-size: 12px;
+	text-align: center;
+}
+
+table.largepic {
+	text-align: center;
+	margin: auto;
+	width: 100%;
+	overflow: auto;
+}
+
+.largefigtext {
+	font-size: 12px;
+	text-align: center;
+	margin-right: 0%;
+	margin-left: 0%;
+	text-indent: 0%;
+	position: relative;
+	width: 100%;
+	z-index: 15;
+	visibility: visible;
+}
+
+.wideimg {
+	border: 2px solid #000000;
+	position: relative;
+	z-index: 14;
+	visibility: visible;
+	width: 100%;
+	height: auto;
+}
+
+div.alignright {
+	font-size: 12px;
+	text-align: right;
+}
+
+div.alignleft {
+	font-size: 12px;
+	text-align: left;
+}
+
+.alignright {
+	text-align: right;
+}
+
+.alignleft {
+	text-align: left;
+}
+
+.center {
+	text-align: center;
+}
+
+.smaller {
+	font-size: smaller;
+}
+
+hr {
+	width: 33%;
+	text-align: center;
+}
+
+.picturedivider {
+	width: 33%;
+	text-align: center;
+}
+
+.sectiondivider {
+	width: 33%;
+	text-align: center;
+	margin-top: 32px;
+	margin-bottom: 32px;
+}
+
+.chapterdivider {
+	width: 75%;
+	margin-top: 32px;
+	margin-bottom: 120px;
+}
+
+a:link {
+	color: #CC9900;
+	text-decoration: none;
+	background : none;
+}
+
+a:visited {
+	color: #999999;
+	text-decoration: none;
+	background : none;
+}
+
+a:active {
+	color: #FFCC00;
+	text-decoration: none;
+	background : none;
+}
+
+-->
+</style>
+</head>
+<body>
+
+
+<pre>
+
+The Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for
+havevenner, by G.N. Brandt
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+
+Title: Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner
+
+Author: G.N. Brandt
+
+Posting Date: January 17, 2013 [EBook #9264]
+Release Date: November, 2005
+First Posted: September 16, 2003
+
+Language: Danish
+
+Character set encoding: ISO-8859-1
+
+*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VAND- OG STENHOEJSPLANTER EN ***
+
+
+
+
+Produced by Miranda van de Heijning, Steen Christensen,
+Janet Kino and the PG Online Distributed Proofreaders.
+
+
+
+
+
+
+</pre>
+
+
+<hr class="sectiondivider" />
+<h3>Produced by Miranda van de Heijning<br />
+&amp; <br />
+  Steen Christensen</h3>
+<h4 class="smaller">and the PG Online Distributed Proofreaders.</h4>
+<h3>XHTML version by Janet Kino.</h3>
+<hr class="sectiondivider" />
+<div class="piccontainer">
+  <table class="pic">
+    <tr>
+      <td> <a name="omslag" id="omslag"></a><img src="images/omslag.jpg" alt="Omslag" width="351" height="556" id="cover" />
+        <p class="figtext"> Originalt Omslag.&emsp;<a href="#indreside">(Den modsatte side)</a></p>
+      </td>
+    </tr>
+  </table>
+</div>
+<hr class="picturedivider" />
+<div class="piccontainer">
+  <table class="pic">
+    <tr>
+      <td> <img src="images/frontpiece.jpg" alt="Titelbillede" width="268" height="380" id="titelbillede" />
+        <p class="figtext"> Titelbillede. </p>
+      </td>
+    </tr>
+  </table>
+</div>
+<div id="titlepage">
+  <hr class="sectiondivider" />
+  <h1>VAND- OG<br />
+ STENH&Oslash;JSPLANTER</h1>
+  <h2>EN VEJLEDNING FOR HAVEVENNER</h2>
+  <p></p>
+  <h3><span class="smaller">MED BIDRAG AF</span><br />
+    <span class="spacer" ><br />
+    </span> OVERGARTNER&nbsp;&nbsp;&nbsp;<i>JENS K. J&Oslash;RGENSEN&nbsp;&nbsp;&nbsp;&mdash;&nbsp;&nbsp;&nbsp;</i>BOTANISK GARTNER<br />
+    <i>AXEL LANGE</i>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&mdash;&nbsp;&nbsp;&nbsp;HAVEBRUGSKANDIDAT&nbsp;&nbsp;&nbsp;<i>ANDREAS MADSEN</i><br />
+    <span class="smaller">UNDER REDAKTION AF</span> <br />
+    <i>G. N. BRANDT</i></h3>
+  <p></p>
+&nbsp;
+  <p></p>
+&nbsp;
+  <p class="center"> <img src="images/hs.jpg" alt="Steen Hasselbalch's Forlag logo" width="56" height="57" /></p>
+  <p></p>
+&nbsp;
+  <p></p>
+&nbsp;
+  <h3><span class="smaller">K&Oslash;BENHAVN 1917</span><br />
+    STEEN HASSELBALCH'S FORLAG</h3>
+  <hr />
+  <h4>S. L. M&oslash;llers Bogtrykkeri, K&oslash;benhavn</h4>
+  <hr />
+</div>
+<hr class="chapterdivider" />
+<div id="TC">
+  <h1>INDHOLDSFORTEGNELSE</h1>
+  <a href="#KAP1">VAND- OG STENH&Oslash;JSPLANTERNES ANVENDELSE</a><br />
+  <a href="#KAP2">VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR</a> af Jens K. J&oslash;rgensen<br />
+  <a href="#KAP3">STENH&Oslash;JSPLANTERNES KULTUR</a> af Axel Lange<br />
+  <a href="#KAP4">DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENH&Oslash;JSPLANTER</a> af Andreas Madsen<br />
+  <a href="#KAP5">UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER</a> af Axel Lange<br />
+  <a href="#KAP6">UDVALG AF STENH&Oslash;JSPLANTER</a> af Axel Lange<br />
+</div>
+<hr class="chapterdivider" />
+<div id="bookbody">
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig1.jpg" alt="Fig. 1" width="397" height="550" id="Fig1" />
+          <p class="figtext"> Fig. 1. Plantning at Vand- og Moseplanter langs en B&aelig;k i en engelsk Have. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <hr class="picturedivider" />
+  <a name="KAP1" id="KAP1"></a>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <a name="fig2" id="fig2"></a><img src="images/fig2.jpg" alt="fig. 2" width="427" height="303" /> </td>
+      </tr>
+      <tr>
+        <td>
+          <div class="alignleft">Fig. 2. Yndefuld Beplantning af en S&oslash;bred.</div>
+          <div class="alignright">(Kolding Planteskole).</div>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <hr class="sectiondivider" />
+  <h1>VAND- OG STENH&Oslash;JSPLANTERNES ANVENDELSE</h1>
+  <br />
+  <p>Det kan synes urimeligt at samle netop disse to Samfund af Haveplanter i eet Bind. Ingen botanisk, hverken systematisk eller biologisk Lighed knytter dem sammen, ingen gartnerisk Kulturmethode, ingen f&aelig;lles V&aelig;kstbetingelser, tv&aelig;rtimod, de stiller diametralt modsatte Krav til Livet; det fysiske Milieu, der er V&aelig;kst og Trivsel for den ene Part, er D&oslash;d og Ford&aelig;rv for den anden. Det, disse Planter har tilf&aelig;lles, og som berettiger til at behandle dem i samme Bind er det, at de mellem Havefolk har de samme Venner. Man kan v&aelig;re sikker paa, at den, der dyrker og samler paa Vandplanter, ogsaa er interesseret i Stenh&oslash;jsplanter og omvendt. Disse to Slags Planter stiller nemlig lidt s&aelig;rlige Krav til deres Dyrkere og Beundrere, ikke alene hvad det rent gartnerisk-tekniske angaar, men navnlig med Hensyn til Evne til at forstaa de levende Planters s&aelig;rlige Sk&oslash;nhed. Det disse ofte ikke s&aelig;rlig anseelige Planter byder paa er nemlig ikke saa meget en Sk&oslash;nhed i Former og Farver, men snarere den Sk&oslash;nhed, der ligger i selve V&aelig;ksten. Det er Sk&oslash;nheden i det vegetative Liv, der er f&aelig;lles for disse to Grupper, hvad enten den viser sig i Vandplanternes overdaadige Frodighed eller i en lille graa Sedums energiske Kamp om Pladsen paa Stenens Solside. Det er langt fra alle Blomstervenner, der har Sans for denne Side af Sagen; for mange ivrige Beundrere af Blomsterpragt er Plantelivets egentlige Sk&oslash;nhed en lukket Bog, og de ser kun Ukrudt, hvor de rigtige Plantevenner ser V&aelig;rdier, som de ikke &oslash;nsker at bytte med et helt Udstillingsvindue af Pragtblomster. I enhver Plantes V&aelig;kst indeholdes en Fort&aelig;lling. Hos nogle af de pragtfuldeste f. Eks. Azalea, Amaryllis, Georginer, Pelargonier og mange andre er denne V&aelig;kstens Fort&aelig;lling ret triviel og kedelig, men hos Vand- og Stenh&oslash;jsplanterne er den derimod ualmindelig mangfoldig og morsom. Denne f&aelig;lles Egenskab, denne f&aelig;lles Karakter, der g&oslash;r, at Vand- og Stenh&oslash;jsplanterne har de samme Venner, g&oslash;r ogsaa, at de maa anvendes paa samme Maade, nemlig saadan, at de specielle Sk&oslash;nhedsv&aelig;rdier, som disse Planter rummer, kommer til deres Ret.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig3.jpg" alt="Fig. 3" width="392" height="258" id="Fig3" /></td>
+      </tr>
+      <tr>
+        <td>
+          <div class="alignleft">Fig. 3. Stenh&oslash;jsplanter i lige Bede belagte med Faxekalkstenssk&aelig;rver. Smaagr&aelig;sset mellem Fliserne er kommen i l&oslash;bet af 3 Aar.</div>
+          <div class="alignright">(Hellerup Strandpark). </div>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <hr class="picturedivider" />
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <a name="Fig.4" id="Fig.4"></a><img src="images/fig4.jpg" alt="Fig. 4" width="358" height="485" id="Fig4" />
+          <p class="figtext"> Fig. 4. Engelsk Hus med urimeligt overplantet Fliseterrasse. Selvsaaede Planter, som mellem Fliserne paa Fig. 3 er tilstr&aelig;kkelig &bdquo;Fugeplantning&ldquo; i saadanne Tilf&aelig;lde. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Der er, som alle ved, to st&aelig;rkt afvigende, for ikke at sige helt modsatte Maader at anvende Planter paa, to Maader, som man med et Par gamle og daarligt d&aelig;kkende Navne har kaldt den &raquo;architektoniske&laquo; og den &raquo;landskabelige&laquo;. Det, der karakteriserer disse to Beplantningsmaader, er hverken noget egentligt architektonisk eller noget landskabeligt, derimod snarere det, at Plantningen i det ene Tilf&aelig;lde skal have Karakteren af det <i>plantede</i>, i det andet af det <i>voksede</i>. Som typisk for Planter, der bedst behandles paa den f&oslash;rste Maade, kan n&aelig;vnes Roser, ikke mindst stammede, Tulipaner, Stokroser og n&aelig;sten alle Slags Udplantningsplanter, og som typiske for det modsatte Beplantningsprincip kan man tage alle&mdash;bogstaveligt talt alle&mdash;Vand- og Stenh&oslash;jsplanter. Ingen af dem egner sig til at staa paa Rad, de maa absolut anvendes &raquo;landskabeligt&laquo;. Dermed menes ikke, at de ikke kan anvendes i regelm&aelig;ssige, architektoniske Havepartier; men selve Plantningen maa ikke v&aelig;re regelm&aelig;ssig, den maa under alle Omst&aelig;ndigheder forblive &raquo;naturlig&laquo;.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <a name="Fig.5" id="Fig.5"></a><img src="images/fig5.jpg" alt="Fig. 5" width="409" height="273" id="Fig5" />
+          <p class="figtext"> Fig. 5. Vadestene over et beplantet Vandhul. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Rammen om Plantninger beh&oslash;ver ingenlunde at v&aelig;re landskabelig; tv&aelig;rtimod er den Brydning, mellem Natur og Kunst, mellem organisk og uorganisk, mellem l&oslash;st og fast, bl&oslash;dt og haardt, mellem vokset og bygget, som opstaar ved Blanding af Architektur og naturlig Plantning er et af den moderne engelske Havekunsts om ikke mest kunstneriske saa dog mest popul&aelig;re Virkemidler, der i&oslash;vrigt nu ofte anvendes udover enhver fornuftig Gr&aelig;nse. Se <a href="#Fig.4">Figur 4</a>.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <a name="Fig.6" id="Fig.6"></a><img src="images/fig6.jpg" alt="Fig. 6" width="377" height="251" id="Fig6" />
+          <p class="figtext"> Fig. 6. Flade Tr&aelig;desten mellem Pudeplanter er praktisk og forlener Stenpartiet med en yderligere Charme. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Naar man skal angive, hvorledes Vand- og Stenh&oslash;jsplanterne skal anvendes for at komme til deres Ret, maa man altsaa henvise til den landskabelige Plantning, til den, der til en vis Grad efterligner den naturlige Voksemaade, som den eneste mulige, og man maa tilf&oslash;je, at det at plante paa den Maade kan ikke l&aelig;res af en Bog; Billeder kan hj&aelig;lpe lidt, hvorfor der ogsaa er samlet saa mange, maaske overfladisk betragtet ensartede Billeder af naturlige Plantninger i denne Bog. Skriftlige Angivelser duer ikke. Vil man indfange noget af Naturens Ynde i sin Have, maa man selv ud og se, hvorledes Planterne tr&aelig;nges om Pladsen ude i det fri og saa plante derefter. Det er heller ikke saa sv&aelig;rt, hvis der da ikke stilles for store Fordringer. Naar man kender sine Planter og deres Behov grundigt, saaledes at der v&aelig;lges dem velegnede Pladser, saa trives de og finder sig til Rette mellem hverandre; det uligev&aelig;gtige Pr&aelig;g forsvinder og afl&oslash;ses af den eftertragtede, men direkte uefterlignelige Naturlighed. De Fejl, der hefter ved den menneskelige Del af Arbejdet: Plantningen, d&aelig;kkes og udsones ret snart af den ufejlbarlige Ynde, der f&oslash;lger med Naturens Del af Arbejdet: V&aelig;ksten.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <a name="Fig.7" id="Fig.7"></a><img src="images/fig7.jpg" alt="Fig. 7" width="264" height="413" id="Fig7" />
+          <p class="figtext"> Fig. 7. En &bdquo;Gr&oslash;ft&ldquo; i en Have ved Kbhn. Plantet i Maj, fotograferet i August s. A. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Det er betydeligt sv&aelig;rere at forme Rammen, selve det Haveparti, hvor man vil dyrke Vand- og Stenh&oslash;jsplanter. Her faar man nemlig ikke saa hurtig og saa afg&oslash;rende en Hj&aelig;lp af V&aelig;ksten; paa dette Punkt vil de menneskelige Fejltagelser ikke saa let kunne d&aelig;kkes.</p>
+  <p>Der kan imidlertid lige saa lidt som ved Plantningen gives nogen almindelig Forskrift, ja, endnu mindre, eftersom Planterne og deres Egenskaber dog uforandret er de samme, medens n&aelig;sten hver Plet Have har sine s&aelig;rlige Forhold, der maa tages i Betragtning. En Ting maa man bestemt fraraade, nemlig Fors&oslash;get paa uden virkelig dygtig Hj&aelig;lp at forme noget egentligt architektonisk Arrangement. Forf. har aldrig set nogen Amat&oslash;r slippe godt derfra. Vil man lave sig et Bassin, der skal v&aelig;re til Pryd i Haven, saa maa man ogsaa bekoste kunstnerisk Bistand og smukt Materiale i fagm&aelig;ssig Udf&oslash;relse; thi et Bassin har ikke det naturlige K&aelig;rs Bredder, hvis Plantev&aelig;kst kan v&aelig;ve en d&aelig;kkende K&aelig;rlighedens Kaabe over Formenes Synder.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <a name="Fig.8" id="Fig.8"></a><img src="images/fig8.jpg" alt="Fig. 8" width="414" height="227" id="Fig8" />
+          <p class="figtext"> Fig. 8. Snit af &bdquo;Gr&oslash;ften&ldquo;<a href="#Fig.7"> Fig. 7</a>. Bredden foroven er ca. 4 Meter. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Derfor vil den Haveven, der selv vil v&aelig;re med at forme sin Have&mdash;og for saadanne er denne Bog skrevet&mdash;i Reglen staa sig ved til sin Samling af Vand- og Stenh&oslash;jsplanter at v&aelig;lge et landskabeligt Arrangement ikke alene, hvad der som n&aelig;vnt er selvf&oslash;lgeligt, af selve Beplantningen, men ogsaa af Rammen derom, af selve den paag&aelig;ldende Del af Haven. Dette er imidlertid vanskeligt at realisere tilfredsstillende. Opgaven, der stilles, er i Virkeligheden den samme n&aelig;sten ul&oslash;selige, der stilles Mus&aelig;umsmanden, der skal bringe alle sine Skatte til deres Ret og dog s&oslash;ge at faa et tiltalende Hele ud deraf, og Resultatet er da ogsaa i Reglen det samme: Genstandenes respektive Planternes Mangfoldighed skaber den Uro og Smaatskaarenhed, der i lige Grad kendetegner Mus&aelig;umsstuen og det lille Vand- eller Stenh&oslash;jsparti sammenlignet med Tingenes eller Planternes naturlige Opholdssteder. Selv de bedst arrangerede mindre Havepartier af denne Art savner&mdash;hvad enhver vil kunne overbevise sig om ved at gennemse denne Bogs Billeder&mdash;den simple Ro og Sk&oslash;nhed, som pr&aelig;ger Naturen og ofte ogsaa st&oslash;rre Anl&aelig;g med faa Plantearter. Interessen for selve Havens Udformning og Interessen for Planter, is&aelig;r naar den l&aelig;gger sig for Dagen som Samlermani, er og bliver modstridende. Dette Mods&aelig;tningsforhold kan ikke h&aelig;ves; men naar Amat&oslash;ren kender det og er klar derover, kan der dog g&oslash;res en hel Del for at skaffe lidt Ro i Planternes Ordning og i Havepartiets Udformning.</p>
+  <p>Positive Angivelser af, hvorledes Vand- eller Stenh&oslash;jspartiet skal udformes og indf&oslash;jes i Haveplanen kan ikke gives; her g&aelig;lder det samme Raad som vedr&oslash;rende Tilplantningen: Gaa ud og se dig om, ikke saa gerne i Naboens Have, men ude i det fri, se hvordan et lille Vandhul i en Eng er formet, eller hvordan de bevoksede Bredder af en B&aelig;k ser ud, og form saa Haven over en eller anden Id&eacute;. Det g&aelig;lder blot om at holde sig Opgaven klar; denne er ikke at efterligne Naturen, men&mdash;i vort Tilf&aelig;lde&mdash;at skaffe naturlignende Voksepladser til Planterne, for at disse kan trives og faa Lejlighed til at udfolde deres V&aelig;kstejendommeligheder.</p>
+  <p>L&aelig;seren vil maaske bebrejde Forf., at han i en Artikel med Overskrift: Vand- og Stenh&oslash;jsplanternes Anvendelse kun giver det Raad at danne Haven og beplante den efter Naturens Forbillede, og ellers overlader den skuffede Haveamat&oslash;r til sit eget Studium af Naturen, kun udrustet med de negative Oplysninger, at Opgaven er vanskelig, og at der ikke kan gives almindelige Regler for dens L&oslash;sning.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="largepic">
+      <tr>
+        <td> <a name="Fig.9" id="Fig.9"></a><img class="wideimg" src="images/fig9.jpg" alt="Fig. 9" width="639" height="439" id="Fig9" /> </td>
+      </tr>
+      <tr>
+        <td class="largefigtext">
+          <div class="alignleft"> Fig. 9. Beplantet Kampestensdige, ca. 1 Meter h&oslash;jt.</div>
+          <div class="alignright"> (Brostr&oslash;ms Planteskole, Viborg).</div>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Til Im&oslash;degaaelse af en saadan Bebrejdelse skal nedenfor anf&oslash;res et Par &raquo;lette Eksempler&laquo; paa Udformning af et Vand- og Moseplanteparti og paa en Anvendelse af Stenh&oslash;jsplanter, et Par Eksempler, der selv om de naturligvis ikke direkte b&oslash;r overf&oslash;res til andre Forhold end de, hvorunder de er skabte, dog maaske kan hj&aelig;lpe en og anden Haveven lidt paa Gled.</p>
+  <p>Ved samme Lejlighed kan der maaske slaas til Lyd for en af Forf.s Yndlingstanker, nemlig Anvendelsen af &raquo;Kulturlandskabet&laquo; som Motiv, som Forbillede for Udformningen af visse Dele af Haven.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <a name="fig10" id="fig10"></a><img src="images/fig10.jpg" alt="Fig. 10" width="416" height="260" id="Fig10" />
+          <p class="figtext"> Fig. 10. Dige af Smaa Sten i en Have ved Kbhn. Et Aar efter Tilplantningen. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Enhver landskabelig Beplantningsplan har sit Forbillede, og gennem mange Aar har det udelukkende v&aelig;ret den rene, vanskeligt efterlignelige Natur, der har ydet saadanne. Man har her overset det, man kunde kalde &raquo;Kulturlandskabet&laquo; og v&aelig;sentligt kun besk&aelig;ftiget sig med den &raquo;rigtige&laquo; Naturs Sk&oslash;nhed, som man efterlignede i haabl&oslash;s Iver. Vor Generation ser anderledes derpaa; den s&oslash;ger at bevare Kristianshavns Vold og kan ikke rigtig forstaa, at vore F&aelig;dre byttede Voldenes og Voldgravenes pragtfulde Kulturlandskab med &Oslash;rstedsparkens Efterligning af &raquo;rigtig&laquo; Natur; og den kommende Generation vil rimeligvis bebrejde os, at F&aelig;lledernes all&eacute;kransede, solfyldte Gr&aelig;ssletter blev skaaret op til brede Vejkurver og Smaakrat for at danne et &raquo;Landskab&laquo;. I 1700 Tallet saa man netop en stor V&aelig;rdi i Sporet af Kultur midt i Naturen, ogsaa i den imiterede. Gravskrifterne, Eremithytterne, Ruinerne, Sch&aelig;ferierne o.s.v. var skabt af denne F&oslash;lelse. Og man havde ganske Ret. Sporet af Menneskets Haand giver kun Naturen endnu en Charme. Og det er kun rimeligt at benytte den i landskabelige Havepartier. Enhver kan se, at Vadestenene paa <a href="#Fig.5">Fig. 5</a> og Tr&aelig;destenene <a href="#Fig.6">Fig. 6</a> netop for&oslash;ger V&aelig;rdien af de ellers rent landskabelige Anl&aelig;g betydeligt. Det samme kan en Planke over en B&aelig;k, eller en Stente i et Hegn g&oslash;re. Man kan imidlertid gaa et Skridt videre og under visse Forhold bruge selve Menneskev&aelig;rket som Motiv for Havens Udformning d.v.s. man kan f. Eks. under tilstr&aelig;kkelig store Forhold&mdash;skabe Voldgraven og Kanalen for at give Plads til deres s&aelig;rlige Vegetation; eller man kan efterligne og idealisere den vilde uklippede H&aelig;k, saaledes som den hegner de fynske Biveje og deri faa plantet en Del af vore nye smukke Buske, som det ellers er besv&aelig;rligt at finde fornuftig Plads til i architektoniske saavel som i landskabelige Havepartier. Man kan&mdash;for at naa tilbage til vort Emne&mdash;til Vand- og Sumpplanterne bruge Engrenden eller <i>Gr&oslash;ften</i> og til Stenh&oslash;jsplanterne det gamle danske <i>Stendige</i> som Beplantningsmotiv.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig11.jpg" alt="Fig. 11" width="407" height="137" id="Fig11" />
+          <p class="figtext"> Fig. 11. Snit af et Dige som det paa <a href="#Fig.9">Fig. 9</a> og <a href="#fig10">10</a> viste paa flad Grund og ved terrasseret Grund. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Den Gr&oslash;ft, som <a href="#Fig.7">Fig. 7</a> og <a href="#Fig.8">8</a> viser, er ca. 4 m bred foroven og er st&oslash;bt i let armeret Beton. Den er egentlig kun et langagtigt Bassin med stillestaaende Vand, og naar der i Enderne er indst&oslash;bt et 18 Tommers Dr&aelig;nr&oslash;r, er det kun en Variation af det gamle landskabsgartneriske Kneb, der skjulte Havegangens eller S&oslash;ens Afslutning; der skal altid v&aelig;re lidt tilovers til Fantasien. Disse m&oslash;rke, k&oslash;lige Huller har for&oslash;vrigt vist sig at v&aelig;re yndede Opholdssteder for Guldfiskene. Sk&oslash;nt Forf. ikke har s&aelig;rligt Kendskab til disse, skal dog her til Fordel for dem, der har endnu mindre, meddeles, at Fiskene ikke maa s&aelig;ttes ud, f&oslash;r Vandet gennem l&aelig;ngere Henstaaen er blevet helt bl&oslash;dt. Frisk Kommunevand er ligefrem Gift for dem. Hvis man ikke kan overvintre disse Fisk i et koldt Drivhus, kan de til N&oslash;d overvintre i en K&aelig;lder; men de har dog sikkert bedst i at blive ude; men i saa Fald maa man naturligvis paase, at Vandet ikke bundfryser. Dette forhindrer man bedst ved, naar det er frosset en god Tomme, da at d&aelig;kke Isen med L&oslash;v eller Tang og maaske yderligere ved at t&oslash;mme noget Vand af, saaledes at der dannes et isolerende Luftlag mellem Isen og Vandet. En Vaage maa naturligvis daglig befries for Is.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig12.jpg" alt="Fig. 12" width="415" height="220" id="Fig12" />
+          <p class="figtext"> Fig. 12. H&oslash;jt Stendige af smaa Kampesten. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Vandplanterne plantes, som Tegningen viser, mellem Cementmuren og Br&aelig;ddev&aelig;ggen, og enkelte plantes i Kasser nede i Vandet. Det g&aelig;lder om at have Plantepladser med forskellig Vandstand efter de enkelte Arters Krav. Mosebedene, som man ellers ofte danner saaledes, at de kan oversv&oslash;mmes med Vand fra el tilst&oslash;dende Bassin, faar her ved denne Gr&oslash;ft deres Fugtighed fra neden gennem de l&oslash;se Mursten. Moseplanterne kommer derved til at staa med T&aelig;erne i Vand, hvad der passer dem bedst. Ved samme Anordning opnaas ogsaa Plantepladser af lidt forskellig Karakter. Mursten, Br&aelig;dder og Beton d&aelig;kkes let af Vegetationen. Det samme g&aelig;lder de Br&aelig;ddestumper og Sten, som man maa anbringe for i Begyndelsen at holde paa den st&aelig;rkt skraanende Jord; senere v&aelig;ver R&oslash;dderne et Net, der snart skal holde den fra at skride. V&aelig;ksten hos Vand- og Moseplanter er i det Hele overordentlig hurtig; den afbildede Gr&oslash;ft blev saaledes plantet sidst i Maj, og Billedet er taget i August samme Aar. Med Hensyn til Udf&oslash;relsen skal man v&aelig;re forsigtig med at stole paa T&aelig;theden af andet end god Beton med ordentligt Pudslag i selve Vandbeholderen; Mosebedenes V&aelig;gge kan derimod nok v&aelig;re af ringere Beton uden Puds, idet T&aelig;theden her jo ikke er saa n&oslash;dvendig, end ikke altid &oslash;nskelig. Der maa forudses Overl&oslash;b, idet en Regnperiode paa Grund af Gr&oslash;ftens Form ellers lader Vandet stige for meget. Vandtilf&oslash;rslen maa v&aelig;re bekvem, da ikke alene Vandfladen fordamper meget Vand, men ogsaa de store graadige Planter paa Gr&oslash;ftens Sider t&aelig;rer utroligt af Vandbeholdningen. Bunden kan naturligvis dannes af Brol&aelig;gning, der l&oslash;bes ud med tynd Cement, men er da udsat for at kn&aelig;kke. De meget anbefalede Arrangementer med &aelig;ltet Ler er set mislykkede til den Grad og saa ofte, at man til et mindre Anl&aelig;g ligefrem maa fraraade dem.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <a name="Fig.13" id="Fig.13"></a><img src="images/fig13.jpg" alt="Fig. 13" width="409" height="228" id="Fig13" />
+          <p class="figtext"> Fig. 13. Beplantet Kalkstensmur ved Knuthenborg. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <hr class="picturedivider" />
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <a name="Fig.14" id="Fig.14"></a><img src="images/fig14.jpg" alt="Fig. 14" width="363" height="262" id="Fig14" />
+          <p class="figtext"> Fig. 14. Detail af Muren Fig. 13. andet Aar efter Tilplantningen. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>For et Par Aar siden gjorde Forf. i Bogen &raquo;Stauder&laquo; opm&aelig;rksom paa Stendiget som Stenh&oslash;j. Naar undtages Bornholm findes der jo i Virkeligheden ikke andre naturlige danske Forbilleder for Vokseplads til Stenh&oslash;jsplanter, og der findes da heller ikke v&aelig;sentlig andre Sten end de runde Kampesten, hvoraf ingen Stenhave let lader sig danne. Den klippeagtige, lagvise, i Reglen skraatstillede, geologiske Ordning af Stenene, der med sine stadig genopdukkende, ensartede Skraalinier bringer Sammenh&aelig;ng mellem Stenene og lidt Ro i det Hele, kan jo ikke efterlignes med vore runde Kampesten. I Stedet for&mdash;svarende til Vandet&mdash;at v&aelig;re den ensartede Baggrund, der overalt f&oslash;les igennem, det beroligende Bindeled mellem Blomsternes brogede, mangeformede Mylder, saa virker vore Kampesten netop spredende ved deres Uensartethed i Farve og Form og Mangel paa Sammenh&aelig;ng. Der skal i hvert Fald en sv&aelig;r &Oslash;velse til at faa andet end Uro ud deraf. Vor Sk&oslash;nhedssans er jo ikke saa udviklet som Japanernes, der i de enkelte Stenes Variationer i Farve og Form ser lige saa meget, som vi i de enkelte Planters tilsvarende Variationer.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <a name="Fig.15" id="Fig.15"></a><img src="images/fig15.jpg" alt="Fig. 15" width="395" height="223" id="Fig15" />
+          <p class="figtext"> Fig. 15. Beplantet lav Murstensmur. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Derfor anbefales Kampestensdiget til Amat&oslash;rens Fors&oslash;g. Det smukke Billede <a href="#Fig.9">Fig. 9</a> viser et Dige i Udkanten af en Lund. Det blev bygget i 1910. Planterne blev plantet samtidig, hvad der er n&oslash;dvendigt, naar det drejer sig om saa store Sten. <a href="#fig10">Fig. 10</a> viser, hvorledes man kan hj&aelig;lpe sig med ret smaa Sten. Det vedf&oslash;jede Snit viser, hvorledes Stenene s&aelig;ttes; det er ganske lige til. For at Regnvandet ikke skal l&oslash;be af, men snarere fanges ind i Jordk&aelig;rnen, s&aelig;ttes Stenene lidt paa skraa, og saaledes at Fugerne fanger Vandet. Stenene skal dels af Hensyn til Udseendet og dels for at opnaa st&oslash;rre Modstandsdygtighed overfor Frostangreb helst ligge ned, og enkelte b&oslash;r stikkes dybt ind i Jordk&aelig;rnen, hvad der ogsaa vanskeligg&oslash;r Frosten at l&oslash;sne Stens&aelig;tningen. Muldjorden b&oslash;r stampes meget t&aelig;t, og ved Plantningen maa Planterne stikkes langt ind; de skal nok finde ud, naar de blot skimter Lyset.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <a name="Fig.16" id="Fig.16"></a><img src="images/fig16.jpg" alt="Fig. 16" width="410" height="555" id="Fig16" />
+          <p class="figtext"> Fig. 16. Beplantet h&oslash;j Murstensmur. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Billederne <a href="#Fig.13">Fig. 13</a> og <a href="#Fig.14">14</a> viser en beplantet Mur i Knuthenborg Park og <a href="#Fig.15">Fig. 15</a> og <a href="#Fig.16">16</a> viser Beplantningen af Murstensmure (uden M&oslash;rtel). I Princippet er det naturligvis det samme som Diget; kun at man skal sikre sig end mere mod Frosten. De allerbedste Plantemure dannes af flade Klippesten, der f. Eks. i Sverrig kan anvendes uden alt for store Omkostninger; men det har jo mindre Interesse for en dansk Amat&oslash;r.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <a name="Fig.17" id="Fig.17"></a><img src="images/fig17.jpg" alt="Fig. 17" width="302" height="415" id="Fig17" />
+          <p class="figtext"> Fig. 17. Vandplanter dyrkede i en Balje i en Have i Br&oslash;nsh&oslash;j. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Man maa nu ikke tro, at Dyrkningen af Vand- og Stenh&oslash;jsplanter kun er for Velhavere. I Virkeligheden g&oslash;r den ringe Plads, som disse Planter kan n&oslash;jes med, dem netop til den lille Haves Planter. Et lille Stykke Mur er der Plads til i enhver Have, og lidt Vand kan i Reglen ogsaa skaffes med lidt Opfindsomhed. Det mest beundringsv&aelig;rdige, Forf. har set i den Retning, er den lille Have i Br&oslash;nsh&oslash;j, hvor de to Billeder <a href="#Fig.17">Fig. 17</a> og <a href="#Fig.18">18</a> er tagne. Det hele bestaar af et Par gamle, nedgravede Baljer med nogle Sten omkring. Og i denne Slat Vand dyrker Ejeren en hel Flora af danske Vandplanter, derunder, som det ses, Aakander og Dunhammer. Guldfisk mangler selvf&oslash;lgelig ikke. Disse bliver flyttede ind i en K&aelig;lder og lever i en Tiliter-flaske om Vinteren, og hvert Aar den 1ste April sat ud igen. Derimod bliver Planterne ude, de d&aelig;kkes aldrig, men bundfryser hver Vinter. Baade Fisk og Planter trives brilliant.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <a name="Fig.18" id="Fig.18"></a><img src="images/fig18.jpg" alt="Fig. 18" width="417" height="310" id="Fig18" />
+          <p class="figtext"> Fig. 18. En Aakande i Blomst i en Balje i en Have i Br&oslash;nsh&oslash;j. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <hr class="picturedivider" />
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="largepic">
+      <tr>
+        <td> <img class="wideimg" src="images/fraenengelsk.jpg" alt="Fra en engelsk Villahave" width="644" height="399" id="Fraenengelsk" />
+          <p class="largefigtext" id="Fraenenglesk"> Fra en engelsk Villahave, der med Rette er ber&oslash;mt som noget af det smukkeste, der i nyere Tid er frembragt paa dette Omraade. Kanalen er ca. 50 ctm, bred. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Man fristes saa ofte, navnlig siden de dyre Vand- og Stenhaver med Bassiner, Fliser o.s.v. er komne paa Moden, til at anse det hele for et Pengesp&oslash;rgsmaal; men denne lille Have i Br&oslash;nsh&oslash;j, der er lavet ganske uden Udgift, viser Sagen, som den er: Ejerens Interesse er det eneste v&aelig;sentlige, og Pengene kan kun delvis og kun for et Stykke Tid g&oslash;re denne den vigtigste Faktor undv&aelig;rlig. En Have, og da ganske s&aelig;rlig en Vand- eller Stenhave er ikke som et Spisestuem&oslash;blement, som man kan lade tegne, udf&oslash;re og stille op, og derved er det f&aelig;rdigt. En Have er aldrig f&aelig;rdig, den er et levende V&aelig;sen, der kr&aelig;ver sin Beskytters stadige Aarvaagenhed og stadige Arbejde. Er man ikke sikker paa at kunne yde et saadant, skal man ikke af Begejstring for de smukke Billeder i Studio og i de engelske Haveb&oslash;ger, som man snart ser i ethvert Hjem, lade sig forlede til st&oslash;rre Anl&aelig;g, end man kan magte, thi:</p>
+  <p class="alignright">&raquo; &hellip;such gardens are not made<br />
+    By singing &rsaquo;Oh, how beautiful!&lsaquo; and sitting in the shade.&laquo;<br />
+    G. N. B.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/frahavebrugsskolen.jpg" alt="Fra Havebrugsskolen Vilvordes Dam" width="229" height="278" id="FraHavebrugsskolen" />
+          <p class="figtext"> Fra Havebrugsskolen Vilvordes Dam. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <hr class="chapterdivider" />
+  <a name="KAP2" id="KAP2"></a>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig19.jpg" alt="Fig. 19" width="413" height="342" id="Fig19" />
+          <p class="figtext"> Fig. 19. Kanalen i Haven ved Orebygaard. Langs Kanten er plantet forskellige Irisarter. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <hr class="sectiondivider" />
+  <h1>VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR</h1>
+  <p class="center">af <i>Jens K. J&oslash;rgensen</i>.</p>
+  <br />
+  <p>F&oslash;r der kan tales om disse Planters Kultur og Anvendelse i haven, vil det v&aelig;re n&oslash;dvendigt at sige nogle faa Ord om deres Fremtr&aelig;den ude i den fri Natur. Kun ved at drage L&aelig;re af, hvad man der har for &Oslash;je, kan man g&oslash;re sig Haab om at skabe noget endnu pragtfuldere end det, Naturen selv er i Stand til at frembringe. Man maa gaa i L&aelig;re hos Naturen og have &Oslash;jet aabent for dens s&aelig;regne Sk&oslash;nhed og Luner, uden dette arbejder man forg&aelig;ves.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig20.jpg" alt="Fig. 20" width="393" height="271" id="Fig20" />
+          <p class="figtext"> Fig. 20. Regelm&aelig;ssigt Bassin, kantet at Dianthus c&aelig;sius. Billedet er taget ved et af H. M. Dronningens bes&oslash;g i Det kgl. danske Haveselskabs Have. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>S&oslash;ger man nu at komme til Klarhed over det Sp&oslash;rgsmaal: hvori bestaar det Trylleri, der hviler over den blomstrende Eng, den stille Aa, der bugtende sig frem mellem Pil og Ellekrat langsomt glider mod Havet, det sorte, stillestaaende Vand i gamle, bundl&oslash;se T&oslash;rvegrave, den flade S&oslash;bred med sin hviskende Skov af Tagr&oslash;r og Dunhammer eller det smilende K&aelig;r med sine Smaa&oslash;er af Star og Siv og Pindsvineknop, saa ser man, at der over dem alle trods al Forskel er noget, der er f&aelig;lles, noget yndigt, blidt og samtidig hemmelighedsfuldt og dragende. Og det er ikke saa underligt, thi selv et ganske lille Vandhul kan v&aelig;re som en hel lille Verden. Nede i Vandet mellem s&aelig;lsomme, fine Planter bev&aelig;ger sig s&aelig;lsomme Dyr, lydl&oslash;st glider de ud og ind i de glasgr&oslash;nne, hemmelighedsfulde Skove. Hen over Vandfladen l&oslash;ber travle Insekter i hurtigt Jag og forvandler den blanke Flade til et b&oslash;lgende Moir&eacute;, og fra Bred til Bred farer som sitrende Lysstraaler skinnende Guldsmede og staalblaa Nymfer, der af og til afbrydes i deres sorgl&oslash;se Elskovsleg af forslugne Karusser. Der er et myldrende Liv baade over og under Vandet, der er Kamp og Elskov, Sk&oslash;nhed og Livsgl&aelig;de, D&oslash;d og Undergang, det er en hel Verden, der lever og lider. Men naar Solen gaar til Hvile, naar Mosekonen i den lyse Sommernat brygger sin koglende Drik, der dufter af Mynte og Mj&oslash;durt, og Skarntydernes hvide Blomsterfraade lyser gennem Taagen, naar St. Hans-ormen med sin Lygte s&oslash;ger efter sin Elskede i den vildsomme Skov af Gr&aelig;s og Blomster, mens Nattergalen synger, da blotter Engen sin Sj&aelig;l, viser sig i hele sin tryllende Pragt for den, der t&oslash;r gaa ind i Taagen.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig21.jpg" alt="Fig. 21" width="356" height="265" id="Fig21" />
+          <p class="figtext"> Fig. 21. Bassin uden Plantning&mdash;en engelsk Have. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Ethvert andet Blomsterarrangement, selv det st&oslash;rste og smukkeste, er og bliver aldrig andet end en Samling Blomster, men Vandhaven er som en hel lille Verden, og det er dette, der er Aarsag til, at den virker mere levende og rigt end nogen anden Del af Haven. Og saa den Yppighed, der er over alle Vandplanter, den saftige Friskhed og n&aelig;sten tropiske Frodighed, der ellers er saa sj&aelig;lden i vor Flora. Ja, selv naar Havens andre Blomster er ved at opgive &AElig;vred og staa tr&aelig;tte og t&oslash;rstige i den br&aelig;ndende Sommersol, saa svulmer alle Vandhavens Blomster af Sundhed og Velv&aelig;re. Det er, som der staar i Folkevisen: &raquo;Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen&laquo;.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig22.jpg" alt="Fig. 22" width="445" height="266" id="Fig22" />
+          <p class="figtext"> Fig. 22. Dammene i Villa d'Este's Have. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <br />
+  <p class="center"><i>De regelm&aelig;ssige Bassiner</i>.</p>
+  <p>I de gamle, regelm&aelig;ssige Haver spillede Vandet en stor Rolle, og de legende Springvand, de brusende Kaskader og stille Damme og Kanaler har sikkert v&aelig;ret disse Havers st&oslash;rste Tiltr&aelig;kning, uden hvilke de trods deres Statuer, L&oslash;vv&aelig;rk og kunstigt klippede Tr&aelig;er vilde have gjort et saare d&oslash;dt og kedeligt indtryk. Vandet i de gamle Haver havde det Formaal at bringe Liv og Dybde ind i Anl&aelig;get; de stille Bassiner og Kanaler skulde virke som et Spejl, hvori Himlen og den omgivende Herlighed kunde spejle sig. Disse gamle Haver har dog sikkert, da de var nye, ikke virket n&aelig;r saa imponerende, som de Rester, vi har tilbage af disse storslaaede Anl&aelig;g, lader formode.</p>
+  <p>I den moderne Have, hvor den gamle Havekunst er ligesom vendt tilbage i rigere og mere levende Former, spiller Vandet atter en stor Rolle men ikke som et Spejl, der henter sit Indhold fra Omgivelserne, men i sig selv rummende de dejligste Blomster, ikke et uvirkeligt Spejlbillede men et levende Maleri.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig23.jpg" alt="Fig. 23" width="400" height="255" id="Fig23" /> </td>
+      </tr>
+      <tr>
+        <td>
+          <div class="alignleft"> Fig. 23. Bassin i Villa &bdquo;Rosenh&oslash;j&ldquo;s Have i Vedb&aelig;k.</div>
+          <div class="alignright"> (Havearchitekt E. Erstad-J&oslash;rgensen).</div>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Det er Nutidens Krav om Blomsterpragt, der har skabt dette Arrangement, og denne ny Smagsretning har fundet rigelig N&aelig;ring ved Indf&oslash;rselen af en M&aelig;ngde dejlige Vandplanter, samtidig med at den har aabnet vore &Oslash;jne for mange af vore vilde Planters Sk&oslash;nhed og Anvendelighed. Det var dog s&aelig;rlig Fremkomsten af de pragtfulde Aakandehybrider, der henledede Opm&aelig;rksomheden paa Vandplanterne. Disse er mellem Vandplanterne, hvad Roserne er mellem Havens &oslash;vrige Blomster, deres Sk&oslash;nhed er saa i&oslash;jnefaldende, at mange Blomsterelskere lod grave Bassiner og indrettede sig Vandhaver alene for at komme i Besiddelse af disse pragtfulde Planter. Det kan heller ikke n&aelig;gtes, at hele Vandhavens &oslash;vrige Plantearrangement, hvor smukt dette end kan v&aelig;re, hvor rigt, hvor yppigt, hvor fint og yndefuldt, er det dog kun som en Indfatning om de dejlige Aakander. Men de kl&aelig;der hinanden godt, ved Siden af Aakandernes tunge, pomp&oslash;se Pragt bliver alle de andre Engens fine Blomster endnu finere og mere grati&oslash;se, og som de samler sig der langs Bredden: Forglemmigej og Ranunkler, Spir&aelig;a og Iris, Bukkeblad og Tr&aelig;vlekrone, Hjertegr&aelig;s og Engblommer, danner de en vidunderlig Ramme om et vidunderligt Billede.</p>
+  <p>De regelm&aelig;ssige Vandbassiner i de gamle Haver er undertiden stensatte, t&aelig;ttede med Kalk eller Blaaler, kun sj&aelig;ldent murede. Som Regel er de kun udgravede og t&aelig;ttede med et Lag Ler, der saa atter er d&aelig;kket med et Lag Jord eller Grus, og hvor Jorden ikke er alt for l&oslash;s og Beliggenheden alt for uheldig, vil et saadant primitivt Bassin som Regel kunne holde Vandet uden alt for stor Tilf&oslash;rsel. Men det b&oslash;r dog altid have baade et Till&oslash;b og et Afl&oslash;b, thi selv om en ensartet Vandstand ikke er absolut n&oslash;dvendig, saa er det dog uheldigt, naar denne varierer alt for st&aelig;rkt.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig24.jpg" alt="Fig. 24" width="405" height="243" id="Fig24" /> </td>
+      </tr>
+      <tr>
+        <td>
+          <div class="alignleft"> Fig. 24. Aakandebassin i Villa &bdquo;Birkeborg&ldquo;s Have i Skodsborg. </div>
+          <div class="alignright"> (Havearchitekt E. Erstad-J&oslash;rgensen). </div>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Ved Anl&aelig;get af nye Vandbassiner vil man som Regel st&oslash;be disse af Cement, det vil v&aelig;re det sikreste, og ved Indl&aelig;g af Jerntraad og Rundjern beh&oslash;ver St&oslash;belaget ikke at v&aelig;re overdrevent tykt. Er Bunden nogenlunde t&aelig;t og Bassinet meget stort, kan man ligesom i de gamle Vandbassiner n&oslash;jes med at st&oslash;be Siderne eller mure dem op af Klinker, d&aelig;kke Bunden med et Lag Blaaler og oven paa dette l&aelig;gge Grus eller Brol&aelig;gning.</p>
+  <p>Et Bassin, som anl&aelig;gges til Vandplanter, b&oslash;r altid ligge i fuld Sol. I Skygge vil man som Regel ingen Gl&aelig;de have af Vandplanter, Vandet er her for koldt, Planterne faar en svag og sygelig V&aelig;kst, og et saadant Bassin vil i Reglen ogsaa v&aelig;re smukkest uden Planter.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig25.jpg" alt="Fig. 25" width="369" height="305" id="Fig25" />
+          <p class="figtext"> Fig. 25. Aakandebassin i et Stenh&oslash;jsanl&aelig;g. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <hr class="picturedivider" />
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig26.jpg" alt="Fig. 26" width="436" height="336" id="Fig26" />
+          <p class="figtext"> Fig. 26. Aakandebassin, omgivet af beplantede Flisegange og St&oslash;ttemure. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>I nyanlagte Bassiner er det lettest at foretage Beplantningen, inden man lukker Vandet ind. Hvis man vil tilplante hele Bassinet, d&aelig;kker man Bunden med ca. 30 cm god, fed Markjord, blandet med gammel Kog&oslash;dning. Vandplanter er meget graadige, man kan uden Skade give dem ligesaa megen G&oslash;dning som Jord. Plantningen foregaar paa den Maade, at man breder Planternes R&oslash;dder ud over Jorden, d&aelig;kker dem med et nyt Lag Jord og trykker denne godt fast. Naar det hele er tilplantet, d&aelig;kkes Jorden med et Lag groft Grus, og Vandet slippes forsigtigt ind. Som Regel vil man dog ikke have hele Bassinet overvokset, og man planter da forskellige Planter i Kasser og anbringer dem paa de Steder, man synes mest passende. Kasserne til Skeblad, Rumex, Iris og S&oslash;dgr&aelig;s beh&oslash;ver ikke at v&aelig;re ret store, disse Planter kr&aelig;ver ikke saa megen N&aelig;ring for at udvikle sig, og de beh&oslash;ver kun at have nogle faa cm Vand over sig. Men Aakanderne kan man ikke spise af med saa lidt. De kan nok vokse og blomstre i smaa Beholdere, men skal de blive rigtig pragtfulde, kr&aelig;ver de megen N&aelig;ring. Plantekasserne maa helst v&aelig;re ca. 1 Meter i Kvadrat og 50 cm dybe, og der maa helst v&aelig;re 30&ndash;50 cm Vand over Planterne. I saadanne Kasser og i kraftig Jord, der hvert Aar delvis maa fornyes, vil Aakanderne kunne udvikle sig ligesaa frodigt, som om de var frit udplantede. Om de &oslash;vrige Vandplanters Kultur er der ikke meget at sige, naar de dyrkes i Beholdere. De kr&aelig;ve som allerede sagt ikke n&aelig;r saa megen N&aelig;ring som Aakanderne, men kan ellers plantes i samme Jord som disse. Gammel udluftet Dyndjord er fortrinlig til Vandplanter, men det er kun sj&aelig;ldent, at man har denne til Raadighed, og at plante i det raa Dynd er der intet vundet ved, saa er en fornuftig Blanding af Jord og G&oslash;dning langt bedre.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig27.jpg" alt="Fig. 27" width="410" height="269" id="Fig27" />
+          <p class="figtext"> Fig. 27. Bassin paa en Fliseterrasse i en engelsk Have. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Hvorledes man skal arrangere Planterne i et Vandbassin, derom er det vanskeligt at sige noget bestemt. Som Regel maa de ikke staa alt for regelm&aelig;ssigt, men dette maa rette sig efter Forholdene, og der kan ikke gives bestemte Regler.</p>
+  <p>Der findes en hel Del forskellige tropiske og subtropiske Vandplanter, som i Sommertiden kan flyttes fra Drivhuset ud paa Friland, som f. Eks. Pontederia, Cyperus, Canna og flere af de tropiske Nymph&aelig;er, men som Regel har man kun ringe Gl&aelig;de af dette Eksperiment, og man maa helst holde sig til de virkelige Frilands-Vandplanter, s&aelig;rlig da disse er fuldt saa k&oslash;nne som de tropiske, og disse let vantrives og faar et blegt og sygeligt Udseende, der kun daarligt harmonerer med de frodige Omgivelser.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig28.jpg" alt="Fig. 28" width="420" height="294" id="Fig28" />
+          <p class="figtext"> Fig. 28. Naturlig Randbeplantning om Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs Have. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Som nogle af de smukkeste Vandplanter til Dekoration af Vandbassiner kan n&aelig;vnes, foruden Aakanderne, Almindelig Skeblad (Alisma plantago). Iris sibirica med Varieteter, den japanske Iris (I. K&aelig;mpferi) og den almindelige gule Iris (I. pseudacorus). Blaagraa Siv (Juncus glaucus) og enkelte Stargr&aelig;sser danner smukke, dekorative Tuer, som, naar de anbringes frit og naturligt, virker overordentlig dekorativt, naar de spejler sig i det blanke, stillestaaende Vand. Alle disse Planter er meget haardf&oslash;re og kan taale at staa uden Vand i Vintertiden, medens Aakanderne helst maa staa under Vand hele Vinteren. Ogsaa de smukke Eng-Kabbelejer (Caltha palustris) kan danne nydelige Smaa&oslash;er, enten alene eller sammen med Iris, Vand-skr&aelig;ppe (Rumex hydrolapathum) eller Star (Carex), og de virker navnlig i Foraarstiden overordentlig oplivende med de saftige, gr&oslash;nne Blade og skinnende, gule Blomster.</p>
+  <p>Er Bassinet stort, saaledes at der er Plads til Smaa&oslash;er, der kan h&aelig;ve sig op over Vandfladen, da kan disse tilplantes med Astilber, Spir&aelig;a, Trollius og flere andre Sumpplanter, og man faar et langt rigere Blomsterflor, men disse Planter er ikke saa k&oslash;nne efter Afblomstringen som de tidligere n&aelig;vnte.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig29.jpg" alt="Fig. 29" width="357" height="240" id="Fig29" />
+          <p class="figtext"> Fig. 29. Bredden af en B&aelig;k i Kolding Planteskole, den oprindelige i og for sig smukke Vegetation, der nu har maattet vige for den <a href="#fig2">Fig. 2</a> viste. En Sammenligning af de 2 Billeder, der er tagne omtrent fra samme Sted, giver et Begreb om Arbejdet ved den Art plantning. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Alle de Planter, der skal bruges i disse regelm&aelig;ssige Bassiner, maa dog helst have et sirligt og ordentligt Udseende ogsaa efter Afblomstringen, og Plantningen paa saadanne Steder maa derfor helst indskr&aelig;nke sig til nogle faa Planter, hos hvilke disse Egenskaber er fremherskende, og man skal helst v&aelig;lge Planter, der ikke forlanger at plantes over Vandet. Det er smukkest, naar dette kan undgaas, navnlig i det flade, regelrette Bassin. Langs Bassinets Kant kan der plantes forskellige Pudeplanter eller Moseplanter, og det afh&aelig;nger udelukkende af dettes form og Beliggenhed, hvad der er det rigtigste og smukkeste.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig30.jpg" alt="Fig. 30" width="223" height="304" id="Fig30" />
+          <p class="figtext"> Fig. 30. H&aelig;ngepil, det mest karakteristiske Tr&aelig; til Plantning ved Bredden af en Dam. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>I gamle Bassiner vil det ofte v&aelig;re n&oslash;dvendigt at plante, medens de er fyldte med Vand. Dette udf&oslash;res da paa den Maade, at man efter at have unders&oslash;gt Dybden laver nogle Plantekasser af passende Dimensioner, anbringer dem saa n&aelig;r som muligt ved Vandkanten, fylder dem med Jord, planter dem til og d&aelig;kker Overfladen med Grus eller Smaasten, s&aelig;nker dem ned i Vandet saa varsomt som muligt og langsomt og forsigtigt flaader dem under Vandet hen til det Sted, hvor de skal anbringes. Aakanderne kan plantes paa samme Maade, men er der Dynd eller naturlig Jordbund i Bassinet, maa de helst plantes i store, flade Plantekurve, saaledes at R&oslash;dderne frit kan brede sig i S&oslash;bunden. Er der meget Dynd, vokser Aakanderne forbavsende frodigt og kr&aelig;ver ingen G&oslash;dning, men i Bassiner, der ikke kan t&oslash;mmes, vil det v&aelig;re vanskeligt at holde dem i frodig V&aelig;kst, naar de er plantede i Kasser, og man ikke kan komme til at plante dem om og tilf&oslash;re dem ny N&aelig;ring.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig31.jpg" alt="Fig. 31" width="220" height="301" id="Fig31" />
+          <p class="figtext"> Fig. 31. Heracleum (Bj&oslash;rneklo), ved sin Fork&aelig;rlighed for fugtig Vokseplads og ved sit Ydre en udm&aelig;rket S&oslash;bredsplante. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <br />
+  <p class="center"><i>Det naturlige Vandparti</i>.</p>
+  <p>Medens man ved Anl&aelig;get af det regelrette Bassin er bundet af architektoniske Hensyn og ogsaa ved Beplantningen maa tage disse i Betragtning, har man ved Anl&aelig;get af det naturlige Vandparti anderledes frie H&aelig;nder, og det er egentlig f&oslash;rst under denne Form, og naar tillige Omgivelserne er smukke og harmoniske, at Vandhaven kan udfolde al sin daarende Rigdom og Blomsterpragt. F&oslash;rst her kan man fremtrylle noget af den samme Stemning, som der m&oslash;der en ude i Naturen, og som g&oslash;r denne saa rig og f&aelig;ngslende. Intet Sted i Haven kommer man Naturen saa n&aelig;r som i Vandhaven, intet Sted er der en Rigdom, Liv og Frodighed som her. Ikke engang Stenh&oslash;jen med sin Vrimmel af fine, yndige Bjergplanter kan maale sig med Vandhavens saftige Pragt og Frodighed.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig32.jpg" alt="Fig. 32" width="400" height="293" id="Fig32" />
+          <p class="figtext"> Fig. 32. Petasites japonicus, japansk Hestehov, S&oslash;bredsplante til halvskyggede, fugtige, endog sure og sumpede Steder. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Ser man nu paa de Vandpartier, Damme, Smaas&oslash;er og Kanaler, der findes i saa mange af vore Haver, saa forbavses man over den Mangel paa Vegetation, der udm&aelig;rker disse. Den samme velholdte, aandsforladte Kedsommelighed, der ofte pr&aelig;ger vore Haver, breder sig fra de friserede Pl&aelig;ner, de nyfejede Gange og velrevne Busketter ud over den indholdsl&oslash;se Vandflade, og dog har vi Forbilleder nok ude i Naturen, og de fleste Mennesker med en Smule Sk&oslash;nhedssans er n&aelig;ppe i Tvivl om, hvad der er smukkest. Det er vor ulykkelige Trang til at skulle bringe Orden i alle Ting, der f&oslash;rer os paa Afveje. Alt for megen Orden, alt for megen Sirlighed kan forjage baade Sk&oslash;nhed og Hygge fra en Have, men den beh&oslash;ver ikke at g&oslash;re det. Den forstaaende, omsorgsfulde Haand efterlader sig intet Spor, det er kun den uforstaaende, tankel&oslash;se Haand, der s&aelig;tter M&aelig;rker, bringer Forstyrrelse og Uorden i Naturens V&aelig;rk. Den forstaaende Haand tjener Naturen, hj&aelig;lper de svage, uden at skade de st&aelig;rke, giver enhver sit og bruger aldrig Vold.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig33.jpg" alt="Fig. 33" width="423" height="316" id="Fig33" />
+          <p class="figtext"> Fig. 33. Gunnera. Pragtfuld, men k&aelig;len, solk&aelig;r S&oslash;bredsplante. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Ved Anl&aelig;get af en Vandhave kan der v&aelig;re mange forskellige Hensyn, der g&oslash;r sig g&aelig;ldende. Lettest slipper man fra Arbejdet, naar der i Haven findes et naturligt Vandparti, et Engdrag, eller der blot er et lavtliggende, fugtigt Sted, der kan anvendes. Ikke alene letter dette Arbejdet betydeligt og giver lettere det hele Arrangement et naturligt Pr&aelig;g. men det har ogsaa andre Fortrin fremfor det ved Kunst frembragte Vandanl&aelig;g. Vandhavens hele Form maa selvf&oslash;lgelig rette sig efter de lokale Forhold og v&aelig;re i Harmoni med sine Omgivelser. Er det en Dam paa en lavtliggende, flad Gr&aelig;sslette eller Pl&aelig;ne, vil det v&aelig;re rettest ikke at give den en alt for uregelm&aelig;ssig Form eller en alt for urolig Beplantning, men s&oslash;ge at frembringe noget af den samme Fred og Ynde, som der saa ofte er over et K&aelig;r eller et Vandhul, saadan som man ofte tr&aelig;ffer dette ude i Naturen paa lave, fugtige Enge.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig34.jpg" alt="Fig. 34" width="402" height="324" id="Fig34" /> </td>
+      </tr>
+      <tr>
+        <td>
+          <div class="alignleft"> Fig. 34. Petasites japonicus i Vandkanten, bagved persiske Syrener. </div>
+          <div class="alignright"> (Knuthenborg Park).</div>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Ude i Vandet kan man plante Aakander og hen imod Bredderne enkelte Tuer af Star og Iris, Brudelys (Butomus umbellatus) og Siv. Langs Bredden kan der vokse Vand-Calla (Calla palustris), Fredl&oslash;s (Lysimachia nummularia), Engblomme, Tr&aelig;vlekrone (Lychnis flos cuculi), Forglemmigej, Abeblomst (Mimulus), Kabbeleje (Caltha palustris), Engkarse (Cardamine pratensis), Bukkeblad (Menyanthes trifoliata), Ranunkler og hvad man ellers ude i Naturen ser vokse paa lignende Steder. F&oslash;r Plantningen maa Jorden langs Bredden v&aelig;re renset for fleraarigt Ukrudt, og er der Gr&oslash;nsv&aelig;r, vil det v&aelig;re klogest at afgrave det &oslash;verste Spadestik i 1/2&ndash;1 Meters Bredde og fylde Udgravningen med god, ren Muldjord. Heri planter man saa de ovenn&aelig;vnte Planter og andre, der ynder et fugtigt Voksested. Alle disse Planter blandes ved Plantningen mellem hverandre uden Plan og Orden, og faar de Lov til at vokse, som de lyster, vil de i L&oslash;bet af et Par Aar danne den dejligste S&oslash;bred.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig35.jpg" alt="Fig. 35" width="348" height="470" id="Fig35" />
+          <p class="figtext"> Fig. 35. Rudbeckia maxima, ligesom R. nitida og R. laciniata udm&aelig;rket S&oslash;bredsplante under store Forhold. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <hr class="picturedivider" />
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig36.jpg" alt="Fig. 36" width="322" height="455" id="Fig36" />
+          <p class="figtext"> Fig. 36. Gynerium argenteum, Pampasgr&aelig;s, pragtfuld S&oslash;bredsplante, der maa stilles frit for at komme til sin Ret, og maa d&aelig;kkes omhyggeligt, da den ikke taaler megen Fugtighed i Vintertiden. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>En saadan Bred maa helst virke som en fin, lav Br&aelig;mme af Blomster om Vandspejlet med de pragtfulde Aakander og de fine, lette Tuer af Siv og Star. Plejen af en saadan S&oslash;bred vil, naar den f&oslash;rst er tilvokset, kun bestaa deri, at man, naar Planterne om Efteraaret er visnede, afsk&aelig;rer dem nogle faa Centimeter over Jorden og d&aelig;kker dem med et Lag velforraadnet, gammel G&oslash;dning og saa for Resten lader dem sk&oslash;tte sig selv og k&aelig;mpe om Pladsen. Enkelte Planter vil efter nogle Aars Forl&oslash;b gaa til Grunde, men andre vil fylde deres Plads, og Bevoksningen vil med Aarene blive t&aelig;ttere og t&aelig;ttere. Bliver Plantningen efter nogle Aars Forl&oslash;b gennemvokset af Gr&aelig;s og Ukrudt, er der intet andet at g&oslash;re end at fjerne det hele, tage Planterne op, rense dem omhyggeligt for Gr&aelig;s og Ukrudt, tilf&oslash;re ny Jord og plante paa ny.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig37.jpg" alt="Fig. 37" width="259" height="345" id="Fig37" />
+          <p class="figtext"> Fig. 37. Ligularia macrophylla, en pragtfuld Plante med store graablaa &bdquo;Kaalblade&ldquo; og gule Blomster, udm&aelig;rket til S&oslash;bred. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Dersom Vandhaven skal anl&aelig;gges langs en B&aelig;k, der bugter sig frem mellem Sten og stejle Skr&aelig;nter, da kan man ved Hj&aelig;lp af D&aelig;mninger og smaa Udvidelser skabe noget meget smukt, og Beplantningen kan her v&aelig;re ganske anderledes righoldig og overdaadig end ved S&oslash;bredden. Men dersom en saadan B&aelig;k anl&aelig;gges ved Kunst, maa man v&aelig;re forsigtig og ikke g&oslash;re det alt for vidtl&oslash;ftigt. Disse arrangerede Vandfald og Drypstenshuler af Cement er ikke k&oslash;nne, dog kan en smuk og frodig Bevoksning b&oslash;de paa mange Smagl&oslash;sheder. Er det en lige Gr&oslash;ft eller Kanal, man skal beplante, vil der, naar denne da ellers er i Harmoni med sine Omgivelser, ikke v&aelig;re nogen Grund til at &aelig;ndre dens Form, en lige Gr&oslash;ft kan beplantes meget smukt og virke ligesaa naturligt og selvf&oslash;lgeligt som den mest kunstf&aelig;rdigt slyngede B&aelig;k.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig38.jpg" alt="Fig. 38" width="402" height="278" id="Fig38" />
+          <p class="figtext"> Fig. 38. Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs Have med bagved liggende Stenparti. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Er man fuldst&aelig;ndig frit stillet og kan anl&aelig;gge sin Vandhave, hvor man har Lyst, da v&aelig;lger man en Plads med smukke, hyggelige Omgivelser, hvor der er Sol og L&aelig;, og her giver man saa Vandhaven den Form og Udstr&aelig;kning, som Forholdene tillader. Kan den forenes med Stenh&oslash;jsanl&aelig;get, er det en stor Fordel, de to Ting kl&aelig;der hinanden godt og h&oslash;rer ganske naturligt sammen. Selve Udgravningen til Vandet giver man en saa naturlig og fri Form som muligt, der maa gerne v&aelig;re lidt Japaneseri med i Spillet. Det samme g&aelig;lder ved Udformningen af Bredderne. Ved Anl&aelig;get af disse maa man bestandig have de Planter i Tanke, som man vil skaffe Plads til, og s&oslash;ge at berede disse saa gunstige Voksevilkaar som muligt.</p>
+  <p>Der maa v&aelig;re ganske flade, lavtliggende Steder til den smukke, fyldtblomstrede Engkarse, Cardamine pratensis fl. pl., den fine, yndige Tr&aelig;vlekrone, Lychnis flos cuculi fl. pl., den dobbelte Kabbeleje, Caltha palustris fl. pl., de smukke, storblomstrede Varieteter af Engforglemmigej, Myosotis palustris Graf Waldersee, og den nydelige, rigtblomstrende, broncefarvede Abeblomst, Mimulus luteus cupreus, og enkelte andre.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig39.jpg" alt="Fig. 39" width="413" height="296" id="Fig39" />
+          <p class="figtext"> Fig. 39. Engelsk Vand- og Stenhave. &bdquo;&hellip;Der maa gerne v&aelig;re lidt Japaneseri med i Spillet&hellip;&ldquo;</p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Paa lidt h&oslash;jere liggende Terrain vil der v&aelig;re den ideelle Plads for de to pragtfulde Primuler, P. japonica og P. pulverulenta. Disse to dejlige Planter, som man kun sj&aelig;ldent har Gl&aelig;de af paa Stauderabatter, kan her udvikle sig til en St&oslash;rrelse og Pragt, som er aldeles forbavsende. Ogsaa flere andre Primuler som P. sikkimensis, P. frondosa, P. denticulata og P. cashmiriana viser sig her at v&aelig;re i Besiddelse af en Livskraft, som man ikke havde tiltroet dem. Ja, selv den lille yndige Primula farinosa, som ellers vanskeligt lader sig flytte ind ude fra Engen, kan trives. Det vil dog v&aelig;re heldigt, om man kan give disse Planter noget T&oslash;rvejord, men absolut n&oslash;dvendigt er det ikke. I det hele er Vandplanterne ikke fordringsfulde med Hensyn til Jorden. Har de blot den rette Grad af Fugtighed og Sol, er de som Regel forn&oslash;jede.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig40.jpg" alt="Fig. 40" width="281" height="339" id="Fig40" /> </td>
+      </tr>
+      <tr>
+        <td>
+          <div class="alignleft"> Fig. 40. Naturlig Plantning, fotograferet ca. 2 Maaneder efter Plantningen. Kun Brudelysene i Forgrunden er &aelig;ldre.</div>
+          <div class="alignright"> (Fra Kolding Planteskole).</div>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Saaledes arbejder man videre. Paa et endnu h&oslash;jere liggende Terrain skaffer man Plads til Engblommer, Spir&aelig;er, Astilber og en M&aelig;ngde andre Planter. Mange Planter vil uden at v&aelig;re egentlige Moseplanter trives langt bedre paa en saadan fugtig Vokseplads end paa Stauderabatten, hvor de let kommer til at lide af Vandmangel. Saadanne Planter som f. Eks. Senecio, Ligularia, Staudephlox, Efteraarsasters, Rudbeckia, Helenium, Solidago, Eupatorium, Hemerocallis. Funkia og flere andre trives godt paa en saadan fugtig Vokseplads og f&oslash;jer sig smukt og naturligt ind i Ensemblet.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig41.jpg" alt="Fig. 41" width="343" height="521" id="Fig41" />
+          <p class="figtext"> Fig. 41. Blomsterk&aelig;ret i Det kgl. danske Haveselskabs Have, set fra Stenh&oslash;jen. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Samtidigt med at man udformer Terrainet og derved s&oslash;ger at skabe Voksepladser til de forskellige Planter, maa man ogsaa bet&aelig;nke, hvorledes disse vil pr&aelig;sentere sig paa det Sted, man har tilt&aelig;nkt dem. Store, imponerende Planter som Gunnera, Funkia og Senecio maa helst kunne ses paa Afstand og spejlende sig i Vandet, smaa, fine Blomster maa kunne ses ganske t&aelig;t ved.</p>
+  <p>Gangene maa slynge sig som naturlige Stier, snart maa man v&aelig;re helt nede ved Vandet og i Stand til at se ud over dette, snart maa de h&oslash;je frodige Planter lukke sig om en og sp&aelig;rre Udsigten. Alt som man vandrer fremad ad de smalle, bugtede Stier, maa Billederne skifte og aabenbare nye Sk&oslash;nheder og nye Overraskelser. Hertil er det b&oslash;lgede Terrain saa vel skikket foruden det, at det tillige skaffer Plads til en M&aelig;ngde h&oslash;jst forskellige Planter baade Stauder og blomstrende Buske, hvad der er en stor Fordel, thi Vandhavens Omgivelser kan ikke blive for rige og overdaadige, og alt hvad der er af store, pragtfulde Stauder, som det ellers kan v&aelig;re vanskeligt at faa anbragte, kan her finde Anvendelse. Denne fri Plantning omkring Vandhaven kan v&aelig;re meget smuk, og det er en taknemmelig Maade at arrangere Stauder paa.</p>
+  <p>Ude i Vandet, der helst maa have en Dybde af 1 Meter eller lidt mindre, laver man langs Bredderne smaa &Oslash;er og Halv&oslash;er, som beplantes med Siv, Iris, Pilblad (Sagittaria), Brudelys og Star. Ud fra Bredden breder sig Bukkeblad, Vandr&oslash;llike (Hottonia palustris), Ranunkler og den vilde Calla. Er der Plads til st&oslash;rre &Oslash;er, som kan h&aelig;ve sig over Vandfladen, kan man paa disse plante Astilbe, Spir&aelig;a og flere andre Planter. Saadanne &Oslash;er dannes af Tr&aelig;kasser, der naar op til Vandfladen, disse fyldes med Jord, og der bygges videre over Vandet ved Hj&aelig;lp af Natursten. Mellem disse plantes Fredl&oslash;s, Vandsnerre (Galium palustre). Abeblomst eller lignende, indtil man er naaet ca. 1/2 Meter over Vandet, lavere nede maa Spir&aelig;erne og Astilberne ikke gerne staa. Dette beror dog noget paa Jordens Beskaffenhed, paa T&oslash;rvejord taaler de mere Fugtighed end i almindelig Havejord. Kun Spir&aelig;a ulmaria, almindelig Mj&oslash;durt, taaler mere Fugtighed, den kan trives helt nede ved Vandet, den fyldtblomstrede Varietet er meget smuk og fortjener Opm&aelig;rksomhed.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig42.jpg" alt="Fig. 42" width="360" height="271" id="Fig42" /> </td>
+      </tr>
+      <tr>
+        <td>
+          <div class="alignleft"> Fig. 42. Til venstre i Vandet Brudelys (Butomus), til h&oslash;jre oppe paa Land Funkia, en udm&aelig;rket S&oslash;bredsplante.</div>
+          <div class="alignright"> (Fra Kolding Planteskole). </div>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Spir&aelig;erne og Astilberne h&oslash;rer til vore smukkeste og mest anvendelige S&oslash;bredsplanter. Der er i det hele taget kun faa Planter, der overgaar de nye Astilbehybrider i Sk&oslash;nhed, og ingen af vore Stauder overgaar Spir&aelig;erne i Finhed og Gratie, s&aelig;rlig langs en S&oslash;bred er de umistelige. Af Iris er det s&aelig;rlig vor almindelige gule Iris (I. pseudacorus), den sibiriske Iris (I. sibirica) med sine Varieteter og den japanske Iris (I. K&aelig;mpferi), der egner sig til Plantning paa fugtige Steder. De trives alle 3 bedst langs S&oslash;bredden, lige i Vandkanten, men de kan dog ogsaa taale at staa med nogle faa cm Vand over sig. De to f&oslash;rstn&aelig;vnte er meget n&oslash;jsomme og villigtvoksende, de japanske er mere lunefulde, de kr&aelig;ver megen N&aelig;ring og synes her i Landet at trives bedst i T&oslash;rvejord, men man ser dem dog ogsaa vokse og blomstre i Lerjord eller sandet Dynd, men som sagt er de ligesaa lunefulde, som de er k&oslash;nne. Ogsaa de smukke Iris ochroleuca holder af Fugtighed, men det er en Misforstaaelse, naar man tror, at Iris germanica, de almindelige Haveiris, ynder Fugtighed, disse trives bedst paa en t&oslash;r og solbeskinnet Vokseplads.</p>
+  <p>Som allerede sagt er Vandplanternes Kultur meget enkelt og ligefrem. Har man fundet den rette Vokseplads, hvor de befinder sig vel og pr&aelig;senterer sig smukt, har man i Sommertiden kun at fjerne de visne Blade og Blomster og saa for Resten se til og gl&aelig;de sig over Frodigheden og Blomsterpragten. Naar Efteraaret kommer, og Herligheden er forbi, afsk&aelig;res ligesom i Staudehaven de visne Dele, og Jorden mellem Planterne d&aelig;kkes med et Lag gammel G&oslash;dning. Der vil kun sj&aelig;ldent v&aelig;re Plads til at l&oslash;sne Jorden mellem Planterne, men det er heller ikke n&oslash;dvendigt, den hele Bred skal jo helst danne et sammenh&aelig;ngende Virvar af Blomster og Blade.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig43.jpg" alt="Fig. 43" width="400" height="298" id="Fig43" />
+          <p class="figtext"> Fig. 43. Lille, rigt beplantet Dam i Professor Arnold Krog's Villahave paa Frederiksberg. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Af praktiske Grunde vil det v&aelig;re heldigt mellem Planterne langs S&oslash;bredden at anbringe nogle flade Sten, de saakaldte Tr&aelig;desten, ligesom det ogsaa kan v&aelig;re heldigt at kants&aelig;tte Gangene med en R&aelig;kke Natursten. Alle disse Sten giver let den nyanlagte Vandhave et uroligt og broget Udseende, men de er n&aelig;sten n&oslash;dvendige, og saa snart Planterne vokser til, skjules de af disse. At store, smukke Natursten kl&aelig;der en Vandhave og for&oslash;ger S&oslash;breddernes Sk&oslash;nhed meget, er saa selvf&oslash;lgeligt, at det n&aelig;ppe beh&oslash;ver at n&aelig;vnes.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig44.jpg" alt="Fig. 44" width="474" height="321" id="Fig44" /> </td>
+      </tr>
+      <tr>
+        <td>
+          <div class="alignleft"> Fig. 44. Dam med en M&aelig;ngde forskellige Planter. I Forgrunden Gunnera.</div>
+          <div class="alignright"> (Fra Carl V. Lange's Gartneri, Frederikssund).</div>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Om Aakanderne er det allerede tidligere bem&aelig;rket, at de, naar de er frit udplantede, ikke kr&aelig;ver nogen s&aelig;rlig Pleje, is&aelig;r hvor S&oslash;bunden er dyndet og n&aelig;ringsrig. Bestaar den derimod af Ler eller Sand, vil det v&aelig;re n&oslash;dvendigt at tilf&oslash;re dem ny N&aelig;ring. Dette foregaar lettest paa den Maade, at man i Vintertiden, naar Vandet er tilfrosset, hugger Hul paa Isen og v&aelig;lter et Par Trilleb&oslash;rfulde gammel G&oslash;dning ned i Vandet over Planterne. Man kan ogsaa lade G&oslash;dningen blive liggende oven paa Isen; naar denne t&oslash;r bort, vil G&oslash;dningen synke til Bunds og komme Planterne til gode. N&aelig;sten alle Aakandehybriderne er fuldst&aelig;ndig haardf&oslash;re, og man beh&oslash;ver ikke at frygte, at de skal tage Skade af Kulden, selv om Vandet bundfryser, men man maa dog helst regne med, at de skal have 1/2&ndash;1 Meter Vand over sig.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig45.jpg" alt="Fig. 45" width="396" height="295" id="Fig45" />
+          <p class="figtext"> Fig. 45. Aakander i Knuthenborg Park. Billedet er taget 1 Aar etter Plantningen. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Angaaende de mange forskellige Vandplanter, der udbydes, da maa man v&aelig;re varsom og ikke plante, hvad man ikke kender. Der findes blandt dem mange slemme Ukrudtsplanter, og kan Ugr&aelig;sset v&aelig;re besv&aelig;rligt oppe paa Landjorden, saa er det ti Gange v&aelig;rre ude i Vandet. Saadanne Planter som Potamogeton, Elodea, Myriophyllum og flere andre skal man ikke plante. Af Undervandsplanterne er det egentlig kun Krebseklo (Stratiotes aloides), der fortjener at dyrkes. Den er smuk og let at holde i Ave. Algerne og Undervandsplanterne er Aakandernes v&aelig;rste Fjender, og skal Aakanderne udvikle sig smukt, maa man s&oslash;ge at beskytte dem mod disse. Selv en saa smuk Plante som Limnanthemum nymph&aelig;oides maa man vogte sig for, den kan forvandle den smukkeste S&oslash; til en h&aelig;slig Ukrudtsmark.</p>
+  <p>Ogsaa saadanne Planter, som breder sig st&aelig;rkt ved udl&oslash;bere skal man vogte sig for at plante f. Eks. Tagr&oslash;r, Dunhammer, S&oslash;dgr&aelig;s, Padderokke og flere andre med krybende Rodstok. I mindre Bassiner, hvor man er Herre over Vegetationen, har det mindre at sige, men under store Forhold skal man v&aelig;re varsom med disse Planter, der kan blive yderst besv&aelig;rlige at slaas med. Tagr&oslash;r er dog den skikkeligste af disse. Selv om den breder sig meget st&aelig;rkt ved Udl&oslash;bere, er den let at begr&aelig;nse eller udrydde, thi den taaler ikke at miste Toppen, medens den er i V&aelig;kst. Hvis man derfor i Sommertiden slaar den af med en Le, d&oslash;r den bort.</p>
+  <p>Det er allerede sagt, at det er Yppigheden, Frodigheden, der er Vandhavens st&oslash;rste Charme, men at denne maa holdes i Ave af forstaaende H&aelig;nder, der tager varsomt og bl&oslash;dt paa Engens bl&oslash;de Blomster. Vandhaven kan hurtigt forvandles til et fors&oslash;mt Vildnis, men man kan ogsaa jage Alferne bort med alt for megen &raquo;Kultur&laquo; og Orden.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="largepic">
+      <tr>
+        <td> <img class="wideimg" src="images/fradammen.jpg" alt="Fra Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs Have." width="642" height="394" id="Fra-Dammen" />
+          <p class="largefigtext" id="FraDammen"> Fra Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs Have. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <hr class="chapterdivider" />
+  <a name="KAP3" id="KAP3"></a>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <a name="Fig.46" id="Fig.46"></a><img src="images/fig46.jpg" alt="Fig. 46" width="423" height="312" id="Fig46" /> </td>
+      </tr>
+      <tr>
+        <td>
+          <div class="alignleft"> Fig. 46. Stenh&oslash;j bygget som kunstigt Klippeparti. </div>
+          <div class="alignright">(Friar Park i	England).</div>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <hr class="sectiondivider" />
+  <h1>STENH&Oslash;JSPLANTERNES KULTUR</h1>
+  <p class="center">af <i>Axel Lange</i>.</p>
+  <br />
+  <p>Enhver, der har f&aelig;rdedes i Bj&aelig;rgene, strejfet gennem de alpine Enge, gennem Mosedragene, over Stenur, klatret op ad Fj&aelig;ldv&aelig;gge, vandret op til Isbr&aelig;foden eller vandret over Br&aelig;en og naaet de om Sommeren snefri Bj&aelig;rgtinder, vil hjem med sig bringe et uudsletteligt Indtryk af Bj&aelig;rgenes herlige Flora. N&aelig;sten alle Vegne, hvor man f&aelig;rdes, m&oslash;der man de pr&aelig;gtigste Blomster, og alle eller n&aelig;sten alle er de af saa rene Farver, som man sj&aelig;ldent ser dem i Lavlandet. H&oslash;je af V&aelig;kst er Planterne ikke, men det er netop det fortryllende ved dem, thi selve Blomstens St&oslash;rrelse staar ikke tilbage for Blomsterne fra Slettelandene; man beh&oslash;ver blot at t&aelig;nke paa en Alpeplante, som den i Haver almindelig dyrkede <i>Gentiana acaulis</i>, hvis Skud ikke er mere end faa Centimeter h&oslash;je, men hvis Blomster er ca. 6 cm lange og 3 cm i Diameter, paa den lille <i>Alpe-Valmue</i>, der n&aelig;ppe bliver over &nbsp;10 cm h&oslash;j, men har Blomster st&oslash;rre end vor <i>K&oslash;lle-Valmue</i> eller endelig mindes den bekendteste af alle Alpeplanter: <i>Edelweiss</i>, hvis ubetydelige Blomsterkurve er omgivne af snehvidfiltede Blade, en straalende Stjerne flere Centimeter i Diameter, baaret af en ikke stort h&oslash;jere St&aelig;ngel og springende lige ud fra Klippen, for at danne sig blot et ringe Begreb om Alpefloraens Herlighed.</p>
+  <p>Det er derfor intet Under, at Menneskene, som s&oslash;ger at samle Planter fra alle Jordens Egne i deres Haver: Tropernes Palmer og Orchideer, Kaplandets Lyngarter, Himalayas Alperoser, Mexikos Kaktus, Nordamerikas Tr&aelig;er, &Oslash;stasiens Chrysanthemum, for blot at n&aelig;vne nogle faa Eksempler, ogsaa pr&oslash;ver at bringe H&oslash;jfj&aelig;ldsbeboerne ned i Slettelandets Haver. Der har i de to sidste Menneskealdre v&aelig;ret en stedse stigende Interesse blandt Havevenner for Dyrkningen af Alpeplanter, men aabenbart har man alt tidligt haft de mest i&oslash;jnefaldende i Kultur. <i>E. Wocke</i> skriver angaaende Sp&oslash;rgsmaalet, om hvor gammel denne Gren af Havebruget er, f&oslash;lgende: &raquo;Hvem har f&oslash;rst dyrket Alpeplanter i Haver, f&oslash;rst haft dem i Kultur? Det er vanskeligt at sige. Bj&aelig;rgbeboerne har uden Tvivl givet St&oslash;det dertil, idet de i deres Haver har indplantet deres Yndlinge blandt Fj&aelig;ldets Planter, som spillede en Rolle i deres, daglige Liv saavel som i deres Poesi. Efterhaanden har Dalbeboerne da ogsaa faaet Lyst til at dyrke Fj&aelig;ldplanter i deres Haver og har hentet dem enten fra Bj&aelig;rgboernes Haver eller fra de naturlige Voksesteder. Klosterhaverne har her sikkert spillet en Rolle. A. Kerner fort&aelig;ller saaledes, hvordan han i 1846 i Klosterhaven i Lilienfeld i &Oslash;strig paa en ganske lille Plads saa den herligste lille Alpeflora, som han Dagen forud havde beundret i H&oslash;jfj&aelig;ldene. I sidste Halvdel af det 19de Aarhundrede har Alpeplanterne faaet sig et nyt Hjem i de engelske Haver og derfra har Dyrkningen bredt sig ud i stedse videre Kredse.&laquo;</p>
+  <p>Naar man vilde dyrke Planter fra Bj&aelig;rgegnene her nede i Lavlandene laa det snublende n&aelig;r at s&oslash;ge at give dem Forhold at vokse under, som kunde ligne dem, de fandt i deres Hjemstavn, og da det var Bj&aelig;rgplanter, maatte de naturligvis have Sten at vokse imellem, ligesaa naturligt faldt det, at Planterne maatte s&aelig;ttes paa Forh&oslash;jninger og ikke paa flad Jord.</p>
+  <p>Denne Opfattelse er selvf&oslash;lgelig rigtig, saal&aelig;nge der tales om det n&oslash;dvendige i at give Planterne naturlige Forhold at vokse under, men saa snart man derefter konstruerer sin H&oslash;j til Stenh&oslash;jsplanter som en ganske simpel Jordbunke: kuppelformet eller kegleformet,&mdash;naar det kommer lidt videre med halvmaaneformet eller S-formet Grundflade&mdash;og bestaaende af almindelig Havejord belagt med eller rettere besat med Sten, der strutter ud i Luften med den spidse Ende, saa er man ganske paa Vildspor. Forholdene hvorunder Planterne vokser i Naturen er saa forskelligartede, at der for at kunne skaffes dem blot tiln&aelig;rmelsesvis naturlige Kaar maa l&aelig;gges langt mere ind i Konstruktionen af Stenh&oslash;jen, end der s&aelig;dvanligvis sker. Men herom mere senere.</p>
+  <h2>Alpeplanternes Voksekaar i deres Hjemstavn.</h2>
+  <p>En Ekskursion i Bj&aelig;rgene vil for dem, som ikke f&oslash;r har f&aelig;rdedes der, som Regel byde paa Overraskelser. Sikkert de fleste vil forbavses over at tr&aelig;ffe saa udstrakte Arealer, hvor Fj&aelig;ldet ikke viser sig i Overfladen, men er d&aelig;kket af et Muldlag t&aelig;t bevokset med Planter. Selv om vi ser bort fra de lavere Dele af Bj&aelig;rgene, som d&aelig;kkes af L&oslash;vskov og Granskov&mdash;med den for disse Skove egne Undervegetation&mdash;maaske af og til afbrudt af en aaben H&oslash;jslette med Landsbyer, Agre, Moser og Enge, og kun betragter den h&oslash;jere Del af Fj&aelig;ldene, da vil vi ogsaa der paa vor Vandring opefter, ikke bestandig f&aelig;rdes paa Stengrund. Aartusinders Vind og Vejr har virket paa Fj&aelig;ldet og omskabt den oprindelige, ganske n&oslash;gne Stenmasse til et for Plantev&aelig;ksten beboeligt Sted. I hver en Revne paa Stenfj&aelig;ldet er Vandet tr&aelig;ngt ind. Frosten har virket og spr&aelig;ngt store og smaa Stykker af Fj&aelig;ldet, Gletscherne har langsomt, men sikkert skuret mod det faste Fj&aelig;ld og malet Overfladen til Grus, Sand og Stenmel. Rindende Vand har f&oslash;rt de fine Dele med sig ned ad Bj&aelig;rget for senere at aflejre dem igen paa fladere Partier. Her har saa v&aelig;ret gode Betingelser for Plantev&aelig;kst, da der fra de h&oslash;jere liggende Steder tilf&oslash;rtes Fugtighed; og var der f&oslash;rst en begyndende Plantev&aelig;kst, bedredes Betingelserne for en t&aelig;ttere Bevoksning stadig. Paa saadanne Steder har da kunnet opstaa Moser og Enge. Rigeligere eller ringere Tilf&oslash;rsel af Vand og kraftig eller ubetydelig Nedb&oslash;r har givet fugtigere eller t&oslash;rrere Enge. Vegetationen ligner i mange Maader den i Lavlandets Enge, den er t&aelig;t, der er talrige Gr&aelig;sser, Orchisarter, ja mange Arter er f&aelig;lles; man vil dog som Regel finde Planterne lavere bl.a. af den Grund, at det Vand, der overrisler Engen er meget koldt og derfor h&aelig;mmer H&oslash;jdev&aelig;ksten. Men Klippesiderne er jo ogsaa bevoksede med Planter, her t&aelig;t, der mere spredt; hvorledes opstaar her Betingelser for Plantev&aelig;kst? Ser vi, her i Lavlandet noget tilsvarende? Ja, paa en Maade. Ser vi ikke hyppigt Tegltage med gulgr&oslash;nne Pletter af Laver, som senere afl&oslash;ses af smaa Mospuder, der maaske igen afgiver Fodf&aelig;ste for en Husl&oslash;g, en Stenurt eller en lille Gr&aelig;stue; ser vi ikke Stenene i Steng&aelig;rderne og de store Rullesten ude i Heden bevoksede med Laver og Mosser? Ligesaadan gaar Udviklingen for sig i Fj&aelig;ldet, men her er Overgangen fra Mosvegetation til den h&oslash;jere Plantebevoksning maaske noget hurtigere, fordi der fra h&oslash;jere Dele af Bj&aelig;rget siver Fugtighed ned. Og i hver lille Revne, som fremkommer i Klippev&aelig;ggen, selv om denne er nok saa stejl, er der Udsigt til at en Plante kan f&aelig;ste Bo. Der beh&oslash;ves blot, at Vinden eller rindende Vand skal f&oslash;re et Fr&oslash; hen til et saadant gunstigt Sted, saa at det kan spire d&eacute;r og sende sine R&oslash;dder ind i Klipperevnen. St&oslash;v tilf&oslash;rt andetsteds fra har samlet sig i Revnen og afgiver Jordbund for den spirende Plante.</p>
+  <p>De Planter, som vokser i Revner og Spalter paa Klippev&aelig;ggene har jo meget afvigende Kaar fra Planterne i Slettelandet. R&oslash;dderne, som her kan brede sig vidt ud til alle Sider, maa hist n&oslash;jes med at brede sig i det Rum, som Klipperevnen giver, de bliver derfor g&aelig;rne fladt vifteformige. Man kunde v&aelig;re tilb&oslash;jelig til at tro, at en Plante, der voksede paa en saadan Klippev&aelig;g, snart maatte komme til at mangle Vand. Dette er dog ret sj&aelig;ldent Tilf&aelig;ldet. Ofte siver der bestandigt fra h&oslash;jere Steder Vand ned langs Klippens Sider, tr&aelig;nger ind i de fineste Spr&aelig;kker og n&aelig;rer Suger&oslash;dderne, og udebliver denne Tilf&oslash;rsel af Mangel paa Nedb&oslash;r, eller fordi Sneen h&oslash;jere oppe er smeltet bort, saa virker den kraftige Dug om Natten dog forfriskende paa Planten. Tillige er Klipperne altid mere eller mindre por&oslash;se. Herom skriver <i>Correvon</i>: &raquo;Medens visse Stenarter suger Vand til sig omtrent som et Stykke Sukker, lader andre det kun langsomt tr&aelig;nge ind i deres mikroskopiske Kanaler. Men alle Klipper er gennemtr&aelig;ngte af Vand i h&oslash;jere eller mindre Grad, og de meddeler dette Vand til de Planter, der vokser paa dem, saa at de holder sig friske.&laquo;</p>
+  <p>Bj&aelig;rgenes &oslash;vre Tinder, der en lang Tid af Aaret er d&aelig;kkede af et m&aelig;gtigt Snelag, er i den korte Sommer heller ikke vegetationsl&oslash;se. Fj&aelig;ldet er forvitret, saa at den faste Masse er d&aelig;kket af et Lag af l&oslash;se Sten, Grus og Stenpulver. Heri vokser Planterne mer eller mindre spredt. Mange Steder er Tidsrummet mellem Sneens Bortsmelten om Forsommeren og det f&oslash;rste Snefald om Efteraaret saa kort, at en Udt&oslash;rren af Jordsmonet ikke kan finde Sted, og Natteduggen og Taagerne, der hyppigt l&aelig;gger sig om Bj&aelig;rgtoppene, holder Planterne bestandig friske. Planterne s&aelig;rpr&aelig;ges ogsaa af det st&aelig;rke Lys, som hersker under hele deres korte Liv; en Plante, som kommer frem af den smeltende Sne i Juni Maaned, vaagner til et langt intensere Lys end vore Foraarsplanter nyder, naar de i Marts&ndash;April bryder frem af Jorden.</p>
+  <p>D&eacute;r hvor Gletscherne ender, naar de er paa deres Vinterstade, vil man finde m&aelig;gtige Samlinger af Sten og Grus, som af Gletscherne er f&oslash;rt ned fra de h&oslash;jere Egne. Disse Endemor&aelig;ner er ogsaa bevoksede om end hyppigt meget spredt. Planterne lever her under lignende Kaar, som dem vi fandt paa Bj&aelig;rgtinderne. De har som disse rigelig V&aelig;de om Sommeren, thi Smeltevandet fra Br&aelig;en gennemskyller bestandig Mor&aelig;nen; men om Efteraaret, naar Kulden l&aelig;gger sig over Bj&aelig;rgene, standser Afsmeltningen fra Gletscheren, og Mor&aelig;nen bliver derved temmelig t&oslash;r. Ved Kuldens Fremadskriden bliver de endog d&aelig;kkede af et Lag Sne, som v&aelig;rner dem mod Vinterens st&aelig;rke Kulde. Selv de fra Fj&aelig;ldene nedstyrtende Stenmasser, som samler sig ved Fj&aelig;ldets Fod eller i Kl&oslash;fter i v&aelig;ldige, skraanende Urer (Tyskernes: Ger&ouml;ll), forbliver ikke ubeboede af Planter. Disse Urer er ogsaa fugtigere end man efter deres Konsistens kunde vente, men de kan jo ogsaa v&aelig;re beliggende saaledes, at de er st&aelig;rkt udsatte for Solens Virkning og kun modtager ringe V&aelig;de fra de h&oslash;jere liggende Dele af Fj&aelig;ldet; i saa Fald vil kun Planter, der ved t&aelig;t Filtbekl&aelig;dning eller paa anden Maade er v&aelig;rnede mod for st&aelig;rk Fordampning, kunne trives her. Paa isolerede Bj&aelig;rgtoppe i de lavere Dele af Bj&aelig;rgene eller paa Skr&aelig;nter, hvor Muldlaget er tyndt, og hvor Sneen paa Grund af den lavere Beliggenhed smelter bort tidlig paa Foraaret, kan der ogsaa blive ret ugunstige Vegetationskaar. De Arter, man finder paa saadan Lokalitet, er da ogsaa v&aelig;rnede paa en eller anden Maade mod for st&aelig;rk Fordampning, enten ved at Bladene er bekl&aelig;dte med Haar, eller er af l&aelig;deragtig Konsistens (Rhododendron) eller ved at de er ganske smalle, naaleformede (Lyngarter).</p>
+  <p>Vegetationer i dybe Spalter og smalle Kl&oslash;fter er meget afvigende herfra; er Kl&oslash;fterne nordvendte vil kun meget lidt Sollys tr&aelig;nge ned i dem, og selv om de er sydvendte, er det kun en kort Tid af Dagen, at de er solbelyste. Planterne, som vokser her, er da mest Bregner og andre tyndbladede V&aelig;kster, som breder sig frodigt imellem Mosser i den fugtige, muldede Jord.</p>
+  <p>Her er i korte Tr&aelig;k givet de vigtigste Kaar, under hvilke Planterne trives i Bj&aelig;rgegne, men mange andre Faktorer spiller ind med og g&oslash;r Forholdene mere sammensatte, saaledes Stedets Afstand fra &AElig;kvator, (Grundfj&aelig;ldets Art og Fj&aelig;ldets Heldning mod Nord, Syd eller andre Verdenshj&oslash;rner).</p>
+  <h2>Alpeplanter.&mdash;Stenh&oslash;jsplanter.</h2>
+  <p>Der er i det foregaaende talt om Alpeplanter, medens der i Titlen paa Bogen er anvendt Betegnelsen Stenh&oslash;jsplanter. Der vil da let kunne rejse sig det Sp&oslash;rgsmaal, om disse to Udtryk kan bruges i Fl&aelig;ng, eller om der kan gives en vis Adskillelse imellem dem. Med andre Ord, om alle Stenh&oslash;jsplanter er Alpeplanter eller om alle Alpeplanter egner sig til Plantning paa Stenh&oslash;je. Svaret maa lyde, at Stenh&oslash;jsplanter er et bredere Begreb end Alpeplanter, selv om vi tager dette i videst mulige Forstand. Ved <i>Alpeplanter</i>, eller som de ogsaa betegnes <i>alpine Planter</i>, forstaar vi Planter, der vokser i Bj&aelig;rgegne ikke alene i Alperne, men ligesaavel i Pyren&aelig;erne, i Andes eller Himalaya, og tillige dem, som findes i arktiske og antarktiske Egne, voksende saa h&oslash;jt op over Havet eller saa langt mod Syd eller Nord, at de en meget betydelig Del af Aaret er d&aelig;kkede af Sne og saaledes kun har en kortvarig Sommer, en kort V&aelig;kstperiode. Disse Planter kan efter deres Voksekreds deles i subalpine, alpine og h&oslash;jalpine Planter, ligesom den arktiske Region kan deles i flere Florab&aelig;lter. Hvor H&oslash;jdegr&aelig;nsen (over Havet) for de forskellige B&aelig;lter af Alpeplanter ligger, afh&aelig;nger af vedkommende Bj&aelig;rgk&aelig;des Afstand fra &AElig;kvator. Nogle Planter kan f&oslash;lges gennem alle 3 Regioner, andre har kun en ringe Udbredelse i lodret Retning. Visse Arter findes baade i Bj&aelig;rgegne og i Polaregne, andre har et ret begr&aelig;nset Vokseomraade i vandret Retning.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig47.jpg" alt="Fig. 47" width="422" height="318" id="Fig47" />
+          <p class="figtext"> Fig. 47. Enkelt Del af Stenh&oslash;jsanl&aelig;gget i Friar Park (<a href="#Fig.46">Se Fig. 46</a>).</p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Som alt n&aelig;vnt har man i Haver fundet paa at bygge Stenh&oslash;je for at kunne dyrke disse smukke Planter fra Bj&aelig;rgene og fra Polaregnene, og de udg&oslash;r ogsaa Stenh&oslash;jsplanternes Hovedm&aelig;ngde, men man har desuden samlet Hj&aelig;lpetropper fra mange andre Egne af Jorden og anbragt dem paa Stenh&oslash;jen. Forholdet er jo nemlig det, at der rundt om paa Jordens Kreds findes en M&aelig;ngde meget smukke Planter voksende i Slettelandenes Moser, Enge, Skove og Stepper eller paa Ruiner og Steng&aelig;rder, hvilke Havevennerne g&aelig;rne vil dyrke, men som maa anbringes paa Stenh&oslash;jen, enten fordi de her pr&aelig;senterer sig bedre end paa flad Jord, eller fordi de overhovedet ikke kan trives det sidstn&aelig;vnte Sted. Ordet Stenh&oslash;jsplanter er derfor et meget omfattende Begreb, men faste Rammer for det har man ikke; hvad en vil godkende som passende til Stenh&oslash;j, kasserer en anden, og hvad der passer til at plante paa store Stenh&oslash;je mispryder maaske paa mindre. Nogle Stenh&oslash;jsvenner vil dog udelukkende dyrke alpine Planter og undgaar med velberaad Hu alle Plantearter, som ikke kommer ind under dette Begreb. For dem er Planternes Sj&aelig;ldenhed tit af st&oslash;rste Vigtighed, de frydes selv over ubetydelige Arter, og de har netop den st&oslash;rste Gl&aelig;de i at dyrke de vanskeligste Planter. Der er dog en Del Alpeplanter, som trodser ethvert Kulturfors&oslash;g, og som det er ganske &oslash;rkesl&oslash;st at pr&oslash;ve at indplante paa Stenh&oslash;jsanl&aelig;gene. Andre Stenh&oslash;jsvenner vil kun have smukke eller blomsterrige Planter i Kultur eller Arter, der er saa lette at dyrke, saa at de n&aelig;sten kan passe sig selv. Plantematerialet er dog saa stort, at der bliver nok for enhvers Smag&mdash;lykkeligvis&mdash;thi der er dog ingen Gl&aelig;de ved, at den ene Stenh&oslash;j er en tro Afspejling af den anden, hverken hvad Konstruktionen eller Plantebestanden angaar.</p>
+  <h2>Stenh&oslash;jsplanternes V&aelig;kstformer.</h2>
+  <p>Stenh&oslash;jsplanterne kan efter deres Voksemaade henf&oslash;res til forskellige Typer, som her kortelig skal beskrives, da Betegnelserne i det f&oslash;lgende anvendes Gang paa Gang. Der findes Overgange mellem de forskellige Typer, saaledes at det af og til kan v&aelig;re vanskeligt at afg&oslash;re, hvilken V&aelig;kstform man skal henf&oslash;re den eller den Plante til.</p>
+  <p><a name="Rosetplanter" id="Rosetplanter"></a><i>Rosetplanter</i>. Bladene er samlede i Rosetter, d.v.s. de sidder ikke op ad en St&aelig;ngel med tydelige Mellemrum, men udspringer omtrent fra samme Punkt og ligger ofte fladt ud til alle Sider paa Jorden eller Klippen. Blomsterstanden kan v&aelig;re endestillet d.v.s. udgaa fra Rosettens Midte eller udgaa fra Bladhj&oslash;rnerne, og Rosetten kan mangle eller have Sideskud. Rosetplanter med endestillet Blomsterstand og uden Sideskud d&oslash;r efter fuldendt Blomstring&mdash;de er <i>monokarpiske</i>, som det kaldes i det botaniske Sprog&mdash;og maa formeres ved Fr&oslash;uds&aelig;d <i>(Saxifraga mutata, Sax. longifolia</i>). Denne Voksemaade er ganske analog med flere af vore kendte to-aarige Planter for Eks. Kongelys. Dannes der Sideskud, er Formeringen af Planten jo derigennem sikret. Sideskuddene kan sidde t&aelig;t op til Moderplanten eller fj&aelig;rnes fra denne ved en i&oslash;vrig bladl&oslash;s Udl&oslash;ber, de kan l&oslash;sne sig fra Moderplanten meget snart og danne selvst&aelig;ndige Individer (visse <i>Sempervivum</i>) eller vedligeholde Forbindelsen i l&aelig;ngere Tid; er Dannelsen af Sideskud meget yppig, dannes der efterhaanden store sammenh&aelig;ngende T&aelig;pper. (<i>Saxifraga aizoon, Androsace sarmentosa</i>).</p>
+  <p><i>Pudeplanter</i>. Skuddene er korte, t&aelig;t samlede, saaledes at de midterste staa lige ret op, de nederste ligger paa Jordoverfladen, og hele Planten danner sig halvkugleformet (eller som en Kuglekalot). Bladene er smaa og meget t&aelig;tsiddende, sidder ofte i M&aelig;ngde visne inde i Planten. Skuddene er g&aelig;rne utilb&oslash;jelige til at slaa Rod, selv om de ligger t&aelig;t til Underlaget; Pudeplanterne er derfor vanskelige at dele, og maa formeres ved Fr&oslash;uds&aelig;d eller Stiklinger.</p>
+  <p><i>T&aelig;ppeplanter</i>. Planterne er enten tr&aelig;agtige eller urteagtige med kortere eller l&aelig;ngere Skud, som g&aelig;rne er rigt forgrenede og ligger fladt henad Jorden eller over Stenene og derved d&aelig;kker Jordsmonet som et t&aelig;t T&aelig;ppe. Skuddene er hos nogle meget uvillige til at slaa Rod <i>(Rhamnus pumila</i>), og man kan hos disse l&oslash;fte store Partier af Planten op fra Underlaget. Formeringen af saadanne Arter maa derfor ske ved Fr&oslash;uds&aelig;d, eventuelt Stikning. Andre T&aelig;ppeplanter er netop meget villige til at slaa Rod, saa snart Skuddene ber&oslash;rer den fugtige Jord; en &aelig;ldre T&aelig;ppeplante af denne Type er derfor i Virkeligheden en Koloni af selvst&aelig;ndige Individer. Deling af disse lader sig let udf&oslash;re. N&aelig;r disse staar saadanne Arter, som breder sig ud i store T&aelig;pper ved fra underjordiske Udl&oslash;bere at sende Skud op i Lyset. En Del Arter, som man kan betegne <i>Pude-T&aelig;ppeplanter</i>, har is&aelig;r som unge Individer samme Voksemaade (Kuglekalot), som Pudeplanterne, men i Mods&aelig;tning til disse er de meget villige til at slaa Rod og vokser st&aelig;rkt i Periferien, de bliver derfor fladere og danner snart sammenh&aelig;ngende T&aelig;pper ved at vokse sammen med Naboplanterne <i>(Arenaria Rosani</i>). Endelig kan visse Rosetplanter forme sig som T&aelig;ppeplanter (se <a href="#Rosetplanter">f.o.</a>).</p>
+  <p>Den almindelige <i>Staude</i>type er ogsaa repr&aelig;senteret blandt Stenh&oslash;jsplanterne. Skuddene er her oprette eller nedliggende og d&oslash;r hvert Aar tilbage til Jordoverfladen, hvor Knopperne, som skal forts&aelig;tte V&aelig;ksten n&aelig;ste Aar, sidder.</p>
+  <p><i>Knoldv&aelig;kster</i> og <i>L&oslash;gv&aelig;kster</i> har deres overvintrende Dele dybere nede i Jorden.</p>
+  <p><i>Enaarige Planter</i>. Af disse er kun faa anvendelige paa Stenh&oslash;jen.</p>
+  <p><i>Dv&aelig;rgbuske</i>. Foruden nogle t&aelig;ppedannende Arter <i>(Dryas</i>, visse <i>Salix</i>) har man blandt Stenh&oslash;jsplanterne en Del Smaabuske med opret, men dog lav V&aelig;kst. Navnlig Lyngfamilien leverer mange af denne Type.</p>
+  <h2>Stenh&oslash;jens Berettigelse i Haven.</h2>
+  <p>Det vil for Haveejeren ofte kr&aelig;ve en vis Grad af Overvejelse, om han i sin Have skal anl&aelig;gge en Stenh&oslash;j eller ej. Han kan i den Anledning stille sig forskellige Sp&oslash;rgsmaal: Vil det landskabeligt set kunne forsvares at l&aelig;gge en Stenh&oslash;j i Haven? Er Stenh&oslash;jsplanterne noget saa fremragende, at det kan forsvares, at de faar et s&aelig;rligt Anl&aelig;g? Kan de ikke dyrkes paa flad Jord? eller kan man overhovedet give dem de Kaar, de fordrer? </p>
+  <p>En af vore mest fremragende Landskabsgartnere, <i>Gl&aelig;sel</i>, har skrevet: &raquo;Stenh&oslash;je have ikke nogen malerisk Betydning i de landskabelige Dele af Anl&aelig;gget, og det er absolut forkasteligt at anvende S. paa en saadan Maade, at der dermed tilsigtes en Efterligning af Klippepartier.&laquo; Herom kan der tvistes. Kan man omdanne et ellers kedeligt Parti af Parken til et smukt bygget Stenh&oslash;jsparti, vil dette dog kunne have en vis malerisk Virkning, navnlig i den Tid, da <i>Saxifraga, Aubrietia</i> og <i>Primula</i> med andre Florblomster blandt Stenh&oslash;jsplanterne, staar i sk&oslash;nneste Blomstring. Om man ikke t&oslash;r lade sin Stenh&oslash;j faa Form af et Klippeparti, kan der ligeledes v&aelig;re delte Meninger om. Sikkert er det, at man uden at skade det landskabelige Udseende kan lade enkelte Dele af Stenh&oslash;jen faa Form som Klippeblokke, ja det er maaske netop det forn&oslash;jeligste ved Stenh&oslash;jsbyggeriet og Beplantningen at kunne fremstille st&oslash;rre t&aelig;tte Stensystemer, der beplantede ser ud som revnede Klippeblokke, hvis Spalter er bleven naturligt bevoksede. Er man imidlertid bange for, at Stenpartiet skal skade det landskabelige Billede, som Parken har, er det den bedste Udvej at bygge Stenh&oslash;jen paa Skr&aelig;nterne ned mod en fors&aelig;nket Gang. I den botaniske Have i Kew findes Stenh&oslash;jen netop anlagt paa denne Maade paa begge Sider af en slangeformet Vej, som er anlagt lavere end det tilst&oslash;dende Terr&aelig;n, og ved Busketbeplantning er Anl&aelig;gget skjult for Beskueren, indtil man er ganske n&aelig;r ved Nedgangen til Stenpartiet.</p>
+  <p>Men vi maa ogsaa h&aelig;vde at have set Haver, hvor Stenh&oslash;jen var af malerisk Virkning. Det vil dog let forstaas, at det kun er i st&oslash;rre Haver, at man kan gaa saa vidt, at man lader Stenh&oslash;jen blive et Led, der skal give Pr&aelig;g paa Landskabet. I smaa Haver maa Stenh&oslash;jen kun blive lille og beskeden, men til Geng&aelig;ld bygges saaledes, at den i endnu h&oslash;jere Grad end i store tjener den ene Hensigt: at afgive gunstige Voksepladser for de Planter, man vil dyrke derpaa.</p>
+  <p>At Stenh&oslash;jsplanterne er noget s&aelig;rlig smukt vil, som det ogsaa ber&oslash;rtes i Indledningen, enhver, der har set dem i Naturen, bekr&aelig;fte; og at de ogsaa i Kultur, hvor de kun giver en svag Afspejling af, hvad de er i Bj&aelig;rgene, ogsaa har talrige Beundrere, har de senere Aars Iver for denne Gren af Havebrug tydelig vist. Foruden deres lave V&aelig;kst og forholdsvis store Blomster, som er nogle af deres mest fremtr&aelig;dende Egenskaber, skal her n&aelig;vnes det Forhold, at saa mange af dem holder L&oslash;vet frisk gr&oslash;nt hele Aaret rundt eller i al Fald en betydelig Del af Aaret, man kan derfor selv i den d&oslash;de Tid af Aaret fryde sig over det friske gr&oslash;nne paa Stenh&oslash;jen. De adskiller sig her paa behagelig Vis fra de fleste Stauder, som Vinteren igennem staar n&oslash;gne eller med halvvissent L&oslash;v. Som et yderligere Plus for Stenh&oslash;jsplanterne kan anf&oslash;res, at deres Lidenhed g&oslash;r, at et forholdsvis stort Antal kan dyrkes paa et meget indskr&aelig;nket Areal. Angaaende Sp&oslash;rgsmaalet, om de kan dyrkes paa flad Jord, saa maa dette for nogles Vedkommende besvares med ja, for andres med nej. <i>Malby</i> udtrykker sig om dette Sp&oslash;rgsmaal saaledes: &raquo;Alpeplanterne kan trives i Bj&aelig;rgegnene, ikke saa meget fordi de der givne Kaar er n&oslash;dvendige for dem, men snarere fordi Klimaet for de h&oslash;jere voksende Arter er ugunstigt; i den st&aelig;rke Bl&aelig;st kan disse ikke udvikle sig, var denne Hindring ikke til Stede, vilde de overskygge og knuge de lavere Planter.&laquo; Det viser sig da ogsaa, at nogle Arter godt kan trives, naar de overf&oslash;res til vore Haver og dyrkes paa flad Jord. Men den st&oslash;rste Part vil ikke vokse under disse Kaar. Det er rimeligvis hovedsagentlig Jordens fysiske Beskaffenhed, der her ikke passer dem. For disse maa man saa bygge sine Stenpartier. At der er alpine Planter, som det selv paa disse Anl&aelig;g kan volde Vanskeligheder at dyrke, er kun en Spore for Havedyrkeren til at g&oslash;re sig yderligere Anstr&aelig;ngelser; men overvindes Vanskelighederne, og man faar Planterne til at trives og blomstre, da er Gl&aelig;den derved saa stor, at alle Besv&aelig;rligheder er glemte, naar Maalet er naaet.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig48.jpg" alt="Fig. 48" width="258" height="392" id="Fig48" />
+          <p class="figtext"> Fig. 48. Stens&aelig;tning langs en Gang (i Det kgl. danske Haveselskabs Have) umiddelbart efter Plantningen. Den samme gang ses paa <a href="#Fig.70">Fig. 70</a> i tilvokset Stand. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <h2>Valg af Plads til Stenh&oslash;j og Udformning af Terr&aelig;net.</h2>
+  <p>Er Stenh&oslash;jens Plads ikke forud givet, maa man v&aelig;lge den i den Del af Haven, som har de gunstigste Terr&aelig;nforhold, og som tillige er fri for store Tr&aelig;er, i al Fald b&oslash;r der ingen Tr&aelig;er v&aelig;re Syd for Anl&aelig;gget, da disse vil r&oslash;ve al for meget Lys fra Stenh&oslash;jen. Det er da navnlig L&oslash;vtr&aelig;er med deres overh&aelig;ngende Grene, som b&oslash;r undgaas, en enkelt Gran eller &AElig;delgran, nogle Juniperus eller Cham&aelig;cyparis kan bedre tilstedes, ja kan endog v&aelig;re af en udm&aelig;rket Virkning i Anl&aelig;gget. Dern&aelig;st maa man se paa Jordbundsforholdene og Vandforsyningsforholdene. Jo bedre de sidste er, des bedre kan man forme sit Stenh&oslash;jsanl&aelig;g i storslaaede Former, idet man da stedse er Herre over at holde det passende fugtigt. Er Forholdene i Haven saaledes, at Vandtryk mangler, eller kunstig Vanding er vanskelig, b&oslash;r man ikke bygge for h&oslash;jt, og da navnlig ikke, hvis Jorden er let, da man saa risikerer en Udt&oslash;rring i den varme Sommertid. Er Midlerne smaa, b&oslash;r man ligeledes afholde sig fra at bygge h&oslash;jt. Det, man vil opnaa, er dog i de fleste Tilf&aelig;lde at faa Planterne udviklede saa smukt og naturligt som muligt, og det opnaas lige saa godt paa svagt bev&aelig;get som paa st&aelig;rkt kuperet Terr&aelig;n. Som gode naturlige Terr&aelig;nforhold kan n&aelig;vnes: Smaah&oslash;je og S&aelig;nkninger mellem disse; en Hulvej med Skr&aelig;nterne ned til denne; nedre Del af en Bakke; Skr&aelig;nterne paa begge Sider af et fors&aelig;nket Vandl&oslash;b og Bredderne af en S&oslash; eller en Mergelgrav, I det hele lader en Stenh&oslash;j og et Vandparti eller et Mosebed sig godt forene. Gaar ens Bestr&aelig;belser dog ud paa at have et h&oslash;jt-bygget Anl&aelig;g, som jo ganske vist har den Fordel fremfor et lavere Anl&aelig;g, at det virker mere imponerende paa Beskueren, da b&oslash;r man hellere hygge paa en Lerbakke end paa en Sandbakke, da den sidstn&aelig;vnte, hvor kunstig Vanding ikke kan iv&aelig;rks&aelig;ttes, som alt n&aelig;vnt, let vil udt&oslash;rres. Har man en Nordskr&aelig;nt og en Sydskr&aelig;nt at v&aelig;lge imellem som Udgangspunkt for Stenh&oslash;jen, da b&oslash;r man v&aelig;lge Nordskr&aelig;nten, hvis man s&aelig;rlig agter at dyrke Alpeplanter, men derimod Sydskr&aelig;nten, hvis man navnlig vil have Planter fra lunere Verdensegne.</p>
+  <p>Er Stenh&oslash;jens Plads i Haven givet paa Forhaand, staar man jo ikke saa frit som i det f&oslash;rst n&aelig;vnte Tilf&aelig;lde. Saafremt det er muligt at bortrydde Tr&aelig;er, som kan virke skyggende eller paa anden Maade generende, uden derved at skade Havens Udseende, b&oslash;r man straks fj&aelig;rne dem og ikke vente og &raquo;se Tiden an&laquo;. Kan man ikke borttage Tr&aelig;erne, maa man lave sin Stenh&oslash;j saa godt som muligt og ved Beplantningen stedse tage Hensyn til den uheldige Beliggenhed d.v.s. plante Bregnearter, Skovanemoner, Primula-Arter, Cyclamen og andre skygge-taalende Arter. Egentlige Alpeplanter faar man ikke til at lykkes paa et saadant Sted.</p>
+  <p>Efter at Stedet for Stenh&oslash;jen er fastsat, maa man, inden man gaar videre, g&oslash;re sig klart, hvad man vil ofre paa sin Stenh&oslash;j, ikke alene m.H.t. Konstruktionen, men ogsaa m.H.t. Indk&oslash;b af Planter og den fremtidige Pasning. Det g&aelig;lder her endnu mere end for den &oslash;vrige Haves Vedkommende, at man ikke skal slaa st&oslash;rre Br&oslash;d op, end man kan bage. Dette kan ikke noksom fremh&aelig;ves. Koster man meget paa Anl&aelig;ggelsen og Beplantningen og saa i&oslash;vrigt kun kan ofre lidet paa Pasningen, da er de store Udgifter spildte. En Stenh&oslash;j beplantet med sj&aelig;ldne og vanskelige Planter kr&aelig;ver et stadigt Tilsyn og en aldrig svigtende Interesse fra Havejerens Side; og et Stenh&oslash;jsanl&aelig;g, som er bleven fors&oslash;mt, hvor sj&aelig;ldne og fine Arter er fortr&aelig;ngte og kun enkelte kraftigere-voksende endnu k&aelig;mper en fortvivlet Kamp med Ukrudtet, er et s&oslash;rgeligt Syn.</p>
+  <p>Ved Udformningen af Terr&aelig;net, hvad enten dette nu fra f&oslash;rste F&aelig;rd af er ganske fladt eller det fra Naturens Haand er gunstigt formet, g&aelig;lder det f&oslash;rst og fremmest at undgaa Ensformighed og Ensartethed, det g&aelig;lder at skabe saa mange forskelligartede Voksepladser som vel muligt. Endvidere maa man s&oslash;rge for, at der intet Sted kan samle sig staaende Fugtighed. Er der en S&oslash; eller et Vandhul ved Anl&aelig;gget, b&oslash;r man derfor s&oslash;rge for, at mulige Lavninger paa Stenh&oslash;jen, hvor Vand kan samle sig, afdr&aelig;nes til S&oslash;en, ved Stenfaskiner eller kunstige B&aelig;kl&oslash;b.</p>
+  <p>Inden Omformningen af Terr&aelig;net tager sin Begyndelse, afgraves den brugbare Muldjord og samles i en Bunke for senere at anvendes.</p>
+  <p>Er Udgangspunktet for Stenpartiet en Bakke, Vold eller H&oslash;j, s&oslash;ger man at frembringe en mere uregelm&aelig;ssig Form, man maa udviske det kegleformede, kuppelformede eller rygdannede, som Stedet har fra Naturens Haand. I Stedet for en enkelt Top danner man flere st&oslash;rre eller en enkelt stor og flere mindre Toppe i forskellig H&oslash;jde, ligeledes maa man lade Forh&oslash;jningen l&oslash;be ud i det flade Terr&aelig;n paa forskellig Vis, her brat, der mere j&aelig;vnt, en Skr&aelig;nt lader man blive lang uden nogen videre Afbrydelse, en anden g&oslash;r man mere uregelm&aelig;ssig ved at afs&aelig;tte flere Terrasser; sine Steder samler man Jorden i l&aelig;ngere Kamme eller Rygninger, Partierne mellem disse Kamme vil faa mer eller mindre udpr&aelig;get Kl&oslash;ftform, eftersom Kammene ligger n&aelig;rmere eller fj&aelig;rnere fra hinanden. Grotter lader sig ogsaa let udforme ved Udgravninger ind i H&oslash;jen, Volden eller Skr&aelig;nten. Grotterne g&oslash;res dybe og smalle eller flade og brede i Grundform, altsaa fjordformede eller bugtformede, om man kan udtrykke sig saaledes. I Bunden af Grotten bliver der Plads til Dyrkning af fugtighedselskende Planter; andre Steder paa Terr&aelig;net, hvor man vil have Plads til saadanne, maa man afgrave et betydeligt Lag Jord, som f&oslash;res hen paa andre Steder, hvor der skal findes Forh&oslash;jninger. Det bliver naturligvis navnlig i den lavere Del af Partiet, at disse Grotter og andre Pladser til fugtighedselskende Planter anl&aelig;gges, men man kan ogsaa anbringe dem paa mere h&oslash;jtliggende Terr&aelig;n. I Bunden maa l&aelig;gges Dr&aelig;n af Sk&aelig;rver. Bunden i Grotten beh&oslash;ver i&oslash;vrigt ikke at v&aelig;re i Niveau med Gangen, den kan skraane nedad mod denne, derimod vil det ikke v&aelig;re heldigt, om Grottens Bund har Fald ind mod H&oslash;jen, thi Afdr&aelig;ningen af Grotten vil derved vanskeligg&oslash;res. Der kan ogsaa t&aelig;nkes Tilf&aelig;lde, hvor Grottens Bund ligger lavere end Gangen og forts&aelig;ttes paa den anden Side i en Kl&oslash;ft, Gangen maa i saa Fald f&oslash;res over dette Sted ved en Sten-Bro. Alle Steder, hvor man t&aelig;nker sig at plante Arter, som trives i l&oslash;s og ret t&oslash;r Bund, maa man afgrave saa megen Jord, at der kan blive Plads saavel til et godt Lag Dr&aelig;n som til et passende Lag tilberedt Jord.</p>
+  <p>Er Jordsmonet fladt, maa man give det en mere b&oslash;lget Form; har man rigeligt af Sk&aelig;rver, og selve Anl&aelig;gget ikke er af s&aelig;rlig stor Udstr&aelig;kning, kan man med Fordel l&aelig;gge Dr&aelig;n af Sk&aelig;rver under hele Stenpartiet, man vinder derved en Del Jord til Opbygning af Forh&oslash;jninger. Et saadant afdr&aelig;net Stenh&oslash;jsparti maa vandes noget rigeligere om Sommeren end et uden Sk&aelig;rveunderlag, til Geng&aelig;ld kommer det ikke let til at lide af overv&aelig;ttes Fugtighed om Vinteren.</p>
+  <p>Alle Jordflytningsarbejder udf&oslash;res bedst om Efteraaret. Jorden, der f&oslash;res sammen i Bunker, som Grundlag for Klippeblokke eller Stentoppe maa stampes meget fast, men yderligere b&oslash;r den ligge Vinteren over for rigtig at s&aelig;tte sig. Bygger man nemlig paa nylig sammenk&oslash;rt Jord, l&oslash;ber man den Risiko, at den dog&mdash;selv vel sammentrampet&mdash;synker yderligere sammen, og det opbyggede Stenparti kan derved forrykkes paa uheldig Maade.</p>
+  <p>Har nu Arealet, som er valgt til Stenh&oslash;j, ligget et halvt Aars Tid for at s&aelig;tte sig, kan man begynde at anbringe Stenene. Der vil dog ofte f&oslash;rst v&aelig;re nogle mindre &AElig;ndringer at foretage ved Jordmassen, fordi denne sine Steder kan v&aelig;re sunket mere, andre Steder mindre end forventet, ligesom Regnskyl kan have foraarsaget ikke &oslash;nskede Forandringer.</p>
+  <p>Man maa ogsaa allerede nu s&oslash;rge for at anl&aelig;gge Gangene; disse maa dog ikke komme til at indtage nogen betydelig Part af Anl&aelig;gget, navnlig i smaa Stenpartier maa de v&aelig;re beskedne baade i Antal og Bredde. Da det er heldigt, om Gangene er afdr&aelig;nede, vil her eventuelt ogsaa blive Anledning til at afgrave nogen Jord for at give Plads til Sk&aelig;rveunderlaget. Det vil sine Steder g&oslash;re bedre Virkning, om Gangen former sig som en Trappe, eller at der dog findes enkelte Trappetrin her og der i en j&aelig;vnt stigende Gang; st&aelig;rkt stigende Gange maa n&aelig;sten n&oslash;dvendigvis bygges trappeformede. Udformning af Gangene i Trappeform b&oslash;r n&aelig;ppe ske, f&oslash;r efter at Stenene er bragte paa Plads, da Transport af store Sten opad Trappe er vanskeligere end ad en skraanende Gang.</p>
+  <p>Paa de Steder, hvor der ingen Opfyldning har fundet Sted. kan man naturligvis godt skride til Anbringelsen af Stenene, umiddelbart efter at Terr&aelig;net har faaet den &oslash;nskede Form. &Oslash;nsker man dog at uds&aelig;tte hele Arbejdet med Fordelingen af Stenene, til man kan g&oslash;re det hele samlet, b&oslash;r man dog ved Udgravningen til Grotterne foretage den Forsigtighedsforanstaltning ikke at afgrave V&aelig;ggene stejlt, men lade dem staa Vinteren igennem med skraa Sider, derved sikrer man sig mod, at de skrider ned.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig49.jpg" alt="Fig. 49" width="414" height="274" id="Fig49" />
+          <p class="figtext"> Fig. 49. Fra Botanisk Haves Stenparti. En Afsats paa en skraanende Flade. I Forgrunden ses hvorledes smaa Sten l&aelig;gges mellem de st&oslash;rre. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Raader man over kunstige Vandledninger, b&oslash;r man allerede nu s&oslash;rge for at f&oslash;re R&oslash;r hen til forskellige Punkter paa Stenh&oslash;jen, saa at man kan bespr&oslash;jte denne over det hele. Og er der Raad til, at man et Sted kan lave en lille rislende B&aelig;k, vil dette i h&oslash;j Grad &oslash;ge Gl&aelig;den ved Anl&aelig;gget. B&aelig;kkens Bund maa s&aelig;ttes med Ler, eventuelt med Cement, da Vandet ellers for hurtigt vil forsvinde. Over Leret eller Cementen maa man l&aelig;gge Sten af forskellig St&oslash;rrelse, Grus og Sand.</p>
+  <h2>Anbringelsen af Stenene.&mdash;Valg af Materiale.</h2>
+  <p>Af og til ser man Stenh&oslash;je byggede af temmelig flade Sten, som er stillede paa Kant og er temmelig regelm&aelig;ssigt ordnede, saa at der fremkommer en M&aelig;ngde Smaarum, hvilke man kan kalde &raquo;Lommer&laquo; eller &raquo;Baase&laquo;. Dette System har visse Fordele. Hver Plantes Vokseplads bliver her bestemt afgr&aelig;nset. Desuden er man Herre over at lave Jordblandingen forskellig i de forskellige Rum, og man kan ved at g&oslash;re Jordsmonet h&oslash;jere eller lavere i Forhold til Stenenes Kant og ved at l&aelig;gge Dr&aelig;n i Bunden af &raquo;Baasene&laquo; i st&oslash;rre eller mindre Lag virke hen til at g&oslash;re Voksepladserne t&oslash;rrere eller fugtigere. Ligeledes afgiver Stenene betydeligt L&aelig; for Planterne; denne Form egner sig vel derfor bedre til Dyrkning af k&aelig;lnere Planter end just til de egentlige Alpeplanter. Men der er ogsaa visse Ulemper ved denne Konstruktionsmaade, navnlig er det vanskeligt at bygge Stenh&oslash;jen saadan, at den danner et smukt Hele.</p>
+  <p>Endnu almindeligere er det at se Stenh&oslash;je, hvor Stenene er j&aelig;vnt spredte over det hele og er stillede paa H&oslash;jkant med den spidseste Ende opefter. Man ser ogsaa tit Stenh&oslash;jsbyggernes Bestr&aelig;belser gaa ud paa at samle saa mange m&aelig;rkeligt formede Sten, som der er at opdrive: Flintesten, der ligner Dyrehoveder, Affald fra Glasv&aelig;rker eller fra Teglv&aelig;rker (sammenbr&aelig;ndte glasserede Mursten i uregelm&aelig;ssige Former) eller forstenede Tr&aelig;stammer o.l. Man faar ved Betragtning af saadanne Stenh&oslash;je Indtrykket af, at Stenene og ikke Planterne er den vigtigste Del af Anl&aelig;gget. Maaske har saadanne Konstruktioner ogsaa bidraget sit til sine Steder at bringe Stenh&oslash;jene i Miskredit.</p>
+  <p>Inden man skrider til selve Anbringelsen af Stenene, maa man ordne det foreliggende Materiale, enten det nu er noget man har fra en &aelig;ldre Stenh&oslash;j, fra et Stendige, fra Udgravninger paa Terr&aelig;net eller man har indk&oslash;bt Alluvialsten eller Materiale fra Stenbrud.</p>
+  <p>Al Slags Glasaffald kasseres skaanselsl&oslash;st. Ej heller kan Teglstens og Murstens-Materiale finde Anvendelse ved selve Opbygningen, men det kan, efter at v&aelig;re slaaede til Sk&aelig;rver, benyttes til Dr&aelig;n. Flintesten er som Regel heller ikke af st&oslash;rre V&aelig;rd, men kan ligeledes bruges til Dr&aelig;n, maaske helst blandede med Murstenssk&aelig;rver, Kulslagger eller andet st&aelig;rkt vandsugende Materiale. Smaa Rullesten bliver ligeledes slaaede til Sk&aelig;rver, er der rigeligt af Materiale, kan ogsaa disse bruges til Dr&aelig;n, men er der sparsomt med Sten, b&oslash;r de henl&aelig;gges for senere at bruges til at l&aelig;gge ovenpaa Stenh&oslash;jen (herom mere senere), de maa da helst slaas saa flade som muligt, altsaa mere i Flageform end i Sk&aelig;rveform; de Kalksten, der maatte blive kasserede ved Opbygningen af Stenh&oslash;jen, behandles paa samme Maade.</p>
+  <p>De Sten, der kan benyttes til at bygge Stenh&oslash;jen af, er navnlig: Granit, Gneis eller anden Urfj&aelig;ldsten, Kalksten og Sandsten. Det bedste Materiale faar man fra Stenbrud, idet de kantede Sten er bedst at bygge med, men store Rullesten kan ogsaa efter at v&aelig;re udkl&oslash;vede finde god Anvendelse, dog vil de runde Sider, som nogle af Stykkerne faar, kunne volde visse Vanskeligheder. Man sorterer Stenene, man har til sin Raadighed, dels efter deres Art dels efter Farve, og ved Anbringelsen af Stenene paa H&oslash;jen holder man hver Sort for sig, det ser nemlig ikke godt ud, naar en Klippev&aelig;g eller Klippeblok er bygget op af Granit blandet med Porfyr, Sandsten og Kalksten. Store lavbevoksede Rullesten fra Heder og Overdrev eller S&oslash;sten kan ogsaa finde Anvendelse i den Form, i hvilken de foreligger, man b&oslash;r derfor ikke udkl&oslash;ve alle sine Rullesten, men bevare de bedste ur&oslash;rte. <i>Malby</i> anbefaler til Stenh&oslash;jsbygning et kunstigt Konglomerat af Sk&aelig;rver og Cement, dette b&oslash;r man dog kun i en stenfattig Egn ty til.</p>
+  <p>Stenene maa ikke fordeles j&aelig;vnt over hele Anl&aelig;gget, men ordnes mere gruppevis, saa at de sine Steder staar meget t&aelig;t, andre Steder i l&oslash;sere Grupper og sine Steder meget spredt. Man maa ogsaa s&oslash;rge for, at Stenene kommer til at staa (eller ligge) fast, saa at de ikke forandrer deres Stilling, selv om der bliver traadt paa dem. En tredie vigtig Regel er, at Stenene maa anbringes saaledes, at den Fugtighed, der tilflyder Anl&aelig;gget&mdash;Vandet, som spr&oslash;jtes derudover, og Regnen, som falder derpaa&mdash;snarest s&oslash;ger ind mod de indre Dele af H&oslash;jen og derved naar ned til Planter&oslash;dderne; en h&oslash;jere liggende Sten maa derfor ikke springe ud over en lavere, da Vandet saa vil l&oslash;be fra den h&oslash;jere ned over den lavere liggende uden at befugte Jorden, som findes i Mellemrummet mellem disse to Sten.</p>
+  <p>Det er forhen ber&oslash;rt, at det er uheldigt at stille Stenene paa Enden, det er en ganske unaturlig Stilling. <i>Farrer</i> skriver saaledes om dette Sp&oslash;rgsmaal: &raquo;Og husk altid at s&aelig;tte Stenene paa H&oslash;jen med den brede Flade mod Jorden. Dette er den naturlige Maade at anbringe dem paa. I Naturen ligger Stenene ned; Moder Natur lader ikke sine Sten strutte ud i Luften som Piggene paa et Pindsvin.&laquo; Der kan dog v&aelig;re Tilf&aelig;lde, hvor man har Lov til at s&aelig;tte Stenene paa H&oslash;jkant, og det er der, hvor man bygger meget t&aelig;t, de Steder, hvor man s&oslash;ger at efterligne Klippeblokke, men her kommer den enkelte Sten ikke til at pr&aelig;sentere sig, her rager den ikke frit ud i Luften, den skal netop kun ses sammen med de andre som et afsluttet Hele. Ogsaa ved Opbygningen af Grottev&aelig;gge kan Afvigelse fra Regelen tilstedes, thi her g&aelig;lder det jo ogsaa, at det kun er en enkelt Flade af Stenen, der vender ud imod Beskueren. Sine Steder kan man ogsaa ved Afgr&aelig;nsningen mellem Stenh&oslash;jen og Gangene, som f&oslash;rer derigennem, tillade, at en Sten er sat paa Enden, men som Regel b&oslash;r disse Sten ligge ned paa Siden. Man maa for&oslash;vrigt vogte sig for, at denne Afgr&aelig;nsning kommer til at se for ensformig ud og i det hele undgaa skarp Afgr&aelig;nsning, hvor det ikke er n&oslash;dvendigt. Ved Konstruktion af Klippeblokke og Grottev&aelig;gge er Udtrykket Stenh&oslash;jsbygning rigtig paa sin Plads, idet man her faktisk stabler Sten paa Sten og i givet Tilf&aelig;lde endog maa gribe til Bindemidler som Cement for at st&oslash;tte Konstruktionen.</p>
+  <p>Ved Opbygning af Grottev&aelig;gge har man en fast Jordv&aelig;g som Rygst&oslash;d, denne er, som omtalt under Udformningen af Anl&aelig;gget, afgravet skraat eller stejlt, dog b&oslash;r den ikke v&aelig;re absolut lodret. Det vil nemlig v&aelig;re heldigt af forskellige Grunde, om Grottens Bredde bliver noget st&oslash;rre foroven end forneden. En uformodet Forskydning i Jordh&oslash;jen vil lettere kunne b&aelig;res af en Stens&aelig;tning, som har en svag Heldning indefter mod H&oslash;jen end af en, som er ganske lodret; tillige b&oslash;r hver overliggende Sten springe lidt tilbage for hver underliggende af Hensyn til Befugtningen af Jordmassen mellem Stenene (s. f. o.). Man g&oslash;r ikke Grottens V&aelig;g regelm&aelig;ssigt bueformet, og hvis man har en dyb og smal Grotte for sig, lader man ikke V&aelig;ggene blive paralelle, man giver V&aelig;ggene et eller flere smaa Fremspring eller en ekstra Indbugtning. Den nederste Stenr&aelig;kke maa noget skarpere angive Uregelm&aelig;ssigheden, da alle Fremspring, eftersom Opbygningen skrider frem, udviskes noget. Stenene maa s&aelig;ttes meget fast, og man begynder ikke nogen ny Etage, f&oslash;r man er sikker paa, at det f&aelig;rdige Lag ikke kan rokkes. Stenenes Overkant maa have en svag Heldning ind mod H&oslash;jen, er en Sten af uheldig Form, kasseres den, eller man fj&aelig;rner med Hammer og Mejsel uheldige Fremspring, saa at Stenen bliver brugelig. I det hele maa man ved dette Opbygningsarbejde v&aelig;bne sig med Taalmodighed og ikke vente, at den Sten, man griber fat paa, just vil passe paa det Sted, hvor man f&oslash;rst l&aelig;gger den; ofte maa man pr&oslash;ve flere Sten i Rad, inden man finder den rette. Samtidig med Opbygningen maa man foretage en&mdash;i al Fald delvis&mdash;Paafyldning af tilberedt Jord i Mellemrummene mellem Stenv&aelig;ggen og H&oslash;jen og mellem de enkelte Sten. Bag ved det nederste Stenlag b&oslash;r man l&aelig;gge et Lag Sk&aelig;rver til Dr&aelig;n, inden man begynder at tilf&oslash;re Jord. Denne Paafyldningsjord maa hverken v&aelig;re for t&oslash;r eller for vaad (man kan bruge den gammelkendte Pr&oslash;ve: tage en Haandfuld Jord og klemme den, giver den Vand fra sig, er den for vaad, falder den fra hinanden, naar man l&oslash;sner Taget, er den for t&oslash;r) og den maa pakkes fast, saa at man er sikker paa, at den ikke senere synker sammen, saa at der derved opstaar Hulheder her og der.</p>
+  <p>Opbygning af st&oslash;rre Stenblokke eller Klippeblokke maa ske paa lignende Maade som anvist ved Grotter, men her har man jo ingen fast V&aelig;g at st&oslash;tte Konstruktionen til. Man kan godt bygge en Klippeblok paa flad Jord, men vil dog som Regel hellere forme den omkring en st&oslash;rre eller mindre Jordforh&oslash;jning. Ogsaa kan man lade en eller flere af Stenh&oslash;jens Toppe afslutte med en saadan kompakt Stensamling. Grundfladen g&oslash;res uregelm&aelig;ssig, og Opbygningen foregaar terrasseformet, saa at de h&oslash;jere liggende Sten springer tilbage i Forhold til de lavere. Ogsaa her maa Paafyldningen af god Jord ske samtidig med Opbygningen. Er en saadan Top anlagt i stor Maalestok, vil man ved Paafyldning af Jord i dens Indre kunne bruge Lerjord og Sk&aelig;rver som K&aelig;rne, men n&aelig;rmest udad mod Stenene, som der bygges med, maa man bruge god Jord, thi heri skal Planternes R&oslash;dder brede sig; smaa Blokke fyldes kun med god Jord. Af yderste Vigtighed er det, at hele K&aelig;rnen, hvad enten den bestaar af det ene eller det andet Materiale, g&oslash;res meget fast, saa at ingen Sammensynkning eller Forskydning af Stenblokken senere kan finde Sted. Udfyldningen af smalle Revner mellem Stenene maa udf&oslash;res med stor Omhu og med aldrig svigtende Taalmod. Den kyndige <i>Farrer</i> siger: &raquo;Se til at hver Sten er vel tilpakket med Jord straks fra Begyndelsen, for hvis De ikke g&oslash;r det, efterhaanden som Stenh&oslash;jen bygges op, vil De (bagefter) aldrig kunne faa det gjort godt igen, men vil altid komme til at k&aelig;mpe med Mangler her og der. Intet er mere fortvivlende end at pr&oslash;ve paa at skaffe Jord ind i et skjult Hul bag en stor Sten. Man maa famle sig frem, rage og st&oslash;de, og man faar Huden gnavet af Knoerne, og endda bliver Arbejdet ikke godt gjort. Og er Arbejdet ikke gjort godt fra f&oslash;rst af, vil disse Hulheder foraarsage Planternes D&oslash;d, og for det andet vil Rotter, Mus og andre Skadedyr tage Bolig deri.&laquo;</p>
+  <p>Grunden til, at Planterne d&oslash;r, naar en saadan Hulhed naas af R&oslash;dderne, er den, at disse derved uds&aelig;ttes for Udt&oslash;rring.</p>
+  <p>Hvor man paa Stenh&oslash;jens Skr&aelig;nter har afbrudt den regelm&aelig;ssige Skraaning ved en Afsats, kan der for st&aelig;rkere at markere og st&oslash;tte denne, anbringes en mindre Opstabling af Sten, her b&oslash;r man dog ikke s&aelig;tte Stenene paa Enden, men l&aelig;gge dem ned paa Fladen.</p>
+  <p>T&aelig;tte Stensamlinger kan ogsaa tilvejebringes ved mindre Midler og paa lettere Vis end den her anf&oslash;rte Opstabling. Paa skraa Flader eller smaa Forh&oslash;jninger, som har faaet den Form, man t&aelig;nker sig, de skal have i f&aelig;rdig Stand, <i>l&aelig;gges</i> Stenene ned i Flugt med Jordsmonet. Stenene graves noget ned i Underlaget, saa at de ikke kan skride ud, og Mellemrummene udfyldes med tilberedt Jord. Stenene maa l&aelig;gges t&aelig;t navnlig mod Toppen af H&oslash;jene og anbringes om muligt med en brudt Flade udad mod Beskueren.</p>
+  <p>De st&oslash;rre Rullesten, man har lagt til Side, anbringes paa Rygningen og Skr&aelig;nterne af Volde eller paa Skraaninger og Flader, hvor man agter at indrette Vokseplads til Lyngv&aelig;kster.</p>
+  <p>De skraaninger, som ikke er bleven besatte med Sten, vandrette Afsatser, Kl&oslash;fter eller fladere S&aelig;nkninger mellem Forh&oslash;jninger eller Volde, skal nu ogsaa indrettes til deres Brug. For dem alle g&aelig;lder det, at de maa forsynes med et Lag Sk&aelig;rver for at sikre Vandafledningen. Stenskredene, d.v.s. de Steder, hvor man har t&aelig;nkt sig at plante de Arter, som i Naturen vokser i nedrullede Sten, altsaa et meget l&oslash;st Materiale, b&oslash;r have et rigeligt Dr&aelig;nlag, medens Kl&oslash;fterne og de Partier, der skal huse Engplanterne, kan n&oslash;jes med et mindre dybt Lag; har man gennem en Kl&oslash;ft Afl&oslash;b fra et Moseparti eller fra et lille Kildev&aelig;ld, maa Afdr&aelig;ningen dog g&oslash;res noget kraftigere end ellers. For&oslash;vrigt maa man regulere Sk&aelig;rvelagets M&aelig;gtighed efter Stedets Beliggenhed paa Stenh&oslash;jen og efter dets st&oslash;rre eller mindre Fald. Paa Skraaninger g&oslash;res Dr&aelig;nlaget mindre end paa Flader, og ligeledes maa man i de lavere Dele af Stenh&oslash;jen &oslash;ge Dr&aelig;nets M&aelig;gtighed, navnlig naar Afl&oslash;bsforholdene fra Stenh&oslash;jen ikke er fuldt tilfredsstillende. Det er mindst lige saa meget om Vinteren som om Sommeren, at Dr&aelig;net skal g&oslash;re Nytte, for at bortlede den rigelige V&aelig;de, som samles i denne Tid, da Fordampningen fra Jordoverfladen er ringe, og Planternes Forbrug ogsaa er sat ned paa et Minimum. Man maa derfor s&oslash;rge for, at Dr&aelig;nlaget er saa godt, at det kan holde Anl&aelig;gget passende t&oslash;rt om Vinteren. Inden man begynder Paaf&oslash;rslen af Sk&aelig;rverne, maa man beregne, hvor meget disse vil fylde i Forbindelse med det Jordlag, som derefter skal paaf&oslash;res, og hvori Planterne skal vokse; undlader man dette, risikerer man let, at Jordsmonet, naar man er f&aelig;rdig, er blevet for h&oslash;jt i Forhold til Omgivelserne, og Arbejdet maa g&oslash;res om. Det f&oslash;rste Lag Sk&aelig;rver, man paaf&oslash;rer, g&oslash;r man vel i at grave ned i Underlaget, hvorved man opnaar, at Dr&aelig;net kommer til at virke dybere ned.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig50.jpg" alt="Fig. 50" width="411" height="273" id="Fig50" />
+          <p class="figtext"> Fig. 50. Kunstigt opbygget Stenblok i Botanisk Have. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <h2>Jordbundsforholdene.</h2>
+  <p>Det er af Vigtighed, at det Jordsmon, som Planterne skal plantes i, er gunstigt for deres Trivsel, og at man ved tilberedningen deraf har de forskellige Planters Tarv for &Oslash;je. Som Regel vil den Muldjord, der findes paa Stedet, og som man har afgravet og samlet, inden Omformningen af Terr&aelig;net paabegyndtes, ikke kunne bruges i ublandet Stand, men det hyppigste vil vel ogsaa v&aelig;re, at man af &oslash;konomiske Hensyn maa bruge en Del af denne Jord til Indblanding i andet Materiale. For at kunne tilvejebringe gode Jordblandinger anskaffer man sig et Oplag af f&oslash;lgende Jordarter: Lyngjord, Mosejord&mdash;ogsaa T&oslash;rvestr&oslash;else kan eventuelt anvendes&mdash;Bladjord og, hvis den oprindelige Muldjord er let, da tillige Gr&aelig;st&oslash;rvejord fra sv&aelig;r Jord. Endvidere Grus, fint knuste Kalksten eller Murgrus og fine Granitsk&aelig;rver. Visse Planter er mere kalkfordrende end andre, ja nogle Forfattere h&aelig;vder, at Planterne kan deles i kalkfordrende og kalkflyende Arter, og at der endog ofte til visse kalkyndende Planter svarer andre n&aelig;rstaaende Arter, som er kalkflyende; i Naturen skulde disse to Slags Planter som F&oslash;lge af deres s&aelig;rlige Krav til Jordbunden aldrig forekomme blandede, men al Tid hver Gruppe paa sin Lokalitet. Saaledes angiver <i>Robinson</i>, der har en Liste paa c. 70 Kalk-Planter og nogle flere Granit-Planter, at <i>Rhododendron hirsutum, Daphne eneorum</i> og <i>Pulsatilla alpina</i> vokser paa Kalkbjerge, medens <i>Rhododendron ferrugineum. Daphne striatum og Pulsatilla sulphurea</i> vokser paa Granitunderlag. Selv om dette nu ikke skal tages saa alvorligt, at man altid kan betragte Kalk som Gift for Planter fra Granitbj&aelig;rge, saa kan man dog ikke se helt bort fra denne Forskellighed hos Planterne, og enhver Oplysning om Planternes naturlige Voksested er af Betydning for Stenh&oslash;js-dyrkerne. Hvis man til sin Stenh&oslash;js Opbygning har brugt saavel Granit som Kalksten, g&oslash;r man derfor vel i ogsaa at tilberede Jorden forskelligt paa de to Steder, saa at man ikke blander Kalkelementer i den Jord, som l&aelig;gges paa Granitafdelingen, medens man giver en rigelig Tils&aelig;tning af dette Materiale paa den Afdeling, der er bygget af Kalksten. Ved man intet om Planternes Krav i saa Henseende, kan man jo pr&oslash;ve sig frem, plante enkelte Individer paa hver sin Afdeling og se til, hvor Planterne udvikler sig bedst. Sandsynligst er det dog, at Jordbundens rette fysiske Beskaffenhed er mindst ligesaa vigtig som dens kemiske. Med andre Ord, at der for Planternes Trivsel maa tages fuldt saa meget Hensyn til, at de faar en Jord, som er passende gennemtr&aelig;ngelig for R&oslash;dderne og af en passende Fugtighedsgrad for de paag&aelig;ldende Planter som til, at Jorden indeholder saa og saa mange Procent Kalk.</p>
+  <p>Til Paafyldning i Revnerne og de st&oslash;rre Mellemrum paa Stensamlingerne samt til Jordlaget paa Stenskredene bruges en let Jord bestaaende af Mosejord blandet med lidt af den oprindelige Muld samt Grus og fine Granitsk&aelig;rver. Til Smaalavninger, hvor Engplanterne skal vokse, bruges Mosejord blandet med lidt Grus og en Del af den oprindelige Muldjord, til Kl&oslash;fterne benyttes en lignende Blanding, og i disses nedre Dele, i Bunden af skyggede Grotter samt paa andre Partier, hvor man vil dyrke Skovplanter, tils&aelig;ttes yderligere B&oslash;gebladjord. Lyngpartierne faar grusblandet Lyngjord; har man ikke Adgang til at skaffe denne Jordart, maa man anvende Jord fra Lyngmoser med en Indblanding af lidt rigeligere Grus. 1 Kalkafdelingerne tils&aelig;ttes, som n&aelig;vnt en Del knust Kalksten eller Murgrus.</p>
+  <h2>Stenh&oslash;jens Tilplantning.</h2>
+  <p>For at kunne tilplante en Stenh&oslash;j tilfredsstillende maa man kende noget til de Planter, man vil dyrke. Vel kan man l&aelig;se sig en Del til, men bedre Kundskab om Arterne vil man dog erhverve sig ved at studere andre Stenh&oslash;jsanl&aelig;g. Her kan man g&oslash;re mange Iagttagelser, se de Fejlgreb, der er bleven begaaede, og derefter vare sig for at g&oslash;re de samme Fejl om igen, man vil kunne se de gode Resultater, som er opnaaede, og s&oslash;ge at efterligne de Kaar, den og den Plante her er lykkedes under. Ja, man kan jo endog faa Lejlighed til at kritisere de rosende Udtalelser, som B&oslash;ger og Kataloger, Gartnere eller ens Venner har fremf&oslash;rt om denne eller hin Plante, og se, om det virkelig passer, at denne &raquo;ikke b&oslash;r savnes paa nogen Stenh&oslash;j&laquo; eller hin &raquo;er af glimrende Virkning plantet i store Masser&laquo;. Smagen er jo saa forskellig, at man aldrig er sikker paa om det, andre roser som noget s&aelig;rlig godt, netop vil falde i ens egen Smag. Man maa for&oslash;vrigt heller ikke vente al Tid at opnaa samme Resultat, som man ser naaet andet Steds, de lokale Forhold har ofte meget stor Indflydelse; men mislykkedes nogle Arter, kan man til Geng&aelig;ld gl&aelig;de sig til, at andre maaske netop vil lykkes bedre paa den Stenh&oslash;j, man selv har anlagt, end paa dem, man har lagt til Grund for sine Forstudier. Her kan saaledes n&aelig;vnes, at <i>Max Kolb</i> ved Beskrivelsen af <i>Hutchinsia alpina</i> skriver: &raquo;Saa almindelig (i Bj&aelig;rgene) denne Plante end er, saa lykkes den ofte ikke godt og gaar g&aelig;rne til Grunde&laquo;, medens den i Botanisk Have i K&oslash;benhavn regnes for at v&aelig;re en af de villigste; og om <i>Polygonum vaccinifolium</i>, der sidstn&aelig;vnte Sted n&aelig;rmest maa kaldes lunefuld og absolut maa have en god Plads, siger <i>Robinson</i>, at &raquo;den formeres let ved Deling og Stikning, trives i almindelig Havejord og passer til Skr&aelig;nterne og de mindre vigtige Steder paa Stenh&oslash;jen.&laquo;</p>
+  <p>Vigtigt er det ogsaa ved disse Studier paa andre Stenh&oslash;je at l&aelig;gge M&aelig;rke til, <i>hvor</i> den eller den Plante &raquo;g&oslash;r sig&laquo; bedst, om den udvikler sig bedst til sin Fordel klemt inde mellem Sten i en vandret eller lodret Revne, eller om den ser bedst ud imellem l&oslash;se Smaasten, om den trives bedre i et lille Engparti end i en Kl&oslash;ft, og om den syner bedst betragtet fra oven eller fra neden, Man maa g&oslash;re Iagttagelser angaaende Planternes Krav til Vokse-Areal, om det er Planter, der breder sig raskt eller om den aarlige Tilv&aelig;kst kun er ringe.</p>
+  <p>Til Plantningen bruges helst smaa Planter. Disse vokser lettest. Synes de Blokke, man har indk&oslash;bt, at v&aelig;re for store, maa man se efter, om det er en Art, som let lader sig dele, og er dette Tilf&aelig;ldet, b&oslash;r man straks partere den, man har da ikke alene flere Chancer for &eacute;n, at Planten skal vokse, men tillige faar man i samme K&oslash;b et st&oslash;rre Stykke af sin Stenh&oslash;j tilplantet. Af Plante-Arter, som ikke taaler Deling, maa man vogte sig for at faa store Individer. Nogle Planter har lange piskformede eller dog svagt forgrenede R&oslash;dder (mange B&aelig;lgplanter). Disse Planter lader sig ikke dele; de kan tillige v&aelig;re vanskelige at plante, da R&oslash;dderne paa Grund af deres L&aelig;ngde kr&aelig;ver et dybt Plantehul; en Indkortning eller Sammenbukning af R&oslash;dderne er ikke heldig, taales i mange Tilf&aelig;lde slet ikke af Planten. Derimod kan alle Planter med t&aelig;t og rigt forgrenet Rodnet godt taale Rodbesk&aelig;ring, og denne Indstudsning b&oslash;r foretages, da Plantningen foregaar lettere, naar Rodmassen er mindre.</p>
+  <p>Stenh&oslash;jsplanter maa plantes med megen Omhu, navnlig g&aelig;lder det om at trykke Jorden godt omkring Planten, saa at R&oslash;dderne straks omsluttes fast af Jord og Smaasten. Ved Omtalen af Stenenes Anbringelse er det n&aelig;vnt, at Jorden skal pakkes ind i alle Hulheder og Revner. Ved Plantningen g&aelig;lder samme Regel, man maa hele Tiden passe paa, at Jorden, som man fylder ned om R&oslash;dderne, baade ligger fast til disse og til Stenv&aelig;ggene. Tilplantning af Grottev&aelig;gge og Klippeblokke er den vanskeligste. Revnerne er ofte ganske smalle, saa at det er et stort Taalmodighedsarbejde at faa Jorden fyldt ind omkring R&oslash;dderne; som n&aelig;vnt skal der g&aelig;rne v&aelig;re Smaasten i Jordblandingen, disse Smaasten kommer let i Klemme og h&aelig;mmer den videre Paafyldning af Jorden. Og volder de vandrette Revner Bryderier, er de lodrette endnu vanskeligere at beplante, Thi her mangler det faste Underlag, som man dog har ved de vandrette Revner. Man maa derfor ved Tilplantningen af disse lodrette Spalter klemme Sten ind deri, som kan tjene som Hvilepunkt for Planten, man vil anbringe, og for yderligere at g&oslash;re et saadant Sted til et fast St&oslash;ttepunkt, kan man f&aelig;stne den indsatte Stenkile med Cement. For at g&oslash;re Cementen saa lidet synlig som muligt, knuser man noget af den Stenart, man har bygget med, til meget fine Sk&aelig;rver og trykker en Del af disse ind i den endnu fugtige Cement.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig51.jpg" alt="Fig. 51" width="349" height="259" id="Fig51" />
+          <p class="figtext"> Fig. 51. Parti af Botanisk Haves Stenh&oslash;je. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Man maa vel vogte sig for at faa sin Stenh&oslash;j for regelm&aelig;ssigt tilplantet. Uregelm&aelig;ssighed og Uensartethed er jo allerede givet eller tilstr&aelig;bt i selve Konstruktionen, der vilde da ingen Mening v&aelig;re i at udviske dette ved en altfor regelm&aelig;ssig og ensartet Tilplantning. Det g&aelig;lder jo f&oslash;rst og fremmest at give Planterne de bedste V&aelig;kstbetingelser, men tillige maa man jo give dem den bedste Baggrund og tage Hensyn til de enkelte Arters Voksemaade. Pudeplanter skal ikke plantes t&aelig;t og i store Klynger, de skal ses enkeltvis eller faa sammen, saa at den enkelte lille Plante viser sig. Rosetplanter og visse Pudeplanter tager sig bedst ud mellem Sten og plantes derfor i store Klippeblokke. T&aelig;ppeplanterne s&aelig;ttes sammen i st&oslash;rre M&aelig;ngde og is&aelig;r paa store Flader, de g&oslash;r sig jo netop paa denne Maade; er det Arter, som hurtigt breder sig, kan Arealet, der skal indtages af en eller anden Art, dog godt beplantes spredt, men al Tid uregelm&aelig;ssigt; s&aelig;t ikke Planterne i Rader og Geledder som i en K&oslash;kkenhave! For&oslash;vrigt kan T&aelig;ppeplanter ogsaa v&aelig;re af ypperlig Virkning, naar de er plantede over en lille Stenknold; Planterne vil da efterhaanden brede sig over hele Knolden og d&aelig;kke den, saa at kun en enkelt Stenspids tr&aelig;der frem af det gr&oslash;nne. Straks efter at man har beplantet en Klippeblok, en Top eller en Flade, bel&aelig;gges den fri Jord mellem Planterne med fine og grove Sk&aelig;rver. Disse tjener dels til at holde paa Jorden, at den ikke saa let skyller bort, dels bidrager de til at holde paa Jordens Fugtighed. I Stenskredene maa dette &oslash;vre Lag af l&oslash;se Sten v&aelig;re noget rigeligere end andre Steder paa Anl&aelig;gget, og man bruger her helst Stenflager eller s&oslash;rger for at idet mindste en Del af Stenene har denne Form. I Engpartierne og Kl&oslash;fterne saavelsom i Bunden af Grotterne anvendes en Bel&aelig;gning med Sk&aelig;rver kun i ringe Grad eller slet ikke, men for at lette F&aelig;rdslen for den, der passer Stenh&oslash;jen, maa der her og der ligge nogle st&oslash;rre, flade Sten til at tr&aelig;de paa. Er Stenpartiet stort anlagt, kan man endda enkelte Steder f&oslash;re en Gang over et Engparti eller over en bredere Kl&oslash;ft ved at l&aelig;gge et Par R&aelig;kker af store, flade Sten, hellere maa man lade en slidt end en nylig brudt Flade vende opefter.</p>
+  <p>Man b&oslash;r g&oslash;re sig det til Regel f&oslash;rst at tilplante Stenh&oslash;jsspidserne, Smaatoppene og Blokkene, dern&aelig;st Skr&aelig;nterne og Lavningerne. Vanding af det plantede sker umiddelbart eller kort efter Tilplantningen, bortskylles derved Jord og Smaasten, maa man fylde lidt efter. Er Vejret t&oslash;rt, vandes i den f&oslash;rste Tid dagligt, indtil Planterne har taget godt fat.</p>
+  <p>Omplantning af Stenh&oslash;jen maa af og til finde Sted. Denne foretages bedst partielt, saaledes at man hvert eller hvertandet Aar tager en Del af Anl&aelig;gget under Behandling. Det synes navnlig, at de Planter, der her er betegnede som Pude-T&aelig;ppeplanter, ynder eller tiltr&aelig;nger Omplantning, for at de skal se friske og livskraftige ud. Herunder kommer is&aelig;r de almindelige fintl&oslash;vede <i>Saxifraga</i>-Arter, <i>Aubrietia</i>, forskellige <i>Arabis</i> og mange andre. Fors&oslash;mmes Omplantning bliver disse T&aelig;ppeplanter tynde eller visne i Midten og holder sig kun friske i Udkanten. Men det er ligefrem forbl&oslash;ffende at se, hvor hurtigt nyomplantede Planter tager fat i den friske Jord, og hvor sunde og yppige de ser ud blot en Maanedstid efter Plantningen. Andre T&aelig;ppeplanter opf&oslash;rer sig ikke som de ovenn&aelig;vnte, men vedbliver at v&aelig;re friske helt igennem; dette er navnlig tr&aelig;agtige Arter som <i>Salix retusa</i>; er Omplantningen af en saadan Plante, der er godt i V&aelig;kst, ikke paatr&aelig;ngende n&oslash;dvendig&mdash;for Eks. paa Grund af en <i>Oml&aelig;gning</i> af Stenh&oslash;jen,&mdash;b&oslash;r man ved Omplantningen gaa uden om den. Ligeledes vil Stenh&oslash;jens Smaabuske som Regel ikke beh&oslash;ve Omplantning, men maaske af og til Fornyelse, hvis de er bleven for store i Forhold til Omgivelserne, Det er da is&aelig;r Planterne paa Skraaningerne, i Lavningerne og paa de mindre Stensamlinger, som b&oslash;r omplantes. De store Stenblokke b&oslash;r helst lades ur&oslash;rte saa l&aelig;nge som muligt, fordi Tilplantningen af disse er noget omst&aelig;ndelig, men ogsaa fordi en stor Pudeplante eller Rosetplante, som er vokset rigtig fast til Stenene, ikke taaler Omplantning, eller i alt Fald lider meget derved. En partiel Omplantning kan dog her ogsaa v&aelig;re n&oslash;dvendig. Her t&aelig;nkes paa de Fornyelser, som bliver n&oslash;dvendige ved at nogle Planter <i>(Saxifraga mutata, Saxifraga longifolia, Carlina acanthifolia</i> o. a.) d&oslash;r efter Blomstringen. Allerede ved f&oslash;rste Plantning maa man have disse Planters kortvarige Liv i Minde, saa at man s&aelig;tter dem paa Steder i Klippeblokken, hvor Omplantning bliver forholdsvis let.</p>
+  <h2>Mor&aelig;nebede.</h2>
+  <p>Det er f&oslash;r anf&oslash;rt, at visse Alpeplanter er meget vanskelige at dyrke; dette g&aelig;lder da navnlig Arterne fra de h&oslash;jeste Fj&aelig;ldtoppe og dem, som vokser paa Mor&aelig;nerne. Det ligger da n&aelig;r at formode, at man, saafremt man kunde efterligne de ejendommelige klimatiske Kaar og Jordbundsforhold, som de lever under, vilde kunne faa dem til at lykkes i Kultur. Det g&aelig;lder altsaa at skaffe Planterne en Jordbund af muldfattig Beskaffenhed, rigelig Tilf&oslash;rsel af koldt Vand om Sommeren og temmelig t&oslash;r Jordbund om Vinteren. I England har man da i de senere Aar konstrueret de saakaldte &raquo;Mor&aelig;nebede&laquo; til Kultur af disse Planter.</p>
+  <p>Paa en svagt skraanende Flade graver man en Fordybning godt 1/2 m dyb. Bunden og Siderne bekl&aelig;des med en Kappe af Cement, Bassinets &oslash;vre Rand skal have samme Fald som den Flade, det er konstrueret i. Paa det laveste Sted i Bassinets Bund anbringes inden St&oslash;bningen en Flaskehals, som saaledes kan give Afl&oslash;b for det Vand, der samler sig i det st&oslash;bte Bassin. Dette fyldes nu med Sten, store i Bunden, aftagende opefter, saa at det &oslash;verste Lag bestaar af ganske fine Sk&aelig;rver. Heri anbringes Planterne. I Flaskehalsen inds&aelig;ttes en Prop udvendig fra. Ved den &oslash;vre Rand af Bassinet l&aelig;gges et perforeret R&oslash;r, som er sat i Forbindelse med Vandledningen; herfra maa Vandet flyde ganske j&aelig;vnt hele Sommeren. Till&oslash;bet maa v&aelig;re st&aelig;rkere end Fordampningen, saaledes at der bestandig l&oslash;ber Vand over den nedre Rand af Bassinet. Hen paa Efteraaret lukkes af for Vandet, og nu uddrages Proppen af Flaskehalsen, hvorved Bassinet t&oslash;mmes for Vand, og Stenmassen bliver ret t&oslash;r. Selvf&oslash;lgelig maa Cementrandene skjules ved, at der l&aelig;gges st&oslash;rre Sten over dem, ligeledes maa man for at bryde Ensformigheden ved Bedets Overflade henl&aelig;gge st&oslash;rre Sten her og der. Det Vand, der l&oslash;ber bort fra Mor&aelig;nebedet Sommeren igennem, b&oslash;r man lede videre gennem Stenh&oslash;jsanl&aelig;gget, lade det risle nedover som et mindre Vandl&oslash;b for at ende i en Eng eller en Kl&oslash;ft. Om man vil, kan man bygge Mor&aelig;nebedet i 2 Etager som 2 Bassiner, det ene over det andet; det overfl&oslash;dige Vand fra det &oslash;vre l&oslash;ber da ned og befugter det nedre Bed.</p>
+  <h2>Murhaver.</h2>
+  <p>Paa gamle Mure&mdash;og ikke mindst paa Ruiner&mdash;tr&aelig;ffer man ofte en ret yppig Vegetation. Det er saaledes en bekendt Sag, at den lille Bregne <i>&raquo;Murrude&laquo;</i> vokser frodigt paa Kronborgs Mure. Ved f&oslash;rste &Oslash;jekast ser det m&aelig;rkeligt ud, at Planterne kan trives under saadanne Kaar, men t&aelig;nker man n&aelig;rmere over Sagen, er det jo i og for sig ikke m&aelig;rkeligere, end at Planterne vokser i de stejle Klippesider, thi Murene er jo mindst ligesaa por&oslash;se som Grundfj&aelig;ldene. Det har endog vist sig, at Planter, som vanskelig trives paa Stenh&oslash;j, lykkes, paa Mure. Det er da intet Under, at man sine Steder ligefrem har opf&oslash;rt Mure udelukkende eller dog for en Del beregnede paa Beplantning. (Se Figurene <a href="#Fig.13">13</a>, <a href="#Fig.14">14</a>, <a href="#Fig.15">15</a> og <a href="#Fig.16">16</a>.) <i>Correvon</i> omtaler udf&oslash;rligt og roser meget disse Murhaver. En Mur, som han selv har i sin Have, &raquo;<i>Floraire</i>&laquo;, er 28 m lang, 2,10 m bred og 1,40 m h&oslash;j, den er bygget af haardtbr&aelig;ndte Sten og l&oslash;ber i Retning S&Oslash;.&ndash;NV., den har altsaa sine Flader vendte mod N&Oslash;. og SV., har saaledes en Solside og en Skyggeside, en Fordel man kan sikre sig, naar man bygger en Mur alene til dette Formaal; paa en Mur, der forud eksisterer, som er opf&oslash;rt med andet Formaal, og som man faar til Opgave at beplante, vil ofte kun den ene Side v&aelig;re fri. <i>Correvon</i> giver Fortegnelse over de Planter, som Aaret igennem blomstrer paa denne Mur, ordnet efter Blomstringstiden; Listen indeholder flere Hundrede Navne. Konstruerer man selv sin Mur, har man jo yderligere den Fordel at kunne give den Indmad d.v.s. en Blanding af Jord, Kalkgrus og Sten.</p>
+  <h2>Pottekultur.</h2>
+  <p>For dem, som har endnu ringere Plads end en Stenh&oslash;j fordrer, kan det v&aelig;re et Substitut at dyrke en Samling Alpeplanter i Potte, og denne Kulturmetode kan ogsaa v&aelig;re nyttig for dem, der har Stenh&oslash;j, idet de da i de pottedyrkede Individer har en Reserve at ty til, hvis enkelte Planter skulde gaa ud paa Stenh&oslash;jsanl&aelig;gget. Man anskaffer sig foruden den almindelige Slags Potter to andre Slags, et S&aelig;t, der er smallere og dybere, og et, der er fladere og bredere, i de dybe dyrkes Pudeplanter og i det hele Planter med dybtgaaende R&oslash;dder, de flade forbeholder man T&aelig;ppeplanterne. Man kan her ofre noget mere paa Jordblandingen, da det er saa ringe Kvanta, der bruges, og man anvender derfor udelukkende Mosejord, Lyngjord, Gr&aelig;st&oslash;rvjord, Bladjord, Kalkgrus, Grus og fine Sk&aelig;rver. Man planter meget fast; i Bunden af Potten l&aelig;gges et Lag Potteskaar. Potterne nedgraves paa et Grusbed og vandes rigeligt Sommeren igennem; Gruset udenfor Potterne holdes ogsaa st&aelig;rkt fugtigt, Fordampningen herfra vil bringe K&oslash;lighed og Friskhed til Potteplanterne. Om Vinteren holdes de i dybe Karme, nedgravede i Grus. Imellem Karmene l&aelig;gges Kulaske eller lignende Materiale, som afleder Vandet godt. Karmene d&aelig;kkes med Vinduer, naar det er st&aelig;rkt fugtigt Vejr, men der luftes rigeligt. Bliver det Frost, lukkes Vinduerne til, og der d&aelig;kkes med Maatter og Lemme. Ved indtr&aelig;dende T&oslash;vejr afd&aelig;kkes igen.</p>
+  <h2>Pasningen af Stenh&oslash;jen Aaret rundt.</h2>
+  <p>Naar Aaret lakker mod sin Slutning er det Tid at t&aelig;nke paa Stenh&oslash;jens D&aelig;kning. Enkelte silkehaarede eller filthaarede Planter, som ikke taaler for megen V&aelig;de paa Bladene, vil man med Fordel kunne beskytte ved Hj&aelig;lp af et lille Glashus bestaaende af fire Sideplader med en Overligger, der maa skraane lidt, saa at V&aelig;den kan l&oslash;be af den; der maa ogsaa v&aelig;re en Aabning mellem Siderne og Taget, saa at Luftcirkulation stadig kan finde Sted. Denne Tild&aelig;kning kan passende ske, naar Efteraarets bestandig vaade og graa Dage indfinder sig. Visse k&aelig;lne Planter kan man ogsaa beskytte mod Vinterens Vejrlig ved, naar den f&oslash;rste Frost er i Vente, at tild&aelig;kke dem med skarpt Grus. Disse to Beskyttelsesmaader bliver dog rent lokale. De fleste Stenh&oslash;jsplanter er i deres Hjemstavn d&aelig;kkede af et lunende Snelag, som g&oslash;r, at Jorden ikke fryser i nogen betydelig Dybde; men her i vort Klima ligger dette naturlige D&aelig;kke kun rent undtagelsesvis i et l&aelig;ngere Tidsrum. Sp&oslash;rgsmaalet er da, om man kan sk&aelig;rme sine k&aelig;re Stenh&oslash;jsplanter mod st&aelig;rk Barfrost, saa at man paa en Maade erstatter Sneen. Desv&aelig;rre lader dette sig ikke g&oslash;re, i al Fald kun i ringe Grad. Men et Lag af Granris, over hele Stenh&oslash;jen g&oslash;r dog sin Nytte, det h&aelig;mmer i en vis Grad Udstraalingen og sk&aelig;rmer noget mod de bratte Temperatursvingninger. Mest Gavn g&oslash;r Granrisd&aelig;kket paa Slutningen af Vinteren, naar Solens Lys og Varme vil lokke Planterne til en for tidlig V&aelig;kst, og ligeledes v&aelig;rner det de stedsegr&oslash;nne Planter mod den skarpe Foraarsvind, der let foraarsager en for st&aelig;rk Fordampning fra deres L&oslash;vv&aelig;rk. Tild&aelig;kningen med Granris finder bedst Sted ved Juletid, men frygter man st&aelig;rk Frost i den tidligere Del af December, maa man hellere fremskynde Tild&aelig;kningen. Kommer der et Sned&aelig;kke, er Planterne f&oslash;rst ret hjulpne.</p>
+  <p>Vinteren igennem er der intet at g&oslash;re ved Stenh&oslash;jen. Og dog! Hvis der indtr&aelig;der milde Perioder, som tegner til at blive af nogen Varighed, er det gavnligt at mindske D&aelig;kket paa Stenh&oslash;jen her og der, navnlig b&oslash;r man t&aelig;nke paa de stedsegr&oslash;nne urteagtige Arter som visse <i>Saxifraga, Hutchinsia</i>, enkelte <i>Sedum</i>, nogle <i>Veronica</i> o.s.v., thi selv om det er Vinter, er der dog en vis Grad at Livsvirksomhed til Stede. De bortfj&aelig;rnede Granris samles i Bunker for atter at l&aelig;gges over Planterne, saa snart Frostvejr indfinder sig.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig52.jpg" alt="Fig. 52" width="314" height="308" id="Fig52" />
+          <p class="figtext"> Fig. 52. Digitalis. Denne Plante kan under store Forhold anvendes paa en skygget Del af Stenh&oslash;jen. Man saar den paa Stedet. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Afd&aelig;kningen om Foraaret maa finde Sted gradvis, og man b&oslash;r saa vidt muligt v&aelig;lge Graavejrsdage til dette Arbejde for ikke at uds&aelig;tte Planterne pludseligt for Solens Indvirkning. Men nu kommer samtidig et af Aarets vigtigste Vedligeholdelsesarbejder. Frosten har Vinteren igennem, trods D&aelig;kning, virket paa Jorden, den har l&oslash;ftet de smaa Sten, som ligger omkring Planterne, ja selve Planterne, navnlig dem, der er plantede det foregaaende Efteraar er h&aelig;vede op af Jorden, saa at R&oslash;dderne er blottede. Fors&oslash;mmer man ret l&aelig;nge at faa dette bragt i Orden igen, vil de l&oslash;snede Planter d&oslash; af T&oslash;rke eller i al Fald sv&aelig;kkes i betydelig Grad. Derfor skrider man til det V&aelig;rk, mens der endnu er rigeligt af Fugtighed til Stede, at trykke Jorden fast igen. Ofte maa man tage fat paa dette Arbejde, inden man helt har afd&aelig;kket Stenpartiet, men man s&oslash;rger omhyggeligt for, at ingen Del af Stenh&oslash;jen forbigaas. Man fjerner saa Granrisene fra et mindre Parti, g&oslash;r dette i Stand og l&aelig;gger nogle af Granrisene over igen. I en Kurv eller Kasse f&oslash;rer man lidt frisk Jord med sig for at kunne fylde efter i de Revner, som maatte v&aelig;re opstaaede ved Regnskyl Vinteren igennem.</p>
+  <p>Efterhaanden som Foraaret skrider frem, kan man fra Grotter og Kl&oslash;fter bortfj&aelig;rne L&oslash;v, som er f&oslash;get sammen der, hvis det virker usk&oslash;nt eller er hobet op i for store M&aelig;ngder; ligeledes kan man afpudse de gamle Bregneblade eller andet L&oslash;vv&aelig;rk, man har ladet sidde for at virke beskyttende Vinteren igennem. Nu bryder det alle Vegne, og en Stund kan man blot fryde sig over sin Stenh&oslash;j, og hver Dag se en ny Plante udfolde sine Blomster, men snart kalder Arbejdet igen. Foraarets t&oslash;rrende Luft g&oslash;r sin Virkning, og Vanding bliver n&oslash;dvendig enkelte Steder. Har man et kunstigt Kildev&aelig;ld i sit Stenh&oslash;jsanl&aelig;g eller et Mor&aelig;nebed, maa der lukkes op for Vandet. Snart str&aelig;kker Vanding med Vandkande ikke til, der maa spr&oslash;jtes dagligt, i al Fald naar Vejret er t&oslash;rt. Spr&oslash;jtningen skal ikke indskr&aelig;nkes til Planterne alene, Stenene og Gangene overspr&oslash;jtes, de sidste ikke mindst, thi derved bidrager man til at sprede Friskhed og K&oslash;lighed over hele Anl&aelig;gget. Vil man have et s&aelig;rlig godt Vandingssystem, kan man over hele Stenh&oslash;js-partiet lade l&aelig;gge Vandr&oslash;r med mange fine Bruseapparater, hvorfra Vandet kan fordeles st&oslash;vfint.</p>
+  <p>Nu har de f&oslash;rste af Stenh&oslash;jens Foraarsbebudere allerede visne Blomster, disse maa fj&aelig;rnes, hvis man da ikke agter at samle Fr&oslash; af dem. Efter st&aelig;rke Regnskyl maa man med Jord og Sten udfylde de Render, det nedstr&oslash;mmende Vand har dannet sig, ogsaa Gangene maa efterses og repareres. Saaledes gaar Sommeren med Afpudsning, Vanding og Reparationer. Man maa ogsaa stedse g&oslash;re sine Iagttagelser med Hensyn til Planternes V&aelig;kst og Udvikling, holde &Oslash;je med dem, som vokser for st&aelig;rkt for i Tide at kunne h&aelig;mme dem i V&aelig;ksten; ofte kan Forholdet dog v&aelig;re saadant, at det er rigtigere at lade den Plante, der f&oslash;ler sig vel paa Stedet og er ved at blive smuk og kraftig, beholde Pladsen, medens den svagere maa fj&aelig;rnes og s&aelig;ttes hen paa en for den gunstigere Plads. Man maa i det hele m&aelig;rke sig, hvilke Planter, der synes at have faaet en uheldig Plads, hvilke der staar for t&oslash;rt eller for lyst, for fugtigt eller for skygget, saa at man senere, naar Omplantningstiden indtr&aelig;der, kan rette de Fejl, der er begaaede.</p>
+  <p>Hele Aaret, men dog mest om Sommeren, har man at k&aelig;mpe mod nogle Fjender af Dyreriget, hvilke man maa s&oslash;ge at bek&aelig;mpe paa bedste Maade. Muldvarpen er her som i den &oslash;vrige Have en ubehagelig G&aelig;st, som man maa forf&oslash;lge ih&aelig;rdigt. Mus og Rotter s&aelig;tter af og til Bo i de Stens&aelig;tninger, hvor de kan finde en Hulhed; jo bedre Grottev&aelig;ggene og Klippeblokkene er byggede op, des vanskeligere kan disse Dyr finde et passende Sted til deres Bolig. Solsorten er vel nok den ubehageligste G&aelig;st blandt Fuglene, hvis man da ikke er saa letsindig at lade sine H&oslash;ns gaa om i Haven. Solsorten ynder at rode og hakke i Planternes t&aelig;tte Puder og T&aelig;pper for at s&oslash;ge efter Insekter og Orme, og nyplantede Partier, som har haft Bes&oslash;g af denne Fugl, ser s&oslash;rgelige ud. Hvis man ikke n&aelig;nner at skyde denne G&aelig;st, har man n&aelig;ppe andet at g&oslash;re end at finde sig i dens &Oslash;del&aelig;ggelser. Og af de lavere Dyr har man Snegle, Knoporme. Myrer, Jordlopper, B&aelig;nkebidere og andet Ut&oslash;j at bek&aelig;mpe. Snegle uden Hus (n&oslash;gne Snegle) er is&aelig;r slemme efter Planter med tykke eller k&oslash;dede Blade, saasom forskellige Primula-Arter, de ynder ikke Kalk, og for at h&aelig;mme deres Angreb an vender man andetsteds en Udstr&oslash;ning af pulveriseret Kalk; da saa mange af Stenh&oslash;jens Planter er kalkyndende, vil en saadan Udstr&oslash;ning, i al Fald omkring de kalkyndende Planter, kun kunne g&oslash;re Gavn. Myrer er meget ubehagelige G&aelig;ster, de l&aelig;gger med Fork&aelig;rlighed deres Tuer midt op i en T&aelig;ppeplante eller Pudeplante. Man maa for at udrydde dem afgrave og bortfj&aelig;rne en st&oslash;rre Del af Jordmassen, som man erstatter med frisk Jord. Myrerne kan ogsaa fanges ved i Tuerne at nedl&aelig;gge en Svamp dyppet i Honning eller Sukkeropl&oslash;sning; Dyrene vil da krybe ind i Svampens Hulheder, naar denne er fyldt, kastes den i en Spand med kogende Vand; gentages denne Proces Gang paa Gang, kan man helt rense en Tue for dens Beboere. Knoporme efterstr&aelig;ber de finere Nellikearter, Primula og mange andre af de bedre Stenh&oslash;jsplanter. Man maa, saa snart man har opdaget deres Tilstedev&aelig;relse, gennemrode Jorden tidlig om Morgenen og afsamle saa mange af disse Skadedyr som muligt. B&aelig;nkebidere er Natdyr og gemmer sig om Dagen i m&oslash;rke Huller. Henstiller man paa Stenh&oslash;jen udhulede Kartofler eller R&oslash;dbeder&mdash;med Hulheden nedad&mdash;vil B&aelig;nkebiderne s&oslash;ge til disse og gemme sig der, om Morgenen kan man da ryste dem ud og dr&aelig;be dem. Regnorme, hvis Tilstedev&aelig;relse ellers er &oslash;nskelig i Naturens Husholdning, er ikke til nogen Gavn for Stenh&oslash;jen. Jorden bliver ved deres Virksomhed og ved deres Aflejring af Ekskrementer mindre behagelig for Alpeplanternes R&oslash;dder at arbejde i; som egentlige Skadedyr kan man dog ikke opfatte dem.</p>
+  <p>Med August begynder atter en travl Tid. Thi nu er det en gunstig Tid for Omplantning, hvad enten dette nu er de smaa &AElig;ndringer, der just er hentydet til, eller det er Generalomplantninger af st&oslash;rre Dele af Stenh&oslash;jen. Den rigeligere Nedb&oslash;r, som falder i denne Maaned, og den kraftigere Nattedug er gunstig for dette Arbejdes Udf&oslash;relse. I og for sig kan man omplante Stenh&oslash;jsplanter til enhver Tid af Aaret, naar blot Jorden ikke er frossen, men Planterne tager hurtigere fat, naar de omplantes i August, og de naar at faa rodf&aelig;stet sig inden Vinteren.</p>
+  <p>Efter at Omplantninger og Nyplantninger er fuldendte, har man Resten af Efteraaret mest Renholdelse at t&aelig;nke paa. Man maa s&oslash;rge for, at man gaar Vinteren i M&oslash;de med en vel renholdt Stenh&oslash;j; der maa ikke findes Ukrudt noget Steds, thi saa har man det at k&aelig;mpe imod straks i den travle Foraarstid. Visne Blade maa man ikke v&aelig;re for ivrig med at fj&aelig;rne hen paa Efteraaret, thi disse kan siddende paa Planten godt g&oslash;re deres Nytte som et Slags Vinterd&aelig;kke.</p>
+  <hr class="chapterdivider" />
+  <a name="KAP4" id="KAP4"></a>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="largepic">
+      <tr>
+        <td><img class="wideimg" src="images/naturligplantning.jpg" alt="Naturlig-Plantning" width="636" height="378" id="Naturlig-Plantning" />
+          <p class="largefigtext"> Naturlig Plantning med faa v&aelig;sentlig indf&oslash;dte Arter. Kun Arundo Donax (til h&oslash;jre) r&oslash;ber at det hele er Menneskev&aelig;rk. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <hr class="sectiondivider" />
+  <h1>Den danske Floras Vand-<br />
+    og Stenh&oslash;jsplanter</h1>
+  <p class="center">af <i>Andreas Madsen</i>.</p>
+  <h3>I. Vandplanter.</h3>
+  <p>Paa Vandplanter er Danmark langt rigere end paa Klippeplanter. Udfra et havem&aelig;ssigt Synspunkt g&oslash;r det intet til Sagen, at der alene kan blive Tale om vore <i>ferske</i> Vandes Blomsterverden, eftersom Havets Plantev&aelig;kst ikke ejer blot en Art som er under Dyrkning. Havfladen er ganske blomsterl&oslash;s, kun fladbundede Kysters Brakvand d&aelig;kkes sine Steder af <i>Flydende Vandranunkel's</i> hvide Blomstermylder.</p>
+  <p>Vore vildtvoksende Vandplanter omfatter derfor i g&aelig;ngs Sprogbrug udelukkende de Arter som tr&aelig;ffes i S&oslash;erne, Aaerne, B&aelig;kkene, helt ned til T&oslash;rvegrave og Vandhuller. Mange iblandt dem, forholdsvis flere end af Landjordens indenlandske Flora, er saa smukke og statelige, at vi ogsaa lader deres Blomster og Blade smykke Havernes Vandpartier. Andre har vi derimod god Grund til at betragte med mindre velvillige Blikke, maa afgjort holdes baade fra Haverne hvor de kun optr&aelig;der som Vandukrudt, fuldt saa ondartet og vanskeligt at udrydde som Landjordens. Et Eksempel herpaa er den kendte, oprindeligt amerikanske Art <i>Vandpest, Elodea canadensis</i>. For ikke at tale om <i>Andemad</i>.</p>
+  <p>Kun Arter der lader sig til Syne oppe i Luften enten med saavel Blomster som Blade eller dog med Blomsterne alene, har vi nogen Gl&aelig;de af at indlemme blandt Havernes Kulturplanter, Den, i&oslash;vrigt faatallige Gruppe, hvor <i>hele</i> Planten til enhver Tid er neds&aelig;nket i Vandet, <i>Hornblad, Vandkrans, Brasenf&oslash;de, Vandpest</i>, foruden enkelte andre, er lidet egnede til andet end Stueakvarier, gennem hvis Glasv&aelig;gge Planterne kan ses ogsaa fra Siden.</p>
+  <p>De Vandplanter hvis Blade sv&oslash;mmer eller rettere flyder i Vandspejlet og hvis Blomster enten g&oslash;r det samme eller dog gror saa lavt at ogsaa de synes flydende, er derimod en Afdeling som t&aelig;ller mange udm&aelig;rkede Arter, i hvis Spidse vi afgjort b&oslash;r s&aelig;tte de to, danske Vandplanter som i alle Maader fortjener at indlede vor Skildring, den <i>hvide</i> og den <i>gule Aakande</i>.</p>
+  <p>Om den hvide Aakande skriver Rostrups Flora, at den h&oslash;rer til vore sk&oslash;nneste, indenlandske Planter, og at Blomsterne overgaar alle andre i St&oslash;rrelse. Men n&aelig;st efter kommer den gule og begge vore Aakander forstaar, hvad ellers ikke ret mange hjemmevoksende Planter kan, at h&aelig;vde sig overfor den store M&aelig;ngde af indf&oslash;rte, fremmede Arter. Og hvilke glimrende Fremtoninger der findes blandt den nyere Tids udenlandske Aakander, meddeles andetsteds i denne Bog.</p>
+  <p>De vokser ikke sjeldent blandede sammen og kl&aelig;der hinanden fortr&aelig;ffeligt. Paa Baggrund af Bladenes gr&oslash;nne &Oslash;rige tr&aelig;der Blomsterne frem i skinnende guldgul og s&oslash;lvhvid Pragt, Det Hele danner et saa sk&oslash;nt Billede, at Gartnerens Kunst ikke kan f&oslash;je noget til, Intet Under at Aakanderne, indbefattet Asiens og &AElig;gyptens ber&oslash;mte Lotus, fra de &aelig;ldste Tider og overalt har tiltrukken sig almindelig Opm&aelig;rksomhed og er blevne folkek&aelig;re som faa andre Planter i Vand som paa Land. Herom vidner den Vrimmel af Aakande-Navne, som vidt forskellige Tungemaal er forsynede med.</p>
+  <p><i>Aakande</i> er et gammelt Navn der var f&aelig;lles for hele Norden og atter svarede til g&aelig;ngse Navne l&aelig;nger sydpaa. Hvem der oprindeligt maa have v&aelig;ret den rette Aakande sk&oslash;nnes let, det er utvivlsomt den Gule. Frugten, egentligt et &raquo;B&aelig;r&laquo;, har virkeligt Form som en Kande, medens den Hvide Aakandes er n&aelig;sten kuglerund, og st&aelig;rkt minder om Opiumvalmuens Kapsel. Imidlertid maatte Farven altid v&aelig;re den mest i&oslash;jnefaldende Forskel paa de to Aakander, som begge kom til at b&aelig;re dette Navn, der overf&oslash;rtes fra den Gule til den Hvide.</p>
+  <p>Vore &aelig;ldste Planteb&oslash;ger giver dog flere Navne at v&aelig;lge imellem. <i>Henrik Smid's</i> L&aelig;gebog fra 1557 n&aelig;vner ganske vist kun Hvid Aakande, men kun af den Grund, at den regnedes for al v&aelig;re mere brugbar som L&aelig;gemiddel end sin Sl&aelig;gtning. Som medicinsk Plante er den i&oslash;vrigt nu gaaet af Brug. Derimod har <i>Simon Paullis &raquo;Flora Danica</i>&laquo; tre forskellige Navne: <i>Aakande, S&oslash;e-Blomst, S&oslash;e-Blad</i>.</p>
+  <p>De afledes hver fra sin Del af Planten, Frugten, Blomsten, Bladet. Den fjerde Part Roden mindes i det gamle, men sjeldnere Navn <i>Haarrod</i>, der hentyder til de tykke Rodstokkes t&aelig;tte Bundter af Trevler&oslash;dder. Aakande synes dog at have v&aelig;ret det g&aelig;ngse, danske Hovednavn. Folkenavne paa Planter og Dyr er ofte Lignelser, hvis Billeder hentes fra Ting hvormed man er fortrolig i det daglige Liv, og Kanden manglede neppe i noget Hjem. Aakandernes store Frugter var ganske som lidt plumpt formede Drikkekander at se til og den hvide Aakandes lignede tykbugede Krus. Det var ikke til at tage fejl af og saaledes opstod rundtom i Lande og Landsdele en M&aelig;ngde Aakande Navne, som man mere eller mindre tr&aelig;ffende tog Sigte paa disse Ligheder. Det falsterske <i>S&oslash;krukke</i>, det jydske <i>K&aelig;llingkrus</i>, Svenskernes <i>Sm&oslash;rkandekop</i>, Tyskernes <i>Eddikekrukke</i>, ligetil det engelske <i>Br&aelig;ndevinsflaske</i>, et Navn som vist ogsaa skyldes en Tankeforbindelse idet den gule Aakandes Blomster siges at udaande en svag Duft af Whisky eller noget i den Retning. Det lyder da lidt mist&aelig;nkeligt, at en Botaniker et Steds meddeler sine L&aelig;sere, at Aakandeblomsterne har en &raquo;ikke ubehagelig Lugt.&laquo;</p>
+  <p>I svenske Folkemaal kendes ogsaa det n&oslash;gne Navn <i>Kande</i> og sluttelig skal blot n&aelig;vnes, at Thybomaalets <i>Pottelaage</i> som Navn for Bladene ogsaa tilh&oslash;rer disse Lignelser fra K&oslash;kkenets Verden.</p>
+  <p>Paa Videnskabens Verdenssprog, Latin, bevarede begge de nordiske Aakander gennem Aarhundreder F&aelig;llesnavnet Nymphaea, men omkring Aaret 1800 fik de ikke l&aelig;nger Lov til at v&aelig;re i samme, botaniske Sl&aelig;gt, men blev skilte i to. Det gamle <i>Nymphaea</i> blev forbeholdt den Hvide medens den Gule modtog Navnet <i>Nuphar</i>, som efter Sigende er et arabisk Ord, der som Aakandenavn i&oslash;vrigt har v&aelig;ret kendt gennem hele Middelalderen ogsaa nord for Alperne, i en lidt anden Form <i>N&eacute;nuphar</i>, er det m&aelig;rkeligt nok g&aelig;ldende i Nutidsfransk som Navn for begge Aakanderne.</p>
+  <p>I Skoleb&oslash;ger og andre Skrifter for B&oslash;rn og Ul&aelig;rde var det nu n&oslash;dvendigt at lade to latinske Navne faa tilsvarende danske, det lod sig ikke g&oslash;re at n&oslash;jes med det ene, Aakande. Den Gule blev da kaldt <i>Nuphar lutea, Aakande</i>, den Hvide med ligeledes &eacute;n indenlandsk Art, <i>Nymphaea alba</i>, fik Navnet <i>N&oslash;kkerose</i>.</p>
+  <p>Selvf&oslash;lgeligt blev Ordet N&oslash;kkerose ikke valgt i Blinde. Det var kendt fra gamle Dage som Folkenavn om just ikke i Dansk saa dog i Norsk og Svensk og l&aelig;nger sydpaa kendtes den som Germanernes <i>Nixenblume</i>.</p>
+  <p>I den almene Opfattelse stod de nordiske Vandes Guddom, N&oslash;kken, som s&aelig;rligt knyttet til norske og svenske Sagn og &AElig;ventyr. Han tr&aelig;ffes i danske Digtning og Overtro, men kun sj&aelig;ldent og vel altid under Paavirkning nordfra. F&oslash;lgerigtigt maa da N&oslash;kkens Roser vokse ikke i vore, men i de to andre skandinaviske Landes S&oslash;er og Aaer. Hermed passer det, at Videnskabernes Selskabs Danske Ordbog skriver saaledes: &raquo;N&oslash;kkerose, Norsk Plantenavn&laquo; og i de Plante-L&aelig;reb&oslash;ger, der udkom inden Norges Adskillelse fra Danmark og hvori de norske Plantenavne altid vedf&oslash;jes de danske, henf&oslash;res &raquo;N&oslash;kkerose&laquo; ligeledes til Norge. Mest udbredt og henf&oslash;rt til begge Aakanderne synes det dog at v&aelig;re i svenske Folkemaal.</p>
+  <p>Foruden N&oslash;kkerose kendes ogsaa Navnet <i>N&oslash;kkeblomst</i>, og denne Form er vistnok den som f&oslash;rst indf&oslash;rer den ny Betegnelse i <i>danske</i> B&oslash;ger. I <i>Bredsdorffs &raquo;Haandbog over botaniske Ekskursioner i Egnen om Sor&oslash;</i>, Kj&oslash;benhavn, 1834&laquo; opf&oslash;res: Nymphaea, N&oslash;kkeblomst og Nymphaea alba. Hvid Aakande. Som N&oslash;kkerose findes det i <i>Joh. Langes &raquo;Haandbog i den danske Flora, 1853</i>&laquo; og optages senere af Rostrup og andre Botanikere. Selv om det egentligt er et svensk-norsk Navn, lader det sig meget vel forsvare at indf&oslash;re det ogsaa i det tredje nordiske Sprog. Men i g&aelig;ngs Tale har N&oslash;kkerose vanskeligt ved at tr&aelig;nge igennem.</p>
+  <p>Et af gamle Simon Paullis Aakande Navne var <i>S&oslash;blad</i>. Det er i sig selv ganske ligetil, men har dog givet Anledning til en Strid, som endnu er standende, og hvis Hovedpunkt er Sp&oslash;rgsmaalet om &raquo;Hj&aelig;rterne&laquo; i det danske Rigsvaaben. Somme Historikere paastaar jo, at de saakaldte Hj&aelig;rter ikke er andet end S&oslash;blade, altsaa Aakander. Er dette virkeligt Tilf&aelig;ldet, er der timedes vore to fornemste Vandplanter st&oslash;rre H&aelig;der end nogen anden i vor Flora baade til Lands og til Vands.</p>
+  <p>Vi kender alle Kong Volmers Ord &raquo;I Skjoldet springe L&oslash;ver og Hj&aelig;rter staar i Brand&laquo;, og til disse Chr. Winther'ske Verslinjer slutter sig Grundtvigs &raquo;Hj&aelig;rter og L&oslash;ver i sit Skjold, Danmark har f&oslash;rt fra Hedenold&laquo;. Hvad Digterne her synger om, har staaet som Sandheder, ved hvilke der ikke turde rokkes, at forn&aelig;gte dem var at bryde selve den dyre Skjolderand. Men disse Historikere har ikke Agtelse for nogetsomhelst. De s&oslash;nderbryder Skjoldet, laver L&oslash;verne til Leoparder og Hj&aelig;rterne til Aakander.</p>
+  <p>Til ingen Nytte f&oslash;rer de Bevis efter Bevis i Marken for, at det <i>er</i> saaledes. Den gamle Tydning af Rigsvaabnet er for mange en Tross&aelig;tning, hvorimod alle Fornuftgrunde preller af. Det er da heller ikke Hensigten her at tage Standpunkt i Striden, men blot sagtmodigt udtale, at det gamle Kongevaabens sindbilledlige Betydning ikke forringes ved at faa Hj&aelig;rterne ombyttede med S&oslash;blade. En tredje dansk Digter Chr. Richardt har udbragt en Skaal for hvert gyngende Aakandeblad til Ankers i &Oslash;sters&oslash;ens B&oslash;lger, og Vaabnets S&oslash;blad bliver da Billedet paa Danmark v&aelig;rnet af de tre Vaabendyr, de danske Hovedstr&oslash;mme imellem Sj&aelig;lland, Fyn og Jylland.</p>
+  <p>Er dette Sindbillede hentet fra en dansk Inds&oslash;, hvor N&oslash;kkens Roser gynger paa Vandspejlet, mindre sk&oslash;nt end Fremstillingen af de bl&oslash;dende Hj&aelig;rter, som i sig selv intet betyder?</p>
+  <p>Som virkelige Aakandeblade, hvorimellem de store, sk&oslash;nne Blomster er indstr&oslash;ede, finder vi dem mange Steder hos <i>H. C. Andersen</i>. I &AElig;ventyret <i>&raquo;Klokkedybet&laquo;</i> mindes han Barndommens Land ved Odense Aa, hvor de gule &raquo;Aaknapper&laquo; vokser, og han lader <i>Dyndkongens Datter</i> komme for Dagens Lys i en Aakandeblomst, der aabner sig mod Solen. Naturens underfulde Herlighed i <i>Paradisets Have</i> aabenbarer sig ogsaa i Aakander, hvis Blomster er som en r&oslash;dgul, br&aelig;ndende Lue, som Vandet giver N&aelig;ring. Det kan t&aelig;nkes, at Digteren har kendt de fremmede, r&oslash;de Nokkeroser han bruger aldrig delte Navn. som ikke er indgaaet i Folkesproget,&mdash;og muligt husker han dem fra sine Rejser, men det er dog neppe falden ham i Tanker, at hans eget Lands Vande en Gang med Tiden skulde prydes af ikke alene r&oslash;de, men ogsaa blaa Aakander, der vel kunde maale sig med de Fantasiblomster, hvormed han smykkede Edens Have.</p>
+  <p>I <i>Aarets Historie</i> breder Nordens hvide Lotus sine Blade over Skovs&oslash;en, medens Varmen v&aelig;lder ned i den dejlige Sommer, og i <i>Tommelise</i> sejler &AElig;ventyrets lille Heltinde ned ad Str&oslash;mmen paa et Aakandeblad, der f&oslash;res af Sommerfuglen, et af de mest henrivende Billeder ikke alene i dansk, men vel overhovedet i al &AElig;ventyrdigtning. At H. C. Andersen her t&aelig;nker paa Odense Aa, viser det Tr&aelig;k, at Skruptudsen pynter sin Stue nede i Dybet med de samme gule Aaknapper, der findes i &raquo;Klokkedybet&laquo;, hvor Stedet udtrykkelig n&aelig;vnes.</p>
+  <p>Hvor meget der endnu lod sig fort&aelig;lle om vore hjemlige S&oslash;blade er det dog paa Tiden at standse. Som en lille Modv&aelig;gt imod den megen Talen om Vaabenskjolde, om &AElig;ventyr og andet l&aelig;rdt og sk&oslash;nt, skal dog til Slutning n&aelig;vnes en lille Enkelthed fra et helt andet Felt.</p>
+  <p>Enhver, som elsker Naturen, maa gl&aelig;des ved at se Aakanderne i deres fulde Sommerpragt og intet fremkalder selv midt i Vinterens blomster&oslash;de M&oslash;rke Mindet om de sk&oslash;nne Timer i h&oslash;jere Grad end vore Vandes hvide og gule Roser, der ogsaa er blevne sammenlignede med Liljer og Tulipaner. Vi t&aelig;nker tilbage og husker Sejlturen henad Aaen eller S&oslash;en forbi Aakandernes gr&oslash;nne og blomstrende Rige, hvor man g&aelig;rne pr&oslash;ver paa at plukke Blomster, dog s&aelig;dvanligt med lidet Held. Nede under dem leger Fiskene med deres Finne, som skrevet staar i vore gamle Folkeviser, og henover Vandspejlets Hj&aelig;rter danser og flyver glimrende Insekter, de sk&oslash;nne Sivbukke. Det falder os ikke ind, at de beundrede Vandblomster ogsaa kan g&oslash;re Nytte, praktisk Nytte paa Bordet og derefter i Munden. Det har muligt heller ikke nogensinde v&aelig;ret Tilf&aelig;ldet her i Landet, men i hvert Fald oppe i Sverigs fattigere Egne har Almuefolk til Tider maattet g&oslash;re Brug af Aakandernes k&oslash;dede, stivelsesrige Rodstokke, som er blevne malede og bagte til N&oslash;dbr&oslash;d. Om dettes N&aelig;ringsv&aelig;rd og Smag har der ikke kunnet findes Oplysning, men selv om vi ikke &oslash;nsker, det skal komme saavidt, er det mon fjernt ogsaa i vor, lidet hyggelige Tidsalder at sende en Tanke til de V&aelig;rdier, som ligger paa Vandets Bund?</p>
+  <p>Ligesom Storhederne i Menneskenes Rige g&aelig;rne efterlignes af de Smaa, saaledes er mange Vandplanter dannede i Aakandernes Skikkelse. Med samme, flydende Hj&aelig;rteblade, tilsvarende Voksemaade og med Blomster i Gult og Hvidt, hos enkelte slaar den hvide Farve dog over i Rosa og et endnu kraftigere R&oslash;dt.</p>
+  <p><i>Fr&oslash;bid</i> kan saaledes g&aelig;lde for en N&oslash;kkerose i Dv&aelig;rgeformat, og kaldes da ogsaa i &aelig;ldre Tid, hos Simon Paulli og andre med Navnet: &raquo;Mindste Slags Aakande med hvide Blomster&laquo;. Senere godkendtes Fr&oslash;bid som ikke alene Nordens, men de fleste andre Sprogs g&aelig;ngse Navn, det latinske Artsnavn <i>morsus ranae</i> er udsprungen som ligefrem Overs&aelig;ttelse af Folkemaalet. Almindelig som denne Plante er n&aelig;sten allevegne og sk&oslash;nt meget net dog langtfra fremtr&aelig;dende dekorativ, frister den ikke til Indplantning i Havernes Vandpartier.</p>
+  <p>Det samme g&aelig;lder vore <i>Vand Ranunkler</i>, hvis 6 forskellige danske Arter i L&aelig;gfolks &Oslash;jne skuffende ligner hverandre, en enkelt af dem h&oslash;rer, som allerede n&aelig;vnt, til de meget faa Blomsterplanter, der vover sig ud i om just ikke det salte Hav saa dog i det stille Brakvand. Vand-Ranunklerne samles oftest i en s&aelig;rlig Sl&aelig;gt <i>Fr&oslash;peber, Batrachium</i>, hvis mest i&oslash;jnefaldende F&aelig;llestr&aelig;k er <i>hvide</i> Blomster, medens den t&oslash;rrere Bunds Ranunkler&mdash;eller Sm&oslash;rblomster&mdash;hos os alle er gulblomstrede.</p>
+  <p><i>Lyser&oslash;de</i> Blomster, samlede i tykke Aks, har <i>Vand-Pileurt</i>.</p>
+  <p>Dens lange, smalle Blade er skabte som hos de &oslash;vrige danske Pileurter, der er mindre h&aelig;derlig kendte som slemt Ukrud i Haver og paa Marker. I det Hele har Vand-Pileurt ikke det s&aelig;dvanlige Pr&aelig;g af at tilh&oslash;re det vaade Element og kan ogsaa tidt vandre ind paa t&oslash;rlagt Bund eller endog blive en ligesaa slem Ukrudplante som sine Sl&aelig;gtninge Blegbladet og Ferskenbladet Pileurt, fra hvilken Vand-Pileurt dog adskiller sig ved at v&aelig;re fleraarig. Den tager sig afgjort bedst ud som sv&oslash;mmende med de smukke rosenr&oslash;de Blomsteraks stikkende op over Vandskorpen og kan herude ikke forveksles med nogen anden Pileurt.</p>
+  <p>Til samme Gruppe. Flydeplanterne, h&oslash;rer endnu to Planter, som kun med et vist Forbehold henf&oslash;res til <i>danske</i> Vandplanter. De har begge i en fjern Fortid vokset i vore ferske Vande, men g&oslash;r det ikke l&aelig;nger; med en vis historisk Ret tilh&oslash;rer de dog stadig vor Flora og deres Udeladelse vil af flere Grunde v&aelig;re paafaldende.</p>
+  <p>Den ene er <i>Hornn&oslash;dden, Trapa natans</i>, hvis Blade ikke kan v&aelig;kke Strid om Rigsvaabnets &raquo;S&oslash;blade&laquo; eller &raquo;Hj&aelig;rter&laquo;, eftersom de snarere har v&aelig;ret Forbilleder for &raquo;Ruder&laquo; paa Spillekortene. Hornn&oslash;ddens ejendommelige Ydre og m&aelig;rkelige Historie vil i&oslash;vrigt mangen L&aelig;ser kende fra Sophus Bauditz's &raquo;Fort&aelig;llinger fra Skovridergaarden&laquo;, hvor man finder dens veltrufne Portr&aelig;t. Man ved da, at Trapa er udd&oslash;d her i Landet. Om dens Forekomst for maaske Aartusinder siden, derom vidner Fundet af Hornn&oslash;dden f&oslash;rst i lollandske T&oslash;rvemoser, senere ogsaa fra Steder paa Sj&aelig;lland og i Jylland, I vore Dage er den sj&aelig;lden i hele Nord- og Mellemeuropa og gaar som en udd&oslash;ende Art stadigt tilbage. Der gaar Sagn om, at en ivrig Planteven en Gang satte sig for at genindf&oslash;re Trapa natans i den danske Flora. Med Lommerne fyldte, strittede han N&oslash;dderne ud de flest mulige Steder, det hed sig endog, at de paa J&aelig;rnbanerejser blev kastede ud af Kupevinduerne, naar Toget gik t&aelig;t forbi en S&oslash;, Aa eller blot et Vandhul, men der forlyder intet om, at der nogetsteds i Landet viste sig levende Hornn&oslash;dplanter.</p>
+  <p>Sk&oslash;nt Hornn&oslash;ddens Ydre er meget beskedent, vil de sv&oslash;mmende Ruderblade altid v&aelig;kke Opm&aelig;rksomhed, selv om man ikke har l&aelig;st Bauditz eller fra anden Side kender Plantens m&aelig;rkelige Historie, som i &raquo;Skovridergaarden&laquo; er behandlet med nogen digterisk Frihed. Men Trapa har aabenbart noget vanskeligt ved at finde sig til Rette i det nuv&aelig;rende Danmark, hvad saa end Grunden kan v&aelig;re og s&aelig;tter i hvert Fald sj&aelig;ldent modne Frugter. Om Dyrkningen vil L&aelig;seren andetsteds i denne Bog finde de forn&oslash;dne Oplysninger.</p>
+  <p>Den anden Vandplante, hvis Borgerret her i Landet blev n&aelig;vnt som tvivlsom er <i>Limnanthemum nymphoides</i>, der ligeledes forl&aelig;ngst har oph&oslash;rt med at v&aelig;re vildvoksende hos os, men hvis Frugter ved at v&aelig;re fundne i T&oslash;rvemoser eller dybt i jordlagene vidner om en fordums Tilv&aelig;relse. Dens Forhold i Nutiden er dog helt anderledes end Hornn&oslash;ddens.</p>
+  <p>Flygtigt set minder denne Plante om Gul Aakande. Bladene er flere Gange mindre, men smukt hj&aelig;rteformede, Blomsterne ved n&aelig;rmere Eftersyn langtfra aakandelignende, men ligner mere store, gule Aurikler. Planten h&oslash;rer til Ensianfamilien, der t&aelig;ller saamange sk&oslash;nne Arter og s&aelig;rligt en M&aelig;ngde Alpeplanter.</p>
+  <p>Hvorfor, kan L&aelig;seren sp&oslash;rge, pr&aelig;senterer vi dog Planten under et skr&aelig;kkeligt, langt og sv&aelig;rt latinsk Navn. Lad os h&oslash;re et godt, dansk Ord. Desv&aelig;rre er dette &Oslash;nske lettere at sige end at opfylde. Limnanthenum savner et Navn med hjemlig Klang, en ligefrem F&oslash;lge af, at den er saa lidet kendt.</p>
+  <p>Efter at have vokset hos os i Stenalderen eller anden Oldtidsperiode forsvandt L. (som vi forel&oslash;bigt kalder den) ganske og dukkede f&oslash;rst op i den nyeste Tid. Naar vi tr&aelig;ffer den i vor &aelig;ldre, botaniske Litteratur er Grunden den, at Planten voksede i Syd-Holsten, s&aelig;rligt i Elben og dens Bifloder som en Tid lang regnedes for Artens Nordgr&aelig;nse. Sydpaa var den udbredt over hele Nordtyskland dog intetsteds s&aelig;rlig almindelig.</p>
+  <p>Da Hertugd&oslash;mmerne gik tabt, skulde L. dermed v&aelig;re slettet af den danske Flora, men omtrent samtidigt fandt man den i det egentlige Danmark; e. 1863 i F&aelig;stningsgravene ved Kronborg, senere flere Steder i sj&aelig;llandske Aaer, desuden i Odense Aa og i de allersidste Aar i Vor Aa i Nordjylland. Overalt siges den at v&aelig;re indplantet, ikke virkelig vildtvoksende, I Mods&aelig;tning til Hornn&oslash;dden lader saaledes L. til at f&oslash;le sig meget vel til Mode i Nutidens Danmark, og i Sverig, i hvis Str&oslash;mme den ligeledes er plantet, er det samme Tilf&aelig;ldet. Den rykker stadigt l&aelig;nger nordpaa og agter vistnok paany at erobre sig en blivende Plads indenfor den skandinaviske Flora.</p>
+  <p>I nyere, botaniske B&oslash;ger opf&oslash;res L. med det danske Navn, <i>S&oslash;blad</i>, der som vi har h&oslash;rt er et af Aakandens gamle Navne. Som Navn paa Limnanthemum er det misvisende alene af den Grund, at det kan lede til den Tro, at Rigsvaabnets &raquo;S&oslash;blade&laquo;&mdash;eller &raquo;Hj&aelig;rter&laquo;&mdash;i Virkeligheden er denne Arts Blade, hvad aldeles ikke kan v&aelig;re Tilf&aelig;ldet. Man ser ogsaa Planten opf&oslash;rt som <i>Aakande-S&oslash;blad</i>, men et saa kunstigt Ord vinder aldrig Indgang i daglig Tale. I Sverig, hvor L. jo ogsaa er ny. har Botanikerne lignende Navne-Vanskeligheder, et af de foreslaaede Navne er her det poetiske <i>S&oslash;guld</i>.</p>
+  <p>Saameget rigere er L. paa videnskabelige Navne. Foruden de ny tillige <i>Nymphoides peltatum, Villarsia nymphoides</i> og endnu flere som for n&aelig;sten alles Vedkommende omfatter et <i>nymphoides</i>, der henpeger paa Ligheden med Aakanderne.</p>
+  <p>I Havernes Vandpartier vil den, hvad man saa foretr&aelig;kker at sige, altid g&oslash;re sig g&aelig;ldende. Hvem som ikke forud kender &raquo;S&oslash;guldet&laquo; vil hvert Aar kunne finde det blomstrende i Juli og August i et af Vandbassinerne i Botanisk Have i K&oslash;benhavn.</p>
+  <p>Der kunde fremdrages endnu flere Vandplanter af f&oslash;rste Grad, hvormed vi forstaar Arter, som enten gennem hele deres Tilv&aelig;relse holder sig skjulte nede under Vandet eller kun lader sig tilsyne med Bladene flydende paa Vandspejlet samt en Tid ogsaa med Blomsterne ragende op. Det her n&aelig;vnte lille Udvalg omfatter dog de mest i&oslash;jnefaldende af vore indenlandske &raquo;&aelig;gte&laquo; Vandplanter.</p>
+  <p>I ethvert nogenlunde rummeligt Ferskvand findes en R&aelig;kke forskellige Plantesamlag, der skifter i regelbunden F&oslash;lge efterhaanden som man n&aelig;rmer sig Bredden. L&aelig;ngst ud gaar Aakanderne, dog sj&aelig;lden paa dybere Vand end ca. 2&ndash;2,5 m, paa lavere Vand breder Vandranunklerne, Fr&oslash;bid og andre sig tidt over sammenh&aelig;ngende, store Flader. <i>Andemad</i> ikke at forglemme. Overfor dette Vandukrud kan enhver Vandgartner, hvis man t&oslash;r bruge dette Udtryk, som Slagsang kunne istemme Hostrups kendte Vise &raquo;Andemad, v&aelig;k, den Fordring b&aelig;r vi frem&laquo;. Og i Hartkorn med Andemaden slaar han Gr&oslash;de og Vandpest, foruden andet der l&aelig;gger sig kv&aelig;lende som et Kistelaag over Vandet og helt kan standse Str&oslash;mmen.</p>
+  <p>Paa Gr&aelig;nsen mellem Land og Vand breder der sig almindelig en Br&aelig;mme af Siv og R&oslash;r ispr&aelig;ngt en broget Blanding af alskens Urter, hvorimellem mange af vore h&oslash;jeste, stateligste og sk&oslash;nnest blomstrende Planter, delvis de samme der smykker Moserne, hvis Plantev&aelig;kst atter danner Overgangen til Engfloraen.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="largepic">
+      <tr>
+        <td> <img class="wideimg" src="images/aakander.jpg" alt="Aakander" width="638" height="395" id="Aakander" />
+          <p class="largefigtext" id="aakandertext"> Aakander, Havevarieteter i S&oslash;en i D. T. Poulsens Planteskole ved Kvistgaard </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Disse Planter hverken sv&oslash;mmer eller flyder, men h&aelig;ver deres Blomster og Lov h&oslash;jt til Vejrs. Deres lavere Dele staar derimod i aabent Vand og handler stik imod den gamle Sundhedsregel at holde F&oslash;dderne t&oslash;rre og varme.</p>
+  <p>Her pranger de store Sk&aelig;rmplanter <i>Vand Kvan, Billebo</i> og <i>M&aelig;rke</i>, j&aelig;vnsides <i>Hjortetr&oslash;st</i> og <i>Kattehale</i> med lillar&oslash;de Blomsterstande. Her gror vor vilde, gule <i>Iris</i>, hvis Sk&oslash;nhed ikke er ringere end dens fremmede, mangefarvede Sl&aelig;gtninges, og vi &oslash;jner de smukke, m&oslash;rkegule <i>Fredl&oslash;s</i>-Blomster. Om Foraaret skinner alt vidt og bredt gult af blomstrende <i>Kabelejer</i>, og hen paa Sommeren farves store Str&aelig;kninger hvide af <i>Mj&oslash;durternes</i> Skarer. Imellem de Store titter <i>Forglemmigejerne</i> frem med blide, blaa &Oslash;jne, de rosa <i>Dueurter</i> og forskellige <i>Ranunkler</i> i g&aelig;ngs Tale kaldte Sm&oslash;rblomster.</p>
+  <p>Indenfor S&oslash;- og Aabreddernes Planteverden m&aelig;rker vi os til Slutning endnu to, som ikke h&oslash;rer til de ringeste, <i>Brudelys</i> og <i>Pilblad</i>. Begge af samme Familie: Blomstersivene og begge s&aelig;rdeles statelige, af en egen Sk&oslash;nhed, som langtfra er pralende men ganske stilf&aelig;rdig.</p>
+  <p>Deres Navne er saa tr&aelig;ffende, at ingen kunde t&aelig;nkes bedre. Den ene er opkaldt efter sine Blomster, den anden efter Bladene. Brudelys, hvis St&aelig;ngel virkelig er saa rank som et Lys, afslutter &oslash;verst med en mangestraalet Sk&aelig;rm, en Kandelaber, hvis enkelte Blus er rosar&oslash;de eller nu og da ligesom solblegede, n&aelig;sten snehvide Blomster. Den svarer fuldtud til sit smukke Navn, der m&aelig;rkeligt nok kun synes kendt i det danske Sprog og endda er af nyere Oprindelse.</p>
+  <p>&AElig;ldre Botanikere som <i>Kylling</i> kalder den &raquo;Siv med r&oslash;dagtige Blomster&laquo;, hvilket mere er en h&oslash;jst ufuldkommen Beskrivelse end et Navn, senere blev <i>Aasir</i> (lig Aapryd) foreslaaet, vist af Botanikeren <i>Viborg</i>. Paa Bornholm gik den under Navnet &raquo;Brudelys&laquo;, og dette Navn blev heldigvis gangbart i almindeligt Rigsmaal, og nu kendes Planten herhjemme ikke under noget andet. Brudelys er ret almindelig, men optr&aelig;der dog sjeldnere i st&oslash;rre M&aelig;ngder samme Sted.</p>
+  <p><i>Pilblad</i> har i Mods&aelig;tning til Brudelys et Navn som vist i alle Sprog er ensbetydende og fremh&aelig;ver Bladets m&aelig;rkelige Pil- eller Spydform. Man har allevegne set bort fra de dog i sig selv smukke, blegr&oslash;de Blomster. Allerst&aelig;rkest h&aelig;vdes den f&aelig;lles Grundtanke i vor egen, eneste indenlandske Pilblads latinske Navn <i>Sagittaria sagittifolia</i>, et kraftigt malende Dobbeltnavn i Stil med et Bj&oslash;rnstjerne Bj&oslash;rnson. De mange fremmede, is&aelig;r amerikanske Arter varierer Bladformen indenfor samme Hovedform paa en interessant og forn&oslash;jelig Maade.</p>
+  <p>Pilblad maa plantes paa ret lavt Vand, ellers uds&aelig;tter man sig for en ubehagelig Overraskelse, idet Planten kan optr&aelig;de som Forsvindingskunstner og helt blive borte under Vandet. Dette svarer til, hvad ikke sj&aelig;lden finder Sted ude i Naturen paa dybere Vand eller i st&aelig;rkt rindende Str&oslash;m, hvori Pilblad omdannes til lange, slappe Gr&aelig;s- eller Sivblade, der holder sig rent unders&oslash;iske. Man ser intetsomhelst til Blade over Vandet og ligesaalidt til Blomster. Hermed mister Sagittaria selvf&oslash;lgelig al dekorativ V&aelig;rd som Prydplante og maa i denne Skikkelse n&aelig;rmest regnes for Vandukrud.</p>
+  <p>Pilblad er kun truffen enkelte Steder paa Sj&aelig;lland, mangler helt paa n&aelig;sten alle &oslash;vrige &Oslash;er, men bliver ret almindelig i de vestjydske Aaer, hvor ogsaa Brudelys er mere talrig end andetsteds.</p>
+  <p>Denne Skildring af danske Vandplanter meddeler kun spredte og ret tilf&aelig;ldige Tr&aelig;k, men kan dog vel give en Forestilling om, at vi <i>paa dette Omraade vel er et lille, men ingenlunde noget fattigt Land</i>,</p>
+  <br />
+  <h3>II. Stenh&oslash;jsplanter</h3>
+  <p>Saafremt &raquo;Stenh&oslash;jsplanter&laquo; tages i Ordets sn&aelig;vrere Forstand af Alpeplanter eller H&oslash;jfjeldsarter, er det indlysende, at Danmarks vildtvoksende Flora maa give blank op paa dette Felt. I et Land, hvor Bj&aelig;rg kun er Bakke, kan der h&oslash;jst regnet blive Tale om Klippeplanter, som i denne Egenskab endda udelukkende er knyttede til den ene &Oslash;, Bornholm, hvis Granitv&aelig;gges Plantev&aelig;kst huser adskillige Arter, som er sjeldne eller endog helt mangler i vore andre Landsdele.</p>
+  <p>Det b&oslash;r dog indskydes, at denne Fattigdom paa Alpeplanter ikke g&aelig;lder for Islands, F&aelig;r&oslash;ernes og Gr&oslash;nlands Vedkommende. Deroppe vokser en Vrimmel af Arter, som n&aelig;sten alle genfindes paa de norske og svenske Fj&aelig;lde, men savnes i det danske og &oslash;vrige europ&aelig;iske Lavland.</p>
+  <p>Mange af de Plantesl&aelig;gter, som udg&oslash;r den faste Stok paa Havernes Stenh&oslash;je, og der vil tr&aelig;ffes i enhver Samling, har ganske vist ogsaa Medlemmer indenfor det egentlige Danmarks Gr&aelig;nser. Sl&aelig;gter som Alyssum, Arabis, Arenaria, Campanula, Draba, Erica, Gentiana, Primula, Silene og flere endnu. Men de <i>dyrkede</i> Arter er overvejende indf&oslash;rte fra fremmede, bj&aelig;rgrige Lande, medens de indenlandske Arter i de samme Sl&aelig;gter maa ops&oslash;ges i Moser, paa Marker og Enge, i Skove og paa Heder, kort sagt alle andre Steder end paa Stene og Klipper.</p>
+  <p>I den danske Flora kan vi da kun vente at finde et Mindstemaal af Planter, hvis Navne hentyder til stenede Voksesteder. Det indf&oslash;rte Naaletr&aelig;, Bj&aelig;rgfyrren, Hedens Skovtr&aelig; svarer herhjemme aldeles ikke til sit Navn, og vi tr&aelig;ffer i det Hele kun to Sl&aelig;gter, hvis blotte Navne udtaler, at de rettelig tilh&oslash;rer Bj&aelig;rglandene. Det er <i>Stenbr&aelig;k</i> og <i>Stenurt</i>.</p>
+  <p>Af disse to maa endda Stenbr&aelig;k&mdash;<i>Saxifraga</i>&mdash;gaa ud som dansk Stenh&oslash;jsplante forsaavidt dens tre, indenlandske Arter forn&aelig;gter deres Navn. En vokser paa Enge, en anden i Moser, den tredje paa sandede Marker. Vor almindeligste Art <i>Kornet Stenbr&aelig;k</i> er en smuk Engplante, som lejlighedsvis og g&aelig;rne med fyldte Blomster finder Plads paa Havernes kunstige Klipper, hvor den dog ikke er egnet til at v&aelig;kke st&oslash;rre Opsigt. I Norge findes derimod c. 15 forskellige Saxifraga-Arter, og i Gr&oslash;nland gaar flere Medlemmer af denne store Sl&aelig;gt saa h&oslash;jt mod Nord, som der overhovedet tr&aelig;ffes Blomsterplanter.</p>
+  <p>Stenurt, <i>Sedum</i>, forholder sig helt anderledes og kan med Rette fremdrages som den mest udpr&aelig;gede danske Stenh&oslash;jsplante-Sl&aelig;gt. Mindst af Pr&aelig;get har <i>Sedum maximum</i>, Sankt Hansurten, oftest at finde i solaabne Krat, paa Bakkeskr&aelig;nter, langs Strandbredder eller nu og da venligt vinkende ned fra gamle, mosgroede Straatage. Ved at optr&aelig;de i us&aelig;dvanlig M&aelig;ngde og Frodighed paa de bornholmske Granitklipper giver dog Sankt-Hansurten tydeligt til Kende, at ogsaa den er af Stenurternes Sl&aelig;gt, selv om den forstaar at tilpasse sig Lavlandets Natur.</p>
+  <p>Danske Flora'er, som Raunki&aelig;r's og Rostrup's n&aelig;vner en hel, lille R&aelig;kke andre Sedum-Arter, men ved n&aelig;rmere Eftersyn opdager vi, at de n&aelig;sten alle opgives som &raquo;forvildede&laquo;. Hverken <i>album, mite, rupestre, stellatum</i> og flere endnu regner Botanikerne for virkeligt vildvoksende, deres rette Hjem er andetsteds, i&oslash;vrigt ikke langt borte, de vokser saavel i Sverig&ndash;Norge som sydpaa i de mellemeurop&aelig;iske Bj&aelig;rge.</p>
+  <p>Disse &raquo;forvildede&laquo; Stenurter b&oslash;r dog ingenlunde s&aelig;ttes i Klasse med almindeligt, mere eller mindre ondartet Ukrud, der meget mod vor Vilje breder sig i Haver og paa Marker. Det er nydelige Smaaplanter, hvis saftfulde Gr&oslash;nt og fine, gule, hvide eller rosa fremstraalede Stj&aelig;rneblomster liver op imellem de d&oslash;de Sten, og i Stedet for det mere flove &raquo;Stenurt&laquo; havde de fortjent at bevare deres gamle, danske Navn <i>&raquo;Stenpryd&laquo;</i>.</p>
+  <p>Vi selv&mdash;Plantevenner og Blomsterkendere&mdash;har udbredt de fremmede Stenurter, i det, som Rostrup skriver, &raquo;Folk har moret sig med at udsaa Fr&oslash; af disse Planter&laquo;, flere af dem bredte sig ved Selvsaaning &raquo;af sig selv&laquo;, som det hedder og slog, bogstaveligt, Rod i den danske Flora. Om dem alle g&aelig;lder, hvad Rafn's Flora fra Aar 1800 vedf&oslash;jede om Hvid Stenurt, at &raquo;den er smuk nok til at fortjene en Plads i Haven&laquo;.</p>
+  <p>Denne <i>Hvid Stenurt, Sedum album</i>, er meget almindelig langs Strandvejen mellem K&oslash;benhavn og Helsing&oslash;r, den er her dog neppe &aelig;ldre end c. 1850, hvorimod den allerede 1822 er opnoteret fra et Stendige ved Frederiksdal n&aelig;r Fures&oslash;en. Endnu tidligere er den bleven set paa Fyn, hvor Rafn har den fra et Stendige t&aelig;t ved Herregaarden Ulriksholm, som altsaa er dens &aelig;ldste, paaviselige Findested her i Landet, l&oslash;vrigt er det usikkert, om Sedum album som dansk kun er &raquo;forvildet&laquo;; enkelte Botanikere mener, at den paa Bornholms Klipper, hvor den findes i M&aelig;ngde, maa regnes for ligesaa oprindelig vildvoksende som Granitterr&aelig;nets &oslash;vrige Planteverden. Paa dette Sted har Menneskehaand knapt udsaaet den.</p>
+  <p>Aldeles utvivlsom af dansk Indf&oslash;dsret er <i>Bidende Stenurt, Beduin acre</i>. Ogsaa den foretr&aelig;kker Stendiger og Klipper, men selv om hvert Steng&aelig;rde forsvandt, vilde &raquo;<i>Bladel&oslash;s</i>&laquo;, som den kaldes i &aelig;ldre dansk, ikke v&aelig;re aftaget videre i Antal. Den f&oslash;ler sig som hjemme paa sandede Marker og Bakker, og E. Warming n&aelig;vner den som en af de 20 Blomsterplanter, der udg&oslash;r de vestjydske Havklitters f&oslash;rste, fattige Flora. Aaret rundt ses dens Skudender stikke opad Sandet n&aelig;sten som smaa, m&oslash;rker&oslash;de Hoveder, og hen paa Sommeren er dens blomstrende, guldskinnende Tuer meget i&oslash;jnefaldende i det hvide Sand.</p>
+  <p>Ligesom sine Fr&aelig;nder holder Bidende Stenurt sig langtfra altid Salmistens Paabud om at s&oslash;ge de nedrige Steder efterrettelig, den str&aelig;ber tv&aelig;rtimod efter at naa op i H&oslash;jheden, selv om den der kun kommer til at ligge paa Straa. Hvor den f&aelig;ster Rod paa Straatagene, kan Sankt Hansurten slaa F&oslash;lge, og lejlighedsvis tr&aelig;ffer de ogsaa et tredje Medlem af just ikke samme Sl&aelig;gt, Sedum, men dog tilh&oslash;rende en f&aelig;lles Familie, <i>de Tyk-bladede</i> paa Latin kaldet <i>Crassulaceae</i>. Denne Nummer tre r&oslash;ber alene ved Navnet <i>Tagl&oslash;g</i> sit vanlige Voksested.</p>
+  <p>Sl&aelig;gten Tagl&oslash;g eller Husl&oslash;g, <i>Sempervivum</i>, opf&oslash;res i Kataloger over Stenh&oslash;jsplanter med 30 eller endnu flere, forskellige Arter, hvoraf de fleste udenfor Blomstringstiden ligner hverandre skuffende. Hovedparten stammer fra Europas og Asiens Bj&aelig;rge og er saa at sige af Naturen bestemte til Plantning paa Havernes kunstige Klipper. Middelhavslandenes Flora t&aelig;ller adskillige Sempervivum-Arter, hvoraf enkelte ligner den store Napoleon i at have overskredet Alperne, ganske vist ad den modsatte Vej, fra Syd mod Nord. Men kun en eneste er naaet helt op til Danmark, ja l&aelig;ngere endda, lige til Norge, og da den heroppe er uden n&aelig;re Sl&aelig;gtninge, kaldes Arten, <i>Sempervivum tectorum</i>, ligefremt <i>Tagl&oslash;g</i>, uden noget Till&aelig;gsord.</p>
+  <p>Med denne Plantes Indvandring hos os har det sin egen Sammenh&aelig;ng, der ikke er uden historisk Interesse.</p>
+  <p>I sin Hjemstavn, Sydeuropas Alper, er tectorum i Lighed med andre Tagl&oslash;g-Arter en udpr&aelig;get Klippeplante. Langt tilbage i Oldtiden var den kendt af Hvermand, og man brugte de tykke, saftige Bladrosetter, der overskaarne ligesom Saftplanters Blade i det Hele var et udm&aelig;rket Husraad, et k&oslash;lende, l&aelig;gende Middel mod Brandsaar, Bylder ja selv mod Ligtorne. For at have Semperviven, den stedselevende, som Plantekendere kaldte den, n&aelig;r ved Haanden, indplantedes den i Urtepotter eller plantedes frit ud paa Tagene, som den Gang neppe var straat&aelig;kte, men snarere gr&aelig;st&oslash;rvkl&aelig;dte.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/stenhoejsparti.jpg" alt="Stenhoejsparti" width="417" height="629" id="Stenhoejesparti" />
+          <p class="figtext"> Stenh&oslash;jsparti af store Klippesten rigeligt beplantet med forholdsvis faa Arter. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Folketroen drager imidlertid Slutninger paa sin egen Maade og gik ud fra, at denne gode Urt, der saa fortrinligt slukte Branden, der rasede i vort eget K&oslash;d, ogsaa var skikket til at v&aelig;rne mod Ilden fraoven, mod Himlens Lyn. Derfor satte man Husl&oslash;get til at v&aelig;re Lynafleder paa Menneskers Boliger og Kv&aelig;gets Stalde, og af samme Grund indviedes Planten til den gamle Tordengud, Romernes Jupiter, hvilket fik sit ydre Udtryk i det folkelige Navn <i>Barba Jovis</i>, Jupiters Sk&aelig;g, som de &aelig;ldste Oldtidsforfattere kalder den.</p>
+  <p>Troen paa Tagl&oslash;gets underg&oslash;rende Kraft bredte sig stadigt l&aelig;nger mod Nord, og fjernt fra dens Hjem plantede man Sempervivum paa Tagene.</p>
+  <p>Med al sin Agtelse for Oldtidens nedarvede Visdom levede Middelalderen videre paa den klassiske Tro paa Tagl&oslash;get som Lynamulet, hvad der var saa meget mere r&oslash;rende, som selve Himlen utvivlsomt ofte har givet sig til Kende, at den ingenlunde var ligesaa st&aelig;rk i Troen, men u&aelig;rb&oslash;digt kunde lade sine Lynstraaler splintre de skr&oslash;belige Tage, selv om de var nok saa fyldte med Jupiters Sk&aelig;g. Dette Navn bevaredes i Munkelatinen, men ul&aelig;rde Germaner ombyttede den romerske Tordenguds Navn med et mere hjemligt og kaldte Planten Donars Bart, Tors Sk&aelig;g, der senere i g&aelig;ngs Tale forvanskedes til Donnerbart eller Donnerkraut.</p>
+  <p>Et m&aelig;rkeligt Vidnesbyrd om Tordenurtens store Ry er bevaret i de saakaldte Kapitularier, Forordninger, som Kejser Karl den store c. 812 lod affatte vedr&oslash;rende Driften af Krongodserne. Heri findes en Liste over de K&oslash;kken- og Krydderurter samt Frugttr&aelig;er, som Kejseren &oslash;nskede skulde dyrkes. Sidst af Urtehavens ialt 72 Arter n&aelig;vnes Barba Jovis, i Overs&aelig;ttelse lyder Stedet saaledes: &raquo;Gartneren skal have Tagl&oslash;g paa sit Hus.&laquo;</p>
+  <p>Den f&oslash;rste danske Plantebog, <i>Simon Paullis Flora danica</i>, udgivet 1648, skriver f&oslash;lgende om Husl&oslash;get eller Sankt Hans-L&oslash;get, som tectorum her kaldes: &raquo;Denne Urt voxer her i disse Lande saare mangfoldigen paa Landsbyen. Thi den tidt ikke alleniste groer nedre paa Taget, men endda &oslash;verst paa Ryg-Aasen &hellip;&laquo; 40 Aar senere meddeler <i>Kyllings Viridarium Danium</i>, den f&oslash;rste Fortegnelse over alle den Gang kendte danske Blomsterplanter kort men godt, om Tagl&oslash;gets Forekomst: &raquo;Paa Tagene mange Steder&laquo;.</p>
+  <p>Dette passer nu ikke l&aelig;nger saa ganske. Tagl&oslash;get er ved at blive en Sj&aelig;ldenhed og maa siges at falde som Offer for flere sammenst&oslash;dende Omst&aelig;ndigheder. Ingen har mere Tiltro til det som Lynafleder og Brandskader l&aelig;ges paa anden Vis end ved Saftblade, ligesom Straatagene lader vel tarvelige selv til Husmandshjemmene og derfor langt fra er saa raadende som i vore Bedstefor&aelig;ldres Tid. Tilpasse sig mere nutidssvarende Taganl&aelig;g kan Husl&oslash;get ikke, og saaledes staar den f&oslash;r saa udbredte Plante i Fare for at blive husvild. Ligesom sin gamle Nabo Storken h&oslash;rer den til det Danmark, som forsvinder.</p>
+  <p>Priset v&aelig;re da Havernes Stenh&oslash;je og kunstige Klipper, hvor Stenurter og Husl&oslash;g kan dyrkes fra Sl&aelig;gt til Sl&aelig;gt. Selv en mindre Samling Stenh&oslash;jsplanter indeholder g&aelig;rne en eller flere Sempervivum-Arter. Har man frit Valg, b&oslash;r man sikkert foretr&aelig;kke tectorum fremfor nogen anden. Som et mangehundredaarig Medlem af Danmarks Planteverden fortjener den alene i Kraft af sin minderige Fortid at s&aelig;ttes &oslash;verst paa Listen.</p>
+  <p>Straatagenes Forsvinden er til at b&aelig;re, men at ogsaa vore Steng&aelig;rder er i st&aelig;rk Aftagen, maa &aelig;rgre den vildvoksende Floras Venner. De hegnede i fordums Dage n&aelig;sten hver Marklod, hvert Krat og mange Haver, men regnes i vor Tid n&aelig;rmest for &Oslash;dselhed. Hvormange samfundsnyttige Sk&aelig;rver kan saadan et Dige af lutter store Kampesten ikke give Stof til! Man river Steng&aelig;rderne ned, og hvad plejer der at komme i Stedet? H&aelig;sligt, ondskabsfuldt, n&aelig;sten modbydeligt Pigtraadshegn.</p>
+  <p>Faa Steder er eller var Botanikerne k&aelig;rere end Stendiger. Der er fredhellige Arnesteder, hvor mange forskellige Arter kappes om Pladsen, og man n&aelig;sten altid finder Planter, som ellers ikke vokser i Omegnen. Her er Sj&aelig;ldenhederne v&aelig;rnede mod Leens, Plovens eller Spadens &Oslash;del&aelig;ggelsesv&aelig;rk. Jordens tiltagende Opdyrkning griber jo overalt forstyrrende ind i Landets oprindelige Plante- og Dyreverden.</p>
+  <p>Navnlig paa Stens&aelig;tninger om Haver tr&aelig;ffes den frodigt voksende <i>Linaria Cymbalaria</i>, paa Dansk kaldet med et skr&aelig;kkeligt Navn <i>Haandlappet Torskemund</i>, ikke helt sj&aelig;ldent. Ogsaa den h&oslash;rer til de &raquo;forvildede&laquo; og er endda kommen ret sent her til Landet. Hornemans &raquo;Plantel&aelig;re&laquo; fra c. 1820 n&aelig;vner den som tilsyneladende vildvoksende kun fra et enkelt Sted i det dav&aelig;rende Danmark, Muren om Gottorp Slotspark. Rostrup forbigaar den helt i sin Flora's f&oslash;rste Udgave 1860, i de senere omtales Cymbalaria som forvildet hist og her, og den er aabenbart, modsat Tagl&oslash;get, i Tiltagende herhjemme. Italien n&aelig;vnes som dens egentlige Hjem, og Romafarere kender den fra den evige Stads Ruiner, som den kl&aelig;der med sin t&aelig;tte, gr&oslash;nne Kappe. Paa Stenh&oslash;je, hvor Cymbalarien skal vokse j&aelig;vnsides andre, breder den sig oftest alt for voldsomt, kryber vidt og bredt til alle Sider og er ikke til at blive af med, selv om man gerne vilde. Hvor den har Plads nok til Raadighed g&oslash;r den god Fyldest, er udm&aelig;rket til Stengrotter og Mure, hvorimod den b&oslash;r fraraades paa egentlige Stenh&oslash;je. Som smuk Ampelplante er Linaria Cymbalaria velkendt under Navn af <i>&raquo;Huslig Lykke</i>&laquo;.</p>
+  <p>Udenfor Blomsterplanternes R&aelig;kke maa Flertallet af danske <i>Bregner</i> fremh&aelig;ves som Stenh&oslash;jsplanter i dobbelt Betydning. De tr&aelig;ffes i fri Natur ofte paa Stendiger og Klipper og egner sig som dyrkede fortrinligt til at plantes paa tilsvarende Steder.</p>
+  <p><i>Engels&oslash;d, Polypodium vulgare</i>, er vor almindeligste Steng&aelig;rde-Bregne, men dog langt mindre bunden til Sten og Klipper end mangen anden Bregne, hvoraf de smaa, henrivende <i>Radel&oslash;v-Arter</i>, Sl&aelig;gten <i>Asplenium</i>, h&oslash;rer til de Planter, som allermest er ramte af Menneskenes skaansell&oslash;se Fremf&aelig;rd mod deres foretrukne Voksepladser. Vore fire Radel&oslash;vbregner er alle sj&aelig;ldne og bliver det stadigt mere. <i>Nordisk Radel&oslash;v</i>, som endnu for 30&ndash;40 Aar siden stod opf&oslash;rt fra ikke faa Steder rundtom i Landet, hovedsagelig paa Steng&aelig;rder, har disses Aftagen n&aelig;sten bragt til fuldst&aelig;ndig Forsvinden. Kun Bornholms Granitklipper skylder vi, at saavel Radel&oslash;v-Arterne som andre stenelskende Planter endnu synes at have en lang Fremtid for sig som Medlemmer af den danske Flora, og i s&aelig;rdeles Grad er vor Klippe&oslash; et Paradis for alle danske Bregner.</p>
+  <p>Selvf&oslash;lgelig kunde der endnu fremdrages en lang R&aelig;kke vildvoksende Planter, som der var Grund til at sk&aelig;nke Plads paa Havestenh&oslash;jen. Da de i den fri Natur ikke s&aelig;rligt s&oslash;ger stenede Voksesteder, foreligger n&aelig;ppe Grund til at sk&aelig;nke dem Omtale som danske Stenh&oslash;jsplanter. Vi maa indr&oslash;mme i den Forstand Overskriftens Ordlyd er taget, falder Udbyttet temmeligt magert. Som vort Land nu en Gang er indrettet, kunde det ikke blive anderledes. Og helt uden Interesse er Beretningen om vore hjemlige beskedne Alpeplanter dog forhaabentlig ikke.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="largepic">
+      <tr>
+        <td> <img class="wideimg" src="images/lillenordamerikansk.jpg" alt="nordamerikansk Vandhave" width="654" height="395" id="nordamerikanskvandhave" />
+          <p class="largefigtext" id="nordamerikansk-vandhave">Lille nordamerikansk Vandhave med stor Plantesamling. Cementkanten burde skjuls; men Ejeren vil n&oslash;dig undv&aelig;re den under sit Arbejde i Bassinet.</p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <hr class="chapterdivider" />
+  <a name="KAP5" id="KAP5"></a>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig53.jpg" alt="Fig. 53" width="403" height="269" id="Fig53" />
+          <p class="figtext"> Fig. 53. Iris K&aelig;mpferi eller l&aelig;vigata i Knuthenborg Park. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <hr class="sectiondivider" />
+  <h1>Udvalg af Vand- og Moseplanter</h1>
+  <p class="center">(Ved <i>Axel Lange</i>).</p>
+  <br />
+  <p>Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en dansk Amat&oslash;r kunde t&aelig;nkes at komme til at besk&aelig;ftige sig med. Medens der saaledes er n&aelig;vnt et forholdsvis stort Antal Arter, er Tallet paa Have-Varieteter fors&aelig;tligt bragt ned, idet saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger.</p>
+  <p><i>Acorus calamus, &raquo;Kalmus&laquo;</i>, er en meterh&oslash;j Plante med en M&aelig;ngde ubetydelige Blomster i en lang, t&aelig;t Kolbe. Bladene brede, gr&aelig;slignende. Rodstokken er meget aromatisk. Der findes en brogetbladet Varietet. Mosehuller og S&oslash;bredder paa lavt Vand.</p>
+  <p><i>A. gramineus</i> fra Japan og dens Varietet <i>fol. var</i>. med brogede Blade, er lave, tueformede Planter med gr&aelig;slignende Blade. De kan anvendes som Indfatning om Mosebede.</p>
+  <p><i>Aira c&aelig;spitosa, &raquo;Mose-Bunke&laquo;</i>, 1 m h&oslash;j. Et her i Landet almindelig udbredt Gr&aelig;s, som vokser i t&aelig;tte Tuer. I dyrket Tilstand bliver Tuerne meget store og fyldige. Smaa-Aksene i den rigtforgrenede Stand er violetbrune. En Varietet med blege eller gyldne Smaa-Aks: <i>pallida</i> er overordentlig smuk og maa anbefales i meget h&oslash;j Grad. Mosebed.</p>
+  <p><i>Alisma plantago, &raquo;Skeblad&laquo;</i>. Indtil meterh&oslash;j Plante med ret store, &aelig;g&ndash;hj&aelig;rteformede Blade og smaa hvide Blomster i en stor Top. Mosehuller eller S&oslash; paa lavt Vand.</p>
+  <p><i>Allium senescens</i>. Europa. 35 cm h&oslash;j. Bladene er lange, linieformede; Blomsterskaftet noget sammentrykt med en t&aelig;t Sk&aelig;rm af matlilla Blomster. Mosebed. Juni.</p>
+  <p><i>Apogoneton distachyum</i> fra S. Afrika, kan om Sommeren dyrkes ude i smaa, lune Vandhuller, men maa om Vinteren holdes i Koldhus. Bladene har lang Stilk og flydende Plade. Blomsterne hvide, af st&aelig;rk, ejendommelig Duft, samlede i en m&aelig;rkelig tokl&oslash;ftet Blomsterstand.</p>
+  <p><i>Astilbe</i>. Denne Sl&aelig;gt, som slutter sig n&aelig;r til <i>Spir&aelig;a</i>, rummer en M&aelig;ngde pr&aelig;gtige Arter og Hybrider. Bladene er g&aelig;rne flere Gange fjersnitdelte. Blomsterne er smaa, men meget talrige, samlede i store Stande. De formeres let ved Deling. Egner sig s&aelig;rlig til Plantning paa Mosebede, ved Vandl&oslash;b eller omkring Springvandsbassiner. Halvskygge.</p>
+  <p>Af Arter kan n&aelig;vnes: <i>A. Davidi</i>. 1,5 m. Bladafsnittene &aelig;gformede, grovt savtakkede. Blomsterne lyskarmin i en meget langstrakt, smal topformet Stand. August. <i>A. grandis</i>. 1 m. Bladafsnittene &aelig;gformede, skarpt savtakkede. Blomsterne gullighvide i langstrakt Top. August. <i>A. japonica (Hoteja japonica</i>). Bladafsnittene elliptisk-lancetformede, blanke. Blomsterne hvide i pyramideformet Top. Juni. <i>A. rivularis</i>, Himalaya. 1&ndash;1,5 m. Bladafsnittene store, &aelig;gformet-elliptiske. Blomsterne gullighvide. Juni.</p>
+  <p>Af smukke Hybrider kan anf&oslash;res: <i>A. Arendsii, &raquo;Kriemhilde&laquo;, &raquo;Lachsk&ouml;nigin&laquo;, Rubella, &raquo;Queen Alexandra&laquo;, &raquo;Gerbe de neige&laquo;</i>. l&oslash;vrigt henvises til rige Udvalg i Handelsgartnerkatalogerne.</p>
+  <p><i>Avena elatior, &raquo;Draphavre&laquo;</i>. Af dette almindelige, vildtvoksende Gr&aelig;s findes en smuk hvidbroget Varietet, som er lavere og t&aelig;ttere af V&aelig;kst end Hovedarten. Formeres let ved Deling og egner sig til Indfatning omkring Mosebede.</p>
+  <p><i>Batrachium aquatile, fluitans</i> og <i>circinata</i> o. a. Arter. Vandplanter med Undervandsblade, der er mangedelte med traadformede eller b&oslash;rsteformede Afsnit, de to f&oslash;rstn&aelig;vnte Arter har ofte tillige Flydeblade. Blomsterne hvide. Plantes i Smaas&oslash;er eller Vandhuller og breder sig let, saa at de i Blomstringstiden kan danne ligesom et helt hvidt T&aelig;ppe over Vandfladen.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig54.jpg" alt="Fig. 54" width="165" height="261" id="Fig54" />
+          <p class="figtext"> Fig. 54. Butomus umbellatus. </p>
+        </td>
+        <td> <img src="images/fig55.jpg" alt="Fig. 55" width="165" height="261" id="Fig55" />
+          <p class="figtext"> Fig. 55. Calla palustris. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td>
+          <p class="figtext">(Disse og f&oslash;lgende 6 Billeder efter &bdquo;Nordens Flora&rdquo;). </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Butomus umbellatus, &raquo;Brudelys&laquo;</i>. En af vore smukkeste, hjemlige Planter. Dens Blade er lange, linieformede. Blomsterskaftet, som bliver meterh&oslash;jt, b&aelig;rer en Sk&aelig;rm af langstilkede, lysr&oslash;de Blomster. Plantes paa lavt Vand i S&oslash;en mellem Dunhammere og andre vilde Planter eller i smaa Vandhuller i Mosebedet. Juni&ndash;Juli.</p>
+  <p><i>Calla palustris, &raquo;K&aelig;r-Mysse&laquo;</i>. Bladene friskgr&oslash;nne, blanke, hj&aelig;rteformede; Blomsterne samlede i Kolbe med et stort Hylsterblad, som udvendig er gr&oslash;nt og indvendig hvidt; efter Blomsterne udvikles B&aelig;rrene, der tilsidst bliver r&oslash;de. Trives bedst i Halvskygge paa dyndet Bund og lavt Vand; i Sol bliver Bladene mindre og blegere gr&oslash;nne. Ca. 1/4 m h&oslash;j. Juni&ndash;Juli.</p>
+  <p><i>Caltha alpina</i> er n&aelig;ppe mere end en Varietet af <i>C. palustris</i>; den er st&oslash;rre end denne.</p>
+  <p><i>C. leptosepala</i> fra Nord Amerika er ca. 30 cm h&oslash;j. Bladene &aelig;g-ovale med hj&aelig;rteformet Basis, Blomsterne med 7&ndash;10 gullighvide B&aelig;gerblade. Plantes i fugtigt Mosebed.</p>
+  <p><i>C. palustris, &raquo;Eng-Kabeleje&laquo;</i>. Denne almindelige Plante fra vore Enge har hj&aelig;rteformet&ndash;nyreformede, blanke, m&oslash;rkegr&oslash;nne Blade og &aelig;g-gule Blomster. Fortrinlig til Plantning langs Vandl&oslash;b gennem Mosebedet. Det er en Plante, der varierer betydeligt m. H. t. Bladenes St&oslash;rrelse, Form og Blankhed, saavelsom i Blomsternes St&oslash;rrelse og Rigdom, ogsaa af de fyldblomstrede: <i>fl. pl</i>., som blomstrer l&aelig;ngere end de enkelte, findes flere Typer.</p>
+  <p><i>Cardamine pratensis, &raquo;Engkarse&laquo;</i> med blegt lillarosa Blomster og navnlig dens Varietet. <i>fl. pl</i>. med st&oslash;rre og st&aelig;rkt fyldte Blomster er en god lille Plante til Mosebed.</p>
+  <p><i>Carex, &raquo;Star&laquo;</i>. Mange af de danske Arter er meget dekorative og kan anvendes til Indplantning i Mosebede eller ved S&oslash;bredder. De her anf&oslash;rte er blandt de bedste.</p>
+  <p><i>Carex acutiformis</i> og dens Varietet <i>fol. var</i>. med hvidstribede Blade plantes ved S&oslash;bred eller paa lavt Vand.</p>
+  <p><i>C. pseudocyperus</i>. Smuk, gulgr&oslash;n Art med h&aelig;ngende Aks. Vokser g&aelig;rne i T&oslash;rvegrave lige over Vandspejlet, plantes derfor bedst paa Randen af Mosehuller.</p>
+  <p><i>C. riparia</i>. 1 m h&oslash;j. Aksene tykke, brune og blanke. Af denne Art findes en brogetblandet Varietet: <i>fol. var</i>. Plantes i Mosehuller paa lavt Vand.</p>
+  <p>Af Star-Arter fra fremmede Lande kan n&aelig;vnes:</p>
+  <p><i>C. Buchanani</i>. Ny Zeland. Bladene er smalle, n&aelig;sten traadformede, t&oslash;rre i Spidsen, og gennem hele deres L&aelig;ngde i&oslash;vrigt af en ejendommelig brun Farve, saa at Planten ser ud, som om den var vissen. Synes fuldst&aelig;ndig haardf&oslash;r her i Landet. Mosebed, baade paa fugtig og temmelig t&oslash;r Bund.</p>
+  <p><i>C. comans</i>. Ny Zeland. Bladene er traadformede, fine, samlede i t&aelig;tte Tuer. Om dens Haardf&oslash;rhed her i Landet kan intet bestemt siges endnu, af og til gaar den ud om Vinteren, medens den til andre Tider synes at kunne modstaa en Del Kulde; maaske er det overdreven Fugtighed om Vinteren, som den ikke taaler.</p>
+  <p><i>C. Grayi</i>. Nord Amerika. Ca. 1 m h&oslash;j, ejendommelig Art. Aksene er kugleformede med spidst, kegleformede, oppustede Frugthylstre. S&oslash;bred eller Mosebed.</p>
+  <p><i>C. muskingumensis</i>. Nord Amerika. Vokser i t&aelig;tte Tuer. Skuddene c. 80 cm tr&oslash;je med mange Blade. De gr&oslash;nne Smaa-Aks er samlede i en aksformet Stand i Skuddets Spids. S&oslash;bred eller Mosebed.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig56.jpg" alt="Fig. 56" width="165" height="261" id="Fig56" />
+          <p class="figtext"> Fig. 56. Caltha palustris. </p>
+        </td>
+        <td> <img src="images/fig57.jpg" alt="Fig. 57" width="165" height="261" id="Fig57" />
+          <p class="figtext"> Fig. 57. Hottonia palustris. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Cham&aelig;nerium angustifolium, &raquo;Gederams&laquo;</i>. En smuk, meterh&oslash;j Plante med lange underjordiske Udl&oslash;bere og store, karminr&oslash;de Blomster i en lang Klase. Plantes paa den t&oslash;rre Del af Mosebedet.</p>
+  <p><i>Chrysosplenium alternifolium</i> og <i>oppositifolium, &raquo;Milturt&laquo;</i>. To lave Planter med lysgr&oslash;nt og gulgr&oslash;nt L&oslash;v og ubetydelige Blomster. Dyrkes paa beskyggede, fugtige Steder.</p>
+  <p><i>Comarum palustre, &raquo;Kragefod&laquo;</i>. Skuddene lange, nedliggende eller opstigende med uligefinnede Blade, der er blaagr&oslash;nne paa Undersiden. Blomsterne brunr&oslash;de. Plantes i den fugtigste Del af Mosebedet.</p>
+  <p><i>Cornus canadensis</i> fra Nord Amerika og <i>Cornus suecica, &raquo;H&oslash;nseb&aelig;r&laquo;</i> fra Europa (ogsaa Danmark) er to lave Planter, som har smaa sortr&oslash;de Blomster, der er omgivne af fire store, kronbladlignende, hvide Sv&oslash;bblade, hvilke tr&aelig;der i Kronens Sted som Vejleder for Insekterne. Efter Blomstringen f&oslash;lger ret store r&oslash;de &raquo;B&aelig;r&laquo;. Plantes i Halvskygge, <i>suecica</i> paa vaad, <i>canadensis</i> paa noget t&oslash;rrere Mosejord.</p>
+  <p><i>Drosera, &raquo;Soldug&laquo;</i>. Denne artrige Sl&aelig;gt har 3 Repr&aelig;sentanter her i Landet: <i>intermedia, longifolia</i> og <i>rotundifolia</i>, og andre er n&aelig;ppe haardf&oslash;re her. De er af Interesse paa Grund af deres Evne til at fange Insekter, og de er smukke Planter ved deres elegante Kirtelhaarsbekl&aelig;dning: talrige r&oslash;de Haar, hvert med en stor kl&aelig;brig Draabe i Spidsen; men da de dels er vanskelige at faa dyrket til Fuldkommenhed og dels paa Grund af deres Lidenhed ikke let kan g&oslash;re sig g&aelig;ldende mellem de andre kraftigere voksende Moseplanter, b&oslash;r man snarere pr&oslash;ve deres Dyrkning paa fugtige Steder paa Stenh&oslash;jen.</p>
+  <p><i><a name="dryopteris" id="dryopteris"></a>Dryopteris cristatum</i>. Bladene er enkelt fjersnitdelte med fligede Afsnit. Er en smuk lille Bregne, som ikke al Tid er lige villig til at trives.</p>
+  <p><i>D. thelypteris</i>. En lille Bregne med findelt, lysgr&oslash;nt L&oslash;v. Ved sine krybende Jordst&aelig;ngler breder den sig over store Flader. Formeres let ved Deling. Mosebed.</p>
+  <p><i>Elisma natans, &raquo;S&oslash;pryd&laquo;</i>. Bladene lancetformede, blanke, sv&oslash;mmende. Blomsterne hvide. Plantes i Mosehuller.</p>
+  <p><i>Elodea canadensis, &raquo;Vandpest&laquo;</i> eller <i>&raquo;Vandstopperen&laquo;</i>. Var oprindelig kun vildtvoksende i Nord Amerika, men har bredt sig over store Dele af Jordens tempererede Egne. Vokser i stillestaaende og rindende Vand. B&oslash;r aldrig indplantes i Vandsamlinger i Haver, da den breder sig meget st&aelig;rkt og er vanskelig at udrydde igen.</p>
+  <p><i>Epipactis palustris</i>. H&oslash;rer til Orchid&eacute;familien. Blomsten er brunlig med hvid og r&oslash;dstribet L&aelig;be. 25 cm h&oslash;j. Juni. Dyrkes i fugtig Mosejord.</p>
+  <p><i>Equisetum maximum, Elfenbens Padderokke</i>. S&aelig;rlig smuk paa Grund af de h&oslash;je Skud med lysgr&oslash;n eller n&aelig;sten hvid Hovedst&aelig;ngel og talrige, friskgr&oslash;nne Sidegrene. Plantes i Mosebed eller langs Vandl&oslash;b. Ved underjordiske Udl&oslash;bere kan den brede sig vidt omkring, saa at der pludseligt skyder Skud op langt borte fra Moderplanten. Sol eller Halvskygge.</p>
+  <p><i>E. silvaticum</i>. Langt svagere og lavere af V&aelig;kst. Sidegrenene fintgrenede; en meget sirlig Art. Plantes i Halvskygge eller Skygge paa halvfugtig Bund.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig58.jpg" alt="Fig. 58" width="164" height="259" id="Fig58" />
+          <p class="figtext"> Fig. 58. Lysimachia vulgaris </p>
+        </td>
+        <td> <img src="images/fig59.jpg" alt="Fig. 59" width="168" height="259" id="Fig59" />
+          <p class="figtext"> Fig. 59. Lythrum salicaria </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Eriophorum, &raquo;K&aelig;ruld&laquo;</i>. Disse Planter har en vis dekorativ V&aelig;rd ved den fine, hvide Fr&oslash;uld, som udvikles efter Blomstringen. Arterne <i>angustifolia</i> og <i>latifolia</i> har Udl&oslash;bere og breder sig derfor, medens Arten <i>vaginatum</i>, som har tueformet V&aelig;kst, er mere stedbunden. Plantes i den vaadeste Del af Mosebedet.</p>
+  <p><i>Eupatorium cannabinum</i> med blegr&oslash;de og <i>E. purpureum</i> fra Nord Amerika med karmoisinr&oslash;de Blomster, egner sig til Plantning med andre Stauder som Br&aelig;mme om S&oslash;en. Den dobbeltblomstrede E. <i>cannabium</i> har klarere rosenr&oslash;de Blomster end Hovedarten.</p>
+  <p><i>Euphorbia palustris</i>. Meterh&oslash;j Staude med gulgr&oslash;nne Blomster. Mosebed.</p>
+  <p><i>Geranium palustre, &raquo;K&aelig;r-Storken&aelig;b&laquo;</i>. 60 cm h&oslash;j Staude med haanddelte Blade og lyskarmin Blomster 2 og 2 sammen. Juli. Halvskygge paa fugtig Bund. Formeres let ved Deling.</p>
+  <p><i>Glyceria aquatica, &raquo;S&oslash;dgr&aelig;s&laquo;</i>. H&oslash;jt og smukt Gr&aelig;s, som plantes mellem andre h&oslash;je Stauder paa lavt Vand. Varieteten <i>fol. var</i>. med smukke hvidstribede Blade passer bedst til Mosebedet i dettes t&oslash;rrere Del, den bliver let for gr&oslash;n, hvis den staar fugtigt.</p>
+  <p><i>Gunnera manicata</i> fra Brasilien og <i>G. scabra</i> fra Chile er grove, men meget dekorative Stauder. Bladene er haanddelte, saa store som Rhabarberblade, tornede. Blomsterne, som enkeltvis er meget smaa, er samlede i en stor Stand. Under gunstige Klimaer kan de plantes helt nede i Vandkanten eller paa flad S&oslash;bred, som af og til oversv&oslash;mmes af Vand; her g&oslash;r man vel i at plante dem noget t&oslash;rrere. For at trives fordrer de rigelig N&aelig;ring og god Vinterd&aelig;kning.</p>
+  <p><i>Helosciadium repens</i>. Bladene fjersnitdelte. Blomsterne ubetydelige, hvide, i Sk&aelig;rm. Paa Grund af sin krybende, t&aelig;tte V&aelig;kst danner den sammenh&aelig;ngende, gr&oslash;nne T&aelig;pper og er derfor meget anvendelig til D&aelig;kning af n&oslash;gne Pletter i Mosebedet.</p>
+  <p><i>Hottonia palustris. &raquo;Vandr&oslash;llike&laquo;</i>. 35cm h&oslash;j. L&oslash;vet meget findelt, for St&oslash;rstedelen neds&aelig;nket i Vand. Blomsterne lysr&oslash;de eller n&aelig;sten hvide, eller ogsaa karminr&oslash;de, i Kranse opad en rank St&aelig;ngel. Juni. Trives bedst i Grave eller Gr&oslash;fter med dyndet Bund og med stillestaaende eller svagt rindende Vand. Meget dekorativ.</p>
+  <p><i>Imperata sacchariflora</i>. Amurland. Meterh&oslash;jt Gr&aelig;s med en stor, silkebl&oslash;d hvid Blomsterstand. Formeres let ved Deling og breder sig snart. Plantes i Mosebed eller omkring Vandbassiner.</p>
+  <p><i><a name="iris1" id="iris1"></a>Iris acoroides</i>. Ligner den danske Sv&aelig;rdlilie, men er betydelig h&oslash;jere&mdash;indtil 2 m&mdash;og har bleggule Blomster. Plantes mellem Typha o.l. paa lavt Vand. Juli.</p>
+  <p><i>I. K&aelig;mpferi</i> (eller <i>l&aelig;vigata)</i>. Denne afviger ret betydeligt fra de almindelige Iris (<i>germanica</i>-Typen), idet Blomsten er meget fladere end hos disse. Der eksisterer en M&aelig;ngde fortr&aelig;ffelige Sorter baade af japansk og europ&aelig;isk Tiltr&aelig;kning med pr&aelig;gtige Farver. Plantes ved S&oslash;bred eller ved Vandl&oslash;b.</p>
+  <p><i>I. ochroleuca</i>. Ca. 1,4 m. Blomsterne hvide med gul Tegning. Juli.</p>
+  <p><i>I. pseudacorus, &raquo;Gul Sv&aelig;rdlilie&laquo;</i>. Ca. 1,2 m. Blomsterne gule. Juli. S&oslash;bred.</p>
+  <p><i>I. sibirica</i>. 1 m. Bladene smalle. Blomsterne blaa, en Varietet: <i>&raquo;Snow queen&laquo;</i> har hvide Blomster. Juni.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig60.jpg" alt="Fig. 60" width="166" height="260" id="Fig60" />
+          <p class="figtext"> Fig. 60. Menyanthes trifoliata </p>
+        </td>
+        <td> <img src="images/fig61.jpg" alt="Fig. 61" width="167" height="260" id="Fig61" />
+          <p class="figtext"> Fig. 61. Utricularia vulgaris </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>I. virginica</i>. 80 cm. Blomsterne blaa. Juni.</p>
+  <p>Foruden disse Iris Arter kan flere andre anbefales til Plantning ved Vandsamlinger hvad enten dette er naturlige S&oslash;er eller kunstige, regelm&aelig;ssige Vandbassiner. Blomsternes smukke Former og rene Farver, g&oslash;r denne Sl&aelig;gt til en af de ypperste Vandhaveplanter.</p>
+  <p><i>Juncus glaucus</i>. Danner c. 80 cm h&oslash;je, t&aelig;tte Tuer af blaagraa, traadformede Skud. Mosebed eller S&oslash;bred.</p>
+  <p><i>Limnanthemum nymph&aelig;oides, &raquo;S&oslash;blad&laquo;</i>. Til Trods for at det er en smuk Plante&mdash;den har sv&oslash;mmende, n&aelig;sten kredsrunde Blade og gule, frynsede Blomster&mdash;b&oslash;r det fraraades at indplante denne Vandplante i Bassiner eller S&oslash;er, hvor man &oslash;nsker nogen fri Vandflade; overladt til sig selv vil den hurtig d&aelig;kke hele Vandpartiets Overflade med sine Blade, og den er n&aelig;sten ikke til at udrydde, hvor den f&oslash;rst har faaet Indpas.</p>
+  <p><i>Limnanthes albu</i> og <i>L. Douglasii</i> fra Nord Amerika er to enaarige Planter, som egner sig til at saa paa n&oslash;gne Pletter i Mosebedet. Den f&oslash;rste har fjersnitdelte, blaagr&oslash;nne Blade og hvide Blomster, den anden har fjersnitdelt, gulgr&oslash;nt L&oslash;v med fligede Afsnit og hvide Blomster med gul Midte. Saas i April og blomstrer i Juli. Den sidste er den villigste.</p>
+  <p><i>Lychnis flos cuculi, &raquo;Tr&aelig;vlekrone&laquo;</i>. Blomsterne lysr&oslash;de, frynsede. Juni. Varieteten <i>fl. pl</i>. med fyldte Kroner holder Blomsterne l&aelig;ngere end Hovedarten.</p>
+  <p><i>Lysichiton kamtschatcense</i>. H&oslash;rer til Arum-Familien og har et bleggult Hylsterblad. Hvorvidt den er haardf&oslash;r her i Landet vides endnu ikke med Sikkerhed, da det kun er faa Aar siden, den er bragt hertil.</p>
+  <p><i>Lysimachia nummularia</i>. Krybende Plante med smaa, n&aelig;sten kredsrunde Blade og gule, enlige Blomster. Egner sig til D&aelig;kning af Gr&oslash;ftekanter eller Bunden i Mosebede.</p>
+  <p><i>L. thyrsiflora, &raquo;Gulddusk&laquo;</i>. Planten opret 40&ndash;50 cm med smaa gule Blomster i t&aelig;tte Klaser. Plantes paa lavt Vand i Mosehuller eller i svagt rindende Vand. Juli.</p>
+  <p><i>Mentha</i>. Forskellige Mynte-Arter trives godt paa fugtig Bund og kan paa Grund af deres krydret-vellugtende Blade anbefales til Plantning paa Mosebed.</p>
+  <p><i>Menyanthes trifoliata, &raquo;Bukkeblad&laquo;</i>. Blomsterne blegrosa, frynsede, i Klase. Breder sig overordentlig let paa sumpet Bund.</p>
+  <p><i>Mimulus Langsdorffii, &raquo;Abeblomst&laquo;</i> fra Amerika. (Bedst kendt under Navn af <i>M. luteus</i>; dette er dog en anden Plante) 60 cm. Blomsterne gule. Plantes ved Vandl&oslash;b i Skygge eller Halvskygge. Breder sig let viden om ved Selvsaaning, men er let at holde indenfor rimelige Gr&aelig;nser.</p>
+  <p><i>Myosotis palustris</i>. Dette er den almindelig kendte <i>&raquo;Eng-Forglemmigej&laquo;</i>. Blomsterne lysblaa. Plantes i og ved Vandl&oslash;b, ogsaa udm&aelig;rket anvendelig som Indfatning om Mosebede. Formeres let ved Deling. Juni Juli. Der findes talrige Varieteter, som udm&aelig;rker sig ved kompakt V&aelig;kst eller s&aelig;rlig Blomsterrigdom, ligeledes findes hvidblomstrede Varieteter.</p>
+  <p><i>Myriophyllum, &raquo;Tusindblad&laquo;</i>. Sk&oslash;nt disse Planter er meget sirlige, har de n&aelig;ppe nogen Betydning som Frilands-Vandplanter, De er nemlig Undervandsplanter, og det fine L&oslash;v g&oslash;r sig vanskeligt g&aelig;ldende, undtagen hvis Vandet er meget klart og gennemsigtigt.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig62.jpg" alt="Fig. 62" width="226" height="362" id="Fig62" />
+          <p class="figtext"> Fig. 62. Astilbe Arendsii. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Nuphar advena</i>. Nord Amerika. Ligner en Del vor danske Aakande, men Planten er noget grovere i alle Dele. Bladene h&aelig;ver sig g&aelig;rne noget op over Vandet.</p>
+  <p><i>N. japonicum</i>. Japan. Bladene aflangt pilformet&ndash;hj&aelig;rteformede. Blomsterne r&oslash;dgule.</p>
+  <p><i>N. luteum, Aakande</i>. Bladene m&oslash;rkegr&oslash;nne, nyreformede, blanke, sv&oslash;mmende. Blomsterne n&aelig;sten kugleformede, &aelig;g-gule, st&aelig;rkt duftende. Plantes i S&oslash;er og i svagt rindende Vand.</p>
+  <p><i>N. pumilum</i>. Mindre i alle Dele, men ligner ellers den almindelige Aakande. Egner sig godt til Plantning i cement-st&oslash;bte Frilandsaquarier.</p>
+  <p><i>Nymph&aelig;a alba, &raquo;N&oslash;kkerose&laquo;</i>. Bladene ligner Aakandens. Blomsterne store, hvide, b&aelig;gerformede, meget smukke. Plantes i S&oslash;er og svagt rindende Vand.</p>
+  <p><i>N. alba v. rosea</i> fra Sverrig har rosenr&oslash;de Blomster.</p>
+  <p>Under Arts- eller Varietetsnavnene: <i>biradiata, candida, odorata, tuberosa</i> dyrkes Planter, som slutter sig meget n&aelig;r til <i>Nymph&aelig;a alba</i>.</p>
+  <p> Ved kunstig Tiltr&aelig;kning er der navnlig i den sidste halve Menneskealder tiltrukket pr&aelig;gtige Hybrider, hvis Tal n&aelig;sten er <i>legio</i>, og som det i dette lille V&aelig;rk vilde f&oslash;re for vidt at skildre indgaaende. Flere af disse Hybrider er saa farvepr&aelig;gtige, at de fuldt ud kan s&aelig;ttes paa H&oslash;jde med de tropiske Nymph&aelig;a-Arter. Af hvidblomstrede kan n&aelig;vnes: <i>Gladstoniana, lactea, Marliacea albida</i>. Gule Blomster har <i>Odorata sulphurea, Marliacea chromatella</i>. Af rosa kan fremh&aelig;ves: <i>Colossea, Marliacea rosea</i>, st&aelig;rkere r&oslash;de er: <i>atropurpurea, Escarboucle, James Brydon</i>. l&oslash;vrigt henvises til Gartner-Kataloger.</p>
+  <p><i>Onoclea sensibilis</i>. Denne smukke Bregne fra Nord Amerika har glatte, matgr&oslash;nne, fjersnitdelte Blade med lappede Afsnit. Plantes i Halvskygge eller Skygge. 40 cm.</p>
+  <p><i>Orchis, &raquo;G&oslash;geurt&laquo;</i>. De danske Arter <i>O. incarnatus, latifolius</i> og <i>maculatus</i> samt <i>O. foliosus</i> fra Madeira kan plantes paa Mosebed. Alle de anf&oslash;rte Arter har r&oslash;de Blomster i Klase. De to f&oslash;rste plantes paa vaad Vokseplads, de to sidstn&aelig;vnte i den t&oslash;rrere Del af Mosebedet.</p>
+  <p><i>Orontium aquaticum</i>. Nord Amerika. Blomsterne smaa, gule, samlede i en t&aelig;t Kolbe med hurtigt affaldende Hylsterblad. Bladpladen er elliptisk, m&oslash;rkegr&oslash;n paa Oversiden, bleggr&oslash;n paa Undersiden, oftest sv&oslash;mmende paa Vandoverfladen. Plantes i stillestaaende Vand med dyndet Bund.</p>
+  <p><i><a name="osmunda" id="osmunda"></a>Osmunda regalis, &raquo;Kongebregne&laquo;</i>. En meget smuk Bregne med dobbelt fjersnitdelt, glat L&oslash;v, den &oslash;vre Del af Bladet bestaar af en M&aelig;ngde Smaa-Aks af Sporehuse. Kan naa en meget smuk Udvikling paa fugtig Bund i Halvskygge og er en af Mosebedets mest dekorative Planter.</p>
+  <p><i>Peltanda virginica</i>. Nord Amerika. Bladet er pilformet&ndash;spydformet, rent gr&oslash;nt. Plantes paa lavt Vand i en lun Krog, og vil da maaske nok kunne udholde vor Vinter.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig63.jpg" alt="Fig. 63" width="278" height="399" id="Fig63" />
+          <p class="figtext"> Fig. 63. Iris sibirica &bdquo;Snow Queen&ldquo;. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Petasites officinalis, &raquo;Pestilensurt&laquo;, &raquo;Hestehov&laquo;</i>. Blomsterne smudsigr&oslash;de, fremkommer allerede i April inden Bladene; disse er meget store, n&aelig;sten kredsrunde, langstilkede. Planten trives ypperligt paa fugtig Bund og kan f. Eks. anvendes til at d&aelig;kke grimme Afl&oslash;b.</p>
+  <p><i>P. japonicus</i>. Blomsterne gulliggr&oslash;nne i det tidlige Foraar. Bladene store, friskgr&oslash;nne. Anvendes paa lignende Maade som forrige.</p>
+  <p><i>P. spurius</i>. Bladene triangul&aelig;re, hvidfiltede paa Undersiden. Trives godt paa sandede S&oslash;bredder.</p>
+  <p><i>Phragmites communis, &raquo;Tagr&oslash;r&laquo;</i>. Et h&oslash;jt (c. 2 m) stateligt Gr&aelig;s med stor, silkeglinsende Top. Kan trives paa vaad Bund og helt ud paa dybt Vand. Navnlig fortrinligt til Br&aelig;mme omkring store S&oslash;er. En Varietet: <i>fol. aureis</i> har gulbrogede Blade og guldgule St&aelig;ngler.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig64.jpg" alt="Fig. 64" width="396" height="162" id="Fig64" />
+          <p class="figtext"> Fig. 64. Nymph&aelig;a Marliacea chromatella. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Pinguicula vulgaris, &raquo;Vibefedt&laquo;</i>. 8 cm. Blomsterne violette paa en fin Stilk fra en Roset af kl&aelig;brig&ndash;fedtede Blade. Insektfangende. Bedst trives den paa fugtig Jord, saavel sandet som leret eller moseagtig, imellem andre Planter (Gr&aelig;s), som kan sk&aelig;rme lidt for den uden dog paa nogen Maade at vokse op over den, saa at den kommer i Skygge. Juni.</p>
+  <p><i>Polygonum bistorta, &raquo;Slangeurt&laquo;</i>. Blomsterne blegr&oslash;de i et endestillet Aks. 1 m h&oslash;j. Mosebed. Juli. Halvskygge.</p>
+  <p><i>Pontederia cordata</i>. Nord Amerika. Bladene aflangt hj&aelig;rteformede paa lange Stilke; Blomsterne blaa, i Klase. Kan af og til overvintre paa Friland, men for en Sikkerheds Skyld er det bedst at have nogle Eksemplarer i Hus om Vinteren. Maa plantes paa en lun Plads paa lavt Vand.</p>
+  <p><i>Potamogeton natans, polygonifolius, pr&aelig;longus</i> og <i>rufescens</i>. De to f&oslash;rste har Flydeblade, de to sidste kun Undervandsblade, men da disse er store og smukke, kan Arterne finde Anvendelse til Indplantning i Bassiner, hvor Vandet kan holde sig klart og gennemsigtigt.</p>
+  <p><i><a name="farinosa" id="farinosa"></a>Primula farinosa, &raquo;Engestjerne&laquo;</i>. Blomsterne r&oslash;dlilla i Sk&aelig;rm. Bladene smalle, gulmelede. En meget sk&oslash;n lille Plante, som, plantet i Masse eller spredt mellem andre lave Moseplanter, er af ypperlig Virkning. Maj.</p>
+  <p><i><a name="luteola" id="luteola"></a>P. luteola</i>. Kaukasus. Ca. 20 cm h&oslash;j med en rigtblomstret Sk&aelig;rm af gule fladkravede Blomster.</p>
+  <p><i><a name="sikkimensis" id="sikkimensis"></a>P. sikkimensis</i> fra Himalaya, bliver 30 cm h&oslash;j, efter Afblomstringen endnu h&oslash;jere. Blomsterne i Sk&aelig;rm, lysgule, nikkende, vellugtende. Bladene friskgr&oslash;nne. Juni.</p>
+  <p><i>Ranunculus aconitifolius</i> med m&oslash;rkegr&oslash;nt, haanddelt L&oslash;v og talrige, hvide Blomster, har hjemme i Mellemeuropas fugtige Bj&aelig;rgskove. Trives vel i Skygge eller Halvskygge paa fugtig, muldet Jord eller ved Vandl&oslash;b. En Varietet med fyldte hvide Blomster, <i>&raquo;S&oslash;lvknap&laquo;</i>, er almindelig dyrket. Juni&ndash;Juli.</p>
+  <p><i>Ranunculus lingua</i> er en meterh&oslash;j Plante med lange, lancetformede Blade og store, gule Blomster. Trives i og ved Vand.</p>
+  <p><i>Rodgersia podophylla</i>. 60 cm. Bladene hjulformede med 5 omvendt kileformede, spidslappede Afsnit. Blomsterne gullighvide, meget smaa i rigtblomstrende Stande. Juli.</p>
+  <p><i>R. tabularis</i>. 1 m. Bladene n&aelig;sten kredsrunde, 40 cm i Diameter. Blomsterne smaa, gullig-hvide i en stor, forgrenet, rigtblomstret Stand.</p>
+  <p>Begge disse Arter trives paa Mosebed paa en lun, ikke for vaad Vokseplads.</p>
+  <p><i>Sagittaria sagittifolia, &raquo;Pilblad&laquo;</i>. Bladene pilformede, Blomsterne hvide. Dybt Vand, stille eller rindende.</p>
+  <p><i>Saxifraga peltata</i>. Nord Amerika. 1 m. Blomsterne lysr&oslash;de, talrige i en stor Stand, udvikles f&oslash;r Bladene. Maj. Bladene n&aelig;sten kredsrunde paa lange Stilke. Mosebed eller S&oslash;bred.</p>
+  <p><i>Scirpus, &raquo;Kogleaks&laquo;. S. lacustris</i> og <i>S. Tabern&aelig;montani</i> er h&oslash;je, bladl&oslash;se Planter almindeligt kaldet &raquo;Siv&laquo;. Plantes i S&oslash;er paa lavt eller dybt Vand, den sidstn&aelig;vnte trives endog i Brakvand.</p>
+  <p><i>S. Tabern&aelig;montani v. zebrinus</i> har smukt hvid-(tv&aelig;r)stribede Skud.</p>
+  <p><i>S. atrovirens</i> fra Nord Amerika og <i>S. silvaticus</i> fra Europa, Danmark, med gr&aelig;sagtige Blade, egner sig til Mosebed. <i>S. maritimus</i> trives i Brakvand.</p>
+  <p><i>Senecio ligularia</i>. 1 m. Bladene store, hj&aelig;rteformede, takkede. De gule Kurve samlede i en langstrakt Klase. Juli.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig65.jpg" alt="Fig. 65" width="223" height="308" id="Fig65" />
+          <p class="figtext"> Fig. 65. Spir&aelig;a gigantea </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>S. tanguticus</i>. 1 m. Bladene store, fjersnitdelte med fligede Afsnit. Blomsterne gule i smaa Kurve i rigtforgrenet Stand. Juli.</p>
+  <p><i>S. Veitchianus</i>. 1,3 m. Bladene meget store, hj&aelig;rteformede, langstilkede. Blomsterne gule i store (6 cm i Diam.) Kurve, samlede i en stor fyldig Klase. August. Alle 3 Arter fortrinlige til Mosebed. Af andre Arter kan n&aelig;vnes: <i>S. aquaticus, S. clivorum, S. Wilsonianus</i> (se Staudebogen).</p>
+  <p><i>Spir&aelig;a</i>. Blomsterne er g&aelig;rne meget smaa, men da de er samlede i M&aelig;ngde i store Stande, bliver de dog af kraftig Virkning. Fortr&aelig;ffelige til Plantning paa Mosebed, ved S&oslash;bredder og ved Vandl&oslash;b, <i>S. aruncus</i> ogsaa god som Solit&aelig;rplante. Formeres ved Deling.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig66.jpg" alt="Fig. 66" width="336" height="456" id="Fig66" />
+          <p class="figtext"> Fig. 66. Trollius &bdquo;Goldquelle&ldquo;(&oslash;verst). </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>S. aruncus</i>. Indtil 2 m h&oslash;j. Blomsterstandene meget store, fl&oslash;dehvide. Hanplantens Blomsterstand k&oslash;nnere, men af kortere Varighed end Hunplantens.</p>
+  <p><i>S. gigantea</i>. 2 m. Bladene haandlappet&ndash;fligede. Blomsterne hvide.</p>
+  <p><i>S. lobata</i>. Nord Amerika. Blomsterne r&oslash;de.</p>
+  <p><i>S. palmata</i>. Nord Amerika. Blomsterne r&oslash;de; Bladene haandlappede.</p>
+  <p><i>S. ulmaria, &raquo;Mj&oslash;durt&laquo;</i>. Blomsterne gullig-hvide. En i vore Enge og Gr&oslash;fter almindelig udbredt Plante. Der findes en smuk, fyldtblomstret Varietet.</p>
+  <p><i>Stenanthium robustum</i>. Denne pr&aelig;gtige nordamerikanske Plantes Haardf&oslash;rhed b&oslash;r n&aelig;rmere pr&oslash;ves, inden den anbefales til almindelig Plantning. Blomsterne hvide, smaa, i store rigtforgrenede Stande. Kr&aelig;ver en lun Vokseplads.</p>
+  <p><i>Stratiotes aloides, &raquo;Krebseklo&laquo;</i>. Bladene olivengr&oslash;nne i Roset. Vokser i stillestaaende eller svagt rindende Vand.</p>
+  <p><i>Symplocarpus foetidus</i>. Nord Amerika. Af Familien Arace&aelig;. Hylsterbladet er udvendigt gult med m&oslash;rkviolet, indvendigt m&oslash;rkviolet, omgivende en kort og tyk Kolbe. Ildelugtende. Bladene, som udvikles efter Blomstringen, er &aelig;g&ndash;hj&aelig;rteformede, temmelig store. Plantes paa lun Plads i Mosebedet. Da den kun har v&aelig;ret dyrket i ringe Grad her i Landet, maa dens Haardf&oslash;rhed maaske endnu drages i Tvivl.</p>
+  <p><i>Trapa natans, &raquo;Hornn&oslash;d&laquo;</i>, med de smukke, rudeformede Flydeblade og de ejendommelige Frugter, som af og til findes i vore Moser, hvoraf kan ses, at Planten i svundne Tider har vokset vildt her i Landet, kan kun bringes til god Udvikling i lune Vandsamlinger. Den er enaarig.</p>
+  <p><i>Trollius, &raquo;Engblomme&laquo;</i>. Bladene er hos alle Arterne haanddelte; Blomsterne mer eller mindre kugleformede, gule (fra cremefarvede til m&oslash;rkt orangegule). Arterne ligner hverandre indbyrdes, ved Bastardering er der yderligere frembragt Mellemformer og s&aelig;rlig rigtblomstrende og smukt farvede Hybrider. Af Arter kan n&aelig;vnes: <i>T. asiaticus</i> orangegul; <i>T. caucasicus</i> orangegul og <i>T. europ&aelig;us</i> lysgul, heraf en Varietet <i>albidus</i> med fl&oslash;dehvide Blomster. Af Hybrider kan n&aelig;vnes <i>&raquo;Goldquelle&laquo;</i> og <i>&raquo;Orange globe</i>&laquo;.</p>
+  <p>Den lille Art <i>T. pumilus</i>, Himalaya, er betydelig lavere af V&aelig;kst end de andre her n&aelig;vnte Arter; Blomsterne er fladere, rent gule; af denne en mere storblomstret Form: <i>yunnanense</i>. Engblommerne er s&aelig;rdeles anvendelige til Plantning paa Mosebed eller andre fugtige Bede eller til Anbringelse ved S&oslash;bredder.</p>
+  <p><i>Typha, &raquo;Dunhammer&laquo;</i>, er store kraftigtvoksende Planter med uanselige Blomster samlede i en t&aelig;t brun Kolbe; Bladene er grove, gr&aelig;sbladagtige. <i>T. angustifolia</i> med smalle, lange Blade og tynde Kolber. Ca. 2 m. <i>T. latifolia</i> med brede Blade og tykke Kolber. Ca. 2 m. <i>T. minima</i> spinklere end de foregaaende med kortere Kolbe. <i>T. Shuttleworthi</i> af meget kraftig V&aelig;kst. Arterne plantes paa lavt Vand i S&oslash;bredsbr&aelig;mmen mellem andre kraftigtvoksende Planter. Bedst anvendelige ved store S&oslash;er.</p>
+  <p><i>Zizania aquatica</i> er en enaarig, nordamerikansk Gr&aelig;sart, hvis Fr&oslash; med Beg&aelig;rlighed &aelig;des af Vandfugle; b&oslash;r derfor udsaas, hvor saadanne Fugle holder til.</p>
+  <p>Foruden de her n&aelig;vnte Arter er der talrige andre Planter, som kan anvendes med Fordel til Plantning omkring S&oslash;er, ved Vandl&oslash;b eller paa fugtige Bede. Her skal saaledes n&aelig;vnes:</p>
+  <p>Juncus effusus, Lysimachia vulgaris, Lythrum alatum, salicaria og virgatum, Thalictrum aquilegifolium, Sparganium ramosum og simplex, Utricularia vulgaris.</p>
+  <p>Endvidere kan Opm&aelig;rksomheden henledes paa de overordentlige interessante, insekt&aelig;dende, nordamerikanske <i>Sarracenia-Arter</i>, som synes at v&aelig;re til Dels haardf&oslash;re her i Landet.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="largepic">
+      <tr>
+        <td> <img class="wideimg" src="images/kanal.jpg" alt="Kanal" width="640" height="387" id="Kanal" />
+          <p class="largefigtext" id="Kanaltext"> Kanal i Bregentved Have's &aelig;ldre Del, tjener foruden til Bortledning af Vandet fra Kaskaden, der ses i Baggrunden, tillige som dekorativt Led af Anl&aelig;g </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <hr class="chapterdivider" />
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <a name="KAP6" id="KAP6"></a><img src="images/fig67.jpg" alt="Fig. 67" width="390" height="250" id="Fig67" />
+          <p class="figtext"> Fig. 67 Achillea tomentosa i C. V. Langes Gartneri i Frederikssund. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <hr class="sectiondivider" />
+  <h1>UDVALG AF STENH&Oslash;JSPLANTER</h1>
+  <p class="center">(Ved <i>Axel Lange</i>).</p>
+  <br />
+  <p>Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en dansk Amat&oslash;r kunde t&aelig;nkes at komme til at besk&aelig;ftige sig med. Medens der saaledes er n&aelig;vnt et forholdsvis stort Antal Arter, er Tallet paa Have-Varieteter fors&aelig;tligt bragt ned, idet saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger.</p>
+  <p><i>Ac&aelig;na</i>. En Del Arter af denne Sl&aelig;gt, der for st&oslash;rste Delen stammer fra den sydlige Halvkugle, er haardf&oslash;re og kan anbefales til Dyrkning paa vore Stenh&oslash;je. Bladene er enkelt eller dobbelt fjersnitdelte. Blomsterne ubetydelige i t&aelig;tte Stande.</p>
+  <p><i>A. Buchanani</i>. 3 cm. Danner store, t&aelig;tte, sammenh&aelig;ngende T&aelig;pper. Bladene er graaliggr&oslash;nne eller n&aelig;sten s&oslash;lvhvide, med rundagtige, savtakkede Afsnit. Blomsterne i smaa, kugleformede Stande. Juni. Fortrinlig til Bekl&aelig;dning af solbeskinnede, t&oslash;rre Flader.</p>
+  <p><i>A. glaucophylla</i>. Skuddene nedliggende med blaagr&oslash;nne, fjersnitdelte Blade, hvis Afsnit er ovale, grovt savtakkede. Blomsterne i store kugleformede Stande. Juni.</p>
+  <p><i>A. Hieronymi</i>. Skuddene indtil 50 cm lange, nedliggende, fryser hvert Aar ned til eller omtrent ned til Basis. L&oslash;vet smukt, dobbelt fjersnitdelt, frisk gr&oslash;nt. Blomsterne i cylindriske Stande. Juli. Trives bedst i Halvskygge.</p>
+  <p><i>A. microphylla</i>. 5 cm. Ligner <i>A. Buchanani</i>, men er noget l&oslash;sere af V&aelig;kst og danner derfor ikke saa t&aelig;tte T&aelig;pper. L&oslash;vet er kobberfarvet. Anvendelse som <i>A. Buchanani</i>.</p>
+  <p><i>Acantholimon</i>, af Familien <i>Plumbaginace&aelig;</i>, omfatter en R&aelig;kke Arter, der alle stammer fra Orienten. De er ret ens af Udseende; f&aelig;lles for dem er det, at Bladene er sylformede eller n&aelig;sten naaleformede, t&aelig;tsiddende, og at Blomsterne er blegr&oslash;de eller rosenr&oslash;de. Juli. Planterne former sig i t&aelig;tte Puder, som efterhaanden kan antage ret betydelige Dimensioner. A. plantes bedst som smaa Planter i smalle Revner paa store Klippeblokke i fuld Sol; de dybtgaaende R&oslash;dder, som disse Planter har, og da s&aelig;rlig de, der er tiltrukne ved Fr&oslash;uds&aelig;d, g&oslash;r, at de kan trives paa en saadan Plads uden at lide ved T&oslash;rke.</p>
+  <p>Af Arter skal s&aelig;rlig n&aelig;vnes:</p>
+  <p><i>A. androsaceum, A. glumaceum</i> og <i>A. venustum</i>.</p>
+  <p><i>Achillea</i> (herunder <i>Ptarmica</i>, som ofte regnes for en s&aelig;rlig Sl&aelig;gt). Blomsterne i Kurve, gule eller hvide, Kurvene samlede i Halvsk&aelig;rm.</p>
+  <p><i>A. Clavenn&aelig;</i>. 25 cm. Bladene fjerfligede, graa af Filtbekl&aelig;dning. Blomsterne hvide. Juni.</p>
+  <p><i>A. Grisebachi</i>. 20 cm. Bladene faa cm lange, tungeformede, fjersnitdelte, graafiltede. Blomsterne hvide. Maj&ndash;Juni.</p>
+  <p><i>A. moschata</i>. 20 cm. Bladene gr&oslash;nne, dybt fjersnitdelte. Blomsterne hvide. Juni.</p>
+  <p><i>A. tomentosa. 25</i> cm. Bladene smalle, fjersnitdelte, Afsnittene atter snitdelte med n&aelig;sten haarformede Smaaafsnit. Blomsterne gule. Juni&mdash;Juli.</p>
+  <p>Alle Arterne formeres let ved Deling. Plantes mellem Smaasten paa j&aelig;vne eller skraa Flader helst i st&oslash;rre M&aelig;ngde eller ogsaa i vandrette Klipperevner. <i>A. moschata</i> b&oslash;r dog plantes paa nordvendt Stenh&oslash;j eller paa Mor&aelig;nebed.</p>
+  <p><i>Adonis</i> har fintdelt L&oslash;v og pr&aelig;gtige gule Blomster i det tidlige Foraar. H&oslash;jde c. 25 cm. Af almindelig Staudetype; danner efterhaanden store Blokke. Formeres ved Deling, men b&oslash;r kun sj&aelig;ldent omplantes, da de netop er af bedst Virkning, naar Blomsterne myldrer op t&aelig;t ved hverandre. Plantes paa muldet, fugtig, men veldr&aelig;net Plads.</p>
+  <p>Der findes flere hverandre n&aelig;rstaaende Arter, som navnlig adskilles ved Forskel i L&oslash;vet og i Blomstringstiden. Hjemsted: Syd-Europa, &Oslash;st-Europa, Asien.</p>
+  <p><i>A. amurensis</i>. Marts. Heraf en fyldtblomstret Varietet. L&oslash;vet blankt, ligner fintdelte Bregneblade.</p>
+  <p><i>A. vernalis</i>. Maj.</p>
+  <p><i>A. wolgensis</i>. April.</p>
+  <p><i>Aethionema coridifolium</i> fra Libanon har nedliggende Skud t&aelig;t besat med lancetformede, glatte Blade; Blomsterne rosa i t&aelig;tte Klaser. Plantes imellem l&oslash;se Sten i por&oslash;s Jord.</p>
+  <p><i>Agrostis rupestris</i>. 12 cm. Et lille fint Gr&aelig;s med n&aelig;sten haarformigt fine Blade og en forgrenet Top af meget smaa brunlige Smaa-Aks. Plantes i vandrette Klipperevner eller mellem l&oslash;se Smaasten i let Jord.</p>
+  <p><i>Alchimilla alpina</i>. Dens Blomster er smaa og ubetydelige, bleggr&oslash;nne, men L&oslash;vet er smukt og g&oslash;r derved Planten anvendelig paa Stenh&oslash;jen. Bladene er dybt haanddelte med smalle Afsnit, der er silkehaarede og derved s&oslash;lvglinsende is&aelig;r paa Undersiden.</p>
+  <p><i>A. splendens</i> ligner <i>alpina</i>, men er st&aelig;rkere s&oslash;lvglinsende. Meget lette at dyrke. Kan anbringes hvorsomhelst paa Stenh&oslash;jen undtagen i Skygge.</p>
+  <p><i>Alyssum montanum</i>. Skuddene nedliggende, Bladene noget graalige. Blomsterne rent gule i t&aelig;tblomstrede Klaser, vellugtende.</p>
+  <p><i>A. rostratum</i>. Lilleasien, Gr&aelig;kenland. 25 cm. Blomsterne gule. Juli.</p>
+  <p><i>A. saxatile</i>. Planten af ret grov og udbredt V&aelig;kst. L&oslash;vet graaliggr&oslash;nt. Blomsterne udvikles i overordentlige M&aelig;ngder og g&oslash;r derved Planten til en v&aelig;rdifuld Stenh&oslash;jsplante, de er gule og samlede i store Stande. En Varietet <i>fl. pl</i>., har fyldte Blomster, endvidere findes andre Former med blegere gule Blomster og med mere sluttet V&aelig;kst. S&aelig;rlig fortrinlig til Plantning i Steng&aelig;rder, Mure, store Klippeblokke. Taaler fuld Sol og maa helst have let Jord.</p>
+  <p><i>A. spinosum</i> er en ejendommelig lille Plante, der danner smaa, runde Buske med graaligt L&oslash;v og smaa, hvide Blomster. Gamle Grene omdannes til Torne. Plantes i fuld Sol i Klipperevner (vandrette) eller imellem l&oslash;se Smaasten.</p>
+  <p><i>Anchusa myosotidiflora</i>. 25 cm. Bladene stilkede, hj&aelig;rteformede. Blomsterne smaa, himmelblaa i rigtblomstrede Stande. Er vel nok lidt grov af V&aelig;kst, navnlig efter Afblomstringen eller mod Slutningen af Blomstringen, men b&oslash;r dog alligevel anbefales paa det bedste paa Grund af de pr&aelig;gtigt farvede Blomster, som fremkommer allerede i April. Plantes bedst imellem Sten, som flankerer st&oslash;rre Kl&oslash;fter. Formeres let ved Deling, og man kan hyppigt finde selvsaaede Planter ved Siden af de gamle.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig68.jpg" alt="Fig. 68" width="406" height="258" id="Fig68" />
+          <p class="figtext"> Fig. 68. Alyssum rostratum </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Androsaces</i>. Denne Sl&aelig;gt rummer nogle af de allerk&aelig;reste Alpeplanter; flere af dem kan dog vanskeligt dyrkes. De er meget forskellige af V&aelig;kst, idet nogle er typiske Pudeplanter andre former Rosetter med lange Udl&oslash;bere. Sl&aelig;gten staar systematisk set meget n&aelig;r ved <i>Primula</i>, men afviger fra denne Sl&aelig;gt Bl.a. ved at have et meget kort Kronr&oslash;r.</p>
+  <p><i>A. carnea</i>. Bladene linieformede eller n&aelig;sten sylformede, Skuddene dannende smaa, ret l&oslash;se Puder. Blomsterne rosenr&oslash;de med gult &raquo;&Oslash;je&laquo;. Plantes i vandrette Klipperevner.</p>
+  <p><i>A. cham&aelig;jasme</i>. Bladene lancetformede, randhaarede. Blomsterne hvide med gult &raquo;&Oslash;je&laquo;.</p>
+  <p><i>A. Chumbyi</i> er en meget t&aelig;t sammentr&aelig;ngt Form af <i>A. sarmentosa</i>.</p>
+  <p><i>A. foliosa</i> fra Himalaya har forholdsvis store, stilkede Blade og rosenr&oslash;de Blomster i Sk&aelig;rm paa et c. 15 cm h&oslash;jt. Skaft.</p>
+  <p><i>A. lactea</i>. 10 cm. Bladene friskgr&oslash;nne, linieformede, samlede i Rosetter, som danner Puder eller T&aelig;pper. Blomsterne snehvide i Sk&aelig;rm. Juni. Plantes i vandrette Klipperevner.</p>
+  <p><i>A. Laggeri</i> staar n&aelig;r ved <i>A. carnea</i>, men Bladene er mindre og talrigere, hvorved Planten bliver mere kompakt. Blomsterne r&oslash;de.</p>
+  <p><i>A. lanuginosa</i>. Himalaya. Skuddene nedliggende, r&oslash;dlige med elliptiske, t&aelig;t silkehaarede Blade. Blomsterne blegr&oslash;de med m&oslash;rkt &raquo;&Oslash;je&laquo;, i t&aelig;tte Sk&aelig;rme. Formeres let ved Stiklinger og Deling. Plantes imellem l&oslash;se Sten eller i vandrette Klipperevner. Planten b&oslash;r Vinteren over d&aelig;kkes med en Glasplade for at sk&aelig;rmes mod overdreven Fugtighed.</p>
+  <p><i>A. primuloides</i>. Himalaya. 15 cm. Rosetterne l&oslash;se, herfra udgaar langstilkede Sk&aelig;rme af rosenr&oslash;de Blomster med gult &Oslash;je og lange Udl&oslash;bere med Bladroset i Spidsen. Disse ny Rosetter slaar Rod, og Planten breder sig derved over store Flader. Maj.</p>
+  <p><i>A. sarmentosa</i>. Himalaya. Staar n&aelig;r foregaaende, men er grovere i alle Dele. Meget let at dyrke; plantes imellem l&oslash;se Sten paa j&aelig;vnt skraanende Flader eller i Mellemrummene mellem st&oslash;rre Sten.</p>
+  <p><i>A. villosa</i>. Bladene, der er silkehaarede, er samlede i en t&aelig;t Rosette, herfra udgaar Udl&oslash;bere med ny Roset i Spidsen. Plantes paa flade eller svagt skraanende, vel afdr&aelig;nede Flader.</p>
+  <p><i>Anemone apennina</i>. Fra den underjordisk krybende Rodstok udgaar de 15&ndash;20 cm linje St&aelig;ngler med 3 Gange snitdelte Blade. Blomsterne med mange blaa (c. 20) B&aelig;gerblade. April. Plantes i muldet Jord i Skygge; trives ogsaa paa flad Jord og passer derfor godt til at plante i Nordsiden af de Busketter, som eventuelt maatte ligge t&aelig;t op til Stenh&oslash;jen.</p>
+  <p><i>A. baldensis</i>. Blomsterne hvide, udvendig haarede, ofte med violet Anstr&oslash;g. Plantes bedst paa Nordsiden af Stenh&oslash;jen.</p>
+  <p><i>A. blanda</i> fra Gr&aelig;kenland staar n&aelig;r <i>apennina</i>, men er af lavere V&aelig;kst og har st&oslash;rre Blomster. Den skal ikke plantes i Skygge, men hellere paa en forholdsvis t&oslash;r og solrig Plads. Blomstrer tidligere end <i>apennina</i>.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig69.jpg" alt="Fig. 69" width="315" height="242" id="Fig69" />
+          <p class="figtext"> Fig. 69. Aster alpinus. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>A. coerulescens</i>, som vokser vildt paa Bornholm, anses almindeligvis som en Form af <i>A. apennina</i>. Blomsterne er hvide, udvendig blaa. Anvendelse som Hovedarten.</p>
+  <p><i>A. narcissiflora</i>. Vil af mange blive betragtet som en altfor stor Plante for Stenh&oslash;jsanl&aelig;g, men da den ikke kan trives paa flad Jord og er meget smuk, b&oslash;r den dog ikke forbigaas. 40 cm h&oslash;j. Bladene er haandsnitdelte med fligede Afsnit. St&aelig;ngelen deler sig i 7&ndash;8 enblomstrede Stilke; Blomsterne hvide, udvendig svagt rosenrode. Plantes enkeltvis i j&aelig;vnt fugtige, godt afdr&aelig;nede Kl&oslash;fter i muldet, stenet Jord; b&oslash;r anbringes et Sted, hvor den kan forblive ur&oslash;rt og udvikle sig smukt til en kraftig Plante; ynder ikke Omplantning.</p>
+  <p><i>A. nemorosa</i> den almindelige <i>&raquo;Hvid Simmer</i>&laquo; fra vore Skove, kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenh&oslash;jen paa skygget, muldet Bund, i Kl&oslash;fter mellem store Bregner og lignende Steder. Der findes en Del Varieteter af denne Art. Her skal s&aelig;rlig n&aelig;vnes <i>fl. pl</i>. med t&aelig;tfyldte Blomster (omdannede St&oslash;vblade) og <i>Robinsoniana</i> med store enkelte, blegt lillablaa Blomster; den er h&oslash;jere og kraftigere af V&aelig;kst end selve Arten, men sen til at formere og brede sig.</p>
+  <p><i>A. palmata</i>. Middelhavslandene. Bladene er nyreformede, haandlappede, noget l&aelig;deragtige. Blomsterne er gule. Plantes paa flade, lune Lavninger af Stenh&oslash;jen i muldet Jord.</p>
+  <p><i>A. ranunculoides, &raquo;Gul Simmer</i>&laquo;, fra vore Skove anvendes som <i>A. nemorosa</i>.</p>
+  <p><i>A. trifolia</i>. Bladene haanddelte. Afsnittene lancetformede, savtakkede. Blomsterne hvide, sj&aelig;ldnere blaalige. Fordrer l&oslash;s muldet Jord og Halvskygge.</p>
+  <p><i>Antennaria, &raquo;Kattefod&laquo;</i>, danner M&aelig;ngder af smaa Rosetter, hvorfra udgaar Sideskud, der atter s&aelig;tter Rosetter, hvorved Planten bliver t&aelig;ppedannende. Blomsterne hvide eller blegr&oslash;de i smaa Kurve, som atter er samlede i halvsk&aelig;rmformede Stande.</p>
+  <p><i>A. alpina</i>. Bladene smaa, lancetformede, graagr&oslash;nne, paa Undersiden hvidfiltede.</p>
+  <p><i>A. dioeca</i>. Bladene noget st&oslash;rre og bredere end hos foregaaende, gr&oslash;nne paa Overfladen, hvidfiltede paa Under-fladen, eller som hos Varieteten <i>hyperborea</i> hvidfiltede paa begge Flader.</p>
+  <p><i>Antennaria</i> taaler Sol og T&oslash;rke. Egner sig til Bekl&aelig;dning af n&oslash;gne Flader. Formeres let ved Deling. Blomsterne afpudses straks efter Afblomstringen.</p>
+  <p><i>Anthyllis montana</i>. 10&ndash;15 cm. Bladene uligefinnede, graalige af fine Haar. Blomsterne r&oslash;de, samlede i t&aelig;tte Hoveder. Det er en meget blomsterrig Plante, som blomstrer hen paa Sommeren. Af god Virkning hvad enten den plantes enkeltvis eller i st&oslash;rre M&aelig;ngde. Taaler i Mods&aelig;tning til mange andre &AElig;rteblomstrede godt at deles og b&oslash;r omplantes med faa Aars Mellemrum.</p>
+  <p><i>Arabis albida</i> med haarede derved graalige Blade og hvide Blomster i Klase. Breder sig let og hurtigt, saa at den er s&aelig;rlig egnet til Plantning paa store Flader; er dertil meget n&oslash;jsom og haardf&oslash;r, saa at den kan anvendes paa de mest udsatte Steder af Stenh&oslash;jen. Heraf en Varietet <i>fol. var</i>. med brogede Blade og en fyldtblomstret Form <i>fl. pl</i>. med levk&oslash;jlignende Blomster. April&ndash;Maj.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <a name="Fig.70" id="Fig.70"></a><img src="images/fig70.jpg" alt="Fig. 70" width="423" height="322" id="Fig70" />
+          <p class="figtext"> Fig. 70. Aubrietia i Haveselskabets Have. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>A. alpina</i> betragtes ofte som Hovedart til foregaaende. Bladene mere gr&oslash;nne, Blomsterne mindre.</p>
+  <p><i>A. aubrietoides</i>. T&aelig;ppedannende af kompakt V&aelig;kst, minder en Del om <i>Aubrietia</i>. Blomsterne rosenr&oslash;de. Foraar og hyppigt atter i August.</p>
+  <p><i>A. bryoides</i>. 10 cm. Bladene smaa, graalige af rig Haarkl&aelig;dning; Blomsterne hvide. Skuddene t&aelig;t samlede. Planterne danner derved smukke, t&aelig;tte Puder, der ret hurtigt breder sig og bliver til sammenh&aelig;ngende T&aelig;pper. Da den ser bedst ud, medens den er pudeformet, b&oslash;r Omplantning finde Sted ret hyppigt, f. Eks. Hvert andet eller hvert tredie Aar.</p>
+  <p><i>A. Sturii</i>. Af hybrid Oprindelse. T&aelig;t t&aelig;ppedannende. Bladene smaa, elliptiske; Blomsterne rent hvide i Klaser. Meget rigtblomstrende og villig, trives overalt paa Stenh&oslash;jen.</p>
+  <p><i>Arenaria</i> (herunder <i>Alsine</i>, som af nogle Botanikere regnes for en egen Sl&aelig;gt). Af de talrige Arter, som h&oslash;rer hertil, egner et stort Antal sig til Anvendelse paa Stenh&oslash;j; de her anf&oslash;rte h&oslash;rer til de bedste. Alle de her n&aelig;vnte Arter er lave af V&aelig;kst, pude- eller t&aelig;ppedannende med hvide Blomster. Formeres alle let ved Deling.</p>
+  <p><i>A. balearica</i>. Korsika, baleariske &Oslash;er. Planten ganske lav af V&aelig;kst, t&aelig;t t&aelig;ppedannende med smaa runde Blade. Blomstrer i Juni. Plantes paa Nordsiden af Stenh&oslash;jen; kan ogsaa vokse paa por&oslash;se Stene, naar der er tilstr&aelig;kkelig Fugtighed til Stede.</p>
+  <p><i>A. gracilis</i>. Dalmatien. 6 cm. Bladene elliptisk&ndash;lancetformede, smaa, frisk m&oslash;rkegr&oslash;nne. Blomsterstande 2&ndash;3 blomstrede. Juni. Nordsiden af Stenh&oslash;jen.</p>
+  <p><i>A. Rosani</i>, Italien, Dalmatien. Er bedre kendt under dette Navn end under det mere korrekte <i>A. graminifolia</i>. Faa Centimeter h&oslash;j; Skuddene meget t&aelig;tsiddende, danner pr&aelig;gtige friskgr&oslash;nne Puder, senere hele T&aelig;pper, der er saa t&aelig;tte og faste, at man kan tr&aelig;de paa dem, uden at Planten lider i n&aelig;vnev&aelig;rdig Grad. Blomstrer sj&aelig;ldent og sparsomt. Juni. Plantes i Sol eller Halvskygge imellem l&oslash;se Sten, i Klipperevner eller paa smaa Stenknolde.</p>
+  <p><i>A. rotundifolia</i>. Gr&aelig;kenland, Lille-Asien. 3 cm. Grenene talrige, nedliggende med smaa, frisk lysgr&oslash;nne, runde Blade, danner hurtigt store T&aelig;pper. Blomstrer sparsomt. Juni. Halvskygge eller Nordskraaninger.</p>
+  <p><i>A. tetraquetra</i>, Frankrig. 4 cm. Skuddene tykke, korte, ret t&aelig;tsiddende med smaa, triangul&aelig;re, korsvis modsatte, graagr&oslash;nne Blade. Blomsterne enkeltvis i Maj. Plantes i bredere Revner mellem Sten i fuld Sol.</p>
+  <p><i>Arenaria</i>. Talrige Arter anbefales som Stenh&oslash;jsplanter, bl.a. <i>A. formosa, A. plantaginea</i> og den danske <i>A. vulgaris, &raquo;Engelsk Gr&aelig;s&laquo;</i>. Disse alm. Arter er overordentlig n&oslash;jsomme og villige og kan trives overalt paa Stenh&oslash;jen paa lyse Voksepladser. Men, medens de Arter, som ellers findes i Handelsgartnernes Kataloger, tillige kan trives paa flad Jord, og f. Eks. finder almindelig Anvendelse som Kantplanter, kan <i>A. c&aelig;spitosa</i> kun trives under de bedre Kaar, som en Stenh&oslash;j yder. Dens Blade er meget korte, og Skuddene er t&aelig;t samlede i pudeformede Tuer. Blomsterne rosenr&oslash;de i t&aelig;tte Hoveder paa korte Skafter. Plantes i smalle Klipperevner i por&oslash;s Jord.</p>
+  <p><i>Arnebia echioides</i>. Denne Plante fra Persien og Kaukasus er ejendommelig ved sine foranderlige Blomster. Ved Udspringet er de straalende gule med 5 sorte Pletter, en for hver Kronflig; efterhaanden svinder Pletterne bort, samtidig med at Blomstens Farve bliver blegere. Plantes bedst inde mellem Sten i en lodret Revne paa nordvendt Side af Klippeblokken.</p>
+  <p><i>Arnica montana</i>. Den smukke <i>&raquo;Guldblomme&laquo;</i>, en af vore Hedeegnes sk&oslash;nneste Planter, kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenh&oslash;jen. Bladene er samlede i Rosette ved Grunden af Planten; Blomsterne orangegule i store Kurve. Den er sommetider noget s&aelig;r at have med at g&oslash;re, Bladene bliver gule og Blomsterne smaa, men naar den er veludviklet, er den en Fryd for &Oslash;jet. Plantes paa Lyngpartierne bedst t&aelig;t ind imellem andre Planter, der d&aelig;kker Jorden, Arnica ynder nemlig ikke aaben Jord.</p>
+  <p><i>Artemisia mutellina</i>. 5&ndash;8 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte med linielancetformede Flige, graa af Silkehaarsbekl&aelig;dning. Blomsterne ubetydelige. Plantes i smalle Revner mellem Sten i mager Jord.</p>
+  <p><i>Asperula</i>. Bladene (med Axelblade) kransstillede. Blomsterne smaa, hvide eller blegr&oslash;de. Flere af Arterne vellugtende. Formeres som Regel let ved Deling.</p>
+  <p><i>A. athoa</i>. Gr&aelig;kenland. 4&ndash;5 cm. L&oslash;vet t&aelig;thaaret, derved graaligt. Blomsterne blegr&oslash;de. Plantes i fuld Sol i Klipperevner eller mellem l&oslash;se Sten. Er noget k&aelig;len.</p>
+  <p><i>A. hexaphylla</i>. 20 cm. L&oslash;s af V&aelig;kst. Blomsterstand sk&aelig;rmagtig, n&aelig;sten hovedformet. Bladene linie&ndash;lancetformede, m&oslash;rkegr&oslash;nne. Juni. Halvskygge.</p>
+  <p><i>A. hirta</i>. 10 cm. Danner t&aelig;tte Tuer, der hurtigt breder sig. Bladene smalle, lancetformede, haarede. Blomsterne som hos forrige, blot endnu blegere r&oslash;de eller helt hvide. Vellugtende selv i frisk Tilstand. Juni. Solrig eller dog lys Plads.</p>
+  <p><i>A. nitida</i>. 5 cm. T&aelig;t pudedannende&ndash;t&aelig;ppedannende. Bladene meget t&aelig;tsiddende, linieformede, krumme, endende i en Haarspids. Blomsterne siddende helt nede mellem Bladene blegr&oslash;de. Juni. Plantes i Sol mellem l&oslash;se Sten eller paa Stenblokke.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig71.jpg" alt="Fig. 71" width="362" height="282" id="Fig71" />
+          <p class="figtext"> Fig. 71. Campanula carpathica i Kolding Planteskole. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>A. odorata</i>. 20 cm. <i>&raquo;Skovm&aelig;rke&laquo;, &raquo;Bukar&laquo;</i>. Bladene lancetformede. Blomsterne hvide. Hele Planten vellugtende navnlig i t&oslash;r Tilstand. Plantes i Skygge imellem andre Skovbundsplanter i muldet Jord.</p>
+  <p><i>Aster alpinus</i> med lysviolette Randkroner og gule Skivekroner trives godt paa flad Jord, men b&oslash;r paa Grund af sin Blomsterrigdom ogsaa medtages paa store Stenh&oslash;jsanl&aelig;g.</p>
+  <p><i>Astragalus</i>. N&aelig;sten alle de nedenfor anf&oslash;rte Arter har korte, nedliggende Skud. Bladene er uligefinnede, mangeparrede. Blomsterne i korte Klaser eller Hoveder. R&oslash;dderne faagrenede, lange, dybtgaaende; Omplantning ligesom Deling derfor vanskelig; man b&oslash;r som F&oslash;lge heraf helst straks anbringe Planten paa det Sted, hvor den skal staa, bedst er det ved Plantningen at benytte unge Planter eller pottekultiverede Eksemplarer.</p>
+  <p><i>A. alpinus</i>. Blomsterne hvidlige med blaat eller rosa i 5&ndash;15-blomstrede Hoveder. Juni.</p>
+  <p><i>A. danicus</i>. Europa, Danmark. Skuddene indtil en halv Snes cm lange. Blomsterne lilla i 10-blomstrede Hoveder. Vokser paa Strandklinter og Strandbredder. Plantes bedst i sand- eller grusblandet Jord mellem l&oslash;se Sten.</p>
+  <p><i>A. exscapus</i>. Mellem Europa. Bladene c. 12 parrede, langhaarede. Blomsterne gule, t&aelig;t samlede i Hoved, siddende nede mellem Bladene. Plantes i smalle, dybe Revner mellem Sten i kalkblandet Jord i fuld Sol.</p>
+  <p><i>A. massiliensis</i>. Syd Europa. Danner efterhaanden en meget bred c. 30 cm h&oslash;j Plante af talrige, noget forveddede Skud, bekl&aelig;dte med t&oslash;rre Torne, som er Rester af tidligere Aars Blade. Bladene graagr&oslash;nne. Blomster gullighvide i c. 10-blomstrede Stande. Juni. Plantes i store Klipperevner eller frit paa en j&aelig;vn Flade mellem l&oslash;se Sten.</p>
+  <p><i>A. monspessulanus</i>. Blomsterne blegrosa eller r&oslash;dlilla i mangeblomstrede, l&oslash;se Hoveder paa lange Skafter, som ligger henad Jorden, medens Bladene, 18&ndash;20 parrede, oftest staar opret, i al Fald under Blomstringen. Plantes paa Stenafsatser, saa at Blomsterskafterne kan ligge ud over Stenene. Sol eller Halvskygge.</p>
+  <p><i>Aubrietia</i>. &raquo;Hvis vi kun kendte denne ene Sl&aelig;gt af Alpeplanter vilde denne, hvis Arter pryder Gr&aelig;kenlands og de n&aelig;rliggende Landes Klipper i det tidligste Foraar, retf&aelig;rdigg&oslash;re Stenh&oslash;jelskernes Sv&aelig;rmeri&laquo;, siger <i>Robinson</i> om <i>Aubrietia</i>. Dens Arter er blomsterrige, l&aelig;nge-blomstrende, haardf&oslash;re, villige og n&oslash;jsomme, saa at de med lige Ret kan benyttes paa smaa og store Stenh&oslash;je, i den mindste som i den st&oslash;rste Samling. Arterne er meget lidt afvigende indbyrdes, i korte Beskrivelser kan der overhovedet ikke g&oslash;res Rede for Forskellighederne. Foruden Arterne har man en R&aelig;kke ad kunstig Vej frembragte Hybrider og Former, som i Farvepragt overgaar de oprindelige Arter.</p>
+  <p>Alle Arterne er lave, t&aelig;ppedannende Planter med graaliggr&oslash;nne Blade og lysere eller m&oslash;rkere lilla Blomster: <i>A. deltoidea, A. intermediet, A. Kotschyi</i>, eller hvidlige med rosa eller lilla Sk&aelig;r: <i>A. erubescens</i>. At Hybriderne kan n&aelig;vnes <i>&raquo;Dr. Mules&laquo;</i> og <i>A. Moerheimii</i>, den f&oslash;rste med dybt violette, den anden med rosa Blomster; endvidere: <i>&raquo;Fire king</i>&laquo; og <i>A. Leichtlini crimson</i> med karmoisinr&oslash;de Blomster og <i>&raquo;Purpurteppich&laquo;</i> med m&oslash;rkviolette Blomster.</p>
+  <p><i>Aubrietia</i> plantes paa smaa Stenh&oslash;je: paa Stenknolde eller paa j&aelig;vne eller skraanende Flader; paa store Stenh&oslash;je b&oslash;r de plantes i store M&aelig;ngder, paa Skraaningerne bedst i sammenh&aelig;ngende, langt nedl&oslash;bende Masser, saa at det i Blomstringstiden for Beskueren tager sig ud som en Flod eller Fos af Blomster. B&oslash;r ret hyppigt omplantes; kan dog ogsaa forynges ved Tilbagesk&aelig;ren.</p>
+  <p><i>Azalea procumbens</i>. Dv&aelig;rgbusk med Grenene trykket ned mod Underlaget. Bladene smaa, stedsegr&oslash;nne, l&aelig;deragtige, blanke. Blomsterne rosenr&oslash;de smaa. Plantes i grusblandet Lyngjord.</p>
+  <p><i>Azorella peduncularis</i>. 4&ndash;5 cm. For saa vidt denne ejendommelige og smukke Plante, der har sit Hjem paa h&oslash;je Bj&aelig;rge i Ecuador lige ved &AElig;kvator, vil vise sig haardf&oslash;r, vil den v&aelig;re ypperlig egnet til Stenh&oslash;je. Bladene er smaa, rent m&oslash;rkegr&oslash;nne, og Skuddene er t&aelig;t samlede, saa at Planterne former faste Puder.</p>
+  <p><i>Bellis sylvestris</i> med store hvide Blomster paa et 30 cm h&oslash;jt Skaft plantes i muldet Jord i Skygge og <i>B. rotundifolia</i> 15 cm med blegt r&oslash;dlilla Kurve plantes i ikke for t&oslash;rre Lavninger paa lys dog ikke for solbeskinnet Plads.</p>
+  <p><i>Calceolaria polyrrhiza</i> fra Patagonien har lysgule Blomster paa slanke St&aelig;ngler. Breder sig ved underjordiske Udl&oslash;bere. Trives meget let.</p>
+  <p><i>Campanula Allioni</i>. Ca. 8 cm. Blomsterne enkeltvis, meget store, n&aelig;sten oprette, lyslilla. Er ofte noget lunefuld, men er, hvor den vil trives, en ganske ypperlig Stenh&oslash;jsplante. Ynder Fugtighed, men skal tillige have godt Aftr&aelig;k for Vandet; den plantes derfor bedst paa flade eller svagt skraanende Lavninger i st&aelig;rk grusblandet Jord.</p>
+  <p><i>C. barbata</i>. 10 cm. Bladene mest grundstillede, haarede. Blomsterne ret store, faatallige opad den ranke St&aelig;ngel, blegblaa, sk&aelig;ggede indvendig. Den er fleraarig, men gaar hyppigt ud efter Blomstringen. Trives bedst i Halvskygge i j&aelig;vnt fugtige, muldede Lavninger. Der findes en Varietet med hvide Blomster.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig72.jpg" alt="Fig. 72" width="336" height="215" id="Fig72" />
+          <p class="figtext"> Fig. 72. Campanula carpathica var. compacta. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>C. c&aelig;spitosa</i>, 10 cm. Vokser i t&aelig;tte Tuer. Blomsterne c. 5 sammen paa hver St&aelig;ngel, nikkende, blegblaa eller hvide <i>(fl. albo)</i>. Meget taknemmelig og villig, kan trives omtrent overalt paa Stenh&oslash;jen.</p>
+  <p><i>C. carpathica</i> er lidt for grov til Anvendelse paa smaa Stenh&oslash;je, men b&oslash;r paa store Anl&aelig;g tages med i Samlingen paa Grund af sin Blomsterrigdom. Blomsterne er store, oprette. Varieteten <i>compacta</i> er mindre og svagtvoksende.</p>
+  <p><i>C. elatines</i>. T&aelig;ppedannende. Bladene hj&aelig;rteformede, grovttakkede, Blomsterne blegblaa n&aelig;sten helt flade.</p>
+  <p><i>C. excisa</i>. 10 cm. Blomsterne blegblaa, dybt 5-klovede Er lidt vanskelig at dyrke; ynder en k&oslash;lig, men lys Vokseplads.</p>
+  <p><i>C. garganica</i>. Skuddene lange, nedliggende eller nedh&aelig;ngende. Bladene hj&aelig;rteformede og nyreformede. Blomsterne blegblaa, fladt tragtformede. Klippeblokke, Mure.</p>
+  <p><i>C. glomerata var. acaulis</i> er en Dv&aelig;rgform af den ogsaa her i Landet vildtvoksende <i>&raquo;N&oslash;gleblomstret Klokke</i>&laquo;, den har m&oslash;rkviolette Blomster, t&aelig;t samlede i Spidsen af St&aelig;ngelen. Meget n&oslash;jsom og villig.</p>
+  <p><i>C. mirabilis</i> fra Kaukasus danner Rosetter af store lysgr&oslash;nne, brede Blade. Naar Rosetten har naaet fuld Udvikling, fremkommer fra dens Midte en grenet Blomsterstand af store, lysblaa Klokker. Den b&oslash;r paa Grund af sin ejendommelige Voksemaade anbringes i lodrette Klipperevner, saaledes at den kan ses fra neden.</p>
+  <p><i>C. Portenschlagiana</i>. Balkan. 15 cm. Danner t&aelig;tte Tuer og T&aelig;pper og breder sig let over store Dele af Anl&aelig;gget. Bladene nyreformede, grovt takkede; Blomsterne smukt blaa, oprette, de udvikles i rigelig M&aelig;ngde n&aelig;sten hele Sommeren igennem. Trives overalt paa Stenh&oslash;jens lyse Steder, mellem l&oslash;se Sten, i Klipperevner, i Mure o. s. v.</p>
+  <p><i>C. pulla</i>. 6&ndash;8 cm. Blomsterne enkeltvis, blaaviolette, nikkende. En meget smuk, men noget lunefuld Art. Udvikler underjordiske Skud og breder sig derved. Plantes i grusblandet Mosejord paa en j&aelig;vn, vel afdr&aelig;net Flade. <i>C. pulloides</i>, som er en Bastard af <i>pulla</i> og en anden Art, ligner foregaaende, men er lettere at dyrke.</p>
+  <p><i>C. turbinata</i>. Kan betragtes som en Varietet af <i>C. carpathica</i>, den er lavere af V&aelig;kst, og Blomsterne er fladere og m&oslash;rkere.</p>
+  <p><i>C. Raineri</i>. En lav Art med blaalilla Blomster. Plantes i vandrette eller skraanende Klipperevner i Gr&aelig;st&oslash;rvejord blandet med skarpt Grus.</p>
+  <p><i>C. thyrsoides</i>. Afviger fra de andre her omtalte Klokke-Arter. Planten danner en Roset af smalle, haarede Blade, og naar denne er bleven 2 eller 3 Aar gammel, udvikles en rank St&aelig;ngel t&aelig;t besat med en M&aelig;ngde bleggule Blomster. Planten d&oslash;r efter Blomstringen. Anbringes bedst i st&oslash;rre Revner mellem Sten.</p>
+  <p><i>C. Waldsteiniana</i>. Balkan. C. 12 cm. Blomsterne dybt delte, n&aelig;sten stj&aelig;rneformede, lysviolette. Plantes i smalle Klipperevner paa sollys Plads,</p>
+  <p><i>C. Wilsoni</i>. Har et Mylder af store violette Blomster af <i>carpathica</i>-Typen. Trives let.</p>
+  <p><i>Cardamine asarifolia</i>. Bladene nyreformede, frisk gr&oslash;nne; Blomsterne hvide. Plantes i fugtige, muldede Lavninger eller ved rindende Vand.</p>
+  <p><i>C. trifolia</i>. Bladene trekoblede, Blomsterne hvide. Plantes i muldet, fugtig Jord i Halvskygge eller Skygge.</p>
+  <p><i>Carex capillaris</i>. Tueformet med ganske smalle fine Blade og nikkende brune Aks. Klipperevner paa Nordsiden af Stenh&oslash;jen i grusblandet Lyngjord eller ogsaa paa Lyngpartierne.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig73.jpg" alt="Fig. 73" width="247" height="207" id="Fig73" />
+          <p class="figtext"> Fig. 73. Cerastium tomentosum. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>C. montana</i>. Europa, Danmark. Tueformet med lange, friskgr&oslash;nne Blade. Paa Nordskraaninger eller i Halvskygge i muldet Jord.</p>
+  <p>Af andre <i>Carex</i>, som kan anbefales til Stenh&oslash;j, kan n&aelig;vnes <i>C. digitata, C. ornithopodioides</i>.</p>
+  <p><i>Carlina acanthifolia</i>. Dette er en meget dekorativ Plante, som dog desv&aelig;rre ofte d&oslash;r efter Blomstringen. Bladene er graaliggr&oslash;nne, fjersnitdelte, tornede, samlede i en aaben, bred Rosette. Naar Planten har naaet en Alder af 2&ndash;4 Aar, udvikles en enkelt stor Kurv i Midten af Rosetten, Plantes i lodrette Klipperevner. &Oslash;nsker man aarligt at have Forn&oslash;jelsen af at se denne Plante i Blomst, maa man s&oslash;rge for at plante unge Planter hvert Aar.</p>
+  <p><i>C. acaulis</i>. Er ligesom forrige fortrinlig til store Klipperevner, men denne Art holder sig uanset Blomstringen, ja breder sig endog, saa at den efterhaanden fordrer ret betydelig Plads. Blomsterkurvene sidder paa meget korte St&aelig;ngler helt nede mellem Bladene eller hos Formen <i>caulescens</i> paa en 10&ndash;15 cm h&oslash;j St&aelig;ngel.</p>
+  <p><i>Cerastium alpinum</i>. T&aelig;ppedannende med hvidfiltede Blade og smukke hvide Blomster. Denne og andre Arter af samme Sl&aelig;gt kan plantes mellem l&oslash;se Sten. De grovere Arter, som f. Eks. <i>C. tomentosum</i>, der kan trives paa flad Jord, kan ogsaa benyttes paa store Stenh&oslash;je til Bekl&aelig;dning af st&oslash;rre Flader.</p>
+  <p><i>Cham&aelig;melum Tschichatscheffi</i>, der har findelt, m&oslash;rkegr&oslash;nt L&oslash;v og hvide Blomster som Kamilleblomster, skal blot n&aelig;vnes som en Plante, der danner t&aelig;tte T&aelig;pper og holder sig frisk m&oslash;rkegr&oslash;n selv i st&aelig;rk T&oslash;rke.</p>
+  <p><i>Coptis trifoliata</i>. 10 cm. Bladene tredelte, blanke. Blomsterne hvide. R&oslash;dderne gule. Dyrkes i fugtig Mosejord.</p>
+  <p><i>Cortusa Matthioli</i>. 25 cm. En Primula-lignende Plante med stilkede, hj&aelig;rteformede, lappede, noget haarede Blade og talrige h&aelig;ngende, karmoisinr&oslash;de Blomster i Sk&aelig;rm. Plantes i muldet Jord i Halvskygge. Juni&ndash;Juli. <i>C. pubens</i> er en mere haaret Form af <i>C. Matthioli</i>.</p>
+  <p><i>Corydalis lutea</i>. Bladene tredobbelt fjersnitdelte, mat gr&oslash;nne. Blomsterne gule, i Klase. Blomstrer rigt og l&aelig;nge, omtrent hele Sommeren igennem. Meget villig og taknemmelig; plantes bedst paa solrige Steder af Stenh&oslash;jen, i Steng&aelig;rder, i Grottev&aelig;gge og i Mure.</p>
+  <p><i>C. ochroleuca</i> ligner foregaaende, men har cremefarvede Blomster.</p>
+  <p><i>Cotula</i>. Lave Planter af Kurvblomsternes Familie med nedliggende, ofte rodslaaende Grene, fligede eller fjersnitdelte Blade og ubetydelige Blomsterkurve. Paa Grund af deres Voksemaade danner de snart t&aelig;tte T&aelig;pper, og da de tillige er n&oslash;jsomme, egner de sig til Bekl&aelig;dning af n&oslash;gne Flader. Trives bedst paa nordvendt Stenh&oslash;j.</p>
+  <p>Af Arter kan n&aelig;vnes <i>C. ac&aelig;noides</i>, C. <i>reptans</i> og <i>C. squalida</i>, alle fra Australien eller Ny Zeland.</p>
+  <p><i>Cotyledon spinosa</i>. 30 cm. Ligner i V&aelig;kst en <i>Sempervivum</i> og danner som denne en Roset af k&oslash;dede Blade. Blomsterne gule i aksformet Stand. Juni. Plantes mellem l&oslash;se Sten paa sollys Plads.</p>
+  <p><i>Crepis aurea</i>. Ligner i V&aelig;kst vor almindelige M&aelig;lkeb&oslash;tte. Blomsterne i enkelt endestillet Kurv, orangebrune. Plantes i Engpartierne.</p>
+  <p><i>Crucianella stylosu</i>. Orienten. Bladene kransstillede. Blomsterne rosenr&oslash;de i t&aelig;tte Stande i Spidsen af St&aelig;ngelen. Planten har en ubehagelig Lugt. Plantes paa Klippeblokke, Steng&aelig;rder eller Mure, saa at Skuddene kan h&aelig;nge frit ned eller ud over Stenene.</p>
+  <p><i>Cyclamen, &raquo;Alpeviol&laquo;</i>. Planter af Kodriver-Familien med underjordiske eller halvt underjordiske Knolde, deraf Navnet <i>&raquo;Jordskive&laquo;</i>. Bladene er hj&aelig;rteformede eller nyreformede, noget l&aelig;deragtige, Blomsterne paa enblomstrede Stilke med tilbageslaaede Kronblade. De trives i lune, halvskyggede Lavninger i temmelig fugtig, muldet Jord.</p>
+  <p><i>C. coum</i>. Lille Asien. Har nyreformede Blade og smaa r&oslash;de Blomster i det tidlige Foraar.</p>
+  <p><i>C. europ&aelig;um</i> har hj&aelig;rteformet&ndash;nyreformede Blade og vellugtende, purpur&ndash;rosa Blomster om Sommeren og Eftersommeren.</p>
+  <p><i>C. hederifolium</i>. Syd Europa. Bladene hj&aelig;rteformede, smukt tegnede med hvidt, takket-tandede i Randen. Blomsterne store r&oslash;de, fremkommer sent paa Sommeren og Efteraaret.</p>
+  <p><i>Cypripedium</i>. Af Sl&aelig;gten <i>&raquo;Fruesko&laquo;</i>, som mest h&oslash;rer hjemme i varme Himmelstr&oslash;g, findes nogle enkelte Arter, der er haardf&oslash;re her paa vore Breddegrader og som fortjener en Plads paa Stenh&oslash;jen.</p>
+  <p><i>C. calceolus</i>. Perigonbladene brune, L&aelig;ben gul. Plantes i Bladjord med rigelig Tils&aelig;tning af Kalk. Halvskygget Plads.</p>
+  <p><i>C. spectabile</i>. En pr&aelig;gtig Plante med store, lysgr&oslash;nne Blade og store blegrosa Blomster. Fugtig muldet Jord.</p>
+  <p>Foruden disse to Arter, som er velkendte i Kultur her i Landet, findes nogle andre smukke Arter, der kun i mindre Udstr&aelig;kning er bleven dyrkede i Haver men som, saafremt deres Haardf&oslash;rhed stadf&aelig;stes, fortjener Udbredelse: <i>C. guttatum, C. humile, C. macranthum, C. pubescens, C. tibeticum</i>.</p>
+  <p><i>Delphinium nudicaule</i>. Kalifornien. 25&ndash;30 cm. Blomsterne cinnoberr&oslash;de i en spredtblomstret Klase. Juni&ndash;Juli. Plantes mellem l&oslash;se Sten i velafdr&aelig;net Jord; maa hyppigt fornyes med unge Planter, da den er tilb&oslash;jelig til at d&oslash; efter Blomstringen.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig74.jpg" alt="Fig. 74" width="399" height="276" id="Fig74" />
+          <p class="figtext"> Fig. 74. Dianthus plumarius. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Dianthus alpinus</i>. 5 cm. Bladene stumpe, gr&oslash;nne, glatte, noget k&oslash;dede. Blomsterne enkeltvis, store, k&oslash;dfarvede med karminr&oslash;d Tegning mod Sv&aelig;lget. Plantes paa fritliggende Plads i fugtig Jord bestaaende af Mosejord, Gr&aelig;st&oslash;rvejord og Grus. Juni.</p>
+  <p><i>D. arenarius</i>. Bladene smalle, spidse; Blomsterne hvide, noget frynsede. Planten danner store Tuer. Trives bedst paa en solrig, ret t&oslash;r Plads.</p>
+  <p><i>D. c&aelig;sius</i>. 15 cm. Bladene smalle, blaaliggr&oslash;nne; Blomsterne rosenr&oslash;de eller m&oslash;rker&oslash;de, vellugtende. Behandles som foregaaende.</p>
+  <p><i>D. callizonus</i> fra Transsylvanien minder en Del om <i>D. alpinus</i>, men Blomsterne er st&oslash;rre, ligesom Planten i det hele er mere fyldig og robust; Bladene spidse, noget blaagr&oslash;nne.</p>
+  <p><i>D. deltoides</i>, som vokser vildt her i Landet paa t&oslash;rre H&oslash;je, kan ogsaa anvendes paa Stenh&oslash;jen. Bladene smalle, gr&oslash;nne; St&aelig;nglerne grenede med enblomstrede Grene; Blomsterne rosenr&oslash;de med hvide og m&oslash;rker&oslash;de Tegninger. Plantes mellem l&oslash;se Sten i let Jord eller paa Lyngpartierne.</p>
+  <p><i>D. Freynii</i>. 5 cm. Bladene meget smalle, blaaliggr&oslash;nne. Blomsterne rosenr&oslash;de. Danner t&aelig;tte, smaa Tuer. Plantes i smalle Spalter mellem Sten eller paa svagt skraanende Flader mellem l&oslash;se Sten.</p>
+  <p><i>D. glacialis</i>. 5 cm. Bladene smalt linieformede. Blomsterne rosenr&oslash;de med lysere Farve mod Sv&aelig;lget. Plantes i Spalter mellem Sten i grus- og granitsk&aelig;rve-blandet Mosejord.</p>
+  <p><i>D. graniticus</i>. Ligner en Del <i>D. deltoides</i>, men er t&aelig;ttere af V&aelig;kst og mere blomsterrig. Anvendes paa samme Maade som denne. Omplantes ofte, da Planterne ellers let d&oslash;r bort; formerer sig let ved Selvsaaning.</p>
+  <p><i>D. plumarius, &raquo;Fjer-Nellike&laquo;</i> har store hvide eller lilla Blomster. Meget storblomstret og taknemmelig.</p>
+  <p><i>Dodecatheon, &raquo;Gudeblomst&laquo;</i>. Besl&aelig;gtet med Primula og Cyclamen. Blomsterne har ligesom denne sidste Sl&aelig;gt tilbageslaaede Kronflige, de sidder ikke enkeltvis, men er samlede i en rigtblomstret Sk&aelig;rm. Bladene er grundstillede, glatte og af bl&oslash;d Konsistens, saa at de snart bliver slappe, hvis Planten staar for t&oslash;rt. Der findes flere Arter eller Former med karminr&oslash;de, rosa eller hvide Blomster: <i>D. meadia, D. Jeffreyi, D. integrifolia</i>. Plantes i fugtig, muldet, let, aaben Jord i Kl&oslash;fter, der har Fald mod Nord eller dog er beskyttede mod st&aelig;rk Sol.</p>
+  <p><i>Doronicum grandiflorum</i> (= <i>Aronicum scorpioides</i>) har store, gule Kurve og brede, &aelig;gformede eller n&aelig;sten hj&aelig;rteformede Blade. Fordrer stenblandet Mosejord, der holdes k&oslash;lig og fugtig.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="largepic">
+      <tr>
+        <td> <img class="wideimg" src="images/dianthus.jpg" alt="Dianthus" width="639" height="390" id="Dianthus" />
+          <p class="largefigtext" id="Dianthustext"> Dianthus c&aelig;sius. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Douglasia Vitaliana</i>. St&aelig;nglerne talrige, nedliggende, med linieformede, spidse Blade. Blomsterne rent gule. Plantes i Klipperevner i vel afdr&aelig;net Jord. Ynder Kalk.</p>
+  <p><i>Draba</i>. Lave Planter af Korsblomstfamilien med Blomsterne i Klase.</p>
+  <p><i>D. aizoides</i>. 5&ndash;8 cm. Danner t&aelig;tte Puder. Bladene smaa, t&aelig;tsiddende, linieformede; Blomsterne gule i faablomstrede Halvsk&aelig;rme. I Blomstringstiden skjules L&oslash;vet n&aelig;sten under Blomsterne. April. Plantes i vandrette Klipperevner i grusblandet Jord.</p>
+  <p><i>D. aizoon</i>. Ligner meget foregaaende, men er noget kraftigere og grovere af V&aelig;kst,</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig75.jpg" alt="Fig. 75" width="280" height="185" id="Fig75" />
+          <p class="figtext"> Fig. 75. Erigeron glabellus alpinus. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>D. dicranoides</i>. 5 cm. Pude&ndash;t&aelig;ppedannende. Bladene linieformede, tilspidsede, randhaarede. Blomsterne gule, ret store, 10 mm i Diameter, April. Plantes i brede Spalter mellem Sten, eller imellem l&oslash;se Sten.</p>
+  <p><i>D. olympica</i>. Gr&aelig;kenland. Bladene t&aelig;tsiddende, linieformede. Blomsterne gule i rigtblomstrede Klaser, April. Voksemaade og Anvendelse som <i>D. dicranoides</i>.</p>
+  <p><i>Dryas</i>. Lave Dv&aelig;rgbuske med nedliggende Grene, derved t&aelig;ppedannende. Ganske fortrinlige Stenh&oslash;jsplanter til Plantning i Stenskred eller paa st&oslash;rre Klippepartier, hvor Skuddene kan l&aelig;gge sig hen over Stenene eller h&aelig;nge ud over disse. Bliver bedre paa Nordsiden end paa Sydsiden af Stenh&oslash;jen. Plantes i en Blanding af Lyngjord, Grus og Kalk.</p>
+  <p><i>D. Drummondi</i>. Nord Amerika. Bladene &aelig;gformet&ndash;elliptiske, rundtakket&ndash;savtakkede. Blomsterne gule, nikkende, med noget sammensluttede Kronblade. Maj.</p>
+  <p><i>D. octopetala, &raquo;Rypelyng&laquo;</i>. Bladene omtrent som foregaaende, noget fastere i Substans. Blomsterne hvide med 8 store Kronblade, aabne, ikke nikkende, derfor af langt bedre Virkning end foregaaende. Maj.</p>
+  <p><i>D. integrifolia</i> er en Varietet af <i>D. octopetala</i> med ganske smalle, helrandede Blade og med sluttet V&aelig;kst.</p>
+  <p><i>D. lanata</i> er en haaret Form af <i>D. octopetala</i>.</p>
+  <p><i>Edraianthus</i>. H&oslash;rer til Klokkefamilien. Bladene er linieformede. Blomsterne violetblaa i hovedformede Stande.</p>
+  <p><i>E. pumilio</i>. Planten danner t&aelig;tte smaa Puder. Blomsterne h&aelig;ver sig kun lidt op over L&oslash;vet. Plantes paa Afsatser paa lodrette V&aelig;gge eller i Spalter i Klippeblokke.</p>
+  <p><i>E. tenuifolius</i>. Danner ret store Rosetter. Blomsterst&aelig;nglerne ret lange. Plantes bedst i lodrette eller skraanende Klipperevner.</p>
+  <p>Af andre Arter kan n&aelig;vnes <i>E. dalmaticus</i> og <i>E. graminifolius</i>.</p>
+  <p><i>Epilobium macropus</i>. Ny Zeland. 10 cm. Skuddene talrige og t&aelig;tsiddende. Bladene smaa, &aelig;gformet&ndash;elliptiske. Blomsterne enlige, hvide. Juli.</p>
+  <p><i>E. nummularifolium</i>. Ny Zeland. En sirlig, lille Plante. Skuddene meget tynde; Bladene n&aelig;sten kredsrunde. Blomsterne enlige, blegr&oslash;de eller hvide paa lange, tynde Stilke.</p>
+  <p>Disse Arter plantes i grusblandet Mosejord i Halvskygge og paa halvfugtig Plads.</p>
+  <p><i>Epimedium, &raquo;Bispehue&laquo;</i>, er meget villige og taknemmelige Planter, der s&aelig;rlig kan anvendes paa muldet Jord mellem Bregner i Halvskygge. Bladene er sammensatte, noget l&aelig;deragtige, oftest bleggr&oslash;nne.</p>
+  <p><i>E. alpinum</i> har brunkarmine B&aelig;gerblade og gule Kronblade. Rodstokken hos denne Art er vidt udl&oslash;bende, medens de andre Arter har kortere Jordst&aelig;ngler.</p>
+  <p><i>E. macranthum</i> har hvide Blomster; Varieteten <i>violaceum</i> har lilla Blomster.</p>
+  <p><i>K. Musschianum</i> og <i>niveum</i> har hvide Blomster.</p>
+  <p><i>E. rubrum</i>. B&aelig;gerbladene hos denne er karminr&oslash;de, medens Kronbladene er gullige.</p>
+  <p><i><a name="eranthis" id="eranthis"></a>Eranthis cilicica</i> fra Lille-Asien og <i>E. hiemalis, &raquo;Vinterblomme&laquo;</i> fra Europa er nogle af de f&oslash;rste Foraarsbebudere, idet de ofte allerede i Februar, ja endog i Januar udfolder deres gule, n&aelig;sten kugleformede Blomster. Nedenunder Blomsten sidder en Krans af gr&oslash;nne Sv&oslash;bblade, disse er lidt finere og spidsere hos <i>cilicica</i> end hos <i>hiemalis</i>. De plantes i muldet Jord under Tr&aelig;er eller mellem Buske, hvor Knoldene faar Lov at ligge ur&oslash;rte, men de kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenh&oslash;jen, hvor de bedst anbringes i Kl&oslash;fter eller Bunden af Grotter mellem Bregner.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig76.jpg" alt="Fig. 76" width="201" height="261" id="Fig76" />
+          <p class="figtext"> Fig. 76 Iberis sempervirens. Enkelt Plante. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Erigeron aurantiacus</i>. Nord Amerika. 25 cm. Blomsterne orangegule. Er tilb&oslash;jelig til at bastardere med andre E.-Arter og derved udarte.</p>
+  <p><i>E. compositus</i> fra Nord Amerika, Gr&oslash;nland o. a. arktiske Egne. 20 cm. Har flere Gange snitdelte Blade med smalle Afsnit. Randkronerne er lyslilla, Skivekronerne gule. Juni.</p>
+  <p><i>E. glabellus</i>. Nord Amerika. Randkronerne lavendelblaa, Skivekronerne gule. Varieteten <i>alpinus</i> lavere end Hovedarten.</p>
+  <p>Disse Arter formeres let ved Deling og plantes imellem l&oslash;se Sten eller i brede Spalter i Stenblokke.</p>
+  <p><i>Erinus alpinus</i>. 10 cm. Danner l&oslash;se Tuer. Bladene smaa, smalle, rundtakket&ndash;savtakkede. Blomsterne karminrosa i Klaser. Maj. B&oslash;r ofte omplantes. Den opf&oslash;rer sig ofte som to-aarig. Formerer sig let ved Selvsaaning.</p>
+  <p><i>Eriogonum flavum</i> og <i>umbellatum</i> fra Nord Amerika er t&aelig;ppedannende Planter med gule Blomster i t&aelig;tte, hovedformede Stande i Juli. Fordrer t&oslash;r og solrig Vokseplads.</p>
+  <p><i>Erodium macradenum</i>. Pyren&aelig;erne. 20 cm. Bladene flere Gange fjersnitdelte, graaliggr&oslash;nne. Blomsterst&aelig;nglerne 2&ndash;3-blomstrede; Blomsterne blegr&oslash;de med m&oslash;rkere Aarer, 2 af Kronbladene med en m&oslash;rk Plet. Juni. Plantes i Revner mellem Sten i fuld Sol.</p>
+  <p><i>E. Manescavi</i>. 30 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte, m&oslash;rkegr&oslash;nne, st&aelig;rkt haarede is&aelig;r paa Stilken. Blomsterne store, 2&ndash;5 paa hver St&aelig;ngel, karmoisinr&oslash;de, to af Kronbladene med en hvidsp&aelig;ttet Plet ved Basis. Juni.</p>
+  <p><i>Eryngium alpinum</i>. 50&ndash;60 cm. Blomsterne smaa, men samlede i et stort, aflangt Hoved. Det, der g&oslash;r Planten saa dekorativ, er navnlig de pragtfulde Sv&oslash;bblade, som sidder nedenfor Blomsterhovedet, de er tornede og af en livlig blaaviolet Farve. Har dybtgaaende R&oslash;dder og maa derfor plantes paa et Sted, hvor der er fri Adgang for disse.</p>
+  <p><i>E. glaciale</i>. Spanien. Bladene fjersnitdelte med lange, tornede Afsnit. Blomsterhovederne lilla, omgivne af gr&oslash;nne og lilla, tornede Sv&oslash;bblade. R&oslash;dderne meget dybtgaaende. Plantes i smalle, dybe Revner i por&oslash;s Jord.</p>
+  <p><i>Erysimum Kotschyanum</i>. Lille Asien. 5 cm. Danner smaa, t&aelig;tte Tuer eller Puder. Bladene liniedannede; Blomsterne store i faablomstret Halvsk&aelig;rm. Maj. Plantes i vandrette Spalter i vel afdr&aelig;net Jord.</p>
+  <p><i>E. pachycarpum</i>. Himalaya. Bladene smalle. Blomsterne orangegule i Klase. Plantes paa lun Plads mellem l&oslash;se Sten.</p>
+  <p><i>Euphorbia capitulata</i>. Gr&aelig;kenland. 10 cm. Skuddene bl&oslash;de, t&aelig;tbladede, Bladene smaa, graagr&oslash;nne, elliptiske, glatte; Blomsterne gule. Frugtkapslerne orangegule. Juni. Plantes i vandrette Klipperevner; breder sig ved underjordiske Udl&oslash;bere mellem Stenene.</p>
+  <p><i>E. myrsinitis</i>. Syd-Europa. 30 cm. Skuddene overvintrende, kraftige, t&aelig;tbladede, Bladene bleggr&oslash;nne. Blomsterne gule, udvikles tidligt om Foraaret. Efter Blomstringen d&oslash;r Skuddet, men ny Skud fremkommer fra Basis n&aelig;ste Aar. Plantes i lodrette Klippev&aelig;gge i fuld Sol.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig77.jpg" alt="Fig. 77" width="286" height="218" id="Fig77" />
+          <p class="figtext"> Fig. 77. Iberis sempervirens. Lav og storblomstret Have-Varietet. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Frankenia hirsuta</i>. 5&ndash;8cm. Skuddene talrige, n&aelig;sten traadfine, nedliggende eller halvtoprette, Planten derved t&aelig;ppedannende; Bladene meget smaa og smalle, graagr&oslash;nne. Blomsterne enkeltvis, smaa, lysr&oslash;dlilla. Juli&ndash;August. Taaler Sol.</p>
+  <p><i>Genista sagittalis</i>. 15&ndash;20 cm. Skuddene flade, vingede. Blomsterne gule i endestillede Klaser. Danner faste, t&aelig;tte Planter, der trives paa Stenh&oslash;jens mest udsatte Steder.</p>
+  <p><i>Gentiana acaulis</i>. En af de mest pragtfulde Stenh&oslash;jsplanter. Blomsterne enlige, store, m&oslash;rkeblaa, tragtformede. De blomsterl&oslash;se Skud ganske korte og t&aelig;tsiddende. Planten derved af t&aelig;ppedannende Karakter. Den kan trives paa flad Jord og finder der ofte Anvendelse som Kantplante. I sandet Jord vil den ikke blomstre, man maa derfor give den en nogenlunde sv&aelig;r Jord at vokse i. Formeres let ved Deling.</p>
+  <p><i>G. asclepiadea</i> er en stor Staude med &aelig;g&ndash;lancetformede Blade op ad St&aelig;ngelen og talrige Blomster i Toppen. Fordrer muldet Jord og Skygge eller Halvskygge; passer bedst i store Kl&oslash;fter mellem Bregner. Der findes en Form med hvide Blomster.</p>
+  <p><i>G. bavarica</i>. Af Voksemaade som <i>acaulis</i>, men meget mindre og sp&aelig;dere end denne. Blomsterne r&oslash;rformede med flad Krave, straalende blaa. Vanskelig at dyrke. Plantes paa Mor&aelig;nebed eller dog i al Fald i grusblandet Mosejord paa et Sted, hvor den ikke uds&aelig;ttes for Udt&oslash;rring.</p>
+  <p><i>G. septemfida</i>. Orienten. Har talrige Skud med t&aelig;tsiddende Blade og flere blaa Blomster samlede i Spidsen af St&aelig;ngelen. N&oslash;jsom og villig; formeres ved Deling. Juli.</p>
+  <p><i>G. verna</i> ligner en Del <i>G. bavarica</i> og er som denne vanskelig at dyrke. Grundbladene rosetteformigt samlede, st&oslash;rre end St&aelig;ngelbladene; Blomsterne azurblaa.</p>
+  <p><i>Geranium argenteum</i> har silkehaarede, n&aelig;sten s&oslash;lvglinsende Blade og blegr&oslash;de Blomster.</p>
+  <p><i>G. cinereum</i>. Bladene haarede; Blomsterne blegrosa med m&oslash;rkere r&oslash;de Aarer. Begge Arter, som stammer fra Pyren&aelig;erne, er lave Planter, 5&ndash;10 cm., som bedst s&aelig;ttes paa en solrig Plads imellem st&oslash;rre Sten i por&oslash;s og let Jord.</p>
+  <p><i>G. sanguineum</i>. Af denne pr&aelig;gtige her i Landet vildtvoksende Art findes en Varietet med nedliggende Skud; denne egner sig fortrinligt til Plantning paa t&oslash;rre Skr&aelig;nter. Varieteten <i>lancastriense</i> har rosa Blomster med m&oslash;rkere Aarer.</p>
+  <p><i>Geum montanum</i>. 10&ndash;12 cm. Bladene fjersnitdelte med st&oslash;rre rundtakket&ndash;lappet Endeafsnit, haarede; Blomsterne enkeltvis eller faa paa hver St&aelig;ngel, gule c. 3 cm i Gennemsnit. Plantes i grus- og kalk-blandet Mosejord.</p>
+  <p><i>G. reptans</i>. Har krybende Udl&oslash;bere. Bladene fjersnitdelte; Blomsterne gule. Plantes paa halvskyggede Steder i stenet Jord.</p>
+  <p><i>Globularia cordifolia</i>. En lille, ganske lav Plante med nedliggende Grene og smaa, udrandede Blade. Blomsterne meget smaa, blaa, i kugleformede Hoveder. Plantes i en Blanding af Mosejord, Gr&aelig;st&oslash;rvejord og Grus.</p>
+  <p><i>Gunnera magellanica</i> stammer fra den sydligste Del af Syd Amerika. Bladene er kredsrundt&ndash;nyreformede, Blomsterne ubetydelige. Breder sig ved Udl&oslash;bere og d&aelig;kker snart st&oslash;rre Flader. Trives i muldet, fugtig Jord paa halvskygget eller nordvendt Stenh&oslash;j.</p>
+  <p><i>Gypsophila cerastioides</i>. Himalaya. 10 cm. T&aelig;ppedannende. Bladene smaa, bredt elliptiske, haarede; Blomsterne hvide med r&oslash;de Aarer; blomstrer rigt og l&aelig;nge og trives meget villigt. B&oslash;r omplantes af og til.</p>
+  <p><i>G. repens</i>. St&aelig;nglerne nedliggende og halvt oprette, rigtbladede; Bladene smalle, blegt blaagr&oslash;nne; Blomsterne hvide eller blegr&oslash;de i aabne Stande. Planten kan brede sig over st&oslash;rre Flader og paa Grund af sin rige Forgrening og Bladm&aelig;ngde d&aelig;kke Underlaget ganske; da den tillige er n&oslash;jsom, egner den sig godt til Brug paa grovere Stenpartier, anvendes den paa smaa Anl&aelig;g, b&oslash;r den forynges ret hyppigt, da den ellers snart bliver for fordringsfuld med Hensyn til Plads.</p>
+  <p><i>G. transsylvanica</i>. Ungarn. Danner t&aelig;tte smaa Tuer af smalle, blaagr&oslash;nne Blade; Blomsterne hvide. Plantes i smalle Revner mellem Sten.</p>
+  <p><i>Haberlea rhodopensis</i>. Balkan. 12&ndash;15 cm. Hele Planten haaret; Bladene grundstillede, aflangt &aelig;gformede, grovt savtakkede, noget l&aelig;deragtige. Skaftet b&aelig;rer 4&ndash;5 tragtformet&ndash;r&oslash;rformede, lilla, svagt uregelm&aelig;ssige Blomster. Plantes bedst paa Afsatser paa Grottev&aelig;gge i muldet Jord og paa beskygget Sted.</p>
+  <p><i>Hacquetia epipactis</i>. En beskeden, men taknemmelig lille Planteart med grundstillede 3&ndash;5-lappede Blade og gulgr&oslash;nne Blomster i en t&aelig;t Sk&aelig;rm omgivne af ligeledes gulgr&oslash;nne Sv&oslash;bblade, der udvikles i det tidlige Foraar. Ynder fugtig og muldet Jord.</p>
+  <p><i>Helianthemum oelandicum</i> og <i>H. vulgare, &raquo;Sol&oslash;je&laquo;</i> er Dv&aelig;rgbuske med nedliggende Grene og smukke, gule Blomster. Den f&oslash;rstn&aelig;vnte er den bedste, den danner t&aelig;tte T&aelig;pper og frembringer en M&aelig;ngde Blomster. Plantes i grusblandet Lyngjord, den b&oslash;r forynges af og til, da 2&ndash;4-aarige Planter er smukkest. <i>H. vulgare</i>, som vokser vildt her i Landet paa t&oslash;rre Bakker, er meget n&oslash;jsom og kan plantes paa enhver sollys Plads.</p>
+  <p><i>Helxine Soleirolii</i>. Korsika. 1 &agrave; 2 cm. H&oslash;rer til N&aelig;ldefamilien, og Blomsterne er som hos alle andre Arter af denne Familie ganske ubetydelige. Det er dog en meget smuk lille Urt, idet L&oslash;vet er af en herlig frisk, gr&oslash;n Farve, og Planten i L&oslash;bet af Sommeren breder sig ud som et fladt T&aelig;ppe over Underlaget. Plantes paa fugtige, skyggede Stenv&aelig;gge eller paa por&oslash;se Sten. Den lider hurtigt af Efteraarsfrosten, men skyder g&aelig;rne paa ny om Foraaret.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig78.jpg" alt="Fig. 78" width="285" height="219" id="Fig78" />
+          <p class="figtext"> Fig. 78. Linaria pallida i Haveselskabets Have. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Hepatica</i>. 12&ndash;15 cm. h&oslash;je Planter, Bladene bliver siddende paa Planten i halvvissen Tilstand Vinteren igennem. Blomsterne udvikles tidligt om Foraaret, inden de ny Blade fremkommer. Blomsterne har kronbladagtigt farvede B&aelig;gerblade, et 3-delt gr&oslash;nt Sv&oslash;bblad sidder t&aelig;t under Blomsten. Plantes i Muldjord i Halvskygge f. Eks. i store Kl&oslash;fter og er af bedst Virkning, naar de er anbragte et saadant Sted i store M&aelig;ngder. Ogsaa fortrinlige som Indfatningsplanter.</p>
+  <p><i>H. angulosa</i>. Ungarn. Bladene nyreformede, 3-lappede med lappet&ndash;tandede Afsnit. Blomsterne lysblaa med talrige B&aelig;gerblade. Marts, undertiden allerede Februar. Der findes ogsaa Former med rosenr&oslash;de og hvide Blomster.</p>
+  <p><i>H. triloba, &raquo;Adelkl&oslash;ver&laquo;</i>. Europa, ogsaa Danmark. Bladene regelm&aelig;ssigt 3-lappede. Blomsterne med 5&ndash;7 blaa B&aelig;gerblade. Blomstrer Marts&ndash;April. Der findes Varieteter med hvide, r&oslash;de, blegr&oslash;de, violette Blomster samt dobbelte Former med blaa og r&oslash;de Blomster.</p>
+  <p><i>Herniaria latifolia</i>. Lav, t&aelig;ppedannende Urt med graagr&oslash;nne Blade og ubetydelige Blomster. Taaler Sol og t&oslash;r Bund.</p>
+  <p><i>Hippocrepis comosa</i>. Bladene uligefinnede, mangeparrede. Blomsterne samlede i Hoved, gule, minder en Del om <i>&raquo;K&aelig;llingetand&laquo;s</i> Blomster. Plantes imellem l&oslash;se Sten eller i Klipperevner, saaledes at Grenene kan l&aelig;gge sig ud over Stenene. Ynder Kalk.</p>
+  <p><i>Homogyne alpina</i>. 25 cm. Bladene nyreformede, grundstillede. Blomsterne samlede i en enkelt Kurv i Spidsen af St&aelig;nglerne. Ynder muldet Jord og Halvskygge samt Fugtighed. Plantes bedst paa Afsatser paa nordvendte Stenv&aelig;gge.</p>
+  <p><i>Horminum pyrenaicum</i>. Alperne, Pyren&aelig;erne. 15 cm. Bladene brede i l&oslash;se Rosetter. Blomsterne violette i Kranse op ad St&aelig;ngelen. Trives n&aelig;sten overalt paa Stenh&oslash;jen, bliver yppigst og smukkest i Halvskygge, men faar mere sit naturlige Udseende paa lysere Pladser.</p>
+  <p><i>Houstonia coerulea</i>. Nord Amerika. 3&ndash;5 cm. Danner smaa, t&aelig;tte Tuer af lysgr&oslash;nne Blade. Blomsterne paa traadfine Stilke, lysblaa med gult &raquo;&Oslash;je&laquo;. Fordrer moseagtig fugtig Jord for at trives.</p>
+  <p><i>H. serpyllifolia</i>. Nord Amerika. Ligner foregaaende. St&aelig;nglerne mere nedliggende.</p>
+  <p><i>Hutchinsia alpina</i>. 8&ndash;10 cm. Bladene smaa, fjersnitdelte, frisk gr&oslash;nne, Blomsterne hvide i Klaser. Danner t&aelig;tte T&aelig;pper, og da den holder sig med friske Blade hele Vinteren, naar Kulden ikke bliver altfor str&aelig;ng, kan den anbefales til almindelig Plantning. Meget n&oslash;jsom og villig; b&oslash;r omplantes af og til.</p>
+  <p><i>Hypericum coris</i>. 20 cm. Orienten. Bladene linieformede, kransstillede. Blomsterne gule i topformede Stande. Juli. Plantes i vandrette Klipperevner og mellem l&oslash;se Sten.</p>
+  <p><i>H. fragile</i>. 5&ndash;8 cm. Skuddene svage, nedliggende eller halvt oprette. Bladene smaa, glatte, ovale, graagr&oslash;nne; Blomsterne store, gule, enkeltvis eller faa sammen. Juli.</p>
+  <p><i>H. orientale</i>. Lilleasien. Bladene korsvis modsatte, matgr&oslash;nne. Blomsterne bleggule.</p>
+  <p><i>H. polyphyllum</i>. 20&ndash;25 cm. Bladene smaa, elliptiske, mat blaagr&oslash;nne; Blomsterne enlige eller faa sammen, 6 cm i Diameter. Juli.</p>
+  <p><i>Hypochoeris uniflora</i>. 30 cm. Bladene bleggr&oslash;nne, grundstillede, Blomsterskaftet opret, rankt, ender med en stor Kurv at lysgule Blomster. Behandles som Arnica.</p>
+  <p><i>Iberis sempervirens</i> er en svagt forveddet Plante med smalle, m&oslash;rkegr&oslash;nne, stedsegr&oslash;nne Blade og hvide Blomster i Klase. Egner sig bedst til Plantning i lodrette Stenv&aelig;gge, i Mure eller paa store Stenblokke, som den efterhaanden kan helt tild&aelig;kke. Formen <i>&raquo;Little gem</i>&laquo; danner meget mindre og t&aelig;ttere Planter end Hovedarten, derfor bedre til mindre Stenpartier.</p>
+  <p><i>I. stylosa</i>. Danner t&aelig;tte Planter med talrige Skud besatte med smalle, noget k&oslash;dfulde Blade. Blomsterne hvide eller bleglilla i rigtblomstret Halvsk&aelig;rm. Toaarig eller fleraarig.</p>
+  <p><i>Incarvillea grandiflora</i>. Kina. Har store, tragtformede Blomster, den ligner noget den kendte smukke Staude <i>I. Delavayi</i>, men er lavere af V&aelig;kst og har en- eller to-blomstrede St&aelig;ngler. Plantes i Sol eller Halvskygge paa dybmuldet, fugtig, vel dr&aelig;net Jord.</p>
+  <p><i>Inula acaulis</i>. Lille Asien. Ganske lav af V&aelig;kst med glatte Blade og gule Kurve, som ikke h&aelig;ves op over L&oslash;vet.</p>
+  <p><i>Iris histrio</i>. Pal&aelig;stina. Regnes ofte som en Varietet af f&oslash;lgende, men blomstrer endnu tidligere, og Blomsterne er blaa med hvidt. Plantes paa en lun Plads.</p>
+  <p><i><a name="iris2" id="iris2"></a>I. reticulata</i>. Kaukasus. Bladene er smalle, firesiddede, vokser i L&aelig;ngden efter Blomstringen. Blomsterne violette, vellugtende (omtrent som Violer) i April, undertiden allerede i Marts. En pr&aelig;gtig, villig og meget taknemmelig Plante, som kan plantes i por&oslash;s Jord paa Stenh&oslash;jen, men for&oslash;vrigt ogsaa kan trives i en almindelig Stauderabat.</p>
+  <p>Et stort Antal andre Iris-Arter egner sig paa Grund af deres lave V&aelig;kst og deres smukke Blomster til Plantning paa Stenh&oslash;j, men mange af disse kan ogsaa dyrkes med Held andre Steder i Haven. En s&aelig;rlig Gruppe af Iris&mdash;h&oslash;rende til en Afdeling, som hedder <i>Oncocyclus</i>&mdash;er vanskelige at dyrke og er i det hele ikke pr&oslash;vet meget her i Landet. [<em>Fodnote: De som maatte &oslash;nske at studere disse pragtfulde Iris henvises til R. Irwing Lynch: The book of the Iris.</em>] Men skal de lykkes hos os paa Friland, maa de ubetinget dyrkes paa Stenh&oslash;j, hvis man da ikke er n&oslash;dt til at dyrke dem i Koldb&aelig;nk. Den bekendteste af denne Iris-Gruppe er <i>Iris susiana</i>, Engl&aelig;ndernes <i>&raquo;Mourning Iris</i>&laquo;, Tyskernes <i>&raquo;Wittwe in Trauer</i>&laquo;, som kaldes saaledes paa Grund af de fl&oslash;defarvede Blomsterblade, der er t&aelig;t tegnede med m&oslash;rkebrunt. Denne er faktisk haardf&oslash;r her i Landet og har i vor botaniske Have blomstret et Par Aar i Tr&aelig;k.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig79.jpg" alt="Fig. 79" width="402" height="280" id="Fig79" />
+          <p class="figtext"> Fig. 79. Nepeta Mussini. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Jasione perennis</i>. Blomsterne smaa lysblaa, samlede i t&aelig;tte Hoveder. Juni&ndash;Juli. Plantes i Halvskygge eller paa nordvendte Skraaninger.</p>
+  <p><i>Leontopodium alpinum, &raquo;Edelweiss&laquo;</i> er med sine Varieteter spredt over Europas og Asiens Bj&aelig;rge. Danner t&aelig;tte Tuer af smalle, graalige Blade. Fra Tuerne udskyder Blomsterst&aelig;nglerne, der ender med en Samling smaa Kurve, tilsammen omgivne at flere R&aelig;kker t&aelig;thvidfiltede Blade. At Edelweiss skal v&aelig;re vanskelig at dyrke, er en Fabel. Plantet i let, por&oslash;s Jord og udsat for fuld Sol trives den ganske fortrinligt og blomstrer rigt hvert Aar. Den kan formeres let baade ved Deling og Fr&oslash;uds&aelig;d. De Varieteter, der udbydes under s&aelig;rlige Navne som <i>altaicum sibiricum</i> o. s. v. er n&aelig;ppe meget afvigende fra selve Arten; den der hedder <i>japonicum</i> er meget afvigende, men af ringe V&aelig;rd.</p>
+  <p><i>Linaria alpina</i> er en sp&aelig;d Plante, som bedst trives paa Skraaninger med por&oslash;s, let Jord belagt med l&oslash;se Sten. En Gang plantet paa et saadant Sted, holder den sig fremtidig ved Selvsaaning. Blomsterne er violette med orangegult Gab. Blomstrer hele Sommeren.</p>
+  <p><i>L. cymbalaria</i> har lange, tynde, nedliggende Skud med nyreformede, noget lappede Blade, og lysviolette Blomster. Man b&oslash;r kun plante denne, hvor den kan faa Lov til at brede sig, som den vil; thi den er n&aelig;sten ikke til at udrydde igen, hvor den har vundet Indpas. Gamle Mure er en udm&aelig;rket Vokseplads for den. Heraf en hvidblomstret Form.</p>
+  <p><i>L. hepaticifolia</i>. Korsika. Skuddene sk&oslash;re, nedliggende, krybende; Bladene nyreformede, trelappede, tegnede med hvidt langs Nerverne; Blomsterne blegviolette, enkeltvis i Bladhj&oslash;rnerne. Fugtig Vokseplads, ynder fuld Sol.</p>
+  <p><i>L. pallida</i> breder sig meget st&aelig;rkt ved underjordiske Skud. Den er n&aelig;r besl&aelig;gtet med <i>L. cymbalaria</i>, men har foruden den afvigende V&aelig;kst mindre Blade og m&oslash;rkere violette Blomster. Anvendelse som <i>L. cymbalaria</i>.</p>
+  <p><i>L. pilosa</i> er ogsaa af samme Type, den er fladt udbredt paa Jorden og t&aelig;t t&aelig;ppedannende. Den er ikke saa vanskelig at faa udryddet som de to andre, undtagen naar den er vokset ind i andre lave Planter. Kan man s&oslash;rge for at holde disse Planter indenfor visse Gr&aelig;nser, b&oslash;r man ikke foragte dem, da de alle er smukke, hver paa sin Vis, navnlig kan en t&aelig;t Bevoksning <i>L. pallida</i> i Blomst v&aelig;re af ganske pragtfuld Virkning.</p>
+  <p><i>Linum campanulatum</i>, 30 cm. Af almindelig Staudetype. Blomsterne gule. Vil g&aelig;rne have en varm Vokseplads.</p>
+  <p><i>Lithospermum fruticosum</i>. Svagt tr&aelig;agtig med smalle, haarede Blade. Blomsterne blaa eller purpurfarvede. Juni. Plantes i fuld Sol i kalkblandet Jord.</p>
+  <p><i>L. purpureo-coeruleum</i>. De ikke blomstrende Skud lange, overh&aelig;ngende eller nedliggende, ofte rodslaaende, de blomstrende mere oprette. Bladene lancetformede; Blomsterne i ret store Stande, purpur og blaa. Halvskygge og kalkholdig, muldet Jord. Kr&aelig;ver paa Grund af sin Voksemaade rigelig Plads.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig80.jpg" alt="Fig. 80" width="339" height="250" id="Fig80" />
+          <p class="figtext"> Fig. 80. Phlox subulata. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Lychnis alpina</i>. Danner smaa t&aelig;tte Tuer af smalle Blade. Blomsterstandene ca. 8 cm h&oslash;je med talrige karmoisinr&oslash;de Blomster. Trives meget villigt og er let at formere ved Deling og Fr&oslash;uds&aelig;d.</p>
+  <p><i>L. Lagasc&aelig;</i>. Udvikler en Rigdom af Skud med blaagr&oslash;nne Blade og rosenr&oslash;de Blomster. Formeres let ved Deling og trives paa solrig Plads og i let Jord.</p>
+  <p><i>L. viscaria, &raquo;Tj&aelig;renellike&laquo;</i>. Denne, der kan udvikle sig smukt paa almindelige Stauderabatter, kan paa Grund af sin Rigdom af karmoisinr&oslash;de Blomster ogsaa anbefales til store Stenh&oslash;je, Varieteten <i>fl. pl</i>. med fyldte Blomster er langt pragtfuldere end selve Arten; <i>fl. albo</i> har hvide Blomster.</p>
+  <p><i>Meconopsis integrifolia</i> fra Kina h&oslash;rer til de Planter, som d&oslash;r efter Blomstringen. Bladene er blege, haarede, St&aelig;ngelen er rank og kraftig, 50&ndash;80 cm h&oslash;j og b&aelig;rer 6&ndash;8 store lysgule Blomster i Toppen. Den er 2&ndash;3 Aar om at naa til blomsterdygtig St&oslash;rrelse, og den trives i muldet, fugtig eller n&aelig;sten vaad Jord.</p>
+  <p><i>Mentha Requieni</i>. Korsika. Har samme lave, t&aelig;ppedannende V&aelig;kst som <i>Arenaria balearica</i> og <i>Helxine</i>, men har som en yderligere Fordel en herlig Vellugt. Blomsterne er smaa, bleglilla. Anvendelse og Behandling som de to n&aelig;vnte Planter. <i>M. gibraltarica</i> er af samme Type, men noget kraftigere.</p>
+  <p><i>Mertensia primuloides</i>. Himalaya. 10&ndash;15 cm. Bladene lancetformede. Blomsterne smukt blaa.</p>
+  <p><i>Meum athamanticum</i>. 20 cm. En Sk&aelig;rmplante med m&oslash;rkegr&oslash;nt, dobbelt fjersnitdelt L&oslash;v med haarfine Smaaafsnit; Blomsterne hvide i Sk&aelig;rm. Plantes i Sol eller Halvskygge i muldet Jord, i Sol faar den mere kompakt V&aelig;kst.</p>
+  <p><i>Moltkia petr&aelig;a</i>. Dalmatien. Staar meget n&aelig;r <i>Lithospermum</i>. Det er en lille Halvbusk med smalle, graalige Blade og m&oslash;rkeblaa Blomster. B&oslash;r plantes klemt inde mellem Sten i fuld Sol.</p>
+  <p><i>Morisia hypog&aelig;a</i>. St&aelig;ngell&oslash;s. Bladene breder sig fladt ud paa Jorden, de er m&oslash;rkegr&oslash;nne, fjersnitdelte. Blomsterne rent gule. En ganske pr&aelig;gtig Stenh&oslash;jsplante, som fordrer en solrig Plads og stenet Jord.</p>
+  <p><i>M&uuml;hlenbeckia axillaris</i>. Ny Zeland. Skuddene svagt tr&aelig;agtige, nedliggende og halvt oprette, udvikles i M&aelig;ngde, Planten derved t&aelig;t t&aelig;ppedannende. Bladene smaa, kredsrunde. Blomsterne ganske ubetydelige. Fortrinlig til Bekl&aelig;dning af stensatte Skr&aelig;nter.</p>
+  <p><i>Myosotis alpestris</i> er n&aelig;ppe andet end en alpin Form af vor almindelig <i>Eng-Forglemmigej</i>. V&aelig;ksten er mere sluttet, og Blomsterne mere intensivt blaa end hos denne. Holder sig dog n&aelig;ppe ren i Kultur.</p>
+  <p><i>Nepeta Mussini</i>. Fordrer en t&oslash;r og solrig Plads. Blomsterne i t&aelig;tte Aks, lavendelblaa.</p>
+  <p><i>Oenothera missouriensis</i> fra det vestlige Nord Amerika har talrige, griffeltykke, r&oslash;dlige Skud fra samme Rod; Bladene lancetformede ca. 10 cm. lange, gr&oslash;nne med hvidlig Rand og Midtnerve. Blomsterne, som Sommeren igennem udvikles fra Bladhj&oslash;rnerne, er store, gule, langstilkede. Plantes i vandrette eller lodrette Klipperevner.</p>
+  <p><i>Omphalodes Lucili&aelig;</i>. Gr&aelig;kenland, Lille-Asien. 10&ndash;15 cm. Bladene glatte, blaagr&oslash;nne; Blomsterne lillablaa. Maj. Solrig Plads og gruset Jord.</p>
+  <p><i>O. verna, &raquo;Vaarforglemmigej&laquo;</i>, har brede, m&oslash;rkegr&oslash;nne Blade og dybblaa Blomster i det tidlige Foraar. Ynder muldet Jord og Halvskygge.</p>
+  <p><i>Onosma</i> h&oslash;rer til samme Familie som Forglemmigej, men Blomsterne er lange, r&oslash;rformede. Hele Planten st&aelig;rkt haaret, Bladene derved hos de fleste Arter ganske graa. De h&oslash;rer for St&oslash;rstedelen hjemme i Orienten. Deres hele Habitus viser, at de h&oslash;re hjemme paa solrige og t&oslash;rre Steder, og de plantes i Overensstemmelse hermed i Revner mellem Sten paa Stenh&oslash;jens solrigeste Steder.</p>
+  <p><i>O. albo-roseum</i> grener sig meget og bliver efterhaanden ret omfangsrig, man maa derfor s&aelig;tte den et Sted, hvor den faar god Plads at brede sig paa. Blomsterne er gullighvide med lidt r&oslash;dt.</p>
+  <p><i>O. stellulatum</i>. St&aelig;ngelen opret, ugrenet; Blomsterne gule. Bladene linie&ndash;lancetformede.</p>
+  <p><i>Origanum pulchellum</i>. Orienten. 15 cm. Bladene ovale, graalig-gr&oslash;nne, Blomsterne rosenr&oslash;de. Det mest fremtr&aelig;dende ved denne Plante er dog de r&oslash;dtfarvede D&aelig;kblade omkring Blomsterne. Plantes i fuld Sol.</p>
+  <p><i>Ourisia coccinea</i>. Chile. Bladene mest grundstillede, friskgr&oslash;nne, hj&aelig;rteformet&ndash;nyreformede. Blomsterst&aelig;nglerne 25 cm med stilkede, h&oslash;jr&oslash;de Blomster. Maa have en lun Plads og er maaske tvivlsom haardf&oslash;r.</p>
+  <p><i>Oxalis enneaphylla</i>. 15&ndash;20 cm. Falklands &Oslash;erne. St&aelig;ngell&oslash;s eller med meget kort St&aelig;ngel. Bladene hjulformede med talrige Smaablade, blaagr&oslash;nne, noget kodede. Blomster enkeltvis, store, hvide. Fordrer k&oslash;lig Jordbund, plantes derfor bedst paa Mor&aelig;nebred.</p>
+  <p><i>Oxyria digyna</i>. 10&ndash;20 cm. Bladene samlede ved Grunden, stilkede, nyreformede, glatte, noget k&oslash;dede. Blomsterne samlede i en t&aelig;t forgrenet Top. Blomsterd&aelig;kket er gr&oslash;nt, men St&oslash;vdragerne og Arrene er r&oslash;de. Ynder en fugtig Vokseplads i muldet, gruset Jord; Nordsiden af Stenh&oslash;jen.</p>
+  <p><i>Oxytropis</i>-Arterne staar meget n&aelig;r ved <i>Astragalus</i> saavel med Hensyn til Bladenes og Blomsternes Udseende som i Voksemaade. Hvad der er sagt forud om Astragalus g&aelig;lder derfor ogsaa for Oxytropis. De plantes bedst i Klipperevner, med god Plads i Dybden for de lange, k&oslash;dede R&oslash;dder. Jordblanding: stenet-gruset Mosejord blandet med Gr&aelig;st&oslash;rvejord.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig81.jpg" alt="Fig. 81" width="260" height="209" id="Fig81" />
+          <p class="figtext"> Fig. 81. Primula Sieboldii. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>O. campestris</i>. 10 cm. Blomsterne gullighvide ofte med violet Anstr&oslash;g eller endog helt blaa eller violette. Bladene noget haarede. Juli.</p>
+  <p><i>O. Halleri</i>. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene t&aelig;t silkeharet kl&aelig;dte. Juli.</p>
+  <p><i>O. montana</i>. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene glatte eller silkehaarede. Juli.</p>
+  <p><i>Papaver alpinum</i>. Bladene dobbelt fjersnitdelte. Blomsterne ret store, hvide med gul Midte, eller helt gule. Plantes i grusblandet Jord mellem l&oslash;se Sten paa solrig Plads.</p>
+  <p><i>P. nudicaule</i> anf&oslash;res som Synonym med <i>P. radicatum</i>. Den <i>nudicaule-Form</i>, som er i Kultur, er imidlertid meget forskellig fra <i>radicatum</i>. Den er h&oslash;jere, kun svagt haaret og har klart gule Blomster. Trives meget let paa solrig Plads.</p>
+  <p><i>P. radicatum</i> vokser i Norges H&oslash;jfj&aelig;lde, i Gr&oslash;nland o. s. v. Bladene er grundstillede, stivhaarede, fjersnitdelte. Skaftene enblomstrede; Blomsterne blegt gr&oslash;ngule. Maa have en kold, fugtig, stenet Jord.</p>
+  <p><i>Pentstemon heterophyllus</i>. Nord Amerika. 30 cm. Hele Planten glat. Bladene linielancetformede. Blomsterne enkeltvis eller i Smaastande fra Bladhj&oslash;rnerne tilsammen dannende en langstrakt Blomsterstand. Blomsterne tragtformet&ndash;r&oslash;rformede, azurblaa&ndash;lilla-r&oslash;de, de kan ofte frembyde et vidunderligt vekslende Farvespil. Juni. Plantes paa sollys Plads.</p>
+  <p><i>P. procerus</i>. Nord Amerika. 20 cm. Bladene lancetformede, St&aelig;ngelbladene &aelig;g&ndash;lancetformede. Blomsterne i t&aelig;tte Stande mod Spidsen af St&aelig;ngelen. Blomsterne smaa, r&oslash;rformet&ndash;tragtformede, r&oslash;de og blaa.</p>
+  <p><i>P. Scouleri</i>. Halvbusk med store, lillafarvede Blomster. Flere andre Arter af denne Sl&aelig;gt vil egne sig til Anvendelse paa Stenh&oslash;j.</p>
+  <p><i>Phlox amoena</i>. Nord Amerika. 15 cm. Bladene smalle, linieformede. Blomsterne r&oslash;de. Maj. Varieteten <i>fol. var</i>. har hvidrandede Blade.</p>
+  <p><i>P. subulata</i> (kaldes ogsaa <i>P. setacea</i>). Nord Amerika. 10&ndash;15 cm. Bladene n&aelig;sten sylformede. Blomsterne rosenr&oslash;de. Af denne gives der en Del Farvevarieteter bl.a. en pr&aelig;gtig blegrosa Form, endvidere en hvid Varietet, der ogsaa opfattes som Art under Navn af <i>P. nivalis</i>. De her n&aelig;vnte Phlox er t&aelig;ppedannende meget villige Planter, som trives paa solrig Plads; de egner sig til Plantning i store Masser, navnlig er <i>nivalis</i> af ypperlig Virkning. De formeres let ved Deling. Af andre Arter kan n&aelig;vnes: <i>P. divaricata, ovata, pilosa</i> og <i>stellaris</i>.</p>
+  <p><i>Phyteuma comosum</i> er desv&aelig;rre altfor vanskelig at dyrke, men skal dog n&aelig;vnes, da det er den ejendommeligste og sk&oslash;nneste af hele Sl&aelig;gten. Blomsterne er forholdsvis store, faa sammen i et t&aelig;t Hoved, azurblaa, i Spidsen sortpurpur. Maa, hvis den skal lykkes, anbringes i meget sn&aelig;vre, men dybe Spalter for at give Plads til den lange k&oslash;dede, svagt forgrenede Rod.</p>
+  <p><i>P. hemisph&aelig;ricum</i>. Bladene smalle og lange; Blomsterne smaa, blaa, i Hoved. Plantes i Klipperevner i grusblandet Mosejord.</p>
+  <p><i>P. Scheuchzeri</i>. 30 cm. Grundbladene bredere ved Basis, l&oslash;ber ud i en lang Spids. Blomsterne blaa, i Hoved paa en bladet St&aelig;ngel. Trives meget let og viligt i Sol eller Halvskygge i muldet, grusblandet Jord,</p>
+  <p><i>Pinguicula alpina</i>. Bladene kl&aelig;brig&ndash;fedtede i en Roset. Blomsterne enkeltvis paa bladl&oslash;se Stilke, hvide med gul L&aelig;be. Maa plantes paa nordvendt Stenh&oslash;j i vaad Jord.</p>
+  <p><i>Podophyllum Emodi</i>. Himalaya. 20&ndash;25 cm. En ejendommelig Plante fortrinlig til Plantning i st&oslash;rre, muldede, halvskyggede Lavninger. Bladene er tegnede med brunt og gr&oslash;nt, de skyder om Foraaret op af Jorden, foldede sammen omtrent i Form af en Paddehat. Blomsten enkeltvis, hvid, midt imellem Bladene, senere udvikles en stor, cinnoberr&oslash;d Frugt.</p>
+  <p><i>Polemonium reptans</i>. 15 cm. Nord Amerika. Skuddene svage, tilligemed de finnede Blade glatte. Blomsterne blegblaa i faablomstrede Stande. Halvskygge og muldet Jord.</p>
+  <p><i>Polygala cham&aelig;buxus</i>. En lille stedsegr&oslash;n Dv&aelig;rgbusk fra Alperne med noget l&aelig;deragtige, elliptiske Blade og hvide eller r&oslash;de Blomster, ofte tegnede med gult. Trives i grusblandet Mose- og Gr&aelig;st&oslash;rvejord; passer ogsaa til Plantning paa Lyngpartiet.</p>
+  <p><i>Polygonum affine</i>. Himalaya. 20 cm. Blomsterne rosenr&oslash;de i t&aelig;tte Aks. Sommer. Breder sig let og villigt, formeres ved Deling og er i det hele en af de nemmeste Stenh&oslash;jsplanter at have med at g&oslash;re.</p>
+  <p><i>P. capitatum</i>. Himalaya. Kan kun anbefales for dem, som kan overvintre nogle Planter i Hus. Arten er nemlig ikke fuldt haardf&oslash;r. Skuddene er nedliggende, Bladene med m&oslash;rke Tegninger og Blomsterne lysr&oslash;de i kugleformede Hoveder.</p>
+  <p><i>P. vaccinifolium</i>, ligeledes fra Himalaya, har nedliggende Skud og smaa blanke Blade. Blomsterne rosenr&oslash;de i Aks. Den er at anbefale til Plantning i grusblandet Mosejord i Revner mellem Sten, saa at Skuddene kan l&aelig;gge sig ud over Stenene.</p>
+  <p><i>P. viviparum</i> b&oslash;r n&aelig;vnes som en af de faa arktisk-alpine Planter, som findes tilbage her i Landet. Planten er opret, 10&ndash;15 cm, med smalle Blade og Blomsterne rosa eller n&aelig;sten hvide i Aks. I Blomsterstanden udvikles Yngleknopper, hvorved Planten formeres.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig82.jpg" alt="Fig. 82" width="295" height="293" id="Fig82" />
+          <p class="figtext"> Fig. 82. Saxifraga aizoon. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Potentilla cinerea</i>. 15 cm. Bladene graalige af t&aelig;t Haarbekl&aelig;dning, Blomsterne gule. Plantes paa solrig Plads i grusblandet Lyngjord paa Skr&aelig;nter mellem l&oslash;se Sten, paa Klippeblokke eller paa Lyngpartierne.</p>
+  <p><i>P. nepalenis</i>. 30 cm. Himalya. Blomsterne purpur. Af denne findes en &raquo;forbedret&laquo; Sort: <i>&raquo;Miss Willmott</i>&laquo; med rosenr&oslash;de Blomster.</p>
+  <p><i>P. nitida</i>. Planten lav af V&aelig;kst, t&aelig;ppedannende. Bladene t&aelig;tkl&aelig;dte med Silkehaar, derved ganske s&oslash;lvgraa. Blomsterne blegr&oslash;de. B&oslash;r plantes i Sol paa smaa Stentoppe eller i Revner i st&oslash;rre Stenblokke. En pr&aelig;gtig lille Plante. En Form har hvide Blomster.</p>
+  <p><i>Primula</i>. Der findes indenfor denne artsrige Sl&aelig;gt en R&aelig;kke forskellige Typer. Blomsterne er enten enlige eller samlede i Sk&aelig;rm paa et bladl&oslash;st Skaft, hos nogle Arter skyder Skaftet igennem Blomsterstanden og danner ny Blomsterstand, saaledes at der fremkommer den ene Blomsterkrans over den anden. Grundbladene er af forskellig Form og Bygning; Blade, Skaft, Knopper er hos flere Arter st&aelig;rkere eller svagere kl&aelig;dte med hvid eller gullig Mel. Alle Arterne er smukke og fortjener en Plads paa Stenh&oslash;jen, ja Sl&aelig;gten maa i Virkeligheden regnes blandt de bedste til dette Brug. Nogle enkelte trodser ethvert Dyrkningsfors&oslash;g, men ellers er de gennemgaaende taknemmelige og lette at have med at g&oslash;re. De her anf&oslash;rte H&oslash;jdeangivelser er kun tiln&aelig;rmelsesvise. Skaftene str&aelig;kker sig nemlig eftersom Blomstringen skrider frem, og Jordbundsforhold ligesom andre Kaar indvirker ogsaa paa Plantens H&oslash;jdev&aelig;kst.</p>
+  <p><i>P. acaulis</i>. 10&ndash;12 cm. Bladene ovale, buklede. Blomsterne enlige, store, bleggule. Varieteter findes med hvide, r&oslash;de, violette, lilla, enkelte og fyldte Blomster, ligesom man ogsaa har Former med kronbladagtigt B&aelig;ger. Plantes i Halvskygge i muldet Jord; ynder Kalk.</p>
+  <p><i>P. auricula, &raquo;Aurikel&laquo;</i>. Alperne. 10&ndash;12 cm. Bladene glatte; Blomsterne i faablomstret Sk&aelig;rm, lysgule. Planten noget melet. Selve Arten dyrkes sj&aelig;ldent, des mere Hybriderne med <i>Primula hirsuta</i> (Have-Aurikel). Plantes i vandrette eller svagt h&aelig;ldende Klipperevner.</p>
+  <p><i>P. auriculata</i>, 25 cm. Persien. Blomsterne i Sk&aelig;rm, fladkravede, karminr&oslash;de. April. Maj. Muldet, kraftig, halvfugtig Jord; ikke fuld Sol.</p>
+  <p><i>P. Beesiana</i>. 40 cm. Yunnan (Kina). Bladene langstrakt ovale, matgr&oslash;nne, tandede; Blomsterne i Etager, karminr&oslash;de med gult &raquo;&Oslash;je&laquo;. Voksekaar som foregaaende. Juli.</p>
+  <p><i>P. Bulleyana</i>. 40 cm. Kina. Blomsterne orangebrune i rigtblomstrende Kranse. Ynder muldet, kraftig Jord, fugtig Vokseplads, ikke fuld Sol.</p>
+  <p><i>P. capitata</i>. 20 cm. Himalaya. Bladene elliptisk&ndash;lancetformede, melede paa Undersiden. Blomsterskaft og Knopper, t&aelig;t hvidmelede. Blomsterne m&oslash;rkviolette, ofte vellugtende, i t&aelig;tte, hovedformede Sk&aelig;rme. Juni. Muldet kraftig Jord, vel afdr&aelig;net, men ikke for t&oslash;r.</p>
+  <p><i>P. Clusiana</i>. 8 cm. Bladene ovale, helrandede. Sk&aelig;rmen faablomstret med karminr&oslash;de Blomster. April. Plantes i vandrette Klipperevner i sten- og grusblandet Mosejord, helst paa nordvendt Stenh&oslash;j.</p>
+  <p><i>P. Cockburniana</i>. 25 cm. Kina. Bladene aflangt ovale, matgr&oslash;nne, b&oslash;lgede i Randen; Blomsterne i flere Kranse, den ene over den anden, appelsinr&oslash;de. Maj&ndash;Juni. Planten er to-aarig. Fr&oslash;uds&aelig;d i Potter, derefter Prikling i Kasser, Overvintring i B&aelig;nk og Udplantning i det tidlige Foraar i muldet, kraftig, ikke for t&oslash;r Jord.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig83.jpg" alt="Fig. 83" width="207" height="187" id="Fig83" />
+          <p class="figtext"> Fig. 83. Saxifraga apiculata. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>P. cortusoides</i>. Japan. 20 cm. Bladene bredt ovale med hj&aelig;rteformet Basis, tydeligt stilkede. Blomsterne lyskarminr&oslash;de i flere Etager. Juni&ndash;Juli.</p>
+  <p><i>P. denticulata</i>. Himalaya. 30&ndash;40 cm. Bladene aflangt ovale, noget b&oslash;lgede i Randen, mer eller mindre melede (navnlig Varieteten: <i>caschmeriana</i>, som er st&oslash;rre og kraftigere end Arten). Blomsterne lilla i t&aelig;t hovedformet Sk&aelig;rm. Muldet, kraftig Jord, ikke fuld Sol.</p>
+  <p><i>P. elatior</i>. Bladene som hos <i>P. acaulis</i>. Blomsterne i Sk&aelig;rm, lysgule med flad Krave. Skygge eller Halvskygge; muldet Jord.</p>
+  <p><i>P. farinosa</i>. Se <a href="#farinosa">Vandplanterne</a>.</p>
+  <p><i>P. frondosa</i>. Balkan. 10&ndash;15 cm. Bladene &aelig;gformet&ndash;ovale, hvidmelede is&aelig;r paa Undersiden. Sk&aelig;rmen rigtblomstret, Blomsterne r&oslash;dlilla; April.</p>
+  <p><i>P. grandis</i>. Kaukasus. 30&ndash;40 cm. Bladene store, stilkede. Blomsterne smaa, gule, talrige, h&aelig;ngende i Sk&aelig;rm. Fugtig, muldet, kraftig Jord. Halvskygge.</p>
+  <p><i>P. hirsuta</i>. 10&ndash;15 cm. Bladene omvendt &aelig;gformede, savtakkede. Blomsterne karminr&oslash;de, lysere i Sv&aelig;lget.</p>
+  <p><i>P. integrifolia</i>. 5&ndash;8 cm. Bladene bl&oslash;de, svagt haarede. Skaftet faablomstret, meget kort, Blomsterne dybtr&oslash;de. Plantes i vandrette Klipperevner.</p>
+  <p><i>P. involucrata</i>. Himalaya. 20 cm. Bladene &aelig;gformet&ndash;ovale med tydelig Stilk. Blomsterne hvide eller bleglilla. Maj&ndash;Juni. Muldet, ikke for t&oslash;r Jord. Overvintrer ikke altid lige godt.</p>
+  <p><i>P. japonica</i>. Japan. 25 cm. Bladene langstrakt ovale, grovt savtakkede; Blomsterne i Kranse, karminr&oslash;de, m&oslash;rkere mod Sv&aelig;lget. Juni. Af denne findes en Del forskellige Farvevarieteter.</p>
+  <p><i>P. Juli&aelig;</i>. Transkaukasien. 8 cm. Bladene nyreformet&ndash;ovale med hj&aelig;rteformet Basis. Blomsterne karminr&oslash;de, talrige, enkeltvis, paa ret lange Stilke af St&oslash;rrelse som <i>P. acaulis</i>' Blomster. Maj. Fordrer muldet, halvfugtig Jord, Halvskygge eller Plads paa Nordsiden af Stenh&oslash;jen.</p>
+  <p><i>P. leucophylla</i>. Karpatherne. 20 cm. Ligner ganske <i>P. elatior</i>, er blot noget hvidfiltet, navnlig paa Bladenes Underside. April. Taaler en t&oslash;r Vokseplads.</p>
+  <p><i>P. longiflora</i>. 15&ndash;20 cm. Staar n&aelig;r <i>P. farinosa</i> og <i>frondosa</i>, men Blomsterne er betydelig st&oslash;rre og mere langkronede, ligesom Blomsterstanden har f&aelig;rre Blomster. Juni. Fugtig, muldet, veldr&aelig;net Jord. Nordside.</p>
+  <p><i>P. luteola</i>. Se <a href="#luteola">Vandplanterne</a>.</p>
+  <p><i>P. marginata</i>. 10&ndash;15 cm. St&aelig;ngel ofte udviklet over Jorden, bekl&aelig;dt med gamle Bladrester. Bladene omvendt &aelig;gformet&ndash;kileformede, tandede, t&aelig;t gulmelede is&aelig;r i Randen; Blomsterne lilla i 5&ndash;10 blomstrede Sk&aelig;rme. Juni.</p>
+  <p><i>P. minima</i>. Kun faa cm h&oslash;j. Udvikler let Sideskud, saa at den efterhaanden kan danne t&aelig;tte Bevoksninger. Bladene kileformede, takkede; Blomsterne lyskarmin, enlige eller faa sammen. Plantes i vandrette Klipperevner i grusblandet Mosejord helst paa Nordsiden af H&oslash;jen.</p>
+  <p><i>P. officinalis</i>. Blade som <i>P. acaulis</i>; Blomster i Sk&aelig;rm, orangegule med oppustet B&aelig;ger. Der findes en Varietet med r&oslash;dlig Krone. Plantes i Sol eller Halvskygge, muldet eller sv&aelig;r Jord.</p>
+  <p><i>P. pulverulenta</i>. Kina. 20&ndash;30 cm. Staar n&aelig;r <i>P. Beesinia</i>. Bladene er bredere, st&aelig;rkere gr&oslash;nne, fint buklede, fint tandede. Blomsterne karminr&oslash;de med m&oslash;rkt &raquo;&Oslash;je&laquo;. Juni&ndash;Juli. Muldet, kraftig, ikke for t&oslash;r Jord.</p>
+  <p><i>P. rosea</i>. Himalaya. 10&ndash;20 cm. Bladene friskgr&oslash;nne, aflangt ovale, fint takkede i Randen. Blomsterne af en enestaaende straalende lys rosenkarmin Farve. Plantes i muldet, fugtig Jord. April.</p>
+  <p><i>P. Sieboldi. Japan</i>. 25 cm. Bladene tydeligt stilkede, &aelig;g&ndash;hj&aelig;rteformede&ndash;hj&aelig;rtenyreformede med lappet Rand. Blomsterne i Sk&aelig;rm, r&oslash;de. Maj. Talrige Varieteter, storblomstrede og i pr&aelig;gtige rene og sarte Farver.</p>
+  <p><i>P. sikkimensis</i>. Se <a href="#sikkimensis">Afdelingen om Vand- og Moseplanter</a>.</p>
+  <p><i>P. villosa</i>. 5&ndash;10 cm. Bladene omvendt &aelig;gformede, noget kirtelhaarede; Sk&aelig;rmene 3&ndash;10-blomstrede; Kronen r&oslash;d. Maj. <i>P. viscosa</i>. 8 cm. Bladene &aelig;gformet&ndash;elliptiske, savtakkede. Blomsterne karminr&oslash;de, faa i Sk&aelig;rmen. April.</p>
+  <p><i>P. Wulfeniana</i>. Bladene stive, elliptiske, helrandede, m&oslash;rkegr&oslash;nne. Blomsterne faa i Sk&aelig;rmen, karminr&oslash;de. Juni.</p>
+  <p><i>Pulsatilla, &raquo;Kobj&aelig;lde&laquo;</i>. Henregnes ofte under Sl&aelig;gten <i>Anemone</i>, men kan dog paa Grund af sit karakteristiske Ydre og visse botaniske Karakterer med en vis Ret opretholdes som en egen Sl&aelig;gt. Krone mangler, medens B&aelig;geret er stort, kronbladagtigt, g&aelig;rne silkehaaret udvendigt; noget nedenfor Blomsten sidder et dybtdelt Sv&oslash;b. L&oslash;vet er hos de fleste Arter dobbelt eller tredobbelt fjersnitdelt med smalle Afsnit.</p>
+  <p>Alle Arterne er smukke Planter, som er s&aelig;rdeles anvendelige paa Stenh&oslash;j. De trives gennemgaaende godt paa Lyngpartiet. Holder ikke af Omplantning; de unge Planter maa derfor anbringes et Sted, hvor de kan faa Lov at blive og udvikle sig til store Blokke.</p>
+  <p><i>P. alpina</i>. 30 cm. Sv&oslash;bbladene ligner L&oslash;vbladene i Form. Blomsterne hvide, udvendig af og til med violet Anstr&oslash;g. Ynder Kalk. Varieteten <i>sulphurea</i> har svovlgule Blomster, den vokser i Naturen ikke paa Kalkbj&aelig;rge, men kun paa Urfj&aelig;ld.</p>
+  <p><i>P. Halleri</i>. 15&ndash;20 cm. Blomsterne oprette, m&oslash;rkviolette. Maj. Bladene dobbelt fjersnitdelte.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig84.jpg" alt="Fig. 84" width="402" height="299" id="Fig84" />
+          <p class="figtext"> Fig. 84. Saxifraga apiculata i t&aelig;t T&aelig;ppe. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>P. montana</i>. Blomsterne halvt nikkende, m&oslash;rkviolette, sj&aelig;ldent blaalige, r&oslash;dlige eller hvidlige.</p>
+  <p><i>P. patens</i>. Grundbladene haandformet tredelte med tredelte Afsnit. Blomsterne blaaviolette, oprette.</p>
+  <p><i>P. pratensis</i> (ogsaa kaldet <i>P. nigricans</i>). 25&ndash;30 cm. Blomsterne ret smaa, nikkende, m&oslash;rkviolette eller skiddent lysviolette. Kan trives paa n&aelig;sten rent Sand. April&ndash;Maj.</p>
+  <p><i>P. vernalis</i>. Denne og <i>P. patens</i> er af lavere V&aelig;kst end de &oslash;vrige Arter, under Blomstringen n&aelig;ppe mer end 8&ndash;12 cm. Bladene enkelt fjersnitdelte med brede, lappede Afsnit. Blomsterne blege, udvendig med violet Anstr&oslash;g; Haarene paa Blomsten er rustbrune. Maj.</p>
+  <p><i>P. vulgaris</i>. Blomsterne store, violette, oprette. Bladene tredobbelt fjersnitdelte.</p>
+  <p><i>Ramondia</i>. Bladene, der er samlede i en flad Rosette, er brede, rynkede, bekl&aelig;dte med rustfarvede Haar. Blomsterne 3&ndash;4 sammen paa bladl&oslash;se St&aelig;ngler fra Bladhj&oslash;rnerne, de er lilla med gule St&oslash;vdragere. R. b&oslash;r plantes paa Afsatser paa Grottev&aelig;gge, hvor Solens Straaler ikke naar hen, i muldet, j&aelig;vn fugtig Jord. Af Arter skal n&aelig;vnes <i>R. pyrenaica og R. serbica</i>, der staar hinanden meget n&aelig;r. <i>R. Nathali&aelig;</i> er kun en Varietet af sidstn&aelig;vnte Art.</p>
+  <p><i>Ranunculus alpestris</i>. 5&ndash;10 cm. Bladene frisk gr&oslash;nne, dybt delte; Blomsterne hvide, enkeltvis eller faa sammen. April. Maa dyrkes i gruset, fugtig Jord.</p>
+  <p><i>R. amplexicaulis</i>. 25 cm. Grundbladene udelte, elliptiske, glatte. Blomsterne hvide. Juni.</p>
+  <p><i>R. anemonoides</i>. Bladene dobbelt tredelte med fligede Bladafsnit, de udvikles g&aelig;rne f&oslash;rst, efter at Planten har blomstret. Blomsterne hvide med talrige smalle Kronblade. April. Fordrer por&oslash;s, k&oslash;lig Jordbund.</p>
+  <p><i>R. glacialis, &raquo;Is-Ranunkel&laquo;</i>, vokser paa de h&oslash;jeste Bj&aelig;rgtinder og blomstrer, medens Sneen endnu smelter omkring dens Fod. B&aelig;geret er kl&aelig;dt med brunlige Haar; Kronen hvid eller oftere r&oslash;dlig. Er s&aelig;rdeles vanskelig at faa til at trives i Kultur; maa have kold, por&oslash;s, fugtig Jordbund.</p>
+  <p><i>R. gramineus</i>. Europa, N. Afrika. 30 cm. Bladene lange, smalle, udelte. Blomsterne gule paa slanke Stilke. Maj&ndash;Juni. En smuk lille Plante, der ser bedst ud plantet uregelm&aelig;ssigt og i M&aelig;ngde imellem andre lavere Stenh&oslash;jsplanter. Ranunklens Blomster h&aelig;ver sig da betydeligt op over den anden Plante. Visner ret tidligt paa Sommeren, men de unge Blade for det f&oslash;lgende Aars V&aelig;kst begynder allerede at skyde frem inden Vinteren.</p>
+  <p><i>R. hybridus</i>. 10 cm. Bladene glatte, blaaduggede, takket-lappede i Spidsen. Blomsterne gule.</p>
+  <p><i>R. parnassifolius. 20</i> cm. Ligner en Del <i>R. amplexicaulis</i>, men Bladene er hj&aelig;rteformede og Blomsterne st&oslash;rre; Planten noget lavere af V&aelig;kst.</p>
+  <p><i>R. pyren&aelig;us</i>. Alperne, Pyren&aelig;erne. Bladene smalle, udelte, glatte. Blomsterne hvide, 4&ndash;6 sammen i Standen. Ynder gruset muldet Jord. Nordsiden af Stenh&oslash;jen.</p>
+  <p><i>R. rutifolius</i>. Ligner <i>R. anemonoides</i>, men har f&aelig;rre og bredede Kronblade; Bladene er g&aelig;rne udviklede, naar Blomstringen finder Sted.</p>
+  <p><i>R. thora</i>, 10&ndash;20 cm. Ligner <i>R. hybridus</i>, men er st&oslash;rre og kraftigere, Bladene er store, nyreformede, fint savtakkede. Trives i en ikke for t&oslash;r grusblandet Gr&aelig;st&oslash;rvejord.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig85.jpg" alt="Fig. 85" width="295" height="195" id="Fig85" />
+          <p class="figtext"> Fig. 85. Saxifraga Burseriana. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Romneya Coulteri</i>. Er egentlig en for stor Plante at s&aelig;tte paa Stenh&oslash;jen, men da den ikke kan trives paa flad Jord, og da det er en pr&aelig;gtig Plante, kan det dog forsvares at anbefale den. Den h&oslash;rer til Valmuefamilien, har blaaduggede, indskaarne Blade og hvide Blomster af St&oslash;rrelse som den orientalske, r&oslash;de Valmue. I Midten af Blomsten sidder en M&aelig;ngde gule St&oslash;vdragere. R. fryser ned til Basis hvert Aar og b&oslash;r d&aelig;kkes om Vinteren. Dens underjordiske Dele gaar vidt omkring, og ofte kan Skud bryde frem i en betydelig Afstand fra Hovedplanten. Plantes i fuld Sol.</p>
+  <p><i>Rubus arcticus</i>. Arktiske Egne. 10 cm. Urteagtig. Bladene trekoblede med savtakkede Smaablade. Blomsterne enkeltvis, karminr&oslash;de. Maj. Plantes i fugtig Lyngjord.</p>
+  <p><i>Sagina subulata</i>. Danner t&aelig;tte smaa Tuer, kan ogsaa blive t&aelig;ppedannende. L&oslash;vet frisk-gr&oslash;nt. Blomsterne hvide. Trives meget let paa fugtig Sandjord, Mosejord eller Lyngjord. En Varietet har gule Blade.</p>
+  <p><i>Salix</i>. Nogle af de alpine og arktiske Arter af denne Sl&aelig;gt er Dv&aelig;rgbuske eller n&aelig;sten urteagtige, ganske lave Planter. Heraf skal s&aelig;rlig n&aelig;vnes:</p>
+  <p><i>S. herbacea</i> har underjordiske, krybende Skud og korte overjordiske Skud med ovalt&ndash;kredsrunde Blade. Breder sig let i en grusblandet Mosejord.</p>
+  <p><i>S. reticulata</i>. Grenene nedliggende med elliptiske Blade, der er netformet&ndash;rynkede, paa Undersiden blege. Grusblandet Mosejord; Nordsiden af H&oslash;jen.</p>
+  <p><i>Sanguinaria canadensis. &raquo;Blodurt&laquo;</i>. Nord Amerika. 15&ndash;20 cm. Bladene matgr&oslash;nne, nyreformede, rundtakkede og uregelm&aelig;ssigt lappede. Blomsterne hvide med c. 8 Kronblade; Blomsterstilke og Bladstilke sk&oslash;re, r&oslash;dlige, indeholder en rustr&oslash;d M&aelig;lkesaft. April. Der findes en fyldtblomstret Varietet.</p>
+  <p><i>Saponaria c&aelig;spitosa</i>. Pyren&aelig;erne. Bladene er samlede i Rosetter. De rosenr&oslash;de Blomster er t&aelig;t samlede paa korte, kraftige St&aelig;ngler. Den ynder en sandet Jord.</p>
+  <p><i>S. ocymoides</i>. Planten grenet, t&aelig;ppedannende. Blomsterne rosenr&oslash;de. Trives meget villigt overalt paa Stenh&oslash;jen. Formeres ved Deling.</p>
+  <p><i>Saxifraga, &raquo;Stenbr&aelig;k&laquo;</i>. Arterne af denne Sl&aelig;gt, der kan t&aelig;lles i 100-vis, er s&aelig;rdeles anvendelige til Stenh&oslash;j. De er meget forskellige i Voksemaade. Der findes baade enaarige, toaarige og fleraarige Arter, der er grove Arter som <i>Megasea-</i>Afdelingen og meget fine smaa Arter som <i>S. c&aelig;sia</i> og <i>S. retusa</i>; nogle Arter har Bladene i Rosetter, atter andre har grenede, bladede Skud, nogle har udelte, andre dybt indskaarne Blade. Ejendommelig for en M&aelig;ngde Saxifraga er en Udskilning af Kalk navnlig i Bladranden; Bladene faar derved et graat eller hvidligt Udseende.</p>
+  <p><i>S. aizoides</i>. Planten har nedliggende Grene og smalle, stedsegr&oslash;nne Blade og er t&aelig;t t&aelig;ppedannende. Blomsterne kan v&aelig;re rent gule, orangegule eller dybt oranger&oslash;de. Vokser i Naturen mest langs Elve og i fugtige Ur, ynder derfor en fugtig Vokseplads, men kan dog ogsaa vokse paa noget t&oslash;rrere Bund.</p>
+  <p><i>S. aizoon</i> danner en M&aelig;ngde Rosetter faa cm i Gennemsnit, den ene t&aelig;t ved den anden, saa at den bliver t&aelig;ppedannende. Bladene smalle, tungeformede med hvide Kalkpunkter i Randen. Blomsterstandene grenede, Blomsterne hvide. Meget villig; plantes bedst i Revner mellem store Sten eller blandt l&oslash;se Sten. En meget variabel Art.</p>
+  <p><i>S. Andrewsii</i>. Voksemaade som foregaaende; Rosetterne er dog langt st&oslash;rre, Bladene er frisk gr&oslash;nne. Blomsterne hvide med r&oslash;de Prikker, samlede i en forgrenet Stand. Anses for at v&aelig;re af hybrid Oprindelse.</p>
+  <p><i>S. apiculata</i>. Danner t&aelig;tte Puder og T&aelig;pper, Bladene smaa, t&aelig;tsiddende. Blomsterne bleggule, 6&ndash;8 paa hver St&aelig;ngel i det tidlige Foraar. Udm&aelig;rket til Plantning i M&aelig;ngde. Taaler Sol og ret t&oslash;r Vokseplads.</p>
+  <p><i>S. aspera</i>. Danner store, t&aelig;tte T&aelig;pper. Bladene smalle, randhaarede. Blomsterne i grenet Stand, ret faa i Tal, gullighvide. Ynder ret fugtig Vokseplads paa nordvendt Skraaning.</p>
+  <p><i>S. bronchialis</i>. T&aelig;ppedannende. Bladene noget bredere end hos foregaaende; Blomsterne gullige med r&oslash;de Punkter. Trives meget let.</p>
+  <p><i>S. Burseriana</i>. 10 cm. Danner t&aelig;tte smaa Puder. Bladene smalle, sylformede, blaaliggr&oslash;nne; Blomsterne enkeltvis eller to sammen paa St&aelig;ngelen, store, hvide. April. B&oslash;r plantes i smalle Revner paa sollys Plads. Ynder Kalk.</p>
+  <p><i>S. c&aelig;sia</i>. 10 cm. H&oslash;rer til de mindste af Sl&aelig;gten. Bladene meget smaa, graa af Kalkudsondring, samlede t&aelig;t i Rosetter, der tilsammen danner smaa, toppede Puder; Blomsterne hvide. Plantes i smalle Revner mellem Sten i fuld Sol, men med rigelig Fugtighed. Ynder Kalk.</p>
+  <p><i>S. cochlearis</i>. Bladene linieformede, graalige af Kalkudsondringer i Randen, samlede i Rosetter. Disse meget talrige, saa at Planten bliver pude- eller t&aelig;ppedannende. Blomsterne hvide i rigtforgrenede Stande.</p>
+  <p><i>S. cotyledon</i>. Alperne, Norge. Kaldes sidstn&aelig;vnte Sted <i>&raquo;Bergfrue&laquo;</i>. En overordentlig pragtfuld Art. Den danner store Rosetter af noget k&oslash;dede Blade. Fra Midten af Rosetten frembryder den store, rigt forgrenede, topformede Stand med Hundreder af hvide Blomster. Efter Afblomstringen visner Rosetten, men Plantens Liv forts&aelig;ttes af Side-Rosetterne. Plantes i vandrette og lodrette Klipperevner i Sol eller Halvskygge. Af denne findes Varieteterne <i>purpurascens</i> og <i>pyramidalis</i>.</p>
+  <p><i>S. crustata</i>. Voksemaade som <i>S. aizoon</i>, men Bladene er mindre og mere graalighvide af Kalk. Blomsterne hvide, r&oslash;dplettede i den nedre Halvdel af hver Kronflig. Plantes i smalle Revner.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig86.jpg" alt="Fig. 86" width="295" height="280" id="Fig86" />
+          <p class="figtext"> Fig. 86. Saxifraga cochlearis. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>S. cymbalaria</i> er en lille enaarig Art fra Orienten. Bladene er smaa, k&oslash;dede, noget glinsende, omtrent af Form som Vedbendblade. Blomsterne gule. Ynder fugtig, gruset&ndash;muldet Jord.</p>
+  <p><i><a name="decipiens" id="decipiens"></a>S. decipiens</i>. Bladene haandformigt delte, t&aelig;tsiddende paa Skuddene, der udvikles i M&aelig;ngde, Planten derved t&aelig;t t&aelig;ppe-dannende. Blomsterst&aelig;nglerne 3&ndash;9-blomstrede, Blomsterne ret store, hvide. En meget foranderlig Art, hvoraf der dyrkes mange Former. De Stenbr&aelig;k, der gaar i Handelen under Navn af <i>S. rhei</i> og <i>S. rhei superba</i> stammer sikkert fra <i>S. decipiens</i>, de har begge store, rosa-farvede Blomster. Ogsaa Sorterne <i>&raquo;Bl&uuml;tenteppich&laquo;</i> med lys karmoisinr&oslash;de og &raquo;<i>Teppichk&ouml;nigin</i>&laquo; med rosa Blomster h&oslash;rer herhen. Alle de her n&aelig;vnte Former er ganske fortrinlige Stenh&oslash;jsplanter.</p>
+  <p><i>S. Elisabeth&aelig;</i>. 8 cm. Danner nette smaa Tuer og t&aelig;tte T&aelig;pper. Bladene t&aelig;tsiddende, smaa, sylformede. Blomsterne bleggule 3 a 5 paa hver St&aelig;ngel. April. Er af hybrid Oprindelse. Plantes paa Toppe, Afsatser eller i smalle Revner mellem Sten.</p>
+  <p><i>S. erosa</i> fra Nord Amerika er af en meget afvigende V&aelig;kst Type. Bladene er store, bredt lancetformede, haarede, samlede i Rosetter. Blomsterne smaa, gr&oslash;nlige i en rigt forgrenet Top. Udvikles bedst, naar den plantes i muldet, fugtig Jord i Kl&oslash;fter.</p>
+  <p><i>S. geranioides</i>. 20 cm. Danner l&oslash;se Puder og T&aelig;pper. Bladene langstilkede, nyreformede, lappede og takket&ndash;lappede, noget k&oslash;dfulde. Blomsterne hvide i ret rigtblomstrende Stande. Maj. Er meget villig, vil g&aelig;rne have en noget fugtig Jord og Halvskygge.</p>
+  <p><i>S. granulata</i> er vildtvoksende her i Landet. Den har nyreformede, rundtakkede Blade og smukke, hvide Blomster. Trives paa t&oslash;r Vokseplads. Varieteten <i>fl. pl</i>. med fyldte Blomster er meget at anbefale.</p>
+  <p><i>S. hirculus</i>. Ligeledes vildtvoksende her i Danmark. Bladene paa St&aelig;nglerne, saavel som paa de golde Skud ved Basis, er smalle, m&oslash;rkegr&oslash;nne. Blomsterne ret store, gule, faa paa hver St&aelig;ngel. Trives i fugtig, muldet Jord.</p>
+  <p><i>S. Huetii</i>. Ligner meget <i>S. cymbalaria</i>, med hvilken den ofte forveksles. Den er mere kompakt af V&aelig;kst end <i>S. cymbalaria</i>.</p>
+  <p><i>S. hypnoides</i>. Staar n&aelig;r decipiens. Danner store, t&aelig;tte T&aelig;pper. Bladene g&aelig;rne kl&oslash;vede med smalle Flige. Blomsterne hvide.</p>
+  <p><i>S. irrigua</i> fra &Oslash;st Europa. Blomsterne hvide. Ynder en fugtig, halvskygget Vokseplads.</p>
+  <p><i>S. juniperifolia</i>. Kaukasus. Danner t&aelig;tte, m&oslash;rkegr&oslash;nne Tuer; Bladene er n&aelig;sten sylformede. Blomsterne gule. Juli.</p>
+  <p><i>S. longifolia</i>. Pyren&aelig;erne. Bladene lange og smalle, graalige eller hvidlige af Kalkudsondring, de er samlede i en meget stor og regelm&aelig;ssig Rosette. Denne s&aelig;tter ingen Sideskud. Efter 3&ndash;4 Aars V&aelig;kst udvikles fra Midten af Rosetten en m&aelig;gtig, 50 cm h&oslash;j, rigtblomstret, pyramideformet Stand af hvide Blomster. Planten d&oslash;r efter Blomstringen. Er en af de allersk&oslash;nneste Stenbr&aelig;k. Maa plantes i lodrette Klippespalter.</p>
+  <p><i>S. muscoides</i>. Danner t&aelig;tte, store T&aelig;pper. Bladene er smalt linieformede eller trespaltede med smalle Flige. Blomsterne gr&oslash;nlige, kun faa sammen paa hver St&aelig;ngel. Varieteten <i>atropurpurea</i>, der ofte regnes som en s&aelig;rlig Art, har r&oslash;de Blomster. Bliver smukkest i Halvskygge eller dog paa Nordsiden af Anl&aelig;gget.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig87.jpg" alt="Fig. 87" width="293" height="295" id="Fig87" />
+          <p class="figtext"> Fig. 87. Saxifraga cotyledon var. pyramidalis. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Sax. mutata</i>. Bladene smalt tungeformede, samlede i Rosette. Fra Midten af denne udskyder en rank, rigtblomstret Blomsterstand af orangegule Blomster. Planten d&oslash;r efter Blomstringen. Ynder en gruset, kalkholdig, fugtig Bund.</p>
+  <p><i>S. nivalis</i>. Bladene i Rosette, temmelig brede. St&aelig;ngelen rank med mange smaa hvide Blomster, t&aelig;t samlede. Plantes i fugtig, gruset Jord.</p>
+  <p><i>S. oppositifolia</i>. Vokser i Alpernes h&oslash;jere Regioner og i arktiske Egne. Planten ganske lav med nedliggende Grene, danner l&oslash;sere eller t&aelig;ttere T&aelig;pper. Bladene meget smaa. Blomsterne enlige, meget store, violetr&oslash;de; der findes ogsaa en Form med hvide Blomster. <i>S. oppositifolia</i> er en pr&aelig;gtig Stenh&oslash;jsplante, den plantes bedst paa Nordsiden af Stenh&oslash;jen i en por&oslash;s, fugtig Jord. Blomstrer i April.</p>
+  <p><i>S. pentadactylis</i>. 20 cm. Pyren&aelig;erne. Danner store udbredte T&aelig;pper. Bladene frisk m&oslash;rkegr&oslash;nne, stilkede, dobbelt haandfligede med linie&ndash;lancetformede Flige.</p>
+  <p><i>S. retusa</i>. 4&ndash;5 cm. Af mere sammentr&aelig;ngt V&aelig;kst end <i>S. oppositifolia</i> med endnu mindre Blade, der er t&aelig;ttere samlede og graagr&oslash;nne af Kalkudsondring. Blomsterne som hos <i>oppositifolia</i>. Behandles som denne.</p>
+  <p><i>S. rhei</i>. Se under <i><a href="#decipiens">S. decipiens</a></i>.</p>
+  <p><i>S. Rocheliana</i>. 8&ndash;12 cm. Ungarn, Balkan. Danner t&aelig;tte Puder. Bladene smaa med Kalkudskilning mod Spidsen. Blomsterne 5&ndash;6 i hver Stand, store, hvide. April&ndash;Maj. Plantes i Revner mellem store Sten.</p>
+  <p><i>S. sancta</i>. Gr&aelig;kenland. 12 cm. Pudedannende. Bladene m&oslash;rkegr&oslash;nne, stikkende. Blomsterne gule. Plantes i Klipperevner i kalkblandet Jord. Taaler Sol.</p>
+  <p><i>S. scardica</i>. Balkan. 10&ndash;12 cm. Pude&ndash;t&aelig;ppedannende. Bladene smaa, t&aelig;tsiddende, lancetformede, med Kalkudskilning mod Spidsen. Blomsterne gullighvide, 6&ndash;8 paa hver St&aelig;ngel.</p>
+  <p><i>S. stellaris</i>. Bladene kileformede, i den forreste Del savtakkede, samlede i Rosetter, disse udvikles ofte flere ved Siden af hverandre, saa at der dannes smaa Tuer. Blomsterskaftene sp&aelig;de, faablomstrede, Blomsterne hvide. Trives i fugtig Jord, plantes bedst paa Nordsiden af Stenh&oslash;jen.</p>
+  <p><i>S. taygetea</i>. Gr&aelig;kenland. 10 cm. Bladene langstilkede, Pladen tv&aelig;roval eller n&aelig;sten kredsrund, noget k&oslash;det. Blomsterne hvide med faa smaa og r&oslash;de Pletter, faa i Standen. Maj.</p>
+  <p><i>S. tenella</i>. 10 cm. T&aelig;ppedannende. Bladene linieformet&ndash;sylformede, haarspidsede. Blomsterne bleggule. Trives bedst paa Nordsiden af Stenh&oslash;jen.</p>
+  <p><i>S. trifurcata</i>. Bladene trekl&oslash;vede, Fligene atter tre&ndash;fire-kl&oslash;vede med smalle Flige, frisk m&oslash;rkegr&oslash;nne. Blomsterne hvide. Trives meget let overalt paa Stenh&oslash;jen og danner store sammenh&aelig;ngende Bevoksninger.</p>
+  <p><i>S. umbrosa. &raquo;Porcel&aelig;nsblomst&laquo;</i>. Er vel nok den mest bekendte Frilands-Stenbr&aelig;k. Vokser overordentlig villigt og anvendes i stor Udstr&aelig;kning som Kantplante, kan ogsaa anvendes paa store Stenh&oslash;je til D&aelig;kning af store Flader, da den hurtigt breder sig. Bladene stilkede, ovale, rundtakkede. Blomsterne smaa, talrige, hvide med r&oslash;de Prikker.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig88.jpg" alt="Fig. 88" width="293" height="394" id="Fig88" />
+          <p class="figtext"> Fig. 88. Saxifraga longifolia. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Foruden de her n&aelig;vnte Arter findes en overordentlig M&aelig;ngde fortr&aelig;ffelige Arter. Til store Stenh&oslash;je kan endvidere anbefales de grove Arter <i>S. cordata, crassifolia, ligulata</i>, der ogsaa henf&oslash;res til en s&aelig;rlig Sl&aelig;gt <i>Megasea</i>. De har store blanke Blade og lysr&oslash;de Blomster, der fremkommer tidligt om Foraaret.</p>
+  <p><i>Scabiosa pterocephala</i>. Gr&aelig;kenland. 10 cm. Bladene haarede derved graalige; Blomsterne smudsigt rosenr&oslash;de i hovedformede Stande. Taaler t&oslash;r og solrig Vokseplads. T&aelig;ppedannende.</p>
+  <p><i>Sedum, &raquo;Stenurt&laquo;</i>. Denne Sl&aelig;gt omfatter en M&aelig;ngde haardf&oslash;re, n&oslash;jsomme, lavtvoksende Planter, som gennemgaaende taaler at plantes paa t&oslash;rre, solbeskinnede Steder i mager Jord. Mange af dem har Skuddene saa t&aelig;t samlede, at Planten bliver t&aelig;ppedannende.</p>
+  <p><i>S. acre</i>. Bladene smaa, ovale, t&aelig;tsiddende. Blomsterne gule.</p>
+  <p><i>S. album</i>. Blade smaa, k&oslash;dede, trinde; Blomsterne hvide. Hele Planten ofte r&oslash;dprikket.</p>
+  <p><i>S. dasyphyllum</i>. Bladene t&aelig;tsiddende, smaa, tykke, graagr&oslash;nne; Blomsterne hvide.</p>
+  <p><i>S. hybridum</i>. Sibirien. St&aelig;nglerne nedliggende. Bladene omvendt &aelig;gformede. Blomsterne lysr&oslash;de i kvastformet forgrenede Stande.</p>
+  <p><i>S. maximum. &raquo;St. Hans-Urt&laquo;</i>. St&aelig;nglerne oprette, kraftige med k&oslash;dede, ovale, tandede Blade; Blomsterne talrige, gr&oslash;ngule, i Halvsk&aelig;rme.</p>
+  <p><i>S. populifolium</i>. Sibirien. Planten noget tr&aelig;agtig forneden. Bladene k&oslash;dede, grovtakkede; Blomsterne hvide.</p>
+  <p><i>S. reflexum</i>. Bladene linieformet&ndash;sylformede, trinde, k&oslash;dfulde; Blomsterne gule i Halvsk&aelig;rm.</p>
+  <p><i>S. rupestre</i>. Ligner meget foregaaende og regnes ofte for at v&aelig;re en Varietet deraf. Bladene blaagr&oslash;nne.</p>
+  <p><i>S. rhodiola. (Rhodiola rosea</i>) findes baade i Alperne, Skandinavien og Gr&oslash;nland. Han- og Hunblomster hver paa sin Plante. Rodhalsen knoldet, vellugtende. Bladene aflangt kileformede. Blomsterne smaa, gullige ofte noget r&oslash;dlige.</p>
+  <p><i>S. Sieboldii</i>. Japan. Bladene 3 og 3 sammen i Krans, blegt blaagr&oslash;nne, kredsrunde. Blomsterne lyst karminr&oslash;de. Der findes en brogetbladet Varietet.</p>
+  <p><i>S. spathulifolium</i>. Nord Amerika. Bladene noget rosetteagtigt samlede paa Skuddene, omvendt &aelig;gformet&ndash;spatelformede, noget hvidmelede is&aelig;r paa Undersiden. Blomsterne gule.</p>
+  <p><i>Sempervivum</i>. Bladene er meget k&oslash;dede og saftfulde, samlede i t&aelig;tte, ofte meget t&aelig;tte Rosetter. Blomsterne g&aelig;rne mangebladede og med talrige St&oslash;vdragere. De fleste Arter udvikler Sideskud, som i Spidsen b&aelig;rer Rosetter, disse slaar hurtigt Rod og der dannes derved en meget t&aelig;t Bevoksning. S. kan paa Grund af Bladenes Saftfuldhed taale en t&oslash;r Vokseplads. Man planter dem derfor navnlig paa solrige Steder, paa Stenknolde, mellem l&oslash;se Sten, ja ligefrem ogsaa i Hulheder paa por&oslash;se Sten som Tufsten og Kalksten.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig89.jpg" alt="Fig. 89" width="403" height="354" id="Fig89" />
+          <p class="figtext"> Fig. 89. Saxifraga (Megasea) paa Stenh&oslash;jen i Henriksholms Have. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>S. arachnoideum</i>. Rosetterne n&aelig;sten kugleformede, smaa, meget t&aelig;tbladede, bekl&aelig;dte med Haar, som er indfiltrede i hverandre som Spindelv&aelig;v.</p>
+  <p><i>S. Braunii</i>. Rosetterne smaa med t&aelig;tsiddende, gr&aelig;sgr&oslash;nne Blade, der er t&aelig;t kirtelhaarede. Blomsterne gule.</p>
+  <p><i>S. glaucum</i>. Ligner <i>S. tectorum</i>, men Bladene er noget mere graaligt beduggede og kun svagt r&oslash;dlige mod Spidsen. Blomsterne blegr&oslash;de.</p>
+  <p><i>S. montanum</i>. Rosetterne ret store, t&aelig;tbladede, Bladene randhaarede.</p>
+  <p><i>S. soboliferum</i>. Rosetterne, navnlig de unge, n&aelig;sten kuglerunde, udvikles i en saadan M&aelig;ngde, at der n&aelig;sten ikke er Plads til dem, og man kan derfor tit tr&aelig;ffe l&oslash;se Rosetter uden R&oslash;dder ovenpaa den &oslash;vrige Bevoksning. Bladene matgr&oslash;nne, udvendig brune.</p>
+  <p><i>S. tectorum. &raquo;Husl&oslash;g&laquo;</i>. Rosetterne store, Bladene matgr&oslash;nne, i Randen og mod Spidsen r&oslash;dbrune. Udl&oslash;berne ofte ret lange. Blomsterne rosenr&oslash;de.</p>
+  <p><i>S. triste</i>. Rosetterne ret store og ret aabne. Bladene m&oslash;rkvioletbrune.</p>
+  <p><i>Senecio aurantiacus</i>. 20 cm. Juni. Bladene aflange. Kurvene faa i Halvsk&aelig;rm, baade Randkroner og Skivekroner brandgule. Ynder Kalk.</p>
+  <p><i>S. carniolicus</i>. 15 cm. Bladene noget indskaarne eller endog fjerfligede, bekl&aelig;dte med Silkehaar, derved graalige. Blomsterne gule.</p>
+  <p><i>S. incanus</i>. 10 cm. Bladene fjerfligede med indskaarne Flige, graa eller n&aelig;sten hvide af t&aelig;t Haarbekl&aelig;dning. Blomsterkurve smaa, i Halvsk&aelig;rm. Plantes i stenet&ndash;gruset Lyngjord.</p>
+  <p><i>Silene acaulis</i>. 5 cm. Danner t&aelig;tte, faste Puder, Bladene lysgr&oslash;nne, linieformet&ndash;sylformede; Blomsterne lysrosenr&oslash;de, enkeltvis og saa kortstilkede, at de ikke h&aelig;ves op over Bladene, En pr&aelig;gtig Stenh&oslash;jsplante. Den plantes paa solaabne Steder i sten- og grusblandet Mosejord, som man maa passe paa ikke bliver for t&oslash;r.</p>
+  <p><i>S. alpetris. (=Heliosperma)</i>. 10&ndash;15 cm. St&aelig;nglerne tynde med lancetformede Blade, aabent forgrenede med hvide eller svagt r&oslash;dlige Blomster.</p>
+  <p><i>S. Elisabeth&aelig;</i>. 5&ndash;15 cm. Er en af de sk&oslash;nneste Arter i denne Sl&aelig;gt. Dens St&aelig;ngler er ranke, b&aelig;rer nogle faa store, rosenr&oslash;de Blomster, som f&oslash;rst viser sig hen paa Sommeren. Vil g&aelig;rne have en varm, beskyttet Plads.</p>
+  <p><i>S. Quadrifida (Heliosperma)</i>. Staar n&aelig;r ved <i>S. alpestre</i>. Bladene er smallere hos denne Art, og Blomsterne noget mindre.</p>
+  <p><i>S. rupestris</i>. Blomsterne hvide eller rosenr&oslash;de, Bladene blaaliggr&oslash;nne, glatte. Trives let paa ret t&oslash;rre, solbeskinnede Steder.</p>
+  <p><i>S. schafta</i>. Kaukasus. 10&ndash;12 cm. Planten udvikler en M&aelig;ngde t&aelig;tbladede Skud, der b&aelig;rer talrige karminrosa Blomster, enkeltvis fra Bladhj&oslash;rnerne. Sommer. Stiller ikke store Fordringer til Jordbund, trives i Sol og Halvskygge.</p>
+  <p><i>Soldanella. &raquo;Alpeklokke&laquo;</i>. Trods Navnet h&oslash;rer den ikke til Klokkerne, men til Kodriverfamilien. Bladene er grundstillede, stilkede, nyreformede; Blomsterst&aelig;nglerne b&aelig;rer 1&ndash;4 h&aelig;ngende Blomster med lilla eller blaaviolette, frynsede Kroner. I Naturen vokser de h&oslash;jt op i Bj&aelig;rgene og blomstrer, ligesom Sneen smelter bort; ja man kan endog tr&aelig;ffe dem blomstrende i Sneen. Den st&oslash;rste og smukkeste er <i>S. montana</i>, det er tillige den, der trives bedst i Kultur. Man planter den i stenet&ndash;gruset Mosejord med lidt Tils&aelig;tning af Gr&aelig;st&oslash;rvejord, og anbringer den bedst i Lavninger paa Nordsiden af Stenh&oslash;jen. De andre Arter: <i>alpina, minima</i> og <i>pusilla</i> b&oslash;r vel nok have en st&aelig;rkere Tils&aelig;tning af fint knuste Sten i Jorden og rigelig Fugtighed om Roden.</p>
+  <p><i>Spir&aelig;a c&aelig;spitosa</i>, som har hjemme i Rocky mountains, bliver kun 10&ndash;12 cm h&oslash;j. Bladene er graagr&oslash;nne, langstrakt spatelformede. Blomsterne hvidlige. Planten danner smaa, flade Tuer.</p>
+  <p><i>Statice tatarica</i>. Bladene i en aaben Rosette, bredt lancetformede, l&aelig;deragtige. Blomsterne smaa, r&oslash;de, i en stor forgrenet Stand. Plantes bedst i st&oslash;rre Klippeblokke i lodrette eller vandrette Revner i fuld Sol.</p>
+  <p><i>Stokesia cyanea</i>. Nord Amerika. Kurvene store af en smuk, lys lillablaa Farve. B&oslash;r have en varm Plads. Endogsaa i engelske Haveb&oslash;ger n&aelig;vnes den som en Koldhusplante, som kan plantes ud om Sommeren; den har dog i Aaringer holdt sig paa Friland i Botanisk Have i K&oslash;benhavn uden at lide om Vinteren.</p>
+  <p><i>Sweertia perennis</i>. Bladene aflange, glatte, Blomsterne ejendommeligt farvede&mdash;n&aelig;rmest blegt bl&aelig;kblaa&mdash;i en forgrenet Stand. Muldet fugtig Jord i Grotter eller Kl&oslash;fter.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig90.jpg" alt="Fig. 90" width="303" height="251" id="Fig90" />
+          <p class="figtext"> Fig. 90. Saxifraga muscoides var. atropurpurea. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Teucrium montanum</i>. Grenene nedliggende med linie&ndash;lancetformede Blade, hvidfiltede paa Undersiden; Blomsterne bleggule. Ynder Kalk og en solrig Vokseplads.</p>
+  <p><i>T. pyrenaicum</i>. Planten haaret, Grenene nedliggende, svagt tr&aelig;agtige ved Basis, rodslaaende, Bladene runde, takkede. Blomsterne gullige i halvkugleformede Stande. Sommer. T&oslash;r, solrig Vokseplads.</p>
+  <p><i>Thalictrum alpinum</i>. 5&ndash;15 cm. Bladene, som mest er grundstillede, er dobbelt finnede, blanke; Blomsterd&aelig;kket kun lille, det mest fremtr&aelig;dende ved Blomsterne er St&oslash;vdragerne. Fugtig, gruset Lyngjord.</p>
+  <p><i>T. Tuberosum</i>. 20 cm. Bladene mat blaagr&oslash;nne, dobbelt finnede. Blomsterne med gulhvidt B&aelig;ger, h&aelig;vede h&oslash;jt op over Bladene.</p>
+  <p><i>Thymus cham&aelig;drys</i>. Skuddene nedliggende, Planten derved t&aelig;ppedannende; Bladene smaa, ovale; Blomsterne smaa, lyst karminr&oslash;de i Kranse, der er samlede til et Aks.</p>
+  <p><i>T. serpyllum</i>. Ligner meget foregaaende; Bladene er mindre og smallere, de blomstrende Skud kortere. Af denne findes en Form, som hedder <i>lanuginosus</i>, den opf&oslash;res ogsaa som en egen Art, eller som en Form af <i>T. cham&aelig;drys</i>. Den er t&aelig;t haaret. Alle tre her n&aelig;vnte Planter trives paa solrig Vokseplads i let Jord. Der findes ogsaa en hvidblomstret Form.</p>
+  <p><i>Tofieldia calyculata</i>. 20 cm. Bladene er sv&aelig;rdformede, smalle. Blomsterne gule i et endestillet Aks. Juli. Ynder fugtig Mosejord.</p>
+  <p><i>T. palustris</i> er lavere af V&aelig;kst og har kortere Aks.</p>
+  <p><i>Townsendia Wilcoxiana</i> fra Colorado er en lav lille Kurvblomst med linieformet&ndash;spatelformede Blade og forholdsvis store, n&aelig;sten siddende Kurve. Plantes bedst i ganske smalle Revner mellem Sten paa solbeskinnet Plads.</p>
+  <p><i>Trillium</i>. En nordamerikansk Sl&aelig;gt, som systematisk set staar n&aelig;r ved den her i Landet vildtvoksende <i>Paris</i>. Blomsterne er store med to Kredse Blade, 3 i hver Kreds. Planterne trives i lune, muldede Kl&oslash;fter.</p>
+  <p><i>T. erectum</i>. 30 cm. M&oslash;rkpurpur. Maj.</p>
+  <p><i>T. grandiflorum</i>. 30&ndash;40 cm. Blomsterne store, hvide. Maj.</p>
+  <p><i>Trop&aelig;olum polyphyllum</i>. Chile. Har lange, nedliggende Grene og haanddelte, k&oslash;dede Blade med mange Smaablade; Blomsterne gule, enkeltvis fra Bladhj&oslash;rnerne. Juli. Gaar dybt med sine R&oslash;dder, ynder ikke Omplanting og maa helst formeres ved Fr&oslash;uds&aelig;d. Solrig varm Plads.</p>
+  <p><i>T. speciosum</i>. Chile. Bladene 6-lappede. Skuddene klatrende. Blomsterne r&oslash;de. August. Plantes i Halvskygge paa lun Plads.</p>
+  <p><i>Tunica saxifraga</i>. 20 cm. Udvikler talrige, tynde Skud med smalle, linieformede Blade. Blomstrer rigt og l&aelig;nge; Blomsterne blegrosa. Varieteten <i>fl. pl</i>. med dobbelte Blomster kan kun formeres ved Stiklinger. Plantes i lodrette eller vandrette Klipperevner. Er tilb&oslash;jelig til at fryse bort om Vinteren.</p>
+  <p><i>Umbilicus chrysantha</i>. Lille Asien. N&aelig;r besl&aelig;gtet med <i>Sempervivum</i> og har ligesom denne en Roset af k&oslash;dede Blade. Rosetterne udvikles i M&aelig;ngde og er af en frisk lysgr&oslash;n Farve; Blomsterne lysgule. Anvendelse som <i>Sempervivum</i>.</p>
+  <p><i>Valeriana celtica</i>. S&aelig;rlig at omtale paa Grund af den Vellugt, Planten er i Besiddelse af. Den h&oslash;rer til de vanskelige at dyrke, af Vigtighed er det at have godt Dr&aelig;n under Planten; Jorden, den plantes i, b&oslash;r bestaa af Mosejord og skarpt Grus. Planten er kun 5&ndash;10 cm. h&oslash;j, er ganske glat og har gullige Blomster.</p>
+  <p><i>V. montana</i>. 30 cm. Denne trives meget let, plantet i st&oslash;rre Spalter mellem Sten. Bladene udelte, Blomsterne blegr&oslash;de i ret store Halvsk&aelig;rme.</p>
+  <p><i>V. saxatilis</i>. En lav Plante med aflangt spatelformede Grundblade og smalle St&aelig;ngelblade. Blomsterne hvide. R&oslash;dderne dybtgaaende. Anbringes i smalle, dybe Revner i kalkholdig Jord.</p>
+  <p><i>V. supina</i>. 5 cm. T&aelig;ppedannende. Bladene spatelformede, stilkede. Blomsterne blegr&oslash;de i t&aelig;tte Hoveder. Formeres let ved Deling.</p>
+  <p><i>V. tripteris</i>. Ligner meget <i>V. montana</i>, St&aelig;ngelbladene er dog her tredelte.</p>
+  <p><i>Veronica Allioni</i>. Skuddene lange, nedliggende med bredt elliptiske Blade.</p>
+  <p><i>V. aphylla</i>. 5&ndash;8 cm. Skuddene meget korte, t&aelig;t samlede. Bladene ovale, randhaarede. Klaserne korte, bladl&oslash;se, faablomstrede; Blomsterne violetblaa. Juni.</p>
+  <p><i>V. cuneifolia</i>. Lille Asien. Skuddene r&oslash;dlige, nedliggende, talrige, derved t&aelig;ppedannende. Bladene omvendt &aelig;gformede, grovt savtakkede, ligesom St&aelig;nglerne filtet-haarede. Blomsterne blegblaa. Taaler Sol og t&oslash;r Vokseplads. Formeres let ved Deling.</p>
+  <p><i>V. Guthriana</i>. Af hybrid Oprindelse, rimeligvis en Bastard mellem <i>V. saxatilis</i> og en ny-zelandsk buskagtig <i>Veronica</i>. Skuddene, som udvikles i M&aelig;ngde, er oprette, t&aelig;tbladede, i milde Vintre holder L&oslash;vet sig friskt, i str&aelig;nge Vintre, eller i Foraarets ugunstige Vejr, afsvides det. Blomsterne m&oslash;rkeblaa i Klase. Formeres s&aelig;rdeles let ved Deling og trives overalt paa Stenh&oslash;jen.</p>
+  <p><i>V. prostrata</i>. 20 cm. Blomsterne blaa. Juni.</p>
+  <p><i>V. repens</i>. Skuddene nedliggende og halvt oprette, t&aelig;tsiddende, saa at Planten danner meget t&aelig;tte T&aelig;pper. Bladene smaa, ovale, frisk gr&oslash;nne; Blomsterne bleglilla eller n&aelig;sten hvide i faablomstrede, korte Klaser. Juni. Udm&aelig;rket til Bekl&aelig;dning af smaa Stenknolde.</p>
+  <p><i>V. rupestris</i>. Afghanistan. Skuddene svage, nedliggende, derved t&aelig;ppedannende. Bladene lancetformede, noget savtakkede. Blomsterne blaa, i lange, rigtblomstrende Klaser. Juni&ndash;Juli. En udm&aelig;rket Plante til Bekl&aelig;dning af Skr&aelig;nter.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig91.jpg" alt="Fig. 91" width="297" height="202" id="Fig91" />
+          <p class="figtext"> Fig. 91. Saxifraga oppositifolia. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>V. saturejoides</i>. Balkan. T&aelig;ppedannende. Bladene smaa, omvendt &aelig;gformede. Blomsterne i t&aelig;tte, endestillede Klaser, lillablaa med r&oslash;de St&oslash;vdragere. Maj.</p>
+  <p><i>V. saxatilis</i>. T&aelig;ppedannende. Planten glat; Bladene ovale. Blomsterne lillablaa i Klaser. Juni&ndash;Juli.</p>
+  <p>De her n&aelig;vnte Veronica trives gennemgaaende s&aelig;rdeles let og kan formeres ved Deling.</p>
+  <p><i>Viola biflora</i>. Bladene nyreformede; St&aelig;nglerne oprette, men svage, med faa, rent gule Blomster. Ynder en halvskygget Vokseplads med muldet, halvfugtig Jord.</p>
+  <p><i>V. calcarata</i>. Bladene &aelig;gformede, de &oslash;vre smallere; Blomsterne meget store, violblaa. Trives bedst i noget muldet Jord i Halvskygge.</p>
+  <p><i>V. cornuta</i>. Stamformen for den i Haver nu saa udbredte Plante har lysblaa Blomster. Er meget taknemmelig og villig.</p>
+  <p><i>V. cucullata</i>. Nord Amerika. Har store, langstilkede Blade og store blaa, langstilkede Blomster.</p>
+  <p><i>V. jooi</i>. Karpatherne. En lille, lav Art med nyreformede Blade og smaa, r&oslash;dlige, st&aelig;rkt vellugtende Blomster.</p>
+  <p><i>V. pedata</i>. Nord Amerika. Er m&aelig;rkelig ved sine dybt foddelte Blade. Blomstene ret store, blaa. Trives i let, fugtig Jord.</p>
+  <p><i>Wulfenia carinthiaca</i>. Bladene aflangt ovale, lysgr&oslash;nne, takkede i Randen. Blomsterne blaa, i et ensidigt, t&aelig;t Aks. Plantes bedst imellem Sten paa de Volde, som flankerer Kl&oslash;fterne paa Stenh&oslash;jen.</p>
+  <br />
+  <h2><a name="Loegvaekster" id="Loegvaekster"></a>L&oslash;gv&aelig;kster til Stenh&oslash;jsanl&aelig;ggene.</h2>
+  <p>I foranstaaende Artsbeskrivelser af Stenh&oslash;jsplanterne er L&oslash;gv&aelig;ksterne ikke medtagne; den Anvendelse, man kan g&oslash;re af disse Planter, er dog langtfra uden Betydning. Men dels er Antallet af brugelige Arter saa stort, at Beskrivelser af Arterne vilde fylde uforholdsm&aelig;ssig meget, dels kan man med faa Ord give f&aelig;lles Regler for Kulturen, saa at Beskrivelser af denne ved hver Art kun vilde blive Gentagelser.</p>
+  <p>L&oslash;gv&aelig;ksterne (og Knoldv&aelig;ksterne) er hovedsagentlig Foraars- og Efteraars-Planter med en kort V&aelig;kstperiode, de overjordiske Dele visner bort ret hurtigt. Kun enkelte blomstrer i H&oslash;jsommeren. Det g&aelig;lder derfor om at anbringe dem saaledes, at den Plads, de har prydet med deres Blomster, ikke ligger n&oslash;gen hen, naar disse og Plantens L&oslash;v er visnet bort. De maa altsaa s&aelig;ttes paa Steder, hvor andre Planter, der har en anden Udviklings- og Blomstringstid, allerede er anbragte. Foraarsblomstrende L&oslash;gplanter maa saaledes s&aelig;ttes mellem Planter, der har en ret sen Udvikling, udenomkring Planter, som udsender lange nedliggende Skud, der kan komme til at d&aelig;kke den Plads, L&oslash;gv&aelig;ksterne har indtaget og under flade Krybbuske, der har sent L&oslash;vspring, og mellem hvis Grene, de kan skyde frem. Efteraarsblomstrende L&oslash;gv&aelig;kster maa s&aelig;ttes indlem Planter, der har afsluttet deres V&aelig;kst tidligt paa Eftersommeren, saa at de ved deres Blomster paany kan oplive denne Del af Stenpartiet. De fleste L&oslash;gv&aelig;kster ynder en varm Vokseplads; flere af de tidligste Arter taaler dog at plantes under Tr&aelig;er, da den Skygge, disse giver, medens L&oslash;gv&aelig;ksterne blomstrer, ikke er af nogen Betydning, og disse sidste er bortvisnede til den Tid, Tr&aelig;erne giver Skygge.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig92.jpg" alt="Fig. 92" width="294" height="291" id="Fig92" />
+          <p class="figtext"> Fig. 92. Saxifraga Rocheliana. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p>Her et mindre Udvalg af L&oslash;g- og Knoldv&aelig;kster, kun lavere Arter n&aelig;vnes:</p>
+  <p><i>Allium Ostrowskianum</i>. Blomster karmoisinr&oslash;de.</p>
+  <p><i>Bulbocodium vernum</i>. Blomster lilla.</p>
+  <p><i>Chionodoxa Lucili&aelig;</i>. Blomsterne blaa med hvid Midte. Marts&ndash;April. Man har Former med hvide og med rosa Blo.</p>
+  <p><i>C. sardensis</i>. Blo. blaa. Marts&ndash;April.</p>
+  <p><i>Colchicum autumnale</i>. Blo. r&oslash;dlilla. <i>fl. albo</i> har hvide Blo. <i>fl. pl</i>. fyldte Blo.</p>
+  <p><i>C. speciosum</i>. Blo. r&oslash;dlilla, meget st&oslash;rre end hos autumnale.</p>
+  <p><i>C. variegatum</i>. Blo. r&oslash;dt&aelig;rnede.</p>
+  <p><i>&raquo;Tidl&oslash;s&laquo;-</i>Arterne blomstrer alle om Efteraaret. L&oslash;vet fremkommer det f&oslash;lgende Foraar.</p>
+  <p><i>Crocus aureus</i>. Den alm. gule Krokus. Marts&ndash;April.</p>
+  <p><i>C. Imperati</i>. Foraar. Sp&aelig;d; Blo. hvide, udvendig med m&oslash;rke Tegninger.</p>
+  <p><i>C. speciosus</i>. Efteraar. Blo. blaalilla.</p>
+  <p><i>C. susianus</i>. Foraar. Sp&aelig;d. Blo, gule, udvendig med m&oslash;rke Tegninger.</p>
+  <p><i>C. vernus</i>. Den alm. Foraarskrokus. Blo. hvide, blaaviolette o. s. v.</p>
+  <p><i>C. zonatus</i>. Efteraar. Blo. lyslilla. Den og <i>speciosus</i> egner sig til Plantning mellem Bregner, til hvis brune, visne L&oslash;v de staar udm&aelig;rket.</p>
+  <p><i>Eranthis</i>. Se foran i <a href="#eranthis">Artsbeskrivelserne</a>.</p>
+  <p><i>Erythronium, &raquo;Hundetand&laquo;</i>. Af Arter kan n&aelig;vnes:</p>
+  <p><i>E. americanum</i>. Blo. gule.</p>
+  <p><i>E. dens canis</i>. Blo. rosa eller hvidlige, enkeltvis.</p>
+  <p><i>E. grandiflorum</i>. Blo gule eller cremefarvede, ofte flere sammen.</p>
+  <p><i>Galanthus, &raquo;Vinterg&aelig;k&laquo;</i>.</p>
+  <p><i>G. cilicicus</i>. Sent Efteraar.</p>
+  <p><i>G. Elwesii</i>. Vinter og tidligste Foraar.</p>
+  <p><i>G. Imperati</i>. Marts.</p>
+  <p><i>G. latifolius</i>. Tidligste Foraar.</p>
+  <p><i>G. nivalis</i>. Tidligste Foraar, heraf flere Varieteter bl. a. fl. pl. med fyldte Blo. og efteraarsblomstrende Former.</p>
+  <p><i>G. Olg&aelig;</i>. Sent Efteraar&ndash;Vinter.</p>
+  <p><i>G. plicatus</i>. April.</p>
+  <p>Alle Arterne har hvide Blomster med gr&oslash;nne Tegninger paa de indre Blomsterd&aelig;ksblade.</p>
+  <p><i>Fritillaria camschatcensis</i>. Blo. sortviolette. Tidlig Sommer.</p>
+  <p><i>F. latifolia</i>. April&ndash;Maj.</p>
+  <p><i>F. meleagris. &raquo;Vibe&aelig;g&laquo;</i>. Blo. t&aelig;rnede. <i>fl. albo</i> har hvide Blomster. April&ndash;Maj.</p>
+  <p><i>F. verticillata</i>. Blo. hvidlige, udvendig gr&oslash;nne. Maj.</p>
+  <p><i>Gagea, &raquo;Guldstj&aelig;rne&laquo;</i>. Arterne har gule, regelm&aelig;ssigt 6-delte Blomster. April.</p>
+  <p><i>G. lutea</i>.</p>
+  <p><i>G. minima</i>.</p>
+  <p><i>G. stenopetala</i>.</p>
+  <p><i>Hyacinthus amethystinus</i>. Blo. blegblaa. Maj.</p>
+  <p><i>Iris</i>. Se Artsbeskrivelserne i <a href="#iris1">Vandplanteafdeling</a> og i <a href="#iris2">Stenh&oslash;jsplanteafdeling</a>.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig93.jpg" alt="Fig. 93" width="260" height="373" id="Fig93" />
+          <p class="figtext"> Fig. 93. Sempervivum. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Leucojum autumnale</i>. Blo. hvide med rosa Sk&aelig;r. Efteraar.</p>
+  <p><i>L. vernum, &raquo;Dorothealilie&laquo;</i>. Blo. hvide med gulgr&oslash;nne Pletter. Marts. Plantes bedst i M&aelig;ngde mellem Smaabuske ved Foden af Stenh&oslash;jen.</p>
+  <p><i>Muscari botryoides, &raquo;Druehyacinth&laquo;</i>. Blo. lysblaa. April. Varieteten <i>fl. albo</i> har hvide Blo.</p>
+  <p><i>M. comosum</i>. Blo. spredte, de nedre gr&oslash;nlige, de &oslash;vre violette; golde Blomster i Spidsen af Klasen. Maj.</p>
+  <p><i>M. comosum v. plumosum</i>. Blomsterne er omdannede til golde Blo. Klasen st&aelig;rkt forgrenet med violette Forgreninger. Senere end Hovedarten.</p>
+  <p><i>Muscari moschatum</i>. Blo. gr&oslash;nliggule med violet, vellugtende. Maj.</p>
+  <p><i>M. racemosum</i>. Blo. m&oslash;rkeblaa.</p>
+  <p><i>Narcissus bulbocodium</i>. Blo. gule, tragtformede. April&ndash;Maj.</p>
+  <p><i>N. minor</i>. Blo. gule. Kan betragtes som en Dv&aelig;rgform af <i>&raquo;Paaskelilie&laquo;</i>. Trives godt i fugtige Lavninger.</p>
+  <p><i>N. triandrus</i>. Blo. hvide, noget h&aelig;ngende. April.</p>
+  <p><i>Ornithogalum umbellatum, &raquo;Fuglem&aelig;lk&laquo;</i>. Blo. indvendig snehvide, udvendig gr&oslash;nne. Plantes kun hvor den kan faa Lov at brede sig.</p>
+  <p><i>Scilla festalis</i> (= <i>S. nonscripta</i>). Blaa, h&aelig;ngende Blomster. Plantes kun i den nedre Del af Stenh&oslash;jen mellem store Bregner o.l. Steder (i &raquo;Skovbund&laquo;).</p>
+  <p><i>S. sibirica</i>. Blo. rent blaa, noget h&aelig;ngende. April. Heraf en hvidblomstret Var.</p>
+  <p><i>Triteleia uniflora</i>. Blo. regelm&aelig;ssigt 6-delte, indvendig n&aelig;sten hvide, udvendig lilla. Maj.</p>
+  <p><i>Tulipa biflora</i>. Blo. gr&oslash;nlighvide, flere paa St&aelig;ngelen.</p>
+  <p><i>T. Greigii</i>. Blo. cinnoberr&oslash;de. Bladene brunplettede.</p>
+  <p><i>T. Kaufmanniana</i>. Blo. fl&oslash;degule, udvendig r&oslash;dlige. Den tidligste af alle Frilandstulipaner.</p>
+  <p><i>T. Kolpakowskiana</i>. Blo. fra gule til h&oslash;jr&oslash;de, ofte med en m&oslash;rk Plet ved Grunden.</p>
+  <br />
+  <h2>Smaabuske til Stenh&oslash;jen.</h2>
+  <p>Foruden de i den foranstaaende Planteliste omtalte svagt forveddede Planter, som <i>Dryas</i> og <i>Salix</i>, kan en Del Smaabuske, Krybbuske og Dv&aelig;rgbuske finde Anvendelse i Stenh&oslash;jsanl&aelig;ggene. I det foregaaende er sagt, at Skygge over hele Anl&aelig;gget eller Dele deraf, som den gives af store Tr&aelig;er, er uheldig og b&oslash;r undgaas; men da nogle Planter, som i deres Hjemstavn vokser i Klippekl&oslash;fter paa Steder, hvor Solens Straaler ikke naar dem, er &oslash;mtaalelige overfor direkte Sollys, maa man give dem en Vokseplads, hvor dette er mindsket i h&oslash;j Grad. At anbringe nogle enkelte Buske ovenfor Grotterne er derfor en hensigtsm&aelig;ssig Foranstaltning; man maa dog undgaa at plante Buske med overh&aelig;ngende Grene; slanke s&oslash;jleformede <i>juniperus</i> eller andre Naaletr&aelig;er af lignende Form svarer bedst til Hensigten. Men der findes ogsaa en ikke ringe M&aelig;ngde Prydbuske af sluttet V&aelig;kst, hvilke med god Ret kan anbringes paa Stenh&oslash;jen og da navnlig paa st&oslash;rre Anl&aelig;g. Bedst planter man disse Smaabuske paa Steder, hvor man finder, at Konstruktionen af Stenh&oslash;jen er faldet mindre heldig ud, idet Buskenes fyldigere Former kan bidrage til at skjule noget af det mindre vellykkede i Opstillingen. Nogle Buske fordrer dog s&aelig;rlige Jordbundsforhold eller passer bedst paa anden Vokseplads (for Eks. paa Lyngpartierne).</p>
+  <p><i>Andromeda polifolia, &raquo;Rosmarinlyng&laquo;</i>. Bladene smalle, blanke, m&oslash;rkegr&oslash;nne, paa Undersiden hvidlige. Blomsterne blegr&oslash;de. Lyngpartierne i disses fugtigste Del.</p>
+  <p><i>Arctostaphylos nevadensis</i> og <i>A. uva ursi, &raquo;Melb&aelig;rris&laquo;</i>, den sidste vildtvoksende her i Landet, har nedliggende Grene med stedsegr&oslash;nne Blade. Lyngpartierne.</p>
+  <p><i>Azalea amoena</i>. Stedsegr&oslash;n med karminr&oslash;de Blomster i April&ndash;Maj. Lyngpartierne.</p>
+  <p>Ogsaa de l&oslash;vf&aelig;ldende Arter <i>A. mollis</i> og <i>pontica</i> med deres talrige Former kan paa store Stenh&oslash;je plantes mellem stedsegr&oslash;nne Planter.</p>
+  <p><i>Betula nana, &raquo;Dv&aelig;rgbirk&laquo;</i>. Lav og st&aelig;rkt grenet med n&aelig;sten kredsrunde Blade. Bedst paa Nordsiden af Anl&aelig;gget og i Stens&aelig;tningerne langs Kl&oslash;fterne.</p>
+  <p><i>Calluna vulgaris, &raquo;Hedelyng&laquo;</i>. Saavel selve Arten som de talrige Varieteter b&oslash;r have en Plads paa Stenh&oslash;jen, paa Lyngpartiet. Varieteterne kan nu t&aelig;lles i Snesevis. Man har dobbelt-blomstrede, hvidblomstrede og m&oslash;rktviolette Former, endvidere Varieteter med meget kompakt V&aelig;kst eller med gulligt eller n&aelig;sten gyldent L&oslash;vv&aelig;rk.</p>
+  <p><i>Cotoneaster horizontalis</i>. Grenene t&aelig;t vifteformet forgrenede med smaa, m&oslash;rkegr&oslash;nne Blade. Om Efteraaret t&aelig;t besat med koralr&oslash;de Frugter. Planten holder sig meget lav, men breder sig st&aelig;rkt ud til Siderne. Ynder Sol.</p>
+  <p><i>C. pyrenaica</i>. Grenene t&aelig;t nedliggende til Underlaget og f&oslash;lgende dette, voksende op over Sten eller andre Hindringer, de maatte tr&aelig;ffe under V&aelig;ksten. Bladene ovale. Blomsterne hvidlig-rosa.</p>
+  <p><i>Cytisus purpureus</i>. Blomsterne smudsigt karminr&oslash;de. Meget blomsterrig.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig94.jpg" alt="Fig. 94" width="334" height="268" id="Fig94" />
+          <p class="figtext"> Fig. 94. Veronica prostrata. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Daboecia polifolia</i>. L&oslash;vet er m&oslash;rkegr&oslash;nt, glinsende paa Overfladen, blegt paa Underfladen. Blomsterne violetr&oslash;de eller hvide. Lyngpartierne.</p>
+  <p><i>Daphne</i>. Planterne af denne Sl&aelig;gt har st&aelig;rkt vellugtende Blomster.</p>
+  <p><i>D. alpina</i>. Blomsterne hvide. Lyngpartierne.</p>
+  <p><i>D. Blagayana</i>. Skuddene ganske vege, nedliggende. Blomsterne gullighvide, ret store. Plantes i ikke for t&oslash;r Mosejord.</p>
+  <p><i>D. cneorum</i>. Svag af V&aelig;kst med nedliggende Grene. Blomsterne r&oslash;de. Plantes paa Klippeblokke i grusblandet Mosejord.</p>
+  <p><i>D. laureola</i>. Stedsegr&oslash;n. Blanke, glatte Blade; gr&oslash;nlige Blomster. Lyngpartierne.</p>
+  <p><i>D. mezereum, &raquo;Pebertr&aelig;&laquo;</i>. Blomstrer tidligt om Foraaret inden L&oslash;vspring. Blomsterne blegr&oslash;de. Lyngpartierne.</p>
+  <p><i>Enantospartion radiatum</i>. I Sl&aelig;gt med Guldregn. Blomsterne gule. Danner meget brede Buske; Grenene gr&oslash;nne.</p>
+  <p><i>Erica, &raquo;Lyng&laquo;</i>. Bladene er hos alle Arter smalt linieformede eller naaleformede.</p>
+  <p><i>E. carnea, &raquo;Foraarslyng&laquo;</i>. Lav af V&aelig;kst; danner efterhaanden meget brede, lave Buske. Allerede tidligt paa Efteraaret er de gulliggr&oslash;nne Blomsterknopper ansatte, de overvintrer og farves henad Foraaret r&oslash;dlige for hen i April at udfolde sig. Blomsterne er r&oslash;dliglilla eller hvide: <i>fl. albo</i>.</p>
+  <p><i>E. cinerea</i>. Blomsterne purpurr&oslash;de. Juli&ndash;August.</p>
+  <p><i>E. stricta</i>. Har opret V&aelig;kst, vokser ret hurtigt og grener sig st&aelig;rkt. Blomsterne r&oslash;de om Eftersommeren, holder sig l&aelig;nge.</p>
+  <p><i>E. tetralix, &raquo;Klokkelyng&laquo;</i>. Bladene haarede, Blomsterne blegt rosenr&oslash;de.</p>
+  <p><i>E. vagans</i>. Har bred og fyldig V&aelig;kst. Blomstrer om Eftersommeren. Blomsterne af forskellige r&oslash;de Nuancer.</p>
+  <p><i>Erica</i> Arterne plantes paa Lyngpartierne. <i>E. tetralix</i> paa de fugtigere Dele.</p>
+  <p><i>Gaultheria procumbens</i>. Bladene smaa, blanke. B&aelig;rrene koralr&oslash;de.</p>
+  <p><i>G. shallon</i>. Bladene st&oslash;rre end hos foregaaende, matte. B&aelig;rrene blaasorte.</p>
+  <p><i>Genista anglica</i>. Grenene nedliggende, tornede. Blomsterne gule.</p>
+  <p><i>G. pilosa</i>. Grenene nedliggende eller halvt oprette. Bladene noget silkehaarede. Blomsterne gule. Begge Arter plantes paa Lyngpartierne, den sidstn&aelig;vnte paa t&oslash;rrere og mere sandet Jord end den f&oslash;rste.</p>
+  <p><i>Hedera helix</i>. Forskellige Former af <i>&raquo;Vedbend&laquo;</i> kan plantes paa Stenh&oslash;j. Her skal blot n&aelig;vnes den ejendommelige Form: <i>conglomerata</i>, der vanskeligt trives paa flad Jord og maa have Stene eller Tr&aelig;r&oslash;dder at l&aelig;gge sig op over for ret at pr&aelig;sentere sig.</p>
+  <p><i>Hypericum calycinum, H. patulum</i> og Bastarden mellem disse: <i>H. Moserianum</i> med Varieteten <i>tricolor</i>, der har brogede Blade, samt <i>H. lysimachioides</i>, har alle smukke, store, gule Blomster, den f&oslash;rstn&aelig;vnte er stedsegr&oslash;n.</p>
+  <p><i>Juniperus communis</i>. Varieteten <i>suecica</i> har s&oslash;jleformet V&aelig;kst. <i>J. nana</i> meget lav V&aelig;kst, medens <i>J. prostrata</i>, der opfattes som en Varietet af <i>J. sabina</i> har Grenene strakte t&aelig;t hen ad Underlaget.</p>
+  <p><i>Kalmia angustifolia</i> og <i>K. glauca</i>. To smaa t&aelig;tgrenede Buske med smalle Blade og karmoisinr&oslash;de eller lilla Blomster. Lyngpartierne.</p>
+  <p><i>Ononis aragonesis</i> af lav V&aelig;kst har gule, <i>O. fruticosa</i> og <i>rotundifolia</i> karminrosa Blomster.</p>
+  <p><i>Pernettya mucronata</i>. Bladene er smalt &aelig;gformede, tilspidsede, stedsegr&oslash;nne; Blomsterne hvide eller blegr&oslash;de; Frugterne r&oslash;de. Lyngpartierne.</p>
+  <p><i>Philadelphus microphyllus</i> bliver kun nogle faa Decimeter h&oslash;j, den er af kompakt V&aelig;kst med smaa Blade og hvide, vellugtende Blomster.</p>
+  <p><i>Phillyrea Vilmoriana</i>. Lav Busk med stedsegr&oslash;nne, l&aelig;deragtige Blade. Plantes mellem Rhododendron o.l.</p>
+  <p><i>Pieris floribunda</i> og <i>P. japonica</i>. T&aelig;tgrenede, stedsegr&oslash;nne Buske med hvide Blomster. Plantes mellem Rhododendron.</p>
+  <p><i>Rhododendron, &raquo;Alperose&laquo;</i>. Foruden de store Arter, der nu finder en saa udstrakt Anvendelse i Busketter, findes der en Del Arter, som fordrer en bedre Vokseplads, og som derfor passende kan anbringes paa Stenh&oslash;je, dog vel egentlig kun paa st&oslash;rre Anl&aelig;g.</p>
+  <p><i>R. campanulatum</i>. Bladene tykke, l&aelig;deragtige; Blomsterne lilla.</p>
+  <p><i>R. ferrugineum</i>. Bladene smaa, rustbrune paa Undersiden. Blomsterne karmoisinr&oslash;de. Denne og f&oslash;lgende vokser i Europas Alper.</p>
+  <p><i>R. hirsutum</i>. Ligner foregaaende, men Bladene er gr&oslash;nne paa begge Flader, haarede. Ynder Kalk.</p>
+  <p><i>R. camtschaticum</i>. L&oslash;vf&aelig;ldende. Blomsterne karminrosa.</p>
+  <p><i>R. pr&aelig;cox</i>. Er en Bastard mellem <i>R. dahuricum</i> og <i>ciliatum</i>, opstaaet i England. Blomstrer i Slutningen af Marts med rosenr&oslash;de, vellugtende Blomster.</p>
+  <p><i>Salix retusa</i>. Planten st&aelig;rkt forgrenet, breder sig vidt ud; Grenene f&oslash;lgende Underlaget, vokser fladt henad Jorden og op over Stene, som ligger paa Plantens Vej i dens V&aelig;kst fremad; den egner sig derved udm&aelig;rket til Bekl&aelig;dning af st&oslash;rre Flader. L&oslash;vet glinsende, lysgr&oslash;nt.</p>
+  <div class="piccontainer">
+    <table class="pic">
+      <tr>
+        <td> <img src="images/fig95.jpg" alt="Fig. 95" width="425" height="313" id="Fig95" />
+          <p class="figtext"> Fig. 95. Colchicum og Blechnum i Dr. B&oslash;rgesens Have i Helleb&aelig;k. Se <a href="#Loegvaekster">L&oslash;gv&aelig;kster</a> og <a href="#Bregner">Bregner til Stenh&oslash;j</a>. </p>
+        </td>
+      </tr>
+    </table>
+  </div>
+  <p><i>Skimmia japonica</i>. Bladene lysgr&oslash;nne, l&aelig;deragtige. Blomsterne hvide, Hanblomster og Hunblomster hver paa sin Plante. B&aelig;rrene h&oslash;jr&oslash;de. Lun Plads.</p>
+  <p><i>Veronica pinguifolia</i>. Ny Zeland. En lav, lille, buskagtig Art med bredt ovale, graagr&oslash;nne Blade og blege, n&aelig;sten hvide Blomster i kort Klase. Er haardf&oslash;r, men b&oslash;r dog have en lun Plads og D&aelig;kning om Vinteren. </p>
+  <br />
+  <h2>Bregner til Stenh&oslash;jsanl&aelig;g<a name="Bregner" id="Bregner"></a>.</h2>
+  <p>Bregner egner sig i s&aelig;rlig Grad til Plantning paa Stenh&oslash;je. De smaa Arter plantes bedst i Revnerne mellem Stenene i Grottev&aelig;ggene, de store egner sig til Masseplantning i store Grotter og Kl&oslash;fter samt til Skovbundsplantninger i de Busketter, som maatte st&oslash;de op til Stenh&oslash;jen. Her et mindre Udvalg:</p>
+  <p><i>Adiantum pedatum</i> fra Nord Amerika med sorte Bladstilke og findelt L&oslash;v skal have Skygge og muldet, fugtig Jord.</p>
+  <p><i>Asplenium adiantum nigrum</i>. I Grottev&aelig;gge i Halvskygge.</p>
+  <p><i>A. ruta muraria</i>. I smalle Klipperevner eller i Mure. Sol.</p>
+  <p><i>A. septentrionale</i>. L&oslash;vet er spaltet i lange, smalle Afsnit.</p>
+  <p><i>A. trichomanes</i>. Bladstilke sorte, Bladafsnittene rundagtige.</p>
+  <p><i>A. viride</i>. Ligner foregaaende, men har gr&oslash;nne Bladstilke. De tre sidstn&aelig;vnte behandles som <i>A. adiantum nigrum</i>.</p>
+  <p><i>Athyrium filix foemina</i>, af hvilken der findes Snesevis af Varieteter og Former, passer bedst til Skovbundsplantninger og til Grotter.</p>
+  <p><i>Blechnum, &raquo;Kambregne&laquo;</i>, har enkelt fjersnitdelte Blade.</p>
+  <p><i>B. penna-marina</i>. L&oslash;vet temmelig kort. Planten breder sig og danner sammenh&aelig;ngende T&aelig;pper. Plantes i Halvskygge.</p>
+  <p><i>B. spicant</i>. Vildtvoksende her i Landet. Bladene lange, de frugtbare l&aelig;ngere end de golde og mere oprette. Plantes i Skygge eller Halvskygge imellem Sten i muldet Jord helst t&aelig;t ved rindende Vand.</p>
+  <p><i>Botrychium lunaria, &raquo;Maanerude&laquo;</i>. Plantes i sandet Lyngjord paa Lyngpartierne.</p>
+  <p><i>Ceterach officinarum</i> har enkelt fjersnitdelt L&oslash;v med t&aelig;t rustfarvet Sk&aelig;lkl&aelig;dning paa Bladenes Underside. Plantes mellem Sten i Sol.</p>
+  <p><i>Cryptogramme crispa</i>. L&oslash;vet frisk lysgr&oslash;nt, meget fintdelt. Plantes imellem l&oslash;se Sten, hvor der er rigelig Fugtighed til Stede.</p>
+  <p><i>Cystopteris fragilis</i>. Danmark. Med findelt L&oslash;v. Plantes i Grottev&aelig;gge.</p>
+  <p><i>Dryopteris filix mas</i>. Anvendes som <i>Anthyr. filix foemina</i>.</p>
+  <p>Ogsaa af denne Art eksisterer en M&aelig;ngde Varieteter.</p>
+  <p><i>Dryopteris Linn&aelig;ana</i> (= <i>Polypodium dryopteris</i>). Bladene triangul&aelig;re i Omkreds, fintdelte, lysgr&oslash;nne. Halvskygge. (Se om andre <i><a href="#dryopteris">Dryopteris</a></i> i Vandplanteafdelingen).</p>
+  <p><i>Ophioglossum vulgatum, &raquo;Slangetunge&laquo;</i>. Bladet udelt, tungeformet med et smalt, opret Frugtblad. Plantes i sandblandet Lyngjord. Fugtig Plads.</p>
+  <p><i>Osmunda cinnamomea</i> og <i>O. Claytoniana</i>, begge fra Nord-Amerika er meget smukke Bregner, besl&aelig;gtede med den danske <i>&raquo;Kongebregne&laquo;</i>. (Se <a href="#osmunda">Vandplanteafdelingen</a>). Plantes i store Kl&oslash;fter og Grotter.</p>
+  <p><i>Polypodium vulgare, &raquo;Engels&oslash;d&laquo;</i>. Vor almindeligste Steng&aelig;rde-Bregne. Plantes i Grottev&aelig;gge. Af denne findes flere Varieteter bl.a. <i>cambricum</i> med st&aelig;rkt delte Blade.</p>
+  <p><i>Polystichum aculeatum</i>. Har smukt fintdelt L&oslash;v. Heraf findes en M&aelig;ngde fortrinlige Varieteter. Plantes mellem Stenene paa de Volde, der flankerer Kl&oslash;fterne paa Stenh&oslash;jen.</p>
+  <p><i>P. lonchitis</i>. Plantes paa Afsatser paa lodrette Grottev&aelig;gge med rigelig Plads til R&oslash;dderne og megen Muld for disse at brede sig i.</p>
+  <p><i>Scolopendrium officinarum, &raquo;Hjortetunge&laquo;</i>. Har udelte, tungeformede, friskgr&oslash;nne Blade. Heraf mange Varieteter med krusede og hanekamformede Blade. Anvendes som de to foranf&oslash;rte Arter.</p>
+  <p><i>Struthiopteris germanica, &raquo;Strudsvinge</i>&laquo;. Har de oprette Blade regelm&aelig;ssigt ordnede, saa at de tilsammen danner en stor Tragt; Planten kaldes derfor ogsaa <i>&raquo;Kurvbregne&laquo;</i>. Skygge og halvfugtig Vokseplads med muldet Jord.</p>
+  <p><i>Woodsia alpina</i> og <i>ilvensis</i> har fintdelt L&oslash;v. Det er temmelig smaa Bregner. Plantes i Revner mellem Sten paa Nordsiden af Stenh&oslash;jen eller i Grottev&aelig;gge.</p>
+  <br />
+  <hr />
+  <br />
+  <div id="references" >
+    <h1>LITTERATUR OM STENH&Oslash;JE.</h1>
+    <p>For dem, som maatte &oslash;nske at s&aelig;tte sig grundigere ind i Dyrkningen af Stenh&oslash;jsplanter, anbefales f&oslash;lgende Skrifter paa fremmede Sprog:</p>
+    <ul>
+      <li><i>Reginald Farrer</i>: My rockgarden.</li>
+      <li><i>Reginald A. Malby</i>: The story of my rockgarden.</li>
+      <li><i>W. Robinson</i>: Alpine flowers for gardens.</li>
+      <li><i>Max Kolb</i>: Die europ&auml;ischen und &uuml;berseeischen Alpenpflanzen.</li>
+      <li><i>Erich Wocke</i>: Die Alpenpflanzen in der Gartenkultur der Tiefl&auml;nder.</li>
+      <li><i>F. Correvon</i>: Les plantes des montagnes et des rochers.</li>
+    </ul>
+    <p>Disse V&aelig;rker er til Dels benyttede ved Udarbejdelsen af n&aelig;rv&aelig;rende Bog.</p>
+    <p>Vandplanter behandles bl.a. i nedenn&aelig;vnte B&oslash;ger:</p>
+    <ul>
+      <li><i>W. Tricker</i>: The Water Garden.</li>
+      <li><i>Gertrude Jekyll</i>: Wall and Water Gardens.</li>
+      <li><i>W. M&oslash;nkemeyer</i>: Die Sumpf- und Wasserpflanzen.</li>
+    </ul>
+  </div>
+  <hr class="chapterdivider" />
+</div>
+<div class="piccontainer">
+  <table class="pic">
+    <tr>
+      <td> <a name="indreside" id="indreside"></a><img src="images/insidefrontpage.jpg" alt="Omslags indre-side" width="356" height="550" id="indre.side" />
+        <p class="figtext"> Originalt Omslags indre-side. <br />
+          <a href="#omslag">(Returner til omslaget.)</a></p>
+      </td>
+    </tr>
+  </table>
+</div>
+
+
+
+
+
+
+
+
+<pre>
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter en
+vejledning for havevenner, by G.N. Brandt
+
+*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VAND- OG STENHOEJSPLANTER EN ***
+
+***** This file should be named 9264-h.htm or 9264-h.zip *****
+This and all associated files of various formats will be found in:
+        http://www.gutenberg.org/9/2/6/9264/
+
+Produced by Miranda van de Heijning, Steen Christensen,
+Janet Kino and the PG Online Distributed Proofreaders.
+
+
+Updated editions will replace the previous one--the old editions
+will be renamed.
+
+Creating the works from public domain print editions means that no
+one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
+(and you!) can copy and distribute it in the United States without
+permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
+set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
+copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
+protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
+Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
+charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
+do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
+rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
+such as creation of derivative works, reports, performances and
+research.  They may be modified and printed and given away--you may do
+practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
+subject to the trademark license, especially commercial
+redistribution.
+
+
+
+*** START: FULL LICENSE ***
+
+THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
+PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
+
+To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
+distribution of electronic works, by using or distributing this work
+(or any other work associated in any way with the phrase "Project
+Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
+Gutenberg-tm License available with this file or online at
+  www.gutenberg.org/license.
+
+
+Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
+electronic works
+
+1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
+electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
+and accept all the terms of this license and intellectual property
+(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
+the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
+all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
+If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
+Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
+terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
+entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
+
+1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
+used on or associated in any way with an electronic work by people who
+agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
+things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
+even without complying with the full terms of this agreement.  See
+paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
+Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
+and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
+works.  See paragraph 1.E below.
+
+1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
+or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
+Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
+collection are in the public domain in the United States.  If an
+individual work is in the public domain in the United States and you are
+located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
+copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
+works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
+are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
+Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
+freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
+this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
+the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
+keeping this work in the same format with its attached full Project
+Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
+
+1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
+what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
+a constant state of change.  If you are outside the United States, check
+the laws of your country in addition to the terms of this agreement
+before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
+creating derivative works based on this work or any other Project
+Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
+the copyright status of any work in any country outside the United
+States.
+
+1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
+
+1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
+access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
+whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
+phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
+Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
+copied or distributed:
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
+from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
+posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
+and distributed to anyone in the United States without paying any fees
+or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
+with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
+work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
+through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
+Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
+1.E.9.
+
+1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
+with the permission of the copyright holder, your use and distribution
+must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
+terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
+to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
+permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
+
+1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
+License terms from this work, or any files containing a part of this
+work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
+
+1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
+electronic work, or any part of this electronic work, without
+prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
+active links or immediate access to the full terms of the Project
+Gutenberg-tm License.
+
+1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
+compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
+word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
+distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
+"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
+posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
+you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
+copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
+request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
+form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
+License as specified in paragraph 1.E.1.
+
+1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
+performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
+unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
+
+1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
+access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
+that
+
+- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
+     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
+     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
+     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
+     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
+     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
+     must be paid within 60 days following each date on which you
+     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
+     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
+     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
+     address specified in Section 4, "Information about donations to
+     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
+     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
+     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
+     License.  You must require such a user to return or
+     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
+     and discontinue all use of and all access to other copies of
+     Project Gutenberg-tm works.
+
+- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
+     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
+     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
+     of receipt of the work.
+
+- You comply with all other terms of this agreement for free
+     distribution of Project Gutenberg-tm works.
+
+1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
+electronic work or group of works on different terms than are set
+forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
+both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
+Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
+Foundation as set forth in Section 3 below.
+
+1.F.
+
+1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
+effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
+public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
+collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
+works, and the medium on which they may be stored, may contain
+"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
+property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
+computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
+your equipment.
+
+1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
+of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
+Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
+Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
+liability to you for damages, costs and expenses, including legal
+fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
+LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
+PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
+TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
+LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
+INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
+DAMAGE.
+
+1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
+defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
+receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
+written explanation to the person you received the work from.  If you
+received the work on a physical medium, you must return the medium with
+your written explanation.  The person or entity that provided you with
+the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
+refund.  If you received the work electronically, the person or entity
+providing it to you may choose to give you a second opportunity to
+receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
+is also defective, you may demand a refund in writing without further
+opportunities to fix the problem.
+
+1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
+in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
+WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
+
+1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
+warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
+If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
+law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
+interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
+the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
+provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
+
+1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
+trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
+providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
+with this agreement, and any volunteers associated with the production,
+promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
+harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
+that arise directly or indirectly from any of the following which you do
+or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
+work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
+Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
+
+
+Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
+
+Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
+electronic works in formats readable by the widest variety of computers
+including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
+because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
+people in all walks of life.
+
+Volunteers and financial support to provide volunteers with the
+assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
+goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
+remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
+and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
+To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
+and the Foundation information page at www.gutenberg.org
+
+
+Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
+Foundation
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
+501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
+state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
+Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
+number is 64-6221541.  Contributions to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
+permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
+
+The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
+Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
+throughout numerous locations.  Its business office is located at 809
+North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887.  Email
+contact links and up to date contact information can be found at the
+Foundation's web site and official page at www.gutenberg.org/contact
+
+For additional contact information:
+     Dr. Gregory B. Newby
+     Chief Executive and Director
+     gbnewby@pglaf.org
+
+Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation
+
+Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
+spread public support and donations to carry out its mission of
+increasing the number of public domain and licensed works that can be
+freely distributed in machine readable form accessible by the widest
+array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
+($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
+status with the IRS.
+
+The Foundation is committed to complying with the laws regulating
+charities and charitable donations in all 50 states of the United
+States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
+considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
+with these requirements.  We do not solicit donations in locations
+where we have not received written confirmation of compliance.  To
+SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
+particular state visit www.gutenberg.org/donate
+
+While we cannot and do not solicit contributions from states where we
+have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
+against accepting unsolicited donations from donors in such states who
+approach us with offers to donate.
+
+International donations are gratefully accepted, but we cannot make
+any statements concerning tax treatment of donations received from
+outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
+
+Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
+methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
+ways including checks, online payments and credit card donations.
+To donate, please visit:  www.gutenberg.org/donate
+
+
+Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
+works.
+
+Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
+concept of a library of electronic works that could be freely shared
+with anyone.  For forty years, he produced and distributed Project
+Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
+
+Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
+unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
+
+     www.gutenberg.org
+
+This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
+including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
+Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
+subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
+
+
+</pre>
+
+</body>
+</html>
diff --git a/9264-h/images/aakander.jpg b/9264-h/images/aakander.jpg
new file mode 100644
index 0000000..c46e4cf
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/aakander.jpg
diff --git a/9264-h/images/dianthus.jpg b/9264-h/images/dianthus.jpg
new file mode 100644
index 0000000..1b68a66
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/dianthus.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig1.jpg b/9264-h/images/fig1.jpg
new file mode 100644
index 0000000..a3869de
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig1.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig10.jpg b/9264-h/images/fig10.jpg
new file mode 100644
index 0000000..b5d3576
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig10.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig11.jpg b/9264-h/images/fig11.jpg
new file mode 100644
index 0000000..4e3fc0f
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig11.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig12.jpg b/9264-h/images/fig12.jpg
new file mode 100644
index 0000000..3d58d25
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig12.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig13.jpg b/9264-h/images/fig13.jpg
new file mode 100644
index 0000000..1853de1
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig13.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig14.jpg b/9264-h/images/fig14.jpg
new file mode 100644
index 0000000..a34e800
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig14.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig15.jpg b/9264-h/images/fig15.jpg
new file mode 100644
index 0000000..b090d40
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig15.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig16.jpg b/9264-h/images/fig16.jpg
new file mode 100644
index 0000000..7193ecf
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig16.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig17.jpg b/9264-h/images/fig17.jpg
new file mode 100644
index 0000000..6b7e258
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig17.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig18.jpg b/9264-h/images/fig18.jpg
new file mode 100644
index 0000000..7ba3692
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig18.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig19.jpg b/9264-h/images/fig19.jpg
new file mode 100644
index 0000000..5370a26
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig19.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig2.jpg b/9264-h/images/fig2.jpg
new file mode 100644
index 0000000..296833c
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig2.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig20.jpg b/9264-h/images/fig20.jpg
new file mode 100644
index 0000000..e6ead02
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig20.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig21.jpg b/9264-h/images/fig21.jpg
new file mode 100644
index 0000000..fc9a27b
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig21.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig22.jpg b/9264-h/images/fig22.jpg
new file mode 100644
index 0000000..3aba613
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig22.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig23.jpg b/9264-h/images/fig23.jpg
new file mode 100644
index 0000000..ce4a69b
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig23.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig24.jpg b/9264-h/images/fig24.jpg
new file mode 100644
index 0000000..fdbe4b5
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig24.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig25.jpg b/9264-h/images/fig25.jpg
new file mode 100644
index 0000000..6204ca9
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig25.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig26.jpg b/9264-h/images/fig26.jpg
new file mode 100644
index 0000000..9ca13b5
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig26.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig27.jpg b/9264-h/images/fig27.jpg
new file mode 100644
index 0000000..3100302
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig27.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig28.jpg b/9264-h/images/fig28.jpg
new file mode 100644
index 0000000..13ab124
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig28.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig29.jpg b/9264-h/images/fig29.jpg
new file mode 100644
index 0000000..94e60be
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig29.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig3.jpg b/9264-h/images/fig3.jpg
new file mode 100644
index 0000000..a67d0aa
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig3.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig30.jpg b/9264-h/images/fig30.jpg
new file mode 100644
index 0000000..8c1fb1a
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig30.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig31.jpg b/9264-h/images/fig31.jpg
new file mode 100644
index 0000000..7435987
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig31.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig32.jpg b/9264-h/images/fig32.jpg
new file mode 100644
index 0000000..e6c2788
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig32.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig33.jpg b/9264-h/images/fig33.jpg
new file mode 100644
index 0000000..54bf2a7
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig33.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig34.jpg b/9264-h/images/fig34.jpg
new file mode 100644
index 0000000..c3bbf9e
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig34.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig35.jpg b/9264-h/images/fig35.jpg
new file mode 100644
index 0000000..076462d
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig35.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig36.jpg b/9264-h/images/fig36.jpg
new file mode 100644
index 0000000..ac6bbd3
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig36.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig37.jpg b/9264-h/images/fig37.jpg
new file mode 100644
index 0000000..a96afbf
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig37.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig38.jpg b/9264-h/images/fig38.jpg
new file mode 100644
index 0000000..313e323
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig38.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig39.jpg b/9264-h/images/fig39.jpg
new file mode 100644
index 0000000..a3436bf
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig39.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig4.jpg b/9264-h/images/fig4.jpg
new file mode 100644
index 0000000..231d67b
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig4.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig40.jpg b/9264-h/images/fig40.jpg
new file mode 100644
index 0000000..29925e5
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig40.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig41.jpg b/9264-h/images/fig41.jpg
new file mode 100644
index 0000000..f7f7730
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig41.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig42.jpg b/9264-h/images/fig42.jpg
new file mode 100644
index 0000000..d4f6fee
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig42.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig43.jpg b/9264-h/images/fig43.jpg
new file mode 100644
index 0000000..39b5916
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig43.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig44.jpg b/9264-h/images/fig44.jpg
new file mode 100644
index 0000000..4392ac5
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig44.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig45.jpg b/9264-h/images/fig45.jpg
new file mode 100644
index 0000000..8d1d7bc
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig45.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig46.jpg b/9264-h/images/fig46.jpg
new file mode 100644
index 0000000..b14bd42
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig46.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig47.jpg b/9264-h/images/fig47.jpg
new file mode 100644
index 0000000..60ae00b
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig47.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig48.jpg b/9264-h/images/fig48.jpg
new file mode 100644
index 0000000..7a1cccf
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig48.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig49.jpg b/9264-h/images/fig49.jpg
new file mode 100644
index 0000000..070dac6
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig49.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig5.jpg b/9264-h/images/fig5.jpg
new file mode 100644
index 0000000..5493023
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig5.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig50.jpg b/9264-h/images/fig50.jpg
new file mode 100644
index 0000000..2049a7b
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig50.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig51.jpg b/9264-h/images/fig51.jpg
new file mode 100644
index 0000000..cbe52c5
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig51.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig52.jpg b/9264-h/images/fig52.jpg
new file mode 100644
index 0000000..df94b19
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig52.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig53.jpg b/9264-h/images/fig53.jpg
new file mode 100644
index 0000000..bd53aff
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig53.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig54.jpg b/9264-h/images/fig54.jpg
new file mode 100644
index 0000000..3aacd89
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig54.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig55.jpg b/9264-h/images/fig55.jpg
new file mode 100644
index 0000000..2091600
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig55.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig56.jpg b/9264-h/images/fig56.jpg
new file mode 100644
index 0000000..710cee8
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig56.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig57.jpg b/9264-h/images/fig57.jpg
new file mode 100644
index 0000000..5137a1e
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig57.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig58.jpg b/9264-h/images/fig58.jpg
new file mode 100644
index 0000000..62f8fb2
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig58.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig59.jpg b/9264-h/images/fig59.jpg
new file mode 100644
index 0000000..a2e62dd
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig59.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig6.jpg b/9264-h/images/fig6.jpg
new file mode 100644
index 0000000..d1d70bb
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig6.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig60.jpg b/9264-h/images/fig60.jpg
new file mode 100644
index 0000000..0c5fa96
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig60.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig61.jpg b/9264-h/images/fig61.jpg
new file mode 100644
index 0000000..b85060d
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig61.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig62.jpg b/9264-h/images/fig62.jpg
new file mode 100644
index 0000000..b49e571
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig62.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig63.jpg b/9264-h/images/fig63.jpg
new file mode 100644
index 0000000..01785a1
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig63.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig64.jpg b/9264-h/images/fig64.jpg
new file mode 100644
index 0000000..5c05f36
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig64.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig65.jpg b/9264-h/images/fig65.jpg
new file mode 100644
index 0000000..65f080e
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig65.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig66.jpg b/9264-h/images/fig66.jpg
new file mode 100644
index 0000000..bf1b39a
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig66.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig67.jpg b/9264-h/images/fig67.jpg
new file mode 100644
index 0000000..281a95b
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig67.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig68.jpg b/9264-h/images/fig68.jpg
new file mode 100644
index 0000000..28ca7bc
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig68.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig69.jpg b/9264-h/images/fig69.jpg
new file mode 100644
index 0000000..f644abb
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig69.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig7.jpg b/9264-h/images/fig7.jpg
new file mode 100644
index 0000000..a745088
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig7.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig70.jpg b/9264-h/images/fig70.jpg
new file mode 100644
index 0000000..37e4adf
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig70.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig71.jpg b/9264-h/images/fig71.jpg
new file mode 100644
index 0000000..bd3f227
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig71.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig72.jpg b/9264-h/images/fig72.jpg
new file mode 100644
index 0000000..ff1df0d
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig72.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig73.jpg b/9264-h/images/fig73.jpg
new file mode 100644
index 0000000..e3e9907
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig73.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig74.jpg b/9264-h/images/fig74.jpg
new file mode 100644
index 0000000..258be26
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig74.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig75.jpg b/9264-h/images/fig75.jpg
new file mode 100644
index 0000000..1a7eaa6
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig75.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig76.jpg b/9264-h/images/fig76.jpg
new file mode 100644
index 0000000..4a285b3
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig76.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig77.jpg b/9264-h/images/fig77.jpg
new file mode 100644
index 0000000..ec7cb42
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig77.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig78.jpg b/9264-h/images/fig78.jpg
new file mode 100644
index 0000000..4b5cb52
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig78.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig79.jpg b/9264-h/images/fig79.jpg
new file mode 100644
index 0000000..bfbee2c
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig79.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig8.jpg b/9264-h/images/fig8.jpg
new file mode 100644
index 0000000..cb08b8a
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig8.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig80.jpg b/9264-h/images/fig80.jpg
new file mode 100644
index 0000000..b3cc8c9
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig80.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig81.jpg b/9264-h/images/fig81.jpg
new file mode 100644
index 0000000..12a5adc
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig81.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig82.jpg b/9264-h/images/fig82.jpg
new file mode 100644
index 0000000..3deb75b
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig82.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig83.jpg b/9264-h/images/fig83.jpg
new file mode 100644
index 0000000..40894f1
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig83.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig84.jpg b/9264-h/images/fig84.jpg
new file mode 100644
index 0000000..939e1e5
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig84.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig85.jpg b/9264-h/images/fig85.jpg
new file mode 100644
index 0000000..78b7e27
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig85.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig86.jpg b/9264-h/images/fig86.jpg
new file mode 100644
index 0000000..093d3ad
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig86.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig87.jpg b/9264-h/images/fig87.jpg
new file mode 100644
index 0000000..f20a8a5
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig87.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig88.jpg b/9264-h/images/fig88.jpg
new file mode 100644
index 0000000..5d50158
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig88.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig89.jpg b/9264-h/images/fig89.jpg
new file mode 100644
index 0000000..9cb6b48
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig89.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig9.jpg b/9264-h/images/fig9.jpg
new file mode 100644
index 0000000..f21115d
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig9.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig90.jpg b/9264-h/images/fig90.jpg
new file mode 100644
index 0000000..d197ed3
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig90.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig91.jpg b/9264-h/images/fig91.jpg
new file mode 100644
index 0000000..eb4d225
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig91.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig92.jpg b/9264-h/images/fig92.jpg
new file mode 100644
index 0000000..4248fdb
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig92.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig93.jpg b/9264-h/images/fig93.jpg
new file mode 100644
index 0000000..7714448
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig93.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig94.jpg b/9264-h/images/fig94.jpg
new file mode 100644
index 0000000..62983bb
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig94.jpg
diff --git a/9264-h/images/fig95.jpg b/9264-h/images/fig95.jpg
new file mode 100644
index 0000000..f0b0cbf
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fig95.jpg
diff --git a/9264-h/images/fradammen.jpg b/9264-h/images/fradammen.jpg
new file mode 100644
index 0000000..1e59712
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fradammen.jpg
diff --git a/9264-h/images/fraenengelsk.jpg b/9264-h/images/fraenengelsk.jpg
new file mode 100644
index 0000000..ba9e394
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/fraenengelsk.jpg
diff --git a/9264-h/images/frahavebrugsskolen.jpg b/9264-h/images/frahavebrugsskolen.jpg
new file mode 100644
index 0000000..e221323
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/frahavebrugsskolen.jpg
diff --git a/9264-h/images/frontpiece.jpg b/9264-h/images/frontpiece.jpg
new file mode 100644
index 0000000..ef627ca
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/frontpiece.jpg
diff --git a/9264-h/images/hs.jpg b/9264-h/images/hs.jpg
new file mode 100644
index 0000000..c16dbc1
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/hs.jpg
diff --git a/9264-h/images/insidefrontpage.jpg b/9264-h/images/insidefrontpage.jpg
new file mode 100644
index 0000000..c26216d
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/insidefrontpage.jpg
diff --git a/9264-h/images/kanal.jpg b/9264-h/images/kanal.jpg
new file mode 100644
index 0000000..712db37
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/kanal.jpg
diff --git a/9264-h/images/lillenordamerikansk.jpg b/9264-h/images/lillenordamerikansk.jpg
new file mode 100644
index 0000000..e457609
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/lillenordamerikansk.jpg
diff --git a/9264-h/images/naturligplantning.jpg b/9264-h/images/naturligplantning.jpg
new file mode 100644
index 0000000..4db8f65
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/naturligplantning.jpg
diff --git a/9264-h/images/omslag.jpg b/9264-h/images/omslag.jpg
new file mode 100644
index 0000000..732cfd0
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/omslag.jpg
diff --git a/9264-h/images/stenhoejsparti.jpg b/9264-h/images/stenhoejsparti.jpg
new file mode 100644
index 0000000..c7566fb
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/stenhoejsparti.jpg
diff --git a/9264-h/images/valid-css.gif b/9264-h/images/valid-css.gif
new file mode 100644
index 0000000..a823b53
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/valid-css.gif
diff --git a/9264-h/images/valid-xhtml10.gif b/9264-h/images/valid-xhtml10.gif
new file mode 100644
index 0000000..4eba962
--- /dev/null
+++ b/9264-h/images/valid-xhtml10.gif
diff --git a/LICENSE.txt b/LICENSE.txt
new file mode 100644
index 0000000..6312041
--- /dev/null
+++ b/LICENSE.txt
@@ -0,0 +1,11 @@
+This eBook, including all associated images, markup, improvements,
+metadata, and any other content or labor, has been confirmed to be
+in the PUBLIC DOMAIN IN THE UNITED STATES.
+
+Procedures for determining public domain status are described in
+the "Copyright How-To" at https://www.gutenberg.org.
+
+No investigation has been made concerning possible copyrights in
+jurisdictions other than the United States. Anyone seeking to utilize
+this eBook outside of the United States should confirm copyright
+status under the laws that apply to them.
diff --git a/README.md b/README.md
new file mode 100644
index 0000000..86068ca
--- /dev/null
+++ b/README.md
@@ -0,0 +1,2 @@
+Project Gutenberg (https://www.gutenberg.org) public repository for
+eBook #9264 (https://www.gutenberg.org/ebooks/9264)
diff --git a/old/7vast10.txt b/old/7vast10.txt
new file mode 100644
index 0000000..005a738
--- /dev/null
+++ b/old/7vast10.txt
@@ -0,0 +1,6918 @@
+The Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for
+havevenner, by G.N. Brandt (red.)
+
+Copyright laws are changing all over the world. Be sure to check the
+copyright laws for your country before downloading or redistributing
+this or any other Project Gutenberg eBook.
+
+This header should be the first thing seen when viewing this Project
+Gutenberg file.  Please do not remove it.  Do not change or edit the
+header without written permission.
+
+Please read the "legal small print," and other information about the
+eBook and Project Gutenberg at the bottom of this file.  Included is
+important information about your specific rights and restrictions in
+how the file may be used.  You can also find out about how to make a
+donation to Project Gutenberg, and how to get involved.
+
+
+**Welcome To The World of Free Plain Vanilla Electronic Texts**
+
+**eBooks Readable By Both Humans and By Computers, Since 1971**
+
+*****These eBooks Were Prepared By Thousands of Volunteers!*****
+
+
+Title: Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner
+
+Author: G.N. Brandt (red.)
+
+Release Date: November, 2005 [EBook #9264]
+[Yes, we are more than one year ahead of schedule]
+[This file was first posted on September 16, 2003]
+
+Edition: 10
+
+Language: Danish
+
+Character set encoding: ISO Latin-1
+
+*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK VAND- OG STENHOEJSPLANTER EN ***
+
+
+
+
+Produced by Miranda, Steen Christensen and the PG Online Distributed
+
+Proofreaders.
+
+
+
+
+VAND- OG STENHOJSPLANTER EN VEJLEDNING FOR HAVEVENNER
+
+
+MED BIDRAG AF
+
+Overgartner _Jens K. Jorgensen_
+
+Botanisk gartner _Axel Lange_
+
+Havebrugskandidat _Andreas Madsen_
+
+
+UNDER REDAKTION AF
+
+_G. N. Brandt_
+
+
+
+[Denne tekst er baseret pa udgaven udgivet i Kobenhavn, 1917]
+
+
+
+
+
+
+INDHOLDSFORTEGNELSE
+
+
+
+VAND- OG STENHOJSPLANTERNES ANVENDELSE
+
+VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR af _Jens K. Jorgensen_
+
+STENHOJSPLANTERNES KULTUR af _Axel Lange_
+
+DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENHOJSPLANTER af _Andreas Madsen_
+
+UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER af _Axel Lange_
+
+UDVALG AF STENHOJSPLANTER af _Axel Lange_
+
+
+[Illustration: Fig. 1. Plantning at Vand- og Mosplanter langs en
+Baek i en engelsk Have.]
+
+[Illustration: Fig. 2. Yndefuld Beplantning af en Sobred.
+(Kolding Planteskole).]
+
+
+
+
+
+VAND- OG STENHOJSPLANTERNES ANVENDELSE
+
+
+
+Det kan synes urimeligt at samle netop disse to Samfund af
+Haveplanter i eet Bind. Ingen botanisk, hverken systematisk
+eller biologisk Lighed knytter dem sammen, ingen gartnerisk
+Kulturmethode, ingen faelles Vaekstbetingelser, tvaertimod, de
+stiller diametralt modsatte Krav til Livet; det fysiske Milieu,
+der er Vaekst og Trivsel for den ene Part, er Dod og Fordaerv for
+den anden. Det, disse Planter har tilfaelles, og som berettiger
+til at behandle dem i samme Bind er det, at de mellem Havefolk
+2har de samme Venner. Man kan vaere sikker paa, at den, der dyrker
+og samler paa Vandplanter, ogsaa er interesseret i
+Stenhojsplanter og omvendt. Disse to Slags Planter stiller nemlig
+lidt saerlige Krav til deres Dyrkere og Beundrere, ikke alene hvad
+det rent gartnerisk-tekniske angaar, men navnlig med Hensyn til
+Evne til at forstaa de levende Planters saerlige Skonhed. Det
+disse ofte ikke saerlig anseelige Planter byder paa er nemlig ikke
+saa meget en Skonhed i Former og Farver, men snarere den Skonhed,
+der ligger i selve Vaeksten. Det er Skonheden i det vegetative
+Liv, der er faelles for disse to Grupper, hvad enten den viser sig
+i Vandplanternes overdaadige Frodighed eller i en lille graa
+Sedums energiske Kamp om Pladsen paa Stenens Solside. Det er
+langt fra alle Blomstervenner, der har Sans for denne Side af
+Sagen; for mange ivrige Beundrere af Blomsterpragt er
+Plantelivets egentlige Skonhed en lukket Bog, og de ser kun
+Ukrudt, hvor de rigtige Plantevenner ser Vaerdier, som de ikke
+onsker at bytte med et helt Udstillingsvindue af Pragtblomster.
+I enhver Plantes Vaekst indeholdes en Fortaelling. Hos nogle af de
+pragtfuldeste f. Eks. Azalea, Amaryllis, Georginer, Pelargonier
+og mange andre er denne Vaekstens Fortaelling ret triviel og
+kedelig, men hos Vand- og Stenhojsplanterne er den derimod
+ualmindelig mangfoldig og morsom. Denne faelles Egenskab, denne
+faelles Karakter, der gor, at Vand- og Stenhojsplanterne har de
+samme Venner, gor ogsaa, at de maa anvendes paa samme Maade,
+nemlig saadan, at de specielle Skonhedsvaerdier, som disse Planter
+rummer, kommer til deres Ret.
+
+[Illustration: Fig. 3, Stenhojsplanter i lige Bede belagte med
+Faxekalkstensskaerver. Smaagraesset mellem Fliserne er kommen i
+lobet af 3 Aar. (Hellerup Strandpark).]
+
+[Illustration: Fig. 4. Engelsk Hus med urimeligt overplantet
+Fliseterrasse. Selvsaaede Planter, som mellem Fliserne paa Fig. 3
+er tilstraekkelig "Fugeplantning" i saadanne Tilfaelde.]
+
+Der er, som alle ved, to staerkt afvigende, for ikke at sige helt
+modsatte Maader at anvende Planter paa, to Maader, som man med et
+Par gamle og daarligt daekkende Navne har kaldt den
+"architektoniske" og den "landskabelige". Det, der karakteriserer
+disse to Beplantningsmaader, er hverken noget egentligt
+architektonisk eller noget landskabeligt, derimod snarere det, at
+Plantningen i det ene Tilfaelde skal have Karakteren af det
+_plantede_, i det andet af det _voksede_. Som typisk for Planter,
+der bedst behandles paa den forste Maade, kan naevnes Roser, ikke
+mindst stammede, Tulipaner, Stokroser og naesten alle Slags
+Udplantningsplanter, og som typiske for det modsatte
+Beplantningsprincip kan man tage alle--bogstaveligt talt
+alle--Vand- og Stenhojsplanter. Ingen af dem egner sig til at
+staa paa Rad, de maa absolut anvendes "landskabeligt". Dermed
+menes ikke, at de ikke kan anvendes i regelmaessige,
+architektoniske Havepartier; men selve Plantningen maa ikke vaere
+regelmaessig, den maa under alle Omstaendigheder forblive
+"naturlig".
+
+[Illustration: Fig. 5. Vadestene over et beplantet Vandhul.]
+
+Rammen om Plantninger behover ingenlunde at vaere landskabelig;
+tvaertimod er den Brydning, mellem Natur og Kunst, mellem
+organisk og uorganisk, mellem lost og fast, blodt og
+haardt, mellem vokset og bygget, som opstaar ved Blanding af
+Architektur og naturlig Plantning er et af den moderne engelske
+Havekunsts om ikke mest kunstneriske saa dog mest populaere
+Virkemidler, der iovrigt nu ofte anvendes udover enhver fornuftig
+Graense. Se Figur 4.
+
+[Illustration: Fig. 6. Flade Traedesten mellem Pudeplanter er
+praktisk og forlener Stenpartiet med en yderligere Charme.]
+
+Naar man skal angive, hvorledes Vand- og Stenhojsplanterne skal
+anvendes for at komme til deres Ret, maa man altsaa henvise til
+den landskabelige Plantning, til den, der til en vis Grad
+efterligner den naturlige Voksemaade, som den eneste mulige, og
+man maa tilfoje, at det at plante paa den Maade kan ikke laeres
+af en Bog; Billeder kan hjaelpe lidt, hvorfor der ogsaa er samlet
+saa mange, maaske overfladisk betragtet ensartede Billeder af
+naturlige Plantninger i denne Bog. Skriftlige Angivelser duer
+ikke. Vil man indfange noget af Naturens Ynde i sin Have, maa
+man selv ud og se, hvorledes Planterne traenges om Pladsen ude i
+det fri og saa plante derefter. Det er heller ikke saa svaert,
+hvis der da ikke stilles for store Fordringer. Naar man kender
+sine Planter og deres Behov grundigt, saaledes at der vaelges dem
+velegnede Pladser, saa trives de og finder sig til Rette mellem
+hverandre; det uligevaegtige Praeg forsvinder og afloses af den
+eftertragtede, men direkte uefterlignelige Naturlighed. De Fejl,
+der hefter ved den menneskelige Del af Arbejdet: Plantningen,
+daekkes og udsones ret snart af den ufejlbarlige Ynde, der folger
+med Naturens Del af Arbejdet: Vaeksten.
+
+[Illustration: Fig. 7. En "Groft" i en Have ved Kbhn. Plantet i
+Maj, fotograferet i August s. A.]
+
+Det er betydeligt svaerere at forme Rammen, selve det Haveparti,
+hvor man vil dyrke Vand- og Stenhojsplanter. Her faar man nemlig
+ikke saa hurtig og saa afgorende en Hjaelp af Vaeksten; paa dette
+Punkt vil de menneskelige Fejltagelser ikke saa let kunne daekkes.
+
+Der kan imidlertid lige saa lidt som ved Plantningen gives nogen
+almindelig Forskrift, ja, endnu mindre, eftersom Planterne og
+deres Egenskaber dog uforandret er de samme, medens naesten hver
+Plet Have har sine saerlige Forhold, der maa tages i Betragtning.
+En Ting maa man bestemt fraraade, nemlig Forsoget paa uden
+virkelig dygtig Hjaelp at forme noget egentligt architektonisk
+Arrangement. Forf. har aldrig set nogen Amator slippe godt
+derfra. Vil man lave sig et Bassin, der skal vaere til Pryd i
+Haven, saa maa man ogsaa bekoste kunstnerisk Bistand og smukt
+Materiale i fagmaessig Udforelse; thi et Bassin har ikke det
+naturlige Kaers Bredder, hvis Plantevaekst kan vaeve en daekkende
+Kaerlighedens Kaabe over Formenes Synder.
+
+[Illustration: Fig. 8. Snit af "Groften" Fig. 7. Bredden foroven
+er ca. 4 Meter.]
+
+Derfor vil den Haveven, der selv vil vaere med at forme sin
+Have--og for saadanne er denne Bog skrevet--i Reglen staa sig
+ved til sin Samling af Vand- og Stenhojsplanter at vaelge et
+landskabeligt Arrangement ikke alene, hvad der som naevnt er
+selvfolgeligt, af selve Beplantningen, men ogsaa af Rammen derom,
+af selve den paagaeldende Del af Haven. Dette er imidlertid
+vanskeligt at realisere tilfredsstillende. Opgaven, der stilles,
+er i Virkeligheden den samme naesten uloselige, der stilles
+Musaeumsmanden, der skal bringe alle sine Skatte til deres Ret og
+dog soge at faa et tiltalende Hele ud deraf, og Resultatet er da
+ogsaa i Reglen det samme: Genstandenes respektive Planternes
+Mangfoldighed skaber den Uro og Smaatskaarenhed, der i lige Grad
+kendetegner Musaeumsstuen og det lille Vand- eller Stenhojsparti
+sammenlignet med Tingenes eller Planternes naturlige
+Opholdssteder. Selv de bedst arrangerede mindre Havepartier af
+denne Art savner--hvad enhver vil kunne overbevise sig om ved at
+gennemse denne Bogs Billeder--den simple Ro og Skonhed, som
+praeger Naturen og ofte ogsaa storre Anlaeg med faa Plantearter.
+Interessen for selve Havens Udformning og Interessen for Planter,
+isaer naar den laegger sig for Dagen som Samlermani, er og bliver
+modstridende. Dette Modsaetningsforhold kan ikke haeves; men naar
+Amatoren kender det og er klar derover, kan der dog gores en hel
+Del for at skaffe lidt Ro i Planternes Ordning og i Havepartiets
+Udformning.
+
+Positive Angivelser af, hvorledes Vand- eller Stenhojspartiet
+skal udformes og indfojes i Haveplanen kan ikke gives; her gaelder
+det samme Raad som vedrorende Tilplantningen: Gaa ud og se dig
+om, ikke saa gerne i Naboens Have, men ude i det fri, se hvordan
+et lille Vandhul i en Eng er formet, eller hvordan de bevoksede
+Bredder af en Baek ser ud, og form saa Haven over en eller anden
+Ide. Det gaelder blot om at holde sig Opgaven klar; denne er ikke
+at efterligne Naturen, men--i vort Tilfaelde--at skaffe
+naturlignende Voksepladser til Planterne, for at disse kan trives
+og faa Lejlighed til at udfolde deres Vaekstejendommeligheder.
+
+Laeseren vil maaske bebrejde Forf., at han i en Artikel med
+Overskrift: Vand- og Stenhojsplanternes Anvendelse kun giver det
+Raad at danne Haven og beplante den efter Naturens Forbillede,
+og ellers overlader den skuffede Haveamator til sit eget Studium
+af Naturen, kun udrustet med de negative Oplysninger, at Opgaven
+er vanskelig, og at der ikke kan gives almindelige Regler for
+dens Losning.
+
+[Illustration: Fig. 9. Beplantet Kampestensdige, ca. l Meter
+hojt. (Brostroms Planteskole, Viborg)]
+
+Til Imodegaaelse af en saadan Bebrejdelse skal nedenfor anfores
+et Par "lette Eksempler" paa Udformning af et Vand- og
+Moseplanteparti og paa en Anvendelse af Stenhojsplanter, et Par
+Eksempler, der selv om de naturligvis ikke direkte bor overfores
+til andre Forhold end de, hvorunder de er skabte, dog maaske kan
+hjaelpe en og anden Haveven lidt paa Gled.
+
+Ved samme Lejlighed kan der maaske slaas til Lyd for en af
+Forf.s Yndlingstanker, nemlig Anvendelsen af "Kulturlandskabet"
+som Motiv, som Forbillede for Udformningen af visse Dele af Haven.
+
+[Illustration: Fig. 10. Dige af Smaa Sten i en Have ved Kbhn. Et
+Aar efter Tilplantningen.]
+
+Enhver landskabelig Beplantningsplan har sit Forbillede, og
+gennem mange Aar har det udelukkende vaeret den rene, vanskeligt
+efterlignelige Natur, der har ydet saadanne. Man har her overset
+det, man kunde kalde "Kulturlandskabet" og vaesentligt kun
+beskaeftiget sig med den "rigtige" Naturs Skonhed, som man
+efterlignede i haablos Iver. Vor Generation ser anderledes
+derpaa; den soger at bevare Kristianshavns Vold og kan ikke
+rigtig forstaa, at vore Faedre byttede Voldenes og Voldgravenes
+pragtfulde Kulturlandskab med Orstedsparkens Efterligning af
+"rigtig" Natur; og den kommende Generation vil rimeligvis
+bebrejde os, at Faelledernes allekransede, solfyldte Graessletter
+blev skaarrt op til brede Vejkurver og Smaakrat for at danne et
+"Landskab". I 1700 Tallet saa man netop en stor Vaerdi i Sporet
+af Kultur midt i Naturen, ogsaa i den imiterede. Gravskrifterne,
+Eremithytterne, Ruinerne, Schaeferierne o.s.v. var skabt af denne
+Folelse. Og man havde ganske Ret. Sporet af Menneskets Haand
+giver kun Naturen endnu en Charme. Og det er kun rimeligt at
+benytte den i landskabelige Havepartier. Enhver kan se, at
+Vadestenene paa Fig. 5 og Traedestenene Fig. 6 netop foroger
+Vaerdien af de ellers rent landskabelige Anlaeg betydeligt. Det
+samme kan en Planke over en Baek, eller en Stente i et Hegn gore.
+Man kan imidlertid gaa et Skridt videre og under visse Forhold
+bruge selve Menneskevaerket som Motiv for Havens Udformning d.v.s.
+man kan f. Eks. under tilstraekkelig store Forhold--skabe
+Voldgraven og Kanalen for at give Plads til deres saerlige
+Vegetation; eller man kan efterligne og idealisere den vilde
+uklippede Haek, saaledes som den hegner de fynske Biveje og deri
+faa plantet en Del af vore nye smukke Buske, som det ellers er
+besvaerligt at finde fornuftig Plads til i architektoniske saavel
+som i landskabelige Havepartier. Man kan--for at naa tilbage til
+vort Emne--til Vand- og Sumpplanterne bruge Engrenden eller
+_Groften_ og til Stenhojsplanterne det gamle danske _Stendige_
+som Beplantningsmotiv.
+
+[Illustration: Fig. 11. Snit af et Dige som det paa Fig. 9 og 10
+viste paa flad Grund og ved terrasseret Grund.]
+
+Den Groft, som Fig. 7 og 8 viser, er ca. 4 m bred foroven og er
+stobt i let armeret Beton. Den er egentlig kun et langagtigt
+Bassin med stillestaaende Vand, og naar der i Enderne er indstobt
+et 18 Tommers Draenror, er det kun en Variation af det gamle
+landskabsgartneriske Kneb, der skjulte Havegangens eller Soens
+Afslutning; der skal altid vaere lidt tilovers til Fantasien.
+Disse morke, kolige Huller har forovrigt vist sig at vaere yndede
+Opholdssteder for Guldfiskene. Skont Forf. ikke har saerligt
+Kendskab til disse, skal dog her til Fordel for dem, der har
+endnu mindre, meddeles, at Fiskene ikke maa saettes ud, for Vandet
+gennem laengere Henstaaen er blevet helt blodt. Frisk Kommunevand
+er ligefrem Gift for dem. Hvis man ikke kan overvintre disse Fiski
+et koldt Drivhus, kan de til Nod overvintre i en Kaelder; men de
+har dog sikkert bedst i at blive ude; men i saa Fald maa man
+naturligvis paase, at Vandet ikke bundfryser. Dette forhindrer
+man bedst ved, naar det er frosset en god Tomme, da at daekke Isen
+med Lov eller Tang og maaske yderligere ved at tomme noget Vand
+af, saaledes at der dannes et isolerende Luftlag mellem Isen og
+Vandet. En Vaage maa naturligvis daglig befries for Is.
+
+
+[Illustration: Fig. 12. Hojt Stendige af smaa Kampesten.]
+
+Vandplanterne plantes, som Tegningen viser, mellem Cementmuren
+og Braeddevaeggen, og enkelte plantes i Kasser nede i Vandet. Det
+gaelder om at have Plantepladser med forskellig Vandstand efter
+de enkelte Arters Krav. Mosebedene, som man ellers ofte danner
+saaledes, at de kan oversvommes med Vand fra el tilstodende
+Bassin, faar her ved denne Groft deres Fugtighed fra neden
+gennem de lose Mursten. Moseplanterne kommer derved til at staa
+med Taeerne i Vand, hvad der passer dem bedst. Ved samme
+Anordning opnaas ogsaa Plantepladser af lidt forskellig
+Karakter. Mursten, Braedder og Beton daekkes let af Vegetationen.
+Det samme gaelder de Braeddestumper og Sten, som man maa anbringe
+for i Begyndelsen at holde paa den staerkt skraanende Jord; senere
+vaever Rodderne et Net, der snart skal holde den fra at skride.
+Vaeksten hos Vand- og Moseplanter er i det Hele overordentlig
+hurtig; den afbildede Groft blev saaledes plantet sidst i Maj, og
+Billedet er taget i August samme Aar. Med Hensyn til Udforelsen
+skal man vaere forsigtig med at stole paa Taetheden af andet end
+god Beton med ordentligt Pudslag i selve Vandbeholderen;
+Mosebedenes Vaegge kan derimod nok vaere af ringere Beton uden Puds,
+idet Taetheden her jo ikke er saa nodvendig, end ikke altid
+onskelig. Der maa forudses Overlob, idet en Regnperiode paa Grund
+af Groftens Form ellers lader Vandet stige for meget.
+Vandtilforslen maa vaere bekvem, da ikke alene Vandfladen fordamper
+meget Vand, men ogsaa de store graadige Planter paa Groftens Sider
+taerer utroligt af Vandbeholdningen. Bunden kan naturligvis dannes
+af Brolaegning, der lobes ud med tynd Cement, men er da udsat for
+at knaekke. De meget anbefalede Arrangementer med aeltet Ler er set
+mislykkede til den Grad og saa ofte, at man til et mindre Anlaeg
+ligefrem maa fraraade dem.
+
+[Illustration: Fig. 13. Beplantet Kalkstensmur ved Knuthenborg.]
+
+
+       *       *       *       *       *
+
+[Illustration: Fig. 14. Detail af Muren Fig. 13. andet Aar efter
+Tilplantningen.]
+
+For et Par Aar siden gjorde Forf. i Bogen "Stauder" opmaerksom
+paa Stendiget som Stenhoj. Naar undtages Bornholm findes der jo
+i Virkeligheden ikke andre naturlige danske Forbilleder for
+Vokseplads til Stenhojsplanter, og der findes da heller ikke
+vaesentlig andre Sten end de runde Kampesten, hvoraf ingen
+Stenhave let lader sig danne. Den klippeagtige, lagvise, i
+Reglen skraatstillede, geologiske Ordning af Stenene, der med
+sine stadig genopdukkende, ensartede Skraalinier bringer
+Sammenhaeng mellem Stenene og lidt Ro i det Hele, kan jo ikke
+efterlignes med vore runde Kampesten. I Stedet for--svarende til
+Vandet--at vaere den ensartede Baggrund, der overalt foles
+igennem, det beroligende Bindeled mellem Blomsternes brogede,
+mangeformede Mylder, saa virker vore Kampesten netop spredende
+ved deres Uensartethed i Farve og Form og Mangel paa Sammenhaeng.
+Der skal i hvert Fald en svaer Ovelse til at faa andet end Uro ud
+deraf. Vor Skonhedssans er jo ikke saa udviklet som Japanernes,
+der i de enkelte Stenes Variationer i Farve og Form ser lige saa
+meget, som vi i de enkelte Planters tilsvarende Variationer.
+
+[Illustration: Fig. 15. Beplantet lav Murstensrmur.]
+
+Derfor anbefales Kampestensdiget til Amatorens Forsog. Det
+smukke Billede Fig. 9 viser et Dige i Udkanten af en Lund. Det
+blev bygget i 1910. Planterne blev plantet samtidig, hvad der er
+nodvendigt, naar det drejer sig om saa store Sten. Fig. 10
+viser, hvorledes man kan hjaelpe sig med ret smaa Sten. Det
+vedfojede Snit viser, hvorledes Stenene saettes; det er ganske
+lige til. For at Regnvandet ikke skal lobe af, men snarere fanges
+ind i Jordkaernen, saettes Stenene lidt paa skraa, og saaledcs at
+Fugerne fanger Vandet. Stenene skal dels af Hensyn til Udseendet
+og dels for at opnaa storre Modstandsdygtighed overfor
+Frostangreb helst ligge ned, og enkelte bor stikkes dybt ind i
+Jordkaernen, hvad der ogsaa vanskeliggor Frosten at losne
+Stensaetningen. Muldjorden bor stampes meget taet, og ved
+Plantningen maa Planterne stikkes langt ind; de skal nok finde
+ud, naar de blot skimter Lyset.
+
+[Illustration: Fig. 16. Beplantet hoj Murstensmur.]
+
+Billederne Fig. 13 og 14 viser en beplantet Mur i Knuthenborg
+Park og Fig. 15 og 16 viser Beplantningen af Murstensmure (uden
+Mortel). I Princippet er det naturligvis det samme som Diget;
+kun at man skal sikre sig end mere mod Frosten.
+
+[Illustration: Fig. 17. Vandplanter dyrkede i en Balje i en Have
+i Bronshoj.]
+
+De allerbedste Plantemure dannes af flade Klippesten, der f. Eks.
+i Sverrig kan anvendes uden alt for store Omkostninger; men det
+har jo mindre Interesse for en dansk Amator.
+
+Man maa nu ikke tro, at Dyrkningen af Vand-og Stenhojsplanter
+kun er for Velhavere. I Virkeligheden gor den ringe Plads, som
+disse Planter kan nojes med, dem netop til den lille Haves
+Planter. Et lille Stykke Mur er der Plads til i enhver Have, og
+lidt Vand kan i Reglen ogsaa skaffes med lidt Opfindsomhed. Det
+mest beundringsvaerdige, Forf. har set i den Retning, er den lille
+Have i Bronshoj, hvor de to Billeder Fig. 17 og 18 er tagne. Det
+hele bestaar af et Par gamle, nedgravede Baljer med nogle Sten
+omkring. Og i denne Slat Vand dyrker Ejeren en hel Flora af
+danske Vandplanter, derunder, som det ses, Aakander og Dunhammer.
+Guldfisk mangler selvfolgelig ikke. Disse bliver flyttede ind i
+en Kaelder og lever i en Tiliter-flaske om Vinteren, og hvert Aar
+den 1ste April sat ud igen. Derimod bliver Planterne ude, de
+daekkes aldrig, men bundfryser hver Vinter. Baade Fisk og Planter
+trives brilliant.
+
+[Illustration: Fig. 18. En Aakande i Blomst i en Balje i en Have
+i Bronshoj.]
+
+[Illustration: Fra en engelsk Villahave, der med Rette er beromt
+som noget af det smukkeste, der i nyere Tid er frembragt paa
+dette Omraade. Kanalen er ca. 50 ctm, bred.]
+
+Man fristes saa ofte, navnlig siden de dyre Vand- og Stenhaver
+med Bassiner, Fliser o.s.v. er komne paa Moden, til at anse det
+hele for et Pengesporgsmaal; men denne lille Have i Bronshoj, der
+er lavet ganske uden Udgift, viser Sagen, som den er: Ejerens
+Interesse er det eneste vaesentlige, og Pengene kan kun delvis og
+kun for et Stykke Tid gore denne den vigtigste Faktor undvaerlig.
+En Have, og da ganske saerlig en Vand- eller Stenhave er ikke som
+et Spisestuemoblement, som man kan lade tegne, udfore og stille
+op, og derved er det faerdigt. En Have er aldrig faerdig, den er et
+levende Vaesen, der kraever sin Beskytters stadige Aarvaagenhed og
+stadige Arbejde. Er man ikke sikker paa at kunne yde et saadant,
+skal man ikke af Begejstring for de smukke Billeder i Studio og
+i de engelske Haveboger, som man snart ser i ethvert Hjem, lade
+sig forlede til storre Anlaeg, end man kan magte, thi:
+
+" ... such gardens are not made
+
+By singing "Oh, how beautiful!" and sitting in the shade."
+
+G. N. B.
+
+[Illustration: Fra Havebrugsskolen Vilvordes Dam.]
+
+[Illustration: Fig. 19. Kanalen i Haven ved Orebygaard. Langs
+Kanten er plantet forskellige Irisarter.]
+
+
+
+
+
+VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR
+
+
+
+af _Jens K. Jorgensen._
+
+
+For der kan tales om disse Planters Kultur og Anvendelse i
+haven, vil det vaere nodvendigt at sige nogle faa Ord om deres
+Fremtraeden ude i den fri Natur. Kun ved at drage Laere af, hvad
+man der har for Oje, kan man gore sig Haab om at skabe noget
+endnu pragtfuldere end det, Naturen selv er i Stand til at
+frembringe. Man maa gaa i Laere hos Naturen og have Ojet abent for
+dens saeregne Skonhed og Luner, uden dette arbejder man forgaeves.
+
+[Illustration: Fig. 20. Regelmaessigt Bassin, kantet at Dianthus
+caesius. Billedet er taget ved et af H. M. Dronningens besog i Det
+kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+Soger man nu at komme til Klarhed over det Sporgsmaal: hvori
+bestaar det Trylleri, der hviler over den blomstrende Eng, den
+stille Aa, der bugtende sig frem mellem Pil og Ellekrat langsomt
+glider mod Havet, det sorte, stillestaaende Vand i gamle,
+bundlose Torvegrave, den flade Sobred med sin hviskende Skov af
+Tagror og Dunhammer eller det smilende Kaer med sine Smaaoer af
+Star og Siv og Pindsvineknop, saa ser man, at der over dem alle
+trods al Forskel er noget, der er faelles, noget yndigt, blidt og
+samtidig hemmelighedsfuldt og dragende. Og det er ikke saa
+underligt, thi selv et ganske lille Vandhul kan vaere som en hel
+lille Verden. Nede i Vandet mellem saelsomme, fine Planter bevaeger
+sig saelsomme Dyr, lydlost glider de ud og ind i de glasgronne,
+hemmelighedsfulde Skove. Hen over Vandfladen lober travle
+Insekter i hurtigt Jag og forvandler den blanke Flade til et
+bolgende Moire, og fra Bred til Bred farer som sitrende
+Lysstraaler skinnende Guldsmede og staalblaa Nymfer, der af og
+til afbrydes i deres sorglose Elskovsleg af forslugne Karusser.
+Der er et myldrende Liv baade over og under Vandet, der er Kamp
+og Elskov, Skonhed og Livsglaede, Dod og Undergang, det er en hel
+Verden, der lever og lider. Men naar Solen gaar til Hvile, naar
+Mosekonen i den lyse Sommernat brygger sin koglende Drik, der
+dufter af Mynte og Mjodurt, og Skarntydernes hvide Blomsterfraade
+lyser gennem Taagen, naar St. Hans-ormen med sin Lygte soger
+efter sin Elskede i den vildsomme Skov af Graes og Blomster, mens
+Nattergalen synger, da blotter Engen sin Sjael, viser sig i hele
+sin tryllende Pragt for den, der tor gaa ind i Taagen.
+
+[Illustration: Fig. 21. Bassin uden Plantning--en engelsk Have.]
+
+Ethvert andet Blomsterarrangement, selv det storste og smukkeste,
+er og bliver aldrig andet end en Samling Blomster, men Vandhaven
+er som en hel lille Verden, og det er dette, der er Aarsag til,
+at den virker mere levende og rigt end nogen anden Del af Haven.
+Og saa den Yppighed, der er over alle Vandplanter, den saftige
+Friskhed og naesten tropiske Frodighed, der ellers er saa sjaelden
+i vor Flora. Ja, selv naar Havens andre Blomster er ved at opgive
+AEvred og staa traette og torstige i den braendende Sommersol, saa
+svulmer alle Vandhavens Blomster af Sundhed og Velvaere. Det er,
+som der staar i Folkevisen:
+
+"Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen".
+
+
+
+
+_De regelmaessige Bassiner_.
+
+[Illustration: Fig. 22. Dammene i Villa d'Este's Have.]
+
+I de gamle, regelmaessige Haver spillede Vandet en stor Rolle, og
+de legende Springvand, de brusende Kaskader og stille Damme og
+Kanaler har sikkert vaeret disse Havers storste Tiltraekning, uden
+hvilke de trods deres Statuer, Lovvaerk og kunstigt klippede
+Traeer vilde have gjort et saare dodt og kedeligt indtryk. Vandet
+i de gamle Haver havde det Formaal at bringe Liv og Dybde ind i
+Anlaeget; de stille Bassiner og Kanaler skulde virke som et
+Spejl, hvori Himlen og den omgivende Herlighed kunde spejle sig.
+Disse gamle Haver har dog sikkert, da de var nye, ikke virket naer
+saa imponerende, som de Rester, vi har tilbage af disse
+storslaaede Anlaeg, lader formode.
+
+I den moderne Have, hvor den gamle Havekunst er ligesom vendt
+tilbage i rigere og mere levende Former, spiller Vandet atter en
+stor Rolle men ikke som et Spejl, der henter sit Indhold fra
+Omgivelserne, men i sig selv rummende de dejligste Blomster, ikke
+et uvirkeligt Spejlbillede men et levende Maleri.
+
+[Illustration: Fig. 23. Bassin i Villa "Rosenhoj"s Have i Vedbaek.
+(Havearchitekt E. Erstad-Jorgensen).]
+
+Det er Nutidens Krav om Blomsterpragt, der har skabt dette
+Arrangement, og denne ny Smagsretning har fundet rigelig Naering
+ved Indforselen af en Maengde dejlige Vandplanter, samtidig med
+at den har aabnet vore Ojne for mange af vore vilde Planters
+Skonhed og Anvendelighed. Det var dog saerlig Fremkomsten af de
+pragtfulde Aakandehybrider, der henledede Opmaerksomheden paa
+Vandplanterne. Disse er mellem Vandplanterne, hvad Roserne er
+mellem Havens ovrige Blomster, deres Skonhed er saa
+iojnefaldende, at mange Blomsterelskere lod grave Bassiner og
+indrettede sig Vandhaver alene for at komme i Besiddelse af disse
+pragtfulde Planter. Det kan heller ikke naegtes, at hele
+Vandhavens ovrige Plantearrangement, hvor smukt dette end kan
+vaere, hvor rigt, hvor yppigt, hvor fint og yndefuldt, er det dog
+kun som en Indfatning om de dejlige Aakander. Men de klaeder
+hinanden godt, ved Siden af Aakandernes tunge, pompose Pragt
+bliver alle de andre Engens fine Blomster endnu finere og mere
+gratiose, og som de samler sig der langs Bredden: Forglemmigej og
+Ranunkler, Spiraea og Iris, Bukkeblad og Traevlekrone, Hjertegraes
+og Engblommer, danner de en vidunderlig Ramme om et vidunderligt
+Billede.
+
+De regelmaessige Vandbassiner i de gamle Haver er undertiden
+stensatte, taettede med Kalk eller Blaaler, kun sjaeldent murede.
+Som Regel er de kun udgravede og taettede med et Lag Ler, der saa
+atter er daekket med et Lag Jord eller Grus, og hvor Jorden ikke
+er alt for los og Beliggenheden alt for uheldig, vil et saadant
+primitivt Bassin som Regel kunne holde Vandet uden alt for stor
+Tilforsel. Men det bor dog altid have baade et Tillob og et
+Aflob, thi selv om en ensartet Vandstand ikke er absolut
+nodvendig, saa er det dog uheldigt, naar denne varierer alt for
+staerkt.
+
+[Illustration: Fig. 24. Aakandebassin i Villa "Birkeborg"s Have i
+Skodsborg. (Havearchitekt E. Erstad-Jorgensen).]
+
+Ved Anlaeget af nye Vandbassiner vil man som Regel stobe disse af
+Cement, det vil vaere det sikreste, og ved Indlaeg af Jerntraad og
+Rundjern behover Stobelaget ikke at vaere overdrevent tykt. Er
+Bunden nogenlunde taet og Bassinet meget stort, kan man ligesom i
+de gamle Vandbassiner nojes med at stobe Siderne eller mure dem
+op af Klinker, daekke Bunden med et Lag Blaaler og oven paa dette
+laegge Grus eller Brolaegning.
+
+Et Bassin, som anlaegges til Vandplanter, bor altid ligge i fuld
+Sol. I Skygge vil man som Regel ingen Glaede have af Vandplanter,
+Vandet er her for koldt, Planterne faar en svag og sygelig
+Vaekst, og et saadant Bassin vil i Reglen ogsaa vaere smukkest
+uden Planter.
+
+[Illustration: Fig. 25. Aakandebassin i et Stenhojsanlaeg.]
+
+[Illustration: Fig. 26. Aakandebassin, omgivet af beplantede
+Flisegange og Stottemure.]
+
+I nyanlagte Bassiner er det lettest at foretage Beplantningen,
+inden man lukker Vandet ind. Hvis man vil tilplante hele
+Bassinet, daekker man Bunden med ca. 30 cm god, fed Markjord,
+blandet med gammel Kogodning. Vandplanter er meget graadige, man
+kan uden Skade give dem ligesaa megen Godning som Jord.
+Plantningen foregaar paa den Maade, at man breder Planternes
+Rodder ud over Jorden, daekker dem med et nyt Lag Jord og trykker
+denne godt fast. Naar det hele er tilplantet, daekkes Jorden med
+et Lag groft Grus, og Vandet slippes forsigtigt ind. Som Regel
+vil man dog ikke have hele Bassinet overvokset, og man planter da
+forskellige Planter i Kasser og anbringer dem paa de Steder, man
+synes mest passende. Kasserne til Skeblad, Rumex, Iris og Sodgraes
+behover ikke at vaere ret store, disse Planter kraever ikke saa
+megen Naering for at udvikle sig, og de behover kun at have nogle
+faa cm Vand over sig. Men Aakanderne kan man ikke spise af med
+saa lidt. De kan nok vokse og blomstre i smaa Beholdere, men skal
+de blive rigtig pragtfulde, kraever de megen Naering.
+Plantekasserne maa helst vaere ca. l Meter i Kvadrat og 50 cm
+dybe, og der maa helst vaere 30--50 cm Vand over Planterne. I
+saadanne Kasser og i kraftig Jord, der hvert Aar delvis maa
+fornyes, vil Aakanderne kunne udvikle sig ligesaa frodigt, som om
+de var frit udplantede. Om de ovrige Vandplanters Kultur er der
+ikke meget at sige, naar de dyrkes i Beholdere. De kraeve som
+allerede sagt ikke naer saa megen Naering som Aakanderne, men kan
+ellers plantes i samme Jord som disse. Gammel udluftet Dyndjord
+er fortrinlig til Vandplanter, men det er kun sjaeldent, at man
+har denne til Raadighed, og at plante i det raa Dynd er der intet
+vundet ved, saa er en fornuftig Blanding af Jord og Godning langt
+bedre.
+
+[Illustration: Fig. 27. Bassin paa en Fliseterrasse i en engelsk
+Have.]
+
+Hvorledes man skal arrangere Planterne i et Vandbassin, derom er
+det vanskeligt at sige noget bestemt. Som Regel maa de ikke staa
+alt for regelmaessigt, men dette maa rette sig efter Forholdene,
+og der kan ikke gives bestemte Regler.
+
+Der findes en hel Del forskellige tropiske og subtropiske
+Vandplanter, som i Sommertiden kan flyttes fra Drivhuset ud paa
+Friland, som f. Eks. Pontederia, Cyperus, Canna og flere af de
+tropiske Nymphaeer, men som Regel har man kun ringe Glaede af
+dette Eksperiment, og man maa helst holde sig til de virkelige
+Frilands-Vandplanter, saerlig da disse er fuldt saa konne som de
+tropiske, og disse let vantrives og faar et blegt og sygeligt
+Udseende, der kun daarligt harmonerer med de frodige Omgivelser.
+
+[Illustration: Fig. 28. Naturlig Randbeplantning om Dammen i Det
+kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+Som nogle af de smukkeste Vandplanter til Dekoration af
+Vandbassiner kan naevnes, foruden Aakanderne, Almindelig Skeblad
+(Alisma plantago). Iris sibirica med Varieteter, den japanske
+Iris (I. Kaempferi) og den almindelige gule Iris (I. pseudacorus).
+Blaagraa Siv (Juncus glaucus) og enkelte Stargraesser danner
+smukke, dekorative Tuer, som, naar de anbringes frit og
+naturligt, virker overordentlig dekorativt, naar de spejler sig i
+det blanke, stillestaaende Vand. Alle disse Planter er meget
+haardfore og kan taale at staa uden Vand i Vintertiden, medens
+Aakanderne helst maa staa under Vand hele Vinteren. Ogsaa de
+smukke Eng-Kabbelejer (Caltha palustris) kan danne nydelige
+Smaaoer, enten alene eller sammen med Iris, Vand-skraeppe (Rumex
+hydrolapathum) eller Star (Carex), og de virker navnlig i
+Foraarstiden overordentlig oplivende med de saftige, gronne Blade
+og skinnende, gule Blomster.
+
+Er Bassinet stort, saaledes at der er Plads til Smaaoer, der kan
+haeve sig op over Vandfladen, da kan disse tilplantes med
+Astilber, Spiraea, Trollius og flere andre Sumpplanter, og man
+faar et langt rigere Blomsterflor, men disse Planter er ikke saa
+konne efter Afblomstringen som de tidligere naevnte.
+
+[Illustration: Fig. 29. Bredden af en Baek i Kolding Planteskole,
+den oprindelige i og for sig smukke Vegetation, der nu har
+maattet vige for den Fig. 2 viste. En Sammenligning af de 2
+Billeder, der er tagne omtrent fra samme Sted, giver et Begreb om
+Arbejdet ved den Art plantning.]
+
+Alle de Planter, der skal bruges i disse regelmaessige Bassiner,
+maa dog helst have et sirligt og ordentligt Udseende ogsaa efter
+Afblomstringen, og Plantningen paa saadanne Steder maa derfor
+helst indskraenke sig til nogle faa Planter, hos hvilke disse
+Egenskaber er fremherskende, og man skal helst vaelge Planter,
+der ikke forlanger at plantes over Vandet. Det er smukkest, naar
+dette kan undgaas, navnlig i det flade, regelrette Bassin. Langs
+Bassinets Kant kan der plantes forskellige Pudeplanter eller
+Moseplanter, og det afhaenger udelukkende af dettes form og
+Beliggenhed, hvad der er det rigtigste og smukkeste.
+
+[Illustration: Fig. 30. Haengepil, det mest karakteristiske Trae til
+Plantning ved Bredden af en Dam.]
+
+I gamle Bassiner vil det ofte vaere nodvendigt at plante, medens
+de er fyldte med Vand. Dette udfores da paa den Maade, at man
+efter at have undersogt Dybden laver nogle Plantekasser af
+passende Dimensioner, anbringer dem saa naer som muligt ved
+Vandkanten, fylder dem med Jord, planter dem til og daekker
+Overfladen med Grus eller Smaasten, saenker dem ned i Vandet saa
+varsomt som muligt og langsomt og forsigtigt flaader dem under
+Vandet hen til det Sted, hvor de skal anbringes. Aakanderne kan
+plantes paa samme Maade, men er der Dynd eller naturlig Jordbund
+i Bassinet, maa de helst plantes i store, flade Plantekurve,
+saaledes at Rodderne frit kan brede sig i Sobunden. Er der meget
+Dynd, vokser Aakanderne forbavsende frodigt og kraever ingen
+Godning, men i Bassiner, der ikke kan tommes, vil det vaere
+vanskeligt at holde dem i frodig Vaekst, naar de er plantede i
+Kasser, og man ikke kan komme til at plante dem om og tilfore
+dem ny Naering.
+
+[Illustration: Fig. 31. Heracleum (Bjorneklo), ved sin
+Forkaerlighed for fugtig Vokseplads og ved sit Ydre en udmaerket
+Sobredsplante.]
+
+
+
+
+_Det naturlige Vandparti_.
+
+Medens man ved Anlaeget af det regelrette Bassin er bundet af
+architektoniske Hensyn og ogsaa ved Beplantningen maa tage disse
+i Betragtning, har man ved Anlaeget af det naturlige Vandparti
+anderledes frie Haender, og det er egentlig forst under denne
+Form, og naar tillige Omgivelserne er smukke og harmoniske, at
+Vandhaven kan udfolde al sin daarende Rigdom og Blomsterpragt.
+Forst her kan man fremtrylle noget af den samme Stemning, som
+der moder en ude i Naturen, og som gor denne saa rig og
+faengslende. Intet Sted i Haven kommer man Naturen saa naer som i
+Vandhaven, intet Sted er der en Rigdom, Liv og Frodighed som her.
+Ikke engang Stenhojen med sin Vrimmel af fine, yndige
+Bjergplanter kan maale sig med Vandhavens saftige Pragt og
+Frodighed.
+
+[Illustration: Fig. 32. Petasites japonicus, japansk Hestehov,
+Sobredsplante til halvskyggede, fugtige, endog sure og sumpede
+Steder.]
+
+Ser man nu paa de Vandpartier, Damme, Smaasoer og Kanaler, der
+findes i saa mange af vore Haver, saa forbavses man over den
+Mangel paa Vegetation, der udmaerker disse. Den samme velholdte,
+aandsforladte Kedsommelighed, der ofte praeger vore Haver, breder
+sig fra de friserede Plaener, de nyfejede Gange og velrevne
+Busketter ud over den indholdslose Vandflade, og dog har vi
+Forbilleder nok ude i Naturen, og de fleste Mennesker med en
+Smule Skonhedssans er naeppe i Tvivl om, hvad der er smukkest.
+Det er vor ulykkelige Trang til at skulle bringe Orden i alle
+Ting, der forer os paa Afveje. Alt for megen Orden, alt for megen
+Sirlighed kan forjage baade Skonhed og Hygge fra en Have, men
+den behover ikke at gore det. Den forstaaende, omsorgsfulde
+Haand efterlader sig intet Spor, det er kun den uforstaaende,
+tankelose Haand, der saetter Maerker, bringer Forstyrrelse og
+Uorden i Naturens Vaerk. Den forstaaende Haand tjener Naturen,
+hjaelper de svage, uden at skade de staerke, giver enhver sit og
+bruger aldrig Vold.
+
+[Illustration: Fig. 33. Gunnera. Pragtfuld, men kaelen, solkaer
+Sobredsplante.]
+
+Ved Anlaeget af en Vandhave kan der vaere mange forskellige
+Hensyn, der gor sig gaeldende. Lettest slipper man fra Arbejdet,
+naar der i Haven findes et naturligt Vandparti, et Engdrag, eller
+der blot er et lavtliggende, fugtigt Sted, der kan anvendes. Ikke
+alene letter dette Arbeidet betydeligt og giver lettere det hele
+Arrangement et naturligt Praeg. men det har ogsaa andre Fortrin
+fremfor det ved Kunst frembragte Vandanlaeg. Vandhavens hele Form
+maa selvfolgelig rette sig efter de lokale Forhold og vaere i
+Harmoni med sine Omgivelser. Er det en Dam paa en lavtliggende,
+flad Graesslette eller Plaene, vil det vaere rettest ikke at give
+den en alt for uregelmaessig Form eller en alt for urolig
+Beplantning, men soge at frembringe noget af den samme Fred og
+Ynde, som der saa ofte er over et Kaer eller et Vandhul, saadan
+som man ofte traeffer dette ude i Naturen paa lave, fugtige Enge.
+
+[Illustration: Fig. 34. Petasites japonicus i Vandkanten, bagved
+persiske Syrener. (Knuthenborg Park).]
+
+Ude i Vandet kan man plante Aakander og hen imod Bredderne
+enkelte Tuer af Star og Iris, Brudelys (Butomus umbellatus) og
+Siv. Langs Bredden kan der vokse Vand-Calla (Calla palustris),
+Fredlos (Lysimachia nummularia), Engblomme, Traevlekrone (Lychnis
+flos cuculi), Forglemmigej, Abeblomst (Mimulus), Kabbeleje
+(Caltha palustris), Engkarse (Cardamine pratensis), Bukkeblad
+(Menyanthes trifoliata), Ranunkler og hvad man ellers ude i
+Naturen ser vokse paa lignende Steder. For Plantningen maa
+Jorden langs Bredden vaere renset for fleraarigt Ukrudt, og er
+der Gronsvaer, vil det vaere klogest at afgrave det overste
+Spadestik i 1/2-1 Meters Bredde og fylde Udgravningen med god,
+ren Muldjord. Heri planter man saa de ovennaevnte Planter og
+andre, der ynder et fugtigt Voksested. Alle disse Planter blandes
+ved Plantningen mellem hverandre uden Plan og Orden, og faar de
+Lov til at vokse, som de lyster, vil de i Lobet af et Par Aar
+danne den dejligste Sobred.
+
+[Illustration: Fig. 35. Rudbeckia maxima, ligesom R. nitida og R.
+laciniata udmaerket Sobredsplante under store Forhold.]
+
+[Illustration: Fig. 36. Gynerium argenteum, Pampasgraes, pragtfuld
+Sobredsplante, der maa stilles frit for at komme til sin Ret, og
+maa daekkes omhyggeligt, da den ikke taaler megen Fugtighed i
+Vintertiden.]
+
+En saadan Bred maa helst virke som en fin, lav Braemme af
+Blomster om Vandspejlet med de pragtfulde Aakander og de
+fine, lette Tuer af Siv og Star. Plejen af en saadan Sobred vil,
+naar den forst er tilvokset, kun bestaa deri, at man, naar
+Planterne om Efteraaret er visnede, afskaerer dem nogle faa
+Centimeter over Jorden og daekker dem med et Lag velforraadnet,
+gammel Godning og saa for Resten lader dem skotte sig selv og
+kaempe om Pladsen. Enkelte Planter vil efter nogle Aars Forlob
+gaa til Grunde, men andre vil fylde deres Plads, og
+Bevoksningen vil med Aarene blive taettere og taettere. Bliver
+Plantningen efter nogle Aars Forlob gennemvokset af Graes og
+Ukrudt, er der intet andet at gore end at fjerne det hele, tage
+Planterne op, rense dem omhyggeligt for Graes og Ukrudt, tilfore
+ny Jord og plante paa ny.
+
+[Illustration: Fig. 37. Ligularia macrophylla, en pragtfuld
+Plante med store graablaa "Kaalblade" og gule Blomster, udmaerket
+til Sobred.]
+
+Dersom Vandhaven skal anlaegges langs en Baek, der bugter sig frem
+mellem Sten og stejle Skraenter, da kan man ved Hjaelp af
+Daemninger og smaa Udvidelser skabe noget meget smukt, og
+Beplantningen kan her vaere ganske anderledes righoldig og
+overdaadig end ved Sobredden. Men dersom en saadan Baek anlaegges
+ved Kunst, maa man vaere forsigtig og ikke gore det alt for
+vidtloftigt. Disse arrangerede Vandfald og Drypstenshuler af
+Cement er ikke konne, dog kan en smuk og frodig Bevoksning bode
+paa mange Smaglosheder. Er det en lige Groft eller Kanal, man
+skal beplante, vil der, naar denne da ellers er i Harmoni med
+sine Omgivelser, ikke vaere nogen Grund til at aendre dens Form, en
+lige Groft kan beplantes meget smukt og virke ligesaa naturligt
+og selvfolgeligt som den mest kunstfaerdigt slyngede Baek.
+
+[Illustration: Fig. 38. Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs
+Have med bagved liggende Stenparti.]
+
+Er man fuldstaendig frit stillet og kan anlaegge sin Vandhave,
+hvor man har Lyst, da vaelger man en Plads med smukke, hyggelige
+Omgivelser, hvor der er Sol og Lae, og her giver man saa
+Vandhaven den Form og Udstraekning, som Forholdene tillader. Kan
+den forenes med Stenhojsanlaeget, er det en stor Fordel, de to
+Ting klaeder hinanden godt og horer ganske naturligt sammen. Selve
+Udgravningen til Vandet giver man en saa naturlig og fri Form
+som muligt, der maa gerne vaere lidt Japaneseri med i Spillet.
+Det samme gaelder ved Udformningen af Bredderne. Ved Anlaeget af
+disse maa man bestandig have de Planter i Tanke, som man vil
+skaffe Plads til, og soge at berede disse saa gunstige
+Voksevilkaar som muligt.
+
+Der maa vaere ganske flade, lavtliggende Steder til den smukke,
+fyldtblomstrede Engkarse, Cardamine pratensis fl. pl., den fine,
+yndige Traevlekrone, Lychnis flos cuculi fl. pl., den dobbelte
+Kabbeleje, Caltha palustris fl. pl., de smukke, storblomstrede
+Varieteter af Engforglemmigej, Myosotis palustris Graf Waldersee,
+og den nydelige, rigtblomstrende, broncefarvede Abeblomst,
+Mimulus lutcus cupreus, og enkelte andre.
+
+[Illustration: Fig. 39. Engelsk Vand- og Stenhave. "... Der maa
+gerne vaere lidt Japaneseri med i Spillet...."]
+
+Paa lidt hojere liggende Terrain vil der vaere den ideelle Plads
+for de to pragtfulde Primuler, P. japonica og P. pulverulenta.
+Disse to dejlige Planter, som man kun sjaeldent har Glaede af paa
+Stauderabatter, kan her udvikle sig til en Storrelse og Pragt,
+som er aldeles forbavsende. Ogsaa flere andre Primuler som P.
+sikkimensis, P. frondosa, P. denticulata og P. cashmiriana viser
+sig her at vaere i Besiddelse af en Livskraft, som man ikke havde
+tiltroet dem. Ja, selv den lille yndige Primula farinosa, som
+ellers vanskeligt lader sig flytte ind ude fra Engen, kan
+trives. Det vil dog vaere heldigt, om man kan give disse
+Planter noget Torvejord, men absolut nodvendigt er det ikke. I
+det hele er Vandplanterne ikke fordringsfulde med Hensyn til
+Jorden. Har de blot den rette Grad af Fugtighed og Sol, er de
+som Regel fornojede.
+
+[Illustration: Fig. 40. Naturlig Plantning, fotograferet ca. 2
+Maaneder efter Plantningen. Kun Brudelysene i Forgrunden er
+aeldre. (Fra Kolding Planteskole).]
+
+Saaledes arbejder man videre. Paa et endnu hojere liggende
+Terrain skaffer man Plads til Engblommer, Spiraeer, Astilber og
+en Maengde andre Planter. Mange Planter vil uden at vaere
+egentlige Moseplanter trives langt bedre paa en saadan fugtig
+Vokseplads end paa Stauderabatten, hvor de let kommer til at lide
+af Vandmangel. Saadanne Planter som f. Eks. Senecio, Ligularia,
+Staudephlox, Efteraarsasters, Rudbeckia, Helenium, Solidago,
+Eupatorium, Hemerocallis. Funkia og flere andre trives godt paa
+en saadan fugtig Vokseplads og fojer sig smukt og naturligt ind i
+Ensemblet.
+
+[Illustration: Fig. 41. Blomsterkaeret i Det kgl. danske
+Haveselskabs Have, set fra Stenhojen.]
+
+Samtidigt med at man udformer Terrainet og derved soger at skabe
+Voksepladser til de forskellige Planter, maa man ogsaa betaenke,
+hvorledes disse vil praesentere sig paa det Sted, man har tiltaenkt
+dem. Store, imponerende Planter som Gunnera, Funkia og Senecio
+maa helst kunne ses paa Afstand og spejlende sig i Vandet, smaa,
+fine Blomster maa kunne ses ganske taet ved.
+
+Gangene maa slynge sig som naturlige Stier, snart maa man vaere
+helt nede ved Vandet og i Stand til at se ud over dette, snart
+maa de hoje frodige Planter lukke sig om en og spaerre Udsigten.
+Alt som man vandrer fremad ad de smalle, bugtede Stier, maa
+Billederne skifte og aabenbare nye Skonheder og nye
+Overraskelser. Hertil er det bolgede Terrain saa vel skikket
+foruden det, at det tillige skaffer Plads til en Maengde hojst
+forskellige Planter baade Stauder og blomstrende Buske, hvad der
+er en stor Fordel, thi Vandhavens Omgivelser kan ikke blive for
+rige og overdaadige, og alt hvad der er af store, pragtfulde
+Stauder, som det ellers kan vaere vanskeligt at faa anbragte, kan
+her finde Anvendelse. Denne fri Plantning omkring Vandhaven kan
+vaere meget smuk, og det er en taknemmelig Maade at arrangere
+Stauder paa.
+
+Ude i Vandet, der helst maa have en Dybde af l Meter eller lidt
+mindre, laver man langs Bredderne smaa Oer og Halvoer, som
+beplantes med Siv, Iris, Pilblad (Sagittaria), Brudelys og Star.
+Ud fra Bredden breder sig Bukkeblad, Vandrollike (Hottonia
+palustris), Ranunkler og den vilde Calla. Er der Plads til
+storre Oer, som kan haeve sig over Vandfladen, kan man paa disse
+plante Astilbe, Spiraea og flere andre Planter. Saadanne Oer
+dannes af Traekasser, der naar op til Vandfladen, disse fyldes med
+Jord, og der bygges videre over Vandet ved Hjaelp af Natursten.
+Mellem disse plantes Fredlos, Vandsnerre (Galium palustre).
+Abeblomst eller lignende, indtil man er naaet ca. 1/2 Meter over
+Vandet, lavere nede maa Spiraeerne og Astilberne ikke gerne staa.
+Dette beror dog noget paa Jordens Beskaffenhed, paa Torvejord
+taaler de mere Fugtighed end i almindelig Havejord. Kun Spiraea
+ulmaria, almindelig Mjodurt, taaler mere Fugtighed, den kan
+trives helt nede ved Vandet, den fyldtblomstrede Varietet er
+meget smuk og fortjener Opmaerksomhed.
+
+[Illustration: Fig. 42. Til venstre i Vandet Brudelys (Butomus),
+til hojre oppe paa Land Funkia, en udmaerket Sobredsplante. (Fra
+Kolding Planteskole).]
+
+Spiraeerne og Astilberne horer til vore smukkeste og mest
+anvendelige Sobredsplanter. Der er i det hele taget kun faa
+Planter, der overgaar de nye Astilbehybrider i Skonhed, og ingen
+af vore Stauder overgaar Spiraeerne i Finhed og Gratie, saerlig
+langs en Sobred er de umistelige. Af Iris er det saerlig vor
+almindelige gule Iris (I. pseudacorus), den sibiriske Iris (I.
+sibirica) med sine Varieteter og den japanske Iris (I. Kaempferi),
+der egner sig til Plantning paa fugtige Steder. De trives alle 3
+bedst langs Sobredden, lige i Vandkanten, men de kan dog ogsaa
+taale at staa med nogle faa cm Vand over sig. De to forstnaevnte
+er meget nojsomme og villigtvoksende, de japanske er mere
+lunefulde, de kraever megen Naering og synes her i Landet at trives
+bedst i Torvejord, men man ser dem dog ogsaa vokse og blomstre i
+Lerjord eller sandet Dynd, men som sagt er de ligesaa lunefulde,
+som de er konne. Ogsaa de smukke Iris ochroleuca holder af
+Fugtighed, men det er en Misforstaaelse, naar man tror, at Iris
+germanica, de almindelige Haveiris, ynder Fugtighed, disse trives
+bedst paa en tor og solbeskinnet Vokseplads.
+
+Som allerede sagt er Vandplanternes Kultur meget enkelt og
+ligefrem. Har man fundet den rette Vokseplads, hvor de befinder
+sig vel og praesenterer sig smukt, har man i Sommertiden kun at
+fjerne de visne Blade og Blomster og saa for Resten se til og
+glaede sig over Frodigheden og Blomsterpragten. Naar Efteraaret
+kommer, og Herligheden er forbi, afskaeres ligesom i Staudehaven
+de visne Dele, og Jorden mellem Planterne daekkes med et Lag
+gammel Godning. Der vil kun sjaeldent vaere Plads til at losne
+Jorden mellem Planterne, men det er heller ikke nodvendigt, den
+hele Bred skal jo helst danne et sammenhaengende Virvar af
+Blomster og Blade.
+
+[Illustration: Fig. 43. Lille, rigt beplantet Dam i Professor
+Arnold Krog's Villahave paa Frederiksberg.]
+
+Af praktiske Grunde vil det vaere heldigt mellem Planterne langs
+Sobredden at anbringe nogle flade Sten, de saakaldte Traedesten,
+ligesom det ogsaa kan vaere heldigt at kantsaette Gangene med en
+Raekke Natursten. Alle disse Sten giver let den nyanlagte
+Vandhave et uroligt og broget Udseende, men de er naesten
+nodvendige, og saa snart Planterne vokser til, skjules de
+af disse. At store, smukke Natursten klaeder en Vandhave og
+foroger Sobreddernes Skonhed meget, er saa selvfolgeligt, at det
+naeppe behover at naevnes.
+
+[Illustration: Fig. 44. Dam med en Maengde forskellige Planter. I
+Forgrunden Gunnera. (Fra Carl V. Lange's Gartneri,
+Frederikssund).]
+
+Om Aakanderne er det allerede tidligere bemaerket, at de, naar de
+er frit udplantede, ikke kraever nogen saerlig Pleje, isaer hvor
+Sobunden er dyndet og naeringsrig. Bestaar den derimod af Ler
+eller Sand, vil det vaere nodvendigt at tilfore dem ny Naering.
+Dette foregaar lettest paa den Maade, at man i Vintertiden, naar
+Vandet er tilfrosset, hugger Hul paa Isen og vaelter et Par
+Trilleborfulde gammel Godning ned i Vandet over Planterne. Man
+kan ogsaa lade Godningen blive liggende oven paa Isen; naar
+denne tor bort, vil Godningen synke til Bunds og komme Planterne
+til gode. Naesten alle Aakandehybriderne er fuldstaendig haardfore,
+og man behover ikke at frygte, at de skal tage Skade af Kulden,
+selv om Vandet bundfryser, men man maa dog helst regne med, at
+de skal have 1/2-l Meter Vand over sig.
+
+[Illustration: Fig. 45. Aakander i Knuthenborg Park. Billedet er
+taget 1 Aar etter Plantningen.]
+
+Angaaende de mange forskellige Vandplanter, der udbydes, da maa
+man vaere varsom og ikke plante, hvad man ikke kender. Der findes
+blandt dem mange slemme Ukrudtsplanter, og kan Ugraesset vaere
+besvaerligt oppe paa Landjorden, saa er det ti Gange vaerre ude i
+Vandet. Saadanne Planter som Potamogeton, Elodea, Myriophyllum og
+flere andre skal man ikke plante. Af Undervandsplanterne er det
+egentlig kun Krebseklo (Stratiotes aloides), der fortjener at
+dyrkes. Den er smuk og let at holde i Ave. Algerne og
+Undervandsplanterne er Aakandernes vaerste Fjender, og skal
+Aakanderne udvikle sig smukt, maa man soge at beskytte dem mod
+disse. Selv en saa smuk Plante som Limnanthemum nymphaeoides maa
+man vogte sig for, den kan forvandle den smukkeste So til en
+haeslig Ukrudtsmark.
+
+Ogsaa saadanne Planter, som breder sig staerkt ved udlobere skal
+man vogte sig for at plante f. Eks. Tagror, Dunhammer, Sodgraes,
+Padderokke og flere andre med krybende Rodstok. I mindre
+Bassiner, hvor man er Herre over Vegetationen, har det mindre at
+sige, men under store Forhold skal man vaere varsom med disse
+Planter, der kan blive yderst besvaerlige at slaas med. Tagror er
+dog den skikkeligste af disse. Selv om den breder sig meget
+staerkt ved Udlobere, er den let at begraense eller udrydde, thi
+den taaler ikke at miste Toppen, medens den er i Vaekst. Hvis man
+derfor i Sommertiden slaar den af med en Le, dor den bort.
+
+Det er allerede sagt, at det er Yppigheden, Frodigheden, der er
+Vandhavens storste Charme, men at denne maa holdes i Ave af
+forstaaende Haender, der tager varsomt og blodt paa Engens blode
+Blomster. Vandhaven kan hurtigt forvandles til et forsomt
+Vildnis, men man kan ogsaa jage Alferne bort med alt for megen
+"Kultur" og Orden.
+
+[Illustration: Fra Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+[Illustration: Fig. 46. Stenhoj bygget som kunstigt Klippeparti.
+(Friar Park i England).]
+
+
+
+
+
+STENHOJSPLANTERNES KULTUR
+
+
+
+af _Axel Lange_.
+
+
+Enhver, der har faerdedes i Bjaergene, strejfet gennem de alpine
+Enge, gennem Mosedragene, over Stenur, klatret op ad Fjaeldvaegge,
+vandret op til Isbraefoden eller vandret over Braeen og naaet de
+om Sommeren snefri Bjaergtinder, vil hjem med sig bringe et
+uudsletteligt Indtryk af Bjaergenes herlige Flora. Naesten alle
+Vegne, hvor man faerdes, moder man de praegtigste Blomster, og
+alle eller naesten alle er de af saa rene Farver, som man
+sjaeldent ser dem i Lavlandet. Hoje af Vaekst er Planterne ikke,
+men det er netop det fortryllende ved dem, thi selve Blomstens
+Storrelse staar ikke tilbage for Blomsterne fra Slettelandene;
+man behover blot at taenke paa en Alpeplante, som den i Haver
+almindelig dyrkede _Gentiana acaulis_, hvis Skud ikke er mere end
+faa Centimeter hoje, men hvis Blomster er ca. 6 cm lange og 3 cm
+i Diameter, paa den lille _Alpe-Valmue,_ der naeppe bliver over
+ 10 cm hoj, men har Blomster storre end vor _Kolle-Valmue_ eller
+endelig mindes den bekendteste af alle Alpeplanter: _Edelweiss_,
+hvis ubetydelige Blomsterkurve er omgivne af snehvidfiltede Blade,
+en straalende Stjerne flere Centimeter i Diameter, baaret af en
+ikke stort hojere Staengel og springende lige ud fra Klippen, for
+at danne sig blot et ringe Begreb om Alpefloraens Herlighed.
+
+Det er derfor intet Under, at Menneskene, som soger at samle
+Planter fra alle Jordens Egne i deres Haver: Tropernes Palmer og
+Orchideer, Kaplandets Lyngarter, Himalayas Alperoser, Mexikos
+Kaktus, Nordamerikas Traeer, Ostasiens Chrysanthemum, for blot at
+naevne nogle faa Eksempler, ogsaa prover at bringe
+Hojfjaeldsbeboerne ned i Slettelandets Haver. Der har i de to
+sidste Menneskealdre vaeret en stedse stigende Interesse blandt
+Havevenner for Dyrkningen af Alpeplanter, men aabenbart har man
+alt tidligt haft de mest iojnefaldende i Kultur. _E. Wocke_
+skriver angaaende Sporgsmaalet, om hvor gammel denne Gren af
+Havebruget er, folgende: "Hvem har forst dyrket Alpeplanter i
+Haver, forst haft dem i Kultur? Det er vanskeligt at sige.
+Bjaergbeboerne har uden Tvivl givet Stodet dertil, idet de i
+deres Haver har indplantet deres Yndlinge blandt Fjaeldets
+Planter, som spillede en Rolle i deres, daglige Liv saavel som i
+deres Poesi. Efterhaanden har Dalbeboerne da ogsaa faaet Lyst til
+at dyrke Fjaeldplanter i deres Haver og har hentet dem enten fra
+Bjaergboernes Haver eller fra de naturlige Voksesteder.
+Klosterhaverne har her sikkert spillet en Rolle. A. Kerner
+fortaeller saaledes, hvordan han i 1846 i Klosterhaven i
+Lilienfeld i Ostrig paa en ganske lille Plads saa den herligste
+lille Alpeflora, som han Dagen forud havde beundret i
+Hojfjaeldene. I sidste Halvdel af det 19de Aarhundrede har
+Alpeplanterne faaet sig et nyt Hjem i de engelske Haver og
+derfra har Dyrkningen bredt sig ud i stedse videre Kredse."
+
+Naar man vilde dyrke Planter fra Bjaergegnene her nede i
+Lavlandene laa det snublende naer at soge at give dem Forhold at
+vokse under, som kunde ligne dem, de fandt i deres Hjemstavn,
+ogda det var Bjaergplanter, maatte de naturligvis have Sten at
+vokse imellem, ligesaa naturligt faldt det, at Planterne maatte
+saettes paa Forhojninger og ikke paa flad Jord.
+
+Denne Opfattelse er selvfolgelig rigtig, saalaenge der tales om
+det nodvendige i at give Planterne naturlige Forhold at vokse
+under, men saa snart man derefter konstruerer sin Hoj til
+Stenhojsplanter som en ganske simpel Jordbunke: kuppelformet
+eller kegleformet,--naar det kommer lidt videre med
+halvmaaneformet eller S-formet Grundflade--og bestaaende af
+almindelig Havejord belagt med eller rettere besat med Sten, der
+strutter ud i Luften med den spidse Ende, saa er man ganske paa
+Vildspor. Forholdene hvorunder Planterne vokser i Naturen er saa
+forskelligartede, at der for at kunne skaffes dem blot
+tilnaermelsesvis naturlige Kaar maa laegges langt mere ind i
+Konstruktionen af Stenhojen, end der saedvanligvis sker. Men
+herom mere senere.
+
+
+
+
+_Alpeplanternes Voksekaar i deres Hjemstavn_.
+
+En Ekskursion i Bjaergene vil for dem, som ikke for har faerdedes
+der, som Regel byde paa Overraskelser. Sikkert de fleste vil
+forbavses over at traeffe saa udstrakte Arealer, hvor Fjaeldet
+ikke viser sig i Overfladen, men er daekket af et Muldlag taet
+bevokset med Planter. Selv om vi ser bort fra de lavere Dele af
+Bjaergene, som daekkes af Lovskov og Granskov--med den for disse
+Skove egne Undervegetation--maaske af og til afbrudt af en aaben
+Hojslette med Landsbyer, Agre, Moser og Enge, og kun betragter
+den hojere Del af Fjaeldene, da vil vi ogsaa der paa vor Vandring
+opefter, ikke bestandig faerdes paa Stengrund. Aartusinders Vind
+og Vejr har virket paa Fjaeldet og omskabt den oprindelige, ganske
+nogne Stenmasse til et for Plantevaeksten beboeligt Sted. I hver
+en Revne paa Stenfjaeldet er Vandet traengt ind. Frosten har virket
+og spraengt store og smaa Stykker af Fjaeldet, Gletscherne har
+langsomt, men sikkert skuret mod det faste Fjaeld og malet
+Overfladen til Grus, Sand og Stenmel. Rindende Vand har fort de
+fine Dele med sig ned ad Bjaerget for senere at aflejre dem igen
+paa fladere Partier. Her har saa vaeret gode Betingelser for
+Plantevaekst, da der fra de hojere liggende Steder tilfortes
+Fugtighed; og var der forst en begyndende Plantevaekst, bedredes
+Betingelserne for en taettere Bevoksning stadig. Paa saadanne
+Steder har da kunnet opstaa Moser og Enge. Rigeligere eller
+ringere Tilforsel af Vand og kraftig eller ubetydelig Nedbor har
+givet fugtigere eller torrere Enge. Vegetationen ligner i mange
+Maader den i Lavlandets Enge, den er taet, der er talrige Graesser,
+Orchisarter, ja mange Arter er faelles; man vil dog som Regel
+finde Planterne lavere bl.a. af den Grund, at det Vand, der
+overrisler Engen er meget koldt og derfor haemmer Hojdevaeksten.
+Men Klippesiderne er jo ogsaa bevoksede med Planter, her taet, der
+mere spredt; hvorledes opstaar her Betingelser for Plantevaekst?
+Ser vi, her i Lavlandet noget tilsvarende? Ja, paa en Maade. Ser
+vi ikke hyppigt Tegltage med gulgronne Pletter af Laver, som
+senere afloses af smaa Mospuder, der maaske igen afgiver Fodfaeste
+for en Huslog, en Stenurt eller en lille Graestue; ser vi ikke
+Stenene i Stengaerderne og de store Rullesten ude i Heden
+bevoksede med Laver og Mosser? Ligesaadan gaar Udviklingen for
+sig i Fjaeldet, men her er Overgangen fra Mosvegetation til den
+hojere Plantebevoksning maaske noget hurtigere, fordi der fra
+hojere Dele af Bjaerget siver Fugtighed ned. Og i hver lille
+Revne, som fremkommer i Klippevaeggen, selv om denne er nok saa
+stejl, er der Udsigt til at en Plante kan faeste Bo. Der behoves
+blot, at Vinden eller rindende Vand skal fore et Fro hen til et
+saadant gunstigt Sted, saa at det kan spire der og sende sine
+Rodder ind i Klipperevnen. Stov tilfort andetsteds fra har samlet
+sig i Revnen og afgiver Jordbund for den spirende Plante.
+
+De Planter, som vokser i Revner og Spalter paa Klippevaeggene har
+jo meget afvigende Kaar fra Planterne i Slettelandet. Rodderne,
+som her kan brede sig vidt ud til alle Sider, maa hist nojes med
+at brede sig i det Rum, som Klipperevnen giver, de bliver derfor
+gaerne fladt vifteformige. Man kunde vaere tilbojelig til at tro,
+at en Plante, der voksede paa en saadan Klippevaeg, snart maatte
+komme til at mangle Vand. Dette er dog ret sjaeldent Tilfaeldet.
+Ofte siver der bestandigt fra hojere Steder Vand ned langs
+Klippens Sider, traenger ind i de fineste Spraekker og naerer
+Sugerodderne, og udebliver denne Tilforsel af Mangel paa Nedbor,
+eller fordi Sneen hojere oppe er smeltet bort, saa virker den
+kraftige Dug om Natten dog forfriskende paa Planten. Tillige er
+Klipperne altid mer eller mindre porose. Herom skriver
+_Correvon_: "Medens visse Stenarter suger Vand til sig omtrent
+som et Stykke Sukker, lader andre det kun langsomt traenge ind i
+deres mikroskopiske Kanaler. Men alle Klipper er gennemtraengte af
+Vand i hojere eller mindre Grad, og de meddeler dette Vand til de
+Planter, der vokser paa dem, saa at de holder sig friske."
+
+Bjaergenes ovre Tinder, der en lang Tid af Aaret er daekkede af et
+maegtigt Snelag, er i den korte Sommer heller ikke
+vegetationslose. Fjaeldet er forvitret, saa at den faste Masse er
+daekket af et Lag af lose Sten, Grus og Stenpulver. Heri vokser
+Planterne mer eller mindre spredt. Mange Steder er Tidsrummet
+mellem Sneens Bortsmelten om Forsommeren og det forste Snefald
+om Efteraaret saa kort, at en Udtorren af Jordsmonet ikke kan
+finde Sted, og Natteduggen og Taagerne, der hyppigt laegger sig om
+Bjaergtoppene, holder Planterne bestandig friske. Planterne
+saerpraeges ogsaa af det staerke Lys, som hersker under hele deres
+korte Liv; en Plante, som kommer frem af den smeltende Sne i
+Juni Maaned, vaagner til et langt intensere Lys end vore
+Foraarsplanter nyder, naar de i Marts-April bryder frem af
+Jorden.
+
+Der hvor Gletscherne ender, naar de er paa deres Vinterstade,
+vil man finde maegtige Samlinger af Sten og Grus, som af
+Gletscherne er fort ned fra de hojere Egne. Disse Endemoraener er
+ogsaa bevoksede om end hyppigt meget spredt. Planterne lever her
+under lignende Kaar, som dem vi fandt paa Bjaergtinderne. De har
+som disse rigelig Vaede om Sommeren, thi Smeltevandet fra Braeen
+gennemskyller bestandig Moraenen; men om Efteraaret, naar Kulden
+laegger sig over Bjaergene, standser Afsmeltningen fra
+Gletscheren, og Moraenen bliver derved temmelig tor. Ved Kuldens
+Fremadskriden bliver de endog daekkede af et Lag Sne, som vaerner
+dem mod Vinterens staerke Kulde. Selv de fra Fjaeldene nedstyrtende
+Stenmasser, som samler sig ved Fjaeldets Fod eller i Klofter i
+vaeldige, skraanende Urer (Tyskernes: Geroell), forbliver ikke
+ubeboede af Planter. Disse Urer er ogsaa fugtigere end man efter
+deres Konsistens kunde vente, men de kan jo ogsaa vaere
+beliggende saaledes, at de er staerkt udsatte for Solens Virkning
+og kun modtager ringe Vaede fra de hojere liggende Dele af
+Fjaeldet; i saa Fald vil kun Planter, der ved taet Filtbeklaedning
+eller paa anden Maade er vaernede mod for staerk Fordampning, kunne
+trives her. Paa isolerede Bjaergtoppe i de lavere Dele af
+Bjaergene eller paa Skraenter, hvor Muldlaget er tyndt, og hvor
+Sneen paa Grund af den lavere Beliggenhed smelter bort tidlig paa
+Foraaret, kan der ogsaa blive ret ugunstige Vegetationskaar. De
+Arter, man finder paa saadan Lokalitet, er da ogsaa vaernede paa
+en eller anden Maade mod for staerk Fordampning, enten ved at
+Bladene er beklaedte med Haar, eller er af laederagtig Konsistens
+(Rhododendron) eller ved at de er ganske smalle, naaleformede
+(Lyngarter).
+
+Vegetationer i dybe Spalter og smalle Klofter er meget afvigende
+herfra; er Klofterne nordvendte vil kun meget lidt Sollys traenge
+ned i dem, og selv om de er sydvendte, er det kun en kort Tid af
+Dagen, at de er solbelyste. Planterne, som vokser her, er da
+mest Bregner og andre tyndbladede Vaekster, som breder sig
+frodigt imellem Mosser i den fugtige, muldede Jord.
+
+Her er i korte Traek givet de vigtigste Kaar, under hvilke
+Planterne trives i Bjaergegne, men mange andre Faktorer spiller
+ind med og gor Forholdene mere sammensatte, saaledes Stedets
+Afstand fra AEkvator, (Grundfjaeldets Art og Fjaeldets Heldning mod
+Nord, Syd eller andre Verdenshjorner).
+
+
+
+
+_Alpeplanter.--Stenhojsplanter._
+
+Der er i det foregaaende talt om Alpeplanter, medens der i
+Titlen paa Bogen er anvendt Betegnelsen Stenhojsplanter. Der vil
+da let kunne rejse sig det Sporgsmaal, om disse to Udtryk kan
+bruges i Flaeng, eller om der kan gives en vis Adskillelse imellem
+dem. Med andre Ord, om alle Stenhojsplanter er Alpeplanter eller
+om alle Alpeplanter egner sig til Plantning paa Stenhoje. Svaret
+maa lyde, at Stenhojsplanter er et bredere Begreb end
+Alpeplanter, selv om vi tager dette i videst mulige Forstand. Ved
+_Alpeplanter_, eller som de ogsaa betegnes _alpine Planter_,
+forstaar vi Planter, der vokser i Bjaergegne ikke alene i Alperne,
+men ligesaavel i Pyrenaeerne, i Andes eller Himalaya, og tillige
+dem, som findes i arktiske og antarktiske Egne, voksende saa hojt
+op over Havet eller saa langt mod Syd eller Nord, at de en meget
+betydelig Del af Aaret er daekkede af Sne og saaledes kun har en
+kortvarig Sommer, en kort Vaekstperiode. Disse Planter kan efter
+deres Voksekreds deles i subalpine, alpine og hojalpine Planter,
+ligesom den arktiske Region kan deles i flere Florabaelter. Hvor
+Hojdegraensen (over Havet) for de forskellige Baelter af
+Alpeplanter ligger, afhaenger af vedkommende Bjaergkaedes Afstand
+fra AEkvator. Nogle Planter kan folges gennem alle 3 Regioner,
+andre har kun en ringe Udbredelse i lodret Retning. Visse Arter
+findes baade i Bjaergegne og i Polaregne, andre har et ret
+begraenset Vokseomraade i vandret Retning.
+
+[Illustration: Fig. 47. Enkelt Del af Stenhojsanlaegget i Friar
+Park (Se Fig. 46).]
+
+Som alt naevnt har man i Haver fundet paa at bygge Stenhoje for
+at kunne dyrke disse smukke Planter fra Bjaergene og fra
+Polaregnene, og de udgor ogsaa Stenhojsplanternes Hovedmaengde,
+men man har desuden samlet Hjaelpetropper fra mange andre Egne af
+Jorden og anbragt dem paa Stenhojen. Forholdet er jo nemlig det,
+at der rundt om paa Jordens Kreds findes en
+Maengde meget smukke Planter voksende i Slettelandenes Moser,
+Enge, Skove og Stepper eller paa Ruiner og Stengaerder, hvilke
+Havevennerne gaerne vil dyrke, men som maa anbringes paa
+Stenhojen, enten fordi de her praesenterer sig bedre end paa flad
+Jord, eller fordi de overhovedet ikke kan trives det sidstnaevnte
+Sted. Ordet Stenhojsplanter er derfor et meget omfattende Begreb,
+men faste Rammer for det har man ikke; hvad en vil godkende som
+passende til Stenhoj, kasserer en anden, og hvad der passer til
+at plante paa store Stenhoje mispryder maaske paa mindre. Nogle
+Stenhojsvenner vil dog udelukkende dyrke alpine Planter og
+undgaar med velberaad Hu alle Plantearter, som ikke kommer ind
+under dette Begreb. For dem er Planternes Sjaeldenhed tit af
+storste Vigtighed, de frydes selv over ubetydelige Arter, og de
+har netop den storste Glaede i at dyrke de vanskeligste Planter.
+Der er dog en Del Alpeplanter, som trodser ethvert Kulturforsog,
+og som det er ganske orkeslost at prove at indplante paa
+Stenhojsanlaegene. Andre Stenhojsvenner vil kun have smukke eller
+blomsterrige Planter i Kultur eller Arter, der er saa lette at
+dyrke, saa at de naesten kan passe sig selv. Plantematerialet er
+dog saa stort, at der bliver nok for enhvers
+Smag--lykkeligvis--thi der er dog ingen Glaede ved, at den ene
+Stenhoj er en tro Afspejling af den anden, hverken hvad
+Konstruktionen eller Plantebestanden angaar.
+
+
+
+
+_Stenhojsplanternes Vaekstformer._
+
+Stenhojsplanterne kan efter deres Voksemaade henfores til
+forskellige Typer, som her kortelig skal beskrives, da
+Betegnelserne i det folgende anvendes Gang paa Gang. Der findes
+Overgange mellem de forskellige Typer, saaledes at det af og til
+kan vaere vanskeligt at afgore, hvilken Vaekstform man skal
+henfore den eller den Plante til.
+
+_Rosetplanter_. Bladene er samlede i Rosetter, d.v.s. de sidder
+ikke op ad en Staengel med tydelige Mellemrum, men udspringer
+omtrent fra samme Punkt og ligger ofte fladt ud til alle Sider
+paa Jorden eller Klippen. Blomsterstanden kan vaere endestillet
+d.v.s. udgaa fra Rosettens Midte eller udgaa fra Bladhjornerne,
+og Rosetten kan mangle eller have Sideskud. Rosetplanter med
+endestillet Blomsterstand og uden Sideskud dor efter fuldendt
+Blomstring--de er _monokarpiske_, som det kaldes i det botaniske
+Sprog--og maa formeres ved Froudsaed _(Saxifraga mutata, Sax.
+longifolia_). Denne Voksemaade er ganske analog med flere af vore
+kendte to-aarige Planter for Eks. Kongelys. Dannes der Sideskud,
+er Formeringen af Planten jo derigennem sikret. Sideskuddene kan
+sidde taet op til Moderplanten eller fjaernes fra denne ved en
+iovrig bladlos Udlober, de kan losne sig fra Moderplanten meget
+snart og danne selvstaendige Individer (visse _Sempervivum_) eller
+vedligeholde Forbindelsen i laengere Tid; er Dannelsen af Sideskud
+meget yppig, dannes der efterhaanden store sammenhaengende Taepper.
+
+_(Saxifraga aizoon, Androsace sarmentosa_).
+
+_Pudeplanter_. Skuddene er korte, taet samlede, saaledes at de
+midterste staa lige ret op, de nederste ligger paa
+Jordoverfladen, og hele Planten danner sig halvkugleformet (eller
+som en Kuglekalot). Bladene er smaa og meget taetsiddende, sidder
+ofte i Maengde visne inde i Planten. Skuddene er gaerne
+utilbojelige til at slaa Rod, selv om de ligger taet til
+Underlaget; Pudeplanterne er derfor vanskelige at dele, og maa
+formeres ved Froudsaed eller Stiklinger.
+
+_Taeppeplanter._ Planterne er enten traeagtige eller urteagtige med
+kortere eller laengere Skud, som gaerne er rigt forgrenede og
+ligger fladt henad Jorden eller over Stenene og derved daekker
+Jordsmonet som et taet Taeppe. Skuddene er hos nogle meget uvillige
+til at slaa Rod _(Rhamnus pumila_), og man kan hos disse lofte
+store Partier af Planten op fra Underlaget. Formeringen af
+saadanne Arter maa derfor ske ved Froudsaed, eventuelt Stikning.
+Andre Taeppeplanter er netop meget villige til at slaa Rod, saa
+snart Skuddene berorer den fugtige Jord; en aeldre Taeppeplante af
+denne Type er derfor i Virkeligheden en Koloni af selvstaendige
+Individer. Deling af disse lader sig let udfore. Naer disse staar
+saadanne Arter, som breder sig ud i store Taepper ved fra
+underjordiske Udlobere at sende Skud op i Lyset.
+
+En Del Arter, som man kan betegne _Pude-Taeppeplanter,_ har isaer
+som unge Individer samme Voksemaade (Kuglekalot), som
+Pudeplanterne, men i Modsaetning til disse er de meget villige til
+at slaa Rod og vokser staerkt i Periferien, de bliver derfor
+fladere og danner snart sammenhaengende Taepper ved at vokse
+sammen med Naboplanterne _(Arenaria Rosani_). Endelig kan visse
+Rosetplanter forme sig som Taeppeplanter (se f.o.)
+
+Den almindelige _Staude_ type er ogsaa repraesenteret blandt
+Stenhojsplanterne. Skuddene er her oprette eller nedliggende og
+dor hvert Aar tilbage til Jordoverfladen, hvor Knopperne, som
+skal fortsaette Vaeksten naeste Aar, sidder.
+
+_Knoldvaekster_ og _Logvaekster_ har deres overvintrende Dele
+dybere nede i Jorden.
+
+_Enaarige Planter_. Af disse er kun faa anvendelige paa
+Stenhojen.
+
+_Dvaergbuske._ Foruden nogle taeppedannende Arter _(Dryas,_ visse
+_Salix_) har man blandt Stenhojsplanterne en Del Smaabuske med
+opret, men dog lav Vaekst. Navnlig Lyngfamilien leverer mange af
+denne Type.
+
+
+
+
+_Stenhojens Berettigelse i Haven_.
+
+Det vil for Haveejeren ofte kraeve en vis Grad af Overvejelse, om
+han i sin Have skal anlaegge en Stenhoj eller ej. Han kan i den
+Anledning stille sig forskellige Sporgsmaal: Vil det
+landskabeligt set kunne forsvares at laegge en Stenhoj i Haven?
+Er Stenhojsplanterne noget saa fremragende, at det kan
+forsvares, at de faar et saerligt Anlaeg? Kan de ikke dyrkes paa
+flad Jord? eller kan man overhovedet give dem de Kaar, de
+fordrer? En af vore mest fremragende Landskabsgartnere, _Glaesel,_
+har skrevet: "Stenhoje have ikke nogen malerisk Betydning i de
+landskabelige Dele af Anlaegget, og det er absolut forkasteligt at
+anvende S. paa en saadan Maade, at der dermed tilsigtes en
+Efterligning af Klippepartier." Herom kan der tvistes. Kan man
+omdanne et ellers kedeligt Parti af Parken til et smukt bygget
+Stenhojsparti, vil dette dog kunne have en vis malerisk Virkning,
+navnlig i den Tid, da _Saxifraga, Aubrietia_ og _Primula_ med
+andre Florblomster blandt Stenhojsplanterne, staar i skonneste
+Blomstring. Om man ikke tor lade sin Stenhoj faa Form af et
+Klippeparti, kan der ligeledes vaere delte Meninger om. Sikkert
+er det, at man uden at skade det landskabelige Udseende kan lade
+enkelte Dele af Stenhojen faa Form som Klippeblokke, ja det er
+maaske netop det fornojeligste ved Stenhojsbyggeriet og
+Beplantningen at kunne fremstille storre taette Stensystemer, der
+beplantede ser ud som revnede Klippeblokke, hvis Spalter er
+bleven naturligt bevoksede. Er man imidlertid bange for, at
+Stenpartiet skal skade det landskabelige Billede, som Parken har,
+er det den bedste Udvej at bygge Stenhojen paa Skraenterne ned mod
+en forsaenket Gang. I den botaniske Have i Kew findes Stenhojen
+netop anlagt paa denne Maade paa begge Sider af en slangeformet
+Vej, som er anlagt lavere end det tilstodende Terraen, og ved
+Busketbeplantning er Anlaegget skjult for Beskueren, indtil man er
+ganske naer ved Nedgangen til Stenpartiet.
+
+Men vi maa ogsaa haevde at have set Haver, hvor Stenhojen var af
+malerisk Virkning. Det vil dog let forstaas, at det kun er i
+storre Haver, at man kan gaa saa vidt, at man lader Stenhojen
+blive et Led, der skal give Praeg paa Landskabet. I smaa Haver
+maa Stenhojen kun blive lille og beskeden, men til Gengaeld
+bygges saaledes, at den i endnu hojere Grad end i store tjener
+den ene Hensigt: at afgive gunstige Voksepladser for de Planter,
+man vil dyrke derpaa.
+
+At Stenhojsplanterne er noget saerlig smukt vil, som det ogsaa
+berortes i Indledningen, enhver, der har set dem i Naturen,
+bekraefte; og at de ogsaa i Kultur, hvor de kun giver en svag
+Afspejling af, hvad de er i Bjaergene, ogsaa har talrige
+Beundrere, har de senere Aars Iver for denne Gren af Havebrug
+tydelig vist. Foruden deres lave Vaekst og forholdsvis store
+Blomster, som er nogle af deres mest fremtraedende Egenskaber,
+skal her naevnes det Forhold, at saa mange af dem holder Lovet
+frisk gront hele Aaret rundt eller i al Fald en betydelig Del af
+Aaret, man kan derfor selv i den dode Tid af Aaret fryde sig
+over det friske gronne paa Stenhojen. De adskiller sig her paa
+behagelig Vis fra de fleste Stauder, som Vinteren igennem staar
+nogne eller med halvvissent Lov. Som et yderligere Plus for
+Stenhojsplanterne kan anfores, at deres Lidenhed gor, at et
+forholdsvis stort Antal kan dyrkes paa et meget indskraenket
+Areal. Angaaende Sporgsmaalet, om de kan dyrkes paa flad Jord,
+saa maa dette for nogles Vedkommende besvares med ja, for andres
+med nej.
+
+[Illustration: Fig. 48. Stensaetning langs en Gang (i Det kgl.
+danske Haveselskabs Have) umiddelbart efter Plantningen. Den
+samme gang ses paa Fig. 70 i tilvokset Stand.]
+
+_Malby_ udtrykker sig om dette Sporgsmaal saaledes:
+"Alpeplanterne kan trives i Bjaergegnene, ikke saa meget fordi de
+der givne Kaar er nodvendige for dem, men snarere fordi Klimaet
+for de hojere voksende Arter er ugunstigt; i den staerke Blaest kan
+disse ikke udvikle sig, var denne Hindring ikke til Stede, vildede
+overskygge og knuge de lavere Planter." Det viser sig da
+ogsaa, at nogle Arter godt kan trives, naar de overfores til vore
+Haver og dyrkes paa flad Jord. Men den storste Part vil ikke
+vokse under disse Kaar. Det er rimeligvis hovedsagentlig
+Jordensfysiske Beskaffenhed, der her ikke passer dem. For
+disse maa man saa bygge sine Stenpartier. At der er alpine
+Planter, som det selv paa disse Anlaeg kan volde Vanskeligheder
+at dyrke, er kun en Spore for Havedyrkeren til at gore sig
+yderligere Anstraengelser; men overvindes Vanskelighederne, og man
+faar Planterne til at trives og blomstre, da er Glaeden derved saa
+stor, at alle Besvaerligheder er glemte, naar Maalet er naaet.
+
+
+
+
+_Valg af Plads til Stenhoj og Udformning af Terraenet._
+
+Er Stenhojens Plads ikke forud givet, maa man vaelge den i den
+Del af Haven, som har de gunstigste Terraenforhold, og som
+tillige er fri for store Traeer, i al Fald bor der ingen Traeer
+vaere Syd for Anlaegget, da disse vil rove al for meget Lys fra
+Stenhojen. Det er da navnlig Lovtraeer med deres overhaengende
+Grene, som bor undgaas, en enkelt Gran eller AEdelgran, nogle
+Juniperus eller Chamaecyparis kan bedre tilstedes, ja kan endog
+vaere af en udmaerket Virkning i Anlaegget. Dernaest maa man se paa
+Jordbundsforholdene og Vandforsyningsforholdene. Jo bedre de
+sidste er, des bedre kan man forme sit Stenhojsanlaeg i
+storslaaede Former, idet man da stedse er Herre over at holde
+det passende fugtigt. Er Forholdene i Haven saaledes, at
+Vandtryk mangler, eller kunstig Vanding er vanskelig, bor man
+ikke bygge for hojt, og da navnlig ikke, hvis Jorden er let, da
+man saa risikerer en Udtorring i den varme Sommertid. Er Midlerne
+smaa, bor man ligeledes afholde sig fra at bygge hojt. Det, man
+vil opnaa, er dog i de fleste Tilfaelde at faa Planterne udviklede
+saa smukt og naturligt som muligt, og det opnaas lige saa godt
+paa svagt bevaeget som paa staerkt kuperet Terraen. Som gode
+naturlige Terraenforhold kan naevnes: Smaahoje og Saenkninger mellem
+disse; en Hulvej med Skraenterne ned til denne; nedre Del af en
+Bakke; Skraenterne paa begge Sider af et forsaenket Vandlob og
+Bredderne af en So eller en Mergelgrav, I det hele lader en
+Stenhoj og et Vandparti eller et Mosebed sig godt forene. Gaar
+ens Bestraebelser dog ud paa at have et hojt-bygget Anlaeg, som jo
+ganske vist har den Fordel fremfor et lavere Anlaeg, at det virker
+mere imponerende paa Beskueren, da bor man hellere hygge paa en
+Lerbakke end paa en Sandbakke, da den sidstnaevnte, hvor kunstig
+Vanding ikke kan ivaerksaettes, som alt naevnt, let vil udtorres.
+Har man en Nordskraent og en Sydskraent at vaelge imellem som
+Udgangspunkt for Stenhojen, da bor man vaelge Nordskraenten, hvis
+man saerlig agter at dyrke Alpeplanter, men derimod Sydskraenten,
+hvis man navnlig vil have Planter fra lunere Verdensegne.
+
+Er Stenhojens Plads i Haven givet paa Forhaand, staar man jo
+ikke saa frit som i det forst naevnte Tilfaelde. Saafremt det er
+muligt at bortrydde Traeer, som kan virke skyggende eller paa
+anden Maade generende, uden derved at skade Havens Udseende, bor
+man straks fjaerne dem og ikke vente og "se Tiden an". Kan man
+ikke borttage Traeerne, maa man lave sin Stenhoj saa godt som
+muligt og ved Beplantningen stedse tage Hensyn til den uheldige
+Beliggenhed d.v.s. plante Bregnearter, Skovanemoner,
+Primula-Arter, Cyclamen og andre skygge-taalende Arter. Egentlige
+Alpeplanter faar man ikke til at lykkes paa et saadant Sted.
+
+Efter at Stedet for Stenhojen er fastsat, maa man, inden man
+gaar videre, gore sig klart, hvad man vil ofre paa sin Stenhoj,
+ikke alene m.H.t. Konstruktionen, men ogsaa m.H.t. Indkob af
+Planter og den fremtidige Pasning. Det gaelder her endnu mere end
+for den ovrige Haves Vedkommende, at man ikke skal slaa storre
+Brod op, end man kan bage. Dette kan ikke noksom fremhaeves.
+Koster man meget paa Anlaeggelsen og Beplantningen og saa iovrigt
+kun kan ofre lidet paa Pasningen, da er de store Udgifter
+spildte. En Stenhoj beplantet med sjaeldne og vanskelige Planter
+kraever et stadigt Tilsyn og en aldrig svigtende Interesse fra
+Havejerens Side; og et Stenhojsanlaeg, som er bleven forsomt, hvor
+sjaeldne og fine Arter er fortraengte og kun enkelte
+kraftigere-voksende endnu kaemper en fortvivlet Kamp med Ukrudtet,
+er et sorgeligt Syn.
+
+Ved Udformningen af Terraenet, hvad enten dette nu fra forste
+Faerd af er ganske fladt eller det fra Naturens Haand er gunstigt
+formet, gaelder det forst og fremmest at undgaa Ensformighed og
+Ensartethed, det gaelder at skabe saa mange forskelligartede
+Voksepladser som vel muligt. Endvidere maa man sorge for, at der
+intet Sted kan samle sig staaende Fugtighed. Er der en So eller
+et Vandhul ved Anlaegget, bor man derfor sorge for, at mulige
+Lavninger paa Stenhojen, hvor Vand kan samle sig, afdraenes til
+Soen, ved Stenfaskiner eller kunstige Baeklob.
+
+Inden Omformningen af Terraenet tager sin Begyndelse, afgraves
+den brugbare Muldjord og samles i en Bunke for senere at
+anvendes.
+
+Er Udgangspunktet for Stenpartiet en Bakke, Vold eller Hoj,
+soger man at frembringe en mere uregelmaessig Form, man maa
+udviske det kegleformede, kuppelformede eller rygdannede, som
+Stedet har fra Naturens Haand. I Stedet for en enkelt Top danner
+man flere storre eller en enkelt stor og flere mindre Toppe i
+forskellig Hojde, ligeledes maa man lade Forhojningen lobe ud i
+det flade Terraen paa forskellig Vis, her brat, der mere jaevnt, en
+Skraent lader man blive lang uden nogen videre Afbrydelse, en
+anden gor man mere uregelmaessig ved at afsaette flere Terrasser;
+sine Steder samler man Jorden i laengere Kamme eller Rygninger,
+Partierne mellem disse Kamme vil faa mer eller mindre udpraeget
+Kloftform, eftersom Kammene ligger naermere eller fjaernere fra
+hinanden. Grotter lader sig ogsaa let udforme ved Udgravninger
+ind i Hojen, Volden eller Skraenten. Grotterne gores dybe og
+smalle eller flade og brede i Grundform, altsaa fjordformede
+eller bugtformede, om man kan udtrykke sig saaledes. I Bunden af
+Grotten bliver der Plads til Dyrkning af fugtighedselskende
+Planter; andre Steder paa Terraenet, hvor man vil have Plads til
+saadanne, maa man afgrave et betydeligt Lag Jord, som fores hen
+paa andre Steder, hvor der skal findes Forhojninger. Det bliver
+naturligvis navnlig i den lavere Del af Partiet, at disse Grotter
+og andre Pladser til fugtighedselskende Planter anlaegges, men man
+kan ogsaa anbringe dem paa mere hojtliggende Terraen. I Bunden maa
+laegges Draen af Skaerver. Bunden i Grotten behover iovrigt ikke at
+vaere i Niveau med Gangen, den kan skraane nedad mod denne,
+derimod vil det ikke vaere heldigt, om Grottens Bund har Fald ind
+mod Hojen, thi Afdraeningen af Grotten vil derved vanskeliggores.
+Der kan ogsaa taenkes Tilfaelde, hvor Grottens Bund ligger lavere
+end Gangen og fortsaettes paa den anden Side i en Kloft, Gangen
+maa i saa Fald fores over dette Sted ved en Sten-Bro. Alle
+Steder, hvor man taenker sig at plante Arter, som trives i los og
+ret tor Bund, maa man afgrave saa megen Jord, at der kan blive
+Plads saavel til et godt Lag Draen som til et passende Lag
+tilberedt Jord.
+
+Er Jordsmonet fladt, maa man give det en mere bolget Form; har
+man rigeligt af Skaerver, og selve Anlaegget ikke er af saerlig
+stor Udstraekning, kan man med Fordel laegge Draen af Skaerver under
+hele Stenpartiet, man vinder derved en Del Jord til Opbygning af
+Forhojninger. Et saadant afdraenet Stenhojsparti maa vandes noget
+rigeligere om Sommeren end et uden Skaerveunderlag, til Gengaeld
+kommer det ikke let til at lide af overvaettes Fugtighed om
+Vinteren.
+
+Alle Jordflytningsarbejder udfores bedst om Efteraaret. Jorden,
+der fores sammen i Bunker, som Grundlag for Klippeblokke eller
+Stentoppe maa stampes meget fast, men yderligere bor den ligge
+Vinteren over for rigtig at saette sig. Bygger man nemlig paa
+nylig sammenkort Jord, lober man den Risiko, at den dog--selv
+vel sammentrampet--synker yderligere sammen, og det opbyggede
+Stenparti kan derved forrykkes paa uheldig Maade.
+
+Har nu Arealet, som er valgt til Stenhoj, ligget et halvt Aars
+Tid for at saette sig, kan man begynde at anbringe Stenene. Der
+vil dog ofte forst vaere nogle mindre AEndringer at foretage ved
+Jordmassen, fordi denne sine Steder kan vaere sunket mere, andre
+Steder mindre end forventet, ligesom Regnskyl kan have
+foraarsaget ikke onskede Forandringer.
+
+Man maa ogsaa allerede nu sorge for at anlaegge Gangene; disse
+maa dog ikke komme til at indtage nogen betydelig Part af
+Anlaegget, navnlig i smaa Stenpartier maa de vaere beskedne baade i
+Antal og Bredde. Da det er heldigt, om Gangene er afdraenede, vil
+her eventuelt ogsaa blive Anledning til at afgrave nogen Jord for
+at give Plads til Skaerveunderlaget. Det vil sine Steder gore
+bedre Virkning, om Gangen former sig som en Trappe, eller at der
+dog findes enkelte Trappetrin her og der i en jaevnt stigende
+Gang; staerkt stigende Gange maa naesten nodvendigvis bygges
+trappeformede. Udformning af Gangene i Trappeform bor naeppe ske,
+for efter at Stenene er bragte paa Plads, da Transport af store
+Sten opad Trappe er vanskeligere end ad en skraanende Gang.
+
+Paa de Steder, hvor der ingen Opfyldning har fundet Sted. kan man
+naturligvis godt skride til Anbringelsen af Stenene, umiddelbart
+efter at Terraenet har faaet den onskede Form. Onsker man dog at
+udsaette hele Arbejdet med Fordelingen af Stenene, til man kan
+gore det hele samlet, bor man dog ved Udgravningen til Grotterne
+foretage den Forsigtighedsforanstaltning ikke at afgrave Vaeggene
+stejlt, men lade dem staa Vinteren igennem med skraa Sider,
+derved sikrer man sig mod, at de skrider ned.
+
+[Illustration: Fig. 49. Fra Botanisk Haves Stenparti. En Afsats
+paa en skraanende Flade. I Forgrunden ses hvorledes smaa Sten
+laegges mellem de storre.]
+
+Raader man over kunstige Vandledninger, bor man allerede nu
+sorge for at fore Ror hen til forskellige Punkter paa Stenhojen,
+saa at man kan besprojte denne over det hele. Og er der Raad til,
+at man et Sted kan lave en lille rislende Baek, vil dette i hoj
+Grad oge Glaeden ved Anlaegget. Baekkens Bund maa saettes med Ler,
+eventuelt med Cement, da Vandet ellers for hurtigt vil forsvinde.
+Over Leret eller Cementen man man laegge Sten af forskellig
+Storrelse, Grus og Sand.
+
+
+
+
+_Anbringelsen af Stenene.--Valg af Materiale_.
+
+Af og til ser man Stenhoje byggede af temmelig flade Sten, som
+er stillede paa Kant og er temmelig regelmaessigt ordnede, saa at
+der fremkommer en Maengde Smaarum, hvilke man kan kalde "Lommer"
+eller "Baase". Dette System har visse Fordele. Hver Plantes
+Vokseplads bliver her bestemt afgraenset. Desuden er man Herre
+over at lave Jordblandingen forskellig i de forskellige Rum, og
+man kan ved at gore Jordsmonet hojere eller lavere i Forhold til
+Stenenes Kant og ved at laegge Draen i Bunden af "Baasene" i storre
+eller mindre Lag virke hen til at gore Voksepladserne torrere
+eller fugtigere. Ligeledes afgiver Stenene betydeligt Lae for
+Planterne; denne Form egner sig vel derfor bedre til Dyrkning af
+kaelnere Planter end just til de egentlige Alpeplanter. Men der er
+ogsaa visse Ulemper ved denne Konstruktionsmaade, navnlig er det
+vanskeligt at bygge Stenhojen saadan, at den danner et smukt
+Hele.
+
+Endnu almindeligere er det at se Stenhoje, hvor Stenene er jaevnt
+spredte over det hele og er stillede paa Hojkant med den
+spidseste Ende opefter. Man ser ogsaa tit Stenhojsbyggernes
+Bestraebelser gaa ud paa at samle saa mange maerkeligt formede
+Sten, som der er at opdrive: Flintesten, der ligner Dyrehoveder,
+Affald fra Glasvaerker eller fra Teglvaerker (sammenbraendte
+glasserede Mursten i uregelmaessige Former) eller forstenede
+Traestammer o.l. Man faar ved Betragtning af saadanne Stenhoje
+Indtrykket af, at Stenene og ikke Planterne er den vigtigste Del
+af Anlaegget. Maaske har saadanne Konstruktioner ogsaa bidraget
+sit til sine Steder at bringe Stenhojene i Miskredit.
+
+Inden man skrider til selve Anbringelsen af Stenene, maa man
+ordne det foreliggende Materiale, enten det nu er noget man har
+fra en aeldre Stenhoj, fra et Stendige, fra Udgravninger paa
+Terraenet eller man har indkobt Alluvialsten eller Materiale fra
+Stenbrud.
+
+Al Slags Glasaffald kasseres skaanselslost. Ej heller kan
+Teglstens og Murstens-Materiale finde Anvendelse ved selve
+Opbygningen, men det kan, efter at vaere slaaede til Skaerver,
+benyttes til Draen. Flintesten er som Regel heller ikke af storre
+Vaerd, men kan ligeledes bruges til Draen, maaske helst blandede
+med Murstensskaerver, Kulslagger eller andet staerkt vandsugende
+Materiale. Smaa Rullesten bliver ligeledes slaaede til Skaerver,
+er der rigeligt af Materiale, kan ogsaa disse bruges til Draen,
+men er der sparsomt med Sten, bor de henlaegges for senere at
+bruges til at laegge ovenpaa Stenhojen (herom mere senere), de
+maa da helst slaas saa flade som muligt, altsaa mere i Flageform
+end i Skaerveform; de Kalksten, der maatte blive kasserede ved
+Opbygningen af Stenhojen, behandles paa samme Maade.
+
+De Sten, der kan benyttes til at bygge Stenhojen af, er navnlig:
+Granit, Gneis eller anden Urfjaeldsten, Kalksten og Sandsten. Det
+bedste Materiale faar man fra Stenbrud, idet de kantede Sten er
+bedst at bygge med, men store Rullesten kan ogsaa efter at vaere
+udklovede finde god Anvendelse, dog vil de runde Sider, som
+nogle af Stykkerne faar, kunne volde visse Vanskeligheder. Man
+sorterer Stenene, man har til sin Raadighed, dels efter deres Art
+dels efter Farve, og ved Anbringelsen af Stenene paa Hojen holder
+man hver Sort for sig, det ser nemlig ikke godt ud, naar en
+Klippevaeg eller Klippeblok er bygget op af Granit blandet med
+Porfyr, Sandsten og Kalksten. Store lavbevoksede Rullesten fra
+Heder og Overdrev eller Sosten kan ogsaa finde Anvendelse i den
+Form, i hvilken de foreligger, man bor derfor ikke udklove alle
+sine Rullesten, men bevare de bedste urorte. _Malby_ anbefaler
+til Stenhojsbygning et kunstigt Konglomerat af Skaerver og
+Cement, dette bor man dog kun i en stenfattig Egn ty til.
+
+Stenene maa ikke fordeles jaevnt over hele Anlaegget, men ordnes
+mere gruppevis, saa at de sine Steder staar meget taet, andre
+Steder i losere Grupper og sine Steder meget spredt. Man maa
+ogsaa sorge for, at Stenene kommer til at staa (eller ligge)
+fast, saa at de ikke forandrer deres Stilling, selv om der bliver
+traadt paa dem. En tredie vigtig Regel er, at Stenene maa
+anbringes saaledes, at den Fugtighed, der tilflyder Anlaegget--
+Vandet, som sprojtes derudover, og Regnen, som falder derpaa--
+snarest soger ind mod de indre Dele af Hojen og derved naar ned
+til Planterodderne; en hojere liggende Sten maa derfor ikke
+springe ud over en lavere, da Vandet saa vil lobe fra den hojere
+ned over den lavere liggende uden at befugte Jorden, som findes i
+Mellemrummet mellem disse to Sten.
+
+Det er forhen berort, at det er uheldigt at stille Stenene paa
+Enden, det er en ganske unaturlig Stilling. _Farrer_ skriver
+saaledes om dette Sporgsmaal: "Og husk altid at saette Stenene paa
+Hojen med den brede Flade mod Jorden. Dette er den naturlige
+Maade at anbringe dem paa. I Naturen ligger Stenene ned; Moder
+Natur lader ikke sine Sten strutte ud i Luften som Piggene paa et
+Pindsvin." Der kan dog vaere Tilfaelde, hvor man har Lov til at
+saette Stenene paa Hojkant, og det er der, hvor man bygger meget
+taet, de Steder, hvor man soger at efterligne Klippeblokke, men
+her kommer den enkelte Sten ikke til at praesentere sig, her rager
+den ikke frit ud i Luften, den skal netop kun ses sammen med de
+andre som et afsluttet Hele. Ogsaa ved Opbygningen af Grottevaegge
+kan Afvigelse fra Regelen tilstedes, thi her gaelder det jo ogsaa,
+at det kun er en enkelt Flade af Stenen, der vender ud imod
+Beskueren. Sine Steder kan man ogsaa ved Afgraensningen mellem
+Stenhojen og Gangene, som forer derigennem, tillade, at en Sten
+er sat paa Enden, men som Regel bor disse Sten ligge ned paa
+Siden. Man maa forovrigt vogte sig for, at denne Afgraensning
+kommer til at se for ensformig ud og i det hele undgaa skarp
+Afgraensning, hvor det ikke er nodvendigt. Ved Konstruktion af
+Klippeblokke og Grottevaegge er Udtrykket Stenhojsbygning rigtig
+paa sin Plads, idet man her faktisk stabler Sten paa Sten og i
+givet Tilfaelde endog maa gribe til Bindemidler som Cement for at
+stotte Konstruktionen.
+
+Ved Opbygning af Grottevaegge har man en fast Jordvaeg som
+Rygstod, denne er, som omtalt under Udformningen af Anlaegget,
+afgravet skraat eller stejlt, dog bor den ikke vaere absolut
+lodret. Det vil nemlig vaere heldigt af forskellige Grunde, om
+Grottens Bredde bliver noget storre foroven end forneden. En
+uformodet Forskydning i Jordhojen vil lettere kunne baeres af en
+Stensaetning, som har en svag Heldning indefter mod Hojen end af
+en, som er ganske lodret; tillige bor hver overliggende Sten
+springe lidt tilbage for hver underliggende af Hensyn til
+Befugtningen af Jordmassen mellem Stenene (s. f. o.). Man gor
+ikke Grottens Vaeg regelmaessigt bueformet, og hvis man har en dyb
+og smal Grotte for sig, lader man ikke Vaeggene blive paralelle,
+man giver Vaeggene et eller flere smaa Fremspring eller en ekstra
+Indbugtning. Den nederste Stenraekke maa noget skarpere angive
+Uregelmaessigheden, da alle Fremspring, eftersom Opbygningen
+skrider frem, udviskes noget. Stenene maa saettes meget fast, og
+man begynder ikke nogen ny Etage, for man er sikker paa, at det
+faerdige Lag ikke kan rokkes. Stenenes Overkant maa have en svag
+Heldning ind mod Hojen, er en Sten af uheldig Form, kasseres den,
+eller man fjaerner med Hammer og Mejsel uheldige Fremspring, saa
+at Stenen bliver brugelig. I det hele maa man ved dette
+Opbygningsarbejde vaebne sig med Taalmodighed og ikke vente, at
+den Sten, man griber fat paa, just vil passe paa det Sted, hvor
+man forst laegger den; ofte maa man prove flere Sten i Rad, inden
+man finder den rette. Samtidig med Opbygningen maa man foretage
+en--i al Fald delvis--Paafyldning af tilberedt Jord i
+Mellemrummene mellem Stenvaeggen og Hojen og mellem de enkelte
+Sten. Bag ved det nederste Stenlag bor man laegge et Lag Skaerver
+til Draen, inden man begynder at tilfore Jord. Denne
+Paafyldningsjord maa hverken vaere for tor eller for vaad (man
+kan bruge den gammelkendte Prove: tage en Haandfuld Jord og
+klemme den, giver den Vand fra sig, er den for vaad, falder den
+fra hinanden, naar man losner Taget, er den for tor) og den maa
+pakkes fast, saa at man er sikker paa, at den ikke senere synker
+sammen, saa at der derved opstaar Hulheder her og der.
+
+Opbygning af storre Stenblokke eller Klippeblokke maa ske paa
+lignende Maade som anvist ved Grotter, men her har man jo ingen
+fast Vaeg at stotte Konstruktionen til. Man kan godt bygge en
+Klippeblok paa flad Jord, men vil dog som Regel hellere forme
+den omkring en storre eller mindre Jordforhojning. Ogsaa kan man
+lade en eller flere af Stenhojens Toppe afslutte med en saadan
+kompakt Stensamling. Grundfladen gores uregelmaessig, og
+Opbygningen foregaar terrasseformet, saa at de hojere liggende
+Sten springer tilbage i Forhold til de lavere. Ogsaa her maa
+Paafyldningen af god Jord ske samtidig med Opbygningen. Er en
+saadan Top anlagt i stor Maalestok, vil man ved Paafyldning af
+Jord i dens Indre kunne bruge Lerjord og Skaerver som Kaerne, men
+naermest udad mod Stenene, som der bygges med, maa man bruge
+god Jord, thi heri skal Planternes Rodder brede sig; smaa Blokke
+fyldes kun med god Jord. Af yderste Vigtighed er det, at hele
+Kaernen, hvad enten den bestaar af det ene eller det andet
+Materiale, gores meget fast, saa at ingen Sammensynkning eller
+Forskydning af Stenblokken senere kan finde Sted. Udfyldningen
+af smalle Revner mellem Stenene maa udfores med stor Omhu og med
+aldrig svigtende Taalmod. Den kyndige _Farrer_ siger: "Se til at
+hver Sten er vel tilpakket med Jord straks fra Begyndelsen, for
+hvis De ikke gor det, efterhaanden som Stenhojen bygges op, vil
+De (bagefter) aldrig kunne faa det gjort godt igen, men vil altid
+komme til at kaempe med Mangler her og der. Intet er mere
+fortvivlende end at prove paa at skaffe Jord ind i et skjult Hul
+bag en stor Sten. Man maa famle sig frem, rage og stode, og man
+faar Huden gnavet af Knoerne, og endda bliver Arbejdet ikke godt
+gjort. Og er Arbejdet ikke gjort godt fra forst af, vil disse
+Hulheder foraarsage Planternes Dod, og for det andet vil Rotter,
+Mus og andre Skadedyr tage Bolig deri."
+
+Grunden til, at Planterne dor, naar en saadan Hulhed naas af
+Rodderne, er den, at disse derved udsaettes for Udtorring.
+
+Hvor man paa Stenhojens Skraenter har afbrudt den regelmaessige
+Skraaning ved en Afsats, kan der for staerkere at markere og
+stotte denne, anbringes en mindre Opstabling af Sten, her bor
+man dog ikke saette Stenene paa Enden, men laegge dem ned paa
+Fladen.
+
+Taette Stensamlinger kan ogsaa tilvejebringes ved mindre Midler
+og paa lettere Vis end den her anforte Opstabling. Paa skraa
+Flader eller smaa Forhojninger, som har faaet den Form, man
+taenker sig, de skal have i faerdig Stand, _laegges_ Stenene ned i
+Flugt med Jordsmonet. Stenene graves noget ned i Underlaget, saa
+at de ikke kan skride ud, og Mellemrummene udfyldes med tilberedt
+Jord. Stenene maa laegges taet navnlig mod Toppen af Hojene og
+anbringes om muligt med en brudt Flade udad mod Beskueren.
+
+De storre Rullesten, man har lagt til Side, anbringes paa
+Rygningen og Skraenterne af Volde eller paa Skraaninger og
+Flader, hvor man agter at indrette Vokseplads til Lyngvaekster.
+
+De skraninger, som ikke er bleven besatte med Sten, vandrette
+Afsatser, Klofter eller fladere Saenkninger mellem Forhojninger
+eller Volde, skal nu ogsaa indrettes til deres Brug. For dem alle
+gaelder det, at de maa forsynes med et Lag Skaerver for at sikre
+Vandafledningen. Stenskredene, d.v.s. de Steder, hvor man har
+taenkt sig at plante de Arter, som i Naturen vokser i nedrullede
+Sten, altsaa et meget lost Materiale, bor have et rigeligt
+Draenlag, medens Klofterne og de Partier, der skal huse
+Engplanterne, kan nojes med et mindre dybt Lag; har man gennem en
+Kloft Aflob fra et Moseparti eller fra et lille Kildevaeld, maa
+Afdraeningen dog gores noget kraftigere end ellers. Forovrigt maa
+man regulere Skaervelagets Maegtighed efter Stedets Beliggenhed paa
+Stenhojen og efter dets storre eller mindre Fald. Paa Skraaninger
+gores Draenlaget mindre end paa Flader, og ligeledes maa man i de
+lavere Dele af Stenhojen oge Draenets Maegtighed, navnlig naar
+Aflobsforholdene fra Stenhojen ikke er fuldt tilfredsstillende.
+Det er mindst lige saa meget om Vinteren som om Sommeren, at
+Draenet skal gore Nytte, for at bortlede den rigelige Vaede, som
+samles i denne Tid, da Fordampningen fra Jordoverfladen er ringe,
+og Planternes Forbrug ogsaa er sat ned paa et Minimum. Man maa
+derfor sorge for, at Draenlaget er saa godt, at det kan holde
+Anlaegget passende tort om Vinteren. Inden man begynder Paaforslen
+af Skaerverne, maa man beregne, hvor meget disse vil fylde i
+Forbindelse med det Jordlag, som derefter skal paafores, og hvori
+Planterne skal vokse; undlader man dette, risikerer man let, at
+Jordsmonet, naar man er faerdig, er blevet for hojt i Forhold til
+Omgivelserne, og Arbejdet maa gores om. Det forste Lag Skaerver,
+man paaforer, gor man vel i at grave ned i Underlaget, hvorved
+man opnaar, at Draenet kommer til at virke dybere ned.
+
+[Illustration: Fig. 50. Kunstigt opbygget Stenblok i Botanisk
+Have.]
+
+
+
+
+_Jordbundsforholdene_.
+
+Det er af Vigtighed, at det Jordsmon, som Planterne skal plantes
+i, er gunstigt for deres Trivsel, og at man ved tilberedningen
+deraf har de forskellige Planters Tarv for Oje. Som Regel vil
+den Muldjord, der findes paa Stedet, og som man har afgravet og
+samlet, inden Omformningen af Terraenet paabegyndtes, ikke kunne
+bruges i ublandet Stand, men det hyppigste vil vel ogsaa vaere,
+at man af okonomiske Hensyn maa bruge en Del af denne Jord til
+Indblanding i andet Materiale. For at kunne tilvejebringe gode
+Jordblandinger anskaffer man sig et Oplag af folgende Jordarter:
+Lyngjord, Mosejord--ogsaa Torvestroelse kan eventuelt
+anvendes--Bladjord og, hvis den oprindelige Muldjord er let, da
+tillige Graestorvejord fra svaer Jord. Endvidere Grus, fint knuste
+Kalksten eller Murgrus og fine Granitskaerver. Visse Planter er
+mere kalkfordrende end andre, ja nogle Forfattere haevder, at
+Planterne kan deles i kalkfordrende og kalkflyende Arter, og at
+der endog ofte til visse kalkyndende Planter svarer andre
+naerstaaende Arter, som er kalkflyende; i Naturen skulde disse to
+Slags Planter som Folge af deres saerlige Krav til Jordbunden
+aldrig forekomme blandede, men al Tid hver Gruppe paa sin
+Lokalitet. Saaledes angiver _Robinson_, der har en Liste paa c.
+70 Kalk-Planter og nogle flere Granit-Planter, at _Rhododendron
+hirsutum, Daphne eneorum_ og _Pulsatilla alpina_ vokser paa
+Kalkbjerge, medens _Rhododendron ferrugineum. Daphe striatum og
+Pulsatilla sulphurea_ vokser paa Granitunderlag. Selv om dette nu
+ikke skal tages saa alvorligt, at man altid kan betragte Kalk som
+Gift for Planter fra Granitbjaerge, saa kan man dog ikke se helt
+bort fra denne Forskellighed hos Planterne, og enhver Oplysning
+om Planternes naturlige Voksested er af Betydning for
+Stenhojs-dyrkerne. Hvis man til sin Stenhojs Opbygning har brugt
+saavel Granit som Kalksten, gor man derfor vel i ogsaa at
+tilberede Jorden forskelligt paa de to Steder, saa at man ikke
+blander Kalkelementer i den Jord, som laegges paa Granitafdelingen,
+medens man giver en rigelig Tilsaetning af dette Materiale paa den
+Afdeling, der er bygget af Kalksten. Ved man intet om Planternes
+Krav i saa Henseende, kan man jo prove sig frem, plante enkelte
+Individer paa hver sin Afdeling og se til, hvor Planterne udvikler
+sig bedst. Sandsynligst er det dog, at Jordbundens rette fysiske
+Beskaffenhed er mindst ligesaa vigtig som dens kemiske. Med andre
+Ord, at der for Planternes Trivsel maa tages fuldt saa meget Hensyn
+til, at de faar en Jord, som er passende gennemtraengelig for
+Rodderne og af en passende Fugtighedsgrad for de paagaeldende
+Planter som til, at Jorden indeholder saa og saa mange Procent Kalk.
+
+Til Paafyldning i Revnerne og de storre Mellemrum paa
+Stensamlingerne samt til Jordlaget paa Stenskredene bruges en
+let Jord bcstaaende af Mosejord blandet med lidt af den
+oprindelige Muld samt Grus og fine Granitskaerver. Til
+Smaalavninger, hvor Engplanterne skal vokse, bruges Mosejord
+blandet med lidt Grus og en Del af den oprindelige Muldjord, til
+Klofterne benyttes en lignende Blanding, og i disses nedre Dele,
+i Bunden af skyggede Grotter samt paa andre Partier, hvor man vil
+dyrke Skovplanter, tilsaettes yderligere Bogebladjord.
+Lyngpartierne faar grusblandet Lyngjord; har man ikke Adgang til
+at skaffe denne Jordart, maa man anvende Jord fra Lyngmoser med
+en Indblanding af lidt rigeligere Grus. l Kalkafdelingerne
+tilsaettes, som naevnt en Del knust Kalksten eller Murgrus.
+
+
+
+
+_Stenhojens Tilplantning_.
+
+For at kunne tilplante en Stenhoj tilfredsstillende maa man
+kende noget til de Planter, man vil dyrke. Vel kan man laese
+sig en Del til, men bedre Kundskab om Arterne vil man dog
+erhverve sig ved at studere andre Stenhojsanlaeg. Her kan man gore
+mange Iagttagelser, se de Fejlgreb, der er bleven begaaede, og
+derefter vare sig for at gore de samme Fejl om igen, man vil
+kunne se de gode Resultater, som er opnaaede, og soge at
+efterligne de Kaar, den og den Plante her er lykkedes under. Ja,
+man kan jo endog faa Lejlighed til at kritisere de rosende
+Udtalelser, som Boger og Kataloger, Gartnere eller ens Venner
+har fremfort om denne eller hin Plante, og se, om det virkelig
+passer, at denne "ikke bor savnes paa nogen Stenhoj" eller hin
+"er af glimrende Virkning plantet i store Masser". Smagen er jo
+saa forskellig, at man aldrig er sikker paa om det, andre roser
+som noget saerlig godt, netop vil falde i ens egen Smag. Man maa
+forovrigt heller ikke vente al Tid at opnaa samme Resultat, som
+man ser naaet andet Steds, de lokale Forhold har ofte meget stor
+Indflydelse; men mislykkedes nogle Arter, kan man til Gengaeld
+glaede sig til, at andre maaske netop vil lykkes bedre paa den
+Stenhoj, man selv har anlagt, end paa dem, man har lagt til
+Grund for sine Forstudier. Her kan saaledes naevnes, at _Max
+Kolb_ ved Beskrivelsen af _Hutchinsia alpina_ skriver: "Saa
+almindelig (i Bjaergene) denne Plante end er, saa lykkes den ofte
+ikke godt og gaar gaerne til Grunde", medens den i Botanisk Have
+i Kobenhavn regnes for at vaere en af de villigste; og om
+_Polygonum vaccinifolium_, der sidstnaevnte Sted naermest maa
+kaldes lunefuld og absolut maa have en god Plads, siger
+_Robinson_, at "den formeres let ved Deling og Stikning, trives i
+almindelig Havejord og passer til Skraenterne og de mindre vigtige
+Steder paa Stenhojen."
+
+Vigtigt er det ogsaa ved disse Studier paa andre Stenhoje at
+laegge Maerke til, _hvor_ den eller den Plante "gor sig" bedst, om
+den udvikler sig bedst til sin Fordel klemt inde mellem Sten i en
+vandret eller lodret Revne, eller om den ser bedst ud imellem
+lose Smaasten, om den trives bedre i et lille Engparti end i en
+Kloft, og om den syner bedst betragtet fra oven eller fra neden,
+Man maa gore Iagttagelser angaaende Planternes Krav til
+Vokse-Areal, om det er Planter, der breder sig raskt eller om den
+aarlige Tilvaekst kun er ringe.
+
+Til Plantningen bruges helst smaa Planter. Disse vokser lettest.
+Synes de Blokke, man har indkobt, at vaere for store, maa man se
+efter, om det er en Art, som let lader sig dele, og er dette
+Tilfaeldet, bor man straks partere den, man har da ikke alene
+flere Chancer for en, at Planten skal vokse, men tillige faar man
+i samme Kob et storre Stykke af sin Stenhoj tilplantet. Af
+Plante-Arter, som ikke taaler Deling, maa man vogte sig for at
+faa store Individer. Nogle Planter har lange piskformede eller
+dog svagt forgrenede Rodder (mange Baelgplanter). Disse Planter
+lader sig ikke dele; de kan tillige vaere vanskelige at plante,
+da Rodderne paa Grund af deres Laengde kraever et dybt Plantehul;
+en Indkortning eller Sammenbukning af Rodderne er ikke heldig,
+taales i mange Tilfaelde slet ikke af Planten. Derimod kan alle
+Planter med taet og rigt forgrenet Rodnet godt taale
+Rodbeskaering, og denne Indstudsning bor foretages, da
+Plantningen foregaar lettere, naar Rodmassen er mindre.
+
+Stenhojsplanter maa plantes med megen Omhu, navnlig gaelder det
+om at trykke Jorden godt omkring Planten, saa at Rodderne straks
+omsluttes fast af Jord og Smaasten. Ved Omtalen af Stenenes
+Anbringelse er det naevnt, at Jorden skal pakkes ind i alle
+Hulheder og Revner. Ved Plantningen gaelder samme Regel, man
+maahele Tiden passe  paa, at Jorden, som man fylder ned om Rodderne,
+baade ligger fast til disse og til Stenvaeggene. Tilplantning af
+Grottevaegge og Klippeblokke er den vanskeligste. Revnerne er
+ofte ganske smalle, saa at det er et stort Taalmodighedsarbejde
+at faa Jorden fyldt ind omkring Rodderne; som naevnt skal der
+gaerne vaere Smaasten i Jordblandingen, disse Smaasten kommer let i
+Klemme og haemmer den videre Paafyldning af Jorden. Og volder de
+vandrette Revner Bryderier, er de lodrette endnu vanskeligere at
+beplante, Thi her mangler det faste Underlag, som man dog har ved
+de vandrette Revner. Man maa derfor ved Tilplantningen af disse
+lodrette Spalter klemme Sten ind deri, som kan tjene som
+Hvilepunkt for Planten, man vil anbringe, og for yderligere at
+gore et saadant Sted til et fast Stottepunkt, kan man faestne den
+indsatte Stenkile med Cement. For at gore Cementen saa lidet
+synlig som muligt, knuser man noget af den Stenart, man har
+bygget med, til meget fine Skaerver og trykker en Del af disseind
+i den endnu fugtige Cement.
+
+[Illustration: Fig. 51. Parti af Botanisk Haves Stenhoje.]
+
+Man maa vel vogte sig for at faa sin Stenhoj for regelmaessigt
+tilplantet. Uregelmaessighed og Uensartethed er jo allerede givet
+eller tilstraebt i selve Konstruktionen, der vilde da ingen
+Mening vaere i at udviske dette ved en altfor regelmaessig og
+ensartet Tilplantning. Det gaelder jo forst og fremmest at give
+Planterne de bedste Vaekstbetingelser, men tillige maa man jo give
+dem den bedste Baggrund og tage Hensyn til de enkelte Arters
+Voksemaade. Pudeplanter skal ikke plantes taet og i store Klynger,
+de skal ses enkeltvis eller faa sammen, saa at den enkelte lille
+Plante viser sig. Rosetplanter og visse Pudeplanter tager sig
+bedst ud mellem Sten og plantes derfor i store Klippeblokke.
+Taeppeplanterne saettes sammen i storre Maengde og isaer paa store
+Flader, de gor sig jo netop paa denne Maade; er det Arter, som
+hurtigt breder sig, kan Arealet, der skal indtages af en eller
+anden Art, dog godt heplantes spredt, men al Tid uregelmaessigt;
+saet ikke Planterne i Rader og Geledder som i en Kokkenhave!
+Forovrigt kan Taeppeplanter ogsa vaere af ypperlig Virkning, naar
+de er plantede over en lille Stenknold; Planterne vil da
+efterhaanden brede sig over hele Knolden og daekke den, saa at kun
+en enkelt Stenspids traeder frem af det gronne. Straks efter at
+man har beplantet en Klippeblok, en Top eller en Flade, belaegges
+den fri Jord mellem Planterne med fine og grove Skaerver. Disse
+tjener dels til at holde paa Jorden, at den ikke saa let skyller
+bort, dels bidrager de til at holde paa Jordens Fugtighed. I
+Stenskredene maa dette ovre Lag af lose Sten vaere noget
+rigeligere end andre Steder paa Anlaegget, og man bruger her
+helst Stenflager eller sorger for at idet mindste en Del af
+Stenene har denne Form. I Engpartierne og Klofterne saavelsom i
+Bunden af Grotterne anvendes en Belaegning med Skaerver kun i ringe
+Grad eller slet ikke, men for at lette Faerdslen for den, der
+passer Stenhojen, maa der her og der ligge nogle storre, flade
+Sten til at traede paa. Er Stenpartiet stort anlagt, kan man endda
+enkelte Steder fore en Gang over et Engparti eller over en
+bredere Kloft ved at laegge et Par Raekker af store, flade Sten,
+hellere maa man lade en slidt end en nylig brudt Flade vende
+opefter.
+
+Man bor gore sig det til Regel forst at tilplante
+Stenhojsspidserne, Smaatoppene og Blokkene, dernaest Skraenterne og
+Lavningerne. Vanding af det plantede sker umiddelbart eller kort
+efter Tilplantningen, bortskylles derved Jord og Smaasten, maa
+man fylde lidt efter. Er Vejret tort, vandes i den forste Tid
+dagligt, indtil Planterne har taget godt fat.
+
+Omplantning af Stenhojen maa af og til finde Sted. Denne
+foretages bedst partielt, saaledes at man hvert eller hvertandet
+Aar tager en Del af Anlaegget under Behandling. Det synes
+navnlig, at de Planter, der her er betegnede som
+Pude-Taeppeplanter, ynder eller tiltraenger Omplantning, for at de
+skal se friske og livskraftige ud. Herunder kommer isaer de
+almindelige fintlovede _Saxifraga_-Arter, _Aubrietia_,
+forskellige _Arabis_ og mange andre. Forsommes Omplantning bliver
+disse Taeppeplanter tynde eller visne i Midten og holder sig kun
+friske i Udkanten. Men det er ligefrem forbloffende at se, hvor
+hurtigt nyomplantede Planter tager fat i den friske Jord, og hvor
+sunde og yppige de ser ud blot en Maanedstid efter Plantningen.
+Andre Taeppeplanter opforer sig ikke som de ovennaevnte, men
+vedbliver at vaere friske helt igennem; dette er navnlig traeagtige
+Arter som _Sulix retusa_; er Omplantningen af en saadan Plante,
+der er godt i Vaekst, ikke paatraengende nodvendig--for Eks. paa
+Grund af en _Omlaegning_ af Stenhojen,--bor man ved Omplantningen
+gaa uden om den. Ligeledes vil Stenhojens Smaabuske som Regel
+ikke behove Omplantning, men maaske af og til Fornyelse, hvis de
+er bleven for store i Forhold til Omgivelserne, Det er da isaer
+Planterne paa Skraaningerne, i Lavningerne og paa de mindre
+Stensamlinger, som bor omplantes. De store Stenblokke bor helst
+lades urorte saa laenge som muligt, fordi Tilplantningen af disse
+er noget omstaendelig, men ogsaa fordi en stor Pudeplante eller
+Rosetplante, som er vokset rigtig fast til Stenene, ikke taaler
+Omplantning, eller i alt Fald lider meget derved. En partiel
+Omplantning kan dog her ogsaa vaere nodvendig. Her taenkes paa de
+Fornyelser, som bliver nodvendige ved at nogle Planter
+_(Saxifraga mutata, Saxifraga longifolia, Carlina acanthifolia_
+o. a.) dor efter Blomstringen. Allerede ved forste Plantning maa
+man have disse Planters kortvarige Liv i Minde, saa at man saetter
+dem paa Steder i Klippeblokken, hvor Omplantning bliver
+forholdsvis let.
+
+
+
+
+_Moraenebede._
+
+Det er for anfort, at visse Alpeplanter er meget vanskelige at
+dyrke; dette gaelder da navnlig Arterne fra de hojeste Fjaeldtoppe
+og dem, som vokser paa Moraenerne. Det ligger da naer at formode,
+at man, saafremt man kunde efterligne de ejendommelige
+klimatiske Kaar og Jordbundsforhold, som de lever under, vilde
+kunne faa dem til at lykkes i Kultur. Det gaelder altsaa at skaffe
+Planterne en Jordbund af muldfattig Beskaffenhed, rigelig
+Tilforsel af koldt Vand om Sommeren og temmelig tor Jordbund om
+Vinteren. I England har man da i de senere Aar konstrueret de
+saakaldte "Moraenebede" til Kultur af disse Planter.
+
+Paa en svagt skraanende Flade graver man en Fordybning godt 1/2
+m dyb. Bunden og Siderne beklaedes med en Kappe af Cement,
+Bassinets ovre Rand skal have samme Fald som den Flade, det er
+konstrueret i. Paa det laveste Sted i Bassinets Bund anbringes
+inden Stobningen en Flaskehals, som saaledes kan give Aflob for
+det Vand, der samler sig i det stobte Bassin. Dette fyldes nu med
+Sten, store i Bunden, aftagende opefter, saa at det overste Lag
+bestaar af ganske fine Skaerver. Heri anbringes Planterne. I
+Flaskehalsen indsaettes en Prop udvendig fra. Ved den ovre Rand
+af Bassinet laegges et perforeret Ror, som er sat i Forbindelse
+med Vandledningen; herfra maa Vandet flyde ganske jaevnt hele
+Sommeren. Tillobet maa vaere staerkere end Fordampningen, saaledes
+at der bestandig lober Vand over den nedre Rand af Bassinet. Hen
+paa Efteraaret lukkes af for Vandet, og nu uddrages Proppen af
+Flaskehalsen, hvorved Bassinet tommes for Vand, og Stenmassen
+bliver ret tor. Selvfolgelig maa Cementrandene skjules ved, at
+der laegges storre Sten over dem, ligeledes maa man for at bryde
+Ensformigheden ved Bedets Overflade henlaegge storre Sten her og
+der. Det Vand, der lober bort fra Moraenebedet Sommeren igennem,
+bor man lede videre gennem Stenhojsanlaegget, lade det risle
+nedover som et mindre Vandlob for at ende i en Eng eller en
+Kloft. Om man vil, kan man bygge Moraenebedet i 2 Etager som 2
+Bassiner, det ene over det andet; det overflodige Vand fra det
+ovre lober da ned og befugter det nedre Bed.
+
+
+
+
+_Murhaver_.
+
+Paa gamle Mure--og ikke mindst paa Ruiner--traeffer man ofte en
+ret yppig Vegetation. Det er saaledes en bekendt Sag, at den
+lille Bregne _"Murrude"_ vokser frodigt paa Kronborgs Mure. Ved
+forste Ojekast ser det maerkeligt ud, at Planterne kan trives
+under saadanne Kaar, men taenker man naermere over Sagen, er det
+jo i og for sig ikke maerkeligere, end at Planterne vokser i de
+stejle Klippesider, thi Murene er jo mindst ligesaa porose som
+Grundfjaeldene. Det har endog vist sig, at Planter, som vanskelig
+trives paa Stenhoj, lykkes, paa Mure. Det er da intet Under, at
+man sine Steder ligefrem har opfort Mure udelukkende eller dog
+for en Del beregnede paa Beplantning. (Se Figurene 13, 14, 15 og
+16.) _Correvon_ omtaler udforligt og roser meget disse Murhaver.
+En Mur, som han selv har i sin Have, _Floraire_, er 28 m lang,
+2,10 m bred og 1,40 m hoj, den er bygget af haardtbraendte Sten og
+lober i Retning SO.-NV., den har altsaa sine Flader vendte mod
+NO. og SV., har saaledes en Solside og en Skyggeside, en Fordel
+man kan sikre sig, naar man bygger en Mur alene til dette
+Formaal; paa en Mur, der forud eksisterer, som er opfort med
+andet Formaal, og som man faar til Opgave at beplante, vil ofte
+kun den ene Side vaere fri. _Correvon_ giver Fortegnelse over de
+Planter, som Aaret igennem blomstrer paa denne Mur, ordnet efter
+Blomstringstiden; Listen indeholder flere Hundrede Navne.
+Konstruerer man selv sin Mur, har man jo yderligere den Fordel
+at kunne give den Indmad d.v.s. en Blanding af Jord, Kalkgrus og
+Sten.
+
+
+
+
+_Pottekultur_.
+
+For dem, som har endnu ringere Plads end en Stenhoj fordrer, kan
+det vaere et Substitut at dyrke en Samling Alpeplanter i Potte,
+og denne Kulturmetode kan ogsaa vaere nyttig for dem, der har
+Stenhoj, idet de da i de pottedyrkede Individer har en Reserve
+at ty til, hvis enkelte Planter skulde gaa ud paa
+Stenhojsanlaegget. Man anskaffer sig foruden den almindelige Slags
+Potter to andre Slags, et Saet, der er smallere og dybere, og et,
+der er fladere og bredere, i de dybe dyrkes Pudeplanter og i det
+hele Planter med dybtgaaende Rodder, de flade forbeholder man
+Taeppeplanterne. Man kan her ofre noget mere paa Jordblandingen,
+da det er saa ringe Kvanta, der bruges, og man anvender derfor
+udelukkende Mosejord, Lyngjord, Graestorvjord, Bladjord, Kalkgrus,
+Grus og fine Skaerver. Man planter meget fast; i Bunden af Potten
+laegges et Lag Potteskaar. Potterne nedgraves paa et Grusbed og
+vandes rigeligt Sommeren igennem; Gruset udenfor Potterne holdes
+ogsaa staerkt fugtigt, Fordampningen herfra vil bringe Kolighed og
+Friskhed til Potteplanterne. Om Vinteren holdes de i dybe Karme,
+nedgravede i Grus. Imellem Karmene laegges Kulaske eller lignende
+Materiale, som afleder Vandet godt. Karmene daekkes med Vinduer,
+naar det er staerkt fugtigt Vejr, men der luftes rigeligt. Bliver
+det Frost, lukkes Vinduerne til, og der daekkes med Maatter og
+Lemme. Ved indtraedende Tovejr afdaekkes igen.
+
+
+
+
+_Pasningen af Stenhojen Aaret rundt_.
+
+Naar Aaret lakker mod sin Slutning er det Tid at taenke paa
+Stenhojens Daekning. Enkelte silkehaarede eller filthaarede
+Planter, som ikke taaler for megen Vaede paa Bladene, vil man med
+Fordel kunne beskytte ved Hjaelp af et lille Glashus bestaaende
+af fire Sideplader med en Overligger, der maa skraane lidt, saa
+at Vaeden kan lobe af den; der maa ogsaa vaere en Aabning mellem
+Siderne og Taget, saa at Luftcirkulation stadig kan finde Sted.
+Denne Tildaekning kan passende ske, naar Efteraarets bestandig
+vaade og graa Dage indfinder sig. Visse kaelne Planter kan man
+ogsaa beskytte mod Vinterens Vejrlig ved, naar den forste Frost
+er i Vente, at tildaekke dem med skarpt Grus. Disse to
+Beskyttelsesmaader bliver dog rent lokale. De fleste
+Stenhojsplanter er i deres Hjemstavn daekkede af et lunende
+Snelag, som gor, at Jorden ikke fryser i nogen betydelig Dybde;
+men her i vort Klima ligger dette naturlige Daekke kun rent
+undtagelsesvis i et laengere Tidsrum. Sporgsmaalet er da, om man
+kan skaerme sine kaere Stenhojsplanter mod staerk Barfrost, saa at
+man paa en Maade erstatter Sneen. Desvaerre lader dette sig ikke
+gore, i al Fald kun i ringe Grad. Men et Lag af Granris, over
+hele Stenhojen gor dog sin Nytte, det haemmer i en vis Grad
+Udstraalingen og skaermer noget mod de bratte
+Temperatursvingninger. Mest Gavn gor Granrisdaekket paa
+Slutningen af Vinteren, naar Solens Lys og Varme vil lokke
+Planterne til en for tidlig Vaekst, og ligeledes vaerner det de
+stedsegronne Planter mod den skarpe Foraarsvind, der let
+foraarsager en for staerk Fordampning fra deres Lovvaerk.
+Tildaekningen med Granris finder bedst Sted ved Juletid, men
+frygter man staerk Frost i den tidligere Del af December, maa man
+hellere fremskynde Tildaekningen. Kommer der et Snedaekke, er
+Planterne forst ret hjulpne.
+
+Vinteren igennem er der intet at gore ved Stenhojen. Og dog!
+Hvis der indtraeder milde Perioder, som tegner til at blive af
+nogen Varighed, er det gavnligt at mindske Daekket paa Stenhojen
+her og der, navnlig bor man taenke paa de stedsegronne urteagtige
+Arter som visse _Saxifraga, Hutchinsia_, enkelte _Sedum_.
+nogle _Veronica_ o.s.v., thi selv om det er Vinter, er der dog en
+vis Grad at Livsvirksomhed til Stede. De bortfjaernede Granris
+samles i Bunker for atter at laegges over Planterne, saa snart
+Frostvejr indfinder sig.
+
+[Illustration: Fig. 52. Digitalis. Denne Plante kan under store
+Forhold anvendes paa en skygget Del af Stenhojen. Man saar den pa
+Stedet.]
+
+Afdaekningen om Foraaret maa finde Sted gradvis, og man bor saa
+vidt muligt vaelge Graavejrsdage til dette Arbejde for ikke atud
+saette Planterne pludseligt for Solens Indvirkning. Men nu
+kommer samtidig et af Aarets vigtigste Vedligeholdelsesarbejder.
+Frosten har Vinteren igennem, trods Daekning, virket paa Jorden,
+den har loftet de smaa Sten, som ligger omkring Planterne, ja
+selve Planterne, navnlig dem, der er plantede det foregaaende
+Efteraar er haevede op af Jorden, saa at Rodderne er blottede.
+Forsommer man ret laenge at faa dette bragt i Orden igen, vil de
+losnede Planter do af Torke eller i al Fald svaekkes i betydelig
+Grad. Derfor skrider man til det Vaerk, mens der endnu er
+rigeligt af Fugtighed til Stede, at trykke Jorden fast igen.
+Ofte maa man tage fat paa dette Arbejde, inden man helt har
+afdaekket Stenpartiet, men man sorger omhyggeligt for, at ingen
+Del af Stenhojen forbigaas. Man fjerner saa Granrisene fra et
+mindre Parti, gor dette i Stand og laegger nogle af Granrisene
+over igen. I en Kurv eller Kasse forer man lidt frisk Jord med
+sig for at kunne fylde efter i de Revner, som maatte vaere
+opstaaede ved Regnskyl Vinteren igennem.
+
+Efterhaanden som Foraaret skrider frem, kan man fra Grotter og
+Klofter bortfjaerne Lov, som er foget sammen der, hvis det virker
+uskont eller er hobet op i for store Maengder; ligeledes kan man
+afpudse de gamle Bregneblade eller andet Lovvaerk, man har ladet
+sidde for at virke beskyttende Vinteren igennem. Nu bryder det
+alle Vegne, og en Stund kan man blot fryde sig over sin Stenhoj,
+og hver Dag se en ny Plante udfolde sine Blomster, men snart
+kalder Arbejdet igen. Foraarets torrende Luft gor sin Virkning,
+og Vanding bliver nodvendig enkelte Steder. Har man et kunstigt
+Kildevaeld i sit Stenhojsanlaeg eller et Moraenebed, maa der lukkes
+op for Vandet. Snart straekker Vanding med Vandkande ikke til,
+der maa sprojtes dagligt, i al Fald naar Vejret er tort.
+Sprojtningen skal ikke indskraenkes til Planterne alene, Stenene
+og Gangene oversprojtes, de sidste ikke mindst, thi derved
+bidrager man til at sprede Friskhed og Kolighed over hele
+Anlaegget. Vil man have et saerlig godt Vandingssystem, kan man
+over hele Stenhojs-partiet lade laegge Vandror med mange fine
+Bruseapparater, hvorfra Vandet kan fordeles stovfint.
+
+Nu har de forste af Stenhojens Foraarsbebudere allerede visne
+Blomster, disse maa fjaernes, hvis man da ikke agter at samle Fro
+af dem. Efter staerke Regnskyl maa man med Jord og Sten udfylde
+de Render, det nedstrommende Vand har dannet sig, ogsaa Gangene
+maa efterses og repareres. Saaledes gaar Sommeren med Afpudsning,
+Vanding og Reparationer. Man maa ogsaa stedse gore sine
+Iagttagelser med Hensyn til Planternes Vaekst og Udvikling, holde
+Oje med dem, som vokser for staerkt for i Tide at kunne haemme dem
+i Vaeksten; ofte kan Forholdet dog vaere saadant, at det er
+rigtigere at lade den Plante, der foler sig vel paa Stedet og er
+ved at blive smuk og kraftig, beholde Pladsen, medens den
+svagere maa fjaernes og saettes hen paa en for den gunstigere
+Plads. Man maa i det hele maerke sig, hvilke Planter, der synes
+at have faaet en uheldig Plads, hvilke der staar for tort eller
+for lyst, for fugtigt eller for skygget, saa at man senere, naar
+Omplantningstiden indtraeder, kan rette de Fejl, der er begaaede.
+
+Hele Aaret, men dog mest om Sommeren, har man at kaempe mod nogle
+Fjender af Dyreriget, hvilke man maa soge at bekaempe paa bedste
+Maade. Muldvarpen er her som i den ovrige Have en ubehagelig
+Gaest, som man maa forfolge ihaerdigt. Mus og Rotter saetter af og
+til Bo i de Stensaetninger, hvor de kan finde en Hulhed; jo bedre
+Grottevaeggene og Klippeblokkene er byggede op, des vanskeligere
+kan disse Dyr finde et passende Sted til deres Bolig. Solsorten
+er vel nok den ubehageligste Gaest blandt Fuglene, hvis man da
+ikke er saa letsindig at lade sine Hons gaa om i Haven.
+Solsorten ynder at rode og hakke i Planternes taette Puder og
+Taepper for at soge efter Insekter og Orme, og nyplantede Partier,
+som har haft Besog af denne Fugl, ser sorgelige ud. Hvis man ikke
+naenner at skyde denne Gaest, har man naeppe andet at gore end at
+finde sig i dens Odelaeggelser. Og af de lavere Dyr har man
+Snegle, Knoporme. Myrer, Jordlopper, Baenkebidere og andet Utoj at
+bekaempe. Snegle uden Hus (nogne Snegle) er isaer slemme efter
+Planter med tykke eller kodede Blade, saasom forskellige
+Primula-Arter, de ynder ikke Kalk, og for at haemme deres Angreb
+an vender man andetsteds en Udstroning af pulveriseret Kalk; da
+saa mange af Stenhojens Planter er kalkyndende, vil en saadan
+Udstroning, i al Fald omkring de kalkyndende Planter, kun kunne
+gore Gavn. Myrer er meget ubehagelige Gaester, de laegger med
+Forkaerlighed deres Tuer midt op i en Taeppeplante eller
+Pudeplante. Man maa for at udrydde dem afgrave og bortfjaerne en
+storre Del af Jordmassen, som man erstatter med frisk Jord.
+Myrerne kan ogsaa fanges ved i Tuerne at nedlaegge en Svamp dyppet
+i Honning eller Sukkeroplosning; Dyrene vil da krybe ind i
+Svampens Hulheder, naar denne er fyldt, kastes den i en Spand med
+kogende Vand; gentages denne Proces Gang paa Gang, kan man helt
+rense en Tue for dens Beboere. Knoporme efterstraeber de finere
+Nellikearter, Primula og mange andre af de bedre Stenhojsplanter.
+Man maa, saa snart man har opdaget deres Tilstedevaerelse,
+gennemnrode Jorden tidlig om Morgenen og afsamle saa mange af
+disse Skadedyr som muligt. Baenkebidere er Natdyr og gemmer sig om
+Dagen i morke Huller. Henstiller man paa Stenhojen udhulede
+Kartofler eller Rodbeder--med Hulheden nedad--vil Baenkebiderne
+soge til disse og gemme sig der, om Morgenen kan man da ryste dem
+ud og draebe dem. Regnorme, hvis Tilstedevaerelse ellers er
+onskelig i Naturens Husholdning, er ikke til nogen Gavn for
+Stenhojen. Jorden bliver ved deres Virksomhed og ved deres
+Aflejring af Ekskrementer mindre behagelig for Alpeplanternes
+Rodder at arbejde i; som egentlige Skadedyr kan man dog ikke
+opfatte dem.
+
+Med August begynder atter en travl Tid. Thi nu er det en gunstig
+Tid for Omplantning, hvad enten dette nu er de smaa AEndringer,
+der just er hentydet til, eller det er Generalomplantninger af
+storre Dele af Stenhojen. Den rigeligere Nedbor, som falder i
+denne Maaned, og den kraftigere Nattedug er gunstig for dette
+Arbejdes Udforelse. I og for sig kan man omplante
+Stenhojsplanter til enhver Tid af Aaret, naar blot Jorden ikke
+er frossen, men Planterne tager hurtigere fat, naar de omplantes
+i August, og de naar at faa rodfaestet sig inden Vinteren.
+
+Efter at Omplantninger og Nyplantninger er fuldendte, har man
+Resten af Efteraaret mest Renholdelse at taenke paa. Man maa
+sorge for, at man gaar Vinteren i Mode med en vel renholdt
+Stenhoj; der maa ikke findes Ukrudt noget Steds, thi saa har man
+det at kaempe imod straks i den travle Foraarstid. Visne Blade maa
+man ikke vaere for ivrig med at fjaerne hen paa Efteraaret, thi
+disse kan siddende paa Planten godt gore deres Nytte som et Slags
+Vinterdaekke.
+
+[Illustration: Naturlig Plantning med faa vaesentlig indfodte
+Arter. Kun Arundo Donax (til hojre) rober at det hele er
+Menneskevaerk.]
+
+
+
+
+
+DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENHOJSPLANTER
+
+
+
+af _Andreas Madsen_.
+
+
+I. VANDPLANTER.
+
+Paa Vandplanter er Danmark langt rigere end paa Klippeplanter.
+Udfra et havemaessigt Synspunkt gor det intet til Sagen, at der
+alene kan blive Tale om vore _ferske_ Vandes Blomsterverden,
+eftersom Havets Plantevaekst ikke ejer blot en Art som er under
+Dyrkning. Havfladen er ganske blomsterlos, kun fladbundede
+Kysters Brakvand daekkes sine Steder af _Flydende Vandranunkel's_
+hvide Blomstermylder.
+
+Vore vildtvoksende Vandplanter omfatter derfor i gaengs Sprogbrug
+udelukkende de Arter som traeffes i Soerne, Aaerne, Baekkene, helt
+ned til Torvegrave og Vandhuller. Mange iblandt dem, forholdsvis
+flere end af Landjordens indenlandske Flora, er saa smukke og
+statelige, at vi ogsaa lader deres Blomster og Blade smykke
+Havernes Vandpartier. Andre har vi derimod god Grund til at
+betragte med mindre velvillige Blikke, maa afgjort holdes baade
+fra Haverne hvor de kun optraeder som Vandukrudt, fuldt saa
+ondartet og vanskeligt at udrydde som Landjordens. Et Eksempel
+herpaa er den kendte, oprindeligt amerikanske Art _Vandpest,
+Elodea canadensis_. For ikke at tale om _Andemad_.
+
+Kun Arter der lader sig til Syne oppe i Luften enten med saavel
+Blomster som Blade eller dog med Blomsterne alene, har vi nogen
+Glaede af at indlemme blandt Havernes Kulturplanter, Den, iovrigt
+faatallige Gruppe, hvor _hele_ Planten til enhver Tid er
+nedsaenket i Vandet, _Hornblad, Vandkrans, Brasenfode, Vandpest,_
+foruden enkelte andre, er lidet egnede til andet end
+Stueakvarier, gennem hvis Glasvaegge Planterne kan ses ogsaa fra
+Siden.
+
+De Vandplanter hvis Blade svommer eller rettere flyder i
+Vandspejlet og hvis Blomster enten gor det samme eller dog gror
+saa lavt at ogsaa de synes flydende, er derimod en Afdeling som
+taeller mange udmaerkede Arter, i hvis Spidse vi afgjort bor saette
+de to, danske Vandplanter som i alle Maader fortjener at indlede
+vor Skildring, den _hvide_ og den _gule Aakande_.
+
+Om den hvide Aakande skriver Rostrups Flora, at den horer til
+vore skonneste, indenlandske Planter, og at Blomsterne overgaar
+alle andre i Storrelse. Men naest efter kommer den gule og begge
+vore Aakander forstaar, hvad ellers ikke ret mange
+hjemmevoksende Planter kan, at haevde sig overfor den store
+Maengde af indforte, fremmede Arter. Og hvilke glimrende
+Fremtoninger der findes blandt den nyere Tids udenlandske
+Aakander, meddeles andetsteds i denne Bog.
+
+De vokser ikke sjeldent blandede sammen og klaeder hinanden
+fortraeffeligt. Paa Baggrund af Bladenes gronne Orige traeder
+Blomsterne frem i skinnende guldgul og solvhvid Pragt, Det Hele
+danner et saa skont Billede, at Gartnerens Kunst ikke kan foje
+noget til, Intet Under at Aakanderne, indbefattet Asiens og
+AEgyptens beromte Lotus, fra de aeldste Tider og overalt har
+tiltrukkcn sig almindelig Opmaerksomhed og er blevne folkekaere
+som faa andre Planter i Vand som paa Land. Herom vidner den
+Vrimmel af Aakande-Navne, som vidt forskellige Tungemaal er
+forsynede med.
+
+_Aakande_ er et gammelt Navn der var faelles for hele Norden og
+atter svarede til gaengse Navne laenger sydpaa. Hvem der
+oprindeligt maa have vaeret den rette Aakande skonnes let, det er
+utvivlsomt den Gule. Frugten, egentligt et "Baer", har virkeligt
+Form som en Kande, medens den Hvide Aakandes er naesten
+kuglerund, og staerkt minder om Opiumvalmuens Kapsel. Imidlertid
+maatte Farven altid vaere den mest iojnefaldende Forskel paa de to
+Aakander, som begge kom til at baere dette Navn, der overfortes
+fra den Gule til den Hvide.
+
+Vore aeldste Planteboger giver dog flere Navne at vaelge imellem.
+_Henrik Smid's_ Laegebog fra 1557 naevner ganske vist kun Hvid
+Aakande, men kun af den Grund, at den regnedes for al vaere mere
+brugbar som Laegemiddel end sin Slaegtning. Som medicinsk Plante er
+den iovrigt nu gaaet af Brug. Derimod har _Simon Paullis "Flora
+Danica_" tre forskellige Navne: _Aakande, Soe-Blomst, Soe-Blad._
+
+De afledes hver fra sin Del af Planten, Frugten, Blomsten,
+Bladet. Den fjerde Part Roden mindes i det gamle, men sjeldnere
+Navn _Haarrod_, der hentyder til de tykke Rodstokkes taette
+Bundter af Trevlerodder. Aakande synes dog at have vaeret det
+gaengse, danske Hovednavn. Folkenavne paa Planter og Dyr er ofte
+Lignelser, hvis Billeder hentes fra Ting hvormed man er
+fortrolig i det daglige Liv, og Kanden manglede neppe i noget
+Hjem. Aakandernes store Frugter var ganske som lidt plumpt
+formede Drikkekander at se til og den hvide Aakandes lignede
+tykbugede Krus. Det var ikke til at tage fejl af og saaledes
+opstod rundtom i Lande og Landsdele en Maengde Aakande Navne, som
+man mere eller mindre traeffende tog Sigte paa disse Ligheder. Det
+falsterske _Sokrukke,_ det jydske _Kaellingkrus,_ Svenskernes
+_Smorkandekop,_ Tyskernes _Eddikekrukke_, ligetil det engelske
+_Braendevinsflaske,_ et Navn som vist ogsaa skyldes en
+Tankeforbindelse idet den gule Aakandes Blomster siges at udaande
+en svag Duft af Whisky eller noget i den Retning. Det lyder da
+lidt mistaenkeligt, at en Botaniker et Steds meddeler sine Laesere,
+at Aakandeblomsterne har en "ikke ubehagelig Lugt."
+
+I svenske Folkemaal kendes ogsaa det nogne Navn _Kande_ og
+sluttelig skal blot naevnes, at Thybomaalets _Pottelaage_ som Navn
+for Bladene ogsaa tilhorer disse Lignelser fra Kokkenets Verden.
+
+Paa Videnskabens Verdenssprog, Latin, bevarede begge de nordiske
+Aakander gennem Aarhundreder Faellesnavnet Nymphaea, men omkring
+Aaret 1800 fik de ikke laenger Lov til at vaere i samme, botaniske
+Slaegt, men blev skilte i to. Det gamle _Nymphaea_ blev forbeholdt
+den Hvide medens den Gule modtog Navnet _Nuphar_, som efter
+Sigende er et arabisk Ord, der som Aakandenavn iovrigt har vaeret
+kendt gennem hele Middelalderen ogsaa nord for Alperne, i en lidt
+anden Form _Nenuphar,_ er det maerkeligt nok gaeldende i
+Nutidsfransk som Navn for begge Aakanderne.
+
+I Skoleboger og andre Skrifter for Born og Ulaerde var det nu
+nodvendigt at lade to latinske Navne faa tilsvarende danske, det
+lod sig ikke gore at nojes med det ene, Aakande. Den Gule blev
+da kaldt _Nuphar luteu, Aakande_, den Hvide med ligeledes en
+indenlandsk Art, _Nymphaea alba_, fik Navnet _Nokkerose._
+
+Selvfolgeligt blev Ordet Nokkerose ikke valgt i Blinde. Det var
+kendt fra gamle Dage som Folkenavn om just ikke i Dansk saa dog
+i Norsk og Svensk og laenger sydpaa kendtes den som Germanernes
+_Nixenblume_.
+
+I den almene Opfattelse stod de nordiske Vandes Guddom, Nokken,
+som saerligt knyttet til norske og svenske Sagn og AEventyr. Han
+traeffes i danske Digtning og Overtro, men kun sjaeldent og vel
+altid under Paavirkning nordfra. Folgerigtigt maa da Nokkens
+Roser vokse ikke i vore, men i de to andre skandinaviske Landes
+Soer og Aaer. Hermed passer det, at Videnskabernes Selskabs
+Danske Ordbog skriver saaledes: "Nokkerose, Norsk Plantenavn" og
+i de Plante-Laereboger, der udkom inden Norges Adskillelse fra
+Danmark og hvori de norske Plantenavne altid vedfojes de danske,
+henfores "Nokkerose" ligeledes til Norge. Mest udbredt og
+henfort til begge Aakanderne synes det dog at vaere i svenske
+Folkemaal.
+
+Foruden Nokkerose kendes ogsaa Navnet _Nokkeblomst,_ og denne
+Form er vistnok den som forst indforer den ny Betegnelse i
+_danske_ Boger. I _Bredsdorffs "Haandbog over botaniske
+Ekskursioner i Egnen om Soro_, Kjobenhavn, 1834" opfores:
+Nymphaea, Nokkeblomst og Nymphaea alba. Hvid Aakande. Som
+Nokkerose findes det i _Joh. Langes "Haandbog i den danske Flora,
+1853_" og optages senere af Rostrup og andre Botanikere. Selv om
+det egentligt er et svensk-norsk Navn, lader det sig meget vel
+forsvare at indfore det ogsaa i det tredje nordiske Sprog. Men i
+gaengs Tale har Nokkerose vanskeligt ved at traenge igennem.
+
+Et af gamle Simon Paullis Aakande Navne var _Soblad._ Det er i
+sig selv ganske ligetil, men har dog givet Anledning til en trid,
+som endnu er standende, og hvis Hovedpunkt er Sporgsmaalet om
+"Hjaerterne" i det danske Rigsvaaben. Somme Historikere paastaar
+jo, at de saakaldte Hjaerter ikke er andet end Soblade, altsaa
+Aakander. Er dette virkeligt Tilfaeldet, er der timedes vore to
+fornemste Vandplanter storre Haeder end nogen anden i vor Flora
+baade til Lands og til Vands.
+
+Vi kender alle Kong Volmers Ord "I Skjoldet springe Lover og
+Hjaerter staar i Brand", og til disse Chr. Winther'ske Verslinjer
+slutter sig Grundtvigs "Hjaerter og Lover i sit Skjold, Danmark
+har fort fra Hedenold". Hvad Digterne her synger om, har staaet
+som Sandheder, ved hvilke der ikke turde rokkes, at fornaegte dem
+var at bryde selve den dyre Skjolderand. Men disse Historikere
+har ikke Agtelse for nogetsomhelst. De sonderbryder Skjoldet,
+laver Loverne til Leoparder og Hjaerterne til Aakander.
+
+Til ingen Nytte forer de Bevis efter Bevis i Marken for, at det
+_er_ saaledes. Den gamle Tydning af Rigsvaabnet er for mange en
+Trossaetning, hvorimod alle Fornuftgrunde preller af. Det er da
+heller ikke Hensigten her at tage Standpunkt i Striden, men blot
+sagtmodigt udtale, at det gamle Kongevaabens sindbilledlige
+Betydning ikke forringes ved at faa Hjaerterne ombyttede med
+Soblade. En tredje dansk Digter Chr. Richardt har udbragt en
+Skaal for hvert gyngende Aakandeblad til Ankers i Ostersoens
+Bolger, og Vaabnets Soblad bliver da Billedet paa Danmark vaernet
+af de tre Vaabendyr, de danske Hovedstromme imellem Sjaelland,
+Fyn og Jylland.
+
+Er dette Sindbillede hentet fra en dansk Indso, hvor Nokkens
+Roser gynger paa Vandspejlet, mindre skont end Fremstillingen af
+de blodende Hjaerter, som i sig selv intet betyder?
+
+Som virkelige Aakandeblade, hvorimellem de store, skonne
+Blomster er indstroede, finder vi dem mange Steder hos _H. C.
+Andersen._ I AEventyret _"Klokkedybet"_ mindes han Barndommens
+Land ved Odense Aa, hvor de gule "Aaknapper" vokser, og han lader
+_Dyndkongens Datter_ komme for Dagens Lys i en Aakandeblomst, der
+aabner sig mod Solen. Naturens underfulde Herlighed i _Paradisets
+Have_ aabenbarer sig ogsaa i Aakander, hvis Blomster er som en
+rodgul, braendende Lue, som Vandet giver Naering. Det kan taenkes,
+at Digteren har kendt de fremmede, rode Nokkeroser han bruger
+aldrig delte Navn. som ikke er indgaaet i Folkesproget,--og
+muligt husker han dem fra sine Rejser, men det er dog neppe
+falden ham i Tanker, at hans eget Lands Vande en Gang med Tiden
+skulde prydes af ikke alene rode, men ogsaa blaa Aakander, der
+vel kunde maale sig med de Fantasiblomster, hvormed han smykkede
+Edens Have.
+
+I _Aarets Historie_ breder Nordens hvide Lotus sine Blade over
+Skovsoen, medens Varmen vaelder ned i den dejlige Sommer, og i
+_Tommelise_ sejler AEventyrets lille Heltinde ned ad Strommen paa
+et Aakandeblad, der fores af Sommerfuglen, et af de mest
+henrivende Billeder ikke alene i dansk, men vel overhovedet i al
+AEventyrdigtning. At H. C. Andersen her taenker paa Odense Aa,
+viser det Traek, at Skruptudsen pynter sin Stue nede i Dybet med
+de samme gule Aaknapper, der findes i "Klokkedybet", hvor Stedet
+udtrykkelig naevnes.
+
+Hvor meget der endnu lod sig fortaelle om vore hjemlige Soblade
+er det dog paa Tiden at standse. Som en lille Modvaegt imod den
+megen Talen om Vaabenskjolde, om AEventyr og andet laerdt og skont,
+skal dog til Slutning naevnes en lille Enkelthed fra et helt andet
+Felt.
+
+Enhver, som elsker Naturen, maa glaedes ved at se Aakanderne i
+deres fulde Sommerpragt og intet fremkalder selv midt i
+Vinterens blomsterode Morke Mindet om de skonne Timer i hojere
+Grad end vore Vandes hvide og gule Roser, der ogsaa er blevne
+sammenlignede med Liljer og Tulipaner. Vi taenker tilbage og
+husker Sejlturen henad Aaen eller Soen forbi Aakandernes gronne
+og blomstrende Rige, hvor man gaerne prover paa at plukke
+Blomster, dog saedvanligt med lidet Held. Nede under dem leger
+Fiskene med deres Finne, som skrevet staar i vore gamle
+Folkeviser, og henover Vandspejlets Hjaerter danser og flyver
+glimrende Insekter, de skonne Sivbukke. Det falder os ikke ind,
+at de beundrede Vandblomster ogsaa kan gore Nytte, praktisk
+Nytte paa Bordet og derefter i Munden. Det har muligt heller
+ikke nogensinde vaeret Tilfaeldet her i Landet, men i hvert Fald
+oppe i Sverigs fattigere Egne har Almuefolk til Tider maattet
+gore Brug af Aakandernes kodede, stivelsesrige Rodstokke, som er
+blevne malede og bagte til Nodbrod. Om dettes Naeringsvaerd og Smag
+har der ikke kunnet findes Oplysning, men selv om vi ikke
+onsker, det skal komme saavidt, er det mon fjernt ogsaa i vor,
+lidet hyggelige Tidsalder at sende en Tanke til de Vaerdier, som
+ligger paa Vandets Bund?
+
+Ligesom Storhederne i Menneskenes Rige gaerne efterlignes af de
+Smaa, saaledes er mange Vandplanter dannede i Aakandernes
+Skikkelse. Med samme, flydende Hjaerteblade, tilsvarende
+Voksemaade og med Blomster i Gult og Hvidt, hos enkelte slaar
+den hvide Farve dog over i Rosa og et endnu kraftigere Rodt.
+
+_Frobid_ kan saaledes gaelde for en Nokkerose i Dvaergeformat, og
+kaldes da ogsaa i aeldre Tid, hos Simon Paulli og andre med
+Navnet: "Mindste Slags Aakande med hvide Blomster". Senere
+godkendtes Frobid som ikke alene Nordens, men de fleste andre
+Sprogs gaengse Navn, det latinske Artsnavn _morsus ranae_ er
+udsprungen som ligefrem Oversaettelse af Folkemaalet. Almindelig
+som denne Plante er naesten allevegne og skont meget net dog
+langtfra fremtraedende dekorativ, frister den ikke til
+Indplantning i Havernes Vandpartier.
+
+Det samme gaelder vore _Vand Ranunkler_, hvis 6 forskellige danske
+Arter i Laegfolks Ojne skuffende ligner hverandre, en enkelt af
+dem horer, som allerede naevnt, til de meget faa Blomsterplanter,
+der vover sig ud i om just ikke det salte Hav saa dog i det
+stille Brakvand. VandRanunklerne samles oftest i en saerlig Slaegt
+_Fropeber, Batrachium_, hvis mest iojnefaldende Faellestraek er
+_hvide_ Blomster, medens den torrere Bunds Ranunkler--eller
+Smorblomster--hos os alle er gulblomstrede.
+
+_Lyserode_ Blomster, samlede i tykke Aks, har _VandPileurt._
+Dens lange, smalle Blade er skabte som hos de ovrige danske
+Pileurter, der er mindre haederlig kendte som slemt Ukrud i Haver
+og paa Marker. I det Hele har Vand-Pileurt ikke det saedvanlige
+Praeg af at tilhore det vaade Flement og kan ogsaa tidt vandre
+ind paa torlagt Bund eller endog blive en ligesaa slem
+Ukrudplante som sine Slaegtninge Blegbladet og Ferskenbladet
+Pileurt, fra hvilken Vand-Pileurt dog adskiller sig ved at vaere
+fleraarig. Den tager sig afgjort bedst ud som svommende med de
+smukke rosenrode Blomsteraks stikkende op over Vandskorpen og kan
+herude ikke forveksles med nogen anden Pileurt.
+
+Til samme Gruppe. Flydeplanterne, horer endnu to Planter, som kun
+med et vist Forbehold henfores til _danske_ Vandplanter. De har
+begge i en fjern Fortid vokset i vore ferske Vande, men gor det
+ikke laenger; med en vis historisk Ret tilhorer de dog stadig vor
+Flora og deres Udeladelse vil af flere Grunde vaere paafaldende.
+
+Den ene er _Hornnodden, Trapa natans_, hvis Blade ikke kan vaekke
+Strid om Rigsvaabnets "Soblade" eller "Hjaerter", eftersom de
+snarere har vaeret Forbilleder for "Ruder" paa Spillekortene.
+Horanoddens ejendommelige Ydre og maerkelige Historie vil iovrigt
+mangen Laeser kende fra Sophus Bauditz's "Fortaellinger fra
+Skovridergaarden", hvor man finder dens veltrufne Portraet. Man
+ved da, at Trapa er uddod her i Landet. Om dens Forekomst for
+maaske Aartusinder siden, derom vidner Fundet af Hornnodden
+forst i lollandske Torvemoser, senere ogsaa fra Steder paa
+Sjaelland og i Jylland, I vore Dage er den sjaelden i hele Nord- og
+Mellemeuropa og gaar som en uddoende Art stadigt tilbage. Der
+gaar Sagn om, at en ivrig Planteven en Gang satte sig for at
+genindfore Trapa natans i den danske Flora. Med Lommerne fyldte,
+strittede han Nodderne ud de flest mulige Steder, det hed sig
+endog, at de paa Jaernbanerejser blev kastede ud af
+Kupevinduerne, naar Toget gik taet forbi en So, Aa eller blot et
+Vandhul, men der forlyder intet om, at der nogetsteds i Landet
+viste sig levende Hornnodplanter.
+
+Skont Hornnoddens Ydre er meget beskedent, vil de svommende
+Ruderblade altid vaekke Opmaerksomhed, selv om man ikke har laest
+Bauditz eller fra anden Side kender Plantens maerkelige Historie,
+som i "Skovridergaarden" er behandlet med nogen digterisk
+Frihed. Men Trapa har aabenbart noget vanskeligt ved at finde
+sig til Rette i det nuvaerende Danmark, hvad saa end Grunden kan
+vaere og saetter i hvert Fald sjaeldent modne Frugter. Om Dyrkningen
+vil Laeseren andetsteds i denne Bog finde de fornodne Oplysninger.
+
+Den anden Vandplante, hvis Borgerret her i Landet blev naevnt som
+tvivlsom er _Limnanthemum nymphoides_, der ligeledes forlaengst
+har ophort med at vaere vildvoksende hos os, men hvis Frugter ved
+at vaere fundne i Torvemoser eller dybt i jordlagene vidner om en
+fordums Tilvaerelse. Dens Forhold i Nutiden er dog helt anderledes
+end Hornnoddens. Flygtigt set minder denne Plante om Gul Aakande.
+Bladene er flere Gange mindre, men smukt hjaerteformede,
+Blomsterne ved naermere Eftersyn langtfra aakandelignende, men
+ligner mere store, gule Aurikler. Planten horer til
+Ensianfamilien, der taeller saamange skonne Arter og saerligt en
+Maengde Alpeplanter.
+
+Hvorfor, kan Laeseren sporge, praesenterer vi dog Planten under et
+skraekkeligt, langt og svaert latinsk Navn. Lad os hore et godt,
+dansk Ord. Desvaerre er dette Onske lettere at sige end at
+opfylde. Limnanthenum savner et Navn med hjemlig Klang, en
+ligefrem Folge af, at den er saa lidet kendt.
+
+Efter at have vokset hos os i Stenalderen eller anden
+Oldtidsperiode forsvandt L. (som vi forelobigt kalder den) ganske
+og dukkede forst op i den nyeste Tid. Naar vi traeffer den i vor
+aeldre, botaniske Litteratur er Grunden den, at Planten voksede i
+Syd-Holsten, saerligt i Elben og dens Bifloder som en Tid lang
+regnedes for Artens Nordgraense. Sydpaa var den udbredt over hele
+Nordtyskland dog intetsteds saerlig almindelig.
+
+Da Hertugdommerne gik tabt, skulde L. dermed vaere slettet af den
+danske Flora, men omtrent samtidigt fandt man den i det
+egentlige Danmark; e. 1863 i Faestningsgravene ved Kronborg,
+senere flere Steder i sjaellandske Aaer, desuden i Odense Aa og i
+de allersidste Aar i Vor Aa i Nordjylland. Overalt siges den at
+vaere indplantet, ikke virkelig vildtvoksende, I Modsaetning til
+Hornnodden lader saaledes L. til at fole sig meget vel til Mode
+i Nutidens Danmark, og i Sverig, i hvis Stromme den ligeledes er
+plantet, er det samme Tilfaeldet. Den rykker stadigt laenger
+nordpaa og agter vistnok paany at erobre sig en blivende Plads
+indenfor den skandinaviske Flora.
+
+I nyere, botaniske Boger opfores L. med det danske Navn,
+_Soblad,_ der som vi har hort er et af Aakandens gamle Navne. Som
+Navn paa Limnanthemum er det misvisende alene af den Grund, at
+det kan lede til den Tro, at Rigsvaabnets "Soblade"--eller
+"Hjaerter"--i Virkeligheden er denne Arts Blade, hvad aldeles ikke
+kan vaere Tilfaeldet. Man ser ogsaa Planten opfort som
+_Aakande-Soblad,_ men et saa kunstigt Ord vinder aldrig Indgang i
+daglig Tale. I Sverig, hvor L. jo ogsaa er ny. har Botanikerne
+lignende Navne-Vanskeligheder, et af de foreslaaede Navne er her
+det poetiske _Soguld._
+
+Saameget rigere er L. paa videnskabelige Navne. Foruden de ny
+tillige _Nymphoides peltatum, Villarsia nymphoides_ og endnu
+flere som for naesten alles Vedkommende omfatter et _nymphoides_,
+der henpeger paa Ligheden med Aakanderne.
+
+I Havernes Vandpartier vil den, hvad man saa foretraekker at
+sige, altid gore sig gaeldende. Hvem som ikke forud kender
+"Soguldet" vil hvert Aar kunne finde det blomstrende i Juli og
+August i et af Vandbassinerne i Botanisk Have i Kobenhavn.
+
+Der kunde fremdrages endnu flere Vandplanter af forste Grad,
+hvormed vi forstaar Arter, som enten gennem hele deres
+Tilvaerelse holder sig skjulte nede under Vandet eller kun lader
+sig tilsyne med Bladene flydende paa Vandspejlet samt en Tid
+ogsaa med Blomsterne ragende op. Det her naevnte lille Udvalg
+omfatter dog de mest iojnefaldende af vore indenlandske "aegte"
+Vandplanter.
+
+I ethvert nogenlunde rummeligt Ferskvand findes en Raekke
+forskellige Plantesamlag, der skifter i regelbunden Folge
+efterhaanden som man naermer sig Bredden. Laengst ud gaar
+Aakanderne, dog sjaelden paa dybere Vand end ca. 2-2,5 m, paa
+lavere Vand breder Vandranunklerne, Frobid og andre sig tidt
+over sammenhaengende, store Flader. _Andemad_ ikke at forglemme.
+
+Overfor dette Vandukrud kan enhver Vandgartner, hvis man tor
+bruge dette Udtryk, som Slagsang kunne istemme Hostrups kendte
+Vise "Andemad, vaek, den Fordring baer vi frem". Og i Hartkorn med
+Andemaden slaar han Grode og Vandpest, foruden andet der laegger
+sig kvaelende som et Kistelaag over Vandet og helt kan standse
+Strommen.
+
+Paa Graensen mellem Land og Vand breder der sig almindelig en
+Braemme af Siv og Ror ispraengt en broget Blanding af alskens
+Urter, hvorimellem mange af vore hojeste, stateligste og
+skonnest blomstrende Planter, delvis de samme der smykker
+Moserne, hvis Plantevaekst atter danner Overgangen til Engfloraen.
+
+[Illustration: Aakander, Havevarieteter i Soen i D. T. Poulsens
+Planteskole ved Kvistgaard]
+
+Disse Planter hverken svommer eller flyder, men haever deres
+Blomster og Lov hojt lil Vejrs. Deres lavere Dele staar derimod i
+aabent Vand og handler stik imod den gamle Sundhedsregel at holde
+Fodderne torre og varme.
+
+Her pranger de store Skaermplanter _Vand Kvan, Billebo_ og
+_Maerke,_ jaevnsides _Hjortetrost_ og _Kattehale_ med lillarode
+Blomsterstande. Her gror vor vilde, gule _Iris_, hvis Skonhed
+ikke er ringere end dens fremmede, mangefarvede Slaegtninges, og
+vi ojner de smukke, morkegule _Fredlos_-Biomster. Om Foraaret
+skinner alt vidt og bredt gult af blomstrende _Kabelejer_, og hen
+paa Sommeren farves store Straekninger hvide af _Mjodurternes_
+Skarer. Imellem de Store titter _Forglemmigejerne_ frem med
+blide, blaa Ojne, de rosa _Dueurter_ og forskellige _Ranunkler_ i
+gaengs Tale kaldte Smorblomster.
+
+Indenfor So-og Aabreddernes Planteverden maerker vi os til
+Slutning endnu to, som ikke horer til de ringeste, _Brudelys_ og
+_Pilblad_. Begge af samme Familie: Blomstersivene og begge
+saerdeles statelige, af en egen Skonhed, som langtfra er pralende
+men ganske stilfaerdig.
+
+Deres Navne er saa traeffende, at ingen kunde taenkes bedre. Den
+ene er opkaldt efter sine Blomster, den anden efter Bladene.
+Brudelys, hvis Staengel virkelig er saa rank som et Lys, afslutter
+overst med en mangestraalet Skaerm, en Kandelaber, hvis
+enkelte Blus er rosarode eller nu og da ligesom solblegede,
+naesten snehvide Blomster. Den svarer fuldtud til sit smukke
+Navn, der maerkeligt nok kun synes kendt i det danske Sprog og
+endda er af nyere Oprindelse.
+
+AEldre Botanikere som _Kylling_ kalder den "Siv med rodagtige
+Blomster", hvilket mere er en hojst ufuldkommen Beskrivelse end
+et Navn, senere blev _Aasir_ (lig Aapryd) foreslaaet, vist af
+Botanikeren _Viborg_. Paa Bornholm gik den under Navnet
+"Brudelys", og dette Navn blev heldigvis gangbart i almindeligt
+Rigsmaal, og nu kendes Planten herhjemme ikke under noget andet.
+Brudelys er ret almindelig, men optraeder dog sjeldnere i storre
+Maengder samme Sted.
+
+_Pilblad_ har i Modsaetning til Brudelys et Navn som vist i alle
+Sprog er ensbetydende og fremhaever Bladets maerkelige Pil- eller
+Spydform. Man har allevegne set bort fra de dog i sig selv
+smukke, blegrode Blomster. Allerstaerkest haevdes den faelles
+Grundtanke i vor egen, eneste indenlandske Pilblads latinske Navn
+_Sagittaria sagittifolia_, et kraftigt malende Dobbeltnavn i Stil
+med et Bjornstjerne Bjornson. De mange fremmede, isaer amerikanske
+Arter varierer Bladformen indenfor samme Hovedform paa en
+interessant og fornojelig Maade.
+
+Pilblad maa plantes paa ret lavt Vand, ellers udsaetter man sig
+for en ubehagelig Overraskelse, idet Planten kan optraede som
+Forsvindingskunstner og helt blive borte under Vandet. Dette
+svarer til, hvad ikke sjaelden finder Sted ude i Naturen paa
+dybere Vand eller i staerkt rindende Strom, hvori Pilblad
+omdannes til lange, slappe Graes- eller Sivblade, der holder sig
+rent undersoiske. Man ser intetsomhelst til Blade over Vandet og
+ligesaalidt til Blomster. Hermed mister Sagittaria selvfolgelig
+al dekorativ Vaerd som Prydplante og maa i denne Skikkelse
+naermest regnes for Vandukrud.
+
+Pilblad er kun truffen enkelte Steder paa Sjaelland, mangler helt
+paa naesten alle ovrige Oer, men bliver ret almindelig i de
+vestjydske Aaer, hvor ogsaa Brudelys er mere talrig end
+andetsteds.
+
+Denne Skildring af danske Vandplanter meddeler kun spredte og
+ret tilfaeldige Traek, men kan dog vel give en Forestilling om, at
+vi _paa dette Omraade vel er et lille, men ingenlunde noget
+fattigt Land_,
+
+
+
+
+II. STENHOJSPLANTER
+
+Saafremt "Stenhojsplanter" tages i Ordets snaevrere Forstand af
+Alpeplanter eller Hojfjeldsarter, er det indlysende, at Danmarks
+vildtvoksende Flora maa give blank op paa dette Felt. I et Land,
+hvor Bjaerg kun er Bakke, kan der hojst regnet blive Tale om
+Klippeplanter, som i denne Egenskab endda udelukkende er
+knyttede til den ene O, Bornholm, hvis Granitvaegges Plantevaekst
+huser adskillige Arter, som er sjeldne eller endog helt mangler i
+vore andre Landsdele. Det bor dog indskydes, at denne Fattigdom
+paa Alpeplanter ikke gaelder for Islands, Faeroernes og Gronlands
+Vedkommende. Deroppe vokser en Vrimmel af Arter, som naesten alle
+genfindes paa de norske og svenske Fjaelde, men savnes i det
+danske og ovrige europaeiske Lavland.
+
+Mange af de Planteslaegter, som udgor den faste Stok paa Havernes
+Stenhoje, og der vil traeffes i enhver Samling, har ganske vist
+ogsaa Medlemmer indenfor det egentlige Danmarks Graenser. Slaegter
+som Alyssum, Arabis, Arenaria, Campanula, Draba, Erica,
+Gentiana, Primula, Silene og flere endnu. Men de _dyrkede_ Arter
+er overvejende indforte fra fremmede, bjaergrige Lande, medens de
+indenlandske Arter i de samme Slaegter maa opsoges i Moser, paa
+Marker og Enge, i Skove og paa Heder, kort sagt alle andre
+Steder end paa Stene og Klipper.
+
+I den danske Flora kan vi da kun vente at finde et Mindstemaal
+af Planter, hvis Navne hentyder til stenede Voksesteder. Det
+indforte Naaletrae, Bjaergfyrren, Hedens Skovtrae svarer herhjemme
+aldeles ikke til sit Navn, og vi traeffer i det Hele kun to
+Slaegter, hvis blotte Navne udtaler, at de rettelig tilhorer
+Bjaerglandene. Det er _Stenbraek_ og _Stenurt_.
+
+Af disse to maa endda Stenbraek--_Saxifraga_--gaa ud som dansk
+Stenhojsplante forsaavidt dens tre, indenlandske Arter fornaegter
+deres Navn. En vokser paa Enge, en anden i Moser, den tredje paa
+sandede Marker. Vor almindeligste Art _Kornet Stenbraek_ er en
+smuk Engplante, som lejlighedsvis og gaerne med fyldte Blomster
+finder Plads paa Havernes kunstige Klipper, hvor den dog ikke er
+egnet til at vaekke storre Opsigt. I Norge findes derimod c. 15
+forskellige Saxifraga-Arter, og i Gronland gaar flere Medlemmer
+af denne store Slaegt saa hojt mod Nord, som der overhovedet
+traeffes Blomsterplanter.
+
+Stenurt, _Sedum_, forholder sig helt anderledes og kan med Rette
+fremdrages som den mest udpraegede danske Stenhojsplante-Slaegt.
+Mindst af Praeget har _Sedum maximum_, Sankt Hansurten, oftest at
+finde i solaabne Krat, paa Bakkeskraenter, langs Strandbredder
+eller nu og da venligt vinkende ned fra gamle, mosgroede
+Straatage. Ved at optraede i usaedvanlig Maengde og Frodighed paa de
+bornholmske Granitklipper giver dog Sankt-Hansurten tydeligt til
+Kende, at ogsaa den er af Stenurternes Slaegt, selv om den
+forstaar at tilpasse sig Lavlandets Natur.
+
+Danske Flora'er, som Raunkiaer's og Rostrup's naevner en hel,
+lille Raekke andre Sedum-Arter, men ved naermere Eftersyn opdager
+vi, at de naesten alle opgives som "forvildede". Hverken _album,
+mite, rupestre, stellatum_ og flere endnu regner Botanikerne for
+virkeligt vildvoksende, deres rette Hjem er andetsteds, iovrigt
+ikke langt borte, de vokser saavel i Sverig-Norge som sydpaa i
+de mellemeuropaeiske Bjaerge.
+
+Disse "forvildede" Stenurter bor dog ingenlunde saettes i Klasse
+med almindeligt, mere eller mindre ondartet Ukrud, der meget mod
+vor Vilje breder sig i Haver og paa Marker. Det er nydelige
+Smaaplanter, hvis saftfulde Gront og fine, gule, hvide eller
+rosa fremstraalede Stjaerneblomster liver op imellem de dode
+Sten, og i Stedet for det mere flove "Stenurt" havde de fortjent
+at bevare deres gamle, danske Navn _"Stenpryd"._
+
+Vi selv--Plantevenner og Blomsterkendere--har udbredt de
+fremmede Stenurter, i det, som Rostrup skriver, "Folk har moret
+sig med at udsaa Fro af disse Planter", flere af dem bredte sig
+ved Selvsaaning "af sig selv", som det hedder og slog,
+bogstaveligt, Rod i den danske Flora. Om dem alle gaelder, hvad
+Rafn's Flora fra Aar 1800 vedfojede om Hvid Stenurt, at "den er
+smuk nok til at fortjene en Plads i Haven".
+
+Denne _Hvid Stenurt, Sedum album_, er meget almindelig langs
+Strandvejen mellem Kobenhavn og Helsingor, den er her dog neppe
+aeldre end c. 1850, hvorimod den allerede 1822 er opnoteret fra
+et Stendige ved Frederiksdal naer Furesoen. Endnu tidligere er
+den bleven set paa Fyn, hvor Rafn har den fra et Stendige taet ved
+Herregaarden Ulriksholm, som altsaa er dens aeldste, paaviselige
+Findested her i Landet, lovrigt er det usikkert, om Sedum album
+som dansk kun er "forvildet"; enkelte Botanikere mener, at den
+paa Bornholms Klipper, hvor den findes i Maengde, maa regnes for
+ligesaa oprindelig vildvoksende som Granitterraenets ovrige
+Planteverden. Paa dette Sted har Menneskehaand knapt udsaaet
+den.
+
+Aldeles utvivlsom af dansk Indfodsret er _Bidende Stenurt, Beduin
+acre_. Ogsaa den foretraekker Stendiger og Klipper, men selv om
+hvert Stengaerde forsvandt, vilde _Bladelos_", som den kaldes i
+aeldre dansk, ikke vaere aftaget videre i Antal. Den foler sig som
+hjemme paa sandede Marker og Bakker, og E. Warming naevner den som
+en af de 20 Blomsterplanter, der udgor de vestjydske Havklitters
+forste, fattige Flora. Aaret rundt ses dens Skudender stikke opad
+Sandet naesten som smaa, morkerode Hoveder, og hen paa Sommeren er
+dens blomstrende, guldskinnende Tuer meget iojnefaldende i det
+hvide Sand.
+
+Ligesom sine Fraender holder Bidende Stenurt sig langtfra altid
+Salmistens Paabud om at soge de nedrige Steder efterrettelig,
+den straeber tvaertimod efter at naa op i Hojheden, selv om den
+der kun kommer til at ligge paa Straa. Hvor den faester Rod paa
+Straatagene, kan Sankt Hansurten slaa Folge, og lejlighedsvis
+traeffer de ogsaa et tredje Medlem af just ikke samme Slaegt,
+Sedum, men dog tilhorende en faelles Familie, _de Tyk-bladede_ paa
+Latin kaldet _Crassulaceae_. Denne Nummer tre rober alene ved
+Navnet _Taglog_ sit vanlige Voksested.
+
+Slaegten Taglog eller Huslog, _Sempervivum_, opfores i Kataloger
+over Stenhojsplanter med 30 eller endnu flere, forskellige Arter,
+hvoraf de fleste udenfor Blomstringstiden ligner hverandre
+skuffende. Hovedparten stammer fra Europas og Asiens Bjaerge og er
+saa at sige af Naturen bestemte til Plantning paa Havernes
+kunstige Klipper. Middelhavslandenes Flora taeller adskillige
+Sempervivum-Arter, hvoraf enkelte ligner den store Napoleon i at
+have overskredet Alperne, ganske vist ad den modsatte Vej, fra
+Syd mod Nord. Men kun en eneste er naaet helt op til Danmark, ja
+laengere endda, lige til Norge, og da den heroppe er uden naere
+Slaegtninge, kaldes Arten, _Sempervivum tectorum,_ ligefremt
+_Taglog,_ uden noget Tillaegsord.
+
+Med denne Plantes Indvandring hos os har det sin egen
+Sammenhaeng, der ikke er uden historisk Interesse.
+
+I sin Hjemstavn, Sydeuropas Alper, er tectorum i Lighed med
+andre Taglog-Arter en udpraeget Klippeplante. Langt tilbage i
+Oldtiden var den kendt af Hvermand, og man brugte de tykke,
+saftige Bladrosetter, der overskaarne ligesom Saftplanters Blade
+i det Hele var et udmaerket Husraad, et kolende, laegende Middel
+mod Brandsaar, Bylder ja selv mod Ligtorne. For at have
+Semperviven, den stedselevende, som Plantekendere kaldte den, naer
+ved Haanden, indplantedes den i Urtepotter eller plantedes frit
+ud paa Tagene, som den Gang neppe var straataekte, men snarere
+graestorvklaedte.
+
+[Illustration: Stenhojsparti at store Klippesten rigeligt
+beplantet med forholdsvis faa Arter.]
+
+Folketroen drager imidlertid Slutninger paa sin egen Maade og
+gik ud fra, at denne gode Urt, der saa fortrinligt slukte
+Branden, der rasede i vort eget Kod, ogsaa var skikket til at
+vaerne mod Ilden fraoven, mod Himlens Lyn. Derfor satte man
+Husloget til at vaere Lynafleder paa Menneskers Boliger og Kvaegets
+Stalde, og af samme Grund indviedes Planten til den gamle
+Tordengud, Romernes Jupiter, hvilket fik sit ydre Udtryk i det
+folkelige Navn _Barba Jovis_, Jupiters Skaeg, som de aeldste
+Oldtidsforfattere kalder den.
+
+Troen paa Taglogets undergorende Kraft bredte sig stadigt laenger
+mod Nord, og fjernt fra dens Hjem plantede man Sempervivum paa
+Tagene.
+
+Med al sin Agtelse for Oldtidens nedarvede Visdom levede
+Middelalderen videre paa den klassiske Tro paa Tagloget som
+Lynamulet, hvad der var saa meget mere rorende, som selve Himlen
+utvivlsomt ofte har givet sig til Kende, at den ingenlunde var
+ligesaa staerk i Troen, men naerbodigt kunde lade sine Lynstraaler
+splintre de skrobelige Tage, selv om de var nok saa fyldte med
+Jupiters Skaeg. Dette Navn bevaredes i Munkelatinen, men ulaerde
+Germaner ombyttede den romerske Tordenguds Navn med et mere
+hjemligt og kaldte Planten Donars Bart, Tors Skaeg, der senere i
+gaengs Tale forvanskedes til Donnerbart eller Donnerkraut.
+
+Et maerkeligt Vidnesbyrd om Tordenurtens store Ry er bevaret i de
+saakaldte Kapitularier, Forordninger, som Kejser Karl den store
+c. 812 lod affatte vedrorende Driften af Krongodserne. Heri
+findes en Liste over de Kokken-og Krydderurter samt Frugttraeer,
+som Kejseren onskede skulde dyrkes. Sidst af Urtehavens ialt 72
+Arter naevnes Barba Jovis, i Oversaettelse lyder Stedet saaledes:
+"Gartneren skal have Taglog paa sit Hus."
+
+Den forste danske Plantebog, _Simon Paullis Flora danica_,
+udgivet 1648, skriver folgende om Husloget eller Sankt
+Hans-Loget, som tectorum her kaldes: "Denne Urt voxer her i disse
+Lande saare mangfoldigen paa Landsbyen. Thi den tidt ikke
+alleniste groer nedre paa Taget, men endda overst paa Ryg-Aasen
+...." 40 Aar senere meddeler _Kyllings Viridarium Danium,_ den
+forste Fortegnelse over alle den Gang kendte danske
+Blomsterplanter kort men godt, om Taglogets Forekomst: "Paa
+Tagene mange Steder".
+
+Dette passer nu ikke laenger saa ganske. Tagloget er ved at blive
+en Sjaeldenhed og maa siges at falde som Offer for flere
+sammenstodende Omstaendigheder. Ingen har mere Tiltro til det som
+Lynafleder og Brandskader laeges paa anden Vis end ved Saftblade,
+ligesom Straatagene lader vel tarvelige selv til
+Husmandshjemmene og derfor langt fra er saa raadende som i vore
+Bedsteforaeldres Tid. Tilpasse sig mere nutidssvarende Taganlaeg
+kan Husloget ikke, og saaledes staar den for saa udbredte Plante
+i Fare for at blive husvild. Ligesom sin gamle Nabo Storken horer
+den til det Danmark, som forsvinder.
+
+Priset vaere da Havernes Stenhoje og kunstige Klipper, hvor
+Stenurter og Huslog kan dyrkes fra Slaegt til Slaegt. Selv en
+mindre Samling Stenhojsplanter indeholder gaerne en eller flere
+Sempervivum-Arter. Har man frit Valg, bor man sikkert foretraekke
+tectorum fremfor nogen anden. Som et mangehundredaarig Medlem af
+Danmarks Planteverden fortjener den alene i Kraft af sin
+minderige Fortid at saettes overst paa Listen.
+
+Straatagenes Forsvinden er til at baere, men at ogsaa vore
+Stengaerder er i staerk Aftagen, maa aergre den vildvoksende Floras
+Venner. De hegnede i fordums Dage naesten hver Marklod, hvert
+Krat og mange Haver, men regnes i vor Tid naermest for Odselhed.
+
+Hvormange samfundsnyttige Skaerver kan saadan et Dige af lutter
+store Kampesten ikke give Stof til! Man river Stengaerderne ned,
+og hvad plejer der at komme i Stedet? Haesligt, ondskabsfuldt,
+naesten modbydeligt Pigtraadshegn.
+
+Faa Steder er eller var Botanikerne kaerere end Stendiger. Der er
+fredhellige Arnesteder, hvor mange forskellige Arter kappes om
+Pladsen, og man naesten altid finder Planter, som ellers ikke
+vokser i Omegnen. Her er Sjaeldenhederne vaernede mod Leens,
+Plovens eller Spadens Odelaeggelsesvaerk. Jordens tiltagende
+Opdyrkning griber jo overalt forstyrrende ind i Landets
+oprindelige Plante-og Dyreverden.
+
+Navnlig paa Stensaetninger om Haver traeffes den frodigt voksende
+_Linaria Cymbalaria_, paa Dansk kaldet med et skraekkeligt Navn
+_Haandlappet Torskemund_, ikke helt sjaeldent. Ogsaa den horer til
+de "forvildede" og er endda kommen ret sent her til Landet.
+Hornemans "Plantelaere" fra c. 1820 naevner den som tilsyneladende
+vildvoksende kun fra et enkelt Sted i det davaerende Danmark,
+Muren om Gottorp Slotspark. Rostrup forbigaar den helt i sin
+Flora's forste Udgave 1860, i de senere omtales Cymbalaria som
+forvildet hist og her, og den er aabenbart, modsat Tagloget, i
+Tiltagende herhjemme. Italien naevnes som dens egentlige Hjem, og
+Romafarere kender den fra den evige Stads Ruiner, som den klaeder
+med sin taette, gronne Kappe.
+
+Paa Stenhoje, hvor Cymbalarien skal vokse jaevnsides andre,
+breder den sig oftest alt for voldsomt, kryber vidt og bredt til
+alle Sider og er ikke til at blive af med, selv om man gerne
+vilde. Hvor den har Plads nok til Raadighed gor den god Fyldest,
+er udmaerket til Stengrotter og Mure, hvorimod den bor fraraades
+paa egentlige Stenhoje. Som smuk Ampelplante er Linaria
+Cymbalaria velkendt under Navn af _"Huslig Lykke_".
+
+Udenfor Blomsterplanternes Raekke maa Flertallet af danske
+_Bregner_ fremhaeves som Stenhojsplanter i dobbelt Betydning. De
+traeffes i fri Natur ofte paa Stendiger og Klipper og egner sig
+som dyrkede fortrinligt til at plantes paa tilsvarende Steder.
+
+_Engelsod, Polypodium vulgare_, er vor almindeligste
+Stengaerde-Bregne, men dog langt mindre bunden til Sten og Klipper
+end mangen anden Bregne, hvoraf de smaa, henrivende
+_Radelov-Arter,_ Slaegten _Asplenium_, horer til de Planter, som
+allermest er ramte af Menneskenes skaansellose Fremfaerd mod deres
+foretrukne Voksepladscr. Vore fire Radelovbregner er alle sjaeldne
+og bliver det stadigt mere. _Nordisk Radelov,_ som endnu for
+30-40 Aar siden stod opfort fra ikke faa Steder rundtom i Landet,
+hovedsagelig paa Stengaerder, har disses Aftagen naesten bragt til
+fuldstaendig Forsvinden. Kun Bornholms Granitklipper skylder vi,
+at saavel Radelov-Arterne som andre stenelskende Planter endnu
+synes at have en lang Fremtid for sig som Medlemmer af den danske
+Flora, og i saerdeles Grad er vor Klippeo et Paradis for alle
+danske Bregner.
+
+Selvfolgelig kunde der endnu fremdrages en lang Raekke
+vildvoksende Planter, som der var Grund til at skaenke Plads paa
+Havestenhojen. Da de i den fri Natur ikke saerligt soger stenede
+Voksesteder, foreligger naeppe Grund til at skaenke dem Omtale som
+danske Stenhojsplanter. Vi maa indromme i den Forstand
+Overskriftens Ordlyd er taget, falder Udbyttet temmeligt magert.
+Som vort Land nu en Gang er indrettet, kunde det ikke blive
+anderledes. Og helt uden Interesse er Beretningen om vore
+hjemlige beskedne Alpeplanter dog forhaabentlig ikke.
+
+[Illustration: Lille nordamerikansk Vandhave med stor
+Plantesamling. Cementkanten burde skjuls; men Ejeren vil nodig
+undvaere den under sit Arbejde i Bassinet.]
+
+[Illustration: Fig. 53. Iris Kaempferi eller laevigala i
+Knuthenborg Park.]
+
+
+
+
+
+UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER
+
+
+
+(Ved _Axel Lange_).
+
+
+Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en
+dansk Amator kunde taenkes at komme til at beskaeftige sig med.
+Medens der saaledes er naevnt et forholdsvis stort Antal Arter,
+er Tallet paa Have-Varieteter forsaetligt bragt ned, idet
+saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger.
+
+_Acorns calamns, "Kalmus",_ er en meterhoj Plante med en Maengde
+ubetydelige Blomster i en lang, taet Kolbe. Bladene brede,
+graeslignende. Rodstokken er meget aromatisk. Der findes en
+brogetbladet Varietet. Mosehuller og Sobredder paa lavt Vand.
+
+_A. gramineus_ fra Japan og dens Varietet _fol. var_. med brogede
+Blade, er lave, tueformede Planter med graeslignende Blade. De kan
+anvendes som Indfatning om Mosebede.
+
+_Aira caespitosa, "Mose-Bunke",_ l m hoj. Et her i Landet
+almindelig udbredt Graes, som vokser i taette Tuer. I dyrket
+Tilstand bliver Tuerne meget store og fyldige. Smaa-Aksene i den
+rigtforgrenede Stand er violetbrune. En Varietet med blege eller
+gyldne Smaa-Aks: _pallida_ er overordentlig smuk og maa anbefales
+i meget hoj Grad. Mosebed.
+
+_Alisma plantago, "Skeblad"._ Indtil meterhoj Plante med ret
+store, aeghjaerteformede Blade og smaa hvide Blomster i en stor
+Top. Mosehuller eller So paa lavt Vand.
+
+_Allium senescens_. Europa. 35 cm hoj. Bladene er lange,
+linieformede; Blomsterskaftet noget sammentrykt med en taet Skaerm
+af matlilla Blomster. Mosebed. Juni.
+
+_Apogoneton distachyum_ fra S. Afrika, kan om Sommeren dyrkes ude
+i smaa, lune Vandhuller, men maa om Vinteren holdes i Koldhus.
+Bladene har lang Stilk og flydende Plade. Blomsterne hvide, af
+staerk, ejendommelig Duft, samlede i en maerkelig tokloftet
+Blomsterstand.
+
+_Astilbe_. Denne Slaegt, som slutter sig naer til _Spiraea,_ rummer
+en Maengde praegtige Arter og Hybrider. Bladene er gaerne flere
+Gange fjersnitdelte. Blomsterne er smaa, men meget talrige,
+samlede i store Stande. De formeres let ved Deling. Egner sig
+saerlig til Plantning paa Mosebede, ved Vandlob eller omkring
+Springvandsbassiner. Halvskygge.
+
+Af Arter kan naevnes: _A. Davidi_. 1,5 m. Bladafsnittene
+aegformede, grovt savtakkede. Blomsterne lyskarmin i en meget
+langstrakt, smal topformet Stand. August. _A. grandis_. 1 m.
+Bladafsnittene aegformede, skarpt savtakkede. Blomsterne
+gullighvide i langstrakt Top. August. _A. japonica (Hoteja
+japonica_). Bladafsnittene elliptisk-lancetformede, blanke.
+Blomsterne hvide i pyramideformet Top. Juni. _A. rivularis_,
+Himalaya. l-1,5 m. Bladafsnittene store, aegformet-elliptiske.
+Blomsterne gullighvide. Juni.
+
+Af smukke Hybrider kan anfores: _A. Arendsii, "Kriemhilde",
+"Lachskoenigin", Rubella, "Queen Alexandra", "Gerbe de neige"._
+lovrigt henvises til rige Udvalg i Handelsgartnerkatalogerne.
+
+_Avena elatior, "Draphavre"._ Af dette almindelige, vildtvoksende
+Graes findes en smuk hvidbroget Varietet, som er lavere og taettere
+af Vaekst end Hovedarten. Formeres let ved Deling og egner sig til
+Indfatning omkring Mosebede.
+
+_Batrachium aquatile, fluitans_ og _circinatu_ o. a. Arter.
+Vandplanter med Undervandsblade, der er mangedelte med
+traadformede eller borsteformede Afsnit, de to forstnaevnte Arter
+har ofte tillige Flydeblade. Blomsterne hvide. Plantes i
+Smaasoer eller Vandhuller og breder sig let, saa at de i
+Blomstringstiden kan danne ligesom et helt hvidt Taeppe over
+Vandfladen.
+
+[Illustration: Fig. 54. Butomus umbellatus. (Disse og folgende
+6 Billeder efter "Nordens Flora").]
+
+[Illustration: Fig. 55. Calla palustris.].
+
+_Butomus umbellatus, "Brudelys"._ En af vore smukkeste, hjemlige
+Planter. Dens Blade er lange, linieformede. Blomsterskaftet, som
+bliver meterhojt, baerer en Skaerm af langstilkede, lysrode
+Blomster. Plantes paa lavt Vand i Soen mellem Dunhammere og andre
+vilde Planter eller i smaa Vandhuller i Mosebedet. Juni-Juli.
+
+_Calla palustris, "Kaer-Mysse"._ Bladene friskgronne, blanke,
+hjaerteformede; Blomsterne samlede i Kolbe med et stort
+Hylsterblad, som udvendig er gront og indvendig hvidt; efter
+Blomsterne udvikles Baerrene, der tilsidst bliver rode. Trives
+bedst i Halvskygge paa dyndet Bund og lavt Vand; i Sol bliver
+Bladene mindre og blegere gronne. Ca. 1/4 m hoj. Juni-Juli.
+
+_Caltha alpina_ er naeppe mere end en Varietet af _C. palustris_;
+den er storre end denne.
+
+_C. leptosepala_ fra Nord Amerika er ca. 30 cm hoj. Bladene
+aeg-ovale med hjaerteformet Basis, Blomsterne med 7-10 gullighvide
+Baegerblade. Plantes i fugtigt Mosebed.
+
+_C. palustris, "Eng-Kabeleje"._ Denne almindelige Plante fra vore
+Enge har hjaerteformet-nyreformede, blanke, morkegronne Blade og
+aeg-gule Blomster. Fortrinlig til Plantning langs Vandlob gennem
+Mosebedet. Det er en Plante, der varierer betydeligt m. H. t.
+Bladenes Storrelse, Form og Blankhed, saavelsom i Blomsternes
+Storrelse og Rigdom, ogsaa af de fyldblomstrede: _fl. pl_., som
+blomstrer laengere end de enkelte, findes flere Typer.
+
+_Cardamine pratensis, "Engkarse"_ med blegt lillarosa Blomster og
+navnlig dens Varietet. _fl. pl_. med storre og staerkt fyldte
+Blomster er en god lille Plante til Mosebed.
+
+_Carex, "Star"._ Mange af de danske Arter er meget dekorative og
+kan anvendes til Indplantning i Mosebede eller ved Sobredder. De
+her anforte er blandt de bedste.
+
+_Carex acutiformis_ og dens Varietet _fol. var_. med hvidstribede
+Blade plantes ved Sobred eller paa lavt Vand.
+
+_C. pseudocyperus_. Smuk, gulgron Art med haengende Aks. Vokser
+gaerne i Torvegrave lige over Vandspejlet, plantes derfor bedst
+paa Randen af Mosehuller.
+
+_C. riparia. _1 m hoj. Aksene tykke, brune og blanke. Af denne
+Art findes en brogetblandet Varietet: _fol. var_. Plantes i
+Mosehuller paa lavt Vand.
+
+Af Star-Arter fra fremmede Lande kan naevnes:
+
+_C. Buchanani_. Ny Zeland. Bladene er smalle, naesten
+traadformede, torre i Spidsen, og gennem hele deres Laengde
+iovrigt af en ejendommelig brun Farve, saa at Planten ser ud,
+som om den var vissen. Synes fuldstaendig haardfor her i Landet.
+Mosebed, baade paa fugtig og temmelig tor Bund.
+
+_C. comans_. Ny Zeland. Bladene er traadformede, fine, samlede i
+taette Tuer. Om dens Haardforhed her i Landet kan intet bestemt
+siges endnu, af og til gaar den ud om Vinteren, medens den til
+andre Tider synes at kunne modstaa en Del Kulde; maaske er det
+overdreven Fugtighed om Vinteren, som den ikke taaler.
+
+_C. Grayi_. Nord Amerika. Ca. l m hoj, ejendommelig Art. Aksene
+er kugleformede med spidst, kegleformede, oppustede Frugthylstre.
+Sobred eller Mosebed.
+
+_C. muskingumensis_. Nord Amerika. Vokser i taette Tuer. Skuddene
+c. 80 cm troje med mange Blade. De gronne Smaaaks er samlede i en
+aksformet Stand i Skuddets Spids. Sobred eller Mosebed.
+
+[Illustration: Fig. 56. Caltha palustris.]
+
+[Illustration: Fig. 57. Hottonia palustris.]
+
+_Chamaenerium angustifolium, "Gederams"._ En smuk, meterhoj
+Plante med lange underjordiske Udlobere og store, karminrode
+Blomster i en lang Klase. Plantes paa den torre Del af
+Mosebedet.
+
+_Chrysosplenium alternifolium_ og _oppositifolium, "Milturt"._ To
+lave Planter med lysgront og gulgront Lov og ubetydelige
+Blomster. Dyrkes paa beskyggede, fugtige Steder.
+
+_Comarum palustre, "Kragefod"._ Skuddene lange, nedliggende eller
+opstigende med uligefinnede Blade, der er blaagronne paa
+Undersiden. Blomsterne brunrode. Plantes i den fugtigste Del af
+Mosebedet.
+
+_Cornus canadensis_ fra Nord Amerika og _Cornus suecica,
+"Honsebaer"_ fra Europa (ogsaa Danmark) er to lave Planter, som
+har smaa sortrode Blomster, der er omgivne af fire store,
+kronbladlignende, hvide Svobblade, hvilke traeder i Kronens Sted
+som Vejleder for Insekterne. Efter Blomstringen folger ret store
+rode "Baer". Plantes i Halvskygge, _suecica_ paa vaad,
+_canadensis_ paa noget torrere Mosejord.
+
+_Drosera, "Soldug"._ Denne artrige Slaegt har 3 Repraesentanter her
+i Landet: _intermedia, longifolia_ og _rotundifolia_, og andre er
+naeppe haardfore her. De er af Interesse paa Grund af deres Evne
+til at fange Insekter, og de er smukke Planter ved deres elegante
+Kirtelhaarsbeklaedning: talrige rode Haar, hvert med en stor
+klaebrig Draabe i Spidsen; men da de dels er vanskelige at faa
+dyrket til Fuldkommenhed Qg dels paa Grund af deres Lidenhed ikke
+let kan gore sig gaeldende mellem de andre kraftigere voksende
+Moseplanter, bor man snarere prove deres Dyrkning paa fugtige
+Steder paa Stenhojen.
+
+_Dryopteris cristatum_. Bladene er enkelt fjersnitdelte med
+fligede Afsnit. Er en smuk lille Bregne, som ikke al Tid er lige
+villig til at trives.
+
+_D. thelypteris_. En lille Bregne med findelt, lysgront Lov. Ved
+sine krybende Jordstaengler breder den sig over store Flader.
+Formeres let ved Deling. Mosebed.
+
+_Elisma natans, "Sopryd"._ Bladene lancetformede, blanke,
+svommende. Blomsterne hvide. Plantes i Mosehuller.
+
+_Elodea canadensis, "Vandpest"_ eller _"Vandstopperen"._ Var
+oprindelig kun vildtvoksende i Nord Amerika, men har bredt sig
+over store Dele af Jordens tempererede Egne. Vokser i
+stillestaaende og rindende Vand. Bor aldrig indplantes i
+Vandsamlinger i Haver, da den breder sig meget staerkt og er
+vanskelig at udrydde igen.
+
+_Epipactis palustris_. Horer til Orchidefamilien. Blomsten er
+brunlig med hvid og rodstribet Laebe. 25 cm hoj. Juni. Dyrkes i
+fugtig Mosejord.
+
+_Equisetum maximum, Elfenbens Padderokke_. Saerlig smuk paa Grund
+af de hoje Skud med lysgron eller naesten hvid Hovedstaengel og
+talrige, friskgronne Sidegrene. Plantes i Mosebed eller langs
+Vandlob. Ved underjordiske Udlobere kan den brede sig vidt
+omkring, saa at der pludseligt skyder Skud op langt borte fra
+Moderplanten. Sol eller Halvskygge.
+
+_E. silvaticum_. Langt svagere og lavere af Vaekst. Sidegrenene
+fintgrenede; en meget sirlig Art. Plantes i Halvskygge eller
+Skygge paa halvfugtig Bund.
+
+[Illustration: Fig. 58. Lysimachia vulgaris]
+
+[Illustration: Fig. 59. Lythrum salicaria]
+
+_Eriophorum, "Kaeruld"._ Disse Planter har en vis dekorativ Vaerd
+ved den fine, hvide Frould, som udvikles efter Blomstringen.
+Arterne _angustifolia_ og _lutifolia_ har Udlobere og breder sig
+derfor, medens Arten _vaginatum_, som har tueformet Vaekst, er
+mere stedbunden. Plantes i den vaadeste Del af Mosebedet.
+
+_Eupatorium cannabinum_ med blegrode og _E. purpureum_ fra Nord
+Amerika med karmoisinrode Blomster, egner sig til Plantning med
+andre Stauder som Braemme om Soen. Den dobbeltblomstrede E.
+_cannabium_ har klarere rosenrode Blomster end Hovedarten.
+
+_Euphorbia palustris_. Meterhoj Staude med gulgronne Blomster.
+Mosebed.
+
+_Geranium pulustre, "Kaer-Storkenaeb"._ 60 cm hoj Staude med
+haanddelte Blade og lyskarmin Blomster 2 og 2 sammen. Juli.
+Halvskygge paa fugtig Bund. Formeres let ved Deling.
+
+_Glyceria aquatica, "Sodgraes"._ Hojt og smukt Graes, som plantes
+mellem andre hoje Stauder paa lavt Vand. Varieteten _fol. var_.
+med smukke hvidstribede Blade passer bedst til Mosebedet i dettes
+torrere Del, den bliver let for gron, hvis den staar fugtigt.
+
+_Gunneru manicata_ fra Brasilien og _G. scabra_ fra Chile er
+grove, men meget dekorative Stauder. Bladene er haanddelte, saa
+store som Rhabarberblade, tornede. Blomsterne, som enkeltvis er
+meget smaa, er samlede i en stor Stand. Under gunstige Klimaer
+kan de plantes helt nede i Vandkanten eller paa flad Sobred, som
+af og til oversvommes af Vand; her gor man vel i at plante dem
+noget torrere. For at trives fordrer de rigelig Naering og god
+Vinterdaekning.
+
+_Helosciadium repens_. Bladene fjersnitdelte. Blomsterne
+ubetydelige, hvide, i Skaerm. Paa Grund af sin krybende, taette
+Vaekst danner den sammenhaengende, gronne Taepper og er derfor
+meget anvendelig til Daekning af nogne Pletter i Mosebedet.
+
+_Hottonia palustris. "Vandrollike"._ 35cm hoj. Lovet meget
+findelt, for Storstedelen nedsaenket i Vand. Blomsterne lysrode
+eller naesten hvide, eller ogsaa karminrode, i Kranse opad en
+rank Staengel. Juni. Trives bedst i Grave eller Grofter med
+dyndet Bund og med stillestaaende eller svagt rindende Vand.
+Meget dekorativ.
+
+_Imperata sacchariflora_. Amurland. Meterhojt Graes med en stor,
+silkeblod hvid Blomsterstand. Formeres let ved Deling og breder
+sig snart. Plantes i Mosebed eller omkring Vandbassiner.
+
+_Iris acoroides_. Ligner den danske Svaerdlilie, men er betydelig
+hojere--indtil 2 m--og har bleggule Blomster. Plantes mellem
+Typha o.l. paa lavt Vand. Juli.
+
+_I. Kaempferi_ (eller _laevigatu)._ Denne afviger ret betydeligt
+fra de almindelige Iris (_germanica_-Typen), idet Blomsten er
+meget fladere end hos disse. Der eksisterer en Maengde
+fortraeffelige Sorter baade af japansk og europaeisk Tiltraekning
+med praegtige Farver. Plantes ved Sobred eller ved Vandlob.
+
+_I. ochroleuca._ Ca. 1,4 m. Blomsterne hvide med gul Tegning.
+Juli.
+
+_I. pseudacorus, "Gul Svaerdlilie"._ Ca. 1,2 m. Blomsterne gule.
+Juli. Sobred.
+
+_I. sibirica._ l m. Bladene smalle. Blomsterne blaa, en Varietet:
+_"Snow queen"_ har hvide Blomster. Juni.
+
+[Illustration: Fig. 60. Menyanthes trifoliata]
+
+[Illustration: Fig. 61. Utricularia vulgaris]
+
+_I. virginica._ 80 cm. Blomsterne blaa. Juni.
+
+Foruden disse Iris Arter kan flere andre anbefales til Plantning
+ved Vandsamlinger hvad enten dette er naturlige Soer eller
+kunstige, regelmaessige Vandbassiner. Blomsternes smukke Former
+og rene Farver, gor denne Slaegt til en af de ypperste
+Vandhaveplanter.
+
+_Juncus glaucus._ Danner c. 80 cm hoje, taette Tuer af blaagraa,
+traadformede Skud. Mosebed eller Sobred.
+
+_Limnanthemum nymphaeoides, "Soblad"._ Til Trods for at det er en
+smuk Plante--den har svommende, naesten kredsrunde Blade og gule,
+frynsede Blomster--bor det fraraades at indplante denne
+Vandplante i Bassiner eller Soer, hvor man onsker nogen fri
+Vandflade; overladt til sig selv vil den hurtig daekke hele
+Vandpartiets Overflade med sine Blade, og den er naesten ikke til
+at udrydde, hvor den forst har faaet Indpas.
+
+_Limnanthes albu_ og _L. Douglasii_ fra Nord Amerika er to
+enaarige Planter, som egner sig til at saa paa nogne Pletter i
+Mosebedet. Den forste har fjersnitdelte, blaagronne Blade og
+hvide Blomster, den anden har fjersnitdelt, gulgront Lov med
+fligede Afsnit og hvide Blomster med gul Midte. Saas i April og
+blomstrer i Juli. Den sidste er den villigste.
+
+_Lychnis flos cuculi, "Traevlekrone"._ Blomsterne lysrode,
+frynsede. Juni. Varieteten _fl. pl_. med fyldte Kroner holder
+Blomsterne laengere end Hovedarten.
+
+_Lysichiton kamtschatcense_. Horer til Arum-Familien og har et
+bleggult Hylsterblad. Hvorvidt den er haardfor her i Landet vides
+endnu ikke med Sikkerhed, da det kun er faa Aar siden, den er
+bragt hertil.
+
+_Lysimachia nummularia_. Krybende Plante med smaa, naesten
+kredsrunde Blade og gule, enlige Blomster. Egner sig til Daekning
+af Groftekanter eller Bunden i Mosebede.
+
+_L. thyrsiflora, "Gulddusk"._ Planten opret 40--50 cm med smaa
+gule Blomster i taette Klaser. Plantes paa lavt Vand i Mosehuller
+eller i svagt rindende Vand. Juli.
+
+_Mentha_. Forskellige Mynte-Arter trives godt paa fugtig Bund og
+kan paa Grund af deres krydret-vellugtende Blade anbefales til
+Plantning paa Mosebed.
+
+_Menyanthes trifoliata, "Bukkeblad"._ Blomsterne blegrosa,
+frynsede, i Klase. Breder sig overordentlig let paa sumpet Bund.
+
+_Mimulus Langsdorffii, "Abeblomst"_ fra Amerika. (Bedst kendt
+under Navn af _M. lutens_; dette er dog en anden Plante) 60 cm.
+Blomsterne gule. Plantes ved Vandlob i Skygge eller Halvskygge.
+Breder sig let viden om ved Selvsaaning, men er let at holde
+indenfor rimelige Graenser.
+
+_Myosotis palustris_. Dette er den almindelig kendte
+_"Eng-Forglemmigej"._ Blomsterne lysblaa. Plantes i og ved
+Vandlob, ogsaa udmaerket anvendelig som Indfatning om Mosebede.
+Formeres let ved Deling. Juni Juli. Der findes talrige
+Varieteter, som udmaerker sig ved kompakt Vaekst eller saerlig
+Blomsterrigdom, ligeledes findes hvidblomstrede Varieteter.
+
+_Myriophyllum, "Tusindblad"._ Skont disse Planter er meget
+sirlige, har de naeppe nogen Betydning som Frilands-Vandplanter,
+De er nemlig Undervandsplanter, og det fine Lov gor sig
+vanskeligt gaeldende, undtagen hvis Vandet er meget klart og
+gennemsigtigt.
+
+[Illustration: Fig. 62. Astilbe Arendsii.]
+
+_Nuphar advena_. Nord Amerika. Ligner en Del vor danske Aakande,
+men Planten er noget grovere i alle Dele. Bladene haever sig gaerne
+noget op over Vandet.
+
+_N. japonium._ Japan. Bladene aflangt pilformet-hjaerteformede.
+Blomsterne rodgule.
+
+_N. lutcum, Aakande_. Bladene morkegronne, nyreformede, blanke,
+svommende. Blomsterne naesten kugleformede, aeggule, staerkt
+duftende. Plantes i Soer og i svagt rindende Vand.
+
+_N. pumilum_. Mindre i alle Dele, men ligner ellers denalmindelige
+Aakande. Egner sig godt til Plantning i cement-stobte
+Frilandsaquarier.
+
+_Nymphaea alba, "Nokkerose"._ Bladene ligner Aakandens. Blomsterne
+store, hvide, baegerformede, meget smukke. Plantes i Soer og svagt
+rindende Vand.
+
+_N. alba v. rosea_ fra Sverrig har rosenrode Blomster.
+Under Arts- eller Varietetsnavnene: _biradiata, candida, odorata,
+tuberosa_ dyrkes Planter, som slutter sig meget naer til _Nymphaea
+alba_. Ved kunstig Tiltraekning er der navnlig i den sidste halve
+Menneskealder tiltrukket praegtige Hybrider, hvis Tal naesten er
+_legio_, og som det i dette lille Vaerk vilde fore for vidt at
+skildre indgaaende. Flere af disse Hybrider er saa farvepraegtige,
+at de fuldt ud kan saettes paa Hojde med de tropiske
+Nymphaea-Arter. Af hvidblomstrede kan naevnes: _Gladstoniana,
+lactea, Marliacea albida_. Gule Blomster har _Odorata sulphurea,
+Marliacea chromatella_. Af rosa kan fremhaeves: _Colossea,
+Marliacea rosea,_ staerkere rode er: _atropurpurea, Escarboucle,
+James Brydon._ lovrigt henvises til Gartner-Kataloger.
+
+_Onoclea sensibilis_. Denne smukke Bregne fra Nord Amerika har
+glatte, matgronne, fjersnitdelte Blade med lappede Afsnit.
+Plantes i Halvskygge eller Skygge. 40 cm.
+
+_Orchis, "Gogeurt"._ De danske Arter _O. incarnatus, latifolius_
+og _maculatus_ samt _O. foliosus_ fra Madeira kan plantes paa
+Mosebed. Alle de anforte Arter har rode Blomster i Klase. De to
+forste plantes paa vaad Vokseplads, de to sidstnaevnte i den
+torrere Del af Mosebedet.
+
+_Orontium aquaticum_. Nord Amerika. Blomsterne smaa, gule,
+samlede i en taet Kolbe med hurtigt affaldende Hylsterblad.
+Bladpladen er elliptisk, morkegron paa Oversiden, bleggron paa
+Undersiden, oftest svommende paa Vandoverfladen. Plantes i
+stillestaaende Vand med dyndet Bund.
+
+_Osmunda regalis, "Kongebregne"._ En meget smuk Bregne med
+dobbelt fjersnitdelt, glat Lov, den ovre Del af Bladet bestaar
+af en Maengde Smaa-Aks af Sporehuse. Kan naa en meget smuk
+Udvikling paa fugtig Bund i Halvskygge og er en af Mosebedets
+mest dakorative Planter.
+
+_Peltanda virginica_. Nord Amerika. Bladet er
+pilformet-spydformet, rent gront. Plantes paa lavt Vand i en lun
+Krog, og vil da maaske nok kunne udholde vor Vinter.
+
+[Illustration: Fig. 63. Iris sibirica "Snow Queen".]
+
+_Petasites officinalis, "Pestilensurt", "Hestehov"._ Blomsterne
+smudsigrode, fremkommer allerede i April inden Bladene; disse er
+meget store, naesten kredsrunde, langstilkede. Planten trives
+ypperligt paa fugtig Bund og kan f. Eks. anvendes til at daekke
+grimme Aflob.
+
+_P. japonicus_. Blomsterne gulliggronne i det tidlige Foraar.
+Bladene store, friskgronne. Anvendes paa lignende Maade som
+forrige.
+
+_P. spurius_. Bladene triangulaere, hvidfiltede paa Undersiden.
+Trives godt paa sandede Sobredder.
+
+_Phragmites communis, "Tagror"._ Et hojt (c. 2 m) stateligt Graes
+med stor, silkeglinsende Top. Kan trives paa vaad Bund og helt ud
+paa dybt Vand. Navnlig fortrinligt til Braemme omkring store Soer.
+En Varietet: _fol. aureis_ har gulbrogede Blade og guldgule
+Staengler.
+
+[Illustration: Fig. 64. Nymphaea Marliacea chromateila.]
+
+_Pinguicula vnlgaris, "Vibefedt"._ 8 cm. Blomsterne violette paa
+en fin Stilk fra en Roset af klaebrig-fedtede Blade.
+Insektfangende. Bedst trives den paa fugtig Jord, saavel sandet
+som leret eller moseagtig, imellem andre Planter (Graes), som kan
+skaerme lidt for den uden dog paa nogen Maade at vokse op over
+den, saa at den kommer i Skygge. Juni.
+
+_Polygonum bistorta, "Slangeurt"._ Blomsterne blegrode i et
+endestillet Aks. l m hoj. Mosebed. Juli. Halvskygge.
+
+_Pontederia cordata_. Nord Amerika. Bladene aflangt hjaerteformede
+paa lange Stilke; Blomsterne blaa, i Klase. Kan af og til
+overvintre paa Friland, men for en Sikkerheds Skyld er det bedst
+at have nogle Eksemplarer i Hus om Vinteren. Maa plantes paa en
+lun Plads paa lavt Vand.
+
+_Potamogeton natans, polygonifolius, praelongus_ og _rufescens_.
+De to forste har Flydeblade, de to sidste kun Undervandsblade,
+men da disse er store og smukke, kan Arterne finde Anvendelse til
+Indplantning i Bassiner, hvor Vandet kan holde sig klart og
+gennemsigtigt.
+
+_Primula farinosa, "Engestjerne"._ Blomsterne rodlilla i Skaerm.
+Bladene smalle, gulmelede. En meget skon lille Plante, som,
+plantet i Masse eller spredt mellem andre lave Moseplanter, er af
+ypperlig Virkning. Maj.
+
+_P. luteola_. Kaukasus. Ca. 20 cm hoj med en rigtblomstret Skaerm
+af gule fladkravede Blomster.
+
+_P. sikkimensis_ fra Himalaya, bliver 30 cm hoj, efter
+Afblomstringen endnu hojere. Blomsterne i Skaerm, lysgule,
+nikkende, vellugtende. Bladene friskgronne. Juni.
+
+_Ranunculus aconitifolius_ med morkegront, haanddelt Lov og
+talrige, hvide Blomster, har hjemme i Mellemeuropas fugtige
+Bjaergskove. Trives vel i Skygge eller Halvskygge paa fugtig,
+muldet Jord eller ved Vandlob. En Varietet med fyldte hvide
+Blomster, _"Solvknap",_ er almindelig dyrket. Juni-Juli.
+
+_Ranunculus lingua_ er en meterhoj Plante med lange,
+lancetformede Blade og store, gule Blomster. Trives i og ved
+Vand.
+
+_Rodgersia podophylla_. 60 cm. Bladene hjulformede med 5 omvendt
+kileformede, spidslappede Afsnit. Blomsterne gullighvide, meget
+smaa i rigtblomstrende Stande. Juli.
+
+_R. tabularis_. l m. Bladene naesten kredsrunde, 40 cm i Diameter.
+Blomsterne smaa, gullig-hvide i en stor, forgrenet, rigtblomstret
+Stand.
+
+Begge disse Arter trives paa Mosebed paa en lun, ikke for vaad
+Vokseplads.
+
+_Sagittaria sagittifolia, "Pilblad"._ Bladene pilformede,
+Blomsterne hvide. Dybt Vand, stille eller rindende.
+
+_Saxifraga peltata_. Nord Amerika. 1 m. Blomsterne lysrode,
+talrige i en stor Stand, udvikles for Bladene. Maj. Bladene
+naesten kredsrunde paa lange Stilke. Mosebed eller Sobred.
+
+_Scirpus, "Kogleaks". S. lacustris_ og _S. Tabernaemontani_ er
+hoje, bladlose Planter almindeligt kaldet "Siv". Plantes i Soer
+paa lavt eller dybt Vand, den sidstnaevnte trives endog i
+Brakvand. _S. Tabernaemontani v. zebrinus_ har smukt
+hvid-(tvaer)stribede Skud.
+
+_S. atrovirens_ fra Nord Amerika og _S. sitvaticus_ fra Europa,
+Danmark, med graesagtige Blade, egner sig til Mosebed. _S.
+maritimus_ trives i Brakvand.
+
+_Senecio ligularia_. l m. Bladene store, hjaerteformede, takkede.
+De gule Kurve samlede i en langstrakt Klase. Juli.
+
+[Illustration: Fig. 65. Spiraea gigantea]
+
+_S. tanguticus_. l m. Bladene store, fjersnitdelte med fligede
+Afsnit. Blomsterne gule i smaa Kurve i rigtforgrenet Stand. Juli.
+
+_S. Veitchianus_. 1,3 m. Bladene meget store, hjaerteformede,
+langstilkede. Blomsterne gule i store (6 cm i Diam.) Kurve,
+samlede i en stor fyldig Klase. August. Alle 3 Arter fortrinlige
+til Mosebed. Af andre Arter kan naevnes: _S. aquaticus, S.
+clivorum, S. Wilsonianus_ (se Staudebogen).
+
+_Spiraea._ Blomsterne er gaerne meget smaa, men da de er samlede i
+Maengde i store Stande, bliver de dog af kraftig Virkning.
+Fortraeffelige til Plantning paa Mosebed, ved Sobredder og ved
+Vandlob, _S. anmciis_ ogsaa god som Solitaerplante. Formeres ved
+Deling.
+
+[Illustration: Fig. 66. Trollins "Goldquelle" (overst).]
+
+_S. aruncus_. Indtil 2 m hoj. Blomsterstandene meget store,
+flodehvide. Hanplantens Blomsterstand konnere, men af kortere
+Varighed end Hunplantens. _S. gigantea._ 2 m. Bladene
+haandlappet-fligede. Blomsterne hvide.
+
+_S. lobata_. Nord Amerika. Blomsterne rode.
+
+_S. palmata_. Nord Amerika. Blomsterne rode; Bladene
+haandlappede.
+
+_S. ulmaria, "Mjodurt"._ Blomsterne gullig-hvide. En i vore Enge
+og Grofter almindelig udbredt Plante. Der findes en smuk,
+fyldtblomstret Varietet.
+
+_Stenanthium robustum_. Denne praegtige nordamerikanske Plantes
+Haardforhed bor naermere proves, inden den anbefales til
+almindelig Plantning. Blomsterne hvide, smaa, i store
+rigtforgrenede Stande. Kraever en lun Vokseplads.
+
+_Stratiotes aloides, "Krebseklo"._ Bladene olivengronne i Roset.
+Vokser i stillestaaende eller svagt rindende Vand.
+
+_Symplocarpus foetidus_. Nord Amerika. Af Familien Araceae.
+Hylsterbladet er udvendigt gult med morkviolet, indvendigt
+morkviolet, omgivende en kort og tyk Kolbe. Ildelugtende.
+Bladene, som udvikles efter Blomstringen, er aeghjaerteformede,
+temmelig store. Plantes paa lun Plads i Mosebedet. Da den kun
+har vaeret dyrket i ringe Grad her i Landet, maa dens Haardforhed
+maaske endnu drages i Tvivl.
+
+_Trapa natans, "Hornnod",_ med de smukke, rudeformede Flydeblade
+og de ejendommelige Frugter, som af og til findes i vore Moser,
+hvoraf kan ses, at Planten i svundne Tider har vokset vildt her i
+Landet, kan kun bringes til god Udvikling i lune Vandsamlinger.
+Den er enaarig.
+
+_Trollius, "Engblomme"._ Bladene er hos alle Arterne haanddelte;
+Blomsterne mer eller mindre kugleformede, gule (fra cremefarvede
+til morkt orangegule). Arterne ligner hverandre indbyrdes, ved
+Bastardering er der yderligere frembragt Mellemformer og saerlig
+rigtblomstrende og smukt farvede Hybrider. Af Arter kan naevnes:
+_T. asiaticus_ orangegul; _T. caucasicus_ orangegul og _T.
+europaeus_ lysgul, heraf en Varietet _albidus_ med flodehvide
+Blomster. Af Hybrider kan naevnes _"Goldquelle"_ og _"Orange
+globe_".
+
+Den lille Art _T. pumilus_, Himalaya, er betydelig lavere af
+Vaekst end de andre her naevnte Arter; Blomsterne er fladere, rent
+gule; af denne en mere storblomstret Form: _yunnanense_.
+
+Engblommerne er saerdeles anvendelige til Plantning paa Mosebed
+eller andre fugtige Bede eller til Anbringelse ved Sobredder.
+
+_Typha, "Dunhammer",_ er store kraftigtvoksende Planter med
+uanselige Blomster samlede i en taet brun Kolbe; Bladene er
+grove, graesbladagtige. _T. angustifolia_ med smalle, lange Blade
+og tynde Kolber. Ca. 2 m. _T. latifolia_ med brede Blade og
+tykke Kolber. Ca. 2 m. _T. minima_ spinklere end de foregaaende
+med kortere Kolbe. _T. Shuttleworthi_ af meget kraftig Vaekst.
+Arterne plantes paa lavt Vand i Sobredsbraemmen mellem andre
+kraftigtvoksende Planter. Bedst anvendelige ved store Soer.
+
+_Zizania aquatica_ er en enaarig, nordamerikansk Graesart, hvis
+Fro med Begaerlighed aedes af Vandfugle; bor derfor udsaas, hvor
+saadanne Fugle holder til.
+
+Foruden de her naevnte Arter er der talrige andre Planter, som
+kan anvendes med Fordel til Plantning omkring Soer, ved Vandlob
+eller paa fugtige Bede. Her skal saaledes naevnes:
+
+Juncus effusus, Lysimaehia vulgaris, Lythrum alatum, salicaria
+og virgatum, Thalictrum aquilegifolium, Sparganium ramosum og
+simplex, Utricularia vulgaris.
+
+Endvidere kan Opmaerksomheden henledes paa de overordentlige
+interessante, insektaedende, nordamerikanske _Sarracenia-Arter,_
+som synes at vaere til Dels haardfore her i Landet.
+
+[Illustration: Kanal i Bregentved Have's aeldre Del, tjener
+foruden til Bortledning af Vandet fra Kaskaden, der ses i
+Baggrunden, tillige som dekorativt Led af Anlaeg]
+
+[Illustration: Fig. 67 Achillea tomentosa i C. V. Langes Gartneri
+i Frederikssund.]
+
+
+
+
+
+UDVALG AF STENHOJSPLANTER
+
+
+
+(Ved _Axel Lange_).
+
+
+Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en
+dansk Amator kunde taenkes at komme til at beskaeftige sig med.
+Medens der saaledes er naevnt et forholdsvis stort Antal Arter,
+er Tallet paa Have-Varieteter forsaetligt bragt ned, idet
+saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger.
+
+_Acaena._ En Del Arter af denne Slaegt, der for storste Delen
+stammer fra den sydlige Halvkugle, er haardfore og kan anbefales
+til Dyrkning paa vore Stenhoje. Bladene er enkelt eller dobbelt
+fjersnitdelte. Blomsterne ubetydelige i taette Stande.
+
+_A. Buchanani_. 3 cm. Danner store, taette, sammenhaengende Taepper.
+Bladene er graaliggronne eller naesten solvhvide, med rundagtige,
+savtakkede Afsnit. Blomsterne i smaa, kugleformede Stande. Juni.
+Fortrinlig til Beklaedning af solbeskinnede, torre Flader.
+
+_A. glaucophylla_. Skuddene nedliggende med blaagronne,
+fjersnitdelte Blade, hvis Afsnit er ovale, grovt savtakkede.
+Blomsterne i store kugleformede Stande. Juni.
+
+_A. Hieronymi_. Skuddene indtil 50 cm lange, nedliggende, fryser
+hvert Aar ned til eller omtrent ned til Basis. Lovet smukt,
+dobbelt fjersnitdelt, frisk gront. Blomsterne i cylindriske
+Stande. Juli. Trives bedst i Halvskygge.
+
+_A. microphylla._ 5 cm. Ligner _A. Buchunani_, men er noget
+losere af Vaekst og danner derfor ikke saa taette Taepper. Lovet er
+kobberfarvet. Anvendelse som _A. Buchanani_.
+
+_Acantholimon_, af Familien _Plumbaginaceae_, omfatter en Raekke
+Arter, der alle stammer fra Orienten. De er ret ens af Udseende;
+faelles for dem er det, at Bladene er sylformede eller naesten
+naaleformede, taetsiddende, og at Blomsterne er blegrode eller
+rosenrode. Juli. Planterne former sig i taette Puder, som
+efterhaanden kan antage ret betydelige Dimensioner. A. plantes
+bedst som smaa Planter i smalle Revner paa store Klippeblokke i
+fuld Sol; de dybtgaaende Rodder, som disse Planter har, og da
+saerlig de, der er tiltrukne ved Froudsaed, gor, at de kan trives
+paa en saadan Plads uden at lide ved Torke.
+
+Af Arter skal saerlig naevnes:
+
+_A. androsaceum, A. glumaceum_ og _A. venustum_.
+
+_Achillea_ (herunder _Ptarmica_, som ofte regnes for en saerlig
+Slaegt). Blomsterne i Kurve, gule eller hvide, Kurvene samlede i
+Halvskaerm.
+
+_A. Clavennae._ 25 cm. Bladene fjerfligede, graa af
+Filtbeklaedning. Blomsterne hvide. Juni.
+
+_A. Grisebachi_. 20 cm. Bladene faa cm lange, tungeformede,
+fjersnitdelte, graafiltede. Blomsterne hvide. Maj-Juni.
+
+_A. moschata_. 20 cm. Bladene gronnne, dybt fjersnitdelte.
+Blomsterne hvide. Juni.
+
+_A. tomentosa. 25_ cm. Bladene smalle, fjersnitdelte, Afsnittene
+atter snitdelte med naesten haarformede Sinaaafsnit. Blomsterne
+gule. Juni--Juli.
+
+Alle Arterne formeres let ved Deling. Plantes mellem Smaasten
+paa jaevne eller skraa Flader helst i storre Maengde eller ogsaa i
+vandrette Klipperevner. _A. moschata_ bor dog plantes paa
+nordvendt Stenhoj eller paa Moraenebed.
+
+_Adonis_ har fintdelt Lov og praegtige gule Blomster i det tidlige
+Foraar. Hojde c. 25 cm. Af almindelig Staudetype; danner
+efterhaanden store Blokke. Formeres ved Deling, men bor kun
+sjaeldent omplantes, da de netop er af bedst Virkning, naar
+Blomsterne myldrer op taet ved hverandre. Plantes paa muldet,
+fugtig, men veldraenet Plads.
+
+Der findes flere hverandre naerstaende Arter, som navnlig
+adskilles ved Forskel i Lovet og i Blomstringstiden. Hjemsted:
+Syd-Europa, Ost-Europa, Asien.
+
+_A. amurensis_. Marts. Heraf en fyldtblomstret Varietet. Lovet
+blankt, ligner fintdelte Bregneblade.
+
+_A. vernalis_. Maj.
+
+_A. wolgensis_. April.
+
+_Aethionema coridifolium_ fra Libanon har nedliggende Skud taet
+besat med lancetformede, glatte Blade; Blomsterne rosa i taette
+Klaser. Plantes imellem lose Sten i poros Jord.
+
+_Agrostis rupestris._ 12 cm. Et lille fint Graes med naesten
+haarformigt fine Blade og en forgrenet Top af meget smaa
+brunlige Smaaaks. Plantes i vandrette Klipperevner eller mellem
+lose Smaasten i let Jord.
+
+_Alchimilla alpina_. Dens Blomster er smaa og ubetydelige,
+bleggronne, men Lovet er smukt og gor derved Planten anvendelig
+paa Stenhojen. Bladene er dybt haanddelte med smalle Afsnit, der
+er silkehaarede og derved solvglinsende isaer paa Undersiden.
+
+_A. splendens_ ligner _alpina,_ men er staerkere solvglinsende.
+Meget lette at dyrke. Kan anbringes hvorsomhelst paa Stenhojen
+undtagen i Skygge.
+
+_Alyssum montanum_. Skuddene nedliggende, Bladene noget graalige.
+Blomsterne rent gule i taetblomstrede Klaser, vellugtende.
+
+_A. rostratum_. Lilleasien, Graekenland. 25 cm. Blomsterne gule.
+Juli.
+
+_A. saxatile_. Planten af ret grov og udbredt Vaekst. Lovet
+graaliggront. Blomsterne udvikles i overordentlige Maengder og
+gor derved Planten til en vaerdifuld Stenhojsplante, de er gule
+og samlede i store Stande. En Varietet _fl. pl_., har fyldte
+Blomster, endvidere findes andre Former med blegere gule Blomster
+og med mere sluttet Vaekst. Saerlig fortrinlig til Plantning i
+Stengaerder, Mure, store Klippeblokke. Taaler fuld Sol og maa
+helst have let Jord.
+
+_A. spinosum_ er en ejendommelig lille Plante, der danner smaa,
+runde Buske med graaligt Lov og smaa, hvide Blomster. Gamle Grene
+omdannes til Torne. Plantes i fuld Sol i Klipperevner (vandrette)
+eller imellem lose Smaasten.
+
+_Anchusa myosotidiflora._ 25 cm. Bladene stilkede, hjaerteformede.
+Blomsterne smaa, himmelblaa i rigtblomstrede Stande. Er vel nok
+lidt grov af Vaekst, navnlig efter Afblomstringen eller mod
+Slutningen af Blomstringen, men bor dog alligevel anbefales paa
+det bedste paa Grund af de praegtigt farvede Blomster, som
+fremkommer allerede i April. Plantes bedst imellem Sten, som
+flankerer storre Klofter. Formeres let ved Deling, og man kan
+hyppigt finde selvsaaede Planter ved Siden af de gamle.
+
+[Illustration: Fig. 68. Alyssum rostratum]
+
+_Androsaces_. Denne Slaegt rummer nogle af de allerkaereste
+Alpeplanter; flere af dem kan dog vanskeligt dyrkes. De er meget
+forskellige af Vaekst, idet nogle er typiske Pudeplanter andre
+former Rosetter med lange Udlobere. Slaegten staar systematisk set
+meget naer ved _Primula_, men afviger fra denne Slaegt Bl.a. ved at
+have et meget kort Kronror.
+
+_A. carnea_. Bladene linieformede eller naesten sylformede,
+Skuddene dannende smaa, ret lose Puder. Blomsterne rosenrode med
+gult "Oje". Plantes i vandrette Klipperevner.
+
+_A. chamaejasme._ Bladene lancetformede, randhaarede. Blomsterne
+hvide med gult "Oje".
+
+_A. Chumbyi_ er en meget taet sammentraengt Form af _A.
+sarmentosa._
+
+_A. foliosa_ fra Himalaya har forholdsvis store, stilkede Blade
+og rosenrode Blomster i Skaerm paa et c. 15 cm hojt. Skaft.
+
+_A. lactea_. 10 cm. Bladene friskgronne, linieformede, samlede i
+Rosetter, som danner Puder eller Taepper. Blomsterne snehvide i
+Skaerm. Juni. Plantes i vandrette Klipperevner.
+
+_A. Laggeri_ staar naer ved _A. carnea_, men Bladene er mindre og
+talrigere, hvorved Planten bliver mere kompakt. Blomsterne rode.
+
+_A. lanuginosa_. Himalaya. Skuddene nedliggende, rodlige med
+elliptiske, taet silkehaarede Blade. Blomsterne blegrode med
+morkt "Oje", i taette Skaerme. Formeres let ved Stiklinger og
+Deling. Plantes imellem lose Sten eller i vandrette Klipperevner.
+Planten bor Vinteren over daekkes med en Glasplade for at skaermes
+mod overdreven Fugtighed.
+
+_A. primuloides_. Himalaya. 15 cm. Rosetterne lose, herfra udgaar
+langstilkede Skaerme af rosenrode Blomster med gult Oje og lange
+Udlobere med Bladroset i Spidsen. Disse ny Rosetter slaar Rod, og
+Planten breder sig derved over store Flader. Maj.
+
+_A. sarmentosa_. Himalaya. Staar naer foregaaende, men er grovere
+i alle Dele. Meget let at dyrke; plantes imellem lose Sten paa
+jaevnt skraanende Flader eller i Mellemrummene mellem storre Sten.
+
+_A. villosa_. Bladene, der er silkehaarede, er samlede i en taet
+Rosette, herfra udgaar Udlobere med ny Roset i Spidsen. Plantes
+paa flade eller svagt skraanende, vel afdraenede Flader.
+
+_Anemone apennina_. Fra den underjordisk krybende Rodstok udgaar
+de 15-20 cm linje Staengler med 3 Gange snitdelte Blade.
+Blomsterne med mange blaa (c. 20) Baegerblade. April. Plantes i
+muldet Jord i Skygge; trives ogsaa paa flad Jord og passer derfor
+godt til at plante i Nordsiden af de Busketter, som eventuelt
+maatte ligge taet op til Stenhojen.
+
+_A. baldensis_. Blomsterne hvide, udvendig haarede, ofte med
+violet Anstrog. Plantes bedst paa Nordsiden af Stenhojen.
+
+_A. blanda_ fra Graekenland staar naer _apennina_, men er af lavere
+Vaekst og har storre Blomster. Den skal ikke plantes i Skygge, men
+hellere paa en forholdsvis tor og solrig Plads. Blomstrer
+tidligere end _apennina_.
+
+[Illustration: Fig. 69. Aster alpinus.]
+
+_A. coerulescens_, som vokser vildt paa Bornholm, anses
+almindeligvis som en Form af _A. apennina_. Blomsterne er hvide,
+udvendig blaa. Anvendelse som Hovedarten.
+
+_A. narcissiflora_. Vil af mange blive betragtet som en altfor
+stor Plante for Stenhojsanlaeg, men da den ikke kan trives paa
+flad Jord og er meget smuk, bor den dog ikke forbigaas. 40 cm
+hoj. Bladene er haandsnitdelte med fligede Afsnit. Staengelen
+deler sig i 7-8 enblomstrede Stilke; Blomsterne hvide, udvendig
+svagt rosenrode. Plantes enkeltvis i jaevnt fugtige, godt
+afdraenede Klofter i muldet, stenet Jord; bor anbringes et Sted,
+hvor den kan forblive urort og udvikle sig smukt til en kraftig
+Plante; ynder ikke Omplantning.
+
+_A. nemorosa_ den almindelige _"Hvid Simmer_" fra vore Skove, kan
+ogsaa finde Anvendelse paa Stenhojen paa skygget, muldet Bund, i
+Klofter mellem store Bregner og lignende Steder. Der findes en
+Del Varieteter af denne Art. Her skal saerlig naevnes _fl. pl_. med
+taetfyldte Blomster (omdannede Stovblade) og _Robinsoniana_ med
+store enkelte, blegt lillablaa Blomster; den er hojere og
+kraftigere af Vaekst end selve Arten, men sen til at formere og
+brede sig.
+
+_A. palmata_. Middelhavslandene. Bladene er nyreformede,
+haandlappede, noget laederagtige. Blomsterne er gule. Plantes paa
+flade, lune Lavninger af Stenhojen i muldet Jord.
+
+_A. ranunculoides, "Gul Simmer_", fra vore Skove anvendes som _A.
+nemorosa_.
+
+_A. trifolia_. Bladene haanddelte. Afsnittene lancetformede,
+savtakkede. Blomsterne hvide, sjaeldnere blaalige. Fordrer los
+muldet Jord og Halvskygge.
+
+_Antennaria, "Kattefod",_ danner Maengder af smaa Rosetter,
+hvorfra udgaar Sideskud, der atter saetter Rosetter, hvorved
+Planten bliver taeppedannende. Blomsterne hvide eller blegrode i
+smaa Kurve, som atter er samlede i halvskaermformede Stande.
+
+_A. alpina_. Bladene smaa, lancetformede, graagronne, paa
+Undersiden hvidfiltede.
+
+_A. dioeca_. Bladene noget storre og bredere end hos foregaaende,
+gronne paa Overfladen, hvidfiltede paa Under-fladen, eller som
+hos Varieteten _hyperborea_ hvidfiltede paa begge Flader.
+
+_Antennaria_ taaler Sol og Torke. Egner sig til Beklaedning af
+nogne Flader. Formeres let ved Deling. Blomsterne afpudses straks
+efter Afblomstringen.
+
+_Anthyllis montana_. 10-15 cm. Bladene uligefinnede, graalige af
+fine Haar. Blomsterne rode, samlede i taette Hoveder.
+
+Det er en meget blomsterrig Plante, som blomstrer hen paa
+Sommeren. Af god Virkning hvad enten den plantes enkeltvis eller
+i storre Maengde. Taaler i Modsaetning til mange andre
+AErteblomstrede godt at deles og bor omplantes med faa Aars
+Mellemrum.
+
+_Arabis albida_ med haarede derved graalige Biade og hvide
+Blomster i Klase. Breder sig let og hurtigt, saa at den er saerlig
+egnet til Plantning paa store Flader; er dertil meget nojsom og
+haardfor, saa at den kan anvendes paa de mest udsatte Steder af
+Stenhojen. Heraf en Varietet _fol. var_. med brogede Blade og en
+fyldtblomstret Form _fl. pl_. med levkojlignende Blomster.
+April-Maj.
+
+[Illustration: Fig. 70. Aubrietia i Haveselskabets Have.]
+
+_A. alpina_ betragtes ofte som Hovedart til foregaaende. Bladene
+mere gronne, Blomsterne mindre.
+
+_A. aubrietoides_. Taeppedannende af kompakt Vaekst, minder en Del
+om _Aubrietia_. Blomsterne rosenrode. Foraar og hyppigt atter i
+August.
+
+_A. bryoides_. 10 cm. Bladene smaa, graalige af rig Haarklaedning;
+Blomsterne hvide. Skuddene taet samlede. Planterne danner derved
+smukke, taette Puder, der ret hurtigt breder sig og bliver til
+sammenhaengende Taepper. Da den ser bedst ud, medens den er
+pudeformet, bor Omplantning finde Sted ret hyppigt, f. Eks. Hvert
+andet eller hvert tredie Aar.
+
+_A. Sturii_. Af hybrid Oprindelse. Taet taeppedannende. Bladene
+smaa, elliptiske; Blomsterne rent hvide i Klaser. Meget
+rigtblomstrende og villig, trives overalt paa Stenhojen.
+
+_Arenaria_ (herunder _Alsine_, som af nogle Botanikere regnes for
+en egen Slaegt). Af de talrige Arter, som horer hertil, egner et
+stort Antal sig til Anvendelse paa Stenhoj; de her anforte horer
+til de bedste. Alle de her naevnte Arter er lave af Vaekst, pude-
+eller taeppedannende med hvide Blomster. Formeres alle let ved
+Deling.
+
+_A. balearica_. Korsika, baleariske Oer. Planten ganske lav af
+Vaekst, taet taeppedannende med smaa runde Blade. Blomstrer i Juni.
+Plantes paa Nordsiden af Stenhojen; kan ogsaa vokse paa porose
+Stene, naar der er tilstraekkelig Fugtighed til Stede.
+
+_A. gracilis_. Dalmatien. 6 cm. Bladene elliptisk-Iancetformede,
+smaa, frisk morkegronne. Blomsterstande 2-3 blomstrede. Juni.
+Nordsiden af Stenhojen.
+
+_A. Rosani_, Italien, Dalmatien. Er bedre kendt under dette Navn
+end under det mere korrekte _A. graminifolia_. Faa Centimeter
+hoj; Skuddene meget taetsiddende, danner praegtige friskgronne
+Puder, senere hele Taepper, der er saa taette og faste, at man kan
+traede paa dem, uden at Planten lider i naevnevaerdig Grad.
+Blomstrer sjaeldent og sparsomt. Juni. Plantes i Sol eller
+Halvskygge imellem lose Sten, i Klipperevner eller paa smaa
+Stenknolde.
+
+_A. rotundifolia_. Graekenland, Lille-Asien. 3 cm. Grenene
+talrige, nedliggende med smaa, frisk lysgronne, runde Blade,
+danner hurtigt store Taepper. Blomstrer sparsomt. Juni. Halvskygge
+eller Nordskraaninger.
+
+_A. tetraquetra_, Frankrig. 4 cm. Skuddene tykke, korte, ret
+taetsiddende med smaa, triangulaere, korsvis modsatte, graa-gronne
+Blade. Blomsterne enkeltvis i Maj. Plantes i bredere Revner
+mellem Sten i fuld Sol.
+
+_Armcria_. Talrige Arter anbefales som Stenhojsplanter, bl.a.
+
+_A. formosa, A. plantaginea_ og den danske _A. vulgaris, "Engelsk
+Graes"._ Disse alm. Arter er overordentlig nojsomme og villige og
+kan trives overalt paa Stenhojen paa lyse Voksepladser. Men,
+medens de Arter, som ellers findes i Handelsgartnernes Kataloger,
+tillige kan trives paa flad Jord, og f. Eks. finder almindelig
+Anvendelse som Kantplanter, kan _A. caespitosa_ kun trives under
+de bedre Kaar, som en Stenhoj yder. Dens Blade er meget korte, og
+Skuddene er taet samlede i pudeformede Tuer. Blomsterne rosenrode
+i taette Hoveder paa korte Skafter. Plantes i smalle Klipperevner
+i poros Jord.
+
+_Arnebia echioides_. Denne Plante fra Persien og Kaukasus er
+ejendommelig ved sine foranderlige Blomster. Ved Udspringet er
+de straalende gule med 5 sorte Pletter, en for hver Kronflig;
+efterhaanden svinder Pletterne bort, samtidig med at Blomstens
+Farve bliver blegere. Plantes bedst inde mellem Sten i en lodret
+Revne paa nordvendt Side af Klippeblokken.
+
+_Arnica montana_. Den smukke _"Guldblomme"_, en af vore Hedeegnes
+skonneste Planter, kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhojen.
+Bladene er samlede i Rosette ved Grunden af Planten; Blomsterne
+orangegule i store Kurve. Den er sommetider noget saer at have med
+at gore, Bladene bliver gule og Blomsterne smaa, men naar den er
+veludviklet, er den en Fryd for Ojet. Plantes paa Lyngpartierne
+bedst taet ind imellem andre Planter, der daekker Jorden, Arnica
+ynder nemlig ikke aaben Jord.
+
+_Artemisia mutellina._ 5-8 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte med
+linielancetformede Flige, graa af Silkehaarsbeklaedning.
+Blomsterne ubetydelige. Plantes i smalle Revner mellem Sten i
+mager Jord.
+
+_Asperula_. Bladene (med Axelblade) kransstillede. Blomsterne
+smaa, hvide eller blegrode. Flere af Arterne vellugtende.
+Formeres som Regel let ved Deling.
+
+_A. athoa_. Graekenland. 4-5 cm. Lovet taethaaret, derved graaligt.
+Blomsterne blegrode. Plantes i fuld Sol i Klipperevner eller
+mellem lose Sten. Er noget kaelen.
+
+_A. hexaphylla_. 20 cm. Los af Vaekst. Blomsterstand skaermagtig,
+naesten hovedformet. Bladene linie-lancetformede, morkegronne.
+Juni. Halvskygge.
+
+_A. hirta_. 10 cm. Danner taette Tuer, der hurtigt breder sig.
+Bladene smalle, lancetformede, haarede. Blomsterne som hos
+forrige, blot endnu blegere rode eller helt hvide. Vellugtende
+selv i frisk Tilstand. Juni. Solrig eller dog lys Plads.
+
+_A. nitida_. 5 cm. Taet pudedannende-taeppedannende. Bladene meget
+taetsiddende, linieformede, krumme, endende i en Haarspids.
+Blomsterne siddende helt nede mellem Bladene blegrode. Juni.
+Plantes i Sol mellem lose Sten eller paa Stenblokke.
+
+[Illustration: Fig. 71. Campanula carpathica i Kolding
+Planteskole.]
+
+_A. odorata_. 20 cm. _"Skovmaerke", "Bukar"._ Bladene
+lancetformede. Blomsterne hvide. Hele Planten vellugtende navnlig
+i tor Tilstand. Plantes i Skygge imellem andre Skovbundsplanter i
+muldet Jord.
+
+_Aster alpinus_ med lysviolette Randkroner og gule Skivekroner
+trives godt paa flad Jord, men bor paa Grund af sin
+Blomsterrigdom ogsaa medtages paa store Stenhojsanlaeg.
+
+_Astragalus_. Naesten alle de nedenfor anforte Arter har korte,
+nedliggende Skud. Bladene er uligefinnede, mangeparrede.
+Blomsterne i korte Klaser eller Hoveder. Rodderne faagrenede,
+lange, dybtgaaende; Omplantning ligesom Deling derfor vanskelig;
+man bor som Folge heraf helst straks anbringe Planten paa det
+Sted, hvor den skal staa, bedst er det ved Plantningen at
+benytte unge Planter eller pottekultiverede Eksemplarer.
+
+_A. alpinus._ Blomsterne hvidlige med blaat eller rosa i
+5-15-blomstrede Hoveder. Juni.
+
+_A. danicus_. Europa, Danmark. Skuddene indtil en halv Snes cm
+lange. Blomsterne lilla i 10-blomstrede Hoveder. Vokser paa
+Strandklinter og Strandbredder. Plantes bedst i sand- eller
+grusblandet Jord mellem lose Sten.
+
+_A. exscapus_. Mellem Europa. Bladene c. 12 parrede, langhaarede.
+Blomsterne gule, taet samlede i Hoved, siddende nede mellem
+Bladene. Plantes i smalle, dybe Revner mellem Sten i kalkblandet
+Jord i fuld Sol.
+
+_A. massiliensis_. Syd Europa. Danner efterhaanden en meget bred
+c. 30 cm hoj Plante af talrige, noget forveddede Skud, beklaedte
+med torre Torne, som er Rester af tidligere Aars Blade. Bladene
+graagronne. Blomster gullighvide i c. 10-blomstrede Stande. Juni.
+Plantes i store Klipperevner eller frit paa en jaevn Flade mellem
+lose Sten.
+
+_A. monspessulanus_. Blomsterne blegrosa eller rodlilla i
+mangeblomstrede, lose Hoveder paa lange Skafter, som ligger
+henad Jorden, medens Bladene, 18-20 parrede, oftest staar opret,
+i al Fald under Blomstringen. Plantes paa Stenafsatser, saa at
+Blomsterskafterne kan ligge ud over Stenene. Sol eller
+Halvskygge.
+
+_Aubrietia_. "Hvis vi kun kendte denne ene Slaegt af Alpeplanter
+vilde denne, hvis Arter pryder Graekenlands og de naerliggende
+Landes Klipper i det tidligste Foraar, retfaerdiggore
+Stenhojelskernes Svaermeri", siger _Robinson_ om _Aubrietia_. Dens
+Arter er blomsterrige, laenge-blomstrende, haardfore, villige og
+nojsomme, saa at de med lige Ret kan benyttes paa smaa og store
+Stenhoje, i den mindste som i den storste Samling. Arterne er
+meget lidt afvigende indbyrdes, i korte Beskrivelser kan der
+overhovedet ikke gores Rede for Forskellighederne. Foruden
+Arterne har man en Raekke ad kunstig Vej frembragte Hybrider og
+Former, som i Farvepragt overgaar de oprindelige Arter.
+
+Alle Arterne er lave, taeppedannende Planter med graaliggronne
+Blade og lysere eller morkere lilla Blomster: _A. deltoidea, A.
+intermediet, A. Kotschyi_, eller hvidlige med rosa eller lilla
+Skaer: _A. erubescens_. At Hybriderne kan naevnes _"Dr. Mules"_ og
+_A. Moerheimii_, den forste med dybt violette, den anden med rosa
+Blomster; endvidere: _"Fire king_" og _A. Leichtlini crimson_ med
+karmoisinrode Blomster og _"Purpurteppich"_ med morkviolette
+Blomster.
+
+_Aubrietia_ plantes paa smaa Stenhoje: paa Stenknolde eller paa
+jaevne eller skraanende Flader; paa store Stenhoje bor de plantes
+i store Maengder, paa Skraaningerne bedst i sammenhaengende, langt
+nedlobende Masser, saa at det i Blomstringstiden for Beskueren
+tager sig ud som en Flod eller Fos af Blomster. Bor ret hyppigt
+omplantes; kan dog ogsaa forynges ved Tilbageskaeren.
+
+_Azalea procumbens_. Dvaergbusk med Grenene trykket ned mod
+Underlaget. Bladene smaa, stedsegronne, laederagtige, blanke.
+Blomsterne rosenrode smaa. Plantes i grusblandet Lyngjord.
+
+_Azorella peduncularis_. 4-5 cm. For saa vidt denne ejendommelige
+og smukke Plante, der har sit Hjem paa hoje Bjaerge i Ecuador lige
+ved AEkvator, vil vise sig haardfor, vil den vaere ypperlig egnet
+til Stenhoje. Bladene er smaa, rent morkegronne, og Skuddene er
+taet samlede, saa at Planterne former faste Puder.
+
+_Bellis sylvestris_ med store hvide Blomster paa et 30 cm hojt
+Skaft plantes i muldet Jord i Skygge og _B. rotundifolia_ 15 cm
+med blegt rodlilla Kurve plantes i ikke for torre Lavninger paa
+lys dog ikke for solbeskinnet Plads.
+
+_Calceotaria polyrrhiza_ fra Patagonien har lysgule Blomster paa
+slanke Staengler. Breder sig ved underjordiske Udlobere. Trives
+meget let.
+
+_Campanula Allioni_. Ca. 8 cm. Blomsterne enkeltvis, meget store,
+naesten oprette, lyslilla. Er ofte noget lunefuld, men er, hvor
+den vil trives, en ganske ypperlig Stenhojsplante. Ynder
+Fugtighed, men skal tillige have godt Aftraek for Vandet; den
+plantes derfor bedst paa flade eller svagt skraanende Lavninger
+i staerk grusblandet Jord.
+
+_C. barbata_. 10 cm. Bladene mest grundstillede, haarede.
+Blomsterne ret store, faatallige opad den ranke Staengel,
+blegblaa, skaeggede indvendig. Den er fleraarig, men gaar hyppigt
+ud efter Blomstringen. Trives bedst i Halvskygge i jaevnt fugtige,
+muldede Lavninger. Der findes en Varietet med hvide Blomster.
+
+[Illustration: Fig. 72. Campanula carpathica var. compacta.]
+
+_C. caespitosa,_ 10 cm. Vokser i taette Tuer. Blomsterne c. 5
+sammen paa hver Staengel, nikkende, blegblaa eller hvide _(fl.
+albo)._ Meget taknemmelig og villig, kan trives omtrent overalt
+paa Stenhojen.
+
+_C. carpathica_ er lidt for grov til Anvendelse paa smaa
+Stenhoje, men bor paa store Anlaeg tages med i Samlingen paa Grund
+af sin Blomsterrigdom. Blomsterne er store, oprette. Varieteten
+_compacta_ er mindre og svagtvoksende.
+
+_C. elatines_. Taeppedannende. Bladene hjaerteformede,
+grovttakkede, Blomsterne blegblaa naesten helt flade.
+
+_C. excisa_. 10 cm. Blomsterne blegblaa, dybt 5-klovede Er lidt
+vanskelig at dyrke; ynder en kolig, men lys Vokseplads _C.
+garganica_. Skuddene lange, nedliggende eller nedhaengende.
+Bladene hjaerteformede og nyreformcde. Blomsterne blegblaa, fladt
+tragtformede. Klippeblokke, Mure.
+
+_C. glomerata var. acaulis_ er en Dvaergform af den ogsaa her i
+Landet vildtvoksende _"Nogleblomstret Klokke_", den har
+morkviolette Blomster, taet samlede i Spidsen af Staengelen. Meget
+nojsom og villig.
+
+_C. mirabilis_ fra Kaukasus danner Rosetter af store lysgronne,
+brede Blade. Naar Rosetten har naaet fuld Udvikling, fremkommer
+fra dens Midte en grenet Blomsterstand af store, lysblaa Klokker.
+Den bor paa Grund af sin ejendommelige Voksemaade anbringes i
+lodrette Klipperevner, saaledes at den kan ses fra neden.
+
+_C. Portenschlagiana_. Balkan. 15 cm. Danner taette Tuer og Taepper
+og breder sig let over store Dele af Anlaegget. Bladene
+nyreformede, grovt takkede; Blomsterne smukt blaa, oprette, de
+udvikles i rigelig Maengde naesten hele Sommeren igennem. Trives
+overalt paa Stenhojens lyse Steder, mellem lose Sten, i
+Klipperevner, i Mure o. s. v.
+
+_C. pulla_. 6-8 cm. Blomsterne enkeltvis, blaaviolette, nikkende.
+En meget smuk, men noget lunefuld Art. Udvikler underjordiske
+Skud og breder sig derved. Plantes i grusblandet Mosejord paa en
+jaevn, vel afdraenet Flade. _C. pulloides_, som er en Bastard af
+_pulla_ og en anden Art, ligner foregaaende, men er lettere at
+dyrke.
+
+_C. turbinata_. Kan betragtes som en Varietet af _C. carpathica,_
+den er lavere af Vaekst, og Blomsterne er fladere og morkere.
+
+_C. Raineri_. En lav Art med blaalilla Blomster. Plantes i
+vandrette eller skraanende Klipperevner i Graestorvejord blandet
+med skarpt Grus.
+
+_C. thyrsoides_. Afviger fra de andre her omtalte KlokkeArter.
+Planten danner en Roset af smalle, haarede Blade, og naar denne
+er bleven 2 eller 3 Aar gammel, udvikles en rank
+Staengel taet besat med en Maengde bleggule Blomster. Planten dor
+efter Blomstringen. Anbringes bedst i storre Revner mellem Sten.
+
+_C. Waldsteiniana._ Balkan. C. 12 cm. Blomsterne dybt delte,
+naesten stjaerneformede, lysviolette. Plantes i smalle Klipperevner
+paa sollys Plads,
+
+_C. Wilsoni_. Har et Mylder af store violette Blomster af
+_carpathica_-Typen. Trives let.
+
+_Cardamine asarifolia_. Bladene nyreformede, frisk gronne;
+Blomsterne hvide. Plantes i fugtige, muldede Lavninger eller ved
+rindende Vand.
+
+_C. trifolia_. Bladene trekoblede, Blomsterne hvide. Plantes i
+muldet, fugtig Jord i Halvskygge eller Skygge.
+
+_Carex capillaris_. Tueformet med ganske smalle fine Blade og
+nikkende brune Aks. Klipperevner paa Nordsiden af Stenhojen i
+grusblandet Lyngjord eller ogsaa paa Lyngpartierne.
+
+[Illustration: Fig. 73. Cerastium tomentoum.]
+
+_C. montana_. Europa, Danmark. Tueformet med lange, friskgronne
+Blade. Paa Nordskraaninger eller i Halvskygge i muldet Jord.
+
+Af andre _Carex_, som kan anbefales til Stenhoj, kan naevnes:
+
+_C. digitata, C. ornithopodioides_.
+
+_Carlina acanthifolia_. Dette er en meget dekorativ Plante, som
+dog desvaerre ofte dor efter Blomstringen. Bladene er
+graaliggronne, fjersnitdelte, tornede, samlede i en aaben, bred
+Rosette. Naar Planten har naaet en Alder af 2-4 Aar, udvikles
+en enkelt stor Kurv i Midten af Rosetten, Plantes i lodrette
+Klipperevner. Onsker man aarligt at have Fornojelsen af at se
+denne Plante i Blomst, maa man sorge for at plante unge Planter
+hvert Aar.
+
+_C. acaulis_. Er ligesom forrige fortrinlig til store
+Klipperevner, men denne Art holder sig uanset Blomstringen, ja
+breder sig endog, saa at den efterhaanden fordrer ret betydelig
+Plads. Blomsterkurvene sidder paa meget korte Staengler helt nede
+mellem Bladene eller hos Formen _caulescens_ paa en 10-15 cm hoj
+Staengel.
+
+_Cerastium alpinum_. Taeppedannende med hvidfiltede Blade og
+smukke hvide Blomster. Denne og andre Arter af samme Slaegt kan
+plantes mellem lose Sten. De grovere Arter, som f. Eks. _C.
+tomentosum_, der kan trives paa flad Jord, kan ogsaa benyttes paa
+store Stenhoje til Beklaedning af storre Flader.
+
+_Chamaemelum Tschichatscheffi_, der har findelt, morkegront Lov og
+hvide Blomster som Kamilleblomster, skal blot naevnes som en
+Plante, der danner taette Taepper og holder sig frisk morkegron
+selv i staerk Torke.
+
+_Coptis trifoliata_. 10 cm. Bladene tredelte, blanke. Blomsterne
+hvide. Rodderne gule. Dyrkes i fugtig Mosejord.
+
+_Cortusa Matthioli._ 25 cm. En Primula-lignende Plante med
+stilkede, hjaerteformede, lappede, noget haarede Blade og talrige
+haengende, karmoisinrode Blomster i Skaerm. Plantes i muldet Jord
+i Halvskygge. Juni-Juli. _C. pubens_ er en mere haaret Form af
+_C. Matthioli_.
+
+_Corydalis lutea_. Bladene tredobbelt fjersnitdelte, mat gronne.
+Blomsterne gule, i Klase. Blomstrer rigt og laenge, omtrent hele
+Sommeren igennem. Meget villig og taknemmelig; plantes bedst paa
+solrige Steder af Stenhojen, i Stengaerder, i Grottevaegge og i
+Mure.
+
+_C. ochroleuca_ ligner foregaaende, men har cremefarvede
+Blomster.
+
+_Cotula_. Lave Planter af Kurvblomsternes Familie med
+nedliggende, ofte rodslaaende Grene, fligede eller fjersnitdelte
+Blade og ubetydelige Blomsterkurve. Paa Grund af deres
+Voksemaade danner de snart taette Taepper, og da de tillige er
+nojsomme, egner de sig til Beklaedning af nogne Flader. Trives
+bedst paa nordvendt Stenhoj.
+
+Af Arter kan naevnes _C. acaenoides,_ C. _reptans_ og _C.
+squalida_, alle fra Australien eller Ny Zeland.
+
+_Cotyledon spinosa_. 30 cm. Ligner i Vaekst en _Semperviywu_ og
+danner som denne en Roset af kodede Blade. Blomsterne gule i
+aksformet Stand. Juni. Plantes mellem lose Sten paa sollys Plads.
+
+_Crepis aurea_. Ligner i Vaekst vor almindelige Maelkebotte.
+Blomsterne i enkelt endestillet Kurv, orangebrune. Plantes i
+Engpartierne.
+
+_Crucianella stylosu_. Orienten. Bladene kransstillede.
+Blomsterne rosenrode i taette Stande i Spidsen af Staengelen.
+Planten har en ubehagelig Lugt. Plantes paa Klippeblokke,
+Stengaerder eller Mure, saa at Skuddene kan haenge frit ned eller
+ud over Stenene.
+
+_Cyclamen, "Alpeviol"._ Planter af Kodriver-Familien med
+underjordiske eller halvt underjordiske Knolde, deraf Navnet
+_"Jordskive"._ Bladene er hjaerteformede eller nyreformede, noget
+laederagtige, Blomsterne paa enblomstrede Stilke med
+tilbageslaaede Kronblade. De trives i lune, halvskyggede
+Lavninger i temmelig fugtig, muldet Jord.
+
+_C. coum_. Lille Asien. Har nyreformede Blade og smaa rode
+Blomster i det tidlige Foraar.
+
+_C. europaeum_ har hjaerteformet-nyreformede Blade og vellugtende,
+purpur-rosa Blomster om Sommeren og Eftersommeren.
+
+_C. hederifolium_. Syd Europa. Bladene hjaerteformede, smukt
+tegnede med hvidt, takket-tandede i Randen. Blomsterne store
+rode, fremkommer sent paa Sommeren og Efteraaret.
+
+_Cypripedium_. Af Slaegten _"Fruesko",_ som mest horer hjemme i
+varme Himmelstrog, findes nogle enkelte Arter, der er haardfore
+her paa vore Breddegrader og som fortjener en Plads paa
+Stenhojen.
+
+_C. calceolus_. Perigonbladene brune, Laeben gul. Plantes i
+Bladjord med rigelig Tilsaetning af Kalk. Halvskygget Plads.
+
+_C. spectabile_. En praegtig Plante med store, lysgronne Blade og
+store blegrosa Blomster. Fugtig muldet Jord.
+
+Foruden disse to Arter, som er velkendte i Kultur her i Landet,
+indes nogle andre smukke Arter, der kun i mindre Udstraekning er
+bleven dyrkede i Haver men som, saafremt deres Haardforhed
+stadfaestes, fortjener Udbredelse: _C. guttatum, C. humile, C.
+macranthum, C. pubescens, C. tibeticum_.
+
+_Delphinium nudicaule_. Kalifornien. 25-30 cm. Blomsterne
+cinnoberrode i en spredtblomstret Klase. Juni-Juli. Plantes
+mellem lose Sten i velafdraenet Jord; maa hyppigt fornyes med
+unge Planter, da den er tilbojelig til at do efter Blomstringen.
+
+[Illustration: Fig. 74. Dianthus piumarius.]
+
+_Dianthus alpinus_. 5 cm. Bladene stumpe, gronne, glatte, noget
+kodede. Blomsterne enkeltvis, store, kodfarvede med karminrod
+Tegning mod Svaelget. Plantes paa fritliggende Plads i fugtig Jord
+bestaaende af Mosejord, Graestorvejord og Grus. Juni.
+
+_D. arenarius_. Bladene smalle, spidse; Blomsterne hvide, noget
+frynsede. Planten danner store Tuer. Trives bedst paa en solrig,
+ret tor Plads.
+
+_D. caesins._ 15 cm. Bladene smalle, blaaliggronne; Blomsterne
+rosenrode eller morkerode, vellugtende. Behandles som
+foregaaende.
+
+_D. callizonus_ fra Transsylvanien minder en Del om _D. alpinus,_
+men Blomsterne er storre, ligesom Planten i det hele er mere
+fyldig og robust; Bladene spidse, noget blaagronne.
+
+_D. deltoides_, som vokser vildt her i Landet paa torre Hoje, kan
+ogsaa anvendes paa Stenhojen. Bladene smalle, gronne; Staenglerne
+grenede med enblomstrede Grene; Blomsterne rosenrode med hvide og
+morkerode Tegninger. Plantes mellem lose Sten i let Jord eller
+paa Lyngpartierne.
+
+_D. Freynii_. 5 cm. Bladene meget smalle, blaaliggronne.
+Blomsterne rosenrode. Danner taette, smaa Tuer. Plantes i smalle
+Spalter mellem Sten eller paa svagt skraanende Flader mellem
+lose Sten.
+
+_D. glacialis._ 5 cm. Bladene smalt linieformede. Blomsterne
+rosenrode med lysere Farve mod Svaelget. Plantes i Spalter mellem
+Sten i grus- og granitskaerve-blandet Mosejord.
+
+_D. graniticus_. Ligner en Del _D. deltoides_, men er taettere af
+Vaekst og mere blomsterrig. Anvendes paa samme Maade som denne.
+Omplantes ofte, da Planterne ellers let dor bort; formerer sig
+let ved Selvsaaning.
+
+_D. plumarius, "Fjer-Nellike"_ har store hvide eller lilla
+Blomster. Meget storblomstret og taknemmelig.
+
+_Dodecatheon, "Gudeblomst"._ Beslaegtet med Primula og Cyclamen.
+Blomsterne har ligesom denne sidste Slaegt tilbageslaaede
+Kronflige, de sidder ikke enkeltvis, men er samlede i en
+rigtblomstret Skaerm. Bladene er grundstillede, glatte og af blod
+Konsistens, saa at de snart bliver slappe, hvis Planten staar for
+tort. Der findes flere Arter eller Former med karminrode, rosa
+eller hvide Blomster: _D. meadia, D. Jeffreyi, D. integrifolia._
+Plantes i fugtig, muldet, let, aaben Jord i Klofter, der har Fald
+mod Nord eller dog er beskyttede mod staerk Sol.
+
+_Doronicum grandiflorum_ (= _Aronicum scorpioides_) har store,
+gule Kurve og brede, aegformede eller naesten hjaerteformede Blade.
+Fordrer stenblandet Mosejord, der holdes kolig og fugtig.
+
+[Illustration: Dianthus caesius.]
+
+_Dougiasia Vitaliana_. Staenglerne talrige, nedliggende, med
+linieformede, spidse Blade. Blomsterne rent gule. Plantes i
+Klipperevner i vel afdraenet Jord. Ynder Kalk.
+
+_Draba_. Lave Planter af Korsblomstfamilien med Blomsterne i
+Klase.
+
+_D. aizoides_. 5-8 cm. Danner taette Puder. Bladene smaa,
+taetsiddende, linieformede; Blomsterne gule i faablomstrede
+Halvskaerme. I Blomstringstiden skjules Lovet naesten under
+Blomsterne. April. Plantes i vandrette Klipperevner i grusblandet
+Jord.
+
+_D. aizoon_. Ligner meget foregaaende, men er noget kraftigere og
+grovere af Vaekst,
+
+[Illustration: Fig. 75. Erigeron glabellus alpinus.]
+
+_D. dicranoides_. 5 cm. Pude-taeppedannende. Bladene linieformede,
+tilspidsede, randhaarede. Blomsterne gule, ret store, 10 mm i
+Diameter, April. Plantes i brede Spalter mellem Sten, eller
+imellem lose Sten.
+
+_D. olympica_. Graekenland. Bladene taetsiddende, linieformede.
+Blomsterne gule i rigtblomstrede Klaser, April. Voksemaade og
+Anvendelse som _D. dicranoides_.
+
+_Dryas_. Lave Dvaergbuske med nedliggende Grene, derved
+taeppedannende. Ganske fortrinlige Stenhojsplanter til Plantning
+i Stenskred eller paa storre Klippepartier, hvor Skuddene kan
+laegge sig hen over Stenene eller haenge ud over disse. Bliver
+bedre paa Nordsiden end paa Sydsiden af Stenhojen. Plantes i en
+Blanding af Lyngjord, Grus og Kalk.
+
+_D. Drummondi_. Nord Amerika. Bladene aegformet-elliptiske,
+rundtakket-savtakkede. Blomsterne gule, nikkende, med noget
+sammensluttede Kronblade. Maj.
+
+_D. octopetala, "Rypelyng"._ Bladene omtrent som foregaaende,
+noget fastere i Substans. Blomsterne hvide med 8 store Kronblade,
+aabne, ikke nikkende, derfor af langt bedre Virkning end
+foregaaende. Maj.
+
+_D. integrifolia_ er en Varietet af _D. octopetala_ med ganske
+smalle, helrandede Blade og med sluttet Vaekst.
+
+_D. lanata_ er en haaret Form af _D. octopetala._
+
+_Edraianthus._ Horer til Klokkefamilien. Bladene er linieformede.
+Blomsterne violetblaa i hovedformede Stande.
+
+_E. pumilio_. Planten danner taette smaa Puder. Blomsterne haever
+sig kun lidt op over Lovet. Plantes paa Afsatser paa lodrette
+Vaegge eller i Spalter i Klippeblokke.
+
+_E. tenuifolius_. Danner ret store Rosetter. Blomsterstaenglerne
+ret lange. Plantes bedst i lodrette eller skraanende
+Klipperevner.
+
+Af andre Arter kan naevnes _E. dalmuticus_ og _E. gramini-folius._
+
+_Epilobium macropus_. Ny Zeland. 10 cm. Skuddene talrige og
+taetsiddende. Bladene smaa, aegformet-elliptiske. Blomsterne
+enlige, hvide. Juli.
+
+_E. nummularifolium_. Ny Zeland. En sirlig, lille Plante.
+Skuddene meget tynde; Bladene naesten kredsrunde. Blomsterne
+enlige, blegrode eller hvide paa lange, tynde Stilke.
+
+Disse Arter plantes i grusblandet Mosejord i Halvskygge og paa
+halvfugtig Plads.
+
+_Epimedium, "Bispehue",_ er meget villige og taknemmelige
+Planter, der saerlig kan anvendes paa muldet Jord mellem Bregner
+i Halvskygge. Bladene er sammensatte, noget laederagtige, oftest
+bleggronne.
+
+_E. alpinum_ har brunkarmine Baegerblade og gule Kronblade.
+Rodstokken hos denne Art er vidt udlobende, medens de andre
+Arter har kortere Jordstaengler.
+
+_E. macranthum_ har hvide Blomster; Varieteten _violaceum_ har
+lilla Blomster.
+
+_K. Musschianum_ og _niveum_ har hvide Blomster.
+
+_E. rubrum_. Baegerbladene hos denne er karminrode, medens
+Kronbladene er gullige.
+
+_Eranthis cilicica_ fra Lille-Asien og _E. hiemalis,
+"Vinterblomme"_ fra Europa er nogle af de forste Foraarsbebudere,
+idet de ofte allerede i Februar, ja endog i Januar udfolder deres
+gule, naesten kugleformede Blomster. Nedenunder Blomsten sidder en
+Krans af gronne Svobblade, disse er lidt finere og spidsere hos
+_cilicica_ end hos _hiemalis_. De plantes i muldet Jord under
+Traeer eller mellem Buske, hvor Knoldene faar Lov at ligge urorte,
+men de kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhojen, hvor de bedst
+anbringes i Klofter eller Bunden af Grotter mellem Bregner.
+
+[Illustration: Fig. 76 Iberis sempervirens. Enkelt Plante.]
+
+_Erigeron aurantiacus_. Nord Amerika. 25 cm. Blomsterne
+orangegule. Er tilbojelig til at bastardere med andre E.-Arter og
+derved udarte.
+
+_E. compositus_ fra Nord Amerika, Gronland o. a. arktiske Egne.
+20 cm. Har flere Gange snitdelte Blade med smalle Afsnit.
+Randkronerne er lyslilla, Skivekronerne gule. Juni.
+
+_E. glabellus_. Nord Amerika. Randkronerne lavendelblaa,
+Skivekronerne gule. Varieteten _alpinus_ lavere end Hovedarten.
+
+Disse Arter formeres let ved Deling og plantes imellem lose Sten
+eller i brede Spalter i Stenblokke.
+
+_Erinus alpinus_. 10 cm. Danner lose Tuer. Bladene smaa, smalle,
+rundtakket-savtakkede. Blomsterne karminrosa i Klaser. Maj. Bor
+ofte omplantes. Den opforer sig ofte som to-aarig. Formerer sig
+let ved Selvsaaning.
+
+_Eriogonum flavum_ og _umbellatam_ fra Nord Amerika er
+taep-pedannende Planter med gule Blomster i taette, hovedformede
+Stande i Juli. Fordrer tor og solrig Vokseplads.
+
+_Erodium macradenum_. Pyrenaeerne. 20 cm. Bladene flere Gange
+fjersnitdelte, graaliggronne. Blomsterstaenglerne 2-3-blomstrede;
+Blomsterne blegrode med morkere Aarer, 2 af Kronbladene med en
+mork Plet. Juni. Plantes i Revner mellem Sten i fuld Sol.
+
+_E. Manescavi_. 30 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte,
+morkegronne, staerkt haarede isaer paa Stilken. Blomsterne store,
+2-5 paa hver Staengel, karmoisinrode, to af Kronbladene med en
+hvidspaettet Plet ved Basis. Juni.
+
+_Eryngium alpinum_. 50-60 cm. Blomsterne smaa, men samlede i et
+stort, aflangt Hoved. Det, der gor Planten saa dekorativ, er
+navnlig de pragtfulde Svobblade, som sidder nedenfor
+Blomsterhovedet, de er tornede og af en livlig blaaviolet Farve.
+Har dybtgaaende Rodder og maa derfor plantes paa et Sted, hvor
+der er fri Adgang for disse.
+
+_E. glaciale_. Spanien. Bladene fjersnitdelte med lange, tornede
+Afsnit. Blomsterhovederne lilla, omgivne af gronne og lilla,
+tornede Svobblade. Rodderne meget dybtgaaende. Plantes i smalle,
+dybe Revner i poros Jord.
+
+_Erysimum Kotschyanum_. Lille Asien. 5 cm. Danner smaa, taette
+Tuer eller Puder. Bladene liniedannede; Blomsterne store i
+faablomstret Halvskaerm. Maj. Plantes i vandrette Spalter i vel
+afdraenet Jord.
+
+_E. pachycarpum_. Himalaya. Bladene smalle. Blomsterne orangegule
+i Klase. Plantes paa lun Plads mellem lose Sten.
+
+_Euphorbia capitulata_. Graekenland. 10 cm. Skuddene blode,
+taetbladede, Bladene smaa, graagronne, elliptiske, glatte;
+Blomsterne gule. Frugtkapslerne orangegule. Juni. Plantes i
+vandrette Klipperevner; breder sig ved underjordiske Udlobere
+mellem Stenene.
+
+_E. myrsinitis_. Syd-Europa. 30 cm. Skuddene overvintrende,
+kraftige, taetbladede, Bladene bleggronne. Blomsterne gule,
+udvikles tidligt om Foraaret. Efter Blomstringen dor Skuddet,
+men ny Skud fremkommer fra Basis naeste Aar. Plantes i lodrette
+Klippevaegge i fuld Sol.
+
+[Illustration: Fig. 77. Iberis sempervirens. Lav og storblomstret
+Have-Varietet.]
+
+_Frankenia hirsuta_. 5-8cm. Skuddene talrige, naesten traadfine,
+nedliggende eller halvtoprette, Planten derved taeppedannende;
+Bladene meget smaa og smalle, graagronne. Blomsterne enkeltvis,
+smaa, lysrodlilla. Juli-August. Taaler Sol.
+
+_Genista sagittalis_. 15-20 cm. Skuddene flade, vingede.
+Blomsterne gule i endestillede Klaser. Danner faste, taette
+Planter, der trives paa Stenhojens mest udsatte Steder.
+
+_Gentiana acaulis_. En af de mest pragtfulde Stenhojsplanter.
+Blomsterne enlige, store, morkeblaa, tragtformede. De
+blomsterlose Skud ganske korte og taetsiddende. Planten derved af
+taeppedannende Karakter. Den kan trives paa flad Jord og finder
+der ofte Anvendelse som Kantplante. I sandet Jord vil den ikke
+blomstre, man maa derfor give den en nogenlunde svaer Jord at
+vokse i. Formeres let ved Deling.
+
+_G. asclepiadea_ er en stor Staude med aeg-lancetformede Blade op
+ad Staengelen og talrige Blomster i Toppen. Fordrer muldet Jord og
+Skygge eller Halvskygge; passer bedst i store Klofter mellem
+Bregner. Der findes en Form med hvide Blomster.
+
+_G. bavarica_. Af Voksemaade som _acaulis_, men meget mindre og
+spaedere end denne. Blomsterne rorformede med flad Krave,
+straalende blaa. Vanskelig at dyrke. Plantes paa Moraenebed eller
+dog i al Fald i grusblandet Mosejord paa et Sted, hvor den ikke
+udsaettes for Udtorring.
+
+_G. septemfida_. Orienten. Har talrige Skud med taetsiddende Blade
+og flere blaa Blomster samlede i Spidsen af Staengelen. Nojsom og
+villig; formeres ved Deling. Juli.
+
+_G. verna_ ligner en Del _G. bavarica_ og er som denne vanskelig
+at dyrke. Grundbladene rosetteformigt samlede, storre end
+Staengelbladene; Blomsterne azurblaa.
+
+_Geranium argenteum_ har silkehaarede, naesten solvglinsende Blade
+og blegrode Blomster.
+
+_G. cinereum_. Bladene haarede; Blomsterne blegrosa med morkere
+rode Aarer. Begge Arter, som stammer fra Pyrenaeerne, er lave
+Planter, 5-10 cm., som bedst saettes paa en solrig Plads imellem
+storre Sten i poros og let Jord.
+
+_G. sanguineum_. Af denne praegtige her i Landet vildtvoksende Art
+findes en Varietet med nedliggende Skud; denne egner sig
+fortrinligt til Plantning paa torre Skraenter. Varieteten
+_lancastriense_ har rosa Blomster med morkere Aarer.
+
+_Geum montanum_. 10-12 cm. Bladene fjersnitdelte med storre
+rundtakket-lappet Endeafsnit, haarede; Blomsterne enkeltvis
+eller faa paa hver Staengel, gule c. 3 cm i Gennemsnit. Plantes i
+grus-og kalk-blandet Mosejord.
+
+_G. reptans_. Har krybende Udlobere. Bladene fjersnitdelte;
+Blomsterne gule. Plantes paa halvskyggede Steder i stenet Jord.
+
+_Globularia cordifolia_. En lille, ganske lav Plante med
+nedliggende Grene og smaa, udrandede Blade. Blomsterne meget
+smaa, blaa, i kugleformede Hoveder. Plantes i en Blanding af
+Mosejord, Graestorvejord og Grus.
+
+_Gunnera magellanica_ stammer fra den sydligste Del af Syd
+Amerika. Bladene er kredsrundt-nyreformede, Blomsterne
+ubetydelige. Breder sig ved Udlobere og daekker snart storre
+Flader. Trives i muldet, fugtig Jord paa halvskygget eller
+nordvendt Stenhoj.
+
+_Gypsophila cerastioides_. Himalaya. 10 cm. Taeppedannende.
+Bladene smaa, bredt elliptiske, haarede; Blomsterne hvide med
+rode Aarer; blomstrer rigt og laenge og trives meget villigt. Bor
+omplantes af og til.
+
+_G. repens_. Staenglerne nedliggende og halvt oprette,
+rigtbladede; Bladene smalle, blegt blaagronne; Blomsterne hvide
+eller blegrode i aabne Stande. Planten kan brede sig over storre
+Flader og paa Grund af sin rige Forgrening og Bladmaengde daekke
+Underlaget ganske; da den tillige er nojsom, egner den sig godt
+til Brug paa grovere Stenpartier, anvendes den paa smaa Anlaeg,
+bor den forynges ret hyppigt, da den ellers snart bliver for
+fordringsfuld med Hensyn til Plads.
+
+_G. transsylvanica_. Ungarn. Danner taette smaa Tuer af smalle,
+blaagronne Blade; Blomsterne hvide. Plantes i smalle Revner
+mellem Sten.
+
+_Haberlea rhodopensis_. Balkan. 12-15 cm. Hele Planten haaret;
+Bladene grundstillede, aflangt aegformede, grovt savtakkede, noget
+laederagtige. Skaftet baerer 4-5 tragtformet-rorformede, lilla,
+svagt uregelmaessige Blomster. Plantes bedst paa Afsatser paa
+Grottevaegge i muldet Jord og paa beskygget Sted.
+
+_Hacquetia epipactis_. En beskeden, men taknemmelig lille
+Planteart med grundstillede 3-5-lappede Blade og gulgronne
+Blomster i en taet Skaerm omgivne af ligeledes gulgronne
+Svobblade, der udvikles i det tidlige Foraar. Ynder fugtig og
+muldet Jord.
+
+_Helianthemum oelandicum_ og _H. vulgare, "Soloje"_ er Dvaergbuske
+med nedliggende Grene og smukke, gule Blomster. Den forstnaevnte
+er den bedste, den danner taette Taepper og frembringer en Maengde
+Blomster. Plantes i grusblandet Lyngjord, den bor forynges af og
+til, da 2-4-aarige Planter er smukkest. _H. vulgare_, som vokser
+vildt her i Landet paa torre Bakker, er meget nojsom og kan
+plantes paa enhver sollys Plads.
+
+_Helxine Soleirolii_. Korsika. l a 2 cm. Horer til Naeldefamilien,
+og Blomsterne er som hos alle andre Arter af denne Familie ganske
+ubetydelige. Det er dog en meget smuk lille Urt, idet Lovet er af
+en herlig frisk, gron Farve, og Planten i Lobet af Sommeren
+breder sig ud som et fladt Taeppe over Underlaget. Plantes paa
+fugtige, skyggede Stenvaegge eller paa porose Sten. Den lider
+hurtigt af Efteraarsfrosten, men skyder gaerne paa ny om Foraaret.
+
+[Illustration: Fig. 78. Linaria pallida i Haveselskabets Have.]
+
+_Hepatica_. 12-15 cm. hoje Planter, Bladene bliver siddende paa
+Planten i halvvissen Tilstand Vinteren igennem. Blomsterne
+udvikles tidligt om Foraaret, inden de ny Blade fremkommer.
+Blomsterne har kronbladagtigt farvede Baegerblade, et 3-delt
+gront Svobblad sidder taet under Blomsten. Plantes i Muldjord i
+Halvskygge f. Eks. i store Klofter og er af bedst Virkning, naar
+de er anbragte et saadant Sted i store Maengder. Ogsaa
+fortrinlige som Indfatningsplanter.
+
+_H. angulosa_. Ungarn. Bladene nyreformede, 3-lappede med
+lappet-tandede Afsnit. Blomsterne lysblaa med talrige Baegerblade.
+Marts, undertiden allerede Februar. Der findes ogsaa
+Former med rosenrode og hvide Blomster.
+
+_H. triloba, "Adelklover"_. Europa, ogsaa Danmark. Bladene
+regelmaessigt 3-lappede. Blomsterne med 5-7 blaa Baegerblade.
+Blomstrer Marts-April. Der findes Varieteter med hvide, rode,
+blegrode, violette Blomster samt dobbelte Former med blaa og
+rode Blomster.
+
+_Herniaria latifolia_. Lav, taeppedannende Urt med graagronne
+Blade og ubetydelige Blomster. Taaler Sol og tor Bund.
+
+_Hippocrepis comosa_. Bladene uligefinnede, mangeparrede.
+Blomsterne samlede i Hoved, gule, minder en Del om
+_"Kaellingetand"s_ Blomster. Plantes imellem lose Sten eller i
+Klipperevner, saaledes at Grenene kan laegge sig ud over Stenene.
+Ynder Kalk.
+
+_Homogyne alpina_. 25 cm. Bladene nyreformede, grundstillede.
+Blomsterne samlede i en enkelt Kurv i Spidsen af Staenglerne.
+Ynder muldet Jord og Halvskygge samt Fugtighed. Plantes bedst paa
+Afsatser paa nordvendte Stenvaegge.
+
+_Horminum pyrenaicum_. Alperne, Pyrenaeerne. 15 cm. Bladene brede
+i lose Rosetter. Blomsterne violette i Kranse op ad Staengelen.
+Trives naesten overalt paa Stenhojen, bliver yppigst og smukkest i
+Halvskygge, men faar mere sit naturlige Udseende paa lysere
+Pladser.
+
+_Houstonia coerulea_. Nord Amerika. 3-5 cm. Danner smaa, taette
+Tuer af lysgronne Blade. Blomsterne paa traadfine Stilke, lysblaa
+med gult "Oje". Fordrer moseagtig fugtig Jord for at trives.
+
+_H. serpyllifolia_. Nord Amerika. Ligner foregaaende. Staenglerne
+mere nedliggende.
+
+_Hutchinsia alpina_. 8-10 cm. Bladene smaa, fjersnitdelte, frisk
+gronne, Blomsterne hvide i Klaser. Danner taette Taepper, og da den
+holder sig med friske Blade hele Vinteren, naar Kulden ikke
+bliver altfor straeng, kan den anbefales til almindelig Plantning.
+Meget nojsom og villig; bor omplantes af og til.
+
+_Hypericum coris_. 20 cm. Orienten. Bladene linieformede,
+kransstillede. Blomsterne gule i topformede Stande. Juli. Plantes
+i vandrette Klipperevner og mellem lose Sten.
+
+_H. fragile_. 5-8 cm. Skuddene svage, nedliggende eller halvt
+oprette. Bladene smaa, glatte, ovale, graagronne; Blomsterne
+store, gule, enkeltvis eller faa sammen. Juli.
+
+_H. orientale_. Lilleasien. Bladene korsvis modsatte, matgronne.
+Blomsterne bleggule.
+
+_H. polyphyllum_. 20-25 cm. Bladene smaa, elliptiske, mat
+blaagronne; Blomsterne enlige eller faa sammen, 6 cm i Diameter.
+Juli.
+
+_Hypochoeris uniflora_. 30 cm. Bladene bleggronne, grundstillede,
+Blomsterskaftet opret, rankt, ender med en stor Kurv at lysgule
+Blomster. Behandles som Arnica.
+
+_Iberis sempervirens_ er en svagt forveddet Plante med smalle,
+morkegronne, stedsegronne Blade og hvide Blomster i Klase. Egner
+sig bedst til Plantning i lodrette Stenvaegge, i Mure eller paa
+store Stenblokke, som den efterhaanden kan helt tildaekke. Formen
+_"Little gem_" danner meget mindre og taettere Planter end
+Hovedarten, derfor bedre til mindre Stenpartier.
+
+_I. stylosa_. Danner taette Planter med talrige Skud besatte med
+smalle, noget kodfulde Blade. Blomsterne hvide eller bleglilla i
+rigtblomstret Halvskaerm. Toaarig eller fleraarig.
+
+_Incarvillea grandiflora_. Kina. Har store, tragtformede
+Blom-ster, den ligner noget den kendte smukke Staude _I.
+Delavayi_, men er lavere af Vaekst og har en- eller to-blomstrede
+Staengler. Plantes i Sol eller Halvskygge paa dybmuldet, fugtig,
+vel draenet Jord.
+
+_Inulu acaulis_. Lille Asien. Ganske lav af Vaekst med glatte
+Blade og gule Kurve, som ikke haeves op over Lovet.
+
+_Iris histrio_. Palaestina. Regnes ofte som en Varietet af
+folgende, men blomstrer endnu tidligere, og Blomsterne er blaa
+med hvidt. Plantes paa en lun Plads.
+
+_I. reticulata_. Kaukasus. Bladene er smalle, firesiddede, vokser
+i Laengden efter Blomstringen. Blomsterne violette, vellugtende
+(omtrent som Violer) i April, undertiden allerede i Marts. En
+praegtig, villig og meget taknemmelig Plante, som kan plantes i
+poros Jord paa Stenhojen, men forovrigt ogsaa kan trives i en
+almindelig Stauderabat.
+
+Et stort Antal andre Iris-Arter egner sig paa Grund af deres
+lave Vaekst og deres smukke Blomster til Plantning paa Stenhoj,
+men mange af disse kan ogsaa dyrkes med Held andre Steder i
+Haven. En saerlig Gruppe af Iris--horende til en Afdeling, som
+hedder _Oncocyclus_--er vanskelige at dyrke og er i det hele ikke
+provet meget her i Landet. [Footnote: De som maatte onske at
+studere disse pragtfulde Iris henvises til R. Irwing Lynch: The
+book ot the Iris.] Men skal de lykkes hos os paa Friland, maa de
+ubetinget dyrkes paa Stenhoj, hvis man da ikke er nodt til at
+dyrke dem i Koldbaenk. Den bekendteste af denne Iris-Gruppe er
+_Iris susiana_, Englaendernes _"Mourning Iris_", Tyskernes
+_"Wittwe in Trauer_", som kaldes saaledes paa Grund af de
+flodefarvede Blomsterblade, der er taet tegnede med morkebrunt.
+Denne er faktisk haardfor her i Landet og har i vor botaniske
+Have blomstret et Par Aar i Traek.
+
+[Illustration: Fig. 79. Nepeta Mussini.]
+
+_Jasione perennis_. Blomsterne smaa lysblaa, samlede i taette
+Hoveder. Juni-Juli. Plantes i Halvskygge eller paa nordvendte
+Skraaninger.
+
+_Leontopodium alpinum, "Edelweiss"_ er med sine Varieteter spredt
+over Europas og Asiens Bjaerge. Danner taette Tuer af smalle,
+graalige Blade. Fra Tuerne udskyder Blomsterstaenglerne, der ender
+med en Samling smaa Kurve, tilsammen omgivne at flere Raekker
+taethvidfiltede Blade. At Edelweiss skal vaere vanskelig at dyrke,
+er en Fabel. Plantet i let, poros Jord og udsat for fuld Sol
+trives den ganske fortrinligt og blomstrer rigt hvert Aar. Den
+kan formeres let baade ved Deling og Froudsaed. De Varieteter, der
+udbydes under saerlige Navne som _altaicum sibiricum_ o. s. v. er
+naeppe meget afvigende fra selve Arten; den der hedder _japonicum_
+er meget afvigende, men af ringe Vaerd.
+
+_Linaria alpina_ er en spaed Plante, som bedst trives paa
+Skraaninger med poros, let Jord belagt med lose Sten. En Gang
+plantet paa et saadant Sted, holder den sig fremtidig ved
+Selvsaaning. Blomsterne er violette med orangegult Gab. Blomstrer
+hele Sommeren.
+
+_L. cymbalaria_ har lange, tynde, nedliggende Skud med
+nyreformede, noget lappede Blade, og lysviolette Blomster. Man
+bor kun plante denne, hvor den kan faa Lov til at brede sig, som
+den vil; thi den er naesten ikke til at udrydde igen, hvor den
+har vundet Indpas. Gamle Mure er en udmaerket Vokseplads for den.
+Heraf en hvidblomstret Form.
+
+_L. hepaticifolia_. Korsika. Skuddene skore, nedliggende,
+krybende; Bladene nyreformede, trelappede, tegnede med hvidt
+langs Nerverne; Blomsterne blegviolette, enkeltvis i
+Bladhjornerne. Fugtig Vokseplads, ynder fuld Sol.
+
+_L. pallida_ breder sig meget staerkt ved underjordiske Skud. Den
+er naer beslaegtet med _L. cymbalaria_, men har foruden den
+afvigende Vaekst mindre Blade og morkere violette Blomster.
+Anvendelse som _L. cymbalaria_.
+
+_L. pilosa_ er ogsaa af samme Type, den er fladt udbredt paa
+Jorden og taet taeppedannende. Den er ikke saa vanskelig at faa
+udryddet som de to andre, undtagen naar den er vokset ind i andre
+lave Planter. Kan man sorge for at holde disse Planter indenfor
+visse Graenser, bor man ikke foragte dem, da de alle er smukke,
+hver paa sin Vis, navnlig kan en taet Bevoksning _L. pallida_ i
+Blomst vaere af ganske pragtfuld Virkning.
+
+_Linum campanulatum_, 30 cm. Af almindelig Staudetype. Blomsterne
+gule. Vil gaerne have en varm Vokseplads.
+
+_Lithospermum fruticosum_. Svagt traeagtig med smalle, haarede
+Blade. Blomsterne blaa eller purpurfarvede. Juni. Plantes i fuld
+Sol i kalkblandet Jord.
+
+_L. purpureo-coeruleum_. De ikke blomstrende Skud lange,
+overhaengende eller nedliggende, ofte rodslaaende, de blomstrende
+mere oprette. Bladene lancetformede; Blomsterne i ret store
+Stande, purpur og blaa. Halvskygge og kalkholdig, muldet Jord.
+Kraever paa Grund af sin Voksemaade rigelig Plads.
+
+[Illustration: Fig. 80. Phlox subulata.]
+
+_Lychnis alplna_. Danner smaa taette Tuer af smalle Blade.
+Blomsterstandene ca. 8 cm hoje med talrige karmoisinrode
+Blomster. Trives meget villigt og er let at formere ved Deling
+og Froudsaed.
+
+_L. Lagascae_. Udvikler en Rigdom af Skud med blaagronne Blade og
+rosenrode Blomster. Formeres let ved Deling og trives paa solrig
+Plads og i let Jord.
+
+_L. viscaria, "Tjaerenellike"_. Denne, der kan udvikle sig smukt
+paa almindelige Stauderabatter, kan paa Grund af sin Rigdom af
+karmoisinrode Blomster ogsaa anbefales til store Stenhoje,
+Varieteten _fl. pl._ med fyldte Blomster er langt pragtfuldere
+end selve Arten; _fl. albo_ har hvide Blomster.
+
+_Meconopsis integrifolia_ fra Kina horer til de Planter, som dor
+efter Blomstringen. Bladene er blege, haarede, Staengelen er rank
+og kraftig, 50-80 cm hoj og baerer 6-8 store lysgule Blomster i
+Toppen. Den er 2-3 Aar om at naa til blomsterdygtig Storrelse, og
+den trives i muldet, fugtig eller naesten vaad Jord.
+
+_Mentha Requieni_. Korsika. Har samme lave, taeppedannende Vaekst
+som _Arenaria balearica_ og _Helxine_, men har som en yderligere
+Fordel en herlig Vellugt. Blomsterne er smaa, bleglilla.
+Anvendelse og Behandling som de to naevnte Planter. _M.
+gibraltarica_ er af samme Type, men noget kraftigere.
+
+_Mertensia primuloides_. Himalaya. 10-15 cm. Bladene
+lancetformede. Blomsterne smukt blaa.
+
+_Meum athamanticum_. 20 cm. En Skaermplante med morkegront,
+dobbelt fjersnitdelt Lov med haarfine Smaaafsnit; Blomsterne
+hvide i Skaerm. Plantes i Sol eller Halvskygge i muldet Jord, i
+Sol faar den mere kompakt Vaekst.
+
+_Moltkia pctraea_. Dalmatien. Staar meget naer _Lithospermum_. Det
+er en lille Halvbusk med smalle, graalige Blade og morkeblaa
+Blomster. Bor plantes klemt inde mellem Sten i fuld Sol.
+
+_Morisia hypogaea_. Staengellos. Bladene breder sig fladt ud paa
+Jorden, de er morkegronne, fjersnitdelte. Blomsterne rent gule.
+En ganske praegtig Stenhojsplante, som fordrer en solrig Plads og
+stenet Jord.
+
+_Muehlenbeckia axillaris_. Ny Zeland. Skuddene svagt traeagtige,
+nedliggende og halvt oprette, udvikles i Maengde, Planten derved
+taet taeppedannende. Bladene smaa, kredsrunde. Blomsterne ganske
+ubetydelige. Fortrinlig til Beklaedning af stensatte Skraenter.
+
+_Myosotis alpestris_ er naeppe andet end en alpin Form af vor
+almindelig _Eng-Forglemmigej_. Vaeksten er mere sluttet, og
+Blomsterne mere intensivt blaa end hos denne. Holder sig dog
+naeppe ren i Kultur.
+
+_Nepeta Mussini_. Fordrer en tor og solrig Plads. Blomsterne i
+taette Aks, lavendelblaa.
+
+_Oenothera missouriensis_ fra det vestlige Nord Amerika har
+talrige, griffeltykke, rodlige Skud fra samme Rod; Bladene
+lancetformede ca. 10 cm. lange, gronne med hvidlig Rand og
+Midtnerve. Blomsterne, som Sommeren igennem udvikles fra
+Bladhjornerne, er store, gule, langstilkede. Plantes i vandrette
+eller lodrette Klipperevner.
+
+_Omphalodes Luciliae_. Graekenland, Lille-Asien. 10-15 cm. Bladene
+glatte, blaagronne; Blomsterne lillablaa. Maj. Solrig Plads og
+gruset Jord.
+
+_O. verna, "Vaarforglemmigej",_ har brede, morkegronne Blade og
+dybblaa Blomster i det tidlige Foraar. Ynder muldet Jord og
+Halvskygge.
+
+_Onosma_ horer til samme Familie som Forglemmigej, men Blomsterne
+er lange, rorformede. Hele Planten staerkt haaret, Bladene derved
+hos de fleste Arter ganske graa. De horer for Storstedelen hjemme
+i Orienten. Deres hele Habitus viser, at de hore hjemme paa
+solrige og torre Steder, og de plantes i Overensstemmelse hermed
+i Revner mellem Sten paa Stenhojens solrigeste Steder.
+
+_O. albo-roseum_ grener sig meget og bliver efterhaanden ret
+omfangsrig, man maa derfor saette den et Sted, hvor den faar god
+Plads at brede sig paa. Blomsterne er gullighvide med lidt rodt.
+
+_O. stellulatum_. Staengelen opret, ugrenet; Blomsterne gule.
+Bladene linie-lancetformede.
+
+_Origanum pulchellum_. Orienten. 15 cm. Bladene ovale,
+graalig-gronne, Blomsterne rosenrode. Det mest fremtraedende ved
+denne Plante er dog de rodtfarvede Daekblade omkring Blomsterne.
+Plantes i fuld Sol.
+
+_Ourisia coccinea_. Chile. Bladene mest grundstillede,
+friskgronne, hjaerteformet-nyreformede. Blomsterstaenglerne 25 cm
+med stilkede, hojrode Blomster. Maa have en lun Plads og er
+maaske tvivlsom haardfor.
+
+_Oxalis enneaphylla_. 15-20 cm. Falklands Oerne. Staengellos eller
+med meget kort Staengel. Bladene hjulformede med talrige
+Smaablade, blaagronne, noget kodede. Blomster enkeltvis, store,
+hvide. Fordrer kolig Jordbund, plantes derfor bedst paa
+Moraenebred.
+_Oxyria digyna_. 10-20 cm. Bladene samlede ved Grunden, stilkede,
+nyreformede, glatte, noget kodede. Blomsterne samlede i en taet
+forgrenet Top. Blomsterdaekket er gront, men Stovdragerne og
+Arrene er rode. Ynder en fugtig Vokseplads i muldet, gruset Jord;
+Nordsiden af Stenhojen.
+
+_Oxytropis-Arterne_ staar meget naer ved _Astragalus_ saavel med
+Hensyn til Bladenes og Blomsternes Udseende som i Voksemaade.
+Hvad der er sagt forud om Astragalus gaelder derfor ogsaa for
+Oxytropis. De plantes bedst i Klipperevner, med god Plads i
+Dybden for de lange, kodede Rodder. Jordblanding: stenet-gruset
+Mosejord blandet med Graestorvejord.
+
+[Illustration: Fig. 81. Primula Sieboldii.]
+
+_O. campestris_. 10 cm. Blomsterne gullighvide ofte med violet
+Anstrog eller endog helt blaa eller violette. Bladene noget
+haarede. Juli.
+
+_O. Halleri_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene taet silkeharet
+klaedte. Juli.
+
+_O. montana_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene glatte eller
+silkehaarede. Juli.
+
+_Papaver alpinum_. Bladene dobbelt fjersnitdelte. Blomsterne ret
+store, hvide med gul Midte, eller helt gule. Plantes i
+grusblandet Jord mellem lose Sten paa solrig Plads.
+
+_P. nudicaule_ anfores som Synonym med _P. radicatum_. Den
+_nudicaule-Form,_ som er i Kultur, er imidlertid meget forskellig
+fra _radicatum_. Den er hojere, kun svagt haaret og har klart
+gule Blomster. Trives meget let paa solrig Plads.
+
+_P. radicatum_ vokser i Norges Hojfjaelde, i Gronland o. s. v.
+Bladene er grundstillede, stivhaarede, fjersnitdelte. Skaftene
+enblomstrede; Blomsterne blegt grongule. Maa have en kold,
+fugtig, stenet Jord.
+
+_Pentstemon heteroriphyllus_. Nord Amerika. 30 cm. Hele Planten
+glat. Bladene linielancetformede. Blomsterne enkeltvis eller i
+Smaastande fra Bladhjornerne tilsammen dannende en langstrakt
+Blomsterstand. Blomsterne tragtformet-rorformede,
+azurblaa-lilla-rode, de kan ofte frembyde et vidunderligt
+vekslende Farvespil. Juni. Plantes paa sollys Plads.
+
+_P. procerus_. Nord Amerika. 20 cm. Bladene lancetformede,
+Staengelbladene aeglancetformede. Blomsterne i taette Stande mod
+Spidsen af Staengelen. Blomsterne smaa, rorformet-tragtformede,
+rode og blaa.
+
+_P. Scouleri_. Halvbusk med store, lillafarvede Blomster. Flere
+andre Arter af denne Slaegt vil egne sig til Anvendelse paa
+Stenhoj.
+
+_Phlox amoena_. Nord Amerika. 15 cm. Bladene smalle,
+linieformede. Blomsterne rode. Maj. Varieteten _fol. var_. har
+hvidrandede Blade.
+
+_P. subulata_ (kaldes ogsaa _P. setacea_). Nord Amerika. 10-15
+cm. Bladene naesten sylformede. Blomsterne rosenrode. Af denne
+gives der en Del Farvevarieteter bl.a. en praegtig blegrosa Form,
+endvidere en hvid Varietet, der ogsaa opfattes som Art under Navn
+af _P. nivalis_. De her naevnte Phlox er taeppedannende meget
+villige Planter, som trives paa solrig Plads; de egner sig til
+Plantning i store Masser, navnlig er _nivalis_ af ypperlig
+Virkning. De formeres let ved Deling. Af andre Arter kan naevnes:
+_P. divaricata, ovata, pilosa_ og _stellaris_.
+
+_Phyteuma comosum_ er desvaerre altfor vanskelig at dyrke, men
+skal dog naevnes, da det er den ejendommeligste og skonneste af
+hele Slaegten. Blomsterne er forholdsvis store, faa sammen i et
+taet Hoved, azurblaa, i Spidsen sortpurpur. Maa, hvis den skal
+lykkes, anbringes i meget snaevre, men dybe Spalter for at give
+Plads til den lange kodede, svagt forgrenede Rod.
+
+_P. hemisphaericum_. Bladene smalle og lange; Blomsterne smaa,
+blaa, i Hoved. Plantes i Klipperevner i grusblandet Mosejord.
+
+_P. Schcuchzcri_. 30 cm. Grundbladene bredere ved Basis, lober ud
+i en lang Spids. Blomsterne blaa, i Hoved paa en bladet Staengel.
+Trives meget let og viligt i Sol eller Halvskygge i muldet,
+grusblandet Jord,
+
+_Pinguitula alpina_. Bladene klaebrig-fedtede i en Roset.
+Blomsterne enkeltvis paa bladlose Stilke, hvide med gul Laebe.
+Maa plantes paa nordvendt Stenhoj i vaad Jord.
+
+_Podophyllum Emodi_. Himalaya. 20-25 cm. En ejendommelig Plante
+fortrinlig til Plantning i storre, muldede, halvskyggede
+Lavninger. Bladene er tegnede med brunt og gront, de skyder om
+Foraaret op af Jorden, foldede sammen omtrent i Form af en
+Paddehat. Blomsten enkeltvis, hvid, midt imellem Bladene, senere
+udvikles en stor, cinnoberrod Frugt.
+
+_Polemonium reptans_. 15 cm. Nord Amerika. Skuddene svage,
+tilligemed de finnede Blade glatte. Blomsterne blegblaa i
+faablomstrede Stande. Halvskygge og muldet Jord.
+
+_Polygala chamaebuxas._ En lille stedsegron Dvaergbusk fra Alperne
+med noget laederagtige, elliptiske Blade og hvide eller rode
+Blomster, ofte tegnede med gult. Trives i grusblandet Mose- og
+Graestorvejord; passer ogsaa til Plantning paa Lyngpartiet.
+
+_Polygonum affine_. Himalaya. 20 cm. Blomsterne rosenrode i taette
+Aks. Sommer. Breder sig let og villigt, formeres ved Deling og er
+i det hele en af de nemmeste Stenhojsplanter at have med at gore.
+
+_P. capitatum_. Himalaya. Kan kun anbefales for dem, som kan
+overvintre nogle Planter i Hus. Arten er nemlig ikke fuldt
+haardfor. Skuddene er nedliggende, Bladene med morke Tegninger
+og Blomsterne lysrode i kugleformede Hoveder.
+
+_P. vaccinifoliiim_, ligeledes fra Himalaya, har nedliggende Skud
+og smaa blanke Blade. Blomsterne rosenrode i Aks. Den er at
+anbefale til Plantning i grusblandet Mosejord i Revner mellem
+Sten, saa at Skuddene kan laegge sig ud over Stenene.
+
+_P. viviparum_ bor naevnes som en af de faa arktisk-alpine
+Planter, som findes tilbage her i Landet. Planten er opret, 10
+-15 cm, med smalle Blade og Blomsterne rosa eller naesten hvide i
+Aks. I Blomsterstanden udvikles Yngleknopper, hvorved Planten
+formeres.
+
+[Illustration: Fig. 82. Saxifraga aizoon.]
+
+_Potentilla cinerea_. 15 cm. Bladene graalige af taet
+Haarbeklaedning, Blomsterne gule. Plantes paa solrig Plads i
+grusblandet Lyngjord paa Skraenter mellem lose Sten, paa
+Klippeblokke eller paa Lyngpartierne.
+
+_P. nepalenis_. 30 cm. Himalya. Blomsterne purpur. Af denne
+findes en "forbedret" Sort: _"Miss Willmott_" med rosenrode
+Blomster.
+
+_P. nitida_. Planten lav af Vaekst, taeppedannende. Bladene
+taetklaedte med Silkehaar, derved ganske solvgraa. Blomsterne
+blegrode. Bor plantes i Sol paa smaa Stentoppe eller i Revner i
+storre Stenblokke. En praegtig lille Plante. En Form har hvide
+Blomster.
+
+_Primula_. Der findes indenfor denne artsrige Slaegt en Raekke
+forskellige Typer. Blomsterne er enten enlige eller samlede i
+Skaerm paa et bladlost Skaft, hos nogle Arter skyder Skaftet
+igennem Blomsterstanden og danner ny Blomsterstand, saaledes at
+der fremkommer den ene Blomsterkrans over den anden.
+
+Grundbladene er af forskellig Form og Bygning; Blade, Skaft,
+Knopper er hos flere Arter staerkere eller svagere klaedte med
+hvid eller gullig Mel. Alle Arterne er smukke og fortjener en
+Plads paa Stenhojen, ja Slaegten maa i Virkeligheden regnes blandt
+de bedste til dette Brug. Nogle enkelte trodser ethvert
+Dyrkningsforsog, men ellers er de gennemgaaende taknemmelige og
+lette at have med at gore. De her anforte Hojdeangivelser er kun
+tilnaermelsesvise. Skaftene straekker sig nemlig eftersom
+Blomstringen skrider frem, og Jordbundsforhold ligesom andre
+Kaar indvirker ogsaa paa Plantens Hojdevaekst.
+
+_P. acaulis_. 10-12 cm. Bladene ovale, buklede. Blomsterne
+enlige, store, bleggule. Varieteter findes med hvide, rode,
+violette, lilla, enkelte og fyldte Blomster, ligesom man ogsaa
+har Former med kronbladagtigt Baeger. Plantes i Halvskygge i
+muldet Jord; ynder Kalk.
+
+_P. auricula, "Aurikel"._ Alperne. 10-12 cm. Bladene glatte;
+Blomsterne i faablomstret Skaerm, lysgule. Planten noget melet.
+Selve Arten dyrkes sjaeldent, des mere Hybriderne med _Primula
+hirsuta_ (Have-Aurikel). Plantes i vandrette eller svagt haeldende
+Klipperevner.
+
+_P. auriculata,_ 25 cm. Persien. Blomsterne i Skaerm, fladkravede,
+karminrode. April. Maj. Muldet, kraftig, halvfugtig Jord; ikke
+fuld Sol.
+
+_P. Beesiana_. 40 cm. Yunnan (Kina). Bladene langstrakt ovale,
+matgronne, tandede; Blomsterne i Etager, karminrode med gult
+"Oje". Voksekaar som foregaaende. Juli.
+
+_P. Bulleyana_. 40 cm. Kina. Blomsterne orangebrune i
+rigtblomstrende Kranse. Ynder muldet, kraftig Jord, fugtig
+Vokseplads, ikke fuld Sol.
+
+_P. capitata_. 20 cm. Himalaya. Bladene elliptisk-lancetformede,
+melede paa Undersiden. Blomsterskaft og Knopper, taet hvidmelede.
+Blomsterne morkviolette, ofte vellugtende, i taette, hovedformede
+Skaerme. Juni. Muldet kraftig Jord, vel afdraennet, men ikke for
+tor.
+
+_P. Clusiana_. 8 cm. Bladene ovale, helrandede. Skaermen
+faablomstret med karminrode Blomster. April. Plantes i vandrette
+Klipperevner i sten- og grusblandet Mosejord, helst paa
+nordvendt Stenhoj.
+
+_P. Cockburniana._ 25 cm. Kina. Bladene aflangt ovale, matgronne,
+bolgede i Randen; Blomsterne i flere Kranse, den ene over den
+anden, appelsinrode. Maj-Juni. Planten er to-aarig. Froudsaed i
+Potter, derefter Prikling i Kasser, Overvintring i Baenk og
+Udplantning i det tidlige Foraar i muldet, kraftig, ikke for tor
+Jord.
+
+[Illustration: Fig. 83. Saxifraga apiculata.]
+
+_P. cortusoides_. Japan. 20 cm. Bladene bredt ovale med
+hjaerteformet Basis, tydeligt stilkede. Blomsterne lyskarminrode
+i flere Etager. Juni-Juli.
+
+_P. denticulata_. Himalaya. 30-40 cm. Bladene aflangt ovale,
+noget bolgede i Randen, mer eller mindre melede (navnlig
+Varieteten: _caschmeriana_, som er storre og kraftigere end
+Arten). Blomsterne lilla i taet hovedformet Skaerm. Muldet, kraftig
+Jord, ikke fuld Sol.
+
+_P. elatior_. Bladene som hos _P. acaulis_. Blomsterne i Skaerm,
+lysgule med flad Krave. Skygge eller Halvskygge; muldet Jord.
+
+_P. farinosa_. Se Vandplanterne.
+
+_P. frondosa_. Balkan. 10-15 cm. Bladene aegformet-ovale,
+hvidmelede isaer paa Undersiden. Skaermen rigtblomstret, Blomsterne
+rodlilla; April.
+
+_P. grandis_. Kaukasus. 30-40 cm. Bladene store, stilkede.
+Blomsterne smaa, gule, talrige, haengende i Skaerm. Fugtig,
+muldet, kraftig Jord. Halvskygge.
+
+_P. hirsuta_. 10-15 cm. Bladene omvendt aegformede, savtakkede.
+Blomsterne karminrode, lysere i Svaelget.
+
+_P. integrifolia_. 5-8 cm. Bladene blode, svagt haarede. Skaftet
+faablomstret, meget kort, Blomsterne dybtrode. Plantes i
+vandrette Klipperevner.
+
+_P. involucrata_. Himalaya. 20 cm. Bladene aegformet-ovale med
+tydelig Stilk. Blomsterne hvide eller bleglilla. Maj-Juni.
+Muldet, ikke for tor Jord. Overvintrer ikke altid lige godt.
+
+_P. japonica_. Japan. 25 cm. Bladene langstrakt ovale, grovt
+savtakkede; Blomsterne i Kranse, karminrode, morkere mod
+Svaelget. Juni. Af denne findes en Del forskellige
+Farvevarieteter.
+
+_P. Juliae_. Transkaukasien. 8 cm. Bladene nyreformet-ovale med
+hjaerteformet Basis. Blomsterne karminrode, talrige, enkeltvis,
+paa ret lange Stilke af Storrelse som _P. acaulis_' Blomster.
+Maj. Fordrer muldet, halvfugtig Jord, Halvskygge eller Plads paa
+Nordsiden af Stenhojen.
+
+_P. leucophylla_. Karpatherne. 20 cm. Ligner ganske _P. elatior_,
+er blot noget hvidfiltet, navnlig paa Bladenes Underside. April.
+Taaler en tor Vokseplads.
+
+_P. longiflora_. 15-20 cm. Staar naer _P. farinosa_ og _frondosa_,
+men Blomsterne er betydelig storre og mere langkronede, ligesom
+Blomsterstanden har faerre Blomster. Juni. Fugtig, muldet,
+veldraenet Jord. Nordside.
+
+_P. luteola_. Se Vandplanterne.
+
+_P. marginata_. 10-15 cm. Staengel ofte udviklet over Jorden,
+beklaedt med gamle Bladrester. Bladene omvendt
+aegformet-kileformcde, tandede, taet gulmelede isaer i Randen;
+Blomsterne lilla i 5-10 blomstrede Skaerme. Juni.
+
+_P. minima_. Kun faa cm hoj. Udvikler let Sideskud, saa at den
+efterhaanden kan danne taette Bevoksninger. Bladene kileformede,
+takkede; Blomsterne lyskarmin, enlige eller faa sammen. Plantes i
+vandrette Klipperevner i grusblandet Mosejord helst paa Nordsiden
+af Hojen.
+
+_P. officinalis_. Blade som _P. acaulis_; Blomster i Skaerm,
+orangegule med oppustet Baeger. Der findes en Varietet med rodlig
+Krone. Plantes i Sol eller Halvskygge, muldet eller svaer Jord.
+
+_P. pulverulenta_. Kina. 20-30 cm. Staar naer _P. Beesinia._
+Bladene er bredere, staerkere gronne, fint buklede, fint tandede.
+Blomsterne karminrode med morkt "Oje". Juni-Juli. Muldet,
+kraftig, ikke for tor Jord.
+
+_P. rosea_. Himalaya. 10-20 cm. Bladene friskgronne, aflangt
+ovale, fint takkede i Randen. Blomsterne af en enestaaende
+straalende lys rosenkarmin Farve. Plantes i muldet, fugtig Jord.
+April.
+
+_P. Sieboldi. Japan_. 25 cm. Bladene tydeligt stilkede,
+aeg-hjaerteformede-hjaertenyreformede med lappet Rand. Blomsterne i
+Skaerm, rode. Maj. Talrige Varieteter, storblomstrede og i
+praegtige rene og sarte Farver.
+
+_P. sikkimensis_. Se Afdelingen om Vand- og Moseplanter.
+
+_P. villosa_. 5-10 cm. Bladene omvendt aegformede, noget
+kirtelhaarede; Skaermene 3-10-blomstrede; Kronen rod. Maj.
+_P. viscosa_. 8 cm. Bladene aegformet-elliptiske, savtakkede.
+Blomsterne karminrode, faa i Skaermen. April.
+
+_P. Wulfeniana_. Bladene stive, elliptiske, helrandede,
+morkegronne. Blomsterne faa i Skaermen, karminrode. Juni.
+
+_Pulsatilla, "Kobjaelde"._ Henregnes ofte under Slaegten _Anemone_,
+men kan dog paa Grund af sit karakteristiske Ydre og visse
+botaniske Karakterer med en vis Ret opretholdes som en egen
+Slaegt. Krone mangler, medens Baegeret er stort, kronbladagtigt,
+gaerne silkehaaret udvendigt; noget nedenfor Blomsten sidder et
+dybtdelt Svob. Lovet er hos de fleste Arter dobbelt eller
+tredobbelt fjersnitdelt med smalle Afsnit.
+
+Alle Arterne er smukke Planter, som er saerdeles anvendelige paa
+Stenhoj. De trives gennemgaaende godt paa Lyngpartiet. Holder
+ikke af Omplantning; de unge Planter maa derfor anbringes et
+Sted, hvor de kan faa Lov at blive og udvikle sig til store
+Blokke.
+
+_P. alpina_. 30 cm. Svobbladene ligner Lovbladene i Form.
+Blomsterne hvide, udvendig af og til med violet Anstrog. Ynder
+Kalk. Varieteten _sulphurea_ har svovlgule Blomster, den vokser i
+Naturen ikke paa Kalkbjaerge, men kun paa Urfjaeld.
+
+_P. Halleri_. 15-20 cm. Blomsterne oprette, morkviolette. Maj.
+Bladene dobbelt fjersnitdelte.
+
+[Illustration: Fig. 84. Saxifraga apiculata i taet Taeppe.]
+
+_P. montanu_. Blomsterne halvt nikkende, morkviolette, sjaeldent
+blaalige, rodlige eller hvidlige.
+
+_P. patens_. Grundbladene haandformet tredelte med tredelte
+Afsnit. Blomsterne blaaviolette, oprette.
+
+_P. pratensis_ (ogsaa kaldet _P. nigricans_). 25-30 cm.
+Blomsterne ret smaa, nikkende, morkviolette eller skiddent
+lysviolette. Kan trives paa naesten rent Sand. April-Maj.
+
+_P. vernalis_. Denne og _P. patens_ er af lavere Vaekst end de
+ovrige Arter, under Blomstringen naeppe mer end 8-12 cm. Bladene
+enkelt fjersnitdelte med brede, lappede Afsnit. Blomsterne blege,
+udvendig med violet Anstrog; Haarene paa Blomsten er rustbrune.
+Maj.
+
+_P. vulgaris_. Blomsterne store, violette, oprette. Bladene
+tredobbelt fjersnitdelte.
+
+_Ramondia_. Bladene, der er samlede i en flad Rosette, er brede,
+rynkede, beklaedte med rustfarvede Haar. Blomsterne 3-4 sammen paa
+bladlose Staengler fra Bladhjornerne, de er lilla med gule
+Stovdragere. R. bor plantes paa Afsatser paa Grottevaegge, hvor
+Solens Straaler ikke naar hen, i muldet, jaevn fugtig Jord. Af
+Arter skal naevnes _R. pyrenaica og R. serbica_, der staar
+hinanden meget naer. _R. Nathaliae_ er kun en Varietet af
+sidstnaevnte Art.
+
+_Ranunculus alpestris_. 5-10 cm. Bladene frisk gronne, dybt
+delte; Blomsterne hvide, enkeltvis eller faa sammen. April. Maa
+dyrkes i gruset, fugtig Jord.
+
+_R. amplexicaulis._ 25 cm. Grundbladene udelte, elliptiske,
+glatte. Blomsterne hvide. Juni.
+
+_R. anemonoides_. Bladene dobbelt tredelte med fligede
+Bladafsnit, de udvikles gaerne forst, efter at Planten har
+blomstret. Blomsterne hvide med talrige smalle Kronblade. April.
+Fordrer poros, kolig Jordbund.
+
+_R. glacialis, "ls-Ranunkel",_ vokser paa de hojeste Bjaergtinder
+og blomstrer, medens Sneen endnu smelter omkring dens Fod.
+Baegeret er klaedt med brunlige Haar; Kronen hvid eller oftere
+rodlig. Er saerdeles vanskelig at faa til at trives i Kultur; maa
+have kold, poros, fugtig Jordbund.
+
+_R. gramineus_. Europa, N. Afrika. 30 cm. Bladene lange, smalle,
+udelte. Blomsterne gule paa slanke Stilke. Maj-Juni. En smuk
+lille Plante, der ser bedst ud plantet uregelmaessigt og i Maengde
+imellem andre lavere Stenhojsplanter. Ranunklens Blomster haever
+sig da betydeligt op over den anden Plante. Visner ret tidligt
+paa Sommeren, men de unge Blade for det folgende Aars Vaekst
+begynder allerede at skyde frem inden Vinteren.
+
+_R. hybridus_. 10 cm. Bladene glatte, blaaduggede, takketlappede
+i Spidsen. Blomsterne gule.
+
+_R. parnassifolius. 20_ cm. Ligner en Del _R. amplexicaulis_, men
+Bladene er hjaerteformede og Blomsterne storre; Planten noget
+lavere af Vaekst.
+
+_R. pyrenaeus._ Alperne, Pyrenaeerne. Bladene smalle, udelte,
+glatte. Blomsterne hvide, 4-6 sammen i Standen. Ynder gruset
+muldet Jord. Nordsiden af Stenhojen.
+
+_R. rutiiolius_. Ligner _R. anemonoides_, men har faerre og
+bredede Kronblade; Bladene er gaerne udviklede, naar Blomstringen
+finder Sted.
+
+_R. thora_, 10-20 cm. Ligner _R. hybridus_, men er storre og
+kraftigere, Bladene er store, nyreforMede, fint savtakkede.
+Trives i en ikke for tor grusblandet Graestorvejord.
+
+[Illustration: Fig. 85. Saxifraga Burseniana.]
+
+_Romneya Coulteri_. Er egentlig en for stor Plante at saette paa
+Stenhojen, men da den ikke kan trives paa flad Jord, og da det er
+en praegtig Plante, kan det dog forsvares at anbefale den. Den
+horer til Valmuefamilien, har blaaduggede, indskaarne Blade og
+hvide Blomster af Storrelse som den orientalske, rode Valmue. I
+Midten af Blomsten sidder en Maengde gule Stovdragere. R. fryser
+ned til Basis hvert Aar og bor daekkes om Vinteren. Dens
+underjordiske Dele gaar vidt omkring, og ofte kan Skud bryde
+frem i en betydelig Afstand fra Hovedplanten. Plantes i fuld
+Sol.
+
+_Rubus arcticus._ Arktiske Egne. 10 cm. Urteagtig. Bladene
+trekoblede med savtakkede Smaablade. Blomsterne enkeltvis,
+karminrode. Maj. Plantes i fugtig Lyngjord.
+
+_Sagina subulata_. Danner taette smaa Tuer, kan ogsaa blive
+taeppedannende. Lovet frisk-gront. Blomsterne hvide. Trives meget
+let paa fugtig Sandjord, Mosejord eller Lyngjord. En Varietet
+har gule Blade.
+
+_Salix_. Nogle af de alpine og arktiske Arter af denne Slaegt er
+Dvaergbuske eller naesten urteagtige, ganske lave Planter. Heraf
+skal saerlig naevnes:
+
+_S. herbacea_ har underjordiske, krybende Skud og korte
+overjordiske Skud med ovalt-kredsrunde Blade. Breder sig let i
+en grusblandet Mosejord.
+
+_S. reticulata_. Grenene nedliggende med elliptiske Blade, der er
+netformet-rynkede, paa Undersiden blege. Grusblandet Mosejord;
+Nordsiden af Hojen.
+
+_Sanguinaria canudensis. "Blodurt"._ Nord Amerika. 15-20 cm.
+Bladene matgronne, nyreformede, rundtakkede og uregelmaessigt
+lappede. Blomsterne hvide med c. 8 Kronblade; Blomsterstilke og
+Bladstilke skore, rodlige, indeholder en rustrod Maelkesaft.
+April. Der findes en fyldtblomstret Varietet.
+
+_Saponaria caespitosa._ Pyrenaeerne. Bladene er samlede i Rosetter.
+De rosenrode Blomster er taet samlede paa korte, kraftige
+Staengler. Den ynder en sandet Jord.
+
+_S. ocymoides_. Planten grenet, taeppedannende. Blomsterne
+rosenrode. Trives meget villigt overalt paa Stenhojen. Formeres
+ved Deling.
+
+_Saxifraga, "Stenbraek"._ Arterne af denne Slaegt, der kan taelles i
+100-vis, er saerdeles anvendelige til Stenhoj. De er meget
+forskellige i Voksemaade. Der findes baade enaarige, toaarige og
+fleraarige Arter, der er grove Arter som _Megasea-_Afdelingen og
+meget fine smaa Arter som _S. caesia_ og _S. retusa_; nogle Arter
+har Bladene i Rosetter, atter andre har grenede, bladede Skud,
+nogle har udelte, andre dybt indskaarne Blade. Ejendommelig for
+en Maengde Saxifraga er en Udskilning af Kalk navnlig i
+Bladranden; Bladene faar derved et graat eller hvidligt Udseende.
+
+_S. aizoides_. Planten har nedliggende Grene og smalle,
+stedsegronne Blade og er taet taeppedannende. Blomsterne kan vaere
+rent gule, orangegule eller dybt orangerode. Vokser i Naturen
+mest langs Elve og i fugtige Ur, ynder derfor en fugtig
+Vokseplads, men kan dog ogsaa vokse paa noget torrere Bund.
+
+_S. aizoon_ danner en Maengde Rosetter faa cm i Gennemsnit, den
+ene taet ved den anden, saa at den bliver taeppedannende. Bladene
+smalle, tungeformede med hvide Kalkpunkter i Randen.
+Blomsterstandene grenede, Blomsterne hvide. Meget villig;
+plantes bedst i Revner mellem store Sten eller blandt lose Sten.
+En meget variabel Art.
+
+_S. Andrewsii_. Voksernaade som foregaaende; Rosetterne er dog
+langt storre, Bladene er frisk gronne. Blomsterne hvide med rode
+Prikker, samlede i en forgrenet Stand. Anses for at vaere af
+hybrid Oprindelse.
+
+_S. apiculuta_. Danner taette Puder og Taepper, Bladene smaa,
+taetsiddende. Blomsterne bleggule, 6-8 paa hver Staengel i det
+tidlige Foraar. Udmaerket til Plantning i Maengde. Taaler Sol og
+ret tor Vokseplads.
+
+_S. aspera._ Danner store, taette Taepper. Bladene smalle,
+randhaarede. Blomsterne i grenet Stand, ret faa i Tal,
+gullighvide. Ynder ret fugtig Vokseplads paa nordvendt
+Skraaning.
+
+_S. bronchialis_. Taeppedannende. Bladene noget bredere end hos
+foregaaende; Blomsterne gullige med rode Punkter. Trives meget
+let.
+
+_S. Burseriana_. 10 cm. Danner taette smaa Puder. Bladene smalle,
+sylformede, blaaliggronne; Blomsterne enkeltvis eller to sammen
+paa Staengelen, store, hvide. April. Bor plantes i smalle Revner
+paa sollys Plads. Ynder Kalk.
+
+_S. caesia._ 10 cm. Horer til de mindste af Slaegten. Bladene meget
+smaa, graa af Kalkudsondring, samlede taet i Rosetter, der
+tilsammen danner smaa, toppede Puder; Blomsterne hvide. Plantes
+i smalle Revner mellem Sten i fuld Sol, men med rigelig
+Fugtighed. Ynder Kalk.
+
+_S. cochlearis_. Bladene linieformede, graalige af
+Kalkudsondringer i Randen, samlede i Rosetter. Disse meget
+talrige, saa at Planten bliver pude- eller taeppedannende.
+Blomsterne hvide i rigtforgrenede Stande.
+
+_S. cotyledon_ Alperne, Norge. Kaldes sidstnaevnte Sted
+_"Bergfrue"._ Fn overordentlig pragtfuld Art. Den danner store
+Rosetter af noget kodede Blade. Fra Midten af Rosetten frembryder
+den store, rigt forgrenede, topformede Stand med Hundreder af
+hvide Blomster. Efter Afblomstringen visner Rosetten, men
+Plantens Liv fortsaettes af Side-Rosetterne. Plantes i vandrette
+og lodrette Klipperevner i Sol eller Halvskygge. Af denne findes
+Varieteterne _purpurascens_ og _pyramidalis_.
+
+_S. crustata_. Voksemaade som _S. aizoon_, men Bladene er mindre
+og mere graalighvide af Kalk. Blomsterne hvide, rodplettede i den
+nedre Halvdel af hver Kronflig. Plantes i smalle Revner.
+
+[Illustration: Fig. 86. Saxifraga cochlearis.]
+
+_S. cymbalaria_ er en lille enaarig Art fra Orienten. Bladene er
+smaa, kodede, noget glinsende, omtrent af Form som Vedbendblade.
+Blomsterne gule. Ynder fugtig, gruset-muldet Jord.
+
+_S. decipiens_. Bladene haandformigt delte, taetsiddende paa
+Skuddene, der udvikles i Maengde, Planten derved taet
+taeppe-dannende. Blomsterstaenglerne 3-9-blomstrede, Blomsterne ret
+store, hvide. En meget foranderlig Art, hvoraf der dyrkes mange
+Former. De Stenbraek, der gaar i Handelen under Navn af
+_S. rhei_ og _S. rhei superba_ stammer sikkert fra _S.
+decipiens_, de har begge store, rosa-farvede Blomster. Ogsaa
+Sorterne _"Blueten teppich"_ med lys karmoisinrode og
+_"Teppichkoenigin_ med rosa Blomster horer herhen. Alle de her
+naevnte Former er ganske fortrinlige Stenhojsplanter.
+
+_S. Elisabethae_. 8 cm. Danner nette smaa Tuer og taette Taepper.
+Bladene taetsiddende, smaa, sylformede. Blomsterne bleggule 3 a 5
+paa hver Staengel. April. Er af hybrid Oprindelse. Plantes paa
+Toppe, Afsatser eller i smalle Revner mellem Sten.
+
+_S. erosu_ fra Nord Amerika er af en meget afvigende Vaekst Type.
+Bladene er store, bredt lancetformede, haarede, samlede i
+Rosetter. Blomsterne smaa, gronlige i en rigt forgrenet Top.
+Udvikles bedst, naar den plantes i muldet, fugtig Jord i Klofter.
+
+_S. geranioides_. 20 cm. Danner lose Puder og Taepper. Bladene
+langstilkede, nyreformede, lappede og takket-lappede, noget
+kodfulde. Blomsterne hvide i ret rigtblomstrende Stande. Maj. Er
+meget villig, vil gaerne have en noget fugtig Jord og Halvskygge.
+
+_S. granulata_ er vildtvoksende her i Landet. Den har
+nyreformede, rundtakkede Blade og smukke, hvide Blomster. Trives
+paa tor Vokseplads. Varieteten _fl. pl_. med fyldte Blomster er
+meget at anbefale.
+
+_S. hirculus_. Ligeledes vildtvoksende her i Danmark. Bladene paa
+Staenglerne, saavel som paa de golde Skud ved Basis, er smalle,
+morkegronne. Blomsterne ret store, gule, faa paa hver Staengel.
+Trives i fugtig, muldet Jord.
+
+_S. Huetii_. Ligner meget _S. cymbalaria_, med hvilken den ofte
+forveksles. Den er mere kompakt af Vaekst end _S. cymbalaria_.
+
+_S. hypnoides_. Staar naer decipiens. Danner store, taette Taepper.
+Bladene gaerne klovede med smalle Flige. Blomsterne hvide.
+
+_S. irrigua_ fra Ost Europa. Blomsterne hvide. Ynder en fugtig,
+halvskygget Vokseplads.
+
+_S. juniperifolia_. Kaukasus. Danner taette, morkegronne Tuer;
+Bladene er naesten sylformede. Blomsterne gule. Juli.
+
+_S. longifolia_. Pyrenaeerne. Bladene lange og smalle, graalige
+eller hvidlige af Kalkudsondring, de er samlede i en meget stor
+og regelmaessig Rosette. Denne saetter ingen Sideskud. Efter 3-4
+Aars Vaekst udvikles fra Midten af Rosetten en maegtig, 50 cm hoj,
+rigtblomstret, pyramideformet Stand af hvide Blomster. Planten
+dor efter Blomstringen. Er en af de allerskonneste Stenbraek. Maa
+plantes i lodrette Klippespalter.
+
+_S. muscoides_. Danner taette, store Taepper. Bladene er smalt
+linieformede eller trespaltede med smalle Flige. Blomsterne
+gronlige, kun faa sammen paa hver Staengel. Varieteten
+_atropurpurea_, der ofte regnes som en saerlig Art, har rode
+Blomster. Bliver smukkest i Halvskygge eller dog paa Nordsiden af
+Anlaegget.
+
+[Illustration: Fig. 87. Saxifraga cotyledon var. pyramidalis.]
+
+_Sax. mutata_. Bladene smalt tungeformede, samlede i Rosette. Fra
+Midten af denne udskyder en rank, rigtblomstret Blomsterstand af
+orangegule Blomster. Planten dor efter Blomstringen. Ynder en
+gruset, kalkholdig, fugtig Bund.
+
+_S. nivalis_. Bladene i Rosette, temmelig brede. Staengelen rank
+med mange smaa hvide Blomster, taet samlede. Plantes i fugtig,
+gruset Jord. _S. oppositifolia_.
+
+Vokser i Alpernes hojere Regioner og i arktiske Egne. Planten
+ganske lav med nedliggende Grene, danner losere eller taettere
+Taepper. Bladene meget smaa. Blomsterne enlige, meget store,
+violetrode; der findes ogsaa en Form med hvide Blomster. _S.
+oppositifolia_ er en praegtig Stenhojsplante, den plantes bedst
+paa Nordsiden af Stenhojen i en poros, fugtig Jord. Blomstrer i
+April.
+
+_S. pentadactylis_. 20 cm. Pyrenaeerne. Danner store udbredte
+Taepper. Bladene frisk morkegronne, stilkede, dobbelt haandfligede
+med linie-lancetformede Flige.
+
+_S. retusa_. 4-5 cm. Af mere sammentraengt Vaekst end _S.
+oppositifolia_ med endnu mindre Blade, der er taettere samlede og
+graagronne af Kalkudsondring. Blomsterne som hos _oppositifolia_.
+Behandles som denne.
+
+_S. rhei_. Se under _S. decipiens_.
+
+_S. Rocheliana_. 8-12 cm. Ungarn, Balkan. Danner taette Puder.
+Bladene smaa med Kalkudskilning mod Spidsen. Blomsterne 5-6 i
+hver Stand, store, hvide. April-Maj. Plantes i Revner mellem
+store Sten.
+
+_S. sancta_. Graekenland. 12 cm. Pudedannende. Bladene
+morkegronne, stikkende. Blomsterne gule. Plantes i Klipperevner
+i kalkblandet Jord. Taaler Sol.
+
+_S. scardica_. Balkan. 10-12 cm. Pude-taeppedannende. Bladene
+smaa, taetsiddende, lancetforrnede, med Kalkudskilning mod
+Spidsen. Blomsterne gullighvide, 6-8 paa hver Staengel.
+
+_S. stellaris_. Bladene kileformede, i den forreste Del
+savtakkede, samlede i Rosetter, disse udvikles ofte flere ved
+Siden af hverandre, saa at der dannes smaa Tuer.
+Blomsterskaftene spaede, faablomstrede, Blomsterne hvide. Trives
+i fugtig Jord, plantes bedst paa Nordsiden af Stenhojen.
+
+_S. taygetea_. Graekenland. 10 cm. Bladene langstilkede, Pladen
+tvaeroval eller naesten kredsrund, noget kodet. Blomsterne hvide
+med faa smaa og rode Pletter, faa i Standen. Maj.
+
+_S. tenella_. 10 cm. Taeppedannende. Bladene
+linieformet-sylformede, haarspidsede. Blomsterne bleggule.
+Trives bedst paa Nordsiden af Stenhojen.
+
+_S. trifurcata_. Bladene treklovede, Fligene atter
+tre-fire-klovede med smalle Flige, frisk morkegronne. Blomsterne
+hvide. Trives meget let overalt paa Stenhojen og danner store
+sammenhaengende Bevoksninger.
+
+_S. umbrosa. "Porcelaensblomst"._ Er vel nok den mest bekendte
+Frilands-Stenbraek. Vokser overordentlig villigt og anvendes i
+stor Udstraekning som Kantplante, kan ogsaa anvendes paa store
+Stenhoje til Daekning af store Flader, da den hurtigt breder sig.
+Bladene stilkede, ovale, rundtakkede. Blomsterne smaa, talrige,
+hvide med rode Prikker.
+
+[Illustration: Fig. 88. Saxifraga longifolia.]
+
+Foruden de her naevnte Arter findes en overordentlig Maengde
+fortraeffelige Arter. Til store Stenhoje kan endvidere anbefales
+de grove Arter _S. cordata, crassifolia, ligulata,_ der ogsaa
+henfores til en saerlig Slaegt _Megasea_. De har store blanke Blade
+og lysrode Blomster, der fremkommer tidligt om Foraaret.
+
+_Scabiosa pterocephala_. Graekenland. 10 cm. Bladene haarede
+derved graalige; Blomsterne smudsigt rosenrode i hovedformede
+Stande. Taaler tor og solrig Vokseplads. Taeppedannende.
+
+_Sedum, "Stenurt"._ Denne Slaegt omfatter en Maengde haardfore,
+nojsomme, lavtvoksende Planter, som gennemgaaende taaler at
+plantes paa torre, solbeskinnede Steder i mager Jord. Mange af
+dem har Skuddene saa taet samlede, at Planten bliver
+taeppedannende.
+
+_S. acre_. Bladene smaa, ovale, taetsiddende. Blomsterne gule.
+
+_S. album_. Blade smaa, kodede, trinde; Blomsterne hvide. Hele
+Planten ofte rodprikket.
+
+_S. dasyphyllum_. Bladene taetsiddende, smaa, tykke, graa-gronne;
+Blomsterne hvide.
+
+_S. hybridum_. Sibirien. Staenglerne nedliggende. Bladene omvendt
+aegformede. Blomsterne lysrode i kvastformet forgrenede Stande.
+
+_S. maximum. "St. Hans-Urt"._ Staenglerne oprette, kraftige med
+kodede, ovale, tandede Blade; Blomsterne talrige, grongule, i
+Halvskaerme.
+_S. populifolium_. Sibirien. Planten noget traeagtig forneden.
+Bladene kodede, grovtakkede; Blomsterne hvide.
+
+_S. reflexum_. Bladene linieformet-sylformede, trinde, kodfulde;
+Blomsterne gule i Halvskaerm.
+
+_S. rupestre_. Ligner meget foregaaende og regnes ofte for at
+vaere en Varietet deraf. Bladene blaagronne.
+
+_S. rhodiola. (Rhodiola rosea_) findes baade i Alperne,
+Skandinavien og Gronland. Han- og Hunblomster hver paa sin
+Plante. Rodhalsen knoldet, vellugtende. Bladene aflangt
+kileformede. Blomsterne smaa, gullige ofte noget rodlige.
+
+_S. Sieboldii_. Japan. Bladene 3 og 3 sammen i Krans, blegt
+blaagronne, kredsrunde. Blomsterne lyst karminrode. Der findes
+en brogetbladet Varietet.
+
+_S. spathulifolium_. Nord Amerika. Bladene noget rosetteagtigt
+samlede paa Skuddene, omvendt aegformet-spatelformede, noget
+hvidmelede isaer paa Undersiden. Blomsterne gule.
+
+_Sempervivum_. Bladene er meget kodede og saftfulde, samlede i
+taette, ofte meget taette Rosetter. Blomsterne gaerne mangebladede
+og med talrige Stovdragere. De fleste Arter udvikler Sideskud,
+som i Spidsen baerer Rosetter, disse slaar hurtigt Rod og der
+dannes derved en meget taet Bevoksning. S. kan paa Grund af
+Bladenes Saftfuldhed taale en tor Vokseplads. Man planter dem
+derfor navnlig paa solrige Steder, paa Stenknolde, mellem lose
+Sten, ja ligefrem ogsaa i Hulheder paa porose Sten som Tufsten og
+Kalksten.
+
+[Illustration: Fig. 89. Saxifraga (Megasea) paa Stenhojen i
+Henriksholms Have.]
+
+_S. arachnoideum_. Rosetterne naesten kugleformede, smaa. meget
+taetbladede, beklaedte med Haar, som er indfiltrede i hverandre som
+Spindelvaev.
+
+_S. Braunii_. Rosetterne smaa med taetsiddende, graesgronne Blade,
+der er taet kirtelhaarede. Blomsterne gule.
+
+_S. glaucum_. Ligner _S. tectorum_, men Bladene er noget mere
+graaligt beduggede og kun svagt rodlige mod Spidsen. Blomsterne
+blegrode.
+
+_S. montanum_. Rosetterne ret store, taetbladede, Bladene
+randhaarede.
+
+_S. soboliferum_. Rosetterne, navnlig de unge, naesten kuglerunde,
+udvikles i en saadan Maengde, at der naesten ikke er Plads til dem,
+og man kan derfor tit traeffe lose Rosetter uden Rodder ovenpaa
+den ovrige Bevoksning. Bladene matgronne, udvendig brune.
+
+_S. tectorum. "Huslog"._ Rosetterne store, Bladene matgronne, i
+Randen og mod Spidsen rodbrune. Udloberne ofte ret lange.
+Blomsterne rosenrode.
+
+_S. triste_. Rosetterne ret store og ret aabne. Bladene
+morkvioletbrune.
+
+_Senecio aurantiacus_. 20 cm. Juni. Bladene aflange. Kurvene faa
+i Halvskaerm, baade Randkroner og Skivekroner brandgule. Ynder
+Kalk.
+
+_S. carniolicus_. 15 cm. Bladene noget indskaarne eller endog
+fjerfligede, beklaedte med Silkehaar, derved graalige. Blomsterne
+gule.
+
+_S. incanus_. 10 cm. Bladene fjerfligede med indskaarne Flige,
+graa eller naesten hvide af taet Haarbeklaedning. Blomsterkurve
+smaa, i Halvskaerm. Plantes i stenet-gruset Lyngjord.
+
+_Silene acaulis_. 5 cm. Danner taette, faste Puder, Bladene
+lysgronne, linieformet-sylformede; Blomsterne lysrosenrode,
+enkeltvis og saa kortstilkede, at de ikke haeves op over Bladene,
+En praegtig Stenhojsplante. Den plantes paa solaabne Steder i
+sten- og grusblandet Mosejord, som man maa passe paa ikke bliver
+for tor.
+
+_S. alpetris. (=Heliosperma)._ 10-15 cm. Staenglerne tynde med
+lancetformede Blade, aabent forgrenede med hvide eller svagt
+rodlige Blomster.
+
+_S. Elisabethae_. 5-15 cm. Er en af de skonneste Arter i denne
+Slaegt. Dens Staengler er ranke, baerer nogle faa store, rosenrode
+Blomster, som forst viser sig hen paa Sommeren. Vil gaerne have en
+varm, beskyttet Plads.
+
+_S. Quadrifida (Heliosperma)._ Staar naer ved _S. alpestre_.
+Bladene er smallere hos denne Art, og Blomsterne noget mindre.
+
+_S. rupestris_. Blomsterne hvide eller rosenrode, Bladene
+blaaliggronne, glatte. Trives let paa ret torre, solbeskinnede
+Steder.
+
+_S. schafta_. Kaukasus. 10-12 cm. Planten udvikler en Maengde
+taetbladede Skud, der baerer talrige karminrosa Blomster,
+enkeltvis fra Bladhjornerne. Sommer. Stiller ikke store
+Fordringer til Jordbund, trives i Sol og Halvskygge.
+_Soldanetta. "Alpeklokke"._ Trods Navnet horer den ikke til
+Klokkerne, men til Kodriverfamilien. Bladene er grundstillede,
+stilkede, nyreformede; Blomsterstaenglerne baerer l-4 haengende
+Blomster med lilla eller blaaviolette, frynsede Kroner. I
+Naturen vokser de hojt op i Bjaergene og blomstrer, ligesom Sneen
+smelter bort; ja man kan endog traeffe dem blomstrende i Sneen.
+Den storste og smukkeste er _S. montana_, det er tillige den,
+der trives bedst i Kultur. Man planter den i stenet-gruset
+Mosejord med lidt Tilsaetning af Graestorvejord, og anbringer den
+bedst i Lavninger paa Nordsiden af Stenhojen. De andre Arter:
+_alpina, minima_ og _pusilla_ bor vel nok have en staerkere
+Tilsaetning af fint knuste Sten i Jorden og rigelig Fugtighed om
+Roden.
+
+_Spiraea caespitosa,_ som har hjemme i Rocky mountains, bliver kun
+10-12 cm hoj. Bladene er graagronne, langstrakt spatelformede.
+Blomsterne hvidlige. Planten danner smaa, flade Tuer.
+
+_Statice tatarica_. Bladene i en aaben Rosette, bredt
+lancetformede, laederagtige. Blomsterne smaa, rode, i en stor
+forgrenet Stand. Plantes bedst i storre Klippeblokke i lodrette
+eller vandrette Revner i fuld Sol.
+
+_Stokesia cyanea_. Nord Amerika. Kurvene store af en smuk, lys
+lillablaa Farve. Bor have en varm Plads. Endogsaa i engelske
+Haveboger naevnes den som en Koldhusplante, som kan plantes ud om
+Sommeren; den har dog i Aaringer holdt sig paa Friland i Botanisk
+Have i Kobenhavn uden at lide om Vinteren.
+
+_Sweertia perennis_. Bladene aflange, glatte, Blomsterne
+ejendommeligt farvede--naermest blegt blaekblaa--i en forgrenet
+Stand. Muldet fugtig Jord i Grotter eller Klofter.
+
+[Illustration: Fig. 90. Saxifraga muscoides var. atropurpurea.]
+
+_Teucrium montanum_. Grenene nedliggende med linie-lancetformede
+Blade, hvidfiltede paa Undersiden; Blomsterne bleggule. Ynder
+Kalk og en solrig Vokseplads.
+
+_T. pyrenaicum_. Planten haaret, Grenene nedliggende, svagt
+traeagtige ved Basis, rodslaaende, Bladene runde, takkede.
+Blomsterne gullige i halvkugleformede Stande. Sommer. Tor,
+solrig Vokseplads.
+
+_Thalictrum alpinum_. 5-15 cm. Bladene, som mest er
+grundstillede, er dobbelt finnede, blanke; Blomsterdaekket kun
+lille, det mest fremtraedende ved Blomsterne er Stovdragerne.
+Fugtig, gruset Lyngjord.
+
+_T. Tuberosum_. 20 cm. Bladene mat blaagronne, dobbelt finnede.
+Blomsterne med gulhvidt Baeger, haevede hojt op over Bladene.
+
+_Thymus chamaedrys._ Skuddene nedliggende, Planten derved
+taeppedannende; Bladene smaa, ovale; Blomsterne smaa, lyst
+karminrode i Kranse, der er samlede til et Aks.
+
+_T. serpyllum_. Ligner meget foregaaende; Bladene er mindre og
+smallere, de blomstrende Skud kortere. Af denne findes en Form,
+som hedder _lanuginosus_, den opfores ogsaa som en egen Art,
+eller som en Form af _T. chamaedrys._ Den er taet haaret. Alle tre
+her naevnte Planter trives paa solrig Vokseplads i let Jord. Der
+findes ogsaa en hvidblomstret Form.
+
+_Tofieldfa calyculata_. 20 cm. Bladene er svaerdformede, smalle.
+Blomsterne gule i et endestillet Aks. Juli. Ynder fugtig
+Mosejord.
+
+_T. palustrls_ er lavere af Vaekst og har kortere Aks.
+
+_Townsendia Wilcoxiana_ fra Colorado er en lav lille Kurvblomst
+med linieformet-spatelformede Blade og forholdsvis store, naesten
+siddende Kurve. Plantes bedst i ganske smalle Revner mellem Sten
+paa solbeskinnet Plads.
+
+_Trillium_. En nordamerikansk Slaegt, som systematisk set staar
+naer ved den her i Landet vildtvoksende _Paris_. Blomsterne er
+store med to Kredse Blade, 3 i hver Kreds. Planterne trives i
+lune, muldede Klofter.
+
+_T. erectum_. 30 cm. Morkpurpur. Maj.
+
+_T. grandiflorum_. 30-40 cm. Blomsterne store, hvide. Maj.
+
+_Tropaeolum polyphyllum_. Chile. Har lange, nedliggende Grene og
+haanddelte, kodede Blade med mange Smaablade; Blomsterne gule,
+enkeltvis fra Bladhjornerne. Juli. Gaar dybt med sine Rodder,
+ynder ikke Omplanting og maa helst formeres ved Froudsaed. Solrig
+varm Plads.
+
+_T. speciosum_. Chile. Bladene 6-lappede. Skuddene klatrende.
+Blomsterne rode. August. Plantes i Halvskygge paa lun Plads.
+
+_Tunica saxifraga_. 20 cm. Udvikler talrige, tynde Skud med
+smalle, linieformede Blade. Blomstrer rigt og laenge; Blomsterne
+blegrosa. Varieteten _fl. pl_. med dobbelte Blomster kan kun
+formeres ved Stiklinger. Plantes i lodrette eller vandrette
+Klipperevner. Er tilbojelig til at fryse bort om Vinteren.
+_Umbilicus chrysantha_. Lille Asien. Naer beslaegtet med
+_Sempervivum_ og har ligesom denne en Roset af kodede Blade.
+Rosetterne udvikles i Maengde og er af en frisk lysgron Farve;
+Blomsterne lysgule. Anvendelse som _Sempervivum_.
+
+_Valeriana celtica_. Saerlig at omtale paa Grund af den Vellugt,
+Planten er i Besiddelse af. Den horer til de vanskelige at dyrke,
+af Vigtighed er det at have godt Draen under Planten; Jorden, den
+plantes i, bor bestaa af Mosejord og skarpt Grus. Planten er kun
+5-10 cm. hoj, er ganske glat og har gullige Blomster.
+
+_V. montana_. 30 cm. Denne trives meget let, plantet i storre
+Spalter mellem Sten. Bladene udelte, Blomsterne blegrode i ret
+store Halvskaerme.
+
+_V. saxatilis._ En lav Plante med aflangt spatelformede
+Grundblade og smalle Staengelblade. Blomsterne hvide. Rodderne
+dybtgaaende. Anbringes i smalle, dybe Revner i kalkholdig Jord.
+
+_V. supina._ 5 cm. Taeppedannende. Bladene spatelformede,
+stilkede. Blomsterne blegrode i taette Hoveder. Formeres let ved
+Deling.
+
+_V. tripteris._ Ligner meget _V. montana,_ Staengelbladene er dog
+her tredelte.
+
+_Veronica Allioni_. Skuddene lange, nedliggende med bredt
+elliptiske Blade.
+
+_V. aphylla_. 5-8 cm. Skuddene meget korte, taet samlede. Bladene
+ovale, randhaarede. Klaserne korte, bladlose, faablomstrede;
+Blomsterne violetblaa. Juni.
+
+_V. cuneifolia._ Lille Asien. Skuddene rodlige, nedliggende,
+talrige, derved taeppedannende. Bladene omvendt aegformede, grovt
+savtakkede, ligesom Staenglerne filtet-haarede. Blomsterne
+blegblaa. Taaler Sol og tor Vokseplads. Formeres let ved Deling.
+
+_V. Guthriana._ Af hybrid Oprindelse, rimeligvis en Bastard mellem
+_V. saxatilis_ og en ny-zelandsk buskagtig _Veronica_. Skuddene,
+som udvikles i Maengde, er oprette, taetbladede, i milde Vintre
+holder Lovet sig friskt, i straenge Vintre, eller i Foraarets
+ugunstige Vejr, afsvides det. Blomsterne morkeblaa i Klase.
+Formeres saerdeles let ved Deling og trives overalt paa Stenhojen.
+
+_V. prostrata._ 20 cm. Blomsterne blaa. Juni.
+
+_V. repens._ Skuddene nedliggende og halvt oprette, taetsiddende,
+saa at Planten danner meget taette Taepper. Bladene smaa, ovale,
+frisk gronne; Blomsterne bleglilla eller naeslen hvide i
+faablomstrede, korte Klaser. Juni. Udmaerket til Beklaedning af
+smaa Stenknolde.
+
+_V. rupestris._ Afghanistan. Skuddene svage, nedliggende, derved
+taeppedannende. Bladene lancetformede, noget savtakkede.
+Blomsterne blaa, i lange, rigtblomstrende Klaser. Juni-Juli. En
+udmaerket Plante til Beklaedning af Skraenter.
+
+[Illustration: Fig. 91. Saxifraga oppositifolia.]
+
+_V. saturejoides._ Balkan. Taeppedannende. Bladene smaa, omvendt
+aegformede. Blomsterne i taette, endestillede Klaser, lillablaa med
+rode Stovdragere. Maj.
+
+_V. saxatilis._ Taeppedannende. Planten glat; Bladene ovale.
+Blomsterne lillablaa i Klaser. Juni-Juli.
+
+De her naevnte Veronica trives gennemgaaende saerdeles let og kan
+formeres ved Deling.
+
+_Viola biflora_. Bladene nyreformede; Staenglerne oprette, men
+svage, med faa, rent gule Blomster. Ynder en halvskygget
+Vokseplads med muldet, halvfugtig Jord.
+
+_V. calcarata_. Bladene aegformede, de ovre smallere; Blomsterne
+meget store, violblaa. Trives bedst i noget muldet Jord i
+Halvskygge.
+
+_V. cornuta_. Stamformen for den i Haver nu saa udbredte Plante
+har lysblaa Blomster. Er meget taknemmelig og villig.
+
+_V. cucullatu._ Nord Amerika. Har store, langstilkede Blade og
+store blaa, langstilkede Blomster.
+
+_V. jooi._ Karpatherne. En lille, lav Art med nyreformede Blade
+og smaa, rodlige, staerkt vellugtende Blomster.
+
+_V. pedata._ Nord Amerika. Er maerkelig ved sine dybt foddelte
+Blade. Blomstene ret store, blaa. Trives i let, fugtig Jord.
+
+_Wulfenia carinthiaca_. Bladene aflangt ovale, lysgronne, takkede
+i Randen. Blomsterne blaa, i et ensidigt, taet Aks. Plantes bedst
+imellem Sten paa de Volde, som flankerer Klofterne paa Stenhojen.
+
+
+
+
+_Logvaekster til Stenhojsanlaeggene._
+
+I foranstaaende Artsbeskrivelser af Stenhojsplanterne er
+Logvaeksterne ikke medtagne; den Anvendelse, man kan gore af
+disse Planter, er dog langtfra uden Betydning. Men dels er
+Antallet af brugelige Arter saa stort, at Beskrivelser af Arterne
+vilde fylde uforholdsmaessig meget, dels kan man med faa Ord give
+faelles Regler for Kulturen, saa at Beskrivelser af denne ved hver
+Art kun vilde blive Gentagelser.
+
+Logvaeksterne (og Knoldvaeksterne) er hovedsagentlig Foraars- og
+Efteraars-Planter med en kort Vaekstperiode, de overjordiske Dele
+visner bort ret hurtigt. Kun enkelte blomstrer i Hojsommeren.
+Det gaelder derfor om at anbringe dem saaledes, at den Plads, de
+har prydet med deres Blomster, ikke ligger nogen hen, naar disse
+og Plantens Lov er visnet bort. De maa altsaa saettes paa Steder,
+hvor andre Planter, der har en anden Udviklings- ogBlomstringstid,
+allerede er anbragte. Foraarsblomstrende
+Logplanter maa saaledes saettes mellem Planter, der har en ret
+sen Udvikling, udenomkring Planter, som udsender lange
+nedliggende Skud, der kan komme til at daekke den Plads,
+Logvaeksterne har indtaget og under flade Krybbuske, der har sent
+Lovspring, og mellem hvis Grene, de kan skyde frem.
+Efteraarsblomstrende Logvaekster maa saettes indlem Planter, der
+har afsluttet deres Vaekst tidligt paa Efter-sommeren, saa at de
+ved deres Blomster paany kan oplive denne Del af Stenpartiet. De
+fleste Logvaekster ynder en varm Vokseplads; flere af de tidligste
+Arter taaler dog at plantes under Traeer, da den Skygge, disse
+giver, medens Logvaeksterne blomstrer, ikke er af nogen Betydning,
+og disse sidste er bortvisnede til den Tid, Traeerne giver Skygge.
+
+[Illustration: Fig. 92. Saxifraga Rocheliana.]
+
+Her et mindre Udvalg af Log-og Knoldvaekster, kun lavere Arter
+naevnes:
+
+_Allium Ostrowskianum_. Blomster karmoisinrode.
+
+_Bulbocodium vernum_. Blomster lilla.
+
+_Chionodoxa Luciliae_. Blomsterne blaa med hvid Midte.
+Marts-April. Man har Former med hvide og med rosa Blo.
+
+_C. sardensis_. Blo. blaa. Marts-April.
+
+_Colchicum autumnale_. Blo. rodlilla. _fl. albo_ har hvide Blo.
+_fl. pl_. fyldte Blo.
+
+_C. speciosium_. Blo. rodlilla, meget storre end hos autumnale.
+
+_C. variegatum_. Blo. rodtaernede. _"Tidlos"-_Arterne blomstrer
+alle om Efteraaret. Lovet fremkommer det folgende Foraar.
+
+_Crocus aureus_. Den alm. gule Krokus. Marts-April.
+
+_C. Imperati._ Foraar. Spaed; Blo. hvide, udvendig med morke
+Tegninger.
+
+_C. specidosus._ Efteraar. Blo. blaalilla.
+
+_C. susianus_. Foraar. Spaed. Blo, gule, udvendig med morke
+Tegninger.
+
+_C. vernus_. Den alm. Foraarskrokus. Blo. hvide, blaaviolette o.
+s. v.
+
+_C. zonatus_. Efteraar. Blo. lyslilla. Den og _speciosus_ egner
+sig til Plantning mellem Bregner, til hvis brune, visne Lov de
+staar udmaerket.
+
+_Eranthis_. Se foran i Artsbeskrivelserne.
+
+_Erythronium, "Hundetand"._ Af Arter kan naevnes:
+
+_E. americanum_. Blo. gule.
+
+_E. dens canis_. Blo. rosa eller hvidlige, enkeltvis.
+
+_E. grandiflorum_. Blo gule eller cremefarvede, ofte flere
+sammen.
+
+_Galanthus, "Vintergaek"._
+
+_G. cilicicus_. Sent Efteraar.
+
+_G. Elwesii_. Vinter og tidligste Foraar.
+_G. Imperati_. Marts.
+
+_G. latifolius_. Tidligste Foraar.
+
+_G. nivalis_. Tidligste Foraar, heraf flere Varieteter bl. a fl.
+pl. med fyldte Blo. og efteraarsblomstrende Former.
+
+_G. Olgae_. Sent Efteraar-Vinter.
+
+_G. plicatus_. April.
+
+Alle Arterne har hvide Blomster med gronne Tegninger paa de
+indre Blomsterdaeksblade.
+
+_Fritillaria camschatcensis_. Blo. sortviolette. Tidlig Sommer.
+
+_F. latifolia_. April-Maj.
+
+_F. meleagris. "Vibeaeg"._ Blo. taernede. _fl. albo_ har hvide
+Blomster. April-Maj.
+
+_F. verticillata_. Blo. hvidlige, udvendig gronne. Maj.
+
+_Gagea, "Guldstjaerne"._ Arterne har gule, regelmaessigt 6-delte
+Blomster. April.
+
+_G. lutea_.
+
+_G. minima_.
+
+_G. stenopetala_.
+
+_Hyacinthus amethystinus_. Blo. blegblaa. Maj.
+
+_Iris_. Se Artsbeskrivelserne.
+
+[Illustration: Fig. 93. Sempeivivum.]
+
+_Leucojum autumnale_. Blo. hvide med rosa Skaer. Efteraar.
+
+_L. vernum, "Dorothealilie"._ Blo. hvide med gulgronne Pletter.
+Marts. Plantes bedst i Maengde mellem Smaabuske ved Foden af
+Stenhojen.
+
+_Muscari botryoides, "Druehyacinth"._ Blo. lysblaa. April.
+Varieteten _fl. albo_ har hvide Blo.
+
+_M. comosum_. Blo. spredte, de nedre gronlige, de ovre violette;
+golde Blomster i Spidsen af Klasen. Maj.
+
+_M. comosum v. plumosum_. Blomsterne er omdannede til golde Blo.
+Klasen staerkt forgrenet med violette Forgreninger. Senere end
+Hovedarten.
+
+_Muscari moschatum_. Blo. gronliggule med violet, vellugtende.
+Maj.
+
+_M. racemosum_. Blo. morkeblaa.
+
+_Narcissus bulbocodium_. Blo. gule, tragtformede. April-Maj.
+
+_N. minor_. Blo. gule. Kan betragtes som en Dvaergform af
+_"Paaskelilie"._ Trives godt i fugtige Lavninger.
+
+_N. triandrus_. Blo. hvide, noget haengende. April.
+
+_Ornithogalum umbellatum, "Fuglemaelk"._ Blo. indvendig snehvide,
+udvendig gronne. Plantes kun hvor den kan faa Lov at brede sig.
+
+_Scilla festalis_ (= _S. nonscripta_). Blaa, haengende Blomster.
+Plantes kun i den nedre Del af Stenhojen mellem store Bregner
+o.l. Steder (i "Skovbund").
+
+_S. sibirica_. Blo. rent blaa, noget haengende. April. Heraf en
+hvidblomstret Var.
+
+_Triteleia unifiora_. Blo. regelmaessigt 6-delte, indvendig naesten
+hvide, udvendig lilla. Maj.
+
+_Tulipa biflora_. Blo. gronlighvide, flere paa Staengelen.
+
+_T. Greigii_. Blo. cinnoberrode. Bladene brunplettede.
+
+_T. Kaufmanniana_. Blo. flodegule, udvendig rodlige. Den
+tidligste af alle Frilandstulipaner.
+
+_T. Kolpakowskiana_. Blo. fra gule til hojrode, ofte med en mork
+Plet ved Grunden.
+
+
+
+
+_Smaabuske til Stenhojen._
+
+Foruden de i den foranstaaende Planteliste omtalte svagt
+forveddede Planter, som _Dryas_ og _Salix_, kan en Del Smaabuske,
+Krybbuske og Dvaergbuske finde Anvendelse i Stenhojsanlaeggene. I
+det foregaaende er sagt, at Skygge over hele Anlaegget eller Dele
+deraf, som den gives af store Traeer, er uheldig og bor undgaas;
+men da nogle Planter, som i deres Hjemstavn vokser i
+Klippeklofter paa Steder, hvor Solens Straaler ikke naar dem, er
+omtaalelige overfor direkte Sollys, maa man give dem en
+Vokseplads, hvor dette er mindsket i hoj Grad. At anbringe nogle
+enkelte Buske ovenfor Grotterne er derfor en hensigtsmaessig
+Foranstaltning; man maa dog undgaa at plante Buske med
+overhaengende Grene; slanke sojleformede _juniperus_ eller andre
+Naaletraeer af lignende Form svarer bedst til Hensigten. Men der
+findes ogsaa en ikke ringe Maengde Prydbuske af sluttet Vaekst,
+hvilke med god Ret kan anbringes paa Stenhojen og da navnlig paa
+storre Anlaeg. Bedst planter man disse Smaabuske paa Steder, hvor
+man finder, at Konstruktionen af Stenhojen er faldet mindre
+heldig ud, idet Buskenes fyldigere Former kan bidrage til at
+skjule noget af det mindre vellykkede i Opstillingen. Nogle Buske
+fordrer dog saerlige Jordbundsforhold eller passer bedst paa anden
+Vokseplads (for Eks. paa Lyngpartierne).
+
+_Andromeda polifolia, "Rosmarinlyng"._ Bladene smalle, blanke,
+morkegronne, paa Undersiden hvidlige. Blomsterne blegrode.
+Lyngpartierne i disses fugtigste Del.
+
+_Arctostaphylos nevadensis_ og _A. uva ursi, "Melbaerris",_ den
+sidste vildtvoksende her i Landet, har nedliggende Grene med
+stedsegronne Blade. Lyngpartierne.
+
+_Azalea amoena_. Stedsegron med karminrode Blomster i April-Maj.
+Lyngpartierne.
+
+Ogsaa de lovfaeldende Arter _A. mollis_ og _pontica_ med deres
+talrige Former kan paa store Stenhoje plantes mellem stedsegronne
+Planter.
+
+_Betula nana, "Dvaergbirk"._ Lav og staerkt grenet med naesten
+kredsrunde Blade. Bedst paa Nordsiden af Anlaegget og i
+Stensaetningerne langs Klofterne.
+
+_Calluna vulgaris, "Hedelyng"._ Saavel selve Arten som de talrige
+Varieteter bor have en Plads paa Stenhojen, paa Lyngpartiet.
+Varieteterne kan nu taelles i Snesevis. Man har
+dobbelt-blomstrede, hvidblomstrede og morktviolette Former,
+endvidere Varieteter med meget kompakt Vaekst eller med gulligt
+eller naesten gyldent Lovvaerk.
+
+_Cotoneastcr horizontalis_. Grenene taet vifteformet forgrenede
+med smaa, morkegronne Blade. Om Efteraaret taet besat med
+koralrode Frugter. Planten holder sig meget lav, men breder sig
+staerkt ud til Siderne. Ynder Sol.
+_C. pyrenaica_. Grenene taet nedliggende til Underlaget og
+folgende dette, voksende op over Sten eller andre Hindringer, de
+maatte traeffe under Vaeksten. Bladene ovale. Blomsterne
+hvidlig-rosa.
+
+_Cytisus purpurcus_. Blomsterne smudsigt karminrode. Meget
+blomsterrig.
+
+[Illustration: Fig. 94. Veronica prostrata.]
+
+_Daboecia polifolia_. Lovet er morkegront, glinsende paa
+Overfladen, blegt paa Underfladen. Blomsterne violetrode eller
+hvide. Lyngpartierne.
+
+_Daphne_. Planterne af denne Slaegt har staerkt vellugtende
+Blomster.
+
+_D. alpina_. Blomsterne hvide. Lyngpartierne.
+
+_D. Blagayana_. Skuddene ganske vege, nedliggende. Blomsterne
+gullighvide, ret store. Plantes i ikke for tor Mosejord.
+
+_D. cneorum_. Svag af Vaekst med nedliggende Grene. Blomsterne
+rode. Plantes paa Klippeblokke i grusblandet Mosejord.
+
+_D. laureola_. Stedsegron. Blanke, glatte Blade; gronlige
+Blomster. Lyngpartierne.
+
+_D. mezereum, "Pebertrae"._ Blomstrer tidligt om Foraaret inden
+Lovspring. Blomsterne blegrode. Lyngpartierne.
+
+_Enantospartion radiatum_. I Slaegt med Guldregn. Blomsterne gule.
+Danner meget brede Buske; Grenene gronne.
+
+_Erica, "Lyng"._ Bladene er hos alle Arter smalt linieformede
+eller naaleformede.
+
+_E. carnea, "Foraarslyng"._ Lav af Vaekst; danner efterhaanden
+meget brede, lave Buske. Allerede tidligt paa Efteraaret er de
+gulliggronne Blomsterknopper ansatte, de overvintrer og farves
+henad Foraaret rodlige for hen i April at udfolde sig. Blomsterne
+er rodliglilla eller hvide: _fl. albo_.
+
+_E. cinerea_. Blomsterne purpurrode. Juli-August.
+
+_E. stricta_. Har opret Vaekst, vokser ret hurtigt og grener sig
+staerkt. Blomsterne rode om Eftersommeren, holder sig laenge.
+
+_E. tetralix, "Klokkelyng"._ Bladene haarede, Blomsterne blegt
+rosenrode.
+
+_E. vagans_. Har bred og fyldig Vaekst. Blomstrer om
+Eftersommeren. Blomsterne af forskellige rode Nuancer.
+
+_Erica_ Arterne plantes paa Lyngpartierne. _E. tetralix_ paa de
+fugtigere Dele.
+
+_Gaultheria procumbens_. Bladene smaa, blanke. Baerrene koralrode.
+
+_G. shallon_. Bladene storre end hos foregaaende, matte. Baerrene
+blaasorte.
+
+_Genista anglica_. Grenene nedliggende, tornede. Blomsterne gule.
+
+_G. pilosa_. Grenene nedliggende eller halvt oprette. Bladene
+noget silkehaarede. Blomsterne gule. Begge Arter plantes paa
+Lyngpartierne, den sidstnaevnte paa torrere og mere sandet Jord
+end den forste.
+
+_Hedera helix_. Forskellige Former af _"Vedbend"_ kan plantes paa
+Stenhoj. Her skal blot naevnes den ejendommelige Form:
+_conglomerata_, der vanskeligt trives paa flad Jord og maa have
+Stene eller Traerodder at laegge sig op over for ret at praesentere
+sig.
+
+_Hypcricum calycinum, H. patulum_ og Bastarden mellem disse: _H.
+Moserianum_ med Varieteten _tricolor_, der har brogede Blade,
+samt _H. lysimachioides_, har alle smukke, store, gule Blomster,
+den forstnaevnte er stedsegron.
+
+_Juniperus communis_. Varieteten _suecica_ har sojleformet Vaekst.
+_J. nana_ meget lav Vaekst, medens _J. prostrata_, der opfattes
+som en Varietet af _J. sabina_ har Grenene strakte taet hen ad
+Underlaget.
+
+_Kalmia angustifolia_ og _K. glauca_. To smaa taetgrenede Buske
+med smalle Blade og karmoisinrode eller lilla Blomster.
+Lyngpartierne.
+
+_Ononis aragonesis_ af lav Vaekst har gule, _O. fruticosa_ og
+_rotundifolia_ karminrosa Blomster.
+
+_Pernettya mucronata_. Bladene er smalt aegformede, tilspidsede,
+stedsegronne; Blomsterne hvide eller blegrode; Frugterne rode.
+Lyngpartierne.
+
+_Philadelphus microphyllus_ bliver kun nogle faa Decimeter hoj,
+den er af kompakt Vaekst med smaa Blade og hvide, vellugtende
+Blomster.
+
+_Phillyrea Vilmoriana_. Lav Busk med stedsegronne, laederagtige
+Blade. Plantes mellem Rhododendron o.l.
+
+_Pieris floribunda_ og _P. japonica_. Taetgrenede, stedsegronne
+Buske med hvide Blomster. Plantes mellem Rhododendron.
+
+_Rhododendron, "Alperose"._ Foruden de store Arter, der nu finder
+en saa udstrakt Anvendelse i Busketter, findes der en Del Arter,
+som fordrer en bedre Vokseplads, og som derfor passende kan
+anbringes paa Stenhoje, dog vel egentlig kun paa storre Anlaeg.
+
+_R. campanulatnm_. Bladene tykke, laederagtige; Blomsterne lilla.
+
+_R. ferrugineum_. Bladene smaa, rustbrune paa Undersiden.
+Blomsterne kannoisinrode. Denne og folgende vokser i Europas
+Alper.
+
+_R. hirsutum_. Ligner foregaaende, men Bladene er gronne paa
+begge Flader, haarede. Ynder Kalk.
+
+_R. camtschaticum_. Lovfaeldende. Blomsterne karminrosa.
+
+_R. praecox._ Er en Bastard mellem _R. dahuricum_ og _ciliatum_,
+opstaaet i England. Blomstrer i Slutningen af Marts med
+rosenrode, vellugtende Blomster.
+
+_Saiix retusa_. Planten staerkt forgrenet, breder sig vidt ud;
+Grenene folgende Underlaget, vokser fladt henad Jorden og op over
+Stene, som ligger paa Plantens Vej i dens Vaekst fremad; den egner
+sig derved udmaerket til Beklaedning af storre Flader. Lovet
+glinsende, lysgront.
+
+[Illustration: Fig. 95. Colchicum og Blechnum i Dr. Borgesens
+Have i Hellebaek. Se Logvaekster og Bregner lil Stenhoj.]
+
+_Skimmia laponica_. Bladene lysgronne, laederagtige. Blomsterne
+hvide, Hanblomster og Hunblomster hver paa sin Plante. Baerrene
+hojrode. Lun Plads.
+
+_Veronica pinguifolia_. Ny Zeland. En lav, lille, buskagtig Art
+med bredt ovale, graagronne Blade og blege, naesten hvide Blomster
+i kort Klase. Er haardfor, men bor dog have en lun Plads og
+Daekning om Vinteren. _Bregner til Stenhojsanlaeg._
+
+Bregner egner sig i saerlig Grad til Plantning paa Stenhoje. De
+smaa Arter plantes bedst i Revnerne mellem Stenene i
+Grottevaeggene, de store egner sig til Masseplantning i store
+Grotter og Klofter samt til Skovbundsplantninger i de Busketter,
+som maatte stode op til Stenhojen. Her et mindre Udvalg:
+
+_Adiantum pedatum_ fra Nord Amerika med sorte Bladstilke og
+findelt Lov skal have Skygge og muldet, fugtig Jord.
+
+_Aspleninm adiantum nigrum_. I Grottevaegge i Halvskygge.
+
+_A. ruta muraria_. I smalle Klipperevner eller i Mure. Sol.
+
+_A. septentrionale_. Lovet er spaltet i lange, smalle Afsnit.
+
+_A. trichomanes_. Bladstilke sorte, Bladafsnittene rundagtige.
+
+_A. viride_. Ligner foregaaende, men har gronne Bladstilke. De
+tre sidstnaevnte behandles som _A. adiantum nigrum._
+
+_Athyrium filix foemina_, af hvilken der findes Snesevis af
+Varieteter og Former, passer bedst til Skovbundsplantninger og
+til Grotter.
+
+_Blechnum, "Kambregne",_ har enkelt fjersnitdelte Blade.
+
+_B. penna-marina._ Lovet temmelig kort. Planten breder sig og
+danner sammenhaengende Taepper. Plantes i Halvskygge.
+
+_B. spicant_. Vildtvoksende her i Landet. Bladene lange, de
+frugtbare laengere end de golde og mere oprette. Plantes i Skygge
+eller Halvskygge imellem Sten i muldet Jord helst taet ved
+rindende Vand.
+
+_Botrychium lunaria, "Maanerude"._ Plantes i sandet Lyngjord paa
+Lyngpartierne.
+
+_Ceterach officinarum_ har enkelt fjersnitdelt Lov med taet
+rustfarvet Skaelklaedning paa Bladenes Underside. Plantes mellem
+Sten i Sol.
+
+_Cryptogramme crispa_. Lovet frisk lysgront, meget fintdelt.
+Plantes imellem lose Sten, hvor der er rigelig Fugtighed til
+Stede.
+
+_Cystopteris fragilis_. Danmark. Med findelt Lov. Plantes i
+Grottevaegge.
+
+_Dryopteris filix mas_. Anvendes som _Anthyr. filix foemina_.
+
+Ogsaa af denne Art eksisterer en Maengde Varieteter.
+
+_Dryopteris Linnaeana_ (= _Polypodium dryopteris_). Bladene
+triangulaere i Omkreds, fintdelte, lysgronne. Halvskygge. (Se om
+andre _Dryopteris_ i Vandplanteafdelingen).
+
+_Ophioglossum vulgatum, "Slangetunge"._ Bladet udelt, tungeformet
+med et smalt, opret Frugtblad. Plantes i sandblandet Lyngjord.
+Fugtig Plads.
+
+_Osmunda cinnamomea_ og _O. Claytoniana_, begge fra Nord-Amerika
+er meget smukke Bregner, beslaegtede med den danske
+_"Kongebregne"._ (Se Vandplanteafdelingen). Plantes i store
+Klofter og Grotter.
+
+_Polypodium vulgare, "Engelsod"._ Vor almindeligste
+Stengaerde-Bregne. Plantes i Grottevaegge. Af denne findes flere
+Varieteter bl.a. _cambricum_ med staerkt delte Blade.
+
+_Polystichum aculeatum_. Har smukt fintdelt Lov. Heraf findes en
+Maengde fortrinlige Varieteter. Plantes mellem Stenene paa de
+Volde, der flankerer Klofterne paa Stenhojen.
+
+_P. lonchitis_. Plantes paa Afsatser paa lodrette Grottevaegge med
+rigelig Plads til Rodderne og megen Muld for disse at brede sig i.
+
+_Scolopendrium officinarum, "Hjortetunge"._ Har udelte,
+tungeformede, friskgronne Blade. Heraf mange Varieteter med
+krusede og hanekamformede Blade. Anvendes som de to foranforte
+Arter.
+
+_Struthiopteris germanica, "Strudsvinge_". Har de oprette Blade
+regelmaessigt ordnede, saa at de tilsammen danner en stor Tragt;
+Planten kaldes derfor ogsaa _"Kurvbregne"._ Skygge og halvfugtig
+Vokseplads med muldet Jord.
+
+_Woodsia alpina_ og _ilvensis_ har fintdelt Lov. Det er temmelig
+smaa Bregner. Plantes i Revner mellem Sten paa Nordsiden af
+Stenhojen eller i Grottevaegge.
+
+
+
+
+LITTERATUR OM STENHOJE.
+
+For dem, som maatte onske at saette sig grundigere ind i
+Dyrkningen af Stenhojsplanter, anbefales folgende Skrifter paa
+fremmede Sprog:
+
+_Reginald Farrer_: My rockgarden.
+
+_Reginald A. Malby_: The story of my rockgarden.
+
+_W. Robinson_: Alpine flowers for gardens.
+
+_Max Kolb_: Die europaischen und ueberseeischen Alpenpflanzen.
+
+_Erich Wocke_: Die Alpepflanzen in der Gartenkultur der
+Tieflander.
+
+_F. Correvon_: Les plantes des montagnes et des rochers.
+
+Disse Vaerker er til Dels benyttede ved Udarbejdelsen af
+naervaerende Bog,
+
+Vandplanter behandles bl.a. i nedennaevnte Boger:
+
+_W. Tricker_: The Water Garden.
+
+_Gertrude Jekyll_: Wall and Water Gardens.
+
+_W. Monkemeyer:_ Die Sumpf- und Wasserpflanzen.
+
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter en
+vejledning for havevenner, by G.N. Brandt (red.)
+
+*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK VAND- OG STENHOEJSPLANTER EN ***
+
+This file should be named 7vast10.txt or 7vast10.zip
+Corrected EDITIONS of our eBooks get a new NUMBER, 7vast11.txt
+VERSIONS based on separate sources get new LETTER, 7vast10a.txt
+
+Produced by Miranda, Steen Christensen and the PG Online Distributed
+Proofreaders.
+
+Project Gutenberg eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the US
+unless a copyright notice is included.  Thus, we usually do not
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+We are now trying to release all our eBooks one year in advance
+of the official release dates, leaving time for better editing.
+Please be encouraged to tell us about any error or corrections,
+even years after the official publication date.
+
+Please note neither this listing nor its contents are final til
+midnight of the last day of the month of any such announcement.
+The official release date of all Project Gutenberg eBooks is at
+Midnight, Central Time, of the last day of the stated month.  A
+preliminary version may often be posted for suggestion, comment
+and editing by those who wish to do so.
+
+Most people start at our Web sites at:
+http://gutenberg.net or
+http://promo.net/pg
+
+These Web sites include award-winning information about Project
+Gutenberg, including how to donate, how to help produce our new
+eBooks, and how to subscribe to our email newsletter (free!).
+
+
+Those of you who want to download any eBook before announcement
+can get to them as follows, and just download by date.  This is
+also a good way to get them instantly upon announcement, as the
+indexes our cataloguers produce obviously take a while after an
+announcement goes out in the Project Gutenberg Newsletter.
+
+http://www.ibiblio.org/gutenberg/etext03 or
+ftp://ftp.ibiblio.org/pub/docs/books/gutenberg/etext03
+
+Or /etext02, 01, 00, 99, 98, 97, 96, 95, 94, 93, 92, 92, 91 or 90
+
+Just search by the first five letters of the filename you want,
+as it appears in our Newsletters.
+
+
+Information about Project Gutenberg (one page)
+
+We produce about two million dollars for each hour we work.  The
+time it takes us, a rather conservative estimate, is fifty hours
+to get any eBook selected, entered, proofread, edited, copyright
+searched and analyzed, the copyright letters written, etc.   Our
+projected audience is one hundred million readers.  If the value
+per text is nominally estimated at one dollar then we produce $2
+million dollars per hour in 2002 as we release over 100 new text
+files per month:  1240 more eBooks in 2001 for a total of 4000+
+We are already on our way to trying for 2000 more eBooks in 2002
+If they reach just 1-2% of the world's population then the total
+will reach over half a trillion eBooks given away by year's end.
+
+The Goal of Project Gutenberg is to Give Away 1 Trillion eBooks!
+This is ten thousand titles each to one hundred million readers,
+which is only about 4% of the present number of computer users.
+
+Here is the briefest record of our progress (* means estimated):
+
+eBooks Year Month
+
+    1  1971 July
+   10  1991 January
+  100  1994 January
+ 1000  1997 August
+ 1500  1998 October
+ 2000  1999 December
+ 2500  2000 December
+ 3000  2001 November
+ 4000  2001 October/November
+ 6000  2002 December*
+ 9000  2003 November*
+10000  2004 January*
+
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation has been created
+to secure a future for Project Gutenberg into the next millennium.
+
+We need your donations more than ever!
+
+As of February, 2002, contributions are being solicited from people
+and organizations in: Alabama, Alaska, Arkansas, Connecticut,
+Delaware, District of Columbia, Florida, Georgia, Hawaii, Illinois,
+Indiana, Iowa, Kansas, Kentucky, Louisiana, Maine, Massachusetts,
+Michigan, Mississippi, Missouri, Montana, Nebraska, Nevada, New
+Hampshire, New Jersey, New Mexico, New York, North Carolina, Ohio,
+Oklahoma, Oregon, Pennsylvania, Rhode Island, South Carolina, South
+Dakota, Tennessee, Texas, Utah, Vermont, Virginia, Washington, West
+Virginia, Wisconsin, and Wyoming.
+
+We have filed in all 50 states now, but these are the only ones
+that have responded.
+
+As the requirements for other states are met, additions to this list
+will be made and fund raising will begin in the additional states.
+Please feel free to ask to check the status of your state.
+
+In answer to various questions we have received on this:
+
+We are constantly working on finishing the paperwork to legally
+request donations in all 50 states.  If your state is not listed and
+you would like to know if we have added it since the list you have,
+just ask.
+
+While we cannot solicit donations from people in states where we are
+not yet registered, we know of no prohibition against accepting
+donations from donors in these states who approach us with an offer to
+donate.
+
+International donations are accepted, but we don't know ANYTHING about
+how to make them tax-deductible, or even if they CAN be made
+deductible, and don't have the staff to handle it even if there are
+ways.
+
+Donations by check or money order may be sent to:
+
+Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+PMB 113
+1739 University Ave.
+Oxford, MS 38655-4109
+
+Contact us if you want to arrange for a wire transfer or payment
+method other than by check or money order.
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation has been approved by
+the US Internal Revenue Service as a 501(c)(3) organization with EIN
+[Employee Identification Number] 64-622154.  Donations are
+tax-deductible to the maximum extent permitted by law.  As fund-raising
+requirements for other states are met, additions to this list will be
+made and fund-raising will begin in the additional states.
+
+We need your donations more than ever!
+
+You can get up to date donation information online at:
+
+http://www.gutenberg.net/donation.html
+
+
+***
+
+If you can't reach Project Gutenberg,
+you can always email directly to:
+
+Michael S. Hart <hart@pobox.com>
+
+Prof. Hart will answer or forward your message.
+
+We would prefer to send you information by email.
+
+
+**The Legal Small Print**
+
+
+(Three Pages)
+
+***START**THE SMALL PRINT!**FOR PUBLIC DOMAIN EBOOKS**START***
+Why is this "Small Print!" statement here? You know: lawyers.
+They tell us you might sue us if there is something wrong with
+your copy of this eBook, even if you got it for free from
+someone other than us, and even if what's wrong is not our
+fault. So, among other things, this "Small Print!" statement
+disclaims most of our liability to you. It also tells you how
+you may distribute copies of this eBook if you want to.
+
+*BEFORE!* YOU USE OR READ THIS EBOOK
+By using or reading any part of this PROJECT GUTENBERG-tm
+eBook, you indicate that you understand, agree to and accept
+this "Small Print!" statement. If you do not, you can receive
+a refund of the money (if any) you paid for this eBook by
+sending a request within 30 days of receiving it to the person
+you got it from. If you received this eBook on a physical
+medium (such as a disk), you must return it with your request.
+
+ABOUT PROJECT GUTENBERG-TM EBOOKS
+This PROJECT GUTENBERG-tm eBook, like most PROJECT GUTENBERG-tm eBooks,
+is a "public domain" work distributed by Professor Michael S. Hart
+through the Project Gutenberg Association (the "Project").
+Among other things, this means that no one owns a United States copyright
+on or for this work, so the Project (and you!) can copy and
+distribute it in the United States without permission and
+without paying copyright royalties. Special rules, set forth
+below, apply if you wish to copy and distribute this eBook
+under the "PROJECT GUTENBERG" trademark.
+
+Please do not use the "PROJECT GUTENBERG" trademark to market
+any commercial products without permission.
+
+To create these eBooks, the Project expends considerable
+efforts to identify, transcribe and proofread public domain
+works. Despite these efforts, the Project's eBooks and any
+medium they may be on may contain "Defects". Among other
+things, Defects may take the form of incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other
+intellectual property infringement, a defective or damaged
+disk or other eBook medium, a computer virus, or computer
+codes that damage or cannot be read by your equipment.
+
+LIMITED WARRANTY; DISCLAIMER OF DAMAGES
+But for the "Right of Replacement or Refund" described below,
+[1] Michael Hart and the Foundation (and any other party you may
+receive this eBook from as a PROJECT GUTENBERG-tm eBook) disclaims
+all liability to you for damages, costs and expenses, including
+legal fees, and [2] YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE OR
+UNDER STRICT LIABILITY, OR FOR BREACH OF WARRANTY OR CONTRACT,
+INCLUDING BUT NOT LIMITED TO INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE
+OR INCIDENTAL DAMAGES, EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE
+POSSIBILITY OF SUCH DAMAGES.
+
+If you discover a Defect in this eBook within 90 days of
+receiving it, you can receive a refund of the money (if any)
+you paid for it by sending an explanatory note within that
+time to the person you received it from. If you received it
+on a physical medium, you must return it with your note, and
+such person may choose to alternatively give you a replacement
+copy. If you received it electronically, such person may
+choose to alternatively give you a second opportunity to
+receive it electronically.
+
+THIS EBOOK IS OTHERWISE PROVIDED TO YOU "AS-IS". NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, ARE MADE TO YOU AS
+TO THE EBOOK OR ANY MEDIUM IT MAY BE ON, INCLUDING BUT NOT
+LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR A
+PARTICULAR PURPOSE.
+
+Some states do not allow disclaimers of implied warranties or
+the exclusion or limitation of consequential damages, so the
+above disclaimers and exclusions may not apply to you, and you
+may have other legal rights.
+
+INDEMNITY
+You will indemnify and hold Michael Hart, the Foundation,
+and its trustees and agents, and any volunteers associated
+with the production and distribution of Project Gutenberg-tm
+texts harmless, from all liability, cost and expense, including
+legal fees, that arise directly or indirectly from any of the
+following that you do or cause:  [1] distribution of this eBook,
+[2] alteration, modification, or addition to the eBook,
+or [3] any Defect.
+
+DISTRIBUTION UNDER "PROJECT GUTENBERG-tm"
+You may distribute copies of this eBook electronically, or by
+disk, book or any other medium if you either delete this
+"Small Print!" and all other references to Project Gutenberg,
+or:
+
+[1]  Only give exact copies of it.  Among other things, this
+     requires that you do not remove, alter or modify the
+     eBook or this "small print!" statement.  You may however,
+     if you wish, distribute this eBook in machine readable
+     binary, compressed, mark-up, or proprietary form,
+     including any form resulting from conversion by word
+     processing or hypertext software, but only so long as
+     *EITHER*:
+
+     [*]  The eBook, when displayed, is clearly readable, and
+          does *not* contain characters other than those
+          intended by the author of the work, although tilde
+          (~), asterisk (*) and underline (_) characters may
+          be used to convey punctuation intended by the
+          author, and additional characters may be used to
+          indicate hypertext links; OR
+
+     [*]  The eBook may be readily converted by the reader at
+          no expense into plain ASCII, EBCDIC or equivalent
+          form by the program that displays the eBook (as is
+          the case, for instance, with most word processors);
+          OR
+
+     [*]  You provide, or agree to also provide on request at
+          no additional cost, fee or expense, a copy of the
+          eBook in its original plain ASCII form (or in EBCDIC
+          or other equivalent proprietary form).
+
+[2]  Honor the eBook refund and replacement provisions of this
+     "Small Print!" statement.
+
+[3]  Pay a trademark license fee to the Foundation of 20% of the
+     gross profits you derive calculated using the method you
+     already use to calculate your applicable taxes.  If you
+     don't derive profits, no royalty is due.  Royalties are
+     payable to "Project Gutenberg Literary Archive Foundation"
+     the 60 days following each date you prepare (or were
+     legally required to prepare) your annual (or equivalent
+     periodic) tax return.  Please contact us beforehand to
+     let us know your plans and to work out the details.
+
+WHAT IF YOU *WANT* TO SEND MONEY EVEN IF YOU DON'T HAVE TO?
+Project Gutenberg is dedicated to increasing the number of
+public domain and licensed works that can be freely distributed
+in machine readable form.
+
+The Project gratefully accepts contributions of money, time,
+public domain materials, or royalty free copyright licenses.
+Money should be paid to the:
+"Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+If you are interested in contributing scanning equipment or
+software or other items, please contact Michael Hart at:
+hart@pobox.com
+
+[Portions of this eBook's header and trailer may be reprinted only
+when distributed free of all fees.  Copyright (C) 2001, 2002 by
+Michael S. Hart.  Project Gutenberg is a TradeMark and may not be
+used in any sales of Project Gutenberg eBooks or other materials be
+they hardware or software or any other related product without
+express permission.]
+
+*END THE SMALL PRINT! FOR PUBLIC DOMAIN EBOOKS*Ver.02/11/02*END*
+
diff --git a/old/7vast10.zip b/old/7vast10.zip
new file mode 100644
index 0000000..96e5bd3
--- /dev/null
+++ b/old/7vast10.zip
diff --git a/old/7vast11.txt b/old/7vast11.txt
new file mode 100644
index 0000000..672183e
--- /dev/null
+++ b/old/7vast11.txt
@@ -0,0 +1,6925 @@
+The Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for
+havevenner, by G.N. Brandt (red.)
+
+Copyright laws are changing all over the world. Be sure to check the
+copyright laws for your country before downloading or redistributing
+this or any other Project Gutenberg eBook.
+
+This header should be the first thing seen when viewing this Project
+Gutenberg file.  Please do not remove it.  Do not change or edit the
+header without written permission.
+
+Please read the "legal small print," and other information about the
+eBook and Project Gutenberg at the bottom of this file.  Included is
+important information about your specific rights and restrictions in
+how the file may be used.  You can also find out about how to make a
+donation to Project Gutenberg, and how to get involved.
+
+
+**Welcome To The World of Free Plain Vanilla Electronic Texts**
+
+**eBooks Readable By Both Humans and By Computers, Since 1971**
+
+*****These eBooks Were Prepared By Thousands of Volunteers!*****
+
+
+Title: Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner
+
+Author: G.N. Brandt (red.)
+
+Release Date: November, 2005 [EBook #9264]
+[Yes, we are more than one year ahead of schedule]
+[This file was first posted on September 16, 2003]
+
+Edition: 11
+
+Language: Danish
+
+Character set encoding: ISO Latin-1
+
+*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK VAND- OG STENHOEJSPLANTER EN ***
+
+
+
+
+Produced by Miranda van de Heijning, Steen Christensen, Janet Kino and the
+PG Online Distributed Proofreaders.
+
+
+
+
+VAND- OG STENHOEJSPLANTER EN VEJLEDNING FOR HAVEVENNER
+
+
+MED BIDRAG AF
+
+Overgartner _Jens K. Joergensen_
+
+Botanisk gartner _Axel Lange_
+
+Havebrugskandidat _Andreas Madsen_
+
+
+UNDER REDAKTION AF
+
+_G. N. Brandt_
+
+
+
+[Denne tekst er baseret paa udgaven udgivet i Koebenhavn, 1917]
+
+
+
+
+
+
+INDHOLDSFORTEGNELSE
+
+
+
+VAND- OG STENHOEJSPLANTERNES ANVENDELSE
+
+VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR af _Jens K. Joergensen_
+
+STENHOEJSPLANTERNES KULTUR af _Axel Lange_
+
+DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENHOEJSPLANTER af _Andreas Madsen_
+
+UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER af _Axel Lange_
+
+UDVALG AF STENHOEJSPLANTER af _Axel Lange_
+
+
+[Illustration: Fig. 1. Plantning at Vand- og Moseplanter langs en
+Baek i en engelsk Have.]
+
+[Illustration: Fig. 2. Yndefuld Beplantning af en Soebred.
+(Kolding Planteskole).]
+
+
+
+
+
+VAND- OG STENHOEJSPLANTERNES ANVENDELSE
+
+
+
+Det kan synes urimeligt at samle netop disse to Samfund af
+Haveplanter i eet Bind. Ingen botanisk, hverken systematisk
+eller biologisk Lighed knytter dem sammen, ingen gartnerisk
+Kulturmethode, ingen faelles Vaekstbetingelser, tvaertimod, de
+stiller diametralt modsatte Krav til Livet; det fysiske Milieu,
+der er Vaekst og Trivsel for den ene Part, er Doed og Fordaerv for
+den anden. Det, disse Planter har tilfaelles, og som berettiger
+til at behandle dem i samme Bind er det, at de mellem Havefolk
+har de samme Venner. Man kan vaere sikker paa, at den, der dyrker
+og samler paa Vandplanter, ogsaa er interesseret i
+Stenhoejsplanter og omvendt. Disse to Slags Planter stiller nemlig
+lidt saerlige Krav til deres Dyrkere og Beundrere, ikke alene hvad
+det rent gartnerisk-tekniske angaar, men navnlig med Hensyn til
+Evne til at forstaa de levende Planters saerlige Skoenhed. Det
+disse ofte ikke saerlig anseelige Planter byder paa er nemlig ikke
+saa meget en Skoenhed i Former og Farver, men snarere den Skoenhed,
+der ligger i selve Vaeksten. Det er Skoenheden i det vegetative
+Liv, der er faelles for disse to Grupper, hvad enten den viser sig
+i Vandplanternes overdaadige Frodighed eller i en lille graa
+Sedums energiske Kamp om Pladsen paa Stenens Solside. Det er
+langt fra alle Blomstervenner, der har Sans for denne Side af
+Sagen; for mange ivrige Beundrere af Blomsterpragt er
+Plantelivets egentlige Skoenhed en lukket Bog, og de ser kun
+Ukrudt, hvor de rigtige Plantevenner ser Vaerdier, som de ikke
+oensker at bytte med et helt Udstillingsvindue af Pragtblomster.
+I enhver Plantes Vaekst indeholdes en Fortaelling. Hos nogle af de
+pragtfuldeste f. Eks. Azalea, Amaryllis, Georginer, Pelargonier
+og mange andre er denne Vaekstens Fortaelling ret triviel og
+kedelig, men hos Vand- og Stenhoejsplanterne er den derimod
+ualmindelig mangfoldig og morsom. Denne faelles Egenskab, denne
+faelles Karakter, der goer, at Vand- og Stenhoejsplanterne har de
+samme Venner, goer ogsaa, at de maa anvendes paa samme Maade,
+nemlig saadan, at de specielle Skoenhedsvaerdier, som disse Planter
+rummer, kommer til deres Ret.
+
+[Illustration: Fig. 3, Stenhoejsplanter i lige Bede belagte med
+Faxekalkstensskaerver. Smaagraesset mellem Fliserne er kommen i
+loebet af 3 Aar. (Hellerup Strandpark).]
+
+[Illustration: Fig. 4. Engelsk Hus med urimeligt overplantet
+Fliseterrasse. Selvsaaede Planter, som mellem Fliserne paa Fig. 3
+er tilstraekkelig "Fugeplantning" i saadanne Tilfaelde.]
+
+Der er, som alle ved, to staerkt afvigende, for ikke at sige helt
+modsatte Maader at anvende Planter paa, to Maader, som man med et
+Par gamle og daarligt daekkende Navne har kaldt den
+"architektoniske" og den "landskabelige". Det, der karakteriserer
+disse to Beplantningsmaader, er hverken noget egentligt
+architektonisk eller noget landskabeligt, derimod snarere det, at
+Plantningen i det ene Tilfaelde skal have Karakteren af det
+_plantede_, i det andet af det _voksede_. Som typisk for Planter,
+der bedst behandles paa den foerste Maade, kan naevnes Roser, ikke
+mindst stammede, Tulipaner, Stokroser og naesten alle Slags
+Udplantningsplanter, og som typiske for det modsatte
+Beplantningsprincip kan man tage alle--bogstaveligt talt
+alle--Vand- og Stenhoejsplanter. Ingen af dem egner sig til at
+staa paa Rad, de maa absolut anvendes "landskabeligt". Dermed
+menes ikke, at de ikke kan anvendes i regelmaessige,
+architektoniske Havepartier; men selve Plantningen maa ikke vaere
+regelmaessig, den maa under alle Omstaendigheder forblive
+"naturlig".
+
+[Illustration: Fig. 5. Vadestene over et beplantet Vandhul.]
+
+Rammen om Plantninger behoever ingenlunde at vaere landskabelig;
+tvaertimod er den Brydning, mellem Natur og Kunst, mellem
+organisk og uorganisk, mellem loest og fast, bloedt og
+haardt, mellem vokset og bygget, som opstaar ved Blanding af
+Architektur og naturlig Plantning er et af den moderne engelske
+Havekunsts om ikke mest kunstneriske saa dog mest populaere
+Virkemidler, der ioevrigt nu ofte anvendes udover enhver fornuftig
+Graense. Se Figur 4.
+
+[Illustration: Fig. 6. Flade Traedesten mellem Pudeplanter er
+praktisk og forlener Stenpartiet med en yderligere Charme.]
+
+Naar man skal angive, hvorledes Vand- og Stenhoejsplanterne skal
+anvendes for at komme til deres Ret, maa man altsaa henvise til
+den landskabelige Plantning, til den, der til en vis Grad
+efterligner den naturlige Voksemaade, som den eneste mulige, og
+man maa tilfoeje, at det at plante paa den Maade kan ikke laeres
+af en Bog; Billeder kan hjaelpe lidt, hvorfor der ogsaa er samlet
+saa mange, maaske overfladisk betragtet ensartede Billeder af
+naturlige Plantninger i denne Bog. Skriftlige Angivelser duer
+ikke. Vil man indfange noget af Naturens Ynde i sin Have, maa
+man selv ud og se, hvorledes Planterne traenges om Pladsen ude i
+det fri og saa plante derefter. Det er heller ikke saa svaert,
+hvis der da ikke stilles for store Fordringer. Naar man kender
+sine Planter og deres Behov grundigt, saaledes at der vaelges dem
+velegnede Pladser, saa trives de og finder sig til Rette mellem
+hverandre; det uligevaegtige Praeg forsvinder og afloeses af den
+eftertragtede, men direkte uefterlignelige Naturlighed. De Fejl,
+der hefter ved den menneskelige Del af Arbejdet: Plantningen,
+daekkes og udsones ret snart af den ufejlbarlige Ynde, der foelger
+med Naturens Del af Arbejdet: Vaeksten.
+
+[Illustration: Fig. 7. En "Groeft" i en Have ved Kbhn. Plantet i
+Maj, fotograferet i August s. A.]
+
+Det er betydeligt svaerere at forme Rammen, selve det Haveparti,
+hvor man vil dyrke Vand- og Stenhoejsplanter. Her faar man nemlig
+ikke saa hurtig og saa afgoerende en Hjaelp af Vaeksten; paa dette
+Punkt vil de menneskelige Fejltagelser ikke saa let kunne daekkes.
+
+Der kan imidlertid lige saa lidt som ved Plantningen gives nogen
+almindelig Forskrift, ja, endnu mindre, eftersom Planterne og
+deres Egenskaber dog uforandret er de samme, medens naesten hver
+Plet Have har sine saerlige Forhold, der maa tages i Betragtning.
+En Ting maa man bestemt fraraade, nemlig Forsoeget paa uden
+virkelig dygtig Hjaelp at forme noget egentligt architektonisk
+Arrangement. Forf. har aldrig set nogen Amatoer slippe godt
+derfra. Vil man lave sig et Bassin, der skal vaere til Pryd i
+Haven, saa maa man ogsaa bekoste kunstnerisk Bistand og smukt
+Materiale i fagmaessig Udfoerelse; thi et Bassin har ikke det
+naturlige Kaers Bredder, hvis Plantevaekst kan vaeve en daekkende
+Kaerlighedens Kaabe over Formenes Synder.
+
+[Illustration: Fig. 8. Snit af "Groeften" Fig. 7. Bredden foroven
+er ca. 4 Meter.]
+
+Derfor vil den Haveven, der selv vil vaere med at forme sin
+Have- og for saadanne er denne Bog skrevet--i Reglen staa sig
+ved til sin Samling af Vand- og Stenhoejsplanter at vaelge et
+landskabeligt Arrangement ikke alene, hvad der som naevnt er
+selvfoelgeligt, af selve Beplantningen, men ogsaa af Rammen derom,
+af selve den paagaeldende Del af Haven. Dette er imidlertid
+vanskeligt at realisere tilfredsstillende. Opgaven, der stilles,
+er i Virkeligheden den samme naesten uloeselige, der stilles
+Musaeumsmanden, der skal bringe alle sine Skatte til deres Ret og
+dog soege at faa et tiltalende Hele ud deraf, og Resultatet er da
+ogsaa i Reglen det samme: Genstandenes respektive Planternes
+Mangfoldighed skaber den Uro og Smaatskaarenhed, der i lige Grad
+kendetegner Musaeumsstuen og det lille Vand- eller Stenhoejsparti
+sammenlignet med Tingenes eller Planternes naturlige
+Opholdssteder. Selv de bedst arrangerede mindre Havepartier af
+denne Art savner--hvad enhver vil kunne overbevise sig om ved at
+gennemse denne Bogs Billeder--den simple Ro og Skoenhed, som
+praeger Naturen og ofte ogsaa stoerre Anlaeg med faa Plantearter.
+Interessen for selve Havens Udformning og Interessen for Planter,
+isaer naar den laegger sig for Dagen som Samlermani, er og bliver
+modstridende. Dette Modsaetningsforhold kan ikke haeves; men naar
+Amatoeren kender det og er klar derover, kan der dog goeres en hel
+Del for at skaffe lidt Ro i Planternes Ordning og i Havepartiets
+Udformning.
+
+Positive Angivelser af, hvorledes Vand- eller Stenhoejspartiet
+skal udformes og indfoejes i Haveplanen kan ikke gives; her gaelder
+det samme Raad som vedroerende Tilplantningen: Gaa ud og se dig
+om, ikke saa gerne i Naboens Have, men ude i det fri, se hvordan
+et lille Vandhul i en Eng er formet, eller hvordan de bevoksede
+Bredder af en Baek ser ud, og form saa Haven over en eller anden
+Idee. Det gaelder blot om at holde sig Opgaven klar; denne er ikke
+at efterligne Naturen, men--i vort Tilfaelde--at skaffe
+naturlignende Voksepladser til Planterne, for at disse kan trives
+og faa Lejlighed til at udfolde deres Vaekstejendommeligheder.
+
+Laeseren vil maaske bebrejde Forf., at han i en Artikel med
+Overskrift: Vand- og Stenhoejsplanternes Anvendelse kun giver det
+Raad at danne Haven og beplante den efter Naturens Forbillede,
+og ellers overlader den skuffede Haveamatoer til sit eget Studium
+af Naturen, kun udrustet med de negative Oplysninger, at Opgaven
+er vanskelig, og at der ikke kan gives almindelige Regler for
+dens Loesning.
+
+[Illustration: Fig. 9. Beplantet Kampestensdige, ca. 1 Meter
+hoejt. (Brostroems Planteskole, Viborg)]
+
+Til Imoedegaaelse af en saadan Bebrejdelse skal nedenfor anfoeres
+et Par "lette Eksempler" paa Udformning af et Vand- og
+Moseplanteparti og paa en Anvendelse af Stenhoejsplanter, et Par
+Eksempler, der selv om de naturligvis ikke direkte boer overfoeres
+til andre Forhold end de, hvorunder de er skabte, dog maaske kan
+hjaelpe en og anden Haveven lidt paa Gled.
+
+Ved samme Lejlighed kan der maaske slaas til Lyd for en af
+Forf.s Yndlingstanker, nemlig Anvendelsen af "Kulturlandskabet"
+som Motiv, som Forbillede for Udformningen af visse Dele af Haven.
+
+[Illustration: Fig. 10. Dige af Smaa Sten i en Have ved Kbhn. Et
+Aar efter Tilplantningen.]
+
+Enhver landskabelig Beplantningsplan har sit Forbillede, og
+gennem mange Aar har det udelukkende vaeret den rene, vanskeligt
+efterlignelige Natur, der har ydet saadanne. Man har her overset
+det, man kunde kalde "Kulturlandskabet" og vaesentligt kun
+beskaeftiget sig med den "rigtige" Naturs Skoenhed, som man
+efterlignede i haabloes Iver. Vor Generation ser anderledes
+derpaa; den soeger at bevare Kristianshavns Vold og kan ikke
+rigtig forstaa, at vore Faedre byttede Voldenes og Voldgravenes
+pragtfulde Kulturlandskab med Oerstedsparkens Efterligning af
+"rigtig" Natur; og den kommende Generation vil rimeligvis
+bebrejde os, at Faelledernes alleekransede, solfyldte Graessletter
+blev skaaret op til brede Vejkurver og Smaakrat for at danne et
+"Landskab". I 1700 Tallet saa man netop en stor Vaerdi i Sporet
+af Kultur midt i Naturen, ogsaa i den imiterede. Gravskrifterne,
+Eremithytterne, Ruinerne, Schaeferierne o.s.v. var skabt af denne
+Foelelse. Og man havde ganske Ret. Sporet af Menneskets Haand
+giver kun Naturen endnu en Charme. Og det er kun rimeligt at
+benytte den i landskabelige Havepartier. Enhver kan se, at
+Vadestenene paa Fig. 5 og Traedestenene Fig. 6 netop foroeger
+Vaerdien af de ellers rent landskabelige Anlaeg betydeligt. Det
+samme kan en Planke over en Baek, eller en Stente i et Hegn goere.
+Man kan imidlertid gaa et Skridt videre og under visse Forhold
+bruge selve Menneskevaerket som Motiv for Havens Udformning d.v.s.
+man kan f. Eks. under tilstraekkelig store Forhold--skabe
+Voldgraven og Kanalen for at give Plads til deres saerlige
+Vegetation; eller man kan efterligne og idealisere den vilde
+uklippede Haek, saaledes som den hegner de fynske Biveje og deri
+faa plantet en Del af vore nye smukke Buske, som det ellers er
+besvaerligt at finde fornuftig Plads til i architektoniske saavel
+som i landskabelige Havepartier. Man kan--for at naa tilbage til
+vort Emne--til Vand- og Sumpplanterne bruge Engrenden eller
+_Groeften_ og til Stenhoejsplanterne det gamle danske _Stendige_
+som Beplantningsmotiv.
+
+[Illustration: Fig. 11. Snit af et Dige som det paa Fig. 9 og 10
+viste paa flad Grund og ved terrasseret Grund.]
+
+Den Groeft, som Fig. 7 og 8 viser, er ca. 4 m bred foroven og er
+stoebt i let armeret Beton. Den er egentlig kun et langagtigt
+Bassin med stillestaaende Vand, og naar der i Enderne er indstoebt
+et 18 Tommers Draenroer, er det kun en Variation af det gamle
+landskabsgartneriske Kneb, der skjulte Havegangens eller Soeens
+Afslutning; der skal altid vaere lidt tilovers til Fantasien.
+Disse moerke, koelige Huller har foroevrigt vist sig at vaere yndede
+Opholdssteder for Guldfiskene. Skoent Forf. ikke har saerligt
+Kendskab til disse, skal dog her til Fordel for dem, der har
+endnu mindre, meddeles, at Fiskene ikke maa saettes ud, foer Vandet
+gennem laengere Henstaaen er blevet helt bloedt. Frisk Kommunevand
+er ligefrem Gift for dem. Hvis man ikke kan overvintre disse Fisk
+i et koldt Drivhus, kan de til Noed overvintre i en Kaelder; men de
+har dog sikkert bedst i at blive ude; men i saa Fald maa man
+naturligvis paase, at Vandet ikke bundfryser. Dette forhindrer
+man bedst ved, naar det er frosset en god Tomme, da at daekke Isen
+med Loev eller Tang og maaske yderligere ved at toemme noget Vand
+af, saaledes at der dannes et isolerende Luftlag mellem Isen og
+Vandet. En Vaage maa naturligvis daglig befries for Is.
+
+
+[Illustration: Fig. 12. Hoejt Stendige af smaa Kampesten.]
+
+Vandplanterne plantes, som Tegningen viser, mellem Cementmuren
+og Braeddevaeggen, og enkelte plantes i Kasser nede i Vandet. Det
+gaelder om at have Plantepladser med forskellig Vandstand efter
+de enkelte Arters Krav. Mosebedene, som man ellers ofte danner
+saaledes, at de kan oversvoemmes med Vand fra el tilstoedende
+Bassin, faar her ved denne Groeft deres Fugtighed fra neden
+gennem de loese Mursten. Moseplanterne kommer derved til at staa
+med Taeerne i Vand, hvad der passer dem bedst. Ved samme
+Anordning opnaas ogsaa Plantepladser af lidt forskellig
+Karakter. Mursten, Braedder og Beton daekkes let af Vegetationen.
+Det samme gaelder de Braeddestumper og Sten, som man maa anbringe
+for i Begyndelsen at holde paa den staerkt skraanende Jord; senere
+vaever Roedderne et Net, der snart skal holde den fra at skride.
+Vaeksten hos Vand- og Moseplanter er i det Hele overordentlig
+hurtig; den afbildede Groeft blev saaledes plantet sidst i Maj, og
+Billedet er taget i August samme Aar. Med Hensyn til Udfoerelsen
+skal man vaere forsigtig med at stole paa Taetheden af andet end
+god Beton med ordentligt Pudslag i selve Vandbeholderen;
+Mosebedenes Vaegge kan derimod nok vaere af ringere Beton uden Puds,
+idet Taetheden her jo ikke er saa noedvendig, end ikke altid
+oenskelig. Der maa forudses Overloeb, idet en Regnperiode paa Grund
+af Groeftens Form ellers lader Vandet stige for meget.
+Vandtilfoerslen maa vaere bekvem, da ikke alene Vandfladen fordamper
+meget Vand, men ogsaa de store graadige Planter paa Groeftens Sider
+taerer utroligt af Vandbeholdningen. Bunden kan naturligvis dannes
+af Brolaegning, der loebes ud med tynd Cement, men er da udsat for
+at knaekke. De meget anbefalede Arrangementer med aeltet Ler er set
+mislykkede til den Grad og saa ofte, at man til et mindre Anlaeg
+ligefrem maa fraraade dem.
+
+[Illustration: Fig. 13. Beplantet Kalkstensmur ved Knuthenborg.]
+
+
+       *       *       *       *       *
+
+[Illustration: Fig. 14. Detail af Muren Fig. 13. andet Aar efter
+Tilplantningen.]
+
+For et Par Aar siden gjorde Forf. i Bogen "Stauder" opmaerksom
+paa Stendiget som Stenhoej. Naar undtages Bornholm findes der jo
+i Virkeligheden ikke andre naturlige danske Forbilleder for
+Vokseplads til Stenhoejsplanter, og der findes da heller ikke
+vaesentlig andre Sten end de runde Kampesten, hvoraf ingen
+Stenhave let lader sig danne. Den klippeagtige, lagvise, i
+Reglen skraatstillede, geologiske Ordning af Stenene, der med
+sine stadig genopdukkende, ensartede Skraalinier bringer
+Sammenhaeng mellem Stenene og lidt Ro i det Hele, kan jo ikke
+efterlignes med vore runde Kampesten. I Stedet for--svarende til
+Vandet--at vaere den ensartede Baggrund, der overalt foeles
+igennem, det beroligende Bindeled mellem Blomsternes brogede,
+mangeformede Mylder, saa virker vore Kampesten netop spredende
+ved deres Uensartethed i Farve og Form og Mangel paa Sammenhaeng.
+Der skal i hvert Fald en svaer Oevelse til at faa andet end Uro ud
+deraf. Vor Skoenhedssans er jo ikke saa udviklet som Japanernes,
+der i de enkelte Stenes Variationer i Farve og Form ser lige saa
+meget, som vi i de enkelte Planters tilsvarende Variationer.
+
+[Illustration: Fig. 15. Beplantet lav Murstensmur.]
+
+Derfor anbefales Kampestensdiget til Amatoerens Forsoeg. Det
+smukke Billede Fig. 9 viser et Dige i Udkanten af en Lund. Det
+blev bygget i 1910. Planterne blev plantet samtidig, hvad der er
+noedvendigt, naar det drejer sig om saa store Sten. Fig. 10
+viser, hvorledes man kan hjaelpe sig med ret smaa Sten. Det
+vedfoejede Snit viser, hvorledes Stenene saettes; det er ganske
+lige til. For at Regnvandet ikke skal loebe af, men snarere fanges
+ind i Jordkaernen, saettes Stenene lidt paa skraa, og saaledes at
+Fugerne fanger Vandet. Stenene skal dels af Hensyn til Udseendet
+og dels for at opnaa stoerre Modstandsdygtighed overfor
+Frostangreb helst ligge ned, og enkelte boer stikkes dybt ind i
+Jordkaernen, hvad der ogsaa vanskeliggoer Frosten at loesne
+Stensaetningen. Muldjorden boer stampes meget taet, og ved
+Plantningen maa Planterne stikkes langt ind; de skal nok finde
+ud, naar de blot skimter Lyset.
+
+[Illustration: Fig. 16. Beplantet hoej Murstensmur.]
+
+Billederne Fig. 13 og 14 viser en beplantet Mur i Knuthenborg
+Park og Fig. 15 og 16 viser Beplantningen af Murstensmure (uden
+Moertel). I Princippet er det naturligvis det samme som Diget;
+kun at man skal sikre sig end mere mod Frosten. De allerbedste
+Plantemure dannes af flade Klippesten, der f. Eks. i Sverrig
+kan anvendes uden alt for store Omkostninger; men det har jo
+mindre Interesse for en dansk Amatoer.
+
+[Illustration: Fig. 17. Vandplanter dyrkede i en Balje i en Have
+i Broenshoej.]
+
+Man maa nu ikke tro, at Dyrkningen af Vand- og Stenhoejsplanter
+kun er for Velhavere. I Virkeligheden goer den ringe Plads, som
+disse Planter kan noejes med, dem netop til den lille Haves
+Planter. Et lille Stykke Mur er der Plads til i enhver Have, og
+lidt Vand kan i Reglen ogsaa skaffes med lidt Opfindsomhed. Det
+mest beundringsvaerdige, Forf. har set i den Retning, er den lille
+Have i Broenshoej, hvor de to Billeder Fig. 17 og 18 er tagne. Det
+hele bestaar af et Par gamle, nedgravede Baljer med nogle Sten
+omkring. Og i denne Slat Vand dyrker Ejeren en hel Flora af
+danske Vandplanter, derunder, som det ses, Aakander og Dunhammer.
+Guldfisk mangler selvfoelgelig ikke. Disse bliver flyttede ind i
+en Kaelder og lever i en Tiliter-flaske om Vinteren, og hvert Aar
+den 1ste April sat ud igen. Derimod bliver Planterne ude, de
+daekkes aldrig, men bundfryser hver Vinter. Baade Fisk og Planter
+trives brilliant.
+
+[Illustration: Fig. 18. En Aakande i Blomst i en Balje i en Have
+i Broenshoej.]
+
+[Illustration: Fra en engelsk Villahave, der med Rette er beroemt
+som noget af det smukkeste, der i nyere Tid er frembragt paa
+dette Omraade. Kanalen er ca. 50 ctm, bred.]
+
+Man fristes saa ofte, navnlig siden de dyre Vand- og Stenhaver
+med Bassiner, Fliser o.s.v. er komne paa Moden, til at anse det
+hele for et Pengespoergsmaal; men denne lille Have i Broenshoej, der
+er lavet ganske uden Udgift, viser Sagen, som den er: Ejerens
+Interesse er det eneste vaesentlige, og Pengene kan kun delvis og
+kun for et Stykke Tid goere denne den vigtigste Faktor undvaerlig.
+En Have, og da ganske saerlig en Vand- eller Stenhave er ikke som
+et Spisestuemoeblement, som man kan lade tegne, udfoere og stille
+op, og derved er det faerdigt. En Have er aldrig faerdig, den er et
+levende Vaesen, der kraever sin Beskytters stadige Aarvaagenhed og
+stadige Arbejde. Er man ikke sikker paa at kunne yde et saadant,
+skal man ikke af Begejstring for de smukke Billeder i Studio og
+i de engelske Haveboeger, som man snart ser i ethvert Hjem, lade
+sig forlede til stoerre Anlaeg, end man kan magte, thi:
+
+"... such gardens are not made
+By singing "Oh, how beautiful!" and sitting in the shade."
+G. N. B.
+
+[Illustration: Fra Havebrugsskolen Vilvordes Dam.]
+
+[Illustration: Fig. 19. Kanalen i Haven ved Orebygaard. Langs
+Kanten er plantet forskellige Irisarter.]
+
+
+
+
+
+VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR
+
+
+
+af _Jens K. Joergensen_.
+
+
+Foer der kan tales om disse Planters Kultur og Anvendelse i
+haven, vil det vaere noedvendigt at sige nogle faa Ord om deres
+Fremtraeden ude i den fri Natur. Kun ved at drage Laere af, hvad
+man der har for Oeje, kan man goere sig Haab om at skabe noget
+endnu pragtfuldere end det, Naturen selv er i Stand til at
+frembringe. Man maa gaa i Laere hos Naturen og have Oejet aabent for
+dens saeregne Skoenhed og Luner, uden dette arbejder man forgaeves.
+
+[Illustration: Fig. 20. Regelmaessigt Bassin, kantet at Dianthus
+caesius. Billedet er taget ved et af H. M. Dronningens besoeg i Det
+kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+Soeger man nu at komme til Klarhed over det Spoergsmaal: hvori
+bestaar det Trylleri, der hviler over den blomstrende Eng, den
+stille Aa, der bugtende sig frem mellem Pil og Ellekrat langsomt
+glider mod Havet, det sorte, stillestaaende Vand i gamle,
+bundloese Toervegrave, den flade Soebred med sin hviskende Skov af
+Tagroer og Dunhammer eller det smilende Kaer med sine Smaaoeer af
+Star og Siv og Pindsvineknop, saa ser man, at der over dem alle
+trods al Forskel er noget, der er faelles, noget yndigt, blidt og
+samtidig hemmelighedsfuldt og dragende. Og det er ikke saa
+underligt, thi selv et ganske lille Vandhul kan vaere som en hel
+lille Verden. Nede i Vandet mellem saelsomme, fine Planter bevaeger
+sig saelsomme Dyr, lydloest glider de ud og ind i de glasgroenne,
+hemmelighedsfulde Skove. Hen over Vandfladen loeber travle
+Insekter i hurtigt Jag og forvandler den blanke Flade til et
+boelgende Moire, og fra Bred til Bred farer som sitrende
+Lysstraaler skinnende Guldsmede og staalblaa Nymfer, der af og
+til afbrydes i deres sorgloese Elskovsleg af forslugne Karusser.
+Der er et myldrende Liv baade over og under Vandet, der er Kamp
+og Elskov, Skoenhed og Livsglaede, Doed og Undergang, det er en hel
+Verden, der lever og lider. Men naar Solen gaar til Hvile, naar
+Mosekonen i den lyse Sommernat brygger sin koglende Drik, der
+dufter af Mynte og Mjoedurt, og Skarntydernes hvide Blomsterfraade
+lyser gennem Taagen, naar St. Hans-ormen med sin Lygte soeger
+efter sin Elskede i den vildsomme Skov af Graes og Blomster, mens
+Nattergalen synger, da blotter Engen sin Sjael, viser sig i hele
+sin tryllende Pragt for den, der toer gaa ind i Taagen.
+
+[Illustration: Fig. 21. Bassin uden Plantning--en engelsk Have.]
+
+Ethvert andet Blomsterarrangement, selv det stoerste og smukkeste,
+er og bliver aldrig andet end en Samling Blomster, men Vandhaven
+er som en hel lille Verden, og det er dette, der er Aarsag til,
+at den virker mere levende og rigt end nogen anden Del af Haven.
+Og saa den Yppighed, der er over alle Vandplanter, den saftige
+Friskhed og naesten tropiske Frodighed, der ellers er saa sjaelden
+i vor Flora. Ja, selv naar Havens andre Blomster er ved at opgive
+Aevred og staa traette og toerstige i den braendende Sommersol, saa
+svulmer alle Vandhavens Blomster af Sundhed og Velvaere. Det er,
+som der staar i Folkevisen: "Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen".
+
+
+
+
+_De regelmaessige Bassiner_.
+
+[Illustration: Fig. 22. Dammene i Villa d'Este's Have.]
+
+I de gamle, regelmaessige Haver spillede Vandet en stor Rolle, og
+de legende Springvand, de brusende Kaskader og stille Damme og
+Kanaler har sikkert vaeret disse Havers stoerste Tiltraekning, uden
+hvilke de trods deres Statuer, Loevvaerk og kunstigt klippede
+Traeer vilde have gjort et saare doedt og kedeligt indtryk. Vandet
+i de gamle Haver havde det Formaal at bringe Liv og Dybde ind i
+Anlaeget; de stille Bassiner og Kanaler skulde virke som et
+Spejl, hvori Himlen og den omgivende Herlighed kunde spejle sig.
+Disse gamle Haver har dog sikkert, da de var nye, ikke virket naer
+saa imponerende, som de Rester, vi har tilbage af disse
+storslaaede Anlaeg, lader formode.
+
+I den moderne Have, hvor den gamle Havekunst er ligesom vendt
+tilbage i rigere og mere levende Former, spiller Vandet atter en
+stor Rolle men ikke som et Spejl, der henter sit Indhold fra
+Omgivelserne, men i sig selv rummende de dejligste Blomster, ikke
+et uvirkeligt Spejlbillede men et levende Maleri.
+
+[Illustration: Fig. 23. Bassin i Villa "Rosenhoej"s Have i Vedbaek.
+(Havearchitekt E. Erstad-Joergensen).]
+
+Det er Nutidens Krav om Blomsterpragt, der har skabt dette
+Arrangement, og denne ny Smagsretning har fundet rigelig Naering
+ved Indfoerselen af en Maengde dejlige Vandplanter, samtidig med
+at den har aabnet vore Oejne for mange af vore vilde Planters
+Skoenhed og Anvendelighed. Det var dog saerlig Fremkomsten af de
+pragtfulde Aakandehybrider, der henledede Opmaerksomheden paa
+Vandplanterne. Disse er mellem Vandplanterne, hvad Roserne er
+mellem Havens oevrige Blomster, deres Skoenhed er saa
+ioejnefaldende, at mange Blomsterelskere lod grave Bassiner og
+indrettede sig Vandhaver alene for at komme i Besiddelse af disse
+pragtfulde Planter. Det kan heller ikke naegtes, at hele
+Vandhavens oevrige Plantearrangement, hvor smukt dette end kan
+vaere, hvor rigt, hvor yppigt, hvor fint og yndefuldt, er det dog
+kun som en Indfatning om de dejlige Aakander. Men de klaeder
+hinanden godt, ved Siden af Aakandernes tunge, pompoese Pragt
+bliver alle de andre Engens fine Blomster endnu finere og mere
+gratioese, og som de samler sig der langs Bredden: Forglemmigej og
+Ranunkler, Spiraea og Iris, Bukkeblad og Traevlekrone, Hjertegraes
+og Engblommer, danner de en vidunderlig Ramme om et vidunderligt
+Billede.
+
+De regelmaessige Vandbassiner i de gamle Haver er undertiden
+stensatte, taettede med Kalk eller Blaaler, kun sjaeldent murede.
+Som Regel er de kun udgravede og taettede med et Lag Ler, der saa
+atter er daekket med et Lag Jord eller Grus, og hvor Jorden ikke
+er alt for loes og Beliggenheden alt for uheldig, vil et saadant
+primitivt Bassin som Regel kunne holde Vandet uden alt for stor
+Tilfoersel. Men det boer dog altid have baade et Tilloeb og et
+Afloeb, thi selv om en ensartet Vandstand ikke er absolut
+noedvendig, saa er det dog uheldigt, naar denne varierer alt for
+staerkt.
+
+[Illustration: Fig. 24. Aakandebassin i Villa "Birkeborg"s Have i
+Skodsborg. (Havearchitekt E. Erstad-Joergensen).]
+
+Ved Anlaeget af nye Vandbassiner vil man som Regel stoebe disse af
+Cement, det vil vaere det sikreste, og ved Indlaeg af Jerntraad og
+Rundjern behoever Stoebelaget ikke at vaere overdrevent tykt. Er
+Bunden nogenlunde taet og Bassinet meget stort, kan man ligesom i
+de gamle Vandbassiner noejes med at stoebe Siderne eller mure dem
+op af Klinker, daekke Bunden med et Lag Blaaler og oven paa dette
+laegge Grus eller Brolaegning.
+
+Et Bassin, som anlaegges til Vandplanter, boer altid ligge i fuld
+Sol. I Skygge vil man som Regel ingen Glaede have af Vandplanter,
+Vandet er her for koldt, Planterne faar en svag og sygelig
+Vaekst, og et saadant Bassin vil i Reglen ogsaa vaere smukkest
+uden Planter.
+
+[Illustration: Fig. 25. Aakandebassin i et Stenhoejsanlaeg.]
+
+[Illustration: Fig. 26. Aakandebassin, omgivet af beplantede
+Flisegange og Stoettemure.]
+
+I nyanlagte Bassiner er det lettest at foretage Beplantningen,
+inden man lukker Vandet ind. Hvis man vil tilplante hele
+Bassinet, daekker man Bunden med ca. 30 cm god, fed Markjord,
+blandet med gammel Kogoedning. Vandplanter er meget graadige, man
+kan uden Skade give dem ligesaa megen Goedning som Jord.
+Plantningen foregaar paa den Maade, at man breder Planternes
+Roedder ud over Jorden, daekker dem med et nyt Lag Jord og trykker
+denne godt fast. Naar det hele er tilplantet, daekkes Jorden med
+et Lag groft Grus, og Vandet slippes forsigtigt ind. Som Regel
+vil man dog ikke have hele Bassinet overvokset, og man planter da
+forskellige Planter i Kasser og anbringer dem paa de Steder, man
+synes mest passende. Kasserne til Skeblad, Rumex, Iris og Soedgraes
+behoever ikke at vaere ret store, disse Planter kraever ikke saa
+megen Naering for at udvikle sig, og de behoever kun at have nogle
+faa cm Vand over sig. Men Aakanderne kan man ikke spise af med
+saa lidt. De kan nok vokse og blomstre i smaa Beholdere, men skal
+de blive rigtig pragtfulde, kraever de megen Naering.
+Plantekasserne maa helst vaere ca. 1 Meter i Kvadrat og 50 cm
+dybe, og der maa helst vaere 30--50 cm Vand over Planterne. I
+saadanne Kasser og i kraftig Jord, der hvert Aar delvis maa
+fornyes, vil Aakanderne kunne udvikle sig ligesaa frodigt, som om
+de var frit udplantede. Om de oevrige Vandplanters Kultur er der
+ikke meget at sige, naar de dyrkes i Beholdere. De kraeve som
+allerede sagt ikke naer saa megen Naering som Aakanderne, men kan
+ellers plantes i samme Jord som disse. Gammel udluftet Dyndjord
+er fortrinlig til Vandplanter, men det er kun sjaeldent, at man
+har denne til Raadighed, og at plante i det raa Dynd er der intet
+vundet ved, saa er en fornuftig Blanding af Jord og Goedning langt
+bedre.
+
+[Illustration: Fig. 27. Bassin paa en Fliseterrasse i en engelsk
+Have.]
+
+Hvorledes man skal arrangere Planterne i et Vandbassin, derom er
+det vanskeligt at sige noget bestemt. Som Regel maa de ikke staa
+alt for regelmaessigt, men dette maa rette sig efter Forholdene,
+og der kan ikke gives bestemte Regler.
+
+Der findes en hel Del forskellige tropiske og subtropiske
+Vandplanter, som i Sommertiden kan flyttes fra Drivhuset ud paa
+Friland, som f. Eks. Pontederia, Cyperus, Canna og flere af de
+tropiske Nymphaeer, men som Regel har man kun ringe Glaede af
+dette Eksperiment, og man maa helst holde sig til de virkelige
+Frilands-Vandplanter, saerlig da disse er fuldt saa koenne som de
+tropiske, og disse let vantrives og faar et blegt og sygeligt
+Udseende, der kun daarligt harmonerer med de frodige Omgivelser.
+
+[Illustration: Fig. 28. Naturlig Randbeplantning om Dammen i Det
+kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+Som nogle af de smukkeste Vandplanter til Dekoration af
+Vandbassiner kan naevnes, foruden Aakanderne, Almindelig Skeblad
+(Alisma plantago). Iris sibirica med Varieteter, den japanske
+Iris (I. Kaempferi) og den almindelige gule Iris (I. pseudacorus).
+Blaagraa Siv (Juncus glaucus) og enkelte Stargraesser danner
+smukke, dekorative Tuer, som, naar de anbringes frit og
+naturligt, virker overordentlig dekorativt, naar de spejler sig i
+det blanke, stillestaaende Vand. Alle disse Planter er meget
+haardfoere og kan taale at staa uden Vand i Vintertiden, medens
+Aakanderne helst maa staa under Vand hele Vinteren. Ogsaa de
+smukke Eng-Kabbelejer (Caltha palustris) kan danne nydelige
+Smaaoeer, enten alene eller sammen med Iris, Vand-skraeppe (Rumex
+hydrolapathum) eller Star (Carex), og de virker navnlig i
+Foraarstiden overordentlig oplivende med de saftige, groenne Blade
+og skinnende, gule Blomster.
+
+Er Bassinet stort, saaledes at der er Plads til Smaaoeer, der kan
+haeve sig op over Vandfladen, da kan disse tilplantes med
+Astilber, Spiraea, Trollius og flere andre Sumpplanter, og man
+faar et langt rigere Blomsterflor, men disse Planter er ikke saa
+koenne efter Afblomstringen som de tidligere naevnte.
+
+[Illustration: Fig. 29. Bredden af en Baek i Kolding Planteskole,
+den oprindelige i og for sig smukke Vegetation, der nu har
+maattet vige for den Fig. 2 viste. En Sammenligning af de 2
+Billeder, der er tagne omtrent fra samme Sted, giver et Begreb om
+Arbejdet ved den Art plantning.]
+
+Alle de Planter, der skal bruges i disse regelmaessige Bassiner,
+maa dog helst have et sirligt og ordentligt Udseende ogsaa efter
+Afblomstringen, og Plantningen paa saadanne Steder maa derfor
+helst indskraenke sig til nogle faa Planter, hos hvilke disse
+Egenskaber er fremherskende, og man skal helst vaelge Planter,
+der ikke forlanger at plantes over Vandet. Det er smukkest, naar
+dette kan undgaas, navnlig i det flade, regelrette Bassin. Langs
+Bassinets Kant kan der plantes forskellige Pudeplanter eller
+Moseplanter, og det afhaenger udelukkende af dettes form og
+Beliggenhed, hvad der er det rigtigste og smukkeste.
+
+[Illustration: Fig. 30. Haengepil, det mest karakteristiske Trae til
+Plantning ved Bredden af en Dam.]
+
+I gamle Bassiner vil det ofte vaere noedvendigt at plante, medens
+de er fyldte med Vand. Dette udfoeres da paa den Maade, at man
+efter at have undersoegt Dybden laver nogle Plantekasser af
+passende Dimensioner, anbringer dem saa naer som muligt ved
+Vandkanten, fylder dem med Jord, planter dem til og daekker
+Overfladen med Grus eller Smaasten, saenker dem ned i Vandet saa
+varsomt som muligt og langsomt og forsigtigt flaader dem under
+Vandet hen til det Sted, hvor de skal anbringes. Aakanderne kan
+plantes paa samme Maade, men er der Dynd eller naturlig Jordbund
+i Bassinet, maa de helst plantes i store, flade Plantekurve,
+saaledes at Roedderne frit kan brede sig i Soebunden. Er der meget
+Dynd, vokser Aakanderne forbavsende frodigt og kraever ingen
+Goedning, men i Bassiner, der ikke kan toemmes, vil det vaere
+vanskeligt at holde dem i frodig Vaekst, naar de er plantede i
+Kasser, og man ikke kan komme til at plante dem om og tilfoere
+dem ny Naering.
+
+[Illustration: Fig. 31. Heracleum (Bjoerneklo), ved sin
+Forkaerlighed for fugtig Vokseplads og ved sit Ydre en udmaerket
+Soebredsplante.]
+
+
+
+
+_Det naturlige Vandparti_.
+
+Medens man ved Anlaeget af det regelrette Bassin er bundet af
+architektoniske Hensyn og ogsaa ved Beplantningen maa tage disse
+i Betragtning, har man ved Anlaeget af det naturlige Vandparti
+anderledes frie Haender, og det er egentlig foerst under denne
+Form, og naar tillige Omgivelserne er smukke og harmoniske, at
+Vandhaven kan udfolde al sin daarende Rigdom og Blomsterpragt.
+Foerst her kan man fremtrylle noget af den samme Stemning, som
+der moeder en ude i Naturen, og som goer denne saa rig og
+faengslende. Intet Sted i Haven kommer man Naturen saa naer som i
+Vandhaven, intet Sted er der en Rigdom, Liv og Frodighed som her.
+Ikke engang Stenhoejen med sin Vrimmel af fine, yndige
+Bjergplanter kan maale sig med Vandhavens saftige Pragt og
+Frodighed.
+
+[Illustration: Fig. 32. Petasites japonicus, japansk Hestehov,
+Soebredsplante til halvskyggede, fugtige, endog sure og sumpede
+Steder.]
+
+Ser man nu paa de Vandpartier, Damme, Smaasoeer og Kanaler, der
+findes i saa mange af vore Haver, saa forbavses man over den
+Mangel paa Vegetation, der udmaerker disse. Den samme velholdte,
+aandsforladte Kedsommelighed, der ofte praeger vore Haver, breder
+sig fra de friserede Plaener, de nyfejede Gange og velrevne
+Busketter ud over den indholdsloese Vandflade, og dog har vi
+Forbilleder nok ude i Naturen, og de fleste Mennesker med en
+Smule Skoenhedssans er naeppe i Tvivl om, hvad der er smukkest.
+Det er vor ulykkelige Trang til at skulle bringe Orden i alle
+Ting, der foerer os paa Afveje. Alt for megen Orden, alt for megen
+Sirlighed kan forjage baade Skoenhed og Hygge fra en Have, men
+den behoever ikke at goere det. Den forstaaende, omsorgsfulde
+Haand efterlader sig intet Spor, det er kun den uforstaaende,
+tankeloese Haand, der saetter Maerker, bringer Forstyrrelse og
+Uorden i Naturens Vaerk. Den forstaaende Haand tjener Naturen,
+hjaelper de svage, uden at skade de staerke, giver enhver sit og
+bruger aldrig Vold.
+
+[Illustration: Fig. 33. Gunnera. Pragtfuld, men kaelen, solkaer
+Soebredsplante.]
+
+Ved Anlaeget af en Vandhave kan der vaere mange forskellige
+Hensyn, der goer sig gaeldende. Lettest slipper man fra Arbejdet,
+naar der i Haven findes et naturligt Vandparti, et Engdrag, eller
+der blot er et lavtliggende, fugtigt Sted, der kan anvendes. Ikke
+alene letter dette Arbejdet betydeligt og giver lettere det hele
+Arrangement et naturligt Praeg. men det har ogsaa andre Fortrin
+fremfor det ved Kunst frembragte Vandanlaeg. Vandhavens hele Form
+maa selvfoelgelig rette sig efter de lokale Forhold og vaere i
+Harmoni med sine Omgivelser. Er det en Dam paa en lavtliggende,
+flad Graesslette eller Plaene, vil det vaere rettest ikke at give
+den en alt for uregelmaessig Form eller en alt for urolig
+Beplantning, men soege at frembringe noget af den samme Fred og
+Ynde, som der saa ofte er over et Kaer eller et Vandhul, saadan
+som man ofte traeffer dette ude i Naturen paa lave, fugtige Enge.
+
+[Illustration: Fig. 34. Petasites japonicus i Vandkanten, bagved
+persiske Syrener. (Knuthenborg Park).]
+
+Ude i Vandet kan man plante Aakander og hen imod Bredderne
+enkelte Tuer af Star og Iris, Brudelys (Butomus umbellatus) og
+Siv. Langs Bredden kan der vokse Vand-Calla (Calla palustris),
+Fredloes (Lysimachia nummularia), Engblomme, Traevlekrone (Lychnis
+flos cuculi), Forglemmigej, Abeblomst (Mimulus), Kabbeleje
+(Caltha palustris), Engkarse (Cardamine pratensis), Bukkeblad
+(Menyanthes trifoliata), Ranunkler og hvad man ellers ude i
+Naturen ser vokse paa lignende Steder. Foer Plantningen maa
+Jorden langs Bredden vaere renset for fleraarigt Ukrudt, og er
+der Groensvaer, vil det vaere klogest at afgrave det oeverste
+Spadestik i 1/2-1 Meters Bredde og fylde Udgravningen med god,
+ren Muldjord. Heri planter man saa de ovennaevnte Planter og
+andre, der ynder et fugtigt Voksested. Alle disse Planter blandes
+ved Plantningen mellem hverandre uden Plan og Orden, og faar de
+Lov til at vokse, som de lyster, vil de i Loebet af et Par Aar
+danne den dejligste Soebred.
+
+[Illustration: Fig. 35. Rudbeckia maxima, ligesom R. nitida og R.
+laciniata udmaerket Soebredsplante under store Forhold.]
+
+[Illustration: Fig. 36. Gynerium argenteum, Pampasgraes, pragtfuld
+Soebredsplante, der maa stilles frit for at komme til sin Ret, og
+maa daekkes omhyggeligt, da den ikke taaler megen Fugtighed i
+Vintertiden.]
+
+En saadan Bred maa helst virke som en fin, lav Braemme af
+Blomster om Vandspejlet med de pragtfulde Aakander og de
+fine, lette Tuer af Siv og Star. Plejen af en saadan Soebred vil,
+naar den foerst er tilvokset, kun bestaa deri, at man, naar
+Planterne om Efteraaret er visnede, afskaerer dem nogle faa
+Centimeter over Jorden og daekker dem med et Lag velforraadnet,
+gammel Goedning og saa for Resten lader dem skoette sig selv og
+kaempe om Pladsen. Enkelte Planter vil efter nogle Aars Forloeb
+gaa til Grunde, men andre vil fylde deres Plads, og
+Bevoksningen vil med Aarene blive taettere og taettere. Bliver
+Plantningen efter nogle Aars Forloeb gennemvokset af Graes og
+Ukrudt, er der intet andet at goere end at fjerne det hele, tage
+Planterne op, rense dem omhyggeligt for Graes og Ukrudt, tilfoere
+ny Jord og plante paa ny.
+
+[Illustration: Fig. 37. Ligularia macrophylla, en pragtfuld
+Plante med store graablaa "Kaalblade" og gule Blomster, udmaerket
+til Soebred.]
+
+Dersom Vandhaven skal anlaegges langs en Baek, der bugter sig frem
+mellem Sten og stejle Skraenter, da kan man ved Hjaelp af
+Daemninger og smaa Udvidelser skabe noget meget smukt, og
+Beplantningen kan her vaere ganske anderledes righoldig og
+overdaadig end ved Soebredden. Men dersom en saadan Baek anlaegges
+ved Kunst, maa man vaere forsigtig og ikke goere det alt for
+vidtloeftigt. Disse arrangerede Vandfald og Drypstenshuler af
+Cement er ikke koenne, dog kan en smuk og frodig Bevoksning boede
+paa mange Smagloesheder. Er det en lige Groeft eller Kanal, man
+skal beplante, vil der, naar denne da ellers er i Harmoni med
+sine Omgivelser, ikke vaere nogen Grund til at aendre dens Form, en
+lige Groeft kan beplantes meget smukt og virke ligesaa naturligt
+og selvfoelgeligt som den mest kunstfaerdigt slyngede Baek.
+
+[Illustration: Fig. 38. Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs
+Have med bagved liggende Stenparti.]
+
+Er man fuldstaendig frit stillet og kan anlaegge sin Vandhave,
+hvor man har Lyst, da vaelger man en Plads med smukke, hyggelige
+Omgivelser, hvor der er Sol og Lae, og her giver man saa
+Vandhaven den Form og Udstraekning, som Forholdene tillader. Kan
+den forenes med Stenhoejsanlaeget, er det en stor Fordel, de to
+Ting klaeder hinanden godt og hoerer ganske naturligt sammen. Selve
+Udgravningen til Vandet giver man en saa naturlig og fri Form
+som muligt, der maa gerne vaere lidt Japaneseri med i Spillet.
+Det samme gaelder ved Udformningen af Bredderne. Ved Anlaeget af
+disse maa man bestandig have de Planter i Tanke, som man vil
+skaffe Plads til, og soege at berede disse saa gunstige
+Voksevilkaar som muligt.
+
+Der maa vaere ganske flade, lavtliggende Steder til den smukke,
+fyldtblomstrede Engkarse, Cardamine pratensis fl. pl., den fine,
+yndige Traevlekrone, Lychnis flos cuculi fl. pl., den dobbelte
+Kabbeleje, Caltha palustris fl. pl., de smukke, storblomstrede
+Varieteter af Engforglemmigej, Myosotis palustris Graf Waldersee,
+og den nydelige, rigtblomstrende, broncefarvede Abeblomst,
+Mimulus luteus cupreus, og enkelte andre.
+
+[Illustration: Fig. 39. Engelsk Vand- og Stenhave. "... Der maa
+gerne vaere lidt Japaneseri med i Spillet...."]
+
+Paa lidt hoejere liggende Terrain vil der vaere den ideelle Plads
+for de to pragtfulde Primuler, P. japonica og P. pulverulenta.
+Disse to dejlige Planter, som man kun sjaeldent har Glaede af paa
+Stauderabatter, kan her udvikle sig til en Stoerrelse og Pragt,
+som er aldeles forbavsende. Ogsaa flere andre Primuler som P.
+sikkimensis, P. frondosa, P. denticulata og P. cashmiriana viser
+sig her at vaere i Besiddelse af en Livskraft, som man ikke havde
+tiltroet dem. Ja, selv den lille yndige Primula farinosa, som
+ellers vanskeligt lader sig flytte ind ude fra Engen, kan
+trives. Det vil dog vaere heldigt, om man kan give disse
+Planter noget Toervejord, men absolut noedvendigt er det ikke. I
+det hele er Vandplanterne ikke fordringsfulde med Hensyn til
+Jorden. Har de blot den rette Grad af Fugtighed og Sol, er de
+som Regel fornoejede.
+
+[Illustration: Fig. 40. Naturlig Plantning, fotograferet ca. 2
+Maaneder efter Plantningen. Kun Brudelysene i Forgrunden er
+aeldre. (Fra Kolding Planteskole).]
+
+Saaledes arbejder man videre. Paa et endnu hoejere liggende
+Terrain skaffer man Plads til Engblommer, Spiraeer, Astilber og
+en Maengde andre Planter. Mange Planter vil uden at vaere
+egentlige Moseplanter trives langt bedre paa en saadan fugtig
+Vokseplads end paa Stauderabatten, hvor de let kommer til at lide
+af Vandmangel. Saadanne Planter som f. Eks. Senecio, Ligularia,
+Staudephlox, Efteraarsasters, Rudbeckia, Helenium, Solidago,
+Eupatorium, Hemerocallis. Funkia og flere andre trives godt paa
+en saadan fugtig Vokseplads og foejer sig smukt og naturligt ind i
+Ensemblet.
+
+[Illustration: Fig. 41. Blomsterkaeret i Det kgl. danske
+Haveselskabs Have, set fra Stenhoejen.]
+
+Samtidigt med at man udformer Terrainet og derved soeger at skabe
+Voksepladser til de forskellige Planter, maa man ogsaa betaenke,
+hvorledes disse vil praesentere sig paa det Sted, man har tiltaenkt
+dem. Store, imponerende Planter som Gunnera, Funkia og Senecio
+maa helst kunne ses paa Afstand og spejlende sig i Vandet, smaa,
+fine Blomster maa kunne ses ganske taet ved.
+
+Gangene maa slynge sig som naturlige Stier, snart maa man vaere
+helt nede ved Vandet og i Stand til at se ud over dette, snart
+maa de hoeje frodige Planter lukke sig om en og spaerre Udsigten.
+Alt som man vandrer fremad ad de smalle, bugtede Stier, maa
+Billederne skifte og aabenbare nye Skoenheder og nye
+Overraskelser. Hertil er det boelgede Terrain saa vel skikket
+foruden det, at det tillige skaffer Plads til en Maengde hoejst
+forskellige Planter baade Stauder og blomstrende Buske, hvad der
+er en stor Fordel, thi Vandhavens Omgivelser kan ikke blive for
+rige og overdaadige, og alt hvad der er af store, pragtfulde
+Stauder, som det ellers kan vaere vanskeligt at faa anbragte, kan
+her finde Anvendelse. Denne fri Plantning omkring Vandhaven kan
+vaere meget smuk, og det er en taknemmelig Maade at arrangere
+Stauder paa.
+
+Ude i Vandet, der helst maa have en Dybde af 1 Meter eller lidt
+mindre, laver man langs Bredderne smaa Oeer og Halvoeer, som
+beplantes med Siv, Iris, Pilblad (Sagittaria), Brudelys og Star.
+Ud fra Bredden breder sig Bukkeblad, Vandroellike (Hottonia
+palustris), Ranunkler og den vilde Calla. Er der Plads til
+stoerre Oeer, som kan haeve sig over Vandfladen, kan man paa disse
+plante Astilbe, Spiraea og flere andre Planter. Saadanne Oeer
+dannes af Traekasser, der naar op til Vandfladen, disse fyldes med
+Jord, og der bygges videre over Vandet ved Hjaelp af Natursten.
+Mellem disse plantes Fredloes, Vandsnerre (Galium palustre).
+Abeblomst eller lignende, indtil man er naaet ca. 1/2 Meter over
+Vandet, lavere nede maa Spiraeerne og Astilberne ikke gerne staa.
+Dette beror dog noget paa Jordens Beskaffenhed, paa Toervejord
+taaler de mere Fugtighed end i almindelig Havejord. Kun Spiraea
+ulmaria, almindelig Mjoedurt, taaler mere Fugtighed, den kan
+trives helt nede ved Vandet, den fyldtblomstrede Varietet er
+meget smuk og fortjener Opmaerksomhed.
+
+[Illustration: Fig. 42. Til venstre i Vandet Brudelys (Butomus),
+til hoejre oppe paa Land Funkia, en udmaerket Soebredsplante. (Fra
+Kolding Planteskole).]
+
+Spiraeerne og Astilberne hoerer til vore smukkeste og mest
+anvendelige Soebredsplanter. Der er i det hele taget kun faa
+Planter, der overgaar de nye Astilbehybrider i Skoenhed, og ingen
+af vore Stauder overgaar Spiraeerne i Finhed og Gratie, saerlig
+langs en Soebred er de umistelige. Af Iris er det saerlig vor
+almindelige gule Iris (I. pseudacorus), den sibiriske Iris (I.
+sibirica) med sine Varieteter og den japanske Iris (I. Kaempferi),
+der egner sig til Plantning paa fugtige Steder. De trives alle 3
+bedst langs Soebredden, lige i Vandkanten, men de kan dog ogsaa
+taale at staa med nogle faa cm Vand over sig. De to foerstnaevnte
+er meget noejsomme og villigtvoksende, de japanske er mere
+lunefulde, de kraever megen Naering og synes her i Landet at trives
+bedst i Toervejord, men man ser dem dog ogsaa vokse og blomstre i
+Lerjord eller sandet Dynd, men som sagt er de ligesaa lunefulde,
+som de er koenne. Ogsaa de smukke Iris ochroleuca holder af
+Fugtighed, men det er en Misforstaaelse, naar man tror, at Iris
+germanica, de almindelige Haveiris, ynder Fugtighed, disse trives
+bedst paa en toer og solbeskinnet Vokseplads.
+
+Som allerede sagt er Vandplanternes Kultur meget enkelt og
+ligefrem. Har man fundet den rette Vokseplads, hvor de befinder
+sig vel og praesenterer sig smukt, har man i Sommertiden kun at
+fjerne de visne Blade og Blomster og saa for Resten se til og
+glaede sig over Frodigheden og Blomsterpragten. Naar Efteraaret
+kommer, og Herligheden er forbi, afskaeres ligesom i Staudehaven
+de visne Dele, og Jorden mellem Planterne daekkes med et Lag
+gammel Goedning. Der vil kun sjaeldent vaere Plads til at loesne
+Jorden mellem Planterne, men det er heller ikke noedvendigt, den
+hele Bred skal jo helst danne et sammenhaengende Virvar af
+Blomster og Blade.
+
+[Illustration: Fig. 43. Lille, rigt beplantet Dam i Professor
+Arnold Krog's Villahave paa Frederiksberg.]
+
+Af praktiske Grunde vil det vaere heldigt mellem Planterne langs
+Soebredden at anbringe nogle flade Sten, de saakaldte Traedesten,
+ligesom det ogsaa kan vaere heldigt at kantsaette Gangene med en
+Raekke Natursten. Alle disse Sten giver let den nyanlagte
+Vandhave et uroligt og broget Udseende, men de er naesten
+noedvendige, og saa snart Planterne vokser til, skjules de
+af disse. At store, smukke Natursten klaeder en Vandhave og
+foroeger Soebreddernes Skoenhed meget, er saa selvfoelgeligt, at det
+naeppe behoever at naevnes.
+
+[Illustration: Fig. 44. Dam med en Maengde forskellige Planter. I
+Forgrunden Gunnera. (Fra Carl V. Lange's Gartneri,
+Frederikssund).]
+
+Om Aakanderne er det allerede tidligere bemaerket, at de, naar de
+er frit udplantede, ikke kraever nogen saerlig Pleje, isaer hvor
+Soebunden er dyndet og naeringsrig. Bestaar den derimod af Ler
+eller Sand, vil det vaere noedvendigt at tilfoere dem ny Naering.
+Dette foregaar lettest paa den Maade, at man i Vintertiden, naar
+Vandet er tilfrosset, hugger Hul paa Isen og vaelter et Par
+Trilleboerfulde gammel Goedning ned i Vandet over Planterne. Man
+kan ogsaa lade Goedningen blive liggende oven paa Isen; naar
+denne toer bort, vil Goedningen synke til Bunds og komme Planterne
+til gode. Naesten alle Aakandehybriderne er fuldstaendig haardfoere,
+og man behoever ikke at frygte, at de skal tage Skade af Kulden,
+selv om Vandet bundfryser, men man maa dog helst regne med, at
+de skal have 1/2-1 Meter Vand over sig.
+
+[Illustration: Fig. 45. Aakander i Knuthenborg Park. Billedet er
+taget 1 Aar etter Plantningen.]
+
+Angaaende de mange forskellige Vandplanter, der udbydes, da maa
+man vaere varsom og ikke plante, hvad man ikke kender. Der findes
+blandt dem mange slemme Ukrudtsplanter, og kan Ugraesset vaere
+besvaerligt oppe paa Landjorden, saa er det ti Gange vaerre ude i
+Vandet. Saadanne Planter som Potamogeton, Elodea, Myriophyllum og
+flere andre skal man ikke plante. Af Undervandsplanterne er det
+egentlig kun Krebseklo (Stratiotes aloides), der fortjener at
+dyrkes. Den er smuk og let at holde i Ave. Algerne og
+Undervandsplanterne er Aakandernes vaerste Fjender, og skal
+Aakanderne udvikle sig smukt, maa man soege at beskytte dem mod
+disse. Selv en saa smuk Plante som Limnanthemum nymphaeoides maa
+man vogte sig for, den kan forvandle den smukkeste Soe til en
+haeslig Ukrudtsmark.
+
+Ogsaa saadanne Planter, som breder sig staerkt ved udloebere skal
+man vogte sig for at plante f. Eks. Tagroer, Dunhammer, Soedgraes,
+Padderokke og flere andre med krybende Rodstok. I mindre
+Bassiner, hvor man er Herre over Vegetationen, har det mindre at
+sige, men under store Forhold skal man vaere varsom med disse
+Planter, der kan blive yderst besvaerlige at slaas med. Tagroer er
+dog den skikkeligste af disse. Selv om den breder sig meget
+staerkt ved Udloebere, er den let at begraense eller udrydde, thi
+den taaler ikke at miste Toppen, medens den er i Vaekst. Hvis man
+derfor i Sommertiden slaar den af med en Le, doer den bort.
+
+Det er allerede sagt, at det er Yppigheden, Frodigheden, der er
+Vandhavens stoerste Charme, men at denne maa holdes i Ave af
+forstaaende Haender, der tager varsomt og bloedt paa Engens bloede
+Blomster. Vandhaven kan hurtigt forvandles til et forsoemt
+Vildnis, men man kan ogsaa jage Alferne bort med alt for megen
+"Kultur" og Orden.
+
+[Illustration: Fra Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+[Illustration: Fig. 46. Stenhoej bygget som kunstigt Klippeparti.
+(Friar Park i England).]
+
+
+
+
+
+STENHOeJSPLANTERNES KULTUR
+
+
+
+af _Axel Lange_.
+
+
+Enhver, der har faerdedes i Bjaergene, strejfet gennem de alpine
+Enge, gennem Mosedragene, over Stenur, klatret op ad Fjaeldvaegge,
+vandret op til Isbraefoden eller vandret over Braeen og naaet de
+om Sommeren snefri Bjaergtinder, vil hjem med sig bringe et
+uudsletteligt Indtryk af Bjaergenes herlige Flora. Naesten alle
+Vegne, hvor man faerdes, moeder man de praegtigste Blomster, og
+alle eller naesten alle er de af saa rene Farver, som man
+sjaeldent ser dem i Lavlandet. Hoeje af Vaekst er Planterne ikke,
+men det er netop det fortryllende ved dem, thi selve Blomstens
+Stoerrelse staar ikke tilbage for Blomsterne fra Slettelandene;
+man behoever blot at taenke paa en Alpeplante, som den i Haver
+almindelig dyrkede _Gentiana acaulis_, hvis Skud ikke er mere end
+faa Centimeter hoeje, men hvis Blomster er ca. 6 cm lange og 3 cm
+i Diameter, paa den lille _Alpe-Valmue_, der naeppe bliver over
+10 cm hoej, men har Blomster stoerre end vor _Koelle-Valmue_ eller
+endelig mindes den bekendteste af alle Alpeplanter: _Edelweiss_,
+hvis ubetydelige Blomsterkurve er omgivne af snehvidfiltede Blade,
+en straalende Stjerne flere Centimeter i Diameter, baaret af en
+ikke stort hoejere Staengel og springende lige ud fra Klippen, for
+at danne sig blot et ringe Begreb om Alpefloraens Herlighed.
+
+Det er derfor intet Under, at Menneskene, som soeger at samle
+Planter fra alle Jordens Egne i deres Haver: Tropernes Palmer og
+Orchideer, Kaplandets Lyngarter, Himalayas Alperoser, Mexikos
+Kaktus, Nordamerikas Traeer, Oestasiens Chrysanthemum, for blot at
+naevne nogle faa Eksempler, ogsaa proever at bringe
+Hoejfjaeldsbeboerne ned i Slettelandets Haver. Der har i de to
+sidste Menneskealdre vaeret en stedse stigende Interesse blandt
+Havevenner for Dyrkningen af Alpeplanter, men aabenbart har man
+alt tidligt haft de mest ioejnefaldende i Kultur. _E. Wocke_
+skriver angaaende Spoergsmaalet, om hvor gammel denne Gren af
+Havebruget er, foelgende: "Hvem har foerst dyrket Alpeplanter i
+Haver, foerst haft dem i Kultur? Det er vanskeligt at sige.
+Bjaergbeboerne har uden Tvivl givet Stoedet dertil, idet de i
+deres Haver har indplantet deres Yndlinge blandt Fjaeldets
+Planter, som spillede en Rolle i deres, daglige Liv saavel som i
+deres Poesi. Efterhaanden har Dalbeboerne da ogsaa faaet Lyst til
+at dyrke Fjaeldplanter i deres Haver og har hentet dem enten fra
+Bjaergboernes Haver eller fra de naturlige Voksesteder.
+Klosterhaverne har her sikkert spillet en Rolle. A. Kerner
+fortaeller saaledes, hvordan han i 1846 i Klosterhaven i
+Lilienfeld i Oestrig paa en ganske lille Plads saa den herligste
+lille Alpeflora, som han Dagen forud havde beundret i
+Hoejfjaeldene. I sidste Halvdel af det 19de Aarhundrede har
+Alpeplanterne faaet sig et nyt Hjem i de engelske Haver og
+derfra har Dyrkningen bredt sig ud i stedse videre Kredse."
+
+Naar man vilde dyrke Planter fra Bjaergegnene her nede i
+Lavlandene laa det snublende naer at soege at give dem Forhold at
+vokse under, som kunde ligne dem, de fandt i deres Hjemstavn,
+og da det var Bjaergplanter, maatte de naturligvis have Sten at
+vokse imellem, ligesaa naturligt faldt det, at Planterne maatte
+saettes paa Forhoejninger og ikke paa flad Jord.
+
+Denne Opfattelse er selvfoelgelig rigtig, saalaenge der tales om
+det noedvendige i at give Planterne naturlige Forhold at vokse
+under, men saa snart man derefter konstruerer sin Hoej til
+Stenhoejsplanter som en ganske simpel Jordbunke: kuppelformet
+eller kegleformet,--naar det kommer lidt videre med
+halvmaaneformet eller S-formet Grundflade--og bestaaende af
+almindelig Havejord belagt med eller rettere besat med Sten, der
+strutter ud i Luften med den spidse Ende, saa er man ganske paa
+Vildspor. Forholdene hvorunder Planterne vokser i Naturen er saa
+forskelligartede, at der for at kunne skaffes dem blot
+tilnaermelsesvis naturlige Kaar maa laegges langt mere ind i
+Konstruktionen af Stenhoejen, end der saedvanligvis sker. Men
+herom mere senere.
+
+
+
+
+_Alpeplanternes Voksekaar i deres Hjemstavn_.
+
+En Ekskursion i Bjaergene vil for dem, som ikke foer har faerdedes
+der, som Regel byde paa Overraskelser. Sikkert de fleste vil
+forbavses over at traeffe saa udstrakte Arealer, hvor Fjaeldet
+ikke viser sig i Overfladen, men er daekket af et Muldlag taet
+bevokset med Planter. Selv om vi ser bort fra de lavere Dele af
+Bjaergene, som daekkes af Loevskov og Granskov--med den for disse
+Skove egne Undervegetation--maaske af og til afbrudt af en aaben
+Hoejslette med Landsbyer, Agre, Moser og Enge, og kun betragter
+den hoejere Del af Fjaeldene, da vil vi ogsaa der paa vor Vandring
+opefter, ikke bestandig faerdes paa Stengrund. Aartusinders Vind
+og Vejr har virket paa Fjaeldet og omskabt den oprindelige, ganske
+noegne Stenmasse til et for Plantevaeksten beboeligt Sted. I hver
+en Revne paa Stenfjaeldet er Vandet traengt ind. Frosten har virket
+og spraengt store og smaa Stykker af Fjaeldet, Gletscherne har
+langsomt, men sikkert skuret mod det faste Fjaeld og malet
+Overfladen til Grus, Sand og Stenmel. Rindende Vand har foert de
+fine Dele med sig ned ad Bjaerget for senere at aflejre dem igen
+paa fladere Partier. Her har saa vaeret gode Betingelser for
+Plantevaekst, da der fra de hoejere liggende Steder tilfoertes
+Fugtighed; og var der foerst en begyndende Plantevaekst, bedredes
+Betingelserne for en taettere Bevoksning stadig. Paa saadanne
+Steder har da kunnet opstaa Moser og Enge. Rigeligere eller
+ringere Tilfoersel af Vand og kraftig eller ubetydelig Nedboer har
+givet fugtigere eller toerrere Enge. Vegetationen ligner i mange
+Maader den i Lavlandets Enge, den er taet, der er talrige Graesser,
+Orchisarter, ja mange Arter er faelles; man vil dog som Regel
+finde Planterne lavere bl.a. af den Grund, at det Vand, der
+overrisler Engen er meget koldt og derfor haemmer Hoejdevaeksten.
+Men Klippesiderne er jo ogsaa bevoksede med Planter, her taet, der
+mere spredt; hvorledes opstaar her Betingelser for Plantevaekst?
+Ser vi, her i Lavlandet noget tilsvarende? Ja, paa en Maade. Ser
+vi ikke hyppigt Tegltage med gulgroenne Pletter af Laver, som
+senere afloeses af smaa Mospuder, der maaske igen afgiver Fodfaeste
+for en Husloeg, en Stenurt eller en lille Graestue; ser vi ikke
+Stenene i Stengaerderne og de store Rullesten ude i Heden
+bevoksede med Laver og Mosser? Ligesaadan gaar Udviklingen for
+sig i Fjaeldet, men her er Overgangen fra Mosvegetation til den
+hoejere Plantebevoksning maaske noget hurtigere, fordi der fra
+hoejere Dele af Bjaerget siver Fugtighed ned. Og i hver lille
+Revne, som fremkommer i Klippevaeggen, selv om denne er nok saa
+stejl, er der Udsigt til at en Plante kan faeste Bo. Der behoeves
+blot, at Vinden eller rindende Vand skal foere et Froe hen til et
+saadant gunstigt Sted, saa at det kan spire der og sende sine
+Roedder ind i Klipperevnen. Stoev tilfoert andetsteds fra har samlet
+sig i Revnen og afgiver Jordbund for den spirende Plante.
+
+De Planter, som vokser i Revner og Spalter paa Klippevaeggene har
+jo meget afvigende Kaar fra Planterne i Slettelandet. Roedderne,
+som her kan brede sig vidt ud til alle Sider, maa hist noejes med
+at brede sig i det Rum, som Klipperevnen giver, de bliver derfor
+gaerne fladt vifteformige. Man kunde vaere tilboejelig til at tro,
+at en Plante, der voksede paa en saadan Klippevaeg, snart maatte
+komme til at mangle Vand. Dette er dog ret sjaeldent Tilfaeldet.
+Ofte siver der bestandigt fra hoejere Steder Vand ned langs
+Klippens Sider, traenger ind i de fineste Spraekker og naerer
+Sugeroedderne, og udebliver denne Tilfoersel af Mangel paa Nedboer,
+eller fordi Sneen hoejere oppe er smeltet bort, saa virker den
+kraftige Dug om Natten dog forfriskende paa Planten. Tillige er
+Klipperne altid mere eller mindre poroese. Herom skriver
+_Correvon_: "Medens visse Stenarter suger Vand til sig omtrent
+som et Stykke Sukker, lader andre det kun langsomt traenge ind i
+deres mikroskopiske Kanaler. Men alle Klipper er gennemtraengte af
+Vand i hoejere eller mindre Grad, og de meddeler dette Vand til de
+Planter, der vokser paa dem, saa at de holder sig friske."
+
+Bjaergenes oevre Tinder, der en lang Tid af Aaret er daekkede af et
+maegtigt Snelag, er i den korte Sommer heller ikke
+vegetationsloese. Fjaeldet er forvitret, saa at den faste Masse er
+daekket af et Lag af loese Sten, Grus og Stenpulver. Heri vokser
+Planterne mer eller mindre spredt. Mange Steder er Tidsrummet
+mellem Sneens Bortsmelten om Forsommeren og det foerste Snefald
+om Efteraaret saa kort, at en Udtoerren af Jordsmonet ikke kan
+finde Sted, og Natteduggen og Taagerne, der hyppigt laegger sig om
+Bjaergtoppene, holder Planterne bestandig friske. Planterne
+saerpraeges ogsaa af det staerke Lys, som hersker under hele deres
+korte Liv; en Plante, som kommer frem af den smeltende Sne i
+Juni Maaned, vaagner til et langt intensere Lys end vore
+Foraarsplanter nyder, naar de i Marts-April bryder frem af
+Jorden.
+
+Der hvor Gletscherne ender, naar de er paa deres Vinterstade,
+vil man finde maegtige Samlinger af Sten og Grus, som af
+Gletscherne er foert ned fra de hoejere Egne. Disse Endemoraener er
+ogsaa bevoksede om end hyppigt meget spredt. Planterne lever her
+under lignende Kaar, som dem vi fandt paa Bjaergtinderne. De har
+som disse rigelig Vaede om Sommeren, thi Smeltevandet fra Braeen
+gennemskyller bestandig Moraenen; men om Efteraaret, naar Kulden
+laegger sig over Bjaergene, standser Afsmeltningen fra
+Gletscheren, og Moraenen bliver derved temmelig toer. Ved Kuldens
+Fremadskriden bliver de endog daekkede af et Lag Sne, som vaerner
+dem mod Vinterens staerke Kulde. Selv de fra Fjaeldene nedstyrtende
+Stenmasser, som samler sig ved Fjaeldets Fod eller i Kloefter i
+vaeldige, skraanende Urer (Tyskernes: Geroell), forbliver ikke
+ubeboede af Planter. Disse Urer er ogsaa fugtigere end man efter
+deres Konsistens kunde vente, men de kan jo ogsaa vaere
+beliggende saaledes, at de er staerkt udsatte for Solens Virkning
+og kun modtager ringe Vaede fra de hoejere liggende Dele af
+Fjaeldet; i saa Fald vil kun Planter, der ved taet Filtbeklaedning
+eller paa anden Maade er vaernede mod for staerk Fordampning, kunne
+trives her. Paa isolerede Bjaergtoppe i de lavere Dele af
+Bjaergene eller paa Skraenter, hvor Muldlaget er tyndt, og hvor
+Sneen paa Grund af den lavere Beliggenhed smelter bort tidlig paa
+Foraaret, kan der ogsaa blive ret ugunstige Vegetationskaar. De
+Arter, man finder paa saadan Lokalitet, er da ogsaa vaernede paa
+en eller anden Maade mod for staerk Fordampning, enten ved at
+Bladene er beklaedte med Haar, eller er af laederagtig Konsistens
+(Rhododendron) eller ved at de er ganske smalle, naaleformede
+(Lyngarter).
+
+Vegetationer i dybe Spalter og smalle Kloefter er meget afvigende
+herfra; er Kloefterne nordvendte vil kun meget lidt Sollys traenge
+ned i dem, og selv om de er sydvendte, er det kun en kort Tid af
+Dagen, at de er solbelyste. Planterne, som vokser her, er da
+mest Bregner og andre tyndbladede Vaekster, som breder sig
+frodigt imellem Mosser i den fugtige, muldede Jord.
+
+Her er i korte Traek givet de vigtigste Kaar, under hvilke
+Planterne trives i Bjaergegne, men mange andre Faktorer spiller
+ind med og goer Forholdene mere sammensatte, saaledes Stedets
+Afstand fra Aekvator, (Grundfjaeldets Art og Fjaeldets Heldning mod
+Nord, Syd eller andre Verdenshjoerner).
+
+
+
+
+_Alpeplanter.--Stenhoejsplanter_.
+
+Der er i det foregaaende talt om Alpeplanter, medens der i
+Titlen paa Bogen er anvendt Betegnelsen Stenhoejsplanter. Der vil
+da let kunne rejse sig det Spoergsmaal, om disse to Udtryk kan
+bruges i Flaeng, eller om der kan gives en vis Adskillelse imellem
+dem. Med andre Ord, om alle Stenhoejsplanter er Alpeplanter eller
+om alle Alpeplanter egner sig til Plantning paa Stenhoeje. Svaret
+maa lyde, at Stenhoejsplanter er et bredere Begreb end
+Alpeplanter, selv om vi tager dette i videst mulige Forstand. Ved
+_Alpeplanter_, eller som de ogsaa betegnes _alpine Planter_,
+forstaar vi Planter, der vokser i Bjaergegne ikke alene i Alperne,
+men ligesaavel i Pyrenaeerne, i Andes eller Himalaya, og tillige
+dem, som findes i arktiske og antarktiske Egne, voksende saa hoejt
+op over Havet eller saa langt mod Syd eller Nord, at de en meget
+betydelig Del af Aaret er daekkede af Sne og saaledes kun har en
+kortvarig Sommer, en kort Vaekstperiode. Disse Planter kan efter
+deres Voksekreds deles i subalpine, alpine og hoejalpine Planter,
+ligesom den arktiske Region kan deles i flere Florabaelter. Hvor
+Hoejdegraensen (over Havet) for de forskellige Baelter af
+Alpeplanter ligger, afhaenger af vedkommende Bjaergkaedes Afstand
+fra Aekvator. Nogle Planter kan foelges gennem alle 3 Regioner,
+andre har kun en ringe Udbredelse i lodret Retning. Visse Arter
+findes baade i Bjaergegne og i Polaregne, andre har et ret
+begraenset Vokseomraade i vandret Retning.
+
+[Illustration: Fig. 47. Enkelt Del af Stenhoejsanlaegget i Friar
+Park (Se Fig. 46).]
+
+Som alt naevnt har man i Haver fundet paa at bygge Stenhoeje for
+at kunne dyrke disse smukke Planter fra Bjaergene og fra
+Polaregnene, og de udgoer ogsaa Stenhoejsplanternes Hovedmaengde,
+men man har desuden samlet Hjaelpetropper fra mange andre Egne af
+Jorden og anbragt dem paa Stenhoejen. Forholdet er jo nemlig det,
+at der rundt om paa Jordens Kreds findes en
+Maengde meget smukke Planter voksende i Slettelandenes Moser,
+Enge, Skove og Stepper eller paa Ruiner og Stengaerder, hvilke
+Havevennerne gaerne vil dyrke, men som maa anbringes paa
+Stenhoejen, enten fordi de her praesenterer sig bedre end paa flad
+Jord, eller fordi de overhovedet ikke kan trives det sidstnaevnte
+Sted. Ordet Stenhoejsplanter er derfor et meget omfattende Begreb,
+men faste Rammer for det har man ikke; hvad en vil godkende som
+passende til Stenhoej, kasserer en anden, og hvad der passer til
+at plante paa store Stenhoeje mispryder maaske paa mindre. Nogle
+Stenhoejsvenner vil dog udelukkende dyrke alpine Planter og
+undgaar med velberaad Hu alle Plantearter, som ikke kommer ind
+under dette Begreb. For dem er Planternes Sjaeldenhed tit af
+stoerste Vigtighed, de frydes selv over ubetydelige Arter, og de
+har netop den stoerste Glaede i at dyrke de vanskeligste Planter.
+Der er dog en Del Alpeplanter, som trodser ethvert Kulturforsoeg,
+og som det er ganske oerkesloest at proeve at indplante paa
+Stenhoejsanlaegene. Andre Stenhoejsvenner vil kun have smukke eller
+blomsterrige Planter i Kultur eller Arter, der er saa lette at
+dyrke, saa at de naesten kan passe sig selv. Plantematerialet er
+dog saa stort, at der bliver nok for enhvers
+Smag--lykkeligvis--thi der er dog ingen Glaede ved, at den ene
+Stenhoej er en tro Afspejling af den anden, hverken hvad
+Konstruktionen eller Plantebestanden angaar.
+
+
+
+
+_Stenhoejsplanternes Vaekstformer_.
+
+Stenhoejsplanterne kan efter deres Voksemaade henfoeres til
+forskellige Typer, som her kortelig skal beskrives, da
+Betegnelserne i det foelgende anvendes Gang paa Gang. Der findes
+Overgange mellem de forskellige Typer, saaledes at det af og til
+kan vaere vanskeligt at afgoere, hvilken Vaekstform man skal
+henfoere den eller den Plante til.
+
+_Rosetplanter_. Bladene er samlede i Rosetter, d.v.s. de sidder
+ikke op ad en Staengel med tydelige Mellemrum, men udspringer
+omtrent fra samme Punkt og ligger ofte fladt ud til alle Sider
+paa Jorden eller Klippen. Blomsterstanden kan vaere endestillet
+d.v.s. udgaa fra Rosettens Midte eller udgaa fra Bladhjoernerne,
+og Rosetten kan mangle eller have Sideskud. Rosetplanter med
+endestillet Blomsterstand og uden Sideskud doer efter fuldendt
+Blomstring--de er _monokarpiske_, som det kaldes i det botaniske
+Sprog--og maa formeres ved Froeudsaed _(Saxifraga mutata, Sax.
+longifolia_). Denne Voksemaade er ganske analog med flere af vore
+kendte to-aarige Planter for Eks. Kongelys. Dannes der Sideskud,
+er Formeringen af Planten jo derigennem sikret. Sideskuddene kan
+sidde taet op til Moderplanten eller fjaernes fra denne ved en
+ioevrig bladloes Udloeber, de kan loesne sig fra Moderplanten meget
+snart og danne selvstaendige Individer (visse _Sempervivum_) eller
+vedligeholde Forbindelsen i laengere Tid; er Dannelsen af Sideskud
+meget yppig, dannes der efterhaanden store sammenhaengende Taepper.
+_(Saxifraga aizoon, Androsace sarmentosa_).
+
+_Pudeplanter_. Skuddene er korte, taet samlede, saaledes at de
+midterste staa lige ret op, de nederste ligger paa
+Jordoverfladen, og hele Planten danner sig halvkugleformet (eller
+som en Kuglekalot). Bladene er smaa og meget taetsiddende, sidder
+ofte i Maengde visne inde i Planten. Skuddene er gaerne
+utilboejelige til at slaa Rod, selv om de ligger taet til
+Underlaget; Pudeplanterne er derfor vanskelige at dele, og maa
+formeres ved Froeudsaed eller Stiklinger.
+
+_Taeppeplanter_. Planterne er enten traeagtige eller urteagtige med
+kortere eller laengere Skud, som gaerne er rigt forgrenede og
+ligger fladt henad Jorden eller over Stenene og derved daekker
+Jordsmonet som et taet Taeppe. Skuddene er hos nogle meget uvillige
+til at slaa Rod _(Rhamnus pumila_), og man kan hos disse loefte
+store Partier af Planten op fra Underlaget. Formeringen af
+saadanne Arter maa derfor ske ved Froeudsaed, eventuelt Stikning.
+Andre Taeppeplanter er netop meget villige til at slaa Rod, saa
+snart Skuddene beroerer den fugtige Jord; en aeldre Taeppeplante af
+denne Type er derfor i Virkeligheden en Koloni af selvstaendige
+Individer. Deling af disse lader sig let udfoere. Naer disse staar
+saadanne Arter, som breder sig ud i store Taepper ved fra
+underjordiske Udloebere at sende Skud op i Lyset.
+
+En Del Arter, som man kan betegne _Pude-Taeppeplanter_, har isaer
+som unge Individer samme Voksemaade (Kuglekalot), som
+Pudeplanterne, men i Modsaetning til disse er de meget villige til
+at slaa Rod og vokser staerkt i Periferien, de bliver derfor
+fladere og danner snart sammenhaengende Taepper ved at vokse
+sammen med Naboplanterne _(Arenaria Rosani_). Endelig kan visse
+Rosetplanter forme sig som Taeppeplanter (se f.o.).
+
+Den almindelige _Staude_type er ogsaa repraesenteret blandt
+Stenhoejsplanterne. Skuddene er her oprette eller nedliggende og
+doer hvert Aar tilbage til Jordoverfladen, hvor Knopperne, som
+skal fortsaette Vaeksten naeste Aar, sidder.
+
+_Knoldvaekster_ og _Loegvaekster_ har deres overvintrende Dele
+dybere nede i Jorden.
+
+_Enaarige Planter_. Af disse er kun faa anvendelige paa
+Stenhoejen.
+
+_Dvaergbuske_. Foruden nogle taeppedannende Arter _(Dryas_, visse
+_Salix_) har man blandt Stenhoejsplanterne en Del Smaabuske med
+opret, men dog lav Vaekst. Navnlig Lyngfamilien leverer mange af
+denne Type.
+
+
+
+
+_Stenhoejens Berettigelse i Haven_.
+
+Det vil for Haveejeren ofte kraeve en vis Grad af Overvejelse, om
+han i sin Have skal anlaegge en Stenhoej eller ej. Han kan i den
+Anledning stille sig forskellige Spoergsmaal: Vil det
+landskabeligt set kunne forsvares at laegge en Stenhoej i Haven?
+Er Stenhoejsplanterne noget saa fremragende, at det kan
+forsvares, at de faar et saerligt Anlaeg? Kan de ikke dyrkes paa
+flad Jord? eller kan man overhovedet give dem de Kaar, de
+fordrer?
+
+En af vore mest fremragende Landskabsgartnere, _Glaesel_, har
+skrevet: "Stenhoeje have ikke nogen malerisk Betydning i de
+landskabelige Dele af Anlaegget, og det er absolut forkasteligt at
+anvende S. paa en saadan Maade, at der dermed tilsigtes en
+Efterligning af Klippepartier." Herom kan der tvistes. Kan man
+omdanne et ellers kedeligt Parti af Parken til et smukt bygget
+Stenhoejsparti, vil dette dog kunne have en vis malerisk Virkning,
+navnlig i den Tid, da _Saxifraga, Aubrietia_ og _Primula_ med
+andre Florblomster blandt Stenhoejsplanterne, staar i skoenneste
+Blomstring. Om man ikke toer lade sin Stenhoej faa Form af et
+Klippeparti, kan der ligeledes vaere delte Meninger om. Sikkert
+er det, at man uden at skade det landskabelige Udseende kan lade
+enkelte Dele af Stenhoejen faa Form som Klippeblokke, ja det er
+maaske netop det fornoejeligste ved Stenhoejsbyggeriet og
+Beplantningen at kunne fremstille stoerre taette Stensystemer, der
+beplantede ser ud som revnede Klippeblokke, hvis Spalter er
+bleven naturligt bevoksede. Er man imidlertid bange for, at
+Stenpartiet skal skade det landskabelige Billede, som Parken har,
+er det den bedste Udvej at bygge Stenhoejen paa Skraenterne ned mod
+en forsaenket Gang. I den botaniske Have i Kew findes Stenhoejen
+netop anlagt paa denne Maade paa begge Sider af en slangeformet
+Vej, som er anlagt lavere end det tilstoedende Terraen, og ved
+Busketbeplantning er Anlaegget skjult for Beskueren, indtil man er
+ganske naer ved Nedgangen til Stenpartiet.
+
+Men vi maa ogsaa haevde at have set Haver, hvor Stenhoejen var af
+malerisk Virkning. Det vil dog let forstaas, at det kun er i
+stoerre Haver, at man kan gaa saa vidt, at man lader Stenhoejen
+blive et Led, der skal give Praeg paa Landskabet. I smaa Haver
+maa Stenhoejen kun blive lille og beskeden, men til Gengaeld
+bygges saaledes, at den i endnu hoejere Grad end i store tjener
+den ene Hensigt: at afgive gunstige Voksepladser for de Planter,
+man vil dyrke derpaa.
+
+At Stenhoejsplanterne er noget saerlig smukt vil, som det ogsaa
+beroertes i Indledningen, enhver, der har set dem i Naturen,
+bekraefte; og at de ogsaa i Kultur, hvor de kun giver en svag
+Afspejling af, hvad de er i Bjaergene, ogsaa har talrige
+Beundrere, har de senere Aars Iver for denne Gren af Havebrug
+tydelig vist. Foruden deres lave Vaekst og forholdsvis store
+Blomster, som er nogle af deres mest fremtraedende Egenskaber,
+skal her naevnes det Forhold, at saa mange af dem holder Loevet
+frisk groent hele Aaret rundt eller i al Fald en betydelig Del af
+Aaret, man kan derfor selv i den doede Tid af Aaret fryde sig
+over det friske groenne paa Stenhoejen. De adskiller sig her paa
+behagelig Vis fra de fleste Stauder, som Vinteren igennem staar
+noegne eller med halvvissent Loev. Som et yderligere Plus for
+Stenhoejsplanterne kan anfoeres, at deres Lidenhed goer, at et
+forholdsvis stort Antal kan dyrkes paa et meget indskraenket
+Areal. Angaaende Spoergsmaalet, om de kan dyrkes paa flad Jord,
+saa maa dette for nogles Vedkommende besvares med ja, for andres
+med nej. _Malby_ udtrykker sig om dette Spoergsmaal saaledes:
+"Alpeplanterne kan trives i Bjaergegnene, ikke saa meget fordi de
+der givne Kaar er noedvendige for dem, men snarere fordi Klimaet
+for de hoejere voksende Arter er ugunstigt; i den staerke Blaest kan
+disse ikke udvikle sig, var denne Hindring ikke til Stede, vilde
+de overskygge og knuge de lavere Planter." Det viser sig da
+ogsaa, at nogle Arter godt kan trives, naar de overfoeres til vore
+Haver og dyrkes paa flad Jord. Men den stoerste Part vil ikke
+vokse under disse Kaar. Det er rimeligvis hovedsagentlig
+Jordens fysiske Beskaffenhed, der her ikke passer dem. For
+disse maa man saa bygge sine Stenpartier. At der er alpine
+Planter, som det selv paa disse Anlaeg kan volde Vanskeligheder
+at dyrke, er kun en Spore for Havedyrkeren til at goere sig
+yderligere Anstraengelser; men overvindes Vanskelighederne, og man
+faar Planterne til at trives og blomstre, da er Glaeden derved saa
+stor, at alle Besvaerligheder er glemte, naar Maalet er naaet.
+
+[Illustration: Fig. 48. Stensaetning langs en Gang (i Det kgl.
+danske Haveselskabs Have) umiddelbart efter Plantningen. Den
+samme gang ses paa Fig. 70 i tilvokset Stand.]
+
+
+_Valg af Plads til Stenhoej og Udformning af Terraenet_.
+
+Er Stenhoejens Plads ikke forud givet, maa man vaelge den i den
+Del af Haven, som har de gunstigste Terraenforhold, og som
+tillige er fri for store Traeer, i al Fald boer der ingen Traeer
+vaere Syd for Anlaegget, da disse vil roeve al for meget Lys fra
+Stenhoejen. Det er da navnlig Loevtraeer med deres overhaengende
+Grene, som boer undgaas, en enkelt Gran eller Aedelgran, nogle
+Juniperus eller Chamaecyparis kan bedre tilstedes, ja kan endog
+vaere af en udmaerket Virkning i Anlaegget. Dernaest maa man se paa
+Jordbundsforholdene og Vandforsyningsforholdene. Jo bedre de
+sidste er, des bedre kan man forme sit Stenhoejsanlaeg i
+storslaaede Former, idet man da stedse er Herre over at holde
+det passende fugtigt. Er Forholdene i Haven saaledes, at
+Vandtryk mangler, eller kunstig Vanding er vanskelig, boer man
+ikke bygge for hoejt, og da navnlig ikke, hvis Jorden er let, da
+man saa risikerer en Udtoerring i den varme Sommertid. Er Midlerne
+smaa, boer man ligeledes afholde sig fra at bygge hoejt. Det, man
+vil opnaa, er dog i de fleste Tilfaelde at faa Planterne udviklede
+saa smukt og naturligt som muligt, og det opnaas lige saa godt
+paa svagt bevaeget som paa staerkt kuperet Terraen. Som gode
+naturlige Terraenforhold kan naevnes: Smaahoeje og Saenkninger mellem
+disse; en Hulvej med Skraenterne ned til denne; nedre Del af en
+Bakke; Skraenterne paa begge Sider af et forsaenket Vandloeb og
+Bredderne af en Soe eller en Mergelgrav, I det hele lader en
+Stenhoej og et Vandparti eller et Mosebed sig godt forene. Gaar
+ens Bestraebelser dog ud paa at have et hoejt-bygget Anlaeg, som jo
+ganske vist har den Fordel fremfor et lavere Anlaeg, at det virker
+mere imponerende paa Beskueren, da boer man hellere hygge paa en
+Lerbakke end paa en Sandbakke, da den sidstnaevnte, hvor kunstig
+Vanding ikke kan ivaerksaettes, som alt naevnt, let vil udtoerres.
+Har man en Nordskraent og en Sydskraent at vaelge imellem som
+Udgangspunkt for Stenhoejen, da boer man vaelge Nordskraenten, hvis
+man saerlig agter at dyrke Alpeplanter, men derimod Sydskraenten,
+hvis man navnlig vil have Planter fra lunere Verdensegne.
+
+Er Stenhoejens Plads i Haven givet paa Forhaand, staar man jo
+ikke saa frit som i det foerst naevnte Tilfaelde. Saafremt det er
+muligt at bortrydde Traeer, som kan virke skyggende eller paa
+anden Maade generende, uden derved at skade Havens Udseende, boer
+man straks fjaerne dem og ikke vente og "se Tiden an". Kan man
+ikke borttage Traeerne, maa man lave sin Stenhoej saa godt som
+muligt og ved Beplantningen stedse tage Hensyn til den uheldige
+Beliggenhed d.v.s. plante Bregnearter, Skovanemoner,
+Primula-Arter, Cyclamen og andre skygge-taalende Arter. Egentlige
+Alpeplanter faar man ikke til at lykkes paa et saadant Sted.
+
+Efter at Stedet for Stenhoejen er fastsat, maa man, inden man
+gaar videre, goere sig klart, hvad man vil ofre paa sin Stenhoej,
+ikke alene m.H.t. Konstruktionen, men ogsaa m.H.t. Indkoeb af
+Planter og den fremtidige Pasning. Det gaelder her endnu mere end
+for den oevrige Haves Vedkommende, at man ikke skal slaa stoerre
+Broed op, end man kan bage. Dette kan ikke noksom fremhaeves.
+Koster man meget paa Anlaeggelsen og Beplantningen og saa ioevrigt
+kun kan ofre lidet paa Pasningen, da er de store Udgifter
+spildte. En Stenhoej beplantet med sjaeldne og vanskelige Planter
+kraever et stadigt Tilsyn og en aldrig svigtende Interesse fra
+Havejerens Side; og et Stenhoejsanlaeg, som er bleven forsoemt, hvor
+sjaeldne og fine Arter er fortraengte og kun enkelte
+kraftigere-voksende endnu kaemper en fortvivlet Kamp med Ukrudtet,
+er et soergeligt Syn.
+
+Ved Udformningen af Terraenet, hvad enten dette nu fra foerste
+Faerd af er ganske fladt eller det fra Naturens Haand er gunstigt
+formet, gaelder det foerst og fremmest at undgaa Ensformighed og
+Ensartethed, det gaelder at skabe saa mange forskelligartede
+Voksepladser som vel muligt. Endvidere maa man soerge for, at der
+intet Sted kan samle sig staaende Fugtighed. Er der en Soe eller
+et Vandhul ved Anlaegget, boer man derfor soerge for, at mulige
+Lavninger paa Stenhoejen, hvor Vand kan samle sig, afdraenes til
+Soeen, ved Stenfaskiner eller kunstige Baekloeb.
+
+Inden Omformningen af Terraenet tager sin Begyndelse, afgraves
+den brugbare Muldjord og samles i en Bunke for senere at
+anvendes.
+
+Er Udgangspunktet for Stenpartiet en Bakke, Vold eller Hoej,
+soeger man at frembringe en mere uregelmaessig Form, man maa
+udviske det kegleformede, kuppelformede eller rygdannede, som
+Stedet har fra Naturens Haand. I Stedet for en enkelt Top danner
+man flere stoerre eller en enkelt stor og flere mindre Toppe i
+forskellig Hoejde, ligeledes maa man lade Forhoejningen loebe ud i
+det flade Terraen paa forskellig Vis, her brat, der mere jaevnt, en
+Skraent lader man blive lang uden nogen videre Afbrydelse, en
+anden goer man mere uregelmaessig ved at afsaette flere Terrasser;
+sine Steder samler man Jorden i laengere Kamme eller Rygninger,
+Partierne mellem disse Kamme vil faa mer eller mindre udpraeget
+Kloeftform, eftersom Kammene ligger naermere eller fjaernere fra
+hinanden. Grotter lader sig ogsaa let udforme ved Udgravninger
+ind i Hoejen, Volden eller Skraenten. Grotterne goeres dybe og
+smalle eller flade og brede i Grundform, altsaa fjordformede
+eller bugtformede, om man kan udtrykke sig saaledes. I Bunden af
+Grotten bliver der Plads til Dyrkning af fugtighedselskende
+Planter; andre Steder paa Terraenet, hvor man vil have Plads til
+saadanne, maa man afgrave et betydeligt Lag Jord, som foeres hen
+paa andre Steder, hvor der skal findes Forhoejninger. Det bliver
+naturligvis navnlig i den lavere Del af Partiet, at disse Grotter
+og andre Pladser til fugtighedselskende Planter anlaegges, men man
+kan ogsaa anbringe dem paa mere hoejtliggende Terraen. I Bunden maa
+laegges Draen af Skaerver. Bunden i Grotten behoever ioevrigt ikke at
+vaere i Niveau med Gangen, den kan skraane nedad mod denne,
+derimod vil det ikke vaere heldigt, om Grottens Bund har Fald ind
+mod Hoejen, thi Afdraeningen af Grotten vil derved vanskeliggoeres.
+Der kan ogsaa taenkes Tilfaelde, hvor Grottens Bund ligger lavere
+end Gangen og fortsaettes paa den anden Side i en Kloeft, Gangen
+maa i saa Fald foeres over dette Sted ved en Sten-Bro. Alle
+Steder, hvor man taenker sig at plante Arter, som trives i loes og
+ret toer Bund, maa man afgrave saa megen Jord, at der kan blive
+Plads saavel til et godt Lag Draen som til et passende Lag
+tilberedt Jord.
+
+Er Jordsmonet fladt, maa man give det en mere boelget Form; har
+man rigeligt af Skaerver, og selve Anlaegget ikke er af saerlig
+stor Udstraekning, kan man med Fordel laegge Draen af Skaerver under
+hele Stenpartiet, man vinder derved en Del Jord til Opbygning af
+Forhoejninger. Et saadant afdraenet Stenhoejsparti maa vandes noget
+rigeligere om Sommeren end et uden Skaerveunderlag, til Gengaeld
+kommer det ikke let til at lide af overvaettes Fugtighed om
+Vinteren.
+
+Alle Jordflytningsarbejder udfoeres bedst om Efteraaret. Jorden,
+der foeres sammen i Bunker, som Grundlag for Klippeblokke eller
+Stentoppe maa stampes meget fast, men yderligere boer den ligge
+Vinteren over for rigtig at saette sig. Bygger man nemlig paa
+nylig sammenkoert Jord, loeber man den Risiko, at den dog--selv
+vel sammentrampet--synker yderligere sammen, og det opbyggede
+Stenparti kan derved forrykkes paa uheldig Maade.
+
+Har nu Arealet, som er valgt til Stenhoej, ligget et halvt Aars
+Tid for at saette sig, kan man begynde at anbringe Stenene. Der
+vil dog ofte foerst vaere nogle mindre Aendringer at foretage ved
+Jordmassen, fordi denne sine Steder kan vaere sunket mere, andre
+Steder mindre end forventet, ligesom Regnskyl kan have
+foraarsaget ikke oenskede Forandringer.
+
+Man maa ogsaa allerede nu soerge for at anlaegge Gangene; disse
+maa dog ikke komme til at indtage nogen betydelig Part af
+Anlaegget, navnlig i smaa Stenpartier maa de vaere beskedne baade i
+Antal og Bredde. Da det er heldigt, om Gangene er afdraenede, vil
+her eventuelt ogsaa blive Anledning til at afgrave nogen Jord for
+at give Plads til Skaerveunderlaget. Det vil sine Steder goere
+bedre Virkning, om Gangen former sig som en Trappe, eller at der
+dog findes enkelte Trappetrin her og der i en jaevnt stigende
+Gang; staerkt stigende Gange maa naesten noedvendigvis bygges
+trappeformede. Udformning af Gangene i Trappeform boer naeppe ske,
+foer efter at Stenene er bragte paa Plads, da Transport af store
+Sten opad Trappe er vanskeligere end ad en skraanende Gang.
+
+Paa de Steder, hvor der ingen Opfyldning har fundet Sted. kan man
+naturligvis godt skride til Anbringelsen af Stenene, umiddelbart
+efter at Terraenet har faaet den oenskede Form. Oensker man dog at
+udsaette hele Arbejdet med Fordelingen af Stenene, til man kan
+goere det hele samlet, boer man dog ved Udgravningen til Grotterne
+foretage den Forsigtighedsforanstaltning ikke at afgrave Vaeggene
+stejlt, men lade dem staa Vinteren igennem med skraa Sider,
+derved sikrer man sig mod, at de skrider ned.
+
+[Illustration: Fig. 49. Fra Botanisk Haves Stenparti. En Afsats
+paa en skraanende Flade. I Forgrunden ses hvorledes smaa Sten
+laegges mellem de stoerre.]
+
+Raader man over kunstige Vandledninger, boer man allerede nu
+soerge for at foere Roer hen til forskellige Punkter paa Stenhoejen,
+saa at man kan besproejte denne over det hele. Og er der Raad til,
+at man et Sted kan lave en lille rislende Baek, vil dette i hoej
+Grad oege Glaeden ved Anlaegget. Baekkens Bund maa saettes med Ler,
+eventuelt med Cement, da Vandet ellers for hurtigt vil forsvinde.
+Over Leret eller Cementen man laegge Sten af forskellig Stoerrelse,
+Grus og Sand.
+
+
+
+
+_Anbringelsen af Stenene.--Valg af Materiale_.
+
+Af og til ser man Stenhoeje byggede af temmelig flade Sten, som
+er stillede paa Kant og er temmelig regelmaessigt ordnede, saa at
+der fremkommer en Maengde Smaarum, hvilke man kan kalde "Lommer"
+eller "Baase". Dette System har visse Fordele. Hver Plantes
+Vokseplads bliver her bestemt afgraenset. Desuden er man Herre
+over at lave Jordblandingen forskellig i de forskellige Rum, og
+man kan ved at goere Jordsmonet hoejere eller lavere i Forhold til
+Stenenes Kant og ved at laegge Draen i Bunden af "Baasene" i stoerre
+eller mindre Lag virke hen til at goere Voksepladserne toerrere
+eller fugtigere. Ligeledes afgiver Stenene betydeligt Lae for
+Planterne; denne Form egner sig vel derfor bedre til Dyrkning af
+kaelnere Planter end just til de egentlige Alpeplanter. Men der er
+ogsaa visse Ulemper ved denne Konstruktionsmaade, navnlig er det
+vanskeligt at bygge Stenhoejen saadan, at den danner et smukt
+Hele.
+
+Endnu almindeligere er det at se Stenhoeje, hvor Stenene er jaevnt
+spredte over det hele og er stillede paa Hoejkant med den
+spidseste Ende opefter. Man ser ogsaa tit Stenhoejsbyggernes
+Bestraebelser gaa ud paa at samle saa mange maerkeligt formede
+Sten, som der er at opdrive: Flintesten, der ligner Dyrehoveder,
+Affald fra Glasvaerker eller fra Teglvaerker (sammenbraendte
+glasserede Mursten i uregelmaessige Former) eller forstenede
+Traestammer o.l. Man faar ved Betragtning af saadanne Stenhoeje
+Indtrykket af, at Stenene og ikke Planterne er den vigtigste Del
+af Anlaegget. Maaske har saadanne Konstruktioner ogsaa bidraget
+sit til sine Steder at bringe Stenhoejene i Miskredit.
+
+Inden man skrider til selve Anbringelsen af Stenene, maa man
+ordne det foreliggende Materiale, enten det nu er noget man har
+fra en aeldre Stenhoej, fra et Stendige, fra Udgravninger paa
+Terraenet eller man har indkoebt Alluvialsten eller Materiale fra
+Stenbrud.
+
+Al Slags Glasaffald kasseres skaanselsloest. Ej heller kan
+Teglstens og Murstens-Materiale finde Anvendelse ved selve
+Opbygningen, men det kan, efter at vaere slaaede til Skaerver,
+benyttes til Draen. Flintesten er som Regel heller ikke af stoerre
+Vaerd, men kan ligeledes bruges til Draen, maaske helst blandede
+med Murstensskaerver, Kulslagger eller andet staerkt vandsugende
+Materiale. Smaa Rullesten bliver ligeledes slaaede til Skaerver,
+er der rigeligt af Materiale, kan ogsaa disse bruges til Draen,
+men er der sparsomt med Sten, boer de henlaegges for senere at
+bruges til at laegge ovenpaa Stenhoejen (herom mere senere), de
+maa da helst slaas saa flade som muligt, altsaa mere i Flageform
+end i Skaerveform; de Kalksten, der maatte blive kasserede ved
+Opbygningen af Stenhoejen, behandles paa samme Maade.
+
+De Sten, der kan benyttes til at bygge Stenhoejen af, er navnlig:
+Granit, Gneis eller anden Urfjaeldsten, Kalksten og Sandsten. Det
+bedste Materiale faar man fra Stenbrud, idet de kantede Sten er
+bedst at bygge med, men store Rullesten kan ogsaa efter at vaere
+udkloevede finde god Anvendelse, dog vil de runde Sider, som
+nogle af Stykkerne faar, kunne volde visse Vanskeligheder. Man
+sorterer Stenene, man har til sin Raadighed, dels efter deres Art
+dels efter Farve, og ved Anbringelsen af Stenene paa Hoejen holder
+man hver Sort for sig, det ser nemlig ikke godt ud, naar en
+Klippevaeg eller Klippeblok er bygget op af Granit blandet med
+Porfyr, Sandsten og Kalksten. Store lavbevoksede Rullesten fra
+Heder og Overdrev eller Soesten kan ogsaa finde Anvendelse i den
+Form, i hvilken de foreligger, man boer derfor ikke udkloeve alle
+sine Rullesten, men bevare de bedste uroerte. _Malby_ anbefaler
+til Stenhoejsbygning et kunstigt Konglomerat af Skaerver og
+Cement, dette boer man dog kun i en stenfattig Egn ty til.
+
+Stenene maa ikke fordeles jaevnt over hele Anlaegget, men ordnes
+mere gruppevis, saa at de sine Steder staar meget taet, andre
+Steder i loesere Grupper og sine Steder meget spredt. Man maa
+ogsaa soerge for, at Stenene kommer til at staa (eller ligge)
+fast, saa at de ikke forandrer deres Stilling, selv om der bliver
+traadt paa dem. En tredie vigtig Regel er, at Stenene maa
+anbringes saaledes, at den Fugtighed, der tilflyder Anlaegget--
+Vandet, som sproejtes derudover, og Regnen, som falder derpaa--
+snarest soeger ind mod de indre Dele af Hoejen og derved naar ned
+til Planteroedderne; en hoejere liggende Sten maa derfor ikke
+springe ud over en lavere, da Vandet saa vil loebe fra den hoejere
+ned over den lavere liggende uden at befugte Jorden, som findes i
+Mellemrummet mellem disse to Sten.
+
+Det er forhen beroert, at det er uheldigt at stille Stenene paa
+Enden, det er en ganske unaturlig Stilling. _Farrer_ skriver
+saaledes om dette Spoergsmaal: "Og husk altid at saette Stenene paa
+Hoejen med den brede Flade mod Jorden. Dette er den naturlige
+Maade at anbringe dem paa. I Naturen ligger Stenene ned; Moder
+Natur lader ikke sine Sten strutte ud i Luften som Piggene paa et
+Pindsvin." Der kan dog vaere Tilfaelde, hvor man har Lov til at
+saette Stenene paa Hoejkant, og det er der, hvor man bygger meget
+taet, de Steder, hvor man soeger at efterligne Klippeblokke, men
+her kommer den enkelte Sten ikke til at praesentere sig, her rager
+den ikke frit ud i Luften, den skal netop kun ses sammen med de
+andre som et afsluttet Hele. Ogsaa ved Opbygningen af Grottevaegge
+kan Afvigelse fra Regelen tilstedes, thi her gaelder det jo ogsaa,
+at det kun er en enkelt Flade af Stenen, der vender ud imod
+Beskueren. Sine Steder kan man ogsaa ved Afgraensningen mellem
+Stenhoejen og Gangene, som foerer derigennem, tillade, at en Sten
+er sat paa Enden, men som Regel boer disse Sten ligge ned paa
+Siden. Man maa foroevrigt vogte sig for, at denne Afgraensning
+kommer til at se for ensformig ud og i det hele undgaa skarp
+Afgraensning, hvor det ikke er noedvendigt. Ved Konstruktion af
+Klippeblokke og Grottevaegge er Udtrykket Stenhoejsbygning rigtig
+paa sin Plads, idet man her faktisk stabler Sten paa Sten og i
+givet Tilfaelde endog maa gribe til Bindemidler som Cement for at
+stoette Konstruktionen.
+
+Ved Opbygning af Grottevaegge har man en fast Jordvaeg som
+Rygstoed, denne er, som omtalt under Udformningen af Anlaegget,
+afgravet skraat eller stejlt, dog boer den ikke vaere absolut
+lodret. Det vil nemlig vaere heldigt af forskellige Grunde, om
+Grottens Bredde bliver noget stoerre foroven end forneden. En
+uformodet Forskydning i Jordhoejen vil lettere kunne baeres af en
+Stensaetning, som har en svag Heldning indefter mod Hoejen end af
+en, som er ganske lodret; tillige boer hver overliggende Sten
+springe lidt tilbage for hver underliggende af Hensyn til
+Befugtningen af Jordmassen mellem Stenene (s. f. o.). Man goer
+ikke Grottens Vaeg regelmaessigt bueformet, og hvis man har en dyb
+og smal Grotte for sig, lader man ikke Vaeggene blive paralelle,
+man giver Vaeggene et eller flere smaa Fremspring eller en ekstra
+Indbugtning. Den nederste Stenraekke maa noget skarpere angive
+Uregelmaessigheden, da alle Fremspring, eftersom Opbygningen
+skrider frem, udviskes noget. Stenene maa saettes meget fast, og
+man begynder ikke nogen ny Etage, foer man er sikker paa, at det
+faerdige Lag ikke kan rokkes. Stenenes Overkant maa have en svag
+Heldning ind mod Hoejen, er en Sten af uheldig Form, kasseres den,
+eller man fjaerner med Hammer og Mejsel uheldige Fremspring, saa
+at Stenen bliver brugelig. I det hele maa man ved dette
+Opbygningsarbejde vaebne sig med Taalmodighed og ikke vente, at
+den Sten, man griber fat paa, just vil passe paa det Sted, hvor
+man foerst laegger den; ofte maa man proeve flere Sten i Rad, inden
+man finder den rette. Samtidig med Opbygningen maa man foretage
+en--i al Fald delvis--Paafyldning af tilberedt Jord i
+Mellemrummene mellem Stenvaeggen og Hoejen og mellem de enkelte
+Sten. Bag ved det nederste Stenlag boer man laegge et Lag Skaerver
+til Draen, inden man begynder at tilfoere Jord. Denne
+Paafyldningsjord maa hverken vaere for toer eller for vaad (man
+kan bruge den gammelkendte Proeve: tage en Haandfuld Jord og
+klemme den, giver den Vand fra sig, er den for vaad, falder den
+fra hinanden, naar man loesner Taget, er den for toer) og den maa
+pakkes fast, saa at man er sikker paa, at den ikke senere synker
+sammen, saa at der derved opstaar Hulheder her og der.
+
+Opbygning af stoerre Stenblokke eller Klippeblokke maa ske paa
+lignende Maade som anvist ved Grotter, men her har man jo ingen
+fast Vaeg at stoette Konstruktionen til. Man kan godt bygge en
+Klippeblok paa flad Jord, men vil dog som Regel hellere forme
+den omkring en stoerre eller mindre Jordforhoejning. Ogsaa kan man
+lade en eller flere af Stenhoejens Toppe afslutte med en saadan
+kompakt Stensamling. Grundfladen goeres uregelmaessig, og
+Opbygningen foregaar terrasseformet, saa at de hoejere liggende
+Sten springer tilbage i Forhold til de lavere. Ogsaa her maa
+Paafyldningen af god Jord ske samtidig med Opbygningen. Er en
+saadan Top anlagt i stor Maalestok, vil man ved Paafyldning af
+Jord i dens Indre kunne bruge Lerjord og Skaerver som Kaerne, men
+naermest udad mod Stenene, som der bygges med, maa man bruge
+god Jord, thi heri skal Planternes Roedder brede sig; smaa Blokke
+fyldes kun med god Jord. Af yderste Vigtighed er det, at hele
+Kaernen, hvad enten den bestaar af det ene eller det andet
+Materiale, goeres meget fast, saa at ingen Sammensynkning eller
+Forskydning af Stenblokken senere kan finde Sted. Udfyldningen
+af smalle Revner mellem Stenene maa udfoeres med stor Omhu og med
+aldrig svigtende Taalmod. Den kyndige _Farrer_ siger: "Se til at
+hver Sten er vel tilpakket med Jord straks fra Begyndelsen, for
+hvis De ikke goer det, efterhaanden som Stenhoejen bygges op, vil
+De (bagefter) aldrig kunne faa det gjort godt igen, men vil altid
+komme til at kaempe med Mangler her og der. Intet er mere
+fortvivlende end at proeve paa at skaffe Jord ind i et skjult Hul
+bag en stor Sten. Man maa famle sig frem, rage og stoede, og man
+faar Huden gnavet af Knoerne, og endda bliver Arbejdet ikke godt
+gjort. Og er Arbejdet ikke gjort godt fra foerst af, vil disse
+Hulheder foraarsage Planternes Doed, og for det andet vil Rotter,
+Mus og andre Skadedyr tage Bolig deri."
+
+Grunden til, at Planterne doer, naar en saadan Hulhed naas af
+Roedderne, er den, at disse derved udsaettes for Udtoerring.
+
+Hvor man paa Stenhoejens Skraenter har afbrudt den regelmaessige
+Skraaning ved en Afsats, kan der for staerkere at markere og
+stoette denne, anbringes en mindre Opstabling af Sten, her boer
+man dog ikke saette Stenene paa Enden, men laegge dem ned paa
+Fladen.
+
+Taette Stensamlinger kan ogsaa tilvejebringes ved mindre Midler
+og paa lettere Vis end den her anfoerte Opstabling. Paa skraa
+Flader eller smaa Forhoejninger, som har faaet den Form, man
+taenker sig, de skal have i faerdig Stand, _laegges_ Stenene ned i
+Flugt med Jordsmonet. Stenene graves noget ned i Underlaget, saa
+at de ikke kan skride ud, og Mellemrummene udfyldes med tilberedt
+Jord. Stenene maa laegges taet navnlig mod Toppen af Hoejene og
+anbringes om muligt med en brudt Flade udad mod Beskueren.
+
+De stoerre Rullesten, man har lagt til Side, anbringes paa
+Rygningen og Skraenterne af Volde eller paa Skraaninger og
+Flader, hvor man agter at indrette Vokseplads til Lyngvaekster.
+
+De skraaninger, som ikke er bleven besatte med Sten, vandrette
+Afsatser, Kloefter eller fladere Saenkninger mellem Forhoejninger
+eller Volde, skal nu ogsaa indrettes til deres Brug. For dem alle
+gaelder det, at de maa forsynes med et Lag Skaerver for at sikre
+Vandafledningen. Stenskredene, d.v.s. de Steder, hvor man har
+taenkt sig at plante de Arter, som i Naturen vokser i nedrullede
+Sten, altsaa et meget loest Materiale, boer have et rigeligt
+Draenlag, medens Kloefterne og de Partier, der skal huse
+Engplanterne, kan noejes med et mindre dybt Lag; har man gennem en
+Kloeft Afloeb fra et Moseparti eller fra et lille Kildevaeld, maa
+Afdraeningen dog goeres noget kraftigere end ellers. Foroevrigt maa
+man regulere Skaervelagets Maegtighed efter Stedets Beliggenhed paa
+Stenhoejen og efter dets stoerre eller mindre Fald. Paa Skraaninger
+goeres Draenlaget mindre end paa Flader, og ligeledes maa man i de
+lavere Dele af Stenhoejen oege Draenets Maegtighed, navnlig naar
+Afloebsforholdene fra Stenhoejen ikke er fuldt tilfredsstillende.
+Det er mindst lige saa meget om Vinteren som om Sommeren, at
+Draenet skal goere Nytte, for at bortlede den rigelige Vaede, som
+samles i denne Tid, da Fordampningen fra Jordoverfladen er ringe,
+og Planternes Forbrug ogsaa er sat ned paa et Minimum. Man maa
+derfor soerge for, at Draenlaget er saa godt, at det kan holde
+Anlaegget passende toert om Vinteren. Inden man begynder Paafoerslen
+af Skaerverne, maa man beregne, hvor meget disse vil fylde i
+Forbindelse med det Jordlag, som derefter skal paafoeres, og hvori
+Planterne skal vokse; undlader man dette, risikerer man let, at
+Jordsmonet, naar man er faerdig, er blevet for hoejt i Forhold til
+Omgivelserne, og Arbejdet maa goeres om. Det foerste Lag Skaerver,
+man paafoerer, goer man vel i at grave ned i Underlaget, hvorved
+man opnaar, at Draenet kommer til at virke dybere ned.
+
+[Illustration: Fig. 50. Kunstigt opbygget Stenblok i Botanisk
+Have.]
+
+
+
+
+_Jordbundsforholdene_.
+
+Det er af Vigtighed, at det Jordsmon, som Planterne skal plantes
+i, er gunstigt for deres Trivsel, og at man ved tilberedningen
+deraf har de forskellige Planters Tarv for Oeje. Som Regel vil
+den Muldjord, der findes paa Stedet, og som man har afgravet og
+samlet, inden Omformningen af Terraenet paabegyndtes, ikke kunne
+bruges i ublandet Stand, men det hyppigste vil vel ogsaa vaere,
+at man af oekonomiske Hensyn maa bruge en Del af denne Jord til
+Indblanding i andet Materiale. For at kunne tilvejebringe gode
+Jordblandinger anskaffer man sig et Oplag af foelgende Jordarter:
+Lyngjord, Mosejord--ogsaa Toervestroeelse kan eventuelt
+anvendes--Bladjord og, hvis den oprindelige Muldjord er let, da
+tillige Graestoervejord fra svaer Jord. Endvidere Grus, fint knuste
+Kalksten eller Murgrus og fine Granitskaerver. Visse Planter er
+mere kalkfordrende end andre, ja nogle Forfattere haevder, at
+Planterne kan deles i kalkfordrende og kalkflyende Arter, og at
+der endog ofte til visse kalkyndende Planter svarer andre
+naerstaaende Arter, som er kalkflyende; i Naturen skulde disse to
+Slags Planter som Foelge af deres saerlige Krav til Jordbunden
+aldrig forekomme blandede, men al Tid hver Gruppe paa sin
+Lokalitet. Saaledes angiver _Robinson_, der har en Liste paa c.
+70 Kalk-Planter og nogle flere Granit-Planter, at _Rhododendron
+hirsutum, Daphne eneorum_ og _Pulsatilla alpina_ vokser paa
+Kalkbjerge, medens _Rhododendron ferrugineum. Daphne striatum og
+Pulsatilla sulphurea_ vokser paa Granitunderlag. Selv om dette nu
+ikke skal tages saa alvorligt, at man altid kan betragte Kalk som
+Gift for Planter fra Granitbjaerge, saa kan man dog ikke se helt
+bort fra denne Forskellighed hos Planterne, og enhver Oplysning
+om Planternes naturlige Voksested er af Betydning for
+Stenhoejs-dyrkerne. Hvis man til sin Stenhoejs Opbygning har brugt
+saavel Granit som Kalksten, goer man derfor vel i ogsaa at
+tilberede Jorden forskelligt paa de to Steder, saa at man ikke
+blander Kalkelementer i den Jord, som laegges paa Granitafdelingen,
+medens man giver en rigelig Tilsaetning af dette Materiale paa den
+Afdeling, der er bygget af Kalksten. Ved man intet om Planternes
+Krav i saa Henseende, kan man jo proeve sig frem, plante enkelte
+Individer paa hver sin Afdeling og se til, hvor Planterne udvikler
+sig bedst. Sandsynligst er det dog, at Jordbundens rette fysiske
+Beskaffenhed er mindst ligesaa vigtig som dens kemiske. Med andre
+Ord, at der for Planternes Trivsel maa tages fuldt saa meget Hensyn
+til, at de faar en Jord, som er passende gennemtraengelig for
+Roedderne og af en passende Fugtighedsgrad for de paagaeldende
+Planter som til, at Jorden indeholder saa og saa mange Procent Kalk.
+
+Til Paafyldning i Revnerne og de stoerre Mellemrum paa
+Stensamlingerne samt til Jordlaget paa Stenskredene bruges en
+let Jord bestaaende af Mosejord blandet med lidt af den
+oprindelige Muld samt Grus og fine Granitskaerver. Til
+Smaalavninger, hvor Engplanterne skal vokse, bruges Mosejord
+blandet med lidt Grus og en Del af den oprindelige Muldjord, til
+Kloefterne benyttes en lignende Blanding, og i disses nedre Dele,
+i Bunden af skyggede Grotter samt paa andre Partier, hvor man vil
+dyrke Skovplanter, tilsaettes yderligere Boegebladjord.
+Lyngpartierne faar grusblandet Lyngjord; har man ikke Adgang til
+at skaffe denne Jordart, maa man anvende Jord fra Lyngmoser med
+en Indblanding af lidt rigeligere Grus. 1 Kalkafdelingerne
+tilsaettes, som naevnt en Del knust Kalksten eller Murgrus.
+
+
+
+
+_Stenhoejens Tilplantning_.
+
+For at kunne tilplante en Stenhoej tilfredsstillende maa man
+kende noget til de Planter, man vil dyrke. Vel kan man laese
+sig en Del til, men bedre Kundskab om Arterne vil man dog
+erhverve sig ved at studere andre Stenhoejsanlaeg. Her kan man goere
+mange Iagttagelser, se de Fejlgreb, der er bleven begaaede, og
+derefter vare sig for at goere de samme Fejl om igen, man vil
+kunne se de gode Resultater, som er opnaaede, og soege at
+efterligne de Kaar, den og den Plante her er lykkedes under. Ja,
+man kan jo endog faa Lejlighed til at kritisere de rosende
+Udtalelser, som Boeger og Kataloger, Gartnere eller ens Venner
+har fremfoert om denne eller hin Plante, og se, om det virkelig
+passer, at denne "ikke boer savnes paa nogen Stenhoej" eller hin
+"er af glimrende Virkning plantet i store Masser". Smagen er jo
+saa forskellig, at man aldrig er sikker paa om det, andre roser
+som noget saerlig godt, netop vil falde i ens egen Smag. Man maa
+foroevrigt heller ikke vente al Tid at opnaa samme Resultat, som
+man ser naaet andet Steds, de lokale Forhold har ofte meget stor
+Indflydelse; men mislykkedes nogle Arter, kan man til Gengaeld
+glaede sig til, at andre maaske netop vil lykkes bedre paa den
+Stenhoej, man selv har anlagt, end paa dem, man har lagt til
+Grund for sine Forstudier. Her kan saaledes naevnes, at _Max
+Kolb_ ved Beskrivelsen af _Hutchinsia alpina_ skriver: "Saa
+almindelig (i Bjaergene) denne Plante end er, saa lykkes den ofte
+ikke godt og gaar gaerne til Grunde", medens den i Botanisk Have
+i Koebenhavn regnes for at vaere en af de villigste; og om
+_Polygonum vaccinifolium_, der sidstnaevnte Sted naermest maa
+kaldes lunefuld og absolut maa have en god Plads, siger
+_Robinson_, at "den formeres let ved Deling og Stikning, trives i
+almindelig Havejord og passer til Skraenterne og de mindre vigtige
+Steder paa Stenhoejen."
+
+Vigtigt er det ogsaa ved disse Studier paa andre Stenhoeje at
+laegge Maerke til, _hvor_ den eller den Plante "goer sig" bedst, om
+den udvikler sig bedst til sin Fordel klemt inde mellem Sten i en
+vandret eller lodret Revne, eller om den ser bedst ud imellem
+loese Smaasten, om den trives bedre i et lille Engparti end i en
+Kloeft, og om den syner bedst betragtet fra oven eller fra neden,
+Man maa goere Iagttagelser angaaende Planternes Krav til
+Vokse-Areal, om det er Planter, der breder sig raskt eller om den
+aarlige Tilvaekst kun er ringe.
+
+Til Plantningen bruges helst smaa Planter. Disse vokser lettest.
+Synes de Blokke, man har indkoebt, at vaere for store, maa man se
+efter, om det er en Art, som let lader sig dele, og er dette
+Tilfaeldet, boer man straks partere den, man har da ikke alene
+flere Chancer for een, at Planten skal vokse, men tillige faar man
+i samme Koeb et stoerre Stykke af sin Stenhoej tilplantet. Af
+Plante-Arter, som ikke taaler Deling, maa man vogte sig for at
+faa store Individer. Nogle Planter har lange piskformede eller
+dog svagt forgrenede Roedder (mange Baelgplanter). Disse Planter
+lader sig ikke dele; de kan tillige vaere vanskelige at plante,
+da Roedderne paa Grund af deres Laengde kraever et dybt Plantehul;
+en Indkortning eller Sammenbukning af Roedderne er ikke heldig,
+taales i mange Tilfaelde slet ikke af Planten. Derimod kan alle
+Planter med taet og rigt forgrenet Rodnet godt taale
+Rodbeskaering, og denne Indstudsning boer foretages, da
+Plantningen foregaar lettere, naar Rodmassen er mindre.
+
+Stenhoejsplanter maa plantes med megen Omhu, navnlig gaelder det
+om at trykke Jorden godt omkring Planten, saa at Roedderne straks
+omsluttes fast af Jord og Smaasten. Ved Omtalen af Stenenes
+Anbringelse er det naevnt, at Jorden skal pakkes ind i alle
+Hulheder og Revner. Ved Plantningen gaelder samme Regel, man maa
+hele Tiden passe  paa, at Jorden, som man fylder ned om Roedderne,
+baade ligger fast til disse og til Stenvaeggene. Tilplantning af
+Grottevaegge og Klippeblokke er den vanskeligste. Revnerne er
+ofte ganske smalle, saa at det er et stort Taalmodighedsarbejde
+at faa Jorden fyldt ind omkring Roedderne; som naevnt skal der
+gaerne vaere Smaasten i Jordblandingen, disse Smaasten kommer let i
+Klemme og haemmer den videre Paafyldning af Jorden. Og volder de
+vandrette Revner Bryderier, er de lodrette endnu vanskeligere at
+beplante, Thi her mangler det faste Underlag, som man dog har ved
+de vandrette Revner. Man maa derfor ved Tilplantningen af disse
+lodrette Spalter klemme Sten ind deri, som kan tjene som
+Hvilepunkt for Planten, man vil anbringe, og for yderligere at
+goere et saadant Sted til et fast Stoettepunkt, kan man faestne den
+indsatte Stenkile med Cement. For at goere Cementen saa lidet
+synlig som muligt, knuser man noget af den Stenart, man har
+bygget med, til meget fine Skaerver og trykker en Del af disse
+ind i den endnu fugtige Cement.
+
+[Illustration: Fig. 51. Parti af Botanisk Haves Stenhoeje.]
+
+Man maa vel vogte sig for at faa sin Stenhoej for regelmaessigt
+tilplantet. Uregelmaessighed og Uensartethed er jo allerede givet
+eller tilstraebt i selve Konstruktionen, der vilde da ingen
+Mening vaere i at udviske dette ved en altfor regelmaessig og
+ensartet Tilplantning. Det gaelder jo foerst og fremmest at give
+Planterne de bedste Vaekstbetingelser, men tillige maa man jo give
+dem den bedste Baggrund og tage Hensyn til de enkelte Arters
+Voksemaade. Pudeplanter skal ikke plantes taet og i store Klynger,
+de skal ses enkeltvis eller faa sammen, saa at den enkelte lille
+Plante viser sig. Rosetplanter og visse Pudeplanter tager sig
+bedst ud mellem Sten og plantes derfor i store Klippeblokke.
+Taeppeplanterne saettes sammen i stoerre Maengde og isaer paa store
+Flader, de goer sig jo netop paa denne Maade; er det Arter, som
+hurtigt breder sig, kan Arealet, der skal indtages af en eller
+anden Art, dog godt beplantes spredt, men al Tid uregelmaessigt;
+saet ikke Planterne i Rader og Geledder som i en Koekkenhave!
+Foroevrigt kan Taeppeplanter ogsaa vaere af ypperlig Virkning, naar
+de er plantede over en lille Stenknold; Planterne vil da
+efterhaanden brede sig over hele Knolden og daekke den, saa at kun
+en enkelt Stenspids traeder frem af det groenne. Straks efter at
+man har beplantet en Klippeblok, en Top eller en Flade, belaegges
+den fri Jord mellem Planterne med fine og grove Skaerver. Disse
+tjener dels til at holde paa Jorden, at den ikke saa let skyller
+bort, dels bidrager de til at holde paa Jordens Fugtighed. I
+Stenskredene maa dette oevre Lag af loese Sten vaere noget
+rigeligere end andre Steder paa Anlaegget, og man bruger her
+helst Stenflager eller soerger for at idet mindste en Del af
+Stenene har denne Form. I Engpartierne og Kloefterne saavelsom i
+Bunden af Grotterne anvendes en Belaegning med Skaerver kun i ringe
+Grad eller slet ikke, men for at lette Faerdslen for den, der
+passer Stenhoejen, maa der her og der ligge nogle stoerre, flade
+Sten til at traede paa. Er Stenpartiet stort anlagt, kan man endda
+enkelte Steder foere en Gang over et Engparti eller over en
+bredere Kloeft ved at laegge et Par Raekker af store, flade Sten,
+hellere maa man lade en slidt end en nylig brudt Flade vende
+opefter.
+
+Man boer goere sig det til Regel foerst at tilplante
+Stenhoejsspidserne, Smaatoppene og Blokkene, dernaest Skraenterne og
+Lavningerne. Vanding af det plantede sker umiddelbart eller kort
+efter Tilplantningen, bortskylles derved Jord og Smaasten, maa
+man fylde lidt efter. Er Vejret toert, vandes i den foerste Tid
+dagligt, indtil Planterne har taget godt fat.
+
+Omplantning af Stenhoejen maa af og til finde Sted. Denne
+foretages bedst partielt, saaledes at man hvert eller hvertandet
+Aar tager en Del af Anlaegget under Behandling. Det synes
+navnlig, at de Planter, der her er betegnede som
+Pude-Taeppeplanter, ynder eller tiltraenger Omplantning, for at de
+skal se friske og livskraftige ud. Herunder kommer isaer de
+almindelige fintloevede _Saxifraga_-Arter, _Aubrietia_,
+forskellige _Arabis_ og mange andre. Forsoemmes Omplantning bliver
+disse Taeppeplanter tynde eller visne i Midten og holder sig kun
+friske i Udkanten. Men det er ligefrem forbloeffende at se, hvor
+hurtigt nyomplantede Planter tager fat i den friske Jord, og hvor
+sunde og yppige de ser ud blot en Maanedstid efter Plantningen.
+Andre Taeppeplanter opfoerer sig ikke som de ovennaevnte, men
+vedbliver at vaere friske helt igennem; dette er navnlig traeagtige
+Arter som _Salix retusa_; er Omplantningen af en saadan Plante,
+der er godt i Vaekst, ikke paatraengende noedvendig--for Eks. paa
+Grund af en _Omlaegning_ af Stenhoejen,--boer man ved Omplantningen
+gaa uden om den. Ligeledes vil Stenhoejens Smaabuske som Regel
+ikke behoeve Omplantning, men maaske af og til Fornyelse, hvis de
+er bleven for store i Forhold til Omgivelserne, Det er da isaer
+Planterne paa Skraaningerne, i Lavningerne og paa de mindre
+Stensamlinger, som boer omplantes. De store Stenblokke boer helst
+lades uroerte saa laenge som muligt, fordi Tilplantningen af disse
+er noget omstaendelig, men ogsaa fordi en stor Pudeplante eller
+Rosetplante, som er vokset rigtig fast til Stenene, ikke taaler
+Omplantning, eller i alt Fald lider meget derved. En partiel
+Omplantning kan dog her ogsaa vaere noedvendig. Her taenkes paa de
+Fornyelser, som bliver noedvendige ved at nogle Planter
+_(Saxifraga mutata, Saxifraga longifolia, Carlina acanthifolia_
+o. a.) doer efter Blomstringen. Allerede ved foerste Plantning maa
+man have disse Planters kortvarige Liv i Minde, saa at man saetter
+dem paa Steder i Klippeblokken, hvor Omplantning bliver
+forholdsvis let.
+
+
+
+
+_Moraenebede_.
+
+Det er foer anfoert, at visse Alpeplanter er meget vanskelige at
+dyrke; dette gaelder da navnlig Arterne fra de hoejeste Fjaeldtoppe
+og dem, som vokser paa Moraenerne. Det ligger da naer at formode,
+at man, saafremt man kunde efterligne de ejendommelige
+klimatiske Kaar og Jordbundsforhold, som de lever under, vilde
+kunne faa dem til at lykkes i Kultur. Det gaelder altsaa at skaffe
+Planterne en Jordbund af muldfattig Beskaffenhed, rigelig
+Tilfoersel af koldt Vand om Sommeren og temmelig toer Jordbund om
+Vinteren. I England har man da i de senere Aar konstrueret de
+saakaldte "Moraenebede" til Kultur af disse Planter.
+
+Paa en svagt skraanende Flade graver man en Fordybning godt 1/2
+m dyb. Bunden og Siderne beklaedes med en Kappe af Cement,
+Bassinets oevre Rand skal have samme Fald som den Flade, det er
+konstrueret i. Paa det laveste Sted i Bassinets Bund anbringes
+inden Stoebningen en Flaskehals, som saaledes kan give Afloeb for
+det Vand, der samler sig i det stoebte Bassin. Dette fyldes nu med
+Sten, store i Bunden, aftagende opefter, saa at det oeverste Lag
+bestaar af ganske fine Skaerver. Heri anbringes Planterne. I
+Flaskehalsen indsaettes en Prop udvendig fra. Ved den oevre Rand
+af Bassinet laegges et perforeret Roer, som er sat i Forbindelse
+med Vandledningen; herfra maa Vandet flyde ganske jaevnt hele
+Sommeren. Tilloebet maa vaere staerkere end Fordampningen, saaledes
+at der bestandig loeber Vand over den nedre Rand af Bassinet. Hen
+paa Efteraaret lukkes af for Vandet, og nu uddrages Proppen af
+Flaskehalsen, hvorved Bassinet toemmes for Vand, og Stenmassen
+bliver ret toer. Selvfoelgelig maa Cementrandene skjules ved, at
+der laegges stoerre Sten over dem, ligeledes maa man for at bryde
+Ensformigheden ved Bedets Overflade henlaegge stoerre Sten her og
+der. Det Vand, der loeber bort fra Moraenebedet Sommeren igennem,
+boer man lede videre gennem Stenhoejsanlaegget, lade det risle
+nedover som et mindre Vandloeb for at ende i en Eng eller en
+Kloeft. Om man vil, kan man bygge Moraenebedet i 2 Etager som 2
+Bassiner, det ene over det andet; det overfloedige Vand fra det
+oevre loeber da ned og befugter det nedre Bed.
+
+
+
+
+_Murhaver_.
+
+Paa gamle Mure--og ikke mindst paa Ruiner--traeffer man ofte en
+ret yppig Vegetation. Det er saaledes en bekendt Sag, at den
+lille Bregne _"Murrude"_ vokser frodigt paa Kronborgs Mure. Ved
+foerste Oejekast ser det maerkeligt ud, at Planterne kan trives
+under saadanne Kaar, men taenker man naermere over Sagen, er det
+jo i og for sig ikke maerkeligere, end at Planterne vokser i de
+stejle Klippesider, thi Murene er jo mindst ligesaa poroese som
+Grundfjaeldene. Det har endog vist sig, at Planter, som vanskelig
+trives paa Stenhoej, lykkes, paa Mure. Det er da intet Under, at
+man sine Steder ligefrem har opfoert Mure udelukkende eller dog
+for en Del beregnede paa Beplantning. (Se Figurene 13, 14, 15 og
+16.) _Correvon_ omtaler udfoerligt og roser meget disse Murhaver.
+En Mur, som han selv har i sin Have, _"Floraire"_, er 28 m lang,
+2,10 m bred og 1,40 m hoej, den er bygget af haardtbraendte Sten og
+loeber i Retning SOe.-NV., den har altsaa sine Flader vendte mod
+NOe. og SV., har saaledes en Solside og en Skyggeside, en Fordel
+man kan sikre sig, naar man bygger en Mur alene til dette
+Formaal; paa en Mur, der forud eksisterer, som er opfoert med
+andet Formaal, og som man faar til Opgave at beplante, vil ofte
+kun den ene Side vaere fri. _Correvon_ giver Fortegnelse over de
+Planter, som Aaret igennem blomstrer paa denne Mur, ordnet efter
+Blomstringstiden; Listen indeholder flere Hundrede Navne.
+Konstruerer man selv sin Mur, har man jo yderligere den Fordel
+at kunne give den Indmad d.v.s. en Blanding af Jord, Kalkgrus og
+Sten.
+
+
+
+
+_Pottekultur_.
+
+For dem, som har endnu ringere Plads end en Stenhoej fordrer, kan
+det vaere et Substitut at dyrke en Samling Alpeplanter i Potte,
+og denne Kulturmetode kan ogsaa vaere nyttig for dem, der har
+Stenhoej, idet de da i de pottedyrkede Individer har en Reserve
+at ty til, hvis enkelte Planter skulde gaa ud paa
+Stenhoejsanlaegget. Man anskaffer sig foruden den almindelige Slags
+Potter to andre Slags, et Saet, der er smallere og dybere, og et,
+der er fladere og bredere, i de dybe dyrkes Pudeplanter og i det
+hele Planter med dybtgaaende Roedder, de flade forbeholder man
+Taeppeplanterne. Man kan her ofre noget mere paa Jordblandingen,
+da det er saa ringe Kvanta, der bruges, og man anvender derfor
+udelukkende Mosejord, Lyngjord, Graestoervjord, Bladjord, Kalkgrus,
+Grus og fine Skaerver. Man planter meget fast; i Bunden af Potten
+laegges et Lag Potteskaar. Potterne nedgraves paa et Grusbed og
+vandes rigeligt Sommeren igennem; Gruset udenfor Potterne holdes
+ogsaa staerkt fugtigt, Fordampningen herfra vil bringe Koelighed og
+Friskhed til Potteplanterne. Om Vinteren holdes de i dybe Karme,
+nedgravede i Grus. Imellem Karmene laegges Kulaske eller lignende
+Materiale, som afleder Vandet godt. Karmene daekkes med Vinduer,
+naar det er staerkt fugtigt Vejr, men der luftes rigeligt. Bliver
+det Frost, lukkes Vinduerne til, og der daekkes med Maatter og
+Lemme. Ved indtraedende Toevejr afdaekkes igen.
+
+
+
+
+_Pasningen af Stenhoejen Aaret rundt_.
+
+Naar Aaret lakker mod sin Slutning er det Tid at taenke paa
+Stenhoejens Daekning. Enkelte silkehaarede eller filthaarede
+Planter, som ikke taaler for megen Vaede paa Bladene, vil man med
+Fordel kunne beskytte ved Hjaelp af et lille Glashus bestaaende
+af fire Sideplader med en Overligger, der maa skraane lidt, saa
+at Vaeden kan loebe af den; der maa ogsaa vaere en Aabning mellem
+Siderne og Taget, saa at Luftcirkulation stadig kan finde Sted.
+Denne Tildaekning kan passende ske, naar Efteraarets bestandig
+vaade og graa Dage indfinder sig. Visse kaelne Planter kan man
+ogsaa beskytte mod Vinterens Vejrlig ved, naar den foerste Frost
+er i Vente, at tildaekke dem med skarpt Grus. Disse to
+Beskyttelsesmaader bliver dog rent lokale. De fleste
+Stenhoejsplanter er i deres Hjemstavn daekkede af et lunende
+Snelag, som goer, at Jorden ikke fryser i nogen betydelig Dybde;
+men her i vort Klima ligger dette naturlige Daekke kun rent
+undtagelsesvis i et laengere Tidsrum. Spoergsmaalet er da, om man
+kan skaerme sine kaere Stenhoejsplanter mod staerk Barfrost, saa at
+man paa en Maade erstatter Sneen. Desvaerre lader dette sig ikke
+goere, i al Fald kun i ringe Grad. Men et Lag af Granris, over
+hele Stenhoejen goer dog sin Nytte, det haemmer i en vis Grad
+Udstraalingen og skaermer noget mod de bratte
+Temperatursvingninger. Mest Gavn goer Granrisdaekket paa
+Slutningen af Vinteren, naar Solens Lys og Varme vil lokke
+Planterne til en for tidlig Vaekst, og ligeledes vaerner det de
+stedsegroenne Planter mod den skarpe Foraarsvind, der let
+foraarsager en for staerk Fordampning fra deres Loevvaerk.
+Tildaekningen med Granris finder bedst Sted ved Juletid, men
+frygter man staerk Frost i den tidligere Del af December, maa man
+hellere fremskynde Tildaekningen. Kommer der et Snedaekke, er
+Planterne foerst ret hjulpne.
+
+Vinteren igennem er der intet at goere ved Stenhoejen. Og dog!
+Hvis der indtraeder milde Perioder, som tegner til at blive af
+nogen Varighed, er det gavnligt at mindske Daekket paa Stenhoejen
+her og der, navnlig boer man taenke paa de stedsegroenne urteagtige
+Arter som visse _Saxifraga, Hutchinsia_, enkelte _Sedum_.
+nogle _Veronica_ o.s.v., thi selv om det er Vinter, er der dog en
+vis Grad at Livsvirksomhed til Stede. De bortfjaernede Granris
+samles i Bunker for atter at laegges over Planterne, saa snart
+Frostvejr indfinder sig.
+
+[Illustration: Fig. 52. Digitalis. Denne Plante kan under store
+Forhold anvendes paa en skygget Del af Stenhoejen. Man saar den
+paa Stedet.]
+
+Afdaekningen om Foraaret maa finde Sted gradvis, og man boer saa
+vidt muligt vaelge Graavejrsdage til dette Arbejde for ikke at
+udsaette Planterne pludseligt for Solens Indvirkning. Men nu
+kommer samtidig et af Aarets vigtigste Vedligeholdelsesarbejder.
+Frosten har Vinteren igennem, trods Daekning, virket paa Jorden,
+den har loeftet de smaa Sten, som ligger omkring Planterne, ja
+selve Planterne, navnlig dem, der er plantede det foregaaende
+Efteraar er haevede op af Jorden, saa at Roedderne er blottede.
+Forsoemmer man ret laenge at faa dette bragt i Orden igen, vil de
+loesnede Planter doe af Toerke eller i al Fald svaekkes i betydelig
+Grad. Derfor skrider man til det Vaerk, mens der endnu er
+rigeligt af Fugtighed til Stede, at trykke Jorden fast igen.
+Ofte maa man tage fat paa dette Arbejde, inden man helt har
+afdaekket Stenpartiet, men man soerger omhyggeligt for, at ingen
+Del af Stenhoejen forbigaas. Man fjerner saa Granrisene fra et
+mindre Parti, goer dette i Stand og laegger nogle af Granrisene
+over igen. I en Kurv eller Kasse foerer man lidt frisk Jord med
+sig for at kunne fylde efter i de Revner, som maatte vaere
+opstaaede ved Regnskyl Vinteren igennem.
+
+Efterhaanden som Foraaret skrider frem, kan man fra Grotter og
+Kloefter bortfjaerne Loev, som er foeget sammen der, hvis det virker
+uskoent eller er hobet op i for store Maengder; ligeledes kan man
+afpudse de gamle Bregneblade eller andet Loevvaerk, man har ladet
+sidde for at virke beskyttende Vinteren igennem. Nu bryder det
+alle Vegne, og en Stund kan man blot fryde sig over sin Stenhoej,
+og hver Dag se en ny Plante udfolde sine Blomster, men snart
+kalder Arbejdet igen. Foraarets toerrende Luft goer sin Virkning,
+og Vanding bliver noedvendig enkelte Steder. Har man et kunstigt
+Kildevaeld i sit Stenhoejsanlaeg eller et Moraenebed, maa der lukkes
+op for Vandet. Snart straekker Vanding med Vandkande ikke til,
+der maa sproejtes dagligt, i al Fald naar Vejret er toert.
+Sproejtningen skal ikke indskraenkes til Planterne alene, Stenene
+og Gangene oversproejtes, de sidste ikke mindst, thi derved
+bidrager man til at sprede Friskhed og Koelighed over hele
+Anlaegget. Vil man have et saerlig godt Vandingssystem, kan man
+over hele Stenhoejs-partiet lade laegge Vandroer med mange fine
+Bruseapparater, hvorfra Vandet kan fordeles stoevfint.
+
+Nu har de foerste af Stenhoejens Foraarsbebudere allerede visne
+Blomster, disse maa fjaernes, hvis man da ikke agter at samle Froe
+af dem. Efter staerke Regnskyl maa man med Jord og Sten udfylde
+de Render, det nedstroemmende Vand har dannet sig, ogsaa Gangene
+maa efterses og repareres. Saaledes gaar Sommeren med Afpudsning,
+Vanding og Reparationer. Man maa ogsaa stedse goere sine
+Iagttagelser med Hensyn til Planternes Vaekst og Udvikling, holde
+Oeje med dem, som vokser for staerkt for i Tide at kunne haemme dem
+i Vaeksten; ofte kan Forholdet dog vaere saadant, at det er
+rigtigere at lade den Plante, der foeler sig vel paa Stedet og er
+ved at blive smuk og kraftig, beholde Pladsen, medens den
+svagere maa fjaernes og saettes hen paa en for den gunstigere
+Plads. Man maa i det hele maerke sig, hvilke Planter, der synes
+at have faaet en uheldig Plads, hvilke der staar for toert eller
+for lyst, for fugtigt eller for skygget, saa at man senere, naar
+Omplantningstiden indtraeder, kan rette de Fejl, der er begaaede.
+
+Hele Aaret, men dog mest om Sommeren, har man at kaempe mod nogle
+Fjender af Dyreriget, hvilke man maa soege at bekaempe paa bedste
+Maade. Muldvarpen er her som i den oevrige Have en ubehagelig
+Gaest, som man maa forfoelge ihaerdigt. Mus og Rotter saetter af og
+til Bo i de Stensaetninger, hvor de kan finde en Hulhed; jo bedre
+Grottevaeggene og Klippeblokkene er byggede op, des vanskeligere
+kan disse Dyr finde et passende Sted til deres Bolig. Solsorten
+er vel nok den ubehageligste Gaest blandt Fuglene, hvis man da
+ikke er saa letsindig at lade sine Hoens gaa om i Haven.
+Solsorten ynder at rode og hakke i Planternes taette Puder og
+Taepper for at soege efter Insekter og Orme, og nyplantede Partier,
+som har haft Besoeg af denne Fugl, ser soergelige ud. Hvis man ikke
+naenner at skyde denne Gaest, har man naeppe andet at goere end at
+finde sig i dens Oedelaeggelser. Og af de lavere Dyr har man
+Snegle, Knoporme. Myrer, Jordlopper, Baenkebidere og andet Utoej at
+bekaempe. Snegle uden Hus (noegne Snegle) er isaer slemme efter
+Planter med tykke eller koedede Blade, saasom forskellige
+Primula-Arter, de ynder ikke Kalk, og for at haemme deres Angreb
+an vender man andetsteds en Udstroening af pulveriseret Kalk; da
+saa mange af Stenhoejens Planter er kalkyndende, vil en saadan
+Udstroening, i al Fald omkring de kalkyndende Planter, kun kunne
+goere Gavn. Myrer er meget ubehagelige Gaester, de laegger med
+Forkaerlighed deres Tuer midt op i en Taeppeplante eller
+Pudeplante. Man maa for at udrydde dem afgrave og bortfjaerne en
+stoerre Del af Jordmassen, som man erstatter med frisk Jord.
+Myrerne kan ogsaa fanges ved i Tuerne at nedlaegge en Svamp dyppet
+i Honning eller Sukkeroploesning; Dyrene vil da krybe ind i
+Svampens Hulheder, naar denne er fyldt, kastes den i en Spand med
+kogende Vand; gentages denne Proces Gang paa Gang, kan man helt
+rense en Tue for dens Beboere. Knoporme efterstraeber de finere
+Nellikearter, Primula og mange andre af de bedre Stenhoejsplanter.
+Man maa, saa snart man har opdaget deres Tilstedevaerelse,
+gennemrode Jorden tidlig om Morgenen og afsamle saa mange af
+disse Skadedyr som muligt. Baenkebidere er Natdyr og gemmer sig om
+Dagen i moerke Huller. Henstiller man paa Stenhoejen udhulede
+Kartofler eller Roedbeder--med Hulheden nedad--vil Baenkebiderne
+soege til disse og gemme sig der, om Morgenen kan man da ryste dem
+ud og draebe dem. Regnorme, hvis Tilstedevaerelse ellers er
+oenskelig i Naturens Husholdning, er ikke til nogen Gavn for
+Stenhoejen. Jorden bliver ved deres Virksomhed og ved deres
+Aflejring af Ekskrementer mindre behagelig for Alpeplanternes
+Roedder at arbejde i; som egentlige Skadedyr kan man dog ikke
+opfatte dem.
+
+Med August begynder atter en travl Tid. Thi nu er det en gunstig
+Tid for Omplantning, hvad enten dette nu er de smaa Aendringer,
+der just er hentydet til, eller det er Generalomplantninger af
+stoerre Dele af Stenhoejen. Den rigeligere Nedboer, som falder i
+denne Maaned, og den kraftigere Nattedug er gunstig for dette
+Arbejdes Udfoerelse. I og for sig kan man omplante
+Stenhoejsplanter til enhver Tid af Aaret, naar blot Jorden ikke
+er frossen, men Planterne tager hurtigere fat, naar de omplantes
+i August, og de naar at faa rodfaestet sig inden Vinteren.
+
+Efter at Omplantninger og Nyplantninger er fuldendte, har man
+Resten af Efteraaret mest Renholdelse at taenke paa. Man maa
+soerge for, at man gaar Vinteren i Moede med en vel renholdt
+Stenhoej; der maa ikke findes Ukrudt noget Steds, thi saa har man
+det at kaempe imod straks i den travle Foraarstid. Visne Blade maa
+man ikke vaere for ivrig med at fjaerne hen paa Efteraaret, thi
+disse kan siddende paa Planten godt goere deres Nytte som et Slags
+Vinterdaekke.
+
+[Illustration: Naturlig Plantning med faa vaesentlig indfoedte
+Arter. Kun Arundo Donax (til hoejre) roeber at det hele er
+Menneskevaerk.]
+
+
+
+
+
+DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENHOeJSPLANTER
+
+
+
+af _Andreas Madsen_.
+
+
+I. VANDPLANTER.
+
+Paa Vandplanter er Danmark langt rigere end paa Klippeplanter.
+Udfra et havemaessigt Synspunkt goer det intet til Sagen, at der
+alene kan blive Tale om vore _ferske_ Vandes Blomsterverden,
+eftersom Havets Plantevaekst ikke ejer blot en Art som er under
+Dyrkning. Havfladen er ganske blomsterloes, kun fladbundede
+Kysters Brakvand daekkes sine Steder af _Flydende Vandranunkel's_
+hvide Blomstermylder.
+
+Vore vildtvoksende Vandplanter omfatter derfor i gaengs Sprogbrug
+udelukkende de Arter som traeffes i Soeerne, Aaerne, Baekkene, helt
+ned til Toervegrave og Vandhuller. Mange iblandt dem, forholdsvis
+flere end af Landjordens indenlandske Flora, er saa smukke og
+statelige, at vi ogsaa lader deres Blomster og Blade smykke
+Havernes Vandpartier. Andre har vi derimod god Grund til at
+betragte med mindre velvillige Blikke, maa afgjort holdes baade
+fra Haverne hvor de kun optraeder som Vandukrudt, fuldt saa
+ondartet og vanskeligt at udrydde som Landjordens. Et Eksempel
+herpaa er den kendte, oprindeligt amerikanske Art _Vandpest,
+Elodea canadensis_. For ikke at tale om _Andemad_.
+
+Kun Arter der lader sig til Syne oppe i Luften enten med saavel
+Blomster som Blade eller dog med Blomsterne alene, har vi nogen
+Glaede af at indlemme blandt Havernes Kulturplanter, Den, ioevrigt
+faatallige Gruppe, hvor _hele_ Planten til enhver Tid er
+nedsaenket i Vandet, _Hornblad, Vandkrans, Brasenfoede, Vandpest_,
+foruden enkelte andre, er lidet egnede til andet end
+Stueakvarier, gennem hvis Glasvaegge Planterne kan ses ogsaa fra
+Siden.
+
+De Vandplanter hvis Blade svoemmer eller rettere flyder i
+Vandspejlet og hvis Blomster enten goer det samme eller dog gror
+saa lavt at ogsaa de synes flydende, er derimod en Afdeling som
+taeller mange udmaerkede Arter, i hvis Spidse vi afgjort boer saette
+de to, danske Vandplanter som i alle Maader fortjener at indlede
+vor Skildring, den _hvide_ og den _gule Aakande_.
+
+Om den hvide Aakande skriver Rostrups Flora, at den hoerer til
+vore skoenneste, indenlandske Planter, og at Blomsterne overgaar
+alle andre i Stoerrelse. Men naest efter kommer den gule og begge
+vore Aakander forstaar, hvad ellers ikke ret mange
+hjemmevoksende Planter kan, at haevde sig overfor den store
+Maengde af indfoerte, fremmede Arter. Og hvilke glimrende
+Fremtoninger der findes blandt den nyere Tids udenlandske
+Aakander, meddeles andetsteds i denne Bog.
+
+De vokser ikke sjeldent blandede sammen og klaeder hinanden
+fortraeffeligt. Paa Baggrund af Bladenes groenne Oerige traeder
+Blomsterne frem i skinnende guldgul og soelvhvid Pragt, Det Hele
+danner et saa skoent Billede, at Gartnerens Kunst ikke kan foeje
+noget til, Intet Under at Aakanderne, indbefattet Asiens og
+Aegyptens beroemte Lotus, fra de aeldste Tider og overalt har
+tiltrukken sig almindelig Opmaerksomhed og er blevne folkekaere
+som faa andre Planter i Vand som paa Land. Herom vidner den
+Vrimmel af Aakande-Navne, som vidt forskellige Tungemaal er
+forsynede med.
+
+_Aakande_ er et gammelt Navn der var faelles for hele Norden og
+atter svarede til gaengse Navne laenger sydpaa. Hvem der
+oprindeligt maa have vaeret den rette Aakande skoennes let, det er
+utvivlsomt den Gule. Frugten, egentligt et "Baer", har virkeligt
+Form som en Kande, medens den Hvide Aakandes er naesten
+kuglerund, og staerkt minder om Opiumvalmuens Kapsel. Imidlertid
+maatte Farven altid vaere den mest ioejnefaldende Forskel paa de to
+Aakander, som begge kom til at baere dette Navn, der overfoertes
+fra den Gule til den Hvide.
+
+Vore aeldste Planteboeger giver dog flere Navne at vaelge imellem.
+_Henrik Smid's_ Laegebog fra 1557 naevner ganske vist kun Hvid
+Aakande, men kun af den Grund, at den regnedes for al vaere mere
+brugbar som Laegemiddel end sin Slaegtning. Som medicinsk Plante er
+den ioevrigt nu gaaet af Brug. Derimod har _Simon Paullis "Flora
+Danica_" tre forskellige Navne: _Aakande, Soee-Blomst, Soee-Blad_.
+
+De afledes hver fra sin Del af Planten, Frugten, Blomsten,
+Bladet. Den fjerde Part Roden mindes i det gamle, men sjeldnere
+Navn _Haarrod_, der hentyder til de tykke Rodstokkes taette
+Bundter af Trevleroedder. Aakande synes dog at have vaeret det
+gaengse, danske Hovednavn. Folkenavne paa Planter og Dyr er ofte
+Lignelser, hvis Billeder hentes fra Ting hvormed man er
+fortrolig i det daglige Liv, og Kanden manglede neppe i noget
+Hjem. Aakandernes store Frugter var ganske som lidt plumpt
+formede Drikkekander at se til og den hvide Aakandes lignede
+tykbugede Krus. Det var ikke til at tage fejl af og saaledes
+opstod rundtom i Lande og Landsdele en Maengde Aakande Navne, som
+man mere eller mindre traeffende tog Sigte paa disse Ligheder. Det
+falsterske _Soekrukke_, det jydske _Kaellingkrus_, Svenskernes
+_Smoerkandekop_, Tyskernes _Eddikekrukke_, ligetil det engelske
+_Braendevinsflaske_, et Navn som vist ogsaa skyldes en
+Tankeforbindelse idet den gule Aakandes Blomster siges at udaande
+en svag Duft af Whisky eller noget i den Retning. Det lyder da
+lidt mistaenkeligt, at en Botaniker et Steds meddeler sine Laesere,
+at Aakandeblomsterne har en "ikke ubehagelig Lugt."
+
+I svenske Folkemaal kendes ogsaa det noegne Navn _Kande_ og
+sluttelig skal blot naevnes, at Thybomaalets _Pottelaage_ som Navn
+for Bladene ogsaa tilhoerer disse Lignelser fra Koekkenets Verden.
+
+Paa Videnskabens Verdenssprog, Latin, bevarede begge de nordiske
+Aakander gennem Aarhundreder Faellesnavnet Nymphaea, men omkring
+Aaret 1800 fik de ikke laenger Lov til at vaere i samme, botaniske
+Slaegt, men blev skilte i to. Det gamle _Nymphaea_ blev forbeholdt
+den Hvide medens den Gule modtog Navnet _Nuphar_, som efter
+Sigende er et arabisk Ord, der som Aakandenavn ioevrigt har vaeret
+kendt gennem hele Middelalderen ogsaa nord for Alperne, i en lidt
+anden Form _Nenuphar_, er det maerkeligt nok gaeldende i
+Nutidsfransk som Navn for begge Aakanderne.
+
+I Skoleboeger og andre Skrifter for Boern og Ulaerde var det nu
+noedvendigt at lade to latinske Navne faa tilsvarende danske, det
+lod sig ikke goere at noejes med det ene, Aakande. Den Gule blev
+da kaldt _Nuphar lutea, Aakande_, den Hvide med ligeledes een
+indenlandsk Art, _Nymphaea alba_, fik Navnet _Noekkerose_.
+
+Selvfoelgeligt blev Ordet Noekkerose ikke valgt i Blinde. Det var
+kendt fra gamle Dage som Folkenavn om just ikke i Dansk saa dog
+i Norsk og Svensk og laenger sydpaa kendtes den som Germanernes
+_Nixenblume_.
+
+I den almene Opfattelse stod de nordiske Vandes Guddom, Noekken,
+som saerligt knyttet til norske og svenske Sagn og Aeventyr. Han
+traeffes i danske Digtning og Overtro, men kun sjaeldent og vel
+altid under Paavirkning nordfra. Foelgerigtigt maa da Noekkens
+Roser vokse ikke i vore, men i de to andre skandinaviske Landes
+Soeer og Aaer. Hermed passer det, at Videnskabernes Selskabs
+Danske Ordbog skriver saaledes: "Noekkerose, Norsk Plantenavn" og
+i de Plante-Laereboeger, der udkom inden Norges Adskillelse fra
+Danmark og hvori de norske Plantenavne altid vedfoejes de danske,
+henfoeres "Noekkerose" ligeledes til Norge. Mest udbredt og
+henfoert til begge Aakanderne synes det dog at vaere i svenske
+Folkemaal.
+
+Foruden Noekkerose kendes ogsaa Navnet _Noekkeblomst_, og denne
+Form er vistnok den som foerst indfoerer den ny Betegnelse i
+_danske_ Boeger. I _Bredsdorffs "Haandbog over botaniske
+Ekskursioner i Egnen om Soroe_, Kjoebenhavn, 1834" opfoeres:
+Nymphaea, Noekkeblomst og Nymphaea alba. Hvid Aakande. Som
+Noekkerose findes det i _Joh. Langes "Haandbog i den danske Flora,
+1853_" og optages senere af Rostrup og andre Botanikere. Selv om
+det egentligt er et svensk-norsk Navn, lader det sig meget vel
+forsvare at indfoere det ogsaa i det tredje nordiske Sprog. Men i
+gaengs Tale har Noekkerose vanskeligt ved at traenge igennem.
+
+Et af gamle Simon Paullis Aakande Navne var _Soeblad_. Det er i
+sig selv ganske ligetil, men har dog givet Anledning til en Strid,
+som endnu er standende, og hvis Hovedpunkt er Spoergsmaalet om
+"Hjaerterne" i det danske Rigsvaaben. Somme Historikere paastaar
+jo, at de saakaldte Hjaerter ikke er andet end Soeblade, altsaa
+Aakander. Er dette virkeligt Tilfaeldet, er der timedes vore to
+fornemste Vandplanter stoerre Haeder end nogen anden i vor Flora
+baade til Lands og til Vands.
+
+Vi kender alle Kong Volmers Ord "I Skjoldet springe Loever og
+Hjaerter staar i Brand", og til disse Chr. Winther'ske Verslinjer
+slutter sig Grundtvigs "Hjaerter og Loever i sit Skjold, Danmark
+har foert fra Hedenold". Hvad Digterne her synger om, har staaet
+som Sandheder, ved hvilke der ikke turde rokkes, at fornaegte dem
+var at bryde selve den dyre Skjolderand. Men disse Historikere
+har ikke Agtelse for nogetsomhelst. De soenderbryder Skjoldet,
+laver Loeverne til Leoparder og Hjaerterne til Aakander.
+
+Til ingen Nytte foerer de Bevis efter Bevis i Marken for, at det
+_er_ saaledes. Den gamle Tydning af Rigsvaabnet er for mange en
+Trossaetning, hvorimod alle Fornuftgrunde preller af. Det er da
+heller ikke Hensigten her at tage Standpunkt i Striden, men blot
+sagtmodigt udtale, at det gamle Kongevaabens sindbilledlige
+Betydning ikke forringes ved at faa Hjaerterne ombyttede med
+Soeblade. En tredje dansk Digter Chr. Richardt har udbragt en
+Skaal for hvert gyngende Aakandeblad til Ankers i Oestersoeens
+Boelger, og Vaabnets Soeblad bliver da Billedet paa Danmark vaernet
+af de tre Vaabendyr, de danske Hovedstroemme imellem Sjaelland,
+Fyn og Jylland.
+
+Er dette Sindbillede hentet fra en dansk Indsoe, hvor Noekkens
+Roser gynger paa Vandspejlet, mindre skoent end Fremstillingen af
+de bloedende Hjaerter, som i sig selv intet betyder?
+
+Som virkelige Aakandeblade, hvorimellem de store, skoenne
+Blomster er indstroeede, finder vi dem mange Steder hos _H. C.
+Andersen_. I Aeventyret _"Klokkedybet"_ mindes han Barndommens
+Land ved Odense Aa, hvor de gule "Aaknapper" vokser, og han lader
+_Dyndkongens Datter_ komme for Dagens Lys i en Aakandeblomst, der
+aabner sig mod Solen. Naturens underfulde Herlighed i _Paradisets
+Have_ aabenbarer sig ogsaa i Aakander, hvis Blomster er som en
+roedgul, braendende Lue, som Vandet giver Naering. Det kan taenkes,
+at Digteren har kendt de fremmede, roede Nokkeroser han bruger
+aldrig delte Navn. som ikke er indgaaet i Folkesproget,--og
+muligt husker han dem fra sine Rejser, men det er dog neppe
+falden ham i Tanker, at hans eget Lands Vande en Gang med Tiden
+skulde prydes af ikke alene roede, men ogsaa blaa Aakander, der
+vel kunde maale sig med de Fantasiblomster, hvormed han smykkede
+Edens Have.
+
+I _Aarets Historie_ breder Nordens hvide Lotus sine Blade over
+Skovsoeen, medens Varmen vaelder ned i den dejlige Sommer, og i
+_Tommelise_ sejler Aeventyrets lille Heltinde ned ad Stroemmen paa
+et Aakandeblad, der foeres af Sommerfuglen, et af de mest
+henrivende Billeder ikke alene i dansk, men vel overhovedet i al
+Aeventyrdigtning. At H. C. Andersen her taenker paa Odense Aa,
+viser det Traek, at Skruptudsen pynter sin Stue nede i Dybet med
+de samme gule Aaknapper, der findes i "Klokkedybet", hvor Stedet
+udtrykkelig naevnes.
+
+Hvor meget der endnu lod sig fortaelle om vore hjemlige Soeblade
+er det dog paa Tiden at standse. Som en lille Modvaegt imod den
+megen Talen om Vaabenskjolde, om Aeventyr og andet laerdt og skoent,
+skal dog til Slutning naevnes en lille Enkelthed fra et helt andet
+Felt.
+
+Enhver, som elsker Naturen, maa glaedes ved at se Aakanderne i
+deres fulde Sommerpragt og intet fremkalder selv midt i
+Vinterens blomsteroede Moerke Mindet om de skoenne Timer i hoejere
+Grad end vore Vandes hvide og gule Roser, der ogsaa er blevne
+sammenlignede med Liljer og Tulipaner. Vi taenker tilbage og
+husker Sejlturen henad Aaen eller Soeen forbi Aakandernes groenne
+og blomstrende Rige, hvor man gaerne proever paa at plukke
+Blomster, dog saedvanligt med lidet Held. Nede under dem leger
+Fiskene med deres Finne, som skrevet staar i vore gamle
+Folkeviser, og henover Vandspejlets Hjaerter danser og flyver
+glimrende Insekter, de skoenne Sivbukke. Det falder os ikke ind,
+at de beundrede Vandblomster ogsaa kan goere Nytte, praktisk
+Nytte paa Bordet og derefter i Munden. Det har muligt heller
+ikke nogensinde vaeret Tilfaeldet her i Landet, men i hvert Fald
+oppe i Sverigs fattigere Egne har Almuefolk til Tider maattet
+goere Brug af Aakandernes koedede, stivelsesrige Rodstokke, som er
+blevne malede og bagte til Noedbroed. Om dettes Naeringsvaerd og Smag
+har der ikke kunnet findes Oplysning, men selv om vi ikke
+oensker, det skal komme saavidt, er det mon fjernt ogsaa i vor,
+lidet hyggelige Tidsalder at sende en Tanke til de Vaerdier, som
+ligger paa Vandets Bund?
+
+Ligesom Storhederne i Menneskenes Rige gaerne efterlignes af de
+Smaa, saaledes er mange Vandplanter dannede i Aakandernes
+Skikkelse. Med samme, flydende Hjaerteblade, tilsvarende
+Voksemaade og med Blomster i Gult og Hvidt, hos enkelte slaar
+den hvide Farve dog over i Rosa og et endnu kraftigere Roedt.
+
+_Froebid_ kan saaledes gaelde for en Noekkerose i Dvaergeformat, og
+kaldes da ogsaa i aeldre Tid, hos Simon Paulli og andre med
+Navnet: "Mindste Slags Aakande med hvide Blomster". Senere
+godkendtes Froebid som ikke alene Nordens, men de fleste andre
+Sprogs gaengse Navn, det latinske Artsnavn _morsus ranae_ er
+udsprungen som ligefrem Oversaettelse af Folkemaalet. Almindelig
+som denne Plante er naesten allevegne og skoent meget net dog
+langtfra fremtraedende dekorativ, frister den ikke til
+Indplantning i Havernes Vandpartier.
+
+Det samme gaelder vore _Vand Ranunkler_, hvis 6 forskellige danske
+Arter i Laegfolks Oejne skuffende ligner hverandre, en enkelt af
+dem hoerer, som allerede naevnt, til de meget faa Blomsterplanter,
+der vover sig ud i om just ikke det salte Hav saa dog i det
+stille Brakvand. Vand-Ranunklerne samles oftest i en saerlig Slaegt
+_Froepeber, Batrachium_, hvis mest ioejnefaldende Faellestraek er
+_hvide_ Blomster, medens den toerrere Bunds Ranunkler--eller
+Smoerblomster--hos os alle er gulblomstrede.
+
+_Lyseroede_ Blomster, samlede i tykke Aks, har _Vand-Pileurt_.
+
+Dens lange, smalle Blade er skabte som hos de oevrige danske
+Pileurter, der er mindre haederlig kendte som slemt Ukrud i Haver
+og paa Marker. I det Hele har Vand-Pileurt ikke det saedvanlige
+Praeg af at tilhoere det vaade Element og kan ogsaa tidt vandre
+ind paa toerlagt Bund eller endog blive en ligesaa slem
+Ukrudplante som sine Slaegtninge Blegbladet og Ferskenbladet
+Pileurt, fra hvilken Vand-Pileurt dog adskiller sig ved at vaere
+fleraarig. Den tager sig afgjort bedst ud som svoemmende med de
+smukke rosenroede Blomsteraks stikkende op over Vandskorpen og kan
+herude ikke forveksles med nogen anden Pileurt.
+
+Til samme Gruppe. Flydeplanterne, hoerer endnu to Planter, som kun
+med et vist Forbehold henfoeres til _danske_ Vandplanter. De har
+begge i en fjern Fortid vokset i vore ferske Vande, men goer det
+ikke laenger; med en vis historisk Ret tilhoerer de dog stadig vor
+Flora og deres Udeladelse vil af flere Grunde vaere paafaldende.
+
+Den ene er _Hornnoedden, Trapa natans_, hvis Blade ikke kan vaekke
+Strid om Rigsvaabnets "Soeblade" eller "Hjaerter", eftersom de
+snarere har vaeret Forbilleder for "Ruder" paa Spillekortene.
+Hornnoeddens ejendommelige Ydre og maerkelige Historie vil ioevrigt
+mangen Laeser kende fra Sophus Bauditz's "Fortaellinger fra
+Skovridergaarden", hvor man finder dens veltrufne Portraet. Man
+ved da, at Trapa er uddoed her i Landet. Om dens Forekomst for
+maaske Aartusinder siden, derom vidner Fundet af Hornnoedden
+foerst i lollandske Toervemoser, senere ogsaa fra Steder paa
+Sjaelland og i Jylland, I vore Dage er den sjaelden i hele Nord- og
+Mellemeuropa og gaar som en uddoeende Art stadigt tilbage. Der
+gaar Sagn om, at en ivrig Planteven en Gang satte sig for at
+genindfoere Trapa natans i den danske Flora. Med Lommerne fyldte,
+strittede han Noedderne ud de flest mulige Steder, det hed sig
+endog, at de paa Jaernbanerejser blev kastede ud af
+Kupevinduerne, naar Toget gik taet forbi en Soe, Aa eller blot et
+Vandhul, men der forlyder intet om, at der nogetsteds i Landet
+viste sig levende Hornnoedplanter.
+
+Skoent Hornnoeddens Ydre er meget beskedent, vil de svoemmende
+Ruderblade altid vaekke Opmaerksomhed, selv om man ikke har laest
+Bauditz eller fra anden Side kender Plantens maerkelige Historie,
+som i "Skovridergaarden" er behandlet med nogen digterisk
+Frihed. Men Trapa har aabenbart noget vanskeligt ved at finde
+sig til Rette i det nuvaerende Danmark, hvad saa end Grunden kan
+vaere og saetter i hvert Fald sjaeldent modne Frugter. Om Dyrkningen
+vil Laeseren andetsteds i denne Bog finde de fornoedne Oplysninger.
+
+Den anden Vandplante, hvis Borgerret her i Landet blev naevnt som
+tvivlsom er _Limnanthemum nymphoides_, der ligeledes forlaengst
+har ophoert med at vaere vildvoksende hos os, men hvis Frugter ved
+at vaere fundne i Toervemoser eller dybt i jordlagene vidner om en
+fordums Tilvaerelse. Dens Forhold i Nutiden er dog helt anderledes
+end Hornnoeddens.
+
+Flygtigt set minder denne Plante om Gul Aakande. Bladene er flere
+Gange mindre, men smukt hjaerteformede, Blomsterne ved naermere
+Eftersyn langtfra aakandelignende, men ligner mere store, gule
+Aurikler. Planten hoerer til Ensianfamilien, der taeller saamange
+skoenne Arter og saerligt en Maengde Alpeplanter.
+
+Hvorfor, kan Laeseren spoerge, praesenterer vi dog Planten under et
+skraekkeligt, langt og svaert latinsk Navn. Lad os hoere et godt,
+dansk Ord. Desvaerre er dette Oenske lettere at sige end at
+opfylde. Limnanthenum savner et Navn med hjemlig Klang, en
+ligefrem Foelge af, at den er saa lidet kendt.
+
+Efter at have vokset hos os i Stenalderen eller anden
+Oldtidsperiode forsvandt L. (som vi foreloebigt kalder den) ganske
+og dukkede foerst op i den nyeste Tid. Naar vi traeffer den i vor
+aeldre, botaniske Litteratur er Grunden den, at Planten voksede i
+Syd-Holsten, saerligt i Elben og dens Bifloder som en Tid lang
+regnedes for Artens Nordgraense. Sydpaa var den udbredt over hele
+Nordtyskland dog intetsteds saerlig almindelig.
+
+Da Hertugdoemmerne gik tabt, skulde L. dermed vaere slettet af den
+danske Flora, men omtrent samtidigt fandt man den i det
+egentlige Danmark; e. 1863 i Faestningsgravene ved Kronborg,
+senere flere Steder i sjaellandske Aaer, desuden i Odense Aa og i
+de allersidste Aar i Vor Aa i Nordjylland. Overalt siges den at
+vaere indplantet, ikke virkelig vildtvoksende, I Modsaetning til
+Hornnoedden lader saaledes L. til at foele sig meget vel til Mode
+i Nutidens Danmark, og i Sverig, i hvis Stroemme den ligeledes er
+plantet, er det samme Tilfaeldet. Den rykker stadigt laenger
+nordpaa og agter vistnok paany at erobre sig en blivende Plads
+indenfor den skandinaviske Flora.
+
+I nyere, botaniske Boeger opfoeres L. med det danske Navn,
+_Soeblad_, der som vi har hoert er et af Aakandens gamle Navne. Som
+Navn paa Limnanthemum er det misvisende alene af den Grund, at
+det kan lede til den Tro, at Rigsvaabnets "Soeblade"--eller
+"Hjaerter"--i Virkeligheden er denne Arts Blade, hvad aldeles ikke
+kan vaere Tilfaeldet. Man ser ogsaa Planten opfoert som
+_Aakande-Soeblad_, men et saa kunstigt Ord vinder aldrig Indgang i
+daglig Tale. I Sverig, hvor L. jo ogsaa er ny. har Botanikerne
+lignende Navne-Vanskeligheder, et af de foreslaaede Navne er her
+det poetiske _Soeguld_.
+
+Saameget rigere er L. paa videnskabelige Navne. Foruden de ny
+tillige _Nymphoides peltatum, Villarsia nymphoides_ og endnu
+flere som for naesten alles Vedkommende omfatter et _nymphoides_,
+der henpeger paa Ligheden med Aakanderne.
+
+I Havernes Vandpartier vil den, hvad man saa foretraekker at
+sige, altid goere sig gaeldende. Hvem som ikke forud kender
+"Soeguldet" vil hvert Aar kunne finde det blomstrende i Juli og
+August i et af Vandbassinerne i Botanisk Have i Koebenhavn.
+
+Der kunde fremdrages endnu flere Vandplanter af foerste Grad,
+hvormed vi forstaar Arter, som enten gennem hele deres
+Tilvaerelse holder sig skjulte nede under Vandet eller kun lader
+sig tilsyne med Bladene flydende paa Vandspejlet samt en Tid
+ogsaa med Blomsterne ragende op. Det her naevnte lille Udvalg
+omfatter dog de mest ioejnefaldende af vore indenlandske "aegte"
+Vandplanter.
+
+I ethvert nogenlunde rummeligt Ferskvand findes en Raekke
+forskellige Plantesamlag, der skifter i regelbunden Foelge
+efterhaanden som man naermer sig Bredden. Laengst ud gaar
+Aakanderne, dog sjaelden paa dybere Vand end ca. 2-2,5 m, paa
+lavere Vand breder Vandranunklerne, Froebid og andre sig tidt
+over sammenhaengende, store Flader. _Andemad_ ikke at forglemme.
+Overfor dette Vandukrud kan enhver Vandgartner, hvis man toer
+bruge dette Udtryk, som Slagsang kunne istemme Hostrups kendte
+Vise "Andemad, vaek, den Fordring baer vi frem". Og i Hartkorn med
+Andemaden slaar han Groede og Vandpest, foruden andet der laegger
+sig kvaelende som et Kistelaag over Vandet og helt kan standse
+Stroemmen.
+
+Paa Graensen mellem Land og Vand breder der sig almindelig en
+Braemme af Siv og Roer ispraengt en broget Blanding af alskens
+Urter, hvorimellem mange af vore hoejeste, stateligste og
+skoennest blomstrende Planter, delvis de samme der smykker
+Moserne, hvis Plantevaekst atter danner Overgangen til Engfloraen.
+
+[Illustration: Aakander, Havevarieteter i Soeen i D. T. Poulsens
+Planteskole ved Kvistgaard]
+
+Disse Planter hverken svoemmer eller flyder, men haever deres
+Blomster og Lov hoejt til Vejrs. Deres lavere Dele staar derimod i
+aabent Vand og handler stik imod den gamle Sundhedsregel at holde
+Foedderne toerre og varme.
+
+Her pranger de store Skaermplanter _Vand Kvan, Billebo_ og
+_Maerke_, jaevnsides _Hjortetroest_ og _Kattehale_ med lillaroede
+Blomsterstande. Her gror vor vilde, gule _Iris_, hvis Skoenhed
+ikke er ringere end dens fremmede, mangefarvede Slaegtninges, og
+vi oejner de smukke, moerkegule _Fredloes_-Blomster. Om Foraaret
+skinner alt vidt og bredt gult af blomstrende _Kabelejer_, og hen
+paa Sommeren farves store Straekninger hvide af _Mjoedurternes_
+Skarer. Imellem de Store titter _Forglemmigejerne_ frem med
+blide, blaa Oejne, de rosa _Dueurter_ og forskellige _Ranunkler_ i
+gaengs Tale kaldte Smoerblomster.
+
+Indenfor Soe- og Aabreddernes Planteverden maerker vi os til
+Slutning endnu to, som ikke hoerer til de ringeste, _Brudelys_ og
+_Pilblad_. Begge af samme Familie: Blomstersivene og begge
+saerdeles statelige, af en egen Skoenhed, som langtfra er pralende
+men ganske stilfaerdig.
+
+Deres Navne er saa traeffende, at ingen kunde taenkes bedre. Den
+ene er opkaldt efter sine Blomster, den anden efter Bladene.
+Brudelys, hvis Staengel virkelig er saa rank som et Lys, afslutter
+oeverst med en mangestraalet Skaerm, en Kandelaber, hvis
+enkelte Blus er rosaroede eller nu og da ligesom solblegede,
+naesten snehvide Blomster. Den svarer fuldtud til sit smukke
+Navn, der maerkeligt nok kun synes kendt i det danske Sprog og
+endda er af nyere Oprindelse.
+
+Aeldre Botanikere som _Kylling_ kalder den "Siv med roedagtige
+Blomster", hvilket mere er en hoejst ufuldkommen Beskrivelse end
+et Navn, senere blev _Aasir_ (lig Aapryd) foreslaaet, vist af
+Botanikeren _Viborg_. Paa Bornholm gik den under Navnet
+"Brudelys", og dette Navn blev heldigvis gangbart i almindeligt
+Rigsmaal, og nu kendes Planten herhjemme ikke under noget andet.
+Brudelys er ret almindelig, men optraeder dog sjeldnere i stoerre
+Maengder samme Sted.
+
+_Pilblad_ har i Modsaetning til Brudelys et Navn som vist i alle
+Sprog er ensbetydende og fremhaever Bladets maerkelige Pil- eller
+Spydform. Man har allevegne set bort fra de dog i sig selv
+smukke, blegroede Blomster. Allerstaerkest haevdes den faelles
+Grundtanke i vor egen, eneste indenlandske Pilblads latinske Navn
+_Sagittaria sagittifolia_, et kraftigt malende Dobbeltnavn i Stil
+med et Bjoernstjerne Bjoernson. De mange fremmede, isaer amerikanske
+Arter varierer Bladformen indenfor samme Hovedform paa en
+interessant og fornoejelig Maade.
+
+Pilblad maa plantes paa ret lavt Vand, ellers udsaetter man sig
+for en ubehagelig Overraskelse, idet Planten kan optraede som
+Forsvindingskunstner og helt blive borte under Vandet. Dette
+svarer til, hvad ikke sjaelden finder Sted ude i Naturen paa
+dybere Vand eller i staerkt rindende Stroem, hvori Pilblad
+omdannes til lange, slappe Graes- eller Sivblade, der holder sig
+rent undersoeiske. Man ser intetsomhelst til Blade over Vandet og
+ligesaalidt til Blomster. Hermed mister Sagittaria selvfoelgelig
+al dekorativ Vaerd som Prydplante og maa i denne Skikkelse
+naermest regnes for Vandukrud.
+
+Pilblad er kun truffen enkelte Steder paa Sjaelland, mangler helt
+paa naesten alle oevrige Oeer, men bliver ret almindelig i de
+vestjydske Aaer, hvor ogsaa Brudelys er mere talrig end
+andetsteds.
+
+Denne Skildring af danske Vandplanter meddeler kun spredte og
+ret tilfaeldige Traek, men kan dog vel give en Forestilling om, at
+vi _paa dette Omraade vel er et lille, men ingenlunde noget
+fattigt Land_,
+
+
+
+
+II. STENHOeJSPLANTER
+
+Saafremt "Stenhoejsplanter" tages i Ordets snaevrere Forstand af
+Alpeplanter eller Hoejfjeldsarter, er det indlysende, at Danmarks
+vildtvoksende Flora maa give blank op paa dette Felt. I et Land,
+hvor Bjaerg kun er Bakke, kan der hoejst regnet blive Tale om
+Klippeplanter, som i denne Egenskab endda udelukkende er
+knyttede til den ene Oe, Bornholm, hvis Granitvaegges Plantevaekst
+huser adskillige Arter, som er sjeldne eller endog helt mangler i
+vore andre Landsdele.
+
+Det boer dog indskydes, at denne Fattigdom
+paa Alpeplanter ikke gaelder for Islands, Faeroeernes og Groenlands
+Vedkommende. Deroppe vokser en Vrimmel af Arter, som naesten alle
+genfindes paa de norske og svenske Fjaelde, men savnes i det
+danske og oevrige europaeiske Lavland.
+
+Mange af de Planteslaegter, som udgoer den faste Stok paa Havernes
+Stenhoeje, og der vil traeffes i enhver Samling, har ganske vist
+ogsaa Medlemmer indenfor det egentlige Danmarks Graenser. Slaegter
+som Alyssum, Arabis, Arenaria, Campanula, Draba, Erica,
+Gentiana, Primula, Silene og flere endnu. Men de _dyrkede_ Arter
+er overvejende indfoerte fra fremmede, bjaergrige Lande, medens de
+indenlandske Arter i de samme Slaegter maa opsoeges i Moser, paa
+Marker og Enge, i Skove og paa Heder, kort sagt alle andre
+Steder end paa Stene og Klipper.
+
+I den danske Flora kan vi da kun vente at finde et Mindstemaal
+af Planter, hvis Navne hentyder til stenede Voksesteder. Det
+indfoerte Naaletrae, Bjaergfyrren, Hedens Skovtrae svarer herhjemme
+aldeles ikke til sit Navn, og vi traeffer i det Hele kun to
+Slaegter, hvis blotte Navne udtaler, at de rettelig tilhoerer
+Bjaerglandene. Det er _Stenbraek_ og _Stenurt_.
+
+Af disse to maa endda Stenbraek--_Saxifraga_--gaa ud som dansk
+Stenhoejsplante forsaavidt dens tre, indenlandske Arter fornaegter
+deres Navn. En vokser paa Enge, en anden i Moser, den tredje paa
+sandede Marker. Vor almindeligste Art _Kornet Stenbraek_ er en
+smuk Engplante, som lejlighedsvis og gaerne med fyldte Blomster
+finder Plads paa Havernes kunstige Klipper, hvor den dog ikke er
+egnet til at vaekke stoerre Opsigt. I Norge findes derimod c. 15
+forskellige Saxifraga-Arter, og i Groenland gaar flere Medlemmer
+af denne store Slaegt saa hoejt mod Nord, som der overhovedet
+traeffes Blomsterplanter.
+
+Stenurt, _Sedum_, forholder sig helt anderledes og kan med Rette
+fremdrages som den mest udpraegede danske Stenhoejsplante-Slaegt.
+Mindst af Praeget har _Sedum maximum_, Sankt Hansurten, oftest at
+finde i solaabne Krat, paa Bakkeskraenter, langs Strandbredder
+eller nu og da venligt vinkende ned fra gamle, mosgroede
+Straatage. Ved at optraede i usaedvanlig Maengde og Frodighed paa de
+bornholmske Granitklipper giver dog Sankt-Hansurten tydeligt til
+Kende, at ogsaa den er af Stenurternes Slaegt, selv om den
+forstaar at tilpasse sig Lavlandets Natur.
+
+Danske Flora'er, som Raunkiaer's og Rostrup's naevner en hel,
+lille Raekke andre Sedum-Arter, men ved naermere Eftersyn opdager
+vi, at de naesten alle opgives som "forvildede". Hverken _album,
+mite, rupestre, stellatum_ og flere endnu regner Botanikerne for
+virkeligt vildvoksende, deres rette Hjem er andetsteds, ioevrigt
+ikke langt borte, de vokser saavel i Sverig-Norge som sydpaa i
+de mellemeuropaeiske Bjaerge.
+
+Disse "forvildede" Stenurter boer dog ingenlunde saettes i Klasse
+med almindeligt, mere eller mindre ondartet Ukrud, der meget mod
+vor Vilje breder sig i Haver og paa Marker. Det er nydelige
+Smaaplanter, hvis saftfulde Groent og fine, gule, hvide eller
+rosa fremstraalede Stjaerneblomster liver op imellem de doede
+Sten, og i Stedet for det mere flove "Stenurt" havde de fortjent
+at bevare deres gamle, danske Navn _"Stenpryd"_.
+
+Vi selv--Plantevenner og Blomsterkendere--har udbredt de
+fremmede Stenurter, i det, som Rostrup skriver, "Folk har moret
+sig med at udsaa Froe af disse Planter", flere af dem bredte sig
+ved Selvsaaning "af sig selv", som det hedder og slog,
+bogstaveligt, Rod i den danske Flora. Om dem alle gaelder, hvad
+Rafn's Flora fra Aar 1800 vedfoejede om Hvid Stenurt, at "den er
+smuk nok til at fortjene en Plads i Haven".
+
+Denne _Hvid Stenurt, Sedum album_, er meget almindelig langs
+Strandvejen mellem Koebenhavn og Helsingoer, den er her dog neppe
+aeldre end c. 1850, hvorimod den allerede 1822 er opnoteret fra
+et Stendige ved Frederiksdal naer Furesoeen. Endnu tidligere er
+den bleven set paa Fyn, hvor Rafn har den fra et Stendige taet ved
+Herregaarden Ulriksholm, som altsaa er dens aeldste, paaviselige
+Findested her i Landet, loevrigt er det usikkert, om Sedum album
+som dansk kun er "forvildet"; enkelte Botanikere mener, at den
+paa Bornholms Klipper, hvor den findes i Maengde, maa regnes for
+ligesaa oprindelig vildvoksende som Granitterraenets oevrige
+Planteverden. Paa dette Sted har Menneskehaand knapt udsaaet
+den.
+
+Aldeles utvivlsom af dansk Indfoedsret er _Bidende Stenurt, Beduin
+acre_. Ogsaa den foretraekker Stendiger og Klipper, men selv om
+hvert Stengaerde forsvandt, vilde _"Bladeloes"_, som den kaldes i
+aeldre dansk, ikke vaere aftaget videre i Antal. Den foeler sig som
+hjemme paa sandede Marker og Bakker, og E. Warming naevner den som
+en af de 20 Blomsterplanter, der udgoer de vestjydske Havklitters
+foerste, fattige Flora. Aaret rundt ses dens Skudender stikke opad
+Sandet naesten som smaa, moerkeroede Hoveder, og hen paa Sommeren er
+dens blomstrende, guldskinnende Tuer meget ioejnefaldende i det
+hvide Sand.
+
+Ligesom sine Fraender holder Bidende Stenurt sig langtfra altid
+Salmistens Paabud om at soege de nedrige Steder efterrettelig,
+den straeber tvaertimod efter at naa op i Hoejheden, selv om den
+der kun kommer til at ligge paa Straa. Hvor den faester Rod paa
+Straatagene, kan Sankt Hansurten slaa Foelge, og lejlighedsvis
+traeffer de ogsaa et tredje Medlem af just ikke samme Slaegt,
+Sedum, men dog tilhoerende en faelles Familie, _de Tyk-bladede_ paa
+Latin kaldet _Crassulaceae_. Denne Nummer tre roeber alene ved
+Navnet _Tagloeg_ sit vanlige Voksested.
+
+Slaegten Tagloeg eller Husloeg, _Sempervivum_, opfoeres i Kataloger
+over Stenhoejsplanter med 30 eller endnu flere, forskellige Arter,
+hvoraf de fleste udenfor Blomstringstiden ligner hverandre
+skuffende. Hovedparten stammer fra Europas og Asiens Bjaerge og er
+saa at sige af Naturen bestemte til Plantning paa Havernes
+kunstige Klipper. Middelhavslandenes Flora taeller adskillige
+Sempervivum-Arter, hvoraf enkelte ligner den store Napoleon i at
+have overskredet Alperne, ganske vist ad den modsatte Vej, fra
+Syd mod Nord. Men kun en eneste er naaet helt op til Danmark, ja
+laengere endda, lige til Norge, og da den heroppe er uden naere
+Slaegtninge, kaldes Arten, _Sempervivum tectorum_, ligefremt
+_Tagloeg_, uden noget Tillaegsord.
+
+Med denne Plantes Indvandring hos os har det sin egen
+Sammenhaeng, der ikke er uden historisk Interesse.
+
+I sin Hjemstavn, Sydeuropas Alper, er tectorum i Lighed med
+andre Tagloeg-Arter en udpraeget Klippeplante. Langt tilbage i
+Oldtiden var den kendt af Hvermand, og man brugte de tykke,
+saftige Bladrosetter, der overskaarne ligesom Saftplanters Blade
+i det Hele var et udmaerket Husraad, et koelende, laegende Middel
+mod Brandsaar, Bylder ja selv mod Ligtorne. For at have
+Semperviven, den stedselevende, som Plantekendere kaldte den, naer
+ved Haanden, indplantedes den i Urtepotter eller plantedes frit
+ud paa Tagene, som den Gang neppe var straataekte, men snarere
+graestoervklaedte.
+
+[Illustration: Stenhoejsparti at store Klippesten rigeligt
+beplantet med forholdsvis faa Arter.]
+
+Folketroen drager imidlertid Slutninger paa sin egen Maade og
+gik ud fra, at denne gode Urt, der saa fortrinligt slukte
+Branden, der rasede i vort eget Koed, ogsaa var skikket til at
+vaerne mod Ilden fraoven, mod Himlens Lyn. Derfor satte man
+Husloeget til at vaere Lynafleder paa Menneskers Boliger og Kvaegets
+Stalde, og af samme Grund indviedes Planten til den gamle
+Tordengud, Romernes Jupiter, hvilket fik sit ydre Udtryk i det
+folkelige Navn _Barba Jovis_, Jupiters Skaeg, som de aeldste
+Oldtidsforfattere kalder den.
+
+Troen paa Tagloegets undergoerende Kraft bredte sig stadigt laenger
+mod Nord, og fjernt fra dens Hjem plantede man Sempervivum paa
+Tagene.
+
+Med al sin Agtelse for Oldtidens nedarvede Visdom levede
+Middelalderen videre paa den klassiske Tro paa Tagloeget som
+Lynamulet, hvad der var saa meget mere roerende, som selve Himlen
+utvivlsomt ofte har givet sig til Kende, at den ingenlunde var
+ligesaa staerk i Troen, men uaerboedigt kunde lade sine Lynstraaler
+splintre de skroebelige Tage, selv om de var nok saa fyldte med
+Jupiters Skaeg. Dette Navn bevaredes i Munkelatinen, men ulaerde
+Germaner ombyttede den romerske Tordenguds Navn med et mere
+hjemligt og kaldte Planten Donars Bart, Tors Skaeg, der senere i
+gaengs Tale forvanskedes til Donnerbart eller Donnerkraut.
+
+Et maerkeligt Vidnesbyrd om Tordenurtens store Ry er bevaret i de
+saakaldte Kapitularier, Forordninger, som Kejser Karl den store
+c. 812 lod affatte vedroerende Driften af Krongodserne. Heri
+findes en Liste over de Koekken- og Krydderurter samt Frugttraeer,
+som Kejseren oenskede skulde dyrkes. Sidst af Urtehavens ialt 72
+Arter naevnes Barba Jovis, i Oversaettelse lyder Stedet saaledes:
+"Gartneren skal have Tagloeg paa sit Hus."
+
+Den foerste danske Plantebog, _Simon Paullis Flora danica_,
+udgivet 1648, skriver foelgende om Husloeget eller Sankt
+Hans-Loeget, som tectorum her kaldes: "Denne Urt voxer her i disse
+Lande saare mangfoldigen paa Landsbyen. Thi den tidt ikke
+alleniste groer nedre paa Taget, men endda oeverst paa Ryg-Aasen
+...." 40 Aar senere meddeler _Kyllings Viridarium Danium_, den
+foerste Fortegnelse over alle den Gang kendte danske
+Blomsterplanter kort men godt, om Tagloegets Forekomst: "Paa
+Tagene mange Steder".
+
+Dette passer nu ikke laenger saa ganske. Tagloeget er ved at blive
+en Sjaeldenhed og maa siges at falde som Offer for flere
+sammenstoedende Omstaendigheder. Ingen har mere Tiltro til det som
+Lynafleder og Brandskader laeges paa anden Vis end ved Saftblade,
+ligesom Straatagene lader vel tarvelige selv til
+Husmandshjemmene og derfor langt fra er saa raadende som i vore
+Bedsteforaeldres Tid. Tilpasse sig mere nutidssvarende Taganlaeg
+kan Husloeget ikke, og saaledes staar den foer saa udbredte Plante
+i Fare for at blive husvild. Ligesom sin gamle Nabo Storken hoerer
+den til det Danmark, som forsvinder.
+
+Priset vaere da Havernes Stenhoeje og kunstige Klipper, hvor
+Stenurter og Husloeg kan dyrkes fra Slaegt til Slaegt. Selv en
+mindre Samling Stenhoejsplanter indeholder gaerne en eller flere
+Sempervivum-Arter. Har man frit Valg, boer man sikkert foretraekke
+tectorum fremfor nogen anden. Som et mangehundredaarig Medlem af
+Danmarks Planteverden fortjener den alene i Kraft af sin
+minderige Fortid at saettes oeverst paa Listen.
+
+Straatagenes Forsvinden er til at baere, men at ogsaa vore
+Stengaerder er i staerk Aftagen, maa aergre den vildvoksende Floras
+Venner. De hegnede i fordums Dage naesten hver Marklod, hvert
+Krat og mange Haver, men regnes i vor Tid naermest for Oedselhed.
+Hvormange samfundsnyttige Skaerver kan saadan et Dige af lutter
+store Kampesten ikke give Stof til! Man river Stengaerderne ned,
+og hvad plejer der at komme i Stedet? Haesligt, ondskabsfuldt,
+naesten modbydeligt Pigtraadshegn.
+
+Faa Steder er eller var Botanikerne kaerere end Stendiger. Der er
+fredhellige Arnesteder, hvor mange forskellige Arter kappes om
+Pladsen, og man naesten altid finder Planter, som ellers ikke
+vokser i Omegnen. Her er Sjaeldenhederne vaernede mod Leens,
+Plovens eller Spadens Oedelaeggelsesvaerk. Jordens tiltagende
+Opdyrkning griber jo overalt forstyrrende ind i Landets
+oprindelige Plante- og Dyreverden.
+
+Navnlig paa Stensaetninger om Haver traeffes den frodigt voksende
+_Linaria Cymbalaria_, paa Dansk kaldet med et skraekkeligt Navn
+_Haandlappet Torskemund_, ikke helt sjaeldent. Ogsaa den hoerer til
+de "forvildede" og er endda kommen ret sent her til Landet.
+Hornemans "Plantelaere" fra c. 1820 naevner den som tilsyneladende
+vildvoksende kun fra et enkelt Sted i det davaerende Danmark,
+Muren om Gottorp Slotspark. Rostrup forbigaar den helt i sin
+Flora's foerste Udgave 1860, i de senere omtales Cymbalaria som
+forvildet hist og her, og den er aabenbart, modsat Tagloeget, i
+Tiltagende herhjemme. Italien naevnes som dens egentlige Hjem, og
+Romafarere kender den fra den evige Stads Ruiner, som den klaeder
+med sin taette, groenne Kappe. Paa Stenhoeje, hvor Cymbalarien skal
+vokse jaevnsides andre, breder den sig oftest alt for voldsomt,
+kryber vidt og bredt til alle Sider og er ikke til at blive af
+med, selv om man gerne vilde. Hvor den har Plads nok til
+Raadighed goer den god Fyldest, er udmaerket til Stengrotter og
+Mure, hvorimod den boer fraraades paa egentlige Stenhoeje. Som
+smuk Ampelplante er Linaria Cymbalaria velkendt under Navn af
+_"Huslig Lykke_".
+
+Udenfor Blomsterplanternes Raekke maa Flertallet af danske
+_Bregner_ fremhaeves som Stenhoejsplanter i dobbelt Betydning. De
+traeffes i fri Natur ofte paa Stendiger og Klipper og egner sig
+som dyrkede fortrinligt til at plantes paa tilsvarende Steder.
+
+_Engelsoed, Polypodium vulgare_, er vor almindeligste
+Stengaerde-Bregne, men dog langt mindre bunden til Sten og Klipper
+end mangen anden Bregne, hvoraf de smaa, henrivende
+_Radeloev-Arter_, Slaegten _Asplenium_, hoerer til de Planter, som
+allermest er ramte af Menneskenes skaanselloese Fremfaerd mod deres
+foretrukne Voksepladser. Vore fire Radeloevbregner er alle sjaeldne
+og bliver det stadigt mere. _Nordisk Radeloev_, som endnu for
+30-40 Aar siden stod opfoert fra ikke faa Steder rundtom i Landet,
+hovedsagelig paa Stengaerder, har disses Aftagen naesten bragt til
+fuldstaendig Forsvinden. Kun Bornholms Granitklipper skylder vi,
+at saavel Radeloev-Arterne som andre stenelskende Planter endnu
+synes at have en lang Fremtid for sig som Medlemmer af den danske
+Flora, og i saerdeles Grad er vor Klippeoe et Paradis for alle
+danske Bregner.
+
+Selvfoelgelig kunde der endnu fremdrages en lang Raekke
+vildvoksende Planter, som der var Grund til at skaenke Plads paa
+Havestenhoejen. Da de i den fri Natur ikke saerligt soeger stenede
+Voksesteder, foreligger naeppe Grund til at skaenke dem Omtale som
+danske Stenhoejsplanter. Vi maa indroemme i den Forstand
+Overskriftens Ordlyd er taget, falder Udbyttet temmeligt magert.
+Som vort Land nu en Gang er indrettet, kunde det ikke blive
+anderledes. Og helt uden Interesse er Beretningen om vore
+hjemlige beskedne Alpeplanter dog forhaabentlig ikke.
+
+[Illustration: Lille nordamerikansk Vandhave med stor
+Plantesamling. Cementkanten burde skjuls; men Ejeren vil noedig
+undvaere den under sit Arbejde i Bassinet.]
+
+[Illustration: Fig. 53. Iris Kaempferi eller laevigata i
+Knuthenborg Park.]
+
+
+
+
+
+UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER
+
+
+
+(Ved _Axel Lange_).
+
+
+Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en
+dansk Amatoer kunde taenkes at komme til at beskaeftige sig med.
+Medens der saaledes er naevnt et forholdsvis stort Antal Arter,
+er Tallet paa Have-Varieteter forsaetligt bragt ned, idet
+saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger.
+
+_Acorus calamus, "Kalmus"_, er en meterhoej Plante med en Maengde
+ubetydelige Blomster i en lang, taet Kolbe. Bladene brede,
+graeslignende. Rodstokken er meget aromatisk. Der findes en
+brogetbladet Varietet. Mosehuller og Soebredder paa lavt Vand.
+
+_A. gramineus_ fra Japan og dens Varietet _fol. var_. med brogede
+Blade, er lave, tueformede Planter med graeslignende Blade. De kan
+anvendes som Indfatning om Mosebede.
+
+_Aira caespitosa, "Mose-Bunke"_, 1 m hoej. Et her i Landet
+almindelig udbredt Graes, som vokser i taette Tuer. I dyrket
+Tilstand bliver Tuerne meget store og fyldige. Smaa-Aksene i den
+rigtforgrenede Stand er violetbrune. En Varietet med blege eller
+gyldne Smaa-Aks: _pallida_ er overordentlig smuk og maa anbefales
+i meget hoej Grad. Mosebed.
+
+_Alisma plantago, "Skeblad"_. Indtil meterhoej Plante med ret
+store, aeg-hjaerteformede Blade og smaa hvide Blomster i en stor
+Top. Mosehuller eller Soe paa lavt Vand.
+
+_Allium senescens_. Europa. 35 cm hoej. Bladene er lange,
+linieformede; Blomsterskaftet noget sammentrykt med en taet Skaerm
+af matlilla Blomster. Mosebed. Juni.
+
+_Apogoneton distachyum_ fra S. Afrika, kan om Sommeren dyrkes ude
+i smaa, lune Vandhuller, men maa om Vinteren holdes i Koldhus.
+Bladene har lang Stilk og flydende Plade. Blomsterne hvide, af
+staerk, ejendommelig Duft, samlede i en maerkelig tokloeftet
+Blomsterstand.
+
+_Astilbe_. Denne Slaegt, som slutter sig naer til _Spiraea_, rummer
+en Maengde praegtige Arter og Hybrider. Bladene er gaerne flere
+Gange fjersnitdelte. Blomsterne er smaa, men meget talrige,
+samlede i store Stande. De formeres let ved Deling. Egner sig
+saerlig til Plantning paa Mosebede, ved Vandloeb eller omkring
+Springvandsbassiner. Halvskygge.
+
+Af Arter kan naevnes: _A. Davidi_. 1,5 m. Bladafsnittene
+aegformede, grovt savtakkede. Blomsterne lyskarmin i en meget
+langstrakt, smal topformet Stand. August. _A. grandis_. 1 m.
+Bladafsnittene aegformede, skarpt savtakkede. Blomsterne
+gullighvide i langstrakt Top. August. _A. japonica (Hoteja
+japonica_). Bladafsnittene elliptisk-lancetformede, blanke.
+Blomsterne hvide i pyramideformet Top. Juni. _A. rivularis_,
+Himalaya. 1-1,5 m. Bladafsnittene store, aegformet-elliptiske.
+Blomsterne gullighvide. Juni.
+
+Af smukke Hybrider kan anfoeres: _A. Arendsii, "Kriemhilde",
+"Lachskoenigin", Rubella, "Queen Alexandra", "Gerbe de neige"_.
+loevrigt henvises til rige Udvalg i Handelsgartnerkatalogerne.
+
+_Avena elatior, "Draphavre"_. Af dette almindelige, vildtvoksende
+Graes findes en smuk hvidbroget Varietet, som er lavere og taettere
+af Vaekst end Hovedarten. Formeres let ved Deling og egner sig til
+Indfatning omkring Mosebede.
+
+_Batrachium aquatile, fluitans_ og _circinata_ o. a. Arter.
+Vandplanter med Undervandsblade, der er mangedelte med
+traadformede eller boersteformede Afsnit, de to foerstnaevnte Arter
+har ofte tillige Flydeblade. Blomsterne hvide. Plantes i
+Smaasoeer eller Vandhuller og breder sig let, saa at de i
+Blomstringstiden kan danne ligesom et helt hvidt Taeppe over
+Vandfladen.
+
+[Illustration: Fig. 54. Butomus umbellatus. (Disse og foelgende
+6 Billeder efter "Nordens Flora").]
+
+[Illustration: Fig. 55. Calla palustris.].
+
+_Butomus umbellatus, "Brudelys"_. En af vore smukkeste, hjemlige
+Planter. Dens Blade er lange, linieformede. Blomsterskaftet, som
+bliver meterhoejt, baerer en Skaerm af langstilkede, lysroede
+Blomster. Plantes paa lavt Vand i Soeen mellem Dunhammere og andre
+vilde Planter eller i smaa Vandhuller i Mosebedet. Juni-Juli.
+
+_Calla palustris, "Kaer-Mysse"_. Bladene friskgroenne, blanke,
+hjaerteformede; Blomsterne samlede i Kolbe med et stort
+Hylsterblad, som udvendig er groent og indvendig hvidt; efter
+Blomsterne udvikles Baerrene, der tilsidst bliver roede. Trives
+bedst i Halvskygge paa dyndet Bund og lavt Vand; i Sol bliver
+Bladene mindre og blegere groenne. Ca. 1/4 m hoej. Juni-Juli.
+
+_Caltha alpina_ er naeppe mere end en Varietet af _C. palustris_;
+den er stoerre end denne.
+
+_C. leptosepala_ fra Nord Amerika er ca. 30 cm hoej. Bladene
+aeg-ovale med hjaerteformet Basis, Blomsterne med 7-10 gullighvide
+Baegerblade. Plantes i fugtigt Mosebed.
+
+_C. palustris, "Eng-Kabeleje"_. Denne almindelige Plante fra vore
+Enge har hjaerteformet-nyreformede, blanke, moerkegroenne Blade og
+aeg-gule Blomster. Fortrinlig til Plantning langs Vandloeb gennem
+Mosebedet. Det er en Plante, der varierer betydeligt m. H. t.
+Bladenes Stoerrelse, Form og Blankhed, saavelsom i Blomsternes
+Stoerrelse og Rigdom, ogsaa af de fyldblomstrede: _fl. pl._, som
+blomstrer laengere end de enkelte, findes flere Typer.
+
+_Cardamine pratensis, "Engkarse"_ med blegt lillarosa Blomster og
+navnlig dens Varietet. _fl. pl_. med stoerre og staerkt fyldte
+Blomster er en god lille Plante til Mosebed.
+
+_Carex, "Star"_. Mange af de danske Arter er meget dekorative og
+kan anvendes til Indplantning i Mosebede eller ved Soebredder. De
+her anfoerte er blandt de bedste.
+
+_Carex acutiformis_ og dens Varietet _fol. var_. med hvidstribede
+Blade plantes ved Soebred eller paa lavt Vand.
+
+_C. pseudocyperus_. Smuk, gulgroen Art med haengende Aks. Vokser
+gaerne i Toervegrave lige over Vandspejlet, plantes derfor bedst
+paa Randen af Mosehuller.
+
+_C. riparia. _1 m hoej. Aksene tykke, brune og blanke. Af denne
+Art findes en brogetblandet Varietet: _fol. var_. Plantes i
+Mosehuller paa lavt Vand.
+
+Af Star-Arter fra fremmede Lande kan naevnes:
+
+_C. Buchanani_. Ny Zeland. Bladene er smalle, naesten
+traadformede, toerre i Spidsen, og gennem hele deres Laengde
+ioevrigt af en ejendommelig brun Farve, saa at Planten ser ud,
+som om den var vissen. Synes fuldstaendig haardfoer her i Landet.
+Mosebed, baade paa fugtig og temmelig toer Bund.
+
+_C. comans_. Ny Zeland. Bladene er traadformede, fine, samlede i
+taette Tuer. Om dens Haardfoerhed her i Landet kan intet bestemt
+siges endnu, af og til gaar den ud om Vinteren, medens den til
+andre Tider synes at kunne modstaa en Del Kulde; maaske er det
+overdreven Fugtighed om Vinteren, som den ikke taaler.
+
+_C. Grayi_. Nord Amerika. Ca. 1 m hoej, ejendommelig Art. Aksene
+er kugleformede med spidst, kegleformede, oppustede Frugthylstre.
+Soebred eller Mosebed.
+
+_C. muskingumensis_. Nord Amerika. Vokser i taette Tuer. Skuddene
+c. 80 cm troeje med mange Blade. De groenne Smaa-Aks er samlede i en
+aksformet Stand i Skuddets Spids. Soebred eller Mosebed.
+
+[Illustration: Fig. 56. Caltha palustris.]
+
+[Illustration: Fig. 57. Hottonia palustris.]
+
+_Chamaenerium angustifolium, "Gederams"_. En smuk, meterhoej
+Plante med lange underjordiske Udloebere og store, karminroede
+Blomster i en lang Klase. Plantes paa den toerre Del af
+Mosebedet.
+
+_Chrysosplenium alternifolium_ og _oppositifolium, "Milturt"_. To
+lave Planter med lysgroent og gulgroent Loev og ubetydelige
+Blomster. Dyrkes paa beskyggede, fugtige Steder.
+
+_Comarum palustre, "Kragefod"_. Skuddene lange, nedliggende eller
+opstigende med uligefinnede Blade, der er blaagroenne paa
+Undersiden. Blomsterne brunroede. Plantes i den fugtigste Del af
+Mosebedet.
+
+_Cornus canadensis_ fra Nord Amerika og _Cornus suecica,
+"Hoensebaer"_ fra Europa (ogsaa Danmark) er to lave Planter, som
+har smaa sortroede Blomster, der er omgivne af fire store,
+kronbladlignende, hvide Svoebblade, hvilke traeder i Kronens Sted
+som Vejleder for Insekterne. Efter Blomstringen foelger ret store
+roede "Baer". Plantes i Halvskygge, _suecica_ paa vaad,
+_canadensis_ paa noget toerrere Mosejord.
+
+_Drosera, "Soldug"_. Denne artrige Slaegt har 3 Repraesentanter her
+i Landet: _intermedia, longifolia_ og _rotundifolia_, og andre er
+naeppe haardfoere her. De er af Interesse paa Grund af deres Evne
+til at fange Insekter, og de er smukke Planter ved deres elegante
+Kirtelhaarsbeklaedning: talrige roede Haar, hvert med en stor
+klaebrig Draabe i Spidsen; men da de dels er vanskelige at faa
+dyrket til Fuldkommenhed og dels paa Grund af deres Lidenhed ikke
+let kan goere sig gaeldende mellem de andre kraftigere voksende
+Moseplanter, boer man snarere proeve deres Dyrkning paa fugtige
+Steder paa Stenhoejen.
+
+_Dryopteris cristatum_. Bladene er enkelt fjersnitdelte med
+fligede Afsnit. Er en smuk lille Bregne, som ikke al Tid er lige
+villig til at trives.
+
+_D. thelypteris_. En lille Bregne med findelt, lysgroent Loev. Ved
+sine krybende Jordstaengler breder den sig over store Flader.
+Formeres let ved Deling. Mosebed.
+
+_Elisma natans, "Soepryd"_. Bladene lancetformede, blanke,
+svoemmende. Blomsterne hvide. Plantes i Mosehuller.
+
+_Elodea canadensis, "Vandpest"_ eller _"Vandstopperen"_. Var
+oprindelig kun vildtvoksende i Nord Amerika, men har bredt sig
+over store Dele af Jordens tempererede Egne. Vokser i
+stillestaaende og rindende Vand. Boer aldrig indplantes i
+Vandsamlinger i Haver, da den breder sig meget staerkt og er
+vanskelig at udrydde igen.
+
+_Epipactis palustris_. Hoerer til Orchidaefamilien. Blomsten er
+brunlig med hvid og roedstribet Laebe. 25 cm hoej. Juni. Dyrkes i
+fugtig Mosejord.
+
+_Equisetum maximum, Elfenbens Padderokke_. Saerlig smuk paa Grund
+af de hoeje Skud med lysgroen eller naesten hvid Hovedstaengel og
+talrige, friskgroenne Sidegrene. Plantes i Mosebed eller langs
+Vandloeb. Ved underjordiske Udloebere kan den brede sig vidt
+omkring, saa at der pludseligt skyder Skud op langt borte fra
+Moderplanten. Sol eller Halvskygge.
+
+_E. silvaticum_. Langt svagere og lavere af Vaekst. Sidegrenene
+fintgrenede; en meget sirlig Art. Plantes i Halvskygge eller
+Skygge paa halvfugtig Bund.
+
+[Illustration: Fig. 58. Lysimachia vulgaris]
+
+[Illustration: Fig. 59. Lythrum salicaria]
+
+_Eriophorum, "Kaeruld"_. Disse Planter har en vis dekorativ Vaerd
+ved den fine, hvide Froeuld, som udvikles efter Blomstringen.
+Arterne _angustifolia_ og _latifolia_ har Udloebere og breder sig
+derfor, medens Arten _vaginatum_, som har tueformet Vaekst, er
+mere stedbunden. Plantes i den vaadeste Del af Mosebedet.
+
+_Eupatorium cannabinum_ med blegroede og _E. purpureum_ fra Nord
+Amerika med karmoisinroede Blomster, egner sig til Plantning med
+andre Stauder som Braemme om Soeen. Den dobbeltblomstrede E.
+_cannabium_ har klarere rosenroede Blomster end Hovedarten.
+
+_Euphorbia palustris_. Meterhoej Staude med gulgroenne Blomster.
+Mosebed.
+
+_Geranium palustre, "Kaer-Storkenaeb"_. 60 cm hoej Staude med
+haanddelte Blade og lyskarmin Blomster 2 og 2 sammen. Juli.
+Halvskygge paa fugtig Bund. Formeres let ved Deling.
+
+_Glyceria aquatica, "Soedgraes"_. Hoejt og smukt Graes, som plantes
+mellem andre hoeje Stauder paa lavt Vand. Varieteten _fol. var_.
+med smukke hvidstribede Blade passer bedst til Mosebedet i dettes
+toerrere Del, den bliver let for groen, hvis den staar fugtigt.
+
+_Gunnera manicata_ fra Brasilien og _G. scabra_ fra Chile er
+grove, men meget dekorative Stauder. Bladene er haanddelte, saa
+store som Rhabarberblade, tornede. Blomsterne, som enkeltvis er
+meget smaa, er samlede i en stor Stand. Under gunstige Klimaer
+kan de plantes helt nede i Vandkanten eller paa flad Soebred, som
+af og til oversvoemmes af Vand; her goer man vel i at plante dem
+noget toerrere. For at trives fordrer de rigelig Naering og god
+Vinterdaekning.
+
+_Helosciadium repens_. Bladene fjersnitdelte. Blomsterne
+ubetydelige, hvide, i Skaerm. Paa Grund af sin krybende, taette
+Vaekst danner den sammenhaengende, groenne Taepper og er derfor
+meget anvendelig til Daekning af noegne Pletter i Mosebedet.
+
+_Hottonia palustris. "Vandroellike"_. 35cm hoej. Loevet meget
+findelt, for Stoerstedelen nedsaenket i Vand. Blomsterne lysroede
+eller naesten hvide, eller ogsaa karminroede, i Kranse opad en
+rank Staengel. Juni. Trives bedst i Grave eller Groefter med
+dyndet Bund og med stillestaaende eller svagt rindende Vand.
+Meget dekorativ.
+
+_Imperata sacchariflora_. Amurland. Meterhoejt Graes med en stor,
+silkebloed hvid Blomsterstand. Formeres let ved Deling og breder
+sig snart. Plantes i Mosebed eller omkring Vandbassiner.
+
+_Iris acoroides_. Ligner den danske Svaerdlilie, men er betydelig
+hoejere--indtil 2 m--og har bleggule Blomster. Plantes mellem
+Typha o.l. paa lavt Vand. Juli.
+
+_I. Kaempferi_ (eller _laevigata)_. Denne afviger ret betydeligt
+fra de almindelige Iris (_germanica_-Typen), idet Blomsten er
+meget fladere end hos disse. Der eksisterer en Maengde
+fortraeffelige Sorter baade af japansk og europaeisk Tiltraekning
+med praegtige Farver. Plantes ved Soebred eller ved Vandloeb.
+
+_I. ochroleuca_. Ca. 1,4 m. Blomsterne hvide med gul Tegning.
+Juli.
+
+_I. pseudacorus, "Gul Svaerdlilie"_. Ca. 1,2 m. Blomsterne gule.
+Juli. Soebred.
+
+_I. sibirica_. 1 m. Bladene smalle. Blomsterne blaa, en Varietet:
+_"Snow queen"_ har hvide Blomster. Juni.
+
+[Illustration: Fig. 60. Menyanthes trifoliata]
+
+[Illustration: Fig. 61. Utricularia vulgaris]
+
+_I. virginica_. 80 cm. Blomsterne blaa. Juni.
+
+Foruden disse Iris Arter kan flere andre anbefales til Plantning
+ved Vandsamlinger hvad enten dette er naturlige Soeer eller
+kunstige, regelmaessige Vandbassiner. Blomsternes smukke Former
+og rene Farver, goer denne Slaegt til en af de ypperste
+Vandhaveplanter.
+
+_Juncus glaucus_. Danner c. 80 cm hoeje, taette Tuer af blaagraa,
+traadformede Skud. Mosebed eller Soebred.
+
+_Limnanthemum nymphaeoides, "Soeblad"_. Til Trods for at det er en
+smuk Plante--den har svoemmende, naesten kredsrunde Blade og gule,
+frynsede Blomster--boer det fraraades at indplante denne
+Vandplante i Bassiner eller Soeer, hvor man oensker nogen fri
+Vandflade; overladt til sig selv vil den hurtig daekke hele
+Vandpartiets Overflade med sine Blade, og den er naesten ikke til
+at udrydde, hvor den foerst har faaet Indpas.
+
+_Limnanthes albu_ og _L. Douglasii_ fra Nord Amerika er to
+enaarige Planter, som egner sig til at saa paa noegne Pletter i
+Mosebedet. Den foerste har fjersnitdelte, blaagroenne Blade og
+hvide Blomster, den anden har fjersnitdelt, gulgroent Loev med
+fligede Afsnit og hvide Blomster med gul Midte. Saas i April og
+blomstrer i Juli. Den sidste er den villigste.
+
+_Lychnis flos cuculi, "Traevlekrone"_. Blomsterne lysroede,
+frynsede. Juni. Varieteten _fl. pl_. med fyldte Kroner holder
+Blomsterne laengere end Hovedarten.
+
+_Lysichiton kamtschatcense_. Hoerer til Arum-Familien og har et
+bleggult Hylsterblad. Hvorvidt den er haardfoer her i Landet vides
+endnu ikke med Sikkerhed, da det kun er faa Aar siden, den er
+bragt hertil.
+
+_Lysimachia nummularia_. Krybende Plante med smaa, naesten
+kredsrunde Blade og gule, enlige Blomster. Egner sig til Daekning
+af Groeftekanter eller Bunden i Mosebede.
+
+_L. thyrsiflora, "Gulddusk"_. Planten opret 40--50 cm med smaa
+gule Blomster i taette Klaser. Plantes paa lavt Vand i Mosehuller
+eller i svagt rindende Vand. Juli.
+
+_Mentha_. Forskellige Mynte-Arter trives godt paa fugtig Bund og
+kan paa Grund af deres krydret-vellugtende Blade anbefales til
+Plantning paa Mosebed.
+
+_Menyanthes trifoliata, "Bukkeblad"_. Blomsterne blegrosa,
+frynsede, i Klase. Breder sig overordentlig let paa sumpet Bund.
+
+_Mimulus Langsdorffii, "Abeblomst"_ fra Amerika. (Bedst kendt
+under Navn af _M. luteus_; dette er dog en anden Plante) 60 cm.
+Blomsterne gule. Plantes ved Vandloeb i Skygge eller Halvskygge.
+Breder sig let viden om ved Selvsaaning, men er let at holde
+indenfor rimelige Graenser.
+
+_Myosotis palustris_. Dette er den almindelig kendte
+_"Eng-Forglemmigej"_. Blomsterne lysblaa. Plantes i og ved
+Vandloeb, ogsaa udmaerket anvendelig som Indfatning om Mosebede.
+Formeres let ved Deling. Juni Juli. Der findes talrige
+Varieteter, som udmaerker sig ved kompakt Vaekst eller saerlig
+Blomsterrigdom, ligeledes findes hvidblomstrede Varieteter.
+
+_Myriophyllum, "Tusindblad"_. Skoent disse Planter er meget
+sirlige, har de naeppe nogen Betydning som Frilands-Vandplanter,
+De er nemlig Undervandsplanter, og det fine Loev goer sig
+vanskeligt gaeldende, undtagen hvis Vandet er meget klart og
+gennemsigtigt.
+
+[Illustration: Fig. 62. Astilbe Arendsii.]
+
+_Nuphar advena_. Nord Amerika. Ligner en Del vor danske Aakande,
+men Planten er noget grovere i alle Dele. Bladene haever sig gaerne
+noget op over Vandet.
+
+_N. japonicum_. Japan. Bladene aflangt pilformet-hjaerteformede.
+Blomsterne roedgule.
+
+_N. luteum, Aakande_. Bladene moerkegroenne, nyreformede, blanke,
+svoemmende. Blomsterne naesten kugleformede, aeg gule, staerkt
+duftende. Plantes i Soeer og i svagt rindende Vand.
+
+_N. pumilum_. Mindre i alle Dele, men ligner ellers den
+almindelige Aakande. Egner sig godt til Plantning i cement-stoebte
+Frilandsaquarier.
+
+_Nymphaea alba, "Noekkerose"_. Bladene ligner Aakandens. Blomsterne
+store, hvide, baegerformede, meget smukke. Plantes i Soeer og svagt
+rindende Vand.
+
+_N. alba v. rosea_ fra Sverrig har rosenroede Blomster.
+
+Under Arts- eller Varietetsnavnene: _biradiata, candida, odorata,
+tuberosa_ dyrkes Planter, som slutter sig meget naer til _Nymphaea
+alba_.
+
+Ved kunstig Tiltraekning er der navnlig i den sidste halve
+Menneskealder tiltrukket praegtige Hybrider, hvis Tal naesten er
+_legio_, og som det i dette lille Vaerk vilde foere for vidt at
+skildre indgaaende. Flere af disse Hybrider er saa farvepraegtige,
+at de fuldt ud kan saettes paa Hoejde med de tropiske
+Nymphaea-Arter. Af hvidblomstrede kan naevnes: _Gladstoniana,
+lactea, Marliacea albida_. Gule Blomster har _Odorata sulphurea,
+Marliacea chromatella_. Af rosa kan fremhaeves: _Colossea,
+Marliacea rosea_, staerkere roede er: _atropurpurea, Escarboucle,
+James Brydon_. loevrigt henvises til Gartner-Kataloger.
+
+_Onoclea sensibilis_. Denne smukke Bregne fra Nord Amerika har
+glatte, matgroenne, fjersnitdelte Blade med lappede Afsnit.
+Plantes i Halvskygge eller Skygge. 40 cm.
+
+_Orchis, "Goegeurt"_. De danske Arter _O. incarnatus, latifolius_
+og _maculatus_ samt _O. foliosus_ fra Madeira kan plantes paa
+Mosebed. Alle de anfoerte Arter har roede Blomster i Klase. De to
+foerste plantes paa vaad Vokseplads, de to sidstnaevnte i den
+toerrere Del af Mosebedet.
+
+_Orontium aquaticum_. Nord Amerika. Blomsterne smaa, gule,
+samlede i en taet Kolbe med hurtigt affaldende Hylsterblad.
+Bladpladen er elliptisk, moerkegroen paa Oversiden, bleggroen paa
+Undersiden, oftest svoemmende paa Vandoverfladen. Plantes i
+stillestaaende Vand med dyndet Bund.
+
+_Osmunda regalis, "Kongebregne"_. En meget smuk Bregne med
+dobbelt fjersnitdelt, glat Loev, den oevre Del af Bladet bestaar
+af en Maengde Smaa-Aks af Sporehuse. Kan naa en meget smuk
+Udvikling paa fugtig Bund i Halvskygge og er en af Mosebedets
+mest dekorative Planter.
+
+_Peltanda virginica_. Nord Amerika. Bladet er
+pilformet-spydformet, rent groent. Plantes paa lavt Vand i en lun
+Krog, og vil da maaske nok kunne udholde vor Vinter.
+
+[Illustration: Fig. 63. Iris sibirica "Snow Queen".]
+
+_Petasites officinalis, "Pestilensurt", "Hestehov"_. Blomsterne
+smudsigroede, fremkommer allerede i April inden Bladene; disse er
+meget store, naesten kredsrunde, langstilkede. Planten trives
+ypperligt paa fugtig Bund og kan f. Eks. anvendes til at daekke
+grimme Afloeb.
+
+_P. japonicus_. Blomsterne gulliggroenne i det tidlige Foraar.
+Bladene store, friskgroenne. Anvendes paa lignende Maade som
+forrige.
+
+_P. spurius_. Bladene triangulaere, hvidfiltede paa Undersiden.
+Trives godt paa sandede Soebredder.
+
+_Phragmites communis, "Tagroer"_. Et hoejt (c. 2 m) stateligt Graes
+med stor, silkeglinsende Top. Kan trives paa vaad Bund og helt ud
+paa dybt Vand. Navnlig fortrinligt til Braemme omkring store Soeer.
+En Varietet: _fol. aureis_ har gulbrogede Blade og guldgule
+Staengler.
+
+[Illustration: Fig. 64. Nymphaea Marliacea chromatella.]
+
+_Pinguicula vulgaris, "Vibefedt"_. 8 cm. Blomsterne violette paa
+en fin Stilk fra en Roset af klaebrig-fedtede Blade.
+Insektfangende. Bedst trives den paa fugtig Jord, saavel sandet
+som leret eller moseagtig, imellem andre Planter (Graes), som kan
+skaerme lidt for den uden dog paa nogen Maade at vokse op over
+den, saa at den kommer i Skygge. Juni.
+
+_Polygonum bistorta, "Slangeurt"_. Blomsterne blegroede i et
+endestillet Aks. 1 m hoej. Mosebed. Juli. Halvskygge.
+
+_Pontederia cordata_. Nord Amerika. Bladene aflangt hjaerteformede
+paa lange Stilke; Blomsterne blaa, i Klase. Kan af og til
+overvintre paa Friland, men for en Sikkerheds Skyld er det bedst
+at have nogle Eksemplarer i Hus om Vinteren. Maa plantes paa en
+lun Plads paa lavt Vand.
+
+_Potamogeton natans, polygonifolius, praelongus_ og _rufescens_.
+De to foerste har Flydeblade, de to sidste kun Undervandsblade,
+men da disse er store og smukke, kan Arterne finde Anvendelse til
+Indplantning i Bassiner, hvor Vandet kan holde sig klart og
+gennemsigtigt.
+
+_Primula farinosa, "Engestjerne"_. Blomsterne roedlilla i Skaerm.
+Bladene smalle, gulmelede. En meget skoen lille Plante, som,
+plantet i Masse eller spredt mellem andre lave Moseplanter, er af
+ypperlig Virkning. Maj.
+
+_P. luteola_. Kaukasus. Ca. 20 cm hoej med en rigtblomstret Skaerm
+af gule fladkravede Blomster.
+
+_P. sikkimensis_ fra Himalaya, bliver 30 cm hoej, efter
+Afblomstringen endnu hoejere. Blomsterne i Skaerm, lysgule,
+nikkende, vellugtende. Bladene friskgroenne. Juni.
+
+_Ranunculus aconitifolius_ med moerkegroent, haanddelt Loev og
+talrige, hvide Blomster, har hjemme i Mellemeuropas fugtige
+Bjaergskove. Trives vel i Skygge eller Halvskygge paa fugtig,
+muldet Jord eller ved Vandloeb. En Varietet med fyldte hvide
+Blomster, _"Soelvknap"_, er almindelig dyrket. Juni-Juli.
+
+_Ranunculus lingua_ er en meterhoej Plante med lange,
+lancetformede Blade og store, gule Blomster. Trives i og ved
+Vand.
+
+_Rodgersia podophylla_. 60 cm. Bladene hjulformede med 5 omvendt
+kileformede, spidslappede Afsnit. Blomsterne gullighvide, meget
+smaa i rigtblomstrende Stande. Juli.
+
+_R. tabularis_. 1 m. Bladene naesten kredsrunde, 40 cm i Diameter.
+Blomsterne smaa, gullig-hvide i en stor, forgrenet, rigtblomstret
+Stand.
+
+Begge disse Arter trives paa Mosebed paa en lun, ikke for vaad
+Vokseplads.
+
+_Sagittaria sagittifolia, "Pilblad"_. Bladene pilformede,
+Blomsterne hvide. Dybt Vand, stille eller rindende.
+
+_Saxifraga peltata_. Nord Amerika. 1 m. Blomsterne lysroede,
+talrige i en stor Stand, udvikles foer Bladene. Maj. Bladene
+naesten kredsrunde paa lange Stilke. Mosebed eller Soebred.
+
+_Scirpus, "Kogleaks". S. lacustris_ og _S. Tabernaemontani_ er
+hoeje, bladloese Planter almindeligt kaldet "Siv". Plantes i Soeer
+paa lavt eller dybt Vand, den sidstnaevnte trives endog i
+Brakvand.
+
+_S. Tabernaemontani v. zebrinus_ har smukt
+hvid-(tvaer)stribede Skud.
+
+_S. atrovirens_ fra Nord Amerika og _S. silvaticus_ fra Europa,
+Danmark, med graesagtige Blade, egner sig til Mosebed. _S.
+maritimus_ trives i Brakvand.
+
+_Senecio ligularia_. 1 m. Bladene store, hjaerteformede, takkede.
+De gule Kurve samlede i en langstrakt Klase. Juli.
+
+[Illustration: Fig. 65. Spiraea gigantea]
+
+_S. tanguticus_. 1 m. Bladene store, fjersnitdelte med fligede
+Afsnit. Blomsterne gule i smaa Kurve i rigtforgrenet Stand. Juli.
+
+_S. Veitchianus_. 1,3 m. Bladene meget store, hjaerteformede,
+langstilkede. Blomsterne gule i store (6 cm i Diam.) Kurve,
+samlede i en stor fyldig Klase. August. Alle 3 Arter fortrinlige
+til Mosebed. Af andre Arter kan naevnes: _S. aquaticus, S.
+clivorum, S. Wilsonianus_ (se Staudebogen).
+
+_Spiraea_. Blomsterne er gaerne meget smaa, men da de er samlede i
+Maengde i store Stande, bliver de dog af kraftig Virkning.
+Fortraeffelige til Plantning paa Mosebed, ved Soebredder og ved
+Vandloeb, _S. aruncus_ ogsaa god som Solitaerplante. Formeres ved
+Deling.
+
+[Illustration: Fig. 66. Trollius "Goldquelle" (oeverst).]
+
+_S. aruncus_. Indtil 2 m hoej. Blomsterstandene meget store,
+floedehvide. Hanplantens Blomsterstand koennere, men af kortere
+Varighed end Hunplantens.
+
+_S. gigantea_. 2 m. Bladene haandlappet-fligede. Blomsterne
+hvide.
+
+_S. lobata_. Nord Amerika. Blomsterne roede.
+
+_S. palmata_. Nord Amerika. Blomsterne roede; Bladene
+haandlappede.
+
+_S. ulmaria, "Mjoedurt"_. Blomsterne gullig-hvide. En i vore Enge
+og Groefter almindelig udbredt Plante. Der findes en smuk,
+fyldtblomstret Varietet.
+
+_Stenanthium robustum_. Denne praegtige nordamerikanske Plantes
+Haardfoerhed boer naermere proeves, inden den anbefales til
+almindelig Plantning. Blomsterne hvide, smaa, i store
+rigtforgrenede Stande. Kraever en lun Vokseplads.
+
+_Stratiotes aloides, "Krebseklo"_. Bladene olivengroenne i Roset.
+Vokser i stillestaaende eller svagt rindende Vand.
+
+_Symplocarpus foetidus_. Nord Amerika. Af Familien Araceae.
+Hylsterbladet er udvendigt gult med moerkviolet, indvendigt
+moerkviolet, omgivende en kort og tyk Kolbe. Ildelugtende.
+Bladene, som udvikles efter Blomstringen, er aeg-hjaerteformede,
+temmelig store. Plantes paa lun Plads i Mosebedet. Da den kun
+har vaeret dyrket i ringe Grad her i Landet, maa dens Haardfoerhed
+maaske endnu drages i Tvivl.
+
+_Trapa natans, "Hornnoed"_, med de smukke, rudeformede Flydeblade
+og de ejendommelige Frugter, som af og til findes i vore Moser,
+hvoraf kan ses, at Planten i svundne Tider har vokset vildt her i
+Landet, kan kun bringes til god Udvikling i lune Vandsamlinger.
+Den er enaarig.
+
+_Trollius, "Engblomme"_. Bladene er hos alle Arterne haanddelte;
+Blomsterne mer eller mindre kugleformede, gule (fra cremefarvede
+til moerkt orangegule). Arterne ligner hverandre indbyrdes, ved
+Bastardering er der yderligere frembragt Mellemformer og saerlig
+rigtblomstrende og smukt farvede Hybrider. Af Arter kan naevnes:
+_T. asiaticus_ orangegul; _T. caucasicus_ orangegul og _T.
+europaeus_ lysgul, heraf en Varietet _albidus_ med floedehvide
+Blomster. Af Hybrider kan naevnes _"Goldquelle"_ og _"Orange
+globe_".
+
+Den lille Art _T. pumilus_, Himalaya, er betydelig lavere af
+Vaekst end de andre her naevnte Arter; Blomsterne er fladere, rent
+gule; af denne en mere storblomstret Form: _yunnanense_.
+Engblommerne er saerdeles anvendelige til Plantning paa Mosebed
+eller andre fugtige Bede eller til Anbringelse ved Soebredder.
+
+_Typha, "Dunhammer"_, er store kraftigtvoksende Planter med
+uanselige Blomster samlede i en taet brun Kolbe; Bladene er
+grove, graesbladagtige. _T. angustifolia_ med smalle, lange Blade
+og tynde Kolber. Ca. 2 m. _T. latifolia_ med brede Blade og
+tykke Kolber. Ca. 2 m. _T. minima_ spinklere end de foregaaende
+med kortere Kolbe. _T. Shuttleworthi_ af meget kraftig Vaekst.
+Arterne plantes paa lavt Vand i Soebredsbraemmen mellem andre
+kraftigtvoksende Planter. Bedst anvendelige ved store Soeer.
+
+_Zizania aquatica_ er en enaarig, nordamerikansk Graesart, hvis
+Froe med Begaerlighed aedes af Vandfugle; boer derfor udsaas, hvor
+saadanne Fugle holder til.
+
+Foruden de her naevnte Arter er der talrige andre Planter, som
+kan anvendes med Fordel til Plantning omkring Soeer, ved Vandloeb
+eller paa fugtige Bede. Her skal saaledes naevnes:
+
+Juncus effusus, Lysimachia vulgaris, Lythrum alatum, salicaria
+og virgatum, Thalictrum aquilegifolium, Sparganium ramosum og
+simplex, Utricularia vulgaris.
+
+Endvidere kan Opmaerksomheden henledes paa de overordentlige
+interessante, insektaedende, nordamerikanske _Sarracenia-Arter_,
+som synes at vaere til Dels haardfoere her i Landet.
+
+[Illustration: Kanal i Bregentved Have's aeldre Del, tjener
+foruden til Bortledning af Vandet fra Kaskaden, der ses i
+Baggrunden, tillige som dekorativt Led af Anlaeg]
+
+[Illustration: Fig. 67 Achillea tomentosa i C. V. Langes Gartneri
+i Frederikssund.]
+
+
+
+
+
+UDVALG AF STENHOeJSPLANTER
+
+
+
+(Ved _Axel Lange_).
+
+
+Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en
+dansk Amatoer kunde taenkes at komme til at beskaeftige sig med.
+Medens der saaledes er naevnt et forholdsvis stort Antal Arter,
+er Tallet paa Have-Varieteter forsaetligt bragt ned, idet
+saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger.
+
+_Acaena_. En Del Arter af denne Slaegt, der for stoerste Delen
+stammer fra den sydlige Halvkugle, er haardfoere og kan anbefales
+til Dyrkning paa vore Stenhoeje. Bladene er enkelt eller dobbelt
+fjersnitdelte. Blomsterne ubetydelige i taette Stande.
+
+_A. Buchanani_. 3 cm. Danner store, taette, sammenhaengende Taepper.
+Bladene er graaliggroenne eller naesten soelvhvide, med rundagtige,
+savtakkede Afsnit. Blomsterne i smaa, kugleformede Stande. Juni.
+Fortrinlig til Beklaedning af solbeskinnede, toerre Flader.
+
+_A. glaucophylla_. Skuddene nedliggende med blaagroenne,
+fjersnitdelte Blade, hvis Afsnit er ovale, grovt savtakkede.
+Blomsterne i store kugleformede Stande. Juni.
+
+_A. Hieronymi_. Skuddene indtil 50 cm lange, nedliggende, fryser
+hvert Aar ned til eller omtrent ned til Basis. Loevet smukt,
+dobbelt fjersnitdelt, frisk groent. Blomsterne i cylindriske
+Stande. Juli. Trives bedst i Halvskygge.
+
+_A. microphylla_. 5 cm. Ligner _A. Buchanani_, men er noget
+loesere af Vaekst og danner derfor ikke saa taette Taepper. Loevet er
+kobberfarvet. Anvendelse som _A. Buchanani_.
+
+_Acantholimon_, af Familien _Plumbaginaceae_, omfatter en Raekke
+Arter, der alle stammer fra Orienten. De er ret ens af Udseende;
+faelles for dem er det, at Bladene er sylformede eller naesten
+naaleformede, taetsiddende, og at Blomsterne er blegroede eller
+rosenroede. Juli. Planterne former sig i taette Puder, som
+efterhaanden kan antage ret betydelige Dimensioner. A. plantes
+bedst som smaa Planter i smalle Revner paa store Klippeblokke i
+fuld Sol; de dybtgaaende Roedder, som disse Planter har, og da
+saerlig de, der er tiltrukne ved Froeudsaed, goer, at de kan trives
+paa en saadan Plads uden at lide ved Toerke.
+
+Af Arter skal saerlig naevnes:
+
+_A. androsaceum, A. glumaceum_ og _A. venustum_.
+
+_Achillea_ (herunder _Ptarmica_, som ofte regnes for en saerlig
+Slaegt). Blomsterne i Kurve, gule eller hvide, Kurvene samlede i
+Halvskaerm.
+
+_A. Clavennae_. 25 cm. Bladene fjerfligede, graa af
+Filtbeklaedning. Blomsterne hvide. Juni.
+
+_A. Grisebachi_. 20 cm. Bladene faa cm lange, tungeformede,
+fjersnitdelte, graafiltede. Blomsterne hvide. Maj-Juni.
+
+_A. moschata_. 20 cm. Bladene groenne, dybt fjersnitdelte.
+Blomsterne hvide. Juni.
+
+_A. tomentosa. 25_ cm. Bladene smalle, fjersnitdelte, Afsnittene
+atter snitdelte med naesten haarformede Smaaafsnit. Blomsterne
+gule. Juni--Juli.
+
+Alle Arterne formeres let ved Deling. Plantes mellem Smaasten
+paa jaevne eller skraa Flader helst i stoerre Maengde eller ogsaa i
+vandrette Klipperevner. _A. moschata_ boer dog plantes paa
+nordvendt Stenhoej eller paa Moraenebed.
+
+_Adonis_ har fintdelt Loev og praegtige gule Blomster i det tidlige
+Foraar. Hoejde c. 25 cm. Af almindelig Staudetype; danner
+efterhaanden store Blokke. Formeres ved Deling, men boer kun
+sjaeldent omplantes, da de netop er af bedst Virkning, naar
+Blomsterne myldrer op taet ved hverandre. Plantes paa muldet,
+fugtig, men veldraenet Plads.
+
+Der findes flere hverandre naerstaaende Arter, som navnlig
+adskilles ved Forskel i Loevet og i Blomstringstiden. Hjemsted:
+Syd-Europa, Oest-Europa, Asien.
+
+_A. amurensis_. Marts. Heraf en fyldtblomstret Varietet. Loevet
+blankt, ligner fintdelte Bregneblade.
+
+_A. vernalis_. Maj.
+
+_A. wolgensis_. April.
+
+_Aethionema coridifolium_ fra Libanon har nedliggende Skud taet
+besat med lancetformede, glatte Blade; Blomsterne rosa i taette
+Klaser. Plantes imellem loese Sten i poroes Jord.
+
+_Agrostis rupestris_. 12 cm. Et lille fint Graes med naesten
+haarformigt fine Blade og en forgrenet Top af meget smaa
+brunlige Smaaaks. Plantes i vandrette Klipperevner eller mellem
+loese Smaasten i let Jord.
+
+_Alchimilla alpina_. Dens Blomster er smaa og ubetydelige,
+bleggroenne, men Loevet er smukt og goer derved Planten anvendelig
+paa Stenhoejen. Bladene er dybt haanddelte med smalle Afsnit, der
+er silkehaarede og derved soelvglinsende isaer paa Undersiden.
+
+_A. splendens_ ligner _alpina_, men er staerkere soelvglinsende.
+Meget lette at dyrke. Kan anbringes hvorsomhelst paa Stenhoejen
+undtagen i Skygge.
+
+_Alyssum montanum_. Skuddene nedliggende, Bladene noget graalige.
+Blomsterne rent gule i taetblomstrede Klaser, vellugtende.
+
+_A. rostratum_. Lilleasien, Graekenland. 25 cm. Blomsterne gule.
+Juli.
+
+_A. saxatile_. Planten af ret grov og udbredt Vaekst. Loevet
+graaliggroent. Blomsterne udvikles i overordentlige Maengder og
+goer derved Planten til en vaerdifuld Stenhoejsplante, de er gule
+og samlede i store Stande. En Varietet _fl. pl._, har fyldte
+Blomster, endvidere findes andre Former med blegere gule Blomster
+og med mere sluttet Vaekst. Saerlig fortrinlig til Plantning i
+Stengaerder, Mure, store Klippeblokke. Taaler fuld Sol og maa
+helst have let Jord.
+
+_A. spinosum_ er en ejendommelig lille Plante, der danner smaa,
+runde Buske med graaligt Loev og smaa, hvide Blomster. Gamle Grene
+omdannes til Torne. Plantes i fuld Sol i Klipperevner (vandrette)
+eller imellem loese Smaasten.
+
+_Anchusa myosotidiflora_. 25 cm. Bladene stilkede, hjaerteformede.
+Blomsterne smaa, himmelblaa i rigtblomstrede Stande. Er vel nok
+lidt grov af Vaekst, navnlig efter Afblomstringen eller mod
+Slutningen af Blomstringen, men boer dog alligevel anbefales paa
+det bedste paa Grund af de praegtigt farvede Blomster, som
+fremkommer allerede i April. Plantes bedst imellem Sten, som
+flankerer stoerre Kloefter. Formeres let ved Deling, og man kan
+hyppigt finde selvsaaede Planter ved Siden af de gamle.
+
+[Illustration: Fig. 68. Alyssum rostratum]
+
+_Androsaces_. Denne Slaegt rummer nogle af de allerkaereste
+Alpeplanter; flere af dem kan dog vanskeligt dyrkes. De er meget
+forskellige af Vaekst, idet nogle er typiske Pudeplanter andre
+former Rosetter med lange Udloebere. Slaegten staar systematisk set
+meget naer ved _Primula_, men afviger fra denne Slaegt Bl.a. ved at
+have et meget kort Kronroer.
+
+_A. carnea_. Bladene linieformede eller naesten sylformede,
+Skuddene dannende smaa, ret loese Puder. Blomsterne rosenroede med
+gult "Oeje". Plantes i vandrette Klipperevner.
+
+_A. chamaejasme_. Bladene lancetformede, randhaarede. Blomsterne
+hvide med gult "Oeje".
+
+_A. Chumbyi_ er en meget taet sammentraengt Form af _A.
+sarmentosa_.
+
+_A. foliosa_ fra Himalaya har forholdsvis store, stilkede Blade
+og rosenroede Blomster i Skaerm paa et c. 15 cm hoejt. Skaft.
+
+_A. lactea_. 10 cm. Bladene friskgroenne, linieformede, samlede i
+Rosetter, som danner Puder eller Taepper. Blomsterne snehvide i
+Skaerm. Juni. Plantes i vandrette Klipperevner.
+
+_A. Laggeri_ staar naer ved _A. carnea_, men Bladene er mindre og
+talrigere, hvorved Planten bliver mere kompakt. Blomsterne roede.
+
+_A. lanuginosa_. Himalaya. Skuddene nedliggende, roedlige med
+elliptiske, taet silkehaarede Blade. Blomsterne blegroede med
+moerkt "Oeje", i taette Skaerme. Formeres let ved Stiklinger og
+Deling. Plantes imellem loese Sten eller i vandrette Klipperevner.
+Planten boer Vinteren over daekkes med en Glasplade for at skaermes
+mod overdreven Fugtighed.
+
+_A. primuloides_. Himalaya. 15 cm. Rosetterne loese, herfra udgaar
+langstilkede Skaerme af rosenroede Blomster med gult Oeje og lange
+Udloebere med Bladroset i Spidsen. Disse ny Rosetter slaar Rod, og
+Planten breder sig derved over store Flader. Maj.
+
+_A. sarmentosa_. Himalaya. Staar naer foregaaende, men er grovere
+i alle Dele. Meget let at dyrke; plantes imellem loese Sten paa
+jaevnt skraanende Flader eller i Mellemrummene mellem stoerre Sten.
+
+_A. villosa_. Bladene, der er silkehaarede, er samlede i en taet
+Rosette, herfra udgaar Udloebere med ny Roset i Spidsen. Plantes
+paa flade eller svagt skraanende, vel afdraenede Flader.
+
+_Anemone apennina_. Fra den underjordisk krybende Rodstok udgaar
+de 15-20 cm linje Staengler med 3 Gange snitdelte Blade.
+Blomsterne med mange blaa (c. 20) Baegerblade. April. Plantes i
+muldet Jord i Skygge; trives ogsaa paa flad Jord og passer derfor
+godt til at plante i Nordsiden af de Busketter, som eventuelt
+maatte ligge taet op til Stenhoejen.
+
+_A. baldensis_. Blomsterne hvide, udvendig haarede, ofte med
+violet Anstroeg. Plantes bedst paa Nordsiden af Stenhoejen.
+
+_A. blanda_ fra Graekenland staar naer _apennina_, men er af lavere
+Vaekst og har stoerre Blomster. Den skal ikke plantes i Skygge, men
+hellere paa en forholdsvis toer og solrig Plads. Blomstrer
+tidligere end _apennina_.
+
+[Illustration: Fig. 69. Aster alpinus.]
+
+_A. coerulescens_, som vokser vildt paa Bornholm, anses
+almindeligvis som en Form af _A. apennina_. Blomsterne er hvide,
+udvendig blaa. Anvendelse som Hovedarten.
+
+_A. narcissiflora_. Vil af mange blive betragtet som en altfor
+stor Plante for Stenhoejsanlaeg, men da den ikke kan trives paa
+flad Jord og er meget smuk, boer den dog ikke forbigaas. 40 cm
+hoej. Bladene er haandsnitdelte med fligede Afsnit. Staengelen
+deler sig i 7-8 enblomstrede Stilke; Blomsterne hvide, udvendig
+svagt rosenrode. Plantes enkeltvis i jaevnt fugtige, godt
+afdraenede Kloefter i muldet, stenet Jord; boer anbringes et Sted,
+hvor den kan forblive uroert og udvikle sig smukt til en kraftig
+Plante; ynder ikke Omplantning.
+
+_A. nemorosa_ den almindelige _"Hvid Simmer_" fra vore Skove, kan
+ogsaa finde Anvendelse paa Stenhoejen paa skygget, muldet Bund, i
+Kloefter mellem store Bregner og lignende Steder. Der findes en
+Del Varieteter af denne Art. Her skal saerlig naevnes _fl. pl_. med
+taetfyldte Blomster (omdannede Stoevblade) og _Robinsoniana_ med
+store enkelte, blegt lillablaa Blomster; den er hoejere og
+kraftigere af Vaekst end selve Arten, men sen til at formere og
+brede sig.
+
+_A. palmata_. Middelhavslandene. Bladene er nyreformede,
+haandlappede, noget laederagtige. Blomsterne er gule. Plantes paa
+flade, lune Lavninger af Stenhoejen i muldet Jord.
+
+_A. ranunculoides, "Gul Simmer_", fra vore Skove anvendes som _A.
+nemorosa_.
+
+_A. trifolia_. Bladene haanddelte. Afsnittene lancetformede,
+savtakkede. Blomsterne hvide, sjaeldnere blaalige. Fordrer loes
+muldet Jord og Halvskygge.
+
+_Antennaria, "Kattefod"_, danner Maengder af smaa Rosetter,
+hvorfra udgaar Sideskud, der atter saetter Rosetter, hvorved
+Planten bliver taeppedannende. Blomsterne hvide eller blegroede i
+smaa Kurve, som atter er samlede i halvskaermformede Stande.
+
+_A. alpina_. Bladene smaa, lancetformede, graagroenne, paa
+Undersiden hvidfiltede.
+
+_A. dioeca_. Bladene noget stoerre og bredere end hos foregaaende,
+groenne paa Overfladen, hvidfiltede paa Under-fladen, eller som
+hos Varieteten _hyperborea_ hvidfiltede paa begge Flader.
+
+_Antennaria_ taaler Sol og Toerke. Egner sig til Beklaedning af
+noegne Flader. Formeres let ved Deling. Blomsterne afpudses straks
+efter Afblomstringen.
+
+_Anthyllis montana_. 10-15 cm. Bladene uligefinnede, graalige af
+fine Haar. Blomsterne roede, samlede i taette Hoveder. Det er en
+meget blomsterrig Plante, som blomstrer hen paa Sommeren. Af god
+Virkning hvad enten den plantes enkeltvis eller i stoerre Maengde.
+Taaler i Modsaetning til mange andre Aerteblomstrede godt at deles
+og boer omplantes med faa Aars Mellemrum.
+
+_Arabis albida_ med haarede derved graalige Blade og hvide
+Blomster i Klase. Breder sig let og hurtigt, saa at den er saerlig
+egnet til Plantning paa store Flader; er dertil meget noejsom og
+haardfoer, saa at den kan anvendes paa de mest udsatte Steder af
+Stenhoejen. Heraf en Varietet _fol. var_. med brogede Blade og en
+fyldtblomstret Form _fl. pl_. med levkoejlignende Blomster.
+April-Maj.
+
+[Illustration: Fig. 70. Aubrietia i Haveselskabets Have.]
+
+_A. alpina_ betragtes ofte som Hovedart til foregaaende. Bladene
+mere groenne, Blomsterne mindre.
+
+_A. aubrietoides_. Taeppedannende af kompakt Vaekst, minder en Del
+om _Aubrietia_. Blomsterne rosenroede. Foraar og hyppigt atter i
+August.
+
+_A. bryoides_. 10 cm. Bladene smaa, graalige af rig Haarklaedning;
+Blomsterne hvide. Skuddene taet samlede. Planterne danner derved
+smukke, taette Puder, der ret hurtigt breder sig og bliver til
+sammenhaengende Taepper. Da den ser bedst ud, medens den er
+pudeformet, boer Omplantning finde Sted ret hyppigt, f. Eks. Hvert
+andet eller hvert tredie Aar.
+
+_A. Sturii_. Af hybrid Oprindelse. Taet taeppedannende. Bladene
+smaa, elliptiske; Blomsterne rent hvide i Klaser. Meget
+rigtblomstrende og villig, trives overalt paa Stenhoejen.
+
+_Arenaria_ (herunder _Alsine_, som af nogle Botanikere regnes for
+en egen Slaegt). Af de talrige Arter, som hoerer hertil, egner et
+stort Antal sig til Anvendelse paa Stenhoej; de her anfoerte hoerer
+til de bedste. Alle de her naevnte Arter er lave af Vaekst, pude-
+eller taeppedannende med hvide Blomster. Formeres alle let ved
+Deling.
+
+_A. balearica_. Korsika, baleariske Oeer. Planten ganske lav af
+Vaekst, taet taeppedannende med smaa runde Blade. Blomstrer i Juni.
+Plantes paa Nordsiden af Stenhoejen; kan ogsaa vokse paa poroese
+Stene, naar der er tilstraekkelig Fugtighed til Stede.
+
+_A. gracilis_. Dalmatien. 6 cm. Bladene elliptisk-lancetformede,
+smaa, frisk moerkegroenne. Blomsterstande 2-3 blomstrede. Juni.
+Nordsiden af Stenhoejen.
+
+_A. Rosani_, Italien, Dalmatien. Er bedre kendt under dette Navn
+end under det mere korrekte _A. graminifolia_. Faa Centimeter
+hoej; Skuddene meget taetsiddende, danner praegtige friskgroenne
+Puder, senere hele Taepper, der er saa taette og faste, at man kan
+traede paa dem, uden at Planten lider i naevnevaerdig Grad.
+Blomstrer sjaeldent og sparsomt. Juni. Plantes i Sol eller
+Halvskygge imellem loese Sten, i Klipperevner eller paa smaa
+Stenknolde.
+
+_A. rotundifolia_. Graekenland, Lille-Asien. 3 cm. Grenene
+talrige, nedliggende med smaa, frisk lysgroenne, runde Blade,
+danner hurtigt store Taepper. Blomstrer sparsomt. Juni. Halvskygge
+eller Nordskraaninger.
+
+_A. tetraquetra_, Frankrig. 4 cm. Skuddene tykke, korte, ret
+taetsiddende med smaa, triangulaere, korsvis modsatte, graagroenne
+Blade. Blomsterne enkeltvis i Maj. Plantes i bredere Revner
+mellem Sten i fuld Sol.
+
+_Armeria_. Talrige Arter anbefales som Stenhoejsplanter, bl.a.
+_A. formosa, A. plantaginea_ og den danske _A. vulgaris, "Engelsk
+Graes"_. Disse alm. Arter er overordentlig noejsomme og villige og
+kan trives overalt paa Stenhoejen paa lyse Voksepladser. Men,
+medens de Arter, som ellers findes i Handelsgartnernes Kataloger,
+tillige kan trives paa flad Jord, og f. Eks. finder almindelig
+Anvendelse som Kantplanter, kan _A. caespitosa_ kun trives under
+de bedre Kaar, som en Stenhoej yder. Dens Blade er meget korte, og
+Skuddene er taet samlede i pudeformede Tuer. Blomsterne rosenroede
+i taette Hoveder paa korte Skafter. Plantes i smalle Klipperevner
+i poroes Jord.
+
+_Arnebia echioides_. Denne Plante fra Persien og Kaukasus er
+ejendommelig ved sine foranderlige Blomster. Ved Udspringet er
+de straalende gule med 5 sorte Pletter, en for hver Kronflig;
+efterhaanden svinder Pletterne bort, samtidig med at Blomstens
+Farve bliver blegere. Plantes bedst inde mellem Sten i en lodret
+Revne paa nordvendt Side af Klippeblokken.
+
+_Arnica montana_. Den smukke _"Guldblomme"_, en af vore Hedeegnes
+skoenneste Planter, kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhoejen.
+Bladene er samlede i Rosette ved Grunden af Planten; Blomsterne
+orangegule i store Kurve. Den er sommetider noget saer at have med
+at goere, Bladene bliver gule og Blomsterne smaa, men naar den er
+veludviklet, er den en Fryd for Oejet. Plantes paa Lyngpartierne
+bedst taet ind imellem andre Planter, der daekker Jorden, Arnica
+ynder nemlig ikke aaben Jord.
+
+_Artemisia mutellina_. 5-8 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte med
+linielancetformede Flige, graa af Silkehaarsbeklaedning.
+Blomsterne ubetydelige. Plantes i smalle Revner mellem Sten i
+mager Jord.
+
+_Asperula_. Bladene (med Axelblade) kransstillede. Blomsterne
+smaa, hvide eller blegroede. Flere af Arterne vellugtende.
+Formeres som Regel let ved Deling.
+
+_A. athoa_. Graekenland. 4-5 cm. Loevet taethaaret, derved graaligt.
+Blomsterne blegroede. Plantes i fuld Sol i Klipperevner eller
+mellem loese Sten. Er noget kaelen.
+
+_A. hexaphylla_. 20 cm. Loes af Vaekst. Blomsterstand skaermagtig,
+naesten hovedformet. Bladene linie-lancetformede, moerkegroenne.
+Juni. Halvskygge.
+
+_A. hirta_. 10 cm. Danner taette Tuer, der hurtigt breder sig.
+Bladene smalle, lancetformede, haarede. Blomsterne som hos
+forrige, blot endnu blegere roede eller helt hvide. Vellugtende
+selv i frisk Tilstand. Juni. Solrig eller dog lys Plads.
+
+_A. nitida_. 5 cm. Taet pudedannende-taeppedannende. Bladene meget
+taetsiddende, linieformede, krumme, endende i en Haarspids.
+Blomsterne siddende helt nede mellem Bladene blegroede. Juni.
+Plantes i Sol mellem loese Sten eller paa Stenblokke.
+
+[Illustration: Fig. 71. Campanula carpathica i Kolding
+Planteskole.]
+
+_A. odorata_. 20 cm. _"Skovmaerke", "Bukar"_. Bladene
+lancetformede. Blomsterne hvide. Hele Planten vellugtende navnlig
+i toer Tilstand. Plantes i Skygge imellem andre Skovbundsplanter i
+muldet Jord.
+
+_Aster alpinus_ med lysviolette Randkroner og gule Skivekroner
+trives godt paa flad Jord, men boer paa Grund af sin
+Blomsterrigdom ogsaa medtages paa store Stenhoejsanlaeg.
+
+_Astragalus_. Naesten alle de nedenfor anfoerte Arter har korte,
+nedliggende Skud. Bladene er uligefinnede, mangeparrede.
+Blomsterne i korte Klaser eller Hoveder. Roedderne faagrenede,
+lange, dybtgaaende; Omplantning ligesom Deling derfor vanskelig;
+man boer som Foelge heraf helst straks anbringe Planten paa det
+Sted, hvor den skal staa, bedst er det ved Plantningen at
+benytte unge Planter eller pottekultiverede Eksemplarer.
+
+_A. alpinus_. Blomsterne hvidlige med blaat eller rosa i
+5-15-blomstrede Hoveder. Juni.
+
+_A. danicus_. Europa, Danmark. Skuddene indtil en halv Snes cm
+lange. Blomsterne lilla i 10-blomstrede Hoveder. Vokser paa
+Strandklinter og Strandbredder. Plantes bedst i sand- eller
+grusblandet Jord mellem loese Sten.
+
+_A. exscapus_. Mellem Europa. Bladene c. 12 parrede, langhaarede.
+Blomsterne gule, taet samlede i Hoved, siddende nede mellem
+Bladene. Plantes i smalle, dybe Revner mellem Sten i kalkblandet
+Jord i fuld Sol.
+
+_A. massiliensis_. Syd Europa. Danner efterhaanden en meget bred
+c. 30 cm hoej Plante af talrige, noget forveddede Skud, beklaedte
+med toerre Torne, som er Rester af tidligere Aars Blade. Bladene
+graagroenne. Blomster gullighvide i c. 10-blomstrede Stande. Juni.
+Plantes i store Klipperevner eller frit paa en jaevn Flade mellem
+loese Sten.
+
+_A. monspessulanus_. Blomsterne blegrosa eller roedlilla i
+mangeblomstrede, loese Hoveder paa lange Skafter, som ligger
+henad Jorden, medens Bladene, 18-20 parrede, oftest staar opret,
+i al Fald under Blomstringen. Plantes paa Stenafsatser, saa at
+Blomsterskafterne kan ligge ud over Stenene. Sol eller
+Halvskygge.
+
+_Aubrietia_. "Hvis vi kun kendte denne ene Slaegt af Alpeplanter
+vilde denne, hvis Arter pryder Graekenlands og de naerliggende
+Landes Klipper i det tidligste Foraar, retfaerdiggoere
+Stenhoejelskernes Svaermeri", siger _Robinson_ om _Aubrietia_. Dens
+Arter er blomsterrige, laenge-blomstrende, haardfoere, villige og
+noejsomme, saa at de med lige Ret kan benyttes paa smaa og store
+Stenhoeje, i den mindste som i den stoerste Samling. Arterne er
+meget lidt afvigende indbyrdes, i korte Beskrivelser kan der
+overhovedet ikke goeres Rede for Forskellighederne. Foruden
+Arterne har man en Raekke ad kunstig Vej frembragte Hybrider og
+Former, som i Farvepragt overgaar de oprindelige Arter.
+
+Alle Arterne er lave, taeppedannende Planter med graaliggroenne
+Blade og lysere eller moerkere lilla Blomster: _A. deltoidea, A.
+intermediet, A. Kotschyi_, eller hvidlige med rosa eller lilla
+Skaer: _A. erubescens_. At Hybriderne kan naevnes _"Dr. Mules"_ og
+_A. Moerheimii_, den foerste med dybt violette, den anden med rosa
+Blomster; endvidere: _"Fire king_" og _A. Leichtlini crimson_ med
+karmoisinroede Blomster og _"Purpurteppich"_ med moerkviolette
+Blomster.
+
+_Aubrietia_ plantes paa smaa Stenhoeje: paa Stenknolde eller paa
+jaevne eller skraanende Flader; paa store Stenhoeje boer de plantes
+i store Maengder, paa Skraaningerne bedst i sammenhaengende, langt
+nedloebende Masser, saa at det i Blomstringstiden for Beskueren
+tager sig ud som en Flod eller Fos af Blomster. Boer ret hyppigt
+omplantes; kan dog ogsaa forynges ved Tilbageskaeren.
+
+_Azalea procumbens_. Dvaergbusk med Grenene trykket ned mod
+Underlaget. Bladene smaa, stedsegroenne, laederagtige, blanke.
+Blomsterne rosenroede smaa. Plantes i grusblandet Lyngjord.
+
+_Azorella peduncularis_. 4-5 cm. For saa vidt denne ejendommelige
+og smukke Plante, der har sit Hjem paa hoeje Bjaerge i Ecuador lige
+ved Aekvator, vil vise sig haardfoer, vil den vaere ypperlig egnet
+til Stenhoeje. Bladene er smaa, rent moerkegroenne, og Skuddene er
+taet samlede, saa at Planterne former faste Puder.
+
+_Bellis sylvestris_ med store hvide Blomster paa et 30 cm hoejt
+Skaft plantes i muldet Jord i Skygge og _B. rotundifolia_ 15 cm
+med blegt roedlilla Kurve plantes i ikke for toerre Lavninger paa
+lys dog ikke for solbeskinnet Plads.
+
+_Calceolaria polyrrhiza_ fra Patagonien har lysgule Blomster paa
+slanke Staengler. Breder sig ved underjordiske Udloebere. Trives
+meget let.
+
+_Campanula Allioni_. Ca. 8 cm. Blomsterne enkeltvis, meget store,
+naesten oprette, lyslilla. Er ofte noget lunefuld, men er, hvor
+den vil trives, en ganske ypperlig Stenhoejsplante. Ynder
+Fugtighed, men skal tillige have godt Aftraek for Vandet; den
+plantes derfor bedst paa flade eller svagt skraanende Lavninger
+i staerk grusblandet Jord.
+
+_C. barbata_. 10 cm. Bladene mest grundstillede, haarede.
+Blomsterne ret store, faatallige opad den ranke Staengel,
+blegblaa, skaeggede indvendig. Den er fleraarig, men gaar hyppigt
+ud efter Blomstringen. Trives bedst i Halvskygge i jaevnt fugtige,
+muldede Lavninger. Der findes en Varietet med hvide Blomster.
+
+[Illustration: Fig. 72. Campanula carpathica var. compacta.]
+
+_C. caespitosa_, 10 cm. Vokser i taette Tuer. Blomsterne c. 5
+sammen paa hver Staengel, nikkende, blegblaa eller hvide _(fl.
+albo)_. Meget taknemmelig og villig, kan trives omtrent overalt
+paa Stenhoejen.
+
+_C. carpathica_ er lidt for grov til Anvendelse paa smaa
+Stenhoeje, men boer paa store Anlaeg tages med i Samlingen paa Grund
+af sin Blomsterrigdom. Blomsterne er store, oprette. Varieteten
+_compacta_ er mindre og svagtvoksende.
+
+_C. elatines_. Taeppedannende. Bladene hjaerteformede,
+grovttakkede, Blomsterne blegblaa naesten helt flade.
+
+_C. excisa_. 10 cm. Blomsterne blegblaa, dybt 5-klovede Er lidt
+vanskelig at dyrke; ynder en koelig, men lys Vokseplads.
+
+_C. garganica_. Skuddene lange, nedliggende eller nedhaengende.
+Bladene hjaerteformede og nyreformede. Blomsterne blegblaa, fladt
+tragtformede. Klippeblokke, Mure.
+
+_C. glomerata var. acaulis_ er en Dvaergform af den ogsaa her i
+Landet vildtvoksende _"Noegleblomstret Klokke_", den har
+moerkviolette Blomster, taet samlede i Spidsen af Staengelen. Meget
+noejsom og villig.
+
+_C. mirabilis_ fra Kaukasus danner Rosetter af store lysgroenne,
+brede Blade. Naar Rosetten har naaet fuld Udvikling, fremkommer
+fra dens Midte en grenet Blomsterstand af store, lysblaa Klokker.
+Den boer paa Grund af sin ejendommelige Voksemaade anbringes i
+lodrette Klipperevner, saaledes at den kan ses fra neden.
+
+_C. Portenschlagiana_. Balkan. 15 cm. Danner taette Tuer og Taepper
+og breder sig let over store Dele af Anlaegget. Bladene
+nyreformede, grovt takkede; Blomsterne smukt blaa, oprette, de
+udvikles i rigelig Maengde naesten hele Sommeren igennem. Trives
+overalt paa Stenhoejens lyse Steder, mellem loese Sten, i
+Klipperevner, i Mure o. s. v.
+
+_C. pulla_. 6-8 cm. Blomsterne enkeltvis, blaaviolette, nikkende.
+En meget smuk, men noget lunefuld Art. Udvikler underjordiske
+Skud og breder sig derved. Plantes i grusblandet Mosejord paa en
+jaevn, vel afdraenet Flade. _C. pulloides_, som er en Bastard af
+_pulla_ og en anden Art, ligner foregaaende, men er lettere at
+dyrke.
+
+_C. turbinata_. Kan betragtes som en Varietet af _C. carpathica_,
+den er lavere af Vaekst, og Blomsterne er fladere og moerkere.
+
+_C. Raineri_. En lav Art med blaalilla Blomster. Plantes i
+vandrette eller skraanende Klipperevner i Graestoervejord blandet
+med skarpt Grus.
+
+_C. thyrsoides_. Afviger fra de andre her omtalte Klokke-Arter.
+Planten danner en Roset af smalle, haarede Blade, og naar denne
+er bleven 2 eller 3 Aar gammel, udvikles en rank
+Staengel taet besat med en Maengde bleggule Blomster. Planten doer
+efter Blomstringen. Anbringes bedst i stoerre Revner mellem Sten.
+
+_C. Waldsteiniana_. Balkan. C. 12 cm. Blomsterne dybt delte,
+naesten stjaerneformede, lysviolette. Plantes i smalle Klipperevner
+paa sollys Plads,
+
+_C. Wilsoni_. Har et Mylder af store violette Blomster af
+_carpathica_-Typen. Trives let.
+
+_Cardamine asarifolia_. Bladene nyreformede, frisk groenne;
+Blomsterne hvide. Plantes i fugtige, muldede Lavninger eller ved
+rindende Vand.
+
+_C. trifolia_. Bladene trekoblede, Blomsterne hvide. Plantes i
+muldet, fugtig Jord i Halvskygge eller Skygge.
+
+_Carex capillaris_. Tueformet med ganske smalle fine Blade og
+nikkende brune Aks. Klipperevner paa Nordsiden af Stenhoejen i
+grusblandet Lyngjord eller ogsaa paa Lyngpartierne.
+
+[Illustration: Fig. 73. Cerastium tomentosum.]
+
+_C. montana_. Europa, Danmark. Tueformet med lange, friskgroenne
+Blade. Paa Nordskraaninger eller i Halvskygge i muldet Jord.
+
+Af andre _Carex_, som kan anbefales til Stenhoej, kan naevnes
+_C. digitata, C. ornithopodioides_.
+
+_Carlina acanthifolia_. Dette er en meget dekorativ Plante, som
+dog desvaerre ofte doer efter Blomstringen. Bladene er
+graaliggroenne, fjersnitdelte, tornede, samlede i en aaben, bred
+Rosette. Naar Planten har naaet en Alder af 2-4 Aar, udvikles
+en enkelt stor Kurv i Midten af Rosetten, Plantes i lodrette
+Klipperevner. Oensker man aarligt at have Fornoejelsen af at se
+denne Plante i Blomst, maa man soerge for at plante unge Planter
+hvert Aar.
+
+_C. acaulis_. Er ligesom forrige fortrinlig til store
+Klipperevner, men denne Art holder sig uanset Blomstringen, ja
+breder sig endog, saa at den efterhaanden fordrer ret betydelig
+Plads. Blomsterkurvene sidder paa meget korte Staengler helt nede
+mellem Bladene eller hos Formen _caulescens_ paa en 10-15 cm hoej
+Staengel.
+
+_Cerastium alpinum_. Taeppedannende med hvidfiltede Blade og
+smukke hvide Blomster. Denne og andre Arter af samme Slaegt kan
+plantes mellem loese Sten. De grovere Arter, som f. Eks. _C.
+tomentosum_, der kan trives paa flad Jord, kan ogsaa benyttes paa
+store Stenhoeje til Beklaedning af stoerre Flader.
+
+_Chamaemelum Tschichatscheffi_, der har findelt, moerkegroent Loev og
+hvide Blomster som Kamilleblomster, skal blot naevnes som en
+Plante, der danner taette Taepper og holder sig frisk moerkegroen
+selv i staerk Toerke.
+
+_Coptis trifoliata_. 10 cm. Bladene tredelte, blanke. Blomsterne
+hvide. Roedderne gule. Dyrkes i fugtig Mosejord.
+
+_Cortusa Matthioli_. 25 cm. En Primula-lignende Plante med
+stilkede, hjaerteformede, lappede, noget haarede Blade og talrige
+haengende, karmoisinroede Blomster i Skaerm. Plantes i muldet Jord
+i Halvskygge. Juni-Juli. _C. pubens_ er en mere haaret Form af
+_C. Matthioli_.
+
+_Corydalis lutea_. Bladene tredobbelt fjersnitdelte, mat groenne.
+Blomsterne gule, i Klase. Blomstrer rigt og laenge, omtrent hele
+Sommeren igennem. Meget villig og taknemmelig; plantes bedst paa
+solrige Steder af Stenhoejen, i Stengaerder, i Grottevaegge og i
+Mure.
+
+_C. ochroleuca_ ligner foregaaende, men har cremefarvede
+Blomster.
+
+_Cotula_. Lave Planter af Kurvblomsternes Familie med
+nedliggende, ofte rodslaaende Grene, fligede eller fjersnitdelte
+Blade og ubetydelige Blomsterkurve. Paa Grund af deres
+Voksemaade danner de snart taette Taepper, og da de tillige er
+noejsomme, egner de sig til Beklaedning af noegne Flader. Trives
+bedst paa nordvendt Stenhoej.
+
+Af Arter kan naevnes _C. acaenoides_, C. _reptans_ og _C.
+squalida_, alle fra Australien eller Ny Zeland.
+
+_Cotyledon spinosa_. 30 cm. Ligner i Vaekst en _Sempervivum_ og
+danner som denne en Roset af koedede Blade. Blomsterne gule i
+aksformet Stand. Juni. Plantes mellem loese Sten paa sollys Plads.
+
+_Crepis aurea_. Ligner i Vaekst vor almindelige Maelkeboette.
+Blomsterne i enkelt endestillet Kurv, orangebrune. Plantes i
+Engpartierne.
+
+_Crucianella stylosu_. Orienten. Bladene kransstillede.
+Blomsterne rosenroede i taette Stande i Spidsen af Staengelen.
+Planten har en ubehagelig Lugt. Plantes paa Klippeblokke,
+Stengaerder eller Mure, saa at Skuddene kan haenge frit ned eller
+ud over Stenene.
+
+_Cyclamen, "Alpeviol"_. Planter af Kodriver-Familien med
+underjordiske eller halvt underjordiske Knolde, deraf Navnet
+_"Jordskive"_. Bladene er hjaerteformede eller nyreformede, noget
+laederagtige, Blomsterne paa enblomstrede Stilke med
+tilbageslaaede Kronblade. De trives i lune, halvskyggede
+Lavninger i temmelig fugtig, muldet Jord.
+
+_C. coum_. Lille Asien. Har nyreformede Blade og smaa roede
+Blomster i det tidlige Foraar.
+
+_C. europaeum_ har hjaerteformet-nyreformede Blade og vellugtende,
+purpur-rosa Blomster om Sommeren og Eftersommeren.
+
+_C. hederifolium_. Syd Europa. Bladene hjaerteformede, smukt
+tegnede med hvidt, takket-tandede i Randen. Blomsterne store
+roede, fremkommer sent paa Sommeren og Efteraaret.
+
+_Cypripedium_. Af Slaegten _"Fruesko"_, som mest hoerer hjemme i
+varme Himmelstroeg, findes nogle enkelte Arter, der er haardfoere
+her paa vore Breddegrader og som fortjener en Plads paa
+Stenhoejen.
+
+_C. calceolus_. Perigonbladene brune, Laeben gul. Plantes i
+Bladjord med rigelig Tilsaetning af Kalk. Halvskygget Plads.
+
+_C. spectabile_. En praegtig Plante med store, lysgroenne Blade og
+store blegrosa Blomster. Fugtig muldet Jord.
+
+Foruden disse to Arter, som er velkendte i Kultur her i Landet,
+findes nogle andre smukke Arter, der kun i mindre Udstraekning er
+bleven dyrkede i Haver men som, saafremt deres Haardfoerhed
+stadfaestes, fortjener Udbredelse: _C. guttatum, C. humile, C.
+macranthum, C. pubescens, C. tibeticum_.
+
+_Delphinium nudicaule_. Kalifornien. 25-30 cm. Blomsterne
+cinnoberroede i en spredtblomstret Klase. Juni-Juli. Plantes
+mellem loese Sten i velafdraenet Jord; maa hyppigt fornyes med
+unge Planter, da den er tilboejelig til at doe efter Blomstringen.
+
+[Illustration: Fig. 74. Dianthus plumarius.]
+
+_Dianthus alpinus_. 5 cm. Bladene stumpe, groenne, glatte, noget
+koedede. Blomsterne enkeltvis, store, koedfarvede med karminroed
+Tegning mod Svaelget. Plantes paa fritliggende Plads i fugtig Jord
+bestaaende af Mosejord, Graestoervejord og Grus. Juni.
+
+_D. arenarius_. Bladene smalle, spidse; Blomsterne hvide, noget
+frynsede. Planten danner store Tuer. Trives bedst paa en solrig,
+ret toer Plads.
+
+_D. caesius_. 15 cm. Bladene smalle, blaaliggroenne; Blomsterne
+rosenroede eller moerkeroede, vellugtende. Behandles som
+foregaaende.
+
+_D. callizonus_ fra Transsylvanien minder en Del om _D. alpinus_,
+men Blomsterne er stoerre, ligesom Planten i det hele er mere
+fyldig og robust; Bladene spidse, noget blaagroenne.
+
+_D. deltoides_, som vokser vildt her i Landet paa toerre Hoeje, kan
+ogsaa anvendes paa Stenhoejen. Bladene smalle, groenne; Staenglerne
+grenede med enblomstrede Grene; Blomsterne rosenroede med hvide og
+moerkeroede Tegninger. Plantes mellem loese Sten i let Jord eller
+paa Lyngpartierne.
+
+_D. Freynii_. 5 cm. Bladene meget smalle, blaaliggroenne.
+Blomsterne rosenroede. Danner taette, smaa Tuer. Plantes i smalle
+Spalter mellem Sten eller paa svagt skraanende Flader mellem
+loese Sten.
+
+_D. glacialis_. 5 cm. Bladene smalt linieformede. Blomsterne
+rosenroede med lysere Farve mod Svaelget. Plantes i Spalter mellem
+Sten i grus- og granitskaerve-blandet Mosejord.
+
+_D. graniticus_. Ligner en Del _D. deltoides_, men er taettere af
+Vaekst og mere blomsterrig. Anvendes paa samme Maade som denne.
+Omplantes ofte, da Planterne ellers let doer bort; formerer sig
+let ved Selvsaaning.
+
+_D. plumarius, "Fjer-Nellike"_ har store hvide eller lilla
+Blomster. Meget storblomstret og taknemmelig.
+
+_Dodecatheon, "Gudeblomst"_. Beslaegtet med Primula og Cyclamen.
+Blomsterne har ligesom denne sidste Slaegt tilbageslaaede
+Kronflige, de sidder ikke enkeltvis, men er samlede i en
+rigtblomstret Skaerm. Bladene er grundstillede, glatte og af bloed
+Konsistens, saa at de snart bliver slappe, hvis Planten staar for
+toert. Der findes flere Arter eller Former med karminroede, rosa
+eller hvide Blomster: _D. meadia, D. Jeffreyi, D. integrifolia_.
+Plantes i fugtig, muldet, let, aaben Jord i Kloefter, der har Fald
+mod Nord eller dog er beskyttede mod staerk Sol.
+
+_Doronicum grandiflorum_ (= _Aronicum scorpioides_) har store,
+gule Kurve og brede, aegformede eller naesten hjaerteformede Blade.
+Fordrer stenblandet Mosejord, der holdes koelig og fugtig.
+
+[Illustration: Dianthus caesius.]
+
+_Douglasia Vitaliana_. Staenglerne talrige, nedliggende, med
+linieformede, spidse Blade. Blomsterne rent gule. Plantes i
+Klipperevner i vel afdraenet Jord. Ynder Kalk.
+
+_Draba_. Lave Planter af Korsblomstfamilien med Blomsterne i
+Klase.
+
+_D. aizoides_. 5-8 cm. Danner taette Puder. Bladene smaa,
+taetsiddende, linieformede; Blomsterne gule i faablomstrede
+Halvskaerme. I Blomstringstiden skjules Loevet naesten under
+Blomsterne. April. Plantes i vandrette Klipperevner i grusblandet
+Jord.
+
+_D. aizoon_. Ligner meget foregaaende, men er noget kraftigere og
+grovere af Vaekst,
+
+[Illustration: Fig. 75. Erigeron glabellus alpinus.]
+
+_D. dicranoides_. 5 cm. Pude-taeppedannende. Bladene linieformede,
+tilspidsede, randhaarede. Blomsterne gule, ret store, 10 mm i
+Diameter, April. Plantes i brede Spalter mellem Sten, eller
+imellem loese Sten.
+
+_D. olympica_. Graekenland. Bladene taetsiddende, linieformede.
+Blomsterne gule i rigtblomstrede Klaser, April. Voksemaade og
+Anvendelse som _D. dicranoides_.
+
+_Dryas_. Lave Dvaergbuske med nedliggende Grene, derved
+taeppedannende. Ganske fortrinlige Stenhoejsplanter til Plantning
+i Stenskred eller paa stoerre Klippepartier, hvor Skuddene kan
+laegge sig hen over Stenene eller haenge ud over disse. Bliver
+bedre paa Nordsiden end paa Sydsiden af Stenhoejen. Plantes i en
+Blanding af Lyngjord, Grus og Kalk.
+
+_D. Drummondi_. Nord Amerika. Bladene aegformet-elliptiske,
+rundtakket-savtakkede. Blomsterne gule, nikkende, med noget
+sammensluttede Kronblade. Maj.
+
+_D. octopetala, "Rypelyng"_. Bladene omtrent som foregaaende,
+noget fastere i Substans. Blomsterne hvide med 8 store Kronblade,
+aabne, ikke nikkende, derfor af langt bedre Virkning end
+foregaaende. Maj.
+
+_D. integrifolia_ er en Varietet af _D. octopetala_ med ganske
+smalle, helrandede Blade og med sluttet Vaekst.
+
+_D. lanata_ er en haaret Form af _D. octopetala_.
+
+_Edraianthus_. Hoerer til Klokkefamilien. Bladene er linieformede.
+Blomsterne violetblaa i hovedformede Stande.
+
+_E. pumilio_. Planten danner taette smaa Puder. Blomsterne haever
+sig kun lidt op over Loevet. Plantes paa Afsatser paa lodrette
+Vaegge eller i Spalter i Klippeblokke.
+
+_E. tenuifolius_. Danner ret store Rosetter. Blomsterstaenglerne
+ret lange. Plantes bedst i lodrette eller skraanende
+Klipperevner.
+
+Af andre Arter kan naevnes _E. dalmaticus_ og _E. graminifolius_.
+
+_Epilobium macropus_. Ny Zeland. 10 cm. Skuddene talrige og
+taetsiddende. Bladene smaa, aegformet-elliptiske. Blomsterne
+enlige, hvide. Juli.
+
+_E. nummularifolium_. Ny Zeland. En sirlig, lille Plante.
+Skuddene meget tynde; Bladene naesten kredsrunde. Blomsterne
+enlige, blegroede eller hvide paa lange, tynde Stilke.
+
+Disse Arter plantes i grusblandet Mosejord i Halvskygge og paa
+halvfugtig Plads.
+
+_Epimedium, "Bispehue"_, er meget villige og taknemmelige
+Planter, der saerlig kan anvendes paa muldet Jord mellem Bregner
+i Halvskygge. Bladene er sammensatte, noget laederagtige, oftest
+bleggroenne.
+
+_E. alpinum_ har brunkarmine Baegerblade og gule Kronblade.
+Rodstokken hos denne Art er vidt udloebende, medens de andre
+Arter har kortere Jordstaengler.
+
+_E. macranthum_ har hvide Blomster; Varieteten _violaceum_ har
+lilla Blomster.
+
+_K. Musschianum_ og _niveum_ har hvide Blomster.
+
+_E. rubrum_. Baegerbladene hos denne er karminroede, medens
+Kronbladene er gullige.
+
+_Eranthis cilicica_ fra Lille-Asien og _E. hiemalis,
+"Vinterblomme"_ fra Europa er nogle af de foerste Foraarsbebudere,
+idet de ofte allerede i Februar, ja endog i Januar udfolder deres
+gule, naesten kugleformede Blomster. Nedenunder Blomsten sidder en
+Krans af groenne Svoebblade, disse er lidt finere og spidsere hos
+_cilicica_ end hos _hiemalis_. De plantes i muldet Jord under
+Traeer eller mellem Buske, hvor Knoldene faar Lov at ligge uroerte,
+men de kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhoejen, hvor de bedst
+anbringes i Kloefter eller Bunden af Grotter mellem Bregner.
+
+[Illustration: Fig. 76 Iberis sempervirens. Enkelt Plante.]
+
+_Erigeron aurantiacus_. Nord Amerika. 25 cm. Blomsterne
+orangegule. Er tilboejelig til at bastardere med andre E.-Arter og
+derved udarte.
+
+_E. compositus_ fra Nord Amerika, Groenland o. a. arktiske Egne.
+20 cm. Har flere Gange snitdelte Blade med smalle Afsnit.
+Randkronerne er lyslilla, Skivekronerne gule. Juni.
+
+_E. glabellus_. Nord Amerika. Randkronerne lavendelblaa,
+Skivekronerne gule. Varieteten _alpinus_ lavere end Hovedarten.
+
+Disse Arter formeres let ved Deling og plantes imellem loese Sten
+eller i brede Spalter i Stenblokke.
+
+_Erinus alpinus_. 10 cm. Danner loese Tuer. Bladene smaa, smalle,
+rundtakket-savtakkede. Blomsterne karminrosa i Klaser. Maj. Boer
+ofte omplantes. Den opfoerer sig ofte som to-aarig. Formerer sig
+let ved Selvsaaning.
+
+_Eriogonum flavum_ og _umbellatum_ fra Nord Amerika er
+taeppedannende Planter med gule Blomster i taette, hovedformede
+Stande i Juli. Fordrer toer og solrig Vokseplads.
+
+_Erodium macradenum_. Pyrenaeerne. 20 cm. Bladene flere Gange
+fjersnitdelte, graaliggroenne. Blomsterstaenglerne 2-3-blomstrede;
+Blomsterne blegroede med moerkere Aarer, 2 af Kronbladene med en
+moerk Plet. Juni. Plantes i Revner mellem Sten i fuld Sol.
+
+_E. Manescavi_. 30 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte,
+moerkegroenne, staerkt haarede isaer paa Stilken. Blomsterne store,
+2-5 paa hver Staengel, karmoisinroede, to af Kronbladene med en
+hvidspaettet Plet ved Basis. Juni.
+
+_Eryngium alpinum_. 50-60 cm. Blomsterne smaa, men samlede i et
+stort, aflangt Hoved. Det, der goer Planten saa dekorativ, er
+navnlig de pragtfulde Svoebblade, som sidder nedenfor
+Blomsterhovedet, de er tornede og af en livlig blaaviolet Farve.
+Har dybtgaaende Roedder og maa derfor plantes paa et Sted, hvor
+der er fri Adgang for disse.
+
+_E. glaciale_. Spanien. Bladene fjersnitdelte med lange, tornede
+Afsnit. Blomsterhovederne lilla, omgivne af groenne og lilla,
+tornede Svoebblade. Roedderne meget dybtgaaende. Plantes i smalle,
+dybe Revner i poroes Jord.
+
+_Erysimum Kotschyanum_. Lille Asien. 5 cm. Danner smaa, taette
+Tuer eller Puder. Bladene liniedannede; Blomsterne store i
+faablomstret Halvskaerm. Maj. Plantes i vandrette Spalter i vel
+afdraenet Jord.
+
+_E. pachycarpum_. Himalaya. Bladene smalle. Blomsterne orangegule
+i Klase. Plantes paa lun Plads mellem loese Sten.
+
+_Euphorbia capitulata_. Graekenland. 10 cm. Skuddene bloede,
+taetbladede, Bladene smaa, graagroenne, elliptiske, glatte;
+Blomsterne gule. Frugtkapslerne orangegule. Juni. Plantes i
+vandrette Klipperevner; breder sig ved underjordiske Udloebere
+mellem Stenene.
+
+_E. myrsinitis_. Syd-Europa. 30 cm. Skuddene overvintrende,
+kraftige, taetbladede, Bladene bleggroenne. Blomsterne gule,
+udvikles tidligt om Foraaret. Efter Blomstringen doer Skuddet,
+men ny Skud fremkommer fra Basis naeste Aar. Plantes i lodrette
+Klippevaegge i fuld Sol.
+
+[Illustration: Fig. 77. Iberis sempervirens. Lav og storblomstret
+Have-Varietet.]
+
+_Frankenia hirsuta_. 5-8cm. Skuddene talrige, naesten traadfine,
+nedliggende eller halvtoprette, Planten derved taeppedannende;
+Bladene meget smaa og smalle, graagroenne. Blomsterne enkeltvis,
+smaa, lysroedlilla. Juli-August. Taaler Sol.
+
+_Genista sagittalis_. 15-20 cm. Skuddene flade, vingede.
+Blomsterne gule i endestillede Klaser. Danner faste, taette
+Planter, der trives paa Stenhoejens mest udsatte Steder.
+
+_Gentiana acaulis_. En af de mest pragtfulde Stenhoejsplanter.
+Blomsterne enlige, store, moerkeblaa, tragtformede. De
+blomsterloese Skud ganske korte og taetsiddende. Planten derved af
+taeppedannende Karakter. Den kan trives paa flad Jord og finder
+der ofte Anvendelse som Kantplante. I sandet Jord vil den ikke
+blomstre, man maa derfor give den en nogenlunde svaer Jord at
+vokse i. Formeres let ved Deling.
+
+_G. asclepiadea_ er en stor Staude med aeg-lancetformede Blade op
+ad Staengelen og talrige Blomster i Toppen. Fordrer muldet Jord og
+Skygge eller Halvskygge; passer bedst i store Kloefter mellem
+Bregner. Der findes en Form med hvide Blomster.
+
+_G. bavarica_. Af Voksemaade som _acaulis_, men meget mindre og
+spaedere end denne. Blomsterne roerformede med flad Krave,
+straalende blaa. Vanskelig at dyrke. Plantes paa Moraenebed eller
+dog i al Fald i grusblandet Mosejord paa et Sted, hvor den ikke
+udsaettes for Udtoerring.
+
+_G. septemfida_. Orienten. Har talrige Skud med taetsiddende Blade
+og flere blaa Blomster samlede i Spidsen af Staengelen. Noejsom og
+villig; formeres ved Deling. Juli.
+
+_G. verna_ ligner en Del _G. bavarica_ og er som denne vanskelig
+at dyrke. Grundbladene rosetteformigt samlede, stoerre end
+Staengelbladene; Blomsterne azurblaa.
+
+_Geranium argenteum_ har silkehaarede, naesten soelvglinsende Blade
+og blegroede Blomster.
+
+_G. cinereum_. Bladene haarede; Blomsterne blegrosa med moerkere
+roede Aarer. Begge Arter, som stammer fra Pyrenaeerne, er lave
+Planter, 5-10 cm., som bedst saettes paa en solrig Plads imellem
+stoerre Sten i poroes og let Jord.
+
+_G. sanguineum_. Af denne praegtige her i Landet vildtvoksende Art
+findes en Varietet med nedliggende Skud; denne egner sig
+fortrinligt til Plantning paa toerre Skraenter. Varieteten
+_lancastriense_ har rosa Blomster med moerkere Aarer.
+
+_Geum montanum_. 10-12 cm. Bladene fjersnitdelte med stoerre
+rundtakket-lappet Endeafsnit, haarede; Blomsterne enkeltvis
+eller faa paa hver Staengel, gule c. 3 cm i Gennemsnit. Plantes i
+grus- og kalk-blandet Mosejord.
+
+_G. reptans_. Har krybende Udloebere. Bladene fjersnitdelte;
+Blomsterne gule. Plantes paa halvskyggede Steder i stenet Jord.
+
+_Globularia cordifolia_. En lille, ganske lav Plante med
+nedliggende Grene og smaa, udrandede Blade. Blomsterne meget
+smaa, blaa, i kugleformede Hoveder. Plantes i en Blanding af
+Mosejord, Graestoervejord og Grus.
+
+_Gunnera magellanica_ stammer fra den sydligste Del af Syd
+Amerika. Bladene er kredsrundt-nyreformede, Blomsterne
+ubetydelige. Breder sig ved Udloebere og daekker snart stoerre
+Flader. Trives i muldet, fugtig Jord paa halvskygget eller
+nordvendt Stenhoej.
+
+_Gypsophila cerastioides_. Himalaya. 10 cm. Taeppedannende.
+Bladene smaa, bredt elliptiske, haarede; Blomsterne hvide med
+roede Aarer; blomstrer rigt og laenge og trives meget villigt. Boer
+omplantes af og til.
+
+_G. repens_. Staenglerne nedliggende og halvt oprette,
+rigtbladede; Bladene smalle, blegt blaagroenne; Blomsterne hvide
+eller blegroede i aabne Stande. Planten kan brede sig over stoerre
+Flader og paa Grund af sin rige Forgrening og Bladmaengde daekke
+Underlaget ganske; da den tillige er noejsom, egner den sig godt
+til Brug paa grovere Stenpartier, anvendes den paa smaa Anlaeg,
+boer den forynges ret hyppigt, da den ellers snart bliver for
+fordringsfuld med Hensyn til Plads.
+
+_G. transsylvanica_. Ungarn. Danner taette smaa Tuer af smalle,
+blaagroenne Blade; Blomsterne hvide. Plantes i smalle Revner
+mellem Sten.
+
+_Haberlea rhodopensis_. Balkan. 12-15 cm. Hele Planten haaret;
+Bladene grundstillede, aflangt aegformede, grovt savtakkede, noget
+laederagtige. Skaftet baerer 4-5 tragtformet-roerformede, lilla,
+svagt uregelmaessige Blomster. Plantes bedst paa Afsatser paa
+Grottevaegge i muldet Jord og paa beskygget Sted.
+
+_Hacquetia epipactis_. En beskeden, men taknemmelig lille
+Planteart med grundstillede 3-5-lappede Blade og gulgroenne
+Blomster i en taet Skaerm omgivne af ligeledes gulgroenne
+Svoebblade, der udvikles i det tidlige Foraar. Ynder fugtig og
+muldet Jord.
+
+_Helianthemum oelandicum_ og _H. vulgare, "Soloeje"_ er Dvaergbuske
+med nedliggende Grene og smukke, gule Blomster. Den foerstnaevnte
+er den bedste, den danner taette Taepper og frembringer en Maengde
+Blomster. Plantes i grusblandet Lyngjord, den boer forynges af og
+til, da 2-4-aarige Planter er smukkest. _H. vulgare_, som vokser
+vildt her i Landet paa toerre Bakker, er meget noejsom og kan
+plantes paa enhver sollys Plads.
+
+_Helxine Soleirolii_. Korsika. 1--2 cm. Hoerer til Naeldefamilien,
+og Blomsterne er som hos alle andre Arter af denne Familie ganske
+ubetydelige. Det er dog en meget smuk lille Urt, idet Loevet er af
+en herlig frisk, groen Farve, og Planten i Loebet af Sommeren
+breder sig ud som et fladt Taeppe over Underlaget. Plantes paa
+fugtige, skyggede Stenvaegge eller paa poroese Sten. Den lider
+hurtigt af Efteraarsfrosten, men skyder gaerne paa ny om Foraaret.
+
+[Illustration: Fig. 78. Linaria pallida i Haveselskabets Have.]
+
+_Hepatica_. 12-15 cm. hoeje Planter, Bladene bliver siddende paa
+Planten i halvvissen Tilstand Vinteren igennem. Blomsterne
+udvikles tidligt om Foraaret, inden de ny Blade fremkommer.
+Blomsterne har kronbladagtigt farvede Baegerblade, et 3-delt
+groent Svoebblad sidder taet under Blomsten. Plantes i Muldjord i
+Halvskygge f. Eks. i store Kloefter og er af bedst Virkning, naar
+de er anbragte et saadant Sted i store Maengder. Ogsaa
+fortrinlige som Indfatningsplanter.
+
+_H. angulosa_. Ungarn. Bladene nyreformede, 3-lappede med
+lappet-tandede Afsnit. Blomsterne lysblaa med talrige Baegerblade.
+Marts, undertiden allerede Februar. Der findes ogsaa
+Former med rosenroede og hvide Blomster.
+
+_H. triloba, "Adelkloever"_. Europa, ogsaa Danmark. Bladene
+regelmaessigt 3-lappede. Blomsterne med 5-7 blaa Baegerblade.
+Blomstrer Marts-April. Der findes Varieteter med hvide, roede,
+blegroede, violette Blomster samt dobbelte Former med blaa og
+roede Blomster.
+
+_Herniaria latifolia_. Lav, taeppedannende Urt med graagroenne
+Blade og ubetydelige Blomster. Taaler Sol og toer Bund.
+
+_Hippocrepis comosa_. Bladene uligefinnede, mangeparrede.
+Blomsterne samlede i Hoved, gule, minder en Del om
+_"Kaellingetand"s_ Blomster. Plantes imellem loese Sten eller i
+Klipperevner, saaledes at Grenene kan laegge sig ud over Stenene.
+Ynder Kalk.
+
+_Homogyne alpina_. 25 cm. Bladene nyreformede, grundstillede.
+Blomsterne samlede i en enkelt Kurv i Spidsen af Staenglerne.
+Ynder muldet Jord og Halvskygge samt Fugtighed. Plantes bedst paa
+Afsatser paa nordvendte Stenvaegge.
+
+_Horminum pyrenaicum_. Alperne, Pyrenaeerne. 15 cm. Bladene brede
+i loese Rosetter. Blomsterne violette i Kranse op ad Staengelen.
+Trives naesten overalt paa Stenhoejen, bliver yppigst og smukkest i
+Halvskygge, men faar mere sit naturlige Udseende paa lysere
+Pladser.
+
+_Houstonia coerulea_. Nord Amerika. 3-5 cm. Danner smaa, taette
+Tuer af lysgroenne Blade. Blomsterne paa traadfine Stilke, lysblaa
+med gult "Oeje". Fordrer moseagtig fugtig Jord for at trives.
+
+_H. serpyllifolia_. Nord Amerika. Ligner foregaaende. Staenglerne
+mere nedliggende.
+
+_Hutchinsia alpina_. 8-10 cm. Bladene smaa, fjersnitdelte, frisk
+groenne, Blomsterne hvide i Klaser. Danner taette Taepper, og da den
+holder sig med friske Blade hele Vinteren, naar Kulden ikke
+bliver altfor straeng, kan den anbefales til almindelig Plantning.
+Meget noejsom og villig; boer omplantes af og til.
+
+_Hypericum coris_. 20 cm. Orienten. Bladene linieformede,
+kransstillede. Blomsterne gule i topformede Stande. Juli. Plantes
+i vandrette Klipperevner og mellem loese Sten.
+
+_H. fragile_. 5-8 cm. Skuddene svage, nedliggende eller halvt
+oprette. Bladene smaa, glatte, ovale, graagroenne; Blomsterne
+store, gule, enkeltvis eller faa sammen. Juli.
+
+_H. orientale_. Lilleasien. Bladene korsvis modsatte, matgroenne.
+Blomsterne bleggule.
+
+_H. polyphyllum_. 20-25 cm. Bladene smaa, elliptiske, mat
+blaagroenne; Blomsterne enlige eller faa sammen, 6 cm i Diameter.
+Juli.
+
+_Hypochoeris uniflora_. 30 cm. Bladene bleggroenne, grundstillede,
+Blomsterskaftet opret, rankt, ender med en stor Kurv at lysgule
+Blomster. Behandles som Arnica.
+
+_Iberis sempervirens_ er en svagt forveddet Plante med smalle,
+moerkegroenne, stedsegroenne Blade og hvide Blomster i Klase. Egner
+sig bedst til Plantning i lodrette Stenvaegge, i Mure eller paa
+store Stenblokke, som den efterhaanden kan helt tildaekke. Formen
+_"Little gem_" danner meget mindre og taettere Planter end
+Hovedarten, derfor bedre til mindre Stenpartier.
+
+_I. stylosa_. Danner taette Planter med talrige Skud besatte med
+smalle, noget koedfulde Blade. Blomsterne hvide eller bleglilla i
+rigtblomstret Halvskaerm. Toaarig eller fleraarig.
+
+_Incarvillea grandiflora_. Kina. Har store, tragtformede
+Blomster, den ligner noget den kendte smukke Staude _I.
+Delavayi_, men er lavere af Vaekst og har en- eller to-blomstrede
+Staengler. Plantes i Sol eller Halvskygge paa dybmuldet, fugtig,
+vel draenet Jord.
+
+_Inula acaulis_. Lille Asien. Ganske lav af Vaekst med glatte
+Blade og gule Kurve, som ikke haeves op over Loevet.
+
+_Iris histrio_. Palaestina. Regnes ofte som en Varietet af
+foelgende, men blomstrer endnu tidligere, og Blomsterne er blaa
+med hvidt. Plantes paa en lun Plads.
+
+_I. reticulata_. Kaukasus. Bladene er smalle, firesiddede, vokser
+i Laengden efter Blomstringen. Blomsterne violette, vellugtende
+(omtrent som Violer) i April, undertiden allerede i Marts. En
+praegtig, villig og meget taknemmelig Plante, som kan plantes i
+poroes Jord paa Stenhoejen, men foroevrigt ogsaa kan trives i en
+almindelig Stauderabat.
+
+Et stort Antal andre Iris-Arter egner sig paa Grund af deres
+lave Vaekst og deres smukke Blomster til Plantning paa Stenhoej,
+men mange af disse kan ogsaa dyrkes med Held andre Steder i
+Haven. En saerlig Gruppe af Iris--hoerende til en Afdeling, som
+hedder _Oncocyclus_--er vanskelige at dyrke og er i det hele ikke
+proevet meget her i Landet. [Fodnote: De som maatte oenske at
+studere disse pragtfulde Iris henvises til R. Irwing Lynch: The
+book of the Iris.] Men skal de lykkes hos os paa Friland, maa de
+ubetinget dyrkes paa Stenhoej, hvis man da ikke er noedt til at
+dyrke dem i Koldbaenk. Den bekendteste af denne Iris-Gruppe er
+_Iris susiana_, Englaendernes _"Mourning Iris_", Tyskernes
+_"Wittwe in Trauer_", som kaldes saaledes paa Grund af de
+floedefarvede Blomsterblade, der er taet tegnede med moerkebrunt.
+Denne er faktisk haardfoer her i Landet og har i vor botaniske
+Have blomstret et Par Aar i Traek.
+
+[Illustration: Fig. 79. Nepeta Mussini.]
+
+_Jasione perennis_. Blomsterne smaa lysblaa, samlede i taette
+Hoveder. Juni-Juli. Plantes i Halvskygge eller paa nordvendte
+Skraaninger.
+
+_Leontopodium alpinum, "Edelweiss"_ er med sine Varieteter spredt
+over Europas og Asiens Bjaerge. Danner taette Tuer af smalle,
+graalige Blade. Fra Tuerne udskyder Blomsterstaenglerne, der ender
+med en Samling smaa Kurve, tilsammen omgivne at flere Raekker
+taethvidfiltede Blade. At Edelweiss skal vaere vanskelig at dyrke,
+er en Fabel. Plantet i let, poroes Jord og udsat for fuld Sol
+trives den ganske fortrinligt og blomstrer rigt hvert Aar. Den
+kan formeres let baade ved Deling og Froeudsaed. De Varieteter, der
+udbydes under saerlige Navne som _altaicum sibiricum_ o. s. v. er
+naeppe meget afvigende fra selve Arten; den der hedder _japonicum_
+er meget afvigende, men af ringe Vaerd.
+
+_Linaria alpina_ er en spaed Plante, som bedst trives paa
+Skraaninger med poroes, let Jord belagt med loese Sten. En Gang
+plantet paa et saadant Sted, holder den sig fremtidig ved
+Selvsaaning. Blomsterne er violette med orangegult Gab. Blomstrer
+hele Sommeren.
+
+_L. cymbalaria_ har lange, tynde, nedliggende Skud med
+nyreformede, noget lappede Blade, og lysviolette Blomster. Man
+boer kun plante denne, hvor den kan faa Lov til at brede sig, som
+den vil; thi den er naesten ikke til at udrydde igen, hvor den
+har vundet Indpas. Gamle Mure er en udmaerket Vokseplads for den.
+Heraf en hvidblomstret Form.
+
+_L. hepaticifolia_. Korsika. Skuddene skoere, nedliggende,
+krybende; Bladene nyreformede, trelappede, tegnede med hvidt
+langs Nerverne; Blomsterne blegviolette, enkeltvis i
+Bladhjoernerne. Fugtig Vokseplads, ynder fuld Sol.
+
+_L. pallida_ breder sig meget staerkt ved underjordiske Skud. Den
+er naer beslaegtet med _L. cymbalaria_, men har foruden den
+afvigende Vaekst mindre Blade og moerkere violette Blomster.
+Anvendelse som _L. cymbalaria_.
+
+_L. pilosa_ er ogsaa af samme Type, den er fladt udbredt paa
+Jorden og taet taeppedannende. Den er ikke saa vanskelig at faa
+udryddet som de to andre, undtagen naar den er vokset ind i andre
+lave Planter. Kan man soerge for at holde disse Planter indenfor
+visse Graenser, boer man ikke foragte dem, da de alle er smukke,
+hver paa sin Vis, navnlig kan en taet Bevoksning _L. pallida_ i
+Blomst vaere af ganske pragtfuld Virkning.
+
+_Linum campanulatum_, 30 cm. Af almindelig Staudetype. Blomsterne
+gule. Vil gaerne have en varm Vokseplads.
+
+_Lithospermum fruticosum_. Svagt traeagtig med smalle, haarede
+Blade. Blomsterne blaa eller purpurfarvede. Juni. Plantes i fuld
+Sol i kalkblandet Jord.
+
+_L. purpureo-coeruleum_. De ikke blomstrende Skud lange,
+overhaengende eller nedliggende, ofte rodslaaende, de blomstrende
+mere oprette. Bladene lancetformede; Blomsterne i ret store
+Stande, purpur og blaa. Halvskygge og kalkholdig, muldet Jord.
+Kraever paa Grund af sin Voksemaade rigelig Plads.
+
+[Illustration: Fig. 80. Phlox subulata.]
+
+_Lychnis alpina_. Danner smaa taette Tuer af smalle Blade.
+Blomsterstandene ca. 8 cm hoeje med talrige karmoisinroede
+Blomster. Trives meget villigt og er let at formere ved Deling
+og Froeudsaed.
+
+_L. Lagascae_. Udvikler en Rigdom af Skud med blaagroenne Blade og
+rosenroede Blomster. Formeres let ved Deling og trives paa solrig
+Plads og i let Jord.
+
+_L. viscaria, "Tjaerenellike"_. Denne, der kan udvikle sig smukt
+paa almindelige Stauderabatter, kan paa Grund af sin Rigdom af
+karmoisinroede Blomster ogsaa anbefales til store Stenhoeje,
+Varieteten _fl. pl_. med fyldte Blomster er langt pragtfuldere
+end selve Arten; _fl. albo_ har hvide Blomster.
+
+_Meconopsis integrifolia_ fra Kina hoerer til de Planter, som doer
+efter Blomstringen. Bladene er blege, haarede, Staengelen er rank
+og kraftig, 50-80 cm hoej og baerer 6-8 store lysgule Blomster i
+Toppen. Den er 2-3 Aar om at naa til blomsterdygtig Stoerrelse, og
+den trives i muldet, fugtig eller naesten vaad Jord.
+
+_Mentha Requieni_. Korsika. Har samme lave, taeppedannende Vaekst
+som _Arenaria balearica_ og _Helxine_, men har som en yderligere
+Fordel en herlig Vellugt. Blomsterne er smaa, bleglilla.
+Anvendelse og Behandling som de to naevnte Planter. _M.
+gibraltarica_ er af samme Type, men noget kraftigere.
+
+_Mertensia primuloides_. Himalaya. 10-15 cm. Bladene
+lancetformede. Blomsterne smukt blaa.
+
+_Meum athamanticum_. 20 cm. En Skaermplante med moerkegroent,
+dobbelt fjersnitdelt Loev med haarfine Smaaafsnit; Blomsterne
+hvide i Skaerm. Plantes i Sol eller Halvskygge i muldet Jord, i
+Sol faar den mere kompakt Vaekst.
+
+_Moltkia petraea_. Dalmatien. Staar meget naer _Lithospermum_. Det
+er en lille Halvbusk med smalle, graalige Blade og moerkeblaa
+Blomster. Boer plantes klemt inde mellem Sten i fuld Sol.
+
+_Morisia hypogaea_. Staengelloes. Bladene breder sig fladt ud paa
+Jorden, de er moerkegroenne, fjersnitdelte. Blomsterne rent gule.
+En ganske praegtig Stenhoejsplante, som fordrer en solrig Plads og
+stenet Jord.
+
+_Muehlenbeckia axillaris_. Ny Zeland. Skuddene svagt traeagtige,
+nedliggende og halvt oprette, udvikles i Maengde, Planten derved
+taet taeppedannende. Bladene smaa, kredsrunde. Blomsterne ganske
+ubetydelige. Fortrinlig til Beklaedning af stensatte Skraenter.
+
+_Myosotis alpestris_ er naeppe andet end en alpin Form af vor
+almindelig _Eng-Forglemmigej_. Vaeksten er mere sluttet, og
+Blomsterne mere intensivt blaa end hos denne. Holder sig dog
+naeppe ren i Kultur.
+
+_Nepeta Mussini_. Fordrer en toer og solrig Plads. Blomsterne i
+taette Aks, lavendelblaa.
+
+_Oenothera missouriensis_ fra det vestlige Nord Amerika har
+talrige, griffeltykke, roedlige Skud fra samme Rod; Bladene
+lancetformede ca. 10 cm. lange, groenne med hvidlig Rand og
+Midtnerve. Blomsterne, som Sommeren igennem udvikles fra
+Bladhjoernerne, er store, gule, langstilkede. Plantes i vandrette
+eller lodrette Klipperevner.
+
+_Omphalodes Luciliae_. Graekenland, Lille-Asien. 10-15 cm. Bladene
+glatte, blaagroenne; Blomsterne lillablaa. Maj. Solrig Plads og
+gruset Jord.
+
+_O. verna, "Vaarforglemmigej"_, har brede, moerkegroenne Blade og
+dybblaa Blomster i det tidlige Foraar. Ynder muldet Jord og
+Halvskygge.
+
+_Onosma_ hoerer til samme Familie som Forglemmigej, men Blomsterne
+er lange, roerformede. Hele Planten staerkt haaret, Bladene derved
+hos de fleste Arter ganske graa. De hoerer for Stoerstedelen hjemme
+i Orienten. Deres hele Habitus viser, at de hoere hjemme paa
+solrige og toerre Steder, og de plantes i Overensstemmelse hermed
+i Revner mellem Sten paa Stenhoejens solrigeste Steder.
+
+_O. albo-roseum_ grener sig meget og bliver efterhaanden ret
+omfangsrig, man maa derfor saette den et Sted, hvor den faar god
+Plads at brede sig paa. Blomsterne er gullighvide med lidt roedt.
+
+_O. stellulatum_. Staengelen opret, ugrenet; Blomsterne gule.
+Bladene linie-lancetformede.
+
+_Origanum pulchellum_. Orienten. 15 cm. Bladene ovale,
+graalig-groenne, Blomsterne rosenroede. Det mest fremtraedende ved
+denne Plante er dog de roedtfarvede Daekblade omkring Blomsterne.
+Plantes i fuld Sol.
+
+_Ourisia coccinea_. Chile. Bladene mest grundstillede,
+friskgroenne, hjaerteformet-nyreformede. Blomsterstaenglerne 25 cm
+med stilkede, hoejroede Blomster. Maa have en lun Plads og er
+maaske tvivlsom haardfoer.
+
+_Oxalis enneaphylla_. 15-20 cm. Falklands Oeerne. Staengelloes eller
+med meget kort Staengel. Bladene hjulformede med talrige
+Smaablade, blaagroenne, noget kodede. Blomster enkeltvis, store,
+hvide. Fordrer koelig Jordbund, plantes derfor bedst paa
+Moraenebred.
+
+_Oxyria digyna_. 10-20 cm. Bladene samlede ved Grunden, stilkede,
+nyreformede, glatte, noget koedede. Blomsterne samlede i en taet
+forgrenet Top. Blomsterdaekket er groent, men Stoevdragerne og
+Arrene er roede. Ynder en fugtig Vokseplads i muldet, gruset Jord;
+Nordsiden af Stenhoejen.
+
+_Oxytropis_-Arterne staar meget naer ved _Astragalus_ saavel med
+Hensyn til Bladenes og Blomsternes Udseende som i Voksemaade.
+Hvad der er sagt forud om Astragalus gaelder derfor ogsaa for
+Oxytropis. De plantes bedst i Klipperevner, med god Plads i
+Dybden for de lange, koedede Roedder. Jordblanding: stenet-gruset
+Mosejord blandet med Graestoervejord.
+
+[Illustration: Fig. 81. Primula Sieboldii.]
+
+_O. campestris_. 10 cm. Blomsterne gullighvide ofte med violet
+Anstroeg eller endog helt blaa eller violette. Bladene noget
+haarede. Juli.
+
+_O. Halleri_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene taet silkeharet
+klaedte. Juli.
+
+_O. montana_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene glatte eller
+silkehaarede. Juli.
+
+_Papaver alpinum_. Bladene dobbelt fjersnitdelte. Blomsterne ret
+store, hvide med gul Midte, eller helt gule. Plantes i
+grusblandet Jord mellem loese Sten paa solrig Plads.
+
+_P. nudicaule_ anfoeres som Synonym med _P. radicatum_. Den
+_nudicaule-Form_, som er i Kultur, er imidlertid meget forskellig
+fra _radicatum_. Den er hoejere, kun svagt haaret og har klart
+gule Blomster. Trives meget let paa solrig Plads.
+
+_P. radicatum_ vokser i Norges Hoejfjaelde, i Groenland o. s. v.
+Bladene er grundstillede, stivhaarede, fjersnitdelte. Skaftene
+enblomstrede; Blomsterne blegt groengule. Maa have en kold,
+fugtig, stenet Jord.
+
+_Pentstemon heterophyllus_. Nord Amerika. 30 cm. Hele Planten
+glat. Bladene linielancetformede. Blomsterne enkeltvis eller i
+Smaastande fra Bladhjoernerne tilsammen dannende en langstrakt
+Blomsterstand. Blomsterne tragtformet-roerformede,
+azurblaa-lilla-roede, de kan ofte frembyde et vidunderligt
+vekslende Farvespil. Juni. Plantes paa sollys Plads.
+
+_P. procerus_. Nord Amerika. 20 cm. Bladene lancetformede,
+Staengelbladene aeg-lancetformede. Blomsterne i taette Stande mod
+Spidsen af Staengelen. Blomsterne smaa, roerformet-tragtformede,
+roede og blaa.
+
+_P. Scouleri_. Halvbusk med store, lillafarvede Blomster. Flere
+andre Arter af denne Slaegt vil egne sig til Anvendelse paa
+Stenhoej.
+
+_Phlox amoena_. Nord Amerika. 15 cm. Bladene smalle,
+linieformede. Blomsterne roede. Maj. Varieteten _fol. var_. har
+hvidrandede Blade.
+
+_P. subulata_ (kaldes ogsaa _P. setacea_). Nord Amerika. 10-15
+cm. Bladene naesten sylformede. Blomsterne rosenroede. Af denne
+gives der en Del Farvevarieteter bl.a. en praegtig blegrosa Form,
+endvidere en hvid Varietet, der ogsaa opfattes som Art under Navn
+af _P. nivalis_. De her naevnte Phlox er taeppedannende meget
+villige Planter, som trives paa solrig Plads; de egner sig til
+Plantning i store Masser, navnlig er _nivalis_ af ypperlig
+Virkning. De formeres let ved Deling. Af andre Arter kan naevnes:
+_P. divaricata, ovata, pilosa_ og _stellaris_.
+
+_Phyteuma comosum_ er desvaerre altfor vanskelig at dyrke, men
+skal dog naevnes, da det er den ejendommeligste og skoenneste af
+hele Slaegten. Blomsterne er forholdsvis store, faa sammen i et
+taet Hoved, azurblaa, i Spidsen sortpurpur. Maa, hvis den skal
+lykkes, anbringes i meget snaevre, men dybe Spalter for at give
+Plads til den lange koedede, svagt forgrenede Rod.
+
+_P. hemisphaericum_. Bladene smalle og lange; Blomsterne smaa,
+blaa, i Hoved. Plantes i Klipperevner i grusblandet Mosejord.
+
+_P. Scheuchzeri_. 30 cm. Grundbladene bredere ved Basis, loeber ud
+i en lang Spids. Blomsterne blaa, i Hoved paa en bladet Staengel.
+Trives meget let og viligt i Sol eller Halvskygge i muldet,
+grusblandet Jord,
+
+_Pinguicula alpina_. Bladene klaebrig-fedtede i en Roset.
+Blomsterne enkeltvis paa bladloese Stilke, hvide med gul Laebe.
+Maa plantes paa nordvendt Stenhoej i vaad Jord.
+
+_Podophyllum Emodi_. Himalaya. 20-25 cm. En ejendommelig Plante
+fortrinlig til Plantning i stoerre, muldede, halvskyggede
+Lavninger. Bladene er tegnede med brunt og groent, de skyder om
+Foraaret op af Jorden, foldede sammen omtrent i Form af en
+Paddehat. Blomsten enkeltvis, hvid, midt imellem Bladene, senere
+udvikles en stor, cinnoberroed Frugt.
+
+_Polemonium reptans_. 15 cm. Nord Amerika. Skuddene svage,
+tilligemed de finnede Blade glatte. Blomsterne blegblaa i
+faablomstrede Stande. Halvskygge og muldet Jord.
+
+_Polygala chamaebuxus_. En lille stedsegroen Dvaergbusk fra Alperne
+med noget laederagtige, elliptiske Blade og hvide eller roede
+Blomster, ofte tegnede med gult. Trives i grusblandet Mose- og
+Graestoervejord; passer ogsaa til Plantning paa Lyngpartiet.
+
+_Polygonum affine_. Himalaya. 20 cm. Blomsterne rosenroede i taette
+Aks. Sommer. Breder sig let og villigt, formeres ved Deling og er
+i det hele en af de nemmeste Stenhoejsplanter at have med at goere.
+
+_P. capitatum_. Himalaya. Kan kun anbefales for dem, som kan
+overvintre nogle Planter i Hus. Arten er nemlig ikke fuldt
+haardfoer. Skuddene er nedliggende, Bladene med moerke Tegninger
+og Blomsterne lysroede i kugleformede Hoveder.
+
+_P. vaccinifolium_, ligeledes fra Himalaya, har nedliggende Skud
+og smaa blanke Blade. Blomsterne rosenroede i Aks. Den er at
+anbefale til Plantning i grusblandet Mosejord i Revner mellem
+Sten, saa at Skuddene kan laegge sig ud over Stenene.
+
+_P. viviparum_ boer naevnes som en af de faa arktisk-alpine
+Planter, som findes tilbage her i Landet. Planten er opret, 10
+-15 cm, med smalle Blade og Blomsterne rosa eller naesten hvide i
+Aks. I Blomsterstanden udvikles Yngleknopper, hvorved Planten
+formeres.
+
+[Illustration: Fig. 82. Saxifraga aizoon.]
+
+_Potentilla cinerea_. 15 cm. Bladene graalige af taet
+Haarbeklaedning, Blomsterne gule. Plantes paa solrig Plads i
+grusblandet Lyngjord paa Skraenter mellem loese Sten, paa
+Klippeblokke eller paa Lyngpartierne.
+
+_P. nepalenis_. 30 cm. Himalya. Blomsterne purpur. Af denne
+findes en "forbedret" Sort: _"Miss Willmott_" med rosenroede
+Blomster.
+
+_P. nitida_. Planten lav af Vaekst, taeppedannende. Bladene
+taetklaedte med Silkehaar, derved ganske soelvgraa. Blomsterne
+blegroede. Boer plantes i Sol paa smaa Stentoppe eller i Revner i
+stoerre Stenblokke. En praegtig lille Plante. En Form har hvide
+Blomster.
+
+_Primula_. Der findes indenfor denne artsrige Slaegt en Raekke
+forskellige Typer. Blomsterne er enten enlige eller samlede i
+Skaerm paa et bladloest Skaft, hos nogle Arter skyder Skaftet
+igennem Blomsterstanden og danner ny Blomsterstand, saaledes at
+der fremkommer den ene Blomsterkrans over den anden. Grundbladene
+er af forskellig Form og Bygning; Blade, Skaft, Knopper er hos
+flere Arter staerkere eller svagere klaedte med hvid eller gullig
+Mel. Alle Arterne er smukke og fortjener en Plads paa Stenhoejen,
+ja Slaegten maa i Virkeligheden regnes blandt de bedste til dette
+Brug. Nogle enkelte trodser ethvert Dyrkningsforsoeg, men ellers
+er de gennemgaaende taknemmelige og lette at have med at goere.
+De her anfoerte Hoejdeangivelser er kun tilnaermelsesvise.
+Skaftene straekker sig nemlig eftersom Blomstringen skrider frem,
+og Jordbundsforhold ligesom andre Kaar indvirker ogsaa paa
+Plantens Hoejdevaekst.
+
+_P. acaulis_. 10-12 cm. Bladene ovale, buklede. Blomsterne
+enlige, store, bleggule. Varieteter findes med hvide, roede,
+violette, lilla, enkelte og fyldte Blomster, ligesom man ogsaa
+har Former med kronbladagtigt Baeger. Plantes i Halvskygge i
+muldet Jord; ynder Kalk.
+
+_P. auricula, "Aurikel"_. Alperne. 10-12 cm. Bladene glatte;
+Blomsterne i faablomstret Skaerm, lysgule. Planten noget melet.
+Selve Arten dyrkes sjaeldent, des mere Hybriderne med _Primula
+hirsuta_ (Have-Aurikel). Plantes i vandrette eller svagt haeldende
+Klipperevner.
+
+_P. auriculata_, 25 cm. Persien. Blomsterne i Skaerm, fladkravede,
+karminroede. April. Maj. Muldet, kraftig, halvfugtig Jord; ikke
+fuld Sol.
+
+_P. Beesiana_. 40 cm. Yunnan (Kina). Bladene langstrakt ovale,
+matgroenne, tandede; Blomsterne i Etager, karminroede med gult
+"Oeje". Voksekaar som foregaaende. Juli.
+
+_P. Bulleyana_. 40 cm. Kina. Blomsterne orangebrune i
+rigtblomstrende Kranse. Ynder muldet, kraftig Jord, fugtig
+Vokseplads, ikke fuld Sol.
+
+_P. capitata_. 20 cm. Himalaya. Bladene elliptisk-lancetformede,
+melede paa Undersiden. Blomsterskaft og Knopper, taet hvidmelede.
+Blomsterne moerkviolette, ofte vellugtende, i taette, hovedformede
+Skaerme. Juni. Muldet kraftig Jord, vel afdraenet, men ikke for
+toer.
+
+_P. Clusiana_. 8 cm. Bladene ovale, helrandede. Skaermen
+faablomstret med karminroede Blomster. April. Plantes i vandrette
+Klipperevner i sten- og grusblandet Mosejord, helst paa
+nordvendt Stenhoej.
+
+_P. Cockburniana_. 25 cm. Kina. Bladene aflangt ovale, matgroenne,
+boelgede i Randen; Blomsterne i flere Kranse, den ene over den
+anden, appelsinroede. Maj-Juni. Planten er to-aarig. Froeudsaed i
+Potter, derefter Prikling i Kasser, Overvintring i Baenk og
+Udplantning i det tidlige Foraar i muldet, kraftig, ikke for toer
+Jord.
+
+[Illustration: Fig. 83. Saxifraga apiculata.]
+
+_P. cortusoides_. Japan. 20 cm. Bladene bredt ovale med
+hjaerteformet Basis, tydeligt stilkede. Blomsterne lyskarminroede
+i flere Etager. Juni-Juli.
+
+_P. denticulata_. Himalaya. 30-40 cm. Bladene aflangt ovale,
+noget boelgede i Randen, mer eller mindre melede (navnlig
+Varieteten: _caschmeriana_, som er stoerre og kraftigere end
+Arten). Blomsterne lilla i taet hovedformet Skaerm. Muldet, kraftig
+Jord, ikke fuld Sol.
+
+_P. elatior_. Bladene som hos _P. acaulis_. Blomsterne i Skaerm,
+lysgule med flad Krave. Skygge eller Halvskygge; muldet Jord.
+
+_P. farinosa_. Se Vandplanterne.
+
+_P. frondosa_. Balkan. 10-15 cm. Bladene aegformet-ovale,
+hvidmelede isaer paa Undersiden. Skaermen rigtblomstret, Blomsterne
+roedlilla; April.
+
+_P. grandis_. Kaukasus. 30-40 cm. Bladene store, stilkede.
+Blomsterne smaa, gule, talrige, haengende i Skaerm. Fugtig,
+muldet, kraftig Jord. Halvskygge.
+
+_P. hirsuta_. 10-15 cm. Bladene omvendt aegformede, savtakkede.
+Blomsterne karminroede, lysere i Svaelget.
+
+_P. integrifolia_. 5-8 cm. Bladene bloede, svagt haarede. Skaftet
+faablomstret, meget kort, Blomsterne dybtroede. Plantes i
+vandrette Klipperevner.
+
+_P. involucrata_. Himalaya. 20 cm. Bladene aegformet-ovale med
+tydelig Stilk. Blomsterne hvide eller bleglilla. Maj-Juni.
+Muldet, ikke for toer Jord. Overvintrer ikke altid lige godt.
+
+_P. japonica_. Japan. 25 cm. Bladene langstrakt ovale, grovt
+savtakkede; Blomsterne i Kranse, karminroede, moerkere mod
+Svaelget. Juni. Af denne findes en Del forskellige
+Farvevarieteter.
+
+_P. Juliae_. Transkaukasien. 8 cm. Bladene nyreformet-ovale med
+hjaerteformet Basis. Blomsterne karminroede, talrige, enkeltvis,
+paa ret lange Stilke af Stoerrelse som _P. acaulis'_ Blomster.
+Maj. Fordrer muldet, halvfugtig Jord, Halvskygge eller Plads paa
+Nordsiden af Stenhoejen.
+
+_P. leucophylla_. Karpatherne. 20 cm. Ligner ganske _P. elatior_,
+er blot noget hvidfiltet, navnlig paa Bladenes Underside. April.
+Taaler en toer Vokseplads.
+
+_P. longiflora_. 15-20 cm. Staar naer _P. farinosa_ og _frondosa_,
+men Blomsterne er betydelig stoerre og mere langkronede, ligesom
+Blomsterstanden har faerre Blomster. Juni. Fugtig, muldet,
+veldraenet Jord. Nordside.
+
+_P. luteola_. Se Vandplanterne.
+
+_P. marginata_. 10-15 cm. Staengel ofte udviklet over Jorden,
+beklaedt med gamle Bladrester. Bladene omvendt
+aegformet-kileformede, tandede, taet gulmelede isaer i Randen;
+Blomsterne lilla i 5-10 blomstrede Skaerme. Juni.
+
+_P. minima_. Kun faa cm hoej. Udvikler let Sideskud, saa at den
+efterhaanden kan danne taette Bevoksninger. Bladene kileformede,
+takkede; Blomsterne lyskarmin, enlige eller faa sammen. Plantes i
+vandrette Klipperevner i grusblandet Mosejord helst paa Nordsiden
+af Hoejen.
+
+_P. officinalis_. Blade som _P. acaulis_; Blomster i Skaerm,
+orangegule med oppustet Baeger. Der findes en Varietet med roedlig
+Krone. Plantes i Sol eller Halvskygge, muldet eller svaer Jord.
+
+_P. pulverulenta_. Kina. 20-30 cm. Staar naer _P. Beesinia_.
+Bladene er bredere, staerkere groenne, fint buklede, fint tandede.
+Blomsterne karminroede med moerkt "Oeje". Juni-Juli. Muldet,
+kraftig, ikke for toer Jord.
+
+_P. rosea_. Himalaya. 10-20 cm. Bladene friskgroenne, aflangt
+ovale, fint takkede i Randen. Blomsterne af en enestaaende
+straalende lys rosenkarmin Farve. Plantes i muldet, fugtig Jord.
+April.
+
+_P. Sieboldi. Japan_. 25 cm. Bladene tydeligt stilkede,
+aeg-hjaerteformede-hjaertenyreformede med lappet Rand. Blomsterne i
+Skaerm, roede. Maj. Talrige Varieteter, storblomstrede og i
+praegtige rene og sarte Farver.
+
+_P. sikkimensis_. Se Afdelingen om Vand- og Moseplanter.
+
+_P. villosa_. 5-10 cm. Bladene omvendt aegformede, noget
+kirtelhaarede; Skaermene 3-10-blomstrede; Kronen roed. Maj.
+_P. viscosa_. 8 cm. Bladene aegformet-elliptiske, savtakkede.
+Blomsterne karminroede, faa i Skaermen. April.
+
+_P. Wulfeniana_. Bladene stive, elliptiske, helrandede,
+moerkegroenne. Blomsterne faa i Skaermen, karminroede. Juni.
+
+_Pulsatilla, "Kobjaelde"_. Henregnes ofte under Slaegten _Anemone_,
+men kan dog paa Grund af sit karakteristiske Ydre og visse
+botaniske Karakterer med en vis Ret opretholdes som en egen
+Slaegt. Krone mangler, medens Baegeret er stort, kronbladagtigt,
+gaerne silkehaaret udvendigt; noget nedenfor Blomsten sidder et
+dybtdelt Svoeb. Loevet er hos de fleste Arter dobbelt eller
+tredobbelt fjersnitdelt med smalle Afsnit.
+
+Alle Arterne er smukke Planter, som er saerdeles anvendelige paa
+Stenhoej. De trives gennemgaaende godt paa Lyngpartiet. Holder
+ikke af Omplantning; de unge Planter maa derfor anbringes et
+Sted, hvor de kan faa Lov at blive og udvikle sig til store
+Blokke.
+
+_P. alpina_. 30 cm. Svoebbladene ligner Loevbladene i Form.
+Blomsterne hvide, udvendig af og til med violet Anstroeg. Ynder
+Kalk. Varieteten _sulphurea_ har svovlgule Blomster, den vokser i
+Naturen ikke paa Kalkbjaerge, men kun paa Urfjaeld.
+
+_P. Halleri_. 15-20 cm. Blomsterne oprette, moerkviolette. Maj.
+Bladene dobbelt fjersnitdelte.
+
+[Illustration: Fig. 84. Saxifraga apiculata i taet Taeppe.]
+
+_P. montana_. Blomsterne halvt nikkende, moerkviolette, sjaeldent
+blaalige, roedlige eller hvidlige.
+
+_P. patens_. Grundbladene haandformet tredelte med tredelte
+Afsnit. Blomsterne blaaviolette, oprette.
+
+_P. pratensis_ (ogsaa kaldet _P. nigricans_). 25-30 cm.
+Blomsterne ret smaa, nikkende, moerkviolette eller skiddent
+lysviolette. Kan trives paa naesten rent Sand. April-Maj.
+
+_P. vernalis_. Denne og _P. patens_ er af lavere Vaekst end de
+oevrige Arter, under Blomstringen naeppe mer end 8-12 cm. Bladene
+enkelt fjersnitdelte med brede, lappede Afsnit. Blomsterne blege,
+udvendig med violet Anstroeg; Haarene paa Blomsten er rustbrune.
+Maj.
+
+_P. vulgaris_. Blomsterne store, violette, oprette. Bladene
+tredobbelt fjersnitdelte.
+
+_Ramondia_. Bladene, der er samlede i en flad Rosette, er brede,
+rynkede, beklaedte med rustfarvede Haar. Blomsterne 3-4 sammen paa
+bladloese Staengler fra Bladhjoernerne, de er lilla med gule
+Stoevdragere. R. boer plantes paa Afsatser paa Grottevaegge, hvor
+Solens Straaler ikke naar hen, i muldet, jaevn fugtig Jord. Af
+Arter skal naevnes _R. pyrenaica og R. serbica_, der staar
+hinanden meget naer. _R. Nathaliae_ er kun en Varietet af
+sidstnaevnte Art.
+
+_Ranunculus alpestris_. 5-10 cm. Bladene frisk groenne, dybt
+delte; Blomsterne hvide, enkeltvis eller faa sammen. April. Maa
+dyrkes i gruset, fugtig Jord.
+
+_R. amplexicaulis_. 25 cm. Grundbladene udelte, elliptiske,
+glatte. Blomsterne hvide. Juni.
+
+_R. anemonoides_. Bladene dobbelt tredelte med fligede
+Bladafsnit, de udvikles gaerne foerst, efter at Planten har
+blomstret. Blomsterne hvide med talrige smalle Kronblade. April.
+Fordrer poroes, koelig Jordbund.
+
+_R. glacialis, "Is-Ranunkel"_, vokser paa de hoejeste Bjaergtinder
+og blomstrer, medens Sneen endnu smelter omkring dens Fod.
+Baegeret er klaedt med brunlige Haar; Kronen hvid eller oftere
+roedlig. Er saerdeles vanskelig at faa til at trives i Kultur; maa
+have kold, poroes, fugtig Jordbund.
+
+_R. gramineus_. Europa, N. Afrika. 30 cm. Bladene lange, smalle,
+udelte. Blomsterne gule paa slanke Stilke. Maj-Juni. En smuk
+lille Plante, der ser bedst ud plantet uregelmaessigt og i Maengde
+imellem andre lavere Stenhoejsplanter. Ranunklens Blomster haever
+sig da betydeligt op over den anden Plante. Visner ret tidligt
+paa Sommeren, men de unge Blade for det foelgende Aars Vaekst
+begynder allerede at skyde frem inden Vinteren.
+
+_R. hybridus_. 10 cm. Bladene glatte, blaaduggede, takket-lappede
+i Spidsen. Blomsterne gule.
+
+_R. parnassifolius. 20_ cm. Ligner en Del _R. amplexicaulis_, men
+Bladene er hjaerteformede og Blomsterne stoerre; Planten noget
+lavere af Vaekst.
+
+_R. pyrenaeus_. Alperne, Pyrenaeerne. Bladene smalle, udelte,
+glatte. Blomsterne hvide, 4-6 sammen i Standen. Ynder gruset
+muldet Jord. Nordsiden af Stenhoejen.
+
+_R. rutifolius_. Ligner _R. anemonoides_, men har faerre og
+bredede Kronblade; Bladene er gaerne udviklede, naar Blomstringen
+finder Sted.
+
+_R. thora_, 10-20 cm. Ligner _R. hybridus_, men er stoerre og
+kraftigere, Bladene er store, nyreformede, fint savtakkede.
+Trives i en ikke for toer grusblandet Graestoervejord.
+
+[Illustration: Fig. 85. Saxifraga Burseriana.]
+
+_Romneya Coulteri_. Er egentlig en for stor Plante at saette paa
+Stenhoejen, men da den ikke kan trives paa flad Jord, og da det er
+en praegtig Plante, kan det dog forsvares at anbefale den. Den
+hoerer til Valmuefamilien, har blaaduggede, indskaarne Blade og
+hvide Blomster af Stoerrelse som den orientalske, roede Valmue. I
+Midten af Blomsten sidder en Maengde gule Stoevdragere. R. fryser
+ned til Basis hvert Aar og boer daekkes om Vinteren. Dens
+underjordiske Dele gaar vidt omkring, og ofte kan Skud bryde
+frem i en betydelig Afstand fra Hovedplanten. Plantes i fuld
+Sol.
+
+_Rubus arcticus_. Arktiske Egne. 10 cm. Urteagtig. Bladene
+trekoblede med savtakkede Smaablade. Blomsterne enkeltvis,
+karminroede. Maj. Plantes i fugtig Lyngjord.
+
+_Sagina subulata_. Danner taette smaa Tuer, kan ogsaa blive
+taeppedannende. Loevet frisk-groent. Blomsterne hvide. Trives meget
+let paa fugtig Sandjord, Mosejord eller Lyngjord. En Varietet
+har gule Blade.
+
+_Salix_. Nogle af de alpine og arktiske Arter af denne Slaegt er
+Dvaergbuske eller naesten urteagtige, ganske lave Planter. Heraf
+skal saerlig naevnes:
+
+_S. herbacea_ har underjordiske, krybende Skud og korte
+overjordiske Skud med ovalt-kredsrunde Blade. Breder sig let i
+en grusblandet Mosejord.
+
+_S. reticulata_. Grenene nedliggende med elliptiske Blade, der er
+netformet-rynkede, paa Undersiden blege. Grusblandet Mosejord;
+Nordsiden af Hoejen.
+
+_Sanguinaria canadensis. "Blodurt"_. Nord Amerika. 15-20 cm.
+Bladene matgroenne, nyreformede, rundtakkede og uregelmaessigt
+lappede. Blomsterne hvide med c. 8 Kronblade; Blomsterstilke og
+Bladstilke skoere, roedlige, indeholder en rustroed Maelkesaft.
+April. Der findes en fyldtblomstret Varietet.
+
+_Saponaria caespitosa_. Pyrenaeerne. Bladene er samlede i Rosetter.
+De rosenroede Blomster er taet samlede paa korte, kraftige
+Staengler. Den ynder en sandet Jord.
+
+_S. ocymoides_. Planten grenet, taeppedannende. Blomsterne
+rosenroede. Trives meget villigt overalt paa Stenhoejen. Formeres
+ved Deling.
+
+_Saxifraga, "Stenbraek"_. Arterne af denne Slaegt, der kan taelles i
+100-vis, er saerdeles anvendelige til Stenhoej. De er meget
+forskellige i Voksemaade. Der findes baade enaarige, toaarige og
+fleraarige Arter, der er grove Arter som _Megasea-_Afdelingen og
+meget fine smaa Arter som _S. caesia_ og _S. retusa_; nogle Arter
+har Bladene i Rosetter, atter andre har grenede, bladede Skud,
+nogle har udelte, andre dybt indskaarne Blade. Ejendommelig for
+en Maengde Saxifraga er en Udskilning af Kalk navnlig i
+Bladranden; Bladene faar derved et graat eller hvidligt Udseende.
+
+_S. aizoides_. Planten har nedliggende Grene og smalle,
+stedsegroenne Blade og er taet taeppedannende. Blomsterne kan vaere
+rent gule, orangegule eller dybt orangeroede. Vokser i Naturen
+mest langs Elve og i fugtige Ur, ynder derfor en fugtig
+Vokseplads, men kan dog ogsaa vokse paa noget toerrere Bund.
+
+_S. aizoon_ danner en Maengde Rosetter faa cm i Gennemsnit, den
+ene taet ved den anden, saa at den bliver taeppedannende. Bladene
+smalle, tungeformede med hvide Kalkpunkter i Randen.
+Blomsterstandene grenede, Blomsterne hvide. Meget villig;
+plantes bedst i Revner mellem store Sten eller blandt loese Sten.
+En meget variabel Art.
+
+_S. Andrewsii_. Voksemaade som foregaaende; Rosetterne er dog
+langt stoerre, Bladene er frisk groenne. Blomsterne hvide med roede
+Prikker, samlede i en forgrenet Stand. Anses for at vaere af
+hybrid Oprindelse.
+
+_S. apiculata_. Danner taette Puder og Taepper, Bladene smaa,
+taetsiddende. Blomsterne bleggule, 6-8 paa hver Staengel i det
+tidlige Foraar. Udmaerket til Plantning i Maengde. Taaler Sol og
+ret toer Vokseplads.
+
+_S. aspera_. Danner store, taette Taepper. Bladene smalle,
+randhaarede. Blomsterne i grenet Stand, ret faa i Tal,
+gullighvide. Ynder ret fugtig Vokseplads paa nordvendt
+Skraaning.
+
+_S. bronchialis_. Taeppedannende. Bladene noget bredere end hos
+foregaaende; Blomsterne gullige med roede Punkter. Trives meget
+let.
+
+_S. Burseriana_. 10 cm. Danner taette smaa Puder. Bladene smalle,
+sylformede, blaaliggroenne; Blomsterne enkeltvis eller to sammen
+paa Staengelen, store, hvide. April. Boer plantes i smalle Revner
+paa sollys Plads. Ynder Kalk.
+
+_S. caesia_. 10 cm. Hoerer til de mindste af Slaegten. Bladene meget
+smaa, graa af Kalkudsondring, samlede taet i Rosetter, der
+tilsammen danner smaa, toppede Puder; Blomsterne hvide. Plantes
+i smalle Revner mellem Sten i fuld Sol, men med rigelig
+Fugtighed. Ynder Kalk.
+
+_S. cochlearis_. Bladene linieformede, graalige af
+Kalkudsondringer i Randen, samlede i Rosetter. Disse meget
+talrige, saa at Planten bliver pude- eller taeppedannende.
+Blomsterne hvide i rigtforgrenede Stande.
+
+_S. cotyledon_ Alperne, Norge. Kaldes sidstnaevnte Sted
+_"Bergfrue"_. En overordentlig pragtfuld Art. Den danner store
+Rosetter af noget koedede Blade. Fra Midten af Rosetten frembryder
+den store, rigt forgrenede, topformede Stand med Hundreder af
+hvide Blomster. Efter Afblomstringen visner Rosetten, men
+Plantens Liv fortsaettes af Side-Rosetterne. Plantes i vandrette
+og lodrette Klipperevner i Sol eller Halvskygge. Af denne findes
+Varieteterne _purpurascens_ og _pyramidalis_.
+
+_S. crustata_. Voksemaade som _S. aizoon_, men Bladene er mindre
+og mere graalighvide af Kalk. Blomsterne hvide, roedplettede i den
+nedre Halvdel af hver Kronflig. Plantes i smalle Revner.
+
+[Illustration: Fig. 86. Saxifraga cochlearis.]
+
+_S. cymbalaria_ er en lille enaarig Art fra Orienten. Bladene er
+smaa, koedede, noget glinsende, omtrent af Form som Vedbendblade.
+Blomsterne gule. Ynder fugtig, gruset-muldet Jord.
+
+_S. decipiens_. Bladene haandformigt delte, taetsiddende paa
+Skuddene, der udvikles i Maengde, Planten derved taet
+taeppe-dannende. Blomsterstaenglerne 3-9-blomstrede, Blomsterne ret
+store, hvide. En meget foranderlig Art, hvoraf der dyrkes mange
+Former. De Stenbraek, der gaar i Handelen under Navn af
+_S. rhei_ og _S. rhei superba_ stammer sikkert fra _S.
+decipiens_, de har begge store, rosa-farvede Blomster. Ogsaa
+Sorterne _"Bluetenteppich"_ med lys karmoisinroede og
+_"Teppichkoenigin"_ med rosa Blomster hoerer herhen. Alle de her
+naevnte Former er ganske fortrinlige Stenhoejsplanter.
+
+_S. Elisabethae_. 8 cm. Danner nette smaa Tuer og taette Taepper.
+Bladene taetsiddende, smaa, sylformede. Blomsterne bleggule 3 a 5
+paa hver Staengel. April. Er af hybrid Oprindelse. Plantes paa
+Toppe, Afsatser eller i smalle Revner mellem Sten.
+
+_S. erosa_ fra Nord Amerika er af en meget afvigende Vaekst Type.
+Bladene er store, bredt lancetformede, haarede, samlede i
+Rosetter. Blomsterne smaa, groenlige i en rigt forgrenet Top.
+Udvikles bedst, naar den plantes i muldet, fugtig Jord i Kloefter.
+
+_S. geranioides_. 20 cm. Danner loese Puder og Taepper. Bladene
+langstilkede, nyreformede, lappede og takket-lappede, noget
+koedfulde. Blomsterne hvide i ret rigtblomstrende Stande. Maj. Er
+meget villig, vil gaerne have en noget fugtig Jord og Halvskygge.
+
+_S. granulata_ er vildtvoksende her i Landet. Den har
+nyreformede, rundtakkede Blade og smukke, hvide Blomster. Trives
+paa toer Vokseplads. Varieteten _fl. pl_. med fyldte Blomster er
+meget at anbefale.
+
+_S. hirculus_. Ligeledes vildtvoksende her i Danmark. Bladene paa
+Staenglerne, saavel som paa de golde Skud ved Basis, er smalle,
+moerkegroenne. Blomsterne ret store, gule, faa paa hver Staengel.
+Trives i fugtig, muldet Jord.
+
+_S. Huetii_. Ligner meget _S. cymbalaria_, med hvilken den ofte
+forveksles. Den er mere kompakt af Vaekst end _S. cymbalaria_.
+
+_S. hypnoides_. Staar naer decipiens. Danner store, taette Taepper.
+Bladene gaerne kloevede med smalle Flige. Blomsterne hvide.
+
+_S. irrigua_ fra Oest Europa. Blomsterne hvide. Ynder en fugtig,
+halvskygget Vokseplads.
+
+_S. juniperifolia_. Kaukasus. Danner taette, moerkegroenne Tuer;
+Bladene er naesten sylformede. Blomsterne gule. Juli.
+
+_S. longifolia_. Pyrenaeerne. Bladene lange og smalle, graalige
+eller hvidlige af Kalkudsondring, de er samlede i en meget stor
+og regelmaessig Rosette. Denne saetter ingen Sideskud. Efter 3-4
+Aars Vaekst udvikles fra Midten af Rosetten en maegtig, 50 cm hoej,
+rigtblomstret, pyramideformet Stand af hvide Blomster. Planten
+doer efter Blomstringen. Er en af de allerskoenneste Stenbraek. Maa
+plantes i lodrette Klippespalter.
+
+_S. muscoides_. Danner taette, store Taepper. Bladene er smalt
+linieformede eller trespaltede med smalle Flige. Blomsterne
+groenlige, kun faa sammen paa hver Staengel. Varieteten
+_atropurpurea_, der ofte regnes som en saerlig Art, har roede
+Blomster. Bliver smukkest i Halvskygge eller dog paa Nordsiden af
+Anlaegget.
+
+[Illustration: Fig. 87. Saxifraga cotyledon var. pyramidalis.]
+
+_Sax. mutata_. Bladene smalt tungeformede, samlede i Rosette. Fra
+Midten af denne udskyder en rank, rigtblomstret Blomsterstand af
+orangegule Blomster. Planten doer efter Blomstringen. Ynder en
+gruset, kalkholdig, fugtig Bund.
+
+_S. nivalis_. Bladene i Rosette, temmelig brede. Staengelen rank
+med mange smaa hvide Blomster, taet samlede. Plantes i fugtig,
+gruset Jord. _S. oppositifolia_. Vokser i Alpernes hoejere
+Regioner og i arktiske Egne. Planten ganske lav med nedliggende
+Grene, danner loesere eller taettere Taepper. Bladene meget smaa.
+Blomsterne enlige, meget store, violetroede; der findes ogsaa en
+Form med hvide Blomster. _S. oppositifolia_ er en praegtig
+Stenhoejsplante, den plantes bedst paa Nordsiden af Stenhoejen i
+en poroes, fugtig Jord. Blomstrer i April.
+
+_S. pentadactylis_. 20 cm. Pyrenaeerne. Danner store udbredte
+Taepper. Bladene frisk moerkegroenne, stilkede, dobbelt haandfligede
+med linie-lancetformede Flige.
+
+_S. retusa_. 4-5 cm. Af mere sammentraengt Vaekst end _S.
+oppositifolia_ med endnu mindre Blade, der er taettere samlede og
+graagroenne af Kalkudsondring. Blomsterne som hos _oppositifolia_.
+Behandles som denne.
+
+_S. rhei_. Se under _S. decipiens_.
+
+_S. Rocheliana_. 8-12 cm. Ungarn, Balkan. Danner taette Puder.
+Bladene smaa med Kalkudskilning mod Spidsen. Blomsterne 5-6 i
+hver Stand, store, hvide. April-Maj. Plantes i Revner mellem
+store Sten.
+
+_S. sancta_. Graekenland. 12 cm. Pudedannende. Bladene
+moerkegroenne, stikkende. Blomsterne gule. Plantes i Klipperevner
+i kalkblandet Jord. Taaler Sol.
+
+_S. scardica_. Balkan. 10-12 cm. Pude-taeppedannende. Bladene
+smaa, taetsiddende, lancetformede, med Kalkudskilning mod
+Spidsen. Blomsterne gullighvide, 6-8 paa hver Staengel.
+
+_S. stellaris_. Bladene kileformede, i den forreste Del
+savtakkede, samlede i Rosetter, disse udvikles ofte flere ved
+Siden af hverandre, saa at der dannes smaa Tuer.
+Blomsterskaftene spaede, faablomstrede, Blomsterne hvide. Trives
+i fugtig Jord, plantes bedst paa Nordsiden af Stenhoejen.
+
+_S. taygetea_. Graekenland. 10 cm. Bladene langstilkede, Pladen
+tvaeroval eller naesten kredsrund, noget koedet. Blomsterne hvide
+med faa smaa og roede Pletter, faa i Standen. Maj.
+
+_S. tenella_. 10 cm. Taeppedannende. Bladene
+linieformet-sylformede, haarspidsede. Blomsterne bleggule.
+Trives bedst paa Nordsiden af Stenhoejen.
+
+_S. trifurcata_. Bladene trekloevede, Fligene atter
+tre-fire-kloevede med smalle Flige, frisk moerkegroenne. Blomsterne
+hvide. Trives meget let overalt paa Stenhoejen og danner store
+sammenhaengende Bevoksninger.
+
+_S. umbrosa. "Porcelaensblomst"_. Er vel nok den mest bekendte
+Frilands-Stenbraek. Vokser overordentlig villigt og anvendes i
+stor Udstraekning som Kantplante, kan ogsaa anvendes paa store
+Stenhoeje til Daekning af store Flader, da den hurtigt breder sig.
+Bladene stilkede, ovale, rundtakkede. Blomsterne smaa, talrige,
+hvide med roede Prikker.
+
+[Illustration: Fig. 88. Saxifraga longifolia.]
+
+Foruden de her naevnte Arter findes en overordentlig Maengde
+fortraeffelige Arter. Til store Stenhoeje kan endvidere anbefales
+de grove Arter _S. cordata, crassifolia, ligulata_, der ogsaa
+henfoeres til en saerlig Slaegt _Megasea_. De har store blanke Blade
+og lysroede Blomster, der fremkommer tidligt om Foraaret.
+
+_Scabiosa pterocephala_. Graekenland. 10 cm. Bladene haarede
+derved graalige; Blomsterne smudsigt rosenroede i hovedformede
+Stande. Taaler toer og solrig Vokseplads. Taeppedannende.
+
+_Sedum, "Stenurt"_. Denne Slaegt omfatter en Maengde haardfoere,
+noejsomme, lavtvoksende Planter, som gennemgaaende taaler at
+plantes paa toerre, solbeskinnede Steder i mager Jord. Mange af
+dem har Skuddene saa taet samlede, at Planten bliver
+taeppedannende.
+
+_S. acre_. Bladene smaa, ovale, taetsiddende. Blomsterne gule.
+
+_S. album_. Blade smaa, koedede, trinde; Blomsterne hvide. Hele
+Planten ofte roedprikket.
+
+_S. dasyphyllum_. Bladene taetsiddende, smaa, tykke, graagroenne;
+Blomsterne hvide.
+
+_S. hybridum_. Sibirien. Staenglerne nedliggende. Bladene omvendt
+aegformede. Blomsterne lysroede i kvastformet forgrenede Stande.
+
+_S. maximum. "St. Hans-Urt"_. Staenglerne oprette, kraftige med
+koedede, ovale, tandede Blade; Blomsterne talrige, groengule, i
+Halvskaerme.
+
+_S. populifolium_. Sibirien. Planten noget traeagtig forneden.
+Bladene koedede, grovtakkede; Blomsterne hvide.
+
+_S. reflexum_. Bladene linieformet-sylformede, trinde, koedfulde;
+Blomsterne gule i Halvskaerm.
+
+_S. rupestre_. Ligner meget foregaaende og regnes ofte for at
+vaere en Varietet deraf. Bladene blaagroenne.
+
+_S. rhodiola. (Rhodiola rosea_) findes baade i Alperne,
+Skandinavien og Groenland. Han- og Hunblomster hver paa sin
+Plante. Rodhalsen knoldet, vellugtende. Bladene aflangt
+kileformede. Blomsterne smaa, gullige ofte noget roedlige.
+
+_S. Sieboldii_. Japan. Bladene 3 og 3 sammen i Krans, blegt
+blaagroenne, kredsrunde. Blomsterne lyst karminroede. Der findes
+en brogetbladet Varietet.
+
+_S. spathulifolium_. Nord Amerika. Bladene noget rosetteagtigt
+samlede paa Skuddene, omvendt aegformet-spatelformede, noget
+hvidmelede isaer paa Undersiden. Blomsterne gule.
+
+_Sempervivum_. Bladene er meget koedede og saftfulde, samlede i
+taette, ofte meget taette Rosetter. Blomsterne gaerne mangebladede
+og med talrige Stoevdragere. De fleste Arter udvikler Sideskud,
+som i Spidsen baerer Rosetter, disse slaar hurtigt Rod og der
+dannes derved en meget taet Bevoksning. S. kan paa Grund af
+Bladenes Saftfuldhed taale en toer Vokseplads. Man planter dem
+derfor navnlig paa solrige Steder, paa Stenknolde, mellem loese
+Sten, ja ligefrem ogsaa i Hulheder paa poroese Sten som Tufsten og
+Kalksten.
+
+[Illustration: Fig. 89. Saxifraga (Megasea) paa Stenhoejen i
+Henriksholms Have.]
+
+_S. arachnoideum_. Rosetterne naesten kugleformede, smaa, meget
+taetbladede, beklaedte med Haar, som er indfiltrede i hverandre som
+Spindelvaev.
+
+_S. Braunii_. Rosetterne smaa med taetsiddende, graesgroenne Blade,
+der er taet kirtelhaarede. Blomsterne gule.
+
+_S. glaucum_. Ligner _S. tectorum_, men Bladene er noget mere
+graaligt beduggede og kun svagt roedlige mod Spidsen. Blomsterne
+blegroede.
+
+_S. montanum_. Rosetterne ret store, taetbladede, Bladene
+randhaarede.
+
+_S. soboliferum_. Rosetterne, navnlig de unge, naesten kuglerunde,
+udvikles i en saadan Maengde, at der naesten ikke er Plads til dem,
+og man kan derfor tit traeffe loese Rosetter uden Roedder ovenpaa
+den oevrige Bevoksning. Bladene matgroenne, udvendig brune.
+
+_S. tectorum. "Husloeg"_. Rosetterne store, Bladene matgroenne, i
+Randen og mod Spidsen roedbrune. Udloeberne ofte ret lange.
+Blomsterne rosenroede.
+
+_S. triste_. Rosetterne ret store og ret aabne. Bladene
+moerkvioletbrune.
+
+_Senecio aurantiacus_. 20 cm. Juni. Bladene aflange. Kurvene faa
+i Halvskaerm, baade Randkroner og Skivekroner brandgule. Ynder
+Kalk.
+
+_S. carniolicus_. 15 cm. Bladene noget indskaarne eller endog
+fjerfligede, beklaedte med Silkehaar, derved graalige. Blomsterne
+gule.
+
+_S. incanus_. 10 cm. Bladene fjerfligede med indskaarne Flige,
+graa eller naesten hvide af taet Haarbeklaedning. Blomsterkurve
+smaa, i Halvskaerm. Plantes i stenet-gruset Lyngjord.
+
+_Silene acaulis_. 5 cm. Danner taette, faste Puder, Bladene
+lysgroenne, linieformet-sylformede; Blomsterne lysrosenroede,
+enkeltvis og saa kortstilkede, at de ikke haeves op over Bladene,
+En praegtig Stenhoejsplante. Den plantes paa solaabne Steder i
+sten- og grusblandet Mosejord, som man maa passe paa ikke bliver
+for toer.
+
+_S. alpetris. (=Heliosperma)_. 10-15 cm. Staenglerne tynde med
+lancetformede Blade, aabent forgrenede med hvide eller svagt
+roedlige Blomster.
+
+_S. Elisabethae_. 5-15 cm. Er en af de skoenneste Arter i denne
+Slaegt. Dens Staengler er ranke, baerer nogle faa store, rosenroede
+Blomster, som foerst viser sig hen paa Sommeren. Vil gaerne have en
+varm, beskyttet Plads.
+
+_S. Quadrifida (Heliosperma)_. Staar naer ved _S. alpestre_.
+Bladene er smallere hos denne Art, og Blomsterne noget mindre.
+
+_S. rupestris_. Blomsterne hvide eller rosenroede, Bladene
+blaaliggroenne, glatte. Trives let paa ret toerre, solbeskinnede
+Steder.
+
+_S. schafta_. Kaukasus. 10-12 cm. Planten udvikler en Maengde
+taetbladede Skud, der baerer talrige karminrosa Blomster,
+enkeltvis fra Bladhjoernerne. Sommer. Stiller ikke store
+Fordringer til Jordbund, trives i Sol og Halvskygge.
+
+_Soldanella. "Alpeklokke"_. Trods Navnet hoerer den ikke til
+Klokkerne, men til Kodriverfamilien. Bladene er grundstillede,
+stilkede, nyreformede; Blomsterstaenglerne baerer 1-4 haengende
+Blomster med lilla eller blaaviolette, frynsede Kroner. I
+Naturen vokser de hoejt op i Bjaergene og blomstrer, ligesom Sneen
+smelter bort; ja man kan endog traeffe dem blomstrende i Sneen.
+Den stoerste og smukkeste er _S. montana_, det er tillige den,
+der trives bedst i Kultur. Man planter den i stenet-gruset
+Mosejord med lidt Tilsaetning af Graestoervejord, og anbringer den
+bedst i Lavninger paa Nordsiden af Stenhoejen. De andre Arter:
+_alpina, minima_ og _pusilla_ boer vel nok have en staerkere
+Tilsaetning af fint knuste Sten i Jorden og rigelig Fugtighed om
+Roden.
+
+_Spiraea caespitosa_, som har hjemme i Rocky mountains, bliver kun
+10-12 cm hoej. Bladene er graagroenne, langstrakt spatelformede.
+Blomsterne hvidlige. Planten danner smaa, flade Tuer.
+
+_Statice tatarica_. Bladene i en aaben Rosette, bredt
+lancetformede, laederagtige. Blomsterne smaa, roede, i en stor
+forgrenet Stand. Plantes bedst i stoerre Klippeblokke i lodrette
+eller vandrette Revner i fuld Sol.
+
+_Stokesia cyanea_. Nord Amerika. Kurvene store af en smuk, lys
+lillablaa Farve. Boer have en varm Plads. Endogsaa i engelske
+Haveboeger naevnes den som en Koldhusplante, som kan plantes ud om
+Sommeren; den har dog i Aaringer holdt sig paa Friland i Botanisk
+Have i Koebenhavn uden at lide om Vinteren.
+
+_Sweertia perennis_. Bladene aflange, glatte, Blomsterne
+ejendommeligt farvede--naermest blegt blaekblaa--i en forgrenet
+Stand. Muldet fugtig Jord i Grotter eller Kloefter.
+
+[Illustration: Fig. 90. Saxifraga muscoides var. atropurpurea.]
+
+_Teucrium montanum_. Grenene nedliggende med linie-lancetformede
+Blade, hvidfiltede paa Undersiden; Blomsterne bleggule. Ynder
+Kalk og en solrig Vokseplads.
+
+_T. pyrenaicum_. Planten haaret, Grenene nedliggende, svagt
+traeagtige ved Basis, rodslaaende, Bladene runde, takkede.
+Blomsterne gullige i halvkugleformede Stande. Sommer. Toer,
+solrig Vokseplads.
+
+_Thalictrum alpinum_. 5-15 cm. Bladene, som mest er
+grundstillede, er dobbelt finnede, blanke; Blomsterdaekket kun
+lille, det mest fremtraedende ved Blomsterne er Stoevdragerne.
+Fugtig, gruset Lyngjord.
+
+_T. Tuberosum_. 20 cm. Bladene mat blaagroenne, dobbelt finnede.
+Blomsterne med gulhvidt Baeger, haevede hoejt op over Bladene.
+
+_Thymus chamaedrys_. Skuddene nedliggende, Planten derved
+taeppedannende; Bladene smaa, ovale; Blomsterne smaa, lyst
+karminroede i Kranse, der er samlede til et Aks.
+
+_T. serpyllum_. Ligner meget foregaaende; Bladene er mindre og
+smallere, de blomstrende Skud kortere. Af denne findes en Form,
+som hedder _lanuginosus_, den opfoeres ogsaa som en egen Art,
+eller som en Form af _T. chamaedrys_. Den er taet haaret. Alle tre
+her naevnte Planter trives paa solrig Vokseplads i let Jord. Der
+findes ogsaa en hvidblomstret Form.
+
+_Tofieldia calyculata_. 20 cm. Bladene er svaerdformede, smalle.
+Blomsterne gule i et endestillet Aks. Juli. Ynder fugtig
+Mosejord.
+
+_T. palustris_ er lavere af Vaekst og har kortere Aks.
+
+_Townsendia Wilcoxiana_ fra Colorado er en lav lille Kurvblomst
+med linieformet-spatelformede Blade og forholdsvis store, naesten
+siddende Kurve. Plantes bedst i ganske smalle Revner mellem Sten
+paa solbeskinnet Plads.
+
+_Trillium_. En nordamerikansk Slaegt, som systematisk set staar
+naer ved den her i Landet vildtvoksende _Paris_. Blomsterne er
+store med to Kredse Blade, 3 i hver Kreds. Planterne trives i
+lune, muldede Kloefter.
+
+_T. erectum_. 30 cm. Moerkpurpur. Maj.
+
+_T. grandiflorum_. 30-40 cm. Blomsterne store, hvide. Maj.
+
+_Tropaeolum polyphyllum_. Chile. Har lange, nedliggende Grene og
+haanddelte, koedede Blade med mange Smaablade; Blomsterne gule,
+enkeltvis fra Bladhjoernerne. Juli. Gaar dybt med sine Roedder,
+ynder ikke Omplanting og maa helst formeres ved Froeudsaed. Solrig
+varm Plads.
+
+_T. speciosum_. Chile. Bladene 6-lappede. Skuddene klatrende.
+Blomsterne roede. August. Plantes i Halvskygge paa lun Plads.
+
+_Tunica saxifraga_. 20 cm. Udvikler talrige, tynde Skud med
+smalle, linieformede Blade. Blomstrer rigt og laenge; Blomsterne
+blegrosa. Varieteten _fl. pl_. med dobbelte Blomster kan kun
+formeres ved Stiklinger. Plantes i lodrette eller vandrette
+Klipperevner. Er tilboejelig til at fryse bort om Vinteren.
+
+_Umbilicus chrysantha_. Lille Asien. Naer beslaegtet med
+_Sempervivum_ og har ligesom denne en Roset af koedede Blade.
+Rosetterne udvikles i Maengde og er af en frisk lysgroen Farve;
+Blomsterne lysgule. Anvendelse som _Sempervivum_.
+
+_Valeriana celtica_. Saerlig at omtale paa Grund af den Vellugt,
+Planten er i Besiddelse af. Den hoerer til de vanskelige at dyrke,
+af Vigtighed er det at have godt Draen under Planten; Jorden, den
+plantes i, boer bestaa af Mosejord og skarpt Grus. Planten er kun
+5-10 cm. hoej, er ganske glat og har gullige Blomster.
+
+_V. montana_. 30 cm. Denne trives meget let, plantet i stoerre
+Spalter mellem Sten. Bladene udelte, Blomsterne blegroede i ret
+store Halvskaerme.
+
+_V. saxatilis_. En lav Plante med aflangt spatelformede
+Grundblade og smalle Staengelblade. Blomsterne hvide. Roedderne
+dybtgaaende. Anbringes i smalle, dybe Revner i kalkholdig Jord.
+
+_V. supina_. 5 cm. Taeppedannende. Bladene spatelformede,
+stilkede. Blomsterne blegroede i taette Hoveder. Formeres let ved
+Deling.
+
+_V. tripteris_. Ligner meget _V. montana_, Staengelbladene er dog
+her tredelte.
+
+_Veronica Allioni_. Skuddene lange, nedliggende med bredt
+elliptiske Blade.
+
+_V. aphylla_. 5-8 cm. Skuddene meget korte, taet samlede. Bladene
+ovale, randhaarede. Klaserne korte, bladloese, faablomstrede;
+Blomsterne violetblaa. Juni.
+
+_V. cuneifolia_. Lille Asien. Skuddene roedlige, nedliggende,
+talrige, derved taeppedannende. Bladene omvendt aegformede, grovt
+savtakkede, ligesom Staenglerne filtet-haarede. Blomsterne
+blegblaa. Taaler Sol og toer Vokseplads. Formeres let ved Deling.
+
+_V. Guthriana_. Af hybrid Oprindelse, rimeligvis en Bastard mellem
+_V. saxatilis_ og en ny-zelandsk buskagtig _Veronica_. Skuddene,
+som udvikles i Maengde, er oprette, taetbladede, i milde Vintre
+holder Loevet sig friskt, i straenge Vintre, eller i Foraarets
+ugunstige Vejr, afsvides det. Blomsterne moerkeblaa i Klase.
+Formeres saerdeles let ved Deling og trives overalt paa Stenhoejen.
+
+_V. prostrata_. 20 cm. Blomsterne blaa. Juni.
+
+_V. repens_. Skuddene nedliggende og halvt oprette, taetsiddende,
+saa at Planten danner meget taette Taepper. Bladene smaa, ovale,
+frisk groenne; Blomsterne bleglilla eller naesten hvide i
+faablomstrede, korte Klaser. Juni. Udmaerket til Beklaedning af
+smaa Stenknolde.
+
+_V. rupestris_. Afghanistan. Skuddene svage, nedliggende, derved
+taeppedannende. Bladene lancetformede, noget savtakkede.
+Blomsterne blaa, i lange, rigtblomstrende Klaser. Juni-Juli. En
+udmaerket Plante til Beklaedning af Skraenter.
+
+[Illustration: Fig. 91. Saxifraga oppositifolia.]
+
+_V. saturejoides_. Balkan. Taeppedannende. Bladene smaa, omvendt
+aegformede. Blomsterne i taette, endestillede Klaser, lillablaa med
+roede Stoevdragere. Maj.
+
+_V. saxatilis_. Taeppedannende. Planten glat; Bladene ovale.
+Blomsterne lillablaa i Klaser. Juni-Juli.
+
+De her naevnte Veronica trives gennemgaaende saerdeles let og kan
+formeres ved Deling.
+
+_Viola biflora_. Bladene nyreformede; Staenglerne oprette, men
+svage, med faa, rent gule Blomster. Ynder en halvskygget
+Vokseplads med muldet, halvfugtig Jord.
+
+_V. calcarata_. Bladene aegformede, de oevre smallere; Blomsterne
+meget store, violblaa. Trives bedst i noget muldet Jord i
+Halvskygge.
+
+_V. cornuta_. Stamformen for den i Haver nu saa udbredte Plante
+har lysblaa Blomster. Er meget taknemmelig og villig.
+
+_V. cucullata_. Nord Amerika. Har store, langstilkede Blade og
+store blaa, langstilkede Blomster.
+
+_V. jooi_. Karpatherne. En lille, lav Art med nyreformede Blade
+og smaa, roedlige, staerkt vellugtende Blomster.
+
+_V. pedata_. Nord Amerika. Er maerkelig ved sine dybt foddelte
+Blade. Blomstene ret store, blaa. Trives i let, fugtig Jord.
+
+_Wulfenia carinthiaca_. Bladene aflangt ovale, lysgroenne, takkede
+i Randen. Blomsterne blaa, i et ensidigt, taet Aks. Plantes bedst
+imellem Sten paa de Volde, som flankerer Kloefterne paa Stenhoejen.
+
+
+
+
+_Loegvaekster til Stenhoejsanlaeggene_.
+
+I foranstaaende Artsbeskrivelser af Stenhoejsplanterne er
+Loegvaeksterne ikke medtagne; den Anvendelse, man kan goere af
+disse Planter, er dog langtfra uden Betydning. Men dels er
+Antallet af brugelige Arter saa stort, at Beskrivelser af Arterne
+vilde fylde uforholdsmaessig meget, dels kan man med faa Ord give
+faelles Regler for Kulturen, saa at Beskrivelser af denne ved hver
+Art kun vilde blive Gentagelser.
+
+Loegvaeksterne (og Knoldvaeksterne) er hovedsagentlig Foraars- og
+Efteraars-Planter med en kort Vaekstperiode, de overjordiske Dele
+visner bort ret hurtigt. Kun enkelte blomstrer i Hoejsommeren.
+Det gaelder derfor om at anbringe dem saaledes, at den Plads, de
+har prydet med deres Blomster, ikke ligger noegen hen, naar disse
+og Plantens Loev er visnet bort. De maa altsaa saettes paa Steder,
+hvor andre Planter, der har en anden Udviklings- og
+Blomstringstid, allerede er anbragte. Foraarsblomstrende
+Loegplanter maa saaledes saettes mellem Planter, der har en ret
+sen Udvikling, udenomkring Planter, som udsender lange
+nedliggende Skud, der kan komme til at daekke den Plads,
+Loegvaeksterne har indtaget og under flade Krybbuske, der har sent
+Loevspring, og mellem hvis Grene, de kan skyde frem.
+Efteraarsblomstrende Loegvaekster maa saettes indlem Planter, der
+har afsluttet deres Vaekst tidligt paa Eftersommeren, saa at de
+ved deres Blomster paany kan oplive denne Del af Stenpartiet. De
+fleste Loegvaekster ynder en varm Vokseplads; flere af de tidligste
+Arter taaler dog at plantes under Traeer, da den Skygge, disse
+giver, medens Loegvaeksterne blomstrer, ikke er af nogen Betydning,
+og disse sidste er bortvisnede til den Tid, Traeerne giver Skygge.
+
+[Illustration: Fig. 92. Saxifraga Rocheliana.]
+
+Her et mindre Udvalg af Loeg- og Knoldvaekster, kun lavere Arter
+naevnes:
+
+_Allium Ostrowskianum_. Blomster karmoisinroede.
+
+_Bulbocodium vernum_. Blomster lilla.
+
+_Chionodoxa Luciliae_. Blomsterne blaa med hvid Midte.
+Marts-April. Man har Former med hvide og med rosa Blo.
+
+_C. sardensis_. Blo. blaa. Marts-April.
+
+_Colchicum autumnale_. Blo. roedlilla. _fl. albo_ har hvide Blo.
+_fl. pl_. fyldte Blo.
+
+_C. speciosum_. Blo. roedlilla, meget stoerre end hos autumnale.
+
+_C. variegatum_. Blo. roedtaernede.
+
+_"Tidloes"-_Arterne blomstrer alle om Efteraaret. Loevet fremkommer
+det foelgende Foraar.
+
+_Crocus aureus_. Den alm. gule Krokus. Marts-April.
+
+_C. Imperati_. Foraar. Spaed; Blo. hvide, udvendig med moerke
+Tegninger.
+
+_C. speciosus_. Efteraar. Blo. blaalilla.
+
+_C. susianus_. Foraar. Spaed. Blo, gule, udvendig med moerke
+Tegninger.
+
+_C. vernus_. Den alm. Foraarskrokus. Blo. hvide, blaaviolette o.
+s. v.
+
+_C. zonatus_. Efteraar. Blo. lyslilla. Den og _speciosus_ egner
+sig til Plantning mellem Bregner, til hvis brune, visne Loev de
+staar udmaerket.
+
+_Eranthis_. Se foran i Artsbeskrivelserne.
+
+_Erythronium, "Hundetand"_. Af Arter kan naevnes:
+
+_E. americanum_. Blo. gule.
+
+_E. dens canis_. Blo. rosa eller hvidlige, enkeltvis.
+
+_E. grandiflorum_. Blo gule eller cremefarvede, ofte flere
+sammen.
+
+_Galanthus, "Vintergaek"_.
+
+_G. cilicicus_. Sent Efteraar.
+
+_G. Elwesii_. Vinter og tidligste Foraar.
+
+_G. Imperati_. Marts.
+
+_G. latifolius_. Tidligste Foraar.
+
+_G. nivalis_. Tidligste Foraar, heraf flere Varieteter bl. a. fl.
+pl. med fyldte Blo. og efteraarsblomstrende Former.
+
+_G. Olgae_. Sent Efteraar-Vinter.
+
+_G. plicatus_. April.
+
+Alle Arterne har hvide Blomster med groenne Tegninger paa de
+indre Blomsterdaeksblade.
+
+_Fritillaria camschatcensis_. Blo. sortviolette. Tidlig Sommer.
+
+_F. latifolia_. April-Maj.
+
+_F. meleagris. "Vibeaeg"_. Blo. taernede. _fl. albo_ har hvide
+Blomster. April-Maj.
+
+_F. verticillata_. Blo. hvidlige, udvendig groenne. Maj.
+
+_Gagea, "Guldstjaerne"_. Arterne har gule, regelmaessigt 6-delte
+Blomster. April.
+
+_G. lutea_.
+
+_G. minima_.
+
+_G. stenopetala_.
+
+_Hyacinthus amethystinus_. Blo. blegblaa. Maj.
+
+_Iris_. Se Artsbeskrivelserne.
+
+[Illustration: Fig. 93. Sempervivum.]
+
+_Leucojum autumnale_. Blo. hvide med rosa Skaer. Efteraar.
+
+_L. vernum, "Dorothealilie"_. Blo. hvide med gulgroenne Pletter.
+Marts. Plantes bedst i Maengde mellem Smaabuske ved Foden af
+Stenhoejen.
+
+_Muscari botryoides, "Druehyacinth"_. Blo. lysblaa. April.
+Varieteten _fl. albo_ har hvide Blo.
+
+_M. comosum_. Blo. spredte, de nedre groenlige, de oevre violette;
+golde Blomster i Spidsen af Klasen. Maj.
+
+_M. comosum v. plumosum_. Blomsterne er omdannede til golde Blo.
+Klasen staerkt forgrenet med violette Forgreninger. Senere end
+Hovedarten.
+
+_Muscari moschatum_. Blo. groenliggule med violet, vellugtende.
+Maj.
+
+_M. racemosum_. Blo. moerkeblaa.
+
+_Narcissus bulbocodium_. Blo. gule, tragtformede. April-Maj.
+
+_N. minor_. Blo. gule. Kan betragtes som en Dvaergform af
+_"Paaskelilie"_. Trives godt i fugtige Lavninger.
+
+_N. triandrus_. Blo. hvide, noget haengende. April.
+
+_Ornithogalum umbellatum, "Fuglemaelk"_. Blo. indvendig snehvide,
+udvendig groenne. Plantes kun hvor den kan faa Lov at brede sig.
+
+_Scilla festalis_ (= _S. nonscripta_). Blaa, haengende Blomster.
+Plantes kun i den nedre Del af Stenhoejen mellem store Bregner
+o.l. Steder (i "Skovbund").
+
+_S. sibirica_. Blo. rent blaa, noget haengende. April. Heraf en
+hvidblomstret Var.
+
+_Triteleia uniflora_. Blo. regelmaessigt 6-delte, indvendig naesten
+hvide, udvendig lilla. Maj.
+
+_Tulipa biflora_. Blo. groenlighvide, flere paa Staengelen.
+
+_T. Greigii_. Blo. cinnoberroede. Bladene brunplettede.
+
+_T. Kaufmanniana_. Blo. floedegule, udvendig roedlige. Den
+tidligste af alle Frilandstulipaner.
+
+_T. Kolpakowskiana_. Blo. fra gule til hoejroede, ofte med en moerk
+Plet ved Grunden.
+
+
+
+
+_Smaabuske til Stenhoejen_.
+
+Foruden de i den foranstaaende Planteliste omtalte svagt
+forveddede Planter, som _Dryas_ og _Salix_, kan en Del Smaabuske,
+Krybbuske og Dvaergbuske finde Anvendelse i Stenhoejsanlaeggene. I
+det foregaaende er sagt, at Skygge over hele Anlaegget eller Dele
+deraf, som den gives af store Traeer, er uheldig og boer undgaas;
+men da nogle Planter, som i deres Hjemstavn vokser i
+Klippekloefter paa Steder, hvor Solens Straaler ikke naar dem, er
+oemtaalelige overfor direkte Sollys, maa man give dem en
+Vokseplads, hvor dette er mindsket i hoej Grad. At anbringe nogle
+enkelte Buske ovenfor Grotterne er derfor en hensigtsmaessig
+Foranstaltning; man maa dog undgaa at plante Buske med
+overhaengende Grene; slanke soejleformede _juniperus_ eller andre
+Naaletraeer af lignende Form svarer bedst til Hensigten. Men der
+findes ogsaa en ikke ringe Maengde Prydbuske af sluttet Vaekst,
+hvilke med god Ret kan anbringes paa Stenhoejen og da navnlig paa
+stoerre Anlaeg. Bedst planter man disse Smaabuske paa Steder, hvor
+man finder, at Konstruktionen af Stenhoejen er faldet mindre
+heldig ud, idet Buskenes fyldigere Former kan bidrage til at
+skjule noget af det mindre vellykkede i Opstillingen. Nogle Buske
+fordrer dog saerlige Jordbundsforhold eller passer bedst paa anden
+Vokseplads (for Eks. paa Lyngpartierne).
+
+_Andromeda polifolia, "Rosmarinlyng"_. Bladene smalle, blanke,
+moerkegroenne, paa Undersiden hvidlige. Blomsterne blegroede.
+Lyngpartierne i disses fugtigste Del.
+
+_Arctostaphylos nevadensis_ og _A. uva ursi, "Melbaerris"_, den
+sidste vildtvoksende her i Landet, har nedliggende Grene med
+stedsegroenne Blade. Lyngpartierne.
+
+_Azalea amoena_. Stedsegroen med karminroede Blomster i April-Maj.
+Lyngpartierne.
+
+Ogsaa de loevfaeldende Arter _A. mollis_ og _pontica_ med deres
+talrige Former kan paa store Stenhoeje plantes mellem stedsegroenne
+Planter.
+
+_Betula nana, "Dvaergbirk"_. Lav og staerkt grenet med naesten
+kredsrunde Blade. Bedst paa Nordsiden af Anlaegget og i
+Stensaetningerne langs Kloefterne.
+
+_Calluna vulgaris, "Hedelyng"_. Saavel selve Arten som de talrige
+Varieteter boer have en Plads paa Stenhoejen, paa Lyngpartiet.
+Varieteterne kan nu taelles i Snesevis. Man har
+dobbelt-blomstrede, hvidblomstrede og moerktviolette Former,
+endvidere Varieteter med meget kompakt Vaekst eller med gulligt
+eller naesten gyldent Loevvaerk.
+
+_Cotoneaster horizontalis_. Grenene taet vifteformet forgrenede
+med smaa, moerkegroenne Blade. Om Efteraaret taet besat med
+koralroede Frugter. Planten holder sig meget lav, men breder sig
+staerkt ud til Siderne. Ynder Sol.
+
+_C. pyrenaica_. Grenene taet nedliggende til Underlaget og
+foelgende dette, voksende op over Sten eller andre Hindringer, de
+maatte traeffe under Vaeksten. Bladene ovale. Blomsterne
+hvidlig-rosa.
+
+_Cytisus purpureus_. Blomsterne smudsigt karminroede. Meget
+blomsterrig.
+
+[Illustration: Fig. 94. Veronica prostrata.]
+
+_Daboecia polifolia_. Loevet er moerkegroent, glinsende paa
+Overfladen, blegt paa Underfladen. Blomsterne violetroede eller
+hvide. Lyngpartierne.
+
+_Daphne_. Planterne af denne Slaegt har staerkt vellugtende
+Blomster.
+
+_D. alpina_. Blomsterne hvide. Lyngpartierne.
+
+_D. Blagayana_. Skuddene ganske vege, nedliggende. Blomsterne
+gullighvide, ret store. Plantes i ikke for toer Mosejord.
+
+_D. cneorum_. Svag af Vaekst med nedliggende Grene. Blomsterne
+roede. Plantes paa Klippeblokke i grusblandet Mosejord.
+
+_D. laureola_. Stedsegroen. Blanke, glatte Blade; groenlige
+Blomster. Lyngpartierne.
+
+_D. mezereum, "Pebertrae"_. Blomstrer tidligt om Foraaret inden
+Loevspring. Blomsterne blegroede. Lyngpartierne.
+
+_Enantospartion radiatum_. I Slaegt med Guldregn. Blomsterne gule.
+Danner meget brede Buske; Grenene groenne.
+
+_Erica, "Lyng"_. Bladene er hos alle Arter smalt linieformede
+eller naaleformede.
+
+_E. carnea, "Foraarslyng"_. Lav af Vaekst; danner efterhaanden
+meget brede, lave Buske. Allerede tidligt paa Efteraaret er de
+gulliggroenne Blomsterknopper ansatte, de overvintrer og farves
+henad Foraaret roedlige for hen i April at udfolde sig. Blomsterne
+er roedliglilla eller hvide: _fl. albo_.
+
+_E. cinerea_. Blomsterne purpurroede. Juli-August.
+
+_E. stricta_. Har opret Vaekst, vokser ret hurtigt og grener sig
+staerkt. Blomsterne roede om Eftersommeren, holder sig laenge.
+
+_E. tetralix, "Klokkelyng"_. Bladene haarede, Blomsterne blegt
+rosenroede.
+
+_E. vagans_. Har bred og fyldig Vaekst. Blomstrer om
+Eftersommeren. Blomsterne af forskellige roede Nuancer.
+
+_Erica_ Arterne plantes paa Lyngpartierne. _E. tetralix_ paa de
+fugtigere Dele.
+
+_Gaultheria procumbens_. Bladene smaa, blanke. Baerrene koralroede.
+
+_G. shallon_. Bladene stoerre end hos foregaaende, matte. Baerrene
+blaasorte.
+
+_Genista anglica_. Grenene nedliggende, tornede. Blomsterne gule.
+
+_G. pilosa_. Grenene nedliggende eller halvt oprette. Bladene
+noget silkehaarede. Blomsterne gule. Begge Arter plantes paa
+Lyngpartierne, den sidstnaevnte paa toerrere og mere sandet Jord
+end den foerste.
+
+_Hedera helix_. Forskellige Former af _"Vedbend"_ kan plantes paa
+Stenhoej. Her skal blot naevnes den ejendommelige Form:
+_conglomerata_, der vanskeligt trives paa flad Jord og maa have
+Stene eller Traeroedder at laegge sig op over for ret at praesentere
+sig.
+
+_Hypericum calycinum, H. patulum_ og Bastarden mellem disse: _H.
+Moserianum_ med Varieteten _tricolor_, der har brogede Blade,
+samt _H. lysimachioides_, har alle smukke, store, gule Blomster,
+den foerstnaevnte er stedsegroen.
+
+_Juniperus communis_. Varieteten _suecica_ har soejleformet Vaekst.
+_J. nana_ meget lav Vaekst, medens _J. prostrata_, der opfattes
+som en Varietet af _J. sabina_ har Grenene strakte taet hen ad
+Underlaget.
+
+_Kalmia angustifolia_ og _K. glauca_. To smaa taetgrenede Buske
+med smalle Blade og karmoisinroede eller lilla Blomster.
+Lyngpartierne.
+
+_Ononis aragonesis_ af lav Vaekst har gule, _O. fruticosa_ og
+_rotundifolia_ karminrosa Blomster.
+
+_Pernettya mucronata_. Bladene er smalt aegformede, tilspidsede,
+stedsegroenne; Blomsterne hvide eller blegroede; Frugterne roede.
+Lyngpartierne.
+
+_Philadelphus microphyllus_ bliver kun nogle faa Decimeter hoej,
+den er af kompakt Vaekst med smaa Blade og hvide, vellugtende
+Blomster.
+
+_Phillyrea Vilmoriana_. Lav Busk med stedsegroenne, laederagtige
+Blade. Plantes mellem Rhododendron o.l.
+
+_Pieris floribunda_ og _P. japonica_. Taetgrenede, stedsegroenne
+Buske med hvide Blomster. Plantes mellem Rhododendron.
+
+_Rhododendron, "Alperose"_. Foruden de store Arter, der nu finder
+en saa udstrakt Anvendelse i Busketter, findes der en Del Arter,
+som fordrer en bedre Vokseplads, og som derfor passende kan
+anbringes paa Stenhoeje, dog vel egentlig kun paa stoerre Anlaeg.
+
+_R. campanulatum_. Bladene tykke, laederagtige; Blomsterne lilla.
+
+_R. ferrugineum_. Bladene smaa, rustbrune paa Undersiden.
+Blomsterne karmoisinroede. Denne og foelgende vokser i Europas
+Alper.
+
+_R. hirsutum_. Ligner foregaaende, men Bladene er groenne paa
+begge Flader, haarede. Ynder Kalk.
+
+_R. camtschaticum_. Loevfaeldende. Blomsterne karminrosa.
+
+_R. praecox_. Er en Bastard mellem _R. dahuricum_ og _ciliatum_,
+opstaaet i England. Blomstrer i Slutningen af Marts med
+rosenroede, vellugtende Blomster.
+
+_Salix retusa_. Planten staerkt forgrenet, breder sig vidt ud;
+Grenene foelgende Underlaget, vokser fladt henad Jorden og op over
+Stene, som ligger paa Plantens Vej i dens Vaekst fremad; den egner
+sig derved udmaerket til Beklaedning af stoerre Flader. Loevet
+glinsende, lysgroent.
+
+[Illustration: Fig. 95. Colchicum og Blechnum i Dr. Boergesens
+Have i Hellebaek. Se Loegvaekster og Bregner til Stenhoej.]
+
+_Skimmia japonica_. Bladene lysgroenne, laederagtige. Blomsterne
+hvide, Hanblomster og Hunblomster hver paa sin Plante. Baerrene
+hoejroede. Lun Plads.
+
+_Veronica pinguifolia_. Ny Zeland. En lav, lille, buskagtig Art
+med bredt ovale, graagroenne Blade og blege, naesten hvide Blomster
+i kort Klase. Er haardfoer, men boer dog have en lun Plads og
+Daekning om Vinteren.
+
+
+
+
+_Bregner til Stenhoejsanlaeg_.
+
+Bregner egner sig i saerlig Grad til Plantning paa Stenhoeje. De
+smaa Arter plantes bedst i Revnerne mellem Stenene i
+Grottevaeggene, de store egner sig til Masseplantning i store
+Grotter og Kloefter samt til Skovbundsplantninger i de Busketter,
+som maatte stoede op til Stenhoejen. Her et mindre Udvalg:
+
+_Adiantum pedatum_ fra Nord Amerika med sorte Bladstilke og
+findelt Loev skal have Skygge og muldet, fugtig Jord.
+
+_Asplenium adiantum nigrum_. I Grottevaegge i Halvskygge.
+
+_A. ruta muraria_. I smalle Klipperevner eller i Mure. Sol.
+
+_A. septentrionale_. Loevet er spaltet i lange, smalle Afsnit.
+
+_A. trichomanes_. Bladstilke sorte, Bladafsnittene rundagtige.
+
+_A. viride_. Ligner foregaaende, men har groenne Bladstilke. De
+tre sidstnaevnte behandles som _A. adiantum nigrum_.
+
+_Athyrium filix foemina_, af hvilken der findes Snesevis af
+Varieteter og Former, passer bedst til Skovbundsplantninger og
+til Grotter.
+
+_Blechnum, "Kambregne"_, har enkelt fjersnitdelte Blade.
+
+_B. penna-marina_. Loevet temmelig kort. Planten breder sig og
+danner sammenhaengende Taepper. Plantes i Halvskygge.
+
+_B. spicant_. Vildtvoksende her i Landet. Bladene lange, de
+frugtbare laengere end de golde og mere oprette. Plantes i Skygge
+eller Halvskygge imellem Sten i muldet Jord helst taet ved
+rindende Vand.
+
+_Botrychium lunaria, "Maanerude"_. Plantes i sandet Lyngjord paa
+Lyngpartierne.
+
+_Ceterach officinarum_ har enkelt fjersnitdelt Loev med taet
+rustfarvet Skaelklaedning paa Bladenes Underside. Plantes mellem
+Sten i Sol.
+
+_Cryptogramme crispa_. Loevet frisk lysgroent, meget fintdelt.
+Plantes imellem loese Sten, hvor der er rigelig Fugtighed til
+Stede.
+
+_Cystopteris fragilis_. Danmark. Med findelt Loev. Plantes i
+Grottevaegge.
+
+_Dryopteris filix mas_. Anvendes som _Anthyr. filix foemina_.
+
+Ogsaa af denne Art eksisterer en Maengde Varieteter.
+
+_Dryopteris Linnaeana_ (= _Polypodium dryopteris_). Bladene
+triangulaere i Omkreds, fintdelte, lysgroenne. Halvskygge. (Se om
+andre _Dryopteris_ i Vandplanteafdelingen).
+
+_Ophioglossum vulgatum, "Slangetunge"_. Bladet udelt, tungeformet
+med et smalt, opret Frugtblad. Plantes i sandblandet Lyngjord.
+Fugtig Plads.
+
+_Osmunda cinnamomea_ og _O. Claytoniana_, begge fra Nord-Amerika
+er meget smukke Bregner, beslaegtede med den danske
+_"Kongebregne"_. (Se Vandplanteafdelingen). Plantes i store
+Kloefter og Grotter.
+
+_Polypodium vulgare, "Engelsoed"_. Vor almindeligste
+Stengaerde-Bregne. Plantes i Grottevaegge. Af denne findes flere
+Varieteter bl.a. _cambricum_ med staerkt delte Blade.
+
+_Polystichum aculeatum_. Har smukt fintdelt Loev. Heraf findes en
+Maengde fortrinlige Varieteter. Plantes mellem Stenene paa de
+Volde, der flankerer Kloefterne paa Stenhoejen.
+
+_P. lonchitis_. Plantes paa Afsatser paa lodrette Grottevaegge med
+rigelig Plads til Roedderne og megen Muld for disse at brede sig i.
+
+_Scolopendrium officinarum, "Hjortetunge"_. Har udelte,
+tungeformede, friskgroenne Blade. Heraf mange Varieteter med
+krusede og hanekamformede Blade. Anvendes som de to foranfoerte
+Arter.
+
+_Struthiopteris germanica, "Strudsvinge_". Har de oprette Blade
+regelmaessigt ordnede, saa at de tilsammen danner en stor Tragt;
+Planten kaldes derfor ogsaa _"Kurvbregne"_. Skygge og halvfugtig
+Vokseplads med muldet Jord.
+
+_Woodsia alpina_ og _ilvensis_ har fintdelt Loev. Det er temmelig
+smaa Bregner. Plantes i Revner mellem Sten paa Nordsiden af
+Stenhoejen eller i Grottevaegge.
+
+
+
+
+LITTERATUR OM STENHOeJE.
+
+For dem, som maatte oenske at saette sig grundigere ind i
+Dyrkningen af Stenhoejsplanter, anbefales foelgende Skrifter paa
+fremmede Sprog:
+
+_Reginald Farrer_: My rockgarden.
+
+_Reginald A. Malby_: The story of my rockgarden.
+
+_W. Robinson_: Alpine flowers for gardens.
+
+_Max Kolb_: Die europaeschen und ueberseeischen Alpenpflanzen.
+
+_Erich Wocke_: Die Alpenflanzen in der Gartenkultur der
+Tieflaender.
+
+_F. Correvon_: Les plantes des montagnes et des rochers.
+
+Disse Vaerker er til Dels benyttede ved Udarbejdelsen af
+naervaerende Bog.
+
+Vandplanter behandles bl.a. i nedennaevnte Boeger:
+
+_W. Tricker_: The Water Garden.
+
+_Gertrude Jekyll_: Wall and Water Gardens.
+
+_W. Moenkemeyer_: Die Sumpf- und Wasserpflanzen.
+
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter en
+vejledning for havevenner, by G.N. Brandt (red.)
+
+*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK VAND- OG STENHOEJSPLANTER ***
+
+This file should be named 8vast11.txt or 8vast11.zip
+Corrected EDITIONS of our eBooks get a new NUMBER, 8vast12.txt
+VERSIONS based on separate sources get new LETTER, 8vast11a.txt
+
+Produced by Miranda, Steen Christensen Janet Kino and the PG Online
+Distributed Proofreaders.
+
+Project Gutenberg eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the US
+unless a copyright notice is included.  Thus, we usually do not
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+We are now trying to release all our eBooks one year in advance
+of the official release dates, leaving time for better editing.
+Please be encouraged to tell us about any error or corrections,
+even years after the official publication date.
+
+Please note neither this listing nor its contents are final til
+midnight of the last day of the month of any such announcement.
+The official release date of all Project Gutenberg eBooks is at
+Midnight, Central Time, of the last day of the stated month.  A
+preliminary version may often be posted for suggestion, comment
+and editing by those who wish to do so.
+
+Most people start at our Web sites at:
+http://gutenberg.net or
+http://promo.net/pg
+
+These Web sites include award-winning information about Project
+Gutenberg, including how to donate, how to help produce our new
+eBooks, and how to subscribe to our email newsletter (free!).
+
+
+Those of you who want to download any eBook before announcement
+can get to them as follows, and just download by date.  This is
+also a good way to get them instantly upon announcement, as the
+indexes our cataloguers produce obviously take a while after an
+announcement goes out in the Project Gutenberg Newsletter.
+
+http://www.ibiblio.org/gutenberg/etext03 or
+ftp://ftp.ibiblio.org/pub/docs/books/gutenberg/etext03
+
+Or /etext02, 01, 00, 99, 98, 97, 96, 95, 94, 93, 92, 92, 91 or 90
+
+Just search by the first five letters of the filename you want,
+as it appears in our Newsletters.
+
+
+Information about Project Gutenberg (one page)
+
+We produce about two million dollars for each hour we work.  The
+time it takes us, a rather conservative estimate, is fifty hours
+to get any eBook selected, entered, proofread, edited, copyright
+searched and analyzed, the copyright letters written, etc.   Our
+projected audience is one hundred million readers.  If the value
+per text is nominally estimated at one dollar then we produce $2
+million dollars per hour in 2002 as we release over 100 new text
+files per month:  1240 more eBooks in 2001 for a total of 4000+
+We are already on our way to trying for 2000 more eBooks in 2002
+If they reach just 1-2% of the world's population then the total
+will reach over half a trillion eBooks given away by year's end.
+
+The Goal of Project Gutenberg is to Give Away 1 Trillion eBooks!
+This is ten thousand titles each to one hundred million readers,
+which is only about 4% of the present number of computer users.
+
+Here is the briefest record of our progress (* means estimated):
+
+eBooks Year Month
+
+    1  1971 July
+   10  1991 January
+  100  1994 January
+ 1000  1997 August
+ 1500  1998 October
+ 2000  1999 December
+ 2500  2000 December
+ 3000  2001 November
+ 4000  2001 October/November
+ 6000  2002 December*
+ 9000  2003 November*
+10000  2004 January*
+
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation has been created
+to secure a future for Project Gutenberg into the next millennium.
+
+We need your donations more than ever!
+
+As of February, 2002, contributions are being solicited from people
+and organizations in: Alabama, Alaska, Arkansas, Connecticut,
+Delaware, District of Columbia, Florida, Georgia, Hawaii, Illinois,
+Indiana, Iowa, Kansas, Kentucky, Louisiana, Maine, Massachusetts,
+Michigan, Mississippi, Missouri, Montana, Nebraska, Nevada, New
+Hampshire, New Jersey, New Mexico, New York, North Carolina, Ohio,
+Oklahoma, Oregon, Pennsylvania, Rhode Island, South Carolina, South
+Dakota, Tennessee, Texas, Utah, Vermont, Virginia, Washington, West
+Virginia, Wisconsin, and Wyoming.
+
+We have filed in all 50 states now, but these are the only ones
+that have responded.
+
+As the requirements for other states are met, additions to this list
+will be made and fund raising will begin in the additional states.
+Please feel free to ask to check the status of your state.
+
+In answer to various questions we have received on this:
+
+We are constantly working on finishing the paperwork to legally
+request donations in all 50 states.  If your state is not listed and
+you would like to know if we have added it since the list you have,
+just ask.
+
+While we cannot solicit donations from people in states where we are
+not yet registered, we know of no prohibition against accepting
+donations from donors in these states who approach us with an offer to
+donate.
+
+International donations are accepted, but we don't know ANYTHING about
+how to make them tax-deductible, or even if they CAN be made
+deductible, and don't have the staff to handle it even if there are
+ways.
+
+Donations by check or money order may be sent to:
+
+Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+PMB 113
+1739 University Ave.
+Oxford, MS 38655-4109
+
+Contact us if you want to arrange for a wire transfer or payment
+method other than by check or money order.
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation has been approved by
+the US Internal Revenue Service as a 501(c)(3) organization with EIN
+[Employee Identification Number] 64-622154.  Donations are
+tax-deductible to the maximum extent permitted by law.  As fund-raising
+requirements for other states are met, additions to this list will be
+made and fund-raising will begin in the additional states.
+
+We need your donations more than ever!
+
+You can get up to date donation information online at:
+
+http://www.gutenberg.net/donation.html
+
+
+***
+
+If you can't reach Project Gutenberg,
+you can always email directly to:
+
+Michael S. Hart <hart@pobox.com>
+
+Prof. Hart will answer or forward your message.
+
+We would prefer to send you information by email.
+
+
+**The Legal Small Print**
+
+
+(Three Pages)
+
+***START**THE SMALL PRINT!**FOR PUBLIC DOMAIN EBOOKS**START***
+Why is this "Small Print!" statement here? You know: lawyers.
+They tell us you might sue us if there is something wrong with
+your copy of this eBook, even if you got it for free from
+someone other than us, and even if what's wrong is not our
+fault. So, among other things, this "Small Print!" statement
+disclaims most of our liability to you. It also tells you how
+you may distribute copies of this eBook if you want to.
+
+*BEFORE!* YOU USE OR READ THIS EBOOK
+By using or reading any part of this PROJECT GUTENBERG-tm
+eBook, you indicate that you understand, agree to and accept
+this "Small Print!" statement. If you do not, you can receive
+a refund of the money (if any) you paid for this eBook by
+sending a request within 30 days of receiving it to the person
+you got it from. If you received this eBook on a physical
+medium (such as a disk), you must return it with your request.
+
+ABOUT PROJECT GUTENBERG-TM EBOOKS
+This PROJECT GUTENBERG-tm eBook, like most PROJECT GUTENBERG-tm eBooks,
+is a "public domain" work distributed by Professor Michael S. Hart
+through the Project Gutenberg Association (the "Project").
+Among other things, this means that no one owns a United States copyright
+on or for this work, so the Project (and you!) can copy and
+distribute it in the United States without permission and
+without paying copyright royalties. Special rules, set forth
+below, apply if you wish to copy and distribute this eBook
+under the "PROJECT GUTENBERG" trademark.
+
+Please do not use the "PROJECT GUTENBERG" trademark to market
+any commercial products without permission.
+
+To create these eBooks, the Project expends considerable
+efforts to identify, transcribe and proofread public domain
+works. Despite these efforts, the Project's eBooks and any
+medium they may be on may contain "Defects". Among other
+things, Defects may take the form of incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other
+intellectual property infringement, a defective or damaged
+disk or other eBook medium, a computer virus, or computer
+codes that damage or cannot be read by your equipment.
+
+LIMITED WARRANTY; DISCLAIMER OF DAMAGES
+But for the "Right of Replacement or Refund" described below,
+[1] Michael Hart and the Foundation (and any other party you may
+receive this eBook from as a PROJECT GUTENBERG-tm eBook) disclaims
+all liability to you for damages, costs and expenses, including
+legal fees, and [2] YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE OR
+UNDER STRICT LIABILITY, OR FOR BREACH OF WARRANTY OR CONTRACT,
+INCLUDING BUT NOT LIMITED TO INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE
+OR INCIDENTAL DAMAGES, EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE
+POSSIBILITY OF SUCH DAMAGES.
+
+If you discover a Defect in this eBook within 90 days of
+receiving it, you can receive a refund of the money (if any)
+you paid for it by sending an explanatory note within that
+time to the person you received it from. If you received it
+on a physical medium, you must return it with your note, and
+such person may choose to alternatively give you a replacement
+copy. If you received it electronically, such person may
+choose to alternatively give you a second opportunity to
+receive it electronically.
+
+THIS EBOOK IS OTHERWISE PROVIDED TO YOU "AS-IS". NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, ARE MADE TO YOU AS
+TO THE EBOOK OR ANY MEDIUM IT MAY BE ON, INCLUDING BUT NOT
+LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR A
+PARTICULAR PURPOSE.
+
+Some states do not allow disclaimers of implied warranties or
+the exclusion or limitation of consequential damages, so the
+above disclaimers and exclusions may not apply to you, and you
+may have other legal rights.
+
+INDEMNITY
+You will indemnify and hold Michael Hart, the Foundation,
+and its trustees and agents, and any volunteers associated
+with the production and distribution of Project Gutenberg-tm
+texts harmless, from all liability, cost and expense, including
+legal fees, that arise directly or indirectly from any of the
+following that you do or cause:  [1] distribution of this eBook,
+[2] alteration, modification, or addition to the eBook,
+or [3] any Defect.
+
+DISTRIBUTION UNDER "PROJECT GUTENBERG-tm"
+You may distribute copies of this eBook electronically, or by
+disk, book or any other medium if you either delete this
+"Small Print!" and all other references to Project Gutenberg,
+or:
+
+[1]  Only give exact copies of it.  Among other things, this
+     requires that you do not remove, alter or modify the
+     eBook or this "small print!" statement.  You may however,
+     if you wish, distribute this eBook in machine readable
+     binary, compressed, mark-up, or proprietary form,
+     including any form resulting from conversion by word
+     processing or hypertext software, but only so long as
+     *EITHER*:
+
+     [*]  The eBook, when displayed, is clearly readable, and
+          does *not* contain characters other than those
+          intended by the author of the work, although tilde
+          (~), asterisk (*) and underline (_) characters may
+          be used to convey punctuation intended by the
+          author, and additional characters may be used to
+          indicate hypertext links; OR
+
+     [*]  The eBook may be readily converted by the reader at
+          no expense into plain ASCII, EBCDIC or equivalent
+          form by the program that displays the eBook (as is
+          the case, for instance, with most word processors);
+          OR
+
+     [*]  You provide, or agree to also provide on request at
+          no additional cost, fee or expense, a copy of the
+          eBook in its original plain ASCII form (or in EBCDIC
+          or other equivalent proprietary form).
+
+[2]  Honor the eBook refund and replacement provisions of this
+     "Small Print!" statement.
+
+[3]  Pay a trademark license fee to the Foundation of 20% of the
+     gross profits you derive calculated using the method you
+     already use to calculate your applicable taxes.  If you
+     don't derive profits, no royalty is due.  Royalties are
+     payable to "Project Gutenberg Literary Archive Foundation"
+     the 60 days following each date you prepare (or were
+     legally required to prepare) your annual (or equivalent
+     periodic) tax return.  Please contact us beforehand to
+     let us know your plans and to work out the details.
+
+WHAT IF YOU *WANT* TO SEND MONEY EVEN IF YOU DON'T HAVE TO?
+Project Gutenberg is dedicated to increasing the number of
+public domain and licensed works that can be freely distributed
+in machine readable form.
+
+The Project gratefully accepts contributions of money, time,
+public domain materials, or royalty free copyright licenses.
+Money should be paid to the:
+"Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+If you are interested in contributing scanning equipment or
+software or other items, please contact Michael Hart at:
+hart@pobox.com
+
+[Portions of this eBook's header and trailer may be reprinted only
+when distributed free of all fees.  Copyright (C) 2001, 2002 by
+Michael S. Hart.  Project Gutenberg is a TradeMark and may not be
+used in any sales of Project Gutenberg eBooks or other materials be
+they hardware or software or any other related product without
+express permission.]
+
+*END THE SMALL PRINT! FOR PUBLIC DOMAIN EBOOKS*Ver.02/11/02*END*
+
+
+
diff --git a/old/7vast11.zip b/old/7vast11.zip
new file mode 100644
index 0000000..841170f
--- /dev/null
+++ b/old/7vast11.zip
diff --git a/old/8vast10.txt b/old/8vast10.txt
new file mode 100644
index 0000000..ffdf107
--- /dev/null
+++ b/old/8vast10.txt
@@ -0,0 +1,6918 @@
+The Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for
+havevenner, by G.N. Brandt (red.)
+
+Copyright laws are changing all over the world. Be sure to check the
+copyright laws for your country before downloading or redistributing
+this or any other Project Gutenberg eBook.
+
+This header should be the first thing seen when viewing this Project
+Gutenberg file.  Please do not remove it.  Do not change or edit the
+header without written permission.
+
+Please read the "legal small print," and other information about the
+eBook and Project Gutenberg at the bottom of this file.  Included is
+important information about your specific rights and restrictions in
+how the file may be used.  You can also find out about how to make a
+donation to Project Gutenberg, and how to get involved.
+
+
+**Welcome To The World of Free Plain Vanilla Electronic Texts**
+
+**eBooks Readable By Both Humans and By Computers, Since 1971**
+
+*****These eBooks Were Prepared By Thousands of Volunteers!*****
+
+
+Title: Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner
+
+Author: G.N. Brandt (red.)
+
+Release Date: November, 2005 [EBook #9264]
+[Yes, we are more than one year ahead of schedule]
+[This file was first posted on September 16, 2003]
+
+Edition: 10
+
+Language: Danish
+
+Character set encoding: ISO Latin-1
+
+*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK VAND- OG STENHOEJSPLANTER EN ***
+
+
+
+
+Produced by Miranda, Steen Christensen and the PG Online Distributed
+
+Proofreaders.
+
+
+
+
+VAND- OG STENHØJSPLANTER EN VEJLEDNING FOR HAVEVENNER
+
+
+MED BIDRAG AF
+
+Overgartner _Jens K. Jørgensen_
+
+Botanisk gartner _Axel Lange_
+
+Havebrugskandidat _Andreas Madsen_
+
+
+UNDER REDAKTION AF
+
+_G. N. Brandt_
+
+
+
+[Denne tekst er baseret på udgaven udgivet i København, 1917]
+
+
+
+
+
+
+INDHOLDSFORTEGNELSE
+
+
+
+VAND- OG STENHØJSPLANTERNES ANVENDELSE
+
+VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR af _Jens K. Jørgensen_
+
+STENHØJSPLANTERNES KULTUR af _Axel Lange_
+
+DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENHØJSPLANTER af _Andreas Madsen_
+
+UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER af _Axel Lange_
+
+UDVALG AF STENHØJSPLANTER af _Axel Lange_
+
+
+[Illustration: Fig. 1. Plantning at Vand- og Mosplanter langs en
+Bæk i en engelsk Have.]
+
+[Illustration: Fig. 2. Yndefuld Beplantning af en Søbred.
+(Kolding Planteskole).]
+
+
+
+
+
+VAND- OG STENHØJSPLANTERNES ANVENDELSE
+
+
+
+Det kan synes urimeligt at samle netop disse to Samfund af
+Haveplanter i eet Bind. Ingen botanisk, hverken systematisk
+eller biologisk Lighed knytter dem sammen, ingen gartnerisk
+Kulturmethode, ingen fælles Vækstbetingelser, tværtimod, de
+stiller diametralt modsatte Krav til Livet; det fysiske Milieu,
+der er Vækst og Trivsel for den ene Part, er Død og Fordærv for
+den anden. Det, disse Planter har tilfælles, og som berettiger
+til at behandle dem i samme Bind er det, at de mellem Havefolk
+2har de samme Venner. Man kan være sikker paa, at den, der dyrker
+og samler paa Vandplanter, ogsaa er interesseret i
+Stenhøjsplanter og omvendt. Disse to Slags Planter stiller nemlig
+lidt særlige Krav til deres Dyrkere og Beundrere, ikke alene hvad
+det rent gartnerisk-tekniske angaar, men navnlig med Hensyn til
+Evne til at forstaa de levende Planters særlige Skønhed. Det
+disse ofte ikke særlig anseelige Planter byder paa er nemlig ikke
+saa meget en Skønhed i Former og Farver, men snarere den Skønhed,
+der ligger i selve Væksten. Det er Skønheden i det vegetative
+Liv, der er fælles for disse to Grupper, hvad enten den viser sig
+i Vandplanternes overdaadige Frodighed eller i en lille graa
+Sedums energiske Kamp om Pladsen paa Stenens Solside. Det er
+langt fra alle Blomstervenner, der har Sans for denne Side af
+Sagen; for mange ivrige Beundrere af Blomsterpragt er
+Plantelivets egentlige Skønhed en lukket Bog, og de ser kun
+Ukrudt, hvor de rigtige Plantevenner ser Værdier, som de ikke
+ønsker at bytte med et helt Udstillingsvindue af Pragtblomster.
+I enhver Plantes Vækst indeholdes en Fortælling. Hos nogle af de
+pragtfuldeste f. Eks. Azalea, Amaryllis, Georginer, Pelargonier
+og mange andre er denne Vækstens Fortælling ret triviel og
+kedelig, men hos Vand- og Stenhøjsplanterne er den derimod
+ualmindelig mangfoldig og morsom. Denne fælles Egenskab, denne
+fælles Karakter, der gør, at Vand- og Stenhøjsplanterne har de
+samme Venner, gør ogsaa, at de maa anvendes paa samme Maade,
+nemlig saadan, at de specielle Skønhedsværdier, som disse Planter
+rummer, kommer til deres Ret.
+
+[Illustration: Fig. 3, Stenhøjsplanter i lige Bede belagte med
+Faxekalkstensskærver. Smaagræsset mellem Fliserne er kommen i
+løbet af 3 Aar. (Hellerup Strandpark).]
+
+[Illustration: Fig. 4. Engelsk Hus med urimeligt overplantet
+Fliseterrasse. Selvsaaede Planter, som mellem Fliserne paa Fig. 3
+er tilstrækkelig "Fugeplantning" i saadanne Tilfælde.]
+
+Der er, som alle ved, to stærkt afvigende, for ikke at sige helt
+modsatte Maader at anvende Planter paa, to Maader, som man med et
+Par gamle og daarligt dækkende Navne har kaldt den
+"architektoniske" og den "landskabelige". Det, der karakteriserer
+disse to Beplantningsmaader, er hverken noget egentligt
+architektonisk eller noget landskabeligt, derimod snarere det, at
+Plantningen i det ene Tilfælde skal have Karakteren af det
+_plantede_, i det andet af det _voksede_. Som typisk for Planter,
+der bedst behandles paa den første Maade, kan nævnes Roser, ikke
+mindst stammede, Tulipaner, Stokroser og næsten alle Slags
+Udplantningsplanter, og som typiske for det modsatte
+Beplantningsprincip kan man tage alle--bogstaveligt talt
+alle--Vand- og Stenhøjsplanter. Ingen af dem egner sig til at
+staa paa Rad, de maa absolut anvendes "landskabeligt". Dermed
+menes ikke, at de ikke kan anvendes i regelmæssige,
+architektoniske Havepartier; men selve Plantningen maa ikke være
+regelmæssig, den maa under alle Omstændigheder forblive
+"naturlig".
+
+[Illustration: Fig. 5. Vadestene over et beplantet Vandhul.]
+
+Rammen om Plantninger behøver ingenlunde at være landskabelig;
+tværtimod er den Brydning, mellem Natur og Kunst, mellem
+organisk og uorganisk, mellem løst og fast, blødt og
+haardt, mellem vokset og bygget, som opstaar ved Blanding af
+Architektur og naturlig Plantning er et af den moderne engelske
+Havekunsts om ikke mest kunstneriske saa dog mest populære
+Virkemidler, der iøvrigt nu ofte anvendes udover enhver fornuftig
+Grænse. Se Figur 4.
+
+[Illustration: Fig. 6. Flade Trædesten mellem Pudeplanter er
+praktisk og forlener Stenpartiet med en yderligere Charme.]
+
+Naar man skal angive, hvorledes Vand- og Stenhøjsplanterne skal
+anvendes for at komme til deres Ret, maa man altsaa henvise til
+den landskabelige Plantning, til den, der til en vis Grad
+efterligner den naturlige Voksemaade, som den eneste mulige, og
+man maa tilføje, at det at plante paa den Maade kan ikke læres
+af en Bog; Billeder kan hjælpe lidt, hvorfor der ogsaa er samlet
+saa mange, maaske overfladisk betragtet ensartede Billeder af
+naturlige Plantninger i denne Bog. Skriftlige Angivelser duer
+ikke. Vil man indfange noget af Naturens Ynde i sin Have, maa
+man selv ud og se, hvorledes Planterne trænges om Pladsen ude i
+det fri og saa plante derefter. Det er heller ikke saa svært,
+hvis der da ikke stilles for store Fordringer. Naar man kender
+sine Planter og deres Behov grundigt, saaledes at der vælges dem
+velegnede Pladser, saa trives de og finder sig til Rette mellem
+hverandre; det uligevægtige Præg forsvinder og afløses af den
+eftertragtede, men direkte uefterlignelige Naturlighed. De Fejl,
+der hefter ved den menneskelige Del af Arbejdet: Plantningen,
+dækkes og udsones ret snart af den ufejlbarlige Ynde, der følger
+med Naturens Del af Arbejdet: Væksten.
+
+[Illustration: Fig. 7. En "Grøft" i en Have ved Kbhn. Plantet i
+Maj, fotograferet i August s. A.]
+
+Det er betydeligt sværere at forme Rammen, selve det Haveparti,
+hvor man vil dyrke Vand- og Stenhøjsplanter. Her faar man nemlig
+ikke saa hurtig og saa afgørende en Hjælp af Væksten; paa dette
+Punkt vil de menneskelige Fejltagelser ikke saa let kunne dækkes.
+
+Der kan imidlertid lige saa lidt som ved Plantningen gives nogen
+almindelig Forskrift, ja, endnu mindre, eftersom Planterne og
+deres Egenskaber dog uforandret er de samme, medens næsten hver
+Plet Have har sine særlige Forhold, der maa tages i Betragtning.
+En Ting maa man bestemt fraraade, nemlig Forsøget paa uden
+virkelig dygtig Hjælp at forme noget egentligt architektonisk
+Arrangement. Forf. har aldrig set nogen Amatør slippe godt
+derfra. Vil man lave sig et Bassin, der skal være til Pryd i
+Haven, saa maa man ogsaa bekoste kunstnerisk Bistand og smukt
+Materiale i fagmæssig Udførelse; thi et Bassin har ikke det
+naturlige Kærs Bredder, hvis Plantevækst kan væve en dækkende
+Kærlighedens Kaabe over Formenes Synder.
+
+[Illustration: Fig. 8. Snit af "Grøften" Fig. 7. Bredden foroven
+er ca. 4 Meter.]
+
+Derfor vil den Haveven, der selv vil være med at forme sin
+Have--og for saadanne er denne Bog skrevet--i Reglen staa sig
+ved til sin Samling af Vand- og Stenhøjsplanter at vælge et
+landskabeligt Arrangement ikke alene, hvad der som nævnt er
+selvfølgeligt, af selve Beplantningen, men ogsaa af Rammen derom,
+af selve den paagældende Del af Haven. Dette er imidlertid
+vanskeligt at realisere tilfredsstillende. Opgaven, der stilles,
+er i Virkeligheden den samme næsten uløselige, der stilles
+Musæumsmanden, der skal bringe alle sine Skatte til deres Ret og
+dog søge at faa et tiltalende Hele ud deraf, og Resultatet er da
+ogsaa i Reglen det samme: Genstandenes respektive Planternes
+Mangfoldighed skaber den Uro og Smaatskaarenhed, der i lige Grad
+kendetegner Musæumsstuen og det lille Vand- eller Stenhøjsparti
+sammenlignet med Tingenes eller Planternes naturlige
+Opholdssteder. Selv de bedst arrangerede mindre Havepartier af
+denne Art savner--hvad enhver vil kunne overbevise sig om ved at
+gennemse denne Bogs Billeder--den simple Ro og Skønhed, som
+præger Naturen og ofte ogsaa større Anlæg med faa Plantearter.
+Interessen for selve Havens Udformning og Interessen for Planter,
+især naar den lægger sig for Dagen som Samlermani, er og bliver
+modstridende. Dette Modsætningsforhold kan ikke hæves; men naar
+Amatøren kender det og er klar derover, kan der dog gøres en hel
+Del for at skaffe lidt Ro i Planternes Ordning og i Havepartiets
+Udformning.
+
+Positive Angivelser af, hvorledes Vand- eller Stenhøjspartiet
+skal udformes og indføjes i Haveplanen kan ikke gives; her gælder
+det samme Raad som vedrørende Tilplantningen: Gaa ud og se dig
+om, ikke saa gerne i Naboens Have, men ude i det fri, se hvordan
+et lille Vandhul i en Eng er formet, eller hvordan de bevoksede
+Bredder af en Bæk ser ud, og form saa Haven over en eller anden
+Idé. Det gælder blot om at holde sig Opgaven klar; denne er ikke
+at efterligne Naturen, men--i vort Tilfælde--at skaffe
+naturlignende Voksepladser til Planterne, for at disse kan trives
+og faa Lejlighed til at udfolde deres Vækstejendommeligheder.
+
+Læseren vil maaske bebrejde Forf., at han i en Artikel med
+Overskrift: Vand- og Stenhøjsplanternes Anvendelse kun giver det
+Raad at danne Haven og beplante den efter Naturens Forbillede,
+og ellers overlader den skuffede Haveamatør til sit eget Studium
+af Naturen, kun udrustet med de negative Oplysninger, at Opgaven
+er vanskelig, og at der ikke kan gives almindelige Regler for
+dens Løsning.
+
+[Illustration: Fig. 9. Beplantet Kampestensdige, ca. l Meter
+højt. (Brostrøms Planteskole, Viborg)]
+
+Til Imødegaaelse af en saadan Bebrejdelse skal nedenfor anføres
+et Par "lette Eksempler" paa Udformning af et Vand- og
+Moseplanteparti og paa en Anvendelse af Stenhøjsplanter, et Par
+Eksempler, der selv om de naturligvis ikke direkte bør overføres
+til andre Forhold end de, hvorunder de er skabte, dog maaske kan
+hjælpe en og anden Haveven lidt paa Gled.
+
+Ved samme Lejlighed kan der maaske slaas til Lyd for en af
+Forf.s Yndlingstanker, nemlig Anvendelsen af "Kulturlandskabet"
+som Motiv, som Forbillede for Udformningen af visse Dele af Haven.
+
+[Illustration: Fig. 10. Dige af Smaa Sten i en Have ved Kbhn. Et
+Aar efter Tilplantningen.]
+
+Enhver landskabelig Beplantningsplan har sit Forbillede, og
+gennem mange Aar har det udelukkende været den rene, vanskeligt
+efterlignelige Natur, der har ydet saadanne. Man har her overset
+det, man kunde kalde "Kulturlandskabet" og væsentligt kun
+beskæftiget sig med den "rigtige" Naturs Skønhed, som man
+efterlignede i haabløs Iver. Vor Generation ser anderledes
+derpaa; den søger at bevare Kristianshavns Vold og kan ikke
+rigtig forstaa, at vore Fædre byttede Voldenes og Voldgravenes
+pragtfulde Kulturlandskab med Ørstedsparkens Efterligning af
+"rigtig" Natur; og den kommende Generation vil rimeligvis
+bebrejde os, at Fælledernes allekransede, solfyldte Græssletter
+blev skaarrt op til brede Vejkurver og Smaakrat for at danne et
+"Landskab". I 1700 Tallet saa man netop en stor Værdi i Sporet
+af Kultur midt i Naturen, ogsaa i den imiterede. Gravskrifterne,
+Eremithytterne, Ruinerne, Schæferierne o.s.v. var skabt af denne
+Følelse. Og man havde ganske Ret. Sporet af Menneskets Haand
+giver kun Naturen endnu en Charme. Og det er kun rimeligt at
+benytte den i landskabelige Havepartier. Enhver kan se, at
+Vadestenene paa Fig. 5 og Trædestenene Fig. 6 netop forøger
+Værdien af de ellers rent landskabelige Anlæg betydeligt. Det
+samme kan en Planke over en Bæk, eller en Stente i et Hegn gøre.
+Man kan imidlertid gaa et Skridt videre og under visse Forhold
+bruge selve Menneskeværket som Motiv for Havens Udformning d.v.s.
+man kan f. Eks. under tilstrækkelig store Forhold--skabe
+Voldgraven og Kanalen for at give Plads til deres særlige
+Vegetation; eller man kan efterligne og idealisere den vilde
+uklippede Hæk, saaledes som den hegner de fynske Biveje og deri
+faa plantet en Del af vore nye smukke Buske, som det ellers er
+besværligt at finde fornuftig Plads til i architektoniske saavel
+som i landskabelige Havepartier. Man kan--for at naa tilbage til
+vort Emne--til Vand- og Sumpplanterne bruge Engrenden eller
+_Grøften_ og til Stenhøjsplanterne det gamle danske _Stendige_
+som Beplantningsmotiv.
+
+[Illustration: Fig. 11. Snit af et Dige som det paa Fig. 9 og 10
+viste paa flad Grund og ved terrasseret Grund.]
+
+Den Grøft, som Fig. 7 og 8 viser, er ca. 4 m bred foroven og er
+støbt i let armeret Beton. Den er egentlig kun et langagtigt
+Bassin med stillestaaende Vand, og naar der i Enderne er indstøbt
+et 18 Tommers Drænrør, er det kun en Variation af det gamle
+landskabsgartneriske Kneb, der skjulte Havegangens eller Søens
+Afslutning; der skal altid være lidt tilovers til Fantasien.
+Disse mørke, kølige Huller har forøvrigt vist sig at være yndede
+Opholdssteder for Guldfiskene. Skønt Forf. ikke har særligt
+Kendskab til disse, skal dog her til Fordel for dem, der har
+endnu mindre, meddeles, at Fiskene ikke maa sættes ud, før Vandet
+gennem længere Henstaaen er blevet helt blødt. Frisk Kommunevand
+er ligefrem Gift for dem. Hvis man ikke kan overvintre disse Fiski
+et koldt Drivhus, kan de til Nød overvintre i en Kælder; men de
+har dog sikkert bedst i at blive ude; men i saa Fald maa man
+naturligvis paase, at Vandet ikke bundfryser. Dette forhindrer
+man bedst ved, naar det er frosset en god Tomme, da at dække Isen
+med Løv eller Tang og maaske yderligere ved at tømme noget Vand
+af, saaledes at der dannes et isolerende Luftlag mellem Isen og
+Vandet. En Vaage maa naturligvis daglig befries for Is.
+
+
+[Illustration: Fig. 12. Højt Stendige af smaa Kampesten.]
+
+Vandplanterne plantes, som Tegningen viser, mellem Cementmuren
+og Bræddevæggen, og enkelte plantes i Kasser nede i Vandet. Det
+gælder om at have Plantepladser med forskellig Vandstand efter
+de enkelte Arters Krav. Mosebedene, som man ellers ofte danner
+saaledes, at de kan oversvømmes med Vand fra el tilstødende
+Bassin, faar her ved denne Grøft deres Fugtighed fra neden
+gennem de løse Mursten. Moseplanterne kommer derved til at staa
+med Tæerne i Vand, hvad der passer dem bedst. Ved samme
+Anordning opnaas ogsaa Plantepladser af lidt forskellig
+Karakter. Mursten, Brædder og Beton dækkes let af Vegetationen.
+Det samme gælder de Bræddestumper og Sten, som man maa anbringe
+for i Begyndelsen at holde paa den stærkt skraanende Jord; senere
+væver Rødderne et Net, der snart skal holde den fra at skride.
+Væksten hos Vand- og Moseplanter er i det Hele overordentlig
+hurtig; den afbildede Grøft blev saaledes plantet sidst i Maj, og
+Billedet er taget i August samme Aar. Med Hensyn til Udførelsen
+skal man være forsigtig med at stole paa Tætheden af andet end
+god Beton med ordentligt Pudslag i selve Vandbeholderen;
+Mosebedenes Vægge kan derimod nok være af ringere Beton uden Puds,
+idet Tætheden her jo ikke er saa nødvendig, end ikke altid
+ønskelig. Der maa forudses Overløb, idet en Regnperiode paa Grund
+af Grøftens Form ellers lader Vandet stige for meget.
+Vandtilførslen maa være bekvem, da ikke alene Vandfladen fordamper
+meget Vand, men ogsaa de store graadige Planter paa Grøftens Sider
+tærer utroligt af Vandbeholdningen. Bunden kan naturligvis dannes
+af Brolægning, der løbes ud med tynd Cement, men er da udsat for
+at knække. De meget anbefalede Arrangementer med æltet Ler er set
+mislykkede til den Grad og saa ofte, at man til et mindre Anlæg
+ligefrem maa fraraade dem.
+
+[Illustration: Fig. 13. Beplantet Kalkstensmur ved Knuthenborg.]
+
+
+       *       *       *       *       *
+
+[Illustration: Fig. 14. Detail af Muren Fig. 13. andet Aar efter
+Tilplantningen.]
+
+For et Par Aar siden gjorde Forf. i Bogen "Stauder" opmærksom
+paa Stendiget som Stenhøj. Naar undtages Bornholm findes der jo
+i Virkeligheden ikke andre naturlige danske Forbilleder for
+Vokseplads til Stenhøjsplanter, og der findes da heller ikke
+væsentlig andre Sten end de runde Kampesten, hvoraf ingen
+Stenhave let lader sig danne. Den klippeagtige, lagvise, i
+Reglen skraatstillede, geologiske Ordning af Stenene, der med
+sine stadig genopdukkende, ensartede Skraalinier bringer
+Sammenhæng mellem Stenene og lidt Ro i det Hele, kan jo ikke
+efterlignes med vore runde Kampesten. I Stedet for--svarende til
+Vandet--at være den ensartede Baggrund, der overalt føles
+igennem, det beroligende Bindeled mellem Blomsternes brogede,
+mangeformede Mylder, saa virker vore Kampesten netop spredende
+ved deres Uensartethed i Farve og Form og Mangel paa Sammenhæng.
+Der skal i hvert Fald en svær Øvelse til at faa andet end Uro ud
+deraf. Vor Skønhedssans er jo ikke saa udviklet som Japanernes,
+der i de enkelte Stenes Variationer i Farve og Form ser lige saa
+meget, som vi i de enkelte Planters tilsvarende Variationer.
+
+[Illustration: Fig. 15. Beplantet lav Murstensrmur.]
+
+Derfor anbefales Kampestensdiget til Amatørens Forsøg. Det
+smukke Billede Fig. 9 viser et Dige i Udkanten af en Lund. Det
+blev bygget i 1910. Planterne blev plantet samtidig, hvad der er
+nødvendigt, naar det drejer sig om saa store Sten. Fig. 10
+viser, hvorledes man kan hjælpe sig med ret smaa Sten. Det
+vedføjede Snit viser, hvorledes Stenene sættes; det er ganske
+lige til. For at Regnvandet ikke skal løbe af, men snarere fanges
+ind i Jordkærnen, sættes Stenene lidt paa skraa, og saaledcs at
+Fugerne fanger Vandet. Stenene skal dels af Hensyn til Udseendet
+og dels for at opnaa større Modstandsdygtighed overfor
+Frostangreb helst ligge ned, og enkelte bør stikkes dybt ind i
+Jordkærnen, hvad der ogsaa vanskeliggør Frosten at løsne
+Stensætningen. Muldjorden bør stampes meget tæt, og ved
+Plantningen maa Planterne stikkes langt ind; de skal nok finde
+ud, naar de blot skimter Lyset.
+
+[Illustration: Fig. 16. Beplantet høj Murstensmur.]
+
+Billederne Fig. 13 og 14 viser en beplantet Mur i Knuthenborg
+Park og Fig. 15 og 16 viser Beplantningen af Murstensmure (uden
+Mørtel). I Princippet er det naturligvis det samme som Diget;
+kun at man skal sikre sig end mere mod Frosten.
+
+[Illustration: Fig. 17. Vandplanter dyrkede i en Balje i en Have
+i Brønshøj.]
+
+De allerbedste Plantemure dannes af flade Klippesten, der f. Eks.
+i Sverrig kan anvendes uden alt for store Omkostninger; men det
+har jo mindre Interesse for en dansk Amatør.
+
+Man maa nu ikke tro, at Dyrkningen af Vand-og Stenhøjsplanter
+kun er for Velhavere. I Virkeligheden gør den ringe Plads, som
+disse Planter kan nøjes med, dem netop til den lille Haves
+Planter. Et lille Stykke Mur er der Plads til i enhver Have, og
+lidt Vand kan i Reglen ogsaa skaffes med lidt Opfindsomhed. Det
+mest beundringsværdige, Forf. har set i den Retning, er den lille
+Have i Brønshøj, hvor de to Billeder Fig. 17 og 18 er tagne. Det
+hele bestaar af et Par gamle, nedgravede Baljer med nogle Sten
+omkring. Og i denne Slat Vand dyrker Ejeren en hel Flora af
+danske Vandplanter, derunder, som det ses, Aakander og Dunhammer.
+Guldfisk mangler selvfølgelig ikke. Disse bliver flyttede ind i
+en Kælder og lever i en Tiliter-flaske om Vinteren, og hvert Aar
+den 1ste April sat ud igen. Derimod bliver Planterne ude, de
+dækkes aldrig, men bundfryser hver Vinter. Baade Fisk og Planter
+trives brilliant.
+
+[Illustration: Fig. 18. En Aakande i Blomst i en Balje i en Have
+i Brønshøj.]
+
+[Illustration: Fra en engelsk Villahave, der med Rette er berømt
+som noget af det smukkeste, der i nyere Tid er frembragt paa
+dette Omraade. Kanalen er ca. 50 ctm, bred.]
+
+Man fristes saa ofte, navnlig siden de dyre Vand- og Stenhaver
+med Bassiner, Fliser o.s.v. er komne paa Moden, til at anse det
+hele for et Pengespørgsmaal; men denne lille Have i Brønshøj, der
+er lavet ganske uden Udgift, viser Sagen, som den er: Ejerens
+Interesse er det eneste væsentlige, og Pengene kan kun delvis og
+kun for et Stykke Tid gøre denne den vigtigste Faktor undværlig.
+En Have, og da ganske særlig en Vand- eller Stenhave er ikke som
+et Spisestuemøblement, som man kan lade tegne, udføre og stille
+op, og derved er det færdigt. En Have er aldrig færdig, den er et
+levende Væsen, der kræver sin Beskytters stadige Aarvaagenhed og
+stadige Arbejde. Er man ikke sikker paa at kunne yde et saadant,
+skal man ikke af Begejstring for de smukke Billeder i Studio og
+i de engelske Havebøger, som man snart ser i ethvert Hjem, lade
+sig forlede til større Anlæg, end man kan magte, thi:
+
+" ... such gardens are not made
+
+By singing "Oh, how beautiful!" and sitting in the shade."
+
+G. N. B.
+
+[Illustration: Fra Havebrugsskolen Vilvordes Dam.]
+
+[Illustration: Fig. 19. Kanalen i Haven ved Orebygaard. Langs
+Kanten er plantet forskellige Irisarter.]
+
+
+
+
+
+VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR
+
+
+
+af _Jens K. Jørgensen._
+
+
+Før der kan tales om disse Planters Kultur og Anvendelse i
+haven, vil det være nødvendigt at sige nogle faa Ord om deres
+Fremtræden ude i den fri Natur. Kun ved at drage Lære af, hvad
+man der har for Øje, kan man gøre sig Haab om at skabe noget
+endnu pragtfuldere end det, Naturen selv er i Stand til at
+frembringe. Man maa gaa i Lære hos Naturen og have Øjet åbent for
+dens særegne Skønhed og Luner, uden dette arbejder man forgæves.
+
+[Illustration: Fig. 20. Regelmæssigt Bassin, kantet at Dianthus
+cæsius. Billedet er taget ved et af H. M. Dronningens besøg i Det
+kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+Søger man nu at komme til Klarhed over det Spørgsmaal: hvori
+bestaar det Trylleri, der hviler over den blomstrende Eng, den
+stille Aa, der bugtende sig frem mellem Pil og Ellekrat langsomt
+glider mod Havet, det sorte, stillestaaende Vand i gamle,
+bundløse Tørvegrave, den flade Søbred med sin hviskende Skov af
+Tagrør og Dunhammer eller det smilende Kær med sine Smaaøer af
+Star og Siv og Pindsvineknop, saa ser man, at der over dem alle
+trods al Forskel er noget, der er fælles, noget yndigt, blidt og
+samtidig hemmelighedsfuldt og dragende. Og det er ikke saa
+underligt, thi selv et ganske lille Vandhul kan være som en hel
+lille Verden. Nede i Vandet mellem sælsomme, fine Planter bevæger
+sig sælsomme Dyr, lydløst glider de ud og ind i de glasgrønne,
+hemmelighedsfulde Skove. Hen over Vandfladen løber travle
+Insekter i hurtigt Jag og forvandler den blanke Flade til et
+bølgende Moiré, og fra Bred til Bred farer som sitrende
+Lysstraaler skinnende Guldsmede og staalblaa Nymfer, der af og
+til afbrydes i deres sorgløse Elskovsleg af forslugne Karusser.
+Der er et myldrende Liv baade over og under Vandet, der er Kamp
+og Elskov, Skønhed og Livsglæde, Død og Undergang, det er en hel
+Verden, der lever og lider. Men naar Solen gaar til Hvile, naar
+Mosekonen i den lyse Sommernat brygger sin koglende Drik, der
+dufter af Mynte og Mjødurt, og Skarntydernes hvide Blomsterfraade
+lyser gennem Taagen, naar St. Hans-ormen med sin Lygte søger
+efter sin Elskede i den vildsomme Skov af Græs og Blomster, mens
+Nattergalen synger, da blotter Engen sin Sjæl, viser sig i hele
+sin tryllende Pragt for den, der tør gaa ind i Taagen.
+
+[Illustration: Fig. 21. Bassin uden Plantning--en engelsk Have.]
+
+Ethvert andet Blomsterarrangement, selv det største og smukkeste,
+er og bliver aldrig andet end en Samling Blomster, men Vandhaven
+er som en hel lille Verden, og det er dette, der er Aarsag til,
+at den virker mere levende og rigt end nogen anden Del af Haven.
+Og saa den Yppighed, der er over alle Vandplanter, den saftige
+Friskhed og næsten tropiske Frodighed, der ellers er saa sjælden
+i vor Flora. Ja, selv naar Havens andre Blomster er ved at opgive
+Ævred og staa trætte og tørstige i den brændende Sommersol, saa
+svulmer alle Vandhavens Blomster af Sundhed og Velvære. Det er,
+som der staar i Folkevisen:
+
+"Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen".
+
+
+
+
+_De regelmæssige Bassiner_.
+
+[Illustration: Fig. 22. Dammene i Villa d'Este's Have.]
+
+I de gamle, regelmæssige Haver spillede Vandet en stor Rolle, og
+de legende Springvand, de brusende Kaskader og stille Damme og
+Kanaler har sikkert været disse Havers største Tiltrækning, uden
+hvilke de trods deres Statuer, Løvværk og kunstigt klippede
+Træer vilde have gjort et saare dødt og kedeligt indtryk. Vandet
+i de gamle Haver havde det Formaal at bringe Liv og Dybde ind i
+Anlæget; de stille Bassiner og Kanaler skulde virke som et
+Spejl, hvori Himlen og den omgivende Herlighed kunde spejle sig.
+Disse gamle Haver har dog sikkert, da de var nye, ikke virket nær
+saa imponerende, som de Rester, vi har tilbage af disse
+storslaaede Anlæg, lader formode.
+
+I den moderne Have, hvor den gamle Havekunst er ligesom vendt
+tilbage i rigere og mere levende Former, spiller Vandet atter en
+stor Rolle men ikke som et Spejl, der henter sit Indhold fra
+Omgivelserne, men i sig selv rummende de dejligste Blomster, ikke
+et uvirkeligt Spejlbillede men et levende Maleri.
+
+[Illustration: Fig. 23. Bassin i Villa "Rosenhøj"s Have i Vedbæk.
+(Havearchitekt E. Erstad-Jørgensen).]
+
+Det er Nutidens Krav om Blomsterpragt, der har skabt dette
+Arrangement, og denne ny Smagsretning har fundet rigelig Næring
+ved Indførselen af en Mængde dejlige Vandplanter, samtidig med
+at den har aabnet vore Øjne for mange af vore vilde Planters
+Skønhed og Anvendelighed. Det var dog særlig Fremkomsten af de
+pragtfulde Aakandehybrider, der henledede Opmærksomheden paa
+Vandplanterne. Disse er mellem Vandplanterne, hvad Roserne er
+mellem Havens øvrige Blomster, deres Skønhed er saa
+iøjnefaldende, at mange Blomsterelskere lod grave Bassiner og
+indrettede sig Vandhaver alene for at komme i Besiddelse af disse
+pragtfulde Planter. Det kan heller ikke nægtes, at hele
+Vandhavens øvrige Plantearrangement, hvor smukt dette end kan
+være, hvor rigt, hvor yppigt, hvor fint og yndefuldt, er det dog
+kun som en Indfatning om de dejlige Aakander. Men de klæder
+hinanden godt, ved Siden af Aakandernes tunge, pompøse Pragt
+bliver alle de andre Engens fine Blomster endnu finere og mere
+gratiøse, og som de samler sig der langs Bredden: Forglemmigej og
+Ranunkler, Spiræa og Iris, Bukkeblad og Trævlekrone, Hjertegræs
+og Engblommer, danner de en vidunderlig Ramme om et vidunderligt
+Billede.
+
+De regelmæssige Vandbassiner i de gamle Haver er undertiden
+stensatte, tættede med Kalk eller Blaaler, kun sjældent murede.
+Som Regel er de kun udgravede og tættede med et Lag Ler, der saa
+atter er dækket med et Lag Jord eller Grus, og hvor Jorden ikke
+er alt for løs og Beliggenheden alt for uheldig, vil et saadant
+primitivt Bassin som Regel kunne holde Vandet uden alt for stor
+Tilførsel. Men det bør dog altid have baade et Tilløb og et
+Afløb, thi selv om en ensartet Vandstand ikke er absolut
+nødvendig, saa er det dog uheldigt, naar denne varierer alt for
+stærkt.
+
+[Illustration: Fig. 24. Aakandebassin i Villa "Birkeborg"s Have i
+Skodsborg. (Havearchitekt E. Erstad-Jørgensen).]
+
+Ved Anlæget af nye Vandbassiner vil man som Regel støbe disse af
+Cement, det vil være det sikreste, og ved Indlæg af Jerntraad og
+Rundjern behøver Støbelaget ikke at være overdrevent tykt. Er
+Bunden nogenlunde tæt og Bassinet meget stort, kan man ligesom i
+de gamle Vandbassiner nøjes med at støbe Siderne eller mure dem
+op af Klinker, dække Bunden med et Lag Blaaler og oven paa dette
+lægge Grus eller Brolægning.
+
+Et Bassin, som anlægges til Vandplanter, bør altid ligge i fuld
+Sol. I Skygge vil man som Regel ingen Glæde have af Vandplanter,
+Vandet er her for koldt, Planterne faar en svag og sygelig
+Vækst, og et saadant Bassin vil i Reglen ogsaa være smukkest
+uden Planter.
+
+[Illustration: Fig. 25. Aakandebassin i et Stenhøjsanlæg.]
+
+[Illustration: Fig. 26. Aakandebassin, omgivet af beplantede
+Flisegange og Støttemure.]
+
+I nyanlagte Bassiner er det lettest at foretage Beplantningen,
+inden man lukker Vandet ind. Hvis man vil tilplante hele
+Bassinet, dækker man Bunden med ca. 30 cm god, fed Markjord,
+blandet med gammel Kogødning. Vandplanter er meget graadige, man
+kan uden Skade give dem ligesaa megen Gødning som Jord.
+Plantningen foregaar paa den Maade, at man breder Planternes
+Rødder ud over Jorden, dækker dem med et nyt Lag Jord og trykker
+denne godt fast. Naar det hele er tilplantet, dækkes Jorden med
+et Lag groft Grus, og Vandet slippes forsigtigt ind. Som Regel
+vil man dog ikke have hele Bassinet overvokset, og man planter da
+forskellige Planter i Kasser og anbringer dem paa de Steder, man
+synes mest passende. Kasserne til Skeblad, Rumex, Iris og Sødgræs
+behøver ikke at være ret store, disse Planter kræver ikke saa
+megen Næring for at udvikle sig, og de behøver kun at have nogle
+faa cm Vand over sig. Men Aakanderne kan man ikke spise af med
+saa lidt. De kan nok vokse og blomstre i smaa Beholdere, men skal
+de blive rigtig pragtfulde, kræver de megen Næring.
+Plantekasserne maa helst være ca. l Meter i Kvadrat og 50 cm
+dybe, og der maa helst være 30--50 cm Vand over Planterne. I
+saadanne Kasser og i kraftig Jord, der hvert Aar delvis maa
+fornyes, vil Aakanderne kunne udvikle sig ligesaa frodigt, som om
+de var frit udplantede. Om de øvrige Vandplanters Kultur er der
+ikke meget at sige, naar de dyrkes i Beholdere. De kræve som
+allerede sagt ikke nær saa megen Næring som Aakanderne, men kan
+ellers plantes i samme Jord som disse. Gammel udluftet Dyndjord
+er fortrinlig til Vandplanter, men det er kun sjældent, at man
+har denne til Raadighed, og at plante i det raa Dynd er der intet
+vundet ved, saa er en fornuftig Blanding af Jord og Gødning langt
+bedre.
+
+[Illustration: Fig. 27. Bassin paa en Fliseterrasse i en engelsk
+Have.]
+
+Hvorledes man skal arrangere Planterne i et Vandbassin, derom er
+det vanskeligt at sige noget bestemt. Som Regel maa de ikke staa
+alt for regelmæssigt, men dette maa rette sig efter Forholdene,
+og der kan ikke gives bestemte Regler.
+
+Der findes en hel Del forskellige tropiske og subtropiske
+Vandplanter, som i Sommertiden kan flyttes fra Drivhuset ud paa
+Friland, som f. Eks. Pontederia, Cyperus, Canna og flere af de
+tropiske Nymphæer, men som Regel har man kun ringe Glæde af
+dette Eksperiment, og man maa helst holde sig til de virkelige
+Frilands-Vandplanter, særlig da disse er fuldt saa kønne som de
+tropiske, og disse let vantrives og faar et blegt og sygeligt
+Udseende, der kun daarligt harmonerer med de frodige Omgivelser.
+
+[Illustration: Fig. 28. Naturlig Randbeplantning om Dammen i Det
+kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+Som nogle af de smukkeste Vandplanter til Dekoration af
+Vandbassiner kan nævnes, foruden Aakanderne, Almindelig Skeblad
+(Alisma plantago). Iris sibirica med Varieteter, den japanske
+Iris (I. Kæmpferi) og den almindelige gule Iris (I. pseudacorus).
+Blaagraa Siv (Juncus glaucus) og enkelte Stargræsser danner
+smukke, dekorative Tuer, som, naar de anbringes frit og
+naturligt, virker overordentlig dekorativt, naar de spejler sig i
+det blanke, stillestaaende Vand. Alle disse Planter er meget
+haardføre og kan taale at staa uden Vand i Vintertiden, medens
+Aakanderne helst maa staa under Vand hele Vinteren. Ogsaa de
+smukke Eng-Kabbelejer (Caltha palustris) kan danne nydelige
+Smaaøer, enten alene eller sammen med Iris, Vand-skræppe (Rumex
+hydrolapathum) eller Star (Carex), og de virker navnlig i
+Foraarstiden overordentlig oplivende med de saftige, grønne Blade
+og skinnende, gule Blomster.
+
+Er Bassinet stort, saaledes at der er Plads til Smaaøer, der kan
+hæve sig op over Vandfladen, da kan disse tilplantes med
+Astilber, Spiræa, Trollius og flere andre Sumpplanter, og man
+faar et langt rigere Blomsterflor, men disse Planter er ikke saa
+kønne efter Afblomstringen som de tidligere nævnte.
+
+[Illustration: Fig. 29. Bredden af en Bæk i Kolding Planteskole,
+den oprindelige i og for sig smukke Vegetation, der nu har
+maattet vige for den Fig. 2 viste. En Sammenligning af de 2
+Billeder, der er tagne omtrent fra samme Sted, giver et Begreb om
+Arbejdet ved den Art plantning.]
+
+Alle de Planter, der skal bruges i disse regelmæssige Bassiner,
+maa dog helst have et sirligt og ordentligt Udseende ogsaa efter
+Afblomstringen, og Plantningen paa saadanne Steder maa derfor
+helst indskrænke sig til nogle faa Planter, hos hvilke disse
+Egenskaber er fremherskende, og man skal helst vælge Planter,
+der ikke forlanger at plantes over Vandet. Det er smukkest, naar
+dette kan undgaas, navnlig i det flade, regelrette Bassin. Langs
+Bassinets Kant kan der plantes forskellige Pudeplanter eller
+Moseplanter, og det afhænger udelukkende af dettes form og
+Beliggenhed, hvad der er det rigtigste og smukkeste.
+
+[Illustration: Fig. 30. Hængepil, det mest karakteristiske Træ til
+Plantning ved Bredden af en Dam.]
+
+I gamle Bassiner vil det ofte være nødvendigt at plante, medens
+de er fyldte med Vand. Dette udføres da paa den Maade, at man
+efter at have undersøgt Dybden laver nogle Plantekasser af
+passende Dimensioner, anbringer dem saa nær som muligt ved
+Vandkanten, fylder dem med Jord, planter dem til og dækker
+Overfladen med Grus eller Smaasten, sænker dem ned i Vandet saa
+varsomt som muligt og langsomt og forsigtigt flaader dem under
+Vandet hen til det Sted, hvor de skal anbringes. Aakanderne kan
+plantes paa samme Maade, men er der Dynd eller naturlig Jordbund
+i Bassinet, maa de helst plantes i store, flade Plantekurve,
+saaledes at Rødderne frit kan brede sig i Søbunden. Er der meget
+Dynd, vokser Aakanderne forbavsende frodigt og kræver ingen
+Gødning, men i Bassiner, der ikke kan tømmes, vil det være
+vanskeligt at holde dem i frodig Vækst, naar de er plantede i
+Kasser, og man ikke kan komme til at plante dem om og tilføre
+dem ny Næring.
+
+[Illustration: Fig. 31. Heracleum (Bjørneklo), ved sin
+Forkærlighed for fugtig Vokseplads og ved sit Ydre en udmærket
+Søbredsplante.]
+
+
+
+
+_Det naturlige Vandparti_.
+
+Medens man ved Anlæget af det regelrette Bassin er bundet af
+architektoniske Hensyn og ogsaa ved Beplantningen maa tage disse
+i Betragtning, har man ved Anlæget af det naturlige Vandparti
+anderledes frie Hænder, og det er egentlig først under denne
+Form, og naar tillige Omgivelserne er smukke og harmoniske, at
+Vandhaven kan udfolde al sin daarende Rigdom og Blomsterpragt.
+Først her kan man fremtrylle noget af den samme Stemning, som
+der møder en ude i Naturen, og som gør denne saa rig og
+fængslende. Intet Sted i Haven kommer man Naturen saa nær som i
+Vandhaven, intet Sted er der en Rigdom, Liv og Frodighed som her.
+Ikke engang Stenhøjen med sin Vrimmel af fine, yndige
+Bjergplanter kan maale sig med Vandhavens saftige Pragt og
+Frodighed.
+
+[Illustration: Fig. 32. Petasites japonicus, japansk Hestehov,
+Søbredsplante til halvskyggede, fugtige, endog sure og sumpede
+Steder.]
+
+Ser man nu paa de Vandpartier, Damme, Smaasøer og Kanaler, der
+findes i saa mange af vore Haver, saa forbavses man over den
+Mangel paa Vegetation, der udmærker disse. Den samme velholdte,
+aandsforladte Kedsommelighed, der ofte præger vore Haver, breder
+sig fra de friserede Plæner, de nyfejede Gange og velrevne
+Busketter ud over den indholdsløse Vandflade, og dog har vi
+Forbilleder nok ude i Naturen, og de fleste Mennesker med en
+Smule Skønhedssans er næppe i Tvivl om, hvad der er smukkest.
+Det er vor ulykkelige Trang til at skulle bringe Orden i alle
+Ting, der fører os paa Afveje. Alt for megen Orden, alt for megen
+Sirlighed kan forjage baade Skønhed og Hygge fra en Have, men
+den behøver ikke at gøre det. Den forstaaende, omsorgsfulde
+Haand efterlader sig intet Spor, det er kun den uforstaaende,
+tankeløse Haand, der sætter Mærker, bringer Forstyrrelse og
+Uorden i Naturens Værk. Den forstaaende Haand tjener Naturen,
+hjælper de svage, uden at skade de stærke, giver enhver sit og
+bruger aldrig Vold.
+
+[Illustration: Fig. 33. Gunnera. Pragtfuld, men kælen, solkær
+Søbredsplante.]
+
+Ved Anlæget af en Vandhave kan der være mange forskellige
+Hensyn, der gør sig gældende. Lettest slipper man fra Arbejdet,
+naar der i Haven findes et naturligt Vandparti, et Engdrag, eller
+der blot er et lavtliggende, fugtigt Sted, der kan anvendes. Ikke
+alene letter dette Arbeidet betydeligt og giver lettere det hele
+Arrangement et naturligt Præg. men det har ogsaa andre Fortrin
+fremfor det ved Kunst frembragte Vandanlæg. Vandhavens hele Form
+maa selvfølgelig rette sig efter de lokale Forhold og være i
+Harmoni med sine Omgivelser. Er det en Dam paa en lavtliggende,
+flad Græsslette eller Plæne, vil det være rettest ikke at give
+den en alt for uregelmæssig Form eller en alt for urolig
+Beplantning, men søge at frembringe noget af den samme Fred og
+Ynde, som der saa ofte er over et Kær eller et Vandhul, saadan
+som man ofte træffer dette ude i Naturen paa lave, fugtige Enge.
+
+[Illustration: Fig. 34. Petasites japonicus i Vandkanten, bagved
+persiske Syrener. (Knuthenborg Park).]
+
+Ude i Vandet kan man plante Aakander og hen imod Bredderne
+enkelte Tuer af Star og Iris, Brudelys (Butomus umbellatus) og
+Siv. Langs Bredden kan der vokse Vand-Calla (Calla palustris),
+Fredløs (Lysimachia nummularia), Engblomme, Trævlekrone (Lychnis
+flos cuculi), Forglemmigej, Abeblomst (Mimulus), Kabbeleje
+(Caltha palustris), Engkarse (Cardamine pratensis), Bukkeblad
+(Menyanthes trifoliata), Ranunkler og hvad man ellers ude i
+Naturen ser vokse paa lignende Steder. Før Plantningen maa
+Jorden langs Bredden være renset for fleraarigt Ukrudt, og er
+der Grønsvær, vil det være klogest at afgrave det øverste
+Spadestik i 1/2-1 Meters Bredde og fylde Udgravningen med god,
+ren Muldjord. Heri planter man saa de ovennævnte Planter og
+andre, der ynder et fugtigt Voksested. Alle disse Planter blandes
+ved Plantningen mellem hverandre uden Plan og Orden, og faar de
+Lov til at vokse, som de lyster, vil de i Løbet af et Par Aar
+danne den dejligste Søbred.
+
+[Illustration: Fig. 35. Rudbeckia maxima, ligesom R. nitida og R.
+laciniata udmærket Søbredsplante under store Forhold.]
+
+[Illustration: Fig. 36. Gynerium argenteum, Pampasgræs, pragtfuld
+Søbredsplante, der maa stilles frit for at komme til sin Ret, og
+maa dækkes omhyggeligt, da den ikke taaler megen Fugtighed i
+Vintertiden.]
+
+En saadan Bred maa helst virke som en fin, lav Bræmme af
+Blomster om Vandspejlet med de pragtfulde Aakander og de
+fine, lette Tuer af Siv og Star. Plejen af en saadan Søbred vil,
+naar den først er tilvokset, kun bestaa deri, at man, naar
+Planterne om Efteraaret er visnede, afskærer dem nogle faa
+Centimeter over Jorden og dækker dem med et Lag velforraadnet,
+gammel Gødning og saa for Resten lader dem skøtte sig selv og
+kæmpe om Pladsen. Enkelte Planter vil efter nogle Aars Forløb
+gaa til Grunde, men andre vil fylde deres Plads, og
+Bevoksningen vil med Aarene blive tættere og tættere. Bliver
+Plantningen efter nogle Aars Forløb gennemvokset af Græs og
+Ukrudt, er der intet andet at gøre end at fjerne det hele, tage
+Planterne op, rense dem omhyggeligt for Græs og Ukrudt, tilføre
+ny Jord og plante paa ny.
+
+[Illustration: Fig. 37. Ligularia macrophylla, en pragtfuld
+Plante med store graablaa "Kaalblade" og gule Blomster, udmærket
+til Søbred.]
+
+Dersom Vandhaven skal anlægges langs en Bæk, der bugter sig frem
+mellem Sten og stejle Skrænter, da kan man ved Hjælp af
+Dæmninger og smaa Udvidelser skabe noget meget smukt, og
+Beplantningen kan her være ganske anderledes righoldig og
+overdaadig end ved Søbredden. Men dersom en saadan Bæk anlægges
+ved Kunst, maa man være forsigtig og ikke gøre det alt for
+vidtløftigt. Disse arrangerede Vandfald og Drypstenshuler af
+Cement er ikke kønne, dog kan en smuk og frodig Bevoksning bøde
+paa mange Smagløsheder. Er det en lige Grøft eller Kanal, man
+skal beplante, vil der, naar denne da ellers er i Harmoni med
+sine Omgivelser, ikke være nogen Grund til at ændre dens Form, en
+lige Grøft kan beplantes meget smukt og virke ligesaa naturligt
+og selvfølgeligt som den mest kunstfærdigt slyngede Bæk.
+
+[Illustration: Fig. 38. Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs
+Have med bagved liggende Stenparti.]
+
+Er man fuldstændig frit stillet og kan anlægge sin Vandhave,
+hvor man har Lyst, da vælger man en Plads med smukke, hyggelige
+Omgivelser, hvor der er Sol og Læ, og her giver man saa
+Vandhaven den Form og Udstrækning, som Forholdene tillader. Kan
+den forenes med Stenhøjsanlæget, er det en stor Fordel, de to
+Ting klæder hinanden godt og hører ganske naturligt sammen. Selve
+Udgravningen til Vandet giver man en saa naturlig og fri Form
+som muligt, der maa gerne være lidt Japaneseri med i Spillet.
+Det samme gælder ved Udformningen af Bredderne. Ved Anlæget af
+disse maa man bestandig have de Planter i Tanke, som man vil
+skaffe Plads til, og søge at berede disse saa gunstige
+Voksevilkaar som muligt.
+
+Der maa være ganske flade, lavtliggende Steder til den smukke,
+fyldtblomstrede Engkarse, Cardamine pratensis fl. pl., den fine,
+yndige Trævlekrone, Lychnis flos cuculi fl. pl., den dobbelte
+Kabbeleje, Caltha palustris fl. pl., de smukke, storblomstrede
+Varieteter af Engforglemmigej, Myosotis palustris Graf Waldersee,
+og den nydelige, rigtblomstrende, broncefarvede Abeblomst,
+Mimulus lutcus cupreus, og enkelte andre.
+
+[Illustration: Fig. 39. Engelsk Vand- og Stenhave. "... Der maa
+gerne være lidt Japaneseri med i Spillet...."]
+
+Paa lidt højere liggende Terrain vil der være den ideelle Plads
+for de to pragtfulde Primuler, P. japonica og P. pulverulenta.
+Disse to dejlige Planter, som man kun sjældent har Glæde af paa
+Stauderabatter, kan her udvikle sig til en Størrelse og Pragt,
+som er aldeles forbavsende. Ogsaa flere andre Primuler som P.
+sikkimensis, P. frondosa, P. denticulata og P. cashmiriana viser
+sig her at være i Besiddelse af en Livskraft, som man ikke havde
+tiltroet dem. Ja, selv den lille yndige Primula farinosa, som
+ellers vanskeligt lader sig flytte ind ude fra Engen, kan
+trives. Det vil dog være heldigt, om man kan give disse
+Planter noget Tørvejord, men absolut nødvendigt er det ikke. I
+det hele er Vandplanterne ikke fordringsfulde med Hensyn til
+Jorden. Har de blot den rette Grad af Fugtighed og Sol, er de
+som Regel fornøjede.
+
+[Illustration: Fig. 40. Naturlig Plantning, fotograferet ca. 2
+Maaneder efter Plantningen. Kun Brudelysene i Forgrunden er
+ældre. (Fra Kolding Planteskole).]
+
+Saaledes arbejder man videre. Paa et endnu højere liggende
+Terrain skaffer man Plads til Engblommer, Spiræer, Astilber og
+en Mængde andre Planter. Mange Planter vil uden at være
+egentlige Moseplanter trives langt bedre paa en saadan fugtig
+Vokseplads end paa Stauderabatten, hvor de let kommer til at lide
+af Vandmangel. Saadanne Planter som f. Eks. Senecio, Ligularia,
+Staudephlox, Efteraarsasters, Rudbeckia, Helenium, Solidago,
+Eupatorium, Hemerocallis. Funkia og flere andre trives godt paa
+en saadan fugtig Vokseplads og føjer sig smukt og naturligt ind i
+Ensemblet.
+
+[Illustration: Fig. 41. Blomsterkæret i Det kgl. danske
+Haveselskabs Have, set fra Stenhøjen.]
+
+Samtidigt med at man udformer Terrainet og derved søger at skabe
+Voksepladser til de forskellige Planter, maa man ogsaa betænke,
+hvorledes disse vil præsentere sig paa det Sted, man har tiltænkt
+dem. Store, imponerende Planter som Gunnera, Funkia og Senecio
+maa helst kunne ses paa Afstand og spejlende sig i Vandet, smaa,
+fine Blomster maa kunne ses ganske tæt ved.
+
+Gangene maa slynge sig som naturlige Stier, snart maa man være
+helt nede ved Vandet og i Stand til at se ud over dette, snart
+maa de høje frodige Planter lukke sig om en og spærre Udsigten.
+Alt som man vandrer fremad ad de smalle, bugtede Stier, maa
+Billederne skifte og aabenbare nye Skønheder og nye
+Overraskelser. Hertil er det bølgede Terrain saa vel skikket
+foruden det, at det tillige skaffer Plads til en Mængde højst
+forskellige Planter baade Stauder og blomstrende Buske, hvad der
+er en stor Fordel, thi Vandhavens Omgivelser kan ikke blive for
+rige og overdaadige, og alt hvad der er af store, pragtfulde
+Stauder, som det ellers kan være vanskeligt at faa anbragte, kan
+her finde Anvendelse. Denne fri Plantning omkring Vandhaven kan
+være meget smuk, og det er en taknemmelig Maade at arrangere
+Stauder paa.
+
+Ude i Vandet, der helst maa have en Dybde af l Meter eller lidt
+mindre, laver man langs Bredderne smaa Øer og Halvøer, som
+beplantes med Siv, Iris, Pilblad (Sagittaria), Brudelys og Star.
+Ud fra Bredden breder sig Bukkeblad, Vandrøllike (Hottonia
+palustris), Ranunkler og den vilde Calla. Er der Plads til
+større Øer, som kan hæve sig over Vandfladen, kan man paa disse
+plante Astilbe, Spiræa og flere andre Planter. Saadanne Øer
+dannes af Trækasser, der naar op til Vandfladen, disse fyldes med
+Jord, og der bygges videre over Vandet ved Hjælp af Natursten.
+Mellem disse plantes Fredløs, Vandsnerre (Galium palustre).
+Abeblomst eller lignende, indtil man er naaet ca. 1/2 Meter over
+Vandet, lavere nede maa Spiræerne og Astilberne ikke gerne staa.
+Dette beror dog noget paa Jordens Beskaffenhed, paa Tørvejord
+taaler de mere Fugtighed end i almindelig Havejord. Kun Spiræa
+ulmaria, almindelig Mjødurt, taaler mere Fugtighed, den kan
+trives helt nede ved Vandet, den fyldtblomstrede Varietet er
+meget smuk og fortjener Opmærksomhed.
+
+[Illustration: Fig. 42. Til venstre i Vandet Brudelys (Butomus),
+til højre oppe paa Land Funkia, en udmærket Søbredsplante. (Fra
+Kolding Planteskole).]
+
+Spiræerne og Astilberne hører til vore smukkeste og mest
+anvendelige Søbredsplanter. Der er i det hele taget kun faa
+Planter, der overgaar de nye Astilbehybrider i Skønhed, og ingen
+af vore Stauder overgaar Spiræerne i Finhed og Gratie, særlig
+langs en Søbred er de umistelige. Af Iris er det særlig vor
+almindelige gule Iris (I. pseudacorus), den sibiriske Iris (I.
+sibirica) med sine Varieteter og den japanske Iris (I. Kæmpferi),
+der egner sig til Plantning paa fugtige Steder. De trives alle 3
+bedst langs Søbredden, lige i Vandkanten, men de kan dog ogsaa
+taale at staa med nogle faa cm Vand over sig. De to førstnævnte
+er meget nøjsomme og villigtvoksende, de japanske er mere
+lunefulde, de kræver megen Næring og synes her i Landet at trives
+bedst i Tørvejord, men man ser dem dog ogsaa vokse og blomstre i
+Lerjord eller sandet Dynd, men som sagt er de ligesaa lunefulde,
+som de er kønne. Ogsaa de smukke Iris ochroleuca holder af
+Fugtighed, men det er en Misforstaaelse, naar man tror, at Iris
+germanica, de almindelige Haveiris, ynder Fugtighed, disse trives
+bedst paa en tør og solbeskinnet Vokseplads.
+
+Som allerede sagt er Vandplanternes Kultur meget enkelt og
+ligefrem. Har man fundet den rette Vokseplads, hvor de befinder
+sig vel og præsenterer sig smukt, har man i Sommertiden kun at
+fjerne de visne Blade og Blomster og saa for Resten se til og
+glæde sig over Frodigheden og Blomsterpragten. Naar Efteraaret
+kommer, og Herligheden er forbi, afskæres ligesom i Staudehaven
+de visne Dele, og Jorden mellem Planterne dækkes med et Lag
+gammel Gødning. Der vil kun sjældent være Plads til at løsne
+Jorden mellem Planterne, men det er heller ikke nødvendigt, den
+hele Bred skal jo helst danne et sammenhængende Virvar af
+Blomster og Blade.
+
+[Illustration: Fig. 43. Lille, rigt beplantet Dam i Professor
+Arnold Krog's Villahave paa Frederiksberg.]
+
+Af praktiske Grunde vil det være heldigt mellem Planterne langs
+Søbredden at anbringe nogle flade Sten, de saakaldte Trædesten,
+ligesom det ogsaa kan være heldigt at kantsætte Gangene med en
+Række Natursten. Alle disse Sten giver let den nyanlagte
+Vandhave et uroligt og broget Udseende, men de er næsten
+nødvendige, og saa snart Planterne vokser til, skjules de
+af disse. At store, smukke Natursten klæder en Vandhave og
+forøger Søbreddernes Skønhed meget, er saa selvfølgeligt, at det
+næppe behøver at nævnes.
+
+[Illustration: Fig. 44. Dam med en Mængde forskellige Planter. I
+Forgrunden Gunnera. (Fra Carl V. Lange's Gartneri,
+Frederikssund).]
+
+Om Aakanderne er det allerede tidligere bemærket, at de, naar de
+er frit udplantede, ikke kræver nogen særlig Pleje, især hvor
+Søbunden er dyndet og næringsrig. Bestaar den derimod af Ler
+eller Sand, vil det være nødvendigt at tilføre dem ny Næring.
+Dette foregaar lettest paa den Maade, at man i Vintertiden, naar
+Vandet er tilfrosset, hugger Hul paa Isen og vælter et Par
+Trillebørfulde gammel Gødning ned i Vandet over Planterne. Man
+kan ogsaa lade Gødningen blive liggende oven paa Isen; naar
+denne tør bort, vil Gødningen synke til Bunds og komme Planterne
+til gode. Næsten alle Aakandehybriderne er fuldstændig haardføre,
+og man behover ikke at frygte, at de skal tage Skade af Kulden,
+selv om Vandet bundfryser, men man maa dog helst regne med, at
+de skal have 1/2-l Meter Vand over sig.
+
+[Illustration: Fig. 45. Aakander i Knuthenborg Park. Billedet er
+taget 1 Aar etter Plantningen.]
+
+Angaaende de mange forskellige Vandplanter, der udbydes, da maa
+man være varsom og ikke plante, hvad man ikke kender. Der findes
+blandt dem mange slemme Ukrudtsplanter, og kan Ugræsset være
+besværligt oppe paa Landjorden, saa er det ti Gange værre ude i
+Vandet. Saadanne Planter som Potamogeton, Elodea, Myriophyllum og
+flere andre skal man ikke plante. Af Undervandsplanterne er det
+egentlig kun Krebseklo (Stratiotes aloides), der fortjener at
+dyrkes. Den er smuk og let at holde i Ave. Algerne og
+Undervandsplanterne er Aakandernes værste Fjender, og skal
+Aakanderne udvikle sig smukt, maa man søge at beskytte dem mod
+disse. Selv en saa smuk Plante som Limnanthemum nymphæoides maa
+man vogte sig for, den kan forvandle den smukkeste Sø til en
+hæslig Ukrudtsmark.
+
+Ogsaa saadanne Planter, som breder sig stærkt ved udløbere skal
+man vogte sig for at plante f. Eks. Tagrør, Dunhammer, Sødgræs,
+Padderokke og flere andre med krybende Rodstok. I mindre
+Bassiner, hvor man er Herre over Vegetationen, har det mindre at
+sige, men under store Forhold skal man være varsom med disse
+Planter, der kan blive yderst besværlige at slaas med. Tagrør er
+dog den skikkeligste af disse. Selv om den breder sig meget
+stærkt ved Udløbere, er den let at begrænse eller udrydde, thi
+den taaler ikke at miste Toppen, medens den er i Vækst. Hvis man
+derfor i Sommertiden slaar den af med en Le, dør den bort.
+
+Det er allerede sagt, at det er Yppigheden, Frodigheden, der er
+Vandhavens største Charme, men at denne maa holdes i Ave af
+forstaaende Hænder, der tager varsomt og blødt paa Engens bløde
+Blomster. Vandhaven kan hurtigt forvandles til et forsømt
+Vildnis, men man kan ogsaa jage Alferne bort med alt for megen
+"Kultur" og Orden.
+
+[Illustration: Fra Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+[Illustration: Fig. 46. Stenhøj bygget som kunstigt Klippeparti.
+(Friar Park i England).]
+
+
+
+
+
+STENHØJSPLANTERNES KULTUR
+
+
+
+af _Axel Lange_.
+
+
+Enhver, der har færdedes i Bjærgene, strejfet gennem de alpine
+Enge, gennem Mosedragene, over Stenur, klatret op ad Fjældvægge,
+vandret op til Isbræfoden eller vandret over Bræen og naaet de
+om Sommeren snefri Bjærgtinder, vil hjem med sig bringe et
+uudsletteligt Indtryk af Bjærgenes herlige Flora. Næsten alle
+Vegne, hvor man færdes, møder man de prægtigste Blomster, og
+alle eller næsten alle er de af saa rene Farver, som man
+sjældent ser dem i Lavlandet. Høje af Vækst er Planterne ikke,
+men det er netop det fortryllende ved dem, thi selve Blomstens
+Størrelse staar ikke tilbage for Blomsterne fra Slettelandene;
+man behøver blot at tænke paa en Alpeplante, som den i Haver
+almindelig dyrkede _Gentiana acaulis_, hvis Skud ikke er mere end
+faa Centimeter høje, men hvis Blomster er ca. 6 cm lange og 3 cm
+i Diameter, paa den lille _Alpe-Valmue,_ der næppe bliver over
+ 10 cm høj, men har Blomster større end vor _Kølle-Valmue_ eller
+endelig mindes den bekendteste af alle Alpeplanter: _Edelweiss_,
+hvis ubetydelige Blomsterkurve er omgivne af snehvidfiltede Blade,
+en straalende Stjerne flere Centimeter i Diameter, baaret af en
+ikke stort højere Stængel og springende lige ud fra Klippen, for
+at danne sig blot et ringe Begreb om Alpefloraens Herlighed.
+
+Det er derfor intet Under, at Menneskene, som søger at samle
+Planter fra alle Jordens Egne i deres Haver: Tropernes Palmer og
+Orchideer, Kaplandets Lyngarter, Himalayas Alperoser, Mexikos
+Kaktus, Nordamerikas Træer, Østasiens Chrysanthemum, for blot at
+nævne nogle faa Eksempler, ogsaa prøver at bringe
+Højfjældsbeboerne ned i Slettelandets Haver. Der har i de to
+sidste Menneskealdre været en stedse stigende Interesse blandt
+Havevenner for Dyrkningen af Alpeplanter, men aabenbart har man
+alt tidligt haft de mest iøjnefaldende i Kultur. _E. Wocke_
+skriver angaaende Spørgsmaalet, om hvor gammel denne Gren af
+Havebruget er, følgende: "Hvem har først dyrket Alpeplanter i
+Haver, først haft dem i Kultur? Det er vanskeligt at sige.
+Bjærgbeboerne har uden Tvivl givet Stødet dertil, idet de i
+deres Haver har indplantet deres Yndlinge blandt Fjældets
+Planter, som spillede en Rolle i deres, daglige Liv saavel som i
+deres Poesi. Efterhaanden har Dalbeboerne da ogsaa faaet Lyst til
+at dyrke Fjældplanter i deres Haver og har hentet dem enten fra
+Bjærgboernes Haver eller fra de naturlige Voksesteder.
+Klosterhaverne har her sikkert spillet en Rolle. A. Kerner
+fortæller saaledes, hvordan han i 1846 i Klosterhaven i
+Lilienfeld i Østrig paa en ganske lille Plads saa den herligste
+lille Alpeflora, som han Dagen forud havde beundret i
+Højfjældene. I sidste Halvdel af det 19de Aarhundrede har
+Alpeplanterne faaet sig et nyt Hjem i de engelske Haver og
+derfra har Dyrkningen bredt sig ud i stedse videre Kredse."
+
+Naar man vilde dyrke Planter fra Bjærgegnene her nede i
+Lavlandene laa det snublende nær at søge at give dem Forhold at
+vokse under, som kunde ligne dem, de fandt i deres Hjemstavn,
+ogda det var Bjærgplanter, maatte de naturligvis have Sten at
+vokse imellem, ligesaa naturligt faldt det, at Planterne maatte
+sættes paa Forhøjninger og ikke paa flad Jord.
+
+Denne Opfattelse er selvfølgelig rigtig, saalænge der tales om
+det nødvendige i at give Planterne naturlige Forhold at vokse
+under, men saa snart man derefter konstruerer sin Høj til
+Stenhøjsplanter som en ganske simpel Jordbunke: kuppelformet
+eller kegleformet,--naar det kommer lidt videre med
+halvmaaneformet eller S-formet Grundflade--og bestaaende af
+almindelig Havejord belagt med eller rettere besat med Sten, der
+strutter ud i Luften med den spidse Ende, saa er man ganske paa
+Vildspor. Forholdene hvorunder Planterne vokser i Naturen er saa
+forskelligartede, at der for at kunne skaffes dem blot
+tilnærmelsesvis naturlige Kaar maa lægges langt mere ind i
+Konstruktionen af Stenhøjen, end der sædvanligvis sker. Men
+herom mere senere.
+
+
+
+
+_Alpeplanternes Voksekaar i deres Hjemstavn_.
+
+En Ekskursion i Bjærgene vil for dem, som ikke før har færdedes
+der, som Regel byde paa Overraskelser. Sikkert de fleste vil
+forbavses over at træffe saa udstrakte Arealer, hvor Fjældet
+ikke viser sig i Overfladen, men er dækket af et Muldlag tæt
+bevokset med Planter. Selv om vi ser bort fra de lavere Dele af
+Bjærgene, som dækkes af Løvskov og Granskov--med den for disse
+Skove egne Undervegetation--maaske af og til afbrudt af en aaben
+Højslette med Landsbyer, Agre, Moser og Enge, og kun betragter
+den højere Del af Fjældene, da vil vi ogsaa der paa vor Vandring
+opefter, ikke bestandig færdes paa Stengrund. Aartusinders Vind
+og Vejr har virket paa Fjældet og omskabt den oprindelige, ganske
+nøgne Stenmasse til et for Plantevæksten beboeligt Sted. I hver
+en Revne paa Stenfjældet er Vandet trængt ind. Frosten har virket
+og sprængt store og smaa Stykker af Fjældet, Gletscherne har
+langsomt, men sikkert skuret mod det faste Fjæld og malet
+Overfladen til Grus, Sand og Stenmel. Rindende Vand har ført de
+fine Dele med sig ned ad Bjærget for senere at aflejre dem igen
+paa fladere Partier. Her har saa været gode Betingelser for
+Plantevækst, da der fra de højere liggende Steder tilførtes
+Fugtighed; og var der først en begyndende Plantevækst, bedredes
+Betingelserne for en tættere Bevoksning stadig. Paa saadanne
+Steder har da kunnet opstaa Moser og Enge. Rigeligere eller
+ringere Tilførsel af Vand og kraftig eller ubetydelig Nedbør har
+givet fugtigere eller tørrere Enge. Vegetationen ligner i mange
+Maader den i Lavlandets Enge, den er tæt, der er talrige Græsser,
+Orchisarter, ja mange Arter er fælles; man vil dog som Regel
+finde Planterne lavere bl.a. af den Grund, at det Vand, der
+overrisler Engen er meget koldt og derfor hæmmer Højdevæksten.
+Men Klippesiderne er jo ogsaa bevoksede med Planter, her tæt, der
+mere spredt; hvorledes opstaar her Betingelser for Plantevækst?
+Ser vi, her i Lavlandet noget tilsvarende? Ja, paa en Maade. Ser
+vi ikke hyppigt Tegltage med gulgrønne Pletter af Laver, som
+senere afløses af smaa Mospuder, der maaske igen afgiver Fodfæste
+for en Husløg, en Stenurt eller en lille Græstue; ser vi ikke
+Stenene i Stengærderne og de store Rullesten ude i Heden
+bevoksede med Laver og Mosser? Ligesaadan gaar Udviklingen for
+sig i Fjældet, men her er Overgangen fra Mosvegetation til den
+højere Plantebevoksning maaske noget hurtigere, fordi der fra
+højere Dele af Bjærget siver Fugtighed ned. Og i hver lille
+Revne, som fremkommer i Klippevæggen, selv om denne er nok saa
+stejl, er der Udsigt til at en Plante kan fæste Bo. Der behøves
+blot, at Vinden eller rindende Vand skal føre et Frø hen til et
+saadant gunstigt Sted, saa at det kan spire dér og sende sine
+Rødder ind i Klipperevnen. Støv tilført andetsteds fra har samlet
+sig i Revnen og afgiver Jordbund for den spirende Plante.
+
+De Planter, som vokser i Revner og Spalter paa Klippevæggene har
+jo meget afvigende Kaar fra Planterne i Slettelandet. Rødderne,
+som her kan brede sig vidt ud til alle Sider, maa hist nøjes med
+at brede sig i det Rum, som Klipperevnen giver, de bliver derfor
+gærne fladt vifteformige. Man kunde være tilbøjelig til at tro,
+at en Plante, der voksede paa en saadan Klippevæg, snart maatte
+komme til at mangle Vand. Dette er dog ret sjældent Tilfældet.
+Ofte siver der bestandigt fra højere Steder Vand ned langs
+Klippens Sider, trænger ind i de fineste Sprækker og nærer
+Sugerødderne, og udebliver denne Tilførsel af Mangel paa Nedbør,
+eller fordi Sneen højere oppe er smeltet bort, saa virker den
+kraftige Dug om Natten dog forfriskende paa Planten. Tillige er
+Klipperne altid mer eller mindre porøse. Herom skriver
+_Correvon_: "Medens visse Stenarter suger Vand til sig omtrent
+som et Stykke Sukker, lader andre det kun langsomt trænge ind i
+deres mikroskopiske Kanaler. Men alle Klipper er gennemtrængte af
+Vand i højere eller mindre Grad, og de meddeler dette Vand til de
+Planter, der vokser paa dem, saa at de holder sig friske."
+
+Bjærgenes øvre Tinder, der en lang Tid af Aaret er dækkede af et
+mægtigt Snelag, er i den korte Sommer heller ikke
+vegetationsløse. Fjældet er forvitret, saa at den faste Masse er
+dækket af et Lag af løse Sten, Grus og Stenpulver. Heri vokser
+Planterne mer eller mindre spredt. Mange Steder er Tidsrummet
+mellem Sneens Bortsmelten om Forsommeren og det første Snefald
+om Efteraaret saa kort, at en Udtørren af Jordsmonet ikke kan
+finde Sted, og Natteduggen og Taagerne, der hyppigt lægger sig om
+Bjærgtoppene, holder Planterne bestandig friske. Planterne
+særpræges ogsaa af det stærke Lys, som hersker under hele deres
+korte Liv; en Plante, som kommer frem af den smeltende Sne i
+Juni Maaned, vaagner til et langt intensere Lys end vore
+Foraarsplanter nyder, naar de i Marts-April bryder frem af
+Jorden.
+
+Der hvor Gletscherne ender, naar de er paa deres Vinterstade,
+vil man finde mægtige Samlinger af Sten og Grus, som af
+Gletscherne er ført ned fra de højere Egne. Disse Endemoræner er
+ogsaa bevoksede om end hyppigt meget spredt. Planterne lever her
+under lignende Kaar, som dem vi fandt paa Bjærgtinderne. De har
+som disse rigelig Væde om Sommeren, thi Smeltevandet fra Bræen
+gennemskyller bestandig Morænen; men om Efteraaret, naar Kulden
+lægger sig over Bjærgene, standser Afsmeltningen fra
+Gletscheren, og Morænen bliver derved temmelig tør. Ved Kuldens
+Fremadskriden bliver de endog dækkede af et Lag Sne, som værner
+dem mod Vinterens stærke Kulde. Selv de fra Fjældene nedstyrtende
+Stenmasser, som samler sig ved Fjældets Fod eller i Kløfter i
+vældige, skraanende Urer (Tyskernes: Geröll), forbliver ikke
+ubeboede af Planter. Disse Urer er ogsaa fugtigere end man efter
+deres Konsistens kunde vente, men de kan jo ogsaa være
+beliggende saaledes, at de er stærkt udsatte for Solens Virkning
+og kun modtager ringe Væde fra de højere liggende Dele af
+Fjældet; i saa Fald vil kun Planter, der ved tæt Filtbeklædning
+eller paa anden Maade er værnede mod for stærk Fordampning, kunne
+trives her. Paa isolerede Bjærgtoppe i de lavere Dele af
+Bjærgene eller paa Skrænter, hvor Muldlaget er tyndt, og hvor
+Sneen paa Grund af den lavere Beliggenhed smelter bort tidlig paa
+Foraaret, kan der ogsaa blive ret ugunstige Vegetationskaar. De
+Arter, man finder paa saadan Lokalitet, er da ogsaa værnede paa
+en eller anden Maade mod for stærk Fordampning, enten ved at
+Bladene er beklædte med Haar, eller er af læderagtig Konsistens
+(Rhododendron) eller ved at de er ganske smalle, naaleformede
+(Lyngarter).
+
+Vegetationer i dybe Spalter og smalle Kløfter er meget afvigende
+herfra; er Kløfterne nordvendte vil kun meget lidt Sollys trænge
+ned i dem, og selv om de er sydvendte, er det kun en kort Tid af
+Dagen, at de er solbelyste. Planterne, som vokser her, er da
+mest Bregner og andre tyndbladede Vækster, som breder sig
+frodigt imellem Mosser i den fugtige, muldede Jord.
+
+Her er i korte Træk givet de vigtigste Kaar, under hvilke
+Planterne trives i Bjærgegne, men mange andre Faktorer spiller
+ind med og gør Forholdene mere sammensatte, saaledes Stedets
+Afstand fra Ækvator, (Grundfjældets Art og Fjældets Heldning mod
+Nord, Syd eller andre Verdenshjørner).
+
+
+
+
+_Alpeplanter.--Stenhøjsplanter._
+
+Der er i det foregaaende talt om Alpeplanter, medens der i
+Titlen paa Bogen er anvendt Betegnelsen Stenhøjsplanter. Der vil
+da let kunne rejse sig det Spørgsmaal, om disse to Udtryk kan
+bruges i Flæng, eller om der kan gives en vis Adskillelse imellem
+dem. Med andre Ord, om alle Stenhøjsplanter er Alpeplanter eller
+om alle Alpeplanter egner sig til Plantning paa Stenhøje. Svaret
+maa lyde, at Stenhøjsplanter er et bredere Begreb end
+Alpeplanter, selv om vi tager dette i videst mulige Forstand. Ved
+_Alpeplanter_, eller som de ogsaa betegnes _alpine Planter_,
+forstaar vi Planter, der vokser i Bjærgegne ikke alene i Alperne,
+men ligesaavel i Pyrenæerne, i Andes eller Himalaya, og tillige
+dem, som findes i arktiske og antarktiske Egne, voksende saa højt
+op over Havet eller saa langt mod Syd eller Nord, at de en meget
+betydelig Del af Aaret er dækkede af Sne og saaledes kun har en
+kortvarig Sommer, en kort Vækstperiode. Disse Planter kan efter
+deres Voksekreds deles i subalpine, alpine og højalpine Planter,
+ligesom den arktiske Region kan deles i flere Florabælter. Hvor
+Højdegrænsen (over Havet) for de forskellige Bælter af
+Alpeplanter ligger, afhænger af vedkommende Bjærgkædes Afstand
+fra Ækvator. Nogle Planter kan følges gennem alle 3 Regioner,
+andre har kun en ringe Udbredelse i lodret Retning. Visse Arter
+findes baade i Bjærgegne og i Polaregne, andre har et ret
+begrænset Vokseomraade i vandret Retning.
+
+[Illustration: Fig. 47. Enkelt Del af Stenhøjsanlægget i Friar
+Park (Se Fig. 46).]
+
+Som alt nævnt har man i Haver fundet paa at bygge Stenhøje for
+at kunne dyrke disse smukke Planter fra Bjærgene og fra
+Polaregnene, og de udgør ogsaa Stenhøjsplanternes Hovedmængde,
+men man har desuden samlet Hjælpetropper fra mange andre Egne af
+Jorden og anbragt dem paa Stenhøjen. Forholdet er jo nemlig det,
+at der rundt om paa Jordens Kreds findes en
+Mængde meget smukke Planter voksende i Slettelandenes Moser,
+Enge, Skove og Stepper eller paa Ruiner og Stengærder, hvilke
+Havevennerne gærne vil dyrke, men som maa anbringes paa
+Stenhøjen, enten fordi de her præsenterer sig bedre end paa flad
+Jord, eller fordi de overhovedet ikke kan trives det sidstnævnte
+Sted. Ordet Stenhøjsplanter er derfor et meget omfattende Begreb,
+men faste Rammer for det har man ikke; hvad en vil godkende som
+passende til Stenhøj, kasserer en anden, og hvad der passer til
+at plante paa store Stenhøje mispryder maaske paa mindre. Nogle
+Stenhøjsvenner vil dog udelukkende dyrke alpine Planter og
+undgaar med velberaad Hu alle Plantearter, som ikke kommer ind
+under dette Begreb. For dem er Planternes Sjældenhed tit af
+største Vigtighed, de frydes selv over ubetydelige Arter, og de
+har netop den største Glæde i at dyrke de vanskeligste Planter.
+Der er dog en Del Alpeplanter, som trodser ethvert Kulturforsøg,
+og som det er ganske ørkesløst at prøve at indplante paa
+Stenhøjsanlægene. Andre Stenhøjsvenner vil kun have smukke eller
+blomsterrige Planter i Kultur eller Arter, der er saa lette at
+dyrke, saa at de næsten kan passe sig selv. Plantematerialet er
+dog saa stort, at der bliver nok for enhvers
+Smag--lykkeligvis--thi der er dog ingen Glæde ved, at den ene
+Stenhøj er en tro Afspejling af den anden, hverken hvad
+Konstruktionen eller Plantebestanden angaar.
+
+
+
+
+_Stenhøjsplanternes Vækstformer._
+
+Stenhøjsplanterne kan efter deres Voksemaade henføres til
+forskellige Typer, som her kortelig skal beskrives, da
+Betegnelserne i det følgende anvendes Gang paa Gang. Der findes
+Overgange mellem de forskellige Typer, saaledes at det af og til
+kan være vanskeligt at afgøre, hvilken Vækstform man skal
+henføre den eller den Plante til.
+
+_Rosetplanter_. Bladene er samlede i Rosetter, d.v.s. de sidder
+ikke op ad en Stængel med tydelige Mellemrum, men udspringer
+omtrent fra samme Punkt og ligger ofte fladt ud til alle Sider
+paa Jorden eller Klippen. Blomsterstanden kan være endestillet
+d.v.s. udgaa fra Rosettens Midte eller udgaa fra Bladhjørnerne,
+og Rosetten kan mangle eller have Sideskud. Rosetplanter med
+endestillet Blomsterstand og uden Sideskud dør efter fuldendt
+Blomstring--de er _monokarpiske_, som det kaldes i det botaniske
+Sprog--og maa formeres ved Frøudsæd _(Saxifraga mutata, Sax.
+longifolia_). Denne Voksemaade er ganske analog med flere af vore
+kendte to-aarige Planter for Eks. Kongelys. Dannes der Sideskud,
+er Formeringen af Planten jo derigennem sikret. Sideskuddene kan
+sidde tæt op til Moderplanten eller fjærnes fra denne ved en
+iøvrig bladløs Udløber, de kan løsne sig fra Moderplanten meget
+snart og danne selvstændige Individer (visse _Sempervivum_) eller
+vedligeholde Forbindelsen i længere Tid; er Dannelsen af Sideskud
+meget yppig, dannes der efterhaanden store sammenhængende Tæpper.
+
+_(Saxifraga aizoon, Androsace sarmentosa_).
+
+_Pudeplanter_. Skuddene er korte, tæt samlede, saaledes at de
+midterste staa lige ret op, de nederste ligger paa
+Jordoverfladen, og hele Planten danner sig halvkugleformet (eller
+som en Kuglekalot). Bladene er smaa og meget tætsiddende, sidder
+ofte i Mængde visne inde i Planten. Skuddene er gærne
+utilbøjelige til at slaa Rod, selv om de ligger tæt til
+Underlaget; Pudeplanterne er derfor vanskelige at dele, og maa
+formeres ved Frøudsæd eller Stiklinger.
+
+_Tæppeplanter._ Planterne er enten træagtige eller urteagtige med
+kortere eller længere Skud, som gærne er rigt forgrenede og
+ligger fladt henad Jorden eller over Stenene og derved dækker
+Jordsmonet som et tæt Tæppe. Skuddene er hos nogle meget uvillige
+til at slaa Rod _(Rhamnus pumila_), og man kan hos disse løfte
+store Partier af Planten op fra Underlaget. Formeringen af
+saadanne Arter maa derfor ske ved Frøudsæd, eventuelt Stikning.
+Andre Tæppeplanter er netop meget villige til at slaa Rod, saa
+snart Skuddene berører den fugtige Jord; en ældre Tæppeplante af
+denne Type er derfor i Virkeligheden en Koloni af selvstændige
+Individer. Deling af disse lader sig let udføre. Nær disse staar
+saadanne Arter, som breder sig ud i store Tæpper ved fra
+underjordiske Udløbere at sende Skud op i Lyset.
+
+En Del Arter, som man kan betegne _Pude-Tæppeplanter,_ har især
+som unge Individer samme Voksemaade (Kuglekalot), som
+Pudeplanterne, men i Modsætning til disse er de meget villige til
+at slaa Rod og vokser stærkt i Periferien, de bliver derfor
+fladere og danner snart sammenhængende Tæpper ved at vokse
+sammen med Naboplanterne _(Arenaria Rosani_). Endelig kan visse
+Rosetplanter forme sig som Tæppeplanter (se f.o.)
+
+Den almindelige _Staude_ type er ogsaa repræsenteret blandt
+Stenhøjsplanterne. Skuddene er her oprette eller nedliggende og
+dør hvert Aar tilbage til Jordoverfladen, hvor Knopperne, som
+skal fortsætte Væksten næste Aar, sidder.
+
+_Knoldvækster_ og _Løgvækster_ har deres overvintrende Dele
+dybere nede i Jorden.
+
+_Enaarige Planter_. Af disse er kun faa anvendelige paa
+Stenhøjen.
+
+_Dværgbuske._ Foruden nogle tæppedannende Arter _(Dryas,_ visse
+_Salix_) har man blandt Stenhøjsplanterne en Del Smaabuske med
+opret, men dog lav Vækst. Navnlig Lyngfamilien leverer mange af
+denne Type.
+
+
+
+
+_Stenhøjens Berettigelse i Haven_.
+
+Det vil for Haveejeren ofte kræve en vis Grad af Overvejelse, om
+han i sin Have skal anlægge en Stenhøj eller ej. Han kan i den
+Anledning stille sig forskellige Spørgsmaal: Vil det
+landskabeligt set kunne forsvares at lægge en Stenhøj i Haven?
+Er Stenhøjsplanterne noget saa fremragende, at det kan
+forsvares, at de faar et særligt Anlæg? Kan de ikke dyrkes paa
+flad Jord? eller kan man overhovedet give dem de Kaar, de
+fordrer? En af vore mest fremragende Landskabsgartnere, _Glæsel,_
+har skrevet: "Stenhøje have ikke nogen malerisk Betydning i de
+landskabelige Dele af Anlægget, og det er absolut forkasteligt at
+anvende S. paa en saadan Maade, at der dermed tilsigtes en
+Efterligning af Klippepartier." Herom kan der tvistes. Kan man
+omdanne et ellers kedeligt Parti af Parken til et smukt bygget
+Stenhøjsparti, vil dette dog kunne have en vis malerisk Virkning,
+navnlig i den Tid, da _Saxifraga, Aubrietia_ og _Primula_ med
+andre Florblomster blandt Stenhøjsplanterne, staar i skønneste
+Blomstring. Om man ikke tør lade sin Stenhøj faa Form af et
+Klippeparti, kan der ligeledes være delte Meninger om. Sikkert
+er det, at man uden at skade det landskabelige Udseende kan lade
+enkelte Dele af Stenhøjen faa Form som Klippeblokke, ja det er
+maaske netop det fornøjeligste ved Stenhøjsbyggeriet og
+Beplantningen at kunne fremstille større tætte Stensystemer, der
+beplantede ser ud som revnede Klippeblokke, hvis Spalter er
+bleven naturligt bevoksede. Er man imidlertid bange for, at
+Stenpartiet skal skade det landskabelige Billede, som Parken har,
+er det den bedste Udvej at bygge Stenhøjen paa Skrænterne ned mod
+en forsænket Gang. I den botaniske Have i Kew findes Stenhøjen
+netop anlagt paa denne Maade paa begge Sider af en slangeformet
+Vej, som er anlagt lavere end det tilstødende Terræn, og ved
+Busketbeplantning er Anlægget skjult for Beskueren, indtil man er
+ganske nær ved Nedgangen til Stenpartiet.
+
+Men vi maa ogsaa hævde at have set Haver, hvor Stenhøjen var af
+malerisk Virkning. Det vil dog let forstaas, at det kun er i
+større Haver, at man kan gaa saa vidt, at man lader Stenhøjen
+blive et Led, der skal give Præg paa Landskabet. I smaa Haver
+maa Stenhøjen kun blive lille og beskeden, men til Gengæld
+bygges saaledes, at den i endnu højere Grad end i store tjener
+den ene Hensigt: at afgive gunstige Voksepladser for de Planter,
+man vil dyrke derpaa.
+
+At Stenhøjsplanterne er noget særlig smukt vil, som det ogsaa
+berørtes i Indledningen, enhver, der har set dem i Naturen,
+bekræfte; og at de ogsaa i Kultur, hvor de kun giver en svag
+Afspejling af, hvad de er i Bjærgene, ogsaa har talrige
+Beundrere, har de senere Aars Iver for denne Gren af Havebrug
+tydelig vist. Foruden deres lave Vækst og forholdsvis store
+Blomster, som er nogle af deres mest fremtrædende Egenskaber,
+skal her nævnes det Forhold, at saa mange af dem holder Løvet
+frisk grønt hele Aaret rundt eller i al Fald en betydelig Del af
+Aaret, man kan derfor selv i den døde Tid af Aaret fryde sig
+over det friske grønne paa Stenhøjen. De adskiller sig her paa
+behagelig Vis fra de fleste Stauder, som Vinteren igennem staar
+nøgne eller med halvvissent Løv. Som et yderligere Plus for
+Stenhøjsplanterne kan anføres, at deres Lidenhed gør, at et
+forholdsvis stort Antal kan dyrkes paa et meget indskrænket
+Areal. Angaaende Spørgsmaalet, om de kan dyrkes paa flad Jord,
+saa maa dette for nogles Vedkommende besvares med ja, for andres
+med nej.
+
+[Illustration: Fig. 48. Stensætning langs en Gang (i Det kgl.
+danske Haveselskabs Have) umiddelbart efter Plantningen. Den
+samme gang ses paa Fig. 70 i tilvokset Stand.]
+
+_Malby_ udtrykker sig om dette Spørgsmaal saaledes:
+"Alpeplanterne kan trives i Bjærgegnene, ikke saa meget fordi de
+der givne Kaar er nødvendige for dem, men snarere fordi Klimaet
+for de højere voksende Arter er ugunstigt; i den stærke Blæst kan
+disse ikke udvikle sig, var denne Hindring ikke til Stede, vildede
+overskygge og knuge de lavere Planter." Det viser sig da
+ogsaa, at nogle Arter godt kan trives, naar de overføres til vore
+Haver og dyrkes paa flad Jord. Men den største Part vil ikke
+vokse under disse Kaar. Det er rimeligvis hovedsagentlig
+Jordensfysiske Beskaffenhed, der her ikke passer dem. For
+disse maa man saa bygge sine Stenpartier. At der er alpine
+Planter, som det selv paa disse Anlæg kan volde Vanskeligheder
+at dyrke, er kun en Spore for Havedyrkeren til at gøre sig
+yderligere Anstrængelser; men overvindes Vanskelighederne, og man
+faar Planterne til at trives og blomstre, da er Glæden derved saa
+stor, at alle Besværligheder er glemte, naar Maalet er naaet.
+
+
+
+
+_Valg af Plads til Stenhøj og Udformning af Terrænet._
+
+Er Stenhøjens Plads ikke forud givet, maa man vælge den i den
+Del af Haven, som har de gunstigste Terrænforhold, og som
+tillige er fri for store Træer, i al Fald bør der ingen Træer
+være Syd for Anlægget, da disse vil røve al for meget Lys fra
+Stenhøjen. Det er da navnlig Løvtræer med deres overhængende
+Grene, som bør undgaas, en enkelt Gran eller Ædelgran, nogle
+Juniperus eller Chamæcyparis kan bedre tilstedes, ja kan endog
+være af en udmærket Virkning i Anlægget. Dernæst maa man se paa
+Jordbundsforholdene og Vandforsyningsforholdene. Jo bedre de
+sidste er, des bedre kan man forme sit Stenhøjsanlæg i
+storslaaede Former, idet man da stedse er Herre over at holde
+det passende fugtigt. Er Forholdene i Haven saaledes, at
+Vandtryk mangler, eller kunstig Vanding er vanskelig, bør man
+ikke bygge for højt, og da navnlig ikke, hvis Jorden er let, da
+man saa risikerer en Udtørring i den varme Sommertid. Er Midlerne
+smaa, bør man ligeledes afholde sig fra at bygge højt. Det, man
+vil opnaa, er dog i de fleste Tilfælde at faa Planterne udviklede
+saa smukt og naturligt som muligt, og det opnaas lige saa godt
+paa svagt bevæget som paa stærkt kuperet Terræn. Som gode
+naturlige Terrænforhold kan nævnes: Smaahøje og Sænkninger mellem
+disse; en Hulvej med Skrænterne ned til denne; nedre Del af en
+Bakke; Skrænterne paa begge Sider af et forsænket Vandløb og
+Bredderne af en Sø eller en Mergelgrav, I det hele lader en
+Stenhøj og et Vandparti eller et Mosebed sig godt forene. Gaar
+ens Bestræbelser dog ud paa at have et højt-bygget Anlæg, som jo
+ganske vist har den Fordel fremfor et lavere Anlæg, at det virker
+mere imponerende paa Beskueren, da bør man hellere hygge paa en
+Lerbakke end paa en Sandbakke, da den sidstnævnte, hvor kunstig
+Vanding ikke kan iværksættes, som alt nævnt, let vil udtørres.
+Har man en Nordskrænt og en Sydskrænt at vælge imellem som
+Udgangspunkt for Stenhøjen, da bør man vælge Nordskrænten, hvis
+man særlig agter at dyrke Alpeplanter, men derimod Sydskrænten,
+hvis man navnlig vil have Planter fra lunere Verdensegne.
+
+Er Stenhøjens Plads i Haven givet paa Forhaand, staar man jo
+ikke saa frit som i det først nævnte Tilfælde. Saafremt det er
+muligt at bortrydde Træer, som kan virke skyggende eller paa
+anden Maade generende, uden derved at skade Havens Udseende, bør
+man straks fjærne dem og ikke vente og "se Tiden an". Kan man
+ikke borttage Træerne, maa man lave sin Stenhøj saa godt som
+muligt og ved Beplantningen stedse tage Hensyn til den uheldige
+Beliggenhed d.v.s. plante Bregnearter, Skovanemoner,
+Primula-Arter, Cyclamen og andre skygge-taalende Arter. Egentlige
+Alpeplanter faar man ikke til at lykkes paa et saadant Sted.
+
+Efter at Stedet for Stenhøjen er fastsat, maa man, inden man
+gaar videre, gøre sig klart, hvad man vil ofre paa sin Stenhøj,
+ikke alene m.H.t. Konstruktionen, men ogsaa m.H.t. Indkøb af
+Planter og den fremtidige Pasning. Det gælder her endnu mere end
+for den øvrige Haves Vedkommende, at man ikke skal slaa større
+Brød op, end man kan bage. Dette kan ikke noksom fremhæves.
+Koster man meget paa Anlæggelsen og Beplantningen og saa iøvrigt
+kun kan ofre lidet paa Pasningen, da er de store Udgifter
+spildte. En Stenhøj beplantet med sjældne og vanskelige Planter
+kræver et stadigt Tilsyn og en aldrig svigtende Interesse fra
+Havejerens Side; og et Stenhøjsanlæg, som er bleven forsømt, hvor
+sjældne og fine Arter er fortrængte og kun enkelte
+kraftigere-voksende endnu kæmper en fortvivlet Kamp med Ukrudtet,
+er et sørgeligt Syn.
+
+Ved Udformningen af Terrænet, hvad enten dette nu fra første
+Færd af er ganske fladt eller det fra Naturens Haand er gunstigt
+formet, gælder det først og fremmest at undgaa Ensformighed og
+Ensartethed, det gælder at skabe saa mange forskelligartede
+Voksepladser som vel muligt. Endvidere maa man sørge for, at der
+intet Sted kan samle sig staaende Fugtighed. Er der en Sø eller
+et Vandhul ved Anlægget, bør man derfor sørge for, at mulige
+Lavninger paa Stenhøjen, hvor Vand kan samle sig, afdrænes til
+Søen, ved Stenfaskiner eller kunstige Bækløb.
+
+Inden Omformningen af Terrænet tager sin Begyndelse, afgraves
+den brugbare Muldjord og samles i en Bunke for senere at
+anvendes.
+
+Er Udgangspunktet for Stenpartiet en Bakke, Vold eller Høj,
+søger man at frembringe en mere uregelmæssig Form, man maa
+udviske det kegleformede, kuppelformede eller rygdannede, som
+Stedet har fra Naturens Haand. I Stedet for en enkelt Top danner
+man flere større eller en enkelt stor og flere mindre Toppe i
+forskellig Højde, ligeledes maa man lade Forhøjningen løbe ud i
+det flade Terræn paa forskellig Vis, her brat, der mere jævnt, en
+Skrænt lader man blive lang uden nogen videre Afbrydelse, en
+anden gør man mere uregelmæssig ved at afsætte flere Terrasser;
+sine Steder samler man Jorden i længere Kamme eller Rygninger,
+Partierne mellem disse Kamme vil faa mer eller mindre udpræget
+Kløftform, eftersom Kammene ligger nærmere eller fjærnere fra
+hinanden. Grotter lader sig ogsaa let udforme ved Udgravninger
+ind i Højen, Volden eller Skrænten. Grotterne gøres dybe og
+smalle eller flade og brede i Grundform, altsaa fjordformede
+eller bugtformede, om man kan udtrykke sig saaledes. I Bunden af
+Grotten bliver der Plads til Dyrkning af fugtighedselskende
+Planter; andre Steder paa Terrænet, hvor man vil have Plads til
+saadanne, maa man afgrave et betydeligt Lag Jord, som føres hen
+paa andre Steder, hvor der skal findes Forhøjninger. Det bliver
+naturligvis navnlig i den lavere Del af Partiet, at disse Grotter
+og andre Pladser til fugtighedselskende Planter anlægges, men man
+kan ogsaa anbringe dem paa mere højtliggende Terræn. I Bunden maa
+lægges Dræn af Skærver. Bunden i Grotten behøver iøvrigt ikke at
+være i Niveau med Gangen, den kan skraane nedad mod denne,
+derimod vil det ikke være heldigt, om Grottens Bund har Fald ind
+mod Højen, thi Afdræningen af Grotten vil derved vanskeliggøres.
+Der kan ogsaa tænkes Tilfælde, hvor Grottens Bund ligger lavere
+end Gangen og fortsættes paa den anden Side i en Kløft, Gangen
+maa i saa Fald føres over dette Sted ved en Sten-Bro. Alle
+Steder, hvor man tænker sig at plante Arter, som trives i løs og
+ret tør Bund, maa man afgrave saa megen Jord, at der kan blive
+Plads saavel til et godt Lag Dræn som til et passende Lag
+tilberedt Jord.
+
+Er Jordsmonet fladt, maa man give det en mere bølget Form; har
+man rigeligt af Skærver, og selve Anlægget ikke er af særlig
+stor Udstrækning, kan man med Fordel lægge Dræn af Skærver under
+hele Stenpartiet, man vinder derved en Del Jord til Opbygning af
+Forhøjninger. Et saadant afdrænet Stenhøjsparti maa vandes noget
+rigeligere om Sommeren end et uden Skærveunderlag, til Gengæld
+kommer det ikke let til at lide af overvættes Fugtighed om
+Vinteren.
+
+Alle Jordflytningsarbejder udføres bedst om Efteraaret. Jorden,
+der føres sammen i Bunker, som Grundlag for Klippeblokke eller
+Stentoppe maa stampes meget fast, men yderligere bør den ligge
+Vinteren over for rigtig at sætte sig. Bygger man nemlig paa
+nylig sammenkørt Jord, løber man den Risiko, at den dog--selv
+vel sammentrampet--synker yderligere sammen, og det opbyggede
+Stenparti kan derved forrykkes paa uheldig Maade.
+
+Har nu Arealet, som er valgt til Stenhøj, ligget et halvt Aars
+Tid for at sætte sig, kan man begynde at anbringe Stenene. Der
+vil dog ofte først være nogle mindre Ændringer at foretage ved
+Jordmassen, fordi denne sine Steder kan være sunket mere, andre
+Steder mindre end forventet, ligesom Regnskyl kan have
+foraarsaget ikke ønskede Forandringer.
+
+Man maa ogsaa allerede nu sørge for at anlægge Gangene; disse
+maa dog ikke komme til at indtage nogen betydelig Part af
+Anlægget, navnlig i smaa Stenpartier maa de være beskedne baade i
+Antal og Bredde. Da det er heldigt, om Gangene er afdrænede, vil
+her eventuelt ogsaa blive Anledning til at afgrave nogen Jord for
+at give Plads til Skærveunderlaget. Det vil sine Steder gøre
+bedre Virkning, om Gangen former sig som en Trappe, eller at der
+dog findes enkelte Trappetrin her og der i en jævnt stigende
+Gang; stærkt stigende Gange maa næsten nødvendigvis bygges
+trappeformede. Udformning af Gangene i Trappeform bør næppe ske,
+før efter at Stenene er bragte paa Plads, da Transport af store
+Sten opad Trappe er vanskeligere end ad en skraanende Gang.
+
+Paa de Steder, hvor der ingen Opfyldning har fundet Sted. kan man
+naturligvis godt skride til Anbringelsen af Stenene, umiddelbart
+efter at Terrænet har faaet den ønskede Form. Ønsker man dog at
+udsætte hele Arbejdet med Fordelingen af Stenene, til man kan
+gøre det hele samlet, bør man dog ved Udgravningen til Grotterne
+foretage den Forsigtighedsforanstaltning ikke at afgrave Væggene
+stejlt, men lade dem staa Vinteren igennem med skraa Sider,
+derved sikrer man sig mod, at de skrider ned.
+
+[Illustration: Fig. 49. Fra Botanisk Haves Stenparti. En Afsats
+paa en skraanende Flade. I Forgrunden ses hvorledes smaa Sten
+lægges mellem de større.]
+
+Raader man over kunstige Vandledninger, bør man allerede nu
+sørge for at føre Rør hen til forskellige Punkter paa Stenhøjen,
+saa at man kan besprøjte denne over det hele. Og er der Raad til,
+at man et Sted kan lave en lille rislende Bæk, vil dette i høj
+Grad øge Glæden ved Anlægget. Bækkens Bund maa sættes med Ler,
+eventuelt med Cement, da Vandet ellers for hurtigt vil forsvinde.
+Over Leret eller Cementen man man lægge Sten af forskellig
+Størrelse, Grus og Sand.
+
+
+
+
+_Anbringelsen af Stenene.--Valg af Materiale_.
+
+Af og til ser man Stenhøje byggede af temmelig flade Sten, som
+er stillede paa Kant og er temmelig regelmæssigt ordnede, saa at
+der fremkommer en Mængde Smaarum, hvilke man kan kalde "Lommer"
+eller "Baase". Dette System har visse Fordele. Hver Plantes
+Vokseplads bliver her bestemt afgrænset. Desuden er man Herre
+over at lave Jordblandingen forskellig i de forskellige Rum, og
+man kan ved at gøre Jordsmonet højere eller lavere i Forhold til
+Stenenes Kant og ved at lægge Dræn i Bunden af "Baasene" i større
+eller mindre Lag virke hen til at gøre Voksepladserne tørrere
+eller fugtigere. Ligeledes afgiver Stenene betydeligt Læ for
+Planterne; denne Form egner sig vel derfor bedre til Dyrkning af
+kælnere Planter end just til de egentlige Alpeplanter. Men der er
+ogsaa visse Ulemper ved denne Konstruktionsmaade, navnlig er det
+vanskeligt at bygge Stenhøjen saadan, at den danner et smukt
+Hele.
+
+Endnu almindeligere er det at se Stenhøje, hvor Stenene er jævnt
+spredte over det hele og er stillede paa Højkant med den
+spidseste Ende opefter. Man ser ogsaa tit Stenhøjsbyggernes
+Bestræbelser gaa ud paa at samle saa mange mærkeligt formede
+Sten, som der er at opdrive: Flintesten, der ligner Dyrehoveder,
+Affald fra Glasværker eller fra Teglværker (sammenbrændte
+glasserede Mursten i uregelmæssige Former) eller forstenede
+Træstammer o.l. Man faar ved Betragtning af saadanne Stenhøje
+Indtrykket af, at Stenene og ikke Planterne er den vigtigste Del
+af Anlægget. Maaske har saadanne Konstruktioner ogsaa bidraget
+sit til sine Steder at bringe Stenhøjene i Miskredit.
+
+Inden man skrider til selve Anbringelsen af Stenene, maa man
+ordne det foreliggende Materiale, enten det nu er noget man har
+fra en ældre Stenhøj, fra et Stendige, fra Udgravninger paa
+Terrænet eller man har indkøbt Alluvialsten eller Materiale fra
+Stenbrud.
+
+Al Slags Glasaffald kasseres skaanselsløst. Ej heller kan
+Teglstens og Murstens-Materiale finde Anvendelse ved selve
+Opbygningen, men det kan, efter at være slaaede til Skærver,
+benyttes til Dræn. Flintesten er som Regel heller ikke af større
+Værd, men kan ligeledes bruges til Dræn, maaske helst blandede
+med Murstensskærver, Kulslagger eller andet stærkt vandsugende
+Materiale. Smaa Rullesten bliver ligeledes slaaede til Skærver,
+er der rigeligt af Materiale, kan ogsaa disse bruges til Dræn,
+men er der sparsomt med Sten, bør de henlægges for senere at
+bruges til at lægge ovenpaa Stenhøjen (herom mere senere), de
+maa da helst slaas saa flade som muligt, altsaa mere i Flageform
+end i Skærveform; de Kalksten, der maatte blive kasserede ved
+Opbygningen af Stenhøjen, behandles paa samme Maade.
+
+De Sten, der kan benyttes til at bygge Stenhøjen af, er navnlig:
+Granit, Gneis eller anden Urfjældsten, Kalksten og Sandsten. Det
+bedste Materiale faar man fra Stenbrud, idet de kantede Sten er
+bedst at bygge med, men store Rullesten kan ogsaa efter at være
+udkløvede finde god Anvendelse, dog vil de runde Sider, som
+nogle af Stykkerne faar, kunne volde visse Vanskeligheder. Man
+sorterer Stenene, man har til sin Raadighed, dels efter deres Art
+dels efter Farve, og ved Anbringelsen af Stenene paa Højen holder
+man hver Sort for sig, det ser nemlig ikke godt ud, naar en
+Klippevæg eller Klippeblok er bygget op af Granit blandet med
+Porfyr, Sandsten og Kalksten. Store lavbevoksede Rullesten fra
+Heder og Overdrev eller Søsten kan ogsaa finde Anvendelse i den
+Form, i hvilken de foreligger, man bør derfor ikke udkløve alle
+sine Rullesten, men bevare de bedste urørte. _Malby_ anbefaler
+til Stenhøjsbygning et kunstigt Konglomerat af Skærver og
+Cement, dette bør man dog kun i en stenfattig Egn ty til.
+
+Stenene maa ikke fordeles jævnt over hele Anlægget, men ordnes
+mere gruppevis, saa at de sine Steder staar meget tæt, andre
+Steder i løsere Grupper og sine Steder meget spredt. Man maa
+ogsaa sørge for, at Stenene kommer til at staa (eller ligge)
+fast, saa at de ikke forandrer deres Stilling, selv om der bliver
+traadt paa dem. En tredie vigtig Regel er, at Stenene maa
+anbringes saaledes, at den Fugtighed, der tilflyder Anlægget--
+Vandet, som sprøjtes derudover, og Regnen, som falder derpaa--
+snarest søger ind mod de indre Dele af Højen og derved naar ned
+til Planterødderne; en højere liggende Sten maa derfor ikke
+springe ud over en lavere, da Vandet saa vil løbe fra den højere
+ned over den lavere liggende uden at befugte Jorden, som findes i
+Mellemrummet mellem disse to Sten.
+
+Det er forhen berørt, at det er uheldigt at stille Stenene paa
+Enden, det er en ganske unaturlig Stilling. _Farrer_ skriver
+saaledes om dette Spørgsmaal: "Og husk altid at sætte Stenene paa
+Højen med den brede Flade mod Jorden. Dette er den naturlige
+Maade at anbringe dem paa. I Naturen ligger Stenene ned; Moder
+Natur lader ikke sine Sten strutte ud i Luften som Piggene paa et
+Pindsvin." Der kan dog være Tilfælde, hvor man har Lov til at
+sætte Stenene paa Højkant, og det er der, hvor man bygger meget
+tæt, de Steder, hvor man søger at efterligne Klippeblokke, men
+her kommer den enkelte Sten ikke til at præsentere sig, her rager
+den ikke frit ud i Luften, den skal netop kun ses sammen med de
+andre som et afsluttet Hele. Ogsaa ved Opbygningen af Grottevægge
+kan Afvigelse fra Regelen tilstedes, thi her gælder det jo ogsaa,
+at det kun er en enkelt Flade af Stenen, der vender ud imod
+Beskueren. Sine Steder kan man ogsaa ved Afgrænsningen mellem
+Stenhøjen og Gangene, som fører derigennem, tillade, at en Sten
+er sat paa Enden, men som Regel bør disse Sten ligge ned paa
+Siden. Man maa forøvrigt vogte sig for, at denne Afgrænsning
+kommer til at se for ensformig ud og i det hele undgaa skarp
+Afgrænsning, hvor det ikke er nødvendigt. Ved Konstruktion af
+Klippeblokke og Grottevægge er Udtrykket Stenhøjsbygning rigtig
+paa sin Plads, idet man her faktisk stabler Sten paa Sten og i
+givet Tilfælde endog maa gribe til Bindemidler som Cement for at
+støtte Konstruktionen.
+
+Ved Opbygning af Grottevægge har man en fast Jordvæg som
+Rygstød, denne er, som omtalt under Udformningen af Anlægget,
+afgravet skraat eller stejlt, dog bør den ikke være absolut
+lodret. Det vil nemlig være heldigt af forskellige Grunde, om
+Grottens Bredde bliver noget større foroven end forneden. En
+uformodet Forskydning i Jordhøjen vil lettere kunne bæres af en
+Stensætning, som har en svag Heldning indefter mod Højen end af
+en, som er ganske lodret; tillige bør hver overliggende Sten
+springe lidt tilbage for hver underliggende af Hensyn til
+Befugtningen af Jordmassen mellem Stenene (s. f. o.). Man gør
+ikke Grottens Væg regelmæssigt bueformet, og hvis man har en dyb
+og smal Grotte for sig, lader man ikke Væggene blive paralelle,
+man giver Væggene et eller flere smaa Fremspring eller en ekstra
+Indbugtning. Den nederste Stenrække maa noget skarpere angive
+Uregelmæssigheden, da alle Fremspring, eftersom Opbygningen
+skrider frem, udviskes noget. Stenene maa sættes meget fast, og
+man begynder ikke nogen ny Etage, før man er sikker paa, at det
+færdige Lag ikke kan rokkes. Stenenes Overkant maa have en svag
+Heldning ind mod Højen, er en Sten af uheldig Form, kasseres den,
+eller man fjærner med Hammer og Mejsel uheldige Fremspring, saa
+at Stenen bliver brugelig. I det hele maa man ved dette
+Opbygningsarbejde væbne sig med Taalmodighed og ikke vente, at
+den Sten, man griber fat paa, just vil passe paa det Sted, hvor
+man først lægger den; ofte maa man prøve flere Sten i Rad, inden
+man finder den rette. Samtidig med Opbygningen maa man foretage
+en--i al Fald delvis--Paafyldning af tilberedt Jord i
+Mellemrummene mellem Stenvæggen og Højen og mellem de enkelte
+Sten. Bag ved det nederste Stenlag bør man lægge et Lag Skærver
+til Dræn, inden man begynder at tilføre Jord. Denne
+Paafyldningsjord maa hverken være for tør eller for vaad (man
+kan bruge den gammelkendte Prøve: tage en Haandfuld Jord og
+klemme den, giver den Vand fra sig, er den for vaad, falder den
+fra hinanden, naar man løsner Taget, er den for tør) og den maa
+pakkes fast, saa at man er sikker paa, at den ikke senere synker
+sammen, saa at der derved opstaar Hulheder her og der.
+
+Opbygning af større Stenblokke eller Klippeblokke maa ske paa
+lignende Maade som anvist ved Grotter, men her har man jo ingen
+fast Væg at støtte Konstruktionen til. Man kan godt bygge en
+Klippeblok paa flad Jord, men vil dog som Regel hellere forme
+den omkring en større eller mindre Jordforhøjning. Ogsaa kan man
+lade en eller flere af Stenhøjens Toppe afslutte med en saadan
+kompakt Stensamling. Grundfladen gøres uregelmæssig, og
+Opbygningen foregaar terrasseformet, saa at de højere liggende
+Sten springer tilbage i Forhold til de lavere. Ogsaa her maa
+Paafyldningen af god Jord ske samtidig med Opbygningen. Er en
+saadan Top anlagt i stor Maalestok, vil man ved Paafyldning af
+Jord i dens Indre kunne bruge Lerjord og Skærver som Kærne, men
+nærmest udad mod Stenene, som der bygges med, maa man bruge
+god Jord, thi heri skal Planternes Rødder brede sig; smaa Blokke
+fyldes kun med god Jord. Af yderste Vigtighed er det, at hele
+Kærnen, hvad enten den bestaar af det ene eller det andet
+Materiale, gøres meget fast, saa at ingen Sammensynkning eller
+Forskydning af Stenblokken senere kan finde Sted. Udfyldningen
+af smalle Revner mellem Stenene maa udføres med stor Omhu og med
+aldrig svigtende Taalmod. Den kyndige _Farrer_ siger: "Se til at
+hver Sten er vel tilpakket med Jord straks fra Begyndelsen, for
+hvis De ikke gør det, efterhaanden som Stenhøjen bygges op, vil
+De (bagefter) aldrig kunne faa det gjort godt igen, men vil altid
+komme til at kæmpe med Mangler her og der. Intet er mere
+fortvivlende end at prøve paa at skaffe Jord ind i et skjult Hul
+bag en stor Sten. Man maa famle sig frem, rage og støde, og man
+faar Huden gnavet af Knoerne, og endda bliver Arbejdet ikke godt
+gjort. Og er Arbejdet ikke gjort godt fra først af, vil disse
+Hulheder foraarsage Planternes Død, og for det andet vil Rotter,
+Mus og andre Skadedyr tage Bolig deri."
+
+Grunden til, at Planterne dør, naar en saadan Hulhed naas af
+Rødderne, er den, at disse derved udsættes for Udtørring.
+
+Hvor man paa Stenhøjens Skrænter har afbrudt den regelmæssige
+Skraaning ved en Afsats, kan der for stærkere at markere og
+støtte denne, anbringes en mindre Opstabling af Sten, her bør
+man dog ikke sætte Stenene paa Enden, men lægge dem ned paa
+Fladen.
+
+Tætte Stensamlinger kan ogsaa tilvejebringes ved mindre Midler
+og paa lettere Vis end den her anførte Opstabling. Paa skraa
+Flader eller smaa Forhøjninger, som har faaet den Form, man
+tænker sig, de skal have i færdig Stand, _lægges_ Stenene ned i
+Flugt med Jordsmonet. Stenene graves noget ned i Underlaget, saa
+at de ikke kan skride ud, og Mellemrummene udfyldes med tilberedt
+Jord. Stenene maa lægges tæt navnlig mod Toppen af Højene og
+anbringes om muligt med en brudt Flade udad mod Beskueren.
+
+De større Rullesten, man har lagt til Side, anbringes paa
+Rygningen og Skrænterne af Volde eller paa Skraaninger og
+Flader, hvor man agter at indrette Vokseplads til Lyngvækster.
+
+De skråninger, som ikke er bleven besatte med Sten, vandrette
+Afsatser, Kløfter eller fladere Sænkninger mellem Forhøjninger
+eller Volde, skal nu ogsaa indrettes til deres Brug. For dem alle
+gælder det, at de maa forsynes med et Lag Skærver for at sikre
+Vandafledningen. Stenskredene, d.v.s. de Steder, hvor man har
+tænkt sig at plante de Arter, som i Naturen vokser i nedrullede
+Sten, altsaa et meget løst Materiale, bør have et rigeligt
+Drænlag, medens Kløfterne og de Partier, der skal huse
+Engplanterne, kan nøjes med et mindre dybt Lag; har man gennem en
+Kløft Afløb fra et Moseparti eller fra et lille Kildevæld, maa
+Afdræningen dog gøres noget kraftigere end ellers. Forøvrigt maa
+man regulere Skærvelagets Mægtighed efter Stedets Beliggenhed paa
+Stenhøjen og efter dets større eller mindre Fald. Paa Skraaninger
+gøres Drænlaget mindre end paa Flader, og ligeledes maa man i de
+lavere Dele af Stenhøjen øge Drænets Mægtighed, navnlig naar
+Afløbsforholdene fra Stenhøjen ikke er fuldt tilfredsstillende.
+Det er mindst lige saa meget om Vinteren som om Sommeren, at
+Drænet skal gøre Nytte, for at bortlede den rigelige Væde, som
+samles i denne Tid, da Fordampningen fra Jordoverfladen er ringe,
+og Planternes Forbrug ogsaa er sat ned paa et Minimum. Man maa
+derfor sørge for, at Drænlaget er saa godt, at det kan holde
+Anlægget passende tørt om Vinteren. Inden man begynder Paaførslen
+af Skærverne, maa man beregne, hvor meget disse vil fylde i
+Forbindelse med det Jordlag, som derefter skal paaføres, og hvori
+Planterne skal vokse; undlader man dette, risikerer man let, at
+Jordsmonet, naar man er færdig, er blevet for højt i Forhold til
+Omgivelserne, og Arbejdet maa gøres om. Det første Lag Skærver,
+man paafører, gør man vel i at grave ned i Underlaget, hvorved
+man opnaar, at Drænet kommer til at virke dybere ned.
+
+[Illustration: Fig. 50. Kunstigt opbygget Stenblok i Botanisk
+Have.]
+
+
+
+
+_Jordbundsforholdene_.
+
+Det er af Vigtighed, at det Jordsmon, som Planterne skal plantes
+i, er gunstigt for deres Trivsel, og at man ved tilberedningen
+deraf har de forskellige Planters Tarv for Øje. Som Regel vil
+den Muldjord, der findes paa Stedet, og som man har afgravet og
+samlet, inden Omformningen af Terrænet paabegyndtes, ikke kunne
+bruges i ublandet Stand, men det hyppigste vil vel ogsaa være,
+at man af økonomiske Hensyn maa bruge en Del af denne Jord til
+Indblanding i andet Materiale. For at kunne tilvejebringe gode
+Jordblandinger anskaffer man sig et Oplag af følgende Jordarter:
+Lyngjord, Mosejord--ogsaa Tørvestrøelse kan eventuelt
+anvendes--Bladjord og, hvis den oprindelige Muldjord er let, da
+tillige Græstørvejord fra svær Jord. Endvidere Grus, fint knuste
+Kalksten eller Murgrus og fine Granitskærver. Visse Planter er
+mere kalkfordrende end andre, ja nogle Forfattere hævder, at
+Planterne kan deles i kalkfordrende og kalkflyende Arter, og at
+der endog ofte til visse kalkyndende Planter svarer andre
+nærstaaende Arter, som er kalkflyende; i Naturen skulde disse to
+Slags Planter som Følge af deres særlige Krav til Jordbunden
+aldrig forekomme blandede, men al Tid hver Gruppe paa sin
+Lokalitet. Saaledes angiver _Robinson_, der har en Liste paa c.
+70 Kalk-Planter og nogle flere Granit-Planter, at _Rhododendron
+hirsutum, Daphne eneorum_ og _Pulsatilla alpina_ vokser paa
+Kalkbjerge, medens _Rhododendron ferrugineum. Daphe striatum og
+Pulsatilla sulphurea_ vokser paa Granitunderlag. Selv om dette nu
+ikke skal tages saa alvorligt, at man altid kan betragte Kalk som
+Gift for Planter fra Granitbjærge, saa kan man dog ikke se helt
+bort fra denne Forskellighed hos Planterne, og enhver Oplysning
+om Planternes naturlige Voksested er af Betydning for
+Stenhøjs-dyrkerne. Hvis man til sin Stenhøjs Opbygning har brugt
+saavel Granit som Kalksten, gør man derfor vel i ogsaa at
+tilberede Jorden forskelligt paa de to Steder, saa at man ikke
+blander Kalkelementer i den Jord, som lægges paa Granitafdelingen,
+medens man giver en rigelig Tilsætning af dette Materiale paa den
+Afdeling, der er bygget af Kalksten. Ved man intet om Planternes
+Krav i saa Henseende, kan man jo prøve sig frem, plante enkelte
+Individer paa hver sin Afdeling og se til, hvor Planterne udvikler
+sig bedst. Sandsynligst er det dog, at Jordbundens rette fysiske
+Beskaffenhed er mindst ligesaa vigtig som dens kemiske. Med andre
+Ord, at der for Planternes Trivsel maa tages fuldt saa meget Hensyn
+til, at de faar en Jord, som er passende gennemtrængelig for
+Rødderne og af en passende Fugtighedsgrad for de paagældende
+Planter som til, at Jorden indeholder saa og saa mange Procent Kalk.
+
+Til Paafyldning i Revnerne og de større Mellemrum paa
+Stensamlingerne samt til Jordlaget paa Stenskredene bruges en
+let Jord bcstaaende af Mosejord blandet med lidt af den
+oprindelige Muld samt Grus og fine Granitskærver. Til
+Smaalavninger, hvor Engplanterne skal vokse, bruges Mosejord
+blandet med lidt Grus og en Del af den oprindelige Muldjord, til
+Kløfterne benyttes en lignende Blanding, og i disses nedre Dele,
+i Bunden af skyggede Grotter samt paa andre Partier, hvor man vil
+dyrke Skovplanter, tilsættes yderligere Bøgebladjord.
+Lyngpartierne faar grusblandet Lyngjord; har man ikke Adgang til
+at skaffe denne Jordart, maa man anvende Jord fra Lyngmoser med
+en Indblanding af lidt rigeligere Grus. l Kalkafdelingerne
+tilsættes, som nævnt en Del knust Kalksten eller Murgrus.
+
+
+
+
+_Stenhøjens Tilplantning_.
+
+For at kunne tilplante en Stenhøj tilfredsstillende maa man
+kende noget til de Planter, man vil dyrke. Vel kan man læse
+sig en Del til, men bedre Kundskab om Arterne vil man dog
+erhverve sig ved at studere andre Stenhøjsanlæg. Her kan man gøre
+mange Iagttagelser, se de Fejlgreb, der er bleven begaaede, og
+derefter vare sig for at gøre de samme Fejl om igen, man vil
+kunne se de gode Resultater, som er opnaaede, og søge at
+efterligne de Kaar, den og den Plante her er lykkedes under. Ja,
+man kan jo endog faa Lejlighed til at kritisere de rosende
+Udtalelser, som Bøger og Kataloger, Gartnere eller ens Venner
+har fremført om denne eller hin Plante, og se, om det virkelig
+passer, at denne "ikke bør savnes paa nogen Stenhøj" eller hin
+"er af glimrende Virkning plantet i store Masser". Smagen er jo
+saa forskellig, at man aldrig er sikker paa om det, andre roser
+som noget særlig godt, netop vil falde i ens egen Smag. Man maa
+forøvrigt heller ikke vente al Tid at opnaa samme Resultat, som
+man ser naaet andet Steds, de lokale Forhold har ofte meget stor
+Indflydelse; men mislykkedes nogle Arter, kan man til Gengæld
+glæde sig til, at andre maaske netop vil lykkes bedre paa den
+Stenhøj, man selv har anlagt, end paa dem, man har lagt til
+Grund for sine Forstudier. Her kan saaledes nævnes, at _Max
+Kolb_ ved Beskrivelsen af _Hutchinsia alpina_ skriver: "Saa
+almindelig (i Bjærgene) denne Plante end er, saa lykkes den ofte
+ikke godt og gaar gærne til Grunde", medens den i Botanisk Have
+i København regnes for at være en af de villigste; og om
+_Polygonum vaccinifolium_, der sidstnævnte Sted nærmest maa
+kaldes lunefuld og absolut maa have en god Plads, siger
+_Robinson_, at "den formeres let ved Deling og Stikning, trives i
+almindelig Havejord og passer til Skrænterne og de mindre vigtige
+Steder paa Stenhøjen."
+
+Vigtigt er det ogsaa ved disse Studier paa andre Stenhøje at
+lægge Mærke til, _hvor_ den eller den Plante "gør sig" bedst, om
+den udvikler sig bedst til sin Fordel klemt inde mellem Sten i en
+vandret eller lodret Revne, eller om den ser bedst ud imellem
+løse Smaasten, om den trives bedre i et lille Engparti end i en
+Kløft, og om den syner bedst betragtet fra oven eller fra neden,
+Man maa gøre Iagttagelser angaaende Planternes Krav til
+Vokse-Areal, om det er Planter, der breder sig raskt eller om den
+aarlige Tilvækst kun er ringe.
+
+Til Plantningen bruges helst smaa Planter. Disse vokser lettest.
+Synes de Blokke, man har indkøbt, at være for store, maa man se
+efter, om det er en Art, som let lader sig dele, og er dette
+Tilfældet, bør man straks partere den, man har da ikke alene
+flere Chancer for én, at Planten skal vokse, men tillige faar man
+i samme Køb et større Stykke af sin Stenhøj tilplantet. Af
+Plante-Arter, som ikke taaler Deling, maa man vogte sig for at
+faa store Individer. Nogle Planter har lange piskformede eller
+dog svagt forgrenede Rødder (mange Bælgplanter). Disse Planter
+lader sig ikke dele; de kan tillige være vanskelige at plante,
+da Rødderne paa Grund af deres Længde kræver et dybt Plantehul;
+en Indkortning eller Sammenbukning af Rødderne er ikke heldig,
+taales i mange Tilfælde slet ikke af Planten. Derimod kan alle
+Planter med tæt og rigt forgrenet Rodnet godt taale
+Rodbeskæring, og denne Indstudsning bør foretages, da
+Plantningen foregaar lettere, naar Rodmassen er mindre.
+
+Stenhøjsplanter maa plantes med megen Omhu, navnlig gælder det
+om at trykke Jorden godt omkring Planten, saa at Rødderne straks
+omsluttes fast af Jord og Smaasten. Ved Omtalen af Stenenes
+Anbringelse er det nævnt, at Jorden skal pakkes ind i alle
+Hulheder og Revner. Ved Plantningen gælder samme Regel, man
+maahele Tiden passe  paa, at Jorden, som man fylder ned om Rødderne,
+baade ligger fast til disse og til Stenvæggene. Tilplantning af
+Grottevægge og Klippeblokke er den vanskeligste. Revnerne er
+ofte ganske smalle, saa at det er et stort Taalmodighedsarbejde
+at faa Jorden fyldt ind omkring Rødderne; som nævnt skal der
+gærne være Smaasten i Jordblandingen, disse Smaasten kommer let i
+Klemme og hæmmer den videre Paafyldning af Jorden. Og volder de
+vandrette Revner Bryderier, er de lodrette endnu vanskeligere at
+beplante, Thi her mangler det faste Underlag, som man dog har ved
+de vandrette Revner. Man maa derfor ved Tilplantningen af disse
+lodrette Spalter klemme Sten ind deri, som kan tjene som
+Hvilepunkt for Planten, man vil anbringe, og for yderligere at
+gøre et saadant Sted til et fast Støttepunkt, kan man fæstne den
+indsatte Stenkile med Cement. For at gøre Cementen saa lidet
+synlig som muligt, knuser man noget af den Stenart, man har
+bygget med, til meget fine Skærver og trykker en Del af disseind
+i den endnu fugtige Cement.
+
+[Illustration: Fig. 51. Parti af Botanisk Haves Stenhøje.]
+
+Man maa vel vogte sig for at faa sin Stenhøj for regelmæssigt
+tilplantet. Uregelmæssighed og Uensartethed er jo allerede givet
+eller tilstræbt i selve Konstruktionen, der vilde da ingen
+Mening være i at udviske dette ved en altfor regelmæssig og
+ensartet Tilplantning. Det gælder jo først og fremmest at give
+Planterne de bedste Vækstbetingelser, men tillige maa man jo give
+dem den bedste Baggrund og tage Hensyn til de enkelte Arters
+Voksemaade. Pudeplanter skal ikke plantes tæt og i store Klynger,
+de skal ses enkeltvis eller faa sammen, saa at den enkelte lille
+Plante viser sig. Rosetplanter og visse Pudeplanter tager sig
+bedst ud mellem Sten og plantes derfor i store Klippeblokke.
+Tæppeplanterne sættes sammen i større Mængde og især paa store
+Flader, de gør sig jo netop paa denne Maade; er det Arter, som
+hurtigt breder sig, kan Arealet, der skal indtages af en eller
+anden Art, dog godt heplantes spredt, men al Tid uregelmæssigt;
+sæt ikke Planterne i Rader og Geledder som i en Køkkenhave!
+Forøvrigt kan Tæppeplanter også være af ypperlig Virkning, naar
+de er plantede over en lille Stenknold; Planterne vil da
+efterhaanden brede sig over hele Knolden og dække den, saa at kun
+en enkelt Stenspids træder frem af det grønne. Straks efter at
+man har beplantet en Klippeblok, en Top eller en Flade, belægges
+den fri Jord mellem Planterne med fine og grove Skærver. Disse
+tjener dels til at holde paa Jorden, at den ikke saa let skyller
+bort, dels bidrager de til at holde paa Jordens Fugtighed. I
+Stenskredene maa dette øvre Lag af løse Sten være noget
+rigeligere end andre Steder paa Anlægget, og man bruger her
+helst Stenflager eller sørger for at idet mindste en Del af
+Stenene har denne Form. I Engpartierne og Kløfterne saavelsom i
+Bunden af Grotterne anvendes en Belægning med Skærver kun i ringe
+Grad eller slet ikke, men for at lette Færdslen for den, der
+passer Stenhøjen, maa der her og der ligge nogle større, flade
+Sten til at træde paa. Er Stenpartiet stort anlagt, kan man endda
+enkelte Steder føre en Gang over et Engparti eller over en
+bredere Kløft ved at lægge et Par Rækker af store, flade Sten,
+hellere maa man lade en slidt end en nylig brudt Flade vende
+opefter.
+
+Man bør gøre sig det til Regel først at tilplante
+Stenhøjsspidserne, Smaatoppene og Blokkene, dernæst Skrænterne og
+Lavningerne. Vanding af det plantede sker umiddelbart eller kort
+efter Tilplantningen, bortskylles derved Jord og Smaasten, maa
+man fylde lidt efter. Er Vejret tørt, vandes i den første Tid
+dagligt, indtil Planterne har taget godt fat.
+
+Omplantning af Stenhøjen maa af og til finde Sted. Denne
+foretages bedst partielt, saaledes at man hvert eller hvertandet
+Aar tager en Del af Anlægget under Behandling. Det synes
+navnlig, at de Planter, der her er betegnede som
+Pude-Tæppeplanter, ynder eller tiltrænger Omplantning, for at de
+skal se friske og livskraftige ud. Herunder kommer især de
+almindelige fintløvede _Saxifraga_-Arter, _Aubrietia_,
+forskellige _Arabis_ og mange andre. Forsømmes Omplantning bliver
+disse Tæppeplanter tynde eller visne i Midten og holder sig kun
+friske i Udkanten. Men det er ligefrem forbløffende at se, hvor
+hurtigt nyomplantede Planter tager fat i den friske Jord, og hvor
+sunde og yppige de ser ud blot en Maanedstid efter Plantningen.
+Andre Tæppeplanter opfører sig ikke som de ovennævnte, men
+vedbliver at være friske helt igennem; dette er navnlig træagtige
+Arter som _Sulix retusa_; er Omplantningen af en saadan Plante,
+der er godt i Vækst, ikke paatrængende nødvendig--for Eks. paa
+Grund af en _Omlægning_ af Stenhøjen,--bør man ved Omplantningen
+gaa uden om den. Ligeledes vil Stenhøjens Smaabuske som Regel
+ikke behøve Omplantning, men maaske af og til Fornyelse, hvis de
+er bleven for store i Forhold til Omgivelserne, Det er da især
+Planterne paa Skraaningerne, i Lavningerne og paa de mindre
+Stensamlinger, som bør omplantes. De store Stenblokke bør helst
+lades urørte saa længe som muligt, fordi Tilplantningen af disse
+er noget omstændelig, men ogsaa fordi en stor Pudeplante eller
+Rosetplante, som er vokset rigtig fast til Stenene, ikke taaler
+Omplantning, eller i alt Fald lider meget derved. En partiel
+Omplantning kan dog her ogsaa være nødvendig. Her tænkes paa de
+Fornyelser, som bliver nødvendige ved at nogle Planter
+_(Saxifraga mutata, Saxifraga longifolia, Carlina acanthifolia_
+o. a.) dør efter Blomstringen. Allerede ved første Plantning maa
+man have disse Planters kortvarige Liv i Minde, saa at man sætter
+dem paa Steder i Klippeblokken, hvor Omplantning bliver
+forholdsvis let.
+
+
+
+
+_Morænebede._
+
+Det er før anført, at visse Alpeplanter er meget vanskelige at
+dyrke; dette gælder da navnlig Arterne fra de højeste Fjældtoppe
+og dem, som vokser paa Morænerne. Det ligger da nær at formode,
+at man, saafremt man kunde efterligne de ejendommelige
+klimatiske Kaar og Jordbundsforhold, som de lever under, vilde
+kunne faa dem til at lykkes i Kultur. Det gælder altsaa at skaffe
+Planterne en Jordbund af muldfattig Beskaffenhed, rigelig
+Tilførsel af koldt Vand om Sommeren og temmelig tør Jordbund om
+Vinteren. I England har man da i de senere Aar konstrueret de
+saakaldte "Morænebede" til Kultur af disse Planter.
+
+Paa en svagt skraanende Flade graver man en Fordybning godt 1/2
+m dyb. Bunden og Siderne beklædes med en Kappe af Cement,
+Bassinets øvre Rand skal have samme Fald som den Flade, det er
+konstrueret i. Paa det laveste Sted i Bassinets Bund anbringes
+inden Støbningen en Flaskehals, som saaledes kan give Afløb for
+det Vand, der samler sig i det støbte Bassin. Dette fyldes nu med
+Sten, store i Bunden, aftagende opefter, saa at det øverste Lag
+bestaar af ganske fine Skærver. Heri anbringes Planterne. I
+Flaskehalsen indsættes en Prop udvendig fra. Ved den øvre Rand
+af Bassinet lægges et perforeret Rør, som er sat i Forbindelse
+med Vandledningen; herfra maa Vandet flyde ganske jævnt hele
+Sommeren. Tilløbet maa være stærkere end Fordampningen, saaledes
+at der bestandig løber Vand over den nedre Rand af Bassinet. Hen
+paa Efteraaret lukkes af for Vandet, og nu uddrages Proppen af
+Flaskehalsen, hvorved Bassinet tømmes for Vand, og Stenmassen
+bliver ret tør. Selvfølgelig maa Cementrandene skjules ved, at
+der lægges større Sten over dem, ligeledes maa man for at bryde
+Ensformigheden ved Bedets Overflade henlægge større Sten her og
+der. Det Vand, der løber bort fra Morænebedet Sommeren igennem,
+bør man lede videre gennem Stenhøjsanlægget, lade det risle
+nedover som et mindre Vandløb for at ende i en Eng eller en
+Kløft. Om man vil, kan man bygge Morænebedet i 2 Etager som 2
+Bassiner, det ene over det andet; det overflødige Vand fra det
+øvre løber da ned og befugter det nedre Bed.
+
+
+
+
+_Murhaver_.
+
+Paa gamle Mure--og ikke mindst paa Ruiner--træffer man ofte en
+ret yppig Vegetation. Det er saaledes en bekendt Sag, at den
+lille Bregne _"Murrude"_ vokser frodigt paa Kronborgs Mure. Ved
+første Øjekast ser det mærkeligt ud, at Planterne kan trives
+under saadanne Kaar, men tænker man nærmere over Sagen, er det
+jo i og for sig ikke mærkeligere, end at Planterne vokser i de
+stejle Klippesider, thi Murene er jo mindst ligesaa porøse som
+Grundfjældene. Det har endog vist sig, at Planter, som vanskelig
+trives paa Stenhøj, lykkes, paa Mure. Det er da intet Under, at
+man sine Steder ligefrem har opført Mure udelukkende eller dog
+for en Del beregnede paa Beplantning. (Se Figurene 13, 14, 15 og
+16.) _Correvon_ omtaler udførligt og roser meget disse Murhaver.
+En Mur, som han selv har i sin Have, _Floraire_, er 28 m lang,
+2,10 m bred og 1,40 m høj, den er bygget af haardtbrændte Sten og
+løber i Retning SØ.-NV., den har altsaa sine Flader vendte mod
+NØ. og SV., har saaledes en Solside og en Skyggeside, en Fordel
+man kan sikre sig, naar man bygger en Mur alene til dette
+Formaal; paa en Mur, der forud eksisterer, som er opført med
+andet Formaal, og som man faar til Opgave at beplante, vil ofte
+kun den ene Side være fri. _Correvon_ giver Fortegnelse over de
+Planter, som Aaret igennem blomstrer paa denne Mur, ordnet efter
+Blomstringstiden; Listen indeholder flere Hundrede Navne.
+Konstruerer man selv sin Mur, har man jo yderligere den Fordel
+at kunne give den Indmad d.v.s. en Blanding af Jord, Kalkgrus og
+Sten.
+
+
+
+
+_Pottekultur_.
+
+For dem, som har endnu ringere Plads end en Stenhøj fordrer, kan
+det være et Substitut at dyrke en Samling Alpeplanter i Potte,
+og denne Kulturmetode kan ogsaa være nyttig for dem, der har
+Stenhøj, idet de da i de pottedyrkede Individer har en Reserve
+at ty til, hvis enkelte Planter skulde gaa ud paa
+Stenhøjsanlægget. Man anskaffer sig foruden den almindelige Slags
+Potter to andre Slags, et Sæt, der er smallere og dybere, og et,
+der er fladere og bredere, i de dybe dyrkes Pudeplanter og i det
+hele Planter med dybtgaaende Rødder, de flade forbeholder man
+Tæppeplanterne. Man kan her ofre noget mere paa Jordblandingen,
+da det er saa ringe Kvanta, der bruges, og man anvender derfor
+udelukkende Mosejord, Lyngjord, Græstørvjord, Bladjord, Kalkgrus,
+Grus og fine Skærver. Man planter meget fast; i Bunden af Potten
+lægges et Lag Potteskaar. Potterne nedgraves paa et Grusbed og
+vandes rigeligt Sommeren igennem; Gruset udenfor Potterne holdes
+ogsaa stærkt fugtigt, Fordampningen herfra vil bringe Kølighed og
+Friskhed til Potteplanterne. Om Vinteren holdes de i dybe Karme,
+nedgravede i Grus. Imellem Karmene lægges Kulaske eller lignende
+Materiale, som afleder Vandet godt. Karmene dækkes med Vinduer,
+naar det er stærkt fugtigt Vejr, men der luftes rigeligt. Bliver
+det Frost, lukkes Vinduerne til, og der dækkes med Maatter og
+Lemme. Ved indtrædende Tøvejr afdækkes igen.
+
+
+
+
+_Pasningen af Stenhøjen Aaret rundt_.
+
+Naar Aaret lakker mod sin Slutning er det Tid at tænke paa
+Stenhøjens Dækning. Enkelte silkehaarede eller filthaarede
+Planter, som ikke taaler for megen Væde paa Bladene, vil man med
+Fordel kunne beskytte ved Hjælp af et lille Glashus bestaaende
+af fire Sideplader med en Overligger, der maa skraane lidt, saa
+at Væden kan løbe af den; der maa ogsaa være en Aabning mellem
+Siderne og Taget, saa at Luftcirkulation stadig kan finde Sted.
+Denne Tildækning kan passende ske, naar Efteraarets bestandig
+vaade og graa Dage indfinder sig. Visse kælne Planter kan man
+ogsaa beskytte mod Vinterens Vejrlig ved, naar den første Frost
+er i Vente, at tildække dem med skarpt Grus. Disse to
+Beskyttelsesmaader bliver dog rent lokale. De fleste
+Stenhøjsplanter er i deres Hjemstavn dækkede af et lunende
+Snelag, som gør, at Jorden ikke fryser i nogen betydelig Dybde;
+men her i vort Klima ligger dette naturlige Dække kun rent
+undtagelsesvis i et længere Tidsrum. Spørgsmaalet er da, om man
+kan skærme sine kære Stenhøjsplanter mod stærk Barfrost, saa at
+man paa en Maade erstatter Sneen. Desværre lader dette sig ikke
+gøre, i al Fald kun i ringe Grad. Men et Lag af Granris, over
+hele Stenhøjen gør dog sin Nytte, det hæmmer i en vis Grad
+Udstraalingen og skærmer noget mod de bratte
+Temperatursvingninger. Mest Gavn gør Granrisdækket paa
+Slutningen af Vinteren, naar Solens Lys og Varme vil lokke
+Planterne til en for tidlig Vækst, og ligeledes værner det de
+stedsegrønne Planter mod den skarpe Foraarsvind, der let
+foraarsager en for stærk Fordampning fra deres Løvværk.
+Tildækningen med Granris finder bedst Sted ved Juletid, men
+frygter man stærk Frost i den tidligere Del af December, maa man
+hellere fremskynde Tildækningen. Kommer der et Snedække, er
+Planterne først ret hjulpne.
+
+Vinteren igennem er der intet at gøre ved Stenhøjen. Og dog!
+Hvis der indtræder milde Perioder, som tegner til at blive af
+nogen Varighed, er det gavnligt at mindske Dækket paa Stenhøjen
+her og der, navnlig bør man tænke paa de stedsegrønne urteagtige
+Arter som visse _Saxifraga, Hutchinsia_, enkelte _Sedum_.
+nogle _Veronica_ o.s.v., thi selv om det er Vinter, er der dog en
+vis Grad at Livsvirksomhed til Stede. De bortfjærnede Granris
+samles i Bunker for atter at lægges over Planterne, saa snart
+Frostvejr indfinder sig.
+
+[Illustration: Fig. 52. Digitalis. Denne Plante kan under store
+Forhold anvendes paa en skygget Del af Stenhøjen. Man saar den på
+Stedet.]
+
+Afdækningen om Foraaret maa finde Sted gradvis, og man bør saa
+vidt muligt vælge Graavejrsdage til dette Arbejde for ikke atud
+sætte Planterne pludseligt for Solens Indvirkning. Men nu
+kommer samtidig et af Aarets vigtigste Vedligeholdelsesarbejder.
+Frosten har Vinteren igennem, trods Dækning, virket paa Jorden,
+den har løftet de smaa Sten, som ligger omkring Planterne, ja
+selve Planterne, navnlig dem, der er plantede det foregaaende
+Efteraar er hævede op af Jorden, saa at Rødderne er blottede.
+Forsømmer man ret længe at faa dette bragt i Orden igen, vil de
+løsnede Planter dø af Tørke eller i al Fald svækkes i betydelig
+Grad. Derfor skrider man til det Værk, mens der endnu er
+rigeligt af Fugtighed til Stede, at trykke Jorden fast igen.
+Ofte maa man tage fat paa dette Arbejde, inden man helt har
+afdækket Stenpartiet, men man sørger omhyggeligt for, at ingen
+Del af Stenhøjen forbigaas. Man fjerner saa Granrisene fra et
+mindre Parti, gør dette i Stand og lægger nogle af Granrisene
+over igen. I en Kurv eller Kasse fører man lidt frisk Jord med
+sig for at kunne fylde efter i de Revner, som maatte være
+opstaaede ved Regnskyl Vinteren igennem.
+
+Efterhaanden som Foraaret skrider frem, kan man fra Grotter og
+Kløfter bortfjærne Løv, som er føget sammen der, hvis det virker
+uskønt eller er hobet op i for store Mængder; ligeledes kan man
+afpudse de gamle Bregneblade eller andet Løvværk, man har ladet
+sidde for at virke beskyttende Vinteren igennem. Nu bryder det
+alle Vegne, og en Stund kan man blot fryde sig over sin Stenhøj,
+og hver Dag se en ny Plante udfolde sine Blomster, men snart
+kalder Arbejdet igen. Foraarets tørrende Luft gør sin Virkning,
+og Vanding bliver nødvendig enkelte Steder. Har man et kunstigt
+Kildevæld i sit Stenhøjsanlæg eller et Morænebed, maa der lukkes
+op for Vandet. Snart strækker Vanding med Vandkande ikke til,
+der maa sprøjtes dagligt, i al Fald naar Vejret er tørt.
+Sprøjtningen skal ikke indskrænkes til Planterne alene, Stenene
+og Gangene oversprøjtes, de sidste ikke mindst, thi derved
+bidrager man til at sprede Friskhed og Kølighed over hele
+Anlægget. Vil man have et særlig godt Vandingssystem, kan man
+over hele Stenhøjs-partiet lade lægge Vandrør med mange fine
+Bruseapparater, hvorfra Vandet kan fordeles støvfint.
+
+Nu har de første af Stenhøjens Foraarsbebudere allerede visne
+Blomster, disse maa fjærnes, hvis man da ikke agter at samle Frø
+af dem. Efter stærke Regnskyl maa man med Jord og Sten udfylde
+de Render, det nedstrømmende Vand har dannet sig, ogsaa Gangene
+maa efterses og repareres. Saaledes gaar Sommeren med Afpudsning,
+Vanding og Reparationer. Man maa ogsaa stedse gøre sine
+Iagttagelser med Hensyn til Planternes Vækst og Udvikling, holde
+Øje med dem, som vokser for stærkt for i Tide at kunne hæmme dem
+i Væksten; ofte kan Forholdet dog være saadant, at det er
+rigtigere at lade den Plante, der føler sig vel paa Stedet og er
+ved at blive smuk og kraftig, beholde Pladsen, medens den
+svagere maa fjærnes og sættes hen paa en for den gunstigere
+Plads. Man maa i det hele mærke sig, hvilke Planter, der synes
+at have faaet en uheldig Plads, hvilke der staar for tørt eller
+for lyst, for fugtigt eller for skygget, saa at man senere, naar
+Omplantningstiden indtræder, kan rette de Fejl, der er begaaede.
+
+Hele Aaret, men dog mest om Sommeren, har man at kæmpe mod nogle
+Fjender af Dyreriget, hvilke man maa søge at bekæmpe paa bedste
+Maade. Muldvarpen er her som i den øvrige Have en ubehagelig
+Gæst, som man maa forfølge ihærdigt. Mus og Rotter sætter af og
+til Bo i de Stensætninger, hvor de kan finde en Hulhed; jo bedre
+Grottevæggene og Klippeblokkene er byggede op, des vanskeligere
+kan disse Dyr finde et passende Sted til deres Bolig. Solsorten
+er vel nok den ubehageligste Gæst blandt Fuglene, hvis man da
+ikke er saa letsindig at lade sine Høns gaa om i Haven.
+Solsorten ynder at rode og hakke i Planternes tætte Puder og
+Tæpper for at søge efter Insekter og Orme, og nyplantede Partier,
+som har haft Besøg af denne Fugl, ser sørgelige ud. Hvis man ikke
+nænner at skyde denne Gæst, har man næppe andet at gøre end at
+finde sig i dens Ødelæggelser. Og af de lavere Dyr har man
+Snegle, Knoporme. Myrer, Jordlopper, Bænkebidere og andet Utøj at
+bekæmpe. Snegle uden Hus (nøgne Snegle) er især slemme efter
+Planter med tykke eller kødede Blade, saasom forskellige
+Primula-Arter, de ynder ikke Kalk, og for at hæmme deres Angreb
+an vender man andetsteds en Udstrøning af pulveriseret Kalk; da
+saa mange af Stenhøjens Planter er kalkyndende, vil en saadan
+Udstrøning, i al Fald omkring de kalkyndende Planter, kun kunne
+gøre Gavn. Myrer er meget ubehagelige Gæster, de lægger med
+Forkærlighed deres Tuer midt op i en Tæppeplante eller
+Pudeplante. Man maa for at udrydde dem afgrave og bortfjærne en
+større Del af Jordmassen, som man erstatter med frisk Jord.
+Myrerne kan ogsaa fanges ved i Tuerne at nedlægge en Svamp dyppet
+i Honning eller Sukkeropløsning; Dyrene vil da krybe ind i
+Svampens Hulheder, naar denne er fyldt, kastes den i en Spand med
+kogende Vand; gentages denne Proces Gang paa Gang, kan man helt
+rense en Tue for dens Beboere. Knoporme efterstræber de finere
+Nellikearter, Primula og mange andre af de bedre Stenhøjsplanter.
+Man maa, saa snart man har opdaget deres Tilstedeværelse,
+gennemnrode Jorden tidlig om Morgenen og afsamle saa mange af
+disse Skadedyr som muligt. Bænkebidere er Natdyr og gemmer sig om
+Dagen i mørke Huller. Henstiller man paa Stenhøjen udhulede
+Kartofler eller Rødbeder--med Hulheden nedad--vil Bænkebiderne
+søge til disse og gemme sig der, om Morgenen kan man da ryste dem
+ud og dræbe dem. Regnorme, hvis Tilstedeværelse ellers er
+ønskelig i Naturens Husholdning, er ikke til nogen Gavn for
+Stenhøjen. Jorden bliver ved deres Virksomhed og ved deres
+Aflejring af Ekskrementer mindre behagelig for Alpeplanternes
+Rødder at arbejde i; som egentlige Skadedyr kan man dog ikke
+opfatte dem.
+
+Med August begynder atter en travl Tid. Thi nu er det en gunstig
+Tid for Omplantning, hvad enten dette nu er de smaa Ændringer,
+der just er hentydet til, eller det er Generalomplantninger af
+større Dele af Stenhøjen. Den rigeligere Nedbør, som falder i
+denne Maaned, og den kraftigere Nattedug er gunstig for dette
+Arbejdes Udførelse. I og for sig kan man omplante
+Stenhøjsplanter til enhver Tid af Aaret, naar blot Jorden ikke
+er frossen, men Planterne tager hurtigere fat, naar de omplantes
+i August, og de naar at faa rodfæstet sig inden Vinteren.
+
+Efter at Omplantninger og Nyplantninger er fuldendte, har man
+Resten af Efteraaret mest Renholdelse at tænke paa. Man maa
+sørge for, at man gaar Vinteren i Møde med en vel renholdt
+Stenhøj; der maa ikke findes Ukrudt noget Steds, thi saa har man
+det at kæmpe imod straks i den travle Foraarstid. Visne Blade maa
+man ikke være for ivrig med at fjærne hen paa Efteraaret, thi
+disse kan siddende paa Planten godt gøre deres Nytte som et Slags
+Vinterdække.
+
+[Illustration: Naturlig Plantning med faa væsentlig indfødte
+Arter. Kun Arundo Donax (til højre) røber at det hele er
+Menneskeværk.]
+
+
+
+
+
+DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENHØJSPLANTER
+
+
+
+af _Andreas Madsen_.
+
+
+I. VANDPLANTER.
+
+Paa Vandplanter er Danmark langt rigere end paa Klippeplanter.
+Udfra et havemæssigt Synspunkt gør det intet til Sagen, at der
+alene kan blive Tale om vore _ferske_ Vandes Blomsterverden,
+eftersom Havets Plantevækst ikke ejer blot en Art som er under
+Dyrkning. Havfladen er ganske blomsterløs, kun fladbundede
+Kysters Brakvand dækkes sine Steder af _Flydende Vandranunkel's_
+hvide Blomstermylder.
+
+Vore vildtvoksende Vandplanter omfatter derfor i gængs Sprogbrug
+udelukkende de Arter som træffes i Søerne, Aaerne, Bækkene, helt
+ned til Tørvegrave og Vandhuller. Mange iblandt dem, forholdsvis
+flere end af Landjordens indenlandske Flora, er saa smukke og
+statelige, at vi ogsaa lader deres Blomster og Blade smykke
+Havernes Vandpartier. Andre har vi derimod god Grund til at
+betragte med mindre velvillige Blikke, maa afgjort holdes baade
+fra Haverne hvor de kun optræder som Vandukrudt, fuldt saa
+ondartet og vanskeligt at udrydde som Landjordens. Et Eksempel
+herpaa er den kendte, oprindeligt amerikanske Art _Vandpest,
+Elodea canadensis_. For ikke at tale om _Andemad_.
+
+Kun Arter der lader sig til Syne oppe i Luften enten med saavel
+Blomster som Blade eller dog med Blomsterne alene, har vi nogen
+Glæde af at indlemme blandt Havernes Kulturplanter, Den, iøvrigt
+faatallige Gruppe, hvor _hele_ Planten til enhver Tid er
+nedsænket i Vandet, _Hornblad, Vandkrans, Brasenføde, Vandpest,_
+foruden enkelte andre, er lidet egnede til andet end
+Stueakvarier, gennem hvis Glasvægge Planterne kan ses ogsaa fra
+Siden.
+
+De Vandplanter hvis Blade svømmer eller rettere flyder i
+Vandspejlet og hvis Blomster enten gør det samme eller dog gror
+saa lavt at ogsaa de synes flydende, er derimod en Afdeling som
+tæller mange udmærkede Arter, i hvis Spidse vi afgjort bør sætte
+de to, danske Vandplanter som i alle Maader fortjener at indlede
+vor Skildring, den _hvide_ og den _gule Aakande_.
+
+Om den hvide Aakande skriver Rostrups Flora, at den hører til
+vore skønneste, indenlandske Planter, og at Blomsterne overgaar
+alle andre i Størrelse. Men næst efter kommer den gule og begge
+vore Aakander forstaar, hvad ellers ikke ret mange
+hjemmevoksende Planter kan, at hævde sig overfor den store
+Mængde af indførte, fremmede Arter. Og hvilke glimrende
+Fremtoninger der findes blandt den nyere Tids udenlandske
+Aakander, meddeles andetsteds i denne Bog.
+
+De vokser ikke sjeldent blandede sammen og klæder hinanden
+fortræffeligt. Paa Baggrund af Bladenes grønne Ørige træder
+Blomsterne frem i skinnende guldgul og sølvhvid Pragt, Det Hele
+danner et saa skønt Billede, at Gartnerens Kunst ikke kan føje
+noget til, Intet Under at Aakanderne, indbefattet Asiens og
+Ægyptens berømte Lotus, fra de ældste Tider og overalt har
+tiltrukkcn sig almindelig Opmærksomhed og er blevne folkekære
+som faa andre Planter i Vand som paa Land. Herom vidner den
+Vrimmel af Aakande-Navne, som vidt forskellige Tungemaal er
+forsynede med.
+
+_Aakande_ er et gammelt Navn der var fælles for hele Norden og
+atter svarede til gængse Navne længer sydpaa. Hvem der
+oprindeligt maa have været den rette Aakande skønnes let, det er
+utvivlsomt den Gule. Frugten, egentligt et "Bær", har virkeligt
+Form som en Kande, medens den Hvide Aakandes er næsten
+kuglerund, og stærkt minder om Opiumvalmuens Kapsel. Imidlertid
+maatte Farven altid være den mest iøjnefaldende Forskel paa de to
+Aakander, som begge kom til at bære dette Navn, der overførtes
+fra den Gule til den Hvide.
+
+Vore ældste Plantebøger giver dog flere Navne at vælge imellem.
+_Henrik Smid's_ Lægebog fra 1557 nævner ganske vist kun Hvid
+Aakande, men kun af den Grund, at den regnedes for al være mere
+brugbar som Lægemiddel end sin Slægtning. Som medicinsk Plante er
+den iøvrigt nu gaaet af Brug. Derimod har _Simon Paullis "Flora
+Danica_" tre forskellige Navne: _Aakande, Søe-Blomst, Søe-Blad._
+
+De afledes hver fra sin Del af Planten, Frugten, Blomsten,
+Bladet. Den fjerde Part Roden mindes i det gamle, men sjeldnere
+Navn _Haarrod_, der hentyder til de tykke Rodstokkes tætte
+Bundter af Trevlerødder. Aakande synes dog at have været det
+gængse, danske Hovednavn. Folkenavne paa Planter og Dyr er ofte
+Lignelser, hvis Billeder hentes fra Ting hvormed man er
+fortrolig i det daglige Liv, og Kanden manglede neppe i noget
+Hjem. Aakandernes store Frugter var ganske som lidt plumpt
+formede Drikkekander at se til og den hvide Aakandes lignede
+tykbugede Krus. Det var ikke til at tage fejl af og saaledes
+opstod rundtom i Lande og Landsdele en Mængde Aakande Navne, som
+man mere eller mindre træffende tog Sigte paa disse Ligheder. Det
+falsterske _Søkrukke,_ det jydske _Kællingkrus,_ Svenskernes
+_Smørkandekop,_ Tyskernes _Eddikekrukke_, ligetil det engelske
+_Brændevinsflaske,_ et Navn som vist ogsaa skyldes en
+Tankeforbindelse idet den gule Aakandes Blomster siges at udaande
+en svag Duft af Whisky eller noget i den Retning. Det lyder da
+lidt mistænkeligt, at en Botaniker et Steds meddeler sine Læsere,
+at Aakandeblomsterne har en "ikke ubehagelig Lugt."
+
+I svenske Folkemaal kendes ogsaa det nøgne Navn _Kande_ og
+sluttelig skal blot nævnes, at Thybomaalets _Pottelaage_ som Navn
+for Bladene ogsaa tilhører disse Lignelser fra Køkkenets Verden.
+
+Paa Videnskabens Verdenssprog, Latin, bevarede begge de nordiske
+Aakander gennem Aarhundreder Fællesnavnet Nymphaea, men omkring
+Aaret 1800 fik de ikke længer Lov til at være i samme, botaniske
+Slægt, men blev skilte i to. Det gamle _Nymphaea_ blev forbeholdt
+den Hvide medens den Gule modtog Navnet _Nuphar_, som efter
+Sigende er et arabisk Ord, der som Aakandenavn iøvrigt har været
+kendt gennem hele Middelalderen ogsaa nord for Alperne, i en lidt
+anden Form _Nenuphar,_ er det mærkeligt nok gældende i
+Nutidsfransk som Navn for begge Aakanderne.
+
+I Skolebøger og andre Skrifter for Børn og Ulærde var det nu
+nødvendigt at lade to latinske Navne faa tilsvarende danske, det
+lod sig ikke gøre at nøjes med det ene, Aakande. Den Gule blev
+da kaldt _Nuphar luteu, Aakande_, den Hvide med ligeledes én
+indenlandsk Art, _Nymphaea alba_, fik Navnet _Nøkkerose._
+
+Selvfølgeligt blev Ordet Nøkkerose ikke valgt i Blinde. Det var
+kendt fra gamle Dage som Folkenavn om just ikke i Dansk saa dog
+i Norsk og Svensk og længer sydpaa kendtes den som Germanernes
+_Nixenblume_.
+
+I den almene Opfattelse stod de nordiske Vandes Guddom, Nøkken,
+som særligt knyttet til norske og svenske Sagn og Æventyr. Han
+træffes i danske Digtning og Overtro, men kun sjældent og vel
+altid under Paavirkning nordfra. Følgerigtigt maa da Nøkkens
+Roser vokse ikke i vore, men i de to andre skandinaviske Landes
+Søer og Aaer. Hermed passer det, at Videnskabernes Selskabs
+Danske Ordbog skriver saaledes: "Nøkkerose, Norsk Plantenavn" og
+i de Plante-Lærebøger, der udkom inden Norges Adskillelse fra
+Danmark og hvori de norske Plantenavne altid vedføjes de danske,
+henføres "Nøkkerose" ligeledes til Norge. Mest udbredt og
+henført til begge Aakanderne synes det dog at være i svenske
+Folkemaal.
+
+Foruden Nøkkerose kendes ogsaa Navnet _Nøkkeblomst,_ og denne
+Form er vistnok den som først indfører den ny Betegnelse i
+_danske_ Bøger. I _Bredsdorffs "Haandbog over botaniske
+Ekskursioner i Egnen om Sorø_, Kjøbenhavn, 1834" opføres:
+Nymphaea, Nøkkeblomst og Nymphaea alba. Hvid Aakande. Som
+Nøkkerose findes det i _Joh. Langes "Haandbog i den danske Flora,
+1853_" og optages senere af Rostrup og andre Botanikere. Selv om
+det egentligt er et svensk-norsk Navn, lader det sig meget vel
+forsvare at indføre det ogsaa i det tredje nordiske Sprog. Men i
+gængs Tale har Nøkkerose vanskeligt ved at trænge igennem.
+
+Et af gamle Simon Paullis Aakande Navne var _Søblad._ Det er i
+sig selv ganske ligetil, men har dog givet Anledning til en trid,
+som endnu er standende, og hvis Hovedpunkt er Spørgsmaalet om
+"Hjærterne" i det danske Rigsvaaben. Somme Historikere paastaar
+jo, at de saakaldte Hjærter ikke er andet end Søblade, altsaa
+Aakander. Er dette virkeligt Tilfældet, er der timedes vore to
+fornemste Vandplanter større Hæder end nogen anden i vor Flora
+baade til Lands og til Vands.
+
+Vi kender alle Kong Volmers Ord "I Skjoldet springe Løver og
+Hjærter staar i Brand", og til disse Chr. Winther'ske Verslinjer
+slutter sig Grundtvigs "Hjærter og Løver i sit Skjold, Danmark
+har ført fra Hedenold". Hvad Digterne her synger om, har staaet
+som Sandheder, ved hvilke der ikke turde rokkes, at fornægte dem
+var at bryde selve den dyre Skjolderand. Men disse Historikere
+har ikke Agtelse for nogetsomhelst. De sønderbryder Skjoldet,
+laver Løverne til Leoparder og Hjærterne til Aakander.
+
+Til ingen Nytte fører de Bevis efter Bevis i Marken for, at det
+_er_ saaledes. Den gamle Tydning af Rigsvaabnet er for mange en
+Trossætning, hvorimod alle Fornuftgrunde preller af. Det er da
+heller ikke Hensigten her at tage Standpunkt i Striden, men blot
+sagtmodigt udtale, at det gamle Kongevaabens sindbilledlige
+Betydning ikke forringes ved at faa Hjærterne ombyttede med
+Søblade. En tredje dansk Digter Chr. Richardt har udbragt en
+Skaal for hvert gyngende Aakandeblad til Ankers i Østersøens
+Bølger, og Vaabnets Søblad bliver da Billedet paa Danmark værnet
+af de tre Vaabendyr, de danske Hovedstrømme imellem Sjælland,
+Fyn og Jylland.
+
+Er dette Sindbillede hentet fra en dansk Indsø, hvor Nøkkens
+Roser gynger paa Vandspejlet, mindre skønt end Fremstillingen af
+de blødende Hjærter, som i sig selv intet betyder?
+
+Som virkelige Aakandeblade, hvorimellem de store, skønne
+Blomster er indstrøede, finder vi dem mange Steder hos _H. C.
+Andersen._ I Æventyret _"Klokkedybet"_ mindes han Barndommens
+Land ved Odense Aa, hvor de gule "Aaknapper" vokser, og han lader
+_Dyndkongens Datter_ komme for Dagens Lys i en Aakandeblomst, der
+aabner sig mod Solen. Naturens underfulde Herlighed i _Paradisets
+Have_ aabenbarer sig ogsaa i Aakander, hvis Blomster er som en
+rødgul, brændende Lue, som Vandet giver Næring. Det kan tænkes,
+at Digteren har kendt de fremmede, røde Nokkeroser han bruger
+aldrig delte Navn. som ikke er indgaaet i Folkesproget,--og
+muligt husker han dem fra sine Rejser, men det er dog neppe
+falden ham i Tanker, at hans eget Lands Vande en Gang med Tiden
+skulde prydes af ikke alene røde, men ogsaa blaa Aakander, der
+vel kunde maale sig med de Fantasiblomster, hvormed han smykkede
+Edens Have.
+
+I _Aarets Historie_ breder Nordens hvide Lotus sine Blade over
+Skovsøen, medens Varmen vælder ned i den dejlige Sommer, og i
+_Tommelise_ sejler Æventyrets lille Heltinde ned ad Strømmen paa
+et Aakandeblad, der føres af Sommerfuglen, et af de mest
+henrivende Billeder ikke alene i dansk, men vel overhovedet i al
+Æventyrdigtning. At H. C. Andersen her tænker paa Odense Aa,
+viser det Træk, at Skruptudsen pynter sin Stue nede i Dybet med
+de samme gule Aaknapper, der findes i "Klokkedybet", hvor Stedet
+udtrykkelig nævnes.
+
+Hvor meget der endnu lod sig fortælle om vore hjemlige Søblade
+er det dog paa Tiden at standse. Som en lille Modvægt imod den
+megen Talen om Vaabenskjolde, om Æventyr og andet lærdt og skønt,
+skal dog til Slutning nævnes en lille Enkelthed fra et helt andet
+Felt.
+
+Enhver, som elsker Naturen, maa glædes ved at se Aakanderne i
+deres fulde Sommerpragt og intet fremkalder selv midt i
+Vinterens blomsterøde Mørke Mindet om de skønne Timer i højere
+Grad end vore Vandes hvide og gule Roser, der ogsaa er blevne
+sammenlignede med Liljer og Tulipaner. Vi tænker tilbage og
+husker Sejlturen henad Aaen eller Søen forbi Aakandernes grønne
+og blomstrende Rige, hvor man gærne prøver paa at plukke
+Blomster, dog sædvanligt med lidet Held. Nede under dem leger
+Fiskene med deres Finne, som skrevet staar i vore gamle
+Folkeviser, og henover Vandspejlets Hjærter danser og flyver
+glimrende Insekter, de skønne Sivbukke. Det falder os ikke ind,
+at de beundrede Vandblomster ogsaa kan gøre Nytte, praktisk
+Nytte paa Bordet og derefter i Munden. Det har muligt heller
+ikke nogensinde været Tilfældet her i Landet, men i hvert Fald
+oppe i Sverigs fattigere Egne har Almuefolk til Tider maattet
+gøre Brug af Aakandernes kødede, stivelsesrige Rodstokke, som er
+blevne malede og bagte til Nødbrød. Om dettes Næringsværd og Smag
+har der ikke kunnet findes Oplysning, men selv om vi ikke
+ønsker, det skal komme saavidt, er det mon fjernt ogsaa i vor,
+lidet hyggelige Tidsalder at sende en Tanke til de Værdier, som
+ligger paa Vandets Bund?
+
+Ligesom Storhederne i Menneskenes Rige gærne efterlignes af de
+Smaa, saaledes er mange Vandplanter dannede i Aakandernes
+Skikkelse. Med samme, flydende Hjærteblade, tilsvarende
+Voksemaade og med Blomster i Gult og Hvidt, hos enkelte slaar
+den hvide Farve dog over i Rosa og et endnu kraftigere Rødt.
+
+_Frøbid_ kan saaledes gælde for en Nøkkerose i Dværgeformat, og
+kaldes da ogsaa i ældre Tid, hos Simon Paulli og andre med
+Navnet: "Mindste Slags Aakande med hvide Blomster". Senere
+godkendtes Frøbid som ikke alene Nordens, men de fleste andre
+Sprogs gængse Navn, det latinske Artsnavn _morsus ranae_ er
+udsprungen som ligefrem Oversættelse af Folkemaalet. Almindelig
+som denne Plante er næsten allevegne og skønt meget net dog
+langtfra fremtrædende dekorativ, frister den ikke til
+Indplantning i Havernes Vandpartier.
+
+Det samme gælder vore _Vand Ranunkler_, hvis 6 forskellige danske
+Arter i Lægfolks Øjne skuffende ligner hverandre, en enkelt af
+dem hører, som allerede nævnt, til de meget faa Blomsterplanter,
+der vover sig ud i om just ikke det salte Hav saa dog i det
+stille Brakvand. VandRanunklerne samles oftest i en særlig Slægt
+_Frøpeber, Batrachium_, hvis mest iøjnefaldende Fællestræk er
+_hvide_ Blomster, medens den tørrere Bunds Ranunkler--eller
+Smørblomster--hos os alle er gulblomstrede.
+
+_Lyserøde_ Blomster, samlede i tykke Aks, har _VandPileurt._
+Dens lange, smalle Blade er skabte som hos de øvrige danske
+Pileurter, der er mindre hæderlig kendte som slemt Ukrud i Haver
+og paa Marker. I det Hele har Vand-Pileurt ikke det sædvanlige
+Præg af at tilhøre det vaade Flement og kan ogsaa tidt vandre
+ind paa tørlagt Bund eller endog blive en ligesaa slem
+Ukrudplante som sine Slægtninge Blegbladet og Ferskenbladet
+Pileurt, fra hvilken Vand-Pileurt dog adskiller sig ved at være
+fleraarig. Den tager sig afgjort bedst ud som svømmende med de
+smukke rosenrøde Blomsteraks stikkende op over Vandskorpen og kan
+herude ikke forveksles med nogen anden Pileurt.
+
+Til samme Gruppe. Flydeplanterne, hører endnu to Planter, som kun
+med et vist Forbehold henføres til _danske_ Vandplanter. De har
+begge i en fjern Fortid vokset i vore ferske Vande, men gør det
+ikke længer; med en vis historisk Ret tilhører de dog stadig vor
+Flora og deres Udeladelse vil af flere Grunde være paafaldende.
+
+Den ene er _Hornnødden, Trapa natans_, hvis Blade ikke kan vække
+Strid om Rigsvaabnets "Søblade" eller "Hjærter", eftersom de
+snarere har været Forbilleder for "Ruder" paa Spillekortene.
+Horanøddens ejendommelige Ydre og mærkelige Historie vil iøvrigt
+mangen Læser kende fra Sophus Bauditz's "Fortællinger fra
+Skovridergaarden", hvor man finder dens veltrufne Portræt. Man
+ved da, at Trapa er uddød her i Landet. Om dens Forekomst for
+maaske Aartusinder siden, derom vidner Fundet af Hornnødden
+først i lollandske Tørvemoser, senere ogsaa fra Steder paa
+Sjælland og i Jylland, I vore Dage er den sjælden i hele Nord- og
+Mellemeuropa og gaar som en uddøende Art stadigt tilbage. Der
+gaar Sagn om, at en ivrig Planteven en Gang satte sig for at
+genindføre Trapa natans i den danske Flora. Med Lommerne fyldte,
+strittede han Nødderne ud de flest mulige Steder, det hed sig
+endog, at de paa Jærnbanerejser blev kastede ud af
+Kupevinduerne, naar Toget gik tæt forbi en Sø, Aa eller blot et
+Vandhul, men der forlyder intet om, at der nogetsteds i Landet
+viste sig levende Hornnødplanter.
+
+Skønt Hornnøddens Ydre er meget beskedent, vil de svømmende
+Ruderblade altid vække Opmærksomhed, selv om man ikke har læst
+Bauditz eller fra anden Side kender Plantens mærkelige Historie,
+som i "Skovridergaarden" er behandlet med nogen digterisk
+Frihed. Men Trapa har aabenbart noget vanskeligt ved at finde
+sig til Rette i det nuværende Danmark, hvad saa end Grunden kan
+være og sætter i hvert Fald sjældent modne Frugter. Om Dyrkningen
+vil Læseren andetsteds i denne Bog finde de fornødne Oplysninger.
+
+Den anden Vandplante, hvis Borgerret her i Landet blev nævnt som
+tvivlsom er _Limnanthemum nymphoides_, der ligeledes forlængst
+har ophørt med at være vildvoksende hos os, men hvis Frugter ved
+at være fundne i Tørvemoser eller dybt i jordlagene vidner om en
+fordums Tilværelse. Dens Forhold i Nutiden er dog helt anderledes
+end Hornnøddens. Flygtigt set minder denne Plante om Gul Aakande.
+Bladene er flere Gange mindre, men smukt hjærteformede,
+Blomsterne ved nærmere Eftersyn langtfra aakandelignende, men
+ligner mere store, gule Aurikler. Planten hører til
+Ensianfamilien, der tæller saamange skønne Arter og særligt en
+Mængde Alpeplanter.
+
+Hvorfor, kan Læseren spørge, præsenterer vi dog Planten under et
+skrækkeligt, langt og svært latinsk Navn. Lad os høre et godt,
+dansk Ord. Desværre er dette Ønske lettere at sige end at
+opfylde. Limnanthenum savner et Navn med hjemlig Klang, en
+ligefrem Følge af, at den er saa lidet kendt.
+
+Efter at have vokset hos os i Stenalderen eller anden
+Oldtidsperiode forsvandt L. (som vi foreløbigt kalder den) ganske
+og dukkede først op i den nyeste Tid. Naar vi træffer den i vor
+ældre, botaniske Litteratur er Grunden den, at Planten voksede i
+Syd-Holsten, særligt i Elben og dens Bifloder som en Tid lang
+regnedes for Artens Nordgrænse. Sydpaa var den udbredt over hele
+Nordtyskland dog intetsteds særlig almindelig.
+
+Da Hertugdømmerne gik tabt, skulde L. dermed være slettet af den
+danske Flora, men omtrent samtidigt fandt man den i det
+egentlige Danmark; e. 1863 i Fæstningsgravene ved Kronborg,
+senere flere Steder i sjællandske Aaer, desuden i Odense Aa og i
+de allersidste Aar i Vor Aa i Nordjylland. Overalt siges den at
+være indplantet, ikke virkelig vildtvoksende, I Modsætning til
+Hornnødden lader saaledes L. til at føle sig meget vel til Mode
+i Nutidens Danmark, og i Sverig, i hvis Strømme den ligeledes er
+plantet, er det samme Tilfældet. Den rykker stadigt længer
+nordpaa og agter vistnok paany at erobre sig en blivende Plads
+indenfor den skandinaviske Flora.
+
+I nyere, botaniske Bøger opføres L. med det danske Navn,
+_Søblad,_ der som vi har hørt er et af Aakandens gamle Navne. Som
+Navn paa Limnanthemum er det misvisende alene af den Grund, at
+det kan lede til den Tro, at Rigsvaabnets "Søblade"--eller
+"Hjærter"--i Virkeligheden er denne Arts Blade, hvad aldeles ikke
+kan være Tilfældet. Man ser ogsaa Planten opført som
+_Aakande-Søblad,_ men et saa kunstigt Ord vinder aldrig Indgang i
+daglig Tale. I Sverig, hvor L. jo ogsaa er ny. har Botanikerne
+lignende Navne-Vanskeligheder, et af de foreslaaede Navne er her
+det poetiske _Søguld._
+
+Saameget rigere er L. paa videnskabelige Navne. Foruden de ny
+tillige _Nymphoides peltatum, Villarsia nymphoides_ og endnu
+flere som for næsten alles Vedkommende omfatter et _nymphoides_,
+der henpeger paa Ligheden med Aakanderne.
+
+I Havernes Vandpartier vil den, hvad man saa foretrækker at
+sige, altid gøre sig gældende. Hvem som ikke forud kender
+"Søguldet" vil hvert Aar kunne finde det blomstrende i Juli og
+August i et af Vandbassinerne i Botanisk Have i København.
+
+Der kunde fremdrages endnu flere Vandplanter af første Grad,
+hvormed vi forstaar Arter, som enten gennem hele deres
+Tilværelse holder sig skjulte nede under Vandet eller kun lader
+sig tilsyne med Bladene flydende paa Vandspejlet samt en Tid
+ogsaa med Blomsterne ragende op. Det her nævnte lille Udvalg
+omfatter dog de mest iøjnefaldende af vore indenlandske "ægte"
+Vandplanter.
+
+I ethvert nogenlunde rummeligt Ferskvand findes en Række
+forskellige Plantesamlag, der skifter i regelbunden Følge
+efterhaanden som man nærmer sig Bredden. Længst ud gaar
+Aakanderne, dog sjælden paa dybere Vand end ca. 2-2,5 m, paa
+lavere Vand breder Vandranunklerne, Frøbid og andre sig tidt
+over sammenhængende, store Flader. _Andemad_ ikke at forglemme.
+
+Overfor dette Vandukrud kan enhver Vandgartner, hvis man tør
+bruge dette Udtryk, som Slagsang kunne istemme Hostrups kendte
+Vise "Andemad, væk, den Fordring bær vi frem". Og i Hartkorn med
+Andemaden slaar han Grøde og Vandpest, foruden andet der lægger
+sig kvælende som et Kistelaag over Vandet og helt kan standse
+Strømmen.
+
+Paa Grænsen mellem Land og Vand breder der sig almindelig en
+Bræmme af Siv og Rør isprængt en broget Blanding af alskens
+Urter, hvorimellem mange af vore højeste, stateligste og
+skønnest blomstrende Planter, delvis de samme der smykker
+Moserne, hvis Plantevækst atter danner Overgangen til Engfloraen.
+
+[Illustration: Aakander, Havevarieteter i Søen i D. T. Poulsens
+Planteskole ved Kvistgaard]
+
+Disse Planter hverken svømmer eller flyder, men hæver deres
+Blomster og Lov højt lil Vejrs. Deres lavere Dele staar derimod i
+aabent Vand og handler stik imod den gamle Sundhedsregel at holde
+Fødderne tørre og varme.
+
+Her pranger de store Skærmplanter _Vand Kvan, Billebo_ og
+_Mærke,_ jævnsides _Hjortetrøst_ og _Kattehale_ med lillarøde
+Blomsterstande. Her gror vor vilde, gule _Iris_, hvis Skønhed
+ikke er ringere end dens fremmede, mangefarvede Slægtninges, og
+vi øjner de smukke, mørkegule _Fredløs_-Biomster. Om Foraaret
+skinner alt vidt og bredt gult af blomstrende _Kabelejer_, og hen
+paa Sommeren farves store Strækninger hvide af _Mjødurternes_
+Skarer. Imellem de Store titter _Forglemmigejerne_ frem med
+blide, blaa Øjne, de rosa _Dueurter_ og forskellige _Ranunkler_ i
+gængs Tale kaldte Smørblomster.
+
+Indenfor Sø-og Aabreddernes Planteverden mærker vi os til
+Slutning endnu to, som ikke hører til de ringeste, _Brudelys_ og
+_Pilblad_. Begge af samme Familie: Blomstersivene og begge
+særdeles statelige, af en egen Skønhed, som langtfra er pralende
+men ganske stilfærdig.
+
+Deres Navne er saa træffende, at ingen kunde tænkes bedre. Den
+ene er opkaldt efter sine Blomster, den anden efter Bladene.
+Brudelys, hvis Stængel virkelig er saa rank som et Lys, afslutter
+øverst med en mangestraalet Skærm, en Kandelaber, hvis
+enkelte Blus er rosarøde eller nu og da ligesom solblegede,
+næsten snehvide Blomster. Den svarer fuldtud til sit smukke
+Navn, der mærkeligt nok kun synes kendt i det danske Sprog og
+endda er af nyere Oprindelse.
+
+Ældre Botanikere som _Kylling_ kalder den "Siv med rødagtige
+Blomster", hvilket mere er en højst ufuldkommen Beskrivelse end
+et Navn, senere blev _Aasir_ (lig Aapryd) foreslaaet, vist af
+Botanikeren _Viborg_. Paa Bornholm gik den under Navnet
+"Brudelys", og dette Navn blev heldigvis gangbart i almindeligt
+Rigsmaal, og nu kendes Planten herhjemme ikke under noget andet.
+Brudelys er ret almindelig, men optræder dog sjeldnere i større
+Mængder samme Sted.
+
+_Pilblad_ har i Modsætning til Brudelys et Navn som vist i alle
+Sprog er ensbetydende og fremhæver Bladets mærkelige Pil- eller
+Spydform. Man har allevegne set bort fra de dog i sig selv
+smukke, blegrøde Blomster. Allerstærkest hævdes den fælles
+Grundtanke i vor egen, eneste indenlandske Pilblads latinske Navn
+_Sagittaria sagittifolia_, et kraftigt malende Dobbeltnavn i Stil
+med et Bjørnstjerne Bjørnson. De mange fremmede, især amerikanske
+Arter varierer Bladformen indenfor samme Hovedform paa en
+interessant og fornøjelig Maade.
+
+Pilblad maa plantes paa ret lavt Vand, ellers udsætter man sig
+for en ubehagelig Overraskelse, idet Planten kan optræde som
+Forsvindingskunstner og helt blive borte under Vandet. Dette
+svarer til, hvad ikke sjælden finder Sted ude i Naturen paa
+dybere Vand eller i stærkt rindende Strøm, hvori Pilblad
+omdannes til lange, slappe Græs- eller Sivblade, der holder sig
+rent undersøiske. Man ser intetsomhelst til Blade over Vandet og
+ligesaalidt til Blomster. Hermed mister Sagittaria selvfølgelig
+al dekorativ Værd som Prydplante og maa i denne Skikkelse
+nærmest regnes for Vandukrud.
+
+Pilblad er kun truffen enkelte Steder paa Sjælland, mangler helt
+paa næsten alle øvrige Øer, men bliver ret almindelig i de
+vestjydske Aaer, hvor ogsaa Brudelys er mere talrig end
+andetsteds.
+
+Denne Skildring af danske Vandplanter meddeler kun spredte og
+ret tilfældige Træk, men kan dog vel give en Forestilling om, at
+vi _paa dette Omraade vel er et lille, men ingenlunde noget
+fattigt Land_,
+
+
+
+
+II. STENHØJSPLANTER
+
+Saafremt "Stenhøjsplanter" tages i Ordets snævrere Forstand af
+Alpeplanter eller Højfjeldsarter, er det indlysende, at Danmarks
+vildtvoksende Flora maa give blank op paa dette Felt. I et Land,
+hvor Bjærg kun er Bakke, kan der højst regnet blive Tale om
+Klippeplanter, som i denne Egenskab endda udelukkende er
+knyttede til den ene Ø, Bornholm, hvis Granitvægges Plantevækst
+huser adskillige Arter, som er sjeldne eller endog helt mangler i
+vore andre Landsdele. Det bør dog indskydes, at denne Fattigdom
+paa Alpeplanter ikke gælder for Islands, Færøernes og Grønlands
+Vedkommende. Deroppe vokser en Vrimmel af Arter, som næsten alle
+genfindes paa de norske og svenske Fjælde, men savnes i det
+danske og øvrige europæiske Lavland.
+
+Mange af de Planteslægter, som udgør den faste Stok paa Havernes
+Stenhøje, og der vil træffes i enhver Samling, har ganske vist
+ogsaa Medlemmer indenfor det egentlige Danmarks Grænser. Slægter
+som Alyssum, Arabis, Arenaria, Campanula, Draba, Erica,
+Gentiana, Primula, Silene og flere endnu. Men de _dyrkede_ Arter
+er overvejende indførte fra fremmede, bjærgrige Lande, medens de
+indenlandske Arter i de samme Slægter maa opsøges i Moser, paa
+Marker og Enge, i Skove og paa Heder, kort sagt alle andre
+Steder end paa Stene og Klipper.
+
+I den danske Flora kan vi da kun vente at finde et Mindstemaal
+af Planter, hvis Navne hentyder til stenede Voksesteder. Det
+indførte Naaletræ, Bjærgfyrren, Hedens Skovtræ svarer herhjemme
+aldeles ikke til sit Navn, og vi træffer i det Hele kun to
+Slægter, hvis blotte Navne udtaler, at de rettelig tilhører
+Bjærglandene. Det er _Stenbræk_ og _Stenurt_.
+
+Af disse to maa endda Stenbræk--_Saxifraga_--gaa ud som dansk
+Stenhøjsplante forsaavidt dens tre, indenlandske Arter fornægter
+deres Navn. En vokser paa Enge, en anden i Moser, den tredje paa
+sandede Marker. Vor almindeligste Art _Kornet Stenbræk_ er en
+smuk Engplante, som lejlighedsvis og gærne med fyldte Blomster
+finder Plads paa Havernes kunstige Klipper, hvor den dog ikke er
+egnet til at vække større Opsigt. I Norge findes derimod c. 15
+forskellige Saxifraga-Arter, og i Grønland gaar flere Medlemmer
+af denne store Slægt saa højt mod Nord, som der overhovedet
+træffes Blomsterplanter.
+
+Stenurt, _Sedum_, forholder sig helt anderledes og kan med Rette
+fremdrages som den mest udprægede danske Stenhøjsplante-Slægt.
+Mindst af Præget har _Sedum maximum_, Sankt Hansurten, oftest at
+finde i solaabne Krat, paa Bakkeskrænter, langs Strandbredder
+eller nu og da venligt vinkende ned fra gamle, mosgroede
+Straatage. Ved at optræde i usædvanlig Mængde og Frodighed paa de
+bornholmske Granitklipper giver dog Sankt-Hansurten tydeligt til
+Kende, at ogsaa den er af Stenurternes Slægt, selv om den
+forstaar at tilpasse sig Lavlandets Natur.
+
+Danske Flora'er, som Raunkiær's og Rostrup's nævner en hel,
+lille Række andre Sedum-Arter, men ved nærmere Eftersyn opdager
+vi, at de næsten alle opgives som "forvildede". Hverken _album,
+mite, rupestre, stellatum_ og flere endnu regner Botanikerne for
+virkeligt vildvoksende, deres rette Hjem er andetsteds, iøvrigt
+ikke langt borte, de vokser saavel i Sverig-Norge som sydpaa i
+de mellemeuropæiske Bjærge.
+
+Disse "forvildede" Stenurter bør dog ingenlunde sættes i Klasse
+med almindeligt, mere eller mindre ondartet Ukrud, der meget mod
+vor Vilje breder sig i Haver og paa Marker. Det er nydelige
+Smaaplanter, hvis saftfulde Grønt og fine, gule, hvide eller
+rosa fremstraalede Stjærneblomster liver op imellem de døde
+Sten, og i Stedet for det mere flove "Stenurt" havde de fortjent
+at bevare deres gamle, danske Navn _"Stenpryd"._
+
+Vi selv--Plantevenner og Blomsterkendere--har udbredt de
+fremmede Stenurter, i det, som Rostrup skriver, "Folk har moret
+sig med at udsaa Frø af disse Planter", flere af dem bredte sig
+ved Selvsaaning "af sig selv", som det hedder og slog,
+bogstaveligt, Rod i den danske Flora. Om dem alle gælder, hvad
+Rafn's Flora fra Aar 1800 vedføjede om Hvid Stenurt, at "den er
+smuk nok til at fortjene en Plads i Haven".
+
+Denne _Hvid Stenurt, Sedum album_, er meget almindelig langs
+Strandvejen mellem København og Helsingør, den er her dog neppe
+ældre end c. 1850, hvorimod den allerede 1822 er opnoteret fra
+et Stendige ved Frederiksdal nær Furesøen. Endnu tidligere er
+den bleven set paa Fyn, hvor Rafn har den fra et Stendige tæt ved
+Herregaarden Ulriksholm, som altsaa er dens ældste, paaviselige
+Findested her i Landet, løvrigt er det usikkert, om Sedum album
+som dansk kun er "forvildet"; enkelte Botanikere mener, at den
+paa Bornholms Klipper, hvor den findes i Mængde, maa regnes for
+ligesaa oprindelig vildvoksende som Granitterrænets øvrige
+Planteverden. Paa dette Sted har Menneskehaand knapt udsaaet
+den.
+
+Aldeles utvivlsom af dansk Indfødsret er _Bidende Stenurt, Beduin
+acre_. Ogsaa den foretrækker Stendiger og Klipper, men selv om
+hvert Stengærde forsvandt, vilde _Bladeløs_", som den kaldes i
+ældre dansk, ikke være aftaget videre i Antal. Den føler sig som
+hjemme paa sandede Marker og Bakker, og E. Warming nævner den som
+en af de 20 Blomsterplanter, der udgør de vestjydske Havklitters
+første, fattige Flora. Aaret rundt ses dens Skudender stikke opad
+Sandet næsten som smaa, mørkerøde Hoveder, og hen paa Sommeren er
+dens blomstrende, guldskinnende Tuer meget iøjnefaldende i det
+hvide Sand.
+
+Ligesom sine Frænder holder Bidende Stenurt sig langtfra altid
+Salmistens Paabud om at søge de nedrige Steder efterrettelig,
+den stræber tværtimod efter at naa op i Højheden, selv om den
+der kun kommer til at ligge paa Straa. Hvor den fæster Rod paa
+Straatagene, kan Sankt Hansurten slaa Følge, og lejlighedsvis
+træffer de ogsaa et tredje Medlem af just ikke samme Slægt,
+Sedum, men dog tilhørende en fælles Familie, _de Tyk-bladede_ paa
+Latin kaldet _Crassulaceae_. Denne Nummer tre røber alene ved
+Navnet _Tagløg_ sit vanlige Voksested.
+
+Slægten Tagløg eller Husløg, _Sempervivum_, opføres i Kataloger
+over Stenhøjsplanter med 30 eller endnu flere, forskellige Arter,
+hvoraf de fleste udenfor Blomstringstiden ligner hverandre
+skuffende. Hovedparten stammer fra Europas og Asiens Bjærge og er
+saa at sige af Naturen bestemte til Plantning paa Havernes
+kunstige Klipper. Middelhavslandenes Flora tæller adskillige
+Sempervivum-Arter, hvoraf enkelte ligner den store Napoleon i at
+have overskredet Alperne, ganske vist ad den modsatte Vej, fra
+Syd mod Nord. Men kun en eneste er naaet helt op til Danmark, ja
+længere endda, lige til Norge, og da den heroppe er uden nære
+Slægtninge, kaldes Arten, _Sempervivum tectorum,_ ligefremt
+_Tagløg,_ uden noget Tillægsord.
+
+Med denne Plantes Indvandring hos os har det sin egen
+Sammenhæng, der ikke er uden historisk Interesse.
+
+I sin Hjemstavn, Sydeuropas Alper, er tectorum i Lighed med
+andre Tagløg-Arter en udpræget Klippeplante. Langt tilbage i
+Oldtiden var den kendt af Hvermand, og man brugte de tykke,
+saftige Bladrosetter, der overskaarne ligesom Saftplanters Blade
+i det Hele var et udmærket Husraad, et kølende, lægende Middel
+mod Brandsaar, Bylder ja selv mod Ligtorne. For at have
+Semperviven, den stedselevende, som Plantekendere kaldte den, nær
+ved Haanden, indplantedes den i Urtepotter eller plantedes frit
+ud paa Tagene, som den Gang neppe var straatækte, men snarere
+græstørvklædte.
+
+[Illustration: Stenhøjsparti at store Klippesten rigeligt
+beplantet med forholdsvis faa Arter.]
+
+Folketroen drager imidlertid Slutninger paa sin egen Maade og
+gik ud fra, at denne gode Urt, der saa fortrinligt slukte
+Branden, der rasede i vort eget Kød, ogsaa var skikket til at
+værne mod Ilden fraoven, mod Himlens Lyn. Derfor satte man
+Husløget til at være Lynafleder paa Menneskers Boliger og Kvægets
+Stalde, og af samme Grund indviedes Planten til den gamle
+Tordengud, Romernes Jupiter, hvilket fik sit ydre Udtryk i det
+folkelige Navn _Barba Jovis_, Jupiters Skæg, som de ældste
+Oldtidsforfattere kalder den.
+
+Troen paa Tagløgets undergørende Kraft bredte sig stadigt længer
+mod Nord, og fjernt fra dens Hjem plantede man Sempervivum paa
+Tagene.
+
+Med al sin Agtelse for Oldtidens nedarvede Visdom levede
+Middelalderen videre paa den klassiske Tro paa Tagløget som
+Lynamulet, hvad der var saa meget mere rørende, som selve Himlen
+utvivlsomt ofte har givet sig til Kende, at den ingenlunde var
+ligesaa stærk i Troen, men nærbødigt kunde lade sine Lynstraaler
+splintre de skrøbelige Tage, selv om de var nok saa fyldte med
+Jupiters Skæg. Dette Navn bevaredes i Munkelatinen, men ulærde
+Germaner ombyttede den romerske Tordenguds Navn med et mere
+hjemligt og kaldte Planten Donars Bart, Tors Skæg, der senere i
+gængs Tale forvanskedes til Donnerbart eller Donnerkraut.
+
+Et mærkeligt Vidnesbyrd om Tordenurtens store Ry er bevaret i de
+saakaldte Kapitularier, Forordninger, som Kejser Karl den store
+c. 812 lod affatte vedrørende Driften af Krongodserne. Heri
+findes en Liste over de Køkken-og Krydderurter samt Frugttræer,
+som Kejseren ønskede skulde dyrkes. Sidst af Urtehavens ialt 72
+Arter nævnes Barba Jovis, i Oversættelse lyder Stedet saaledes:
+"Gartneren skal have Tagløg paa sit Hus."
+
+Den første danske Plantebog, _Simon Paullis Flora danica_,
+udgivet 1648, skriver følgende om Husløget eller Sankt
+Hans-Løget, som tectorum her kaldes: "Denne Urt voxer her i disse
+Lande saare mangfoldigen paa Landsbyen. Thi den tidt ikke
+alleniste groer nedre paa Taget, men endda øverst paa Ryg-Aasen
+...." 40 Aar senere meddeler _Kyllings Viridarium Danium,_ den
+første Fortegnelse over alle den Gang kendte danske
+Blomsterplanter kort men godt, om Tagløgets Forekomst: "Paa
+Tagene mange Steder".
+
+Dette passer nu ikke længer saa ganske. Tagløget er ved at blive
+en Sjældenhed og maa siges at falde som Offer for flere
+sammenstødende Omstændigheder. Ingen har mere Tiltro til det som
+Lynafleder og Brandskader læges paa anden Vis end ved Saftblade,
+ligesom Straatagene lader vel tarvelige selv til
+Husmandshjemmene og derfor langt fra er saa raadende som i vore
+Bedsteforældres Tid. Tilpasse sig mere nutidssvarende Taganlæg
+kan Husløget ikke, og saaledes staar den før saa udbredte Plante
+i Fare for at blive husvild. Ligesom sin gamle Nabo Storken hører
+den til det Danmark, som forsvinder.
+
+Priset være da Havernes Stenhøje og kunstige Klipper, hvor
+Stenurter og Husløg kan dyrkes fra Slægt til Slægt. Selv en
+mindre Samling Stenhøjsplanter indeholder gærne en eller flere
+Sempervivum-Arter. Har man frit Valg, bør man sikkert foretrække
+tectorum fremfor nogen anden. Som et mangehundredaarig Medlem af
+Danmarks Planteverden fortjener den alene i Kraft af sin
+minderige Fortid at sættes øverst paa Listen.
+
+Straatagenes Forsvinden er til at bære, men at ogsaa vore
+Stengærder er i stærk Aftagen, maa ærgre den vildvoksende Floras
+Venner. De hegnede i fordums Dage næsten hver Marklod, hvert
+Krat og mange Haver, men regnes i vor Tid nærmest for Ødselhed.
+
+Hvormange samfundsnyttige Skærver kan saadan et Dige af lutter
+store Kampesten ikke give Stof til! Man river Stengærderne ned,
+og hvad plejer der at komme i Stedet? Hæsligt, ondskabsfuldt,
+næsten modbydeligt Pigtraadshegn.
+
+Faa Steder er eller var Botanikerne kærere end Stendiger. Der er
+fredhellige Arnesteder, hvor mange forskellige Arter kappes om
+Pladsen, og man næsten altid finder Planter, som ellers ikke
+vokser i Omegnen. Her er Sjældenhederne værnede mod Leens,
+Plovens eller Spadens Ødelæggelsesværk. Jordens tiltagende
+Opdyrkning griber jo overalt forstyrrende ind i Landets
+oprindelige Plante-og Dyreverden.
+
+Navnlig paa Stensætninger om Haver træffes den frodigt voksende
+_Linaria Cymbalaria_, paa Dansk kaldet med et skrækkeligt Navn
+_Haandlappet Torskemund_, ikke helt sjældent. Ogsaa den hører til
+de "forvildede" og er endda kommen ret sent her til Landet.
+Hornemans "Plantelære" fra c. 1820 nævner den som tilsyneladende
+vildvoksende kun fra et enkelt Sted i det daværende Danmark,
+Muren om Gottorp Slotspark. Rostrup forbigaar den helt i sin
+Flora's første Udgave 1860, i de senere omtales Cymbalaria som
+forvildet hist og her, og den er aabenbart, modsat Tagløget, i
+Tiltagende herhjemme. Italien nævnes som dens egentlige Hjem, og
+Romafarere kender den fra den evige Stads Ruiner, som den klæder
+med sin tætte, grønne Kappe.
+
+Paa Stenhøje, hvor Cymbalarien skal vokse jævnsides andre,
+breder den sig oftest alt for voldsomt, kryber vidt og bredt til
+alle Sider og er ikke til at blive af med, selv om man gerne
+vilde. Hvor den har Plads nok til Raadighed gør den god Fyldest,
+er udmærket til Stengrotter og Mure, hvorimod den bør fraraades
+paa egentlige Stenhøje. Som smuk Ampelplante er Linaria
+Cymbalaria velkendt under Navn af _"Huslig Lykke_".
+
+Udenfor Blomsterplanternes Række maa Flertallet af danske
+_Bregner_ fremhæves som Stenhøjsplanter i dobbelt Betydning. De
+træffes i fri Natur ofte paa Stendiger og Klipper og egner sig
+som dyrkede fortrinligt til at plantes paa tilsvarende Steder.
+
+_Engelsød, Polypodium vulgare_, er vor almindeligste
+Stengærde-Bregne, men dog langt mindre bunden til Sten og Klipper
+end mangen anden Bregne, hvoraf de smaa, henrivende
+_Radeløv-Arter,_ Slægten _Asplenium_, hører til de Planter, som
+allermest er ramte af Menneskenes skaanselløse Fremfærd mod deres
+foretrukne Voksepladscr. Vore fire Radeløvbregner er alle sjældne
+og bliver det stadigt mere. _Nordisk Radeløv,_ som endnu for
+30-40 Aar siden stod opført fra ikke faa Steder rundtom i Landet,
+hovedsagelig paa Stengærder, har disses Aftagen næsten bragt til
+fuldstændig Forsvinden. Kun Bornholms Granitklipper skylder vi,
+at saavel Radeløv-Arterne som andre stenelskende Planter endnu
+synes at have en lang Fremtid for sig som Medlemmer af den danske
+Flora, og i særdeles Grad er vor Klippeø et Paradis for alle
+danske Bregner.
+
+Selvfølgelig kunde der endnu fremdrages en lang Række
+vildvoksende Planter, som der var Grund til at skænke Plads paa
+Havestenhøjen. Da de i den fri Natur ikke særligt søger stenede
+Voksesteder, foreligger næppe Grund til at skænke dem Omtale som
+danske Stenhøjsplanter. Vi maa indrømme i den Forstand
+Overskriftens Ordlyd er taget, falder Udbyttet temmeligt magert.
+Som vort Land nu en Gang er indrettet, kunde det ikke blive
+anderledes. Og helt uden Interesse er Beretningen om vore
+hjemlige beskedne Alpeplanter dog forhaabentlig ikke.
+
+[Illustration: Lille nordamerikansk Vandhave med stor
+Plantesamling. Cementkanten burde skjuls; men Ejeren vil nødig
+undvære den under sit Arbejde i Bassinet.]
+
+[Illustration: Fig. 53. Iris Kæmpferi eller lævigala i
+Knuthenborg Park.]
+
+
+
+
+
+UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER
+
+
+
+(Ved _Axel Lange_).
+
+
+Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en
+dansk Amatør kunde tænkes at komme til at beskæftige sig med.
+Medens der saaledes er nævnt et forholdsvis stort Antal Arter,
+er Tallet paa Have-Varieteter forsætligt bragt ned, idet
+saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger.
+
+_Acorns calamns, "Kalmus",_ er en meterhøj Plante med en Mængde
+ubetydelige Blomster i en lang, tæt Kolbe. Bladene brede,
+græslignende. Rodstokken er meget aromatisk. Der findes en
+brogetbladet Varietet. Mosehuller og Søbredder paa lavt Vand.
+
+_A. gramineus_ fra Japan og dens Varietet _fol. var_. med brogede
+Blade, er lave, tueformede Planter med græslignende Blade. De kan
+anvendes som Indfatning om Mosebede.
+
+_Aira cæspitosa, "Mose-Bunke",_ l m høj. Et her i Landet
+almindelig udbredt Græs, som vokser i tætte Tuer. I dyrket
+Tilstand bliver Tuerne meget store og fyldige. Smaa-Aksene i den
+rigtforgrenede Stand er violetbrune. En Varietet med blege eller
+gyldne Smaa-Aks: _pallida_ er overordentlig smuk og maa anbefales
+i meget høj Grad. Mosebed.
+
+_Alisma plantago, "Skeblad"._ Indtil meterhøj Plante med ret
+store, æghjærteformede Blade og smaa hvide Blomster i en stor
+Top. Mosehuller eller Sø paa lavt Vand.
+
+_Allium senescens_. Europa. 35 cm høj. Bladene er lange,
+linieformede; Blomsterskaftet noget sammentrykt med en tæt Skærm
+af matlilla Blomster. Mosebed. Juni.
+
+_Apogoneton distachyum_ fra S. Afrika, kan om Sommeren dyrkes ude
+i smaa, lune Vandhuller, men maa om Vinteren holdes i Koldhus.
+Bladene har lang Stilk og flydende Plade. Blomsterne hvide, af
+stærk, ejendommelig Duft, samlede i en mærkelig tokløftet
+Blomsterstand.
+
+_Astilbe_. Denne Slægt, som slutter sig nær til _Spiræa,_ rummer
+en Mængde prægtige Arter og Hybrider. Bladene er gærne flere
+Gange fjersnitdelte. Blomsterne er smaa, men meget talrige,
+samlede i store Stande. De formeres let ved Deling. Egner sig
+særlig til Plantning paa Mosebede, ved Vandløb eller omkring
+Springvandsbassiner. Halvskygge.
+
+Af Arter kan nævnes: _A. Davidi_. 1,5 m. Bladafsnittene
+ægformede, grovt savtakkede. Blomsterne lyskarmin i en meget
+langstrakt, smal topformet Stand. August. _A. grandis_. 1 m.
+Bladafsnittene ægformede, skarpt savtakkede. Blomsterne
+gullighvide i langstrakt Top. August. _A. japonica (Hoteja
+japonica_). Bladafsnittene elliptisk-lancetformede, blanke.
+Blomsterne hvide i pyramideformet Top. Juni. _A. rivularis_,
+Himalaya. l-1,5 m. Bladafsnittene store, ægformet-elliptiske.
+Blomsterne gullighvide. Juni.
+
+Af smukke Hybrider kan anføres: _A. Arendsii, "Kriemhilde",
+"Lachskönigin", Rubella, "Queen Alexandra", "Gerbe de neige"._
+løvrigt henvises til rige Udvalg i Handelsgartnerkatalogerne.
+
+_Avena elatior, "Draphavre"._ Af dette almindelige, vildtvoksende
+Græs findes en smuk hvidbroget Varietet, som er lavere og tættere
+af Vækst end Hovedarten. Formeres let ved Deling og egner sig til
+Indfatning omkring Mosebede.
+
+_Batrachium aquatile, fluitans_ og _circinatu_ o. a. Arter.
+Vandplanter med Undervandsblade, der er mangedelte med
+traadformede eller børsteformede Afsnit, de to førstnævnte Arter
+har ofte tillige Flydeblade. Blomsterne hvide. Plantes i
+Smaasøer eller Vandhuller og breder sig let, saa at de i
+Blomstringstiden kan danne ligesom et helt hvidt Tæppe over
+Vandfladen.
+
+[Illustration: Fig. 54. Butomus umbellatus. (Disse og følgende
+6 Billeder efter "Nordens Flora").]
+
+[Illustration: Fig. 55. Calla palustris.].
+
+_Butomus umbellatus, "Brudelys"._ En af vore smukkeste, hjemlige
+Planter. Dens Blade er lange, linieformede. Blomsterskaftet, som
+bliver meterhøjt, bærer en Skærm af langstilkede, lysrøde
+Blomster. Plantes paa lavt Vand i Søen mellem Dunhammere og andre
+vilde Planter eller i smaa Vandhuller i Mosebedet. Juni-Juli.
+
+_Calla palustris, "Kær-Mysse"._ Bladene friskgrønne, blanke,
+hjærteformede; Blomsterne samlede i Kolbe med et stort
+Hylsterblad, som udvendig er grønt og indvendig hvidt; efter
+Blomsterne udvikles Bærrene, der tilsidst bliver røde. Trives
+bedst i Halvskygge paa dyndet Bund og lavt Vand; i Sol bliver
+Bladene mindre og blegere grønne. Ca. 1/4 m høj. Juni-Juli.
+
+_Caltha alpina_ er næppe mere end en Varietet af _C. palustris_;
+den er større end denne.
+
+_C. leptosepala_ fra Nord Amerika er ca. 30 cm høj. Bladene
+æg-ovale med hjærteformet Basis, Blomsterne med 7-10 gullighvide
+Bægerblade. Plantes i fugtigt Mosebed.
+
+_C. palustris, "Eng-Kabeleje"._ Denne almindelige Plante fra vore
+Enge har hjærteformet-nyreformede, blanke, mørkegrønne Blade og
+æg-gule Blomster. Fortrinlig til Plantning langs Vandløb gennem
+Mosebedet. Det er en Plante, der varierer betydeligt m. H. t.
+Bladenes Størrelse, Form og Blankhed, saavelsom i Blomsternes
+Størrelse og Rigdom, ogsaa af de fyldblomstrede: _fl. pl_., som
+blomstrer længere end de enkelte, findes flere Typer.
+
+_Cardamine pratensis, "Engkarse"_ med blegt lillarosa Blomster og
+navnlig dens Varietet. _fl. pl_. med større og stærkt fyldte
+Blomster er en god lille Plante til Mosebed.
+
+_Carex, "Star"._ Mange af de danske Arter er meget dekorative og
+kan anvendes til Indplantning i Mosebede eller ved Søbredder. De
+her anførte er blandt de bedste.
+
+_Carex acutiformis_ og dens Varietet _fol. var_. med hvidstribede
+Blade plantes ved Søbred eller paa lavt Vand.
+
+_C. pseudocyperus_. Smuk, gulgrøn Art med hængende Aks. Vokser
+gærne i Tørvegrave lige over Vandspejlet, plantes derfor bedst
+paa Randen af Mosehuller.
+
+_C. riparia. _1 m høj. Aksene tykke, brune og blanke. Af denne
+Art findes en brogetblandet Varietet: _fol. var_. Plantes i
+Mosehuller paa lavt Vand.
+
+Af Star-Arter fra fremmede Lande kan nævnes:
+
+_C. Buchanani_. Ny Zeland. Bladene er smalle, næsten
+traadformede, tørre i Spidsen, og gennem hele deres Længde
+iøvrigt af en ejendommelig brun Farve, saa at Planten ser ud,
+som om den var vissen. Synes fuldstændig haardfør her i Landet.
+Mosebed, baade paa fugtig og temmelig tør Bund.
+
+_C. comans_. Ny Zeland. Bladene er traadformede, fine, samlede i
+tætte Tuer. Om dens Haardførhed her i Landet kan intet bestemt
+siges endnu, af og til gaar den ud om Vinteren, medens den til
+andre Tider synes at kunne modstaa en Del Kulde; maaske er det
+overdreven Fugtighed om Vinteren, som den ikke taaler.
+
+_C. Grayi_. Nord Amerika. Ca. l m høj, ejendommelig Art. Aksene
+er kugleformede med spidst, kegleformede, oppustede Frugthylstre.
+Søbred eller Mosebed.
+
+_C. muskingumensis_. Nord Amerika. Vokser i tætte Tuer. Skuddene
+c. 80 cm trøje med mange Blade. De grønne Smaaaks er samlede i en
+aksformet Stand i Skuddets Spids. Søbred eller Mosebed.
+
+[Illustration: Fig. 56. Caltha palustris.]
+
+[Illustration: Fig. 57. Hottonia palustris.]
+
+_Chamænerium angustifolium, "Gederams"._ En smuk, meterhøj
+Plante med lange underjordiske Udløbere og store, karminrøde
+Blomster i en lang Klase. Plantes paa den tørre Del af
+Mosebedet.
+
+_Chrysosplenium alternifolium_ og _oppositifolium, "Milturt"._ To
+lave Planter med lysgrønt og gulgrønt Løv og ubetydelige
+Blomster. Dyrkes paa beskyggede, fugtige Steder.
+
+_Comarum palustre, "Kragefod"._ Skuddene lange, nedliggende eller
+opstigende med uligefinnede Blade, der er blaagrønne paa
+Undersiden. Blomsterne brunrøde. Plantes i den fugtigste Del af
+Mosebedet.
+
+_Cornus canadensis_ fra Nord Amerika og _Cornus suecica,
+"Hønsebær"_ fra Europa (ogsaa Danmark) er to lave Planter, som
+har smaa sortrøde Blomster, der er omgivne af fire store,
+kronbladlignende, hvide Svøbblade, hvilke træder i Kronens Sted
+som Vejleder for Insekterne. Efter Blomstringen følger ret store
+røde "Bær". Plantes i Halvskygge, _suecica_ paa vaad,
+_canadensis_ paa noget tørrere Mosejord.
+
+_Drosera, "Soldug"._ Denne artrige Slægt har 3 Repræsentanter her
+i Landet: _intermedia, longifolia_ og _rotundifolia_, og andre er
+næppe haardføre her. De er af Interesse paa Grund af deres Evne
+til at fange Insekter, og de er smukke Planter ved deres elegante
+Kirtelhaarsbeklædning: talrige røde Haar, hvert med en stor
+klæbrig Draabe i Spidsen; men da de dels er vanskelige at faa
+dyrket til Fuldkommenhed Qg dels paa Grund af deres Lidenhed ikke
+let kan gøre sig gældende mellem de andre kraftigere voksende
+Moseplanter, bør man snarere prøve deres Dyrkning paa fugtige
+Steder paa Stenhøjen.
+
+_Dryopteris cristatum_. Bladene er enkelt fjersnitdelte med
+fligede Afsnit. Er en smuk lille Bregne, som ikke al Tid er lige
+villig til at trives.
+
+_D. thelypteris_. En lille Bregne med findelt, lysgrønt Løv. Ved
+sine krybende Jordstængler breder den sig over store Flader.
+Formeres let ved Deling. Mosebed.
+
+_Elisma natans, "Søpryd"._ Bladene lancetformede, blanke,
+svømmende. Blomsterne hvide. Plantes i Mosehuller.
+
+_Elodea canadensis, "Vandpest"_ eller _"Vandstopperen"._ Var
+oprindelig kun vildtvoksende i Nord Amerika, men har bredt sig
+over store Dele af Jordens tempererede Egne. Vokser i
+stillestaaende og rindende Vand. Bør aldrig indplantes i
+Vandsamlinger i Haver, da den breder sig meget stærkt og er
+vanskelig at udrydde igen.
+
+_Epipactis palustris_. Hører til Orchidéfamilien. Blomsten er
+brunlig med hvid og rødstribet Læbe. 25 cm høj. Juni. Dyrkes i
+fugtig Mosejord.
+
+_Equisetum maximum, Elfenbens Padderokke_. Særlig smuk paa Grund
+af de høje Skud med lysgrøn eller næsten hvid Hovedstængel og
+talrige, friskgrønne Sidegrene. Plantes i Mosebed eller langs
+Vandløb. Ved underjordiske Udløbere kan den brede sig vidt
+omkring, saa at der pludseligt skyder Skud op langt borte fra
+Moderplanten. Sol eller Halvskygge.
+
+_E. silvaticum_. Langt svagere og lavere af Vækst. Sidegrenene
+fintgrenede; en meget sirlig Art. Plantes i Halvskygge eller
+Skygge paa halvfugtig Bund.
+
+[Illustration: Fig. 58. Lysimachia vulgaris]
+
+[Illustration: Fig. 59. Lythrum salicaria]
+
+_Eriophorum, "Kæruld"._ Disse Planter har en vis dekorativ Værd
+ved den fine, hvide Frøuld, som udvikles efter Blomstringen.
+Arterne _angustifolia_ og _lutifolia_ har Udløbere og breder sig
+derfor, medens Arten _vaginatum_, som har tueformet Vækst, er
+mere stedbunden. Plantes i den vaadeste Del af Mosebedet.
+
+_Eupatorium cannabinum_ med blegrøde og _E. purpureum_ fra Nord
+Amerika med karmoisinrøde Blomster, egner sig til Plantning med
+andre Stauder som Bræmme om Søen. Den dobbeltblomstrede E.
+_cannabium_ har klarere rosenrøde Blomster end Hovedarten.
+
+_Euphorbia palustris_. Meterhøj Staude med gulgrønne Blomster.
+Mosebed.
+
+_Geranium pulustre, "Kær-Storkenæb"._ 60 cm høj Staude med
+haanddelte Blade og lyskarmin Blomster 2 og 2 sammen. Juli.
+Halvskygge paa fugtig Bund. Formeres let ved Deling.
+
+_Glyceria aquatica, "Sødgræs"._ Højt og smukt Græs, som plantes
+mellem andre høje Stauder paa lavt Vand. Varieteten _fol. var_.
+med smukke hvidstribede Blade passer bedst til Mosebedet i dettes
+tørrere Del, den bliver let for grøn, hvis den staar fugtigt.
+
+_Gunneru manicata_ fra Brasilien og _G. scabra_ fra Chile er
+grove, men meget dekorative Stauder. Bladene er haanddelte, saa
+store som Rhabarberblade, tornede. Blomsterne, som enkeltvis er
+meget smaa, er samlede i en stor Stand. Under gunstige Klimaer
+kan de plantes helt nede i Vandkanten eller paa flad Søbred, som
+af og til oversvømmes af Vand; her gør man vel i at plante dem
+noget tørrere. For at trives fordrer de rigelig Næring og god
+Vinterdækning.
+
+_Helosciadium repens_. Bladene fjersnitdelte. Blomsterne
+ubetydelige, hvide, i Skærm. Paa Grund af sin krybende, tætte
+Vækst danner den sammenhængende, grønne Tæpper og er derfor
+meget anvendelig til Dækning af nøgne Pletter i Mosebedet.
+
+_Hottonia palustris. "Vandrøllike"._ 35cm høj. Løvet meget
+findelt, for Størstedelen nedsænket i Vand. Blomsterne lysrøde
+eller næsten hvide, eller ogsaa karminrøde, i Kranse opad en
+rank Stængel. Juni. Trives bedst i Grave eller Grøfter med
+dyndet Bund og med stillestaaende eller svagt rindende Vand.
+Meget dekorativ.
+
+_Imperata sacchariflora_. Amurland. Meterhøjt Græs med en stor,
+silkeblød hvid Blomsterstand. Formeres let ved Deling og breder
+sig snart. Plantes i Mosebed eller omkring Vandbassiner.
+
+_Iris acoroides_. Ligner den danske Sværdlilie, men er betydelig
+højere--indtil 2 m--og har bleggule Blomster. Plantes mellem
+Typha o.l. paa lavt Vand. Juli.
+
+_I. Kæmpferi_ (eller _lævigatu)._ Denne afviger ret betydeligt
+fra de almindelige Iris (_germanica_-Typen), idet Blomsten er
+meget fladere end hos disse. Der eksisterer en Mængde
+fortræffelige Sorter baade af japansk og europæisk Tiltrækning
+med prægtige Farver. Plantes ved Søbred eller ved Vandløb.
+
+_I. ochroleuca._ Ca. 1,4 m. Blomsterne hvide med gul Tegning.
+Juli.
+
+_I. pseudacorus, "Gul Sværdlilie"._ Ca. 1,2 m. Blomsterne gule.
+Juli. Søbred.
+
+_I. sibirica._ l m. Bladene smalle. Blomsterne blaa, en Varietet:
+_"Snow queen"_ har hvide Blomster. Juni.
+
+[Illustration: Fig. 60. Menyanthes trifoliata]
+
+[Illustration: Fig. 61. Utricularia vulgaris]
+
+_I. virginica._ 80 cm. Blomsterne blaa. Juni.
+
+Foruden disse Iris Arter kan flere andre anbefales til Plantning
+ved Vandsamlinger hvad enten dette er naturlige Søer eller
+kunstige, regelmæssige Vandbassiner. Blomsternes smukke Former
+og rene Farver, gør denne Slægt til en af de ypperste
+Vandhaveplanter.
+
+_Juncus glaucus._ Danner c. 80 cm høje, tætte Tuer af blaagraa,
+traadformede Skud. Mosebed eller Søbred.
+
+_Limnanthemum nymphæoides, "Søblad"._ Til Trods for at det er en
+smuk Plante--den har svømmende, næsten kredsrunde Blade og gule,
+frynsede Blomster--bør det fraraades at indplante denne
+Vandplante i Bassiner eller Søer, hvor man ønsker nogen fri
+Vandflade; overladt til sig selv vil den hurtig dække hele
+Vandpartiets Overflade med sine Blade, og den er næsten ikke til
+at udrydde, hvor den først har faaet Indpas.
+
+_Limnanthes albu_ og _L. Douglasii_ fra Nord Amerika er to
+enaarige Planter, som egner sig til at saa paa nøgne Pletter i
+Mosebedet. Den første har fjersnitdelte, blaagrønne Blade og
+hvide Blomster, den anden har fjersnitdelt, gulgrønt Løv med
+fligede Afsnit og hvide Blomster med gul Midte. Saas i April og
+blomstrer i Juli. Den sidste er den villigste.
+
+_Lychnis flos cuculi, "Trævlekrone"._ Blomsterne lysrøde,
+frynsede. Juni. Varieteten _fl. pl_. med fyldte Kroner holder
+Blomsterne længere end Hovedarten.
+
+_Lysichiton kamtschatcense_. Hører til Arum-Familien og har et
+bleggult Hylsterblad. Hvorvidt den er haardfør her i Landet vides
+endnu ikke med Sikkerhed, da det kun er faa Aar siden, den er
+bragt hertil.
+
+_Lysimachia nummularia_. Krybende Plante med smaa, næsten
+kredsrunde Blade og gule, enlige Blomster. Egner sig til Dækning
+af Grøftekanter eller Bunden i Mosebede.
+
+_L. thyrsiflora, "Gulddusk"._ Planten opret 40--50 cm med smaa
+gule Blomster i tætte Klaser. Plantes paa lavt Vand i Mosehuller
+eller i svagt rindende Vand. Juli.
+
+_Mentha_. Forskellige Mynte-Arter trives godt paa fugtig Bund og
+kan paa Grund af deres krydret-vellugtende Blade anbefales til
+Plantning paa Mosebed.
+
+_Menyanthes trifoliata, "Bukkeblad"._ Blomsterne blegrosa,
+frynsede, i Klase. Breder sig overordentlig let paa sumpet Bund.
+
+_Mimulus Langsdorffii, "Abeblomst"_ fra Amerika. (Bedst kendt
+under Navn af _M. lutens_; dette er dog en anden Plante) 60 cm.
+Blomsterne gule. Plantes ved Vandløb i Skygge eller Halvskygge.
+Breder sig let viden om ved Selvsaaning, men er let at holde
+indenfor rimelige Grænser.
+
+_Myosotis palustris_. Dette er den almindelig kendte
+_"Eng-Forglemmigej"._ Blomsterne lysblaa. Plantes i og ved
+Vandløb, ogsaa udmærket anvendelig som Indfatning om Mosebede.
+Formeres let ved Deling. Juni Juli. Der findes talrige
+Varieteter, som udmærker sig ved kompakt Vækst eller særlig
+Blomsterrigdom, ligeledes findes hvidblomstrede Varieteter.
+
+_Myriophyllum, "Tusindblad"._ Skønt disse Planter er meget
+sirlige, har de næppe nogen Betydning som Frilands-Vandplanter,
+De er nemlig Undervandsplanter, og det fine Løv gør sig
+vanskeligt gældende, undtagen hvis Vandet er meget klart og
+gennemsigtigt.
+
+[Illustration: Fig. 62. Astilbe Arendsii.]
+
+_Nuphar advena_. Nord Amerika. Ligner en Del vor danske Aakande,
+men Planten er noget grovere i alle Dele. Bladene hæver sig gærne
+noget op over Vandet.
+
+_N. japonium._ Japan. Bladene aflangt pilformet-hjærteformede.
+Blomsterne rødgule.
+
+_N. lutcum, Aakande_. Bladene mørkegrønne, nyreformede, blanke,
+svømmende. Blomsterne næsten kugleformede, æggule, stærkt
+duftende. Plantes i Søer og i svagt rindende Vand.
+
+_N. pumilum_. Mindre i alle Dele, men ligner ellers denalmindelige
+Aakande. Egner sig godt til Plantning i cement-støbte
+Frilandsaquarier.
+
+_Nymphæa alba, "Nøkkerose"._ Bladene ligner Aakandens. Blomsterne
+store, hvide, bægerformede, meget smukke. Plantes i Søer og svagt
+rindende Vand.
+
+_N. alba v. rosea_ fra Sverrig har rosenrøde Blomster.
+Under Arts- eller Varietetsnavnene: _biradiata, candida, odorata,
+tuberosa_ dyrkes Planter, som slutter sig meget nær til _Nymphæa
+alba_. Ved kunstig Tiltrækning er der navnlig i den sidste halve
+Menneskealder tiltrukket prægtige Hybrider, hvis Tal næsten er
+_legio_, og som det i dette lille Værk vilde føre for vidt at
+skildre indgaaende. Flere af disse Hybrider er saa farveprægtige,
+at de fuldt ud kan sættes paa Højde med de tropiske
+Nymphæa-Arter. Af hvidblomstrede kan nævnes: _Gladstoniana,
+lactea, Marliacea albida_. Gule Blomster har _Odorata sulphurea,
+Marliacea chromatella_. Af rosa kan fremhæves: _Colossea,
+Marliacea rosea,_ stærkere røde er: _atropurpurea, Escarboucle,
+James Brydon._ løvrigt henvises til Gartner-Kataloger.
+
+_Onoclea sensibilis_. Denne smukke Bregne fra Nord Amerika har
+glatte, matgrønne, fjersnitdelte Blade med lappede Afsnit.
+Plantes i Halvskygge eller Skygge. 40 cm.
+
+_Orchis, "Gøgeurt"._ De danske Arter _O. incarnatus, latifolius_
+og _maculatus_ samt _O. foliosus_ fra Madeira kan plantes paa
+Mosebed. Alle de anførte Arter har røde Blomster i Klase. De to
+første plantes paa vaad Vokseplads, de to sidstnævnte i den
+tørrere Del af Mosebedet.
+
+_Orontium aquaticum_. Nord Amerika. Blomsterne smaa, gule,
+samlede i en tæt Kolbe med hurtigt affaldende Hylsterblad.
+Bladpladen er elliptisk, mørkegrøn paa Oversiden, bleggrøn paa
+Undersiden, oftest svømmende paa Vandoverfladen. Plantes i
+stillestaaende Vand med dyndet Bund.
+
+_Osmunda regalis, "Kongebregne"._ En meget smuk Bregne med
+dobbelt fjersnitdelt, glat Løv, den øvre Del af Bladet bestaar
+af en Mængde Smaa-Aks af Sporehuse. Kan naa en meget smuk
+Udvikling paa fugtig Bund i Halvskygge og er en af Mosebedets
+mest dakorative Planter.
+
+_Peltanda virginica_. Nord Amerika. Bladet er
+pilformet-spydformet, rent grønt. Plantes paa lavt Vand i en lun
+Krog, og vil da maaske nok kunne udholde vor Vinter.
+
+[Illustration: Fig. 63. Iris sibirica "Snow Queen".]
+
+_Petasites officinalis, "Pestilensurt", "Hestehov"._ Blomsterne
+smudsigrøde, fremkommer allerede i April inden Bladene; disse er
+meget store, næsten kredsrunde, langstilkede. Planten trives
+ypperligt paa fugtig Bund og kan f. Eks. anvendes til at dække
+grimme Afløb.
+
+_P. japonicus_. Blomsterne gulliggrønne i det tidlige Foraar.
+Bladene store, friskgrønne. Anvendes paa lignende Maade som
+forrige.
+
+_P. spurius_. Bladene triangulære, hvidfiltede paa Undersiden.
+Trives godt paa sandede Søbredder.
+
+_Phragmites communis, "Tagrør"._ Et højt (c. 2 m) stateligt Græs
+med stor, silkeglinsende Top. Kan trives paa vaad Bund og helt ud
+paa dybt Vand. Navnlig fortrinligt til Bræmme omkring store Søer.
+En Varietet: _fol. aureis_ har gulbrogede Blade og guldgule
+Stængler.
+
+[Illustration: Fig. 64. Nymphæa Marliacea chromateila.]
+
+_Pinguicula vnlgaris, "Vibefedt"._ 8 cm. Blomsterne violette paa
+en fin Stilk fra en Roset af klæbrig-fedtede Blade.
+Insektfangende. Bedst trives den paa fugtig Jord, saavel sandet
+som leret eller moseagtig, imellem andre Planter (Græs), som kan
+skærme lidt for den uden dog paa nogen Maade at vokse op over
+den, saa at den kommer i Skygge. Juni.
+
+_Polygonum bistorta, "Slangeurt"._ Blomsterne blegrøde i et
+endestillet Aks. l m høj. Mosebed. Juli. Halvskygge.
+
+_Pontederia cordata_. Nord Amerika. Bladene aflangt hjærteformede
+paa lange Stilke; Blomsterne blaa, i Klase. Kan af og til
+overvintre paa Friland, men for en Sikkerheds Skyld er det bedst
+at have nogle Eksemplarer i Hus om Vinteren. Maa plantes paa en
+lun Plads paa lavt Vand.
+
+_Potamogeton natans, polygonifolius, prælongus_ og _rufescens_.
+De to første har Flydeblade, de to sidste kun Undervandsblade,
+men da disse er store og smukke, kan Arterne finde Anvendelse til
+Indplantning i Bassiner, hvor Vandet kan holde sig klart og
+gennemsigtigt.
+
+_Primula farinosa, "Engestjerne"._ Blomsterne rødlilla i Skærm.
+Bladene smalle, gulmelede. En meget skøn lille Plante, som,
+plantet i Masse eller spredt mellem andre lave Moseplanter, er af
+ypperlig Virkning. Maj.
+
+_P. luteola_. Kaukasus. Ca. 20 cm høj med en rigtblomstret Skærm
+af gule fladkravede Blomster.
+
+_P. sikkimensis_ fra Himalaya, bliver 30 cm høj, efter
+Afblomstringen endnu højere. Blomsterne i Skærm, lysgule,
+nikkende, vellugtende. Bladene friskgrønne. Juni.
+
+_Ranunculus aconitifolius_ med mørkegrønt, haanddelt Løv og
+talrige, hvide Blomster, har hjemme i Mellemeuropas fugtige
+Bjærgskove. Trives vel i Skygge eller Halvskygge paa fugtig,
+muldet Jord eller ved Vandløb. En Varietet med fyldte hvide
+Blomster, _"Sølvknap",_ er almindelig dyrket. Juni-Juli.
+
+_Ranunculus lingua_ er en meterhøj Plante med lange,
+lancetformede Blade og store, gule Blomster. Trives i og ved
+Vand.
+
+_Rodgersia podophylla_. 60 cm. Bladene hjulformede med 5 omvendt
+kileformede, spidslappede Afsnit. Blomsterne gullighvide, meget
+smaa i rigtblomstrende Stande. Juli.
+
+_R. tabularis_. l m. Bladene næsten kredsrunde, 40 cm i Diameter.
+Blomsterne smaa, gullig-hvide i en stor, forgrenet, rigtblomstret
+Stand.
+
+Begge disse Arter trives paa Mosebed paa en lun, ikke for vaad
+Vokseplads.
+
+_Sagittaria sagittifolia, "Pilblad"._ Bladene pilformede,
+Blomsterne hvide. Dybt Vand, stille eller rindende.
+
+_Saxifraga peltata_. Nord Amerika. 1 m. Blomsterne lysrøde,
+talrige i en stor Stand, udvikles før Bladene. Maj. Bladene
+næsten kredsrunde paa lange Stilke. Mosebed eller Søbred.
+
+_Scirpus, "Kogleaks". S. lacustris_ og _S. Tabernæmontani_ er
+høje, bladløse Planter almindeligt kaldet "Siv". Plantes i Søer
+paa lavt eller dybt Vand, den sidstnævnte trives endog i
+Brakvand. _S. Tabernæmontani v. zebrinus_ har smukt
+hvid-(tvær)stribede Skud.
+
+_S. atrovirens_ fra Nord Amerika og _S. sitvaticus_ fra Europa,
+Danmark, med græsagtige Blade, egner sig til Mosebed. _S.
+maritimus_ trives i Brakvand.
+
+_Senecio ligularia_. l m. Bladene store, hjærteformede, takkede.
+De gule Kurve samlede i en langstrakt Klase. Juli.
+
+[Illustration: Fig. 65. Spiræa gigantea]
+
+_S. tanguticus_. l m. Bladene store, fjersnitdelte med fligede
+Afsnit. Blomsterne gule i smaa Kurve i rigtforgrenet Stand. Juli.
+
+_S. Veitchianus_. 1,3 m. Bladene meget store, hjærteformede,
+langstilkede. Blomsterne gule i store (6 cm i Diam.) Kurve,
+samlede i en stor fyldig Klase. August. Alle 3 Arter fortrinlige
+til Mosebed. Af andre Arter kan nævnes: _S. aquaticus, S.
+clivorum, S. Wilsonianus_ (se Staudebogen).
+
+_Spiræa._ Blomsterne er gærne meget smaa, men da de er samlede i
+Mængde i store Stande, bliver de dog af kraftig Virkning.
+Fortræffelige til Plantning paa Mosebed, ved Søbredder og ved
+Vandløb, _S. anmciis_ ogsaa god som Solitærplante. Formeres ved
+Deling.
+
+[Illustration: Fig. 66. Trollins "Goldquelle" (øverst).]
+
+_S. aruncus_. Indtil 2 m høj. Blomsterstandene meget store,
+flødehvide. Hanplantens Blomsterstand kønnere, men af kortere
+Varighed end Hunplantens. _S. gigantea._ 2 m. Bladene
+haandlappet-fligede. Blomsterne hvide.
+
+_S. lobata_. Nord Amerika. Blomsterne røde.
+
+_S. palmata_. Nord Amerika. Blomsterne røde; Bladene
+haandlappede.
+
+_S. ulmaria, "Mjødurt"._ Blomsterne gullig-hvide. En i vore Enge
+og Grøfter almindelig udbredt Plante. Der findes en smuk,
+fyldtblomstret Varietet.
+
+_Stenanthium robustum_. Denne prægtige nordamerikanske Plantes
+Haardførhed bør nærmere prøves, inden den anbefales til
+almindelig Plantning. Blomsterne hvide, smaa, i store
+rigtforgrenede Stande. Kræver en lun Vokseplads.
+
+_Stratiotes aloides, "Krebseklo"._ Bladene olivengrønne i Roset.
+Vokser i stillestaaende eller svagt rindende Vand.
+
+_Symplocarpus foetidus_. Nord Amerika. Af Familien Araceæ.
+Hylsterbladet er udvendigt gult med mørkviolet, indvendigt
+mørkviolet, omgivende en kort og tyk Kolbe. Ildelugtende.
+Bladene, som udvikles efter Blomstringen, er æghjærteformede,
+temmelig store. Plantes paa lun Plads i Mosebedet. Da den kun
+har været dyrket i ringe Grad her i Landet, maa dens Haardførhed
+maaske endnu drages i Tvivl.
+
+_Trapa natans, "Hornnød",_ med de smukke, rudeformede Flydeblade
+og de ejendommelige Frugter, som af og til findes i vore Moser,
+hvoraf kan ses, at Planten i svundne Tider har vokset vildt her i
+Landet, kan kun bringes til god Udvikling i lune Vandsamlinger.
+Den er enaarig.
+
+_Trollius, "Engblomme"._ Bladene er hos alle Arterne haanddelte;
+Blomsterne mer eller mindre kugleformede, gule (fra cremefarvede
+til mørkt orangegule). Arterne ligner hverandre indbyrdes, ved
+Bastardering er der yderligere frembragt Mellemformer og særlig
+rigtblomstrende og smukt farvede Hybrider. Af Arter kan nævnes:
+_T. asiaticus_ orangegul; _T. caucasicus_ orangegul og _T.
+europæus_ lysgul, heraf en Varietet _albidus_ med flødehvide
+Blomster. Af Hybrider kan nævnes _"Goldquelle"_ og _"Orange
+globe_".
+
+Den lille Art _T. pumilus_, Himalaya, er betydelig lavere af
+Vækst end de andre her nævnte Arter; Blomsterne er fladere, rent
+gule; af denne en mere storblomstret Form: _yunnanense_.
+
+Engblommerne er særdeles anvendelige til Plantning paa Mosebed
+eller andre fugtige Bede eller til Anbringelse ved Søbredder.
+
+_Typha, "Dunhammer",_ er store kraftigtvoksende Planter med
+uanselige Blomster samlede i en tæt brun Kolbe; Bladene er
+grove, græsbladagtige. _T. angustifolia_ med smalle, lange Blade
+og tynde Kolber. Ca. 2 m. _T. latifolia_ med brede Blade og
+tykke Kolber. Ca. 2 m. _T. minima_ spinklere end de foregaaende
+med kortere Kolbe. _T. Shuttleworthi_ af meget kraftig Vækst.
+Arterne plantes paa lavt Vand i Søbredsbræmmen mellem andre
+kraftigtvoksende Planter. Bedst anvendelige ved store Søer.
+
+_Zizania aquatica_ er en enaarig, nordamerikansk Græsart, hvis
+Frø med Begærlighed ædes af Vandfugle; bør derfor udsaas, hvor
+saadanne Fugle holder til.
+
+Foruden de her nævnte Arter er der talrige andre Planter, som
+kan anvendes med Fordel til Plantning omkring Søer, ved Vandløb
+eller paa fugtige Bede. Her skal saaledes nævnes:
+
+Juncus effusus, Lysimaehia vulgaris, Lythrum alatum, salicaria
+og virgatum, Thalictrum aquilegifolium, Sparganium ramosum og
+simplex, Utricularia vulgaris.
+
+Endvidere kan Opmærksomheden henledes paa de overordentlige
+interessante, insektædende, nordamerikanske _Sarracenia-Arter,_
+som synes at være til Dels haardføre her i Landet.
+
+[Illustration: Kanal i Bregentved Have's ældre Del, tjener
+foruden til Bortledning af Vandet fra Kaskaden, der ses i
+Baggrunden, tillige som dekorativt Led af Anlæg]
+
+[Illustration: Fig. 67 Achillea tomentosa i C. V. Langes Gartneri
+i Frederikssund.]
+
+
+
+
+
+UDVALG AF STENHØJSPLANTER
+
+
+
+(Ved _Axel Lange_).
+
+
+Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en
+dansk Amatør kunde tænkes at komme til at beskæftige sig med.
+Medens der saaledes er nævnt et forholdsvis stort Antal Arter,
+er Tallet paa Have-Varieteter forsætligt bragt ned, idet
+saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger.
+
+_Acæna._ En Del Arter af denne Slægt, der for største Delen
+stammer fra den sydlige Halvkugle, er haardføre og kan anbefales
+til Dyrkning paa vore Stenhøje. Bladene er enkelt eller dobbelt
+fjersnitdelte. Blomsterne ubetydelige i tætte Stande.
+
+_A. Buchanani_. 3 cm. Danner store, tætte, sammenhængende Tæpper.
+Bladene er graaliggrønne eller næsten sølvhvide, med rundagtige,
+savtakkede Afsnit. Blomsterne i smaa, kugleformede Stande. Juni.
+Fortrinlig til Beklædning af solbeskinnede, tørre Flader.
+
+_A. glaucophylla_. Skuddene nedliggende med blaagrønne,
+fjersnitdelte Blade, hvis Afsnit er ovale, grovt savtakkede.
+Blomsterne i store kugleformede Stande. Juni.
+
+_A. Hieronymi_. Skuddene indtil 50 cm lange, nedliggende, fryser
+hvert Aar ned til eller omtrent ned til Basis. Løvet smukt,
+dobbelt fjersnitdelt, frisk grønt. Blomsterne i cylindriske
+Stande. Juli. Trives bedst i Halvskygge.
+
+_A. microphylla._ 5 cm. Ligner _A. Buchunani_, men er noget
+løsere af Vækst og danner derfor ikke saa tætte Tæpper. Løvet er
+kobberfarvet. Anvendelse som _A. Buchanani_.
+
+_Acantholimon_, af Familien _Plumbaginaceæ_, omfatter en Række
+Arter, der alle stammer fra Orienten. De er ret ens af Udseende;
+fælles for dem er det, at Bladene er sylformede eller næsten
+naaleformede, tætsiddende, og at Blomsterne er blegrøde eller
+rosenrøde. Juli. Planterne former sig i tætte Puder, som
+efterhaanden kan antage ret betydelige Dimensioner. A. plantes
+bedst som smaa Planter i smalle Revner paa store Klippeblokke i
+fuld Sol; de dybtgaaende Rødder, som disse Planter har, og da
+særlig de, der er tiltrukne ved Frøudsæd, gør, at de kan trives
+paa en saadan Plads uden at lide ved Tørke.
+
+Af Arter skal særlig nævnes:
+
+_A. androsaceum, A. glumaceum_ og _A. venustum_.
+
+_Achillea_ (herunder _Ptarmica_, som ofte regnes for en særlig
+Slægt). Blomsterne i Kurve, gule eller hvide, Kurvene samlede i
+Halvskærm.
+
+_A. Clavennæ._ 25 cm. Bladene fjerfligede, graa af
+Filtbeklædning. Blomsterne hvide. Juni.
+
+_A. Grisebachi_. 20 cm. Bladene faa cm lange, tungeformede,
+fjersnitdelte, graafiltede. Blomsterne hvide. Maj-Juni.
+
+_A. moschata_. 20 cm. Bladene grønnne, dybt fjersnitdelte.
+Blomsterne hvide. Juni.
+
+_A. tomentosa. 25_ cm. Bladene smalle, fjersnitdelte, Afsnittene
+atter snitdelte med næsten haarformede Sinaaafsnit. Blomsterne
+gule. Juni--Juli.
+
+Alle Arterne formeres let ved Deling. Plantes mellem Smaasten
+paa jævne eller skraa Flader helst i større Mængde eller ogsaa i
+vandrette Klipperevner. _A. moschata_ bør dog plantes paa
+nordvendt Stenhøj eller paa Morænebed.
+
+_Adonis_ har fintdelt Løv og prægtige gule Blomster i det tidlige
+Foraar. Højde c. 25 cm. Af almindelig Staudetype; danner
+efterhaanden store Blokke. Formeres ved Deling, men bør kun
+sjældent omplantes, da de netop er af bedst Virkning, naar
+Blomsterne myldrer op tæt ved hverandre. Plantes paa muldet,
+fugtig, men veldrænet Plads.
+
+Der findes flere hverandre nærstående Arter, som navnlig
+adskilles ved Forskel i Løvet og i Blomstringstiden. Hjemsted:
+Syd-Europa, Øst-Europa, Asien.
+
+_A. amurensis_. Marts. Heraf en fyldtblomstret Varietet. Løvet
+blankt, ligner fintdelte Bregneblade.
+
+_A. vernalis_. Maj.
+
+_A. wolgensis_. April.
+
+_Aethionema coridifolium_ fra Libanon har nedliggende Skud tæt
+besat med lancetformede, glatte Blade; Blomsterne rosa i tætte
+Klaser. Plantes imellem løse Sten i porøs Jord.
+
+_Agrostis rupestris._ 12 cm. Et lille fint Græs med næsten
+haarformigt fine Blade og en forgrenet Top af meget smaa
+brunlige Smaaaks. Plantes i vandrette Klipperevner eller mellem
+løse Smaasten i let Jord.
+
+_Alchimilla alpina_. Dens Blomster er smaa og ubetydelige,
+bleggrønne, men Løvet er smukt og gør derved Planten anvendelig
+paa Stenhøjen. Bladene er dybt haanddelte med smalle Afsnit, der
+er silkehaarede og derved sølvglinsende især paa Undersiden.
+
+_A. splendens_ ligner _alpina,_ men er stærkere sølvglinsende.
+Meget lette at dyrke. Kan anbringes hvorsomhelst paa Stenhøjen
+undtagen i Skygge.
+
+_Alyssum montanum_. Skuddene nedliggende, Bladene noget graalige.
+Blomsterne rent gule i tætblomstrede Klaser, vellugtende.
+
+_A. rostratum_. Lilleasien, Grækenland. 25 cm. Blomsterne gule.
+Juli.
+
+_A. saxatile_. Planten af ret grov og udbredt Vækst. Løvet
+graaliggrønt. Blomsterne udvikles i overordentlige Mængder og
+gør derved Planten til en værdifuld Stenhøjsplante, de er gule
+og samlede i store Stande. En Varietet _fl. pl_., har fyldte
+Blomster, endvidere findes andre Former med blegere gule Blomster
+og med mere sluttet Vækst. Særlig fortrinlig til Plantning i
+Stengærder, Mure, store Klippeblokke. Taaler fuld Sol og maa
+helst have let Jord.
+
+_A. spinosum_ er en ejendommelig lille Plante, der danner smaa,
+runde Buske med graaligt Løv og smaa, hvide Blomster. Gamle Grene
+omdannes til Torne. Plantes i fuld Sol i Klipperevner (vandrette)
+eller imellem løse Smaasten.
+
+_Anchusa myosotidiflora._ 25 cm. Bladene stilkede, hjærteformede.
+Blomsterne smaa, himmelblaa i rigtblomstrede Stande. Er vel nok
+lidt grov af Vækst, navnlig efter Afblomstringen eller mod
+Slutningen af Blomstringen, men bør dog alligevel anbefales paa
+det bedste paa Grund af de prægtigt farvede Blomster, som
+fremkommer allerede i April. Plantes bedst imellem Sten, som
+flankerer større Kløfter. Formeres let ved Deling, og man kan
+hyppigt finde selvsaaede Planter ved Siden af de gamle.
+
+[Illustration: Fig. 68. Alyssum rostratum]
+
+_Androsaces_. Denne Slægt rummer nogle af de allerkæreste
+Alpeplanter; flere af dem kan dog vanskeligt dyrkes. De er meget
+forskellige af Vækst, idet nogle er typiske Pudeplanter andre
+former Rosetter med lange Udløbere. Slægten staar systematisk set
+meget nær ved _Primula_, men afviger fra denne Slægt Bl.a. ved at
+have et meget kort Kronrør.
+
+_A. carnea_. Bladene linieformede eller næsten sylformede,
+Skuddene dannende smaa, ret løse Puder. Blomsterne rosenrøde med
+gult "Øje". Plantes i vandrette Klipperevner.
+
+_A. chamæjasme._ Bladene lancetformede, randhaarede. Blomsterne
+hvide med gult "Øje".
+
+_A. Chumbyi_ er en meget tæt sammentrængt Form af _A.
+sarmentosa._
+
+_A. foliosa_ fra Himalaya har forholdsvis store, stilkede Blade
+og rosenrøde Blomster i Skærm paa et c. 15 cm højt. Skaft.
+
+_A. lactea_. 10 cm. Bladene friskgrønne, linieformede, samlede i
+Rosetter, som danner Puder eller Tæpper. Blomsterne snehvide i
+Skærm. Juni. Plantes i vandrette Klipperevner.
+
+_A. Laggeri_ staar nær ved _A. carnea_, men Bladene er mindre og
+talrigere, hvorved Planten bliver mere kompakt. Blomsterne røde.
+
+_A. lanuginosa_. Himalaya. Skuddene nedliggende, rødlige med
+elliptiske, tæt silkehaarede Blade. Blomsterne blegrøde med
+mørkt "Øje", i tætte Skærme. Formeres let ved Stiklinger og
+Deling. Plantes imellem løse Sten eller i vandrette Klipperevner.
+Planten bør Vinteren over dækkes med en Glasplade for at skærmes
+mod overdreven Fugtighed.
+
+_A. primuloides_. Himalaya. 15 cm. Rosetterne løse, herfra udgaar
+langstilkede Skærme af rosenrøde Blomster med gult Øje og lange
+Udløbere med Bladroset i Spidsen. Disse ny Rosetter slaar Rod, og
+Planten breder sig derved over store Flader. Maj.
+
+_A. sarmentosa_. Himalaya. Staar nær foregaaende, men er grovere
+i alle Dele. Meget let at dyrke; plantes imellem løse Sten paa
+jævnt skraanende Flader eller i Mellemrummene mellem større Sten.
+
+_A. villosa_. Bladene, der er silkehaarede, er samlede i en tæt
+Rosette, herfra udgaar Udløbere med ny Roset i Spidsen. Plantes
+paa flade eller svagt skraanende, vel afdrænede Flader.
+
+_Anemone apennina_. Fra den underjordisk krybende Rodstok udgaar
+de 15-20 cm linje Stængler med 3 Gange snitdelte Blade.
+Blomsterne med mange blaa (c. 20) Bægerblade. April. Plantes i
+muldet Jord i Skygge; trives ogsaa paa flad Jord og passer derfor
+godt til at plante i Nordsiden af de Busketter, som eventuelt
+maatte ligge tæt op til Stenhøjen.
+
+_A. baldensis_. Blomsterne hvide, udvendig haarede, ofte med
+violet Anstrøg. Plantes bedst paa Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_A. blanda_ fra Grækenland staar nær _apennina_, men er af lavere
+Vækst og har større Blomster. Den skal ikke plantes i Skygge, men
+hellere paa en forholdsvis tør og solrig Plads. Blomstrer
+tidligere end _apennina_.
+
+[Illustration: Fig. 69. Aster alpinus.]
+
+_A. coerulescens_, som vokser vildt paa Bornholm, anses
+almindeligvis som en Form af _A. apennina_. Blomsterne er hvide,
+udvendig blaa. Anvendelse som Hovedarten.
+
+_A. narcissiflora_. Vil af mange blive betragtet som en altfor
+stor Plante for Stenhøjsanlæg, men da den ikke kan trives paa
+flad Jord og er meget smuk, bør den dog ikke forbigaas. 40 cm
+høj. Bladene er haandsnitdelte med fligede Afsnit. Stængelen
+deler sig i 7-8 enblomstrede Stilke; Blomsterne hvide, udvendig
+svagt rosenrode. Plantes enkeltvis i jævnt fugtige, godt
+afdrænede Kløfter i muldet, stenet Jord; bør anbringes et Sted,
+hvor den kan forblive urørt og udvikle sig smukt til en kraftig
+Plante; ynder ikke Omplantning.
+
+_A. nemorosa_ den almindelige _"Hvid Simmer_" fra vore Skove, kan
+ogsaa finde Anvendelse paa Stenhøjen paa skygget, muldet Bund, i
+Kløfter mellem store Bregner og lignende Steder. Der findes en
+Del Varieteter af denne Art. Her skal særlig nævnes _fl. pl_. med
+tætfyldte Blomster (omdannede Støvblade) og _Robinsoniana_ med
+store enkelte, blegt lillablaa Blomster; den er højere og
+kraftigere af Vækst end selve Arten, men sen til at formere og
+brede sig.
+
+_A. palmata_. Middelhavslandene. Bladene er nyreformede,
+haandlappede, noget læderagtige. Blomsterne er gule. Plantes paa
+flade, lune Lavninger af Stenhøjen i muldet Jord.
+
+_A. ranunculoides, "Gul Simmer_", fra vore Skove anvendes som _A.
+nemorosa_.
+
+_A. trifolia_. Bladene haanddelte. Afsnittene lancetformede,
+savtakkede. Blomsterne hvide, sjældnere blaalige. Fordrer løs
+muldet Jord og Halvskygge.
+
+_Antennaria, "Kattefod",_ danner Mængder af smaa Rosetter,
+hvorfra udgaar Sideskud, der atter sætter Rosetter, hvorved
+Planten bliver tæppedannende. Blomsterne hvide eller blegrøde i
+smaa Kurve, som atter er samlede i halvskærmformede Stande.
+
+_A. alpina_. Bladene smaa, lancetformede, graagrønne, paa
+Undersiden hvidfiltede.
+
+_A. dioeca_. Bladene noget større og bredere end hos foregaaende,
+grønne paa Overfladen, hvidfiltede paa Under-fladen, eller som
+hos Varieteten _hyperborea_ hvidfiltede paa begge Flader.
+
+_Antennaria_ taaler Sol og Tørke. Egner sig til Beklædning af
+nøgne Flader. Formeres let ved Deling. Blomsterne afpudses straks
+efter Afblomstringen.
+
+_Anthyllis montana_. 10-15 cm. Bladene uligefinnede, graalige af
+fine Haar. Blomsterne røde, samlede i tætte Hoveder.
+
+Det er en meget blomsterrig Plante, som blomstrer hen paa
+Sommeren. Af god Virkning hvad enten den plantes enkeltvis eller
+i større Mængde. Taaler i Modsætning til mange andre
+Ærteblomstrede godt at deles og bør omplantes med faa Aars
+Mellemrum.
+
+_Arabis albida_ med haarede derved graalige Biade og hvide
+Blomster i Klase. Breder sig let og hurtigt, saa at den er særlig
+egnet til Plantning paa store Flader; er dertil meget nøjsom og
+haardfør, saa at den kan anvendes paa de mest udsatte Steder af
+Stenhøjen. Heraf en Varietet _fol. var_. med brogede Blade og en
+fyldtblomstret Form _fl. pl_. med levkøjlignende Blomster.
+April-Maj.
+
+[Illustration: Fig. 70. Aubrietia i Haveselskabets Have.]
+
+_A. alpina_ betragtes ofte som Hovedart til foregaaende. Bladene
+mere grønne, Blomsterne mindre.
+
+_A. aubrietoides_. Tæppedannende af kompakt Vækst, minder en Del
+om _Aubrietia_. Blomsterne rosenrøde. Foraar og hyppigt atter i
+August.
+
+_A. bryoides_. 10 cm. Bladene smaa, graalige af rig Haarklædning;
+Blomsterne hvide. Skuddene tæt samlede. Planterne danner derved
+smukke, tætte Puder, der ret hurtigt breder sig og bliver til
+sammenhængende Tæpper. Da den ser bedst ud, medens den er
+pudeformet, bør Omplantning finde Sted ret hyppigt, f. Eks. Hvert
+andet eller hvert tredie Aar.
+
+_A. Sturii_. Af hybrid Oprindelse. Tæt tæppedannende. Bladene
+smaa, elliptiske; Blomsterne rent hvide i Klaser. Meget
+rigtblomstrende og villig, trives overalt paa Stenhøjen.
+
+_Arenaria_ (herunder _Alsine_, som af nogle Botanikere regnes for
+en egen Slægt). Af de talrige Arter, som hører hertil, egner et
+stort Antal sig til Anvendelse paa Stenhøj; de her anførte hører
+til de bedste. Alle de her nævnte Arter er lave af Vækst, pude-
+eller tæppedannende med hvide Blomster. Formeres alle let ved
+Deling.
+
+_A. balearica_. Korsika, baleariske Øer. Planten ganske lav af
+Vækst, tæt tæppedannende med smaa runde Blade. Blomstrer i Juni.
+Plantes paa Nordsiden af Stenhøjen; kan ogsaa vokse paa porøse
+Stene, naar der er tilstrækkelig Fugtighed til Stede.
+
+_A. gracilis_. Dalmatien. 6 cm. Bladene elliptisk-Iancetformede,
+smaa, frisk mørkegrønne. Blomsterstande 2-3 blomstrede. Juni.
+Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_A. Rosani_, Italien, Dalmatien. Er bedre kendt under dette Navn
+end under det mere korrekte _A. graminifolia_. Faa Centimeter
+høj; Skuddene meget tætsiddende, danner prægtige friskgrønne
+Puder, senere hele Tæpper, der er saa tætte og faste, at man kan
+træde paa dem, uden at Planten lider i nævneværdig Grad.
+Blomstrer sjældent og sparsomt. Juni. Plantes i Sol eller
+Halvskygge imellem løse Sten, i Klipperevner eller paa smaa
+Stenknolde.
+
+_A. rotundifolia_. Grækenland, Lille-Asien. 3 cm. Grenene
+talrige, nedliggende med smaa, frisk lysgrønne, runde Blade,
+danner hurtigt store Tæpper. Blomstrer sparsomt. Juni. Halvskygge
+eller Nordskraaninger.
+
+_A. tetraquetra_, Frankrig. 4 cm. Skuddene tykke, korte, ret
+tætsiddende med smaa, triangulære, korsvis modsatte, graa-grønne
+Blade. Blomsterne enkeltvis i Maj. Plantes i bredere Revner
+mellem Sten i fuld Sol.
+
+_Armcria_. Talrige Arter anbefales som Stenhøjsplanter, bl.a.
+
+_A. formosa, A. plantaginea_ og den danske _A. vulgaris, "Engelsk
+Græs"._ Disse alm. Arter er overordentlig nøjsomme og villige og
+kan trives overalt paa Stenhøjen paa lyse Voksepladser. Men,
+medens de Arter, som ellers findes i Handelsgartnernes Kataloger,
+tillige kan trives paa flad Jord, og f. Eks. finder almindelig
+Anvendelse som Kantplanter, kan _A. cæspitosa_ kun trives under
+de bedre Kaar, som en Stenhøj yder. Dens Blade er meget korte, og
+Skuddene er tæt samlede i pudeformede Tuer. Blomsterne rosenrøde
+i tætte Hoveder paa korte Skafter. Plantes i smalle Klipperevner
+i porøs Jord.
+
+_Arnebia echioides_. Denne Plante fra Persien og Kaukasus er
+ejendommelig ved sine foranderlige Blomster. Ved Udspringet er
+de straalende gule med 5 sorte Pletter, en for hver Kronflig;
+efterhaanden svinder Pletterne bort, samtidig med at Blomstens
+Farve bliver blegere. Plantes bedst inde mellem Sten i en lodret
+Revne paa nordvendt Side af Klippeblokken.
+
+_Arnica montana_. Den smukke _"Guldblomme"_, en af vore Hedeegnes
+skønneste Planter, kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhøjen.
+Bladene er samlede i Rosette ved Grunden af Planten; Blomsterne
+orangegule i store Kurve. Den er sommetider noget sær at have med
+at gøre, Bladene bliver gule og Blomsterne smaa, men naar den er
+veludviklet, er den en Fryd for Øjet. Plantes paa Lyngpartierne
+bedst tæt ind imellem andre Planter, der dækker Jorden, Arnica
+ynder nemlig ikke aaben Jord.
+
+_Artemisia mutellina._ 5-8 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte med
+linielancetformede Flige, graa af Silkehaarsbeklædning.
+Blomsterne ubetydelige. Plantes i smalle Revner mellem Sten i
+mager Jord.
+
+_Asperula_. Bladene (med Axelblade) kransstillede. Blomsterne
+smaa, hvide eller blegrøde. Flere af Arterne vellugtende.
+Formeres som Regel let ved Deling.
+
+_A. athoa_. Grækenland. 4-5 cm. Løvet tæthaaret, derved graaligt.
+Blomsterne blegrøde. Plantes i fuld Sol i Klipperevner eller
+mellem løse Sten. Er noget kælen.
+
+_A. hexaphylla_. 20 cm. Løs af Vækst. Blomsterstand skærmagtig,
+næsten hovedformet. Bladene linie-lancetformede, mørkegrønne.
+Juni. Halvskygge.
+
+_A. hirta_. 10 cm. Danner tætte Tuer, der hurtigt breder sig.
+Bladene smalle, lancetformede, haarede. Blomsterne som hos
+forrige, blot endnu blegere røde eller helt hvide. Vellugtende
+selv i frisk Tilstand. Juni. Solrig eller dog lys Plads.
+
+_A. nitida_. 5 cm. Tæt pudedannende-tæppedannende. Bladene meget
+tætsiddende, linieformede, krumme, endende i en Haarspids.
+Blomsterne siddende helt nede mellem Bladene blegrøde. Juni.
+Plantes i Sol mellem løse Sten eller paa Stenblokke.
+
+[Illustration: Fig. 71. Campanula carpathica i Kolding
+Planteskole.]
+
+_A. odorata_. 20 cm. _"Skovmærke", "Bukar"._ Bladene
+lancetformede. Blomsterne hvide. Hele Planten vellugtende navnlig
+i tør Tilstand. Plantes i Skygge imellem andre Skovbundsplanter i
+muldet Jord.
+
+_Aster alpinus_ med lysviolette Randkroner og gule Skivekroner
+trives godt paa flad Jord, men bør paa Grund af sin
+Blomsterrigdom ogsaa medtages paa store Stenhøjsanlæg.
+
+_Astragalus_. Næsten alle de nedenfor anførte Arter har korte,
+nedliggende Skud. Bladene er uligefinnede, mangeparrede.
+Blomsterne i korte Klaser eller Hoveder. Rødderne faagrenede,
+lange, dybtgaaende; Omplantning ligesom Deling derfor vanskelig;
+man bør som Følge heraf helst straks anbringe Planten paa det
+Sted, hvor den skal staa, bedst er det ved Plantningen at
+benytte unge Planter eller pottekultiverede Eksemplarer.
+
+_A. alpinus._ Blomsterne hvidlige med blaat eller rosa i
+5-15-blomstrede Hoveder. Juni.
+
+_A. danicus_. Europa, Danmark. Skuddene indtil en halv Snes cm
+lange. Blomsterne lilla i 10-blomstrede Hoveder. Vokser paa
+Strandklinter og Strandbredder. Plantes bedst i sand- eller
+grusblandet Jord mellem løse Sten.
+
+_A. exscapus_. Mellem Europa. Bladene c. 12 parrede, langhaarede.
+Blomsterne gule, tæt samlede i Hoved, siddende nede mellem
+Bladene. Plantes i smalle, dybe Revner mellem Sten i kalkblandet
+Jord i fuld Sol.
+
+_A. massiliensis_. Syd Europa. Danner efterhaanden en meget bred
+c. 30 cm høj Plante af talrige, noget forveddede Skud, beklædte
+med tørre Torne, som er Rester af tidligere Aars Blade. Bladene
+graagrønne. Blomster gullighvide i c. 10-blomstrede Stande. Juni.
+Plantes i store Klipperevner eller frit paa en jævn Flade mellem
+løse Sten.
+
+_A. monspessulanus_. Blomsterne blegrosa eller rødlilla i
+mangeblomstrede, løse Hoveder paa lange Skafter, som ligger
+henad Jorden, medens Bladene, 18-20 parrede, oftest staar opret,
+i al Fald under Blomstringen. Plantes paa Stenafsatser, saa at
+Blomsterskafterne kan ligge ud over Stenene. Sol eller
+Halvskygge.
+
+_Aubrietia_. "Hvis vi kun kendte denne ene Slægt af Alpeplanter
+vilde denne, hvis Arter pryder Grækenlands og de nærliggende
+Landes Klipper i det tidligste Foraar, retfærdiggøre
+Stenhøjelskernes Sværmeri", siger _Robinson_ om _Aubrietia_. Dens
+Arter er blomsterrige, længe-blomstrende, haardføre, villige og
+nøjsomme, saa at de med lige Ret kan benyttes paa smaa og store
+Stenhøje, i den mindste som i den største Samling. Arterne er
+meget lidt afvigende indbyrdes, i korte Beskrivelser kan der
+overhovedet ikke gøres Rede for Forskellighederne. Foruden
+Arterne har man en Række ad kunstig Vej frembragte Hybrider og
+Former, som i Farvepragt overgaar de oprindelige Arter.
+
+Alle Arterne er lave, tæppedannende Planter med graaliggrønne
+Blade og lysere eller mørkere lilla Blomster: _A. deltoidea, A.
+intermediet, A. Kotschyi_, eller hvidlige med rosa eller lilla
+Skær: _A. erubescens_. At Hybriderne kan nævnes _"Dr. Mules"_ og
+_A. Moerheimii_, den første med dybt violette, den anden med rosa
+Blomster; endvidere: _"Fire king_" og _A. Leichtlini crimson_ med
+karmoisinrøde Blomster og _"Purpurteppich"_ med mørkviolette
+Blomster.
+
+_Aubrietia_ plantes paa smaa Stenhøje: paa Stenknolde eller paa
+jævne eller skraanende Flader; paa store Stenhøje bør de plantes
+i store Mængder, paa Skraaningerne bedst i sammenhængende, langt
+nedløbende Masser, saa at det i Blomstringstiden for Beskueren
+tager sig ud som en Flod eller Fos af Blomster. Bør ret hyppigt
+omplantes; kan dog ogsaa forynges ved Tilbageskæren.
+
+_Azalea procumbens_. Dværgbusk med Grenene trykket ned mod
+Underlaget. Bladene smaa, stedsegrønne, læderagtige, blanke.
+Blomsterne rosenrøde smaa. Plantes i grusblandet Lyngjord.
+
+_Azorella peduncularis_. 4-5 cm. For saa vidt denne ejendommelige
+og smukke Plante, der har sit Hjem paa høje Bjærge i Ecuador lige
+ved Ækvator, vil vise sig haardfør, vil den være ypperlig egnet
+til Stenhøje. Bladene er smaa, rent mørkegrønne, og Skuddene er
+tæt samlede, saa at Planterne former faste Puder.
+
+_Bellis sylvestris_ med store hvide Blomster paa et 30 cm højt
+Skaft plantes i muldet Jord i Skygge og _B. rotundifolia_ 15 cm
+med blegt rødlilla Kurve plantes i ikke for tørre Lavninger paa
+lys dog ikke for solbeskinnet Plads.
+
+_Calceotaria polyrrhiza_ fra Patagonien har lysgule Blomster paa
+slanke Stængler. Breder sig ved underjordiske Udløbere. Trives
+meget let.
+
+_Campanula Allioni_. Ca. 8 cm. Blomsterne enkeltvis, meget store,
+næsten oprette, lyslilla. Er ofte noget lunefuld, men er, hvor
+den vil trives, en ganske ypperlig Stenhøjsplante. Ynder
+Fugtighed, men skal tillige have godt Aftræk for Vandet; den
+plantes derfor bedst paa flade eller svagt skraanende Lavninger
+i stærk grusblandet Jord.
+
+_C. barbata_. 10 cm. Bladene mest grundstillede, haarede.
+Blomsterne ret store, faatallige opad den ranke Stængel,
+blegblaa, skæggede indvendig. Den er fleraarig, men gaar hyppigt
+ud efter Blomstringen. Trives bedst i Halvskygge i jævnt fugtige,
+muldede Lavninger. Der findes en Varietet med hvide Blomster.
+
+[Illustration: Fig. 72. Campanula carpathica var. compacta.]
+
+_C. cæspitosa,_ 10 cm. Vokser i tætte Tuer. Blomsterne c. 5
+sammen paa hver Stængel, nikkende, blegblaa eller hvide _(fl.
+albo)._ Meget taknemmelig og villig, kan trives omtrent overalt
+paa Stenhøjen.
+
+_C. carpathica_ er lidt for grov til Anvendelse paa smaa
+Stenhøje, men bør paa store Anlæg tages med i Samlingen paa Grund
+af sin Blomsterrigdom. Blomsterne er store, oprette. Varieteten
+_compacta_ er mindre og svagtvoksende.
+
+_C. elatines_. Tæppedannende. Bladene hjærteformede,
+grovttakkede, Blomsterne blegblaa næsten helt flade.
+
+_C. excisa_. 10 cm. Blomsterne blegblaa, dybt 5-klovede Er lidt
+vanskelig at dyrke; ynder en kølig, men lys Vokseplads _C.
+garganica_. Skuddene lange, nedliggende eller nedhængende.
+Bladene hjærteformede og nyreformcde. Blomsterne blegblaa, fladt
+tragtformede. Klippeblokke, Mure.
+
+_C. glomerata var. acaulis_ er en Dværgform af den ogsaa her i
+Landet vildtvoksende _"Nøgleblomstret Klokke_", den har
+mørkviolette Blomster, tæt samlede i Spidsen af Stængelen. Meget
+nøjsom og villig.
+
+_C. mirabilis_ fra Kaukasus danner Rosetter af store lysgrønne,
+brede Blade. Naar Rosetten har naaet fuld Udvikling, fremkommer
+fra dens Midte en grenet Blomsterstand af store, lysblaa Klokker.
+Den bør paa Grund af sin ejendommelige Voksemaade anbringes i
+lodrette Klipperevner, saaledes at den kan ses fra neden.
+
+_C. Portenschlagiana_. Balkan. 15 cm. Danner tætte Tuer og Tæpper
+og breder sig let over store Dele af Anlægget. Bladene
+nyreformede, grovt takkede; Blomsterne smukt blaa, oprette, de
+udvikles i rigelig Mængde næsten hele Sommeren igennem. Trives
+overalt paa Stenhøjens lyse Steder, mellem løse Sten, i
+Klipperevner, i Mure o. s. v.
+
+_C. pulla_. 6-8 cm. Blomsterne enkeltvis, blaaviolette, nikkende.
+En meget smuk, men noget lunefuld Art. Udvikler underjordiske
+Skud og breder sig derved. Plantes i grusblandet Mosejord paa en
+jævn, vel afdrænet Flade. _C. pulloides_, som er en Bastard af
+_pulla_ og en anden Art, ligner foregaaende, men er lettere at
+dyrke.
+
+_C. turbinata_. Kan betragtes som en Varietet af _C. carpathica,_
+den er lavere af Vækst, og Blomsterne er fladere og mørkere.
+
+_C. Raineri_. En lav Art med blaalilla Blomster. Plantes i
+vandrette eller skraanende Klipperevner i Græstørvejord blandet
+med skarpt Grus.
+
+_C. thyrsoides_. Afviger fra de andre her omtalte KlokkeArter.
+Planten danner en Roset af smalle, haarede Blade, og naar denne
+er bleven 2 eller 3 Aar gammel, udvikles en rank
+Stængel tæt besat med en Mængde bleggule Blomster. Planten dør
+efter Blomstringen. Anbringes bedst i større Revner mellem Sten.
+
+_C. Waldsteiniana._ Balkan. C. 12 cm. Blomsterne dybt delte,
+næsten stjærneformede, lysviolette. Plantes i smalle Klipperevner
+paa sollys Plads,
+
+_C. Wilsoni_. Har et Mylder af store violette Blomster af
+_carpathica_-Typen. Trives let.
+
+_Cardamine asarifolia_. Bladene nyreformede, frisk grønne;
+Blomsterne hvide. Plantes i fugtige, muldede Lavninger eller ved
+rindende Vand.
+
+_C. trifolia_. Bladene trekoblede, Blomsterne hvide. Plantes i
+muldet, fugtig Jord i Halvskygge eller Skygge.
+
+_Carex capillaris_. Tueformet med ganske smalle fine Blade og
+nikkende brune Aks. Klipperevner paa Nordsiden af Stenhøjen i
+grusblandet Lyngjord eller ogsaa paa Lyngpartierne.
+
+[Illustration: Fig. 73. Cerastium tomentoum.]
+
+_C. montana_. Europa, Danmark. Tueformet med lange, friskgrønne
+Blade. Paa Nordskraaninger eller i Halvskygge i muldet Jord.
+
+Af andre _Carex_, som kan anbefales til Stenhøj, kan nævnes:
+
+_C. digitata, C. ornithopodioides_.
+
+_Carlina acanthifolia_. Dette er en meget dekorativ Plante, som
+dog desværre ofte dør efter Blomstringen. Bladene er
+graaliggrønne, fjersnitdelte, tornede, samlede i en aaben, bred
+Rosette. Naar Planten har naaet en Alder af 2-4 Aar, udvikles
+en enkelt stor Kurv i Midten af Rosetten, Plantes i lodrette
+Klipperevner. Ønsker man aarligt at have Fornøjelsen af at se
+denne Plante i Blomst, maa man sørge for at plante unge Planter
+hvert Aar.
+
+_C. acaulis_. Er ligesom forrige fortrinlig til store
+Klipperevner, men denne Art holder sig uanset Blomstringen, ja
+breder sig endog, saa at den efterhaanden fordrer ret betydelig
+Plads. Blomsterkurvene sidder paa meget korte Stængler helt nede
+mellem Bladene eller hos Formen _caulescens_ paa en 10-15 cm høj
+Stængel.
+
+_Cerastium alpinum_. Tæppedannende med hvidfiltede Blade og
+smukke hvide Blomster. Denne og andre Arter af samme Slægt kan
+plantes mellem løse Sten. De grovere Arter, som f. Eks. _C.
+tomentosum_, der kan trives paa flad Jord, kan ogsaa benyttes paa
+store Stenhøje til Beklædning af større Flader.
+
+_Chamæmelum Tschichatscheffi_, der har findelt, mørkegrønt Løv og
+hvide Blomster som Kamilleblomster, skal blot nævnes som en
+Plante, der danner tætte Tæpper og holder sig frisk mørkegrøn
+selv i stærk Tørke.
+
+_Coptis trifoliata_. 10 cm. Bladene tredelte, blanke. Blomsterne
+hvide. Rødderne gule. Dyrkes i fugtig Mosejord.
+
+_Cortusa Matthioli._ 25 cm. En Primula-lignende Plante med
+stilkede, hjærteformede, lappede, noget haarede Blade og talrige
+hængende, karmoisinrøde Blomster i Skærm. Plantes i muldet Jord
+i Halvskygge. Juni-Juli. _C. pubens_ er en mere haaret Form af
+_C. Matthioli_.
+
+_Corydalis lutea_. Bladene tredobbelt fjersnitdelte, mat grønne.
+Blomsterne gule, i Klase. Blomstrer rigt og længe, omtrent hele
+Sommeren igennem. Meget villig og taknemmelig; plantes bedst paa
+solrige Steder af Stenhøjen, i Stengærder, i Grottevægge og i
+Mure.
+
+_C. ochroleuca_ ligner foregaaende, men har cremefarvede
+Blomster.
+
+_Cotula_. Lave Planter af Kurvblomsternes Familie med
+nedliggende, ofte rodslaaende Grene, fligede eller fjersnitdelte
+Blade og ubetydelige Blomsterkurve. Paa Grund af deres
+Voksemaade danner de snart tætte Tæpper, og da de tillige er
+nøjsomme, egner de sig til Beklædning af nøgne Flader. Trives
+bedst paa nordvendt Stenhøj.
+
+Af Arter kan nævnes _C. acænoides,_ C. _reptans_ og _C.
+squalida_, alle fra Australien eller Ny Zeland.
+
+_Cotyledon spinosa_. 30 cm. Ligner i Vækst en _Semperviywu_ og
+danner som denne en Roset af kødede Blade. Blomsterne gule i
+aksformet Stand. Juni. Plantes mellem løse Sten paa sollys Plads.
+
+_Crepis aurea_. Ligner i Vækst vor almindelige Mælkebøtte.
+Blomsterne i enkelt endestillet Kurv, orangebrune. Plantes i
+Engpartierne.
+
+_Crucianella stylosu_. Orienten. Bladene kransstillede.
+Blomsterne rosenrøde i tætte Stande i Spidsen af Stængelen.
+Planten har en ubehagelig Lugt. Plantes paa Klippeblokke,
+Stengærder eller Mure, saa at Skuddene kan hænge frit ned eller
+ud over Stenene.
+
+_Cyclamen, "Alpeviol"._ Planter af Kodriver-Familien med
+underjordiske eller halvt underjordiske Knolde, deraf Navnet
+_"Jordskive"._ Bladene er hjærteformede eller nyreformede, noget
+læderagtige, Blomsterne paa enblomstrede Stilke med
+tilbageslaaede Kronblade. De trives i lune, halvskyggede
+Lavninger i temmelig fugtig, muldet Jord.
+
+_C. coum_. Lille Asien. Har nyreformede Blade og smaa røde
+Blomster i det tidlige Foraar.
+
+_C. europæum_ har hjærteformet-nyreformede Blade og vellugtende,
+purpur-rosa Blomster om Sommeren og Eftersommeren.
+
+_C. hederifolium_. Syd Europa. Bladene hjærteformede, smukt
+tegnede med hvidt, takket-tandede i Randen. Blomsterne store
+røde, fremkommer sent paa Sommeren og Efteraaret.
+
+_Cypripedium_. Af Slægten _"Fruesko",_ som mest hører hjemme i
+varme Himmelstrøg, findes nogle enkelte Arter, der er haardføre
+her paa vore Breddegrader og som fortjener en Plads paa
+Stenhøjen.
+
+_C. calceolus_. Perigonbladene brune, Læben gul. Plantes i
+Bladjord med rigelig Tilsætning af Kalk. Halvskygget Plads.
+
+_C. spectabile_. En prægtig Plante med store, lysgrønne Blade og
+store blegrosa Blomster. Fugtig muldet Jord.
+
+Foruden disse to Arter, som er velkendte i Kultur her i Landet,
+indes nogle andre smukke Arter, der kun i mindre Udstrækning er
+bleven dyrkede i Haver men som, saafremt deres Haardførhed
+stadfæstes, fortjener Udbredelse: _C. guttatum, C. humile, C.
+macranthum, C. pubescens, C. tibeticum_.
+
+_Delphinium nudicaule_. Kalifornien. 25-30 cm. Blomsterne
+cinnoberrøde i en spredtblomstret Klase. Juni-Juli. Plantes
+mellem løse Sten i velafdrænet Jord; maa hyppigt fornyes med
+unge Planter, da den er tilbøjelig til at dø efter Blomstringen.
+
+[Illustration: Fig. 74. Dianthus piumarius.]
+
+_Dianthus alpinus_. 5 cm. Bladene stumpe, grønne, glatte, noget
+kødede. Blomsterne enkeltvis, store, kødfarvede med karminrød
+Tegning mod Svælget. Plantes paa fritliggende Plads i fugtig Jord
+bestaaende af Mosejord, Græstørvejord og Grus. Juni.
+
+_D. arenarius_. Bladene smalle, spidse; Blomsterne hvide, noget
+frynsede. Planten danner store Tuer. Trives bedst paa en solrig,
+ret tør Plads.
+
+_D. cæsins._ 15 cm. Bladene smalle, blaaliggrønne; Blomsterne
+rosenrøde eller mørkerøde, vellugtende. Behandles som
+foregaaende.
+
+_D. callizonus_ fra Transsylvanien minder en Del om _D. alpinus,_
+men Blomsterne er større, ligesom Planten i det hele er mere
+fyldig og robust; Bladene spidse, noget blaagrønne.
+
+_D. deltoides_, som vokser vildt her i Landet paa tørre Høje, kan
+ogsaa anvendes paa Stenhøjen. Bladene smalle, grønne; Stænglerne
+grenede med enblomstrede Grene; Blomsterne rosenrøde med hvide og
+mørkerøde Tegninger. Plantes mellem løse Sten i let Jord eller
+paa Lyngpartierne.
+
+_D. Freynii_. 5 cm. Bladene meget smalle, blaaliggrønne.
+Blomsterne rosenrøde. Danner tætte, smaa Tuer. Plantes i smalle
+Spalter mellem Sten eller paa svagt skraanende Flader mellem
+løse Sten.
+
+_D. glacialis._ 5 cm. Bladene smalt linieformede. Blomsterne
+rosenrøde med lysere Farve mod Svælget. Plantes i Spalter mellem
+Sten i grus- og granitskærve-blandet Mosejord.
+
+_D. graniticus_. Ligner en Del _D. deltoides_, men er tættere af
+Vækst og mere blomsterrig. Anvendes paa samme Maade som denne.
+Omplantes ofte, da Planterne ellers let dør bort; formerer sig
+let ved Selvsaaning.
+
+_D. plumarius, "Fjer-Nellike"_ har store hvide eller lilla
+Blomster. Meget storblomstret og taknemmelig.
+
+_Dodecatheon, "Gudeblomst"._ Beslægtet med Primula og Cyclamen.
+Blomsterne har ligesom denne sidste Slægt tilbageslaaede
+Kronflige, de sidder ikke enkeltvis, men er samlede i en
+rigtblomstret Skærm. Bladene er grundstillede, glatte og af blød
+Konsistens, saa at de snart bliver slappe, hvis Planten staar for
+tørt. Der findes flere Arter eller Former med karminrøde, rosa
+eller hvide Blomster: _D. meadia, D. Jeffreyi, D. integrifolia._
+Plantes i fugtig, muldet, let, aaben Jord i Kløfter, der har Fald
+mod Nord eller dog er beskyttede mod stærk Sol.
+
+_Doronicum grandiflorum_ (= _Aronicum scorpioides_) har store,
+gule Kurve og brede, ægformede eller næsten hjærteformede Blade.
+Fordrer stenblandet Mosejord, der holdes kølig og fugtig.
+
+[Illustration: Dianthus cæsius.]
+
+_Dougiasia Vitaliana_. Stænglerne talrige, nedliggende, med
+linieformede, spidse Blade. Blomsterne rent gule. Plantes i
+Klipperevner i vel afdrænet Jord. Ynder Kalk.
+
+_Draba_. Lave Planter af Korsblomstfamilien med Blomsterne i
+Klase.
+
+_D. aizoides_. 5-8 cm. Danner tætte Puder. Bladene smaa,
+tætsiddende, linieformede; Blomsterne gule i faablomstrede
+Halvskærme. I Blomstringstiden skjules Løvet næsten under
+Blomsterne. April. Plantes i vandrette Klipperevner i grusblandet
+Jord.
+
+_D. aizoon_. Ligner meget foregaaende, men er noget kraftigere og
+grovere af Vækst,
+
+[Illustration: Fig. 75. Erigeron glabellus alpinus.]
+
+_D. dicranoides_. 5 cm. Pude-tæppedannende. Bladene linieformede,
+tilspidsede, randhaarede. Blomsterne gule, ret store, 10 mm i
+Diameter, April. Plantes i brede Spalter mellem Sten, eller
+imellem løse Sten.
+
+_D. olympica_. Grækenland. Bladene tætsiddende, linieformede.
+Blomsterne gule i rigtblomstrede Klaser, April. Voksemaade og
+Anvendelse som _D. dicranoides_.
+
+_Dryas_. Lave Dværgbuske med nedliggende Grene, derved
+tæppedannende. Ganske fortrinlige Stenhøjsplanter til Plantning
+i Stenskred eller paa større Klippepartier, hvor Skuddene kan
+lægge sig hen over Stenene eller hænge ud over disse. Bliver
+bedre paa Nordsiden end paa Sydsiden af Stenhøjen. Plantes i en
+Blanding af Lyngjord, Grus og Kalk.
+
+_D. Drummondi_. Nord Amerika. Bladene ægformet-elliptiske,
+rundtakket-savtakkede. Blomsterne gule, nikkende, med noget
+sammensluttede Kronblade. Maj.
+
+_D. octopetala, "Rypelyng"._ Bladene omtrent som foregaaende,
+noget fastere i Substans. Blomsterne hvide med 8 store Kronblade,
+aabne, ikke nikkende, derfor af langt bedre Virkning end
+foregaaende. Maj.
+
+_D. integrifolia_ er en Varietet af _D. octopetala_ med ganske
+smalle, helrandede Blade og med sluttet Vækst.
+
+_D. lanata_ er en haaret Form af _D. octopetala._
+
+_Edraianthus._ Hører til Klokkefamilien. Bladene er linieformede.
+Blomsterne violetblaa i hovedformede Stande.
+
+_E. pumilio_. Planten danner tætte smaa Puder. Blomsterne hæver
+sig kun lidt op over Løvet. Plantes paa Afsatser paa lodrette
+Vægge eller i Spalter i Klippeblokke.
+
+_E. tenuifolius_. Danner ret store Rosetter. Blomsterstænglerne
+ret lange. Plantes bedst i lodrette eller skraanende
+Klipperevner.
+
+Af andre Arter kan nævnes _E. dalmuticus_ og _E. gramini-folius._
+
+_Epilobium macropus_. Ny Zeland. 10 cm. Skuddene talrige og
+tætsiddende. Bladene smaa, ægformet-elliptiske. Blomsterne
+enlige, hvide. Juli.
+
+_E. nummularifolium_. Ny Zeland. En sirlig, lille Plante.
+Skuddene meget tynde; Bladene næsten kredsrunde. Blomsterne
+enlige, blegrøde eller hvide paa lange, tynde Stilke.
+
+Disse Arter plantes i grusblandet Mosejord i Halvskygge og paa
+halvfugtig Plads.
+
+_Epimedium, "Bispehue",_ er meget villige og taknemmelige
+Planter, der særlig kan anvendes paa muldet Jord mellem Bregner
+i Halvskygge. Bladene er sammensatte, noget læderagtige, oftest
+bleggrønne.
+
+_E. alpinum_ har brunkarmine Bægerblade og gule Kronblade.
+Rodstokken hos denne Art er vidt udløbende, medens de andre
+Arter har kortere Jordstængler.
+
+_E. macranthum_ har hvide Blomster; Varieteten _violaceum_ har
+lilla Blomster.
+
+_K. Musschianum_ og _niveum_ har hvide Blomster.
+
+_E. rubrum_. Bægerbladene hos denne er karminrøde, medens
+Kronbladene er gullige.
+
+_Eranthis cilicica_ fra Lille-Asien og _E. hiemalis,
+"Vinterblomme"_ fra Europa er nogle af de første Foraarsbebudere,
+idet de ofte allerede i Februar, ja endog i Januar udfolder deres
+gule, næsten kugleformede Blomster. Nedenunder Blomsten sidder en
+Krans af grønne Svøbblade, disse er lidt finere og spidsere hos
+_cilicica_ end hos _hiemalis_. De plantes i muldet Jord under
+Træer eller mellem Buske, hvor Knoldene faar Lov at ligge urørte,
+men de kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhøjen, hvor de bedst
+anbringes i Kløfter eller Bunden af Grotter mellem Bregner.
+
+[Illustration: Fig. 76 Iberis sempervirens. Enkelt Plante.]
+
+_Erigeron aurantiacus_. Nord Amerika. 25 cm. Blomsterne
+orangegule. Er tilbøjelig til at bastardere med andre E.-Arter og
+derved udarte.
+
+_E. compositus_ fra Nord Amerika, Grønland o. a. arktiske Egne.
+20 cm. Har flere Gange snitdelte Blade med smalle Afsnit.
+Randkronerne er lyslilla, Skivekronerne gule. Juni.
+
+_E. glabellus_. Nord Amerika. Randkronerne lavendelblaa,
+Skivekronerne gule. Varieteten _alpinus_ lavere end Hovedarten.
+
+Disse Arter formeres let ved Deling og plantes imellem løse Sten
+eller i brede Spalter i Stenblokke.
+
+_Erinus alpinus_. 10 cm. Danner løse Tuer. Bladene smaa, smalle,
+rundtakket-savtakkede. Blomsterne karminrosa i Klaser. Maj. Bør
+ofte omplantes. Den opfører sig ofte som to-aarig. Formerer sig
+let ved Selvsaaning.
+
+_Eriogonum flavum_ og _umbellatam_ fra Nord Amerika er
+tæp-pedannende Planter med gule Blomster i tætte, hovedformede
+Stande i Juli. Fordrer tør og solrig Vokseplads.
+
+_Erodium macradenum_. Pyrenæerne. 20 cm. Bladene flere Gange
+fjersnitdelte, graaliggrønne. Blomsterstænglerne 2-3-blomstrede;
+Blomsterne blegrøde med mørkere Aarer, 2 af Kronbladene med en
+mørk Plet. Juni. Plantes i Revner mellem Sten i fuld Sol.
+
+_E. Manescavi_. 30 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte,
+mørkegrønne, stærkt haarede især paa Stilken. Blomsterne store,
+2-5 paa hver Stængel, karmoisinrøde, to af Kronbladene med en
+hvidspættet Plet ved Basis. Juni.
+
+_Eryngium alpinum_. 50-60 cm. Blomsterne smaa, men samlede i et
+stort, aflangt Hoved. Det, der gør Planten saa dekorativ, er
+navnlig de pragtfulde Svøbblade, som sidder nedenfor
+Blomsterhovedet, de er tornede og af en livlig blaaviolet Farve.
+Har dybtgaaende Rødder og maa derfor plantes paa et Sted, hvor
+der er fri Adgang for disse.
+
+_E. glaciale_. Spanien. Bladene fjersnitdelte med lange, tornede
+Afsnit. Blomsterhovederne lilla, omgivne af grønne og lilla,
+tornede Svøbblade. Rødderne meget dybtgaaende. Plantes i smalle,
+dybe Revner i porøs Jord.
+
+_Erysimum Kotschyanum_. Lille Asien. 5 cm. Danner smaa, tætte
+Tuer eller Puder. Bladene liniedannede; Blomsterne store i
+faablomstret Halvskærm. Maj. Plantes i vandrette Spalter i vel
+afdrænet Jord.
+
+_E. pachycarpum_. Himalaya. Bladene smalle. Blomsterne orangegule
+i Klase. Plantes paa lun Plads mellem løse Sten.
+
+_Euphorbia capitulata_. Grækenland. 10 cm. Skuddene bløde,
+tætbladede, Bladene smaa, graagrønne, elliptiske, glatte;
+Blomsterne gule. Frugtkapslerne orangegule. Juni. Plantes i
+vandrette Klipperevner; breder sig ved underjordiske Udløbere
+mellem Stenene.
+
+_E. myrsinitis_. Syd-Europa. 30 cm. Skuddene overvintrende,
+kraftige, tætbladede, Bladene bleggrønne. Blomsterne gule,
+udvikles tidligt om Foraaret. Efter Blomstringen dør Skuddet,
+men ny Skud fremkommer fra Basis næste Aar. Plantes i lodrette
+Klippevægge i fuld Sol.
+
+[Illustration: Fig. 77. Iberis sempervirens. Lav og storblomstret
+Have-Varietet.]
+
+_Frankenia hirsuta_. 5-8cm. Skuddene talrige, næsten traadfine,
+nedliggende eller halvtoprette, Planten derved tæppedannende;
+Bladene meget smaa og smalle, graagrønne. Blomsterne enkeltvis,
+smaa, lysrødlilla. Juli-August. Taaler Sol.
+
+_Genista sagittalis_. 15-20 cm. Skuddene flade, vingede.
+Blomsterne gule i endestillede Klaser. Danner faste, tætte
+Planter, der trives paa Stenhøjens mest udsatte Steder.
+
+_Gentiana acaulis_. En af de mest pragtfulde Stenhøjsplanter.
+Blomsterne enlige, store, mørkeblaa, tragtformede. De
+blomsterløse Skud ganske korte og tætsiddende. Planten derved af
+tæppedannende Karakter. Den kan trives paa flad Jord og finder
+der ofte Anvendelse som Kantplante. I sandet Jord vil den ikke
+blomstre, man maa derfor give den en nogenlunde svær Jord at
+vokse i. Formeres let ved Deling.
+
+_G. asclepiadea_ er en stor Staude med æg-lancetformede Blade op
+ad Stængelen og talrige Blomster i Toppen. Fordrer muldet Jord og
+Skygge eller Halvskygge; passer bedst i store Kløfter mellem
+Bregner. Der findes en Form med hvide Blomster.
+
+_G. bavarica_. Af Voksemaade som _acaulis_, men meget mindre og
+spædere end denne. Blomsterne rørformede med flad Krave,
+straalende blaa. Vanskelig at dyrke. Plantes paa Morænebed eller
+dog i al Fald i grusblandet Mosejord paa et Sted, hvor den ikke
+udsættes for Udtørring.
+
+_G. septemfida_. Orienten. Har talrige Skud med tætsiddende Blade
+og flere blaa Blomster samlede i Spidsen af Stængelen. Nøjsom og
+villig; formeres ved Deling. Juli.
+
+_G. verna_ ligner en Del _G. bavarica_ og er som denne vanskelig
+at dyrke. Grundbladene rosetteformigt samlede, større end
+Stængelbladene; Blomsterne azurblaa.
+
+_Geranium argenteum_ har silkehaarede, næsten sølvglinsende Blade
+og blegrøde Blomster.
+
+_G. cinereum_. Bladene haarede; Blomsterne blegrosa med mørkere
+røde Aarer. Begge Arter, som stammer fra Pyrenæerne, er lave
+Planter, 5-10 cm., som bedst sættes paa en solrig Plads imellem
+større Sten i porøs og let Jord.
+
+_G. sanguineum_. Af denne prægtige her i Landet vildtvoksende Art
+findes en Varietet med nedliggende Skud; denne egner sig
+fortrinligt til Plantning paa tørre Skrænter. Varieteten
+_lancastriense_ har rosa Blomster med mørkere Aarer.
+
+_Geum montanum_. 10-12 cm. Bladene fjersnitdelte med større
+rundtakket-lappet Endeafsnit, haarede; Blomsterne enkeltvis
+eller faa paa hver Stængel, gule c. 3 cm i Gennemsnit. Plantes i
+grus-og kalk-blandet Mosejord.
+
+_G. reptans_. Har krybende Udløbere. Bladene fjersnitdelte;
+Blomsterne gule. Plantes paa halvskyggede Steder i stenet Jord.
+
+_Globularia cordifolia_. En lille, ganske lav Plante med
+nedliggende Grene og smaa, udrandede Blade. Blomsterne meget
+smaa, blaa, i kugleformede Hoveder. Plantes i en Blanding af
+Mosejord, Græstørvejord og Grus.
+
+_Gunnera magellanica_ stammer fra den sydligste Del af Syd
+Amerika. Bladene er kredsrundt-nyreformede, Blomsterne
+ubetydelige. Breder sig ved Udløbere og dækker snart større
+Flader. Trives i muldet, fugtig Jord paa halvskygget eller
+nordvendt Stenhøj.
+
+_Gypsophila cerastioides_. Himalaya. 10 cm. Tæppedannende.
+Bladene smaa, bredt elliptiske, haarede; Blomsterne hvide med
+røde Aarer; blomstrer rigt og længe og trives meget villigt. Bør
+omplantes af og til.
+
+_G. repens_. Stænglerne nedliggende og halvt oprette,
+rigtbladede; Bladene smalle, blegt blaagrønne; Blomsterne hvide
+eller blegrøde i aabne Stande. Planten kan brede sig over større
+Flader og paa Grund af sin rige Forgrening og Bladmængde dække
+Underlaget ganske; da den tillige er nøjsom, egner den sig godt
+til Brug paa grovere Stenpartier, anvendes den paa smaa Anlæg,
+bør den forynges ret hyppigt, da den ellers snart bliver for
+fordringsfuld med Hensyn til Plads.
+
+_G. transsylvanica_. Ungarn. Danner tætte smaa Tuer af smalle,
+blaagrønne Blade; Blomsterne hvide. Plantes i smalle Revner
+mellem Sten.
+
+_Haberlea rhodopensis_. Balkan. 12-15 cm. Hele Planten haaret;
+Bladene grundstillede, aflangt ægformede, grovt savtakkede, noget
+læderagtige. Skaftet bærer 4-5 tragtformet-rørformede, lilla,
+svagt uregelmæssige Blomster. Plantes bedst paa Afsatser paa
+Grottevægge i muldet Jord og paa beskygget Sted.
+
+_Hacquetia epipactis_. En beskeden, men taknemmelig lille
+Planteart med grundstillede 3-5-lappede Blade og gulgrønne
+Blomster i en tæt Skærm omgivne af ligeledes gulgrønne
+Svøbblade, der udvikles i det tidlige Foraar. Ynder fugtig og
+muldet Jord.
+
+_Helianthemum oelandicum_ og _H. vulgare, "Soløje"_ er Dværgbuske
+med nedliggende Grene og smukke, gule Blomster. Den førstnævnte
+er den bedste, den danner tætte Tæpper og frembringer en Mængde
+Blomster. Plantes i grusblandet Lyngjord, den bør forynges af og
+til, da 2-4-aarige Planter er smukkest. _H. vulgare_, som vokser
+vildt her i Landet paa tørre Bakker, er meget nøjsom og kan
+plantes paa enhver sollys Plads.
+
+_Helxine Soleirolii_. Korsika. l à 2 cm. Hører til Nældefamilien,
+og Blomsterne er som hos alle andre Arter af denne Familie ganske
+ubetydelige. Det er dog en meget smuk lille Urt, idet Løvet er af
+en herlig frisk, grøn Farve, og Planten i Løbet af Sommeren
+breder sig ud som et fladt Tæppe over Underlaget. Plantes paa
+fugtige, skyggede Stenvægge eller paa porøse Sten. Den lider
+hurtigt af Efteraarsfrosten, men skyder gærne paa ny om Foraaret.
+
+[Illustration: Fig. 78. Linaria pallida i Haveselskabets Have.]
+
+_Hepatica_. 12-15 cm. høje Planter, Bladene bliver siddende paa
+Planten i halvvissen Tilstand Vinteren igennem. Blomsterne
+udvikles tidligt om Foraaret, inden de ny Blade fremkommer.
+Blomsterne har kronbladagtigt farvede Bægerblade, et 3-delt
+grønt Svøbblad sidder tæt under Blomsten. Plantes i Muldjord i
+Halvskygge f. Eks. i store Kløfter og er af bedst Virkning, naar
+de er anbragte et saadant Sted i store Mængder. Ogsaa
+fortrinlige som Indfatningsplanter.
+
+_H. angulosa_. Ungarn. Bladene nyreformede, 3-lappede med
+lappet-tandede Afsnit. Blomsterne lysblaa med talrige Bægerblade.
+Marts, undertiden allerede Februar. Der findes ogsaa
+Former med rosenrøde og hvide Blomster.
+
+_H. triloba, "Adelkløver"_. Europa, ogsaa Danmark. Bladene
+regelmæssigt 3-lappede. Blomsterne med 5-7 blaa Bægerblade.
+Blomstrer Marts-April. Der findes Varieteter med hvide, røde,
+blegrøde, violette Blomster samt dobbelte Former med blaa og
+røde Blomster.
+
+_Herniaria latifolia_. Lav, tæppedannende Urt med graagrønne
+Blade og ubetydelige Blomster. Taaler Sol og tør Bund.
+
+_Hippocrepis comosa_. Bladene uligefinnede, mangeparrede.
+Blomsterne samlede i Hoved, gule, minder en Del om
+_"Kællingetand"s_ Blomster. Plantes imellem løse Sten eller i
+Klipperevner, saaledes at Grenene kan lægge sig ud over Stenene.
+Ynder Kalk.
+
+_Homogyne alpina_. 25 cm. Bladene nyreformede, grundstillede.
+Blomsterne samlede i en enkelt Kurv i Spidsen af Stænglerne.
+Ynder muldet Jord og Halvskygge samt Fugtighed. Plantes bedst paa
+Afsatser paa nordvendte Stenvægge.
+
+_Horminum pyrenaicum_. Alperne, Pyrenæerne. 15 cm. Bladene brede
+i løse Rosetter. Blomsterne violette i Kranse op ad Stængelen.
+Trives næsten overalt paa Stenhøjen, bliver yppigst og smukkest i
+Halvskygge, men faar mere sit naturlige Udseende paa lysere
+Pladser.
+
+_Houstonia coerulea_. Nord Amerika. 3-5 cm. Danner smaa, tætte
+Tuer af lysgrønne Blade. Blomsterne paa traadfine Stilke, lysblaa
+med gult "Øje". Fordrer moseagtig fugtig Jord for at trives.
+
+_H. serpyllifolia_. Nord Amerika. Ligner foregaaende. Stænglerne
+mere nedliggende.
+
+_Hutchinsia alpina_. 8-10 cm. Bladene smaa, fjersnitdelte, frisk
+grønne, Blomsterne hvide i Klaser. Danner tætte Tæpper, og da den
+holder sig med friske Blade hele Vinteren, naar Kulden ikke
+bliver altfor stræng, kan den anbefales til almindelig Plantning.
+Meget nøjsom og villig; bør omplantes af og til.
+
+_Hypericum coris_. 20 cm. Orienten. Bladene linieformede,
+kransstillede. Blomsterne gule i topformede Stande. Juli. Plantes
+i vandrette Klipperevner og mellem løse Sten.
+
+_H. fragile_. 5-8 cm. Skuddene svage, nedliggende eller halvt
+oprette. Bladene smaa, glatte, ovale, graagrønne; Blomsterne
+store, gule, enkeltvis eller faa sammen. Juli.
+
+_H. orientale_. Lilleasien. Bladene korsvis modsatte, matgrønne.
+Blomsterne bleggule.
+
+_H. polyphyllum_. 20-25 cm. Bladene smaa, elliptiske, mat
+blaagrønne; Blomsterne enlige eller faa sammen, 6 cm i Diameter.
+Juli.
+
+_Hypochoeris uniflora_. 30 cm. Bladene bleggrønne, grundstillede,
+Blomsterskaftet opret, rankt, ender med en stor Kurv at lysgule
+Blomster. Behandles som Arnica.
+
+_Iberis sempervirens_ er en svagt forveddet Plante med smalle,
+mørkegrønne, stedsegrønne Blade og hvide Blomster i Klase. Egner
+sig bedst til Plantning i lodrette Stenvægge, i Mure eller paa
+store Stenblokke, som den efterhaanden kan helt tildække. Formen
+_"Little gem_" danner meget mindre og tættere Planter end
+Hovedarten, derfor bedre til mindre Stenpartier.
+
+_I. stylosa_. Danner tætte Planter med talrige Skud besatte med
+smalle, noget kødfulde Blade. Blomsterne hvide eller bleglilla i
+rigtblomstret Halvskærm. Toaarig eller fleraarig.
+
+_Incarvillea grandiflora_. Kina. Har store, tragtformede
+Blom-ster, den ligner noget den kendte smukke Staude _I.
+Delavayi_, men er lavere af Vækst og har en- eller to-blomstrede
+Stængler. Plantes i Sol eller Halvskygge paa dybmuldet, fugtig,
+vel drænet Jord.
+
+_Inulu acaulis_. Lille Asien. Ganske lav af Vækst med glatte
+Blade og gule Kurve, som ikke hæves op over Løvet.
+
+_Iris histrio_. Palæstina. Regnes ofte som en Varietet af
+følgende, men blomstrer endnu tidligere, og Blomsterne er blaa
+med hvidt. Plantes paa en lun Plads.
+
+_I. reticulata_. Kaukasus. Bladene er smalle, firesiddede, vokser
+i Længden efter Blomstringen. Blomsterne violette, vellugtende
+(omtrent som Violer) i April, undertiden allerede i Marts. En
+prægtig, villig og meget taknemmelig Plante, som kan plantes i
+porøs Jord paa Stenhøjen, men forøvrigt ogsaa kan trives i en
+almindelig Stauderabat.
+
+Et stort Antal andre Iris-Arter egner sig paa Grund af deres
+lave Vækst og deres smukke Blomster til Plantning paa Stenhøj,
+men mange af disse kan ogsaa dyrkes med Held andre Steder i
+Haven. En særlig Gruppe af Iris--hørende til en Afdeling, som
+hedder _Oncocyclus_--er vanskelige at dyrke og er i det hele ikke
+prøvet meget her i Landet. [Footnote: De som maatte ønske at
+studere disse pragtfulde Iris henvises til R. Irwing Lynch: The
+book ot the Iris.] Men skal de lykkes hos os paa Friland, maa de
+ubetinget dyrkes paa Stenhøj, hvis man da ikke er nødt til at
+dyrke dem i Koldbænk. Den bekendteste af denne Iris-Gruppe er
+_Iris susiana_, Englændernes _"Mourning Iris_", Tyskernes
+_"Wittwe in Trauer_", som kaldes saaledes paa Grund af de
+flødefarvede Blomsterblade, der er tæt tegnede med mørkebrunt.
+Denne er faktisk haardfør her i Landet og har i vor botaniske
+Have blomstret et Par Aar i Træk.
+
+[Illustration: Fig. 79. Nepeta Mussini.]
+
+_Jasione perennis_. Blomsterne smaa lysblaa, samlede i tætte
+Hoveder. Juni-Juli. Plantes i Halvskygge eller paa nordvendte
+Skraaninger.
+
+_Leontopodium alpinum, "Edelweiss"_ er med sine Varieteter spredt
+over Europas og Asiens Bjærge. Danner tætte Tuer af smalle,
+graalige Blade. Fra Tuerne udskyder Blomsterstænglerne, der ender
+med en Samling smaa Kurve, tilsammen omgivne at flere Rækker
+tæthvidfiltede Blade. At Edelweiss skal være vanskelig at dyrke,
+er en Fabel. Plantet i let, porøs Jord og udsat for fuld Sol
+trives den ganske fortrinligt og blomstrer rigt hvert Aar. Den
+kan formeres let baade ved Deling og Frøudsæd. De Varieteter, der
+udbydes under særlige Navne som _altaicum sibiricum_ o. s. v. er
+næppe meget afvigende fra selve Arten; den der hedder _japonicum_
+er meget afvigende, men af ringe Værd.
+
+_Linaria alpina_ er en spæd Plante, som bedst trives paa
+Skraaninger med porøs, let Jord belagt med løse Sten. En Gang
+plantet paa et saadant Sted, holder den sig fremtidig ved
+Selvsaaning. Blomsterne er violette med orangegult Gab. Blomstrer
+hele Sommeren.
+
+_L. cymbalaria_ har lange, tynde, nedliggende Skud med
+nyreformede, noget lappede Blade, og lysviolette Blomster. Man
+bør kun plante denne, hvor den kan faa Lov til at brede sig, som
+den vil; thi den er næsten ikke til at udrydde igen, hvor den
+har vundet Indpas. Gamle Mure er en udmærket Vokseplads for den.
+Heraf en hvidblomstret Form.
+
+_L. hepaticifolia_. Korsika. Skuddene skøre, nedliggende,
+krybende; Bladene nyreformede, trelappede, tegnede med hvidt
+langs Nerverne; Blomsterne blegviolette, enkeltvis i
+Bladhjørnerne. Fugtig Vokseplads, ynder fuld Sol.
+
+_L. pallida_ breder sig meget stærkt ved underjordiske Skud. Den
+er nær beslægtet med _L. cymbalaria_, men har foruden den
+afvigende Vækst mindre Blade og mørkere violette Blomster.
+Anvendelse som _L. cymbalaria_.
+
+_L. pilosa_ er ogsaa af samme Type, den er fladt udbredt paa
+Jorden og tæt tæppedannende. Den er ikke saa vanskelig at faa
+udryddet som de to andre, undtagen naar den er vokset ind i andre
+lave Planter. Kan man sørge for at holde disse Planter indenfor
+visse Grænser, bør man ikke foragte dem, da de alle er smukke,
+hver paa sin Vis, navnlig kan en tæt Bevoksning _L. pallida_ i
+Blomst være af ganske pragtfuld Virkning.
+
+_Linum campanulatum_, 30 cm. Af almindelig Staudetype. Blomsterne
+gule. Vil gærne have en varm Vokseplads.
+
+_Lithospermum fruticosum_. Svagt træagtig med smalle, haarede
+Blade. Blomsterne blaa eller purpurfarvede. Juni. Plantes i fuld
+Sol i kalkblandet Jord.
+
+_L. purpureo-coeruleum_. De ikke blomstrende Skud lange,
+overhængende eller nedliggende, ofte rodslaaende, de blomstrende
+mere oprette. Bladene lancetformede; Blomsterne i ret store
+Stande, purpur og blaa. Halvskygge og kalkholdig, muldet Jord.
+Kræver paa Grund af sin Voksemaade rigelig Plads.
+
+[Illustration: Fig. 80. Phlox subulata.]
+
+_Lychnis alplna_. Danner smaa tætte Tuer af smalle Blade.
+Blomsterstandene ca. 8 cm høje med talrige karmoisinrøde
+Blomster. Trives meget villigt og er let at formere ved Deling
+og Frøudsæd.
+
+_L. Lagascæ_. Udvikler en Rigdom af Skud med blaagrønne Blade og
+rosenrøde Blomster. Formeres let ved Deling og trives paa solrig
+Plads og i let Jord.
+
+_L. viscaria, "Tjærenellike"_. Denne, der kan udvikle sig smukt
+paa almindelige Stauderabatter, kan paa Grund af sin Rigdom af
+karmoisinrøde Blomster ogsaa anbefales til store Stenhøje,
+Varieteten _fl. pl._ med fyldte Blomster er langt pragtfuldere
+end selve Arten; _fl. albo_ har hvide Blomster.
+
+_Meconopsis integrifolia_ fra Kina hører til de Planter, som dør
+efter Blomstringen. Bladene er blege, haarede, Stængelen er rank
+og kraftig, 50-80 cm høj og bærer 6-8 store lysgule Blomster i
+Toppen. Den er 2-3 Aar om at naa til blomsterdygtig Størrelse, og
+den trives i muldet, fugtig eller næsten vaad Jord.
+
+_Mentha Requieni_. Korsika. Har samme lave, tæppedannende Vækst
+som _Arenaria balearica_ og _Helxine_, men har som en yderligere
+Fordel en herlig Vellugt. Blomsterne er smaa, bleglilla.
+Anvendelse og Behandling som de to nævnte Planter. _M.
+gibraltarica_ er af samme Type, men noget kraftigere.
+
+_Mertensia primuloides_. Himalaya. 10-15 cm. Bladene
+lancetformede. Blomsterne smukt blaa.
+
+_Meum athamanticum_. 20 cm. En Skærmplante med mørkegrønt,
+dobbelt fjersnitdelt Løv med haarfine Smaaafsnit; Blomsterne
+hvide i Skærm. Plantes i Sol eller Halvskygge i muldet Jord, i
+Sol faar den mere kompakt Vækst.
+
+_Moltkia pctræa_. Dalmatien. Staar meget nær _Lithospermum_. Det
+er en lille Halvbusk med smalle, graalige Blade og mørkeblaa
+Blomster. Bør plantes klemt inde mellem Sten i fuld Sol.
+
+_Morisia hypogæa_. Stængelløs. Bladene breder sig fladt ud paa
+Jorden, de er mørkegrønne, fjersnitdelte. Blomsterne rent gule.
+En ganske prægtig Stenhøjsplante, som fordrer en solrig Plads og
+stenet Jord.
+
+_Mühlenbeckia axillaris_. Ny Zeland. Skuddene svagt træagtige,
+nedliggende og halvt oprette, udvikles i Mængde, Planten derved
+tæt tæppedannende. Bladene smaa, kredsrunde. Blomsterne ganske
+ubetydelige. Fortrinlig til Beklædning af stensatte Skrænter.
+
+_Myosotis alpestris_ er næppe andet end en alpin Form af vor
+almindelig _Eng-Forglemmigej_. Væksten er mere sluttet, og
+Blomsterne mere intensivt blaa end hos denne. Holder sig dog
+næppe ren i Kultur.
+
+_Nepeta Mussini_. Fordrer en tør og solrig Plads. Blomsterne i
+tætte Aks, lavendelblaa.
+
+_Oenothera missouriensis_ fra det vestlige Nord Amerika har
+talrige, griffeltykke, rødlige Skud fra samme Rod; Bladene
+lancetformede ca. 10 cm. lange, grønne med hvidlig Rand og
+Midtnerve. Blomsterne, som Sommeren igennem udvikles fra
+Bladhjørnerne, er store, gule, langstilkede. Plantes i vandrette
+eller lodrette Klipperevner.
+
+_Omphalodes Luciliæ_. Grækenland, Lille-Asien. 10-15 cm. Bladene
+glatte, blaagrønne; Blomsterne lillablaa. Maj. Solrig Plads og
+gruset Jord.
+
+_O. verna, "Vaarforglemmigej",_ har brede, mørkegrønne Blade og
+dybblaa Blomster i det tidlige Foraar. Ynder muldet Jord og
+Halvskygge.
+
+_Onosma_ hører til samme Familie som Forglemmigej, men Blomsterne
+er lange, rørformede. Hele Planten stærkt haaret, Bladene derved
+hos de fleste Arter ganske graa. De hører for Størstedelen hjemme
+i Orienten. Deres hele Habitus viser, at de høre hjemme paa
+solrige og tørre Steder, og de plantes i Overensstemmelse hermed
+i Revner mellem Sten paa Stenhøjens solrigeste Steder.
+
+_O. albo-roseum_ grener sig meget og bliver efterhaanden ret
+omfangsrig, man maa derfor sætte den et Sted, hvor den faar god
+Plads at brede sig paa. Blomsterne er gullighvide med lidt rødt.
+
+_O. stellulatum_. Stængelen opret, ugrenet; Blomsterne gule.
+Bladene linie-lancetformede.
+
+_Origanum pulchellum_. Orienten. 15 cm. Bladene ovale,
+graalig-grønne, Blomsterne rosenrøde. Det mest fremtrædende ved
+denne Plante er dog de rødtfarvede Dækblade omkring Blomsterne.
+Plantes i fuld Sol.
+
+_Ourisia coccinea_. Chile. Bladene mest grundstillede,
+friskgrønne, hjærteformet-nyreformede. Blomsterstænglerne 25 cm
+med stilkede, højrøde Blomster. Maa have en lun Plads og er
+maaske tvivlsom haardfør.
+
+_Oxalis enneaphylla_. 15-20 cm. Falklands Øerne. Stængelløs eller
+med meget kort Stængel. Bladene hjulformede med talrige
+Smaablade, blaagrønne, noget kodede. Blomster enkeltvis, store,
+hvide. Fordrer kølig Jordbund, plantes derfor bedst paa
+Morænebred.
+_Oxyria digyna_. 10-20 cm. Bladene samlede ved Grunden, stilkede,
+nyreformede, glatte, noget kødede. Blomsterne samlede i en tæt
+forgrenet Top. Blomsterdækket er grønt, men Støvdragerne og
+Arrene er røde. Ynder en fugtig Vokseplads i muldet, gruset Jord;
+Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_Oxytropis-Arterne_ staar meget nær ved _Astragalus_ saavel med
+Hensyn til Bladenes og Blomsternes Udseende som i Voksemaade.
+Hvad der er sagt forud om Astragalus gælder derfor ogsaa for
+Oxytropis. De plantes bedst i Klipperevner, med god Plads i
+Dybden for de lange, kødede Rødder. Jordblanding: stenet-gruset
+Mosejord blandet med Græstørvejord.
+
+[Illustration: Fig. 81. Primula Sieboldii.]
+
+_O. campestris_. 10 cm. Blomsterne gullighvide ofte med violet
+Anstrøg eller endog helt blaa eller violette. Bladene noget
+haarede. Juli.
+
+_O. Halleri_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene tæt silkeharet
+klædte. Juli.
+
+_O. montana_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene glatte eller
+silkehaarede. Juli.
+
+_Papaver alpinum_. Bladene dobbelt fjersnitdelte. Blomsterne ret
+store, hvide med gul Midte, eller helt gule. Plantes i
+grusblandet Jord mellem løse Sten paa solrig Plads.
+
+_P. nudicaule_ anføres som Synonym med _P. radicatum_. Den
+_nudicaule-Form,_ som er i Kultur, er imidlertid meget forskellig
+fra _radicatum_. Den er højere, kun svagt haaret og har klart
+gule Blomster. Trives meget let paa solrig Plads.
+
+_P. radicatum_ vokser i Norges Højfjælde, i Grønland o. s. v.
+Bladene er grundstillede, stivhaarede, fjersnitdelte. Skaftene
+enblomstrede; Blomsterne blegt grøngule. Maa have en kold,
+fugtig, stenet Jord.
+
+_Pentstemon heteroriphyllus_. Nord Amerika. 30 cm. Hele Planten
+glat. Bladene linielancetformede. Blomsterne enkeltvis eller i
+Smaastande fra Bladhjørnerne tilsammen dannende en langstrakt
+Blomsterstand. Blomsterne tragtformet-rørformede,
+azurblaa-lilla-røde, de kan ofte frembyde et vidunderligt
+vekslende Farvespil. Juni. Plantes paa sollys Plads.
+
+_P. procerus_. Nord Amerika. 20 cm. Bladene lancetformede,
+Stængelbladene æglancetformede. Blomsterne i tætte Stande mod
+Spidsen af Stængelen. Blomsterne smaa, rørformet-tragtformede,
+røde og blaa.
+
+_P. Scouleri_. Halvbusk med store, lillafarvede Blomster. Flere
+andre Arter af denne Slægt vil egne sig til Anvendelse paa
+Stenhøj.
+
+_Phlox amoena_. Nord Amerika. 15 cm. Bladene smalle,
+linieformede. Blomsterne røde. Maj. Varieteten _fol. var_. har
+hvidrandede Blade.
+
+_P. subulata_ (kaldes ogsaa _P. setacea_). Nord Amerika. 10-15
+cm. Bladene næsten sylformede. Blomsterne rosenrøde. Af denne
+gives der en Del Farvevarieteter bl.a. en prægtig blegrosa Form,
+endvidere en hvid Varietet, der ogsaa opfattes som Art under Navn
+af _P. nivalis_. De her nævnte Phlox er tæppedannende meget
+villige Planter, som trives paa solrig Plads; de egner sig til
+Plantning i store Masser, navnlig er _nivalis_ af ypperlig
+Virkning. De formeres let ved Deling. Af andre Arter kan nævnes:
+_P. divaricata, ovata, pilosa_ og _stellaris_.
+
+_Phyteuma comosum_ er desværre altfor vanskelig at dyrke, men
+skal dog nævnes, da det er den ejendommeligste og skønneste af
+hele Slægten. Blomsterne er forholdsvis store, faa sammen i et
+tæt Hoved, azurblaa, i Spidsen sortpurpur. Maa, hvis den skal
+lykkes, anbringes i meget snævre, men dybe Spalter for at give
+Plads til den lange kødede, svagt forgrenede Rod.
+
+_P. hemisphæricum_. Bladene smalle og lange; Blomsterne smaa,
+blaa, i Hoved. Plantes i Klipperevner i grusblandet Mosejord.
+
+_P. Schcuchzcri_. 30 cm. Grundbladene bredere ved Basis, løber ud
+i en lang Spids. Blomsterne blaa, i Hoved paa en bladet Stængel.
+Trives meget let og viligt i Sol eller Halvskygge i muldet,
+grusblandet Jord,
+
+_Pinguitula alpina_. Bladene klæbrig-fedtede i en Roset.
+Blomsterne enkeltvis paa bladløse Stilke, hvide med gul Læbe.
+Maa plantes paa nordvendt Stenhøj i vaad Jord.
+
+_Podophyllum Emodi_. Himalaya. 20-25 cm. En ejendommelig Plante
+fortrinlig til Plantning i større, muldede, halvskyggede
+Lavninger. Bladene er tegnede med brunt og grønt, de skyder om
+Foraaret op af Jorden, foldede sammen omtrent i Form af en
+Paddehat. Blomsten enkeltvis, hvid, midt imellem Bladene, senere
+udvikles en stor, cinnoberrød Frugt.
+
+_Polemonium reptans_. 15 cm. Nord Amerika. Skuddene svage,
+tilligemed de finnede Blade glatte. Blomsterne blegblaa i
+faablomstrede Stande. Halvskygge og muldet Jord.
+
+_Polygala chamæbuxas._ En lille stedsegrøn Dværgbusk fra Alperne
+med noget læderagtige, elliptiske Blade og hvide eller røde
+Blomster, ofte tegnede med gult. Trives i grusblandet Mose- og
+Græstørvejord; passer ogsaa til Plantning paa Lyngpartiet.
+
+_Polygonum affine_. Himalaya. 20 cm. Blomsterne rosenrøde i tætte
+Aks. Sommer. Breder sig let og villigt, formeres ved Deling og er
+i det hele en af de nemmeste Stenhøjsplanter at have med at gøre.
+
+_P. capitatum_. Himalaya. Kan kun anbefales for dem, som kan
+overvintre nogle Planter i Hus. Arten er nemlig ikke fuldt
+haardfør. Skuddene er nedliggende, Bladene med mørke Tegninger
+og Blomsterne lysrøde i kugleformede Hoveder.
+
+_P. vaccinifoliiim_, ligeledes fra Himalaya, har nedliggende Skud
+og smaa blanke Blade. Blomsterne rosenrøde i Aks. Den er at
+anbefale til Plantning i grusblandet Mosejord i Revner mellem
+Sten, saa at Skuddene kan lægge sig ud over Stenene.
+
+_P. viviparum_ bør nævnes som en af de faa arktisk-alpine
+Planter, som findes tilbage her i Landet. Planten er opret, 10
+-15 cm, med smalle Blade og Blomsterne rosa eller næsten hvide i
+Aks. I Blomsterstanden udvikles Yngleknopper, hvorved Planten
+formeres.
+
+[Illustration: Fig. 82. Saxifraga aizoon.]
+
+_Potentilla cinerea_. 15 cm. Bladene graalige af tæt
+Haarbeklædning, Blomsterne gule. Plantes paa solrig Plads i
+grusblandet Lyngjord paa Skrænter mellem løse Sten, paa
+Klippeblokke eller paa Lyngpartierne.
+
+_P. nepalenis_. 30 cm. Himalya. Blomsterne purpur. Af denne
+findes en "forbedret" Sort: _"Miss Willmott_" med rosenrøde
+Blomster.
+
+_P. nitida_. Planten lav af Vækst, tæppedannende. Bladene
+tætklædte med Silkehaar, derved ganske sølvgraa. Blomsterne
+blegrøde. Bør plantes i Sol paa smaa Stentoppe eller i Revner i
+større Stenblokke. En prægtig lille Plante. En Form har hvide
+Blomster.
+
+_Primula_. Der findes indenfor denne artsrige Slægt en Række
+forskellige Typer. Blomsterne er enten enlige eller samlede i
+Skærm paa et bladløst Skaft, hos nogle Arter skyder Skaftet
+igennem Blomsterstanden og danner ny Blomsterstand, saaledes at
+der fremkommer den ene Blomsterkrans over den anden.
+
+Grundbladene er af forskellig Form og Bygning; Blade, Skaft,
+Knopper er hos flere Arter stærkere eller svagere klædte med
+hvid eller gullig Mel. Alle Arterne er smukke og fortjener en
+Plads paa Stenhøjen, ja Slægten maa i Virkeligheden regnes blandt
+de bedste til dette Brug. Nogle enkelte trodser ethvert
+Dyrkningsforsøg, men ellers er de gennemgaaende taknemmelige og
+lette at have med at gøre. De her anførte Højdeangivelser er kun
+tilnærmelsesvise. Skaftene strækker sig nemlig eftersom
+Blomstringen skrider frem, og Jordbundsforhold ligesom andre
+Kaar indvirker ogsaa paa Plantens Højdevækst.
+
+_P. acaulis_. 10-12 cm. Bladene ovale, buklede. Blomsterne
+enlige, store, bleggule. Varieteter findes med hvide, røde,
+violette, lilla, enkelte og fyldte Blomster, ligesom man ogsaa
+har Former med kronbladagtigt Bæger. Plantes i Halvskygge i
+muldet Jord; ynder Kalk.
+
+_P. auricula, "Aurikel"._ Alperne. 10-12 cm. Bladene glatte;
+Blomsterne i faablomstret Skærm, lysgule. Planten noget melet.
+Selve Arten dyrkes sjældent, des mere Hybriderne med _Primula
+hirsuta_ (Have-Aurikel). Plantes i vandrette eller svagt hældende
+Klipperevner.
+
+_P. auriculata,_ 25 cm. Persien. Blomsterne i Skærm, fladkravede,
+karminrøde. April. Maj. Muldet, kraftig, halvfugtig Jord; ikke
+fuld Sol.
+
+_P. Beesiana_. 40 cm. Yunnan (Kina). Bladene langstrakt ovale,
+matgrønne, tandede; Blomsterne i Etager, karminrøde med gult
+"Øje". Voksekaar som foregaaende. Juli.
+
+_P. Bulleyana_. 40 cm. Kina. Blomsterne orangebrune i
+rigtblomstrende Kranse. Ynder muldet, kraftig Jord, fugtig
+Vokseplads, ikke fuld Sol.
+
+_P. capitata_. 20 cm. Himalaya. Bladene elliptisk-lancetformede,
+melede paa Undersiden. Blomsterskaft og Knopper, tæt hvidmelede.
+Blomsterne mørkviolette, ofte vellugtende, i tætte, hovedformede
+Skærme. Juni. Muldet kraftig Jord, vel afdrænnet, men ikke for
+tør.
+
+_P. Clusiana_. 8 cm. Bladene ovale, helrandede. Skærmen
+faablomstret med karminrøde Blomster. April. Plantes i vandrette
+Klipperevner i sten- og grusblandet Mosejord, helst paa
+nordvendt Stenhøj.
+
+_P. Cockburniana._ 25 cm. Kina. Bladene aflangt ovale, matgrønne,
+bølgede i Randen; Blomsterne i flere Kranse, den ene over den
+anden, appelsinrøde. Maj-Juni. Planten er to-aarig. Frøudsæd i
+Potter, derefter Prikling i Kasser, Overvintring i Bænk og
+Udplantning i det tidlige Foraar i muldet, kraftig, ikke for tør
+Jord.
+
+[Illustration: Fig. 83. Saxifraga apiculata.]
+
+_P. cortusoides_. Japan. 20 cm. Bladene bredt ovale med
+hjærteformet Basis, tydeligt stilkede. Blomsterne lyskarminrøde
+i flere Etager. Juni-Juli.
+
+_P. denticulata_. Himalaya. 30-40 cm. Bladene aflangt ovale,
+noget bølgede i Randen, mer eller mindre melede (navnlig
+Varieteten: _caschmeriana_, som er større og kraftigere end
+Arten). Blomsterne lilla i tæt hovedformet Skærm. Muldet, kraftig
+Jord, ikke fuld Sol.
+
+_P. elatior_. Bladene som hos _P. acaulis_. Blomsterne i Skærm,
+lysgule med flad Krave. Skygge eller Halvskygge; muldet Jord.
+
+_P. farinosa_. Se Vandplanterne.
+
+_P. frondosa_. Balkan. 10-15 cm. Bladene ægformet-ovale,
+hvidmelede især paa Undersiden. Skærmen rigtblomstret, Blomsterne
+rødlilla; April.
+
+_P. grandis_. Kaukasus. 30-40 cm. Bladene store, stilkede.
+Blomsterne smaa, gule, talrige, hængende i Skærm. Fugtig,
+muldet, kraftig Jord. Halvskygge.
+
+_P. hirsuta_. 10-15 cm. Bladene omvendt ægformede, savtakkede.
+Blomsterne karminrøde, lysere i Svælget.
+
+_P. integrifolia_. 5-8 cm. Bladene bløde, svagt haarede. Skaftet
+faablomstret, meget kort, Blomsterne dybtrøde. Plantes i
+vandrette Klipperevner.
+
+_P. involucrata_. Himalaya. 20 cm. Bladene ægformet-ovale med
+tydelig Stilk. Blomsterne hvide eller bleglilla. Maj-Juni.
+Muldet, ikke for tør Jord. Overvintrer ikke altid lige godt.
+
+_P. japonica_. Japan. 25 cm. Bladene langstrakt ovale, grovt
+savtakkede; Blomsterne i Kranse, karminrøde, mørkere mod
+Svælget. Juni. Af denne findes en Del forskellige
+Farvevarieteter.
+
+_P. Juliæ_. Transkaukasien. 8 cm. Bladene nyreformet-ovale med
+hjærteformet Basis. Blomsterne karminrøde, talrige, enkeltvis,
+paa ret lange Stilke af Størrelse som _P. acaulis_' Blomster.
+Maj. Fordrer muldet, halvfugtig Jord, Halvskygge eller Plads paa
+Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_P. leucophylla_. Karpatherne. 20 cm. Ligner ganske _P. elatior_,
+er blot noget hvidfiltet, navnlig paa Bladenes Underside. April.
+Taaler en tør Vokseplads.
+
+_P. longiflora_. 15-20 cm. Staar nær _P. farinosa_ og _frondosa_,
+men Blomsterne er betydelig større og mere langkronede, ligesom
+Blomsterstanden har færre Blomster. Juni. Fugtig, muldet,
+veldrænet Jord. Nordside.
+
+_P. luteola_. Se Vandplanterne.
+
+_P. marginata_. 10-15 cm. Stængel ofte udviklet over Jorden,
+beklædt med gamle Bladrester. Bladene omvendt
+ægformet-kileformcde, tandede, tæt gulmelede især i Randen;
+Blomsterne lilla i 5-10 blomstrede Skærme. Juni.
+
+_P. minima_. Kun faa cm høj. Udvikler let Sideskud, saa at den
+efterhaanden kan danne tætte Bevoksninger. Bladene kileformede,
+takkede; Blomsterne lyskarmin, enlige eller faa sammen. Plantes i
+vandrette Klipperevner i grusblandet Mosejord helst paa Nordsiden
+af Højen.
+
+_P. officinalis_. Blade som _P. acaulis_; Blomster i Skærm,
+orangegule med oppustet Bæger. Der findes en Varietet med rødlig
+Krone. Plantes i Sol eller Halvskygge, muldet eller svær Jord.
+
+_P. pulverulenta_. Kina. 20-30 cm. Staar nær _P. Beesinia._
+Bladene er bredere, stærkere grønne, fint buklede, fint tandede.
+Blomsterne karminrøde med mørkt "Øje". Juni-Juli. Muldet,
+kraftig, ikke for tør Jord.
+
+_P. rosea_. Himalaya. 10-20 cm. Bladene friskgrønne, aflangt
+ovale, fint takkede i Randen. Blomsterne af en enestaaende
+straalende lys rosenkarmin Farve. Plantes i muldet, fugtig Jord.
+April.
+
+_P. Sieboldi. Japan_. 25 cm. Bladene tydeligt stilkede,
+æg-hjærteformede-hjærtenyreformede med lappet Rand. Blomsterne i
+Skærm, røde. Maj. Talrige Varieteter, storblomstrede og i
+prægtige rene og sarte Farver.
+
+_P. sikkimensis_. Se Afdelingen om Vand- og Moseplanter.
+
+_P. villosa_. 5-10 cm. Bladene omvendt ægformede, noget
+kirtelhaarede; Skærmene 3-10-blomstrede; Kronen rød. Maj.
+_P. viscosa_. 8 cm. Bladene ægformet-elliptiske, savtakkede.
+Blomsterne karminrøde, faa i Skærmen. April.
+
+_P. Wulfeniana_. Bladene stive, elliptiske, helrandede,
+mørkegrønne. Blomsterne faa i Skærmen, karminrøde. Juni.
+
+_Pulsatilla, "Kobjælde"._ Henregnes ofte under Slægten _Anemone_,
+men kan dog paa Grund af sit karakteristiske Ydre og visse
+botaniske Karakterer med en vis Ret opretholdes som en egen
+Slægt. Krone mangler, medens Bægeret er stort, kronbladagtigt,
+gærne silkehaaret udvendigt; noget nedenfor Blomsten sidder et
+dybtdelt Svøb. Løvet er hos de fleste Arter dobbelt eller
+tredobbelt fjersnitdelt med smalle Afsnit.
+
+Alle Arterne er smukke Planter, som er særdeles anvendelige paa
+Stenhøj. De trives gennemgaaende godt paa Lyngpartiet. Holder
+ikke af Omplantning; de unge Planter maa derfor anbringes et
+Sted, hvor de kan faa Lov at blive og udvikle sig til store
+Blokke.
+
+_P. alpina_. 30 cm. Svøbbladene ligner Løvbladene i Form.
+Blomsterne hvide, udvendig af og til med violet Anstrøg. Ynder
+Kalk. Varieteten _sulphurea_ har svovlgule Blomster, den vokser i
+Naturen ikke paa Kalkbjærge, men kun paa Urfjæld.
+
+_P. Halleri_. 15-20 cm. Blomsterne oprette, mørkviolette. Maj.
+Bladene dobbelt fjersnitdelte.
+
+[Illustration: Fig. 84. Saxifraga apiculata i tæt Tæppe.]
+
+_P. montanu_. Blomsterne halvt nikkende, mørkviolette, sjældent
+blaalige, rødlige eller hvidlige.
+
+_P. patens_. Grundbladene haandformet tredelte med tredelte
+Afsnit. Blomsterne blaaviolette, oprette.
+
+_P. pratensis_ (ogsaa kaldet _P. nigricans_). 25-30 cm.
+Blomsterne ret smaa, nikkende, mørkviolette eller skiddent
+lysviolette. Kan trives paa næsten rent Sand. April-Maj.
+
+_P. vernalis_. Denne og _P. patens_ er af lavere Vækst end de
+øvrige Arter, under Blomstringen næppe mer end 8-12 cm. Bladene
+enkelt fjersnitdelte med brede, lappede Afsnit. Blomsterne blege,
+udvendig med violet Anstrøg; Haarene paa Blomsten er rustbrune.
+Maj.
+
+_P. vulgaris_. Blomsterne store, violette, oprette. Bladene
+tredobbelt fjersnitdelte.
+
+_Ramondia_. Bladene, der er samlede i en flad Rosette, er brede,
+rynkede, beklædte med rustfarvede Haar. Blomsterne 3-4 sammen paa
+bladløse Stængler fra Bladhjørnerne, de er lilla med gule
+Støvdragere. R. bør plantes paa Afsatser paa Grottevægge, hvor
+Solens Straaler ikke naar hen, i muldet, jævn fugtig Jord. Af
+Arter skal nævnes _R. pyrenaica og R. serbica_, der staar
+hinanden meget nær. _R. Nathaliæ_ er kun en Varietet af
+sidstnævnte Art.
+
+_Ranunculus alpestris_. 5-10 cm. Bladene frisk grønne, dybt
+delte; Blomsterne hvide, enkeltvis eller faa sammen. April. Maa
+dyrkes i gruset, fugtig Jord.
+
+_R. amplexicaulis._ 25 cm. Grundbladene udelte, elliptiske,
+glatte. Blomsterne hvide. Juni.
+
+_R. anemonoides_. Bladene dobbelt tredelte med fligede
+Bladafsnit, de udvikles gærne først, efter at Planten har
+blomstret. Blomsterne hvide med talrige smalle Kronblade. April.
+Fordrer porøs, kølig Jordbund.
+
+_R. glacialis, "ls-Ranunkel",_ vokser paa de højeste Bjærgtinder
+og blomstrer, medens Sneen endnu smelter omkring dens Fod.
+Bægeret er klædt med brunlige Haar; Kronen hvid eller oftere
+rødlig. Er særdeles vanskelig at faa til at trives i Kultur; maa
+have kold, porøs, fugtig Jordbund.
+
+_R. gramineus_. Europa, N. Afrika. 30 cm. Bladene lange, smalle,
+udelte. Blomsterne gule paa slanke Stilke. Maj-Juni. En smuk
+lille Plante, der ser bedst ud plantet uregelmæssigt og i Mængde
+imellem andre lavere Stenhøjsplanter. Ranunklens Blomster hæver
+sig da betydeligt op over den anden Plante. Visner ret tidligt
+paa Sommeren, men de unge Blade for det følgende Aars Vækst
+begynder allerede at skyde frem inden Vinteren.
+
+_R. hybridus_. 10 cm. Bladene glatte, blaaduggede, takketlappede
+i Spidsen. Blomsterne gule.
+
+_R. parnassifolius. 20_ cm. Ligner en Del _R. amplexicaulis_, men
+Bladene er hjærteformede og Blomsterne større; Planten noget
+lavere af Vækst.
+
+_R. pyrenæus._ Alperne, Pyrenæerne. Bladene smalle, udelte,
+glatte. Blomsterne hvide, 4-6 sammen i Standen. Ynder gruset
+muldet Jord. Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_R. rutiiolius_. Ligner _R. anemonoides_, men har færre og
+bredede Kronblade; Bladene er gærne udviklede, naar Blomstringen
+finder Sted.
+
+_R. thora_, 10-20 cm. Ligner _R. hybridus_, men er større og
+kraftigere, Bladene er store, nyreforMede, fint savtakkede.
+Trives i en ikke for tør grusblandet Græstørvejord.
+
+[Illustration: Fig. 85. Saxifraga Burseniana.]
+
+_Romneya Coulteri_. Er egentlig en for stor Plante at sætte paa
+Stenhøjen, men da den ikke kan trives paa flad Jord, og da det er
+en prægtig Plante, kan det dog forsvares at anbefale den. Den
+hører til Valmuefamilien, har blaaduggede, indskaarne Blade og
+hvide Blomster af Størrelse som den orientalske, røde Valmue. I
+Midten af Blomsten sidder en Mængde gule Støvdragere. R. fryser
+ned til Basis hvert Aar og bør dækkes om Vinteren. Dens
+underjordiske Dele gaar vidt omkring, og ofte kan Skud bryde
+frem i en betydelig Afstand fra Hovedplanten. Plantes i fuld
+Sol.
+
+_Rubus arcticus._ Arktiske Egne. 10 cm. Urteagtig. Bladene
+trekoblede med savtakkede Smaablade. Blomsterne enkeltvis,
+karminrøde. Maj. Plantes i fugtig Lyngjord.
+
+_Sagina subulata_. Danner tætte smaa Tuer, kan ogsaa blive
+tæppedannende. Løvet frisk-grønt. Blomsterne hvide. Trives meget
+let paa fugtig Sandjord, Mosejord eller Lyngjord. En Varietet
+har gule Blade.
+
+_Salix_. Nogle af de alpine og arktiske Arter af denne Slægt er
+Dværgbuske eller næsten urteagtige, ganske lave Planter. Heraf
+skal særlig nævnes:
+
+_S. herbacea_ har underjordiske, krybende Skud og korte
+overjordiske Skud med ovalt-kredsrunde Blade. Breder sig let i
+en grusblandet Mosejord.
+
+_S. reticulata_. Grenene nedliggende med elliptiske Blade, der er
+netformet-rynkede, paa Undersiden blege. Grusblandet Mosejord;
+Nordsiden af Højen.
+
+_Sanguinaria canudensis. "Blodurt"._ Nord Amerika. 15-20 cm.
+Bladene matgrønne, nyreformede, rundtakkede og uregelmæssigt
+lappede. Blomsterne hvide med c. 8 Kronblade; Blomsterstilke og
+Bladstilke skøre, rødlige, indeholder en rustrød Mælkesaft.
+April. Der findes en fyldtblomstret Varietet.
+
+_Saponaria cæspitosa._ Pyrenæerne. Bladene er samlede i Rosetter.
+De rosenrøde Blomster er tæt samlede paa korte, kraftige
+Stængler. Den ynder en sandet Jord.
+
+_S. ocymoides_. Planten grenet, tæppedannende. Blomsterne
+rosenrøde. Trives meget villigt overalt paa Stenhøjen. Formeres
+ved Deling.
+
+_Saxifraga, "Stenbræk"._ Arterne af denne Slægt, der kan tælles i
+100-vis, er særdeles anvendelige til Stenhøj. De er meget
+forskellige i Voksemaade. Der findes baade enaarige, toaarige og
+fleraarige Arter, der er grove Arter som _Megasea-_Afdelingen og
+meget fine smaa Arter som _S. cæsia_ og _S. retusa_; nogle Arter
+har Bladene i Rosetter, atter andre har grenede, bladede Skud,
+nogle har udelte, andre dybt indskaarne Blade. Ejendommelig for
+en Mængde Saxifraga er en Udskilning af Kalk navnlig i
+Bladranden; Bladene faar derved et graat eller hvidligt Udseende.
+
+_S. aizoides_. Planten har nedliggende Grene og smalle,
+stedsegrønne Blade og er tæt tæppedannende. Blomsterne kan være
+rent gule, orangegule eller dybt orangerøde. Vokser i Naturen
+mest langs Elve og i fugtige Ur, ynder derfor en fugtig
+Vokseplads, men kan dog ogsaa vokse paa noget tørrere Bund.
+
+_S. aizoon_ danner en Mængde Rosetter faa cm i Gennemsnit, den
+ene tæt ved den anden, saa at den bliver tæppedannende. Bladene
+smalle, tungeformede med hvide Kalkpunkter i Randen.
+Blomsterstandene grenede, Blomsterne hvide. Meget villig;
+plantes bedst i Revner mellem store Sten eller blandt løse Sten.
+En meget variabel Art.
+
+_S. Andrewsii_. Voksernaade som foregaaende; Rosetterne er dog
+langt større, Bladene er frisk grønne. Blomsterne hvide med røde
+Prikker, samlede i en forgrenet Stand. Anses for at være af
+hybrid Oprindelse.
+
+_S. apiculuta_. Danner tætte Puder og Tæpper, Bladene smaa,
+tætsiddende. Blomsterne bleggule, 6-8 paa hver Stængel i det
+tidlige Foraar. Udmærket til Plantning i Mængde. Taaler Sol og
+ret tør Vokseplads.
+
+_S. aspera._ Danner store, tætte Tæpper. Bladene smalle,
+randhaarede. Blomsterne i grenet Stand, ret faa i Tal,
+gullighvide. Ynder ret fugtig Vokseplads paa nordvendt
+Skraaning.
+
+_S. bronchialis_. Tæppedannende. Bladene noget bredere end hos
+foregaaende; Blomsterne gullige med røde Punkter. Trives meget
+let.
+
+_S. Burseriana_. 10 cm. Danner tætte smaa Puder. Bladene smalle,
+sylformede, blaaliggrønne; Blomsterne enkeltvis eller to sammen
+paa Stængelen, store, hvide. April. Bør plantes i smalle Revner
+paa sollys Plads. Ynder Kalk.
+
+_S. cæsia._ 10 cm. Hører til de mindste af Slægten. Bladene meget
+smaa, graa af Kalkudsondring, samlede tæt i Rosetter, der
+tilsammen danner smaa, toppede Puder; Blomsterne hvide. Plantes
+i smalle Revner mellem Sten i fuld Sol, men med rigelig
+Fugtighed. Ynder Kalk.
+
+_S. cochlearis_. Bladene linieformede, graalige af
+Kalkudsondringer i Randen, samlede i Rosetter. Disse meget
+talrige, saa at Planten bliver pude- eller tæppedannende.
+Blomsterne hvide i rigtforgrenede Stande.
+
+_S. cotyledon_ Alperne, Norge. Kaldes sidstnævnte Sted
+_"Bergfrue"._ Fn overordentlig pragtfuld Art. Den danner store
+Rosetter af noget kødede Blade. Fra Midten af Rosetten frembryder
+den store, rigt forgrenede, topformede Stand med Hundreder af
+hvide Blomster. Efter Afblomstringen visner Rosetten, men
+Plantens Liv fortsættes af Side-Rosetterne. Plantes i vandrette
+og lodrette Klipperevner i Sol eller Halvskygge. Af denne findes
+Varieteterne _purpurascens_ og _pyramidalis_.
+
+_S. crustata_. Voksemaade som _S. aizoon_, men Bladene er mindre
+og mere graalighvide af Kalk. Blomsterne hvide, rødplettede i den
+nedre Halvdel af hver Kronflig. Plantes i smalle Revner.
+
+[Illustration: Fig. 86. Saxifraga cochlearis.]
+
+_S. cymbalaria_ er en lille enaarig Art fra Orienten. Bladene er
+smaa, kødede, noget glinsende, omtrent af Form som Vedbendblade.
+Blomsterne gule. Ynder fugtig, gruset-muldet Jord.
+
+_S. decipiens_. Bladene haandformigt delte, tætsiddende paa
+Skuddene, der udvikles i Mængde, Planten derved tæt
+tæppe-dannende. Blomsterstænglerne 3-9-blomstrede, Blomsterne ret
+store, hvide. En meget foranderlig Art, hvoraf der dyrkes mange
+Former. De Stenbræk, der gaar i Handelen under Navn af
+_S. rhei_ og _S. rhei superba_ stammer sikkert fra _S.
+decipiens_, de har begge store, rosa-farvede Blomster. Ogsaa
+Sorterne _"Blüten teppich"_ med lys karmoisinrøde og
+_"Teppichkönigin_ med rosa Blomster hører herhen. Alle de her
+nævnte Former er ganske fortrinlige Stenhøjsplanter.
+
+_S. Elisabethæ_. 8 cm. Danner nette smaa Tuer og tætte Tæpper.
+Bladene tætsiddende, smaa, sylformede. Blomsterne bleggule 3 a 5
+paa hver Stængel. April. Er af hybrid Oprindelse. Plantes paa
+Toppe, Afsatser eller i smalle Revner mellem Sten.
+
+_S. erosu_ fra Nord Amerika er af en meget afvigende Vækst Type.
+Bladene er store, bredt lancetformede, haarede, samlede i
+Rosetter. Blomsterne smaa, grønlige i en rigt forgrenet Top.
+Udvikles bedst, naar den plantes i muldet, fugtig Jord i Kløfter.
+
+_S. geranioides_. 20 cm. Danner løse Puder og Tæpper. Bladene
+langstilkede, nyreformede, lappede og takket-lappede, noget
+kødfulde. Blomsterne hvide i ret rigtblomstrende Stande. Maj. Er
+meget villig, vil gærne have en noget fugtig Jord og Halvskygge.
+
+_S. granulata_ er vildtvoksende her i Landet. Den har
+nyreformede, rundtakkede Blade og smukke, hvide Blomster. Trives
+paa tør Vokseplads. Varieteten _fl. pl_. med fyldte Blomster er
+meget at anbefale.
+
+_S. hirculus_. Ligeledes vildtvoksende her i Danmark. Bladene paa
+Stænglerne, saavel som paa de golde Skud ved Basis, er smalle,
+mørkegrønne. Blomsterne ret store, gule, faa paa hver Stængel.
+Trives i fugtig, muldet Jord.
+
+_S. Huetii_. Ligner meget _S. cymbalaria_, med hvilken den ofte
+forveksles. Den er mere kompakt af Vækst end _S. cymbalaria_.
+
+_S. hypnoides_. Staar nær decipiens. Danner store, tætte Tæpper.
+Bladene gærne kløvede med smalle Flige. Blomsterne hvide.
+
+_S. irrigua_ fra Øst Europa. Blomsterne hvide. Ynder en fugtig,
+halvskygget Vokseplads.
+
+_S. juniperifolia_. Kaukasus. Danner tætte, mørkegrønne Tuer;
+Bladene er næsten sylformede. Blomsterne gule. Juli.
+
+_S. longifolia_. Pyrenæerne. Bladene lange og smalle, graalige
+eller hvidlige af Kalkudsondring, de er samlede i en meget stor
+og regelmæssig Rosette. Denne sætter ingen Sideskud. Efter 3-4
+Aars Vækst udvikles fra Midten af Rosetten en mægtig, 50 cm høj,
+rigtblomstret, pyramideformet Stand af hvide Blomster. Planten
+dør efter Blomstringen. Er en af de allerskønneste Stenbræk. Maa
+plantes i lodrette Klippespalter.
+
+_S. muscoides_. Danner tætte, store Tæpper. Bladene er smalt
+linieformede eller trespaltede med smalle Flige. Blomsterne
+grønlige, kun faa sammen paa hver Stængel. Varieteten
+_atropurpurea_, der ofte regnes som en særlig Art, har røde
+Blomster. Bliver smukkest i Halvskygge eller dog paa Nordsiden af
+Anlægget.
+
+[Illustration: Fig. 87. Saxifraga cotyledon var. pyramidalis.]
+
+_Sax. mutata_. Bladene smalt tungeformede, samlede i Rosette. Fra
+Midten af denne udskyder en rank, rigtblomstret Blomsterstand af
+orangegule Blomster. Planten dør efter Blomstringen. Ynder en
+gruset, kalkholdig, fugtig Bund.
+
+_S. nivalis_. Bladene i Rosette, temmelig brede. Stængelen rank
+med mange smaa hvide Blomster, tæt samlede. Plantes i fugtig,
+gruset Jord. _S. oppositifolia_.
+
+Vokser i Alpernes højere Regioner og i arktiske Egne. Planten
+ganske lav med nedliggende Grene, danner løsere eller tættere
+Tæpper. Bladene meget smaa. Blomsterne enlige, meget store,
+violetrøde; der findes ogsaa en Form med hvide Blomster. _S.
+oppositifolia_ er en prægtig Stenhøjsplante, den plantes bedst
+paa Nordsiden af Stenhøjen i en porøs, fugtig Jord. Blomstrer i
+April.
+
+_S. pentadactylis_. 20 cm. Pyrenæerne. Danner store udbredte
+Tæpper. Bladene frisk mørkegrønne, stilkede, dobbelt haandfligede
+med linie-lancetformede Flige.
+
+_S. retusa_. 4-5 cm. Af mere sammentrængt Vækst end _S.
+oppositifolia_ med endnu mindre Blade, der er tættere samlede og
+graagrønne af Kalkudsondring. Blomsterne som hos _oppositifolia_.
+Behandles som denne.
+
+_S. rhei_. Se under _S. decipiens_.
+
+_S. Rocheliana_. 8-12 cm. Ungarn, Balkan. Danner tætte Puder.
+Bladene smaa med Kalkudskilning mod Spidsen. Blomsterne 5-6 i
+hver Stand, store, hvide. April-Maj. Plantes i Revner mellem
+store Sten.
+
+_S. sancta_. Grækenland. 12 cm. Pudedannende. Bladene
+mørkegrønne, stikkende. Blomsterne gule. Plantes i Klipperevner
+i kalkblandet Jord. Taaler Sol.
+
+_S. scardica_. Balkan. 10-12 cm. Pude-tæppedannende. Bladene
+smaa, tætsiddende, lancetforrnede, med Kalkudskilning mod
+Spidsen. Blomsterne gullighvide, 6-8 paa hver Stængel.
+
+_S. stellaris_. Bladene kileformede, i den forreste Del
+savtakkede, samlede i Rosetter, disse udvikles ofte flere ved
+Siden af hverandre, saa at der dannes smaa Tuer.
+Blomsterskaftene spæde, faablomstrede, Blomsterne hvide. Trives
+i fugtig Jord, plantes bedst paa Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_S. taygetea_. Grækenland. 10 cm. Bladene langstilkede, Pladen
+tværoval eller næsten kredsrund, noget kødet. Blomsterne hvide
+med faa smaa og røde Pletter, faa i Standen. Maj.
+
+_S. tenella_. 10 cm. Tæppedannende. Bladene
+linieformet-sylformede, haarspidsede. Blomsterne bleggule.
+Trives bedst paa Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_S. trifurcata_. Bladene trekløvede, Fligene atter
+tre-fire-kløvede med smalle Flige, frisk mørkegrønne. Blomsterne
+hvide. Trives meget let overalt paa Stenhøjen og danner store
+sammenhængende Bevoksninger.
+
+_S. umbrosa. "Porcelænsblomst"._ Er vel nok den mest bekendte
+Frilands-Stenbræk. Vokser overordentlig villigt og anvendes i
+stor Udstrækning som Kantplante, kan ogsaa anvendes paa store
+Stenhøje til Dækning af store Flader, da den hurtigt breder sig.
+Bladene stilkede, ovale, rundtakkede. Blomsterne smaa, talrige,
+hvide med røde Prikker.
+
+[Illustration: Fig. 88. Saxifraga longifolia.]
+
+Foruden de her nævnte Arter findes en overordentlig Mængde
+fortræffelige Arter. Til store Stenhøje kan endvidere anbefales
+de grove Arter _S. cordata, crassifolia, ligulata,_ der ogsaa
+henføres til en særlig Slægt _Megasea_. De har store blanke Blade
+og lysrøde Blomster, der fremkommer tidligt om Foraaret.
+
+_Scabiosa pterocephala_. Grækenland. 10 cm. Bladene haarede
+derved graalige; Blomsterne smudsigt rosenrøde i hovedformede
+Stande. Taaler tør og solrig Vokseplads. Tæppedannende.
+
+_Sedum, "Stenurt"._ Denne Slægt omfatter en Mængde haardføre,
+nøjsomme, lavtvoksende Planter, som gennemgaaende taaler at
+plantes paa tørre, solbeskinnede Steder i mager Jord. Mange af
+dem har Skuddene saa tæt samlede, at Planten bliver
+tæppedannende.
+
+_S. acre_. Bladene smaa, ovale, tætsiddende. Blomsterne gule.
+
+_S. album_. Blade smaa, kødede, trinde; Blomsterne hvide. Hele
+Planten ofte rødprikket.
+
+_S. dasyphyllum_. Bladene tætsiddende, smaa, tykke, graa-grønne;
+Blomsterne hvide.
+
+_S. hybridum_. Sibirien. Stænglerne nedliggende. Bladene omvendt
+ægformede. Blomsterne lysrøde i kvastformet forgrenede Stande.
+
+_S. maximum. "St. Hans-Urt"._ Stænglerne oprette, kraftige med
+kødede, ovale, tandede Blade; Blomsterne talrige, grøngule, i
+Halvskærme.
+_S. populifolium_. Sibirien. Planten noget træagtig forneden.
+Bladene kødede, grovtakkede; Blomsterne hvide.
+
+_S. reflexum_. Bladene linieformet-sylformede, trinde, kødfulde;
+Blomsterne gule i Halvskærm.
+
+_S. rupestre_. Ligner meget foregaaende og regnes ofte for at
+være en Varietet deraf. Bladene blaagrønne.
+
+_S. rhodiola. (Rhodiola rosea_) findes baade i Alperne,
+Skandinavien og Grønland. Han- og Hunblomster hver paa sin
+Plante. Rodhalsen knoldet, vellugtende. Bladene aflangt
+kileformede. Blomsterne smaa, gullige ofte noget rødlige.
+
+_S. Sieboldii_. Japan. Bladene 3 og 3 sammen i Krans, blegt
+blaagrønne, kredsrunde. Blomsterne lyst karminrøde. Der findes
+en brogetbladet Varietet.
+
+_S. spathulifolium_. Nord Amerika. Bladene noget rosetteagtigt
+samlede paa Skuddene, omvendt ægformet-spatelformede, noget
+hvidmelede især paa Undersiden. Blomsterne gule.
+
+_Sempervivum_. Bladene er meget kødede og saftfulde, samlede i
+tætte, ofte meget tætte Rosetter. Blomsterne gærne mangebladede
+og med talrige Støvdragere. De fleste Arter udvikler Sideskud,
+som i Spidsen bærer Rosetter, disse slaar hurtigt Rod og der
+dannes derved en meget tæt Bevoksning. S. kan paa Grund af
+Bladenes Saftfuldhed taale en tør Vokseplads. Man planter dem
+derfor navnlig paa solrige Steder, paa Stenknolde, mellem løse
+Sten, ja ligefrem ogsaa i Hulheder paa porøse Sten som Tufsten og
+Kalksten.
+
+[Illustration: Fig. 89. Saxifraga (Megasea) paa Stenhøjen i
+Henriksholms Have.]
+
+_S. arachnoideum_. Rosetterne næsten kugleformede, smaa. meget
+tætbladede, beklædte med Haar, som er indfiltrede i hverandre som
+Spindelvæv.
+
+_S. Braunii_. Rosetterne smaa med tætsiddende, græsgrønne Blade,
+der er tæt kirtelhaarede. Blomsterne gule.
+
+_S. glaucum_. Ligner _S. tectorum_, men Bladene er noget mere
+graaligt beduggede og kun svagt rødlige mod Spidsen. Blomsterne
+blegrøde.
+
+_S. montanum_. Rosetterne ret store, tætbladede, Bladene
+randhaarede.
+
+_S. soboliferum_. Rosetterne, navnlig de unge, næsten kuglerunde,
+udvikles i en saadan Mængde, at der næsten ikke er Plads til dem,
+og man kan derfor tit træffe løse Rosetter uden Rødder ovenpaa
+den øvrige Bevoksning. Bladene matgrønne, udvendig brune.
+
+_S. tectorum. "Husløg"._ Rosetterne store, Bladene matgrønne, i
+Randen og mod Spidsen rødbrune. Udløberne ofte ret lange.
+Blomsterne rosenrøde.
+
+_S. triste_. Rosetterne ret store og ret aabne. Bladene
+mørkvioletbrune.
+
+_Senecio aurantiacus_. 20 cm. Juni. Bladene aflange. Kurvene faa
+i Halvskærm, baade Randkroner og Skivekroner brandgule. Ynder
+Kalk.
+
+_S. carniolicus_. 15 cm. Bladene noget indskaarne eller endog
+fjerfligede, beklædte med Silkehaar, derved graalige. Blomsterne
+gule.
+
+_S. incanus_. 10 cm. Bladene fjerfligede med indskaarne Flige,
+graa eller næsten hvide af tæt Haarbeklædning. Blomsterkurve
+smaa, i Halvskærm. Plantes i stenet-gruset Lyngjord.
+
+_Silene acaulis_. 5 cm. Danner tætte, faste Puder, Bladene
+lysgrønne, linieformet-sylformede; Blomsterne lysrosenrøde,
+enkeltvis og saa kortstilkede, at de ikke hæves op over Bladene,
+En prægtig Stenhøjsplante. Den plantes paa solaabne Steder i
+sten- og grusblandet Mosejord, som man maa passe paa ikke bliver
+for tør.
+
+_S. alpetris. (=Heliosperma)._ 10-15 cm. Stænglerne tynde med
+lancetformede Blade, aabent forgrenede med hvide eller svagt
+rødlige Blomster.
+
+_S. Elisabethæ_. 5-15 cm. Er en af de skønneste Arter i denne
+Slægt. Dens Stængler er ranke, bærer nogle faa store, rosenrøde
+Blomster, som først viser sig hen paa Sommeren. Vil gærne have en
+varm, beskyttet Plads.
+
+_S. Quadrifida (Heliosperma)._ Staar nær ved _S. alpestre_.
+Bladene er smallere hos denne Art, og Blomsterne noget mindre.
+
+_S. rupestris_. Blomsterne hvide eller rosenrøde, Bladene
+blaaliggrønne, glatte. Trives let paa ret tørre, solbeskinnede
+Steder.
+
+_S. schafta_. Kaukasus. 10-12 cm. Planten udvikler en Mængde
+tætbladede Skud, der bærer talrige karminrosa Blomster,
+enkeltvis fra Bladhjørnerne. Sommer. Stiller ikke store
+Fordringer til Jordbund, trives i Sol og Halvskygge.
+_Soldanetta. "Alpeklokke"._ Trods Navnet hører den ikke til
+Klokkerne, men til Kodriverfamilien. Bladene er grundstillede,
+stilkede, nyreformede; Blomsterstænglerne bærer l-4 hængende
+Blomster med lilla eller blaaviolette, frynsede Kroner. I
+Naturen vokser de højt op i Bjærgene og blomstrer, ligesom Sneen
+smelter bort; ja man kan endog træffe dem blomstrende i Sneen.
+Den største og smukkeste er _S. montana_, det er tillige den,
+der trives bedst i Kultur. Man planter den i stenet-gruset
+Mosejord med lidt Tilsætning af Græstørvejord, og anbringer den
+bedst i Lavninger paa Nordsiden af Stenhøjen. De andre Arter:
+_alpina, minima_ og _pusilla_ bør vel nok have en stærkere
+Tilsætning af fint knuste Sten i Jorden og rigelig Fugtighed om
+Roden.
+
+_Spiræa cæspitosa,_ som har hjemme i Rocky mountains, bliver kun
+10-12 cm høj. Bladene er graagrønne, langstrakt spatelformede.
+Blomsterne hvidlige. Planten danner smaa, flade Tuer.
+
+_Statice tatarica_. Bladene i en aaben Rosette, bredt
+lancetformede, læderagtige. Blomsterne smaa, røde, i en stor
+forgrenet Stand. Plantes bedst i større Klippeblokke i lodrette
+eller vandrette Revner i fuld Sol.
+
+_Stokesia cyanea_. Nord Amerika. Kurvene store af en smuk, lys
+lillablaa Farve. Bør have en varm Plads. Endogsaa i engelske
+Havebøger nævnes den som en Koldhusplante, som kan plantes ud om
+Sommeren; den har dog i Aaringer holdt sig paa Friland i Botanisk
+Have i København uden at lide om Vinteren.
+
+_Sweertia perennis_. Bladene aflange, glatte, Blomsterne
+ejendommeligt farvede--nærmest blegt blækblaa--i en forgrenet
+Stand. Muldet fugtig Jord i Grotter eller Kløfter.
+
+[Illustration: Fig. 90. Saxifraga muscoides var. atropurpurea.]
+
+_Teucrium montanum_. Grenene nedliggende med linie-lancetformede
+Blade, hvidfiltede paa Undersiden; Blomsterne bleggule. Ynder
+Kalk og en solrig Vokseplads.
+
+_T. pyrenaicum_. Planten haaret, Grenene nedliggende, svagt
+træagtige ved Basis, rodslaaende, Bladene runde, takkede.
+Blomsterne gullige i halvkugleformede Stande. Sommer. Tør,
+solrig Vokseplads.
+
+_Thalictrum alpinum_. 5-15 cm. Bladene, som mest er
+grundstillede, er dobbelt finnede, blanke; Blomsterdækket kun
+lille, det mest fremtrædende ved Blomsterne er Støvdragerne.
+Fugtig, gruset Lyngjord.
+
+_T. Tuberosum_. 20 cm. Bladene mat blaagrønne, dobbelt finnede.
+Blomsterne med gulhvidt Bæger, hævede højt op over Bladene.
+
+_Thymus chamædrys._ Skuddene nedliggende, Planten derved
+tæppedannende; Bladene smaa, ovale; Blomsterne smaa, lyst
+karminrøde i Kranse, der er samlede til et Aks.
+
+_T. serpyllum_. Ligner meget foregaaende; Bladene er mindre og
+smallere, de blomstrende Skud kortere. Af denne findes en Form,
+som hedder _lanuginosus_, den opføres ogsaa som en egen Art,
+eller som en Form af _T. chamædrys._ Den er tæt haaret. Alle tre
+her nævnte Planter trives paa solrig Vokseplads i let Jord. Der
+findes ogsaa en hvidblomstret Form.
+
+_Tofieldfa calyculata_. 20 cm. Bladene er sværdformede, smalle.
+Blomsterne gule i et endestillet Aks. Juli. Ynder fugtig
+Mosejord.
+
+_T. palustrls_ er lavere af Vækst og har kortere Aks.
+
+_Townsendia Wilcoxiana_ fra Colorado er en lav lille Kurvblomst
+med linieformet-spatelformede Blade og forholdsvis store, næsten
+siddende Kurve. Plantes bedst i ganske smalle Revner mellem Sten
+paa solbeskinnet Plads.
+
+_Trillium_. En nordamerikansk Slægt, som systematisk set staar
+nær ved den her i Landet vildtvoksende _Paris_. Blomsterne er
+store med to Kredse Blade, 3 i hver Kreds. Planterne trives i
+lune, muldede Kløfter.
+
+_T. erectum_. 30 cm. Mørkpurpur. Maj.
+
+_T. grandiflorum_. 30-40 cm. Blomsterne store, hvide. Maj.
+
+_Tropæolum polyphyllum_. Chile. Har lange, nedliggende Grene og
+haanddelte, kødede Blade med mange Smaablade; Blomsterne gule,
+enkeltvis fra Bladhjørnerne. Juli. Gaar dybt med sine Rødder,
+ynder ikke Omplanting og maa helst formeres ved Frøudsæd. Solrig
+varm Plads.
+
+_T. speciosum_. Chile. Bladene 6-lappede. Skuddene klatrende.
+Blomsterne røde. August. Plantes i Halvskygge paa lun Plads.
+
+_Tunica saxifraga_. 20 cm. Udvikler talrige, tynde Skud med
+smalle, linieformede Blade. Blomstrer rigt og længe; Blomsterne
+blegrosa. Varieteten _fl. pl_. med dobbelte Blomster kan kun
+formeres ved Stiklinger. Plantes i lodrette eller vandrette
+Klipperevner. Er tilbøjelig til at fryse bort om Vinteren.
+_Umbilicus chrysantha_. Lille Asien. Nær beslægtet med
+_Sempervivum_ og har ligesom denne en Roset af kødede Blade.
+Rosetterne udvikles i Mængde og er af en frisk lysgrøn Farve;
+Blomsterne lysgule. Anvendelse som _Sempervivum_.
+
+_Valeriana celtica_. Særlig at omtale paa Grund af den Vellugt,
+Planten er i Besiddelse af. Den hører til de vanskelige at dyrke,
+af Vigtighed er det at have godt Dræn under Planten; Jorden, den
+plantes i, bør bestaa af Mosejord og skarpt Grus. Planten er kun
+5-10 cm. høj, er ganske glat og har gullige Blomster.
+
+_V. montana_. 30 cm. Denne trives meget let, plantet i større
+Spalter mellem Sten. Bladene udelte, Blomsterne blegrøde i ret
+store Halvskærme.
+
+_V. saxatilis._ En lav Plante med aflangt spatelformede
+Grundblade og smalle Stængelblade. Blomsterne hvide. Rødderne
+dybtgaaende. Anbringes i smalle, dybe Revner i kalkholdig Jord.
+
+_V. supina._ 5 cm. Tæppedannende. Bladene spatelformede,
+stilkede. Blomsterne blegrøde i tætte Hoveder. Formeres let ved
+Deling.
+
+_V. tripteris._ Ligner meget _V. montana,_ Stængelbladene er dog
+her tredelte.
+
+_Veronica Allioni_. Skuddene lange, nedliggende med bredt
+elliptiske Blade.
+
+_V. aphylla_. 5-8 cm. Skuddene meget korte, tæt samlede. Bladene
+ovale, randhaarede. Klaserne korte, bladløse, faablomstrede;
+Blomsterne violetblaa. Juni.
+
+_V. cuneifolia._ Lille Asien. Skuddene rødlige, nedliggende,
+talrige, derved tæppedannende. Bladene omvendt ægformede, grovt
+savtakkede, ligesom Stænglerne filtet-haarede. Blomsterne
+blegblaa. Taaler Sol og tør Vokseplads. Formeres let ved Deling.
+
+_V. Guthriana._ Af hybrid Oprindelse, rimeligvis en Bastard mellem
+_V. saxatilis_ og en ny-zelandsk buskagtig _Veronica_. Skuddene,
+som udvikles i Mængde, er oprette, tætbladede, i milde Vintre
+holder Løvet sig friskt, i strænge Vintre, eller i Foraarets
+ugunstige Vejr, afsvides det. Blomsterne mørkeblaa i Klase.
+Formeres særdeles let ved Deling og trives overalt paa Stenhøjen.
+
+_V. prostrata._ 20 cm. Blomsterne blaa. Juni.
+
+_V. repens._ Skuddene nedliggende og halvt oprette, tætsiddende,
+saa at Planten danner meget tætte Tæpper. Bladene smaa, ovale,
+frisk grønne; Blomsterne bleglilla eller næslen hvide i
+faablomstrede, korte Klaser. Juni. Udmærket til Beklædning af
+smaa Stenknolde.
+
+_V. rupestris._ Afghanistan. Skuddene svage, nedliggende, derved
+tæppedannende. Bladene lancetformede, noget savtakkede.
+Blomsterne blaa, i lange, rigtblomstrende Klaser. Juni-Juli. En
+udmærket Plante til Beklædning af Skrænter.
+
+[Illustration: Fig. 91. Saxifraga oppositifolia.]
+
+_V. saturejoides._ Balkan. Tæppedannende. Bladene smaa, omvendt
+ægformede. Blomsterne i tætte, endestillede Klaser, lillablaa med
+røde Støvdragere. Maj.
+
+_V. saxatilis._ Tæppedannende. Planten glat; Bladene ovale.
+Blomsterne lillablaa i Klaser. Juni-Juli.
+
+De her nævnte Veronica trives gennemgaaende særdeles let og kan
+formeres ved Deling.
+
+_Viola biflora_. Bladene nyreformede; Stænglerne oprette, men
+svage, med faa, rent gule Blomster. Ynder en halvskygget
+Vokseplads med muldet, halvfugtig Jord.
+
+_V. calcarata_. Bladene ægformede, de øvre smallere; Blomsterne
+meget store, violblaa. Trives bedst i noget muldet Jord i
+Halvskygge.
+
+_V. cornuta_. Stamformen for den i Haver nu saa udbredte Plante
+har lysblaa Blomster. Er meget taknemmelig og villig.
+
+_V. cucullatu._ Nord Amerika. Har store, langstilkede Blade og
+store blaa, langstilkede Blomster.
+
+_V. jooi._ Karpatherne. En lille, lav Art med nyreformede Blade
+og smaa, rødlige, stærkt vellugtende Blomster.
+
+_V. pedata._ Nord Amerika. Er mærkelig ved sine dybt foddelte
+Blade. Blomstene ret store, blaa. Trives i let, fugtig Jord.
+
+_Wulfenia carinthiaca_. Bladene aflangt ovale, lysgrønne, takkede
+i Randen. Blomsterne blaa, i et ensidigt, tæt Aks. Plantes bedst
+imellem Sten paa de Volde, som flankerer Kløfterne paa Stenhøjen.
+
+
+
+
+_Løgvækster til Stenhøjsanlæggene._
+
+I foranstaaende Artsbeskrivelser af Stenhøjsplanterne er
+Løgvæksterne ikke medtagne; den Anvendelse, man kan gøre af
+disse Planter, er dog langtfra uden Betydning. Men dels er
+Antallet af brugelige Arter saa stort, at Beskrivelser af Arterne
+vilde fylde uforholdsmæssig meget, dels kan man med faa Ord give
+fælles Regler for Kulturen, saa at Beskrivelser af denne ved hver
+Art kun vilde blive Gentagelser.
+
+Løgvæksterne (og Knoldvæksterne) er hovedsagentlig Foraars- og
+Efteraars-Planter med en kort Vækstperiode, de overjordiske Dele
+visner bort ret hurtigt. Kun enkelte blomstrer i Højsommeren.
+Det gælder derfor om at anbringe dem saaledes, at den Plads, de
+har prydet med deres Blomster, ikke ligger nøgen hen, naar disse
+og Plantens Løv er visnet bort. De maa altsaa sættes paa Steder,
+hvor andre Planter, der har en anden Udviklings- ogBlomstringstid,
+allerede er anbragte. Foraarsblomstrende
+Løgplanter maa saaledes sættes mellem Planter, der har en ret
+sen Udvikling, udenomkring Planter, som udsender lange
+nedliggende Skud, der kan komme til at dække den Plads,
+Løgvæksterne har indtaget og under flade Krybbuske, der har sent
+Løvspring, og mellem hvis Grene, de kan skyde frem.
+Efteraarsblomstrende Løgvækster maa sættes indlem Planter, der
+har afsluttet deres Vækst tidligt paa Efter-sommeren, saa at de
+ved deres Blomster paany kan oplive denne Del af Stenpartiet. De
+fleste Løgvækster ynder en varm Vokseplads; flere af de tidligste
+Arter taaler dog at plantes under Træer, da den Skygge, disse
+giver, medens Løgvæksterne blomstrer, ikke er af nogen Betydning,
+og disse sidste er bortvisnede til den Tid, Træerne giver Skygge.
+
+[Illustration: Fig. 92. Saxifraga Rocheliana.]
+
+Her et mindre Udvalg af Løg-og Knoldvækster, kun lavere Arter
+nævnes:
+
+_Allium Ostrowskianum_. Blomster karmoisinrøde.
+
+_Bulbocodium vernum_. Blomster lilla.
+
+_Chionodoxa Luciliæ_. Blomsterne blaa med hvid Midte.
+Marts-April. Man har Former med hvide og med rosa Blo.
+
+_C. sardensis_. Blo. blaa. Marts-April.
+
+_Colchicum autumnale_. Blo. rødlilla. _fl. albo_ har hvide Blo.
+_fl. pl_. fyldte Blo.
+
+_C. speciosium_. Blo. rødlilla, meget større end hos autumnale.
+
+_C. variegatum_. Blo. rødtærnede. _"Tidløs"-_Arterne blomstrer
+alle om Efteraaret. Løvet fremkommer det følgende Foraar.
+
+_Crocus aureus_. Den alm. gule Krokus. Marts-April.
+
+_C. Imperati._ Foraar. Spæd; Blo. hvide, udvendig med mørke
+Tegninger.
+
+_C. specidosus._ Efteraar. Blo. blaalilla.
+
+_C. susianus_. Foraar. Spæd. Blo, gule, udvendig med mørke
+Tegninger.
+
+_C. vernus_. Den alm. Foraarskrokus. Blo. hvide, blaaviolette o.
+s. v.
+
+_C. zonatus_. Efteraar. Blo. lyslilla. Den og _speciosus_ egner
+sig til Plantning mellem Bregner, til hvis brune, visne Løv de
+staar udmærket.
+
+_Eranthis_. Se foran i Artsbeskrivelserne.
+
+_Erythronium, "Hundetand"._ Af Arter kan nævnes:
+
+_E. americanum_. Blo. gule.
+
+_E. dens canis_. Blo. rosa eller hvidlige, enkeltvis.
+
+_E. grandiflorum_. Blo gule eller cremefarvede, ofte flere
+sammen.
+
+_Galanthus, "Vintergæk"._
+
+_G. cilicicus_. Sent Efteraar.
+
+_G. Elwesii_. Vinter og tidligste Foraar.
+_G. Imperati_. Marts.
+
+_G. latifolius_. Tidligste Foraar.
+
+_G. nivalis_. Tidligste Foraar, heraf flere Varieteter bl. a fl.
+pl. med fyldte Blo. og efteraarsblomstrende Former.
+
+_G. Olgæ_. Sent Efteraar-Vinter.
+
+_G. plicatus_. April.
+
+Alle Arterne har hvide Blomster med grønne Tegninger paa de
+indre Blomsterdæksblade.
+
+_Fritillaria camschatcensis_. Blo. sortviolette. Tidlig Sommer.
+
+_F. latifolia_. April-Maj.
+
+_F. meleagris. "Vibeæg"._ Blo. tærnede. _fl. albo_ har hvide
+Blomster. April-Maj.
+
+_F. verticillata_. Blo. hvidlige, udvendig grønne. Maj.
+
+_Gagea, "Guldstjærne"._ Arterne har gule, regelmæssigt 6-delte
+Blomster. April.
+
+_G. lutea_.
+
+_G. minima_.
+
+_G. stenopetala_.
+
+_Hyacinthus amethystinus_. Blo. blegblaa. Maj.
+
+_Iris_. Se Artsbeskrivelserne.
+
+[Illustration: Fig. 93. Sempeivivum.]
+
+_Leucojum autumnale_. Blo. hvide med rosa Skær. Efteraar.
+
+_L. vernum, "Dorothealilie"._ Blo. hvide med gulgrønne Pletter.
+Marts. Plantes bedst i Mængde mellem Smaabuske ved Foden af
+Stenhøjen.
+
+_Muscari botryoides, "Druehyacinth"._ Blo. lysblaa. April.
+Varieteten _fl. albo_ har hvide Blo.
+
+_M. comosum_. Blo. spredte, de nedre grønlige, de øvre violette;
+golde Blomster i Spidsen af Klasen. Maj.
+
+_M. comosum v. plumosum_. Blomsterne er omdannede til golde Blo.
+Klasen stærkt forgrenet med violette Forgreninger. Senere end
+Hovedarten.
+
+_Muscari moschatum_. Blo. grønliggule med violet, vellugtende.
+Maj.
+
+_M. racemosum_. Blo. mørkeblaa.
+
+_Narcissus bulbocodium_. Blo. gule, tragtformede. April-Maj.
+
+_N. minor_. Blo. gule. Kan betragtes som en Dværgform af
+_"Paaskelilie"._ Trives godt i fugtige Lavninger.
+
+_N. triandrus_. Blo. hvide, noget hængende. April.
+
+_Ornithogalum umbellatum, "Fuglemælk"._ Blo. indvendig snehvide,
+udvendig grønne. Plantes kun hvor den kan faa Lov at brede sig.
+
+_Scilla festalis_ (= _S. nonscripta_). Blaa, hængende Blomster.
+Plantes kun i den nedre Del af Stenhøjen mellem store Bregner
+o.l. Steder (i "Skovbund").
+
+_S. sibirica_. Blo. rent blaa, noget hængende. April. Heraf en
+hvidblomstret Var.
+
+_Triteleia unifiora_. Blo. regelmæssigt 6-delte, indvendig næsten
+hvide, udvendig lilla. Maj.
+
+_Tulipa biflora_. Blo. grønlighvide, flere paa Stængelen.
+
+_T. Greigii_. Blo. cinnoberrøde. Bladene brunplettede.
+
+_T. Kaufmanniana_. Blo. flødegule, udvendig rødlige. Den
+tidligste af alle Frilandstulipaner.
+
+_T. Kolpakowskiana_. Blo. fra gule til højrøde, ofte med en mørk
+Plet ved Grunden.
+
+
+
+
+_Smaabuske til Stenhøjen._
+
+Foruden de i den foranstaaende Planteliste omtalte svagt
+forveddede Planter, som _Dryas_ og _Salix_, kan en Del Smaabuske,
+Krybbuske og Dværgbuske finde Anvendelse i Stenhøjsanlæggene. I
+det foregaaende er sagt, at Skygge over hele Anlægget eller Dele
+deraf, som den gives af store Træer, er uheldig og bør undgaas;
+men da nogle Planter, som i deres Hjemstavn vokser i
+Klippekløfter paa Steder, hvor Solens Straaler ikke naar dem, er
+ømtaalelige overfor direkte Sollys, maa man give dem en
+Vokseplads, hvor dette er mindsket i høj Grad. At anbringe nogle
+enkelte Buske ovenfor Grotterne er derfor en hensigtsmæssig
+Foranstaltning; man maa dog undgaa at plante Buske med
+overhængende Grene; slanke søjleformede _juniperus_ eller andre
+Naaletræer af lignende Form svarer bedst til Hensigten. Men der
+findes ogsaa en ikke ringe Mængde Prydbuske af sluttet Vækst,
+hvilke med god Ret kan anbringes paa Stenhøjen og da navnlig paa
+større Anlæg. Bedst planter man disse Smaabuske paa Steder, hvor
+man finder, at Konstruktionen af Stenhøjen er faldet mindre
+heldig ud, idet Buskenes fyldigere Former kan bidrage til at
+skjule noget af det mindre vellykkede i Opstillingen. Nogle Buske
+fordrer dog særlige Jordbundsforhold eller passer bedst paa anden
+Vokseplads (for Eks. paa Lyngpartierne).
+
+_Andromeda polifolia, "Rosmarinlyng"._ Bladene smalle, blanke,
+mørkegrønne, paa Undersiden hvidlige. Blomsterne blegrøde.
+Lyngpartierne i disses fugtigste Del.
+
+_Arctostaphylos nevadensis_ og _A. uva ursi, "Melbærris",_ den
+sidste vildtvoksende her i Landet, har nedliggende Grene med
+stedsegrønne Blade. Lyngpartierne.
+
+_Azalea amoena_. Stedsegrøn med karminrøde Blomster i April-Maj.
+Lyngpartierne.
+
+Ogsaa de løvfældende Arter _A. mollis_ og _pontica_ med deres
+talrige Former kan paa store Stenhøje plantes mellem stedsegrønne
+Planter.
+
+_Betula nana, "Dværgbirk"._ Lav og stærkt grenet med næsten
+kredsrunde Blade. Bedst paa Nordsiden af Anlægget og i
+Stensætningerne langs Kløfterne.
+
+_Calluna vulgaris, "Hedelyng"._ Saavel selve Arten som de talrige
+Varieteter bør have en Plads paa Stenhøjen, paa Lyngpartiet.
+Varieteterne kan nu tælles i Snesevis. Man har
+dobbelt-blomstrede, hvidblomstrede og mørktviolette Former,
+endvidere Varieteter med meget kompakt Vækst eller med gulligt
+eller næsten gyldent Løvværk.
+
+_Cotoneastcr horizontalis_. Grenene tæt vifteformet forgrenede
+med smaa, mørkegrønne Blade. Om Efteraaret tæt besat med
+koralrøde Frugter. Planten holder sig meget lav, men breder sig
+stærkt ud til Siderne. Ynder Sol.
+_C. pyrenaica_. Grenene tæt nedliggende til Underlaget og
+følgende dette, voksende op over Sten eller andre Hindringer, de
+maatte træffe under Væksten. Bladene ovale. Blomsterne
+hvidlig-rosa.
+
+_Cytisus purpurcus_. Blomsterne smudsigt karminrøde. Meget
+blomsterrig.
+
+[Illustration: Fig. 94. Veronica prostrata.]
+
+_Daboecia polifolia_. Løvet er mørkegrønt, glinsende paa
+Overfladen, blegt paa Underfladen. Blomsterne violetrøde eller
+hvide. Lyngpartierne.
+
+_Daphne_. Planterne af denne Slægt har stærkt vellugtende
+Blomster.
+
+_D. alpina_. Blomsterne hvide. Lyngpartierne.
+
+_D. Blagayana_. Skuddene ganske vege, nedliggende. Blomsterne
+gullighvide, ret store. Plantes i ikke for tør Mosejord.
+
+_D. cneorum_. Svag af Vækst med nedliggende Grene. Blomsterne
+røde. Plantes paa Klippeblokke i grusblandet Mosejord.
+
+_D. laureola_. Stedsegrøn. Blanke, glatte Blade; grønlige
+Blomster. Lyngpartierne.
+
+_D. mezereum, "Pebertræ"._ Blomstrer tidligt om Foraaret inden
+Løvspring. Blomsterne blegrøde. Lyngpartierne.
+
+_Enantospartion radiatum_. I Slægt med Guldregn. Blomsterne gule.
+Danner meget brede Buske; Grenene grønne.
+
+_Erica, "Lyng"._ Bladene er hos alle Arter smalt linieformede
+eller naaleformede.
+
+_E. carnea, "Foraarslyng"._ Lav af Vækst; danner efterhaanden
+meget brede, lave Buske. Allerede tidligt paa Efteraaret er de
+gulliggrønne Blomsterknopper ansatte, de overvintrer og farves
+henad Foraaret rødlige for hen i April at udfolde sig. Blomsterne
+er rødliglilla eller hvide: _fl. albo_.
+
+_E. cinerea_. Blomsterne purpurrøde. Juli-August.
+
+_E. stricta_. Har opret Vækst, vokser ret hurtigt og grener sig
+stærkt. Blomsterne røde om Eftersommeren, holder sig længe.
+
+_E. tetralix, "Klokkelyng"._ Bladene haarede, Blomsterne blegt
+rosenrøde.
+
+_E. vagans_. Har bred og fyldig Vækst. Blomstrer om
+Eftersommeren. Blomsterne af forskellige røde Nuancer.
+
+_Erica_ Arterne plantes paa Lyngpartierne. _E. tetralix_ paa de
+fugtigere Dele.
+
+_Gaultheria procumbens_. Bladene smaa, blanke. Bærrene koralrøde.
+
+_G. shallon_. Bladene større end hos foregaaende, matte. Bærrene
+blaasorte.
+
+_Genista anglica_. Grenene nedliggende, tornede. Blomsterne gule.
+
+_G. pilosa_. Grenene nedliggende eller halvt oprette. Bladene
+noget silkehaarede. Blomsterne gule. Begge Arter plantes paa
+Lyngpartierne, den sidstnævnte paa tørrere og mere sandet Jord
+end den første.
+
+_Hedera helix_. Forskellige Former af _"Vedbend"_ kan plantes paa
+Stenhøj. Her skal blot nævnes den ejendommelige Form:
+_conglomerata_, der vanskeligt trives paa flad Jord og maa have
+Stene eller Trærødder at lægge sig op over for ret at præsentere
+sig.
+
+_Hypcricum calycinum, H. patulum_ og Bastarden mellem disse: _H.
+Moserianum_ med Varieteten _tricolor_, der har brogede Blade,
+samt _H. lysimachioides_, har alle smukke, store, gule Blomster,
+den førstnævnte er stedsegrøn.
+
+_Juniperus communis_. Varieteten _suecica_ har søjleformet Vækst.
+_J. nana_ meget lav Vækst, medens _J. prostrata_, der opfattes
+som en Varietet af _J. sabina_ har Grenene strakte tæt hen ad
+Underlaget.
+
+_Kalmia angustifolia_ og _K. glauca_. To smaa tætgrenede Buske
+med smalle Blade og karmoisinrøde eller lilla Blomster.
+Lyngpartierne.
+
+_Ononis aragonesis_ af lav Vækst har gule, _O. fruticosa_ og
+_rotundifolia_ karminrosa Blomster.
+
+_Pernettya mucronata_. Bladene er smalt ægformede, tilspidsede,
+stedsegrønne; Blomsterne hvide eller blegrøde; Frugterne røde.
+Lyngpartierne.
+
+_Philadelphus microphyllus_ bliver kun nogle faa Decimeter høj,
+den er af kompakt Vækst med smaa Blade og hvide, vellugtende
+Blomster.
+
+_Phillyrea Vilmoriana_. Lav Busk med stedsegrønne, læderagtige
+Blade. Plantes mellem Rhododendron o.l.
+
+_Pieris floribunda_ og _P. japonica_. Tætgrenede, stedsegrønne
+Buske med hvide Blomster. Plantes mellem Rhododendron.
+
+_Rhododendron, "Alperose"._ Foruden de store Arter, der nu finder
+en saa udstrakt Anvendelse i Busketter, findes der en Del Arter,
+som fordrer en bedre Vokseplads, og som derfor passende kan
+anbringes paa Stenhøje, dog vel egentlig kun paa større Anlæg.
+
+_R. campanulatnm_. Bladene tykke, læderagtige; Blomsterne lilla.
+
+_R. ferrugineum_. Bladene smaa, rustbrune paa Undersiden.
+Blomsterne kannoisinrøde. Denne og følgende vokser i Europas
+Alper.
+
+_R. hirsutum_. Ligner foregaaende, men Bladene er grønne paa
+begge Flader, haarede. Ynder Kalk.
+
+_R. camtschaticum_. Løvfældende. Blomsterne karminrosa.
+
+_R. præcox._ Er en Bastard mellem _R. dahuricum_ og _ciliatum_,
+opstaaet i England. Blomstrer i Slutningen af Marts med
+rosenrøde, vellugtende Blomster.
+
+_Saiix retusa_. Planten stærkt forgrenet, breder sig vidt ud;
+Grenene følgende Underlaget, vokser fladt henad Jorden og op over
+Stene, som ligger paa Plantens Vej i dens Vækst fremad; den egner
+sig derved udmærket til Beklædning af større Flader. Løvet
+glinsende, lysgrønt.
+
+[Illustration: Fig. 95. Colchicum og Blechnum i Dr. Børgesens
+Have i Hellebæk. Se Løgvækster og Bregner lil Stenhøj.]
+
+_Skimmia laponica_. Bladene lysgrønne, læderagtige. Blomsterne
+hvide, Hanblomster og Hunblomster hver paa sin Plante. Bærrene
+højrøde. Lun Plads.
+
+_Veronica pinguifolia_. Ny Zeland. En lav, lille, buskagtig Art
+med bredt ovale, graagrønne Blade og blege, næsten hvide Blomster
+i kort Klase. Er haardfør, men bør dog have en lun Plads og
+Dækning om Vinteren. _Bregner til Stenhøjsanlæg._
+
+Bregner egner sig i særlig Grad til Plantning paa Stenhøje. De
+smaa Arter plantes bedst i Revnerne mellem Stenene i
+Grottevæggene, de store egner sig til Masseplantning i store
+Grotter og Kløfter samt til Skovbundsplantninger i de Busketter,
+som maatte støde op til Stenhøjen. Her et mindre Udvalg:
+
+_Adiantum pedatum_ fra Nord Amerika med sorte Bladstilke og
+findelt Løv skal have Skygge og muldet, fugtig Jord.
+
+_Aspleninm adiantum nigrum_. I Grottevægge i Halvskygge.
+
+_A. ruta muraria_. I smalle Klipperevner eller i Mure. Sol.
+
+_A. septentrionale_. Løvet er spaltet i lange, smalle Afsnit.
+
+_A. trichomanes_. Bladstilke sorte, Bladafsnittene rundagtige.
+
+_A. viride_. Ligner foregaaende, men har grønne Bladstilke. De
+tre sidstnævnte behandles som _A. adiantum nigrum._
+
+_Athyrium filix foemina_, af hvilken der findes Snesevis af
+Varieteter og Former, passer bedst til Skovbundsplantninger og
+til Grotter.
+
+_Blechnum, "Kambregne",_ har enkelt fjersnitdelte Blade.
+
+_B. penna-marina._ Løvet temmelig kort. Planten breder sig og
+danner sammenhængende Tæpper. Plantes i Halvskygge.
+
+_B. spicant_. Vildtvoksende her i Landet. Bladene lange, de
+frugtbare længere end de golde og mere oprette. Plantes i Skygge
+eller Halvskygge imellem Sten i muldet Jord helst tæt ved
+rindende Vand.
+
+_Botrychium lunaria, "Maanerude"._ Plantes i sandet Lyngjord paa
+Lyngpartierne.
+
+_Ceterach officinarum_ har enkelt fjersnitdelt Løv med tæt
+rustfarvet Skælklædning paa Bladenes Underside. Plantes mellem
+Sten i Sol.
+
+_Cryptogramme crispa_. Løvet frisk lysgrønt, meget fintdelt.
+Plantes imellem løse Sten, hvor der er rigelig Fugtighed til
+Stede.
+
+_Cystopteris fragilis_. Danmark. Med findelt Løv. Plantes i
+Grottevægge.
+
+_Dryopteris filix mas_. Anvendes som _Anthyr. filix foemina_.
+
+Ogsaa af denne Art eksisterer en Mængde Varieteter.
+
+_Dryopteris Linnæana_ (= _Polypodium dryopteris_). Bladene
+triangulære i Omkreds, fintdelte, lysgrønne. Halvskygge. (Se om
+andre _Dryopteris_ i Vandplanteafdelingen).
+
+_Ophioglossum vulgatum, "Slangetunge"._ Bladet udelt, tungeformet
+med et smalt, opret Frugtblad. Plantes i sandblandet Lyngjord.
+Fugtig Plads.
+
+_Osmunda cinnamomea_ og _O. Claytoniana_, begge fra Nord-Amerika
+er meget smukke Bregner, beslægtede med den danske
+_"Kongebregne"._ (Se Vandplanteafdelingen). Plantes i store
+Kløfter og Grotter.
+
+_Polypodium vulgare, "Engelsød"._ Vor almindeligste
+Stengærde-Bregne. Plantes i Grottevægge. Af denne findes flere
+Varieteter bl.a. _cambricum_ med stærkt delte Blade.
+
+_Polystichum aculeatum_. Har smukt fintdelt Løv. Heraf findes en
+Mængde fortrinlige Varieteter. Plantes mellem Stenene paa de
+Volde, der flankerer Kløfterne paa Stenhøjen.
+
+_P. lonchitis_. Plantes paa Afsatser paa lodrette Grottevægge med
+rigelig Plads til Rødderne og megen Muld for disse at brede sig i.
+
+_Scolopendrium officinarum, "Hjortetunge"._ Har udelte,
+tungeformede, friskgrønne Blade. Heraf mange Varieteter med
+krusede og hanekamformede Blade. Anvendes som de to foranførte
+Arter.
+
+_Struthiopteris germanica, "Strudsvinge_". Har de oprette Blade
+regelmæssigt ordnede, saa at de tilsammen danner en stor Tragt;
+Planten kaldes derfor ogsaa _"Kurvbregne"._ Skygge og halvfugtig
+Vokseplads med muldet Jord.
+
+_Woodsia alpina_ og _ilvensis_ har fintdelt Løv. Det er temmelig
+smaa Bregner. Plantes i Revner mellem Sten paa Nordsiden af
+Stenhøjen eller i Grottevægge.
+
+
+
+
+LITTERATUR OM STENHØJE.
+
+For dem, som maatte ønske at sætte sig grundigere ind i
+Dyrkningen af Stenhøjsplanter, anbefales følgende Skrifter paa
+fremmede Sprog:
+
+_Reginald Farrer_: My rockgarden.
+
+_Reginald A. Malby_: The story of my rockgarden.
+
+_W. Robinson_: Alpine flowers for gardens.
+
+_Max Kolb_: Die europaischen und überseeischen Alpenpflanzen.
+
+_Erich Wocke_: Die Alpepflanzen in der Gartenkultur der
+Tieflander.
+
+_F. Correvon_: Les plantes des montagnes et des rochers.
+
+Disse Værker er til Dels benyttede ved Udarbejdelsen af
+nærværende Bog,
+
+Vandplanter behandles bl.a. i nedennævnte Bøger:
+
+_W. Tricker_: The Water Garden.
+
+_Gertrude Jekyll_: Wall and Water Gardens.
+
+_W. Mønkemeyer:_ Die Sumpf- und Wasserpflanzen.
+
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter en
+vejledning for havevenner, by G.N. Brandt (red.)
+
+*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK VAND- OG STENHOEJSPLANTER EN ***
+
+This file should be named 8vast10.txt or 8vast10.zip
+Corrected EDITIONS of our eBooks get a new NUMBER, 8vast11.txt
+VERSIONS based on separate sources get new LETTER, 8vast10a.txt
+
+Produced by Miranda, Steen Christensen and the PG Online Distributed
+Proofreaders.
+
+Project Gutenberg eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the US
+unless a copyright notice is included.  Thus, we usually do not
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+We are now trying to release all our eBooks one year in advance
+of the official release dates, leaving time for better editing.
+Please be encouraged to tell us about any error or corrections,
+even years after the official publication date.
+
+Please note neither this listing nor its contents are final til
+midnight of the last day of the month of any such announcement.
+The official release date of all Project Gutenberg eBooks is at
+Midnight, Central Time, of the last day of the stated month.  A
+preliminary version may often be posted for suggestion, comment
+and editing by those who wish to do so.
+
+Most people start at our Web sites at:
+http://gutenberg.net or
+http://promo.net/pg
+
+These Web sites include award-winning information about Project
+Gutenberg, including how to donate, how to help produce our new
+eBooks, and how to subscribe to our email newsletter (free!).
+
+
+Those of you who want to download any eBook before announcement
+can get to them as follows, and just download by date.  This is
+also a good way to get them instantly upon announcement, as the
+indexes our cataloguers produce obviously take a while after an
+announcement goes out in the Project Gutenberg Newsletter.
+
+http://www.ibiblio.org/gutenberg/etext03 or
+ftp://ftp.ibiblio.org/pub/docs/books/gutenberg/etext03
+
+Or /etext02, 01, 00, 99, 98, 97, 96, 95, 94, 93, 92, 92, 91 or 90
+
+Just search by the first five letters of the filename you want,
+as it appears in our Newsletters.
+
+
+Information about Project Gutenberg (one page)
+
+We produce about two million dollars for each hour we work.  The
+time it takes us, a rather conservative estimate, is fifty hours
+to get any eBook selected, entered, proofread, edited, copyright
+searched and analyzed, the copyright letters written, etc.   Our
+projected audience is one hundred million readers.  If the value
+per text is nominally estimated at one dollar then we produce $2
+million dollars per hour in 2002 as we release over 100 new text
+files per month:  1240 more eBooks in 2001 for a total of 4000+
+We are already on our way to trying for 2000 more eBooks in 2002
+If they reach just 1-2% of the world's population then the total
+will reach over half a trillion eBooks given away by year's end.
+
+The Goal of Project Gutenberg is to Give Away 1 Trillion eBooks!
+This is ten thousand titles each to one hundred million readers,
+which is only about 4% of the present number of computer users.
+
+Here is the briefest record of our progress (* means estimated):
+
+eBooks Year Month
+
+    1  1971 July
+   10  1991 January
+  100  1994 January
+ 1000  1997 August
+ 1500  1998 October
+ 2000  1999 December
+ 2500  2000 December
+ 3000  2001 November
+ 4000  2001 October/November
+ 6000  2002 December*
+ 9000  2003 November*
+10000  2004 January*
+
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation has been created
+to secure a future for Project Gutenberg into the next millennium.
+
+We need your donations more than ever!
+
+As of February, 2002, contributions are being solicited from people
+and organizations in: Alabama, Alaska, Arkansas, Connecticut,
+Delaware, District of Columbia, Florida, Georgia, Hawaii, Illinois,
+Indiana, Iowa, Kansas, Kentucky, Louisiana, Maine, Massachusetts,
+Michigan, Mississippi, Missouri, Montana, Nebraska, Nevada, New
+Hampshire, New Jersey, New Mexico, New York, North Carolina, Ohio,
+Oklahoma, Oregon, Pennsylvania, Rhode Island, South Carolina, South
+Dakota, Tennessee, Texas, Utah, Vermont, Virginia, Washington, West
+Virginia, Wisconsin, and Wyoming.
+
+We have filed in all 50 states now, but these are the only ones
+that have responded.
+
+As the requirements for other states are met, additions to this list
+will be made and fund raising will begin in the additional states.
+Please feel free to ask to check the status of your state.
+
+In answer to various questions we have received on this:
+
+We are constantly working on finishing the paperwork to legally
+request donations in all 50 states.  If your state is not listed and
+you would like to know if we have added it since the list you have,
+just ask.
+
+While we cannot solicit donations from people in states where we are
+not yet registered, we know of no prohibition against accepting
+donations from donors in these states who approach us with an offer to
+donate.
+
+International donations are accepted, but we don't know ANYTHING about
+how to make them tax-deductible, or even if they CAN be made
+deductible, and don't have the staff to handle it even if there are
+ways.
+
+Donations by check or money order may be sent to:
+
+Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+PMB 113
+1739 University Ave.
+Oxford, MS 38655-4109
+
+Contact us if you want to arrange for a wire transfer or payment
+method other than by check or money order.
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation has been approved by
+the US Internal Revenue Service as a 501(c)(3) organization with EIN
+[Employee Identification Number] 64-622154.  Donations are
+tax-deductible to the maximum extent permitted by law.  As fund-raising
+requirements for other states are met, additions to this list will be
+made and fund-raising will begin in the additional states.
+
+We need your donations more than ever!
+
+You can get up to date donation information online at:
+
+http://www.gutenberg.net/donation.html
+
+
+***
+
+If you can't reach Project Gutenberg,
+you can always email directly to:
+
+Michael S. Hart <hart@pobox.com>
+
+Prof. Hart will answer or forward your message.
+
+We would prefer to send you information by email.
+
+
+**The Legal Small Print**
+
+
+(Three Pages)
+
+***START**THE SMALL PRINT!**FOR PUBLIC DOMAIN EBOOKS**START***
+Why is this "Small Print!" statement here? You know: lawyers.
+They tell us you might sue us if there is something wrong with
+your copy of this eBook, even if you got it for free from
+someone other than us, and even if what's wrong is not our
+fault. So, among other things, this "Small Print!" statement
+disclaims most of our liability to you. It also tells you how
+you may distribute copies of this eBook if you want to.
+
+*BEFORE!* YOU USE OR READ THIS EBOOK
+By using or reading any part of this PROJECT GUTENBERG-tm
+eBook, you indicate that you understand, agree to and accept
+this "Small Print!" statement. If you do not, you can receive
+a refund of the money (if any) you paid for this eBook by
+sending a request within 30 days of receiving it to the person
+you got it from. If you received this eBook on a physical
+medium (such as a disk), you must return it with your request.
+
+ABOUT PROJECT GUTENBERG-TM EBOOKS
+This PROJECT GUTENBERG-tm eBook, like most PROJECT GUTENBERG-tm eBooks,
+is a "public domain" work distributed by Professor Michael S. Hart
+through the Project Gutenberg Association (the "Project").
+Among other things, this means that no one owns a United States copyright
+on or for this work, so the Project (and you!) can copy and
+distribute it in the United States without permission and
+without paying copyright royalties. Special rules, set forth
+below, apply if you wish to copy and distribute this eBook
+under the "PROJECT GUTENBERG" trademark.
+
+Please do not use the "PROJECT GUTENBERG" trademark to market
+any commercial products without permission.
+
+To create these eBooks, the Project expends considerable
+efforts to identify, transcribe and proofread public domain
+works. Despite these efforts, the Project's eBooks and any
+medium they may be on may contain "Defects". Among other
+things, Defects may take the form of incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other
+intellectual property infringement, a defective or damaged
+disk or other eBook medium, a computer virus, or computer
+codes that damage or cannot be read by your equipment.
+
+LIMITED WARRANTY; DISCLAIMER OF DAMAGES
+But for the "Right of Replacement or Refund" described below,
+[1] Michael Hart and the Foundation (and any other party you may
+receive this eBook from as a PROJECT GUTENBERG-tm eBook) disclaims
+all liability to you for damages, costs and expenses, including
+legal fees, and [2] YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE OR
+UNDER STRICT LIABILITY, OR FOR BREACH OF WARRANTY OR CONTRACT,
+INCLUDING BUT NOT LIMITED TO INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE
+OR INCIDENTAL DAMAGES, EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE
+POSSIBILITY OF SUCH DAMAGES.
+
+If you discover a Defect in this eBook within 90 days of
+receiving it, you can receive a refund of the money (if any)
+you paid for it by sending an explanatory note within that
+time to the person you received it from. If you received it
+on a physical medium, you must return it with your note, and
+such person may choose to alternatively give you a replacement
+copy. If you received it electronically, such person may
+choose to alternatively give you a second opportunity to
+receive it electronically.
+
+THIS EBOOK IS OTHERWISE PROVIDED TO YOU "AS-IS". NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, ARE MADE TO YOU AS
+TO THE EBOOK OR ANY MEDIUM IT MAY BE ON, INCLUDING BUT NOT
+LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR A
+PARTICULAR PURPOSE.
+
+Some states do not allow disclaimers of implied warranties or
+the exclusion or limitation of consequential damages, so the
+above disclaimers and exclusions may not apply to you, and you
+may have other legal rights.
+
+INDEMNITY
+You will indemnify and hold Michael Hart, the Foundation,
+and its trustees and agents, and any volunteers associated
+with the production and distribution of Project Gutenberg-tm
+texts harmless, from all liability, cost and expense, including
+legal fees, that arise directly or indirectly from any of the
+following that you do or cause:  [1] distribution of this eBook,
+[2] alteration, modification, or addition to the eBook,
+or [3] any Defect.
+
+DISTRIBUTION UNDER "PROJECT GUTENBERG-tm"
+You may distribute copies of this eBook electronically, or by
+disk, book or any other medium if you either delete this
+"Small Print!" and all other references to Project Gutenberg,
+or:
+
+[1]  Only give exact copies of it.  Among other things, this
+     requires that you do not remove, alter or modify the
+     eBook or this "small print!" statement.  You may however,
+     if you wish, distribute this eBook in machine readable
+     binary, compressed, mark-up, or proprietary form,
+     including any form resulting from conversion by word
+     processing or hypertext software, but only so long as
+     *EITHER*:
+
+     [*]  The eBook, when displayed, is clearly readable, and
+          does *not* contain characters other than those
+          intended by the author of the work, although tilde
+          (~), asterisk (*) and underline (_) characters may
+          be used to convey punctuation intended by the
+          author, and additional characters may be used to
+          indicate hypertext links; OR
+
+     [*]  The eBook may be readily converted by the reader at
+          no expense into plain ASCII, EBCDIC or equivalent
+          form by the program that displays the eBook (as is
+          the case, for instance, with most word processors);
+          OR
+
+     [*]  You provide, or agree to also provide on request at
+          no additional cost, fee or expense, a copy of the
+          eBook in its original plain ASCII form (or in EBCDIC
+          or other equivalent proprietary form).
+
+[2]  Honor the eBook refund and replacement provisions of this
+     "Small Print!" statement.
+
+[3]  Pay a trademark license fee to the Foundation of 20% of the
+     gross profits you derive calculated using the method you
+     already use to calculate your applicable taxes.  If you
+     don't derive profits, no royalty is due.  Royalties are
+     payable to "Project Gutenberg Literary Archive Foundation"
+     the 60 days following each date you prepare (or were
+     legally required to prepare) your annual (or equivalent
+     periodic) tax return.  Please contact us beforehand to
+     let us know your plans and to work out the details.
+
+WHAT IF YOU *WANT* TO SEND MONEY EVEN IF YOU DON'T HAVE TO?
+Project Gutenberg is dedicated to increasing the number of
+public domain and licensed works that can be freely distributed
+in machine readable form.
+
+The Project gratefully accepts contributions of money, time,
+public domain materials, or royalty free copyright licenses.
+Money should be paid to the:
+"Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+If you are interested in contributing scanning equipment or
+software or other items, please contact Michael Hart at:
+hart@pobox.com
+
+[Portions of this eBook's header and trailer may be reprinted only
+when distributed free of all fees.  Copyright (C) 2001, 2002 by
+Michael S. Hart.  Project Gutenberg is a TradeMark and may not be
+used in any sales of Project Gutenberg eBooks or other materials be
+they hardware or software or any other related product without
+express permission.]
+
+*END THE SMALL PRINT! FOR PUBLIC DOMAIN EBOOKS*Ver.02/11/02*END*
+
diff --git a/old/8vast10.zip b/old/8vast10.zip
new file mode 100644
index 0000000..63feb3d
--- /dev/null
+++ b/old/8vast10.zip
diff --git a/old/8vast11.txt b/old/8vast11.txt
new file mode 100644
index 0000000..15fe429
--- /dev/null
+++ b/old/8vast11.txt
@@ -0,0 +1,6924 @@
+The Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for
+havevenner, by G.N. Brandt (red.)
+
+Copyright laws are changing all over the world. Be sure to check the
+copyright laws for your country before downloading or redistributing
+this or any other Project Gutenberg eBook.
+
+This header should be the first thing seen when viewing this Project
+Gutenberg file.  Please do not remove it.  Do not change or edit the
+header without written permission.
+
+Please read the "legal small print," and other information about the
+eBook and Project Gutenberg at the bottom of this file.  Included is
+important information about your specific rights and restrictions in
+how the file may be used.  You can also find out about how to make a
+donation to Project Gutenberg, and how to get involved.
+
+
+**Welcome To The World of Free Plain Vanilla Electronic Texts**
+
+**eBooks Readable By Both Humans and By Computers, Since 1971**
+
+*****These eBooks Were Prepared By Thousands of Volunteers!*****
+
+
+Title: Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner
+
+Author: G.N. Brandt (red.)
+
+Release Date: November, 2005 [EBook #9264]
+[Yes, we are more than one year ahead of schedule]
+[This file was first posted on September 16, 2003]
+
+Edition: 11
+
+Language: Danish
+
+Character set encoding: ISO Latin-1
+
+*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK VAND- OG STENHOEJSPLANTER EN ***
+
+
+
+
+Produced by Miranda van de Heijning, Steen Christensen, Janet Kino and the
+PG Online Distributed Proofreaders.
+
+
+
+
+VAND- OG STENHØJSPLANTER EN VEJLEDNING FOR HAVEVENNER
+
+
+MED BIDRAG AF
+
+Overgartner _Jens K. Jørgensen_
+
+Botanisk gartner _Axel Lange_
+
+Havebrugskandidat _Andreas Madsen_
+
+
+UNDER REDAKTION AF
+
+_G. N. Brandt_
+
+
+
+[Denne tekst er baseret på udgaven udgivet i København, 1917]
+
+
+
+
+
+
+INDHOLDSFORTEGNELSE
+
+
+
+VAND- OG STENHØJSPLANTERNES ANVENDELSE
+
+VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR af _Jens K. Jørgensen_
+
+STENHØJSPLANTERNES KULTUR af _Axel Lange_
+
+DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENHØJSPLANTER af _Andreas Madsen_
+
+UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER af _Axel Lange_
+
+UDVALG AF STENHØJSPLANTER af _Axel Lange_
+
+
+[Illustration: Fig. 1. Plantning at Vand- og Moseplanter langs en
+Bæk i en engelsk Have.]
+
+[Illustration: Fig. 2. Yndefuld Beplantning af en Søbred.
+(Kolding Planteskole).]
+
+
+
+
+
+VAND- OG STENHØJSPLANTERNES ANVENDELSE
+
+
+
+Det kan synes urimeligt at samle netop disse to Samfund af
+Haveplanter i eet Bind. Ingen botanisk, hverken systematisk
+eller biologisk Lighed knytter dem sammen, ingen gartnerisk
+Kulturmethode, ingen fælles Vækstbetingelser, tværtimod, de
+stiller diametralt modsatte Krav til Livet; det fysiske Milieu,
+der er Vækst og Trivsel for den ene Part, er Død og Fordærv for
+den anden. Det, disse Planter har tilfælles, og som berettiger
+til at behandle dem i samme Bind er det, at de mellem Havefolk
+har de samme Venner. Man kan være sikker paa, at den, der dyrker
+og samler paa Vandplanter, ogsaa er interesseret i
+Stenhøjsplanter og omvendt. Disse to Slags Planter stiller nemlig
+lidt særlige Krav til deres Dyrkere og Beundrere, ikke alene hvad
+det rent gartnerisk-tekniske angaar, men navnlig med Hensyn til
+Evne til at forstaa de levende Planters særlige Skønhed. Det
+disse ofte ikke særlig anseelige Planter byder paa er nemlig ikke
+saa meget en Skønhed i Former og Farver, men snarere den Skønhed,
+der ligger i selve Væksten. Det er Skønheden i det vegetative
+Liv, der er fælles for disse to Grupper, hvad enten den viser sig
+i Vandplanternes overdaadige Frodighed eller i en lille graa
+Sedums energiske Kamp om Pladsen paa Stenens Solside. Det er
+langt fra alle Blomstervenner, der har Sans for denne Side af
+Sagen; for mange ivrige Beundrere af Blomsterpragt er
+Plantelivets egentlige Skønhed en lukket Bog, og de ser kun
+Ukrudt, hvor de rigtige Plantevenner ser Værdier, som de ikke
+ønsker at bytte med et helt Udstillingsvindue af Pragtblomster.
+I enhver Plantes Vækst indeholdes en Fortælling. Hos nogle af de
+pragtfuldeste f. Eks. Azalea, Amaryllis, Georginer, Pelargonier
+og mange andre er denne Vækstens Fortælling ret triviel og
+kedelig, men hos Vand- og Stenhøjsplanterne er den derimod
+ualmindelig mangfoldig og morsom. Denne fælles Egenskab, denne
+fælles Karakter, der gør, at Vand- og Stenhøjsplanterne har de
+samme Venner, gør ogsaa, at de maa anvendes paa samme Maade,
+nemlig saadan, at de specielle Skønhedsværdier, som disse Planter
+rummer, kommer til deres Ret.
+
+[Illustration: Fig. 3, Stenhøjsplanter i lige Bede belagte med
+Faxekalkstensskærver. Smaagræsset mellem Fliserne er kommen i
+løbet af 3 Aar. (Hellerup Strandpark).]
+
+[Illustration: Fig. 4. Engelsk Hus med urimeligt overplantet
+Fliseterrasse. Selvsaaede Planter, som mellem Fliserne paa Fig. 3
+er tilstrækkelig "Fugeplantning" i saadanne Tilfælde.]
+
+Der er, som alle ved, to stærkt afvigende, for ikke at sige helt
+modsatte Maader at anvende Planter paa, to Maader, som man med et
+Par gamle og daarligt dækkende Navne har kaldt den
+"architektoniske" og den "landskabelige". Det, der karakteriserer
+disse to Beplantningsmaader, er hverken noget egentligt
+architektonisk eller noget landskabeligt, derimod snarere det, at
+Plantningen i det ene Tilfælde skal have Karakteren af det
+_plantede_, i det andet af det _voksede_. Som typisk for Planter,
+der bedst behandles paa den første Maade, kan nævnes Roser, ikke
+mindst stammede, Tulipaner, Stokroser og næsten alle Slags
+Udplantningsplanter, og som typiske for det modsatte
+Beplantningsprincip kan man tage alle--bogstaveligt talt
+alle--Vand- og Stenhøjsplanter. Ingen af dem egner sig til at
+staa paa Rad, de maa absolut anvendes "landskabeligt". Dermed
+menes ikke, at de ikke kan anvendes i regelmæssige,
+architektoniske Havepartier; men selve Plantningen maa ikke være
+regelmæssig, den maa under alle Omstændigheder forblive
+"naturlig".
+
+[Illustration: Fig. 5. Vadestene over et beplantet Vandhul.]
+
+Rammen om Plantninger behøver ingenlunde at være landskabelig;
+tværtimod er den Brydning, mellem Natur og Kunst, mellem
+organisk og uorganisk, mellem løst og fast, blødt og
+haardt, mellem vokset og bygget, som opstaar ved Blanding af
+Architektur og naturlig Plantning er et af den moderne engelske
+Havekunsts om ikke mest kunstneriske saa dog mest populære
+Virkemidler, der iøvrigt nu ofte anvendes udover enhver fornuftig
+Grænse. Se Figur 4.
+
+[Illustration: Fig. 6. Flade Trædesten mellem Pudeplanter er
+praktisk og forlener Stenpartiet med en yderligere Charme.]
+
+Naar man skal angive, hvorledes Vand- og Stenhøjsplanterne skal
+anvendes for at komme til deres Ret, maa man altsaa henvise til
+den landskabelige Plantning, til den, der til en vis Grad
+efterligner den naturlige Voksemaade, som den eneste mulige, og
+man maa tilføje, at det at plante paa den Maade kan ikke læres
+af en Bog; Billeder kan hjælpe lidt, hvorfor der ogsaa er samlet
+saa mange, maaske overfladisk betragtet ensartede Billeder af
+naturlige Plantninger i denne Bog. Skriftlige Angivelser duer
+ikke. Vil man indfange noget af Naturens Ynde i sin Have, maa
+man selv ud og se, hvorledes Planterne trænges om Pladsen ude i
+det fri og saa plante derefter. Det er heller ikke saa svært,
+hvis der da ikke stilles for store Fordringer. Naar man kender
+sine Planter og deres Behov grundigt, saaledes at der vælges dem
+velegnede Pladser, saa trives de og finder sig til Rette mellem
+hverandre; det uligevægtige Præg forsvinder og afløses af den
+eftertragtede, men direkte uefterlignelige Naturlighed. De Fejl,
+der hefter ved den menneskelige Del af Arbejdet: Plantningen,
+dækkes og udsones ret snart af den ufejlbarlige Ynde, der følger
+med Naturens Del af Arbejdet: Væksten.
+
+[Illustration: Fig. 7. En "Grøft" i en Have ved Kbhn. Plantet i
+Maj, fotograferet i August s. A.]
+
+Det er betydeligt sværere at forme Rammen, selve det Haveparti,
+hvor man vil dyrke Vand- og Stenhøjsplanter. Her faar man nemlig
+ikke saa hurtig og saa afgørende en Hjælp af Væksten; paa dette
+Punkt vil de menneskelige Fejltagelser ikke saa let kunne dækkes.
+
+Der kan imidlertid lige saa lidt som ved Plantningen gives nogen
+almindelig Forskrift, ja, endnu mindre, eftersom Planterne og
+deres Egenskaber dog uforandret er de samme, medens næsten hver
+Plet Have har sine særlige Forhold, der maa tages i Betragtning.
+En Ting maa man bestemt fraraade, nemlig Forsøget paa uden
+virkelig dygtig Hjælp at forme noget egentligt architektonisk
+Arrangement. Forf. har aldrig set nogen Amatør slippe godt
+derfra. Vil man lave sig et Bassin, der skal være til Pryd i
+Haven, saa maa man ogsaa bekoste kunstnerisk Bistand og smukt
+Materiale i fagmæssig Udførelse; thi et Bassin har ikke det
+naturlige Kærs Bredder, hvis Plantevækst kan væve en dækkende
+Kærlighedens Kaabe over Formenes Synder.
+
+[Illustration: Fig. 8. Snit af "Grøften" Fig. 7. Bredden foroven
+er ca. 4 Meter.]
+
+Derfor vil den Haveven, der selv vil være med at forme sin
+Have- og for saadanne er denne Bog skrevet--i Reglen staa sig
+ved til sin Samling af Vand- og Stenhøjsplanter at vælge et
+landskabeligt Arrangement ikke alene, hvad der som nævnt er
+selvfølgeligt, af selve Beplantningen, men ogsaa af Rammen derom,
+af selve den paagældende Del af Haven. Dette er imidlertid
+vanskeligt at realisere tilfredsstillende. Opgaven, der stilles,
+er i Virkeligheden den samme næsten uløselige, der stilles
+Musæumsmanden, der skal bringe alle sine Skatte til deres Ret og
+dog søge at faa et tiltalende Hele ud deraf, og Resultatet er da
+ogsaa i Reglen det samme: Genstandenes respektive Planternes
+Mangfoldighed skaber den Uro og Smaatskaarenhed, der i lige Grad
+kendetegner Musæumsstuen og det lille Vand- eller Stenhøjsparti
+sammenlignet med Tingenes eller Planternes naturlige
+Opholdssteder. Selv de bedst arrangerede mindre Havepartier af
+denne Art savner--hvad enhver vil kunne overbevise sig om ved at
+gennemse denne Bogs Billeder--den simple Ro og Skønhed, som
+præger Naturen og ofte ogsaa større Anlæg med faa Plantearter.
+Interessen for selve Havens Udformning og Interessen for Planter,
+især naar den lægger sig for Dagen som Samlermani, er og bliver
+modstridende. Dette Modsætningsforhold kan ikke hæves; men naar
+Amatøren kender det og er klar derover, kan der dog gøres en hel
+Del for at skaffe lidt Ro i Planternes Ordning og i Havepartiets
+Udformning.
+
+Positive Angivelser af, hvorledes Vand- eller Stenhøjspartiet
+skal udformes og indføjes i Haveplanen kan ikke gives; her gælder
+det samme Raad som vedrørende Tilplantningen: Gaa ud og se dig
+om, ikke saa gerne i Naboens Have, men ude i det fri, se hvordan
+et lille Vandhul i en Eng er formet, eller hvordan de bevoksede
+Bredder af en Bæk ser ud, og form saa Haven over en eller anden
+Idé. Det gælder blot om at holde sig Opgaven klar; denne er ikke
+at efterligne Naturen, men--i vort Tilfælde--at skaffe
+naturlignende Voksepladser til Planterne, for at disse kan trives
+og faa Lejlighed til at udfolde deres Vækstejendommeligheder.
+
+Læseren vil maaske bebrejde Forf., at han i en Artikel med
+Overskrift: Vand- og Stenhøjsplanternes Anvendelse kun giver det
+Raad at danne Haven og beplante den efter Naturens Forbillede,
+og ellers overlader den skuffede Haveamatør til sit eget Studium
+af Naturen, kun udrustet med de negative Oplysninger, at Opgaven
+er vanskelig, og at der ikke kan gives almindelige Regler for
+dens Løsning.
+
+[Illustration: Fig. 9. Beplantet Kampestensdige, ca. 1 Meter
+højt. (Brostrøms Planteskole, Viborg)]
+
+Til Imødegaaelse af en saadan Bebrejdelse skal nedenfor anføres
+et Par "lette Eksempler" paa Udformning af et Vand- og
+Moseplanteparti og paa en Anvendelse af Stenhøjsplanter, et Par
+Eksempler, der selv om de naturligvis ikke direkte bør overføres
+til andre Forhold end de, hvorunder de er skabte, dog maaske kan
+hjælpe en og anden Haveven lidt paa Gled.
+
+Ved samme Lejlighed kan der maaske slaas til Lyd for en af
+Forf.s Yndlingstanker, nemlig Anvendelsen af "Kulturlandskabet"
+som Motiv, som Forbillede for Udformningen af visse Dele af Haven.
+
+[Illustration: Fig. 10. Dige af Smaa Sten i en Have ved Kbhn. Et
+Aar efter Tilplantningen.]
+
+Enhver landskabelig Beplantningsplan har sit Forbillede, og
+gennem mange Aar har det udelukkende været den rene, vanskeligt
+efterlignelige Natur, der har ydet saadanne. Man har her overset
+det, man kunde kalde "Kulturlandskabet" og væsentligt kun
+beskæftiget sig med den "rigtige" Naturs Skønhed, som man
+efterlignede i haabløs Iver. Vor Generation ser anderledes
+derpaa; den søger at bevare Kristianshavns Vold og kan ikke
+rigtig forstaa, at vore Fædre byttede Voldenes og Voldgravenes
+pragtfulde Kulturlandskab med Ørstedsparkens Efterligning af
+"rigtig" Natur; og den kommende Generation vil rimeligvis
+bebrejde os, at Fælledernes allékransede, solfyldte Græssletter
+blev skaaret op til brede Vejkurver og Smaakrat for at danne et
+"Landskab". I 1700 Tallet saa man netop en stor Værdi i Sporet
+af Kultur midt i Naturen, ogsaa i den imiterede. Gravskrifterne,
+Eremithytterne, Ruinerne, Schæferierne o.s.v. var skabt af denne
+Følelse. Og man havde ganske Ret. Sporet af Menneskets Haand
+giver kun Naturen endnu en Charme. Og det er kun rimeligt at
+benytte den i landskabelige Havepartier. Enhver kan se, at
+Vadestenene paa Fig. 5 og Trædestenene Fig. 6 netop forøger
+Værdien af de ellers rent landskabelige Anlæg betydeligt. Det
+samme kan en Planke over en Bæk, eller en Stente i et Hegn gøre.
+Man kan imidlertid gaa et Skridt videre og under visse Forhold
+bruge selve Menneskeværket som Motiv for Havens Udformning d.v.s.
+man kan f. Eks. under tilstrækkelig store Forhold--skabe
+Voldgraven og Kanalen for at give Plads til deres særlige
+Vegetation; eller man kan efterligne og idealisere den vilde
+uklippede Hæk, saaledes som den hegner de fynske Biveje og deri
+faa plantet en Del af vore nye smukke Buske, som det ellers er
+besværligt at finde fornuftig Plads til i architektoniske saavel
+som i landskabelige Havepartier. Man kan--for at naa tilbage til
+vort Emne--til Vand- og Sumpplanterne bruge Engrenden eller
+_Grøften_ og til Stenhøjsplanterne det gamle danske _Stendige_
+som Beplantningsmotiv.
+
+[Illustration: Fig. 11. Snit af et Dige som det paa Fig. 9 og 10
+viste paa flad Grund og ved terrasseret Grund.]
+
+Den Grøft, som Fig. 7 og 8 viser, er ca. 4 m bred foroven og er
+støbt i let armeret Beton. Den er egentlig kun et langagtigt
+Bassin med stillestaaende Vand, og naar der i Enderne er indstøbt
+et 18 Tommers Drænrør, er det kun en Variation af det gamle
+landskabsgartneriske Kneb, der skjulte Havegangens eller Søens
+Afslutning; der skal altid være lidt tilovers til Fantasien.
+Disse mørke, kølige Huller har forøvrigt vist sig at være yndede
+Opholdssteder for Guldfiskene. Skønt Forf. ikke har særligt
+Kendskab til disse, skal dog her til Fordel for dem, der har
+endnu mindre, meddeles, at Fiskene ikke maa sættes ud, før Vandet
+gennem længere Henstaaen er blevet helt blødt. Frisk Kommunevand
+er ligefrem Gift for dem. Hvis man ikke kan overvintre disse Fisk
+i et koldt Drivhus, kan de til Nød overvintre i en Kælder; men de
+har dog sikkert bedst i at blive ude; men i saa Fald maa man
+naturligvis paase, at Vandet ikke bundfryser. Dette forhindrer
+man bedst ved, naar det er frosset en god Tomme, da at dække Isen
+med Løv eller Tang og maaske yderligere ved at tømme noget Vand
+af, saaledes at der dannes et isolerende Luftlag mellem Isen og
+Vandet. En Vaage maa naturligvis daglig befries for Is.
+
+
+[Illustration: Fig. 12. Højt Stendige af smaa Kampesten.]
+
+Vandplanterne plantes, som Tegningen viser, mellem Cementmuren
+og Bræddevæggen, og enkelte plantes i Kasser nede i Vandet. Det
+gælder om at have Plantepladser med forskellig Vandstand efter
+de enkelte Arters Krav. Mosebedene, som man ellers ofte danner
+saaledes, at de kan oversvømmes med Vand fra el tilstødende
+Bassin, faar her ved denne Grøft deres Fugtighed fra neden
+gennem de løse Mursten. Moseplanterne kommer derved til at staa
+med Tæerne i Vand, hvad der passer dem bedst. Ved samme
+Anordning opnaas ogsaa Plantepladser af lidt forskellig
+Karakter. Mursten, Brædder og Beton dækkes let af Vegetationen.
+Det samme gælder de Bræddestumper og Sten, som man maa anbringe
+for i Begyndelsen at holde paa den stærkt skraanende Jord; senere
+væver Rødderne et Net, der snart skal holde den fra at skride.
+Væksten hos Vand- og Moseplanter er i det Hele overordentlig
+hurtig; den afbildede Grøft blev saaledes plantet sidst i Maj, og
+Billedet er taget i August samme Aar. Med Hensyn til Udførelsen
+skal man være forsigtig med at stole paa Tætheden af andet end
+god Beton med ordentligt Pudslag i selve Vandbeholderen;
+Mosebedenes Vægge kan derimod nok være af ringere Beton uden Puds,
+idet Tætheden her jo ikke er saa nødvendig, end ikke altid
+ønskelig. Der maa forudses Overløb, idet en Regnperiode paa Grund
+af Grøftens Form ellers lader Vandet stige for meget.
+Vandtilførslen maa være bekvem, da ikke alene Vandfladen fordamper
+meget Vand, men ogsaa de store graadige Planter paa Grøftens Sider
+tærer utroligt af Vandbeholdningen. Bunden kan naturligvis dannes
+af Brolægning, der løbes ud med tynd Cement, men er da udsat for
+at knække. De meget anbefalede Arrangementer med æltet Ler er set
+mislykkede til den Grad og saa ofte, at man til et mindre Anlæg
+ligefrem maa fraraade dem.
+
+[Illustration: Fig. 13. Beplantet Kalkstensmur ved Knuthenborg.]
+
+
+       *       *       *       *       *
+
+[Illustration: Fig. 14. Detail af Muren Fig. 13. andet Aar efter
+Tilplantningen.]
+
+For et Par Aar siden gjorde Forf. i Bogen "Stauder" opmærksom
+paa Stendiget som Stenhøj. Naar undtages Bornholm findes der jo
+i Virkeligheden ikke andre naturlige danske Forbilleder for
+Vokseplads til Stenhøjsplanter, og der findes da heller ikke
+væsentlig andre Sten end de runde Kampesten, hvoraf ingen
+Stenhave let lader sig danne. Den klippeagtige, lagvise, i
+Reglen skraatstillede, geologiske Ordning af Stenene, der med
+sine stadig genopdukkende, ensartede Skraalinier bringer
+Sammenhæng mellem Stenene og lidt Ro i det Hele, kan jo ikke
+efterlignes med vore runde Kampesten. I Stedet for--svarende til
+Vandet--at være den ensartede Baggrund, der overalt føles
+igennem, det beroligende Bindeled mellem Blomsternes brogede,
+mangeformede Mylder, saa virker vore Kampesten netop spredende
+ved deres Uensartethed i Farve og Form og Mangel paa Sammenhæng.
+Der skal i hvert Fald en svær Øvelse til at faa andet end Uro ud
+deraf. Vor Skønhedssans er jo ikke saa udviklet som Japanernes,
+der i de enkelte Stenes Variationer i Farve og Form ser lige saa
+meget, som vi i de enkelte Planters tilsvarende Variationer.
+
+[Illustration: Fig. 15. Beplantet lav Murstensmur.]
+
+Derfor anbefales Kampestensdiget til Amatørens Forsøg. Det
+smukke Billede Fig. 9 viser et Dige i Udkanten af en Lund. Det
+blev bygget i 1910. Planterne blev plantet samtidig, hvad der er
+nødvendigt, naar det drejer sig om saa store Sten. Fig. 10
+viser, hvorledes man kan hjælpe sig med ret smaa Sten. Det
+vedføjede Snit viser, hvorledes Stenene sættes; det er ganske
+lige til. For at Regnvandet ikke skal løbe af, men snarere fanges
+ind i Jordkærnen, sættes Stenene lidt paa skraa, og saaledes at
+Fugerne fanger Vandet. Stenene skal dels af Hensyn til Udseendet
+og dels for at opnaa større Modstandsdygtighed overfor
+Frostangreb helst ligge ned, og enkelte bør stikkes dybt ind i
+Jordkærnen, hvad der ogsaa vanskeliggør Frosten at løsne
+Stensætningen. Muldjorden bør stampes meget tæt, og ved
+Plantningen maa Planterne stikkes langt ind; de skal nok finde
+ud, naar de blot skimter Lyset.
+
+[Illustration: Fig. 16. Beplantet høj Murstensmur.]
+
+Billederne Fig. 13 og 14 viser en beplantet Mur i Knuthenborg
+Park og Fig. 15 og 16 viser Beplantningen af Murstensmure (uden
+Mørtel). I Princippet er det naturligvis det samme som Diget;
+kun at man skal sikre sig end mere mod Frosten. De allerbedste
+Plantemure dannes af flade Klippesten, der f. Eks. i Sverrig
+kan anvendes uden alt for store Omkostninger; men det har jo
+mindre Interesse for en dansk Amatør.
+
+[Illustration: Fig. 17. Vandplanter dyrkede i en Balje i en Have
+i Brønshøj.]
+
+Man maa nu ikke tro, at Dyrkningen af Vand- og Stenhøjsplanter
+kun er for Velhavere. I Virkeligheden gør den ringe Plads, som
+disse Planter kan nøjes med, dem netop til den lille Haves
+Planter. Et lille Stykke Mur er der Plads til i enhver Have, og
+lidt Vand kan i Reglen ogsaa skaffes med lidt Opfindsomhed. Det
+mest beundringsværdige, Forf. har set i den Retning, er den lille
+Have i Brønshøj, hvor de to Billeder Fig. 17 og 18 er tagne. Det
+hele bestaar af et Par gamle, nedgravede Baljer med nogle Sten
+omkring. Og i denne Slat Vand dyrker Ejeren en hel Flora af
+danske Vandplanter, derunder, som det ses, Aakander og Dunhammer.
+Guldfisk mangler selvfølgelig ikke. Disse bliver flyttede ind i
+en Kælder og lever i en Tiliter-flaske om Vinteren, og hvert Aar
+den 1ste April sat ud igen. Derimod bliver Planterne ude, de
+dækkes aldrig, men bundfryser hver Vinter. Baade Fisk og Planter
+trives brilliant.
+
+[Illustration: Fig. 18. En Aakande i Blomst i en Balje i en Have
+i Brønshøj.]
+
+[Illustration: Fra en engelsk Villahave, der med Rette er berømt
+som noget af det smukkeste, der i nyere Tid er frembragt paa
+dette Omraade. Kanalen er ca. 50 ctm, bred.]
+
+Man fristes saa ofte, navnlig siden de dyre Vand- og Stenhaver
+med Bassiner, Fliser o.s.v. er komne paa Moden, til at anse det
+hele for et Pengespørgsmaal; men denne lille Have i Brønshøj, der
+er lavet ganske uden Udgift, viser Sagen, som den er: Ejerens
+Interesse er det eneste væsentlige, og Pengene kan kun delvis og
+kun for et Stykke Tid gøre denne den vigtigste Faktor undværlig.
+En Have, og da ganske særlig en Vand- eller Stenhave er ikke som
+et Spisestuemøblement, som man kan lade tegne, udføre og stille
+op, og derved er det færdigt. En Have er aldrig færdig, den er et
+levende Væsen, der kræver sin Beskytters stadige Aarvaagenhed og
+stadige Arbejde. Er man ikke sikker paa at kunne yde et saadant,
+skal man ikke af Begejstring for de smukke Billeder i Studio og
+i de engelske Havebøger, som man snart ser i ethvert Hjem, lade
+sig forlede til større Anlæg, end man kan magte, thi:
+
+"... such gardens are not made
+By singing "Oh, how beautiful!" and sitting in the shade."
+G. N. B.
+
+[Illustration: Fra Havebrugsskolen Vilvordes Dam.]
+
+[Illustration: Fig. 19. Kanalen i Haven ved Orebygaard. Langs
+Kanten er plantet forskellige Irisarter.]
+
+
+
+
+
+VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR
+
+
+
+af _Jens K. Jørgensen_.
+
+
+Før der kan tales om disse Planters Kultur og Anvendelse i
+haven, vil det være nødvendigt at sige nogle faa Ord om deres
+Fremtræden ude i den fri Natur. Kun ved at drage Lære af, hvad
+man der har for Øje, kan man gøre sig Haab om at skabe noget
+endnu pragtfuldere end det, Naturen selv er i Stand til at
+frembringe. Man maa gaa i Lære hos Naturen og have Øjet aabent for
+dens særegne Skønhed og Luner, uden dette arbejder man forgæves.
+
+[Illustration: Fig. 20. Regelmæssigt Bassin, kantet at Dianthus
+cæsius. Billedet er taget ved et af H. M. Dronningens besøg i Det
+kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+Søger man nu at komme til Klarhed over det Spørgsmaal: hvori
+bestaar det Trylleri, der hviler over den blomstrende Eng, den
+stille Aa, der bugtende sig frem mellem Pil og Ellekrat langsomt
+glider mod Havet, det sorte, stillestaaende Vand i gamle,
+bundløse Tørvegrave, den flade Søbred med sin hviskende Skov af
+Tagrør og Dunhammer eller det smilende Kær med sine Smaaøer af
+Star og Siv og Pindsvineknop, saa ser man, at der over dem alle
+trods al Forskel er noget, der er fælles, noget yndigt, blidt og
+samtidig hemmelighedsfuldt og dragende. Og det er ikke saa
+underligt, thi selv et ganske lille Vandhul kan være som en hel
+lille Verden. Nede i Vandet mellem sælsomme, fine Planter bevæger
+sig sælsomme Dyr, lydløst glider de ud og ind i de glasgrønne,
+hemmelighedsfulde Skove. Hen over Vandfladen løber travle
+Insekter i hurtigt Jag og forvandler den blanke Flade til et
+bølgende Moiré, og fra Bred til Bred farer som sitrende
+Lysstraaler skinnende Guldsmede og staalblaa Nymfer, der af og
+til afbrydes i deres sorgløse Elskovsleg af forslugne Karusser.
+Der er et myldrende Liv baade over og under Vandet, der er Kamp
+og Elskov, Skønhed og Livsglæde, Død og Undergang, det er en hel
+Verden, der lever og lider. Men naar Solen gaar til Hvile, naar
+Mosekonen i den lyse Sommernat brygger sin koglende Drik, der
+dufter af Mynte og Mjødurt, og Skarntydernes hvide Blomsterfraade
+lyser gennem Taagen, naar St. Hans-ormen med sin Lygte søger
+efter sin Elskede i den vildsomme Skov af Græs og Blomster, mens
+Nattergalen synger, da blotter Engen sin Sjæl, viser sig i hele
+sin tryllende Pragt for den, der tør gaa ind i Taagen.
+
+[Illustration: Fig. 21. Bassin uden Plantning--en engelsk Have.]
+
+Ethvert andet Blomsterarrangement, selv det største og smukkeste,
+er og bliver aldrig andet end en Samling Blomster, men Vandhaven
+er som en hel lille Verden, og det er dette, der er Aarsag til,
+at den virker mere levende og rigt end nogen anden Del af Haven.
+Og saa den Yppighed, der er over alle Vandplanter, den saftige
+Friskhed og næsten tropiske Frodighed, der ellers er saa sjælden
+i vor Flora. Ja, selv naar Havens andre Blomster er ved at opgive
+Ævred og staa trætte og tørstige i den brændende Sommersol, saa
+svulmer alle Vandhavens Blomster af Sundhed og Velvære. Det er,
+som der staar i Folkevisen: "Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen".
+
+
+
+
+_De regelmæssige Bassiner_.
+
+[Illustration: Fig. 22. Dammene i Villa d'Este's Have.]
+
+I de gamle, regelmæssige Haver spillede Vandet en stor Rolle, og
+de legende Springvand, de brusende Kaskader og stille Damme og
+Kanaler har sikkert været disse Havers største Tiltrækning, uden
+hvilke de trods deres Statuer, Løvværk og kunstigt klippede
+Træer vilde have gjort et saare dødt og kedeligt indtryk. Vandet
+i de gamle Haver havde det Formaal at bringe Liv og Dybde ind i
+Anlæget; de stille Bassiner og Kanaler skulde virke som et
+Spejl, hvori Himlen og den omgivende Herlighed kunde spejle sig.
+Disse gamle Haver har dog sikkert, da de var nye, ikke virket nær
+saa imponerende, som de Rester, vi har tilbage af disse
+storslaaede Anlæg, lader formode.
+
+I den moderne Have, hvor den gamle Havekunst er ligesom vendt
+tilbage i rigere og mere levende Former, spiller Vandet atter en
+stor Rolle men ikke som et Spejl, der henter sit Indhold fra
+Omgivelserne, men i sig selv rummende de dejligste Blomster, ikke
+et uvirkeligt Spejlbillede men et levende Maleri.
+
+[Illustration: Fig. 23. Bassin i Villa "Rosenhøj"s Have i Vedbæk.
+(Havearchitekt E. Erstad-Jørgensen).]
+
+Det er Nutidens Krav om Blomsterpragt, der har skabt dette
+Arrangement, og denne ny Smagsretning har fundet rigelig Næring
+ved Indførselen af en Mængde dejlige Vandplanter, samtidig med
+at den har aabnet vore Øjne for mange af vore vilde Planters
+Skønhed og Anvendelighed. Det var dog særlig Fremkomsten af de
+pragtfulde Aakandehybrider, der henledede Opmærksomheden paa
+Vandplanterne. Disse er mellem Vandplanterne, hvad Roserne er
+mellem Havens øvrige Blomster, deres Skønhed er saa
+iøjnefaldende, at mange Blomsterelskere lod grave Bassiner og
+indrettede sig Vandhaver alene for at komme i Besiddelse af disse
+pragtfulde Planter. Det kan heller ikke nægtes, at hele
+Vandhavens øvrige Plantearrangement, hvor smukt dette end kan
+være, hvor rigt, hvor yppigt, hvor fint og yndefuldt, er det dog
+kun som en Indfatning om de dejlige Aakander. Men de klæder
+hinanden godt, ved Siden af Aakandernes tunge, pompøse Pragt
+bliver alle de andre Engens fine Blomster endnu finere og mere
+gratiøse, og som de samler sig der langs Bredden: Forglemmigej og
+Ranunkler, Spiræa og Iris, Bukkeblad og Trævlekrone, Hjertegræs
+og Engblommer, danner de en vidunderlig Ramme om et vidunderligt
+Billede.
+
+De regelmæssige Vandbassiner i de gamle Haver er undertiden
+stensatte, tættede med Kalk eller Blaaler, kun sjældent murede.
+Som Regel er de kun udgravede og tættede med et Lag Ler, der saa
+atter er dækket med et Lag Jord eller Grus, og hvor Jorden ikke
+er alt for løs og Beliggenheden alt for uheldig, vil et saadant
+primitivt Bassin som Regel kunne holde Vandet uden alt for stor
+Tilførsel. Men det bør dog altid have baade et Tilløb og et
+Afløb, thi selv om en ensartet Vandstand ikke er absolut
+nødvendig, saa er det dog uheldigt, naar denne varierer alt for
+stærkt.
+
+[Illustration: Fig. 24. Aakandebassin i Villa "Birkeborg"s Have i
+Skodsborg. (Havearchitekt E. Erstad-Jørgensen).]
+
+Ved Anlæget af nye Vandbassiner vil man som Regel støbe disse af
+Cement, det vil være det sikreste, og ved Indlæg af Jerntraad og
+Rundjern behøver Støbelaget ikke at være overdrevent tykt. Er
+Bunden nogenlunde tæt og Bassinet meget stort, kan man ligesom i
+de gamle Vandbassiner nøjes med at støbe Siderne eller mure dem
+op af Klinker, dække Bunden med et Lag Blaaler og oven paa dette
+lægge Grus eller Brolægning.
+
+Et Bassin, som anlægges til Vandplanter, bør altid ligge i fuld
+Sol. I Skygge vil man som Regel ingen Glæde have af Vandplanter,
+Vandet er her for koldt, Planterne faar en svag og sygelig
+Vækst, og et saadant Bassin vil i Reglen ogsaa være smukkest
+uden Planter.
+
+[Illustration: Fig. 25. Aakandebassin i et Stenhøjsanlæg.]
+
+[Illustration: Fig. 26. Aakandebassin, omgivet af beplantede
+Flisegange og Støttemure.]
+
+I nyanlagte Bassiner er det lettest at foretage Beplantningen,
+inden man lukker Vandet ind. Hvis man vil tilplante hele
+Bassinet, dækker man Bunden med ca. 30 cm god, fed Markjord,
+blandet med gammel Kogødning. Vandplanter er meget graadige, man
+kan uden Skade give dem ligesaa megen Gødning som Jord.
+Plantningen foregaar paa den Maade, at man breder Planternes
+Rødder ud over Jorden, dækker dem med et nyt Lag Jord og trykker
+denne godt fast. Naar det hele er tilplantet, dækkes Jorden med
+et Lag groft Grus, og Vandet slippes forsigtigt ind. Som Regel
+vil man dog ikke have hele Bassinet overvokset, og man planter da
+forskellige Planter i Kasser og anbringer dem paa de Steder, man
+synes mest passende. Kasserne til Skeblad, Rumex, Iris og Sødgræs
+behøver ikke at være ret store, disse Planter kræver ikke saa
+megen Næring for at udvikle sig, og de behøver kun at have nogle
+faa cm Vand over sig. Men Aakanderne kan man ikke spise af med
+saa lidt. De kan nok vokse og blomstre i smaa Beholdere, men skal
+de blive rigtig pragtfulde, kræver de megen Næring.
+Plantekasserne maa helst være ca. 1 Meter i Kvadrat og 50 cm
+dybe, og der maa helst være 30--50 cm Vand over Planterne. I
+saadanne Kasser og i kraftig Jord, der hvert Aar delvis maa
+fornyes, vil Aakanderne kunne udvikle sig ligesaa frodigt, som om
+de var frit udplantede. Om de øvrige Vandplanters Kultur er der
+ikke meget at sige, naar de dyrkes i Beholdere. De kræve som
+allerede sagt ikke nær saa megen Næring som Aakanderne, men kan
+ellers plantes i samme Jord som disse. Gammel udluftet Dyndjord
+er fortrinlig til Vandplanter, men det er kun sjældent, at man
+har denne til Raadighed, og at plante i det raa Dynd er der intet
+vundet ved, saa er en fornuftig Blanding af Jord og Gødning langt
+bedre.
+
+[Illustration: Fig. 27. Bassin paa en Fliseterrasse i en engelsk
+Have.]
+
+Hvorledes man skal arrangere Planterne i et Vandbassin, derom er
+det vanskeligt at sige noget bestemt. Som Regel maa de ikke staa
+alt for regelmæssigt, men dette maa rette sig efter Forholdene,
+og der kan ikke gives bestemte Regler.
+
+Der findes en hel Del forskellige tropiske og subtropiske
+Vandplanter, som i Sommertiden kan flyttes fra Drivhuset ud paa
+Friland, som f. Eks. Pontederia, Cyperus, Canna og flere af de
+tropiske Nymphæer, men som Regel har man kun ringe Glæde af
+dette Eksperiment, og man maa helst holde sig til de virkelige
+Frilands-Vandplanter, særlig da disse er fuldt saa kønne som de
+tropiske, og disse let vantrives og faar et blegt og sygeligt
+Udseende, der kun daarligt harmonerer med de frodige Omgivelser.
+
+[Illustration: Fig. 28. Naturlig Randbeplantning om Dammen i Det
+kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+Som nogle af de smukkeste Vandplanter til Dekoration af
+Vandbassiner kan nævnes, foruden Aakanderne, Almindelig Skeblad
+(Alisma plantago). Iris sibirica med Varieteter, den japanske
+Iris (I. Kæmpferi) og den almindelige gule Iris (I. pseudacorus).
+Blaagraa Siv (Juncus glaucus) og enkelte Stargræsser danner
+smukke, dekorative Tuer, som, naar de anbringes frit og
+naturligt, virker overordentlig dekorativt, naar de spejler sig i
+det blanke, stillestaaende Vand. Alle disse Planter er meget
+haardføre og kan taale at staa uden Vand i Vintertiden, medens
+Aakanderne helst maa staa under Vand hele Vinteren. Ogsaa de
+smukke Eng-Kabbelejer (Caltha palustris) kan danne nydelige
+Smaaøer, enten alene eller sammen med Iris, Vand-skræppe (Rumex
+hydrolapathum) eller Star (Carex), og de virker navnlig i
+Foraarstiden overordentlig oplivende med de saftige, grønne Blade
+og skinnende, gule Blomster.
+
+Er Bassinet stort, saaledes at der er Plads til Smaaøer, der kan
+hæve sig op over Vandfladen, da kan disse tilplantes med
+Astilber, Spiræa, Trollius og flere andre Sumpplanter, og man
+faar et langt rigere Blomsterflor, men disse Planter er ikke saa
+kønne efter Afblomstringen som de tidligere nævnte.
+
+[Illustration: Fig. 29. Bredden af en Bæk i Kolding Planteskole,
+den oprindelige i og for sig smukke Vegetation, der nu har
+maattet vige for den Fig. 2 viste. En Sammenligning af de 2
+Billeder, der er tagne omtrent fra samme Sted, giver et Begreb om
+Arbejdet ved den Art plantning.]
+
+Alle de Planter, der skal bruges i disse regelmæssige Bassiner,
+maa dog helst have et sirligt og ordentligt Udseende ogsaa efter
+Afblomstringen, og Plantningen paa saadanne Steder maa derfor
+helst indskrænke sig til nogle faa Planter, hos hvilke disse
+Egenskaber er fremherskende, og man skal helst vælge Planter,
+der ikke forlanger at plantes over Vandet. Det er smukkest, naar
+dette kan undgaas, navnlig i det flade, regelrette Bassin. Langs
+Bassinets Kant kan der plantes forskellige Pudeplanter eller
+Moseplanter, og det afhænger udelukkende af dettes form og
+Beliggenhed, hvad der er det rigtigste og smukkeste.
+
+[Illustration: Fig. 30. Hængepil, det mest karakteristiske Træ til
+Plantning ved Bredden af en Dam.]
+
+I gamle Bassiner vil det ofte være nødvendigt at plante, medens
+de er fyldte med Vand. Dette udføres da paa den Maade, at man
+efter at have undersøgt Dybden laver nogle Plantekasser af
+passende Dimensioner, anbringer dem saa nær som muligt ved
+Vandkanten, fylder dem med Jord, planter dem til og dækker
+Overfladen med Grus eller Smaasten, sænker dem ned i Vandet saa
+varsomt som muligt og langsomt og forsigtigt flaader dem under
+Vandet hen til det Sted, hvor de skal anbringes. Aakanderne kan
+plantes paa samme Maade, men er der Dynd eller naturlig Jordbund
+i Bassinet, maa de helst plantes i store, flade Plantekurve,
+saaledes at Rødderne frit kan brede sig i Søbunden. Er der meget
+Dynd, vokser Aakanderne forbavsende frodigt og kræver ingen
+Gødning, men i Bassiner, der ikke kan tømmes, vil det være
+vanskeligt at holde dem i frodig Vækst, naar de er plantede i
+Kasser, og man ikke kan komme til at plante dem om og tilføre
+dem ny Næring.
+
+[Illustration: Fig. 31. Heracleum (Bjørneklo), ved sin
+Forkærlighed for fugtig Vokseplads og ved sit Ydre en udmærket
+Søbredsplante.]
+
+
+
+
+_Det naturlige Vandparti_.
+
+Medens man ved Anlæget af det regelrette Bassin er bundet af
+architektoniske Hensyn og ogsaa ved Beplantningen maa tage disse
+i Betragtning, har man ved Anlæget af det naturlige Vandparti
+anderledes frie Hænder, og det er egentlig først under denne
+Form, og naar tillige Omgivelserne er smukke og harmoniske, at
+Vandhaven kan udfolde al sin daarende Rigdom og Blomsterpragt.
+Først her kan man fremtrylle noget af den samme Stemning, som
+der møder en ude i Naturen, og som gør denne saa rig og
+fængslende. Intet Sted i Haven kommer man Naturen saa nær som i
+Vandhaven, intet Sted er der en Rigdom, Liv og Frodighed som her.
+Ikke engang Stenhøjen med sin Vrimmel af fine, yndige
+Bjergplanter kan maale sig med Vandhavens saftige Pragt og
+Frodighed.
+
+[Illustration: Fig. 32. Petasites japonicus, japansk Hestehov,
+Søbredsplante til halvskyggede, fugtige, endog sure og sumpede
+Steder.]
+
+Ser man nu paa de Vandpartier, Damme, Smaasøer og Kanaler, der
+findes i saa mange af vore Haver, saa forbavses man over den
+Mangel paa Vegetation, der udmærker disse. Den samme velholdte,
+aandsforladte Kedsommelighed, der ofte præger vore Haver, breder
+sig fra de friserede Plæner, de nyfejede Gange og velrevne
+Busketter ud over den indholdsløse Vandflade, og dog har vi
+Forbilleder nok ude i Naturen, og de fleste Mennesker med en
+Smule Skønhedssans er næppe i Tvivl om, hvad der er smukkest.
+Det er vor ulykkelige Trang til at skulle bringe Orden i alle
+Ting, der fører os paa Afveje. Alt for megen Orden, alt for megen
+Sirlighed kan forjage baade Skønhed og Hygge fra en Have, men
+den behøver ikke at gøre det. Den forstaaende, omsorgsfulde
+Haand efterlader sig intet Spor, det er kun den uforstaaende,
+tankeløse Haand, der sætter Mærker, bringer Forstyrrelse og
+Uorden i Naturens Værk. Den forstaaende Haand tjener Naturen,
+hjælper de svage, uden at skade de stærke, giver enhver sit og
+bruger aldrig Vold.
+
+[Illustration: Fig. 33. Gunnera. Pragtfuld, men kælen, solkær
+Søbredsplante.]
+
+Ved Anlæget af en Vandhave kan der være mange forskellige
+Hensyn, der gør sig gældende. Lettest slipper man fra Arbejdet,
+naar der i Haven findes et naturligt Vandparti, et Engdrag, eller
+der blot er et lavtliggende, fugtigt Sted, der kan anvendes. Ikke
+alene letter dette Arbejdet betydeligt og giver lettere det hele
+Arrangement et naturligt Præg. men det har ogsaa andre Fortrin
+fremfor det ved Kunst frembragte Vandanlæg. Vandhavens hele Form
+maa selvfølgelig rette sig efter de lokale Forhold og være i
+Harmoni med sine Omgivelser. Er det en Dam paa en lavtliggende,
+flad Græsslette eller Plæne, vil det være rettest ikke at give
+den en alt for uregelmæssig Form eller en alt for urolig
+Beplantning, men søge at frembringe noget af den samme Fred og
+Ynde, som der saa ofte er over et Kær eller et Vandhul, saadan
+som man ofte træffer dette ude i Naturen paa lave, fugtige Enge.
+
+[Illustration: Fig. 34. Petasites japonicus i Vandkanten, bagved
+persiske Syrener. (Knuthenborg Park).]
+
+Ude i Vandet kan man plante Aakander og hen imod Bredderne
+enkelte Tuer af Star og Iris, Brudelys (Butomus umbellatus) og
+Siv. Langs Bredden kan der vokse Vand-Calla (Calla palustris),
+Fredløs (Lysimachia nummularia), Engblomme, Trævlekrone (Lychnis
+flos cuculi), Forglemmigej, Abeblomst (Mimulus), Kabbeleje
+(Caltha palustris), Engkarse (Cardamine pratensis), Bukkeblad
+(Menyanthes trifoliata), Ranunkler og hvad man ellers ude i
+Naturen ser vokse paa lignende Steder. Før Plantningen maa
+Jorden langs Bredden være renset for fleraarigt Ukrudt, og er
+der Grønsvær, vil det være klogest at afgrave det øverste
+Spadestik i 1/2-1 Meters Bredde og fylde Udgravningen med god,
+ren Muldjord. Heri planter man saa de ovennævnte Planter og
+andre, der ynder et fugtigt Voksested. Alle disse Planter blandes
+ved Plantningen mellem hverandre uden Plan og Orden, og faar de
+Lov til at vokse, som de lyster, vil de i Løbet af et Par Aar
+danne den dejligste Søbred.
+
+[Illustration: Fig. 35. Rudbeckia maxima, ligesom R. nitida og R.
+laciniata udmærket Søbredsplante under store Forhold.]
+
+[Illustration: Fig. 36. Gynerium argenteum, Pampasgræs, pragtfuld
+Søbredsplante, der maa stilles frit for at komme til sin Ret, og
+maa dækkes omhyggeligt, da den ikke taaler megen Fugtighed i
+Vintertiden.]
+
+En saadan Bred maa helst virke som en fin, lav Bræmme af
+Blomster om Vandspejlet med de pragtfulde Aakander og de
+fine, lette Tuer af Siv og Star. Plejen af en saadan Søbred vil,
+naar den først er tilvokset, kun bestaa deri, at man, naar
+Planterne om Efteraaret er visnede, afskærer dem nogle faa
+Centimeter over Jorden og dækker dem med et Lag velforraadnet,
+gammel Gødning og saa for Resten lader dem skøtte sig selv og
+kæmpe om Pladsen. Enkelte Planter vil efter nogle Aars Forløb
+gaa til Grunde, men andre vil fylde deres Plads, og
+Bevoksningen vil med Aarene blive tættere og tættere. Bliver
+Plantningen efter nogle Aars Forløb gennemvokset af Græs og
+Ukrudt, er der intet andet at gøre end at fjerne det hele, tage
+Planterne op, rense dem omhyggeligt for Græs og Ukrudt, tilføre
+ny Jord og plante paa ny.
+
+[Illustration: Fig. 37. Ligularia macrophylla, en pragtfuld
+Plante med store graablaa "Kaalblade" og gule Blomster, udmærket
+til Søbred.]
+
+Dersom Vandhaven skal anlægges langs en Bæk, der bugter sig frem
+mellem Sten og stejle Skrænter, da kan man ved Hjælp af
+Dæmninger og smaa Udvidelser skabe noget meget smukt, og
+Beplantningen kan her være ganske anderledes righoldig og
+overdaadig end ved Søbredden. Men dersom en saadan Bæk anlægges
+ved Kunst, maa man være forsigtig og ikke gøre det alt for
+vidtløftigt. Disse arrangerede Vandfald og Drypstenshuler af
+Cement er ikke kønne, dog kan en smuk og frodig Bevoksning bøde
+paa mange Smagløsheder. Er det en lige Grøft eller Kanal, man
+skal beplante, vil der, naar denne da ellers er i Harmoni med
+sine Omgivelser, ikke være nogen Grund til at ændre dens Form, en
+lige Grøft kan beplantes meget smukt og virke ligesaa naturligt
+og selvfølgeligt som den mest kunstfærdigt slyngede Bæk.
+
+[Illustration: Fig. 38. Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs
+Have med bagved liggende Stenparti.]
+
+Er man fuldstændig frit stillet og kan anlægge sin Vandhave,
+hvor man har Lyst, da vælger man en Plads med smukke, hyggelige
+Omgivelser, hvor der er Sol og Læ, og her giver man saa
+Vandhaven den Form og Udstrækning, som Forholdene tillader. Kan
+den forenes med Stenhøjsanlæget, er det en stor Fordel, de to
+Ting klæder hinanden godt og hører ganske naturligt sammen. Selve
+Udgravningen til Vandet giver man en saa naturlig og fri Form
+som muligt, der maa gerne være lidt Japaneseri med i Spillet.
+Det samme gælder ved Udformningen af Bredderne. Ved Anlæget af
+disse maa man bestandig have de Planter i Tanke, som man vil
+skaffe Plads til, og søge at berede disse saa gunstige
+Voksevilkaar som muligt.
+
+Der maa være ganske flade, lavtliggende Steder til den smukke,
+fyldtblomstrede Engkarse, Cardamine pratensis fl. pl., den fine,
+yndige Trævlekrone, Lychnis flos cuculi fl. pl., den dobbelte
+Kabbeleje, Caltha palustris fl. pl., de smukke, storblomstrede
+Varieteter af Engforglemmigej, Myosotis palustris Graf Waldersee,
+og den nydelige, rigtblomstrende, broncefarvede Abeblomst,
+Mimulus luteus cupreus, og enkelte andre.
+
+[Illustration: Fig. 39. Engelsk Vand- og Stenhave. "... Der maa
+gerne være lidt Japaneseri med i Spillet...."]
+
+Paa lidt højere liggende Terrain vil der være den ideelle Plads
+for de to pragtfulde Primuler, P. japonica og P. pulverulenta.
+Disse to dejlige Planter, som man kun sjældent har Glæde af paa
+Stauderabatter, kan her udvikle sig til en Størrelse og Pragt,
+som er aldeles forbavsende. Ogsaa flere andre Primuler som P.
+sikkimensis, P. frondosa, P. denticulata og P. cashmiriana viser
+sig her at være i Besiddelse af en Livskraft, som man ikke havde
+tiltroet dem. Ja, selv den lille yndige Primula farinosa, som
+ellers vanskeligt lader sig flytte ind ude fra Engen, kan
+trives. Det vil dog være heldigt, om man kan give disse
+Planter noget Tørvejord, men absolut nødvendigt er det ikke. I
+det hele er Vandplanterne ikke fordringsfulde med Hensyn til
+Jorden. Har de blot den rette Grad af Fugtighed og Sol, er de
+som Regel fornøjede.
+
+[Illustration: Fig. 40. Naturlig Plantning, fotograferet ca. 2
+Maaneder efter Plantningen. Kun Brudelysene i Forgrunden er
+ældre. (Fra Kolding Planteskole).]
+
+Saaledes arbejder man videre. Paa et endnu højere liggende
+Terrain skaffer man Plads til Engblommer, Spiræer, Astilber og
+en Mængde andre Planter. Mange Planter vil uden at være
+egentlige Moseplanter trives langt bedre paa en saadan fugtig
+Vokseplads end paa Stauderabatten, hvor de let kommer til at lide
+af Vandmangel. Saadanne Planter som f. Eks. Senecio, Ligularia,
+Staudephlox, Efteraarsasters, Rudbeckia, Helenium, Solidago,
+Eupatorium, Hemerocallis. Funkia og flere andre trives godt paa
+en saadan fugtig Vokseplads og føjer sig smukt og naturligt ind i
+Ensemblet.
+
+[Illustration: Fig. 41. Blomsterkæret i Det kgl. danske
+Haveselskabs Have, set fra Stenhøjen.]
+
+Samtidigt med at man udformer Terrainet og derved søger at skabe
+Voksepladser til de forskellige Planter, maa man ogsaa betænke,
+hvorledes disse vil præsentere sig paa det Sted, man har tiltænkt
+dem. Store, imponerende Planter som Gunnera, Funkia og Senecio
+maa helst kunne ses paa Afstand og spejlende sig i Vandet, smaa,
+fine Blomster maa kunne ses ganske tæt ved.
+
+Gangene maa slynge sig som naturlige Stier, snart maa man være
+helt nede ved Vandet og i Stand til at se ud over dette, snart
+maa de høje frodige Planter lukke sig om en og spærre Udsigten.
+Alt som man vandrer fremad ad de smalle, bugtede Stier, maa
+Billederne skifte og aabenbare nye Skønheder og nye
+Overraskelser. Hertil er det bølgede Terrain saa vel skikket
+foruden det, at det tillige skaffer Plads til en Mængde højst
+forskellige Planter baade Stauder og blomstrende Buske, hvad der
+er en stor Fordel, thi Vandhavens Omgivelser kan ikke blive for
+rige og overdaadige, og alt hvad der er af store, pragtfulde
+Stauder, som det ellers kan være vanskeligt at faa anbragte, kan
+her finde Anvendelse. Denne fri Plantning omkring Vandhaven kan
+være meget smuk, og det er en taknemmelig Maade at arrangere
+Stauder paa.
+
+Ude i Vandet, der helst maa have en Dybde af 1 Meter eller lidt
+mindre, laver man langs Bredderne smaa Øer og Halvøer, som
+beplantes med Siv, Iris, Pilblad (Sagittaria), Brudelys og Star.
+Ud fra Bredden breder sig Bukkeblad, Vandrøllike (Hottonia
+palustris), Ranunkler og den vilde Calla. Er der Plads til
+større Øer, som kan hæve sig over Vandfladen, kan man paa disse
+plante Astilbe, Spiræa og flere andre Planter. Saadanne Øer
+dannes af Trækasser, der naar op til Vandfladen, disse fyldes med
+Jord, og der bygges videre over Vandet ved Hjælp af Natursten.
+Mellem disse plantes Fredløs, Vandsnerre (Galium palustre).
+Abeblomst eller lignende, indtil man er naaet ca. 1/2 Meter over
+Vandet, lavere nede maa Spiræerne og Astilberne ikke gerne staa.
+Dette beror dog noget paa Jordens Beskaffenhed, paa Tørvejord
+taaler de mere Fugtighed end i almindelig Havejord. Kun Spiræa
+ulmaria, almindelig Mjødurt, taaler mere Fugtighed, den kan
+trives helt nede ved Vandet, den fyldtblomstrede Varietet er
+meget smuk og fortjener Opmærksomhed.
+
+[Illustration: Fig. 42. Til venstre i Vandet Brudelys (Butomus),
+til højre oppe paa Land Funkia, en udmærket Søbredsplante. (Fra
+Kolding Planteskole).]
+
+Spiræerne og Astilberne hører til vore smukkeste og mest
+anvendelige Søbredsplanter. Der er i det hele taget kun faa
+Planter, der overgaar de nye Astilbehybrider i Skønhed, og ingen
+af vore Stauder overgaar Spiræerne i Finhed og Gratie, særlig
+langs en Søbred er de umistelige. Af Iris er det særlig vor
+almindelige gule Iris (I. pseudacorus), den sibiriske Iris (I.
+sibirica) med sine Varieteter og den japanske Iris (I. Kæmpferi),
+der egner sig til Plantning paa fugtige Steder. De trives alle 3
+bedst langs Søbredden, lige i Vandkanten, men de kan dog ogsaa
+taale at staa med nogle faa cm Vand over sig. De to førstnævnte
+er meget nøjsomme og villigtvoksende, de japanske er mere
+lunefulde, de kræver megen Næring og synes her i Landet at trives
+bedst i Tørvejord, men man ser dem dog ogsaa vokse og blomstre i
+Lerjord eller sandet Dynd, men som sagt er de ligesaa lunefulde,
+som de er kønne. Ogsaa de smukke Iris ochroleuca holder af
+Fugtighed, men det er en Misforstaaelse, naar man tror, at Iris
+germanica, de almindelige Haveiris, ynder Fugtighed, disse trives
+bedst paa en tør og solbeskinnet Vokseplads.
+
+Som allerede sagt er Vandplanternes Kultur meget enkelt og
+ligefrem. Har man fundet den rette Vokseplads, hvor de befinder
+sig vel og præsenterer sig smukt, har man i Sommertiden kun at
+fjerne de visne Blade og Blomster og saa for Resten se til og
+glæde sig over Frodigheden og Blomsterpragten. Naar Efteraaret
+kommer, og Herligheden er forbi, afskæres ligesom i Staudehaven
+de visne Dele, og Jorden mellem Planterne dækkes med et Lag
+gammel Gødning. Der vil kun sjældent være Plads til at løsne
+Jorden mellem Planterne, men det er heller ikke nødvendigt, den
+hele Bred skal jo helst danne et sammenhængende Virvar af
+Blomster og Blade.
+
+[Illustration: Fig. 43. Lille, rigt beplantet Dam i Professor
+Arnold Krog's Villahave paa Frederiksberg.]
+
+Af praktiske Grunde vil det være heldigt mellem Planterne langs
+Søbredden at anbringe nogle flade Sten, de saakaldte Trædesten,
+ligesom det ogsaa kan være heldigt at kantsætte Gangene med en
+Række Natursten. Alle disse Sten giver let den nyanlagte
+Vandhave et uroligt og broget Udseende, men de er næsten
+nødvendige, og saa snart Planterne vokser til, skjules de
+af disse. At store, smukke Natursten klæder en Vandhave og
+forøger Søbreddernes Skønhed meget, er saa selvfølgeligt, at det
+næppe behøver at nævnes.
+
+[Illustration: Fig. 44. Dam med en Mængde forskellige Planter. I
+Forgrunden Gunnera. (Fra Carl V. Lange's Gartneri,
+Frederikssund).]
+
+Om Aakanderne er det allerede tidligere bemærket, at de, naar de
+er frit udplantede, ikke kræver nogen særlig Pleje, især hvor
+Søbunden er dyndet og næringsrig. Bestaar den derimod af Ler
+eller Sand, vil det være nødvendigt at tilføre dem ny Næring.
+Dette foregaar lettest paa den Maade, at man i Vintertiden, naar
+Vandet er tilfrosset, hugger Hul paa Isen og vælter et Par
+Trillebørfulde gammel Gødning ned i Vandet over Planterne. Man
+kan ogsaa lade Gødningen blive liggende oven paa Isen; naar
+denne tør bort, vil Gødningen synke til Bunds og komme Planterne
+til gode. Næsten alle Aakandehybriderne er fuldstændig haardføre,
+og man behøver ikke at frygte, at de skal tage Skade af Kulden,
+selv om Vandet bundfryser, men man maa dog helst regne med, at
+de skal have 1/2-1 Meter Vand over sig.
+
+[Illustration: Fig. 45. Aakander i Knuthenborg Park. Billedet er
+taget 1 Aar etter Plantningen.]
+
+Angaaende de mange forskellige Vandplanter, der udbydes, da maa
+man være varsom og ikke plante, hvad man ikke kender. Der findes
+blandt dem mange slemme Ukrudtsplanter, og kan Ugræsset være
+besværligt oppe paa Landjorden, saa er det ti Gange værre ude i
+Vandet. Saadanne Planter som Potamogeton, Elodea, Myriophyllum og
+flere andre skal man ikke plante. Af Undervandsplanterne er det
+egentlig kun Krebseklo (Stratiotes aloides), der fortjener at
+dyrkes. Den er smuk og let at holde i Ave. Algerne og
+Undervandsplanterne er Aakandernes værste Fjender, og skal
+Aakanderne udvikle sig smukt, maa man søge at beskytte dem mod
+disse. Selv en saa smuk Plante som Limnanthemum nymphæoides maa
+man vogte sig for, den kan forvandle den smukkeste Sø til en
+hæslig Ukrudtsmark.
+
+Ogsaa saadanne Planter, som breder sig stærkt ved udløbere skal
+man vogte sig for at plante f. Eks. Tagrør, Dunhammer, Sødgræs,
+Padderokke og flere andre med krybende Rodstok. I mindre
+Bassiner, hvor man er Herre over Vegetationen, har det mindre at
+sige, men under store Forhold skal man være varsom med disse
+Planter, der kan blive yderst besværlige at slaas med. Tagrør er
+dog den skikkeligste af disse. Selv om den breder sig meget
+stærkt ved Udløbere, er den let at begrænse eller udrydde, thi
+den taaler ikke at miste Toppen, medens den er i Vækst. Hvis man
+derfor i Sommertiden slaar den af med en Le, dør den bort.
+
+Det er allerede sagt, at det er Yppigheden, Frodigheden, der er
+Vandhavens største Charme, men at denne maa holdes i Ave af
+forstaaende Hænder, der tager varsomt og blødt paa Engens bløde
+Blomster. Vandhaven kan hurtigt forvandles til et forsømt
+Vildnis, men man kan ogsaa jage Alferne bort med alt for megen
+"Kultur" og Orden.
+
+[Illustration: Fra Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs Have.]
+
+[Illustration: Fig. 46. Stenhøj bygget som kunstigt Klippeparti.
+(Friar Park i England).]
+
+
+
+
+
+STENHØJSPLANTERNES KULTUR
+
+
+
+af _Axel Lange_.
+
+
+Enhver, der har færdedes i Bjærgene, strejfet gennem de alpine
+Enge, gennem Mosedragene, over Stenur, klatret op ad Fjældvægge,
+vandret op til Isbræfoden eller vandret over Bræen og naaet de
+om Sommeren snefri Bjærgtinder, vil hjem med sig bringe et
+uudsletteligt Indtryk af Bjærgenes herlige Flora. Næsten alle
+Vegne, hvor man færdes, møder man de prægtigste Blomster, og
+alle eller næsten alle er de af saa rene Farver, som man
+sjældent ser dem i Lavlandet. Høje af Vækst er Planterne ikke,
+men det er netop det fortryllende ved dem, thi selve Blomstens
+Størrelse staar ikke tilbage for Blomsterne fra Slettelandene;
+man behøver blot at tænke paa en Alpeplante, som den i Haver
+almindelig dyrkede _Gentiana acaulis_, hvis Skud ikke er mere end
+faa Centimeter høje, men hvis Blomster er ca. 6 cm lange og 3 cm
+i Diameter, paa den lille _Alpe-Valmue_, der næppe bliver over
+10 cm høj, men har Blomster større end vor _Kølle-Valmue_ eller
+endelig mindes den bekendteste af alle Alpeplanter: _Edelweiss_,
+hvis ubetydelige Blomsterkurve er omgivne af snehvidfiltede Blade,
+en straalende Stjerne flere Centimeter i Diameter, baaret af en
+ikke stort højere Stængel og springende lige ud fra Klippen, for
+at danne sig blot et ringe Begreb om Alpefloraens Herlighed.
+
+Det er derfor intet Under, at Menneskene, som søger at samle
+Planter fra alle Jordens Egne i deres Haver: Tropernes Palmer og
+Orchideer, Kaplandets Lyngarter, Himalayas Alperoser, Mexikos
+Kaktus, Nordamerikas Træer, Østasiens Chrysanthemum, for blot at
+nævne nogle faa Eksempler, ogsaa prøver at bringe
+Højfjældsbeboerne ned i Slettelandets Haver. Der har i de to
+sidste Menneskealdre været en stedse stigende Interesse blandt
+Havevenner for Dyrkningen af Alpeplanter, men aabenbart har man
+alt tidligt haft de mest iøjnefaldende i Kultur. _E. Wocke_
+skriver angaaende Spørgsmaalet, om hvor gammel denne Gren af
+Havebruget er, følgende: "Hvem har først dyrket Alpeplanter i
+Haver, først haft dem i Kultur? Det er vanskeligt at sige.
+Bjærgbeboerne har uden Tvivl givet Stødet dertil, idet de i
+deres Haver har indplantet deres Yndlinge blandt Fjældets
+Planter, som spillede en Rolle i deres, daglige Liv saavel som i
+deres Poesi. Efterhaanden har Dalbeboerne da ogsaa faaet Lyst til
+at dyrke Fjældplanter i deres Haver og har hentet dem enten fra
+Bjærgboernes Haver eller fra de naturlige Voksesteder.
+Klosterhaverne har her sikkert spillet en Rolle. A. Kerner
+fortæller saaledes, hvordan han i 1846 i Klosterhaven i
+Lilienfeld i Østrig paa en ganske lille Plads saa den herligste
+lille Alpeflora, som han Dagen forud havde beundret i
+Højfjældene. I sidste Halvdel af det 19de Aarhundrede har
+Alpeplanterne faaet sig et nyt Hjem i de engelske Haver og
+derfra har Dyrkningen bredt sig ud i stedse videre Kredse."
+
+Naar man vilde dyrke Planter fra Bjærgegnene her nede i
+Lavlandene laa det snublende nær at søge at give dem Forhold at
+vokse under, som kunde ligne dem, de fandt i deres Hjemstavn,
+og da det var Bjærgplanter, maatte de naturligvis have Sten at
+vokse imellem, ligesaa naturligt faldt det, at Planterne maatte
+sættes paa Forhøjninger og ikke paa flad Jord.
+
+Denne Opfattelse er selvfølgelig rigtig, saalænge der tales om
+det nødvendige i at give Planterne naturlige Forhold at vokse
+under, men saa snart man derefter konstruerer sin Høj til
+Stenhøjsplanter som en ganske simpel Jordbunke: kuppelformet
+eller kegleformet,--naar det kommer lidt videre med
+halvmaaneformet eller S-formet Grundflade--og bestaaende af
+almindelig Havejord belagt med eller rettere besat med Sten, der
+strutter ud i Luften med den spidse Ende, saa er man ganske paa
+Vildspor. Forholdene hvorunder Planterne vokser i Naturen er saa
+forskelligartede, at der for at kunne skaffes dem blot
+tilnærmelsesvis naturlige Kaar maa lægges langt mere ind i
+Konstruktionen af Stenhøjen, end der sædvanligvis sker. Men
+herom mere senere.
+
+
+
+
+_Alpeplanternes Voksekaar i deres Hjemstavn_.
+
+En Ekskursion i Bjærgene vil for dem, som ikke før har færdedes
+der, som Regel byde paa Overraskelser. Sikkert de fleste vil
+forbavses over at træffe saa udstrakte Arealer, hvor Fjældet
+ikke viser sig i Overfladen, men er dækket af et Muldlag tæt
+bevokset med Planter. Selv om vi ser bort fra de lavere Dele af
+Bjærgene, som dækkes af Løvskov og Granskov--med den for disse
+Skove egne Undervegetation--maaske af og til afbrudt af en aaben
+Højslette med Landsbyer, Agre, Moser og Enge, og kun betragter
+den højere Del af Fjældene, da vil vi ogsaa der paa vor Vandring
+opefter, ikke bestandig færdes paa Stengrund. Aartusinders Vind
+og Vejr har virket paa Fjældet og omskabt den oprindelige, ganske
+nøgne Stenmasse til et for Plantevæksten beboeligt Sted. I hver
+en Revne paa Stenfjældet er Vandet trængt ind. Frosten har virket
+og sprængt store og smaa Stykker af Fjældet, Gletscherne har
+langsomt, men sikkert skuret mod det faste Fjæld og malet
+Overfladen til Grus, Sand og Stenmel. Rindende Vand har ført de
+fine Dele med sig ned ad Bjærget for senere at aflejre dem igen
+paa fladere Partier. Her har saa været gode Betingelser for
+Plantevækst, da der fra de højere liggende Steder tilførtes
+Fugtighed; og var der først en begyndende Plantevækst, bedredes
+Betingelserne for en tættere Bevoksning stadig. Paa saadanne
+Steder har da kunnet opstaa Moser og Enge. Rigeligere eller
+ringere Tilførsel af Vand og kraftig eller ubetydelig Nedbør har
+givet fugtigere eller tørrere Enge. Vegetationen ligner i mange
+Maader den i Lavlandets Enge, den er tæt, der er talrige Græsser,
+Orchisarter, ja mange Arter er fælles; man vil dog som Regel
+finde Planterne lavere bl.a. af den Grund, at det Vand, der
+overrisler Engen er meget koldt og derfor hæmmer Højdevæksten.
+Men Klippesiderne er jo ogsaa bevoksede med Planter, her tæt, der
+mere spredt; hvorledes opstaar her Betingelser for Plantevækst?
+Ser vi, her i Lavlandet noget tilsvarende? Ja, paa en Maade. Ser
+vi ikke hyppigt Tegltage med gulgrønne Pletter af Laver, som
+senere afløses af smaa Mospuder, der maaske igen afgiver Fodfæste
+for en Husløg, en Stenurt eller en lille Græstue; ser vi ikke
+Stenene i Stengærderne og de store Rullesten ude i Heden
+bevoksede med Laver og Mosser? Ligesaadan gaar Udviklingen for
+sig i Fjældet, men her er Overgangen fra Mosvegetation til den
+højere Plantebevoksning maaske noget hurtigere, fordi der fra
+højere Dele af Bjærget siver Fugtighed ned. Og i hver lille
+Revne, som fremkommer i Klippevæggen, selv om denne er nok saa
+stejl, er der Udsigt til at en Plante kan fæste Bo. Der behøves
+blot, at Vinden eller rindende Vand skal føre et Frø hen til et
+saadant gunstigt Sted, saa at det kan spire dér og sende sine
+Rødder ind i Klipperevnen. Støv tilført andetsteds fra har samlet
+sig i Revnen og afgiver Jordbund for den spirende Plante.
+
+De Planter, som vokser i Revner og Spalter paa Klippevæggene har
+jo meget afvigende Kaar fra Planterne i Slettelandet. Rødderne,
+som her kan brede sig vidt ud til alle Sider, maa hist nøjes med
+at brede sig i det Rum, som Klipperevnen giver, de bliver derfor
+gærne fladt vifteformige. Man kunde være tilbøjelig til at tro,
+at en Plante, der voksede paa en saadan Klippevæg, snart maatte
+komme til at mangle Vand. Dette er dog ret sjældent Tilfældet.
+Ofte siver der bestandigt fra højere Steder Vand ned langs
+Klippens Sider, trænger ind i de fineste Sprækker og nærer
+Sugerødderne, og udebliver denne Tilførsel af Mangel paa Nedbør,
+eller fordi Sneen højere oppe er smeltet bort, saa virker den
+kraftige Dug om Natten dog forfriskende paa Planten. Tillige er
+Klipperne altid mere eller mindre porøse. Herom skriver
+_Correvon_: "Medens visse Stenarter suger Vand til sig omtrent
+som et Stykke Sukker, lader andre det kun langsomt trænge ind i
+deres mikroskopiske Kanaler. Men alle Klipper er gennemtrængte af
+Vand i højere eller mindre Grad, og de meddeler dette Vand til de
+Planter, der vokser paa dem, saa at de holder sig friske."
+
+Bjærgenes øvre Tinder, der en lang Tid af Aaret er dækkede af et
+mægtigt Snelag, er i den korte Sommer heller ikke
+vegetationsløse. Fjældet er forvitret, saa at den faste Masse er
+dækket af et Lag af løse Sten, Grus og Stenpulver. Heri vokser
+Planterne mer eller mindre spredt. Mange Steder er Tidsrummet
+mellem Sneens Bortsmelten om Forsommeren og det første Snefald
+om Efteraaret saa kort, at en Udtørren af Jordsmonet ikke kan
+finde Sted, og Natteduggen og Taagerne, der hyppigt lægger sig om
+Bjærgtoppene, holder Planterne bestandig friske. Planterne
+særpræges ogsaa af det stærke Lys, som hersker under hele deres
+korte Liv; en Plante, som kommer frem af den smeltende Sne i
+Juni Maaned, vaagner til et langt intensere Lys end vore
+Foraarsplanter nyder, naar de i Marts-April bryder frem af
+Jorden.
+
+Dér hvor Gletscherne ender, naar de er paa deres Vinterstade,
+vil man finde mægtige Samlinger af Sten og Grus, som af
+Gletscherne er ført ned fra de højere Egne. Disse Endemoræner er
+ogsaa bevoksede om end hyppigt meget spredt. Planterne lever her
+under lignende Kaar, som dem vi fandt paa Bjærgtinderne. De har
+som disse rigelig Væde om Sommeren, thi Smeltevandet fra Bræen
+gennemskyller bestandig Morænen; men om Efteraaret, naar Kulden
+lægger sig over Bjærgene, standser Afsmeltningen fra
+Gletscheren, og Morænen bliver derved temmelig tør. Ved Kuldens
+Fremadskriden bliver de endog dækkede af et Lag Sne, som værner
+dem mod Vinterens stærke Kulde. Selv de fra Fjældene nedstyrtende
+Stenmasser, som samler sig ved Fjældets Fod eller i Kløfter i
+vældige, skraanende Urer (Tyskernes: Geröll), forbliver ikke
+ubeboede af Planter. Disse Urer er ogsaa fugtigere end man efter
+deres Konsistens kunde vente, men de kan jo ogsaa være
+beliggende saaledes, at de er stærkt udsatte for Solens Virkning
+og kun modtager ringe Væde fra de højere liggende Dele af
+Fjældet; i saa Fald vil kun Planter, der ved tæt Filtbeklædning
+eller paa anden Maade er værnede mod for stærk Fordampning, kunne
+trives her. Paa isolerede Bjærgtoppe i de lavere Dele af
+Bjærgene eller paa Skrænter, hvor Muldlaget er tyndt, og hvor
+Sneen paa Grund af den lavere Beliggenhed smelter bort tidlig paa
+Foraaret, kan der ogsaa blive ret ugunstige Vegetationskaar. De
+Arter, man finder paa saadan Lokalitet, er da ogsaa værnede paa
+en eller anden Maade mod for stærk Fordampning, enten ved at
+Bladene er beklædte med Haar, eller er af læderagtig Konsistens
+(Rhododendron) eller ved at de er ganske smalle, naaleformede
+(Lyngarter).
+
+Vegetationer i dybe Spalter og smalle Kløfter er meget afvigende
+herfra; er Kløfterne nordvendte vil kun meget lidt Sollys trænge
+ned i dem, og selv om de er sydvendte, er det kun en kort Tid af
+Dagen, at de er solbelyste. Planterne, som vokser her, er da
+mest Bregner og andre tyndbladede Vækster, som breder sig
+frodigt imellem Mosser i den fugtige, muldede Jord.
+
+Her er i korte Træk givet de vigtigste Kaar, under hvilke
+Planterne trives i Bjærgegne, men mange andre Faktorer spiller
+ind med og gør Forholdene mere sammensatte, saaledes Stedets
+Afstand fra Ækvator, (Grundfjældets Art og Fjældets Heldning mod
+Nord, Syd eller andre Verdenshjørner).
+
+
+
+
+_Alpeplanter.--Stenhøjsplanter_.
+
+Der er i det foregaaende talt om Alpeplanter, medens der i
+Titlen paa Bogen er anvendt Betegnelsen Stenhøjsplanter. Der vil
+da let kunne rejse sig det Spørgsmaal, om disse to Udtryk kan
+bruges i Flæng, eller om der kan gives en vis Adskillelse imellem
+dem. Med andre Ord, om alle Stenhøjsplanter er Alpeplanter eller
+om alle Alpeplanter egner sig til Plantning paa Stenhøje. Svaret
+maa lyde, at Stenhøjsplanter er et bredere Begreb end
+Alpeplanter, selv om vi tager dette i videst mulige Forstand. Ved
+_Alpeplanter_, eller som de ogsaa betegnes _alpine Planter_,
+forstaar vi Planter, der vokser i Bjærgegne ikke alene i Alperne,
+men ligesaavel i Pyrenæerne, i Andes eller Himalaya, og tillige
+dem, som findes i arktiske og antarktiske Egne, voksende saa højt
+op over Havet eller saa langt mod Syd eller Nord, at de en meget
+betydelig Del af Aaret er dækkede af Sne og saaledes kun har en
+kortvarig Sommer, en kort Vækstperiode. Disse Planter kan efter
+deres Voksekreds deles i subalpine, alpine og højalpine Planter,
+ligesom den arktiske Region kan deles i flere Florabælter. Hvor
+Højdegrænsen (over Havet) for de forskellige Bælter af
+Alpeplanter ligger, afhænger af vedkommende Bjærgkædes Afstand
+fra Ækvator. Nogle Planter kan følges gennem alle 3 Regioner,
+andre har kun en ringe Udbredelse i lodret Retning. Visse Arter
+findes baade i Bjærgegne og i Polaregne, andre har et ret
+begrænset Vokseomraade i vandret Retning.
+
+[Illustration: Fig. 47. Enkelt Del af Stenhøjsanlægget i Friar
+Park (Se Fig. 46).]
+
+Som alt nævnt har man i Haver fundet paa at bygge Stenhøje for
+at kunne dyrke disse smukke Planter fra Bjærgene og fra
+Polaregnene, og de udgør ogsaa Stenhøjsplanternes Hovedmængde,
+men man har desuden samlet Hjælpetropper fra mange andre Egne af
+Jorden og anbragt dem paa Stenhøjen. Forholdet er jo nemlig det,
+at der rundt om paa Jordens Kreds findes en
+Mængde meget smukke Planter voksende i Slettelandenes Moser,
+Enge, Skove og Stepper eller paa Ruiner og Stengærder, hvilke
+Havevennerne gærne vil dyrke, men som maa anbringes paa
+Stenhøjen, enten fordi de her præsenterer sig bedre end paa flad
+Jord, eller fordi de overhovedet ikke kan trives det sidstnævnte
+Sted. Ordet Stenhøjsplanter er derfor et meget omfattende Begreb,
+men faste Rammer for det har man ikke; hvad en vil godkende som
+passende til Stenhøj, kasserer en anden, og hvad der passer til
+at plante paa store Stenhøje mispryder maaske paa mindre. Nogle
+Stenhøjsvenner vil dog udelukkende dyrke alpine Planter og
+undgaar med velberaad Hu alle Plantearter, som ikke kommer ind
+under dette Begreb. For dem er Planternes Sjældenhed tit af
+største Vigtighed, de frydes selv over ubetydelige Arter, og de
+har netop den største Glæde i at dyrke de vanskeligste Planter.
+Der er dog en Del Alpeplanter, som trodser ethvert Kulturforsøg,
+og som det er ganske ørkesløst at prøve at indplante paa
+Stenhøjsanlægene. Andre Stenhøjsvenner vil kun have smukke eller
+blomsterrige Planter i Kultur eller Arter, der er saa lette at
+dyrke, saa at de næsten kan passe sig selv. Plantematerialet er
+dog saa stort, at der bliver nok for enhvers
+Smag--lykkeligvis--thi der er dog ingen Glæde ved, at den ene
+Stenhøj er en tro Afspejling af den anden, hverken hvad
+Konstruktionen eller Plantebestanden angaar.
+
+
+
+
+_Stenhøjsplanternes Vækstformer_.
+
+Stenhøjsplanterne kan efter deres Voksemaade henføres til
+forskellige Typer, som her kortelig skal beskrives, da
+Betegnelserne i det følgende anvendes Gang paa Gang. Der findes
+Overgange mellem de forskellige Typer, saaledes at det af og til
+kan være vanskeligt at afgøre, hvilken Vækstform man skal
+henføre den eller den Plante til.
+
+_Rosetplanter_. Bladene er samlede i Rosetter, d.v.s. de sidder
+ikke op ad en Stængel med tydelige Mellemrum, men udspringer
+omtrent fra samme Punkt og ligger ofte fladt ud til alle Sider
+paa Jorden eller Klippen. Blomsterstanden kan være endestillet
+d.v.s. udgaa fra Rosettens Midte eller udgaa fra Bladhjørnerne,
+og Rosetten kan mangle eller have Sideskud. Rosetplanter med
+endestillet Blomsterstand og uden Sideskud dør efter fuldendt
+Blomstring--de er _monokarpiske_, som det kaldes i det botaniske
+Sprog--og maa formeres ved Frøudsæd _(Saxifraga mutata, Sax.
+longifolia_). Denne Voksemaade er ganske analog med flere af vore
+kendte to-aarige Planter for Eks. Kongelys. Dannes der Sideskud,
+er Formeringen af Planten jo derigennem sikret. Sideskuddene kan
+sidde tæt op til Moderplanten eller fjærnes fra denne ved en
+iøvrig bladløs Udløber, de kan løsne sig fra Moderplanten meget
+snart og danne selvstændige Individer (visse _Sempervivum_) eller
+vedligeholde Forbindelsen i længere Tid; er Dannelsen af Sideskud
+meget yppig, dannes der efterhaanden store sammenhængende Tæpper.
+_(Saxifraga aizoon, Androsace sarmentosa_).
+
+_Pudeplanter_. Skuddene er korte, tæt samlede, saaledes at de
+midterste staa lige ret op, de nederste ligger paa
+Jordoverfladen, og hele Planten danner sig halvkugleformet (eller
+som en Kuglekalot). Bladene er smaa og meget tætsiddende, sidder
+ofte i Mængde visne inde i Planten. Skuddene er gærne
+utilbøjelige til at slaa Rod, selv om de ligger tæt til
+Underlaget; Pudeplanterne er derfor vanskelige at dele, og maa
+formeres ved Frøudsæd eller Stiklinger.
+
+_Tæppeplanter_. Planterne er enten træagtige eller urteagtige med
+kortere eller længere Skud, som gærne er rigt forgrenede og
+ligger fladt henad Jorden eller over Stenene og derved dækker
+Jordsmonet som et tæt Tæppe. Skuddene er hos nogle meget uvillige
+til at slaa Rod _(Rhamnus pumila_), og man kan hos disse løfte
+store Partier af Planten op fra Underlaget. Formeringen af
+saadanne Arter maa derfor ske ved Frøudsæd, eventuelt Stikning.
+Andre Tæppeplanter er netop meget villige til at slaa Rod, saa
+snart Skuddene berører den fugtige Jord; en ældre Tæppeplante af
+denne Type er derfor i Virkeligheden en Koloni af selvstændige
+Individer. Deling af disse lader sig let udføre. Nær disse staar
+saadanne Arter, som breder sig ud i store Tæpper ved fra
+underjordiske Udløbere at sende Skud op i Lyset.
+
+En Del Arter, som man kan betegne _Pude-Tæppeplanter_, har især
+som unge Individer samme Voksemaade (Kuglekalot), som
+Pudeplanterne, men i Modsætning til disse er de meget villige til
+at slaa Rod og vokser stærkt i Periferien, de bliver derfor
+fladere og danner snart sammenhængende Tæpper ved at vokse
+sammen med Naboplanterne _(Arenaria Rosani_). Endelig kan visse
+Rosetplanter forme sig som Tæppeplanter (se f.o.).
+
+Den almindelige _Staude_type er ogsaa repræsenteret blandt
+Stenhøjsplanterne. Skuddene er her oprette eller nedliggende og
+dør hvert Aar tilbage til Jordoverfladen, hvor Knopperne, som
+skal fortsætte Væksten næste Aar, sidder.
+
+_Knoldvækster_ og _Løgvækster_ har deres overvintrende Dele
+dybere nede i Jorden.
+
+_Enaarige Planter_. Af disse er kun faa anvendelige paa
+Stenhøjen.
+
+_Dværgbuske_. Foruden nogle tæppedannende Arter _(Dryas_, visse
+_Salix_) har man blandt Stenhøjsplanterne en Del Smaabuske med
+opret, men dog lav Vækst. Navnlig Lyngfamilien leverer mange af
+denne Type.
+
+
+
+
+_Stenhøjens Berettigelse i Haven_.
+
+Det vil for Haveejeren ofte kræve en vis Grad af Overvejelse, om
+han i sin Have skal anlægge en Stenhøj eller ej. Han kan i den
+Anledning stille sig forskellige Spørgsmaal: Vil det
+landskabeligt set kunne forsvares at lægge en Stenhøj i Haven?
+Er Stenhøjsplanterne noget saa fremragende, at det kan
+forsvares, at de faar et særligt Anlæg? Kan de ikke dyrkes paa
+flad Jord? eller kan man overhovedet give dem de Kaar, de
+fordrer?
+
+En af vore mest fremragende Landskabsgartnere, _Glæsel_, har
+skrevet: "Stenhøje have ikke nogen malerisk Betydning i de
+landskabelige Dele af Anlægget, og det er absolut forkasteligt at
+anvende S. paa en saadan Maade, at der dermed tilsigtes en
+Efterligning af Klippepartier." Herom kan der tvistes. Kan man
+omdanne et ellers kedeligt Parti af Parken til et smukt bygget
+Stenhøjsparti, vil dette dog kunne have en vis malerisk Virkning,
+navnlig i den Tid, da _Saxifraga, Aubrietia_ og _Primula_ med
+andre Florblomster blandt Stenhøjsplanterne, staar i skønneste
+Blomstring. Om man ikke tør lade sin Stenhøj faa Form af et
+Klippeparti, kan der ligeledes være delte Meninger om. Sikkert
+er det, at man uden at skade det landskabelige Udseende kan lade
+enkelte Dele af Stenhøjen faa Form som Klippeblokke, ja det er
+maaske netop det fornøjeligste ved Stenhøjsbyggeriet og
+Beplantningen at kunne fremstille større tætte Stensystemer, der
+beplantede ser ud som revnede Klippeblokke, hvis Spalter er
+bleven naturligt bevoksede. Er man imidlertid bange for, at
+Stenpartiet skal skade det landskabelige Billede, som Parken har,
+er det den bedste Udvej at bygge Stenhøjen paa Skrænterne ned mod
+en forsænket Gang. I den botaniske Have i Kew findes Stenhøjen
+netop anlagt paa denne Maade paa begge Sider af en slangeformet
+Vej, som er anlagt lavere end det tilstødende Terræn, og ved
+Busketbeplantning er Anlægget skjult for Beskueren, indtil man er
+ganske nær ved Nedgangen til Stenpartiet.
+
+Men vi maa ogsaa hævde at have set Haver, hvor Stenhøjen var af
+malerisk Virkning. Det vil dog let forstaas, at det kun er i
+større Haver, at man kan gaa saa vidt, at man lader Stenhøjen
+blive et Led, der skal give Præg paa Landskabet. I smaa Haver
+maa Stenhøjen kun blive lille og beskeden, men til Gengæld
+bygges saaledes, at den i endnu højere Grad end i store tjener
+den ene Hensigt: at afgive gunstige Voksepladser for de Planter,
+man vil dyrke derpaa.
+
+At Stenhøjsplanterne er noget særlig smukt vil, som det ogsaa
+berørtes i Indledningen, enhver, der har set dem i Naturen,
+bekræfte; og at de ogsaa i Kultur, hvor de kun giver en svag
+Afspejling af, hvad de er i Bjærgene, ogsaa har talrige
+Beundrere, har de senere Aars Iver for denne Gren af Havebrug
+tydelig vist. Foruden deres lave Vækst og forholdsvis store
+Blomster, som er nogle af deres mest fremtrædende Egenskaber,
+skal her nævnes det Forhold, at saa mange af dem holder Løvet
+frisk grønt hele Aaret rundt eller i al Fald en betydelig Del af
+Aaret, man kan derfor selv i den døde Tid af Aaret fryde sig
+over det friske grønne paa Stenhøjen. De adskiller sig her paa
+behagelig Vis fra de fleste Stauder, som Vinteren igennem staar
+nøgne eller med halvvissent Løv. Som et yderligere Plus for
+Stenhøjsplanterne kan anføres, at deres Lidenhed gør, at et
+forholdsvis stort Antal kan dyrkes paa et meget indskrænket
+Areal. Angaaende Spørgsmaalet, om de kan dyrkes paa flad Jord,
+saa maa dette for nogles Vedkommende besvares med ja, for andres
+med nej. _Malby_ udtrykker sig om dette Spørgsmaal saaledes:
+"Alpeplanterne kan trives i Bjærgegnene, ikke saa meget fordi de
+der givne Kaar er nødvendige for dem, men snarere fordi Klimaet
+for de højere voksende Arter er ugunstigt; i den stærke Blæst kan
+disse ikke udvikle sig, var denne Hindring ikke til Stede, vilde
+de overskygge og knuge de lavere Planter." Det viser sig da
+ogsaa, at nogle Arter godt kan trives, naar de overføres til vore
+Haver og dyrkes paa flad Jord. Men den største Part vil ikke
+vokse under disse Kaar. Det er rimeligvis hovedsagentlig
+Jordens fysiske Beskaffenhed, der her ikke passer dem. For
+disse maa man saa bygge sine Stenpartier. At der er alpine
+Planter, som det selv paa disse Anlæg kan volde Vanskeligheder
+at dyrke, er kun en Spore for Havedyrkeren til at gøre sig
+yderligere Anstrængelser; men overvindes Vanskelighederne, og man
+faar Planterne til at trives og blomstre, da er Glæden derved saa
+stor, at alle Besværligheder er glemte, naar Maalet er naaet.
+
+[Illustration: Fig. 48. Stensætning langs en Gang (i Det kgl.
+danske Haveselskabs Have) umiddelbart efter Plantningen. Den
+samme gang ses paa Fig. 70 i tilvokset Stand.]
+
+
+_Valg af Plads til Stenhøj og Udformning af Terrænet_.
+
+Er Stenhøjens Plads ikke forud givet, maa man vælge den i den
+Del af Haven, som har de gunstigste Terrænforhold, og som
+tillige er fri for store Træer, i al Fald bør der ingen Træer
+være Syd for Anlægget, da disse vil røve al for meget Lys fra
+Stenhøjen. Det er da navnlig Løvtræer med deres overhængende
+Grene, som bør undgaas, en enkelt Gran eller Ædelgran, nogle
+Juniperus eller Chamæcyparis kan bedre tilstedes, ja kan endog
+være af en udmærket Virkning i Anlægget. Dernæst maa man se paa
+Jordbundsforholdene og Vandforsyningsforholdene. Jo bedre de
+sidste er, des bedre kan man forme sit Stenhøjsanlæg i
+storslaaede Former, idet man da stedse er Herre over at holde
+det passende fugtigt. Er Forholdene i Haven saaledes, at
+Vandtryk mangler, eller kunstig Vanding er vanskelig, bør man
+ikke bygge for højt, og da navnlig ikke, hvis Jorden er let, da
+man saa risikerer en Udtørring i den varme Sommertid. Er Midlerne
+smaa, bør man ligeledes afholde sig fra at bygge højt. Det, man
+vil opnaa, er dog i de fleste Tilfælde at faa Planterne udviklede
+saa smukt og naturligt som muligt, og det opnaas lige saa godt
+paa svagt bevæget som paa stærkt kuperet Terræn. Som gode
+naturlige Terrænforhold kan nævnes: Smaahøje og Sænkninger mellem
+disse; en Hulvej med Skrænterne ned til denne; nedre Del af en
+Bakke; Skrænterne paa begge Sider af et forsænket Vandløb og
+Bredderne af en Sø eller en Mergelgrav, I det hele lader en
+Stenhøj og et Vandparti eller et Mosebed sig godt forene. Gaar
+ens Bestræbelser dog ud paa at have et højt-bygget Anlæg, som jo
+ganske vist har den Fordel fremfor et lavere Anlæg, at det virker
+mere imponerende paa Beskueren, da bør man hellere hygge paa en
+Lerbakke end paa en Sandbakke, da den sidstnævnte, hvor kunstig
+Vanding ikke kan iværksættes, som alt nævnt, let vil udtørres.
+Har man en Nordskrænt og en Sydskrænt at vælge imellem som
+Udgangspunkt for Stenhøjen, da bør man vælge Nordskrænten, hvis
+man særlig agter at dyrke Alpeplanter, men derimod Sydskrænten,
+hvis man navnlig vil have Planter fra lunere Verdensegne.
+
+Er Stenhøjens Plads i Haven givet paa Forhaand, staar man jo
+ikke saa frit som i det først nævnte Tilfælde. Saafremt det er
+muligt at bortrydde Træer, som kan virke skyggende eller paa
+anden Maade generende, uden derved at skade Havens Udseende, bør
+man straks fjærne dem og ikke vente og "se Tiden an". Kan man
+ikke borttage Træerne, maa man lave sin Stenhøj saa godt som
+muligt og ved Beplantningen stedse tage Hensyn til den uheldige
+Beliggenhed d.v.s. plante Bregnearter, Skovanemoner,
+Primula-Arter, Cyclamen og andre skygge-taalende Arter. Egentlige
+Alpeplanter faar man ikke til at lykkes paa et saadant Sted.
+
+Efter at Stedet for Stenhøjen er fastsat, maa man, inden man
+gaar videre, gøre sig klart, hvad man vil ofre paa sin Stenhøj,
+ikke alene m.H.t. Konstruktionen, men ogsaa m.H.t. Indkøb af
+Planter og den fremtidige Pasning. Det gælder her endnu mere end
+for den øvrige Haves Vedkommende, at man ikke skal slaa større
+Brød op, end man kan bage. Dette kan ikke noksom fremhæves.
+Koster man meget paa Anlæggelsen og Beplantningen og saa iøvrigt
+kun kan ofre lidet paa Pasningen, da er de store Udgifter
+spildte. En Stenhøj beplantet med sjældne og vanskelige Planter
+kræver et stadigt Tilsyn og en aldrig svigtende Interesse fra
+Havejerens Side; og et Stenhøjsanlæg, som er bleven forsømt, hvor
+sjældne og fine Arter er fortrængte og kun enkelte
+kraftigere-voksende endnu kæmper en fortvivlet Kamp med Ukrudtet,
+er et sørgeligt Syn.
+
+Ved Udformningen af Terrænet, hvad enten dette nu fra første
+Færd af er ganske fladt eller det fra Naturens Haand er gunstigt
+formet, gælder det først og fremmest at undgaa Ensformighed og
+Ensartethed, det gælder at skabe saa mange forskelligartede
+Voksepladser som vel muligt. Endvidere maa man sørge for, at der
+intet Sted kan samle sig staaende Fugtighed. Er der en Sø eller
+et Vandhul ved Anlægget, bør man derfor sørge for, at mulige
+Lavninger paa Stenhøjen, hvor Vand kan samle sig, afdrænes til
+Søen, ved Stenfaskiner eller kunstige Bækløb.
+
+Inden Omformningen af Terrænet tager sin Begyndelse, afgraves
+den brugbare Muldjord og samles i en Bunke for senere at
+anvendes.
+
+Er Udgangspunktet for Stenpartiet en Bakke, Vold eller Høj,
+søger man at frembringe en mere uregelmæssig Form, man maa
+udviske det kegleformede, kuppelformede eller rygdannede, som
+Stedet har fra Naturens Haand. I Stedet for en enkelt Top danner
+man flere større eller en enkelt stor og flere mindre Toppe i
+forskellig Højde, ligeledes maa man lade Forhøjningen løbe ud i
+det flade Terræn paa forskellig Vis, her brat, der mere jævnt, en
+Skrænt lader man blive lang uden nogen videre Afbrydelse, en
+anden gør man mere uregelmæssig ved at afsætte flere Terrasser;
+sine Steder samler man Jorden i længere Kamme eller Rygninger,
+Partierne mellem disse Kamme vil faa mer eller mindre udpræget
+Kløftform, eftersom Kammene ligger nærmere eller fjærnere fra
+hinanden. Grotter lader sig ogsaa let udforme ved Udgravninger
+ind i Højen, Volden eller Skrænten. Grotterne gøres dybe og
+smalle eller flade og brede i Grundform, altsaa fjordformede
+eller bugtformede, om man kan udtrykke sig saaledes. I Bunden af
+Grotten bliver der Plads til Dyrkning af fugtighedselskende
+Planter; andre Steder paa Terrænet, hvor man vil have Plads til
+saadanne, maa man afgrave et betydeligt Lag Jord, som føres hen
+paa andre Steder, hvor der skal findes Forhøjninger. Det bliver
+naturligvis navnlig i den lavere Del af Partiet, at disse Grotter
+og andre Pladser til fugtighedselskende Planter anlægges, men man
+kan ogsaa anbringe dem paa mere højtliggende Terræn. I Bunden maa
+lægges Dræn af Skærver. Bunden i Grotten behøver iøvrigt ikke at
+være i Niveau med Gangen, den kan skraane nedad mod denne,
+derimod vil det ikke være heldigt, om Grottens Bund har Fald ind
+mod Højen, thi Afdræningen af Grotten vil derved vanskeliggøres.
+Der kan ogsaa tænkes Tilfælde, hvor Grottens Bund ligger lavere
+end Gangen og fortsættes paa den anden Side i en Kløft, Gangen
+maa i saa Fald føres over dette Sted ved en Sten-Bro. Alle
+Steder, hvor man tænker sig at plante Arter, som trives i løs og
+ret tør Bund, maa man afgrave saa megen Jord, at der kan blive
+Plads saavel til et godt Lag Dræn som til et passende Lag
+tilberedt Jord.
+
+Er Jordsmonet fladt, maa man give det en mere bølget Form; har
+man rigeligt af Skærver, og selve Anlægget ikke er af særlig
+stor Udstrækning, kan man med Fordel lægge Dræn af Skærver under
+hele Stenpartiet, man vinder derved en Del Jord til Opbygning af
+Forhøjninger. Et saadant afdrænet Stenhøjsparti maa vandes noget
+rigeligere om Sommeren end et uden Skærveunderlag, til Gengæld
+kommer det ikke let til at lide af overvættes Fugtighed om
+Vinteren.
+
+Alle Jordflytningsarbejder udføres bedst om Efteraaret. Jorden,
+der føres sammen i Bunker, som Grundlag for Klippeblokke eller
+Stentoppe maa stampes meget fast, men yderligere bør den ligge
+Vinteren over for rigtig at sætte sig. Bygger man nemlig paa
+nylig sammenkørt Jord, løber man den Risiko, at den dog--selv
+vel sammentrampet--synker yderligere sammen, og det opbyggede
+Stenparti kan derved forrykkes paa uheldig Maade.
+
+Har nu Arealet, som er valgt til Stenhøj, ligget et halvt Aars
+Tid for at sætte sig, kan man begynde at anbringe Stenene. Der
+vil dog ofte først være nogle mindre Ændringer at foretage ved
+Jordmassen, fordi denne sine Steder kan være sunket mere, andre
+Steder mindre end forventet, ligesom Regnskyl kan have
+foraarsaget ikke ønskede Forandringer.
+
+Man maa ogsaa allerede nu sørge for at anlægge Gangene; disse
+maa dog ikke komme til at indtage nogen betydelig Part af
+Anlægget, navnlig i smaa Stenpartier maa de være beskedne baade i
+Antal og Bredde. Da det er heldigt, om Gangene er afdrænede, vil
+her eventuelt ogsaa blive Anledning til at afgrave nogen Jord for
+at give Plads til Skærveunderlaget. Det vil sine Steder gøre
+bedre Virkning, om Gangen former sig som en Trappe, eller at der
+dog findes enkelte Trappetrin her og der i en jævnt stigende
+Gang; stærkt stigende Gange maa næsten nødvendigvis bygges
+trappeformede. Udformning af Gangene i Trappeform bør næppe ske,
+før efter at Stenene er bragte paa Plads, da Transport af store
+Sten opad Trappe er vanskeligere end ad en skraanende Gang.
+
+Paa de Steder, hvor der ingen Opfyldning har fundet Sted. kan man
+naturligvis godt skride til Anbringelsen af Stenene, umiddelbart
+efter at Terrænet har faaet den ønskede Form. Ønsker man dog at
+udsætte hele Arbejdet med Fordelingen af Stenene, til man kan
+gøre det hele samlet, bør man dog ved Udgravningen til Grotterne
+foretage den Forsigtighedsforanstaltning ikke at afgrave Væggene
+stejlt, men lade dem staa Vinteren igennem med skraa Sider,
+derved sikrer man sig mod, at de skrider ned.
+
+[Illustration: Fig. 49. Fra Botanisk Haves Stenparti. En Afsats
+paa en skraanende Flade. I Forgrunden ses hvorledes smaa Sten
+lægges mellem de større.]
+
+Raader man over kunstige Vandledninger, bør man allerede nu
+sørge for at føre Rør hen til forskellige Punkter paa Stenhøjen,
+saa at man kan besprøjte denne over det hele. Og er der Raad til,
+at man et Sted kan lave en lille rislende Bæk, vil dette i høj
+Grad øge Glæden ved Anlægget. Bækkens Bund maa sættes med Ler,
+eventuelt med Cement, da Vandet ellers for hurtigt vil forsvinde.
+Over Leret eller Cementen man lægge Sten af forskellig Størrelse,
+Grus og Sand.
+
+
+
+
+_Anbringelsen af Stenene.--Valg af Materiale_.
+
+Af og til ser man Stenhøje byggede af temmelig flade Sten, som
+er stillede paa Kant og er temmelig regelmæssigt ordnede, saa at
+der fremkommer en Mængde Smaarum, hvilke man kan kalde "Lommer"
+eller "Baase". Dette System har visse Fordele. Hver Plantes
+Vokseplads bliver her bestemt afgrænset. Desuden er man Herre
+over at lave Jordblandingen forskellig i de forskellige Rum, og
+man kan ved at gøre Jordsmonet højere eller lavere i Forhold til
+Stenenes Kant og ved at lægge Dræn i Bunden af "Baasene" i større
+eller mindre Lag virke hen til at gøre Voksepladserne tørrere
+eller fugtigere. Ligeledes afgiver Stenene betydeligt Læ for
+Planterne; denne Form egner sig vel derfor bedre til Dyrkning af
+kælnere Planter end just til de egentlige Alpeplanter. Men der er
+ogsaa visse Ulemper ved denne Konstruktionsmaade, navnlig er det
+vanskeligt at bygge Stenhøjen saadan, at den danner et smukt
+Hele.
+
+Endnu almindeligere er det at se Stenhøje, hvor Stenene er jævnt
+spredte over det hele og er stillede paa Højkant med den
+spidseste Ende opefter. Man ser ogsaa tit Stenhøjsbyggernes
+Bestræbelser gaa ud paa at samle saa mange mærkeligt formede
+Sten, som der er at opdrive: Flintesten, der ligner Dyrehoveder,
+Affald fra Glasværker eller fra Teglværker (sammenbrændte
+glasserede Mursten i uregelmæssige Former) eller forstenede
+Træstammer o.l. Man faar ved Betragtning af saadanne Stenhøje
+Indtrykket af, at Stenene og ikke Planterne er den vigtigste Del
+af Anlægget. Maaske har saadanne Konstruktioner ogsaa bidraget
+sit til sine Steder at bringe Stenhøjene i Miskredit.
+
+Inden man skrider til selve Anbringelsen af Stenene, maa man
+ordne det foreliggende Materiale, enten det nu er noget man har
+fra en ældre Stenhøj, fra et Stendige, fra Udgravninger paa
+Terrænet eller man har indkøbt Alluvialsten eller Materiale fra
+Stenbrud.
+
+Al Slags Glasaffald kasseres skaanselsløst. Ej heller kan
+Teglstens og Murstens-Materiale finde Anvendelse ved selve
+Opbygningen, men det kan, efter at være slaaede til Skærver,
+benyttes til Dræn. Flintesten er som Regel heller ikke af større
+Værd, men kan ligeledes bruges til Dræn, maaske helst blandede
+med Murstensskærver, Kulslagger eller andet stærkt vandsugende
+Materiale. Smaa Rullesten bliver ligeledes slaaede til Skærver,
+er der rigeligt af Materiale, kan ogsaa disse bruges til Dræn,
+men er der sparsomt med Sten, bør de henlægges for senere at
+bruges til at lægge ovenpaa Stenhøjen (herom mere senere), de
+maa da helst slaas saa flade som muligt, altsaa mere i Flageform
+end i Skærveform; de Kalksten, der maatte blive kasserede ved
+Opbygningen af Stenhøjen, behandles paa samme Maade.
+
+De Sten, der kan benyttes til at bygge Stenhøjen af, er navnlig:
+Granit, Gneis eller anden Urfjældsten, Kalksten og Sandsten. Det
+bedste Materiale faar man fra Stenbrud, idet de kantede Sten er
+bedst at bygge med, men store Rullesten kan ogsaa efter at være
+udkløvede finde god Anvendelse, dog vil de runde Sider, som
+nogle af Stykkerne faar, kunne volde visse Vanskeligheder. Man
+sorterer Stenene, man har til sin Raadighed, dels efter deres Art
+dels efter Farve, og ved Anbringelsen af Stenene paa Højen holder
+man hver Sort for sig, det ser nemlig ikke godt ud, naar en
+Klippevæg eller Klippeblok er bygget op af Granit blandet med
+Porfyr, Sandsten og Kalksten. Store lavbevoksede Rullesten fra
+Heder og Overdrev eller Søsten kan ogsaa finde Anvendelse i den
+Form, i hvilken de foreligger, man bør derfor ikke udkløve alle
+sine Rullesten, men bevare de bedste urørte. _Malby_ anbefaler
+til Stenhøjsbygning et kunstigt Konglomerat af Skærver og
+Cement, dette bør man dog kun i en stenfattig Egn ty til.
+
+Stenene maa ikke fordeles jævnt over hele Anlægget, men ordnes
+mere gruppevis, saa at de sine Steder staar meget tæt, andre
+Steder i løsere Grupper og sine Steder meget spredt. Man maa
+ogsaa sørge for, at Stenene kommer til at staa (eller ligge)
+fast, saa at de ikke forandrer deres Stilling, selv om der bliver
+traadt paa dem. En tredie vigtig Regel er, at Stenene maa
+anbringes saaledes, at den Fugtighed, der tilflyder Anlægget--
+Vandet, som sprøjtes derudover, og Regnen, som falder derpaa--
+snarest søger ind mod de indre Dele af Højen og derved naar ned
+til Planterødderne; en højere liggende Sten maa derfor ikke
+springe ud over en lavere, da Vandet saa vil løbe fra den højere
+ned over den lavere liggende uden at befugte Jorden, som findes i
+Mellemrummet mellem disse to Sten.
+
+Det er forhen berørt, at det er uheldigt at stille Stenene paa
+Enden, det er en ganske unaturlig Stilling. _Farrer_ skriver
+saaledes om dette Spørgsmaal: "Og husk altid at sætte Stenene paa
+Højen med den brede Flade mod Jorden. Dette er den naturlige
+Maade at anbringe dem paa. I Naturen ligger Stenene ned; Moder
+Natur lader ikke sine Sten strutte ud i Luften som Piggene paa et
+Pindsvin." Der kan dog være Tilfælde, hvor man har Lov til at
+sætte Stenene paa Højkant, og det er der, hvor man bygger meget
+tæt, de Steder, hvor man søger at efterligne Klippeblokke, men
+her kommer den enkelte Sten ikke til at præsentere sig, her rager
+den ikke frit ud i Luften, den skal netop kun ses sammen med de
+andre som et afsluttet Hele. Ogsaa ved Opbygningen af Grottevægge
+kan Afvigelse fra Regelen tilstedes, thi her gælder det jo ogsaa,
+at det kun er en enkelt Flade af Stenen, der vender ud imod
+Beskueren. Sine Steder kan man ogsaa ved Afgrænsningen mellem
+Stenhøjen og Gangene, som fører derigennem, tillade, at en Sten
+er sat paa Enden, men som Regel bør disse Sten ligge ned paa
+Siden. Man maa forøvrigt vogte sig for, at denne Afgrænsning
+kommer til at se for ensformig ud og i det hele undgaa skarp
+Afgrænsning, hvor det ikke er nødvendigt. Ved Konstruktion af
+Klippeblokke og Grottevægge er Udtrykket Stenhøjsbygning rigtig
+paa sin Plads, idet man her faktisk stabler Sten paa Sten og i
+givet Tilfælde endog maa gribe til Bindemidler som Cement for at
+støtte Konstruktionen.
+
+Ved Opbygning af Grottevægge har man en fast Jordvæg som
+Rygstød, denne er, som omtalt under Udformningen af Anlægget,
+afgravet skraat eller stejlt, dog bør den ikke være absolut
+lodret. Det vil nemlig være heldigt af forskellige Grunde, om
+Grottens Bredde bliver noget større foroven end forneden. En
+uformodet Forskydning i Jordhøjen vil lettere kunne bæres af en
+Stensætning, som har en svag Heldning indefter mod Højen end af
+en, som er ganske lodret; tillige bør hver overliggende Sten
+springe lidt tilbage for hver underliggende af Hensyn til
+Befugtningen af Jordmassen mellem Stenene (s. f. o.). Man gør
+ikke Grottens Væg regelmæssigt bueformet, og hvis man har en dyb
+og smal Grotte for sig, lader man ikke Væggene blive paralelle,
+man giver Væggene et eller flere smaa Fremspring eller en ekstra
+Indbugtning. Den nederste Stenrække maa noget skarpere angive
+Uregelmæssigheden, da alle Fremspring, eftersom Opbygningen
+skrider frem, udviskes noget. Stenene maa sættes meget fast, og
+man begynder ikke nogen ny Etage, før man er sikker paa, at det
+færdige Lag ikke kan rokkes. Stenenes Overkant maa have en svag
+Heldning ind mod Højen, er en Sten af uheldig Form, kasseres den,
+eller man fjærner med Hammer og Mejsel uheldige Fremspring, saa
+at Stenen bliver brugelig. I det hele maa man ved dette
+Opbygningsarbejde væbne sig med Taalmodighed og ikke vente, at
+den Sten, man griber fat paa, just vil passe paa det Sted, hvor
+man først lægger den; ofte maa man prøve flere Sten i Rad, inden
+man finder den rette. Samtidig med Opbygningen maa man foretage
+en--i al Fald delvis--Paafyldning af tilberedt Jord i
+Mellemrummene mellem Stenvæggen og Højen og mellem de enkelte
+Sten. Bag ved det nederste Stenlag bør man lægge et Lag Skærver
+til Dræn, inden man begynder at tilføre Jord. Denne
+Paafyldningsjord maa hverken være for tør eller for vaad (man
+kan bruge den gammelkendte Prøve: tage en Haandfuld Jord og
+klemme den, giver den Vand fra sig, er den for vaad, falder den
+fra hinanden, naar man løsner Taget, er den for tør) og den maa
+pakkes fast, saa at man er sikker paa, at den ikke senere synker
+sammen, saa at der derved opstaar Hulheder her og der.
+
+Opbygning af større Stenblokke eller Klippeblokke maa ske paa
+lignende Maade som anvist ved Grotter, men her har man jo ingen
+fast Væg at støtte Konstruktionen til. Man kan godt bygge en
+Klippeblok paa flad Jord, men vil dog som Regel hellere forme
+den omkring en større eller mindre Jordforhøjning. Ogsaa kan man
+lade en eller flere af Stenhøjens Toppe afslutte med en saadan
+kompakt Stensamling. Grundfladen gøres uregelmæssig, og
+Opbygningen foregaar terrasseformet, saa at de højere liggende
+Sten springer tilbage i Forhold til de lavere. Ogsaa her maa
+Paafyldningen af god Jord ske samtidig med Opbygningen. Er en
+saadan Top anlagt i stor Maalestok, vil man ved Paafyldning af
+Jord i dens Indre kunne bruge Lerjord og Skærver som Kærne, men
+nærmest udad mod Stenene, som der bygges med, maa man bruge
+god Jord, thi heri skal Planternes Rødder brede sig; smaa Blokke
+fyldes kun med god Jord. Af yderste Vigtighed er det, at hele
+Kærnen, hvad enten den bestaar af det ene eller det andet
+Materiale, gøres meget fast, saa at ingen Sammensynkning eller
+Forskydning af Stenblokken senere kan finde Sted. Udfyldningen
+af smalle Revner mellem Stenene maa udføres med stor Omhu og med
+aldrig svigtende Taalmod. Den kyndige _Farrer_ siger: "Se til at
+hver Sten er vel tilpakket med Jord straks fra Begyndelsen, for
+hvis De ikke gør det, efterhaanden som Stenhøjen bygges op, vil
+De (bagefter) aldrig kunne faa det gjort godt igen, men vil altid
+komme til at kæmpe med Mangler her og der. Intet er mere
+fortvivlende end at prøve paa at skaffe Jord ind i et skjult Hul
+bag en stor Sten. Man maa famle sig frem, rage og støde, og man
+faar Huden gnavet af Knoerne, og endda bliver Arbejdet ikke godt
+gjort. Og er Arbejdet ikke gjort godt fra først af, vil disse
+Hulheder foraarsage Planternes Død, og for det andet vil Rotter,
+Mus og andre Skadedyr tage Bolig deri."
+
+Grunden til, at Planterne dør, naar en saadan Hulhed naas af
+Rødderne, er den, at disse derved udsættes for Udtørring.
+
+Hvor man paa Stenhøjens Skrænter har afbrudt den regelmæssige
+Skraaning ved en Afsats, kan der for stærkere at markere og
+støtte denne, anbringes en mindre Opstabling af Sten, her bør
+man dog ikke sætte Stenene paa Enden, men lægge dem ned paa
+Fladen.
+
+Tætte Stensamlinger kan ogsaa tilvejebringes ved mindre Midler
+og paa lettere Vis end den her anførte Opstabling. Paa skraa
+Flader eller smaa Forhøjninger, som har faaet den Form, man
+tænker sig, de skal have i færdig Stand, _lægges_ Stenene ned i
+Flugt med Jordsmonet. Stenene graves noget ned i Underlaget, saa
+at de ikke kan skride ud, og Mellemrummene udfyldes med tilberedt
+Jord. Stenene maa lægges tæt navnlig mod Toppen af Højene og
+anbringes om muligt med en brudt Flade udad mod Beskueren.
+
+De større Rullesten, man har lagt til Side, anbringes paa
+Rygningen og Skrænterne af Volde eller paa Skraaninger og
+Flader, hvor man agter at indrette Vokseplads til Lyngvækster.
+
+De skraaninger, som ikke er bleven besatte med Sten, vandrette
+Afsatser, Kløfter eller fladere Sænkninger mellem Forhøjninger
+eller Volde, skal nu ogsaa indrettes til deres Brug. For dem alle
+gælder det, at de maa forsynes med et Lag Skærver for at sikre
+Vandafledningen. Stenskredene, d.v.s. de Steder, hvor man har
+tænkt sig at plante de Arter, som i Naturen vokser i nedrullede
+Sten, altsaa et meget løst Materiale, bør have et rigeligt
+Drænlag, medens Kløfterne og de Partier, der skal huse
+Engplanterne, kan nøjes med et mindre dybt Lag; har man gennem en
+Kløft Afløb fra et Moseparti eller fra et lille Kildevæld, maa
+Afdræningen dog gøres noget kraftigere end ellers. Forøvrigt maa
+man regulere Skærvelagets Mægtighed efter Stedets Beliggenhed paa
+Stenhøjen og efter dets større eller mindre Fald. Paa Skraaninger
+gøres Drænlaget mindre end paa Flader, og ligeledes maa man i de
+lavere Dele af Stenhøjen øge Drænets Mægtighed, navnlig naar
+Afløbsforholdene fra Stenhøjen ikke er fuldt tilfredsstillende.
+Det er mindst lige saa meget om Vinteren som om Sommeren, at
+Drænet skal gøre Nytte, for at bortlede den rigelige Væde, som
+samles i denne Tid, da Fordampningen fra Jordoverfladen er ringe,
+og Planternes Forbrug ogsaa er sat ned paa et Minimum. Man maa
+derfor sørge for, at Drænlaget er saa godt, at det kan holde
+Anlægget passende tørt om Vinteren. Inden man begynder Paaførslen
+af Skærverne, maa man beregne, hvor meget disse vil fylde i
+Forbindelse med det Jordlag, som derefter skal paaføres, og hvori
+Planterne skal vokse; undlader man dette, risikerer man let, at
+Jordsmonet, naar man er færdig, er blevet for højt i Forhold til
+Omgivelserne, og Arbejdet maa gøres om. Det første Lag Skærver,
+man paafører, gør man vel i at grave ned i Underlaget, hvorved
+man opnaar, at Drænet kommer til at virke dybere ned.
+
+[Illustration: Fig. 50. Kunstigt opbygget Stenblok i Botanisk
+Have.]
+
+
+
+
+_Jordbundsforholdene_.
+
+Det er af Vigtighed, at det Jordsmon, som Planterne skal plantes
+i, er gunstigt for deres Trivsel, og at man ved tilberedningen
+deraf har de forskellige Planters Tarv for Øje. Som Regel vil
+den Muldjord, der findes paa Stedet, og som man har afgravet og
+samlet, inden Omformningen af Terrænet paabegyndtes, ikke kunne
+bruges i ublandet Stand, men det hyppigste vil vel ogsaa være,
+at man af økonomiske Hensyn maa bruge en Del af denne Jord til
+Indblanding i andet Materiale. For at kunne tilvejebringe gode
+Jordblandinger anskaffer man sig et Oplag af følgende Jordarter:
+Lyngjord, Mosejord--ogsaa Tørvestrøelse kan eventuelt
+anvendes--Bladjord og, hvis den oprindelige Muldjord er let, da
+tillige Græstørvejord fra svær Jord. Endvidere Grus, fint knuste
+Kalksten eller Murgrus og fine Granitskærver. Visse Planter er
+mere kalkfordrende end andre, ja nogle Forfattere hævder, at
+Planterne kan deles i kalkfordrende og kalkflyende Arter, og at
+der endog ofte til visse kalkyndende Planter svarer andre
+nærstaaende Arter, som er kalkflyende; i Naturen skulde disse to
+Slags Planter som Følge af deres særlige Krav til Jordbunden
+aldrig forekomme blandede, men al Tid hver Gruppe paa sin
+Lokalitet. Saaledes angiver _Robinson_, der har en Liste paa c.
+70 Kalk-Planter og nogle flere Granit-Planter, at _Rhododendron
+hirsutum, Daphne eneorum_ og _Pulsatilla alpina_ vokser paa
+Kalkbjerge, medens _Rhododendron ferrugineum. Daphne striatum og
+Pulsatilla sulphurea_ vokser paa Granitunderlag. Selv om dette nu
+ikke skal tages saa alvorligt, at man altid kan betragte Kalk som
+Gift for Planter fra Granitbjærge, saa kan man dog ikke se helt
+bort fra denne Forskellighed hos Planterne, og enhver Oplysning
+om Planternes naturlige Voksested er af Betydning for
+Stenhøjs-dyrkerne. Hvis man til sin Stenhøjs Opbygning har brugt
+saavel Granit som Kalksten, gør man derfor vel i ogsaa at
+tilberede Jorden forskelligt paa de to Steder, saa at man ikke
+blander Kalkelementer i den Jord, som lægges paa Granitafdelingen,
+medens man giver en rigelig Tilsætning af dette Materiale paa den
+Afdeling, der er bygget af Kalksten. Ved man intet om Planternes
+Krav i saa Henseende, kan man jo prøve sig frem, plante enkelte
+Individer paa hver sin Afdeling og se til, hvor Planterne udvikler
+sig bedst. Sandsynligst er det dog, at Jordbundens rette fysiske
+Beskaffenhed er mindst ligesaa vigtig som dens kemiske. Med andre
+Ord, at der for Planternes Trivsel maa tages fuldt saa meget Hensyn
+til, at de faar en Jord, som er passende gennemtrængelig for
+Rødderne og af en passende Fugtighedsgrad for de paagældende
+Planter som til, at Jorden indeholder saa og saa mange Procent Kalk.
+
+Til Paafyldning i Revnerne og de større Mellemrum paa
+Stensamlingerne samt til Jordlaget paa Stenskredene bruges en
+let Jord bestaaende af Mosejord blandet med lidt af den
+oprindelige Muld samt Grus og fine Granitskærver. Til
+Smaalavninger, hvor Engplanterne skal vokse, bruges Mosejord
+blandet med lidt Grus og en Del af den oprindelige Muldjord, til
+Kløfterne benyttes en lignende Blanding, og i disses nedre Dele,
+i Bunden af skyggede Grotter samt paa andre Partier, hvor man vil
+dyrke Skovplanter, tilsættes yderligere Bøgebladjord.
+Lyngpartierne faar grusblandet Lyngjord; har man ikke Adgang til
+at skaffe denne Jordart, maa man anvende Jord fra Lyngmoser med
+en Indblanding af lidt rigeligere Grus. 1 Kalkafdelingerne
+tilsættes, som nævnt en Del knust Kalksten eller Murgrus.
+
+
+
+
+_Stenhøjens Tilplantning_.
+
+For at kunne tilplante en Stenhøj tilfredsstillende maa man
+kende noget til de Planter, man vil dyrke. Vel kan man læse
+sig en Del til, men bedre Kundskab om Arterne vil man dog
+erhverve sig ved at studere andre Stenhøjsanlæg. Her kan man gøre
+mange Iagttagelser, se de Fejlgreb, der er bleven begaaede, og
+derefter vare sig for at gøre de samme Fejl om igen, man vil
+kunne se de gode Resultater, som er opnaaede, og søge at
+efterligne de Kaar, den og den Plante her er lykkedes under. Ja,
+man kan jo endog faa Lejlighed til at kritisere de rosende
+Udtalelser, som Bøger og Kataloger, Gartnere eller ens Venner
+har fremført om denne eller hin Plante, og se, om det virkelig
+passer, at denne "ikke bør savnes paa nogen Stenhøj" eller hin
+"er af glimrende Virkning plantet i store Masser". Smagen er jo
+saa forskellig, at man aldrig er sikker paa om det, andre roser
+som noget særlig godt, netop vil falde i ens egen Smag. Man maa
+forøvrigt heller ikke vente al Tid at opnaa samme Resultat, som
+man ser naaet andet Steds, de lokale Forhold har ofte meget stor
+Indflydelse; men mislykkedes nogle Arter, kan man til Gengæld
+glæde sig til, at andre maaske netop vil lykkes bedre paa den
+Stenhøj, man selv har anlagt, end paa dem, man har lagt til
+Grund for sine Forstudier. Her kan saaledes nævnes, at _Max
+Kolb_ ved Beskrivelsen af _Hutchinsia alpina_ skriver: "Saa
+almindelig (i Bjærgene) denne Plante end er, saa lykkes den ofte
+ikke godt og gaar gærne til Grunde", medens den i Botanisk Have
+i København regnes for at være en af de villigste; og om
+_Polygonum vaccinifolium_, der sidstnævnte Sted nærmest maa
+kaldes lunefuld og absolut maa have en god Plads, siger
+_Robinson_, at "den formeres let ved Deling og Stikning, trives i
+almindelig Havejord og passer til Skrænterne og de mindre vigtige
+Steder paa Stenhøjen."
+
+Vigtigt er det ogsaa ved disse Studier paa andre Stenhøje at
+lægge Mærke til, _hvor_ den eller den Plante "gør sig" bedst, om
+den udvikler sig bedst til sin Fordel klemt inde mellem Sten i en
+vandret eller lodret Revne, eller om den ser bedst ud imellem
+løse Smaasten, om den trives bedre i et lille Engparti end i en
+Kløft, og om den syner bedst betragtet fra oven eller fra neden,
+Man maa gøre Iagttagelser angaaende Planternes Krav til
+Vokse-Areal, om det er Planter, der breder sig raskt eller om den
+aarlige Tilvækst kun er ringe.
+
+Til Plantningen bruges helst smaa Planter. Disse vokser lettest.
+Synes de Blokke, man har indkøbt, at være for store, maa man se
+efter, om det er en Art, som let lader sig dele, og er dette
+Tilfældet, bør man straks partere den, man har da ikke alene
+flere Chancer for én, at Planten skal vokse, men tillige faar man
+i samme Køb et større Stykke af sin Stenhøj tilplantet. Af
+Plante-Arter, som ikke taaler Deling, maa man vogte sig for at
+faa store Individer. Nogle Planter har lange piskformede eller
+dog svagt forgrenede Rødder (mange Bælgplanter). Disse Planter
+lader sig ikke dele; de kan tillige være vanskelige at plante,
+da Rødderne paa Grund af deres Længde kræver et dybt Plantehul;
+en Indkortning eller Sammenbukning af Rødderne er ikke heldig,
+taales i mange Tilfælde slet ikke af Planten. Derimod kan alle
+Planter med tæt og rigt forgrenet Rodnet godt taale
+Rodbeskæring, og denne Indstudsning bør foretages, da
+Plantningen foregaar lettere, naar Rodmassen er mindre.
+
+Stenhøjsplanter maa plantes med megen Omhu, navnlig gælder det
+om at trykke Jorden godt omkring Planten, saa at Rødderne straks
+omsluttes fast af Jord og Smaasten. Ved Omtalen af Stenenes
+Anbringelse er det nævnt, at Jorden skal pakkes ind i alle
+Hulheder og Revner. Ved Plantningen gælder samme Regel, man maa
+hele Tiden passe  paa, at Jorden, som man fylder ned om Rødderne,
+baade ligger fast til disse og til Stenvæggene. Tilplantning af
+Grottevægge og Klippeblokke er den vanskeligste. Revnerne er
+ofte ganske smalle, saa at det er et stort Taalmodighedsarbejde
+at faa Jorden fyldt ind omkring Rødderne; som nævnt skal der
+gærne være Smaasten i Jordblandingen, disse Smaasten kommer let i
+Klemme og hæmmer den videre Paafyldning af Jorden. Og volder de
+vandrette Revner Bryderier, er de lodrette endnu vanskeligere at
+beplante, Thi her mangler det faste Underlag, som man dog har ved
+de vandrette Revner. Man maa derfor ved Tilplantningen af disse
+lodrette Spalter klemme Sten ind deri, som kan tjene som
+Hvilepunkt for Planten, man vil anbringe, og for yderligere at
+gøre et saadant Sted til et fast Støttepunkt, kan man fæstne den
+indsatte Stenkile med Cement. For at gøre Cementen saa lidet
+synlig som muligt, knuser man noget af den Stenart, man har
+bygget med, til meget fine Skærver og trykker en Del af disse
+ind i den endnu fugtige Cement.
+
+[Illustration: Fig. 51. Parti af Botanisk Haves Stenhøje.]
+
+Man maa vel vogte sig for at faa sin Stenhøj for regelmæssigt
+tilplantet. Uregelmæssighed og Uensartethed er jo allerede givet
+eller tilstræbt i selve Konstruktionen, der vilde da ingen
+Mening være i at udviske dette ved en altfor regelmæssig og
+ensartet Tilplantning. Det gælder jo først og fremmest at give
+Planterne de bedste Vækstbetingelser, men tillige maa man jo give
+dem den bedste Baggrund og tage Hensyn til de enkelte Arters
+Voksemaade. Pudeplanter skal ikke plantes tæt og i store Klynger,
+de skal ses enkeltvis eller faa sammen, saa at den enkelte lille
+Plante viser sig. Rosetplanter og visse Pudeplanter tager sig
+bedst ud mellem Sten og plantes derfor i store Klippeblokke.
+Tæppeplanterne sættes sammen i større Mængde og især paa store
+Flader, de gør sig jo netop paa denne Maade; er det Arter, som
+hurtigt breder sig, kan Arealet, der skal indtages af en eller
+anden Art, dog godt beplantes spredt, men al Tid uregelmæssigt;
+sæt ikke Planterne i Rader og Geledder som i en Køkkenhave!
+Forøvrigt kan Tæppeplanter ogsaa være af ypperlig Virkning, naar
+de er plantede over en lille Stenknold; Planterne vil da
+efterhaanden brede sig over hele Knolden og dække den, saa at kun
+en enkelt Stenspids træder frem af det grønne. Straks efter at
+man har beplantet en Klippeblok, en Top eller en Flade, belægges
+den fri Jord mellem Planterne med fine og grove Skærver. Disse
+tjener dels til at holde paa Jorden, at den ikke saa let skyller
+bort, dels bidrager de til at holde paa Jordens Fugtighed. I
+Stenskredene maa dette øvre Lag af løse Sten være noget
+rigeligere end andre Steder paa Anlægget, og man bruger her
+helst Stenflager eller sørger for at idet mindste en Del af
+Stenene har denne Form. I Engpartierne og Kløfterne saavelsom i
+Bunden af Grotterne anvendes en Belægning med Skærver kun i ringe
+Grad eller slet ikke, men for at lette Færdslen for den, der
+passer Stenhøjen, maa der her og der ligge nogle større, flade
+Sten til at træde paa. Er Stenpartiet stort anlagt, kan man endda
+enkelte Steder føre en Gang over et Engparti eller over en
+bredere Kløft ved at lægge et Par Rækker af store, flade Sten,
+hellere maa man lade en slidt end en nylig brudt Flade vende
+opefter.
+
+Man bør gøre sig det til Regel først at tilplante
+Stenhøjsspidserne, Smaatoppene og Blokkene, dernæst Skrænterne og
+Lavningerne. Vanding af det plantede sker umiddelbart eller kort
+efter Tilplantningen, bortskylles derved Jord og Smaasten, maa
+man fylde lidt efter. Er Vejret tørt, vandes i den første Tid
+dagligt, indtil Planterne har taget godt fat.
+
+Omplantning af Stenhøjen maa af og til finde Sted. Denne
+foretages bedst partielt, saaledes at man hvert eller hvertandet
+Aar tager en Del af Anlægget under Behandling. Det synes
+navnlig, at de Planter, der her er betegnede som
+Pude-Tæppeplanter, ynder eller tiltrænger Omplantning, for at de
+skal se friske og livskraftige ud. Herunder kommer især de
+almindelige fintløvede _Saxifraga_-Arter, _Aubrietia_,
+forskellige _Arabis_ og mange andre. Forsømmes Omplantning bliver
+disse Tæppeplanter tynde eller visne i Midten og holder sig kun
+friske i Udkanten. Men det er ligefrem forbløffende at se, hvor
+hurtigt nyomplantede Planter tager fat i den friske Jord, og hvor
+sunde og yppige de ser ud blot en Maanedstid efter Plantningen.
+Andre Tæppeplanter opfører sig ikke som de ovennævnte, men
+vedbliver at være friske helt igennem; dette er navnlig træagtige
+Arter som _Salix retusa_; er Omplantningen af en saadan Plante,
+der er godt i Vækst, ikke paatrængende nødvendig--for Eks. paa
+Grund af en _Omlægning_ af Stenhøjen,--bør man ved Omplantningen
+gaa uden om den. Ligeledes vil Stenhøjens Smaabuske som Regel
+ikke behøve Omplantning, men maaske af og til Fornyelse, hvis de
+er bleven for store i Forhold til Omgivelserne, Det er da især
+Planterne paa Skraaningerne, i Lavningerne og paa de mindre
+Stensamlinger, som bør omplantes. De store Stenblokke bør helst
+lades urørte saa længe som muligt, fordi Tilplantningen af disse
+er noget omstændelig, men ogsaa fordi en stor Pudeplante eller
+Rosetplante, som er vokset rigtig fast til Stenene, ikke taaler
+Omplantning, eller i alt Fald lider meget derved. En partiel
+Omplantning kan dog her ogsaa være nødvendig. Her tænkes paa de
+Fornyelser, som bliver nødvendige ved at nogle Planter
+_(Saxifraga mutata, Saxifraga longifolia, Carlina acanthifolia_
+o. a.) dør efter Blomstringen. Allerede ved første Plantning maa
+man have disse Planters kortvarige Liv i Minde, saa at man sætter
+dem paa Steder i Klippeblokken, hvor Omplantning bliver
+forholdsvis let.
+
+
+
+
+_Morænebede_.
+
+Det er før anført, at visse Alpeplanter er meget vanskelige at
+dyrke; dette gælder da navnlig Arterne fra de højeste Fjældtoppe
+og dem, som vokser paa Morænerne. Det ligger da nær at formode,
+at man, saafremt man kunde efterligne de ejendommelige
+klimatiske Kaar og Jordbundsforhold, som de lever under, vilde
+kunne faa dem til at lykkes i Kultur. Det gælder altsaa at skaffe
+Planterne en Jordbund af muldfattig Beskaffenhed, rigelig
+Tilførsel af koldt Vand om Sommeren og temmelig tør Jordbund om
+Vinteren. I England har man da i de senere Aar konstrueret de
+saakaldte "Morænebede" til Kultur af disse Planter.
+
+Paa en svagt skraanende Flade graver man en Fordybning godt 1/2
+m dyb. Bunden og Siderne beklædes med en Kappe af Cement,
+Bassinets øvre Rand skal have samme Fald som den Flade, det er
+konstrueret i. Paa det laveste Sted i Bassinets Bund anbringes
+inden Støbningen en Flaskehals, som saaledes kan give Afløb for
+det Vand, der samler sig i det støbte Bassin. Dette fyldes nu med
+Sten, store i Bunden, aftagende opefter, saa at det øverste Lag
+bestaar af ganske fine Skærver. Heri anbringes Planterne. I
+Flaskehalsen indsættes en Prop udvendig fra. Ved den øvre Rand
+af Bassinet lægges et perforeret Rør, som er sat i Forbindelse
+med Vandledningen; herfra maa Vandet flyde ganske jævnt hele
+Sommeren. Tilløbet maa være stærkere end Fordampningen, saaledes
+at der bestandig løber Vand over den nedre Rand af Bassinet. Hen
+paa Efteraaret lukkes af for Vandet, og nu uddrages Proppen af
+Flaskehalsen, hvorved Bassinet tømmes for Vand, og Stenmassen
+bliver ret tør. Selvfølgelig maa Cementrandene skjules ved, at
+der lægges større Sten over dem, ligeledes maa man for at bryde
+Ensformigheden ved Bedets Overflade henlægge større Sten her og
+der. Det Vand, der løber bort fra Morænebedet Sommeren igennem,
+bør man lede videre gennem Stenhøjsanlægget, lade det risle
+nedover som et mindre Vandløb for at ende i en Eng eller en
+Kløft. Om man vil, kan man bygge Morænebedet i 2 Etager som 2
+Bassiner, det ene over det andet; det overflødige Vand fra det
+øvre løber da ned og befugter det nedre Bed.
+
+
+
+
+_Murhaver_.
+
+Paa gamle Mure--og ikke mindst paa Ruiner--træffer man ofte en
+ret yppig Vegetation. Det er saaledes en bekendt Sag, at den
+lille Bregne _"Murrude"_ vokser frodigt paa Kronborgs Mure. Ved
+første Øjekast ser det mærkeligt ud, at Planterne kan trives
+under saadanne Kaar, men tænker man nærmere over Sagen, er det
+jo i og for sig ikke mærkeligere, end at Planterne vokser i de
+stejle Klippesider, thi Murene er jo mindst ligesaa porøse som
+Grundfjældene. Det har endog vist sig, at Planter, som vanskelig
+trives paa Stenhøj, lykkes, paa Mure. Det er da intet Under, at
+man sine Steder ligefrem har opført Mure udelukkende eller dog
+for en Del beregnede paa Beplantning. (Se Figurene 13, 14, 15 og
+16.) _Correvon_ omtaler udførligt og roser meget disse Murhaver.
+En Mur, som han selv har i sin Have, _"Floraire"_, er 28 m lang,
+2,10 m bred og 1,40 m høj, den er bygget af haardtbrændte Sten og
+løber i Retning SØ.-NV., den har altsaa sine Flader vendte mod
+NØ. og SV., har saaledes en Solside og en Skyggeside, en Fordel
+man kan sikre sig, naar man bygger en Mur alene til dette
+Formaal; paa en Mur, der forud eksisterer, som er opført med
+andet Formaal, og som man faar til Opgave at beplante, vil ofte
+kun den ene Side være fri. _Correvon_ giver Fortegnelse over de
+Planter, som Aaret igennem blomstrer paa denne Mur, ordnet efter
+Blomstringstiden; Listen indeholder flere Hundrede Navne.
+Konstruerer man selv sin Mur, har man jo yderligere den Fordel
+at kunne give den Indmad d.v.s. en Blanding af Jord, Kalkgrus og
+Sten.
+
+
+
+
+_Pottekultur_.
+
+For dem, som har endnu ringere Plads end en Stenhøj fordrer, kan
+det være et Substitut at dyrke en Samling Alpeplanter i Potte,
+og denne Kulturmetode kan ogsaa være nyttig for dem, der har
+Stenhøj, idet de da i de pottedyrkede Individer har en Reserve
+at ty til, hvis enkelte Planter skulde gaa ud paa
+Stenhøjsanlægget. Man anskaffer sig foruden den almindelige Slags
+Potter to andre Slags, et Sæt, der er smallere og dybere, og et,
+der er fladere og bredere, i de dybe dyrkes Pudeplanter og i det
+hele Planter med dybtgaaende Rødder, de flade forbeholder man
+Tæppeplanterne. Man kan her ofre noget mere paa Jordblandingen,
+da det er saa ringe Kvanta, der bruges, og man anvender derfor
+udelukkende Mosejord, Lyngjord, Græstørvjord, Bladjord, Kalkgrus,
+Grus og fine Skærver. Man planter meget fast; i Bunden af Potten
+lægges et Lag Potteskaar. Potterne nedgraves paa et Grusbed og
+vandes rigeligt Sommeren igennem; Gruset udenfor Potterne holdes
+ogsaa stærkt fugtigt, Fordampningen herfra vil bringe Kølighed og
+Friskhed til Potteplanterne. Om Vinteren holdes de i dybe Karme,
+nedgravede i Grus. Imellem Karmene lægges Kulaske eller lignende
+Materiale, som afleder Vandet godt. Karmene dækkes med Vinduer,
+naar det er stærkt fugtigt Vejr, men der luftes rigeligt. Bliver
+det Frost, lukkes Vinduerne til, og der dækkes med Maatter og
+Lemme. Ved indtrædende Tøvejr afdækkes igen.
+
+
+
+
+_Pasningen af Stenhøjen Aaret rundt_.
+
+Naar Aaret lakker mod sin Slutning er det Tid at tænke paa
+Stenhøjens Dækning. Enkelte silkehaarede eller filthaarede
+Planter, som ikke taaler for megen Væde paa Bladene, vil man med
+Fordel kunne beskytte ved Hjælp af et lille Glashus bestaaende
+af fire Sideplader med en Overligger, der maa skraane lidt, saa
+at Væden kan løbe af den; der maa ogsaa være en Aabning mellem
+Siderne og Taget, saa at Luftcirkulation stadig kan finde Sted.
+Denne Tildækning kan passende ske, naar Efteraarets bestandig
+vaade og graa Dage indfinder sig. Visse kælne Planter kan man
+ogsaa beskytte mod Vinterens Vejrlig ved, naar den første Frost
+er i Vente, at tildække dem med skarpt Grus. Disse to
+Beskyttelsesmaader bliver dog rent lokale. De fleste
+Stenhøjsplanter er i deres Hjemstavn dækkede af et lunende
+Snelag, som gør, at Jorden ikke fryser i nogen betydelig Dybde;
+men her i vort Klima ligger dette naturlige Dække kun rent
+undtagelsesvis i et længere Tidsrum. Spørgsmaalet er da, om man
+kan skærme sine kære Stenhøjsplanter mod stærk Barfrost, saa at
+man paa en Maade erstatter Sneen. Desværre lader dette sig ikke
+gøre, i al Fald kun i ringe Grad. Men et Lag af Granris, over
+hele Stenhøjen gør dog sin Nytte, det hæmmer i en vis Grad
+Udstraalingen og skærmer noget mod de bratte
+Temperatursvingninger. Mest Gavn gør Granrisdækket paa
+Slutningen af Vinteren, naar Solens Lys og Varme vil lokke
+Planterne til en for tidlig Vækst, og ligeledes værner det de
+stedsegrønne Planter mod den skarpe Foraarsvind, der let
+foraarsager en for stærk Fordampning fra deres Løvværk.
+Tildækningen med Granris finder bedst Sted ved Juletid, men
+frygter man stærk Frost i den tidligere Del af December, maa man
+hellere fremskynde Tildækningen. Kommer der et Snedække, er
+Planterne først ret hjulpne.
+
+Vinteren igennem er der intet at gøre ved Stenhøjen. Og dog!
+Hvis der indtræder milde Perioder, som tegner til at blive af
+nogen Varighed, er det gavnligt at mindske Dækket paa Stenhøjen
+her og der, navnlig bør man tænke paa de stedsegrønne urteagtige
+Arter som visse _Saxifraga, Hutchinsia_, enkelte _Sedum_.
+nogle _Veronica_ o.s.v., thi selv om det er Vinter, er der dog en
+vis Grad at Livsvirksomhed til Stede. De bortfjærnede Granris
+samles i Bunker for atter at lægges over Planterne, saa snart
+Frostvejr indfinder sig.
+
+[Illustration: Fig. 52. Digitalis. Denne Plante kan under store
+Forhold anvendes paa en skygget Del af Stenhøjen. Man saar den
+paa Stedet.]
+
+Afdækningen om Foraaret maa finde Sted gradvis, og man bør saa
+vidt muligt vælge Graavejrsdage til dette Arbejde for ikke at
+udsætte Planterne pludseligt for Solens Indvirkning. Men nu
+kommer samtidig et af Aarets vigtigste Vedligeholdelsesarbejder.
+Frosten har Vinteren igennem, trods Dækning, virket paa Jorden,
+den har løftet de smaa Sten, som ligger omkring Planterne, ja
+selve Planterne, navnlig dem, der er plantede det foregaaende
+Efteraar er hævede op af Jorden, saa at Rødderne er blottede.
+Forsømmer man ret længe at faa dette bragt i Orden igen, vil de
+løsnede Planter dø af Tørke eller i al Fald svækkes i betydelig
+Grad. Derfor skrider man til det Værk, mens der endnu er
+rigeligt af Fugtighed til Stede, at trykke Jorden fast igen.
+Ofte maa man tage fat paa dette Arbejde, inden man helt har
+afdækket Stenpartiet, men man sørger omhyggeligt for, at ingen
+Del af Stenhøjen forbigaas. Man fjerner saa Granrisene fra et
+mindre Parti, gør dette i Stand og lægger nogle af Granrisene
+over igen. I en Kurv eller Kasse fører man lidt frisk Jord med
+sig for at kunne fylde efter i de Revner, som maatte være
+opstaaede ved Regnskyl Vinteren igennem.
+
+Efterhaanden som Foraaret skrider frem, kan man fra Grotter og
+Kløfter bortfjærne Løv, som er føget sammen der, hvis det virker
+uskønt eller er hobet op i for store Mængder; ligeledes kan man
+afpudse de gamle Bregneblade eller andet Løvværk, man har ladet
+sidde for at virke beskyttende Vinteren igennem. Nu bryder det
+alle Vegne, og en Stund kan man blot fryde sig over sin Stenhøj,
+og hver Dag se en ny Plante udfolde sine Blomster, men snart
+kalder Arbejdet igen. Foraarets tørrende Luft gør sin Virkning,
+og Vanding bliver nødvendig enkelte Steder. Har man et kunstigt
+Kildevæld i sit Stenhøjsanlæg eller et Morænebed, maa der lukkes
+op for Vandet. Snart strækker Vanding med Vandkande ikke til,
+der maa sprøjtes dagligt, i al Fald naar Vejret er tørt.
+Sprøjtningen skal ikke indskrænkes til Planterne alene, Stenene
+og Gangene oversprøjtes, de sidste ikke mindst, thi derved
+bidrager man til at sprede Friskhed og Kølighed over hele
+Anlægget. Vil man have et særlig godt Vandingssystem, kan man
+over hele Stenhøjs-partiet lade lægge Vandrør med mange fine
+Bruseapparater, hvorfra Vandet kan fordeles støvfint.
+
+Nu har de første af Stenhøjens Foraarsbebudere allerede visne
+Blomster, disse maa fjærnes, hvis man da ikke agter at samle Frø
+af dem. Efter stærke Regnskyl maa man med Jord og Sten udfylde
+de Render, det nedstrømmende Vand har dannet sig, ogsaa Gangene
+maa efterses og repareres. Saaledes gaar Sommeren med Afpudsning,
+Vanding og Reparationer. Man maa ogsaa stedse gøre sine
+Iagttagelser med Hensyn til Planternes Vækst og Udvikling, holde
+Øje med dem, som vokser for stærkt for i Tide at kunne hæmme dem
+i Væksten; ofte kan Forholdet dog være saadant, at det er
+rigtigere at lade den Plante, der føler sig vel paa Stedet og er
+ved at blive smuk og kraftig, beholde Pladsen, medens den
+svagere maa fjærnes og sættes hen paa en for den gunstigere
+Plads. Man maa i det hele mærke sig, hvilke Planter, der synes
+at have faaet en uheldig Plads, hvilke der staar for tørt eller
+for lyst, for fugtigt eller for skygget, saa at man senere, naar
+Omplantningstiden indtræder, kan rette de Fejl, der er begaaede.
+
+Hele Aaret, men dog mest om Sommeren, har man at kæmpe mod nogle
+Fjender af Dyreriget, hvilke man maa søge at bekæmpe paa bedste
+Maade. Muldvarpen er her som i den øvrige Have en ubehagelig
+Gæst, som man maa forfølge ihærdigt. Mus og Rotter sætter af og
+til Bo i de Stensætninger, hvor de kan finde en Hulhed; jo bedre
+Grottevæggene og Klippeblokkene er byggede op, des vanskeligere
+kan disse Dyr finde et passende Sted til deres Bolig. Solsorten
+er vel nok den ubehageligste Gæst blandt Fuglene, hvis man da
+ikke er saa letsindig at lade sine Høns gaa om i Haven.
+Solsorten ynder at rode og hakke i Planternes tætte Puder og
+Tæpper for at søge efter Insekter og Orme, og nyplantede Partier,
+som har haft Besøg af denne Fugl, ser sørgelige ud. Hvis man ikke
+nænner at skyde denne Gæst, har man næppe andet at gøre end at
+finde sig i dens Ødelæggelser. Og af de lavere Dyr har man
+Snegle, Knoporme. Myrer, Jordlopper, Bænkebidere og andet Utøj at
+bekæmpe. Snegle uden Hus (nøgne Snegle) er især slemme efter
+Planter med tykke eller kødede Blade, saasom forskellige
+Primula-Arter, de ynder ikke Kalk, og for at hæmme deres Angreb
+an vender man andetsteds en Udstrøning af pulveriseret Kalk; da
+saa mange af Stenhøjens Planter er kalkyndende, vil en saadan
+Udstrøning, i al Fald omkring de kalkyndende Planter, kun kunne
+gøre Gavn. Myrer er meget ubehagelige Gæster, de lægger med
+Forkærlighed deres Tuer midt op i en Tæppeplante eller
+Pudeplante. Man maa for at udrydde dem afgrave og bortfjærne en
+større Del af Jordmassen, som man erstatter med frisk Jord.
+Myrerne kan ogsaa fanges ved i Tuerne at nedlægge en Svamp dyppet
+i Honning eller Sukkeropløsning; Dyrene vil da krybe ind i
+Svampens Hulheder, naar denne er fyldt, kastes den i en Spand med
+kogende Vand; gentages denne Proces Gang paa Gang, kan man helt
+rense en Tue for dens Beboere. Knoporme efterstræber de finere
+Nellikearter, Primula og mange andre af de bedre Stenhøjsplanter.
+Man maa, saa snart man har opdaget deres Tilstedeværelse,
+gennemrode Jorden tidlig om Morgenen og afsamle saa mange af
+disse Skadedyr som muligt. Bænkebidere er Natdyr og gemmer sig om
+Dagen i mørke Huller. Henstiller man paa Stenhøjen udhulede
+Kartofler eller Rødbeder--med Hulheden nedad--vil Bænkebiderne
+søge til disse og gemme sig der, om Morgenen kan man da ryste dem
+ud og dræbe dem. Regnorme, hvis Tilstedeværelse ellers er
+ønskelig i Naturens Husholdning, er ikke til nogen Gavn for
+Stenhøjen. Jorden bliver ved deres Virksomhed og ved deres
+Aflejring af Ekskrementer mindre behagelig for Alpeplanternes
+Rødder at arbejde i; som egentlige Skadedyr kan man dog ikke
+opfatte dem.
+
+Med August begynder atter en travl Tid. Thi nu er det en gunstig
+Tid for Omplantning, hvad enten dette nu er de smaa Ændringer,
+der just er hentydet til, eller det er Generalomplantninger af
+større Dele af Stenhøjen. Den rigeligere Nedbør, som falder i
+denne Maaned, og den kraftigere Nattedug er gunstig for dette
+Arbejdes Udførelse. I og for sig kan man omplante
+Stenhøjsplanter til enhver Tid af Aaret, naar blot Jorden ikke
+er frossen, men Planterne tager hurtigere fat, naar de omplantes
+i August, og de naar at faa rodfæstet sig inden Vinteren.
+
+Efter at Omplantninger og Nyplantninger er fuldendte, har man
+Resten af Efteraaret mest Renholdelse at tænke paa. Man maa
+sørge for, at man gaar Vinteren i Møde med en vel renholdt
+Stenhøj; der maa ikke findes Ukrudt noget Steds, thi saa har man
+det at kæmpe imod straks i den travle Foraarstid. Visne Blade maa
+man ikke være for ivrig med at fjærne hen paa Efteraaret, thi
+disse kan siddende paa Planten godt gøre deres Nytte som et Slags
+Vinterdække.
+
+[Illustration: Naturlig Plantning med faa væsentlig indfødte
+Arter. Kun Arundo Donax (til højre) røber at det hele er
+Menneskeværk.]
+
+
+
+
+
+DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENHØJSPLANTER
+
+
+
+af _Andreas Madsen_.
+
+
+I. VANDPLANTER.
+
+Paa Vandplanter er Danmark langt rigere end paa Klippeplanter.
+Udfra et havemæssigt Synspunkt gør det intet til Sagen, at der
+alene kan blive Tale om vore _ferske_ Vandes Blomsterverden,
+eftersom Havets Plantevækst ikke ejer blot en Art som er under
+Dyrkning. Havfladen er ganske blomsterløs, kun fladbundede
+Kysters Brakvand dækkes sine Steder af _Flydende Vandranunkel's_
+hvide Blomstermylder.
+
+Vore vildtvoksende Vandplanter omfatter derfor i gængs Sprogbrug
+udelukkende de Arter som træffes i Søerne, Aaerne, Bækkene, helt
+ned til Tørvegrave og Vandhuller. Mange iblandt dem, forholdsvis
+flere end af Landjordens indenlandske Flora, er saa smukke og
+statelige, at vi ogsaa lader deres Blomster og Blade smykke
+Havernes Vandpartier. Andre har vi derimod god Grund til at
+betragte med mindre velvillige Blikke, maa afgjort holdes baade
+fra Haverne hvor de kun optræder som Vandukrudt, fuldt saa
+ondartet og vanskeligt at udrydde som Landjordens. Et Eksempel
+herpaa er den kendte, oprindeligt amerikanske Art _Vandpest,
+Elodea canadensis_. For ikke at tale om _Andemad_.
+
+Kun Arter der lader sig til Syne oppe i Luften enten med saavel
+Blomster som Blade eller dog med Blomsterne alene, har vi nogen
+Glæde af at indlemme blandt Havernes Kulturplanter, Den, iøvrigt
+faatallige Gruppe, hvor _hele_ Planten til enhver Tid er
+nedsænket i Vandet, _Hornblad, Vandkrans, Brasenføde, Vandpest_,
+foruden enkelte andre, er lidet egnede til andet end
+Stueakvarier, gennem hvis Glasvægge Planterne kan ses ogsaa fra
+Siden.
+
+De Vandplanter hvis Blade svømmer eller rettere flyder i
+Vandspejlet og hvis Blomster enten gør det samme eller dog gror
+saa lavt at ogsaa de synes flydende, er derimod en Afdeling som
+tæller mange udmærkede Arter, i hvis Spidse vi afgjort bør sætte
+de to, danske Vandplanter som i alle Maader fortjener at indlede
+vor Skildring, den _hvide_ og den _gule Aakande_.
+
+Om den hvide Aakande skriver Rostrups Flora, at den hører til
+vore skønneste, indenlandske Planter, og at Blomsterne overgaar
+alle andre i Størrelse. Men næst efter kommer den gule og begge
+vore Aakander forstaar, hvad ellers ikke ret mange
+hjemmevoksende Planter kan, at hævde sig overfor den store
+Mængde af indførte, fremmede Arter. Og hvilke glimrende
+Fremtoninger der findes blandt den nyere Tids udenlandske
+Aakander, meddeles andetsteds i denne Bog.
+
+De vokser ikke sjeldent blandede sammen og klæder hinanden
+fortræffeligt. Paa Baggrund af Bladenes grønne Ørige træder
+Blomsterne frem i skinnende guldgul og sølvhvid Pragt, Det Hele
+danner et saa skønt Billede, at Gartnerens Kunst ikke kan føje
+noget til, Intet Under at Aakanderne, indbefattet Asiens og
+Ægyptens berømte Lotus, fra de ældste Tider og overalt har
+tiltrukken sig almindelig Opmærksomhed og er blevne folkekære
+som faa andre Planter i Vand som paa Land. Herom vidner den
+Vrimmel af Aakande-Navne, som vidt forskellige Tungemaal er
+forsynede med.
+
+_Aakande_ er et gammelt Navn der var fælles for hele Norden og
+atter svarede til gængse Navne længer sydpaa. Hvem der
+oprindeligt maa have været den rette Aakande skønnes let, det er
+utvivlsomt den Gule. Frugten, egentligt et "Bær", har virkeligt
+Form som en Kande, medens den Hvide Aakandes er næsten
+kuglerund, og stærkt minder om Opiumvalmuens Kapsel. Imidlertid
+maatte Farven altid være den mest iøjnefaldende Forskel paa de to
+Aakander, som begge kom til at bære dette Navn, der overførtes
+fra den Gule til den Hvide.
+
+Vore ældste Plantebøger giver dog flere Navne at vælge imellem.
+_Henrik Smid's_ Lægebog fra 1557 nævner ganske vist kun Hvid
+Aakande, men kun af den Grund, at den regnedes for al være mere
+brugbar som Lægemiddel end sin Slægtning. Som medicinsk Plante er
+den iøvrigt nu gaaet af Brug. Derimod har _Simon Paullis "Flora
+Danica_" tre forskellige Navne: _Aakande, Søe-Blomst, Søe-Blad_.
+
+De afledes hver fra sin Del af Planten, Frugten, Blomsten,
+Bladet. Den fjerde Part Roden mindes i det gamle, men sjeldnere
+Navn _Haarrod_, der hentyder til de tykke Rodstokkes tætte
+Bundter af Trevlerødder. Aakande synes dog at have været det
+gængse, danske Hovednavn. Folkenavne paa Planter og Dyr er ofte
+Lignelser, hvis Billeder hentes fra Ting hvormed man er
+fortrolig i det daglige Liv, og Kanden manglede neppe i noget
+Hjem. Aakandernes store Frugter var ganske som lidt plumpt
+formede Drikkekander at se til og den hvide Aakandes lignede
+tykbugede Krus. Det var ikke til at tage fejl af og saaledes
+opstod rundtom i Lande og Landsdele en Mængde Aakande Navne, som
+man mere eller mindre træffende tog Sigte paa disse Ligheder. Det
+falsterske _Søkrukke_, det jydske _Kællingkrus_, Svenskernes
+_Smørkandekop_, Tyskernes _Eddikekrukke_, ligetil det engelske
+_Brændevinsflaske_, et Navn som vist ogsaa skyldes en
+Tankeforbindelse idet den gule Aakandes Blomster siges at udaande
+en svag Duft af Whisky eller noget i den Retning. Det lyder da
+lidt mistænkeligt, at en Botaniker et Steds meddeler sine Læsere,
+at Aakandeblomsterne har en "ikke ubehagelig Lugt."
+
+I svenske Folkemaal kendes ogsaa det nøgne Navn _Kande_ og
+sluttelig skal blot nævnes, at Thybomaalets _Pottelaage_ som Navn
+for Bladene ogsaa tilhører disse Lignelser fra Køkkenets Verden.
+
+Paa Videnskabens Verdenssprog, Latin, bevarede begge de nordiske
+Aakander gennem Aarhundreder Fællesnavnet Nymphaea, men omkring
+Aaret 1800 fik de ikke længer Lov til at være i samme, botaniske
+Slægt, men blev skilte i to. Det gamle _Nymphaea_ blev forbeholdt
+den Hvide medens den Gule modtog Navnet _Nuphar_, som efter
+Sigende er et arabisk Ord, der som Aakandenavn iøvrigt har været
+kendt gennem hele Middelalderen ogsaa nord for Alperne, i en lidt
+anden Form _Nénuphar_, er det mærkeligt nok gældende i
+Nutidsfransk som Navn for begge Aakanderne.
+
+I Skolebøger og andre Skrifter for Børn og Ulærde var det nu
+nødvendigt at lade to latinske Navne faa tilsvarende danske, det
+lod sig ikke gøre at nøjes med det ene, Aakande. Den Gule blev
+da kaldt _Nuphar lutea, Aakande_, den Hvide med ligeledes én
+indenlandsk Art, _Nymphaea alba_, fik Navnet _Nøkkerose_.
+
+Selvfølgeligt blev Ordet Nøkkerose ikke valgt i Blinde. Det var
+kendt fra gamle Dage som Folkenavn om just ikke i Dansk saa dog
+i Norsk og Svensk og længer sydpaa kendtes den som Germanernes
+_Nixenblume_.
+
+I den almene Opfattelse stod de nordiske Vandes Guddom, Nøkken,
+som særligt knyttet til norske og svenske Sagn og Æventyr. Han
+træffes i danske Digtning og Overtro, men kun sjældent og vel
+altid under Paavirkning nordfra. Følgerigtigt maa da Nøkkens
+Roser vokse ikke i vore, men i de to andre skandinaviske Landes
+Søer og Aaer. Hermed passer det, at Videnskabernes Selskabs
+Danske Ordbog skriver saaledes: "Nøkkerose, Norsk Plantenavn" og
+i de Plante-Lærebøger, der udkom inden Norges Adskillelse fra
+Danmark og hvori de norske Plantenavne altid vedføjes de danske,
+henføres "Nøkkerose" ligeledes til Norge. Mest udbredt og
+henført til begge Aakanderne synes det dog at være i svenske
+Folkemaal.
+
+Foruden Nøkkerose kendes ogsaa Navnet _Nøkkeblomst_, og denne
+Form er vistnok den som først indfører den ny Betegnelse i
+_danske_ Bøger. I _Bredsdorffs "Haandbog over botaniske
+Ekskursioner i Egnen om Sorø_, Kjøbenhavn, 1834" opføres:
+Nymphaea, Nøkkeblomst og Nymphaea alba. Hvid Aakande. Som
+Nøkkerose findes det i _Joh. Langes "Haandbog i den danske Flora,
+1853_" og optages senere af Rostrup og andre Botanikere. Selv om
+det egentligt er et svensk-norsk Navn, lader det sig meget vel
+forsvare at indføre det ogsaa i det tredje nordiske Sprog. Men i
+gængs Tale har Nøkkerose vanskeligt ved at trænge igennem.
+
+Et af gamle Simon Paullis Aakande Navne var _Søblad_. Det er i
+sig selv ganske ligetil, men har dog givet Anledning til en Strid,
+som endnu er standende, og hvis Hovedpunkt er Spørgsmaalet om
+"Hjærterne" i det danske Rigsvaaben. Somme Historikere paastaar
+jo, at de saakaldte Hjærter ikke er andet end Søblade, altsaa
+Aakander. Er dette virkeligt Tilfældet, er der timedes vore to
+fornemste Vandplanter større Hæder end nogen anden i vor Flora
+baade til Lands og til Vands.
+
+Vi kender alle Kong Volmers Ord "I Skjoldet springe Løver og
+Hjærter staar i Brand", og til disse Chr. Winther'ske Verslinjer
+slutter sig Grundtvigs "Hjærter og Løver i sit Skjold, Danmark
+har ført fra Hedenold". Hvad Digterne her synger om, har staaet
+som Sandheder, ved hvilke der ikke turde rokkes, at fornægte dem
+var at bryde selve den dyre Skjolderand. Men disse Historikere
+har ikke Agtelse for nogetsomhelst. De sønderbryder Skjoldet,
+laver Løverne til Leoparder og Hjærterne til Aakander.
+
+Til ingen Nytte fører de Bevis efter Bevis i Marken for, at det
+_er_ saaledes. Den gamle Tydning af Rigsvaabnet er for mange en
+Trossætning, hvorimod alle Fornuftgrunde preller af. Det er da
+heller ikke Hensigten her at tage Standpunkt i Striden, men blot
+sagtmodigt udtale, at det gamle Kongevaabens sindbilledlige
+Betydning ikke forringes ved at faa Hjærterne ombyttede med
+Søblade. En tredje dansk Digter Chr. Richardt har udbragt en
+Skaal for hvert gyngende Aakandeblad til Ankers i Østersøens
+Bølger, og Vaabnets Søblad bliver da Billedet paa Danmark værnet
+af de tre Vaabendyr, de danske Hovedstrømme imellem Sjælland,
+Fyn og Jylland.
+
+Er dette Sindbillede hentet fra en dansk Indsø, hvor Nøkkens
+Roser gynger paa Vandspejlet, mindre skønt end Fremstillingen af
+de blødende Hjærter, som i sig selv intet betyder?
+
+Som virkelige Aakandeblade, hvorimellem de store, skønne
+Blomster er indstrøede, finder vi dem mange Steder hos _H. C.
+Andersen_. I Æventyret _"Klokkedybet"_ mindes han Barndommens
+Land ved Odense Aa, hvor de gule "Aaknapper" vokser, og han lader
+_Dyndkongens Datter_ komme for Dagens Lys i en Aakandeblomst, der
+aabner sig mod Solen. Naturens underfulde Herlighed i _Paradisets
+Have_ aabenbarer sig ogsaa i Aakander, hvis Blomster er som en
+rødgul, brændende Lue, som Vandet giver Næring. Det kan tænkes,
+at Digteren har kendt de fremmede, røde Nokkeroser han bruger
+aldrig delte Navn. som ikke er indgaaet i Folkesproget,--og
+muligt husker han dem fra sine Rejser, men det er dog neppe
+falden ham i Tanker, at hans eget Lands Vande en Gang med Tiden
+skulde prydes af ikke alene røde, men ogsaa blaa Aakander, der
+vel kunde maale sig med de Fantasiblomster, hvormed han smykkede
+Edens Have.
+
+I _Aarets Historie_ breder Nordens hvide Lotus sine Blade over
+Skovsøen, medens Varmen vælder ned i den dejlige Sommer, og i
+_Tommelise_ sejler Æventyrets lille Heltinde ned ad Strømmen paa
+et Aakandeblad, der føres af Sommerfuglen, et af de mest
+henrivende Billeder ikke alene i dansk, men vel overhovedet i al
+Æventyrdigtning. At H. C. Andersen her tænker paa Odense Aa,
+viser det Træk, at Skruptudsen pynter sin Stue nede i Dybet med
+de samme gule Aaknapper, der findes i "Klokkedybet", hvor Stedet
+udtrykkelig nævnes.
+
+Hvor meget der endnu lod sig fortælle om vore hjemlige Søblade
+er det dog paa Tiden at standse. Som en lille Modvægt imod den
+megen Talen om Vaabenskjolde, om Æventyr og andet lærdt og skønt,
+skal dog til Slutning nævnes en lille Enkelthed fra et helt andet
+Felt.
+
+Enhver, som elsker Naturen, maa glædes ved at se Aakanderne i
+deres fulde Sommerpragt og intet fremkalder selv midt i
+Vinterens blomsterøde Mørke Mindet om de skønne Timer i højere
+Grad end vore Vandes hvide og gule Roser, der ogsaa er blevne
+sammenlignede med Liljer og Tulipaner. Vi tænker tilbage og
+husker Sejlturen henad Aaen eller Søen forbi Aakandernes grønne
+og blomstrende Rige, hvor man gærne prøver paa at plukke
+Blomster, dog sædvanligt med lidet Held. Nede under dem leger
+Fiskene med deres Finne, som skrevet staar i vore gamle
+Folkeviser, og henover Vandspejlets Hjærter danser og flyver
+glimrende Insekter, de skønne Sivbukke. Det falder os ikke ind,
+at de beundrede Vandblomster ogsaa kan gøre Nytte, praktisk
+Nytte paa Bordet og derefter i Munden. Det har muligt heller
+ikke nogensinde været Tilfældet her i Landet, men i hvert Fald
+oppe i Sverigs fattigere Egne har Almuefolk til Tider maattet
+gøre Brug af Aakandernes kødede, stivelsesrige Rodstokke, som er
+blevne malede og bagte til Nødbrød. Om dettes Næringsværd og Smag
+har der ikke kunnet findes Oplysning, men selv om vi ikke
+ønsker, det skal komme saavidt, er det mon fjernt ogsaa i vor,
+lidet hyggelige Tidsalder at sende en Tanke til de Værdier, som
+ligger paa Vandets Bund?
+
+Ligesom Storhederne i Menneskenes Rige gærne efterlignes af de
+Smaa, saaledes er mange Vandplanter dannede i Aakandernes
+Skikkelse. Med samme, flydende Hjærteblade, tilsvarende
+Voksemaade og med Blomster i Gult og Hvidt, hos enkelte slaar
+den hvide Farve dog over i Rosa og et endnu kraftigere Rødt.
+
+_Frøbid_ kan saaledes gælde for en Nøkkerose i Dværgeformat, og
+kaldes da ogsaa i ældre Tid, hos Simon Paulli og andre med
+Navnet: "Mindste Slags Aakande med hvide Blomster". Senere
+godkendtes Frøbid som ikke alene Nordens, men de fleste andre
+Sprogs gængse Navn, det latinske Artsnavn _morsus ranae_ er
+udsprungen som ligefrem Oversættelse af Folkemaalet. Almindelig
+som denne Plante er næsten allevegne og skønt meget net dog
+langtfra fremtrædende dekorativ, frister den ikke til
+Indplantning i Havernes Vandpartier.
+
+Det samme gælder vore _Vand Ranunkler_, hvis 6 forskellige danske
+Arter i Lægfolks Øjne skuffende ligner hverandre, en enkelt af
+dem hører, som allerede nævnt, til de meget faa Blomsterplanter,
+der vover sig ud i om just ikke det salte Hav saa dog i det
+stille Brakvand. Vand-Ranunklerne samles oftest i en særlig Slægt
+_Frøpeber, Batrachium_, hvis mest iøjnefaldende Fællestræk er
+_hvide_ Blomster, medens den tørrere Bunds Ranunkler--eller
+Smørblomster--hos os alle er gulblomstrede.
+
+_Lyserøde_ Blomster, samlede i tykke Aks, har _Vand-Pileurt_.
+
+Dens lange, smalle Blade er skabte som hos de øvrige danske
+Pileurter, der er mindre hæderlig kendte som slemt Ukrud i Haver
+og paa Marker. I det Hele har Vand-Pileurt ikke det sædvanlige
+Præg af at tilhøre det vaade Element og kan ogsaa tidt vandre
+ind paa tørlagt Bund eller endog blive en ligesaa slem
+Ukrudplante som sine Slægtninge Blegbladet og Ferskenbladet
+Pileurt, fra hvilken Vand-Pileurt dog adskiller sig ved at være
+fleraarig. Den tager sig afgjort bedst ud som svømmende med de
+smukke rosenrøde Blomsteraks stikkende op over Vandskorpen og kan
+herude ikke forveksles med nogen anden Pileurt.
+
+Til samme Gruppe. Flydeplanterne, hører endnu to Planter, som kun
+med et vist Forbehold henføres til _danske_ Vandplanter. De har
+begge i en fjern Fortid vokset i vore ferske Vande, men gør det
+ikke længer; med en vis historisk Ret tilhører de dog stadig vor
+Flora og deres Udeladelse vil af flere Grunde være paafaldende.
+
+Den ene er _Hornnødden, Trapa natans_, hvis Blade ikke kan vække
+Strid om Rigsvaabnets "Søblade" eller "Hjærter", eftersom de
+snarere har været Forbilleder for "Ruder" paa Spillekortene.
+Hornnøddens ejendommelige Ydre og mærkelige Historie vil iøvrigt
+mangen Læser kende fra Sophus Bauditz's "Fortællinger fra
+Skovridergaarden", hvor man finder dens veltrufne Portræt. Man
+ved da, at Trapa er uddød her i Landet. Om dens Forekomst for
+maaske Aartusinder siden, derom vidner Fundet af Hornnødden
+først i lollandske Tørvemoser, senere ogsaa fra Steder paa
+Sjælland og i Jylland, I vore Dage er den sjælden i hele Nord- og
+Mellemeuropa og gaar som en uddøende Art stadigt tilbage. Der
+gaar Sagn om, at en ivrig Planteven en Gang satte sig for at
+genindføre Trapa natans i den danske Flora. Med Lommerne fyldte,
+strittede han Nødderne ud de flest mulige Steder, det hed sig
+endog, at de paa Jærnbanerejser blev kastede ud af
+Kupevinduerne, naar Toget gik tæt forbi en Sø, Aa eller blot et
+Vandhul, men der forlyder intet om, at der nogetsteds i Landet
+viste sig levende Hornnødplanter.
+
+Skønt Hornnøddens Ydre er meget beskedent, vil de svømmende
+Ruderblade altid vække Opmærksomhed, selv om man ikke har læst
+Bauditz eller fra anden Side kender Plantens mærkelige Historie,
+som i "Skovridergaarden" er behandlet med nogen digterisk
+Frihed. Men Trapa har aabenbart noget vanskeligt ved at finde
+sig til Rette i det nuværende Danmark, hvad saa end Grunden kan
+være og sætter i hvert Fald sjældent modne Frugter. Om Dyrkningen
+vil Læseren andetsteds i denne Bog finde de fornødne Oplysninger.
+
+Den anden Vandplante, hvis Borgerret her i Landet blev nævnt som
+tvivlsom er _Limnanthemum nymphoides_, der ligeledes forlængst
+har ophørt med at være vildvoksende hos os, men hvis Frugter ved
+at være fundne i Tørvemoser eller dybt i jordlagene vidner om en
+fordums Tilværelse. Dens Forhold i Nutiden er dog helt anderledes
+end Hornnøddens.
+
+Flygtigt set minder denne Plante om Gul Aakande. Bladene er flere
+Gange mindre, men smukt hjærteformede, Blomsterne ved nærmere
+Eftersyn langtfra aakandelignende, men ligner mere store, gule
+Aurikler. Planten hører til Ensianfamilien, der tæller saamange
+skønne Arter og særligt en Mængde Alpeplanter.
+
+Hvorfor, kan Læseren spørge, præsenterer vi dog Planten under et
+skrækkeligt, langt og svært latinsk Navn. Lad os høre et godt,
+dansk Ord. Desværre er dette Ønske lettere at sige end at
+opfylde. Limnanthenum savner et Navn med hjemlig Klang, en
+ligefrem Følge af, at den er saa lidet kendt.
+
+Efter at have vokset hos os i Stenalderen eller anden
+Oldtidsperiode forsvandt L. (som vi foreløbigt kalder den) ganske
+og dukkede først op i den nyeste Tid. Naar vi træffer den i vor
+ældre, botaniske Litteratur er Grunden den, at Planten voksede i
+Syd-Holsten, særligt i Elben og dens Bifloder som en Tid lang
+regnedes for Artens Nordgrænse. Sydpaa var den udbredt over hele
+Nordtyskland dog intetsteds særlig almindelig.
+
+Da Hertugdømmerne gik tabt, skulde L. dermed være slettet af den
+danske Flora, men omtrent samtidigt fandt man den i det
+egentlige Danmark; e. 1863 i Fæstningsgravene ved Kronborg,
+senere flere Steder i sjællandske Aaer, desuden i Odense Aa og i
+de allersidste Aar i Vor Aa i Nordjylland. Overalt siges den at
+være indplantet, ikke virkelig vildtvoksende, I Modsætning til
+Hornnødden lader saaledes L. til at føle sig meget vel til Mode
+i Nutidens Danmark, og i Sverig, i hvis Strømme den ligeledes er
+plantet, er det samme Tilfældet. Den rykker stadigt længer
+nordpaa og agter vistnok paany at erobre sig en blivende Plads
+indenfor den skandinaviske Flora.
+
+I nyere, botaniske Bøger opføres L. med det danske Navn,
+_Søblad_, der som vi har hørt er et af Aakandens gamle Navne. Som
+Navn paa Limnanthemum er det misvisende alene af den Grund, at
+det kan lede til den Tro, at Rigsvaabnets "Søblade"--eller
+"Hjærter"--i Virkeligheden er denne Arts Blade, hvad aldeles ikke
+kan være Tilfældet. Man ser ogsaa Planten opført som
+_Aakande-Søblad_, men et saa kunstigt Ord vinder aldrig Indgang i
+daglig Tale. I Sverig, hvor L. jo ogsaa er ny. har Botanikerne
+lignende Navne-Vanskeligheder, et af de foreslaaede Navne er her
+det poetiske _Søguld_.
+
+Saameget rigere er L. paa videnskabelige Navne. Foruden de ny
+tillige _Nymphoides peltatum, Villarsia nymphoides_ og endnu
+flere som for næsten alles Vedkommende omfatter et _nymphoides_,
+der henpeger paa Ligheden med Aakanderne.
+
+I Havernes Vandpartier vil den, hvad man saa foretrækker at
+sige, altid gøre sig gældende. Hvem som ikke forud kender
+"Søguldet" vil hvert Aar kunne finde det blomstrende i Juli og
+August i et af Vandbassinerne i Botanisk Have i København.
+
+Der kunde fremdrages endnu flere Vandplanter af første Grad,
+hvormed vi forstaar Arter, som enten gennem hele deres
+Tilværelse holder sig skjulte nede under Vandet eller kun lader
+sig tilsyne med Bladene flydende paa Vandspejlet samt en Tid
+ogsaa med Blomsterne ragende op. Det her nævnte lille Udvalg
+omfatter dog de mest iøjnefaldende af vore indenlandske "ægte"
+Vandplanter.
+
+I ethvert nogenlunde rummeligt Ferskvand findes en Række
+forskellige Plantesamlag, der skifter i regelbunden Følge
+efterhaanden som man nærmer sig Bredden. Længst ud gaar
+Aakanderne, dog sjælden paa dybere Vand end ca. 2-2,5 m, paa
+lavere Vand breder Vandranunklerne, Frøbid og andre sig tidt
+over sammenhængende, store Flader. _Andemad_ ikke at forglemme.
+Overfor dette Vandukrud kan enhver Vandgartner, hvis man tør
+bruge dette Udtryk, som Slagsang kunne istemme Hostrups kendte
+Vise "Andemad, væk, den Fordring bær vi frem". Og i Hartkorn med
+Andemaden slaar han Grøde og Vandpest, foruden andet der lægger
+sig kvælende som et Kistelaag over Vandet og helt kan standse
+Strømmen.
+
+Paa Grænsen mellem Land og Vand breder der sig almindelig en
+Bræmme af Siv og Rør isprængt en broget Blanding af alskens
+Urter, hvorimellem mange af vore højeste, stateligste og
+skønnest blomstrende Planter, delvis de samme der smykker
+Moserne, hvis Plantevækst atter danner Overgangen til Engfloraen.
+
+[Illustration: Aakander, Havevarieteter i Søen i D. T. Poulsens
+Planteskole ved Kvistgaard]
+
+Disse Planter hverken svømmer eller flyder, men hæver deres
+Blomster og Lov højt til Vejrs. Deres lavere Dele staar derimod i
+aabent Vand og handler stik imod den gamle Sundhedsregel at holde
+Fødderne tørre og varme.
+
+Her pranger de store Skærmplanter _Vand Kvan, Billebo_ og
+_Mærke_, jævnsides _Hjortetrøst_ og _Kattehale_ med lillarøde
+Blomsterstande. Her gror vor vilde, gule _Iris_, hvis Skønhed
+ikke er ringere end dens fremmede, mangefarvede Slægtninges, og
+vi øjner de smukke, mørkegule _Fredløs_-Blomster. Om Foraaret
+skinner alt vidt og bredt gult af blomstrende _Kabelejer_, og hen
+paa Sommeren farves store Strækninger hvide af _Mjødurternes_
+Skarer. Imellem de Store titter _Forglemmigejerne_ frem med
+blide, blaa Øjne, de rosa _Dueurter_ og forskellige _Ranunkler_ i
+gængs Tale kaldte Smørblomster.
+
+Indenfor Sø- og Aabreddernes Planteverden mærker vi os til
+Slutning endnu to, som ikke hører til de ringeste, _Brudelys_ og
+_Pilblad_. Begge af samme Familie: Blomstersivene og begge
+særdeles statelige, af en egen Skønhed, som langtfra er pralende
+men ganske stilfærdig.
+
+Deres Navne er saa træffende, at ingen kunde tænkes bedre. Den
+ene er opkaldt efter sine Blomster, den anden efter Bladene.
+Brudelys, hvis Stængel virkelig er saa rank som et Lys, afslutter
+øverst med en mangestraalet Skærm, en Kandelaber, hvis
+enkelte Blus er rosarøde eller nu og da ligesom solblegede,
+næsten snehvide Blomster. Den svarer fuldtud til sit smukke
+Navn, der mærkeligt nok kun synes kendt i det danske Sprog og
+endda er af nyere Oprindelse.
+
+Ældre Botanikere som _Kylling_ kalder den "Siv med rødagtige
+Blomster", hvilket mere er en højst ufuldkommen Beskrivelse end
+et Navn, senere blev _Aasir_ (lig Aapryd) foreslaaet, vist af
+Botanikeren _Viborg_. Paa Bornholm gik den under Navnet
+"Brudelys", og dette Navn blev heldigvis gangbart i almindeligt
+Rigsmaal, og nu kendes Planten herhjemme ikke under noget andet.
+Brudelys er ret almindelig, men optræder dog sjeldnere i større
+Mængder samme Sted.
+
+_Pilblad_ har i Modsætning til Brudelys et Navn som vist i alle
+Sprog er ensbetydende og fremhæver Bladets mærkelige Pil- eller
+Spydform. Man har allevegne set bort fra de dog i sig selv
+smukke, blegrøde Blomster. Allerstærkest hævdes den fælles
+Grundtanke i vor egen, eneste indenlandske Pilblads latinske Navn
+_Sagittaria sagittifolia_, et kraftigt malende Dobbeltnavn i Stil
+med et Bjørnstjerne Bjørnson. De mange fremmede, især amerikanske
+Arter varierer Bladformen indenfor samme Hovedform paa en
+interessant og fornøjelig Maade.
+
+Pilblad maa plantes paa ret lavt Vand, ellers udsætter man sig
+for en ubehagelig Overraskelse, idet Planten kan optræde som
+Forsvindingskunstner og helt blive borte under Vandet. Dette
+svarer til, hvad ikke sjælden finder Sted ude i Naturen paa
+dybere Vand eller i stærkt rindende Strøm, hvori Pilblad
+omdannes til lange, slappe Græs- eller Sivblade, der holder sig
+rent undersøiske. Man ser intetsomhelst til Blade over Vandet og
+ligesaalidt til Blomster. Hermed mister Sagittaria selvfølgelig
+al dekorativ Værd som Prydplante og maa i denne Skikkelse
+nærmest regnes for Vandukrud.
+
+Pilblad er kun truffen enkelte Steder paa Sjælland, mangler helt
+paa næsten alle øvrige Øer, men bliver ret almindelig i de
+vestjydske Aaer, hvor ogsaa Brudelys er mere talrig end
+andetsteds.
+
+Denne Skildring af danske Vandplanter meddeler kun spredte og
+ret tilfældige Træk, men kan dog vel give en Forestilling om, at
+vi _paa dette Omraade vel er et lille, men ingenlunde noget
+fattigt Land_,
+
+
+
+
+II. STENHØJSPLANTER
+
+Saafremt "Stenhøjsplanter" tages i Ordets snævrere Forstand af
+Alpeplanter eller Højfjeldsarter, er det indlysende, at Danmarks
+vildtvoksende Flora maa give blank op paa dette Felt. I et Land,
+hvor Bjærg kun er Bakke, kan der højst regnet blive Tale om
+Klippeplanter, som i denne Egenskab endda udelukkende er
+knyttede til den ene Ø, Bornholm, hvis Granitvægges Plantevækst
+huser adskillige Arter, som er sjeldne eller endog helt mangler i
+vore andre Landsdele.
+
+Det bør dog indskydes, at denne Fattigdom
+paa Alpeplanter ikke gælder for Islands, Færøernes og Grønlands
+Vedkommende. Deroppe vokser en Vrimmel af Arter, som næsten alle
+genfindes paa de norske og svenske Fjælde, men savnes i det
+danske og øvrige europæiske Lavland.
+
+Mange af de Planteslægter, som udgør den faste Stok paa Havernes
+Stenhøje, og der vil træffes i enhver Samling, har ganske vist
+ogsaa Medlemmer indenfor det egentlige Danmarks Grænser. Slægter
+som Alyssum, Arabis, Arenaria, Campanula, Draba, Erica,
+Gentiana, Primula, Silene og flere endnu. Men de _dyrkede_ Arter
+er overvejende indførte fra fremmede, bjærgrige Lande, medens de
+indenlandske Arter i de samme Slægter maa opsøges i Moser, paa
+Marker og Enge, i Skove og paa Heder, kort sagt alle andre
+Steder end paa Stene og Klipper.
+
+I den danske Flora kan vi da kun vente at finde et Mindstemaal
+af Planter, hvis Navne hentyder til stenede Voksesteder. Det
+indførte Naaletræ, Bjærgfyrren, Hedens Skovtræ svarer herhjemme
+aldeles ikke til sit Navn, og vi træffer i det Hele kun to
+Slægter, hvis blotte Navne udtaler, at de rettelig tilhører
+Bjærglandene. Det er _Stenbræk_ og _Stenurt_.
+
+Af disse to maa endda Stenbræk--_Saxifraga_--gaa ud som dansk
+Stenhøjsplante forsaavidt dens tre, indenlandske Arter fornægter
+deres Navn. En vokser paa Enge, en anden i Moser, den tredje paa
+sandede Marker. Vor almindeligste Art _Kornet Stenbræk_ er en
+smuk Engplante, som lejlighedsvis og gærne med fyldte Blomster
+finder Plads paa Havernes kunstige Klipper, hvor den dog ikke er
+egnet til at vække større Opsigt. I Norge findes derimod c. 15
+forskellige Saxifraga-Arter, og i Grønland gaar flere Medlemmer
+af denne store Slægt saa højt mod Nord, som der overhovedet
+træffes Blomsterplanter.
+
+Stenurt, _Sedum_, forholder sig helt anderledes og kan med Rette
+fremdrages som den mest udprægede danske Stenhøjsplante-Slægt.
+Mindst af Præget har _Sedum maximum_, Sankt Hansurten, oftest at
+finde i solaabne Krat, paa Bakkeskrænter, langs Strandbredder
+eller nu og da venligt vinkende ned fra gamle, mosgroede
+Straatage. Ved at optræde i usædvanlig Mængde og Frodighed paa de
+bornholmske Granitklipper giver dog Sankt-Hansurten tydeligt til
+Kende, at ogsaa den er af Stenurternes Slægt, selv om den
+forstaar at tilpasse sig Lavlandets Natur.
+
+Danske Flora'er, som Raunkiær's og Rostrup's nævner en hel,
+lille Række andre Sedum-Arter, men ved nærmere Eftersyn opdager
+vi, at de næsten alle opgives som "forvildede". Hverken _album,
+mite, rupestre, stellatum_ og flere endnu regner Botanikerne for
+virkeligt vildvoksende, deres rette Hjem er andetsteds, iøvrigt
+ikke langt borte, de vokser saavel i Sverig-Norge som sydpaa i
+de mellemeuropæiske Bjærge.
+
+Disse "forvildede" Stenurter bør dog ingenlunde sættes i Klasse
+med almindeligt, mere eller mindre ondartet Ukrud, der meget mod
+vor Vilje breder sig i Haver og paa Marker. Det er nydelige
+Smaaplanter, hvis saftfulde Grønt og fine, gule, hvide eller
+rosa fremstraalede Stjærneblomster liver op imellem de døde
+Sten, og i Stedet for det mere flove "Stenurt" havde de fortjent
+at bevare deres gamle, danske Navn _"Stenpryd"_.
+
+Vi selv--Plantevenner og Blomsterkendere--har udbredt de
+fremmede Stenurter, i det, som Rostrup skriver, "Folk har moret
+sig med at udsaa Frø af disse Planter", flere af dem bredte sig
+ved Selvsaaning "af sig selv", som det hedder og slog,
+bogstaveligt, Rod i den danske Flora. Om dem alle gælder, hvad
+Rafn's Flora fra Aar 1800 vedføjede om Hvid Stenurt, at "den er
+smuk nok til at fortjene en Plads i Haven".
+
+Denne _Hvid Stenurt, Sedum album_, er meget almindelig langs
+Strandvejen mellem København og Helsingør, den er her dog neppe
+ældre end c. 1850, hvorimod den allerede 1822 er opnoteret fra
+et Stendige ved Frederiksdal nær Furesøen. Endnu tidligere er
+den bleven set paa Fyn, hvor Rafn har den fra et Stendige tæt ved
+Herregaarden Ulriksholm, som altsaa er dens ældste, paaviselige
+Findested her i Landet, løvrigt er det usikkert, om Sedum album
+som dansk kun er "forvildet"; enkelte Botanikere mener, at den
+paa Bornholms Klipper, hvor den findes i Mængde, maa regnes for
+ligesaa oprindelig vildvoksende som Granitterrænets øvrige
+Planteverden. Paa dette Sted har Menneskehaand knapt udsaaet
+den.
+
+Aldeles utvivlsom af dansk Indfødsret er _Bidende Stenurt, Beduin
+acre_. Ogsaa den foretrækker Stendiger og Klipper, men selv om
+hvert Stengærde forsvandt, vilde _"Bladeløs"_, som den kaldes i
+ældre dansk, ikke være aftaget videre i Antal. Den føler sig som
+hjemme paa sandede Marker og Bakker, og E. Warming nævner den som
+en af de 20 Blomsterplanter, der udgør de vestjydske Havklitters
+første, fattige Flora. Aaret rundt ses dens Skudender stikke opad
+Sandet næsten som smaa, mørkerøde Hoveder, og hen paa Sommeren er
+dens blomstrende, guldskinnende Tuer meget iøjnefaldende i det
+hvide Sand.
+
+Ligesom sine Frænder holder Bidende Stenurt sig langtfra altid
+Salmistens Paabud om at søge de nedrige Steder efterrettelig,
+den stræber tværtimod efter at naa op i Højheden, selv om den
+der kun kommer til at ligge paa Straa. Hvor den fæster Rod paa
+Straatagene, kan Sankt Hansurten slaa Følge, og lejlighedsvis
+træffer de ogsaa et tredje Medlem af just ikke samme Slægt,
+Sedum, men dog tilhørende en fælles Familie, _de Tyk-bladede_ paa
+Latin kaldet _Crassulaceae_. Denne Nummer tre røber alene ved
+Navnet _Tagløg_ sit vanlige Voksested.
+
+Slægten Tagløg eller Husløg, _Sempervivum_, opføres i Kataloger
+over Stenhøjsplanter med 30 eller endnu flere, forskellige Arter,
+hvoraf de fleste udenfor Blomstringstiden ligner hverandre
+skuffende. Hovedparten stammer fra Europas og Asiens Bjærge og er
+saa at sige af Naturen bestemte til Plantning paa Havernes
+kunstige Klipper. Middelhavslandenes Flora tæller adskillige
+Sempervivum-Arter, hvoraf enkelte ligner den store Napoleon i at
+have overskredet Alperne, ganske vist ad den modsatte Vej, fra
+Syd mod Nord. Men kun en eneste er naaet helt op til Danmark, ja
+længere endda, lige til Norge, og da den heroppe er uden nære
+Slægtninge, kaldes Arten, _Sempervivum tectorum_, ligefremt
+_Tagløg_, uden noget Tillægsord.
+
+Med denne Plantes Indvandring hos os har det sin egen
+Sammenhæng, der ikke er uden historisk Interesse.
+
+I sin Hjemstavn, Sydeuropas Alper, er tectorum i Lighed med
+andre Tagløg-Arter en udpræget Klippeplante. Langt tilbage i
+Oldtiden var den kendt af Hvermand, og man brugte de tykke,
+saftige Bladrosetter, der overskaarne ligesom Saftplanters Blade
+i det Hele var et udmærket Husraad, et kølende, lægende Middel
+mod Brandsaar, Bylder ja selv mod Ligtorne. For at have
+Semperviven, den stedselevende, som Plantekendere kaldte den, nær
+ved Haanden, indplantedes den i Urtepotter eller plantedes frit
+ud paa Tagene, som den Gang neppe var straatækte, men snarere
+græstørvklædte.
+
+[Illustration: Stenhøjsparti at store Klippesten rigeligt
+beplantet med forholdsvis faa Arter.]
+
+Folketroen drager imidlertid Slutninger paa sin egen Maade og
+gik ud fra, at denne gode Urt, der saa fortrinligt slukte
+Branden, der rasede i vort eget Kød, ogsaa var skikket til at
+værne mod Ilden fraoven, mod Himlens Lyn. Derfor satte man
+Husløget til at være Lynafleder paa Menneskers Boliger og Kvægets
+Stalde, og af samme Grund indviedes Planten til den gamle
+Tordengud, Romernes Jupiter, hvilket fik sit ydre Udtryk i det
+folkelige Navn _Barba Jovis_, Jupiters Skæg, som de ældste
+Oldtidsforfattere kalder den.
+
+Troen paa Tagløgets undergørende Kraft bredte sig stadigt længer
+mod Nord, og fjernt fra dens Hjem plantede man Sempervivum paa
+Tagene.
+
+Med al sin Agtelse for Oldtidens nedarvede Visdom levede
+Middelalderen videre paa den klassiske Tro paa Tagløget som
+Lynamulet, hvad der var saa meget mere rørende, som selve Himlen
+utvivlsomt ofte har givet sig til Kende, at den ingenlunde var
+ligesaa stærk i Troen, men uærbødigt kunde lade sine Lynstraaler
+splintre de skrøbelige Tage, selv om de var nok saa fyldte med
+Jupiters Skæg. Dette Navn bevaredes i Munkelatinen, men ulærde
+Germaner ombyttede den romerske Tordenguds Navn med et mere
+hjemligt og kaldte Planten Donars Bart, Tors Skæg, der senere i
+gængs Tale forvanskedes til Donnerbart eller Donnerkraut.
+
+Et mærkeligt Vidnesbyrd om Tordenurtens store Ry er bevaret i de
+saakaldte Kapitularier, Forordninger, som Kejser Karl den store
+c. 812 lod affatte vedrørende Driften af Krongodserne. Heri
+findes en Liste over de Køkken- og Krydderurter samt Frugttræer,
+som Kejseren ønskede skulde dyrkes. Sidst af Urtehavens ialt 72
+Arter nævnes Barba Jovis, i Oversættelse lyder Stedet saaledes:
+"Gartneren skal have Tagløg paa sit Hus."
+
+Den første danske Plantebog, _Simon Paullis Flora danica_,
+udgivet 1648, skriver følgende om Husløget eller Sankt
+Hans-Løget, som tectorum her kaldes: "Denne Urt voxer her i disse
+Lande saare mangfoldigen paa Landsbyen. Thi den tidt ikke
+alleniste groer nedre paa Taget, men endda øverst paa Ryg-Aasen
+...." 40 Aar senere meddeler _Kyllings Viridarium Danium_, den
+første Fortegnelse over alle den Gang kendte danske
+Blomsterplanter kort men godt, om Tagløgets Forekomst: "Paa
+Tagene mange Steder".
+
+Dette passer nu ikke længer saa ganske. Tagløget er ved at blive
+en Sjældenhed og maa siges at falde som Offer for flere
+sammenstødende Omstændigheder. Ingen har mere Tiltro til det som
+Lynafleder og Brandskader læges paa anden Vis end ved Saftblade,
+ligesom Straatagene lader vel tarvelige selv til
+Husmandshjemmene og derfor langt fra er saa raadende som i vore
+Bedsteforældres Tid. Tilpasse sig mere nutidssvarende Taganlæg
+kan Husløget ikke, og saaledes staar den før saa udbredte Plante
+i Fare for at blive husvild. Ligesom sin gamle Nabo Storken hører
+den til det Danmark, som forsvinder.
+
+Priset være da Havernes Stenhøje og kunstige Klipper, hvor
+Stenurter og Husløg kan dyrkes fra Slægt til Slægt. Selv en
+mindre Samling Stenhøjsplanter indeholder gærne en eller flere
+Sempervivum-Arter. Har man frit Valg, bør man sikkert foretrække
+tectorum fremfor nogen anden. Som et mangehundredaarig Medlem af
+Danmarks Planteverden fortjener den alene i Kraft af sin
+minderige Fortid at sættes øverst paa Listen.
+
+Straatagenes Forsvinden er til at bære, men at ogsaa vore
+Stengærder er i stærk Aftagen, maa ærgre den vildvoksende Floras
+Venner. De hegnede i fordums Dage næsten hver Marklod, hvert
+Krat og mange Haver, men regnes i vor Tid nærmest for Ødselhed.
+Hvormange samfundsnyttige Skærver kan saadan et Dige af lutter
+store Kampesten ikke give Stof til! Man river Stengærderne ned,
+og hvad plejer der at komme i Stedet? Hæsligt, ondskabsfuldt,
+næsten modbydeligt Pigtraadshegn.
+
+Faa Steder er eller var Botanikerne kærere end Stendiger. Der er
+fredhellige Arnesteder, hvor mange forskellige Arter kappes om
+Pladsen, og man næsten altid finder Planter, som ellers ikke
+vokser i Omegnen. Her er Sjældenhederne værnede mod Leens,
+Plovens eller Spadens Ødelæggelsesværk. Jordens tiltagende
+Opdyrkning griber jo overalt forstyrrende ind i Landets
+oprindelige Plante- og Dyreverden.
+
+Navnlig paa Stensætninger om Haver træffes den frodigt voksende
+_Linaria Cymbalaria_, paa Dansk kaldet med et skrækkeligt Navn
+_Haandlappet Torskemund_, ikke helt sjældent. Ogsaa den hører til
+de "forvildede" og er endda kommen ret sent her til Landet.
+Hornemans "Plantelære" fra c. 1820 nævner den som tilsyneladende
+vildvoksende kun fra et enkelt Sted i det daværende Danmark,
+Muren om Gottorp Slotspark. Rostrup forbigaar den helt i sin
+Flora's første Udgave 1860, i de senere omtales Cymbalaria som
+forvildet hist og her, og den er aabenbart, modsat Tagløget, i
+Tiltagende herhjemme. Italien nævnes som dens egentlige Hjem, og
+Romafarere kender den fra den evige Stads Ruiner, som den klæder
+med sin tætte, grønne Kappe. Paa Stenhøje, hvor Cymbalarien skal
+vokse jævnsides andre, breder den sig oftest alt for voldsomt,
+kryber vidt og bredt til alle Sider og er ikke til at blive af
+med, selv om man gerne vilde. Hvor den har Plads nok til
+Raadighed gør den god Fyldest, er udmærket til Stengrotter og
+Mure, hvorimod den bør fraraades paa egentlige Stenhøje. Som
+smuk Ampelplante er Linaria Cymbalaria velkendt under Navn af
+_"Huslig Lykke_".
+
+Udenfor Blomsterplanternes Række maa Flertallet af danske
+_Bregner_ fremhæves som Stenhøjsplanter i dobbelt Betydning. De
+træffes i fri Natur ofte paa Stendiger og Klipper og egner sig
+som dyrkede fortrinligt til at plantes paa tilsvarende Steder.
+
+_Engelsød, Polypodium vulgare_, er vor almindeligste
+Stengærde-Bregne, men dog langt mindre bunden til Sten og Klipper
+end mangen anden Bregne, hvoraf de smaa, henrivende
+_Radeløv-Arter_, Slægten _Asplenium_, hører til de Planter, som
+allermest er ramte af Menneskenes skaanselløse Fremfærd mod deres
+foretrukne Voksepladser. Vore fire Radeløvbregner er alle sjældne
+og bliver det stadigt mere. _Nordisk Radeløv_, som endnu for
+30-40 Aar siden stod opført fra ikke faa Steder rundtom i Landet,
+hovedsagelig paa Stengærder, har disses Aftagen næsten bragt til
+fuldstændig Forsvinden. Kun Bornholms Granitklipper skylder vi,
+at saavel Radeløv-Arterne som andre stenelskende Planter endnu
+synes at have en lang Fremtid for sig som Medlemmer af den danske
+Flora, og i særdeles Grad er vor Klippeø et Paradis for alle
+danske Bregner.
+
+Selvfølgelig kunde der endnu fremdrages en lang Række
+vildvoksende Planter, som der var Grund til at skænke Plads paa
+Havestenhøjen. Da de i den fri Natur ikke særligt søger stenede
+Voksesteder, foreligger næppe Grund til at skænke dem Omtale som
+danske Stenhøjsplanter. Vi maa indrømme i den Forstand
+Overskriftens Ordlyd er taget, falder Udbyttet temmeligt magert.
+Som vort Land nu en Gang er indrettet, kunde det ikke blive
+anderledes. Og helt uden Interesse er Beretningen om vore
+hjemlige beskedne Alpeplanter dog forhaabentlig ikke.
+
+[Illustration: Lille nordamerikansk Vandhave med stor
+Plantesamling. Cementkanten burde skjuls; men Ejeren vil nødig
+undvære den under sit Arbejde i Bassinet.]
+
+[Illustration: Fig. 53. Iris Kæmpferi eller lævigata i
+Knuthenborg Park.]
+
+
+
+
+
+UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER
+
+
+
+(Ved _Axel Lange_).
+
+
+Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en
+dansk Amatør kunde tænkes at komme til at beskæftige sig med.
+Medens der saaledes er nævnt et forholdsvis stort Antal Arter,
+er Tallet paa Have-Varieteter forsætligt bragt ned, idet
+saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger.
+
+_Acorus calamus, "Kalmus"_, er en meterhøj Plante med en Mængde
+ubetydelige Blomster i en lang, tæt Kolbe. Bladene brede,
+græslignende. Rodstokken er meget aromatisk. Der findes en
+brogetbladet Varietet. Mosehuller og Søbredder paa lavt Vand.
+
+_A. gramineus_ fra Japan og dens Varietet _fol. var_. med brogede
+Blade, er lave, tueformede Planter med græslignende Blade. De kan
+anvendes som Indfatning om Mosebede.
+
+_Aira cæspitosa, "Mose-Bunke"_, 1 m høj. Et her i Landet
+almindelig udbredt Græs, som vokser i tætte Tuer. I dyrket
+Tilstand bliver Tuerne meget store og fyldige. Smaa-Aksene i den
+rigtforgrenede Stand er violetbrune. En Varietet med blege eller
+gyldne Smaa-Aks: _pallida_ er overordentlig smuk og maa anbefales
+i meget høj Grad. Mosebed.
+
+_Alisma plantago, "Skeblad"_. Indtil meterhøj Plante med ret
+store, æg-hjærteformede Blade og smaa hvide Blomster i en stor
+Top. Mosehuller eller Sø paa lavt Vand.
+
+_Allium senescens_. Europa. 35 cm høj. Bladene er lange,
+linieformede; Blomsterskaftet noget sammentrykt med en tæt Skærm
+af matlilla Blomster. Mosebed. Juni.
+
+_Apogoneton distachyum_ fra S. Afrika, kan om Sommeren dyrkes ude
+i smaa, lune Vandhuller, men maa om Vinteren holdes i Koldhus.
+Bladene har lang Stilk og flydende Plade. Blomsterne hvide, af
+stærk, ejendommelig Duft, samlede i en mærkelig tokløftet
+Blomsterstand.
+
+_Astilbe_. Denne Slægt, som slutter sig nær til _Spiræa_, rummer
+en Mængde prægtige Arter og Hybrider. Bladene er gærne flere
+Gange fjersnitdelte. Blomsterne er smaa, men meget talrige,
+samlede i store Stande. De formeres let ved Deling. Egner sig
+særlig til Plantning paa Mosebede, ved Vandløb eller omkring
+Springvandsbassiner. Halvskygge.
+
+Af Arter kan nævnes: _A. Davidi_. 1,5 m. Bladafsnittene
+ægformede, grovt savtakkede. Blomsterne lyskarmin i en meget
+langstrakt, smal topformet Stand. August. _A. grandis_. 1 m.
+Bladafsnittene ægformede, skarpt savtakkede. Blomsterne
+gullighvide i langstrakt Top. August. _A. japonica (Hoteja
+japonica_). Bladafsnittene elliptisk-lancetformede, blanke.
+Blomsterne hvide i pyramideformet Top. Juni. _A. rivularis_,
+Himalaya. 1-1,5 m. Bladafsnittene store, ægformet-elliptiske.
+Blomsterne gullighvide. Juni.
+
+Af smukke Hybrider kan anføres: _A. Arendsii, "Kriemhilde",
+"Lachskönigin", Rubella, "Queen Alexandra", "Gerbe de neige"_.
+løvrigt henvises til rige Udvalg i Handelsgartnerkatalogerne.
+
+_Avena elatior, "Draphavre"_. Af dette almindelige, vildtvoksende
+Græs findes en smuk hvidbroget Varietet, som er lavere og tættere
+af Vækst end Hovedarten. Formeres let ved Deling og egner sig til
+Indfatning omkring Mosebede.
+
+_Batrachium aquatile, fluitans_ og _circinata_ o. a. Arter.
+Vandplanter med Undervandsblade, der er mangedelte med
+traadformede eller børsteformede Afsnit, de to førstnævnte Arter
+har ofte tillige Flydeblade. Blomsterne hvide. Plantes i
+Smaasøer eller Vandhuller og breder sig let, saa at de i
+Blomstringstiden kan danne ligesom et helt hvidt Tæppe over
+Vandfladen.
+
+[Illustration: Fig. 54. Butomus umbellatus. (Disse og følgende
+6 Billeder efter "Nordens Flora").]
+
+[Illustration: Fig. 55. Calla palustris.].
+
+_Butomus umbellatus, "Brudelys"_. En af vore smukkeste, hjemlige
+Planter. Dens Blade er lange, linieformede. Blomsterskaftet, som
+bliver meterhøjt, bærer en Skærm af langstilkede, lysrøde
+Blomster. Plantes paa lavt Vand i Søen mellem Dunhammere og andre
+vilde Planter eller i smaa Vandhuller i Mosebedet. Juni-Juli.
+
+_Calla palustris, "Kær-Mysse"_. Bladene friskgrønne, blanke,
+hjærteformede; Blomsterne samlede i Kolbe med et stort
+Hylsterblad, som udvendig er grønt og indvendig hvidt; efter
+Blomsterne udvikles Bærrene, der tilsidst bliver røde. Trives
+bedst i Halvskygge paa dyndet Bund og lavt Vand; i Sol bliver
+Bladene mindre og blegere grønne. Ca. 1/4 m høj. Juni-Juli.
+
+_Caltha alpina_ er næppe mere end en Varietet af _C. palustris_;
+den er større end denne.
+
+_C. leptosepala_ fra Nord Amerika er ca. 30 cm høj. Bladene
+æg-ovale med hjærteformet Basis, Blomsterne med 7-10 gullighvide
+Bægerblade. Plantes i fugtigt Mosebed.
+
+_C. palustris, "Eng-Kabeleje"_. Denne almindelige Plante fra vore
+Enge har hjærteformet-nyreformede, blanke, mørkegrønne Blade og
+æg-gule Blomster. Fortrinlig til Plantning langs Vandløb gennem
+Mosebedet. Det er en Plante, der varierer betydeligt m. H. t.
+Bladenes Størrelse, Form og Blankhed, saavelsom i Blomsternes
+Størrelse og Rigdom, ogsaa af de fyldblomstrede: _fl. pl._, som
+blomstrer længere end de enkelte, findes flere Typer.
+
+_Cardamine pratensis, "Engkarse"_ med blegt lillarosa Blomster og
+navnlig dens Varietet. _fl. pl_. med større og stærkt fyldte
+Blomster er en god lille Plante til Mosebed.
+
+_Carex, "Star"_. Mange af de danske Arter er meget dekorative og
+kan anvendes til Indplantning i Mosebede eller ved Søbredder. De
+her anførte er blandt de bedste.
+
+_Carex acutiformis_ og dens Varietet _fol. var_. med hvidstribede
+Blade plantes ved Søbred eller paa lavt Vand.
+
+_C. pseudocyperus_. Smuk, gulgrøn Art med hængende Aks. Vokser
+gærne i Tørvegrave lige over Vandspejlet, plantes derfor bedst
+paa Randen af Mosehuller.
+
+_C. riparia. _1 m høj. Aksene tykke, brune og blanke. Af denne
+Art findes en brogetblandet Varietet: _fol. var_. Plantes i
+Mosehuller paa lavt Vand.
+
+Af Star-Arter fra fremmede Lande kan nævnes:
+
+_C. Buchanani_. Ny Zeland. Bladene er smalle, næsten
+traadformede, tørre i Spidsen, og gennem hele deres Længde
+iøvrigt af en ejendommelig brun Farve, saa at Planten ser ud,
+som om den var vissen. Synes fuldstændig haardfør her i Landet.
+Mosebed, baade paa fugtig og temmelig tør Bund.
+
+_C. comans_. Ny Zeland. Bladene er traadformede, fine, samlede i
+tætte Tuer. Om dens Haardførhed her i Landet kan intet bestemt
+siges endnu, af og til gaar den ud om Vinteren, medens den til
+andre Tider synes at kunne modstaa en Del Kulde; maaske er det
+overdreven Fugtighed om Vinteren, som den ikke taaler.
+
+_C. Grayi_. Nord Amerika. Ca. 1 m høj, ejendommelig Art. Aksene
+er kugleformede med spidst, kegleformede, oppustede Frugthylstre.
+Søbred eller Mosebed.
+
+_C. muskingumensis_. Nord Amerika. Vokser i tætte Tuer. Skuddene
+c. 80 cm trøje med mange Blade. De grønne Smaa-Aks er samlede i en
+aksformet Stand i Skuddets Spids. Søbred eller Mosebed.
+
+[Illustration: Fig. 56. Caltha palustris.]
+
+[Illustration: Fig. 57. Hottonia palustris.]
+
+_Chamænerium angustifolium, "Gederams"_. En smuk, meterhøj
+Plante med lange underjordiske Udløbere og store, karminrøde
+Blomster i en lang Klase. Plantes paa den tørre Del af
+Mosebedet.
+
+_Chrysosplenium alternifolium_ og _oppositifolium, "Milturt"_. To
+lave Planter med lysgrønt og gulgrønt Løv og ubetydelige
+Blomster. Dyrkes paa beskyggede, fugtige Steder.
+
+_Comarum palustre, "Kragefod"_. Skuddene lange, nedliggende eller
+opstigende med uligefinnede Blade, der er blaagrønne paa
+Undersiden. Blomsterne brunrøde. Plantes i den fugtigste Del af
+Mosebedet.
+
+_Cornus canadensis_ fra Nord Amerika og _Cornus suecica,
+"Hønsebær"_ fra Europa (ogsaa Danmark) er to lave Planter, som
+har smaa sortrøde Blomster, der er omgivne af fire store,
+kronbladlignende, hvide Svøbblade, hvilke træder i Kronens Sted
+som Vejleder for Insekterne. Efter Blomstringen følger ret store
+røde "Bær". Plantes i Halvskygge, _suecica_ paa vaad,
+_canadensis_ paa noget tørrere Mosejord.
+
+_Drosera, "Soldug"_. Denne artrige Slægt har 3 Repræsentanter her
+i Landet: _intermedia, longifolia_ og _rotundifolia_, og andre er
+næppe haardføre her. De er af Interesse paa Grund af deres Evne
+til at fange Insekter, og de er smukke Planter ved deres elegante
+Kirtelhaarsbeklædning: talrige røde Haar, hvert med en stor
+klæbrig Draabe i Spidsen; men da de dels er vanskelige at faa
+dyrket til Fuldkommenhed og dels paa Grund af deres Lidenhed ikke
+let kan gøre sig gældende mellem de andre kraftigere voksende
+Moseplanter, bør man snarere prøve deres Dyrkning paa fugtige
+Steder paa Stenhøjen.
+
+_Dryopteris cristatum_. Bladene er enkelt fjersnitdelte med
+fligede Afsnit. Er en smuk lille Bregne, som ikke al Tid er lige
+villig til at trives.
+
+_D. thelypteris_. En lille Bregne med findelt, lysgrønt Løv. Ved
+sine krybende Jordstængler breder den sig over store Flader.
+Formeres let ved Deling. Mosebed.
+
+_Elisma natans, "Søpryd"_. Bladene lancetformede, blanke,
+svømmende. Blomsterne hvide. Plantes i Mosehuller.
+
+_Elodea canadensis, "Vandpest"_ eller _"Vandstopperen"_. Var
+oprindelig kun vildtvoksende i Nord Amerika, men har bredt sig
+over store Dele af Jordens tempererede Egne. Vokser i
+stillestaaende og rindende Vand. Bør aldrig indplantes i
+Vandsamlinger i Haver, da den breder sig meget stærkt og er
+vanskelig at udrydde igen.
+
+_Epipactis palustris_. Hører til Orchidéfamilien. Blomsten er
+brunlig med hvid og rødstribet Læbe. 25 cm høj. Juni. Dyrkes i
+fugtig Mosejord.
+
+_Equisetum maximum, Elfenbens Padderokke_. Særlig smuk paa Grund
+af de høje Skud med lysgrøn eller næsten hvid Hovedstængel og
+talrige, friskgrønne Sidegrene. Plantes i Mosebed eller langs
+Vandløb. Ved underjordiske Udløbere kan den brede sig vidt
+omkring, saa at der pludseligt skyder Skud op langt borte fra
+Moderplanten. Sol eller Halvskygge.
+
+_E. silvaticum_. Langt svagere og lavere af Vækst. Sidegrenene
+fintgrenede; en meget sirlig Art. Plantes i Halvskygge eller
+Skygge paa halvfugtig Bund.
+
+[Illustration: Fig. 58. Lysimachia vulgaris]
+
+[Illustration: Fig. 59. Lythrum salicaria]
+
+_Eriophorum, "Kæruld"_. Disse Planter har en vis dekorativ Værd
+ved den fine, hvide Frøuld, som udvikles efter Blomstringen.
+Arterne _angustifolia_ og _latifolia_ har Udløbere og breder sig
+derfor, medens Arten _vaginatum_, som har tueformet Vækst, er
+mere stedbunden. Plantes i den vaadeste Del af Mosebedet.
+
+_Eupatorium cannabinum_ med blegrøde og _E. purpureum_ fra Nord
+Amerika med karmoisinrøde Blomster, egner sig til Plantning med
+andre Stauder som Bræmme om Søen. Den dobbeltblomstrede E.
+_cannabium_ har klarere rosenrøde Blomster end Hovedarten.
+
+_Euphorbia palustris_. Meterhøj Staude med gulgrønne Blomster.
+Mosebed.
+
+_Geranium palustre, "Kær-Storkenæb"_. 60 cm høj Staude med
+haanddelte Blade og lyskarmin Blomster 2 og 2 sammen. Juli.
+Halvskygge paa fugtig Bund. Formeres let ved Deling.
+
+_Glyceria aquatica, "Sødgræs"_. Højt og smukt Græs, som plantes
+mellem andre høje Stauder paa lavt Vand. Varieteten _fol. var_.
+med smukke hvidstribede Blade passer bedst til Mosebedet i dettes
+tørrere Del, den bliver let for grøn, hvis den staar fugtigt.
+
+_Gunnera manicata_ fra Brasilien og _G. scabra_ fra Chile er
+grove, men meget dekorative Stauder. Bladene er haanddelte, saa
+store som Rhabarberblade, tornede. Blomsterne, som enkeltvis er
+meget smaa, er samlede i en stor Stand. Under gunstige Klimaer
+kan de plantes helt nede i Vandkanten eller paa flad Søbred, som
+af og til oversvømmes af Vand; her gør man vel i at plante dem
+noget tørrere. For at trives fordrer de rigelig Næring og god
+Vinterdækning.
+
+_Helosciadium repens_. Bladene fjersnitdelte. Blomsterne
+ubetydelige, hvide, i Skærm. Paa Grund af sin krybende, tætte
+Vækst danner den sammenhængende, grønne Tæpper og er derfor
+meget anvendelig til Dækning af nøgne Pletter i Mosebedet.
+
+_Hottonia palustris. "Vandrøllike"_. 35cm høj. Løvet meget
+findelt, for Størstedelen nedsænket i Vand. Blomsterne lysrøde
+eller næsten hvide, eller ogsaa karminrøde, i Kranse opad en
+rank Stængel. Juni. Trives bedst i Grave eller Grøfter med
+dyndet Bund og med stillestaaende eller svagt rindende Vand.
+Meget dekorativ.
+
+_Imperata sacchariflora_. Amurland. Meterhøjt Græs med en stor,
+silkeblød hvid Blomsterstand. Formeres let ved Deling og breder
+sig snart. Plantes i Mosebed eller omkring Vandbassiner.
+
+_Iris acoroides_. Ligner den danske Sværdlilie, men er betydelig
+højere--indtil 2 m--og har bleggule Blomster. Plantes mellem
+Typha o.l. paa lavt Vand. Juli.
+
+_I. Kæmpferi_ (eller _lævigata)_. Denne afviger ret betydeligt
+fra de almindelige Iris (_germanica_-Typen), idet Blomsten er
+meget fladere end hos disse. Der eksisterer en Mængde
+fortræffelige Sorter baade af japansk og europæisk Tiltrækning
+med prægtige Farver. Plantes ved Søbred eller ved Vandløb.
+
+_I. ochroleuca_. Ca. 1,4 m. Blomsterne hvide med gul Tegning.
+Juli.
+
+_I. pseudacorus, "Gul Sværdlilie"_. Ca. 1,2 m. Blomsterne gule.
+Juli. Søbred.
+
+_I. sibirica_. 1 m. Bladene smalle. Blomsterne blaa, en Varietet:
+_"Snow queen"_ har hvide Blomster. Juni.
+
+[Illustration: Fig. 60. Menyanthes trifoliata]
+
+[Illustration: Fig. 61. Utricularia vulgaris]
+
+_I. virginica_. 80 cm. Blomsterne blaa. Juni.
+
+Foruden disse Iris Arter kan flere andre anbefales til Plantning
+ved Vandsamlinger hvad enten dette er naturlige Søer eller
+kunstige, regelmæssige Vandbassiner. Blomsternes smukke Former
+og rene Farver, gør denne Slægt til en af de ypperste
+Vandhaveplanter.
+
+_Juncus glaucus_. Danner c. 80 cm høje, tætte Tuer af blaagraa,
+traadformede Skud. Mosebed eller Søbred.
+
+_Limnanthemum nymphæoides, "Søblad"_. Til Trods for at det er en
+smuk Plante--den har svømmende, næsten kredsrunde Blade og gule,
+frynsede Blomster--bør det fraraades at indplante denne
+Vandplante i Bassiner eller Søer, hvor man ønsker nogen fri
+Vandflade; overladt til sig selv vil den hurtig dække hele
+Vandpartiets Overflade med sine Blade, og den er næsten ikke til
+at udrydde, hvor den først har faaet Indpas.
+
+_Limnanthes albu_ og _L. Douglasii_ fra Nord Amerika er to
+enaarige Planter, som egner sig til at saa paa nøgne Pletter i
+Mosebedet. Den første har fjersnitdelte, blaagrønne Blade og
+hvide Blomster, den anden har fjersnitdelt, gulgrønt Løv med
+fligede Afsnit og hvide Blomster med gul Midte. Saas i April og
+blomstrer i Juli. Den sidste er den villigste.
+
+_Lychnis flos cuculi, "Trævlekrone"_. Blomsterne lysrøde,
+frynsede. Juni. Varieteten _fl. pl_. med fyldte Kroner holder
+Blomsterne længere end Hovedarten.
+
+_Lysichiton kamtschatcense_. Hører til Arum-Familien og har et
+bleggult Hylsterblad. Hvorvidt den er haardfør her i Landet vides
+endnu ikke med Sikkerhed, da det kun er faa Aar siden, den er
+bragt hertil.
+
+_Lysimachia nummularia_. Krybende Plante med smaa, næsten
+kredsrunde Blade og gule, enlige Blomster. Egner sig til Dækning
+af Grøftekanter eller Bunden i Mosebede.
+
+_L. thyrsiflora, "Gulddusk"_. Planten opret 40--50 cm med smaa
+gule Blomster i tætte Klaser. Plantes paa lavt Vand i Mosehuller
+eller i svagt rindende Vand. Juli.
+
+_Mentha_. Forskellige Mynte-Arter trives godt paa fugtig Bund og
+kan paa Grund af deres krydret-vellugtende Blade anbefales til
+Plantning paa Mosebed.
+
+_Menyanthes trifoliata, "Bukkeblad"_. Blomsterne blegrosa,
+frynsede, i Klase. Breder sig overordentlig let paa sumpet Bund.
+
+_Mimulus Langsdorffii, "Abeblomst"_ fra Amerika. (Bedst kendt
+under Navn af _M. luteus_; dette er dog en anden Plante) 60 cm.
+Blomsterne gule. Plantes ved Vandløb i Skygge eller Halvskygge.
+Breder sig let viden om ved Selvsaaning, men er let at holde
+indenfor rimelige Grænser.
+
+_Myosotis palustris_. Dette er den almindelig kendte
+_"Eng-Forglemmigej"_. Blomsterne lysblaa. Plantes i og ved
+Vandløb, ogsaa udmærket anvendelig som Indfatning om Mosebede.
+Formeres let ved Deling. Juni Juli. Der findes talrige
+Varieteter, som udmærker sig ved kompakt Vækst eller særlig
+Blomsterrigdom, ligeledes findes hvidblomstrede Varieteter.
+
+_Myriophyllum, "Tusindblad"_. Skønt disse Planter er meget
+sirlige, har de næppe nogen Betydning som Frilands-Vandplanter,
+De er nemlig Undervandsplanter, og det fine Løv gør sig
+vanskeligt gældende, undtagen hvis Vandet er meget klart og
+gennemsigtigt.
+
+[Illustration: Fig. 62. Astilbe Arendsii.]
+
+_Nuphar advena_. Nord Amerika. Ligner en Del vor danske Aakande,
+men Planten er noget grovere i alle Dele. Bladene hæver sig gærne
+noget op over Vandet.
+
+_N. japonicum_. Japan. Bladene aflangt pilformet-hjærteformede.
+Blomsterne rødgule.
+
+_N. luteum, Aakande_. Bladene mørkegrønne, nyreformede, blanke,
+svømmende. Blomsterne næsten kugleformede, æg gule, stærkt
+duftende. Plantes i Søer og i svagt rindende Vand.
+
+_N. pumilum_. Mindre i alle Dele, men ligner ellers den
+almindelige Aakande. Egner sig godt til Plantning i cement-støbte
+Frilandsaquarier.
+
+_Nymphæa alba, "Nøkkerose"_. Bladene ligner Aakandens. Blomsterne
+store, hvide, bægerformede, meget smukke. Plantes i Søer og svagt
+rindende Vand.
+
+_N. alba v. rosea_ fra Sverrig har rosenrøde Blomster.
+
+Under Arts- eller Varietetsnavnene: _biradiata, candida, odorata,
+tuberosa_ dyrkes Planter, som slutter sig meget nær til _Nymphæa
+alba_.
+
+Ved kunstig Tiltrækning er der navnlig i den sidste halve
+Menneskealder tiltrukket prægtige Hybrider, hvis Tal næsten er
+_legio_, og som det i dette lille Værk vilde føre for vidt at
+skildre indgaaende. Flere af disse Hybrider er saa farveprægtige,
+at de fuldt ud kan sættes paa Højde med de tropiske
+Nymphæa-Arter. Af hvidblomstrede kan nævnes: _Gladstoniana,
+lactea, Marliacea albida_. Gule Blomster har _Odorata sulphurea,
+Marliacea chromatella_. Af rosa kan fremhæves: _Colossea,
+Marliacea rosea_, stærkere røde er: _atropurpurea, Escarboucle,
+James Brydon_. løvrigt henvises til Gartner-Kataloger.
+
+_Onoclea sensibilis_. Denne smukke Bregne fra Nord Amerika har
+glatte, matgrønne, fjersnitdelte Blade med lappede Afsnit.
+Plantes i Halvskygge eller Skygge. 40 cm.
+
+_Orchis, "Gøgeurt"_. De danske Arter _O. incarnatus, latifolius_
+og _maculatus_ samt _O. foliosus_ fra Madeira kan plantes paa
+Mosebed. Alle de anførte Arter har røde Blomster i Klase. De to
+første plantes paa vaad Vokseplads, de to sidstnævnte i den
+tørrere Del af Mosebedet.
+
+_Orontium aquaticum_. Nord Amerika. Blomsterne smaa, gule,
+samlede i en tæt Kolbe med hurtigt affaldende Hylsterblad.
+Bladpladen er elliptisk, mørkegrøn paa Oversiden, bleggrøn paa
+Undersiden, oftest svømmende paa Vandoverfladen. Plantes i
+stillestaaende Vand med dyndet Bund.
+
+_Osmunda regalis, "Kongebregne"_. En meget smuk Bregne med
+dobbelt fjersnitdelt, glat Løv, den øvre Del af Bladet bestaar
+af en Mængde Smaa-Aks af Sporehuse. Kan naa en meget smuk
+Udvikling paa fugtig Bund i Halvskygge og er en af Mosebedets
+mest dekorative Planter.
+
+_Peltanda virginica_. Nord Amerika. Bladet er
+pilformet-spydformet, rent grønt. Plantes paa lavt Vand i en lun
+Krog, og vil da maaske nok kunne udholde vor Vinter.
+
+[Illustration: Fig. 63. Iris sibirica "Snow Queen".]
+
+_Petasites officinalis, "Pestilensurt", "Hestehov"_. Blomsterne
+smudsigrøde, fremkommer allerede i April inden Bladene; disse er
+meget store, næsten kredsrunde, langstilkede. Planten trives
+ypperligt paa fugtig Bund og kan f. Eks. anvendes til at dække
+grimme Afløb.
+
+_P. japonicus_. Blomsterne gulliggrønne i det tidlige Foraar.
+Bladene store, friskgrønne. Anvendes paa lignende Maade som
+forrige.
+
+_P. spurius_. Bladene triangulære, hvidfiltede paa Undersiden.
+Trives godt paa sandede Søbredder.
+
+_Phragmites communis, "Tagrør"_. Et højt (c. 2 m) stateligt Græs
+med stor, silkeglinsende Top. Kan trives paa vaad Bund og helt ud
+paa dybt Vand. Navnlig fortrinligt til Bræmme omkring store Søer.
+En Varietet: _fol. aureis_ har gulbrogede Blade og guldgule
+Stængler.
+
+[Illustration: Fig. 64. Nymphæa Marliacea chromatella.]
+
+_Pinguicula vulgaris, "Vibefedt"_. 8 cm. Blomsterne violette paa
+en fin Stilk fra en Roset af klæbrig-fedtede Blade.
+Insektfangende. Bedst trives den paa fugtig Jord, saavel sandet
+som leret eller moseagtig, imellem andre Planter (Græs), som kan
+skærme lidt for den uden dog paa nogen Maade at vokse op over
+den, saa at den kommer i Skygge. Juni.
+
+_Polygonum bistorta, "Slangeurt"_. Blomsterne blegrøde i et
+endestillet Aks. 1 m høj. Mosebed. Juli. Halvskygge.
+
+_Pontederia cordata_. Nord Amerika. Bladene aflangt hjærteformede
+paa lange Stilke; Blomsterne blaa, i Klase. Kan af og til
+overvintre paa Friland, men for en Sikkerheds Skyld er det bedst
+at have nogle Eksemplarer i Hus om Vinteren. Maa plantes paa en
+lun Plads paa lavt Vand.
+
+_Potamogeton natans, polygonifolius, prælongus_ og _rufescens_.
+De to første har Flydeblade, de to sidste kun Undervandsblade,
+men da disse er store og smukke, kan Arterne finde Anvendelse til
+Indplantning i Bassiner, hvor Vandet kan holde sig klart og
+gennemsigtigt.
+
+_Primula farinosa, "Engestjerne"_. Blomsterne rødlilla i Skærm.
+Bladene smalle, gulmelede. En meget skøn lille Plante, som,
+plantet i Masse eller spredt mellem andre lave Moseplanter, er af
+ypperlig Virkning. Maj.
+
+_P. luteola_. Kaukasus. Ca. 20 cm høj med en rigtblomstret Skærm
+af gule fladkravede Blomster.
+
+_P. sikkimensis_ fra Himalaya, bliver 30 cm høj, efter
+Afblomstringen endnu højere. Blomsterne i Skærm, lysgule,
+nikkende, vellugtende. Bladene friskgrønne. Juni.
+
+_Ranunculus aconitifolius_ med mørkegrønt, haanddelt Løv og
+talrige, hvide Blomster, har hjemme i Mellemeuropas fugtige
+Bjærgskove. Trives vel i Skygge eller Halvskygge paa fugtig,
+muldet Jord eller ved Vandløb. En Varietet med fyldte hvide
+Blomster, _"Sølvknap"_, er almindelig dyrket. Juni-Juli.
+
+_Ranunculus lingua_ er en meterhøj Plante med lange,
+lancetformede Blade og store, gule Blomster. Trives i og ved
+Vand.
+
+_Rodgersia podophylla_. 60 cm. Bladene hjulformede med 5 omvendt
+kileformede, spidslappede Afsnit. Blomsterne gullighvide, meget
+smaa i rigtblomstrende Stande. Juli.
+
+_R. tabularis_. 1 m. Bladene næsten kredsrunde, 40 cm i Diameter.
+Blomsterne smaa, gullig-hvide i en stor, forgrenet, rigtblomstret
+Stand.
+
+Begge disse Arter trives paa Mosebed paa en lun, ikke for vaad
+Vokseplads.
+
+_Sagittaria sagittifolia, "Pilblad"_. Bladene pilformede,
+Blomsterne hvide. Dybt Vand, stille eller rindende.
+
+_Saxifraga peltata_. Nord Amerika. 1 m. Blomsterne lysrøde,
+talrige i en stor Stand, udvikles før Bladene. Maj. Bladene
+næsten kredsrunde paa lange Stilke. Mosebed eller Søbred.
+
+_Scirpus, "Kogleaks". S. lacustris_ og _S. Tabernæmontani_ er
+høje, bladløse Planter almindeligt kaldet "Siv". Plantes i Søer
+paa lavt eller dybt Vand, den sidstnævnte trives endog i
+Brakvand.
+
+_S. Tabernæmontani v. zebrinus_ har smukt
+hvid-(tvær)stribede Skud.
+
+_S. atrovirens_ fra Nord Amerika og _S. silvaticus_ fra Europa,
+Danmark, med græsagtige Blade, egner sig til Mosebed. _S.
+maritimus_ trives i Brakvand.
+
+_Senecio ligularia_. 1 m. Bladene store, hjærteformede, takkede.
+De gule Kurve samlede i en langstrakt Klase. Juli.
+
+[Illustration: Fig. 65. Spiræa gigantea]
+
+_S. tanguticus_. 1 m. Bladene store, fjersnitdelte med fligede
+Afsnit. Blomsterne gule i smaa Kurve i rigtforgrenet Stand. Juli.
+
+_S. Veitchianus_. 1,3 m. Bladene meget store, hjærteformede,
+langstilkede. Blomsterne gule i store (6 cm i Diam.) Kurve,
+samlede i en stor fyldig Klase. August. Alle 3 Arter fortrinlige
+til Mosebed. Af andre Arter kan nævnes: _S. aquaticus, S.
+clivorum, S. Wilsonianus_ (se Staudebogen).
+
+_Spiræa_. Blomsterne er gærne meget smaa, men da de er samlede i
+Mængde i store Stande, bliver de dog af kraftig Virkning.
+Fortræffelige til Plantning paa Mosebed, ved Søbredder og ved
+Vandløb, _S. aruncus_ ogsaa god som Solitærplante. Formeres ved
+Deling.
+
+[Illustration: Fig. 66. Trollius "Goldquelle" (øverst).]
+
+_S. aruncus_. Indtil 2 m høj. Blomsterstandene meget store,
+flødehvide. Hanplantens Blomsterstand kønnere, men af kortere
+Varighed end Hunplantens.
+
+_S. gigantea_. 2 m. Bladene haandlappet-fligede. Blomsterne
+hvide.
+
+_S. lobata_. Nord Amerika. Blomsterne røde.
+
+_S. palmata_. Nord Amerika. Blomsterne røde; Bladene
+haandlappede.
+
+_S. ulmaria, "Mjødurt"_. Blomsterne gullig-hvide. En i vore Enge
+og Grøfter almindelig udbredt Plante. Der findes en smuk,
+fyldtblomstret Varietet.
+
+_Stenanthium robustum_. Denne prægtige nordamerikanske Plantes
+Haardførhed bør nærmere prøves, inden den anbefales til
+almindelig Plantning. Blomsterne hvide, smaa, i store
+rigtforgrenede Stande. Kræver en lun Vokseplads.
+
+_Stratiotes aloides, "Krebseklo"_. Bladene olivengrønne i Roset.
+Vokser i stillestaaende eller svagt rindende Vand.
+
+_Symplocarpus foetidus_. Nord Amerika. Af Familien Araceæ.
+Hylsterbladet er udvendigt gult med mørkviolet, indvendigt
+mørkviolet, omgivende en kort og tyk Kolbe. Ildelugtende.
+Bladene, som udvikles efter Blomstringen, er æg-hjærteformede,
+temmelig store. Plantes paa lun Plads i Mosebedet. Da den kun
+har været dyrket i ringe Grad her i Landet, maa dens Haardførhed
+maaske endnu drages i Tvivl.
+
+_Trapa natans, "Hornnød"_, med de smukke, rudeformede Flydeblade
+og de ejendommelige Frugter, som af og til findes i vore Moser,
+hvoraf kan ses, at Planten i svundne Tider har vokset vildt her i
+Landet, kan kun bringes til god Udvikling i lune Vandsamlinger.
+Den er enaarig.
+
+_Trollius, "Engblomme"_. Bladene er hos alle Arterne haanddelte;
+Blomsterne mer eller mindre kugleformede, gule (fra cremefarvede
+til mørkt orangegule). Arterne ligner hverandre indbyrdes, ved
+Bastardering er der yderligere frembragt Mellemformer og særlig
+rigtblomstrende og smukt farvede Hybrider. Af Arter kan nævnes:
+_T. asiaticus_ orangegul; _T. caucasicus_ orangegul og _T.
+europæus_ lysgul, heraf en Varietet _albidus_ med flødehvide
+Blomster. Af Hybrider kan nævnes _"Goldquelle"_ og _"Orange
+globe_".
+
+Den lille Art _T. pumilus_, Himalaya, er betydelig lavere af
+Vækst end de andre her nævnte Arter; Blomsterne er fladere, rent
+gule; af denne en mere storblomstret Form: _yunnanense_.
+Engblommerne er særdeles anvendelige til Plantning paa Mosebed
+eller andre fugtige Bede eller til Anbringelse ved Søbredder.
+
+_Typha, "Dunhammer"_, er store kraftigtvoksende Planter med
+uanselige Blomster samlede i en tæt brun Kolbe; Bladene er
+grove, græsbladagtige. _T. angustifolia_ med smalle, lange Blade
+og tynde Kolber. Ca. 2 m. _T. latifolia_ med brede Blade og
+tykke Kolber. Ca. 2 m. _T. minima_ spinklere end de foregaaende
+med kortere Kolbe. _T. Shuttleworthi_ af meget kraftig Vækst.
+Arterne plantes paa lavt Vand i Søbredsbræmmen mellem andre
+kraftigtvoksende Planter. Bedst anvendelige ved store Søer.
+
+_Zizania aquatica_ er en enaarig, nordamerikansk Græsart, hvis
+Frø med Begærlighed ædes af Vandfugle; bør derfor udsaas, hvor
+saadanne Fugle holder til.
+
+Foruden de her nævnte Arter er der talrige andre Planter, som
+kan anvendes med Fordel til Plantning omkring Søer, ved Vandløb
+eller paa fugtige Bede. Her skal saaledes nævnes:
+
+Juncus effusus, Lysimachia vulgaris, Lythrum alatum, salicaria
+og virgatum, Thalictrum aquilegifolium, Sparganium ramosum og
+simplex, Utricularia vulgaris.
+
+Endvidere kan Opmærksomheden henledes paa de overordentlige
+interessante, insektædende, nordamerikanske _Sarracenia-Arter_,
+som synes at være til Dels haardføre her i Landet.
+
+[Illustration: Kanal i Bregentved Have's ældre Del, tjener
+foruden til Bortledning af Vandet fra Kaskaden, der ses i
+Baggrunden, tillige som dekorativt Led af Anlæg]
+
+[Illustration: Fig. 67 Achillea tomentosa i C. V. Langes Gartneri
+i Frederikssund.]
+
+
+
+
+
+UDVALG AF STENHØJSPLANTER
+
+
+
+(Ved _Axel Lange_).
+
+
+Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en
+dansk Amatør kunde tænkes at komme til at beskæftige sig med.
+Medens der saaledes er nævnt et forholdsvis stort Antal Arter,
+er Tallet paa Have-Varieteter forsætligt bragt ned, idet
+saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger.
+
+_Acæna_. En Del Arter af denne Slægt, der for største Delen
+stammer fra den sydlige Halvkugle, er haardføre og kan anbefales
+til Dyrkning paa vore Stenhøje. Bladene er enkelt eller dobbelt
+fjersnitdelte. Blomsterne ubetydelige i tætte Stande.
+
+_A. Buchanani_. 3 cm. Danner store, tætte, sammenhængende Tæpper.
+Bladene er graaliggrønne eller næsten sølvhvide, med rundagtige,
+savtakkede Afsnit. Blomsterne i smaa, kugleformede Stande. Juni.
+Fortrinlig til Beklædning af solbeskinnede, tørre Flader.
+
+_A. glaucophylla_. Skuddene nedliggende med blaagrønne,
+fjersnitdelte Blade, hvis Afsnit er ovale, grovt savtakkede.
+Blomsterne i store kugleformede Stande. Juni.
+
+_A. Hieronymi_. Skuddene indtil 50 cm lange, nedliggende, fryser
+hvert Aar ned til eller omtrent ned til Basis. Løvet smukt,
+dobbelt fjersnitdelt, frisk grønt. Blomsterne i cylindriske
+Stande. Juli. Trives bedst i Halvskygge.
+
+_A. microphylla_. 5 cm. Ligner _A. Buchanani_, men er noget
+løsere af Vækst og danner derfor ikke saa tætte Tæpper. Løvet er
+kobberfarvet. Anvendelse som _A. Buchanani_.
+
+_Acantholimon_, af Familien _Plumbaginaceæ_, omfatter en Række
+Arter, der alle stammer fra Orienten. De er ret ens af Udseende;
+fælles for dem er det, at Bladene er sylformede eller næsten
+naaleformede, tætsiddende, og at Blomsterne er blegrøde eller
+rosenrøde. Juli. Planterne former sig i tætte Puder, som
+efterhaanden kan antage ret betydelige Dimensioner. A. plantes
+bedst som smaa Planter i smalle Revner paa store Klippeblokke i
+fuld Sol; de dybtgaaende Rødder, som disse Planter har, og da
+særlig de, der er tiltrukne ved Frøudsæd, gør, at de kan trives
+paa en saadan Plads uden at lide ved Tørke.
+
+Af Arter skal særlig nævnes:
+
+_A. androsaceum, A. glumaceum_ og _A. venustum_.
+
+_Achillea_ (herunder _Ptarmica_, som ofte regnes for en særlig
+Slægt). Blomsterne i Kurve, gule eller hvide, Kurvene samlede i
+Halvskærm.
+
+_A. Clavennæ_. 25 cm. Bladene fjerfligede, graa af
+Filtbeklædning. Blomsterne hvide. Juni.
+
+_A. Grisebachi_. 20 cm. Bladene faa cm lange, tungeformede,
+fjersnitdelte, graafiltede. Blomsterne hvide. Maj-Juni.
+
+_A. moschata_. 20 cm. Bladene grønne, dybt fjersnitdelte.
+Blomsterne hvide. Juni.
+
+_A. tomentosa. 25_ cm. Bladene smalle, fjersnitdelte, Afsnittene
+atter snitdelte med næsten haarformede Smaaafsnit. Blomsterne
+gule. Juni--Juli.
+
+Alle Arterne formeres let ved Deling. Plantes mellem Smaasten
+paa jævne eller skraa Flader helst i større Mængde eller ogsaa i
+vandrette Klipperevner. _A. moschata_ bør dog plantes paa
+nordvendt Stenhøj eller paa Morænebed.
+
+_Adonis_ har fintdelt Løv og prægtige gule Blomster i det tidlige
+Foraar. Højde c. 25 cm. Af almindelig Staudetype; danner
+efterhaanden store Blokke. Formeres ved Deling, men bør kun
+sjældent omplantes, da de netop er af bedst Virkning, naar
+Blomsterne myldrer op tæt ved hverandre. Plantes paa muldet,
+fugtig, men veldrænet Plads.
+
+Der findes flere hverandre nærstaaende Arter, som navnlig
+adskilles ved Forskel i Løvet og i Blomstringstiden. Hjemsted:
+Syd-Europa, Øst-Europa, Asien.
+
+_A. amurensis_. Marts. Heraf en fyldtblomstret Varietet. Løvet
+blankt, ligner fintdelte Bregneblade.
+
+_A. vernalis_. Maj.
+
+_A. wolgensis_. April.
+
+_Aethionema coridifolium_ fra Libanon har nedliggende Skud tæt
+besat med lancetformede, glatte Blade; Blomsterne rosa i tætte
+Klaser. Plantes imellem løse Sten i porøs Jord.
+
+_Agrostis rupestris_. 12 cm. Et lille fint Græs med næsten
+haarformigt fine Blade og en forgrenet Top af meget smaa
+brunlige Smaaaks. Plantes i vandrette Klipperevner eller mellem
+løse Smaasten i let Jord.
+
+_Alchimilla alpina_. Dens Blomster er smaa og ubetydelige,
+bleggrønne, men Løvet er smukt og gør derved Planten anvendelig
+paa Stenhøjen. Bladene er dybt haanddelte med smalle Afsnit, der
+er silkehaarede og derved sølvglinsende især paa Undersiden.
+
+_A. splendens_ ligner _alpina_, men er stærkere sølvglinsende.
+Meget lette at dyrke. Kan anbringes hvorsomhelst paa Stenhøjen
+undtagen i Skygge.
+
+_Alyssum montanum_. Skuddene nedliggende, Bladene noget graalige.
+Blomsterne rent gule i tætblomstrede Klaser, vellugtende.
+
+_A. rostratum_. Lilleasien, Grækenland. 25 cm. Blomsterne gule.
+Juli.
+
+_A. saxatile_. Planten af ret grov og udbredt Vækst. Løvet
+graaliggrønt. Blomsterne udvikles i overordentlige Mængder og
+gør derved Planten til en værdifuld Stenhøjsplante, de er gule
+og samlede i store Stande. En Varietet _fl. pl._, har fyldte
+Blomster, endvidere findes andre Former med blegere gule Blomster
+og med mere sluttet Vækst. Særlig fortrinlig til Plantning i
+Stengærder, Mure, store Klippeblokke. Taaler fuld Sol og maa
+helst have let Jord.
+
+_A. spinosum_ er en ejendommelig lille Plante, der danner smaa,
+runde Buske med graaligt Løv og smaa, hvide Blomster. Gamle Grene
+omdannes til Torne. Plantes i fuld Sol i Klipperevner (vandrette)
+eller imellem løse Smaasten.
+
+_Anchusa myosotidiflora_. 25 cm. Bladene stilkede, hjærteformede.
+Blomsterne smaa, himmelblaa i rigtblomstrede Stande. Er vel nok
+lidt grov af Vækst, navnlig efter Afblomstringen eller mod
+Slutningen af Blomstringen, men bør dog alligevel anbefales paa
+det bedste paa Grund af de prægtigt farvede Blomster, som
+fremkommer allerede i April. Plantes bedst imellem Sten, som
+flankerer større Kløfter. Formeres let ved Deling, og man kan
+hyppigt finde selvsaaede Planter ved Siden af de gamle.
+
+[Illustration: Fig. 68. Alyssum rostratum]
+
+_Androsaces_. Denne Slægt rummer nogle af de allerkæreste
+Alpeplanter; flere af dem kan dog vanskeligt dyrkes. De er meget
+forskellige af Vækst, idet nogle er typiske Pudeplanter andre
+former Rosetter med lange Udløbere. Slægten staar systematisk set
+meget nær ved _Primula_, men afviger fra denne Slægt Bl.a. ved at
+have et meget kort Kronrør.
+
+_A. carnea_. Bladene linieformede eller næsten sylformede,
+Skuddene dannende smaa, ret løse Puder. Blomsterne rosenrøde med
+gult "Øje". Plantes i vandrette Klipperevner.
+
+_A. chamæjasme_. Bladene lancetformede, randhaarede. Blomsterne
+hvide med gult "Øje".
+
+_A. Chumbyi_ er en meget tæt sammentrængt Form af _A.
+sarmentosa_.
+
+_A. foliosa_ fra Himalaya har forholdsvis store, stilkede Blade
+og rosenrøde Blomster i Skærm paa et c. 15 cm højt. Skaft.
+
+_A. lactea_. 10 cm. Bladene friskgrønne, linieformede, samlede i
+Rosetter, som danner Puder eller Tæpper. Blomsterne snehvide i
+Skærm. Juni. Plantes i vandrette Klipperevner.
+
+_A. Laggeri_ staar nær ved _A. carnea_, men Bladene er mindre og
+talrigere, hvorved Planten bliver mere kompakt. Blomsterne røde.
+
+_A. lanuginosa_. Himalaya. Skuddene nedliggende, rødlige med
+elliptiske, tæt silkehaarede Blade. Blomsterne blegrøde med
+mørkt "Øje", i tætte Skærme. Formeres let ved Stiklinger og
+Deling. Plantes imellem løse Sten eller i vandrette Klipperevner.
+Planten bør Vinteren over dækkes med en Glasplade for at skærmes
+mod overdreven Fugtighed.
+
+_A. primuloides_. Himalaya. 15 cm. Rosetterne løse, herfra udgaar
+langstilkede Skærme af rosenrøde Blomster med gult Øje og lange
+Udløbere med Bladroset i Spidsen. Disse ny Rosetter slaar Rod, og
+Planten breder sig derved over store Flader. Maj.
+
+_A. sarmentosa_. Himalaya. Staar nær foregaaende, men er grovere
+i alle Dele. Meget let at dyrke; plantes imellem løse Sten paa
+jævnt skraanende Flader eller i Mellemrummene mellem større Sten.
+
+_A. villosa_. Bladene, der er silkehaarede, er samlede i en tæt
+Rosette, herfra udgaar Udløbere med ny Roset i Spidsen. Plantes
+paa flade eller svagt skraanende, vel afdrænede Flader.
+
+_Anemone apennina_. Fra den underjordisk krybende Rodstok udgaar
+de 15-20 cm linje Stængler med 3 Gange snitdelte Blade.
+Blomsterne med mange blaa (c. 20) Bægerblade. April. Plantes i
+muldet Jord i Skygge; trives ogsaa paa flad Jord og passer derfor
+godt til at plante i Nordsiden af de Busketter, som eventuelt
+maatte ligge tæt op til Stenhøjen.
+
+_A. baldensis_. Blomsterne hvide, udvendig haarede, ofte med
+violet Anstrøg. Plantes bedst paa Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_A. blanda_ fra Grækenland staar nær _apennina_, men er af lavere
+Vækst og har større Blomster. Den skal ikke plantes i Skygge, men
+hellere paa en forholdsvis tør og solrig Plads. Blomstrer
+tidligere end _apennina_.
+
+[Illustration: Fig. 69. Aster alpinus.]
+
+_A. coerulescens_, som vokser vildt paa Bornholm, anses
+almindeligvis som en Form af _A. apennina_. Blomsterne er hvide,
+udvendig blaa. Anvendelse som Hovedarten.
+
+_A. narcissiflora_. Vil af mange blive betragtet som en altfor
+stor Plante for Stenhøjsanlæg, men da den ikke kan trives paa
+flad Jord og er meget smuk, bør den dog ikke forbigaas. 40 cm
+høj. Bladene er haandsnitdelte med fligede Afsnit. Stængelen
+deler sig i 7-8 enblomstrede Stilke; Blomsterne hvide, udvendig
+svagt rosenrode. Plantes enkeltvis i jævnt fugtige, godt
+afdrænede Kløfter i muldet, stenet Jord; bør anbringes et Sted,
+hvor den kan forblive urørt og udvikle sig smukt til en kraftig
+Plante; ynder ikke Omplantning.
+
+_A. nemorosa_ den almindelige _"Hvid Simmer_" fra vore Skove, kan
+ogsaa finde Anvendelse paa Stenhøjen paa skygget, muldet Bund, i
+Kløfter mellem store Bregner og lignende Steder. Der findes en
+Del Varieteter af denne Art. Her skal særlig nævnes _fl. pl_. med
+tætfyldte Blomster (omdannede Støvblade) og _Robinsoniana_ med
+store enkelte, blegt lillablaa Blomster; den er højere og
+kraftigere af Vækst end selve Arten, men sen til at formere og
+brede sig.
+
+_A. palmata_. Middelhavslandene. Bladene er nyreformede,
+haandlappede, noget læderagtige. Blomsterne er gule. Plantes paa
+flade, lune Lavninger af Stenhøjen i muldet Jord.
+
+_A. ranunculoides, "Gul Simmer_", fra vore Skove anvendes som _A.
+nemorosa_.
+
+_A. trifolia_. Bladene haanddelte. Afsnittene lancetformede,
+savtakkede. Blomsterne hvide, sjældnere blaalige. Fordrer løs
+muldet Jord og Halvskygge.
+
+_Antennaria, "Kattefod"_, danner Mængder af smaa Rosetter,
+hvorfra udgaar Sideskud, der atter sætter Rosetter, hvorved
+Planten bliver tæppedannende. Blomsterne hvide eller blegrøde i
+smaa Kurve, som atter er samlede i halvskærmformede Stande.
+
+_A. alpina_. Bladene smaa, lancetformede, graagrønne, paa
+Undersiden hvidfiltede.
+
+_A. dioeca_. Bladene noget større og bredere end hos foregaaende,
+grønne paa Overfladen, hvidfiltede paa Under-fladen, eller som
+hos Varieteten _hyperborea_ hvidfiltede paa begge Flader.
+
+_Antennaria_ taaler Sol og Tørke. Egner sig til Beklædning af
+nøgne Flader. Formeres let ved Deling. Blomsterne afpudses straks
+efter Afblomstringen.
+
+_Anthyllis montana_. 10-15 cm. Bladene uligefinnede, graalige af
+fine Haar. Blomsterne røde, samlede i tætte Hoveder. Det er en
+meget blomsterrig Plante, som blomstrer hen paa Sommeren. Af god
+Virkning hvad enten den plantes enkeltvis eller i større Mængde.
+Taaler i Modsætning til mange andre Ærteblomstrede godt at deles
+og bør omplantes med faa Aars Mellemrum.
+
+_Arabis albida_ med haarede derved graalige Blade og hvide
+Blomster i Klase. Breder sig let og hurtigt, saa at den er særlig
+egnet til Plantning paa store Flader; er dertil meget nøjsom og
+haardfør, saa at den kan anvendes paa de mest udsatte Steder af
+Stenhøjen. Heraf en Varietet _fol. var_. med brogede Blade og en
+fyldtblomstret Form _fl. pl_. med levkøjlignende Blomster.
+April-Maj.
+
+[Illustration: Fig. 70. Aubrietia i Haveselskabets Have.]
+
+_A. alpina_ betragtes ofte som Hovedart til foregaaende. Bladene
+mere grønne, Blomsterne mindre.
+
+_A. aubrietoides_. Tæppedannende af kompakt Vækst, minder en Del
+om _Aubrietia_. Blomsterne rosenrøde. Foraar og hyppigt atter i
+August.
+
+_A. bryoides_. 10 cm. Bladene smaa, graalige af rig Haarklædning;
+Blomsterne hvide. Skuddene tæt samlede. Planterne danner derved
+smukke, tætte Puder, der ret hurtigt breder sig og bliver til
+sammenhængende Tæpper. Da den ser bedst ud, medens den er
+pudeformet, bør Omplantning finde Sted ret hyppigt, f. Eks. Hvert
+andet eller hvert tredie Aar.
+
+_A. Sturii_. Af hybrid Oprindelse. Tæt tæppedannende. Bladene
+smaa, elliptiske; Blomsterne rent hvide i Klaser. Meget
+rigtblomstrende og villig, trives overalt paa Stenhøjen.
+
+_Arenaria_ (herunder _Alsine_, som af nogle Botanikere regnes for
+en egen Slægt). Af de talrige Arter, som hører hertil, egner et
+stort Antal sig til Anvendelse paa Stenhøj; de her anførte hører
+til de bedste. Alle de her nævnte Arter er lave af Vækst, pude-
+eller tæppedannende med hvide Blomster. Formeres alle let ved
+Deling.
+
+_A. balearica_. Korsika, baleariske Øer. Planten ganske lav af
+Vækst, tæt tæppedannende med smaa runde Blade. Blomstrer i Juni.
+Plantes paa Nordsiden af Stenhøjen; kan ogsaa vokse paa porøse
+Stene, naar der er tilstrækkelig Fugtighed til Stede.
+
+_A. gracilis_. Dalmatien. 6 cm. Bladene elliptisk-lancetformede,
+smaa, frisk mørkegrønne. Blomsterstande 2-3 blomstrede. Juni.
+Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_A. Rosani_, Italien, Dalmatien. Er bedre kendt under dette Navn
+end under det mere korrekte _A. graminifolia_. Faa Centimeter
+høj; Skuddene meget tætsiddende, danner prægtige friskgrønne
+Puder, senere hele Tæpper, der er saa tætte og faste, at man kan
+træde paa dem, uden at Planten lider i nævneværdig Grad.
+Blomstrer sjældent og sparsomt. Juni. Plantes i Sol eller
+Halvskygge imellem løse Sten, i Klipperevner eller paa smaa
+Stenknolde.
+
+_A. rotundifolia_. Grækenland, Lille-Asien. 3 cm. Grenene
+talrige, nedliggende med smaa, frisk lysgrønne, runde Blade,
+danner hurtigt store Tæpper. Blomstrer sparsomt. Juni. Halvskygge
+eller Nordskraaninger.
+
+_A. tetraquetra_, Frankrig. 4 cm. Skuddene tykke, korte, ret
+tætsiddende med smaa, triangulære, korsvis modsatte, graagrønne
+Blade. Blomsterne enkeltvis i Maj. Plantes i bredere Revner
+mellem Sten i fuld Sol.
+
+_Armeria_. Talrige Arter anbefales som Stenhøjsplanter, bl.a.
+_A. formosa, A. plantaginea_ og den danske _A. vulgaris, "Engelsk
+Græs"_. Disse alm. Arter er overordentlig nøjsomme og villige og
+kan trives overalt paa Stenhøjen paa lyse Voksepladser. Men,
+medens de Arter, som ellers findes i Handelsgartnernes Kataloger,
+tillige kan trives paa flad Jord, og f. Eks. finder almindelig
+Anvendelse som Kantplanter, kan _A. cæspitosa_ kun trives under
+de bedre Kaar, som en Stenhøj yder. Dens Blade er meget korte, og
+Skuddene er tæt samlede i pudeformede Tuer. Blomsterne rosenrøde
+i tætte Hoveder paa korte Skafter. Plantes i smalle Klipperevner
+i porøs Jord.
+
+_Arnebia echioides_. Denne Plante fra Persien og Kaukasus er
+ejendommelig ved sine foranderlige Blomster. Ved Udspringet er
+de straalende gule med 5 sorte Pletter, en for hver Kronflig;
+efterhaanden svinder Pletterne bort, samtidig med at Blomstens
+Farve bliver blegere. Plantes bedst inde mellem Sten i en lodret
+Revne paa nordvendt Side af Klippeblokken.
+
+_Arnica montana_. Den smukke _"Guldblomme"_, en af vore Hedeegnes
+skønneste Planter, kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhøjen.
+Bladene er samlede i Rosette ved Grunden af Planten; Blomsterne
+orangegule i store Kurve. Den er sommetider noget sær at have med
+at gøre, Bladene bliver gule og Blomsterne smaa, men naar den er
+veludviklet, er den en Fryd for Øjet. Plantes paa Lyngpartierne
+bedst tæt ind imellem andre Planter, der dækker Jorden, Arnica
+ynder nemlig ikke aaben Jord.
+
+_Artemisia mutellina_. 5-8 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte med
+linielancetformede Flige, graa af Silkehaarsbeklædning.
+Blomsterne ubetydelige. Plantes i smalle Revner mellem Sten i
+mager Jord.
+
+_Asperula_. Bladene (med Axelblade) kransstillede. Blomsterne
+smaa, hvide eller blegrøde. Flere af Arterne vellugtende.
+Formeres som Regel let ved Deling.
+
+_A. athoa_. Grækenland. 4-5 cm. Løvet tæthaaret, derved graaligt.
+Blomsterne blegrøde. Plantes i fuld Sol i Klipperevner eller
+mellem løse Sten. Er noget kælen.
+
+_A. hexaphylla_. 20 cm. Løs af Vækst. Blomsterstand skærmagtig,
+næsten hovedformet. Bladene linie-lancetformede, mørkegrønne.
+Juni. Halvskygge.
+
+_A. hirta_. 10 cm. Danner tætte Tuer, der hurtigt breder sig.
+Bladene smalle, lancetformede, haarede. Blomsterne som hos
+forrige, blot endnu blegere røde eller helt hvide. Vellugtende
+selv i frisk Tilstand. Juni. Solrig eller dog lys Plads.
+
+_A. nitida_. 5 cm. Tæt pudedannende-tæppedannende. Bladene meget
+tætsiddende, linieformede, krumme, endende i en Haarspids.
+Blomsterne siddende helt nede mellem Bladene blegrøde. Juni.
+Plantes i Sol mellem løse Sten eller paa Stenblokke.
+
+[Illustration: Fig. 71. Campanula carpathica i Kolding
+Planteskole.]
+
+_A. odorata_. 20 cm. _"Skovmærke", "Bukar"_. Bladene
+lancetformede. Blomsterne hvide. Hele Planten vellugtende navnlig
+i tør Tilstand. Plantes i Skygge imellem andre Skovbundsplanter i
+muldet Jord.
+
+_Aster alpinus_ med lysviolette Randkroner og gule Skivekroner
+trives godt paa flad Jord, men bør paa Grund af sin
+Blomsterrigdom ogsaa medtages paa store Stenhøjsanlæg.
+
+_Astragalus_. Næsten alle de nedenfor anførte Arter har korte,
+nedliggende Skud. Bladene er uligefinnede, mangeparrede.
+Blomsterne i korte Klaser eller Hoveder. Rødderne faagrenede,
+lange, dybtgaaende; Omplantning ligesom Deling derfor vanskelig;
+man bør som Følge heraf helst straks anbringe Planten paa det
+Sted, hvor den skal staa, bedst er det ved Plantningen at
+benytte unge Planter eller pottekultiverede Eksemplarer.
+
+_A. alpinus_. Blomsterne hvidlige med blaat eller rosa i
+5-15-blomstrede Hoveder. Juni.
+
+_A. danicus_. Europa, Danmark. Skuddene indtil en halv Snes cm
+lange. Blomsterne lilla i 10-blomstrede Hoveder. Vokser paa
+Strandklinter og Strandbredder. Plantes bedst i sand- eller
+grusblandet Jord mellem løse Sten.
+
+_A. exscapus_. Mellem Europa. Bladene c. 12 parrede, langhaarede.
+Blomsterne gule, tæt samlede i Hoved, siddende nede mellem
+Bladene. Plantes i smalle, dybe Revner mellem Sten i kalkblandet
+Jord i fuld Sol.
+
+_A. massiliensis_. Syd Europa. Danner efterhaanden en meget bred
+c. 30 cm høj Plante af talrige, noget forveddede Skud, beklædte
+med tørre Torne, som er Rester af tidligere Aars Blade. Bladene
+graagrønne. Blomster gullighvide i c. 10-blomstrede Stande. Juni.
+Plantes i store Klipperevner eller frit paa en jævn Flade mellem
+løse Sten.
+
+_A. monspessulanus_. Blomsterne blegrosa eller rødlilla i
+mangeblomstrede, løse Hoveder paa lange Skafter, som ligger
+henad Jorden, medens Bladene, 18-20 parrede, oftest staar opret,
+i al Fald under Blomstringen. Plantes paa Stenafsatser, saa at
+Blomsterskafterne kan ligge ud over Stenene. Sol eller
+Halvskygge.
+
+_Aubrietia_. "Hvis vi kun kendte denne ene Slægt af Alpeplanter
+vilde denne, hvis Arter pryder Grækenlands og de nærliggende
+Landes Klipper i det tidligste Foraar, retfærdiggøre
+Stenhøjelskernes Sværmeri", siger _Robinson_ om _Aubrietia_. Dens
+Arter er blomsterrige, længe-blomstrende, haardføre, villige og
+nøjsomme, saa at de med lige Ret kan benyttes paa smaa og store
+Stenhøje, i den mindste som i den største Samling. Arterne er
+meget lidt afvigende indbyrdes, i korte Beskrivelser kan der
+overhovedet ikke gøres Rede for Forskellighederne. Foruden
+Arterne har man en Række ad kunstig Vej frembragte Hybrider og
+Former, som i Farvepragt overgaar de oprindelige Arter.
+
+Alle Arterne er lave, tæppedannende Planter med graaliggrønne
+Blade og lysere eller mørkere lilla Blomster: _A. deltoidea, A.
+intermediet, A. Kotschyi_, eller hvidlige med rosa eller lilla
+Skær: _A. erubescens_. At Hybriderne kan nævnes _"Dr. Mules"_ og
+_A. Moerheimii_, den første med dybt violette, den anden med rosa
+Blomster; endvidere: _"Fire king_" og _A. Leichtlini crimson_ med
+karmoisinrøde Blomster og _"Purpurteppich"_ med mørkviolette
+Blomster.
+
+_Aubrietia_ plantes paa smaa Stenhøje: paa Stenknolde eller paa
+jævne eller skraanende Flader; paa store Stenhøje bør de plantes
+i store Mængder, paa Skraaningerne bedst i sammenhængende, langt
+nedløbende Masser, saa at det i Blomstringstiden for Beskueren
+tager sig ud som en Flod eller Fos af Blomster. Bør ret hyppigt
+omplantes; kan dog ogsaa forynges ved Tilbageskæren.
+
+_Azalea procumbens_. Dværgbusk med Grenene trykket ned mod
+Underlaget. Bladene smaa, stedsegrønne, læderagtige, blanke.
+Blomsterne rosenrøde smaa. Plantes i grusblandet Lyngjord.
+
+_Azorella peduncularis_. 4-5 cm. For saa vidt denne ejendommelige
+og smukke Plante, der har sit Hjem paa høje Bjærge i Ecuador lige
+ved Ækvator, vil vise sig haardfør, vil den være ypperlig egnet
+til Stenhøje. Bladene er smaa, rent mørkegrønne, og Skuddene er
+tæt samlede, saa at Planterne former faste Puder.
+
+_Bellis sylvestris_ med store hvide Blomster paa et 30 cm højt
+Skaft plantes i muldet Jord i Skygge og _B. rotundifolia_ 15 cm
+med blegt rødlilla Kurve plantes i ikke for tørre Lavninger paa
+lys dog ikke for solbeskinnet Plads.
+
+_Calceolaria polyrrhiza_ fra Patagonien har lysgule Blomster paa
+slanke Stængler. Breder sig ved underjordiske Udløbere. Trives
+meget let.
+
+_Campanula Allioni_. Ca. 8 cm. Blomsterne enkeltvis, meget store,
+næsten oprette, lyslilla. Er ofte noget lunefuld, men er, hvor
+den vil trives, en ganske ypperlig Stenhøjsplante. Ynder
+Fugtighed, men skal tillige have godt Aftræk for Vandet; den
+plantes derfor bedst paa flade eller svagt skraanende Lavninger
+i stærk grusblandet Jord.
+
+_C. barbata_. 10 cm. Bladene mest grundstillede, haarede.
+Blomsterne ret store, faatallige opad den ranke Stængel,
+blegblaa, skæggede indvendig. Den er fleraarig, men gaar hyppigt
+ud efter Blomstringen. Trives bedst i Halvskygge i jævnt fugtige,
+muldede Lavninger. Der findes en Varietet med hvide Blomster.
+
+[Illustration: Fig. 72. Campanula carpathica var. compacta.]
+
+_C. cæspitosa_, 10 cm. Vokser i tætte Tuer. Blomsterne c. 5
+sammen paa hver Stængel, nikkende, blegblaa eller hvide _(fl.
+albo)_. Meget taknemmelig og villig, kan trives omtrent overalt
+paa Stenhøjen.
+
+_C. carpathica_ er lidt for grov til Anvendelse paa smaa
+Stenhøje, men bør paa store Anlæg tages med i Samlingen paa Grund
+af sin Blomsterrigdom. Blomsterne er store, oprette. Varieteten
+_compacta_ er mindre og svagtvoksende.
+
+_C. elatines_. Tæppedannende. Bladene hjærteformede,
+grovttakkede, Blomsterne blegblaa næsten helt flade.
+
+_C. excisa_. 10 cm. Blomsterne blegblaa, dybt 5-klovede Er lidt
+vanskelig at dyrke; ynder en kølig, men lys Vokseplads.
+
+_C. garganica_. Skuddene lange, nedliggende eller nedhængende.
+Bladene hjærteformede og nyreformede. Blomsterne blegblaa, fladt
+tragtformede. Klippeblokke, Mure.
+
+_C. glomerata var. acaulis_ er en Dværgform af den ogsaa her i
+Landet vildtvoksende _"Nøgleblomstret Klokke_", den har
+mørkviolette Blomster, tæt samlede i Spidsen af Stængelen. Meget
+nøjsom og villig.
+
+_C. mirabilis_ fra Kaukasus danner Rosetter af store lysgrønne,
+brede Blade. Naar Rosetten har naaet fuld Udvikling, fremkommer
+fra dens Midte en grenet Blomsterstand af store, lysblaa Klokker.
+Den bør paa Grund af sin ejendommelige Voksemaade anbringes i
+lodrette Klipperevner, saaledes at den kan ses fra neden.
+
+_C. Portenschlagiana_. Balkan. 15 cm. Danner tætte Tuer og Tæpper
+og breder sig let over store Dele af Anlægget. Bladene
+nyreformede, grovt takkede; Blomsterne smukt blaa, oprette, de
+udvikles i rigelig Mængde næsten hele Sommeren igennem. Trives
+overalt paa Stenhøjens lyse Steder, mellem løse Sten, i
+Klipperevner, i Mure o. s. v.
+
+_C. pulla_. 6-8 cm. Blomsterne enkeltvis, blaaviolette, nikkende.
+En meget smuk, men noget lunefuld Art. Udvikler underjordiske
+Skud og breder sig derved. Plantes i grusblandet Mosejord paa en
+jævn, vel afdrænet Flade. _C. pulloides_, som er en Bastard af
+_pulla_ og en anden Art, ligner foregaaende, men er lettere at
+dyrke.
+
+_C. turbinata_. Kan betragtes som en Varietet af _C. carpathica_,
+den er lavere af Vækst, og Blomsterne er fladere og mørkere.
+
+_C. Raineri_. En lav Art med blaalilla Blomster. Plantes i
+vandrette eller skraanende Klipperevner i Græstørvejord blandet
+med skarpt Grus.
+
+_C. thyrsoides_. Afviger fra de andre her omtalte Klokke-Arter.
+Planten danner en Roset af smalle, haarede Blade, og naar denne
+er bleven 2 eller 3 Aar gammel, udvikles en rank
+Stængel tæt besat med en Mængde bleggule Blomster. Planten dør
+efter Blomstringen. Anbringes bedst i større Revner mellem Sten.
+
+_C. Waldsteiniana_. Balkan. C. 12 cm. Blomsterne dybt delte,
+næsten stjærneformede, lysviolette. Plantes i smalle Klipperevner
+paa sollys Plads,
+
+_C. Wilsoni_. Har et Mylder af store violette Blomster af
+_carpathica_-Typen. Trives let.
+
+_Cardamine asarifolia_. Bladene nyreformede, frisk grønne;
+Blomsterne hvide. Plantes i fugtige, muldede Lavninger eller ved
+rindende Vand.
+
+_C. trifolia_. Bladene trekoblede, Blomsterne hvide. Plantes i
+muldet, fugtig Jord i Halvskygge eller Skygge.
+
+_Carex capillaris_. Tueformet med ganske smalle fine Blade og
+nikkende brune Aks. Klipperevner paa Nordsiden af Stenhøjen i
+grusblandet Lyngjord eller ogsaa paa Lyngpartierne.
+
+[Illustration: Fig. 73. Cerastium tomentosum.]
+
+_C. montana_. Europa, Danmark. Tueformet med lange, friskgrønne
+Blade. Paa Nordskraaninger eller i Halvskygge i muldet Jord.
+
+Af andre _Carex_, som kan anbefales til Stenhøj, kan nævnes
+_C. digitata, C. ornithopodioides_.
+
+_Carlina acanthifolia_. Dette er en meget dekorativ Plante, som
+dog desværre ofte dør efter Blomstringen. Bladene er
+graaliggrønne, fjersnitdelte, tornede, samlede i en aaben, bred
+Rosette. Naar Planten har naaet en Alder af 2-4 Aar, udvikles
+en enkelt stor Kurv i Midten af Rosetten, Plantes i lodrette
+Klipperevner. Ønsker man aarligt at have Fornøjelsen af at se
+denne Plante i Blomst, maa man sørge for at plante unge Planter
+hvert Aar.
+
+_C. acaulis_. Er ligesom forrige fortrinlig til store
+Klipperevner, men denne Art holder sig uanset Blomstringen, ja
+breder sig endog, saa at den efterhaanden fordrer ret betydelig
+Plads. Blomsterkurvene sidder paa meget korte Stængler helt nede
+mellem Bladene eller hos Formen _caulescens_ paa en 10-15 cm høj
+Stængel.
+
+_Cerastium alpinum_. Tæppedannende med hvidfiltede Blade og
+smukke hvide Blomster. Denne og andre Arter af samme Slægt kan
+plantes mellem løse Sten. De grovere Arter, som f. Eks. _C.
+tomentosum_, der kan trives paa flad Jord, kan ogsaa benyttes paa
+store Stenhøje til Beklædning af større Flader.
+
+_Chamæmelum Tschichatscheffi_, der har findelt, mørkegrønt Løv og
+hvide Blomster som Kamilleblomster, skal blot nævnes som en
+Plante, der danner tætte Tæpper og holder sig frisk mørkegrøn
+selv i stærk Tørke.
+
+_Coptis trifoliata_. 10 cm. Bladene tredelte, blanke. Blomsterne
+hvide. Rødderne gule. Dyrkes i fugtig Mosejord.
+
+_Cortusa Matthioli_. 25 cm. En Primula-lignende Plante med
+stilkede, hjærteformede, lappede, noget haarede Blade og talrige
+hængende, karmoisinrøde Blomster i Skærm. Plantes i muldet Jord
+i Halvskygge. Juni-Juli. _C. pubens_ er en mere haaret Form af
+_C. Matthioli_.
+
+_Corydalis lutea_. Bladene tredobbelt fjersnitdelte, mat grønne.
+Blomsterne gule, i Klase. Blomstrer rigt og længe, omtrent hele
+Sommeren igennem. Meget villig og taknemmelig; plantes bedst paa
+solrige Steder af Stenhøjen, i Stengærder, i Grottevægge og i
+Mure.
+
+_C. ochroleuca_ ligner foregaaende, men har cremefarvede
+Blomster.
+
+_Cotula_. Lave Planter af Kurvblomsternes Familie med
+nedliggende, ofte rodslaaende Grene, fligede eller fjersnitdelte
+Blade og ubetydelige Blomsterkurve. Paa Grund af deres
+Voksemaade danner de snart tætte Tæpper, og da de tillige er
+nøjsomme, egner de sig til Beklædning af nøgne Flader. Trives
+bedst paa nordvendt Stenhøj.
+
+Af Arter kan nævnes _C. acænoides_, C. _reptans_ og _C.
+squalida_, alle fra Australien eller Ny Zeland.
+
+_Cotyledon spinosa_. 30 cm. Ligner i Vækst en _Sempervivum_ og
+danner som denne en Roset af kødede Blade. Blomsterne gule i
+aksformet Stand. Juni. Plantes mellem løse Sten paa sollys Plads.
+
+_Crepis aurea_. Ligner i Vækst vor almindelige Mælkebøtte.
+Blomsterne i enkelt endestillet Kurv, orangebrune. Plantes i
+Engpartierne.
+
+_Crucianella stylosu_. Orienten. Bladene kransstillede.
+Blomsterne rosenrøde i tætte Stande i Spidsen af Stængelen.
+Planten har en ubehagelig Lugt. Plantes paa Klippeblokke,
+Stengærder eller Mure, saa at Skuddene kan hænge frit ned eller
+ud over Stenene.
+
+_Cyclamen, "Alpeviol"_. Planter af Kodriver-Familien med
+underjordiske eller halvt underjordiske Knolde, deraf Navnet
+_"Jordskive"_. Bladene er hjærteformede eller nyreformede, noget
+læderagtige, Blomsterne paa enblomstrede Stilke med
+tilbageslaaede Kronblade. De trives i lune, halvskyggede
+Lavninger i temmelig fugtig, muldet Jord.
+
+_C. coum_. Lille Asien. Har nyreformede Blade og smaa røde
+Blomster i det tidlige Foraar.
+
+_C. europæum_ har hjærteformet-nyreformede Blade og vellugtende,
+purpur-rosa Blomster om Sommeren og Eftersommeren.
+
+_C. hederifolium_. Syd Europa. Bladene hjærteformede, smukt
+tegnede med hvidt, takket-tandede i Randen. Blomsterne store
+røde, fremkommer sent paa Sommeren og Efteraaret.
+
+_Cypripedium_. Af Slægten _"Fruesko"_, som mest hører hjemme i
+varme Himmelstrøg, findes nogle enkelte Arter, der er haardføre
+her paa vore Breddegrader og som fortjener en Plads paa
+Stenhøjen.
+
+_C. calceolus_. Perigonbladene brune, Læben gul. Plantes i
+Bladjord med rigelig Tilsætning af Kalk. Halvskygget Plads.
+
+_C. spectabile_. En prægtig Plante med store, lysgrønne Blade og
+store blegrosa Blomster. Fugtig muldet Jord.
+
+Foruden disse to Arter, som er velkendte i Kultur her i Landet,
+findes nogle andre smukke Arter, der kun i mindre Udstrækning er
+bleven dyrkede i Haver men som, saafremt deres Haardførhed
+stadfæstes, fortjener Udbredelse: _C. guttatum, C. humile, C.
+macranthum, C. pubescens, C. tibeticum_.
+
+_Delphinium nudicaule_. Kalifornien. 25-30 cm. Blomsterne
+cinnoberrøde i en spredtblomstret Klase. Juni-Juli. Plantes
+mellem løse Sten i velafdrænet Jord; maa hyppigt fornyes med
+unge Planter, da den er tilbøjelig til at dø efter Blomstringen.
+
+[Illustration: Fig. 74. Dianthus plumarius.]
+
+_Dianthus alpinus_. 5 cm. Bladene stumpe, grønne, glatte, noget
+kødede. Blomsterne enkeltvis, store, kødfarvede med karminrød
+Tegning mod Svælget. Plantes paa fritliggende Plads i fugtig Jord
+bestaaende af Mosejord, Græstørvejord og Grus. Juni.
+
+_D. arenarius_. Bladene smalle, spidse; Blomsterne hvide, noget
+frynsede. Planten danner store Tuer. Trives bedst paa en solrig,
+ret tør Plads.
+
+_D. cæsius_. 15 cm. Bladene smalle, blaaliggrønne; Blomsterne
+rosenrøde eller mørkerøde, vellugtende. Behandles som
+foregaaende.
+
+_D. callizonus_ fra Transsylvanien minder en Del om _D. alpinus_,
+men Blomsterne er større, ligesom Planten i det hele er mere
+fyldig og robust; Bladene spidse, noget blaagrønne.
+
+_D. deltoides_, som vokser vildt her i Landet paa tørre Høje, kan
+ogsaa anvendes paa Stenhøjen. Bladene smalle, grønne; Stænglerne
+grenede med enblomstrede Grene; Blomsterne rosenrøde med hvide og
+mørkerøde Tegninger. Plantes mellem løse Sten i let Jord eller
+paa Lyngpartierne.
+
+_D. Freynii_. 5 cm. Bladene meget smalle, blaaliggrønne.
+Blomsterne rosenrøde. Danner tætte, smaa Tuer. Plantes i smalle
+Spalter mellem Sten eller paa svagt skraanende Flader mellem
+løse Sten.
+
+_D. glacialis_. 5 cm. Bladene smalt linieformede. Blomsterne
+rosenrøde med lysere Farve mod Svælget. Plantes i Spalter mellem
+Sten i grus- og granitskærve-blandet Mosejord.
+
+_D. graniticus_. Ligner en Del _D. deltoides_, men er tættere af
+Vækst og mere blomsterrig. Anvendes paa samme Maade som denne.
+Omplantes ofte, da Planterne ellers let dør bort; formerer sig
+let ved Selvsaaning.
+
+_D. plumarius, "Fjer-Nellike"_ har store hvide eller lilla
+Blomster. Meget storblomstret og taknemmelig.
+
+_Dodecatheon, "Gudeblomst"_. Beslægtet med Primula og Cyclamen.
+Blomsterne har ligesom denne sidste Slægt tilbageslaaede
+Kronflige, de sidder ikke enkeltvis, men er samlede i en
+rigtblomstret Skærm. Bladene er grundstillede, glatte og af blød
+Konsistens, saa at de snart bliver slappe, hvis Planten staar for
+tørt. Der findes flere Arter eller Former med karminrøde, rosa
+eller hvide Blomster: _D. meadia, D. Jeffreyi, D. integrifolia_.
+Plantes i fugtig, muldet, let, aaben Jord i Kløfter, der har Fald
+mod Nord eller dog er beskyttede mod stærk Sol.
+
+_Doronicum grandiflorum_ (= _Aronicum scorpioides_) har store,
+gule Kurve og brede, ægformede eller næsten hjærteformede Blade.
+Fordrer stenblandet Mosejord, der holdes kølig og fugtig.
+
+[Illustration: Dianthus cæsius.]
+
+_Douglasia Vitaliana_. Stænglerne talrige, nedliggende, med
+linieformede, spidse Blade. Blomsterne rent gule. Plantes i
+Klipperevner i vel afdrænet Jord. Ynder Kalk.
+
+_Draba_. Lave Planter af Korsblomstfamilien med Blomsterne i
+Klase.
+
+_D. aizoides_. 5-8 cm. Danner tætte Puder. Bladene smaa,
+tætsiddende, linieformede; Blomsterne gule i faablomstrede
+Halvskærme. I Blomstringstiden skjules Løvet næsten under
+Blomsterne. April. Plantes i vandrette Klipperevner i grusblandet
+Jord.
+
+_D. aizoon_. Ligner meget foregaaende, men er noget kraftigere og
+grovere af Vækst,
+
+[Illustration: Fig. 75. Erigeron glabellus alpinus.]
+
+_D. dicranoides_. 5 cm. Pude-tæppedannende. Bladene linieformede,
+tilspidsede, randhaarede. Blomsterne gule, ret store, 10 mm i
+Diameter, April. Plantes i brede Spalter mellem Sten, eller
+imellem løse Sten.
+
+_D. olympica_. Grækenland. Bladene tætsiddende, linieformede.
+Blomsterne gule i rigtblomstrede Klaser, April. Voksemaade og
+Anvendelse som _D. dicranoides_.
+
+_Dryas_. Lave Dværgbuske med nedliggende Grene, derved
+tæppedannende. Ganske fortrinlige Stenhøjsplanter til Plantning
+i Stenskred eller paa større Klippepartier, hvor Skuddene kan
+lægge sig hen over Stenene eller hænge ud over disse. Bliver
+bedre paa Nordsiden end paa Sydsiden af Stenhøjen. Plantes i en
+Blanding af Lyngjord, Grus og Kalk.
+
+_D. Drummondi_. Nord Amerika. Bladene ægformet-elliptiske,
+rundtakket-savtakkede. Blomsterne gule, nikkende, med noget
+sammensluttede Kronblade. Maj.
+
+_D. octopetala, "Rypelyng"_. Bladene omtrent som foregaaende,
+noget fastere i Substans. Blomsterne hvide med 8 store Kronblade,
+aabne, ikke nikkende, derfor af langt bedre Virkning end
+foregaaende. Maj.
+
+_D. integrifolia_ er en Varietet af _D. octopetala_ med ganske
+smalle, helrandede Blade og med sluttet Vækst.
+
+_D. lanata_ er en haaret Form af _D. octopetala_.
+
+_Edraianthus_. Hører til Klokkefamilien. Bladene er linieformede.
+Blomsterne violetblaa i hovedformede Stande.
+
+_E. pumilio_. Planten danner tætte smaa Puder. Blomsterne hæver
+sig kun lidt op over Løvet. Plantes paa Afsatser paa lodrette
+Vægge eller i Spalter i Klippeblokke.
+
+_E. tenuifolius_. Danner ret store Rosetter. Blomsterstænglerne
+ret lange. Plantes bedst i lodrette eller skraanende
+Klipperevner.
+
+Af andre Arter kan nævnes _E. dalmaticus_ og _E. graminifolius_.
+
+_Epilobium macropus_. Ny Zeland. 10 cm. Skuddene talrige og
+tætsiddende. Bladene smaa, ægformet-elliptiske. Blomsterne
+enlige, hvide. Juli.
+
+_E. nummularifolium_. Ny Zeland. En sirlig, lille Plante.
+Skuddene meget tynde; Bladene næsten kredsrunde. Blomsterne
+enlige, blegrøde eller hvide paa lange, tynde Stilke.
+
+Disse Arter plantes i grusblandet Mosejord i Halvskygge og paa
+halvfugtig Plads.
+
+_Epimedium, "Bispehue"_, er meget villige og taknemmelige
+Planter, der særlig kan anvendes paa muldet Jord mellem Bregner
+i Halvskygge. Bladene er sammensatte, noget læderagtige, oftest
+bleggrønne.
+
+_E. alpinum_ har brunkarmine Bægerblade og gule Kronblade.
+Rodstokken hos denne Art er vidt udløbende, medens de andre
+Arter har kortere Jordstængler.
+
+_E. macranthum_ har hvide Blomster; Varieteten _violaceum_ har
+lilla Blomster.
+
+_K. Musschianum_ og _niveum_ har hvide Blomster.
+
+_E. rubrum_. Bægerbladene hos denne er karminrøde, medens
+Kronbladene er gullige.
+
+_Eranthis cilicica_ fra Lille-Asien og _E. hiemalis,
+"Vinterblomme"_ fra Europa er nogle af de første Foraarsbebudere,
+idet de ofte allerede i Februar, ja endog i Januar udfolder deres
+gule, næsten kugleformede Blomster. Nedenunder Blomsten sidder en
+Krans af grønne Svøbblade, disse er lidt finere og spidsere hos
+_cilicica_ end hos _hiemalis_. De plantes i muldet Jord under
+Træer eller mellem Buske, hvor Knoldene faar Lov at ligge urørte,
+men de kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhøjen, hvor de bedst
+anbringes i Kløfter eller Bunden af Grotter mellem Bregner.
+
+[Illustration: Fig. 76 Iberis sempervirens. Enkelt Plante.]
+
+_Erigeron aurantiacus_. Nord Amerika. 25 cm. Blomsterne
+orangegule. Er tilbøjelig til at bastardere med andre E.-Arter og
+derved udarte.
+
+_E. compositus_ fra Nord Amerika, Grønland o. a. arktiske Egne.
+20 cm. Har flere Gange snitdelte Blade med smalle Afsnit.
+Randkronerne er lyslilla, Skivekronerne gule. Juni.
+
+_E. glabellus_. Nord Amerika. Randkronerne lavendelblaa,
+Skivekronerne gule. Varieteten _alpinus_ lavere end Hovedarten.
+
+Disse Arter formeres let ved Deling og plantes imellem løse Sten
+eller i brede Spalter i Stenblokke.
+
+_Erinus alpinus_. 10 cm. Danner løse Tuer. Bladene smaa, smalle,
+rundtakket-savtakkede. Blomsterne karminrosa i Klaser. Maj. Bør
+ofte omplantes. Den opfører sig ofte som to-aarig. Formerer sig
+let ved Selvsaaning.
+
+_Eriogonum flavum_ og _umbellatum_ fra Nord Amerika er
+tæppedannende Planter med gule Blomster i tætte, hovedformede
+Stande i Juli. Fordrer tør og solrig Vokseplads.
+
+_Erodium macradenum_. Pyrenæerne. 20 cm. Bladene flere Gange
+fjersnitdelte, graaliggrønne. Blomsterstænglerne 2-3-blomstrede;
+Blomsterne blegrøde med mørkere Aarer, 2 af Kronbladene med en
+mørk Plet. Juni. Plantes i Revner mellem Sten i fuld Sol.
+
+_E. Manescavi_. 30 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte,
+mørkegrønne, stærkt haarede især paa Stilken. Blomsterne store,
+2-5 paa hver Stængel, karmoisinrøde, to af Kronbladene med en
+hvidspættet Plet ved Basis. Juni.
+
+_Eryngium alpinum_. 50-60 cm. Blomsterne smaa, men samlede i et
+stort, aflangt Hoved. Det, der gør Planten saa dekorativ, er
+navnlig de pragtfulde Svøbblade, som sidder nedenfor
+Blomsterhovedet, de er tornede og af en livlig blaaviolet Farve.
+Har dybtgaaende Rødder og maa derfor plantes paa et Sted, hvor
+der er fri Adgang for disse.
+
+_E. glaciale_. Spanien. Bladene fjersnitdelte med lange, tornede
+Afsnit. Blomsterhovederne lilla, omgivne af grønne og lilla,
+tornede Svøbblade. Rødderne meget dybtgaaende. Plantes i smalle,
+dybe Revner i porøs Jord.
+
+_Erysimum Kotschyanum_. Lille Asien. 5 cm. Danner smaa, tætte
+Tuer eller Puder. Bladene liniedannede; Blomsterne store i
+faablomstret Halvskærm. Maj. Plantes i vandrette Spalter i vel
+afdrænet Jord.
+
+_E. pachycarpum_. Himalaya. Bladene smalle. Blomsterne orangegule
+i Klase. Plantes paa lun Plads mellem løse Sten.
+
+_Euphorbia capitulata_. Grækenland. 10 cm. Skuddene bløde,
+tætbladede, Bladene smaa, graagrønne, elliptiske, glatte;
+Blomsterne gule. Frugtkapslerne orangegule. Juni. Plantes i
+vandrette Klipperevner; breder sig ved underjordiske Udløbere
+mellem Stenene.
+
+_E. myrsinitis_. Syd-Europa. 30 cm. Skuddene overvintrende,
+kraftige, tætbladede, Bladene bleggrønne. Blomsterne gule,
+udvikles tidligt om Foraaret. Efter Blomstringen dør Skuddet,
+men ny Skud fremkommer fra Basis næste Aar. Plantes i lodrette
+Klippevægge i fuld Sol.
+
+[Illustration: Fig. 77. Iberis sempervirens. Lav og storblomstret
+Have-Varietet.]
+
+_Frankenia hirsuta_. 5-8cm. Skuddene talrige, næsten traadfine,
+nedliggende eller halvtoprette, Planten derved tæppedannende;
+Bladene meget smaa og smalle, graagrønne. Blomsterne enkeltvis,
+smaa, lysrødlilla. Juli-August. Taaler Sol.
+
+_Genista sagittalis_. 15-20 cm. Skuddene flade, vingede.
+Blomsterne gule i endestillede Klaser. Danner faste, tætte
+Planter, der trives paa Stenhøjens mest udsatte Steder.
+
+_Gentiana acaulis_. En af de mest pragtfulde Stenhøjsplanter.
+Blomsterne enlige, store, mørkeblaa, tragtformede. De
+blomsterløse Skud ganske korte og tætsiddende. Planten derved af
+tæppedannende Karakter. Den kan trives paa flad Jord og finder
+der ofte Anvendelse som Kantplante. I sandet Jord vil den ikke
+blomstre, man maa derfor give den en nogenlunde svær Jord at
+vokse i. Formeres let ved Deling.
+
+_G. asclepiadea_ er en stor Staude med æg-lancetformede Blade op
+ad Stængelen og talrige Blomster i Toppen. Fordrer muldet Jord og
+Skygge eller Halvskygge; passer bedst i store Kløfter mellem
+Bregner. Der findes en Form med hvide Blomster.
+
+_G. bavarica_. Af Voksemaade som _acaulis_, men meget mindre og
+spædere end denne. Blomsterne rørformede med flad Krave,
+straalende blaa. Vanskelig at dyrke. Plantes paa Morænebed eller
+dog i al Fald i grusblandet Mosejord paa et Sted, hvor den ikke
+udsættes for Udtørring.
+
+_G. septemfida_. Orienten. Har talrige Skud med tætsiddende Blade
+og flere blaa Blomster samlede i Spidsen af Stængelen. Nøjsom og
+villig; formeres ved Deling. Juli.
+
+_G. verna_ ligner en Del _G. bavarica_ og er som denne vanskelig
+at dyrke. Grundbladene rosetteformigt samlede, større end
+Stængelbladene; Blomsterne azurblaa.
+
+_Geranium argenteum_ har silkehaarede, næsten sølvglinsende Blade
+og blegrøde Blomster.
+
+_G. cinereum_. Bladene haarede; Blomsterne blegrosa med mørkere
+røde Aarer. Begge Arter, som stammer fra Pyrenæerne, er lave
+Planter, 5-10 cm., som bedst sættes paa en solrig Plads imellem
+større Sten i porøs og let Jord.
+
+_G. sanguineum_. Af denne prægtige her i Landet vildtvoksende Art
+findes en Varietet med nedliggende Skud; denne egner sig
+fortrinligt til Plantning paa tørre Skrænter. Varieteten
+_lancastriense_ har rosa Blomster med mørkere Aarer.
+
+_Geum montanum_. 10-12 cm. Bladene fjersnitdelte med større
+rundtakket-lappet Endeafsnit, haarede; Blomsterne enkeltvis
+eller faa paa hver Stængel, gule c. 3 cm i Gennemsnit. Plantes i
+grus- og kalk-blandet Mosejord.
+
+_G. reptans_. Har krybende Udløbere. Bladene fjersnitdelte;
+Blomsterne gule. Plantes paa halvskyggede Steder i stenet Jord.
+
+_Globularia cordifolia_. En lille, ganske lav Plante med
+nedliggende Grene og smaa, udrandede Blade. Blomsterne meget
+smaa, blaa, i kugleformede Hoveder. Plantes i en Blanding af
+Mosejord, Græstørvejord og Grus.
+
+_Gunnera magellanica_ stammer fra den sydligste Del af Syd
+Amerika. Bladene er kredsrundt-nyreformede, Blomsterne
+ubetydelige. Breder sig ved Udløbere og dækker snart større
+Flader. Trives i muldet, fugtig Jord paa halvskygget eller
+nordvendt Stenhøj.
+
+_Gypsophila cerastioides_. Himalaya. 10 cm. Tæppedannende.
+Bladene smaa, bredt elliptiske, haarede; Blomsterne hvide med
+røde Aarer; blomstrer rigt og længe og trives meget villigt. Bør
+omplantes af og til.
+
+_G. repens_. Stænglerne nedliggende og halvt oprette,
+rigtbladede; Bladene smalle, blegt blaagrønne; Blomsterne hvide
+eller blegrøde i aabne Stande. Planten kan brede sig over større
+Flader og paa Grund af sin rige Forgrening og Bladmængde dække
+Underlaget ganske; da den tillige er nøjsom, egner den sig godt
+til Brug paa grovere Stenpartier, anvendes den paa smaa Anlæg,
+bør den forynges ret hyppigt, da den ellers snart bliver for
+fordringsfuld med Hensyn til Plads.
+
+_G. transsylvanica_. Ungarn. Danner tætte smaa Tuer af smalle,
+blaagrønne Blade; Blomsterne hvide. Plantes i smalle Revner
+mellem Sten.
+
+_Haberlea rhodopensis_. Balkan. 12-15 cm. Hele Planten haaret;
+Bladene grundstillede, aflangt ægformede, grovt savtakkede, noget
+læderagtige. Skaftet bærer 4-5 tragtformet-rørformede, lilla,
+svagt uregelmæssige Blomster. Plantes bedst paa Afsatser paa
+Grottevægge i muldet Jord og paa beskygget Sted.
+
+_Hacquetia epipactis_. En beskeden, men taknemmelig lille
+Planteart med grundstillede 3-5-lappede Blade og gulgrønne
+Blomster i en tæt Skærm omgivne af ligeledes gulgrønne
+Svøbblade, der udvikles i det tidlige Foraar. Ynder fugtig og
+muldet Jord.
+
+_Helianthemum oelandicum_ og _H. vulgare, "Soløje"_ er Dværgbuske
+med nedliggende Grene og smukke, gule Blomster. Den førstnævnte
+er den bedste, den danner tætte Tæpper og frembringer en Mængde
+Blomster. Plantes i grusblandet Lyngjord, den bør forynges af og
+til, da 2-4-aarige Planter er smukkest. _H. vulgare_, som vokser
+vildt her i Landet paa tørre Bakker, er meget nøjsom og kan
+plantes paa enhver sollys Plads.
+
+_Helxine Soleirolii_. Korsika. 1 à 2 cm. Hører til Nældefamilien,
+og Blomsterne er som hos alle andre Arter af denne Familie ganske
+ubetydelige. Det er dog en meget smuk lille Urt, idet Løvet er af
+en herlig frisk, grøn Farve, og Planten i Løbet af Sommeren
+breder sig ud som et fladt Tæppe over Underlaget. Plantes paa
+fugtige, skyggede Stenvægge eller paa porøse Sten. Den lider
+hurtigt af Efteraarsfrosten, men skyder gærne paa ny om Foraaret.
+
+[Illustration: Fig. 78. Linaria pallida i Haveselskabets Have.]
+
+_Hepatica_. 12-15 cm. høje Planter, Bladene bliver siddende paa
+Planten i halvvissen Tilstand Vinteren igennem. Blomsterne
+udvikles tidligt om Foraaret, inden de ny Blade fremkommer.
+Blomsterne har kronbladagtigt farvede Bægerblade, et 3-delt
+grønt Svøbblad sidder tæt under Blomsten. Plantes i Muldjord i
+Halvskygge f. Eks. i store Kløfter og er af bedst Virkning, naar
+de er anbragte et saadant Sted i store Mængder. Ogsaa
+fortrinlige som Indfatningsplanter.
+
+_H. angulosa_. Ungarn. Bladene nyreformede, 3-lappede med
+lappet-tandede Afsnit. Blomsterne lysblaa med talrige Bægerblade.
+Marts, undertiden allerede Februar. Der findes ogsaa
+Former med rosenrøde og hvide Blomster.
+
+_H. triloba, "Adelkløver"_. Europa, ogsaa Danmark. Bladene
+regelmæssigt 3-lappede. Blomsterne med 5-7 blaa Bægerblade.
+Blomstrer Marts-April. Der findes Varieteter med hvide, røde,
+blegrøde, violette Blomster samt dobbelte Former med blaa og
+røde Blomster.
+
+_Herniaria latifolia_. Lav, tæppedannende Urt med graagrønne
+Blade og ubetydelige Blomster. Taaler Sol og tør Bund.
+
+_Hippocrepis comosa_. Bladene uligefinnede, mangeparrede.
+Blomsterne samlede i Hoved, gule, minder en Del om
+_"Kællingetand"s_ Blomster. Plantes imellem løse Sten eller i
+Klipperevner, saaledes at Grenene kan lægge sig ud over Stenene.
+Ynder Kalk.
+
+_Homogyne alpina_. 25 cm. Bladene nyreformede, grundstillede.
+Blomsterne samlede i en enkelt Kurv i Spidsen af Stænglerne.
+Ynder muldet Jord og Halvskygge samt Fugtighed. Plantes bedst paa
+Afsatser paa nordvendte Stenvægge.
+
+_Horminum pyrenaicum_. Alperne, Pyrenæerne. 15 cm. Bladene brede
+i løse Rosetter. Blomsterne violette i Kranse op ad Stængelen.
+Trives næsten overalt paa Stenhøjen, bliver yppigst og smukkest i
+Halvskygge, men faar mere sit naturlige Udseende paa lysere
+Pladser.
+
+_Houstonia coerulea_. Nord Amerika. 3-5 cm. Danner smaa, tætte
+Tuer af lysgrønne Blade. Blomsterne paa traadfine Stilke, lysblaa
+med gult "Øje". Fordrer moseagtig fugtig Jord for at trives.
+
+_H. serpyllifolia_. Nord Amerika. Ligner foregaaende. Stænglerne
+mere nedliggende.
+
+_Hutchinsia alpina_. 8-10 cm. Bladene smaa, fjersnitdelte, frisk
+grønne, Blomsterne hvide i Klaser. Danner tætte Tæpper, og da den
+holder sig med friske Blade hele Vinteren, naar Kulden ikke
+bliver altfor stræng, kan den anbefales til almindelig Plantning.
+Meget nøjsom og villig; bør omplantes af og til.
+
+_Hypericum coris_. 20 cm. Orienten. Bladene linieformede,
+kransstillede. Blomsterne gule i topformede Stande. Juli. Plantes
+i vandrette Klipperevner og mellem løse Sten.
+
+_H. fragile_. 5-8 cm. Skuddene svage, nedliggende eller halvt
+oprette. Bladene smaa, glatte, ovale, graagrønne; Blomsterne
+store, gule, enkeltvis eller faa sammen. Juli.
+
+_H. orientale_. Lilleasien. Bladene korsvis modsatte, matgrønne.
+Blomsterne bleggule.
+
+_H. polyphyllum_. 20-25 cm. Bladene smaa, elliptiske, mat
+blaagrønne; Blomsterne enlige eller faa sammen, 6 cm i Diameter.
+Juli.
+
+_Hypochoeris uniflora_. 30 cm. Bladene bleggrønne, grundstillede,
+Blomsterskaftet opret, rankt, ender med en stor Kurv at lysgule
+Blomster. Behandles som Arnica.
+
+_Iberis sempervirens_ er en svagt forveddet Plante med smalle,
+mørkegrønne, stedsegrønne Blade og hvide Blomster i Klase. Egner
+sig bedst til Plantning i lodrette Stenvægge, i Mure eller paa
+store Stenblokke, som den efterhaanden kan helt tildække. Formen
+_"Little gem_" danner meget mindre og tættere Planter end
+Hovedarten, derfor bedre til mindre Stenpartier.
+
+_I. stylosa_. Danner tætte Planter med talrige Skud besatte med
+smalle, noget kødfulde Blade. Blomsterne hvide eller bleglilla i
+rigtblomstret Halvskærm. Toaarig eller fleraarig.
+
+_Incarvillea grandiflora_. Kina. Har store, tragtformede
+Blomster, den ligner noget den kendte smukke Staude _I.
+Delavayi_, men er lavere af Vækst og har en- eller to-blomstrede
+Stængler. Plantes i Sol eller Halvskygge paa dybmuldet, fugtig,
+vel drænet Jord.
+
+_Inula acaulis_. Lille Asien. Ganske lav af Vækst med glatte
+Blade og gule Kurve, som ikke hæves op over Løvet.
+
+_Iris histrio_. Palæstina. Regnes ofte som en Varietet af
+følgende, men blomstrer endnu tidligere, og Blomsterne er blaa
+med hvidt. Plantes paa en lun Plads.
+
+_I. reticulata_. Kaukasus. Bladene er smalle, firesiddede, vokser
+i Længden efter Blomstringen. Blomsterne violette, vellugtende
+(omtrent som Violer) i April, undertiden allerede i Marts. En
+prægtig, villig og meget taknemmelig Plante, som kan plantes i
+porøs Jord paa Stenhøjen, men forøvrigt ogsaa kan trives i en
+almindelig Stauderabat.
+
+Et stort Antal andre Iris-Arter egner sig paa Grund af deres
+lave Vækst og deres smukke Blomster til Plantning paa Stenhøj,
+men mange af disse kan ogsaa dyrkes med Held andre Steder i
+Haven. En særlig Gruppe af Iris--hørende til en Afdeling, som
+hedder _Oncocyclus_--er vanskelige at dyrke og er i det hele ikke
+prøvet meget her i Landet. [Fodnote: De som maatte ønske at
+studere disse pragtfulde Iris henvises til R. Irwing Lynch: The
+book of the Iris.] Men skal de lykkes hos os paa Friland, maa de
+ubetinget dyrkes paa Stenhøj, hvis man da ikke er nødt til at
+dyrke dem i Koldbænk. Den bekendteste af denne Iris-Gruppe er
+_Iris susiana_, Englændernes _"Mourning Iris_", Tyskernes
+_"Wittwe in Trauer_", som kaldes saaledes paa Grund af de
+flødefarvede Blomsterblade, der er tæt tegnede med mørkebrunt.
+Denne er faktisk haardfør her i Landet og har i vor botaniske
+Have blomstret et Par Aar i Træk.
+
+[Illustration: Fig. 79. Nepeta Mussini.]
+
+_Jasione perennis_. Blomsterne smaa lysblaa, samlede i tætte
+Hoveder. Juni-Juli. Plantes i Halvskygge eller paa nordvendte
+Skraaninger.
+
+_Leontopodium alpinum, "Edelweiss"_ er med sine Varieteter spredt
+over Europas og Asiens Bjærge. Danner tætte Tuer af smalle,
+graalige Blade. Fra Tuerne udskyder Blomsterstænglerne, der ender
+med en Samling smaa Kurve, tilsammen omgivne at flere Rækker
+tæthvidfiltede Blade. At Edelweiss skal være vanskelig at dyrke,
+er en Fabel. Plantet i let, porøs Jord og udsat for fuld Sol
+trives den ganske fortrinligt og blomstrer rigt hvert Aar. Den
+kan formeres let baade ved Deling og Frøudsæd. De Varieteter, der
+udbydes under særlige Navne som _altaicum sibiricum_ o. s. v. er
+næppe meget afvigende fra selve Arten; den der hedder _japonicum_
+er meget afvigende, men af ringe Værd.
+
+_Linaria alpina_ er en spæd Plante, som bedst trives paa
+Skraaninger med porøs, let Jord belagt med løse Sten. En Gang
+plantet paa et saadant Sted, holder den sig fremtidig ved
+Selvsaaning. Blomsterne er violette med orangegult Gab. Blomstrer
+hele Sommeren.
+
+_L. cymbalaria_ har lange, tynde, nedliggende Skud med
+nyreformede, noget lappede Blade, og lysviolette Blomster. Man
+bør kun plante denne, hvor den kan faa Lov til at brede sig, som
+den vil; thi den er næsten ikke til at udrydde igen, hvor den
+har vundet Indpas. Gamle Mure er en udmærket Vokseplads for den.
+Heraf en hvidblomstret Form.
+
+_L. hepaticifolia_. Korsika. Skuddene skøre, nedliggende,
+krybende; Bladene nyreformede, trelappede, tegnede med hvidt
+langs Nerverne; Blomsterne blegviolette, enkeltvis i
+Bladhjørnerne. Fugtig Vokseplads, ynder fuld Sol.
+
+_L. pallida_ breder sig meget stærkt ved underjordiske Skud. Den
+er nær beslægtet med _L. cymbalaria_, men har foruden den
+afvigende Vækst mindre Blade og mørkere violette Blomster.
+Anvendelse som _L. cymbalaria_.
+
+_L. pilosa_ er ogsaa af samme Type, den er fladt udbredt paa
+Jorden og tæt tæppedannende. Den er ikke saa vanskelig at faa
+udryddet som de to andre, undtagen naar den er vokset ind i andre
+lave Planter. Kan man sørge for at holde disse Planter indenfor
+visse Grænser, bør man ikke foragte dem, da de alle er smukke,
+hver paa sin Vis, navnlig kan en tæt Bevoksning _L. pallida_ i
+Blomst være af ganske pragtfuld Virkning.
+
+_Linum campanulatum_, 30 cm. Af almindelig Staudetype. Blomsterne
+gule. Vil gærne have en varm Vokseplads.
+
+_Lithospermum fruticosum_. Svagt træagtig med smalle, haarede
+Blade. Blomsterne blaa eller purpurfarvede. Juni. Plantes i fuld
+Sol i kalkblandet Jord.
+
+_L. purpureo-coeruleum_. De ikke blomstrende Skud lange,
+overhængende eller nedliggende, ofte rodslaaende, de blomstrende
+mere oprette. Bladene lancetformede; Blomsterne i ret store
+Stande, purpur og blaa. Halvskygge og kalkholdig, muldet Jord.
+Kræver paa Grund af sin Voksemaade rigelig Plads.
+
+[Illustration: Fig. 80. Phlox subulata.]
+
+_Lychnis alpina_. Danner smaa tætte Tuer af smalle Blade.
+Blomsterstandene ca. 8 cm høje med talrige karmoisinrøde
+Blomster. Trives meget villigt og er let at formere ved Deling
+og Frøudsæd.
+
+_L. Lagascæ_. Udvikler en Rigdom af Skud med blaagrønne Blade og
+rosenrøde Blomster. Formeres let ved Deling og trives paa solrig
+Plads og i let Jord.
+
+_L. viscaria, "Tjærenellike"_. Denne, der kan udvikle sig smukt
+paa almindelige Stauderabatter, kan paa Grund af sin Rigdom af
+karmoisinrøde Blomster ogsaa anbefales til store Stenhøje,
+Varieteten _fl. pl_. med fyldte Blomster er langt pragtfuldere
+end selve Arten; _fl. albo_ har hvide Blomster.
+
+_Meconopsis integrifolia_ fra Kina hører til de Planter, som dør
+efter Blomstringen. Bladene er blege, haarede, Stængelen er rank
+og kraftig, 50-80 cm høj og bærer 6-8 store lysgule Blomster i
+Toppen. Den er 2-3 Aar om at naa til blomsterdygtig Størrelse, og
+den trives i muldet, fugtig eller næsten vaad Jord.
+
+_Mentha Requieni_. Korsika. Har samme lave, tæppedannende Vækst
+som _Arenaria balearica_ og _Helxine_, men har som en yderligere
+Fordel en herlig Vellugt. Blomsterne er smaa, bleglilla.
+Anvendelse og Behandling som de to nævnte Planter. _M.
+gibraltarica_ er af samme Type, men noget kraftigere.
+
+_Mertensia primuloides_. Himalaya. 10-15 cm. Bladene
+lancetformede. Blomsterne smukt blaa.
+
+_Meum athamanticum_. 20 cm. En Skærmplante med mørkegrønt,
+dobbelt fjersnitdelt Løv med haarfine Smaaafsnit; Blomsterne
+hvide i Skærm. Plantes i Sol eller Halvskygge i muldet Jord, i
+Sol faar den mere kompakt Vækst.
+
+_Moltkia petræa_. Dalmatien. Staar meget nær _Lithospermum_. Det
+er en lille Halvbusk med smalle, graalige Blade og mørkeblaa
+Blomster. Bør plantes klemt inde mellem Sten i fuld Sol.
+
+_Morisia hypogæa_. Stængelløs. Bladene breder sig fladt ud paa
+Jorden, de er mørkegrønne, fjersnitdelte. Blomsterne rent gule.
+En ganske prægtig Stenhøjsplante, som fordrer en solrig Plads og
+stenet Jord.
+
+_Mühlenbeckia axillaris_. Ny Zeland. Skuddene svagt træagtige,
+nedliggende og halvt oprette, udvikles i Mængde, Planten derved
+tæt tæppedannende. Bladene smaa, kredsrunde. Blomsterne ganske
+ubetydelige. Fortrinlig til Beklædning af stensatte Skrænter.
+
+_Myosotis alpestris_ er næppe andet end en alpin Form af vor
+almindelig _Eng-Forglemmigej_. Væksten er mere sluttet, og
+Blomsterne mere intensivt blaa end hos denne. Holder sig dog
+næppe ren i Kultur.
+
+_Nepeta Mussini_. Fordrer en tør og solrig Plads. Blomsterne i
+tætte Aks, lavendelblaa.
+
+_Oenothera missouriensis_ fra det vestlige Nord Amerika har
+talrige, griffeltykke, rødlige Skud fra samme Rod; Bladene
+lancetformede ca. 10 cm. lange, grønne med hvidlig Rand og
+Midtnerve. Blomsterne, som Sommeren igennem udvikles fra
+Bladhjørnerne, er store, gule, langstilkede. Plantes i vandrette
+eller lodrette Klipperevner.
+
+_Omphalodes Luciliæ_. Grækenland, Lille-Asien. 10-15 cm. Bladene
+glatte, blaagrønne; Blomsterne lillablaa. Maj. Solrig Plads og
+gruset Jord.
+
+_O. verna, "Vaarforglemmigej"_, har brede, mørkegrønne Blade og
+dybblaa Blomster i det tidlige Foraar. Ynder muldet Jord og
+Halvskygge.
+
+_Onosma_ hører til samme Familie som Forglemmigej, men Blomsterne
+er lange, rørformede. Hele Planten stærkt haaret, Bladene derved
+hos de fleste Arter ganske graa. De hører for Størstedelen hjemme
+i Orienten. Deres hele Habitus viser, at de høre hjemme paa
+solrige og tørre Steder, og de plantes i Overensstemmelse hermed
+i Revner mellem Sten paa Stenhøjens solrigeste Steder.
+
+_O. albo-roseum_ grener sig meget og bliver efterhaanden ret
+omfangsrig, man maa derfor sætte den et Sted, hvor den faar god
+Plads at brede sig paa. Blomsterne er gullighvide med lidt rødt.
+
+_O. stellulatum_. Stængelen opret, ugrenet; Blomsterne gule.
+Bladene linie-lancetformede.
+
+_Origanum pulchellum_. Orienten. 15 cm. Bladene ovale,
+graalig-grønne, Blomsterne rosenrøde. Det mest fremtrædende ved
+denne Plante er dog de rødtfarvede Dækblade omkring Blomsterne.
+Plantes i fuld Sol.
+
+_Ourisia coccinea_. Chile. Bladene mest grundstillede,
+friskgrønne, hjærteformet-nyreformede. Blomsterstænglerne 25 cm
+med stilkede, højrøde Blomster. Maa have en lun Plads og er
+maaske tvivlsom haardfør.
+
+_Oxalis enneaphylla_. 15-20 cm. Falklands Øerne. Stængelløs eller
+med meget kort Stængel. Bladene hjulformede med talrige
+Smaablade, blaagrønne, noget kodede. Blomster enkeltvis, store,
+hvide. Fordrer kølig Jordbund, plantes derfor bedst paa
+Morænebred.
+
+_Oxyria digyna_. 10-20 cm. Bladene samlede ved Grunden, stilkede,
+nyreformede, glatte, noget kødede. Blomsterne samlede i en tæt
+forgrenet Top. Blomsterdækket er grønt, men Støvdragerne og
+Arrene er røde. Ynder en fugtig Vokseplads i muldet, gruset Jord;
+Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_Oxytropis_-Arterne staar meget nær ved _Astragalus_ saavel med
+Hensyn til Bladenes og Blomsternes Udseende som i Voksemaade.
+Hvad der er sagt forud om Astragalus gælder derfor ogsaa for
+Oxytropis. De plantes bedst i Klipperevner, med god Plads i
+Dybden for de lange, kødede Rødder. Jordblanding: stenet-gruset
+Mosejord blandet med Græstørvejord.
+
+[Illustration: Fig. 81. Primula Sieboldii.]
+
+_O. campestris_. 10 cm. Blomsterne gullighvide ofte med violet
+Anstrøg eller endog helt blaa eller violette. Bladene noget
+haarede. Juli.
+
+_O. Halleri_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene tæt silkeharet
+klædte. Juli.
+
+_O. montana_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene glatte eller
+silkehaarede. Juli.
+
+_Papaver alpinum_. Bladene dobbelt fjersnitdelte. Blomsterne ret
+store, hvide med gul Midte, eller helt gule. Plantes i
+grusblandet Jord mellem løse Sten paa solrig Plads.
+
+_P. nudicaule_ anføres som Synonym med _P. radicatum_. Den
+_nudicaule-Form_, som er i Kultur, er imidlertid meget forskellig
+fra _radicatum_. Den er højere, kun svagt haaret og har klart
+gule Blomster. Trives meget let paa solrig Plads.
+
+_P. radicatum_ vokser i Norges Højfjælde, i Grønland o. s. v.
+Bladene er grundstillede, stivhaarede, fjersnitdelte. Skaftene
+enblomstrede; Blomsterne blegt grøngule. Maa have en kold,
+fugtig, stenet Jord.
+
+_Pentstemon heterophyllus_. Nord Amerika. 30 cm. Hele Planten
+glat. Bladene linielancetformede. Blomsterne enkeltvis eller i
+Smaastande fra Bladhjørnerne tilsammen dannende en langstrakt
+Blomsterstand. Blomsterne tragtformet-rørformede,
+azurblaa-lilla-røde, de kan ofte frembyde et vidunderligt
+vekslende Farvespil. Juni. Plantes paa sollys Plads.
+
+_P. procerus_. Nord Amerika. 20 cm. Bladene lancetformede,
+Stængelbladene æg-lancetformede. Blomsterne i tætte Stande mod
+Spidsen af Stængelen. Blomsterne smaa, rørformet-tragtformede,
+røde og blaa.
+
+_P. Scouleri_. Halvbusk med store, lillafarvede Blomster. Flere
+andre Arter af denne Slægt vil egne sig til Anvendelse paa
+Stenhøj.
+
+_Phlox amoena_. Nord Amerika. 15 cm. Bladene smalle,
+linieformede. Blomsterne røde. Maj. Varieteten _fol. var_. har
+hvidrandede Blade.
+
+_P. subulata_ (kaldes ogsaa _P. setacea_). Nord Amerika. 10-15
+cm. Bladene næsten sylformede. Blomsterne rosenrøde. Af denne
+gives der en Del Farvevarieteter bl.a. en prægtig blegrosa Form,
+endvidere en hvid Varietet, der ogsaa opfattes som Art under Navn
+af _P. nivalis_. De her nævnte Phlox er tæppedannende meget
+villige Planter, som trives paa solrig Plads; de egner sig til
+Plantning i store Masser, navnlig er _nivalis_ af ypperlig
+Virkning. De formeres let ved Deling. Af andre Arter kan nævnes:
+_P. divaricata, ovata, pilosa_ og _stellaris_.
+
+_Phyteuma comosum_ er desværre altfor vanskelig at dyrke, men
+skal dog nævnes, da det er den ejendommeligste og skønneste af
+hele Slægten. Blomsterne er forholdsvis store, faa sammen i et
+tæt Hoved, azurblaa, i Spidsen sortpurpur. Maa, hvis den skal
+lykkes, anbringes i meget snævre, men dybe Spalter for at give
+Plads til den lange kødede, svagt forgrenede Rod.
+
+_P. hemisphæricum_. Bladene smalle og lange; Blomsterne smaa,
+blaa, i Hoved. Plantes i Klipperevner i grusblandet Mosejord.
+
+_P. Scheuchzeri_. 30 cm. Grundbladene bredere ved Basis, løber ud
+i en lang Spids. Blomsterne blaa, i Hoved paa en bladet Stængel.
+Trives meget let og viligt i Sol eller Halvskygge i muldet,
+grusblandet Jord,
+
+_Pinguicula alpina_. Bladene klæbrig-fedtede i en Roset.
+Blomsterne enkeltvis paa bladløse Stilke, hvide med gul Læbe.
+Maa plantes paa nordvendt Stenhøj i vaad Jord.
+
+_Podophyllum Emodi_. Himalaya. 20-25 cm. En ejendommelig Plante
+fortrinlig til Plantning i større, muldede, halvskyggede
+Lavninger. Bladene er tegnede med brunt og grønt, de skyder om
+Foraaret op af Jorden, foldede sammen omtrent i Form af en
+Paddehat. Blomsten enkeltvis, hvid, midt imellem Bladene, senere
+udvikles en stor, cinnoberrød Frugt.
+
+_Polemonium reptans_. 15 cm. Nord Amerika. Skuddene svage,
+tilligemed de finnede Blade glatte. Blomsterne blegblaa i
+faablomstrede Stande. Halvskygge og muldet Jord.
+
+_Polygala chamæbuxus_. En lille stedsegrøn Dværgbusk fra Alperne
+med noget læderagtige, elliptiske Blade og hvide eller røde
+Blomster, ofte tegnede med gult. Trives i grusblandet Mose- og
+Græstørvejord; passer ogsaa til Plantning paa Lyngpartiet.
+
+_Polygonum affine_. Himalaya. 20 cm. Blomsterne rosenrøde i tætte
+Aks. Sommer. Breder sig let og villigt, formeres ved Deling og er
+i det hele en af de nemmeste Stenhøjsplanter at have med at gøre.
+
+_P. capitatum_. Himalaya. Kan kun anbefales for dem, som kan
+overvintre nogle Planter i Hus. Arten er nemlig ikke fuldt
+haardfør. Skuddene er nedliggende, Bladene med mørke Tegninger
+og Blomsterne lysrøde i kugleformede Hoveder.
+
+_P. vaccinifolium_, ligeledes fra Himalaya, har nedliggende Skud
+og smaa blanke Blade. Blomsterne rosenrøde i Aks. Den er at
+anbefale til Plantning i grusblandet Mosejord i Revner mellem
+Sten, saa at Skuddene kan lægge sig ud over Stenene.
+
+_P. viviparum_ bør nævnes som en af de faa arktisk-alpine
+Planter, som findes tilbage her i Landet. Planten er opret, 10
+-15 cm, med smalle Blade og Blomsterne rosa eller næsten hvide i
+Aks. I Blomsterstanden udvikles Yngleknopper, hvorved Planten
+formeres.
+
+[Illustration: Fig. 82. Saxifraga aizoon.]
+
+_Potentilla cinerea_. 15 cm. Bladene graalige af tæt
+Haarbeklædning, Blomsterne gule. Plantes paa solrig Plads i
+grusblandet Lyngjord paa Skrænter mellem løse Sten, paa
+Klippeblokke eller paa Lyngpartierne.
+
+_P. nepalenis_. 30 cm. Himalya. Blomsterne purpur. Af denne
+findes en "forbedret" Sort: _"Miss Willmott_" med rosenrøde
+Blomster.
+
+_P. nitida_. Planten lav af Vækst, tæppedannende. Bladene
+tætklædte med Silkehaar, derved ganske sølvgraa. Blomsterne
+blegrøde. Bør plantes i Sol paa smaa Stentoppe eller i Revner i
+større Stenblokke. En prægtig lille Plante. En Form har hvide
+Blomster.
+
+_Primula_. Der findes indenfor denne artsrige Slægt en Række
+forskellige Typer. Blomsterne er enten enlige eller samlede i
+Skærm paa et bladløst Skaft, hos nogle Arter skyder Skaftet
+igennem Blomsterstanden og danner ny Blomsterstand, saaledes at
+der fremkommer den ene Blomsterkrans over den anden. Grundbladene
+er af forskellig Form og Bygning; Blade, Skaft, Knopper er hos
+flere Arter stærkere eller svagere klædte med hvid eller gullig
+Mel. Alle Arterne er smukke og fortjener en Plads paa Stenhøjen,
+ja Slægten maa i Virkeligheden regnes blandt de bedste til dette
+Brug. Nogle enkelte trodser ethvert Dyrkningsforsøg, men ellers
+er de gennemgaaende taknemmelige og lette at have med at gøre.
+De her anførte Højdeangivelser er kun tilnærmelsesvise.
+Skaftene strækker sig nemlig eftersom Blomstringen skrider frem,
+og Jordbundsforhold ligesom andre Kaar indvirker ogsaa paa
+Plantens Højdevækst.
+
+_P. acaulis_. 10-12 cm. Bladene ovale, buklede. Blomsterne
+enlige, store, bleggule. Varieteter findes med hvide, røde,
+violette, lilla, enkelte og fyldte Blomster, ligesom man ogsaa
+har Former med kronbladagtigt Bæger. Plantes i Halvskygge i
+muldet Jord; ynder Kalk.
+
+_P. auricula, "Aurikel"_. Alperne. 10-12 cm. Bladene glatte;
+Blomsterne i faablomstret Skærm, lysgule. Planten noget melet.
+Selve Arten dyrkes sjældent, des mere Hybriderne med _Primula
+hirsuta_ (Have-Aurikel). Plantes i vandrette eller svagt hældende
+Klipperevner.
+
+_P. auriculata_, 25 cm. Persien. Blomsterne i Skærm, fladkravede,
+karminrøde. April. Maj. Muldet, kraftig, halvfugtig Jord; ikke
+fuld Sol.
+
+_P. Beesiana_. 40 cm. Yunnan (Kina). Bladene langstrakt ovale,
+matgrønne, tandede; Blomsterne i Etager, karminrøde med gult
+"Øje". Voksekaar som foregaaende. Juli.
+
+_P. Bulleyana_. 40 cm. Kina. Blomsterne orangebrune i
+rigtblomstrende Kranse. Ynder muldet, kraftig Jord, fugtig
+Vokseplads, ikke fuld Sol.
+
+_P. capitata_. 20 cm. Himalaya. Bladene elliptisk-lancetformede,
+melede paa Undersiden. Blomsterskaft og Knopper, tæt hvidmelede.
+Blomsterne mørkviolette, ofte vellugtende, i tætte, hovedformede
+Skærme. Juni. Muldet kraftig Jord, vel afdrænet, men ikke for
+tør.
+
+_P. Clusiana_. 8 cm. Bladene ovale, helrandede. Skærmen
+faablomstret med karminrøde Blomster. April. Plantes i vandrette
+Klipperevner i sten- og grusblandet Mosejord, helst paa
+nordvendt Stenhøj.
+
+_P. Cockburniana_. 25 cm. Kina. Bladene aflangt ovale, matgrønne,
+bølgede i Randen; Blomsterne i flere Kranse, den ene over den
+anden, appelsinrøde. Maj-Juni. Planten er to-aarig. Frøudsæd i
+Potter, derefter Prikling i Kasser, Overvintring i Bænk og
+Udplantning i det tidlige Foraar i muldet, kraftig, ikke for tør
+Jord.
+
+[Illustration: Fig. 83. Saxifraga apiculata.]
+
+_P. cortusoides_. Japan. 20 cm. Bladene bredt ovale med
+hjærteformet Basis, tydeligt stilkede. Blomsterne lyskarminrøde
+i flere Etager. Juni-Juli.
+
+_P. denticulata_. Himalaya. 30-40 cm. Bladene aflangt ovale,
+noget bølgede i Randen, mer eller mindre melede (navnlig
+Varieteten: _caschmeriana_, som er større og kraftigere end
+Arten). Blomsterne lilla i tæt hovedformet Skærm. Muldet, kraftig
+Jord, ikke fuld Sol.
+
+_P. elatior_. Bladene som hos _P. acaulis_. Blomsterne i Skærm,
+lysgule med flad Krave. Skygge eller Halvskygge; muldet Jord.
+
+_P. farinosa_. Se Vandplanterne.
+
+_P. frondosa_. Balkan. 10-15 cm. Bladene ægformet-ovale,
+hvidmelede især paa Undersiden. Skærmen rigtblomstret, Blomsterne
+rødlilla; April.
+
+_P. grandis_. Kaukasus. 30-40 cm. Bladene store, stilkede.
+Blomsterne smaa, gule, talrige, hængende i Skærm. Fugtig,
+muldet, kraftig Jord. Halvskygge.
+
+_P. hirsuta_. 10-15 cm. Bladene omvendt ægformede, savtakkede.
+Blomsterne karminrøde, lysere i Svælget.
+
+_P. integrifolia_. 5-8 cm. Bladene bløde, svagt haarede. Skaftet
+faablomstret, meget kort, Blomsterne dybtrøde. Plantes i
+vandrette Klipperevner.
+
+_P. involucrata_. Himalaya. 20 cm. Bladene ægformet-ovale med
+tydelig Stilk. Blomsterne hvide eller bleglilla. Maj-Juni.
+Muldet, ikke for tør Jord. Overvintrer ikke altid lige godt.
+
+_P. japonica_. Japan. 25 cm. Bladene langstrakt ovale, grovt
+savtakkede; Blomsterne i Kranse, karminrøde, mørkere mod
+Svælget. Juni. Af denne findes en Del forskellige
+Farvevarieteter.
+
+_P. Juliæ_. Transkaukasien. 8 cm. Bladene nyreformet-ovale med
+hjærteformet Basis. Blomsterne karminrøde, talrige, enkeltvis,
+paa ret lange Stilke af Størrelse som _P. acaulis'_ Blomster.
+Maj. Fordrer muldet, halvfugtig Jord, Halvskygge eller Plads paa
+Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_P. leucophylla_. Karpatherne. 20 cm. Ligner ganske _P. elatior_,
+er blot noget hvidfiltet, navnlig paa Bladenes Underside. April.
+Taaler en tør Vokseplads.
+
+_P. longiflora_. 15-20 cm. Staar nær _P. farinosa_ og _frondosa_,
+men Blomsterne er betydelig større og mere langkronede, ligesom
+Blomsterstanden har færre Blomster. Juni. Fugtig, muldet,
+veldrænet Jord. Nordside.
+
+_P. luteola_. Se Vandplanterne.
+
+_P. marginata_. 10-15 cm. Stængel ofte udviklet over Jorden,
+beklædt med gamle Bladrester. Bladene omvendt
+ægformet-kileformede, tandede, tæt gulmelede især i Randen;
+Blomsterne lilla i 5-10 blomstrede Skærme. Juni.
+
+_P. minima_. Kun faa cm høj. Udvikler let Sideskud, saa at den
+efterhaanden kan danne tætte Bevoksninger. Bladene kileformede,
+takkede; Blomsterne lyskarmin, enlige eller faa sammen. Plantes i
+vandrette Klipperevner i grusblandet Mosejord helst paa Nordsiden
+af Højen.
+
+_P. officinalis_. Blade som _P. acaulis_; Blomster i Skærm,
+orangegule med oppustet Bæger. Der findes en Varietet med rødlig
+Krone. Plantes i Sol eller Halvskygge, muldet eller svær Jord.
+
+_P. pulverulenta_. Kina. 20-30 cm. Staar nær _P. Beesinia_.
+Bladene er bredere, stærkere grønne, fint buklede, fint tandede.
+Blomsterne karminrøde med mørkt "Øje". Juni-Juli. Muldet,
+kraftig, ikke for tør Jord.
+
+_P. rosea_. Himalaya. 10-20 cm. Bladene friskgrønne, aflangt
+ovale, fint takkede i Randen. Blomsterne af en enestaaende
+straalende lys rosenkarmin Farve. Plantes i muldet, fugtig Jord.
+April.
+
+_P. Sieboldi. Japan_. 25 cm. Bladene tydeligt stilkede,
+æg-hjærteformede-hjærtenyreformede med lappet Rand. Blomsterne i
+Skærm, røde. Maj. Talrige Varieteter, storblomstrede og i
+prægtige rene og sarte Farver.
+
+_P. sikkimensis_. Se Afdelingen om Vand- og Moseplanter.
+
+_P. villosa_. 5-10 cm. Bladene omvendt ægformede, noget
+kirtelhaarede; Skærmene 3-10-blomstrede; Kronen rød. Maj.
+_P. viscosa_. 8 cm. Bladene ægformet-elliptiske, savtakkede.
+Blomsterne karminrøde, faa i Skærmen. April.
+
+_P. Wulfeniana_. Bladene stive, elliptiske, helrandede,
+mørkegrønne. Blomsterne faa i Skærmen, karminrøde. Juni.
+
+_Pulsatilla, "Kobjælde"_. Henregnes ofte under Slægten _Anemone_,
+men kan dog paa Grund af sit karakteristiske Ydre og visse
+botaniske Karakterer med en vis Ret opretholdes som en egen
+Slægt. Krone mangler, medens Bægeret er stort, kronbladagtigt,
+gærne silkehaaret udvendigt; noget nedenfor Blomsten sidder et
+dybtdelt Svøb. Løvet er hos de fleste Arter dobbelt eller
+tredobbelt fjersnitdelt med smalle Afsnit.
+
+Alle Arterne er smukke Planter, som er særdeles anvendelige paa
+Stenhøj. De trives gennemgaaende godt paa Lyngpartiet. Holder
+ikke af Omplantning; de unge Planter maa derfor anbringes et
+Sted, hvor de kan faa Lov at blive og udvikle sig til store
+Blokke.
+
+_P. alpina_. 30 cm. Svøbbladene ligner Løvbladene i Form.
+Blomsterne hvide, udvendig af og til med violet Anstrøg. Ynder
+Kalk. Varieteten _sulphurea_ har svovlgule Blomster, den vokser i
+Naturen ikke paa Kalkbjærge, men kun paa Urfjæld.
+
+_P. Halleri_. 15-20 cm. Blomsterne oprette, mørkviolette. Maj.
+Bladene dobbelt fjersnitdelte.
+
+[Illustration: Fig. 84. Saxifraga apiculata i tæt Tæppe.]
+
+_P. montana_. Blomsterne halvt nikkende, mørkviolette, sjældent
+blaalige, rødlige eller hvidlige.
+
+_P. patens_. Grundbladene haandformet tredelte med tredelte
+Afsnit. Blomsterne blaaviolette, oprette.
+
+_P. pratensis_ (ogsaa kaldet _P. nigricans_). 25-30 cm.
+Blomsterne ret smaa, nikkende, mørkviolette eller skiddent
+lysviolette. Kan trives paa næsten rent Sand. April-Maj.
+
+_P. vernalis_. Denne og _P. patens_ er af lavere Vækst end de
+øvrige Arter, under Blomstringen næppe mer end 8-12 cm. Bladene
+enkelt fjersnitdelte med brede, lappede Afsnit. Blomsterne blege,
+udvendig med violet Anstrøg; Haarene paa Blomsten er rustbrune.
+Maj.
+
+_P. vulgaris_. Blomsterne store, violette, oprette. Bladene
+tredobbelt fjersnitdelte.
+
+_Ramondia_. Bladene, der er samlede i en flad Rosette, er brede,
+rynkede, beklædte med rustfarvede Haar. Blomsterne 3-4 sammen paa
+bladløse Stængler fra Bladhjørnerne, de er lilla med gule
+Støvdragere. R. bør plantes paa Afsatser paa Grottevægge, hvor
+Solens Straaler ikke naar hen, i muldet, jævn fugtig Jord. Af
+Arter skal nævnes _R. pyrenaica og R. serbica_, der staar
+hinanden meget nær. _R. Nathaliæ_ er kun en Varietet af
+sidstnævnte Art.
+
+_Ranunculus alpestris_. 5-10 cm. Bladene frisk grønne, dybt
+delte; Blomsterne hvide, enkeltvis eller faa sammen. April. Maa
+dyrkes i gruset, fugtig Jord.
+
+_R. amplexicaulis_. 25 cm. Grundbladene udelte, elliptiske,
+glatte. Blomsterne hvide. Juni.
+
+_R. anemonoides_. Bladene dobbelt tredelte med fligede
+Bladafsnit, de udvikles gærne først, efter at Planten har
+blomstret. Blomsterne hvide med talrige smalle Kronblade. April.
+Fordrer porøs, kølig Jordbund.
+
+_R. glacialis, "Is-Ranunkel"_, vokser paa de højeste Bjærgtinder
+og blomstrer, medens Sneen endnu smelter omkring dens Fod.
+Bægeret er klædt med brunlige Haar; Kronen hvid eller oftere
+rødlig. Er særdeles vanskelig at faa til at trives i Kultur; maa
+have kold, porøs, fugtig Jordbund.
+
+_R. gramineus_. Europa, N. Afrika. 30 cm. Bladene lange, smalle,
+udelte. Blomsterne gule paa slanke Stilke. Maj-Juni. En smuk
+lille Plante, der ser bedst ud plantet uregelmæssigt og i Mængde
+imellem andre lavere Stenhøjsplanter. Ranunklens Blomster hæver
+sig da betydeligt op over den anden Plante. Visner ret tidligt
+paa Sommeren, men de unge Blade for det følgende Aars Vækst
+begynder allerede at skyde frem inden Vinteren.
+
+_R. hybridus_. 10 cm. Bladene glatte, blaaduggede, takket-lappede
+i Spidsen. Blomsterne gule.
+
+_R. parnassifolius. 20_ cm. Ligner en Del _R. amplexicaulis_, men
+Bladene er hjærteformede og Blomsterne større; Planten noget
+lavere af Vækst.
+
+_R. pyrenæus_. Alperne, Pyrenæerne. Bladene smalle, udelte,
+glatte. Blomsterne hvide, 4-6 sammen i Standen. Ynder gruset
+muldet Jord. Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_R. rutifolius_. Ligner _R. anemonoides_, men har færre og
+bredede Kronblade; Bladene er gærne udviklede, naar Blomstringen
+finder Sted.
+
+_R. thora_, 10-20 cm. Ligner _R. hybridus_, men er større og
+kraftigere, Bladene er store, nyreformede, fint savtakkede.
+Trives i en ikke for tør grusblandet Græstørvejord.
+
+[Illustration: Fig. 85. Saxifraga Burseriana.]
+
+_Romneya Coulteri_. Er egentlig en for stor Plante at sætte paa
+Stenhøjen, men da den ikke kan trives paa flad Jord, og da det er
+en prægtig Plante, kan det dog forsvares at anbefale den. Den
+hører til Valmuefamilien, har blaaduggede, indskaarne Blade og
+hvide Blomster af Størrelse som den orientalske, røde Valmue. I
+Midten af Blomsten sidder en Mængde gule Støvdragere. R. fryser
+ned til Basis hvert Aar og bør dækkes om Vinteren. Dens
+underjordiske Dele gaar vidt omkring, og ofte kan Skud bryde
+frem i en betydelig Afstand fra Hovedplanten. Plantes i fuld
+Sol.
+
+_Rubus arcticus_. Arktiske Egne. 10 cm. Urteagtig. Bladene
+trekoblede med savtakkede Smaablade. Blomsterne enkeltvis,
+karminrøde. Maj. Plantes i fugtig Lyngjord.
+
+_Sagina subulata_. Danner tætte smaa Tuer, kan ogsaa blive
+tæppedannende. Løvet frisk-grønt. Blomsterne hvide. Trives meget
+let paa fugtig Sandjord, Mosejord eller Lyngjord. En Varietet
+har gule Blade.
+
+_Salix_. Nogle af de alpine og arktiske Arter af denne Slægt er
+Dværgbuske eller næsten urteagtige, ganske lave Planter. Heraf
+skal særlig nævnes:
+
+_S. herbacea_ har underjordiske, krybende Skud og korte
+overjordiske Skud med ovalt-kredsrunde Blade. Breder sig let i
+en grusblandet Mosejord.
+
+_S. reticulata_. Grenene nedliggende med elliptiske Blade, der er
+netformet-rynkede, paa Undersiden blege. Grusblandet Mosejord;
+Nordsiden af Højen.
+
+_Sanguinaria canadensis. "Blodurt"_. Nord Amerika. 15-20 cm.
+Bladene matgrønne, nyreformede, rundtakkede og uregelmæssigt
+lappede. Blomsterne hvide med c. 8 Kronblade; Blomsterstilke og
+Bladstilke skøre, rødlige, indeholder en rustrød Mælkesaft.
+April. Der findes en fyldtblomstret Varietet.
+
+_Saponaria cæspitosa_. Pyrenæerne. Bladene er samlede i Rosetter.
+De rosenrøde Blomster er tæt samlede paa korte, kraftige
+Stængler. Den ynder en sandet Jord.
+
+_S. ocymoides_. Planten grenet, tæppedannende. Blomsterne
+rosenrøde. Trives meget villigt overalt paa Stenhøjen. Formeres
+ved Deling.
+
+_Saxifraga, "Stenbræk"_. Arterne af denne Slægt, der kan tælles i
+100-vis, er særdeles anvendelige til Stenhøj. De er meget
+forskellige i Voksemaade. Der findes baade enaarige, toaarige og
+fleraarige Arter, der er grove Arter som _Megasea-_Afdelingen og
+meget fine smaa Arter som _S. cæsia_ og _S. retusa_; nogle Arter
+har Bladene i Rosetter, atter andre har grenede, bladede Skud,
+nogle har udelte, andre dybt indskaarne Blade. Ejendommelig for
+en Mængde Saxifraga er en Udskilning af Kalk navnlig i
+Bladranden; Bladene faar derved et graat eller hvidligt Udseende.
+
+_S. aizoides_. Planten har nedliggende Grene og smalle,
+stedsegrønne Blade og er tæt tæppedannende. Blomsterne kan være
+rent gule, orangegule eller dybt orangerøde. Vokser i Naturen
+mest langs Elve og i fugtige Ur, ynder derfor en fugtig
+Vokseplads, men kan dog ogsaa vokse paa noget tørrere Bund.
+
+_S. aizoon_ danner en Mængde Rosetter faa cm i Gennemsnit, den
+ene tæt ved den anden, saa at den bliver tæppedannende. Bladene
+smalle, tungeformede med hvide Kalkpunkter i Randen.
+Blomsterstandene grenede, Blomsterne hvide. Meget villig;
+plantes bedst i Revner mellem store Sten eller blandt løse Sten.
+En meget variabel Art.
+
+_S. Andrewsii_. Voksemaade som foregaaende; Rosetterne er dog
+langt større, Bladene er frisk grønne. Blomsterne hvide med røde
+Prikker, samlede i en forgrenet Stand. Anses for at være af
+hybrid Oprindelse.
+
+_S. apiculata_. Danner tætte Puder og Tæpper, Bladene smaa,
+tætsiddende. Blomsterne bleggule, 6-8 paa hver Stængel i det
+tidlige Foraar. Udmærket til Plantning i Mængde. Taaler Sol og
+ret tør Vokseplads.
+
+_S. aspera_. Danner store, tætte Tæpper. Bladene smalle,
+randhaarede. Blomsterne i grenet Stand, ret faa i Tal,
+gullighvide. Ynder ret fugtig Vokseplads paa nordvendt
+Skraaning.
+
+_S. bronchialis_. Tæppedannende. Bladene noget bredere end hos
+foregaaende; Blomsterne gullige med røde Punkter. Trives meget
+let.
+
+_S. Burseriana_. 10 cm. Danner tætte smaa Puder. Bladene smalle,
+sylformede, blaaliggrønne; Blomsterne enkeltvis eller to sammen
+paa Stængelen, store, hvide. April. Bør plantes i smalle Revner
+paa sollys Plads. Ynder Kalk.
+
+_S. cæsia_. 10 cm. Hører til de mindste af Slægten. Bladene meget
+smaa, graa af Kalkudsondring, samlede tæt i Rosetter, der
+tilsammen danner smaa, toppede Puder; Blomsterne hvide. Plantes
+i smalle Revner mellem Sten i fuld Sol, men med rigelig
+Fugtighed. Ynder Kalk.
+
+_S. cochlearis_. Bladene linieformede, graalige af
+Kalkudsondringer i Randen, samlede i Rosetter. Disse meget
+talrige, saa at Planten bliver pude- eller tæppedannende.
+Blomsterne hvide i rigtforgrenede Stande.
+
+_S. cotyledon_ Alperne, Norge. Kaldes sidstnævnte Sted
+_"Bergfrue"_. En overordentlig pragtfuld Art. Den danner store
+Rosetter af noget kødede Blade. Fra Midten af Rosetten frembryder
+den store, rigt forgrenede, topformede Stand med Hundreder af
+hvide Blomster. Efter Afblomstringen visner Rosetten, men
+Plantens Liv fortsættes af Side-Rosetterne. Plantes i vandrette
+og lodrette Klipperevner i Sol eller Halvskygge. Af denne findes
+Varieteterne _purpurascens_ og _pyramidalis_.
+
+_S. crustata_. Voksemaade som _S. aizoon_, men Bladene er mindre
+og mere graalighvide af Kalk. Blomsterne hvide, rødplettede i den
+nedre Halvdel af hver Kronflig. Plantes i smalle Revner.
+
+[Illustration: Fig. 86. Saxifraga cochlearis.]
+
+_S. cymbalaria_ er en lille enaarig Art fra Orienten. Bladene er
+smaa, kødede, noget glinsende, omtrent af Form som Vedbendblade.
+Blomsterne gule. Ynder fugtig, gruset-muldet Jord.
+
+_S. decipiens_. Bladene haandformigt delte, tætsiddende paa
+Skuddene, der udvikles i Mængde, Planten derved tæt
+tæppe-dannende. Blomsterstænglerne 3-9-blomstrede, Blomsterne ret
+store, hvide. En meget foranderlig Art, hvoraf der dyrkes mange
+Former. De Stenbræk, der gaar i Handelen under Navn af
+_S. rhei_ og _S. rhei superba_ stammer sikkert fra _S.
+decipiens_, de har begge store, rosa-farvede Blomster. Ogsaa
+Sorterne _"Blütenteppich"_ med lys karmoisinrøde og
+_"Teppichkönigin"_ med rosa Blomster hører herhen. Alle de her
+nævnte Former er ganske fortrinlige Stenhøjsplanter.
+
+_S. Elisabethæ_. 8 cm. Danner nette smaa Tuer og tætte Tæpper.
+Bladene tætsiddende, smaa, sylformede. Blomsterne bleggule 3 a 5
+paa hver Stængel. April. Er af hybrid Oprindelse. Plantes paa
+Toppe, Afsatser eller i smalle Revner mellem Sten.
+
+_S. erosa_ fra Nord Amerika er af en meget afvigende Vækst Type.
+Bladene er store, bredt lancetformede, haarede, samlede i
+Rosetter. Blomsterne smaa, grønlige i en rigt forgrenet Top.
+Udvikles bedst, naar den plantes i muldet, fugtig Jord i Kløfter.
+
+_S. geranioides_. 20 cm. Danner løse Puder og Tæpper. Bladene
+langstilkede, nyreformede, lappede og takket-lappede, noget
+kødfulde. Blomsterne hvide i ret rigtblomstrende Stande. Maj. Er
+meget villig, vil gærne have en noget fugtig Jord og Halvskygge.
+
+_S. granulata_ er vildtvoksende her i Landet. Den har
+nyreformede, rundtakkede Blade og smukke, hvide Blomster. Trives
+paa tør Vokseplads. Varieteten _fl. pl_. med fyldte Blomster er
+meget at anbefale.
+
+_S. hirculus_. Ligeledes vildtvoksende her i Danmark. Bladene paa
+Stænglerne, saavel som paa de golde Skud ved Basis, er smalle,
+mørkegrønne. Blomsterne ret store, gule, faa paa hver Stængel.
+Trives i fugtig, muldet Jord.
+
+_S. Huetii_. Ligner meget _S. cymbalaria_, med hvilken den ofte
+forveksles. Den er mere kompakt af Vækst end _S. cymbalaria_.
+
+_S. hypnoides_. Staar nær decipiens. Danner store, tætte Tæpper.
+Bladene gærne kløvede med smalle Flige. Blomsterne hvide.
+
+_S. irrigua_ fra Øst Europa. Blomsterne hvide. Ynder en fugtig,
+halvskygget Vokseplads.
+
+_S. juniperifolia_. Kaukasus. Danner tætte, mørkegrønne Tuer;
+Bladene er næsten sylformede. Blomsterne gule. Juli.
+
+_S. longifolia_. Pyrenæerne. Bladene lange og smalle, graalige
+eller hvidlige af Kalkudsondring, de er samlede i en meget stor
+og regelmæssig Rosette. Denne sætter ingen Sideskud. Efter 3-4
+Aars Vækst udvikles fra Midten af Rosetten en mægtig, 50 cm høj,
+rigtblomstret, pyramideformet Stand af hvide Blomster. Planten
+dør efter Blomstringen. Er en af de allerskønneste Stenbræk. Maa
+plantes i lodrette Klippespalter.
+
+_S. muscoides_. Danner tætte, store Tæpper. Bladene er smalt
+linieformede eller trespaltede med smalle Flige. Blomsterne
+grønlige, kun faa sammen paa hver Stængel. Varieteten
+_atropurpurea_, der ofte regnes som en særlig Art, har røde
+Blomster. Bliver smukkest i Halvskygge eller dog paa Nordsiden af
+Anlægget.
+
+[Illustration: Fig. 87. Saxifraga cotyledon var. pyramidalis.]
+
+_Sax. mutata_. Bladene smalt tungeformede, samlede i Rosette. Fra
+Midten af denne udskyder en rank, rigtblomstret Blomsterstand af
+orangegule Blomster. Planten dør efter Blomstringen. Ynder en
+gruset, kalkholdig, fugtig Bund.
+
+_S. nivalis_. Bladene i Rosette, temmelig brede. Stængelen rank
+med mange smaa hvide Blomster, tæt samlede. Plantes i fugtig,
+gruset Jord. _S. oppositifolia_. Vokser i Alpernes højere
+Regioner og i arktiske Egne. Planten ganske lav med nedliggende
+Grene, danner løsere eller tættere Tæpper. Bladene meget smaa.
+Blomsterne enlige, meget store, violetrøde; der findes ogsaa en
+Form med hvide Blomster. _S. oppositifolia_ er en prægtig
+Stenhøjsplante, den plantes bedst paa Nordsiden af Stenhøjen i
+en porøs, fugtig Jord. Blomstrer i April.
+
+_S. pentadactylis_. 20 cm. Pyrenæerne. Danner store udbredte
+Tæpper. Bladene frisk mørkegrønne, stilkede, dobbelt haandfligede
+med linie-lancetformede Flige.
+
+_S. retusa_. 4-5 cm. Af mere sammentrængt Vækst end _S.
+oppositifolia_ med endnu mindre Blade, der er tættere samlede og
+graagrønne af Kalkudsondring. Blomsterne som hos _oppositifolia_.
+Behandles som denne.
+
+_S. rhei_. Se under _S. decipiens_.
+
+_S. Rocheliana_. 8-12 cm. Ungarn, Balkan. Danner tætte Puder.
+Bladene smaa med Kalkudskilning mod Spidsen. Blomsterne 5-6 i
+hver Stand, store, hvide. April-Maj. Plantes i Revner mellem
+store Sten.
+
+_S. sancta_. Grækenland. 12 cm. Pudedannende. Bladene
+mørkegrønne, stikkende. Blomsterne gule. Plantes i Klipperevner
+i kalkblandet Jord. Taaler Sol.
+
+_S. scardica_. Balkan. 10-12 cm. Pude-tæppedannende. Bladene
+smaa, tætsiddende, lancetformede, med Kalkudskilning mod
+Spidsen. Blomsterne gullighvide, 6-8 paa hver Stængel.
+
+_S. stellaris_. Bladene kileformede, i den forreste Del
+savtakkede, samlede i Rosetter, disse udvikles ofte flere ved
+Siden af hverandre, saa at der dannes smaa Tuer.
+Blomsterskaftene spæde, faablomstrede, Blomsterne hvide. Trives
+i fugtig Jord, plantes bedst paa Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_S. taygetea_. Grækenland. 10 cm. Bladene langstilkede, Pladen
+tværoval eller næsten kredsrund, noget kødet. Blomsterne hvide
+med faa smaa og røde Pletter, faa i Standen. Maj.
+
+_S. tenella_. 10 cm. Tæppedannende. Bladene
+linieformet-sylformede, haarspidsede. Blomsterne bleggule.
+Trives bedst paa Nordsiden af Stenhøjen.
+
+_S. trifurcata_. Bladene trekløvede, Fligene atter
+tre-fire-kløvede med smalle Flige, frisk mørkegrønne. Blomsterne
+hvide. Trives meget let overalt paa Stenhøjen og danner store
+sammenhængende Bevoksninger.
+
+_S. umbrosa. "Porcelænsblomst"_. Er vel nok den mest bekendte
+Frilands-Stenbræk. Vokser overordentlig villigt og anvendes i
+stor Udstrækning som Kantplante, kan ogsaa anvendes paa store
+Stenhøje til Dækning af store Flader, da den hurtigt breder sig.
+Bladene stilkede, ovale, rundtakkede. Blomsterne smaa, talrige,
+hvide med røde Prikker.
+
+[Illustration: Fig. 88. Saxifraga longifolia.]
+
+Foruden de her nævnte Arter findes en overordentlig Mængde
+fortræffelige Arter. Til store Stenhøje kan endvidere anbefales
+de grove Arter _S. cordata, crassifolia, ligulata_, der ogsaa
+henføres til en særlig Slægt _Megasea_. De har store blanke Blade
+og lysrøde Blomster, der fremkommer tidligt om Foraaret.
+
+_Scabiosa pterocephala_. Grækenland. 10 cm. Bladene haarede
+derved graalige; Blomsterne smudsigt rosenrøde i hovedformede
+Stande. Taaler tør og solrig Vokseplads. Tæppedannende.
+
+_Sedum, "Stenurt"_. Denne Slægt omfatter en Mængde haardføre,
+nøjsomme, lavtvoksende Planter, som gennemgaaende taaler at
+plantes paa tørre, solbeskinnede Steder i mager Jord. Mange af
+dem har Skuddene saa tæt samlede, at Planten bliver
+tæppedannende.
+
+_S. acre_. Bladene smaa, ovale, tætsiddende. Blomsterne gule.
+
+_S. album_. Blade smaa, kødede, trinde; Blomsterne hvide. Hele
+Planten ofte rødprikket.
+
+_S. dasyphyllum_. Bladene tætsiddende, smaa, tykke, graagrønne;
+Blomsterne hvide.
+
+_S. hybridum_. Sibirien. Stænglerne nedliggende. Bladene omvendt
+ægformede. Blomsterne lysrøde i kvastformet forgrenede Stande.
+
+_S. maximum. "St. Hans-Urt"_. Stænglerne oprette, kraftige med
+kødede, ovale, tandede Blade; Blomsterne talrige, grøngule, i
+Halvskærme.
+
+_S. populifolium_. Sibirien. Planten noget træagtig forneden.
+Bladene kødede, grovtakkede; Blomsterne hvide.
+
+_S. reflexum_. Bladene linieformet-sylformede, trinde, kødfulde;
+Blomsterne gule i Halvskærm.
+
+_S. rupestre_. Ligner meget foregaaende og regnes ofte for at
+være en Varietet deraf. Bladene blaagrønne.
+
+_S. rhodiola. (Rhodiola rosea_) findes baade i Alperne,
+Skandinavien og Grønland. Han- og Hunblomster hver paa sin
+Plante. Rodhalsen knoldet, vellugtende. Bladene aflangt
+kileformede. Blomsterne smaa, gullige ofte noget rødlige.
+
+_S. Sieboldii_. Japan. Bladene 3 og 3 sammen i Krans, blegt
+blaagrønne, kredsrunde. Blomsterne lyst karminrøde. Der findes
+en brogetbladet Varietet.
+
+_S. spathulifolium_. Nord Amerika. Bladene noget rosetteagtigt
+samlede paa Skuddene, omvendt ægformet-spatelformede, noget
+hvidmelede især paa Undersiden. Blomsterne gule.
+
+_Sempervivum_. Bladene er meget kødede og saftfulde, samlede i
+tætte, ofte meget tætte Rosetter. Blomsterne gærne mangebladede
+og med talrige Støvdragere. De fleste Arter udvikler Sideskud,
+som i Spidsen bærer Rosetter, disse slaar hurtigt Rod og der
+dannes derved en meget tæt Bevoksning. S. kan paa Grund af
+Bladenes Saftfuldhed taale en tør Vokseplads. Man planter dem
+derfor navnlig paa solrige Steder, paa Stenknolde, mellem løse
+Sten, ja ligefrem ogsaa i Hulheder paa porøse Sten som Tufsten og
+Kalksten.
+
+[Illustration: Fig. 89. Saxifraga (Megasea) paa Stenhøjen i
+Henriksholms Have.]
+
+_S. arachnoideum_. Rosetterne næsten kugleformede, smaa, meget
+tætbladede, beklædte med Haar, som er indfiltrede i hverandre som
+Spindelvæv.
+
+_S. Braunii_. Rosetterne smaa med tætsiddende, græsgrønne Blade,
+der er tæt kirtelhaarede. Blomsterne gule.
+
+_S. glaucum_. Ligner _S. tectorum_, men Bladene er noget mere
+graaligt beduggede og kun svagt rødlige mod Spidsen. Blomsterne
+blegrøde.
+
+_S. montanum_. Rosetterne ret store, tætbladede, Bladene
+randhaarede.
+
+_S. soboliferum_. Rosetterne, navnlig de unge, næsten kuglerunde,
+udvikles i en saadan Mængde, at der næsten ikke er Plads til dem,
+og man kan derfor tit træffe løse Rosetter uden Rødder ovenpaa
+den øvrige Bevoksning. Bladene matgrønne, udvendig brune.
+
+_S. tectorum. "Husløg"_. Rosetterne store, Bladene matgrønne, i
+Randen og mod Spidsen rødbrune. Udløberne ofte ret lange.
+Blomsterne rosenrøde.
+
+_S. triste_. Rosetterne ret store og ret aabne. Bladene
+mørkvioletbrune.
+
+_Senecio aurantiacus_. 20 cm. Juni. Bladene aflange. Kurvene faa
+i Halvskærm, baade Randkroner og Skivekroner brandgule. Ynder
+Kalk.
+
+_S. carniolicus_. 15 cm. Bladene noget indskaarne eller endog
+fjerfligede, beklædte med Silkehaar, derved graalige. Blomsterne
+gule.
+
+_S. incanus_. 10 cm. Bladene fjerfligede med indskaarne Flige,
+graa eller næsten hvide af tæt Haarbeklædning. Blomsterkurve
+smaa, i Halvskærm. Plantes i stenet-gruset Lyngjord.
+
+_Silene acaulis_. 5 cm. Danner tætte, faste Puder, Bladene
+lysgrønne, linieformet-sylformede; Blomsterne lysrosenrøde,
+enkeltvis og saa kortstilkede, at de ikke hæves op over Bladene,
+En prægtig Stenhøjsplante. Den plantes paa solaabne Steder i
+sten- og grusblandet Mosejord, som man maa passe paa ikke bliver
+for tør.
+
+_S. alpetris. (=Heliosperma)_. 10-15 cm. Stænglerne tynde med
+lancetformede Blade, aabent forgrenede med hvide eller svagt
+rødlige Blomster.
+
+_S. Elisabethæ_. 5-15 cm. Er en af de skønneste Arter i denne
+Slægt. Dens Stængler er ranke, bærer nogle faa store, rosenrøde
+Blomster, som først viser sig hen paa Sommeren. Vil gærne have en
+varm, beskyttet Plads.
+
+_S. Quadrifida (Heliosperma)_. Staar nær ved _S. alpestre_.
+Bladene er smallere hos denne Art, og Blomsterne noget mindre.
+
+_S. rupestris_. Blomsterne hvide eller rosenrøde, Bladene
+blaaliggrønne, glatte. Trives let paa ret tørre, solbeskinnede
+Steder.
+
+_S. schafta_. Kaukasus. 10-12 cm. Planten udvikler en Mængde
+tætbladede Skud, der bærer talrige karminrosa Blomster,
+enkeltvis fra Bladhjørnerne. Sommer. Stiller ikke store
+Fordringer til Jordbund, trives i Sol og Halvskygge.
+
+_Soldanella. "Alpeklokke"_. Trods Navnet hører den ikke til
+Klokkerne, men til Kodriverfamilien. Bladene er grundstillede,
+stilkede, nyreformede; Blomsterstænglerne bærer 1-4 hængende
+Blomster med lilla eller blaaviolette, frynsede Kroner. I
+Naturen vokser de højt op i Bjærgene og blomstrer, ligesom Sneen
+smelter bort; ja man kan endog træffe dem blomstrende i Sneen.
+Den største og smukkeste er _S. montana_, det er tillige den,
+der trives bedst i Kultur. Man planter den i stenet-gruset
+Mosejord med lidt Tilsætning af Græstørvejord, og anbringer den
+bedst i Lavninger paa Nordsiden af Stenhøjen. De andre Arter:
+_alpina, minima_ og _pusilla_ bør vel nok have en stærkere
+Tilsætning af fint knuste Sten i Jorden og rigelig Fugtighed om
+Roden.
+
+_Spiræa cæspitosa_, som har hjemme i Rocky mountains, bliver kun
+10-12 cm høj. Bladene er graagrønne, langstrakt spatelformede.
+Blomsterne hvidlige. Planten danner smaa, flade Tuer.
+
+_Statice tatarica_. Bladene i en aaben Rosette, bredt
+lancetformede, læderagtige. Blomsterne smaa, røde, i en stor
+forgrenet Stand. Plantes bedst i større Klippeblokke i lodrette
+eller vandrette Revner i fuld Sol.
+
+_Stokesia cyanea_. Nord Amerika. Kurvene store af en smuk, lys
+lillablaa Farve. Bør have en varm Plads. Endogsaa i engelske
+Havebøger nævnes den som en Koldhusplante, som kan plantes ud om
+Sommeren; den har dog i Aaringer holdt sig paa Friland i Botanisk
+Have i København uden at lide om Vinteren.
+
+_Sweertia perennis_. Bladene aflange, glatte, Blomsterne
+ejendommeligt farvede--nærmest blegt blækblaa--i en forgrenet
+Stand. Muldet fugtig Jord i Grotter eller Kløfter.
+
+[Illustration: Fig. 90. Saxifraga muscoides var. atropurpurea.]
+
+_Teucrium montanum_. Grenene nedliggende med linie-lancetformede
+Blade, hvidfiltede paa Undersiden; Blomsterne bleggule. Ynder
+Kalk og en solrig Vokseplads.
+
+_T. pyrenaicum_. Planten haaret, Grenene nedliggende, svagt
+træagtige ved Basis, rodslaaende, Bladene runde, takkede.
+Blomsterne gullige i halvkugleformede Stande. Sommer. Tør,
+solrig Vokseplads.
+
+_Thalictrum alpinum_. 5-15 cm. Bladene, som mest er
+grundstillede, er dobbelt finnede, blanke; Blomsterdækket kun
+lille, det mest fremtrædende ved Blomsterne er Støvdragerne.
+Fugtig, gruset Lyngjord.
+
+_T. Tuberosum_. 20 cm. Bladene mat blaagrønne, dobbelt finnede.
+Blomsterne med gulhvidt Bæger, hævede højt op over Bladene.
+
+_Thymus chamædrys_. Skuddene nedliggende, Planten derved
+tæppedannende; Bladene smaa, ovale; Blomsterne smaa, lyst
+karminrøde i Kranse, der er samlede til et Aks.
+
+_T. serpyllum_. Ligner meget foregaaende; Bladene er mindre og
+smallere, de blomstrende Skud kortere. Af denne findes en Form,
+som hedder _lanuginosus_, den opføres ogsaa som en egen Art,
+eller som en Form af _T. chamædrys_. Den er tæt haaret. Alle tre
+her nævnte Planter trives paa solrig Vokseplads i let Jord. Der
+findes ogsaa en hvidblomstret Form.
+
+_Tofieldia calyculata_. 20 cm. Bladene er sværdformede, smalle.
+Blomsterne gule i et endestillet Aks. Juli. Ynder fugtig
+Mosejord.
+
+_T. palustris_ er lavere af Vækst og har kortere Aks.
+
+_Townsendia Wilcoxiana_ fra Colorado er en lav lille Kurvblomst
+med linieformet-spatelformede Blade og forholdsvis store, næsten
+siddende Kurve. Plantes bedst i ganske smalle Revner mellem Sten
+paa solbeskinnet Plads.
+
+_Trillium_. En nordamerikansk Slægt, som systematisk set staar
+nær ved den her i Landet vildtvoksende _Paris_. Blomsterne er
+store med to Kredse Blade, 3 i hver Kreds. Planterne trives i
+lune, muldede Kløfter.
+
+_T. erectum_. 30 cm. Mørkpurpur. Maj.
+
+_T. grandiflorum_. 30-40 cm. Blomsterne store, hvide. Maj.
+
+_Tropæolum polyphyllum_. Chile. Har lange, nedliggende Grene og
+haanddelte, kødede Blade med mange Smaablade; Blomsterne gule,
+enkeltvis fra Bladhjørnerne. Juli. Gaar dybt med sine Rødder,
+ynder ikke Omplanting og maa helst formeres ved Frøudsæd. Solrig
+varm Plads.
+
+_T. speciosum_. Chile. Bladene 6-lappede. Skuddene klatrende.
+Blomsterne røde. August. Plantes i Halvskygge paa lun Plads.
+
+_Tunica saxifraga_. 20 cm. Udvikler talrige, tynde Skud med
+smalle, linieformede Blade. Blomstrer rigt og længe; Blomsterne
+blegrosa. Varieteten _fl. pl_. med dobbelte Blomster kan kun
+formeres ved Stiklinger. Plantes i lodrette eller vandrette
+Klipperevner. Er tilbøjelig til at fryse bort om Vinteren.
+
+_Umbilicus chrysantha_. Lille Asien. Nær beslægtet med
+_Sempervivum_ og har ligesom denne en Roset af kødede Blade.
+Rosetterne udvikles i Mængde og er af en frisk lysgrøn Farve;
+Blomsterne lysgule. Anvendelse som _Sempervivum_.
+
+_Valeriana celtica_. Særlig at omtale paa Grund af den Vellugt,
+Planten er i Besiddelse af. Den hører til de vanskelige at dyrke,
+af Vigtighed er det at have godt Dræn under Planten; Jorden, den
+plantes i, bør bestaa af Mosejord og skarpt Grus. Planten er kun
+5-10 cm. høj, er ganske glat og har gullige Blomster.
+
+_V. montana_. 30 cm. Denne trives meget let, plantet i større
+Spalter mellem Sten. Bladene udelte, Blomsterne blegrøde i ret
+store Halvskærme.
+
+_V. saxatilis_. En lav Plante med aflangt spatelformede
+Grundblade og smalle Stængelblade. Blomsterne hvide. Rødderne
+dybtgaaende. Anbringes i smalle, dybe Revner i kalkholdig Jord.
+
+_V. supina_. 5 cm. Tæppedannende. Bladene spatelformede,
+stilkede. Blomsterne blegrøde i tætte Hoveder. Formeres let ved
+Deling.
+
+_V. tripteris_. Ligner meget _V. montana_, Stængelbladene er dog
+her tredelte.
+
+_Veronica Allioni_. Skuddene lange, nedliggende med bredt
+elliptiske Blade.
+
+_V. aphylla_. 5-8 cm. Skuddene meget korte, tæt samlede. Bladene
+ovale, randhaarede. Klaserne korte, bladløse, faablomstrede;
+Blomsterne violetblaa. Juni.
+
+_V. cuneifolia_. Lille Asien. Skuddene rødlige, nedliggende,
+talrige, derved tæppedannende. Bladene omvendt ægformede, grovt
+savtakkede, ligesom Stænglerne filtet-haarede. Blomsterne
+blegblaa. Taaler Sol og tør Vokseplads. Formeres let ved Deling.
+
+_V. Guthriana_. Af hybrid Oprindelse, rimeligvis en Bastard mellem
+_V. saxatilis_ og en ny-zelandsk buskagtig _Veronica_. Skuddene,
+som udvikles i Mængde, er oprette, tætbladede, i milde Vintre
+holder Løvet sig friskt, i strænge Vintre, eller i Foraarets
+ugunstige Vejr, afsvides det. Blomsterne mørkeblaa i Klase.
+Formeres særdeles let ved Deling og trives overalt paa Stenhøjen.
+
+_V. prostrata_. 20 cm. Blomsterne blaa. Juni.
+
+_V. repens_. Skuddene nedliggende og halvt oprette, tætsiddende,
+saa at Planten danner meget tætte Tæpper. Bladene smaa, ovale,
+frisk grønne; Blomsterne bleglilla eller næsten hvide i
+faablomstrede, korte Klaser. Juni. Udmærket til Beklædning af
+smaa Stenknolde.
+
+_V. rupestris_. Afghanistan. Skuddene svage, nedliggende, derved
+tæppedannende. Bladene lancetformede, noget savtakkede.
+Blomsterne blaa, i lange, rigtblomstrende Klaser. Juni-Juli. En
+udmærket Plante til Beklædning af Skrænter.
+
+[Illustration: Fig. 91. Saxifraga oppositifolia.]
+
+_V. saturejoides_. Balkan. Tæppedannende. Bladene smaa, omvendt
+ægformede. Blomsterne i tætte, endestillede Klaser, lillablaa med
+røde Støvdragere. Maj.
+
+_V. saxatilis_. Tæppedannende. Planten glat; Bladene ovale.
+Blomsterne lillablaa i Klaser. Juni-Juli.
+
+De her nævnte Veronica trives gennemgaaende særdeles let og kan
+formeres ved Deling.
+
+_Viola biflora_. Bladene nyreformede; Stænglerne oprette, men
+svage, med faa, rent gule Blomster. Ynder en halvskygget
+Vokseplads med muldet, halvfugtig Jord.
+
+_V. calcarata_. Bladene ægformede, de øvre smallere; Blomsterne
+meget store, violblaa. Trives bedst i noget muldet Jord i
+Halvskygge.
+
+_V. cornuta_. Stamformen for den i Haver nu saa udbredte Plante
+har lysblaa Blomster. Er meget taknemmelig og villig.
+
+_V. cucullata_. Nord Amerika. Har store, langstilkede Blade og
+store blaa, langstilkede Blomster.
+
+_V. jooi_. Karpatherne. En lille, lav Art med nyreformede Blade
+og smaa, rødlige, stærkt vellugtende Blomster.
+
+_V. pedata_. Nord Amerika. Er mærkelig ved sine dybt foddelte
+Blade. Blomstene ret store, blaa. Trives i let, fugtig Jord.
+
+_Wulfenia carinthiaca_. Bladene aflangt ovale, lysgrønne, takkede
+i Randen. Blomsterne blaa, i et ensidigt, tæt Aks. Plantes bedst
+imellem Sten paa de Volde, som flankerer Kløfterne paa Stenhøjen.
+
+
+
+
+_Løgvækster til Stenhøjsanlæggene_.
+
+I foranstaaende Artsbeskrivelser af Stenhøjsplanterne er
+Løgvæksterne ikke medtagne; den Anvendelse, man kan gøre af
+disse Planter, er dog langtfra uden Betydning. Men dels er
+Antallet af brugelige Arter saa stort, at Beskrivelser af Arterne
+vilde fylde uforholdsmæssig meget, dels kan man med faa Ord give
+fælles Regler for Kulturen, saa at Beskrivelser af denne ved hver
+Art kun vilde blive Gentagelser.
+
+Løgvæksterne (og Knoldvæksterne) er hovedsagentlig Foraars- og
+Efteraars-Planter med en kort Vækstperiode, de overjordiske Dele
+visner bort ret hurtigt. Kun enkelte blomstrer i Højsommeren.
+Det gælder derfor om at anbringe dem saaledes, at den Plads, de
+har prydet med deres Blomster, ikke ligger nøgen hen, naar disse
+og Plantens Løv er visnet bort. De maa altsaa sættes paa Steder,
+hvor andre Planter, der har en anden Udviklings- og
+Blomstringstid, allerede er anbragte. Foraarsblomstrende
+Løgplanter maa saaledes sættes mellem Planter, der har en ret
+sen Udvikling, udenomkring Planter, som udsender lange
+nedliggende Skud, der kan komme til at dække den Plads,
+Løgvæksterne har indtaget og under flade Krybbuske, der har sent
+Løvspring, og mellem hvis Grene, de kan skyde frem.
+Efteraarsblomstrende Løgvækster maa sættes indlem Planter, der
+har afsluttet deres Vækst tidligt paa Eftersommeren, saa at de
+ved deres Blomster paany kan oplive denne Del af Stenpartiet. De
+fleste Løgvækster ynder en varm Vokseplads; flere af de tidligste
+Arter taaler dog at plantes under Træer, da den Skygge, disse
+giver, medens Løgvæksterne blomstrer, ikke er af nogen Betydning,
+og disse sidste er bortvisnede til den Tid, Træerne giver Skygge.
+
+[Illustration: Fig. 92. Saxifraga Rocheliana.]
+
+Her et mindre Udvalg af Løg- og Knoldvækster, kun lavere Arter
+nævnes:
+
+_Allium Ostrowskianum_. Blomster karmoisinrøde.
+
+_Bulbocodium vernum_. Blomster lilla.
+
+_Chionodoxa Luciliæ_. Blomsterne blaa med hvid Midte.
+Marts-April. Man har Former med hvide og med rosa Blo.
+
+_C. sardensis_. Blo. blaa. Marts-April.
+
+_Colchicum autumnale_. Blo. rødlilla. _fl. albo_ har hvide Blo.
+_fl. pl_. fyldte Blo.
+
+_C. speciosum_. Blo. rødlilla, meget større end hos autumnale.
+
+_C. variegatum_. Blo. rødtærnede.
+
+_"Tidløs"-_Arterne blomstrer alle om Efteraaret. Løvet fremkommer
+det følgende Foraar.
+
+_Crocus aureus_. Den alm. gule Krokus. Marts-April.
+
+_C. Imperati_. Foraar. Spæd; Blo. hvide, udvendig med mørke
+Tegninger.
+
+_C. speciosus_. Efteraar. Blo. blaalilla.
+
+_C. susianus_. Foraar. Spæd. Blo, gule, udvendig med mørke
+Tegninger.
+
+_C. vernus_. Den alm. Foraarskrokus. Blo. hvide, blaaviolette o.
+s. v.
+
+_C. zonatus_. Efteraar. Blo. lyslilla. Den og _speciosus_ egner
+sig til Plantning mellem Bregner, til hvis brune, visne Løv de
+staar udmærket.
+
+_Eranthis_. Se foran i Artsbeskrivelserne.
+
+_Erythronium, "Hundetand"_. Af Arter kan nævnes:
+
+_E. americanum_. Blo. gule.
+
+_E. dens canis_. Blo. rosa eller hvidlige, enkeltvis.
+
+_E. grandiflorum_. Blo gule eller cremefarvede, ofte flere
+sammen.
+
+_Galanthus, "Vintergæk"_.
+
+_G. cilicicus_. Sent Efteraar.
+
+_G. Elwesii_. Vinter og tidligste Foraar.
+
+_G. Imperati_. Marts.
+
+_G. latifolius_. Tidligste Foraar.
+
+_G. nivalis_. Tidligste Foraar, heraf flere Varieteter bl. a. fl.
+pl. med fyldte Blo. og efteraarsblomstrende Former.
+
+_G. Olgæ_. Sent Efteraar-Vinter.
+
+_G. plicatus_. April.
+
+Alle Arterne har hvide Blomster med grønne Tegninger paa de
+indre Blomsterdæksblade.
+
+_Fritillaria camschatcensis_. Blo. sortviolette. Tidlig Sommer.
+
+_F. latifolia_. April-Maj.
+
+_F. meleagris. "Vibeæg"_. Blo. tærnede. _fl. albo_ har hvide
+Blomster. April-Maj.
+
+_F. verticillata_. Blo. hvidlige, udvendig grønne. Maj.
+
+_Gagea, "Guldstjærne"_. Arterne har gule, regelmæssigt 6-delte
+Blomster. April.
+
+_G. lutea_.
+
+_G. minima_.
+
+_G. stenopetala_.
+
+_Hyacinthus amethystinus_. Blo. blegblaa. Maj.
+
+_Iris_. Se Artsbeskrivelserne.
+
+[Illustration: Fig. 93. Sempervivum.]
+
+_Leucojum autumnale_. Blo. hvide med rosa Skær. Efteraar.
+
+_L. vernum, "Dorothealilie"_. Blo. hvide med gulgrønne Pletter.
+Marts. Plantes bedst i Mængde mellem Smaabuske ved Foden af
+Stenhøjen.
+
+_Muscari botryoides, "Druehyacinth"_. Blo. lysblaa. April.
+Varieteten _fl. albo_ har hvide Blo.
+
+_M. comosum_. Blo. spredte, de nedre grønlige, de øvre violette;
+golde Blomster i Spidsen af Klasen. Maj.
+
+_M. comosum v. plumosum_. Blomsterne er omdannede til golde Blo.
+Klasen stærkt forgrenet med violette Forgreninger. Senere end
+Hovedarten.
+
+_Muscari moschatum_. Blo. grønliggule med violet, vellugtende.
+Maj.
+
+_M. racemosum_. Blo. mørkeblaa.
+
+_Narcissus bulbocodium_. Blo. gule, tragtformede. April-Maj.
+
+_N. minor_. Blo. gule. Kan betragtes som en Dværgform af
+_"Paaskelilie"_. Trives godt i fugtige Lavninger.
+
+_N. triandrus_. Blo. hvide, noget hængende. April.
+
+_Ornithogalum umbellatum, "Fuglemælk"_. Blo. indvendig snehvide,
+udvendig grønne. Plantes kun hvor den kan faa Lov at brede sig.
+
+_Scilla festalis_ (= _S. nonscripta_). Blaa, hængende Blomster.
+Plantes kun i den nedre Del af Stenhøjen mellem store Bregner
+o.l. Steder (i "Skovbund").
+
+_S. sibirica_. Blo. rent blaa, noget hængende. April. Heraf en
+hvidblomstret Var.
+
+_Triteleia uniflora_. Blo. regelmæssigt 6-delte, indvendig næsten
+hvide, udvendig lilla. Maj.
+
+_Tulipa biflora_. Blo. grønlighvide, flere paa Stængelen.
+
+_T. Greigii_. Blo. cinnoberrøde. Bladene brunplettede.
+
+_T. Kaufmanniana_. Blo. flødegule, udvendig rødlige. Den
+tidligste af alle Frilandstulipaner.
+
+_T. Kolpakowskiana_. Blo. fra gule til højrøde, ofte med en mørk
+Plet ved Grunden.
+
+
+
+
+_Smaabuske til Stenhøjen_.
+
+Foruden de i den foranstaaende Planteliste omtalte svagt
+forveddede Planter, som _Dryas_ og _Salix_, kan en Del Smaabuske,
+Krybbuske og Dværgbuske finde Anvendelse i Stenhøjsanlæggene. I
+det foregaaende er sagt, at Skygge over hele Anlægget eller Dele
+deraf, som den gives af store Træer, er uheldig og bør undgaas;
+men da nogle Planter, som i deres Hjemstavn vokser i
+Klippekløfter paa Steder, hvor Solens Straaler ikke naar dem, er
+ømtaalelige overfor direkte Sollys, maa man give dem en
+Vokseplads, hvor dette er mindsket i høj Grad. At anbringe nogle
+enkelte Buske ovenfor Grotterne er derfor en hensigtsmæssig
+Foranstaltning; man maa dog undgaa at plante Buske med
+overhængende Grene; slanke søjleformede _juniperus_ eller andre
+Naaletræer af lignende Form svarer bedst til Hensigten. Men der
+findes ogsaa en ikke ringe Mængde Prydbuske af sluttet Vækst,
+hvilke med god Ret kan anbringes paa Stenhøjen og da navnlig paa
+større Anlæg. Bedst planter man disse Smaabuske paa Steder, hvor
+man finder, at Konstruktionen af Stenhøjen er faldet mindre
+heldig ud, idet Buskenes fyldigere Former kan bidrage til at
+skjule noget af det mindre vellykkede i Opstillingen. Nogle Buske
+fordrer dog særlige Jordbundsforhold eller passer bedst paa anden
+Vokseplads (for Eks. paa Lyngpartierne).
+
+_Andromeda polifolia, "Rosmarinlyng"_. Bladene smalle, blanke,
+mørkegrønne, paa Undersiden hvidlige. Blomsterne blegrøde.
+Lyngpartierne i disses fugtigste Del.
+
+_Arctostaphylos nevadensis_ og _A. uva ursi, "Melbærris"_, den
+sidste vildtvoksende her i Landet, har nedliggende Grene med
+stedsegrønne Blade. Lyngpartierne.
+
+_Azalea amoena_. Stedsegrøn med karminrøde Blomster i April-Maj.
+Lyngpartierne.
+
+Ogsaa de løvfældende Arter _A. mollis_ og _pontica_ med deres
+talrige Former kan paa store Stenhøje plantes mellem stedsegrønne
+Planter.
+
+_Betula nana, "Dværgbirk"_. Lav og stærkt grenet med næsten
+kredsrunde Blade. Bedst paa Nordsiden af Anlægget og i
+Stensætningerne langs Kløfterne.
+
+_Calluna vulgaris, "Hedelyng"_. Saavel selve Arten som de talrige
+Varieteter bør have en Plads paa Stenhøjen, paa Lyngpartiet.
+Varieteterne kan nu tælles i Snesevis. Man har
+dobbelt-blomstrede, hvidblomstrede og mørktviolette Former,
+endvidere Varieteter med meget kompakt Vækst eller med gulligt
+eller næsten gyldent Løvværk.
+
+_Cotoneaster horizontalis_. Grenene tæt vifteformet forgrenede
+med smaa, mørkegrønne Blade. Om Efteraaret tæt besat med
+koralrøde Frugter. Planten holder sig meget lav, men breder sig
+stærkt ud til Siderne. Ynder Sol.
+
+_C. pyrenaica_. Grenene tæt nedliggende til Underlaget og
+følgende dette, voksende op over Sten eller andre Hindringer, de
+maatte træffe under Væksten. Bladene ovale. Blomsterne
+hvidlig-rosa.
+
+_Cytisus purpureus_. Blomsterne smudsigt karminrøde. Meget
+blomsterrig.
+
+[Illustration: Fig. 94. Veronica prostrata.]
+
+_Daboecia polifolia_. Løvet er mørkegrønt, glinsende paa
+Overfladen, blegt paa Underfladen. Blomsterne violetrøde eller
+hvide. Lyngpartierne.
+
+_Daphne_. Planterne af denne Slægt har stærkt vellugtende
+Blomster.
+
+_D. alpina_. Blomsterne hvide. Lyngpartierne.
+
+_D. Blagayana_. Skuddene ganske vege, nedliggende. Blomsterne
+gullighvide, ret store. Plantes i ikke for tør Mosejord.
+
+_D. cneorum_. Svag af Vækst med nedliggende Grene. Blomsterne
+røde. Plantes paa Klippeblokke i grusblandet Mosejord.
+
+_D. laureola_. Stedsegrøn. Blanke, glatte Blade; grønlige
+Blomster. Lyngpartierne.
+
+_D. mezereum, "Pebertræ"_. Blomstrer tidligt om Foraaret inden
+Løvspring. Blomsterne blegrøde. Lyngpartierne.
+
+_Enantospartion radiatum_. I Slægt med Guldregn. Blomsterne gule.
+Danner meget brede Buske; Grenene grønne.
+
+_Erica, "Lyng"_. Bladene er hos alle Arter smalt linieformede
+eller naaleformede.
+
+_E. carnea, "Foraarslyng"_. Lav af Vækst; danner efterhaanden
+meget brede, lave Buske. Allerede tidligt paa Efteraaret er de
+gulliggrønne Blomsterknopper ansatte, de overvintrer og farves
+henad Foraaret rødlige for hen i April at udfolde sig. Blomsterne
+er rødliglilla eller hvide: _fl. albo_.
+
+_E. cinerea_. Blomsterne purpurrøde. Juli-August.
+
+_E. stricta_. Har opret Vækst, vokser ret hurtigt og grener sig
+stærkt. Blomsterne røde om Eftersommeren, holder sig længe.
+
+_E. tetralix, "Klokkelyng"_. Bladene haarede, Blomsterne blegt
+rosenrøde.
+
+_E. vagans_. Har bred og fyldig Vækst. Blomstrer om
+Eftersommeren. Blomsterne af forskellige røde Nuancer.
+
+_Erica_ Arterne plantes paa Lyngpartierne. _E. tetralix_ paa de
+fugtigere Dele.
+
+_Gaultheria procumbens_. Bladene smaa, blanke. Bærrene koralrøde.
+
+_G. shallon_. Bladene større end hos foregaaende, matte. Bærrene
+blaasorte.
+
+_Genista anglica_. Grenene nedliggende, tornede. Blomsterne gule.
+
+_G. pilosa_. Grenene nedliggende eller halvt oprette. Bladene
+noget silkehaarede. Blomsterne gule. Begge Arter plantes paa
+Lyngpartierne, den sidstnævnte paa tørrere og mere sandet Jord
+end den første.
+
+_Hedera helix_. Forskellige Former af _"Vedbend"_ kan plantes paa
+Stenhøj. Her skal blot nævnes den ejendommelige Form:
+_conglomerata_, der vanskeligt trives paa flad Jord og maa have
+Stene eller Trærødder at lægge sig op over for ret at præsentere
+sig.
+
+_Hypericum calycinum, H. patulum_ og Bastarden mellem disse: _H.
+Moserianum_ med Varieteten _tricolor_, der har brogede Blade,
+samt _H. lysimachioides_, har alle smukke, store, gule Blomster,
+den førstnævnte er stedsegrøn.
+
+_Juniperus communis_. Varieteten _suecica_ har søjleformet Vækst.
+_J. nana_ meget lav Vækst, medens _J. prostrata_, der opfattes
+som en Varietet af _J. sabina_ har Grenene strakte tæt hen ad
+Underlaget.
+
+_Kalmia angustifolia_ og _K. glauca_. To smaa tætgrenede Buske
+med smalle Blade og karmoisinrøde eller lilla Blomster.
+Lyngpartierne.
+
+_Ononis aragonesis_ af lav Vækst har gule, _O. fruticosa_ og
+_rotundifolia_ karminrosa Blomster.
+
+_Pernettya mucronata_. Bladene er smalt ægformede, tilspidsede,
+stedsegrønne; Blomsterne hvide eller blegrøde; Frugterne røde.
+Lyngpartierne.
+
+_Philadelphus microphyllus_ bliver kun nogle faa Decimeter høj,
+den er af kompakt Vækst med smaa Blade og hvide, vellugtende
+Blomster.
+
+_Phillyrea Vilmoriana_. Lav Busk med stedsegrønne, læderagtige
+Blade. Plantes mellem Rhododendron o.l.
+
+_Pieris floribunda_ og _P. japonica_. Tætgrenede, stedsegrønne
+Buske med hvide Blomster. Plantes mellem Rhododendron.
+
+_Rhododendron, "Alperose"_. Foruden de store Arter, der nu finder
+en saa udstrakt Anvendelse i Busketter, findes der en Del Arter,
+som fordrer en bedre Vokseplads, og som derfor passende kan
+anbringes paa Stenhøje, dog vel egentlig kun paa større Anlæg.
+
+_R. campanulatum_. Bladene tykke, læderagtige; Blomsterne lilla.
+
+_R. ferrugineum_. Bladene smaa, rustbrune paa Undersiden.
+Blomsterne karmoisinrøde. Denne og følgende vokser i Europas
+Alper.
+
+_R. hirsutum_. Ligner foregaaende, men Bladene er grønne paa
+begge Flader, haarede. Ynder Kalk.
+
+_R. camtschaticum_. Løvfældende. Blomsterne karminrosa.
+
+_R. præcox_. Er en Bastard mellem _R. dahuricum_ og _ciliatum_,
+opstaaet i England. Blomstrer i Slutningen af Marts med
+rosenrøde, vellugtende Blomster.
+
+_Salix retusa_. Planten stærkt forgrenet, breder sig vidt ud;
+Grenene følgende Underlaget, vokser fladt henad Jorden og op over
+Stene, som ligger paa Plantens Vej i dens Vækst fremad; den egner
+sig derved udmærket til Beklædning af større Flader. Løvet
+glinsende, lysgrønt.
+
+[Illustration: Fig. 95. Colchicum og Blechnum i Dr. Børgesens
+Have i Hellebæk. Se Løgvækster og Bregner til Stenhøj.]
+
+_Skimmia japonica_. Bladene lysgrønne, læderagtige. Blomsterne
+hvide, Hanblomster og Hunblomster hver paa sin Plante. Bærrene
+højrøde. Lun Plads.
+
+_Veronica pinguifolia_. Ny Zeland. En lav, lille, buskagtig Art
+med bredt ovale, graagrønne Blade og blege, næsten hvide Blomster
+i kort Klase. Er haardfør, men bør dog have en lun Plads og
+Dækning om Vinteren.
+
+
+
+
+_Bregner til Stenhøjsanlæg_.
+
+Bregner egner sig i særlig Grad til Plantning paa Stenhøje. De
+smaa Arter plantes bedst i Revnerne mellem Stenene i
+Grottevæggene, de store egner sig til Masseplantning i store
+Grotter og Kløfter samt til Skovbundsplantninger i de Busketter,
+som maatte støde op til Stenhøjen. Her et mindre Udvalg:
+
+_Adiantum pedatum_ fra Nord Amerika med sorte Bladstilke og
+findelt Løv skal have Skygge og muldet, fugtig Jord.
+
+_Asplenium adiantum nigrum_. I Grottevægge i Halvskygge.
+
+_A. ruta muraria_. I smalle Klipperevner eller i Mure. Sol.
+
+_A. septentrionale_. Løvet er spaltet i lange, smalle Afsnit.
+
+_A. trichomanes_. Bladstilke sorte, Bladafsnittene rundagtige.
+
+_A. viride_. Ligner foregaaende, men har grønne Bladstilke. De
+tre sidstnævnte behandles som _A. adiantum nigrum_.
+
+_Athyrium filix foemina_, af hvilken der findes Snesevis af
+Varieteter og Former, passer bedst til Skovbundsplantninger og
+til Grotter.
+
+_Blechnum, "Kambregne"_, har enkelt fjersnitdelte Blade.
+
+_B. penna-marina_. Løvet temmelig kort. Planten breder sig og
+danner sammenhængende Tæpper. Plantes i Halvskygge.
+
+_B. spicant_. Vildtvoksende her i Landet. Bladene lange, de
+frugtbare længere end de golde og mere oprette. Plantes i Skygge
+eller Halvskygge imellem Sten i muldet Jord helst tæt ved
+rindende Vand.
+
+_Botrychium lunaria, "Maanerude"_. Plantes i sandet Lyngjord paa
+Lyngpartierne.
+
+_Ceterach officinarum_ har enkelt fjersnitdelt Løv med tæt
+rustfarvet Skælklædning paa Bladenes Underside. Plantes mellem
+Sten i Sol.
+
+_Cryptogramme crispa_. Løvet frisk lysgrønt, meget fintdelt.
+Plantes imellem løse Sten, hvor der er rigelig Fugtighed til
+Stede.
+
+_Cystopteris fragilis_. Danmark. Med findelt Løv. Plantes i
+Grottevægge.
+
+_Dryopteris filix mas_. Anvendes som _Anthyr. filix foemina_.
+
+Ogsaa af denne Art eksisterer en Mængde Varieteter.
+
+_Dryopteris Linnæana_ (= _Polypodium dryopteris_). Bladene
+triangulære i Omkreds, fintdelte, lysgrønne. Halvskygge. (Se om
+andre _Dryopteris_ i Vandplanteafdelingen).
+
+_Ophioglossum vulgatum, "Slangetunge"_. Bladet udelt, tungeformet
+med et smalt, opret Frugtblad. Plantes i sandblandet Lyngjord.
+Fugtig Plads.
+
+_Osmunda cinnamomea_ og _O. Claytoniana_, begge fra Nord-Amerika
+er meget smukke Bregner, beslægtede med den danske
+_"Kongebregne"_. (Se Vandplanteafdelingen). Plantes i store
+Kløfter og Grotter.
+
+_Polypodium vulgare, "Engelsød"_. Vor almindeligste
+Stengærde-Bregne. Plantes i Grottevægge. Af denne findes flere
+Varieteter bl.a. _cambricum_ med stærkt delte Blade.
+
+_Polystichum aculeatum_. Har smukt fintdelt Løv. Heraf findes en
+Mængde fortrinlige Varieteter. Plantes mellem Stenene paa de
+Volde, der flankerer Kløfterne paa Stenhøjen.
+
+_P. lonchitis_. Plantes paa Afsatser paa lodrette Grottevægge med
+rigelig Plads til Rødderne og megen Muld for disse at brede sig i.
+
+_Scolopendrium officinarum, "Hjortetunge"_. Har udelte,
+tungeformede, friskgrønne Blade. Heraf mange Varieteter med
+krusede og hanekamformede Blade. Anvendes som de to foranførte
+Arter.
+
+_Struthiopteris germanica, "Strudsvinge_". Har de oprette Blade
+regelmæssigt ordnede, saa at de tilsammen danner en stor Tragt;
+Planten kaldes derfor ogsaa _"Kurvbregne"_. Skygge og halvfugtig
+Vokseplads med muldet Jord.
+
+_Woodsia alpina_ og _ilvensis_ har fintdelt Løv. Det er temmelig
+smaa Bregner. Plantes i Revner mellem Sten paa Nordsiden af
+Stenhøjen eller i Grottevægge.
+
+
+
+
+LITTERATUR OM STENHØJE.
+
+For dem, som maatte ønske at sætte sig grundigere ind i
+Dyrkningen af Stenhøjsplanter, anbefales følgende Skrifter paa
+fremmede Sprog:
+
+_Reginald Farrer_: My rockgarden.
+
+_Reginald A. Malby_: The story of my rockgarden.
+
+_W. Robinson_: Alpine flowers for gardens.
+
+_Max Kolb_: Die europäschen und überseeischen Alpenpflanzen.
+
+_Erich Wocke_: Die Alpenflanzen in der Gartenkultur der
+Tiefländer.
+
+_F. Correvon_: Les plantes des montagnes et des rochers.
+
+Disse Værker er til Dels benyttede ved Udarbejdelsen af
+nærværende Bog.
+
+Vandplanter behandles bl.a. i nedennævnte Bøger:
+
+_W. Tricker_: The Water Garden.
+
+_Gertrude Jekyll_: Wall and Water Gardens.
+
+_W. Mønkemeyer_: Die Sumpf- und Wasserpflanzen.
+
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter en
+vejledning for havevenner, by G.N. Brandt (red.)
+
+*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK VAND- OG STENHOEJSPLANTER ***
+
+This file should be named 8vast11.txt or 8vast11.zip
+Corrected EDITIONS of our eBooks get a new NUMBER, 8vast12.txt
+VERSIONS based on separate sources get new LETTER, 8vast11a.txt
+
+Produced by Miranda, Steen Christensen Janet Kino and the PG Online
+Distributed Proofreaders.
+
+Project Gutenberg eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the US
+unless a copyright notice is included.  Thus, we usually do not
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+We are now trying to release all our eBooks one year in advance
+of the official release dates, leaving time for better editing.
+Please be encouraged to tell us about any error or corrections,
+even years after the official publication date.
+
+Please note neither this listing nor its contents are final til
+midnight of the last day of the month of any such announcement.
+The official release date of all Project Gutenberg eBooks is at
+Midnight, Central Time, of the last day of the stated month.  A
+preliminary version may often be posted for suggestion, comment
+and editing by those who wish to do so.
+
+Most people start at our Web sites at:
+http://gutenberg.net or
+http://promo.net/pg
+
+These Web sites include award-winning information about Project
+Gutenberg, including how to donate, how to help produce our new
+eBooks, and how to subscribe to our email newsletter (free!).
+
+
+Those of you who want to download any eBook before announcement
+can get to them as follows, and just download by date.  This is
+also a good way to get them instantly upon announcement, as the
+indexes our cataloguers produce obviously take a while after an
+announcement goes out in the Project Gutenberg Newsletter.
+
+http://www.ibiblio.org/gutenberg/etext03 or
+ftp://ftp.ibiblio.org/pub/docs/books/gutenberg/etext03
+
+Or /etext02, 01, 00, 99, 98, 97, 96, 95, 94, 93, 92, 92, 91 or 90
+
+Just search by the first five letters of the filename you want,
+as it appears in our Newsletters.
+
+
+Information about Project Gutenberg (one page)
+
+We produce about two million dollars for each hour we work.  The
+time it takes us, a rather conservative estimate, is fifty hours
+to get any eBook selected, entered, proofread, edited, copyright
+searched and analyzed, the copyright letters written, etc.   Our
+projected audience is one hundred million readers.  If the value
+per text is nominally estimated at one dollar then we produce $2
+million dollars per hour in 2002 as we release over 100 new text
+files per month:  1240 more eBooks in 2001 for a total of 4000+
+We are already on our way to trying for 2000 more eBooks in 2002
+If they reach just 1-2% of the world's population then the total
+will reach over half a trillion eBooks given away by year's end.
+
+The Goal of Project Gutenberg is to Give Away 1 Trillion eBooks!
+This is ten thousand titles each to one hundred million readers,
+which is only about 4% of the present number of computer users.
+
+Here is the briefest record of our progress (* means estimated):
+
+eBooks Year Month
+
+    1  1971 July
+   10  1991 January
+  100  1994 January
+ 1000  1997 August
+ 1500  1998 October
+ 2000  1999 December
+ 2500  2000 December
+ 3000  2001 November
+ 4000  2001 October/November
+ 6000  2002 December*
+ 9000  2003 November*
+10000  2004 January*
+
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation has been created
+to secure a future for Project Gutenberg into the next millennium.
+
+We need your donations more than ever!
+
+As of February, 2002, contributions are being solicited from people
+and organizations in: Alabama, Alaska, Arkansas, Connecticut,
+Delaware, District of Columbia, Florida, Georgia, Hawaii, Illinois,
+Indiana, Iowa, Kansas, Kentucky, Louisiana, Maine, Massachusetts,
+Michigan, Mississippi, Missouri, Montana, Nebraska, Nevada, New
+Hampshire, New Jersey, New Mexico, New York, North Carolina, Ohio,
+Oklahoma, Oregon, Pennsylvania, Rhode Island, South Carolina, South
+Dakota, Tennessee, Texas, Utah, Vermont, Virginia, Washington, West
+Virginia, Wisconsin, and Wyoming.
+
+We have filed in all 50 states now, but these are the only ones
+that have responded.
+
+As the requirements for other states are met, additions to this list
+will be made and fund raising will begin in the additional states.
+Please feel free to ask to check the status of your state.
+
+In answer to various questions we have received on this:
+
+We are constantly working on finishing the paperwork to legally
+request donations in all 50 states.  If your state is not listed and
+you would like to know if we have added it since the list you have,
+just ask.
+
+While we cannot solicit donations from people in states where we are
+not yet registered, we know of no prohibition against accepting
+donations from donors in these states who approach us with an offer to
+donate.
+
+International donations are accepted, but we don't know ANYTHING about
+how to make them tax-deductible, or even if they CAN be made
+deductible, and don't have the staff to handle it even if there are
+ways.
+
+Donations by check or money order may be sent to:
+
+Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+PMB 113
+1739 University Ave.
+Oxford, MS 38655-4109
+
+Contact us if you want to arrange for a wire transfer or payment
+method other than by check or money order.
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation has been approved by
+the US Internal Revenue Service as a 501(c)(3) organization with EIN
+[Employee Identification Number] 64-622154.  Donations are
+tax-deductible to the maximum extent permitted by law.  As fund-raising
+requirements for other states are met, additions to this list will be
+made and fund-raising will begin in the additional states.
+
+We need your donations more than ever!
+
+You can get up to date donation information online at:
+
+http://www.gutenberg.net/donation.html
+
+
+***
+
+If you can't reach Project Gutenberg,
+you can always email directly to:
+
+Michael S. Hart <hart@pobox.com>
+
+Prof. Hart will answer or forward your message.
+
+We would prefer to send you information by email.
+
+
+**The Legal Small Print**
+
+
+(Three Pages)
+
+***START**THE SMALL PRINT!**FOR PUBLIC DOMAIN EBOOKS**START***
+Why is this "Small Print!" statement here? You know: lawyers.
+They tell us you might sue us if there is something wrong with
+your copy of this eBook, even if you got it for free from
+someone other than us, and even if what's wrong is not our
+fault. So, among other things, this "Small Print!" statement
+disclaims most of our liability to you. It also tells you how
+you may distribute copies of this eBook if you want to.
+
+*BEFORE!* YOU USE OR READ THIS EBOOK
+By using or reading any part of this PROJECT GUTENBERG-tm
+eBook, you indicate that you understand, agree to and accept
+this "Small Print!" statement. If you do not, you can receive
+a refund of the money (if any) you paid for this eBook by
+sending a request within 30 days of receiving it to the person
+you got it from. If you received this eBook on a physical
+medium (such as a disk), you must return it with your request.
+
+ABOUT PROJECT GUTENBERG-TM EBOOKS
+This PROJECT GUTENBERG-tm eBook, like most PROJECT GUTENBERG-tm eBooks,
+is a "public domain" work distributed by Professor Michael S. Hart
+through the Project Gutenberg Association (the "Project").
+Among other things, this means that no one owns a United States copyright
+on or for this work, so the Project (and you!) can copy and
+distribute it in the United States without permission and
+without paying copyright royalties. Special rules, set forth
+below, apply if you wish to copy and distribute this eBook
+under the "PROJECT GUTENBERG" trademark.
+
+Please do not use the "PROJECT GUTENBERG" trademark to market
+any commercial products without permission.
+
+To create these eBooks, the Project expends considerable
+efforts to identify, transcribe and proofread public domain
+works. Despite these efforts, the Project's eBooks and any
+medium they may be on may contain "Defects". Among other
+things, Defects may take the form of incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other
+intellectual property infringement, a defective or damaged
+disk or other eBook medium, a computer virus, or computer
+codes that damage or cannot be read by your equipment.
+
+LIMITED WARRANTY; DISCLAIMER OF DAMAGES
+But for the "Right of Replacement or Refund" described below,
+[1] Michael Hart and the Foundation (and any other party you may
+receive this eBook from as a PROJECT GUTENBERG-tm eBook) disclaims
+all liability to you for damages, costs and expenses, including
+legal fees, and [2] YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE OR
+UNDER STRICT LIABILITY, OR FOR BREACH OF WARRANTY OR CONTRACT,
+INCLUDING BUT NOT LIMITED TO INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE
+OR INCIDENTAL DAMAGES, EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE
+POSSIBILITY OF SUCH DAMAGES.
+
+If you discover a Defect in this eBook within 90 days of
+receiving it, you can receive a refund of the money (if any)
+you paid for it by sending an explanatory note within that
+time to the person you received it from. If you received it
+on a physical medium, you must return it with your note, and
+such person may choose to alternatively give you a replacement
+copy. If you received it electronically, such person may
+choose to alternatively give you a second opportunity to
+receive it electronically.
+
+THIS EBOOK IS OTHERWISE PROVIDED TO YOU "AS-IS". NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, ARE MADE TO YOU AS
+TO THE EBOOK OR ANY MEDIUM IT MAY BE ON, INCLUDING BUT NOT
+LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR A
+PARTICULAR PURPOSE.
+
+Some states do not allow disclaimers of implied warranties or
+the exclusion or limitation of consequential damages, so the
+above disclaimers and exclusions may not apply to you, and you
+may have other legal rights.
+
+INDEMNITY
+You will indemnify and hold Michael Hart, the Foundation,
+and its trustees and agents, and any volunteers associated
+with the production and distribution of Project Gutenberg-tm
+texts harmless, from all liability, cost and expense, including
+legal fees, that arise directly or indirectly from any of the
+following that you do or cause:  [1] distribution of this eBook,
+[2] alteration, modification, or addition to the eBook,
+or [3] any Defect.
+
+DISTRIBUTION UNDER "PROJECT GUTENBERG-tm"
+You may distribute copies of this eBook electronically, or by
+disk, book or any other medium if you either delete this
+"Small Print!" and all other references to Project Gutenberg,
+or:
+
+[1]  Only give exact copies of it.  Among other things, this
+     requires that you do not remove, alter or modify the
+     eBook or this "small print!" statement.  You may however,
+     if you wish, distribute this eBook in machine readable
+     binary, compressed, mark-up, or proprietary form,
+     including any form resulting from conversion by word
+     processing or hypertext software, but only so long as
+     *EITHER*:
+
+     [*]  The eBook, when displayed, is clearly readable, and
+          does *not* contain characters other than those
+          intended by the author of the work, although tilde
+          (~), asterisk (*) and underline (_) characters may
+          be used to convey punctuation intended by the
+          author, and additional characters may be used to
+          indicate hypertext links; OR
+
+     [*]  The eBook may be readily converted by the reader at
+          no expense into plain ASCII, EBCDIC or equivalent
+          form by the program that displays the eBook (as is
+          the case, for instance, with most word processors);
+          OR
+
+     [*]  You provide, or agree to also provide on request at
+          no additional cost, fee or expense, a copy of the
+          eBook in its original plain ASCII form (or in EBCDIC
+          or other equivalent proprietary form).
+
+[2]  Honor the eBook refund and replacement provisions of this
+     "Small Print!" statement.
+
+[3]  Pay a trademark license fee to the Foundation of 20% of the
+     gross profits you derive calculated using the method you
+     already use to calculate your applicable taxes.  If you
+     don't derive profits, no royalty is due.  Royalties are
+     payable to "Project Gutenberg Literary Archive Foundation"
+     the 60 days following each date you prepare (or were
+     legally required to prepare) your annual (or equivalent
+     periodic) tax return.  Please contact us beforehand to
+     let us know your plans and to work out the details.
+
+WHAT IF YOU *WANT* TO SEND MONEY EVEN IF YOU DON'T HAVE TO?
+Project Gutenberg is dedicated to increasing the number of
+public domain and licensed works that can be freely distributed
+in machine readable form.
+
+The Project gratefully accepts contributions of money, time,
+public domain materials, or royalty free copyright licenses.
+Money should be paid to the:
+"Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+If you are interested in contributing scanning equipment or
+software or other items, please contact Michael Hart at:
+hart@pobox.com
+
+[Portions of this eBook's header and trailer may be reprinted only
+when distributed free of all fees.  Copyright (C) 2001, 2002 by
+Michael S. Hart.  Project Gutenberg is a TradeMark and may not be
+used in any sales of Project Gutenberg eBooks or other materials be
+they hardware or software or any other related product without
+express permission.]
+
+*END THE SMALL PRINT! FOR PUBLIC DOMAIN EBOOKS*Ver.02/11/02*END*
+
+
diff --git a/old/8vast11.zip b/old/8vast11.zip
new file mode 100644
index 0000000..dabd4aa
--- /dev/null
+++ b/old/8vast11.zip
diff --git a/old/8vast11h.zip b/old/8vast11h.zip
new file mode 100644
index 0000000..6ca8c6a
--- /dev/null
+++ b/old/8vast11h.zip