diff options
Diffstat (limited to 'old/7vast11.txt')
| -rw-r--r-- | old/7vast11.txt | 6925 |
1 files changed, 6925 insertions, 0 deletions
diff --git a/old/7vast11.txt b/old/7vast11.txt new file mode 100644 index 0000000..672183e --- /dev/null +++ b/old/7vast11.txt @@ -0,0 +1,6925 @@ +The Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for +havevenner, by G.N. Brandt (red.) + +Copyright laws are changing all over the world. Be sure to check the +copyright laws for your country before downloading or redistributing +this or any other Project Gutenberg eBook. + +This header should be the first thing seen when viewing this Project +Gutenberg file. Please do not remove it. Do not change or edit the +header without written permission. + +Please read the "legal small print," and other information about the +eBook and Project Gutenberg at the bottom of this file. Included is +important information about your specific rights and restrictions in +how the file may be used. You can also find out about how to make a +donation to Project Gutenberg, and how to get involved. + + +**Welcome To The World of Free Plain Vanilla Electronic Texts** + +**eBooks Readable By Both Humans and By Computers, Since 1971** + +*****These eBooks Were Prepared By Thousands of Volunteers!***** + + +Title: Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner + +Author: G.N. Brandt (red.) + +Release Date: November, 2005 [EBook #9264] +[Yes, we are more than one year ahead of schedule] +[This file was first posted on September 16, 2003] + +Edition: 11 + +Language: Danish + +Character set encoding: ISO Latin-1 + +*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK VAND- OG STENHOEJSPLANTER EN *** + + + + +Produced by Miranda van de Heijning, Steen Christensen, Janet Kino and the +PG Online Distributed Proofreaders. + + + + +VAND- OG STENHOEJSPLANTER EN VEJLEDNING FOR HAVEVENNER + + +MED BIDRAG AF + +Overgartner _Jens K. Joergensen_ + +Botanisk gartner _Axel Lange_ + +Havebrugskandidat _Andreas Madsen_ + + +UNDER REDAKTION AF + +_G. N. Brandt_ + + + +[Denne tekst er baseret paa udgaven udgivet i Koebenhavn, 1917] + + + + + + +INDHOLDSFORTEGNELSE + + + +VAND- OG STENHOEJSPLANTERNES ANVENDELSE + +VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR af _Jens K. Joergensen_ + +STENHOEJSPLANTERNES KULTUR af _Axel Lange_ + +DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENHOEJSPLANTER af _Andreas Madsen_ + +UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER af _Axel Lange_ + +UDVALG AF STENHOEJSPLANTER af _Axel Lange_ + + +[Illustration: Fig. 1. Plantning at Vand- og Moseplanter langs en +Baek i en engelsk Have.] + +[Illustration: Fig. 2. Yndefuld Beplantning af en Soebred. +(Kolding Planteskole).] + + + + + +VAND- OG STENHOEJSPLANTERNES ANVENDELSE + + + +Det kan synes urimeligt at samle netop disse to Samfund af +Haveplanter i eet Bind. Ingen botanisk, hverken systematisk +eller biologisk Lighed knytter dem sammen, ingen gartnerisk +Kulturmethode, ingen faelles Vaekstbetingelser, tvaertimod, de +stiller diametralt modsatte Krav til Livet; det fysiske Milieu, +der er Vaekst og Trivsel for den ene Part, er Doed og Fordaerv for +den anden. Det, disse Planter har tilfaelles, og som berettiger +til at behandle dem i samme Bind er det, at de mellem Havefolk +har de samme Venner. Man kan vaere sikker paa, at den, der dyrker +og samler paa Vandplanter, ogsaa er interesseret i +Stenhoejsplanter og omvendt. Disse to Slags Planter stiller nemlig +lidt saerlige Krav til deres Dyrkere og Beundrere, ikke alene hvad +det rent gartnerisk-tekniske angaar, men navnlig med Hensyn til +Evne til at forstaa de levende Planters saerlige Skoenhed. Det +disse ofte ikke saerlig anseelige Planter byder paa er nemlig ikke +saa meget en Skoenhed i Former og Farver, men snarere den Skoenhed, +der ligger i selve Vaeksten. Det er Skoenheden i det vegetative +Liv, der er faelles for disse to Grupper, hvad enten den viser sig +i Vandplanternes overdaadige Frodighed eller i en lille graa +Sedums energiske Kamp om Pladsen paa Stenens Solside. Det er +langt fra alle Blomstervenner, der har Sans for denne Side af +Sagen; for mange ivrige Beundrere af Blomsterpragt er +Plantelivets egentlige Skoenhed en lukket Bog, og de ser kun +Ukrudt, hvor de rigtige Plantevenner ser Vaerdier, som de ikke +oensker at bytte med et helt Udstillingsvindue af Pragtblomster. +I enhver Plantes Vaekst indeholdes en Fortaelling. Hos nogle af de +pragtfuldeste f. Eks. Azalea, Amaryllis, Georginer, Pelargonier +og mange andre er denne Vaekstens Fortaelling ret triviel og +kedelig, men hos Vand- og Stenhoejsplanterne er den derimod +ualmindelig mangfoldig og morsom. Denne faelles Egenskab, denne +faelles Karakter, der goer, at Vand- og Stenhoejsplanterne har de +samme Venner, goer ogsaa, at de maa anvendes paa samme Maade, +nemlig saadan, at de specielle Skoenhedsvaerdier, som disse Planter +rummer, kommer til deres Ret. + +[Illustration: Fig. 3, Stenhoejsplanter i lige Bede belagte med +Faxekalkstensskaerver. Smaagraesset mellem Fliserne er kommen i +loebet af 3 Aar. (Hellerup Strandpark).] + +[Illustration: Fig. 4. Engelsk Hus med urimeligt overplantet +Fliseterrasse. Selvsaaede Planter, som mellem Fliserne paa Fig. 3 +er tilstraekkelig "Fugeplantning" i saadanne Tilfaelde.] + +Der er, som alle ved, to staerkt afvigende, for ikke at sige helt +modsatte Maader at anvende Planter paa, to Maader, som man med et +Par gamle og daarligt daekkende Navne har kaldt den +"architektoniske" og den "landskabelige". Det, der karakteriserer +disse to Beplantningsmaader, er hverken noget egentligt +architektonisk eller noget landskabeligt, derimod snarere det, at +Plantningen i det ene Tilfaelde skal have Karakteren af det +_plantede_, i det andet af det _voksede_. Som typisk for Planter, +der bedst behandles paa den foerste Maade, kan naevnes Roser, ikke +mindst stammede, Tulipaner, Stokroser og naesten alle Slags +Udplantningsplanter, og som typiske for det modsatte +Beplantningsprincip kan man tage alle--bogstaveligt talt +alle--Vand- og Stenhoejsplanter. Ingen af dem egner sig til at +staa paa Rad, de maa absolut anvendes "landskabeligt". Dermed +menes ikke, at de ikke kan anvendes i regelmaessige, +architektoniske Havepartier; men selve Plantningen maa ikke vaere +regelmaessig, den maa under alle Omstaendigheder forblive +"naturlig". + +[Illustration: Fig. 5. Vadestene over et beplantet Vandhul.] + +Rammen om Plantninger behoever ingenlunde at vaere landskabelig; +tvaertimod er den Brydning, mellem Natur og Kunst, mellem +organisk og uorganisk, mellem loest og fast, bloedt og +haardt, mellem vokset og bygget, som opstaar ved Blanding af +Architektur og naturlig Plantning er et af den moderne engelske +Havekunsts om ikke mest kunstneriske saa dog mest populaere +Virkemidler, der ioevrigt nu ofte anvendes udover enhver fornuftig +Graense. Se Figur 4. + +[Illustration: Fig. 6. Flade Traedesten mellem Pudeplanter er +praktisk og forlener Stenpartiet med en yderligere Charme.] + +Naar man skal angive, hvorledes Vand- og Stenhoejsplanterne skal +anvendes for at komme til deres Ret, maa man altsaa henvise til +den landskabelige Plantning, til den, der til en vis Grad +efterligner den naturlige Voksemaade, som den eneste mulige, og +man maa tilfoeje, at det at plante paa den Maade kan ikke laeres +af en Bog; Billeder kan hjaelpe lidt, hvorfor der ogsaa er samlet +saa mange, maaske overfladisk betragtet ensartede Billeder af +naturlige Plantninger i denne Bog. Skriftlige Angivelser duer +ikke. Vil man indfange noget af Naturens Ynde i sin Have, maa +man selv ud og se, hvorledes Planterne traenges om Pladsen ude i +det fri og saa plante derefter. Det er heller ikke saa svaert, +hvis der da ikke stilles for store Fordringer. Naar man kender +sine Planter og deres Behov grundigt, saaledes at der vaelges dem +velegnede Pladser, saa trives de og finder sig til Rette mellem +hverandre; det uligevaegtige Praeg forsvinder og afloeses af den +eftertragtede, men direkte uefterlignelige Naturlighed. De Fejl, +der hefter ved den menneskelige Del af Arbejdet: Plantningen, +daekkes og udsones ret snart af den ufejlbarlige Ynde, der foelger +med Naturens Del af Arbejdet: Vaeksten. + +[Illustration: Fig. 7. En "Groeft" i en Have ved Kbhn. Plantet i +Maj, fotograferet i August s. A.] + +Det er betydeligt svaerere at forme Rammen, selve det Haveparti, +hvor man vil dyrke Vand- og Stenhoejsplanter. Her faar man nemlig +ikke saa hurtig og saa afgoerende en Hjaelp af Vaeksten; paa dette +Punkt vil de menneskelige Fejltagelser ikke saa let kunne daekkes. + +Der kan imidlertid lige saa lidt som ved Plantningen gives nogen +almindelig Forskrift, ja, endnu mindre, eftersom Planterne og +deres Egenskaber dog uforandret er de samme, medens naesten hver +Plet Have har sine saerlige Forhold, der maa tages i Betragtning. +En Ting maa man bestemt fraraade, nemlig Forsoeget paa uden +virkelig dygtig Hjaelp at forme noget egentligt architektonisk +Arrangement. Forf. har aldrig set nogen Amatoer slippe godt +derfra. Vil man lave sig et Bassin, der skal vaere til Pryd i +Haven, saa maa man ogsaa bekoste kunstnerisk Bistand og smukt +Materiale i fagmaessig Udfoerelse; thi et Bassin har ikke det +naturlige Kaers Bredder, hvis Plantevaekst kan vaeve en daekkende +Kaerlighedens Kaabe over Formenes Synder. + +[Illustration: Fig. 8. Snit af "Groeften" Fig. 7. Bredden foroven +er ca. 4 Meter.] + +Derfor vil den Haveven, der selv vil vaere med at forme sin +Have- og for saadanne er denne Bog skrevet--i Reglen staa sig +ved til sin Samling af Vand- og Stenhoejsplanter at vaelge et +landskabeligt Arrangement ikke alene, hvad der som naevnt er +selvfoelgeligt, af selve Beplantningen, men ogsaa af Rammen derom, +af selve den paagaeldende Del af Haven. Dette er imidlertid +vanskeligt at realisere tilfredsstillende. Opgaven, der stilles, +er i Virkeligheden den samme naesten uloeselige, der stilles +Musaeumsmanden, der skal bringe alle sine Skatte til deres Ret og +dog soege at faa et tiltalende Hele ud deraf, og Resultatet er da +ogsaa i Reglen det samme: Genstandenes respektive Planternes +Mangfoldighed skaber den Uro og Smaatskaarenhed, der i lige Grad +kendetegner Musaeumsstuen og det lille Vand- eller Stenhoejsparti +sammenlignet med Tingenes eller Planternes naturlige +Opholdssteder. Selv de bedst arrangerede mindre Havepartier af +denne Art savner--hvad enhver vil kunne overbevise sig om ved at +gennemse denne Bogs Billeder--den simple Ro og Skoenhed, som +praeger Naturen og ofte ogsaa stoerre Anlaeg med faa Plantearter. +Interessen for selve Havens Udformning og Interessen for Planter, +isaer naar den laegger sig for Dagen som Samlermani, er og bliver +modstridende. Dette Modsaetningsforhold kan ikke haeves; men naar +Amatoeren kender det og er klar derover, kan der dog goeres en hel +Del for at skaffe lidt Ro i Planternes Ordning og i Havepartiets +Udformning. + +Positive Angivelser af, hvorledes Vand- eller Stenhoejspartiet +skal udformes og indfoejes i Haveplanen kan ikke gives; her gaelder +det samme Raad som vedroerende Tilplantningen: Gaa ud og se dig +om, ikke saa gerne i Naboens Have, men ude i det fri, se hvordan +et lille Vandhul i en Eng er formet, eller hvordan de bevoksede +Bredder af en Baek ser ud, og form saa Haven over en eller anden +Idee. Det gaelder blot om at holde sig Opgaven klar; denne er ikke +at efterligne Naturen, men--i vort Tilfaelde--at skaffe +naturlignende Voksepladser til Planterne, for at disse kan trives +og faa Lejlighed til at udfolde deres Vaekstejendommeligheder. + +Laeseren vil maaske bebrejde Forf., at han i en Artikel med +Overskrift: Vand- og Stenhoejsplanternes Anvendelse kun giver det +Raad at danne Haven og beplante den efter Naturens Forbillede, +og ellers overlader den skuffede Haveamatoer til sit eget Studium +af Naturen, kun udrustet med de negative Oplysninger, at Opgaven +er vanskelig, og at der ikke kan gives almindelige Regler for +dens Loesning. + +[Illustration: Fig. 9. Beplantet Kampestensdige, ca. 1 Meter +hoejt. (Brostroems Planteskole, Viborg)] + +Til Imoedegaaelse af en saadan Bebrejdelse skal nedenfor anfoeres +et Par "lette Eksempler" paa Udformning af et Vand- og +Moseplanteparti og paa en Anvendelse af Stenhoejsplanter, et Par +Eksempler, der selv om de naturligvis ikke direkte boer overfoeres +til andre Forhold end de, hvorunder de er skabte, dog maaske kan +hjaelpe en og anden Haveven lidt paa Gled. + +Ved samme Lejlighed kan der maaske slaas til Lyd for en af +Forf.s Yndlingstanker, nemlig Anvendelsen af "Kulturlandskabet" +som Motiv, som Forbillede for Udformningen af visse Dele af Haven. + +[Illustration: Fig. 10. Dige af Smaa Sten i en Have ved Kbhn. Et +Aar efter Tilplantningen.] + +Enhver landskabelig Beplantningsplan har sit Forbillede, og +gennem mange Aar har det udelukkende vaeret den rene, vanskeligt +efterlignelige Natur, der har ydet saadanne. Man har her overset +det, man kunde kalde "Kulturlandskabet" og vaesentligt kun +beskaeftiget sig med den "rigtige" Naturs Skoenhed, som man +efterlignede i haabloes Iver. Vor Generation ser anderledes +derpaa; den soeger at bevare Kristianshavns Vold og kan ikke +rigtig forstaa, at vore Faedre byttede Voldenes og Voldgravenes +pragtfulde Kulturlandskab med Oerstedsparkens Efterligning af +"rigtig" Natur; og den kommende Generation vil rimeligvis +bebrejde os, at Faelledernes alleekransede, solfyldte Graessletter +blev skaaret op til brede Vejkurver og Smaakrat for at danne et +"Landskab". I 1700 Tallet saa man netop en stor Vaerdi i Sporet +af Kultur midt i Naturen, ogsaa i den imiterede. Gravskrifterne, +Eremithytterne, Ruinerne, Schaeferierne o.s.v. var skabt af denne +Foelelse. Og man havde ganske Ret. Sporet af Menneskets Haand +giver kun Naturen endnu en Charme. Og det er kun rimeligt at +benytte den i landskabelige Havepartier. Enhver kan se, at +Vadestenene paa Fig. 5 og Traedestenene Fig. 6 netop foroeger +Vaerdien af de ellers rent landskabelige Anlaeg betydeligt. Det +samme kan en Planke over en Baek, eller en Stente i et Hegn goere. +Man kan imidlertid gaa et Skridt videre og under visse Forhold +bruge selve Menneskevaerket som Motiv for Havens Udformning d.v.s. +man kan f. Eks. under tilstraekkelig store Forhold--skabe +Voldgraven og Kanalen for at give Plads til deres saerlige +Vegetation; eller man kan efterligne og idealisere den vilde +uklippede Haek, saaledes som den hegner de fynske Biveje og deri +faa plantet en Del af vore nye smukke Buske, som det ellers er +besvaerligt at finde fornuftig Plads til i architektoniske saavel +som i landskabelige Havepartier. Man kan--for at naa tilbage til +vort Emne--til Vand- og Sumpplanterne bruge Engrenden eller +_Groeften_ og til Stenhoejsplanterne det gamle danske _Stendige_ +som Beplantningsmotiv. + +[Illustration: Fig. 11. Snit af et Dige som det paa Fig. 9 og 10 +viste paa flad Grund og ved terrasseret Grund.] + +Den Groeft, som Fig. 7 og 8 viser, er ca. 4 m bred foroven og er +stoebt i let armeret Beton. Den er egentlig kun et langagtigt +Bassin med stillestaaende Vand, og naar der i Enderne er indstoebt +et 18 Tommers Draenroer, er det kun en Variation af det gamle +landskabsgartneriske Kneb, der skjulte Havegangens eller Soeens +Afslutning; der skal altid vaere lidt tilovers til Fantasien. +Disse moerke, koelige Huller har foroevrigt vist sig at vaere yndede +Opholdssteder for Guldfiskene. Skoent Forf. ikke har saerligt +Kendskab til disse, skal dog her til Fordel for dem, der har +endnu mindre, meddeles, at Fiskene ikke maa saettes ud, foer Vandet +gennem laengere Henstaaen er blevet helt bloedt. Frisk Kommunevand +er ligefrem Gift for dem. Hvis man ikke kan overvintre disse Fisk +i et koldt Drivhus, kan de til Noed overvintre i en Kaelder; men de +har dog sikkert bedst i at blive ude; men i saa Fald maa man +naturligvis paase, at Vandet ikke bundfryser. Dette forhindrer +man bedst ved, naar det er frosset en god Tomme, da at daekke Isen +med Loev eller Tang og maaske yderligere ved at toemme noget Vand +af, saaledes at der dannes et isolerende Luftlag mellem Isen og +Vandet. En Vaage maa naturligvis daglig befries for Is. + + +[Illustration: Fig. 12. Hoejt Stendige af smaa Kampesten.] + +Vandplanterne plantes, som Tegningen viser, mellem Cementmuren +og Braeddevaeggen, og enkelte plantes i Kasser nede i Vandet. Det +gaelder om at have Plantepladser med forskellig Vandstand efter +de enkelte Arters Krav. Mosebedene, som man ellers ofte danner +saaledes, at de kan oversvoemmes med Vand fra el tilstoedende +Bassin, faar her ved denne Groeft deres Fugtighed fra neden +gennem de loese Mursten. Moseplanterne kommer derved til at staa +med Taeerne i Vand, hvad der passer dem bedst. Ved samme +Anordning opnaas ogsaa Plantepladser af lidt forskellig +Karakter. Mursten, Braedder og Beton daekkes let af Vegetationen. +Det samme gaelder de Braeddestumper og Sten, som man maa anbringe +for i Begyndelsen at holde paa den staerkt skraanende Jord; senere +vaever Roedderne et Net, der snart skal holde den fra at skride. +Vaeksten hos Vand- og Moseplanter er i det Hele overordentlig +hurtig; den afbildede Groeft blev saaledes plantet sidst i Maj, og +Billedet er taget i August samme Aar. Med Hensyn til Udfoerelsen +skal man vaere forsigtig med at stole paa Taetheden af andet end +god Beton med ordentligt Pudslag i selve Vandbeholderen; +Mosebedenes Vaegge kan derimod nok vaere af ringere Beton uden Puds, +idet Taetheden her jo ikke er saa noedvendig, end ikke altid +oenskelig. Der maa forudses Overloeb, idet en Regnperiode paa Grund +af Groeftens Form ellers lader Vandet stige for meget. +Vandtilfoerslen maa vaere bekvem, da ikke alene Vandfladen fordamper +meget Vand, men ogsaa de store graadige Planter paa Groeftens Sider +taerer utroligt af Vandbeholdningen. Bunden kan naturligvis dannes +af Brolaegning, der loebes ud med tynd Cement, men er da udsat for +at knaekke. De meget anbefalede Arrangementer med aeltet Ler er set +mislykkede til den Grad og saa ofte, at man til et mindre Anlaeg +ligefrem maa fraraade dem. + +[Illustration: Fig. 13. Beplantet Kalkstensmur ved Knuthenborg.] + + + * * * * * + +[Illustration: Fig. 14. Detail af Muren Fig. 13. andet Aar efter +Tilplantningen.] + +For et Par Aar siden gjorde Forf. i Bogen "Stauder" opmaerksom +paa Stendiget som Stenhoej. Naar undtages Bornholm findes der jo +i Virkeligheden ikke andre naturlige danske Forbilleder for +Vokseplads til Stenhoejsplanter, og der findes da heller ikke +vaesentlig andre Sten end de runde Kampesten, hvoraf ingen +Stenhave let lader sig danne. Den klippeagtige, lagvise, i +Reglen skraatstillede, geologiske Ordning af Stenene, der med +sine stadig genopdukkende, ensartede Skraalinier bringer +Sammenhaeng mellem Stenene og lidt Ro i det Hele, kan jo ikke +efterlignes med vore runde Kampesten. I Stedet for--svarende til +Vandet--at vaere den ensartede Baggrund, der overalt foeles +igennem, det beroligende Bindeled mellem Blomsternes brogede, +mangeformede Mylder, saa virker vore Kampesten netop spredende +ved deres Uensartethed i Farve og Form og Mangel paa Sammenhaeng. +Der skal i hvert Fald en svaer Oevelse til at faa andet end Uro ud +deraf. Vor Skoenhedssans er jo ikke saa udviklet som Japanernes, +der i de enkelte Stenes Variationer i Farve og Form ser lige saa +meget, som vi i de enkelte Planters tilsvarende Variationer. + +[Illustration: Fig. 15. Beplantet lav Murstensmur.] + +Derfor anbefales Kampestensdiget til Amatoerens Forsoeg. Det +smukke Billede Fig. 9 viser et Dige i Udkanten af en Lund. Det +blev bygget i 1910. Planterne blev plantet samtidig, hvad der er +noedvendigt, naar det drejer sig om saa store Sten. Fig. 10 +viser, hvorledes man kan hjaelpe sig med ret smaa Sten. Det +vedfoejede Snit viser, hvorledes Stenene saettes; det er ganske +lige til. For at Regnvandet ikke skal loebe af, men snarere fanges +ind i Jordkaernen, saettes Stenene lidt paa skraa, og saaledes at +Fugerne fanger Vandet. Stenene skal dels af Hensyn til Udseendet +og dels for at opnaa stoerre Modstandsdygtighed overfor +Frostangreb helst ligge ned, og enkelte boer stikkes dybt ind i +Jordkaernen, hvad der ogsaa vanskeliggoer Frosten at loesne +Stensaetningen. Muldjorden boer stampes meget taet, og ved +Plantningen maa Planterne stikkes langt ind; de skal nok finde +ud, naar de blot skimter Lyset. + +[Illustration: Fig. 16. Beplantet hoej Murstensmur.] + +Billederne Fig. 13 og 14 viser en beplantet Mur i Knuthenborg +Park og Fig. 15 og 16 viser Beplantningen af Murstensmure (uden +Moertel). I Princippet er det naturligvis det samme som Diget; +kun at man skal sikre sig end mere mod Frosten. De allerbedste +Plantemure dannes af flade Klippesten, der f. Eks. i Sverrig +kan anvendes uden alt for store Omkostninger; men det har jo +mindre Interesse for en dansk Amatoer. + +[Illustration: Fig. 17. Vandplanter dyrkede i en Balje i en Have +i Broenshoej.] + +Man maa nu ikke tro, at Dyrkningen af Vand- og Stenhoejsplanter +kun er for Velhavere. I Virkeligheden goer den ringe Plads, som +disse Planter kan noejes med, dem netop til den lille Haves +Planter. Et lille Stykke Mur er der Plads til i enhver Have, og +lidt Vand kan i Reglen ogsaa skaffes med lidt Opfindsomhed. Det +mest beundringsvaerdige, Forf. har set i den Retning, er den lille +Have i Broenshoej, hvor de to Billeder Fig. 17 og 18 er tagne. Det +hele bestaar af et Par gamle, nedgravede Baljer med nogle Sten +omkring. Og i denne Slat Vand dyrker Ejeren en hel Flora af +danske Vandplanter, derunder, som det ses, Aakander og Dunhammer. +Guldfisk mangler selvfoelgelig ikke. Disse bliver flyttede ind i +en Kaelder og lever i en Tiliter-flaske om Vinteren, og hvert Aar +den 1ste April sat ud igen. Derimod bliver Planterne ude, de +daekkes aldrig, men bundfryser hver Vinter. Baade Fisk og Planter +trives brilliant. + +[Illustration: Fig. 18. En Aakande i Blomst i en Balje i en Have +i Broenshoej.] + +[Illustration: Fra en engelsk Villahave, der med Rette er beroemt +som noget af det smukkeste, der i nyere Tid er frembragt paa +dette Omraade. Kanalen er ca. 50 ctm, bred.] + +Man fristes saa ofte, navnlig siden de dyre Vand- og Stenhaver +med Bassiner, Fliser o.s.v. er komne paa Moden, til at anse det +hele for et Pengespoergsmaal; men denne lille Have i Broenshoej, der +er lavet ganske uden Udgift, viser Sagen, som den er: Ejerens +Interesse er det eneste vaesentlige, og Pengene kan kun delvis og +kun for et Stykke Tid goere denne den vigtigste Faktor undvaerlig. +En Have, og da ganske saerlig en Vand- eller Stenhave er ikke som +et Spisestuemoeblement, som man kan lade tegne, udfoere og stille +op, og derved er det faerdigt. En Have er aldrig faerdig, den er et +levende Vaesen, der kraever sin Beskytters stadige Aarvaagenhed og +stadige Arbejde. Er man ikke sikker paa at kunne yde et saadant, +skal man ikke af Begejstring for de smukke Billeder i Studio og +i de engelske Haveboeger, som man snart ser i ethvert Hjem, lade +sig forlede til stoerre Anlaeg, end man kan magte, thi: + +"... such gardens are not made +By singing "Oh, how beautiful!" and sitting in the shade." +G. N. B. + +[Illustration: Fra Havebrugsskolen Vilvordes Dam.] + +[Illustration: Fig. 19. Kanalen i Haven ved Orebygaard. Langs +Kanten er plantet forskellige Irisarter.] + + + + + +VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR + + + +af _Jens K. Joergensen_. + + +Foer der kan tales om disse Planters Kultur og Anvendelse i +haven, vil det vaere noedvendigt at sige nogle faa Ord om deres +Fremtraeden ude i den fri Natur. Kun ved at drage Laere af, hvad +man der har for Oeje, kan man goere sig Haab om at skabe noget +endnu pragtfuldere end det, Naturen selv er i Stand til at +frembringe. Man maa gaa i Laere hos Naturen og have Oejet aabent for +dens saeregne Skoenhed og Luner, uden dette arbejder man forgaeves. + +[Illustration: Fig. 20. Regelmaessigt Bassin, kantet at Dianthus +caesius. Billedet er taget ved et af H. M. Dronningens besoeg i Det +kgl. danske Haveselskabs Have.] + +Soeger man nu at komme til Klarhed over det Spoergsmaal: hvori +bestaar det Trylleri, der hviler over den blomstrende Eng, den +stille Aa, der bugtende sig frem mellem Pil og Ellekrat langsomt +glider mod Havet, det sorte, stillestaaende Vand i gamle, +bundloese Toervegrave, den flade Soebred med sin hviskende Skov af +Tagroer og Dunhammer eller det smilende Kaer med sine Smaaoeer af +Star og Siv og Pindsvineknop, saa ser man, at der over dem alle +trods al Forskel er noget, der er faelles, noget yndigt, blidt og +samtidig hemmelighedsfuldt og dragende. Og det er ikke saa +underligt, thi selv et ganske lille Vandhul kan vaere som en hel +lille Verden. Nede i Vandet mellem saelsomme, fine Planter bevaeger +sig saelsomme Dyr, lydloest glider de ud og ind i de glasgroenne, +hemmelighedsfulde Skove. Hen over Vandfladen loeber travle +Insekter i hurtigt Jag og forvandler den blanke Flade til et +boelgende Moire, og fra Bred til Bred farer som sitrende +Lysstraaler skinnende Guldsmede og staalblaa Nymfer, der af og +til afbrydes i deres sorgloese Elskovsleg af forslugne Karusser. +Der er et myldrende Liv baade over og under Vandet, der er Kamp +og Elskov, Skoenhed og Livsglaede, Doed og Undergang, det er en hel +Verden, der lever og lider. Men naar Solen gaar til Hvile, naar +Mosekonen i den lyse Sommernat brygger sin koglende Drik, der +dufter af Mynte og Mjoedurt, og Skarntydernes hvide Blomsterfraade +lyser gennem Taagen, naar St. Hans-ormen med sin Lygte soeger +efter sin Elskede i den vildsomme Skov af Graes og Blomster, mens +Nattergalen synger, da blotter Engen sin Sjael, viser sig i hele +sin tryllende Pragt for den, der toer gaa ind i Taagen. + +[Illustration: Fig. 21. Bassin uden Plantning--en engelsk Have.] + +Ethvert andet Blomsterarrangement, selv det stoerste og smukkeste, +er og bliver aldrig andet end en Samling Blomster, men Vandhaven +er som en hel lille Verden, og det er dette, der er Aarsag til, +at den virker mere levende og rigt end nogen anden Del af Haven. +Og saa den Yppighed, der er over alle Vandplanter, den saftige +Friskhed og naesten tropiske Frodighed, der ellers er saa sjaelden +i vor Flora. Ja, selv naar Havens andre Blomster er ved at opgive +Aevred og staa traette og toerstige i den braendende Sommersol, saa +svulmer alle Vandhavens Blomster af Sundhed og Velvaere. Det er, +som der staar i Folkevisen: "Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen". + + + + +_De regelmaessige Bassiner_. + +[Illustration: Fig. 22. Dammene i Villa d'Este's Have.] + +I de gamle, regelmaessige Haver spillede Vandet en stor Rolle, og +de legende Springvand, de brusende Kaskader og stille Damme og +Kanaler har sikkert vaeret disse Havers stoerste Tiltraekning, uden +hvilke de trods deres Statuer, Loevvaerk og kunstigt klippede +Traeer vilde have gjort et saare doedt og kedeligt indtryk. Vandet +i de gamle Haver havde det Formaal at bringe Liv og Dybde ind i +Anlaeget; de stille Bassiner og Kanaler skulde virke som et +Spejl, hvori Himlen og den omgivende Herlighed kunde spejle sig. +Disse gamle Haver har dog sikkert, da de var nye, ikke virket naer +saa imponerende, som de Rester, vi har tilbage af disse +storslaaede Anlaeg, lader formode. + +I den moderne Have, hvor den gamle Havekunst er ligesom vendt +tilbage i rigere og mere levende Former, spiller Vandet atter en +stor Rolle men ikke som et Spejl, der henter sit Indhold fra +Omgivelserne, men i sig selv rummende de dejligste Blomster, ikke +et uvirkeligt Spejlbillede men et levende Maleri. + +[Illustration: Fig. 23. Bassin i Villa "Rosenhoej"s Have i Vedbaek. +(Havearchitekt E. Erstad-Joergensen).] + +Det er Nutidens Krav om Blomsterpragt, der har skabt dette +Arrangement, og denne ny Smagsretning har fundet rigelig Naering +ved Indfoerselen af en Maengde dejlige Vandplanter, samtidig med +at den har aabnet vore Oejne for mange af vore vilde Planters +Skoenhed og Anvendelighed. Det var dog saerlig Fremkomsten af de +pragtfulde Aakandehybrider, der henledede Opmaerksomheden paa +Vandplanterne. Disse er mellem Vandplanterne, hvad Roserne er +mellem Havens oevrige Blomster, deres Skoenhed er saa +ioejnefaldende, at mange Blomsterelskere lod grave Bassiner og +indrettede sig Vandhaver alene for at komme i Besiddelse af disse +pragtfulde Planter. Det kan heller ikke naegtes, at hele +Vandhavens oevrige Plantearrangement, hvor smukt dette end kan +vaere, hvor rigt, hvor yppigt, hvor fint og yndefuldt, er det dog +kun som en Indfatning om de dejlige Aakander. Men de klaeder +hinanden godt, ved Siden af Aakandernes tunge, pompoese Pragt +bliver alle de andre Engens fine Blomster endnu finere og mere +gratioese, og som de samler sig der langs Bredden: Forglemmigej og +Ranunkler, Spiraea og Iris, Bukkeblad og Traevlekrone, Hjertegraes +og Engblommer, danner de en vidunderlig Ramme om et vidunderligt +Billede. + +De regelmaessige Vandbassiner i de gamle Haver er undertiden +stensatte, taettede med Kalk eller Blaaler, kun sjaeldent murede. +Som Regel er de kun udgravede og taettede med et Lag Ler, der saa +atter er daekket med et Lag Jord eller Grus, og hvor Jorden ikke +er alt for loes og Beliggenheden alt for uheldig, vil et saadant +primitivt Bassin som Regel kunne holde Vandet uden alt for stor +Tilfoersel. Men det boer dog altid have baade et Tilloeb og et +Afloeb, thi selv om en ensartet Vandstand ikke er absolut +noedvendig, saa er det dog uheldigt, naar denne varierer alt for +staerkt. + +[Illustration: Fig. 24. Aakandebassin i Villa "Birkeborg"s Have i +Skodsborg. (Havearchitekt E. Erstad-Joergensen).] + +Ved Anlaeget af nye Vandbassiner vil man som Regel stoebe disse af +Cement, det vil vaere det sikreste, og ved Indlaeg af Jerntraad og +Rundjern behoever Stoebelaget ikke at vaere overdrevent tykt. Er +Bunden nogenlunde taet og Bassinet meget stort, kan man ligesom i +de gamle Vandbassiner noejes med at stoebe Siderne eller mure dem +op af Klinker, daekke Bunden med et Lag Blaaler og oven paa dette +laegge Grus eller Brolaegning. + +Et Bassin, som anlaegges til Vandplanter, boer altid ligge i fuld +Sol. I Skygge vil man som Regel ingen Glaede have af Vandplanter, +Vandet er her for koldt, Planterne faar en svag og sygelig +Vaekst, og et saadant Bassin vil i Reglen ogsaa vaere smukkest +uden Planter. + +[Illustration: Fig. 25. Aakandebassin i et Stenhoejsanlaeg.] + +[Illustration: Fig. 26. Aakandebassin, omgivet af beplantede +Flisegange og Stoettemure.] + +I nyanlagte Bassiner er det lettest at foretage Beplantningen, +inden man lukker Vandet ind. Hvis man vil tilplante hele +Bassinet, daekker man Bunden med ca. 30 cm god, fed Markjord, +blandet med gammel Kogoedning. Vandplanter er meget graadige, man +kan uden Skade give dem ligesaa megen Goedning som Jord. +Plantningen foregaar paa den Maade, at man breder Planternes +Roedder ud over Jorden, daekker dem med et nyt Lag Jord og trykker +denne godt fast. Naar det hele er tilplantet, daekkes Jorden med +et Lag groft Grus, og Vandet slippes forsigtigt ind. Som Regel +vil man dog ikke have hele Bassinet overvokset, og man planter da +forskellige Planter i Kasser og anbringer dem paa de Steder, man +synes mest passende. Kasserne til Skeblad, Rumex, Iris og Soedgraes +behoever ikke at vaere ret store, disse Planter kraever ikke saa +megen Naering for at udvikle sig, og de behoever kun at have nogle +faa cm Vand over sig. Men Aakanderne kan man ikke spise af med +saa lidt. De kan nok vokse og blomstre i smaa Beholdere, men skal +de blive rigtig pragtfulde, kraever de megen Naering. +Plantekasserne maa helst vaere ca. 1 Meter i Kvadrat og 50 cm +dybe, og der maa helst vaere 30--50 cm Vand over Planterne. I +saadanne Kasser og i kraftig Jord, der hvert Aar delvis maa +fornyes, vil Aakanderne kunne udvikle sig ligesaa frodigt, som om +de var frit udplantede. Om de oevrige Vandplanters Kultur er der +ikke meget at sige, naar de dyrkes i Beholdere. De kraeve som +allerede sagt ikke naer saa megen Naering som Aakanderne, men kan +ellers plantes i samme Jord som disse. Gammel udluftet Dyndjord +er fortrinlig til Vandplanter, men det er kun sjaeldent, at man +har denne til Raadighed, og at plante i det raa Dynd er der intet +vundet ved, saa er en fornuftig Blanding af Jord og Goedning langt +bedre. + +[Illustration: Fig. 27. Bassin paa en Fliseterrasse i en engelsk +Have.] + +Hvorledes man skal arrangere Planterne i et Vandbassin, derom er +det vanskeligt at sige noget bestemt. Som Regel maa de ikke staa +alt for regelmaessigt, men dette maa rette sig efter Forholdene, +og der kan ikke gives bestemte Regler. + +Der findes en hel Del forskellige tropiske og subtropiske +Vandplanter, som i Sommertiden kan flyttes fra Drivhuset ud paa +Friland, som f. Eks. Pontederia, Cyperus, Canna og flere af de +tropiske Nymphaeer, men som Regel har man kun ringe Glaede af +dette Eksperiment, og man maa helst holde sig til de virkelige +Frilands-Vandplanter, saerlig da disse er fuldt saa koenne som de +tropiske, og disse let vantrives og faar et blegt og sygeligt +Udseende, der kun daarligt harmonerer med de frodige Omgivelser. + +[Illustration: Fig. 28. Naturlig Randbeplantning om Dammen i Det +kgl. danske Haveselskabs Have.] + +Som nogle af de smukkeste Vandplanter til Dekoration af +Vandbassiner kan naevnes, foruden Aakanderne, Almindelig Skeblad +(Alisma plantago). Iris sibirica med Varieteter, den japanske +Iris (I. Kaempferi) og den almindelige gule Iris (I. pseudacorus). +Blaagraa Siv (Juncus glaucus) og enkelte Stargraesser danner +smukke, dekorative Tuer, som, naar de anbringes frit og +naturligt, virker overordentlig dekorativt, naar de spejler sig i +det blanke, stillestaaende Vand. Alle disse Planter er meget +haardfoere og kan taale at staa uden Vand i Vintertiden, medens +Aakanderne helst maa staa under Vand hele Vinteren. Ogsaa de +smukke Eng-Kabbelejer (Caltha palustris) kan danne nydelige +Smaaoeer, enten alene eller sammen med Iris, Vand-skraeppe (Rumex +hydrolapathum) eller Star (Carex), og de virker navnlig i +Foraarstiden overordentlig oplivende med de saftige, groenne Blade +og skinnende, gule Blomster. + +Er Bassinet stort, saaledes at der er Plads til Smaaoeer, der kan +haeve sig op over Vandfladen, da kan disse tilplantes med +Astilber, Spiraea, Trollius og flere andre Sumpplanter, og man +faar et langt rigere Blomsterflor, men disse Planter er ikke saa +koenne efter Afblomstringen som de tidligere naevnte. + +[Illustration: Fig. 29. Bredden af en Baek i Kolding Planteskole, +den oprindelige i og for sig smukke Vegetation, der nu har +maattet vige for den Fig. 2 viste. En Sammenligning af de 2 +Billeder, der er tagne omtrent fra samme Sted, giver et Begreb om +Arbejdet ved den Art plantning.] + +Alle de Planter, der skal bruges i disse regelmaessige Bassiner, +maa dog helst have et sirligt og ordentligt Udseende ogsaa efter +Afblomstringen, og Plantningen paa saadanne Steder maa derfor +helst indskraenke sig til nogle faa Planter, hos hvilke disse +Egenskaber er fremherskende, og man skal helst vaelge Planter, +der ikke forlanger at plantes over Vandet. Det er smukkest, naar +dette kan undgaas, navnlig i det flade, regelrette Bassin. Langs +Bassinets Kant kan der plantes forskellige Pudeplanter eller +Moseplanter, og det afhaenger udelukkende af dettes form og +Beliggenhed, hvad der er det rigtigste og smukkeste. + +[Illustration: Fig. 30. Haengepil, det mest karakteristiske Trae til +Plantning ved Bredden af en Dam.] + +I gamle Bassiner vil det ofte vaere noedvendigt at plante, medens +de er fyldte med Vand. Dette udfoeres da paa den Maade, at man +efter at have undersoegt Dybden laver nogle Plantekasser af +passende Dimensioner, anbringer dem saa naer som muligt ved +Vandkanten, fylder dem med Jord, planter dem til og daekker +Overfladen med Grus eller Smaasten, saenker dem ned i Vandet saa +varsomt som muligt og langsomt og forsigtigt flaader dem under +Vandet hen til det Sted, hvor de skal anbringes. Aakanderne kan +plantes paa samme Maade, men er der Dynd eller naturlig Jordbund +i Bassinet, maa de helst plantes i store, flade Plantekurve, +saaledes at Roedderne frit kan brede sig i Soebunden. Er der meget +Dynd, vokser Aakanderne forbavsende frodigt og kraever ingen +Goedning, men i Bassiner, der ikke kan toemmes, vil det vaere +vanskeligt at holde dem i frodig Vaekst, naar de er plantede i +Kasser, og man ikke kan komme til at plante dem om og tilfoere +dem ny Naering. + +[Illustration: Fig. 31. Heracleum (Bjoerneklo), ved sin +Forkaerlighed for fugtig Vokseplads og ved sit Ydre en udmaerket +Soebredsplante.] + + + + +_Det naturlige Vandparti_. + +Medens man ved Anlaeget af det regelrette Bassin er bundet af +architektoniske Hensyn og ogsaa ved Beplantningen maa tage disse +i Betragtning, har man ved Anlaeget af det naturlige Vandparti +anderledes frie Haender, og det er egentlig foerst under denne +Form, og naar tillige Omgivelserne er smukke og harmoniske, at +Vandhaven kan udfolde al sin daarende Rigdom og Blomsterpragt. +Foerst her kan man fremtrylle noget af den samme Stemning, som +der moeder en ude i Naturen, og som goer denne saa rig og +faengslende. Intet Sted i Haven kommer man Naturen saa naer som i +Vandhaven, intet Sted er der en Rigdom, Liv og Frodighed som her. +Ikke engang Stenhoejen med sin Vrimmel af fine, yndige +Bjergplanter kan maale sig med Vandhavens saftige Pragt og +Frodighed. + +[Illustration: Fig. 32. Petasites japonicus, japansk Hestehov, +Soebredsplante til halvskyggede, fugtige, endog sure og sumpede +Steder.] + +Ser man nu paa de Vandpartier, Damme, Smaasoeer og Kanaler, der +findes i saa mange af vore Haver, saa forbavses man over den +Mangel paa Vegetation, der udmaerker disse. Den samme velholdte, +aandsforladte Kedsommelighed, der ofte praeger vore Haver, breder +sig fra de friserede Plaener, de nyfejede Gange og velrevne +Busketter ud over den indholdsloese Vandflade, og dog har vi +Forbilleder nok ude i Naturen, og de fleste Mennesker med en +Smule Skoenhedssans er naeppe i Tvivl om, hvad der er smukkest. +Det er vor ulykkelige Trang til at skulle bringe Orden i alle +Ting, der foerer os paa Afveje. Alt for megen Orden, alt for megen +Sirlighed kan forjage baade Skoenhed og Hygge fra en Have, men +den behoever ikke at goere det. Den forstaaende, omsorgsfulde +Haand efterlader sig intet Spor, det er kun den uforstaaende, +tankeloese Haand, der saetter Maerker, bringer Forstyrrelse og +Uorden i Naturens Vaerk. Den forstaaende Haand tjener Naturen, +hjaelper de svage, uden at skade de staerke, giver enhver sit og +bruger aldrig Vold. + +[Illustration: Fig. 33. Gunnera. Pragtfuld, men kaelen, solkaer +Soebredsplante.] + +Ved Anlaeget af en Vandhave kan der vaere mange forskellige +Hensyn, der goer sig gaeldende. Lettest slipper man fra Arbejdet, +naar der i Haven findes et naturligt Vandparti, et Engdrag, eller +der blot er et lavtliggende, fugtigt Sted, der kan anvendes. Ikke +alene letter dette Arbejdet betydeligt og giver lettere det hele +Arrangement et naturligt Praeg. men det har ogsaa andre Fortrin +fremfor det ved Kunst frembragte Vandanlaeg. Vandhavens hele Form +maa selvfoelgelig rette sig efter de lokale Forhold og vaere i +Harmoni med sine Omgivelser. Er det en Dam paa en lavtliggende, +flad Graesslette eller Plaene, vil det vaere rettest ikke at give +den en alt for uregelmaessig Form eller en alt for urolig +Beplantning, men soege at frembringe noget af den samme Fred og +Ynde, som der saa ofte er over et Kaer eller et Vandhul, saadan +som man ofte traeffer dette ude i Naturen paa lave, fugtige Enge. + +[Illustration: Fig. 34. Petasites japonicus i Vandkanten, bagved +persiske Syrener. (Knuthenborg Park).] + +Ude i Vandet kan man plante Aakander og hen imod Bredderne +enkelte Tuer af Star og Iris, Brudelys (Butomus umbellatus) og +Siv. Langs Bredden kan der vokse Vand-Calla (Calla palustris), +Fredloes (Lysimachia nummularia), Engblomme, Traevlekrone (Lychnis +flos cuculi), Forglemmigej, Abeblomst (Mimulus), Kabbeleje +(Caltha palustris), Engkarse (Cardamine pratensis), Bukkeblad +(Menyanthes trifoliata), Ranunkler og hvad man ellers ude i +Naturen ser vokse paa lignende Steder. Foer Plantningen maa +Jorden langs Bredden vaere renset for fleraarigt Ukrudt, og er +der Groensvaer, vil det vaere klogest at afgrave det oeverste +Spadestik i 1/2-1 Meters Bredde og fylde Udgravningen med god, +ren Muldjord. Heri planter man saa de ovennaevnte Planter og +andre, der ynder et fugtigt Voksested. Alle disse Planter blandes +ved Plantningen mellem hverandre uden Plan og Orden, og faar de +Lov til at vokse, som de lyster, vil de i Loebet af et Par Aar +danne den dejligste Soebred. + +[Illustration: Fig. 35. Rudbeckia maxima, ligesom R. nitida og R. +laciniata udmaerket Soebredsplante under store Forhold.] + +[Illustration: Fig. 36. Gynerium argenteum, Pampasgraes, pragtfuld +Soebredsplante, der maa stilles frit for at komme til sin Ret, og +maa daekkes omhyggeligt, da den ikke taaler megen Fugtighed i +Vintertiden.] + +En saadan Bred maa helst virke som en fin, lav Braemme af +Blomster om Vandspejlet med de pragtfulde Aakander og de +fine, lette Tuer af Siv og Star. Plejen af en saadan Soebred vil, +naar den foerst er tilvokset, kun bestaa deri, at man, naar +Planterne om Efteraaret er visnede, afskaerer dem nogle faa +Centimeter over Jorden og daekker dem med et Lag velforraadnet, +gammel Goedning og saa for Resten lader dem skoette sig selv og +kaempe om Pladsen. Enkelte Planter vil efter nogle Aars Forloeb +gaa til Grunde, men andre vil fylde deres Plads, og +Bevoksningen vil med Aarene blive taettere og taettere. Bliver +Plantningen efter nogle Aars Forloeb gennemvokset af Graes og +Ukrudt, er der intet andet at goere end at fjerne det hele, tage +Planterne op, rense dem omhyggeligt for Graes og Ukrudt, tilfoere +ny Jord og plante paa ny. + +[Illustration: Fig. 37. Ligularia macrophylla, en pragtfuld +Plante med store graablaa "Kaalblade" og gule Blomster, udmaerket +til Soebred.] + +Dersom Vandhaven skal anlaegges langs en Baek, der bugter sig frem +mellem Sten og stejle Skraenter, da kan man ved Hjaelp af +Daemninger og smaa Udvidelser skabe noget meget smukt, og +Beplantningen kan her vaere ganske anderledes righoldig og +overdaadig end ved Soebredden. Men dersom en saadan Baek anlaegges +ved Kunst, maa man vaere forsigtig og ikke goere det alt for +vidtloeftigt. Disse arrangerede Vandfald og Drypstenshuler af +Cement er ikke koenne, dog kan en smuk og frodig Bevoksning boede +paa mange Smagloesheder. Er det en lige Groeft eller Kanal, man +skal beplante, vil der, naar denne da ellers er i Harmoni med +sine Omgivelser, ikke vaere nogen Grund til at aendre dens Form, en +lige Groeft kan beplantes meget smukt og virke ligesaa naturligt +og selvfoelgeligt som den mest kunstfaerdigt slyngede Baek. + +[Illustration: Fig. 38. Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs +Have med bagved liggende Stenparti.] + +Er man fuldstaendig frit stillet og kan anlaegge sin Vandhave, +hvor man har Lyst, da vaelger man en Plads med smukke, hyggelige +Omgivelser, hvor der er Sol og Lae, og her giver man saa +Vandhaven den Form og Udstraekning, som Forholdene tillader. Kan +den forenes med Stenhoejsanlaeget, er det en stor Fordel, de to +Ting klaeder hinanden godt og hoerer ganske naturligt sammen. Selve +Udgravningen til Vandet giver man en saa naturlig og fri Form +som muligt, der maa gerne vaere lidt Japaneseri med i Spillet. +Det samme gaelder ved Udformningen af Bredderne. Ved Anlaeget af +disse maa man bestandig have de Planter i Tanke, som man vil +skaffe Plads til, og soege at berede disse saa gunstige +Voksevilkaar som muligt. + +Der maa vaere ganske flade, lavtliggende Steder til den smukke, +fyldtblomstrede Engkarse, Cardamine pratensis fl. pl., den fine, +yndige Traevlekrone, Lychnis flos cuculi fl. pl., den dobbelte +Kabbeleje, Caltha palustris fl. pl., de smukke, storblomstrede +Varieteter af Engforglemmigej, Myosotis palustris Graf Waldersee, +og den nydelige, rigtblomstrende, broncefarvede Abeblomst, +Mimulus luteus cupreus, og enkelte andre. + +[Illustration: Fig. 39. Engelsk Vand- og Stenhave. "... Der maa +gerne vaere lidt Japaneseri med i Spillet...."] + +Paa lidt hoejere liggende Terrain vil der vaere den ideelle Plads +for de to pragtfulde Primuler, P. japonica og P. pulverulenta. +Disse to dejlige Planter, som man kun sjaeldent har Glaede af paa +Stauderabatter, kan her udvikle sig til en Stoerrelse og Pragt, +som er aldeles forbavsende. Ogsaa flere andre Primuler som P. +sikkimensis, P. frondosa, P. denticulata og P. cashmiriana viser +sig her at vaere i Besiddelse af en Livskraft, som man ikke havde +tiltroet dem. Ja, selv den lille yndige Primula farinosa, som +ellers vanskeligt lader sig flytte ind ude fra Engen, kan +trives. Det vil dog vaere heldigt, om man kan give disse +Planter noget Toervejord, men absolut noedvendigt er det ikke. I +det hele er Vandplanterne ikke fordringsfulde med Hensyn til +Jorden. Har de blot den rette Grad af Fugtighed og Sol, er de +som Regel fornoejede. + +[Illustration: Fig. 40. Naturlig Plantning, fotograferet ca. 2 +Maaneder efter Plantningen. Kun Brudelysene i Forgrunden er +aeldre. (Fra Kolding Planteskole).] + +Saaledes arbejder man videre. Paa et endnu hoejere liggende +Terrain skaffer man Plads til Engblommer, Spiraeer, Astilber og +en Maengde andre Planter. Mange Planter vil uden at vaere +egentlige Moseplanter trives langt bedre paa en saadan fugtig +Vokseplads end paa Stauderabatten, hvor de let kommer til at lide +af Vandmangel. Saadanne Planter som f. Eks. Senecio, Ligularia, +Staudephlox, Efteraarsasters, Rudbeckia, Helenium, Solidago, +Eupatorium, Hemerocallis. Funkia og flere andre trives godt paa +en saadan fugtig Vokseplads og foejer sig smukt og naturligt ind i +Ensemblet. + +[Illustration: Fig. 41. Blomsterkaeret i Det kgl. danske +Haveselskabs Have, set fra Stenhoejen.] + +Samtidigt med at man udformer Terrainet og derved soeger at skabe +Voksepladser til de forskellige Planter, maa man ogsaa betaenke, +hvorledes disse vil praesentere sig paa det Sted, man har tiltaenkt +dem. Store, imponerende Planter som Gunnera, Funkia og Senecio +maa helst kunne ses paa Afstand og spejlende sig i Vandet, smaa, +fine Blomster maa kunne ses ganske taet ved. + +Gangene maa slynge sig som naturlige Stier, snart maa man vaere +helt nede ved Vandet og i Stand til at se ud over dette, snart +maa de hoeje frodige Planter lukke sig om en og spaerre Udsigten. +Alt som man vandrer fremad ad de smalle, bugtede Stier, maa +Billederne skifte og aabenbare nye Skoenheder og nye +Overraskelser. Hertil er det boelgede Terrain saa vel skikket +foruden det, at det tillige skaffer Plads til en Maengde hoejst +forskellige Planter baade Stauder og blomstrende Buske, hvad der +er en stor Fordel, thi Vandhavens Omgivelser kan ikke blive for +rige og overdaadige, og alt hvad der er af store, pragtfulde +Stauder, som det ellers kan vaere vanskeligt at faa anbragte, kan +her finde Anvendelse. Denne fri Plantning omkring Vandhaven kan +vaere meget smuk, og det er en taknemmelig Maade at arrangere +Stauder paa. + +Ude i Vandet, der helst maa have en Dybde af 1 Meter eller lidt +mindre, laver man langs Bredderne smaa Oeer og Halvoeer, som +beplantes med Siv, Iris, Pilblad (Sagittaria), Brudelys og Star. +Ud fra Bredden breder sig Bukkeblad, Vandroellike (Hottonia +palustris), Ranunkler og den vilde Calla. Er der Plads til +stoerre Oeer, som kan haeve sig over Vandfladen, kan man paa disse +plante Astilbe, Spiraea og flere andre Planter. Saadanne Oeer +dannes af Traekasser, der naar op til Vandfladen, disse fyldes med +Jord, og der bygges videre over Vandet ved Hjaelp af Natursten. +Mellem disse plantes Fredloes, Vandsnerre (Galium palustre). +Abeblomst eller lignende, indtil man er naaet ca. 1/2 Meter over +Vandet, lavere nede maa Spiraeerne og Astilberne ikke gerne staa. +Dette beror dog noget paa Jordens Beskaffenhed, paa Toervejord +taaler de mere Fugtighed end i almindelig Havejord. Kun Spiraea +ulmaria, almindelig Mjoedurt, taaler mere Fugtighed, den kan +trives helt nede ved Vandet, den fyldtblomstrede Varietet er +meget smuk og fortjener Opmaerksomhed. + +[Illustration: Fig. 42. Til venstre i Vandet Brudelys (Butomus), +til hoejre oppe paa Land Funkia, en udmaerket Soebredsplante. (Fra +Kolding Planteskole).] + +Spiraeerne og Astilberne hoerer til vore smukkeste og mest +anvendelige Soebredsplanter. Der er i det hele taget kun faa +Planter, der overgaar de nye Astilbehybrider i Skoenhed, og ingen +af vore Stauder overgaar Spiraeerne i Finhed og Gratie, saerlig +langs en Soebred er de umistelige. Af Iris er det saerlig vor +almindelige gule Iris (I. pseudacorus), den sibiriske Iris (I. +sibirica) med sine Varieteter og den japanske Iris (I. Kaempferi), +der egner sig til Plantning paa fugtige Steder. De trives alle 3 +bedst langs Soebredden, lige i Vandkanten, men de kan dog ogsaa +taale at staa med nogle faa cm Vand over sig. De to foerstnaevnte +er meget noejsomme og villigtvoksende, de japanske er mere +lunefulde, de kraever megen Naering og synes her i Landet at trives +bedst i Toervejord, men man ser dem dog ogsaa vokse og blomstre i +Lerjord eller sandet Dynd, men som sagt er de ligesaa lunefulde, +som de er koenne. Ogsaa de smukke Iris ochroleuca holder af +Fugtighed, men det er en Misforstaaelse, naar man tror, at Iris +germanica, de almindelige Haveiris, ynder Fugtighed, disse trives +bedst paa en toer og solbeskinnet Vokseplads. + +Som allerede sagt er Vandplanternes Kultur meget enkelt og +ligefrem. Har man fundet den rette Vokseplads, hvor de befinder +sig vel og praesenterer sig smukt, har man i Sommertiden kun at +fjerne de visne Blade og Blomster og saa for Resten se til og +glaede sig over Frodigheden og Blomsterpragten. Naar Efteraaret +kommer, og Herligheden er forbi, afskaeres ligesom i Staudehaven +de visne Dele, og Jorden mellem Planterne daekkes med et Lag +gammel Goedning. Der vil kun sjaeldent vaere Plads til at loesne +Jorden mellem Planterne, men det er heller ikke noedvendigt, den +hele Bred skal jo helst danne et sammenhaengende Virvar af +Blomster og Blade. + +[Illustration: Fig. 43. Lille, rigt beplantet Dam i Professor +Arnold Krog's Villahave paa Frederiksberg.] + +Af praktiske Grunde vil det vaere heldigt mellem Planterne langs +Soebredden at anbringe nogle flade Sten, de saakaldte Traedesten, +ligesom det ogsaa kan vaere heldigt at kantsaette Gangene med en +Raekke Natursten. Alle disse Sten giver let den nyanlagte +Vandhave et uroligt og broget Udseende, men de er naesten +noedvendige, og saa snart Planterne vokser til, skjules de +af disse. At store, smukke Natursten klaeder en Vandhave og +foroeger Soebreddernes Skoenhed meget, er saa selvfoelgeligt, at det +naeppe behoever at naevnes. + +[Illustration: Fig. 44. Dam med en Maengde forskellige Planter. I +Forgrunden Gunnera. (Fra Carl V. Lange's Gartneri, +Frederikssund).] + +Om Aakanderne er det allerede tidligere bemaerket, at de, naar de +er frit udplantede, ikke kraever nogen saerlig Pleje, isaer hvor +Soebunden er dyndet og naeringsrig. Bestaar den derimod af Ler +eller Sand, vil det vaere noedvendigt at tilfoere dem ny Naering. +Dette foregaar lettest paa den Maade, at man i Vintertiden, naar +Vandet er tilfrosset, hugger Hul paa Isen og vaelter et Par +Trilleboerfulde gammel Goedning ned i Vandet over Planterne. Man +kan ogsaa lade Goedningen blive liggende oven paa Isen; naar +denne toer bort, vil Goedningen synke til Bunds og komme Planterne +til gode. Naesten alle Aakandehybriderne er fuldstaendig haardfoere, +og man behoever ikke at frygte, at de skal tage Skade af Kulden, +selv om Vandet bundfryser, men man maa dog helst regne med, at +de skal have 1/2-1 Meter Vand over sig. + +[Illustration: Fig. 45. Aakander i Knuthenborg Park. Billedet er +taget 1 Aar etter Plantningen.] + +Angaaende de mange forskellige Vandplanter, der udbydes, da maa +man vaere varsom og ikke plante, hvad man ikke kender. Der findes +blandt dem mange slemme Ukrudtsplanter, og kan Ugraesset vaere +besvaerligt oppe paa Landjorden, saa er det ti Gange vaerre ude i +Vandet. Saadanne Planter som Potamogeton, Elodea, Myriophyllum og +flere andre skal man ikke plante. Af Undervandsplanterne er det +egentlig kun Krebseklo (Stratiotes aloides), der fortjener at +dyrkes. Den er smuk og let at holde i Ave. Algerne og +Undervandsplanterne er Aakandernes vaerste Fjender, og skal +Aakanderne udvikle sig smukt, maa man soege at beskytte dem mod +disse. Selv en saa smuk Plante som Limnanthemum nymphaeoides maa +man vogte sig for, den kan forvandle den smukkeste Soe til en +haeslig Ukrudtsmark. + +Ogsaa saadanne Planter, som breder sig staerkt ved udloebere skal +man vogte sig for at plante f. Eks. Tagroer, Dunhammer, Soedgraes, +Padderokke og flere andre med krybende Rodstok. I mindre +Bassiner, hvor man er Herre over Vegetationen, har det mindre at +sige, men under store Forhold skal man vaere varsom med disse +Planter, der kan blive yderst besvaerlige at slaas med. Tagroer er +dog den skikkeligste af disse. Selv om den breder sig meget +staerkt ved Udloebere, er den let at begraense eller udrydde, thi +den taaler ikke at miste Toppen, medens den er i Vaekst. Hvis man +derfor i Sommertiden slaar den af med en Le, doer den bort. + +Det er allerede sagt, at det er Yppigheden, Frodigheden, der er +Vandhavens stoerste Charme, men at denne maa holdes i Ave af +forstaaende Haender, der tager varsomt og bloedt paa Engens bloede +Blomster. Vandhaven kan hurtigt forvandles til et forsoemt +Vildnis, men man kan ogsaa jage Alferne bort med alt for megen +"Kultur" og Orden. + +[Illustration: Fra Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs Have.] + +[Illustration: Fig. 46. Stenhoej bygget som kunstigt Klippeparti. +(Friar Park i England).] + + + + + +STENHOeJSPLANTERNES KULTUR + + + +af _Axel Lange_. + + +Enhver, der har faerdedes i Bjaergene, strejfet gennem de alpine +Enge, gennem Mosedragene, over Stenur, klatret op ad Fjaeldvaegge, +vandret op til Isbraefoden eller vandret over Braeen og naaet de +om Sommeren snefri Bjaergtinder, vil hjem med sig bringe et +uudsletteligt Indtryk af Bjaergenes herlige Flora. Naesten alle +Vegne, hvor man faerdes, moeder man de praegtigste Blomster, og +alle eller naesten alle er de af saa rene Farver, som man +sjaeldent ser dem i Lavlandet. Hoeje af Vaekst er Planterne ikke, +men det er netop det fortryllende ved dem, thi selve Blomstens +Stoerrelse staar ikke tilbage for Blomsterne fra Slettelandene; +man behoever blot at taenke paa en Alpeplante, som den i Haver +almindelig dyrkede _Gentiana acaulis_, hvis Skud ikke er mere end +faa Centimeter hoeje, men hvis Blomster er ca. 6 cm lange og 3 cm +i Diameter, paa den lille _Alpe-Valmue_, der naeppe bliver over +10 cm hoej, men har Blomster stoerre end vor _Koelle-Valmue_ eller +endelig mindes den bekendteste af alle Alpeplanter: _Edelweiss_, +hvis ubetydelige Blomsterkurve er omgivne af snehvidfiltede Blade, +en straalende Stjerne flere Centimeter i Diameter, baaret af en +ikke stort hoejere Staengel og springende lige ud fra Klippen, for +at danne sig blot et ringe Begreb om Alpefloraens Herlighed. + +Det er derfor intet Under, at Menneskene, som soeger at samle +Planter fra alle Jordens Egne i deres Haver: Tropernes Palmer og +Orchideer, Kaplandets Lyngarter, Himalayas Alperoser, Mexikos +Kaktus, Nordamerikas Traeer, Oestasiens Chrysanthemum, for blot at +naevne nogle faa Eksempler, ogsaa proever at bringe +Hoejfjaeldsbeboerne ned i Slettelandets Haver. Der har i de to +sidste Menneskealdre vaeret en stedse stigende Interesse blandt +Havevenner for Dyrkningen af Alpeplanter, men aabenbart har man +alt tidligt haft de mest ioejnefaldende i Kultur. _E. Wocke_ +skriver angaaende Spoergsmaalet, om hvor gammel denne Gren af +Havebruget er, foelgende: "Hvem har foerst dyrket Alpeplanter i +Haver, foerst haft dem i Kultur? Det er vanskeligt at sige. +Bjaergbeboerne har uden Tvivl givet Stoedet dertil, idet de i +deres Haver har indplantet deres Yndlinge blandt Fjaeldets +Planter, som spillede en Rolle i deres, daglige Liv saavel som i +deres Poesi. Efterhaanden har Dalbeboerne da ogsaa faaet Lyst til +at dyrke Fjaeldplanter i deres Haver og har hentet dem enten fra +Bjaergboernes Haver eller fra de naturlige Voksesteder. +Klosterhaverne har her sikkert spillet en Rolle. A. Kerner +fortaeller saaledes, hvordan han i 1846 i Klosterhaven i +Lilienfeld i Oestrig paa en ganske lille Plads saa den herligste +lille Alpeflora, som han Dagen forud havde beundret i +Hoejfjaeldene. I sidste Halvdel af det 19de Aarhundrede har +Alpeplanterne faaet sig et nyt Hjem i de engelske Haver og +derfra har Dyrkningen bredt sig ud i stedse videre Kredse." + +Naar man vilde dyrke Planter fra Bjaergegnene her nede i +Lavlandene laa det snublende naer at soege at give dem Forhold at +vokse under, som kunde ligne dem, de fandt i deres Hjemstavn, +og da det var Bjaergplanter, maatte de naturligvis have Sten at +vokse imellem, ligesaa naturligt faldt det, at Planterne maatte +saettes paa Forhoejninger og ikke paa flad Jord. + +Denne Opfattelse er selvfoelgelig rigtig, saalaenge der tales om +det noedvendige i at give Planterne naturlige Forhold at vokse +under, men saa snart man derefter konstruerer sin Hoej til +Stenhoejsplanter som en ganske simpel Jordbunke: kuppelformet +eller kegleformet,--naar det kommer lidt videre med +halvmaaneformet eller S-formet Grundflade--og bestaaende af +almindelig Havejord belagt med eller rettere besat med Sten, der +strutter ud i Luften med den spidse Ende, saa er man ganske paa +Vildspor. Forholdene hvorunder Planterne vokser i Naturen er saa +forskelligartede, at der for at kunne skaffes dem blot +tilnaermelsesvis naturlige Kaar maa laegges langt mere ind i +Konstruktionen af Stenhoejen, end der saedvanligvis sker. Men +herom mere senere. + + + + +_Alpeplanternes Voksekaar i deres Hjemstavn_. + +En Ekskursion i Bjaergene vil for dem, som ikke foer har faerdedes +der, som Regel byde paa Overraskelser. Sikkert de fleste vil +forbavses over at traeffe saa udstrakte Arealer, hvor Fjaeldet +ikke viser sig i Overfladen, men er daekket af et Muldlag taet +bevokset med Planter. Selv om vi ser bort fra de lavere Dele af +Bjaergene, som daekkes af Loevskov og Granskov--med den for disse +Skove egne Undervegetation--maaske af og til afbrudt af en aaben +Hoejslette med Landsbyer, Agre, Moser og Enge, og kun betragter +den hoejere Del af Fjaeldene, da vil vi ogsaa der paa vor Vandring +opefter, ikke bestandig faerdes paa Stengrund. Aartusinders Vind +og Vejr har virket paa Fjaeldet og omskabt den oprindelige, ganske +noegne Stenmasse til et for Plantevaeksten beboeligt Sted. I hver +en Revne paa Stenfjaeldet er Vandet traengt ind. Frosten har virket +og spraengt store og smaa Stykker af Fjaeldet, Gletscherne har +langsomt, men sikkert skuret mod det faste Fjaeld og malet +Overfladen til Grus, Sand og Stenmel. Rindende Vand har foert de +fine Dele med sig ned ad Bjaerget for senere at aflejre dem igen +paa fladere Partier. Her har saa vaeret gode Betingelser for +Plantevaekst, da der fra de hoejere liggende Steder tilfoertes +Fugtighed; og var der foerst en begyndende Plantevaekst, bedredes +Betingelserne for en taettere Bevoksning stadig. Paa saadanne +Steder har da kunnet opstaa Moser og Enge. Rigeligere eller +ringere Tilfoersel af Vand og kraftig eller ubetydelig Nedboer har +givet fugtigere eller toerrere Enge. Vegetationen ligner i mange +Maader den i Lavlandets Enge, den er taet, der er talrige Graesser, +Orchisarter, ja mange Arter er faelles; man vil dog som Regel +finde Planterne lavere bl.a. af den Grund, at det Vand, der +overrisler Engen er meget koldt og derfor haemmer Hoejdevaeksten. +Men Klippesiderne er jo ogsaa bevoksede med Planter, her taet, der +mere spredt; hvorledes opstaar her Betingelser for Plantevaekst? +Ser vi, her i Lavlandet noget tilsvarende? Ja, paa en Maade. Ser +vi ikke hyppigt Tegltage med gulgroenne Pletter af Laver, som +senere afloeses af smaa Mospuder, der maaske igen afgiver Fodfaeste +for en Husloeg, en Stenurt eller en lille Graestue; ser vi ikke +Stenene i Stengaerderne og de store Rullesten ude i Heden +bevoksede med Laver og Mosser? Ligesaadan gaar Udviklingen for +sig i Fjaeldet, men her er Overgangen fra Mosvegetation til den +hoejere Plantebevoksning maaske noget hurtigere, fordi der fra +hoejere Dele af Bjaerget siver Fugtighed ned. Og i hver lille +Revne, som fremkommer i Klippevaeggen, selv om denne er nok saa +stejl, er der Udsigt til at en Plante kan faeste Bo. Der behoeves +blot, at Vinden eller rindende Vand skal foere et Froe hen til et +saadant gunstigt Sted, saa at det kan spire der og sende sine +Roedder ind i Klipperevnen. Stoev tilfoert andetsteds fra har samlet +sig i Revnen og afgiver Jordbund for den spirende Plante. + +De Planter, som vokser i Revner og Spalter paa Klippevaeggene har +jo meget afvigende Kaar fra Planterne i Slettelandet. Roedderne, +som her kan brede sig vidt ud til alle Sider, maa hist noejes med +at brede sig i det Rum, som Klipperevnen giver, de bliver derfor +gaerne fladt vifteformige. Man kunde vaere tilboejelig til at tro, +at en Plante, der voksede paa en saadan Klippevaeg, snart maatte +komme til at mangle Vand. Dette er dog ret sjaeldent Tilfaeldet. +Ofte siver der bestandigt fra hoejere Steder Vand ned langs +Klippens Sider, traenger ind i de fineste Spraekker og naerer +Sugeroedderne, og udebliver denne Tilfoersel af Mangel paa Nedboer, +eller fordi Sneen hoejere oppe er smeltet bort, saa virker den +kraftige Dug om Natten dog forfriskende paa Planten. Tillige er +Klipperne altid mere eller mindre poroese. Herom skriver +_Correvon_: "Medens visse Stenarter suger Vand til sig omtrent +som et Stykke Sukker, lader andre det kun langsomt traenge ind i +deres mikroskopiske Kanaler. Men alle Klipper er gennemtraengte af +Vand i hoejere eller mindre Grad, og de meddeler dette Vand til de +Planter, der vokser paa dem, saa at de holder sig friske." + +Bjaergenes oevre Tinder, der en lang Tid af Aaret er daekkede af et +maegtigt Snelag, er i den korte Sommer heller ikke +vegetationsloese. Fjaeldet er forvitret, saa at den faste Masse er +daekket af et Lag af loese Sten, Grus og Stenpulver. Heri vokser +Planterne mer eller mindre spredt. Mange Steder er Tidsrummet +mellem Sneens Bortsmelten om Forsommeren og det foerste Snefald +om Efteraaret saa kort, at en Udtoerren af Jordsmonet ikke kan +finde Sted, og Natteduggen og Taagerne, der hyppigt laegger sig om +Bjaergtoppene, holder Planterne bestandig friske. Planterne +saerpraeges ogsaa af det staerke Lys, som hersker under hele deres +korte Liv; en Plante, som kommer frem af den smeltende Sne i +Juni Maaned, vaagner til et langt intensere Lys end vore +Foraarsplanter nyder, naar de i Marts-April bryder frem af +Jorden. + +Der hvor Gletscherne ender, naar de er paa deres Vinterstade, +vil man finde maegtige Samlinger af Sten og Grus, som af +Gletscherne er foert ned fra de hoejere Egne. Disse Endemoraener er +ogsaa bevoksede om end hyppigt meget spredt. Planterne lever her +under lignende Kaar, som dem vi fandt paa Bjaergtinderne. De har +som disse rigelig Vaede om Sommeren, thi Smeltevandet fra Braeen +gennemskyller bestandig Moraenen; men om Efteraaret, naar Kulden +laegger sig over Bjaergene, standser Afsmeltningen fra +Gletscheren, og Moraenen bliver derved temmelig toer. Ved Kuldens +Fremadskriden bliver de endog daekkede af et Lag Sne, som vaerner +dem mod Vinterens staerke Kulde. Selv de fra Fjaeldene nedstyrtende +Stenmasser, som samler sig ved Fjaeldets Fod eller i Kloefter i +vaeldige, skraanende Urer (Tyskernes: Geroell), forbliver ikke +ubeboede af Planter. Disse Urer er ogsaa fugtigere end man efter +deres Konsistens kunde vente, men de kan jo ogsaa vaere +beliggende saaledes, at de er staerkt udsatte for Solens Virkning +og kun modtager ringe Vaede fra de hoejere liggende Dele af +Fjaeldet; i saa Fald vil kun Planter, der ved taet Filtbeklaedning +eller paa anden Maade er vaernede mod for staerk Fordampning, kunne +trives her. Paa isolerede Bjaergtoppe i de lavere Dele af +Bjaergene eller paa Skraenter, hvor Muldlaget er tyndt, og hvor +Sneen paa Grund af den lavere Beliggenhed smelter bort tidlig paa +Foraaret, kan der ogsaa blive ret ugunstige Vegetationskaar. De +Arter, man finder paa saadan Lokalitet, er da ogsaa vaernede paa +en eller anden Maade mod for staerk Fordampning, enten ved at +Bladene er beklaedte med Haar, eller er af laederagtig Konsistens +(Rhododendron) eller ved at de er ganske smalle, naaleformede +(Lyngarter). + +Vegetationer i dybe Spalter og smalle Kloefter er meget afvigende +herfra; er Kloefterne nordvendte vil kun meget lidt Sollys traenge +ned i dem, og selv om de er sydvendte, er det kun en kort Tid af +Dagen, at de er solbelyste. Planterne, som vokser her, er da +mest Bregner og andre tyndbladede Vaekster, som breder sig +frodigt imellem Mosser i den fugtige, muldede Jord. + +Her er i korte Traek givet de vigtigste Kaar, under hvilke +Planterne trives i Bjaergegne, men mange andre Faktorer spiller +ind med og goer Forholdene mere sammensatte, saaledes Stedets +Afstand fra Aekvator, (Grundfjaeldets Art og Fjaeldets Heldning mod +Nord, Syd eller andre Verdenshjoerner). + + + + +_Alpeplanter.--Stenhoejsplanter_. + +Der er i det foregaaende talt om Alpeplanter, medens der i +Titlen paa Bogen er anvendt Betegnelsen Stenhoejsplanter. Der vil +da let kunne rejse sig det Spoergsmaal, om disse to Udtryk kan +bruges i Flaeng, eller om der kan gives en vis Adskillelse imellem +dem. Med andre Ord, om alle Stenhoejsplanter er Alpeplanter eller +om alle Alpeplanter egner sig til Plantning paa Stenhoeje. Svaret +maa lyde, at Stenhoejsplanter er et bredere Begreb end +Alpeplanter, selv om vi tager dette i videst mulige Forstand. Ved +_Alpeplanter_, eller som de ogsaa betegnes _alpine Planter_, +forstaar vi Planter, der vokser i Bjaergegne ikke alene i Alperne, +men ligesaavel i Pyrenaeerne, i Andes eller Himalaya, og tillige +dem, som findes i arktiske og antarktiske Egne, voksende saa hoejt +op over Havet eller saa langt mod Syd eller Nord, at de en meget +betydelig Del af Aaret er daekkede af Sne og saaledes kun har en +kortvarig Sommer, en kort Vaekstperiode. Disse Planter kan efter +deres Voksekreds deles i subalpine, alpine og hoejalpine Planter, +ligesom den arktiske Region kan deles i flere Florabaelter. Hvor +Hoejdegraensen (over Havet) for de forskellige Baelter af +Alpeplanter ligger, afhaenger af vedkommende Bjaergkaedes Afstand +fra Aekvator. Nogle Planter kan foelges gennem alle 3 Regioner, +andre har kun en ringe Udbredelse i lodret Retning. Visse Arter +findes baade i Bjaergegne og i Polaregne, andre har et ret +begraenset Vokseomraade i vandret Retning. + +[Illustration: Fig. 47. Enkelt Del af Stenhoejsanlaegget i Friar +Park (Se Fig. 46).] + +Som alt naevnt har man i Haver fundet paa at bygge Stenhoeje for +at kunne dyrke disse smukke Planter fra Bjaergene og fra +Polaregnene, og de udgoer ogsaa Stenhoejsplanternes Hovedmaengde, +men man har desuden samlet Hjaelpetropper fra mange andre Egne af +Jorden og anbragt dem paa Stenhoejen. Forholdet er jo nemlig det, +at der rundt om paa Jordens Kreds findes en +Maengde meget smukke Planter voksende i Slettelandenes Moser, +Enge, Skove og Stepper eller paa Ruiner og Stengaerder, hvilke +Havevennerne gaerne vil dyrke, men som maa anbringes paa +Stenhoejen, enten fordi de her praesenterer sig bedre end paa flad +Jord, eller fordi de overhovedet ikke kan trives det sidstnaevnte +Sted. Ordet Stenhoejsplanter er derfor et meget omfattende Begreb, +men faste Rammer for det har man ikke; hvad en vil godkende som +passende til Stenhoej, kasserer en anden, og hvad der passer til +at plante paa store Stenhoeje mispryder maaske paa mindre. Nogle +Stenhoejsvenner vil dog udelukkende dyrke alpine Planter og +undgaar med velberaad Hu alle Plantearter, som ikke kommer ind +under dette Begreb. For dem er Planternes Sjaeldenhed tit af +stoerste Vigtighed, de frydes selv over ubetydelige Arter, og de +har netop den stoerste Glaede i at dyrke de vanskeligste Planter. +Der er dog en Del Alpeplanter, som trodser ethvert Kulturforsoeg, +og som det er ganske oerkesloest at proeve at indplante paa +Stenhoejsanlaegene. Andre Stenhoejsvenner vil kun have smukke eller +blomsterrige Planter i Kultur eller Arter, der er saa lette at +dyrke, saa at de naesten kan passe sig selv. Plantematerialet er +dog saa stort, at der bliver nok for enhvers +Smag--lykkeligvis--thi der er dog ingen Glaede ved, at den ene +Stenhoej er en tro Afspejling af den anden, hverken hvad +Konstruktionen eller Plantebestanden angaar. + + + + +_Stenhoejsplanternes Vaekstformer_. + +Stenhoejsplanterne kan efter deres Voksemaade henfoeres til +forskellige Typer, som her kortelig skal beskrives, da +Betegnelserne i det foelgende anvendes Gang paa Gang. Der findes +Overgange mellem de forskellige Typer, saaledes at det af og til +kan vaere vanskeligt at afgoere, hvilken Vaekstform man skal +henfoere den eller den Plante til. + +_Rosetplanter_. Bladene er samlede i Rosetter, d.v.s. de sidder +ikke op ad en Staengel med tydelige Mellemrum, men udspringer +omtrent fra samme Punkt og ligger ofte fladt ud til alle Sider +paa Jorden eller Klippen. Blomsterstanden kan vaere endestillet +d.v.s. udgaa fra Rosettens Midte eller udgaa fra Bladhjoernerne, +og Rosetten kan mangle eller have Sideskud. Rosetplanter med +endestillet Blomsterstand og uden Sideskud doer efter fuldendt +Blomstring--de er _monokarpiske_, som det kaldes i det botaniske +Sprog--og maa formeres ved Froeudsaed _(Saxifraga mutata, Sax. +longifolia_). Denne Voksemaade er ganske analog med flere af vore +kendte to-aarige Planter for Eks. Kongelys. Dannes der Sideskud, +er Formeringen af Planten jo derigennem sikret. Sideskuddene kan +sidde taet op til Moderplanten eller fjaernes fra denne ved en +ioevrig bladloes Udloeber, de kan loesne sig fra Moderplanten meget +snart og danne selvstaendige Individer (visse _Sempervivum_) eller +vedligeholde Forbindelsen i laengere Tid; er Dannelsen af Sideskud +meget yppig, dannes der efterhaanden store sammenhaengende Taepper. +_(Saxifraga aizoon, Androsace sarmentosa_). + +_Pudeplanter_. Skuddene er korte, taet samlede, saaledes at de +midterste staa lige ret op, de nederste ligger paa +Jordoverfladen, og hele Planten danner sig halvkugleformet (eller +som en Kuglekalot). Bladene er smaa og meget taetsiddende, sidder +ofte i Maengde visne inde i Planten. Skuddene er gaerne +utilboejelige til at slaa Rod, selv om de ligger taet til +Underlaget; Pudeplanterne er derfor vanskelige at dele, og maa +formeres ved Froeudsaed eller Stiklinger. + +_Taeppeplanter_. Planterne er enten traeagtige eller urteagtige med +kortere eller laengere Skud, som gaerne er rigt forgrenede og +ligger fladt henad Jorden eller over Stenene og derved daekker +Jordsmonet som et taet Taeppe. Skuddene er hos nogle meget uvillige +til at slaa Rod _(Rhamnus pumila_), og man kan hos disse loefte +store Partier af Planten op fra Underlaget. Formeringen af +saadanne Arter maa derfor ske ved Froeudsaed, eventuelt Stikning. +Andre Taeppeplanter er netop meget villige til at slaa Rod, saa +snart Skuddene beroerer den fugtige Jord; en aeldre Taeppeplante af +denne Type er derfor i Virkeligheden en Koloni af selvstaendige +Individer. Deling af disse lader sig let udfoere. Naer disse staar +saadanne Arter, som breder sig ud i store Taepper ved fra +underjordiske Udloebere at sende Skud op i Lyset. + +En Del Arter, som man kan betegne _Pude-Taeppeplanter_, har isaer +som unge Individer samme Voksemaade (Kuglekalot), som +Pudeplanterne, men i Modsaetning til disse er de meget villige til +at slaa Rod og vokser staerkt i Periferien, de bliver derfor +fladere og danner snart sammenhaengende Taepper ved at vokse +sammen med Naboplanterne _(Arenaria Rosani_). Endelig kan visse +Rosetplanter forme sig som Taeppeplanter (se f.o.). + +Den almindelige _Staude_type er ogsaa repraesenteret blandt +Stenhoejsplanterne. Skuddene er her oprette eller nedliggende og +doer hvert Aar tilbage til Jordoverfladen, hvor Knopperne, som +skal fortsaette Vaeksten naeste Aar, sidder. + +_Knoldvaekster_ og _Loegvaekster_ har deres overvintrende Dele +dybere nede i Jorden. + +_Enaarige Planter_. Af disse er kun faa anvendelige paa +Stenhoejen. + +_Dvaergbuske_. Foruden nogle taeppedannende Arter _(Dryas_, visse +_Salix_) har man blandt Stenhoejsplanterne en Del Smaabuske med +opret, men dog lav Vaekst. Navnlig Lyngfamilien leverer mange af +denne Type. + + + + +_Stenhoejens Berettigelse i Haven_. + +Det vil for Haveejeren ofte kraeve en vis Grad af Overvejelse, om +han i sin Have skal anlaegge en Stenhoej eller ej. Han kan i den +Anledning stille sig forskellige Spoergsmaal: Vil det +landskabeligt set kunne forsvares at laegge en Stenhoej i Haven? +Er Stenhoejsplanterne noget saa fremragende, at det kan +forsvares, at de faar et saerligt Anlaeg? Kan de ikke dyrkes paa +flad Jord? eller kan man overhovedet give dem de Kaar, de +fordrer? + +En af vore mest fremragende Landskabsgartnere, _Glaesel_, har +skrevet: "Stenhoeje have ikke nogen malerisk Betydning i de +landskabelige Dele af Anlaegget, og det er absolut forkasteligt at +anvende S. paa en saadan Maade, at der dermed tilsigtes en +Efterligning af Klippepartier." Herom kan der tvistes. Kan man +omdanne et ellers kedeligt Parti af Parken til et smukt bygget +Stenhoejsparti, vil dette dog kunne have en vis malerisk Virkning, +navnlig i den Tid, da _Saxifraga, Aubrietia_ og _Primula_ med +andre Florblomster blandt Stenhoejsplanterne, staar i skoenneste +Blomstring. Om man ikke toer lade sin Stenhoej faa Form af et +Klippeparti, kan der ligeledes vaere delte Meninger om. Sikkert +er det, at man uden at skade det landskabelige Udseende kan lade +enkelte Dele af Stenhoejen faa Form som Klippeblokke, ja det er +maaske netop det fornoejeligste ved Stenhoejsbyggeriet og +Beplantningen at kunne fremstille stoerre taette Stensystemer, der +beplantede ser ud som revnede Klippeblokke, hvis Spalter er +bleven naturligt bevoksede. Er man imidlertid bange for, at +Stenpartiet skal skade det landskabelige Billede, som Parken har, +er det den bedste Udvej at bygge Stenhoejen paa Skraenterne ned mod +en forsaenket Gang. I den botaniske Have i Kew findes Stenhoejen +netop anlagt paa denne Maade paa begge Sider af en slangeformet +Vej, som er anlagt lavere end det tilstoedende Terraen, og ved +Busketbeplantning er Anlaegget skjult for Beskueren, indtil man er +ganske naer ved Nedgangen til Stenpartiet. + +Men vi maa ogsaa haevde at have set Haver, hvor Stenhoejen var af +malerisk Virkning. Det vil dog let forstaas, at det kun er i +stoerre Haver, at man kan gaa saa vidt, at man lader Stenhoejen +blive et Led, der skal give Praeg paa Landskabet. I smaa Haver +maa Stenhoejen kun blive lille og beskeden, men til Gengaeld +bygges saaledes, at den i endnu hoejere Grad end i store tjener +den ene Hensigt: at afgive gunstige Voksepladser for de Planter, +man vil dyrke derpaa. + +At Stenhoejsplanterne er noget saerlig smukt vil, som det ogsaa +beroertes i Indledningen, enhver, der har set dem i Naturen, +bekraefte; og at de ogsaa i Kultur, hvor de kun giver en svag +Afspejling af, hvad de er i Bjaergene, ogsaa har talrige +Beundrere, har de senere Aars Iver for denne Gren af Havebrug +tydelig vist. Foruden deres lave Vaekst og forholdsvis store +Blomster, som er nogle af deres mest fremtraedende Egenskaber, +skal her naevnes det Forhold, at saa mange af dem holder Loevet +frisk groent hele Aaret rundt eller i al Fald en betydelig Del af +Aaret, man kan derfor selv i den doede Tid af Aaret fryde sig +over det friske groenne paa Stenhoejen. De adskiller sig her paa +behagelig Vis fra de fleste Stauder, som Vinteren igennem staar +noegne eller med halvvissent Loev. Som et yderligere Plus for +Stenhoejsplanterne kan anfoeres, at deres Lidenhed goer, at et +forholdsvis stort Antal kan dyrkes paa et meget indskraenket +Areal. Angaaende Spoergsmaalet, om de kan dyrkes paa flad Jord, +saa maa dette for nogles Vedkommende besvares med ja, for andres +med nej. _Malby_ udtrykker sig om dette Spoergsmaal saaledes: +"Alpeplanterne kan trives i Bjaergegnene, ikke saa meget fordi de +der givne Kaar er noedvendige for dem, men snarere fordi Klimaet +for de hoejere voksende Arter er ugunstigt; i den staerke Blaest kan +disse ikke udvikle sig, var denne Hindring ikke til Stede, vilde +de overskygge og knuge de lavere Planter." Det viser sig da +ogsaa, at nogle Arter godt kan trives, naar de overfoeres til vore +Haver og dyrkes paa flad Jord. Men den stoerste Part vil ikke +vokse under disse Kaar. Det er rimeligvis hovedsagentlig +Jordens fysiske Beskaffenhed, der her ikke passer dem. For +disse maa man saa bygge sine Stenpartier. At der er alpine +Planter, som det selv paa disse Anlaeg kan volde Vanskeligheder +at dyrke, er kun en Spore for Havedyrkeren til at goere sig +yderligere Anstraengelser; men overvindes Vanskelighederne, og man +faar Planterne til at trives og blomstre, da er Glaeden derved saa +stor, at alle Besvaerligheder er glemte, naar Maalet er naaet. + +[Illustration: Fig. 48. Stensaetning langs en Gang (i Det kgl. +danske Haveselskabs Have) umiddelbart efter Plantningen. Den +samme gang ses paa Fig. 70 i tilvokset Stand.] + + +_Valg af Plads til Stenhoej og Udformning af Terraenet_. + +Er Stenhoejens Plads ikke forud givet, maa man vaelge den i den +Del af Haven, som har de gunstigste Terraenforhold, og som +tillige er fri for store Traeer, i al Fald boer der ingen Traeer +vaere Syd for Anlaegget, da disse vil roeve al for meget Lys fra +Stenhoejen. Det er da navnlig Loevtraeer med deres overhaengende +Grene, som boer undgaas, en enkelt Gran eller Aedelgran, nogle +Juniperus eller Chamaecyparis kan bedre tilstedes, ja kan endog +vaere af en udmaerket Virkning i Anlaegget. Dernaest maa man se paa +Jordbundsforholdene og Vandforsyningsforholdene. Jo bedre de +sidste er, des bedre kan man forme sit Stenhoejsanlaeg i +storslaaede Former, idet man da stedse er Herre over at holde +det passende fugtigt. Er Forholdene i Haven saaledes, at +Vandtryk mangler, eller kunstig Vanding er vanskelig, boer man +ikke bygge for hoejt, og da navnlig ikke, hvis Jorden er let, da +man saa risikerer en Udtoerring i den varme Sommertid. Er Midlerne +smaa, boer man ligeledes afholde sig fra at bygge hoejt. Det, man +vil opnaa, er dog i de fleste Tilfaelde at faa Planterne udviklede +saa smukt og naturligt som muligt, og det opnaas lige saa godt +paa svagt bevaeget som paa staerkt kuperet Terraen. Som gode +naturlige Terraenforhold kan naevnes: Smaahoeje og Saenkninger mellem +disse; en Hulvej med Skraenterne ned til denne; nedre Del af en +Bakke; Skraenterne paa begge Sider af et forsaenket Vandloeb og +Bredderne af en Soe eller en Mergelgrav, I det hele lader en +Stenhoej og et Vandparti eller et Mosebed sig godt forene. Gaar +ens Bestraebelser dog ud paa at have et hoejt-bygget Anlaeg, som jo +ganske vist har den Fordel fremfor et lavere Anlaeg, at det virker +mere imponerende paa Beskueren, da boer man hellere hygge paa en +Lerbakke end paa en Sandbakke, da den sidstnaevnte, hvor kunstig +Vanding ikke kan ivaerksaettes, som alt naevnt, let vil udtoerres. +Har man en Nordskraent og en Sydskraent at vaelge imellem som +Udgangspunkt for Stenhoejen, da boer man vaelge Nordskraenten, hvis +man saerlig agter at dyrke Alpeplanter, men derimod Sydskraenten, +hvis man navnlig vil have Planter fra lunere Verdensegne. + +Er Stenhoejens Plads i Haven givet paa Forhaand, staar man jo +ikke saa frit som i det foerst naevnte Tilfaelde. Saafremt det er +muligt at bortrydde Traeer, som kan virke skyggende eller paa +anden Maade generende, uden derved at skade Havens Udseende, boer +man straks fjaerne dem og ikke vente og "se Tiden an". Kan man +ikke borttage Traeerne, maa man lave sin Stenhoej saa godt som +muligt og ved Beplantningen stedse tage Hensyn til den uheldige +Beliggenhed d.v.s. plante Bregnearter, Skovanemoner, +Primula-Arter, Cyclamen og andre skygge-taalende Arter. Egentlige +Alpeplanter faar man ikke til at lykkes paa et saadant Sted. + +Efter at Stedet for Stenhoejen er fastsat, maa man, inden man +gaar videre, goere sig klart, hvad man vil ofre paa sin Stenhoej, +ikke alene m.H.t. Konstruktionen, men ogsaa m.H.t. Indkoeb af +Planter og den fremtidige Pasning. Det gaelder her endnu mere end +for den oevrige Haves Vedkommende, at man ikke skal slaa stoerre +Broed op, end man kan bage. Dette kan ikke noksom fremhaeves. +Koster man meget paa Anlaeggelsen og Beplantningen og saa ioevrigt +kun kan ofre lidet paa Pasningen, da er de store Udgifter +spildte. En Stenhoej beplantet med sjaeldne og vanskelige Planter +kraever et stadigt Tilsyn og en aldrig svigtende Interesse fra +Havejerens Side; og et Stenhoejsanlaeg, som er bleven forsoemt, hvor +sjaeldne og fine Arter er fortraengte og kun enkelte +kraftigere-voksende endnu kaemper en fortvivlet Kamp med Ukrudtet, +er et soergeligt Syn. + +Ved Udformningen af Terraenet, hvad enten dette nu fra foerste +Faerd af er ganske fladt eller det fra Naturens Haand er gunstigt +formet, gaelder det foerst og fremmest at undgaa Ensformighed og +Ensartethed, det gaelder at skabe saa mange forskelligartede +Voksepladser som vel muligt. Endvidere maa man soerge for, at der +intet Sted kan samle sig staaende Fugtighed. Er der en Soe eller +et Vandhul ved Anlaegget, boer man derfor soerge for, at mulige +Lavninger paa Stenhoejen, hvor Vand kan samle sig, afdraenes til +Soeen, ved Stenfaskiner eller kunstige Baekloeb. + +Inden Omformningen af Terraenet tager sin Begyndelse, afgraves +den brugbare Muldjord og samles i en Bunke for senere at +anvendes. + +Er Udgangspunktet for Stenpartiet en Bakke, Vold eller Hoej, +soeger man at frembringe en mere uregelmaessig Form, man maa +udviske det kegleformede, kuppelformede eller rygdannede, som +Stedet har fra Naturens Haand. I Stedet for en enkelt Top danner +man flere stoerre eller en enkelt stor og flere mindre Toppe i +forskellig Hoejde, ligeledes maa man lade Forhoejningen loebe ud i +det flade Terraen paa forskellig Vis, her brat, der mere jaevnt, en +Skraent lader man blive lang uden nogen videre Afbrydelse, en +anden goer man mere uregelmaessig ved at afsaette flere Terrasser; +sine Steder samler man Jorden i laengere Kamme eller Rygninger, +Partierne mellem disse Kamme vil faa mer eller mindre udpraeget +Kloeftform, eftersom Kammene ligger naermere eller fjaernere fra +hinanden. Grotter lader sig ogsaa let udforme ved Udgravninger +ind i Hoejen, Volden eller Skraenten. Grotterne goeres dybe og +smalle eller flade og brede i Grundform, altsaa fjordformede +eller bugtformede, om man kan udtrykke sig saaledes. I Bunden af +Grotten bliver der Plads til Dyrkning af fugtighedselskende +Planter; andre Steder paa Terraenet, hvor man vil have Plads til +saadanne, maa man afgrave et betydeligt Lag Jord, som foeres hen +paa andre Steder, hvor der skal findes Forhoejninger. Det bliver +naturligvis navnlig i den lavere Del af Partiet, at disse Grotter +og andre Pladser til fugtighedselskende Planter anlaegges, men man +kan ogsaa anbringe dem paa mere hoejtliggende Terraen. I Bunden maa +laegges Draen af Skaerver. Bunden i Grotten behoever ioevrigt ikke at +vaere i Niveau med Gangen, den kan skraane nedad mod denne, +derimod vil det ikke vaere heldigt, om Grottens Bund har Fald ind +mod Hoejen, thi Afdraeningen af Grotten vil derved vanskeliggoeres. +Der kan ogsaa taenkes Tilfaelde, hvor Grottens Bund ligger lavere +end Gangen og fortsaettes paa den anden Side i en Kloeft, Gangen +maa i saa Fald foeres over dette Sted ved en Sten-Bro. Alle +Steder, hvor man taenker sig at plante Arter, som trives i loes og +ret toer Bund, maa man afgrave saa megen Jord, at der kan blive +Plads saavel til et godt Lag Draen som til et passende Lag +tilberedt Jord. + +Er Jordsmonet fladt, maa man give det en mere boelget Form; har +man rigeligt af Skaerver, og selve Anlaegget ikke er af saerlig +stor Udstraekning, kan man med Fordel laegge Draen af Skaerver under +hele Stenpartiet, man vinder derved en Del Jord til Opbygning af +Forhoejninger. Et saadant afdraenet Stenhoejsparti maa vandes noget +rigeligere om Sommeren end et uden Skaerveunderlag, til Gengaeld +kommer det ikke let til at lide af overvaettes Fugtighed om +Vinteren. + +Alle Jordflytningsarbejder udfoeres bedst om Efteraaret. Jorden, +der foeres sammen i Bunker, som Grundlag for Klippeblokke eller +Stentoppe maa stampes meget fast, men yderligere boer den ligge +Vinteren over for rigtig at saette sig. Bygger man nemlig paa +nylig sammenkoert Jord, loeber man den Risiko, at den dog--selv +vel sammentrampet--synker yderligere sammen, og det opbyggede +Stenparti kan derved forrykkes paa uheldig Maade. + +Har nu Arealet, som er valgt til Stenhoej, ligget et halvt Aars +Tid for at saette sig, kan man begynde at anbringe Stenene. Der +vil dog ofte foerst vaere nogle mindre Aendringer at foretage ved +Jordmassen, fordi denne sine Steder kan vaere sunket mere, andre +Steder mindre end forventet, ligesom Regnskyl kan have +foraarsaget ikke oenskede Forandringer. + +Man maa ogsaa allerede nu soerge for at anlaegge Gangene; disse +maa dog ikke komme til at indtage nogen betydelig Part af +Anlaegget, navnlig i smaa Stenpartier maa de vaere beskedne baade i +Antal og Bredde. Da det er heldigt, om Gangene er afdraenede, vil +her eventuelt ogsaa blive Anledning til at afgrave nogen Jord for +at give Plads til Skaerveunderlaget. Det vil sine Steder goere +bedre Virkning, om Gangen former sig som en Trappe, eller at der +dog findes enkelte Trappetrin her og der i en jaevnt stigende +Gang; staerkt stigende Gange maa naesten noedvendigvis bygges +trappeformede. Udformning af Gangene i Trappeform boer naeppe ske, +foer efter at Stenene er bragte paa Plads, da Transport af store +Sten opad Trappe er vanskeligere end ad en skraanende Gang. + +Paa de Steder, hvor der ingen Opfyldning har fundet Sted. kan man +naturligvis godt skride til Anbringelsen af Stenene, umiddelbart +efter at Terraenet har faaet den oenskede Form. Oensker man dog at +udsaette hele Arbejdet med Fordelingen af Stenene, til man kan +goere det hele samlet, boer man dog ved Udgravningen til Grotterne +foretage den Forsigtighedsforanstaltning ikke at afgrave Vaeggene +stejlt, men lade dem staa Vinteren igennem med skraa Sider, +derved sikrer man sig mod, at de skrider ned. + +[Illustration: Fig. 49. Fra Botanisk Haves Stenparti. En Afsats +paa en skraanende Flade. I Forgrunden ses hvorledes smaa Sten +laegges mellem de stoerre.] + +Raader man over kunstige Vandledninger, boer man allerede nu +soerge for at foere Roer hen til forskellige Punkter paa Stenhoejen, +saa at man kan besproejte denne over det hele. Og er der Raad til, +at man et Sted kan lave en lille rislende Baek, vil dette i hoej +Grad oege Glaeden ved Anlaegget. Baekkens Bund maa saettes med Ler, +eventuelt med Cement, da Vandet ellers for hurtigt vil forsvinde. +Over Leret eller Cementen man laegge Sten af forskellig Stoerrelse, +Grus og Sand. + + + + +_Anbringelsen af Stenene.--Valg af Materiale_. + +Af og til ser man Stenhoeje byggede af temmelig flade Sten, som +er stillede paa Kant og er temmelig regelmaessigt ordnede, saa at +der fremkommer en Maengde Smaarum, hvilke man kan kalde "Lommer" +eller "Baase". Dette System har visse Fordele. Hver Plantes +Vokseplads bliver her bestemt afgraenset. Desuden er man Herre +over at lave Jordblandingen forskellig i de forskellige Rum, og +man kan ved at goere Jordsmonet hoejere eller lavere i Forhold til +Stenenes Kant og ved at laegge Draen i Bunden af "Baasene" i stoerre +eller mindre Lag virke hen til at goere Voksepladserne toerrere +eller fugtigere. Ligeledes afgiver Stenene betydeligt Lae for +Planterne; denne Form egner sig vel derfor bedre til Dyrkning af +kaelnere Planter end just til de egentlige Alpeplanter. Men der er +ogsaa visse Ulemper ved denne Konstruktionsmaade, navnlig er det +vanskeligt at bygge Stenhoejen saadan, at den danner et smukt +Hele. + +Endnu almindeligere er det at se Stenhoeje, hvor Stenene er jaevnt +spredte over det hele og er stillede paa Hoejkant med den +spidseste Ende opefter. Man ser ogsaa tit Stenhoejsbyggernes +Bestraebelser gaa ud paa at samle saa mange maerkeligt formede +Sten, som der er at opdrive: Flintesten, der ligner Dyrehoveder, +Affald fra Glasvaerker eller fra Teglvaerker (sammenbraendte +glasserede Mursten i uregelmaessige Former) eller forstenede +Traestammer o.l. Man faar ved Betragtning af saadanne Stenhoeje +Indtrykket af, at Stenene og ikke Planterne er den vigtigste Del +af Anlaegget. Maaske har saadanne Konstruktioner ogsaa bidraget +sit til sine Steder at bringe Stenhoejene i Miskredit. + +Inden man skrider til selve Anbringelsen af Stenene, maa man +ordne det foreliggende Materiale, enten det nu er noget man har +fra en aeldre Stenhoej, fra et Stendige, fra Udgravninger paa +Terraenet eller man har indkoebt Alluvialsten eller Materiale fra +Stenbrud. + +Al Slags Glasaffald kasseres skaanselsloest. Ej heller kan +Teglstens og Murstens-Materiale finde Anvendelse ved selve +Opbygningen, men det kan, efter at vaere slaaede til Skaerver, +benyttes til Draen. Flintesten er som Regel heller ikke af stoerre +Vaerd, men kan ligeledes bruges til Draen, maaske helst blandede +med Murstensskaerver, Kulslagger eller andet staerkt vandsugende +Materiale. Smaa Rullesten bliver ligeledes slaaede til Skaerver, +er der rigeligt af Materiale, kan ogsaa disse bruges til Draen, +men er der sparsomt med Sten, boer de henlaegges for senere at +bruges til at laegge ovenpaa Stenhoejen (herom mere senere), de +maa da helst slaas saa flade som muligt, altsaa mere i Flageform +end i Skaerveform; de Kalksten, der maatte blive kasserede ved +Opbygningen af Stenhoejen, behandles paa samme Maade. + +De Sten, der kan benyttes til at bygge Stenhoejen af, er navnlig: +Granit, Gneis eller anden Urfjaeldsten, Kalksten og Sandsten. Det +bedste Materiale faar man fra Stenbrud, idet de kantede Sten er +bedst at bygge med, men store Rullesten kan ogsaa efter at vaere +udkloevede finde god Anvendelse, dog vil de runde Sider, som +nogle af Stykkerne faar, kunne volde visse Vanskeligheder. Man +sorterer Stenene, man har til sin Raadighed, dels efter deres Art +dels efter Farve, og ved Anbringelsen af Stenene paa Hoejen holder +man hver Sort for sig, det ser nemlig ikke godt ud, naar en +Klippevaeg eller Klippeblok er bygget op af Granit blandet med +Porfyr, Sandsten og Kalksten. Store lavbevoksede Rullesten fra +Heder og Overdrev eller Soesten kan ogsaa finde Anvendelse i den +Form, i hvilken de foreligger, man boer derfor ikke udkloeve alle +sine Rullesten, men bevare de bedste uroerte. _Malby_ anbefaler +til Stenhoejsbygning et kunstigt Konglomerat af Skaerver og +Cement, dette boer man dog kun i en stenfattig Egn ty til. + +Stenene maa ikke fordeles jaevnt over hele Anlaegget, men ordnes +mere gruppevis, saa at de sine Steder staar meget taet, andre +Steder i loesere Grupper og sine Steder meget spredt. Man maa +ogsaa soerge for, at Stenene kommer til at staa (eller ligge) +fast, saa at de ikke forandrer deres Stilling, selv om der bliver +traadt paa dem. En tredie vigtig Regel er, at Stenene maa +anbringes saaledes, at den Fugtighed, der tilflyder Anlaegget-- +Vandet, som sproejtes derudover, og Regnen, som falder derpaa-- +snarest soeger ind mod de indre Dele af Hoejen og derved naar ned +til Planteroedderne; en hoejere liggende Sten maa derfor ikke +springe ud over en lavere, da Vandet saa vil loebe fra den hoejere +ned over den lavere liggende uden at befugte Jorden, som findes i +Mellemrummet mellem disse to Sten. + +Det er forhen beroert, at det er uheldigt at stille Stenene paa +Enden, det er en ganske unaturlig Stilling. _Farrer_ skriver +saaledes om dette Spoergsmaal: "Og husk altid at saette Stenene paa +Hoejen med den brede Flade mod Jorden. Dette er den naturlige +Maade at anbringe dem paa. I Naturen ligger Stenene ned; Moder +Natur lader ikke sine Sten strutte ud i Luften som Piggene paa et +Pindsvin." Der kan dog vaere Tilfaelde, hvor man har Lov til at +saette Stenene paa Hoejkant, og det er der, hvor man bygger meget +taet, de Steder, hvor man soeger at efterligne Klippeblokke, men +her kommer den enkelte Sten ikke til at praesentere sig, her rager +den ikke frit ud i Luften, den skal netop kun ses sammen med de +andre som et afsluttet Hele. Ogsaa ved Opbygningen af Grottevaegge +kan Afvigelse fra Regelen tilstedes, thi her gaelder det jo ogsaa, +at det kun er en enkelt Flade af Stenen, der vender ud imod +Beskueren. Sine Steder kan man ogsaa ved Afgraensningen mellem +Stenhoejen og Gangene, som foerer derigennem, tillade, at en Sten +er sat paa Enden, men som Regel boer disse Sten ligge ned paa +Siden. Man maa foroevrigt vogte sig for, at denne Afgraensning +kommer til at se for ensformig ud og i det hele undgaa skarp +Afgraensning, hvor det ikke er noedvendigt. Ved Konstruktion af +Klippeblokke og Grottevaegge er Udtrykket Stenhoejsbygning rigtig +paa sin Plads, idet man her faktisk stabler Sten paa Sten og i +givet Tilfaelde endog maa gribe til Bindemidler som Cement for at +stoette Konstruktionen. + +Ved Opbygning af Grottevaegge har man en fast Jordvaeg som +Rygstoed, denne er, som omtalt under Udformningen af Anlaegget, +afgravet skraat eller stejlt, dog boer den ikke vaere absolut +lodret. Det vil nemlig vaere heldigt af forskellige Grunde, om +Grottens Bredde bliver noget stoerre foroven end forneden. En +uformodet Forskydning i Jordhoejen vil lettere kunne baeres af en +Stensaetning, som har en svag Heldning indefter mod Hoejen end af +en, som er ganske lodret; tillige boer hver overliggende Sten +springe lidt tilbage for hver underliggende af Hensyn til +Befugtningen af Jordmassen mellem Stenene (s. f. o.). Man goer +ikke Grottens Vaeg regelmaessigt bueformet, og hvis man har en dyb +og smal Grotte for sig, lader man ikke Vaeggene blive paralelle, +man giver Vaeggene et eller flere smaa Fremspring eller en ekstra +Indbugtning. Den nederste Stenraekke maa noget skarpere angive +Uregelmaessigheden, da alle Fremspring, eftersom Opbygningen +skrider frem, udviskes noget. Stenene maa saettes meget fast, og +man begynder ikke nogen ny Etage, foer man er sikker paa, at det +faerdige Lag ikke kan rokkes. Stenenes Overkant maa have en svag +Heldning ind mod Hoejen, er en Sten af uheldig Form, kasseres den, +eller man fjaerner med Hammer og Mejsel uheldige Fremspring, saa +at Stenen bliver brugelig. I det hele maa man ved dette +Opbygningsarbejde vaebne sig med Taalmodighed og ikke vente, at +den Sten, man griber fat paa, just vil passe paa det Sted, hvor +man foerst laegger den; ofte maa man proeve flere Sten i Rad, inden +man finder den rette. Samtidig med Opbygningen maa man foretage +en--i al Fald delvis--Paafyldning af tilberedt Jord i +Mellemrummene mellem Stenvaeggen og Hoejen og mellem de enkelte +Sten. Bag ved det nederste Stenlag boer man laegge et Lag Skaerver +til Draen, inden man begynder at tilfoere Jord. Denne +Paafyldningsjord maa hverken vaere for toer eller for vaad (man +kan bruge den gammelkendte Proeve: tage en Haandfuld Jord og +klemme den, giver den Vand fra sig, er den for vaad, falder den +fra hinanden, naar man loesner Taget, er den for toer) og den maa +pakkes fast, saa at man er sikker paa, at den ikke senere synker +sammen, saa at der derved opstaar Hulheder her og der. + +Opbygning af stoerre Stenblokke eller Klippeblokke maa ske paa +lignende Maade som anvist ved Grotter, men her har man jo ingen +fast Vaeg at stoette Konstruktionen til. Man kan godt bygge en +Klippeblok paa flad Jord, men vil dog som Regel hellere forme +den omkring en stoerre eller mindre Jordforhoejning. Ogsaa kan man +lade en eller flere af Stenhoejens Toppe afslutte med en saadan +kompakt Stensamling. Grundfladen goeres uregelmaessig, og +Opbygningen foregaar terrasseformet, saa at de hoejere liggende +Sten springer tilbage i Forhold til de lavere. Ogsaa her maa +Paafyldningen af god Jord ske samtidig med Opbygningen. Er en +saadan Top anlagt i stor Maalestok, vil man ved Paafyldning af +Jord i dens Indre kunne bruge Lerjord og Skaerver som Kaerne, men +naermest udad mod Stenene, som der bygges med, maa man bruge +god Jord, thi heri skal Planternes Roedder brede sig; smaa Blokke +fyldes kun med god Jord. Af yderste Vigtighed er det, at hele +Kaernen, hvad enten den bestaar af det ene eller det andet +Materiale, goeres meget fast, saa at ingen Sammensynkning eller +Forskydning af Stenblokken senere kan finde Sted. Udfyldningen +af smalle Revner mellem Stenene maa udfoeres med stor Omhu og med +aldrig svigtende Taalmod. Den kyndige _Farrer_ siger: "Se til at +hver Sten er vel tilpakket med Jord straks fra Begyndelsen, for +hvis De ikke goer det, efterhaanden som Stenhoejen bygges op, vil +De (bagefter) aldrig kunne faa det gjort godt igen, men vil altid +komme til at kaempe med Mangler her og der. Intet er mere +fortvivlende end at proeve paa at skaffe Jord ind i et skjult Hul +bag en stor Sten. Man maa famle sig frem, rage og stoede, og man +faar Huden gnavet af Knoerne, og endda bliver Arbejdet ikke godt +gjort. Og er Arbejdet ikke gjort godt fra foerst af, vil disse +Hulheder foraarsage Planternes Doed, og for det andet vil Rotter, +Mus og andre Skadedyr tage Bolig deri." + +Grunden til, at Planterne doer, naar en saadan Hulhed naas af +Roedderne, er den, at disse derved udsaettes for Udtoerring. + +Hvor man paa Stenhoejens Skraenter har afbrudt den regelmaessige +Skraaning ved en Afsats, kan der for staerkere at markere og +stoette denne, anbringes en mindre Opstabling af Sten, her boer +man dog ikke saette Stenene paa Enden, men laegge dem ned paa +Fladen. + +Taette Stensamlinger kan ogsaa tilvejebringes ved mindre Midler +og paa lettere Vis end den her anfoerte Opstabling. Paa skraa +Flader eller smaa Forhoejninger, som har faaet den Form, man +taenker sig, de skal have i faerdig Stand, _laegges_ Stenene ned i +Flugt med Jordsmonet. Stenene graves noget ned i Underlaget, saa +at de ikke kan skride ud, og Mellemrummene udfyldes med tilberedt +Jord. Stenene maa laegges taet navnlig mod Toppen af Hoejene og +anbringes om muligt med en brudt Flade udad mod Beskueren. + +De stoerre Rullesten, man har lagt til Side, anbringes paa +Rygningen og Skraenterne af Volde eller paa Skraaninger og +Flader, hvor man agter at indrette Vokseplads til Lyngvaekster. + +De skraaninger, som ikke er bleven besatte med Sten, vandrette +Afsatser, Kloefter eller fladere Saenkninger mellem Forhoejninger +eller Volde, skal nu ogsaa indrettes til deres Brug. For dem alle +gaelder det, at de maa forsynes med et Lag Skaerver for at sikre +Vandafledningen. Stenskredene, d.v.s. de Steder, hvor man har +taenkt sig at plante de Arter, som i Naturen vokser i nedrullede +Sten, altsaa et meget loest Materiale, boer have et rigeligt +Draenlag, medens Kloefterne og de Partier, der skal huse +Engplanterne, kan noejes med et mindre dybt Lag; har man gennem en +Kloeft Afloeb fra et Moseparti eller fra et lille Kildevaeld, maa +Afdraeningen dog goeres noget kraftigere end ellers. Foroevrigt maa +man regulere Skaervelagets Maegtighed efter Stedets Beliggenhed paa +Stenhoejen og efter dets stoerre eller mindre Fald. Paa Skraaninger +goeres Draenlaget mindre end paa Flader, og ligeledes maa man i de +lavere Dele af Stenhoejen oege Draenets Maegtighed, navnlig naar +Afloebsforholdene fra Stenhoejen ikke er fuldt tilfredsstillende. +Det er mindst lige saa meget om Vinteren som om Sommeren, at +Draenet skal goere Nytte, for at bortlede den rigelige Vaede, som +samles i denne Tid, da Fordampningen fra Jordoverfladen er ringe, +og Planternes Forbrug ogsaa er sat ned paa et Minimum. Man maa +derfor soerge for, at Draenlaget er saa godt, at det kan holde +Anlaegget passende toert om Vinteren. Inden man begynder Paafoerslen +af Skaerverne, maa man beregne, hvor meget disse vil fylde i +Forbindelse med det Jordlag, som derefter skal paafoeres, og hvori +Planterne skal vokse; undlader man dette, risikerer man let, at +Jordsmonet, naar man er faerdig, er blevet for hoejt i Forhold til +Omgivelserne, og Arbejdet maa goeres om. Det foerste Lag Skaerver, +man paafoerer, goer man vel i at grave ned i Underlaget, hvorved +man opnaar, at Draenet kommer til at virke dybere ned. + +[Illustration: Fig. 50. Kunstigt opbygget Stenblok i Botanisk +Have.] + + + + +_Jordbundsforholdene_. + +Det er af Vigtighed, at det Jordsmon, som Planterne skal plantes +i, er gunstigt for deres Trivsel, og at man ved tilberedningen +deraf har de forskellige Planters Tarv for Oeje. Som Regel vil +den Muldjord, der findes paa Stedet, og som man har afgravet og +samlet, inden Omformningen af Terraenet paabegyndtes, ikke kunne +bruges i ublandet Stand, men det hyppigste vil vel ogsaa vaere, +at man af oekonomiske Hensyn maa bruge en Del af denne Jord til +Indblanding i andet Materiale. For at kunne tilvejebringe gode +Jordblandinger anskaffer man sig et Oplag af foelgende Jordarter: +Lyngjord, Mosejord--ogsaa Toervestroeelse kan eventuelt +anvendes--Bladjord og, hvis den oprindelige Muldjord er let, da +tillige Graestoervejord fra svaer Jord. Endvidere Grus, fint knuste +Kalksten eller Murgrus og fine Granitskaerver. Visse Planter er +mere kalkfordrende end andre, ja nogle Forfattere haevder, at +Planterne kan deles i kalkfordrende og kalkflyende Arter, og at +der endog ofte til visse kalkyndende Planter svarer andre +naerstaaende Arter, som er kalkflyende; i Naturen skulde disse to +Slags Planter som Foelge af deres saerlige Krav til Jordbunden +aldrig forekomme blandede, men al Tid hver Gruppe paa sin +Lokalitet. Saaledes angiver _Robinson_, der har en Liste paa c. +70 Kalk-Planter og nogle flere Granit-Planter, at _Rhododendron +hirsutum, Daphne eneorum_ og _Pulsatilla alpina_ vokser paa +Kalkbjerge, medens _Rhododendron ferrugineum. Daphne striatum og +Pulsatilla sulphurea_ vokser paa Granitunderlag. Selv om dette nu +ikke skal tages saa alvorligt, at man altid kan betragte Kalk som +Gift for Planter fra Granitbjaerge, saa kan man dog ikke se helt +bort fra denne Forskellighed hos Planterne, og enhver Oplysning +om Planternes naturlige Voksested er af Betydning for +Stenhoejs-dyrkerne. Hvis man til sin Stenhoejs Opbygning har brugt +saavel Granit som Kalksten, goer man derfor vel i ogsaa at +tilberede Jorden forskelligt paa de to Steder, saa at man ikke +blander Kalkelementer i den Jord, som laegges paa Granitafdelingen, +medens man giver en rigelig Tilsaetning af dette Materiale paa den +Afdeling, der er bygget af Kalksten. Ved man intet om Planternes +Krav i saa Henseende, kan man jo proeve sig frem, plante enkelte +Individer paa hver sin Afdeling og se til, hvor Planterne udvikler +sig bedst. Sandsynligst er det dog, at Jordbundens rette fysiske +Beskaffenhed er mindst ligesaa vigtig som dens kemiske. Med andre +Ord, at der for Planternes Trivsel maa tages fuldt saa meget Hensyn +til, at de faar en Jord, som er passende gennemtraengelig for +Roedderne og af en passende Fugtighedsgrad for de paagaeldende +Planter som til, at Jorden indeholder saa og saa mange Procent Kalk. + +Til Paafyldning i Revnerne og de stoerre Mellemrum paa +Stensamlingerne samt til Jordlaget paa Stenskredene bruges en +let Jord bestaaende af Mosejord blandet med lidt af den +oprindelige Muld samt Grus og fine Granitskaerver. Til +Smaalavninger, hvor Engplanterne skal vokse, bruges Mosejord +blandet med lidt Grus og en Del af den oprindelige Muldjord, til +Kloefterne benyttes en lignende Blanding, og i disses nedre Dele, +i Bunden af skyggede Grotter samt paa andre Partier, hvor man vil +dyrke Skovplanter, tilsaettes yderligere Boegebladjord. +Lyngpartierne faar grusblandet Lyngjord; har man ikke Adgang til +at skaffe denne Jordart, maa man anvende Jord fra Lyngmoser med +en Indblanding af lidt rigeligere Grus. 1 Kalkafdelingerne +tilsaettes, som naevnt en Del knust Kalksten eller Murgrus. + + + + +_Stenhoejens Tilplantning_. + +For at kunne tilplante en Stenhoej tilfredsstillende maa man +kende noget til de Planter, man vil dyrke. Vel kan man laese +sig en Del til, men bedre Kundskab om Arterne vil man dog +erhverve sig ved at studere andre Stenhoejsanlaeg. Her kan man goere +mange Iagttagelser, se de Fejlgreb, der er bleven begaaede, og +derefter vare sig for at goere de samme Fejl om igen, man vil +kunne se de gode Resultater, som er opnaaede, og soege at +efterligne de Kaar, den og den Plante her er lykkedes under. Ja, +man kan jo endog faa Lejlighed til at kritisere de rosende +Udtalelser, som Boeger og Kataloger, Gartnere eller ens Venner +har fremfoert om denne eller hin Plante, og se, om det virkelig +passer, at denne "ikke boer savnes paa nogen Stenhoej" eller hin +"er af glimrende Virkning plantet i store Masser". Smagen er jo +saa forskellig, at man aldrig er sikker paa om det, andre roser +som noget saerlig godt, netop vil falde i ens egen Smag. Man maa +foroevrigt heller ikke vente al Tid at opnaa samme Resultat, som +man ser naaet andet Steds, de lokale Forhold har ofte meget stor +Indflydelse; men mislykkedes nogle Arter, kan man til Gengaeld +glaede sig til, at andre maaske netop vil lykkes bedre paa den +Stenhoej, man selv har anlagt, end paa dem, man har lagt til +Grund for sine Forstudier. Her kan saaledes naevnes, at _Max +Kolb_ ved Beskrivelsen af _Hutchinsia alpina_ skriver: "Saa +almindelig (i Bjaergene) denne Plante end er, saa lykkes den ofte +ikke godt og gaar gaerne til Grunde", medens den i Botanisk Have +i Koebenhavn regnes for at vaere en af de villigste; og om +_Polygonum vaccinifolium_, der sidstnaevnte Sted naermest maa +kaldes lunefuld og absolut maa have en god Plads, siger +_Robinson_, at "den formeres let ved Deling og Stikning, trives i +almindelig Havejord og passer til Skraenterne og de mindre vigtige +Steder paa Stenhoejen." + +Vigtigt er det ogsaa ved disse Studier paa andre Stenhoeje at +laegge Maerke til, _hvor_ den eller den Plante "goer sig" bedst, om +den udvikler sig bedst til sin Fordel klemt inde mellem Sten i en +vandret eller lodret Revne, eller om den ser bedst ud imellem +loese Smaasten, om den trives bedre i et lille Engparti end i en +Kloeft, og om den syner bedst betragtet fra oven eller fra neden, +Man maa goere Iagttagelser angaaende Planternes Krav til +Vokse-Areal, om det er Planter, der breder sig raskt eller om den +aarlige Tilvaekst kun er ringe. + +Til Plantningen bruges helst smaa Planter. Disse vokser lettest. +Synes de Blokke, man har indkoebt, at vaere for store, maa man se +efter, om det er en Art, som let lader sig dele, og er dette +Tilfaeldet, boer man straks partere den, man har da ikke alene +flere Chancer for een, at Planten skal vokse, men tillige faar man +i samme Koeb et stoerre Stykke af sin Stenhoej tilplantet. Af +Plante-Arter, som ikke taaler Deling, maa man vogte sig for at +faa store Individer. Nogle Planter har lange piskformede eller +dog svagt forgrenede Roedder (mange Baelgplanter). Disse Planter +lader sig ikke dele; de kan tillige vaere vanskelige at plante, +da Roedderne paa Grund af deres Laengde kraever et dybt Plantehul; +en Indkortning eller Sammenbukning af Roedderne er ikke heldig, +taales i mange Tilfaelde slet ikke af Planten. Derimod kan alle +Planter med taet og rigt forgrenet Rodnet godt taale +Rodbeskaering, og denne Indstudsning boer foretages, da +Plantningen foregaar lettere, naar Rodmassen er mindre. + +Stenhoejsplanter maa plantes med megen Omhu, navnlig gaelder det +om at trykke Jorden godt omkring Planten, saa at Roedderne straks +omsluttes fast af Jord og Smaasten. Ved Omtalen af Stenenes +Anbringelse er det naevnt, at Jorden skal pakkes ind i alle +Hulheder og Revner. Ved Plantningen gaelder samme Regel, man maa +hele Tiden passe paa, at Jorden, som man fylder ned om Roedderne, +baade ligger fast til disse og til Stenvaeggene. Tilplantning af +Grottevaegge og Klippeblokke er den vanskeligste. Revnerne er +ofte ganske smalle, saa at det er et stort Taalmodighedsarbejde +at faa Jorden fyldt ind omkring Roedderne; som naevnt skal der +gaerne vaere Smaasten i Jordblandingen, disse Smaasten kommer let i +Klemme og haemmer den videre Paafyldning af Jorden. Og volder de +vandrette Revner Bryderier, er de lodrette endnu vanskeligere at +beplante, Thi her mangler det faste Underlag, som man dog har ved +de vandrette Revner. Man maa derfor ved Tilplantningen af disse +lodrette Spalter klemme Sten ind deri, som kan tjene som +Hvilepunkt for Planten, man vil anbringe, og for yderligere at +goere et saadant Sted til et fast Stoettepunkt, kan man faestne den +indsatte Stenkile med Cement. For at goere Cementen saa lidet +synlig som muligt, knuser man noget af den Stenart, man har +bygget med, til meget fine Skaerver og trykker en Del af disse +ind i den endnu fugtige Cement. + +[Illustration: Fig. 51. Parti af Botanisk Haves Stenhoeje.] + +Man maa vel vogte sig for at faa sin Stenhoej for regelmaessigt +tilplantet. Uregelmaessighed og Uensartethed er jo allerede givet +eller tilstraebt i selve Konstruktionen, der vilde da ingen +Mening vaere i at udviske dette ved en altfor regelmaessig og +ensartet Tilplantning. Det gaelder jo foerst og fremmest at give +Planterne de bedste Vaekstbetingelser, men tillige maa man jo give +dem den bedste Baggrund og tage Hensyn til de enkelte Arters +Voksemaade. Pudeplanter skal ikke plantes taet og i store Klynger, +de skal ses enkeltvis eller faa sammen, saa at den enkelte lille +Plante viser sig. Rosetplanter og visse Pudeplanter tager sig +bedst ud mellem Sten og plantes derfor i store Klippeblokke. +Taeppeplanterne saettes sammen i stoerre Maengde og isaer paa store +Flader, de goer sig jo netop paa denne Maade; er det Arter, som +hurtigt breder sig, kan Arealet, der skal indtages af en eller +anden Art, dog godt beplantes spredt, men al Tid uregelmaessigt; +saet ikke Planterne i Rader og Geledder som i en Koekkenhave! +Foroevrigt kan Taeppeplanter ogsaa vaere af ypperlig Virkning, naar +de er plantede over en lille Stenknold; Planterne vil da +efterhaanden brede sig over hele Knolden og daekke den, saa at kun +en enkelt Stenspids traeder frem af det groenne. Straks efter at +man har beplantet en Klippeblok, en Top eller en Flade, belaegges +den fri Jord mellem Planterne med fine og grove Skaerver. Disse +tjener dels til at holde paa Jorden, at den ikke saa let skyller +bort, dels bidrager de til at holde paa Jordens Fugtighed. I +Stenskredene maa dette oevre Lag af loese Sten vaere noget +rigeligere end andre Steder paa Anlaegget, og man bruger her +helst Stenflager eller soerger for at idet mindste en Del af +Stenene har denne Form. I Engpartierne og Kloefterne saavelsom i +Bunden af Grotterne anvendes en Belaegning med Skaerver kun i ringe +Grad eller slet ikke, men for at lette Faerdslen for den, der +passer Stenhoejen, maa der her og der ligge nogle stoerre, flade +Sten til at traede paa. Er Stenpartiet stort anlagt, kan man endda +enkelte Steder foere en Gang over et Engparti eller over en +bredere Kloeft ved at laegge et Par Raekker af store, flade Sten, +hellere maa man lade en slidt end en nylig brudt Flade vende +opefter. + +Man boer goere sig det til Regel foerst at tilplante +Stenhoejsspidserne, Smaatoppene og Blokkene, dernaest Skraenterne og +Lavningerne. Vanding af det plantede sker umiddelbart eller kort +efter Tilplantningen, bortskylles derved Jord og Smaasten, maa +man fylde lidt efter. Er Vejret toert, vandes i den foerste Tid +dagligt, indtil Planterne har taget godt fat. + +Omplantning af Stenhoejen maa af og til finde Sted. Denne +foretages bedst partielt, saaledes at man hvert eller hvertandet +Aar tager en Del af Anlaegget under Behandling. Det synes +navnlig, at de Planter, der her er betegnede som +Pude-Taeppeplanter, ynder eller tiltraenger Omplantning, for at de +skal se friske og livskraftige ud. Herunder kommer isaer de +almindelige fintloevede _Saxifraga_-Arter, _Aubrietia_, +forskellige _Arabis_ og mange andre. Forsoemmes Omplantning bliver +disse Taeppeplanter tynde eller visne i Midten og holder sig kun +friske i Udkanten. Men det er ligefrem forbloeffende at se, hvor +hurtigt nyomplantede Planter tager fat i den friske Jord, og hvor +sunde og yppige de ser ud blot en Maanedstid efter Plantningen. +Andre Taeppeplanter opfoerer sig ikke som de ovennaevnte, men +vedbliver at vaere friske helt igennem; dette er navnlig traeagtige +Arter som _Salix retusa_; er Omplantningen af en saadan Plante, +der er godt i Vaekst, ikke paatraengende noedvendig--for Eks. paa +Grund af en _Omlaegning_ af Stenhoejen,--boer man ved Omplantningen +gaa uden om den. Ligeledes vil Stenhoejens Smaabuske som Regel +ikke behoeve Omplantning, men maaske af og til Fornyelse, hvis de +er bleven for store i Forhold til Omgivelserne, Det er da isaer +Planterne paa Skraaningerne, i Lavningerne og paa de mindre +Stensamlinger, som boer omplantes. De store Stenblokke boer helst +lades uroerte saa laenge som muligt, fordi Tilplantningen af disse +er noget omstaendelig, men ogsaa fordi en stor Pudeplante eller +Rosetplante, som er vokset rigtig fast til Stenene, ikke taaler +Omplantning, eller i alt Fald lider meget derved. En partiel +Omplantning kan dog her ogsaa vaere noedvendig. Her taenkes paa de +Fornyelser, som bliver noedvendige ved at nogle Planter +_(Saxifraga mutata, Saxifraga longifolia, Carlina acanthifolia_ +o. a.) doer efter Blomstringen. Allerede ved foerste Plantning maa +man have disse Planters kortvarige Liv i Minde, saa at man saetter +dem paa Steder i Klippeblokken, hvor Omplantning bliver +forholdsvis let. + + + + +_Moraenebede_. + +Det er foer anfoert, at visse Alpeplanter er meget vanskelige at +dyrke; dette gaelder da navnlig Arterne fra de hoejeste Fjaeldtoppe +og dem, som vokser paa Moraenerne. Det ligger da naer at formode, +at man, saafremt man kunde efterligne de ejendommelige +klimatiske Kaar og Jordbundsforhold, som de lever under, vilde +kunne faa dem til at lykkes i Kultur. Det gaelder altsaa at skaffe +Planterne en Jordbund af muldfattig Beskaffenhed, rigelig +Tilfoersel af koldt Vand om Sommeren og temmelig toer Jordbund om +Vinteren. I England har man da i de senere Aar konstrueret de +saakaldte "Moraenebede" til Kultur af disse Planter. + +Paa en svagt skraanende Flade graver man en Fordybning godt 1/2 +m dyb. Bunden og Siderne beklaedes med en Kappe af Cement, +Bassinets oevre Rand skal have samme Fald som den Flade, det er +konstrueret i. Paa det laveste Sted i Bassinets Bund anbringes +inden Stoebningen en Flaskehals, som saaledes kan give Afloeb for +det Vand, der samler sig i det stoebte Bassin. Dette fyldes nu med +Sten, store i Bunden, aftagende opefter, saa at det oeverste Lag +bestaar af ganske fine Skaerver. Heri anbringes Planterne. I +Flaskehalsen indsaettes en Prop udvendig fra. Ved den oevre Rand +af Bassinet laegges et perforeret Roer, som er sat i Forbindelse +med Vandledningen; herfra maa Vandet flyde ganske jaevnt hele +Sommeren. Tilloebet maa vaere staerkere end Fordampningen, saaledes +at der bestandig loeber Vand over den nedre Rand af Bassinet. Hen +paa Efteraaret lukkes af for Vandet, og nu uddrages Proppen af +Flaskehalsen, hvorved Bassinet toemmes for Vand, og Stenmassen +bliver ret toer. Selvfoelgelig maa Cementrandene skjules ved, at +der laegges stoerre Sten over dem, ligeledes maa man for at bryde +Ensformigheden ved Bedets Overflade henlaegge stoerre Sten her og +der. Det Vand, der loeber bort fra Moraenebedet Sommeren igennem, +boer man lede videre gennem Stenhoejsanlaegget, lade det risle +nedover som et mindre Vandloeb for at ende i en Eng eller en +Kloeft. Om man vil, kan man bygge Moraenebedet i 2 Etager som 2 +Bassiner, det ene over det andet; det overfloedige Vand fra det +oevre loeber da ned og befugter det nedre Bed. + + + + +_Murhaver_. + +Paa gamle Mure--og ikke mindst paa Ruiner--traeffer man ofte en +ret yppig Vegetation. Det er saaledes en bekendt Sag, at den +lille Bregne _"Murrude"_ vokser frodigt paa Kronborgs Mure. Ved +foerste Oejekast ser det maerkeligt ud, at Planterne kan trives +under saadanne Kaar, men taenker man naermere over Sagen, er det +jo i og for sig ikke maerkeligere, end at Planterne vokser i de +stejle Klippesider, thi Murene er jo mindst ligesaa poroese som +Grundfjaeldene. Det har endog vist sig, at Planter, som vanskelig +trives paa Stenhoej, lykkes, paa Mure. Det er da intet Under, at +man sine Steder ligefrem har opfoert Mure udelukkende eller dog +for en Del beregnede paa Beplantning. (Se Figurene 13, 14, 15 og +16.) _Correvon_ omtaler udfoerligt og roser meget disse Murhaver. +En Mur, som han selv har i sin Have, _"Floraire"_, er 28 m lang, +2,10 m bred og 1,40 m hoej, den er bygget af haardtbraendte Sten og +loeber i Retning SOe.-NV., den har altsaa sine Flader vendte mod +NOe. og SV., har saaledes en Solside og en Skyggeside, en Fordel +man kan sikre sig, naar man bygger en Mur alene til dette +Formaal; paa en Mur, der forud eksisterer, som er opfoert med +andet Formaal, og som man faar til Opgave at beplante, vil ofte +kun den ene Side vaere fri. _Correvon_ giver Fortegnelse over de +Planter, som Aaret igennem blomstrer paa denne Mur, ordnet efter +Blomstringstiden; Listen indeholder flere Hundrede Navne. +Konstruerer man selv sin Mur, har man jo yderligere den Fordel +at kunne give den Indmad d.v.s. en Blanding af Jord, Kalkgrus og +Sten. + + + + +_Pottekultur_. + +For dem, som har endnu ringere Plads end en Stenhoej fordrer, kan +det vaere et Substitut at dyrke en Samling Alpeplanter i Potte, +og denne Kulturmetode kan ogsaa vaere nyttig for dem, der har +Stenhoej, idet de da i de pottedyrkede Individer har en Reserve +at ty til, hvis enkelte Planter skulde gaa ud paa +Stenhoejsanlaegget. Man anskaffer sig foruden den almindelige Slags +Potter to andre Slags, et Saet, der er smallere og dybere, og et, +der er fladere og bredere, i de dybe dyrkes Pudeplanter og i det +hele Planter med dybtgaaende Roedder, de flade forbeholder man +Taeppeplanterne. Man kan her ofre noget mere paa Jordblandingen, +da det er saa ringe Kvanta, der bruges, og man anvender derfor +udelukkende Mosejord, Lyngjord, Graestoervjord, Bladjord, Kalkgrus, +Grus og fine Skaerver. Man planter meget fast; i Bunden af Potten +laegges et Lag Potteskaar. Potterne nedgraves paa et Grusbed og +vandes rigeligt Sommeren igennem; Gruset udenfor Potterne holdes +ogsaa staerkt fugtigt, Fordampningen herfra vil bringe Koelighed og +Friskhed til Potteplanterne. Om Vinteren holdes de i dybe Karme, +nedgravede i Grus. Imellem Karmene laegges Kulaske eller lignende +Materiale, som afleder Vandet godt. Karmene daekkes med Vinduer, +naar det er staerkt fugtigt Vejr, men der luftes rigeligt. Bliver +det Frost, lukkes Vinduerne til, og der daekkes med Maatter og +Lemme. Ved indtraedende Toevejr afdaekkes igen. + + + + +_Pasningen af Stenhoejen Aaret rundt_. + +Naar Aaret lakker mod sin Slutning er det Tid at taenke paa +Stenhoejens Daekning. Enkelte silkehaarede eller filthaarede +Planter, som ikke taaler for megen Vaede paa Bladene, vil man med +Fordel kunne beskytte ved Hjaelp af et lille Glashus bestaaende +af fire Sideplader med en Overligger, der maa skraane lidt, saa +at Vaeden kan loebe af den; der maa ogsaa vaere en Aabning mellem +Siderne og Taget, saa at Luftcirkulation stadig kan finde Sted. +Denne Tildaekning kan passende ske, naar Efteraarets bestandig +vaade og graa Dage indfinder sig. Visse kaelne Planter kan man +ogsaa beskytte mod Vinterens Vejrlig ved, naar den foerste Frost +er i Vente, at tildaekke dem med skarpt Grus. Disse to +Beskyttelsesmaader bliver dog rent lokale. De fleste +Stenhoejsplanter er i deres Hjemstavn daekkede af et lunende +Snelag, som goer, at Jorden ikke fryser i nogen betydelig Dybde; +men her i vort Klima ligger dette naturlige Daekke kun rent +undtagelsesvis i et laengere Tidsrum. Spoergsmaalet er da, om man +kan skaerme sine kaere Stenhoejsplanter mod staerk Barfrost, saa at +man paa en Maade erstatter Sneen. Desvaerre lader dette sig ikke +goere, i al Fald kun i ringe Grad. Men et Lag af Granris, over +hele Stenhoejen goer dog sin Nytte, det haemmer i en vis Grad +Udstraalingen og skaermer noget mod de bratte +Temperatursvingninger. Mest Gavn goer Granrisdaekket paa +Slutningen af Vinteren, naar Solens Lys og Varme vil lokke +Planterne til en for tidlig Vaekst, og ligeledes vaerner det de +stedsegroenne Planter mod den skarpe Foraarsvind, der let +foraarsager en for staerk Fordampning fra deres Loevvaerk. +Tildaekningen med Granris finder bedst Sted ved Juletid, men +frygter man staerk Frost i den tidligere Del af December, maa man +hellere fremskynde Tildaekningen. Kommer der et Snedaekke, er +Planterne foerst ret hjulpne. + +Vinteren igennem er der intet at goere ved Stenhoejen. Og dog! +Hvis der indtraeder milde Perioder, som tegner til at blive af +nogen Varighed, er det gavnligt at mindske Daekket paa Stenhoejen +her og der, navnlig boer man taenke paa de stedsegroenne urteagtige +Arter som visse _Saxifraga, Hutchinsia_, enkelte _Sedum_. +nogle _Veronica_ o.s.v., thi selv om det er Vinter, er der dog en +vis Grad at Livsvirksomhed til Stede. De bortfjaernede Granris +samles i Bunker for atter at laegges over Planterne, saa snart +Frostvejr indfinder sig. + +[Illustration: Fig. 52. Digitalis. Denne Plante kan under store +Forhold anvendes paa en skygget Del af Stenhoejen. Man saar den +paa Stedet.] + +Afdaekningen om Foraaret maa finde Sted gradvis, og man boer saa +vidt muligt vaelge Graavejrsdage til dette Arbejde for ikke at +udsaette Planterne pludseligt for Solens Indvirkning. Men nu +kommer samtidig et af Aarets vigtigste Vedligeholdelsesarbejder. +Frosten har Vinteren igennem, trods Daekning, virket paa Jorden, +den har loeftet de smaa Sten, som ligger omkring Planterne, ja +selve Planterne, navnlig dem, der er plantede det foregaaende +Efteraar er haevede op af Jorden, saa at Roedderne er blottede. +Forsoemmer man ret laenge at faa dette bragt i Orden igen, vil de +loesnede Planter doe af Toerke eller i al Fald svaekkes i betydelig +Grad. Derfor skrider man til det Vaerk, mens der endnu er +rigeligt af Fugtighed til Stede, at trykke Jorden fast igen. +Ofte maa man tage fat paa dette Arbejde, inden man helt har +afdaekket Stenpartiet, men man soerger omhyggeligt for, at ingen +Del af Stenhoejen forbigaas. Man fjerner saa Granrisene fra et +mindre Parti, goer dette i Stand og laegger nogle af Granrisene +over igen. I en Kurv eller Kasse foerer man lidt frisk Jord med +sig for at kunne fylde efter i de Revner, som maatte vaere +opstaaede ved Regnskyl Vinteren igennem. + +Efterhaanden som Foraaret skrider frem, kan man fra Grotter og +Kloefter bortfjaerne Loev, som er foeget sammen der, hvis det virker +uskoent eller er hobet op i for store Maengder; ligeledes kan man +afpudse de gamle Bregneblade eller andet Loevvaerk, man har ladet +sidde for at virke beskyttende Vinteren igennem. Nu bryder det +alle Vegne, og en Stund kan man blot fryde sig over sin Stenhoej, +og hver Dag se en ny Plante udfolde sine Blomster, men snart +kalder Arbejdet igen. Foraarets toerrende Luft goer sin Virkning, +og Vanding bliver noedvendig enkelte Steder. Har man et kunstigt +Kildevaeld i sit Stenhoejsanlaeg eller et Moraenebed, maa der lukkes +op for Vandet. Snart straekker Vanding med Vandkande ikke til, +der maa sproejtes dagligt, i al Fald naar Vejret er toert. +Sproejtningen skal ikke indskraenkes til Planterne alene, Stenene +og Gangene oversproejtes, de sidste ikke mindst, thi derved +bidrager man til at sprede Friskhed og Koelighed over hele +Anlaegget. Vil man have et saerlig godt Vandingssystem, kan man +over hele Stenhoejs-partiet lade laegge Vandroer med mange fine +Bruseapparater, hvorfra Vandet kan fordeles stoevfint. + +Nu har de foerste af Stenhoejens Foraarsbebudere allerede visne +Blomster, disse maa fjaernes, hvis man da ikke agter at samle Froe +af dem. Efter staerke Regnskyl maa man med Jord og Sten udfylde +de Render, det nedstroemmende Vand har dannet sig, ogsaa Gangene +maa efterses og repareres. Saaledes gaar Sommeren med Afpudsning, +Vanding og Reparationer. Man maa ogsaa stedse goere sine +Iagttagelser med Hensyn til Planternes Vaekst og Udvikling, holde +Oeje med dem, som vokser for staerkt for i Tide at kunne haemme dem +i Vaeksten; ofte kan Forholdet dog vaere saadant, at det er +rigtigere at lade den Plante, der foeler sig vel paa Stedet og er +ved at blive smuk og kraftig, beholde Pladsen, medens den +svagere maa fjaernes og saettes hen paa en for den gunstigere +Plads. Man maa i det hele maerke sig, hvilke Planter, der synes +at have faaet en uheldig Plads, hvilke der staar for toert eller +for lyst, for fugtigt eller for skygget, saa at man senere, naar +Omplantningstiden indtraeder, kan rette de Fejl, der er begaaede. + +Hele Aaret, men dog mest om Sommeren, har man at kaempe mod nogle +Fjender af Dyreriget, hvilke man maa soege at bekaempe paa bedste +Maade. Muldvarpen er her som i den oevrige Have en ubehagelig +Gaest, som man maa forfoelge ihaerdigt. Mus og Rotter saetter af og +til Bo i de Stensaetninger, hvor de kan finde en Hulhed; jo bedre +Grottevaeggene og Klippeblokkene er byggede op, des vanskeligere +kan disse Dyr finde et passende Sted til deres Bolig. Solsorten +er vel nok den ubehageligste Gaest blandt Fuglene, hvis man da +ikke er saa letsindig at lade sine Hoens gaa om i Haven. +Solsorten ynder at rode og hakke i Planternes taette Puder og +Taepper for at soege efter Insekter og Orme, og nyplantede Partier, +som har haft Besoeg af denne Fugl, ser soergelige ud. Hvis man ikke +naenner at skyde denne Gaest, har man naeppe andet at goere end at +finde sig i dens Oedelaeggelser. Og af de lavere Dyr har man +Snegle, Knoporme. Myrer, Jordlopper, Baenkebidere og andet Utoej at +bekaempe. Snegle uden Hus (noegne Snegle) er isaer slemme efter +Planter med tykke eller koedede Blade, saasom forskellige +Primula-Arter, de ynder ikke Kalk, og for at haemme deres Angreb +an vender man andetsteds en Udstroening af pulveriseret Kalk; da +saa mange af Stenhoejens Planter er kalkyndende, vil en saadan +Udstroening, i al Fald omkring de kalkyndende Planter, kun kunne +goere Gavn. Myrer er meget ubehagelige Gaester, de laegger med +Forkaerlighed deres Tuer midt op i en Taeppeplante eller +Pudeplante. Man maa for at udrydde dem afgrave og bortfjaerne en +stoerre Del af Jordmassen, som man erstatter med frisk Jord. +Myrerne kan ogsaa fanges ved i Tuerne at nedlaegge en Svamp dyppet +i Honning eller Sukkeroploesning; Dyrene vil da krybe ind i +Svampens Hulheder, naar denne er fyldt, kastes den i en Spand med +kogende Vand; gentages denne Proces Gang paa Gang, kan man helt +rense en Tue for dens Beboere. Knoporme efterstraeber de finere +Nellikearter, Primula og mange andre af de bedre Stenhoejsplanter. +Man maa, saa snart man har opdaget deres Tilstedevaerelse, +gennemrode Jorden tidlig om Morgenen og afsamle saa mange af +disse Skadedyr som muligt. Baenkebidere er Natdyr og gemmer sig om +Dagen i moerke Huller. Henstiller man paa Stenhoejen udhulede +Kartofler eller Roedbeder--med Hulheden nedad--vil Baenkebiderne +soege til disse og gemme sig der, om Morgenen kan man da ryste dem +ud og draebe dem. Regnorme, hvis Tilstedevaerelse ellers er +oenskelig i Naturens Husholdning, er ikke til nogen Gavn for +Stenhoejen. Jorden bliver ved deres Virksomhed og ved deres +Aflejring af Ekskrementer mindre behagelig for Alpeplanternes +Roedder at arbejde i; som egentlige Skadedyr kan man dog ikke +opfatte dem. + +Med August begynder atter en travl Tid. Thi nu er det en gunstig +Tid for Omplantning, hvad enten dette nu er de smaa Aendringer, +der just er hentydet til, eller det er Generalomplantninger af +stoerre Dele af Stenhoejen. Den rigeligere Nedboer, som falder i +denne Maaned, og den kraftigere Nattedug er gunstig for dette +Arbejdes Udfoerelse. I og for sig kan man omplante +Stenhoejsplanter til enhver Tid af Aaret, naar blot Jorden ikke +er frossen, men Planterne tager hurtigere fat, naar de omplantes +i August, og de naar at faa rodfaestet sig inden Vinteren. + +Efter at Omplantninger og Nyplantninger er fuldendte, har man +Resten af Efteraaret mest Renholdelse at taenke paa. Man maa +soerge for, at man gaar Vinteren i Moede med en vel renholdt +Stenhoej; der maa ikke findes Ukrudt noget Steds, thi saa har man +det at kaempe imod straks i den travle Foraarstid. Visne Blade maa +man ikke vaere for ivrig med at fjaerne hen paa Efteraaret, thi +disse kan siddende paa Planten godt goere deres Nytte som et Slags +Vinterdaekke. + +[Illustration: Naturlig Plantning med faa vaesentlig indfoedte +Arter. Kun Arundo Donax (til hoejre) roeber at det hele er +Menneskevaerk.] + + + + + +DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENHOeJSPLANTER + + + +af _Andreas Madsen_. + + +I. VANDPLANTER. + +Paa Vandplanter er Danmark langt rigere end paa Klippeplanter. +Udfra et havemaessigt Synspunkt goer det intet til Sagen, at der +alene kan blive Tale om vore _ferske_ Vandes Blomsterverden, +eftersom Havets Plantevaekst ikke ejer blot en Art som er under +Dyrkning. Havfladen er ganske blomsterloes, kun fladbundede +Kysters Brakvand daekkes sine Steder af _Flydende Vandranunkel's_ +hvide Blomstermylder. + +Vore vildtvoksende Vandplanter omfatter derfor i gaengs Sprogbrug +udelukkende de Arter som traeffes i Soeerne, Aaerne, Baekkene, helt +ned til Toervegrave og Vandhuller. Mange iblandt dem, forholdsvis +flere end af Landjordens indenlandske Flora, er saa smukke og +statelige, at vi ogsaa lader deres Blomster og Blade smykke +Havernes Vandpartier. Andre har vi derimod god Grund til at +betragte med mindre velvillige Blikke, maa afgjort holdes baade +fra Haverne hvor de kun optraeder som Vandukrudt, fuldt saa +ondartet og vanskeligt at udrydde som Landjordens. Et Eksempel +herpaa er den kendte, oprindeligt amerikanske Art _Vandpest, +Elodea canadensis_. For ikke at tale om _Andemad_. + +Kun Arter der lader sig til Syne oppe i Luften enten med saavel +Blomster som Blade eller dog med Blomsterne alene, har vi nogen +Glaede af at indlemme blandt Havernes Kulturplanter, Den, ioevrigt +faatallige Gruppe, hvor _hele_ Planten til enhver Tid er +nedsaenket i Vandet, _Hornblad, Vandkrans, Brasenfoede, Vandpest_, +foruden enkelte andre, er lidet egnede til andet end +Stueakvarier, gennem hvis Glasvaegge Planterne kan ses ogsaa fra +Siden. + +De Vandplanter hvis Blade svoemmer eller rettere flyder i +Vandspejlet og hvis Blomster enten goer det samme eller dog gror +saa lavt at ogsaa de synes flydende, er derimod en Afdeling som +taeller mange udmaerkede Arter, i hvis Spidse vi afgjort boer saette +de to, danske Vandplanter som i alle Maader fortjener at indlede +vor Skildring, den _hvide_ og den _gule Aakande_. + +Om den hvide Aakande skriver Rostrups Flora, at den hoerer til +vore skoenneste, indenlandske Planter, og at Blomsterne overgaar +alle andre i Stoerrelse. Men naest efter kommer den gule og begge +vore Aakander forstaar, hvad ellers ikke ret mange +hjemmevoksende Planter kan, at haevde sig overfor den store +Maengde af indfoerte, fremmede Arter. Og hvilke glimrende +Fremtoninger der findes blandt den nyere Tids udenlandske +Aakander, meddeles andetsteds i denne Bog. + +De vokser ikke sjeldent blandede sammen og klaeder hinanden +fortraeffeligt. Paa Baggrund af Bladenes groenne Oerige traeder +Blomsterne frem i skinnende guldgul og soelvhvid Pragt, Det Hele +danner et saa skoent Billede, at Gartnerens Kunst ikke kan foeje +noget til, Intet Under at Aakanderne, indbefattet Asiens og +Aegyptens beroemte Lotus, fra de aeldste Tider og overalt har +tiltrukken sig almindelig Opmaerksomhed og er blevne folkekaere +som faa andre Planter i Vand som paa Land. Herom vidner den +Vrimmel af Aakande-Navne, som vidt forskellige Tungemaal er +forsynede med. + +_Aakande_ er et gammelt Navn der var faelles for hele Norden og +atter svarede til gaengse Navne laenger sydpaa. Hvem der +oprindeligt maa have vaeret den rette Aakande skoennes let, det er +utvivlsomt den Gule. Frugten, egentligt et "Baer", har virkeligt +Form som en Kande, medens den Hvide Aakandes er naesten +kuglerund, og staerkt minder om Opiumvalmuens Kapsel. Imidlertid +maatte Farven altid vaere den mest ioejnefaldende Forskel paa de to +Aakander, som begge kom til at baere dette Navn, der overfoertes +fra den Gule til den Hvide. + +Vore aeldste Planteboeger giver dog flere Navne at vaelge imellem. +_Henrik Smid's_ Laegebog fra 1557 naevner ganske vist kun Hvid +Aakande, men kun af den Grund, at den regnedes for al vaere mere +brugbar som Laegemiddel end sin Slaegtning. Som medicinsk Plante er +den ioevrigt nu gaaet af Brug. Derimod har _Simon Paullis "Flora +Danica_" tre forskellige Navne: _Aakande, Soee-Blomst, Soee-Blad_. + +De afledes hver fra sin Del af Planten, Frugten, Blomsten, +Bladet. Den fjerde Part Roden mindes i det gamle, men sjeldnere +Navn _Haarrod_, der hentyder til de tykke Rodstokkes taette +Bundter af Trevleroedder. Aakande synes dog at have vaeret det +gaengse, danske Hovednavn. Folkenavne paa Planter og Dyr er ofte +Lignelser, hvis Billeder hentes fra Ting hvormed man er +fortrolig i det daglige Liv, og Kanden manglede neppe i noget +Hjem. Aakandernes store Frugter var ganske som lidt plumpt +formede Drikkekander at se til og den hvide Aakandes lignede +tykbugede Krus. Det var ikke til at tage fejl af og saaledes +opstod rundtom i Lande og Landsdele en Maengde Aakande Navne, som +man mere eller mindre traeffende tog Sigte paa disse Ligheder. Det +falsterske _Soekrukke_, det jydske _Kaellingkrus_, Svenskernes +_Smoerkandekop_, Tyskernes _Eddikekrukke_, ligetil det engelske +_Braendevinsflaske_, et Navn som vist ogsaa skyldes en +Tankeforbindelse idet den gule Aakandes Blomster siges at udaande +en svag Duft af Whisky eller noget i den Retning. Det lyder da +lidt mistaenkeligt, at en Botaniker et Steds meddeler sine Laesere, +at Aakandeblomsterne har en "ikke ubehagelig Lugt." + +I svenske Folkemaal kendes ogsaa det noegne Navn _Kande_ og +sluttelig skal blot naevnes, at Thybomaalets _Pottelaage_ som Navn +for Bladene ogsaa tilhoerer disse Lignelser fra Koekkenets Verden. + +Paa Videnskabens Verdenssprog, Latin, bevarede begge de nordiske +Aakander gennem Aarhundreder Faellesnavnet Nymphaea, men omkring +Aaret 1800 fik de ikke laenger Lov til at vaere i samme, botaniske +Slaegt, men blev skilte i to. Det gamle _Nymphaea_ blev forbeholdt +den Hvide medens den Gule modtog Navnet _Nuphar_, som efter +Sigende er et arabisk Ord, der som Aakandenavn ioevrigt har vaeret +kendt gennem hele Middelalderen ogsaa nord for Alperne, i en lidt +anden Form _Nenuphar_, er det maerkeligt nok gaeldende i +Nutidsfransk som Navn for begge Aakanderne. + +I Skoleboeger og andre Skrifter for Boern og Ulaerde var det nu +noedvendigt at lade to latinske Navne faa tilsvarende danske, det +lod sig ikke goere at noejes med det ene, Aakande. Den Gule blev +da kaldt _Nuphar lutea, Aakande_, den Hvide med ligeledes een +indenlandsk Art, _Nymphaea alba_, fik Navnet _Noekkerose_. + +Selvfoelgeligt blev Ordet Noekkerose ikke valgt i Blinde. Det var +kendt fra gamle Dage som Folkenavn om just ikke i Dansk saa dog +i Norsk og Svensk og laenger sydpaa kendtes den som Germanernes +_Nixenblume_. + +I den almene Opfattelse stod de nordiske Vandes Guddom, Noekken, +som saerligt knyttet til norske og svenske Sagn og Aeventyr. Han +traeffes i danske Digtning og Overtro, men kun sjaeldent og vel +altid under Paavirkning nordfra. Foelgerigtigt maa da Noekkens +Roser vokse ikke i vore, men i de to andre skandinaviske Landes +Soeer og Aaer. Hermed passer det, at Videnskabernes Selskabs +Danske Ordbog skriver saaledes: "Noekkerose, Norsk Plantenavn" og +i de Plante-Laereboeger, der udkom inden Norges Adskillelse fra +Danmark og hvori de norske Plantenavne altid vedfoejes de danske, +henfoeres "Noekkerose" ligeledes til Norge. Mest udbredt og +henfoert til begge Aakanderne synes det dog at vaere i svenske +Folkemaal. + +Foruden Noekkerose kendes ogsaa Navnet _Noekkeblomst_, og denne +Form er vistnok den som foerst indfoerer den ny Betegnelse i +_danske_ Boeger. I _Bredsdorffs "Haandbog over botaniske +Ekskursioner i Egnen om Soroe_, Kjoebenhavn, 1834" opfoeres: +Nymphaea, Noekkeblomst og Nymphaea alba. Hvid Aakande. Som +Noekkerose findes det i _Joh. Langes "Haandbog i den danske Flora, +1853_" og optages senere af Rostrup og andre Botanikere. Selv om +det egentligt er et svensk-norsk Navn, lader det sig meget vel +forsvare at indfoere det ogsaa i det tredje nordiske Sprog. Men i +gaengs Tale har Noekkerose vanskeligt ved at traenge igennem. + +Et af gamle Simon Paullis Aakande Navne var _Soeblad_. Det er i +sig selv ganske ligetil, men har dog givet Anledning til en Strid, +som endnu er standende, og hvis Hovedpunkt er Spoergsmaalet om +"Hjaerterne" i det danske Rigsvaaben. Somme Historikere paastaar +jo, at de saakaldte Hjaerter ikke er andet end Soeblade, altsaa +Aakander. Er dette virkeligt Tilfaeldet, er der timedes vore to +fornemste Vandplanter stoerre Haeder end nogen anden i vor Flora +baade til Lands og til Vands. + +Vi kender alle Kong Volmers Ord "I Skjoldet springe Loever og +Hjaerter staar i Brand", og til disse Chr. Winther'ske Verslinjer +slutter sig Grundtvigs "Hjaerter og Loever i sit Skjold, Danmark +har foert fra Hedenold". Hvad Digterne her synger om, har staaet +som Sandheder, ved hvilke der ikke turde rokkes, at fornaegte dem +var at bryde selve den dyre Skjolderand. Men disse Historikere +har ikke Agtelse for nogetsomhelst. De soenderbryder Skjoldet, +laver Loeverne til Leoparder og Hjaerterne til Aakander. + +Til ingen Nytte foerer de Bevis efter Bevis i Marken for, at det +_er_ saaledes. Den gamle Tydning af Rigsvaabnet er for mange en +Trossaetning, hvorimod alle Fornuftgrunde preller af. Det er da +heller ikke Hensigten her at tage Standpunkt i Striden, men blot +sagtmodigt udtale, at det gamle Kongevaabens sindbilledlige +Betydning ikke forringes ved at faa Hjaerterne ombyttede med +Soeblade. En tredje dansk Digter Chr. Richardt har udbragt en +Skaal for hvert gyngende Aakandeblad til Ankers i Oestersoeens +Boelger, og Vaabnets Soeblad bliver da Billedet paa Danmark vaernet +af de tre Vaabendyr, de danske Hovedstroemme imellem Sjaelland, +Fyn og Jylland. + +Er dette Sindbillede hentet fra en dansk Indsoe, hvor Noekkens +Roser gynger paa Vandspejlet, mindre skoent end Fremstillingen af +de bloedende Hjaerter, som i sig selv intet betyder? + +Som virkelige Aakandeblade, hvorimellem de store, skoenne +Blomster er indstroeede, finder vi dem mange Steder hos _H. C. +Andersen_. I Aeventyret _"Klokkedybet"_ mindes han Barndommens +Land ved Odense Aa, hvor de gule "Aaknapper" vokser, og han lader +_Dyndkongens Datter_ komme for Dagens Lys i en Aakandeblomst, der +aabner sig mod Solen. Naturens underfulde Herlighed i _Paradisets +Have_ aabenbarer sig ogsaa i Aakander, hvis Blomster er som en +roedgul, braendende Lue, som Vandet giver Naering. Det kan taenkes, +at Digteren har kendt de fremmede, roede Nokkeroser han bruger +aldrig delte Navn. som ikke er indgaaet i Folkesproget,--og +muligt husker han dem fra sine Rejser, men det er dog neppe +falden ham i Tanker, at hans eget Lands Vande en Gang med Tiden +skulde prydes af ikke alene roede, men ogsaa blaa Aakander, der +vel kunde maale sig med de Fantasiblomster, hvormed han smykkede +Edens Have. + +I _Aarets Historie_ breder Nordens hvide Lotus sine Blade over +Skovsoeen, medens Varmen vaelder ned i den dejlige Sommer, og i +_Tommelise_ sejler Aeventyrets lille Heltinde ned ad Stroemmen paa +et Aakandeblad, der foeres af Sommerfuglen, et af de mest +henrivende Billeder ikke alene i dansk, men vel overhovedet i al +Aeventyrdigtning. At H. C. Andersen her taenker paa Odense Aa, +viser det Traek, at Skruptudsen pynter sin Stue nede i Dybet med +de samme gule Aaknapper, der findes i "Klokkedybet", hvor Stedet +udtrykkelig naevnes. + +Hvor meget der endnu lod sig fortaelle om vore hjemlige Soeblade +er det dog paa Tiden at standse. Som en lille Modvaegt imod den +megen Talen om Vaabenskjolde, om Aeventyr og andet laerdt og skoent, +skal dog til Slutning naevnes en lille Enkelthed fra et helt andet +Felt. + +Enhver, som elsker Naturen, maa glaedes ved at se Aakanderne i +deres fulde Sommerpragt og intet fremkalder selv midt i +Vinterens blomsteroede Moerke Mindet om de skoenne Timer i hoejere +Grad end vore Vandes hvide og gule Roser, der ogsaa er blevne +sammenlignede med Liljer og Tulipaner. Vi taenker tilbage og +husker Sejlturen henad Aaen eller Soeen forbi Aakandernes groenne +og blomstrende Rige, hvor man gaerne proever paa at plukke +Blomster, dog saedvanligt med lidet Held. Nede under dem leger +Fiskene med deres Finne, som skrevet staar i vore gamle +Folkeviser, og henover Vandspejlets Hjaerter danser og flyver +glimrende Insekter, de skoenne Sivbukke. Det falder os ikke ind, +at de beundrede Vandblomster ogsaa kan goere Nytte, praktisk +Nytte paa Bordet og derefter i Munden. Det har muligt heller +ikke nogensinde vaeret Tilfaeldet her i Landet, men i hvert Fald +oppe i Sverigs fattigere Egne har Almuefolk til Tider maattet +goere Brug af Aakandernes koedede, stivelsesrige Rodstokke, som er +blevne malede og bagte til Noedbroed. Om dettes Naeringsvaerd og Smag +har der ikke kunnet findes Oplysning, men selv om vi ikke +oensker, det skal komme saavidt, er det mon fjernt ogsaa i vor, +lidet hyggelige Tidsalder at sende en Tanke til de Vaerdier, som +ligger paa Vandets Bund? + +Ligesom Storhederne i Menneskenes Rige gaerne efterlignes af de +Smaa, saaledes er mange Vandplanter dannede i Aakandernes +Skikkelse. Med samme, flydende Hjaerteblade, tilsvarende +Voksemaade og med Blomster i Gult og Hvidt, hos enkelte slaar +den hvide Farve dog over i Rosa og et endnu kraftigere Roedt. + +_Froebid_ kan saaledes gaelde for en Noekkerose i Dvaergeformat, og +kaldes da ogsaa i aeldre Tid, hos Simon Paulli og andre med +Navnet: "Mindste Slags Aakande med hvide Blomster". Senere +godkendtes Froebid som ikke alene Nordens, men de fleste andre +Sprogs gaengse Navn, det latinske Artsnavn _morsus ranae_ er +udsprungen som ligefrem Oversaettelse af Folkemaalet. Almindelig +som denne Plante er naesten allevegne og skoent meget net dog +langtfra fremtraedende dekorativ, frister den ikke til +Indplantning i Havernes Vandpartier. + +Det samme gaelder vore _Vand Ranunkler_, hvis 6 forskellige danske +Arter i Laegfolks Oejne skuffende ligner hverandre, en enkelt af +dem hoerer, som allerede naevnt, til de meget faa Blomsterplanter, +der vover sig ud i om just ikke det salte Hav saa dog i det +stille Brakvand. Vand-Ranunklerne samles oftest i en saerlig Slaegt +_Froepeber, Batrachium_, hvis mest ioejnefaldende Faellestraek er +_hvide_ Blomster, medens den toerrere Bunds Ranunkler--eller +Smoerblomster--hos os alle er gulblomstrede. + +_Lyseroede_ Blomster, samlede i tykke Aks, har _Vand-Pileurt_. + +Dens lange, smalle Blade er skabte som hos de oevrige danske +Pileurter, der er mindre haederlig kendte som slemt Ukrud i Haver +og paa Marker. I det Hele har Vand-Pileurt ikke det saedvanlige +Praeg af at tilhoere det vaade Element og kan ogsaa tidt vandre +ind paa toerlagt Bund eller endog blive en ligesaa slem +Ukrudplante som sine Slaegtninge Blegbladet og Ferskenbladet +Pileurt, fra hvilken Vand-Pileurt dog adskiller sig ved at vaere +fleraarig. Den tager sig afgjort bedst ud som svoemmende med de +smukke rosenroede Blomsteraks stikkende op over Vandskorpen og kan +herude ikke forveksles med nogen anden Pileurt. + +Til samme Gruppe. Flydeplanterne, hoerer endnu to Planter, som kun +med et vist Forbehold henfoeres til _danske_ Vandplanter. De har +begge i en fjern Fortid vokset i vore ferske Vande, men goer det +ikke laenger; med en vis historisk Ret tilhoerer de dog stadig vor +Flora og deres Udeladelse vil af flere Grunde vaere paafaldende. + +Den ene er _Hornnoedden, Trapa natans_, hvis Blade ikke kan vaekke +Strid om Rigsvaabnets "Soeblade" eller "Hjaerter", eftersom de +snarere har vaeret Forbilleder for "Ruder" paa Spillekortene. +Hornnoeddens ejendommelige Ydre og maerkelige Historie vil ioevrigt +mangen Laeser kende fra Sophus Bauditz's "Fortaellinger fra +Skovridergaarden", hvor man finder dens veltrufne Portraet. Man +ved da, at Trapa er uddoed her i Landet. Om dens Forekomst for +maaske Aartusinder siden, derom vidner Fundet af Hornnoedden +foerst i lollandske Toervemoser, senere ogsaa fra Steder paa +Sjaelland og i Jylland, I vore Dage er den sjaelden i hele Nord- og +Mellemeuropa og gaar som en uddoeende Art stadigt tilbage. Der +gaar Sagn om, at en ivrig Planteven en Gang satte sig for at +genindfoere Trapa natans i den danske Flora. Med Lommerne fyldte, +strittede han Noedderne ud de flest mulige Steder, det hed sig +endog, at de paa Jaernbanerejser blev kastede ud af +Kupevinduerne, naar Toget gik taet forbi en Soe, Aa eller blot et +Vandhul, men der forlyder intet om, at der nogetsteds i Landet +viste sig levende Hornnoedplanter. + +Skoent Hornnoeddens Ydre er meget beskedent, vil de svoemmende +Ruderblade altid vaekke Opmaerksomhed, selv om man ikke har laest +Bauditz eller fra anden Side kender Plantens maerkelige Historie, +som i "Skovridergaarden" er behandlet med nogen digterisk +Frihed. Men Trapa har aabenbart noget vanskeligt ved at finde +sig til Rette i det nuvaerende Danmark, hvad saa end Grunden kan +vaere og saetter i hvert Fald sjaeldent modne Frugter. Om Dyrkningen +vil Laeseren andetsteds i denne Bog finde de fornoedne Oplysninger. + +Den anden Vandplante, hvis Borgerret her i Landet blev naevnt som +tvivlsom er _Limnanthemum nymphoides_, der ligeledes forlaengst +har ophoert med at vaere vildvoksende hos os, men hvis Frugter ved +at vaere fundne i Toervemoser eller dybt i jordlagene vidner om en +fordums Tilvaerelse. Dens Forhold i Nutiden er dog helt anderledes +end Hornnoeddens. + +Flygtigt set minder denne Plante om Gul Aakande. Bladene er flere +Gange mindre, men smukt hjaerteformede, Blomsterne ved naermere +Eftersyn langtfra aakandelignende, men ligner mere store, gule +Aurikler. Planten hoerer til Ensianfamilien, der taeller saamange +skoenne Arter og saerligt en Maengde Alpeplanter. + +Hvorfor, kan Laeseren spoerge, praesenterer vi dog Planten under et +skraekkeligt, langt og svaert latinsk Navn. Lad os hoere et godt, +dansk Ord. Desvaerre er dette Oenske lettere at sige end at +opfylde. Limnanthenum savner et Navn med hjemlig Klang, en +ligefrem Foelge af, at den er saa lidet kendt. + +Efter at have vokset hos os i Stenalderen eller anden +Oldtidsperiode forsvandt L. (som vi foreloebigt kalder den) ganske +og dukkede foerst op i den nyeste Tid. Naar vi traeffer den i vor +aeldre, botaniske Litteratur er Grunden den, at Planten voksede i +Syd-Holsten, saerligt i Elben og dens Bifloder som en Tid lang +regnedes for Artens Nordgraense. Sydpaa var den udbredt over hele +Nordtyskland dog intetsteds saerlig almindelig. + +Da Hertugdoemmerne gik tabt, skulde L. dermed vaere slettet af den +danske Flora, men omtrent samtidigt fandt man den i det +egentlige Danmark; e. 1863 i Faestningsgravene ved Kronborg, +senere flere Steder i sjaellandske Aaer, desuden i Odense Aa og i +de allersidste Aar i Vor Aa i Nordjylland. Overalt siges den at +vaere indplantet, ikke virkelig vildtvoksende, I Modsaetning til +Hornnoedden lader saaledes L. til at foele sig meget vel til Mode +i Nutidens Danmark, og i Sverig, i hvis Stroemme den ligeledes er +plantet, er det samme Tilfaeldet. Den rykker stadigt laenger +nordpaa og agter vistnok paany at erobre sig en blivende Plads +indenfor den skandinaviske Flora. + +I nyere, botaniske Boeger opfoeres L. med det danske Navn, +_Soeblad_, der som vi har hoert er et af Aakandens gamle Navne. Som +Navn paa Limnanthemum er det misvisende alene af den Grund, at +det kan lede til den Tro, at Rigsvaabnets "Soeblade"--eller +"Hjaerter"--i Virkeligheden er denne Arts Blade, hvad aldeles ikke +kan vaere Tilfaeldet. Man ser ogsaa Planten opfoert som +_Aakande-Soeblad_, men et saa kunstigt Ord vinder aldrig Indgang i +daglig Tale. I Sverig, hvor L. jo ogsaa er ny. har Botanikerne +lignende Navne-Vanskeligheder, et af de foreslaaede Navne er her +det poetiske _Soeguld_. + +Saameget rigere er L. paa videnskabelige Navne. Foruden de ny +tillige _Nymphoides peltatum, Villarsia nymphoides_ og endnu +flere som for naesten alles Vedkommende omfatter et _nymphoides_, +der henpeger paa Ligheden med Aakanderne. + +I Havernes Vandpartier vil den, hvad man saa foretraekker at +sige, altid goere sig gaeldende. Hvem som ikke forud kender +"Soeguldet" vil hvert Aar kunne finde det blomstrende i Juli og +August i et af Vandbassinerne i Botanisk Have i Koebenhavn. + +Der kunde fremdrages endnu flere Vandplanter af foerste Grad, +hvormed vi forstaar Arter, som enten gennem hele deres +Tilvaerelse holder sig skjulte nede under Vandet eller kun lader +sig tilsyne med Bladene flydende paa Vandspejlet samt en Tid +ogsaa med Blomsterne ragende op. Det her naevnte lille Udvalg +omfatter dog de mest ioejnefaldende af vore indenlandske "aegte" +Vandplanter. + +I ethvert nogenlunde rummeligt Ferskvand findes en Raekke +forskellige Plantesamlag, der skifter i regelbunden Foelge +efterhaanden som man naermer sig Bredden. Laengst ud gaar +Aakanderne, dog sjaelden paa dybere Vand end ca. 2-2,5 m, paa +lavere Vand breder Vandranunklerne, Froebid og andre sig tidt +over sammenhaengende, store Flader. _Andemad_ ikke at forglemme. +Overfor dette Vandukrud kan enhver Vandgartner, hvis man toer +bruge dette Udtryk, som Slagsang kunne istemme Hostrups kendte +Vise "Andemad, vaek, den Fordring baer vi frem". Og i Hartkorn med +Andemaden slaar han Groede og Vandpest, foruden andet der laegger +sig kvaelende som et Kistelaag over Vandet og helt kan standse +Stroemmen. + +Paa Graensen mellem Land og Vand breder der sig almindelig en +Braemme af Siv og Roer ispraengt en broget Blanding af alskens +Urter, hvorimellem mange af vore hoejeste, stateligste og +skoennest blomstrende Planter, delvis de samme der smykker +Moserne, hvis Plantevaekst atter danner Overgangen til Engfloraen. + +[Illustration: Aakander, Havevarieteter i Soeen i D. T. Poulsens +Planteskole ved Kvistgaard] + +Disse Planter hverken svoemmer eller flyder, men haever deres +Blomster og Lov hoejt til Vejrs. Deres lavere Dele staar derimod i +aabent Vand og handler stik imod den gamle Sundhedsregel at holde +Foedderne toerre og varme. + +Her pranger de store Skaermplanter _Vand Kvan, Billebo_ og +_Maerke_, jaevnsides _Hjortetroest_ og _Kattehale_ med lillaroede +Blomsterstande. Her gror vor vilde, gule _Iris_, hvis Skoenhed +ikke er ringere end dens fremmede, mangefarvede Slaegtninges, og +vi oejner de smukke, moerkegule _Fredloes_-Blomster. Om Foraaret +skinner alt vidt og bredt gult af blomstrende _Kabelejer_, og hen +paa Sommeren farves store Straekninger hvide af _Mjoedurternes_ +Skarer. Imellem de Store titter _Forglemmigejerne_ frem med +blide, blaa Oejne, de rosa _Dueurter_ og forskellige _Ranunkler_ i +gaengs Tale kaldte Smoerblomster. + +Indenfor Soe- og Aabreddernes Planteverden maerker vi os til +Slutning endnu to, som ikke hoerer til de ringeste, _Brudelys_ og +_Pilblad_. Begge af samme Familie: Blomstersivene og begge +saerdeles statelige, af en egen Skoenhed, som langtfra er pralende +men ganske stilfaerdig. + +Deres Navne er saa traeffende, at ingen kunde taenkes bedre. Den +ene er opkaldt efter sine Blomster, den anden efter Bladene. +Brudelys, hvis Staengel virkelig er saa rank som et Lys, afslutter +oeverst med en mangestraalet Skaerm, en Kandelaber, hvis +enkelte Blus er rosaroede eller nu og da ligesom solblegede, +naesten snehvide Blomster. Den svarer fuldtud til sit smukke +Navn, der maerkeligt nok kun synes kendt i det danske Sprog og +endda er af nyere Oprindelse. + +Aeldre Botanikere som _Kylling_ kalder den "Siv med roedagtige +Blomster", hvilket mere er en hoejst ufuldkommen Beskrivelse end +et Navn, senere blev _Aasir_ (lig Aapryd) foreslaaet, vist af +Botanikeren _Viborg_. Paa Bornholm gik den under Navnet +"Brudelys", og dette Navn blev heldigvis gangbart i almindeligt +Rigsmaal, og nu kendes Planten herhjemme ikke under noget andet. +Brudelys er ret almindelig, men optraeder dog sjeldnere i stoerre +Maengder samme Sted. + +_Pilblad_ har i Modsaetning til Brudelys et Navn som vist i alle +Sprog er ensbetydende og fremhaever Bladets maerkelige Pil- eller +Spydform. Man har allevegne set bort fra de dog i sig selv +smukke, blegroede Blomster. Allerstaerkest haevdes den faelles +Grundtanke i vor egen, eneste indenlandske Pilblads latinske Navn +_Sagittaria sagittifolia_, et kraftigt malende Dobbeltnavn i Stil +med et Bjoernstjerne Bjoernson. De mange fremmede, isaer amerikanske +Arter varierer Bladformen indenfor samme Hovedform paa en +interessant og fornoejelig Maade. + +Pilblad maa plantes paa ret lavt Vand, ellers udsaetter man sig +for en ubehagelig Overraskelse, idet Planten kan optraede som +Forsvindingskunstner og helt blive borte under Vandet. Dette +svarer til, hvad ikke sjaelden finder Sted ude i Naturen paa +dybere Vand eller i staerkt rindende Stroem, hvori Pilblad +omdannes til lange, slappe Graes- eller Sivblade, der holder sig +rent undersoeiske. Man ser intetsomhelst til Blade over Vandet og +ligesaalidt til Blomster. Hermed mister Sagittaria selvfoelgelig +al dekorativ Vaerd som Prydplante og maa i denne Skikkelse +naermest regnes for Vandukrud. + +Pilblad er kun truffen enkelte Steder paa Sjaelland, mangler helt +paa naesten alle oevrige Oeer, men bliver ret almindelig i de +vestjydske Aaer, hvor ogsaa Brudelys er mere talrig end +andetsteds. + +Denne Skildring af danske Vandplanter meddeler kun spredte og +ret tilfaeldige Traek, men kan dog vel give en Forestilling om, at +vi _paa dette Omraade vel er et lille, men ingenlunde noget +fattigt Land_, + + + + +II. STENHOeJSPLANTER + +Saafremt "Stenhoejsplanter" tages i Ordets snaevrere Forstand af +Alpeplanter eller Hoejfjeldsarter, er det indlysende, at Danmarks +vildtvoksende Flora maa give blank op paa dette Felt. I et Land, +hvor Bjaerg kun er Bakke, kan der hoejst regnet blive Tale om +Klippeplanter, som i denne Egenskab endda udelukkende er +knyttede til den ene Oe, Bornholm, hvis Granitvaegges Plantevaekst +huser adskillige Arter, som er sjeldne eller endog helt mangler i +vore andre Landsdele. + +Det boer dog indskydes, at denne Fattigdom +paa Alpeplanter ikke gaelder for Islands, Faeroeernes og Groenlands +Vedkommende. Deroppe vokser en Vrimmel af Arter, som naesten alle +genfindes paa de norske og svenske Fjaelde, men savnes i det +danske og oevrige europaeiske Lavland. + +Mange af de Planteslaegter, som udgoer den faste Stok paa Havernes +Stenhoeje, og der vil traeffes i enhver Samling, har ganske vist +ogsaa Medlemmer indenfor det egentlige Danmarks Graenser. Slaegter +som Alyssum, Arabis, Arenaria, Campanula, Draba, Erica, +Gentiana, Primula, Silene og flere endnu. Men de _dyrkede_ Arter +er overvejende indfoerte fra fremmede, bjaergrige Lande, medens de +indenlandske Arter i de samme Slaegter maa opsoeges i Moser, paa +Marker og Enge, i Skove og paa Heder, kort sagt alle andre +Steder end paa Stene og Klipper. + +I den danske Flora kan vi da kun vente at finde et Mindstemaal +af Planter, hvis Navne hentyder til stenede Voksesteder. Det +indfoerte Naaletrae, Bjaergfyrren, Hedens Skovtrae svarer herhjemme +aldeles ikke til sit Navn, og vi traeffer i det Hele kun to +Slaegter, hvis blotte Navne udtaler, at de rettelig tilhoerer +Bjaerglandene. Det er _Stenbraek_ og _Stenurt_. + +Af disse to maa endda Stenbraek--_Saxifraga_--gaa ud som dansk +Stenhoejsplante forsaavidt dens tre, indenlandske Arter fornaegter +deres Navn. En vokser paa Enge, en anden i Moser, den tredje paa +sandede Marker. Vor almindeligste Art _Kornet Stenbraek_ er en +smuk Engplante, som lejlighedsvis og gaerne med fyldte Blomster +finder Plads paa Havernes kunstige Klipper, hvor den dog ikke er +egnet til at vaekke stoerre Opsigt. I Norge findes derimod c. 15 +forskellige Saxifraga-Arter, og i Groenland gaar flere Medlemmer +af denne store Slaegt saa hoejt mod Nord, som der overhovedet +traeffes Blomsterplanter. + +Stenurt, _Sedum_, forholder sig helt anderledes og kan med Rette +fremdrages som den mest udpraegede danske Stenhoejsplante-Slaegt. +Mindst af Praeget har _Sedum maximum_, Sankt Hansurten, oftest at +finde i solaabne Krat, paa Bakkeskraenter, langs Strandbredder +eller nu og da venligt vinkende ned fra gamle, mosgroede +Straatage. Ved at optraede i usaedvanlig Maengde og Frodighed paa de +bornholmske Granitklipper giver dog Sankt-Hansurten tydeligt til +Kende, at ogsaa den er af Stenurternes Slaegt, selv om den +forstaar at tilpasse sig Lavlandets Natur. + +Danske Flora'er, som Raunkiaer's og Rostrup's naevner en hel, +lille Raekke andre Sedum-Arter, men ved naermere Eftersyn opdager +vi, at de naesten alle opgives som "forvildede". Hverken _album, +mite, rupestre, stellatum_ og flere endnu regner Botanikerne for +virkeligt vildvoksende, deres rette Hjem er andetsteds, ioevrigt +ikke langt borte, de vokser saavel i Sverig-Norge som sydpaa i +de mellemeuropaeiske Bjaerge. + +Disse "forvildede" Stenurter boer dog ingenlunde saettes i Klasse +med almindeligt, mere eller mindre ondartet Ukrud, der meget mod +vor Vilje breder sig i Haver og paa Marker. Det er nydelige +Smaaplanter, hvis saftfulde Groent og fine, gule, hvide eller +rosa fremstraalede Stjaerneblomster liver op imellem de doede +Sten, og i Stedet for det mere flove "Stenurt" havde de fortjent +at bevare deres gamle, danske Navn _"Stenpryd"_. + +Vi selv--Plantevenner og Blomsterkendere--har udbredt de +fremmede Stenurter, i det, som Rostrup skriver, "Folk har moret +sig med at udsaa Froe af disse Planter", flere af dem bredte sig +ved Selvsaaning "af sig selv", som det hedder og slog, +bogstaveligt, Rod i den danske Flora. Om dem alle gaelder, hvad +Rafn's Flora fra Aar 1800 vedfoejede om Hvid Stenurt, at "den er +smuk nok til at fortjene en Plads i Haven". + +Denne _Hvid Stenurt, Sedum album_, er meget almindelig langs +Strandvejen mellem Koebenhavn og Helsingoer, den er her dog neppe +aeldre end c. 1850, hvorimod den allerede 1822 er opnoteret fra +et Stendige ved Frederiksdal naer Furesoeen. Endnu tidligere er +den bleven set paa Fyn, hvor Rafn har den fra et Stendige taet ved +Herregaarden Ulriksholm, som altsaa er dens aeldste, paaviselige +Findested her i Landet, loevrigt er det usikkert, om Sedum album +som dansk kun er "forvildet"; enkelte Botanikere mener, at den +paa Bornholms Klipper, hvor den findes i Maengde, maa regnes for +ligesaa oprindelig vildvoksende som Granitterraenets oevrige +Planteverden. Paa dette Sted har Menneskehaand knapt udsaaet +den. + +Aldeles utvivlsom af dansk Indfoedsret er _Bidende Stenurt, Beduin +acre_. Ogsaa den foretraekker Stendiger og Klipper, men selv om +hvert Stengaerde forsvandt, vilde _"Bladeloes"_, som den kaldes i +aeldre dansk, ikke vaere aftaget videre i Antal. Den foeler sig som +hjemme paa sandede Marker og Bakker, og E. Warming naevner den som +en af de 20 Blomsterplanter, der udgoer de vestjydske Havklitters +foerste, fattige Flora. Aaret rundt ses dens Skudender stikke opad +Sandet naesten som smaa, moerkeroede Hoveder, og hen paa Sommeren er +dens blomstrende, guldskinnende Tuer meget ioejnefaldende i det +hvide Sand. + +Ligesom sine Fraender holder Bidende Stenurt sig langtfra altid +Salmistens Paabud om at soege de nedrige Steder efterrettelig, +den straeber tvaertimod efter at naa op i Hoejheden, selv om den +der kun kommer til at ligge paa Straa. Hvor den faester Rod paa +Straatagene, kan Sankt Hansurten slaa Foelge, og lejlighedsvis +traeffer de ogsaa et tredje Medlem af just ikke samme Slaegt, +Sedum, men dog tilhoerende en faelles Familie, _de Tyk-bladede_ paa +Latin kaldet _Crassulaceae_. Denne Nummer tre roeber alene ved +Navnet _Tagloeg_ sit vanlige Voksested. + +Slaegten Tagloeg eller Husloeg, _Sempervivum_, opfoeres i Kataloger +over Stenhoejsplanter med 30 eller endnu flere, forskellige Arter, +hvoraf de fleste udenfor Blomstringstiden ligner hverandre +skuffende. Hovedparten stammer fra Europas og Asiens Bjaerge og er +saa at sige af Naturen bestemte til Plantning paa Havernes +kunstige Klipper. Middelhavslandenes Flora taeller adskillige +Sempervivum-Arter, hvoraf enkelte ligner den store Napoleon i at +have overskredet Alperne, ganske vist ad den modsatte Vej, fra +Syd mod Nord. Men kun en eneste er naaet helt op til Danmark, ja +laengere endda, lige til Norge, og da den heroppe er uden naere +Slaegtninge, kaldes Arten, _Sempervivum tectorum_, ligefremt +_Tagloeg_, uden noget Tillaegsord. + +Med denne Plantes Indvandring hos os har det sin egen +Sammenhaeng, der ikke er uden historisk Interesse. + +I sin Hjemstavn, Sydeuropas Alper, er tectorum i Lighed med +andre Tagloeg-Arter en udpraeget Klippeplante. Langt tilbage i +Oldtiden var den kendt af Hvermand, og man brugte de tykke, +saftige Bladrosetter, der overskaarne ligesom Saftplanters Blade +i det Hele var et udmaerket Husraad, et koelende, laegende Middel +mod Brandsaar, Bylder ja selv mod Ligtorne. For at have +Semperviven, den stedselevende, som Plantekendere kaldte den, naer +ved Haanden, indplantedes den i Urtepotter eller plantedes frit +ud paa Tagene, som den Gang neppe var straataekte, men snarere +graestoervklaedte. + +[Illustration: Stenhoejsparti at store Klippesten rigeligt +beplantet med forholdsvis faa Arter.] + +Folketroen drager imidlertid Slutninger paa sin egen Maade og +gik ud fra, at denne gode Urt, der saa fortrinligt slukte +Branden, der rasede i vort eget Koed, ogsaa var skikket til at +vaerne mod Ilden fraoven, mod Himlens Lyn. Derfor satte man +Husloeget til at vaere Lynafleder paa Menneskers Boliger og Kvaegets +Stalde, og af samme Grund indviedes Planten til den gamle +Tordengud, Romernes Jupiter, hvilket fik sit ydre Udtryk i det +folkelige Navn _Barba Jovis_, Jupiters Skaeg, som de aeldste +Oldtidsforfattere kalder den. + +Troen paa Tagloegets undergoerende Kraft bredte sig stadigt laenger +mod Nord, og fjernt fra dens Hjem plantede man Sempervivum paa +Tagene. + +Med al sin Agtelse for Oldtidens nedarvede Visdom levede +Middelalderen videre paa den klassiske Tro paa Tagloeget som +Lynamulet, hvad der var saa meget mere roerende, som selve Himlen +utvivlsomt ofte har givet sig til Kende, at den ingenlunde var +ligesaa staerk i Troen, men uaerboedigt kunde lade sine Lynstraaler +splintre de skroebelige Tage, selv om de var nok saa fyldte med +Jupiters Skaeg. Dette Navn bevaredes i Munkelatinen, men ulaerde +Germaner ombyttede den romerske Tordenguds Navn med et mere +hjemligt og kaldte Planten Donars Bart, Tors Skaeg, der senere i +gaengs Tale forvanskedes til Donnerbart eller Donnerkraut. + +Et maerkeligt Vidnesbyrd om Tordenurtens store Ry er bevaret i de +saakaldte Kapitularier, Forordninger, som Kejser Karl den store +c. 812 lod affatte vedroerende Driften af Krongodserne. Heri +findes en Liste over de Koekken- og Krydderurter samt Frugttraeer, +som Kejseren oenskede skulde dyrkes. Sidst af Urtehavens ialt 72 +Arter naevnes Barba Jovis, i Oversaettelse lyder Stedet saaledes: +"Gartneren skal have Tagloeg paa sit Hus." + +Den foerste danske Plantebog, _Simon Paullis Flora danica_, +udgivet 1648, skriver foelgende om Husloeget eller Sankt +Hans-Loeget, som tectorum her kaldes: "Denne Urt voxer her i disse +Lande saare mangfoldigen paa Landsbyen. Thi den tidt ikke +alleniste groer nedre paa Taget, men endda oeverst paa Ryg-Aasen +...." 40 Aar senere meddeler _Kyllings Viridarium Danium_, den +foerste Fortegnelse over alle den Gang kendte danske +Blomsterplanter kort men godt, om Tagloegets Forekomst: "Paa +Tagene mange Steder". + +Dette passer nu ikke laenger saa ganske. Tagloeget er ved at blive +en Sjaeldenhed og maa siges at falde som Offer for flere +sammenstoedende Omstaendigheder. Ingen har mere Tiltro til det som +Lynafleder og Brandskader laeges paa anden Vis end ved Saftblade, +ligesom Straatagene lader vel tarvelige selv til +Husmandshjemmene og derfor langt fra er saa raadende som i vore +Bedsteforaeldres Tid. Tilpasse sig mere nutidssvarende Taganlaeg +kan Husloeget ikke, og saaledes staar den foer saa udbredte Plante +i Fare for at blive husvild. Ligesom sin gamle Nabo Storken hoerer +den til det Danmark, som forsvinder. + +Priset vaere da Havernes Stenhoeje og kunstige Klipper, hvor +Stenurter og Husloeg kan dyrkes fra Slaegt til Slaegt. Selv en +mindre Samling Stenhoejsplanter indeholder gaerne en eller flere +Sempervivum-Arter. Har man frit Valg, boer man sikkert foretraekke +tectorum fremfor nogen anden. Som et mangehundredaarig Medlem af +Danmarks Planteverden fortjener den alene i Kraft af sin +minderige Fortid at saettes oeverst paa Listen. + +Straatagenes Forsvinden er til at baere, men at ogsaa vore +Stengaerder er i staerk Aftagen, maa aergre den vildvoksende Floras +Venner. De hegnede i fordums Dage naesten hver Marklod, hvert +Krat og mange Haver, men regnes i vor Tid naermest for Oedselhed. +Hvormange samfundsnyttige Skaerver kan saadan et Dige af lutter +store Kampesten ikke give Stof til! Man river Stengaerderne ned, +og hvad plejer der at komme i Stedet? Haesligt, ondskabsfuldt, +naesten modbydeligt Pigtraadshegn. + +Faa Steder er eller var Botanikerne kaerere end Stendiger. Der er +fredhellige Arnesteder, hvor mange forskellige Arter kappes om +Pladsen, og man naesten altid finder Planter, som ellers ikke +vokser i Omegnen. Her er Sjaeldenhederne vaernede mod Leens, +Plovens eller Spadens Oedelaeggelsesvaerk. Jordens tiltagende +Opdyrkning griber jo overalt forstyrrende ind i Landets +oprindelige Plante- og Dyreverden. + +Navnlig paa Stensaetninger om Haver traeffes den frodigt voksende +_Linaria Cymbalaria_, paa Dansk kaldet med et skraekkeligt Navn +_Haandlappet Torskemund_, ikke helt sjaeldent. Ogsaa den hoerer til +de "forvildede" og er endda kommen ret sent her til Landet. +Hornemans "Plantelaere" fra c. 1820 naevner den som tilsyneladende +vildvoksende kun fra et enkelt Sted i det davaerende Danmark, +Muren om Gottorp Slotspark. Rostrup forbigaar den helt i sin +Flora's foerste Udgave 1860, i de senere omtales Cymbalaria som +forvildet hist og her, og den er aabenbart, modsat Tagloeget, i +Tiltagende herhjemme. Italien naevnes som dens egentlige Hjem, og +Romafarere kender den fra den evige Stads Ruiner, som den klaeder +med sin taette, groenne Kappe. Paa Stenhoeje, hvor Cymbalarien skal +vokse jaevnsides andre, breder den sig oftest alt for voldsomt, +kryber vidt og bredt til alle Sider og er ikke til at blive af +med, selv om man gerne vilde. Hvor den har Plads nok til +Raadighed goer den god Fyldest, er udmaerket til Stengrotter og +Mure, hvorimod den boer fraraades paa egentlige Stenhoeje. Som +smuk Ampelplante er Linaria Cymbalaria velkendt under Navn af +_"Huslig Lykke_". + +Udenfor Blomsterplanternes Raekke maa Flertallet af danske +_Bregner_ fremhaeves som Stenhoejsplanter i dobbelt Betydning. De +traeffes i fri Natur ofte paa Stendiger og Klipper og egner sig +som dyrkede fortrinligt til at plantes paa tilsvarende Steder. + +_Engelsoed, Polypodium vulgare_, er vor almindeligste +Stengaerde-Bregne, men dog langt mindre bunden til Sten og Klipper +end mangen anden Bregne, hvoraf de smaa, henrivende +_Radeloev-Arter_, Slaegten _Asplenium_, hoerer til de Planter, som +allermest er ramte af Menneskenes skaanselloese Fremfaerd mod deres +foretrukne Voksepladser. Vore fire Radeloevbregner er alle sjaeldne +og bliver det stadigt mere. _Nordisk Radeloev_, som endnu for +30-40 Aar siden stod opfoert fra ikke faa Steder rundtom i Landet, +hovedsagelig paa Stengaerder, har disses Aftagen naesten bragt til +fuldstaendig Forsvinden. Kun Bornholms Granitklipper skylder vi, +at saavel Radeloev-Arterne som andre stenelskende Planter endnu +synes at have en lang Fremtid for sig som Medlemmer af den danske +Flora, og i saerdeles Grad er vor Klippeoe et Paradis for alle +danske Bregner. + +Selvfoelgelig kunde der endnu fremdrages en lang Raekke +vildvoksende Planter, som der var Grund til at skaenke Plads paa +Havestenhoejen. Da de i den fri Natur ikke saerligt soeger stenede +Voksesteder, foreligger naeppe Grund til at skaenke dem Omtale som +danske Stenhoejsplanter. Vi maa indroemme i den Forstand +Overskriftens Ordlyd er taget, falder Udbyttet temmeligt magert. +Som vort Land nu en Gang er indrettet, kunde det ikke blive +anderledes. Og helt uden Interesse er Beretningen om vore +hjemlige beskedne Alpeplanter dog forhaabentlig ikke. + +[Illustration: Lille nordamerikansk Vandhave med stor +Plantesamling. Cementkanten burde skjuls; men Ejeren vil noedig +undvaere den under sit Arbejde i Bassinet.] + +[Illustration: Fig. 53. Iris Kaempferi eller laevigata i +Knuthenborg Park.] + + + + + +UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER + + + +(Ved _Axel Lange_). + + +Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en +dansk Amatoer kunde taenkes at komme til at beskaeftige sig med. +Medens der saaledes er naevnt et forholdsvis stort Antal Arter, +er Tallet paa Have-Varieteter forsaetligt bragt ned, idet +saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger. + +_Acorus calamus, "Kalmus"_, er en meterhoej Plante med en Maengde +ubetydelige Blomster i en lang, taet Kolbe. Bladene brede, +graeslignende. Rodstokken er meget aromatisk. Der findes en +brogetbladet Varietet. Mosehuller og Soebredder paa lavt Vand. + +_A. gramineus_ fra Japan og dens Varietet _fol. var_. med brogede +Blade, er lave, tueformede Planter med graeslignende Blade. De kan +anvendes som Indfatning om Mosebede. + +_Aira caespitosa, "Mose-Bunke"_, 1 m hoej. Et her i Landet +almindelig udbredt Graes, som vokser i taette Tuer. I dyrket +Tilstand bliver Tuerne meget store og fyldige. Smaa-Aksene i den +rigtforgrenede Stand er violetbrune. En Varietet med blege eller +gyldne Smaa-Aks: _pallida_ er overordentlig smuk og maa anbefales +i meget hoej Grad. Mosebed. + +_Alisma plantago, "Skeblad"_. Indtil meterhoej Plante med ret +store, aeg-hjaerteformede Blade og smaa hvide Blomster i en stor +Top. Mosehuller eller Soe paa lavt Vand. + +_Allium senescens_. Europa. 35 cm hoej. Bladene er lange, +linieformede; Blomsterskaftet noget sammentrykt med en taet Skaerm +af matlilla Blomster. Mosebed. Juni. + +_Apogoneton distachyum_ fra S. Afrika, kan om Sommeren dyrkes ude +i smaa, lune Vandhuller, men maa om Vinteren holdes i Koldhus. +Bladene har lang Stilk og flydende Plade. Blomsterne hvide, af +staerk, ejendommelig Duft, samlede i en maerkelig tokloeftet +Blomsterstand. + +_Astilbe_. Denne Slaegt, som slutter sig naer til _Spiraea_, rummer +en Maengde praegtige Arter og Hybrider. Bladene er gaerne flere +Gange fjersnitdelte. Blomsterne er smaa, men meget talrige, +samlede i store Stande. De formeres let ved Deling. Egner sig +saerlig til Plantning paa Mosebede, ved Vandloeb eller omkring +Springvandsbassiner. Halvskygge. + +Af Arter kan naevnes: _A. Davidi_. 1,5 m. Bladafsnittene +aegformede, grovt savtakkede. Blomsterne lyskarmin i en meget +langstrakt, smal topformet Stand. August. _A. grandis_. 1 m. +Bladafsnittene aegformede, skarpt savtakkede. Blomsterne +gullighvide i langstrakt Top. August. _A. japonica (Hoteja +japonica_). Bladafsnittene elliptisk-lancetformede, blanke. +Blomsterne hvide i pyramideformet Top. Juni. _A. rivularis_, +Himalaya. 1-1,5 m. Bladafsnittene store, aegformet-elliptiske. +Blomsterne gullighvide. Juni. + +Af smukke Hybrider kan anfoeres: _A. Arendsii, "Kriemhilde", +"Lachskoenigin", Rubella, "Queen Alexandra", "Gerbe de neige"_. +loevrigt henvises til rige Udvalg i Handelsgartnerkatalogerne. + +_Avena elatior, "Draphavre"_. Af dette almindelige, vildtvoksende +Graes findes en smuk hvidbroget Varietet, som er lavere og taettere +af Vaekst end Hovedarten. Formeres let ved Deling og egner sig til +Indfatning omkring Mosebede. + +_Batrachium aquatile, fluitans_ og _circinata_ o. a. Arter. +Vandplanter med Undervandsblade, der er mangedelte med +traadformede eller boersteformede Afsnit, de to foerstnaevnte Arter +har ofte tillige Flydeblade. Blomsterne hvide. Plantes i +Smaasoeer eller Vandhuller og breder sig let, saa at de i +Blomstringstiden kan danne ligesom et helt hvidt Taeppe over +Vandfladen. + +[Illustration: Fig. 54. Butomus umbellatus. (Disse og foelgende +6 Billeder efter "Nordens Flora").] + +[Illustration: Fig. 55. Calla palustris.]. + +_Butomus umbellatus, "Brudelys"_. En af vore smukkeste, hjemlige +Planter. Dens Blade er lange, linieformede. Blomsterskaftet, som +bliver meterhoejt, baerer en Skaerm af langstilkede, lysroede +Blomster. Plantes paa lavt Vand i Soeen mellem Dunhammere og andre +vilde Planter eller i smaa Vandhuller i Mosebedet. Juni-Juli. + +_Calla palustris, "Kaer-Mysse"_. Bladene friskgroenne, blanke, +hjaerteformede; Blomsterne samlede i Kolbe med et stort +Hylsterblad, som udvendig er groent og indvendig hvidt; efter +Blomsterne udvikles Baerrene, der tilsidst bliver roede. Trives +bedst i Halvskygge paa dyndet Bund og lavt Vand; i Sol bliver +Bladene mindre og blegere groenne. Ca. 1/4 m hoej. Juni-Juli. + +_Caltha alpina_ er naeppe mere end en Varietet af _C. palustris_; +den er stoerre end denne. + +_C. leptosepala_ fra Nord Amerika er ca. 30 cm hoej. Bladene +aeg-ovale med hjaerteformet Basis, Blomsterne med 7-10 gullighvide +Baegerblade. Plantes i fugtigt Mosebed. + +_C. palustris, "Eng-Kabeleje"_. Denne almindelige Plante fra vore +Enge har hjaerteformet-nyreformede, blanke, moerkegroenne Blade og +aeg-gule Blomster. Fortrinlig til Plantning langs Vandloeb gennem +Mosebedet. Det er en Plante, der varierer betydeligt m. H. t. +Bladenes Stoerrelse, Form og Blankhed, saavelsom i Blomsternes +Stoerrelse og Rigdom, ogsaa af de fyldblomstrede: _fl. pl._, som +blomstrer laengere end de enkelte, findes flere Typer. + +_Cardamine pratensis, "Engkarse"_ med blegt lillarosa Blomster og +navnlig dens Varietet. _fl. pl_. med stoerre og staerkt fyldte +Blomster er en god lille Plante til Mosebed. + +_Carex, "Star"_. Mange af de danske Arter er meget dekorative og +kan anvendes til Indplantning i Mosebede eller ved Soebredder. De +her anfoerte er blandt de bedste. + +_Carex acutiformis_ og dens Varietet _fol. var_. med hvidstribede +Blade plantes ved Soebred eller paa lavt Vand. + +_C. pseudocyperus_. Smuk, gulgroen Art med haengende Aks. Vokser +gaerne i Toervegrave lige over Vandspejlet, plantes derfor bedst +paa Randen af Mosehuller. + +_C. riparia. _1 m hoej. Aksene tykke, brune og blanke. Af denne +Art findes en brogetblandet Varietet: _fol. var_. Plantes i +Mosehuller paa lavt Vand. + +Af Star-Arter fra fremmede Lande kan naevnes: + +_C. Buchanani_. Ny Zeland. Bladene er smalle, naesten +traadformede, toerre i Spidsen, og gennem hele deres Laengde +ioevrigt af en ejendommelig brun Farve, saa at Planten ser ud, +som om den var vissen. Synes fuldstaendig haardfoer her i Landet. +Mosebed, baade paa fugtig og temmelig toer Bund. + +_C. comans_. Ny Zeland. Bladene er traadformede, fine, samlede i +taette Tuer. Om dens Haardfoerhed her i Landet kan intet bestemt +siges endnu, af og til gaar den ud om Vinteren, medens den til +andre Tider synes at kunne modstaa en Del Kulde; maaske er det +overdreven Fugtighed om Vinteren, som den ikke taaler. + +_C. Grayi_. Nord Amerika. Ca. 1 m hoej, ejendommelig Art. Aksene +er kugleformede med spidst, kegleformede, oppustede Frugthylstre. +Soebred eller Mosebed. + +_C. muskingumensis_. Nord Amerika. Vokser i taette Tuer. Skuddene +c. 80 cm troeje med mange Blade. De groenne Smaa-Aks er samlede i en +aksformet Stand i Skuddets Spids. Soebred eller Mosebed. + +[Illustration: Fig. 56. Caltha palustris.] + +[Illustration: Fig. 57. Hottonia palustris.] + +_Chamaenerium angustifolium, "Gederams"_. En smuk, meterhoej +Plante med lange underjordiske Udloebere og store, karminroede +Blomster i en lang Klase. Plantes paa den toerre Del af +Mosebedet. + +_Chrysosplenium alternifolium_ og _oppositifolium, "Milturt"_. To +lave Planter med lysgroent og gulgroent Loev og ubetydelige +Blomster. Dyrkes paa beskyggede, fugtige Steder. + +_Comarum palustre, "Kragefod"_. Skuddene lange, nedliggende eller +opstigende med uligefinnede Blade, der er blaagroenne paa +Undersiden. Blomsterne brunroede. Plantes i den fugtigste Del af +Mosebedet. + +_Cornus canadensis_ fra Nord Amerika og _Cornus suecica, +"Hoensebaer"_ fra Europa (ogsaa Danmark) er to lave Planter, som +har smaa sortroede Blomster, der er omgivne af fire store, +kronbladlignende, hvide Svoebblade, hvilke traeder i Kronens Sted +som Vejleder for Insekterne. Efter Blomstringen foelger ret store +roede "Baer". Plantes i Halvskygge, _suecica_ paa vaad, +_canadensis_ paa noget toerrere Mosejord. + +_Drosera, "Soldug"_. Denne artrige Slaegt har 3 Repraesentanter her +i Landet: _intermedia, longifolia_ og _rotundifolia_, og andre er +naeppe haardfoere her. De er af Interesse paa Grund af deres Evne +til at fange Insekter, og de er smukke Planter ved deres elegante +Kirtelhaarsbeklaedning: talrige roede Haar, hvert med en stor +klaebrig Draabe i Spidsen; men da de dels er vanskelige at faa +dyrket til Fuldkommenhed og dels paa Grund af deres Lidenhed ikke +let kan goere sig gaeldende mellem de andre kraftigere voksende +Moseplanter, boer man snarere proeve deres Dyrkning paa fugtige +Steder paa Stenhoejen. + +_Dryopteris cristatum_. Bladene er enkelt fjersnitdelte med +fligede Afsnit. Er en smuk lille Bregne, som ikke al Tid er lige +villig til at trives. + +_D. thelypteris_. En lille Bregne med findelt, lysgroent Loev. Ved +sine krybende Jordstaengler breder den sig over store Flader. +Formeres let ved Deling. Mosebed. + +_Elisma natans, "Soepryd"_. Bladene lancetformede, blanke, +svoemmende. Blomsterne hvide. Plantes i Mosehuller. + +_Elodea canadensis, "Vandpest"_ eller _"Vandstopperen"_. Var +oprindelig kun vildtvoksende i Nord Amerika, men har bredt sig +over store Dele af Jordens tempererede Egne. Vokser i +stillestaaende og rindende Vand. Boer aldrig indplantes i +Vandsamlinger i Haver, da den breder sig meget staerkt og er +vanskelig at udrydde igen. + +_Epipactis palustris_. Hoerer til Orchidaefamilien. Blomsten er +brunlig med hvid og roedstribet Laebe. 25 cm hoej. Juni. Dyrkes i +fugtig Mosejord. + +_Equisetum maximum, Elfenbens Padderokke_. Saerlig smuk paa Grund +af de hoeje Skud med lysgroen eller naesten hvid Hovedstaengel og +talrige, friskgroenne Sidegrene. Plantes i Mosebed eller langs +Vandloeb. Ved underjordiske Udloebere kan den brede sig vidt +omkring, saa at der pludseligt skyder Skud op langt borte fra +Moderplanten. Sol eller Halvskygge. + +_E. silvaticum_. Langt svagere og lavere af Vaekst. Sidegrenene +fintgrenede; en meget sirlig Art. Plantes i Halvskygge eller +Skygge paa halvfugtig Bund. + +[Illustration: Fig. 58. Lysimachia vulgaris] + +[Illustration: Fig. 59. Lythrum salicaria] + +_Eriophorum, "Kaeruld"_. Disse Planter har en vis dekorativ Vaerd +ved den fine, hvide Froeuld, som udvikles efter Blomstringen. +Arterne _angustifolia_ og _latifolia_ har Udloebere og breder sig +derfor, medens Arten _vaginatum_, som har tueformet Vaekst, er +mere stedbunden. Plantes i den vaadeste Del af Mosebedet. + +_Eupatorium cannabinum_ med blegroede og _E. purpureum_ fra Nord +Amerika med karmoisinroede Blomster, egner sig til Plantning med +andre Stauder som Braemme om Soeen. Den dobbeltblomstrede E. +_cannabium_ har klarere rosenroede Blomster end Hovedarten. + +_Euphorbia palustris_. Meterhoej Staude med gulgroenne Blomster. +Mosebed. + +_Geranium palustre, "Kaer-Storkenaeb"_. 60 cm hoej Staude med +haanddelte Blade og lyskarmin Blomster 2 og 2 sammen. Juli. +Halvskygge paa fugtig Bund. Formeres let ved Deling. + +_Glyceria aquatica, "Soedgraes"_. Hoejt og smukt Graes, som plantes +mellem andre hoeje Stauder paa lavt Vand. Varieteten _fol. var_. +med smukke hvidstribede Blade passer bedst til Mosebedet i dettes +toerrere Del, den bliver let for groen, hvis den staar fugtigt. + +_Gunnera manicata_ fra Brasilien og _G. scabra_ fra Chile er +grove, men meget dekorative Stauder. Bladene er haanddelte, saa +store som Rhabarberblade, tornede. Blomsterne, som enkeltvis er +meget smaa, er samlede i en stor Stand. Under gunstige Klimaer +kan de plantes helt nede i Vandkanten eller paa flad Soebred, som +af og til oversvoemmes af Vand; her goer man vel i at plante dem +noget toerrere. For at trives fordrer de rigelig Naering og god +Vinterdaekning. + +_Helosciadium repens_. Bladene fjersnitdelte. Blomsterne +ubetydelige, hvide, i Skaerm. Paa Grund af sin krybende, taette +Vaekst danner den sammenhaengende, groenne Taepper og er derfor +meget anvendelig til Daekning af noegne Pletter i Mosebedet. + +_Hottonia palustris. "Vandroellike"_. 35cm hoej. Loevet meget +findelt, for Stoerstedelen nedsaenket i Vand. Blomsterne lysroede +eller naesten hvide, eller ogsaa karminroede, i Kranse opad en +rank Staengel. Juni. Trives bedst i Grave eller Groefter med +dyndet Bund og med stillestaaende eller svagt rindende Vand. +Meget dekorativ. + +_Imperata sacchariflora_. Amurland. Meterhoejt Graes med en stor, +silkebloed hvid Blomsterstand. Formeres let ved Deling og breder +sig snart. Plantes i Mosebed eller omkring Vandbassiner. + +_Iris acoroides_. Ligner den danske Svaerdlilie, men er betydelig +hoejere--indtil 2 m--og har bleggule Blomster. Plantes mellem +Typha o.l. paa lavt Vand. Juli. + +_I. Kaempferi_ (eller _laevigata)_. Denne afviger ret betydeligt +fra de almindelige Iris (_germanica_-Typen), idet Blomsten er +meget fladere end hos disse. Der eksisterer en Maengde +fortraeffelige Sorter baade af japansk og europaeisk Tiltraekning +med praegtige Farver. Plantes ved Soebred eller ved Vandloeb. + +_I. ochroleuca_. Ca. 1,4 m. Blomsterne hvide med gul Tegning. +Juli. + +_I. pseudacorus, "Gul Svaerdlilie"_. Ca. 1,2 m. Blomsterne gule. +Juli. Soebred. + +_I. sibirica_. 1 m. Bladene smalle. Blomsterne blaa, en Varietet: +_"Snow queen"_ har hvide Blomster. Juni. + +[Illustration: Fig. 60. Menyanthes trifoliata] + +[Illustration: Fig. 61. Utricularia vulgaris] + +_I. virginica_. 80 cm. Blomsterne blaa. Juni. + +Foruden disse Iris Arter kan flere andre anbefales til Plantning +ved Vandsamlinger hvad enten dette er naturlige Soeer eller +kunstige, regelmaessige Vandbassiner. Blomsternes smukke Former +og rene Farver, goer denne Slaegt til en af de ypperste +Vandhaveplanter. + +_Juncus glaucus_. Danner c. 80 cm hoeje, taette Tuer af blaagraa, +traadformede Skud. Mosebed eller Soebred. + +_Limnanthemum nymphaeoides, "Soeblad"_. Til Trods for at det er en +smuk Plante--den har svoemmende, naesten kredsrunde Blade og gule, +frynsede Blomster--boer det fraraades at indplante denne +Vandplante i Bassiner eller Soeer, hvor man oensker nogen fri +Vandflade; overladt til sig selv vil den hurtig daekke hele +Vandpartiets Overflade med sine Blade, og den er naesten ikke til +at udrydde, hvor den foerst har faaet Indpas. + +_Limnanthes albu_ og _L. Douglasii_ fra Nord Amerika er to +enaarige Planter, som egner sig til at saa paa noegne Pletter i +Mosebedet. Den foerste har fjersnitdelte, blaagroenne Blade og +hvide Blomster, den anden har fjersnitdelt, gulgroent Loev med +fligede Afsnit og hvide Blomster med gul Midte. Saas i April og +blomstrer i Juli. Den sidste er den villigste. + +_Lychnis flos cuculi, "Traevlekrone"_. Blomsterne lysroede, +frynsede. Juni. Varieteten _fl. pl_. med fyldte Kroner holder +Blomsterne laengere end Hovedarten. + +_Lysichiton kamtschatcense_. Hoerer til Arum-Familien og har et +bleggult Hylsterblad. Hvorvidt den er haardfoer her i Landet vides +endnu ikke med Sikkerhed, da det kun er faa Aar siden, den er +bragt hertil. + +_Lysimachia nummularia_. Krybende Plante med smaa, naesten +kredsrunde Blade og gule, enlige Blomster. Egner sig til Daekning +af Groeftekanter eller Bunden i Mosebede. + +_L. thyrsiflora, "Gulddusk"_. Planten opret 40--50 cm med smaa +gule Blomster i taette Klaser. Plantes paa lavt Vand i Mosehuller +eller i svagt rindende Vand. Juli. + +_Mentha_. Forskellige Mynte-Arter trives godt paa fugtig Bund og +kan paa Grund af deres krydret-vellugtende Blade anbefales til +Plantning paa Mosebed. + +_Menyanthes trifoliata, "Bukkeblad"_. Blomsterne blegrosa, +frynsede, i Klase. Breder sig overordentlig let paa sumpet Bund. + +_Mimulus Langsdorffii, "Abeblomst"_ fra Amerika. (Bedst kendt +under Navn af _M. luteus_; dette er dog en anden Plante) 60 cm. +Blomsterne gule. Plantes ved Vandloeb i Skygge eller Halvskygge. +Breder sig let viden om ved Selvsaaning, men er let at holde +indenfor rimelige Graenser. + +_Myosotis palustris_. Dette er den almindelig kendte +_"Eng-Forglemmigej"_. Blomsterne lysblaa. Plantes i og ved +Vandloeb, ogsaa udmaerket anvendelig som Indfatning om Mosebede. +Formeres let ved Deling. Juni Juli. Der findes talrige +Varieteter, som udmaerker sig ved kompakt Vaekst eller saerlig +Blomsterrigdom, ligeledes findes hvidblomstrede Varieteter. + +_Myriophyllum, "Tusindblad"_. Skoent disse Planter er meget +sirlige, har de naeppe nogen Betydning som Frilands-Vandplanter, +De er nemlig Undervandsplanter, og det fine Loev goer sig +vanskeligt gaeldende, undtagen hvis Vandet er meget klart og +gennemsigtigt. + +[Illustration: Fig. 62. Astilbe Arendsii.] + +_Nuphar advena_. Nord Amerika. Ligner en Del vor danske Aakande, +men Planten er noget grovere i alle Dele. Bladene haever sig gaerne +noget op over Vandet. + +_N. japonicum_. Japan. Bladene aflangt pilformet-hjaerteformede. +Blomsterne roedgule. + +_N. luteum, Aakande_. Bladene moerkegroenne, nyreformede, blanke, +svoemmende. Blomsterne naesten kugleformede, aeg gule, staerkt +duftende. Plantes i Soeer og i svagt rindende Vand. + +_N. pumilum_. Mindre i alle Dele, men ligner ellers den +almindelige Aakande. Egner sig godt til Plantning i cement-stoebte +Frilandsaquarier. + +_Nymphaea alba, "Noekkerose"_. Bladene ligner Aakandens. Blomsterne +store, hvide, baegerformede, meget smukke. Plantes i Soeer og svagt +rindende Vand. + +_N. alba v. rosea_ fra Sverrig har rosenroede Blomster. + +Under Arts- eller Varietetsnavnene: _biradiata, candida, odorata, +tuberosa_ dyrkes Planter, som slutter sig meget naer til _Nymphaea +alba_. + +Ved kunstig Tiltraekning er der navnlig i den sidste halve +Menneskealder tiltrukket praegtige Hybrider, hvis Tal naesten er +_legio_, og som det i dette lille Vaerk vilde foere for vidt at +skildre indgaaende. Flere af disse Hybrider er saa farvepraegtige, +at de fuldt ud kan saettes paa Hoejde med de tropiske +Nymphaea-Arter. Af hvidblomstrede kan naevnes: _Gladstoniana, +lactea, Marliacea albida_. Gule Blomster har _Odorata sulphurea, +Marliacea chromatella_. Af rosa kan fremhaeves: _Colossea, +Marliacea rosea_, staerkere roede er: _atropurpurea, Escarboucle, +James Brydon_. loevrigt henvises til Gartner-Kataloger. + +_Onoclea sensibilis_. Denne smukke Bregne fra Nord Amerika har +glatte, matgroenne, fjersnitdelte Blade med lappede Afsnit. +Plantes i Halvskygge eller Skygge. 40 cm. + +_Orchis, "Goegeurt"_. De danske Arter _O. incarnatus, latifolius_ +og _maculatus_ samt _O. foliosus_ fra Madeira kan plantes paa +Mosebed. Alle de anfoerte Arter har roede Blomster i Klase. De to +foerste plantes paa vaad Vokseplads, de to sidstnaevnte i den +toerrere Del af Mosebedet. + +_Orontium aquaticum_. Nord Amerika. Blomsterne smaa, gule, +samlede i en taet Kolbe med hurtigt affaldende Hylsterblad. +Bladpladen er elliptisk, moerkegroen paa Oversiden, bleggroen paa +Undersiden, oftest svoemmende paa Vandoverfladen. Plantes i +stillestaaende Vand med dyndet Bund. + +_Osmunda regalis, "Kongebregne"_. En meget smuk Bregne med +dobbelt fjersnitdelt, glat Loev, den oevre Del af Bladet bestaar +af en Maengde Smaa-Aks af Sporehuse. Kan naa en meget smuk +Udvikling paa fugtig Bund i Halvskygge og er en af Mosebedets +mest dekorative Planter. + +_Peltanda virginica_. Nord Amerika. Bladet er +pilformet-spydformet, rent groent. Plantes paa lavt Vand i en lun +Krog, og vil da maaske nok kunne udholde vor Vinter. + +[Illustration: Fig. 63. Iris sibirica "Snow Queen".] + +_Petasites officinalis, "Pestilensurt", "Hestehov"_. Blomsterne +smudsigroede, fremkommer allerede i April inden Bladene; disse er +meget store, naesten kredsrunde, langstilkede. Planten trives +ypperligt paa fugtig Bund og kan f. Eks. anvendes til at daekke +grimme Afloeb. + +_P. japonicus_. Blomsterne gulliggroenne i det tidlige Foraar. +Bladene store, friskgroenne. Anvendes paa lignende Maade som +forrige. + +_P. spurius_. Bladene triangulaere, hvidfiltede paa Undersiden. +Trives godt paa sandede Soebredder. + +_Phragmites communis, "Tagroer"_. Et hoejt (c. 2 m) stateligt Graes +med stor, silkeglinsende Top. Kan trives paa vaad Bund og helt ud +paa dybt Vand. Navnlig fortrinligt til Braemme omkring store Soeer. +En Varietet: _fol. aureis_ har gulbrogede Blade og guldgule +Staengler. + +[Illustration: Fig. 64. Nymphaea Marliacea chromatella.] + +_Pinguicula vulgaris, "Vibefedt"_. 8 cm. Blomsterne violette paa +en fin Stilk fra en Roset af klaebrig-fedtede Blade. +Insektfangende. Bedst trives den paa fugtig Jord, saavel sandet +som leret eller moseagtig, imellem andre Planter (Graes), som kan +skaerme lidt for den uden dog paa nogen Maade at vokse op over +den, saa at den kommer i Skygge. Juni. + +_Polygonum bistorta, "Slangeurt"_. Blomsterne blegroede i et +endestillet Aks. 1 m hoej. Mosebed. Juli. Halvskygge. + +_Pontederia cordata_. Nord Amerika. Bladene aflangt hjaerteformede +paa lange Stilke; Blomsterne blaa, i Klase. Kan af og til +overvintre paa Friland, men for en Sikkerheds Skyld er det bedst +at have nogle Eksemplarer i Hus om Vinteren. Maa plantes paa en +lun Plads paa lavt Vand. + +_Potamogeton natans, polygonifolius, praelongus_ og _rufescens_. +De to foerste har Flydeblade, de to sidste kun Undervandsblade, +men da disse er store og smukke, kan Arterne finde Anvendelse til +Indplantning i Bassiner, hvor Vandet kan holde sig klart og +gennemsigtigt. + +_Primula farinosa, "Engestjerne"_. Blomsterne roedlilla i Skaerm. +Bladene smalle, gulmelede. En meget skoen lille Plante, som, +plantet i Masse eller spredt mellem andre lave Moseplanter, er af +ypperlig Virkning. Maj. + +_P. luteola_. Kaukasus. Ca. 20 cm hoej med en rigtblomstret Skaerm +af gule fladkravede Blomster. + +_P. sikkimensis_ fra Himalaya, bliver 30 cm hoej, efter +Afblomstringen endnu hoejere. Blomsterne i Skaerm, lysgule, +nikkende, vellugtende. Bladene friskgroenne. Juni. + +_Ranunculus aconitifolius_ med moerkegroent, haanddelt Loev og +talrige, hvide Blomster, har hjemme i Mellemeuropas fugtige +Bjaergskove. Trives vel i Skygge eller Halvskygge paa fugtig, +muldet Jord eller ved Vandloeb. En Varietet med fyldte hvide +Blomster, _"Soelvknap"_, er almindelig dyrket. Juni-Juli. + +_Ranunculus lingua_ er en meterhoej Plante med lange, +lancetformede Blade og store, gule Blomster. Trives i og ved +Vand. + +_Rodgersia podophylla_. 60 cm. Bladene hjulformede med 5 omvendt +kileformede, spidslappede Afsnit. Blomsterne gullighvide, meget +smaa i rigtblomstrende Stande. Juli. + +_R. tabularis_. 1 m. Bladene naesten kredsrunde, 40 cm i Diameter. +Blomsterne smaa, gullig-hvide i en stor, forgrenet, rigtblomstret +Stand. + +Begge disse Arter trives paa Mosebed paa en lun, ikke for vaad +Vokseplads. + +_Sagittaria sagittifolia, "Pilblad"_. Bladene pilformede, +Blomsterne hvide. Dybt Vand, stille eller rindende. + +_Saxifraga peltata_. Nord Amerika. 1 m. Blomsterne lysroede, +talrige i en stor Stand, udvikles foer Bladene. Maj. Bladene +naesten kredsrunde paa lange Stilke. Mosebed eller Soebred. + +_Scirpus, "Kogleaks". S. lacustris_ og _S. Tabernaemontani_ er +hoeje, bladloese Planter almindeligt kaldet "Siv". Plantes i Soeer +paa lavt eller dybt Vand, den sidstnaevnte trives endog i +Brakvand. + +_S. Tabernaemontani v. zebrinus_ har smukt +hvid-(tvaer)stribede Skud. + +_S. atrovirens_ fra Nord Amerika og _S. silvaticus_ fra Europa, +Danmark, med graesagtige Blade, egner sig til Mosebed. _S. +maritimus_ trives i Brakvand. + +_Senecio ligularia_. 1 m. Bladene store, hjaerteformede, takkede. +De gule Kurve samlede i en langstrakt Klase. Juli. + +[Illustration: Fig. 65. Spiraea gigantea] + +_S. tanguticus_. 1 m. Bladene store, fjersnitdelte med fligede +Afsnit. Blomsterne gule i smaa Kurve i rigtforgrenet Stand. Juli. + +_S. Veitchianus_. 1,3 m. Bladene meget store, hjaerteformede, +langstilkede. Blomsterne gule i store (6 cm i Diam.) Kurve, +samlede i en stor fyldig Klase. August. Alle 3 Arter fortrinlige +til Mosebed. Af andre Arter kan naevnes: _S. aquaticus, S. +clivorum, S. Wilsonianus_ (se Staudebogen). + +_Spiraea_. Blomsterne er gaerne meget smaa, men da de er samlede i +Maengde i store Stande, bliver de dog af kraftig Virkning. +Fortraeffelige til Plantning paa Mosebed, ved Soebredder og ved +Vandloeb, _S. aruncus_ ogsaa god som Solitaerplante. Formeres ved +Deling. + +[Illustration: Fig. 66. Trollius "Goldquelle" (oeverst).] + +_S. aruncus_. Indtil 2 m hoej. Blomsterstandene meget store, +floedehvide. Hanplantens Blomsterstand koennere, men af kortere +Varighed end Hunplantens. + +_S. gigantea_. 2 m. Bladene haandlappet-fligede. Blomsterne +hvide. + +_S. lobata_. Nord Amerika. Blomsterne roede. + +_S. palmata_. Nord Amerika. Blomsterne roede; Bladene +haandlappede. + +_S. ulmaria, "Mjoedurt"_. Blomsterne gullig-hvide. En i vore Enge +og Groefter almindelig udbredt Plante. Der findes en smuk, +fyldtblomstret Varietet. + +_Stenanthium robustum_. Denne praegtige nordamerikanske Plantes +Haardfoerhed boer naermere proeves, inden den anbefales til +almindelig Plantning. Blomsterne hvide, smaa, i store +rigtforgrenede Stande. Kraever en lun Vokseplads. + +_Stratiotes aloides, "Krebseklo"_. Bladene olivengroenne i Roset. +Vokser i stillestaaende eller svagt rindende Vand. + +_Symplocarpus foetidus_. Nord Amerika. Af Familien Araceae. +Hylsterbladet er udvendigt gult med moerkviolet, indvendigt +moerkviolet, omgivende en kort og tyk Kolbe. Ildelugtende. +Bladene, som udvikles efter Blomstringen, er aeg-hjaerteformede, +temmelig store. Plantes paa lun Plads i Mosebedet. Da den kun +har vaeret dyrket i ringe Grad her i Landet, maa dens Haardfoerhed +maaske endnu drages i Tvivl. + +_Trapa natans, "Hornnoed"_, med de smukke, rudeformede Flydeblade +og de ejendommelige Frugter, som af og til findes i vore Moser, +hvoraf kan ses, at Planten i svundne Tider har vokset vildt her i +Landet, kan kun bringes til god Udvikling i lune Vandsamlinger. +Den er enaarig. + +_Trollius, "Engblomme"_. Bladene er hos alle Arterne haanddelte; +Blomsterne mer eller mindre kugleformede, gule (fra cremefarvede +til moerkt orangegule). Arterne ligner hverandre indbyrdes, ved +Bastardering er der yderligere frembragt Mellemformer og saerlig +rigtblomstrende og smukt farvede Hybrider. Af Arter kan naevnes: +_T. asiaticus_ orangegul; _T. caucasicus_ orangegul og _T. +europaeus_ lysgul, heraf en Varietet _albidus_ med floedehvide +Blomster. Af Hybrider kan naevnes _"Goldquelle"_ og _"Orange +globe_". + +Den lille Art _T. pumilus_, Himalaya, er betydelig lavere af +Vaekst end de andre her naevnte Arter; Blomsterne er fladere, rent +gule; af denne en mere storblomstret Form: _yunnanense_. +Engblommerne er saerdeles anvendelige til Plantning paa Mosebed +eller andre fugtige Bede eller til Anbringelse ved Soebredder. + +_Typha, "Dunhammer"_, er store kraftigtvoksende Planter med +uanselige Blomster samlede i en taet brun Kolbe; Bladene er +grove, graesbladagtige. _T. angustifolia_ med smalle, lange Blade +og tynde Kolber. Ca. 2 m. _T. latifolia_ med brede Blade og +tykke Kolber. Ca. 2 m. _T. minima_ spinklere end de foregaaende +med kortere Kolbe. _T. Shuttleworthi_ af meget kraftig Vaekst. +Arterne plantes paa lavt Vand i Soebredsbraemmen mellem andre +kraftigtvoksende Planter. Bedst anvendelige ved store Soeer. + +_Zizania aquatica_ er en enaarig, nordamerikansk Graesart, hvis +Froe med Begaerlighed aedes af Vandfugle; boer derfor udsaas, hvor +saadanne Fugle holder til. + +Foruden de her naevnte Arter er der talrige andre Planter, som +kan anvendes med Fordel til Plantning omkring Soeer, ved Vandloeb +eller paa fugtige Bede. Her skal saaledes naevnes: + +Juncus effusus, Lysimachia vulgaris, Lythrum alatum, salicaria +og virgatum, Thalictrum aquilegifolium, Sparganium ramosum og +simplex, Utricularia vulgaris. + +Endvidere kan Opmaerksomheden henledes paa de overordentlige +interessante, insektaedende, nordamerikanske _Sarracenia-Arter_, +som synes at vaere til Dels haardfoere her i Landet. + +[Illustration: Kanal i Bregentved Have's aeldre Del, tjener +foruden til Bortledning af Vandet fra Kaskaden, der ses i +Baggrunden, tillige som dekorativt Led af Anlaeg] + +[Illustration: Fig. 67 Achillea tomentosa i C. V. Langes Gartneri +i Frederikssund.] + + + + + +UDVALG AF STENHOeJSPLANTER + + + +(Ved _Axel Lange_). + + +Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en +dansk Amatoer kunde taenkes at komme til at beskaeftige sig med. +Medens der saaledes er naevnt et forholdsvis stort Antal Arter, +er Tallet paa Have-Varieteter forsaetligt bragt ned, idet +saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger. + +_Acaena_. En Del Arter af denne Slaegt, der for stoerste Delen +stammer fra den sydlige Halvkugle, er haardfoere og kan anbefales +til Dyrkning paa vore Stenhoeje. Bladene er enkelt eller dobbelt +fjersnitdelte. Blomsterne ubetydelige i taette Stande. + +_A. Buchanani_. 3 cm. Danner store, taette, sammenhaengende Taepper. +Bladene er graaliggroenne eller naesten soelvhvide, med rundagtige, +savtakkede Afsnit. Blomsterne i smaa, kugleformede Stande. Juni. +Fortrinlig til Beklaedning af solbeskinnede, toerre Flader. + +_A. glaucophylla_. Skuddene nedliggende med blaagroenne, +fjersnitdelte Blade, hvis Afsnit er ovale, grovt savtakkede. +Blomsterne i store kugleformede Stande. Juni. + +_A. Hieronymi_. Skuddene indtil 50 cm lange, nedliggende, fryser +hvert Aar ned til eller omtrent ned til Basis. Loevet smukt, +dobbelt fjersnitdelt, frisk groent. Blomsterne i cylindriske +Stande. Juli. Trives bedst i Halvskygge. + +_A. microphylla_. 5 cm. Ligner _A. Buchanani_, men er noget +loesere af Vaekst og danner derfor ikke saa taette Taepper. Loevet er +kobberfarvet. Anvendelse som _A. Buchanani_. + +_Acantholimon_, af Familien _Plumbaginaceae_, omfatter en Raekke +Arter, der alle stammer fra Orienten. De er ret ens af Udseende; +faelles for dem er det, at Bladene er sylformede eller naesten +naaleformede, taetsiddende, og at Blomsterne er blegroede eller +rosenroede. Juli. Planterne former sig i taette Puder, som +efterhaanden kan antage ret betydelige Dimensioner. A. plantes +bedst som smaa Planter i smalle Revner paa store Klippeblokke i +fuld Sol; de dybtgaaende Roedder, som disse Planter har, og da +saerlig de, der er tiltrukne ved Froeudsaed, goer, at de kan trives +paa en saadan Plads uden at lide ved Toerke. + +Af Arter skal saerlig naevnes: + +_A. androsaceum, A. glumaceum_ og _A. venustum_. + +_Achillea_ (herunder _Ptarmica_, som ofte regnes for en saerlig +Slaegt). Blomsterne i Kurve, gule eller hvide, Kurvene samlede i +Halvskaerm. + +_A. Clavennae_. 25 cm. Bladene fjerfligede, graa af +Filtbeklaedning. Blomsterne hvide. Juni. + +_A. Grisebachi_. 20 cm. Bladene faa cm lange, tungeformede, +fjersnitdelte, graafiltede. Blomsterne hvide. Maj-Juni. + +_A. moschata_. 20 cm. Bladene groenne, dybt fjersnitdelte. +Blomsterne hvide. Juni. + +_A. tomentosa. 25_ cm. Bladene smalle, fjersnitdelte, Afsnittene +atter snitdelte med naesten haarformede Smaaafsnit. Blomsterne +gule. Juni--Juli. + +Alle Arterne formeres let ved Deling. Plantes mellem Smaasten +paa jaevne eller skraa Flader helst i stoerre Maengde eller ogsaa i +vandrette Klipperevner. _A. moschata_ boer dog plantes paa +nordvendt Stenhoej eller paa Moraenebed. + +_Adonis_ har fintdelt Loev og praegtige gule Blomster i det tidlige +Foraar. Hoejde c. 25 cm. Af almindelig Staudetype; danner +efterhaanden store Blokke. Formeres ved Deling, men boer kun +sjaeldent omplantes, da de netop er af bedst Virkning, naar +Blomsterne myldrer op taet ved hverandre. Plantes paa muldet, +fugtig, men veldraenet Plads. + +Der findes flere hverandre naerstaaende Arter, som navnlig +adskilles ved Forskel i Loevet og i Blomstringstiden. Hjemsted: +Syd-Europa, Oest-Europa, Asien. + +_A. amurensis_. Marts. Heraf en fyldtblomstret Varietet. Loevet +blankt, ligner fintdelte Bregneblade. + +_A. vernalis_. Maj. + +_A. wolgensis_. April. + +_Aethionema coridifolium_ fra Libanon har nedliggende Skud taet +besat med lancetformede, glatte Blade; Blomsterne rosa i taette +Klaser. Plantes imellem loese Sten i poroes Jord. + +_Agrostis rupestris_. 12 cm. Et lille fint Graes med naesten +haarformigt fine Blade og en forgrenet Top af meget smaa +brunlige Smaaaks. Plantes i vandrette Klipperevner eller mellem +loese Smaasten i let Jord. + +_Alchimilla alpina_. Dens Blomster er smaa og ubetydelige, +bleggroenne, men Loevet er smukt og goer derved Planten anvendelig +paa Stenhoejen. Bladene er dybt haanddelte med smalle Afsnit, der +er silkehaarede og derved soelvglinsende isaer paa Undersiden. + +_A. splendens_ ligner _alpina_, men er staerkere soelvglinsende. +Meget lette at dyrke. Kan anbringes hvorsomhelst paa Stenhoejen +undtagen i Skygge. + +_Alyssum montanum_. Skuddene nedliggende, Bladene noget graalige. +Blomsterne rent gule i taetblomstrede Klaser, vellugtende. + +_A. rostratum_. Lilleasien, Graekenland. 25 cm. Blomsterne gule. +Juli. + +_A. saxatile_. Planten af ret grov og udbredt Vaekst. Loevet +graaliggroent. Blomsterne udvikles i overordentlige Maengder og +goer derved Planten til en vaerdifuld Stenhoejsplante, de er gule +og samlede i store Stande. En Varietet _fl. pl._, har fyldte +Blomster, endvidere findes andre Former med blegere gule Blomster +og med mere sluttet Vaekst. Saerlig fortrinlig til Plantning i +Stengaerder, Mure, store Klippeblokke. Taaler fuld Sol og maa +helst have let Jord. + +_A. spinosum_ er en ejendommelig lille Plante, der danner smaa, +runde Buske med graaligt Loev og smaa, hvide Blomster. Gamle Grene +omdannes til Torne. Plantes i fuld Sol i Klipperevner (vandrette) +eller imellem loese Smaasten. + +_Anchusa myosotidiflora_. 25 cm. Bladene stilkede, hjaerteformede. +Blomsterne smaa, himmelblaa i rigtblomstrede Stande. Er vel nok +lidt grov af Vaekst, navnlig efter Afblomstringen eller mod +Slutningen af Blomstringen, men boer dog alligevel anbefales paa +det bedste paa Grund af de praegtigt farvede Blomster, som +fremkommer allerede i April. Plantes bedst imellem Sten, som +flankerer stoerre Kloefter. Formeres let ved Deling, og man kan +hyppigt finde selvsaaede Planter ved Siden af de gamle. + +[Illustration: Fig. 68. Alyssum rostratum] + +_Androsaces_. Denne Slaegt rummer nogle af de allerkaereste +Alpeplanter; flere af dem kan dog vanskeligt dyrkes. De er meget +forskellige af Vaekst, idet nogle er typiske Pudeplanter andre +former Rosetter med lange Udloebere. Slaegten staar systematisk set +meget naer ved _Primula_, men afviger fra denne Slaegt Bl.a. ved at +have et meget kort Kronroer. + +_A. carnea_. Bladene linieformede eller naesten sylformede, +Skuddene dannende smaa, ret loese Puder. Blomsterne rosenroede med +gult "Oeje". Plantes i vandrette Klipperevner. + +_A. chamaejasme_. Bladene lancetformede, randhaarede. Blomsterne +hvide med gult "Oeje". + +_A. Chumbyi_ er en meget taet sammentraengt Form af _A. +sarmentosa_. + +_A. foliosa_ fra Himalaya har forholdsvis store, stilkede Blade +og rosenroede Blomster i Skaerm paa et c. 15 cm hoejt. Skaft. + +_A. lactea_. 10 cm. Bladene friskgroenne, linieformede, samlede i +Rosetter, som danner Puder eller Taepper. Blomsterne snehvide i +Skaerm. Juni. Plantes i vandrette Klipperevner. + +_A. Laggeri_ staar naer ved _A. carnea_, men Bladene er mindre og +talrigere, hvorved Planten bliver mere kompakt. Blomsterne roede. + +_A. lanuginosa_. Himalaya. Skuddene nedliggende, roedlige med +elliptiske, taet silkehaarede Blade. Blomsterne blegroede med +moerkt "Oeje", i taette Skaerme. Formeres let ved Stiklinger og +Deling. Plantes imellem loese Sten eller i vandrette Klipperevner. +Planten boer Vinteren over daekkes med en Glasplade for at skaermes +mod overdreven Fugtighed. + +_A. primuloides_. Himalaya. 15 cm. Rosetterne loese, herfra udgaar +langstilkede Skaerme af rosenroede Blomster med gult Oeje og lange +Udloebere med Bladroset i Spidsen. Disse ny Rosetter slaar Rod, og +Planten breder sig derved over store Flader. Maj. + +_A. sarmentosa_. Himalaya. Staar naer foregaaende, men er grovere +i alle Dele. Meget let at dyrke; plantes imellem loese Sten paa +jaevnt skraanende Flader eller i Mellemrummene mellem stoerre Sten. + +_A. villosa_. Bladene, der er silkehaarede, er samlede i en taet +Rosette, herfra udgaar Udloebere med ny Roset i Spidsen. Plantes +paa flade eller svagt skraanende, vel afdraenede Flader. + +_Anemone apennina_. Fra den underjordisk krybende Rodstok udgaar +de 15-20 cm linje Staengler med 3 Gange snitdelte Blade. +Blomsterne med mange blaa (c. 20) Baegerblade. April. Plantes i +muldet Jord i Skygge; trives ogsaa paa flad Jord og passer derfor +godt til at plante i Nordsiden af de Busketter, som eventuelt +maatte ligge taet op til Stenhoejen. + +_A. baldensis_. Blomsterne hvide, udvendig haarede, ofte med +violet Anstroeg. Plantes bedst paa Nordsiden af Stenhoejen. + +_A. blanda_ fra Graekenland staar naer _apennina_, men er af lavere +Vaekst og har stoerre Blomster. Den skal ikke plantes i Skygge, men +hellere paa en forholdsvis toer og solrig Plads. Blomstrer +tidligere end _apennina_. + +[Illustration: Fig. 69. Aster alpinus.] + +_A. coerulescens_, som vokser vildt paa Bornholm, anses +almindeligvis som en Form af _A. apennina_. Blomsterne er hvide, +udvendig blaa. Anvendelse som Hovedarten. + +_A. narcissiflora_. Vil af mange blive betragtet som en altfor +stor Plante for Stenhoejsanlaeg, men da den ikke kan trives paa +flad Jord og er meget smuk, boer den dog ikke forbigaas. 40 cm +hoej. Bladene er haandsnitdelte med fligede Afsnit. Staengelen +deler sig i 7-8 enblomstrede Stilke; Blomsterne hvide, udvendig +svagt rosenrode. Plantes enkeltvis i jaevnt fugtige, godt +afdraenede Kloefter i muldet, stenet Jord; boer anbringes et Sted, +hvor den kan forblive uroert og udvikle sig smukt til en kraftig +Plante; ynder ikke Omplantning. + +_A. nemorosa_ den almindelige _"Hvid Simmer_" fra vore Skove, kan +ogsaa finde Anvendelse paa Stenhoejen paa skygget, muldet Bund, i +Kloefter mellem store Bregner og lignende Steder. Der findes en +Del Varieteter af denne Art. Her skal saerlig naevnes _fl. pl_. med +taetfyldte Blomster (omdannede Stoevblade) og _Robinsoniana_ med +store enkelte, blegt lillablaa Blomster; den er hoejere og +kraftigere af Vaekst end selve Arten, men sen til at formere og +brede sig. + +_A. palmata_. Middelhavslandene. Bladene er nyreformede, +haandlappede, noget laederagtige. Blomsterne er gule. Plantes paa +flade, lune Lavninger af Stenhoejen i muldet Jord. + +_A. ranunculoides, "Gul Simmer_", fra vore Skove anvendes som _A. +nemorosa_. + +_A. trifolia_. Bladene haanddelte. Afsnittene lancetformede, +savtakkede. Blomsterne hvide, sjaeldnere blaalige. Fordrer loes +muldet Jord og Halvskygge. + +_Antennaria, "Kattefod"_, danner Maengder af smaa Rosetter, +hvorfra udgaar Sideskud, der atter saetter Rosetter, hvorved +Planten bliver taeppedannende. Blomsterne hvide eller blegroede i +smaa Kurve, som atter er samlede i halvskaermformede Stande. + +_A. alpina_. Bladene smaa, lancetformede, graagroenne, paa +Undersiden hvidfiltede. + +_A. dioeca_. Bladene noget stoerre og bredere end hos foregaaende, +groenne paa Overfladen, hvidfiltede paa Under-fladen, eller som +hos Varieteten _hyperborea_ hvidfiltede paa begge Flader. + +_Antennaria_ taaler Sol og Toerke. Egner sig til Beklaedning af +noegne Flader. Formeres let ved Deling. Blomsterne afpudses straks +efter Afblomstringen. + +_Anthyllis montana_. 10-15 cm. Bladene uligefinnede, graalige af +fine Haar. Blomsterne roede, samlede i taette Hoveder. Det er en +meget blomsterrig Plante, som blomstrer hen paa Sommeren. Af god +Virkning hvad enten den plantes enkeltvis eller i stoerre Maengde. +Taaler i Modsaetning til mange andre Aerteblomstrede godt at deles +og boer omplantes med faa Aars Mellemrum. + +_Arabis albida_ med haarede derved graalige Blade og hvide +Blomster i Klase. Breder sig let og hurtigt, saa at den er saerlig +egnet til Plantning paa store Flader; er dertil meget noejsom og +haardfoer, saa at den kan anvendes paa de mest udsatte Steder af +Stenhoejen. Heraf en Varietet _fol. var_. med brogede Blade og en +fyldtblomstret Form _fl. pl_. med levkoejlignende Blomster. +April-Maj. + +[Illustration: Fig. 70. Aubrietia i Haveselskabets Have.] + +_A. alpina_ betragtes ofte som Hovedart til foregaaende. Bladene +mere groenne, Blomsterne mindre. + +_A. aubrietoides_. Taeppedannende af kompakt Vaekst, minder en Del +om _Aubrietia_. Blomsterne rosenroede. Foraar og hyppigt atter i +August. + +_A. bryoides_. 10 cm. Bladene smaa, graalige af rig Haarklaedning; +Blomsterne hvide. Skuddene taet samlede. Planterne danner derved +smukke, taette Puder, der ret hurtigt breder sig og bliver til +sammenhaengende Taepper. Da den ser bedst ud, medens den er +pudeformet, boer Omplantning finde Sted ret hyppigt, f. Eks. Hvert +andet eller hvert tredie Aar. + +_A. Sturii_. Af hybrid Oprindelse. Taet taeppedannende. Bladene +smaa, elliptiske; Blomsterne rent hvide i Klaser. Meget +rigtblomstrende og villig, trives overalt paa Stenhoejen. + +_Arenaria_ (herunder _Alsine_, som af nogle Botanikere regnes for +en egen Slaegt). Af de talrige Arter, som hoerer hertil, egner et +stort Antal sig til Anvendelse paa Stenhoej; de her anfoerte hoerer +til de bedste. Alle de her naevnte Arter er lave af Vaekst, pude- +eller taeppedannende med hvide Blomster. Formeres alle let ved +Deling. + +_A. balearica_. Korsika, baleariske Oeer. Planten ganske lav af +Vaekst, taet taeppedannende med smaa runde Blade. Blomstrer i Juni. +Plantes paa Nordsiden af Stenhoejen; kan ogsaa vokse paa poroese +Stene, naar der er tilstraekkelig Fugtighed til Stede. + +_A. gracilis_. Dalmatien. 6 cm. Bladene elliptisk-lancetformede, +smaa, frisk moerkegroenne. Blomsterstande 2-3 blomstrede. Juni. +Nordsiden af Stenhoejen. + +_A. Rosani_, Italien, Dalmatien. Er bedre kendt under dette Navn +end under det mere korrekte _A. graminifolia_. Faa Centimeter +hoej; Skuddene meget taetsiddende, danner praegtige friskgroenne +Puder, senere hele Taepper, der er saa taette og faste, at man kan +traede paa dem, uden at Planten lider i naevnevaerdig Grad. +Blomstrer sjaeldent og sparsomt. Juni. Plantes i Sol eller +Halvskygge imellem loese Sten, i Klipperevner eller paa smaa +Stenknolde. + +_A. rotundifolia_. Graekenland, Lille-Asien. 3 cm. Grenene +talrige, nedliggende med smaa, frisk lysgroenne, runde Blade, +danner hurtigt store Taepper. Blomstrer sparsomt. Juni. Halvskygge +eller Nordskraaninger. + +_A. tetraquetra_, Frankrig. 4 cm. Skuddene tykke, korte, ret +taetsiddende med smaa, triangulaere, korsvis modsatte, graagroenne +Blade. Blomsterne enkeltvis i Maj. Plantes i bredere Revner +mellem Sten i fuld Sol. + +_Armeria_. Talrige Arter anbefales som Stenhoejsplanter, bl.a. +_A. formosa, A. plantaginea_ og den danske _A. vulgaris, "Engelsk +Graes"_. Disse alm. Arter er overordentlig noejsomme og villige og +kan trives overalt paa Stenhoejen paa lyse Voksepladser. Men, +medens de Arter, som ellers findes i Handelsgartnernes Kataloger, +tillige kan trives paa flad Jord, og f. Eks. finder almindelig +Anvendelse som Kantplanter, kan _A. caespitosa_ kun trives under +de bedre Kaar, som en Stenhoej yder. Dens Blade er meget korte, og +Skuddene er taet samlede i pudeformede Tuer. Blomsterne rosenroede +i taette Hoveder paa korte Skafter. Plantes i smalle Klipperevner +i poroes Jord. + +_Arnebia echioides_. Denne Plante fra Persien og Kaukasus er +ejendommelig ved sine foranderlige Blomster. Ved Udspringet er +de straalende gule med 5 sorte Pletter, en for hver Kronflig; +efterhaanden svinder Pletterne bort, samtidig med at Blomstens +Farve bliver blegere. Plantes bedst inde mellem Sten i en lodret +Revne paa nordvendt Side af Klippeblokken. + +_Arnica montana_. Den smukke _"Guldblomme"_, en af vore Hedeegnes +skoenneste Planter, kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhoejen. +Bladene er samlede i Rosette ved Grunden af Planten; Blomsterne +orangegule i store Kurve. Den er sommetider noget saer at have med +at goere, Bladene bliver gule og Blomsterne smaa, men naar den er +veludviklet, er den en Fryd for Oejet. Plantes paa Lyngpartierne +bedst taet ind imellem andre Planter, der daekker Jorden, Arnica +ynder nemlig ikke aaben Jord. + +_Artemisia mutellina_. 5-8 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte med +linielancetformede Flige, graa af Silkehaarsbeklaedning. +Blomsterne ubetydelige. Plantes i smalle Revner mellem Sten i +mager Jord. + +_Asperula_. Bladene (med Axelblade) kransstillede. Blomsterne +smaa, hvide eller blegroede. Flere af Arterne vellugtende. +Formeres som Regel let ved Deling. + +_A. athoa_. Graekenland. 4-5 cm. Loevet taethaaret, derved graaligt. +Blomsterne blegroede. Plantes i fuld Sol i Klipperevner eller +mellem loese Sten. Er noget kaelen. + +_A. hexaphylla_. 20 cm. Loes af Vaekst. Blomsterstand skaermagtig, +naesten hovedformet. Bladene linie-lancetformede, moerkegroenne. +Juni. Halvskygge. + +_A. hirta_. 10 cm. Danner taette Tuer, der hurtigt breder sig. +Bladene smalle, lancetformede, haarede. Blomsterne som hos +forrige, blot endnu blegere roede eller helt hvide. Vellugtende +selv i frisk Tilstand. Juni. Solrig eller dog lys Plads. + +_A. nitida_. 5 cm. Taet pudedannende-taeppedannende. Bladene meget +taetsiddende, linieformede, krumme, endende i en Haarspids. +Blomsterne siddende helt nede mellem Bladene blegroede. Juni. +Plantes i Sol mellem loese Sten eller paa Stenblokke. + +[Illustration: Fig. 71. Campanula carpathica i Kolding +Planteskole.] + +_A. odorata_. 20 cm. _"Skovmaerke", "Bukar"_. Bladene +lancetformede. Blomsterne hvide. Hele Planten vellugtende navnlig +i toer Tilstand. Plantes i Skygge imellem andre Skovbundsplanter i +muldet Jord. + +_Aster alpinus_ med lysviolette Randkroner og gule Skivekroner +trives godt paa flad Jord, men boer paa Grund af sin +Blomsterrigdom ogsaa medtages paa store Stenhoejsanlaeg. + +_Astragalus_. Naesten alle de nedenfor anfoerte Arter har korte, +nedliggende Skud. Bladene er uligefinnede, mangeparrede. +Blomsterne i korte Klaser eller Hoveder. Roedderne faagrenede, +lange, dybtgaaende; Omplantning ligesom Deling derfor vanskelig; +man boer som Foelge heraf helst straks anbringe Planten paa det +Sted, hvor den skal staa, bedst er det ved Plantningen at +benytte unge Planter eller pottekultiverede Eksemplarer. + +_A. alpinus_. Blomsterne hvidlige med blaat eller rosa i +5-15-blomstrede Hoveder. Juni. + +_A. danicus_. Europa, Danmark. Skuddene indtil en halv Snes cm +lange. Blomsterne lilla i 10-blomstrede Hoveder. Vokser paa +Strandklinter og Strandbredder. Plantes bedst i sand- eller +grusblandet Jord mellem loese Sten. + +_A. exscapus_. Mellem Europa. Bladene c. 12 parrede, langhaarede. +Blomsterne gule, taet samlede i Hoved, siddende nede mellem +Bladene. Plantes i smalle, dybe Revner mellem Sten i kalkblandet +Jord i fuld Sol. + +_A. massiliensis_. Syd Europa. Danner efterhaanden en meget bred +c. 30 cm hoej Plante af talrige, noget forveddede Skud, beklaedte +med toerre Torne, som er Rester af tidligere Aars Blade. Bladene +graagroenne. Blomster gullighvide i c. 10-blomstrede Stande. Juni. +Plantes i store Klipperevner eller frit paa en jaevn Flade mellem +loese Sten. + +_A. monspessulanus_. Blomsterne blegrosa eller roedlilla i +mangeblomstrede, loese Hoveder paa lange Skafter, som ligger +henad Jorden, medens Bladene, 18-20 parrede, oftest staar opret, +i al Fald under Blomstringen. Plantes paa Stenafsatser, saa at +Blomsterskafterne kan ligge ud over Stenene. Sol eller +Halvskygge. + +_Aubrietia_. "Hvis vi kun kendte denne ene Slaegt af Alpeplanter +vilde denne, hvis Arter pryder Graekenlands og de naerliggende +Landes Klipper i det tidligste Foraar, retfaerdiggoere +Stenhoejelskernes Svaermeri", siger _Robinson_ om _Aubrietia_. Dens +Arter er blomsterrige, laenge-blomstrende, haardfoere, villige og +noejsomme, saa at de med lige Ret kan benyttes paa smaa og store +Stenhoeje, i den mindste som i den stoerste Samling. Arterne er +meget lidt afvigende indbyrdes, i korte Beskrivelser kan der +overhovedet ikke goeres Rede for Forskellighederne. Foruden +Arterne har man en Raekke ad kunstig Vej frembragte Hybrider og +Former, som i Farvepragt overgaar de oprindelige Arter. + +Alle Arterne er lave, taeppedannende Planter med graaliggroenne +Blade og lysere eller moerkere lilla Blomster: _A. deltoidea, A. +intermediet, A. Kotschyi_, eller hvidlige med rosa eller lilla +Skaer: _A. erubescens_. At Hybriderne kan naevnes _"Dr. Mules"_ og +_A. Moerheimii_, den foerste med dybt violette, den anden med rosa +Blomster; endvidere: _"Fire king_" og _A. Leichtlini crimson_ med +karmoisinroede Blomster og _"Purpurteppich"_ med moerkviolette +Blomster. + +_Aubrietia_ plantes paa smaa Stenhoeje: paa Stenknolde eller paa +jaevne eller skraanende Flader; paa store Stenhoeje boer de plantes +i store Maengder, paa Skraaningerne bedst i sammenhaengende, langt +nedloebende Masser, saa at det i Blomstringstiden for Beskueren +tager sig ud som en Flod eller Fos af Blomster. Boer ret hyppigt +omplantes; kan dog ogsaa forynges ved Tilbageskaeren. + +_Azalea procumbens_. Dvaergbusk med Grenene trykket ned mod +Underlaget. Bladene smaa, stedsegroenne, laederagtige, blanke. +Blomsterne rosenroede smaa. Plantes i grusblandet Lyngjord. + +_Azorella peduncularis_. 4-5 cm. For saa vidt denne ejendommelige +og smukke Plante, der har sit Hjem paa hoeje Bjaerge i Ecuador lige +ved Aekvator, vil vise sig haardfoer, vil den vaere ypperlig egnet +til Stenhoeje. Bladene er smaa, rent moerkegroenne, og Skuddene er +taet samlede, saa at Planterne former faste Puder. + +_Bellis sylvestris_ med store hvide Blomster paa et 30 cm hoejt +Skaft plantes i muldet Jord i Skygge og _B. rotundifolia_ 15 cm +med blegt roedlilla Kurve plantes i ikke for toerre Lavninger paa +lys dog ikke for solbeskinnet Plads. + +_Calceolaria polyrrhiza_ fra Patagonien har lysgule Blomster paa +slanke Staengler. Breder sig ved underjordiske Udloebere. Trives +meget let. + +_Campanula Allioni_. Ca. 8 cm. Blomsterne enkeltvis, meget store, +naesten oprette, lyslilla. Er ofte noget lunefuld, men er, hvor +den vil trives, en ganske ypperlig Stenhoejsplante. Ynder +Fugtighed, men skal tillige have godt Aftraek for Vandet; den +plantes derfor bedst paa flade eller svagt skraanende Lavninger +i staerk grusblandet Jord. + +_C. barbata_. 10 cm. Bladene mest grundstillede, haarede. +Blomsterne ret store, faatallige opad den ranke Staengel, +blegblaa, skaeggede indvendig. Den er fleraarig, men gaar hyppigt +ud efter Blomstringen. Trives bedst i Halvskygge i jaevnt fugtige, +muldede Lavninger. Der findes en Varietet med hvide Blomster. + +[Illustration: Fig. 72. Campanula carpathica var. compacta.] + +_C. caespitosa_, 10 cm. Vokser i taette Tuer. Blomsterne c. 5 +sammen paa hver Staengel, nikkende, blegblaa eller hvide _(fl. +albo)_. Meget taknemmelig og villig, kan trives omtrent overalt +paa Stenhoejen. + +_C. carpathica_ er lidt for grov til Anvendelse paa smaa +Stenhoeje, men boer paa store Anlaeg tages med i Samlingen paa Grund +af sin Blomsterrigdom. Blomsterne er store, oprette. Varieteten +_compacta_ er mindre og svagtvoksende. + +_C. elatines_. Taeppedannende. Bladene hjaerteformede, +grovttakkede, Blomsterne blegblaa naesten helt flade. + +_C. excisa_. 10 cm. Blomsterne blegblaa, dybt 5-klovede Er lidt +vanskelig at dyrke; ynder en koelig, men lys Vokseplads. + +_C. garganica_. Skuddene lange, nedliggende eller nedhaengende. +Bladene hjaerteformede og nyreformede. Blomsterne blegblaa, fladt +tragtformede. Klippeblokke, Mure. + +_C. glomerata var. acaulis_ er en Dvaergform af den ogsaa her i +Landet vildtvoksende _"Noegleblomstret Klokke_", den har +moerkviolette Blomster, taet samlede i Spidsen af Staengelen. Meget +noejsom og villig. + +_C. mirabilis_ fra Kaukasus danner Rosetter af store lysgroenne, +brede Blade. Naar Rosetten har naaet fuld Udvikling, fremkommer +fra dens Midte en grenet Blomsterstand af store, lysblaa Klokker. +Den boer paa Grund af sin ejendommelige Voksemaade anbringes i +lodrette Klipperevner, saaledes at den kan ses fra neden. + +_C. Portenschlagiana_. Balkan. 15 cm. Danner taette Tuer og Taepper +og breder sig let over store Dele af Anlaegget. Bladene +nyreformede, grovt takkede; Blomsterne smukt blaa, oprette, de +udvikles i rigelig Maengde naesten hele Sommeren igennem. Trives +overalt paa Stenhoejens lyse Steder, mellem loese Sten, i +Klipperevner, i Mure o. s. v. + +_C. pulla_. 6-8 cm. Blomsterne enkeltvis, blaaviolette, nikkende. +En meget smuk, men noget lunefuld Art. Udvikler underjordiske +Skud og breder sig derved. Plantes i grusblandet Mosejord paa en +jaevn, vel afdraenet Flade. _C. pulloides_, som er en Bastard af +_pulla_ og en anden Art, ligner foregaaende, men er lettere at +dyrke. + +_C. turbinata_. Kan betragtes som en Varietet af _C. carpathica_, +den er lavere af Vaekst, og Blomsterne er fladere og moerkere. + +_C. Raineri_. En lav Art med blaalilla Blomster. Plantes i +vandrette eller skraanende Klipperevner i Graestoervejord blandet +med skarpt Grus. + +_C. thyrsoides_. Afviger fra de andre her omtalte Klokke-Arter. +Planten danner en Roset af smalle, haarede Blade, og naar denne +er bleven 2 eller 3 Aar gammel, udvikles en rank +Staengel taet besat med en Maengde bleggule Blomster. Planten doer +efter Blomstringen. Anbringes bedst i stoerre Revner mellem Sten. + +_C. Waldsteiniana_. Balkan. C. 12 cm. Blomsterne dybt delte, +naesten stjaerneformede, lysviolette. Plantes i smalle Klipperevner +paa sollys Plads, + +_C. Wilsoni_. Har et Mylder af store violette Blomster af +_carpathica_-Typen. Trives let. + +_Cardamine asarifolia_. Bladene nyreformede, frisk groenne; +Blomsterne hvide. Plantes i fugtige, muldede Lavninger eller ved +rindende Vand. + +_C. trifolia_. Bladene trekoblede, Blomsterne hvide. Plantes i +muldet, fugtig Jord i Halvskygge eller Skygge. + +_Carex capillaris_. Tueformet med ganske smalle fine Blade og +nikkende brune Aks. Klipperevner paa Nordsiden af Stenhoejen i +grusblandet Lyngjord eller ogsaa paa Lyngpartierne. + +[Illustration: Fig. 73. Cerastium tomentosum.] + +_C. montana_. Europa, Danmark. Tueformet med lange, friskgroenne +Blade. Paa Nordskraaninger eller i Halvskygge i muldet Jord. + +Af andre _Carex_, som kan anbefales til Stenhoej, kan naevnes +_C. digitata, C. ornithopodioides_. + +_Carlina acanthifolia_. Dette er en meget dekorativ Plante, som +dog desvaerre ofte doer efter Blomstringen. Bladene er +graaliggroenne, fjersnitdelte, tornede, samlede i en aaben, bred +Rosette. Naar Planten har naaet en Alder af 2-4 Aar, udvikles +en enkelt stor Kurv i Midten af Rosetten, Plantes i lodrette +Klipperevner. Oensker man aarligt at have Fornoejelsen af at se +denne Plante i Blomst, maa man soerge for at plante unge Planter +hvert Aar. + +_C. acaulis_. Er ligesom forrige fortrinlig til store +Klipperevner, men denne Art holder sig uanset Blomstringen, ja +breder sig endog, saa at den efterhaanden fordrer ret betydelig +Plads. Blomsterkurvene sidder paa meget korte Staengler helt nede +mellem Bladene eller hos Formen _caulescens_ paa en 10-15 cm hoej +Staengel. + +_Cerastium alpinum_. Taeppedannende med hvidfiltede Blade og +smukke hvide Blomster. Denne og andre Arter af samme Slaegt kan +plantes mellem loese Sten. De grovere Arter, som f. Eks. _C. +tomentosum_, der kan trives paa flad Jord, kan ogsaa benyttes paa +store Stenhoeje til Beklaedning af stoerre Flader. + +_Chamaemelum Tschichatscheffi_, der har findelt, moerkegroent Loev og +hvide Blomster som Kamilleblomster, skal blot naevnes som en +Plante, der danner taette Taepper og holder sig frisk moerkegroen +selv i staerk Toerke. + +_Coptis trifoliata_. 10 cm. Bladene tredelte, blanke. Blomsterne +hvide. Roedderne gule. Dyrkes i fugtig Mosejord. + +_Cortusa Matthioli_. 25 cm. En Primula-lignende Plante med +stilkede, hjaerteformede, lappede, noget haarede Blade og talrige +haengende, karmoisinroede Blomster i Skaerm. Plantes i muldet Jord +i Halvskygge. Juni-Juli. _C. pubens_ er en mere haaret Form af +_C. Matthioli_. + +_Corydalis lutea_. Bladene tredobbelt fjersnitdelte, mat groenne. +Blomsterne gule, i Klase. Blomstrer rigt og laenge, omtrent hele +Sommeren igennem. Meget villig og taknemmelig; plantes bedst paa +solrige Steder af Stenhoejen, i Stengaerder, i Grottevaegge og i +Mure. + +_C. ochroleuca_ ligner foregaaende, men har cremefarvede +Blomster. + +_Cotula_. Lave Planter af Kurvblomsternes Familie med +nedliggende, ofte rodslaaende Grene, fligede eller fjersnitdelte +Blade og ubetydelige Blomsterkurve. Paa Grund af deres +Voksemaade danner de snart taette Taepper, og da de tillige er +noejsomme, egner de sig til Beklaedning af noegne Flader. Trives +bedst paa nordvendt Stenhoej. + +Af Arter kan naevnes _C. acaenoides_, C. _reptans_ og _C. +squalida_, alle fra Australien eller Ny Zeland. + +_Cotyledon spinosa_. 30 cm. Ligner i Vaekst en _Sempervivum_ og +danner som denne en Roset af koedede Blade. Blomsterne gule i +aksformet Stand. Juni. Plantes mellem loese Sten paa sollys Plads. + +_Crepis aurea_. Ligner i Vaekst vor almindelige Maelkeboette. +Blomsterne i enkelt endestillet Kurv, orangebrune. Plantes i +Engpartierne. + +_Crucianella stylosu_. Orienten. Bladene kransstillede. +Blomsterne rosenroede i taette Stande i Spidsen af Staengelen. +Planten har en ubehagelig Lugt. Plantes paa Klippeblokke, +Stengaerder eller Mure, saa at Skuddene kan haenge frit ned eller +ud over Stenene. + +_Cyclamen, "Alpeviol"_. Planter af Kodriver-Familien med +underjordiske eller halvt underjordiske Knolde, deraf Navnet +_"Jordskive"_. Bladene er hjaerteformede eller nyreformede, noget +laederagtige, Blomsterne paa enblomstrede Stilke med +tilbageslaaede Kronblade. De trives i lune, halvskyggede +Lavninger i temmelig fugtig, muldet Jord. + +_C. coum_. Lille Asien. Har nyreformede Blade og smaa roede +Blomster i det tidlige Foraar. + +_C. europaeum_ har hjaerteformet-nyreformede Blade og vellugtende, +purpur-rosa Blomster om Sommeren og Eftersommeren. + +_C. hederifolium_. Syd Europa. Bladene hjaerteformede, smukt +tegnede med hvidt, takket-tandede i Randen. Blomsterne store +roede, fremkommer sent paa Sommeren og Efteraaret. + +_Cypripedium_. Af Slaegten _"Fruesko"_, som mest hoerer hjemme i +varme Himmelstroeg, findes nogle enkelte Arter, der er haardfoere +her paa vore Breddegrader og som fortjener en Plads paa +Stenhoejen. + +_C. calceolus_. Perigonbladene brune, Laeben gul. Plantes i +Bladjord med rigelig Tilsaetning af Kalk. Halvskygget Plads. + +_C. spectabile_. En praegtig Plante med store, lysgroenne Blade og +store blegrosa Blomster. Fugtig muldet Jord. + +Foruden disse to Arter, som er velkendte i Kultur her i Landet, +findes nogle andre smukke Arter, der kun i mindre Udstraekning er +bleven dyrkede i Haver men som, saafremt deres Haardfoerhed +stadfaestes, fortjener Udbredelse: _C. guttatum, C. humile, C. +macranthum, C. pubescens, C. tibeticum_. + +_Delphinium nudicaule_. Kalifornien. 25-30 cm. Blomsterne +cinnoberroede i en spredtblomstret Klase. Juni-Juli. Plantes +mellem loese Sten i velafdraenet Jord; maa hyppigt fornyes med +unge Planter, da den er tilboejelig til at doe efter Blomstringen. + +[Illustration: Fig. 74. Dianthus plumarius.] + +_Dianthus alpinus_. 5 cm. Bladene stumpe, groenne, glatte, noget +koedede. Blomsterne enkeltvis, store, koedfarvede med karminroed +Tegning mod Svaelget. Plantes paa fritliggende Plads i fugtig Jord +bestaaende af Mosejord, Graestoervejord og Grus. Juni. + +_D. arenarius_. Bladene smalle, spidse; Blomsterne hvide, noget +frynsede. Planten danner store Tuer. Trives bedst paa en solrig, +ret toer Plads. + +_D. caesius_. 15 cm. Bladene smalle, blaaliggroenne; Blomsterne +rosenroede eller moerkeroede, vellugtende. Behandles som +foregaaende. + +_D. callizonus_ fra Transsylvanien minder en Del om _D. alpinus_, +men Blomsterne er stoerre, ligesom Planten i det hele er mere +fyldig og robust; Bladene spidse, noget blaagroenne. + +_D. deltoides_, som vokser vildt her i Landet paa toerre Hoeje, kan +ogsaa anvendes paa Stenhoejen. Bladene smalle, groenne; Staenglerne +grenede med enblomstrede Grene; Blomsterne rosenroede med hvide og +moerkeroede Tegninger. Plantes mellem loese Sten i let Jord eller +paa Lyngpartierne. + +_D. Freynii_. 5 cm. Bladene meget smalle, blaaliggroenne. +Blomsterne rosenroede. Danner taette, smaa Tuer. Plantes i smalle +Spalter mellem Sten eller paa svagt skraanende Flader mellem +loese Sten. + +_D. glacialis_. 5 cm. Bladene smalt linieformede. Blomsterne +rosenroede med lysere Farve mod Svaelget. Plantes i Spalter mellem +Sten i grus- og granitskaerve-blandet Mosejord. + +_D. graniticus_. Ligner en Del _D. deltoides_, men er taettere af +Vaekst og mere blomsterrig. Anvendes paa samme Maade som denne. +Omplantes ofte, da Planterne ellers let doer bort; formerer sig +let ved Selvsaaning. + +_D. plumarius, "Fjer-Nellike"_ har store hvide eller lilla +Blomster. Meget storblomstret og taknemmelig. + +_Dodecatheon, "Gudeblomst"_. Beslaegtet med Primula og Cyclamen. +Blomsterne har ligesom denne sidste Slaegt tilbageslaaede +Kronflige, de sidder ikke enkeltvis, men er samlede i en +rigtblomstret Skaerm. Bladene er grundstillede, glatte og af bloed +Konsistens, saa at de snart bliver slappe, hvis Planten staar for +toert. Der findes flere Arter eller Former med karminroede, rosa +eller hvide Blomster: _D. meadia, D. Jeffreyi, D. integrifolia_. +Plantes i fugtig, muldet, let, aaben Jord i Kloefter, der har Fald +mod Nord eller dog er beskyttede mod staerk Sol. + +_Doronicum grandiflorum_ (= _Aronicum scorpioides_) har store, +gule Kurve og brede, aegformede eller naesten hjaerteformede Blade. +Fordrer stenblandet Mosejord, der holdes koelig og fugtig. + +[Illustration: Dianthus caesius.] + +_Douglasia Vitaliana_. Staenglerne talrige, nedliggende, med +linieformede, spidse Blade. Blomsterne rent gule. Plantes i +Klipperevner i vel afdraenet Jord. Ynder Kalk. + +_Draba_. Lave Planter af Korsblomstfamilien med Blomsterne i +Klase. + +_D. aizoides_. 5-8 cm. Danner taette Puder. Bladene smaa, +taetsiddende, linieformede; Blomsterne gule i faablomstrede +Halvskaerme. I Blomstringstiden skjules Loevet naesten under +Blomsterne. April. Plantes i vandrette Klipperevner i grusblandet +Jord. + +_D. aizoon_. Ligner meget foregaaende, men er noget kraftigere og +grovere af Vaekst, + +[Illustration: Fig. 75. Erigeron glabellus alpinus.] + +_D. dicranoides_. 5 cm. Pude-taeppedannende. Bladene linieformede, +tilspidsede, randhaarede. Blomsterne gule, ret store, 10 mm i +Diameter, April. Plantes i brede Spalter mellem Sten, eller +imellem loese Sten. + +_D. olympica_. Graekenland. Bladene taetsiddende, linieformede. +Blomsterne gule i rigtblomstrede Klaser, April. Voksemaade og +Anvendelse som _D. dicranoides_. + +_Dryas_. Lave Dvaergbuske med nedliggende Grene, derved +taeppedannende. Ganske fortrinlige Stenhoejsplanter til Plantning +i Stenskred eller paa stoerre Klippepartier, hvor Skuddene kan +laegge sig hen over Stenene eller haenge ud over disse. Bliver +bedre paa Nordsiden end paa Sydsiden af Stenhoejen. Plantes i en +Blanding af Lyngjord, Grus og Kalk. + +_D. Drummondi_. Nord Amerika. Bladene aegformet-elliptiske, +rundtakket-savtakkede. Blomsterne gule, nikkende, med noget +sammensluttede Kronblade. Maj. + +_D. octopetala, "Rypelyng"_. Bladene omtrent som foregaaende, +noget fastere i Substans. Blomsterne hvide med 8 store Kronblade, +aabne, ikke nikkende, derfor af langt bedre Virkning end +foregaaende. Maj. + +_D. integrifolia_ er en Varietet af _D. octopetala_ med ganske +smalle, helrandede Blade og med sluttet Vaekst. + +_D. lanata_ er en haaret Form af _D. octopetala_. + +_Edraianthus_. Hoerer til Klokkefamilien. Bladene er linieformede. +Blomsterne violetblaa i hovedformede Stande. + +_E. pumilio_. Planten danner taette smaa Puder. Blomsterne haever +sig kun lidt op over Loevet. Plantes paa Afsatser paa lodrette +Vaegge eller i Spalter i Klippeblokke. + +_E. tenuifolius_. Danner ret store Rosetter. Blomsterstaenglerne +ret lange. Plantes bedst i lodrette eller skraanende +Klipperevner. + +Af andre Arter kan naevnes _E. dalmaticus_ og _E. graminifolius_. + +_Epilobium macropus_. Ny Zeland. 10 cm. Skuddene talrige og +taetsiddende. Bladene smaa, aegformet-elliptiske. Blomsterne +enlige, hvide. Juli. + +_E. nummularifolium_. Ny Zeland. En sirlig, lille Plante. +Skuddene meget tynde; Bladene naesten kredsrunde. Blomsterne +enlige, blegroede eller hvide paa lange, tynde Stilke. + +Disse Arter plantes i grusblandet Mosejord i Halvskygge og paa +halvfugtig Plads. + +_Epimedium, "Bispehue"_, er meget villige og taknemmelige +Planter, der saerlig kan anvendes paa muldet Jord mellem Bregner +i Halvskygge. Bladene er sammensatte, noget laederagtige, oftest +bleggroenne. + +_E. alpinum_ har brunkarmine Baegerblade og gule Kronblade. +Rodstokken hos denne Art er vidt udloebende, medens de andre +Arter har kortere Jordstaengler. + +_E. macranthum_ har hvide Blomster; Varieteten _violaceum_ har +lilla Blomster. + +_K. Musschianum_ og _niveum_ har hvide Blomster. + +_E. rubrum_. Baegerbladene hos denne er karminroede, medens +Kronbladene er gullige. + +_Eranthis cilicica_ fra Lille-Asien og _E. hiemalis, +"Vinterblomme"_ fra Europa er nogle af de foerste Foraarsbebudere, +idet de ofte allerede i Februar, ja endog i Januar udfolder deres +gule, naesten kugleformede Blomster. Nedenunder Blomsten sidder en +Krans af groenne Svoebblade, disse er lidt finere og spidsere hos +_cilicica_ end hos _hiemalis_. De plantes i muldet Jord under +Traeer eller mellem Buske, hvor Knoldene faar Lov at ligge uroerte, +men de kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhoejen, hvor de bedst +anbringes i Kloefter eller Bunden af Grotter mellem Bregner. + +[Illustration: Fig. 76 Iberis sempervirens. Enkelt Plante.] + +_Erigeron aurantiacus_. Nord Amerika. 25 cm. Blomsterne +orangegule. Er tilboejelig til at bastardere med andre E.-Arter og +derved udarte. + +_E. compositus_ fra Nord Amerika, Groenland o. a. arktiske Egne. +20 cm. Har flere Gange snitdelte Blade med smalle Afsnit. +Randkronerne er lyslilla, Skivekronerne gule. Juni. + +_E. glabellus_. Nord Amerika. Randkronerne lavendelblaa, +Skivekronerne gule. Varieteten _alpinus_ lavere end Hovedarten. + +Disse Arter formeres let ved Deling og plantes imellem loese Sten +eller i brede Spalter i Stenblokke. + +_Erinus alpinus_. 10 cm. Danner loese Tuer. Bladene smaa, smalle, +rundtakket-savtakkede. Blomsterne karminrosa i Klaser. Maj. Boer +ofte omplantes. Den opfoerer sig ofte som to-aarig. Formerer sig +let ved Selvsaaning. + +_Eriogonum flavum_ og _umbellatum_ fra Nord Amerika er +taeppedannende Planter med gule Blomster i taette, hovedformede +Stande i Juli. Fordrer toer og solrig Vokseplads. + +_Erodium macradenum_. Pyrenaeerne. 20 cm. Bladene flere Gange +fjersnitdelte, graaliggroenne. Blomsterstaenglerne 2-3-blomstrede; +Blomsterne blegroede med moerkere Aarer, 2 af Kronbladene med en +moerk Plet. Juni. Plantes i Revner mellem Sten i fuld Sol. + +_E. Manescavi_. 30 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte, +moerkegroenne, staerkt haarede isaer paa Stilken. Blomsterne store, +2-5 paa hver Staengel, karmoisinroede, to af Kronbladene med en +hvidspaettet Plet ved Basis. Juni. + +_Eryngium alpinum_. 50-60 cm. Blomsterne smaa, men samlede i et +stort, aflangt Hoved. Det, der goer Planten saa dekorativ, er +navnlig de pragtfulde Svoebblade, som sidder nedenfor +Blomsterhovedet, de er tornede og af en livlig blaaviolet Farve. +Har dybtgaaende Roedder og maa derfor plantes paa et Sted, hvor +der er fri Adgang for disse. + +_E. glaciale_. Spanien. Bladene fjersnitdelte med lange, tornede +Afsnit. Blomsterhovederne lilla, omgivne af groenne og lilla, +tornede Svoebblade. Roedderne meget dybtgaaende. Plantes i smalle, +dybe Revner i poroes Jord. + +_Erysimum Kotschyanum_. Lille Asien. 5 cm. Danner smaa, taette +Tuer eller Puder. Bladene liniedannede; Blomsterne store i +faablomstret Halvskaerm. Maj. Plantes i vandrette Spalter i vel +afdraenet Jord. + +_E. pachycarpum_. Himalaya. Bladene smalle. Blomsterne orangegule +i Klase. Plantes paa lun Plads mellem loese Sten. + +_Euphorbia capitulata_. Graekenland. 10 cm. Skuddene bloede, +taetbladede, Bladene smaa, graagroenne, elliptiske, glatte; +Blomsterne gule. Frugtkapslerne orangegule. Juni. Plantes i +vandrette Klipperevner; breder sig ved underjordiske Udloebere +mellem Stenene. + +_E. myrsinitis_. Syd-Europa. 30 cm. Skuddene overvintrende, +kraftige, taetbladede, Bladene bleggroenne. Blomsterne gule, +udvikles tidligt om Foraaret. Efter Blomstringen doer Skuddet, +men ny Skud fremkommer fra Basis naeste Aar. Plantes i lodrette +Klippevaegge i fuld Sol. + +[Illustration: Fig. 77. Iberis sempervirens. Lav og storblomstret +Have-Varietet.] + +_Frankenia hirsuta_. 5-8cm. Skuddene talrige, naesten traadfine, +nedliggende eller halvtoprette, Planten derved taeppedannende; +Bladene meget smaa og smalle, graagroenne. Blomsterne enkeltvis, +smaa, lysroedlilla. Juli-August. Taaler Sol. + +_Genista sagittalis_. 15-20 cm. Skuddene flade, vingede. +Blomsterne gule i endestillede Klaser. Danner faste, taette +Planter, der trives paa Stenhoejens mest udsatte Steder. + +_Gentiana acaulis_. En af de mest pragtfulde Stenhoejsplanter. +Blomsterne enlige, store, moerkeblaa, tragtformede. De +blomsterloese Skud ganske korte og taetsiddende. Planten derved af +taeppedannende Karakter. Den kan trives paa flad Jord og finder +der ofte Anvendelse som Kantplante. I sandet Jord vil den ikke +blomstre, man maa derfor give den en nogenlunde svaer Jord at +vokse i. Formeres let ved Deling. + +_G. asclepiadea_ er en stor Staude med aeg-lancetformede Blade op +ad Staengelen og talrige Blomster i Toppen. Fordrer muldet Jord og +Skygge eller Halvskygge; passer bedst i store Kloefter mellem +Bregner. Der findes en Form med hvide Blomster. + +_G. bavarica_. Af Voksemaade som _acaulis_, men meget mindre og +spaedere end denne. Blomsterne roerformede med flad Krave, +straalende blaa. Vanskelig at dyrke. Plantes paa Moraenebed eller +dog i al Fald i grusblandet Mosejord paa et Sted, hvor den ikke +udsaettes for Udtoerring. + +_G. septemfida_. Orienten. Har talrige Skud med taetsiddende Blade +og flere blaa Blomster samlede i Spidsen af Staengelen. Noejsom og +villig; formeres ved Deling. Juli. + +_G. verna_ ligner en Del _G. bavarica_ og er som denne vanskelig +at dyrke. Grundbladene rosetteformigt samlede, stoerre end +Staengelbladene; Blomsterne azurblaa. + +_Geranium argenteum_ har silkehaarede, naesten soelvglinsende Blade +og blegroede Blomster. + +_G. cinereum_. Bladene haarede; Blomsterne blegrosa med moerkere +roede Aarer. Begge Arter, som stammer fra Pyrenaeerne, er lave +Planter, 5-10 cm., som bedst saettes paa en solrig Plads imellem +stoerre Sten i poroes og let Jord. + +_G. sanguineum_. Af denne praegtige her i Landet vildtvoksende Art +findes en Varietet med nedliggende Skud; denne egner sig +fortrinligt til Plantning paa toerre Skraenter. Varieteten +_lancastriense_ har rosa Blomster med moerkere Aarer. + +_Geum montanum_. 10-12 cm. Bladene fjersnitdelte med stoerre +rundtakket-lappet Endeafsnit, haarede; Blomsterne enkeltvis +eller faa paa hver Staengel, gule c. 3 cm i Gennemsnit. Plantes i +grus- og kalk-blandet Mosejord. + +_G. reptans_. Har krybende Udloebere. Bladene fjersnitdelte; +Blomsterne gule. Plantes paa halvskyggede Steder i stenet Jord. + +_Globularia cordifolia_. En lille, ganske lav Plante med +nedliggende Grene og smaa, udrandede Blade. Blomsterne meget +smaa, blaa, i kugleformede Hoveder. Plantes i en Blanding af +Mosejord, Graestoervejord og Grus. + +_Gunnera magellanica_ stammer fra den sydligste Del af Syd +Amerika. Bladene er kredsrundt-nyreformede, Blomsterne +ubetydelige. Breder sig ved Udloebere og daekker snart stoerre +Flader. Trives i muldet, fugtig Jord paa halvskygget eller +nordvendt Stenhoej. + +_Gypsophila cerastioides_. Himalaya. 10 cm. Taeppedannende. +Bladene smaa, bredt elliptiske, haarede; Blomsterne hvide med +roede Aarer; blomstrer rigt og laenge og trives meget villigt. Boer +omplantes af og til. + +_G. repens_. Staenglerne nedliggende og halvt oprette, +rigtbladede; Bladene smalle, blegt blaagroenne; Blomsterne hvide +eller blegroede i aabne Stande. Planten kan brede sig over stoerre +Flader og paa Grund af sin rige Forgrening og Bladmaengde daekke +Underlaget ganske; da den tillige er noejsom, egner den sig godt +til Brug paa grovere Stenpartier, anvendes den paa smaa Anlaeg, +boer den forynges ret hyppigt, da den ellers snart bliver for +fordringsfuld med Hensyn til Plads. + +_G. transsylvanica_. Ungarn. Danner taette smaa Tuer af smalle, +blaagroenne Blade; Blomsterne hvide. Plantes i smalle Revner +mellem Sten. + +_Haberlea rhodopensis_. Balkan. 12-15 cm. Hele Planten haaret; +Bladene grundstillede, aflangt aegformede, grovt savtakkede, noget +laederagtige. Skaftet baerer 4-5 tragtformet-roerformede, lilla, +svagt uregelmaessige Blomster. Plantes bedst paa Afsatser paa +Grottevaegge i muldet Jord og paa beskygget Sted. + +_Hacquetia epipactis_. En beskeden, men taknemmelig lille +Planteart med grundstillede 3-5-lappede Blade og gulgroenne +Blomster i en taet Skaerm omgivne af ligeledes gulgroenne +Svoebblade, der udvikles i det tidlige Foraar. Ynder fugtig og +muldet Jord. + +_Helianthemum oelandicum_ og _H. vulgare, "Soloeje"_ er Dvaergbuske +med nedliggende Grene og smukke, gule Blomster. Den foerstnaevnte +er den bedste, den danner taette Taepper og frembringer en Maengde +Blomster. Plantes i grusblandet Lyngjord, den boer forynges af og +til, da 2-4-aarige Planter er smukkest. _H. vulgare_, som vokser +vildt her i Landet paa toerre Bakker, er meget noejsom og kan +plantes paa enhver sollys Plads. + +_Helxine Soleirolii_. Korsika. 1--2 cm. Hoerer til Naeldefamilien, +og Blomsterne er som hos alle andre Arter af denne Familie ganske +ubetydelige. Det er dog en meget smuk lille Urt, idet Loevet er af +en herlig frisk, groen Farve, og Planten i Loebet af Sommeren +breder sig ud som et fladt Taeppe over Underlaget. Plantes paa +fugtige, skyggede Stenvaegge eller paa poroese Sten. Den lider +hurtigt af Efteraarsfrosten, men skyder gaerne paa ny om Foraaret. + +[Illustration: Fig. 78. Linaria pallida i Haveselskabets Have.] + +_Hepatica_. 12-15 cm. hoeje Planter, Bladene bliver siddende paa +Planten i halvvissen Tilstand Vinteren igennem. Blomsterne +udvikles tidligt om Foraaret, inden de ny Blade fremkommer. +Blomsterne har kronbladagtigt farvede Baegerblade, et 3-delt +groent Svoebblad sidder taet under Blomsten. Plantes i Muldjord i +Halvskygge f. Eks. i store Kloefter og er af bedst Virkning, naar +de er anbragte et saadant Sted i store Maengder. Ogsaa +fortrinlige som Indfatningsplanter. + +_H. angulosa_. Ungarn. Bladene nyreformede, 3-lappede med +lappet-tandede Afsnit. Blomsterne lysblaa med talrige Baegerblade. +Marts, undertiden allerede Februar. Der findes ogsaa +Former med rosenroede og hvide Blomster. + +_H. triloba, "Adelkloever"_. Europa, ogsaa Danmark. Bladene +regelmaessigt 3-lappede. Blomsterne med 5-7 blaa Baegerblade. +Blomstrer Marts-April. Der findes Varieteter med hvide, roede, +blegroede, violette Blomster samt dobbelte Former med blaa og +roede Blomster. + +_Herniaria latifolia_. Lav, taeppedannende Urt med graagroenne +Blade og ubetydelige Blomster. Taaler Sol og toer Bund. + +_Hippocrepis comosa_. Bladene uligefinnede, mangeparrede. +Blomsterne samlede i Hoved, gule, minder en Del om +_"Kaellingetand"s_ Blomster. Plantes imellem loese Sten eller i +Klipperevner, saaledes at Grenene kan laegge sig ud over Stenene. +Ynder Kalk. + +_Homogyne alpina_. 25 cm. Bladene nyreformede, grundstillede. +Blomsterne samlede i en enkelt Kurv i Spidsen af Staenglerne. +Ynder muldet Jord og Halvskygge samt Fugtighed. Plantes bedst paa +Afsatser paa nordvendte Stenvaegge. + +_Horminum pyrenaicum_. Alperne, Pyrenaeerne. 15 cm. Bladene brede +i loese Rosetter. Blomsterne violette i Kranse op ad Staengelen. +Trives naesten overalt paa Stenhoejen, bliver yppigst og smukkest i +Halvskygge, men faar mere sit naturlige Udseende paa lysere +Pladser. + +_Houstonia coerulea_. Nord Amerika. 3-5 cm. Danner smaa, taette +Tuer af lysgroenne Blade. Blomsterne paa traadfine Stilke, lysblaa +med gult "Oeje". Fordrer moseagtig fugtig Jord for at trives. + +_H. serpyllifolia_. Nord Amerika. Ligner foregaaende. Staenglerne +mere nedliggende. + +_Hutchinsia alpina_. 8-10 cm. Bladene smaa, fjersnitdelte, frisk +groenne, Blomsterne hvide i Klaser. Danner taette Taepper, og da den +holder sig med friske Blade hele Vinteren, naar Kulden ikke +bliver altfor straeng, kan den anbefales til almindelig Plantning. +Meget noejsom og villig; boer omplantes af og til. + +_Hypericum coris_. 20 cm. Orienten. Bladene linieformede, +kransstillede. Blomsterne gule i topformede Stande. Juli. Plantes +i vandrette Klipperevner og mellem loese Sten. + +_H. fragile_. 5-8 cm. Skuddene svage, nedliggende eller halvt +oprette. Bladene smaa, glatte, ovale, graagroenne; Blomsterne +store, gule, enkeltvis eller faa sammen. Juli. + +_H. orientale_. Lilleasien. Bladene korsvis modsatte, matgroenne. +Blomsterne bleggule. + +_H. polyphyllum_. 20-25 cm. Bladene smaa, elliptiske, mat +blaagroenne; Blomsterne enlige eller faa sammen, 6 cm i Diameter. +Juli. + +_Hypochoeris uniflora_. 30 cm. Bladene bleggroenne, grundstillede, +Blomsterskaftet opret, rankt, ender med en stor Kurv at lysgule +Blomster. Behandles som Arnica. + +_Iberis sempervirens_ er en svagt forveddet Plante med smalle, +moerkegroenne, stedsegroenne Blade og hvide Blomster i Klase. Egner +sig bedst til Plantning i lodrette Stenvaegge, i Mure eller paa +store Stenblokke, som den efterhaanden kan helt tildaekke. Formen +_"Little gem_" danner meget mindre og taettere Planter end +Hovedarten, derfor bedre til mindre Stenpartier. + +_I. stylosa_. Danner taette Planter med talrige Skud besatte med +smalle, noget koedfulde Blade. Blomsterne hvide eller bleglilla i +rigtblomstret Halvskaerm. Toaarig eller fleraarig. + +_Incarvillea grandiflora_. Kina. Har store, tragtformede +Blomster, den ligner noget den kendte smukke Staude _I. +Delavayi_, men er lavere af Vaekst og har en- eller to-blomstrede +Staengler. Plantes i Sol eller Halvskygge paa dybmuldet, fugtig, +vel draenet Jord. + +_Inula acaulis_. Lille Asien. Ganske lav af Vaekst med glatte +Blade og gule Kurve, som ikke haeves op over Loevet. + +_Iris histrio_. Palaestina. Regnes ofte som en Varietet af +foelgende, men blomstrer endnu tidligere, og Blomsterne er blaa +med hvidt. Plantes paa en lun Plads. + +_I. reticulata_. Kaukasus. Bladene er smalle, firesiddede, vokser +i Laengden efter Blomstringen. Blomsterne violette, vellugtende +(omtrent som Violer) i April, undertiden allerede i Marts. En +praegtig, villig og meget taknemmelig Plante, som kan plantes i +poroes Jord paa Stenhoejen, men foroevrigt ogsaa kan trives i en +almindelig Stauderabat. + +Et stort Antal andre Iris-Arter egner sig paa Grund af deres +lave Vaekst og deres smukke Blomster til Plantning paa Stenhoej, +men mange af disse kan ogsaa dyrkes med Held andre Steder i +Haven. En saerlig Gruppe af Iris--hoerende til en Afdeling, som +hedder _Oncocyclus_--er vanskelige at dyrke og er i det hele ikke +proevet meget her i Landet. [Fodnote: De som maatte oenske at +studere disse pragtfulde Iris henvises til R. Irwing Lynch: The +book of the Iris.] Men skal de lykkes hos os paa Friland, maa de +ubetinget dyrkes paa Stenhoej, hvis man da ikke er noedt til at +dyrke dem i Koldbaenk. Den bekendteste af denne Iris-Gruppe er +_Iris susiana_, Englaendernes _"Mourning Iris_", Tyskernes +_"Wittwe in Trauer_", som kaldes saaledes paa Grund af de +floedefarvede Blomsterblade, der er taet tegnede med moerkebrunt. +Denne er faktisk haardfoer her i Landet og har i vor botaniske +Have blomstret et Par Aar i Traek. + +[Illustration: Fig. 79. Nepeta Mussini.] + +_Jasione perennis_. Blomsterne smaa lysblaa, samlede i taette +Hoveder. Juni-Juli. Plantes i Halvskygge eller paa nordvendte +Skraaninger. + +_Leontopodium alpinum, "Edelweiss"_ er med sine Varieteter spredt +over Europas og Asiens Bjaerge. Danner taette Tuer af smalle, +graalige Blade. Fra Tuerne udskyder Blomsterstaenglerne, der ender +med en Samling smaa Kurve, tilsammen omgivne at flere Raekker +taethvidfiltede Blade. At Edelweiss skal vaere vanskelig at dyrke, +er en Fabel. Plantet i let, poroes Jord og udsat for fuld Sol +trives den ganske fortrinligt og blomstrer rigt hvert Aar. Den +kan formeres let baade ved Deling og Froeudsaed. De Varieteter, der +udbydes under saerlige Navne som _altaicum sibiricum_ o. s. v. er +naeppe meget afvigende fra selve Arten; den der hedder _japonicum_ +er meget afvigende, men af ringe Vaerd. + +_Linaria alpina_ er en spaed Plante, som bedst trives paa +Skraaninger med poroes, let Jord belagt med loese Sten. En Gang +plantet paa et saadant Sted, holder den sig fremtidig ved +Selvsaaning. Blomsterne er violette med orangegult Gab. Blomstrer +hele Sommeren. + +_L. cymbalaria_ har lange, tynde, nedliggende Skud med +nyreformede, noget lappede Blade, og lysviolette Blomster. Man +boer kun plante denne, hvor den kan faa Lov til at brede sig, som +den vil; thi den er naesten ikke til at udrydde igen, hvor den +har vundet Indpas. Gamle Mure er en udmaerket Vokseplads for den. +Heraf en hvidblomstret Form. + +_L. hepaticifolia_. Korsika. Skuddene skoere, nedliggende, +krybende; Bladene nyreformede, trelappede, tegnede med hvidt +langs Nerverne; Blomsterne blegviolette, enkeltvis i +Bladhjoernerne. Fugtig Vokseplads, ynder fuld Sol. + +_L. pallida_ breder sig meget staerkt ved underjordiske Skud. Den +er naer beslaegtet med _L. cymbalaria_, men har foruden den +afvigende Vaekst mindre Blade og moerkere violette Blomster. +Anvendelse som _L. cymbalaria_. + +_L. pilosa_ er ogsaa af samme Type, den er fladt udbredt paa +Jorden og taet taeppedannende. Den er ikke saa vanskelig at faa +udryddet som de to andre, undtagen naar den er vokset ind i andre +lave Planter. Kan man soerge for at holde disse Planter indenfor +visse Graenser, boer man ikke foragte dem, da de alle er smukke, +hver paa sin Vis, navnlig kan en taet Bevoksning _L. pallida_ i +Blomst vaere af ganske pragtfuld Virkning. + +_Linum campanulatum_, 30 cm. Af almindelig Staudetype. Blomsterne +gule. Vil gaerne have en varm Vokseplads. + +_Lithospermum fruticosum_. Svagt traeagtig med smalle, haarede +Blade. Blomsterne blaa eller purpurfarvede. Juni. Plantes i fuld +Sol i kalkblandet Jord. + +_L. purpureo-coeruleum_. De ikke blomstrende Skud lange, +overhaengende eller nedliggende, ofte rodslaaende, de blomstrende +mere oprette. Bladene lancetformede; Blomsterne i ret store +Stande, purpur og blaa. Halvskygge og kalkholdig, muldet Jord. +Kraever paa Grund af sin Voksemaade rigelig Plads. + +[Illustration: Fig. 80. Phlox subulata.] + +_Lychnis alpina_. Danner smaa taette Tuer af smalle Blade. +Blomsterstandene ca. 8 cm hoeje med talrige karmoisinroede +Blomster. Trives meget villigt og er let at formere ved Deling +og Froeudsaed. + +_L. Lagascae_. Udvikler en Rigdom af Skud med blaagroenne Blade og +rosenroede Blomster. Formeres let ved Deling og trives paa solrig +Plads og i let Jord. + +_L. viscaria, "Tjaerenellike"_. Denne, der kan udvikle sig smukt +paa almindelige Stauderabatter, kan paa Grund af sin Rigdom af +karmoisinroede Blomster ogsaa anbefales til store Stenhoeje, +Varieteten _fl. pl_. med fyldte Blomster er langt pragtfuldere +end selve Arten; _fl. albo_ har hvide Blomster. + +_Meconopsis integrifolia_ fra Kina hoerer til de Planter, som doer +efter Blomstringen. Bladene er blege, haarede, Staengelen er rank +og kraftig, 50-80 cm hoej og baerer 6-8 store lysgule Blomster i +Toppen. Den er 2-3 Aar om at naa til blomsterdygtig Stoerrelse, og +den trives i muldet, fugtig eller naesten vaad Jord. + +_Mentha Requieni_. Korsika. Har samme lave, taeppedannende Vaekst +som _Arenaria balearica_ og _Helxine_, men har som en yderligere +Fordel en herlig Vellugt. Blomsterne er smaa, bleglilla. +Anvendelse og Behandling som de to naevnte Planter. _M. +gibraltarica_ er af samme Type, men noget kraftigere. + +_Mertensia primuloides_. Himalaya. 10-15 cm. Bladene +lancetformede. Blomsterne smukt blaa. + +_Meum athamanticum_. 20 cm. En Skaermplante med moerkegroent, +dobbelt fjersnitdelt Loev med haarfine Smaaafsnit; Blomsterne +hvide i Skaerm. Plantes i Sol eller Halvskygge i muldet Jord, i +Sol faar den mere kompakt Vaekst. + +_Moltkia petraea_. Dalmatien. Staar meget naer _Lithospermum_. Det +er en lille Halvbusk med smalle, graalige Blade og moerkeblaa +Blomster. Boer plantes klemt inde mellem Sten i fuld Sol. + +_Morisia hypogaea_. Staengelloes. Bladene breder sig fladt ud paa +Jorden, de er moerkegroenne, fjersnitdelte. Blomsterne rent gule. +En ganske praegtig Stenhoejsplante, som fordrer en solrig Plads og +stenet Jord. + +_Muehlenbeckia axillaris_. Ny Zeland. Skuddene svagt traeagtige, +nedliggende og halvt oprette, udvikles i Maengde, Planten derved +taet taeppedannende. Bladene smaa, kredsrunde. Blomsterne ganske +ubetydelige. Fortrinlig til Beklaedning af stensatte Skraenter. + +_Myosotis alpestris_ er naeppe andet end en alpin Form af vor +almindelig _Eng-Forglemmigej_. Vaeksten er mere sluttet, og +Blomsterne mere intensivt blaa end hos denne. Holder sig dog +naeppe ren i Kultur. + +_Nepeta Mussini_. Fordrer en toer og solrig Plads. Blomsterne i +taette Aks, lavendelblaa. + +_Oenothera missouriensis_ fra det vestlige Nord Amerika har +talrige, griffeltykke, roedlige Skud fra samme Rod; Bladene +lancetformede ca. 10 cm. lange, groenne med hvidlig Rand og +Midtnerve. Blomsterne, som Sommeren igennem udvikles fra +Bladhjoernerne, er store, gule, langstilkede. Plantes i vandrette +eller lodrette Klipperevner. + +_Omphalodes Luciliae_. Graekenland, Lille-Asien. 10-15 cm. Bladene +glatte, blaagroenne; Blomsterne lillablaa. Maj. Solrig Plads og +gruset Jord. + +_O. verna, "Vaarforglemmigej"_, har brede, moerkegroenne Blade og +dybblaa Blomster i det tidlige Foraar. Ynder muldet Jord og +Halvskygge. + +_Onosma_ hoerer til samme Familie som Forglemmigej, men Blomsterne +er lange, roerformede. Hele Planten staerkt haaret, Bladene derved +hos de fleste Arter ganske graa. De hoerer for Stoerstedelen hjemme +i Orienten. Deres hele Habitus viser, at de hoere hjemme paa +solrige og toerre Steder, og de plantes i Overensstemmelse hermed +i Revner mellem Sten paa Stenhoejens solrigeste Steder. + +_O. albo-roseum_ grener sig meget og bliver efterhaanden ret +omfangsrig, man maa derfor saette den et Sted, hvor den faar god +Plads at brede sig paa. Blomsterne er gullighvide med lidt roedt. + +_O. stellulatum_. Staengelen opret, ugrenet; Blomsterne gule. +Bladene linie-lancetformede. + +_Origanum pulchellum_. Orienten. 15 cm. Bladene ovale, +graalig-groenne, Blomsterne rosenroede. Det mest fremtraedende ved +denne Plante er dog de roedtfarvede Daekblade omkring Blomsterne. +Plantes i fuld Sol. + +_Ourisia coccinea_. Chile. Bladene mest grundstillede, +friskgroenne, hjaerteformet-nyreformede. Blomsterstaenglerne 25 cm +med stilkede, hoejroede Blomster. Maa have en lun Plads og er +maaske tvivlsom haardfoer. + +_Oxalis enneaphylla_. 15-20 cm. Falklands Oeerne. Staengelloes eller +med meget kort Staengel. Bladene hjulformede med talrige +Smaablade, blaagroenne, noget kodede. Blomster enkeltvis, store, +hvide. Fordrer koelig Jordbund, plantes derfor bedst paa +Moraenebred. + +_Oxyria digyna_. 10-20 cm. Bladene samlede ved Grunden, stilkede, +nyreformede, glatte, noget koedede. Blomsterne samlede i en taet +forgrenet Top. Blomsterdaekket er groent, men Stoevdragerne og +Arrene er roede. Ynder en fugtig Vokseplads i muldet, gruset Jord; +Nordsiden af Stenhoejen. + +_Oxytropis_-Arterne staar meget naer ved _Astragalus_ saavel med +Hensyn til Bladenes og Blomsternes Udseende som i Voksemaade. +Hvad der er sagt forud om Astragalus gaelder derfor ogsaa for +Oxytropis. De plantes bedst i Klipperevner, med god Plads i +Dybden for de lange, koedede Roedder. Jordblanding: stenet-gruset +Mosejord blandet med Graestoervejord. + +[Illustration: Fig. 81. Primula Sieboldii.] + +_O. campestris_. 10 cm. Blomsterne gullighvide ofte med violet +Anstroeg eller endog helt blaa eller violette. Bladene noget +haarede. Juli. + +_O. Halleri_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene taet silkeharet +klaedte. Juli. + +_O. montana_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene glatte eller +silkehaarede. Juli. + +_Papaver alpinum_. Bladene dobbelt fjersnitdelte. Blomsterne ret +store, hvide med gul Midte, eller helt gule. Plantes i +grusblandet Jord mellem loese Sten paa solrig Plads. + +_P. nudicaule_ anfoeres som Synonym med _P. radicatum_. Den +_nudicaule-Form_, som er i Kultur, er imidlertid meget forskellig +fra _radicatum_. Den er hoejere, kun svagt haaret og har klart +gule Blomster. Trives meget let paa solrig Plads. + +_P. radicatum_ vokser i Norges Hoejfjaelde, i Groenland o. s. v. +Bladene er grundstillede, stivhaarede, fjersnitdelte. Skaftene +enblomstrede; Blomsterne blegt groengule. Maa have en kold, +fugtig, stenet Jord. + +_Pentstemon heterophyllus_. Nord Amerika. 30 cm. Hele Planten +glat. Bladene linielancetformede. Blomsterne enkeltvis eller i +Smaastande fra Bladhjoernerne tilsammen dannende en langstrakt +Blomsterstand. Blomsterne tragtformet-roerformede, +azurblaa-lilla-roede, de kan ofte frembyde et vidunderligt +vekslende Farvespil. Juni. Plantes paa sollys Plads. + +_P. procerus_. Nord Amerika. 20 cm. Bladene lancetformede, +Staengelbladene aeg-lancetformede. Blomsterne i taette Stande mod +Spidsen af Staengelen. Blomsterne smaa, roerformet-tragtformede, +roede og blaa. + +_P. Scouleri_. Halvbusk med store, lillafarvede Blomster. Flere +andre Arter af denne Slaegt vil egne sig til Anvendelse paa +Stenhoej. + +_Phlox amoena_. Nord Amerika. 15 cm. Bladene smalle, +linieformede. Blomsterne roede. Maj. Varieteten _fol. var_. har +hvidrandede Blade. + +_P. subulata_ (kaldes ogsaa _P. setacea_). Nord Amerika. 10-15 +cm. Bladene naesten sylformede. Blomsterne rosenroede. Af denne +gives der en Del Farvevarieteter bl.a. en praegtig blegrosa Form, +endvidere en hvid Varietet, der ogsaa opfattes som Art under Navn +af _P. nivalis_. De her naevnte Phlox er taeppedannende meget +villige Planter, som trives paa solrig Plads; de egner sig til +Plantning i store Masser, navnlig er _nivalis_ af ypperlig +Virkning. De formeres let ved Deling. Af andre Arter kan naevnes: +_P. divaricata, ovata, pilosa_ og _stellaris_. + +_Phyteuma comosum_ er desvaerre altfor vanskelig at dyrke, men +skal dog naevnes, da det er den ejendommeligste og skoenneste af +hele Slaegten. Blomsterne er forholdsvis store, faa sammen i et +taet Hoved, azurblaa, i Spidsen sortpurpur. Maa, hvis den skal +lykkes, anbringes i meget snaevre, men dybe Spalter for at give +Plads til den lange koedede, svagt forgrenede Rod. + +_P. hemisphaericum_. Bladene smalle og lange; Blomsterne smaa, +blaa, i Hoved. Plantes i Klipperevner i grusblandet Mosejord. + +_P. Scheuchzeri_. 30 cm. Grundbladene bredere ved Basis, loeber ud +i en lang Spids. Blomsterne blaa, i Hoved paa en bladet Staengel. +Trives meget let og viligt i Sol eller Halvskygge i muldet, +grusblandet Jord, + +_Pinguicula alpina_. Bladene klaebrig-fedtede i en Roset. +Blomsterne enkeltvis paa bladloese Stilke, hvide med gul Laebe. +Maa plantes paa nordvendt Stenhoej i vaad Jord. + +_Podophyllum Emodi_. Himalaya. 20-25 cm. En ejendommelig Plante +fortrinlig til Plantning i stoerre, muldede, halvskyggede +Lavninger. Bladene er tegnede med brunt og groent, de skyder om +Foraaret op af Jorden, foldede sammen omtrent i Form af en +Paddehat. Blomsten enkeltvis, hvid, midt imellem Bladene, senere +udvikles en stor, cinnoberroed Frugt. + +_Polemonium reptans_. 15 cm. Nord Amerika. Skuddene svage, +tilligemed de finnede Blade glatte. Blomsterne blegblaa i +faablomstrede Stande. Halvskygge og muldet Jord. + +_Polygala chamaebuxus_. En lille stedsegroen Dvaergbusk fra Alperne +med noget laederagtige, elliptiske Blade og hvide eller roede +Blomster, ofte tegnede med gult. Trives i grusblandet Mose- og +Graestoervejord; passer ogsaa til Plantning paa Lyngpartiet. + +_Polygonum affine_. Himalaya. 20 cm. Blomsterne rosenroede i taette +Aks. Sommer. Breder sig let og villigt, formeres ved Deling og er +i det hele en af de nemmeste Stenhoejsplanter at have med at goere. + +_P. capitatum_. Himalaya. Kan kun anbefales for dem, som kan +overvintre nogle Planter i Hus. Arten er nemlig ikke fuldt +haardfoer. Skuddene er nedliggende, Bladene med moerke Tegninger +og Blomsterne lysroede i kugleformede Hoveder. + +_P. vaccinifolium_, ligeledes fra Himalaya, har nedliggende Skud +og smaa blanke Blade. Blomsterne rosenroede i Aks. Den er at +anbefale til Plantning i grusblandet Mosejord i Revner mellem +Sten, saa at Skuddene kan laegge sig ud over Stenene. + +_P. viviparum_ boer naevnes som en af de faa arktisk-alpine +Planter, som findes tilbage her i Landet. Planten er opret, 10 +-15 cm, med smalle Blade og Blomsterne rosa eller naesten hvide i +Aks. I Blomsterstanden udvikles Yngleknopper, hvorved Planten +formeres. + +[Illustration: Fig. 82. Saxifraga aizoon.] + +_Potentilla cinerea_. 15 cm. Bladene graalige af taet +Haarbeklaedning, Blomsterne gule. Plantes paa solrig Plads i +grusblandet Lyngjord paa Skraenter mellem loese Sten, paa +Klippeblokke eller paa Lyngpartierne. + +_P. nepalenis_. 30 cm. Himalya. Blomsterne purpur. Af denne +findes en "forbedret" Sort: _"Miss Willmott_" med rosenroede +Blomster. + +_P. nitida_. Planten lav af Vaekst, taeppedannende. Bladene +taetklaedte med Silkehaar, derved ganske soelvgraa. Blomsterne +blegroede. Boer plantes i Sol paa smaa Stentoppe eller i Revner i +stoerre Stenblokke. En praegtig lille Plante. En Form har hvide +Blomster. + +_Primula_. Der findes indenfor denne artsrige Slaegt en Raekke +forskellige Typer. Blomsterne er enten enlige eller samlede i +Skaerm paa et bladloest Skaft, hos nogle Arter skyder Skaftet +igennem Blomsterstanden og danner ny Blomsterstand, saaledes at +der fremkommer den ene Blomsterkrans over den anden. Grundbladene +er af forskellig Form og Bygning; Blade, Skaft, Knopper er hos +flere Arter staerkere eller svagere klaedte med hvid eller gullig +Mel. Alle Arterne er smukke og fortjener en Plads paa Stenhoejen, +ja Slaegten maa i Virkeligheden regnes blandt de bedste til dette +Brug. Nogle enkelte trodser ethvert Dyrkningsforsoeg, men ellers +er de gennemgaaende taknemmelige og lette at have med at goere. +De her anfoerte Hoejdeangivelser er kun tilnaermelsesvise. +Skaftene straekker sig nemlig eftersom Blomstringen skrider frem, +og Jordbundsforhold ligesom andre Kaar indvirker ogsaa paa +Plantens Hoejdevaekst. + +_P. acaulis_. 10-12 cm. Bladene ovale, buklede. Blomsterne +enlige, store, bleggule. Varieteter findes med hvide, roede, +violette, lilla, enkelte og fyldte Blomster, ligesom man ogsaa +har Former med kronbladagtigt Baeger. Plantes i Halvskygge i +muldet Jord; ynder Kalk. + +_P. auricula, "Aurikel"_. Alperne. 10-12 cm. Bladene glatte; +Blomsterne i faablomstret Skaerm, lysgule. Planten noget melet. +Selve Arten dyrkes sjaeldent, des mere Hybriderne med _Primula +hirsuta_ (Have-Aurikel). Plantes i vandrette eller svagt haeldende +Klipperevner. + +_P. auriculata_, 25 cm. Persien. Blomsterne i Skaerm, fladkravede, +karminroede. April. Maj. Muldet, kraftig, halvfugtig Jord; ikke +fuld Sol. + +_P. Beesiana_. 40 cm. Yunnan (Kina). Bladene langstrakt ovale, +matgroenne, tandede; Blomsterne i Etager, karminroede med gult +"Oeje". Voksekaar som foregaaende. Juli. + +_P. Bulleyana_. 40 cm. Kina. Blomsterne orangebrune i +rigtblomstrende Kranse. Ynder muldet, kraftig Jord, fugtig +Vokseplads, ikke fuld Sol. + +_P. capitata_. 20 cm. Himalaya. Bladene elliptisk-lancetformede, +melede paa Undersiden. Blomsterskaft og Knopper, taet hvidmelede. +Blomsterne moerkviolette, ofte vellugtende, i taette, hovedformede +Skaerme. Juni. Muldet kraftig Jord, vel afdraenet, men ikke for +toer. + +_P. Clusiana_. 8 cm. Bladene ovale, helrandede. Skaermen +faablomstret med karminroede Blomster. April. Plantes i vandrette +Klipperevner i sten- og grusblandet Mosejord, helst paa +nordvendt Stenhoej. + +_P. Cockburniana_. 25 cm. Kina. Bladene aflangt ovale, matgroenne, +boelgede i Randen; Blomsterne i flere Kranse, den ene over den +anden, appelsinroede. Maj-Juni. Planten er to-aarig. Froeudsaed i +Potter, derefter Prikling i Kasser, Overvintring i Baenk og +Udplantning i det tidlige Foraar i muldet, kraftig, ikke for toer +Jord. + +[Illustration: Fig. 83. Saxifraga apiculata.] + +_P. cortusoides_. Japan. 20 cm. Bladene bredt ovale med +hjaerteformet Basis, tydeligt stilkede. Blomsterne lyskarminroede +i flere Etager. Juni-Juli. + +_P. denticulata_. Himalaya. 30-40 cm. Bladene aflangt ovale, +noget boelgede i Randen, mer eller mindre melede (navnlig +Varieteten: _caschmeriana_, som er stoerre og kraftigere end +Arten). Blomsterne lilla i taet hovedformet Skaerm. Muldet, kraftig +Jord, ikke fuld Sol. + +_P. elatior_. Bladene som hos _P. acaulis_. Blomsterne i Skaerm, +lysgule med flad Krave. Skygge eller Halvskygge; muldet Jord. + +_P. farinosa_. Se Vandplanterne. + +_P. frondosa_. Balkan. 10-15 cm. Bladene aegformet-ovale, +hvidmelede isaer paa Undersiden. Skaermen rigtblomstret, Blomsterne +roedlilla; April. + +_P. grandis_. Kaukasus. 30-40 cm. Bladene store, stilkede. +Blomsterne smaa, gule, talrige, haengende i Skaerm. Fugtig, +muldet, kraftig Jord. Halvskygge. + +_P. hirsuta_. 10-15 cm. Bladene omvendt aegformede, savtakkede. +Blomsterne karminroede, lysere i Svaelget. + +_P. integrifolia_. 5-8 cm. Bladene bloede, svagt haarede. Skaftet +faablomstret, meget kort, Blomsterne dybtroede. Plantes i +vandrette Klipperevner. + +_P. involucrata_. Himalaya. 20 cm. Bladene aegformet-ovale med +tydelig Stilk. Blomsterne hvide eller bleglilla. Maj-Juni. +Muldet, ikke for toer Jord. Overvintrer ikke altid lige godt. + +_P. japonica_. Japan. 25 cm. Bladene langstrakt ovale, grovt +savtakkede; Blomsterne i Kranse, karminroede, moerkere mod +Svaelget. Juni. Af denne findes en Del forskellige +Farvevarieteter. + +_P. Juliae_. Transkaukasien. 8 cm. Bladene nyreformet-ovale med +hjaerteformet Basis. Blomsterne karminroede, talrige, enkeltvis, +paa ret lange Stilke af Stoerrelse som _P. acaulis'_ Blomster. +Maj. Fordrer muldet, halvfugtig Jord, Halvskygge eller Plads paa +Nordsiden af Stenhoejen. + +_P. leucophylla_. Karpatherne. 20 cm. Ligner ganske _P. elatior_, +er blot noget hvidfiltet, navnlig paa Bladenes Underside. April. +Taaler en toer Vokseplads. + +_P. longiflora_. 15-20 cm. Staar naer _P. farinosa_ og _frondosa_, +men Blomsterne er betydelig stoerre og mere langkronede, ligesom +Blomsterstanden har faerre Blomster. Juni. Fugtig, muldet, +veldraenet Jord. Nordside. + +_P. luteola_. Se Vandplanterne. + +_P. marginata_. 10-15 cm. Staengel ofte udviklet over Jorden, +beklaedt med gamle Bladrester. Bladene omvendt +aegformet-kileformede, tandede, taet gulmelede isaer i Randen; +Blomsterne lilla i 5-10 blomstrede Skaerme. Juni. + +_P. minima_. Kun faa cm hoej. Udvikler let Sideskud, saa at den +efterhaanden kan danne taette Bevoksninger. Bladene kileformede, +takkede; Blomsterne lyskarmin, enlige eller faa sammen. Plantes i +vandrette Klipperevner i grusblandet Mosejord helst paa Nordsiden +af Hoejen. + +_P. officinalis_. Blade som _P. acaulis_; Blomster i Skaerm, +orangegule med oppustet Baeger. Der findes en Varietet med roedlig +Krone. Plantes i Sol eller Halvskygge, muldet eller svaer Jord. + +_P. pulverulenta_. Kina. 20-30 cm. Staar naer _P. Beesinia_. +Bladene er bredere, staerkere groenne, fint buklede, fint tandede. +Blomsterne karminroede med moerkt "Oeje". Juni-Juli. Muldet, +kraftig, ikke for toer Jord. + +_P. rosea_. Himalaya. 10-20 cm. Bladene friskgroenne, aflangt +ovale, fint takkede i Randen. Blomsterne af en enestaaende +straalende lys rosenkarmin Farve. Plantes i muldet, fugtig Jord. +April. + +_P. Sieboldi. Japan_. 25 cm. Bladene tydeligt stilkede, +aeg-hjaerteformede-hjaertenyreformede med lappet Rand. Blomsterne i +Skaerm, roede. Maj. Talrige Varieteter, storblomstrede og i +praegtige rene og sarte Farver. + +_P. sikkimensis_. Se Afdelingen om Vand- og Moseplanter. + +_P. villosa_. 5-10 cm. Bladene omvendt aegformede, noget +kirtelhaarede; Skaermene 3-10-blomstrede; Kronen roed. Maj. +_P. viscosa_. 8 cm. Bladene aegformet-elliptiske, savtakkede. +Blomsterne karminroede, faa i Skaermen. April. + +_P. Wulfeniana_. Bladene stive, elliptiske, helrandede, +moerkegroenne. Blomsterne faa i Skaermen, karminroede. Juni. + +_Pulsatilla, "Kobjaelde"_. Henregnes ofte under Slaegten _Anemone_, +men kan dog paa Grund af sit karakteristiske Ydre og visse +botaniske Karakterer med en vis Ret opretholdes som en egen +Slaegt. Krone mangler, medens Baegeret er stort, kronbladagtigt, +gaerne silkehaaret udvendigt; noget nedenfor Blomsten sidder et +dybtdelt Svoeb. Loevet er hos de fleste Arter dobbelt eller +tredobbelt fjersnitdelt med smalle Afsnit. + +Alle Arterne er smukke Planter, som er saerdeles anvendelige paa +Stenhoej. De trives gennemgaaende godt paa Lyngpartiet. Holder +ikke af Omplantning; de unge Planter maa derfor anbringes et +Sted, hvor de kan faa Lov at blive og udvikle sig til store +Blokke. + +_P. alpina_. 30 cm. Svoebbladene ligner Loevbladene i Form. +Blomsterne hvide, udvendig af og til med violet Anstroeg. Ynder +Kalk. Varieteten _sulphurea_ har svovlgule Blomster, den vokser i +Naturen ikke paa Kalkbjaerge, men kun paa Urfjaeld. + +_P. Halleri_. 15-20 cm. Blomsterne oprette, moerkviolette. Maj. +Bladene dobbelt fjersnitdelte. + +[Illustration: Fig. 84. Saxifraga apiculata i taet Taeppe.] + +_P. montana_. Blomsterne halvt nikkende, moerkviolette, sjaeldent +blaalige, roedlige eller hvidlige. + +_P. patens_. Grundbladene haandformet tredelte med tredelte +Afsnit. Blomsterne blaaviolette, oprette. + +_P. pratensis_ (ogsaa kaldet _P. nigricans_). 25-30 cm. +Blomsterne ret smaa, nikkende, moerkviolette eller skiddent +lysviolette. Kan trives paa naesten rent Sand. April-Maj. + +_P. vernalis_. Denne og _P. patens_ er af lavere Vaekst end de +oevrige Arter, under Blomstringen naeppe mer end 8-12 cm. Bladene +enkelt fjersnitdelte med brede, lappede Afsnit. Blomsterne blege, +udvendig med violet Anstroeg; Haarene paa Blomsten er rustbrune. +Maj. + +_P. vulgaris_. Blomsterne store, violette, oprette. Bladene +tredobbelt fjersnitdelte. + +_Ramondia_. Bladene, der er samlede i en flad Rosette, er brede, +rynkede, beklaedte med rustfarvede Haar. Blomsterne 3-4 sammen paa +bladloese Staengler fra Bladhjoernerne, de er lilla med gule +Stoevdragere. R. boer plantes paa Afsatser paa Grottevaegge, hvor +Solens Straaler ikke naar hen, i muldet, jaevn fugtig Jord. Af +Arter skal naevnes _R. pyrenaica og R. serbica_, der staar +hinanden meget naer. _R. Nathaliae_ er kun en Varietet af +sidstnaevnte Art. + +_Ranunculus alpestris_. 5-10 cm. Bladene frisk groenne, dybt +delte; Blomsterne hvide, enkeltvis eller faa sammen. April. Maa +dyrkes i gruset, fugtig Jord. + +_R. amplexicaulis_. 25 cm. Grundbladene udelte, elliptiske, +glatte. Blomsterne hvide. Juni. + +_R. anemonoides_. Bladene dobbelt tredelte med fligede +Bladafsnit, de udvikles gaerne foerst, efter at Planten har +blomstret. Blomsterne hvide med talrige smalle Kronblade. April. +Fordrer poroes, koelig Jordbund. + +_R. glacialis, "Is-Ranunkel"_, vokser paa de hoejeste Bjaergtinder +og blomstrer, medens Sneen endnu smelter omkring dens Fod. +Baegeret er klaedt med brunlige Haar; Kronen hvid eller oftere +roedlig. Er saerdeles vanskelig at faa til at trives i Kultur; maa +have kold, poroes, fugtig Jordbund. + +_R. gramineus_. Europa, N. Afrika. 30 cm. Bladene lange, smalle, +udelte. Blomsterne gule paa slanke Stilke. Maj-Juni. En smuk +lille Plante, der ser bedst ud plantet uregelmaessigt og i Maengde +imellem andre lavere Stenhoejsplanter. Ranunklens Blomster haever +sig da betydeligt op over den anden Plante. Visner ret tidligt +paa Sommeren, men de unge Blade for det foelgende Aars Vaekst +begynder allerede at skyde frem inden Vinteren. + +_R. hybridus_. 10 cm. Bladene glatte, blaaduggede, takket-lappede +i Spidsen. Blomsterne gule. + +_R. parnassifolius. 20_ cm. Ligner en Del _R. amplexicaulis_, men +Bladene er hjaerteformede og Blomsterne stoerre; Planten noget +lavere af Vaekst. + +_R. pyrenaeus_. Alperne, Pyrenaeerne. Bladene smalle, udelte, +glatte. Blomsterne hvide, 4-6 sammen i Standen. Ynder gruset +muldet Jord. Nordsiden af Stenhoejen. + +_R. rutifolius_. Ligner _R. anemonoides_, men har faerre og +bredede Kronblade; Bladene er gaerne udviklede, naar Blomstringen +finder Sted. + +_R. thora_, 10-20 cm. Ligner _R. hybridus_, men er stoerre og +kraftigere, Bladene er store, nyreformede, fint savtakkede. +Trives i en ikke for toer grusblandet Graestoervejord. + +[Illustration: Fig. 85. Saxifraga Burseriana.] + +_Romneya Coulteri_. Er egentlig en for stor Plante at saette paa +Stenhoejen, men da den ikke kan trives paa flad Jord, og da det er +en praegtig Plante, kan det dog forsvares at anbefale den. Den +hoerer til Valmuefamilien, har blaaduggede, indskaarne Blade og +hvide Blomster af Stoerrelse som den orientalske, roede Valmue. I +Midten af Blomsten sidder en Maengde gule Stoevdragere. R. fryser +ned til Basis hvert Aar og boer daekkes om Vinteren. Dens +underjordiske Dele gaar vidt omkring, og ofte kan Skud bryde +frem i en betydelig Afstand fra Hovedplanten. Plantes i fuld +Sol. + +_Rubus arcticus_. Arktiske Egne. 10 cm. Urteagtig. Bladene +trekoblede med savtakkede Smaablade. Blomsterne enkeltvis, +karminroede. Maj. Plantes i fugtig Lyngjord. + +_Sagina subulata_. Danner taette smaa Tuer, kan ogsaa blive +taeppedannende. Loevet frisk-groent. Blomsterne hvide. Trives meget +let paa fugtig Sandjord, Mosejord eller Lyngjord. En Varietet +har gule Blade. + +_Salix_. Nogle af de alpine og arktiske Arter af denne Slaegt er +Dvaergbuske eller naesten urteagtige, ganske lave Planter. Heraf +skal saerlig naevnes: + +_S. herbacea_ har underjordiske, krybende Skud og korte +overjordiske Skud med ovalt-kredsrunde Blade. Breder sig let i +en grusblandet Mosejord. + +_S. reticulata_. Grenene nedliggende med elliptiske Blade, der er +netformet-rynkede, paa Undersiden blege. Grusblandet Mosejord; +Nordsiden af Hoejen. + +_Sanguinaria canadensis. "Blodurt"_. Nord Amerika. 15-20 cm. +Bladene matgroenne, nyreformede, rundtakkede og uregelmaessigt +lappede. Blomsterne hvide med c. 8 Kronblade; Blomsterstilke og +Bladstilke skoere, roedlige, indeholder en rustroed Maelkesaft. +April. Der findes en fyldtblomstret Varietet. + +_Saponaria caespitosa_. Pyrenaeerne. Bladene er samlede i Rosetter. +De rosenroede Blomster er taet samlede paa korte, kraftige +Staengler. Den ynder en sandet Jord. + +_S. ocymoides_. Planten grenet, taeppedannende. Blomsterne +rosenroede. Trives meget villigt overalt paa Stenhoejen. Formeres +ved Deling. + +_Saxifraga, "Stenbraek"_. Arterne af denne Slaegt, der kan taelles i +100-vis, er saerdeles anvendelige til Stenhoej. De er meget +forskellige i Voksemaade. Der findes baade enaarige, toaarige og +fleraarige Arter, der er grove Arter som _Megasea-_Afdelingen og +meget fine smaa Arter som _S. caesia_ og _S. retusa_; nogle Arter +har Bladene i Rosetter, atter andre har grenede, bladede Skud, +nogle har udelte, andre dybt indskaarne Blade. Ejendommelig for +en Maengde Saxifraga er en Udskilning af Kalk navnlig i +Bladranden; Bladene faar derved et graat eller hvidligt Udseende. + +_S. aizoides_. Planten har nedliggende Grene og smalle, +stedsegroenne Blade og er taet taeppedannende. Blomsterne kan vaere +rent gule, orangegule eller dybt orangeroede. Vokser i Naturen +mest langs Elve og i fugtige Ur, ynder derfor en fugtig +Vokseplads, men kan dog ogsaa vokse paa noget toerrere Bund. + +_S. aizoon_ danner en Maengde Rosetter faa cm i Gennemsnit, den +ene taet ved den anden, saa at den bliver taeppedannende. Bladene +smalle, tungeformede med hvide Kalkpunkter i Randen. +Blomsterstandene grenede, Blomsterne hvide. Meget villig; +plantes bedst i Revner mellem store Sten eller blandt loese Sten. +En meget variabel Art. + +_S. Andrewsii_. Voksemaade som foregaaende; Rosetterne er dog +langt stoerre, Bladene er frisk groenne. Blomsterne hvide med roede +Prikker, samlede i en forgrenet Stand. Anses for at vaere af +hybrid Oprindelse. + +_S. apiculata_. Danner taette Puder og Taepper, Bladene smaa, +taetsiddende. Blomsterne bleggule, 6-8 paa hver Staengel i det +tidlige Foraar. Udmaerket til Plantning i Maengde. Taaler Sol og +ret toer Vokseplads. + +_S. aspera_. Danner store, taette Taepper. Bladene smalle, +randhaarede. Blomsterne i grenet Stand, ret faa i Tal, +gullighvide. Ynder ret fugtig Vokseplads paa nordvendt +Skraaning. + +_S. bronchialis_. Taeppedannende. Bladene noget bredere end hos +foregaaende; Blomsterne gullige med roede Punkter. Trives meget +let. + +_S. Burseriana_. 10 cm. Danner taette smaa Puder. Bladene smalle, +sylformede, blaaliggroenne; Blomsterne enkeltvis eller to sammen +paa Staengelen, store, hvide. April. Boer plantes i smalle Revner +paa sollys Plads. Ynder Kalk. + +_S. caesia_. 10 cm. Hoerer til de mindste af Slaegten. Bladene meget +smaa, graa af Kalkudsondring, samlede taet i Rosetter, der +tilsammen danner smaa, toppede Puder; Blomsterne hvide. Plantes +i smalle Revner mellem Sten i fuld Sol, men med rigelig +Fugtighed. Ynder Kalk. + +_S. cochlearis_. Bladene linieformede, graalige af +Kalkudsondringer i Randen, samlede i Rosetter. Disse meget +talrige, saa at Planten bliver pude- eller taeppedannende. +Blomsterne hvide i rigtforgrenede Stande. + +_S. cotyledon_ Alperne, Norge. Kaldes sidstnaevnte Sted +_"Bergfrue"_. En overordentlig pragtfuld Art. Den danner store +Rosetter af noget koedede Blade. Fra Midten af Rosetten frembryder +den store, rigt forgrenede, topformede Stand med Hundreder af +hvide Blomster. Efter Afblomstringen visner Rosetten, men +Plantens Liv fortsaettes af Side-Rosetterne. Plantes i vandrette +og lodrette Klipperevner i Sol eller Halvskygge. Af denne findes +Varieteterne _purpurascens_ og _pyramidalis_. + +_S. crustata_. Voksemaade som _S. aizoon_, men Bladene er mindre +og mere graalighvide af Kalk. Blomsterne hvide, roedplettede i den +nedre Halvdel af hver Kronflig. Plantes i smalle Revner. + +[Illustration: Fig. 86. Saxifraga cochlearis.] + +_S. cymbalaria_ er en lille enaarig Art fra Orienten. Bladene er +smaa, koedede, noget glinsende, omtrent af Form som Vedbendblade. +Blomsterne gule. Ynder fugtig, gruset-muldet Jord. + +_S. decipiens_. Bladene haandformigt delte, taetsiddende paa +Skuddene, der udvikles i Maengde, Planten derved taet +taeppe-dannende. Blomsterstaenglerne 3-9-blomstrede, Blomsterne ret +store, hvide. En meget foranderlig Art, hvoraf der dyrkes mange +Former. De Stenbraek, der gaar i Handelen under Navn af +_S. rhei_ og _S. rhei superba_ stammer sikkert fra _S. +decipiens_, de har begge store, rosa-farvede Blomster. Ogsaa +Sorterne _"Bluetenteppich"_ med lys karmoisinroede og +_"Teppichkoenigin"_ med rosa Blomster hoerer herhen. Alle de her +naevnte Former er ganske fortrinlige Stenhoejsplanter. + +_S. Elisabethae_. 8 cm. Danner nette smaa Tuer og taette Taepper. +Bladene taetsiddende, smaa, sylformede. Blomsterne bleggule 3 a 5 +paa hver Staengel. April. Er af hybrid Oprindelse. Plantes paa +Toppe, Afsatser eller i smalle Revner mellem Sten. + +_S. erosa_ fra Nord Amerika er af en meget afvigende Vaekst Type. +Bladene er store, bredt lancetformede, haarede, samlede i +Rosetter. Blomsterne smaa, groenlige i en rigt forgrenet Top. +Udvikles bedst, naar den plantes i muldet, fugtig Jord i Kloefter. + +_S. geranioides_. 20 cm. Danner loese Puder og Taepper. Bladene +langstilkede, nyreformede, lappede og takket-lappede, noget +koedfulde. Blomsterne hvide i ret rigtblomstrende Stande. Maj. Er +meget villig, vil gaerne have en noget fugtig Jord og Halvskygge. + +_S. granulata_ er vildtvoksende her i Landet. Den har +nyreformede, rundtakkede Blade og smukke, hvide Blomster. Trives +paa toer Vokseplads. Varieteten _fl. pl_. med fyldte Blomster er +meget at anbefale. + +_S. hirculus_. Ligeledes vildtvoksende her i Danmark. Bladene paa +Staenglerne, saavel som paa de golde Skud ved Basis, er smalle, +moerkegroenne. Blomsterne ret store, gule, faa paa hver Staengel. +Trives i fugtig, muldet Jord. + +_S. Huetii_. Ligner meget _S. cymbalaria_, med hvilken den ofte +forveksles. Den er mere kompakt af Vaekst end _S. cymbalaria_. + +_S. hypnoides_. Staar naer decipiens. Danner store, taette Taepper. +Bladene gaerne kloevede med smalle Flige. Blomsterne hvide. + +_S. irrigua_ fra Oest Europa. Blomsterne hvide. Ynder en fugtig, +halvskygget Vokseplads. + +_S. juniperifolia_. Kaukasus. Danner taette, moerkegroenne Tuer; +Bladene er naesten sylformede. Blomsterne gule. Juli. + +_S. longifolia_. Pyrenaeerne. Bladene lange og smalle, graalige +eller hvidlige af Kalkudsondring, de er samlede i en meget stor +og regelmaessig Rosette. Denne saetter ingen Sideskud. Efter 3-4 +Aars Vaekst udvikles fra Midten af Rosetten en maegtig, 50 cm hoej, +rigtblomstret, pyramideformet Stand af hvide Blomster. Planten +doer efter Blomstringen. Er en af de allerskoenneste Stenbraek. Maa +plantes i lodrette Klippespalter. + +_S. muscoides_. Danner taette, store Taepper. Bladene er smalt +linieformede eller trespaltede med smalle Flige. Blomsterne +groenlige, kun faa sammen paa hver Staengel. Varieteten +_atropurpurea_, der ofte regnes som en saerlig Art, har roede +Blomster. Bliver smukkest i Halvskygge eller dog paa Nordsiden af +Anlaegget. + +[Illustration: Fig. 87. Saxifraga cotyledon var. pyramidalis.] + +_Sax. mutata_. Bladene smalt tungeformede, samlede i Rosette. Fra +Midten af denne udskyder en rank, rigtblomstret Blomsterstand af +orangegule Blomster. Planten doer efter Blomstringen. Ynder en +gruset, kalkholdig, fugtig Bund. + +_S. nivalis_. Bladene i Rosette, temmelig brede. Staengelen rank +med mange smaa hvide Blomster, taet samlede. Plantes i fugtig, +gruset Jord. _S. oppositifolia_. Vokser i Alpernes hoejere +Regioner og i arktiske Egne. Planten ganske lav med nedliggende +Grene, danner loesere eller taettere Taepper. Bladene meget smaa. +Blomsterne enlige, meget store, violetroede; der findes ogsaa en +Form med hvide Blomster. _S. oppositifolia_ er en praegtig +Stenhoejsplante, den plantes bedst paa Nordsiden af Stenhoejen i +en poroes, fugtig Jord. Blomstrer i April. + +_S. pentadactylis_. 20 cm. Pyrenaeerne. Danner store udbredte +Taepper. Bladene frisk moerkegroenne, stilkede, dobbelt haandfligede +med linie-lancetformede Flige. + +_S. retusa_. 4-5 cm. Af mere sammentraengt Vaekst end _S. +oppositifolia_ med endnu mindre Blade, der er taettere samlede og +graagroenne af Kalkudsondring. Blomsterne som hos _oppositifolia_. +Behandles som denne. + +_S. rhei_. Se under _S. decipiens_. + +_S. Rocheliana_. 8-12 cm. Ungarn, Balkan. Danner taette Puder. +Bladene smaa med Kalkudskilning mod Spidsen. Blomsterne 5-6 i +hver Stand, store, hvide. April-Maj. Plantes i Revner mellem +store Sten. + +_S. sancta_. Graekenland. 12 cm. Pudedannende. Bladene +moerkegroenne, stikkende. Blomsterne gule. Plantes i Klipperevner +i kalkblandet Jord. Taaler Sol. + +_S. scardica_. Balkan. 10-12 cm. Pude-taeppedannende. Bladene +smaa, taetsiddende, lancetformede, med Kalkudskilning mod +Spidsen. Blomsterne gullighvide, 6-8 paa hver Staengel. + +_S. stellaris_. Bladene kileformede, i den forreste Del +savtakkede, samlede i Rosetter, disse udvikles ofte flere ved +Siden af hverandre, saa at der dannes smaa Tuer. +Blomsterskaftene spaede, faablomstrede, Blomsterne hvide. Trives +i fugtig Jord, plantes bedst paa Nordsiden af Stenhoejen. + +_S. taygetea_. Graekenland. 10 cm. Bladene langstilkede, Pladen +tvaeroval eller naesten kredsrund, noget koedet. Blomsterne hvide +med faa smaa og roede Pletter, faa i Standen. Maj. + +_S. tenella_. 10 cm. Taeppedannende. Bladene +linieformet-sylformede, haarspidsede. Blomsterne bleggule. +Trives bedst paa Nordsiden af Stenhoejen. + +_S. trifurcata_. Bladene trekloevede, Fligene atter +tre-fire-kloevede med smalle Flige, frisk moerkegroenne. Blomsterne +hvide. Trives meget let overalt paa Stenhoejen og danner store +sammenhaengende Bevoksninger. + +_S. umbrosa. "Porcelaensblomst"_. Er vel nok den mest bekendte +Frilands-Stenbraek. Vokser overordentlig villigt og anvendes i +stor Udstraekning som Kantplante, kan ogsaa anvendes paa store +Stenhoeje til Daekning af store Flader, da den hurtigt breder sig. +Bladene stilkede, ovale, rundtakkede. Blomsterne smaa, talrige, +hvide med roede Prikker. + +[Illustration: Fig. 88. Saxifraga longifolia.] + +Foruden de her naevnte Arter findes en overordentlig Maengde +fortraeffelige Arter. Til store Stenhoeje kan endvidere anbefales +de grove Arter _S. cordata, crassifolia, ligulata_, der ogsaa +henfoeres til en saerlig Slaegt _Megasea_. De har store blanke Blade +og lysroede Blomster, der fremkommer tidligt om Foraaret. + +_Scabiosa pterocephala_. Graekenland. 10 cm. Bladene haarede +derved graalige; Blomsterne smudsigt rosenroede i hovedformede +Stande. Taaler toer og solrig Vokseplads. Taeppedannende. + +_Sedum, "Stenurt"_. Denne Slaegt omfatter en Maengde haardfoere, +noejsomme, lavtvoksende Planter, som gennemgaaende taaler at +plantes paa toerre, solbeskinnede Steder i mager Jord. Mange af +dem har Skuddene saa taet samlede, at Planten bliver +taeppedannende. + +_S. acre_. Bladene smaa, ovale, taetsiddende. Blomsterne gule. + +_S. album_. Blade smaa, koedede, trinde; Blomsterne hvide. Hele +Planten ofte roedprikket. + +_S. dasyphyllum_. Bladene taetsiddende, smaa, tykke, graagroenne; +Blomsterne hvide. + +_S. hybridum_. Sibirien. Staenglerne nedliggende. Bladene omvendt +aegformede. Blomsterne lysroede i kvastformet forgrenede Stande. + +_S. maximum. "St. Hans-Urt"_. Staenglerne oprette, kraftige med +koedede, ovale, tandede Blade; Blomsterne talrige, groengule, i +Halvskaerme. + +_S. populifolium_. Sibirien. Planten noget traeagtig forneden. +Bladene koedede, grovtakkede; Blomsterne hvide. + +_S. reflexum_. Bladene linieformet-sylformede, trinde, koedfulde; +Blomsterne gule i Halvskaerm. + +_S. rupestre_. Ligner meget foregaaende og regnes ofte for at +vaere en Varietet deraf. Bladene blaagroenne. + +_S. rhodiola. (Rhodiola rosea_) findes baade i Alperne, +Skandinavien og Groenland. Han- og Hunblomster hver paa sin +Plante. Rodhalsen knoldet, vellugtende. Bladene aflangt +kileformede. Blomsterne smaa, gullige ofte noget roedlige. + +_S. Sieboldii_. Japan. Bladene 3 og 3 sammen i Krans, blegt +blaagroenne, kredsrunde. Blomsterne lyst karminroede. Der findes +en brogetbladet Varietet. + +_S. spathulifolium_. Nord Amerika. Bladene noget rosetteagtigt +samlede paa Skuddene, omvendt aegformet-spatelformede, noget +hvidmelede isaer paa Undersiden. Blomsterne gule. + +_Sempervivum_. Bladene er meget koedede og saftfulde, samlede i +taette, ofte meget taette Rosetter. Blomsterne gaerne mangebladede +og med talrige Stoevdragere. De fleste Arter udvikler Sideskud, +som i Spidsen baerer Rosetter, disse slaar hurtigt Rod og der +dannes derved en meget taet Bevoksning. S. kan paa Grund af +Bladenes Saftfuldhed taale en toer Vokseplads. Man planter dem +derfor navnlig paa solrige Steder, paa Stenknolde, mellem loese +Sten, ja ligefrem ogsaa i Hulheder paa poroese Sten som Tufsten og +Kalksten. + +[Illustration: Fig. 89. Saxifraga (Megasea) paa Stenhoejen i +Henriksholms Have.] + +_S. arachnoideum_. Rosetterne naesten kugleformede, smaa, meget +taetbladede, beklaedte med Haar, som er indfiltrede i hverandre som +Spindelvaev. + +_S. Braunii_. Rosetterne smaa med taetsiddende, graesgroenne Blade, +der er taet kirtelhaarede. Blomsterne gule. + +_S. glaucum_. Ligner _S. tectorum_, men Bladene er noget mere +graaligt beduggede og kun svagt roedlige mod Spidsen. Blomsterne +blegroede. + +_S. montanum_. Rosetterne ret store, taetbladede, Bladene +randhaarede. + +_S. soboliferum_. Rosetterne, navnlig de unge, naesten kuglerunde, +udvikles i en saadan Maengde, at der naesten ikke er Plads til dem, +og man kan derfor tit traeffe loese Rosetter uden Roedder ovenpaa +den oevrige Bevoksning. Bladene matgroenne, udvendig brune. + +_S. tectorum. "Husloeg"_. Rosetterne store, Bladene matgroenne, i +Randen og mod Spidsen roedbrune. Udloeberne ofte ret lange. +Blomsterne rosenroede. + +_S. triste_. Rosetterne ret store og ret aabne. Bladene +moerkvioletbrune. + +_Senecio aurantiacus_. 20 cm. Juni. Bladene aflange. Kurvene faa +i Halvskaerm, baade Randkroner og Skivekroner brandgule. Ynder +Kalk. + +_S. carniolicus_. 15 cm. Bladene noget indskaarne eller endog +fjerfligede, beklaedte med Silkehaar, derved graalige. Blomsterne +gule. + +_S. incanus_. 10 cm. Bladene fjerfligede med indskaarne Flige, +graa eller naesten hvide af taet Haarbeklaedning. Blomsterkurve +smaa, i Halvskaerm. Plantes i stenet-gruset Lyngjord. + +_Silene acaulis_. 5 cm. Danner taette, faste Puder, Bladene +lysgroenne, linieformet-sylformede; Blomsterne lysrosenroede, +enkeltvis og saa kortstilkede, at de ikke haeves op over Bladene, +En praegtig Stenhoejsplante. Den plantes paa solaabne Steder i +sten- og grusblandet Mosejord, som man maa passe paa ikke bliver +for toer. + +_S. alpetris. (=Heliosperma)_. 10-15 cm. Staenglerne tynde med +lancetformede Blade, aabent forgrenede med hvide eller svagt +roedlige Blomster. + +_S. Elisabethae_. 5-15 cm. Er en af de skoenneste Arter i denne +Slaegt. Dens Staengler er ranke, baerer nogle faa store, rosenroede +Blomster, som foerst viser sig hen paa Sommeren. Vil gaerne have en +varm, beskyttet Plads. + +_S. Quadrifida (Heliosperma)_. Staar naer ved _S. alpestre_. +Bladene er smallere hos denne Art, og Blomsterne noget mindre. + +_S. rupestris_. Blomsterne hvide eller rosenroede, Bladene +blaaliggroenne, glatte. Trives let paa ret toerre, solbeskinnede +Steder. + +_S. schafta_. Kaukasus. 10-12 cm. Planten udvikler en Maengde +taetbladede Skud, der baerer talrige karminrosa Blomster, +enkeltvis fra Bladhjoernerne. Sommer. Stiller ikke store +Fordringer til Jordbund, trives i Sol og Halvskygge. + +_Soldanella. "Alpeklokke"_. Trods Navnet hoerer den ikke til +Klokkerne, men til Kodriverfamilien. Bladene er grundstillede, +stilkede, nyreformede; Blomsterstaenglerne baerer 1-4 haengende +Blomster med lilla eller blaaviolette, frynsede Kroner. I +Naturen vokser de hoejt op i Bjaergene og blomstrer, ligesom Sneen +smelter bort; ja man kan endog traeffe dem blomstrende i Sneen. +Den stoerste og smukkeste er _S. montana_, det er tillige den, +der trives bedst i Kultur. Man planter den i stenet-gruset +Mosejord med lidt Tilsaetning af Graestoervejord, og anbringer den +bedst i Lavninger paa Nordsiden af Stenhoejen. De andre Arter: +_alpina, minima_ og _pusilla_ boer vel nok have en staerkere +Tilsaetning af fint knuste Sten i Jorden og rigelig Fugtighed om +Roden. + +_Spiraea caespitosa_, som har hjemme i Rocky mountains, bliver kun +10-12 cm hoej. Bladene er graagroenne, langstrakt spatelformede. +Blomsterne hvidlige. Planten danner smaa, flade Tuer. + +_Statice tatarica_. Bladene i en aaben Rosette, bredt +lancetformede, laederagtige. Blomsterne smaa, roede, i en stor +forgrenet Stand. Plantes bedst i stoerre Klippeblokke i lodrette +eller vandrette Revner i fuld Sol. + +_Stokesia cyanea_. Nord Amerika. Kurvene store af en smuk, lys +lillablaa Farve. Boer have en varm Plads. Endogsaa i engelske +Haveboeger naevnes den som en Koldhusplante, som kan plantes ud om +Sommeren; den har dog i Aaringer holdt sig paa Friland i Botanisk +Have i Koebenhavn uden at lide om Vinteren. + +_Sweertia perennis_. Bladene aflange, glatte, Blomsterne +ejendommeligt farvede--naermest blegt blaekblaa--i en forgrenet +Stand. Muldet fugtig Jord i Grotter eller Kloefter. + +[Illustration: Fig. 90. Saxifraga muscoides var. atropurpurea.] + +_Teucrium montanum_. Grenene nedliggende med linie-lancetformede +Blade, hvidfiltede paa Undersiden; Blomsterne bleggule. Ynder +Kalk og en solrig Vokseplads. + +_T. pyrenaicum_. Planten haaret, Grenene nedliggende, svagt +traeagtige ved Basis, rodslaaende, Bladene runde, takkede. +Blomsterne gullige i halvkugleformede Stande. Sommer. Toer, +solrig Vokseplads. + +_Thalictrum alpinum_. 5-15 cm. Bladene, som mest er +grundstillede, er dobbelt finnede, blanke; Blomsterdaekket kun +lille, det mest fremtraedende ved Blomsterne er Stoevdragerne. +Fugtig, gruset Lyngjord. + +_T. Tuberosum_. 20 cm. Bladene mat blaagroenne, dobbelt finnede. +Blomsterne med gulhvidt Baeger, haevede hoejt op over Bladene. + +_Thymus chamaedrys_. Skuddene nedliggende, Planten derved +taeppedannende; Bladene smaa, ovale; Blomsterne smaa, lyst +karminroede i Kranse, der er samlede til et Aks. + +_T. serpyllum_. Ligner meget foregaaende; Bladene er mindre og +smallere, de blomstrende Skud kortere. Af denne findes en Form, +som hedder _lanuginosus_, den opfoeres ogsaa som en egen Art, +eller som en Form af _T. chamaedrys_. Den er taet haaret. Alle tre +her naevnte Planter trives paa solrig Vokseplads i let Jord. Der +findes ogsaa en hvidblomstret Form. + +_Tofieldia calyculata_. 20 cm. Bladene er svaerdformede, smalle. +Blomsterne gule i et endestillet Aks. Juli. Ynder fugtig +Mosejord. + +_T. palustris_ er lavere af Vaekst og har kortere Aks. + +_Townsendia Wilcoxiana_ fra Colorado er en lav lille Kurvblomst +med linieformet-spatelformede Blade og forholdsvis store, naesten +siddende Kurve. Plantes bedst i ganske smalle Revner mellem Sten +paa solbeskinnet Plads. + +_Trillium_. En nordamerikansk Slaegt, som systematisk set staar +naer ved den her i Landet vildtvoksende _Paris_. Blomsterne er +store med to Kredse Blade, 3 i hver Kreds. Planterne trives i +lune, muldede Kloefter. + +_T. erectum_. 30 cm. Moerkpurpur. Maj. + +_T. grandiflorum_. 30-40 cm. Blomsterne store, hvide. Maj. + +_Tropaeolum polyphyllum_. Chile. Har lange, nedliggende Grene og +haanddelte, koedede Blade med mange Smaablade; Blomsterne gule, +enkeltvis fra Bladhjoernerne. Juli. Gaar dybt med sine Roedder, +ynder ikke Omplanting og maa helst formeres ved Froeudsaed. Solrig +varm Plads. + +_T. speciosum_. Chile. Bladene 6-lappede. Skuddene klatrende. +Blomsterne roede. August. Plantes i Halvskygge paa lun Plads. + +_Tunica saxifraga_. 20 cm. Udvikler talrige, tynde Skud med +smalle, linieformede Blade. Blomstrer rigt og laenge; Blomsterne +blegrosa. Varieteten _fl. pl_. med dobbelte Blomster kan kun +formeres ved Stiklinger. Plantes i lodrette eller vandrette +Klipperevner. Er tilboejelig til at fryse bort om Vinteren. + +_Umbilicus chrysantha_. Lille Asien. Naer beslaegtet med +_Sempervivum_ og har ligesom denne en Roset af koedede Blade. +Rosetterne udvikles i Maengde og er af en frisk lysgroen Farve; +Blomsterne lysgule. Anvendelse som _Sempervivum_. + +_Valeriana celtica_. Saerlig at omtale paa Grund af den Vellugt, +Planten er i Besiddelse af. Den hoerer til de vanskelige at dyrke, +af Vigtighed er det at have godt Draen under Planten; Jorden, den +plantes i, boer bestaa af Mosejord og skarpt Grus. Planten er kun +5-10 cm. hoej, er ganske glat og har gullige Blomster. + +_V. montana_. 30 cm. Denne trives meget let, plantet i stoerre +Spalter mellem Sten. Bladene udelte, Blomsterne blegroede i ret +store Halvskaerme. + +_V. saxatilis_. En lav Plante med aflangt spatelformede +Grundblade og smalle Staengelblade. Blomsterne hvide. Roedderne +dybtgaaende. Anbringes i smalle, dybe Revner i kalkholdig Jord. + +_V. supina_. 5 cm. Taeppedannende. Bladene spatelformede, +stilkede. Blomsterne blegroede i taette Hoveder. Formeres let ved +Deling. + +_V. tripteris_. Ligner meget _V. montana_, Staengelbladene er dog +her tredelte. + +_Veronica Allioni_. Skuddene lange, nedliggende med bredt +elliptiske Blade. + +_V. aphylla_. 5-8 cm. Skuddene meget korte, taet samlede. Bladene +ovale, randhaarede. Klaserne korte, bladloese, faablomstrede; +Blomsterne violetblaa. Juni. + +_V. cuneifolia_. Lille Asien. Skuddene roedlige, nedliggende, +talrige, derved taeppedannende. Bladene omvendt aegformede, grovt +savtakkede, ligesom Staenglerne filtet-haarede. Blomsterne +blegblaa. Taaler Sol og toer Vokseplads. Formeres let ved Deling. + +_V. Guthriana_. Af hybrid Oprindelse, rimeligvis en Bastard mellem +_V. saxatilis_ og en ny-zelandsk buskagtig _Veronica_. Skuddene, +som udvikles i Maengde, er oprette, taetbladede, i milde Vintre +holder Loevet sig friskt, i straenge Vintre, eller i Foraarets +ugunstige Vejr, afsvides det. Blomsterne moerkeblaa i Klase. +Formeres saerdeles let ved Deling og trives overalt paa Stenhoejen. + +_V. prostrata_. 20 cm. Blomsterne blaa. Juni. + +_V. repens_. Skuddene nedliggende og halvt oprette, taetsiddende, +saa at Planten danner meget taette Taepper. Bladene smaa, ovale, +frisk groenne; Blomsterne bleglilla eller naesten hvide i +faablomstrede, korte Klaser. Juni. Udmaerket til Beklaedning af +smaa Stenknolde. + +_V. rupestris_. Afghanistan. Skuddene svage, nedliggende, derved +taeppedannende. Bladene lancetformede, noget savtakkede. +Blomsterne blaa, i lange, rigtblomstrende Klaser. Juni-Juli. En +udmaerket Plante til Beklaedning af Skraenter. + +[Illustration: Fig. 91. Saxifraga oppositifolia.] + +_V. saturejoides_. Balkan. Taeppedannende. Bladene smaa, omvendt +aegformede. Blomsterne i taette, endestillede Klaser, lillablaa med +roede Stoevdragere. Maj. + +_V. saxatilis_. Taeppedannende. Planten glat; Bladene ovale. +Blomsterne lillablaa i Klaser. Juni-Juli. + +De her naevnte Veronica trives gennemgaaende saerdeles let og kan +formeres ved Deling. + +_Viola biflora_. Bladene nyreformede; Staenglerne oprette, men +svage, med faa, rent gule Blomster. Ynder en halvskygget +Vokseplads med muldet, halvfugtig Jord. + +_V. calcarata_. Bladene aegformede, de oevre smallere; Blomsterne +meget store, violblaa. Trives bedst i noget muldet Jord i +Halvskygge. + +_V. cornuta_. Stamformen for den i Haver nu saa udbredte Plante +har lysblaa Blomster. Er meget taknemmelig og villig. + +_V. cucullata_. Nord Amerika. Har store, langstilkede Blade og +store blaa, langstilkede Blomster. + +_V. jooi_. Karpatherne. En lille, lav Art med nyreformede Blade +og smaa, roedlige, staerkt vellugtende Blomster. + +_V. pedata_. Nord Amerika. Er maerkelig ved sine dybt foddelte +Blade. Blomstene ret store, blaa. Trives i let, fugtig Jord. + +_Wulfenia carinthiaca_. Bladene aflangt ovale, lysgroenne, takkede +i Randen. Blomsterne blaa, i et ensidigt, taet Aks. Plantes bedst +imellem Sten paa de Volde, som flankerer Kloefterne paa Stenhoejen. + + + + +_Loegvaekster til Stenhoejsanlaeggene_. + +I foranstaaende Artsbeskrivelser af Stenhoejsplanterne er +Loegvaeksterne ikke medtagne; den Anvendelse, man kan goere af +disse Planter, er dog langtfra uden Betydning. Men dels er +Antallet af brugelige Arter saa stort, at Beskrivelser af Arterne +vilde fylde uforholdsmaessig meget, dels kan man med faa Ord give +faelles Regler for Kulturen, saa at Beskrivelser af denne ved hver +Art kun vilde blive Gentagelser. + +Loegvaeksterne (og Knoldvaeksterne) er hovedsagentlig Foraars- og +Efteraars-Planter med en kort Vaekstperiode, de overjordiske Dele +visner bort ret hurtigt. Kun enkelte blomstrer i Hoejsommeren. +Det gaelder derfor om at anbringe dem saaledes, at den Plads, de +har prydet med deres Blomster, ikke ligger noegen hen, naar disse +og Plantens Loev er visnet bort. De maa altsaa saettes paa Steder, +hvor andre Planter, der har en anden Udviklings- og +Blomstringstid, allerede er anbragte. Foraarsblomstrende +Loegplanter maa saaledes saettes mellem Planter, der har en ret +sen Udvikling, udenomkring Planter, som udsender lange +nedliggende Skud, der kan komme til at daekke den Plads, +Loegvaeksterne har indtaget og under flade Krybbuske, der har sent +Loevspring, og mellem hvis Grene, de kan skyde frem. +Efteraarsblomstrende Loegvaekster maa saettes indlem Planter, der +har afsluttet deres Vaekst tidligt paa Eftersommeren, saa at de +ved deres Blomster paany kan oplive denne Del af Stenpartiet. De +fleste Loegvaekster ynder en varm Vokseplads; flere af de tidligste +Arter taaler dog at plantes under Traeer, da den Skygge, disse +giver, medens Loegvaeksterne blomstrer, ikke er af nogen Betydning, +og disse sidste er bortvisnede til den Tid, Traeerne giver Skygge. + +[Illustration: Fig. 92. Saxifraga Rocheliana.] + +Her et mindre Udvalg af Loeg- og Knoldvaekster, kun lavere Arter +naevnes: + +_Allium Ostrowskianum_. Blomster karmoisinroede. + +_Bulbocodium vernum_. Blomster lilla. + +_Chionodoxa Luciliae_. Blomsterne blaa med hvid Midte. +Marts-April. Man har Former med hvide og med rosa Blo. + +_C. sardensis_. Blo. blaa. Marts-April. + +_Colchicum autumnale_. Blo. roedlilla. _fl. albo_ har hvide Blo. +_fl. pl_. fyldte Blo. + +_C. speciosum_. Blo. roedlilla, meget stoerre end hos autumnale. + +_C. variegatum_. Blo. roedtaernede. + +_"Tidloes"-_Arterne blomstrer alle om Efteraaret. Loevet fremkommer +det foelgende Foraar. + +_Crocus aureus_. Den alm. gule Krokus. Marts-April. + +_C. Imperati_. Foraar. Spaed; Blo. hvide, udvendig med moerke +Tegninger. + +_C. speciosus_. Efteraar. Blo. blaalilla. + +_C. susianus_. Foraar. Spaed. Blo, gule, udvendig med moerke +Tegninger. + +_C. vernus_. Den alm. Foraarskrokus. Blo. hvide, blaaviolette o. +s. v. + +_C. zonatus_. Efteraar. Blo. lyslilla. Den og _speciosus_ egner +sig til Plantning mellem Bregner, til hvis brune, visne Loev de +staar udmaerket. + +_Eranthis_. Se foran i Artsbeskrivelserne. + +_Erythronium, "Hundetand"_. Af Arter kan naevnes: + +_E. americanum_. Blo. gule. + +_E. dens canis_. Blo. rosa eller hvidlige, enkeltvis. + +_E. grandiflorum_. Blo gule eller cremefarvede, ofte flere +sammen. + +_Galanthus, "Vintergaek"_. + +_G. cilicicus_. Sent Efteraar. + +_G. Elwesii_. Vinter og tidligste Foraar. + +_G. Imperati_. Marts. + +_G. latifolius_. Tidligste Foraar. + +_G. nivalis_. Tidligste Foraar, heraf flere Varieteter bl. a. fl. +pl. med fyldte Blo. og efteraarsblomstrende Former. + +_G. Olgae_. Sent Efteraar-Vinter. + +_G. plicatus_. April. + +Alle Arterne har hvide Blomster med groenne Tegninger paa de +indre Blomsterdaeksblade. + +_Fritillaria camschatcensis_. Blo. sortviolette. Tidlig Sommer. + +_F. latifolia_. April-Maj. + +_F. meleagris. "Vibeaeg"_. Blo. taernede. _fl. albo_ har hvide +Blomster. April-Maj. + +_F. verticillata_. Blo. hvidlige, udvendig groenne. Maj. + +_Gagea, "Guldstjaerne"_. Arterne har gule, regelmaessigt 6-delte +Blomster. April. + +_G. lutea_. + +_G. minima_. + +_G. stenopetala_. + +_Hyacinthus amethystinus_. Blo. blegblaa. Maj. + +_Iris_. Se Artsbeskrivelserne. + +[Illustration: Fig. 93. Sempervivum.] + +_Leucojum autumnale_. Blo. hvide med rosa Skaer. Efteraar. + +_L. vernum, "Dorothealilie"_. Blo. hvide med gulgroenne Pletter. +Marts. Plantes bedst i Maengde mellem Smaabuske ved Foden af +Stenhoejen. + +_Muscari botryoides, "Druehyacinth"_. Blo. lysblaa. April. +Varieteten _fl. albo_ har hvide Blo. + +_M. comosum_. Blo. spredte, de nedre groenlige, de oevre violette; +golde Blomster i Spidsen af Klasen. Maj. + +_M. comosum v. plumosum_. Blomsterne er omdannede til golde Blo. +Klasen staerkt forgrenet med violette Forgreninger. Senere end +Hovedarten. + +_Muscari moschatum_. Blo. groenliggule med violet, vellugtende. +Maj. + +_M. racemosum_. Blo. moerkeblaa. + +_Narcissus bulbocodium_. Blo. gule, tragtformede. April-Maj. + +_N. minor_. Blo. gule. Kan betragtes som en Dvaergform af +_"Paaskelilie"_. Trives godt i fugtige Lavninger. + +_N. triandrus_. Blo. hvide, noget haengende. April. + +_Ornithogalum umbellatum, "Fuglemaelk"_. Blo. indvendig snehvide, +udvendig groenne. Plantes kun hvor den kan faa Lov at brede sig. + +_Scilla festalis_ (= _S. nonscripta_). Blaa, haengende Blomster. +Plantes kun i den nedre Del af Stenhoejen mellem store Bregner +o.l. Steder (i "Skovbund"). + +_S. sibirica_. Blo. rent blaa, noget haengende. April. Heraf en +hvidblomstret Var. + +_Triteleia uniflora_. Blo. regelmaessigt 6-delte, indvendig naesten +hvide, udvendig lilla. Maj. + +_Tulipa biflora_. Blo. groenlighvide, flere paa Staengelen. + +_T. Greigii_. Blo. cinnoberroede. Bladene brunplettede. + +_T. Kaufmanniana_. Blo. floedegule, udvendig roedlige. Den +tidligste af alle Frilandstulipaner. + +_T. Kolpakowskiana_. Blo. fra gule til hoejroede, ofte med en moerk +Plet ved Grunden. + + + + +_Smaabuske til Stenhoejen_. + +Foruden de i den foranstaaende Planteliste omtalte svagt +forveddede Planter, som _Dryas_ og _Salix_, kan en Del Smaabuske, +Krybbuske og Dvaergbuske finde Anvendelse i Stenhoejsanlaeggene. I +det foregaaende er sagt, at Skygge over hele Anlaegget eller Dele +deraf, som den gives af store Traeer, er uheldig og boer undgaas; +men da nogle Planter, som i deres Hjemstavn vokser i +Klippekloefter paa Steder, hvor Solens Straaler ikke naar dem, er +oemtaalelige overfor direkte Sollys, maa man give dem en +Vokseplads, hvor dette er mindsket i hoej Grad. At anbringe nogle +enkelte Buske ovenfor Grotterne er derfor en hensigtsmaessig +Foranstaltning; man maa dog undgaa at plante Buske med +overhaengende Grene; slanke soejleformede _juniperus_ eller andre +Naaletraeer af lignende Form svarer bedst til Hensigten. Men der +findes ogsaa en ikke ringe Maengde Prydbuske af sluttet Vaekst, +hvilke med god Ret kan anbringes paa Stenhoejen og da navnlig paa +stoerre Anlaeg. Bedst planter man disse Smaabuske paa Steder, hvor +man finder, at Konstruktionen af Stenhoejen er faldet mindre +heldig ud, idet Buskenes fyldigere Former kan bidrage til at +skjule noget af det mindre vellykkede i Opstillingen. Nogle Buske +fordrer dog saerlige Jordbundsforhold eller passer bedst paa anden +Vokseplads (for Eks. paa Lyngpartierne). + +_Andromeda polifolia, "Rosmarinlyng"_. Bladene smalle, blanke, +moerkegroenne, paa Undersiden hvidlige. Blomsterne blegroede. +Lyngpartierne i disses fugtigste Del. + +_Arctostaphylos nevadensis_ og _A. uva ursi, "Melbaerris"_, den +sidste vildtvoksende her i Landet, har nedliggende Grene med +stedsegroenne Blade. Lyngpartierne. + +_Azalea amoena_. Stedsegroen med karminroede Blomster i April-Maj. +Lyngpartierne. + +Ogsaa de loevfaeldende Arter _A. mollis_ og _pontica_ med deres +talrige Former kan paa store Stenhoeje plantes mellem stedsegroenne +Planter. + +_Betula nana, "Dvaergbirk"_. Lav og staerkt grenet med naesten +kredsrunde Blade. Bedst paa Nordsiden af Anlaegget og i +Stensaetningerne langs Kloefterne. + +_Calluna vulgaris, "Hedelyng"_. Saavel selve Arten som de talrige +Varieteter boer have en Plads paa Stenhoejen, paa Lyngpartiet. +Varieteterne kan nu taelles i Snesevis. Man har +dobbelt-blomstrede, hvidblomstrede og moerktviolette Former, +endvidere Varieteter med meget kompakt Vaekst eller med gulligt +eller naesten gyldent Loevvaerk. + +_Cotoneaster horizontalis_. Grenene taet vifteformet forgrenede +med smaa, moerkegroenne Blade. Om Efteraaret taet besat med +koralroede Frugter. Planten holder sig meget lav, men breder sig +staerkt ud til Siderne. Ynder Sol. + +_C. pyrenaica_. Grenene taet nedliggende til Underlaget og +foelgende dette, voksende op over Sten eller andre Hindringer, de +maatte traeffe under Vaeksten. Bladene ovale. Blomsterne +hvidlig-rosa. + +_Cytisus purpureus_. Blomsterne smudsigt karminroede. Meget +blomsterrig. + +[Illustration: Fig. 94. Veronica prostrata.] + +_Daboecia polifolia_. Loevet er moerkegroent, glinsende paa +Overfladen, blegt paa Underfladen. Blomsterne violetroede eller +hvide. Lyngpartierne. + +_Daphne_. Planterne af denne Slaegt har staerkt vellugtende +Blomster. + +_D. alpina_. Blomsterne hvide. Lyngpartierne. + +_D. Blagayana_. Skuddene ganske vege, nedliggende. Blomsterne +gullighvide, ret store. Plantes i ikke for toer Mosejord. + +_D. cneorum_. Svag af Vaekst med nedliggende Grene. Blomsterne +roede. Plantes paa Klippeblokke i grusblandet Mosejord. + +_D. laureola_. Stedsegroen. Blanke, glatte Blade; groenlige +Blomster. Lyngpartierne. + +_D. mezereum, "Pebertrae"_. Blomstrer tidligt om Foraaret inden +Loevspring. Blomsterne blegroede. Lyngpartierne. + +_Enantospartion radiatum_. I Slaegt med Guldregn. Blomsterne gule. +Danner meget brede Buske; Grenene groenne. + +_Erica, "Lyng"_. Bladene er hos alle Arter smalt linieformede +eller naaleformede. + +_E. carnea, "Foraarslyng"_. Lav af Vaekst; danner efterhaanden +meget brede, lave Buske. Allerede tidligt paa Efteraaret er de +gulliggroenne Blomsterknopper ansatte, de overvintrer og farves +henad Foraaret roedlige for hen i April at udfolde sig. Blomsterne +er roedliglilla eller hvide: _fl. albo_. + +_E. cinerea_. Blomsterne purpurroede. Juli-August. + +_E. stricta_. Har opret Vaekst, vokser ret hurtigt og grener sig +staerkt. Blomsterne roede om Eftersommeren, holder sig laenge. + +_E. tetralix, "Klokkelyng"_. Bladene haarede, Blomsterne blegt +rosenroede. + +_E. vagans_. Har bred og fyldig Vaekst. Blomstrer om +Eftersommeren. Blomsterne af forskellige roede Nuancer. + +_Erica_ Arterne plantes paa Lyngpartierne. _E. tetralix_ paa de +fugtigere Dele. + +_Gaultheria procumbens_. Bladene smaa, blanke. Baerrene koralroede. + +_G. shallon_. Bladene stoerre end hos foregaaende, matte. Baerrene +blaasorte. + +_Genista anglica_. Grenene nedliggende, tornede. Blomsterne gule. + +_G. pilosa_. Grenene nedliggende eller halvt oprette. Bladene +noget silkehaarede. Blomsterne gule. Begge Arter plantes paa +Lyngpartierne, den sidstnaevnte paa toerrere og mere sandet Jord +end den foerste. + +_Hedera helix_. Forskellige Former af _"Vedbend"_ kan plantes paa +Stenhoej. Her skal blot naevnes den ejendommelige Form: +_conglomerata_, der vanskeligt trives paa flad Jord og maa have +Stene eller Traeroedder at laegge sig op over for ret at praesentere +sig. + +_Hypericum calycinum, H. patulum_ og Bastarden mellem disse: _H. +Moserianum_ med Varieteten _tricolor_, der har brogede Blade, +samt _H. lysimachioides_, har alle smukke, store, gule Blomster, +den foerstnaevnte er stedsegroen. + +_Juniperus communis_. Varieteten _suecica_ har soejleformet Vaekst. +_J. nana_ meget lav Vaekst, medens _J. prostrata_, der opfattes +som en Varietet af _J. sabina_ har Grenene strakte taet hen ad +Underlaget. + +_Kalmia angustifolia_ og _K. glauca_. To smaa taetgrenede Buske +med smalle Blade og karmoisinroede eller lilla Blomster. +Lyngpartierne. + +_Ononis aragonesis_ af lav Vaekst har gule, _O. fruticosa_ og +_rotundifolia_ karminrosa Blomster. + +_Pernettya mucronata_. Bladene er smalt aegformede, tilspidsede, +stedsegroenne; Blomsterne hvide eller blegroede; Frugterne roede. +Lyngpartierne. + +_Philadelphus microphyllus_ bliver kun nogle faa Decimeter hoej, +den er af kompakt Vaekst med smaa Blade og hvide, vellugtende +Blomster. + +_Phillyrea Vilmoriana_. Lav Busk med stedsegroenne, laederagtige +Blade. Plantes mellem Rhododendron o.l. + +_Pieris floribunda_ og _P. japonica_. Taetgrenede, stedsegroenne +Buske med hvide Blomster. Plantes mellem Rhododendron. + +_Rhododendron, "Alperose"_. Foruden de store Arter, der nu finder +en saa udstrakt Anvendelse i Busketter, findes der en Del Arter, +som fordrer en bedre Vokseplads, og som derfor passende kan +anbringes paa Stenhoeje, dog vel egentlig kun paa stoerre Anlaeg. + +_R. campanulatum_. Bladene tykke, laederagtige; Blomsterne lilla. + +_R. ferrugineum_. Bladene smaa, rustbrune paa Undersiden. +Blomsterne karmoisinroede. Denne og foelgende vokser i Europas +Alper. + +_R. hirsutum_. Ligner foregaaende, men Bladene er groenne paa +begge Flader, haarede. Ynder Kalk. + +_R. camtschaticum_. Loevfaeldende. Blomsterne karminrosa. + +_R. praecox_. Er en Bastard mellem _R. dahuricum_ og _ciliatum_, +opstaaet i England. Blomstrer i Slutningen af Marts med +rosenroede, vellugtende Blomster. + +_Salix retusa_. Planten staerkt forgrenet, breder sig vidt ud; +Grenene foelgende Underlaget, vokser fladt henad Jorden og op over +Stene, som ligger paa Plantens Vej i dens Vaekst fremad; den egner +sig derved udmaerket til Beklaedning af stoerre Flader. Loevet +glinsende, lysgroent. + +[Illustration: Fig. 95. Colchicum og Blechnum i Dr. Boergesens +Have i Hellebaek. Se Loegvaekster og Bregner til Stenhoej.] + +_Skimmia japonica_. Bladene lysgroenne, laederagtige. Blomsterne +hvide, Hanblomster og Hunblomster hver paa sin Plante. Baerrene +hoejroede. Lun Plads. + +_Veronica pinguifolia_. Ny Zeland. En lav, lille, buskagtig Art +med bredt ovale, graagroenne Blade og blege, naesten hvide Blomster +i kort Klase. Er haardfoer, men boer dog have en lun Plads og +Daekning om Vinteren. + + + + +_Bregner til Stenhoejsanlaeg_. + +Bregner egner sig i saerlig Grad til Plantning paa Stenhoeje. De +smaa Arter plantes bedst i Revnerne mellem Stenene i +Grottevaeggene, de store egner sig til Masseplantning i store +Grotter og Kloefter samt til Skovbundsplantninger i de Busketter, +som maatte stoede op til Stenhoejen. Her et mindre Udvalg: + +_Adiantum pedatum_ fra Nord Amerika med sorte Bladstilke og +findelt Loev skal have Skygge og muldet, fugtig Jord. + +_Asplenium adiantum nigrum_. I Grottevaegge i Halvskygge. + +_A. ruta muraria_. I smalle Klipperevner eller i Mure. Sol. + +_A. septentrionale_. Loevet er spaltet i lange, smalle Afsnit. + +_A. trichomanes_. Bladstilke sorte, Bladafsnittene rundagtige. + +_A. viride_. Ligner foregaaende, men har groenne Bladstilke. De +tre sidstnaevnte behandles som _A. adiantum nigrum_. + +_Athyrium filix foemina_, af hvilken der findes Snesevis af +Varieteter og Former, passer bedst til Skovbundsplantninger og +til Grotter. + +_Blechnum, "Kambregne"_, har enkelt fjersnitdelte Blade. + +_B. penna-marina_. Loevet temmelig kort. Planten breder sig og +danner sammenhaengende Taepper. Plantes i Halvskygge. + +_B. spicant_. Vildtvoksende her i Landet. Bladene lange, de +frugtbare laengere end de golde og mere oprette. Plantes i Skygge +eller Halvskygge imellem Sten i muldet Jord helst taet ved +rindende Vand. + +_Botrychium lunaria, "Maanerude"_. Plantes i sandet Lyngjord paa +Lyngpartierne. + +_Ceterach officinarum_ har enkelt fjersnitdelt Loev med taet +rustfarvet Skaelklaedning paa Bladenes Underside. Plantes mellem +Sten i Sol. + +_Cryptogramme crispa_. Loevet frisk lysgroent, meget fintdelt. +Plantes imellem loese Sten, hvor der er rigelig Fugtighed til +Stede. + +_Cystopteris fragilis_. Danmark. Med findelt Loev. Plantes i +Grottevaegge. + +_Dryopteris filix mas_. Anvendes som _Anthyr. filix foemina_. + +Ogsaa af denne Art eksisterer en Maengde Varieteter. + +_Dryopteris Linnaeana_ (= _Polypodium dryopteris_). Bladene +triangulaere i Omkreds, fintdelte, lysgroenne. Halvskygge. (Se om +andre _Dryopteris_ i Vandplanteafdelingen). + +_Ophioglossum vulgatum, "Slangetunge"_. Bladet udelt, tungeformet +med et smalt, opret Frugtblad. Plantes i sandblandet Lyngjord. +Fugtig Plads. + +_Osmunda cinnamomea_ og _O. Claytoniana_, begge fra Nord-Amerika +er meget smukke Bregner, beslaegtede med den danske +_"Kongebregne"_. (Se Vandplanteafdelingen). Plantes i store +Kloefter og Grotter. + +_Polypodium vulgare, "Engelsoed"_. Vor almindeligste +Stengaerde-Bregne. Plantes i Grottevaegge. Af denne findes flere +Varieteter bl.a. _cambricum_ med staerkt delte Blade. + +_Polystichum aculeatum_. Har smukt fintdelt Loev. Heraf findes en +Maengde fortrinlige Varieteter. Plantes mellem Stenene paa de +Volde, der flankerer Kloefterne paa Stenhoejen. + +_P. lonchitis_. Plantes paa Afsatser paa lodrette Grottevaegge med +rigelig Plads til Roedderne og megen Muld for disse at brede sig i. + +_Scolopendrium officinarum, "Hjortetunge"_. Har udelte, +tungeformede, friskgroenne Blade. Heraf mange Varieteter med +krusede og hanekamformede Blade. Anvendes som de to foranfoerte +Arter. + +_Struthiopteris germanica, "Strudsvinge_". Har de oprette Blade +regelmaessigt ordnede, saa at de tilsammen danner en stor Tragt; +Planten kaldes derfor ogsaa _"Kurvbregne"_. Skygge og halvfugtig +Vokseplads med muldet Jord. + +_Woodsia alpina_ og _ilvensis_ har fintdelt Loev. Det er temmelig +smaa Bregner. Plantes i Revner mellem Sten paa Nordsiden af +Stenhoejen eller i Grottevaegge. + + + + +LITTERATUR OM STENHOeJE. + +For dem, som maatte oenske at saette sig grundigere ind i +Dyrkningen af Stenhoejsplanter, anbefales foelgende Skrifter paa +fremmede Sprog: + +_Reginald Farrer_: My rockgarden. + +_Reginald A. Malby_: The story of my rockgarden. + +_W. Robinson_: Alpine flowers for gardens. + +_Max Kolb_: Die europaeschen und ueberseeischen Alpenpflanzen. + +_Erich Wocke_: Die Alpenflanzen in der Gartenkultur der +Tieflaender. + +_F. Correvon_: Les plantes des montagnes et des rochers. + +Disse Vaerker er til Dels benyttede ved Udarbejdelsen af +naervaerende Bog. + +Vandplanter behandles bl.a. i nedennaevnte Boeger: + +_W. Tricker_: The Water Garden. + +_Gertrude Jekyll_: Wall and Water Gardens. + +_W. Moenkemeyer_: Die Sumpf- und Wasserpflanzen. + + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter en +vejledning for havevenner, by G.N. Brandt (red.) + +*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK VAND- OG STENHOEJSPLANTER *** + +This file should be named 8vast11.txt or 8vast11.zip +Corrected EDITIONS of our eBooks get a new NUMBER, 8vast12.txt +VERSIONS based on separate sources get new LETTER, 8vast11a.txt + +Produced by Miranda, Steen Christensen Janet Kino and the PG Online +Distributed Proofreaders. + +Project Gutenberg eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the US +unless a copyright notice is included. Thus, we usually do not +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + +We are now trying to release all our eBooks one year in advance +of the official release dates, leaving time for better editing. +Please be encouraged to tell us about any error or corrections, +even years after the official publication date. + +Please note neither this listing nor its contents are final til +midnight of the last day of the month of any such announcement. +The official release date of all Project Gutenberg eBooks is at +Midnight, Central Time, of the last day of the stated month. A +preliminary version may often be posted for suggestion, comment +and editing by those who wish to do so. + +Most people start at our Web sites at: +http://gutenberg.net or +http://promo.net/pg + +These Web sites include award-winning information about Project +Gutenberg, including how to donate, how to help produce our new +eBooks, and how to subscribe to our email newsletter (free!). + + +Those of you who want to download any eBook before announcement +can get to them as follows, and just download by date. This is +also a good way to get them instantly upon announcement, as the +indexes our cataloguers produce obviously take a while after an +announcement goes out in the Project Gutenberg Newsletter. + +http://www.ibiblio.org/gutenberg/etext03 or +ftp://ftp.ibiblio.org/pub/docs/books/gutenberg/etext03 + +Or /etext02, 01, 00, 99, 98, 97, 96, 95, 94, 93, 92, 92, 91 or 90 + +Just search by the first five letters of the filename you want, +as it appears in our Newsletters. + + +Information about Project Gutenberg (one page) + +We produce about two million dollars for each hour we work. The +time it takes us, a rather conservative estimate, is fifty hours +to get any eBook selected, entered, proofread, edited, copyright +searched and analyzed, the copyright letters written, etc. Our +projected audience is one hundred million readers. If the value +per text is nominally estimated at one dollar then we produce $2 +million dollars per hour in 2002 as we release over 100 new text +files per month: 1240 more eBooks in 2001 for a total of 4000+ +We are already on our way to trying for 2000 more eBooks in 2002 +If they reach just 1-2% of the world's population then the total +will reach over half a trillion eBooks given away by year's end. + +The Goal of Project Gutenberg is to Give Away 1 Trillion eBooks! +This is ten thousand titles each to one hundred million readers, +which is only about 4% of the present number of computer users. + +Here is the briefest record of our progress (* means estimated): + +eBooks Year Month + + 1 1971 July + 10 1991 January + 100 1994 January + 1000 1997 August + 1500 1998 October + 2000 1999 December + 2500 2000 December + 3000 2001 November + 4000 2001 October/November + 6000 2002 December* + 9000 2003 November* +10000 2004 January* + + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation has been created +to secure a future for Project Gutenberg into the next millennium. + +We need your donations more than ever! + +As of February, 2002, contributions are being solicited from people +and organizations in: Alabama, Alaska, Arkansas, Connecticut, +Delaware, District of Columbia, Florida, Georgia, Hawaii, Illinois, +Indiana, Iowa, Kansas, Kentucky, Louisiana, Maine, Massachusetts, +Michigan, Mississippi, Missouri, Montana, Nebraska, Nevada, New +Hampshire, New Jersey, New Mexico, New York, North Carolina, Ohio, +Oklahoma, Oregon, Pennsylvania, Rhode Island, South Carolina, South +Dakota, Tennessee, Texas, Utah, Vermont, Virginia, Washington, West +Virginia, Wisconsin, and Wyoming. + +We have filed in all 50 states now, but these are the only ones +that have responded. + +As the requirements for other states are met, additions to this list +will be made and fund raising will begin in the additional states. +Please feel free to ask to check the status of your state. + +In answer to various questions we have received on this: + +We are constantly working on finishing the paperwork to legally +request donations in all 50 states. If your state is not listed and +you would like to know if we have added it since the list you have, +just ask. + +While we cannot solicit donations from people in states where we are +not yet registered, we know of no prohibition against accepting +donations from donors in these states who approach us with an offer to +donate. + +International donations are accepted, but we don't know ANYTHING about +how to make them tax-deductible, or even if they CAN be made +deductible, and don't have the staff to handle it even if there are +ways. + +Donations by check or money order may be sent to: + +Project Gutenberg Literary Archive Foundation +PMB 113 +1739 University Ave. +Oxford, MS 38655-4109 + +Contact us if you want to arrange for a wire transfer or payment +method other than by check or money order. + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation has been approved by +the US Internal Revenue Service as a 501(c)(3) organization with EIN +[Employee Identification Number] 64-622154. Donations are +tax-deductible to the maximum extent permitted by law. As fund-raising +requirements for other states are met, additions to this list will be +made and fund-raising will begin in the additional states. + +We need your donations more than ever! + +You can get up to date donation information online at: + +http://www.gutenberg.net/donation.html + + +*** + +If you can't reach Project Gutenberg, +you can always email directly to: + +Michael S. Hart <hart@pobox.com> + +Prof. Hart will answer or forward your message. + +We would prefer to send you information by email. + + +**The Legal Small Print** + + +(Three Pages) + +***START**THE SMALL PRINT!**FOR PUBLIC DOMAIN EBOOKS**START*** +Why is this "Small Print!" statement here? You know: lawyers. +They tell us you might sue us if there is something wrong with +your copy of this eBook, even if you got it for free from +someone other than us, and even if what's wrong is not our +fault. So, among other things, this "Small Print!" statement +disclaims most of our liability to you. It also tells you how +you may distribute copies of this eBook if you want to. + +*BEFORE!* YOU USE OR READ THIS EBOOK +By using or reading any part of this PROJECT GUTENBERG-tm +eBook, you indicate that you understand, agree to and accept +this "Small Print!" statement. If you do not, you can receive +a refund of the money (if any) you paid for this eBook by +sending a request within 30 days of receiving it to the person +you got it from. If you received this eBook on a physical +medium (such as a disk), you must return it with your request. + +ABOUT PROJECT GUTENBERG-TM EBOOKS +This PROJECT GUTENBERG-tm eBook, like most PROJECT GUTENBERG-tm eBooks, +is a "public domain" work distributed by Professor Michael S. Hart +through the Project Gutenberg Association (the "Project"). +Among other things, this means that no one owns a United States copyright +on or for this work, so the Project (and you!) can copy and +distribute it in the United States without permission and +without paying copyright royalties. Special rules, set forth +below, apply if you wish to copy and distribute this eBook +under the "PROJECT GUTENBERG" trademark. + +Please do not use the "PROJECT GUTENBERG" trademark to market +any commercial products without permission. + +To create these eBooks, the Project expends considerable +efforts to identify, transcribe and proofread public domain +works. Despite these efforts, the Project's eBooks and any +medium they may be on may contain "Defects". Among other +things, Defects may take the form of incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other +intellectual property infringement, a defective or damaged +disk or other eBook medium, a computer virus, or computer +codes that damage or cannot be read by your equipment. + +LIMITED WARRANTY; DISCLAIMER OF DAMAGES +But for the "Right of Replacement or Refund" described below, +[1] Michael Hart and the Foundation (and any other party you may +receive this eBook from as a PROJECT GUTENBERG-tm eBook) disclaims +all liability to you for damages, costs and expenses, including +legal fees, and [2] YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE OR +UNDER STRICT LIABILITY, OR FOR BREACH OF WARRANTY OR CONTRACT, +INCLUDING BUT NOT LIMITED TO INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE +OR INCIDENTAL DAMAGES, EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE +POSSIBILITY OF SUCH DAMAGES. + +If you discover a Defect in this eBook within 90 days of +receiving it, you can receive a refund of the money (if any) +you paid for it by sending an explanatory note within that +time to the person you received it from. If you received it +on a physical medium, you must return it with your note, and +such person may choose to alternatively give you a replacement +copy. If you received it electronically, such person may +choose to alternatively give you a second opportunity to +receive it electronically. + +THIS EBOOK IS OTHERWISE PROVIDED TO YOU "AS-IS". NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, ARE MADE TO YOU AS +TO THE EBOOK OR ANY MEDIUM IT MAY BE ON, INCLUDING BUT NOT +LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR A +PARTICULAR PURPOSE. + +Some states do not allow disclaimers of implied warranties or +the exclusion or limitation of consequential damages, so the +above disclaimers and exclusions may not apply to you, and you +may have other legal rights. + +INDEMNITY +You will indemnify and hold Michael Hart, the Foundation, +and its trustees and agents, and any volunteers associated +with the production and distribution of Project Gutenberg-tm +texts harmless, from all liability, cost and expense, including +legal fees, that arise directly or indirectly from any of the +following that you do or cause: [1] distribution of this eBook, +[2] alteration, modification, or addition to the eBook, +or [3] any Defect. + +DISTRIBUTION UNDER "PROJECT GUTENBERG-tm" +You may distribute copies of this eBook electronically, or by +disk, book or any other medium if you either delete this +"Small Print!" and all other references to Project Gutenberg, +or: + +[1] Only give exact copies of it. Among other things, this + requires that you do not remove, alter or modify the + eBook or this "small print!" statement. You may however, + if you wish, distribute this eBook in machine readable + binary, compressed, mark-up, or proprietary form, + including any form resulting from conversion by word + processing or hypertext software, but only so long as + *EITHER*: + + [*] The eBook, when displayed, is clearly readable, and + does *not* contain characters other than those + intended by the author of the work, although tilde + (~), asterisk (*) and underline (_) characters may + be used to convey punctuation intended by the + author, and additional characters may be used to + indicate hypertext links; OR + + [*] The eBook may be readily converted by the reader at + no expense into plain ASCII, EBCDIC or equivalent + form by the program that displays the eBook (as is + the case, for instance, with most word processors); + OR + + [*] You provide, or agree to also provide on request at + no additional cost, fee or expense, a copy of the + eBook in its original plain ASCII form (or in EBCDIC + or other equivalent proprietary form). + +[2] Honor the eBook refund and replacement provisions of this + "Small Print!" statement. + +[3] Pay a trademark license fee to the Foundation of 20% of the + gross profits you derive calculated using the method you + already use to calculate your applicable taxes. If you + don't derive profits, no royalty is due. Royalties are + payable to "Project Gutenberg Literary Archive Foundation" + the 60 days following each date you prepare (or were + legally required to prepare) your annual (or equivalent + periodic) tax return. Please contact us beforehand to + let us know your plans and to work out the details. + +WHAT IF YOU *WANT* TO SEND MONEY EVEN IF YOU DON'T HAVE TO? +Project Gutenberg is dedicated to increasing the number of +public domain and licensed works that can be freely distributed +in machine readable form. + +The Project gratefully accepts contributions of money, time, +public domain materials, or royalty free copyright licenses. +Money should be paid to the: +"Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +If you are interested in contributing scanning equipment or +software or other items, please contact Michael Hart at: +hart@pobox.com + +[Portions of this eBook's header and trailer may be reprinted only +when distributed free of all fees. Copyright (C) 2001, 2002 by +Michael S. Hart. Project Gutenberg is a TradeMark and may not be +used in any sales of Project Gutenberg eBooks or other materials be +they hardware or software or any other related product without +express permission.] + +*END THE SMALL PRINT! FOR PUBLIC DOMAIN EBOOKS*Ver.02/11/02*END* + + + |