diff options
Diffstat (limited to 'old/8vast11.txt')
| -rw-r--r-- | old/8vast11.txt | 6924 |
1 files changed, 6924 insertions, 0 deletions
diff --git a/old/8vast11.txt b/old/8vast11.txt new file mode 100644 index 0000000..15fe429 --- /dev/null +++ b/old/8vast11.txt @@ -0,0 +1,6924 @@ +The Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for +havevenner, by G.N. Brandt (red.) + +Copyright laws are changing all over the world. Be sure to check the +copyright laws for your country before downloading or redistributing +this or any other Project Gutenberg eBook. + +This header should be the first thing seen when viewing this Project +Gutenberg file. Please do not remove it. Do not change or edit the +header without written permission. + +Please read the "legal small print," and other information about the +eBook and Project Gutenberg at the bottom of this file. Included is +important information about your specific rights and restrictions in +how the file may be used. You can also find out about how to make a +donation to Project Gutenberg, and how to get involved. + + +**Welcome To The World of Free Plain Vanilla Electronic Texts** + +**eBooks Readable By Both Humans and By Computers, Since 1971** + +*****These eBooks Were Prepared By Thousands of Volunteers!***** + + +Title: Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner + +Author: G.N. Brandt (red.) + +Release Date: November, 2005 [EBook #9264] +[Yes, we are more than one year ahead of schedule] +[This file was first posted on September 16, 2003] + +Edition: 11 + +Language: Danish + +Character set encoding: ISO Latin-1 + +*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK VAND- OG STENHOEJSPLANTER EN *** + + + + +Produced by Miranda van de Heijning, Steen Christensen, Janet Kino and the +PG Online Distributed Proofreaders. + + + + +VAND- OG STENHØJSPLANTER EN VEJLEDNING FOR HAVEVENNER + + +MED BIDRAG AF + +Overgartner _Jens K. Jørgensen_ + +Botanisk gartner _Axel Lange_ + +Havebrugskandidat _Andreas Madsen_ + + +UNDER REDAKTION AF + +_G. N. Brandt_ + + + +[Denne tekst er baseret på udgaven udgivet i København, 1917] + + + + + + +INDHOLDSFORTEGNELSE + + + +VAND- OG STENHØJSPLANTERNES ANVENDELSE + +VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR af _Jens K. Jørgensen_ + +STENHØJSPLANTERNES KULTUR af _Axel Lange_ + +DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENHØJSPLANTER af _Andreas Madsen_ + +UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER af _Axel Lange_ + +UDVALG AF STENHØJSPLANTER af _Axel Lange_ + + +[Illustration: Fig. 1. Plantning at Vand- og Moseplanter langs en +Bæk i en engelsk Have.] + +[Illustration: Fig. 2. Yndefuld Beplantning af en Søbred. +(Kolding Planteskole).] + + + + + +VAND- OG STENHØJSPLANTERNES ANVENDELSE + + + +Det kan synes urimeligt at samle netop disse to Samfund af +Haveplanter i eet Bind. Ingen botanisk, hverken systematisk +eller biologisk Lighed knytter dem sammen, ingen gartnerisk +Kulturmethode, ingen fælles Vækstbetingelser, tværtimod, de +stiller diametralt modsatte Krav til Livet; det fysiske Milieu, +der er Vækst og Trivsel for den ene Part, er Død og Fordærv for +den anden. Det, disse Planter har tilfælles, og som berettiger +til at behandle dem i samme Bind er det, at de mellem Havefolk +har de samme Venner. Man kan være sikker paa, at den, der dyrker +og samler paa Vandplanter, ogsaa er interesseret i +Stenhøjsplanter og omvendt. Disse to Slags Planter stiller nemlig +lidt særlige Krav til deres Dyrkere og Beundrere, ikke alene hvad +det rent gartnerisk-tekniske angaar, men navnlig med Hensyn til +Evne til at forstaa de levende Planters særlige Skønhed. Det +disse ofte ikke særlig anseelige Planter byder paa er nemlig ikke +saa meget en Skønhed i Former og Farver, men snarere den Skønhed, +der ligger i selve Væksten. Det er Skønheden i det vegetative +Liv, der er fælles for disse to Grupper, hvad enten den viser sig +i Vandplanternes overdaadige Frodighed eller i en lille graa +Sedums energiske Kamp om Pladsen paa Stenens Solside. Det er +langt fra alle Blomstervenner, der har Sans for denne Side af +Sagen; for mange ivrige Beundrere af Blomsterpragt er +Plantelivets egentlige Skønhed en lukket Bog, og de ser kun +Ukrudt, hvor de rigtige Plantevenner ser Værdier, som de ikke +ønsker at bytte med et helt Udstillingsvindue af Pragtblomster. +I enhver Plantes Vækst indeholdes en Fortælling. Hos nogle af de +pragtfuldeste f. Eks. Azalea, Amaryllis, Georginer, Pelargonier +og mange andre er denne Vækstens Fortælling ret triviel og +kedelig, men hos Vand- og Stenhøjsplanterne er den derimod +ualmindelig mangfoldig og morsom. Denne fælles Egenskab, denne +fælles Karakter, der gør, at Vand- og Stenhøjsplanterne har de +samme Venner, gør ogsaa, at de maa anvendes paa samme Maade, +nemlig saadan, at de specielle Skønhedsværdier, som disse Planter +rummer, kommer til deres Ret. + +[Illustration: Fig. 3, Stenhøjsplanter i lige Bede belagte med +Faxekalkstensskærver. Smaagræsset mellem Fliserne er kommen i +løbet af 3 Aar. (Hellerup Strandpark).] + +[Illustration: Fig. 4. Engelsk Hus med urimeligt overplantet +Fliseterrasse. Selvsaaede Planter, som mellem Fliserne paa Fig. 3 +er tilstrækkelig "Fugeplantning" i saadanne Tilfælde.] + +Der er, som alle ved, to stærkt afvigende, for ikke at sige helt +modsatte Maader at anvende Planter paa, to Maader, som man med et +Par gamle og daarligt dækkende Navne har kaldt den +"architektoniske" og den "landskabelige". Det, der karakteriserer +disse to Beplantningsmaader, er hverken noget egentligt +architektonisk eller noget landskabeligt, derimod snarere det, at +Plantningen i det ene Tilfælde skal have Karakteren af det +_plantede_, i det andet af det _voksede_. Som typisk for Planter, +der bedst behandles paa den første Maade, kan nævnes Roser, ikke +mindst stammede, Tulipaner, Stokroser og næsten alle Slags +Udplantningsplanter, og som typiske for det modsatte +Beplantningsprincip kan man tage alle--bogstaveligt talt +alle--Vand- og Stenhøjsplanter. Ingen af dem egner sig til at +staa paa Rad, de maa absolut anvendes "landskabeligt". Dermed +menes ikke, at de ikke kan anvendes i regelmæssige, +architektoniske Havepartier; men selve Plantningen maa ikke være +regelmæssig, den maa under alle Omstændigheder forblive +"naturlig". + +[Illustration: Fig. 5. Vadestene over et beplantet Vandhul.] + +Rammen om Plantninger behøver ingenlunde at være landskabelig; +tværtimod er den Brydning, mellem Natur og Kunst, mellem +organisk og uorganisk, mellem løst og fast, blødt og +haardt, mellem vokset og bygget, som opstaar ved Blanding af +Architektur og naturlig Plantning er et af den moderne engelske +Havekunsts om ikke mest kunstneriske saa dog mest populære +Virkemidler, der iøvrigt nu ofte anvendes udover enhver fornuftig +Grænse. Se Figur 4. + +[Illustration: Fig. 6. Flade Trædesten mellem Pudeplanter er +praktisk og forlener Stenpartiet med en yderligere Charme.] + +Naar man skal angive, hvorledes Vand- og Stenhøjsplanterne skal +anvendes for at komme til deres Ret, maa man altsaa henvise til +den landskabelige Plantning, til den, der til en vis Grad +efterligner den naturlige Voksemaade, som den eneste mulige, og +man maa tilføje, at det at plante paa den Maade kan ikke læres +af en Bog; Billeder kan hjælpe lidt, hvorfor der ogsaa er samlet +saa mange, maaske overfladisk betragtet ensartede Billeder af +naturlige Plantninger i denne Bog. Skriftlige Angivelser duer +ikke. Vil man indfange noget af Naturens Ynde i sin Have, maa +man selv ud og se, hvorledes Planterne trænges om Pladsen ude i +det fri og saa plante derefter. Det er heller ikke saa svært, +hvis der da ikke stilles for store Fordringer. Naar man kender +sine Planter og deres Behov grundigt, saaledes at der vælges dem +velegnede Pladser, saa trives de og finder sig til Rette mellem +hverandre; det uligevægtige Præg forsvinder og afløses af den +eftertragtede, men direkte uefterlignelige Naturlighed. De Fejl, +der hefter ved den menneskelige Del af Arbejdet: Plantningen, +dækkes og udsones ret snart af den ufejlbarlige Ynde, der følger +med Naturens Del af Arbejdet: Væksten. + +[Illustration: Fig. 7. En "Grøft" i en Have ved Kbhn. Plantet i +Maj, fotograferet i August s. A.] + +Det er betydeligt sværere at forme Rammen, selve det Haveparti, +hvor man vil dyrke Vand- og Stenhøjsplanter. Her faar man nemlig +ikke saa hurtig og saa afgørende en Hjælp af Væksten; paa dette +Punkt vil de menneskelige Fejltagelser ikke saa let kunne dækkes. + +Der kan imidlertid lige saa lidt som ved Plantningen gives nogen +almindelig Forskrift, ja, endnu mindre, eftersom Planterne og +deres Egenskaber dog uforandret er de samme, medens næsten hver +Plet Have har sine særlige Forhold, der maa tages i Betragtning. +En Ting maa man bestemt fraraade, nemlig Forsøget paa uden +virkelig dygtig Hjælp at forme noget egentligt architektonisk +Arrangement. Forf. har aldrig set nogen Amatør slippe godt +derfra. Vil man lave sig et Bassin, der skal være til Pryd i +Haven, saa maa man ogsaa bekoste kunstnerisk Bistand og smukt +Materiale i fagmæssig Udførelse; thi et Bassin har ikke det +naturlige Kærs Bredder, hvis Plantevækst kan væve en dækkende +Kærlighedens Kaabe over Formenes Synder. + +[Illustration: Fig. 8. Snit af "Grøften" Fig. 7. Bredden foroven +er ca. 4 Meter.] + +Derfor vil den Haveven, der selv vil være med at forme sin +Have- og for saadanne er denne Bog skrevet--i Reglen staa sig +ved til sin Samling af Vand- og Stenhøjsplanter at vælge et +landskabeligt Arrangement ikke alene, hvad der som nævnt er +selvfølgeligt, af selve Beplantningen, men ogsaa af Rammen derom, +af selve den paagældende Del af Haven. Dette er imidlertid +vanskeligt at realisere tilfredsstillende. Opgaven, der stilles, +er i Virkeligheden den samme næsten uløselige, der stilles +Musæumsmanden, der skal bringe alle sine Skatte til deres Ret og +dog søge at faa et tiltalende Hele ud deraf, og Resultatet er da +ogsaa i Reglen det samme: Genstandenes respektive Planternes +Mangfoldighed skaber den Uro og Smaatskaarenhed, der i lige Grad +kendetegner Musæumsstuen og det lille Vand- eller Stenhøjsparti +sammenlignet med Tingenes eller Planternes naturlige +Opholdssteder. Selv de bedst arrangerede mindre Havepartier af +denne Art savner--hvad enhver vil kunne overbevise sig om ved at +gennemse denne Bogs Billeder--den simple Ro og Skønhed, som +præger Naturen og ofte ogsaa større Anlæg med faa Plantearter. +Interessen for selve Havens Udformning og Interessen for Planter, +især naar den lægger sig for Dagen som Samlermani, er og bliver +modstridende. Dette Modsætningsforhold kan ikke hæves; men naar +Amatøren kender det og er klar derover, kan der dog gøres en hel +Del for at skaffe lidt Ro i Planternes Ordning og i Havepartiets +Udformning. + +Positive Angivelser af, hvorledes Vand- eller Stenhøjspartiet +skal udformes og indføjes i Haveplanen kan ikke gives; her gælder +det samme Raad som vedrørende Tilplantningen: Gaa ud og se dig +om, ikke saa gerne i Naboens Have, men ude i det fri, se hvordan +et lille Vandhul i en Eng er formet, eller hvordan de bevoksede +Bredder af en Bæk ser ud, og form saa Haven over en eller anden +Idé. Det gælder blot om at holde sig Opgaven klar; denne er ikke +at efterligne Naturen, men--i vort Tilfælde--at skaffe +naturlignende Voksepladser til Planterne, for at disse kan trives +og faa Lejlighed til at udfolde deres Vækstejendommeligheder. + +Læseren vil maaske bebrejde Forf., at han i en Artikel med +Overskrift: Vand- og Stenhøjsplanternes Anvendelse kun giver det +Raad at danne Haven og beplante den efter Naturens Forbillede, +og ellers overlader den skuffede Haveamatør til sit eget Studium +af Naturen, kun udrustet med de negative Oplysninger, at Opgaven +er vanskelig, og at der ikke kan gives almindelige Regler for +dens Løsning. + +[Illustration: Fig. 9. Beplantet Kampestensdige, ca. 1 Meter +højt. (Brostrøms Planteskole, Viborg)] + +Til Imødegaaelse af en saadan Bebrejdelse skal nedenfor anføres +et Par "lette Eksempler" paa Udformning af et Vand- og +Moseplanteparti og paa en Anvendelse af Stenhøjsplanter, et Par +Eksempler, der selv om de naturligvis ikke direkte bør overføres +til andre Forhold end de, hvorunder de er skabte, dog maaske kan +hjælpe en og anden Haveven lidt paa Gled. + +Ved samme Lejlighed kan der maaske slaas til Lyd for en af +Forf.s Yndlingstanker, nemlig Anvendelsen af "Kulturlandskabet" +som Motiv, som Forbillede for Udformningen af visse Dele af Haven. + +[Illustration: Fig. 10. Dige af Smaa Sten i en Have ved Kbhn. Et +Aar efter Tilplantningen.] + +Enhver landskabelig Beplantningsplan har sit Forbillede, og +gennem mange Aar har det udelukkende været den rene, vanskeligt +efterlignelige Natur, der har ydet saadanne. Man har her overset +det, man kunde kalde "Kulturlandskabet" og væsentligt kun +beskæftiget sig med den "rigtige" Naturs Skønhed, som man +efterlignede i haabløs Iver. Vor Generation ser anderledes +derpaa; den søger at bevare Kristianshavns Vold og kan ikke +rigtig forstaa, at vore Fædre byttede Voldenes og Voldgravenes +pragtfulde Kulturlandskab med Ørstedsparkens Efterligning af +"rigtig" Natur; og den kommende Generation vil rimeligvis +bebrejde os, at Fælledernes allékransede, solfyldte Græssletter +blev skaaret op til brede Vejkurver og Smaakrat for at danne et +"Landskab". I 1700 Tallet saa man netop en stor Værdi i Sporet +af Kultur midt i Naturen, ogsaa i den imiterede. Gravskrifterne, +Eremithytterne, Ruinerne, Schæferierne o.s.v. var skabt af denne +Følelse. Og man havde ganske Ret. Sporet af Menneskets Haand +giver kun Naturen endnu en Charme. Og det er kun rimeligt at +benytte den i landskabelige Havepartier. Enhver kan se, at +Vadestenene paa Fig. 5 og Trædestenene Fig. 6 netop forøger +Værdien af de ellers rent landskabelige Anlæg betydeligt. Det +samme kan en Planke over en Bæk, eller en Stente i et Hegn gøre. +Man kan imidlertid gaa et Skridt videre og under visse Forhold +bruge selve Menneskeværket som Motiv for Havens Udformning d.v.s. +man kan f. Eks. under tilstrækkelig store Forhold--skabe +Voldgraven og Kanalen for at give Plads til deres særlige +Vegetation; eller man kan efterligne og idealisere den vilde +uklippede Hæk, saaledes som den hegner de fynske Biveje og deri +faa plantet en Del af vore nye smukke Buske, som det ellers er +besværligt at finde fornuftig Plads til i architektoniske saavel +som i landskabelige Havepartier. Man kan--for at naa tilbage til +vort Emne--til Vand- og Sumpplanterne bruge Engrenden eller +_Grøften_ og til Stenhøjsplanterne det gamle danske _Stendige_ +som Beplantningsmotiv. + +[Illustration: Fig. 11. Snit af et Dige som det paa Fig. 9 og 10 +viste paa flad Grund og ved terrasseret Grund.] + +Den Grøft, som Fig. 7 og 8 viser, er ca. 4 m bred foroven og er +støbt i let armeret Beton. Den er egentlig kun et langagtigt +Bassin med stillestaaende Vand, og naar der i Enderne er indstøbt +et 18 Tommers Drænrør, er det kun en Variation af det gamle +landskabsgartneriske Kneb, der skjulte Havegangens eller Søens +Afslutning; der skal altid være lidt tilovers til Fantasien. +Disse mørke, kølige Huller har forøvrigt vist sig at være yndede +Opholdssteder for Guldfiskene. Skønt Forf. ikke har særligt +Kendskab til disse, skal dog her til Fordel for dem, der har +endnu mindre, meddeles, at Fiskene ikke maa sættes ud, før Vandet +gennem længere Henstaaen er blevet helt blødt. Frisk Kommunevand +er ligefrem Gift for dem. Hvis man ikke kan overvintre disse Fisk +i et koldt Drivhus, kan de til Nød overvintre i en Kælder; men de +har dog sikkert bedst i at blive ude; men i saa Fald maa man +naturligvis paase, at Vandet ikke bundfryser. Dette forhindrer +man bedst ved, naar det er frosset en god Tomme, da at dække Isen +med Løv eller Tang og maaske yderligere ved at tømme noget Vand +af, saaledes at der dannes et isolerende Luftlag mellem Isen og +Vandet. En Vaage maa naturligvis daglig befries for Is. + + +[Illustration: Fig. 12. Højt Stendige af smaa Kampesten.] + +Vandplanterne plantes, som Tegningen viser, mellem Cementmuren +og Bræddevæggen, og enkelte plantes i Kasser nede i Vandet. Det +gælder om at have Plantepladser med forskellig Vandstand efter +de enkelte Arters Krav. Mosebedene, som man ellers ofte danner +saaledes, at de kan oversvømmes med Vand fra el tilstødende +Bassin, faar her ved denne Grøft deres Fugtighed fra neden +gennem de løse Mursten. Moseplanterne kommer derved til at staa +med Tæerne i Vand, hvad der passer dem bedst. Ved samme +Anordning opnaas ogsaa Plantepladser af lidt forskellig +Karakter. Mursten, Brædder og Beton dækkes let af Vegetationen. +Det samme gælder de Bræddestumper og Sten, som man maa anbringe +for i Begyndelsen at holde paa den stærkt skraanende Jord; senere +væver Rødderne et Net, der snart skal holde den fra at skride. +Væksten hos Vand- og Moseplanter er i det Hele overordentlig +hurtig; den afbildede Grøft blev saaledes plantet sidst i Maj, og +Billedet er taget i August samme Aar. Med Hensyn til Udførelsen +skal man være forsigtig med at stole paa Tætheden af andet end +god Beton med ordentligt Pudslag i selve Vandbeholderen; +Mosebedenes Vægge kan derimod nok være af ringere Beton uden Puds, +idet Tætheden her jo ikke er saa nødvendig, end ikke altid +ønskelig. Der maa forudses Overløb, idet en Regnperiode paa Grund +af Grøftens Form ellers lader Vandet stige for meget. +Vandtilførslen maa være bekvem, da ikke alene Vandfladen fordamper +meget Vand, men ogsaa de store graadige Planter paa Grøftens Sider +tærer utroligt af Vandbeholdningen. Bunden kan naturligvis dannes +af Brolægning, der løbes ud med tynd Cement, men er da udsat for +at knække. De meget anbefalede Arrangementer med æltet Ler er set +mislykkede til den Grad og saa ofte, at man til et mindre Anlæg +ligefrem maa fraraade dem. + +[Illustration: Fig. 13. Beplantet Kalkstensmur ved Knuthenborg.] + + + * * * * * + +[Illustration: Fig. 14. Detail af Muren Fig. 13. andet Aar efter +Tilplantningen.] + +For et Par Aar siden gjorde Forf. i Bogen "Stauder" opmærksom +paa Stendiget som Stenhøj. Naar undtages Bornholm findes der jo +i Virkeligheden ikke andre naturlige danske Forbilleder for +Vokseplads til Stenhøjsplanter, og der findes da heller ikke +væsentlig andre Sten end de runde Kampesten, hvoraf ingen +Stenhave let lader sig danne. Den klippeagtige, lagvise, i +Reglen skraatstillede, geologiske Ordning af Stenene, der med +sine stadig genopdukkende, ensartede Skraalinier bringer +Sammenhæng mellem Stenene og lidt Ro i det Hele, kan jo ikke +efterlignes med vore runde Kampesten. I Stedet for--svarende til +Vandet--at være den ensartede Baggrund, der overalt føles +igennem, det beroligende Bindeled mellem Blomsternes brogede, +mangeformede Mylder, saa virker vore Kampesten netop spredende +ved deres Uensartethed i Farve og Form og Mangel paa Sammenhæng. +Der skal i hvert Fald en svær Øvelse til at faa andet end Uro ud +deraf. Vor Skønhedssans er jo ikke saa udviklet som Japanernes, +der i de enkelte Stenes Variationer i Farve og Form ser lige saa +meget, som vi i de enkelte Planters tilsvarende Variationer. + +[Illustration: Fig. 15. Beplantet lav Murstensmur.] + +Derfor anbefales Kampestensdiget til Amatørens Forsøg. Det +smukke Billede Fig. 9 viser et Dige i Udkanten af en Lund. Det +blev bygget i 1910. Planterne blev plantet samtidig, hvad der er +nødvendigt, naar det drejer sig om saa store Sten. Fig. 10 +viser, hvorledes man kan hjælpe sig med ret smaa Sten. Det +vedføjede Snit viser, hvorledes Stenene sættes; det er ganske +lige til. For at Regnvandet ikke skal løbe af, men snarere fanges +ind i Jordkærnen, sættes Stenene lidt paa skraa, og saaledes at +Fugerne fanger Vandet. Stenene skal dels af Hensyn til Udseendet +og dels for at opnaa større Modstandsdygtighed overfor +Frostangreb helst ligge ned, og enkelte bør stikkes dybt ind i +Jordkærnen, hvad der ogsaa vanskeliggør Frosten at løsne +Stensætningen. Muldjorden bør stampes meget tæt, og ved +Plantningen maa Planterne stikkes langt ind; de skal nok finde +ud, naar de blot skimter Lyset. + +[Illustration: Fig. 16. Beplantet høj Murstensmur.] + +Billederne Fig. 13 og 14 viser en beplantet Mur i Knuthenborg +Park og Fig. 15 og 16 viser Beplantningen af Murstensmure (uden +Mørtel). I Princippet er det naturligvis det samme som Diget; +kun at man skal sikre sig end mere mod Frosten. De allerbedste +Plantemure dannes af flade Klippesten, der f. Eks. i Sverrig +kan anvendes uden alt for store Omkostninger; men det har jo +mindre Interesse for en dansk Amatør. + +[Illustration: Fig. 17. Vandplanter dyrkede i en Balje i en Have +i Brønshøj.] + +Man maa nu ikke tro, at Dyrkningen af Vand- og Stenhøjsplanter +kun er for Velhavere. I Virkeligheden gør den ringe Plads, som +disse Planter kan nøjes med, dem netop til den lille Haves +Planter. Et lille Stykke Mur er der Plads til i enhver Have, og +lidt Vand kan i Reglen ogsaa skaffes med lidt Opfindsomhed. Det +mest beundringsværdige, Forf. har set i den Retning, er den lille +Have i Brønshøj, hvor de to Billeder Fig. 17 og 18 er tagne. Det +hele bestaar af et Par gamle, nedgravede Baljer med nogle Sten +omkring. Og i denne Slat Vand dyrker Ejeren en hel Flora af +danske Vandplanter, derunder, som det ses, Aakander og Dunhammer. +Guldfisk mangler selvfølgelig ikke. Disse bliver flyttede ind i +en Kælder og lever i en Tiliter-flaske om Vinteren, og hvert Aar +den 1ste April sat ud igen. Derimod bliver Planterne ude, de +dækkes aldrig, men bundfryser hver Vinter. Baade Fisk og Planter +trives brilliant. + +[Illustration: Fig. 18. En Aakande i Blomst i en Balje i en Have +i Brønshøj.] + +[Illustration: Fra en engelsk Villahave, der med Rette er berømt +som noget af det smukkeste, der i nyere Tid er frembragt paa +dette Omraade. Kanalen er ca. 50 ctm, bred.] + +Man fristes saa ofte, navnlig siden de dyre Vand- og Stenhaver +med Bassiner, Fliser o.s.v. er komne paa Moden, til at anse det +hele for et Pengespørgsmaal; men denne lille Have i Brønshøj, der +er lavet ganske uden Udgift, viser Sagen, som den er: Ejerens +Interesse er det eneste væsentlige, og Pengene kan kun delvis og +kun for et Stykke Tid gøre denne den vigtigste Faktor undværlig. +En Have, og da ganske særlig en Vand- eller Stenhave er ikke som +et Spisestuemøblement, som man kan lade tegne, udføre og stille +op, og derved er det færdigt. En Have er aldrig færdig, den er et +levende Væsen, der kræver sin Beskytters stadige Aarvaagenhed og +stadige Arbejde. Er man ikke sikker paa at kunne yde et saadant, +skal man ikke af Begejstring for de smukke Billeder i Studio og +i de engelske Havebøger, som man snart ser i ethvert Hjem, lade +sig forlede til større Anlæg, end man kan magte, thi: + +"... such gardens are not made +By singing "Oh, how beautiful!" and sitting in the shade." +G. N. B. + +[Illustration: Fra Havebrugsskolen Vilvordes Dam.] + +[Illustration: Fig. 19. Kanalen i Haven ved Orebygaard. Langs +Kanten er plantet forskellige Irisarter.] + + + + + +VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR + + + +af _Jens K. Jørgensen_. + + +Før der kan tales om disse Planters Kultur og Anvendelse i +haven, vil det være nødvendigt at sige nogle faa Ord om deres +Fremtræden ude i den fri Natur. Kun ved at drage Lære af, hvad +man der har for Øje, kan man gøre sig Haab om at skabe noget +endnu pragtfuldere end det, Naturen selv er i Stand til at +frembringe. Man maa gaa i Lære hos Naturen og have Øjet aabent for +dens særegne Skønhed og Luner, uden dette arbejder man forgæves. + +[Illustration: Fig. 20. Regelmæssigt Bassin, kantet at Dianthus +cæsius. Billedet er taget ved et af H. M. Dronningens besøg i Det +kgl. danske Haveselskabs Have.] + +Søger man nu at komme til Klarhed over det Spørgsmaal: hvori +bestaar det Trylleri, der hviler over den blomstrende Eng, den +stille Aa, der bugtende sig frem mellem Pil og Ellekrat langsomt +glider mod Havet, det sorte, stillestaaende Vand i gamle, +bundløse Tørvegrave, den flade Søbred med sin hviskende Skov af +Tagrør og Dunhammer eller det smilende Kær med sine Smaaøer af +Star og Siv og Pindsvineknop, saa ser man, at der over dem alle +trods al Forskel er noget, der er fælles, noget yndigt, blidt og +samtidig hemmelighedsfuldt og dragende. Og det er ikke saa +underligt, thi selv et ganske lille Vandhul kan være som en hel +lille Verden. Nede i Vandet mellem sælsomme, fine Planter bevæger +sig sælsomme Dyr, lydløst glider de ud og ind i de glasgrønne, +hemmelighedsfulde Skove. Hen over Vandfladen løber travle +Insekter i hurtigt Jag og forvandler den blanke Flade til et +bølgende Moiré, og fra Bred til Bred farer som sitrende +Lysstraaler skinnende Guldsmede og staalblaa Nymfer, der af og +til afbrydes i deres sorgløse Elskovsleg af forslugne Karusser. +Der er et myldrende Liv baade over og under Vandet, der er Kamp +og Elskov, Skønhed og Livsglæde, Død og Undergang, det er en hel +Verden, der lever og lider. Men naar Solen gaar til Hvile, naar +Mosekonen i den lyse Sommernat brygger sin koglende Drik, der +dufter af Mynte og Mjødurt, og Skarntydernes hvide Blomsterfraade +lyser gennem Taagen, naar St. Hans-ormen med sin Lygte søger +efter sin Elskede i den vildsomme Skov af Græs og Blomster, mens +Nattergalen synger, da blotter Engen sin Sjæl, viser sig i hele +sin tryllende Pragt for den, der tør gaa ind i Taagen. + +[Illustration: Fig. 21. Bassin uden Plantning--en engelsk Have.] + +Ethvert andet Blomsterarrangement, selv det største og smukkeste, +er og bliver aldrig andet end en Samling Blomster, men Vandhaven +er som en hel lille Verden, og det er dette, der er Aarsag til, +at den virker mere levende og rigt end nogen anden Del af Haven. +Og saa den Yppighed, der er over alle Vandplanter, den saftige +Friskhed og næsten tropiske Frodighed, der ellers er saa sjælden +i vor Flora. Ja, selv naar Havens andre Blomster er ved at opgive +Ævred og staa trætte og tørstige i den brændende Sommersol, saa +svulmer alle Vandhavens Blomster af Sundhed og Velvære. Det er, +som der staar i Folkevisen: "Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen". + + + + +_De regelmæssige Bassiner_. + +[Illustration: Fig. 22. Dammene i Villa d'Este's Have.] + +I de gamle, regelmæssige Haver spillede Vandet en stor Rolle, og +de legende Springvand, de brusende Kaskader og stille Damme og +Kanaler har sikkert været disse Havers største Tiltrækning, uden +hvilke de trods deres Statuer, Løvværk og kunstigt klippede +Træer vilde have gjort et saare dødt og kedeligt indtryk. Vandet +i de gamle Haver havde det Formaal at bringe Liv og Dybde ind i +Anlæget; de stille Bassiner og Kanaler skulde virke som et +Spejl, hvori Himlen og den omgivende Herlighed kunde spejle sig. +Disse gamle Haver har dog sikkert, da de var nye, ikke virket nær +saa imponerende, som de Rester, vi har tilbage af disse +storslaaede Anlæg, lader formode. + +I den moderne Have, hvor den gamle Havekunst er ligesom vendt +tilbage i rigere og mere levende Former, spiller Vandet atter en +stor Rolle men ikke som et Spejl, der henter sit Indhold fra +Omgivelserne, men i sig selv rummende de dejligste Blomster, ikke +et uvirkeligt Spejlbillede men et levende Maleri. + +[Illustration: Fig. 23. Bassin i Villa "Rosenhøj"s Have i Vedbæk. +(Havearchitekt E. Erstad-Jørgensen).] + +Det er Nutidens Krav om Blomsterpragt, der har skabt dette +Arrangement, og denne ny Smagsretning har fundet rigelig Næring +ved Indførselen af en Mængde dejlige Vandplanter, samtidig med +at den har aabnet vore Øjne for mange af vore vilde Planters +Skønhed og Anvendelighed. Det var dog særlig Fremkomsten af de +pragtfulde Aakandehybrider, der henledede Opmærksomheden paa +Vandplanterne. Disse er mellem Vandplanterne, hvad Roserne er +mellem Havens øvrige Blomster, deres Skønhed er saa +iøjnefaldende, at mange Blomsterelskere lod grave Bassiner og +indrettede sig Vandhaver alene for at komme i Besiddelse af disse +pragtfulde Planter. Det kan heller ikke nægtes, at hele +Vandhavens øvrige Plantearrangement, hvor smukt dette end kan +være, hvor rigt, hvor yppigt, hvor fint og yndefuldt, er det dog +kun som en Indfatning om de dejlige Aakander. Men de klæder +hinanden godt, ved Siden af Aakandernes tunge, pompøse Pragt +bliver alle de andre Engens fine Blomster endnu finere og mere +gratiøse, og som de samler sig der langs Bredden: Forglemmigej og +Ranunkler, Spiræa og Iris, Bukkeblad og Trævlekrone, Hjertegræs +og Engblommer, danner de en vidunderlig Ramme om et vidunderligt +Billede. + +De regelmæssige Vandbassiner i de gamle Haver er undertiden +stensatte, tættede med Kalk eller Blaaler, kun sjældent murede. +Som Regel er de kun udgravede og tættede med et Lag Ler, der saa +atter er dækket med et Lag Jord eller Grus, og hvor Jorden ikke +er alt for løs og Beliggenheden alt for uheldig, vil et saadant +primitivt Bassin som Regel kunne holde Vandet uden alt for stor +Tilførsel. Men det bør dog altid have baade et Tilløb og et +Afløb, thi selv om en ensartet Vandstand ikke er absolut +nødvendig, saa er det dog uheldigt, naar denne varierer alt for +stærkt. + +[Illustration: Fig. 24. Aakandebassin i Villa "Birkeborg"s Have i +Skodsborg. (Havearchitekt E. Erstad-Jørgensen).] + +Ved Anlæget af nye Vandbassiner vil man som Regel støbe disse af +Cement, det vil være det sikreste, og ved Indlæg af Jerntraad og +Rundjern behøver Støbelaget ikke at være overdrevent tykt. Er +Bunden nogenlunde tæt og Bassinet meget stort, kan man ligesom i +de gamle Vandbassiner nøjes med at støbe Siderne eller mure dem +op af Klinker, dække Bunden med et Lag Blaaler og oven paa dette +lægge Grus eller Brolægning. + +Et Bassin, som anlægges til Vandplanter, bør altid ligge i fuld +Sol. I Skygge vil man som Regel ingen Glæde have af Vandplanter, +Vandet er her for koldt, Planterne faar en svag og sygelig +Vækst, og et saadant Bassin vil i Reglen ogsaa være smukkest +uden Planter. + +[Illustration: Fig. 25. Aakandebassin i et Stenhøjsanlæg.] + +[Illustration: Fig. 26. Aakandebassin, omgivet af beplantede +Flisegange og Støttemure.] + +I nyanlagte Bassiner er det lettest at foretage Beplantningen, +inden man lukker Vandet ind. Hvis man vil tilplante hele +Bassinet, dækker man Bunden med ca. 30 cm god, fed Markjord, +blandet med gammel Kogødning. Vandplanter er meget graadige, man +kan uden Skade give dem ligesaa megen Gødning som Jord. +Plantningen foregaar paa den Maade, at man breder Planternes +Rødder ud over Jorden, dækker dem med et nyt Lag Jord og trykker +denne godt fast. Naar det hele er tilplantet, dækkes Jorden med +et Lag groft Grus, og Vandet slippes forsigtigt ind. Som Regel +vil man dog ikke have hele Bassinet overvokset, og man planter da +forskellige Planter i Kasser og anbringer dem paa de Steder, man +synes mest passende. Kasserne til Skeblad, Rumex, Iris og Sødgræs +behøver ikke at være ret store, disse Planter kræver ikke saa +megen Næring for at udvikle sig, og de behøver kun at have nogle +faa cm Vand over sig. Men Aakanderne kan man ikke spise af med +saa lidt. De kan nok vokse og blomstre i smaa Beholdere, men skal +de blive rigtig pragtfulde, kræver de megen Næring. +Plantekasserne maa helst være ca. 1 Meter i Kvadrat og 50 cm +dybe, og der maa helst være 30--50 cm Vand over Planterne. I +saadanne Kasser og i kraftig Jord, der hvert Aar delvis maa +fornyes, vil Aakanderne kunne udvikle sig ligesaa frodigt, som om +de var frit udplantede. Om de øvrige Vandplanters Kultur er der +ikke meget at sige, naar de dyrkes i Beholdere. De kræve som +allerede sagt ikke nær saa megen Næring som Aakanderne, men kan +ellers plantes i samme Jord som disse. Gammel udluftet Dyndjord +er fortrinlig til Vandplanter, men det er kun sjældent, at man +har denne til Raadighed, og at plante i det raa Dynd er der intet +vundet ved, saa er en fornuftig Blanding af Jord og Gødning langt +bedre. + +[Illustration: Fig. 27. Bassin paa en Fliseterrasse i en engelsk +Have.] + +Hvorledes man skal arrangere Planterne i et Vandbassin, derom er +det vanskeligt at sige noget bestemt. Som Regel maa de ikke staa +alt for regelmæssigt, men dette maa rette sig efter Forholdene, +og der kan ikke gives bestemte Regler. + +Der findes en hel Del forskellige tropiske og subtropiske +Vandplanter, som i Sommertiden kan flyttes fra Drivhuset ud paa +Friland, som f. Eks. Pontederia, Cyperus, Canna og flere af de +tropiske Nymphæer, men som Regel har man kun ringe Glæde af +dette Eksperiment, og man maa helst holde sig til de virkelige +Frilands-Vandplanter, særlig da disse er fuldt saa kønne som de +tropiske, og disse let vantrives og faar et blegt og sygeligt +Udseende, der kun daarligt harmonerer med de frodige Omgivelser. + +[Illustration: Fig. 28. Naturlig Randbeplantning om Dammen i Det +kgl. danske Haveselskabs Have.] + +Som nogle af de smukkeste Vandplanter til Dekoration af +Vandbassiner kan nævnes, foruden Aakanderne, Almindelig Skeblad +(Alisma plantago). Iris sibirica med Varieteter, den japanske +Iris (I. Kæmpferi) og den almindelige gule Iris (I. pseudacorus). +Blaagraa Siv (Juncus glaucus) og enkelte Stargræsser danner +smukke, dekorative Tuer, som, naar de anbringes frit og +naturligt, virker overordentlig dekorativt, naar de spejler sig i +det blanke, stillestaaende Vand. Alle disse Planter er meget +haardføre og kan taale at staa uden Vand i Vintertiden, medens +Aakanderne helst maa staa under Vand hele Vinteren. Ogsaa de +smukke Eng-Kabbelejer (Caltha palustris) kan danne nydelige +Smaaøer, enten alene eller sammen med Iris, Vand-skræppe (Rumex +hydrolapathum) eller Star (Carex), og de virker navnlig i +Foraarstiden overordentlig oplivende med de saftige, grønne Blade +og skinnende, gule Blomster. + +Er Bassinet stort, saaledes at der er Plads til Smaaøer, der kan +hæve sig op over Vandfladen, da kan disse tilplantes med +Astilber, Spiræa, Trollius og flere andre Sumpplanter, og man +faar et langt rigere Blomsterflor, men disse Planter er ikke saa +kønne efter Afblomstringen som de tidligere nævnte. + +[Illustration: Fig. 29. Bredden af en Bæk i Kolding Planteskole, +den oprindelige i og for sig smukke Vegetation, der nu har +maattet vige for den Fig. 2 viste. En Sammenligning af de 2 +Billeder, der er tagne omtrent fra samme Sted, giver et Begreb om +Arbejdet ved den Art plantning.] + +Alle de Planter, der skal bruges i disse regelmæssige Bassiner, +maa dog helst have et sirligt og ordentligt Udseende ogsaa efter +Afblomstringen, og Plantningen paa saadanne Steder maa derfor +helst indskrænke sig til nogle faa Planter, hos hvilke disse +Egenskaber er fremherskende, og man skal helst vælge Planter, +der ikke forlanger at plantes over Vandet. Det er smukkest, naar +dette kan undgaas, navnlig i det flade, regelrette Bassin. Langs +Bassinets Kant kan der plantes forskellige Pudeplanter eller +Moseplanter, og det afhænger udelukkende af dettes form og +Beliggenhed, hvad der er det rigtigste og smukkeste. + +[Illustration: Fig. 30. Hængepil, det mest karakteristiske Træ til +Plantning ved Bredden af en Dam.] + +I gamle Bassiner vil det ofte være nødvendigt at plante, medens +de er fyldte med Vand. Dette udføres da paa den Maade, at man +efter at have undersøgt Dybden laver nogle Plantekasser af +passende Dimensioner, anbringer dem saa nær som muligt ved +Vandkanten, fylder dem med Jord, planter dem til og dækker +Overfladen med Grus eller Smaasten, sænker dem ned i Vandet saa +varsomt som muligt og langsomt og forsigtigt flaader dem under +Vandet hen til det Sted, hvor de skal anbringes. Aakanderne kan +plantes paa samme Maade, men er der Dynd eller naturlig Jordbund +i Bassinet, maa de helst plantes i store, flade Plantekurve, +saaledes at Rødderne frit kan brede sig i Søbunden. Er der meget +Dynd, vokser Aakanderne forbavsende frodigt og kræver ingen +Gødning, men i Bassiner, der ikke kan tømmes, vil det være +vanskeligt at holde dem i frodig Vækst, naar de er plantede i +Kasser, og man ikke kan komme til at plante dem om og tilføre +dem ny Næring. + +[Illustration: Fig. 31. Heracleum (Bjørneklo), ved sin +Forkærlighed for fugtig Vokseplads og ved sit Ydre en udmærket +Søbredsplante.] + + + + +_Det naturlige Vandparti_. + +Medens man ved Anlæget af det regelrette Bassin er bundet af +architektoniske Hensyn og ogsaa ved Beplantningen maa tage disse +i Betragtning, har man ved Anlæget af det naturlige Vandparti +anderledes frie Hænder, og det er egentlig først under denne +Form, og naar tillige Omgivelserne er smukke og harmoniske, at +Vandhaven kan udfolde al sin daarende Rigdom og Blomsterpragt. +Først her kan man fremtrylle noget af den samme Stemning, som +der møder en ude i Naturen, og som gør denne saa rig og +fængslende. Intet Sted i Haven kommer man Naturen saa nær som i +Vandhaven, intet Sted er der en Rigdom, Liv og Frodighed som her. +Ikke engang Stenhøjen med sin Vrimmel af fine, yndige +Bjergplanter kan maale sig med Vandhavens saftige Pragt og +Frodighed. + +[Illustration: Fig. 32. Petasites japonicus, japansk Hestehov, +Søbredsplante til halvskyggede, fugtige, endog sure og sumpede +Steder.] + +Ser man nu paa de Vandpartier, Damme, Smaasøer og Kanaler, der +findes i saa mange af vore Haver, saa forbavses man over den +Mangel paa Vegetation, der udmærker disse. Den samme velholdte, +aandsforladte Kedsommelighed, der ofte præger vore Haver, breder +sig fra de friserede Plæner, de nyfejede Gange og velrevne +Busketter ud over den indholdsløse Vandflade, og dog har vi +Forbilleder nok ude i Naturen, og de fleste Mennesker med en +Smule Skønhedssans er næppe i Tvivl om, hvad der er smukkest. +Det er vor ulykkelige Trang til at skulle bringe Orden i alle +Ting, der fører os paa Afveje. Alt for megen Orden, alt for megen +Sirlighed kan forjage baade Skønhed og Hygge fra en Have, men +den behøver ikke at gøre det. Den forstaaende, omsorgsfulde +Haand efterlader sig intet Spor, det er kun den uforstaaende, +tankeløse Haand, der sætter Mærker, bringer Forstyrrelse og +Uorden i Naturens Værk. Den forstaaende Haand tjener Naturen, +hjælper de svage, uden at skade de stærke, giver enhver sit og +bruger aldrig Vold. + +[Illustration: Fig. 33. Gunnera. Pragtfuld, men kælen, solkær +Søbredsplante.] + +Ved Anlæget af en Vandhave kan der være mange forskellige +Hensyn, der gør sig gældende. Lettest slipper man fra Arbejdet, +naar der i Haven findes et naturligt Vandparti, et Engdrag, eller +der blot er et lavtliggende, fugtigt Sted, der kan anvendes. Ikke +alene letter dette Arbejdet betydeligt og giver lettere det hele +Arrangement et naturligt Præg. men det har ogsaa andre Fortrin +fremfor det ved Kunst frembragte Vandanlæg. Vandhavens hele Form +maa selvfølgelig rette sig efter de lokale Forhold og være i +Harmoni med sine Omgivelser. Er det en Dam paa en lavtliggende, +flad Græsslette eller Plæne, vil det være rettest ikke at give +den en alt for uregelmæssig Form eller en alt for urolig +Beplantning, men søge at frembringe noget af den samme Fred og +Ynde, som der saa ofte er over et Kær eller et Vandhul, saadan +som man ofte træffer dette ude i Naturen paa lave, fugtige Enge. + +[Illustration: Fig. 34. Petasites japonicus i Vandkanten, bagved +persiske Syrener. (Knuthenborg Park).] + +Ude i Vandet kan man plante Aakander og hen imod Bredderne +enkelte Tuer af Star og Iris, Brudelys (Butomus umbellatus) og +Siv. Langs Bredden kan der vokse Vand-Calla (Calla palustris), +Fredløs (Lysimachia nummularia), Engblomme, Trævlekrone (Lychnis +flos cuculi), Forglemmigej, Abeblomst (Mimulus), Kabbeleje +(Caltha palustris), Engkarse (Cardamine pratensis), Bukkeblad +(Menyanthes trifoliata), Ranunkler og hvad man ellers ude i +Naturen ser vokse paa lignende Steder. Før Plantningen maa +Jorden langs Bredden være renset for fleraarigt Ukrudt, og er +der Grønsvær, vil det være klogest at afgrave det øverste +Spadestik i 1/2-1 Meters Bredde og fylde Udgravningen med god, +ren Muldjord. Heri planter man saa de ovennævnte Planter og +andre, der ynder et fugtigt Voksested. Alle disse Planter blandes +ved Plantningen mellem hverandre uden Plan og Orden, og faar de +Lov til at vokse, som de lyster, vil de i Løbet af et Par Aar +danne den dejligste Søbred. + +[Illustration: Fig. 35. Rudbeckia maxima, ligesom R. nitida og R. +laciniata udmærket Søbredsplante under store Forhold.] + +[Illustration: Fig. 36. Gynerium argenteum, Pampasgræs, pragtfuld +Søbredsplante, der maa stilles frit for at komme til sin Ret, og +maa dækkes omhyggeligt, da den ikke taaler megen Fugtighed i +Vintertiden.] + +En saadan Bred maa helst virke som en fin, lav Bræmme af +Blomster om Vandspejlet med de pragtfulde Aakander og de +fine, lette Tuer af Siv og Star. Plejen af en saadan Søbred vil, +naar den først er tilvokset, kun bestaa deri, at man, naar +Planterne om Efteraaret er visnede, afskærer dem nogle faa +Centimeter over Jorden og dækker dem med et Lag velforraadnet, +gammel Gødning og saa for Resten lader dem skøtte sig selv og +kæmpe om Pladsen. Enkelte Planter vil efter nogle Aars Forløb +gaa til Grunde, men andre vil fylde deres Plads, og +Bevoksningen vil med Aarene blive tættere og tættere. Bliver +Plantningen efter nogle Aars Forløb gennemvokset af Græs og +Ukrudt, er der intet andet at gøre end at fjerne det hele, tage +Planterne op, rense dem omhyggeligt for Græs og Ukrudt, tilføre +ny Jord og plante paa ny. + +[Illustration: Fig. 37. Ligularia macrophylla, en pragtfuld +Plante med store graablaa "Kaalblade" og gule Blomster, udmærket +til Søbred.] + +Dersom Vandhaven skal anlægges langs en Bæk, der bugter sig frem +mellem Sten og stejle Skrænter, da kan man ved Hjælp af +Dæmninger og smaa Udvidelser skabe noget meget smukt, og +Beplantningen kan her være ganske anderledes righoldig og +overdaadig end ved Søbredden. Men dersom en saadan Bæk anlægges +ved Kunst, maa man være forsigtig og ikke gøre det alt for +vidtløftigt. Disse arrangerede Vandfald og Drypstenshuler af +Cement er ikke kønne, dog kan en smuk og frodig Bevoksning bøde +paa mange Smagløsheder. Er det en lige Grøft eller Kanal, man +skal beplante, vil der, naar denne da ellers er i Harmoni med +sine Omgivelser, ikke være nogen Grund til at ændre dens Form, en +lige Grøft kan beplantes meget smukt og virke ligesaa naturligt +og selvfølgeligt som den mest kunstfærdigt slyngede Bæk. + +[Illustration: Fig. 38. Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs +Have med bagved liggende Stenparti.] + +Er man fuldstændig frit stillet og kan anlægge sin Vandhave, +hvor man har Lyst, da vælger man en Plads med smukke, hyggelige +Omgivelser, hvor der er Sol og Læ, og her giver man saa +Vandhaven den Form og Udstrækning, som Forholdene tillader. Kan +den forenes med Stenhøjsanlæget, er det en stor Fordel, de to +Ting klæder hinanden godt og hører ganske naturligt sammen. Selve +Udgravningen til Vandet giver man en saa naturlig og fri Form +som muligt, der maa gerne være lidt Japaneseri med i Spillet. +Det samme gælder ved Udformningen af Bredderne. Ved Anlæget af +disse maa man bestandig have de Planter i Tanke, som man vil +skaffe Plads til, og søge at berede disse saa gunstige +Voksevilkaar som muligt. + +Der maa være ganske flade, lavtliggende Steder til den smukke, +fyldtblomstrede Engkarse, Cardamine pratensis fl. pl., den fine, +yndige Trævlekrone, Lychnis flos cuculi fl. pl., den dobbelte +Kabbeleje, Caltha palustris fl. pl., de smukke, storblomstrede +Varieteter af Engforglemmigej, Myosotis palustris Graf Waldersee, +og den nydelige, rigtblomstrende, broncefarvede Abeblomst, +Mimulus luteus cupreus, og enkelte andre. + +[Illustration: Fig. 39. Engelsk Vand- og Stenhave. "... Der maa +gerne være lidt Japaneseri med i Spillet...."] + +Paa lidt højere liggende Terrain vil der være den ideelle Plads +for de to pragtfulde Primuler, P. japonica og P. pulverulenta. +Disse to dejlige Planter, som man kun sjældent har Glæde af paa +Stauderabatter, kan her udvikle sig til en Størrelse og Pragt, +som er aldeles forbavsende. Ogsaa flere andre Primuler som P. +sikkimensis, P. frondosa, P. denticulata og P. cashmiriana viser +sig her at være i Besiddelse af en Livskraft, som man ikke havde +tiltroet dem. Ja, selv den lille yndige Primula farinosa, som +ellers vanskeligt lader sig flytte ind ude fra Engen, kan +trives. Det vil dog være heldigt, om man kan give disse +Planter noget Tørvejord, men absolut nødvendigt er det ikke. I +det hele er Vandplanterne ikke fordringsfulde med Hensyn til +Jorden. Har de blot den rette Grad af Fugtighed og Sol, er de +som Regel fornøjede. + +[Illustration: Fig. 40. Naturlig Plantning, fotograferet ca. 2 +Maaneder efter Plantningen. Kun Brudelysene i Forgrunden er +ældre. (Fra Kolding Planteskole).] + +Saaledes arbejder man videre. Paa et endnu højere liggende +Terrain skaffer man Plads til Engblommer, Spiræer, Astilber og +en Mængde andre Planter. Mange Planter vil uden at være +egentlige Moseplanter trives langt bedre paa en saadan fugtig +Vokseplads end paa Stauderabatten, hvor de let kommer til at lide +af Vandmangel. Saadanne Planter som f. Eks. Senecio, Ligularia, +Staudephlox, Efteraarsasters, Rudbeckia, Helenium, Solidago, +Eupatorium, Hemerocallis. Funkia og flere andre trives godt paa +en saadan fugtig Vokseplads og føjer sig smukt og naturligt ind i +Ensemblet. + +[Illustration: Fig. 41. Blomsterkæret i Det kgl. danske +Haveselskabs Have, set fra Stenhøjen.] + +Samtidigt med at man udformer Terrainet og derved søger at skabe +Voksepladser til de forskellige Planter, maa man ogsaa betænke, +hvorledes disse vil præsentere sig paa det Sted, man har tiltænkt +dem. Store, imponerende Planter som Gunnera, Funkia og Senecio +maa helst kunne ses paa Afstand og spejlende sig i Vandet, smaa, +fine Blomster maa kunne ses ganske tæt ved. + +Gangene maa slynge sig som naturlige Stier, snart maa man være +helt nede ved Vandet og i Stand til at se ud over dette, snart +maa de høje frodige Planter lukke sig om en og spærre Udsigten. +Alt som man vandrer fremad ad de smalle, bugtede Stier, maa +Billederne skifte og aabenbare nye Skønheder og nye +Overraskelser. Hertil er det bølgede Terrain saa vel skikket +foruden det, at det tillige skaffer Plads til en Mængde højst +forskellige Planter baade Stauder og blomstrende Buske, hvad der +er en stor Fordel, thi Vandhavens Omgivelser kan ikke blive for +rige og overdaadige, og alt hvad der er af store, pragtfulde +Stauder, som det ellers kan være vanskeligt at faa anbragte, kan +her finde Anvendelse. Denne fri Plantning omkring Vandhaven kan +være meget smuk, og det er en taknemmelig Maade at arrangere +Stauder paa. + +Ude i Vandet, der helst maa have en Dybde af 1 Meter eller lidt +mindre, laver man langs Bredderne smaa Øer og Halvøer, som +beplantes med Siv, Iris, Pilblad (Sagittaria), Brudelys og Star. +Ud fra Bredden breder sig Bukkeblad, Vandrøllike (Hottonia +palustris), Ranunkler og den vilde Calla. Er der Plads til +større Øer, som kan hæve sig over Vandfladen, kan man paa disse +plante Astilbe, Spiræa og flere andre Planter. Saadanne Øer +dannes af Trækasser, der naar op til Vandfladen, disse fyldes med +Jord, og der bygges videre over Vandet ved Hjælp af Natursten. +Mellem disse plantes Fredløs, Vandsnerre (Galium palustre). +Abeblomst eller lignende, indtil man er naaet ca. 1/2 Meter over +Vandet, lavere nede maa Spiræerne og Astilberne ikke gerne staa. +Dette beror dog noget paa Jordens Beskaffenhed, paa Tørvejord +taaler de mere Fugtighed end i almindelig Havejord. Kun Spiræa +ulmaria, almindelig Mjødurt, taaler mere Fugtighed, den kan +trives helt nede ved Vandet, den fyldtblomstrede Varietet er +meget smuk og fortjener Opmærksomhed. + +[Illustration: Fig. 42. Til venstre i Vandet Brudelys (Butomus), +til højre oppe paa Land Funkia, en udmærket Søbredsplante. (Fra +Kolding Planteskole).] + +Spiræerne og Astilberne hører til vore smukkeste og mest +anvendelige Søbredsplanter. Der er i det hele taget kun faa +Planter, der overgaar de nye Astilbehybrider i Skønhed, og ingen +af vore Stauder overgaar Spiræerne i Finhed og Gratie, særlig +langs en Søbred er de umistelige. Af Iris er det særlig vor +almindelige gule Iris (I. pseudacorus), den sibiriske Iris (I. +sibirica) med sine Varieteter og den japanske Iris (I. Kæmpferi), +der egner sig til Plantning paa fugtige Steder. De trives alle 3 +bedst langs Søbredden, lige i Vandkanten, men de kan dog ogsaa +taale at staa med nogle faa cm Vand over sig. De to førstnævnte +er meget nøjsomme og villigtvoksende, de japanske er mere +lunefulde, de kræver megen Næring og synes her i Landet at trives +bedst i Tørvejord, men man ser dem dog ogsaa vokse og blomstre i +Lerjord eller sandet Dynd, men som sagt er de ligesaa lunefulde, +som de er kønne. Ogsaa de smukke Iris ochroleuca holder af +Fugtighed, men det er en Misforstaaelse, naar man tror, at Iris +germanica, de almindelige Haveiris, ynder Fugtighed, disse trives +bedst paa en tør og solbeskinnet Vokseplads. + +Som allerede sagt er Vandplanternes Kultur meget enkelt og +ligefrem. Har man fundet den rette Vokseplads, hvor de befinder +sig vel og præsenterer sig smukt, har man i Sommertiden kun at +fjerne de visne Blade og Blomster og saa for Resten se til og +glæde sig over Frodigheden og Blomsterpragten. Naar Efteraaret +kommer, og Herligheden er forbi, afskæres ligesom i Staudehaven +de visne Dele, og Jorden mellem Planterne dækkes med et Lag +gammel Gødning. Der vil kun sjældent være Plads til at løsne +Jorden mellem Planterne, men det er heller ikke nødvendigt, den +hele Bred skal jo helst danne et sammenhængende Virvar af +Blomster og Blade. + +[Illustration: Fig. 43. Lille, rigt beplantet Dam i Professor +Arnold Krog's Villahave paa Frederiksberg.] + +Af praktiske Grunde vil det være heldigt mellem Planterne langs +Søbredden at anbringe nogle flade Sten, de saakaldte Trædesten, +ligesom det ogsaa kan være heldigt at kantsætte Gangene med en +Række Natursten. Alle disse Sten giver let den nyanlagte +Vandhave et uroligt og broget Udseende, men de er næsten +nødvendige, og saa snart Planterne vokser til, skjules de +af disse. At store, smukke Natursten klæder en Vandhave og +forøger Søbreddernes Skønhed meget, er saa selvfølgeligt, at det +næppe behøver at nævnes. + +[Illustration: Fig. 44. Dam med en Mængde forskellige Planter. I +Forgrunden Gunnera. (Fra Carl V. Lange's Gartneri, +Frederikssund).] + +Om Aakanderne er det allerede tidligere bemærket, at de, naar de +er frit udplantede, ikke kræver nogen særlig Pleje, især hvor +Søbunden er dyndet og næringsrig. Bestaar den derimod af Ler +eller Sand, vil det være nødvendigt at tilføre dem ny Næring. +Dette foregaar lettest paa den Maade, at man i Vintertiden, naar +Vandet er tilfrosset, hugger Hul paa Isen og vælter et Par +Trillebørfulde gammel Gødning ned i Vandet over Planterne. Man +kan ogsaa lade Gødningen blive liggende oven paa Isen; naar +denne tør bort, vil Gødningen synke til Bunds og komme Planterne +til gode. Næsten alle Aakandehybriderne er fuldstændig haardføre, +og man behøver ikke at frygte, at de skal tage Skade af Kulden, +selv om Vandet bundfryser, men man maa dog helst regne med, at +de skal have 1/2-1 Meter Vand over sig. + +[Illustration: Fig. 45. Aakander i Knuthenborg Park. Billedet er +taget 1 Aar etter Plantningen.] + +Angaaende de mange forskellige Vandplanter, der udbydes, da maa +man være varsom og ikke plante, hvad man ikke kender. Der findes +blandt dem mange slemme Ukrudtsplanter, og kan Ugræsset være +besværligt oppe paa Landjorden, saa er det ti Gange værre ude i +Vandet. Saadanne Planter som Potamogeton, Elodea, Myriophyllum og +flere andre skal man ikke plante. Af Undervandsplanterne er det +egentlig kun Krebseklo (Stratiotes aloides), der fortjener at +dyrkes. Den er smuk og let at holde i Ave. Algerne og +Undervandsplanterne er Aakandernes værste Fjender, og skal +Aakanderne udvikle sig smukt, maa man søge at beskytte dem mod +disse. Selv en saa smuk Plante som Limnanthemum nymphæoides maa +man vogte sig for, den kan forvandle den smukkeste Sø til en +hæslig Ukrudtsmark. + +Ogsaa saadanne Planter, som breder sig stærkt ved udløbere skal +man vogte sig for at plante f. Eks. Tagrør, Dunhammer, Sødgræs, +Padderokke og flere andre med krybende Rodstok. I mindre +Bassiner, hvor man er Herre over Vegetationen, har det mindre at +sige, men under store Forhold skal man være varsom med disse +Planter, der kan blive yderst besværlige at slaas med. Tagrør er +dog den skikkeligste af disse. Selv om den breder sig meget +stærkt ved Udløbere, er den let at begrænse eller udrydde, thi +den taaler ikke at miste Toppen, medens den er i Vækst. Hvis man +derfor i Sommertiden slaar den af med en Le, dør den bort. + +Det er allerede sagt, at det er Yppigheden, Frodigheden, der er +Vandhavens største Charme, men at denne maa holdes i Ave af +forstaaende Hænder, der tager varsomt og blødt paa Engens bløde +Blomster. Vandhaven kan hurtigt forvandles til et forsømt +Vildnis, men man kan ogsaa jage Alferne bort med alt for megen +"Kultur" og Orden. + +[Illustration: Fra Dammen i Det kgl. danske Haveselskabs Have.] + +[Illustration: Fig. 46. Stenhøj bygget som kunstigt Klippeparti. +(Friar Park i England).] + + + + + +STENHØJSPLANTERNES KULTUR + + + +af _Axel Lange_. + + +Enhver, der har færdedes i Bjærgene, strejfet gennem de alpine +Enge, gennem Mosedragene, over Stenur, klatret op ad Fjældvægge, +vandret op til Isbræfoden eller vandret over Bræen og naaet de +om Sommeren snefri Bjærgtinder, vil hjem med sig bringe et +uudsletteligt Indtryk af Bjærgenes herlige Flora. Næsten alle +Vegne, hvor man færdes, møder man de prægtigste Blomster, og +alle eller næsten alle er de af saa rene Farver, som man +sjældent ser dem i Lavlandet. Høje af Vækst er Planterne ikke, +men det er netop det fortryllende ved dem, thi selve Blomstens +Størrelse staar ikke tilbage for Blomsterne fra Slettelandene; +man behøver blot at tænke paa en Alpeplante, som den i Haver +almindelig dyrkede _Gentiana acaulis_, hvis Skud ikke er mere end +faa Centimeter høje, men hvis Blomster er ca. 6 cm lange og 3 cm +i Diameter, paa den lille _Alpe-Valmue_, der næppe bliver over +10 cm høj, men har Blomster større end vor _Kølle-Valmue_ eller +endelig mindes den bekendteste af alle Alpeplanter: _Edelweiss_, +hvis ubetydelige Blomsterkurve er omgivne af snehvidfiltede Blade, +en straalende Stjerne flere Centimeter i Diameter, baaret af en +ikke stort højere Stængel og springende lige ud fra Klippen, for +at danne sig blot et ringe Begreb om Alpefloraens Herlighed. + +Det er derfor intet Under, at Menneskene, som søger at samle +Planter fra alle Jordens Egne i deres Haver: Tropernes Palmer og +Orchideer, Kaplandets Lyngarter, Himalayas Alperoser, Mexikos +Kaktus, Nordamerikas Træer, Østasiens Chrysanthemum, for blot at +nævne nogle faa Eksempler, ogsaa prøver at bringe +Højfjældsbeboerne ned i Slettelandets Haver. Der har i de to +sidste Menneskealdre været en stedse stigende Interesse blandt +Havevenner for Dyrkningen af Alpeplanter, men aabenbart har man +alt tidligt haft de mest iøjnefaldende i Kultur. _E. Wocke_ +skriver angaaende Spørgsmaalet, om hvor gammel denne Gren af +Havebruget er, følgende: "Hvem har først dyrket Alpeplanter i +Haver, først haft dem i Kultur? Det er vanskeligt at sige. +Bjærgbeboerne har uden Tvivl givet Stødet dertil, idet de i +deres Haver har indplantet deres Yndlinge blandt Fjældets +Planter, som spillede en Rolle i deres, daglige Liv saavel som i +deres Poesi. Efterhaanden har Dalbeboerne da ogsaa faaet Lyst til +at dyrke Fjældplanter i deres Haver og har hentet dem enten fra +Bjærgboernes Haver eller fra de naturlige Voksesteder. +Klosterhaverne har her sikkert spillet en Rolle. A. Kerner +fortæller saaledes, hvordan han i 1846 i Klosterhaven i +Lilienfeld i Østrig paa en ganske lille Plads saa den herligste +lille Alpeflora, som han Dagen forud havde beundret i +Højfjældene. I sidste Halvdel af det 19de Aarhundrede har +Alpeplanterne faaet sig et nyt Hjem i de engelske Haver og +derfra har Dyrkningen bredt sig ud i stedse videre Kredse." + +Naar man vilde dyrke Planter fra Bjærgegnene her nede i +Lavlandene laa det snublende nær at søge at give dem Forhold at +vokse under, som kunde ligne dem, de fandt i deres Hjemstavn, +og da det var Bjærgplanter, maatte de naturligvis have Sten at +vokse imellem, ligesaa naturligt faldt det, at Planterne maatte +sættes paa Forhøjninger og ikke paa flad Jord. + +Denne Opfattelse er selvfølgelig rigtig, saalænge der tales om +det nødvendige i at give Planterne naturlige Forhold at vokse +under, men saa snart man derefter konstruerer sin Høj til +Stenhøjsplanter som en ganske simpel Jordbunke: kuppelformet +eller kegleformet,--naar det kommer lidt videre med +halvmaaneformet eller S-formet Grundflade--og bestaaende af +almindelig Havejord belagt med eller rettere besat med Sten, der +strutter ud i Luften med den spidse Ende, saa er man ganske paa +Vildspor. Forholdene hvorunder Planterne vokser i Naturen er saa +forskelligartede, at der for at kunne skaffes dem blot +tilnærmelsesvis naturlige Kaar maa lægges langt mere ind i +Konstruktionen af Stenhøjen, end der sædvanligvis sker. Men +herom mere senere. + + + + +_Alpeplanternes Voksekaar i deres Hjemstavn_. + +En Ekskursion i Bjærgene vil for dem, som ikke før har færdedes +der, som Regel byde paa Overraskelser. Sikkert de fleste vil +forbavses over at træffe saa udstrakte Arealer, hvor Fjældet +ikke viser sig i Overfladen, men er dækket af et Muldlag tæt +bevokset med Planter. Selv om vi ser bort fra de lavere Dele af +Bjærgene, som dækkes af Løvskov og Granskov--med den for disse +Skove egne Undervegetation--maaske af og til afbrudt af en aaben +Højslette med Landsbyer, Agre, Moser og Enge, og kun betragter +den højere Del af Fjældene, da vil vi ogsaa der paa vor Vandring +opefter, ikke bestandig færdes paa Stengrund. Aartusinders Vind +og Vejr har virket paa Fjældet og omskabt den oprindelige, ganske +nøgne Stenmasse til et for Plantevæksten beboeligt Sted. I hver +en Revne paa Stenfjældet er Vandet trængt ind. Frosten har virket +og sprængt store og smaa Stykker af Fjældet, Gletscherne har +langsomt, men sikkert skuret mod det faste Fjæld og malet +Overfladen til Grus, Sand og Stenmel. Rindende Vand har ført de +fine Dele med sig ned ad Bjærget for senere at aflejre dem igen +paa fladere Partier. Her har saa været gode Betingelser for +Plantevækst, da der fra de højere liggende Steder tilførtes +Fugtighed; og var der først en begyndende Plantevækst, bedredes +Betingelserne for en tættere Bevoksning stadig. Paa saadanne +Steder har da kunnet opstaa Moser og Enge. Rigeligere eller +ringere Tilførsel af Vand og kraftig eller ubetydelig Nedbør har +givet fugtigere eller tørrere Enge. Vegetationen ligner i mange +Maader den i Lavlandets Enge, den er tæt, der er talrige Græsser, +Orchisarter, ja mange Arter er fælles; man vil dog som Regel +finde Planterne lavere bl.a. af den Grund, at det Vand, der +overrisler Engen er meget koldt og derfor hæmmer Højdevæksten. +Men Klippesiderne er jo ogsaa bevoksede med Planter, her tæt, der +mere spredt; hvorledes opstaar her Betingelser for Plantevækst? +Ser vi, her i Lavlandet noget tilsvarende? Ja, paa en Maade. Ser +vi ikke hyppigt Tegltage med gulgrønne Pletter af Laver, som +senere afløses af smaa Mospuder, der maaske igen afgiver Fodfæste +for en Husløg, en Stenurt eller en lille Græstue; ser vi ikke +Stenene i Stengærderne og de store Rullesten ude i Heden +bevoksede med Laver og Mosser? Ligesaadan gaar Udviklingen for +sig i Fjældet, men her er Overgangen fra Mosvegetation til den +højere Plantebevoksning maaske noget hurtigere, fordi der fra +højere Dele af Bjærget siver Fugtighed ned. Og i hver lille +Revne, som fremkommer i Klippevæggen, selv om denne er nok saa +stejl, er der Udsigt til at en Plante kan fæste Bo. Der behøves +blot, at Vinden eller rindende Vand skal føre et Frø hen til et +saadant gunstigt Sted, saa at det kan spire dér og sende sine +Rødder ind i Klipperevnen. Støv tilført andetsteds fra har samlet +sig i Revnen og afgiver Jordbund for den spirende Plante. + +De Planter, som vokser i Revner og Spalter paa Klippevæggene har +jo meget afvigende Kaar fra Planterne i Slettelandet. Rødderne, +som her kan brede sig vidt ud til alle Sider, maa hist nøjes med +at brede sig i det Rum, som Klipperevnen giver, de bliver derfor +gærne fladt vifteformige. Man kunde være tilbøjelig til at tro, +at en Plante, der voksede paa en saadan Klippevæg, snart maatte +komme til at mangle Vand. Dette er dog ret sjældent Tilfældet. +Ofte siver der bestandigt fra højere Steder Vand ned langs +Klippens Sider, trænger ind i de fineste Sprækker og nærer +Sugerødderne, og udebliver denne Tilførsel af Mangel paa Nedbør, +eller fordi Sneen højere oppe er smeltet bort, saa virker den +kraftige Dug om Natten dog forfriskende paa Planten. Tillige er +Klipperne altid mere eller mindre porøse. Herom skriver +_Correvon_: "Medens visse Stenarter suger Vand til sig omtrent +som et Stykke Sukker, lader andre det kun langsomt trænge ind i +deres mikroskopiske Kanaler. Men alle Klipper er gennemtrængte af +Vand i højere eller mindre Grad, og de meddeler dette Vand til de +Planter, der vokser paa dem, saa at de holder sig friske." + +Bjærgenes øvre Tinder, der en lang Tid af Aaret er dækkede af et +mægtigt Snelag, er i den korte Sommer heller ikke +vegetationsløse. Fjældet er forvitret, saa at den faste Masse er +dækket af et Lag af løse Sten, Grus og Stenpulver. Heri vokser +Planterne mer eller mindre spredt. Mange Steder er Tidsrummet +mellem Sneens Bortsmelten om Forsommeren og det første Snefald +om Efteraaret saa kort, at en Udtørren af Jordsmonet ikke kan +finde Sted, og Natteduggen og Taagerne, der hyppigt lægger sig om +Bjærgtoppene, holder Planterne bestandig friske. Planterne +særpræges ogsaa af det stærke Lys, som hersker under hele deres +korte Liv; en Plante, som kommer frem af den smeltende Sne i +Juni Maaned, vaagner til et langt intensere Lys end vore +Foraarsplanter nyder, naar de i Marts-April bryder frem af +Jorden. + +Dér hvor Gletscherne ender, naar de er paa deres Vinterstade, +vil man finde mægtige Samlinger af Sten og Grus, som af +Gletscherne er ført ned fra de højere Egne. Disse Endemoræner er +ogsaa bevoksede om end hyppigt meget spredt. Planterne lever her +under lignende Kaar, som dem vi fandt paa Bjærgtinderne. De har +som disse rigelig Væde om Sommeren, thi Smeltevandet fra Bræen +gennemskyller bestandig Morænen; men om Efteraaret, naar Kulden +lægger sig over Bjærgene, standser Afsmeltningen fra +Gletscheren, og Morænen bliver derved temmelig tør. Ved Kuldens +Fremadskriden bliver de endog dækkede af et Lag Sne, som værner +dem mod Vinterens stærke Kulde. Selv de fra Fjældene nedstyrtende +Stenmasser, som samler sig ved Fjældets Fod eller i Kløfter i +vældige, skraanende Urer (Tyskernes: Geröll), forbliver ikke +ubeboede af Planter. Disse Urer er ogsaa fugtigere end man efter +deres Konsistens kunde vente, men de kan jo ogsaa være +beliggende saaledes, at de er stærkt udsatte for Solens Virkning +og kun modtager ringe Væde fra de højere liggende Dele af +Fjældet; i saa Fald vil kun Planter, der ved tæt Filtbeklædning +eller paa anden Maade er værnede mod for stærk Fordampning, kunne +trives her. Paa isolerede Bjærgtoppe i de lavere Dele af +Bjærgene eller paa Skrænter, hvor Muldlaget er tyndt, og hvor +Sneen paa Grund af den lavere Beliggenhed smelter bort tidlig paa +Foraaret, kan der ogsaa blive ret ugunstige Vegetationskaar. De +Arter, man finder paa saadan Lokalitet, er da ogsaa værnede paa +en eller anden Maade mod for stærk Fordampning, enten ved at +Bladene er beklædte med Haar, eller er af læderagtig Konsistens +(Rhododendron) eller ved at de er ganske smalle, naaleformede +(Lyngarter). + +Vegetationer i dybe Spalter og smalle Kløfter er meget afvigende +herfra; er Kløfterne nordvendte vil kun meget lidt Sollys trænge +ned i dem, og selv om de er sydvendte, er det kun en kort Tid af +Dagen, at de er solbelyste. Planterne, som vokser her, er da +mest Bregner og andre tyndbladede Vækster, som breder sig +frodigt imellem Mosser i den fugtige, muldede Jord. + +Her er i korte Træk givet de vigtigste Kaar, under hvilke +Planterne trives i Bjærgegne, men mange andre Faktorer spiller +ind med og gør Forholdene mere sammensatte, saaledes Stedets +Afstand fra Ækvator, (Grundfjældets Art og Fjældets Heldning mod +Nord, Syd eller andre Verdenshjørner). + + + + +_Alpeplanter.--Stenhøjsplanter_. + +Der er i det foregaaende talt om Alpeplanter, medens der i +Titlen paa Bogen er anvendt Betegnelsen Stenhøjsplanter. Der vil +da let kunne rejse sig det Spørgsmaal, om disse to Udtryk kan +bruges i Flæng, eller om der kan gives en vis Adskillelse imellem +dem. Med andre Ord, om alle Stenhøjsplanter er Alpeplanter eller +om alle Alpeplanter egner sig til Plantning paa Stenhøje. Svaret +maa lyde, at Stenhøjsplanter er et bredere Begreb end +Alpeplanter, selv om vi tager dette i videst mulige Forstand. Ved +_Alpeplanter_, eller som de ogsaa betegnes _alpine Planter_, +forstaar vi Planter, der vokser i Bjærgegne ikke alene i Alperne, +men ligesaavel i Pyrenæerne, i Andes eller Himalaya, og tillige +dem, som findes i arktiske og antarktiske Egne, voksende saa højt +op over Havet eller saa langt mod Syd eller Nord, at de en meget +betydelig Del af Aaret er dækkede af Sne og saaledes kun har en +kortvarig Sommer, en kort Vækstperiode. Disse Planter kan efter +deres Voksekreds deles i subalpine, alpine og højalpine Planter, +ligesom den arktiske Region kan deles i flere Florabælter. Hvor +Højdegrænsen (over Havet) for de forskellige Bælter af +Alpeplanter ligger, afhænger af vedkommende Bjærgkædes Afstand +fra Ækvator. Nogle Planter kan følges gennem alle 3 Regioner, +andre har kun en ringe Udbredelse i lodret Retning. Visse Arter +findes baade i Bjærgegne og i Polaregne, andre har et ret +begrænset Vokseomraade i vandret Retning. + +[Illustration: Fig. 47. Enkelt Del af Stenhøjsanlægget i Friar +Park (Se Fig. 46).] + +Som alt nævnt har man i Haver fundet paa at bygge Stenhøje for +at kunne dyrke disse smukke Planter fra Bjærgene og fra +Polaregnene, og de udgør ogsaa Stenhøjsplanternes Hovedmængde, +men man har desuden samlet Hjælpetropper fra mange andre Egne af +Jorden og anbragt dem paa Stenhøjen. Forholdet er jo nemlig det, +at der rundt om paa Jordens Kreds findes en +Mængde meget smukke Planter voksende i Slettelandenes Moser, +Enge, Skove og Stepper eller paa Ruiner og Stengærder, hvilke +Havevennerne gærne vil dyrke, men som maa anbringes paa +Stenhøjen, enten fordi de her præsenterer sig bedre end paa flad +Jord, eller fordi de overhovedet ikke kan trives det sidstnævnte +Sted. Ordet Stenhøjsplanter er derfor et meget omfattende Begreb, +men faste Rammer for det har man ikke; hvad en vil godkende som +passende til Stenhøj, kasserer en anden, og hvad der passer til +at plante paa store Stenhøje mispryder maaske paa mindre. Nogle +Stenhøjsvenner vil dog udelukkende dyrke alpine Planter og +undgaar med velberaad Hu alle Plantearter, som ikke kommer ind +under dette Begreb. For dem er Planternes Sjældenhed tit af +største Vigtighed, de frydes selv over ubetydelige Arter, og de +har netop den største Glæde i at dyrke de vanskeligste Planter. +Der er dog en Del Alpeplanter, som trodser ethvert Kulturforsøg, +og som det er ganske ørkesløst at prøve at indplante paa +Stenhøjsanlægene. Andre Stenhøjsvenner vil kun have smukke eller +blomsterrige Planter i Kultur eller Arter, der er saa lette at +dyrke, saa at de næsten kan passe sig selv. Plantematerialet er +dog saa stort, at der bliver nok for enhvers +Smag--lykkeligvis--thi der er dog ingen Glæde ved, at den ene +Stenhøj er en tro Afspejling af den anden, hverken hvad +Konstruktionen eller Plantebestanden angaar. + + + + +_Stenhøjsplanternes Vækstformer_. + +Stenhøjsplanterne kan efter deres Voksemaade henføres til +forskellige Typer, som her kortelig skal beskrives, da +Betegnelserne i det følgende anvendes Gang paa Gang. Der findes +Overgange mellem de forskellige Typer, saaledes at det af og til +kan være vanskeligt at afgøre, hvilken Vækstform man skal +henføre den eller den Plante til. + +_Rosetplanter_. Bladene er samlede i Rosetter, d.v.s. de sidder +ikke op ad en Stængel med tydelige Mellemrum, men udspringer +omtrent fra samme Punkt og ligger ofte fladt ud til alle Sider +paa Jorden eller Klippen. Blomsterstanden kan være endestillet +d.v.s. udgaa fra Rosettens Midte eller udgaa fra Bladhjørnerne, +og Rosetten kan mangle eller have Sideskud. Rosetplanter med +endestillet Blomsterstand og uden Sideskud dør efter fuldendt +Blomstring--de er _monokarpiske_, som det kaldes i det botaniske +Sprog--og maa formeres ved Frøudsæd _(Saxifraga mutata, Sax. +longifolia_). Denne Voksemaade er ganske analog med flere af vore +kendte to-aarige Planter for Eks. Kongelys. Dannes der Sideskud, +er Formeringen af Planten jo derigennem sikret. Sideskuddene kan +sidde tæt op til Moderplanten eller fjærnes fra denne ved en +iøvrig bladløs Udløber, de kan løsne sig fra Moderplanten meget +snart og danne selvstændige Individer (visse _Sempervivum_) eller +vedligeholde Forbindelsen i længere Tid; er Dannelsen af Sideskud +meget yppig, dannes der efterhaanden store sammenhængende Tæpper. +_(Saxifraga aizoon, Androsace sarmentosa_). + +_Pudeplanter_. Skuddene er korte, tæt samlede, saaledes at de +midterste staa lige ret op, de nederste ligger paa +Jordoverfladen, og hele Planten danner sig halvkugleformet (eller +som en Kuglekalot). Bladene er smaa og meget tætsiddende, sidder +ofte i Mængde visne inde i Planten. Skuddene er gærne +utilbøjelige til at slaa Rod, selv om de ligger tæt til +Underlaget; Pudeplanterne er derfor vanskelige at dele, og maa +formeres ved Frøudsæd eller Stiklinger. + +_Tæppeplanter_. Planterne er enten træagtige eller urteagtige med +kortere eller længere Skud, som gærne er rigt forgrenede og +ligger fladt henad Jorden eller over Stenene og derved dækker +Jordsmonet som et tæt Tæppe. Skuddene er hos nogle meget uvillige +til at slaa Rod _(Rhamnus pumila_), og man kan hos disse løfte +store Partier af Planten op fra Underlaget. Formeringen af +saadanne Arter maa derfor ske ved Frøudsæd, eventuelt Stikning. +Andre Tæppeplanter er netop meget villige til at slaa Rod, saa +snart Skuddene berører den fugtige Jord; en ældre Tæppeplante af +denne Type er derfor i Virkeligheden en Koloni af selvstændige +Individer. Deling af disse lader sig let udføre. Nær disse staar +saadanne Arter, som breder sig ud i store Tæpper ved fra +underjordiske Udløbere at sende Skud op i Lyset. + +En Del Arter, som man kan betegne _Pude-Tæppeplanter_, har især +som unge Individer samme Voksemaade (Kuglekalot), som +Pudeplanterne, men i Modsætning til disse er de meget villige til +at slaa Rod og vokser stærkt i Periferien, de bliver derfor +fladere og danner snart sammenhængende Tæpper ved at vokse +sammen med Naboplanterne _(Arenaria Rosani_). Endelig kan visse +Rosetplanter forme sig som Tæppeplanter (se f.o.). + +Den almindelige _Staude_type er ogsaa repræsenteret blandt +Stenhøjsplanterne. Skuddene er her oprette eller nedliggende og +dør hvert Aar tilbage til Jordoverfladen, hvor Knopperne, som +skal fortsætte Væksten næste Aar, sidder. + +_Knoldvækster_ og _Løgvækster_ har deres overvintrende Dele +dybere nede i Jorden. + +_Enaarige Planter_. Af disse er kun faa anvendelige paa +Stenhøjen. + +_Dværgbuske_. Foruden nogle tæppedannende Arter _(Dryas_, visse +_Salix_) har man blandt Stenhøjsplanterne en Del Smaabuske med +opret, men dog lav Vækst. Navnlig Lyngfamilien leverer mange af +denne Type. + + + + +_Stenhøjens Berettigelse i Haven_. + +Det vil for Haveejeren ofte kræve en vis Grad af Overvejelse, om +han i sin Have skal anlægge en Stenhøj eller ej. Han kan i den +Anledning stille sig forskellige Spørgsmaal: Vil det +landskabeligt set kunne forsvares at lægge en Stenhøj i Haven? +Er Stenhøjsplanterne noget saa fremragende, at det kan +forsvares, at de faar et særligt Anlæg? Kan de ikke dyrkes paa +flad Jord? eller kan man overhovedet give dem de Kaar, de +fordrer? + +En af vore mest fremragende Landskabsgartnere, _Glæsel_, har +skrevet: "Stenhøje have ikke nogen malerisk Betydning i de +landskabelige Dele af Anlægget, og det er absolut forkasteligt at +anvende S. paa en saadan Maade, at der dermed tilsigtes en +Efterligning af Klippepartier." Herom kan der tvistes. Kan man +omdanne et ellers kedeligt Parti af Parken til et smukt bygget +Stenhøjsparti, vil dette dog kunne have en vis malerisk Virkning, +navnlig i den Tid, da _Saxifraga, Aubrietia_ og _Primula_ med +andre Florblomster blandt Stenhøjsplanterne, staar i skønneste +Blomstring. Om man ikke tør lade sin Stenhøj faa Form af et +Klippeparti, kan der ligeledes være delte Meninger om. Sikkert +er det, at man uden at skade det landskabelige Udseende kan lade +enkelte Dele af Stenhøjen faa Form som Klippeblokke, ja det er +maaske netop det fornøjeligste ved Stenhøjsbyggeriet og +Beplantningen at kunne fremstille større tætte Stensystemer, der +beplantede ser ud som revnede Klippeblokke, hvis Spalter er +bleven naturligt bevoksede. Er man imidlertid bange for, at +Stenpartiet skal skade det landskabelige Billede, som Parken har, +er det den bedste Udvej at bygge Stenhøjen paa Skrænterne ned mod +en forsænket Gang. I den botaniske Have i Kew findes Stenhøjen +netop anlagt paa denne Maade paa begge Sider af en slangeformet +Vej, som er anlagt lavere end det tilstødende Terræn, og ved +Busketbeplantning er Anlægget skjult for Beskueren, indtil man er +ganske nær ved Nedgangen til Stenpartiet. + +Men vi maa ogsaa hævde at have set Haver, hvor Stenhøjen var af +malerisk Virkning. Det vil dog let forstaas, at det kun er i +større Haver, at man kan gaa saa vidt, at man lader Stenhøjen +blive et Led, der skal give Præg paa Landskabet. I smaa Haver +maa Stenhøjen kun blive lille og beskeden, men til Gengæld +bygges saaledes, at den i endnu højere Grad end i store tjener +den ene Hensigt: at afgive gunstige Voksepladser for de Planter, +man vil dyrke derpaa. + +At Stenhøjsplanterne er noget særlig smukt vil, som det ogsaa +berørtes i Indledningen, enhver, der har set dem i Naturen, +bekræfte; og at de ogsaa i Kultur, hvor de kun giver en svag +Afspejling af, hvad de er i Bjærgene, ogsaa har talrige +Beundrere, har de senere Aars Iver for denne Gren af Havebrug +tydelig vist. Foruden deres lave Vækst og forholdsvis store +Blomster, som er nogle af deres mest fremtrædende Egenskaber, +skal her nævnes det Forhold, at saa mange af dem holder Løvet +frisk grønt hele Aaret rundt eller i al Fald en betydelig Del af +Aaret, man kan derfor selv i den døde Tid af Aaret fryde sig +over det friske grønne paa Stenhøjen. De adskiller sig her paa +behagelig Vis fra de fleste Stauder, som Vinteren igennem staar +nøgne eller med halvvissent Løv. Som et yderligere Plus for +Stenhøjsplanterne kan anføres, at deres Lidenhed gør, at et +forholdsvis stort Antal kan dyrkes paa et meget indskrænket +Areal. Angaaende Spørgsmaalet, om de kan dyrkes paa flad Jord, +saa maa dette for nogles Vedkommende besvares med ja, for andres +med nej. _Malby_ udtrykker sig om dette Spørgsmaal saaledes: +"Alpeplanterne kan trives i Bjærgegnene, ikke saa meget fordi de +der givne Kaar er nødvendige for dem, men snarere fordi Klimaet +for de højere voksende Arter er ugunstigt; i den stærke Blæst kan +disse ikke udvikle sig, var denne Hindring ikke til Stede, vilde +de overskygge og knuge de lavere Planter." Det viser sig da +ogsaa, at nogle Arter godt kan trives, naar de overføres til vore +Haver og dyrkes paa flad Jord. Men den største Part vil ikke +vokse under disse Kaar. Det er rimeligvis hovedsagentlig +Jordens fysiske Beskaffenhed, der her ikke passer dem. For +disse maa man saa bygge sine Stenpartier. At der er alpine +Planter, som det selv paa disse Anlæg kan volde Vanskeligheder +at dyrke, er kun en Spore for Havedyrkeren til at gøre sig +yderligere Anstrængelser; men overvindes Vanskelighederne, og man +faar Planterne til at trives og blomstre, da er Glæden derved saa +stor, at alle Besværligheder er glemte, naar Maalet er naaet. + +[Illustration: Fig. 48. Stensætning langs en Gang (i Det kgl. +danske Haveselskabs Have) umiddelbart efter Plantningen. Den +samme gang ses paa Fig. 70 i tilvokset Stand.] + + +_Valg af Plads til Stenhøj og Udformning af Terrænet_. + +Er Stenhøjens Plads ikke forud givet, maa man vælge den i den +Del af Haven, som har de gunstigste Terrænforhold, og som +tillige er fri for store Træer, i al Fald bør der ingen Træer +være Syd for Anlægget, da disse vil røve al for meget Lys fra +Stenhøjen. Det er da navnlig Løvtræer med deres overhængende +Grene, som bør undgaas, en enkelt Gran eller Ædelgran, nogle +Juniperus eller Chamæcyparis kan bedre tilstedes, ja kan endog +være af en udmærket Virkning i Anlægget. Dernæst maa man se paa +Jordbundsforholdene og Vandforsyningsforholdene. Jo bedre de +sidste er, des bedre kan man forme sit Stenhøjsanlæg i +storslaaede Former, idet man da stedse er Herre over at holde +det passende fugtigt. Er Forholdene i Haven saaledes, at +Vandtryk mangler, eller kunstig Vanding er vanskelig, bør man +ikke bygge for højt, og da navnlig ikke, hvis Jorden er let, da +man saa risikerer en Udtørring i den varme Sommertid. Er Midlerne +smaa, bør man ligeledes afholde sig fra at bygge højt. Det, man +vil opnaa, er dog i de fleste Tilfælde at faa Planterne udviklede +saa smukt og naturligt som muligt, og det opnaas lige saa godt +paa svagt bevæget som paa stærkt kuperet Terræn. Som gode +naturlige Terrænforhold kan nævnes: Smaahøje og Sænkninger mellem +disse; en Hulvej med Skrænterne ned til denne; nedre Del af en +Bakke; Skrænterne paa begge Sider af et forsænket Vandløb og +Bredderne af en Sø eller en Mergelgrav, I det hele lader en +Stenhøj og et Vandparti eller et Mosebed sig godt forene. Gaar +ens Bestræbelser dog ud paa at have et højt-bygget Anlæg, som jo +ganske vist har den Fordel fremfor et lavere Anlæg, at det virker +mere imponerende paa Beskueren, da bør man hellere hygge paa en +Lerbakke end paa en Sandbakke, da den sidstnævnte, hvor kunstig +Vanding ikke kan iværksættes, som alt nævnt, let vil udtørres. +Har man en Nordskrænt og en Sydskrænt at vælge imellem som +Udgangspunkt for Stenhøjen, da bør man vælge Nordskrænten, hvis +man særlig agter at dyrke Alpeplanter, men derimod Sydskrænten, +hvis man navnlig vil have Planter fra lunere Verdensegne. + +Er Stenhøjens Plads i Haven givet paa Forhaand, staar man jo +ikke saa frit som i det først nævnte Tilfælde. Saafremt det er +muligt at bortrydde Træer, som kan virke skyggende eller paa +anden Maade generende, uden derved at skade Havens Udseende, bør +man straks fjærne dem og ikke vente og "se Tiden an". Kan man +ikke borttage Træerne, maa man lave sin Stenhøj saa godt som +muligt og ved Beplantningen stedse tage Hensyn til den uheldige +Beliggenhed d.v.s. plante Bregnearter, Skovanemoner, +Primula-Arter, Cyclamen og andre skygge-taalende Arter. Egentlige +Alpeplanter faar man ikke til at lykkes paa et saadant Sted. + +Efter at Stedet for Stenhøjen er fastsat, maa man, inden man +gaar videre, gøre sig klart, hvad man vil ofre paa sin Stenhøj, +ikke alene m.H.t. Konstruktionen, men ogsaa m.H.t. Indkøb af +Planter og den fremtidige Pasning. Det gælder her endnu mere end +for den øvrige Haves Vedkommende, at man ikke skal slaa større +Brød op, end man kan bage. Dette kan ikke noksom fremhæves. +Koster man meget paa Anlæggelsen og Beplantningen og saa iøvrigt +kun kan ofre lidet paa Pasningen, da er de store Udgifter +spildte. En Stenhøj beplantet med sjældne og vanskelige Planter +kræver et stadigt Tilsyn og en aldrig svigtende Interesse fra +Havejerens Side; og et Stenhøjsanlæg, som er bleven forsømt, hvor +sjældne og fine Arter er fortrængte og kun enkelte +kraftigere-voksende endnu kæmper en fortvivlet Kamp med Ukrudtet, +er et sørgeligt Syn. + +Ved Udformningen af Terrænet, hvad enten dette nu fra første +Færd af er ganske fladt eller det fra Naturens Haand er gunstigt +formet, gælder det først og fremmest at undgaa Ensformighed og +Ensartethed, det gælder at skabe saa mange forskelligartede +Voksepladser som vel muligt. Endvidere maa man sørge for, at der +intet Sted kan samle sig staaende Fugtighed. Er der en Sø eller +et Vandhul ved Anlægget, bør man derfor sørge for, at mulige +Lavninger paa Stenhøjen, hvor Vand kan samle sig, afdrænes til +Søen, ved Stenfaskiner eller kunstige Bækløb. + +Inden Omformningen af Terrænet tager sin Begyndelse, afgraves +den brugbare Muldjord og samles i en Bunke for senere at +anvendes. + +Er Udgangspunktet for Stenpartiet en Bakke, Vold eller Høj, +søger man at frembringe en mere uregelmæssig Form, man maa +udviske det kegleformede, kuppelformede eller rygdannede, som +Stedet har fra Naturens Haand. I Stedet for en enkelt Top danner +man flere større eller en enkelt stor og flere mindre Toppe i +forskellig Højde, ligeledes maa man lade Forhøjningen løbe ud i +det flade Terræn paa forskellig Vis, her brat, der mere jævnt, en +Skrænt lader man blive lang uden nogen videre Afbrydelse, en +anden gør man mere uregelmæssig ved at afsætte flere Terrasser; +sine Steder samler man Jorden i længere Kamme eller Rygninger, +Partierne mellem disse Kamme vil faa mer eller mindre udpræget +Kløftform, eftersom Kammene ligger nærmere eller fjærnere fra +hinanden. Grotter lader sig ogsaa let udforme ved Udgravninger +ind i Højen, Volden eller Skrænten. Grotterne gøres dybe og +smalle eller flade og brede i Grundform, altsaa fjordformede +eller bugtformede, om man kan udtrykke sig saaledes. I Bunden af +Grotten bliver der Plads til Dyrkning af fugtighedselskende +Planter; andre Steder paa Terrænet, hvor man vil have Plads til +saadanne, maa man afgrave et betydeligt Lag Jord, som føres hen +paa andre Steder, hvor der skal findes Forhøjninger. Det bliver +naturligvis navnlig i den lavere Del af Partiet, at disse Grotter +og andre Pladser til fugtighedselskende Planter anlægges, men man +kan ogsaa anbringe dem paa mere højtliggende Terræn. I Bunden maa +lægges Dræn af Skærver. Bunden i Grotten behøver iøvrigt ikke at +være i Niveau med Gangen, den kan skraane nedad mod denne, +derimod vil det ikke være heldigt, om Grottens Bund har Fald ind +mod Højen, thi Afdræningen af Grotten vil derved vanskeliggøres. +Der kan ogsaa tænkes Tilfælde, hvor Grottens Bund ligger lavere +end Gangen og fortsættes paa den anden Side i en Kløft, Gangen +maa i saa Fald føres over dette Sted ved en Sten-Bro. Alle +Steder, hvor man tænker sig at plante Arter, som trives i løs og +ret tør Bund, maa man afgrave saa megen Jord, at der kan blive +Plads saavel til et godt Lag Dræn som til et passende Lag +tilberedt Jord. + +Er Jordsmonet fladt, maa man give det en mere bølget Form; har +man rigeligt af Skærver, og selve Anlægget ikke er af særlig +stor Udstrækning, kan man med Fordel lægge Dræn af Skærver under +hele Stenpartiet, man vinder derved en Del Jord til Opbygning af +Forhøjninger. Et saadant afdrænet Stenhøjsparti maa vandes noget +rigeligere om Sommeren end et uden Skærveunderlag, til Gengæld +kommer det ikke let til at lide af overvættes Fugtighed om +Vinteren. + +Alle Jordflytningsarbejder udføres bedst om Efteraaret. Jorden, +der føres sammen i Bunker, som Grundlag for Klippeblokke eller +Stentoppe maa stampes meget fast, men yderligere bør den ligge +Vinteren over for rigtig at sætte sig. Bygger man nemlig paa +nylig sammenkørt Jord, løber man den Risiko, at den dog--selv +vel sammentrampet--synker yderligere sammen, og det opbyggede +Stenparti kan derved forrykkes paa uheldig Maade. + +Har nu Arealet, som er valgt til Stenhøj, ligget et halvt Aars +Tid for at sætte sig, kan man begynde at anbringe Stenene. Der +vil dog ofte først være nogle mindre Ændringer at foretage ved +Jordmassen, fordi denne sine Steder kan være sunket mere, andre +Steder mindre end forventet, ligesom Regnskyl kan have +foraarsaget ikke ønskede Forandringer. + +Man maa ogsaa allerede nu sørge for at anlægge Gangene; disse +maa dog ikke komme til at indtage nogen betydelig Part af +Anlægget, navnlig i smaa Stenpartier maa de være beskedne baade i +Antal og Bredde. Da det er heldigt, om Gangene er afdrænede, vil +her eventuelt ogsaa blive Anledning til at afgrave nogen Jord for +at give Plads til Skærveunderlaget. Det vil sine Steder gøre +bedre Virkning, om Gangen former sig som en Trappe, eller at der +dog findes enkelte Trappetrin her og der i en jævnt stigende +Gang; stærkt stigende Gange maa næsten nødvendigvis bygges +trappeformede. Udformning af Gangene i Trappeform bør næppe ske, +før efter at Stenene er bragte paa Plads, da Transport af store +Sten opad Trappe er vanskeligere end ad en skraanende Gang. + +Paa de Steder, hvor der ingen Opfyldning har fundet Sted. kan man +naturligvis godt skride til Anbringelsen af Stenene, umiddelbart +efter at Terrænet har faaet den ønskede Form. Ønsker man dog at +udsætte hele Arbejdet med Fordelingen af Stenene, til man kan +gøre det hele samlet, bør man dog ved Udgravningen til Grotterne +foretage den Forsigtighedsforanstaltning ikke at afgrave Væggene +stejlt, men lade dem staa Vinteren igennem med skraa Sider, +derved sikrer man sig mod, at de skrider ned. + +[Illustration: Fig. 49. Fra Botanisk Haves Stenparti. En Afsats +paa en skraanende Flade. I Forgrunden ses hvorledes smaa Sten +lægges mellem de større.] + +Raader man over kunstige Vandledninger, bør man allerede nu +sørge for at føre Rør hen til forskellige Punkter paa Stenhøjen, +saa at man kan besprøjte denne over det hele. Og er der Raad til, +at man et Sted kan lave en lille rislende Bæk, vil dette i høj +Grad øge Glæden ved Anlægget. Bækkens Bund maa sættes med Ler, +eventuelt med Cement, da Vandet ellers for hurtigt vil forsvinde. +Over Leret eller Cementen man lægge Sten af forskellig Størrelse, +Grus og Sand. + + + + +_Anbringelsen af Stenene.--Valg af Materiale_. + +Af og til ser man Stenhøje byggede af temmelig flade Sten, som +er stillede paa Kant og er temmelig regelmæssigt ordnede, saa at +der fremkommer en Mængde Smaarum, hvilke man kan kalde "Lommer" +eller "Baase". Dette System har visse Fordele. Hver Plantes +Vokseplads bliver her bestemt afgrænset. Desuden er man Herre +over at lave Jordblandingen forskellig i de forskellige Rum, og +man kan ved at gøre Jordsmonet højere eller lavere i Forhold til +Stenenes Kant og ved at lægge Dræn i Bunden af "Baasene" i større +eller mindre Lag virke hen til at gøre Voksepladserne tørrere +eller fugtigere. Ligeledes afgiver Stenene betydeligt Læ for +Planterne; denne Form egner sig vel derfor bedre til Dyrkning af +kælnere Planter end just til de egentlige Alpeplanter. Men der er +ogsaa visse Ulemper ved denne Konstruktionsmaade, navnlig er det +vanskeligt at bygge Stenhøjen saadan, at den danner et smukt +Hele. + +Endnu almindeligere er det at se Stenhøje, hvor Stenene er jævnt +spredte over det hele og er stillede paa Højkant med den +spidseste Ende opefter. Man ser ogsaa tit Stenhøjsbyggernes +Bestræbelser gaa ud paa at samle saa mange mærkeligt formede +Sten, som der er at opdrive: Flintesten, der ligner Dyrehoveder, +Affald fra Glasværker eller fra Teglværker (sammenbrændte +glasserede Mursten i uregelmæssige Former) eller forstenede +Træstammer o.l. Man faar ved Betragtning af saadanne Stenhøje +Indtrykket af, at Stenene og ikke Planterne er den vigtigste Del +af Anlægget. Maaske har saadanne Konstruktioner ogsaa bidraget +sit til sine Steder at bringe Stenhøjene i Miskredit. + +Inden man skrider til selve Anbringelsen af Stenene, maa man +ordne det foreliggende Materiale, enten det nu er noget man har +fra en ældre Stenhøj, fra et Stendige, fra Udgravninger paa +Terrænet eller man har indkøbt Alluvialsten eller Materiale fra +Stenbrud. + +Al Slags Glasaffald kasseres skaanselsløst. Ej heller kan +Teglstens og Murstens-Materiale finde Anvendelse ved selve +Opbygningen, men det kan, efter at være slaaede til Skærver, +benyttes til Dræn. Flintesten er som Regel heller ikke af større +Værd, men kan ligeledes bruges til Dræn, maaske helst blandede +med Murstensskærver, Kulslagger eller andet stærkt vandsugende +Materiale. Smaa Rullesten bliver ligeledes slaaede til Skærver, +er der rigeligt af Materiale, kan ogsaa disse bruges til Dræn, +men er der sparsomt med Sten, bør de henlægges for senere at +bruges til at lægge ovenpaa Stenhøjen (herom mere senere), de +maa da helst slaas saa flade som muligt, altsaa mere i Flageform +end i Skærveform; de Kalksten, der maatte blive kasserede ved +Opbygningen af Stenhøjen, behandles paa samme Maade. + +De Sten, der kan benyttes til at bygge Stenhøjen af, er navnlig: +Granit, Gneis eller anden Urfjældsten, Kalksten og Sandsten. Det +bedste Materiale faar man fra Stenbrud, idet de kantede Sten er +bedst at bygge med, men store Rullesten kan ogsaa efter at være +udkløvede finde god Anvendelse, dog vil de runde Sider, som +nogle af Stykkerne faar, kunne volde visse Vanskeligheder. Man +sorterer Stenene, man har til sin Raadighed, dels efter deres Art +dels efter Farve, og ved Anbringelsen af Stenene paa Højen holder +man hver Sort for sig, det ser nemlig ikke godt ud, naar en +Klippevæg eller Klippeblok er bygget op af Granit blandet med +Porfyr, Sandsten og Kalksten. Store lavbevoksede Rullesten fra +Heder og Overdrev eller Søsten kan ogsaa finde Anvendelse i den +Form, i hvilken de foreligger, man bør derfor ikke udkløve alle +sine Rullesten, men bevare de bedste urørte. _Malby_ anbefaler +til Stenhøjsbygning et kunstigt Konglomerat af Skærver og +Cement, dette bør man dog kun i en stenfattig Egn ty til. + +Stenene maa ikke fordeles jævnt over hele Anlægget, men ordnes +mere gruppevis, saa at de sine Steder staar meget tæt, andre +Steder i løsere Grupper og sine Steder meget spredt. Man maa +ogsaa sørge for, at Stenene kommer til at staa (eller ligge) +fast, saa at de ikke forandrer deres Stilling, selv om der bliver +traadt paa dem. En tredie vigtig Regel er, at Stenene maa +anbringes saaledes, at den Fugtighed, der tilflyder Anlægget-- +Vandet, som sprøjtes derudover, og Regnen, som falder derpaa-- +snarest søger ind mod de indre Dele af Højen og derved naar ned +til Planterødderne; en højere liggende Sten maa derfor ikke +springe ud over en lavere, da Vandet saa vil løbe fra den højere +ned over den lavere liggende uden at befugte Jorden, som findes i +Mellemrummet mellem disse to Sten. + +Det er forhen berørt, at det er uheldigt at stille Stenene paa +Enden, det er en ganske unaturlig Stilling. _Farrer_ skriver +saaledes om dette Spørgsmaal: "Og husk altid at sætte Stenene paa +Højen med den brede Flade mod Jorden. Dette er den naturlige +Maade at anbringe dem paa. I Naturen ligger Stenene ned; Moder +Natur lader ikke sine Sten strutte ud i Luften som Piggene paa et +Pindsvin." Der kan dog være Tilfælde, hvor man har Lov til at +sætte Stenene paa Højkant, og det er der, hvor man bygger meget +tæt, de Steder, hvor man søger at efterligne Klippeblokke, men +her kommer den enkelte Sten ikke til at præsentere sig, her rager +den ikke frit ud i Luften, den skal netop kun ses sammen med de +andre som et afsluttet Hele. Ogsaa ved Opbygningen af Grottevægge +kan Afvigelse fra Regelen tilstedes, thi her gælder det jo ogsaa, +at det kun er en enkelt Flade af Stenen, der vender ud imod +Beskueren. Sine Steder kan man ogsaa ved Afgrænsningen mellem +Stenhøjen og Gangene, som fører derigennem, tillade, at en Sten +er sat paa Enden, men som Regel bør disse Sten ligge ned paa +Siden. Man maa forøvrigt vogte sig for, at denne Afgrænsning +kommer til at se for ensformig ud og i det hele undgaa skarp +Afgrænsning, hvor det ikke er nødvendigt. Ved Konstruktion af +Klippeblokke og Grottevægge er Udtrykket Stenhøjsbygning rigtig +paa sin Plads, idet man her faktisk stabler Sten paa Sten og i +givet Tilfælde endog maa gribe til Bindemidler som Cement for at +støtte Konstruktionen. + +Ved Opbygning af Grottevægge har man en fast Jordvæg som +Rygstød, denne er, som omtalt under Udformningen af Anlægget, +afgravet skraat eller stejlt, dog bør den ikke være absolut +lodret. Det vil nemlig være heldigt af forskellige Grunde, om +Grottens Bredde bliver noget større foroven end forneden. En +uformodet Forskydning i Jordhøjen vil lettere kunne bæres af en +Stensætning, som har en svag Heldning indefter mod Højen end af +en, som er ganske lodret; tillige bør hver overliggende Sten +springe lidt tilbage for hver underliggende af Hensyn til +Befugtningen af Jordmassen mellem Stenene (s. f. o.). Man gør +ikke Grottens Væg regelmæssigt bueformet, og hvis man har en dyb +og smal Grotte for sig, lader man ikke Væggene blive paralelle, +man giver Væggene et eller flere smaa Fremspring eller en ekstra +Indbugtning. Den nederste Stenrække maa noget skarpere angive +Uregelmæssigheden, da alle Fremspring, eftersom Opbygningen +skrider frem, udviskes noget. Stenene maa sættes meget fast, og +man begynder ikke nogen ny Etage, før man er sikker paa, at det +færdige Lag ikke kan rokkes. Stenenes Overkant maa have en svag +Heldning ind mod Højen, er en Sten af uheldig Form, kasseres den, +eller man fjærner med Hammer og Mejsel uheldige Fremspring, saa +at Stenen bliver brugelig. I det hele maa man ved dette +Opbygningsarbejde væbne sig med Taalmodighed og ikke vente, at +den Sten, man griber fat paa, just vil passe paa det Sted, hvor +man først lægger den; ofte maa man prøve flere Sten i Rad, inden +man finder den rette. Samtidig med Opbygningen maa man foretage +en--i al Fald delvis--Paafyldning af tilberedt Jord i +Mellemrummene mellem Stenvæggen og Højen og mellem de enkelte +Sten. Bag ved det nederste Stenlag bør man lægge et Lag Skærver +til Dræn, inden man begynder at tilføre Jord. Denne +Paafyldningsjord maa hverken være for tør eller for vaad (man +kan bruge den gammelkendte Prøve: tage en Haandfuld Jord og +klemme den, giver den Vand fra sig, er den for vaad, falder den +fra hinanden, naar man løsner Taget, er den for tør) og den maa +pakkes fast, saa at man er sikker paa, at den ikke senere synker +sammen, saa at der derved opstaar Hulheder her og der. + +Opbygning af større Stenblokke eller Klippeblokke maa ske paa +lignende Maade som anvist ved Grotter, men her har man jo ingen +fast Væg at støtte Konstruktionen til. Man kan godt bygge en +Klippeblok paa flad Jord, men vil dog som Regel hellere forme +den omkring en større eller mindre Jordforhøjning. Ogsaa kan man +lade en eller flere af Stenhøjens Toppe afslutte med en saadan +kompakt Stensamling. Grundfladen gøres uregelmæssig, og +Opbygningen foregaar terrasseformet, saa at de højere liggende +Sten springer tilbage i Forhold til de lavere. Ogsaa her maa +Paafyldningen af god Jord ske samtidig med Opbygningen. Er en +saadan Top anlagt i stor Maalestok, vil man ved Paafyldning af +Jord i dens Indre kunne bruge Lerjord og Skærver som Kærne, men +nærmest udad mod Stenene, som der bygges med, maa man bruge +god Jord, thi heri skal Planternes Rødder brede sig; smaa Blokke +fyldes kun med god Jord. Af yderste Vigtighed er det, at hele +Kærnen, hvad enten den bestaar af det ene eller det andet +Materiale, gøres meget fast, saa at ingen Sammensynkning eller +Forskydning af Stenblokken senere kan finde Sted. Udfyldningen +af smalle Revner mellem Stenene maa udføres med stor Omhu og med +aldrig svigtende Taalmod. Den kyndige _Farrer_ siger: "Se til at +hver Sten er vel tilpakket med Jord straks fra Begyndelsen, for +hvis De ikke gør det, efterhaanden som Stenhøjen bygges op, vil +De (bagefter) aldrig kunne faa det gjort godt igen, men vil altid +komme til at kæmpe med Mangler her og der. Intet er mere +fortvivlende end at prøve paa at skaffe Jord ind i et skjult Hul +bag en stor Sten. Man maa famle sig frem, rage og støde, og man +faar Huden gnavet af Knoerne, og endda bliver Arbejdet ikke godt +gjort. Og er Arbejdet ikke gjort godt fra først af, vil disse +Hulheder foraarsage Planternes Død, og for det andet vil Rotter, +Mus og andre Skadedyr tage Bolig deri." + +Grunden til, at Planterne dør, naar en saadan Hulhed naas af +Rødderne, er den, at disse derved udsættes for Udtørring. + +Hvor man paa Stenhøjens Skrænter har afbrudt den regelmæssige +Skraaning ved en Afsats, kan der for stærkere at markere og +støtte denne, anbringes en mindre Opstabling af Sten, her bør +man dog ikke sætte Stenene paa Enden, men lægge dem ned paa +Fladen. + +Tætte Stensamlinger kan ogsaa tilvejebringes ved mindre Midler +og paa lettere Vis end den her anførte Opstabling. Paa skraa +Flader eller smaa Forhøjninger, som har faaet den Form, man +tænker sig, de skal have i færdig Stand, _lægges_ Stenene ned i +Flugt med Jordsmonet. Stenene graves noget ned i Underlaget, saa +at de ikke kan skride ud, og Mellemrummene udfyldes med tilberedt +Jord. Stenene maa lægges tæt navnlig mod Toppen af Højene og +anbringes om muligt med en brudt Flade udad mod Beskueren. + +De større Rullesten, man har lagt til Side, anbringes paa +Rygningen og Skrænterne af Volde eller paa Skraaninger og +Flader, hvor man agter at indrette Vokseplads til Lyngvækster. + +De skraaninger, som ikke er bleven besatte med Sten, vandrette +Afsatser, Kløfter eller fladere Sænkninger mellem Forhøjninger +eller Volde, skal nu ogsaa indrettes til deres Brug. For dem alle +gælder det, at de maa forsynes med et Lag Skærver for at sikre +Vandafledningen. Stenskredene, d.v.s. de Steder, hvor man har +tænkt sig at plante de Arter, som i Naturen vokser i nedrullede +Sten, altsaa et meget løst Materiale, bør have et rigeligt +Drænlag, medens Kløfterne og de Partier, der skal huse +Engplanterne, kan nøjes med et mindre dybt Lag; har man gennem en +Kløft Afløb fra et Moseparti eller fra et lille Kildevæld, maa +Afdræningen dog gøres noget kraftigere end ellers. Forøvrigt maa +man regulere Skærvelagets Mægtighed efter Stedets Beliggenhed paa +Stenhøjen og efter dets større eller mindre Fald. Paa Skraaninger +gøres Drænlaget mindre end paa Flader, og ligeledes maa man i de +lavere Dele af Stenhøjen øge Drænets Mægtighed, navnlig naar +Afløbsforholdene fra Stenhøjen ikke er fuldt tilfredsstillende. +Det er mindst lige saa meget om Vinteren som om Sommeren, at +Drænet skal gøre Nytte, for at bortlede den rigelige Væde, som +samles i denne Tid, da Fordampningen fra Jordoverfladen er ringe, +og Planternes Forbrug ogsaa er sat ned paa et Minimum. Man maa +derfor sørge for, at Drænlaget er saa godt, at det kan holde +Anlægget passende tørt om Vinteren. Inden man begynder Paaførslen +af Skærverne, maa man beregne, hvor meget disse vil fylde i +Forbindelse med det Jordlag, som derefter skal paaføres, og hvori +Planterne skal vokse; undlader man dette, risikerer man let, at +Jordsmonet, naar man er færdig, er blevet for højt i Forhold til +Omgivelserne, og Arbejdet maa gøres om. Det første Lag Skærver, +man paafører, gør man vel i at grave ned i Underlaget, hvorved +man opnaar, at Drænet kommer til at virke dybere ned. + +[Illustration: Fig. 50. Kunstigt opbygget Stenblok i Botanisk +Have.] + + + + +_Jordbundsforholdene_. + +Det er af Vigtighed, at det Jordsmon, som Planterne skal plantes +i, er gunstigt for deres Trivsel, og at man ved tilberedningen +deraf har de forskellige Planters Tarv for Øje. Som Regel vil +den Muldjord, der findes paa Stedet, og som man har afgravet og +samlet, inden Omformningen af Terrænet paabegyndtes, ikke kunne +bruges i ublandet Stand, men det hyppigste vil vel ogsaa være, +at man af økonomiske Hensyn maa bruge en Del af denne Jord til +Indblanding i andet Materiale. For at kunne tilvejebringe gode +Jordblandinger anskaffer man sig et Oplag af følgende Jordarter: +Lyngjord, Mosejord--ogsaa Tørvestrøelse kan eventuelt +anvendes--Bladjord og, hvis den oprindelige Muldjord er let, da +tillige Græstørvejord fra svær Jord. Endvidere Grus, fint knuste +Kalksten eller Murgrus og fine Granitskærver. Visse Planter er +mere kalkfordrende end andre, ja nogle Forfattere hævder, at +Planterne kan deles i kalkfordrende og kalkflyende Arter, og at +der endog ofte til visse kalkyndende Planter svarer andre +nærstaaende Arter, som er kalkflyende; i Naturen skulde disse to +Slags Planter som Følge af deres særlige Krav til Jordbunden +aldrig forekomme blandede, men al Tid hver Gruppe paa sin +Lokalitet. Saaledes angiver _Robinson_, der har en Liste paa c. +70 Kalk-Planter og nogle flere Granit-Planter, at _Rhododendron +hirsutum, Daphne eneorum_ og _Pulsatilla alpina_ vokser paa +Kalkbjerge, medens _Rhododendron ferrugineum. Daphne striatum og +Pulsatilla sulphurea_ vokser paa Granitunderlag. Selv om dette nu +ikke skal tages saa alvorligt, at man altid kan betragte Kalk som +Gift for Planter fra Granitbjærge, saa kan man dog ikke se helt +bort fra denne Forskellighed hos Planterne, og enhver Oplysning +om Planternes naturlige Voksested er af Betydning for +Stenhøjs-dyrkerne. Hvis man til sin Stenhøjs Opbygning har brugt +saavel Granit som Kalksten, gør man derfor vel i ogsaa at +tilberede Jorden forskelligt paa de to Steder, saa at man ikke +blander Kalkelementer i den Jord, som lægges paa Granitafdelingen, +medens man giver en rigelig Tilsætning af dette Materiale paa den +Afdeling, der er bygget af Kalksten. Ved man intet om Planternes +Krav i saa Henseende, kan man jo prøve sig frem, plante enkelte +Individer paa hver sin Afdeling og se til, hvor Planterne udvikler +sig bedst. Sandsynligst er det dog, at Jordbundens rette fysiske +Beskaffenhed er mindst ligesaa vigtig som dens kemiske. Med andre +Ord, at der for Planternes Trivsel maa tages fuldt saa meget Hensyn +til, at de faar en Jord, som er passende gennemtrængelig for +Rødderne og af en passende Fugtighedsgrad for de paagældende +Planter som til, at Jorden indeholder saa og saa mange Procent Kalk. + +Til Paafyldning i Revnerne og de større Mellemrum paa +Stensamlingerne samt til Jordlaget paa Stenskredene bruges en +let Jord bestaaende af Mosejord blandet med lidt af den +oprindelige Muld samt Grus og fine Granitskærver. Til +Smaalavninger, hvor Engplanterne skal vokse, bruges Mosejord +blandet med lidt Grus og en Del af den oprindelige Muldjord, til +Kløfterne benyttes en lignende Blanding, og i disses nedre Dele, +i Bunden af skyggede Grotter samt paa andre Partier, hvor man vil +dyrke Skovplanter, tilsættes yderligere Bøgebladjord. +Lyngpartierne faar grusblandet Lyngjord; har man ikke Adgang til +at skaffe denne Jordart, maa man anvende Jord fra Lyngmoser med +en Indblanding af lidt rigeligere Grus. 1 Kalkafdelingerne +tilsættes, som nævnt en Del knust Kalksten eller Murgrus. + + + + +_Stenhøjens Tilplantning_. + +For at kunne tilplante en Stenhøj tilfredsstillende maa man +kende noget til de Planter, man vil dyrke. Vel kan man læse +sig en Del til, men bedre Kundskab om Arterne vil man dog +erhverve sig ved at studere andre Stenhøjsanlæg. Her kan man gøre +mange Iagttagelser, se de Fejlgreb, der er bleven begaaede, og +derefter vare sig for at gøre de samme Fejl om igen, man vil +kunne se de gode Resultater, som er opnaaede, og søge at +efterligne de Kaar, den og den Plante her er lykkedes under. Ja, +man kan jo endog faa Lejlighed til at kritisere de rosende +Udtalelser, som Bøger og Kataloger, Gartnere eller ens Venner +har fremført om denne eller hin Plante, og se, om det virkelig +passer, at denne "ikke bør savnes paa nogen Stenhøj" eller hin +"er af glimrende Virkning plantet i store Masser". Smagen er jo +saa forskellig, at man aldrig er sikker paa om det, andre roser +som noget særlig godt, netop vil falde i ens egen Smag. Man maa +forøvrigt heller ikke vente al Tid at opnaa samme Resultat, som +man ser naaet andet Steds, de lokale Forhold har ofte meget stor +Indflydelse; men mislykkedes nogle Arter, kan man til Gengæld +glæde sig til, at andre maaske netop vil lykkes bedre paa den +Stenhøj, man selv har anlagt, end paa dem, man har lagt til +Grund for sine Forstudier. Her kan saaledes nævnes, at _Max +Kolb_ ved Beskrivelsen af _Hutchinsia alpina_ skriver: "Saa +almindelig (i Bjærgene) denne Plante end er, saa lykkes den ofte +ikke godt og gaar gærne til Grunde", medens den i Botanisk Have +i København regnes for at være en af de villigste; og om +_Polygonum vaccinifolium_, der sidstnævnte Sted nærmest maa +kaldes lunefuld og absolut maa have en god Plads, siger +_Robinson_, at "den formeres let ved Deling og Stikning, trives i +almindelig Havejord og passer til Skrænterne og de mindre vigtige +Steder paa Stenhøjen." + +Vigtigt er det ogsaa ved disse Studier paa andre Stenhøje at +lægge Mærke til, _hvor_ den eller den Plante "gør sig" bedst, om +den udvikler sig bedst til sin Fordel klemt inde mellem Sten i en +vandret eller lodret Revne, eller om den ser bedst ud imellem +løse Smaasten, om den trives bedre i et lille Engparti end i en +Kløft, og om den syner bedst betragtet fra oven eller fra neden, +Man maa gøre Iagttagelser angaaende Planternes Krav til +Vokse-Areal, om det er Planter, der breder sig raskt eller om den +aarlige Tilvækst kun er ringe. + +Til Plantningen bruges helst smaa Planter. Disse vokser lettest. +Synes de Blokke, man har indkøbt, at være for store, maa man se +efter, om det er en Art, som let lader sig dele, og er dette +Tilfældet, bør man straks partere den, man har da ikke alene +flere Chancer for én, at Planten skal vokse, men tillige faar man +i samme Køb et større Stykke af sin Stenhøj tilplantet. Af +Plante-Arter, som ikke taaler Deling, maa man vogte sig for at +faa store Individer. Nogle Planter har lange piskformede eller +dog svagt forgrenede Rødder (mange Bælgplanter). Disse Planter +lader sig ikke dele; de kan tillige være vanskelige at plante, +da Rødderne paa Grund af deres Længde kræver et dybt Plantehul; +en Indkortning eller Sammenbukning af Rødderne er ikke heldig, +taales i mange Tilfælde slet ikke af Planten. Derimod kan alle +Planter med tæt og rigt forgrenet Rodnet godt taale +Rodbeskæring, og denne Indstudsning bør foretages, da +Plantningen foregaar lettere, naar Rodmassen er mindre. + +Stenhøjsplanter maa plantes med megen Omhu, navnlig gælder det +om at trykke Jorden godt omkring Planten, saa at Rødderne straks +omsluttes fast af Jord og Smaasten. Ved Omtalen af Stenenes +Anbringelse er det nævnt, at Jorden skal pakkes ind i alle +Hulheder og Revner. Ved Plantningen gælder samme Regel, man maa +hele Tiden passe paa, at Jorden, som man fylder ned om Rødderne, +baade ligger fast til disse og til Stenvæggene. Tilplantning af +Grottevægge og Klippeblokke er den vanskeligste. Revnerne er +ofte ganske smalle, saa at det er et stort Taalmodighedsarbejde +at faa Jorden fyldt ind omkring Rødderne; som nævnt skal der +gærne være Smaasten i Jordblandingen, disse Smaasten kommer let i +Klemme og hæmmer den videre Paafyldning af Jorden. Og volder de +vandrette Revner Bryderier, er de lodrette endnu vanskeligere at +beplante, Thi her mangler det faste Underlag, som man dog har ved +de vandrette Revner. Man maa derfor ved Tilplantningen af disse +lodrette Spalter klemme Sten ind deri, som kan tjene som +Hvilepunkt for Planten, man vil anbringe, og for yderligere at +gøre et saadant Sted til et fast Støttepunkt, kan man fæstne den +indsatte Stenkile med Cement. For at gøre Cementen saa lidet +synlig som muligt, knuser man noget af den Stenart, man har +bygget med, til meget fine Skærver og trykker en Del af disse +ind i den endnu fugtige Cement. + +[Illustration: Fig. 51. Parti af Botanisk Haves Stenhøje.] + +Man maa vel vogte sig for at faa sin Stenhøj for regelmæssigt +tilplantet. Uregelmæssighed og Uensartethed er jo allerede givet +eller tilstræbt i selve Konstruktionen, der vilde da ingen +Mening være i at udviske dette ved en altfor regelmæssig og +ensartet Tilplantning. Det gælder jo først og fremmest at give +Planterne de bedste Vækstbetingelser, men tillige maa man jo give +dem den bedste Baggrund og tage Hensyn til de enkelte Arters +Voksemaade. Pudeplanter skal ikke plantes tæt og i store Klynger, +de skal ses enkeltvis eller faa sammen, saa at den enkelte lille +Plante viser sig. Rosetplanter og visse Pudeplanter tager sig +bedst ud mellem Sten og plantes derfor i store Klippeblokke. +Tæppeplanterne sættes sammen i større Mængde og især paa store +Flader, de gør sig jo netop paa denne Maade; er det Arter, som +hurtigt breder sig, kan Arealet, der skal indtages af en eller +anden Art, dog godt beplantes spredt, men al Tid uregelmæssigt; +sæt ikke Planterne i Rader og Geledder som i en Køkkenhave! +Forøvrigt kan Tæppeplanter ogsaa være af ypperlig Virkning, naar +de er plantede over en lille Stenknold; Planterne vil da +efterhaanden brede sig over hele Knolden og dække den, saa at kun +en enkelt Stenspids træder frem af det grønne. Straks efter at +man har beplantet en Klippeblok, en Top eller en Flade, belægges +den fri Jord mellem Planterne med fine og grove Skærver. Disse +tjener dels til at holde paa Jorden, at den ikke saa let skyller +bort, dels bidrager de til at holde paa Jordens Fugtighed. I +Stenskredene maa dette øvre Lag af løse Sten være noget +rigeligere end andre Steder paa Anlægget, og man bruger her +helst Stenflager eller sørger for at idet mindste en Del af +Stenene har denne Form. I Engpartierne og Kløfterne saavelsom i +Bunden af Grotterne anvendes en Belægning med Skærver kun i ringe +Grad eller slet ikke, men for at lette Færdslen for den, der +passer Stenhøjen, maa der her og der ligge nogle større, flade +Sten til at træde paa. Er Stenpartiet stort anlagt, kan man endda +enkelte Steder føre en Gang over et Engparti eller over en +bredere Kløft ved at lægge et Par Rækker af store, flade Sten, +hellere maa man lade en slidt end en nylig brudt Flade vende +opefter. + +Man bør gøre sig det til Regel først at tilplante +Stenhøjsspidserne, Smaatoppene og Blokkene, dernæst Skrænterne og +Lavningerne. Vanding af det plantede sker umiddelbart eller kort +efter Tilplantningen, bortskylles derved Jord og Smaasten, maa +man fylde lidt efter. Er Vejret tørt, vandes i den første Tid +dagligt, indtil Planterne har taget godt fat. + +Omplantning af Stenhøjen maa af og til finde Sted. Denne +foretages bedst partielt, saaledes at man hvert eller hvertandet +Aar tager en Del af Anlægget under Behandling. Det synes +navnlig, at de Planter, der her er betegnede som +Pude-Tæppeplanter, ynder eller tiltrænger Omplantning, for at de +skal se friske og livskraftige ud. Herunder kommer især de +almindelige fintløvede _Saxifraga_-Arter, _Aubrietia_, +forskellige _Arabis_ og mange andre. Forsømmes Omplantning bliver +disse Tæppeplanter tynde eller visne i Midten og holder sig kun +friske i Udkanten. Men det er ligefrem forbløffende at se, hvor +hurtigt nyomplantede Planter tager fat i den friske Jord, og hvor +sunde og yppige de ser ud blot en Maanedstid efter Plantningen. +Andre Tæppeplanter opfører sig ikke som de ovennævnte, men +vedbliver at være friske helt igennem; dette er navnlig træagtige +Arter som _Salix retusa_; er Omplantningen af en saadan Plante, +der er godt i Vækst, ikke paatrængende nødvendig--for Eks. paa +Grund af en _Omlægning_ af Stenhøjen,--bør man ved Omplantningen +gaa uden om den. Ligeledes vil Stenhøjens Smaabuske som Regel +ikke behøve Omplantning, men maaske af og til Fornyelse, hvis de +er bleven for store i Forhold til Omgivelserne, Det er da især +Planterne paa Skraaningerne, i Lavningerne og paa de mindre +Stensamlinger, som bør omplantes. De store Stenblokke bør helst +lades urørte saa længe som muligt, fordi Tilplantningen af disse +er noget omstændelig, men ogsaa fordi en stor Pudeplante eller +Rosetplante, som er vokset rigtig fast til Stenene, ikke taaler +Omplantning, eller i alt Fald lider meget derved. En partiel +Omplantning kan dog her ogsaa være nødvendig. Her tænkes paa de +Fornyelser, som bliver nødvendige ved at nogle Planter +_(Saxifraga mutata, Saxifraga longifolia, Carlina acanthifolia_ +o. a.) dør efter Blomstringen. Allerede ved første Plantning maa +man have disse Planters kortvarige Liv i Minde, saa at man sætter +dem paa Steder i Klippeblokken, hvor Omplantning bliver +forholdsvis let. + + + + +_Morænebede_. + +Det er før anført, at visse Alpeplanter er meget vanskelige at +dyrke; dette gælder da navnlig Arterne fra de højeste Fjældtoppe +og dem, som vokser paa Morænerne. Det ligger da nær at formode, +at man, saafremt man kunde efterligne de ejendommelige +klimatiske Kaar og Jordbundsforhold, som de lever under, vilde +kunne faa dem til at lykkes i Kultur. Det gælder altsaa at skaffe +Planterne en Jordbund af muldfattig Beskaffenhed, rigelig +Tilførsel af koldt Vand om Sommeren og temmelig tør Jordbund om +Vinteren. I England har man da i de senere Aar konstrueret de +saakaldte "Morænebede" til Kultur af disse Planter. + +Paa en svagt skraanende Flade graver man en Fordybning godt 1/2 +m dyb. Bunden og Siderne beklædes med en Kappe af Cement, +Bassinets øvre Rand skal have samme Fald som den Flade, det er +konstrueret i. Paa det laveste Sted i Bassinets Bund anbringes +inden Støbningen en Flaskehals, som saaledes kan give Afløb for +det Vand, der samler sig i det støbte Bassin. Dette fyldes nu med +Sten, store i Bunden, aftagende opefter, saa at det øverste Lag +bestaar af ganske fine Skærver. Heri anbringes Planterne. I +Flaskehalsen indsættes en Prop udvendig fra. Ved den øvre Rand +af Bassinet lægges et perforeret Rør, som er sat i Forbindelse +med Vandledningen; herfra maa Vandet flyde ganske jævnt hele +Sommeren. Tilløbet maa være stærkere end Fordampningen, saaledes +at der bestandig løber Vand over den nedre Rand af Bassinet. Hen +paa Efteraaret lukkes af for Vandet, og nu uddrages Proppen af +Flaskehalsen, hvorved Bassinet tømmes for Vand, og Stenmassen +bliver ret tør. Selvfølgelig maa Cementrandene skjules ved, at +der lægges større Sten over dem, ligeledes maa man for at bryde +Ensformigheden ved Bedets Overflade henlægge større Sten her og +der. Det Vand, der løber bort fra Morænebedet Sommeren igennem, +bør man lede videre gennem Stenhøjsanlægget, lade det risle +nedover som et mindre Vandløb for at ende i en Eng eller en +Kløft. Om man vil, kan man bygge Morænebedet i 2 Etager som 2 +Bassiner, det ene over det andet; det overflødige Vand fra det +øvre løber da ned og befugter det nedre Bed. + + + + +_Murhaver_. + +Paa gamle Mure--og ikke mindst paa Ruiner--træffer man ofte en +ret yppig Vegetation. Det er saaledes en bekendt Sag, at den +lille Bregne _"Murrude"_ vokser frodigt paa Kronborgs Mure. Ved +første Øjekast ser det mærkeligt ud, at Planterne kan trives +under saadanne Kaar, men tænker man nærmere over Sagen, er det +jo i og for sig ikke mærkeligere, end at Planterne vokser i de +stejle Klippesider, thi Murene er jo mindst ligesaa porøse som +Grundfjældene. Det har endog vist sig, at Planter, som vanskelig +trives paa Stenhøj, lykkes, paa Mure. Det er da intet Under, at +man sine Steder ligefrem har opført Mure udelukkende eller dog +for en Del beregnede paa Beplantning. (Se Figurene 13, 14, 15 og +16.) _Correvon_ omtaler udførligt og roser meget disse Murhaver. +En Mur, som han selv har i sin Have, _"Floraire"_, er 28 m lang, +2,10 m bred og 1,40 m høj, den er bygget af haardtbrændte Sten og +løber i Retning SØ.-NV., den har altsaa sine Flader vendte mod +NØ. og SV., har saaledes en Solside og en Skyggeside, en Fordel +man kan sikre sig, naar man bygger en Mur alene til dette +Formaal; paa en Mur, der forud eksisterer, som er opført med +andet Formaal, og som man faar til Opgave at beplante, vil ofte +kun den ene Side være fri. _Correvon_ giver Fortegnelse over de +Planter, som Aaret igennem blomstrer paa denne Mur, ordnet efter +Blomstringstiden; Listen indeholder flere Hundrede Navne. +Konstruerer man selv sin Mur, har man jo yderligere den Fordel +at kunne give den Indmad d.v.s. en Blanding af Jord, Kalkgrus og +Sten. + + + + +_Pottekultur_. + +For dem, som har endnu ringere Plads end en Stenhøj fordrer, kan +det være et Substitut at dyrke en Samling Alpeplanter i Potte, +og denne Kulturmetode kan ogsaa være nyttig for dem, der har +Stenhøj, idet de da i de pottedyrkede Individer har en Reserve +at ty til, hvis enkelte Planter skulde gaa ud paa +Stenhøjsanlægget. Man anskaffer sig foruden den almindelige Slags +Potter to andre Slags, et Sæt, der er smallere og dybere, og et, +der er fladere og bredere, i de dybe dyrkes Pudeplanter og i det +hele Planter med dybtgaaende Rødder, de flade forbeholder man +Tæppeplanterne. Man kan her ofre noget mere paa Jordblandingen, +da det er saa ringe Kvanta, der bruges, og man anvender derfor +udelukkende Mosejord, Lyngjord, Græstørvjord, Bladjord, Kalkgrus, +Grus og fine Skærver. Man planter meget fast; i Bunden af Potten +lægges et Lag Potteskaar. Potterne nedgraves paa et Grusbed og +vandes rigeligt Sommeren igennem; Gruset udenfor Potterne holdes +ogsaa stærkt fugtigt, Fordampningen herfra vil bringe Kølighed og +Friskhed til Potteplanterne. Om Vinteren holdes de i dybe Karme, +nedgravede i Grus. Imellem Karmene lægges Kulaske eller lignende +Materiale, som afleder Vandet godt. Karmene dækkes med Vinduer, +naar det er stærkt fugtigt Vejr, men der luftes rigeligt. Bliver +det Frost, lukkes Vinduerne til, og der dækkes med Maatter og +Lemme. Ved indtrædende Tøvejr afdækkes igen. + + + + +_Pasningen af Stenhøjen Aaret rundt_. + +Naar Aaret lakker mod sin Slutning er det Tid at tænke paa +Stenhøjens Dækning. Enkelte silkehaarede eller filthaarede +Planter, som ikke taaler for megen Væde paa Bladene, vil man med +Fordel kunne beskytte ved Hjælp af et lille Glashus bestaaende +af fire Sideplader med en Overligger, der maa skraane lidt, saa +at Væden kan løbe af den; der maa ogsaa være en Aabning mellem +Siderne og Taget, saa at Luftcirkulation stadig kan finde Sted. +Denne Tildækning kan passende ske, naar Efteraarets bestandig +vaade og graa Dage indfinder sig. Visse kælne Planter kan man +ogsaa beskytte mod Vinterens Vejrlig ved, naar den første Frost +er i Vente, at tildække dem med skarpt Grus. Disse to +Beskyttelsesmaader bliver dog rent lokale. De fleste +Stenhøjsplanter er i deres Hjemstavn dækkede af et lunende +Snelag, som gør, at Jorden ikke fryser i nogen betydelig Dybde; +men her i vort Klima ligger dette naturlige Dække kun rent +undtagelsesvis i et længere Tidsrum. Spørgsmaalet er da, om man +kan skærme sine kære Stenhøjsplanter mod stærk Barfrost, saa at +man paa en Maade erstatter Sneen. Desværre lader dette sig ikke +gøre, i al Fald kun i ringe Grad. Men et Lag af Granris, over +hele Stenhøjen gør dog sin Nytte, det hæmmer i en vis Grad +Udstraalingen og skærmer noget mod de bratte +Temperatursvingninger. Mest Gavn gør Granrisdækket paa +Slutningen af Vinteren, naar Solens Lys og Varme vil lokke +Planterne til en for tidlig Vækst, og ligeledes værner det de +stedsegrønne Planter mod den skarpe Foraarsvind, der let +foraarsager en for stærk Fordampning fra deres Løvværk. +Tildækningen med Granris finder bedst Sted ved Juletid, men +frygter man stærk Frost i den tidligere Del af December, maa man +hellere fremskynde Tildækningen. Kommer der et Snedække, er +Planterne først ret hjulpne. + +Vinteren igennem er der intet at gøre ved Stenhøjen. Og dog! +Hvis der indtræder milde Perioder, som tegner til at blive af +nogen Varighed, er det gavnligt at mindske Dækket paa Stenhøjen +her og der, navnlig bør man tænke paa de stedsegrønne urteagtige +Arter som visse _Saxifraga, Hutchinsia_, enkelte _Sedum_. +nogle _Veronica_ o.s.v., thi selv om det er Vinter, er der dog en +vis Grad at Livsvirksomhed til Stede. De bortfjærnede Granris +samles i Bunker for atter at lægges over Planterne, saa snart +Frostvejr indfinder sig. + +[Illustration: Fig. 52. Digitalis. Denne Plante kan under store +Forhold anvendes paa en skygget Del af Stenhøjen. Man saar den +paa Stedet.] + +Afdækningen om Foraaret maa finde Sted gradvis, og man bør saa +vidt muligt vælge Graavejrsdage til dette Arbejde for ikke at +udsætte Planterne pludseligt for Solens Indvirkning. Men nu +kommer samtidig et af Aarets vigtigste Vedligeholdelsesarbejder. +Frosten har Vinteren igennem, trods Dækning, virket paa Jorden, +den har løftet de smaa Sten, som ligger omkring Planterne, ja +selve Planterne, navnlig dem, der er plantede det foregaaende +Efteraar er hævede op af Jorden, saa at Rødderne er blottede. +Forsømmer man ret længe at faa dette bragt i Orden igen, vil de +løsnede Planter dø af Tørke eller i al Fald svækkes i betydelig +Grad. Derfor skrider man til det Værk, mens der endnu er +rigeligt af Fugtighed til Stede, at trykke Jorden fast igen. +Ofte maa man tage fat paa dette Arbejde, inden man helt har +afdækket Stenpartiet, men man sørger omhyggeligt for, at ingen +Del af Stenhøjen forbigaas. Man fjerner saa Granrisene fra et +mindre Parti, gør dette i Stand og lægger nogle af Granrisene +over igen. I en Kurv eller Kasse fører man lidt frisk Jord med +sig for at kunne fylde efter i de Revner, som maatte være +opstaaede ved Regnskyl Vinteren igennem. + +Efterhaanden som Foraaret skrider frem, kan man fra Grotter og +Kløfter bortfjærne Løv, som er føget sammen der, hvis det virker +uskønt eller er hobet op i for store Mængder; ligeledes kan man +afpudse de gamle Bregneblade eller andet Løvværk, man har ladet +sidde for at virke beskyttende Vinteren igennem. Nu bryder det +alle Vegne, og en Stund kan man blot fryde sig over sin Stenhøj, +og hver Dag se en ny Plante udfolde sine Blomster, men snart +kalder Arbejdet igen. Foraarets tørrende Luft gør sin Virkning, +og Vanding bliver nødvendig enkelte Steder. Har man et kunstigt +Kildevæld i sit Stenhøjsanlæg eller et Morænebed, maa der lukkes +op for Vandet. Snart strækker Vanding med Vandkande ikke til, +der maa sprøjtes dagligt, i al Fald naar Vejret er tørt. +Sprøjtningen skal ikke indskrænkes til Planterne alene, Stenene +og Gangene oversprøjtes, de sidste ikke mindst, thi derved +bidrager man til at sprede Friskhed og Kølighed over hele +Anlægget. Vil man have et særlig godt Vandingssystem, kan man +over hele Stenhøjs-partiet lade lægge Vandrør med mange fine +Bruseapparater, hvorfra Vandet kan fordeles støvfint. + +Nu har de første af Stenhøjens Foraarsbebudere allerede visne +Blomster, disse maa fjærnes, hvis man da ikke agter at samle Frø +af dem. Efter stærke Regnskyl maa man med Jord og Sten udfylde +de Render, det nedstrømmende Vand har dannet sig, ogsaa Gangene +maa efterses og repareres. Saaledes gaar Sommeren med Afpudsning, +Vanding og Reparationer. Man maa ogsaa stedse gøre sine +Iagttagelser med Hensyn til Planternes Vækst og Udvikling, holde +Øje med dem, som vokser for stærkt for i Tide at kunne hæmme dem +i Væksten; ofte kan Forholdet dog være saadant, at det er +rigtigere at lade den Plante, der føler sig vel paa Stedet og er +ved at blive smuk og kraftig, beholde Pladsen, medens den +svagere maa fjærnes og sættes hen paa en for den gunstigere +Plads. Man maa i det hele mærke sig, hvilke Planter, der synes +at have faaet en uheldig Plads, hvilke der staar for tørt eller +for lyst, for fugtigt eller for skygget, saa at man senere, naar +Omplantningstiden indtræder, kan rette de Fejl, der er begaaede. + +Hele Aaret, men dog mest om Sommeren, har man at kæmpe mod nogle +Fjender af Dyreriget, hvilke man maa søge at bekæmpe paa bedste +Maade. Muldvarpen er her som i den øvrige Have en ubehagelig +Gæst, som man maa forfølge ihærdigt. Mus og Rotter sætter af og +til Bo i de Stensætninger, hvor de kan finde en Hulhed; jo bedre +Grottevæggene og Klippeblokkene er byggede op, des vanskeligere +kan disse Dyr finde et passende Sted til deres Bolig. Solsorten +er vel nok den ubehageligste Gæst blandt Fuglene, hvis man da +ikke er saa letsindig at lade sine Høns gaa om i Haven. +Solsorten ynder at rode og hakke i Planternes tætte Puder og +Tæpper for at søge efter Insekter og Orme, og nyplantede Partier, +som har haft Besøg af denne Fugl, ser sørgelige ud. Hvis man ikke +nænner at skyde denne Gæst, har man næppe andet at gøre end at +finde sig i dens Ødelæggelser. Og af de lavere Dyr har man +Snegle, Knoporme. Myrer, Jordlopper, Bænkebidere og andet Utøj at +bekæmpe. Snegle uden Hus (nøgne Snegle) er især slemme efter +Planter med tykke eller kødede Blade, saasom forskellige +Primula-Arter, de ynder ikke Kalk, og for at hæmme deres Angreb +an vender man andetsteds en Udstrøning af pulveriseret Kalk; da +saa mange af Stenhøjens Planter er kalkyndende, vil en saadan +Udstrøning, i al Fald omkring de kalkyndende Planter, kun kunne +gøre Gavn. Myrer er meget ubehagelige Gæster, de lægger med +Forkærlighed deres Tuer midt op i en Tæppeplante eller +Pudeplante. Man maa for at udrydde dem afgrave og bortfjærne en +større Del af Jordmassen, som man erstatter med frisk Jord. +Myrerne kan ogsaa fanges ved i Tuerne at nedlægge en Svamp dyppet +i Honning eller Sukkeropløsning; Dyrene vil da krybe ind i +Svampens Hulheder, naar denne er fyldt, kastes den i en Spand med +kogende Vand; gentages denne Proces Gang paa Gang, kan man helt +rense en Tue for dens Beboere. Knoporme efterstræber de finere +Nellikearter, Primula og mange andre af de bedre Stenhøjsplanter. +Man maa, saa snart man har opdaget deres Tilstedeværelse, +gennemrode Jorden tidlig om Morgenen og afsamle saa mange af +disse Skadedyr som muligt. Bænkebidere er Natdyr og gemmer sig om +Dagen i mørke Huller. Henstiller man paa Stenhøjen udhulede +Kartofler eller Rødbeder--med Hulheden nedad--vil Bænkebiderne +søge til disse og gemme sig der, om Morgenen kan man da ryste dem +ud og dræbe dem. Regnorme, hvis Tilstedeværelse ellers er +ønskelig i Naturens Husholdning, er ikke til nogen Gavn for +Stenhøjen. Jorden bliver ved deres Virksomhed og ved deres +Aflejring af Ekskrementer mindre behagelig for Alpeplanternes +Rødder at arbejde i; som egentlige Skadedyr kan man dog ikke +opfatte dem. + +Med August begynder atter en travl Tid. Thi nu er det en gunstig +Tid for Omplantning, hvad enten dette nu er de smaa Ændringer, +der just er hentydet til, eller det er Generalomplantninger af +større Dele af Stenhøjen. Den rigeligere Nedbør, som falder i +denne Maaned, og den kraftigere Nattedug er gunstig for dette +Arbejdes Udførelse. I og for sig kan man omplante +Stenhøjsplanter til enhver Tid af Aaret, naar blot Jorden ikke +er frossen, men Planterne tager hurtigere fat, naar de omplantes +i August, og de naar at faa rodfæstet sig inden Vinteren. + +Efter at Omplantninger og Nyplantninger er fuldendte, har man +Resten af Efteraaret mest Renholdelse at tænke paa. Man maa +sørge for, at man gaar Vinteren i Møde med en vel renholdt +Stenhøj; der maa ikke findes Ukrudt noget Steds, thi saa har man +det at kæmpe imod straks i den travle Foraarstid. Visne Blade maa +man ikke være for ivrig med at fjærne hen paa Efteraaret, thi +disse kan siddende paa Planten godt gøre deres Nytte som et Slags +Vinterdække. + +[Illustration: Naturlig Plantning med faa væsentlig indfødte +Arter. Kun Arundo Donax (til højre) røber at det hele er +Menneskeværk.] + + + + + +DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENHØJSPLANTER + + + +af _Andreas Madsen_. + + +I. VANDPLANTER. + +Paa Vandplanter er Danmark langt rigere end paa Klippeplanter. +Udfra et havemæssigt Synspunkt gør det intet til Sagen, at der +alene kan blive Tale om vore _ferske_ Vandes Blomsterverden, +eftersom Havets Plantevækst ikke ejer blot en Art som er under +Dyrkning. Havfladen er ganske blomsterløs, kun fladbundede +Kysters Brakvand dækkes sine Steder af _Flydende Vandranunkel's_ +hvide Blomstermylder. + +Vore vildtvoksende Vandplanter omfatter derfor i gængs Sprogbrug +udelukkende de Arter som træffes i Søerne, Aaerne, Bækkene, helt +ned til Tørvegrave og Vandhuller. Mange iblandt dem, forholdsvis +flere end af Landjordens indenlandske Flora, er saa smukke og +statelige, at vi ogsaa lader deres Blomster og Blade smykke +Havernes Vandpartier. Andre har vi derimod god Grund til at +betragte med mindre velvillige Blikke, maa afgjort holdes baade +fra Haverne hvor de kun optræder som Vandukrudt, fuldt saa +ondartet og vanskeligt at udrydde som Landjordens. Et Eksempel +herpaa er den kendte, oprindeligt amerikanske Art _Vandpest, +Elodea canadensis_. For ikke at tale om _Andemad_. + +Kun Arter der lader sig til Syne oppe i Luften enten med saavel +Blomster som Blade eller dog med Blomsterne alene, har vi nogen +Glæde af at indlemme blandt Havernes Kulturplanter, Den, iøvrigt +faatallige Gruppe, hvor _hele_ Planten til enhver Tid er +nedsænket i Vandet, _Hornblad, Vandkrans, Brasenføde, Vandpest_, +foruden enkelte andre, er lidet egnede til andet end +Stueakvarier, gennem hvis Glasvægge Planterne kan ses ogsaa fra +Siden. + +De Vandplanter hvis Blade svømmer eller rettere flyder i +Vandspejlet og hvis Blomster enten gør det samme eller dog gror +saa lavt at ogsaa de synes flydende, er derimod en Afdeling som +tæller mange udmærkede Arter, i hvis Spidse vi afgjort bør sætte +de to, danske Vandplanter som i alle Maader fortjener at indlede +vor Skildring, den _hvide_ og den _gule Aakande_. + +Om den hvide Aakande skriver Rostrups Flora, at den hører til +vore skønneste, indenlandske Planter, og at Blomsterne overgaar +alle andre i Størrelse. Men næst efter kommer den gule og begge +vore Aakander forstaar, hvad ellers ikke ret mange +hjemmevoksende Planter kan, at hævde sig overfor den store +Mængde af indførte, fremmede Arter. Og hvilke glimrende +Fremtoninger der findes blandt den nyere Tids udenlandske +Aakander, meddeles andetsteds i denne Bog. + +De vokser ikke sjeldent blandede sammen og klæder hinanden +fortræffeligt. Paa Baggrund af Bladenes grønne Ørige træder +Blomsterne frem i skinnende guldgul og sølvhvid Pragt, Det Hele +danner et saa skønt Billede, at Gartnerens Kunst ikke kan føje +noget til, Intet Under at Aakanderne, indbefattet Asiens og +Ægyptens berømte Lotus, fra de ældste Tider og overalt har +tiltrukken sig almindelig Opmærksomhed og er blevne folkekære +som faa andre Planter i Vand som paa Land. Herom vidner den +Vrimmel af Aakande-Navne, som vidt forskellige Tungemaal er +forsynede med. + +_Aakande_ er et gammelt Navn der var fælles for hele Norden og +atter svarede til gængse Navne længer sydpaa. Hvem der +oprindeligt maa have været den rette Aakande skønnes let, det er +utvivlsomt den Gule. Frugten, egentligt et "Bær", har virkeligt +Form som en Kande, medens den Hvide Aakandes er næsten +kuglerund, og stærkt minder om Opiumvalmuens Kapsel. Imidlertid +maatte Farven altid være den mest iøjnefaldende Forskel paa de to +Aakander, som begge kom til at bære dette Navn, der overførtes +fra den Gule til den Hvide. + +Vore ældste Plantebøger giver dog flere Navne at vælge imellem. +_Henrik Smid's_ Lægebog fra 1557 nævner ganske vist kun Hvid +Aakande, men kun af den Grund, at den regnedes for al være mere +brugbar som Lægemiddel end sin Slægtning. Som medicinsk Plante er +den iøvrigt nu gaaet af Brug. Derimod har _Simon Paullis "Flora +Danica_" tre forskellige Navne: _Aakande, Søe-Blomst, Søe-Blad_. + +De afledes hver fra sin Del af Planten, Frugten, Blomsten, +Bladet. Den fjerde Part Roden mindes i det gamle, men sjeldnere +Navn _Haarrod_, der hentyder til de tykke Rodstokkes tætte +Bundter af Trevlerødder. Aakande synes dog at have været det +gængse, danske Hovednavn. Folkenavne paa Planter og Dyr er ofte +Lignelser, hvis Billeder hentes fra Ting hvormed man er +fortrolig i det daglige Liv, og Kanden manglede neppe i noget +Hjem. Aakandernes store Frugter var ganske som lidt plumpt +formede Drikkekander at se til og den hvide Aakandes lignede +tykbugede Krus. Det var ikke til at tage fejl af og saaledes +opstod rundtom i Lande og Landsdele en Mængde Aakande Navne, som +man mere eller mindre træffende tog Sigte paa disse Ligheder. Det +falsterske _Søkrukke_, det jydske _Kællingkrus_, Svenskernes +_Smørkandekop_, Tyskernes _Eddikekrukke_, ligetil det engelske +_Brændevinsflaske_, et Navn som vist ogsaa skyldes en +Tankeforbindelse idet den gule Aakandes Blomster siges at udaande +en svag Duft af Whisky eller noget i den Retning. Det lyder da +lidt mistænkeligt, at en Botaniker et Steds meddeler sine Læsere, +at Aakandeblomsterne har en "ikke ubehagelig Lugt." + +I svenske Folkemaal kendes ogsaa det nøgne Navn _Kande_ og +sluttelig skal blot nævnes, at Thybomaalets _Pottelaage_ som Navn +for Bladene ogsaa tilhører disse Lignelser fra Køkkenets Verden. + +Paa Videnskabens Verdenssprog, Latin, bevarede begge de nordiske +Aakander gennem Aarhundreder Fællesnavnet Nymphaea, men omkring +Aaret 1800 fik de ikke længer Lov til at være i samme, botaniske +Slægt, men blev skilte i to. Det gamle _Nymphaea_ blev forbeholdt +den Hvide medens den Gule modtog Navnet _Nuphar_, som efter +Sigende er et arabisk Ord, der som Aakandenavn iøvrigt har været +kendt gennem hele Middelalderen ogsaa nord for Alperne, i en lidt +anden Form _Nénuphar_, er det mærkeligt nok gældende i +Nutidsfransk som Navn for begge Aakanderne. + +I Skolebøger og andre Skrifter for Børn og Ulærde var det nu +nødvendigt at lade to latinske Navne faa tilsvarende danske, det +lod sig ikke gøre at nøjes med det ene, Aakande. Den Gule blev +da kaldt _Nuphar lutea, Aakande_, den Hvide med ligeledes én +indenlandsk Art, _Nymphaea alba_, fik Navnet _Nøkkerose_. + +Selvfølgeligt blev Ordet Nøkkerose ikke valgt i Blinde. Det var +kendt fra gamle Dage som Folkenavn om just ikke i Dansk saa dog +i Norsk og Svensk og længer sydpaa kendtes den som Germanernes +_Nixenblume_. + +I den almene Opfattelse stod de nordiske Vandes Guddom, Nøkken, +som særligt knyttet til norske og svenske Sagn og Æventyr. Han +træffes i danske Digtning og Overtro, men kun sjældent og vel +altid under Paavirkning nordfra. Følgerigtigt maa da Nøkkens +Roser vokse ikke i vore, men i de to andre skandinaviske Landes +Søer og Aaer. Hermed passer det, at Videnskabernes Selskabs +Danske Ordbog skriver saaledes: "Nøkkerose, Norsk Plantenavn" og +i de Plante-Lærebøger, der udkom inden Norges Adskillelse fra +Danmark og hvori de norske Plantenavne altid vedføjes de danske, +henføres "Nøkkerose" ligeledes til Norge. Mest udbredt og +henført til begge Aakanderne synes det dog at være i svenske +Folkemaal. + +Foruden Nøkkerose kendes ogsaa Navnet _Nøkkeblomst_, og denne +Form er vistnok den som først indfører den ny Betegnelse i +_danske_ Bøger. I _Bredsdorffs "Haandbog over botaniske +Ekskursioner i Egnen om Sorø_, Kjøbenhavn, 1834" opføres: +Nymphaea, Nøkkeblomst og Nymphaea alba. Hvid Aakande. Som +Nøkkerose findes det i _Joh. Langes "Haandbog i den danske Flora, +1853_" og optages senere af Rostrup og andre Botanikere. Selv om +det egentligt er et svensk-norsk Navn, lader det sig meget vel +forsvare at indføre det ogsaa i det tredje nordiske Sprog. Men i +gængs Tale har Nøkkerose vanskeligt ved at trænge igennem. + +Et af gamle Simon Paullis Aakande Navne var _Søblad_. Det er i +sig selv ganske ligetil, men har dog givet Anledning til en Strid, +som endnu er standende, og hvis Hovedpunkt er Spørgsmaalet om +"Hjærterne" i det danske Rigsvaaben. Somme Historikere paastaar +jo, at de saakaldte Hjærter ikke er andet end Søblade, altsaa +Aakander. Er dette virkeligt Tilfældet, er der timedes vore to +fornemste Vandplanter større Hæder end nogen anden i vor Flora +baade til Lands og til Vands. + +Vi kender alle Kong Volmers Ord "I Skjoldet springe Løver og +Hjærter staar i Brand", og til disse Chr. Winther'ske Verslinjer +slutter sig Grundtvigs "Hjærter og Løver i sit Skjold, Danmark +har ført fra Hedenold". Hvad Digterne her synger om, har staaet +som Sandheder, ved hvilke der ikke turde rokkes, at fornægte dem +var at bryde selve den dyre Skjolderand. Men disse Historikere +har ikke Agtelse for nogetsomhelst. De sønderbryder Skjoldet, +laver Løverne til Leoparder og Hjærterne til Aakander. + +Til ingen Nytte fører de Bevis efter Bevis i Marken for, at det +_er_ saaledes. Den gamle Tydning af Rigsvaabnet er for mange en +Trossætning, hvorimod alle Fornuftgrunde preller af. Det er da +heller ikke Hensigten her at tage Standpunkt i Striden, men blot +sagtmodigt udtale, at det gamle Kongevaabens sindbilledlige +Betydning ikke forringes ved at faa Hjærterne ombyttede med +Søblade. En tredje dansk Digter Chr. Richardt har udbragt en +Skaal for hvert gyngende Aakandeblad til Ankers i Østersøens +Bølger, og Vaabnets Søblad bliver da Billedet paa Danmark værnet +af de tre Vaabendyr, de danske Hovedstrømme imellem Sjælland, +Fyn og Jylland. + +Er dette Sindbillede hentet fra en dansk Indsø, hvor Nøkkens +Roser gynger paa Vandspejlet, mindre skønt end Fremstillingen af +de blødende Hjærter, som i sig selv intet betyder? + +Som virkelige Aakandeblade, hvorimellem de store, skønne +Blomster er indstrøede, finder vi dem mange Steder hos _H. C. +Andersen_. I Æventyret _"Klokkedybet"_ mindes han Barndommens +Land ved Odense Aa, hvor de gule "Aaknapper" vokser, og han lader +_Dyndkongens Datter_ komme for Dagens Lys i en Aakandeblomst, der +aabner sig mod Solen. Naturens underfulde Herlighed i _Paradisets +Have_ aabenbarer sig ogsaa i Aakander, hvis Blomster er som en +rødgul, brændende Lue, som Vandet giver Næring. Det kan tænkes, +at Digteren har kendt de fremmede, røde Nokkeroser han bruger +aldrig delte Navn. som ikke er indgaaet i Folkesproget,--og +muligt husker han dem fra sine Rejser, men det er dog neppe +falden ham i Tanker, at hans eget Lands Vande en Gang med Tiden +skulde prydes af ikke alene røde, men ogsaa blaa Aakander, der +vel kunde maale sig med de Fantasiblomster, hvormed han smykkede +Edens Have. + +I _Aarets Historie_ breder Nordens hvide Lotus sine Blade over +Skovsøen, medens Varmen vælder ned i den dejlige Sommer, og i +_Tommelise_ sejler Æventyrets lille Heltinde ned ad Strømmen paa +et Aakandeblad, der føres af Sommerfuglen, et af de mest +henrivende Billeder ikke alene i dansk, men vel overhovedet i al +Æventyrdigtning. At H. C. Andersen her tænker paa Odense Aa, +viser det Træk, at Skruptudsen pynter sin Stue nede i Dybet med +de samme gule Aaknapper, der findes i "Klokkedybet", hvor Stedet +udtrykkelig nævnes. + +Hvor meget der endnu lod sig fortælle om vore hjemlige Søblade +er det dog paa Tiden at standse. Som en lille Modvægt imod den +megen Talen om Vaabenskjolde, om Æventyr og andet lærdt og skønt, +skal dog til Slutning nævnes en lille Enkelthed fra et helt andet +Felt. + +Enhver, som elsker Naturen, maa glædes ved at se Aakanderne i +deres fulde Sommerpragt og intet fremkalder selv midt i +Vinterens blomsterøde Mørke Mindet om de skønne Timer i højere +Grad end vore Vandes hvide og gule Roser, der ogsaa er blevne +sammenlignede med Liljer og Tulipaner. Vi tænker tilbage og +husker Sejlturen henad Aaen eller Søen forbi Aakandernes grønne +og blomstrende Rige, hvor man gærne prøver paa at plukke +Blomster, dog sædvanligt med lidet Held. Nede under dem leger +Fiskene med deres Finne, som skrevet staar i vore gamle +Folkeviser, og henover Vandspejlets Hjærter danser og flyver +glimrende Insekter, de skønne Sivbukke. Det falder os ikke ind, +at de beundrede Vandblomster ogsaa kan gøre Nytte, praktisk +Nytte paa Bordet og derefter i Munden. Det har muligt heller +ikke nogensinde været Tilfældet her i Landet, men i hvert Fald +oppe i Sverigs fattigere Egne har Almuefolk til Tider maattet +gøre Brug af Aakandernes kødede, stivelsesrige Rodstokke, som er +blevne malede og bagte til Nødbrød. Om dettes Næringsværd og Smag +har der ikke kunnet findes Oplysning, men selv om vi ikke +ønsker, det skal komme saavidt, er det mon fjernt ogsaa i vor, +lidet hyggelige Tidsalder at sende en Tanke til de Værdier, som +ligger paa Vandets Bund? + +Ligesom Storhederne i Menneskenes Rige gærne efterlignes af de +Smaa, saaledes er mange Vandplanter dannede i Aakandernes +Skikkelse. Med samme, flydende Hjærteblade, tilsvarende +Voksemaade og med Blomster i Gult og Hvidt, hos enkelte slaar +den hvide Farve dog over i Rosa og et endnu kraftigere Rødt. + +_Frøbid_ kan saaledes gælde for en Nøkkerose i Dværgeformat, og +kaldes da ogsaa i ældre Tid, hos Simon Paulli og andre med +Navnet: "Mindste Slags Aakande med hvide Blomster". Senere +godkendtes Frøbid som ikke alene Nordens, men de fleste andre +Sprogs gængse Navn, det latinske Artsnavn _morsus ranae_ er +udsprungen som ligefrem Oversættelse af Folkemaalet. Almindelig +som denne Plante er næsten allevegne og skønt meget net dog +langtfra fremtrædende dekorativ, frister den ikke til +Indplantning i Havernes Vandpartier. + +Det samme gælder vore _Vand Ranunkler_, hvis 6 forskellige danske +Arter i Lægfolks Øjne skuffende ligner hverandre, en enkelt af +dem hører, som allerede nævnt, til de meget faa Blomsterplanter, +der vover sig ud i om just ikke det salte Hav saa dog i det +stille Brakvand. Vand-Ranunklerne samles oftest i en særlig Slægt +_Frøpeber, Batrachium_, hvis mest iøjnefaldende Fællestræk er +_hvide_ Blomster, medens den tørrere Bunds Ranunkler--eller +Smørblomster--hos os alle er gulblomstrede. + +_Lyserøde_ Blomster, samlede i tykke Aks, har _Vand-Pileurt_. + +Dens lange, smalle Blade er skabte som hos de øvrige danske +Pileurter, der er mindre hæderlig kendte som slemt Ukrud i Haver +og paa Marker. I det Hele har Vand-Pileurt ikke det sædvanlige +Præg af at tilhøre det vaade Element og kan ogsaa tidt vandre +ind paa tørlagt Bund eller endog blive en ligesaa slem +Ukrudplante som sine Slægtninge Blegbladet og Ferskenbladet +Pileurt, fra hvilken Vand-Pileurt dog adskiller sig ved at være +fleraarig. Den tager sig afgjort bedst ud som svømmende med de +smukke rosenrøde Blomsteraks stikkende op over Vandskorpen og kan +herude ikke forveksles med nogen anden Pileurt. + +Til samme Gruppe. Flydeplanterne, hører endnu to Planter, som kun +med et vist Forbehold henføres til _danske_ Vandplanter. De har +begge i en fjern Fortid vokset i vore ferske Vande, men gør det +ikke længer; med en vis historisk Ret tilhører de dog stadig vor +Flora og deres Udeladelse vil af flere Grunde være paafaldende. + +Den ene er _Hornnødden, Trapa natans_, hvis Blade ikke kan vække +Strid om Rigsvaabnets "Søblade" eller "Hjærter", eftersom de +snarere har været Forbilleder for "Ruder" paa Spillekortene. +Hornnøddens ejendommelige Ydre og mærkelige Historie vil iøvrigt +mangen Læser kende fra Sophus Bauditz's "Fortællinger fra +Skovridergaarden", hvor man finder dens veltrufne Portræt. Man +ved da, at Trapa er uddød her i Landet. Om dens Forekomst for +maaske Aartusinder siden, derom vidner Fundet af Hornnødden +først i lollandske Tørvemoser, senere ogsaa fra Steder paa +Sjælland og i Jylland, I vore Dage er den sjælden i hele Nord- og +Mellemeuropa og gaar som en uddøende Art stadigt tilbage. Der +gaar Sagn om, at en ivrig Planteven en Gang satte sig for at +genindføre Trapa natans i den danske Flora. Med Lommerne fyldte, +strittede han Nødderne ud de flest mulige Steder, det hed sig +endog, at de paa Jærnbanerejser blev kastede ud af +Kupevinduerne, naar Toget gik tæt forbi en Sø, Aa eller blot et +Vandhul, men der forlyder intet om, at der nogetsteds i Landet +viste sig levende Hornnødplanter. + +Skønt Hornnøddens Ydre er meget beskedent, vil de svømmende +Ruderblade altid vække Opmærksomhed, selv om man ikke har læst +Bauditz eller fra anden Side kender Plantens mærkelige Historie, +som i "Skovridergaarden" er behandlet med nogen digterisk +Frihed. Men Trapa har aabenbart noget vanskeligt ved at finde +sig til Rette i det nuværende Danmark, hvad saa end Grunden kan +være og sætter i hvert Fald sjældent modne Frugter. Om Dyrkningen +vil Læseren andetsteds i denne Bog finde de fornødne Oplysninger. + +Den anden Vandplante, hvis Borgerret her i Landet blev nævnt som +tvivlsom er _Limnanthemum nymphoides_, der ligeledes forlængst +har ophørt med at være vildvoksende hos os, men hvis Frugter ved +at være fundne i Tørvemoser eller dybt i jordlagene vidner om en +fordums Tilværelse. Dens Forhold i Nutiden er dog helt anderledes +end Hornnøddens. + +Flygtigt set minder denne Plante om Gul Aakande. Bladene er flere +Gange mindre, men smukt hjærteformede, Blomsterne ved nærmere +Eftersyn langtfra aakandelignende, men ligner mere store, gule +Aurikler. Planten hører til Ensianfamilien, der tæller saamange +skønne Arter og særligt en Mængde Alpeplanter. + +Hvorfor, kan Læseren spørge, præsenterer vi dog Planten under et +skrækkeligt, langt og svært latinsk Navn. Lad os høre et godt, +dansk Ord. Desværre er dette Ønske lettere at sige end at +opfylde. Limnanthenum savner et Navn med hjemlig Klang, en +ligefrem Følge af, at den er saa lidet kendt. + +Efter at have vokset hos os i Stenalderen eller anden +Oldtidsperiode forsvandt L. (som vi foreløbigt kalder den) ganske +og dukkede først op i den nyeste Tid. Naar vi træffer den i vor +ældre, botaniske Litteratur er Grunden den, at Planten voksede i +Syd-Holsten, særligt i Elben og dens Bifloder som en Tid lang +regnedes for Artens Nordgrænse. Sydpaa var den udbredt over hele +Nordtyskland dog intetsteds særlig almindelig. + +Da Hertugdømmerne gik tabt, skulde L. dermed være slettet af den +danske Flora, men omtrent samtidigt fandt man den i det +egentlige Danmark; e. 1863 i Fæstningsgravene ved Kronborg, +senere flere Steder i sjællandske Aaer, desuden i Odense Aa og i +de allersidste Aar i Vor Aa i Nordjylland. Overalt siges den at +være indplantet, ikke virkelig vildtvoksende, I Modsætning til +Hornnødden lader saaledes L. til at føle sig meget vel til Mode +i Nutidens Danmark, og i Sverig, i hvis Strømme den ligeledes er +plantet, er det samme Tilfældet. Den rykker stadigt længer +nordpaa og agter vistnok paany at erobre sig en blivende Plads +indenfor den skandinaviske Flora. + +I nyere, botaniske Bøger opføres L. med det danske Navn, +_Søblad_, der som vi har hørt er et af Aakandens gamle Navne. Som +Navn paa Limnanthemum er det misvisende alene af den Grund, at +det kan lede til den Tro, at Rigsvaabnets "Søblade"--eller +"Hjærter"--i Virkeligheden er denne Arts Blade, hvad aldeles ikke +kan være Tilfældet. Man ser ogsaa Planten opført som +_Aakande-Søblad_, men et saa kunstigt Ord vinder aldrig Indgang i +daglig Tale. I Sverig, hvor L. jo ogsaa er ny. har Botanikerne +lignende Navne-Vanskeligheder, et af de foreslaaede Navne er her +det poetiske _Søguld_. + +Saameget rigere er L. paa videnskabelige Navne. Foruden de ny +tillige _Nymphoides peltatum, Villarsia nymphoides_ og endnu +flere som for næsten alles Vedkommende omfatter et _nymphoides_, +der henpeger paa Ligheden med Aakanderne. + +I Havernes Vandpartier vil den, hvad man saa foretrækker at +sige, altid gøre sig gældende. Hvem som ikke forud kender +"Søguldet" vil hvert Aar kunne finde det blomstrende i Juli og +August i et af Vandbassinerne i Botanisk Have i København. + +Der kunde fremdrages endnu flere Vandplanter af første Grad, +hvormed vi forstaar Arter, som enten gennem hele deres +Tilværelse holder sig skjulte nede under Vandet eller kun lader +sig tilsyne med Bladene flydende paa Vandspejlet samt en Tid +ogsaa med Blomsterne ragende op. Det her nævnte lille Udvalg +omfatter dog de mest iøjnefaldende af vore indenlandske "ægte" +Vandplanter. + +I ethvert nogenlunde rummeligt Ferskvand findes en Række +forskellige Plantesamlag, der skifter i regelbunden Følge +efterhaanden som man nærmer sig Bredden. Længst ud gaar +Aakanderne, dog sjælden paa dybere Vand end ca. 2-2,5 m, paa +lavere Vand breder Vandranunklerne, Frøbid og andre sig tidt +over sammenhængende, store Flader. _Andemad_ ikke at forglemme. +Overfor dette Vandukrud kan enhver Vandgartner, hvis man tør +bruge dette Udtryk, som Slagsang kunne istemme Hostrups kendte +Vise "Andemad, væk, den Fordring bær vi frem". Og i Hartkorn med +Andemaden slaar han Grøde og Vandpest, foruden andet der lægger +sig kvælende som et Kistelaag over Vandet og helt kan standse +Strømmen. + +Paa Grænsen mellem Land og Vand breder der sig almindelig en +Bræmme af Siv og Rør isprængt en broget Blanding af alskens +Urter, hvorimellem mange af vore højeste, stateligste og +skønnest blomstrende Planter, delvis de samme der smykker +Moserne, hvis Plantevækst atter danner Overgangen til Engfloraen. + +[Illustration: Aakander, Havevarieteter i Søen i D. T. Poulsens +Planteskole ved Kvistgaard] + +Disse Planter hverken svømmer eller flyder, men hæver deres +Blomster og Lov højt til Vejrs. Deres lavere Dele staar derimod i +aabent Vand og handler stik imod den gamle Sundhedsregel at holde +Fødderne tørre og varme. + +Her pranger de store Skærmplanter _Vand Kvan, Billebo_ og +_Mærke_, jævnsides _Hjortetrøst_ og _Kattehale_ med lillarøde +Blomsterstande. Her gror vor vilde, gule _Iris_, hvis Skønhed +ikke er ringere end dens fremmede, mangefarvede Slægtninges, og +vi øjner de smukke, mørkegule _Fredløs_-Blomster. Om Foraaret +skinner alt vidt og bredt gult af blomstrende _Kabelejer_, og hen +paa Sommeren farves store Strækninger hvide af _Mjødurternes_ +Skarer. Imellem de Store titter _Forglemmigejerne_ frem med +blide, blaa Øjne, de rosa _Dueurter_ og forskellige _Ranunkler_ i +gængs Tale kaldte Smørblomster. + +Indenfor Sø- og Aabreddernes Planteverden mærker vi os til +Slutning endnu to, som ikke hører til de ringeste, _Brudelys_ og +_Pilblad_. Begge af samme Familie: Blomstersivene og begge +særdeles statelige, af en egen Skønhed, som langtfra er pralende +men ganske stilfærdig. + +Deres Navne er saa træffende, at ingen kunde tænkes bedre. Den +ene er opkaldt efter sine Blomster, den anden efter Bladene. +Brudelys, hvis Stængel virkelig er saa rank som et Lys, afslutter +øverst med en mangestraalet Skærm, en Kandelaber, hvis +enkelte Blus er rosarøde eller nu og da ligesom solblegede, +næsten snehvide Blomster. Den svarer fuldtud til sit smukke +Navn, der mærkeligt nok kun synes kendt i det danske Sprog og +endda er af nyere Oprindelse. + +Ældre Botanikere som _Kylling_ kalder den "Siv med rødagtige +Blomster", hvilket mere er en højst ufuldkommen Beskrivelse end +et Navn, senere blev _Aasir_ (lig Aapryd) foreslaaet, vist af +Botanikeren _Viborg_. Paa Bornholm gik den under Navnet +"Brudelys", og dette Navn blev heldigvis gangbart i almindeligt +Rigsmaal, og nu kendes Planten herhjemme ikke under noget andet. +Brudelys er ret almindelig, men optræder dog sjeldnere i større +Mængder samme Sted. + +_Pilblad_ har i Modsætning til Brudelys et Navn som vist i alle +Sprog er ensbetydende og fremhæver Bladets mærkelige Pil- eller +Spydform. Man har allevegne set bort fra de dog i sig selv +smukke, blegrøde Blomster. Allerstærkest hævdes den fælles +Grundtanke i vor egen, eneste indenlandske Pilblads latinske Navn +_Sagittaria sagittifolia_, et kraftigt malende Dobbeltnavn i Stil +med et Bjørnstjerne Bjørnson. De mange fremmede, især amerikanske +Arter varierer Bladformen indenfor samme Hovedform paa en +interessant og fornøjelig Maade. + +Pilblad maa plantes paa ret lavt Vand, ellers udsætter man sig +for en ubehagelig Overraskelse, idet Planten kan optræde som +Forsvindingskunstner og helt blive borte under Vandet. Dette +svarer til, hvad ikke sjælden finder Sted ude i Naturen paa +dybere Vand eller i stærkt rindende Strøm, hvori Pilblad +omdannes til lange, slappe Græs- eller Sivblade, der holder sig +rent undersøiske. Man ser intetsomhelst til Blade over Vandet og +ligesaalidt til Blomster. Hermed mister Sagittaria selvfølgelig +al dekorativ Værd som Prydplante og maa i denne Skikkelse +nærmest regnes for Vandukrud. + +Pilblad er kun truffen enkelte Steder paa Sjælland, mangler helt +paa næsten alle øvrige Øer, men bliver ret almindelig i de +vestjydske Aaer, hvor ogsaa Brudelys er mere talrig end +andetsteds. + +Denne Skildring af danske Vandplanter meddeler kun spredte og +ret tilfældige Træk, men kan dog vel give en Forestilling om, at +vi _paa dette Omraade vel er et lille, men ingenlunde noget +fattigt Land_, + + + + +II. STENHØJSPLANTER + +Saafremt "Stenhøjsplanter" tages i Ordets snævrere Forstand af +Alpeplanter eller Højfjeldsarter, er det indlysende, at Danmarks +vildtvoksende Flora maa give blank op paa dette Felt. I et Land, +hvor Bjærg kun er Bakke, kan der højst regnet blive Tale om +Klippeplanter, som i denne Egenskab endda udelukkende er +knyttede til den ene Ø, Bornholm, hvis Granitvægges Plantevækst +huser adskillige Arter, som er sjeldne eller endog helt mangler i +vore andre Landsdele. + +Det bør dog indskydes, at denne Fattigdom +paa Alpeplanter ikke gælder for Islands, Færøernes og Grønlands +Vedkommende. Deroppe vokser en Vrimmel af Arter, som næsten alle +genfindes paa de norske og svenske Fjælde, men savnes i det +danske og øvrige europæiske Lavland. + +Mange af de Planteslægter, som udgør den faste Stok paa Havernes +Stenhøje, og der vil træffes i enhver Samling, har ganske vist +ogsaa Medlemmer indenfor det egentlige Danmarks Grænser. Slægter +som Alyssum, Arabis, Arenaria, Campanula, Draba, Erica, +Gentiana, Primula, Silene og flere endnu. Men de _dyrkede_ Arter +er overvejende indførte fra fremmede, bjærgrige Lande, medens de +indenlandske Arter i de samme Slægter maa opsøges i Moser, paa +Marker og Enge, i Skove og paa Heder, kort sagt alle andre +Steder end paa Stene og Klipper. + +I den danske Flora kan vi da kun vente at finde et Mindstemaal +af Planter, hvis Navne hentyder til stenede Voksesteder. Det +indførte Naaletræ, Bjærgfyrren, Hedens Skovtræ svarer herhjemme +aldeles ikke til sit Navn, og vi træffer i det Hele kun to +Slægter, hvis blotte Navne udtaler, at de rettelig tilhører +Bjærglandene. Det er _Stenbræk_ og _Stenurt_. + +Af disse to maa endda Stenbræk--_Saxifraga_--gaa ud som dansk +Stenhøjsplante forsaavidt dens tre, indenlandske Arter fornægter +deres Navn. En vokser paa Enge, en anden i Moser, den tredje paa +sandede Marker. Vor almindeligste Art _Kornet Stenbræk_ er en +smuk Engplante, som lejlighedsvis og gærne med fyldte Blomster +finder Plads paa Havernes kunstige Klipper, hvor den dog ikke er +egnet til at vække større Opsigt. I Norge findes derimod c. 15 +forskellige Saxifraga-Arter, og i Grønland gaar flere Medlemmer +af denne store Slægt saa højt mod Nord, som der overhovedet +træffes Blomsterplanter. + +Stenurt, _Sedum_, forholder sig helt anderledes og kan med Rette +fremdrages som den mest udprægede danske Stenhøjsplante-Slægt. +Mindst af Præget har _Sedum maximum_, Sankt Hansurten, oftest at +finde i solaabne Krat, paa Bakkeskrænter, langs Strandbredder +eller nu og da venligt vinkende ned fra gamle, mosgroede +Straatage. Ved at optræde i usædvanlig Mængde og Frodighed paa de +bornholmske Granitklipper giver dog Sankt-Hansurten tydeligt til +Kende, at ogsaa den er af Stenurternes Slægt, selv om den +forstaar at tilpasse sig Lavlandets Natur. + +Danske Flora'er, som Raunkiær's og Rostrup's nævner en hel, +lille Række andre Sedum-Arter, men ved nærmere Eftersyn opdager +vi, at de næsten alle opgives som "forvildede". Hverken _album, +mite, rupestre, stellatum_ og flere endnu regner Botanikerne for +virkeligt vildvoksende, deres rette Hjem er andetsteds, iøvrigt +ikke langt borte, de vokser saavel i Sverig-Norge som sydpaa i +de mellemeuropæiske Bjærge. + +Disse "forvildede" Stenurter bør dog ingenlunde sættes i Klasse +med almindeligt, mere eller mindre ondartet Ukrud, der meget mod +vor Vilje breder sig i Haver og paa Marker. Det er nydelige +Smaaplanter, hvis saftfulde Grønt og fine, gule, hvide eller +rosa fremstraalede Stjærneblomster liver op imellem de døde +Sten, og i Stedet for det mere flove "Stenurt" havde de fortjent +at bevare deres gamle, danske Navn _"Stenpryd"_. + +Vi selv--Plantevenner og Blomsterkendere--har udbredt de +fremmede Stenurter, i det, som Rostrup skriver, "Folk har moret +sig med at udsaa Frø af disse Planter", flere af dem bredte sig +ved Selvsaaning "af sig selv", som det hedder og slog, +bogstaveligt, Rod i den danske Flora. Om dem alle gælder, hvad +Rafn's Flora fra Aar 1800 vedføjede om Hvid Stenurt, at "den er +smuk nok til at fortjene en Plads i Haven". + +Denne _Hvid Stenurt, Sedum album_, er meget almindelig langs +Strandvejen mellem København og Helsingør, den er her dog neppe +ældre end c. 1850, hvorimod den allerede 1822 er opnoteret fra +et Stendige ved Frederiksdal nær Furesøen. Endnu tidligere er +den bleven set paa Fyn, hvor Rafn har den fra et Stendige tæt ved +Herregaarden Ulriksholm, som altsaa er dens ældste, paaviselige +Findested her i Landet, løvrigt er det usikkert, om Sedum album +som dansk kun er "forvildet"; enkelte Botanikere mener, at den +paa Bornholms Klipper, hvor den findes i Mængde, maa regnes for +ligesaa oprindelig vildvoksende som Granitterrænets øvrige +Planteverden. Paa dette Sted har Menneskehaand knapt udsaaet +den. + +Aldeles utvivlsom af dansk Indfødsret er _Bidende Stenurt, Beduin +acre_. Ogsaa den foretrækker Stendiger og Klipper, men selv om +hvert Stengærde forsvandt, vilde _"Bladeløs"_, som den kaldes i +ældre dansk, ikke være aftaget videre i Antal. Den føler sig som +hjemme paa sandede Marker og Bakker, og E. Warming nævner den som +en af de 20 Blomsterplanter, der udgør de vestjydske Havklitters +første, fattige Flora. Aaret rundt ses dens Skudender stikke opad +Sandet næsten som smaa, mørkerøde Hoveder, og hen paa Sommeren er +dens blomstrende, guldskinnende Tuer meget iøjnefaldende i det +hvide Sand. + +Ligesom sine Frænder holder Bidende Stenurt sig langtfra altid +Salmistens Paabud om at søge de nedrige Steder efterrettelig, +den stræber tværtimod efter at naa op i Højheden, selv om den +der kun kommer til at ligge paa Straa. Hvor den fæster Rod paa +Straatagene, kan Sankt Hansurten slaa Følge, og lejlighedsvis +træffer de ogsaa et tredje Medlem af just ikke samme Slægt, +Sedum, men dog tilhørende en fælles Familie, _de Tyk-bladede_ paa +Latin kaldet _Crassulaceae_. Denne Nummer tre røber alene ved +Navnet _Tagløg_ sit vanlige Voksested. + +Slægten Tagløg eller Husløg, _Sempervivum_, opføres i Kataloger +over Stenhøjsplanter med 30 eller endnu flere, forskellige Arter, +hvoraf de fleste udenfor Blomstringstiden ligner hverandre +skuffende. Hovedparten stammer fra Europas og Asiens Bjærge og er +saa at sige af Naturen bestemte til Plantning paa Havernes +kunstige Klipper. Middelhavslandenes Flora tæller adskillige +Sempervivum-Arter, hvoraf enkelte ligner den store Napoleon i at +have overskredet Alperne, ganske vist ad den modsatte Vej, fra +Syd mod Nord. Men kun en eneste er naaet helt op til Danmark, ja +længere endda, lige til Norge, og da den heroppe er uden nære +Slægtninge, kaldes Arten, _Sempervivum tectorum_, ligefremt +_Tagløg_, uden noget Tillægsord. + +Med denne Plantes Indvandring hos os har det sin egen +Sammenhæng, der ikke er uden historisk Interesse. + +I sin Hjemstavn, Sydeuropas Alper, er tectorum i Lighed med +andre Tagløg-Arter en udpræget Klippeplante. Langt tilbage i +Oldtiden var den kendt af Hvermand, og man brugte de tykke, +saftige Bladrosetter, der overskaarne ligesom Saftplanters Blade +i det Hele var et udmærket Husraad, et kølende, lægende Middel +mod Brandsaar, Bylder ja selv mod Ligtorne. For at have +Semperviven, den stedselevende, som Plantekendere kaldte den, nær +ved Haanden, indplantedes den i Urtepotter eller plantedes frit +ud paa Tagene, som den Gang neppe var straatækte, men snarere +græstørvklædte. + +[Illustration: Stenhøjsparti at store Klippesten rigeligt +beplantet med forholdsvis faa Arter.] + +Folketroen drager imidlertid Slutninger paa sin egen Maade og +gik ud fra, at denne gode Urt, der saa fortrinligt slukte +Branden, der rasede i vort eget Kød, ogsaa var skikket til at +værne mod Ilden fraoven, mod Himlens Lyn. Derfor satte man +Husløget til at være Lynafleder paa Menneskers Boliger og Kvægets +Stalde, og af samme Grund indviedes Planten til den gamle +Tordengud, Romernes Jupiter, hvilket fik sit ydre Udtryk i det +folkelige Navn _Barba Jovis_, Jupiters Skæg, som de ældste +Oldtidsforfattere kalder den. + +Troen paa Tagløgets undergørende Kraft bredte sig stadigt længer +mod Nord, og fjernt fra dens Hjem plantede man Sempervivum paa +Tagene. + +Med al sin Agtelse for Oldtidens nedarvede Visdom levede +Middelalderen videre paa den klassiske Tro paa Tagløget som +Lynamulet, hvad der var saa meget mere rørende, som selve Himlen +utvivlsomt ofte har givet sig til Kende, at den ingenlunde var +ligesaa stærk i Troen, men uærbødigt kunde lade sine Lynstraaler +splintre de skrøbelige Tage, selv om de var nok saa fyldte med +Jupiters Skæg. Dette Navn bevaredes i Munkelatinen, men ulærde +Germaner ombyttede den romerske Tordenguds Navn med et mere +hjemligt og kaldte Planten Donars Bart, Tors Skæg, der senere i +gængs Tale forvanskedes til Donnerbart eller Donnerkraut. + +Et mærkeligt Vidnesbyrd om Tordenurtens store Ry er bevaret i de +saakaldte Kapitularier, Forordninger, som Kejser Karl den store +c. 812 lod affatte vedrørende Driften af Krongodserne. Heri +findes en Liste over de Køkken- og Krydderurter samt Frugttræer, +som Kejseren ønskede skulde dyrkes. Sidst af Urtehavens ialt 72 +Arter nævnes Barba Jovis, i Oversættelse lyder Stedet saaledes: +"Gartneren skal have Tagløg paa sit Hus." + +Den første danske Plantebog, _Simon Paullis Flora danica_, +udgivet 1648, skriver følgende om Husløget eller Sankt +Hans-Løget, som tectorum her kaldes: "Denne Urt voxer her i disse +Lande saare mangfoldigen paa Landsbyen. Thi den tidt ikke +alleniste groer nedre paa Taget, men endda øverst paa Ryg-Aasen +...." 40 Aar senere meddeler _Kyllings Viridarium Danium_, den +første Fortegnelse over alle den Gang kendte danske +Blomsterplanter kort men godt, om Tagløgets Forekomst: "Paa +Tagene mange Steder". + +Dette passer nu ikke længer saa ganske. Tagløget er ved at blive +en Sjældenhed og maa siges at falde som Offer for flere +sammenstødende Omstændigheder. Ingen har mere Tiltro til det som +Lynafleder og Brandskader læges paa anden Vis end ved Saftblade, +ligesom Straatagene lader vel tarvelige selv til +Husmandshjemmene og derfor langt fra er saa raadende som i vore +Bedsteforældres Tid. Tilpasse sig mere nutidssvarende Taganlæg +kan Husløget ikke, og saaledes staar den før saa udbredte Plante +i Fare for at blive husvild. Ligesom sin gamle Nabo Storken hører +den til det Danmark, som forsvinder. + +Priset være da Havernes Stenhøje og kunstige Klipper, hvor +Stenurter og Husløg kan dyrkes fra Slægt til Slægt. Selv en +mindre Samling Stenhøjsplanter indeholder gærne en eller flere +Sempervivum-Arter. Har man frit Valg, bør man sikkert foretrække +tectorum fremfor nogen anden. Som et mangehundredaarig Medlem af +Danmarks Planteverden fortjener den alene i Kraft af sin +minderige Fortid at sættes øverst paa Listen. + +Straatagenes Forsvinden er til at bære, men at ogsaa vore +Stengærder er i stærk Aftagen, maa ærgre den vildvoksende Floras +Venner. De hegnede i fordums Dage næsten hver Marklod, hvert +Krat og mange Haver, men regnes i vor Tid nærmest for Ødselhed. +Hvormange samfundsnyttige Skærver kan saadan et Dige af lutter +store Kampesten ikke give Stof til! Man river Stengærderne ned, +og hvad plejer der at komme i Stedet? Hæsligt, ondskabsfuldt, +næsten modbydeligt Pigtraadshegn. + +Faa Steder er eller var Botanikerne kærere end Stendiger. Der er +fredhellige Arnesteder, hvor mange forskellige Arter kappes om +Pladsen, og man næsten altid finder Planter, som ellers ikke +vokser i Omegnen. Her er Sjældenhederne værnede mod Leens, +Plovens eller Spadens Ødelæggelsesværk. Jordens tiltagende +Opdyrkning griber jo overalt forstyrrende ind i Landets +oprindelige Plante- og Dyreverden. + +Navnlig paa Stensætninger om Haver træffes den frodigt voksende +_Linaria Cymbalaria_, paa Dansk kaldet med et skrækkeligt Navn +_Haandlappet Torskemund_, ikke helt sjældent. Ogsaa den hører til +de "forvildede" og er endda kommen ret sent her til Landet. +Hornemans "Plantelære" fra c. 1820 nævner den som tilsyneladende +vildvoksende kun fra et enkelt Sted i det daværende Danmark, +Muren om Gottorp Slotspark. Rostrup forbigaar den helt i sin +Flora's første Udgave 1860, i de senere omtales Cymbalaria som +forvildet hist og her, og den er aabenbart, modsat Tagløget, i +Tiltagende herhjemme. Italien nævnes som dens egentlige Hjem, og +Romafarere kender den fra den evige Stads Ruiner, som den klæder +med sin tætte, grønne Kappe. Paa Stenhøje, hvor Cymbalarien skal +vokse jævnsides andre, breder den sig oftest alt for voldsomt, +kryber vidt og bredt til alle Sider og er ikke til at blive af +med, selv om man gerne vilde. Hvor den har Plads nok til +Raadighed gør den god Fyldest, er udmærket til Stengrotter og +Mure, hvorimod den bør fraraades paa egentlige Stenhøje. Som +smuk Ampelplante er Linaria Cymbalaria velkendt under Navn af +_"Huslig Lykke_". + +Udenfor Blomsterplanternes Række maa Flertallet af danske +_Bregner_ fremhæves som Stenhøjsplanter i dobbelt Betydning. De +træffes i fri Natur ofte paa Stendiger og Klipper og egner sig +som dyrkede fortrinligt til at plantes paa tilsvarende Steder. + +_Engelsød, Polypodium vulgare_, er vor almindeligste +Stengærde-Bregne, men dog langt mindre bunden til Sten og Klipper +end mangen anden Bregne, hvoraf de smaa, henrivende +_Radeløv-Arter_, Slægten _Asplenium_, hører til de Planter, som +allermest er ramte af Menneskenes skaanselløse Fremfærd mod deres +foretrukne Voksepladser. Vore fire Radeløvbregner er alle sjældne +og bliver det stadigt mere. _Nordisk Radeløv_, som endnu for +30-40 Aar siden stod opført fra ikke faa Steder rundtom i Landet, +hovedsagelig paa Stengærder, har disses Aftagen næsten bragt til +fuldstændig Forsvinden. Kun Bornholms Granitklipper skylder vi, +at saavel Radeløv-Arterne som andre stenelskende Planter endnu +synes at have en lang Fremtid for sig som Medlemmer af den danske +Flora, og i særdeles Grad er vor Klippeø et Paradis for alle +danske Bregner. + +Selvfølgelig kunde der endnu fremdrages en lang Række +vildvoksende Planter, som der var Grund til at skænke Plads paa +Havestenhøjen. Da de i den fri Natur ikke særligt søger stenede +Voksesteder, foreligger næppe Grund til at skænke dem Omtale som +danske Stenhøjsplanter. Vi maa indrømme i den Forstand +Overskriftens Ordlyd er taget, falder Udbyttet temmeligt magert. +Som vort Land nu en Gang er indrettet, kunde det ikke blive +anderledes. Og helt uden Interesse er Beretningen om vore +hjemlige beskedne Alpeplanter dog forhaabentlig ikke. + +[Illustration: Lille nordamerikansk Vandhave med stor +Plantesamling. Cementkanten burde skjuls; men Ejeren vil nødig +undvære den under sit Arbejde i Bassinet.] + +[Illustration: Fig. 53. Iris Kæmpferi eller lævigata i +Knuthenborg Park.] + + + + + +UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER + + + +(Ved _Axel Lange_). + + +Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en +dansk Amatør kunde tænkes at komme til at beskæftige sig med. +Medens der saaledes er nævnt et forholdsvis stort Antal Arter, +er Tallet paa Have-Varieteter forsætligt bragt ned, idet +saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger. + +_Acorus calamus, "Kalmus"_, er en meterhøj Plante med en Mængde +ubetydelige Blomster i en lang, tæt Kolbe. Bladene brede, +græslignende. Rodstokken er meget aromatisk. Der findes en +brogetbladet Varietet. Mosehuller og Søbredder paa lavt Vand. + +_A. gramineus_ fra Japan og dens Varietet _fol. var_. med brogede +Blade, er lave, tueformede Planter med græslignende Blade. De kan +anvendes som Indfatning om Mosebede. + +_Aira cæspitosa, "Mose-Bunke"_, 1 m høj. Et her i Landet +almindelig udbredt Græs, som vokser i tætte Tuer. I dyrket +Tilstand bliver Tuerne meget store og fyldige. Smaa-Aksene i den +rigtforgrenede Stand er violetbrune. En Varietet med blege eller +gyldne Smaa-Aks: _pallida_ er overordentlig smuk og maa anbefales +i meget høj Grad. Mosebed. + +_Alisma plantago, "Skeblad"_. Indtil meterhøj Plante med ret +store, æg-hjærteformede Blade og smaa hvide Blomster i en stor +Top. Mosehuller eller Sø paa lavt Vand. + +_Allium senescens_. Europa. 35 cm høj. Bladene er lange, +linieformede; Blomsterskaftet noget sammentrykt med en tæt Skærm +af matlilla Blomster. Mosebed. Juni. + +_Apogoneton distachyum_ fra S. Afrika, kan om Sommeren dyrkes ude +i smaa, lune Vandhuller, men maa om Vinteren holdes i Koldhus. +Bladene har lang Stilk og flydende Plade. Blomsterne hvide, af +stærk, ejendommelig Duft, samlede i en mærkelig tokløftet +Blomsterstand. + +_Astilbe_. Denne Slægt, som slutter sig nær til _Spiræa_, rummer +en Mængde prægtige Arter og Hybrider. Bladene er gærne flere +Gange fjersnitdelte. Blomsterne er smaa, men meget talrige, +samlede i store Stande. De formeres let ved Deling. Egner sig +særlig til Plantning paa Mosebede, ved Vandløb eller omkring +Springvandsbassiner. Halvskygge. + +Af Arter kan nævnes: _A. Davidi_. 1,5 m. Bladafsnittene +ægformede, grovt savtakkede. Blomsterne lyskarmin i en meget +langstrakt, smal topformet Stand. August. _A. grandis_. 1 m. +Bladafsnittene ægformede, skarpt savtakkede. Blomsterne +gullighvide i langstrakt Top. August. _A. japonica (Hoteja +japonica_). Bladafsnittene elliptisk-lancetformede, blanke. +Blomsterne hvide i pyramideformet Top. Juni. _A. rivularis_, +Himalaya. 1-1,5 m. Bladafsnittene store, ægformet-elliptiske. +Blomsterne gullighvide. Juni. + +Af smukke Hybrider kan anføres: _A. Arendsii, "Kriemhilde", +"Lachskönigin", Rubella, "Queen Alexandra", "Gerbe de neige"_. +løvrigt henvises til rige Udvalg i Handelsgartnerkatalogerne. + +_Avena elatior, "Draphavre"_. Af dette almindelige, vildtvoksende +Græs findes en smuk hvidbroget Varietet, som er lavere og tættere +af Vækst end Hovedarten. Formeres let ved Deling og egner sig til +Indfatning omkring Mosebede. + +_Batrachium aquatile, fluitans_ og _circinata_ o. a. Arter. +Vandplanter med Undervandsblade, der er mangedelte med +traadformede eller børsteformede Afsnit, de to førstnævnte Arter +har ofte tillige Flydeblade. Blomsterne hvide. Plantes i +Smaasøer eller Vandhuller og breder sig let, saa at de i +Blomstringstiden kan danne ligesom et helt hvidt Tæppe over +Vandfladen. + +[Illustration: Fig. 54. Butomus umbellatus. (Disse og følgende +6 Billeder efter "Nordens Flora").] + +[Illustration: Fig. 55. Calla palustris.]. + +_Butomus umbellatus, "Brudelys"_. En af vore smukkeste, hjemlige +Planter. Dens Blade er lange, linieformede. Blomsterskaftet, som +bliver meterhøjt, bærer en Skærm af langstilkede, lysrøde +Blomster. Plantes paa lavt Vand i Søen mellem Dunhammere og andre +vilde Planter eller i smaa Vandhuller i Mosebedet. Juni-Juli. + +_Calla palustris, "Kær-Mysse"_. Bladene friskgrønne, blanke, +hjærteformede; Blomsterne samlede i Kolbe med et stort +Hylsterblad, som udvendig er grønt og indvendig hvidt; efter +Blomsterne udvikles Bærrene, der tilsidst bliver røde. Trives +bedst i Halvskygge paa dyndet Bund og lavt Vand; i Sol bliver +Bladene mindre og blegere grønne. Ca. 1/4 m høj. Juni-Juli. + +_Caltha alpina_ er næppe mere end en Varietet af _C. palustris_; +den er større end denne. + +_C. leptosepala_ fra Nord Amerika er ca. 30 cm høj. Bladene +æg-ovale med hjærteformet Basis, Blomsterne med 7-10 gullighvide +Bægerblade. Plantes i fugtigt Mosebed. + +_C. palustris, "Eng-Kabeleje"_. Denne almindelige Plante fra vore +Enge har hjærteformet-nyreformede, blanke, mørkegrønne Blade og +æg-gule Blomster. Fortrinlig til Plantning langs Vandløb gennem +Mosebedet. Det er en Plante, der varierer betydeligt m. H. t. +Bladenes Størrelse, Form og Blankhed, saavelsom i Blomsternes +Størrelse og Rigdom, ogsaa af de fyldblomstrede: _fl. pl._, som +blomstrer længere end de enkelte, findes flere Typer. + +_Cardamine pratensis, "Engkarse"_ med blegt lillarosa Blomster og +navnlig dens Varietet. _fl. pl_. med større og stærkt fyldte +Blomster er en god lille Plante til Mosebed. + +_Carex, "Star"_. Mange af de danske Arter er meget dekorative og +kan anvendes til Indplantning i Mosebede eller ved Søbredder. De +her anførte er blandt de bedste. + +_Carex acutiformis_ og dens Varietet _fol. var_. med hvidstribede +Blade plantes ved Søbred eller paa lavt Vand. + +_C. pseudocyperus_. Smuk, gulgrøn Art med hængende Aks. Vokser +gærne i Tørvegrave lige over Vandspejlet, plantes derfor bedst +paa Randen af Mosehuller. + +_C. riparia. _1 m høj. Aksene tykke, brune og blanke. Af denne +Art findes en brogetblandet Varietet: _fol. var_. Plantes i +Mosehuller paa lavt Vand. + +Af Star-Arter fra fremmede Lande kan nævnes: + +_C. Buchanani_. Ny Zeland. Bladene er smalle, næsten +traadformede, tørre i Spidsen, og gennem hele deres Længde +iøvrigt af en ejendommelig brun Farve, saa at Planten ser ud, +som om den var vissen. Synes fuldstændig haardfør her i Landet. +Mosebed, baade paa fugtig og temmelig tør Bund. + +_C. comans_. Ny Zeland. Bladene er traadformede, fine, samlede i +tætte Tuer. Om dens Haardførhed her i Landet kan intet bestemt +siges endnu, af og til gaar den ud om Vinteren, medens den til +andre Tider synes at kunne modstaa en Del Kulde; maaske er det +overdreven Fugtighed om Vinteren, som den ikke taaler. + +_C. Grayi_. Nord Amerika. Ca. 1 m høj, ejendommelig Art. Aksene +er kugleformede med spidst, kegleformede, oppustede Frugthylstre. +Søbred eller Mosebed. + +_C. muskingumensis_. Nord Amerika. Vokser i tætte Tuer. Skuddene +c. 80 cm trøje med mange Blade. De grønne Smaa-Aks er samlede i en +aksformet Stand i Skuddets Spids. Søbred eller Mosebed. + +[Illustration: Fig. 56. Caltha palustris.] + +[Illustration: Fig. 57. Hottonia palustris.] + +_Chamænerium angustifolium, "Gederams"_. En smuk, meterhøj +Plante med lange underjordiske Udløbere og store, karminrøde +Blomster i en lang Klase. Plantes paa den tørre Del af +Mosebedet. + +_Chrysosplenium alternifolium_ og _oppositifolium, "Milturt"_. To +lave Planter med lysgrønt og gulgrønt Løv og ubetydelige +Blomster. Dyrkes paa beskyggede, fugtige Steder. + +_Comarum palustre, "Kragefod"_. Skuddene lange, nedliggende eller +opstigende med uligefinnede Blade, der er blaagrønne paa +Undersiden. Blomsterne brunrøde. Plantes i den fugtigste Del af +Mosebedet. + +_Cornus canadensis_ fra Nord Amerika og _Cornus suecica, +"Hønsebær"_ fra Europa (ogsaa Danmark) er to lave Planter, som +har smaa sortrøde Blomster, der er omgivne af fire store, +kronbladlignende, hvide Svøbblade, hvilke træder i Kronens Sted +som Vejleder for Insekterne. Efter Blomstringen følger ret store +røde "Bær". Plantes i Halvskygge, _suecica_ paa vaad, +_canadensis_ paa noget tørrere Mosejord. + +_Drosera, "Soldug"_. Denne artrige Slægt har 3 Repræsentanter her +i Landet: _intermedia, longifolia_ og _rotundifolia_, og andre er +næppe haardføre her. De er af Interesse paa Grund af deres Evne +til at fange Insekter, og de er smukke Planter ved deres elegante +Kirtelhaarsbeklædning: talrige røde Haar, hvert med en stor +klæbrig Draabe i Spidsen; men da de dels er vanskelige at faa +dyrket til Fuldkommenhed og dels paa Grund af deres Lidenhed ikke +let kan gøre sig gældende mellem de andre kraftigere voksende +Moseplanter, bør man snarere prøve deres Dyrkning paa fugtige +Steder paa Stenhøjen. + +_Dryopteris cristatum_. Bladene er enkelt fjersnitdelte med +fligede Afsnit. Er en smuk lille Bregne, som ikke al Tid er lige +villig til at trives. + +_D. thelypteris_. En lille Bregne med findelt, lysgrønt Løv. Ved +sine krybende Jordstængler breder den sig over store Flader. +Formeres let ved Deling. Mosebed. + +_Elisma natans, "Søpryd"_. Bladene lancetformede, blanke, +svømmende. Blomsterne hvide. Plantes i Mosehuller. + +_Elodea canadensis, "Vandpest"_ eller _"Vandstopperen"_. Var +oprindelig kun vildtvoksende i Nord Amerika, men har bredt sig +over store Dele af Jordens tempererede Egne. Vokser i +stillestaaende og rindende Vand. Bør aldrig indplantes i +Vandsamlinger i Haver, da den breder sig meget stærkt og er +vanskelig at udrydde igen. + +_Epipactis palustris_. Hører til Orchidéfamilien. Blomsten er +brunlig med hvid og rødstribet Læbe. 25 cm høj. Juni. Dyrkes i +fugtig Mosejord. + +_Equisetum maximum, Elfenbens Padderokke_. Særlig smuk paa Grund +af de høje Skud med lysgrøn eller næsten hvid Hovedstængel og +talrige, friskgrønne Sidegrene. Plantes i Mosebed eller langs +Vandløb. Ved underjordiske Udløbere kan den brede sig vidt +omkring, saa at der pludseligt skyder Skud op langt borte fra +Moderplanten. Sol eller Halvskygge. + +_E. silvaticum_. Langt svagere og lavere af Vækst. Sidegrenene +fintgrenede; en meget sirlig Art. Plantes i Halvskygge eller +Skygge paa halvfugtig Bund. + +[Illustration: Fig. 58. Lysimachia vulgaris] + +[Illustration: Fig. 59. Lythrum salicaria] + +_Eriophorum, "Kæruld"_. Disse Planter har en vis dekorativ Værd +ved den fine, hvide Frøuld, som udvikles efter Blomstringen. +Arterne _angustifolia_ og _latifolia_ har Udløbere og breder sig +derfor, medens Arten _vaginatum_, som har tueformet Vækst, er +mere stedbunden. Plantes i den vaadeste Del af Mosebedet. + +_Eupatorium cannabinum_ med blegrøde og _E. purpureum_ fra Nord +Amerika med karmoisinrøde Blomster, egner sig til Plantning med +andre Stauder som Bræmme om Søen. Den dobbeltblomstrede E. +_cannabium_ har klarere rosenrøde Blomster end Hovedarten. + +_Euphorbia palustris_. Meterhøj Staude med gulgrønne Blomster. +Mosebed. + +_Geranium palustre, "Kær-Storkenæb"_. 60 cm høj Staude med +haanddelte Blade og lyskarmin Blomster 2 og 2 sammen. Juli. +Halvskygge paa fugtig Bund. Formeres let ved Deling. + +_Glyceria aquatica, "Sødgræs"_. Højt og smukt Græs, som plantes +mellem andre høje Stauder paa lavt Vand. Varieteten _fol. var_. +med smukke hvidstribede Blade passer bedst til Mosebedet i dettes +tørrere Del, den bliver let for grøn, hvis den staar fugtigt. + +_Gunnera manicata_ fra Brasilien og _G. scabra_ fra Chile er +grove, men meget dekorative Stauder. Bladene er haanddelte, saa +store som Rhabarberblade, tornede. Blomsterne, som enkeltvis er +meget smaa, er samlede i en stor Stand. Under gunstige Klimaer +kan de plantes helt nede i Vandkanten eller paa flad Søbred, som +af og til oversvømmes af Vand; her gør man vel i at plante dem +noget tørrere. For at trives fordrer de rigelig Næring og god +Vinterdækning. + +_Helosciadium repens_. Bladene fjersnitdelte. Blomsterne +ubetydelige, hvide, i Skærm. Paa Grund af sin krybende, tætte +Vækst danner den sammenhængende, grønne Tæpper og er derfor +meget anvendelig til Dækning af nøgne Pletter i Mosebedet. + +_Hottonia palustris. "Vandrøllike"_. 35cm høj. Løvet meget +findelt, for Størstedelen nedsænket i Vand. Blomsterne lysrøde +eller næsten hvide, eller ogsaa karminrøde, i Kranse opad en +rank Stængel. Juni. Trives bedst i Grave eller Grøfter med +dyndet Bund og med stillestaaende eller svagt rindende Vand. +Meget dekorativ. + +_Imperata sacchariflora_. Amurland. Meterhøjt Græs med en stor, +silkeblød hvid Blomsterstand. Formeres let ved Deling og breder +sig snart. Plantes i Mosebed eller omkring Vandbassiner. + +_Iris acoroides_. Ligner den danske Sværdlilie, men er betydelig +højere--indtil 2 m--og har bleggule Blomster. Plantes mellem +Typha o.l. paa lavt Vand. Juli. + +_I. Kæmpferi_ (eller _lævigata)_. Denne afviger ret betydeligt +fra de almindelige Iris (_germanica_-Typen), idet Blomsten er +meget fladere end hos disse. Der eksisterer en Mængde +fortræffelige Sorter baade af japansk og europæisk Tiltrækning +med prægtige Farver. Plantes ved Søbred eller ved Vandløb. + +_I. ochroleuca_. Ca. 1,4 m. Blomsterne hvide med gul Tegning. +Juli. + +_I. pseudacorus, "Gul Sværdlilie"_. Ca. 1,2 m. Blomsterne gule. +Juli. Søbred. + +_I. sibirica_. 1 m. Bladene smalle. Blomsterne blaa, en Varietet: +_"Snow queen"_ har hvide Blomster. Juni. + +[Illustration: Fig. 60. Menyanthes trifoliata] + +[Illustration: Fig. 61. Utricularia vulgaris] + +_I. virginica_. 80 cm. Blomsterne blaa. Juni. + +Foruden disse Iris Arter kan flere andre anbefales til Plantning +ved Vandsamlinger hvad enten dette er naturlige Søer eller +kunstige, regelmæssige Vandbassiner. Blomsternes smukke Former +og rene Farver, gør denne Slægt til en af de ypperste +Vandhaveplanter. + +_Juncus glaucus_. Danner c. 80 cm høje, tætte Tuer af blaagraa, +traadformede Skud. Mosebed eller Søbred. + +_Limnanthemum nymphæoides, "Søblad"_. Til Trods for at det er en +smuk Plante--den har svømmende, næsten kredsrunde Blade og gule, +frynsede Blomster--bør det fraraades at indplante denne +Vandplante i Bassiner eller Søer, hvor man ønsker nogen fri +Vandflade; overladt til sig selv vil den hurtig dække hele +Vandpartiets Overflade med sine Blade, og den er næsten ikke til +at udrydde, hvor den først har faaet Indpas. + +_Limnanthes albu_ og _L. Douglasii_ fra Nord Amerika er to +enaarige Planter, som egner sig til at saa paa nøgne Pletter i +Mosebedet. Den første har fjersnitdelte, blaagrønne Blade og +hvide Blomster, den anden har fjersnitdelt, gulgrønt Løv med +fligede Afsnit og hvide Blomster med gul Midte. Saas i April og +blomstrer i Juli. Den sidste er den villigste. + +_Lychnis flos cuculi, "Trævlekrone"_. Blomsterne lysrøde, +frynsede. Juni. Varieteten _fl. pl_. med fyldte Kroner holder +Blomsterne længere end Hovedarten. + +_Lysichiton kamtschatcense_. Hører til Arum-Familien og har et +bleggult Hylsterblad. Hvorvidt den er haardfør her i Landet vides +endnu ikke med Sikkerhed, da det kun er faa Aar siden, den er +bragt hertil. + +_Lysimachia nummularia_. Krybende Plante med smaa, næsten +kredsrunde Blade og gule, enlige Blomster. Egner sig til Dækning +af Grøftekanter eller Bunden i Mosebede. + +_L. thyrsiflora, "Gulddusk"_. Planten opret 40--50 cm med smaa +gule Blomster i tætte Klaser. Plantes paa lavt Vand i Mosehuller +eller i svagt rindende Vand. Juli. + +_Mentha_. Forskellige Mynte-Arter trives godt paa fugtig Bund og +kan paa Grund af deres krydret-vellugtende Blade anbefales til +Plantning paa Mosebed. + +_Menyanthes trifoliata, "Bukkeblad"_. Blomsterne blegrosa, +frynsede, i Klase. Breder sig overordentlig let paa sumpet Bund. + +_Mimulus Langsdorffii, "Abeblomst"_ fra Amerika. (Bedst kendt +under Navn af _M. luteus_; dette er dog en anden Plante) 60 cm. +Blomsterne gule. Plantes ved Vandløb i Skygge eller Halvskygge. +Breder sig let viden om ved Selvsaaning, men er let at holde +indenfor rimelige Grænser. + +_Myosotis palustris_. Dette er den almindelig kendte +_"Eng-Forglemmigej"_. Blomsterne lysblaa. Plantes i og ved +Vandløb, ogsaa udmærket anvendelig som Indfatning om Mosebede. +Formeres let ved Deling. Juni Juli. Der findes talrige +Varieteter, som udmærker sig ved kompakt Vækst eller særlig +Blomsterrigdom, ligeledes findes hvidblomstrede Varieteter. + +_Myriophyllum, "Tusindblad"_. Skønt disse Planter er meget +sirlige, har de næppe nogen Betydning som Frilands-Vandplanter, +De er nemlig Undervandsplanter, og det fine Løv gør sig +vanskeligt gældende, undtagen hvis Vandet er meget klart og +gennemsigtigt. + +[Illustration: Fig. 62. Astilbe Arendsii.] + +_Nuphar advena_. Nord Amerika. Ligner en Del vor danske Aakande, +men Planten er noget grovere i alle Dele. Bladene hæver sig gærne +noget op over Vandet. + +_N. japonicum_. Japan. Bladene aflangt pilformet-hjærteformede. +Blomsterne rødgule. + +_N. luteum, Aakande_. Bladene mørkegrønne, nyreformede, blanke, +svømmende. Blomsterne næsten kugleformede, æg gule, stærkt +duftende. Plantes i Søer og i svagt rindende Vand. + +_N. pumilum_. Mindre i alle Dele, men ligner ellers den +almindelige Aakande. Egner sig godt til Plantning i cement-støbte +Frilandsaquarier. + +_Nymphæa alba, "Nøkkerose"_. Bladene ligner Aakandens. Blomsterne +store, hvide, bægerformede, meget smukke. Plantes i Søer og svagt +rindende Vand. + +_N. alba v. rosea_ fra Sverrig har rosenrøde Blomster. + +Under Arts- eller Varietetsnavnene: _biradiata, candida, odorata, +tuberosa_ dyrkes Planter, som slutter sig meget nær til _Nymphæa +alba_. + +Ved kunstig Tiltrækning er der navnlig i den sidste halve +Menneskealder tiltrukket prægtige Hybrider, hvis Tal næsten er +_legio_, og som det i dette lille Værk vilde føre for vidt at +skildre indgaaende. Flere af disse Hybrider er saa farveprægtige, +at de fuldt ud kan sættes paa Højde med de tropiske +Nymphæa-Arter. Af hvidblomstrede kan nævnes: _Gladstoniana, +lactea, Marliacea albida_. Gule Blomster har _Odorata sulphurea, +Marliacea chromatella_. Af rosa kan fremhæves: _Colossea, +Marliacea rosea_, stærkere røde er: _atropurpurea, Escarboucle, +James Brydon_. løvrigt henvises til Gartner-Kataloger. + +_Onoclea sensibilis_. Denne smukke Bregne fra Nord Amerika har +glatte, matgrønne, fjersnitdelte Blade med lappede Afsnit. +Plantes i Halvskygge eller Skygge. 40 cm. + +_Orchis, "Gøgeurt"_. De danske Arter _O. incarnatus, latifolius_ +og _maculatus_ samt _O. foliosus_ fra Madeira kan plantes paa +Mosebed. Alle de anførte Arter har røde Blomster i Klase. De to +første plantes paa vaad Vokseplads, de to sidstnævnte i den +tørrere Del af Mosebedet. + +_Orontium aquaticum_. Nord Amerika. Blomsterne smaa, gule, +samlede i en tæt Kolbe med hurtigt affaldende Hylsterblad. +Bladpladen er elliptisk, mørkegrøn paa Oversiden, bleggrøn paa +Undersiden, oftest svømmende paa Vandoverfladen. Plantes i +stillestaaende Vand med dyndet Bund. + +_Osmunda regalis, "Kongebregne"_. En meget smuk Bregne med +dobbelt fjersnitdelt, glat Løv, den øvre Del af Bladet bestaar +af en Mængde Smaa-Aks af Sporehuse. Kan naa en meget smuk +Udvikling paa fugtig Bund i Halvskygge og er en af Mosebedets +mest dekorative Planter. + +_Peltanda virginica_. Nord Amerika. Bladet er +pilformet-spydformet, rent grønt. Plantes paa lavt Vand i en lun +Krog, og vil da maaske nok kunne udholde vor Vinter. + +[Illustration: Fig. 63. Iris sibirica "Snow Queen".] + +_Petasites officinalis, "Pestilensurt", "Hestehov"_. Blomsterne +smudsigrøde, fremkommer allerede i April inden Bladene; disse er +meget store, næsten kredsrunde, langstilkede. Planten trives +ypperligt paa fugtig Bund og kan f. Eks. anvendes til at dække +grimme Afløb. + +_P. japonicus_. Blomsterne gulliggrønne i det tidlige Foraar. +Bladene store, friskgrønne. Anvendes paa lignende Maade som +forrige. + +_P. spurius_. Bladene triangulære, hvidfiltede paa Undersiden. +Trives godt paa sandede Søbredder. + +_Phragmites communis, "Tagrør"_. Et højt (c. 2 m) stateligt Græs +med stor, silkeglinsende Top. Kan trives paa vaad Bund og helt ud +paa dybt Vand. Navnlig fortrinligt til Bræmme omkring store Søer. +En Varietet: _fol. aureis_ har gulbrogede Blade og guldgule +Stængler. + +[Illustration: Fig. 64. Nymphæa Marliacea chromatella.] + +_Pinguicula vulgaris, "Vibefedt"_. 8 cm. Blomsterne violette paa +en fin Stilk fra en Roset af klæbrig-fedtede Blade. +Insektfangende. Bedst trives den paa fugtig Jord, saavel sandet +som leret eller moseagtig, imellem andre Planter (Græs), som kan +skærme lidt for den uden dog paa nogen Maade at vokse op over +den, saa at den kommer i Skygge. Juni. + +_Polygonum bistorta, "Slangeurt"_. Blomsterne blegrøde i et +endestillet Aks. 1 m høj. Mosebed. Juli. Halvskygge. + +_Pontederia cordata_. Nord Amerika. Bladene aflangt hjærteformede +paa lange Stilke; Blomsterne blaa, i Klase. Kan af og til +overvintre paa Friland, men for en Sikkerheds Skyld er det bedst +at have nogle Eksemplarer i Hus om Vinteren. Maa plantes paa en +lun Plads paa lavt Vand. + +_Potamogeton natans, polygonifolius, prælongus_ og _rufescens_. +De to første har Flydeblade, de to sidste kun Undervandsblade, +men da disse er store og smukke, kan Arterne finde Anvendelse til +Indplantning i Bassiner, hvor Vandet kan holde sig klart og +gennemsigtigt. + +_Primula farinosa, "Engestjerne"_. Blomsterne rødlilla i Skærm. +Bladene smalle, gulmelede. En meget skøn lille Plante, som, +plantet i Masse eller spredt mellem andre lave Moseplanter, er af +ypperlig Virkning. Maj. + +_P. luteola_. Kaukasus. Ca. 20 cm høj med en rigtblomstret Skærm +af gule fladkravede Blomster. + +_P. sikkimensis_ fra Himalaya, bliver 30 cm høj, efter +Afblomstringen endnu højere. Blomsterne i Skærm, lysgule, +nikkende, vellugtende. Bladene friskgrønne. Juni. + +_Ranunculus aconitifolius_ med mørkegrønt, haanddelt Løv og +talrige, hvide Blomster, har hjemme i Mellemeuropas fugtige +Bjærgskove. Trives vel i Skygge eller Halvskygge paa fugtig, +muldet Jord eller ved Vandløb. En Varietet med fyldte hvide +Blomster, _"Sølvknap"_, er almindelig dyrket. Juni-Juli. + +_Ranunculus lingua_ er en meterhøj Plante med lange, +lancetformede Blade og store, gule Blomster. Trives i og ved +Vand. + +_Rodgersia podophylla_. 60 cm. Bladene hjulformede med 5 omvendt +kileformede, spidslappede Afsnit. Blomsterne gullighvide, meget +smaa i rigtblomstrende Stande. Juli. + +_R. tabularis_. 1 m. Bladene næsten kredsrunde, 40 cm i Diameter. +Blomsterne smaa, gullig-hvide i en stor, forgrenet, rigtblomstret +Stand. + +Begge disse Arter trives paa Mosebed paa en lun, ikke for vaad +Vokseplads. + +_Sagittaria sagittifolia, "Pilblad"_. Bladene pilformede, +Blomsterne hvide. Dybt Vand, stille eller rindende. + +_Saxifraga peltata_. Nord Amerika. 1 m. Blomsterne lysrøde, +talrige i en stor Stand, udvikles før Bladene. Maj. Bladene +næsten kredsrunde paa lange Stilke. Mosebed eller Søbred. + +_Scirpus, "Kogleaks". S. lacustris_ og _S. Tabernæmontani_ er +høje, bladløse Planter almindeligt kaldet "Siv". Plantes i Søer +paa lavt eller dybt Vand, den sidstnævnte trives endog i +Brakvand. + +_S. Tabernæmontani v. zebrinus_ har smukt +hvid-(tvær)stribede Skud. + +_S. atrovirens_ fra Nord Amerika og _S. silvaticus_ fra Europa, +Danmark, med græsagtige Blade, egner sig til Mosebed. _S. +maritimus_ trives i Brakvand. + +_Senecio ligularia_. 1 m. Bladene store, hjærteformede, takkede. +De gule Kurve samlede i en langstrakt Klase. Juli. + +[Illustration: Fig. 65. Spiræa gigantea] + +_S. tanguticus_. 1 m. Bladene store, fjersnitdelte med fligede +Afsnit. Blomsterne gule i smaa Kurve i rigtforgrenet Stand. Juli. + +_S. Veitchianus_. 1,3 m. Bladene meget store, hjærteformede, +langstilkede. Blomsterne gule i store (6 cm i Diam.) Kurve, +samlede i en stor fyldig Klase. August. Alle 3 Arter fortrinlige +til Mosebed. Af andre Arter kan nævnes: _S. aquaticus, S. +clivorum, S. Wilsonianus_ (se Staudebogen). + +_Spiræa_. Blomsterne er gærne meget smaa, men da de er samlede i +Mængde i store Stande, bliver de dog af kraftig Virkning. +Fortræffelige til Plantning paa Mosebed, ved Søbredder og ved +Vandløb, _S. aruncus_ ogsaa god som Solitærplante. Formeres ved +Deling. + +[Illustration: Fig. 66. Trollius "Goldquelle" (øverst).] + +_S. aruncus_. Indtil 2 m høj. Blomsterstandene meget store, +flødehvide. Hanplantens Blomsterstand kønnere, men af kortere +Varighed end Hunplantens. + +_S. gigantea_. 2 m. Bladene haandlappet-fligede. Blomsterne +hvide. + +_S. lobata_. Nord Amerika. Blomsterne røde. + +_S. palmata_. Nord Amerika. Blomsterne røde; Bladene +haandlappede. + +_S. ulmaria, "Mjødurt"_. Blomsterne gullig-hvide. En i vore Enge +og Grøfter almindelig udbredt Plante. Der findes en smuk, +fyldtblomstret Varietet. + +_Stenanthium robustum_. Denne prægtige nordamerikanske Plantes +Haardførhed bør nærmere prøves, inden den anbefales til +almindelig Plantning. Blomsterne hvide, smaa, i store +rigtforgrenede Stande. Kræver en lun Vokseplads. + +_Stratiotes aloides, "Krebseklo"_. Bladene olivengrønne i Roset. +Vokser i stillestaaende eller svagt rindende Vand. + +_Symplocarpus foetidus_. Nord Amerika. Af Familien Araceæ. +Hylsterbladet er udvendigt gult med mørkviolet, indvendigt +mørkviolet, omgivende en kort og tyk Kolbe. Ildelugtende. +Bladene, som udvikles efter Blomstringen, er æg-hjærteformede, +temmelig store. Plantes paa lun Plads i Mosebedet. Da den kun +har været dyrket i ringe Grad her i Landet, maa dens Haardførhed +maaske endnu drages i Tvivl. + +_Trapa natans, "Hornnød"_, med de smukke, rudeformede Flydeblade +og de ejendommelige Frugter, som af og til findes i vore Moser, +hvoraf kan ses, at Planten i svundne Tider har vokset vildt her i +Landet, kan kun bringes til god Udvikling i lune Vandsamlinger. +Den er enaarig. + +_Trollius, "Engblomme"_. Bladene er hos alle Arterne haanddelte; +Blomsterne mer eller mindre kugleformede, gule (fra cremefarvede +til mørkt orangegule). Arterne ligner hverandre indbyrdes, ved +Bastardering er der yderligere frembragt Mellemformer og særlig +rigtblomstrende og smukt farvede Hybrider. Af Arter kan nævnes: +_T. asiaticus_ orangegul; _T. caucasicus_ orangegul og _T. +europæus_ lysgul, heraf en Varietet _albidus_ med flødehvide +Blomster. Af Hybrider kan nævnes _"Goldquelle"_ og _"Orange +globe_". + +Den lille Art _T. pumilus_, Himalaya, er betydelig lavere af +Vækst end de andre her nævnte Arter; Blomsterne er fladere, rent +gule; af denne en mere storblomstret Form: _yunnanense_. +Engblommerne er særdeles anvendelige til Plantning paa Mosebed +eller andre fugtige Bede eller til Anbringelse ved Søbredder. + +_Typha, "Dunhammer"_, er store kraftigtvoksende Planter med +uanselige Blomster samlede i en tæt brun Kolbe; Bladene er +grove, græsbladagtige. _T. angustifolia_ med smalle, lange Blade +og tynde Kolber. Ca. 2 m. _T. latifolia_ med brede Blade og +tykke Kolber. Ca. 2 m. _T. minima_ spinklere end de foregaaende +med kortere Kolbe. _T. Shuttleworthi_ af meget kraftig Vækst. +Arterne plantes paa lavt Vand i Søbredsbræmmen mellem andre +kraftigtvoksende Planter. Bedst anvendelige ved store Søer. + +_Zizania aquatica_ er en enaarig, nordamerikansk Græsart, hvis +Frø med Begærlighed ædes af Vandfugle; bør derfor udsaas, hvor +saadanne Fugle holder til. + +Foruden de her nævnte Arter er der talrige andre Planter, som +kan anvendes med Fordel til Plantning omkring Søer, ved Vandløb +eller paa fugtige Bede. Her skal saaledes nævnes: + +Juncus effusus, Lysimachia vulgaris, Lythrum alatum, salicaria +og virgatum, Thalictrum aquilegifolium, Sparganium ramosum og +simplex, Utricularia vulgaris. + +Endvidere kan Opmærksomheden henledes paa de overordentlige +interessante, insektædende, nordamerikanske _Sarracenia-Arter_, +som synes at være til Dels haardføre her i Landet. + +[Illustration: Kanal i Bregentved Have's ældre Del, tjener +foruden til Bortledning af Vandet fra Kaskaden, der ses i +Baggrunden, tillige som dekorativt Led af Anlæg] + +[Illustration: Fig. 67 Achillea tomentosa i C. V. Langes Gartneri +i Frederikssund.] + + + + + +UDVALG AF STENHØJSPLANTER + + + +(Ved _Axel Lange_). + + +Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en +dansk Amatør kunde tænkes at komme til at beskæftige sig med. +Medens der saaledes er nævnt et forholdsvis stort Antal Arter, +er Tallet paa Have-Varieteter forsætligt bragt ned, idet +saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger. + +_Acæna_. En Del Arter af denne Slægt, der for største Delen +stammer fra den sydlige Halvkugle, er haardføre og kan anbefales +til Dyrkning paa vore Stenhøje. Bladene er enkelt eller dobbelt +fjersnitdelte. Blomsterne ubetydelige i tætte Stande. + +_A. Buchanani_. 3 cm. Danner store, tætte, sammenhængende Tæpper. +Bladene er graaliggrønne eller næsten sølvhvide, med rundagtige, +savtakkede Afsnit. Blomsterne i smaa, kugleformede Stande. Juni. +Fortrinlig til Beklædning af solbeskinnede, tørre Flader. + +_A. glaucophylla_. Skuddene nedliggende med blaagrønne, +fjersnitdelte Blade, hvis Afsnit er ovale, grovt savtakkede. +Blomsterne i store kugleformede Stande. Juni. + +_A. Hieronymi_. Skuddene indtil 50 cm lange, nedliggende, fryser +hvert Aar ned til eller omtrent ned til Basis. Løvet smukt, +dobbelt fjersnitdelt, frisk grønt. Blomsterne i cylindriske +Stande. Juli. Trives bedst i Halvskygge. + +_A. microphylla_. 5 cm. Ligner _A. Buchanani_, men er noget +løsere af Vækst og danner derfor ikke saa tætte Tæpper. Løvet er +kobberfarvet. Anvendelse som _A. Buchanani_. + +_Acantholimon_, af Familien _Plumbaginaceæ_, omfatter en Række +Arter, der alle stammer fra Orienten. De er ret ens af Udseende; +fælles for dem er det, at Bladene er sylformede eller næsten +naaleformede, tætsiddende, og at Blomsterne er blegrøde eller +rosenrøde. Juli. Planterne former sig i tætte Puder, som +efterhaanden kan antage ret betydelige Dimensioner. A. plantes +bedst som smaa Planter i smalle Revner paa store Klippeblokke i +fuld Sol; de dybtgaaende Rødder, som disse Planter har, og da +særlig de, der er tiltrukne ved Frøudsæd, gør, at de kan trives +paa en saadan Plads uden at lide ved Tørke. + +Af Arter skal særlig nævnes: + +_A. androsaceum, A. glumaceum_ og _A. venustum_. + +_Achillea_ (herunder _Ptarmica_, som ofte regnes for en særlig +Slægt). Blomsterne i Kurve, gule eller hvide, Kurvene samlede i +Halvskærm. + +_A. Clavennæ_. 25 cm. Bladene fjerfligede, graa af +Filtbeklædning. Blomsterne hvide. Juni. + +_A. Grisebachi_. 20 cm. Bladene faa cm lange, tungeformede, +fjersnitdelte, graafiltede. Blomsterne hvide. Maj-Juni. + +_A. moschata_. 20 cm. Bladene grønne, dybt fjersnitdelte. +Blomsterne hvide. Juni. + +_A. tomentosa. 25_ cm. Bladene smalle, fjersnitdelte, Afsnittene +atter snitdelte med næsten haarformede Smaaafsnit. Blomsterne +gule. Juni--Juli. + +Alle Arterne formeres let ved Deling. Plantes mellem Smaasten +paa jævne eller skraa Flader helst i større Mængde eller ogsaa i +vandrette Klipperevner. _A. moschata_ bør dog plantes paa +nordvendt Stenhøj eller paa Morænebed. + +_Adonis_ har fintdelt Løv og prægtige gule Blomster i det tidlige +Foraar. Højde c. 25 cm. Af almindelig Staudetype; danner +efterhaanden store Blokke. Formeres ved Deling, men bør kun +sjældent omplantes, da de netop er af bedst Virkning, naar +Blomsterne myldrer op tæt ved hverandre. Plantes paa muldet, +fugtig, men veldrænet Plads. + +Der findes flere hverandre nærstaaende Arter, som navnlig +adskilles ved Forskel i Løvet og i Blomstringstiden. Hjemsted: +Syd-Europa, Øst-Europa, Asien. + +_A. amurensis_. Marts. Heraf en fyldtblomstret Varietet. Løvet +blankt, ligner fintdelte Bregneblade. + +_A. vernalis_. Maj. + +_A. wolgensis_. April. + +_Aethionema coridifolium_ fra Libanon har nedliggende Skud tæt +besat med lancetformede, glatte Blade; Blomsterne rosa i tætte +Klaser. Plantes imellem løse Sten i porøs Jord. + +_Agrostis rupestris_. 12 cm. Et lille fint Græs med næsten +haarformigt fine Blade og en forgrenet Top af meget smaa +brunlige Smaaaks. Plantes i vandrette Klipperevner eller mellem +løse Smaasten i let Jord. + +_Alchimilla alpina_. Dens Blomster er smaa og ubetydelige, +bleggrønne, men Løvet er smukt og gør derved Planten anvendelig +paa Stenhøjen. Bladene er dybt haanddelte med smalle Afsnit, der +er silkehaarede og derved sølvglinsende især paa Undersiden. + +_A. splendens_ ligner _alpina_, men er stærkere sølvglinsende. +Meget lette at dyrke. Kan anbringes hvorsomhelst paa Stenhøjen +undtagen i Skygge. + +_Alyssum montanum_. Skuddene nedliggende, Bladene noget graalige. +Blomsterne rent gule i tætblomstrede Klaser, vellugtende. + +_A. rostratum_. Lilleasien, Grækenland. 25 cm. Blomsterne gule. +Juli. + +_A. saxatile_. Planten af ret grov og udbredt Vækst. Løvet +graaliggrønt. Blomsterne udvikles i overordentlige Mængder og +gør derved Planten til en værdifuld Stenhøjsplante, de er gule +og samlede i store Stande. En Varietet _fl. pl._, har fyldte +Blomster, endvidere findes andre Former med blegere gule Blomster +og med mere sluttet Vækst. Særlig fortrinlig til Plantning i +Stengærder, Mure, store Klippeblokke. Taaler fuld Sol og maa +helst have let Jord. + +_A. spinosum_ er en ejendommelig lille Plante, der danner smaa, +runde Buske med graaligt Løv og smaa, hvide Blomster. Gamle Grene +omdannes til Torne. Plantes i fuld Sol i Klipperevner (vandrette) +eller imellem løse Smaasten. + +_Anchusa myosotidiflora_. 25 cm. Bladene stilkede, hjærteformede. +Blomsterne smaa, himmelblaa i rigtblomstrede Stande. Er vel nok +lidt grov af Vækst, navnlig efter Afblomstringen eller mod +Slutningen af Blomstringen, men bør dog alligevel anbefales paa +det bedste paa Grund af de prægtigt farvede Blomster, som +fremkommer allerede i April. Plantes bedst imellem Sten, som +flankerer større Kløfter. Formeres let ved Deling, og man kan +hyppigt finde selvsaaede Planter ved Siden af de gamle. + +[Illustration: Fig. 68. Alyssum rostratum] + +_Androsaces_. Denne Slægt rummer nogle af de allerkæreste +Alpeplanter; flere af dem kan dog vanskeligt dyrkes. De er meget +forskellige af Vækst, idet nogle er typiske Pudeplanter andre +former Rosetter med lange Udløbere. Slægten staar systematisk set +meget nær ved _Primula_, men afviger fra denne Slægt Bl.a. ved at +have et meget kort Kronrør. + +_A. carnea_. Bladene linieformede eller næsten sylformede, +Skuddene dannende smaa, ret løse Puder. Blomsterne rosenrøde med +gult "Øje". Plantes i vandrette Klipperevner. + +_A. chamæjasme_. Bladene lancetformede, randhaarede. Blomsterne +hvide med gult "Øje". + +_A. Chumbyi_ er en meget tæt sammentrængt Form af _A. +sarmentosa_. + +_A. foliosa_ fra Himalaya har forholdsvis store, stilkede Blade +og rosenrøde Blomster i Skærm paa et c. 15 cm højt. Skaft. + +_A. lactea_. 10 cm. Bladene friskgrønne, linieformede, samlede i +Rosetter, som danner Puder eller Tæpper. Blomsterne snehvide i +Skærm. Juni. Plantes i vandrette Klipperevner. + +_A. Laggeri_ staar nær ved _A. carnea_, men Bladene er mindre og +talrigere, hvorved Planten bliver mere kompakt. Blomsterne røde. + +_A. lanuginosa_. Himalaya. Skuddene nedliggende, rødlige med +elliptiske, tæt silkehaarede Blade. Blomsterne blegrøde med +mørkt "Øje", i tætte Skærme. Formeres let ved Stiklinger og +Deling. Plantes imellem løse Sten eller i vandrette Klipperevner. +Planten bør Vinteren over dækkes med en Glasplade for at skærmes +mod overdreven Fugtighed. + +_A. primuloides_. Himalaya. 15 cm. Rosetterne løse, herfra udgaar +langstilkede Skærme af rosenrøde Blomster med gult Øje og lange +Udløbere med Bladroset i Spidsen. Disse ny Rosetter slaar Rod, og +Planten breder sig derved over store Flader. Maj. + +_A. sarmentosa_. Himalaya. Staar nær foregaaende, men er grovere +i alle Dele. Meget let at dyrke; plantes imellem løse Sten paa +jævnt skraanende Flader eller i Mellemrummene mellem større Sten. + +_A. villosa_. Bladene, der er silkehaarede, er samlede i en tæt +Rosette, herfra udgaar Udløbere med ny Roset i Spidsen. Plantes +paa flade eller svagt skraanende, vel afdrænede Flader. + +_Anemone apennina_. Fra den underjordisk krybende Rodstok udgaar +de 15-20 cm linje Stængler med 3 Gange snitdelte Blade. +Blomsterne med mange blaa (c. 20) Bægerblade. April. Plantes i +muldet Jord i Skygge; trives ogsaa paa flad Jord og passer derfor +godt til at plante i Nordsiden af de Busketter, som eventuelt +maatte ligge tæt op til Stenhøjen. + +_A. baldensis_. Blomsterne hvide, udvendig haarede, ofte med +violet Anstrøg. Plantes bedst paa Nordsiden af Stenhøjen. + +_A. blanda_ fra Grækenland staar nær _apennina_, men er af lavere +Vækst og har større Blomster. Den skal ikke plantes i Skygge, men +hellere paa en forholdsvis tør og solrig Plads. Blomstrer +tidligere end _apennina_. + +[Illustration: Fig. 69. Aster alpinus.] + +_A. coerulescens_, som vokser vildt paa Bornholm, anses +almindeligvis som en Form af _A. apennina_. Blomsterne er hvide, +udvendig blaa. Anvendelse som Hovedarten. + +_A. narcissiflora_. Vil af mange blive betragtet som en altfor +stor Plante for Stenhøjsanlæg, men da den ikke kan trives paa +flad Jord og er meget smuk, bør den dog ikke forbigaas. 40 cm +høj. Bladene er haandsnitdelte med fligede Afsnit. Stængelen +deler sig i 7-8 enblomstrede Stilke; Blomsterne hvide, udvendig +svagt rosenrode. Plantes enkeltvis i jævnt fugtige, godt +afdrænede Kløfter i muldet, stenet Jord; bør anbringes et Sted, +hvor den kan forblive urørt og udvikle sig smukt til en kraftig +Plante; ynder ikke Omplantning. + +_A. nemorosa_ den almindelige _"Hvid Simmer_" fra vore Skove, kan +ogsaa finde Anvendelse paa Stenhøjen paa skygget, muldet Bund, i +Kløfter mellem store Bregner og lignende Steder. Der findes en +Del Varieteter af denne Art. Her skal særlig nævnes _fl. pl_. med +tætfyldte Blomster (omdannede Støvblade) og _Robinsoniana_ med +store enkelte, blegt lillablaa Blomster; den er højere og +kraftigere af Vækst end selve Arten, men sen til at formere og +brede sig. + +_A. palmata_. Middelhavslandene. Bladene er nyreformede, +haandlappede, noget læderagtige. Blomsterne er gule. Plantes paa +flade, lune Lavninger af Stenhøjen i muldet Jord. + +_A. ranunculoides, "Gul Simmer_", fra vore Skove anvendes som _A. +nemorosa_. + +_A. trifolia_. Bladene haanddelte. Afsnittene lancetformede, +savtakkede. Blomsterne hvide, sjældnere blaalige. Fordrer løs +muldet Jord og Halvskygge. + +_Antennaria, "Kattefod"_, danner Mængder af smaa Rosetter, +hvorfra udgaar Sideskud, der atter sætter Rosetter, hvorved +Planten bliver tæppedannende. Blomsterne hvide eller blegrøde i +smaa Kurve, som atter er samlede i halvskærmformede Stande. + +_A. alpina_. Bladene smaa, lancetformede, graagrønne, paa +Undersiden hvidfiltede. + +_A. dioeca_. Bladene noget større og bredere end hos foregaaende, +grønne paa Overfladen, hvidfiltede paa Under-fladen, eller som +hos Varieteten _hyperborea_ hvidfiltede paa begge Flader. + +_Antennaria_ taaler Sol og Tørke. Egner sig til Beklædning af +nøgne Flader. Formeres let ved Deling. Blomsterne afpudses straks +efter Afblomstringen. + +_Anthyllis montana_. 10-15 cm. Bladene uligefinnede, graalige af +fine Haar. Blomsterne røde, samlede i tætte Hoveder. Det er en +meget blomsterrig Plante, som blomstrer hen paa Sommeren. Af god +Virkning hvad enten den plantes enkeltvis eller i større Mængde. +Taaler i Modsætning til mange andre Ærteblomstrede godt at deles +og bør omplantes med faa Aars Mellemrum. + +_Arabis albida_ med haarede derved graalige Blade og hvide +Blomster i Klase. Breder sig let og hurtigt, saa at den er særlig +egnet til Plantning paa store Flader; er dertil meget nøjsom og +haardfør, saa at den kan anvendes paa de mest udsatte Steder af +Stenhøjen. Heraf en Varietet _fol. var_. med brogede Blade og en +fyldtblomstret Form _fl. pl_. med levkøjlignende Blomster. +April-Maj. + +[Illustration: Fig. 70. Aubrietia i Haveselskabets Have.] + +_A. alpina_ betragtes ofte som Hovedart til foregaaende. Bladene +mere grønne, Blomsterne mindre. + +_A. aubrietoides_. Tæppedannende af kompakt Vækst, minder en Del +om _Aubrietia_. Blomsterne rosenrøde. Foraar og hyppigt atter i +August. + +_A. bryoides_. 10 cm. Bladene smaa, graalige af rig Haarklædning; +Blomsterne hvide. Skuddene tæt samlede. Planterne danner derved +smukke, tætte Puder, der ret hurtigt breder sig og bliver til +sammenhængende Tæpper. Da den ser bedst ud, medens den er +pudeformet, bør Omplantning finde Sted ret hyppigt, f. Eks. Hvert +andet eller hvert tredie Aar. + +_A. Sturii_. Af hybrid Oprindelse. Tæt tæppedannende. Bladene +smaa, elliptiske; Blomsterne rent hvide i Klaser. Meget +rigtblomstrende og villig, trives overalt paa Stenhøjen. + +_Arenaria_ (herunder _Alsine_, som af nogle Botanikere regnes for +en egen Slægt). Af de talrige Arter, som hører hertil, egner et +stort Antal sig til Anvendelse paa Stenhøj; de her anførte hører +til de bedste. Alle de her nævnte Arter er lave af Vækst, pude- +eller tæppedannende med hvide Blomster. Formeres alle let ved +Deling. + +_A. balearica_. Korsika, baleariske Øer. Planten ganske lav af +Vækst, tæt tæppedannende med smaa runde Blade. Blomstrer i Juni. +Plantes paa Nordsiden af Stenhøjen; kan ogsaa vokse paa porøse +Stene, naar der er tilstrækkelig Fugtighed til Stede. + +_A. gracilis_. Dalmatien. 6 cm. Bladene elliptisk-lancetformede, +smaa, frisk mørkegrønne. Blomsterstande 2-3 blomstrede. Juni. +Nordsiden af Stenhøjen. + +_A. Rosani_, Italien, Dalmatien. Er bedre kendt under dette Navn +end under det mere korrekte _A. graminifolia_. Faa Centimeter +høj; Skuddene meget tætsiddende, danner prægtige friskgrønne +Puder, senere hele Tæpper, der er saa tætte og faste, at man kan +træde paa dem, uden at Planten lider i nævneværdig Grad. +Blomstrer sjældent og sparsomt. Juni. Plantes i Sol eller +Halvskygge imellem løse Sten, i Klipperevner eller paa smaa +Stenknolde. + +_A. rotundifolia_. Grækenland, Lille-Asien. 3 cm. Grenene +talrige, nedliggende med smaa, frisk lysgrønne, runde Blade, +danner hurtigt store Tæpper. Blomstrer sparsomt. Juni. Halvskygge +eller Nordskraaninger. + +_A. tetraquetra_, Frankrig. 4 cm. Skuddene tykke, korte, ret +tætsiddende med smaa, triangulære, korsvis modsatte, graagrønne +Blade. Blomsterne enkeltvis i Maj. Plantes i bredere Revner +mellem Sten i fuld Sol. + +_Armeria_. Talrige Arter anbefales som Stenhøjsplanter, bl.a. +_A. formosa, A. plantaginea_ og den danske _A. vulgaris, "Engelsk +Græs"_. Disse alm. Arter er overordentlig nøjsomme og villige og +kan trives overalt paa Stenhøjen paa lyse Voksepladser. Men, +medens de Arter, som ellers findes i Handelsgartnernes Kataloger, +tillige kan trives paa flad Jord, og f. Eks. finder almindelig +Anvendelse som Kantplanter, kan _A. cæspitosa_ kun trives under +de bedre Kaar, som en Stenhøj yder. Dens Blade er meget korte, og +Skuddene er tæt samlede i pudeformede Tuer. Blomsterne rosenrøde +i tætte Hoveder paa korte Skafter. Plantes i smalle Klipperevner +i porøs Jord. + +_Arnebia echioides_. Denne Plante fra Persien og Kaukasus er +ejendommelig ved sine foranderlige Blomster. Ved Udspringet er +de straalende gule med 5 sorte Pletter, en for hver Kronflig; +efterhaanden svinder Pletterne bort, samtidig med at Blomstens +Farve bliver blegere. Plantes bedst inde mellem Sten i en lodret +Revne paa nordvendt Side af Klippeblokken. + +_Arnica montana_. Den smukke _"Guldblomme"_, en af vore Hedeegnes +skønneste Planter, kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhøjen. +Bladene er samlede i Rosette ved Grunden af Planten; Blomsterne +orangegule i store Kurve. Den er sommetider noget sær at have med +at gøre, Bladene bliver gule og Blomsterne smaa, men naar den er +veludviklet, er den en Fryd for Øjet. Plantes paa Lyngpartierne +bedst tæt ind imellem andre Planter, der dækker Jorden, Arnica +ynder nemlig ikke aaben Jord. + +_Artemisia mutellina_. 5-8 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte med +linielancetformede Flige, graa af Silkehaarsbeklædning. +Blomsterne ubetydelige. Plantes i smalle Revner mellem Sten i +mager Jord. + +_Asperula_. Bladene (med Axelblade) kransstillede. Blomsterne +smaa, hvide eller blegrøde. Flere af Arterne vellugtende. +Formeres som Regel let ved Deling. + +_A. athoa_. Grækenland. 4-5 cm. Løvet tæthaaret, derved graaligt. +Blomsterne blegrøde. Plantes i fuld Sol i Klipperevner eller +mellem løse Sten. Er noget kælen. + +_A. hexaphylla_. 20 cm. Løs af Vækst. Blomsterstand skærmagtig, +næsten hovedformet. Bladene linie-lancetformede, mørkegrønne. +Juni. Halvskygge. + +_A. hirta_. 10 cm. Danner tætte Tuer, der hurtigt breder sig. +Bladene smalle, lancetformede, haarede. Blomsterne som hos +forrige, blot endnu blegere røde eller helt hvide. Vellugtende +selv i frisk Tilstand. Juni. Solrig eller dog lys Plads. + +_A. nitida_. 5 cm. Tæt pudedannende-tæppedannende. Bladene meget +tætsiddende, linieformede, krumme, endende i en Haarspids. +Blomsterne siddende helt nede mellem Bladene blegrøde. Juni. +Plantes i Sol mellem løse Sten eller paa Stenblokke. + +[Illustration: Fig. 71. Campanula carpathica i Kolding +Planteskole.] + +_A. odorata_. 20 cm. _"Skovmærke", "Bukar"_. Bladene +lancetformede. Blomsterne hvide. Hele Planten vellugtende navnlig +i tør Tilstand. Plantes i Skygge imellem andre Skovbundsplanter i +muldet Jord. + +_Aster alpinus_ med lysviolette Randkroner og gule Skivekroner +trives godt paa flad Jord, men bør paa Grund af sin +Blomsterrigdom ogsaa medtages paa store Stenhøjsanlæg. + +_Astragalus_. Næsten alle de nedenfor anførte Arter har korte, +nedliggende Skud. Bladene er uligefinnede, mangeparrede. +Blomsterne i korte Klaser eller Hoveder. Rødderne faagrenede, +lange, dybtgaaende; Omplantning ligesom Deling derfor vanskelig; +man bør som Følge heraf helst straks anbringe Planten paa det +Sted, hvor den skal staa, bedst er det ved Plantningen at +benytte unge Planter eller pottekultiverede Eksemplarer. + +_A. alpinus_. Blomsterne hvidlige med blaat eller rosa i +5-15-blomstrede Hoveder. Juni. + +_A. danicus_. Europa, Danmark. Skuddene indtil en halv Snes cm +lange. Blomsterne lilla i 10-blomstrede Hoveder. Vokser paa +Strandklinter og Strandbredder. Plantes bedst i sand- eller +grusblandet Jord mellem løse Sten. + +_A. exscapus_. Mellem Europa. Bladene c. 12 parrede, langhaarede. +Blomsterne gule, tæt samlede i Hoved, siddende nede mellem +Bladene. Plantes i smalle, dybe Revner mellem Sten i kalkblandet +Jord i fuld Sol. + +_A. massiliensis_. Syd Europa. Danner efterhaanden en meget bred +c. 30 cm høj Plante af talrige, noget forveddede Skud, beklædte +med tørre Torne, som er Rester af tidligere Aars Blade. Bladene +graagrønne. Blomster gullighvide i c. 10-blomstrede Stande. Juni. +Plantes i store Klipperevner eller frit paa en jævn Flade mellem +løse Sten. + +_A. monspessulanus_. Blomsterne blegrosa eller rødlilla i +mangeblomstrede, løse Hoveder paa lange Skafter, som ligger +henad Jorden, medens Bladene, 18-20 parrede, oftest staar opret, +i al Fald under Blomstringen. Plantes paa Stenafsatser, saa at +Blomsterskafterne kan ligge ud over Stenene. Sol eller +Halvskygge. + +_Aubrietia_. "Hvis vi kun kendte denne ene Slægt af Alpeplanter +vilde denne, hvis Arter pryder Grækenlands og de nærliggende +Landes Klipper i det tidligste Foraar, retfærdiggøre +Stenhøjelskernes Sværmeri", siger _Robinson_ om _Aubrietia_. Dens +Arter er blomsterrige, længe-blomstrende, haardføre, villige og +nøjsomme, saa at de med lige Ret kan benyttes paa smaa og store +Stenhøje, i den mindste som i den største Samling. Arterne er +meget lidt afvigende indbyrdes, i korte Beskrivelser kan der +overhovedet ikke gøres Rede for Forskellighederne. Foruden +Arterne har man en Række ad kunstig Vej frembragte Hybrider og +Former, som i Farvepragt overgaar de oprindelige Arter. + +Alle Arterne er lave, tæppedannende Planter med graaliggrønne +Blade og lysere eller mørkere lilla Blomster: _A. deltoidea, A. +intermediet, A. Kotschyi_, eller hvidlige med rosa eller lilla +Skær: _A. erubescens_. At Hybriderne kan nævnes _"Dr. Mules"_ og +_A. Moerheimii_, den første med dybt violette, den anden med rosa +Blomster; endvidere: _"Fire king_" og _A. Leichtlini crimson_ med +karmoisinrøde Blomster og _"Purpurteppich"_ med mørkviolette +Blomster. + +_Aubrietia_ plantes paa smaa Stenhøje: paa Stenknolde eller paa +jævne eller skraanende Flader; paa store Stenhøje bør de plantes +i store Mængder, paa Skraaningerne bedst i sammenhængende, langt +nedløbende Masser, saa at det i Blomstringstiden for Beskueren +tager sig ud som en Flod eller Fos af Blomster. Bør ret hyppigt +omplantes; kan dog ogsaa forynges ved Tilbageskæren. + +_Azalea procumbens_. Dværgbusk med Grenene trykket ned mod +Underlaget. Bladene smaa, stedsegrønne, læderagtige, blanke. +Blomsterne rosenrøde smaa. Plantes i grusblandet Lyngjord. + +_Azorella peduncularis_. 4-5 cm. For saa vidt denne ejendommelige +og smukke Plante, der har sit Hjem paa høje Bjærge i Ecuador lige +ved Ækvator, vil vise sig haardfør, vil den være ypperlig egnet +til Stenhøje. Bladene er smaa, rent mørkegrønne, og Skuddene er +tæt samlede, saa at Planterne former faste Puder. + +_Bellis sylvestris_ med store hvide Blomster paa et 30 cm højt +Skaft plantes i muldet Jord i Skygge og _B. rotundifolia_ 15 cm +med blegt rødlilla Kurve plantes i ikke for tørre Lavninger paa +lys dog ikke for solbeskinnet Plads. + +_Calceolaria polyrrhiza_ fra Patagonien har lysgule Blomster paa +slanke Stængler. Breder sig ved underjordiske Udløbere. Trives +meget let. + +_Campanula Allioni_. Ca. 8 cm. Blomsterne enkeltvis, meget store, +næsten oprette, lyslilla. Er ofte noget lunefuld, men er, hvor +den vil trives, en ganske ypperlig Stenhøjsplante. Ynder +Fugtighed, men skal tillige have godt Aftræk for Vandet; den +plantes derfor bedst paa flade eller svagt skraanende Lavninger +i stærk grusblandet Jord. + +_C. barbata_. 10 cm. Bladene mest grundstillede, haarede. +Blomsterne ret store, faatallige opad den ranke Stængel, +blegblaa, skæggede indvendig. Den er fleraarig, men gaar hyppigt +ud efter Blomstringen. Trives bedst i Halvskygge i jævnt fugtige, +muldede Lavninger. Der findes en Varietet med hvide Blomster. + +[Illustration: Fig. 72. Campanula carpathica var. compacta.] + +_C. cæspitosa_, 10 cm. Vokser i tætte Tuer. Blomsterne c. 5 +sammen paa hver Stængel, nikkende, blegblaa eller hvide _(fl. +albo)_. Meget taknemmelig og villig, kan trives omtrent overalt +paa Stenhøjen. + +_C. carpathica_ er lidt for grov til Anvendelse paa smaa +Stenhøje, men bør paa store Anlæg tages med i Samlingen paa Grund +af sin Blomsterrigdom. Blomsterne er store, oprette. Varieteten +_compacta_ er mindre og svagtvoksende. + +_C. elatines_. Tæppedannende. Bladene hjærteformede, +grovttakkede, Blomsterne blegblaa næsten helt flade. + +_C. excisa_. 10 cm. Blomsterne blegblaa, dybt 5-klovede Er lidt +vanskelig at dyrke; ynder en kølig, men lys Vokseplads. + +_C. garganica_. Skuddene lange, nedliggende eller nedhængende. +Bladene hjærteformede og nyreformede. Blomsterne blegblaa, fladt +tragtformede. Klippeblokke, Mure. + +_C. glomerata var. acaulis_ er en Dværgform af den ogsaa her i +Landet vildtvoksende _"Nøgleblomstret Klokke_", den har +mørkviolette Blomster, tæt samlede i Spidsen af Stængelen. Meget +nøjsom og villig. + +_C. mirabilis_ fra Kaukasus danner Rosetter af store lysgrønne, +brede Blade. Naar Rosetten har naaet fuld Udvikling, fremkommer +fra dens Midte en grenet Blomsterstand af store, lysblaa Klokker. +Den bør paa Grund af sin ejendommelige Voksemaade anbringes i +lodrette Klipperevner, saaledes at den kan ses fra neden. + +_C. Portenschlagiana_. Balkan. 15 cm. Danner tætte Tuer og Tæpper +og breder sig let over store Dele af Anlægget. Bladene +nyreformede, grovt takkede; Blomsterne smukt blaa, oprette, de +udvikles i rigelig Mængde næsten hele Sommeren igennem. Trives +overalt paa Stenhøjens lyse Steder, mellem løse Sten, i +Klipperevner, i Mure o. s. v. + +_C. pulla_. 6-8 cm. Blomsterne enkeltvis, blaaviolette, nikkende. +En meget smuk, men noget lunefuld Art. Udvikler underjordiske +Skud og breder sig derved. Plantes i grusblandet Mosejord paa en +jævn, vel afdrænet Flade. _C. pulloides_, som er en Bastard af +_pulla_ og en anden Art, ligner foregaaende, men er lettere at +dyrke. + +_C. turbinata_. Kan betragtes som en Varietet af _C. carpathica_, +den er lavere af Vækst, og Blomsterne er fladere og mørkere. + +_C. Raineri_. En lav Art med blaalilla Blomster. Plantes i +vandrette eller skraanende Klipperevner i Græstørvejord blandet +med skarpt Grus. + +_C. thyrsoides_. Afviger fra de andre her omtalte Klokke-Arter. +Planten danner en Roset af smalle, haarede Blade, og naar denne +er bleven 2 eller 3 Aar gammel, udvikles en rank +Stængel tæt besat med en Mængde bleggule Blomster. Planten dør +efter Blomstringen. Anbringes bedst i større Revner mellem Sten. + +_C. Waldsteiniana_. Balkan. C. 12 cm. Blomsterne dybt delte, +næsten stjærneformede, lysviolette. Plantes i smalle Klipperevner +paa sollys Plads, + +_C. Wilsoni_. Har et Mylder af store violette Blomster af +_carpathica_-Typen. Trives let. + +_Cardamine asarifolia_. Bladene nyreformede, frisk grønne; +Blomsterne hvide. Plantes i fugtige, muldede Lavninger eller ved +rindende Vand. + +_C. trifolia_. Bladene trekoblede, Blomsterne hvide. Plantes i +muldet, fugtig Jord i Halvskygge eller Skygge. + +_Carex capillaris_. Tueformet med ganske smalle fine Blade og +nikkende brune Aks. Klipperevner paa Nordsiden af Stenhøjen i +grusblandet Lyngjord eller ogsaa paa Lyngpartierne. + +[Illustration: Fig. 73. Cerastium tomentosum.] + +_C. montana_. Europa, Danmark. Tueformet med lange, friskgrønne +Blade. Paa Nordskraaninger eller i Halvskygge i muldet Jord. + +Af andre _Carex_, som kan anbefales til Stenhøj, kan nævnes +_C. digitata, C. ornithopodioides_. + +_Carlina acanthifolia_. Dette er en meget dekorativ Plante, som +dog desværre ofte dør efter Blomstringen. Bladene er +graaliggrønne, fjersnitdelte, tornede, samlede i en aaben, bred +Rosette. Naar Planten har naaet en Alder af 2-4 Aar, udvikles +en enkelt stor Kurv i Midten af Rosetten, Plantes i lodrette +Klipperevner. Ønsker man aarligt at have Fornøjelsen af at se +denne Plante i Blomst, maa man sørge for at plante unge Planter +hvert Aar. + +_C. acaulis_. Er ligesom forrige fortrinlig til store +Klipperevner, men denne Art holder sig uanset Blomstringen, ja +breder sig endog, saa at den efterhaanden fordrer ret betydelig +Plads. Blomsterkurvene sidder paa meget korte Stængler helt nede +mellem Bladene eller hos Formen _caulescens_ paa en 10-15 cm høj +Stængel. + +_Cerastium alpinum_. Tæppedannende med hvidfiltede Blade og +smukke hvide Blomster. Denne og andre Arter af samme Slægt kan +plantes mellem løse Sten. De grovere Arter, som f. Eks. _C. +tomentosum_, der kan trives paa flad Jord, kan ogsaa benyttes paa +store Stenhøje til Beklædning af større Flader. + +_Chamæmelum Tschichatscheffi_, der har findelt, mørkegrønt Løv og +hvide Blomster som Kamilleblomster, skal blot nævnes som en +Plante, der danner tætte Tæpper og holder sig frisk mørkegrøn +selv i stærk Tørke. + +_Coptis trifoliata_. 10 cm. Bladene tredelte, blanke. Blomsterne +hvide. Rødderne gule. Dyrkes i fugtig Mosejord. + +_Cortusa Matthioli_. 25 cm. En Primula-lignende Plante med +stilkede, hjærteformede, lappede, noget haarede Blade og talrige +hængende, karmoisinrøde Blomster i Skærm. Plantes i muldet Jord +i Halvskygge. Juni-Juli. _C. pubens_ er en mere haaret Form af +_C. Matthioli_. + +_Corydalis lutea_. Bladene tredobbelt fjersnitdelte, mat grønne. +Blomsterne gule, i Klase. Blomstrer rigt og længe, omtrent hele +Sommeren igennem. Meget villig og taknemmelig; plantes bedst paa +solrige Steder af Stenhøjen, i Stengærder, i Grottevægge og i +Mure. + +_C. ochroleuca_ ligner foregaaende, men har cremefarvede +Blomster. + +_Cotula_. Lave Planter af Kurvblomsternes Familie med +nedliggende, ofte rodslaaende Grene, fligede eller fjersnitdelte +Blade og ubetydelige Blomsterkurve. Paa Grund af deres +Voksemaade danner de snart tætte Tæpper, og da de tillige er +nøjsomme, egner de sig til Beklædning af nøgne Flader. Trives +bedst paa nordvendt Stenhøj. + +Af Arter kan nævnes _C. acænoides_, C. _reptans_ og _C. +squalida_, alle fra Australien eller Ny Zeland. + +_Cotyledon spinosa_. 30 cm. Ligner i Vækst en _Sempervivum_ og +danner som denne en Roset af kødede Blade. Blomsterne gule i +aksformet Stand. Juni. Plantes mellem løse Sten paa sollys Plads. + +_Crepis aurea_. Ligner i Vækst vor almindelige Mælkebøtte. +Blomsterne i enkelt endestillet Kurv, orangebrune. Plantes i +Engpartierne. + +_Crucianella stylosu_. Orienten. Bladene kransstillede. +Blomsterne rosenrøde i tætte Stande i Spidsen af Stængelen. +Planten har en ubehagelig Lugt. Plantes paa Klippeblokke, +Stengærder eller Mure, saa at Skuddene kan hænge frit ned eller +ud over Stenene. + +_Cyclamen, "Alpeviol"_. Planter af Kodriver-Familien med +underjordiske eller halvt underjordiske Knolde, deraf Navnet +_"Jordskive"_. Bladene er hjærteformede eller nyreformede, noget +læderagtige, Blomsterne paa enblomstrede Stilke med +tilbageslaaede Kronblade. De trives i lune, halvskyggede +Lavninger i temmelig fugtig, muldet Jord. + +_C. coum_. Lille Asien. Har nyreformede Blade og smaa røde +Blomster i det tidlige Foraar. + +_C. europæum_ har hjærteformet-nyreformede Blade og vellugtende, +purpur-rosa Blomster om Sommeren og Eftersommeren. + +_C. hederifolium_. Syd Europa. Bladene hjærteformede, smukt +tegnede med hvidt, takket-tandede i Randen. Blomsterne store +røde, fremkommer sent paa Sommeren og Efteraaret. + +_Cypripedium_. Af Slægten _"Fruesko"_, som mest hører hjemme i +varme Himmelstrøg, findes nogle enkelte Arter, der er haardføre +her paa vore Breddegrader og som fortjener en Plads paa +Stenhøjen. + +_C. calceolus_. Perigonbladene brune, Læben gul. Plantes i +Bladjord med rigelig Tilsætning af Kalk. Halvskygget Plads. + +_C. spectabile_. En prægtig Plante med store, lysgrønne Blade og +store blegrosa Blomster. Fugtig muldet Jord. + +Foruden disse to Arter, som er velkendte i Kultur her i Landet, +findes nogle andre smukke Arter, der kun i mindre Udstrækning er +bleven dyrkede i Haver men som, saafremt deres Haardførhed +stadfæstes, fortjener Udbredelse: _C. guttatum, C. humile, C. +macranthum, C. pubescens, C. tibeticum_. + +_Delphinium nudicaule_. Kalifornien. 25-30 cm. Blomsterne +cinnoberrøde i en spredtblomstret Klase. Juni-Juli. Plantes +mellem løse Sten i velafdrænet Jord; maa hyppigt fornyes med +unge Planter, da den er tilbøjelig til at dø efter Blomstringen. + +[Illustration: Fig. 74. Dianthus plumarius.] + +_Dianthus alpinus_. 5 cm. Bladene stumpe, grønne, glatte, noget +kødede. Blomsterne enkeltvis, store, kødfarvede med karminrød +Tegning mod Svælget. Plantes paa fritliggende Plads i fugtig Jord +bestaaende af Mosejord, Græstørvejord og Grus. Juni. + +_D. arenarius_. Bladene smalle, spidse; Blomsterne hvide, noget +frynsede. Planten danner store Tuer. Trives bedst paa en solrig, +ret tør Plads. + +_D. cæsius_. 15 cm. Bladene smalle, blaaliggrønne; Blomsterne +rosenrøde eller mørkerøde, vellugtende. Behandles som +foregaaende. + +_D. callizonus_ fra Transsylvanien minder en Del om _D. alpinus_, +men Blomsterne er større, ligesom Planten i det hele er mere +fyldig og robust; Bladene spidse, noget blaagrønne. + +_D. deltoides_, som vokser vildt her i Landet paa tørre Høje, kan +ogsaa anvendes paa Stenhøjen. Bladene smalle, grønne; Stænglerne +grenede med enblomstrede Grene; Blomsterne rosenrøde med hvide og +mørkerøde Tegninger. Plantes mellem løse Sten i let Jord eller +paa Lyngpartierne. + +_D. Freynii_. 5 cm. Bladene meget smalle, blaaliggrønne. +Blomsterne rosenrøde. Danner tætte, smaa Tuer. Plantes i smalle +Spalter mellem Sten eller paa svagt skraanende Flader mellem +løse Sten. + +_D. glacialis_. 5 cm. Bladene smalt linieformede. Blomsterne +rosenrøde med lysere Farve mod Svælget. Plantes i Spalter mellem +Sten i grus- og granitskærve-blandet Mosejord. + +_D. graniticus_. Ligner en Del _D. deltoides_, men er tættere af +Vækst og mere blomsterrig. Anvendes paa samme Maade som denne. +Omplantes ofte, da Planterne ellers let dør bort; formerer sig +let ved Selvsaaning. + +_D. plumarius, "Fjer-Nellike"_ har store hvide eller lilla +Blomster. Meget storblomstret og taknemmelig. + +_Dodecatheon, "Gudeblomst"_. Beslægtet med Primula og Cyclamen. +Blomsterne har ligesom denne sidste Slægt tilbageslaaede +Kronflige, de sidder ikke enkeltvis, men er samlede i en +rigtblomstret Skærm. Bladene er grundstillede, glatte og af blød +Konsistens, saa at de snart bliver slappe, hvis Planten staar for +tørt. Der findes flere Arter eller Former med karminrøde, rosa +eller hvide Blomster: _D. meadia, D. Jeffreyi, D. integrifolia_. +Plantes i fugtig, muldet, let, aaben Jord i Kløfter, der har Fald +mod Nord eller dog er beskyttede mod stærk Sol. + +_Doronicum grandiflorum_ (= _Aronicum scorpioides_) har store, +gule Kurve og brede, ægformede eller næsten hjærteformede Blade. +Fordrer stenblandet Mosejord, der holdes kølig og fugtig. + +[Illustration: Dianthus cæsius.] + +_Douglasia Vitaliana_. Stænglerne talrige, nedliggende, med +linieformede, spidse Blade. Blomsterne rent gule. Plantes i +Klipperevner i vel afdrænet Jord. Ynder Kalk. + +_Draba_. Lave Planter af Korsblomstfamilien med Blomsterne i +Klase. + +_D. aizoides_. 5-8 cm. Danner tætte Puder. Bladene smaa, +tætsiddende, linieformede; Blomsterne gule i faablomstrede +Halvskærme. I Blomstringstiden skjules Løvet næsten under +Blomsterne. April. Plantes i vandrette Klipperevner i grusblandet +Jord. + +_D. aizoon_. Ligner meget foregaaende, men er noget kraftigere og +grovere af Vækst, + +[Illustration: Fig. 75. Erigeron glabellus alpinus.] + +_D. dicranoides_. 5 cm. Pude-tæppedannende. Bladene linieformede, +tilspidsede, randhaarede. Blomsterne gule, ret store, 10 mm i +Diameter, April. Plantes i brede Spalter mellem Sten, eller +imellem løse Sten. + +_D. olympica_. Grækenland. Bladene tætsiddende, linieformede. +Blomsterne gule i rigtblomstrede Klaser, April. Voksemaade og +Anvendelse som _D. dicranoides_. + +_Dryas_. Lave Dværgbuske med nedliggende Grene, derved +tæppedannende. Ganske fortrinlige Stenhøjsplanter til Plantning +i Stenskred eller paa større Klippepartier, hvor Skuddene kan +lægge sig hen over Stenene eller hænge ud over disse. Bliver +bedre paa Nordsiden end paa Sydsiden af Stenhøjen. Plantes i en +Blanding af Lyngjord, Grus og Kalk. + +_D. Drummondi_. Nord Amerika. Bladene ægformet-elliptiske, +rundtakket-savtakkede. Blomsterne gule, nikkende, med noget +sammensluttede Kronblade. Maj. + +_D. octopetala, "Rypelyng"_. Bladene omtrent som foregaaende, +noget fastere i Substans. Blomsterne hvide med 8 store Kronblade, +aabne, ikke nikkende, derfor af langt bedre Virkning end +foregaaende. Maj. + +_D. integrifolia_ er en Varietet af _D. octopetala_ med ganske +smalle, helrandede Blade og med sluttet Vækst. + +_D. lanata_ er en haaret Form af _D. octopetala_. + +_Edraianthus_. Hører til Klokkefamilien. Bladene er linieformede. +Blomsterne violetblaa i hovedformede Stande. + +_E. pumilio_. Planten danner tætte smaa Puder. Blomsterne hæver +sig kun lidt op over Løvet. Plantes paa Afsatser paa lodrette +Vægge eller i Spalter i Klippeblokke. + +_E. tenuifolius_. Danner ret store Rosetter. Blomsterstænglerne +ret lange. Plantes bedst i lodrette eller skraanende +Klipperevner. + +Af andre Arter kan nævnes _E. dalmaticus_ og _E. graminifolius_. + +_Epilobium macropus_. Ny Zeland. 10 cm. Skuddene talrige og +tætsiddende. Bladene smaa, ægformet-elliptiske. Blomsterne +enlige, hvide. Juli. + +_E. nummularifolium_. Ny Zeland. En sirlig, lille Plante. +Skuddene meget tynde; Bladene næsten kredsrunde. Blomsterne +enlige, blegrøde eller hvide paa lange, tynde Stilke. + +Disse Arter plantes i grusblandet Mosejord i Halvskygge og paa +halvfugtig Plads. + +_Epimedium, "Bispehue"_, er meget villige og taknemmelige +Planter, der særlig kan anvendes paa muldet Jord mellem Bregner +i Halvskygge. Bladene er sammensatte, noget læderagtige, oftest +bleggrønne. + +_E. alpinum_ har brunkarmine Bægerblade og gule Kronblade. +Rodstokken hos denne Art er vidt udløbende, medens de andre +Arter har kortere Jordstængler. + +_E. macranthum_ har hvide Blomster; Varieteten _violaceum_ har +lilla Blomster. + +_K. Musschianum_ og _niveum_ har hvide Blomster. + +_E. rubrum_. Bægerbladene hos denne er karminrøde, medens +Kronbladene er gullige. + +_Eranthis cilicica_ fra Lille-Asien og _E. hiemalis, +"Vinterblomme"_ fra Europa er nogle af de første Foraarsbebudere, +idet de ofte allerede i Februar, ja endog i Januar udfolder deres +gule, næsten kugleformede Blomster. Nedenunder Blomsten sidder en +Krans af grønne Svøbblade, disse er lidt finere og spidsere hos +_cilicica_ end hos _hiemalis_. De plantes i muldet Jord under +Træer eller mellem Buske, hvor Knoldene faar Lov at ligge urørte, +men de kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhøjen, hvor de bedst +anbringes i Kløfter eller Bunden af Grotter mellem Bregner. + +[Illustration: Fig. 76 Iberis sempervirens. Enkelt Plante.] + +_Erigeron aurantiacus_. Nord Amerika. 25 cm. Blomsterne +orangegule. Er tilbøjelig til at bastardere med andre E.-Arter og +derved udarte. + +_E. compositus_ fra Nord Amerika, Grønland o. a. arktiske Egne. +20 cm. Har flere Gange snitdelte Blade med smalle Afsnit. +Randkronerne er lyslilla, Skivekronerne gule. Juni. + +_E. glabellus_. Nord Amerika. Randkronerne lavendelblaa, +Skivekronerne gule. Varieteten _alpinus_ lavere end Hovedarten. + +Disse Arter formeres let ved Deling og plantes imellem løse Sten +eller i brede Spalter i Stenblokke. + +_Erinus alpinus_. 10 cm. Danner løse Tuer. Bladene smaa, smalle, +rundtakket-savtakkede. Blomsterne karminrosa i Klaser. Maj. Bør +ofte omplantes. Den opfører sig ofte som to-aarig. Formerer sig +let ved Selvsaaning. + +_Eriogonum flavum_ og _umbellatum_ fra Nord Amerika er +tæppedannende Planter med gule Blomster i tætte, hovedformede +Stande i Juli. Fordrer tør og solrig Vokseplads. + +_Erodium macradenum_. Pyrenæerne. 20 cm. Bladene flere Gange +fjersnitdelte, graaliggrønne. Blomsterstænglerne 2-3-blomstrede; +Blomsterne blegrøde med mørkere Aarer, 2 af Kronbladene med en +mørk Plet. Juni. Plantes i Revner mellem Sten i fuld Sol. + +_E. Manescavi_. 30 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte, +mørkegrønne, stærkt haarede især paa Stilken. Blomsterne store, +2-5 paa hver Stængel, karmoisinrøde, to af Kronbladene med en +hvidspættet Plet ved Basis. Juni. + +_Eryngium alpinum_. 50-60 cm. Blomsterne smaa, men samlede i et +stort, aflangt Hoved. Det, der gør Planten saa dekorativ, er +navnlig de pragtfulde Svøbblade, som sidder nedenfor +Blomsterhovedet, de er tornede og af en livlig blaaviolet Farve. +Har dybtgaaende Rødder og maa derfor plantes paa et Sted, hvor +der er fri Adgang for disse. + +_E. glaciale_. Spanien. Bladene fjersnitdelte med lange, tornede +Afsnit. Blomsterhovederne lilla, omgivne af grønne og lilla, +tornede Svøbblade. Rødderne meget dybtgaaende. Plantes i smalle, +dybe Revner i porøs Jord. + +_Erysimum Kotschyanum_. Lille Asien. 5 cm. Danner smaa, tætte +Tuer eller Puder. Bladene liniedannede; Blomsterne store i +faablomstret Halvskærm. Maj. Plantes i vandrette Spalter i vel +afdrænet Jord. + +_E. pachycarpum_. Himalaya. Bladene smalle. Blomsterne orangegule +i Klase. Plantes paa lun Plads mellem løse Sten. + +_Euphorbia capitulata_. Grækenland. 10 cm. Skuddene bløde, +tætbladede, Bladene smaa, graagrønne, elliptiske, glatte; +Blomsterne gule. Frugtkapslerne orangegule. Juni. Plantes i +vandrette Klipperevner; breder sig ved underjordiske Udløbere +mellem Stenene. + +_E. myrsinitis_. Syd-Europa. 30 cm. Skuddene overvintrende, +kraftige, tætbladede, Bladene bleggrønne. Blomsterne gule, +udvikles tidligt om Foraaret. Efter Blomstringen dør Skuddet, +men ny Skud fremkommer fra Basis næste Aar. Plantes i lodrette +Klippevægge i fuld Sol. + +[Illustration: Fig. 77. Iberis sempervirens. Lav og storblomstret +Have-Varietet.] + +_Frankenia hirsuta_. 5-8cm. Skuddene talrige, næsten traadfine, +nedliggende eller halvtoprette, Planten derved tæppedannende; +Bladene meget smaa og smalle, graagrønne. Blomsterne enkeltvis, +smaa, lysrødlilla. Juli-August. Taaler Sol. + +_Genista sagittalis_. 15-20 cm. Skuddene flade, vingede. +Blomsterne gule i endestillede Klaser. Danner faste, tætte +Planter, der trives paa Stenhøjens mest udsatte Steder. + +_Gentiana acaulis_. En af de mest pragtfulde Stenhøjsplanter. +Blomsterne enlige, store, mørkeblaa, tragtformede. De +blomsterløse Skud ganske korte og tætsiddende. Planten derved af +tæppedannende Karakter. Den kan trives paa flad Jord og finder +der ofte Anvendelse som Kantplante. I sandet Jord vil den ikke +blomstre, man maa derfor give den en nogenlunde svær Jord at +vokse i. Formeres let ved Deling. + +_G. asclepiadea_ er en stor Staude med æg-lancetformede Blade op +ad Stængelen og talrige Blomster i Toppen. Fordrer muldet Jord og +Skygge eller Halvskygge; passer bedst i store Kløfter mellem +Bregner. Der findes en Form med hvide Blomster. + +_G. bavarica_. Af Voksemaade som _acaulis_, men meget mindre og +spædere end denne. Blomsterne rørformede med flad Krave, +straalende blaa. Vanskelig at dyrke. Plantes paa Morænebed eller +dog i al Fald i grusblandet Mosejord paa et Sted, hvor den ikke +udsættes for Udtørring. + +_G. septemfida_. Orienten. Har talrige Skud med tætsiddende Blade +og flere blaa Blomster samlede i Spidsen af Stængelen. Nøjsom og +villig; formeres ved Deling. Juli. + +_G. verna_ ligner en Del _G. bavarica_ og er som denne vanskelig +at dyrke. Grundbladene rosetteformigt samlede, større end +Stængelbladene; Blomsterne azurblaa. + +_Geranium argenteum_ har silkehaarede, næsten sølvglinsende Blade +og blegrøde Blomster. + +_G. cinereum_. Bladene haarede; Blomsterne blegrosa med mørkere +røde Aarer. Begge Arter, som stammer fra Pyrenæerne, er lave +Planter, 5-10 cm., som bedst sættes paa en solrig Plads imellem +større Sten i porøs og let Jord. + +_G. sanguineum_. Af denne prægtige her i Landet vildtvoksende Art +findes en Varietet med nedliggende Skud; denne egner sig +fortrinligt til Plantning paa tørre Skrænter. Varieteten +_lancastriense_ har rosa Blomster med mørkere Aarer. + +_Geum montanum_. 10-12 cm. Bladene fjersnitdelte med større +rundtakket-lappet Endeafsnit, haarede; Blomsterne enkeltvis +eller faa paa hver Stængel, gule c. 3 cm i Gennemsnit. Plantes i +grus- og kalk-blandet Mosejord. + +_G. reptans_. Har krybende Udløbere. Bladene fjersnitdelte; +Blomsterne gule. Plantes paa halvskyggede Steder i stenet Jord. + +_Globularia cordifolia_. En lille, ganske lav Plante med +nedliggende Grene og smaa, udrandede Blade. Blomsterne meget +smaa, blaa, i kugleformede Hoveder. Plantes i en Blanding af +Mosejord, Græstørvejord og Grus. + +_Gunnera magellanica_ stammer fra den sydligste Del af Syd +Amerika. Bladene er kredsrundt-nyreformede, Blomsterne +ubetydelige. Breder sig ved Udløbere og dækker snart større +Flader. Trives i muldet, fugtig Jord paa halvskygget eller +nordvendt Stenhøj. + +_Gypsophila cerastioides_. Himalaya. 10 cm. Tæppedannende. +Bladene smaa, bredt elliptiske, haarede; Blomsterne hvide med +røde Aarer; blomstrer rigt og længe og trives meget villigt. Bør +omplantes af og til. + +_G. repens_. Stænglerne nedliggende og halvt oprette, +rigtbladede; Bladene smalle, blegt blaagrønne; Blomsterne hvide +eller blegrøde i aabne Stande. Planten kan brede sig over større +Flader og paa Grund af sin rige Forgrening og Bladmængde dække +Underlaget ganske; da den tillige er nøjsom, egner den sig godt +til Brug paa grovere Stenpartier, anvendes den paa smaa Anlæg, +bør den forynges ret hyppigt, da den ellers snart bliver for +fordringsfuld med Hensyn til Plads. + +_G. transsylvanica_. Ungarn. Danner tætte smaa Tuer af smalle, +blaagrønne Blade; Blomsterne hvide. Plantes i smalle Revner +mellem Sten. + +_Haberlea rhodopensis_. Balkan. 12-15 cm. Hele Planten haaret; +Bladene grundstillede, aflangt ægformede, grovt savtakkede, noget +læderagtige. Skaftet bærer 4-5 tragtformet-rørformede, lilla, +svagt uregelmæssige Blomster. Plantes bedst paa Afsatser paa +Grottevægge i muldet Jord og paa beskygget Sted. + +_Hacquetia epipactis_. En beskeden, men taknemmelig lille +Planteart med grundstillede 3-5-lappede Blade og gulgrønne +Blomster i en tæt Skærm omgivne af ligeledes gulgrønne +Svøbblade, der udvikles i det tidlige Foraar. Ynder fugtig og +muldet Jord. + +_Helianthemum oelandicum_ og _H. vulgare, "Soløje"_ er Dværgbuske +med nedliggende Grene og smukke, gule Blomster. Den førstnævnte +er den bedste, den danner tætte Tæpper og frembringer en Mængde +Blomster. Plantes i grusblandet Lyngjord, den bør forynges af og +til, da 2-4-aarige Planter er smukkest. _H. vulgare_, som vokser +vildt her i Landet paa tørre Bakker, er meget nøjsom og kan +plantes paa enhver sollys Plads. + +_Helxine Soleirolii_. Korsika. 1 à 2 cm. Hører til Nældefamilien, +og Blomsterne er som hos alle andre Arter af denne Familie ganske +ubetydelige. Det er dog en meget smuk lille Urt, idet Løvet er af +en herlig frisk, grøn Farve, og Planten i Løbet af Sommeren +breder sig ud som et fladt Tæppe over Underlaget. Plantes paa +fugtige, skyggede Stenvægge eller paa porøse Sten. Den lider +hurtigt af Efteraarsfrosten, men skyder gærne paa ny om Foraaret. + +[Illustration: Fig. 78. Linaria pallida i Haveselskabets Have.] + +_Hepatica_. 12-15 cm. høje Planter, Bladene bliver siddende paa +Planten i halvvissen Tilstand Vinteren igennem. Blomsterne +udvikles tidligt om Foraaret, inden de ny Blade fremkommer. +Blomsterne har kronbladagtigt farvede Bægerblade, et 3-delt +grønt Svøbblad sidder tæt under Blomsten. Plantes i Muldjord i +Halvskygge f. Eks. i store Kløfter og er af bedst Virkning, naar +de er anbragte et saadant Sted i store Mængder. Ogsaa +fortrinlige som Indfatningsplanter. + +_H. angulosa_. Ungarn. Bladene nyreformede, 3-lappede med +lappet-tandede Afsnit. Blomsterne lysblaa med talrige Bægerblade. +Marts, undertiden allerede Februar. Der findes ogsaa +Former med rosenrøde og hvide Blomster. + +_H. triloba, "Adelkløver"_. Europa, ogsaa Danmark. Bladene +regelmæssigt 3-lappede. Blomsterne med 5-7 blaa Bægerblade. +Blomstrer Marts-April. Der findes Varieteter med hvide, røde, +blegrøde, violette Blomster samt dobbelte Former med blaa og +røde Blomster. + +_Herniaria latifolia_. Lav, tæppedannende Urt med graagrønne +Blade og ubetydelige Blomster. Taaler Sol og tør Bund. + +_Hippocrepis comosa_. Bladene uligefinnede, mangeparrede. +Blomsterne samlede i Hoved, gule, minder en Del om +_"Kællingetand"s_ Blomster. Plantes imellem løse Sten eller i +Klipperevner, saaledes at Grenene kan lægge sig ud over Stenene. +Ynder Kalk. + +_Homogyne alpina_. 25 cm. Bladene nyreformede, grundstillede. +Blomsterne samlede i en enkelt Kurv i Spidsen af Stænglerne. +Ynder muldet Jord og Halvskygge samt Fugtighed. Plantes bedst paa +Afsatser paa nordvendte Stenvægge. + +_Horminum pyrenaicum_. Alperne, Pyrenæerne. 15 cm. Bladene brede +i løse Rosetter. Blomsterne violette i Kranse op ad Stængelen. +Trives næsten overalt paa Stenhøjen, bliver yppigst og smukkest i +Halvskygge, men faar mere sit naturlige Udseende paa lysere +Pladser. + +_Houstonia coerulea_. Nord Amerika. 3-5 cm. Danner smaa, tætte +Tuer af lysgrønne Blade. Blomsterne paa traadfine Stilke, lysblaa +med gult "Øje". Fordrer moseagtig fugtig Jord for at trives. + +_H. serpyllifolia_. Nord Amerika. Ligner foregaaende. Stænglerne +mere nedliggende. + +_Hutchinsia alpina_. 8-10 cm. Bladene smaa, fjersnitdelte, frisk +grønne, Blomsterne hvide i Klaser. Danner tætte Tæpper, og da den +holder sig med friske Blade hele Vinteren, naar Kulden ikke +bliver altfor stræng, kan den anbefales til almindelig Plantning. +Meget nøjsom og villig; bør omplantes af og til. + +_Hypericum coris_. 20 cm. Orienten. Bladene linieformede, +kransstillede. Blomsterne gule i topformede Stande. Juli. Plantes +i vandrette Klipperevner og mellem løse Sten. + +_H. fragile_. 5-8 cm. Skuddene svage, nedliggende eller halvt +oprette. Bladene smaa, glatte, ovale, graagrønne; Blomsterne +store, gule, enkeltvis eller faa sammen. Juli. + +_H. orientale_. Lilleasien. Bladene korsvis modsatte, matgrønne. +Blomsterne bleggule. + +_H. polyphyllum_. 20-25 cm. Bladene smaa, elliptiske, mat +blaagrønne; Blomsterne enlige eller faa sammen, 6 cm i Diameter. +Juli. + +_Hypochoeris uniflora_. 30 cm. Bladene bleggrønne, grundstillede, +Blomsterskaftet opret, rankt, ender med en stor Kurv at lysgule +Blomster. Behandles som Arnica. + +_Iberis sempervirens_ er en svagt forveddet Plante med smalle, +mørkegrønne, stedsegrønne Blade og hvide Blomster i Klase. Egner +sig bedst til Plantning i lodrette Stenvægge, i Mure eller paa +store Stenblokke, som den efterhaanden kan helt tildække. Formen +_"Little gem_" danner meget mindre og tættere Planter end +Hovedarten, derfor bedre til mindre Stenpartier. + +_I. stylosa_. Danner tætte Planter med talrige Skud besatte med +smalle, noget kødfulde Blade. Blomsterne hvide eller bleglilla i +rigtblomstret Halvskærm. Toaarig eller fleraarig. + +_Incarvillea grandiflora_. Kina. Har store, tragtformede +Blomster, den ligner noget den kendte smukke Staude _I. +Delavayi_, men er lavere af Vækst og har en- eller to-blomstrede +Stængler. Plantes i Sol eller Halvskygge paa dybmuldet, fugtig, +vel drænet Jord. + +_Inula acaulis_. Lille Asien. Ganske lav af Vækst med glatte +Blade og gule Kurve, som ikke hæves op over Løvet. + +_Iris histrio_. Palæstina. Regnes ofte som en Varietet af +følgende, men blomstrer endnu tidligere, og Blomsterne er blaa +med hvidt. Plantes paa en lun Plads. + +_I. reticulata_. Kaukasus. Bladene er smalle, firesiddede, vokser +i Længden efter Blomstringen. Blomsterne violette, vellugtende +(omtrent som Violer) i April, undertiden allerede i Marts. En +prægtig, villig og meget taknemmelig Plante, som kan plantes i +porøs Jord paa Stenhøjen, men forøvrigt ogsaa kan trives i en +almindelig Stauderabat. + +Et stort Antal andre Iris-Arter egner sig paa Grund af deres +lave Vækst og deres smukke Blomster til Plantning paa Stenhøj, +men mange af disse kan ogsaa dyrkes med Held andre Steder i +Haven. En særlig Gruppe af Iris--hørende til en Afdeling, som +hedder _Oncocyclus_--er vanskelige at dyrke og er i det hele ikke +prøvet meget her i Landet. [Fodnote: De som maatte ønske at +studere disse pragtfulde Iris henvises til R. Irwing Lynch: The +book of the Iris.] Men skal de lykkes hos os paa Friland, maa de +ubetinget dyrkes paa Stenhøj, hvis man da ikke er nødt til at +dyrke dem i Koldbænk. Den bekendteste af denne Iris-Gruppe er +_Iris susiana_, Englændernes _"Mourning Iris_", Tyskernes +_"Wittwe in Trauer_", som kaldes saaledes paa Grund af de +flødefarvede Blomsterblade, der er tæt tegnede med mørkebrunt. +Denne er faktisk haardfør her i Landet og har i vor botaniske +Have blomstret et Par Aar i Træk. + +[Illustration: Fig. 79. Nepeta Mussini.] + +_Jasione perennis_. Blomsterne smaa lysblaa, samlede i tætte +Hoveder. Juni-Juli. Plantes i Halvskygge eller paa nordvendte +Skraaninger. + +_Leontopodium alpinum, "Edelweiss"_ er med sine Varieteter spredt +over Europas og Asiens Bjærge. Danner tætte Tuer af smalle, +graalige Blade. Fra Tuerne udskyder Blomsterstænglerne, der ender +med en Samling smaa Kurve, tilsammen omgivne at flere Rækker +tæthvidfiltede Blade. At Edelweiss skal være vanskelig at dyrke, +er en Fabel. Plantet i let, porøs Jord og udsat for fuld Sol +trives den ganske fortrinligt og blomstrer rigt hvert Aar. Den +kan formeres let baade ved Deling og Frøudsæd. De Varieteter, der +udbydes under særlige Navne som _altaicum sibiricum_ o. s. v. er +næppe meget afvigende fra selve Arten; den der hedder _japonicum_ +er meget afvigende, men af ringe Værd. + +_Linaria alpina_ er en spæd Plante, som bedst trives paa +Skraaninger med porøs, let Jord belagt med løse Sten. En Gang +plantet paa et saadant Sted, holder den sig fremtidig ved +Selvsaaning. Blomsterne er violette med orangegult Gab. Blomstrer +hele Sommeren. + +_L. cymbalaria_ har lange, tynde, nedliggende Skud med +nyreformede, noget lappede Blade, og lysviolette Blomster. Man +bør kun plante denne, hvor den kan faa Lov til at brede sig, som +den vil; thi den er næsten ikke til at udrydde igen, hvor den +har vundet Indpas. Gamle Mure er en udmærket Vokseplads for den. +Heraf en hvidblomstret Form. + +_L. hepaticifolia_. Korsika. Skuddene skøre, nedliggende, +krybende; Bladene nyreformede, trelappede, tegnede med hvidt +langs Nerverne; Blomsterne blegviolette, enkeltvis i +Bladhjørnerne. Fugtig Vokseplads, ynder fuld Sol. + +_L. pallida_ breder sig meget stærkt ved underjordiske Skud. Den +er nær beslægtet med _L. cymbalaria_, men har foruden den +afvigende Vækst mindre Blade og mørkere violette Blomster. +Anvendelse som _L. cymbalaria_. + +_L. pilosa_ er ogsaa af samme Type, den er fladt udbredt paa +Jorden og tæt tæppedannende. Den er ikke saa vanskelig at faa +udryddet som de to andre, undtagen naar den er vokset ind i andre +lave Planter. Kan man sørge for at holde disse Planter indenfor +visse Grænser, bør man ikke foragte dem, da de alle er smukke, +hver paa sin Vis, navnlig kan en tæt Bevoksning _L. pallida_ i +Blomst være af ganske pragtfuld Virkning. + +_Linum campanulatum_, 30 cm. Af almindelig Staudetype. Blomsterne +gule. Vil gærne have en varm Vokseplads. + +_Lithospermum fruticosum_. Svagt træagtig med smalle, haarede +Blade. Blomsterne blaa eller purpurfarvede. Juni. Plantes i fuld +Sol i kalkblandet Jord. + +_L. purpureo-coeruleum_. De ikke blomstrende Skud lange, +overhængende eller nedliggende, ofte rodslaaende, de blomstrende +mere oprette. Bladene lancetformede; Blomsterne i ret store +Stande, purpur og blaa. Halvskygge og kalkholdig, muldet Jord. +Kræver paa Grund af sin Voksemaade rigelig Plads. + +[Illustration: Fig. 80. Phlox subulata.] + +_Lychnis alpina_. Danner smaa tætte Tuer af smalle Blade. +Blomsterstandene ca. 8 cm høje med talrige karmoisinrøde +Blomster. Trives meget villigt og er let at formere ved Deling +og Frøudsæd. + +_L. Lagascæ_. Udvikler en Rigdom af Skud med blaagrønne Blade og +rosenrøde Blomster. Formeres let ved Deling og trives paa solrig +Plads og i let Jord. + +_L. viscaria, "Tjærenellike"_. Denne, der kan udvikle sig smukt +paa almindelige Stauderabatter, kan paa Grund af sin Rigdom af +karmoisinrøde Blomster ogsaa anbefales til store Stenhøje, +Varieteten _fl. pl_. med fyldte Blomster er langt pragtfuldere +end selve Arten; _fl. albo_ har hvide Blomster. + +_Meconopsis integrifolia_ fra Kina hører til de Planter, som dør +efter Blomstringen. Bladene er blege, haarede, Stængelen er rank +og kraftig, 50-80 cm høj og bærer 6-8 store lysgule Blomster i +Toppen. Den er 2-3 Aar om at naa til blomsterdygtig Størrelse, og +den trives i muldet, fugtig eller næsten vaad Jord. + +_Mentha Requieni_. Korsika. Har samme lave, tæppedannende Vækst +som _Arenaria balearica_ og _Helxine_, men har som en yderligere +Fordel en herlig Vellugt. Blomsterne er smaa, bleglilla. +Anvendelse og Behandling som de to nævnte Planter. _M. +gibraltarica_ er af samme Type, men noget kraftigere. + +_Mertensia primuloides_. Himalaya. 10-15 cm. Bladene +lancetformede. Blomsterne smukt blaa. + +_Meum athamanticum_. 20 cm. En Skærmplante med mørkegrønt, +dobbelt fjersnitdelt Løv med haarfine Smaaafsnit; Blomsterne +hvide i Skærm. Plantes i Sol eller Halvskygge i muldet Jord, i +Sol faar den mere kompakt Vækst. + +_Moltkia petræa_. Dalmatien. Staar meget nær _Lithospermum_. Det +er en lille Halvbusk med smalle, graalige Blade og mørkeblaa +Blomster. Bør plantes klemt inde mellem Sten i fuld Sol. + +_Morisia hypogæa_. Stængelløs. Bladene breder sig fladt ud paa +Jorden, de er mørkegrønne, fjersnitdelte. Blomsterne rent gule. +En ganske prægtig Stenhøjsplante, som fordrer en solrig Plads og +stenet Jord. + +_Mühlenbeckia axillaris_. Ny Zeland. Skuddene svagt træagtige, +nedliggende og halvt oprette, udvikles i Mængde, Planten derved +tæt tæppedannende. Bladene smaa, kredsrunde. Blomsterne ganske +ubetydelige. Fortrinlig til Beklædning af stensatte Skrænter. + +_Myosotis alpestris_ er næppe andet end en alpin Form af vor +almindelig _Eng-Forglemmigej_. Væksten er mere sluttet, og +Blomsterne mere intensivt blaa end hos denne. Holder sig dog +næppe ren i Kultur. + +_Nepeta Mussini_. Fordrer en tør og solrig Plads. Blomsterne i +tætte Aks, lavendelblaa. + +_Oenothera missouriensis_ fra det vestlige Nord Amerika har +talrige, griffeltykke, rødlige Skud fra samme Rod; Bladene +lancetformede ca. 10 cm. lange, grønne med hvidlig Rand og +Midtnerve. Blomsterne, som Sommeren igennem udvikles fra +Bladhjørnerne, er store, gule, langstilkede. Plantes i vandrette +eller lodrette Klipperevner. + +_Omphalodes Luciliæ_. Grækenland, Lille-Asien. 10-15 cm. Bladene +glatte, blaagrønne; Blomsterne lillablaa. Maj. Solrig Plads og +gruset Jord. + +_O. verna, "Vaarforglemmigej"_, har brede, mørkegrønne Blade og +dybblaa Blomster i det tidlige Foraar. Ynder muldet Jord og +Halvskygge. + +_Onosma_ hører til samme Familie som Forglemmigej, men Blomsterne +er lange, rørformede. Hele Planten stærkt haaret, Bladene derved +hos de fleste Arter ganske graa. De hører for Størstedelen hjemme +i Orienten. Deres hele Habitus viser, at de høre hjemme paa +solrige og tørre Steder, og de plantes i Overensstemmelse hermed +i Revner mellem Sten paa Stenhøjens solrigeste Steder. + +_O. albo-roseum_ grener sig meget og bliver efterhaanden ret +omfangsrig, man maa derfor sætte den et Sted, hvor den faar god +Plads at brede sig paa. Blomsterne er gullighvide med lidt rødt. + +_O. stellulatum_. Stængelen opret, ugrenet; Blomsterne gule. +Bladene linie-lancetformede. + +_Origanum pulchellum_. Orienten. 15 cm. Bladene ovale, +graalig-grønne, Blomsterne rosenrøde. Det mest fremtrædende ved +denne Plante er dog de rødtfarvede Dækblade omkring Blomsterne. +Plantes i fuld Sol. + +_Ourisia coccinea_. Chile. Bladene mest grundstillede, +friskgrønne, hjærteformet-nyreformede. Blomsterstænglerne 25 cm +med stilkede, højrøde Blomster. Maa have en lun Plads og er +maaske tvivlsom haardfør. + +_Oxalis enneaphylla_. 15-20 cm. Falklands Øerne. Stængelløs eller +med meget kort Stængel. Bladene hjulformede med talrige +Smaablade, blaagrønne, noget kodede. Blomster enkeltvis, store, +hvide. Fordrer kølig Jordbund, plantes derfor bedst paa +Morænebred. + +_Oxyria digyna_. 10-20 cm. Bladene samlede ved Grunden, stilkede, +nyreformede, glatte, noget kødede. Blomsterne samlede i en tæt +forgrenet Top. Blomsterdækket er grønt, men Støvdragerne og +Arrene er røde. Ynder en fugtig Vokseplads i muldet, gruset Jord; +Nordsiden af Stenhøjen. + +_Oxytropis_-Arterne staar meget nær ved _Astragalus_ saavel med +Hensyn til Bladenes og Blomsternes Udseende som i Voksemaade. +Hvad der er sagt forud om Astragalus gælder derfor ogsaa for +Oxytropis. De plantes bedst i Klipperevner, med god Plads i +Dybden for de lange, kødede Rødder. Jordblanding: stenet-gruset +Mosejord blandet med Græstørvejord. + +[Illustration: Fig. 81. Primula Sieboldii.] + +_O. campestris_. 10 cm. Blomsterne gullighvide ofte med violet +Anstrøg eller endog helt blaa eller violette. Bladene noget +haarede. Juli. + +_O. Halleri_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene tæt silkeharet +klædte. Juli. + +_O. montana_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene glatte eller +silkehaarede. Juli. + +_Papaver alpinum_. Bladene dobbelt fjersnitdelte. Blomsterne ret +store, hvide med gul Midte, eller helt gule. Plantes i +grusblandet Jord mellem løse Sten paa solrig Plads. + +_P. nudicaule_ anføres som Synonym med _P. radicatum_. Den +_nudicaule-Form_, som er i Kultur, er imidlertid meget forskellig +fra _radicatum_. Den er højere, kun svagt haaret og har klart +gule Blomster. Trives meget let paa solrig Plads. + +_P. radicatum_ vokser i Norges Højfjælde, i Grønland o. s. v. +Bladene er grundstillede, stivhaarede, fjersnitdelte. Skaftene +enblomstrede; Blomsterne blegt grøngule. Maa have en kold, +fugtig, stenet Jord. + +_Pentstemon heterophyllus_. Nord Amerika. 30 cm. Hele Planten +glat. Bladene linielancetformede. Blomsterne enkeltvis eller i +Smaastande fra Bladhjørnerne tilsammen dannende en langstrakt +Blomsterstand. Blomsterne tragtformet-rørformede, +azurblaa-lilla-røde, de kan ofte frembyde et vidunderligt +vekslende Farvespil. Juni. Plantes paa sollys Plads. + +_P. procerus_. Nord Amerika. 20 cm. Bladene lancetformede, +Stængelbladene æg-lancetformede. Blomsterne i tætte Stande mod +Spidsen af Stængelen. Blomsterne smaa, rørformet-tragtformede, +røde og blaa. + +_P. Scouleri_. Halvbusk med store, lillafarvede Blomster. Flere +andre Arter af denne Slægt vil egne sig til Anvendelse paa +Stenhøj. + +_Phlox amoena_. Nord Amerika. 15 cm. Bladene smalle, +linieformede. Blomsterne røde. Maj. Varieteten _fol. var_. har +hvidrandede Blade. + +_P. subulata_ (kaldes ogsaa _P. setacea_). Nord Amerika. 10-15 +cm. Bladene næsten sylformede. Blomsterne rosenrøde. Af denne +gives der en Del Farvevarieteter bl.a. en prægtig blegrosa Form, +endvidere en hvid Varietet, der ogsaa opfattes som Art under Navn +af _P. nivalis_. De her nævnte Phlox er tæppedannende meget +villige Planter, som trives paa solrig Plads; de egner sig til +Plantning i store Masser, navnlig er _nivalis_ af ypperlig +Virkning. De formeres let ved Deling. Af andre Arter kan nævnes: +_P. divaricata, ovata, pilosa_ og _stellaris_. + +_Phyteuma comosum_ er desværre altfor vanskelig at dyrke, men +skal dog nævnes, da det er den ejendommeligste og skønneste af +hele Slægten. Blomsterne er forholdsvis store, faa sammen i et +tæt Hoved, azurblaa, i Spidsen sortpurpur. Maa, hvis den skal +lykkes, anbringes i meget snævre, men dybe Spalter for at give +Plads til den lange kødede, svagt forgrenede Rod. + +_P. hemisphæricum_. Bladene smalle og lange; Blomsterne smaa, +blaa, i Hoved. Plantes i Klipperevner i grusblandet Mosejord. + +_P. Scheuchzeri_. 30 cm. Grundbladene bredere ved Basis, løber ud +i en lang Spids. Blomsterne blaa, i Hoved paa en bladet Stængel. +Trives meget let og viligt i Sol eller Halvskygge i muldet, +grusblandet Jord, + +_Pinguicula alpina_. Bladene klæbrig-fedtede i en Roset. +Blomsterne enkeltvis paa bladløse Stilke, hvide med gul Læbe. +Maa plantes paa nordvendt Stenhøj i vaad Jord. + +_Podophyllum Emodi_. Himalaya. 20-25 cm. En ejendommelig Plante +fortrinlig til Plantning i større, muldede, halvskyggede +Lavninger. Bladene er tegnede med brunt og grønt, de skyder om +Foraaret op af Jorden, foldede sammen omtrent i Form af en +Paddehat. Blomsten enkeltvis, hvid, midt imellem Bladene, senere +udvikles en stor, cinnoberrød Frugt. + +_Polemonium reptans_. 15 cm. Nord Amerika. Skuddene svage, +tilligemed de finnede Blade glatte. Blomsterne blegblaa i +faablomstrede Stande. Halvskygge og muldet Jord. + +_Polygala chamæbuxus_. En lille stedsegrøn Dværgbusk fra Alperne +med noget læderagtige, elliptiske Blade og hvide eller røde +Blomster, ofte tegnede med gult. Trives i grusblandet Mose- og +Græstørvejord; passer ogsaa til Plantning paa Lyngpartiet. + +_Polygonum affine_. Himalaya. 20 cm. Blomsterne rosenrøde i tætte +Aks. Sommer. Breder sig let og villigt, formeres ved Deling og er +i det hele en af de nemmeste Stenhøjsplanter at have med at gøre. + +_P. capitatum_. Himalaya. Kan kun anbefales for dem, som kan +overvintre nogle Planter i Hus. Arten er nemlig ikke fuldt +haardfør. Skuddene er nedliggende, Bladene med mørke Tegninger +og Blomsterne lysrøde i kugleformede Hoveder. + +_P. vaccinifolium_, ligeledes fra Himalaya, har nedliggende Skud +og smaa blanke Blade. Blomsterne rosenrøde i Aks. Den er at +anbefale til Plantning i grusblandet Mosejord i Revner mellem +Sten, saa at Skuddene kan lægge sig ud over Stenene. + +_P. viviparum_ bør nævnes som en af de faa arktisk-alpine +Planter, som findes tilbage her i Landet. Planten er opret, 10 +-15 cm, med smalle Blade og Blomsterne rosa eller næsten hvide i +Aks. I Blomsterstanden udvikles Yngleknopper, hvorved Planten +formeres. + +[Illustration: Fig. 82. Saxifraga aizoon.] + +_Potentilla cinerea_. 15 cm. Bladene graalige af tæt +Haarbeklædning, Blomsterne gule. Plantes paa solrig Plads i +grusblandet Lyngjord paa Skrænter mellem løse Sten, paa +Klippeblokke eller paa Lyngpartierne. + +_P. nepalenis_. 30 cm. Himalya. Blomsterne purpur. Af denne +findes en "forbedret" Sort: _"Miss Willmott_" med rosenrøde +Blomster. + +_P. nitida_. Planten lav af Vækst, tæppedannende. Bladene +tætklædte med Silkehaar, derved ganske sølvgraa. Blomsterne +blegrøde. Bør plantes i Sol paa smaa Stentoppe eller i Revner i +større Stenblokke. En prægtig lille Plante. En Form har hvide +Blomster. + +_Primula_. Der findes indenfor denne artsrige Slægt en Række +forskellige Typer. Blomsterne er enten enlige eller samlede i +Skærm paa et bladløst Skaft, hos nogle Arter skyder Skaftet +igennem Blomsterstanden og danner ny Blomsterstand, saaledes at +der fremkommer den ene Blomsterkrans over den anden. Grundbladene +er af forskellig Form og Bygning; Blade, Skaft, Knopper er hos +flere Arter stærkere eller svagere klædte med hvid eller gullig +Mel. Alle Arterne er smukke og fortjener en Plads paa Stenhøjen, +ja Slægten maa i Virkeligheden regnes blandt de bedste til dette +Brug. Nogle enkelte trodser ethvert Dyrkningsforsøg, men ellers +er de gennemgaaende taknemmelige og lette at have med at gøre. +De her anførte Højdeangivelser er kun tilnærmelsesvise. +Skaftene strækker sig nemlig eftersom Blomstringen skrider frem, +og Jordbundsforhold ligesom andre Kaar indvirker ogsaa paa +Plantens Højdevækst. + +_P. acaulis_. 10-12 cm. Bladene ovale, buklede. Blomsterne +enlige, store, bleggule. Varieteter findes med hvide, røde, +violette, lilla, enkelte og fyldte Blomster, ligesom man ogsaa +har Former med kronbladagtigt Bæger. Plantes i Halvskygge i +muldet Jord; ynder Kalk. + +_P. auricula, "Aurikel"_. Alperne. 10-12 cm. Bladene glatte; +Blomsterne i faablomstret Skærm, lysgule. Planten noget melet. +Selve Arten dyrkes sjældent, des mere Hybriderne med _Primula +hirsuta_ (Have-Aurikel). Plantes i vandrette eller svagt hældende +Klipperevner. + +_P. auriculata_, 25 cm. Persien. Blomsterne i Skærm, fladkravede, +karminrøde. April. Maj. Muldet, kraftig, halvfugtig Jord; ikke +fuld Sol. + +_P. Beesiana_. 40 cm. Yunnan (Kina). Bladene langstrakt ovale, +matgrønne, tandede; Blomsterne i Etager, karminrøde med gult +"Øje". Voksekaar som foregaaende. Juli. + +_P. Bulleyana_. 40 cm. Kina. Blomsterne orangebrune i +rigtblomstrende Kranse. Ynder muldet, kraftig Jord, fugtig +Vokseplads, ikke fuld Sol. + +_P. capitata_. 20 cm. Himalaya. Bladene elliptisk-lancetformede, +melede paa Undersiden. Blomsterskaft og Knopper, tæt hvidmelede. +Blomsterne mørkviolette, ofte vellugtende, i tætte, hovedformede +Skærme. Juni. Muldet kraftig Jord, vel afdrænet, men ikke for +tør. + +_P. Clusiana_. 8 cm. Bladene ovale, helrandede. Skærmen +faablomstret med karminrøde Blomster. April. Plantes i vandrette +Klipperevner i sten- og grusblandet Mosejord, helst paa +nordvendt Stenhøj. + +_P. Cockburniana_. 25 cm. Kina. Bladene aflangt ovale, matgrønne, +bølgede i Randen; Blomsterne i flere Kranse, den ene over den +anden, appelsinrøde. Maj-Juni. Planten er to-aarig. Frøudsæd i +Potter, derefter Prikling i Kasser, Overvintring i Bænk og +Udplantning i det tidlige Foraar i muldet, kraftig, ikke for tør +Jord. + +[Illustration: Fig. 83. Saxifraga apiculata.] + +_P. cortusoides_. Japan. 20 cm. Bladene bredt ovale med +hjærteformet Basis, tydeligt stilkede. Blomsterne lyskarminrøde +i flere Etager. Juni-Juli. + +_P. denticulata_. Himalaya. 30-40 cm. Bladene aflangt ovale, +noget bølgede i Randen, mer eller mindre melede (navnlig +Varieteten: _caschmeriana_, som er større og kraftigere end +Arten). Blomsterne lilla i tæt hovedformet Skærm. Muldet, kraftig +Jord, ikke fuld Sol. + +_P. elatior_. Bladene som hos _P. acaulis_. Blomsterne i Skærm, +lysgule med flad Krave. Skygge eller Halvskygge; muldet Jord. + +_P. farinosa_. Se Vandplanterne. + +_P. frondosa_. Balkan. 10-15 cm. Bladene ægformet-ovale, +hvidmelede især paa Undersiden. Skærmen rigtblomstret, Blomsterne +rødlilla; April. + +_P. grandis_. Kaukasus. 30-40 cm. Bladene store, stilkede. +Blomsterne smaa, gule, talrige, hængende i Skærm. Fugtig, +muldet, kraftig Jord. Halvskygge. + +_P. hirsuta_. 10-15 cm. Bladene omvendt ægformede, savtakkede. +Blomsterne karminrøde, lysere i Svælget. + +_P. integrifolia_. 5-8 cm. Bladene bløde, svagt haarede. Skaftet +faablomstret, meget kort, Blomsterne dybtrøde. Plantes i +vandrette Klipperevner. + +_P. involucrata_. Himalaya. 20 cm. Bladene ægformet-ovale med +tydelig Stilk. Blomsterne hvide eller bleglilla. Maj-Juni. +Muldet, ikke for tør Jord. Overvintrer ikke altid lige godt. + +_P. japonica_. Japan. 25 cm. Bladene langstrakt ovale, grovt +savtakkede; Blomsterne i Kranse, karminrøde, mørkere mod +Svælget. Juni. Af denne findes en Del forskellige +Farvevarieteter. + +_P. Juliæ_. Transkaukasien. 8 cm. Bladene nyreformet-ovale med +hjærteformet Basis. Blomsterne karminrøde, talrige, enkeltvis, +paa ret lange Stilke af Størrelse som _P. acaulis'_ Blomster. +Maj. Fordrer muldet, halvfugtig Jord, Halvskygge eller Plads paa +Nordsiden af Stenhøjen. + +_P. leucophylla_. Karpatherne. 20 cm. Ligner ganske _P. elatior_, +er blot noget hvidfiltet, navnlig paa Bladenes Underside. April. +Taaler en tør Vokseplads. + +_P. longiflora_. 15-20 cm. Staar nær _P. farinosa_ og _frondosa_, +men Blomsterne er betydelig større og mere langkronede, ligesom +Blomsterstanden har færre Blomster. Juni. Fugtig, muldet, +veldrænet Jord. Nordside. + +_P. luteola_. Se Vandplanterne. + +_P. marginata_. 10-15 cm. Stængel ofte udviklet over Jorden, +beklædt med gamle Bladrester. Bladene omvendt +ægformet-kileformede, tandede, tæt gulmelede især i Randen; +Blomsterne lilla i 5-10 blomstrede Skærme. Juni. + +_P. minima_. Kun faa cm høj. Udvikler let Sideskud, saa at den +efterhaanden kan danne tætte Bevoksninger. Bladene kileformede, +takkede; Blomsterne lyskarmin, enlige eller faa sammen. Plantes i +vandrette Klipperevner i grusblandet Mosejord helst paa Nordsiden +af Højen. + +_P. officinalis_. Blade som _P. acaulis_; Blomster i Skærm, +orangegule med oppustet Bæger. Der findes en Varietet med rødlig +Krone. Plantes i Sol eller Halvskygge, muldet eller svær Jord. + +_P. pulverulenta_. Kina. 20-30 cm. Staar nær _P. Beesinia_. +Bladene er bredere, stærkere grønne, fint buklede, fint tandede. +Blomsterne karminrøde med mørkt "Øje". Juni-Juli. Muldet, +kraftig, ikke for tør Jord. + +_P. rosea_. Himalaya. 10-20 cm. Bladene friskgrønne, aflangt +ovale, fint takkede i Randen. Blomsterne af en enestaaende +straalende lys rosenkarmin Farve. Plantes i muldet, fugtig Jord. +April. + +_P. Sieboldi. Japan_. 25 cm. Bladene tydeligt stilkede, +æg-hjærteformede-hjærtenyreformede med lappet Rand. Blomsterne i +Skærm, røde. Maj. Talrige Varieteter, storblomstrede og i +prægtige rene og sarte Farver. + +_P. sikkimensis_. Se Afdelingen om Vand- og Moseplanter. + +_P. villosa_. 5-10 cm. Bladene omvendt ægformede, noget +kirtelhaarede; Skærmene 3-10-blomstrede; Kronen rød. Maj. +_P. viscosa_. 8 cm. Bladene ægformet-elliptiske, savtakkede. +Blomsterne karminrøde, faa i Skærmen. April. + +_P. Wulfeniana_. Bladene stive, elliptiske, helrandede, +mørkegrønne. Blomsterne faa i Skærmen, karminrøde. Juni. + +_Pulsatilla, "Kobjælde"_. Henregnes ofte under Slægten _Anemone_, +men kan dog paa Grund af sit karakteristiske Ydre og visse +botaniske Karakterer med en vis Ret opretholdes som en egen +Slægt. Krone mangler, medens Bægeret er stort, kronbladagtigt, +gærne silkehaaret udvendigt; noget nedenfor Blomsten sidder et +dybtdelt Svøb. Løvet er hos de fleste Arter dobbelt eller +tredobbelt fjersnitdelt med smalle Afsnit. + +Alle Arterne er smukke Planter, som er særdeles anvendelige paa +Stenhøj. De trives gennemgaaende godt paa Lyngpartiet. Holder +ikke af Omplantning; de unge Planter maa derfor anbringes et +Sted, hvor de kan faa Lov at blive og udvikle sig til store +Blokke. + +_P. alpina_. 30 cm. Svøbbladene ligner Løvbladene i Form. +Blomsterne hvide, udvendig af og til med violet Anstrøg. Ynder +Kalk. Varieteten _sulphurea_ har svovlgule Blomster, den vokser i +Naturen ikke paa Kalkbjærge, men kun paa Urfjæld. + +_P. Halleri_. 15-20 cm. Blomsterne oprette, mørkviolette. Maj. +Bladene dobbelt fjersnitdelte. + +[Illustration: Fig. 84. Saxifraga apiculata i tæt Tæppe.] + +_P. montana_. Blomsterne halvt nikkende, mørkviolette, sjældent +blaalige, rødlige eller hvidlige. + +_P. patens_. Grundbladene haandformet tredelte med tredelte +Afsnit. Blomsterne blaaviolette, oprette. + +_P. pratensis_ (ogsaa kaldet _P. nigricans_). 25-30 cm. +Blomsterne ret smaa, nikkende, mørkviolette eller skiddent +lysviolette. Kan trives paa næsten rent Sand. April-Maj. + +_P. vernalis_. Denne og _P. patens_ er af lavere Vækst end de +øvrige Arter, under Blomstringen næppe mer end 8-12 cm. Bladene +enkelt fjersnitdelte med brede, lappede Afsnit. Blomsterne blege, +udvendig med violet Anstrøg; Haarene paa Blomsten er rustbrune. +Maj. + +_P. vulgaris_. Blomsterne store, violette, oprette. Bladene +tredobbelt fjersnitdelte. + +_Ramondia_. Bladene, der er samlede i en flad Rosette, er brede, +rynkede, beklædte med rustfarvede Haar. Blomsterne 3-4 sammen paa +bladløse Stængler fra Bladhjørnerne, de er lilla med gule +Støvdragere. R. bør plantes paa Afsatser paa Grottevægge, hvor +Solens Straaler ikke naar hen, i muldet, jævn fugtig Jord. Af +Arter skal nævnes _R. pyrenaica og R. serbica_, der staar +hinanden meget nær. _R. Nathaliæ_ er kun en Varietet af +sidstnævnte Art. + +_Ranunculus alpestris_. 5-10 cm. Bladene frisk grønne, dybt +delte; Blomsterne hvide, enkeltvis eller faa sammen. April. Maa +dyrkes i gruset, fugtig Jord. + +_R. amplexicaulis_. 25 cm. Grundbladene udelte, elliptiske, +glatte. Blomsterne hvide. Juni. + +_R. anemonoides_. Bladene dobbelt tredelte med fligede +Bladafsnit, de udvikles gærne først, efter at Planten har +blomstret. Blomsterne hvide med talrige smalle Kronblade. April. +Fordrer porøs, kølig Jordbund. + +_R. glacialis, "Is-Ranunkel"_, vokser paa de højeste Bjærgtinder +og blomstrer, medens Sneen endnu smelter omkring dens Fod. +Bægeret er klædt med brunlige Haar; Kronen hvid eller oftere +rødlig. Er særdeles vanskelig at faa til at trives i Kultur; maa +have kold, porøs, fugtig Jordbund. + +_R. gramineus_. Europa, N. Afrika. 30 cm. Bladene lange, smalle, +udelte. Blomsterne gule paa slanke Stilke. Maj-Juni. En smuk +lille Plante, der ser bedst ud plantet uregelmæssigt og i Mængde +imellem andre lavere Stenhøjsplanter. Ranunklens Blomster hæver +sig da betydeligt op over den anden Plante. Visner ret tidligt +paa Sommeren, men de unge Blade for det følgende Aars Vækst +begynder allerede at skyde frem inden Vinteren. + +_R. hybridus_. 10 cm. Bladene glatte, blaaduggede, takket-lappede +i Spidsen. Blomsterne gule. + +_R. parnassifolius. 20_ cm. Ligner en Del _R. amplexicaulis_, men +Bladene er hjærteformede og Blomsterne større; Planten noget +lavere af Vækst. + +_R. pyrenæus_. Alperne, Pyrenæerne. Bladene smalle, udelte, +glatte. Blomsterne hvide, 4-6 sammen i Standen. Ynder gruset +muldet Jord. Nordsiden af Stenhøjen. + +_R. rutifolius_. Ligner _R. anemonoides_, men har færre og +bredede Kronblade; Bladene er gærne udviklede, naar Blomstringen +finder Sted. + +_R. thora_, 10-20 cm. Ligner _R. hybridus_, men er større og +kraftigere, Bladene er store, nyreformede, fint savtakkede. +Trives i en ikke for tør grusblandet Græstørvejord. + +[Illustration: Fig. 85. Saxifraga Burseriana.] + +_Romneya Coulteri_. Er egentlig en for stor Plante at sætte paa +Stenhøjen, men da den ikke kan trives paa flad Jord, og da det er +en prægtig Plante, kan det dog forsvares at anbefale den. Den +hører til Valmuefamilien, har blaaduggede, indskaarne Blade og +hvide Blomster af Størrelse som den orientalske, røde Valmue. I +Midten af Blomsten sidder en Mængde gule Støvdragere. R. fryser +ned til Basis hvert Aar og bør dækkes om Vinteren. Dens +underjordiske Dele gaar vidt omkring, og ofte kan Skud bryde +frem i en betydelig Afstand fra Hovedplanten. Plantes i fuld +Sol. + +_Rubus arcticus_. Arktiske Egne. 10 cm. Urteagtig. Bladene +trekoblede med savtakkede Smaablade. Blomsterne enkeltvis, +karminrøde. Maj. Plantes i fugtig Lyngjord. + +_Sagina subulata_. Danner tætte smaa Tuer, kan ogsaa blive +tæppedannende. Løvet frisk-grønt. Blomsterne hvide. Trives meget +let paa fugtig Sandjord, Mosejord eller Lyngjord. En Varietet +har gule Blade. + +_Salix_. Nogle af de alpine og arktiske Arter af denne Slægt er +Dværgbuske eller næsten urteagtige, ganske lave Planter. Heraf +skal særlig nævnes: + +_S. herbacea_ har underjordiske, krybende Skud og korte +overjordiske Skud med ovalt-kredsrunde Blade. Breder sig let i +en grusblandet Mosejord. + +_S. reticulata_. Grenene nedliggende med elliptiske Blade, der er +netformet-rynkede, paa Undersiden blege. Grusblandet Mosejord; +Nordsiden af Højen. + +_Sanguinaria canadensis. "Blodurt"_. Nord Amerika. 15-20 cm. +Bladene matgrønne, nyreformede, rundtakkede og uregelmæssigt +lappede. Blomsterne hvide med c. 8 Kronblade; Blomsterstilke og +Bladstilke skøre, rødlige, indeholder en rustrød Mælkesaft. +April. Der findes en fyldtblomstret Varietet. + +_Saponaria cæspitosa_. Pyrenæerne. Bladene er samlede i Rosetter. +De rosenrøde Blomster er tæt samlede paa korte, kraftige +Stængler. Den ynder en sandet Jord. + +_S. ocymoides_. Planten grenet, tæppedannende. Blomsterne +rosenrøde. Trives meget villigt overalt paa Stenhøjen. Formeres +ved Deling. + +_Saxifraga, "Stenbræk"_. Arterne af denne Slægt, der kan tælles i +100-vis, er særdeles anvendelige til Stenhøj. De er meget +forskellige i Voksemaade. Der findes baade enaarige, toaarige og +fleraarige Arter, der er grove Arter som _Megasea-_Afdelingen og +meget fine smaa Arter som _S. cæsia_ og _S. retusa_; nogle Arter +har Bladene i Rosetter, atter andre har grenede, bladede Skud, +nogle har udelte, andre dybt indskaarne Blade. Ejendommelig for +en Mængde Saxifraga er en Udskilning af Kalk navnlig i +Bladranden; Bladene faar derved et graat eller hvidligt Udseende. + +_S. aizoides_. Planten har nedliggende Grene og smalle, +stedsegrønne Blade og er tæt tæppedannende. Blomsterne kan være +rent gule, orangegule eller dybt orangerøde. Vokser i Naturen +mest langs Elve og i fugtige Ur, ynder derfor en fugtig +Vokseplads, men kan dog ogsaa vokse paa noget tørrere Bund. + +_S. aizoon_ danner en Mængde Rosetter faa cm i Gennemsnit, den +ene tæt ved den anden, saa at den bliver tæppedannende. Bladene +smalle, tungeformede med hvide Kalkpunkter i Randen. +Blomsterstandene grenede, Blomsterne hvide. Meget villig; +plantes bedst i Revner mellem store Sten eller blandt løse Sten. +En meget variabel Art. + +_S. Andrewsii_. Voksemaade som foregaaende; Rosetterne er dog +langt større, Bladene er frisk grønne. Blomsterne hvide med røde +Prikker, samlede i en forgrenet Stand. Anses for at være af +hybrid Oprindelse. + +_S. apiculata_. Danner tætte Puder og Tæpper, Bladene smaa, +tætsiddende. Blomsterne bleggule, 6-8 paa hver Stængel i det +tidlige Foraar. Udmærket til Plantning i Mængde. Taaler Sol og +ret tør Vokseplads. + +_S. aspera_. Danner store, tætte Tæpper. Bladene smalle, +randhaarede. Blomsterne i grenet Stand, ret faa i Tal, +gullighvide. Ynder ret fugtig Vokseplads paa nordvendt +Skraaning. + +_S. bronchialis_. Tæppedannende. Bladene noget bredere end hos +foregaaende; Blomsterne gullige med røde Punkter. Trives meget +let. + +_S. Burseriana_. 10 cm. Danner tætte smaa Puder. Bladene smalle, +sylformede, blaaliggrønne; Blomsterne enkeltvis eller to sammen +paa Stængelen, store, hvide. April. Bør plantes i smalle Revner +paa sollys Plads. Ynder Kalk. + +_S. cæsia_. 10 cm. Hører til de mindste af Slægten. Bladene meget +smaa, graa af Kalkudsondring, samlede tæt i Rosetter, der +tilsammen danner smaa, toppede Puder; Blomsterne hvide. Plantes +i smalle Revner mellem Sten i fuld Sol, men med rigelig +Fugtighed. Ynder Kalk. + +_S. cochlearis_. Bladene linieformede, graalige af +Kalkudsondringer i Randen, samlede i Rosetter. Disse meget +talrige, saa at Planten bliver pude- eller tæppedannende. +Blomsterne hvide i rigtforgrenede Stande. + +_S. cotyledon_ Alperne, Norge. Kaldes sidstnævnte Sted +_"Bergfrue"_. En overordentlig pragtfuld Art. Den danner store +Rosetter af noget kødede Blade. Fra Midten af Rosetten frembryder +den store, rigt forgrenede, topformede Stand med Hundreder af +hvide Blomster. Efter Afblomstringen visner Rosetten, men +Plantens Liv fortsættes af Side-Rosetterne. Plantes i vandrette +og lodrette Klipperevner i Sol eller Halvskygge. Af denne findes +Varieteterne _purpurascens_ og _pyramidalis_. + +_S. crustata_. Voksemaade som _S. aizoon_, men Bladene er mindre +og mere graalighvide af Kalk. Blomsterne hvide, rødplettede i den +nedre Halvdel af hver Kronflig. Plantes i smalle Revner. + +[Illustration: Fig. 86. Saxifraga cochlearis.] + +_S. cymbalaria_ er en lille enaarig Art fra Orienten. Bladene er +smaa, kødede, noget glinsende, omtrent af Form som Vedbendblade. +Blomsterne gule. Ynder fugtig, gruset-muldet Jord. + +_S. decipiens_. Bladene haandformigt delte, tætsiddende paa +Skuddene, der udvikles i Mængde, Planten derved tæt +tæppe-dannende. Blomsterstænglerne 3-9-blomstrede, Blomsterne ret +store, hvide. En meget foranderlig Art, hvoraf der dyrkes mange +Former. De Stenbræk, der gaar i Handelen under Navn af +_S. rhei_ og _S. rhei superba_ stammer sikkert fra _S. +decipiens_, de har begge store, rosa-farvede Blomster. Ogsaa +Sorterne _"Blütenteppich"_ med lys karmoisinrøde og +_"Teppichkönigin"_ med rosa Blomster hører herhen. Alle de her +nævnte Former er ganske fortrinlige Stenhøjsplanter. + +_S. Elisabethæ_. 8 cm. Danner nette smaa Tuer og tætte Tæpper. +Bladene tætsiddende, smaa, sylformede. Blomsterne bleggule 3 a 5 +paa hver Stængel. April. Er af hybrid Oprindelse. Plantes paa +Toppe, Afsatser eller i smalle Revner mellem Sten. + +_S. erosa_ fra Nord Amerika er af en meget afvigende Vækst Type. +Bladene er store, bredt lancetformede, haarede, samlede i +Rosetter. Blomsterne smaa, grønlige i en rigt forgrenet Top. +Udvikles bedst, naar den plantes i muldet, fugtig Jord i Kløfter. + +_S. geranioides_. 20 cm. Danner løse Puder og Tæpper. Bladene +langstilkede, nyreformede, lappede og takket-lappede, noget +kødfulde. Blomsterne hvide i ret rigtblomstrende Stande. Maj. Er +meget villig, vil gærne have en noget fugtig Jord og Halvskygge. + +_S. granulata_ er vildtvoksende her i Landet. Den har +nyreformede, rundtakkede Blade og smukke, hvide Blomster. Trives +paa tør Vokseplads. Varieteten _fl. pl_. med fyldte Blomster er +meget at anbefale. + +_S. hirculus_. Ligeledes vildtvoksende her i Danmark. Bladene paa +Stænglerne, saavel som paa de golde Skud ved Basis, er smalle, +mørkegrønne. Blomsterne ret store, gule, faa paa hver Stængel. +Trives i fugtig, muldet Jord. + +_S. Huetii_. Ligner meget _S. cymbalaria_, med hvilken den ofte +forveksles. Den er mere kompakt af Vækst end _S. cymbalaria_. + +_S. hypnoides_. Staar nær decipiens. Danner store, tætte Tæpper. +Bladene gærne kløvede med smalle Flige. Blomsterne hvide. + +_S. irrigua_ fra Øst Europa. Blomsterne hvide. Ynder en fugtig, +halvskygget Vokseplads. + +_S. juniperifolia_. Kaukasus. Danner tætte, mørkegrønne Tuer; +Bladene er næsten sylformede. Blomsterne gule. Juli. + +_S. longifolia_. Pyrenæerne. Bladene lange og smalle, graalige +eller hvidlige af Kalkudsondring, de er samlede i en meget stor +og regelmæssig Rosette. Denne sætter ingen Sideskud. Efter 3-4 +Aars Vækst udvikles fra Midten af Rosetten en mægtig, 50 cm høj, +rigtblomstret, pyramideformet Stand af hvide Blomster. Planten +dør efter Blomstringen. Er en af de allerskønneste Stenbræk. Maa +plantes i lodrette Klippespalter. + +_S. muscoides_. Danner tætte, store Tæpper. Bladene er smalt +linieformede eller trespaltede med smalle Flige. Blomsterne +grønlige, kun faa sammen paa hver Stængel. Varieteten +_atropurpurea_, der ofte regnes som en særlig Art, har røde +Blomster. Bliver smukkest i Halvskygge eller dog paa Nordsiden af +Anlægget. + +[Illustration: Fig. 87. Saxifraga cotyledon var. pyramidalis.] + +_Sax. mutata_. Bladene smalt tungeformede, samlede i Rosette. Fra +Midten af denne udskyder en rank, rigtblomstret Blomsterstand af +orangegule Blomster. Planten dør efter Blomstringen. Ynder en +gruset, kalkholdig, fugtig Bund. + +_S. nivalis_. Bladene i Rosette, temmelig brede. Stængelen rank +med mange smaa hvide Blomster, tæt samlede. Plantes i fugtig, +gruset Jord. _S. oppositifolia_. Vokser i Alpernes højere +Regioner og i arktiske Egne. Planten ganske lav med nedliggende +Grene, danner løsere eller tættere Tæpper. Bladene meget smaa. +Blomsterne enlige, meget store, violetrøde; der findes ogsaa en +Form med hvide Blomster. _S. oppositifolia_ er en prægtig +Stenhøjsplante, den plantes bedst paa Nordsiden af Stenhøjen i +en porøs, fugtig Jord. Blomstrer i April. + +_S. pentadactylis_. 20 cm. Pyrenæerne. Danner store udbredte +Tæpper. Bladene frisk mørkegrønne, stilkede, dobbelt haandfligede +med linie-lancetformede Flige. + +_S. retusa_. 4-5 cm. Af mere sammentrængt Vækst end _S. +oppositifolia_ med endnu mindre Blade, der er tættere samlede og +graagrønne af Kalkudsondring. Blomsterne som hos _oppositifolia_. +Behandles som denne. + +_S. rhei_. Se under _S. decipiens_. + +_S. Rocheliana_. 8-12 cm. Ungarn, Balkan. Danner tætte Puder. +Bladene smaa med Kalkudskilning mod Spidsen. Blomsterne 5-6 i +hver Stand, store, hvide. April-Maj. Plantes i Revner mellem +store Sten. + +_S. sancta_. Grækenland. 12 cm. Pudedannende. Bladene +mørkegrønne, stikkende. Blomsterne gule. Plantes i Klipperevner +i kalkblandet Jord. Taaler Sol. + +_S. scardica_. Balkan. 10-12 cm. Pude-tæppedannende. Bladene +smaa, tætsiddende, lancetformede, med Kalkudskilning mod +Spidsen. Blomsterne gullighvide, 6-8 paa hver Stængel. + +_S. stellaris_. Bladene kileformede, i den forreste Del +savtakkede, samlede i Rosetter, disse udvikles ofte flere ved +Siden af hverandre, saa at der dannes smaa Tuer. +Blomsterskaftene spæde, faablomstrede, Blomsterne hvide. Trives +i fugtig Jord, plantes bedst paa Nordsiden af Stenhøjen. + +_S. taygetea_. Grækenland. 10 cm. Bladene langstilkede, Pladen +tværoval eller næsten kredsrund, noget kødet. Blomsterne hvide +med faa smaa og røde Pletter, faa i Standen. Maj. + +_S. tenella_. 10 cm. Tæppedannende. Bladene +linieformet-sylformede, haarspidsede. Blomsterne bleggule. +Trives bedst paa Nordsiden af Stenhøjen. + +_S. trifurcata_. Bladene trekløvede, Fligene atter +tre-fire-kløvede med smalle Flige, frisk mørkegrønne. Blomsterne +hvide. Trives meget let overalt paa Stenhøjen og danner store +sammenhængende Bevoksninger. + +_S. umbrosa. "Porcelænsblomst"_. Er vel nok den mest bekendte +Frilands-Stenbræk. Vokser overordentlig villigt og anvendes i +stor Udstrækning som Kantplante, kan ogsaa anvendes paa store +Stenhøje til Dækning af store Flader, da den hurtigt breder sig. +Bladene stilkede, ovale, rundtakkede. Blomsterne smaa, talrige, +hvide med røde Prikker. + +[Illustration: Fig. 88. Saxifraga longifolia.] + +Foruden de her nævnte Arter findes en overordentlig Mængde +fortræffelige Arter. Til store Stenhøje kan endvidere anbefales +de grove Arter _S. cordata, crassifolia, ligulata_, der ogsaa +henføres til en særlig Slægt _Megasea_. De har store blanke Blade +og lysrøde Blomster, der fremkommer tidligt om Foraaret. + +_Scabiosa pterocephala_. Grækenland. 10 cm. Bladene haarede +derved graalige; Blomsterne smudsigt rosenrøde i hovedformede +Stande. Taaler tør og solrig Vokseplads. Tæppedannende. + +_Sedum, "Stenurt"_. Denne Slægt omfatter en Mængde haardføre, +nøjsomme, lavtvoksende Planter, som gennemgaaende taaler at +plantes paa tørre, solbeskinnede Steder i mager Jord. Mange af +dem har Skuddene saa tæt samlede, at Planten bliver +tæppedannende. + +_S. acre_. Bladene smaa, ovale, tætsiddende. Blomsterne gule. + +_S. album_. Blade smaa, kødede, trinde; Blomsterne hvide. Hele +Planten ofte rødprikket. + +_S. dasyphyllum_. Bladene tætsiddende, smaa, tykke, graagrønne; +Blomsterne hvide. + +_S. hybridum_. Sibirien. Stænglerne nedliggende. Bladene omvendt +ægformede. Blomsterne lysrøde i kvastformet forgrenede Stande. + +_S. maximum. "St. Hans-Urt"_. Stænglerne oprette, kraftige med +kødede, ovale, tandede Blade; Blomsterne talrige, grøngule, i +Halvskærme. + +_S. populifolium_. Sibirien. Planten noget træagtig forneden. +Bladene kødede, grovtakkede; Blomsterne hvide. + +_S. reflexum_. Bladene linieformet-sylformede, trinde, kødfulde; +Blomsterne gule i Halvskærm. + +_S. rupestre_. Ligner meget foregaaende og regnes ofte for at +være en Varietet deraf. Bladene blaagrønne. + +_S. rhodiola. (Rhodiola rosea_) findes baade i Alperne, +Skandinavien og Grønland. Han- og Hunblomster hver paa sin +Plante. Rodhalsen knoldet, vellugtende. Bladene aflangt +kileformede. Blomsterne smaa, gullige ofte noget rødlige. + +_S. Sieboldii_. Japan. Bladene 3 og 3 sammen i Krans, blegt +blaagrønne, kredsrunde. Blomsterne lyst karminrøde. Der findes +en brogetbladet Varietet. + +_S. spathulifolium_. Nord Amerika. Bladene noget rosetteagtigt +samlede paa Skuddene, omvendt ægformet-spatelformede, noget +hvidmelede især paa Undersiden. Blomsterne gule. + +_Sempervivum_. Bladene er meget kødede og saftfulde, samlede i +tætte, ofte meget tætte Rosetter. Blomsterne gærne mangebladede +og med talrige Støvdragere. De fleste Arter udvikler Sideskud, +som i Spidsen bærer Rosetter, disse slaar hurtigt Rod og der +dannes derved en meget tæt Bevoksning. S. kan paa Grund af +Bladenes Saftfuldhed taale en tør Vokseplads. Man planter dem +derfor navnlig paa solrige Steder, paa Stenknolde, mellem løse +Sten, ja ligefrem ogsaa i Hulheder paa porøse Sten som Tufsten og +Kalksten. + +[Illustration: Fig. 89. Saxifraga (Megasea) paa Stenhøjen i +Henriksholms Have.] + +_S. arachnoideum_. Rosetterne næsten kugleformede, smaa, meget +tætbladede, beklædte med Haar, som er indfiltrede i hverandre som +Spindelvæv. + +_S. Braunii_. Rosetterne smaa med tætsiddende, græsgrønne Blade, +der er tæt kirtelhaarede. Blomsterne gule. + +_S. glaucum_. Ligner _S. tectorum_, men Bladene er noget mere +graaligt beduggede og kun svagt rødlige mod Spidsen. Blomsterne +blegrøde. + +_S. montanum_. Rosetterne ret store, tætbladede, Bladene +randhaarede. + +_S. soboliferum_. Rosetterne, navnlig de unge, næsten kuglerunde, +udvikles i en saadan Mængde, at der næsten ikke er Plads til dem, +og man kan derfor tit træffe løse Rosetter uden Rødder ovenpaa +den øvrige Bevoksning. Bladene matgrønne, udvendig brune. + +_S. tectorum. "Husløg"_. Rosetterne store, Bladene matgrønne, i +Randen og mod Spidsen rødbrune. Udløberne ofte ret lange. +Blomsterne rosenrøde. + +_S. triste_. Rosetterne ret store og ret aabne. Bladene +mørkvioletbrune. + +_Senecio aurantiacus_. 20 cm. Juni. Bladene aflange. Kurvene faa +i Halvskærm, baade Randkroner og Skivekroner brandgule. Ynder +Kalk. + +_S. carniolicus_. 15 cm. Bladene noget indskaarne eller endog +fjerfligede, beklædte med Silkehaar, derved graalige. Blomsterne +gule. + +_S. incanus_. 10 cm. Bladene fjerfligede med indskaarne Flige, +graa eller næsten hvide af tæt Haarbeklædning. Blomsterkurve +smaa, i Halvskærm. Plantes i stenet-gruset Lyngjord. + +_Silene acaulis_. 5 cm. Danner tætte, faste Puder, Bladene +lysgrønne, linieformet-sylformede; Blomsterne lysrosenrøde, +enkeltvis og saa kortstilkede, at de ikke hæves op over Bladene, +En prægtig Stenhøjsplante. Den plantes paa solaabne Steder i +sten- og grusblandet Mosejord, som man maa passe paa ikke bliver +for tør. + +_S. alpetris. (=Heliosperma)_. 10-15 cm. Stænglerne tynde med +lancetformede Blade, aabent forgrenede med hvide eller svagt +rødlige Blomster. + +_S. Elisabethæ_. 5-15 cm. Er en af de skønneste Arter i denne +Slægt. Dens Stængler er ranke, bærer nogle faa store, rosenrøde +Blomster, som først viser sig hen paa Sommeren. Vil gærne have en +varm, beskyttet Plads. + +_S. Quadrifida (Heliosperma)_. Staar nær ved _S. alpestre_. +Bladene er smallere hos denne Art, og Blomsterne noget mindre. + +_S. rupestris_. Blomsterne hvide eller rosenrøde, Bladene +blaaliggrønne, glatte. Trives let paa ret tørre, solbeskinnede +Steder. + +_S. schafta_. Kaukasus. 10-12 cm. Planten udvikler en Mængde +tætbladede Skud, der bærer talrige karminrosa Blomster, +enkeltvis fra Bladhjørnerne. Sommer. Stiller ikke store +Fordringer til Jordbund, trives i Sol og Halvskygge. + +_Soldanella. "Alpeklokke"_. Trods Navnet hører den ikke til +Klokkerne, men til Kodriverfamilien. Bladene er grundstillede, +stilkede, nyreformede; Blomsterstænglerne bærer 1-4 hængende +Blomster med lilla eller blaaviolette, frynsede Kroner. I +Naturen vokser de højt op i Bjærgene og blomstrer, ligesom Sneen +smelter bort; ja man kan endog træffe dem blomstrende i Sneen. +Den største og smukkeste er _S. montana_, det er tillige den, +der trives bedst i Kultur. Man planter den i stenet-gruset +Mosejord med lidt Tilsætning af Græstørvejord, og anbringer den +bedst i Lavninger paa Nordsiden af Stenhøjen. De andre Arter: +_alpina, minima_ og _pusilla_ bør vel nok have en stærkere +Tilsætning af fint knuste Sten i Jorden og rigelig Fugtighed om +Roden. + +_Spiræa cæspitosa_, som har hjemme i Rocky mountains, bliver kun +10-12 cm høj. Bladene er graagrønne, langstrakt spatelformede. +Blomsterne hvidlige. Planten danner smaa, flade Tuer. + +_Statice tatarica_. Bladene i en aaben Rosette, bredt +lancetformede, læderagtige. Blomsterne smaa, røde, i en stor +forgrenet Stand. Plantes bedst i større Klippeblokke i lodrette +eller vandrette Revner i fuld Sol. + +_Stokesia cyanea_. Nord Amerika. Kurvene store af en smuk, lys +lillablaa Farve. Bør have en varm Plads. Endogsaa i engelske +Havebøger nævnes den som en Koldhusplante, som kan plantes ud om +Sommeren; den har dog i Aaringer holdt sig paa Friland i Botanisk +Have i København uden at lide om Vinteren. + +_Sweertia perennis_. Bladene aflange, glatte, Blomsterne +ejendommeligt farvede--nærmest blegt blækblaa--i en forgrenet +Stand. Muldet fugtig Jord i Grotter eller Kløfter. + +[Illustration: Fig. 90. Saxifraga muscoides var. atropurpurea.] + +_Teucrium montanum_. Grenene nedliggende med linie-lancetformede +Blade, hvidfiltede paa Undersiden; Blomsterne bleggule. Ynder +Kalk og en solrig Vokseplads. + +_T. pyrenaicum_. Planten haaret, Grenene nedliggende, svagt +træagtige ved Basis, rodslaaende, Bladene runde, takkede. +Blomsterne gullige i halvkugleformede Stande. Sommer. Tør, +solrig Vokseplads. + +_Thalictrum alpinum_. 5-15 cm. Bladene, som mest er +grundstillede, er dobbelt finnede, blanke; Blomsterdækket kun +lille, det mest fremtrædende ved Blomsterne er Støvdragerne. +Fugtig, gruset Lyngjord. + +_T. Tuberosum_. 20 cm. Bladene mat blaagrønne, dobbelt finnede. +Blomsterne med gulhvidt Bæger, hævede højt op over Bladene. + +_Thymus chamædrys_. Skuddene nedliggende, Planten derved +tæppedannende; Bladene smaa, ovale; Blomsterne smaa, lyst +karminrøde i Kranse, der er samlede til et Aks. + +_T. serpyllum_. Ligner meget foregaaende; Bladene er mindre og +smallere, de blomstrende Skud kortere. Af denne findes en Form, +som hedder _lanuginosus_, den opføres ogsaa som en egen Art, +eller som en Form af _T. chamædrys_. Den er tæt haaret. Alle tre +her nævnte Planter trives paa solrig Vokseplads i let Jord. Der +findes ogsaa en hvidblomstret Form. + +_Tofieldia calyculata_. 20 cm. Bladene er sværdformede, smalle. +Blomsterne gule i et endestillet Aks. Juli. Ynder fugtig +Mosejord. + +_T. palustris_ er lavere af Vækst og har kortere Aks. + +_Townsendia Wilcoxiana_ fra Colorado er en lav lille Kurvblomst +med linieformet-spatelformede Blade og forholdsvis store, næsten +siddende Kurve. Plantes bedst i ganske smalle Revner mellem Sten +paa solbeskinnet Plads. + +_Trillium_. En nordamerikansk Slægt, som systematisk set staar +nær ved den her i Landet vildtvoksende _Paris_. Blomsterne er +store med to Kredse Blade, 3 i hver Kreds. Planterne trives i +lune, muldede Kløfter. + +_T. erectum_. 30 cm. Mørkpurpur. Maj. + +_T. grandiflorum_. 30-40 cm. Blomsterne store, hvide. Maj. + +_Tropæolum polyphyllum_. Chile. Har lange, nedliggende Grene og +haanddelte, kødede Blade med mange Smaablade; Blomsterne gule, +enkeltvis fra Bladhjørnerne. Juli. Gaar dybt med sine Rødder, +ynder ikke Omplanting og maa helst formeres ved Frøudsæd. Solrig +varm Plads. + +_T. speciosum_. Chile. Bladene 6-lappede. Skuddene klatrende. +Blomsterne røde. August. Plantes i Halvskygge paa lun Plads. + +_Tunica saxifraga_. 20 cm. Udvikler talrige, tynde Skud med +smalle, linieformede Blade. Blomstrer rigt og længe; Blomsterne +blegrosa. Varieteten _fl. pl_. med dobbelte Blomster kan kun +formeres ved Stiklinger. Plantes i lodrette eller vandrette +Klipperevner. Er tilbøjelig til at fryse bort om Vinteren. + +_Umbilicus chrysantha_. Lille Asien. Nær beslægtet med +_Sempervivum_ og har ligesom denne en Roset af kødede Blade. +Rosetterne udvikles i Mængde og er af en frisk lysgrøn Farve; +Blomsterne lysgule. Anvendelse som _Sempervivum_. + +_Valeriana celtica_. Særlig at omtale paa Grund af den Vellugt, +Planten er i Besiddelse af. Den hører til de vanskelige at dyrke, +af Vigtighed er det at have godt Dræn under Planten; Jorden, den +plantes i, bør bestaa af Mosejord og skarpt Grus. Planten er kun +5-10 cm. høj, er ganske glat og har gullige Blomster. + +_V. montana_. 30 cm. Denne trives meget let, plantet i større +Spalter mellem Sten. Bladene udelte, Blomsterne blegrøde i ret +store Halvskærme. + +_V. saxatilis_. En lav Plante med aflangt spatelformede +Grundblade og smalle Stængelblade. Blomsterne hvide. Rødderne +dybtgaaende. Anbringes i smalle, dybe Revner i kalkholdig Jord. + +_V. supina_. 5 cm. Tæppedannende. Bladene spatelformede, +stilkede. Blomsterne blegrøde i tætte Hoveder. Formeres let ved +Deling. + +_V. tripteris_. Ligner meget _V. montana_, Stængelbladene er dog +her tredelte. + +_Veronica Allioni_. Skuddene lange, nedliggende med bredt +elliptiske Blade. + +_V. aphylla_. 5-8 cm. Skuddene meget korte, tæt samlede. Bladene +ovale, randhaarede. Klaserne korte, bladløse, faablomstrede; +Blomsterne violetblaa. Juni. + +_V. cuneifolia_. Lille Asien. Skuddene rødlige, nedliggende, +talrige, derved tæppedannende. Bladene omvendt ægformede, grovt +savtakkede, ligesom Stænglerne filtet-haarede. Blomsterne +blegblaa. Taaler Sol og tør Vokseplads. Formeres let ved Deling. + +_V. Guthriana_. Af hybrid Oprindelse, rimeligvis en Bastard mellem +_V. saxatilis_ og en ny-zelandsk buskagtig _Veronica_. Skuddene, +som udvikles i Mængde, er oprette, tætbladede, i milde Vintre +holder Løvet sig friskt, i strænge Vintre, eller i Foraarets +ugunstige Vejr, afsvides det. Blomsterne mørkeblaa i Klase. +Formeres særdeles let ved Deling og trives overalt paa Stenhøjen. + +_V. prostrata_. 20 cm. Blomsterne blaa. Juni. + +_V. repens_. Skuddene nedliggende og halvt oprette, tætsiddende, +saa at Planten danner meget tætte Tæpper. Bladene smaa, ovale, +frisk grønne; Blomsterne bleglilla eller næsten hvide i +faablomstrede, korte Klaser. Juni. Udmærket til Beklædning af +smaa Stenknolde. + +_V. rupestris_. Afghanistan. Skuddene svage, nedliggende, derved +tæppedannende. Bladene lancetformede, noget savtakkede. +Blomsterne blaa, i lange, rigtblomstrende Klaser. Juni-Juli. En +udmærket Plante til Beklædning af Skrænter. + +[Illustration: Fig. 91. Saxifraga oppositifolia.] + +_V. saturejoides_. Balkan. Tæppedannende. Bladene smaa, omvendt +ægformede. Blomsterne i tætte, endestillede Klaser, lillablaa med +røde Støvdragere. Maj. + +_V. saxatilis_. Tæppedannende. Planten glat; Bladene ovale. +Blomsterne lillablaa i Klaser. Juni-Juli. + +De her nævnte Veronica trives gennemgaaende særdeles let og kan +formeres ved Deling. + +_Viola biflora_. Bladene nyreformede; Stænglerne oprette, men +svage, med faa, rent gule Blomster. Ynder en halvskygget +Vokseplads med muldet, halvfugtig Jord. + +_V. calcarata_. Bladene ægformede, de øvre smallere; Blomsterne +meget store, violblaa. Trives bedst i noget muldet Jord i +Halvskygge. + +_V. cornuta_. Stamformen for den i Haver nu saa udbredte Plante +har lysblaa Blomster. Er meget taknemmelig og villig. + +_V. cucullata_. Nord Amerika. Har store, langstilkede Blade og +store blaa, langstilkede Blomster. + +_V. jooi_. Karpatherne. En lille, lav Art med nyreformede Blade +og smaa, rødlige, stærkt vellugtende Blomster. + +_V. pedata_. Nord Amerika. Er mærkelig ved sine dybt foddelte +Blade. Blomstene ret store, blaa. Trives i let, fugtig Jord. + +_Wulfenia carinthiaca_. Bladene aflangt ovale, lysgrønne, takkede +i Randen. Blomsterne blaa, i et ensidigt, tæt Aks. Plantes bedst +imellem Sten paa de Volde, som flankerer Kløfterne paa Stenhøjen. + + + + +_Løgvækster til Stenhøjsanlæggene_. + +I foranstaaende Artsbeskrivelser af Stenhøjsplanterne er +Løgvæksterne ikke medtagne; den Anvendelse, man kan gøre af +disse Planter, er dog langtfra uden Betydning. Men dels er +Antallet af brugelige Arter saa stort, at Beskrivelser af Arterne +vilde fylde uforholdsmæssig meget, dels kan man med faa Ord give +fælles Regler for Kulturen, saa at Beskrivelser af denne ved hver +Art kun vilde blive Gentagelser. + +Løgvæksterne (og Knoldvæksterne) er hovedsagentlig Foraars- og +Efteraars-Planter med en kort Vækstperiode, de overjordiske Dele +visner bort ret hurtigt. Kun enkelte blomstrer i Højsommeren. +Det gælder derfor om at anbringe dem saaledes, at den Plads, de +har prydet med deres Blomster, ikke ligger nøgen hen, naar disse +og Plantens Løv er visnet bort. De maa altsaa sættes paa Steder, +hvor andre Planter, der har en anden Udviklings- og +Blomstringstid, allerede er anbragte. Foraarsblomstrende +Løgplanter maa saaledes sættes mellem Planter, der har en ret +sen Udvikling, udenomkring Planter, som udsender lange +nedliggende Skud, der kan komme til at dække den Plads, +Løgvæksterne har indtaget og under flade Krybbuske, der har sent +Løvspring, og mellem hvis Grene, de kan skyde frem. +Efteraarsblomstrende Løgvækster maa sættes indlem Planter, der +har afsluttet deres Vækst tidligt paa Eftersommeren, saa at de +ved deres Blomster paany kan oplive denne Del af Stenpartiet. De +fleste Løgvækster ynder en varm Vokseplads; flere af de tidligste +Arter taaler dog at plantes under Træer, da den Skygge, disse +giver, medens Løgvæksterne blomstrer, ikke er af nogen Betydning, +og disse sidste er bortvisnede til den Tid, Træerne giver Skygge. + +[Illustration: Fig. 92. Saxifraga Rocheliana.] + +Her et mindre Udvalg af Løg- og Knoldvækster, kun lavere Arter +nævnes: + +_Allium Ostrowskianum_. Blomster karmoisinrøde. + +_Bulbocodium vernum_. Blomster lilla. + +_Chionodoxa Luciliæ_. Blomsterne blaa med hvid Midte. +Marts-April. Man har Former med hvide og med rosa Blo. + +_C. sardensis_. Blo. blaa. Marts-April. + +_Colchicum autumnale_. Blo. rødlilla. _fl. albo_ har hvide Blo. +_fl. pl_. fyldte Blo. + +_C. speciosum_. Blo. rødlilla, meget større end hos autumnale. + +_C. variegatum_. Blo. rødtærnede. + +_"Tidløs"-_Arterne blomstrer alle om Efteraaret. Løvet fremkommer +det følgende Foraar. + +_Crocus aureus_. Den alm. gule Krokus. Marts-April. + +_C. Imperati_. Foraar. Spæd; Blo. hvide, udvendig med mørke +Tegninger. + +_C. speciosus_. Efteraar. Blo. blaalilla. + +_C. susianus_. Foraar. Spæd. Blo, gule, udvendig med mørke +Tegninger. + +_C. vernus_. Den alm. Foraarskrokus. Blo. hvide, blaaviolette o. +s. v. + +_C. zonatus_. Efteraar. Blo. lyslilla. Den og _speciosus_ egner +sig til Plantning mellem Bregner, til hvis brune, visne Løv de +staar udmærket. + +_Eranthis_. Se foran i Artsbeskrivelserne. + +_Erythronium, "Hundetand"_. Af Arter kan nævnes: + +_E. americanum_. Blo. gule. + +_E. dens canis_. Blo. rosa eller hvidlige, enkeltvis. + +_E. grandiflorum_. Blo gule eller cremefarvede, ofte flere +sammen. + +_Galanthus, "Vintergæk"_. + +_G. cilicicus_. Sent Efteraar. + +_G. Elwesii_. Vinter og tidligste Foraar. + +_G. Imperati_. Marts. + +_G. latifolius_. Tidligste Foraar. + +_G. nivalis_. Tidligste Foraar, heraf flere Varieteter bl. a. fl. +pl. med fyldte Blo. og efteraarsblomstrende Former. + +_G. Olgæ_. Sent Efteraar-Vinter. + +_G. plicatus_. April. + +Alle Arterne har hvide Blomster med grønne Tegninger paa de +indre Blomsterdæksblade. + +_Fritillaria camschatcensis_. Blo. sortviolette. Tidlig Sommer. + +_F. latifolia_. April-Maj. + +_F. meleagris. "Vibeæg"_. Blo. tærnede. _fl. albo_ har hvide +Blomster. April-Maj. + +_F. verticillata_. Blo. hvidlige, udvendig grønne. Maj. + +_Gagea, "Guldstjærne"_. Arterne har gule, regelmæssigt 6-delte +Blomster. April. + +_G. lutea_. + +_G. minima_. + +_G. stenopetala_. + +_Hyacinthus amethystinus_. Blo. blegblaa. Maj. + +_Iris_. Se Artsbeskrivelserne. + +[Illustration: Fig. 93. Sempervivum.] + +_Leucojum autumnale_. Blo. hvide med rosa Skær. Efteraar. + +_L. vernum, "Dorothealilie"_. Blo. hvide med gulgrønne Pletter. +Marts. Plantes bedst i Mængde mellem Smaabuske ved Foden af +Stenhøjen. + +_Muscari botryoides, "Druehyacinth"_. Blo. lysblaa. April. +Varieteten _fl. albo_ har hvide Blo. + +_M. comosum_. Blo. spredte, de nedre grønlige, de øvre violette; +golde Blomster i Spidsen af Klasen. Maj. + +_M. comosum v. plumosum_. Blomsterne er omdannede til golde Blo. +Klasen stærkt forgrenet med violette Forgreninger. Senere end +Hovedarten. + +_Muscari moschatum_. Blo. grønliggule med violet, vellugtende. +Maj. + +_M. racemosum_. Blo. mørkeblaa. + +_Narcissus bulbocodium_. Blo. gule, tragtformede. April-Maj. + +_N. minor_. Blo. gule. Kan betragtes som en Dværgform af +_"Paaskelilie"_. Trives godt i fugtige Lavninger. + +_N. triandrus_. Blo. hvide, noget hængende. April. + +_Ornithogalum umbellatum, "Fuglemælk"_. Blo. indvendig snehvide, +udvendig grønne. Plantes kun hvor den kan faa Lov at brede sig. + +_Scilla festalis_ (= _S. nonscripta_). Blaa, hængende Blomster. +Plantes kun i den nedre Del af Stenhøjen mellem store Bregner +o.l. Steder (i "Skovbund"). + +_S. sibirica_. Blo. rent blaa, noget hængende. April. Heraf en +hvidblomstret Var. + +_Triteleia uniflora_. Blo. regelmæssigt 6-delte, indvendig næsten +hvide, udvendig lilla. Maj. + +_Tulipa biflora_. Blo. grønlighvide, flere paa Stængelen. + +_T. Greigii_. Blo. cinnoberrøde. Bladene brunplettede. + +_T. Kaufmanniana_. Blo. flødegule, udvendig rødlige. Den +tidligste af alle Frilandstulipaner. + +_T. Kolpakowskiana_. Blo. fra gule til højrøde, ofte med en mørk +Plet ved Grunden. + + + + +_Smaabuske til Stenhøjen_. + +Foruden de i den foranstaaende Planteliste omtalte svagt +forveddede Planter, som _Dryas_ og _Salix_, kan en Del Smaabuske, +Krybbuske og Dværgbuske finde Anvendelse i Stenhøjsanlæggene. I +det foregaaende er sagt, at Skygge over hele Anlægget eller Dele +deraf, som den gives af store Træer, er uheldig og bør undgaas; +men da nogle Planter, som i deres Hjemstavn vokser i +Klippekløfter paa Steder, hvor Solens Straaler ikke naar dem, er +ømtaalelige overfor direkte Sollys, maa man give dem en +Vokseplads, hvor dette er mindsket i høj Grad. At anbringe nogle +enkelte Buske ovenfor Grotterne er derfor en hensigtsmæssig +Foranstaltning; man maa dog undgaa at plante Buske med +overhængende Grene; slanke søjleformede _juniperus_ eller andre +Naaletræer af lignende Form svarer bedst til Hensigten. Men der +findes ogsaa en ikke ringe Mængde Prydbuske af sluttet Vækst, +hvilke med god Ret kan anbringes paa Stenhøjen og da navnlig paa +større Anlæg. Bedst planter man disse Smaabuske paa Steder, hvor +man finder, at Konstruktionen af Stenhøjen er faldet mindre +heldig ud, idet Buskenes fyldigere Former kan bidrage til at +skjule noget af det mindre vellykkede i Opstillingen. Nogle Buske +fordrer dog særlige Jordbundsforhold eller passer bedst paa anden +Vokseplads (for Eks. paa Lyngpartierne). + +_Andromeda polifolia, "Rosmarinlyng"_. Bladene smalle, blanke, +mørkegrønne, paa Undersiden hvidlige. Blomsterne blegrøde. +Lyngpartierne i disses fugtigste Del. + +_Arctostaphylos nevadensis_ og _A. uva ursi, "Melbærris"_, den +sidste vildtvoksende her i Landet, har nedliggende Grene med +stedsegrønne Blade. Lyngpartierne. + +_Azalea amoena_. Stedsegrøn med karminrøde Blomster i April-Maj. +Lyngpartierne. + +Ogsaa de løvfældende Arter _A. mollis_ og _pontica_ med deres +talrige Former kan paa store Stenhøje plantes mellem stedsegrønne +Planter. + +_Betula nana, "Dværgbirk"_. Lav og stærkt grenet med næsten +kredsrunde Blade. Bedst paa Nordsiden af Anlægget og i +Stensætningerne langs Kløfterne. + +_Calluna vulgaris, "Hedelyng"_. Saavel selve Arten som de talrige +Varieteter bør have en Plads paa Stenhøjen, paa Lyngpartiet. +Varieteterne kan nu tælles i Snesevis. Man har +dobbelt-blomstrede, hvidblomstrede og mørktviolette Former, +endvidere Varieteter med meget kompakt Vækst eller med gulligt +eller næsten gyldent Løvværk. + +_Cotoneaster horizontalis_. Grenene tæt vifteformet forgrenede +med smaa, mørkegrønne Blade. Om Efteraaret tæt besat med +koralrøde Frugter. Planten holder sig meget lav, men breder sig +stærkt ud til Siderne. Ynder Sol. + +_C. pyrenaica_. Grenene tæt nedliggende til Underlaget og +følgende dette, voksende op over Sten eller andre Hindringer, de +maatte træffe under Væksten. Bladene ovale. Blomsterne +hvidlig-rosa. + +_Cytisus purpureus_. Blomsterne smudsigt karminrøde. Meget +blomsterrig. + +[Illustration: Fig. 94. Veronica prostrata.] + +_Daboecia polifolia_. Løvet er mørkegrønt, glinsende paa +Overfladen, blegt paa Underfladen. Blomsterne violetrøde eller +hvide. Lyngpartierne. + +_Daphne_. Planterne af denne Slægt har stærkt vellugtende +Blomster. + +_D. alpina_. Blomsterne hvide. Lyngpartierne. + +_D. Blagayana_. Skuddene ganske vege, nedliggende. Blomsterne +gullighvide, ret store. Plantes i ikke for tør Mosejord. + +_D. cneorum_. Svag af Vækst med nedliggende Grene. Blomsterne +røde. Plantes paa Klippeblokke i grusblandet Mosejord. + +_D. laureola_. Stedsegrøn. Blanke, glatte Blade; grønlige +Blomster. Lyngpartierne. + +_D. mezereum, "Pebertræ"_. Blomstrer tidligt om Foraaret inden +Løvspring. Blomsterne blegrøde. Lyngpartierne. + +_Enantospartion radiatum_. I Slægt med Guldregn. Blomsterne gule. +Danner meget brede Buske; Grenene grønne. + +_Erica, "Lyng"_. Bladene er hos alle Arter smalt linieformede +eller naaleformede. + +_E. carnea, "Foraarslyng"_. Lav af Vækst; danner efterhaanden +meget brede, lave Buske. Allerede tidligt paa Efteraaret er de +gulliggrønne Blomsterknopper ansatte, de overvintrer og farves +henad Foraaret rødlige for hen i April at udfolde sig. Blomsterne +er rødliglilla eller hvide: _fl. albo_. + +_E. cinerea_. Blomsterne purpurrøde. Juli-August. + +_E. stricta_. Har opret Vækst, vokser ret hurtigt og grener sig +stærkt. Blomsterne røde om Eftersommeren, holder sig længe. + +_E. tetralix, "Klokkelyng"_. Bladene haarede, Blomsterne blegt +rosenrøde. + +_E. vagans_. Har bred og fyldig Vækst. Blomstrer om +Eftersommeren. Blomsterne af forskellige røde Nuancer. + +_Erica_ Arterne plantes paa Lyngpartierne. _E. tetralix_ paa de +fugtigere Dele. + +_Gaultheria procumbens_. Bladene smaa, blanke. Bærrene koralrøde. + +_G. shallon_. Bladene større end hos foregaaende, matte. Bærrene +blaasorte. + +_Genista anglica_. Grenene nedliggende, tornede. Blomsterne gule. + +_G. pilosa_. Grenene nedliggende eller halvt oprette. Bladene +noget silkehaarede. Blomsterne gule. Begge Arter plantes paa +Lyngpartierne, den sidstnævnte paa tørrere og mere sandet Jord +end den første. + +_Hedera helix_. Forskellige Former af _"Vedbend"_ kan plantes paa +Stenhøj. Her skal blot nævnes den ejendommelige Form: +_conglomerata_, der vanskeligt trives paa flad Jord og maa have +Stene eller Trærødder at lægge sig op over for ret at præsentere +sig. + +_Hypericum calycinum, H. patulum_ og Bastarden mellem disse: _H. +Moserianum_ med Varieteten _tricolor_, der har brogede Blade, +samt _H. lysimachioides_, har alle smukke, store, gule Blomster, +den førstnævnte er stedsegrøn. + +_Juniperus communis_. Varieteten _suecica_ har søjleformet Vækst. +_J. nana_ meget lav Vækst, medens _J. prostrata_, der opfattes +som en Varietet af _J. sabina_ har Grenene strakte tæt hen ad +Underlaget. + +_Kalmia angustifolia_ og _K. glauca_. To smaa tætgrenede Buske +med smalle Blade og karmoisinrøde eller lilla Blomster. +Lyngpartierne. + +_Ononis aragonesis_ af lav Vækst har gule, _O. fruticosa_ og +_rotundifolia_ karminrosa Blomster. + +_Pernettya mucronata_. Bladene er smalt ægformede, tilspidsede, +stedsegrønne; Blomsterne hvide eller blegrøde; Frugterne røde. +Lyngpartierne. + +_Philadelphus microphyllus_ bliver kun nogle faa Decimeter høj, +den er af kompakt Vækst med smaa Blade og hvide, vellugtende +Blomster. + +_Phillyrea Vilmoriana_. Lav Busk med stedsegrønne, læderagtige +Blade. Plantes mellem Rhododendron o.l. + +_Pieris floribunda_ og _P. japonica_. Tætgrenede, stedsegrønne +Buske med hvide Blomster. Plantes mellem Rhododendron. + +_Rhododendron, "Alperose"_. Foruden de store Arter, der nu finder +en saa udstrakt Anvendelse i Busketter, findes der en Del Arter, +som fordrer en bedre Vokseplads, og som derfor passende kan +anbringes paa Stenhøje, dog vel egentlig kun paa større Anlæg. + +_R. campanulatum_. Bladene tykke, læderagtige; Blomsterne lilla. + +_R. ferrugineum_. Bladene smaa, rustbrune paa Undersiden. +Blomsterne karmoisinrøde. Denne og følgende vokser i Europas +Alper. + +_R. hirsutum_. Ligner foregaaende, men Bladene er grønne paa +begge Flader, haarede. Ynder Kalk. + +_R. camtschaticum_. Løvfældende. Blomsterne karminrosa. + +_R. præcox_. Er en Bastard mellem _R. dahuricum_ og _ciliatum_, +opstaaet i England. Blomstrer i Slutningen af Marts med +rosenrøde, vellugtende Blomster. + +_Salix retusa_. Planten stærkt forgrenet, breder sig vidt ud; +Grenene følgende Underlaget, vokser fladt henad Jorden og op over +Stene, som ligger paa Plantens Vej i dens Vækst fremad; den egner +sig derved udmærket til Beklædning af større Flader. Løvet +glinsende, lysgrønt. + +[Illustration: Fig. 95. Colchicum og Blechnum i Dr. Børgesens +Have i Hellebæk. Se Løgvækster og Bregner til Stenhøj.] + +_Skimmia japonica_. Bladene lysgrønne, læderagtige. Blomsterne +hvide, Hanblomster og Hunblomster hver paa sin Plante. Bærrene +højrøde. Lun Plads. + +_Veronica pinguifolia_. Ny Zeland. En lav, lille, buskagtig Art +med bredt ovale, graagrønne Blade og blege, næsten hvide Blomster +i kort Klase. Er haardfør, men bør dog have en lun Plads og +Dækning om Vinteren. + + + + +_Bregner til Stenhøjsanlæg_. + +Bregner egner sig i særlig Grad til Plantning paa Stenhøje. De +smaa Arter plantes bedst i Revnerne mellem Stenene i +Grottevæggene, de store egner sig til Masseplantning i store +Grotter og Kløfter samt til Skovbundsplantninger i de Busketter, +som maatte støde op til Stenhøjen. Her et mindre Udvalg: + +_Adiantum pedatum_ fra Nord Amerika med sorte Bladstilke og +findelt Løv skal have Skygge og muldet, fugtig Jord. + +_Asplenium adiantum nigrum_. I Grottevægge i Halvskygge. + +_A. ruta muraria_. I smalle Klipperevner eller i Mure. Sol. + +_A. septentrionale_. Løvet er spaltet i lange, smalle Afsnit. + +_A. trichomanes_. Bladstilke sorte, Bladafsnittene rundagtige. + +_A. viride_. Ligner foregaaende, men har grønne Bladstilke. De +tre sidstnævnte behandles som _A. adiantum nigrum_. + +_Athyrium filix foemina_, af hvilken der findes Snesevis af +Varieteter og Former, passer bedst til Skovbundsplantninger og +til Grotter. + +_Blechnum, "Kambregne"_, har enkelt fjersnitdelte Blade. + +_B. penna-marina_. Løvet temmelig kort. Planten breder sig og +danner sammenhængende Tæpper. Plantes i Halvskygge. + +_B. spicant_. Vildtvoksende her i Landet. Bladene lange, de +frugtbare længere end de golde og mere oprette. Plantes i Skygge +eller Halvskygge imellem Sten i muldet Jord helst tæt ved +rindende Vand. + +_Botrychium lunaria, "Maanerude"_. Plantes i sandet Lyngjord paa +Lyngpartierne. + +_Ceterach officinarum_ har enkelt fjersnitdelt Løv med tæt +rustfarvet Skælklædning paa Bladenes Underside. Plantes mellem +Sten i Sol. + +_Cryptogramme crispa_. Løvet frisk lysgrønt, meget fintdelt. +Plantes imellem løse Sten, hvor der er rigelig Fugtighed til +Stede. + +_Cystopteris fragilis_. Danmark. Med findelt Løv. Plantes i +Grottevægge. + +_Dryopteris filix mas_. Anvendes som _Anthyr. filix foemina_. + +Ogsaa af denne Art eksisterer en Mængde Varieteter. + +_Dryopteris Linnæana_ (= _Polypodium dryopteris_). Bladene +triangulære i Omkreds, fintdelte, lysgrønne. Halvskygge. (Se om +andre _Dryopteris_ i Vandplanteafdelingen). + +_Ophioglossum vulgatum, "Slangetunge"_. Bladet udelt, tungeformet +med et smalt, opret Frugtblad. Plantes i sandblandet Lyngjord. +Fugtig Plads. + +_Osmunda cinnamomea_ og _O. Claytoniana_, begge fra Nord-Amerika +er meget smukke Bregner, beslægtede med den danske +_"Kongebregne"_. (Se Vandplanteafdelingen). Plantes i store +Kløfter og Grotter. + +_Polypodium vulgare, "Engelsød"_. Vor almindeligste +Stengærde-Bregne. Plantes i Grottevægge. Af denne findes flere +Varieteter bl.a. _cambricum_ med stærkt delte Blade. + +_Polystichum aculeatum_. Har smukt fintdelt Løv. Heraf findes en +Mængde fortrinlige Varieteter. Plantes mellem Stenene paa de +Volde, der flankerer Kløfterne paa Stenhøjen. + +_P. lonchitis_. Plantes paa Afsatser paa lodrette Grottevægge med +rigelig Plads til Rødderne og megen Muld for disse at brede sig i. + +_Scolopendrium officinarum, "Hjortetunge"_. Har udelte, +tungeformede, friskgrønne Blade. Heraf mange Varieteter med +krusede og hanekamformede Blade. Anvendes som de to foranførte +Arter. + +_Struthiopteris germanica, "Strudsvinge_". Har de oprette Blade +regelmæssigt ordnede, saa at de tilsammen danner en stor Tragt; +Planten kaldes derfor ogsaa _"Kurvbregne"_. Skygge og halvfugtig +Vokseplads med muldet Jord. + +_Woodsia alpina_ og _ilvensis_ har fintdelt Løv. Det er temmelig +smaa Bregner. Plantes i Revner mellem Sten paa Nordsiden af +Stenhøjen eller i Grottevægge. + + + + +LITTERATUR OM STENHØJE. + +For dem, som maatte ønske at sætte sig grundigere ind i +Dyrkningen af Stenhøjsplanter, anbefales følgende Skrifter paa +fremmede Sprog: + +_Reginald Farrer_: My rockgarden. + +_Reginald A. Malby_: The story of my rockgarden. + +_W. Robinson_: Alpine flowers for gardens. + +_Max Kolb_: Die europäschen und überseeischen Alpenpflanzen. + +_Erich Wocke_: Die Alpenflanzen in der Gartenkultur der +Tiefländer. + +_F. Correvon_: Les plantes des montagnes et des rochers. + +Disse Værker er til Dels benyttede ved Udarbejdelsen af +nærværende Bog. + +Vandplanter behandles bl.a. i nedennævnte Bøger: + +_W. Tricker_: The Water Garden. + +_Gertrude Jekyll_: Wall and Water Gardens. + +_W. Mønkemeyer_: Die Sumpf- und Wasserpflanzen. + + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Vand- og stenhoejsplanter en +vejledning for havevenner, by G.N. Brandt (red.) + +*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK VAND- OG STENHOEJSPLANTER *** + +This file should be named 8vast11.txt or 8vast11.zip +Corrected EDITIONS of our eBooks get a new NUMBER, 8vast12.txt +VERSIONS based on separate sources get new LETTER, 8vast11a.txt + +Produced by Miranda, Steen Christensen Janet Kino and the PG Online +Distributed Proofreaders. + +Project Gutenberg eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the US +unless a copyright notice is included. Thus, we usually do not +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + +We are now trying to release all our eBooks one year in advance +of the official release dates, leaving time for better editing. +Please be encouraged to tell us about any error or corrections, +even years after the official publication date. + +Please note neither this listing nor its contents are final til +midnight of the last day of the month of any such announcement. +The official release date of all Project Gutenberg eBooks is at +Midnight, Central Time, of the last day of the stated month. A +preliminary version may often be posted for suggestion, comment +and editing by those who wish to do so. + +Most people start at our Web sites at: +http://gutenberg.net or +http://promo.net/pg + +These Web sites include award-winning information about Project +Gutenberg, including how to donate, how to help produce our new +eBooks, and how to subscribe to our email newsletter (free!). + + +Those of you who want to download any eBook before announcement +can get to them as follows, and just download by date. This is +also a good way to get them instantly upon announcement, as the +indexes our cataloguers produce obviously take a while after an +announcement goes out in the Project Gutenberg Newsletter. + +http://www.ibiblio.org/gutenberg/etext03 or +ftp://ftp.ibiblio.org/pub/docs/books/gutenberg/etext03 + +Or /etext02, 01, 00, 99, 98, 97, 96, 95, 94, 93, 92, 92, 91 or 90 + +Just search by the first five letters of the filename you want, +as it appears in our Newsletters. + + +Information about Project Gutenberg (one page) + +We produce about two million dollars for each hour we work. The +time it takes us, a rather conservative estimate, is fifty hours +to get any eBook selected, entered, proofread, edited, copyright +searched and analyzed, the copyright letters written, etc. Our +projected audience is one hundred million readers. If the value +per text is nominally estimated at one dollar then we produce $2 +million dollars per hour in 2002 as we release over 100 new text +files per month: 1240 more eBooks in 2001 for a total of 4000+ +We are already on our way to trying for 2000 more eBooks in 2002 +If they reach just 1-2% of the world's population then the total +will reach over half a trillion eBooks given away by year's end. + +The Goal of Project Gutenberg is to Give Away 1 Trillion eBooks! +This is ten thousand titles each to one hundred million readers, +which is only about 4% of the present number of computer users. + +Here is the briefest record of our progress (* means estimated): + +eBooks Year Month + + 1 1971 July + 10 1991 January + 100 1994 January + 1000 1997 August + 1500 1998 October + 2000 1999 December + 2500 2000 December + 3000 2001 November + 4000 2001 October/November + 6000 2002 December* + 9000 2003 November* +10000 2004 January* + + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation has been created +to secure a future for Project Gutenberg into the next millennium. + +We need your donations more than ever! + +As of February, 2002, contributions are being solicited from people +and organizations in: Alabama, Alaska, Arkansas, Connecticut, +Delaware, District of Columbia, Florida, Georgia, Hawaii, Illinois, +Indiana, Iowa, Kansas, Kentucky, Louisiana, Maine, Massachusetts, +Michigan, Mississippi, Missouri, Montana, Nebraska, Nevada, New +Hampshire, New Jersey, New Mexico, New York, North Carolina, Ohio, +Oklahoma, Oregon, Pennsylvania, Rhode Island, South Carolina, South +Dakota, Tennessee, Texas, Utah, Vermont, Virginia, Washington, West +Virginia, Wisconsin, and Wyoming. + +We have filed in all 50 states now, but these are the only ones +that have responded. + +As the requirements for other states are met, additions to this list +will be made and fund raising will begin in the additional states. +Please feel free to ask to check the status of your state. + +In answer to various questions we have received on this: + +We are constantly working on finishing the paperwork to legally +request donations in all 50 states. If your state is not listed and +you would like to know if we have added it since the list you have, +just ask. + +While we cannot solicit donations from people in states where we are +not yet registered, we know of no prohibition against accepting +donations from donors in these states who approach us with an offer to +donate. + +International donations are accepted, but we don't know ANYTHING about +how to make them tax-deductible, or even if they CAN be made +deductible, and don't have the staff to handle it even if there are +ways. + +Donations by check or money order may be sent to: + +Project Gutenberg Literary Archive Foundation +PMB 113 +1739 University Ave. +Oxford, MS 38655-4109 + +Contact us if you want to arrange for a wire transfer or payment +method other than by check or money order. + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation has been approved by +the US Internal Revenue Service as a 501(c)(3) organization with EIN +[Employee Identification Number] 64-622154. Donations are +tax-deductible to the maximum extent permitted by law. As fund-raising +requirements for other states are met, additions to this list will be +made and fund-raising will begin in the additional states. + +We need your donations more than ever! + +You can get up to date donation information online at: + +http://www.gutenberg.net/donation.html + + +*** + +If you can't reach Project Gutenberg, +you can always email directly to: + +Michael S. Hart <hart@pobox.com> + +Prof. Hart will answer or forward your message. + +We would prefer to send you information by email. + + +**The Legal Small Print** + + +(Three Pages) + +***START**THE SMALL PRINT!**FOR PUBLIC DOMAIN EBOOKS**START*** +Why is this "Small Print!" statement here? You know: lawyers. +They tell us you might sue us if there is something wrong with +your copy of this eBook, even if you got it for free from +someone other than us, and even if what's wrong is not our +fault. So, among other things, this "Small Print!" statement +disclaims most of our liability to you. It also tells you how +you may distribute copies of this eBook if you want to. + +*BEFORE!* YOU USE OR READ THIS EBOOK +By using or reading any part of this PROJECT GUTENBERG-tm +eBook, you indicate that you understand, agree to and accept +this "Small Print!" statement. If you do not, you can receive +a refund of the money (if any) you paid for this eBook by +sending a request within 30 days of receiving it to the person +you got it from. If you received this eBook on a physical +medium (such as a disk), you must return it with your request. + +ABOUT PROJECT GUTENBERG-TM EBOOKS +This PROJECT GUTENBERG-tm eBook, like most PROJECT GUTENBERG-tm eBooks, +is a "public domain" work distributed by Professor Michael S. Hart +through the Project Gutenberg Association (the "Project"). +Among other things, this means that no one owns a United States copyright +on or for this work, so the Project (and you!) can copy and +distribute it in the United States without permission and +without paying copyright royalties. Special rules, set forth +below, apply if you wish to copy and distribute this eBook +under the "PROJECT GUTENBERG" trademark. + +Please do not use the "PROJECT GUTENBERG" trademark to market +any commercial products without permission. + +To create these eBooks, the Project expends considerable +efforts to identify, transcribe and proofread public domain +works. Despite these efforts, the Project's eBooks and any +medium they may be on may contain "Defects". Among other +things, Defects may take the form of incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other +intellectual property infringement, a defective or damaged +disk or other eBook medium, a computer virus, or computer +codes that damage or cannot be read by your equipment. + +LIMITED WARRANTY; DISCLAIMER OF DAMAGES +But for the "Right of Replacement or Refund" described below, +[1] Michael Hart and the Foundation (and any other party you may +receive this eBook from as a PROJECT GUTENBERG-tm eBook) disclaims +all liability to you for damages, costs and expenses, including +legal fees, and [2] YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE OR +UNDER STRICT LIABILITY, OR FOR BREACH OF WARRANTY OR CONTRACT, +INCLUDING BUT NOT LIMITED TO INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE +OR INCIDENTAL DAMAGES, EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE +POSSIBILITY OF SUCH DAMAGES. + +If you discover a Defect in this eBook within 90 days of +receiving it, you can receive a refund of the money (if any) +you paid for it by sending an explanatory note within that +time to the person you received it from. If you received it +on a physical medium, you must return it with your note, and +such person may choose to alternatively give you a replacement +copy. If you received it electronically, such person may +choose to alternatively give you a second opportunity to +receive it electronically. + +THIS EBOOK IS OTHERWISE PROVIDED TO YOU "AS-IS". NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, ARE MADE TO YOU AS +TO THE EBOOK OR ANY MEDIUM IT MAY BE ON, INCLUDING BUT NOT +LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR A +PARTICULAR PURPOSE. + +Some states do not allow disclaimers of implied warranties or +the exclusion or limitation of consequential damages, so the +above disclaimers and exclusions may not apply to you, and you +may have other legal rights. + +INDEMNITY +You will indemnify and hold Michael Hart, the Foundation, +and its trustees and agents, and any volunteers associated +with the production and distribution of Project Gutenberg-tm +texts harmless, from all liability, cost and expense, including +legal fees, that arise directly or indirectly from any of the +following that you do or cause: [1] distribution of this eBook, +[2] alteration, modification, or addition to the eBook, +or [3] any Defect. + +DISTRIBUTION UNDER "PROJECT GUTENBERG-tm" +You may distribute copies of this eBook electronically, or by +disk, book or any other medium if you either delete this +"Small Print!" and all other references to Project Gutenberg, +or: + +[1] Only give exact copies of it. Among other things, this + requires that you do not remove, alter or modify the + eBook or this "small print!" statement. You may however, + if you wish, distribute this eBook in machine readable + binary, compressed, mark-up, or proprietary form, + including any form resulting from conversion by word + processing or hypertext software, but only so long as + *EITHER*: + + [*] The eBook, when displayed, is clearly readable, and + does *not* contain characters other than those + intended by the author of the work, although tilde + (~), asterisk (*) and underline (_) characters may + be used to convey punctuation intended by the + author, and additional characters may be used to + indicate hypertext links; OR + + [*] The eBook may be readily converted by the reader at + no expense into plain ASCII, EBCDIC or equivalent + form by the program that displays the eBook (as is + the case, for instance, with most word processors); + OR + + [*] You provide, or agree to also provide on request at + no additional cost, fee or expense, a copy of the + eBook in its original plain ASCII form (or in EBCDIC + or other equivalent proprietary form). + +[2] Honor the eBook refund and replacement provisions of this + "Small Print!" statement. + +[3] Pay a trademark license fee to the Foundation of 20% of the + gross profits you derive calculated using the method you + already use to calculate your applicable taxes. If you + don't derive profits, no royalty is due. Royalties are + payable to "Project Gutenberg Literary Archive Foundation" + the 60 days following each date you prepare (or were + legally required to prepare) your annual (or equivalent + periodic) tax return. Please contact us beforehand to + let us know your plans and to work out the details. + +WHAT IF YOU *WANT* TO SEND MONEY EVEN IF YOU DON'T HAVE TO? +Project Gutenberg is dedicated to increasing the number of +public domain and licensed works that can be freely distributed +in machine readable form. + +The Project gratefully accepts contributions of money, time, +public domain materials, or royalty free copyright licenses. +Money should be paid to the: +"Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +If you are interested in contributing scanning equipment or +software or other items, please contact Michael Hart at: +hart@pobox.com + +[Portions of this eBook's header and trailer may be reprinted only +when distributed free of all fees. Copyright (C) 2001, 2002 by +Michael S. Hart. Project Gutenberg is a TradeMark and may not be +used in any sales of Project Gutenberg eBooks or other materials be +they hardware or software or any other related product without +express permission.] + +*END THE SMALL PRINT! FOR PUBLIC DOMAIN EBOOKS*Ver.02/11/02*END* + + |