Add files from ibiblio as of 2025-03-07 14:24:51HEADmain

5 files changed, 8928 insertions, 9736 deletions

diff --git a/43788-0.txt b/43788-0.txt
new file mode 100644
index 0000000..00243ad
--- /dev/null
+++ b/43788-0.txt
@@ -0,0 +1,8925 @@
+*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 43788 ***
+
+                 R. L. STEVENSON og LLOYD OSBOURNE
+
+                        VRAKETS HEMMELIGHET
+
+                     FORKORTET NORSK UTGAVE VED
+
+                            ALF HARBITZ
+
+                             KRISTIANIA
+
+             FORLAGT AV H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD)
+
+                                1914
+
+
+                         NATIONALTRYKKERIET
+
+
+
+
+FØRSTE KAPITEL.
+
+Forhistorie.
+
+
+Min far var en av de gløggeste forretningsmænd i staten Muskegon, og
+det voldte ham stor sorg at jeg ikke viste nogetsomhelst anlæg for
+kampen om pengene. Jeg har aldrig i mit liv brydd mig et fnugg om
+andet end kunst. Da jeg var blit student, satte han mig i Muskegons
+handelsakademi, et merkelig institut til utdannelse av spekulanter.
+Og først da jeg i denne farlige skole hadde gjort en dundrende
+fallit, fik jeg lov til at følge min lyst.
+
+"Loudon," sa min far med smilende ansigt, "hvis du reiste til Paris,
+hvor lang tid vilde du saa bruke til at bli en erfaren billedhugger?"
+
+"Erfaren?" sa jeg. "Hvad mener du med det?"
+
+"En mand som kan paata sig store opgaver," sa han, "baade i nøken og
+patriotisk og symbolsk stil."
+
+"Da maatte jeg ha tre aar," sa jeg.
+
+"Og er Paris nødvendig?" spurte han.
+
+"Det er det eneste sted," forsikret jeg.
+
+"Ja jeg synes selv det klinger bedst," indrømmet han. "En ung mand,
+hjemmehørende i vor stat, søn av en fremskutt borger, elev av de
+største mestre i Paris," tilføiet han fornøiet.
+
+"Men kjære dig, far, hvad mener du?" avbrøt jeg ham. "Jeg har aldrig
+drømt om at bli billedhugger."
+
+"Jo," sa han, "jeg har overtat leveransen av statuer til vort nye
+kapitol. Hvis du vil, saa kan du reise til Paris og komme tilbake om
+tre aar for at utføre det arbeidet. Det er en stor chanse for dig,
+men jo før du reiser og jo flittigere du studerer, des bedre; for
+hvis det første halve dusin statuer ikke tilfredsstiller publikums
+smak i Muskegon, saa blir der spektakel."
+
+Takket være kapitolet i Muskegon blev jeg altsaa billedhugger og kom
+til Paris.
+
+Paa veien avla jeg et besøk hos min slegt i Edinburgh. Det var
+min onkel Adam, en meget stiv og ironisk herre, som moret sig med
+at tiltro amerikanerne alle utiltalende egenskaper. Han blev ikke
+engang forundret da jeg tilslut fortalte at mine venner gik nøkne om
+sommeren, og at metodistkirken i Muskegon var dekorert med skalper.
+
+Der var bare én i huset som jeg følte sympati for -- min bedstefar,
+Alexander Loudon. Han hadde i sin tid været murer, og hadde arbeidet
+sig op. I utseende, tale og væsen var han sterkt merket av sin
+oprindelse, hvad der var edder og forgift baade for onkel Adam, min
+tante og mine fættere og kusiner.
+
+Det har sine fordele at være amerikaner. Det faldt mig aldrig
+ind at skamme mig over min bedstefar, og han la hurtig merke til
+forskjellen. Han hadde bevaret min mor i ømt minde, kanske fordi
+han hadde den vane daglig at sammenligne hende med onkel Adam, som
+han avskydde. Vi tok lange spaserturer sammen, besøkte et og andet
+ølhus, hvor min bedstefar med stolthet forestillet mig for sine
+gamle venner. "Dette er gutten til min Jeannie," sa han og kastet
+et slør over resten av sine efterkommere. Maalet for vore utflugter
+var en række melankolske utkantgater, hvor min bedstefar hadde været
+bygmester og desværre altfor ofte ogsaa arkitekt. Jeg har sjelden set
+forfærdeligere huser, men jeg vogtet mig vel for at si min mening,
+jeg beundret høflig og spurte om prisen paa hvert ornament. Kapitolet
+i Muskegon drøftet vi indgaaende. Jeg tegnet alle planerne efter
+hukommelsen, min bedstefar regnet ut overslag og kritiserte skarpt
+bygmestrene i Muskegon. Vi blev de bedste venner, og da jeg forlot
+Edinburgh, hadde jeg uten selv at ane det gjort et storartet kup.
+
+Og saa styrtet Loudon Dodd, søn av James K. Dodd, millionær i
+Muskegon, sig ut i kunstnerlivet i Paris.
+
+Hvert menneske har sin romantik. Min gyldne drøm var studenterlivet i
+Quartier Latin. Derfor spiste jeg paa en tarvelig restaurant og bodde
+paa et tarvelig hotel, skjønt jeg for mine maanedspenger kunde bodd
+i det bedste strøk og gjerne hver dag kjørt til mine studier. Men da
+vilde jeg bare været Loudon Dodd, søn av den amerikanske millionær;
+nu var jeg en Quartier Latin student, og jeg svelget i min gyldne
+romantik.
+
+Men dette herlige liv hadde en skygge: jeg var født med svakhet for
+god mat og god vin. Nu og da hændte det efter en lang og flittig dag
+paa atelieret, at en bølge av motbydelighet førte mig langt bort
+fra den sedvanlige kattestek med rødt blæk. En saadan aften -- det
+var i mit andet aar i Paris -- hadde jeg et litet eventyr som jeg
+maa fortælle, fordi det var indledningen til mit venskap med Jim
+Pinkerton. Jeg sat ved en ensom middag en oktoberdag, det rustrøde
+løv faldt og flagret paa boulevarden, og der bølget melankoli
+i luften. Det var ikke nogen stor restaurant, men den hadde et
+fristende vinkort. Dette forsket jeg med en iver som kom baade av
+kjærlighet til vin og kjærlighet til vakre navn. Jeg stanset ved det
+litet berømte og kjendte merke Roussillon. Jeg husket at det var en
+vin jeg aldrig hadde smakt, bestilte en flaske, fandt den udmerket,
+og bad nu efter min vane om en halv flaske til avslutning. Det viste
+sig at de ikke hadde halvflasker av Roussillon. "Godt, en flaske," sa
+jeg. Bordene i denne restaurant staar tæt sammen, og det næste jeg
+husker, er at jeg førte en høirøstet samtale med sidebordet. Derefter
+har jeg et klart minde om at jeg stirret rundt i et stort rum, hvor
+alle ansigter vendte smilende mot mig. Jeg kan ogsaa huske hvad
+jeg sa i det øieblik, men efter tyve aars forløp er skammen endnu
+glødende i mig, og jeg vil bare antyde at jeg spilte paa patriotiske
+strenger. Det var min hensigt at ta en flok av mine nye venner med
+til et andet sted for at drikke kaffe, men ute paa fortauget fandt
+jeg mig pludselig alene. Det overrasket mig litt, jeg begyndte
+at tænke paa om jeg kanske burde latt være at drikke den sidste
+flaske, og jeg besluttet at stive mig op med kaffe og kognak. Jeg
+gik derfor ind i Café de la Source. Der var det overordentlig lyst og
+varmt; alle ting stod skinnende klart, fra gjesternes ansigter til
+avisernes overskrifter, og hele rummet svinget frem og tilbake som en
+kjæmpekøie, fortere og fortere. En stund fornøiet jeg mig storartet
+over dette sjeldne skue, jeg syntes jeg aldrig kunde bli træt av at
+se paa det. Saa faldt jeg pludselig ned i bundløs tristhet, naadde i
+næste minut med samme pludselighet til klarhet over at jeg var fuld,
+og reiste mig for at gaa hjem og tilsengs.
+
+Jeg hadde bare et par skridt til mit hotel. Der fik jeg mit tændte
+lys hos portneren og steg saa op de fire trapper til mit værelse.
+Skjønt jeg ikke kunde negte at jeg var fuld, var jeg paa samme tid
+straalende fornuftig og praktisk. Jeg hadde bare én tanke, at komme
+tidsnok op til mit arbeide næste morgen, og da jeg saa at klokken paa
+min kamingesims var stanset, besluttet jeg at gaa ned igjen og gi
+portneren besked. Jeg lot lyset brænde og døren staa oppe og gav mig
+paa vei. Huset var ganske mørkt, men da der bare var de tre dører paa
+hver trappeavsats, kunde jeg umulig gaa feil, jeg hadde ikke andet
+at passe paa end at gaa ned og ned til jeg saa skinnet av portnerens
+natlampe. Jeg tællet fire trapper: ingen portner. Det var naturligvis
+mulig at jeg kunde ha regnet galt, jeg gik derfor endda en trappe ned
+og endda en og endda en, og hele tiden tællet jeg, og tilslut hadde
+jeg gaat ni trapper ned. Det var klart at jeg maatte ha gaat forbi
+portnerstuen uten at lægge merke til den, jeg var naadd mindst fem
+etager ned under gaten, jeg hadde styrtet mig i jordens indvolder.
+At mit hotel altsaa var bygget over katakomber, forekom mig at være
+en overordentlig interessant opdagelse, og hadde jeg ikke hat mit
+arbeide næste dag at tænke paa, saa vilde jeg hele natten fortsat med
+at utforske dette underjordiske rike. Men jeg maatte tidlig op, og
+derfor var det tvingende nødvendig for mig at finde portneren. Jeg
+gjorde helt om og kløv opfor trapperne. Jeg tællet en, to, tre, fire,
+fem, seks og syv etager, og endnu var der ingen portner. Nu begyndte
+jeg at bli træt av leken, og jeg besluttet at gaa tilsengs. Otte, ni,
+ti, elleve, tolv og tretten etager tællet jeg, og min aapne dør var
+likesaa haabløst forsvundet som portneren. Jeg husket at huset ikke
+var mere end seks etager høit; altsaa maatte jeg nu mindst ha naadd
+tre etager ovenfor taket. Da blev jeg ærgerlig. "Mit værelse maa og
+skal være her," sa jeg, og jeg gik med fremstrakte armer mot døren.
+Der var ingen dør og ingen væg; i stedet gapte foran mig en sort
+korridor, som jeg en stund skred frem i uten at møte nogensomhelst
+motstand. Og dette i et hus hvis hele flate rummet tre smaa værelser,
+en smal trappeavsats og trappen! Det var simpelthen sludder, og jeg
+begyndte at bli sint for alvor. Paa dette tidspunkt la jeg merke til
+en lysstrime bortover gulvet, jeg strakte haanden frem, den grep om
+en dørvrider, og uten omsvøp gik jeg ind. En ung dame var derinde,
+hun holdt paa at gaa tilsengs, og hun var paa det nærmeste færdig med
+sit toilette for natten.
+
+"Jeg haaber at De vil undskylde mig," sa jeg, "men mit værelse er
+nummer tolv, og alting er kommet i uorden i dette forbistrede huset."
+
+Hun saa paa mig et øieblik. "Hvis De vil vente utenfor et øieblik,
+saa skal jeg følge Dem dit," sier hun.
+
+Saaledes blev saken ordnet med den største ro. Jeg ventet utenfor;
+om en liten stund kom hun ut i morgenkjole, tok mig i haanden, førte
+mig op en trappe til, saa jeg kom fire etager ovenfor husets tak,
+og skjøv mig ind i mit eget værelse. Træt som jeg var efter mine
+merkelige opdagelsesreiser, sovnet jeg straks.
+
+Morgenen efter hadde jeg ikke lyst til at gaa til atelieret. I stedet
+spaserte jeg til Luxembourghaven for der mellem spurvene og statuerne
+og de faldende blade at gruble over nattens hændelser. Hadde jeg
+drømt, eller hvad var sandhet?
+
+I dagslyset viste huset de samme seks etager som ellers. Med al min
+viden om arkitektur kunde jeg mellem dets mure ikke finde plads til
+den lange korridor, likesaa litt som dets høide tillot saa uendelige
+trapper. Men disse fænomener kunde ikke forvirre en filosof som
+kjender virkningen av en god middag. Noget andet var det med den unge
+dame. Jeg kunde huske hvert ord vi hadde sagt; jeg hadde talt, og hun
+svart paa engelsk. Men ingen levende ung dame kunde optraadt med den
+klarhet og den fornuft; ihvertfald kunde ikke jeg husket hende saa
+klart. Altsaa var hele historien indbildning; katakomber, trapper,
+den barmhjertige unge dame, altsammen var en drøm.
+
+Jeg var netop naadd til dette resultat, da mit blik fæstet sig ved
+en dame i brun jakke og med et farveskrin i haanden. Ved siden av
+hende gik en mand -- nogen aar ældre end jeg -- med et staffeli under
+armen. De var utvilsomt paa vei til galleriet, hvor damen sagtens
+holdt paa med kopiering. Man kan tænke sig min forundring, da jeg i
+hende gjenkjendte heltinden fra natten før. Vore øine møttes, og hun
+saa straks ned -- litt forvirret, tror jeg, fordi hun husket hvilket
+antræk jeg sidst hadde set hende i.
+
+Om hun var styg eller vakker, det kan jeg den dag idag ikke si.
+Men hun hadde optraadt saa klokt og venlig, og jeg hadde gjort en
+saa ynkelig figur, at jeg øieblikkelig følte nødvendigheten av at
+vise mig i et gunstigere lys. Den unge mand var kanske hendes bror,
+kanske fandt jeg leilighet til at gjøre en undskyldning gjennem ham;
+jeg stillet mig altsaa op i nærheten av galleridøren, og da han et
+øieblik efter kom ut, stanset jeg ham. Saaledes gik det til at jeg
+møtte min tredje skjæbne; for hele min løpebane er blit formet av
+disse tre faktorer -- min far, kapitolet i Muskegon og min ven Jim
+Pinkerton. Men den unge dame saa jeg aldrig mere. Saaledes leker
+skjæbnen med os.
+
+Den fremmede var, som jeg har fortalt, nogen aar ældre end jeg; han
+var godt bygget, hadde et meget livlig ansigt, et hjertelig, urolig
+væsen og graa, klare, blinkende øine.
+
+"Maa jeg tale et ord med Dem?" sa jeg.
+
+"Saa mange De vil," sa han.
+
+Saa fulgte min undskyldning for det natlige besøk.
+
+"De er en landsmand av mig," brøt han ut, "De maa være det efter
+Deres ridderlige undskyldning. Desværre kjender jeg knapt selv den
+unge dame. Jeg blev forestillet for hende her en kveld hos nogen
+venner, og da jeg møtte hende idag, tilbød jeg naturligvis at bære
+staffeliet. Vil De si mig Deres navn?"
+
+"Jeg heter Loudon Dodd," sa jeg, "jeg er fra Muskegon og skal bli
+billedhugger."
+
+"Og mit navn er James Pinkerton. Det glæder mig at gjøre Deres
+bekjendtskap."
+
+Vi blev gaaende videre sammen, vi spiste lunch sammen og blev
+øieblikkelig fortrolige venner, saa vi før kveld denne første dag
+kjendte hverandres historie.
+
+Pinkerton var blit slængt ut i verden da han var tolv aar gammel.
+En omvankende fotograf løftet ham en dag op fra en landeveisgrøft
+i New Jersey og tok ham med sig. Nogen aar flakket de rundt og tok
+ferrotypier; den gamle døde, og den unge arvet hans forretning. "Det
+var det liv jeg selv kunde valgt mig, herr Dodd. Jeg har set alle
+de vidunderligste landskaper i det pragtfulde kontinent som vi skal
+arve og eie. Jeg skulde ønske jeg hadde min samling av ferrotypier
+her. Jeg tok dem som et minde og bare for min egen skyld. De viser
+naturen i dens største og i dens blideste øieblikke." Mens gutten
+drog fra sted til sted i de vestlige stater og territorier, læste
+han alle de bøker han kunde overkomme, og med klare øine og vaakent
+sind gjorde han sine iagttagelser av folket, landet, produkterne. Han
+hadde laget sig sin egen livsanskuelse. At være ædel og patriotisk,
+at samle kultur og penger med begge hænder og med samme glød -- det
+var hans trosartikler. Da fotografierne ikke længer tilfredsstillet
+hans ærgjerrighet, slog han ind paa andre forretninger. Først blev
+han mægler i jernbanebilletter. "Jeg la hele min sjæl i det," sa
+Pinkerton, "jeg omkalfatret systemet paa mindre end et aar." Det
+lykkedes mig aldrig at forstaa principerne i denne forretning; den
+dypeste mening var vist at snyte jernbanerne. Men Pinkerton saa
+fremad. "Jeg visste hvad jeg trængte -- en formue, dannelse, et
+vakkert hjem og en gjennemkultivert dame til hustru; for det er
+visst, herr Dodd, enhver mand maa gifte sig med en kvinde som staar
+over ham. Ellers stempler jeg det som bare sanselighet. Og ser De,
+herr Dodd, saa lukket jeg det bedste agentur i Saint Jo, hvor jeg
+tællet dollars i pottevis, drog avsted alene, uten en ven, uten at
+kunne et fransk ord, og slog mig ned her. Jeg har sat min kapital ind
+paa at bli kunstner." Jeg spurte om det var en gammel lyst hos ham
+eller et pludselig indfald. "Ingen av delene, herr Dodd," sa han.
+"Jeg sa til mig selv: Hvad er det vi trænger mest derhjemme? Mere
+kultur og mere kunst, sa jeg, og saa valgte jeg det bedste sted, la
+op penger og reiste hit for at lære."
+
+Jeg følte mig skamfuld mens jeg hørte paa ham. Han hadde mere ild i
+sin lille taa end jeg i hele min krop, han var bristefærdig av mod og
+kraft. Da han foreslog mig at se paa hans arbeide, fulgte jeg ham med
+interesse og haab.
+
+Hans kvistværelse var væsentlig møblert med hans egne kufferter og
+tapetsert med hans egne studier. Nu er der bare ett omraade hvor
+jeg ikke kan smigre uten at rødme; naar det gjælder kunst har jeg
+en romersk oprigtighet. Baade én og to ganger gik jeg væggene rundt
+og speidet efter et glimt av talent, og han fulgte efter og speidet
+i mit ansigt. Da vi hadde gaat den anden runde, var vi begge like
+nedslaat.
+
+"Aa, De behøver ikke at si noget," sa han tilslut.
+
+"Vil De at jeg skal tale oprigtig? Jeg tror De spilder Deres tid," sa
+jeg.
+
+"Ser De ingenting som lover noget?" spurte han og saa paa mig med
+litt nyt haab i sine klare øine. "Er der ingenting ved denne melonen
+heller? Det var én som syntes den var god."
+
+Jeg saa nøie paa melonen og rystet paa hodet. "Det gjør mig ondt,
+Pinkerton," sa jeg, "men jeg kan ikke opmuntre Dem til at fortsætte."
+
+Paa et øieblik var han like tapper igjen. "Jaja," sa han kjækt,
+"igrunden er jeg ikke større overrasket. Men jeg vil ta kurset
+helt tilslut allikevel, og lægge hele min sjæl i det. Det er ikke
+bortkastet tid, det er kultur altsammen; det kan hjælpe mig til en
+stilling ved et illustrert blad hjemme, og jeg kan altid bli kjøbmand
+igjen," og han uttalte med største ro denne forfærdelige tanke som
+vilde ha rystet hele Quartier Latin. "Jeg skal aldrig glemme Dem at
+De hadde mod til at si mig det. Her er min haand, herr Dodd. De staar
+over mig baade i kultur og talent."
+
+"Det kan De ikke vite," sa jeg. "Jeg har set Deres arbeide, men De
+har ikke set mit."
+
+"Saa la mig se det straks," sa han.
+
+Sandt at si var jeg næsten skamfuld over at ta ham med til mit
+atelier; mit arbeide, som der ellers var nok at utsætte paa, raget
+saa altfor høit over hans. Men han hadde faat hele sit humør igjen,
+og paa veien forbauset han mig med sin muntre snak og sine nye
+planer. Tilslut skjønte jeg hvorledes saken stod. Dette var ikke
+en kunstner som hadde mistet alt haab i sin eneste kunst, men en
+forretningsmand som kanske litt pludselig hadde faat vite at en
+enkelt av hans tyve spekulationer var mislykket.
+
+I virkeligheten søkte Pinkerton -- uten at jeg mistænkte ham for det
+-- allerede trøst hos en anden av muserne. Han hadde faat den idé at
+han skulde lønne mig for min oprigtighet og grundfæste vort venskap.
+Han hadde en blok fremme og noterte hvad jeg sa, og da jeg i mit
+atelier avslørte Muskegons genius for ham, saa holdt han igjen paa
+med blyanten.
+
+"Tar De en skisse av den?" spurte jeg.
+
+"Aa, det er min hemmelighet. En mus kan hjælpe en løve," sa han.
+
+Og jeg snakket -- om mig selv, mine planer, mine teorier. Pinkerton
+noterte, og jeg talte som en professor til en ivrig lyttende
+forsamling. Jeg ante ikke at altsammen blev opfattet galt, og endda
+mindre ante jeg hvad Pinkerton agtet at bruke sine optegnelser til.
+Vi hadde en lang, hyggelig kveld med megen veltalenhet og vin, vi
+møttes igjen næste dag, og først flere uker efter fik jeg vite
+meningen med de lange notater. En vakker dag blev jeg overrasket
+av et nummer av Saint Jos ~Sunday Herald~, og der saa jeg til min
+skræk en skildring -- og for en skildring -- av mig selv og Muskegons
+genius.
+
+"Litt fyldig figur", "lyst, intelligent smil", "geniets
+umiddelbarhet". Og for nogen overskrifter og for nogen
+misforstaaelser! Du store gud, om mine spotske venner i Paris fik se
+dette vidunder av kunstkritik!
+
+Det var heldig for venskapet mellem Pinkerton og mig at jeg samme
+dag fik brev fra min far. "Min kjære gut," begyndte det, "jeg sender
+dig et utklip, som har glædet mig særdeles, av et meget anset Saint
+Jo-blad. Det er faa unge mænd paa din alder for hvem en avis ofrer to
+hele spalter. Jeg ønsker bare at din kjære mor hadde staat og læst
+det over min skulder, men vi maa haabe at hun paa et bedre sted føler
+med mig. Naturligvis har jeg sendt et eksemplar til din bedstefar og
+onkel i Edinburgh. Denne Jim Pinkerton synes at være et værdifuldt
+bekjendtskap, han har vistnok et stort talent, og det er altid
+fornuftig at holde sig tilvens med pressens mænd."
+
+Ikke før hadde jeg læst disse ord, saa rørende taapelige som de
+var, saa slog min harme mot Pinkerton over i taknemmelighet. Ingen
+hændelse i mit liv -- uten kanske min fødsel -- hadde git min far saa
+dyp en glæde som denne artikel i ~Sunday Herald~. Hvad skulde jeg saa
+klage over!
+
+Da jeg traf Pinkerton, tok jeg let paa saken. Min far var fornøiet,
+sa jeg, han syntes brevet var udmerket skrevet; men selv satte jeg
+ikke pris paa offentlighet, og jeg vilde derfor be ham la det bli med
+den ene artikel.
+
+Pinkerton blev høist ulykkelig. "Aa, jeg forstaar Dem," sa han, "jeg
+har saaret Dem. Det er min mangel paa takt nu igjen." Saa maatte jeg
+trøste ham, og løi saa godt jeg kunde.
+
+Men det var dette sørgelige journalistiske indfald som gjorde os til
+venner for livet.
+
+Vort venskap blev snart sat paa prøve. Næste kvartalsdag kom ikke
+den sedvanlige remisse fra min far. Jeg skrev og fik ikke svar,
+telegraferte og fik saa løfte om brev. Jeg var baade urolig og harm,
+men takket være mit romantiske liv som fattig student hadde jeg lagt
+endel penger til side, saa jeg ikke kom i nogen virkelig forlegenhet.
+Min ulykkelige far hjemme i Muskegon hadde al møie og angst. Mot en
+række av uheld stred han for sit liv og sin formue, og naar han kom
+hjem efter en fortvilet dag, saa var det for at læse og kanske graate
+over det sidste haarde brev fra sit eneste barn -- det brev han ikke
+hadde mod til at svare paa.
+
+Næsten tre maaneder efter tiden fik jeg tilslut brev og den vanlige
+anvisning. Han hadde hat en ond tid, men nu var tordenveiret over, og
+snart skulde han være rikere end nogensinde, og saa snart han kunde
+slippe fra, vilde han besøke mig i Paris.
+
+Der gik igjen en tid uten at jeg hørte fra ham. Saa kom hans sidste
+brev, usammenhængende og vaandefuldt. Boblen var bristet, han var
+baade ruineret og syk.
+
+Min stilling var vanskelig nok, men jeg hadde dog forstand til at
+fatte og retskaffenhet til at gjøre min simple pligt. Jeg solgte
+mine kuriositeter, eller rettere sagt jeg lot Pinkerton sælge dem
+for mig. Han utførte denne opgave saa fortræffelig at jeg ialt
+hadde fem tusen francs i lommen, heri medregnet det sidste av mine
+kvartalspenger. Jeg beholdt fem hundrede og sendte resten til min far
+i Muskegon. Pengene naadde tidsnok frem til at betale begravelsen.
+
+Budskapet om hans død var neppe nogen sorg for mig. Jeg kunde ikke
+forestille mig min far som fattig mand, han som altid hadde levet saa
+høisindet og gavmildt.
+
+Og nu kom min onde tid i Paris. Pinkerton vilde ha mig til straks
+at opgi min kunst. "Følg mig," sa han, "og la os kaste os med hele
+vor sjæl i det praktiske forretningsliv. Jeg har kapital, du kultur.
+~Dodd & Pinkerton~, aldrig har jeg set et bedre navn i en annonse, og
+du aner ikke, Loudon, hvad navnet betyr."
+
+Jeg hadde sagt op mit værelse og sov i en krok av mit atelier. Naar
+jeg vaaknet om morgenen, faldt mit blik paa Muskegons genius. "Hvad
+skal det nu bli av dig, stakkars unyttige stendame?" tænkte jeg. "Og
+hvad skal det bli av kunstneren?"
+
+"Nei," sa jeg til Pinkerton. "Det er sandt at en billedhugger maa
+ha enten penger eller indflydelse eller en djævelsk energi for at
+komme nogen vei. Ingen av delene har jeg, men jeg er ikke saa feig
+-- eller saa modig -- at jeg gir op uten kamp." Mine chancer var
+noksaa ynkelige, sa jeg, men som forretningsmand hadde jeg slet ingen
+muligheter. Jeg eide hverken lyst eller evne.
+
+"Du gjør mig snart rasende," sa Pinkerton. "Du vil ha en til at gaa
+fra vettet for en vakker solnedgangs skyld, men det liv hvor der
+blir kjæmpet om formuer, det skal en ikke bry sig det duft om. Nei
+da, det er ingenting værd at staa midt i hvirvelen, med sin ene fot
+paa bankerotten og den andre paa en laant dollar, mens hele strømmen
+svirrer rundt en som en mølle -- og saa kare i mynten paa trods av
+skjæbne og lykke."
+
+Jeg svarte med en præken om kunstens romantik. Jeg mindet ham om vore
+venner som hadde valgt denne vakre fjeldsti gjennem livet, og som
+nu klatret kjækt opover, fattige og fulde av haab. "Du vil aldrig
+forstaa det, Pinkerton," sa jeg. "Du kikker efter utbyttet; det er
+derfor du aldrig kunde lære at male, om du saa blev likesaa gammel
+som Methusalem. Utbyttet betyr ingenting; kunstnerens øine er vendt
+indad, han lever for en stemning."
+
+Pinkerton rev sig i haaret. "Nei, jeg skjønner det ikke," sa han,
+"ulykken er at jeg ikke har det mindste bruk for stemninger uten
+solide maaltider til, og du kan ikke faa ut av hodet paa mig at det
+er en mands pligt at bli rik, saasandt han kan."
+
+Enten han nu skjønte mig eller ei, saa opdaget han snart at han
+ikke kunde rokke mig; ti-tolv dager holdt vi paa med snak, saa lot
+han emnet falde; han maatte reise hjem straks, fortalte han mig, nu
+kastet han bare sine penger bort. Uten tvil skulde han ha reist for
+længe siden, og det var sikkert for min skyld han hadde ventet.
+
+Den sidste dag bad han mig til middag paa en restaurant, hvor jeg
+før i mine rike dager hadde pleiet at gaa. Jeg saa der var noget som
+tynget ham, og selv var jeg nedtrykt, saa middagen blev litet munter.
+
+Ved kaffen fik han sagt det han vilde. Han talte saa varmt om sit
+venskap og sin taknemmelighet for mig at jeg blev baade rørt og
+skamfuld. "La mig faa tale ut!" fortsatte han. "Jeg ærer dig fordi
+du av hele dit hjerte ofrer dig for kunsten; jeg kan ikke løfte mig
+til dit syn, men jeg har saa meget poesi i min natur at jeg kan føle
+med dig. Jeg vil at du skal føre det igjennem, og jeg mener at hjælpe
+dig."
+
+"Hvad er det for noget sludder, Pinkerton?" sa jeg.
+
+"Det er ikke andet end hvad en ser hver dag," svarte han. "En ung
+mand som er sprettende fuld av talent, og saa en forretningsmand som
+ikke vet hvad han skal gjøre med pengene sine."
+
+"Din nar, du er jo saa fattig som en kirkerotte."
+
+"Vent bare til jeg faar mine jern i ilden!" svarte Pinkerton. "Jeg
+er bestemt til at bli rik. Her er mit første bidrag. Ta det fra en
+vens haand. Det er bare hundrede francs, du skal faa det samme hver
+maaned, og naar min forretning begynder at vokse, skal vi lægge paa
+saa det blir noget."
+
+Det tok mig lang tid at faa avslaat hans tilbud. Og da han tilslut
+gav sig, var vi begge like taknemmelige og forlegne. Om kvelden
+reiste han, og paa veien hjem fra stationen følte jeg mig for første
+gang fremmed i den store lyse by.
+
+I de dager som nu kom, fik jeg føle hvad det vil si at være fattig i
+Paris. Mit atelier maatte jeg snart opgi, og Muskegons genius forlot
+mine veier. For at kunne eie en statue i legemsstørrelse, maa man
+ha et atelier, et galleri, eller i det mindste en havestump til
+sin raadighet. Jeg tænkte derfor at la geniusen bli staaende i mit
+atelier; kanske kunde den gi min efterfølger en inspiration. Men
+desværre var jeg blit uenig med verten, og for at være ubehagelig
+paala han mig at fjerne min eiendom. Jeg lo hysterisk da jeg
+forestillet mig statuen, mig selv og en kusk paa fart gjennem Paris'
+gater uten skyggen av noget maal. Et kjærkomment tilbud reddet mig
+fra disse pinlige muligheter, og jeg avhændet Muskegons genius for
+tredive francs.
+
+I et spisekvarter paa den ytre boulevard fik jeg kredit paa middag.
+Aftensmat blev det forutsat at jeg ikke trængte, fordi jeg spiste hos
+rike venner. Denne ordning var yderst uoverveiet. Min historie kunde
+ta sig troværdig ut saa længe som mine klær var i god stand, men den
+var mere end tvilsom efterat min frakke var blit frynset om kantene
+og mine støvler hadde begyndt at sikle og pipe paa kafégulvene. Det
+ene maaltid om dagen, som stemte godt med mine finansers tilstand,
+gjorde ikke min mave fornøiet. Denne restaurant hadde jeg før ofte
+besøkt for at smake hvorledes de studenter levet som var uheldigere
+stillet end jeg. Da var jeg kommet ind med væmmelse og var gaat
+med kvalme. Underlig fandt jeg det nu at jeg satte mig graadig,
+at jeg reiste mig tilfreds og tællet timerne til min gjenkomst.
+Men sult er en stor trollmand, og saa snart som jeg hadde brukt op
+mine penger og ikke længer kunde mætte mig med chokolade og tykke
+brødskiver, saa var jeg helt henvist til dette spisekvarter og til
+sjeldne, lykkelige hændelser. Min ven Dijon kunde faa solgt nogen
+av sine hastverksbilleder, eller en gammel ven kunde dra gjennem
+Paris; da spiste jeg en middag efter min smak og avsluttet et rente-
+og avdragsfrit Quartier Latin-laan som holdt mig med tobak og
+morgenkaffe et par uker. En stor del av mine ensomme timer brukte jeg
+til at utmale mig alle enkeltheter i indbildte fester.
+
+Det blev værre. En dag merket jeg paa spisekvarteret en viss
+kjølighet i vertens hilsen. Dagen efter var kulden aabenbar, den
+tredje dag holdt jeg mig borte i min skræk og gik altsaa fastende i
+otte og firti timer, og da jeg den fjerde dag kom tilbake, saa fik
+jeg den likefremme besked at der ikke var mere mat for mig. Nu var
+der bare én planke som skilte mig fra den nøkne sult, og jeg følte at
+den skalv under mig. Jeg hadde en søvnløs nat, og om morgenen gik jeg
+bent til maleren Myners atelier. Det var et skridt jeg længe hadde
+tænkt paa og ikke vaaget. Jeg var ikke synderlig fortrolig med denne
+engelskmand, og skjønt han hadde nok av penger, viste han sig paa
+ingen maate opmuntrende mot tiggere.
+
+Jeg fandt ham i arbeide med et billede som jeg med god samvittighet
+kunde rose. Han malte væk mens jeg pratet, og jeg prøvde forgjæves at
+komme til saken. Tilslut fik modellen lov til at hvile, og han snudde
+sig mot mig.
+
+"De kom ikke hit for at snakke alt dette tøvet," sa han.
+
+"Nei," svarte jeg mat, "jeg kom for at laane penger."
+
+"Vi har aldrig været fortrolige venner," sa han.
+
+"Tak," sa jeg, "jeg kan ta mit svar," og jeg reiste mig med raseri i
+hjertet.
+
+"Naturligvis kan De gaa hvis De vil," sa Myner, "men jeg raader Dem
+til at bli og høre paa mig."
+
+"Hvad mere er der at si?" ropte jeg. "Ønsker De at ydmyge mig endda
+mer?"
+
+"De maa prøve at beherske Dem, Dodd," sa han. "Det er Dem som har
+søkt denne samtale, og hvis De tror at den ikke er ubehagelig for
+mig, saa tar De feil. De maa gi mig ordentlig greie paa Deres
+utsigter før jeg kan avgjøre om jeg vil hjælpe Dem."
+
+Paa denne maate "opmuntret" snublet jeg gjennem min historie. Jeg
+fortalte at jeg hadde hat kredit paa et spisekvarter, men at det
+nu var slut; at Dijon laante mig en krok av sit atelier, hvor jeg
+modellerte alslags smaating som jeg endnu ikke hadde solgt noget av,
+og at min fremtid var yderst usikker.
+
+"Og Deres værelse?" spurte Myner.
+
+"Aa, mit værelse er det ikke farlig med," sa jeg. "Min vertinde er
+venligheten selv, hun har ikke engang nævnt sin regning."
+
+"Det er vel ingen grund til at narre hende," sa Myner. "Nei, Dodd,
+jeg synes ikke at det er hæderlig av os fremmede at dra fordel av
+franskmændenes letvindte kredit, og saa rømme over kanalen eller
+Atlanteren."
+
+"Jeg tænker ikke paa at rømme," sa jeg.
+
+"Hm," sa Myner. "Jo længer De blir, des større tap er det for Deres
+venlige gamle vertinde. Nu skal jeg si Dem hvad jeg vil gjøre. Hvis
+De samtykker i at reise, saa skal jeg betale Deres reise helt til
+Muskegon, hvor Deres far bodde, og hvor hans venner uten tvil vil
+hjælpe Dem til en stilling. Mere vil jeg ikke gjøre for Dem. Hvis jeg
+trodde De hadde et stort talent, saa var det noget andet, men det
+tror jeg ikke, og jeg raader Dem til at reise."
+
+"Det sidste var ihvertfald ikke nødvendig," sa jeg.
+
+"Det mener jeg at det var," svarte han fast. "Vil De saa ta mot mit
+tilbud?"
+
+"Nei tak," sa jeg.
+
+Fra dette pinlige møte gik jeg bent til min gamle mesters atelier.
+
+"Mester," sa jeg, "vil De ta mig i Deres atelier igjen -- men denne
+gang som arbeider?"
+
+"Jeg trodde Deres far var umaadelig rik," sa han.
+
+Jeg forklarte at jeg nu var forældreløs og fattig.
+
+Han rystet paa hodet. "Jeg har bedre arbeidere som gaar og venter,"
+sa han.
+
+"De pleide at si at mit arbeide var ganske godt."
+
+"Ganske godt. Ja. Godt nok for en rikmands søn. Forresten trodde jeg
+De vilde bli kunstner, ikke arbeider."
+
+Paa en bænk paa den ytre boulevard, ikke langt fra Napoleons grav,
+satte jeg mig for at ruge over min ulykke. Det var mørkt, trist veir,
+og jeg hadde spist bare én gang paa tre dager. Jeg hadde ikke tobak,
+mine klær og støvler var fillete og tilsølet. Og disse to mænd,
+tænkte jeg, de hadde rost mit arbeide dengang jeg var rik, men nu da
+jeg var fattig og trængte alt, saa hadde jeg ikke talent, saa var mit
+arbeide ikke godt nok.
+
+Skulde jeg indrømme at jeg var slaat, skulde jeg gi op? Jeg tænkte
+paa de mange kunstnere som var blit frakjendt alle muligheter, og
+som trods latter og ringeagt var naadd frem. Jeg tænkte paa ham som
+hvilte under Invalidebygningens gyldne kuppel. Fra artilleriløitnant
+til verdenshersker. Ved Napoleon, jeg skulde holde ut, og de to som
+idag hadde haanet mig, skulde engang faa misunde mig min sukces.
+
+Det var blit næsten mørkt da jeg vaaknet til min sult igjen.
+Skjælvende sprang jeg op, og rystende av kulde gik jeg gjennem de
+regnfulde gater, forbi de glitrende kafévinduer.
+
+"Aa, herr Dodd," sa portneren, "her har været et rekommandert brev
+til Dem. Budet kommer igjen med det imorgen."
+
+Et rekommandert brev til mig! Hvad det kunde indeholde, ante jeg
+ikke. Men løgnen fløt uvilkaarlig fra min mund.
+
+"Endelig mine penger!" sa jeg. "Pokker saa ærgerlig at jeg ikke var
+hjemme. Kan De laane mig hundrede francs til imorgen?"
+
+Jeg hadde aldrig før prøvet at laane av portneren. Det rekommanderte
+brev gav desuten en viss sikkerhet; han lot mig faa det han hadde,
+omtrent seksti francs. Saa fort som mine skjælvende ben kunde bære
+mig, sprang jeg rundt hjørnet til Café de Cluny. Jeg husker det
+første glas pomard og den første vidunderlige oliven; saa længe jeg
+lever vil jeg huske det. Over resten av maaltidet ligger en tyk sky
+av burgunder eller kanske rettere av sult og tung mæthet.
+
+Klart husker jeg min skam og fortvilelse da jeg morgenen efter
+vaaknet og gjenkaldte mig hvad jeg hadde gjort, og hvorledes jeg
+hadde bedraget den stakkars ærlige portner. Nu var skandalen over
+mig! Jeg hadde solgt min selvagtelse og taket over mit hode for en
+middag paa Café Cluny!
+
+Mens jeg sat slik og angret, kom postbudet med det rekommanderte
+brev. Det var stemplet San Francisco, hvor Pinkerton allerede sat til
+halsen i mangfoldige forretninger. Det indeholdt et nyt tilbud om
+hjælp, denne gang to hundrede francs om maaneden, og for det tilfælde
+at jeg skulde være i øieblikkelig forlegenhet vedla han en anvisning
+paa firti dollars. Jeg sa til mig selv at nød bryter alle love, og
+bankene hadde saavidt aapnet da jeg kom med min anvisning.
+
+Det var i begyndelsen av december at jeg solgte mig til slaveri.
+Det lykkedes mig at overgaa mig selv og overskygge Muskegons genius
+med en liten, men høist patriotisk "fanebærer"; jeg fik ham antat
+paa salonen, og der stod han under hele utstillingen fuldstændig
+ubemerket, og derfra kom han tilbake til mig likesaa patriotisk som
+før. Jeg la hele min sjæl -- som Pinkerton vilde sagt -- i endel
+pillerier, som kom tilbake fra kunsthandlerne like saa trofast som
+fanebæreren. Og da jeg hadde holdt paa slik et halvt aars tid,
+og allerede skyldte to hundrede dollars til Pinkerton og omtrent
+et hundrede her og der i Paris, saa vaaknet jeg en morgen med en
+frygtelig følelse av ensomhet; den nat hadde min forfængelighet drat
+sit sidste suk. Jeg øinet ikke haab længer, jeg tilstod for mig
+selv at jeg var slaat, og der jeg sat i min natskjorte ved vinduet
+og stirret paa trætoppene ved hjørnet av boulevarden og fanget ind
+musikken av den travle morgenfærdsel, skrev jeg mit farvel til Paris,
+til kunsten, til hele mit tidligere liv og hele mit tidligere jeg.
+"Jeg gir mig," skrev jeg; "naar dit næste bidrag kommer, skal jeg
+reise bent til Vesten, og der kan du gjøre med mig som du vil."
+
+
+
+
+ANDET KAPITEL.
+
+Oplevelser med Pinkerton i San Francisco.
+
+
+Paa min vei vestover tok jeg en sving indom mine slegtninger i
+Edinburgh. Jeg forela onkel Adam min stilling, og bad ham om hjælp
+fil at betale den gjæld jeg hadde. Onkel Adam svarte med at tilby mig
+en post som kontorist i sin forretning, begynderløn atten shillings
+om uken. Da blev min bedstefar, som hørte paa vor samtale, meget
+fortørnet, og der utviklet sig en pinlig scene mellem ham og onkel
+Adam. Utfaldet kom høist uventet for mig. Min bedstefar lot tilkalde
+sin sakfører, og kastet baade onkel og mig paa dør. En time efter
+stod jeg med en anvisning paa to tusen pund i haanden, og hadde
+desuten en behagelig visshet om at den gamle bygmester ikke hadde
+glemt mig i sit testamente. Bedstefar og jeg tok en lang spasertur,
+denne gang ikke til nogen av hans forfærdelige huser, men efter en
+naturlig og vakker impuls til det hvilested han hadde bygget sig.
+"Jeg vilde du skulde se dette stedet," sa han. "Der er stenen. ~Mary
+Murray, Født 1819, Død 1850~ -- det er din bedstemor, pen og god og
+snild var hun. ~Alexander Loudon, Født Sytten Hundrede To Og Nitti,
+Død~ -- og saa et hul; det er mig. Alexander er mit navn. De kaldte
+mig Ecky da jeg var gut. Aa, Ecky, du er en gruelig gammel mand!"
+
+Nogen dager efter stod jeg paa en anden kirkegaard -- i byen
+Muskegon. Hele det ensformige, moderne Babel med de vældige,
+stirrende husrækker hadde vokset, eller rettere sagt svulmet slik
+siden min bortreise at jeg maatte spørre mig frem. Selve kirkegaarden
+var flunkende ny. Men døden hadde været virksom; jeg maatte lete
+længe mellem millionærernes pralende gravmæler og ungarske arbeideres
+sorte kors, før tilfældet eller mit instinkt førte mig til min fars
+grav. Stenen var reist -- det visste jeg allerede -- "i beundring,
+av hans venner". Navnet stod med store bokstaver og stirret paa mig
+-- ~James K. Dodd~. Det fór gjennem mig med bitter klage og anger at
+jeg aldrig hadde visst hvad K'et betydde. Like sørgelig var resten
+av mit ophold i Muskegon. Jeg blev der nogen dager for at besøke min
+fars venner. Den pine kunde jeg spart mig, hans minde var allerede
+bleknet. For hans skyld bød de mig velkommen, og for min skyld holdt
+de med møie en samtale gaaende om hans forretningsdygtighet og hans
+gavmildhet overfor almene formaal. Og saasnart jeg var gaat, husket
+de ham ikke længer. Min far hadde elsket mig; jeg hadde latt ham leve
+og dø ensom; da jeg kom tilbake var han død og begravet og glemt. Der
+var en sjæl til som holdt av mig -- Pinkerton. Jeg maatte ikke to
+ganger gjøre mig skyldig i den samme feil.
+
+Og denne tanke var det kanske som mest hadde drevet mig vestover --
+trods de to tusen skinnende pund som vilde gjort mig til en greve
+i det nøisomme Quartier Latin. Et par dager efter var jeg midt i
+hvirvelen av Pinkertons forretninger.
+
+I samme aand som en skolegut gjør sig selv til helten i sine
+røverromaner og oplever de utroligste eventyr, fløi Pinkerton gjennem
+Kearney street i sit daglige stræv. Virkeligheten var hans romantik.
+Hver dollar han tjente, hadde han likesom bragt iland fra et mystisk
+dyp. Naar han slog med sin kjække haand ind i pengemarkedets net, saa
+hadde han en glædelig følelse av at ryste tilværelsens grundpiller,
+og likesom med et kamprop sætte folk til arbeide i fjerne land; han
+følte at han fik guldet til at skjælve i millionærernes skap.
+
+Jeg fik aldrig fuld oversigt over hans spekulationer; men der
+var fem forskjellige forretninger som han vedkjendte sig og bar
+som et banner. ~Thirteen Star Golden State Brandy~ -- et meget
+usmakelig produkt -- fyldte en stor del av hans tanker, og blev
+anbefalt til publikum i en veltalende men vildledende avhandling,
+"Hvorfor drikke fransk brændevin? Et ord til den vise." Han holdt
+et kontor for annonserende, han gav raad og utkast og forhandlet
+som mellemmand med trykkere og plakatklistrere; kjøbmanden spurte
+om idéer, teateragenten hadde bruk for lokalkjendskap, og alle og
+enhver fik med sig et eksemplar av hans brochure, "Hvorledes, Naar,
+Hvor, en haandbok for annonserende". Hver lørdag leiet han en liten
+dampbaat som tok folk ut paa en fisketur for en pris av fem dollars
+pro persona, snører og agn medregnet i billetten. Jeg har hørt at
+der var dem -- utvilsomt gamle fiskere -- som tjente paa turen.
+Leilighetsvis kjøpte han vrak og kondemnerte skibe; de sidste fandt,
+uten at jeg kan si hvorledes, veien tilsjøs igjen under nye navn,
+og pløide bølgerne i triumf under Bolivias eller Nicaraguas farver.
+Tilslut var der en landbruksmaskin som straalte av rød og blaa
+maling, og som utfyldte et "længe følt savn".
+
+Men foruten i disse aapne foretagender spekulerte han paa mangfoldige
+mystiske maater. Aldrig sov nogen dollar i hans eie; han holdt dem
+alle flyvende likesom en jonglør med appelsiner. Da jeg begyndte at
+faa en andel, lot han mig skimte min fortjeneste bare et øieblik; saa
+forsvandt den igjen. Han kom straalende fra et ukeopgjør, klappet mig
+paa skulderen og fortalte at han hadde tjent fabelagtige summer, og
+saa bad han om at faa laane en kvart dollar til et glas.
+
+"Hvad i al verden har du gjort av det?" kunde jeg spørre.
+
+"Ind i møllen igjen. Altsammen anbragt igjen!" svarte han usigelig
+fornøiet. "Anbringelse" var hans staaende uttryk. Han taalte ikke
+det han kaldte spil. "Rør aldrig aktier, Loudon," sa han, "ingenting
+andet end skikkelige forretninger." Men himmelen vet at mangen
+forhærdet spiller vilde ha gyst tilbake for nogen av Pinkertons
+anbringelser. En saadan forretning fik jeg tæften av. Det gjaldt
+befragtningen av en ulykkelig skonnert bestemt til Mexico -- for at
+smugle vaaben den ene vei og cigarer den anden. Dette foretagende
+endte med forlis, konfiskation og en retssak med assurandørerne.
+Pinkerton, som var interessert for en syvendedel, vilde aldrig gaa
+nærmere ind paa denne sørgelige spekulation. "Det blev en skuffelse,"
+var alt han sa; men jeg skjønte at hele hans forretning skalv i sine
+grundvolde. Forresten varte det ikke længe før Pinkerton begyndte at
+skjule for mig sine vildeste "anbringelser".
+
+Vi hadde vort kontor midt i byen. Det var et høit og rummelig værelse
+med mange og store speilglasvinduer. Et glasskap indeholdt omtrent
+to hundrede flasker av Pinkertons Thirteen Star. Etiketten var
+meget pragtfuld. Skapets dører svinget ustanselig paa hængslerne;
+hver fremmed som kom ind paa kontoret, fik med sig en flaske. Jeg
+protesterte litt mot denne ødselhet. "Kjære Loudon," sa Pinkerton,
+"vil du da aldrig bli forretningsmand? Det er jo den billigste
+annonse jeg har. Brændevinen koster mig næsten ingenting."
+
+Paa den ene kant av det store bord midt i værelset sat to
+maskinskriversker som ikke hvilte mellem klokken ni og fire, og den
+andre ende var optat av en model av landbruksmaskinen. Paa væggene
+hang nogen fotografier, blandt andet av skibet ~James L. Moody~,
+strandet paa en nøken og vild kyst, og dernæst endel oljemalerier i
+guldrammer. Disse billeder var for det meste relikvier fra Quartier
+Latin, og jeg skal vise Pinkerton den retfærdighet at si at intet av
+dem var daarlig, og at nogen var meget talentfulde. Efterhvert som
+de blev avhændet, og det for pene priser, blev deres plads indtat av
+lokale kunstneres arbeider. Disse fik jeg det hverv at kritisere.
+Nogen av dem var fæle, men alle sælgelige. Det sa jeg, og jeg saa mig
+selv som desertør, jeg bar vaaben i den gale leir. Fra nu av skulde
+jeg se paa malerier ikke med en kunstners, men med en kunsthandlers
+øine; strømmen som skilte mig fra alt det jeg elsket, blev bredere og
+bredere.
+
+"Nu, Loudon," hadde Pinkerton sagt den første morgen, -- "nu, Loudon,
+skal vi gaa løs skulder mot skulder. Det er det jeg har længtet
+efter, to hoder og fire armer. Du vil snart finde at det er akkurat
+likedan som kunst -- altsammen iagttagelse og fantasi, men større
+fart. Bare vent til du begynder at føle glæden i det."
+
+Jeg kunde ha ventet længe. Det som Pinkerton kaldte arbeide, var og
+blev for mig bare tom staahei.
+
+Jeg sov i et litet rum indenfor kontoret, Pinkerton paa en patentsofa
+i kontoret selv. Vi stod tidlig op, gik tidlig til frokost, og
+begyndte klokken ni paa forvirringen, som for mig var og blev
+babylonisk.
+
+Nogen dager hadde Jim et usedvanlig energisk og tappert ansigt, han
+snakket kortfattet, likesom han hadde frygtelig travelt, og der faldt
+fra ham slike ytringer som "Longhurst fortalte mig det imorges"
+eller "Jeg har det direkte fra Longhurst". Det var ikke rart, tænkte
+jeg, at Pinkerton blev tilkaldt for at raadslaa sammen med slike
+titaner; for hans raphet og opfindsomhet var hævet over al ros. I den
+første tid, da han endnu talte aapent med mig om alle sine planer og
+projekter, saa visste jeg aldrig om jeg mest beundret ham eller mest
+moret mig over ham. Men de gode dager fik snart ende.
+
+"Ja, det er nok utspekulert," sa jeg engang. "Men, Pinkerton, synes
+du det er hæderlig?"
+
+"Du synes ikke det er hæderlig?" klaget han. "Aa gud, at jeg skulde
+faa høre slike ord fra din mund!"
+
+"Det gjør mig ondt," sa jeg bare.
+
+Men denne konflikt kom igjen, og litt efter litt blev Pinkerton
+ræd for at betro sig til mig. Hvis der var noget som han gjorde
+sig til av, saa var det sin ærlighet, og hvis der var noget som
+han satte pris paa, saa var det min gode mening. Min egen stilling
+var slet ikke let. Jeg skyldte ham jo saa meget, og da er det ikke
+behagelig at optræde som kritiker; men tanken paa at jeg levet av
+disse tvilsomme foretagender, var heller ikke behagelig. Jeg valgte i
+min svakhet et mellemstandpunkt. De forretninger som Pinkerton ikke
+likefrem fortalte mig om, foretrak ogsaa jeg at tie om heller end at
+fremkalde nye scener. Dette var Pinkerton gløgg nok til at benytte
+sig av, og det var en lettelse for os begge da han begyndte at hylle
+sine planer i et mystisk slør.
+
+Vor sidste disput gjaldt et kondemnert skib, som Pinkerton hadde
+kjøpt for at reparere og sende tilsjøs igjen under et nyt navn. Han
+gned sig i hænderne mens han fortalte mig det.
+
+"Dette kan jeg ikke være med paa, Pinkerton," sa jeg.
+
+Han hoppet høit. "Hvad er det nu for sludder!" skrek han. "Ingenting
+som der er noget at tjene paa, finder naade for dine øine."
+
+"Skibet er blit kondemnert av Lloyds agent," sa jeg.
+
+"Lloyd, Lloyd! Jeg har sagt dig at Lloyd bare er en ring som alt
+andet. Skibet er i fortræffelig stand, der er næsten ingenting i
+veien med det."
+
+"Jeg vil ikke tjene penger ved at vaage menneskeliv," var mit
+ultimatum.
+
+"Du store kineser, likesom ikke alle spekulationer var vaagespil! Jeg
+skal si dig noget, Loudon, du er altfor fin for denne verden."
+
+"Og du glemmer dine gamle idealer og din kultur bare for denne
+evindelige pengejagtens skyld," sa jeg. "Du drømmer jo ikke om andet
+end dollars."
+
+Dette skud traf. "Det er sandt, Loudon," ropte han og rev sig i
+haaret. "Du har aldeles ret. Jeg holder paa at bli materialist. Aa
+tænk, at jeg maa si det om mig selv! Du er en trofast ven, Loudon,
+nu har du reddet mig igjen. Hvad skal jeg gjøre for at vække den
+aandelige side av mig? Jeg maa studere noget, noget rigtig tørt og
+kjedsommelig. Hvad skal det være? Teologi? Algebra? Hvad er algebra?"
+
+"Det er tørt og kjedsommelig nok, ~a² + 2ab + b²~."
+
+"Men det virker stimulerende, hvad?"
+
+Det svarte jeg ja til.
+
+"Ja, saa vil jeg studere algebra," sa han. Og dagen efter fik han
+opsporet en ung dame, en frøken Mamie McBride, som hadde baade evne
+og vilje til at veilede ham paa disse blomsterløse vidder. De blev
+enige om to timer hver uke, og han gik igang med flammende energi.
+Timerne strakte sig snart ut til en hel aften, og de to ukentlige
+timer blev øket til fire og derefter til fem. "Pas dig, du blir snart
+dødelig forelsket i algebraisten," sa jeg.
+
+"Det maa du ikke si, selv for spøk!" ropte han. "Jeg har altfor stor
+ærefrygt for hende. Aa Loudon, jeg har aldrig set en kvinde med saa
+fint og rent sind."
+
+Dette lød svært inderlig i mine ører. En stund efter hadde jeg den
+fornøielse at tilbringe en aften sammen med de to. Frøken Mamie
+viste sig at være en pyntelig liten en med store, vandklare øine,
+meget vakkert væsen og en strøm av de mest korrekte uttryk som jeg
+nogensinde har hørt fra menneskelige læber. Jeg trak mine slutninger
+av de øine som hun gav min ven, og da han dagen efter plumpet ut med
+sine følelser for hende, opmuntret jeg ham til at gaa paa. Samme
+kveld forlovet han sig.
+
+I de dager gjorde vi op regnskapet for det første aar. Det viste at
+jeg medregnet de to tusen pund som jeg hadde faat av min bedstefar,
+var den stolte eier av 14.400 dollars. Men jeg maa tilføie at jeg
+hadde tjent hele otte tusen dollars utenfor vor forretning. Dengang
+jeg blev altfor træt av at sitte som blindemand paa Pinkertons
+kontor, hadde han git mig den idé at arrangere endel søndagsutflugter
+for det store publikum. Det gjorde jeg, og disse utflugter indbragte
+mig baade popularitet i de brede lag og tre tusen dollars netto.
+Endvidere hadde jeg engang hat det indfald at kjøpe endel værdiløse
+grubeaktier. Straks efter blev der gjort et stort sølvfund i gruben,
+aktierne fløi tilveirs, og jeg skilte mig av med mine i det rette
+øieblik. Det var fem tusen dollars. Paa den anden side hadde jeg i
+aarets løp brukt fire tusen dollars.
+
+Jeg var altsaa rik. Hvorfor skulde jeg ikke vende tilbake til Paris?
+Nogen glæde av forretningslivet fik jeg aldrig, og nu skulde Jim
+gifte sig og trængte ikke mit selskap. Jeg snakket med Jim om det en
+kveld.
+
+"Ja, jeg har ventet dette, Loudon," sa han. "Det piner mig, men
+naturligvis bør du reise. Du kan gjøre regning paa firti dollars om
+uken, og tænk, for to aar siden var du næsten tigger."
+
+"Jeg _var_ tigger," sa jeg.
+
+"De slynglerne gav dig ingenting, og det er jeg glad for nu," sa Jim.
+"Det blir en triumf for dig at komme tilbake, og om to aar skal Mamie
+og jeg besøke dig."
+
+Vi sat og pratet til sent paa nat. Jeg selv var saa glad over min
+nyvundne frihet, og Jim var saa lykkelig over min lykke og saa stolt
+av sin kjække Mamie, og værelset var blit saa fyldt med luftslotte at
+vi slet ikke tænkte paa at sove. Kontorklokken hadde slaat baade to
+og tre før Pinkerton strakte sig ut paa sin patentsofa.
+
+Med min hjemreise til Paris i tankerne fortsatte jeg mit gamle
+liv i San Francisco. Jeg hadde alle eftermiddager og to eller tre
+aftener om uken til min raadighet, og dem brukte jeg til at studere
+den merkelig maleriske by. Fra en "amatørpariser", som jeg før
+hadde kaldt mig, blev jeg en omstreifer paa kaier og verfter og i
+skumle gater, og jeg søkte bekjendtskap med alslags underlige typer.
+Kinesiske og meksikanske spillehelveder, tyske hemmelige samfund,
+logishus for sjøfolk og mange berygtede og farlige steder besøkte jeg.
+
+En dag stod jeg nede ved en baatbrygge under Telegraph Hill. En stor
+bark, kanske paa en atten hundrede tons, kom indover tæt rundt
+pynten. Med ett saa jeg at to mænd ombord kastet sig over rælingen
+og ned i en baat, de rev aarerne fra baatmanden og rodde som for
+livet mot den bryggen hvor jeg stod. Paa forbausende kort tid naadde
+de ind, og jeg saa at de begge var altfor godt klædt til at være
+matroser.
+
+"Nærmeste politistation!" skrek den første.
+
+"Denne vei," sa jeg og sprang avsted med dem. "Hvad er paafærde? Hvad
+er det for et skib?"
+
+"Det er ~Gleaner~," svarte han. "Jeg er førstestyrmand, denne mand
+tredjestyrmand, vi maa forklare os før mandskapet. Ser De, de kunde
+slaa os sammen med kapteinen, og det har jeg ikke stor lyst paa. Jeg
+har oplevet noget av hvert i mit liv, jeg har set koffernagler fly
+som sand i storm -- men aldrig maken til skipperen vor. Der var ikke
+stop med det fra Hook til Farallonerne, og den sidste blev skutt for
+ikke seksten timer siden. Det var et saa fordømt mandskap som nogen
+gang har gjort kvalm ombord, men folkene saa likevel bleke ut da
+kapteinen begyndte med præmieskytningen sin."
+
+"Aa, han er færdig nu," sa den anden. "Han kommer ikke til at gaa
+tilsjøs igjen."
+
+"Sludder," svarte hans overordnede. "Rækker han bare helskindet iland
+og slipper at bli lynchet i de første ti minutter, saa greier han
+sig endda. Rederne vil holde paa ham, de finder ikke en saa dygtig
+kaptein hver dag i aaret."
+
+"Ja, en skal lete efter hans like," sa den anden hjertelig. "Jeg tror
+ikke der er betalt hyre ombord paa ~Gleaner~ de tre sidste turene."
+
+"Ikke betalt hyre?" brøt jeg ut, for jeg var endnu ny i maritime
+saker.
+
+"Ikke til folkene forut," sa styrmanden. "Folkene rømte; de fik det
+ikke saa hyggelig som de kanske hadde ventet. Det er ikke det første
+skib som aldrig har betalt hyre."
+
+Jeg kunde ikke la være at lægge merke til at vor fart avtok mer og
+mer, og jeg undredes paa om ikke den store hastighet vi begyndte
+med, var beregnet bare for galleriet. Visst er det ihvertfald, at
+da vi hadde naadd politistationen, og styrmanden hadde fortalt sin
+gruelige historie om fem mænd som var blit myrdet mellem Sandy Hook
+og San Francisco, saa blev politiet sendt avsted akkurat fem minutter
+for sent. Før vi kom ned, var skurken sluppet bort i folkemassen og
+hadde fundet et tilflugtssted i en vens hus. Godt var det for ham
+at han hadde skyndt sig; for da den frygtelige nyhet bredte sig, da
+det sidste offer blev kjørt til hospitalet, og da de gjenlevende fra
+myrderiet gik rundt og viste sine saar, saa skalv og glødet hele den
+bydelen av raseri. Hvis kapteinen paa ~Gleaner~ var blit fundet, saa
+hadde hans liv været litet værd.
+
+Som jeg har sagt hadde jeg en mistanke om at Nares (saa het
+styrmanden) vilde gi sin kaptein leilighet til at slippe bort. Da
+jeg senere lærte ham godt at kjende, vilde han aldrig uttale sig
+om ~Gleaners~ reise. Uten tvil hadde han grund til at være taus.
+Paa veien til politistationen drøftet han flere ganger med Johnson,
+tredjestyrmanden, om han ikke burde overgi sig selv likesaa vel som
+at melde kapteinen. Han bestemte sig til ikke at gjøre det, da det
+"sandsynligvis løp ut i ingenting, og selv om der blev mudder, saa
+hadde han en mængde gode venner i San Francisco". Og det løp ut i
+ingenting, men det maa ha været meget nær ved at bli noget, for Nares
+forsvandt øieblikkelig ut av syne og holdt sig næsten likesaa godt
+gjemt som sin kaptein.
+
+Johnson møtte jeg derimot ofte. Jeg fik aldrig vite hvor manden var
+fra. Selv kaldte han sig amerikaner, men baade hans væsen og hans
+engelsk vidnet mot ham. Jeg tror at han var skandinav, og at han
+længe hadde faret med engelske og amerikanske skibe. Det er mulig
+at han som saa mange av sine landsmænd i lignende stilling allerede
+hadde tapt sit morsmaal. Skjønt han oprindelig var mild, venlig og
+pudsig spøkefuld av sind, hadde han saa længe været vant til den
+grusomme disciplin tilsjøs, at hans historier -- som han fortalte
+med en klukkende latter -- ofte fik mig til at gyse. Han var høi og
+slank, hadde mørkt haar, kjække og renlinjede træk og et veirbrunet
+ansigt. Naar han sat i en stol, saa kunde man ta ham for en baronet
+eller en militærofficer, men bare han reiste sig, saa var det
+matrosen som kom ruggende mot en, og bare han aapnet munden, saa var
+det matrosen som pep og drævet paa sit ugrammatikalske kraakemaal.
+Jeg trodde jeg snart skulde tapt ham av syne, men ifølge sjøfolkenes
+uskrevne livsregler maatte han først sætte sin hyre overstyr. Han
+sløste den stilfærdig bort i den lille gjestestue bak kaféen hos
+"Black Tom"; der sat han med et utvalgt selskap av gamle venner,
+alle fra Sydhavet, allesammen glad i en lang skrøne en kort pipe og
+glasser bordet rundt.
+
+Black Toms kafé var en fjerdeklasses saloon for kanaka-sjømænd, sterk
+tobak, fæle cigarer, endda værre brændevin, brøstfældige guitarer og
+banjoer. Der var vildskap nok i denne saloonen, og den hadde ord for
+ikke altid at være farefri.
+
+Men i gjestestuen bak sat den lille hyggelige sydhavsklub og pratet
+om en helt anden verden. Gamle skonnertkapteiner var det, gamle
+sydhavshandlere, kokker, styrmænd, folk som var mildnet under sit
+ophold hos en bløtere race, folk som hadde faat sine tanker og sanser
+aapnet av merkelige oplevelser. Dag efter dag kunde jeg med frisk
+glæde høre paa deres fortællinger. Der formet sig i min fantasi et
+billede av øerne og ølivet, steile strandbredder, spidse fjeldtopper,
+den dype skygge av hængende skoger, den ustanselige brænding mot
+revet og den usigelige fred i lagunen, sol, maane og stjerner av
+vidunderlig klarhet; troskyldige mennesker i disse landskaper,
+kvinder som var elskeligere end Eva; her var forbandelsen hævet, her
+var der musik over livet, gjesten var velkommen, baaten gled frem, og
+den lange nat gik med digte og korsang. For at fatte den længsel som
+undertiden grep mig, maa man selv ha været en uheldig kunstner, selv
+ha sultet paa Paris' gater, selv ha været spændt i aag sammen med en
+forretningskraft som Pinkerton. Den grovkornede by San Francisco,
+det travle kontor, hvor min ven Jim hver dag fra ti til fire gik op
+og ned som en fanget løve, ja, nu og da bleknet selv mindet om Paris
+for mig. Mangen mand som blev mindre fristet, vilde git op alt for at
+gjøre sine syner til virkelighet, men jeg var for doven og for litet
+eventyrlig av sind. Der maatte gjøre sig gjældende en magt utenfra,
+og skjønt jeg ikke ante det, var skjæbnen allerede i arbeide med min
+fremtid.
+
+En eftermiddag sat jeg i en krok paa en stor saloon som skinnet av
+speilglasruter og forsølvning. Med fottramp og pludselig larm av
+mange stemmer blev døren svunget til side og stedet likesom indtat
+med storm. Flokken som slik brøt ind -- det var mest sjømænd, og alle
+var sterkt ophidset -- førte med sig i sin midte nogen mænd som hele
+optrinnet dreiet sig om. Rundt hele baren fløi som ild i tørt græs
+den nyhet at det var kaptein Trent og de overlevende fra en britisk
+brig ~Flying Scud~. Et britisk orlogsskib hadde tat dem op paa Midway
+Island; netop den dag var de kommet til San Francisco. Litt efter
+fik jeg godt sigte paa dem. Fire brune karer; de stod ved disken med
+glas i haanden, mens en flok av nysgjerrige trængte sig om dem. En
+av dem var en kanaka -- kokken, hørte jeg; en anden hadde et bur med
+en kanarifugl som nu og da kvidret; én bar sin venstre arm i bind,
+han saa sykelig ut, som om det hadde været en styg skade og han endnu
+ikke var rigtig bra; og kapteinen selv -- en rødmusset, blaaøiet,
+tykfalden mand paa fem og firti -- hadde bandage om sin høire haand.
+Hele optrinnet fandt jeg merkelig; især var det paafaldende at se
+kaptein, kok og matroser spasere sammen gjennem gaterne og gaa paa
+salooner i selskap, og som altid naar noget gjorde indtryk paa mig,
+drog jeg min skissebok frem og stjal mig til at ta en skisse av de
+fire skibbrudne. Dette interesserte det nysgjerrige publikum, det
+aapnet en vei tvers gjennem rummet, og jeg fik saaledes anledning til
+skarpt at iagtta kaptein Trents ansigt og optræden.
+
+Opvarmet av whisky og opmuntret av tilhørernes ivrige spørsmaal
+gav kapteinen sig nu til at fortælle historien om sit vanheld. Det
+var bare nogen stumper som naadde mig, hvorledes han "braste fuldt
+paa styrbords baug", hvorledes det "kom et kast fra nordnordvest",
+og "der stod hun høit og tørt". Somme tider henvendte han sig til
+en av mændene -- "Det var jo slik det gik til, Jack?" -- og manden
+svarte: "Ja, slik var det, kaptein." Tilslut reiste han en ny bølge
+av sympati med dette utbrud: "Fanden ta alle de admiralitetskarterne,
+det sier jeg!" At dømme efter de nikkende hoder og det mumlende
+bifald stod kapteinen i sit publikums opfatning som en gentleman
+og en førsterangs navigatør. Nu var min skisse av de fire mænd og
+kanarifuglen færdig; jeg spændte boken sammen og gik.
+
+Litet drømte jeg om at dette var første scene i første akt av mit
+livs drama, og dog sat denne scene -- eller rettere kapteinens ansigt
+-- en stund igjen i mit minde. Nogen profet var jeg ikke, men jeg var
+noget andet, en iagttager, og én ting visste jeg, jeg visste naar en
+mand var ræd. Kaptein Trent paa den britiske brig ~Flying Scud~ hadde
+været rap i munden, han hadde snakket høit og djervt; men i hans blaa
+øine saa jeg angstgyset, og bak linjerne i hans ansigt skimtet jeg en
+hvileløs frygt. Skalv han for sit certifikat? Efter min mening var
+det en værre frygt som dirret gjennem ham da han snudde sig bort for
+at drikke. Var det en følge av rystelsen da han mistet sin brig?
+Jeg husket en ven av mig som hadde været med i en jernbaneulykke;
+en hel maaned efter skalv han og fór sammen for ingenting. Skjønt
+kaptein Trent ellers ikke gjorde indtryk av at være nervøs, saa sa
+jeg til mig selv, dog uten at føle mig viss paa det, at der var noget
+lignende i veien med ham.
+
+
+
+
+TREDJE KAPITEL.
+
+Auktionen over "Flying Scud".
+
+
+Da jeg morgenen efter kom ind paa kontoret, fandt jeg Pinkerton dypt
+sænket i ~Daily Occidental~.
+
+"Loudon," sa han og saa op fra avisen, "du synes ofte at jeg har for
+mange jern i ilden. Men min mening er, at naar du ser en dollar paa
+jorden, saa ta den op! Og nu har jeg snublet over en hel dynge av dem
+paa et rev midt ute i Stillehavet."
+
+"Jim, Jim," sa jeg, "hvad er det nu for en vild idé!"
+
+"Bare hør!" avbrøt han mig. "Det er forresten en kjedsommelig
+artikel. De fyrene i ~Occidental~ eier ikke ild i sig. Men paalidelig
+er den vist." Og han begyndte at læse:
+
+ _Den britiske brig "Flying Scud's" forlis._
+
+ Det britiske orlogsskib "~Tempest~", som igaar ankom hertil,
+ medbringer kaptein Trent og fire mand fra den engelske brig
+ "~Flying Scud~" som forliste den 12te februar paa Midway Island,
+ hvor de som ved et under blev reddet dagen efter. "~Flying Scud~"
+ var 200 registertons, hjemmehørende i London, og har været ute
+ paa en to aars tur. Kaptein Trent avseilet fra Hongkong 8de
+ december for San Francisco med en last av ris og endel stykgods
+ -- silke, te og forskjellige kinavarer -- ialt til en værdi av
+ 10.000 dollars, fuldt assurert. Logbogen viser meget godveir med
+ let bris, vindstille og enkelte byger. Da drikkevandet begyndte
+ at bli raaddent -- dette var paa 28° n. b. 177° v. l. -- satte
+ kaptein Trent kursen for Midway Island, hvor han efter en
+ feilagtig oplysning i Hoyt's "North Pacific Directory" ventet at
+ finde en kulstation. Han fandt en nøken sandbanke, omgit av et
+ koralrev som for størstedelen laa under vand. Der var en mængde
+ fugl, god fisk i lagunen, men intet brændsel, og det vand som de
+ fik ved gravning, var brakt. Der var god holdebund -- sand og
+ koraller -- paa femten favne vand utenfor nordsiden av den store
+ banke. Her blev han opholdt av vindstille syv dager, i hvilken
+ tid folkene var meget syke paa grund av det bedærvede vand,
+ og først om aftenen den tolvte sprang der op en liten bris av
+ n.n.o. Sent som det var lettet kaptein Trent dog straks anker og
+ prøvde at komme ut. Mens skibet krydset op mot indløpet, løiet
+ vinden pludselig av og sprang saa over til byger av n. og endog
+ n.n.v. Briggen drev da iland paa sandbanken. Dette hændte litt
+ før seks. Under forsøket paa at sætte ut en baat druknet finnen
+ John Wallen og svensken Charles Holdorsen like ved skibssiden;
+ ingen av dem kunde svømme, bygen var meget mørk, og brændingens
+ larm kvalte hvert rop. John Brown, en anden av mandskapet, brak
+ samtidig sin arm under støtet. Kaptein Trent fortalte endvidere
+ ~Occidentals~ reporter, at briggen først hugget voldsomt med
+ baugen, eftersom han tror mot koralrevet, derefter drev over
+ dette og nu ligger i sand med baugen under vand og med slagside
+ til styrbord. Ved det første støt maa den ha faat adskillig
+ skade, da den trak vand forut. Hele risen vil sandsynligvis bli
+ ødelagt, men den mere værdifulde del av ladningen var heldigvis
+ i agterskibet. Kaptein Trent holdt paa med at utruste sig for at
+ gaa tilsjøs i storbaaten, da "~Tempest~", som efter ordre anløp
+ de forskjellige øer paa sin rute for at se efter skibsforlis,
+ lykkeligvis kom og reddet den kjække kaptein fra al fare. Det
+ er neppe nødvendig at tilføie, at baade officerer og mandskap
+ fra det uheldige skib taler i høie toner om den venlighet som
+ de møtte ombord paa orlogsskibet. Vi hitsætter de overlevendes
+ navn: Jacob Trent, fører, fra Hull, England; Elias Goddedaal,
+ styrmand, født i Christiansand, Sverige; Ah Wing, kok, født i
+ Sana, Kina; John Brown, født i Glasgow, Scotland; John Hardy,
+ født i London, England. "~Flying Scud~" er ti aar gammel og vil
+ i formiddag efter ordre fra Lloyds agent bli solgt som den staar
+ ved offentlig auktion for assurandørernes regning. Auktionen vil
+ finde sted paa børsen kl. 10.
+
+ ~Flere enkeltheter.~ -- Senere paa eftermiddagen fandt
+ ~Occidentals~ reporter løitnant Sebright fra "~Tempest~" paa
+ Paladshotellet. Herr Sebright hadde knap tid, men bekræftet
+ kaptein Trents beretning i ett og alt. Han tilføiet at "~Flying
+ Scud~" ligger aldeles trygt, og hvis der ikke kommer en voldsom
+ storm av n. v., hvad der er høist usandsynlig, kan den holde til
+ næste vinter.
+
+"Du kommer aldrig til at skjønne dig paa literatur," sa jeg, da Jim
+var færdig. "Dette er godt og ærlig arbeide, historien er klart
+fremstillet. Jeg finder bare én feil, kokken er ikke kineser, han er
+en kanaka, fra Hawaij, tror jeg."
+
+"Hvorledes kan du vite det?" spurte Jim.
+
+"Jeg saa hele selskapet paa en saloon igaar," sa jeg. "Jeg hørte
+ogsaa historien, eller kunde hørt den av kaptein Trent selv, som
+forresten var yderlig tørst og nervøs."
+
+"Det kan være ett fett," sa Pinkerton. "Nu gjælder det bare de
+dollars som ligger og venter paa revet."
+
+"Vil det lønne sig?" spurte jeg.
+
+"Likesaa godt som en sukkertrust!" utbrøt Pinkerton. "Ser du ikke
+hvad den britiske officer sier om trygheten! Ser du ikke at ladningen
+er værdsat til ti tusen! Skonnerter er billige netop nu, jeg kan faa
+hvilken jeg vil for to hundrede og femti om maaneden. Det tar sig ut
+som tre hundrede procent for mig."
+
+"Du glemmer at risen er ødelagt, efter hvad kapteinen selv sier,"
+indvendte jeg.
+
+"Det er sandt," indrømmet Jim. "Men risen er bare for ballast at
+regne, det er teen og silken jeg tænker paa. Vi skal bare faa vite
+hvor meget der er av den sort. Jeg har ringt op Lloyds kontor;
+kapteinen skal møte mig der om en time, og saa skal jeg bli saa
+klok paa den briggen som om jeg hadde bygget den. Og forresten aner
+du ikke hvad en kan samle paa et vrak -- kobber, bly, rig, ankre,
+kjettinger, like til stentøiet, Loudon!"
+
+"Der er en liten ting som du vist glemmer," sa jeg. "Først maa du
+kjøpe vraket, og hvad vil det koste?"
+
+"Hundrede dollars," svarte Jim.
+
+"Hvorledes kan du gjette det?"
+
+"Jeg gjetter ikke, jeg vet det," svarte Jim. "Kjære dig, jeg er
+kanske en tosk naar det gjælder literatur, men du kommer altid til
+at bli en dilettant i forretninger. Hvorledes tror du at jeg kunde
+kjøpe ~James L. Moody~ for to hundre og femti, naar baatene alene var
+værd fire ganger saa meget? Fordi mit navn stod øverst paa listen. Nu
+staar det der igjen, og derfor kan jeg selv si prisen."
+
+"Det lyder gaadefuldt," sa jeg. "Blir denne offentlige auktion
+avholdt i en underjordisk hvælving? Kan en almindelig borger som for
+eksempel jeg komme ind?"
+
+"Altsammen gaar aapent for sig," svarte han harmfuldt. "Alle og
+enhver kan komme, men der er ingen som byr imot os. Hvis nogen
+gjorde det, vilde han bli frosset ut. Der er to millioner dollars
+i ringen. Bare tænk dig at nogen bød over os -- jeg skal si dig,
+Loudon, han vilde tro at hele byen var gaat fra forstanden. Han kunde
+ikke faa gjort forretninger her mere end jeg kan danse. Skonnerter,
+dykkere, mænd -- alt det han trængte -- vilde fly op i pris og kverke
+ham."
+
+"Men hvorledes kom du ind?" spurte jeg. "Du har da vel ogsaa engang
+været utenfor?"
+
+"Hele saken interesserte mig voldsomt, Loudon. Den var saa
+romantisk. Saa skjønte jeg at der var mynt at tjene, og jeg studerte
+forretningen tilbunds. Ingen ante at jeg spekulerte paa vrak, før
+jeg en vakker dag trasket ind til Douglas B. Longhurst, sa ham alle
+tal og enkeltheter og slængte bent i næsen hans: 'Vil De ha mig med
+i denne ring? Eller skal jeg starte en ny?' Han brukte en halv time,
+og da jeg kom ind igjen, saa sa han: 'Pink, jeg har sat Deres navn
+paa.' Første gang jeg kom øverst, var det ~Moody~, nu er det ~Flying
+Scud~."
+
+Derpaa saa Pinkerton paa klokken, avtalte i hast at vi skulde møtes
+utenfor børsen, og fløi avsted for at undersøke ladningsangivelsen
+og snakke med skipperen. Mens jeg sat og røkte ut min cigaret, og
+senere paa min vei nedover de larmende gater, kunde jeg ikke frigjøre
+mine tanker fra dette forlis. Et syn av vraket forfulgte mig. Der
+laa det langt borte i den stekende sol, under en sky av sjøfugl. Mit
+hjerte higet mot dette eventyr, at fare over verdenshavet frem til
+det forlatte skib.
+
+Pinkerton møtte mig til den fastsatte tid, usedvanlig strunk og med
+sammenbitte tænder, likesom han bar paa en stor beslutning.
+
+"Naa?" spurte jeg.
+
+"Naaja," sa han, "det kunde være bedre, men ogsaa værre. Den der
+kaptein Trent er en ærlig kar. Saa snart han hørte at jeg var i
+markedet, saa gav han grei besked om risen. Efter hans beregning er
+der i det høieste tredive matter uskadt. Men angivelsen var mere
+lovende. Av hele værdien er der for omtrent fem tusen dollars i te og
+silke og nøtolje og slikt, altsammen i lasarettet, saa trygt som om
+det laa i Kearney Street. Briggen fik ny kobberhud for et aar siden.
+Det er ikke nogen guldgrube, men det er da en slump mynt, og vi skal
+vaage det."
+
+Klokken var nu næsten ti, og vi gik ind til auktionen. ~Flying
+Scud~, som var saa vigtig for os, lot ikke til at ha vakt synderlig
+opmerksomhet. Auktionarius var omringet av kanske et snes tilskuere,
+for det meste svære karer, langbente, bredskuldrede og flotte. Det
+surret av veddemaal. Man saa straks at disse fyrene var her for moro,
+ikke i forretninger. Bak dem opdaget jeg min ven kaptein Trent, som
+sagtens var kommet for at følge sit gamle skib til det sidste. Han
+hadde idag nye, færdigsydde klær paa; de sat ikke videre godt. Op
+av den øverste lomme paa venstre side stak et silkelommetørklæ, den
+nederste lomme paa høire side bugnet av papirer. Pinkerton hadde
+netop rost manden i høie toner. Han hadde jo ogsaa vist sig meget
+ærlig, og jeg saa igjen paa ham for om mulig at finde denne dyd i
+hans ansigt. Det var rødt og bredt og -- tænkte jeg -- falskt. Hele
+manden saa ut som han skalv av en hemmelig angst, og der han stod
+uten at vite at nogen iagttok ham, rev han i neglene sine, skulte mot
+gulvet eller saa pludselig med forte, rædde øine op paa nogen som gik
+forbi. Slik stod han til salget begyndte.
+
+Auktionarius slog an en charmerende tone. "Fin brig -- ny kobberhud
+-- værdifuldt utstyr -- tre gode baater -- utsøkt ladning -- hvad
+auktionarius vilde kalde en solid forretning. Nei, mine herrer,
+han vilde gaa endda længer, han vilde nævne et beløp, han betænkte
+sig ikke paa at nævne et beløp, og med det ene og det andet, alle
+ting sammenlagt, saa kunde kjøperen bringe ut saa meget som den
+anslaatte værdi av ladningen, eller, mine herrer, med andre ord
+en sum av ti tusen dollars." Øieblikkelig efter dette beskedne
+regnestykke skingret et vældig "kykeliky" over talerens hode; alle
+lo, auktionarius med, imøtekommende.
+
+"Naa, mine herrer, hvad skal vi saa si?" spurte han og saa bent paa
+Pinkerton. "Hvad skal vi si for denne enestaaende leilighet?"
+
+"Et hundrede dollars," sa Pinkerton.
+
+"Et hundrede dollars er budt av herr Pinkerton, et hundrede dollars.
+Er der intet bedre bud? Et hundrede dollars, bare et hundrede --"
+
+Auktionarius duret avsted omtrent slik, og jeg for min part saa baade
+med sympati og forundring paa kaptein Trents skjælvende, angstfyldte
+ansigt, da det gav et ryk i os alle --
+
+"Og femti," sa en skarp røst.
+
+Pinkerton, auktionarius og tilhørerne som alle var like meget inde i
+ringens aapne hemmelighet, blev alle samtidig og like sterkt rystet.
+
+"Jeg ber om forladelse," sa auktionarius, "var det et bud?"
+
+"Og femti," gjentok røsten, som jeg nu kunde følge tilbake til dens
+ophav. Talerens hud var graa og fuld av blemmer, hans tale sprang fra
+den ene toneart til den anden, hans bevægelser syntes (likesom i St.
+Veitsdans) at være litet under kontrol, han var daarlig klædt, han
+førte sig paa én gang krypende og indbildsk, som om han var stolt av
+at være der han var og gjøre det han gjorde, og dog halvt ventet at
+bli kastet paa dør.
+
+Pinkerton saa bort paa ham med et alt andet end venlig øiekast, rev
+et blad ut av sin notisbok og rablet en linje med blyant, vinket paa
+et bud og hvisket "til Longhurst". I næste sekund var gutten borte,
+og Pinkerton snudde sig igjen mot auktionarius.
+
+"To hundrede dollars," sa Jim.
+
+"Og femti," sa fienden.
+
+"Dette ser muntert ut," hvisket jeg til Pinkerton.
+
+"Ja, men vent til Longhurst kommer," svarte han. "Det lille bestet
+skal faa en lærepenge. Trehundrede," sa han høit.
+
+"Og femti," kom ekkoet.
+
+Det var omtrent i dette øieblik at mit blik igjen faldt paa kaptein
+Trent. Hans røde ansigt var blit endda rødere, jakken var opknappet,
+silketørklædet i flittig bruk, og hans klare sjømandsblaa øine
+skinnet som glas. Endnu var han ræd, men nu var der, hvis jeg da
+kunde læse i et ansigt, litt haab i hans angst.
+
+"Jim," hvisket jeg, "se paa Trent. Jeg vedder at han ventet dette."
+
+"Ja," var svaret, "der gaar noget svineri for sig her," og han
+fornyet sit bud.
+
+Budene nærmet sig tusen, da jeg la merke til en bevægelse i
+ansigterne tvers overfor. Jeg saa bakover. Der kom en svær, blid mand
+vaggende. Han vinket til auktionarius.
+
+"Bare et ord, herr Borden," sa han, og saa til Jim: "Naa, Pink, hvor
+høit er vi nu?"
+
+Pinkerton sa summen. "Jeg har gaat saa høit paa mit eget ansvar, herr
+Longhurst," tilføiet han og blev rød. "Jeg mente det var det rette."
+
+"Det var det ogsaa," sa Longhurst og klappet ham paa skulderen. "Men
+nu tar vi fat selv. De kan gaa til fem tusen, og hvis han ikke da gir
+sig, saa skal vi la ham fornøie sig med den handelen."
+
+"Men hvem er det?" spurte Pinkerton.
+
+"Jeg har sendt Billy avsted for at finde det ut," og i samme øieblik
+blev der rakt Longhurst et sammenfoldet papir. Det gik fra den ene
+av os til den anden, tilslut kom det til mig. Der stod: "Harry D.
+Bellairs, sakfører, forsvarte Clara Varden, har to ganger holdt paa
+at miste sin bevilling."
+
+"Den er drøi!" sa herr Longhurst. "Hvem kan det være som bruker saan
+en rakkerfant? Ikke nogen som har penger, det kan De stole paa. End
+om De prøvet et ordentlig bluff? Det vilde jeg gjøre. Er det Deres
+kompagnon, herr Dodd? Glæder mig at gjøre Deres bekjendtskap." Og den
+store mand trak sig tilbake.
+
+"Naa, hvad sier du om Douglas B.?" hvisket Pinkerton og saa ærbødig
+efter ham. "Seks fot gentleman i ett og alt, kultur fra top til taa."
+
+Under dette interview hadde auktionen staat stille. Auktionarius,
+tilskuerne, ja selv Bellairs visste alle at Longhurst var chefen og
+Jim bare hans talerør. Men nu da den olympiske Jupiter var gaat,
+fandt herr Borden det passende at gjøre sig streng.
+
+"Naa, herr Pinkerton, byr De over?"
+
+Og Pinkerton, som hadde bestemt sig til et ordentlig bluff, svarte:
+"To tusen dollars."
+
+Bellairs var like fattet. "Og femti," sa han. Men kaptein Trent var
+blit blek.
+
+"Gaa løs igjen, Jim," sa jeg. "Trent holder paa at bli myk."
+
+"Tre tusen," sa Jim.
+
+"Og femti," sa Bellairs.
+
+Og saa vendte budene igjen tilbake til de tidligere hundreder og
+femtier. Men i mellemtiden hadde jeg kunnet trække to slutninger.
+Bellairs hadde git sit sidste overbud med et smil av tilfredsstillet
+forfængelighet, og jeg kunde se at fyren kroet sig, stolt av sit
+hæderfulde hverv og viss paa seier tilslut. Dernæst hadde Trent
+skiftet farve ogsaa ved det andet hop paa tusen, og han blev
+øiensynlig lettet da han hørte det paafølgende femti. Her laa der
+en gaade under. De to var aabenbart paa samme parti, og dog hadde
+de ikke hverandres fortrolighet. Og dette var ikke alt. Litt senere
+hændte det at mit blik møtte kaptein Trent, da vendte han øinene
+bort, og det med et underlig skyldbevisst uttryk. Ønsket han at
+skjule sin interesse? Som Jim hadde sagt, der gik noget "svineri" for
+sig her. Her stod de to mænd saa besynderlig forenet og besynderlig
+adskilt, begge fast bestemt paa at tvinge vraket fra os, skjønt det
+nu var oppe i en uhørt sum.
+
+Hadde vraket større værdi end vi trodde? Der gik en pludselig glød
+gjennem mit hode. Budene nærmet sig nu Longhursts grænse, fem tusen.
+Om et minut var alt tapt. Da tok jeg den eneste sindssvake beslutning
+i mit liv. Jeg rev et blad ut av min skissebok. "Hvis du ønsker at
+gaa videre," skrev jeg, "saa sætter jeg ind alt det jeg eier."
+
+Jim læste det og saa forvildet paa mig. Saa lysnet det i øinene
+hans, han snudde sig mot auktionarius og bød: "Fem tusen et hundrede
+dollars."
+
+"Og femti," sa Bellairs.
+
+Pinkerton rablet ned: "Hvad kan det være?" Jeg svarte paa samme
+papir: "Jeg skjønner det ikke, men noget maa det være. Se paa
+Bellairs, han gaar til ti tusen, bare prøv."
+
+Bellairs gjorde det, og vi fulgte med. Nu hadde rygtet om det store
+slag spredt sig, og der kom flere og flere tilskuere. Da Pinkerton
+hadde budt ti tusen dollars (den høieste værdi av ladningen, selv
+naar den laa trygt i San Franciscos havn), og da Bellairs hadde
+slængt ut sit "Og femti," da steg forundringen til ophidselse.
+
+"Ti tusen et hundrede," sa Jim, og i samme øieblik gjorde han et kast
+med haanden, han fik et nyt uttryk i ansigtet, og jeg kunde se at han
+hadde gjettet gaaden.
+
+"Fra Kina," rablet han i sin notisbok. Og derefter med store,
+skjælvende bokstaver og med et sving som løp utover margen: "Opium!"
+
+"Javist," tænkte jeg. "Der er hemmeligheten." Jeg visste at der
+knapt kom et skib fra en kinesisk havn, uten at det hadde en slump
+av den kostbare gift gjemt paa et listig sted. Uten tvil var der en
+saadan skat paa ~Flying Scud~. Hvor meget var den værd? Det visste vi
+ikke, vi spilte i mørke. Men Trent visste det og Bellairs visste det,
+og vi fik se paa dem og dømme.
+
+Paa denne tid hadde hverken Pinkerton eller jeg vor fornuft.
+Pinkerton var fra sig selv, hans øine glødet; jeg skalv over hele
+kroppen. Men vi stanset ikke, og flokken saa paa os, snart i taushet,
+snart med summende hvisken.
+
+Sytten tusen hadde vi naadd, da Douglas B. Longhurst klemte sig frem
+gjennem raden tvers overfor os og rystet meget sterkt paa hodet.
+Jim svarte med tre ord: "For egen regning." Da den store mand hadde
+læst dette, rystet han advarende med fingeren og forsvandt -- med et
+bedrøvet ansigt, syntes jeg.
+
+Skjønt herr Longhurst ikke visste noget om Bellairs, saa visste denne
+tvilsomme sakfører alt om den store vrakspekulant. Han hadde set ham
+komme, han saa ham gaa, og dog fortsatte budene. "Hallo," har han
+tænkt, "det er altsaa ikke ringen jeg slaas med." Og han besluttet at
+gjøre et hop.
+
+"Atten tusen," sa han.
+
+"Og femti," sa nu Jim.
+
+"Tyve tusen," fra Bellairs.
+
+"Og femti," fra Jim med en liten nervøs latter.
+
+Som efter avtale vendte de nu tilbake til den gamle fart -- men denne
+gang hadde Bellairs hundrederne og Jim femtierne. Imens hadde vor
+idé bredt sig. Jeg kunde høre "opium" bli hvisket fra den ene til
+den andre, og jeg opfattet ogsaa at man trodde vi hadde hemmelige
+oplysninger. Og nu hændte noget som var høist eiendommelig for
+San Francisco. Nær mig hadde der en stund staat en bredskuldret,
+middelaldrende gentleman med et soigneret og tiltalende ydre.
+Pludselig optraadte han som konkurrent, kjørte ~Flying Scud~ tilveirs
+med fire fete bud paa tusen dollars hver og flygtet likesaa pludselig
+fra valpladsen.
+
+Helt siden Longhursts unyttige indgrep hadde Bellairs set urolig ut,
+og efter dette nye angrep gav han sig til at rable en billet. Jeg
+tænkte naturligvis at den skulde til kaptein Trent; men da den var
+færdig, og Bellairs snudde sig og saa ind i tilskuerflokken, saa la
+han til min usigelige forundring ikke merke til kapteinens nærvær.
+
+"En gut, en gut!" hørte jeg ham si. "Aa hent en gut til mig."
+
+Tilslut var der en som gik, men det var ikke kapteinen.
+
+"~Han ber om nye instruktioner~," skrev jeg til Pinkerton.
+
+"~Om penger~," skrev han tilbake. "~Skal jeg slaa? Nu gjælder det.~"
+
+Jeg nikket.
+
+"Tredive tusen," sa Pinkerton med et hop paa næsten tre tusen.
+
+Jeg saa tvil i Bellairs' øine og straks efter en pludselig
+beslutning. "Fem og tredive tusen," sa han.
+
+"Firti tusen," sa Pinkerton.
+
+Der kom en lang pause, men saa tilslut, netop som hammeren holdt paa
+at falde: "Firti tusen og fem dollars."
+
+Pinkerton og jeg vekslet megetsigende blikke. Bellairs hadde prøvet
+et bluff; men da det ikke gik, vilde han hale tiden ut til hans bud
+kom igjen.
+
+"Fem og firti tusen dollars," sa Pinkerton; han talte som et spøkelse.
+
+"Fem og firti tusen og fem dollars," sa Bellairs.
+
+"Femti tusen," sa Pinkerton.
+
+"Undskyld, herr Pinkerton. Var det saa at De gjorde et overbud?"
+spurte auktionarius.
+
+"Jeg -- jeg har litt vanskelig for at tale," gispet Jim. "Det var
+femti tusen, herr Borden."
+
+"Auktionarius," kom det i samme øieblik fra Bellairs, "jeg maa be Dem
+vente et øieblik, mens jeg telefonerer. Jeg er her paa andres vegne,
+og jeg har netop skrevet --"
+
+"Det vedkommer ikke mig," sa auktionarius brutalt. "Jeg er her for at
+sælge vraket. Gjør De et høiere bud end femti tusen?"
+
+"Jeg skal tillate mig at forklare Dem," sa Bellairs med et fortvilet
+forsøk paa værdighet, "at femti tusen var det beløp som blev nævnt
+til mig, men hvis De vil la mig faa et øieblik til at telefonere --"
+
+"Sludder!" sa auktionarius. "Gir De ikke noget bud, saa lar jeg herr
+Pinkerton faa tilslaget."
+
+"Jeg advarer Dem!" ropte sakføreren hæst. "Vogt Dem for hvad De
+gjør. De er her for at sælge for assurandørerne -- ikke i Douglas
+Longhursts tjeneste. Dette salg er før blit skammelig avbrutt for at
+la den mand konferere med sine haandlangere."
+
+"Der var ingen som klaget den gang," sa auktionarius temmelig mykt.
+"De skulde klaget den gang."
+
+"Jeg staar ikke her for at lede salget," svarte Bellairs. "Det blir
+jeg ikke betalt for."
+
+"Men det blir jeg, ser De," sa auktionarius med sin gamle
+uforskammethet. "Ingen bedre end femti tusen? Ingen bedre, mine
+herrer? Briggen ~Flying Scuds~ vrak, for femti tusen, første -- anden
+-- tredje gang!" Bum!
+
+"Store gud, Jim, kan vi betale de pengene?" ropte jeg, da hammerens
+slag vækket mig likesom av en drøm.
+
+"Vi skal reise dem," sa han hvit som et laken. "Det blir en helvedes
+strid, Loudon. Gi mig en check paa dine penger. Møt mig om en time,
+paa Occidental."
+
+Jeg skrev min check, og jeg tør si at jeg aldrig kunde ha gjenkjendt
+min underskrift. I næste øieblik var Jim borte, Trent var forsvundet,
+bare Bellairs stod igjen og utvekslet injurier med auktionarius. Og,
+hallo, da jeg klemte mig ut fra børsen, hvem anden løp saa paa mig
+end Bellairs' bud!
+
+Slik paa nippet var det at vi blev eiere av ~Flying Scud~.
+
+
+
+
+FJERDE KAPITEL.
+
+Mandskapet forsvinder.
+
+
+Utenfor børsens port fandt jeg mig gaaende ved siden av den
+middelaldrende mand som hadde gjort et saa kort og kraftig indhug i
+det store slag.
+
+"Jeg gratulerer, herr Dodd," sa han. "De og Deres ven kjæmpet
+tappert."
+
+"De gjorde det ikke lettere for os," sa jeg, "da De drev os op med
+tusen ad gangen og fristet alle spekulanter i San Francisco til at
+prøve sig."
+
+"Det var et øiebliks galskap," sa han.
+
+Der fulgte en lang passiar. Han sa mig sit navn -- Morgan, dommer
+Morgan -- og bad mig besøke ham en søndag paa hans landsted.
+
+"Hvad mener De om Bellairs?" spurte han.
+
+"Baade og," sa jeg.
+
+"Jeg skal si Dem," fortsatte dommeren, "at jeg ikke begriper at nogen
+kan ha villet bruke en fyr som ham. Jeg kjender ham, han kjender
+ogsaa mig, han har ofte hørt fra mig i retten. Jeg forsikrer Dem at
+manden er yderlig reducert. Man kan ikke betro ham en dollar, og her
+har han femti tusen at raade over. Jeg forstaar ikke hvem det er som
+har hat slik tillid til ham, men jeg er aldeles viss paa at det maa
+være en som er fremmed i San Francisco."
+
+"Kanske en repræsentant for eierne?"
+
+"Utænkelig!" sa dommeren. "Eierne i London vet ingenting om opium som
+blir smuglet mellem Hongkong og San Francisco. Nei, jeg tænkte paa
+kapteinen. Men hvor skulde han faa pengene fra -- foruten alt det han
+har lagt ut for at kjøpe al den giften i Kina -- hvis han da ikke
+opererte for nogen i Frisco; men i saa fald vilde ikke Bellairs ha
+været brukt."
+
+"Jeg tror jeg kan forsikre Dem at det ikke var kapteinen," sa jeg,
+"for han og Bellairs kjender ikke hverandre."
+
+"Var det ikke kapteinen, han med det røde ansigt og det kulørte
+tørklæ? Jeg syntes han fulgte Bellairs' spil med den mest levende
+interesse."
+
+"Jo," sa jeg, "Trent er dypt interessert, han visste sandsynligvis
+hvem Bellairs var, og han visste sikkert hvorfor han var der. Men jeg
+tør sverge paa at Bellairs ikke kjendte Trent."
+
+"Høist besynderlig," sa dommeren. "Ta imot en gammel sakførers raad
+og skynd Dem avsted til Midway Island. Der ligger en god slump penger
+paa bordet, og Bellairs & Co. er ikke de mænd som lar sig stanse av
+bagateller."
+
+Med dette avskedsord klemte dommer Morgan mig i haanden og tok ned
+Montgomery Street, mens jeg gik ind i Occidental hotel. Jeg var godt
+kjendt av personalet, og da jeg sa at jeg skulde vente paa Pinkerton
+og lunch, blev jeg budt en stol indenfor disken, i kontoret. Her
+sat jeg i en stille krok og begyndte at komme til mig selv efter
+de voldsomme sindsbevægelser, og hvem anden kom saa flyvende ind og
+bort til en telefon -- hvem anden end herr Henry D. Bellairs i egen
+person! Kald det hvad De vil, men fristelsen var uimotstaaelig, og
+jeg reiste mig og tok plads like bak mandens ryg.
+
+"Central," sa sakføreren, "2241 og 584 B -- Hvem der? -- All right --
+Bellairs -- Occidental; telefonen var i ustand paa det andet sted --
+Ja, omtrent tre minutter -- Ja -- Ja -- Den sum, De nævnte, det gjør
+mig ondt at si det -- Nei -- Jeg hadde ikke ret til -- Hverken mere
+eller mindre -- det har jeg al grund til at tro -- Aa, Pinkerton,
+Montana Block -- Ja -- Ja -- Godt, som De vil -- Færdig 584 B."
+
+Bellairs snudde sig for at gaa. Da han fik øie paa mig, saa krummet
+han sig og skalv, som om han var ræd for at jeg skulde fare løs paa
+ham. "Aa, er det Dem!" brøt han ut. Men saa fattet han sig. "Herr
+Pinkertons kompagnon, tror jeg. Det glæder mig at se Dem. Maa jeg
+gratulere Dem med Deres held." Og saa forsvandt han med et krypende
+buk.
+
+Og nu fik jeg et vildt indfald. Det var klart at Bellairs hadde talt
+med sin klient, og jeg kjendte nummeret. Jeg ringte.
+
+"Central," sa jeg, "forbind igjen 2241 og 584 B."
+
+"To to fire en," lød det med engelsk akcent -- og tydeligvis en
+dannet mands stemme. "Er det Dem igjen, herr Bellairs? Jeg sier Dem,
+det nytter ikke. Er det Dem, herr Bellairs? Hvem er det?"
+
+"Jeg ønsker bare at gjøre Dem et eneste spørsmaal," sa jeg høflig.
+"Hvorfor ønsket De at kjøpe ~Flying Scud~?"
+
+Intet svar. Telefonen dirret og summet med fjern klang av alle de
+mange samtaler i en stor by; men stemmen i 2241 var taus. Baade én og
+to ganger gjentok jeg mit spørsmaal, men den engelske stemme hørte
+jeg ikke mere. Manden var altsaa flygtet -- flygtet fra et nærgaaende
+spørsmaal. Hvorfor? Jeg tok telefonkatalogen og fandt nummeret:
+"2241, Fru Keane, Mission Street 942." Og det var alt jeg kunde
+gjøre, hvis jeg ikke vilde kjøre til huset og personlig gjenta min
+næsvishet.
+
+Mens jeg igjen sat og ventet i min krok, hadde jeg en følelse av
+noget utrygt, mystisk, kanske farefuldt i vort eventyr. Jeg saa for
+mig vraket og kaptein Trents rædde øine, og jeg saa nu ogsaa en mand
+som blev likblek, bare fordi han i en telefon fik rettet til sig et
+enkelt spørsmaal.
+
+Klokkens slag vækket mig av disse tanker. Det var nu tyve minutter
+over den tid Pinkerton skulde komme. Og for mig som kjendte hans
+umaadelige nøiagtighet, rummet disse tyve minutter en hel roman av
+muligheter. Men de vokste langsomt til en time, og den ene time
+blev næsten to, og endnu sat jeg i min krok som et bytte for den
+forfærdeligste angst. Lunchtiden var næsten forbi, før jeg husket at
+jeg ikke hadde spist. Gud skal vite at jeg ikke hadde lyst paa mat,
+men jeg trængte til at styrke mig, om det saa bare var for at kunne
+fordøie de slette nyheter. Jeg la bud paa kontoret til Pinkerton,
+satte mig ved et bord og bestilte suppe, østers og champagne.
+
+Endelig kom min ven. Han saa blek og sliten ut, vilde ikke ha mat,
+bestilte bare te.
+
+"Er det forbi?" sa jeg temmelig mat.
+
+"Nei," svarte han, "jeg har klart det, Loudon -- saavidt. Jeg kunde
+ikke ha opdrevet en cent til i hele Frisco. Folk liker det ikke.
+Longhurst vendte mig ryggen."
+
+"Men du har klart det."
+
+"Loudon, jeg sier dig at jeg har betalt blod for de pengene!" skrek
+min ven vildt. "Og altsammen er paa nitti dager; jeg kunde ikke faa
+en eneste dag til. Hvis vi gaar igang med denne historien, Loudon,
+saa faar du reise. Jeg maa bli her og slaas, saa gjerne som jeg
+skulde dra avsted selv. Jeg skulde vise de fete slyngler til sjøfolk
+hvad arbeide er. Men du skal gjøre dit yderste, Loudon, jeg stoler
+paa dig. Du maa være som en glo fra den første til den sidste dag.
+Skonnerten og den lasten maa, maa være her før om tre maaneder,
+ellers er vi kaput. ~Kaput!~"
+
+"Jeg sverger at jeg skal gjøre mit bedste, Jim. Men du sa: Hvis vi
+gaar igang. Har vi da noget valg?"
+
+"Det kommer jeg straks til," sa Jim. "Det er ikke saa at jeg tviler
+paa denne spekulation. Den vil nok lønne sig, det er ikke det. Men
+det er disse tre maaneders veksler, og jeg har utnyttet min kredit
+til det yderste, ser du. Jeg tror ikke at der i hele Frisco findes
+nogen uten mig som kunde ha reist de sidste ti tusen!" ropte han i
+en pludselig glødende beundring for sig selv. "Men saa er der noget
+til. Jeg haabet at du kunde ha solgt den opiumen i smaat paa øerne;
+det er det tryggeste og gir mest av sig. Men med denne tre maaneders
+frist maa du seile bent til Honolulu og saa hjem med damper. Jeg skal
+se at ordne det for dig der og faa fat paa en mand. Hold skarpt utkik
+efter ham naar du nærmer dig øerne; for det kan hænde at han kommer
+ut i en hvalbaat eller en dampjolle og har pengene med sig."
+
+I taushet, om end ikke uten et ryk i min samvittighet, samtykket jeg
+i at bli smugler, og det endog opiumssmugler.
+
+"Men sæt at opiumen er saa godt gjemt at jeg ikke kan finde den!" sa
+jeg.
+
+"Du maa finde den, om du saa skal skjære briggen op til fliser med
+din pennekniv!" skrek Pinkerton. "Og jeg har allerede sikret mig en
+skonnert. ~Norah Creina~ heter den, fire og seksti tons, stor nok for
+os, siden risen er ødelagt."
+
+"Det er godt," sa jeg. "Men du sa: Hvis vi gaar igang med dette!"
+
+"Hør da," sa Jim. "Du er enig med mig i at Bellairs vilde gaat
+høiere."
+
+Nu skjønte jeg ham. "Ja. -- Saa det er _det_?" sa jeg.
+
+Jim nikket. "Hvis Bellairs og den mand som staar bak ham, gir mig et
+skikkelig tilbud, saa sier jeg: la gaa!"
+
+En pludselig tanke, en pludselig frygt jog igjennem mig. End om min
+barnagtige spøk hadde skræmt manden bort? Hadde jeg ødelagt denne
+chance? Skamfølelse lukket min mund. Jeg kunde ikke faa mig til at
+nævne mit møte med Bellairs eller den adresse jeg hadde opdaget.
+
+"Vi trænger adskillig mer end femti tusen for at kunne dække vore
+utgifter," sa jeg.
+
+"Bellairs gaar til seksti tusen, ja til hundrede tusen, hvis han blir
+tat paa den rette maaten," svarte Pinkerton. "Husk hvorledes det gik
+paa slutten."
+
+"Det er ogsaa mit indtryk," sa jeg. "Men kanske var de femti tusen
+som Bellairs hadde lov til at by, virkelig den høieste pris."
+
+"I saa fald," sa Jim med graat alvor, "kan han ta ~Flying Scud~ for
+femti tusen, og lykke til. Jeg foretrækker tapet."
+
+"Er det saa galt fat med os!"
+
+"Vi har strukket haanden længere ut end vi kan trække den ind igjen,"
+sa Jim. "Vet du, de femti tusen jeg har laant, staar os i sytti tusen
+før vi er klar igjen. Det blir over ti procent maaneden, og endda
+kunde ingen anden i verden greiet det saa godt. Det var et mirakel.
+Jeg maatte beundre mig selv. Aa, hadde vi bare hat fire maaneder! Men
+endda kan det gaa, og det maa gaa. Og hvad blir det ikke at tale om
+og huske i hele vort liv! Men," brøt han av, "først maa vi prøve den
+trygge vei. Til den fanten Bellairs!"
+
+Igjen holdt jeg paa at fortælle ham om Missionsgate adressen. Men
+jeg hadde latt det gunstige øieblik glide forbi, og denne fortielse
+maatte jeg da ogsaa bekjende. Desuten følte jeg mig sørgelig viss paa
+at det allerede var for sent, og at manden var reist for to timer
+siden. Altsaa tidde jeg fremdeles. Vi ringte op til sakføreren for at
+høre om han var hjemme, og kjørte saa straks.
+
+Bellairs' hus laa i en temmelig skummel gate. Kontoret var rent,
+men yderst knapt møblert. Vi saa en bokhylde, en stol, en gammeldags
+sekretær og intet mere.
+
+"Herr Pinkerton og kompagnon!" sa Bellairs med et nervøst anfald av
+høflighet. "Jeg skal hente stoler til Dem."
+
+"Paa ingen maate," sa Jim. "Har ikke tid. Det er forretninger, hr.
+Bellairs. Imorges kjøpte jeg, som De vet, vraket av ~Flying Scud~."
+
+Sakføreren nikket.
+
+"Og kjøpte det," fortsatte min ven, "for en pris som ikke staar i
+noget rimelig forhold til ladningens opgivne værdi."
+
+"Og nu har de tænkt Dem om og vil helst komme fra handelen. Det
+ventet jeg," svarte sakføreren. "Jeg vil ikke skjule for Dem at min
+klient var misfornøiet med mig, fordi jeg gik saa høit. Vi blev begge
+litt for hete tilslut, herr Pinkerton. Men jeg skal være ganske
+oprigtig -- jeg vet naar jeg har med gentlemen at gjøre. Læg saken
+i mine hænder, saa tror jeg at jeg endnu kan faa min klient til at
+overta kjøpet, saa De" -- han gransket vore ansigter -- "ikke lider
+noget tap," sluttet han skingrende.
+
+Her overrasket Pinkerton mig.
+
+"Det er vel tyndt," sa han. "Jeg har vraket, jeg vet der er en
+formue i det, og jeg agter at beholde det. Jeg ønsker bare et par
+oplysninger for at slippe unødige utgifter. Kan De gi mig nogen
+nyttige vink, saa behøver de bare at nævne en sum. Men læg merke
+til at jeg først betaler naar skibet kommer tilbake, og hvis Deres
+oplysninger har vist sig rigtige. Jeg kjøper ikke katten i sækken."
+
+Sakførerens ansigt hadde et øieblik lysnet, men blev nu meget
+bedrøvelig. "Jeg antar De vet mere om vraket end jeg," sa han. "Jeg
+vet bare jeg fik i opdrag at kjøpe det, og prøvde, og ikke kunde."
+
+"Det er godt, herr Bellairs," sa Jim. "Vil De saa bare si mig deres
+klients navn og adresse."
+
+"Jeg finder ikke at jeg har ret til at opgi hverken hans navn eller
+hans adresse," svarte sakføreren. "Men hvis De ønsker det, skal jeg
+med fornøielse sondere ham."
+
+"Jasaa," sa Jim og satte hatten paa. "Ikke netop imøtekommende, hvad?
+-- De staar fast? -- Skal vi si en Dollar?"
+
+"Herr Pinkerton!" brast sakføreren ut i en meget fornærmet tone, og
+jeg for min part var næsten ræd for at Jim hadde tat feil av manden
+og nu gik for vidt.
+
+"De har ikke bruk for en dollar idag?" sier Jim. "Godt, vi har begge
+vor tid optat, og jeg skal straks gaa til den høieste pris jeg vil gi
+--"
+
+"Stop med dette, Pinkerton!" avbrøt jeg ham. "Jeg vet adressen:
+Mission Street 924."
+
+Jeg kan ikke si hvem der blev mest overrasket, Pinkerton eller
+Bellairs.
+
+"Hvorfor har du ikke sagt mig det, Loudon?"
+
+"Du spurte mig ikke," svarte jeg og følte at jeg blev rød op i
+tindingerne, mens han saa tungt paa mig.
+
+Det var Bellairs som brøt tausheten, og som nu gratis gav mig den
+kundskap jeg endnu savnet. "Naar De vet herr Dicksons adresse," sa
+han og skjulte ikke sin lyst til at bli os kvit, "saa antar jeg at
+jeg ikke behøver at opholde Dem længer."
+
+Jeg var dødsens ulykkelig, da vi kom ut. Men min ven bad ikke om
+forklaring. Han var øiensynlig ræd for at komme ind paa det farlige
+emne. Men tilslut, da vi nærmet os Mission Street, kunde jeg ikke
+bære spændingen længer.
+
+"Du spør mig ikke om den adressen," sa jeg.
+
+"Nei," sa han hurtig og mykt, "hvad var det med den. Det vilde jeg
+gjerne vite."
+
+Den myke tone var endda værre at taale end tausheten. "Jeg maa be
+dig om ikke at spørre mig," sa jeg. "Det er en sak som jeg ikke kan
+forklare."
+
+I samme øieblik som de dumme ord var sagt, i samme øieblik vilde jeg
+ha git alverden for at kalde dem tilbake. Og hvad vilde jeg ikke ha
+git, da Pinkerton klappet mig paa haanden og svarte: "Det er bra,
+kjære dig, ikke et ord til, jeg er viss paa at altsammen er som det
+skal være!" At si mere nu var over min evne; men i mit stille sind
+lovet jeg dyrt og hellig at jeg skulde gjøre det yderste jeg orket
+i denne vanvittige spekulation, og at jeg skulde hugge mig selv i
+stykker, før Jim skulde tape en eneste dollar.
+
+Saa var vi fremme, og jeg fik andre ting at tænke paa.
+
+"Herr Dickson? Han er reist," sa vertinden.
+
+Hvorhen var han reist?
+
+"Det aner jeg ikke," svarte hun. "Han var aldeles fremmed for mig."
+
+"Hvorledes sendte han sin bagage, frue?" spurte Pinkerton.
+
+"Han hadde ikke nogen," var svaret. "Han kom igaaraftes og gik igjen
+idag bare med en pakke."
+
+"Naar gik han?" spurte jeg.
+
+"Ved middagstid," svarte vertinden. "Der var en som ringte op og
+spurte efter ham, og jeg tænker mig at han har faat en underretning;
+for han gik straks efter, skjønt værelserne var leiet for uken. Han
+saa meget nedslaat ut. Jeg tænker mig det har været et dødsfald."
+
+Mit hjerte sank. Var det virkelig min idiotiske spøk som hadde drevet
+ham bort! Igjen spurte jeg mig selv: Hvorfor? og svirret et øieblik
+rundt i en hvirvel av umulige hypoteser.
+
+"Hvorledes saa han ut, frue?" hørte jeg saa Pinkerton si.
+
+"Han var glatraket," sa vertinden, og viste sig ute av stand til at
+gi en mere nøiagtig skildring.
+
+"Stans ved det nærmeste apotek," sa Pinkerton til kusken. Vi gik
+derind og satte telefonen i virksomhet.
+
+"Naar anløper den første Kina-damper Honolulu?"
+
+"~City of Pekin.~ Den kastet los idag klokken halvto," lød svaret fra
+dampskibsselskapets kontor.
+
+"Det er klart som blæk," sa Jim. "Han har rømt, saa sandt som jeg
+heter Pinkerton. Han vil komme os i forkjøpet paa Midway Island."
+
+Jeg følte mig ikke aldeles viss paa dette. Der var nogen enkeltheter,
+som Pinkerton ikke kjendte, for eksempel kapteinens merkelige angst.
+Og den tanke at jeg hadde skræmt Dickson til at flygte, sat endnu
+fast i hodet mit.
+
+"Burde vi ikke se paa passagerlisten?" sa jeg.
+
+"Dickson er saant et fordømt almindelig navn," sa Jim, "og forresten
+har han nok tat sig et nyt."
+
+"Kanske heter han ikke engang Dickson," sa jeg.
+
+"Rimeligvis ikke," sa Jim, som var blit staaende med sammentrukne
+bryn.
+
+"Hvad skal vi gjøre?" spurte jeg.
+
+"Det naturligste var at skynde paa skonnerten," sa han. "Men jeg vet
+ikke. Jeg har telefonert til kapteinen at gaa løs med hodet ned og
+benene i luften, og han er vel paa farten nu. Jeg tror vi maa ha fat
+i Trent, Loudon. Trent var med i det op til halsen. Selv om han ikke
+vilde kjøpe, saa kunde han gi os et godt vink."
+
+"Men hvor finder vi ham?"
+
+"Naturligvis gjennem det britiske konsulat."
+
+Paa konsulatet hørte vi at kaptein Trent hadde tat ind paa et
+sjømandshotel. Dit kjørte vi.
+
+"Kaptein Jacob Trent?"
+
+"Kaptein Trent fra vraket? Han reiste klokken tolv, han og en til av
+mændene. Kanakaen reiste litt før, han tok med ~City of Pekin~. De
+bodde alle her. Her kan De se navnene i boken."
+
+Jeg trak boken til mig og saa paa de fire navn, som alle var skrevet
+med samme haandskrift -- en stor og klodset skrift: Trent, Brown,
+Hardy og (istedetfor Ah Wing) Jos. Amalu.
+
+"Pinkerton," sa jeg med ett, "har du den ~Occidental~ paa dig?"
+
+"Her," sa Pinkerton.
+
+Jeg læste gjennem beretningen om vraket.
+
+"Se her," sa jeg, "her er navnet. Elias Goddedaal, styrmand. Hvorfor
+kommer vi aldrig over den mand?"
+
+"Var han ikke sammen med de andre paa den saloonen, hvor du saa Dem?"
+
+"Jeg tror ikke det," sa jeg. "De var bare fire, og ingen av dem saa
+ut til at være styrmand."
+
+"Her har ikke bodd andre end disse fire," sier kontoristen. "De er
+alle borte nu. Kapteinen kom med en kjærre, han og den ene av mændene
+drog selv avsted med sit tøi. Kanakaen var gaat litt før, og den
+sidste er ogsaa borte."
+
+"Saa Goddedaal, styrmanden, har ikke bodd her?"
+
+"Nei, ingen andre end de fire," sier kontoristen. "Var det meget
+magtpaaliggende for Dem at finde disse mænd?"
+
+"Vi har kjøpt vraket," forklarte jeg, "og det var nogen oplysninger
+vi ønsket, saa det er meget ærgerlig at alle skal være reist."
+
+Der hadde dannet sig en liten gruppe om os; for vraket var endnu et
+interessant emne. Nu tok en av tilskuerne ordet; en gammel sjøulk var
+det.
+
+"Jeg tror naa ikke styrmanden er væk," sa han. "Han var svært syk,
+var ikke ute av sykelugaren hele tiden paa ~Tempest~; det har jeg
+hørt."
+
+Jim tok mig i ærmet. "Tilbake til konsulatet," sa han.
+
+Men heller ikke paa konsulatet visste man noget om Goddedaal. Lægen
+paa ~Tempest~ hadde meldt ham syk, han hadde sendt ind sine papirer,
+men aldrig fremstillet sig personlig for autoriteterne.
+
+"Er der lagt telefon til ~Tempest~?" spurte Pinkerton.
+
+"Blev lagt igaar," sa kontoristen.
+
+"Vil De spørre ombord? Det er meget vigtig for os at finde herr
+Goddedaal."
+
+Kontoristen vendte sig til telefonen. "Desværre," sa han straks
+efter, "Goddedaal har forlatt skibet, og ingen vet hvor han er."
+
+"Har De betalt hjemreisen for folkene?" spurte jeg.
+
+"Imorges betalte vi kanakaens billet til Honolulu. Jeg forstod paa
+kaptein Trent at de andre skulde reise hjem i følge."
+
+"Saa vil det kanske undre Dem at høre at de allerede er reist?" sa
+jeg.
+
+"De maa ta feil," svarte han.
+
+"De er allikevel reist," sa jeg.
+
+"Jeg er viss paa De tar feil," gjentok han.
+
+"Maa jeg laane telefonen et øieblik?" sa Pinkerton. Jeg hørte at han
+ringte op til det trykkeri, hvor vi pleiet at sende vore annonser.
+Mere hørte jeg ikke, for jeg husket pludselig den store klodsede
+haand i sjømandshotellets protokol, og spurte kontoristen om han
+kunde vise mig kaptein Trents skrift. Jeg fik vite at kapteinen ikke
+kunde skrive, fordi han hadde skadet sin haand litt før briggen
+forliste. Den sidste del av logboken var indført av Goddedaal, og
+Trent hadde undertegnet alle papirer med venstre haand. -- Nu var
+Pinkerton færdig med telefonen.
+
+"Det er alt vi kan gjøre. Nu til skonnerten," sa han. "Efter dette
+vrøvl frem og tilbake skal det være en trøst at se paa et skikkelig
+stræv."
+
+Men da vi kom ned til bryggen, saa var der ikke det mindste stræv, og
+paa ~Norah Creina~ var der ikke andet tegn til liv end kabysrøken.
+Med blekt ansigt hoppet Pinkerton ombord.
+
+"Hvor er kapteinen paa denne --?" Han sluttet ikke sætningen, fordi
+han forgjæves lette efter et uttryk som var kraftig nok.
+
+Et hode stak ut av kabysdøren.
+
+"I kahytten, spiser middag," sa kokken rolig og snudde paa skraaen.
+
+Nede i kahytten fandt vi en fet, mørk, stilfærdig mand som alvorlig
+tok til sig av et velforsynet bord.
+
+"Naa," sa Jim, "saa det er dette De kalder at sætte fart paa!"
+
+"Hvem er De?" sa kapteinen.
+
+"Jeg! Jeg er Pinkerton," sa min ven brysk, som om navnet var en
+talisman.
+
+"Høflig er De ikke, hvem De saa er!" var svaret. Men Jim hadde
+dog opnaadd en viss virkning, for kapteinen kom sig paa benene og
+tilføiet i hast: "En maa ha sig en bit mat, vet De, herr Pinkerton."
+
+"Hvor er Deres styrmand?" sa Jim hvast.
+
+"Oppe i byen," svarte den anden.
+
+"Oppe i byen!" snerret Pinkerton. "Nu skal jeg si Dem hvad De er --
+De er en snytenstrup, og hvis jeg ikke var ræd for at faa skidt paa
+støvlerne mine, saa skulde jeg sparke Dem og middagen Deres ut i
+dokken."
+
+"Jeg skal ogsaa si Dem noget," gav kapteinen igjen og blev mørkerød i
+ansigtet, "jeg vilde ikke føre dette skib for Dem, om De saa la Dem
+paa knæ. Jeg har hat med gentlemen at gjøre til i dag."
+
+"Jeg kan si Dem navnene paa nogen gentlemen som De aldrig mere faar
+noget at gjøre med, og det er hele Longhursts selskap," sa Jim. "Og
+jeg skal endnu i kveld faa en kaptein herned som er en sjømand, og
+nogen sjøfolk med ham."
+
+"Jeg gaar naar jeg selv vil, og det er imorgen tidlig," skrek
+kapteinen efter os da vi gik iland.
+
+"Hele verden er forrykt idag; jeg tror den maa ha snudd bunden
+op!" klaget Pinkerton. "Og hvor skal jeg nu faa tak i en kaptein?
+Longhurst er gaat hjem for en time siden, og alle mennesker er hver
+paa sin kant."
+
+"Det vet jeg," sa jeg. "Stig ind!" Og saa til kusken: "Kjender De
+Black Tom?"
+
+Dit rullet vi. Bak baren fandt vi, som jeg hadde haabet, Johnson
+midt i et barokt optrin. Bordet var veltet paa kant; i et hjørne
+av værelset stod en sydhavshandler og blaaste paa mundspil; midt
+paa gulvet danset Johnson med en anden sjømand, de holdt hverandre
+om livet og vagget tungt. Værelset var baade koldt og trangt; et
+gasblus tæt over de dansendes hoder lyste osende; mundspillet var
+hæst og alle ansigter alvorlige som i kirke. Naturligvis vilde det
+været taktløst at forstyrre denne høitidelige lystighet; vi satte os
+og ventet taalmodig. Tilslut hadde organisten brukt op sin pust og
+sluttet pludselig midt i en takt. Straks stoppet ogsaa danserne; et
+øieblik sjanglet de, endnu med armene om hverandre, saa skiltes de og
+saa sig rundt efter bifald.
+
+"Meget godt danset!" var det en som sa. Men det lot til at denne
+kompliment ikke var varm nok. "Aa," sa Johnson, "nogen sjømand er jeg
+kanske ikke, men danse det kan jeg." Og den andre føiet til patetisk:
+"Føtterne mine er saa lette som fjær."
+
+Jeg skyndte mig at si nogen rosende ord og drog saa Johnson alene
+med ut i korridoren. Der fortalte jeg ham saa meget om vor stilling
+som jeg fandt nødvendig, og bad ham -- hvis han ikke selv vilde føre
+skonnerten -- finde en flink mand til os.
+
+"Jeg!" brøt han ut. "Jeg kunde ikke gjøre det mere end jeg kunde
+prøve at spasere til helvede!"
+
+"Jeg trodde De var styrmand," sa jeg.
+
+"Vist er jeg styrmand," klukket Johnson, "og De faar mig ikke tilsjøs
+som noget andet. Men jeg skal si Dem noget, jeg tror jeg kan faa
+Arty Nares til Dem. De har set Arty; førsteklasses navigatør."
+Og han forklarte mig at Nares hadde løfte om en stor bark, naar
+~Gleaner~-historien var gaat i glemme, og at han nu holdt sig svært
+stille og gjerne vilde ha luftforandring.
+
+Jeg ropte Pinkerton ut og fortalte ham det. "Nares!" sa han. "Jeg
+skulde staa paa hodet, hvis jeg fik en mand som hadde hat Nares'
+bukser paa sig! Vet du, Loudon, det er den bedste styrmand i San
+Francisco." Med denne begeistring var saken avgjort. Johnson lovet
+at sende Nares til os før klokken seks morgenen efter, og saloonens
+sorte vert, Black Tom, som vi saa raadslog med, gav os tilsagn om
+fire flinke og endog ædru matroser til samme klokkeslet.
+
+Gaterne var fuldt oplyst da vi kom ut fra Black Toms saloon. Gate
+efter gate gnistret av gas eller elektricitet, linje efter linje av
+fjerne lys klatret opover de steile bakker mot mørket som hvælvet sig
+over dem, og paa den andre siden avmerket hundrede dirrende lanterner
+hundrede skibes plads paa havnen.
+
+Ved et av de første plankeverker saa jeg en plakatklistrer i arbeide.
+Jeg kastet et blik paa plakaten, og læste:
+
+                  TO HUNDREDE DOLLARS I BELØNNING.
+
+                   Officerer og mandskap paa den
+
+                   #FORLISTE BRIG "FLYING SCUD"#
+
+                   som personlig eller skriftlig
+          henvender sig til James Pinkerton, Montana Block
+
+               FØR MIDDAG IMORGEN, TIRSDAG, DEN 12TE,
+
+                             vil motta
+
+                  TO HUNDREDE DOLLARS I BELØNNING.
+
+"Dette har du fundet paa, Pinkerton," sa jeg.
+
+"Ja. De har været forte. Men det er ikke alt, Loudon. Nu skal du høre
+det bedste. Vi vet at vor mand er syk. Ser du, et eksemplar av den
+plakaten er sendt til hvert hospital, hver doktor og hvert apotek i
+San Francisco."
+
+Naturligvis kunde Jim faa greiet slike ting forholdsvis billig, men
+jeg syntes allikevel at det var et flot indfald, og det sa jeg.
+
+"Hvad betyr nogen faa dollars nu?" sa han trist. "Det er om tre
+maaneder det kniper, Loudon."
+
+Vi gik videre i taushet, ikke uten at skjælve. Og heller ikke da vi
+litt efter sat og spiste, kom humøret op. Først da han hadde varmet
+sig med et tredje glas champagne, fik Pinkerton renset strupen og saa
+paa mig vaandefuldt.
+
+"Loudon," sa han, "der var et emne som du ikke ønsket at uttale dig
+om. Jeg vil bare spørre dig, det var vel ikke fordi -- fordi du var
+misfornøiet med mig?" Og hans stemme dirret.
+
+"Aa Pinkerton," sa jeg, "jeg har hele denne dag beundret dig. Jeg
+synes du har gjort mirakler. Med hensyn til den adressen --"
+
+"Nei, Loudon, ikke et ord til! Jeg bryr mig ikke om at høre det."
+
+"For at si dig sandheten, saa har jeg liten lyst til at fortælle
+det," sa jeg, "for det er noget jeg skammer mig over."
+
+"Skammer dig over, Loudon? Aa si ikke det, bruk ikke et saant uttryk,
+selv for spøk!" protesterte Pinkerton.
+
+Vi sat tause igjen. Jeg nikket. "Vet du hvad jeg er mest trist for,
+Jim?" sa jeg saa. "Nu blir jeg ikke forlover ved dit bryllup."
+
+"Mit bryllup!" gjentok han og sukket ogsaa. "Der blir ikke noget
+bryllup for mig nu. Jeg gaar til hende ikveld for at gi hende fri,
+hvis hun vil. Jeg tror det er det som har pint mig hele dagen. Jeg
+føler det som jeg ikke hadde ret til saa dristige foretagender,
+efterat jeg er blit forlovet."
+
+"Aa Jim, du vet det var min skyld," sa jeg. "Du skal gi mig skylden."
+
+"Nei," sa han, "vi gik fra vettet begge to. Men det er fælt."
+
+Saa drog Jim avsted i sit sørgmodige erende, og jeg gik alene hjem
+til kontoret, tændte gassen og satte mig til at gruble over dagens
+merkelige begivenheter og over den farlige og utaknemmelige opgave
+som ventet mig i den nærmeste fremtid.
+
+
+
+
+FEMTE KAPITEL.
+
+Veiene skilles.
+
+
+Jeg var ulykkelig da jeg lukket øinene, og det var til en forvirret
+følelse av ulykke at jeg morgenen efter igjen aapnet dem. Jeg maa
+en stund ha ligget sløv og elendig, før jeg opfattet at der blev
+banket paa døren. Men da strømmet mine aandsevner tilbake i sine
+sedvanlige kanaler, og jeg husket med ett gaarsdagens hændelser og
+det mangfoldige arbeide som ventet mig idag. Denne tanke var som en
+krigstrompet. Paa et øieblik var jeg ute av sengen, sprang gjennem
+kontoret hvor Pinkerton sov dødstungt paa sin sofa, og stod i
+natdragt i døren for at motta vore gjester.
+
+Der stod Johnson smilende, og bak ham kaptein Nares med hatten ned
+over øinene og en cigar hængende i mundviken. Bak ham igjen stod
+øverst i trappen en flok matroser, ~Norah Creinas~ nye mandskap, og
+polerte væggene med ryg og albuer. Jeg førte straks de to officerer
+ind i vort kontor og rystet saa Jim lempelig til bevissthet. Han
+satte sig op og stirret aandsfraværende paa den nye kaptein.
+
+"Jim," sa jeg, "dette er kaptein Nares. Kaptein, herr Pinkerton."
+
+Nares nikket, fremdeles uten et ord, og jeg syntes han mønstret os
+temmelig skarpt.
+
+"Aa godmorgen, kaptein Nares," sa Jim. "Det glæder mig at gjøre Deres
+bekjendtskap. Jeg kjender Dem godt av omtale."
+
+Alt ialt var denne tale kanske ikke saa svært velvalgt. Nares mottok
+den ihvertfald med et grynt.
+
+"Naa, kaptein," fortsatte Jim, "De vet hvad det gjælder? De skal
+føre ~Norah Creina~ til Midway Island, bryte op et vrak, seile til
+Honolulu og hjem igjen."
+
+"Ja," svarte Nares koldt, "av en grund som De sagtens kjender, saa
+kunde jeg ha lyst paa denne turen, men der er da nogen ting vi først
+faar snakke om. De kunde imens la Johnson ta folkene ned og sætte dem
+til at overhale riggen. De bestene ser ædru ut," tilføiet han med
+væmmelse, "og de trænger arbeide, skal de holde sig."
+
+Dette blev ordnet; Nares saa sin underordnede forsvinde og trak
+pusten dypt.
+
+"Nu er vi alene og kan tale," sa han. "Hvad er der saa paa bunden av
+denne historie? Den er blit avertert som det var Barnums museum. Hver
+kjæft snakker om den. Det liker jeg ikke, for jeg holder mig helst
+i det stille akkurat nu. Ihvertfald vil jeg vite alt før jeg tar
+skibet."
+
+Saa fortalte Pinkerton hele historien, først koldt og nøiagtig, men
+efterhvert mere og mere flammende, Nares sat og røkte og gryntet bare
+nu og da. Men hans øine forraadte ham, de skinte.
+
+"De ser altsaa," sluttet Pinkerton, "der er al sandsynlighet for at
+Trent er drat til Honolulu, og det tar ikke saa stor part av femti
+tusen dollars at leie en skonnert derfra ned til Midway. Derfor
+trænger jeg en mand!" skrek Jim med smittende kraft. "Det vraket er
+mit, jeg har betalt det med rede penger, og blir det nødvendig at
+slaas for det, saa vil jeg ogsaa ha kamp. Hvis De ikke er tilbake om
+nitti dager, saa sier jeg Dem likefrem at jeg kommer til at gjøre en
+slik fallit som der sjelden har været set her paa kysten. Det gjælder
+liv eller død for Dodd og mig. Kanske kommer der til et spændtak der
+paa øen, og da jeg hørte Deres navn igaarkveld, og nu da jeg saa de
+øinene Deres, saa sa jeg: Nares er manden for mig!"
+
+"Jeg tænker," sa Nares og studerte asken paa sin cigar, "at jo før
+jeg faar skonnerten utenfor Farallonerne[1], des bedre vil De være
+fornøiet."
+
+ [1] Øer utenfor Kalifornia-kysten.
+
+"De er den mand jeg har drømt om!" ropte Jim og hoppet paa sofaen.
+"Der er ikke fem procent snyteri i Deres hjernekasse."
+
+"Men saa var det noget andet," sa Nares. "Jeg hørte noget snak om en
+superkargo."
+
+"Det er herr Dodd, min kompagnon," sa Jim.
+
+"Én kaptein er nok paa det skib jeg er ombord paa," sa kapteinen tørt.
+
+"Nu skal De ikke straks skuffe mig," sa Jim, "med at snakke uten at
+tænke Dem om. Jeg kan ikke la Dem føre firmaets bøker, vel? Dette her
+er ikke bare manøvrering, det er et forretningsforetagende, og den
+del er i hænderne paa min kompagnon. De fører skibet, De sørger for
+at bryte op vraket og holde folkene i aande, og De faar nok hænderne
+fulde. Men der er én ting som De maa forstaa; arbeidet maa gjøres til
+herr Dodds tilfredshet; for det er herr Dodd som betaler."
+
+"Man pleier at være tilfreds med mig," sa Nares og blev mørkerød i
+ansigtet.
+
+"Det er jeg ogsaa viss paa at vi blir!" sa Pinkerton. "Jeg forstaar
+Dem. De er pigget at ta paa, men De er paalidelig fra øverst til
+nederst."
+
+"Min stilling faar være klar," sa kapteinen, kanske litt formildet.
+"Jeg tar ikke hyre som navigeringsofficer; det er allerede langt nok
+ut av veien for mig at gaa ombord paa denne lilleputskonnerten."
+
+"Aa jeg skal si Dem noget," svarte Jim med et muntert blink.
+"Hvis De vil føie Dem med ballasten, saa skal vi gjøre den til en
+skonnertbark."
+
+Nares lo. Den taktløse Pinkerton hadde endda en gang vundet en seier
+i takt. "Men saa var der én ting til," sa kapteinen og gav sig
+stiltiende med hensyn til superkargoen. "Hvad sier eierne?"
+
+"Aa, det kan De overlate til mig. Jeg hører til Longhursts selskap,
+vet De," sa Jim og kunde ikke la være at briske sig litt. "Den som er
+god nok for mig, er god nok for dem."
+
+"Hvem er det?" spurte Nares.
+
+"M'Intyre og Spittal," sa Jim.
+
+"Saa kan De bare gi mig Deres visitkort, og De behøver ikke at bry
+Dem med at skrive," sa kapteinen. "M'Intyre og Spittal kan jeg putte
+i lommen."
+
+Skryt mot skryt. Slik var det altid med Nares og Pinkerton -- de
+to forfængeligste mænd jeg har kjendt. Da kapteinen saaledes hadde
+hævdet sin stilling, reiste han og tok avsked med et par stive nik.
+
+"Jim," sa jeg da døren slog igjen efter ham, "jeg liker ikke den
+mand."
+
+"Det blir du nødt til, Loudon. Det er en typisk amerikansk sjømand --
+tapper som en løve, aldrig staar han fast, og han er høit anskrevet
+hos sine redere. Den mand har ry."
+
+"For brutalitet tilsjøs," sa jeg.
+
+"Si hvad du vil," svarte Pinkerton. "Det var en heldig time da vi fik
+ham. Jeg skulde gjerne betro Mamies liv til ham imorgen."
+
+"Naa, og Mamie?" sier jeg.
+
+Jim stanset med benklærne halvveis paa. "Hun er den kjækkeste lille
+sjæl som gud har skapt!" brøt han ut. "Jeg holdt paa at ruske dig op
+inat, men du saa rent utslitt ut, og saa lot jeg dig sove. Jeg haaber
+du ikke tar det ilde op at jeg ikke straks fortalte dig nyheten."
+
+"Hvilken nyhet?" spurte jeg.
+
+"Nu skal du høre," sier Jim. "Jeg fortalte hende hvordan vor stilling
+er, og at jeg ikke syntes at jeg kunde gifte mig nu. 'Er du træt
+av mig?' sier hun da. Gud velsigne hende. Naa, jeg forklarte hele
+historien en gang til, baade at jeg kanske blev ruinert, at du
+absolut maatte reise, at jeg ikke kunde tænke mig nogen anden til
+forlover, og saa videre. 'Hvis du ikke er træt av mig, saa vet jeg en
+maate at ordne det paa,' sier hun. 'La os bli viet imorgen, saa kan
+Dodd være forlover før han reiser.' Det sa hun saa friskt og lyst, og
+det nyttet ikke alt det jeg snakket om ruin. 'Des mer vil du trænge
+mig,' sa hun. Og hun liker dig saa godt, hun synes du er saa stilig
+og fornem, og var like saa opsat som jeg paa at ha dig til forlover.
+Og vet du, hun sat oppe til klokken tre imorges for at gjøre færdig
+en dragt til brylluppet. Jeg var lykkelig da jeg saa paa hende,
+Loudon, og paa naalen som gik og gik, bare fordi hun skulde gifte
+sig med mig. Jeg kunde næsten ikke tro det; det var som et storartet
+gammelt eventyr, og pokkeren ta mig om jeg skjønner hvad jeg har
+gjort for at fortjene det."
+
+Slik øste han ut av sit overfulde hjerte.
+
+Knapt hadde vi faat frokosten tillivs, saa maatte Jim springe avsted
+for at ordne med brylluppet, mens jeg overtok at greie med skibets
+forsyninger. Tæt utenfor ~Norah Creina~ raget nogen svære skuter op,
+saa jeg syntes den var endda mindre end ellers. Ombord hersket den
+vildeste uorden, og paa bryggen laa der opstablet fater og kasser og
+blikdaaser, verktøi og taugruller, saa det var en gaade hvorledes
+altsammen skulde faa plads ombord. Johnson var i kulen, han hadde rød
+skjorte og grove kalikobukser, og hans øine tindret av travelhet. Jeg
+vekslet et par ord med ham, gik saa agterut den smale gang mellem
+huset og rækken og ned i kahytten, hvor kapteinen og kommissæren sat
+ved et glas vin.
+
+Mens kommissæren bredte sine papirer ut, stirret jeg med stor
+utilfredshet paa det lille rum som jeg nu i saa lang tid skulde kalde
+mit hjem. Paa styrbord side var der en lugar for kapteinen, paa
+bakbord et par skidne køier, den ene over den anden; agter støtte de
+mot et ildelugtende skap. Væggene var gule og klamme, gulvet sort
+og fettet; der var et rot av halm, gamle aviser og tomme pakkasser.
+Av prydelser var der bare et glasopsats, et termometer fra et eller
+andet ærbødig averterende whisky-firma og en svingelampe. Jeg kunde
+ikke forutse at jeg, før der var gaat en uke, skulde finde denne
+kahyt baade hyggelig, lys og luftig, ja endog rummelig.
+
+Imidlertid tok kommissæren fat paa sine forretninger. Folkene
+blev kaldt ind, de underskrev sine kontrakter, og han indførte
+deres signalement efter kapteinens diktat paa den gamle spøkefulde
+amerikanske maate, f. eks.: "Blaat haar og røde øine, næsen fem fot
+syv, legemshøide brukket."
+
+I tiden mellem morgen og kveld at utstyre en skonnert for sjøen og
+at improvisere et bryllup kræver en vældig kraftutfoldelse. Hele
+dagen var Jim og jeg paa farten. Snart lo vi, snart holdt vi paa at
+graate, og snart hadde vi en pludselig angstfuld raadslagning. Paa
+hvert andet hjørne blev vi av vore egne kjæmpestore plakater mindet
+om vor fortvilede handel. I mellemstunderne fandt jeg tid til at
+hænge utenfor et halvt dusin guldsmedbutikker, og min bryllupsgave,
+som jeg paa min vandring tilslut fik utvalgt, blev naadig mottat.
+Jeg tror sandelig at dette var mit sidste erende, før den gamle,
+lurvete og venlige prest blev ført fra sit hjem til vort kontor, hvor
+saa i tusmørket Mamie og Jim blev gjort til ett. Det var en pudsig
+og rørende scene -- kontordamerne med sine blide ansigter og vakre
+buketter, Mamie saa alvorlig og from, og Jim -- hvorledes skal jeg
+skildre den stakkars Jim. Han begyndte med at dra presten tilside i
+den fjerneste krok av kontoret. Hvad han sa, vet jeg ikke, men jeg
+har grund til at tro at han fremholdt sin uskikkethet, for han gav
+sig til at graate. Jeg saa at den gamle prest oprigtig rørt prøvde
+at trøste og opmuntre ham, og en gang hørte jeg dette uttryk: "Jeg
+forsikrer Dem, herr Pinkerton, der er ikke mange som kan si det" --
+hvorav jeg sluttet at min ven dog hadde mildnet sine selvbebreidelser
+med litt retfærdig skryt. Derefter vendte Jim sig til mig, og
+skjønt han ikke greiet mer end et eksplosivt "Loudon!" og et vildt
+haandtryk, saa forplantet dog noget av hans sindsbevægelse sig til
+hans forlover. Under en almindelig forvirring kom vi saa til vielsen.
+Jim gik aldeles fra sans og samling, og den velærværdige viste sin
+sympati baade i stemme og væsen. Han sluttet med faderlig at lykønske
+Mamie -- som han kaldte "min kjære" -- til en saa fortræffelig mand,
+og paastod at han sjelden hadde viet et saa interessant par. Paa
+dette tidspunkt blev der som en glorie over festen rakt ind til os
+et kort fra Douglas B. Longhurst med lykønskninger og fire dusin
+Perrier-Jouet. En flaske blev aapnet, og pastoren klinket med bruden,
+og brudepikerne smisket og nippet, og jeg løftet glasset og holdt
+en tale med bakkantisk luftighet. Men den stakkars Jim maatte la
+vinen staa urørt. "Se ikke paa den!" fik jeg hvisket til ham. "I din
+tilstand vil du bli saa fuld som en alke." Og Jim klemte min haand
+med et "Gud velsigne dig, Loudon! -- nu frelste du mig igjen!"
+
+Straks efter fulgte saa aftensmaten paa Frank Hotel med temmelig
+skjælvende munterhet, og saa kjørte vi med halvparten av champagnen
+-- jeg vilde ikke motta mere -- ned til ~Norah Creina~.
+
+"Nei for et søtt litet skib!" utropte Mamie da vi viste hende
+fartøiet. "Og hvor kjæk De maa være, herr Dodd, som tør reise i noget
+saa bittelitet saa langt ut paa havet!" Og jeg saa at jeg var steget
+i hendes agtelse.
+
+Ombord paa det søte lille skib hersket en rædselsfuld uorden, og hos
+alle folkene træthet og surhet. Johnson laa i halvsøvne utover bordet
+i kahytten, og kapteinen sat i sin egen lugar og røkte, mens kokken
+og de fire matroser langet hermetikkasser ned i lasarettet.
+
+"Her er ikke noget sted for Dem," sa Nares og reiste sig. "Vi kan
+ikke stoppe arbeidet, skal vi komme avsted imorgen. De forstyrrer
+bare folkene."
+
+Jeg holdt paa at svare hvast, men Jim, som kjendte typen, skyndte sig
+at helde olje i det oprørte hav.
+
+"Kaptein," sa han, "jeg vet vi kommer til uleilighet, og at De har
+hat et fælt slit. Men vi vil bare be Dem drikke et glas vin med os i
+anledning av mit bryllup og herr Dodds bortreise."
+
+"Da skal jeg ikke se paa en halvtime," sa Nares. "Johnson, børst av
+en stol til fruen. Og dere kan ha dere væk en halvtime," ropte han
+til folkene.
+
+Hans tone var ikke mere elskværdig end hans sprog; men da Mamie
+vendte sine øines brand mot ham og uttalte en levende beundring for
+hans mod, saa blev bjørnen tilslut formildet og gav os endog -- og
+det var saa godt som en undskyldning -- en skisse av dagens ærgrelser.
+
+"Halvparten av alle vore forsyninger var gale," sa han. "Jeg skal
+vri halsen om paa kjøbmanden en dag. Saa kom to best fra en avis og
+vilde pumpe mig, til jeg truet med at sparke dem ned paa bryggen.
+Derefter var det en fordømt missionær som vilde arbeide sig over til
+Raiatea eller hvor det nu var. Han bandte da han gik."
+
+Det lille selskap som var begyndt saa uhyggelig, sluttet under
+vinens og kvindeøinenes tegn i latter og glæde. Med sin plysjes
+Gainsborough-hat og sin lyse silkedragt sat Mamie som en dronning i
+dette fæle rum. Johnson stirret blindt paa hende, og selv jeg, som
+ellers ikke hørte til hendes beundrere, var næsten forelsket i hende
+den kveld.
+
+Det blev derfor et muntert farvel. Jeg stod og stirret efter de to
+skikkelser da de forsvandt i mørket. Efter den lange, møisomme og
+bevægede dag var jeg nu tilslut alene og fri. Kanske var det mest
+trætheten som gjorde mig saa tung om hjertet. Mens jeg stod og saa
+mot den taakede himmel eller mot de bølgende lys i vandet, syntes
+jeg næsten at jeg ikke hadde haab igjen. Da lynte der med ett forbi
+mig et billede av ~City of Pekin~, som nu ilte med tretten knobs
+fart til Honolulu -- med Trent og kanske med den mystiske Goddedaal
+ombord -- og denne tanke fik blodet til at fosse gjennem mit legeme.
+Det var likesom vi ikke eiet en chance, der vi endnu laa bundet til
+jernsøiler og sløset de kostbare øieblikke bort. "Men la dem komme
+først!" tænkte jeg. "La dem bare! Vi kommer efter!" Og mine tanker
+sænket sig ned i muligheten av en blodig kamp.
+
+Det varte længe før arbeidet ombord sluttet, og før jeg fik søvn paa
+mine øine, og knapt et øieblik efter, syntes jeg, var det at jeg
+blev vækket av mændenes skraal og kjettingernes hvin.
+
+Skonnerten hadde kastet los før jeg kom paa dæk. I daggryets taakede
+halvmørke saa jeg slæperen foran os med glødende lys og tykt veltende
+røk. Ved siden av os taarnet den oplyste by sig op og svulmet i den
+raa taake. Det var underlig at se den fortsætte med at brænde saa
+ødselt de halvt slukte lys, efterat dæmringen var blit sterk nok til
+at vise mig og til at la mig kjende den ensomme skikkelse nede ved
+husmasserne.
+
+Eller var det mit øie og ikke heller mit hjerte som kjendte den
+skyggen i halvmørket mellem lygterne? Jeg vet ikke. Jim var det
+ihvertfald, han var kommet ned for at faa et sidste blik av skibet,
+og vi fik vinket farvel og vekslet et rop uten ord.
+
+Solen var endnu ikke oppe, da slæperen kastet trossen, gav os tre
+fløit som salut, og snudde ind mot kysten som laa og skinte bortover
+i dagens første straaler. Der var ikke andet skib i sigte, da ~Norah
+Creina~ for fulde seil i en frisk nordostbris begyndte sin lange og
+ensomme reise til vraket.
+
+
+
+
+SJETTE KAPITEL.
+
+"Norah Creina".
+
+
+Jeg elsker at gjenkalde mig den lykkelige ensformighet i en
+stillehavsreise, naar passaten ikke døser av, og skibet dag efter
+dag gaar sin hastige gang. Passatskyernes berglandskaper følger med
+i alle lysets vekslinger -- de mørkner for stjernerne, visner i
+maaneskjæret, staar som en mur i aftengløden, glider ved daggry ut
+i bølgende taakebanker, løfter ved middagstid sine snehvite topper
+mellem himmelens blaa tak og havets blaa gulv. Saa er det skonnertens
+egen travle lille verden med saa mange uvante billeder, spidding av
+delfiner fra baugsprydet, den hellige krig mot haierne, kokken som
+lager brød paa storluken, reving av seilene før en vældig byge, bygen
+selv, det pludselige ryk i ens hjerte, himmelens aapnede sluser; og
+glæden og livets nye deilighet, naar alt var over, solen fremme igjen
+og vor fiende bare en flek nede i læ. Jeg elsker at gjenkalde mig
+og gid jeg kunde gjengi dette liv, det uforglemmelige, det næsten
+glemte. Lang tids glæde blir like saa litt som lang tids smerte dypt
+avmerket i vort minde. Over en del av vort livs kart ligger en
+rosenrød, ufortolkelig dis, og det er alt.
+
+Men én ting ved jeg at jeg var frydefuldt viss paa. Dag efter dag
+stod termometret i den solgyldne kahyt paa 84° F. Dag efter dag strøk
+luften med den samme vidunderlige friske mildhet om mit ansigt. Dag
+efter dag flammet solen, nat efter nat lyste maanen, eller stjernerne
+traadte frem i sit tindrende følge. Og hvilket lykkelig velvære hos
+mig selv! Jeg var kommet hjem til mit eget klima, og jeg saa med ynk
+tilbake paa de fugtige og vinterlige "tempererte" soner.
+
+Havets og himmelens lysskiftninger holdt mig i lek med blyanten,
+og jeg savnet heller ikke aandelig arbeide av en anden art, nemlig
+i studiet av min meget sammensatte ven kapteinen. Jeg kalder ham
+ven her paa terskelen, men det er at se for langt frem i tiden.
+Dengang var jeg altfor forfærdet over hans barbari, altfor forvirret
+av hans skiftende humør og altfor ofte harmfuld over hans smaa
+forfængeligheter til at betragte ham som andet end mit livs kors.
+Men i sine sjeldne elskværdige timer kunde han glemme de svakheter
+som hang ved ham, og da kunde han faa ogsaa mig til at glemme dem,
+og litt efter litt vandt han hos mig en slags utilgivende venskap.
+Tilslut fik jeg et mere høisindet syn paa hele hans karakter. Jeg saa
+feilene som disharmonier i et harmonifølge i musik, og da gik jeg med
+paa dem og fandt dem maleriske, likesom vi i naturen kan godkjende og
+beundre en vulkans røkhode eller det giftige sumpkrat.
+
+Han var av en god slegt og kunde ha faat den høieste utdannelse.
+Hans sind var ustyrlig fra første stund av, og det er sandsynlig
+at han hadde arvet denne skavank, saa han ikke hadde hele skylden
+for bruddet med sit hjem. Han løp sin vei tilsjøs; blev frygtelig
+mishandlet ombord, noget som bare gjorde ham endda haardere; rømte i
+en sydamerikansk havn; viste sig flink og tjente godt, unge gutten
+som han var; faldt saa mellem tyver og blev røvet; hyret sig for
+fri hjemreise, og banket en morgen paa hos en gammel dame, hvis
+frugthave han før ofte hadde plyndret. Denne anbefaling ser tvilsom
+ut, men Nares visste hvad han gjorde. Synet av frugttyven, der han
+stod utenfor døren og skalv i sine filler, rørte ved et bløtt sted i
+peppermøens hjerte. "Jeg hadde altid likt den gamle damen," sa Nares,
+"selv dengang da hun pleide at jage mig ut av haven, og rystet paa
+sine falske krøller efter mig naar jeg gik forbi; jeg syntes det
+var en hyggelig gammel pike. Naa, da hun den morgen kom ut i døren,
+saa mindet jeg hende om den tid og sa jeg var aldeles knækket, og
+saa drog hun mig bent ind og hentet eplepaien frem." Hun klædde ham
+op, fik ham paa skolen og sendte ham tilsjøs igjen. Siden var han
+velkommen hos hende, hvergang han kom hjem fra en tur, og da hun
+døde, efterlot hun ham alt hvad hun eiet. "Det var snild gammel
+pike," kunde han si. "De skulde bare ha set hende og mig spasere
+sammen i haven, mens gamlen skulte til os over gjærdet. Hun bodde i
+huset ved siden av gamlen min, og det var nok mest av den grund jeg
+gik der. Han skulde faa vite hvorledes det var fat med mig, skjønner
+De, og jeg vilde før gaat til Fanden selv end til ham. Og noget som
+svidde endda værre i ham, det var at han før hadde ligget i trætte
+med den gamle damen om mig og frugthaven, det fik ham til at skumme,
+tænker jeg. Ja, jeg var et best da jeg var ung, men jeg var altid
+snild mot den gamle damen." Siden den gang hadde han slaat sig op i
+sit fag, og saa snart som nu røken av ~Gleaner~-historien var drevet
+væk, vilde han sikkert faa skib. Han var omtrent tredive, en spræk
+og kraftig kar med blaa øine, tykt ekfarvet haar som grodde langt
+ned i panden, glatraket og spids om haken, en god sanger, en mester
+paa trækspil, sjømandens instrument, en hurtig iagttager, en logisk
+tænker, elegant i sine ord, naar han vilde, og desuten det værste
+ubest paa havet.
+
+Hans behandling av folkene kunde vakt oprør paa en slavegalei, slik
+ertet, haante og tyranniserte han dem. Sæt at rormandens øine hadde
+forvildet sig. "Din ..... lille, sauefjæsede hollænder," brølte
+Nares, "vil du ha en støvle i næsen for at holde kursen. Se at faa
+limet øiet dit til det kompasset, ellers skal jeg vise dig rundt
+fartøiet med støvlesaalen min." Eller sæt at en mand blev staaende
+agter, hvor han kanske hadde blit ropt hen for ikke et minut siden.
+"Herr Daniells, vil De gjøre mig den tjeneste at holde Dem klar
+av det storskjøtet!" kunde kapteinen begynde med skrækindjagende
+høflighet. "Mange tak. Og vil De være saa venlig at si mig hvad i
+helvede De har at gjøre her?" Og saa fortsatte han med en række
+spottegloser som allesammen ramte og sved. Hans ansigt var da saa
+truende og frygtelig at de ulykkelige mænd skalv og krøp. Altfor ofte
+fulgte der slag og spark; altfor ofte har jeg hørt og set og kokt
+ved det feige overfald. Og ofret reiste sig fra dækket igjen og krøp
+sløvt forut -- men med hevn i sit hjerte.
+
+Det ser underlig ut at jeg kom til at like denne tyran, og underlig
+at jeg kunde staa ved siden av og ikke gripe ind. Men jeg var ikke en
+slik hanekylling at jeg la mig imellem offentlig. Jeg vilde heller se
+et par mænd bli mishandlet, end la halvparten av os bli slagtet i et
+mytteri og den anden halvpart ende i galgen. Og privat protesterte
+jeg ustanselig.
+
+Aldrig har jeg møtt en mand med et merkeligere sind. Han hadde en
+forstand som dømte til det yderste retfærdig, men paa samme tid
+dirret hans nerver av smaalig ondskap, og saa handlet han efter sine
+nerver og ikke efter sin forstand. Sin far hadde han hadet, men han
+kunde gi en fortryllende frisk og ærlig skildring av den gamle knark.
+
+Og underlig var i mine øine ogsaa hans mod. Aldrig har der levet
+nogen taprere mand, han bød al fare velkommen, han flammet op naar
+den kom, hvor pludselig det saa var. Men paa den anden side har
+jeg aldrig kjendt nogen saa nervøs som ham, aldrig nogen som var
+saa tynget av de onde muligheter i livet. Hans mod var som is. Han
+kunde lægge vort lille fartøi med rælingen under, og la det gaa slik
+i en byge, til jeg trodde vi var fortapt, og folkene av sig selv
+sprang til sine pladser. "Se der," kunde han si, "jeg skulde tvile
+paa der er en mand ombord som vilde latt det gaa saa længe som jeg
+denne gang. De faar slutte med at tænke at jeg ikke kan manøvrere en
+skonnert. Jeg tænker jeg kan holde det saa nær ved at gaa rundt som
+nogen anden kaptein paa denne skuten, fuld eller ædru." Og straks
+efter kunde han ønske sig langt væk, og utbrede sig over farerne paa
+sjøen, især farerne med skonnertriggen, som han avskydde, og videre
+over de forskjellige maater at gaa tilbunds paa, og om den uendelige
+flaate av skibe som i tidernes løp hadde glidd ut fra land og aldrig
+vendt tilbake. "Men jeg er likeglad," slog han saa om, "jeg skjønner
+ikke hvorfor en skal ønske at leve. Hvis jeg endda var tolv aar og
+kunde klyve op i andre folks epletrær, saa skulde jeg ikke si noget.
+Men der er ikke mening i alt det som kommer siden. At faa drukne
+paa en skikkelig maate er godt nok for mig." Det var vanskelig at
+forestille sig en mere nedslaaende tale for en stakkars landkrabbe i
+en svart nat.
+
+Men jeg fik se mere av mandens mørke fasthet, før vor tur var slut.
+
+Da jeg om morgenen den syttende dag kom paa dæk, hadde briggen to
+rev i seilene og fløi vildt avsted gjennem de svære sjøer. Hittil
+hadde det været susende passatvind og surrende seil. Vi nærmet os
+allerede øen. Ophidselsen holdt igjen paa at overmande mig; de
+sidste dager hadde min eneste bok været patentloggen, som hang ut
+fra hakkebrettet, og min største interesse den daglige observation
+og vor sneglegang tvers over kartet. Mit første blik, som var vendt
+mot kompasset, og mit andet, som gik til loggen, fortalte mig det jeg
+ønsket. Vi laa vor kurs, vi hadde gjort over otte knob siden klokken
+ni kvelden før, og jeg trak et tungt, tilfreds pust. Men saa var der
+noget fremmed og vinterlig over himmel og hav som pludselig fik mit
+hjerte til at stanse. Jeg saa at skonnerten var likesom mindre end
+ellers, og mændene var tause og stod og stirret ut. Nares gav mig
+ikke saa meget som skyggen av en hilsen. Han lot ogsaa til at iagtta
+skibets adfærd med angstfuld iver. Endda mindre likte jeg at Johnson
+selv stod ved rattet, som han stadig dreiet paa med synlig møie, og
+naar sjøerne løftet sig bak os, svarte og vældige, saa kastet han
+blikket lynsnart rundt og dukket med hodet likesom han verget sig
+mot et slag. Av disse tegn skjønte jeg at der var noget usedvanlig
+igjære, og jeg skulde git en rummelig næve med dollars for at faa et
+likefrem svar paa de spørsmaal som jeg ikke vaaget at stille. Hadde
+jeg vaaget det trods kapteinens ansigt, saa vilde han bare mindet mig
+om min stilling som superkargo og paa en ufordøielig maate raadet mig
+til at gaa ned. Der var altsaa ikke andet at gjøre end at bruke mine
+egne øine, til det behaget kapteinen at gi mig besked. Dette gjorde
+han før jeg ventet. Det var litt efter, da vi sat ved frokosten.
+
+"Ser De, herr Dodd," begyndte han og saa litt underlig paa mig, "nu
+er der kommet et forretningsspørsmaal. Denne sjøen har vokset mer
+og mer i de sidste to dagene, og nu er den ikke hyggelig længer.
+Barometret falder, vinden friskner, og jeg liker det ikke. Hvis jeg
+lægger bi, saa faar vi kanske en storm at ride av, og kan drive gud
+vet hvor langt. Hvis jeg holder kursen, saa naar vi frem til den øen
+imorgen eftermiddag og kan ligge i læ av den, hvis vi ikke greier at
+løpe ind. Det spørsmaal som De skal avgjøre, er om De vil la kaptein
+Trent komme først, eller om De vaager det som kan hænde. Jeg skal
+nok føre skibet til deres tilfredshet," tilføiet han med et stygt
+grin. "Nu faar superkargoen vælge."
+
+"Kaptein," svarte jeg med hjertet i halsen, "at vaage er bedre end
+sikkert at tape."
+
+"Hele livet er bare hasard," svarte han. "Men der er én ting til.
+Det gjælder nu eller aldrig. Om en time kan ikke erkeengelen Gabriel
+lægge bi, om han kom ned for at prøve."
+
+"Det er bra. Gaa paa!" sa jeg.
+
+"Gaa paa skal være," sa han og gav sig i lag med frokosten, mens han
+hele tiden ytret ønske om at være hjemme i San Francisco igjen.
+
+Da vi kom paa dæk igjen, tok han rattet fra Johnson -- det later til
+at de ikke kunde stole paa nogen av folkene -- og jeg stod tæt ved
+siden av. Kulingen hadde allede frisknet, den suste over hoderne
+paa os, somme tider med et hujende hyl som sendte mit hjerte ned i
+støvlerne. Sjøen forfulgte os uten hvil; skansen laa ofte nede i
+vandskorpen, og vi maatte lukke dørene til kahytgangen.
+
+"Og alt dette sker til bedste for Pinkertons dollars!" brøt kapteinen
+med ett ut. "Det er mangen en kjæk kar som gaar tilbunds, herr Dodd,
+for slike svin til at presse paa som Deres ven. Hvad bryr de sig
+om et skib eller to? Assurert! Hvad er nogen menneskeliv mot nogen
+tusen dollars! Det de kræver, er en kvik reis fra havn til havn og en
+fordømt tosk av en kaptein til at drive skuten frem som jeg gjør med
+denne."
+
+Jeg trak mig bort saa snart jeg kunde uten at være uhøflig. Denne
+tone smakte mig slet ikke, og heller ikke var det behagelige tanker
+den vakte. Her satte jeg mit eget og syv andre menneskers liv paa
+spil. Og hvorfor? For at finde og sælge en stor mængde av en meget
+farlig gift, var det eneste svar. Og hvis det nu gik saa galt at jeg
+snart blev stedet for den evige domstol, saa vilde dette svar ta sig
+sørgelig ut under en kryds-eksaminering. "Men la gaa, Jim," tænkte
+jeg, "jeg gjør det for din skyld."
+
+Før klokken elleve tok vi det tredje rev i storseilet, og Johnson
+fyldte kahytten med et stormseil av prima duk, og sat med benene
+over kors og strævet sammen med et par av folkene for at faa det i
+orden. Ved middagstid flygtet jeg fra dækket og satte mig paa min
+køie, svimmel, sløv, lammet av skræk. Den stakkars ~Norah Creinas~
+forfærdelige løp, naar den basket avsted for sit bare liv likesom
+en hjort, kvæstet mig mellem bordet og bænkene. Stormens vilde jagt
+fór ustanselig forbi med et brøl av mange slags larm: vindens hyl,
+tømmerets knirken, hvin av taugender, hammerslag av blokker, sjøens
+brak, og jeg kunde ha tænkt mig at der somme tider var endda en lyd
+til, en mere menneskelig røst som overdøvet larmen, det var likesom
+en engels verop; jeg kunde ha tænkt at jeg kjendte navnet paa den
+engelen, og at hans vinger var sorte. Det var ikke til at forstaa at
+noget verk av menneskers kunst længe kunde utholde havets grusomme
+mishandling, slik som skonnerten blev kastet fra fjeldside til
+fjeldside, slik som den blev slaat og strukket i alle led og sener,
+som om den var et barn paa pinebænken. Der var ikke én planke som
+ikke skrek høit om naade.
+
+Hele resten av den dag og hele den paafølgende nat sat jeg i
+sofakroken eller laa uten søvn i min køie, og først om morgenen blev
+jeg igjen drevet paa dæk. En uhyggeligere ventetid har jeg aldrig
+oplevet. Johnson og Nares avløste hverandre stadig ved rattet. Naar
+en av dem efter tur kom ned, gjaldt hans første blik barometret, han
+banket paa det og rynket panden; det sank og sank ubønhørlig. Var det
+Johnson som kom, saa tok han en bit mat i skapet, spiste staaende,
+sa kanske nogen hæseblæsende ord, at det var "dævelen til nat at
+forkjøle sig i paa dæk", slængte sig saa ned paa sin køie og sov sine
+to timer. Men kapteinen hverken spiste eller sov. "Er det Dem, Dodd?"
+kunde han si efter at ha forsket barometret. "Ja nu er vi hundrede og
+fire mil fra øen, og vi lænser alt det vi er god for." Saa bet han
+tænderne ind i en cigar, og sat sine to timer og stirret og blunket
+mot kahytslampen gjennem en sky av røk.
+
+Morgenen brøt frem uhyggelig klar, luften var altfor
+gjennemskinnelig, himmelen skyfri, horisontens rand ren og sterk.
+Vinden og de vilde, svulmende bølger jaget os utrættelig. Jeg stod
+paa dæk og rystet av angst; det var som jeg ikke eiet magt over mit
+legeme; mine knær var som papir naar skibet styrtet ned i de gapende
+dale; mit hjerte stanset naar et svart fjeld faldt som en lavine ved
+siden av os og vand og skum fosset rundt benene mine. Jeg visste bare
+ett at ønske -- at opføre mig hæderlig trods al frygt, at redde min
+karakter, hvad vei det saa gik med mit liv. Det blev frokosttid, og
+jeg fik med nød svelget noget varm te. Saa maatte jeg sjangle mig
+ned for at ta tiden, jeg avlæste kronometret med taake for øinene, og
+jeg undret mig over hvad det nyttet at ta observationer paa at skib
+som blev slynget slik frem mellem flyvende sjøer. Formiddagen seg
+frem i en pinefuld, ensformig fare. Middagen kom, og vort sted blev
+avsat paa kartet med en ængstelig nøiagtighet som syntes mig halvt
+tragisk og halvt latterlig, siden det næste par øine som skulde se
+dette papir, kanske var øinene paa en nysgjerrig fisk. Klokken blev
+ett, den blev to; kapteinen mørknet og raste, og hvis jeg nogensinde
+har set slumrende mord i en mands øine, saa er det i hans. Gud hjælpe
+den matros som hadde negtet at adlyde.
+
+Pludselig snudde han sig mot styrmanden som stod ved rattet.
+
+"To streker til bakbord," hørte jeg ham si, og han tok rattet selv.
+
+Johnson nikket, gned øinene med sin vaate haand, passet paa et
+gunstig øieblik da skibet gik opad bakke, og kom sig frem til
+storevant, hvor han saa kløv tilveirs. Op, op saa jeg ham gaa, han
+klynget sig fast under hvert stygt jump, han vandt sig frem naar
+skonnerten igjen bevæget sig litt roligere, og tilslut saa jeg at
+han entret ind i tversalingen, holdt sig fast med den ene arm rundt
+masten og stirret ut mot horisonten i sydvest. Øieblikket efter
+rutsjet han ned bardunet og stod paa dækket med et grin, et nik og en
+gestus med fingrene som betydde "ja". Et sekund efter stod han igjen
+ved rattet; det trætte ansigtet svedet og smilte, og hans haar og
+hans fillete klær pisket om ham i vinden.
+
+Nares gik ned efter sin kikkert og stod taus og forsket havlinjen,
+jeg ogsaa med mine uvæbnede øine. Litt efter litt begyndte jeg
+i vandets hvite ørken at skjelne ut et sted hvor hvitheten var
+tættere; himmelen var der ogsaa hvitlig og taaket som en byge. Og
+litt efter litt dirret der mot mine ører en lyd som var dypere og
+frygteligere end stormens hyl -- brændingers tordnende dur. Nares
+gned kikkerten mot ærmet og rakte den til mig. En uendelig bølgerække
+danset i glassets runding, nu og da et blekt hjørne av himmelen eller
+horisontens sterke linje ruflet av bølgekammene, og saa med ett --
+et øiebliks glimt av det vi hadde reist saa lang vei og betalt saa
+dyrt for at se: masterne og riggen paa en brig tegnet paa himmelen,
+med et merke flagrende fra stormasten og de fillete strimler av et
+topseil fykende fra rærne. Paany og paany søkte jeg frem dette syn.
+Der var ikke tegn til noget land. Vraket stod mellem hav og himmel;
+men efterhvert som vi nærmet os, opdaget jeg at det blev forsvaret av
+en række brændinger som trak sig nedover paa begge sider og saaledes
+avmerket det nærmeste segment av revet. Skumsprøiten hang over dem
+som en røk nogen hundrede fot høit, og larmen av de ustanselige
+eksplosioner rullet som en kanonade.
+
+Paa en halv time var vi tæt inde, kanske likesaa længe løp vi langs
+den frygtelige mur henimot dens bortre side, og snart blev nu sjøen
+og skibets gang roligere. Vi var kommet i læ av øen, som jeg for en
+forms skyld faar kalde denne ring av skum og dis og torden. Vi stak
+et rev ut, kuvendte og styrte mot indløpet.
+
+
+
+
+SYVENDE KAPITEL.
+
+Øen og vraket.
+
+
+Alle mand var fulde av glæde. Det viste sig i deres kvikhet og deres
+lyse ansigter. Johnson smilte bredt ved rattet, Nares studerte kartet
+over øerne med fred i sine øine, og folkene klynget sig sammen forut,
+snakket og pekte. Saa sikker var vor redning, saa vidunderlig blev
+vi tiltrukket av en fot jord, efterat saa mange soler var sunket og
+steget paa et tomt hav.
+
+Men jeg for min part byttet bare den ene frygt mot den anden. Ikke
+før var jeg sikker paa at jeg selv skulde naa maalet, saa begyndte
+jeg at føle mig overbevist om at Trent var kommet før mig. Jeg kløv
+op i vantet og utspeidet ivrig ringen av koralrev og braat og den
+blaa lagune som de sluttet inde. De to smaa øer indenfor begyndte at
+træde tydelig frem -- Middle Brooks og Lower Brooks Island kaldte vor
+"Directory" dem: to lave sandstriper, overgrodd av krat; de hadde
+en glitrende strand, var begge en engelsk mil eller halvanden lang,
+de gik fra øst til vest og var skilt av en trang kanal. Over dem
+svævet millioner av skraalende, skrattende, skrikende sjøfugler,
+sorte og hvite. Med merkelige gnistringer svang denne malstrøm av
+vinget liv sig hit og dit i det sterke solskin, den hvirvlet gjennem
+sig selv, og nu og da brast den istykker og spredte sig over hele
+lagunen. Over revet hang en tynd sky. Litt til siden stod tæt ved
+brændingens tordnende linje ~Flying Scud~ med alle seil undtagen
+topseilet pent beslaat, og med flagget -- med unionen ned -- flyvende
+fra stormasten. Og hvor jeg saa hen, var der ikke andre tegn til
+mennesker eller menneskers arbeide. Ingen Honolulu-skonnert laa der
+fuld av væbnede rivaler, ingen røk steg fra det baal hvor jeg hadde
+forestillet mig at Trent sat og laget et maaltid av sjøfugl. Det lot
+til at vi var kommet tidsnok, og jeg pustet dypt ut.
+
+Nu hadde vi allerede braattene tæt ved os, lodhiveren var paa sin
+plads, og kapteinen tok post i fokketversalingerne for at lodse os
+mellem lagunens koralskjær. Alle forhold var til gunst for os; lyset
+var bak solen lavt nede, vinden endnu frisk og stø, og tidevandet
+holdt paa at snu. Et øieblik efter skjøt vi for fuld fart mellem to
+molohoder av skummende vand, loddet fór ut, kapteinen brølte ned sine
+ordrer, og skonnerten snodde sig frem mellem alle lagunens spredte
+farer, og ved et glas i den første hundevakt ankret vi utenfor
+nordostenden av Middle Brooks Island paa fem favne vand. Seilene blev
+beslaat, baatene tømt for alle de mangfoldige ting som samler sig i
+løpet av en reise, varpankeret sendt iland og dækkene ryddet. Gode
+tre kvarters arbeide var det, og hele den tid raste jeg rundt paa
+dækket likesom en mand som har forfærdelig tandverk. Forandringen
+fra det vilde hav til lagunens ro hadde forstyrret mine nerver, jeg
+kunde ikke holde hænder og føtter stille. Mændenes langsomhet, slitne
+som de var efter de sidste barske oplevelser, irriterte mig som en
+personlig fornærmelse, og sjøfuglenes meningsløse skrik gjorde mig
+saa tungsindig som om det var en klagesang. Det var en fryd da jeg
+tilslut med Nares og et par matroser kunde gaa i baaten og sætte
+avsted mot ~Flying Scud~.
+
+"Den ser bedrøvelig ut, hvad?" sa kapteinen og nikket mot vraket, som
+laa omtrent en halv engelsk mil borte. "Ser ut som den ikke liker
+pladsen sin, og som om kaptein Trent har faret ilde med den."
+
+Baaten skummet over lagunens krusede vand. ~Flying Scud~ vilde været
+liten nok ved siden av bryggerne i San Francisco, men den var omtrent
+tre ganger saa stor som ~Norah Creina~, som saa længe hadde været
+vort rike, og da vi strøk op langs siden, var den som et fjeld for
+os. Den laa med baugen mot revet, hvor bølgernes umaadelige, blaa væg
+ustanselig veltet sig op og bruste ned, og for at komme paa styrbord
+side av den maatte vi gaa under agterspeilet. Roret var haardt
+bakbord, og vi kunde læse --
+
+                            FLYING SCUD
+                                HULL
+
+Paa den andre siden hang omtrent en halv favn av en repstige ut over
+rækken, og her kløv vi op.
+
+Indenbords var det et rummelig skib med en hytte som løftet sig
+omtrent tre fot over dækket, og med et litet hus forut, straks agter
+for fokkemasten, til folkenes køier og kabyssen. Der var bare én baat
+paa huset og to større baater paa dæk, en paa hver kant av huset. Med
+tropisk økonomi var skibet malt hvitt baade utvendig og indvendig.
+Overalt laa et tykt lag av minder efter de utallige sjøfugl.
+
+Fuglene selv flakset og skrek hele tiden rundt i riggen, og da vi
+saa ind i kabyssen, veltet en flok mot os og drev os tilbake. De
+hadde svære, stygge neb, og nogen av de sorte fuglene var saa store
+som ørner. Halvt begravet i fuglenes søl saa vi i kulen endel kar
+og kasser, og da de var blit litt renset, viste det sig at være
+vandkander og nogen kvarttønder salt kjøt med et kolonialt merke.
+Disse saker var uten tvil samlet her, før ~Tempest~ kom i sigte, og
+mens Trent og hans mænd ikke hadde andet i vente end at prøve at naa
+Honolulu i baatene. Ellers var der ingenting at se paa dæk.
+
+Med en skyhet som næsten var ærefrygt, gik Nares og jeg ned til
+kahytten. Trappen svingte og sluttet bent foran et tverskibs skot
+som skar hytten i to. Den forreste del dannet et forraadsrum og
+indeholdt desuten køieplads for kokken, efter det Nares mente, og
+andenstyrmand. Den bakre del hadde tre rum, i midten hovedkahytten,
+paa bakbord side styrmandens lugar og paa styrbord side kapteinens.
+Kahytten var mørk, for fuglene hadde dækket skylightet med sit søl;
+her lugtet stramt og muggent, og her var tykt av fluer som ustanselig
+slog os i ansigtet. Jeg undret mig over hvorledes de hadde fundet
+vei til Midway Reef; et skib maatte ha bragt dem hit, og det for
+længe siden, for antallet var uendelig. Paa gulvet var der et rot
+av klær, bøker, nautiske instrumenter, alslags pynt og saadant kram
+som der kan velte ut av sjømandskister efter en lang tur eller ved
+en pludselig leilighet. Det var underlig at staa her i denne mørke
+kahyt, saa nær brændingens torden og fuglenes vilde skrik, og røre
+ved saa mange ting som andre mennesker hadde eiet og baaret paa
+sine varme legemer -- gamle underklær, pyjamas, lerretsdragter,
+sydvester, lodsjakker, lugteflasker, broderte skjorter, silketrøier
+-- klær for nattevakten tilsjøs eller for dagen paa hotelverandaen
+iland, og mellem alt dette ogsaa bøker, cigarer, fantasipiper, tobak,
+mange nøkler, en rusten pistol og en masse billige kuriositeter fra
+Østasien.
+
+Saa vendte vi os til bordet som stod dækket. Der var matrester igjen
+-- et glas marmelade, kaffegrums i muggerne, brød, en boks kondensert
+melk, og nogen ting som vi ikke kunde bestemme. Bordduken, oprindelig
+rød, hadde en mørkebrun flek ved kapteinens plads, øiensynlig av
+kaffe. Paa den anden kant var den brettet tilbake, og der stod et
+blækhus og skrivesaker paa det bare bord. Rundt bordet stod endel
+stoler uten orden, som om mændene var blit færdige med at spise og
+hadde sittet og røkt og pratet. En stol laa istykkerslaat paa gulvet.
+
+"Se! De førte ind loggen," sa Nares og pekte paa blækhuset.
+"Overrumplet som sedvanlig. Gad vite om nogensinde en kaptein som har
+forlist, har hat sin logbok à jour? Som regel har han en maaned at ta
+ind. For en almindelig lurvet engelskmand!" tilføiet han foragtelig.
+"Marmelade -- og ristet brød til gammeln! For nogen griser!"
+
+Der var noget i denne kritik over de fraværende som støtte mig.
+Jeg hadde sandelig ikke nogen sympati for kaptein Trent og hans
+forsvundne folk; men synet av denne forlatte kahyt gjorde mig trist.
+At menneskers arbeide dør er likesaavel sørgelig som menneskenes egen
+død, og jeg hadde en uvilkaarlig og meningsløs følelse av at der var
+hændt noget tragisk her.
+
+"Jeg blir syk av dette," sa jeg. "La os komme paa dæk og puste ut."
+
+Kapteinen nikket. "Her _er_ ensomt," sa han.
+
+Da vi kom paa dæk, var solen allerede nede, og det skumret.
+
+"Rør ikke det, din tosk!" ropte kapteinen til en av matroserne som
+drak av vandtanken. "Det vandet er raattent."
+
+"Undskyld," svarte manden. "Det smaker ganske friskt."
+
+"La mig se," sa Nares, og han tok øsen og holdt den til munden. "Ja,
+det er godt. Det maa ha raatnet og saa blit friskt igjen. Noksaa
+rart, Dodd, hvad? Skjønt jeg har set det samme paa en Kap Horner."
+
+Der var noget i hans stemme som fik mig til at se ham ind i ansigtet.
+Han løftet sig paa tærne for at se sig om paa skibet, og hans uttryk
+var nysgjerrig og ophidset.
+
+"De tror ikke selv hvad De sier," brøt jeg ut.
+
+"Aa, De kan ikke vite hvad jeg gjør!" svarte han. "Den ting er slet
+ikke umulig. Men det er noget andet som jeg ikke rigtig forstaar.
+Naa, frem med haandspakene, og la os se hvad slags vand der er i
+lagunen."
+
+Snart lød pumpernes raslende mislyd, og strømme av ildelugtende vand
+flommet over dækket og skar dale i den seige guano. Nares lænte sig
+mot rækken og saa forskende paa vandet fra skibets buk, som om det
+hadde en særlig interesse for ham.
+
+"Hvad er i veien?" spurte jeg.
+
+"Jeg skal si Dem det straks," svarte han. "Men først noget andet. Ser
+De de baatene der, en paa hytten og de to paa siderne? Naa, hvor er
+den baaten som Trent laaret da han mistet matroserne?"
+
+"Han fik den vel ombord igjen," sa jeg.
+
+"Og hvorfor da?" svarte kapteinen.
+
+"Saa maa det ha været en anden," foreslog jeg.
+
+"Her kan ha været én paa storluken, det vil jeg ikke negte,"
+indrømmet Nares, "men jeg skjønner ikke hvad de skulde bruke den til,
+hvis det ikke var til at gaa ut med i maaneskinsnætter og spille paa
+trækspil."
+
+"Men det betyr da ikke stort," sa jeg.
+
+"Kanske ikke," sa han og saa over skulderen bort paa spygattene.
+
+"Og hvor længe skal vi holde paa der," spurte jeg. "Vi pumper jo
+simpelthen lagunen op. Kaptein Trent sa selv at den var sunket og var
+fuld av vand forut."
+
+"Gjorde han det?" sa Nares tørt. Og næsten mens han talte, slurpet
+pumperne, slurpet igjen, og folkene kastet stængerne fra sig. "Hvad
+faar De ut av det?" spurte han. "Nu skal jeg fortælle Dem noget
+Dodd," fortsatte han dæmpet; "dette skib er likesaa helt som ~Norah
+Creina~. Jeg hadde en anelse om det før vi kom ombord, og nu vet jeg
+det."
+
+"Det er ikke mulig!" brøt jeg ut. "Hvad sier De da om Trent?"
+
+"Ingenting. Jeg vet ikke om han er en løgner eller bare en gammel
+kjærring. Jeg fortæller bare faktum. Og jeg kan fortælle Dem litt
+til," fortsatte han. "Jeg har selv støtt med dyptgaaende fartøier, og
+jeg skal si Dem, at da hun støtte første gang og før hun hadde lagt
+sig fast, saa vilde syv-otte timers arbeide faat hende av, og det
+maatte hver mand forstaa som har været et par aar tilsjøs."
+
+Jeg holdt paa at rope høit, men Nares stanset mig. "La ikke de der
+faa greie paa det!" sa han. "Tænk hvad De vil, men si ingenting."
+
+Jeg saa mig rundt. Tusmørket gled over i kveld. Blinket av en
+lanterne viste skonnertens plads et stykke borte. Vore mænd stod i en
+klynge i kulen, og ansigterne paa dem blev oplyst av deres glødende
+piper.
+
+"Hvorfor fik ikke Trent den av?" spurte kapteinen. "Hvorfor prøvde
+han at kjøpe den tilbake i Frisco for en saa fabelagtig sum, naar han
+selv kunde seilet den hjem?"
+
+"Kanske kjendte han ikke dens værdi før da."
+
+"Jeg skulde ønske vi kjendte værdien nu," utbrøt Nares. "Men jeg vil
+ikke ta modet fra Dem. Det gjør mig ondt for Dem, Dodd, jeg vet hvor
+nedslaaende dette maa være, og det bedste jeg har at si, er at De kan
+stole paa mig. Jeg har ikke brukt lang tid herned, og jeg skal gjøre
+hvad jeg kan."
+
+Der var noget fast og venlig i hans stemme, og i næste øieblik gav
+vi hverandre et haardt haandtryk.
+
+"Vi skal nok klare det," sa han. "Vi er efterhvert blit gode venner,
+De og jeg, og jeg skal ikke ta mindre i for det. Og la os nu faa
+aftensmat."
+
+Da vi hadde spist, rodde vi i straalende maaneskin ind til Middle
+Brooks Island. Øen var omgit av en flat strandbred; midten var
+overgrodd av tykt krat, hvor sjøfuglene holdt til. Først prøvde vi at
+trænge frem gjennem krattet, men det viste sig farlig at forstyrre
+disse mængder av sovende sjøfugl. Rederne sank, og eggene blev knust
+under vore føtter, vinger slog os i ansigtet, neb truet vore øine, og
+der var et øredøvende skrik.
+
+"Vi faar gaa rundt langs stranden," sa Nares, da vi hadde gjort vort
+tilbaketog.
+
+Matroserne lette efter egg, saa der var ingen til at følge os. Vor
+vei gik langs vandet. Paa den ene side hadde vi krattet, paa den
+anden lagunens flate, hvor maanelyset laa som en bred sti, og bak
+den linjen av de evige brændinger, skiftende mellem mørke og lys,
+hævende sig høit og skraat faldende. Stranden var overstrødd med
+vrakstumper og drivtømmer, der var to master fra kinesiske djunker og
+agterstevnen av et europæisk skib. Alt dette saa vi paa med en skygge
+av angst og alvor, og vi talte om farerne paa havet og de skibbrudnes
+skjæbne. Paa denne stilfærdige maate kom vi over halvveis rundt øen,
+fra dens sydlige ende saa vi paa kort hold over til dens nabo; paa
+hele den vestlige side gik vi i skygge av krattet, og kom saa ytterst
+paa den anden ende igjen frem i maanelyset.
+
+Omtrent en halv engelsk mil borte til høire laa skonnerten og gynget
+svakt for ankrene. Omtrent en halv mil ned stranden viste et oprør
+blandt fuglene os det sted hvor folkene endnu samlet egg. Og bent
+foran os, i en liten indskjæring av vandet, opdaget vi en baat som
+laa høit og tørt paa land.
+
+Nares kastet sig tilbake i skyggen av buskene.
+
+"Hvad dævelen er dette?" hvisket han.
+
+"Trent?" sa jeg med bankende hjerte.
+
+"Vi er nogen fordømte idioter som gik iland uten vaaben," sa han.
+"Men jeg vil ha greie paa det der." I skyggen saa hans ansigt
+næsten hvitt ut, og hans stemme røbet en sterk ophidselse. Han tok
+signalpipen op av lommen. "Jeg kunde faa lyst til at spille en
+melodi," sa han med barsk humor, satte den mellem tænderne og gik
+aapent ut i maanelyset. Vi gik frem med rappe skridt og saa os rundt
+hele tiden. Ikke et blad rørte sig, og da vi kom frem til baaten,
+gav den tilstrækkelige beviser for at den hadde ligget her længe.
+Det var en atten fots hvalbaat av den almindelige type, forsynt med
+aarer og tollepinder. To eller tre kvarttønder laa midt i baaten;
+den ene av dem maatte være aapnet, den stinket forfærdelig, og disse
+tønder viste sig at bære samme New Zealands merke som kjøtet ombord
+paa vraket.
+
+"Her er da baaten," sa jeg, "saa nu er en av Deres gaader blit
+opklaret."
+
+"Hm," sa han. Der var litt vand i bunden, og han bøide sig og smakte
+paa det.
+
+"Ferskt," sa han. "Bare regnvand."
+
+"Det har De ikke noget at si om?" spurte jeg.
+
+"Nei," sa han.
+
+"Naa, men hvad er det da som er galt?" ropte jeg.
+
+"Aa," svarte han, "en hvalbaat, fem bunkeaarer og en tønde stinkende
+flesk."
+
+"Med andre ord, altsammen."
+
+"Hør nu," nedlot han sig til at forklare, "jeg har slet ikke bruk
+for en fjerde baat, men en baat av denne sort sætter kronen paa det
+hele. Jeg vil ikke si at typen ikke er almindelig paa dette farvand,
+tvertimot, handelsskuterne paa øerne bruker dem for brændingens
+skyld. Men hvad skulde ~Flying Scud~ med den? En langfarer som gik
+mellem store havne, Kalkutta, Rangun, Frisco, Kanton? Nei, det
+skjønner jeg ikke."
+
+Mens vi talte, stod vi og bøide os over rælingen. Kapteinen var
+nærmest baugen, og han lot fanglinen gli gjennem haanden. Med ett
+halte han linen til sig og stirret og stirret paa enden av den.
+
+"Noget galt med den?" spurte jeg.
+
+"Vet De, Dodd," sa han med en underlig stemme, "at denne fanglinen er
+skaaret av? En sjømand vil altid seise enden av et taug, men dette er
+skaaret tvert av med det kolde staal. Det her maa ikke folkene se,"
+tilføiet han. "Vent litt til jeg faar gjort det istand saa det blir
+naturlig."
+
+"Og hvad tror De altsammen betyr?" spurte jeg.
+
+"Det betyr én ting," sa han. "Det betyr at Trent var en løgner. Jeg
+tror at ~Flying Scuds~ historie var mere broget end han gav den ut
+for."
+
+En halv time efter laa hvalbaaten agterut for ~Norah Creina~, og
+Nares og jeg søkte vore køier, tause og meget forvirrede efter vore
+sidste opdagelser.
+
+
+
+
+OTTENDE KAPITEL.
+
+Kahytten paa "Flying Scud".
+
+
+Solen hadde ikke opløst morgenbanken, og lagunen, øerne og
+brændingernes mur som nu begyndte at minke, laa endnu klart farvet
+av daggryets mørke glød, da vi igjen steg op paa ~Flying Scuds~ dæk
+-- Nares, jeg selv, styrmanden og to av matroserne -- med et dusin
+blanke, nye økser for at gaa løs paa det sterke skib. Jeg tror vi
+alle pustet glade ut; saa dypt ligger hos mennesket lysten til at
+ødelægge, saa heftig kan jagten rive en med. Og det leketøi vi skulde
+slaa i stykker, var en langfarer, og den skjulte skat vi jaget, var
+en stor formue.
+
+Dækkene blev spylet, storluken løftet av og en enkelt talje
+tilrigget, før baaten kom med frokosten. Jeg var blit saa mistænksom
+overfor vraket, at det høilig lettet mig at se ned i rummet og finde
+at det var fuldt eller næsten fuldt av paatagelig ris, pakket efter
+kinesisk skik i runde matter. Da vi hadde spist, vendte Johnson og
+matroserne sig til lasten, mens Nares og jeg slog skylightet op og
+gav os til at rumstere i kahytterne.
+
+Jeg er ikke istand til at skildre disse dages arbeide i den rette
+orden. I mindet har jeg en nattemare av slit, hete, hast og
+forvirring, sveden strømmer som regn over ansigtet, rotterne piler
+avsted, fra skibets bund staar der kvælende dunster, og økserne
+hugger og splintrer.
+
+Nares og jeg begyndte vore operationer med at flytte klær, stentøi,
+tepper, kjøtbokser, kortsagt alle løse saker op fra kahytten og
+stable dem i en haug rundt rattet. Derefter vendte vi os til
+kapteinens rum paa styrbord side. Vi brukte uldtepperne som kurv
+og sendte op bøker, instrumenter og klær for at øke vor dynge paa
+dækket. Saa la Nares sig ned paa hænder og føtter og begyndte
+at grave frem under sengen. Den ene kasse efter den anden med
+manilla-cigarer lønnet ham. Jeg aapnet en av kasserne og halshugget
+cigarbundtene, men forgjæves -- intet hemmelig opiumsgjemme opmuntret
+mig til at fortsætte.
+
+"Jeg tænker jeg har det nu!" ropte Nares, og da jeg snudde mig, saa
+jeg at han hadde trukket frem en svær jernkasse som var fæstet til
+skottet med kjede og hængelaas. Paa den stirret han nu, ikke med den
+triumf som øieblikkelig flammet i mit bryst, men med et litt taapelig
+forundret uttryk.
+
+"Ved Gud, nu har vi det!" ropte jeg.
+
+"La os først se hvad det er," sa han tørt. Han lempet kassen paa
+siden og slog laasen op med nogen økseslag. Jeg kastet mig ned ved
+siden av ham, da han igjen stillet kassen med bunden ned og løftet
+lokket. Jeg kan ikke si hvad jeg ventet; for en million i diamanter
+vilde kanske ha tilfredsstillet mig; mine kinder brændte, mit hjerte
+hamret som det vilde briste, og se der! saa tok han op en bunke
+papirer og en checkbok av den almindelige sort. Jeg snappet efter
+bunken for at se hvad der laa under, men kapteinens haand faldt tungt
+og haardt paa min.
+
+"Stop der!" sa han ikke uvenlig, "orden i tingene!"
+
+Og han løp gjennem papirerne med et alvorlig ansigt og hadde vist
+glemt mig og min utaalmodighet; for da han var færdig, sat han en
+stund og tænkte, plystret et par stumper, bandt saa papirerne sammen
+igjen, og først da tok han bundten op.
+
+Jeg saa en cigarkasse, ombundet med noget fiskesnøre, og fire fete
+lerretsposer. Nares skar snøret av og aapnet kassen. Den var omtrent
+halvfuld av guldmynter.
+
+"Og poserne?" hvisket jeg.
+
+Kapteinen rispet dem op en efter en, og en strøm av sølvpenger raslet
+ned paa kassens rustne bund. Uten et ord satte han sig til at tælle
+guldet.
+
+"Hvad er dette?" spurte jeg.
+
+"Skibets penger," svarte han og fortsatte umedgjørlig sit arbeide.
+
+"Skibets penger?" gjentok jeg. "Og der er checkboken til at trække
+paa rederne? Og det har Trent glemt efter sig?"
+
+"Han har vel det," sa Nares barskt, og jeg opgav at si mere før han
+var færdig.
+
+Det blev tre hundrede og otte og sytti pund sterling, omtrent nitten
+pund av det i sølv; alt dette la vi igjen ned i kassen.
+
+"Og hvad mener De om dette?" spurte jeg.
+
+"De har set noget av det underlige i denne historie, Dodd," svarte
+han, "men ikke det hele. Det er mynten som forvirrer Dem; men det
+som jeg ikke forstaar, er papirerne. Vet De at kapteinen paa et skib
+har ansvaret for alle kontanter, han gir forskud, mottar fragt og
+passagerpenger og tar paa kredit i hver havn! Alt dette gjør han
+som rederens betroede agent, og han beviser sin ærlighet med de
+kvitterte regninger. Jeg skal si Dem at kapteinen paa et skib før
+glemmer sig selv igjen, end han glemmer disse regninger som borger
+for hans karakter. Jeg har kjendt mænd som druknet under forsøket paa
+at redde dem -- daarlige karer ogsaa, men slik er førerens ære. Og
+denne kaptein Trent som hadde god tid, og som ikke var truet av noget
+værre end en fri hjemreise paa et britisk orlogsskib, han har lagt
+altsammen igjen. Jeg vil ikke bruke for sterke uttryk, siden faktum
+taler mot mig, men det hele er umulig."
+
+Snart efter kom middagen over til os, og vi spiste paa dæk i barsk
+taushet. Hver sat for sig og grublet for at finde en løsning paa de
+mange gaader. Jeg kom til at tænke paa den første gang jeg hadde set
+kaptein Trent. Scenen i saloonen stod igjen levende for mig, jeg
+stirret igjen ind i kanakaens øine.
+
+"Én ting er da sikker!" ropte jeg og reiste mig. "Det er den
+kanakaen jeg saa paa baren sammen med Trent, han som aviserne og
+hyrekontrakten gjorde til en kineser. Jeg vil lete gjennem sakerne
+hans og slaa det fast."
+
+"Vel", sa Nares, "jeg vil hvile litt til."
+
+Vi hadde endnu ikke været i den forreste lugar, der hvor Nares
+mente at styrmanden og kokken hadde holdt til. Dit gik jeg. Rummet
+var næsten bart; nogen faa fotografier var stiftet paa væggen; en
+enkelt kiste var der, aapen og, som alle de andre, plyndret. Endel
+toshillings romaner viste at den maatte ha tilhørt en europæer. Det
+var altsaa klart at kokken ikke hadde sovet agter, og jeg maatte lete
+andensteds.
+
+Folkene hadde revet ned rederne og skræmt fuglene ut av kabyssen, saa
+jeg kunde komme ind uten motstand. Rummet var fælt, ildelugtende og
+fuldt av fluer. I den inderste krok fandt jeg en pyntelig kiste av
+kamfertræ, beslaat med messing, en slik som kinesere, sjømænd og alle
+folkeslag som farer paa Stillehavet, elsker høit. Av dens ydre kunde
+jeg ikke trække nogen slutning, og underlig nok var det indre skjult.
+Alle de andre kister hadde staat aapne og indholdet været strødd
+omkring; det samme saa vi senere i folkenes rum; men denne kiste av
+kamfertræ var baade lukket og laaset.
+
+Jeg slog den op med en øks og dukket som en toldbetjent mine hænder
+ned i indholdet. Først grov jeg rundt i lin og uld, saa fandt jeg
+silke og trak frem endel strimler dækket med mystiske bokstaver. Og
+de avgjorde spørsmaalet, for jeg saa at det var en slags sengeforhæng
+som er yndet hos de lavere klasser i Kina. Der manglet heller ikke
+andre vidnesbyrd, for eksempel en natdragt av et usedvanlig mønster,
+en trestrenget kinesisk violin, et silkelommetørklæ fuldt av røtter
+og urter, og et pyntelig apparat til at røke opium tillikemed en
+rundelig forsyning av denne gift. Kokken hadde altsaa været kineser,
+men i saa fald, hvem var Jos. Amalu? Eller hadde Jos. stjaalet
+kisten, før han hyret sig under falsk navn og hjemsted? Det var
+mulig, men som en løsning førte det mig bare ind i en endda mørkere
+forvirring. For hvorfor var denne kiste blit overset, dengang de
+andre blev tømt eller flyttet?
+
+"Naa, hvorledes er det gaat Dem?" spurte kapteinen, og hans stemme og
+farven i hans ansigt fortalte mig at jeg ikke hadde været alene om at
+gjøre opdagelser.
+
+"Jeg har fundet en kinesers kiste i kabyssen," sa jeg, "og fyren har
+ikke engang tat sin opium med."
+
+"Saa?" sa Nares rolig. "Kast saa øinene paa det der og tilstaa at De
+er slaat!" Og med et mægtig sving bredte han ut paa dækket et par
+aviser.
+
+Jeg stirret sløvt paa dem.
+
+"Ser De ikke, Dodd!" ropte kapteinen skarpt og førte en skidden
+tommelfinger langs titelen. "~Sydney Morning Herald~, 26. november,
+kan De forklare det?" ropte han med stigende kraft. "Tretten dage
+efter at dette nummer var utkommet i Sydney, lettet skuten anker i
+Hongkong. Hvorledes kom ~Sydney Morning Herald~ til Hongkong paa
+tretten dager? Trent saa ikke land, og han talte ikke med noget skib
+før han kom hit. Altsaa maa han ha faat avisen her eller i Hongkong.
+Jeg lar Dem vælge!" ropte han og sank ned paa dyngen av klær, som om
+han var træt av hele livet.
+
+"Hvor fandt De dem?" spurte jeg. "I den sorte kufferten der?"
+
+"Akkurat," sa han. "De behøver ikke at bry Dem med den. Der er ikke
+andet end en blyant og en gammel kniv."
+
+Jeg saa allikevel ned i kufferten og det med godt utbytte.
+
+"Enhver har sit fag, kaptein," sa jeg. "De er sjømand, og De har git
+mig en mængde vink; men jeg er kunstner, og tillat mig at fortælle
+Dem at dette er likesaa underlig som alt det andre. Kniven er en
+paletkniv, blyanten en Winsor og Newton, en B B B. En paletkniv og en
+B B B paa en lastebrig, det er mot naturens love."
+
+"Det kunde gjøre en hund gal," sa Nares.
+
+"Og den er brukt av en kunstner," sa jeg. "Se hvorledes den er
+spidset -- ikke til at skrive med. En kunstner, og bent fra Sydney.
+Hvorledes faar De ham hit?"
+
+"Det er naturlig nok," svarte Nares. "De kablet ham hit forat han
+skulde illustrere denne røverromanen."
+
+Vi sat tause en stund.
+
+"Kaptein," sa jeg tilslut, "der er noget fandens fordægtig ved denne
+briggen. De har jo været tilsjøs en god del av Deres liv, De maa ha
+set og hørt noget av hvert. Naa, hvad er dette? Er det assuranse, er
+det sjørøveri? Hvad kan det bety?"
+
+"Ja, Dodd", svarte Nares, "De har ret i at jeg har været tilsjøs
+størsteparten av mit liv. Og jeg kjender mange maater at vri sig frem
+paa for en uærlig kaptein. Men ingen av dem har det mindste gran at
+gjøre med Trent. Hele denne greien med Trent er aldeles vetløs, det
+er bort i natten altsammen, en idiotisk drøm. Det gaar ikke slik for
+sig med skibe som landkrabber tror. En berømt skuespillerinde reiser
+ikke mere offentlig end et skib, blir heller ikke mere interviewet,
+eller mere snytt, eller mere efterrendt av alle slags vimsepettere
+med messingknapper. Og skibet har noget at tape, det har kapital, og
+skuespillerinden bare karakter -- hvis hun har det. Alle havne verden
+rundt er fulde av folk som staar færdige til at sparke kapteinen ind
+i bodsfængslet, hvis han ikke er saa blank som en dollar og saa ærlig
+som morgenstjernen. Og hvad Lloyds angaar, som holder vakt i hver
+krok av de tre verdenshave, og assuranse-iglerne og konsulerne, det
+kan De bare forstaa ved at tænke Dem en grønskolling med et hundrede
+og femti detektiver efter sig."
+
+"Men paa sjøen?" sa jeg.
+
+"De skjønner da ingenting," sa kapteinen. "Hvad nytter det til --
+paa sjøen? De maa jo ind til en havn, De kan ikke bli til evighet
+ute paa sjøen. Nei, ~Flying Scud~ er bare sludder; hvis denne greien
+har nogen mening, saa er den ihvertfald ikke til at fatte for en
+menneskelig hjerne. Jeg stemmer for at bruke økserne mere og prate
+mindre", sa han og reiste sig. "Der er vel endda endel idioti igjen
+paa denne fænomenale briggen."
+
+Men det viste sig at vi var færdige med vore opdagelser for den
+dag, og vi forlot briggen ved solnedgang like saa kloke som før.
+Det bedste av byttet -- bøker, instrumenter, papirer, silketøi,
+kuriositeter -- tok vi med os i et uldteppe, og da vi hadde spist, og
+bordet var ryddet, og Johnson sat ved et trist parti cribbage mellem
+sin høire og venstre haand, saa tømte kapteinen og jeg vort uldteppe
+ut paa gulvet og begyndte at gjennemgaa byttet.
+
+Først tok vi bøkerne for os. Der var temmelig mange av dem for en
+slik lasteskute at være. Officererne paa ~Flying Scud~ hadde et helt
+litet bibliotek av fagverker og skjønliteratur. Der var Findlays
+fem "directories", alle gjennemrablet med rettelser og tilføielser,
+der var endel navigationsbøker, en signalcode og en orangefarvet
+bok utgit av admiralitetet, "Øerne i det østlige Stillehav", bind
+III, som efter aarstallet maatte være den sidste autoritet, og
+som viste merker av flittig bruk. Et bind av Macaulays "Essays"
+og en shillings-Shakespeare, endel romaner, Miss Braddon, Walter
+Scott, Auerbachs "Auf der Höhe" paa tysk, og en slump godtkjøps
+detektivfortællinger utgjorde resten av biblioteket.
+
+"Denne admiralitets-manden gir et deilig billede av øen vor,"
+bemerket Nares, som hadde slaat op Midway Island. "Han sier ikke
+stort om tristheten, men en ser at han kjender stedet."
+
+"Kaptein," ropte jeg, "der rører De ved endda en underlig ting i
+denne idiotiske historien. Se her," fortsatte jeg ivrig og trak op av
+lommen en krøllet stump av den ~Daily Occidental~ som jeg hadde arvet
+efter Jim. "Midway Island, hvor han efter en feilagtig oplysning i
+Hoyt's North Pacific Directory ventet at finde o. s. v., staar her.
+Hvor er Hoyt?"
+
+"La os se paa det," sa Nares. "Jeg har den boken selv." Han tok den
+ned fra hylden i sin køie, bladet frem til Midway Island og læste
+høit. Der stod uttrykkelig at Pacific Mail Company var ifærd med at
+oprette et depot her, og at de allerede hadde en station paa øen.
+
+"Hvem kan ha git en slik oplysning," sa Nares.
+
+"Da kan en ikke dadle Trent. Værre løgn har jeg aldrig været ute for,
+det er som et præsidentvalg."
+
+"Det er Deres Hoyt," sa jeg, "et pent, nyt exemplar. Men si mig, hvor
+er Trents Hoyt?"
+
+"Han tok den med sig," klukket Nares; "han lot alt andet ligge,
+regninger og penger og hele greien; men noget maatte han ta med, for
+ellers vilde det tat sig rart ut paa ~Tempest~. Hurra, sier han saa,
+jeg tar Hoyt."
+
+"Og har det ikke faldt Dem ind," fortsatte jeg, "at alverdens
+Hoyter ikke kunde narret Trent, siden han hadde den der røde
+admiralitetsboken, en senere og officiel publikation, som endda
+behandler Midway Island meget utførlig."
+
+"Det staar fast!" ropte Nares. "Hoyt har han fundet frem i San
+Francisco, der han skulde bortforklare hvorfor han egentlig gik hit
+med skibet. Det ser ut som han gik hit med hensigt. Hvad? Men det
+stemmer ikke med den hæseblæsingen paa auktionen. Det er det gale med
+denne historie. Vi kan lage et halvt dusin teorier som passer for
+seksti-sytti procent av den, men naar de er færdige, saa hænger der
+altid en favn eller to av løst taug paa den andre enden."
+
+Blandt papirerne var der litet av interesse. Men saa kom der et
+fotografi som overgik alle de andre opdagelser.
+
+"De er ikke pene, hvad, Dodd?" sa Nares og rakte mig billedet.
+
+"Hvem?" spurte jeg.
+
+"Trent og mandskapet," sa han. "Det er et historisk billede av
+banden."
+
+Jeg holdt kortet mot lyset uten stor nysgjerrighet; jeg hadde set
+kaptein Trent engang og næret ikke noget ønske om at se ham igjen.
+Det var et fotografi av briggens dæk, med matroserne samlet i kulen,
+officererne paa hytten. Nedenunder var skrevet: "Briggen ~Flying
+Scud~, Rangun", og en dato, og over hver enkelt av mændene stod hans
+navn.
+
+Jeg saa paa det, og pludselig dirret jeg i hele kroppen, søvn og
+træthet veg fra mine øine, likesom taaken letter i kanalen, og med
+gispende forundring saa jeg den fotografiske fremstilling av en
+flok fremmede. "I. Trent, fører" øverst paa kortet viste mig en
+liten spids mand med buskede øienbryn og hvidt helskjeg, klædt i
+diplomatfrakke og hvite benklær, med en blomst i knaphullet, den
+skjeggede hake stukket frem og munden fast lukket. Der var ikke meget
+av en sjømand i hans ydre, men nok av pedanten, en tør, nøiagtig mand
+som kunde gaa for presten i en streng sekt, og hvad han saa ellers
+var, kaptein Trent fra San Francisco var han ikke. Ogsaa hans mænd
+var allesammen nye for mig; kokken, en umiskjendelig kineser i sin
+karakteristiske dragt, stod for sig selv paa hyttetrappen. Men med
+størst nysgjerrighet vendte jeg mig kanske til den mand som blev
+kaldt "E. Goddedaal, førstestyrmand." Han som jeg aldrig hadde set,
+han var kanske identisk, han kunde være nøkkelen og kilden til hele
+mysteriet, og jeg forsket hans træk med en detektivs øine. Han var
+høi og svær, tilsyneladende lys som en viking, hans haar stod i vilde
+krøller rundt hodet, og to umaadelige bakkenbarter sprang frem fra
+hans kinder likesom hugtænderne paa et kjæmpedyr. Med dette mandige
+utstyr og den trodsige holdning kom uttrykket i hans ansigt daarlig
+overens. Det var heftig, heroisk og kvindagtig. Jeg tænkte mig at han
+var sentimental; det vilde ikke undret mig at se ham graate.
+
+Jeg lette frem min skissebok og fandt tegningen av kaptein Trent og
+de overlevende fra den britiske brig ~Flying Scud~ paa baren i San
+Francisco.
+
+"Nares," sa jeg, "jeg har fortalt Dem hvorledes jeg først saa kaptein
+Trent paa den saloonen i Frisco, hvorledes han kom med sine mænd,
+blandt dem en kanaka med en kanarifugl i bur, og hvorledes jeg siden
+saa ham paa auktionen, dødelig ræd og likesaa forundret som alle
+andre, da budene fløi tilveirs. Nuvel," sa jeg, "der er den mand som
+jeg saa der" -- og jeg la skissen foran ham -- "der er Trent fra San
+Francisco og der er hans tre mænd. Kan De finde nogen av dem paa
+fotografiet, saa skal jeg være Dem meget forbunden."
+
+Nares sammenlignet i taushet de to billeder. "Ja," sa han tilslut,
+"dette letter endel, det klarner horisonten. Vi kunde ha gjettet
+noget slikt efter den dobbelte forsyning av kister."
+
+"Forklarer det noget?" spurte jeg.
+
+"Det kunde forklare alt undtagen auktionen," svarte Nares. "Det
+passer altsammen saa godt som et sammenlægningsspil, hvis De utelater
+den maate som de folkene bød vraket op paa. Og der er vi kommet
+til en stenmur. Men hvad det saa er for noget, Dodd, saa er det
+ihvertfald noget dævelskap."
+
+"Og ser ut som sjørøveri," tilføiet jeg.
+
+"Ser ut som hokuspokus!" ropte kapteinen. "Nei, De skal ikke indbilde
+Dem noget. Deres eller mit hode er stort nok til at sætte et navn paa
+denne historien."
+
+
+
+
+NIENDE KAPITEL.
+
+"Flying Scuds" ladning.
+
+
+Av vort arbeide i de følgende dager kan jeg bare gi en meget
+summarisk fremstilling. Ruffen var stoppet med proviantkasser, rummet
+var næsten fuldt av ris, i lasarettet var teen og silken stuvet.
+Alt dette maatte vi grave ut, og det utgjorde bare en del av vort
+arbeide. Rummet var overalt panelt; et stykke, hvor der kanske
+engang hadde været stuvet noget særlig ømfindtlig last, hadde en
+ekstra klædning av entoms bord, og i bunden var der mellem bjelkerne
+et løst panel. Hver bjelke og hvert bord, selve tømmeret i skroget
+kunde indeholde skjulestedet. Det var derfor nødvendig, efterhvert
+som vi skred frem, at ødelægge en stor del av skibets indre hud og
+utstyr, og at undersøke det som blev igjen, likesom doktoren naar han
+lytter efter en lungesygdom. Kom der fra en bjelke eller et skot en
+tvilsom lyd, saa maatte økserne til -- et frygtelig slit, som blev
+rent dræpende paa grund av al tørraattenheten. Hver kveld saa et
+dypere indhug i ~Flying Scuds~ ben, og hver kveld saa os like langt
+fra maalet. I denne stadig nye skuffelse svigtet ikke modet mig, men
+humøret gik det ut med, og Nares blev ogsaa taus og grætten. Naar vi
+hadde spist aftensmaten, sat vi en times tid og døset i kahytten. Vi
+talte knapt et ord, og en fremmed vilde ha trodd at vi var uvenner,
+men i virkeligheten vokste vor fortrolighet i dette arbeidets tause
+kameratskap.
+
+Alt fra begyndelsen av hadde det undret mig at finde folkene saa
+villige paa kapteinens mindste ord. Jeg tør ikke si at de likte ham,
+men jeg er viss paa at de beundret ham umaadelig. Et mildt ord fra
+hans mund var høiere skattet end smiger og en halv dollar fra mig;
+hvis han slappet litt paa sin vanlige strenge holdning, saa var
+han straks omgit av smilende tjenstiver. Men selv denne frygt og
+beundring for kapteinen svigtet os tilslut. Folkene gik trætte av
+den haabløse leting og det uendelige slit. De begyndte at skulke og
+knurre. Øieblikkelig faldt straffen over dem, og straffen øket igjen
+knurringen. Fra dag til dag blev det værre at holde dem til arbeidet,
+og hvert øieblik følte vi nu deres uvilje.
+
+Trods al forsigtighet visste hver mand ombord hvad vi lette efter,
+og der var ogsaa lækket ut litt kjendskap til de motsigelser som saa
+høilig hadde forbauset mig. Jeg kunde høre folkene avhandle kaptein
+Trents karakter og fremsætte forskjellige teorier om hvor opiumen
+var gjemt. Folkene maatte ha lyttet til vore samtaler, og jeg fandt
+derfor ikke nogen skam i til gjengjæld at spionere paa dem. Da jeg
+saaledes engang hadde hørt noget oprørsk snak, fik jeg et lykkelig
+indfald. Jeg sov paa det den nat og forebragte det om morgenen.
+
+"Kunde jeg ikke friske folkene op med en præmie?" sa jeg.
+
+"Det er alle de mænd De har, og De er superkargoen," lød svaret.
+
+For et menneske med kapteinens karakter var dette svar det samme som
+ubetinget tilslutning, og mændene blev følgelig ropt agter. Aldrig
+hadde kapteinen vist et mere truende ansigt. Alle trodde at en udaad
+var blit opdaget, og at der skulde bli forkyndt en overraskende straf.
+
+"Hør her!" slængte han til dem over skulderen, mens han gik op og
+ned. "Hr. Dodd vil sætte op en præmie for den mand som først finder
+opiumen. Der er to maater til at faa et æsel i fart -- begge er gode
+til sin tid; den ene er svepen og den andre er gulerøtter. Hr. Dodd
+vil prøve gulerøtterne. Hør nu, gutter" -- og her vendte han for
+første gang ansigtet mot dem -- "hvis den opiumen ikke er fundet om
+fem dager, saa kan dere komme til mig efter svepen."
+
+Han nikket til mig, og jeg tok traaden op. "Nu skal dere høre hvad
+jeg tilbyr," sa jeg. "Jeg sætter op et hundrede og femti dollars.
+Hvis nogen selv finder stoffet, faar han alle pengene. Hvis nogen kan
+sætte os paa sporet av hvor vi skal lete, faar han et hundrede og fem
+og tyve, og resten faar den mand som er saa heldig at træffe paa det.
+Vi vil kalde det Pinkerton prisen, kaptein," tilføiet jeg med et smil.
+
+"Hør her, folk," ropte kapteinen. "Jeg forhøier denne jack-potten til
+to hundrede og femti dollars i guld."
+
+"Tak, kaptein," sa jeg, "det var vakkert gjort."
+
+"Det var venlig ment," svarte han.
+
+Dette tilbud blev ikke gjort til unytte. Folkene hadde knapt begyndt
+at summe i sin overvældende forundring, før den kinesiske kok traadte
+frem med mange smil og buk.
+
+"Kaptein," begyndte han, "jeg tjene 10 aar merikansk flaate, tjene
+seks aar stuert postbaat. Vite meget."
+
+"Oho!" sa Nares, "saa du vet meget? Hvorfor har du ikke visst noget
+før?"
+
+"Jeg tænke snart præmie," svarte kokken med smilende værdighet.
+
+"Saa snak væk," sa kapteinen.
+
+"Jeg se meget ris," sa kineseren. "Jeg tænke hele tiden, kanske meget
+opium meget ris."
+
+"Hvad sier De til det, Dodd?" spurte kapteinen. "Kanske har han ret,
+for hvor kan stoffet ellers være? Men hvis han ikke har ret, saa
+ødelægger vi et hundrede og femti tons god ris uten nytte."
+
+"La os bare gaa paa," sa jeg. "Risen er ingenting, den drar hverken
+den ene eller den anden vei."
+
+"Det ventet jeg av Dem," svarte Nares.
+
+Saa tok vi fat paa den nye leting.
+
+Rummet var nu næsten tømt. Matterne, som der gik firti av paa en
+ton, fyldte nu kulen og bakken. Vi hadde altsaa seks tusen matter
+at undersøke, et hundrede og femti tons værdifuld føde at ødelægge.
+Bevæbnet med en stor kniv angrep hver mand stabelen fra sin kant,
+flenget ind i den nærmeste matte, slet den op med hænderne og øste
+risen ut paa dækket, hvor den flommet over, tilslut fløt ned i
+spygattene og nu og da spydde fra hullerne. Rundt om vraket, som
+saaledes var blit forvandlet til et eventyrlig kornmagasin, sværmet
+sjøfuglene i myriader. Synet av saa meget mat gjorde dem forstyrret,
+de hugget ned blandt os med øredøvende hæse skrik, de basket mot
+ansigterne vore, de snappet kornet mellem fingrene paa os. Mændene,
+hvis hænder blødde efter disse overfald, vendte sig vildt til angrep,
+de støtte sine kniver ind i fuglene, trak dem røde ut og tok igjen
+fat paa at grave i risen, uten at ænse de klodsede skabninger som
+kjæmpet og døde mellem vore føtter. Det var et merkelig billede -- de
+svævende og dukkende fugler, de døde som farvet risen med sit blod,
+spygattene som spydde brødkorn, mændene som hidset av guldjagten
+slet, myrdet og skrek; over alt dette riggens høie labyrint og
+Stillehavets straalende himmel. Hver mand slet i haabet om femti
+dollars og jeg i mit haab om femti tusen. Ikke underlig da, om vi
+vadet i blod og mat.
+
+Ved titiden om formiddagen blev denne scene avbrutt. Nares, som netop
+hadde flenget op en ny matte, drog frem og slynget ned i risen en
+blikboks med papiromslag.
+
+"Hvad er det!" ropte han.
+
+Et skrik kom fra alle mand. I næste øieblik ropte de et hurra som
+skræmte sjøfuglene; de glemte sin egen skuffelse, de klynget sig
+rundt kapteinen og grep med skjælvende hænder ind i rismatten. Boks
+efter boks drog de ut, seks i alt, indpakket i papir, og papiret
+hadde en paaskrift trykt med kinesiske bokstaver.
+
+Nares vendte sig mot mig og tok min haand. "Jeg begyndte at tro at vi
+aldrig skulde faa se denne dag," sa han. "Jeg lykønsker Dem, Dodd,
+til at ha fuldført det."
+
+Hans stemme rørte mig dypt, og da ogsaa Johnson og de andre mænd
+trykket sig rundt mig for at gratulere, kom der taarer i mine øine.
+
+"Dette er fem-taels bokser, godt og vel to pund," sa Nares og veiet
+en av dem i haanden. "Si to hundrede og femti dollars i hver matte.
+Gaa paa, gutter! Vi skal gjøre hr. Dodd til millionær før kveld."
+
+Det var underlig at se hvor rasende vi gik løs. Mændene hadde
+nu ingenting at vente; den blotte forestilling om store summer
+inspirerte dem. Matterne blev flenget, og risen fløt os til knæs
+i kulen, sveden randt ned i øinene og blindet os, armene verket
+pinefuldt, og dog minket ikke vor ild. Middagen kom; vi var for
+trætte til at spise, for hæse til at tale, og dog hadde vi knapt
+spist, saa var vi paa føtterne igjen og grov i risen. Før kveld var
+der ikke en matte tilbake, og vi stod ansigt til ansigt med det
+forbløffende resultat.
+
+Av alle de uforklarlige ting i ~Flying Scuds~ historie var dette mest
+uforklarlig. Bare tyve av de seks tusen matter indeholdt opium, i
+hver af dem fandt vi samme mængde, omtrent tolv pund, i alt to hundre
+og firti pund. Efter den sidste notering i San Francisco blev opium
+solgt for litt over tyve dollars pundet, men i Honolulu, hvor den var
+forbudt, kunde man faa op til firti.
+
+Naar man tok denne høie Honolulu-pris, saa var værdien av opiumen
+paa ~Flying Scud~ mindre end ti tusen dollars, mens den i San
+Francisco bare gik op til omtrent fem tusen. Og femti tusen var
+den pris som Jim og jeg hadde betalt. Og Bellairs vilde gaat endda
+høiere! Der er ikke ord som kunde uttrykke min forbauselse.
+
+Man kan indvende at vi endnu ikke var sikre. Der kunde være et
+skjulested til, og selv i den timen glemte vi det ikke. Aldrig har
+et skib været slik gjennemsøkt; dag efter dag grov vi med voksende
+fortvilelse i briggens indvolde, vi hidset mændene op med løfter
+og gaver; aften efter aften sat Nares og jeg ansigt til ansigt i
+den trange kahyt og grublet over nye muligheter. Men resultatet var
+urokkelig; i hele skibet blev der ikke andet av værdi igjen end
+tømmeret og kobbernaglerne. Vor sak var jammerfuldt klar. Vi hadde
+betalt femti tusen, leiet skonnerten, betalt eventyrlige renter av
+pengene, og hvis alt gik godt, saa kunde vi indvinde femten procent
+av vort første utlæg. Vi var ikke bare fallit, vi var komiske
+fallenter -- en sikker skive for haan paa gaten. Jeg haaber jeg bar
+dette slag med en nogenlunde tapper mine; jeg hadde jo længe forutset
+utfaldet. Men tanken paa Jim og Mamie verket i mig som en fysisk
+smerte, og jeg veg tilbake for samtale og kameratskap.
+
+I denne sindstilstand var jeg, da kapteinen foreslog at vi skulde gaa
+iland paa øen. Jeg saa at han hadde noget at si, og frygtet bare for
+at det kunde være trøst, for jeg orket saavidt at bære min græmmelse,
+ikke at tale om andres sympati, og dog hadde jeg ikke andet valg end
+at samtykke i hans forslag.
+
+En stund gik vi tause langs bredden. Solskinnet var en flammeovn, den
+stirrende sand og den skjærende lagune pinte vore øine; fugleskriket
+og den fjerne dur av brænding dannet en vild symfoni.
+
+"Jeg behøver ikke at fortælle Dem at spillet er tapt?" spurte Nares.
+
+"Nei," sa jeg.
+
+"Jeg tænkte at gaa tilsjøs imorgen," fortsatte han.
+
+"Det bedste De kan gjøre," sa jeg.
+
+"Skal vi si Honolulu?" spurte han.
+
+"La os holde os til programmet," brøt jeg ut.
+
+Der kom en ny taushet.
+
+"Vi har været gode venner, De og jeg, Dodd," begyndte Nares igjen med
+nogen møie. "Vi har gjennemgaat slike ting som sætter en mand paa
+prøve. Haardt arbeide har det været, grundig motgang har vi møtt, og
+nu er vi grundig slaat. Men hele tiden har der ikke været et ondt ord
+mellem os. Jeg sier ikke dette for at rose mig selv. Det er mit fag,
+det er hvad jeg blir betalt for, hvad jeg har lært. Men med Dem var
+det en anden sak. Altsammen var nyt for Dem, og det glædet mig at
+se, hvor tappert De gik løs og holdt ut dag efter dag. Og nu at se
+hvorledes De har tat denne skuffelse! De maa la mig si Dem, Dodd, at
+De har staat kjækt og mandig helt igjennem i denne tid og faat alle
+til at like Dem og beundre Dem. De maa ogsaa la mig si at jeg har
+tat mig likesaa nær av denne vrakhistorien som De; jeg har ondt for
+at puste, naar jeg tænker paa at vi er slaat, og hvis jeg trodde det
+nyttet at vente, saa skulde jeg ligge her til vi sultet ihjel."
+
+Jeg prøvde forgjæves at takke ham for disse elskværdige ord.
+
+"Jeg tok Dem ikke med iland for at høre ros," avbrøt han mig. "Vi
+forstaar hverandre nu. Det jeg vilde tale om, er mere vigtig. Hvad
+skal vi gjøre med ~Flying Scud~ og røver-romanen?"
+
+"Det har jeg virkelig ikke tænkt paa," sa jeg. "Jeg vil bare prøve at
+komme tilbunds i saken, og hvis den falske kaptein Trent er til at
+finde paa jordens overflate, saa agter jeg at finde ham."
+
+"Saa behøver De bare at snakke," sa Nares. "De kan gi reporterne et
+storartet kup, og jeg skal si Dem hvorledes det vil gaa. Historien
+vil bli telegrafert og trykt med svære overskrifter og pyntet op,
+og den vil træffe den falske kaptein Trent paa en meksikansk bar og
+slaa overende den falske Goddedaal i en krok ensteds ved Nordsjøen
+og spænde benene under Hardy og Brown i en matroskneipe i Greenock.
+Aa, der er ikke tvil om at De kan faa et regulært familieopgjør.
+Spørsmaalet er bare om De virkelig ønsker det."
+
+"Jeg ønsker bare én ting," sa jeg. "Det er at jeg ikke vil gjøre mig
+selv og Pinkerton offentlig til nar: saa moralsk -- og smugler opium;
+nogen fordømte idioter -- betaler femti tusen for katten i sækken."
+
+"Javist kan det ødelægge Dem set fra et forretningsstandpunkt,"
+indrømmet kapteinen. "Men hvad vil De gjøre? Her ligger noget fanteri
+under, men se, hvis vi traf over truppen, saa vilde de fornemste av
+artisterne smyge sig væk med pengene i haandkufferten, og De fik bare
+samlet en flok gamle faarehoder av nogen sjøulker som bare kjendte
+den ene side av forretningen. Husk, de stakkars djævlene maa gaa dit
+det blir sagt dem, og hvis De rusker op i denne greien, saa kan De by
+ti mot en paa at det blir de uskyldige som faar svi for den. Det var
+en anden sak hvis vi skjønte operationen, men det gjør vi ikke, ser
+De; der er en god slump rare kroker i livet, og mit raad er at la den
+forbandede floken begrave sig selv."
+
+"De taler som om vi hadde det i vor magt," indvendte jeg.
+
+"Og det har vi," sa han.
+
+"End folkene vore?" spurte jeg. "De vet altfor meget, og hvem kan
+holde dem fra at snakke?"
+
+"Det kan en boardingmaster," svarte Nares. "De drikker sig fra vettet
+første kveld de er i land, og om morgenen krydser de med forskjellige
+skibe ut av den gyldne port. Kan jeg ikke holde dem fra at snakke! De
+behøver ihvertfald ikke at snakke før om seks maaneder, eller -- hvis
+vi er heldige, og der ligger en hvalfanger færdig -- om tre aar. Og
+til den tid er det en gammel historie."
+
+"Er det ikke det som heter shanghaiing?" spurte jeg. "Jeg trodde det
+hørte til i røverromaner."
+
+"Aa, røverromanerne er rigtige nok," svarte kapteinen, "bare paa det
+nær at hændelserne kommer tættere end i det virkelige liv."
+
+"Og vi kan altsaa holde denne historie for os selv," sa jeg.
+
+"Der er bare én person som kan sladre," sa kapteinen. "Skjønt jeg
+tror ikke hun har noget igjen at fortælle."
+
+"Hvem er _hun_?" spurte jeg.
+
+"Gamla der," svarte han og pekte paa vraket. "Der kunde jo komme
+nogen til denne gudsforlatte øen, han kunde danse ind i det vraket,
+hvor vi er blit gamle av at lete, og bukke sig og ta op netop den
+ting som fortæller hele hemmeligheten. De skurkene har ødelagt Dem og
+Pinkerton, de har gjort mig graa med sine rebuser, men allikevel, her
+er mange muligheter som jeg ikke bryr mig om at rote op i, og De maa
+la mig stelle med gamla paa min egen vis."
+
+"Værsaagod," sa jeg. "Men, kaptein, der er noget De har glemt."
+
+"Hvad er det?" spurte han.
+
+"En falsk kaptein Trent, en falsk Goddedaal, et helt falskt mandskap
+er reist hjem," sa jeg. "Hvis vi har ret, saa vil ingen av dem vise
+sig der. Og tror De at en saadan omstændighet vil gaa stille forbi?"
+
+"Sjømænd," sa kapteinen, "bare sjømænd! Reiste de sammen og til samme
+sted, saa var det noget andet, men en til Hull, en til Sverige,
+en til Clyden, en til Thames -- hvad er det? Ingenting nyt. Bare
+én sjømand væk -- drukken eller druknet -- den rette slut for en
+sjømand!" Der var en bitter klang i hans stemme.
+
+Vi reiste os. "Har De lyst til at bli her en stund?" sa kapteinen.
+"Jeg maa ombord, der er meget at gjøre, før vi gaar tilsjøs. Jeg skal
+sende baaten efter Dem ved spisetid."
+
+Jeg tok med glæde mot dette forslag. Som kapteinen hadde forstaat,
+trængte jeg ensomhet. Jeg tænkte paa Jim, paa Mamie, paa vor tapte
+formue og vore tapte haab, den mørke fremtid, og jeg sank saa dypt
+i tristhet at jeg knapt merket hvor jeg gik. Tilfældet førte mine
+skridt til en kant hvor der var litet fugl. Uten at bli forstyrret
+naadde jeg til det høieste punkt av øen, og her var det at en sidste
+opdagelse igjen vækket mig til bevissthet.
+
+Fra det flate sted hvor jeg stod, saa jeg ut over lagunen, revet og
+mot den runde horisont. Nær mig hadde jeg søsterøen, vraket, ~Norah
+Creina~ og ~Norahs~ baat, som allerede kom indover. For solen stod
+nu lavt og flammet over havet, og paa skonnerten steg der røk fra
+kabyssen.
+
+Derfor hadde jeg ikke tid til at undersøke min opdagelse nøiere,
+skjønt den var baade rørende og fantasivækkende. Det jeg saa, var de
+svarte kul efter et vrakbaal. Alle tegn tydet paa at det maatte ha
+flammet høit og brændt i flere dager, og jeg saa straks for mig et
+billede av en flok skibbrudne som uten hus i denne fortapte avkrok av
+verden holdt sit signalbaal brændende. I næste øieblik naadde mig et
+hallo fra baaten, jeg brøt mig frem gjennem krattet og fuglesværmene
+og sa for altid, haaber jeg, farvel til den øde ø.
+
+
+
+
+TIENDE KAPITEL.
+
+Honolulu.
+
+
+Den sidste nat paa Midway fik jeg litet søvn; om morgenen laa jeg
+længe og døset, og da jeg tilslut kom paa dæk, gik skonnerten for
+fulde seil gjennem indløpet og mot det aapne hav. Tæt ved siden
+rullet et vældig braat sig op langs revet med tordnende larm, og bak
+os laa vraket og spydde røk i morgenluften. Hvirvlerne drev allerede
+langt ned i læ, flammerne glitret allerede i kahytsskylightet, og
+de skræmte sjøfugl hadde spredt sig over hele lagunen. Eftersom vi
+fjernet os, stod flammerne fra ~Flying Scud~ høiere, og længe efter
+at vi hadde tapt Midway Island av syne, hang endnu røken i horisonten
+likesom fra en damper langt borte. Men snart var heller ikke røken
+at se, ~Norah Creina~ var igjen alene i den tomme verden av skyer
+og vand, og det første som brøt horisontens linje, var elleve dager
+efter de tørre fjeld paa Oahu.
+
+Siden har jeg ofte tænkt med glæde paa at vi slik ødela resterne av
+~Flying Scud~. Nu var vrakets hemmelighet bjerget.
+
+Først ved daggry kom vi nær øen. Vi holdt langs kysten, saa tæt inde
+som vi vaaget. Det var en frisk bris og skyfri himmel. Under farten
+saa vi hele tiden de nøkne fjeldsider og de forkrøblede kokospalmer
+paa den litt melankolske øgruppe.
+
+Vi krydset den dag frem og tilbake, og i mørket krøp vi forsigtig
+frem mot Pearl Locks, hvor jeg efter avtalen med Jim skulde møte
+smuglerne. Natten var heldigvis mørk og sjøen smul. Efter vore
+instruktioner viste vi ikke noget lys paa dæk, bare en rød lanterne
+hang fra hver av kranbjelkerne et par fot over vandet. Vi satte
+en utkik paa baugsprydet, en anden i tversalingerne, og alle mand
+flokket sig forut for at speide efter ven og fiende. Nu var det
+øieblik kommet da vi satte baade frihet og penger paa spil, og det
+for en sum som var saa liten for en mand i min fortvilede stilling,
+at jeg kunde ledd høit av bitterhet.
+
+En stund saa vi ikke andet end fjeldenes mørke omrids, de indfødte
+fiskeres fakler som glitret her og der utenfor stranden, og midt
+foran os byen Honolulus lysvrimmel. Om en stund viste en rød stjerne
+sig indenfor os, og den syntes at glide vuggende nærmere. Dette var
+det avtalte signal, og vi skyndte os at vise svarsignalet, vi sænket
+et hvitt lys fra skansen, slukket de to andre, og la skonnerten bi.
+Stjernen nærmet sig langsomt, lyden av aarer og av menneskestemmer
+kom til os over vandet, og saa blev vi praiet:
+
+"Er det herr Dodd?"
+
+"Ja," svarte jeg. "Er Jim Pinkerton der?"
+
+"Nei," svarte stemmen. "Men her er en av hans mænd, en som heter
+Speedy."
+
+"Det er mig, herr Dodd," tilføiet Speedy selv. "Jeg har breve til
+Dem."
+
+"Vel," svarte jeg. "Kom ombord og la mig se min post."
+
+Følgelig gled en hvalbaat op langs siden, og tre mænd entret ombord.
+Det var min gamle San Francisco ven Speedy, en liten vissen fyr som
+het Sharpe, og en svær, rødmusset mand som saa frygtelig forranglet
+ut, hans navn var Fowler.
+
+"Vi har slette nyheter til Dem, herr Dodd," sa Fowler. "Deres Firma
+er gaat fallit."
+
+"Allerede!" brøt jeg ut.
+
+"Tja, folk syntes heller det var et under at Pinkerton holdt det
+gaaende saa længe. Vraket var for meget for deres kredit. En stor
+forretning var det sikkert, men De hadde for litet kapital, og da
+saa striden begyndte, saa maatte De gaa. Pinkerton greide sig fint
+igjennem, syv procent til kreditorerne, litt kritik, men ingenting
+at ta sig nær av, aviserne tok lemfældig paa ham ogsaa -- Jim hadde
+vel sine forbindelser der. Det eneste gale er at hele denne ~Flying
+Scud~ historien kom i bladene med alt det andre; i Honolulu er de
+blit lysvaakne, og jo før vi faar opiumen ind og dollarerne ut, des
+bedre for os alle sammen."
+
+"De maa undskylde mig, mine herrer," sa jeg. "Min ven, kapteinen her,
+vil drikke et glas champagne med Dem, mens De venter; jeg maa læse
+mine breve først."
+
+De knurret litt, og unegtelig saa al venting farlig ut; men de var
+godmodige nok til at forstaa min uro og lot mig slippe op paa dæk. I
+lyset av en lanterne som jeg smuglet ind under rælingen, læste jeg
+saa de motfaldne, ulykkelige og fortvilede breve fra Jim Pinkerton.
+
+I det første brev var han endnu saa modig at han ønsket at slaas med
+Ægyptens pyramider. Og Mamie holdt likesom Moses og Aron hans armer
+op, naar han følte sig træt.
+
+Allerede i det andet brev er sammenbruddet kommet. En stakkars
+regning paa to hundrede dollars har sat en stopper for hans utstrakte
+operationer, og han er blit krævet til ansvar for opimot to hundrede
+og femti tusen. Men endnu er han fuld av arbeidslyst og viss paa at
+der ihvertfald blir et pent utbytte til kreditorerne.
+
+I det tredje brev er der ikke haab igjen. Aviserne har været grusomme
+mot ham, de har været umenneskelige. Mamie daanet da hun fik rede paa
+katastrofen.
+
+Og saa det sidste brev. Jim er syk og nedbrutt. Han har tat en post
+som kontorist, men er ute av stand til at regne tre tal sammen. Mamie
+er blit maskinskriverske. Det er forbi med ham som forretningsmand,
+han vil bare hvile ut. Ellers maa han dø av sorg og elendighet. "Hvis
+du finder noget paa vraket, saa stol paa Speedy, la ikke kreditorerne
+faa fat i det. Jeg hjalp dig da du hadde det ondt, hjælp nu du mig.
+Jeg vet at du nødig gjør dette som jeg foreslaar. Men husk at det
+gjælder liv og død for Jim Pinkerton."
+
+Desuten var der en lægeattest som lød mistrøstig nok.
+
+Disse sørgelige breve fra min ven, som før hadde været saa frisk
+og freidig, gjorde naturligvis et dypt indtryk paa mig. Da jeg var
+færdig med dem, stod jeg længe og stirret ind mot Honolulu, mens jeg
+grublet over hvad jeg kunde gjøre og ikke gjøre for Jim.
+
+Jeg tænkte længe frem og tilbake, og herrerne nede i kahytten fik
+tid til at prøve sin taalmodighet, før jeg kom til nogen beslutning.
+Det var galt nok at jeg hadde været villig til at bli opiumssmugler.
+Kunde jeg ogsaa bli bedrager? Nei, saa langt kunde jeg ikke gaa, selv
+for min syke vens skyld. Da vilde jeg heller finde mig en stilling
+og med min løn hjælpe ham til den ferie han trængte saa haardt. Men
+nu var ogsaa smuglingen unyttig; hvorfor skulde jeg indlate mig paa
+den risiko bare for at gavne vore kreditorer? Jeg gik altsaa ned i
+kahytten for at gi herrerne den besked at de hadde umaket sig ombord
+uten nytte. Jeg hadde ikke noget opium til dem.
+
+Men da jeg kom ned og saa de utaalmodige ansigter og regnet ut
+hvor længe de hadde ventet, saa var jeg ikke mand for at la dem
+gaa skuffet iland. Jeg følte mig langt fra ædel da jeg trods min
+beslutning indlot mig med smuglerne, men jeg fik ihvertfald en
+fornøielig time. Fowler og Sharpe var begge umaadelig gløgge; til at
+begynde med gjorde de mig den ære at tillægge mig sine egne udyder,
+og før de var færdige, saa de paa mig næsten med ærefrygt. Denne
+ophøiede stilling vandt jeg ved likefrem at fortælle sandheten og
+ved oprigtig at vise min likegyldighet for utfaldet. Uten at tænke
+paa det var jeg en stor diplomat. Da jeg for eksempel nævnte at jeg
+bare hadde to hundrede og firti pund opium, saa vekslet smuglerne
+megetsigende blikke som betydde: "Det er nok en farlig kar at ha med
+at gjøre!" Men da jeg skjødesløst foreslog fem og tredive dollars
+pundet -- som en forbedring av deres tilbud om tyve -- og sluttet med
+disse ord: "Hele saken interesserer mig forresten ikke. Vil De ikke
+ha det for den pris, saa la være, og fyld glassene" -- da hadde jeg
+den usigelige glæde at se Sharpe nugge advarende bort i Fowler, og at
+se Fowler kvæle det gemytlige tak som allerede stod paa hans læber,
+og istedet stamme: "Nei, ikke mere vin, tak, herr Dodd!" Og dette
+var ikke alt, men da handelen var sluttet med tredive dollars pundet
+-- en fin liten forretning for mine kreditorer -- og vore venner
+rodde sin vei i hvalbaaten, saa viste det sig at de undervurderte
+lydens forplantning i stille vand, og jeg fik ogsaa den glæde at høre
+følgende vidnesbyrd:
+
+"Det er en fulas, den Dodd," sa Sharpe.
+
+Og Fowler svarte i bas: "Fanden om jeg skjønner meningen hans."
+
+Saa blev vi igjen alene paa ~Norah Creina~, og hele den nat laa jeg
+og tænkte paa vor ruin, paa min syke ven i San Francisco, paa den
+mørke fremtid.
+
+Utpaa morgenen sprang der op en frisk bris, som bar os triumferende
+gjennem det vanskelige indløp til den lille havn. Jeg husker at jeg
+la merke til et hornet udyr av et moderne krigsskib paa havnen, men
+jeg var saa dypt nede i melankoli, at jeg ikke saa nærmere paa det.
+
+Jeg hadde ogsaa knap tid. De herrer Sharpe og Fowler var kvelden før
+blit overtydet om at jeg var en løgner av første rang; denne venlige
+tro førte dem ombord ved første leilighet for at tilby mig hjælp og
+gjestfrihet. Jeg hadde forretninger at ordne, jeg trængte baade hjælp
+og fornøielser, jeg likte Fowler uten at vite hvorfor, og kortsagt,
+jeg lot dem gjøre med mig som de vilde. Da ingen kreditor blandet
+sig ind, brukte jeg i fred den første halvpart av dagen til sammen
+med Sharpe at undersøke te- og silkemarkedet, spiste lunch med ham,
+og blev ved firetiden overgit i Fowlers hænder. Denne herre eiet en
+bungalow ute ved Waikikistranden. I selskap med endel ungdom fra
+Honolulu tok jeg et sjøbad, en række cocktails, en middag, og utover
+natten poker og forskjellige slags spirituosa. At sitte til den lyse
+morgen og tape sine penger til blek, beruset ungdom er en fornøielse
+som efter min mening blir overvurdert. Men i min sindsstemning den
+nat var det mig en sand glæde at gjøre ende baade paa mine -- eller
+mine kreditorers -- penger og paa Fowlers champagne. Om morgenen
+vaaknet jeg med mild hodepine, og i et gunstig øieblik listet jeg mig
+uten skrupler bort fra det støiende hus.
+
+Det var søndag, saa jeg behøvde ikke at tænke paa forretninger. Jeg
+vendte mig mot stranden. En stund gik min vei mellem tykninger av
+grønne tornetrær med nogen hus her og der. Jeg gik og fornøiet mig
+over billeder fra de indfødtes liv: nøkne barn og svin om hverandre,
+en ung fyr som sov under et træ, en gammel herremand med briller som
+sat og stavet i sin hawaijske bibel, det litt forstyrrende skue av en
+dame som badet i en kilde, og glimtet av overdaadig farvede klær i
+den dype skygge av husene. Saa fandt jeg en vei langs selve stranden;
+paa den ene side hadde jeg den glitrende, brølende brænding og bugten
+som skinte av mange seil, paa den andre steile, tørre fjeld som steg
+op mot krateret og den blaa himmel.
+
+Jeg kom rundt en sving av stranden, og saa med ett signalstationen,
+som laa paa den ytterste kant av et stup mot havet, utsat for
+passatvindens hele kraft. Vindens og brændingens støi overdøvet mine
+skridt, saa jeg kom ind uten at bli hørt.
+
+Det var to mennesker som jeg paa den maate overrasket, utkiksmanden
+med grissent skjeg, hvasse sjømandsøine og med et tydelig præg av
+ensomt liv over sig, den andre en gjest, en gammelagtig, prækende
+fyr i de britiske orlogsmatrosers praktiske tropedragt; han sat
+paa bordet og røkte. Man bad mig elskværdig komme ind, og snart
+sat jeg og fornøiet mig over sjømandens snak. Han holdt paa med at
+sammenligne engelske og amerikanske sjøfolk, og han var alt ialt
+glad for at han ikke var amerikaner, sa han. Det gjorde jo ikke mig
+noget, og jeg tror endog at jeg glemte at forsvare mig, for mit blik
+hadde forvildet sig til hans hat, og paa baandet læste jeg "H. M. S.
+Tempest".
+
+"Det var vist Deres skib som fandt mandskapet paa ~Flying Scud~?" sa
+jeg.
+
+"Det var det," sa han. "Og et svineheld var det for de guttene. Et
+fordømt utrivelig sted, den Midway Island!"
+
+"Jeg kommer netop derfra," sa jeg. "Det var mig som kjøpte vraket."
+
+"Det er Dem med den hvite skonnert?" sa han.
+
+Jeg svarte ja. "Og naturligvis," fortsatte jeg, "er jeg noksaa optat
+av hele historien, saa jeg skulde ønske De vilde fortælle mig noget
+om de mænd som blev reddet."
+
+"Det gik slik til," sa han. "Vi hadde ordre til at gaa indom Midway
+for at se efter skibbrudne, og vi hadde løpet distancen omtrent ut
+dagen før. Vi gik for halv fart hele natten og mente at være fremme
+ved middagstid, for gamle Tooths -- omforladelse, kapteinen -- likte
+ikke det stedet om natten. Naa, der er en ekkel strøm rundt Midway;
+det vet De som har været der, og den maa ha sat os nedover. Ved seks
+slag, da vi skulde været mange mil borte, saa var det en som saa et
+seil, og hei og hallo, det var masterne paa en fuldrigget brig! Det
+varte ikke længe før vi saa at den stod paa grund og hadde flagget
+flyvende med unionen ned. Det brøt stygt over revet, og vi la os godt
+utenfor og sendte en baat ind. Jeg gik ikke med, stod bare og saa
+paa, men det later til at de allesammen var saa medtat at de ikke
+visste om de stod paa hodet eller paa benene. En av dem holdt paa
+med at tute og med at vri hænderne sine. Trent kom først, han hadde
+en blodig klut om haanden. Jeg var saa nær ham som jeg nu er Dem, og
+det skjønte jeg at der var ikke fillen igjen av ham -- pusten hans
+skranglet i lungerne da han kom ned leideren. Og efter Trent kom
+styrmanden."
+
+"Goddedaal!" utbrøt jeg.
+
+"Det kaldte han sig ja, men ikke var det hans rigtige navn. Han var
+en gentleman som hadde gaat paa maskerade. En av officererne vore
+kjendte ham hjemmefra, han gaar bort til ham og strækker haanden
+frem, og saa sier han: 'Hallo, Norrie, gamle ven!' sier han. Den
+andre kom kjæk og stram -- slik viser blodet sig. Men ikke før hørte
+han navnet sit, saa blev han saa hvit som dommedagen, han glor paa
+Sebright som om han var et spøkelse, og saa rullet han rent overende.
+'Bær ham ned i min lugar,' sier Sebright. 'Det er stakkars Norrie
+Carthew,' sier han."
+
+"Og hvordan -- hvordan var denne Carthew?" gispet jeg.
+
+"Stuerten i officersmessen fortalte han hørte til en av de bedste
+familier i England. Han kunde været baronet."
+
+"Men at se til?" rettet jeg ham.
+
+"Omtrent som De eller jeg," var det umedgjørlige svar. "Ikke større
+at se til. Jeg visste ikke han var en gentleman, men jeg har jo ikke
+set ham pudset op."
+
+"Hvorledes det!" ropte jeg. "Aa ja, nu husker jeg; han var jo syk
+hele veien til Frisco, ikke sandt?"
+
+"Syk eller nedfor eller noget saant. Jeg tror nu han ikke hadde lyst
+til at vise sig. Han holdt sig nede, og stuerten, som bar maten ind
+til ham, fortalte at han spiste omtrent ingenting. I San Francisco
+blev han hentet i land om natten. Men nu skal De høre. Hans bror var
+nok død, han som hadde godset. Denne hadde turet, saa han tilslut la
+sig rent ut med forældrene. Ingen visste hvor han var drat hen. Og
+her gik han og slet paa en handelsbrig, forliste paa Midway, og hadde
+ikke andet for sig end en lang reise i aapen baat. Han kommer ombord
+paa vort skib, og ved gud saa er han en stor godseier og kan sitte i
+parlamentet imorgen om han vil! Det er bare naturlig at han holdt sig
+gjemt, det vilde baade De og jeg gjort i hans sted."
+
+"Kanske," sa jeg. "Men de andre saa De vel mere av?"
+
+"Javist," sier han, "og ikke var der noget ondt i dem. Der var en
+Hardy, en australier. Der var ingenting sludder med Hardy. Han hadde
+eiet mange penger, og han var nu fant, og han tok det som det var.
+Han hadde hjertet paa rette sted, og god skolegang hadde han faat,
+han kunde baade fransk og latin som en indfødt."
+
+"Fortalte de meget om vraket?" spurte jeg.
+
+"Der var ikke stort at si," svarte han.
+
+"Er herr Sebright ombord?"
+
+"Han er iland idag," svarte matrosen. "Jeg bar en kuffert op til
+hotellet for ham."
+
+Jeg maatte tænke over alt dette som jeg ved et saa pudsig tilfælde
+hadde faat vite. Jeg sa derfor farvel og gik indover. Det hvirvlet
+i hodet paa mig. Nu syntes jeg at jeg stod paa terskelen til hele
+mysteriet. Jeg kjendte Dicksons virkelige navn -- det var Carthew;
+og jeg visste hvor de penger kom fra som vi hadde kjæmpet mot
+paa auktionen -- de var en del av Carthews arv. I mit galleri av
+illustrationer til vrakets historie hang der nu et nyt billede,
+kanske det mest dramatiske av alle. Det viste mig dækket paa et
+krigsskib i hin fjerne del av det vældige hav, officerer og matroser
+stod som nysgjerrige tilskuere, og en mand av fornem slegt, en mand
+som under falskt navn hadde seilet paa en handelsbrig, og nu var
+reddet fra den yderste fare, faldt om som en okse ved den blotte lyd
+av sit eget navn. Jeg tænkte paa min egen oplevelse i telefonen.
+Denne Dickson, Goddedaal, Carthew maatte ha en meget følsom -- eller
+en meget betynget samvittighet. Saa husket jeg det fotografi jeg
+hadde fundet paa ~Flying Scud~. Netop en saadan mand kunde være
+istand til saadanne svakheter og kriser. Kanske stod denne Goddedaal
+(eller Carthew) bak hele mysteriet.
+
+Én ting var selvsagt; jeg maatte tale med Sebright og doktoren. Jeg
+gik tilbake og sa farvel til herr Fowler, gav mig paa vei til byen
+og tilbragte resten av den dag med at slænge rundt paa hotellets
+kjølige verandaer. Først ved nitiden om kvelden blev min taalmodighet
+belønnet.
+
+"Der er den herre De har spurt efter," sa kelneren.
+
+Jeg saa en mand som bevæget sig overordentlig slapt og bar en
+spaserstok med elegant møie.
+
+"Jeg tror at jeg har den fornøielse at tale med løitnant Sebright,"
+sa jeg.
+
+"Æh, ja," svarte helten, "men æh, jeg kjender Dem ikke, hvad?"
+
+"Det var min hensigt at gjøre Deres bekjendtskap," sa jeg meget
+rolig; for uforskammethet kan jeg betale med samme mynt -- kanske
+min eneste krigerske dyd. "Jeg er tilfældigvis i den stilling at jeg
+kan gjøre en av Deres venner en tjeneste eller ihvertfald gi ham en
+kjærkommen underretning."
+
+Det sidste var en tribut til min samvittighet. Jeg kunde ikke
+indbilde mig selv at jeg hadde evne eller lyst til at gjøre herr
+Carthew nogen tjeneste, men jeg følte mig viss paa at det vilde glæde
+ham at høre at ~Flying Scud~ var brændt.
+
+"Jeg vet ikke -- jeg -- jeg -- forstaar Dem ikke," stammet mit offer.
+"Jeg har ingen venner i Honolulu, hvad?"
+
+"Den ven jeg mener, er en engelskmand," svarte jeg. "Det er herr
+Carthew, som De tok op paa Midway. Mit firma kjøpte vraket, jeg
+kommer netop tilbake efter at ha brutt det op, og der er noget som
+jeg nødvendigvis maa underrette herr Carthew om. Jeg maa derfor be
+Dem om hans adresse."
+
+Man vil se hvor hurtig jeg hadde opgit alt haab om at interessere
+den engelske bjørn. Han for sin part stod som paa glør, han skalv av
+rædsel for at bli hængende i et tvilsomt bekjendtskap; jeg saa det,
+og anslog ham til at være et sky, sløvt, forfængelig, uelskværdig dyr
+uten tilsvarende evne til at verge sig -- omtrent som en snegl som
+har mistet sit hus, og jeg sluttet at han var villig til hvadsomhelst
+for at slippe bort. Og ganske rigtig, et øieblik efter var han
+flygtet og hadde efterlatt et ark papir med denne paaskrift:
+
+                          ~Norris Carthew,
+                            Stallbridge-le-Carthew,
+                                        Dorset.~
+
+Senere hadde jeg den fornøielse at møte min motstander da han skulde
+ned til sit skib, han gjorde mig den ære saavidt at kjende mig igjen,
+og hans hilsen var saa motbydelig tør at jeg ikke fik overtalt mig
+selv til at se den eller svare paa den.
+
+Men kan tænke sig hvor forundret jeg blev, da jeg en halv time efter
+fik indbydelse fra ~Tempest~.
+
+"Dear Sir," lød det, "vi interesserer os naturligvis alle for ~Flying
+Scuds~ vrak, og da jeg nævnte at jeg hadde hat den fornøielse at
+gjøre Deres bekjendtskap, blev der uttrykt et almindelig ønske om at
+De vilde komme og spise middag ombord. Det vil være os alle en stor
+glæde" osv. osv., og billetten sluttet med en forsikring om at "J.
+Lascelles Sebright" var min ærbødige.
+
+"Nei, herr Lascelles Sebright," tænkte jeg, "det er De ikke. De har
+nævnt Deres eventyr, min ven, De har faat en liten tilrettevisning;
+denne billet er blit diktert, og jeg blir indbudt (trods Deres
+melankolske protest) ikke for at tale om ~Flying Scud~, men for at
+la mig utspeide av nogen som har interesse for Carthew -- jeg vedder
+det er doktoren. Og alt dette kommer av at De gav mig adressen."
+Jeg svarte straks ja og tak, og til den fastsatte tid førte ~Norah
+Creinas~ baat mig under ~Tempests~ kanoner.
+
+I motsætning til Sebright selv viste hans officerskamerater en
+gutagtig interesse for min tur. Der blev talt meget om ~Flying Scud~,
+hvorledes den var forlist, hvorledes jeg hadde fundet den, og om
+veiret, ankerpladsen og strømmen rundt Midway Island. Carthew blev
+flere ganger nævnt uten forlegenhet. Naar de fortalte mig litet om
+manden, saa var det fordi de ikke hadde meget at fortælle. Hans
+merkelige tilsynekomst hadde interessert dem, og de syntes synd
+i ham fordi han var saa længe syk. Jeg fik slet ikke det indtryk
+at officererne prøvde at undgaa dette emne; det var klart at de
+simpelthen ikke hadde noget at skjule.
+
+Alt saa naturlig ut; det var bare doktoren som jeg ikke var saa
+sikker paa. Det var en høi, kantet, likefrem mand paa den gale side
+av de femti, allerede graa. Han hadde en hvileløs mund og buskede
+øienbryn, talte sjelden, men da muntert, og hans store, tause latter
+var smittende. Hvis Carthew hadde foregit sygdom -- og alt syntes at
+peke i den retning -- saa var her den mand som visste alt -- eller
+ihvertfald meget. Hans sterke, faste ansigt fortalte om en mand som
+ikke vilde handle i uvidenhet og ikke lot sig føre bak lyset. Dette
+ansigt rummet heller ikke bløt medynk overfor forbryderen. Kortsagt,
+han passet meget slet til den rolle jeg hadde git ham i mine teorier,
+og forundring og nysgjerrighet kjæmpet i mit sind.
+
+Efter en pludselig impuls foregav jeg at være uvel og bad doktoren om
+at faa tale med ham.
+
+"Der er ingenting i veien med mig, dr. Urquart," sa jeg da vi var
+blit alene.
+
+Han saa fast paa mig med sine graa øine, men han sa ingenting, bare
+mumlet for sig selv og trak paa munden.
+
+"Jeg ønsker at tale med Dem om ~Flying Scud~ og Carthew," fortsatte
+jeg. "De maa ha ventet det. Jeg er viss paa De vet alt, og De
+forstaar jeg vet meget. Hvorledes skal vi stille os til hverandre, og
+hvorledes skal jeg forholde mig overfor Carthew?"
+
+"Jeg forstaar Dem ikke helt," svarte han efter en pause, tidde saa
+litt igjen, "det er aanden jeg hentyder til, herr Dodd."
+
+"Aanden i mine spørsmaal?" spurte jeg.
+
+Han nikket.
+
+"Jeg tror vi endnu misforstaar hverandre," sa jeg. "Det er netop
+aanden som jeg spør om. Jeg har kjøpt ~Flying Scud~ for en ruinerende
+sum, det var Carthew som gjennem en agent bød mig op, og som følge
+derav er jeg bankerot. Men selv om jeg ikke har fundet nogen formue
+paa vraket, saa har jeg fundet umiskjendelige vidnesbyrd om uærlig
+færd. Husk min stilling, jeg er blit ruinert gjennem denne mand som
+jeg aldrig har set, jeg kunde med rette ønske hevn eller erstatning,
+og De vil vel indrømme at jeg har midler til at tiltvinge mig begge
+dele."
+
+Han gjorde ikke tegn til at svare paa denne utfordring.
+
+"Kan De da ikke forstaa," fortsatte jeg, "i hvilken aand jeg kommer
+til en mand som ganske vist er inde i hemmeligheten, og spør ham
+ærlig og likefrem: Hvorledes skal jeg forholde mig overfor Carthew?"
+
+"Jeg maa be Dem tale tydeligere," sa han.
+
+"De hjælper mig ikke meget," svarte jeg. "Men prøv om De kan forstaa
+mig. Min samvittighet er ikke saa svært fin, men jeg har dog
+samvittighet. Carthew kan jeg faa tak paa, og jeg har paa ingen maate
+lyst til at opgi en fordel, jeg er meget nysgjerrig efter at faa
+vite alt. Men paa den anden side ynder jeg ikke forfølgelser; De maa
+tro at jeg ikke er den mand som vil gjøre galt værre eller velte nye
+byrder paa den ulykkelige."
+
+"Ja, jeg tror jeg forstaar Dem," sa han. "Sæt at jeg gir Dem mit ord
+paa at hvad der saa er hændt, saa var der undskyldninger -- sterke
+undskyldninger, ja meget sterke?"
+
+"Det vilde ha stor vegt for mig, doktor," svarte jeg.
+
+"Jeg kan gaa videre," svarte han. "Sæt at jeg eller De hadde været
+der. Efterat en viss begivenhet hadde fundet sted, saa er det et
+stort spørsmaal hvad vi selv vilde gjort -- det er endog et spørsmaal
+hvad vi kunde ha gjort. Eller ta mig. Jeg skal være aapen mot Dem og
+tilstaa at jeg kjender sammenhængen. De har kunnet gjette Dem til
+hvorledes jeg med min kundskap har handlet. Efter min handlemaate maa
+De prøve at dømme om selve arten av den kundskap som jeg hverken har
+lyst eller ret til at dele med Dem."
+
+Jeg kan ikke gjengi den stride overbevisning og den sikre
+dommerfasthet i dr. Urquarts tale. For den som ikke hørte ham, kan
+det ta sig ut som han fodret mig med gaader, men jeg som hørte,
+syntes at jeg hadde faat en lære og en kompliment.
+
+"Jeg takker Dem," sa jeg, "jeg indser at De har sagt saa meget som
+De kan, mere end jeg hadde ret til at vente. Jeg opfatter det som et
+bevis paa tillid, og jeg skal gjøre mig fortjent til den."
+
+Jeg har aldrig siden møtt dr. Urquart; men han præget sig saa dypt i
+mit minde at jeg synes jeg endnu ser ham. Og jeg hadde sandelig grund
+til at huske manden, om saa bare for det han hadde fortalt mig nu.
+Det var vanskelig at lage en teori som stemte med det jeg visste om
+~Flying Scud~, men en teori, hvor helten kunde fortjene agtelse eller
+ihvertfald medynk fra en mand som dr. Urquart, var det mig aldeles
+umulig at sætte sammen. Her sluttet da mine opdagelser. Jeg fik ikke
+vite mere før jeg fik vite alt.
+
+
+
+
+ELLEVTE KAPITEL.
+
+Krydsforhør og vrange svar.
+
+
+Jeg har sagt meget ondt om San Francisco, men byen hevnet sig ædelt
+da jeg kom tilbake. Aldrig har den hat en festligere maske; solen
+skinte, luften var frisk og gylden, alle mennesker hadde blomster i
+knaphullet og smil i ansigtet.
+
+Mit maal var en styg og forfalden bygning i en sidegate. "Franklin
+H. Dodge. Damptrykkeri" stod der paa façaden. I et støvet indelukke
+paa kontoret sat Jim alene foran et bord. Han var sørgelig forandret,
+han saa baade syk og lurvet ut. Før hadde han styrtet sig over dagens
+arbeide som en hest over havren, og nu sat han her og stirret sløvt
+paa et regnskap, tygget paa sin pen og sukket tungt. Han var saa
+fordypet i pinefulde tanker at han hverken hørte eller saa mig.
+
+"Jim!" sa jeg tilslut.
+
+"Loudon!" gispet han, hoppet op fra stolen og stod og skalv.
+
+I næste øieblik var jeg over skranken, og vi gav hverandre haanden.
+
+"Stakkars gamle ven!" utbrøt jeg.
+
+"Gudskelov at du er hjemme igjen!" hikstet han og klappet mig paa
+skulderen.
+
+"Jeg har ikke gode nyheter, Jim," sa jeg.
+
+"Du er kommet -- det er den gode nyhet jeg trænger," svarte han. "Aa
+som jeg har længtet efter dig, Loudon!"
+
+"Jeg kunde ikke gjøre det du skrev om," sa jeg lavt. "Kreditorerne
+har faat altsammen. Jeg kunde ikke gjøre det."
+
+"Hysj!" svarte Jim. "Jeg var gal da jeg skrev. Jeg kunde aldrig set
+Mamie i ansigtet hvis vi hadde gjort det. Aa Loudon, du vet ingenting
+om livet før du kjender en saadan kvindes hjertensgodhet. Det er en
+aabenbaring."
+
+"Det var det jeg haabet at høre, Jim," sa jeg.
+
+"Og ~Flying Scud~ var altsaa svindel. Jeg forstod ikke rigtig dit
+brev, men det fandt jeg ut."
+
+"Svindel er et mildt uttryk," sa jeg. "Kreditorerne vil aldrig tro at
+vi har været saa dumme. Og det minder mig om," sa jeg for at slippe
+bort fra det emne, "hvorledes gik det med fallitten?"
+
+"Du kan være glad du var borte," svarte Jim og rystet paa hodet.
+"Du kan være glad du ikke saa aviserne. ~Occidental~ kaldte mig en
+femterangs dumme-petter med vand i hodet. Og de andre, huf, Loudon.
+Det var stygt mot en nygift mand. Men jeg strammet mig op med ~Flying
+Scud~. Hvad fik du ialt ut av den? Jeg skjønner ikke rigtig den
+historien."
+
+"Dævelen om du gjør!" tænkte jeg for mig selv og sa høit: "Vi hadde
+ikke held nogen av os. Jeg fik ikke mere end til at dække de løpende
+utgifter, og du røk overende straks. Hvorledes kom vi til at gaa saa
+snart?"
+
+"Aa, det skal vi snakke om siden," sa Jim og kastet sig. "Nu maa jeg
+ta fat paa bøkerne igjen. Du gjorde bedst i at gaa hjem til Mamie.
+Hun venter dig utaalmodig. Hun betragter dig som en bror, Loudon."
+
+Enhver plan var velkommen, bare den lot mig utsætte min fortælling.
+Jeg skyndte mig til Bush Street. Jeg fandt Mamie ved skrivemaskinen.
+Paa den nydeligste maate rakte hun mig begge hænder, rullet frem en
+stol til mig og bød mig en æske av mine yndlingscigaretter.
+
+Jeg tror nok at hun altid hadde ment at ta elskværdig mot mig, men
+den store hjertelighet som jeg fandt, fløt fra en uventet kilde.
+Kaptein Nares hadde med en venlighet som jeg aldrig kan glemme ham,
+stjaalet en time fra sine forretninger, gjort en visit hos Mamie og
+skildret mit arbeide med vraket. Det sa ikke Mamie noget om, hun fik
+mig til at fortælle mine eventyr selv.
+
+"Aa, kaptein Nares var bedre!" sa hun saa. "Av Dem har jeg bare
+faat vite at De er likesaa beskeden som kjæk. Aa, det nytter ikke
+om De negter. Da jeg hørte hvorledes De hadde slitt hele dagen som
+en almindelig arbeider, med blødende hænder og brukne negler -- og
+hvorledes De bad kapteinen bare gaa paa i stormen, dengang han selv
+var ræd -- og om det frygtelige mytteri" -- (Nares hadde ikke spart
+paa farverne) -- "og hvorledes De strævet slik for vor skyld, saa
+følte jeg at vi aldrig kunde fuldtakke Dem."
+
+"Mamie," sa jeg, "tal ikke om tak; det ordet er ikke paa sin plads
+mellem venner. Jim og jeg har været rike sammen, nu skal vi være
+fattige sammen. Det første jeg har at gjøre, er at finde en stilling,
+saa jeg kan sende Dem og Jim ut paa landet for at ta en god lang
+ferie -- det trænger Jim."
+
+"Jim kan ikke ta Deres penger."
+
+"Det blir han nødt til," ropte jeg. "Tok ikke jeg hans?"
+
+Litt efter kom Jim selv, og straks slog han ind paa det forbandede
+emne. "Nu, Loudon," sa han, "har vi aftenen for os. Ta saa fat paa
+historien."
+
+"Men først," sa jeg og talte bare med læberne, mens mine tanker for
+tusende gang strævet med at arrangere historien paa bedste maate,
+"vil jeg gjerne faa vite noget om fallitten."
+
+"Aa, la os være fri for den nu!" brøt Jim ut. "Vi betalte syv
+procent, og et under var det at vi klarte det saapas. Bobestyreren
+--" (her fik han en kvælning og brøt av). "Kom saa med vraket. Jeg
+skjønner ikke rigtig sammenhængen; for mig ser det ut som der ligger
+noget under."
+
+"Ihvertfald var der ingenting _i_ det," sa jeg og lo tvungent.
+
+"Det ønsker jeg at dømme om," svarte Jim.
+
+"Det er merkelig saa litet lyst du har til at snakke om fallitten,"
+sa jeg -- utilgivelig dumt for en mand i min stilling.
+
+"Og jeg synes du har merkelig litet lyst til at komme ind paa
+vraket," sa Jim.
+
+Nu kunde jeg ikke længer vike unda, og jeg kastet mig med tilgjort
+munterhet ut i min historie. Jeg fortalte den med fart og liv,
+skildret øen og vraket, gjengav folkenes væsen og tale, holdt
+spændingen vedlike -- -- -- nei, jeg strammet den altfor sterkt;
+da jeg stanset -- jeg kan ikke si sluttet hvor der ikke var nogen
+slutning -- da saa Jim og Mamie forbauset paa mig.
+
+"Og saa?" sa Jim.
+
+"Det er alt," sa jeg.
+
+"Men hvorledes forklarer du det," sa han.
+
+"Jeg kan ikke forklare det," sa jeg.
+
+Mamie virret ulykkespaaende med hodet.
+
+"Men ved den store Cæsars aand, pengene blev jo budt!" skrek Jim.
+"Dette er tøv og sludder, Loudon. Jeg tror gjerne at du og Nares
+gjorde deres bedste, men saa er dere blit narret. Jeg sier at opiumen
+er i skibet den dag idag, og jeg sier at jeg skal faa tak i den."
+
+"Der er ikke andet end gammelt træ og jern i skibet, har jeg sagt!"
+svarte jeg.
+
+"Du skal faa se!" sa Jim. "Næste gang reiser jeg selv, og jeg tar
+Mamie med. Longhurst vil ikke negte mig en skonnert. Bare vent til
+jeg faar lett gjennem vraket."
+
+"Men det kan du ikke!" ropte jeg. "Vraket er brændt."
+
+"Brændt!" brøt Mamie ut og reiste litt paa sig.
+
+Der kom en lang pause.
+
+"Undskyld, Loudon," begyndte Jim tilslut, "men hvorfor i hete noksagt
+brændte du det?"
+
+"Det var et indfald av Nares," sa jeg.
+
+"Dette er virkelig yderst merkelig," indskjøt Mamie.
+
+"Ja, jeg maa si at det var uventet at høre," tilføiet Jim. "Hvad
+mente Nares at vinde ved at brænde det?"
+
+"Det betydde jo ingenting; vi hadde fundet alt som var at finde," sa
+jeg.
+
+"Saa De er sikker paa det?" spurte Mamie.
+
+"Vi _var_ sikre!" utbrøt jeg. "Vi hadde gravet os gjennem hele
+skibet."
+
+"Ja, jeg begynder at tro at De var sikre," svarte hun med
+betydningsfuldt eftertryk.
+
+Jim kastet sig hastig imellem. "Jeg skjønner ikke, Loudon, at du
+lægger saa liten vegt paa alle de underligheter som der er med dette
+vraket."
+
+"Aa pyt, hvorfor holde paa med dette længer?" ropte Mamie og reiste
+sig med et sæt. "Herr Dodd fortæller os hverken hvad han tænker eller
+hvad han vet."
+
+"Mamie!" sa Jim.
+
+"Aa, du behøver ikke være saa bekymret for hans følelser, James; han
+bekymrer sig ikke om dine. Og dette er heller ikke første gang han
+har været hemmelighetsfuld. Har du glemt at han kjendte adressen, og
+ikke fortalte dig den før manden var sluppet bort?"
+
+Jim vendte sig bønlig mot mig -- nu stod vi alle. "Loudon," sa han,
+"det er sandt, det er til at bli forstyrret av. For guds skyld, du
+maa opklare det for os."
+
+"Ja, Jim," sa jeg, "der er mere end det jeg har fortalt, og jeg
+skulde ikke prøvet at holde det skjult for dig. Jeg skulde sagt
+straks at jeg har forpligtet mig til at tie. Du maa stole paa mig.
+Det jeg ikke har fortalt -- og forresten er det litet jeg vet selv
+-- det vedkommer ikke os, det kan hverken gjøre os fattigere eller
+rikere, og jeg har git mit æresord paa at tie. Du maa stole paa mig
+og prøve at tilgi mig."
+
+"Kanske er jeg svært dum, herr Dodd," tok Mamie fat med skræmmende
+blidhet, "men jeg trodde at De foretok denne reise som repræsentant
+for min mand og med hans penger. Nu sier De at De har forpligtet Dem,
+men jeg trodde at De først og fremst hadde pligter overfor James.
+De sier at det ikke vedkommer os, men vi er fattige, og min mand er
+syk, og det vedkommer os svært meget at faa vite hvorledes vi har
+tapt vore penger, og hvorfor vor repræsentant kommer tilbake med
+ingenting. De ber os stole paa Dem, og vi spør os selv om vi ikke har
+stolt altfor meget paa Dem."
+
+"Jim kjender mig," sa jeg.
+
+"Ja, De tror De kan gjøre med James hvad De vil. Men desværre var det
+nok en uheldig dag for Dem da vi blev gift, for jeg er ikke blind.
+Mandskapet forsvinder, skibet blir solgt for en stor sum penger, De
+kjender den mands adresse og sier den ikke, De finder ikke det De
+skulde finde, og allikevel brænder De skibet. Og da vi saa ber Dem
+om forklaring, saa har De forpligtet Dem til at tie. Men det har
+ikke jeg forpligtet mig til, jeg vil ikke staa taus og se paa at min
+stakkars mand blir bedraget av sin naadige ven. Jeg skal gi Dem hele
+sandheten. Herr Dodd, De er blit kjøpt og solgt."
+
+"Mamie," ropte Jim, "ikke mere av dette! Det er bare mig du saarer.
+Hadde ikke Loudon været, saa kunde jeg ikke set dig i ansigtet. Han
+har reddet min ærlighet."
+
+"Aa du," sa hun, "du er en godhjertet nar, og det elsker jeg dig
+for. Men jeg er en klarhodet kvinde, og jeg kan se at denne mand er
+en hykler. Kom han ikke her idag og paastod at han vilde ta en post
+og dele sin surt fortjente løn med dig til du var frisk igjen! Det
+vilde han. Aa, jeg kan bli rasende. Hans løn! En del av hans løn! Det
+vilde været din usle del av ~Flying Scud~. Men vi trænger ikke Deres
+barmhjertighet. Jeg kan gudskelov arbeide for min mand! De kan gaa
+med Deres penger. For De er rik, De tør ikke negte det, De tør ikke
+se mig i ansigtet og prøve at negte det, De er rik -- rik med vore
+penger -- min mands penger --"
+
+Himmelen maa vite til hvilken høide hun vilde løftet sig, slik som
+hun blev hvirvlet med av sine egne ord. Jeg vinket et farvel til Jim
+og flygtet fra den ulike kamp, hjertesyk og fortvilet.
+
+Jeg var ikke naadd langt ned i gaten, da jeg hørte nogen komme
+springende efter mig. Det var Jim. Han var fulgt efter for at gi mig
+et brev som længe hadde ventet paa min hjemkomst.
+
+Jeg tok det som i drømme. "Dette var en forbandet historie," sa jeg.
+
+"Tænk ikke haardt om Mamie," bad han. "Hun er slik, det er altsammen
+bare høistemt trofasthet. Og naturligvis vet jeg at der ikke er noget
+galt. Men du ser, Loudon, du var ikke rigtig likefrem. Enhver kunde
+ha -- jeg mener -- jeg mener --"
+
+"Ikke bry dig om det, stakkars Jim. Hun er en kjæk liten en og en
+trofast kone, og jeg syntes hun var pragtfuld."
+
+"Det maa bli godt igjen," sa han.
+
+"Det kan det aldrig," sa jeg og sukket, "og prøv bare ikke at rette
+paa det. Du skal ikke nævne mig uten med en ed. Og gaa nu hjem til
+hende. Farvel, du min bedste ven. Farvel, og gud velsigne dig. Vi
+møtes aldrig mere."
+
+"Aa Loudon, at vi skulde opleve at si saadant til hverandre!" brøt
+han ut.
+
+I en underlig sorgfuld likegladhet drev jeg gjennem gaterne, og da
+jeg kom forbi Poodle Dog, drev jeg derind og tok et bord. En opvarter
+kom hen, og jeg maa sagtens ha gjort en bestilling, for litt efter
+fandt jeg mig selv ifærd med at spise middag. Paa den hvite duk foran
+mig laa brevet; adressen var skrevet av en kontoristhaand, brevet
+hadde engelsk frimerke og var stemplet Edinburgh. Da jeg hadde faat
+suppen og et glas vin ned, vaaknet et sted i min hjerne en svak
+nysgjerrighet, og mens jeg ventet paa den næste ret og undret mig
+over hvad jeg vel hadde bestilt, aapnet jeg konvolutten og begyndte
+at læse det epokegjørende dokument.
+
+ "~Kjære herr Dodd~, -- Jeg har faat det triste opdrag at meddele
+ Dem, at Deres udmerkede bedstefar herr Alexander Loudon døde den
+ 17. ds. -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- --
+
+ Da døden nærmet sig, talte han endda kjærligere end sedvanlig om
+ Dem -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- --
+
+ Jeg vedlægger en avskrift av testamentet, hvorav De vil se at
+ De deler likt med herr Adam. Deres arv beløper sig til henimot
+ sytten tusen pund -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- --
+
+ For alle tilfældes skyld vedlægger jeg en anvisning paa seks
+ hundrede pund -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- --
+
+                                            Deres ærbødige
+                                         ~W. Rutherford Gregg.~"
+
+"Gud velsigne den gamle hædersmand!" tænkte jeg, og jeg sat en stund
+fordypet i minder.
+
+Og saa kom glæden. Jeg var reddet, jeg var rik, jeg var fri, jeg
+kunde beskytte Carthew, faa Jim paa fote igjen, selv reise til Paris,
+alle muligheter aapnet sig for mig, og -- -- -- og -- -- --
+
+"Kreditorerne!" sa jeg høit for mig selv og sank bakover i stolen.
+Altsammen, helt til den sidste skilling, tilhørte dem. Min bedstefar
+var død for tidlig til at frelse mig.
+
+Da gik der vilde tanker gjennem hodet mit. Jeg kunde flygte med mine
+penger, mine kreditorer skulde faa lete efter mig i de blodigste
+avkroker av verden. Eller naar jeg først sat trygt bjerget et sted,
+saa kunde jeg gjennem en listig agent træffe en billig overenskomst
+med dem. Dette haab førte mig igjen til fallitten. Det var underlig,
+tænkte jeg; saa ofte som jeg hadde spurt Jim, hadde han dog aldrig
+villet gi mig svar. Nu maatte jeg ha fuld besked; jeg maatte gaa hjem
+til ham straks; tanken bød mig imot, men jeg maatte.
+
+Jeg lot maten staa, betalte for hele middagen, naturligvis, og kastet
+en guldmynt til opvarteren, jeg var likeglad; jeg visste ikke hvad
+der var mit, og brydde mig ikke om det; jeg maatte ta det jeg kunde
+faa, og gi det jeg var istand til; at røve og at sløse, slik blev vel
+min nye skjæbne. Jeg gik og plystret, jeg strammet mig op til først
+at møte Mamie, saa den hele verden, og tilslut en fantastisk dommer
+i retten. Jeg tændte en cigar for at gi mig en kjækkere mine, og
+dampende skred jeg ind med en sikkert elendig mislykket overlegenhet.
+
+Min ven og hans kone sat ved et fattig maaltid -- nogen stekte
+kjøtbeter, kolde levninger fra frokosten og en sørgelig kaffekande.
+
+"Jeg ber om undskyldning, fru Pinkerton," sa jeg, "for at jeg
+indfinder mig her, hvor jeg vist ikke blir savnet; men der er en
+forretningssak som jeg nødvendigvis maa tale om."
+
+"Aa, ta ikke hensyn til mig," sa Mamie, reiste sig og seilte ind i
+soveværelset.
+
+Jim stirret efter hende og rystet paa hodet; han saa elendig gammel
+og daarlig ut.
+
+"Hvad er det nu?" sa han.
+
+"Kanske husker du at du ikke gav mig svar paa mine spørsmaal," sa jeg.
+
+"Dine spørsmaal?" stammet Jim.
+
+"Ja, jeg hadde ogsaa mine spørsmaal," sa jeg. "Og hvor litet jeg saa
+kan ha tilfredsstillet Mamie med mine svar, maa jeg allikevel faa
+minde dig om at du slet ikke gav noget svar."
+
+"Du mener om fallitten?" spurte Jim.
+
+Jeg nikket.
+
+Han vred sig i stolen. "Jeg skal si dig den rene sandhet," sa han.
+"Jeg skammer mig. Aa Loudon, jeg har narret dig fra først av, det
+er skrækkelig at tilstaa. Og her kom du hjem og gjorde mig netop
+det spørsmaal jeg var ræd for. Hvorfor røk vi saa snart? Dit skarpe
+forretningsblik har ikke narret dig. Hvorfor ja? Det er pointet,
+det er min skam. Da Mamie tok saa paa vei i eftermiddag, saa sa min
+samvittighet hele tiden: Du er manden!"
+
+"Hvad var det, Jim?" spurte jeg.
+
+"Det som jeg har været borte i hele tiden, Loudon," jamret han.
+"Hvorledes skal jeg kunne se dig i ansigtet og si det!" Og han
+hikstet: "Det var aktier."
+
+"Og det var du ræd for at fortælle mig!" ropte jeg. "Din stakkars,
+gamle, triste drømmer! Hvad hadde det at bety? Hvorledes er jeg
+stillet, det er det jeg maa vite. Jeg har en vigtig grund. Er jeg
+fri? Har jeg faat raadighet over boet, eller hvad skal jeg gjøre for
+at faa det ordnet? Og hvilken dato faar bevidnelsen? Du aner ikke
+hvor meget der avhænger av det!"
+
+"Dette er det værste av alt," sa Jim. "Hvorledes skal jeg faa sagt
+det!"
+
+"Hvad mener du?" ropte jeg og saa alle slags forfærdelige muligheter
+for mig.
+
+"Jeg er ræd for at jeg ofret dig, Loudon," sa han og saa ynkelig paa
+mig.
+
+"Ofret mig?" gjentok jeg. "Hvad mener du?"
+
+"Jeg vet det vil saare din ømtaalige stolthet noget forfærdelig,"
+sa han, "men hvad skulde jeg gjøre? Alting saa fortvilet ut.
+Bobestyreren" -- (navnet blev som vanlig sittende fast i halsen
+paa ham, og han begyndte paa en frisk). "Der var endel snak,
+reporterne fløi allerede efter mig, det var noget med den meksikanske
+forretning, jeg blev vetskræmt, og jeg visste ikke hvad jeg gjorde."
+
+Jeg vet ikke hvor længe han kunde fortsat med disse pinefulde omsvøp
+og antydninger; og jeg var allerede fra mig selv av rædsel. Hvad i al
+verden hadde han gjort?
+
+"Jim," sa jeg, "du maa tale ret ut. Jeg orker ikke mer".
+
+"Ja," sa han -- "jeg vet det var hensynsløst -- jeg forklarte at du
+ikke var forretningsmand, bare en maler som det var gaat ut for, og
+at du fra først av ikke skjønte dig paa nogen ting, mindst av alt
+paa penger og regnskaper. Jeg sa at jeg aldrig fik lært dig de mest
+elementære ting. Jeg maatte si det paa grund av nogen anførsler i
+bøkerne --"
+
+"For Guds skyld!" ropte jeg. "Pin mig ikke længer! Hvad beskyldte du
+mig for?"
+
+"Beskyldte dig for?" gjentok Jim. "For det jeg nu fortæller dig. At
+der ikke var nogen kontrakt om kompaniskap. Jeg forklarte at du bare
+var en slags kontorist, som jeg kaldte min kompagnon for at gi dig
+mod. Og saa fik jeg dig opført som kreditor for din løn og de pengene
+du hadde laant mig. Og --"
+
+Jeg tror at jeg ravet. "Kreditor!" brølte jeg. "Kreditor! Jeg er slet
+ikke med i fallitten?"
+
+"Nei," sa Jim. "Jeg vet det var hensynsløst --"
+
+"Fanden i den hensynsløsheten! Læs der!" skrek jeg og dasket brevet
+ned paa bordet foran ham. "Og rop din kone ind, og spis ikke dette
+sølet" -- og jeg feiet det kolde kjøt ned i den tomme kamin -- "men
+la os gaa og faa en champagnesouper. Jeg har vist spist, men jeg skal
+gjerne spise ti ganger en slik kveld. Læs der, dit asen! Jeg er ikke
+gal. Hør, Mamie," fortsatte jeg og aapnet døren til soveværelset,
+"kom herut og la os være venner igjen, og kys Deres mand, og saa gaar
+vi ut og fester som vi aldrig har gjort før. De hadde ret, Mamie, jeg
+var rik hele tiden, men jeg visste det ikke."
+
+
+
+
+TOLVTE KAPITEL.
+
+Paa reise med rakkerfanten.
+
+
+I løpet av den uke som jeg nu sammen med Jim og Mamie tilbragte i
+Calistoga, var de begge saa venlige at la mig slippe for spørsmaal.
+Mamie og jeg blev næsten likesaa gode venner som før, og Jim fik
+hurtig sine klare og energiske øine igjen. Den fjerde dag hadde han
+fundet ut at egnen hadde store muligheter, og før jeg reiste hadde
+jeg kjøpt den lokale avis med trykkeri, underskrevet en kontrakt
+om kompaniskap -- for paa anden maate vilde ikke Jim motta mine
+penger -- og saaledes endda engang anbragt mig mellem hjulene i hans
+maskineri.
+
+Første kveld i San Francisco hadde jeg Nares hos mig til middag.
+Hans solbrændte ansigt, hans originale væsen og tale gjenkaldte
+den tid som knapt var omme og dog allerede syntes fjern. Gjennem
+al musik og snak i spisesalen var det som jeg hørte brændingens
+brøl og sjøfuglenes skrik rundt Midway. Saarene paa vore hænder var
+endnu ikke læget, og her sat vi ved et virkelig utsøkt bord og drak
+isavkjølet champagne.
+
+"Ja, nu er ~Flying Scud~ begravet med alle sine gaader," sa jeg.
+"Amen, og hvil i fred."
+
+"Det tror ikke jeg, Dodd," sa Nares. "Der er nogen spektakler i
+ovnen, og bakeren heter Bellairs. Han slog kloen i mig den dag vi kom
+ind. Jeg kjendte ham efter Deres skildring, og jeg lot ham prøve at
+pumpe mig. Han vet ikke saa litet og er forresten fuld av mistanke.
+Det brygger op til ubehageligheter for nogen."
+
+Det forundret mig at jeg ikke hadde tænkt paa dette før. Bellairs
+hadde været bak kulisserne, han hadde kjendt Dickson, han visste om
+mandskapets flugt, det var næsten utænkelig at han ikke skulde ha
+mistanke, og hadde han det, saa vilde han sikkert prøve at slaa mynt
+paa saken.
+
+Og ganske rigtig, tidlig næste morgen hadde jeg manden hos mig. Efter
+endel omsvøp foreslog han mig bent ut at vi skulde gaa sammen og dele
+utbyttet.
+
+"Gaa sammen om hvad?" spurte jeg.
+
+"Tør jeg spørre om De reiste til Midway for Deres sundhets skyld?" sa
+han.
+
+"Det tror jeg ikke," svarte jeg.
+
+"Nei," fortsatte han, "og De kan være viss paa at jeg ikke vilde
+tat dette skridt uten at ha noget at støtte mig til. Paatrængenhet
+hører ikke med til min karakter. Men De og jeg har den samme plan i
+tanken. Hvis vi kan arbeide i fællesskap, saa stiller jeg til Deres
+raadighet mit kjendskap til loven og en betydelig øvelse i vanskelige
+underhandlinger av lignende art. Skulde De negte at samtykke, saa kan
+jeg bli Dem en frygtelig og -- jeg beklager det selv -- kanske en
+farlig konkurrent."
+
+"Har De lært dette utenad?" spurte jeg gemytlig.
+
+Der kom et truende glimt, men i næste øieblik var han igjen like
+krypende. "Jeg kommer som ven," sa han, "og jeg tror De undervurderer
+de oplysninger jeg sitter inde med. Jeg kan for eksempel si paa
+dollaren hvor meget De har tjent eller rettere sagt tapt, og jeg vet
+at De siden har hævet en stor anvisning paa London."
+
+"Hvad slutter De av det?" spurte jeg.
+
+"Jeg vet hvor den anvisning kom fra," ropte han og fór tilbake som om
+han hadde vaaget et dristig angrep og straks angret det.
+
+"Saa?" sa jeg.
+
+"De glemmer at jeg var herr Dicksons fortrolige agent," forklarte
+han. "De hadde hans adresse, herr Dodd. Vi to var de eneste som han
+stod i forbindelse med her. De slutninger jeg trækker, er ganske
+indlysende; De ser hvor aapent jeg optræder overfor Dem, De ser hvor
+meget jeg vet, og De vil sikkert forstaa hvor meget bedre det var,
+hvis jeg visste alt. I hvor høi grad jeg kan skade Dem, overlater jeg
+til Dem selv at bedømme."
+
+"Det skal jeg ogsaa bedømme selv," sa jeg. "De kan gjøre hvad De vil
+for mig. Farvel."
+
+Han kunde ikke skjule sin rasende skuffelse og forundring, og i
+gangen fik han uten tvil et anfald av St. Veitsdans.
+
+Jeg bragte paa det rene at sakføreren paa grund av mislig adfærd
+netop hadde mistet sin bevilling, og denne opdagelse gjorde min uro
+endda større. Jeg tænkte paa den ukjendte Carthew som hadde været
+villig til at betale ti tusen pund for et vrak for at skjule en
+hemmelighet, og nu hadde han dette rovdyr efter sig, en slyngel
+uten penger og nu uten arbeide, offentlig stillet i gapestokken og
+hadefuldt stemt mot hele verden. Disse tanker tynget mig hele dagen;
+jeg undret mig paa hvor meget sakføreren visste, hvor meget han
+gjettet sig til, og naar han vilde aapne angrepet.
+
+Nogen av disse gaader har jeg aldrig faat opklaret. Carthews navn
+lurte han vel ut av en matros paa ~Tempest~. Men da han fik adressen,
+var jeg tilfældigvis i nærheten. Det gik slik til. En kveld spaserte
+jeg i hotellets gaard, hvor musikken spilte. Et stykke borte opdaget
+jeg Bellairs i samtale med en mand som jeg syntes jeg kjendte. En
+portier gav mig det nødvendige vink. Den fremmede var en engelsk
+marineofficer som var hjemsendt som syk fra Honolulu. Nu kjendte jeg
+min ven løitnant Sebright.
+
+Imidlertid var Bellairs forsvundet. Jeg gik bort til officeren.
+
+"Vet De hvem det var De talte med, herr Sebright?" begyndte jeg.
+
+"Nei," sa han, "er det noget galt med ham?"
+
+"Det er en berygtet sakfører som nylig er blit fratat sin bevilling,"
+sa jeg. "Jeg skulde ønske jeg hadde set Dem tidsnok. Jeg haaber De
+ikke fortalte ham noget om Carthew."
+
+Han blev rød op i panden. "Det gjør mig gruelig ondt," sa han,
+"men han var høflig, og jeg ønsket at bli av med ham. Det var bare
+adressen han bad om."
+
+"Og De gav ham den?"
+
+"Det gjør mig gruelig ondt, men jeg lot ham nok faa den."
+
+"Gud tilgi Dem!" sa jeg bare og gik.
+
+Dagen efter tok jeg mig en tur ut til sakførerens kontor. Jeg fandt
+bare en gammel kone som laa og skurte trappen.
+
+"Sakfører Bellairs?" sa hun. "Han reiste østover imorges."
+
+Nu var saken klar. Bellairs var paa sporet, og jeg kom snart til den
+beslutning at jeg endda engang vilde blande mig ind i Carthews og
+~Flying Scuds~ historie. Samme kveld skrev jeg til Jim og sa farvel.
+Derefter skrev jeg et brev til dr. Urquart og bad ham advare Carthew.
+
+Ti dager efter stod jeg ombord i ~City of Denver~. Mit sind var nu
+kommet i likevegt igjen. Jeg sa til mig selv at jeg vilde reise til
+Paris og Fontainebleau for at bli kunstner igjen, og at jeg ikke
+tænkte mere paa Carthew eller Bellairs, uten kanske med et smil over
+min taapelighet. Den ene kunde jeg ikke hjælpe selv om jeg vilde, den
+andre kunde jeg ikke finde og ikke stanse.
+
+Men tilfældet var igjen efter mig, denne gang med et barokt
+reiseeventyr. Min sidemand ved bordet den kveld var en Friscomægler
+som jeg kjendte saa løselig. Jeg fandt at han var reist to dager før
+mig, og at dette var den første baat som efter hans ankomst avgik
+fra New York for Europa. To dager før mig, det betydde én dag før
+Bellairs. Saa snart middagen var forbi, fik jeg fat i forvalteren.
+
+"Bellairs?" sa han. "Nei, ikke paa første, det er jeg viss paa. Han
+maa være paa anden. Listerne er ikke færdige, men -- hallo! Harry D.
+Bellairs? Er det navnet? Jovist er han med."
+
+Morgenen efter saa jeg ham paa fordækket. Han sat i en stol og hadde
+et slitt pumaskind over knærne; han læste i en bok eller stirret ut
+over havet. Nu og da snakket han med folk rundt sig; engang da et
+barn faldt, tok han det op og trøstet det. Jeg forbandet ham i mit
+hjerte; jeg var viss paa at baade boken og barnet og venligheten var
+hjælpemidler i en teaterforestilling, og at han allerede snuste efter
+sine reisefællers hemmeligheter. Jeg gad ikke gjøre noget for at
+holde mig skjult for ham. Men han saa aldrig mot min kant, og først
+om kvelden fik jeg vite at han hadde lagt merke til mig.
+
+Jeg stod og røkte ved døren til maskinrummet, for luften var litt
+skarp, da der løftet sig en stemme tæt ved mig i mørket.
+
+"Undskyld, herr Dodd," sa den.
+
+"Er det Dem, Bellairs?" svarte jeg.
+
+"Bare et eneste ord. Deres reise med dette skib staar ikke i
+forbindelse med vor samtale?" spurte han.
+
+"Nei," sa jeg, og da han saa endnu nølte, var jeg saa høflig at
+tilføie "God aften"; da sukket han og gik.
+
+Dagen efter var han der igjen med stolen og pumaskindet, han læste
+og saa ut over havet med samme vedholdenhet; idag var der ikke noget
+barn at løfte op, men i stedet viste han sig opmerksom overfor en syk
+kvinde. Der er ingenting som lettere fæstner mistanke end slik stadig
+at iagtta en mand; tilslut kan han ikke pudse næsen sin uten at man
+beskylder ham for hemmelige planer; jeg tok mig en tur forut for at
+se paa kvinden. Det var en stakkars fattig, gammel, styg kone. Jeg
+følte at jeg skyldte Bellairs enslags avbigt for mine uretfærdige
+tanker, og da jeg saa at han stod ved rælingen, gik jeg bort til ham.
+
+"De er vist meget glad i havet," sa jeg.
+
+"Jeg blir aldrig træt av at se paa havet, herr Dodd. Dette er min
+første atlanterhavstur. Jeg synes at det er en straalende oplevelse."
+Og til min store forundring gav han sig til at citere Byron, og det
+med kraft og følelse.
+
+"De er glad i poesi ogsaa?" spurte jeg.
+
+"Jeg læser meget," svarte han.
+
+Og saa viste det sig at denne mand, som jeg trodde var en listig
+skurk helt igjennem, eiet baade følsomhet og følelse.
+
+Vi kom ofte i snak de følgende dager, og tilslut maatte jeg tilstaa
+at jeg likte manden, hvor sterkt jeg end avskydde hans profession.
+Stakkars djævel, der var ikke andet end skjælvende, nervøs svakhet
+i ham, han var fuld av sentimentalitet, ikke blottet for evner, men
+eiet ikke det som mod het. Hans kjækhet var fortvilelse, avgrunden
+bak ham skræmte ham frem, han hørte til de mennesker som før dræper
+et menneske, end de tilstaar at de har stjaalet en tiøre. Jeg er
+viss paa at den kommende samtale med Carthew red hans fantasi som en
+nattemare. Men han tænkte ikke paa at vike. Nødvendigheten skubbet
+ham i ryggen, sulten, hans gamle fiende, hvisket i øret paa ham, og
+jeg undret mig paa om jeg mest beundret eller mest avskydde dette
+dirrende heltemod til ondt.
+
+Hans liv hadde været sørgelig. Han var søn av en farmer i staten
+New York. Faren blev ruinert og reiste vestover. Den sakfører
+og pengeutlaaner som hadde ødelagt ham, følte kanske anger; som
+enslags erstatning tilbød han at forsørge en av hans sønner. Det
+blev Harry. Han gjorde sig nyttig paa kontoret, han samlet op nogen
+stumper av fagkundskap, læste likt og ulikt, var et flittig medlem
+av Unge mænds kristelige forening, og kunde gjerne været helten i
+en søndagsfortælling. Hans vertindes datter blev hans onde skjæbne.
+Han viste mig et fotografi av hende; det var en stor, vakker,
+feiende, vulgær, pyntet pike uten karakter eller ømhet eller sjæl.
+Den sykelige og beskedne gut bodde der i huset; naar hun ikke var
+optat med andet, saa lekte hun med ham. Litt efter litt blev hun hans
+dages lys og hans drømmes glæde. Han slet haardt, likesom Jakob, for
+en hustru, han overgik sin chef i gløghet og paagaaenhet, han blev
+forfremmet til førstekontorist, og opmuntret av hundrede friheter,
+nedtrykt av tanken paa sin ungdom og sine skrøpeligheter, fridde han
+samme kveld og fik bare latter til svar. Ikke et aar gik før hans
+aldrende chef tok ham til kompagnon. Han fridde igjen og fik ja,
+hadde i to aar et bekymringsfuldt egteskap, og fandt en morgen at
+hans kone var rømt med en feiende handelsreisende og hadde efterlatt
+til ham en vældig gjæld. Gjælden og ikke den handelsreisende var
+nok den vigtigste grund til flugten; hun kunde ikke længer skjule
+sine forpligtelser, hun var træt av Bellairs, saa tok hun den
+handelsreisende som hun kunde tat en drosche. Dette slag gjorde
+det av med hendes mand; hans kompagnon var død, han var nu alene
+i forretningen, syk og nedtrykt, og gjælden hang som en klump om
+foten hans; snart kom konkursen; han flygtet fra by til by og sank
+stadig til mere lurvet praksis. Man skal huske at han hadde lært den
+slags forretninger, hvor det bedste og største maal er at holde sig
+nøiagtig paa lovens yderste grænse. Med denne fortid blev han nu som
+en lutfattig fremmed drevet ut i storbyens hvirvel. Man kan ikke
+undre sig over at utfaldet blev som det blev.
+
+"Har De hørt fra Deres kone siden?" spurte jeg.
+
+"Jeg er ræd De vil tænke daarlig om mig," sa han ynkelig.
+
+"Har De tat hende til naade igjen?" spurte jeg.
+
+"Nei, det har jeg dog for stor selvagtelse til at gjøre," svarte han,
+"og jeg er heller ikke blit fristet til det. Hun synes likefrem at
+ha faat antipati mot mig, og jeg tror dog at ingen kunde været mere
+overbærende end jeg."
+
+"Men De hører endnu fra hende?" spurte jeg.
+
+"Jeg overgir mig til Dem, herr Dodd," svarte han. "Verden er meget
+haard, og jeg har selv fundet det bitterlig haardt at leve. Hvor
+meget værre da for en kvinde som, selv om det er hendes egen skyld,
+er kommet i en saa uheldig stilling!"
+
+"Med andre ord, De underholder hende."
+
+"Jeg kan ikke negte det," indrømmet han. "Det har været en møllesten
+om min hals. Men jeg tror hun er taknemmelig. De kan se selv."
+
+Han rakte mig et brev. En klodset, uvidende skrift, men fiolet blæk
+og fint rosa papir med monogram. Et taapelig, hjerteløst og graadig
+brev med bøn og smiger.
+
+"Hun er virkelig taknemmelig," sa han ivrig.
+
+"Det er hun," sa jeg. "Har hun noget krav paa Dem?"
+
+"Nei da, vi blev skilt," var svaret. "Jeg lot mig øieblikkelig skille
+fra hende."
+
+"Hvad slags liv fører hun nu?" spurte jeg.
+
+"Det vet jeg ikke, herr Dodd, og jeg sætter min ære i ikke at vite
+det."
+
+Man vil se at jeg var glidd ut i en skjendig fortrolighet med den
+mand som jeg var reist ut for at motarbeide. Min medynk for manden,
+hans beundring for mig, og den fornøielse han fandt i mit selskap,
+var de baand som jeg blev lænket med; dertil kom min ukritiske
+interesse for alle sider av livet og den menneskelige karakter. Visst
+er det ihvertfald at vi daglig tilbragte flere timer sammen, og at
+jeg var næsten likesaa meget paa fordækket som i salonen. Denne
+fortrolighet førte mig til en saa taapelig handlemaate, at jeg blir
+rød naar jeg tænker paa det.
+
+Vi kom til Liverpool en formiddag i tæt regn. Jeg hadde ingen planer,
+bare ulyst til at la min skurk slippe bort; det endte med at vi tok
+ind i samme hotel, spiste middag sammen, spaserte sammen gjennem de
+vaate gater og gik i teater sammen. Jeg hadde den største moro av
+hans naive og høitidelige kritik. Av barmhjertighet mot mig selv
+overdriver jeg kanske den fornøielse hans selskap gav mig. Jeg
+trænger alle mulige undskyldninger, naar jeg skal tilstaa at jeg gik
+tilsengs uten at ha nævnt et ord om saken Carthew, men ikke uten
+at ha avtalt en tur til Chester dagen efter. I Chester besøkte min
+skurk og jeg alle seværdigheter. Mange dager i træk hadde vi nu
+følge rundt til en række av Englands byer. Enhver som saa os, maatte
+faa det indtryk at vi var to sedvanlige amerikanske turister. Hvem
+skulde tænkt sig at den ene var en skurk som skalv for at nærme sig
+handlingens sted, og den andre en hjælpeløs amatørdetektiv som ventet
+paa at noget skulde hænde.
+
+Der hændte ogsaa et par smaating, og de utfyldte min opfatning av
+sakføreren, men til at beskytte Carthew kunde jeg ikke bruke dem.
+
+I Gloucester tilbragte vi en søndag, og jeg foreslog at vi skulde gaa
+til gudstjenesten i katedralen. Til min forundring hadde Bellairs
+sin egen ~-isme~ som han var trofast mot, han lot mig gaa alene til
+katedralen og stjal sig en øde vei til et eller andet Bethel eller
+Ebenezer. Da vi møttes til lunch, spøkte jeg litt med ham, og han
+blev nervøs.
+
+"De behøver ikke at bruke omsvøp overfor mig, herr Dodd," sa han med
+ett. "Si bare at De betragter mig som en hykler."
+
+Jeg blev litt forvirret. "De vet hvad jeg mener om Deres profession,"
+svarte jeg tamt.
+
+"Undskyld at jeg forfølger spørsmaalet videre," sa han. "Hvis
+De finder mit liv brødefuldt, vil De saa ha mig til at forsømme
+naademidlerne? Fordi De synes at jeg feiler paa ett punkt, saa vil De
+kanske at jeg skal gaa den onde vei i alle ting? Visselig, kirken er
+for synderen."
+
+"Bad De om velsignelse over Deres sidste foretagende?" snerret jeg.
+
+Han fik et slemt anfald av St. Veitsdans, hans ansigt fortrak sig,
+og øinene glimtet. "Jeg skal si Dem hvad jeg gjorde!" skrek han. "Jeg
+bad for en ulykkelig mand og for en elendig kvinde som han prøver at
+underholde."
+
+Jeg kan ikke paastaa at jeg fandt noget svar.
+
+Den andre lille hændelse var i Bristol. Jeg hadde mistet min
+reisefælle av syne nogen timer. Fra denne utflugt kom han tilbake med
+tykt mæle, slingrende skridt og en hvitkalket ryg. Jeg hadde halvt
+ventet dette, men da jeg saa det, kunde jeg gjerne graatt. Alle slags
+skrøpeligheter var stablet op paa den svake ryg -- huslig ulykke,
+nervesygdom, et frastøtende ydre, tomme lommer, en sørgelig last.
+
+Og fremdeles reiste vi sammen. Hver av os var ræd for at forlate den
+andre, hver av os var ræd for at tale, eller visste ikke hvad han
+skulde si. Vi drev som et skib uten ror, fra by til by drev vi, og
+tilslut satte en liten lokalbane os av i Stallbridge-Minster, som var
+den station som laa vort virkelige bestemmelsessted nærmest.
+
+Mens vi som vanlig gjorde en runde i byen, tok regnet til at øse
+ned. Vi vadet hjem til hotellet og sat resten av den eftermiddag og
+lyttet til den piskende og hujende musik. To timer snakket jeg om
+likegyldige ting og holdt samtalen møisommelig vedlike; to timer sat
+jeg med en fast beslutning om straks at gjøre min pligt -- og jeg
+utsatte det fra det ene øieblik til det næste. For at stramme mit mod
+op bestilte jeg ved middagen noget mousserende vin. Den viste sig
+at være gyselig, og jeg kunde ikke faa den ned; Bellairs, som hadde
+omtrent saa meget smak som en kaalorm, tømte flasken. Vinen har
+sikkert gjort ham het i hodet; sikkert har han ogsaa forstaat at vi
+nu nærmet os en krise, og at jeg endnu samme kveld maatte ta aapent
+standpunkt som hans fiende. Tilslut flygtet han. Middagen var forbi,
+nu kom det øieblik da jeg hadde forpligtet mig selv til at bryte
+tausheten. Ingen undskyldninger gjaldt nu længer. Jeg gik op efter
+tobak, som jeg følte var ret og slet nødvendig i den foreliggende
+situation, og da jeg kom ned igjen, var manden borte. Opvarteren sa
+mig at han var gaat ut.
+
+Hvad jeg saa ellers er, hidsig er jeg ikke. Jeg forfulgte ikke
+Bellairs. Jeg tænkte at han var kjørt til Stallbridge-le-Carthew,
+men jeg kjørte ikke efter. Jeg hadde ikke lyst til saa lang en tur
+paa det uvisse i øsende regn. Efter at ha kjedet mig usigelig utover
+kvelden og haanet mig selv for mit slette spil i hele denne taapelige
+farce, fandt jeg ut at det var klokest at gaa tilsengs. Paa veien
+op til mit værelse saa jeg i et glimt hvad jeg burde og skulde ha
+gjort for længe siden -- nemlig skrevet til Carthew, fortalt hvad jeg
+visste, git en skildring av Bellairs, og saa latt ham forsvare sig
+eller flygte. Men nu var det for sent, og med den største selvforagt
+kastet jeg mig i min seng.
+
+Jeg aner ikke hvad klokken var, da jeg blev vækket av Bellairs, som
+kom ind med et lys i haanden. Han hadde været fuld, for han var
+tilsølet fra top til taa, men nu var han ædru. Han skalv av et heftig
+sindsoprør, og flere ganger under den samtale som nu kom, brast han
+pludselig ut i taarer.
+
+"Jeg maa be Dem ikke harmes fordi jeg forstyrrer Dem paa denne
+tid av natten," sa han. "Jeg forsvarer mig ikke, jeg har ingen
+undskyldning, jeg har vanæret mig selv, jeg er blit retfærdig
+straffet; jeg viser mig for Dem for at bønfalde Dem om at staa mig
+bi, eller, Gud hjælpe mig, saa tror jeg at jeg mister min forstand."
+
+"Hvad i alverden er nu galt?" spurte jeg.
+
+"Jeg er blit røvet," sa han. "Jeg har ingenting at si til mit
+forsvar, det var min egen feil, jeg er blit retfærdig straffet."
+
+"Bevare mig," sa jeg, "hvem kan finde paa at røve nogen et slikt sted
+som her."
+
+"Det har jeg ingen mening om," svarte han. "Jeg aner det ikke. Jeg
+laa fra mig selv i en grøft. Dette er nedværdigende for mig at maatte
+bekjende; i selvforsvar kan jeg bare si at De kanske selv av bare
+venlighet har nogen skyld for min skam. Jeg er ikke vant til saadanne
+fyldige vine."
+
+"Hvad slags penger var det?" spurte jeg. "Kanske kan vi komme paa
+spor efter dem."
+
+"Det var engelske sovereigns. Jeg vekslet i New York. Gud i himmelen,
+hvor jeg hadde slitt for de pengene!"
+
+"Det lyder ikke opmuntrende," sa jeg. "De kan jo gaa til politiet,
+men det ser noksaa haabløst ut."
+
+"Jeg haaber ingenting av politiet," sa Bellairs. "Mine haab, herr
+Dodd, gjælder ene og alene Dem. Jeg kunde let overbevise Dem om at et
+litet laan vilde være en udmerket pengeanbringelse, men jeg sætter
+heller min lid til Deres gode hjerte. Vort bekjendtskap begyndte
+paa en usedvanlig maate, men nu har De kjendt mig en tid, og vi har
+været -- jeg kan næsten si fortrolige. Jeg har aapnet mig overfor
+Dem som jeg har gjort overfor faa, og De har hørt venlig paa mig.
+Det er grunden til at jeg tør vække Dem paa denne tid av natten. Men
+tænk Dem i mit sted -- hvorledes kunde jeg sove -- hvorledes kunde
+jeg faa drømme om at faa sove, i dette mørke av anger og fortvilelse!
+Jeg hadde en ven i nærheten -- ja, det vovet jeg at tænke om Dem, og
+jeg flygtet hit uvilkaarlig, likesom en druknende mand klynger sig
+til et halmstraa. Disse uttryk er ikke overdrevne, de er matte mot
+hvad jeg føler. Og husk hvor let De kan gi mig haab igjen, ja, min
+fornuft igjen. Et litet laan som skal bli betalt tilbake efter Deres
+ønske. Fem hundrede dollars vilde være rundelig." Han iagttok mig med
+brændende øine. "Fire hundrede var nok. Jeg tror, herr Dodd, at jeg
+med sparsomhet kunde greie mig med to."
+
+"Og saa vil De betale mig tilbake av Carthews pung?" sa jeg. "De maa
+ha mig undskyldt. Men jeg skal si Dem hvad jeg vil gjøre, jeg skal
+følge Dem ombord paa en dampbaat, betale Deres reise helt til San
+Francisco, og gi forvalteren femti dollars, som han skal la Dem faa
+i New York."
+
+Han slukte mine ord, hans ansigt var en brand av listig eftertanke.
+Jeg kunde læse der, saa klart som i en bok, at han bare tænkte paa at
+narre mig.
+
+"Og hvad skal jeg gjøre i San Francisco?" spurte han. "Jeg har mistet
+min bevilling, jeg har ikke arbeide, skal jeg tigge? Og De vet at jeg
+ikke staar alene," tilføiet han; "andre er avhængige av mig."
+
+"Jeg skal skrive til Pinkerton," svarte jeg. "Jeg er viss paa at han
+kan hjælpe Dem til en post, og i mellemtiden, indtil tre maaneder
+efter Deres ankomst, skal han hver første og femtende utbetale til
+Dem personlig femogtyve dollars."
+
+"Herr Dodd, jeg kan neppe tro at De mener dette tilbud alvorlig,"
+svarte han. "Har De glemt sakens omstændigheter? Vet De at disse
+mennesker er de rikeste i denne del av landet? Jeg hørte nogen
+snakke om dem i saloonen inat. Deres formue maa beløpe sig til mange
+millioner dollars bare i faste eiendomme, og De tilbyr mig nogen faa
+hundrede dollars i stikpenger."
+
+"Det er ikke stikpenger, det er en almisse, herr Bellairs," svarte
+jeg. "Jeg gjør ingenting for at hjælpe Dem i Deres motbydelige plan,
+men jeg ønsker ikke at De skal sulte."
+
+"Gi mig da bare et hundrede dollars, og la gaa med det," ropte han.
+
+"Jeg skal gjøre det jeg har sagt, hverken mere eller mindre."
+
+"Vogt Dem!" skrek han. "De handler som en taape, De vinder en fiende
+og ingenting andet, det advarer jeg Dem om." Og igjen slog han over.
+"Sytti dollars, bare sytti dollars, i naade og barmhjertighet. De har
+et godt hjerte. Tænk paa min stilling, husk min ulykkelige kone."
+
+"De skulde tænkt paa hende før," sa jeg. "Jeg har sagt mit sidste
+ord, og jeg ønsker at sove."
+
+"Er det Deres sidste ord? Jeg ber Dem overveie begge sider, min
+ulykke, Deres egen fare. Jeg advarer Dem, jeg bønfalder Dem, overvei
+det grundig før De svarer," slik halvt bad og halvt truet han med
+foldede hænder.
+
+"Mit sidste ord," sa jeg.
+
+Da foregik der en skrækkelig forandring med ham. I den storm av sinne
+som nu rystet ham, kom bundfaldet av hans rus igjen til overflaten;
+hans ansigt blev forvridd, hans ord vanvittige av raseri, og et
+anfald av St. Veitsdans vrængte hans bevægelser.
+
+"De vil kanske tillate mig at si Dem min likefremme mening," begyndte
+han, tilsynelatende rolig, i virkeligheten glødende av raseri. "Naar
+jeg er en forklaret helgen, saa skal jeg se Dem hyle efter en draape
+vand og juble over at se Dem. Deres sidste ord! Jeg slænger det i
+ansigtet paa dig, din spion, din falske ven, fete hykler som du er!
+Jeg avskyr dig, jeg avskyr dig, jeg spytter paa dig! Jeg er paa
+sporet, hans spor, dit spor, jeg lugter blod, jeg skal krype efter
+det, jeg skal sulte for at følge det! Jeg skal jage dig tildøde, jage
+dig, jage dig tildøde! Hvis jeg var sterk, saa skulde jeg rive dine
+indvolde ut, her i dette værelse -- rive dem ut -- jeg skulde rive
+dem ut! Fanden, fanden, fanden! Du tror jeg er svak! Jeg kan bite,
+bite dig tilblods, bite dig, ødelægge dig -- -- -- --"
+
+Slik raste han uten vet, da scenen blev avbrutt av verten og nogen
+tjenere som kom ind i natlige kostymer. Til dem overgav jeg den
+vanvittige.
+
+"Faa ham ind paa sit værelse," sa jeg, "han er bare fuld."
+
+Det sa jeg, men jeg visste bedre. Efter hele mit studium av herr
+Bellairs var der dog blit en opdagelse igjen til det sidste øieblik
+-- hans latente og uhelbredelige galskap.
+
+
+
+
+TRETTENDE KAPITEL.
+
+Stallbridge-le-Carthew.
+
+
+Længe før jeg vaaknet var sakføreren forsvundet, og hadde
+efterlatt sig sin ubetalte regning. Jeg visste hvor han var gaat
+hen, jeg maatte følge, og ved titiden kjørte jeg avsted til
+Stallbridge-le-Carthew.
+
+Mens jeg kjørte tænkte jeg paa den voldsomme scene om natten. Jeg
+hadde faat en anden opfatning av den mand jeg forfulgte. Jeg tænkte
+om ham som nu var ute i sit farlige erende, at han ikke vilde la sig
+stanse, hverken av frygt eller fornuft. En sjakal hadde jeg kaldt
+ham, men han var heller en gal hund. Formodentlig vilde han springe,
+ikke gaa, og mens han sprang, saa kanske hylte og fraadet han; om den
+store kinesiske mur reiste sig tvers over hans vei, saa gik han løs
+paa den med neglene.
+
+Veien hadde ført over en bakke, og gik nu steilt nedover til
+bunden av dalen. Saa løp den mellem indgjærdede marker og hele
+tiden i skygge av trær. Langt om længe fik jeg det første glimt av
+herresætet inde i en tæt park. Der var vand med mange svaner, der var
+pragtfulde, gammeldagse blomsterhaver, høie parkmure, en fornem allé
+frem til huset. Dette laa paa en terrasse; façaden hadde over seksti
+vinduer. Det var umulig ikke at se med forundring paa et sted som
+var blit til gjennem saa mange generationer, hadde kostet saa mange
+tons myntet guld, og blev holdt istand av saa stor en tjenerflok. Men
+overalt var det stille, jeg saa forgjæves efter nogen gartner, jeg
+lyttet forgjæves efter lyd av arbeide. Selv det lille vertshus som
+klynget sig op til porten, holdt likesom pusten i ærefrygt for sin
+store nabo.
+
+"Carthews vaaben," det lille, meget hyggelige vertshus, var bare et
+appendiks til den familie hvis navn det bar. Portrætter i kobberstik
+av hedengangne Carthew'er prydet væggene, og saa vidt jeg husker,
+var der ikke andre billeder i dette fornemme vertshus. Det forundret
+mig ikke at høre at verten var en exkjeldermester, vertinden en
+exkammerpike fra det store hus.
+
+Jeg fandt ut at det var uhøflig at komme til vertshuset og la være
+at se hallen. Det var ogsaa min pligt at fodre svanerne, hilse paa
+paafuglene, og beundre de to verker av Rafael. Denne slegt som aldrig
+hadde udmerket sig, og som efter portrætterne at dømme var slap og
+sløv, den eiet virkelig to malerier av Rafael. Jeg var ikke saa dum
+at gjøre motstand, for jeg kunde ha bruk for velvilje før jeg var
+færdig, og jeg fik straks min løn i to vigtige nyheter. Den første
+var at Norris Carthew var ute og reiste, den anden at der hadde
+været en fremmed før mig den dag, og at han allerede hadde set de
+forskjellige kuriositeter.
+
+"Ja," sa undergartneren, som var min fører, "en amerikansk gentleman
+var det. Det vil si, jeg vet ikke rigtig om det var netop en
+gentleman, men meget høflig det var han."
+
+Det lot til at han hadde været saa høflig at vise sin beundring med
+mange superlativer. "Men det var naturlig at han interesserte sig
+for stedet," sa min fører, "for herr Carthew hadde været venlig mot
+ham over i Amerika. Han var svært taknemmelig og ualmindelig glad i
+blomster."
+
+Dette hørte jeg med stor forundring. For nogen faa timer siden hadde
+jeg set manden som en ren galehuskandidat; han var pengelæns i et
+fremmed land, sandsynligvis var han gaat uten frokost. Norris' fravær
+hadde været et knusende slag for ham; manden skulde altsaa ha været
+sort fortvilet. Og nu hørte jeg at han var i sit bedste humør, hadde
+smigret og beundret, lugtet paa blomster og talt som en bok. Denne
+karakterstyrke forbløffet mig.
+
+"Dette er underlig," sa jeg til undergartneren, "jeg har selv den
+fornøielse at kjende herr Carthew, og jeg tror ikke nogen av vore
+venner der vestfra har været i England. Hvem kan denne mand være? Det
+kunde ikke -- nei det er umulig at han har vovet. Han het vel ikke
+Bellairs?"
+
+"Jeg hørte ikke navnet hans. Vet De noget mot ham?" brøt min fører ut.
+
+"Ja," sa jeg, "Carthew vilde sikkert ikke ha sluppet ham ind."
+
+"Gud trøste mig," sa gartneren. "Han talte saa vakkert ogsaa, jeg
+trodde det var enslags skolelærer. Kanske det var bedst om De gik
+straks til herr Denman? Jeg viste ham til Denman da vi hadde set alt
+hernede. Denman er vor kjeldermester," tilføiet han.
+
+Dette forslag var velkomment. Vi avbrøt rundturen og gik en benvei
+til baksiden av huset.
+
+Med ett stanset min fører mig.
+
+"Den høivelbaarne lady Ann Carthew," hvisket han. Jeg saa over hans
+skulder og fik øie paa en gammel dame som med en stok humpet bortover
+havestien. Hun maatte ha været overordentlig vakker i sin ungdom, og
+trods sin haltende gang hadde hun en usedvanlig og næsten truende
+værdighet. Tungsind var præget i hvert træk, og hendes øine likesom
+stirret ind i ulykke.
+
+"Hun saa trist ut," sa jeg, da hun var humpet forbi.
+
+"Det er heller ikke rart," sa gartneren. "Den gamle herr Carthew
+døde for knapt et aar siden, lord Tillibody, hendes naades bror, to
+maaneder efter; saa kom det sørgelige ulykkestilfælde med den unge
+herr Carthew, han kom avdage paa jagten, og han var hendes naades
+yndling. Herr Norris har aldrig staat høit i gunst hos hende."
+
+"Det har jeg hørt," sa jeg deltagende. "Du store verden, saa trist!
+Men er det ikke anderledes nu, efterat Carthew er kommet hjem?"
+
+"Aa nei, det er heller værre end nogensinde. Da herr Norris kom,
+saa lot det til at hun blev glad ved at se ham, og vi var alle
+fornøiet, for alle som kjender den unge herre, kan ikke andet end
+like ham. Men det varte ikke længe. Samme kveld hadde de en samtale,
+og de blev vist uvenner. Hendes naade tok svært paa vei, det var som
+i gamle dager, men endda værre. Og morgenen efter saa reiste herr
+Norris igjen. 'Denman, jeg kommer aldrig igjen,' sa han og tok ham i
+haanden. Men jeg skulde ikke sagt alt dette til en fremmed," sa han
+med en pludselig frygt for at han var gaat for vidt.
+
+Han hadde ogsaa fortalt mig meget, og meget som han ikke forstod
+selv. Den kveld Carthew var kommet hjem, hadde han fortalt sin
+historie; den gamle dame hadde noget mere end dødsfald at sørge over:
+blandt de billeder hun saa, naar hun gik slik stirrende bortover
+stien, var et av Midway Island og ~Flying Scud~.
+
+Denman blev litt forvirret da han hørte mine spørsmaal. Han
+underrettet mig om at Bellairs allerede var gaat.
+
+"Jeg skal si Dem at det ikke var for at se huset han kom," sa jeg.
+"Og hvad det saa var, saa har han opnaadd det han vilde. Det var
+uheldig at jeg ikke skulde finde herr Carthew hjemme. Hvad er hans
+adresse for øieblikket?"
+
+"Herr Carthew er paa reise," svarte Denman tørt.
+
+"Bravo!" ropte jeg. "Jeg la en fælde for Dem der, herr Denman. Nu
+behøver jeg ikke at spørre; jeg vet at De ikke gav den fremmede
+adressen."
+
+"Nei, det gjorde jeg ikke," sa kjeldermesteren.
+
+Men jeg følte mig viss paa at Bellairs hadde hat større held med sig
+end jeg; ellers vilde han endnu været her og dyrket herr Denman.
+
+Jeg slap ikke for at bli ført gjennem hele det vældige hus, og
+mens jeg saa paa de pragtfulde værelser, tænkte jeg hele tiden
+paa Bellairs. Ved hvilket lykkelig tilfælde hadde han opsnappet
+adressen? At han ikke hadde kunnet spørre sig til den, var jeg
+overbevist om. Jeg trængte et lignende held. Ellers -- ellers fik
+han fat i sit bytte, og da maatte de store eker falde, malerierne av
+Rafael bli spredt, huset leiet ut til en eller anden opkomling, og
+det gamle navn, som hadde en saa sterk klang i fem-seks prestegjeld,
+svinde bort til bare et minde. Alt dette avhang nu av mig. Hvad
+Bellairs hadde gjort, maatte jeg ogsaa gjøre. Tilfælde eller list,
+list eller tilfælde -- jeg tænkte og tænkte.
+
+Og med de samme tanker kom jeg tilbake til vertshuset. Ifølge min
+beslutning om at holde mig tilvens med alle mennesker glattet jeg
+øieblikkelig ansigtet og sa tak til en indbydelse om at spise
+middag med familien. Jeg satte mig altsaa tilbords med herr Higgs,
+exkjeldermesteren, fru Higgs, exkammerpiken, og frøken Agnes Higgs,
+en syvaaring med viltert haar. Samtalen fløt i det uendelige rundt
+det store hus og den høie familie. Steken, puddingen og sheddarosten
+kom og gik, og endnu flommet strømmen som før. Fire generationer av
+Carthew-slegten var blit drøftet, og vi hadde latt herr Henry omkomme
+paa jagten og begravet ham i midten av et helt sørgende grevskap, før
+det lykkedes mig at bringe min fortrolige ven herr Norris paa bane.
+Straks blev exkjeldermesteren diplomatisk og exkammerpiken følsom.
+Norris lot til at ha været den eneste i familien som overhodet hadde
+vist nogen egenskaper, og hans maal, stakkars fyr, hadde nærmest
+været at gaa fanden i vold. Han var ikke stor gutten, før hestefoten
+stak frem. Han var ikke nogen rigtig Carthew, han viste smak for
+slette fornøielser og slet selskap, røvet fuglereder sammen med en
+staldgut før han var elleve aar, og da han var tyve og burde ha
+tat litt hensyn til sin familie, saa drev han med en ransel paa
+ryggen hele grevskapet rundt, tok skisser og slog sig ned paa simple
+vertshuse. Han eiet ikke stolthet, hørte jeg, han blev venner med
+hvemsomhelst, og jeg fik en litt saarende hentydning til at det
+kanske var dette karaktertræk hos helten som jeg skyldte mit eget
+bekjendtskap med ham. Desværre var herr Norris ikke bare en underlig
+skrue, han var desuten en ranglefant. Ved universitetet husket man
+endnu hans gjæld, og endda bedre husket man de høist humoristiske
+omstændigheter da han blev relegeret. "Han var spøkefuld av sig,"
+forklarte fru Higgs.
+
+Men først da han kom ind i diplomatiet, begyndte kjedeligheterne for
+alvor. "Det var saan en skrækkelig gjæld," sa exkammerpiken. "Og
+tænk, hele tiden var han den peneste og snildeste unge herre som De
+kunde se for Deres øine."
+
+"Da herr Carthew fik høre om gjælden, saa blev der et fælt opstyr,"
+fortalte Higgs. "Det ringte, og jeg gik ind selv, for jeg trodde det
+var kaffen. Der stod herr Carthew. 'Higgs,' sier han og peker med
+stokken, for han hadde en tur av gigten sin, 'gi besked om jagtvognen
+øieblikkelig til denne min søn som har bragt vanære over sig.' Herr
+Norris sa ingenting, han sat bare og lutet med hodet og rørte ikke
+paa sig. De kunde puffet mig overende med et halmstraa," sa Higgs.
+
+"Hadde han gjort noget rent galt?" spurte jeg.
+
+"Nei da, herr Dodsley!" sa fruen -- hun hadde opfattet mit navn slik.
+"Han har aldrig gjort noget rigtig galt i hele sit syndige liv. Det
+var stor skam det hele. Ikke det mindste andet end partiskhet."
+
+"Naa, naa!" sa kjeldermesteren advarende.
+
+"Aa, jeg bryr mig ikke om dig," svarte fruen. "Du vet selv det er
+sandt, Higgs, og det vet allesammen."
+
+Mens jeg fik disse oplysninger og meninger, forsømte jeg ingenlunde
+barnet. Hun var ikke meget tiltalende, men heldigvis hadde hun
+naadd en bestikkelig alder. For en shilling i haanden, sixpence i
+sparebøssen, og en amerikansk gulddollar som jeg fandt i lommen,
+kjøpte jeg hende med hud og haar. Hun erklærte at hun vilde følge mig
+til verdens ende, og saa snart middagen var forbi, kløv hun op paa
+mit fang for at vise mig sin store skat, et frimerkealbum som hun
+hadde faat av onkel William.
+
+Det er faa ting som jeg avskyr hjerteligere end gamle frimerker.
+Men det lot til at jeg skulde tilbringe den dag med at se paa
+kuriositeter, og jeg fandt mig ydmygt i min skjæbne. Til min
+forundring var boken ikke daarlig fyldt, saa onkel William maa
+sagtens ha begyndt paa samlingen selv. Der var de forskjellige
+engelske pennymerker, russiske med det farvede hjerte, ganske
+ulæselige Thurn-und-Taxis, de trekantede fra Kap, vestaustralske med
+svanen, det seilende skib fra Guiana. Paa alle disse saa jeg med
+døsige øine, somme tider sovnet jeg vist ogsaa, og formodentlig var
+det i et saadant øieblik at jeg mistet albumet, og at der faldt ut en
+mængde "dubletter", som de vist heter.
+
+Og her var mot al sandsynlighet det lykkelige tilfælde kommet, for da
+jeg galant plukket dem op, saa studset jeg over det uforholdsmæssig
+store antal av franske 25 centimes merker. Der maatte være nogen som
+skrev hyppig fra Frankrike hit til Stallbridge-le-Carthew. Kunde det
+være Norris? Paa et merke fandt jeg bokstavet C, paa et andet kom jeg
+til C H; men ellers var stemplet ikke til at læse paa noget merke. Og
+da fjerdeparten av Frankrikes byer begynder med "chateau", saa var C
+H en meget utilstrækkelig ledetraad.
+
+Her kom fru Higgs mig uventet til hjælp. Hvis den fremmede var saa
+interessert for frimerker, sa hun, og betragtet mig vist som en
+monoman i dette stykke, saa burde han se herr Denmans album. Herr
+Denman hadde samlet i firti aar, og hans samling var værd mange
+penger. "Agnes," sa hun, "spring over til herr Denman og si at her er
+en fremmed som gjerne vilde se frimerkerne hans."
+
+"Gjerne dubletterne ogsaa," ropte jeg, "saa kunde vi bytte."
+
+En halv time efter kom herr Denman selv anstigende med et uhyre av et
+album under armen.
+
+"Ja, herr Dodsley," sa han, "da jeg hørte at De selv var samler, saa
+gik jeg fra alt. For det sier jeg at alle frimerkesamlere er likesom
+frimurere."
+
+Om dette er sandt, vet jeg ikke; men der er ikke tvil om at man
+sætter sig selv i en vanskelig stilling naar man falskelig gir sig ut
+for samler.
+
+"Ah, her er den andre serien!" kunde jeg si efter at ha raadført mig
+med teksten ved siden av. "Det røde -- nei det lilla mener jeg --
+ja det er pragtstykket. Skjønt naturligvis, det er som De sier,"
+skyndte jeg mig, "dette gule paa det tynde papir er det sjeldneste."
+
+Jeg vilde snart blit avsløret, hvis jeg ikke i selvforsvar hadde
+traktert herr Denman med hans yndlingsdrik -- en saa fortræffelig
+portvin at den aldrig kunde være modnet i vertshusets kjelder, men
+sikkert en mørk nat var bortført dit fra hvælvingerne i det store
+hus. Hver gang herr Denman spurte mig om min mening, saa skyndte jeg
+mig at fylde hans glas, og da vi kom til dubletterne, var han ikke
+længer farlig. Gud forbyde at jeg skulde si han var beruset; men hans
+øine var stive, og han snakket uten stans.
+
+Ogsaa blandt herr Denmans dubletter var der mange av de franske 25
+centimes merker. Jeg stjal mig til at undersøke dem. Jeg fandt igjen
+C og C H i stemplet; derefter fulgte et A, og i slutten av ordet et
+Y. Navnet forekom mig kjendt, men jeg kunde ikke gjette mig til de
+manglende bokstaver. Endelig kom jeg over et merke med et tydelig L
+foran Y, og paa et øieblik hadde jeg hele ordet. Chailly, det var
+navnet, Chailly-en-Bière, byen i selve Barbizon -- ah, det var det
+rette sted at gjemme sig -- det var det rette sted for Norris, som
+hadde trasket gjennem England for at ta skisser -- det rette sted for
+Goddedaal som hadde efterlatt en paletkniv paa ~Flying Scud~. Bare
+merkelig, at mens jeg drev England rundt sammen med Bellairs, saa
+ventet Norris mig paa selve det sted som var mit egentlige maal.
+
+Om herr Denman har vist sit album til Bellairs, og om Bellairs
+likesom jeg fandt adressen ved hjælp av et frimerke, det faar jeg
+aldrig vite, og det var ogsaa likegyldig. Vi stod likt nu; mit hverv
+her var fuldbragt, min interesse for frimerker døde skamløst hurtig,
+den forbausede Denman blev bukket ut, jeg bestilte min vogn og
+fordypet mig i togtabellen.
+
+
+
+
+FJORTENDE KAPITEL.
+
+Ansigt til ansigt.
+
+
+Jeg faldt ned i Barbizon ved totiden en dag i september. Det er den
+døde tid paa dagen; alle de flittige er ute og maler, og de dovne
+driver omkring i skogen eller paa sletten, den bugtede landevei er
+tom og øde og vertshuset forlatt. Des mere glædet det mig at finde en
+av mine gamle kamerater i spiseværelset; hans byklær avmerket at han
+skulde reise, og haandkufferten laa ved siden av ham paa gulvet.
+
+"Hvad, Stennis," ropte jeg, "du er den sidste jeg ventet at finde
+her."
+
+"Du vil ikke finde mig her længe. For slike antikviteter som os duer
+ikke denne kroken længer."
+
+"Er her ingen gjenlevende?" spurte jeg.
+
+"Fra vor geologiske periode? Ingen."
+
+Saa faldt vi i snak om gamle dager. Vi var begge litt rørt over saa
+uventet at møtes her, hvor vi før hadde hatt saa mange lystige ture
+-- og nu begge allerede saa forandret.
+
+"Hvad slags beduiner er det som har leiret sig mellem ruinerne?"
+spurte jeg.
+
+"Ungdom, Dodd, bare fordømt, genert ungdom. For nogen krybdyr! At
+tænke sig at vi har været slik."
+
+"Kanske var vi ikke saa gale," sa jeg.
+
+"Bli ikke trist," sa han. "Vi var da ihvertfald angelsaksere begge
+to, og det eneste undskyldende træk nu er det samme."
+
+Tanken paa den mand jeg søkte, vaaknet igjen. "Fortæl mig om ham!"
+ropte jeg.
+
+"Hvem? det undskyldende træk? Aa, det er en meget tiltalende fyr,
+litt slap i fisken og fin, men virkelig tiltalende. Han er britisk
+helt gjennem, den naive britte. Kanske er han det altfor meget for
+dine transatlantiske nerver. Men forresten burde du komme godt ut
+av det med ham, for han beundrer det allerfæleste av alt fælt i den
+store republik; han læser store dynger av amerikanske aviser. Jeg sa
+han var naiv."
+
+"Hvad er det for nogen aviser?" spurte jeg.
+
+"San Francisco aviser," svarte han. "Han faar en haug av dem to
+ganger om uken og studerer dem som bibelen. Det er en av hans
+svakheter, men han har ogsaa én til, han er vældig rik. Han har
+tat Massons gamle atelier -- husker du det? Og det har han møblert
+uten tanke paa pengene. Der bor han omgit av dyre vine og kunst.
+Naar denne Madden følger ungdommen paa utflugter, har han en kurv
+champagne med. Han er meget snild og meget melankolsk og noksaa
+hjælpeløs. Ja, og saa har han endda en svakhet. Han maler. Han har
+aldrig lært noget, og han er over tredive, og han maler."
+
+"Hvorledes?" spurte jeg.
+
+"Ikke daarlig," var svaret. "Det er det rareste. Her kan du forresten
+se selv."
+
+Jeg gik hen og saa paa billederne rundt væggen. Der var alle de gamle
+og nogen nye som var kommet efter min tid. Jeg stanset ved et av dem,
+et billede som var plumpt gjort, mest med paletkniven, farven nogen
+steder udmerket, andre steder bare som lere. Men det var selve scenen
+og ikke kunsten eller mangelen paa kunst som jeg saa paa. Forgrunden
+var sand og krat og vrakstumper, mellemgrunden en lagune, lukket inde
+av en mur av brændinger, bak den en blaa strime av havet. Himmelen
+var skyfri, og jeg kunde høre braattenes torden. For stedet var
+Midway Island.
+
+"Ja," sa jeg, "der er noget godt ved det. Hvad er det?"
+
+"Et fantasistykke," svarte han. "Derfor liker jeg det. I vor tid er
+der faa som har saa pas fantasi som en havesnegl."
+
+"Madden sa du jo han het."
+
+"Madden," gjentok han.
+
+"Har han reist meget?"
+
+"Det aner jeg ikke. Han er yderst litet autobiografisk. Han sitter og
+røker og smaaler, og somme tider spøker han litt. Men mest tiltaler
+han mig, fordi han ser ut som og er en gentleman."
+
+"Har han store, blonde bakkenbarter likesom hugtænder?" spurte jeg og
+tænkte paa fotografiet av Goddedaal.
+
+"Slet ikke. Hvorfor da?"
+
+"Skriver han mange breve?" fortsatte jeg.
+
+"Gud vet. Men hvorfor tar du saa paa vei?"
+
+"Jeg tror jeg kjender manden," sa jeg. "Jeg har lett og spurt efter
+ham. Jeg tror det er min bror som er blit borte for længe siden."
+
+"Ikke tvillinger, i hvertfald," svarte Stennis.
+
+Og saa kom en vogn kjørende frem utenfor vertshuset, og han sa farvel.
+
+Helt til middag spaserte jeg om paa markerne, fyldt av uro og
+utaalmodighet. Det mørknet da jeg gik tilbake, og da jeg kom ind, var
+lamperne tændt, suppen blev servert, og værelset summet av latter og
+snak. Jeg tok plads og fandt at jeg sat tvers overfor Madden. Han
+var over seks fot høi og velbygget, haaret var mørkt med sølvstænk,
+øinene mørke og venlige, munden meget elskværdig; tænderne skinnende,
+linned og hænder udadlelige; engelske klær, engelsk stemme og engelsk
+væsen -- manden skilte sig sterkt ut fra selskapet. Allikevel
+følte han sig hjemme her, og det saa ut som han nød en viss rolig
+popularitet blandt de støiende gutter. Han hadde en underlig fnisende
+latter som lød nervøs selv naar han virkelig moret sig, og som stemte
+daarlig med hans høie skikkelse og mandig melankolske ansigt.
+
+Jeg var ræd for at se paa ham, jeg tænkte at mit blik vilde røbe
+min ophidselse, og tilfældet var mig saa gunstig at vi snart blev
+forestillet paa en naturlig maate. Mit første nip av Château Siron,
+en portvin som jeg længe hadde staat i kjølig forhold til, drev mig
+til et utrop.
+
+"Nei den gaar ikke an!" ropte jeg paa engelsk.
+
+"Noget græsselig søl, hvad?" sa Madden paa samme sprog. "Tør jeg be
+Dem prøve min. De kalder den chambertin, og det er det ikke, men den
+smaker ganske godt, og her i huset findes ingenting som er til at
+drikke."
+
+Jeg takket; altsammen gik an, naar det bare banet vei til at lære
+manden at kjende.
+
+"Deres navn er Madden," sa jeg. "Min gamle ven Stennis fortalte mig
+om Dem da jeg kom."
+
+"Ja. Det var kjedelig han reiste. Jeg føler mig som en bedstefar
+blandt disse guttene," svarte han.
+
+"Mit navn er Dodd," fortsatte jeg.
+
+"Det har jeg hørt av madame Siron," sa han.
+
+"Dodd, fra San Francisco. Tidligere av Pinkerton og Dodd."
+
+"Montana Block?" sa han.
+
+"Netop," sa jeg.
+
+Ingen av os saa paa hinanden.
+
+"Det er et pent billede De har der," fortsatte jeg. "Forgrunden er
+kanske lit leret, men lagunen er udmerket."
+
+"De burde jo vite det," sa han, og der kom en ny pause.
+
+"De kjender vist en mand som heter Bellairs?" begyndte han igjen.
+
+"Aa!" brøt jeg ut. "De har hørt fra doktor Urquart?"
+
+"Netop idag," svarte han.
+
+"Naa ja, det haster ikke med Bellairs," sa jeg. "Det er en lang og
+noksaa taapelig historie. Men jeg tror vi har en god del at fortælle
+hverandre, og kanske var det bedst at vente til vi blev mere for os
+selv."
+
+"Det mener jeg ogsaa," sa han. "Disse fyrene skjønner nok ikke
+engelsk, men vi vil ha det hyggeligere hos mig."
+
+"Bare et spørsmaal," sa jeg. "Kjender De min stemme igjen?"
+
+"Deres stemme?" gjentok han. "Hvorledes da? Jeg har aldrig hørt den
+før."
+
+"Vi har allikevel talt med hverandre en gang før," sa jeg, "og jeg
+gjorde Dem et spørsmaal som De ikke svarte paa, og som jeg siden med
+tusen ganger større grund har kunnet rette til mig selv."
+
+Han bleknet pludselig. "Du store Gud!" sa han, "er De den mand i
+telefonen?"
+
+Jeg nikket.
+
+"Ja ja," sa han, "det vil holde haardt at tilgi Dem det spørsmaal.
+For nogen nætter jeg har hat! Den lille hvisken har plystret i øret
+mit hver dag siden. Hvem kunde det være? Hvad kunde det bety? Jeg
+tror det har pint mig værre end -- end det andre." Han tidde og drak
+sit glas langsomt ut.
+
+"Vi kunde gjerne drevet hverandre til galskap med disse gaaderne," sa
+jeg. "Jeg har ofte tænkt at hodet mit maatte ryke."
+
+Carthew lo sin fnisende latter. "Og endda var det hverken Dem eller
+mig som fik den værste gaaden," sa han.
+
+"Hvem da?" spurte jeg.
+
+"Assurandørerne," sa han. "De skjønte ingenting av det. At ikke de
+mistet forstanden, det er den største gaade for mig."
+
+Middagen var ikke før forbi, saa tok han mig med til sit atelier.
+Han hadde nogen forbløffende billeder -- en Rousseau, en Corot, en
+Whistler og andre. Værelset var hyggelig og vakkert møblert; slik
+luksus var et særsyn i Barbizon.
+
+"Her kan vi være i fred," sa han. "Sæt Dem og fortæl mig hele Deres
+historie."
+
+Jeg gjorde det, begyndte med den dag da Jim viste mig notisen i
+~Daily Occidental~, og sluttet med frimerkealbumet og Chaillymerket.
+Det tok lang tid, for Carthew var umættelig efter enkeltheter, og den
+gamle ottedagsklokken i hjørnet hadde slaat tolv slag, før jeg var
+færdig.
+
+"Og nu er det min tur," sa han. "Jeg har en fæl historie at fortælle.
+De vil undre Dem over at jeg kan sove. Jeg har fortalt den en gang
+før, herr Dodd."
+
+"Til lady Ann?" spurte jeg.
+
+"Ja," sa han, "og sandt at si saa hadde jeg svoret aldrig at fortælle
+den igjen. Men De har jo enslags ret, De har betalt dyrt for den, det
+vet gud."
+
+Med det begyndte han. En ny dag hadde dæmret og hanerne gol i
+landsbyen da han sluttet.
+
+
+
+
+FEMTENDE KAPITEL.
+
+Den forstøtte søn.
+
+
+~Singleton Carthew~, Norris' far, var svært bygget og svakt utstyrt
+med livskraft, ømfindtlig som en musiker, træg som et faar og
+samvittighetsfuld som en hund. Han opfattet sin stilling alvorlig,
+ja høitidelig; de lange saler, de tause tjenere var i hans blaa øine
+likesom ceremonier i en religion, hvor han var den menneskelige
+gud. Han hadde den dumme mands utaalsomhet for dumhet hos andre,
+den forfængelige mands skræk for at hans egen svakhet skulde bli
+avsløret. Og paa begge maater ærgret og fornærmet Norris ham. Han
+trodde at hans søn var en dumrian, og han mistænkte sin søn for at
+gjengjælde denne kompliment med renter. Deres samvær hadde en meget
+enkel historie; de møttes sjelden, de trættet ofte. For sin mor, en
+heftig, haard, praktisk kvinde, som allerede følte sig skuffet av sin
+mand og sin ældste søn, var Norris bare en ny skuffelse.
+
+Guttens feil betydde dog ikke stort; han var bare forknyt,
+fredsommelig, passiv, blottet for ærgjerrighet og energi. Livet
+hadde ikke megen tiltrækning for ham, han saa paa det som en underlig
+og langtækkelig forestilling, den moret ham ikke, og han følte sig
+ikke fristet til at overta nogen rolle. Det undret ham at se paa sine
+forældre og sin bror, han syntes de gjorde sig overflødig møie for
+saa mange ting; for ham var ikke en eneste ting nødvendig. Han var
+født desillusionert, verdens løfter vækket ikke ekko i hans bryst,
+arbeide og ry var for ham tomme ord. Han var glad i friluftsliv og
+i kameratskap, men var like godt kamerat med den ene som med den
+andre, de tjente bare som botemiddel mot ensomheten. Og han hadde
+sans for billedkunst. En rad av vakre malerier saa paa hans barndom,
+hans slegt hadde paa sin vis været kunstelskere, Norris blev den
+første som selv holdt blyanten. Denne lyst hos ham blev sterkere og
+sterkere, og dog lot han sig tvinge næsten uten kamp. Den tid kom da
+han skulde reise til Oxford, og han gjorde bare svak motstand. Han
+var dum, sa han, det nyttet ikke at presse ham gjennem trædemøllen,
+han ønsket at bli maler. Disse ord rammet hans far som et lyn, og
+Norris skyndte sig at gi efter.
+
+Til Oxford gik han, lydig og haabløs, og i Oxford blev han helten
+i sin egen kreds. Han var rap og behændig, flink i mange slags
+sport, naar han bare gad, og hans merkelige melankolske ensomhet gav
+ham en plads for sig. Han bestemte moden i sin klik. Misundelige
+venner prøvde at parodiere hans uskrømtede mangel paa livslyst og
+frygt; det var en slags ny-byronisme, men roligere og værdigere.
+"Ingenting betydde noget," det var hovedformelen. Skjønt han
+altid mente at være høflig, kunde han virke yderst utfordrende paa
+college-autoriteterne. Hans likegladhet skar som uforskammethet, og i
+et utbrud av sit letsind (motvegten til hans melankoli) blev han midt
+i det andet aar relegeret.
+
+Dette var noget nyt i Carthews annaler, og Singleton utnyttet
+leiligheten. Han hadde længe hat for skik at profetere vanære og
+ruin for sin yngste søn. Kanske smertet det ham at det gik sønnen
+saa galt, men saa var det jo en trøst at faa ret i sine spaadomme.
+Gamle Carthew varierte "det var det jeg sa dig" paa mange nye maater,
+han nævnte galgen sammen med sin søns navn, og talte om hans lille
+studentergjæld som om han maatte pantsætte sit gods for at dække den.
+
+"Jeg synes ikke det er pent," sa Norris, "jeg levet paa colleget
+akkurat som du sa jeg skulde. Jeg er lei for jeg blev relegeret, og
+det har du ret til at skjende for, men du har ikke ret til at gaa løs
+paa mig for den gjældens skyld."
+
+Virkningen paa en dum mand som hadde grund til at være sint, er det
+overflødig at skildre. Singleton raste.
+
+"Jeg skal si dig noget, far," sa Norris tilslut, "jeg tror ikke det
+nytter. Du skulde heller la mig bli maler. Det er det eneste jeg har
+et fnugg av interesse for."
+
+"Naar du staar slik til halsen i skam," sa faren, "saa burde du
+ihvertfald vise dig saa velopdragen at du ikke kom igjen med en slik
+letsindighet."
+
+Vinket blev fulgt, og Norris plaget aldrig mere sin far med den
+letsindighet. Han blev sendt utenlands for at studere fremmede
+sprog, hvad han lærte paa en meget dyr maate. Der kom en ny høst av
+gjæld, nye veklager, denne gang med fuld ret, uten at de gjorde noget
+indtryk paa Norris. I Oxfordhistorien var han blit ubillig behandlet,
+og med en ondskap og et stivsind som undret hos en saa fredsommelig
+og svak fyr, negtet han fra den dag at ta det mindste hensyn til
+penger. Han sløste bort det han vilde, han lot sig bli utplyndret
+av sine tjenere, han saadde insolvens, og da høsten var moden,
+forkyndte han det for sin far med utaalelig ro. Han fik stillet sin
+egen kapital til raadighet, og blev puttet ind i diplomatiet med den
+besked at han nu maatte greie sig selv.
+
+Det gjorde han til han var femogtyve aar. Da hadde han brukt op
+sine penger, lagt sig til en pen ny gjæld og -- som saa mange andre
+melankolske og likeglade mennesker -- faat den kjedelige vane at
+spille hasard. Gamle Singleton reddet endda engang sit navns ære,
+denne gang for en eventyrlig pris, og Norris blev igjen bragt flot,
+men paa strenge betingelser. En sum av tre hundrede pund om aaret
+skulde kvartalsvis bli ham utbetalt av en sakfører i Sydney, Ny
+Syd Wales. Han maatte ikke skrive. Hvis han nogen kvartalsdag ikke
+indfandt sig hos sakføreren, vilde han bli betragtet som død og
+tilskuddet inddrat. Kom han hjem til Europa, vilde det i alle de
+større blade bli bekjendtgjort at hans slegt fornegtet ham.
+
+Det var et meget tirrende træk hos ham som søn at han altid var
+høflig, altid retfærdig, og i hver huslig storm altid rolig. Da disse
+sidste lyn slog ned, opførte han sig som om han bare var fjernt
+interessert, han stak penger og skjend i lommen, lystret ordre, gik
+ombord og kom til Sydney. Nogen mænd er med fyldte femogtyve aar
+endnu gutter; slik var det med Norris. Atten dager efterat han var
+steget iland, hadde han brukt sine penger for et kvartal. Han blev
+bukket ut av alle de kontorer hvor han nu søkte alle slags urimelige
+poster. Tilslut blev han ogsaa bukket ut av sit logis, og fandt sig
+henvist til i en meget elegant sommerdress at leire sig sammen med
+byens utskud.
+
+Han gik til sakføreren.
+
+"Min tid er kostbar, herr Carthew," sa sakføreren. "De behøver ikke
+at tale om Deres særegne stilling. De er ikke den første mand som er
+blit sendt hitned av sin familie. I slike tilfælder handler jeg efter
+et system. Jeg forærer Dem en sovereign, værsaagod. Hver dag vil min
+kontorist utbetale Dem en shilling, hver lørdag to. Godmorgen."
+
+"Jeg faar vel takke Dem," sa Carthew. "Jeg er saa ynkelig stillet at
+jeg ikke engang kan avslaa et bidrag som bare er til at sulte ihjel
+av."
+
+"Sulte ihjel!" sa sakføreren og smilte. "Ingen sulter ihjel her med
+en shilling om dagen. Jeg har engang hat gaaende en ung gentleman som
+seks aar i træk gik i en evig rus paa det bidrag."
+
+Siden glemte Carthew aldrig billedet av den smilende sakfører. "De
+tre minutters samtale var det eneste jeg hadde faat av ordentlig
+opdragelse," sier han. "Det var hele livet i et nøtteskal."
+
+I to-tre uker kom nu Norris hver morgen paa slaget ti lurvet og
+huløiet til sakførerens dør. Den lange dag og den endda længere nat
+tilbragte han i parken i selskap med kanske den laveste klasse paa
+jorden, slusken i Sydney.
+
+Den tid glemte han aldrig.
+
+En morgen kom han i prat med en diskemand som hadde tilbragt natten
+paa bænken nærmest hans. Det var en liten munter, rødhaaret fyr som
+het Hemstead.
+
+"Jeg er uten plads for tiden," fortalte Hemstead.
+
+"Og jeg har aldrig hat nogen," sa Norris.
+
+"Jeg kjender en gentleman naar jeg ser ham," klukket Hemstead.
+
+"Jeg kan bruke penger," sa Norris, "og kjender litt til hester og til
+sjøen. Men det er ikke til at leve av her."
+
+"End om De prøvde det ridende politi!" foreslog hans nye kamerat.
+
+"Har gjort det og blev sparket ut," var svaret. "Blev ikke tat for
+god av lægerne."
+
+"Hvad sier De da om jernbanerne?" spurte Hemstead.
+
+"Hvad sier _De_?"
+
+"Aa, jeg er ikke nogen kropsarbeider," sa den lille mand stolt. "Men
+der kan De være viss paa arbeide."
+
+"Si mig hvor jeg skal gaa!" ropte Norris.
+
+Det hadde øsregnet i dager og uker, landet var mange steder
+oversvømmet, jernbanerne krævde stadig flere folk, og daglig
+averterte direktøren, men de "arbeidsløse" foretrak plyndring og
+offentlig barmhjertighet, og selv en amatør av en jernbanearbeider
+stod i høi pris. Om kvelden den dag han hadde truffet Hemstead,
+fandt Norris sig -- efter en langvarig reise og et togskifte for at
+passere et jordskred -- i en lerskjæring bak Syd Clifton, og tok fat
+paa de første timers kropsarbeide i sit liv.
+
+Uker i træk strømmet regnet ned. Hele fjeldets skraaning gled mot
+sjøen, skred av lere, sten og oprotet skog styrtet ned paa stranden
+eller ut i brændingen. Huser blev baaret avsted og knust som nøtter;
+andre blev truet og forlatt, døren var laast, skorstenen kold,
+folkene flygtet. Nat og dag flammet leirbaalet; nat og dag blev der
+skjænket gloende kaffe for de slitne arbeidere; nat og dag gjorde
+avdelingsingeniøren sin runde og opmuntret sine mænd med de rette
+grove og hjertelige ord. Nat og dag klikket telegrafen med sørgelige
+nyheter og angstfulde spørsmaal. Paa linjen kom bare faa tog, de krøp
+sig frem og signaliserte og stanset ved det truede hjørne, likesom
+de var levende og lugtet faren. Kommandanten paa denne post trak saa
+i hast sine arbeidere tilbake, gav (med tør strupe) signal til at
+avancere, og hele laget stillet sig ved linjen i skjælvende taushet,
+og saa brøt de ut i et kort hurra naar toget klarte det farlige punkt
+og fór videre, kanske gjennem det bleke solskin mellem to byger,
+kanske med blinkende lamper i det tætte, regnfulde tusmørke.
+
+Saaledes gik nætter og dager. Carthew var syk av søvnløshet og kaffe,
+hans hænder var bare saar i saar, og dog følte han en sjælelig
+fred og et legemlig velvære som han aldrig før hadde kjendt. Det
+stadige legemlige arbeide i fri luft gav lægedom for hans indgrodde
+skepticisme. At faa toget frem var det staaende problem, han fik
+ikke tid til at spørre om det var nødvendig. Carthew, dovenkroppen,
+ødelanden, den drivende dilettant, han blev rost og forfremmet.
+Ingeniøren udmerket ham fremfor de andre, og da blev Carthew likefrem
+stolt av sin plebeiiske gjerning.
+
+Nu nærmet kvartalsdagen sig. Norris tænkte paa de femogsytti pund
+som snart ventet paa ham, og paa sin forpligtelse til at være i
+Sydney den dag. I et ledig øieblik gik han til vertshuset i Clifton
+og bestilte et ark papir og en flaske øl. Han hadde faat en god
+stilling som han vilde tape hvis han kom til Sydney, skrev han, og
+han bad sakføreren motta brevet som et bevis for at han opholdt sig
+i kolonien, og gjemme pengene til næste kvartalsdag. Svaret kom med
+omgaaende post og var ikke bare imøtekommende, men venlig. "Endskjønt
+det som De foreslaar, strider mot vilkaarene i mine instruktioner,
+tar jeg dog gjerne ansvaret ved at indvilge i Deres anmodning. Jeg
+maa tilstaa at Deres opførsel har narret mig paa en glædelig maate.
+Min erfaring har ikke lært mig at stille store forventninger til
+gentlemen i Deres stilling."
+
+Regnet minket, men Norris fulgte nu som en av de faste formænd et
+arbeidslag ind i den graa ødemark av fjeld og skog. Naar han om
+kvelden sat med sine kamerater rundt baalet, saa var togene som gik
+forbi paa linjen, deres nærmeste, ja deres eneste naboer foruten de
+vilde dyr i skogene. Vakkert veir, let og ensformig arbeide, lange
+timers døsig prat ved leirbaalet, lange, søvnløse nætter, naar han
+stod op og gik ind i den maanelyse skog og tænkte paa sin taapelig
+forspildte ungdom, dette var gangen i et liv som han snart hadde
+faat nok av. Han savnet trætheten, den rasende hast, uvissheten,
+baalene, midnatskaffen, hele den plumpe, søle-flekkede poesi i de
+første slitsomme uker. I midten av oktober opgav han sin stilling og
+sa farvel til teltleiren og til Bald Mountains skulder.
+
+Klædt i sine grove klær, med en bylt over skulderen og sin
+sammensparte løn i lommen, kom han for anden gang til Sydney, og gik
+fornøiet og halvt forvildet rundt i de hyggelige gater. Han lot sig
+drive med strømmen likesom en tømmerstok i elven. Tilslut kom han
+til parken og drev omkring der, husket sin skam og sine lidelser og
+saa nysgjerrig paa sine efterfølgere. Hemstead, som ikke var meget
+mere lurvet og slet ikke mindre munter end før, fandt han der, og han
+talte til ham som til en gammel familieven.
+
+"De gjorde mig en god tjeneste dengang," sa han. "Jeg haaber De selv
+har hat held med Dem."
+
+"Nei saagu," svarte den lille mand. "Altsammen ligger nede, ser De.
+Der er ingen stillinger at faa som jeg vil ha. Jeg vil ikke være
+nogen træl," tilføiet han fast.
+
+Efter det princip, at den mand som er for stolt til at være træl, som
+regel ikke er for beskeden til at la sig understøtte, gav Carthew ham
+en halv sovereign. Og da nu sulten pludselig begyndte at gnage i ham,
+tok han veien til Paris House. Med sin bylt over skulderen stanset
+han utenfor og saa paa færdselen.
+
+"Ja saa sandelig!" ropte en stemme. "Det er Carthew!"
+
+Han vendte sig og fandt en vakker, solbrændt ung fyr, litt for
+trivelig, klædt i det fineste av alle fine antræk, og med blomster
+for tyve kroner utstillet i sit knaphul. Norris hadde under sin
+første glade tid i Sydney møtt ham ved en avskedssouper, hadde endog
+fulgt ham ombord paa en skonnert fuld av kakerlakker, som Tom Hadden
+skulde gjøre en seks maaneders tur med mellem øerne, og hadde siden
+bevart ham i muntert minde. ~Tommy~, som Tom Hadden het i hele
+Sydney, var arving til en betydelig formue, som hans fremsynte far
+hadde sat saa sørgelig godt fast. Indtægten lot herr Hadden leve i
+al pragt omtrent tre maaneder av tolv; resten av aaret tilbragte han
+i eksil mellem øerne. Nu var han for omtrent en uke siden kommet
+tilbake; han flakset i drosche Sydney rundt og luftet glansen av seks
+nye dresser. Men denne likefremme fyr halte Carthew i arbeidstrøien,
+og det trods den umiskjendelige bylt over skulderen, paa samme maate
+som han kunde sagt tak for sidst til en hertug.
+
+"La os ta et glas!" ropte han muntert.
+
+"Jeg er netop paa vei til Paris House for at spise lunch," svarte
+Carthew. "Det er lang tid siden jeg sidst hadde et skikkelig maaltid."
+
+"Storartet!" sa Hadden. "Jeg har spist frokost for bare en halv time
+siden men vi skal faa et privat værelse, og jeg vil se at faa noget
+tillivs. Det vil stive mig op. Det blev en frygtelig rangel igaar
+kveld, og det er ikke tal paa de fyrer jeg har møtt i dag." At møte
+en bekjendt og drikke et glas med ham var for Tom et og det samme.
+
+De sat snart i hjørnet i anden etage og spiste og pratet. Den
+underlige likhet i deres stilling nærmet dem til hverandre, og
+de begyndte snart at tale fortrolig. Carthew berettet om sine
+oplevelser i parken og sit slit som jernbanearbeider. Hadden gav
+sine iagttagelser som amatør-koprahandler i Sydhavet og malte et
+humoristisk billede av livet paa en koralø. Carthew skjønte at hans
+forvisningstid hadde været mest indbringende, men Haddens utrustning
+hadde rigtignok væsentlig bestaat av porter og brun sherry til eget
+bruk.
+
+"De sier at hvis det var to til at bære utgiften, saa vilde
+fortjenesten bli større," sa Carthew. "Hvorledes da?"
+
+"Jeg skal vise det! Jeg skal regne det ut!" svarte Hadden ivrig,
+og med en blyant og baksiden av spiseseddelen gav han sig til at
+utføre mirakler. Han var en mand eller la os heller si en gut med
+usedvanlige evner til at lage projekter. Fik han det svakeste vink om
+en spekulation, saa flommet tallene fra ham nedover papiret.
+
+Litt efter litt tok planen form; den straalende bygning reiste sig,
+om end uten grundmur, og haren sprang endnu om i fjeldet, men suppen
+blev allerede servert i et sølvfat. Om nogen faa dager kunde Carthew
+raade over et hundrede og femti pund, Hadden kunde skyte fem hundrede
+til. Hvorfor skulde de ikke faa et par andre med, leie et gammelt
+skib og ta en tur med sin egen skonnert? Carthew var en gammel
+yachtseiler, Hadden sa sig istand til at arbeide "ikke saa litet".
+Penger maatte man utvilsomt kunne faa opdrevet. Hvorledes kunde
+ellers saa mange skibe krydse rundt mellem øerne? Og de som arbeidet
+paa sit eget skib, var sikker paa endda større fortjeneste.
+
+"Men læg merke til, Carthew, altsammen maa gaa i Deres navn," sa
+Tommy da han straalende reiste sig fra bordet. "Jeg har kapital, ser
+De; men De er paa det tørre, om det skulde gaa galt."
+
+"Jeg trodde vi netop hadde bevist at det var ganske trygt," sa
+Carthew.
+
+"Ingenting er trygt i forretninger, kjære ven," svarte vismanden,
+"ikke engang bokholderi."
+
+De kjørte til Currency Lass, et vertshus med tehave, som eieren,
+kaptein Bostock, hadde oprettet for den formue han hadde tjent sig
+under en lang, eventyrlig og nu og da historisk virksomhet mellem
+øerne. Overalt fra Tonga til Admiralitetsøerne kjendte han knepene
+og kunde han lyve paa hver dialekt. Han hadde set slutten paa
+sandaltræet, slutten paa oljen og begyndelsen av kopraen. Paa Fiji
+var han i Sir Arthur Gordons tid blit sigtet paa livet, og hvis han
+nogensinde bad, saa glemte han sikkert ikke Sir Arthurs navn. Han var
+blit spiddet paa Ny Irland -- ved den leilighet blev hans styrmand
+dræpt -- den berømte "hevn" over briggen ~Jolly Roger~; men de
+troløse indfødte tjente litet paa sin ondskap, og Bostock fik trods
+deres vaaben fem og sytti frivillige arbeidere ombord, av hvem ikke
+mere end et dusin døde av mishandling. Desuten hadde han en haand med
+i den elskværdige spøk som kostet Patterson livet, og da den falske
+biskop steg iland, bad og lyste velsignelsen over de indfødte, saa
+stod Bostock, klædt i en brodert chemise fra varelageret, ved hans
+høire side og dundret amen. Dette var hans yndlingshistorie naar
+han sat trygt mellem gode venner. "To hundrede arbeidere for en
+pøsfuld amener," pleide han at kalde historien, og fortsættelsen, den
+virkelige biskops død, var i hans øine en ualmindelig humoristisk
+hændelse.
+
+Mange av disse enkeltheter fik Carthew vite underveis.
+
+"Hvorfor skal vi besøke den gamle skurk?" sa han.
+
+"Vent til De hører ham," svarte Tommy. "Den mand vet alt."
+
+Da de steg ut av droschen, opdaget Hadden at han kjendte kusken, en
+svær, rødmusset, kortpustet mand paa omtrent firti.
+
+"Har De kjørt mig før?" spurte Tommy.
+
+"Mange ganger, herr Hadden," svarte kusken. "Sidst da De kom hjem fra
+øerne."
+
+"Saa stig ned og faa et glas," sa Tommy og gik foran ind i haven.
+
+Kaptein Bostock kom selskapet imøte. Det var en seig, sur, gammel
+mand med fiskeøine.
+
+"En flaske øl til kusken ved det bordet der," sa Tom. "Og ved dette
+bord det bedste De har, og De maa gjøre os selskap. Dette er min
+ven, herr Carthew. Jeg kommer i forretninger, Billy, jeg ønsker at
+raadspørre Dem som ven, jeg vil handle paa øerne for egen regning."
+
+Utvilsomt var kapteinen en guldgrube av gode raad, men han fik ikke
+anledning til at vise det. Han kunde ikke faa avsluttet en sætning,
+før Hadden drev ham av marken med en salve av nei'er og rettelser.
+Denne projektmaker, hvis ansigt blusset av inspiration, forela ham
+et spørsmaal, og saa snart han prøvde at svare, var Hadden straks
+i strupen paa ham, drog hans kjendsgjerninger i tvil, haante hans
+politik og dundret somme tider løs fra en vældig høide av moralsk
+harme.
+
+"De maa undskylde," sa han engang, "jeg er en gentleman, herr Carthew
+er en gentleman, og vi agter ikke at gjøre den slags forretninger.
+Ser De ikke hvem De taler til? Kan De ikke tale fornuft?"
+
+"Jeg kan vel ikke det," svarte gamle Bostock, "naar jeg ikke faar
+høre min egen stemme to sekunder i træk. Det var bøsser og brændevin
+vi gjorde det med."
+
+"Til Bloksbjerg med bøsser og brændevin," sa Tommy. "Det gaar
+anderledes for sig i vore dager." Saa drev Tommy paa igjen. Carthew
+kunde ikke la være at smile. Han begyndte at se mindre alvorlig paa
+planen; Hadden var en altfor uansvarlig fører.
+
+"Nu skal De høre paa mig!" sa Hadden til kaptein Bostock. "Penger har
+vi, og jeg har erfaring. Det vi ønsker, er en billig, god baat, en
+flink kaptein og en anbefaling til et firma som vil gi os kredit paa
+varerne."
+
+"Jeg skal si Dem én ting," sa kaptein Bostock. "Jeg har set mænd som
+Dem bli stekt og spist, og klaget over efterpaa. Nogen var seige, og
+nogen smakte vondt," tilføiet han barskt.
+
+"Hvad mener De med det?" ropte Tom.
+
+"Jeg mener at jeg er likeglad," skrek Bostock. "Jeg har ikke
+forsikret Deres liv. Men fanden skjære mig om det ikke gjør mig ondt
+for kannibalerne som skal prøve at spise hodet Deres."
+
+Kanske var det ikke nødvendig at ta kaptein Bostocks sprog alvorlig.
+Men utvilsomt var Hadden ikke tilfreds. Han reiste sig, møtet holdt
+paa at bli avbrutt, da en ny stemme pludselig blandet sig ind.
+
+"Undskyld, men hvis De vil kjøpe til mig det skib jeg vil ha, saa
+skal jeg skaffe Dem varerne paa kredit."
+
+Det var kusken som snudde sig mot dem med disse forbløffende ord.
+
+"Hvad, hvad mener De?" gispet Tommy.
+
+"Bedst at si dem hvem jeg er," sa kusken.
+
+"Er det trygt, Joe?" spurte Bostock.
+
+"Faar vaage det," svarte kusken.
+
+"Mine herrer," sa Bostock og reiste sig pludselig, "maa jeg
+forestille kaptein Wicks fra ~Grace Darling~."
+
+"Ja, det er mig," sa kusken. "De vet jeg har været i forlegenhet, og
+jeg vil ikke negte at det var mig som slog, og hvor skulde jeg faa
+bevis for at det var selvforsvar? Derfor trak jeg mig bort og tok en
+drosche, og nu har jeg kjørt i tre aar og er ikke blit klokere for
+det."
+
+"Undskyld," sa Carthew. "Hvad gik anklagen ut paa?"
+
+"Drap!" sa kaptein Wicks, "og jeg negter ikke at det var noget i det.
+Jeg skal heller ikke prøve at negte at jeg var ræd for retten, for
+ellers stod jeg ikke her. Men visst og sandt er det at det var aapent
+mytteri. Spør Billy her. Han kjender sammenhængen."
+
+Carthew pustet tungt. Han hadde en underlig, halvt frydefuld følelse
+av at vade dypere i livets strøm. "Hvad var det De vilde si?" spurte
+han.
+
+"Jeg hørte det herr Hadden talte om," sa kapteinen. "Og jeg er træt
+av denne droschingen, og jeg vil gjerne i arbeide igjen. Nu skal De
+faa mit tilbud. Jeg sætter ind det jeg eier -- saan en hundrede pund.
+Mit gamle firma vil gi mig kredit og ta chancen; de vet hvad jeg
+duer til. Og tilslut saa trænger De en flink kaptein. Jeg har ført
+skonnerter i ti aar. Spør Billy om jeg kan manøvrere en skonnert."
+
+"Jeg vet ingen som er bedre," sa Billy.
+
+"Men hør her!" ropte Hadden. "De kan rende rundt i en drosche uten at
+nogen gjør et spørsmaal. Men prøv at komme paa skansen av et skib,
+saa blir De fakket."
+
+"Jeg faar holde mig væk til sidste øieblik og ta et andet navn,"
+svarte Wicks.
+
+"Men klareringen? Og hvad for et navn?" sa Tommy.
+
+"Aa, der er gamle Kirkup, han er blit farmer ensteds, han faar laane
+mig navnet sit."
+
+"De talte som om De visste om et skib," sa Carthew.
+
+"Det gjør jeg," sa Wicks. "Skonnertyachten ~Dream~ -- en velsignet
+dævel til at gaa. Grant Sanderson var det som eiet den. Han var rik
+og gal, og da han døde av feber, saa var der baade flere testamenter
+og flere enker efter ham, og alle enkerne anla sak mot hverandre, det
+var en evig historie, og imens laa ~Dream~ og raatnet. Tilslut var
+det da en av enkerne som fik ret, og nu er ~Dream~ tilsalgs. Den blir
+billig, den har hat god tid til at raatne."
+
+"Hvor stor er den?"
+
+"Aa, stor nok. Hundrede og nitti. Vi maa ha en mand til, skjønt det
+er næsten synd, naar en kan faa indfødte for næsten ingenting. Og saa
+maa vi ha en ordentlig kok. Jeg vet en vi kan bruke, Amalu heter han,
+det er altid bedst at ha en indfødt, De kan snu ham som De vil, og
+han vet ikke nok til at holde paa sin ret."
+
+Fra det øieblik kaptein Wicks sluttet sig til samtalen, fik Carthew
+sin interesse og tillid igjen. Hvad saa manden ellers hadde gjort,
+saa var han øiensynlig baade godslig og dygtig. Hvis han trodde paa
+foretagendet, vilde skyte penger til, bragte erfaring med, saa var
+Carthew mere end villig til at gaa paa. Og hvad Hadden angaar, saa
+var hans glas fuldt, han og Bostock tilgav hverandre i champagne;
+skaal fulgte paa skaal; det blev foreslaat og med begeistring
+vedtat at forandre skonnertens navn -- naar den først var kjøpt --
+til ~Currency Lass~, og "Currency Lass Island Trading Company" var
+praktisk talt grundet før kveld.
+
+Tre dager efter stod Carthew for sakføreren, fik sine hundrede og
+femti pund, og bad temmelig mykt om en ny velvilje.
+
+"Jeg har en mulighet for at komme frem i verden," sa han. "Imorgen
+aften venter jeg at bli medeier av et skib."
+
+"Farlig eiendom, herr Carthew," sa sakføreren.
+
+"Ikke hvis eierne gjør arbeidet selv," var svaret.
+
+"Det er mulig," sa den anden. "Men er De sjømand? Jeg trodde De hadde
+været i diplomatiet."
+
+"Jeg er en gammel yachtseiler," sa Norris, "og jeg faar gjøre det saa
+godt jeg kan. Men det er noget jeg maa si Dem. Det blir umulig for
+mig at være tilstede her næste kvartalsdag; vi tænker at ta en seks
+maaneders tur mellem øerne."
+
+"Desværre, herr Carthew, det kan jeg ikke gaa med paa."
+
+"Jeg mener paa samme vilkaar som sidst."
+
+"Denne gang er forholdene helt anderledes," sa sakføreren. "Sidst
+hadde jeg grund til at tro at De var i kolonien, nu vil De efter
+Deres egne ord bryte overenskomsten. Hvis De gjør det, og jeg faar
+beviser for det -- jeg skal betragte denne samtale som fortrolig --
+saa er min pligt klar. De maa komme her paa kvartalsdagen, eller De
+mister Deres bidrag."
+
+"Dette er baade haardt og meningsløst," sa Carthew.
+
+"Jeg har mine instruktioner," sa sakføreren.
+
+"Læser De i Deres instruktioner at jeg ikke har lov til at skaffe mig
+et ærlig utkomme?"
+
+"La os tale frit ut," sa sakføreren. "Jeg finder ingenting om et
+ærlig utkomme i disse instruktioner. Jeg har ingen grund til at tro
+at mine klienter bryr sig om det. Jeg har al grund til at tro at
+de bare vil ha Dem til at bo her i kolonien, herr Carthew, og ikke
+andet."
+
+"Hvad mener De med det?" spurte Norris.
+
+"Jeg mener at Deres familie ikke ønsker at se mere til Dem. Aa, det
+kan være urigtig av den; men jeg maa holde mig til mit opdrag."
+
+"Det er sandt," sa Carthew og rødmet dypt, "min familie vil ikke se
+mig mere. Men jeg reiser ikke til England, jeg reiser til øerne."
+
+"Jeg vet ikke om De reiser til øerne," sa sakføreren og saa ned paa
+sine papirer.
+
+"Undskyld, jeg har den fornøielse at underrette Dem om det."
+
+"Jeg er ræd for, herr Carthew, at jeg ikke kan betragte denne
+meddelelse som officiel," var det langsomme svar.
+
+"Jeg er ikke vant til at faa mit ord drat i tvil!" ropte Carthew.
+
+"Hyss! Jeg tillater ingen at tale saa høit paa mit kontor," sa
+sakføreren. "Og hvad den sak angaar -- De later til at være en
+forstandig ung mand -- saa tænk paa hvad jeg vet om Dem. De er en
+forstøtt søn, Deres familie betaler for at være Dem kvit. Hvad har De
+gjort? Det vet jeg ikke. Men det vilde være meget taapelig av mig at
+vove noget paa et æresord fra den mand om hvem jeg vet saa meget og
+ikke mere. Denne samtale er meget ubehagelig. Hvorfor fortsætte den?
+Skriv hjem, faa mine instruktioner ændret, saa skal jeg ændre min
+optræden. Ellers ikke."
+
+"Jeg er meget glad i tre hundrede om aaret," sa Norris, "men jeg kan
+ikke betale saa høi pris for dem. Jeg faar ikke den fornøielse at se
+Dem igjen."
+
+"Som De vil," sa sakføreren. "Men jeg advarer Dem, og det er venlig
+ment. De kommer igjen og ber, og da har jeg ikke andet valg end at
+vise Dem ut paa gaten."
+
+"God aften," sa Norris.
+
+"God aften," svarte sakføreren og ringte paa sin kontorist.
+
+Saaledes gik det til at Norris ikke saa sin juridiske raadgivers
+ansigt igjen i de sidste travle uker i Sydney. Han var allerede langt
+ute paa sjøen, da Hadden kom til ham med en Sydney-avis som han
+hadde sittet og døset over i skyggen av kabyssen, og viste ham en
+annonse.
+
+"Herr Norris Carthew anmodes indstændig om uopholdelig at indfinde
+sig paa herr -- --'s kontor, hvor der venter ham en vigtig
+underretning."
+
+"Den faar vente paa mig seks maaneder," sa Norris med let stemme, men
+han kjendte dog en prikkende nysgjerrighet.
+
+
+
+
+SEKSTENDE KAPITEL.
+
+Spekulanterne paa "Currency Lass".
+
+
+Om formiddagen den 26. november klarerte fra Sydneys havn skonnerten
+~Currency Lass~. Eieren, Norris Carthew, var ombord i den noget
+usedvanlige stilling som styrmand. Førerens navn var opgit at være
+William Kirkup. Kokken var en gut fra Hawaij, Joseph Amalu. Desuten
+var der to mand forut, Thomas Hadden og Richard Hemstead, den sidste
+valgt dels paa grund av sit lette sind, dels fordi han hadde en
+altmuligmands hændighet med verktøi. ~Currency Lass~ var bestemt til
+sydhavsøerne, først til Butaritari i Gilbert-gruppen; men i havnen
+opfattet man reisen som mere end halvt en fornøielsestur. En ven av
+den avdøde Grant Sanderson kunde i det høimastede skib ha gjenkjendt
+den forvandlede og omdøbte ~Dream~, og hvis Lloyds inspektør var blit
+tilkaldt for at yde sin tjeneste, hadde han fundet overflødig meget
+stof til kritik.
+
+De tre aars uvirksomhet hadde ætt sig dypt ind i ~Dream~. Den var
+følgelig blit solgt for en bagatel over sin opbrækningsværdi, og de
+tre eventyrere hadde knapt set sig istand til at gi den de mest
+nødvendige reparationer. Riggen var dog tildels blit fornyet. Alle
+Grant Sandersons gamle seil var blit lappet, og de gamle master stod
+endnu og kunde ha undret sig over sig selv. "Jeg har ikke hjerte
+til at røre dem," pleide kaptein Wicks at si naar han kek opover
+deres skyhøide, og "saa raatten som vor fokkemast" var en godkjendt
+lignelse ombord. Kapteinen saa dog med klare øine og sa sin mening
+frit ut, og skjønt han hadde et forbausende varmblodig mod og tok
+livets farer i samme aand som en hund paa sporet, saa krævde han
+bestemt en stor hvalbaat. "De kan vælge mellem nye master og ny rig
+eller den baaten," sa han. "Jeg gaar ikke tilsjøs uten en av delene."
+Og hans medeiere var blit tvunget til at samtykke, og de saa seks og
+tredive pund av sin lille kapital forsvinde som et blink.
+
+Alle fire hadde strævet haardt næsten seks uker for at bli færdig, og
+skjønt kaptein Wicks naturligvis hverken var at se eller høre, hadde
+de dog en femte mand til hjælp, en kar med busket, rødt skjeg, som
+han somme tider la væk naar han gik nedenunder. Og kaptein Kirkup lot
+sig heller ikke se før det sidste øieblik; da viste han sig at være
+en rødlig sjømand med skjeg som en arabisk profet. Hele veien ut over
+havnen blæste hans melkehvite bakkenbarter for vinden og kunde øines
+fra land: men ikke før hadde ~Currency Lass~ vendt agterspeilet til
+fyrtaarnet, saa gik han ned en fem sekunders tid og kom glatbarbert
+tilbake. Saa mange forklædninger og listigheter var nødvendige for at
+komme tilsjøs med et usjødygtig skib og en kaptein som var "savnet".
+Og alt dette kunde endda vist sig utilstrækkelig, hvis ikke Hadden
+hadde været saa godt kjendt av alle; nu saa man med overbærende
+øine paa hele turen som et pudsig indfald av Tom. Saa kom det til
+at skibet hadde været en yacht; det var noksaa naturlig at la det
+beholde nogen av sine gamle, farlige friheter.
+
+Et underlig skib hadde de gjort det til. Den høie rig blev skjæmmet
+av de lappede seil, og den elegante kahyt var forvandlet til et
+varelager med grove hylder. Og det liv de levet i denne uregelrette
+skonnert, var likesaa merkelig som skibet selv. Bare Amalu sov forut,
+de andre holdt til i pragtrum, de hvilte paa silkesofaer, og i Grant
+Sandersons parketterte røkesalon satte de sig til en middag av salt
+kjøt og poteter -- daarlige og ofte knappe maaltider. Hemstead
+knurret, og Tommy gjorde undertiden oprør og øket spiseseddelen med
+noget hermetik eller med en flaske av sin egen brune sherry. Men
+Hemstead knurret av vane, og Tommys oprør varte bare det ene øieblik;
+ellers var altsammen føielighet. De hadde ikke saa smaa savn at bære.
+~Currency Lass~ hadde omtrent ikke andet end løk og poteter i sit
+spisekammer. Desuten hadde den et utvalg av varer for to tusen pund,
+tat paa kredit, og det var hele deres haab og formue. Av det levet
+de -- som mus i sit eget kornmagasin. De spiste av sin fremtidige
+fortjeneste; jo knappere maaltidet var, des mer i sparebanken.
+
+Skjønt de hadde en republikansk regjeringsform, var der ikke nogen
+farlig mangel paa disciplin. Wicks var den eneste sjømand ombord,
+saa der blev ikke kritik, og desuten var han saa godlynt og munter
+at ingen fandt paa at motsi ham. Carthew gjorde sit bedste, baade
+fordi han likte arbeidet og likte kapteinen, Amalu kokte saa godt
+han kunde, og selv Hemstead og Hadden viste god vilje. Tommys
+avdeling var varelageret, han arbeidet i rummet og i kahytten,
+til Sydney-lapsen var ugjenkjendelig. Hemsteads provins var
+reparationerne, og han hadde hænderne fulde. Alle ting ombord var
+like medtat. Lamperne lækket: det samme gjorde dækkene. Dørvriderne
+blev sittende igjen i haanden, pumperne negtet at suge, og baderummet
+holdt paa at fylde hele skibet. Wicks paastod at alle naglerne for
+længe siden var væk, og at det bare var rusten som bandt skibet
+sammen. "De skulde ikke faa mig til at le slik, Tommy," sa han, "jeg
+er ræd for at nyse agterspeilet ut av hende." Og til Hemstead kunde
+han si: "At lappe paa ting som ikke har noget indvortes, det er det
+dummeste jeg har set." Disse stadige pudsigheter hjalp utvilsomt til
+at gjøre landkrabberne trygge; de spiste og lo under forhold som
+kunde ha kuet Nelson.
+
+Veiret var hele tiden pragtfuldt, vinden fast og stø. Skibet seilet
+som en heks.
+
+Efter otte og tyve dages reise fra Sydney kom de juleaftens kveld
+frem til øen. Hele natten krydset de utenfor indløpet til lagunen,
+de holdt sig paa pladsen ved hjælp av fiskernes lys paa revet og
+palmernes omrids mot den skyede himmet. Ved daggry la de bi og
+signaliserte efter lods. Men de indfødte fiskere maatte ha set deres
+lys om natten og sendt bud til nybygget, for en baat var allerede
+underveis. Den kom utover lagunen under et svært pres av seil, og
+nu og da la den sig i et vindkast saa farlig over at de trodde den
+skulde gaa rundt; men den tilbakela veien paa en elegant maate,
+luffet behændig op langs siden og sendte ombord en hvit mand klædt i
+pyjamas og med et vildt ydre.
+
+"Godmorgen, kaptein! Glædelig jul, allesammen, og godt nytaar!" sa
+han og tok en overhaling henimot en bardun.
+
+"De er da ikke lodsen?" utbrøt Wicks og studerte ham med dyp
+mistillid. "De har aldrig tat et skib ind -- si ikke det til mig."
+
+"Jeg skulde tro det," svarte lodsen. "Jeg er kaptein Dobbs, det er
+jeg, og naar jeg tar kommandoen, saa kan kapteinen gaa ned og barbere
+sig."
+
+"De er jo fuld, mand!" ropte kapteinen.
+
+"Fuld!" gjentok Dobbs. "De kan ikke ha set meget av livet, hvis De
+kalder det fuld. Jeg har just begyndt. Til kvelden kanske, saa er jeg
+vel passe fuld. Men nu er jeg saa ædru som nogen."
+
+"Dette gaar ikke," svarte Wicks. "Jeg kan ikke la Dem seile
+skonnerten min i land."
+
+"Værsaagod," sa Dobbs, "De kan ligge og raatne der De er, eller prøve
+paa at seile den i land likesom kapteinen paa ~Leslie~. Det var ogsaa
+en forretning; han misundte mig de tyve dollars lodspenger og tapte
+tyve tusen i varer og en flunkende ny skonnert; han flekket kjølen
+bent av, og den sank paa mindre end fem og tyve minutter og ligger
+paa tyve favner med varer og alting."
+
+"Hvad er det De sier?" ropte Wicks. "Varer? Hvad var ~Leslie~ for et
+skib?"
+
+"Adressert til Cohen & Co., fra Frisco," svarte lodsen, "og de
+trængte haardt til det. Der ligger en bark indenfor og laster for
+Hamburg -- De kan se rærne derborte, og to skibe til er ventende fra
+Tyskland, et om to maaneder og et om tre. Cohen & Co.s agent, han
+heter Topelius, har lagt sig tilsengs med gulsot, saan har det tat
+paa ham. Det vilde vel de fleste gjort, hvis de var i hans sko. Ingen
+varer, ingen kopra,[2] og to tusen ton tonnage ventende. Hvis De har
+noget kopra ombord, kaptein, saa er her chancen for Dem. Topelius vil
+betale med guld og gi tre cents. Hvad han saa skal betale, saa er det
+slumpeheld for ham. Og slik gaar det, naar en snyter lodsen."
+
+ [2] Kokoskjerner.
+
+"Undskyld mig et øieblik, kaptein Dobbs. Jeg maa tale med min
+styrmand," sa kapteinen, hvis ansigt var begyndte at skinne.
+
+"Værsaagod," svarte lodsen. "De har vel ikke tænkt paa at by mig en
+slurk, bare til at stive mig op paa? Dette her tar sig saa forbandet
+lurvet ut, det gir en skonnert et daarlig ry."
+
+"Det skal vi tale om naar ankeret er i bunden," svarte Wicks, og han
+drog Carthew tilside. "Hør," hvisket han, "her er en formue."
+
+"Hvor meget tror De?" spurte Carthew.
+
+"Jeg kan ikke si nogen sum -- jeg tør ikke," sa kapteinen. "Vi kunde
+seile tyve aar og ikke faa en saan chance igjen. Og tænk om der
+skulde komme et skib til idag? Det er mulig. Og vanskeligheten er
+denne Dobbs. Han er saa fuld som en orlogsgast. Hvorledes kan vi
+stole paa ham? Vi er ikke assurert, desværre!"
+
+"End om De tok ham tilveirs og fik ham til at peke hvor kanalen
+gaar?" foreslog Carthew. "Hvis det stemte med kartet, og han ikke
+faldt ned, saa kunde vi kanske vaage det."
+
+"Alt er farlig her," svarte kapteinen. "Ta De rattet. Husk, at hvis
+der kommer to ordrer, saa følg min, ikke hans. Stil kokken forut med
+forseilet og de to andre ved storskjøtet, men pas paa at de ikke
+sætter sig paa det." Saa ropte han paa lodsen; de kløv tilveirs i
+fokkeriggen, og litt efter blev der brølt ned den kjærkomne ordre at
+fire av paa skjøterne og brase fuldt.
+
+Et kvarter paa ni juledags morgen lot de ankeret falde.
+
+Den første tur med ~Currency Lass~ endte altsaa med et held som de
+ikke kunde drømt om. I ret linje som en brevdue hadde den bragt varer
+for to tusen pund til det sted hvor der var størst bruk for dem. Og
+kaptein Wicks -- eller rettere kaptein Kirkup -- viste at han var
+mand for at utnytte denne fordel. To hele dager gik han op og ned
+verandaen sammen med Topelius, to hele dager sat hans kamerater i
+vertshuset nær ved og iagttok slaget, og lamperne var endnu ikke
+tændt om kvelden den anden dag, da fienden overgav sig. Wicks kom til
+Sans Souci, som saloonen het, næsten sort i ansigtet, og med et par
+øine som var blodsprængte og dog klare som brændende fyrstikker.
+
+"Kom ut, gutter," sa han, og da de var kommet et stykke bort mellem
+palmerne, fortsatte han med en stemme som ikke var til at kjende
+igjen, "jeg har gjort ham bet."
+
+"Hvad mener De?" spurte Tommy.
+
+"Jeg har solgt varerne," svarte Wicks, "eller rettere, jeg har bare
+solgt endel av dem, for jeg holdt igjen alt kjøtet og halvparten
+av melet og kjeksen, og ved gud, vi har endnu proviant for fire
+maaneder! Ved gud, det er likefrem tyveri."
+
+"Men hvad har De solgt det for?" gispet Carthew, hvis nerver blev
+skaket av kapteinens voldsomme ophidselse.
+
+"Jeg maa fortælle det litt efter litt," skrek Wicks og løste paa sit
+halstørklæ, "ellers eksploderer jeg. Jeg har ikke bare solgt det,
+gutter, jeg har presset ut en fragt til Frisco og tilbake, og det paa
+mine egne betingelser. Først narret jeg ham til at tro at jeg vilde
+ha kopra, og det kunde han naturligvis ikke gaa med paa, og hvergang
+han viste klørne sine, saa kom jeg med kopraen, og tilslut gav han
+sig! Jeg vilde ikke ta andet end kopra, ser De, og jeg fik alle de
+velsignede pengene kontant. Og summen? Naa, hele dette eventyr,
+medregnet to tusen pund kredit, koster os to tusen syv hundrede og
+litt til. Det er alsammen betalt tilbake, med en tredive dages tur
+har vi betalt for skonnerten og varerne. Hvem har hørt maken! Og det
+er ikke alt. For desuten," sa kapteinen og hamret ordene frem, "har
+vi tretten hundrede velsignede pund fortjeneste at dele. Jeg presset
+ham til fire tusen!" skrek han, og hans stemme brast som en skoleguts.
+
+Et øieblik stirret de som lammet paa hverandre. Tommy var den første
+som tænkte videre.
+
+"Kom," sa han, "vi maa tilbake til saloonen. Idag maa jeg drikke mig
+fuld!"
+
+"Dere maa undskylde mig, gutter," sa kapteinen alvorlig. "Jeg tør
+ikke smake noget. Hvis jeg drak et eneste glas øl, saa tror jeg jeg
+fik slag. De sidste timerne har næsten gjort det av med mig."
+
+"Saa et kraftig hurra for kapteinen," foreslog Tommy.
+
+Men Wicks holdt op en skjælvende haand. "Ikke det heller, gutter,"
+bad han. "Tænk paa den andre fysakken. Naar jeg er slik, hvordan er
+det da med Topelius! Hvis han hørte os rope hurra, saa dat han bent
+overende."
+
+I virkeligheten bar Topelius sit nederlag med værdig ro, men
+mandskapet paa den forliste ~Leslie~, som var i samme firmas
+tjeneste, tok i sin trofasthet saken mere bittert. Grove ord og
+hadske blik blev almindelige. En gang hujet de efter kaptein Wicks
+fra saloonverandaen; gutterne fra ~Currency Lass~ drog ut paa
+den andre siden, nogen minutter holdt der paa at bli stor kamp i
+Butaritari, og skjønt leiligheten gik forbi uten slag, hadde den hos
+begge partier øket misstemningen.
+
+Men slike smaatterier gjorde ikke noget skaar i de heldige
+spekulanters lykke. Fem dager til laa skibet i lagunen, og bare for
+Tommy og kapteinen var der litt arbeide; for Topelius' indfødte
+losset ladningen og fyldte ballast. Tiden gik som en behagelig drøm,
+og nytaarsdags morgen lettet ~Currency Lass~ anker for anden gang og
+satte seil for Frisco, fremdeles fulgt av vakkert veir og god lykke.
+Den kom gjennem det stille belte uten at bli meget forsinket; i
+bidevind og med ballast av koral overgik den sig selv, og selskapet
+ombord kunde hygge og dovne sig endda mere end før, fordi de nu hadde
+en mand til ombord. Det var baatsmanden paa ~Leslie~. Han hadde
+raket uklar med sin egen kaptein, hadde allerede brukt op sin hyre
+i Butaritaris salooner, var blit lei av stedet, og mens alle hans
+skibskamerater koldt negtet at sætte sin fot ombord paa ~Currency
+Lass~, saa hadde han tilbudt at arbeide sig over til kysten. Han var
+fra det nordlige Irland, midt mellem skotsk og irsk, grovskaaren,
+høirøstet, humørfyldt, voldsom av sind, paa mange maater en prægtig
+kar og en erfaren og paapasselig sjømand. Han var i en helt anden
+stemning end sine nye skibskamerater. Istedenfor at vinde en uventet
+formue hadde han mistet alle sine ting, desuten var han yderst
+misfornøiet med maten ombord og virkelig forfærdet over skonnertens
+tilstand. Den første dag tilsjøs vilde en av de fine dørene ikke la
+sig aapne, og Mac -- som de kaldte ham -- brukte sin styrke paa den
+og rev den fra hængslerne.
+
+"Dævelen!" sa han. "Dette skib er raattent!"
+
+"Jeg tror Dem, gutten min," sa kaptein Wicks.
+
+Dagen efter stod sjømanden med næsen tilveirs.
+
+"De skulde ikke se paa de masterne," sa kapteinen, "De kunde faa et
+anfald og falde overbord."
+
+Mac snudde sig mot ham med hvasse øine. "Jeg ser en tørraatten flek
+deroppe som jeg kunde stikke næven min ind i," sa han.
+
+"Gad vite om en ikke kunde stikke hodet ind?" svarte Wicks. "Men det
+hjælper ikke at snuse efter ting som en ikke kan rette paa. Ta og
+hiv loddet, det vil muntre Dem op."
+
+"De er en hul bror, kaptein," sa Mac.
+
+Bare én gang gav han dem en prøve paa sin ustyrlighet. Han talte ofte
+om den. "Jeg er hidsig av mig," kunde han si, ikke uten stolthet;
+men han viste det bare denne ene gang. Han vendte sig med ett mot
+Hemstead i kulen, kastet ham mot fokkebommen, kastet ham saa under
+den og hadde løftet ham op og slaat ham overende en gang til, før
+nogen fik suk for sig.
+
+"Stop med det!" brølte Wicks og sprang op. "Det der vil jeg ikke vite
+av."
+
+Mac vendte sig straks høflig mot kapteinen. "Jeg vilde bare lære ham
+at opføre sig skikkelig," sa han. "Han kaldte mig irlænder."
+
+"Gjorde han det!" sa Wicks. "Det er en anden sak. Hvorledes fandt du
+paa det, din tosk? Du er ikke stor nok til at kalde nogen mand for
+det."
+
+"Men er De ikke irsk?" spurte Carthew litt efter.
+
+"Kanske," svarte Mac, "men jeg lar ikke nogen Sydneykylling si det
+til mig. Nei," tilføiet han og blev med ett het i ansigtet, "ikke
+nogen britte i verden. Hør, De er en ung spradebasse, ikke sandt? Sæt
+at jeg kaldte Dem det. Det skal jeg vise Dem, vilde De si, og saa
+vilde De puste det ut av mig paa flekken."
+
+Den 28. januar, paa 27° 20' n. b., 177 v. l., sprang vinden pludselig
+over til vest; den var ikke sterk, men smaabyget og med regnskurer.
+Kapteinen som var utaalmodig efter at komme østover, drog nytte
+av vinden og skværet bommen plat for gat. Det var Tommys tørn ved
+rattet, og da der bare manglet en halv time til vaktskiftet (kl. 7,30
+om morgenen) fandt kapteinen det ikke umaken værd at avløse ham.
+
+Kastene var haarde, men korte. Der var ingenting som en kunde kalde
+byge, ikke nogen fare for skibet, knapt nok mere end sedvanlig for
+de tvilsomme rundholter. Alle mand var paa dæk i sine oljeklær og
+ventet paa frokost. Kabyssen røk, skibet lugtet av kaffe, alle var
+oprømt, fordi det bar østover med gode ni mils fart. Pludselig revner
+den raatne fok. Det var likesom en erkeengel med et uhyre sverd
+hadde skaaret et kors i den. Alle mand sprang til for at bjerge
+det slængende seil, og i dette opstyr hændte det at Tommy Hadden
+mistet fatningen. Megen tid har han siden brukt til at forklare
+hvorledes det hele gik til, og om disse forklaringer er det nok at
+si at alle var forskjellige og ingen av dem fyldestgjørende. Den
+store kjendsgjerning blir igjen at storbommen gibbet, rev med sig
+taljen, brækket stormasten omtrent tre fot over dækket og vippet den
+overbord. Næsten et helt minut stred den mistænkte fokkemast kjækt
+imot, saa fulgte den efter, og da vraket var klaret, stod der av hele
+den vakre bygning som fik skibet til at skumme frem over havet, to
+takkede stumper igjen.
+
+At bli avmastet er i disse umaadelige og øde havstrækninger kanske
+den værste ulykke som kan ramme en. La skibet gaa rundt og tilbunds,
+saa er da pinen over. Mænd som er lænket til et skrog, kan i maaned
+efter maaned speide ut mot den tomme horisont og tælle de usynlige
+skridt av døden som nærmer sig. Der er ikke anden hjælp end baatene,
+og hvad slags hjælp er det! Der laa nu ~Currency Lass~ vingeløs paa
+havet, og den eneste menneskelige kyst -- Kauai i Sandwichsøerne --
+var omtrent et tusen engelske mil borte i sydøst. At reise dit i
+aapen baat? Over den vei ruget al slags ulykker, frygt for galskap og
+frygt for døden.
+
+Det var et alvorlig selskap som satte sig til frokost, men kapteinen
+hjalp sine kamerater med et smil.
+
+"Naa gutter," sa han og tok en slurk av den varme kaffe, "nu er vi
+da færdig med ~Currency Lass~. Men den holdt da sammen saa længe at
+den gjorde os rike. Og nu har vi en god, stiv, rummelig baat. Her er
+seks liv og en slump penger at redde. Saa gjælder det bare hvor skal
+vi gaa?"
+
+"Det er to tusen mil til Sandwichsøerne, tror jeg," sa Mac.
+
+"Aanei, saa galt er det ikke," svarte kapteinen. "Men det er galt
+nok, godt og vel tusen."
+
+"Jeg kjender en mand som engang reiste tolv hundrede mil i aapen
+baat," saa Mac, "og han hadde alt han trængte. Han kom iland paa
+Marquesas-øerne, og fra den dag og saa længe han levet, satte han
+aldrig sin fot paa noget som kunde flyte. Han sa han vilde heller
+sætte en pistol til hodet og puste hjernen ut."
+
+"Ja ja, san," sa Wicks. "Jeg husker godt et baatsmandskap som kom
+netop til Kauai omtrent fra det sted hvor vi nu ligger. Da de naadde
+op under land, var de rivende gale. Der var en jernkyst og en fæl
+brænding. De indfødte praiet dem fra fiskerbaater og skrek at de
+ikke maatte prøve at gaa ind. Hvad brydde de sig om det! Der var
+landet, det var alt som de visste, og de drev baaten mot land hvor
+det brøt som værst, og de druknet alle uten en. Nei, baatreiser er
+ikke efter min smak," sluttet kapteinen mørkt.
+
+Tonen overrasket hos en mand med hans utæmmelige sind. "Naa,
+kaptein," sa Carthew, "De har noget andet i lommen. Frem med det."
+
+"Det er sandt," indrømmet Wicks. "Der ligger nogen rev her omkring,
+det er likesom vandkopper paa kartet. Jeg har set paa dem, og der er
+et -- Midway eller Brooks heter det -- bare firti mil herfra, som jeg
+har fundet noget om. Det viser sig at Pacific Mail har en kulstation
+der," sa han enkelt.
+
+"Jeg vet at der er ikke noget slikt," sa Mac. "Jeg har selv været
+kvartermester paa den linjen."
+
+"Vel," sa Wicks, "der er boken. Læs hvad Hoyt sier -- læs løit og la
+de andre høre."
+
+Hoyts falske oplysning (som læserne kjender) var ikke til at komme
+forbi. Tvil var umulig, og nyheten i sig selv frydefuld. Hver
+for sig begyndte at drømme om en velstelt ø med brygge, kulskur,
+haver, stjernebanneret og bestyrerens hvite villa. De saa sig selv
+dovne bort nogen uker i et hyggelig logis, derefter gaa ombord paa
+Kinabaaten som romantiske skibbrudne og dog med lommerne fulde av
+penger, saa de bestilte champagne og blev opvartet av en række
+tjenere. Frokosten som var begyndt saa mat, sluttet i fryd og glæde,
+og alle mand gik straks igang med baaten.
+
+Nu da alle rundholter var borte, var det ikke nogen let sak at faa
+baaten paa vandet. Endel av den nødvendige last blev først stuvet
+ombord. Mynten blev pakket i en sterk kiste og surret til agtertoften
+for at være bjerget i tilfælde av en kantring. Saa blev et stykke av
+skanseklædningen skaaret væk helt ned til dækket, baaten blev svinget
+tverskibs, med en slak line fastgjort til begge mastestumperne og
+heldig vippet ut. De hadde bare firti engelske mil at reise og
+ventet gjestfrihet der de kom, men de tok allikevel med sig vand og
+mat i overflod. Amalu og Mac, begge indbarkede sjøfolk, hadde med
+sine kister, som var hovedkvarteret i deres liv. To andre kister
+blev fyldt med haandkufferter, oljeklær, uldtepper. Hadden glemte
+ikke den sidste kasse av sin brune sherry, kapteinen tok journalen,
+instrumenter, kronometret, og Hemstead tok sin banjo, som han pleide
+at spille sentimentalt paa om kveldene.
+
+Klokken var omtrent tre om eftermiddagen, da de satte avsted. Vinden
+var endnu vestlig, saa de maatte ta til aarerne. "Naa, vi har da
+faat noget ut av dig!" nikket kapteinen som farvel til ~Currency
+Lass~, som blev mindre og mindre og snart ikke var at se. Litt efter
+blev det stille med meget regn. De spiste sit første maaltid, og de
+som hadde frivakt, la sig til at sove i bunden under en brølende
+regnskur. Den ni og tyvende dæmret frem av forrevne skyer; der er
+ikke et øieblik da en baat paa sjøen tar sig mere elendig liten ut.
+De saa rundt paa himmel og hav med et gys av ensomhet og angst. Ved
+solopgang blæste passaten kraftig op fra den rette kant. De satte
+seil, baaten fløi, og ved firetiden om eftermiddagen var de kommet
+nær frem til den lukkede del av revet. Kapteinen stod op paa toften,
+holdt sig i masten og studerte øen gjennem sin kikkert.
+
+"Naa, hvor er stationen Deres?" ropte Mac.
+
+"Jeg finder den ikke," svarte kapteinen.
+
+"Og det vil De aldrig gjøre heller!" sa Mac med en klang av
+fortvilelse og triumf i stemmen.
+
+Sandheten blev snart klar for alle. Ingen bøier, ingen sjømerker,
+ingen lys, ingen kul, ingen station. De skibbrudne rodde gjennem
+en lagune og gik iland paa en ø, hvor der ikke var andre tegn til
+mennesker end vrakstumper, og ikke anden lyd end av havet. For
+sjøfuglene som holdt til der under mit besøk, var dengang spredt til
+de fjerneste dele av stillehavet, og hadde bare efterlatt nogen fjær
+og eggeskal som minder.
+
+For at naa til dette sted hadde de hele natten slitt med aarerne,
+og for hver time fjernet sig længer fra det trygge skib. Saa liten
+baaten var, talte den dog om menneskers liv, den var en ensom liten
+tingest paa det store hav, men i sig selv menneskelig. Øen som de
+hadde byttet den med, var vild og øde, et sted for nød, ensomhet og
+sult. Kvelden hadde sterkt lys og skygge. De sat eller laa uten at
+tale, tænkte ikke engang paa at spise, disse mænd som av en løgnagtig
+bok var bedraget for liv og rigdom. Saa godmodig hadde hele selskapet
+været at ingen hadde sagt et ondt ord til Hadden, som bar skylden for
+disse ulykker. Men det nye slag var for meget for dem, og det var
+harmfulde øine som saa paa kapteinen.
+
+Men netop ham var det som vækket dem av deres sløve fortvilelse.
+Knurrende adlød de, trak baaten ovenfor tidevandsmerket og fulgte
+ham til toppen av den sørgelige ø. Derfra saa de ut over hele
+horisontens ring; en del av den mørknet under den kommende nat, en
+del var farvet av solnedgangens glød og oversvømmet av solnedgangens
+skyer. Her slog de leir og laget sig et telt av aarerne, masten og
+seilene. Og her var det at Amalu, uten at nogen sa det til ham,
+av bare vane og instinkt tændte et baal og kokte mat. Natten var
+kommet, og stjernerne og nymaanens sølvsigd lyste over deres hoder,
+før maaltidet var færdig. Den kolde sjø skinnet rundt dem, og ilden
+glødet mot deres ansigter mens de spiste. Tommy hadde aapnet sin
+kasse, og den brune sherry gik rundt, men det varte længe før der
+blev nogen samtale.
+
+"Saa faar det bli Kauai, allikevel?" spurte Mac med ett.
+
+"Her er det fælt nok for mig," sa Tommy. "La os ta det tilbunds her
+hvor vi er."
+
+"Jeg kan fortælle én ting," sa Mac, "hvis nogen bryr sig om at høre.
+Da jeg var paa en av Kinabaatene, stak vi engang indom denne øen. Den
+ligger i kursen fra Honolulu."
+
+"Saa fanden!" skrek Carthew. "Det avgjør det. La os bli. Vi maa ha et
+stort baal flammende; der er nok av vrak."
+
+"Fuldt op av vrak!" sa irlænderen. "Ingenting andet end vrak og
+kistebord."
+
+"Men det maa være et ordentlig blus," indskjøt Hemstead. "Et baal som
+dette kan en vel ikke se langt væk."
+
+"Ikke det?" sa Carthew. "Se rundt."
+
+De gjorde det, og de saa nattens uendelighet, havets nøkne, blanke
+ansigt og stjernernes blik, og deres stemmer døde i brystet paa dem
+ved dette syn. I denne forfærdelige ensomhet var det likesom man
+maatte se dem fra Kina paa den ene kant, fra Kalifornien paa den
+anden.
+
+"Aa, min gud, det er fælt!" hvisket Hemstead.
+
+"Frygtelig," sa Mac og blev taus igjen.
+
+"Bedre end en baat, allikevel," sa Hadden. "Jeg har faat nok av
+baater."
+
+"Det som plager mig, er pengene," brøt kapteinen ut. "Fire tusen pund
+i guld og sølv -- og saa ingen ting at bruke dem til."
+
+"Jeg liker ikke at ha dem i baaten," sa Tommy.
+
+"Hvem skal stjæle dem her?" sa Mac med en ond latter.
+
+Men hans kamerater reiste sig, klatret ned til baaten og bar den
+uvurderlige skatkiste paa to aarer op i lyset fra baalet.
+
+"Se paa den herligheten der!" ropte Wicks. "Veksler for to tusen
+pund, det er ingenting at vise frem, det kan en stappe i vestelommen.
+Men resten! Over firti pund avoirdupois i myntet guld og to centner
+chilisølv! Hvad, er ikke det nok til at hente en flaate? Vil De si at
+det ikke virker paa et skibskompas? Vil nogen si at utkikken ikke vil
+snu sig hit og _lugte_ det?" skrek han.
+
+Mac, som ikke hadde del i vekslerne, de firti pund guld og de to
+centner sølv, hørte paa dette med barsk utaalmodighet og utstøtte en
+hæs latter. "De skal faa se!" sa han, "De skal komme til at ønske at
+vekslerne var brændt, før De er færdig med dette." Og han snudde sig,
+gik ut av baalets lysning og stod og stirret ut over sjøen.
+
+Hans ord fik de smaa gnister av godt humør til at slukne. Selskapet
+faldt hen i bitter taushet, og Hemstead tok banjoen frem og begyndte
+at spille, og litt efter sentimentalt at synge "Home, sweet home".
+Men han var ikke kommet langt paa vei, saa blev instrumentet snappet
+fra ham og slængt i baalet, og han vendte sig med et utrop og saa ind
+i Macs rasende ansigt.
+
+"Fanden ta mig om jeg taaler dette!" skrek kapteinen og sprang op.
+
+"Jeg har sagt jeg var hidsig av mig," sa Mac i en nedslaat tone som
+overrasket meget hos en mand med hans karakter. "Er det ikke nok
+at holde ut allikevel, om han ikke skal ta fat slik." Og til alles
+forundring og skræk stod han med ett og skalv i en hæs hulken. "Jeg
+skammer mig over mig selv," sa han litt efter. "De maa undskylde mig
+allesammen for min hidsighet, især den vesle manden som der ikke er
+noget ondt i, og her er min haand ogsaa, hvis han vil ta imot dem."
+
+Det barbariske og sentimentale optrin gled hurtig over, men det
+efterlot sterke og forskjellige indtryk. Kanske var alle glade da
+taushet fulgte den altfor velvalgte musik; Macs undskyldning og hans
+opførsel bakefter gav hans ulykkesfæller en høiere mening om ham.
+Men den disharmoniske tone hadde lydt, og en efterklang sat igjen.
+De menneskelige lidenskaper hadde brutt frem, om end bare for et
+øieblik, her paa denne vilde, nøkne ø, og alle tænkte skjælvende paa
+hvilke rædsler der kunde komme.
+
+Det blev besluttet at ta vakt om vakt for at holde stadig utkik efter
+skibe, og Tommy krævde at ta den første. De andre krop ind i teltet,
+og det varte ikke længe før deres snorken blandet sig med brændingens
+brøl. Da stjal Tommy sig ned til bredden med sin sherry-kasse og
+sænket den paa en favn vand. Men den stormende ustadighet i Macs sind
+hadde intet at gjøre med vin; hos denne bastardkelter var der større
+muligheder til godt og ondt end hans kamerater ante.
+
+Der kom tre regndager. Det øste uten naade ned fra himmelen. Baalet
+blev snart slukket, og da de forgjæves hadde brukt op et par æsker
+fyrstikker, besluttet de at vente paa bedre veir. De levet saa i
+elendighet paa raa hermetik og kjeks.
+
+Om morgenen den 2. februar var alle skyer blæst bort. Solen steg i
+al sin pragt, paany kunde de skibbrudne sætte sig ved et livgivende
+baal og drikke varm kaffe. Senere holdt de baalet vedlike, dette
+arbeide sysselsatte en mand hele dagen og de andre en times tid.
+To ganger om dagen badet de i lagunen, deres største, næsten deres
+eneste fornøielse. Ofte fisket de med godt utbytte i lagunen.
+Resten av dagen tilbragte de med at dovne sig, streife omkring,
+fortælle skrøner og diskutere. Kinabaatenes rute blev beregnet med
+størst mulig nøiagtighet; siden lot de dette emme ligge som altfor
+pinefuldt. Da baatreisen engang var opgit og den fortvilede flok
+hadde valgt at vente her paa hjælp eller paa sult, saa var det ingen
+som længer hadde mod til at se stillingen i øinene, langt mindre
+til at tale om den med sine kamerater. Men den fortiede rædsel jaget
+dem; i hver doven time, i hvert taust øieblik kom den igjen og pustet
+sit gys gjennem dem og drog deres blik ut mot horisonten. I et slags
+panisk selvforsvar gav de sig saa til at prate om et eller andet
+emne. Og hvad hadde de paa dette øde sted at tale om uten sin skat?
+
+Skatten var jo det eneste merkelige som de saa. Disse veksler
+og kontanter hersket over deres sind som en katedral, og de gav
+problemer at løse som kunde binde tankerne og faa mange timer til at
+gaa. To tusen pund skyldte de til Sydney-firmaet, to tusen pund var
+ren fortjeneste og skulde deles mellem seks. De hadde truffet avtale
+om forholdet mellem deltagerne. Hvert pund kapital som var indskutt,
+og hvert pund hyre blev regnet for en "lot". Av dem kunde Tommy
+kræve fem hundrede og ti, Carthew et hundrede og sytti, Wicks et
+hundrede og firti, Hemstead og Amalu ti hver, otte hundrede og firti
+"lotter" ialt. Hvad var værdien av en lot? Dette blev først diskutert
+i luften, og hovedsagelig med Tommys sterke lunger. Derefter fulgte
+en række unøiagtige beregninger, tilslut blev de enige om at lotten
+skulde gjælde for £2 7s. 7¼d. Dette var jo galt, summen av andelene
+blev ikke £2.000, men bare £1.996 6s., og der var altsaa en rest paa
+£3 14s. Men det var det bedste tal de fandt, og utbyttet var saa
+storartet at deltagerne ikke fandt grund til at være kritiske. Wicks
+hadde sat ind £100 og hadde tilgode sin kapteinsløn for to maaneder;
+hans del blev £333 4s. 6¾d. Carthew hadde sat ind £150; han fik £401
+18s. 6½d. Tommys £500 var vokset til £1.213 12s. 9¾d., og Amalu og
+Hemstead, som bare hadde bidraget med sin hyre, fik £22 16s. 10½d.
+hver.
+
+Da de en stund hadde grublet over disse tal, var der bare et kort
+skridt til at aapne kisten, og da kisten først stod aapen, saa var
+glansen av pengene uimotstaaelig. Enhver følte at han maatte se sin
+skat adskilt fra de andres, eie og veie den i tung mynt. Og her
+kom en uoverstigelig mur i veien. Der var omtrent sytten shilling
+i engelsk sølv; resten var chilisølv, og chilidollaren, som var
+tat efter en kurs av seks paa et pund sterling, var praktisk talt
+deres mindste mynt. Det blev derfor avgjort at de skulde dele bare
+pundene og kaste shillings og pence i et fælles fond. Dette utgjorde,
+iberegnet de tre pund fjorten shillings som var igjen fra før, ialt
+syv pund en shilling.
+
+"Jeg skal si hvad vi skal gjøre," sa Wicks. "La Carthew og Tommy
+og jeg ta et pund hver, og Hemstead og Amalu dele de andre fire og
+spille mynt og krone om shillingen."
+
+"Sludder!" sa Carthew. "Tommy og jeg er allerede sprækkefærdige. Vi
+kan ta en halv sovereign hver og la de andre tre ha firti shillings."
+
+"Det er fan ikke værdt at dele," indskjøt Mac. "Jeg har kort i kisten
+min. Hvorfor kan dere ikke spille om de fillepengene?"
+
+Forslaget bød dem en uventet fornøielse i kjedsomheten. Mac fik
+en part som eier av kortene. De spilte fem partier cribbage, og
+da Amalu, den overlevende i turneringen, var blit slaaet av Mac,
+fandt de at middagstimen var forbi. Efter et hastig maaltid kastet
+de sig igjen over kortene, denne gang efter Carthews forslag til
+"van John".[3] Dette var omtrent klokken to om eftermiddagen den
+9. februar, og de spilte med vekslende held tolv timer i træk, sov
+tungt, og stod sent op om morgenen for at fortsætte spillet. Hele
+den dag spilte de og stanset bare for at sluke litt mat i sig. Tommy
+var borte en lang stund, og kom dryppende tilbake med sherrykassen.
+Natten faldt paa; de trak sig nærmere til baalet. Det var ved
+totiden om morgenen at Carthew et øieblik saa op fra spillet. Han
+saa maaneskinnet i havet, pengene som var stablet op, spillernes
+ophidsede ansigter. Det var likesom der i hans øre klang musik,
+og maanen lyste vel endnu paa en sjø, men en anden sjø, og Kasino
+taarnet sig op mellem lampeglitrende haver, og pengene klirret paa
+det grønne bord. "Du store gud!" tænkte han, "sitter jeg nu og
+spiller igjen!" Han saa nysgjerrig paa gruppen rundt sandbordet. Han
+og Mac hadde vaaget og vundet som gamle spillere; foran dem laa guld
+og sølv i en svær dynge. Amalu og Hemstead hadde sin kapital i behold
+og vel saa det, men Tommy var gruelig langt nede i læ, og kapteinen
+var reducert til omtrent femti pund.
+
+ [3] Noget lignende som vort "halvtolv".
+
+"La os slutte med dette her," sa Carthew.
+
+"Gi ham et glas, og be ham holde kjæft," var det en som sa; en ny
+flaske blev trukket op, og spillet gik sin gang.
+
+Carthew hadde selv vundet for meget til at trække sig tilbake eller
+si mere, og hele natten igjennem maatte han ta del i daarskapen. Han
+gjorde ædelmodige forsøk paa at tape, men vandt bare des mer, saa
+han tilslut blev fortvilet. Det dæmret av dag, den 11. februar. Han
+var da kortgiver og vandt fremdeles. Han hadde netop git rundt, og
+allesammen hadde gjort svære indsatser. Kapteinen hadde sat ind alt
+det han hadde igjen -- tolv pund i guld og nogen dollars -- og da
+Carthew saa hemmelig paa sine kort før han la dem op, fandt han at de
+var uindtagelige.
+
+"Nei, nei," brøt han ut, "dette er en motbydelig historie, og det
+skal være slut." Med det samme viste han frem sine kort, rev dem
+istykker og reiste sig.
+
+Selskapet stirret og mumlet av bare forbauselse, men Mac kom ham
+ædelmodig til hjælp.
+
+"Vi har hat nok av det, tænker jeg," sa han. "Men naturligvis var det
+bare spøk, og her er mine jetons tilbake. -- Hit med alle jetons,
+gutter!" og han øste sin gevinst op i kisten, som heldigvis stod nær
+ham.
+
+Carthew kom hen og næsten vred haanden av ham. "Dette skal jeg aldrig
+glemme," sa han.
+
+"Men hvad skal vi gjøre med den kanakagutten og den andre knerten?"
+spurte Mac lavt. "De har begge vundet, ser De."
+
+"Det er sandt," sa Carthew høit, "Amalu og Hemstead, tæl gevinsten
+deres; Tommy og jeg betaler det!"
+
+Det blev gjort uten snak. De to var bare glade ved at faa sin
+gevinst, fra hvilken kant den saa kom, og Tommy, som hadde tapt
+omtrent fem hundrede pund, var vel fornøiet med denne ordning.
+
+"Men Mac?" spurte Hemstead. "Skal han miste alt?"
+
+"Du faar undskylde mig," svarte irlænderen, "men du gjør bedst i at
+passe fjæset dit, for jeg er ikke av den slags. Hvis jeg mente jeg
+hadde vundet pengene ærlig og redelig, saa skulde ikke en sjæl faat
+dem fra mig. Men jeg trodde det var spøk; der tok kanske jeg feil,
+men der er ikke den mand her paa øen som er stor nok til at forære
+penger til min mors søn."
+
+"Ja, Mac, De er en gentleman," sa Carthew og hjalp ham med at skovle
+hans gevinst op i skatkisten.
+
+"Nei, dævelen, en fordrukken sjømand," sa Mac.
+
+Kapteinen hadde en stund sittet med ansigtet i hænderne. Nu reiste
+han sig mekanisk, han skalv og vaklet som en drukkenbolt efter en
+rangel. Men i næste øieblik forvandlet hans ansigt sig, og hans
+stemme runget over øen: "Seil, hei!"
+
+Alle snudde sig ved ropet, og derute i morgenens vilde lys stevnet
+ret mot Midway briggen ~Flying Scud~ av Hull.
+
+
+
+
+SYTTENDE KAPITEL.
+
+En dyr handel.
+
+
+Det skib som saaledes viste sig for dem, hadde længe flakket om paa
+havene, eftersom fragterne tilbød sig. For to aar siden var det
+seilet fra London til Kap det gode haab, derfra til Indien, til
+Arkipelagus, og nu var det bestemt til San Francisco i det haab at
+arbeide sig hjem rundt Kap Horn. Dets kaptein var en Jacob Trent.
+Han hadde for omtrent fem aar siden trukket sig tilbake til en liten
+forstadsvilla, et kaalstykke, en gig og ledelsen av noget som han
+kaldte en bank. Navnet syntes at ha været vildledende. Laantagere
+pleide at vælge sig ting til pryd og nytte i frontbutikken,
+sukkerbrød og ruller av dobbeltbredt klæde blev betrodd mot pant,
+og en av chefens pligter var at daske i sin gig hver lørdags kveld
+fra den ene kunde til den anden og indkræve størsteparten av deres
+ukeløn. Han levet altsaa et virksomt liv, som for en mand av
+rottetypen var fuldt av lønlige glæder. Et uventet tap, en retssak og
+dommerens forstaaelsesløse optræden gav ham avsmak for forretningen.
+"De kalder det en bank," sa dommeren, "men mig forekommer det at
+være et pantelaanekontor uten bevilling." Og han sluttet med denne
+skræmmende tale: "Herr Trent, jeg maa advare _Dem_, _De maa ta Dem_
+i agt, ellers faar vi snart se Dem igjen." Paa mindre end en uke
+hadde kapteinen skilt sig av med banken, huset, giggen og hesten
+og var gaat tilsjøs med ~Flying Scud~, som han førte til eiernes
+største tilfredshet. Men glorien slap ham ikke; han var en almindelig
+sjømand, sa han, men han lot en aldrig faa lov at glemme at han hadde
+været bankchef.
+
+Hans styrmand, Elias Goddedaal, var en vældig viking at se til, seks
+fot og tre tommer høi og av tilsvarende bredde, sterk, ædruelig,
+arbeidsom, musikalsk og sentimental. Han gled stadig over i svenske
+melodier, især i moll. Han hadde betalt ni dollars for at høre Patti;
+for at høre Nilsson hadde han rømt fra et skib og to maaneders
+hyre, og til enhver tid gik han gjerne ti engelske mil for en god
+koncerts skyld. Ombord hadde han tre skatte: en kanarifugl, et utsøkt
+trækspil og Shakespeares verker. Han hadde den evne som er særegen
+for skandinaverne, at vinde folk for sig ved første blik; der var
+noget saa naivt og uskyldig over ham. Han var uten frygt, uten dadel,
+haabløst fattig og fornøiet.
+
+Holdorsen var andenstyrmand, han sov agter, men spiste oftest sammen
+med folkene.
+
+En av mandskapet maa jeg nævne. Det var en skotte som het Brown. En
+liten, mørk, tykfalden en med hundeøine, utrolig mild og harmløs. Han
+tumlet om mellem have og byer som et stilfærdig offer for en enkelt
+last. "Det er drikken som er det gale med mig, ser De," sa han sky
+til Carthew, "og det er en stor skam for mig, som kommer av saa god
+slegt."
+
+Slik var det fartøi som bragte glæde til de skibbrudnes hjerter.
+Efter trætheten og de dyriske sindsbevægelser i den gjennemspillede
+nat var de nu, da de saa frelsen saa nær, ute av stand til at styre
+sig. Deres hænder skalv, deres øine skinte, de lo og skrek som barn,
+mens de pakket sammen. Men Wicks hadde for sterkt hode til at la sig
+rive med.
+
+"Rolig, gutter!" sa han. "Vi gaar ombord paa et skib som vi ikke vet
+nogen ting om. Vi har en kiste fuld av penger, det ser de, og vi kan
+ikke negte det. Naa, sæt at det er noget rakkerpak! Jeg mener at vi
+skal ha pistolerne færdige."
+
+De hadde nogen revolvere som de nu ladet og stak i lommen; derefter
+pakket de sine ting sammen hastig og muntert. Solen stod endnu ikke
+ti grader over havet i øst; men briggen var allerede nær land, den
+la bi før de hadde faat baaten paa vand og under høie rop rodde mot
+indløpet.
+
+Det blæste friskt, og skummet sprøitet i ansigtet paa dem. De saa
+union jack flagre op paa ~Flying Scud~, mændene som flokket sig ved
+rælingen, kokken i kabysdøren, kapteinen paa skansen med marvhjelm og
+kikkert. Og hele det kjendte billede, hyggen, selskapet og trygheten
+i dette skib som de nærmet sig med korte aaretak, gjorde dem gale av
+glæde.
+
+Wicks var den første som grep linen og kløv ombord; hjælpende hænder
+tok ham da han kom, og halte ham over rælingen.
+
+"Kapteinen, antar jeg?" sa han og vendte sig mot den stive gamle mand
+med marvhjelmen.
+
+"Kaptein Trent," svarte den gamle mand.
+
+"Ja, jeg er kaptein Kirkup, og dette er mandskapet paa
+Sydney-skonnerten ~Currency Lass~, som blev avmastet den 28. januar."
+
+"Vel, vel," sa Trent. "Heldig for Dem at jeg saa signalet Deres. Jeg
+visste ikke jeg var saa nær denne fordømte øen, her maa gaa strøm mot
+syd; da jeg kom paa dæk imorges ved otte slag, trodde jeg det var et
+skib som brændte."
+
+Der var blit truffet den avtale at de andre skulde vente i hvalbaaten
+og passe paa skatten, mens Wicks gik ombord og forrettet høfligheten.
+En talje blev sendt ned til dem; til den gjorde de sin uvurderlige
+kiste fast og gav ordre til at heise. Men den uventede vegt var for
+meget for manden ved taljen, to andre sprang til for at hjælpe ham,
+og Trent blev opmerksom.
+
+"Et svært løft!" ropte han hvast, og til Wicks: "Hvad er det for
+noget? Jeg kan ikke huske at jeg har set saa tung en kiste før."
+
+"Det er penger," sa Wicks.
+
+"Hvad for noget!" ropte Trent.
+
+"Mynt," sa Wicks, "bjerget fra vraket."
+
+Trent saa hvast paa ham. "La den kisten gaa ned igjen, Goddedaal,"
+kommanderte han, "skyv baaten fra og hal den agterut med en line."
+
+"Vel, vel!" fra Goddedaal.
+
+"Hvad dævelen er galt?" spurte Wicks.
+
+"Ingenting," svarte Trent. "Men De maa tilstaa at det tar sig
+underlig ut naar en baat dukker op midt paa havet med en halv ton
+mynt og alle mand bevæbnet," tilføiet han og pekte paa Wicks' lomme.
+"Baaten Deres ligger godt og trygt agterut, mens De følger mig ned og
+gjør rede for Dem."
+
+"Er det alt!" sa Wicks. "Journalen og papirerne mine er saa rigtige
+som postskibene, ingenting lummert med os." Og han praiet sine venner
+i baaten, bad dem ha taalmodighet og snudde sig for at følge kaptein
+Trent.
+
+"Denne vei, kaptein Kirkup," sa Trent. "Ta mig ikke ilde op at jeg er
+forsigtig, jeg mener ikke at fornærme Dem, men de Kina-elvene sliter
+paa nerverne. Jeg vil bare bli viss paa at alting er som De sier; det
+er min pligt, og De vilde gjort det samme. Jeg har ikke altid været
+skibskaptein, jeg har været bankchef, og da lærer en forsigtighet.
+Da faar en holde øiet aapent om lørdagskveldene." Og med tør,
+forretningsmæssig gemytlighet fandt han frem en flaske brændevin.
+
+Kapteinerne skaalte, papirerne blev gjennemgaat, historien om
+Topelius og den store handel blev fortalt og paaskjønnet. Trents
+mistænksomhed var snart overvundet, men i stedet fik han et anfald av
+dyp eftertanke og sat længe stiv og stum og trommet paa bordet.
+
+"Er det saa mere?" spurte Wicks.
+
+"Hvordan ser det ut indenfor?" spurte Trent saa pludselig som om
+Wicks hadde rørt ved en fjær.
+
+"Lagunen er bra, -- ikke noget plunder at snakke om."
+
+"Jeg har god lyst til at gaa ind," sa Trent. "Jeg skulde set efter
+riggen. Det kan være gjort paa en dag. Folkene Deres gir os vel en
+haandsrækning?"
+
+"Det kan De gaa ut fra," sa Wicks.
+
+"Saa gjør vi det," sa Trent. "Et sting i tide sparer ti siden."
+
+De gik op paa dæk. Wicks ropte nyheterne ned til sine kamerater.
+Foremersseilet blev fyldt igjen; briggen løp ind i lagunen med
+hvalbaaten dansende i sit kjølvand og blev lagt for anker utenfor
+Middle Brooks Island litt før otte. De skibbrudne gik ombord,
+frokosten blev servert, bagagen heist ombord og stablet op i kulen,
+og alle mand tok fat paa riggen. Hele dagen varte arbeidet; de to
+mandskaper kappedes. Middagen blev servert paa dækket, officererne
+spiste agter, folkene hygget sig forut. Trent var i glimrende
+humør, han delte ut grog til alle mand, aapnet en flaske kapvin til
+officerernes bord og underholdt sine gjester med mange historier fra
+sit liv som bankchef i Cardiff.
+
+Eftermiddagen slet frygtelig paa mændene fra ~Currency Lass~.
+Utmattet som de allerede var av søvnløshet og mange sindsbevægelser,
+arbeidet de tilslut bare paa nerverne, og da Trent tilslut var
+tilfreds med riggens tilstand, ventet de ivrig paa ordren om at
+seile. Men det var som kapteinen ikke hadde hast. Han drev langsomt
+frem og tilbake i dyp eftertanke. Om en stund ropte han paa Wicks.
+
+"De er jo i kompani allesammen, kaptein Kirkup?" spurte han.
+
+"Ja vi arbeidet paa deling," var svaret.
+
+"Da har De kanske ikke noget imot at jeg ber alle drikke te nede i
+kahytten?" spurte Trent.
+
+Wicks var forbauset, men gjorde selvfølgelig ikke nogen indvending,
+og litt efter satte de seks fra ~Currency Lass~ sig sammen med
+Trent og Goddedaal til et maaltid av marmelade, smør, ristet brød,
+sardiner, hermetisk tunge og rykende te. Maten var ikke videre god,
+men den smakte de skibbrudne som manna. Goddedaal opvartet dem
+med næsten kvindelig elskværdighet. Siden husket de at Trent tok
+liten del i disse opmerksomheter, men mest sat og grublet, saa han
+tilsynelatende snart husket og snart glemte sine gjesters nærvær.
+
+Med ett talte han til kineseren.
+
+"Ut med dig," sa han og ventet til manden var forsvundet i trappen.
+"Naa, mine herrer," fortsatte han, "jeg skjønner at dere danner
+etslags aktieselskap, og derfor har jeg bedt dere alle herned; for
+der er noget som vi maa komme til klarhet over. Dere ser hvordan
+dette skibet er, et godt skib, tør jeg si, og dere ser hvordan maten
+er, god nok for sjøfolk."
+
+De mumlet hastig sit samtykke og ventet nysgjerrig.
+
+"Naa," fortsatte Trent, som sat og rullet brødkuler og saa stivt paa
+midten av bordet, "jeg er naturligvis glad for at jeg kan ta dere med
+til Frisco. Den ene sjømand skal hjælpe den anden, det er mit motto.
+Men naar en ønsker noget her i verden, saa maa en betale for det,
+slik er det." Han lo en kort, glædeløs latter. "Det er ikke nogen
+mening i at jeg skal tape paa min venlighet."
+
+"Det har vi heller ikke tænkt, kaptein," sa Wicks.
+
+"Vi er villige til at betale en rimelig sum," tilføiet Carthew.
+
+Goddedaal, som sat ved siden av ham, rørte ham med albuen, og de to
+styrmænd vekslet et betydningsfuldt blik. Kaptein Trents karakter
+blev fortalt og forstaat i det tause sekund.
+
+"Rimelig," gjentok kapteinen. "Jeg ventet paa det. Men her er det mig
+som bestemmer hvad som er rimelig. Her er jeg dommer. Hvis De ønsker
+et laan, saa har De at betale for det" -- han skyndte sig at rette --
+"hvis De ønsker at reise med mit skib, saa har De at betale min pris.
+Det er et rigtig forretningsprincip, skulde jeg tro. Jeg trænger ikke
+dere; dere trænger mig."
+
+"Godt," sa Carthew, "hvad _er_ saa Deres pris."
+
+Kapteinen rullet brødkuler. "Hvis jeg gjorde som dere," sa han,
+"dengang dere fik klem paa den kjøbmanden fra Gilbertøerne, saa kunde
+jeg nok overraske dere. Dengang hadde dere overtaket; nu er det min
+tur. Den ene gang dere, den anden gang mig, det er ærlig spil. Hadde
+dere naade med den Gilbertkjøbmanden!" skrek han hvinende. "Ikke
+saa at jeg sier noget om det. I kjærlighet og forretninger er alt
+tillatt." Og han lo igjen en liten frossen fnis.
+
+"Naa?" sa Carthew alvorlig.
+
+"Dette skib er mit, tænker jeg?" spurte han skarpt.
+
+"Det er det ingen som har negtet," sa Mac.
+
+"Jeg sier det er mit!" gjentok Trent hvast, likesom han prøvde at
+gjøre sig sint. "Og jeg sier dere allesammen, at hvis jeg presset paa
+som dere, saa tok jeg rub og stub. Men der er to tusen pund som ikke
+tilhører dere, og jeg er en ærlig mand. Gi mig de to tusen pund som
+dere eier, saa skal jeg la dere reise med mit skib, og sætte hver
+mand i land i Frisco med femten pund i lommen og kapteinen her med
+femogtyve."
+
+Goddedaal la sit ansigt mot bordet, som om han skammet sig.
+
+"De spøker bare," sa Wicks, purpurrød i ansigtet.
+
+"Gjør jeg?" sa Trent. "De har frit valg. Det er ingen som tænker paa
+at tvinge Dem. Dette skib er mit, men den der Brooks Island tilhører
+ikke mig, og dere kan ligge der og dø, om dere har lyst, for mig."
+
+"Det er mere end den velsignede briggen Deres er værd!" ropte Wicks.
+
+"Det er ihvertfald min pris," svarte Trent.
+
+"Og mener De at si at De vil sætte os iland der og la os sulte
+ihjel?" ropte Tommy.
+
+Kaptein Trent lo for tredje gang. "Sulte ihjel? Det behøver dere
+ikke. Jeg skal sælge dere al den proviant dere vil ha, med passende
+fortjeneste."
+
+"Undskyld," sa Mac, "men med mig er det anderledes. Jeg skulde
+arbeide mig over, jeg har ikke nogen part i de tusen pund og
+ingenting i lommen heller, og jeg vil gjerne faa vite hvad De har at
+si til mig."
+
+"Jeg er ikke nogen haard mand," sa Trent, "og det gjør ingen
+forskjel. De kan bli med som de andre, men naturligvis faar De ikke
+nogen femten pund."
+
+Det var en saa forbløffende og umaadelig frækhet at alle trak pusten
+dypt, og Goddedaal løftet ansigtet og saa sin overordnede strengt ind
+i øinene.
+
+Men Mac gjorde mere. "Og De skal være en britisk sjømand! Gid De
+maatte raatne indvendig!" skrek han.
+
+"Et ord til, og jeg lægger Dem i jern!" sa Trent.
+
+"Og hvor skulde jeg være mens De holdt paa med det?" spurte Mac. "Og
+det efter strævet med riggen Deres ogsaa! Gamle blodsuger som De er,
+De har ikke engang saapas høflighet som en væggelus, men nu skal De
+faa lære."
+
+Han løftet ikke engang stemmen da han uttalte denne trusel, og ingen
+av de tilstedeværende, Trent mindst av alle, ventet det som nu
+skedde. Irlænderens haand kom pludselig frem bak bordet, en aapen
+foldekniv balanserte paa haandflaten; der kom et lynsnart kast; Trent
+sprang halvt op, snudde sig litt likesom for at flygte fra bordet, og
+kastet blev hans bane. Projektilet traf ham i halsaaren, han faldt
+fremover, og hans blod fløt mellem fatene paa bordduken.
+
+Pludseligheten i angrepet og katastrofen, den øieblikkelige
+forandring fra fred til krig og fra liv til død, holdt alle mand
+fjetret. Et øieblik blev de sittende rundt bordet og stirret med
+aapen mund paa den dræpte kaptein og det flommende blod. I næste
+sekund var Goddedaal sprunget op, hadde revet sin stol til sig og
+svang den høit i luften med et brøl som gjorde dem døve. Der var
+ikke tanke paa kamp hos ~Currency Lass~ folkene, ingen av dem trak
+sit vaaben frem, alle stimlet hjælpeløst bort fra den skandinaviske
+berserk. Hans første slag sendte Mac i gulvet med en brukken arm.
+Hans næste knuste hodet paa Hemstead. Han vendte sig fra den ene
+til den anden, truet og trompetet som en saaret elefant og hylte i
+seiersørske. Men der var ikke overlæg, ikke et glimt av fornuft i
+denne kampvildskap; han forfulgte ikke sin seier, men dænget nye slag
+paa Hemstead, saa stolen blev splintret, og kahytten runget. Denne
+grusomhet mot den døde mand vækket livsinstinktet hos Carthew, han
+hadde sin revolver i haanden og hadde sigtet og fyrt før han visste
+av det. Den øredøvende larm av skuddet blev fulgt av et skjærende
+skrik; kjæmpen stanset, svaiet, vaklet og faldt hovedkuls over sit
+offer.
+
+I den dumpe stilhet som nu fulgte, hørte de fottrin paa dækket
+og straks efter i trappen, og der viste sig et ansigt, det var
+andenstyrmand Holdorsen, i kahytsdøren. Carthew splintret det med et
+nyt skud, for han var en blinkskytter.
+
+"Pistolerne!" skrek han og sprang mot trappen med Wicks i hælene,
+Tommy og Amalu efter. De trampet over Holdorsens lik, fløi op trappen
+og frem i det skumrende lys av en blodrød solnedgang. Endnu var
+styrken like, men ~Flying Scud~ folkene drømte ikke om forsvar, de
+flygtet vildt mot luken til ruffen. Brown var forrest, han kom sig
+ned usaaret, kineseren stupte efter med en kule i siden, og de andre
+entret op i riggen.
+
+Der kom en vild ro over Wicks og Carthew, kampen gav dem deres kraft
+igjen. De satte Tommy paa vakt ved fokke- og Amalu ved stormasten,
+mens de selv gik ned i kulen, øste en æske patroner ut paa dækket og
+fyldte kamrene. De stakkars djævler tilveirs jamret høit om naade.
+Men tiden til at vise naade var omme, glasset var brygget, og de
+maatte tømme det tilbunds; siden saa mange var faldt, maatte alle
+falde. Lyset var svakt, de billige revolvere skjøt usikkert, de
+hylende stakkarer gjorde sig flate mot master og rær eller fandt et
+øiebliks ly i de hængende seil. Myrderiet tok lang tid, men tilslut
+var det gjort. Londoneren Hardy blev skutt paa fokkeraaen og blev
+hængende -- forfærdelig at se -- i givtaugene. Wallen, den andre, fik
+kjæven knækket paa storemerstversalingerne og blottet sig og skrek,
+skrek, til et nyt skud sendte ham ned paa dæk.
+
+Dette hadde været fælt nok, men endda værre var det som stod igjen.
+Det var Brown i folkelugaren. Tommy tigget for ham med hæs hulken.
+"Den ene manden kan ikke skade os. Vi kan ikke gjøre mere av dette.
+Jeg talte med ham da vi spiste middag. Det er saan en godslig liten
+en. Vi kan ikke gjøre det. Ingen kan gaa derned og myrde ham. Det er
+altfor græsselig."
+
+"En igjen, saa blir vi alle hængt," sa Wicks. "Brown maa gaa samme
+vei." Den svære mand var likblek og skalv som aspeløv, og han hadde
+ikke før sluttet at tale, saa gik han til rælingen og kastet op.
+
+"Vi faar aldrig gjort det hvis vi venter," sa Carthew. "Nu eller
+aldrig," og han marsjerte mot luken.
+
+"Nei, nei, nei!" hylte Tommy og klynget sig fast i hans trøie.
+
+Men Carthew slængte ham væk og gik ned trappen, hjertesyk av avsky
+og skam. Kineseren laa paa gulvet, han jamret sig endnu; rummet var
+bekmørkt.
+
+"Brown!" ropte Carthew. "Brown, hvor er du?"
+
+Han hadet sig selv, fordi han prøvde at lokke sit offer med saadan
+lumskhet; men der kom ikke svar.
+
+Han grov i køierne, de var alle tomme. Saa famlet han videre mot det
+forreste rum, hvor der var et rot av taugkveiler og proviant.
+
+"Brown!" sa han igjen.
+
+"Her," svarte en skjælvende stemme, og det stakkars usynlige offer
+kaldte ham ved navn og utgød i mørket en uendelig, hakkende bøn om
+naade. Det var bare en følelse av fare, en dristighet, som hadde git
+Carthew kraft til at gaa ind i ruffen, og her gjemte fienden sig og
+graat og tigget som et skræmt barn. De skrækkelige ydmyge bønner
+gjorde mordet ti ganger mere oprørende. Carthew løftet revolveren
+og lot den synke, han løftet den igjen og trykket ogsaa av -- eller
+trodde at han gjorde det -- med al sin magt, men der fulgte ingen
+eksplosion, og da randt resten av hans mod helt ut, og han snudde sig
+og flygtet fra sit offer.
+
+Wicks sat paa storluken, han løftet ansigtet -- det var som en
+oldings -- og spurte med sit blik. Carthew rystet paa hodet. Med
+en saadan fatning som en mand kan opbyde naar han gaar til galgen,
+reiste Wicks sig, gik til luken og ned. Brown trodde det var Carthew
+som kom igjen, og med en stammende bøn krøp han halvt ut av sit
+gjemsel. Wicks tømte revolveren mot stemmen, den brast over i klynk
+og jammer likesom en mus. Saa blev der stilt, og morderen sprang op
+paa dæk som en besat.
+
+De andre tre hadde nu samlet sig paa forluken, og Wicks satte sig
+mellem dem. Der blev ikke gjort noget spørsmaal. De sat tæt sammen
+likesom barn i mørke, og hver av dem følte hvorledes de andre dirret.
+Tusmørket tyknet, og der var ikke anden lyd end brændingens brøl og
+nu og da en hikstende hulken fra Tommy Hadden.
+
+"Gud, om der kom et skib!" ropte Carthew med ett.
+
+Wicks fór op og saa tilveirs, og han rystet da han saa liket som hang
+i fokkeraaen.
+
+"Hvis jeg gaar tilveirs, saa falder jeg," sa han stille. "Jeg orker
+ikke mer."
+
+Det var Amalu som frivillig entret helt op til knappen, stirret rundt
+den mørknende horisont og meldte at der var ingenting i sigte.
+
+"Det er det samme," sa Wicks. "Vi kan ikke sove --"
+
+"Sove!" kom som et ekko fra Carthew, og han syntes at hele
+Shakespeares ~Macbeth~ dundret i galop gjennem hans hode.
+
+"Vi kan ikke sitte her og hakke tænder," sa Wicks, "før vi har ryddet
+skibet, og jeg kan ikke gaa igang med det før jeg har faat brændevin,
+og brændevinen er i kahytten, og hvem vil gaa ned efter den?"
+
+"Det skal jeg," sa Carthew, "hvis nogen har fyrstikker."
+
+Amalu rakte ham en æske, og han gik agter og ned trappen og ind i
+kahytten, snublende over lik. Saa tændte han en fyrstik, og hans blik
+faldt paa to levende øine.
+
+"Naa?" spurte Mac, for ham var det som endnu levet i denne slagterbod
+av en kahyt.
+
+"Det er gjort, de er alle døde," svarte Carthew.
+
+"Kristus," sa irlænderen og daanet.
+
+Brændevinet blev fundet i den døde kapteins lugar, det blev baaret op
+paa dæk, alle mand tok en dram og begyndte saa paa arbeidet. Natten
+var kommet, og først om nogen timer steg maanen op. En lygt blev sat
+paa storluken for at gi Amalu lys mens han vasket dækkene, og de
+andre tok kabyslanternen for at kunne utføre begravelsen. Holdorsen,
+Hemstead, Trent og Goddedaal blev først sendt ut; den sidste aandet
+endnu da han gled over rælingen. Wallen fulgte efter, og saa gik
+Wicks, som var styrket av brændevinet, tilveirs med en baatshake og
+fik Hardy løs. Kineseren var den sidste, han var fra sig, talte høit
+paa sit ukjendte maal mens de bar ham op, og først med plasket av det
+synkende legeme sluttet hans pluddervælsk. Brown blev de i taushet
+enige om at la ligge. Kjøt og blod orket ikke mer.
+
+Hele denne tid hadde de drukket ublandet brændevin som vand, tre
+flasker stod paa forskjellige steder, og ingen gik forbi uten at ta
+en slurk. Tommy stupte mot stormasten, Wicks faldt med ansigtet mot
+hyttetrappen og rørte sig ikke mere, Amalu var forsvundet. Carthew
+var den sidste, han stod og svaiet ved fremspringet av hytten, og
+lanternen som han endnu bar paa, svaiet med. Det summet i hodet paa
+ham, det yret av brutte tanker, mindet om dagens forfærdeligheter
+flammet op og dalte igjen i ham, likesom skinnet av en lampe i sterk
+træk. Og saa fik han en drukkenbolts inspiration.
+
+"Der maa ikke bli mere av dette," tænkte han, og tumlet igjen ned i
+kahytten.
+
+Holdorsens lik var borte. Det skjønte han først ikke, han stod og
+stirret paa det tomme gulv, husket saa og smilte. Fra kapteinens
+lugar tok han den aapne kasse med et dusin og tre flasker brændevin,
+satte lanternen ind i den og gik forsigtig videre. Mac var nu igjen
+ved bevissthet, hans øine var vilde, hans ansigt fortrukket av smerte
+og blussende rødt av feber, og Carthew husket at han hadde ligget
+der hele tiden alene og hjælpeløs og skulde ligge slik hele natten,
+saaret, kanske døende. Men nu var det for sent, al fornuft var
+flygtet fra det tause skib. Hvis Carthew kunde naa paa dæk igjen, saa
+var det alt han kunde haabe. Han saa med ynk bort paa den ulykkelige
+som laa der, saa skubbet han sig i sin tragiske fuldskap op trappen,
+veltet kassen overbord og faldt hjælpeløs omkuld i spygattene.
+
+
+
+
+ATTENDE KAPITEL.
+
+En farlig auktion.
+
+
+I det første røde gry vaaknet Carthew. Han blev sittende der han
+hadde ligget, og han stirret paa den bølgende morgenbanke og paa
+briggens rær og hængende seil, likesom en mand som vaakner i en
+fremmed seng. Han saa sig rundt med et barns naive forundring, men
+mest av alt undret han sig over hvad der feilte ham, hvad det var han
+hadde tapt, hvad ondt der var gjort mot ham, noget som han visste
+var sørgelig, men allikevel hadde glemt. Og saa, med ett, rullet
+sandheten over ham i hele sin vælde, likesom en elv bryter dæmningen.
+Hans minde uttømte sig med ord og billeder som han aldrig mere skulde
+glemme, og han sprang op, stod et øieblik med haanden for panden og
+begyndte at gaa som rasende frem og tilbake ved hytten. Mens han gik,
+vred han sine hænder. "Aa gud -- aa gud -- aa gud," sa han omigjen og
+omigjen, uten tanke paa at be, bare som et smertesrop.
+
+En stund efter blev han var at nogen iagttok ham; det var kapteinen
+som sat og saa paa ham over fremspringet av hytten; hans øine var
+underlig blinde likesom av feber, og hans pande bølget med dype
+rynker. Carthew saa sig selv i et speil. De sendte hverandre et
+blink, og saa igjen bort, og Carthew flygtet fra sin medskyldiges
+øine og stod og lænte sig mot hakkebrettet.
+
+En time gik, lyset blev sterkere og sterkere, solen steg og drak op
+skyerne; en time med taushet paa skibet, en time med usigelig kval
+for de lidende. Browns plaprende bønner, skrikene fra de to i riggen,
+stumper av den døde Hemsteads sange, alt dette fløt sammen og gjentok
+sig skjærende i Carthews hode. Han hverken frikjendte eller fordømte
+sig selv; han tænkte ikke, han led. I det klare vand som han stirret
+paa, forandret og gjentok billederne sig, Goddedaal som en rasende
+berserk, det blodrøde lys av solnedgangen som de var sprunget ut mot,
+ansigtet paa den pludrende kineser da de kylte ham over rælingen,
+ansigtet paa kapteinen da han vaaknet fra fuldskapen til anger. Og
+tiden gik, og solen svømte høiere, og hans pine blev ikke mindre.
+
+Den svakeste av de ulykkelige mænd gav hjælp og lindring til de
+andre. Amalu vaaknet som de andre syk og forpint, men lydighetens
+vane hersket i hans enkle sjæl, og forfærdet over at være saa sent
+oppe gik han bent ind i kahytten, tændte ild og begyndte at stelle
+til frokost. Klirringen av fater, suset av ilden, den tynde røk
+som steg ret tilveirs, sprængte trolddommen. De fordømte følte
+paany vanens gode tørre land under sine føtter, de rørte igjen ved
+sundhetens kjendte ledebaand, de fik en følelse av den velsignede
+fornyelse og atterkomst av alle jordiske ting. Kapteinen drog op en
+pøs vand og begyndte at bade sig. Tommy satte sig overende, saa en
+stund paa og fulgte saa langsomt hans eksempel, og Carthew husket
+sine sidste tanker fra natten og skyndte sig til kahytten.
+
+Mac var vaaken, hadde kanske ikke sovet. Over hans hode kvidret
+Goddedaals kanarifugl skingert i sit bur.
+
+"Hvorledes er det med Dem?" spurte Carthew.
+
+"Armen er brukket," svarte Mac, "men det kan jeg taale. Det er dette
+sted jeg ikke kan holde ut. Jeg vilde ha kræket mig paa dæk nu."
+
+"Bli her allikevel," sa Carthew. "Det er dødsens varmt deroppe og
+ingen vind. Jeg skal vaske bort dette --" og han stanset, han fandt
+ikke ord for det uhyggelige smuds i kahytten.
+
+"Tak for det," svarte irlænderen. Han talte mildt og mykt, likesom
+et sykt barn med sin mor. Nu var der ingen hidsighet i ham, og mens
+Carthew hentet en pøs og svaber og stuertens svamp og begyndte at
+rense slagmarken, saa laa han snart med aapne øine og saa paa, og
+snart lukket han dem igjen, og sukket som om han holdt paa at daane.
+"Jeg maa be dere alle tilgi mig," begyndte han igjen litt efter,
+"det er des større skam for mig som fik dere op i ulykken, at jeg
+ingenting kunde gjøre da det gjaldt. De frelste mit liv, De er en fin
+skytter."
+
+"For guds skyld, tal ikke om det!" ropte Carthew. "Det er ikke til at
+tale om; De vet ikke hvordan det var. Det var ingenting hernede, her
+slos vi. Men paa dæk -- aa min gud!" Og Carthew presset den blodige
+svamp mot ansigtet og stred et øieblik med et anfald av hysteri.
+
+"Rolig, rolig, Carthew. Det er gjort nu," sa Mac. "De kan takke gud
+for at De ikke ligger hjælpeløs og med smerter paa kjøpet."
+
+Mere blev ikke sagt, og kahytten var godt renset, da et slag med
+skibsklokken kaldte Carthew til frokost. Tommy hadde i mellemtiden
+været flittig, han hadde halt hvalbaaten helt forut og allerede
+heiset ned i den en liten dunk med kjøt, som han hadde fundet aapen
+ved siden av kabysdøren. Det var tydelig at han bare tænkte paa ett:
+at slippe bort.
+
+"Vi har et helt skib fuldt av proviant at forsyne os av," sa han.
+"Hvad blir vi her for? La os komme avsted straks til Hawaij. Jeg har
+allerede begyndt at gjøre os istand."
+
+"Mac har faat en arm brukket," sa Carthew. "Hvorledes skal han klare
+reisen?"
+
+"Brukket armen?" gjentok kapteinen. "Er det alt? Den skal jeg se paa
+efter frokosten. Jeg trodde han var død som alle de andre. Den gale
+manden slog som en --" og her, idet han nævnte slaget, brast stemmen
+for ham, og hele samtalen sluttet.
+
+Efter frokosten gik de tre hvite mænd ned i kahytten.
+
+"Jeg kommer for at stelle med armen Deres," sa kapteinen.
+
+"Undskyld, kaptein," sa Mac, "men det første De har at gjøre, er at
+faa skibet tilsjøs. Vi kan tale om armen siden."
+
+"Aa, det har ikke saan velsignet hast," svarte Wicks.
+
+"Naar det næste skib seiler ind, vil De si noget andet," sa Mac.
+
+"Det er aldeles usandsynlig," indskjøt Carthew.
+
+"Indbild Dem bare ikke det," sa Mac. "Hvis De trænger et skib, saa
+kommer fanden ikke et eneste i nærheten paa seks aar; men hvis De
+ikke gjør det, saa kan De bande paa at De faar se en hel flaate."
+
+"Det er akkurat hvad jeg sier!" ropte Tommy. "Det er da fornuft! La
+os bare skynde os væk med hvalbaaten!"
+
+"Og hvad sier kaptein Wicks om hvalbaaten?" spurte Mac.
+
+"Jeg foretrækker briggen," sa Wicks.
+
+"Vet De hvad!" ropte Tommy. "Det er taapelig snak. Hvad kan De bruke
+briggen til? De tør ikke gaa ind noget sted med den. Hvilken havn vil
+De seile til?"
+
+"Til havsens bund, gutten min," svarte Wicks. "Briggen skal forlise.
+Jeg skal si Dem hvor, det er omtrent firti engelske mil til luvart av
+Kauai. Vi maa holde os nær til den er sunket, og naar først masterne
+er under vand, saa er den ikke længer ~Flying Scud~, og vi har
+aldrig hørt tale om den briggen, og det er mandskapet fra skonnerten
+~Currency Lass~ som tar den første baat til Sydney."
+
+"Kaptein, det er de første kristne ord jeg har hørt!" ropte Mac. "La
+saa bare min arm være, og se at faa briggen ut."
+
+"Jeg er likesaa ivrig som Dem, Mac," svarte Wicks, "men der findes
+ikke et pust av vind. La mig bare se paa armen, og ikke mere snak."
+
+Armen blev saa spjelket, Browns lik blev hentet fra ruffen, hvor det
+laa stivt og koldt, og overgit til lagunens vand, og kahytten blev
+færdigvasket. Alt dette var gjort før middag, og klokken var over tre
+da de første smaa krusninger riflet lagunen; vinden kom i en tør byge
+som snart fæstnet til en stø bris.
+
+Alle hadde ventet med febrilsk utaalmodighet, én desuten med
+hemmelig og angstfuld eftertanke. Kaptein Wicks var manden for en
+sneiseiler, han kunde føre en skonnert i en skotsk reel, han følte
+den paa munden og styrte dens luner likesom en rytter sin hest, og
+den paa sin side kjendte sin herre og adlød ham som en hund. Men ved
+et ikke usedvanlig tilfælde hadde hans erfaring og dygtighet meget
+snevre grænser. Paa dækket av en skonnert var han en stor mester;
+ombord paa en brig var han en dilettant. Omigjen og omigjen hele
+formiddagen utover hadde han gjennemtænkt sine manøvrer og indstudert
+sine ordrer, hele tiden med den samme nedslaathet og træthet. Det
+var gjetverk, det var tilfældighet; skibet kunde bære sig ad som han
+ventet, men kanske ikke. Sæt at det svigtet ham, saa stod han der
+hjælpeløs, uten erfaring. Hadde ikke alle mand været saa trætte,
+hadde han ikke frygtet for at smitte dem med sin egen mistillid, saa
+kunde han ha bugsert den ut. Men disse grunde var avgjørende, og han
+maatte nøie sig med at ta alle mulige forholdsregler. Følgelig drog
+han Carthew tilside, forklarte med ængstelig taalmodighet hvad de
+hadde at gjøre, og gjennemgik med ham de forskjellige seil og braser.
+
+"Jeg haaber jeg kan huske det," sa Carthew. "Det ser græsselig rotet
+ut."
+
+"Det er en motbydelig rig," indrømmet kapteinen, "bare fordømte
+lommetørklær altsammen. Og saa ikke en eneste sjømand paa dæk. Aa,
+hadde det nu bare været en brigantine! Men det er et held at indløpet
+er saa klart, der er ingen manøvrering at snakke om. Først lænser
+vi til vi kommer op under øen, saa braser vi op og ligger saa meget
+sydost som vi kan, til vi er paa den linjen der, og der baut skib og
+ret ut for bakbords halser. Har De det?"
+
+"Ja, jeg skjønner det," svarte Carthew noksaa ulykkelig, og de to
+usakkyndige studerte en lang stund i taushet den indviklede rig over
+hoderne paa dem.
+
+Men tiden kom til at omsætte disse fantasiøvelser i virkelighet.
+Seilene blev firt ned, og alle mand hev ind paa ankerkjettingen.
+Hvalbaaten blev kastet los, mesan- og topseil blev sat, rærne braset
+op, og mesanskjøtet blev halet hardt styrbord.
+
+"Hiv an paa ankeret, Carthew."
+
+"Ankeret klart, kaptein!"
+
+"Sæt klyverne."
+
+Det blev gjort, og briggen laa endnu som forhekset. Wicks, som
+hadde hodet fuldt av storseilet paa en skonnert, søkte tilflugt hos
+mesanen. Først halte han i skjøtet, saa slakket han av paa det, men
+uten resultat.
+
+"Bras op den fordømte tingesten der!" brølte han tilslut glorød i
+ansigtet. "Det er ikke mening skapt i den."
+
+Det var det sidste forvirrende støt for den stakkars kaptein, at ikke
+før hadde han braset op mesanen, saa fik briggen vind i seilene.
+Naturens love syntes ham at være ophævet; han fandt ikke sammenhængen
+mellem aarsak og virkning. Des mere omhyggelig var han for ikke at
+gjøre sine amatørmatroser nervøse. Han stod der med et ansigt som en
+fakkel, men han gav sine ordrer med fynd og klem, og nu da skibet var
+i fart, trodde han virkelig at hans vanskeligheter var over.
+
+De andre seil blev nu sat, og briggen begyndte at glide paa vandet
+som en levende ting, der klang musik om baugen, og fuglene fløi og
+skrek over mastene. Stykke for stykke begyndte indløpet at aapne sig
+og den blaa sjø at komme tilsyne mellem braattene mot revet paa begge
+sider. Stykke for stykke begyndte øens lave land at løfte sig forut.
+Rærne blev braset op, mesanskjøtet halet an igjen, briggen blev holdt
+klos op til vinden, den tok saken med alvor, og var snart naadd nær
+til det punkt hvor den kunde gaa over stag og ligge ut av lagunen i
+en eneste baut.
+
+Wicks tok selv roret og svulmet av seiersglæde. Han gav briggen fulde
+seil for at faa fart paa den og begyndte at brøle sine ordrer: "Klar
+til at vende. Ror i læ. Skjøter og halser. Stræk storseilet." Og saa
+de ulykkelige ord: "Det er nok med storseilet. Rend forut og bras
+rundt fokken."
+
+At faa en skværrigger til at stagvende er en sak som kræver erfaring
+og behændighet, og en mand som er vant til en skonnerts snappe
+bevægelser, vil let være for snar med en brig. Det gik saa nu. Ordren
+kom for tidlig, topseilene bakket; skibet var som lænket. Selv nu
+kunde de ha bjerget det, hadde de bare lagt roret om. Men overhodet
+at tænke paa at drive agterover, langt mer da at tænke paa at dra sig
+nytte av det, var en fremmed tanke for en slettopper-mand. Istedet
+skyndte Wicks sig med at kovende, en manøvre som der ikke var plads
+til, og ~Flying Scud~ tok grund paa en banke av sand og koral omtrent
+tyve minutter paa fem.
+
+Wicks var ikke mand for at greie en skværrigger, det hadde han vist.
+Men han var sjømand og født kaptein i alle slike tilfælder hvor
+intelligens ikke er nødvendig, og hvor øine i hodet og et hjerte
+under trøien strækker til. Før de andre hadde faat tid til at forstaa
+uheldet, brølte han nye ordrer, han fik seilene git op og tok lodskud
+rundt skibet.
+
+"Hun ligger godt," sa han og gav ordre til at sætte en baat ut med
+styrbords anker.
+
+"Stop!" ropte Tommy. "De vil ikke sætte os til at varpe den av?"
+
+"Det vil jeg," svarte Wicks.
+
+"Jeg gir ikke en haand til saanne narrestreker," svarte Tommy. "Jeg
+er dødstræt." Han gik bort og satte sig opgit paa storluken. "De
+satte os paa; De faar faa os av igjen!" føiet han til.
+
+Carthew og Wicks snudde sig mot hverandre.
+
+"Kanske De ikke vet hvor trætte vi er," sa Carthew.
+
+"Tidevandet stiger!" ropte kapteinen. "De vil da ikke vi skal gaa
+glip av høivandet!"
+
+"Aa sludder, det er tidevand imorgen ogsaa!" sa Tommy.
+
+"Og jeg skal si Dem noget," tilføiet Carthew, "brisen løier mer
+og mer av, og solen er snart nede. Vi kan komme op i de værste
+vanskeligheter i mørket, og det uten andet end smaa blaf."
+
+"Jeg negter ikke det," svarte Wicks og stod en stund likesom i dyp
+eftertanke. "Men det som jeg ikke forstaar," brøt han ut, "det er
+hvad dere er gjort av! At bli paa dette stedet er mere end jeg orker.
+Der gaar solen ned som bare blod -- og at bli her er mere end jeg
+orker!"
+
+De andre saa forfærdet paa ham. At han faldt, deres hovedstøtte, at
+han gav efter for rædselen, det næsten lammet dem. Men det gav en
+anden, uset tilhører den leilighet han hadde ventet paa. Da briggen
+støtte, hadde Mac krøpet op kahytstrappen, han viste sig nu.
+
+"Kaptein Wicks," sa han, "det er mig som har bragt disse ulykker over
+dere allesammen. Jeg er lei for det, jeg ber allesammen tilgi mig, og
+hvis der er nogen som kan si 'jeg tilgir dig', saa vil det gjøre mig
+lettere tilsinds."
+
+Wicks stirret forfjamset paa manden; saa fik han igjen magt over sig
+selv. "Vi bor i glashus allesammen her," sa han, "vi har ikke noget
+med at kaste sten paa hverandre. Jeg tilgir dig saa gjerne, og gid
+det bare maa gjøre dig godt."
+
+De andre talte paa samme maate.
+
+"Jeg takker dere for det; dere har været gentlemen mot mig," sa Mac.
+"Men der er noget andet som jeg har paa hjerte. Jeg haaber vi er
+allesammen protestanter."
+
+Det viste sig at de var det. Man skulde ellers tro at det ikke var en
+glædelig historie for den protestantiske religion at bli blandet op
+i.
+
+"Det er som det skal være," fortsatte Mac. "Og hvorfor skal vi ikke
+be fadervor? Det kan ikke være noget ondt i det."
+
+Han snakket paa samme rolige, bønfaldende, barnlige maate som om
+morgenen, og de andre samtykket i hans forslag og knælte uten et ord.
+
+"Knæl om De vil!" sa han. "Jeg vil staa." Og han lukket øinene.
+
+Saa blev bønnen sagt til akkompagnement av brændinger og
+sjøfuglskrik, og alle reiste sig friskere og lettere tilsinds. Helt
+til nu hadde enhver for sig dvælet ved de brødefulde minder eller
+bare hentydet til dem i et øiebliks hete som straks var blit fulgt
+av taushet. Nu hadde de i flok set sin samvittighet i øinene, og
+det værste var over. Og dette var ikke alt. Men bønnen "forlat os
+vor skyld", som faldt ind saa passende efterat de selv hadde tilgit
+ophavsmanden til deres ulykker, den lød som en syndsforladelse.
+
+Ved solnedgang spiste de aftens paa dæk, og ikke længe efter la de
+fem skibbrudne -- skibbrudne endda en gang -- sig til at sove.
+
+Dagen dæmret het og stille. De hadde sovet for tungt til at føle sig
+forfrisket, de vaaknet trætte, reiste sig overende og stirret rundt
+med sløve øine. Bare Wicks, som forutsaa en dags haardt arbeide, var
+livligere av sig. Han gik først til pumpen, peilet den en gang og
+saa en gang til, og blev staaende der med et barskt uttryk, saa alle
+kunde se at han var misfornøiet. Saa rystet han sig, klædte sig av
+til skindet, kløv op paa rælingen og løftet armene til et jump. Den
+dukkert fik han ikke. Han blev staaende som en støtte, med øinene
+mot horisonten.
+
+"Ræk hit den kikkerten," sa han.
+
+I en-to-tre var de alle paa vei tilveirs, den nøkne kaptein forrest
+med kikkerten.
+
+Paa den nordlige horisont var der en stripe graa røk.
+
+"Hvad faar De det til?" spurte de Wicks.
+
+"Kan ikke si det, mastene er ikke oppe endnu. Men efter den vei røken
+lægger sig, saa maa den stevne bent hit."
+
+"Hvad kan det være for en?"
+
+"Kanske en postdamper til Kina," svarte Wicks, "og det kan ogsaa være
+en velsignet orlogsmand som kommer for at se efter skibbrudne. Her!
+Vi har ikke tid til at staa og glo. Paa dæk, gutter!"
+
+Han var den første paa dæk, som han hadde været den første tilveirs,
+halte ned flagget, bandt det igjen til signalfaldet og heiste det op
+med unionen ned.[4]
+
+ [4] Nemlig som tegn paa at skibet er i nød.
+
+"Hør nu paa mig," sa han og drog bukserne paa sig, "og alt som jeg
+sier, maa dere bite dere fast i. Hvis det er en orlogsmand, saa
+render den som den hadde noget vondt efter sig, det gjør alle de
+skibene som ikke har noget at bestille og faar sine utgifter betalt.
+Det er vor chance, for vi vil følge med den, og de gir sig ikke tid
+til at se paa noget to ganger eller spørre om noget. Jeg er kaptein
+Trent; Carthew, De er Goddedaal; Tommy, De er Hardy; Mac er Brown;
+Amalu -- stop! vi kan ikke gjøre ham til kineser! Aa, Wing maa ha
+rømt, Amalu hadde lurt sig ombord, saa gjorde jeg ham til kok og
+brydde mig aldrig med at paamønstre ham. Har De det? Si Deres navn."
+
+Og den bleke flok gjentok alvorlig sin lekse.
+
+"Hvad het de andre to?" spurte han. "Han som Carthew skjøt i
+kahytstrappen, og han som jeg traf i kjæven paa fokketversalingerne?"
+
+"Holdorsen og Wallen," var det en som sa.
+
+"Vel, de er druknet," fortsatte Wicks, "druknet ved siden mens de
+prøvde at sætte en baat ut. Vi fik en byge over os inat, derfor
+var det vi drev iland." Han sprang bort til kompasset. "Byge av
+nord-nordvest-halvt-vest; blæste haardt, alle sammen hulter til
+bulter, taljeløperne i beknep, og Holdorsen og Wallen skyllet
+overbord. Naa? Har dere faat det ind i hodet?" Han hadde faat trøien
+paa sig nu, og talte med en febrilsk utaalmodighet og kraft som
+runget som sinne.
+
+"Men er det trygt?" spurte Tommy.
+
+"Trygt?" brølte kapteinen. "Det er den værste hasard, din maanekalv.
+Hvis det skibet er bestemt til Kina -- det ser det forresten ikke ut
+til -- saa er det ute med os den dag vi kommer dit. Og er det bestemt
+den andre veien, saa kommer det fra Kina, hvad? Naa, hvis der er en
+mand ombord som nogen gang har sat sine øine paa Trent eller en av de
+andre her fra briggen, saa ligger vi allesammen i jern om to timer.
+Trygt? Nei, det er ikke trygt, det er en elendig liten chance til at
+slippe fra galgen."
+
+Da de hørte dette, slog angsten tak i alle.
+
+"Var det da ikke hundrede ganger bedre at bli paa briggen?" ropte
+Carthew. "De vilde hjælpe os til at faa den flot."
+
+"Dere faar mig til at kaste hele dagen bort med prat!" ropte Wicks.
+"Hør her, da jeg peilet pumpen imorges, var der to fot vand mot bare
+otte tommer igaaraftes. Hvad er galt? Jeg vet ikke, det kan være
+ingenting, det kan ogsaa være en styg skade. Og da har vi ikke andet
+igjen end en reise paa tusen mil i aapen baat, hvis dere foretrækker
+det."
+
+"Men det kan jo være ingenting, og ihvertfald er tømmermændene deres
+nødt til at hjælpe os," indvendte Carthew.
+
+"Du store kineser!" ropte kapteinen. "Hvordan støtte den? Med baugen.
+Og den ligger dypest med baugen nu. Hvis nogen tømmermand gir sig til
+at grave der, hvor gaar han saa først hen? Ned i ruffen, tænker jeg.
+Og hvad skal vi saa si om alt det blodet dernede? Saa er vi straks en
+morderbande, og veien er klar. Er der nogen anden som skal søle tiden
+væk? Nei? Naa, gudskelov for det! Nu, alle mand. Jeg gaar ned, og jeg
+lar dere bli igjen paa dæk. Dere tar dækket av den baaten der, og
+saa aapner dere pengekisten. Vi er fem ialt. Ta op fem kister og del
+pengene likt mellem dem -- læg dem paa bunden -- og skynd dere som
+tigere. Pak dem ind i uldtepper eller seil eller klær, saa de ikke
+klirrer. Det blir dygtig tunge kister, men det faar ikke hjælpe. De,
+Carthew -- nei pokkern -- De, Goddedaal, bli med ned. Vi har et godt
+stykke arbeide for os."
+
+Og han kastet et blik til paa røken og skyndte sig ned med Carthew i
+hælene.
+
+Journalerne blev fundet i kahytten, bak kanarifuglens bur. Der var
+to, en ført av Trent, en av Goddedaal. Wicks saa først paa den ene,
+saa paa den anden, og rynket panden.
+
+"Kan De efterligne andres skrift?" spurte han.
+
+"Nei," sa Carthew.
+
+"Ikke jeg heller!" sa kapteinen. "Hallo! dette er endda værre. Her
+er Goddedaals à jour, han maa ha ført ind i den før aftens. Se selv:
+Iagttat røk. -- Kaptein Kirkup med fem mand fra skonnerten ~Currency
+Lass~. -- Ah, dette er bedre," tilføiet han og vendte sig til den
+anden journal. "Gamlen har ikke skrevet noget paa hele fjorten dager.
+Vi faar gi avkald paa Deres journal, herr Goddedaal, og holde os til
+gamlens -- til min, mener jeg; men jeg vil ikke skrive, jeg har mine
+grunde til at la være. De skal skrive. Sæt Dem ned og før ind det jeg
+sier."
+
+"Hvorledes skal vi forklare at min er væk?" spurte Carthew.
+
+"De har aldrig holdt nogen," svarte kapteinen. "Utilgivelig slurv."
+
+"Og den nye haandskrift?" sa Carthew. "De begyndte. Hvorfor stanser
+De og lar mig fortsætte? Og De maa jo ihvertfald underskrive."
+
+"Aa, jeg har hat et uheld, saa jeg ikke kan skrive."
+
+"Et uheld?" gjentok Carthew. "Det lyder utrolig. Hvad slags uheld?"
+
+Wicks la sin haand mot bordet, med indsiden op, og drev en kniv
+gjennem den.
+
+"Denslags uheld," sa han. "Der er en maate at komme til luvart av de
+fleste vanskeligheter, hvis en bare har et hode paa skuldrene sine."
+Han begyndte at forbinde sin haand med et lommetørklæ, og saa imens
+paa Goddedaals journal. "Hallo!" sa han. "Dette gaar aldrig an for os
+-- det er en umulig skrøne. Se her, først prøver denne kaptein Trent
+en vanvittig kurs, eller rettere sagt han er tusen engelske mil for
+langt syd. Og her viser det sig at han var nær denne øen den sjette,
+at han saa seiler alle disse dagene og er tæt opunder den igjen ved
+daggry den ellevte."
+
+"Goddedaal sa de hadde været fordømt uheldige," sa Carthew.
+
+"Ja, det ser ikke ut som det virkelige liv -- det er alt jeg kan si,"
+svarte Wicks. "Aa se her, prøv at binde denne bandagen fast; jeg
+bløder som en gris."
+
+Mens Carthew stelte med lommetørklædet, sank hans patient hen i dyp
+eftertanke; hans øine blev taakede, hans mund stod halvaapen.
+
+"Jeg har det," brøt han ut og sprang op paa dæk. "Her, gutter!"
+ropte han. "Vi kom ikke hit den ellevte, vi kom hit om kvelden den
+sjette, og har siden ligget her i stille. Saa snart dere er færdige
+med de kistene," tilføiet han, "saa kan dere rulle ut nogen kjøt- og
+vandtønder; det vil ta sig bedre ut -- likesom vi utrustet os til
+baatreisen."
+
+Og han var tilbake om et øieblik og laget istand den nye journal.
+Goddedaals blev omhyggelig ødelagt, og de begyndte paa jagten efter
+skibets papirer. Av alle kvaler i denne aandeløse morgen var kanske
+dette den værste. Hit og dit fór de to mænd og lette; de bandte,
+de støtte hverandre overende, de blev gjennemvaate av sved, de
+frøs av rædsel. Det blev ropt ned til dem at skibet virkelig var en
+orlogsmand, at den var tæt inde, at den firte en baat ut, og endnu
+lette de forgjæves. Ved hvilket uheld de gik forbi jernkassen med
+pengene og kvitteringerne, er det vanskelig at forestille sig; men de
+saa den ikke. Tilslut blev de vigtige dokumenter fundet i lommen paa
+Trents stastrøie, hvor han hadde latt dem ligge siden han sidst var
+iland.
+
+Wicks smilte for første gang den formiddag. "Ikke et øieblik for
+tidlig," sa han. "Ta saa De disse andre; jeg er ræd jeg kunde blande
+dem sammen hvis jeg bar begge dele."
+
+"Hvad er dette for nogen?" spurte Carthew.
+
+"Det er ~Currency Lass~ papirerne," svarte han. "Be til gud at vi maa
+faa bruk for dem igjen."
+
+"Baaten er i lagunen," ropte Mac ned; han hadde sittet paa skylightet
+og holdt utkik mens de andre arbeidet.
+
+"Tid til at gaa paa dæk, Goddedaal," sa Wicks.
+
+Da de snudde sig for at gaa ut av kahytten, gav kanarifuglen sig til
+at synge.
+
+"Min gud!" ropte Carthew med et gulp. "Vi kan ikke la den fuglen
+sulte ihjel. Den tilhørte Goddedaal."
+
+"Ta den med!" ropte kapteinen, og de gik op paa dæk.
+
+Et fælt best av en moderne orlogsmand laa tæt utenfor revet. Over
+lagunen kom en stor, hvit baat skummende for mange aarer. Flagget
+vaiet agter.
+
+"Et ord til," sa Wicks. "Mac, De har jo været i kinesiske havne? Vel,
+saa kan De tale for Dem selv. Dere andre holdt jeg ombord hele tiden
+i Hongkong; jeg haabet dere vilde rømme, men dere narret mig og blev
+paa briggen. Det vil gjøre det lettere at lyve."
+
+Baaten var nu tæt ved, en gut paa agtertoften var den eneste officer,
+og en stakkar var det nok, for folkene pratet mens de rodde.
+
+"Gudskelov, de har bare sendt en liten kadet!" støtte Wicks frem.
+"Hardy, forut med dig! Jeg vil ikke ha nogen dæksfolk paa skansen,"
+ropte han, og disse skjend strammet hele mandskapet op likesom en
+kold dusch.
+
+Baaten kom elegant langs siden, og kadetten steg ombord, hvor han
+blev høflig mottat av Wicks.
+
+"De er fører av dette skib?" spurte han.
+
+"Ja," sa Wicks. "Trent er mit navn, og dette er ~Flying Scud~ av
+Hull."
+
+"De er nok kommet i forlegenhet," sa kadetten.
+
+"Hvis De vil følge mig agter, saa skal jeg fortælle Dem det hele," sa
+Wicks.
+
+"De ryster jo, mand!" brøt kadetten ut.
+
+"Det vilde kanske De ogsaa gjøre i mit sted," svarte Wicks, og han
+fortalte hele historien om det raatne vand, den lange stille, bygen,
+de to matroser som var druknet; han fortalte den fort og hett,
+likesom en forbryder som ber for sig i retten. I saloonen i San
+Francisco hørte jeg den samme mand fortælle den samme historie, og
+selv da fyldte hans opførsel mig med mistanke. Men kadetten var ikke
+nogen iagttager.
+
+"Naa, kapteinen har vældig hastverk," sa han, "men jeg fik ordre om
+at gi Dem al den hjælp jeg kunde, og signalisere efter en baat til
+hvis jeg trængte flere folk. Hvad kan jeg gjøre for Dem?"
+
+"Aa, vi skal ikke opholde Dem," svarte Wicks. "Vi er aldeles færdige,
+gud velsigne Dem -- folkenes kister, kronometret, papirerne,
+altsammen."
+
+"Mener De at forlate den?" ropte kadetten. "Jeg synes den ligger
+pent. Kan vi ikke faa skibet av?"
+
+"Det kunde vi let nok, men hvorledes vi skulde holde hende flytende,
+er et andet spørsmaal. Baugen er slaat ind," svarte Wicks.
+
+Kadetten blev rød op til øinene. Han var ukyndig, og han visste at
+han var det, trodde at han allerede var avsløret, og frygtet for
+at røbe sig igjen. Ingenting var fjernere fra hans tanke end at
+kapteinen skulde narre ham. Hvis kapteinen var tilfreds, godt, saa
+var han det ogsaa. "Vel," sa han. "Be folkene faa sine kister ombord."
+
+"Goddedaal, sæt folkene til at faa kisterne ombord," sa Wicks.
+
+De fire ~Currency Lass~ gutter hadde ventet i skjælvende spænding.
+Den kjærkomne nyhet kom over dem som solskin ved midnat, og Hadden
+brast i en storm av taarer, han hulket høit mens han halte paa
+taljen. Men arbeidet gik ikke senere for det; kister, mænd og bylter
+kom i en-to-tre over siden, baaten blev støtt fra, den gled ut av
+~Flying Scuds~ lange skygge, og dens baug blev rettet mot indløpet.
+
+Saa langt var de altsaa kommet. Det foregivne vrak hadde passert
+mønstringen, de var kvit det, de var kommet trygt bort, og vandet
+videt sig ut mellem dem og dets fældende vidnesbyrd. Paa den anden
+kant nærmet de sig mer og mer orlogsskibet, som godt kunde bli deres
+fængsel og bøddelkjærre. Endnu visste de hverken hvor det kom fra
+eller hvor det var bestemt, og angsten laa som et fjeld paa deres
+hjerte.
+
+Det var Wicks som paatok sig at tale. Lyden var svak i Carthews ører,
+likesom uendelig langt borte, men hvert ords mening ramte ham som en
+kule. "Hvad sa De skibet het?" spurte Wicks.
+
+"~Tempest~, vet De vel," svarte kadetten.
+
+"Vet De vel." Hvad kunde det bety? Kanske ingenting, kanske at
+skibene hadde truffet hverandre før. Wicks samlet sit mod igjen.
+"Hvor er den bestemt?" spurte han.
+
+"Aa, vi skulde bare se indom de fæle øerne her," sa kadetten. "Saa
+gaar vi til San Francisco."
+
+"De kommer fra Kina likesom vi?" fortsatte Wicks.
+
+"Hongkong," sa kadetten og spyttet over siden.
+
+Hongkong. Saa var spillet tapt. Med det samme de gik ombord, blev de
+grepet. Vraket vilde bli undersøkt, blodet fundet, kanske blev der
+soknet i lagunen, og de dødes legemer kom til syne for at vidne. En
+næsten ustyrlig impuls bød Carthew at reise sig fra toften, skrike
+høit og hoppe overbord; det saa altfor taapelig ut at lyve længer,
+at spøke med det uundgaaelige, at trække den pinefulde spænding ut
+endda nogen hundrede sekunder, naar skammen og døden synlig nærmet
+sig. Men den utæmmelige Wicks holdt stand. Hans ansigt var som et
+kranium, hans stemme ikke til at kjende igjen; selv den sløveste
+matros eller kadet -- skulde man tro -- maatte lægge merke til dette
+altfor talende ansigt og denne brutte stemme. Dog holdt han endnu
+stand; han vilde ha visshet.
+
+"Hyggelig plads, Hongkong?" sa han.
+
+"Sandelig om jeg vet," sa kadetten. "Vi laa der bare halvanden dag;
+vi anløp for ordre og kom like hertil. Værste tur De kan tænke
+Dem." Og han fortsatte med at skildre og klage over ~Tempests~
+kjedsommelige reise.
+
+Men Wicks og Carthew gav ikke længer agt paa ham. De la sig bakover
+mot rælingen og pustet dypt, kroppen var likesom lammet, men tankerne
+gik hurtige og glade; saa stor fare var de nu forbi, saa frydefuldt
+nær var hvilen, saa sandsynlig var redningen tilslut. For reisen
+med orlogsmanden var nu tryg; siden nogen faa dages fare, arbeide,
+aandsnærværelse i San Francisco, saa var hele den gruelige historie
+slettet ut, saa blev Wicks til Kirkup igjen, og Goddedaal blev
+Carthew -- mænd som stod utenfor al mistanke, mænd som aldrig hadde
+hørt tale om ~Flying Scud~ og aldrig hadde set Midway Reef for sine
+øine.
+
+Saa kom de langs siden, under de mange matroshoder og kanonmundinger,
+de kløv ombord som søvngjængere og stirret i blinde paa den høie rig,
+de hvite dæk, det yrende skibsmandskap, de hørte folk tale likesom
+langt borte, og visste ikke hvad de svarte.
+
+Og saa faldt en haand bløtt ned paa Carthews skuldre.
+
+"Hvad, Norrie, hvor dætter du ned fra? Hele verden venter paa dig.
+Vet du ikke at du har arvet dit kongerike?"
+
+Han snudde sig, saa ansigtet paa sin gamle skolekamerat Sebright og
+faldt sanseløs om.
+
+Doktoren var hos ham, da han en stund efter kom til sig selv i
+løitnant Sebrights lugar. Han aapnet øinene, saa haardt ind i det
+fremmede ansigt og talte med underlig, høitidelig kraft:
+
+"Brown maa gaa samme vei," sa han, "nu eller aldrig." Her stanset
+han, og da han var blit litt klarere, saa talte han igjen: "Hvad var
+det jeg sa? Hvor er jeg? Hvem er De?"
+
+"Jeg er lægen paa ~Tempest~," var svaret. "De er i løitnant Sebrights
+lugar, og De skal kaste al uro fra Dem. Deres gjenvordigheter er
+forbi nu, herr Carthew."
+
+"Hvorfor kalder De mig det?" spurte han. "Aa, nu husker jeg --
+Sebright kjendte mig! Aa!" Og han stønnet og skalv. "Send Wicks
+ned til mig, jeg maa tale med Wicks straks!" skrek han og grep om
+doktorens haandled med ubevisst voldsomhet.
+
+"Godt," sa doktoren. "La os slutte en avtale. De skal drikke ut dette
+glas, og jeg skal hente Wicks."
+
+Og han gav den ulykkelige mand et opiat som fik ham til at sove inden
+ti minutter og sandsynligvis frelste hans forstand.
+
+Doktorens næste forretning var at se til Mac, og mens han stelte med
+armen, fik han manden til at si navnene paa det reddede mandskap. Nu
+kom turen til kapteinen, og der er ikke tvil om at han ikke længer
+var den mand som vi har set; følelsen av fuldstændig tryghet, et
+solid maaltid og et godt glas grog hadde forenet sig om at slappe
+hans aarvaakenhet og nedsætte hans energi.
+
+"Naar hændte dette?" spurte doktoren og saa paa saaret.
+
+"For over en uke siden," svarte Wicks, som bare tænkte paa sin
+journal.
+
+"Hvad!" ropte doktoren, og han løftet hodet og saa kapteinen ind i
+øinene.
+
+"Jeg husker det ikke saa nøie," stammet Wicks.
+
+Denne aabenbare løgn firedoblet doktorens mistanke.
+
+"Det er sandt, hvem er det som heter Wicks?" spurte han let.
+
+"Hvem sa De?" gispet kapteinen og blev hvit som papir.
+
+"Wicks," gjentok doktoren. "Hvem av dere er det? Men det er da et
+liketil spørsmaal."
+
+Wicks bare stirret paa ham i taushet.
+
+"Hvem er Brown da?" drev doktoren paa.
+
+"Hvad taler De om? Hvad mener De med dette?" ropte Wicks og rev sin
+halvt forbundne haand bort, saa blodet sprøitet i ansigtet paa lægen.
+
+Han tørket det ikke av, han saa stivt paa sit offer og spurte videre.
+"Hvorfor maa Brown gaa samme vei?" spurte han.
+
+Wicks faldt skjælvende ned paa en bænk. "Carthew har fortalt Dem
+det," skrek han.
+
+"Nei," svarte doktoren, "det har han ikke. Men De og han har faat mig
+til at tænke, og jeg tror der er noget galt."
+
+"Gi mig litt grog," sa Wicks. "Jeg vil heller fortælle det selv end
+ha Dem til at grave og gjette. Fanden om det er halvparten saa fælt
+som De ellers kunde tro."
+
+Og ved hjælp av et par glas sterk grog blev tragedien paa ~Flying
+Scud~ fortalt for første gang.
+
+Det var en lykkelig række av tilfældigheter som bragte historien til
+doktoren. Han forstod og ynket de ulykkelige mænds stilling og kom
+dem storsindet til hjælp. Han og Wicks og Carthew -- saasnart denne
+var blit frisk igjen -- holdt hundrede raadslagninger. Det var ham
+som attesterte at "Goddedaal" var for syk til at flyttes, og som
+smuglet Carthew iland om natten, det var ham som holdt Wicks' saar
+aapent, saa han kunde underskrive med sin venstre haand, ham som
+tok alt deres chilisølv og den første dag i San Francisco fik det
+vekslet i guld. Han brukte sin indflydelse i messen til at binde
+munden paa de unge officerer, saa Carthews navn ikke kom i aviserne.
+Og han gjorde dem en endda vigtigere tjeneste. Han hadde en ven i San
+Francisco, en millionær; for denne mand forestillet han Carthew, en
+ung gentleman, sa han, som nylig hadde arvet et umaadelig gods, men
+var plaget av jødiske kreditorer som han prøvde at ordne sig med i al
+stilhet. Millionæren kom villig til hjælp, og det var med hans penger
+de gik til kamp mot vrak-kompaniet.
+
+Saa sandt ~Currency Lass~ folkene kunde forsvinde under nye navn,
+betydde det ikke stort om briggen skulde bli kjøpt, eller om der
+blev opdaget nogen merkeligheter paa vraket. Nu var en av dem blit
+gjenkjendt, og alt var anderledes. Den mindste skandale var nu
+farlig. Man vilde spørre Norris hvorledes han, som var seilet med
+en skonnert fra Sydney, saa kort tid efter dukket op i en brig
+fra Hongkong. Og fra det ene spørsmaal til det andre vilde hans
+skibskamerater bli drat med. De kom paa den tanke at forebygge al
+fare ved at dra nytte av Carthews rigdom og kjøpe briggen under et
+alias, og dette blev sat i verk likesaa energisk som forsigtig.
+Carthew leiet logis alene og under et falskt navn, fik fat i den
+første den bedste sakfører -- det var Bellairs -- og gav ham i opdrag
+at kjøpe vraket.
+
+"Hvilken pris?" spurte Bellairs.
+
+"Jeg vil ha det," svarte Carthew. "Prisen er likegyldig."
+
+"Det er det samme som ingen pris," sa Bellairs. "Si en sum."
+
+"La os si ti tusen pund da!" svarte Carthew.
+
+Imens maatte kapteinen gaa op og ned gaterne, vise sig i konsulatet,
+bli krydseksaminert av Lloyds agent og plaget for de tapte papirers
+skyld, underskrive med venstre haand og gjenta sin løgn for hver
+skipper i San Francisco. Hvert øieblik kunde han løpe ind i armene
+paa en gammel ven som praiet ham med navnet Wicks, eller møte en ny
+fiende som frakjendte ham navnet Trent. Og det sidste hændte ham
+virkelig, men med sin rappe kløgt slap han ut av fælden. Det hændte i
+konsulatet -- det værste av alle steder -- at han pludselig hørte en
+grov stemme spørre efter kaptein Trent. Hjertet sat i halsen paa ham
+da han snudde sig.
+
+"De er ikke kaptein Trent!" sa den fremmede og trak sig unda. "Hvad
+er dette for noget? Jeg hører at De gaar for kaptein Trent -- kaptein
+Jacob Trent -- en mand jeg har kjendt siden jeg var saa stor."
+
+"Aa, De tænker paa min onkel, han som hadde banken i Cardiff," svarte
+Wicks med fortvilet frækhet.
+
+"Jeg har aldrig hørt at han hadde nogen nevø!" sa den fremmede.
+
+"Her ser De ham!" sier Wicks.
+
+"Og hvorledes har gamlen det?" spurte den anden.
+
+"Frisk som en fisk," svarte Wicks, og blev her til alt held kaldt ind
+av kontoristen.
+
+Siden gik det glat til selve auktionsdagen, da samtalen med Jim
+igjen skræmte ham fra vettet. Han var ræd da han kom til auktionen;
+han visste bare at Carthew hadde en mand der, han visste ikke hvem
+manden var, eller hvilke instruktioner han hadde faat. Man skulde
+tro at kaptein Wicks er et "godt liv". Det maa være umulig for ham
+at faa slag, ellers vilde det hændt ham der, da han var vidne til
+det sindssyke kapløp, og saa den gamle brig og dens ikke synderlig
+værdifulde ladning bli tilslaat en fuldstændig fremmed mand for femti
+tusen pund.
+
+Der var truffet den avtale at han skulde undgaa Carthew og fremforalt
+Carthews logis, forat det ikke skulde være mulig at spore nogen
+forbindelse mellem mandskapet og den pseudonyme kjøper. Men tiden til
+at vise forsigtighet var nu omme, og han hastet ut til Mission Street.
+
+Carthew møtte ham i døren.
+
+"Bare væk herfra," sa Carthew, og de tok fart nedover gaten. "Alt er
+forbi!" sa nu Carthew.
+
+"Aa, De har hørt om salget?" sa Wicks.
+
+"Salget!" ropte Carthew. "Det hadde jeg glemt." Og han fortalte om
+stemmen i telefonen og det forfærdelige spørsmaal: "Hvorfor ønsket
+De at kjøpe ~Flying Scud~?"
+
+Dette spørsmaal, som kom efter det vanvittige salg, kunde rystet
+forstanden ut av en stor filosof. De syntes at alverden hadde
+sammensvoret sig mot dem, at stenene og guttene paa gaten kjendte
+deres brødefulde hemmelighet. Flugt var det eneste de tænkte paa.
+Sin skat pakket de i belter om livet, sine kister sendte de til en
+opdigtet adresse i British Columbia, og samme eftermiddag forlot de
+San Francisco.
+
+Deres vei gik om Los Angelos og videre med Syd-Pacific-banen. Carthew
+reiste hjem til England, de tre andre tok av til Mexico.
+
+
+
+
+NITTENDE KAPITEL.
+
+Slutning.
+
+
+"Men hvad vil De gjøre med Bellairs?" spurte jeg Carthew.
+
+Han tok saken meget let.
+
+"Aa, han er fattig, og jeg er rik," svarte han. "Jeg kan tillate mig
+at smile av ham. Jeg reiser bare langt bort, en dyr reise, forstaar
+De. Det er alt. Tror De ikke Persien kunde passe? Der er ikke maken
+til Persien. Hvad sier De om at slaa følge?"
+
+Saaledes gik det til at jeg ikke den gang blev boende i Barbizon.
+Dagen efter tok vi toget til Konstantinopel, og fortsatte derfra til
+Teheran.
+
+Og Bellairs?
+
+Jeg vet bare at han paa en eller anden maate kom sig tilbake til San
+Francisco. Længe efter sendte Pinkerton mig et utklip av en avis. Der
+stod at Bellairs var død paa et sykehus.
+
+Da Carthew sa farvel til sine kamerater fra ~Currency Lass~, reiste
+de til Mexico. Der levet de høit en tid. Saa tok Hadden og irlænderen
+en tur til guldmarkerne i Venezuela, mens Wicks drog alene til
+Valparaiso. Den dag idag er der en Kirkup i den chilensiske flaate;
+jeg saa navnet i aviserne forleden. Hadden blev snart træt av
+gruberne, og for en tid siden møtte jeg ham i Sydney. Han fortalte
+mig da at Mac var blit slaat ihjel under et overfald paa guldtoget.
+
+Nu er der altsaa bare tre igjen av folkene fra ~Currency Lass~, for
+Amalu kan man jo neppe regne. Han bor paa sit eget stykke land i
+Moui, han har endnu Goddedaals kanarifugl og er en gnier med sine
+penger. Han hadde ikke litet at begynde med; for baade Hemsteads og
+Carthews parter blev delt likt mellem de andre fire -- Mac medregnet.
+
+Og hvorledes jeg kunde møte Hadden i Sydney -- ja, det er ogsaa en
+historie.
+
+Stakkars Jim Pinkerton gjorde en vældig fallit en gang til, og denne
+gang var der virkelig kompaniskap mellem os -- han hadde jo negtet
+at ta imot mine penger paa anden maate -- saa jeg blev ribbet næsten
+nøken.
+
+Det fik Carthew høre.
+
+"Vi er jo venner, Dodd," sa han, "og jeg har jo mange flere penger
+end jeg burde ha."
+
+Vi talte frem og tilbake, og tilslut fandt vi paa en ordning som ikke
+gik min forfængelighet altfor nær.
+
+Carthew kjøpte en skonnert og ansatte mig som superkargo. Han er ofte
+med en tur mellem Sydhavets øer, og om han ikke blir rikere av denne
+spekulation, saa er skonnerten stor og komfortabel. Carthew maler, og
+jeg modellerer, og et liv under disse himmelstrøk gaar bare altfor
+hurtig.
+
+Jim Pinkerton har det ogsaa godt. Han har en fin forretning ute i
+Vesten, og hans kompagnon holder ham i ørene hver gang han vil gjøre
+altfor store spræl. Hans kompagnon? Det er kaptein Nares, saa Jim er
+sikkert paa det tørre nu. Han lever lykkelig med sin Mamie, som han
+stadig beundrer like høit. Han har faat sig sin egen avis ogsaa, og
+er godt paa vei til at bli senator. Sidst han skrev til mig, vilde
+han ha mig til at opgi skonnerten og bli redaktør i hans blad.
+
+Siden vort opgjør i San Francisco har han aldrig spurt mig om vrakets
+hemmelighet.
+
+
+
+
+INDHOLD
+
+
+                                                      Side
+ Kap. 1. Forhistorie                                     3
+  "   2. Oplevelser med Pinkerton i San Francisco       26
+  "   3. Auktionen over "Flying Scud"                   43
+  "   4. Mandskapet forsvinder                          58
+  "   5. Veiene skilles                                 77
+  "   6. "Norah Creina"                                 88
+  "   7. Øen og vraket                                 100
+  "   8. Kahytten paa "Flying Scud"                    111
+  "   9. "Flying Scuds" ladning                        124
+  "  10. Honolulu                                      136
+  "  11. Krydsforhør og vrange svar                    154
+  "  12. Paa reise med rakkerfanten                    167
+  "  13. Stallbridge-le-Carthew                        184
+  "  14. Ansigt til ansigt                             195
+  "  15. Den forstøtte søn                             202
+  "  16. Spekulanterne paa "Currency Lass"             222
+  "  17. En dyr handel                                 247
+  "  18. En farlig auktion                             263
+  "  19. Slutning                                      290
+
+
+
+
+ASCHEHOUGS KRONEBIBLIOTEK SERIE 1911
+
+       *       *       *       *       *
+
+#Vilhelm Krag: Major von Knarren#
+
+Først i rækken er kommet Vilhelm Krags "Major von Knarren", som nu
+forekommer mig langt rikere og mere stemningsfuld end da jeg første
+gang læste den. Boken har en munter, indsmigrende menneskelighet og
+megen humor og forfatteren evner at lægge et romantisk skjær over
+personerne ved at sætte dem i lys av en enkelt stor følelse i deres
+liv.
+
+(Fernanda Nissen i "Sociald.")
+
+Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
+
+       *       *       *       *       *
+
+#A. Conan Doyle: Hunden fra Baskerville#
+
+Der er liv og fart over skildringen, en rent dæmonisk kraft i
+handlingen, saa man iler fra side til side, indtil man under aandeløs
+spænding har fulgt den verdensberømte Sherlock Holmes fra begyndelse
+til slut gjennem en av de sindrigst uttænkte og mest gaadefulde
+detektivhistorier, man kan tænke sig. "Hunden fra Baskerville" er en
+av de bøker man sluker, og som kun har den feil at de aldrig blir
+lange nok.
+
+~Overs. av Elisabeth Brochmann.~
+
+Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
+
+       *       *       *       *       *
+
+#George Ohnet: Jernverkseieren#
+
+Den franske originalutgave av denne bog (Le Maitre de Forges) er
+solgt i en kvart million eksemplarer, likesom bogen er dramatisert
+og opført tusener av ganger hele verden over. Forfatteren er ogsaa
+alment erkjendt som en ualmindelig underholdende fortæller, og det er
+sagt, at det er umulig at aapne en av hans bøker uten at fortsætte
+til sidste side.
+
+~Overs. av Hans Brekke.~
+
+Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
+
+       *       *       *       *       *
+
+#Rudyard Kipling: I dronningens klær#
+
+Med et uuttømmelig fond av straalende humør, med psykologisk
+genialitet og en rigdom av spænding og eventyr fortæller Kipling
+om sine tre musketerer, hvis berømmelse forlængst har overstraalet
+Dumas'. Kiplings soldaterhistorier var det som skapte forfatterens
+verdensry og gjorde hans navn kjendt og kjært over det hele britiske
+rike.
+
+~Overs. av C. J. Hambro.~
+
+Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
+
+       *       *       *       *       *
+
+#Fredrik Viller: Gamle Friks diamant#
+
+Som bekjendt skjuler sig under dette pseudonym en av vore
+fremtrædende sjøofficerer. Fortællingen, som er overmaade
+underholdende og sammenspundet med likefrem forbausende dygtighed,
+griper straks læserens interesse og holder denne fangen gjennem hele
+bogen. Interessen forøkes yderligere derved at handlingen foregaar
+paa hjemlig grund.
+
+Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
+
+       *       *       *       *       *
+
+#Hermann Sudermann: Den graa dame#
+
+"Den graa dame" er en oversættelse av "Frau Sorge", som overalt
+ansees for at være forfatterens bedste og inderligste bog. Den
+alvorlige men samtidig yndefulde handling interesserer straks. En
+vakker bog, som det er en glæde at læse.
+
+~Overs. av Helene Lassen.~
+
+Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Hele serien (6 bind) sælges samlet for kr. 5.40
+
+
+
+
+ASCHEHOUGS KRONEBIBLIOTEK SERIE 1912
+
+       *       *       *       *       *
+
+#Robert Barr: En livlig dame#
+
+Med vid og lune skildrer forf. en forvænt amerikansk dollarprinsesses
+ekstravaganser. "En livlig dame" er en yderst fornøielig bog, som paa
+den behageligste maate vil faa en ledig time til at forsvinde. Til
+reiselekture egner den sig fortræffelig.
+
+~Overs. av Signe Graff.~
+
+Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
+
+       *       *       *       *       *
+
+#Olaf Benneche: Marie Louise Reventlow#
+
+Et av den nyere norske literaturs smukkeste verker. Det er
+forfatterens debutbog, som med en gang satte ham i række med vore
+fremragende forfattere. Den fængslende handling, som foregaar ved
+midten av forrige aarhundrede, er friskt og malende irettelagt for
+læseren. Bogen fører med sig et pust fra de gode gamle dage.
+
+Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
+
+       *       *       *       *       *
+
+#Guy Boothby: Doktor Nikola#
+
+Denne bog er blit verdensberømt. Og det er ikke saa forunderlig, for
+det er en av de mest spændende bøker som er skrevet, -- den formelig
+dirrer av spænding. Sikkert er det, at faar man "Doktor Nikola" i
+haanden, har man ondt for at slippe den. Den har fængslet sine læsere
+hittil, og vil gjøre det endnu længe fremover.
+
+~Overs. av A. H.~
+
+Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
+
+       *       *       *       *       *
+
+#Alexandre Dumas: Den sorte tulipan#
+
+Dumas' navn borger for at bogen er baade spændende og god. "Den sorte
+tulipan" er en av de mest læste av hans mange romaner. Den læses paa
+alle sprog, og unge som gamle blir like revet med av den spændende
+handling, som fanger ens interesse fra første til sidste optrin. Den
+historiske ramme, som er lagt om skildringerne, gir det hele et skjær
+av eventyrlig glans, som forhøier nydelsen av bogen.
+
+~Overs. av C. W. N.~
+
+Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
+
+       *       *       *       *       *
+
+#Rudyard Kipling: Paa bølgen den blaa#
+
+For den store almenhed staar Kipling specielt som Indiens forfatter.
+Mange aner ikke at han har skrevet likesaa beundringsværdige
+fortællinger fra sjøen. Disse sjøfortællinger, som nu forelægges, er
+baade friske og morsomme, samtidig som de gir glimrende beviser for
+digterens skapeevne.
+
+~Overs. av C. J. Hambro.~
+
+Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
+
+       *       *       *       *       *
+
+#R. L. Stevenson: Snappet op#
+
+Med stor sanddruhed og glimrende fantasi har den bekjendte skotske
+forfatter tilrettelagt en spændende handling fra den tid, Stuarterne
+gjorde forsøk paa at erobre Skotland tilbake. Med den dypeste
+interesse følger man bogens unge helt fra den ene eventyrlige
+situation til den anden.
+
+~Overs. av Alf Harbitz.~
+
+Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Hele serien (6 bind) sælges samlet for kr. 5.40
+
+
+
+
+ASCHEHOUGS KRONEBIBLIOTEK SERIE 1913
+
+       *       *       *       *       *
+
+#A. Assollant: Den røde baron#
+
+Dette er en roman av den gamle, underholdende art, noget i genre med
+Dumas: "De tre musketerer". Den foregaar dels i Frankrige, dels i
+Canada paa Ludvig XIV's tid. Hele denne eventyrperiodes betagende
+glans hviler over den. Den historiske bakgrund er for størstedelen
+henlagt til krigene mellem englænderne og franskmændene, hvor begge
+parter tok de indfødte i deres amerikanske besiddelser til hjælp. Og
+alt dette er skrevet med en gallisk esprit som gjør bogen usedvanlig
+fængslende.
+
+       *       *       *       *       *
+
+#Elinor Glyn: Hvad var grunden?#
+
+Av nulevende engelske forfattere er Elinor Glyn en av de mest
+kjendte. Den fortælling som her indføres paa norsk, hører til
+forfatterindens nyeste og bedste. De spændende begivenheder, den
+udmerkede dialog og de livlige scener fra den moderne engelske
+societet vil sikre denne bog en meget stor læsekreds.
+
+       *       *       *       *       *
+
+#H. Rider Haggard: Dronningen av Sabas ring#
+
+Sir Henry har tilbragt et snes aar i Afrika, og det kjendskab han har
+erhvervet sig til landet i forbindelse med hans glimrende fantasi
+har sat ham istand til derfra at skrive en række bøker, blandt
+hvilke denne er en av de mest spændende. Dronningen av Sabas folk er
+trængt tilbake til et utilgjængelig fjeldland, hvor fire englændere
+tilfældigvis kommer hen og oplever de vidunderligste eventyr blandt
+resterne av dette folk, som endnu regjeres av en direkte descendent
+av kong Salomo og den fra bibelen kjendte dronning av Saba.
+
+       *       *       *       *       *
+
+#A. W. Marchmont: Da jeg var tsar#
+
+Der er om denne bog sagt at det er den mest spændende "politiske"
+roman som er utkommet efter "Fangen paa Zenda". Og det er sandt, at
+har man begyndt at læse den, saa maa man følge den unge amerikaners
+hændelser paa hans vei fra tsarens nærmeste omgivelser til det
+underjordiske nihilistiske Rusland, gjennem situationer saa fortættet
+av spænding at de næsten tar pusten fra en.
+
+       *       *       *       *       *
+
+#George Ohnet: Død over Bonaparte!#
+
+Dette er en av den kjendte og yndede romanforfatters bedste bøker;
+den utkom for et par aar siden og gir i en livlig fremstilling,
+hvor historiske fakta og digterens fantasi er sammenarbeidet til
+et kunstnerisk hele, en skildring fra førstekonsulens tid, hvor de
+mest fremragende royalister sammensverger sig mot Napoleon for at
+gjenindføre kongedømmet i Frankrig. Spændende politiske begivenheder
+og kjærlighedskonflikter veksler paa en maate, som er den berømte
+romanforfatter værdig.
+
+       *       *       *       *       *
+
+#Mark Twain: Spionen fra Louisiana og andre fortællinger, satirer og
+humoresker#
+
+Mark Twain er betegnet som verdens største humorist. Det er mulig at
+dette er sterkt sagt, men i den foreliggende bog formaar han ialfald
+at holde læserens lattermuskler i stadig virksomhed. Den første
+fortælling "Spionen fra Louisiana" er desuten umaadelig spændende og
+saa glimrende fortalt, at den er aldeles betagende. Men det bedste
+av det hele er kanske denne fortællings forbløffende avslutning, som
+bevirker at latteren ogsaa her faar overhaand.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Hele serien (6 bind) sælges samlet for kr. 5.40
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Vrakets hemmelighet, by 
+R. L. Stevenson and Lloyd Osbourne
+
+*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 43788 ***
diff --git a/43788-8.txt b/43788-8.txt
deleted file mode 100644
index 0d6ae43..0000000
--- a/43788-8.txt
+++ /dev/null
@@ -1,9316 +0,0 @@
-The Project Gutenberg EBook of Vrakets hemmelighet, by 
-R. L. Stevenson and Lloyd Osbourne
-
-This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
-almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
-re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
-with this eBook or online at www.gutenberg.org
-
-
-Title: Vrakets hemmelighet
-
-Author: R. L. Stevenson
-        Lloyd Osbourne
-
-Translator: Alf Harbitz
-
-Release Date: September 21, 2013 [EBook #43788]
-
-Language: Norwegian
-
-Character set encoding: ISO-8859-1
-
-*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VRAKETS HEMMELIGHET ***
-
-
-
-
-Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online
-Distributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-                 R. L. STEVENSON og LLOYD OSBOURNE
-
-                        VRAKETS HEMMELIGHET
-
-                     FORKORTET NORSK UTGAVE VED
-
-                            ALF HARBITZ
-
-                             KRISTIANIA
-
-             FORLAGT AV H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD)
-
-                                1914
-
-
-                         NATIONALTRYKKERIET
-
-
-
-
-FØRSTE KAPITEL.
-
-Forhistorie.
-
-
-Min far var en av de gløggeste forretningsmænd i staten Muskegon, og
-det voldte ham stor sorg at jeg ikke viste nogetsomhelst anlæg for
-kampen om pengene. Jeg har aldrig i mit liv brydd mig et fnugg om
-andet end kunst. Da jeg var blit student, satte han mig i Muskegons
-handelsakademi, et merkelig institut til utdannelse av spekulanter.
-Og først da jeg i denne farlige skole hadde gjort en dundrende
-fallit, fik jeg lov til at følge min lyst.
-
-"Loudon," sa min far med smilende ansigt, "hvis du reiste til Paris,
-hvor lang tid vilde du saa bruke til at bli en erfaren billedhugger?"
-
-"Erfaren?" sa jeg. "Hvad mener du med det?"
-
-"En mand som kan paata sig store opgaver," sa han, "baade i nøken og
-patriotisk og symbolsk stil."
-
-"Da maatte jeg ha tre aar," sa jeg.
-
-"Og er Paris nødvendig?" spurte han.
-
-"Det er det eneste sted," forsikret jeg.
-
-"Ja jeg synes selv det klinger bedst," indrømmet han. "En ung mand,
-hjemmehørende i vor stat, søn av en fremskutt borger, elev av de
-største mestre i Paris," tilføiet han fornøiet.
-
-"Men kjære dig, far, hvad mener du?" avbrøt jeg ham. "Jeg har aldrig
-drømt om at bli billedhugger."
-
-"Jo," sa han, "jeg har overtat leveransen av statuer til vort nye
-kapitol. Hvis du vil, saa kan du reise til Paris og komme tilbake om
-tre aar for at utføre det arbeidet. Det er en stor chanse for dig,
-men jo før du reiser og jo flittigere du studerer, des bedre; for
-hvis det første halve dusin statuer ikke tilfredsstiller publikums
-smak i Muskegon, saa blir der spektakel."
-
-Takket være kapitolet i Muskegon blev jeg altsaa billedhugger og kom
-til Paris.
-
-Paa veien avla jeg et besøk hos min slegt i Edinburgh. Det var
-min onkel Adam, en meget stiv og ironisk herre, som moret sig med
-at tiltro amerikanerne alle utiltalende egenskaper. Han blev ikke
-engang forundret da jeg tilslut fortalte at mine venner gik nøkne om
-sommeren, og at metodistkirken i Muskegon var dekorert med skalper.
-
-Der var bare én i huset som jeg følte sympati for -- min bedstefar,
-Alexander Loudon. Han hadde i sin tid været murer, og hadde arbeidet
-sig op. I utseende, tale og væsen var han sterkt merket av sin
-oprindelse, hvad der var edder og forgift baade for onkel Adam, min
-tante og mine fættere og kusiner.
-
-Det har sine fordele at være amerikaner. Det faldt mig aldrig
-ind at skamme mig over min bedstefar, og han la hurtig merke til
-forskjellen. Han hadde bevaret min mor i ømt minde, kanske fordi
-han hadde den vane daglig at sammenligne hende med onkel Adam, som
-han avskydde. Vi tok lange spaserturer sammen, besøkte et og andet
-ølhus, hvor min bedstefar med stolthet forestillet mig for sine
-gamle venner. "Dette er gutten til min Jeannie," sa han og kastet
-et slør over resten av sine efterkommere. Maalet for vore utflugter
-var en række melankolske utkantgater, hvor min bedstefar hadde været
-bygmester og desværre altfor ofte ogsaa arkitekt. Jeg har sjelden set
-forfærdeligere huser, men jeg vogtet mig vel for at si min mening,
-jeg beundret høflig og spurte om prisen paa hvert ornament. Kapitolet
-i Muskegon drøftet vi indgaaende. Jeg tegnet alle planerne efter
-hukommelsen, min bedstefar regnet ut overslag og kritiserte skarpt
-bygmestrene i Muskegon. Vi blev de bedste venner, og da jeg forlot
-Edinburgh, hadde jeg uten selv at ane det gjort et storartet kup.
-
-Og saa styrtet Loudon Dodd, søn av James K. Dodd, millionær i
-Muskegon, sig ut i kunstnerlivet i Paris.
-
-Hvert menneske har sin romantik. Min gyldne drøm var studenterlivet i
-Quartier Latin. Derfor spiste jeg paa en tarvelig restaurant og bodde
-paa et tarvelig hotel, skjønt jeg for mine maanedspenger kunde bodd
-i det bedste strøk og gjerne hver dag kjørt til mine studier. Men da
-vilde jeg bare været Loudon Dodd, søn av den amerikanske millionær;
-nu var jeg en Quartier Latin student, og jeg svelget i min gyldne
-romantik.
-
-Men dette herlige liv hadde en skygge: jeg var født med svakhet for
-god mat og god vin. Nu og da hændte det efter en lang og flittig dag
-paa atelieret, at en bølge av motbydelighet førte mig langt bort
-fra den sedvanlige kattestek med rødt blæk. En saadan aften -- det
-var i mit andet aar i Paris -- hadde jeg et litet eventyr som jeg
-maa fortælle, fordi det var indledningen til mit venskap med Jim
-Pinkerton. Jeg sat ved en ensom middag en oktoberdag, det rustrøde
-løv faldt og flagret paa boulevarden, og der bølget melankoli
-i luften. Det var ikke nogen stor restaurant, men den hadde et
-fristende vinkort. Dette forsket jeg med en iver som kom baade av
-kjærlighet til vin og kjærlighet til vakre navn. Jeg stanset ved det
-litet berømte og kjendte merke Roussillon. Jeg husket at det var en
-vin jeg aldrig hadde smakt, bestilte en flaske, fandt den udmerket,
-og bad nu efter min vane om en halv flaske til avslutning. Det viste
-sig at de ikke hadde halvflasker av Roussillon. "Godt, en flaske," sa
-jeg. Bordene i denne restaurant staar tæt sammen, og det næste jeg
-husker, er at jeg førte en høirøstet samtale med sidebordet. Derefter
-har jeg et klart minde om at jeg stirret rundt i et stort rum, hvor
-alle ansigter vendte smilende mot mig. Jeg kan ogsaa huske hvad
-jeg sa i det øieblik, men efter tyve aars forløp er skammen endnu
-glødende i mig, og jeg vil bare antyde at jeg spilte paa patriotiske
-strenger. Det var min hensigt at ta en flok av mine nye venner med
-til et andet sted for at drikke kaffe, men ute paa fortauget fandt
-jeg mig pludselig alene. Det overrasket mig litt, jeg begyndte
-at tænke paa om jeg kanske burde latt være at drikke den sidste
-flaske, og jeg besluttet at stive mig op med kaffe og kognak. Jeg
-gik derfor ind i Café de la Source. Der var det overordentlig lyst og
-varmt; alle ting stod skinnende klart, fra gjesternes ansigter til
-avisernes overskrifter, og hele rummet svinget frem og tilbake som en
-kjæmpekøie, fortere og fortere. En stund fornøiet jeg mig storartet
-over dette sjeldne skue, jeg syntes jeg aldrig kunde bli træt av at
-se paa det. Saa faldt jeg pludselig ned i bundløs tristhet, naadde i
-næste minut med samme pludselighet til klarhet over at jeg var fuld,
-og reiste mig for at gaa hjem og tilsengs.
-
-Jeg hadde bare et par skridt til mit hotel. Der fik jeg mit tændte
-lys hos portneren og steg saa op de fire trapper til mit værelse.
-Skjønt jeg ikke kunde negte at jeg var fuld, var jeg paa samme tid
-straalende fornuftig og praktisk. Jeg hadde bare én tanke, at komme
-tidsnok op til mit arbeide næste morgen, og da jeg saa at klokken paa
-min kamingesims var stanset, besluttet jeg at gaa ned igjen og gi
-portneren besked. Jeg lot lyset brænde og døren staa oppe og gav mig
-paa vei. Huset var ganske mørkt, men da der bare var de tre dører paa
-hver trappeavsats, kunde jeg umulig gaa feil, jeg hadde ikke andet
-at passe paa end at gaa ned og ned til jeg saa skinnet av portnerens
-natlampe. Jeg tællet fire trapper: ingen portner. Det var naturligvis
-mulig at jeg kunde ha regnet galt, jeg gik derfor endda en trappe ned
-og endda en og endda en, og hele tiden tællet jeg, og tilslut hadde
-jeg gaat ni trapper ned. Det var klart at jeg maatte ha gaat forbi
-portnerstuen uten at lægge merke til den, jeg var naadd mindst fem
-etager ned under gaten, jeg hadde styrtet mig i jordens indvolder.
-At mit hotel altsaa var bygget over katakomber, forekom mig at være
-en overordentlig interessant opdagelse, og hadde jeg ikke hat mit
-arbeide næste dag at tænke paa, saa vilde jeg hele natten fortsat med
-at utforske dette underjordiske rike. Men jeg maatte tidlig op, og
-derfor var det tvingende nødvendig for mig at finde portneren. Jeg
-gjorde helt om og kløv opfor trapperne. Jeg tællet en, to, tre, fire,
-fem, seks og syv etager, og endnu var der ingen portner. Nu begyndte
-jeg at bli træt av leken, og jeg besluttet at gaa tilsengs. Otte, ni,
-ti, elleve, tolv og tretten etager tællet jeg, og min aapne dør var
-likesaa haabløst forsvundet som portneren. Jeg husket at huset ikke
-var mere end seks etager høit; altsaa maatte jeg nu mindst ha naadd
-tre etager ovenfor taket. Da blev jeg ærgerlig. "Mit værelse maa og
-skal være her," sa jeg, og jeg gik med fremstrakte armer mot døren.
-Der var ingen dør og ingen væg; i stedet gapte foran mig en sort
-korridor, som jeg en stund skred frem i uten at møte nogensomhelst
-motstand. Og dette i et hus hvis hele flate rummet tre smaa værelser,
-en smal trappeavsats og trappen! Det var simpelthen sludder, og jeg
-begyndte at bli sint for alvor. Paa dette tidspunkt la jeg merke til
-en lysstrime bortover gulvet, jeg strakte haanden frem, den grep om
-en dørvrider, og uten omsvøp gik jeg ind. En ung dame var derinde,
-hun holdt paa at gaa tilsengs, og hun var paa det nærmeste færdig med
-sit toilette for natten.
-
-"Jeg haaber at De vil undskylde mig," sa jeg, "men mit værelse er
-nummer tolv, og alting er kommet i uorden i dette forbistrede huset."
-
-Hun saa paa mig et øieblik. "Hvis De vil vente utenfor et øieblik,
-saa skal jeg følge Dem dit," sier hun.
-
-Saaledes blev saken ordnet med den største ro. Jeg ventet utenfor;
-om en liten stund kom hun ut i morgenkjole, tok mig i haanden, førte
-mig op en trappe til, saa jeg kom fire etager ovenfor husets tak,
-og skjøv mig ind i mit eget værelse. Træt som jeg var efter mine
-merkelige opdagelsesreiser, sovnet jeg straks.
-
-Morgenen efter hadde jeg ikke lyst til at gaa til atelieret. I stedet
-spaserte jeg til Luxembourghaven for der mellem spurvene og statuerne
-og de faldende blade at gruble over nattens hændelser. Hadde jeg
-drømt, eller hvad var sandhet?
-
-I dagslyset viste huset de samme seks etager som ellers. Med al min
-viden om arkitektur kunde jeg mellem dets mure ikke finde plads til
-den lange korridor, likesaa litt som dets høide tillot saa uendelige
-trapper. Men disse fænomener kunde ikke forvirre en filosof som
-kjender virkningen av en god middag. Noget andet var det med den unge
-dame. Jeg kunde huske hvert ord vi hadde sagt; jeg hadde talt, og hun
-svart paa engelsk. Men ingen levende ung dame kunde optraadt med den
-klarhet og den fornuft; ihvertfald kunde ikke jeg husket hende saa
-klart. Altsaa var hele historien indbildning; katakomber, trapper,
-den barmhjertige unge dame, altsammen var en drøm.
-
-Jeg var netop naadd til dette resultat, da mit blik fæstet sig ved
-en dame i brun jakke og med et farveskrin i haanden. Ved siden av
-hende gik en mand -- nogen aar ældre end jeg -- med et staffeli under
-armen. De var utvilsomt paa vei til galleriet, hvor damen sagtens
-holdt paa med kopiering. Man kan tænke sig min forundring, da jeg i
-hende gjenkjendte heltinden fra natten før. Vore øine møttes, og hun
-saa straks ned -- litt forvirret, tror jeg, fordi hun husket hvilket
-antræk jeg sidst hadde set hende i.
-
-Om hun var styg eller vakker, det kan jeg den dag idag ikke si.
-Men hun hadde optraadt saa klokt og venlig, og jeg hadde gjort en
-saa ynkelig figur, at jeg øieblikkelig følte nødvendigheten av at
-vise mig i et gunstigere lys. Den unge mand var kanske hendes bror,
-kanske fandt jeg leilighet til at gjøre en undskyldning gjennem ham;
-jeg stillet mig altsaa op i nærheten av galleridøren, og da han et
-øieblik efter kom ut, stanset jeg ham. Saaledes gik det til at jeg
-møtte min tredje skjæbne; for hele min løpebane er blit formet av
-disse tre faktorer -- min far, kapitolet i Muskegon og min ven Jim
-Pinkerton. Men den unge dame saa jeg aldrig mere. Saaledes leker
-skjæbnen med os.
-
-Den fremmede var, som jeg har fortalt, nogen aar ældre end jeg; han
-var godt bygget, hadde et meget livlig ansigt, et hjertelig, urolig
-væsen og graa, klare, blinkende øine.
-
-"Maa jeg tale et ord med Dem?" sa jeg.
-
-"Saa mange De vil," sa han.
-
-Saa fulgte min undskyldning for det natlige besøk.
-
-"De er en landsmand av mig," brøt han ut, "De maa være det efter
-Deres ridderlige undskyldning. Desværre kjender jeg knapt selv den
-unge dame. Jeg blev forestillet for hende her en kveld hos nogen
-venner, og da jeg møtte hende idag, tilbød jeg naturligvis at bære
-staffeliet. Vil De si mig Deres navn?"
-
-"Jeg heter Loudon Dodd," sa jeg, "jeg er fra Muskegon og skal bli
-billedhugger."
-
-"Og mit navn er James Pinkerton. Det glæder mig at gjøre Deres
-bekjendtskap."
-
-Vi blev gaaende videre sammen, vi spiste lunch sammen og blev
-øieblikkelig fortrolige venner, saa vi før kveld denne første dag
-kjendte hverandres historie.
-
-Pinkerton var blit slængt ut i verden da han var tolv aar gammel.
-En omvankende fotograf løftet ham en dag op fra en landeveisgrøft
-i New Jersey og tok ham med sig. Nogen aar flakket de rundt og tok
-ferrotypier; den gamle døde, og den unge arvet hans forretning. "Det
-var det liv jeg selv kunde valgt mig, herr Dodd. Jeg har set alle
-de vidunderligste landskaper i det pragtfulde kontinent som vi skal
-arve og eie. Jeg skulde ønske jeg hadde min samling av ferrotypier
-her. Jeg tok dem som et minde og bare for min egen skyld. De viser
-naturen i dens største og i dens blideste øieblikke." Mens gutten
-drog fra sted til sted i de vestlige stater og territorier, læste
-han alle de bøker han kunde overkomme, og med klare øine og vaakent
-sind gjorde han sine iagttagelser av folket, landet, produkterne. Han
-hadde laget sig sin egen livsanskuelse. At være ædel og patriotisk,
-at samle kultur og penger med begge hænder og med samme glød -- det
-var hans trosartikler. Da fotografierne ikke længer tilfredsstillet
-hans ærgjerrighet, slog han ind paa andre forretninger. Først blev
-han mægler i jernbanebilletter. "Jeg la hele min sjæl i det," sa
-Pinkerton, "jeg omkalfatret systemet paa mindre end et aar." Det
-lykkedes mig aldrig at forstaa principerne i denne forretning; den
-dypeste mening var vist at snyte jernbanerne. Men Pinkerton saa
-fremad. "Jeg visste hvad jeg trængte -- en formue, dannelse, et
-vakkert hjem og en gjennemkultivert dame til hustru; for det er
-visst, herr Dodd, enhver mand maa gifte sig med en kvinde som staar
-over ham. Ellers stempler jeg det som bare sanselighet. Og ser De,
-herr Dodd, saa lukket jeg det bedste agentur i Saint Jo, hvor jeg
-tællet dollars i pottevis, drog avsted alene, uten en ven, uten at
-kunne et fransk ord, og slog mig ned her. Jeg har sat min kapital ind
-paa at bli kunstner." Jeg spurte om det var en gammel lyst hos ham
-eller et pludselig indfald. "Ingen av delene, herr Dodd," sa han.
-"Jeg sa til mig selv: Hvad er det vi trænger mest derhjemme? Mere
-kultur og mere kunst, sa jeg, og saa valgte jeg det bedste sted, la
-op penger og reiste hit for at lære."
-
-Jeg følte mig skamfuld mens jeg hørte paa ham. Han hadde mere ild i
-sin lille taa end jeg i hele min krop, han var bristefærdig av mod og
-kraft. Da han foreslog mig at se paa hans arbeide, fulgte jeg ham med
-interesse og haab.
-
-Hans kvistværelse var væsentlig møblert med hans egne kufferter og
-tapetsert med hans egne studier. Nu er der bare ett omraade hvor
-jeg ikke kan smigre uten at rødme; naar det gjælder kunst har jeg
-en romersk oprigtighet. Baade én og to ganger gik jeg væggene rundt
-og speidet efter et glimt av talent, og han fulgte efter og speidet
-i mit ansigt. Da vi hadde gaat den anden runde, var vi begge like
-nedslaat.
-
-"Aa, De behøver ikke at si noget," sa han tilslut.
-
-"Vil De at jeg skal tale oprigtig? Jeg tror De spilder Deres tid," sa
-jeg.
-
-"Ser De ingenting som lover noget?" spurte han og saa paa mig med
-litt nyt haab i sine klare øine. "Er der ingenting ved denne melonen
-heller? Det var én som syntes den var god."
-
-Jeg saa nøie paa melonen og rystet paa hodet. "Det gjør mig ondt,
-Pinkerton," sa jeg, "men jeg kan ikke opmuntre Dem til at fortsætte."
-
-Paa et øieblik var han like tapper igjen. "Jaja," sa han kjækt,
-"igrunden er jeg ikke større overrasket. Men jeg vil ta kurset
-helt tilslut allikevel, og lægge hele min sjæl i det. Det er ikke
-bortkastet tid, det er kultur altsammen; det kan hjælpe mig til en
-stilling ved et illustrert blad hjemme, og jeg kan altid bli kjøbmand
-igjen," og han uttalte med største ro denne forfærdelige tanke som
-vilde ha rystet hele Quartier Latin. "Jeg skal aldrig glemme Dem at
-De hadde mod til at si mig det. Her er min haand, herr Dodd. De staar
-over mig baade i kultur og talent."
-
-"Det kan De ikke vite," sa jeg. "Jeg har set Deres arbeide, men De
-har ikke set mit."
-
-"Saa la mig se det straks," sa han.
-
-Sandt at si var jeg næsten skamfuld over at ta ham med til mit
-atelier; mit arbeide, som der ellers var nok at utsætte paa, raget
-saa altfor høit over hans. Men han hadde faat hele sit humør igjen,
-og paa veien forbauset han mig med sin muntre snak og sine nye
-planer. Tilslut skjønte jeg hvorledes saken stod. Dette var ikke
-en kunstner som hadde mistet alt haab i sin eneste kunst, men en
-forretningsmand som kanske litt pludselig hadde faat vite at en
-enkelt av hans tyve spekulationer var mislykket.
-
-I virkeligheten søkte Pinkerton -- uten at jeg mistænkte ham for det
--- allerede trøst hos en anden av muserne. Han hadde faat den idé at
-han skulde lønne mig for min oprigtighet og grundfæste vort venskap.
-Han hadde en blok fremme og noterte hvad jeg sa, og da jeg i mit
-atelier avslørte Muskegons genius for ham, saa holdt han igjen paa
-med blyanten.
-
-"Tar De en skisse av den?" spurte jeg.
-
-"Aa, det er min hemmelighet. En mus kan hjælpe en løve," sa han.
-
-Og jeg snakket -- om mig selv, mine planer, mine teorier. Pinkerton
-noterte, og jeg talte som en professor til en ivrig lyttende
-forsamling. Jeg ante ikke at altsammen blev opfattet galt, og endda
-mindre ante jeg hvad Pinkerton agtet at bruke sine optegnelser til.
-Vi hadde en lang, hyggelig kveld med megen veltalenhet og vin, vi
-møttes igjen næste dag, og først flere uker efter fik jeg vite
-meningen med de lange notater. En vakker dag blev jeg overrasket
-av et nummer av Saint Jos ~Sunday Herald~, og der saa jeg til min
-skræk en skildring -- og for en skildring -- av mig selv og Muskegons
-genius.
-
-"Litt fyldig figur", "lyst, intelligent smil", "geniets
-umiddelbarhet". Og for nogen overskrifter og for nogen
-misforstaaelser! Du store gud, om mine spotske venner i Paris fik se
-dette vidunder av kunstkritik!
-
-Det var heldig for venskapet mellem Pinkerton og mig at jeg samme
-dag fik brev fra min far. "Min kjære gut," begyndte det, "jeg sender
-dig et utklip, som har glædet mig særdeles, av et meget anset Saint
-Jo-blad. Det er faa unge mænd paa din alder for hvem en avis ofrer to
-hele spalter. Jeg ønsker bare at din kjære mor hadde staat og læst
-det over min skulder, men vi maa haabe at hun paa et bedre sted føler
-med mig. Naturligvis har jeg sendt et eksemplar til din bedstefar og
-onkel i Edinburgh. Denne Jim Pinkerton synes at være et værdifuldt
-bekjendtskap, han har vistnok et stort talent, og det er altid
-fornuftig at holde sig tilvens med pressens mænd."
-
-Ikke før hadde jeg læst disse ord, saa rørende taapelige som de
-var, saa slog min harme mot Pinkerton over i taknemmelighet. Ingen
-hændelse i mit liv -- uten kanske min fødsel -- hadde git min far saa
-dyp en glæde som denne artikel i ~Sunday Herald~. Hvad skulde jeg saa
-klage over!
-
-Da jeg traf Pinkerton, tok jeg let paa saken. Min far var fornøiet,
-sa jeg, han syntes brevet var udmerket skrevet; men selv satte jeg
-ikke pris paa offentlighet, og jeg vilde derfor be ham la det bli med
-den ene artikel.
-
-Pinkerton blev høist ulykkelig. "Aa, jeg forstaar Dem," sa han, "jeg
-har saaret Dem. Det er min mangel paa takt nu igjen." Saa maatte jeg
-trøste ham, og løi saa godt jeg kunde.
-
-Men det var dette sørgelige journalistiske indfald som gjorde os til
-venner for livet.
-
-Vort venskap blev snart sat paa prøve. Næste kvartalsdag kom ikke
-den sedvanlige remisse fra min far. Jeg skrev og fik ikke svar,
-telegraferte og fik saa løfte om brev. Jeg var baade urolig og harm,
-men takket være mit romantiske liv som fattig student hadde jeg lagt
-endel penger til side, saa jeg ikke kom i nogen virkelig forlegenhet.
-Min ulykkelige far hjemme i Muskegon hadde al møie og angst. Mot en
-række av uheld stred han for sit liv og sin formue, og naar han kom
-hjem efter en fortvilet dag, saa var det for at læse og kanske graate
-over det sidste haarde brev fra sit eneste barn -- det brev han ikke
-hadde mod til at svare paa.
-
-Næsten tre maaneder efter tiden fik jeg tilslut brev og den vanlige
-anvisning. Han hadde hat en ond tid, men nu var tordenveiret over, og
-snart skulde han være rikere end nogensinde, og saa snart han kunde
-slippe fra, vilde han besøke mig i Paris.
-
-Der gik igjen en tid uten at jeg hørte fra ham. Saa kom hans sidste
-brev, usammenhængende og vaandefuldt. Boblen var bristet, han var
-baade ruineret og syk.
-
-Min stilling var vanskelig nok, men jeg hadde dog forstand til at
-fatte og retskaffenhet til at gjøre min simple pligt. Jeg solgte
-mine kuriositeter, eller rettere sagt jeg lot Pinkerton sælge dem
-for mig. Han utførte denne opgave saa fortræffelig at jeg ialt
-hadde fem tusen francs i lommen, heri medregnet det sidste av mine
-kvartalspenger. Jeg beholdt fem hundrede og sendte resten til min far
-i Muskegon. Pengene naadde tidsnok frem til at betale begravelsen.
-
-Budskapet om hans død var neppe nogen sorg for mig. Jeg kunde ikke
-forestille mig min far som fattig mand, han som altid hadde levet saa
-høisindet og gavmildt.
-
-Og nu kom min onde tid i Paris. Pinkerton vilde ha mig til straks
-at opgi min kunst. "Følg mig," sa han, "og la os kaste os med hele
-vor sjæl i det praktiske forretningsliv. Jeg har kapital, du kultur.
-~Dodd & Pinkerton~, aldrig har jeg set et bedre navn i en annonse, og
-du aner ikke, Loudon, hvad navnet betyr."
-
-Jeg hadde sagt op mit værelse og sov i en krok av mit atelier. Naar
-jeg vaaknet om morgenen, faldt mit blik paa Muskegons genius. "Hvad
-skal det nu bli av dig, stakkars unyttige stendame?" tænkte jeg. "Og
-hvad skal det bli av kunstneren?"
-
-"Nei," sa jeg til Pinkerton. "Det er sandt at en billedhugger maa
-ha enten penger eller indflydelse eller en djævelsk energi for at
-komme nogen vei. Ingen av delene har jeg, men jeg er ikke saa feig
--- eller saa modig -- at jeg gir op uten kamp." Mine chancer var
-noksaa ynkelige, sa jeg, men som forretningsmand hadde jeg slet ingen
-muligheter. Jeg eide hverken lyst eller evne.
-
-"Du gjør mig snart rasende," sa Pinkerton. "Du vil ha en til at gaa
-fra vettet for en vakker solnedgangs skyld, men det liv hvor der
-blir kjæmpet om formuer, det skal en ikke bry sig det duft om. Nei
-da, det er ingenting værd at staa midt i hvirvelen, med sin ene fot
-paa bankerotten og den andre paa en laant dollar, mens hele strømmen
-svirrer rundt en som en mølle -- og saa kare i mynten paa trods av
-skjæbne og lykke."
-
-Jeg svarte med en præken om kunstens romantik. Jeg mindet ham om vore
-venner som hadde valgt denne vakre fjeldsti gjennem livet, og som
-nu klatret kjækt opover, fattige og fulde av haab. "Du vil aldrig
-forstaa det, Pinkerton," sa jeg. "Du kikker efter utbyttet; det er
-derfor du aldrig kunde lære at male, om du saa blev likesaa gammel
-som Methusalem. Utbyttet betyr ingenting; kunstnerens øine er vendt
-indad, han lever for en stemning."
-
-Pinkerton rev sig i haaret. "Nei, jeg skjønner det ikke," sa han,
-"ulykken er at jeg ikke har det mindste bruk for stemninger uten
-solide maaltider til, og du kan ikke faa ut av hodet paa mig at det
-er en mands pligt at bli rik, saasandt han kan."
-
-Enten han nu skjønte mig eller ei, saa opdaget han snart at han
-ikke kunde rokke mig; ti-tolv dager holdt vi paa med snak, saa lot
-han emnet falde; han maatte reise hjem straks, fortalte han mig, nu
-kastet han bare sine penger bort. Uten tvil skulde han ha reist for
-længe siden, og det var sikkert for min skyld han hadde ventet.
-
-Den sidste dag bad han mig til middag paa en restaurant, hvor jeg
-før i mine rike dager hadde pleiet at gaa. Jeg saa der var noget som
-tynget ham, og selv var jeg nedtrykt, saa middagen blev litet munter.
-
-Ved kaffen fik han sagt det han vilde. Han talte saa varmt om sit
-venskap og sin taknemmelighet for mig at jeg blev baade rørt og
-skamfuld. "La mig faa tale ut!" fortsatte han. "Jeg ærer dig fordi
-du av hele dit hjerte ofrer dig for kunsten; jeg kan ikke løfte mig
-til dit syn, men jeg har saa meget poesi i min natur at jeg kan føle
-med dig. Jeg vil at du skal føre det igjennem, og jeg mener at hjælpe
-dig."
-
-"Hvad er det for noget sludder, Pinkerton?" sa jeg.
-
-"Det er ikke andet end hvad en ser hver dag," svarte han. "En ung
-mand som er sprettende fuld av talent, og saa en forretningsmand som
-ikke vet hvad han skal gjøre med pengene sine."
-
-"Din nar, du er jo saa fattig som en kirkerotte."
-
-"Vent bare til jeg faar mine jern i ilden!" svarte Pinkerton. "Jeg
-er bestemt til at bli rik. Her er mit første bidrag. Ta det fra en
-vens haand. Det er bare hundrede francs, du skal faa det samme hver
-maaned, og naar min forretning begynder at vokse, skal vi lægge paa
-saa det blir noget."
-
-Det tok mig lang tid at faa avslaat hans tilbud. Og da han tilslut
-gav sig, var vi begge like taknemmelige og forlegne. Om kvelden
-reiste han, og paa veien hjem fra stationen følte jeg mig for første
-gang fremmed i den store lyse by.
-
-I de dager som nu kom, fik jeg føle hvad det vil si at være fattig i
-Paris. Mit atelier maatte jeg snart opgi, og Muskegons genius forlot
-mine veier. For at kunne eie en statue i legemsstørrelse, maa man
-ha et atelier, et galleri, eller i det mindste en havestump til
-sin raadighet. Jeg tænkte derfor at la geniusen bli staaende i mit
-atelier; kanske kunde den gi min efterfølger en inspiration. Men
-desværre var jeg blit uenig med verten, og for at være ubehagelig
-paala han mig at fjerne min eiendom. Jeg lo hysterisk da jeg
-forestillet mig statuen, mig selv og en kusk paa fart gjennem Paris'
-gater uten skyggen av noget maal. Et kjærkomment tilbud reddet mig
-fra disse pinlige muligheter, og jeg avhændet Muskegons genius for
-tredive francs.
-
-I et spisekvarter paa den ytre boulevard fik jeg kredit paa middag.
-Aftensmat blev det forutsat at jeg ikke trængte, fordi jeg spiste hos
-rike venner. Denne ordning var yderst uoverveiet. Min historie kunde
-ta sig troværdig ut saa længe som mine klær var i god stand, men den
-var mere end tvilsom efterat min frakke var blit frynset om kantene
-og mine støvler hadde begyndt at sikle og pipe paa kafégulvene. Det
-ene maaltid om dagen, som stemte godt med mine finansers tilstand,
-gjorde ikke min mave fornøiet. Denne restaurant hadde jeg før ofte
-besøkt for at smake hvorledes de studenter levet som var uheldigere
-stillet end jeg. Da var jeg kommet ind med væmmelse og var gaat
-med kvalme. Underlig fandt jeg det nu at jeg satte mig graadig,
-at jeg reiste mig tilfreds og tællet timerne til min gjenkomst.
-Men sult er en stor trollmand, og saa snart som jeg hadde brukt op
-mine penger og ikke længer kunde mætte mig med chokolade og tykke
-brødskiver, saa var jeg helt henvist til dette spisekvarter og til
-sjeldne, lykkelige hændelser. Min ven Dijon kunde faa solgt nogen
-av sine hastverksbilleder, eller en gammel ven kunde dra gjennem
-Paris; da spiste jeg en middag efter min smak og avsluttet et rente-
-og avdragsfrit Quartier Latin-laan som holdt mig med tobak og
-morgenkaffe et par uker. En stor del av mine ensomme timer brukte jeg
-til at utmale mig alle enkeltheter i indbildte fester.
-
-Det blev værre. En dag merket jeg paa spisekvarteret en viss
-kjølighet i vertens hilsen. Dagen efter var kulden aabenbar, den
-tredje dag holdt jeg mig borte i min skræk og gik altsaa fastende i
-otte og firti timer, og da jeg den fjerde dag kom tilbake, saa fik
-jeg den likefremme besked at der ikke var mere mat for mig. Nu var
-der bare én planke som skilte mig fra den nøkne sult, og jeg følte at
-den skalv under mig. Jeg hadde en søvnløs nat, og om morgenen gik jeg
-bent til maleren Myners atelier. Det var et skridt jeg længe hadde
-tænkt paa og ikke vaaget. Jeg var ikke synderlig fortrolig med denne
-engelskmand, og skjønt han hadde nok av penger, viste han sig paa
-ingen maate opmuntrende mot tiggere.
-
-Jeg fandt ham i arbeide med et billede som jeg med god samvittighet
-kunde rose. Han malte væk mens jeg pratet, og jeg prøvde forgjæves at
-komme til saken. Tilslut fik modellen lov til at hvile, og han snudde
-sig mot mig.
-
-"De kom ikke hit for at snakke alt dette tøvet," sa han.
-
-"Nei," svarte jeg mat, "jeg kom for at laane penger."
-
-"Vi har aldrig været fortrolige venner," sa han.
-
-"Tak," sa jeg, "jeg kan ta mit svar," og jeg reiste mig med raseri i
-hjertet.
-
-"Naturligvis kan De gaa hvis De vil," sa Myner, "men jeg raader Dem
-til at bli og høre paa mig."
-
-"Hvad mere er der at si?" ropte jeg. "Ønsker De at ydmyge mig endda
-mer?"
-
-"De maa prøve at beherske Dem, Dodd," sa han. "Det er Dem som har
-søkt denne samtale, og hvis De tror at den ikke er ubehagelig for
-mig, saa tar De feil. De maa gi mig ordentlig greie paa Deres
-utsigter før jeg kan avgjøre om jeg vil hjælpe Dem."
-
-Paa denne maate "opmuntret" snublet jeg gjennem min historie. Jeg
-fortalte at jeg hadde hat kredit paa et spisekvarter, men at det
-nu var slut; at Dijon laante mig en krok av sit atelier, hvor jeg
-modellerte alslags smaating som jeg endnu ikke hadde solgt noget av,
-og at min fremtid var yderst usikker.
-
-"Og Deres værelse?" spurte Myner.
-
-"Aa, mit værelse er det ikke farlig med," sa jeg. "Min vertinde er
-venligheten selv, hun har ikke engang nævnt sin regning."
-
-"Det er vel ingen grund til at narre hende," sa Myner. "Nei, Dodd,
-jeg synes ikke at det er hæderlig av os fremmede at dra fordel av
-franskmændenes letvindte kredit, og saa rømme over kanalen eller
-Atlanteren."
-
-"Jeg tænker ikke paa at rømme," sa jeg.
-
-"Hm," sa Myner. "Jo længer De blir, des større tap er det for Deres
-venlige gamle vertinde. Nu skal jeg si Dem hvad jeg vil gjøre. Hvis
-De samtykker i at reise, saa skal jeg betale Deres reise helt til
-Muskegon, hvor Deres far bodde, og hvor hans venner uten tvil vil
-hjælpe Dem til en stilling. Mere vil jeg ikke gjøre for Dem. Hvis jeg
-trodde De hadde et stort talent, saa var det noget andet, men det
-tror jeg ikke, og jeg raader Dem til at reise."
-
-"Det sidste var ihvertfald ikke nødvendig," sa jeg.
-
-"Det mener jeg at det var," svarte han fast. "Vil De saa ta mot mit
-tilbud?"
-
-"Nei tak," sa jeg.
-
-Fra dette pinlige møte gik jeg bent til min gamle mesters atelier.
-
-"Mester," sa jeg, "vil De ta mig i Deres atelier igjen -- men denne
-gang som arbeider?"
-
-"Jeg trodde Deres far var umaadelig rik," sa han.
-
-Jeg forklarte at jeg nu var forældreløs og fattig.
-
-Han rystet paa hodet. "Jeg har bedre arbeidere som gaar og venter,"
-sa han.
-
-"De pleide at si at mit arbeide var ganske godt."
-
-"Ganske godt. Ja. Godt nok for en rikmands søn. Forresten trodde jeg
-De vilde bli kunstner, ikke arbeider."
-
-Paa en bænk paa den ytre boulevard, ikke langt fra Napoleons grav,
-satte jeg mig for at ruge over min ulykke. Det var mørkt, trist veir,
-og jeg hadde spist bare én gang paa tre dager. Jeg hadde ikke tobak,
-mine klær og støvler var fillete og tilsølet. Og disse to mænd,
-tænkte jeg, de hadde rost mit arbeide dengang jeg var rik, men nu da
-jeg var fattig og trængte alt, saa hadde jeg ikke talent, saa var mit
-arbeide ikke godt nok.
-
-Skulde jeg indrømme at jeg var slaat, skulde jeg gi op? Jeg tænkte
-paa de mange kunstnere som var blit frakjendt alle muligheter, og
-som trods latter og ringeagt var naadd frem. Jeg tænkte paa ham som
-hvilte under Invalidebygningens gyldne kuppel. Fra artilleriløitnant
-til verdenshersker. Ved Napoleon, jeg skulde holde ut, og de to som
-idag hadde haanet mig, skulde engang faa misunde mig min sukces.
-
-Det var blit næsten mørkt da jeg vaaknet til min sult igjen.
-Skjælvende sprang jeg op, og rystende av kulde gik jeg gjennem de
-regnfulde gater, forbi de glitrende kafévinduer.
-
-"Aa, herr Dodd," sa portneren, "her har været et rekommandert brev
-til Dem. Budet kommer igjen med det imorgen."
-
-Et rekommandert brev til mig! Hvad det kunde indeholde, ante jeg
-ikke. Men løgnen fløt uvilkaarlig fra min mund.
-
-"Endelig mine penger!" sa jeg. "Pokker saa ærgerlig at jeg ikke var
-hjemme. Kan De laane mig hundrede francs til imorgen?"
-
-Jeg hadde aldrig før prøvet at laane av portneren. Det rekommanderte
-brev gav desuten en viss sikkerhet; han lot mig faa det han hadde,
-omtrent seksti francs. Saa fort som mine skjælvende ben kunde bære
-mig, sprang jeg rundt hjørnet til Café de Cluny. Jeg husker det
-første glas pomard og den første vidunderlige oliven; saa længe jeg
-lever vil jeg huske det. Over resten av maaltidet ligger en tyk sky
-av burgunder eller kanske rettere av sult og tung mæthet.
-
-Klart husker jeg min skam og fortvilelse da jeg morgenen efter
-vaaknet og gjenkaldte mig hvad jeg hadde gjort, og hvorledes jeg
-hadde bedraget den stakkars ærlige portner. Nu var skandalen over
-mig! Jeg hadde solgt min selvagtelse og taket over mit hode for en
-middag paa Café Cluny!
-
-Mens jeg sat slik og angret, kom postbudet med det rekommanderte
-brev. Det var stemplet San Francisco, hvor Pinkerton allerede sat til
-halsen i mangfoldige forretninger. Det indeholdt et nyt tilbud om
-hjælp, denne gang to hundrede francs om maaneden, og for det tilfælde
-at jeg skulde være i øieblikkelig forlegenhet vedla han en anvisning
-paa firti dollars. Jeg sa til mig selv at nød bryter alle love, og
-bankene hadde saavidt aapnet da jeg kom med min anvisning.
-
-Det var i begyndelsen av december at jeg solgte mig til slaveri.
-Det lykkedes mig at overgaa mig selv og overskygge Muskegons genius
-med en liten, men høist patriotisk "fanebærer"; jeg fik ham antat
-paa salonen, og der stod han under hele utstillingen fuldstændig
-ubemerket, og derfra kom han tilbake til mig likesaa patriotisk som
-før. Jeg la hele min sjæl -- som Pinkerton vilde sagt -- i endel
-pillerier, som kom tilbake fra kunsthandlerne like saa trofast som
-fanebæreren. Og da jeg hadde holdt paa slik et halvt aars tid,
-og allerede skyldte to hundrede dollars til Pinkerton og omtrent
-et hundrede her og der i Paris, saa vaaknet jeg en morgen med en
-frygtelig følelse av ensomhet; den nat hadde min forfængelighet drat
-sit sidste suk. Jeg øinet ikke haab længer, jeg tilstod for mig
-selv at jeg var slaat, og der jeg sat i min natskjorte ved vinduet
-og stirret paa trætoppene ved hjørnet av boulevarden og fanget ind
-musikken av den travle morgenfærdsel, skrev jeg mit farvel til Paris,
-til kunsten, til hele mit tidligere liv og hele mit tidligere jeg.
-"Jeg gir mig," skrev jeg; "naar dit næste bidrag kommer, skal jeg
-reise bent til Vesten, og der kan du gjøre med mig som du vil."
-
-
-
-
-ANDET KAPITEL.
-
-Oplevelser med Pinkerton i San Francisco.
-
-
-Paa min vei vestover tok jeg en sving indom mine slegtninger i
-Edinburgh. Jeg forela onkel Adam min stilling, og bad ham om hjælp
-fil at betale den gjæld jeg hadde. Onkel Adam svarte med at tilby mig
-en post som kontorist i sin forretning, begynderløn atten shillings
-om uken. Da blev min bedstefar, som hørte paa vor samtale, meget
-fortørnet, og der utviklet sig en pinlig scene mellem ham og onkel
-Adam. Utfaldet kom høist uventet for mig. Min bedstefar lot tilkalde
-sin sakfører, og kastet baade onkel og mig paa dør. En time efter
-stod jeg med en anvisning paa to tusen pund i haanden, og hadde
-desuten en behagelig visshet om at den gamle bygmester ikke hadde
-glemt mig i sit testamente. Bedstefar og jeg tok en lang spasertur,
-denne gang ikke til nogen av hans forfærdelige huser, men efter en
-naturlig og vakker impuls til det hvilested han hadde bygget sig.
-"Jeg vilde du skulde se dette stedet," sa han. "Der er stenen. ~Mary
-Murray, Født 1819, Død 1850~ -- det er din bedstemor, pen og god og
-snild var hun. ~Alexander Loudon, Født Sytten Hundrede To Og Nitti,
-Død~ -- og saa et hul; det er mig. Alexander er mit navn. De kaldte
-mig Ecky da jeg var gut. Aa, Ecky, du er en gruelig gammel mand!"
-
-Nogen dager efter stod jeg paa en anden kirkegaard -- i byen
-Muskegon. Hele det ensformige, moderne Babel med de vældige,
-stirrende husrækker hadde vokset, eller rettere sagt svulmet slik
-siden min bortreise at jeg maatte spørre mig frem. Selve kirkegaarden
-var flunkende ny. Men døden hadde været virksom; jeg maatte lete
-længe mellem millionærernes pralende gravmæler og ungarske arbeideres
-sorte kors, før tilfældet eller mit instinkt førte mig til min fars
-grav. Stenen var reist -- det visste jeg allerede -- "i beundring,
-av hans venner". Navnet stod med store bokstaver og stirret paa mig
--- ~James K. Dodd~. Det fór gjennem mig med bitter klage og anger at
-jeg aldrig hadde visst hvad K'et betydde. Like sørgelig var resten
-av mit ophold i Muskegon. Jeg blev der nogen dager for at besøke min
-fars venner. Den pine kunde jeg spart mig, hans minde var allerede
-bleknet. For hans skyld bød de mig velkommen, og for min skyld holdt
-de med møie en samtale gaaende om hans forretningsdygtighet og hans
-gavmildhet overfor almene formaal. Og saasnart jeg var gaat, husket
-de ham ikke længer. Min far hadde elsket mig; jeg hadde latt ham leve
-og dø ensom; da jeg kom tilbake var han død og begravet og glemt. Der
-var en sjæl til som holdt av mig -- Pinkerton. Jeg maatte ikke to
-ganger gjøre mig skyldig i den samme feil.
-
-Og denne tanke var det kanske som mest hadde drevet mig vestover --
-trods de to tusen skinnende pund som vilde gjort mig til en greve
-i det nøisomme Quartier Latin. Et par dager efter var jeg midt i
-hvirvelen av Pinkertons forretninger.
-
-I samme aand som en skolegut gjør sig selv til helten i sine
-røverromaner og oplever de utroligste eventyr, fløi Pinkerton gjennem
-Kearney street i sit daglige stræv. Virkeligheten var hans romantik.
-Hver dollar han tjente, hadde han likesom bragt iland fra et mystisk
-dyp. Naar han slog med sin kjække haand ind i pengemarkedets net, saa
-hadde han en glædelig følelse av at ryste tilværelsens grundpiller,
-og likesom med et kamprop sætte folk til arbeide i fjerne land; han
-følte at han fik guldet til at skjælve i millionærernes skap.
-
-Jeg fik aldrig fuld oversigt over hans spekulationer; men der
-var fem forskjellige forretninger som han vedkjendte sig og bar
-som et banner. ~Thirteen Star Golden State Brandy~ -- et meget
-usmakelig produkt -- fyldte en stor del av hans tanker, og blev
-anbefalt til publikum i en veltalende men vildledende avhandling,
-"Hvorfor drikke fransk brændevin? Et ord til den vise." Han holdt
-et kontor for annonserende, han gav raad og utkast og forhandlet
-som mellemmand med trykkere og plakatklistrere; kjøbmanden spurte
-om idéer, teateragenten hadde bruk for lokalkjendskap, og alle og
-enhver fik med sig et eksemplar av hans brochure, "Hvorledes, Naar,
-Hvor, en haandbok for annonserende". Hver lørdag leiet han en liten
-dampbaat som tok folk ut paa en fisketur for en pris av fem dollars
-pro persona, snører og agn medregnet i billetten. Jeg har hørt at
-der var dem -- utvilsomt gamle fiskere -- som tjente paa turen.
-Leilighetsvis kjøpte han vrak og kondemnerte skibe; de sidste fandt,
-uten at jeg kan si hvorledes, veien tilsjøs igjen under nye navn,
-og pløide bølgerne i triumf under Bolivias eller Nicaraguas farver.
-Tilslut var der en landbruksmaskin som straalte av rød og blaa
-maling, og som utfyldte et "længe følt savn".
-
-Men foruten i disse aapne foretagender spekulerte han paa mangfoldige
-mystiske maater. Aldrig sov nogen dollar i hans eie; han holdt dem
-alle flyvende likesom en jonglør med appelsiner. Da jeg begyndte at
-faa en andel, lot han mig skimte min fortjeneste bare et øieblik; saa
-forsvandt den igjen. Han kom straalende fra et ukeopgjør, klappet mig
-paa skulderen og fortalte at han hadde tjent fabelagtige summer, og
-saa bad han om at faa laane en kvart dollar til et glas.
-
-"Hvad i al verden har du gjort av det?" kunde jeg spørre.
-
-"Ind i møllen igjen. Altsammen anbragt igjen!" svarte han usigelig
-fornøiet. "Anbringelse" var hans staaende uttryk. Han taalte ikke
-det han kaldte spil. "Rør aldrig aktier, Loudon," sa han, "ingenting
-andet end skikkelige forretninger." Men himmelen vet at mangen
-forhærdet spiller vilde ha gyst tilbake for nogen av Pinkertons
-anbringelser. En saadan forretning fik jeg tæften av. Det gjaldt
-befragtningen av en ulykkelig skonnert bestemt til Mexico -- for at
-smugle vaaben den ene vei og cigarer den anden. Dette foretagende
-endte med forlis, konfiskation og en retssak med assurandørerne.
-Pinkerton, som var interessert for en syvendedel, vilde aldrig gaa
-nærmere ind paa denne sørgelige spekulation. "Det blev en skuffelse,"
-var alt han sa; men jeg skjønte at hele hans forretning skalv i sine
-grundvolde. Forresten varte det ikke længe før Pinkerton begyndte at
-skjule for mig sine vildeste "anbringelser".
-
-Vi hadde vort kontor midt i byen. Det var et høit og rummelig værelse
-med mange og store speilglasvinduer. Et glasskap indeholdt omtrent
-to hundrede flasker av Pinkertons Thirteen Star. Etiketten var
-meget pragtfuld. Skapets dører svinget ustanselig paa hængslerne;
-hver fremmed som kom ind paa kontoret, fik med sig en flaske. Jeg
-protesterte litt mot denne ødselhet. "Kjære Loudon," sa Pinkerton,
-"vil du da aldrig bli forretningsmand? Det er jo den billigste
-annonse jeg har. Brændevinen koster mig næsten ingenting."
-
-Paa den ene kant av det store bord midt i værelset sat to
-maskinskriversker som ikke hvilte mellem klokken ni og fire, og den
-andre ende var optat av en model av landbruksmaskinen. Paa væggene
-hang nogen fotografier, blandt andet av skibet ~James L. Moody~,
-strandet paa en nøken og vild kyst, og dernæst endel oljemalerier i
-guldrammer. Disse billeder var for det meste relikvier fra Quartier
-Latin, og jeg skal vise Pinkerton den retfærdighet at si at intet av
-dem var daarlig, og at nogen var meget talentfulde. Efterhvert som
-de blev avhændet, og det for pene priser, blev deres plads indtat av
-lokale kunstneres arbeider. Disse fik jeg det hverv at kritisere.
-Nogen av dem var fæle, men alle sælgelige. Det sa jeg, og jeg saa mig
-selv som desertør, jeg bar vaaben i den gale leir. Fra nu av skulde
-jeg se paa malerier ikke med en kunstners, men med en kunsthandlers
-øine; strømmen som skilte mig fra alt det jeg elsket, blev bredere og
-bredere.
-
-"Nu, Loudon," hadde Pinkerton sagt den første morgen, -- "nu, Loudon,
-skal vi gaa løs skulder mot skulder. Det er det jeg har længtet
-efter, to hoder og fire armer. Du vil snart finde at det er akkurat
-likedan som kunst -- altsammen iagttagelse og fantasi, men større
-fart. Bare vent til du begynder at føle glæden i det."
-
-Jeg kunde ha ventet længe. Det som Pinkerton kaldte arbeide, var og
-blev for mig bare tom staahei.
-
-Jeg sov i et litet rum indenfor kontoret, Pinkerton paa en patentsofa
-i kontoret selv. Vi stod tidlig op, gik tidlig til frokost, og
-begyndte klokken ni paa forvirringen, som for mig var og blev
-babylonisk.
-
-Nogen dager hadde Jim et usedvanlig energisk og tappert ansigt, han
-snakket kortfattet, likesom han hadde frygtelig travelt, og der faldt
-fra ham slike ytringer som "Longhurst fortalte mig det imorges"
-eller "Jeg har det direkte fra Longhurst". Det var ikke rart, tænkte
-jeg, at Pinkerton blev tilkaldt for at raadslaa sammen med slike
-titaner; for hans raphet og opfindsomhet var hævet over al ros. I den
-første tid, da han endnu talte aapent med mig om alle sine planer og
-projekter, saa visste jeg aldrig om jeg mest beundret ham eller mest
-moret mig over ham. Men de gode dager fik snart ende.
-
-"Ja, det er nok utspekulert," sa jeg engang. "Men, Pinkerton, synes
-du det er hæderlig?"
-
-"Du synes ikke det er hæderlig?" klaget han. "Aa gud, at jeg skulde
-faa høre slike ord fra din mund!"
-
-"Det gjør mig ondt," sa jeg bare.
-
-Men denne konflikt kom igjen, og litt efter litt blev Pinkerton
-ræd for at betro sig til mig. Hvis der var noget som han gjorde
-sig til av, saa var det sin ærlighet, og hvis der var noget som
-han satte pris paa, saa var det min gode mening. Min egen stilling
-var slet ikke let. Jeg skyldte ham jo saa meget, og da er det ikke
-behagelig at optræde som kritiker; men tanken paa at jeg levet av
-disse tvilsomme foretagender, var heller ikke behagelig. Jeg valgte i
-min svakhet et mellemstandpunkt. De forretninger som Pinkerton ikke
-likefrem fortalte mig om, foretrak ogsaa jeg at tie om heller end at
-fremkalde nye scener. Dette var Pinkerton gløgg nok til at benytte
-sig av, og det var en lettelse for os begge da han begyndte at hylle
-sine planer i et mystisk slør.
-
-Vor sidste disput gjaldt et kondemnert skib, som Pinkerton hadde
-kjøpt for at reparere og sende tilsjøs igjen under et nyt navn. Han
-gned sig i hænderne mens han fortalte mig det.
-
-"Dette kan jeg ikke være med paa, Pinkerton," sa jeg.
-
-Han hoppet høit. "Hvad er det nu for sludder!" skrek han. "Ingenting
-som der er noget at tjene paa, finder naade for dine øine."
-
-"Skibet er blit kondemnert av Lloyds agent," sa jeg.
-
-"Lloyd, Lloyd! Jeg har sagt dig at Lloyd bare er en ring som alt
-andet. Skibet er i fortræffelig stand, der er næsten ingenting i
-veien med det."
-
-"Jeg vil ikke tjene penger ved at vaage menneskeliv," var mit
-ultimatum.
-
-"Du store kineser, likesom ikke alle spekulationer var vaagespil! Jeg
-skal si dig noget, Loudon, du er altfor fin for denne verden."
-
-"Og du glemmer dine gamle idealer og din kultur bare for denne
-evindelige pengejagtens skyld," sa jeg. "Du drømmer jo ikke om andet
-end dollars."
-
-Dette skud traf. "Det er sandt, Loudon," ropte han og rev sig i
-haaret. "Du har aldeles ret. Jeg holder paa at bli materialist. Aa
-tænk, at jeg maa si det om mig selv! Du er en trofast ven, Loudon,
-nu har du reddet mig igjen. Hvad skal jeg gjøre for at vække den
-aandelige side av mig? Jeg maa studere noget, noget rigtig tørt og
-kjedsommelig. Hvad skal det være? Teologi? Algebra? Hvad er algebra?"
-
-"Det er tørt og kjedsommelig nok, ~a² + 2ab + b²~."
-
-"Men det virker stimulerende, hvad?"
-
-Det svarte jeg ja til.
-
-"Ja, saa vil jeg studere algebra," sa han. Og dagen efter fik han
-opsporet en ung dame, en frøken Mamie McBride, som hadde baade evne
-og vilje til at veilede ham paa disse blomsterløse vidder. De blev
-enige om to timer hver uke, og han gik igang med flammende energi.
-Timerne strakte sig snart ut til en hel aften, og de to ukentlige
-timer blev øket til fire og derefter til fem. "Pas dig, du blir snart
-dødelig forelsket i algebraisten," sa jeg.
-
-"Det maa du ikke si, selv for spøk!" ropte han. "Jeg har altfor stor
-ærefrygt for hende. Aa Loudon, jeg har aldrig set en kvinde med saa
-fint og rent sind."
-
-Dette lød svært inderlig i mine ører. En stund efter hadde jeg den
-fornøielse at tilbringe en aften sammen med de to. Frøken Mamie
-viste sig at være en pyntelig liten en med store, vandklare øine,
-meget vakkert væsen og en strøm av de mest korrekte uttryk som jeg
-nogensinde har hørt fra menneskelige læber. Jeg trak mine slutninger
-av de øine som hun gav min ven, og da han dagen efter plumpet ut med
-sine følelser for hende, opmuntret jeg ham til at gaa paa. Samme
-kveld forlovet han sig.
-
-I de dager gjorde vi op regnskapet for det første aar. Det viste at
-jeg medregnet de to tusen pund som jeg hadde faat av min bedstefar,
-var den stolte eier av 14.400 dollars. Men jeg maa tilføie at jeg
-hadde tjent hele otte tusen dollars utenfor vor forretning. Dengang
-jeg blev altfor træt av at sitte som blindemand paa Pinkertons
-kontor, hadde han git mig den idé at arrangere endel søndagsutflugter
-for det store publikum. Det gjorde jeg, og disse utflugter indbragte
-mig baade popularitet i de brede lag og tre tusen dollars netto.
-Endvidere hadde jeg engang hat det indfald at kjøpe endel værdiløse
-grubeaktier. Straks efter blev der gjort et stort sølvfund i gruben,
-aktierne fløi tilveirs, og jeg skilte mig av med mine i det rette
-øieblik. Det var fem tusen dollars. Paa den anden side hadde jeg i
-aarets løp brukt fire tusen dollars.
-
-Jeg var altsaa rik. Hvorfor skulde jeg ikke vende tilbake til Paris?
-Nogen glæde av forretningslivet fik jeg aldrig, og nu skulde Jim
-gifte sig og trængte ikke mit selskap. Jeg snakket med Jim om det en
-kveld.
-
-"Ja, jeg har ventet dette, Loudon," sa han. "Det piner mig, men
-naturligvis bør du reise. Du kan gjøre regning paa firti dollars om
-uken, og tænk, for to aar siden var du næsten tigger."
-
-"Jeg _var_ tigger," sa jeg.
-
-"De slynglerne gav dig ingenting, og det er jeg glad for nu," sa Jim.
-"Det blir en triumf for dig at komme tilbake, og om to aar skal Mamie
-og jeg besøke dig."
-
-Vi sat og pratet til sent paa nat. Jeg selv var saa glad over min
-nyvundne frihet, og Jim var saa lykkelig over min lykke og saa stolt
-av sin kjække Mamie, og værelset var blit saa fyldt med luftslotte at
-vi slet ikke tænkte paa at sove. Kontorklokken hadde slaat baade to
-og tre før Pinkerton strakte sig ut paa sin patentsofa.
-
-Med min hjemreise til Paris i tankerne fortsatte jeg mit gamle
-liv i San Francisco. Jeg hadde alle eftermiddager og to eller tre
-aftener om uken til min raadighet, og dem brukte jeg til at studere
-den merkelig maleriske by. Fra en "amatørpariser", som jeg før
-hadde kaldt mig, blev jeg en omstreifer paa kaier og verfter og i
-skumle gater, og jeg søkte bekjendtskap med alslags underlige typer.
-Kinesiske og meksikanske spillehelveder, tyske hemmelige samfund,
-logishus for sjøfolk og mange berygtede og farlige steder besøkte jeg.
-
-En dag stod jeg nede ved en baatbrygge under Telegraph Hill. En stor
-bark, kanske paa en atten hundrede tons, kom indover tæt rundt
-pynten. Med ett saa jeg at to mænd ombord kastet sig over rælingen
-og ned i en baat, de rev aarerne fra baatmanden og rodde som for
-livet mot den bryggen hvor jeg stod. Paa forbausende kort tid naadde
-de ind, og jeg saa at de begge var altfor godt klædt til at være
-matroser.
-
-"Nærmeste politistation!" skrek den første.
-
-"Denne vei," sa jeg og sprang avsted med dem. "Hvad er paafærde? Hvad
-er det for et skib?"
-
-"Det er ~Gleaner~," svarte han. "Jeg er førstestyrmand, denne mand
-tredjestyrmand, vi maa forklare os før mandskapet. Ser De, de kunde
-slaa os sammen med kapteinen, og det har jeg ikke stor lyst paa. Jeg
-har oplevet noget av hvert i mit liv, jeg har set koffernagler fly
-som sand i storm -- men aldrig maken til skipperen vor. Der var ikke
-stop med det fra Hook til Farallonerne, og den sidste blev skutt for
-ikke seksten timer siden. Det var et saa fordømt mandskap som nogen
-gang har gjort kvalm ombord, men folkene saa likevel bleke ut da
-kapteinen begyndte med præmieskytningen sin."
-
-"Aa, han er færdig nu," sa den anden. "Han kommer ikke til at gaa
-tilsjøs igjen."
-
-"Sludder," svarte hans overordnede. "Rækker han bare helskindet iland
-og slipper at bli lynchet i de første ti minutter, saa greier han
-sig endda. Rederne vil holde paa ham, de finder ikke en saa dygtig
-kaptein hver dag i aaret."
-
-"Ja, en skal lete efter hans like," sa den anden hjertelig. "Jeg tror
-ikke der er betalt hyre ombord paa ~Gleaner~ de tre sidste turene."
-
-"Ikke betalt hyre?" brøt jeg ut, for jeg var endnu ny i maritime
-saker.
-
-"Ikke til folkene forut," sa styrmanden. "Folkene rømte; de fik det
-ikke saa hyggelig som de kanske hadde ventet. Det er ikke det første
-skib som aldrig har betalt hyre."
-
-Jeg kunde ikke la være at lægge merke til at vor fart avtok mer og
-mer, og jeg undredes paa om ikke den store hastighet vi begyndte
-med, var beregnet bare for galleriet. Visst er det ihvertfald, at
-da vi hadde naadd politistationen, og styrmanden hadde fortalt sin
-gruelige historie om fem mænd som var blit myrdet mellem Sandy Hook
-og San Francisco, saa blev politiet sendt avsted akkurat fem minutter
-for sent. Før vi kom ned, var skurken sluppet bort i folkemassen og
-hadde fundet et tilflugtssted i en vens hus. Godt var det for ham
-at han hadde skyndt sig; for da den frygtelige nyhet bredte sig, da
-det sidste offer blev kjørt til hospitalet, og da de gjenlevende fra
-myrderiet gik rundt og viste sine saar, saa skalv og glødet hele den
-bydelen av raseri. Hvis kapteinen paa ~Gleaner~ var blit fundet, saa
-hadde hans liv været litet værd.
-
-Som jeg har sagt hadde jeg en mistanke om at Nares (saa het
-styrmanden) vilde gi sin kaptein leilighet til at slippe bort. Da
-jeg senere lærte ham godt at kjende, vilde han aldrig uttale sig
-om ~Gleaners~ reise. Uten tvil hadde han grund til at være taus.
-Paa veien til politistationen drøftet han flere ganger med Johnson,
-tredjestyrmanden, om han ikke burde overgi sig selv likesaa vel som
-at melde kapteinen. Han bestemte sig til ikke at gjøre det, da det
-"sandsynligvis løp ut i ingenting, og selv om der blev mudder, saa
-hadde han en mængde gode venner i San Francisco". Og det løp ut i
-ingenting, men det maa ha været meget nær ved at bli noget, for Nares
-forsvandt øieblikkelig ut av syne og holdt sig næsten likesaa godt
-gjemt som sin kaptein.
-
-Johnson møtte jeg derimot ofte. Jeg fik aldrig vite hvor manden var
-fra. Selv kaldte han sig amerikaner, men baade hans væsen og hans
-engelsk vidnet mot ham. Jeg tror at han var skandinav, og at han
-længe hadde faret med engelske og amerikanske skibe. Det er mulig
-at han som saa mange av sine landsmænd i lignende stilling allerede
-hadde tapt sit morsmaal. Skjønt han oprindelig var mild, venlig og
-pudsig spøkefuld av sind, hadde han saa længe været vant til den
-grusomme disciplin tilsjøs, at hans historier -- som han fortalte
-med en klukkende latter -- ofte fik mig til at gyse. Han var høi og
-slank, hadde mørkt haar, kjække og renlinjede træk og et veirbrunet
-ansigt. Naar han sat i en stol, saa kunde man ta ham for en baronet
-eller en militærofficer, men bare han reiste sig, saa var det
-matrosen som kom ruggende mot en, og bare han aapnet munden, saa var
-det matrosen som pep og drævet paa sit ugrammatikalske kraakemaal.
-Jeg trodde jeg snart skulde tapt ham av syne, men ifølge sjøfolkenes
-uskrevne livsregler maatte han først sætte sin hyre overstyr. Han
-sløste den stilfærdig bort i den lille gjestestue bak kaféen hos
-"Black Tom"; der sat han med et utvalgt selskap av gamle venner,
-alle fra Sydhavet, allesammen glad i en lang skrøne en kort pipe og
-glasser bordet rundt.
-
-Black Toms kafé var en fjerdeklasses saloon for kanaka-sjømænd, sterk
-tobak, fæle cigarer, endda værre brændevin, brøstfældige guitarer og
-banjoer. Der var vildskap nok i denne saloonen, og den hadde ord for
-ikke altid at være farefri.
-
-Men i gjestestuen bak sat den lille hyggelige sydhavsklub og pratet
-om en helt anden verden. Gamle skonnertkapteiner var det, gamle
-sydhavshandlere, kokker, styrmænd, folk som var mildnet under sit
-ophold hos en bløtere race, folk som hadde faat sine tanker og sanser
-aapnet av merkelige oplevelser. Dag efter dag kunde jeg med frisk
-glæde høre paa deres fortællinger. Der formet sig i min fantasi et
-billede av øerne og ølivet, steile strandbredder, spidse fjeldtopper,
-den dype skygge av hængende skoger, den ustanselige brænding mot
-revet og den usigelige fred i lagunen, sol, maane og stjerner av
-vidunderlig klarhet; troskyldige mennesker i disse landskaper,
-kvinder som var elskeligere end Eva; her var forbandelsen hævet, her
-var der musik over livet, gjesten var velkommen, baaten gled frem, og
-den lange nat gik med digte og korsang. For at fatte den længsel som
-undertiden grep mig, maa man selv ha været en uheldig kunstner, selv
-ha sultet paa Paris' gater, selv ha været spændt i aag sammen med en
-forretningskraft som Pinkerton. Den grovkornede by San Francisco,
-det travle kontor, hvor min ven Jim hver dag fra ti til fire gik op
-og ned som en fanget løve, ja, nu og da bleknet selv mindet om Paris
-for mig. Mangen mand som blev mindre fristet, vilde git op alt for at
-gjøre sine syner til virkelighet, men jeg var for doven og for litet
-eventyrlig av sind. Der maatte gjøre sig gjældende en magt utenfra,
-og skjønt jeg ikke ante det, var skjæbnen allerede i arbeide med min
-fremtid.
-
-En eftermiddag sat jeg i en krok paa en stor saloon som skinnet av
-speilglasruter og forsølvning. Med fottramp og pludselig larm av
-mange stemmer blev døren svunget til side og stedet likesom indtat
-med storm. Flokken som slik brøt ind -- det var mest sjømænd, og alle
-var sterkt ophidset -- førte med sig i sin midte nogen mænd som hele
-optrinnet dreiet sig om. Rundt hele baren fløi som ild i tørt græs
-den nyhet at det var kaptein Trent og de overlevende fra en britisk
-brig ~Flying Scud~. Et britisk orlogsskib hadde tat dem op paa Midway
-Island; netop den dag var de kommet til San Francisco. Litt efter
-fik jeg godt sigte paa dem. Fire brune karer; de stod ved disken med
-glas i haanden, mens en flok av nysgjerrige trængte sig om dem. En
-av dem var en kanaka -- kokken, hørte jeg; en anden hadde et bur med
-en kanarifugl som nu og da kvidret; én bar sin venstre arm i bind,
-han saa sykelig ut, som om det hadde været en styg skade og han endnu
-ikke var rigtig bra; og kapteinen selv -- en rødmusset, blaaøiet,
-tykfalden mand paa fem og firti -- hadde bandage om sin høire haand.
-Hele optrinnet fandt jeg merkelig; især var det paafaldende at se
-kaptein, kok og matroser spasere sammen gjennem gaterne og gaa paa
-salooner i selskap, og som altid naar noget gjorde indtryk paa mig,
-drog jeg min skissebok frem og stjal mig til at ta en skisse av de
-fire skibbrudne. Dette interesserte det nysgjerrige publikum, det
-aapnet en vei tvers gjennem rummet, og jeg fik saaledes anledning til
-skarpt at iagtta kaptein Trents ansigt og optræden.
-
-Opvarmet av whisky og opmuntret av tilhørernes ivrige spørsmaal
-gav kapteinen sig nu til at fortælle historien om sit vanheld. Det
-var bare nogen stumper som naadde mig, hvorledes han "braste fuldt
-paa styrbords baug", hvorledes det "kom et kast fra nordnordvest",
-og "der stod hun høit og tørt". Somme tider henvendte han sig til
-en av mændene -- "Det var jo slik det gik til, Jack?" -- og manden
-svarte: "Ja, slik var det, kaptein." Tilslut reiste han en ny bølge
-av sympati med dette utbrud: "Fanden ta alle de admiralitetskarterne,
-det sier jeg!" At dømme efter de nikkende hoder og det mumlende
-bifald stod kapteinen i sit publikums opfatning som en gentleman
-og en førsterangs navigatør. Nu var min skisse av de fire mænd og
-kanarifuglen færdig; jeg spændte boken sammen og gik.
-
-Litet drømte jeg om at dette var første scene i første akt av mit
-livs drama, og dog sat denne scene -- eller rettere kapteinens ansigt
--- en stund igjen i mit minde. Nogen profet var jeg ikke, men jeg var
-noget andet, en iagttager, og én ting visste jeg, jeg visste naar en
-mand var ræd. Kaptein Trent paa den britiske brig ~Flying Scud~ hadde
-været rap i munden, han hadde snakket høit og djervt; men i hans blaa
-øine saa jeg angstgyset, og bak linjerne i hans ansigt skimtet jeg en
-hvileløs frygt. Skalv han for sit certifikat? Efter min mening var
-det en værre frygt som dirret gjennem ham da han snudde sig bort for
-at drikke. Var det en følge av rystelsen da han mistet sin brig?
-Jeg husket en ven av mig som hadde været med i en jernbaneulykke;
-en hel maaned efter skalv han og fór sammen for ingenting. Skjønt
-kaptein Trent ellers ikke gjorde indtryk av at være nervøs, saa sa
-jeg til mig selv, dog uten at føle mig viss paa det, at der var noget
-lignende i veien med ham.
-
-
-
-
-TREDJE KAPITEL.
-
-Auktionen over "Flying Scud".
-
-
-Da jeg morgenen efter kom ind paa kontoret, fandt jeg Pinkerton dypt
-sænket i ~Daily Occidental~.
-
-"Loudon," sa han og saa op fra avisen, "du synes ofte at jeg har for
-mange jern i ilden. Men min mening er, at naar du ser en dollar paa
-jorden, saa ta den op! Og nu har jeg snublet over en hel dynge av dem
-paa et rev midt ute i Stillehavet."
-
-"Jim, Jim," sa jeg, "hvad er det nu for en vild idé!"
-
-"Bare hør!" avbrøt han mig. "Det er forresten en kjedsommelig
-artikel. De fyrene i ~Occidental~ eier ikke ild i sig. Men paalidelig
-er den vist." Og han begyndte at læse:
-
- _Den britiske brig "Flying Scud's" forlis._
-
- Det britiske orlogsskib "~Tempest~", som igaar ankom hertil,
- medbringer kaptein Trent og fire mand fra den engelske brig
- "~Flying Scud~" som forliste den 12te februar paa Midway Island,
- hvor de som ved et under blev reddet dagen efter. "~Flying Scud~"
- var 200 registertons, hjemmehørende i London, og har været ute
- paa en to aars tur. Kaptein Trent avseilet fra Hongkong 8de
- december for San Francisco med en last av ris og endel stykgods
- -- silke, te og forskjellige kinavarer -- ialt til en værdi av
- 10.000 dollars, fuldt assurert. Logbogen viser meget godveir med
- let bris, vindstille og enkelte byger. Da drikkevandet begyndte
- at bli raaddent -- dette var paa 28° n. b. 177° v. l. -- satte
- kaptein Trent kursen for Midway Island, hvor han efter en
- feilagtig oplysning i Hoyt's "North Pacific Directory" ventet at
- finde en kulstation. Han fandt en nøken sandbanke, omgit av et
- koralrev som for størstedelen laa under vand. Der var en mængde
- fugl, god fisk i lagunen, men intet brændsel, og det vand som de
- fik ved gravning, var brakt. Der var god holdebund -- sand og
- koraller -- paa femten favne vand utenfor nordsiden av den store
- banke. Her blev han opholdt av vindstille syv dager, i hvilken
- tid folkene var meget syke paa grund av det bedærvede vand,
- og først om aftenen den tolvte sprang der op en liten bris av
- n.n.o. Sent som det var lettet kaptein Trent dog straks anker og
- prøvde at komme ut. Mens skibet krydset op mot indløpet, løiet
- vinden pludselig av og sprang saa over til byger av n. og endog
- n.n.v. Briggen drev da iland paa sandbanken. Dette hændte litt
- før seks. Under forsøket paa at sætte ut en baat druknet finnen
- John Wallen og svensken Charles Holdorsen like ved skibssiden;
- ingen av dem kunde svømme, bygen var meget mørk, og brændingens
- larm kvalte hvert rop. John Brown, en anden av mandskapet, brak
- samtidig sin arm under støtet. Kaptein Trent fortalte endvidere
- ~Occidentals~ reporter, at briggen først hugget voldsomt med
- baugen, eftersom han tror mot koralrevet, derefter drev over
- dette og nu ligger i sand med baugen under vand og med slagside
- til styrbord. Ved det første støt maa den ha faat adskillig
- skade, da den trak vand forut. Hele risen vil sandsynligvis bli
- ødelagt, men den mere værdifulde del av ladningen var heldigvis
- i agterskibet. Kaptein Trent holdt paa med at utruste sig for at
- gaa tilsjøs i storbaaten, da "~Tempest~", som efter ordre anløp
- de forskjellige øer paa sin rute for at se efter skibsforlis,
- lykkeligvis kom og reddet den kjække kaptein fra al fare. Det
- er neppe nødvendig at tilføie, at baade officerer og mandskap
- fra det uheldige skib taler i høie toner om den venlighet som
- de møtte ombord paa orlogsskibet. Vi hitsætter de overlevendes
- navn: Jacob Trent, fører, fra Hull, England; Elias Goddedaal,
- styrmand, født i Christiansand, Sverige; Ah Wing, kok, født i
- Sana, Kina; John Brown, født i Glasgow, Scotland; John Hardy,
- født i London, England. "~Flying Scud~" er ti aar gammel og vil
- i formiddag efter ordre fra Lloyds agent bli solgt som den staar
- ved offentlig auktion for assurandørernes regning. Auktionen vil
- finde sted paa børsen kl. 10.
-
- ~Flere enkeltheter.~ -- Senere paa eftermiddagen fandt
- ~Occidentals~ reporter løitnant Sebright fra "~Tempest~" paa
- Paladshotellet. Herr Sebright hadde knap tid, men bekræftet
- kaptein Trents beretning i ett og alt. Han tilføiet at "~Flying
- Scud~" ligger aldeles trygt, og hvis der ikke kommer en voldsom
- storm av n. v., hvad der er høist usandsynlig, kan den holde til
- næste vinter.
-
-"Du kommer aldrig til at skjønne dig paa literatur," sa jeg, da Jim
-var færdig. "Dette er godt og ærlig arbeide, historien er klart
-fremstillet. Jeg finder bare én feil, kokken er ikke kineser, han er
-en kanaka, fra Hawaij, tror jeg."
-
-"Hvorledes kan du vite det?" spurte Jim.
-
-"Jeg saa hele selskapet paa en saloon igaar," sa jeg. "Jeg hørte
-ogsaa historien, eller kunde hørt den av kaptein Trent selv, som
-forresten var yderlig tørst og nervøs."
-
-"Det kan være ett fett," sa Pinkerton. "Nu gjælder det bare de
-dollars som ligger og venter paa revet."
-
-"Vil det lønne sig?" spurte jeg.
-
-"Likesaa godt som en sukkertrust!" utbrøt Pinkerton. "Ser du ikke
-hvad den britiske officer sier om trygheten! Ser du ikke at ladningen
-er værdsat til ti tusen! Skonnerter er billige netop nu, jeg kan faa
-hvilken jeg vil for to hundrede og femti om maaneden. Det tar sig ut
-som tre hundrede procent for mig."
-
-"Du glemmer at risen er ødelagt, efter hvad kapteinen selv sier,"
-indvendte jeg.
-
-"Det er sandt," indrømmet Jim. "Men risen er bare for ballast at
-regne, det er teen og silken jeg tænker paa. Vi skal bare faa vite
-hvor meget der er av den sort. Jeg har ringt op Lloyds kontor;
-kapteinen skal møte mig der om en time, og saa skal jeg bli saa
-klok paa den briggen som om jeg hadde bygget den. Og forresten aner
-du ikke hvad en kan samle paa et vrak -- kobber, bly, rig, ankre,
-kjettinger, like til stentøiet, Loudon!"
-
-"Der er en liten ting som du vist glemmer," sa jeg. "Først maa du
-kjøpe vraket, og hvad vil det koste?"
-
-"Hundrede dollars," svarte Jim.
-
-"Hvorledes kan du gjette det?"
-
-"Jeg gjetter ikke, jeg vet det," svarte Jim. "Kjære dig, jeg er
-kanske en tosk naar det gjælder literatur, men du kommer altid til
-at bli en dilettant i forretninger. Hvorledes tror du at jeg kunde
-kjøpe ~James L. Moody~ for to hundre og femti, naar baatene alene var
-værd fire ganger saa meget? Fordi mit navn stod øverst paa listen. Nu
-staar det der igjen, og derfor kan jeg selv si prisen."
-
-"Det lyder gaadefuldt," sa jeg. "Blir denne offentlige auktion
-avholdt i en underjordisk hvælving? Kan en almindelig borger som for
-eksempel jeg komme ind?"
-
-"Altsammen gaar aapent for sig," svarte han harmfuldt. "Alle og
-enhver kan komme, men der er ingen som byr imot os. Hvis nogen
-gjorde det, vilde han bli frosset ut. Der er to millioner dollars
-i ringen. Bare tænk dig at nogen bød over os -- jeg skal si dig,
-Loudon, han vilde tro at hele byen var gaat fra forstanden. Han kunde
-ikke faa gjort forretninger her mere end jeg kan danse. Skonnerter,
-dykkere, mænd -- alt det han trængte -- vilde fly op i pris og kverke
-ham."
-
-"Men hvorledes kom du ind?" spurte jeg. "Du har da vel ogsaa engang
-været utenfor?"
-
-"Hele saken interesserte mig voldsomt, Loudon. Den var saa
-romantisk. Saa skjønte jeg at der var mynt at tjene, og jeg studerte
-forretningen tilbunds. Ingen ante at jeg spekulerte paa vrak, før
-jeg en vakker dag trasket ind til Douglas B. Longhurst, sa ham alle
-tal og enkeltheter og slængte bent i næsen hans: 'Vil De ha mig med
-i denne ring? Eller skal jeg starte en ny?' Han brukte en halv time,
-og da jeg kom ind igjen, saa sa han: 'Pink, jeg har sat Deres navn
-paa.' Første gang jeg kom øverst, var det ~Moody~, nu er det ~Flying
-Scud~."
-
-Derpaa saa Pinkerton paa klokken, avtalte i hast at vi skulde møtes
-utenfor børsen, og fløi avsted for at undersøke ladningsangivelsen
-og snakke med skipperen. Mens jeg sat og røkte ut min cigaret, og
-senere paa min vei nedover de larmende gater, kunde jeg ikke frigjøre
-mine tanker fra dette forlis. Et syn av vraket forfulgte mig. Der
-laa det langt borte i den stekende sol, under en sky av sjøfugl. Mit
-hjerte higet mot dette eventyr, at fare over verdenshavet frem til
-det forlatte skib.
-
-Pinkerton møtte mig til den fastsatte tid, usedvanlig strunk og med
-sammenbitte tænder, likesom han bar paa en stor beslutning.
-
-"Naa?" spurte jeg.
-
-"Naaja," sa han, "det kunde være bedre, men ogsaa værre. Den der
-kaptein Trent er en ærlig kar. Saa snart han hørte at jeg var i
-markedet, saa gav han grei besked om risen. Efter hans beregning er
-der i det høieste tredive matter uskadt. Men angivelsen var mere
-lovende. Av hele værdien er der for omtrent fem tusen dollars i te og
-silke og nøtolje og slikt, altsammen i lasarettet, saa trygt som om
-det laa i Kearney Street. Briggen fik ny kobberhud for et aar siden.
-Det er ikke nogen guldgrube, men det er da en slump mynt, og vi skal
-vaage det."
-
-Klokken var nu næsten ti, og vi gik ind til auktionen. ~Flying
-Scud~, som var saa vigtig for os, lot ikke til at ha vakt synderlig
-opmerksomhet. Auktionarius var omringet av kanske et snes tilskuere,
-for det meste svære karer, langbente, bredskuldrede og flotte. Det
-surret av veddemaal. Man saa straks at disse fyrene var her for moro,
-ikke i forretninger. Bak dem opdaget jeg min ven kaptein Trent, som
-sagtens var kommet for at følge sit gamle skib til det sidste. Han
-hadde idag nye, færdigsydde klær paa; de sat ikke videre godt. Op
-av den øverste lomme paa venstre side stak et silkelommetørklæ, den
-nederste lomme paa høire side bugnet av papirer. Pinkerton hadde
-netop rost manden i høie toner. Han hadde jo ogsaa vist sig meget
-ærlig, og jeg saa igjen paa ham for om mulig at finde denne dyd i
-hans ansigt. Det var rødt og bredt og -- tænkte jeg -- falskt. Hele
-manden saa ut som han skalv av en hemmelig angst, og der han stod
-uten at vite at nogen iagttok ham, rev han i neglene sine, skulte mot
-gulvet eller saa pludselig med forte, rædde øine op paa nogen som gik
-forbi. Slik stod han til salget begyndte.
-
-Auktionarius slog an en charmerende tone. "Fin brig -- ny kobberhud
--- værdifuldt utstyr -- tre gode baater -- utsøkt ladning -- hvad
-auktionarius vilde kalde en solid forretning. Nei, mine herrer,
-han vilde gaa endda længer, han vilde nævne et beløp, han betænkte
-sig ikke paa at nævne et beløp, og med det ene og det andet, alle
-ting sammenlagt, saa kunde kjøperen bringe ut saa meget som den
-anslaatte værdi av ladningen, eller, mine herrer, med andre ord
-en sum av ti tusen dollars." Øieblikkelig efter dette beskedne
-regnestykke skingret et vældig "kykeliky" over talerens hode; alle
-lo, auktionarius med, imøtekommende.
-
-"Naa, mine herrer, hvad skal vi saa si?" spurte han og saa bent paa
-Pinkerton. "Hvad skal vi si for denne enestaaende leilighet?"
-
-"Et hundrede dollars," sa Pinkerton.
-
-"Et hundrede dollars er budt av herr Pinkerton, et hundrede dollars.
-Er der intet bedre bud? Et hundrede dollars, bare et hundrede --"
-
-Auktionarius duret avsted omtrent slik, og jeg for min part saa baade
-med sympati og forundring paa kaptein Trents skjælvende, angstfyldte
-ansigt, da det gav et ryk i os alle --
-
-"Og femti," sa en skarp røst.
-
-Pinkerton, auktionarius og tilhørerne som alle var like meget inde i
-ringens aapne hemmelighet, blev alle samtidig og like sterkt rystet.
-
-"Jeg ber om forladelse," sa auktionarius, "var det et bud?"
-
-"Og femti," gjentok røsten, som jeg nu kunde følge tilbake til dens
-ophav. Talerens hud var graa og fuld av blemmer, hans tale sprang fra
-den ene toneart til den anden, hans bevægelser syntes (likesom i St.
-Veitsdans) at være litet under kontrol, han var daarlig klædt, han
-førte sig paa én gang krypende og indbildsk, som om han var stolt av
-at være der han var og gjøre det han gjorde, og dog halvt ventet at
-bli kastet paa dør.
-
-Pinkerton saa bort paa ham med et alt andet end venlig øiekast, rev
-et blad ut av sin notisbok og rablet en linje med blyant, vinket paa
-et bud og hvisket "til Longhurst". I næste sekund var gutten borte,
-og Pinkerton snudde sig igjen mot auktionarius.
-
-"To hundrede dollars," sa Jim.
-
-"Og femti," sa fienden.
-
-"Dette ser muntert ut," hvisket jeg til Pinkerton.
-
-"Ja, men vent til Longhurst kommer," svarte han. "Det lille bestet
-skal faa en lærepenge. Trehundrede," sa han høit.
-
-"Og femti," kom ekkoet.
-
-Det var omtrent i dette øieblik at mit blik igjen faldt paa kaptein
-Trent. Hans røde ansigt var blit endda rødere, jakken var opknappet,
-silketørklædet i flittig bruk, og hans klare sjømandsblaa øine
-skinnet som glas. Endnu var han ræd, men nu var der, hvis jeg da
-kunde læse i et ansigt, litt haab i hans angst.
-
-"Jim," hvisket jeg, "se paa Trent. Jeg vedder at han ventet dette."
-
-"Ja," var svaret, "der gaar noget svineri for sig her," og han
-fornyet sit bud.
-
-Budene nærmet sig tusen, da jeg la merke til en bevægelse i
-ansigterne tvers overfor. Jeg saa bakover. Der kom en svær, blid mand
-vaggende. Han vinket til auktionarius.
-
-"Bare et ord, herr Borden," sa han, og saa til Jim: "Naa, Pink, hvor
-høit er vi nu?"
-
-Pinkerton sa summen. "Jeg har gaat saa høit paa mit eget ansvar, herr
-Longhurst," tilføiet han og blev rød. "Jeg mente det var det rette."
-
-"Det var det ogsaa," sa Longhurst og klappet ham paa skulderen. "Men
-nu tar vi fat selv. De kan gaa til fem tusen, og hvis han ikke da gir
-sig, saa skal vi la ham fornøie sig med den handelen."
-
-"Men hvem er det?" spurte Pinkerton.
-
-"Jeg har sendt Billy avsted for at finde det ut," og i samme øieblik
-blev der rakt Longhurst et sammenfoldet papir. Det gik fra den ene
-av os til den anden, tilslut kom det til mig. Der stod: "Harry D.
-Bellairs, sakfører, forsvarte Clara Varden, har to ganger holdt paa
-at miste sin bevilling."
-
-"Den er drøi!" sa herr Longhurst. "Hvem kan det være som bruker saan
-en rakkerfant? Ikke nogen som har penger, det kan De stole paa. End
-om De prøvet et ordentlig bluff? Det vilde jeg gjøre. Er det Deres
-kompagnon, herr Dodd? Glæder mig at gjøre Deres bekjendtskap." Og den
-store mand trak sig tilbake.
-
-"Naa, hvad sier du om Douglas B.?" hvisket Pinkerton og saa ærbødig
-efter ham. "Seks fot gentleman i ett og alt, kultur fra top til taa."
-
-Under dette interview hadde auktionen staat stille. Auktionarius,
-tilskuerne, ja selv Bellairs visste alle at Longhurst var chefen og
-Jim bare hans talerør. Men nu da den olympiske Jupiter var gaat,
-fandt herr Borden det passende at gjøre sig streng.
-
-"Naa, herr Pinkerton, byr De over?"
-
-Og Pinkerton, som hadde bestemt sig til et ordentlig bluff, svarte:
-"To tusen dollars."
-
-Bellairs var like fattet. "Og femti," sa han. Men kaptein Trent var
-blit blek.
-
-"Gaa løs igjen, Jim," sa jeg. "Trent holder paa at bli myk."
-
-"Tre tusen," sa Jim.
-
-"Og femti," sa Bellairs.
-
-Og saa vendte budene igjen tilbake til de tidligere hundreder og
-femtier. Men i mellemtiden hadde jeg kunnet trække to slutninger.
-Bellairs hadde git sit sidste overbud med et smil av tilfredsstillet
-forfængelighet, og jeg kunde se at fyren kroet sig, stolt av sit
-hæderfulde hverv og viss paa seier tilslut. Dernæst hadde Trent
-skiftet farve ogsaa ved det andet hop paa tusen, og han blev
-øiensynlig lettet da han hørte det paafølgende femti. Her laa der
-en gaade under. De to var aabenbart paa samme parti, og dog hadde
-de ikke hverandres fortrolighet. Og dette var ikke alt. Litt senere
-hændte det at mit blik møtte kaptein Trent, da vendte han øinene
-bort, og det med et underlig skyldbevisst uttryk. Ønsket han at
-skjule sin interesse? Som Jim hadde sagt, der gik noget "svineri" for
-sig her. Her stod de to mænd saa besynderlig forenet og besynderlig
-adskilt, begge fast bestemt paa at tvinge vraket fra os, skjønt det
-nu var oppe i en uhørt sum.
-
-Hadde vraket større værdi end vi trodde? Der gik en pludselig glød
-gjennem mit hode. Budene nærmet sig nu Longhursts grænse, fem tusen.
-Om et minut var alt tapt. Da tok jeg den eneste sindssvake beslutning
-i mit liv. Jeg rev et blad ut av min skissebok. "Hvis du ønsker at
-gaa videre," skrev jeg, "saa sætter jeg ind alt det jeg eier."
-
-Jim læste det og saa forvildet paa mig. Saa lysnet det i øinene
-hans, han snudde sig mot auktionarius og bød: "Fem tusen et hundrede
-dollars."
-
-"Og femti," sa Bellairs.
-
-Pinkerton rablet ned: "Hvad kan det være?" Jeg svarte paa samme
-papir: "Jeg skjønner det ikke, men noget maa det være. Se paa
-Bellairs, han gaar til ti tusen, bare prøv."
-
-Bellairs gjorde det, og vi fulgte med. Nu hadde rygtet om det store
-slag spredt sig, og der kom flere og flere tilskuere. Da Pinkerton
-hadde budt ti tusen dollars (den høieste værdi av ladningen, selv
-naar den laa trygt i San Franciscos havn), og da Bellairs hadde
-slængt ut sit "Og femti," da steg forundringen til ophidselse.
-
-"Ti tusen et hundrede," sa Jim, og i samme øieblik gjorde han et kast
-med haanden, han fik et nyt uttryk i ansigtet, og jeg kunde se at han
-hadde gjettet gaaden.
-
-"Fra Kina," rablet han i sin notisbok. Og derefter med store,
-skjælvende bokstaver og med et sving som løp utover margen: "Opium!"
-
-"Javist," tænkte jeg. "Der er hemmeligheten." Jeg visste at der
-knapt kom et skib fra en kinesisk havn, uten at det hadde en slump
-av den kostbare gift gjemt paa et listig sted. Uten tvil var der en
-saadan skat paa ~Flying Scud~. Hvor meget var den værd? Det visste vi
-ikke, vi spilte i mørke. Men Trent visste det og Bellairs visste det,
-og vi fik se paa dem og dømme.
-
-Paa denne tid hadde hverken Pinkerton eller jeg vor fornuft.
-Pinkerton var fra sig selv, hans øine glødet; jeg skalv over hele
-kroppen. Men vi stanset ikke, og flokken saa paa os, snart i taushet,
-snart med summende hvisken.
-
-Sytten tusen hadde vi naadd, da Douglas B. Longhurst klemte sig frem
-gjennem raden tvers overfor os og rystet meget sterkt paa hodet.
-Jim svarte med tre ord: "For egen regning." Da den store mand hadde
-læst dette, rystet han advarende med fingeren og forsvandt -- med et
-bedrøvet ansigt, syntes jeg.
-
-Skjønt herr Longhurst ikke visste noget om Bellairs, saa visste denne
-tvilsomme sakfører alt om den store vrakspekulant. Han hadde set ham
-komme, han saa ham gaa, og dog fortsatte budene. "Hallo," har han
-tænkt, "det er altsaa ikke ringen jeg slaas med." Og han besluttet at
-gjøre et hop.
-
-"Atten tusen," sa han.
-
-"Og femti," sa nu Jim.
-
-"Tyve tusen," fra Bellairs.
-
-"Og femti," fra Jim med en liten nervøs latter.
-
-Som efter avtale vendte de nu tilbake til den gamle fart -- men denne
-gang hadde Bellairs hundrederne og Jim femtierne. Imens hadde vor
-idé bredt sig. Jeg kunde høre "opium" bli hvisket fra den ene til
-den andre, og jeg opfattet ogsaa at man trodde vi hadde hemmelige
-oplysninger. Og nu hændte noget som var høist eiendommelig for
-San Francisco. Nær mig hadde der en stund staat en bredskuldret,
-middelaldrende gentleman med et soigneret og tiltalende ydre.
-Pludselig optraadte han som konkurrent, kjørte ~Flying Scud~ tilveirs
-med fire fete bud paa tusen dollars hver og flygtet likesaa pludselig
-fra valpladsen.
-
-Helt siden Longhursts unyttige indgrep hadde Bellairs set urolig ut,
-og efter dette nye angrep gav han sig til at rable en billet. Jeg
-tænkte naturligvis at den skulde til kaptein Trent; men da den var
-færdig, og Bellairs snudde sig og saa ind i tilskuerflokken, saa la
-han til min usigelige forundring ikke merke til kapteinens nærvær.
-
-"En gut, en gut!" hørte jeg ham si. "Aa hent en gut til mig."
-
-Tilslut var der en som gik, men det var ikke kapteinen.
-
-"~Han ber om nye instruktioner~," skrev jeg til Pinkerton.
-
-"~Om penger~," skrev han tilbake. "~Skal jeg slaa? Nu gjælder det.~"
-
-Jeg nikket.
-
-"Tredive tusen," sa Pinkerton med et hop paa næsten tre tusen.
-
-Jeg saa tvil i Bellairs' øine og straks efter en pludselig
-beslutning. "Fem og tredive tusen," sa han.
-
-"Firti tusen," sa Pinkerton.
-
-Der kom en lang pause, men saa tilslut, netop som hammeren holdt paa
-at falde: "Firti tusen og fem dollars."
-
-Pinkerton og jeg vekslet megetsigende blikke. Bellairs hadde prøvet
-et bluff; men da det ikke gik, vilde han hale tiden ut til hans bud
-kom igjen.
-
-"Fem og firti tusen dollars," sa Pinkerton; han talte som et spøkelse.
-
-"Fem og firti tusen og fem dollars," sa Bellairs.
-
-"Femti tusen," sa Pinkerton.
-
-"Undskyld, herr Pinkerton. Var det saa at De gjorde et overbud?"
-spurte auktionarius.
-
-"Jeg -- jeg har litt vanskelig for at tale," gispet Jim. "Det var
-femti tusen, herr Borden."
-
-"Auktionarius," kom det i samme øieblik fra Bellairs, "jeg maa be Dem
-vente et øieblik, mens jeg telefonerer. Jeg er her paa andres vegne,
-og jeg har netop skrevet --"
-
-"Det vedkommer ikke mig," sa auktionarius brutalt. "Jeg er her for at
-sælge vraket. Gjør De et høiere bud end femti tusen?"
-
-"Jeg skal tillate mig at forklare Dem," sa Bellairs med et fortvilet
-forsøk paa værdighet, "at femti tusen var det beløp som blev nævnt
-til mig, men hvis De vil la mig faa et øieblik til at telefonere --"
-
-"Sludder!" sa auktionarius. "Gir De ikke noget bud, saa lar jeg herr
-Pinkerton faa tilslaget."
-
-"Jeg advarer Dem!" ropte sakføreren hæst. "Vogt Dem for hvad De
-gjør. De er her for at sælge for assurandørerne -- ikke i Douglas
-Longhursts tjeneste. Dette salg er før blit skammelig avbrutt for at
-la den mand konferere med sine haandlangere."
-
-"Der var ingen som klaget den gang," sa auktionarius temmelig mykt.
-"De skulde klaget den gang."
-
-"Jeg staar ikke her for at lede salget," svarte Bellairs. "Det blir
-jeg ikke betalt for."
-
-"Men det blir jeg, ser De," sa auktionarius med sin gamle
-uforskammethet. "Ingen bedre end femti tusen? Ingen bedre, mine
-herrer? Briggen ~Flying Scuds~ vrak, for femti tusen, første -- anden
--- tredje gang!" Bum!
-
-"Store gud, Jim, kan vi betale de pengene?" ropte jeg, da hammerens
-slag vækket mig likesom av en drøm.
-
-"Vi skal reise dem," sa han hvit som et laken. "Det blir en helvedes
-strid, Loudon. Gi mig en check paa dine penger. Møt mig om en time,
-paa Occidental."
-
-Jeg skrev min check, og jeg tør si at jeg aldrig kunde ha gjenkjendt
-min underskrift. I næste øieblik var Jim borte, Trent var forsvundet,
-bare Bellairs stod igjen og utvekslet injurier med auktionarius. Og,
-hallo, da jeg klemte mig ut fra børsen, hvem anden løp saa paa mig
-end Bellairs' bud!
-
-Slik paa nippet var det at vi blev eiere av ~Flying Scud~.
-
-
-
-
-FJERDE KAPITEL.
-
-Mandskapet forsvinder.
-
-
-Utenfor børsens port fandt jeg mig gaaende ved siden av den
-middelaldrende mand som hadde gjort et saa kort og kraftig indhug i
-det store slag.
-
-"Jeg gratulerer, herr Dodd," sa han. "De og Deres ven kjæmpet
-tappert."
-
-"De gjorde det ikke lettere for os," sa jeg, "da De drev os op med
-tusen ad gangen og fristet alle spekulanter i San Francisco til at
-prøve sig."
-
-"Det var et øiebliks galskap," sa han.
-
-Der fulgte en lang passiar. Han sa mig sit navn -- Morgan, dommer
-Morgan -- og bad mig besøke ham en søndag paa hans landsted.
-
-"Hvad mener De om Bellairs?" spurte han.
-
-"Baade og," sa jeg.
-
-"Jeg skal si Dem," fortsatte dommeren, "at jeg ikke begriper at nogen
-kan ha villet bruke en fyr som ham. Jeg kjender ham, han kjender
-ogsaa mig, han har ofte hørt fra mig i retten. Jeg forsikrer Dem at
-manden er yderlig reducert. Man kan ikke betro ham en dollar, og her
-har han femti tusen at raade over. Jeg forstaar ikke hvem det er som
-har hat slik tillid til ham, men jeg er aldeles viss paa at det maa
-være en som er fremmed i San Francisco."
-
-"Kanske en repræsentant for eierne?"
-
-"Utænkelig!" sa dommeren. "Eierne i London vet ingenting om opium som
-blir smuglet mellem Hongkong og San Francisco. Nei, jeg tænkte paa
-kapteinen. Men hvor skulde han faa pengene fra -- foruten alt det han
-har lagt ut for at kjøpe al den giften i Kina -- hvis han da ikke
-opererte for nogen i Frisco; men i saa fald vilde ikke Bellairs ha
-været brukt."
-
-"Jeg tror jeg kan forsikre Dem at det ikke var kapteinen," sa jeg,
-"for han og Bellairs kjender ikke hverandre."
-
-"Var det ikke kapteinen, han med det røde ansigt og det kulørte
-tørklæ? Jeg syntes han fulgte Bellairs' spil med den mest levende
-interesse."
-
-"Jo," sa jeg, "Trent er dypt interessert, han visste sandsynligvis
-hvem Bellairs var, og han visste sikkert hvorfor han var der. Men jeg
-tør sverge paa at Bellairs ikke kjendte Trent."
-
-"Høist besynderlig," sa dommeren. "Ta imot en gammel sakførers raad
-og skynd Dem avsted til Midway Island. Der ligger en god slump penger
-paa bordet, og Bellairs & Co. er ikke de mænd som lar sig stanse av
-bagateller."
-
-Med dette avskedsord klemte dommer Morgan mig i haanden og tok ned
-Montgomery Street, mens jeg gik ind i Occidental hotel. Jeg var godt
-kjendt av personalet, og da jeg sa at jeg skulde vente paa Pinkerton
-og lunch, blev jeg budt en stol indenfor disken, i kontoret. Her
-sat jeg i en stille krok og begyndte at komme til mig selv efter
-de voldsomme sindsbevægelser, og hvem anden kom saa flyvende ind og
-bort til en telefon -- hvem anden end herr Henry D. Bellairs i egen
-person! Kald det hvad De vil, men fristelsen var uimotstaaelig, og
-jeg reiste mig og tok plads like bak mandens ryg.
-
-"Central," sa sakføreren, "2241 og 584 B -- Hvem der? -- All right --
-Bellairs -- Occidental; telefonen var i ustand paa det andet sted --
-Ja, omtrent tre minutter -- Ja -- Ja -- Den sum, De nævnte, det gjør
-mig ondt at si det -- Nei -- Jeg hadde ikke ret til -- Hverken mere
-eller mindre -- det har jeg al grund til at tro -- Aa, Pinkerton,
-Montana Block -- Ja -- Ja -- Godt, som De vil -- Færdig 584 B."
-
-Bellairs snudde sig for at gaa. Da han fik øie paa mig, saa krummet
-han sig og skalv, som om han var ræd for at jeg skulde fare løs paa
-ham. "Aa, er det Dem!" brøt han ut. Men saa fattet han sig. "Herr
-Pinkertons kompagnon, tror jeg. Det glæder mig at se Dem. Maa jeg
-gratulere Dem med Deres held." Og saa forsvandt han med et krypende
-buk.
-
-Og nu fik jeg et vildt indfald. Det var klart at Bellairs hadde talt
-med sin klient, og jeg kjendte nummeret. Jeg ringte.
-
-"Central," sa jeg, "forbind igjen 2241 og 584 B."
-
-"To to fire en," lød det med engelsk akcent -- og tydeligvis en
-dannet mands stemme. "Er det Dem igjen, herr Bellairs? Jeg sier Dem,
-det nytter ikke. Er det Dem, herr Bellairs? Hvem er det?"
-
-"Jeg ønsker bare at gjøre Dem et eneste spørsmaal," sa jeg høflig.
-"Hvorfor ønsket De at kjøpe ~Flying Scud~?"
-
-Intet svar. Telefonen dirret og summet med fjern klang av alle de
-mange samtaler i en stor by; men stemmen i 2241 var taus. Baade én og
-to ganger gjentok jeg mit spørsmaal, men den engelske stemme hørte
-jeg ikke mere. Manden var altsaa flygtet -- flygtet fra et nærgaaende
-spørsmaal. Hvorfor? Jeg tok telefonkatalogen og fandt nummeret:
-"2241, Fru Keane, Mission Street 942." Og det var alt jeg kunde
-gjøre, hvis jeg ikke vilde kjøre til huset og personlig gjenta min
-næsvishet.
-
-Mens jeg igjen sat og ventet i min krok, hadde jeg en følelse av
-noget utrygt, mystisk, kanske farefuldt i vort eventyr. Jeg saa for
-mig vraket og kaptein Trents rædde øine, og jeg saa nu ogsaa en mand
-som blev likblek, bare fordi han i en telefon fik rettet til sig et
-enkelt spørsmaal.
-
-Klokkens slag vækket mig av disse tanker. Det var nu tyve minutter
-over den tid Pinkerton skulde komme. Og for mig som kjendte hans
-umaadelige nøiagtighet, rummet disse tyve minutter en hel roman av
-muligheter. Men de vokste langsomt til en time, og den ene time
-blev næsten to, og endnu sat jeg i min krok som et bytte for den
-forfærdeligste angst. Lunchtiden var næsten forbi, før jeg husket at
-jeg ikke hadde spist. Gud skal vite at jeg ikke hadde lyst paa mat,
-men jeg trængte til at styrke mig, om det saa bare var for at kunne
-fordøie de slette nyheter. Jeg la bud paa kontoret til Pinkerton,
-satte mig ved et bord og bestilte suppe, østers og champagne.
-
-Endelig kom min ven. Han saa blek og sliten ut, vilde ikke ha mat,
-bestilte bare te.
-
-"Er det forbi?" sa jeg temmelig mat.
-
-"Nei," svarte han, "jeg har klart det, Loudon -- saavidt. Jeg kunde
-ikke ha opdrevet en cent til i hele Frisco. Folk liker det ikke.
-Longhurst vendte mig ryggen."
-
-"Men du har klart det."
-
-"Loudon, jeg sier dig at jeg har betalt blod for de pengene!" skrek
-min ven vildt. "Og altsammen er paa nitti dager; jeg kunde ikke faa
-en eneste dag til. Hvis vi gaar igang med denne historien, Loudon,
-saa faar du reise. Jeg maa bli her og slaas, saa gjerne som jeg
-skulde dra avsted selv. Jeg skulde vise de fete slyngler til sjøfolk
-hvad arbeide er. Men du skal gjøre dit yderste, Loudon, jeg stoler
-paa dig. Du maa være som en glo fra den første til den sidste dag.
-Skonnerten og den lasten maa, maa være her før om tre maaneder,
-ellers er vi kaput. ~Kaput!~"
-
-"Jeg sverger at jeg skal gjøre mit bedste, Jim. Men du sa: Hvis vi
-gaar igang. Har vi da noget valg?"
-
-"Det kommer jeg straks til," sa Jim. "Det er ikke saa at jeg tviler
-paa denne spekulation. Den vil nok lønne sig, det er ikke det. Men
-det er disse tre maaneders veksler, og jeg har utnyttet min kredit
-til det yderste, ser du. Jeg tror ikke at der i hele Frisco findes
-nogen uten mig som kunde ha reist de sidste ti tusen!" ropte han i
-en pludselig glødende beundring for sig selv. "Men saa er der noget
-til. Jeg haabet at du kunde ha solgt den opiumen i smaat paa øerne;
-det er det tryggeste og gir mest av sig. Men med denne tre maaneders
-frist maa du seile bent til Honolulu og saa hjem med damper. Jeg skal
-se at ordne det for dig der og faa fat paa en mand. Hold skarpt utkik
-efter ham naar du nærmer dig øerne; for det kan hænde at han kommer
-ut i en hvalbaat eller en dampjolle og har pengene med sig."
-
-I taushet, om end ikke uten et ryk i min samvittighet, samtykket jeg
-i at bli smugler, og det endog opiumssmugler.
-
-"Men sæt at opiumen er saa godt gjemt at jeg ikke kan finde den!" sa
-jeg.
-
-"Du maa finde den, om du saa skal skjære briggen op til fliser med
-din pennekniv!" skrek Pinkerton. "Og jeg har allerede sikret mig en
-skonnert. ~Norah Creina~ heter den, fire og seksti tons, stor nok for
-os, siden risen er ødelagt."
-
-"Det er godt," sa jeg. "Men du sa: Hvis vi gaar igang med dette!"
-
-"Hør da," sa Jim. "Du er enig med mig i at Bellairs vilde gaat
-høiere."
-
-Nu skjønte jeg ham. "Ja. -- Saa det er _det_?" sa jeg.
-
-Jim nikket. "Hvis Bellairs og den mand som staar bak ham, gir mig et
-skikkelig tilbud, saa sier jeg: la gaa!"
-
-En pludselig tanke, en pludselig frygt jog igjennem mig. End om min
-barnagtige spøk hadde skræmt manden bort? Hadde jeg ødelagt denne
-chance? Skamfølelse lukket min mund. Jeg kunde ikke faa mig til at
-nævne mit møte med Bellairs eller den adresse jeg hadde opdaget.
-
-"Vi trænger adskillig mer end femti tusen for at kunne dække vore
-utgifter," sa jeg.
-
-"Bellairs gaar til seksti tusen, ja til hundrede tusen, hvis han blir
-tat paa den rette maaten," svarte Pinkerton. "Husk hvorledes det gik
-paa slutten."
-
-"Det er ogsaa mit indtryk," sa jeg. "Men kanske var de femti tusen
-som Bellairs hadde lov til at by, virkelig den høieste pris."
-
-"I saa fald," sa Jim med graat alvor, "kan han ta ~Flying Scud~ for
-femti tusen, og lykke til. Jeg foretrækker tapet."
-
-"Er det saa galt fat med os!"
-
-"Vi har strukket haanden længere ut end vi kan trække den ind igjen,"
-sa Jim. "Vet du, de femti tusen jeg har laant, staar os i sytti tusen
-før vi er klar igjen. Det blir over ti procent maaneden, og endda
-kunde ingen anden i verden greiet det saa godt. Det var et mirakel.
-Jeg maatte beundre mig selv. Aa, hadde vi bare hat fire maaneder! Men
-endda kan det gaa, og det maa gaa. Og hvad blir det ikke at tale om
-og huske i hele vort liv! Men," brøt han av, "først maa vi prøve den
-trygge vei. Til den fanten Bellairs!"
-
-Igjen holdt jeg paa at fortælle ham om Missionsgate adressen. Men
-jeg hadde latt det gunstige øieblik glide forbi, og denne fortielse
-maatte jeg da ogsaa bekjende. Desuten følte jeg mig sørgelig viss paa
-at det allerede var for sent, og at manden var reist for to timer
-siden. Altsaa tidde jeg fremdeles. Vi ringte op til sakføreren for at
-høre om han var hjemme, og kjørte saa straks.
-
-Bellairs' hus laa i en temmelig skummel gate. Kontoret var rent,
-men yderst knapt møblert. Vi saa en bokhylde, en stol, en gammeldags
-sekretær og intet mere.
-
-"Herr Pinkerton og kompagnon!" sa Bellairs med et nervøst anfald av
-høflighet. "Jeg skal hente stoler til Dem."
-
-"Paa ingen maate," sa Jim. "Har ikke tid. Det er forretninger, hr.
-Bellairs. Imorges kjøpte jeg, som De vet, vraket av ~Flying Scud~."
-
-Sakføreren nikket.
-
-"Og kjøpte det," fortsatte min ven, "for en pris som ikke staar i
-noget rimelig forhold til ladningens opgivne værdi."
-
-"Og nu har de tænkt Dem om og vil helst komme fra handelen. Det
-ventet jeg," svarte sakføreren. "Jeg vil ikke skjule for Dem at min
-klient var misfornøiet med mig, fordi jeg gik saa høit. Vi blev begge
-litt for hete tilslut, herr Pinkerton. Men jeg skal være ganske
-oprigtig -- jeg vet naar jeg har med gentlemen at gjøre. Læg saken
-i mine hænder, saa tror jeg at jeg endnu kan faa min klient til at
-overta kjøpet, saa De" -- han gransket vore ansigter -- "ikke lider
-noget tap," sluttet han skingrende.
-
-Her overrasket Pinkerton mig.
-
-"Det er vel tyndt," sa han. "Jeg har vraket, jeg vet der er en
-formue i det, og jeg agter at beholde det. Jeg ønsker bare et par
-oplysninger for at slippe unødige utgifter. Kan De gi mig nogen
-nyttige vink, saa behøver de bare at nævne en sum. Men læg merke
-til at jeg først betaler naar skibet kommer tilbake, og hvis Deres
-oplysninger har vist sig rigtige. Jeg kjøper ikke katten i sækken."
-
-Sakførerens ansigt hadde et øieblik lysnet, men blev nu meget
-bedrøvelig. "Jeg antar De vet mere om vraket end jeg," sa han. "Jeg
-vet bare jeg fik i opdrag at kjøpe det, og prøvde, og ikke kunde."
-
-"Det er godt, herr Bellairs," sa Jim. "Vil De saa bare si mig deres
-klients navn og adresse."
-
-"Jeg finder ikke at jeg har ret til at opgi hverken hans navn eller
-hans adresse," svarte sakføreren. "Men hvis De ønsker det, skal jeg
-med fornøielse sondere ham."
-
-"Jasaa," sa Jim og satte hatten paa. "Ikke netop imøtekommende, hvad?
--- De staar fast? -- Skal vi si en Dollar?"
-
-"Herr Pinkerton!" brast sakføreren ut i en meget fornærmet tone, og
-jeg for min part var næsten ræd for at Jim hadde tat feil av manden
-og nu gik for vidt.
-
-"De har ikke bruk for en dollar idag?" sier Jim. "Godt, vi har begge
-vor tid optat, og jeg skal straks gaa til den høieste pris jeg vil gi
---"
-
-"Stop med dette, Pinkerton!" avbrøt jeg ham. "Jeg vet adressen:
-Mission Street 924."
-
-Jeg kan ikke si hvem der blev mest overrasket, Pinkerton eller
-Bellairs.
-
-"Hvorfor har du ikke sagt mig det, Loudon?"
-
-"Du spurte mig ikke," svarte jeg og følte at jeg blev rød op i
-tindingerne, mens han saa tungt paa mig.
-
-Det var Bellairs som brøt tausheten, og som nu gratis gav mig den
-kundskap jeg endnu savnet. "Naar De vet herr Dicksons adresse," sa
-han og skjulte ikke sin lyst til at bli os kvit, "saa antar jeg at
-jeg ikke behøver at opholde Dem længer."
-
-Jeg var dødsens ulykkelig, da vi kom ut. Men min ven bad ikke om
-forklaring. Han var øiensynlig ræd for at komme ind paa det farlige
-emne. Men tilslut, da vi nærmet os Mission Street, kunde jeg ikke
-bære spændingen længer.
-
-"Du spør mig ikke om den adressen," sa jeg.
-
-"Nei," sa han hurtig og mykt, "hvad var det med den. Det vilde jeg
-gjerne vite."
-
-Den myke tone var endda værre at taale end tausheten. "Jeg maa be
-dig om ikke at spørre mig," sa jeg. "Det er en sak som jeg ikke kan
-forklare."
-
-I samme øieblik som de dumme ord var sagt, i samme øieblik vilde jeg
-ha git alverden for at kalde dem tilbake. Og hvad vilde jeg ikke ha
-git, da Pinkerton klappet mig paa haanden og svarte: "Det er bra,
-kjære dig, ikke et ord til, jeg er viss paa at altsammen er som det
-skal være!" At si mere nu var over min evne; men i mit stille sind
-lovet jeg dyrt og hellig at jeg skulde gjøre det yderste jeg orket
-i denne vanvittige spekulation, og at jeg skulde hugge mig selv i
-stykker, før Jim skulde tape en eneste dollar.
-
-Saa var vi fremme, og jeg fik andre ting at tænke paa.
-
-"Herr Dickson? Han er reist," sa vertinden.
-
-Hvorhen var han reist?
-
-"Det aner jeg ikke," svarte hun. "Han var aldeles fremmed for mig."
-
-"Hvorledes sendte han sin bagage, frue?" spurte Pinkerton.
-
-"Han hadde ikke nogen," var svaret. "Han kom igaaraftes og gik igjen
-idag bare med en pakke."
-
-"Naar gik han?" spurte jeg.
-
-"Ved middagstid," svarte vertinden. "Der var en som ringte op og
-spurte efter ham, og jeg tænker mig at han har faat en underretning;
-for han gik straks efter, skjønt værelserne var leiet for uken. Han
-saa meget nedslaat ut. Jeg tænker mig det har været et dødsfald."
-
-Mit hjerte sank. Var det virkelig min idiotiske spøk som hadde drevet
-ham bort! Igjen spurte jeg mig selv: Hvorfor? og svirret et øieblik
-rundt i en hvirvel av umulige hypoteser.
-
-"Hvorledes saa han ut, frue?" hørte jeg saa Pinkerton si.
-
-"Han var glatraket," sa vertinden, og viste sig ute av stand til at
-gi en mere nøiagtig skildring.
-
-"Stans ved det nærmeste apotek," sa Pinkerton til kusken. Vi gik
-derind og satte telefonen i virksomhet.
-
-"Naar anløper den første Kina-damper Honolulu?"
-
-"~City of Pekin.~ Den kastet los idag klokken halvto," lød svaret fra
-dampskibsselskapets kontor.
-
-"Det er klart som blæk," sa Jim. "Han har rømt, saa sandt som jeg
-heter Pinkerton. Han vil komme os i forkjøpet paa Midway Island."
-
-Jeg følte mig ikke aldeles viss paa dette. Der var nogen enkeltheter,
-som Pinkerton ikke kjendte, for eksempel kapteinens merkelige angst.
-Og den tanke at jeg hadde skræmt Dickson til at flygte, sat endnu
-fast i hodet mit.
-
-"Burde vi ikke se paa passagerlisten?" sa jeg.
-
-"Dickson er saant et fordømt almindelig navn," sa Jim, "og forresten
-har han nok tat sig et nyt."
-
-"Kanske heter han ikke engang Dickson," sa jeg.
-
-"Rimeligvis ikke," sa Jim, som var blit staaende med sammentrukne
-bryn.
-
-"Hvad skal vi gjøre?" spurte jeg.
-
-"Det naturligste var at skynde paa skonnerten," sa han. "Men jeg vet
-ikke. Jeg har telefonert til kapteinen at gaa løs med hodet ned og
-benene i luften, og han er vel paa farten nu. Jeg tror vi maa ha fat
-i Trent, Loudon. Trent var med i det op til halsen. Selv om han ikke
-vilde kjøpe, saa kunde han gi os et godt vink."
-
-"Men hvor finder vi ham?"
-
-"Naturligvis gjennem det britiske konsulat."
-
-Paa konsulatet hørte vi at kaptein Trent hadde tat ind paa et
-sjømandshotel. Dit kjørte vi.
-
-"Kaptein Jacob Trent?"
-
-"Kaptein Trent fra vraket? Han reiste klokken tolv, han og en til av
-mændene. Kanakaen reiste litt før, han tok med ~City of Pekin~. De
-bodde alle her. Her kan De se navnene i boken."
-
-Jeg trak boken til mig og saa paa de fire navn, som alle var skrevet
-med samme haandskrift -- en stor og klodset skrift: Trent, Brown,
-Hardy og (istedetfor Ah Wing) Jos. Amalu.
-
-"Pinkerton," sa jeg med ett, "har du den ~Occidental~ paa dig?"
-
-"Her," sa Pinkerton.
-
-Jeg læste gjennem beretningen om vraket.
-
-"Se her," sa jeg, "her er navnet. Elias Goddedaal, styrmand. Hvorfor
-kommer vi aldrig over den mand?"
-
-"Var han ikke sammen med de andre paa den saloonen, hvor du saa Dem?"
-
-"Jeg tror ikke det," sa jeg. "De var bare fire, og ingen av dem saa
-ut til at være styrmand."
-
-"Her har ikke bodd andre end disse fire," sier kontoristen. "De er
-alle borte nu. Kapteinen kom med en kjærre, han og den ene av mændene
-drog selv avsted med sit tøi. Kanakaen var gaat litt før, og den
-sidste er ogsaa borte."
-
-"Saa Goddedaal, styrmanden, har ikke bodd her?"
-
-"Nei, ingen andre end de fire," sier kontoristen. "Var det meget
-magtpaaliggende for Dem at finde disse mænd?"
-
-"Vi har kjøpt vraket," forklarte jeg, "og det var nogen oplysninger
-vi ønsket, saa det er meget ærgerlig at alle skal være reist."
-
-Der hadde dannet sig en liten gruppe om os; for vraket var endnu et
-interessant emne. Nu tok en av tilskuerne ordet; en gammel sjøulk var
-det.
-
-"Jeg tror naa ikke styrmanden er væk," sa han. "Han var svært syk,
-var ikke ute av sykelugaren hele tiden paa ~Tempest~; det har jeg
-hørt."
-
-Jim tok mig i ærmet. "Tilbake til konsulatet," sa han.
-
-Men heller ikke paa konsulatet visste man noget om Goddedaal. Lægen
-paa ~Tempest~ hadde meldt ham syk, han hadde sendt ind sine papirer,
-men aldrig fremstillet sig personlig for autoriteterne.
-
-"Er der lagt telefon til ~Tempest~?" spurte Pinkerton.
-
-"Blev lagt igaar," sa kontoristen.
-
-"Vil De spørre ombord? Det er meget vigtig for os at finde herr
-Goddedaal."
-
-Kontoristen vendte sig til telefonen. "Desværre," sa han straks
-efter, "Goddedaal har forlatt skibet, og ingen vet hvor han er."
-
-"Har De betalt hjemreisen for folkene?" spurte jeg.
-
-"Imorges betalte vi kanakaens billet til Honolulu. Jeg forstod paa
-kaptein Trent at de andre skulde reise hjem i følge."
-
-"Saa vil det kanske undre Dem at høre at de allerede er reist?" sa
-jeg.
-
-"De maa ta feil," svarte han.
-
-"De er allikevel reist," sa jeg.
-
-"Jeg er viss paa De tar feil," gjentok han.
-
-"Maa jeg laane telefonen et øieblik?" sa Pinkerton. Jeg hørte at han
-ringte op til det trykkeri, hvor vi pleiet at sende vore annonser.
-Mere hørte jeg ikke, for jeg husket pludselig den store klodsede
-haand i sjømandshotellets protokol, og spurte kontoristen om han
-kunde vise mig kaptein Trents skrift. Jeg fik vite at kapteinen ikke
-kunde skrive, fordi han hadde skadet sin haand litt før briggen
-forliste. Den sidste del av logboken var indført av Goddedaal, og
-Trent hadde undertegnet alle papirer med venstre haand. -- Nu var
-Pinkerton færdig med telefonen.
-
-"Det er alt vi kan gjøre. Nu til skonnerten," sa han. "Efter dette
-vrøvl frem og tilbake skal det være en trøst at se paa et skikkelig
-stræv."
-
-Men da vi kom ned til bryggen, saa var der ikke det mindste stræv, og
-paa ~Norah Creina~ var der ikke andet tegn til liv end kabysrøken.
-Med blekt ansigt hoppet Pinkerton ombord.
-
-"Hvor er kapteinen paa denne --?" Han sluttet ikke sætningen, fordi
-han forgjæves lette efter et uttryk som var kraftig nok.
-
-Et hode stak ut av kabysdøren.
-
-"I kahytten, spiser middag," sa kokken rolig og snudde paa skraaen.
-
-Nede i kahytten fandt vi en fet, mørk, stilfærdig mand som alvorlig
-tok til sig av et velforsynet bord.
-
-"Naa," sa Jim, "saa det er dette De kalder at sætte fart paa!"
-
-"Hvem er De?" sa kapteinen.
-
-"Jeg! Jeg er Pinkerton," sa min ven brysk, som om navnet var en
-talisman.
-
-"Høflig er De ikke, hvem De saa er!" var svaret. Men Jim hadde
-dog opnaadd en viss virkning, for kapteinen kom sig paa benene og
-tilføiet i hast: "En maa ha sig en bit mat, vet De, herr Pinkerton."
-
-"Hvor er Deres styrmand?" sa Jim hvast.
-
-"Oppe i byen," svarte den anden.
-
-"Oppe i byen!" snerret Pinkerton. "Nu skal jeg si Dem hvad De er --
-De er en snytenstrup, og hvis jeg ikke var ræd for at faa skidt paa
-støvlerne mine, saa skulde jeg sparke Dem og middagen Deres ut i
-dokken."
-
-"Jeg skal ogsaa si Dem noget," gav kapteinen igjen og blev mørkerød i
-ansigtet, "jeg vilde ikke føre dette skib for Dem, om De saa la Dem
-paa knæ. Jeg har hat med gentlemen at gjøre til i dag."
-
-"Jeg kan si Dem navnene paa nogen gentlemen som De aldrig mere faar
-noget at gjøre med, og det er hele Longhursts selskap," sa Jim. "Og
-jeg skal endnu i kveld faa en kaptein herned som er en sjømand, og
-nogen sjøfolk med ham."
-
-"Jeg gaar naar jeg selv vil, og det er imorgen tidlig," skrek
-kapteinen efter os da vi gik iland.
-
-"Hele verden er forrykt idag; jeg tror den maa ha snudd bunden
-op!" klaget Pinkerton. "Og hvor skal jeg nu faa tak i en kaptein?
-Longhurst er gaat hjem for en time siden, og alle mennesker er hver
-paa sin kant."
-
-"Det vet jeg," sa jeg. "Stig ind!" Og saa til kusken: "Kjender De
-Black Tom?"
-
-Dit rullet vi. Bak baren fandt vi, som jeg hadde haabet, Johnson
-midt i et barokt optrin. Bordet var veltet paa kant; i et hjørne
-av værelset stod en sydhavshandler og blaaste paa mundspil; midt
-paa gulvet danset Johnson med en anden sjømand, de holdt hverandre
-om livet og vagget tungt. Værelset var baade koldt og trangt; et
-gasblus tæt over de dansendes hoder lyste osende; mundspillet var
-hæst og alle ansigter alvorlige som i kirke. Naturligvis vilde det
-været taktløst at forstyrre denne høitidelige lystighet; vi satte os
-og ventet taalmodig. Tilslut hadde organisten brukt op sin pust og
-sluttet pludselig midt i en takt. Straks stoppet ogsaa danserne; et
-øieblik sjanglet de, endnu med armene om hverandre, saa skiltes de og
-saa sig rundt efter bifald.
-
-"Meget godt danset!" var det en som sa. Men det lot til at denne
-kompliment ikke var varm nok. "Aa," sa Johnson, "nogen sjømand er jeg
-kanske ikke, men danse det kan jeg." Og den andre føiet til patetisk:
-"Føtterne mine er saa lette som fjær."
-
-Jeg skyndte mig at si nogen rosende ord og drog saa Johnson alene
-med ut i korridoren. Der fortalte jeg ham saa meget om vor stilling
-som jeg fandt nødvendig, og bad ham -- hvis han ikke selv vilde føre
-skonnerten -- finde en flink mand til os.
-
-"Jeg!" brøt han ut. "Jeg kunde ikke gjøre det mere end jeg kunde
-prøve at spasere til helvede!"
-
-"Jeg trodde De var styrmand," sa jeg.
-
-"Vist er jeg styrmand," klukket Johnson, "og De faar mig ikke tilsjøs
-som noget andet. Men jeg skal si Dem noget, jeg tror jeg kan faa
-Arty Nares til Dem. De har set Arty; førsteklasses navigatør."
-Og han forklarte mig at Nares hadde løfte om en stor bark, naar
-~Gleaner~-historien var gaat i glemme, og at han nu holdt sig svært
-stille og gjerne vilde ha luftforandring.
-
-Jeg ropte Pinkerton ut og fortalte ham det. "Nares!" sa han. "Jeg
-skulde staa paa hodet, hvis jeg fik en mand som hadde hat Nares'
-bukser paa sig! Vet du, Loudon, det er den bedste styrmand i San
-Francisco." Med denne begeistring var saken avgjort. Johnson lovet
-at sende Nares til os før klokken seks morgenen efter, og saloonens
-sorte vert, Black Tom, som vi saa raadslog med, gav os tilsagn om
-fire flinke og endog ædru matroser til samme klokkeslet.
-
-Gaterne var fuldt oplyst da vi kom ut fra Black Toms saloon. Gate
-efter gate gnistret av gas eller elektricitet, linje efter linje av
-fjerne lys klatret opover de steile bakker mot mørket som hvælvet sig
-over dem, og paa den andre siden avmerket hundrede dirrende lanterner
-hundrede skibes plads paa havnen.
-
-Ved et av de første plankeverker saa jeg en plakatklistrer i arbeide.
-Jeg kastet et blik paa plakaten, og læste:
-
-                  TO HUNDREDE DOLLARS I BELØNNING.
-
-                   Officerer og mandskap paa den
-
-                   #FORLISTE BRIG "FLYING SCUD"#
-
-                   som personlig eller skriftlig
-          henvender sig til James Pinkerton, Montana Block
-
-               FØR MIDDAG IMORGEN, TIRSDAG, DEN 12TE,
-
-                             vil motta
-
-                  TO HUNDREDE DOLLARS I BELØNNING.
-
-"Dette har du fundet paa, Pinkerton," sa jeg.
-
-"Ja. De har været forte. Men det er ikke alt, Loudon. Nu skal du høre
-det bedste. Vi vet at vor mand er syk. Ser du, et eksemplar av den
-plakaten er sendt til hvert hospital, hver doktor og hvert apotek i
-San Francisco."
-
-Naturligvis kunde Jim faa greiet slike ting forholdsvis billig, men
-jeg syntes allikevel at det var et flot indfald, og det sa jeg.
-
-"Hvad betyr nogen faa dollars nu?" sa han trist. "Det er om tre
-maaneder det kniper, Loudon."
-
-Vi gik videre i taushet, ikke uten at skjælve. Og heller ikke da vi
-litt efter sat og spiste, kom humøret op. Først da han hadde varmet
-sig med et tredje glas champagne, fik Pinkerton renset strupen og saa
-paa mig vaandefuldt.
-
-"Loudon," sa han, "der var et emne som du ikke ønsket at uttale dig
-om. Jeg vil bare spørre dig, det var vel ikke fordi -- fordi du var
-misfornøiet med mig?" Og hans stemme dirret.
-
-"Aa Pinkerton," sa jeg, "jeg har hele denne dag beundret dig. Jeg
-synes du har gjort mirakler. Med hensyn til den adressen --"
-
-"Nei, Loudon, ikke et ord til! Jeg bryr mig ikke om at høre det."
-
-"For at si dig sandheten, saa har jeg liten lyst til at fortælle
-det," sa jeg, "for det er noget jeg skammer mig over."
-
-"Skammer dig over, Loudon? Aa si ikke det, bruk ikke et saant uttryk,
-selv for spøk!" protesterte Pinkerton.
-
-Vi sat tause igjen. Jeg nikket. "Vet du hvad jeg er mest trist for,
-Jim?" sa jeg saa. "Nu blir jeg ikke forlover ved dit bryllup."
-
-"Mit bryllup!" gjentok han og sukket ogsaa. "Der blir ikke noget
-bryllup for mig nu. Jeg gaar til hende ikveld for at gi hende fri,
-hvis hun vil. Jeg tror det er det som har pint mig hele dagen. Jeg
-føler det som jeg ikke hadde ret til saa dristige foretagender,
-efterat jeg er blit forlovet."
-
-"Aa Jim, du vet det var min skyld," sa jeg. "Du skal gi mig skylden."
-
-"Nei," sa han, "vi gik fra vettet begge to. Men det er fælt."
-
-Saa drog Jim avsted i sit sørgmodige erende, og jeg gik alene hjem
-til kontoret, tændte gassen og satte mig til at gruble over dagens
-merkelige begivenheter og over den farlige og utaknemmelige opgave
-som ventet mig i den nærmeste fremtid.
-
-
-
-
-FEMTE KAPITEL.
-
-Veiene skilles.
-
-
-Jeg var ulykkelig da jeg lukket øinene, og det var til en forvirret
-følelse av ulykke at jeg morgenen efter igjen aapnet dem. Jeg maa
-en stund ha ligget sløv og elendig, før jeg opfattet at der blev
-banket paa døren. Men da strømmet mine aandsevner tilbake i sine
-sedvanlige kanaler, og jeg husket med ett gaarsdagens hændelser og
-det mangfoldige arbeide som ventet mig idag. Denne tanke var som en
-krigstrompet. Paa et øieblik var jeg ute av sengen, sprang gjennem
-kontoret hvor Pinkerton sov dødstungt paa sin sofa, og stod i
-natdragt i døren for at motta vore gjester.
-
-Der stod Johnson smilende, og bak ham kaptein Nares med hatten ned
-over øinene og en cigar hængende i mundviken. Bak ham igjen stod
-øverst i trappen en flok matroser, ~Norah Creinas~ nye mandskap, og
-polerte væggene med ryg og albuer. Jeg førte straks de to officerer
-ind i vort kontor og rystet saa Jim lempelig til bevissthet. Han
-satte sig op og stirret aandsfraværende paa den nye kaptein.
-
-"Jim," sa jeg, "dette er kaptein Nares. Kaptein, herr Pinkerton."
-
-Nares nikket, fremdeles uten et ord, og jeg syntes han mønstret os
-temmelig skarpt.
-
-"Aa godmorgen, kaptein Nares," sa Jim. "Det glæder mig at gjøre Deres
-bekjendtskap. Jeg kjender Dem godt av omtale."
-
-Alt ialt var denne tale kanske ikke saa svært velvalgt. Nares mottok
-den ihvertfald med et grynt.
-
-"Naa, kaptein," fortsatte Jim, "De vet hvad det gjælder? De skal
-føre ~Norah Creina~ til Midway Island, bryte op et vrak, seile til
-Honolulu og hjem igjen."
-
-"Ja," svarte Nares koldt, "av en grund som De sagtens kjender, saa
-kunde jeg ha lyst paa denne turen, men der er da nogen ting vi først
-faar snakke om. De kunde imens la Johnson ta folkene ned og sætte dem
-til at overhale riggen. De bestene ser ædru ut," tilføiet han med
-væmmelse, "og de trænger arbeide, skal de holde sig."
-
-Dette blev ordnet; Nares saa sin underordnede forsvinde og trak
-pusten dypt.
-
-"Nu er vi alene og kan tale," sa han. "Hvad er der saa paa bunden av
-denne historie? Den er blit avertert som det var Barnums museum. Hver
-kjæft snakker om den. Det liker jeg ikke, for jeg holder mig helst
-i det stille akkurat nu. Ihvertfald vil jeg vite alt før jeg tar
-skibet."
-
-Saa fortalte Pinkerton hele historien, først koldt og nøiagtig, men
-efterhvert mere og mere flammende, Nares sat og røkte og gryntet bare
-nu og da. Men hans øine forraadte ham, de skinte.
-
-"De ser altsaa," sluttet Pinkerton, "der er al sandsynlighet for at
-Trent er drat til Honolulu, og det tar ikke saa stor part av femti
-tusen dollars at leie en skonnert derfra ned til Midway. Derfor
-trænger jeg en mand!" skrek Jim med smittende kraft. "Det vraket er
-mit, jeg har betalt det med rede penger, og blir det nødvendig at
-slaas for det, saa vil jeg ogsaa ha kamp. Hvis De ikke er tilbake om
-nitti dager, saa sier jeg Dem likefrem at jeg kommer til at gjøre en
-slik fallit som der sjelden har været set her paa kysten. Det gjælder
-liv eller død for Dodd og mig. Kanske kommer der til et spændtak der
-paa øen, og da jeg hørte Deres navn igaarkveld, og nu da jeg saa de
-øinene Deres, saa sa jeg: Nares er manden for mig!"
-
-"Jeg tænker," sa Nares og studerte asken paa sin cigar, "at jo før
-jeg faar skonnerten utenfor Farallonerne[1], des bedre vil De være
-fornøiet."
-
- [1] Øer utenfor Kalifornia-kysten.
-
-"De er den mand jeg har drømt om!" ropte Jim og hoppet paa sofaen.
-"Der er ikke fem procent snyteri i Deres hjernekasse."
-
-"Men saa var det noget andet," sa Nares. "Jeg hørte noget snak om en
-superkargo."
-
-"Det er herr Dodd, min kompagnon," sa Jim.
-
-"Én kaptein er nok paa det skib jeg er ombord paa," sa kapteinen tørt.
-
-"Nu skal De ikke straks skuffe mig," sa Jim, "med at snakke uten at
-tænke Dem om. Jeg kan ikke la Dem føre firmaets bøker, vel? Dette her
-er ikke bare manøvrering, det er et forretningsforetagende, og den
-del er i hænderne paa min kompagnon. De fører skibet, De sørger for
-at bryte op vraket og holde folkene i aande, og De faar nok hænderne
-fulde. Men der er én ting som De maa forstaa; arbeidet maa gjøres til
-herr Dodds tilfredshet; for det er herr Dodd som betaler."
-
-"Man pleier at være tilfreds med mig," sa Nares og blev mørkerød i
-ansigtet.
-
-"Det er jeg ogsaa viss paa at vi blir!" sa Pinkerton. "Jeg forstaar
-Dem. De er pigget at ta paa, men De er paalidelig fra øverst til
-nederst."
-
-"Min stilling faar være klar," sa kapteinen, kanske litt formildet.
-"Jeg tar ikke hyre som navigeringsofficer; det er allerede langt nok
-ut av veien for mig at gaa ombord paa denne lilleputskonnerten."
-
-"Aa jeg skal si Dem noget," svarte Jim med et muntert blink.
-"Hvis De vil føie Dem med ballasten, saa skal vi gjøre den til en
-skonnertbark."
-
-Nares lo. Den taktløse Pinkerton hadde endda en gang vundet en seier
-i takt. "Men saa var der én ting til," sa kapteinen og gav sig
-stiltiende med hensyn til superkargoen. "Hvad sier eierne?"
-
-"Aa, det kan De overlate til mig. Jeg hører til Longhursts selskap,
-vet De," sa Jim og kunde ikke la være at briske sig litt. "Den som er
-god nok for mig, er god nok for dem."
-
-"Hvem er det?" spurte Nares.
-
-"M'Intyre og Spittal," sa Jim.
-
-"Saa kan De bare gi mig Deres visitkort, og De behøver ikke at bry
-Dem med at skrive," sa kapteinen. "M'Intyre og Spittal kan jeg putte
-i lommen."
-
-Skryt mot skryt. Slik var det altid med Nares og Pinkerton -- de
-to forfængeligste mænd jeg har kjendt. Da kapteinen saaledes hadde
-hævdet sin stilling, reiste han og tok avsked med et par stive nik.
-
-"Jim," sa jeg da døren slog igjen efter ham, "jeg liker ikke den
-mand."
-
-"Det blir du nødt til, Loudon. Det er en typisk amerikansk sjømand --
-tapper som en løve, aldrig staar han fast, og han er høit anskrevet
-hos sine redere. Den mand har ry."
-
-"For brutalitet tilsjøs," sa jeg.
-
-"Si hvad du vil," svarte Pinkerton. "Det var en heldig time da vi fik
-ham. Jeg skulde gjerne betro Mamies liv til ham imorgen."
-
-"Naa, og Mamie?" sier jeg.
-
-Jim stanset med benklærne halvveis paa. "Hun er den kjækkeste lille
-sjæl som gud har skapt!" brøt han ut. "Jeg holdt paa at ruske dig op
-inat, men du saa rent utslitt ut, og saa lot jeg dig sove. Jeg haaber
-du ikke tar det ilde op at jeg ikke straks fortalte dig nyheten."
-
-"Hvilken nyhet?" spurte jeg.
-
-"Nu skal du høre," sier Jim. "Jeg fortalte hende hvordan vor stilling
-er, og at jeg ikke syntes at jeg kunde gifte mig nu. 'Er du træt
-av mig?' sier hun da. Gud velsigne hende. Naa, jeg forklarte hele
-historien en gang til, baade at jeg kanske blev ruinert, at du
-absolut maatte reise, at jeg ikke kunde tænke mig nogen anden til
-forlover, og saa videre. 'Hvis du ikke er træt av mig, saa vet jeg en
-maate at ordne det paa,' sier hun. 'La os bli viet imorgen, saa kan
-Dodd være forlover før han reiser.' Det sa hun saa friskt og lyst, og
-det nyttet ikke alt det jeg snakket om ruin. 'Des mer vil du trænge
-mig,' sa hun. Og hun liker dig saa godt, hun synes du er saa stilig
-og fornem, og var like saa opsat som jeg paa at ha dig til forlover.
-Og vet du, hun sat oppe til klokken tre imorges for at gjøre færdig
-en dragt til brylluppet. Jeg var lykkelig da jeg saa paa hende,
-Loudon, og paa naalen som gik og gik, bare fordi hun skulde gifte
-sig med mig. Jeg kunde næsten ikke tro det; det var som et storartet
-gammelt eventyr, og pokkeren ta mig om jeg skjønner hvad jeg har
-gjort for at fortjene det."
-
-Slik øste han ut av sit overfulde hjerte.
-
-Knapt hadde vi faat frokosten tillivs, saa maatte Jim springe avsted
-for at ordne med brylluppet, mens jeg overtok at greie med skibets
-forsyninger. Tæt utenfor ~Norah Creina~ raget nogen svære skuter op,
-saa jeg syntes den var endda mindre end ellers. Ombord hersket den
-vildeste uorden, og paa bryggen laa der opstablet fater og kasser og
-blikdaaser, verktøi og taugruller, saa det var en gaade hvorledes
-altsammen skulde faa plads ombord. Johnson var i kulen, han hadde rød
-skjorte og grove kalikobukser, og hans øine tindret av travelhet. Jeg
-vekslet et par ord med ham, gik saa agterut den smale gang mellem
-huset og rækken og ned i kahytten, hvor kapteinen og kommissæren sat
-ved et glas vin.
-
-Mens kommissæren bredte sine papirer ut, stirret jeg med stor
-utilfredshet paa det lille rum som jeg nu i saa lang tid skulde kalde
-mit hjem. Paa styrbord side var der en lugar for kapteinen, paa
-bakbord et par skidne køier, den ene over den anden; agter støtte de
-mot et ildelugtende skap. Væggene var gule og klamme, gulvet sort
-og fettet; der var et rot av halm, gamle aviser og tomme pakkasser.
-Av prydelser var der bare et glasopsats, et termometer fra et eller
-andet ærbødig averterende whisky-firma og en svingelampe. Jeg kunde
-ikke forutse at jeg, før der var gaat en uke, skulde finde denne
-kahyt baade hyggelig, lys og luftig, ja endog rummelig.
-
-Imidlertid tok kommissæren fat paa sine forretninger. Folkene
-blev kaldt ind, de underskrev sine kontrakter, og han indførte
-deres signalement efter kapteinens diktat paa den gamle spøkefulde
-amerikanske maate, f. eks.: "Blaat haar og røde øine, næsen fem fot
-syv, legemshøide brukket."
-
-I tiden mellem morgen og kveld at utstyre en skonnert for sjøen og
-at improvisere et bryllup kræver en vældig kraftutfoldelse. Hele
-dagen var Jim og jeg paa farten. Snart lo vi, snart holdt vi paa at
-graate, og snart hadde vi en pludselig angstfuld raadslagning. Paa
-hvert andet hjørne blev vi av vore egne kjæmpestore plakater mindet
-om vor fortvilede handel. I mellemstunderne fandt jeg tid til at
-hænge utenfor et halvt dusin guldsmedbutikker, og min bryllupsgave,
-som jeg paa min vandring tilslut fik utvalgt, blev naadig mottat.
-Jeg tror sandelig at dette var mit sidste erende, før den gamle,
-lurvete og venlige prest blev ført fra sit hjem til vort kontor, hvor
-saa i tusmørket Mamie og Jim blev gjort til ett. Det var en pudsig
-og rørende scene -- kontordamerne med sine blide ansigter og vakre
-buketter, Mamie saa alvorlig og from, og Jim -- hvorledes skal jeg
-skildre den stakkars Jim. Han begyndte med at dra presten tilside i
-den fjerneste krok av kontoret. Hvad han sa, vet jeg ikke, men jeg
-har grund til at tro at han fremholdt sin uskikkethet, for han gav
-sig til at graate. Jeg saa at den gamle prest oprigtig rørt prøvde
-at trøste og opmuntre ham, og en gang hørte jeg dette uttryk: "Jeg
-forsikrer Dem, herr Pinkerton, der er ikke mange som kan si det" --
-hvorav jeg sluttet at min ven dog hadde mildnet sine selvbebreidelser
-med litt retfærdig skryt. Derefter vendte Jim sig til mig, og
-skjønt han ikke greiet mer end et eksplosivt "Loudon!" og et vildt
-haandtryk, saa forplantet dog noget av hans sindsbevægelse sig til
-hans forlover. Under en almindelig forvirring kom vi saa til vielsen.
-Jim gik aldeles fra sans og samling, og den velærværdige viste sin
-sympati baade i stemme og væsen. Han sluttet med faderlig at lykønske
-Mamie -- som han kaldte "min kjære" -- til en saa fortræffelig mand,
-og paastod at han sjelden hadde viet et saa interessant par. Paa
-dette tidspunkt blev der som en glorie over festen rakt ind til os
-et kort fra Douglas B. Longhurst med lykønskninger og fire dusin
-Perrier-Jouet. En flaske blev aapnet, og pastoren klinket med bruden,
-og brudepikerne smisket og nippet, og jeg løftet glasset og holdt
-en tale med bakkantisk luftighet. Men den stakkars Jim maatte la
-vinen staa urørt. "Se ikke paa den!" fik jeg hvisket til ham. "I din
-tilstand vil du bli saa fuld som en alke." Og Jim klemte min haand
-med et "Gud velsigne dig, Loudon! -- nu frelste du mig igjen!"
-
-Straks efter fulgte saa aftensmaten paa Frank Hotel med temmelig
-skjælvende munterhet, og saa kjørte vi med halvparten av champagnen
--- jeg vilde ikke motta mere -- ned til ~Norah Creina~.
-
-"Nei for et søtt litet skib!" utropte Mamie da vi viste hende
-fartøiet. "Og hvor kjæk De maa være, herr Dodd, som tør reise i noget
-saa bittelitet saa langt ut paa havet!" Og jeg saa at jeg var steget
-i hendes agtelse.
-
-Ombord paa det søte lille skib hersket en rædselsfuld uorden, og hos
-alle folkene træthet og surhet. Johnson laa i halvsøvne utover bordet
-i kahytten, og kapteinen sat i sin egen lugar og røkte, mens kokken
-og de fire matroser langet hermetikkasser ned i lasarettet.
-
-"Her er ikke noget sted for Dem," sa Nares og reiste sig. "Vi kan
-ikke stoppe arbeidet, skal vi komme avsted imorgen. De forstyrrer
-bare folkene."
-
-Jeg holdt paa at svare hvast, men Jim, som kjendte typen, skyndte sig
-at helde olje i det oprørte hav.
-
-"Kaptein," sa han, "jeg vet vi kommer til uleilighet, og at De har
-hat et fælt slit. Men vi vil bare be Dem drikke et glas vin med os i
-anledning av mit bryllup og herr Dodds bortreise."
-
-"Da skal jeg ikke se paa en halvtime," sa Nares. "Johnson, børst av
-en stol til fruen. Og dere kan ha dere væk en halvtime," ropte han
-til folkene.
-
-Hans tone var ikke mere elskværdig end hans sprog; men da Mamie
-vendte sine øines brand mot ham og uttalte en levende beundring for
-hans mod, saa blev bjørnen tilslut formildet og gav os endog -- og
-det var saa godt som en undskyldning -- en skisse av dagens ærgrelser.
-
-"Halvparten av alle vore forsyninger var gale," sa han. "Jeg skal
-vri halsen om paa kjøbmanden en dag. Saa kom to best fra en avis og
-vilde pumpe mig, til jeg truet med at sparke dem ned paa bryggen.
-Derefter var det en fordømt missionær som vilde arbeide sig over til
-Raiatea eller hvor det nu var. Han bandte da han gik."
-
-Det lille selskap som var begyndt saa uhyggelig, sluttet under
-vinens og kvindeøinenes tegn i latter og glæde. Med sin plysjes
-Gainsborough-hat og sin lyse silkedragt sat Mamie som en dronning i
-dette fæle rum. Johnson stirret blindt paa hende, og selv jeg, som
-ellers ikke hørte til hendes beundrere, var næsten forelsket i hende
-den kveld.
-
-Det blev derfor et muntert farvel. Jeg stod og stirret efter de to
-skikkelser da de forsvandt i mørket. Efter den lange, møisomme og
-bevægede dag var jeg nu tilslut alene og fri. Kanske var det mest
-trætheten som gjorde mig saa tung om hjertet. Mens jeg stod og saa
-mot den taakede himmel eller mot de bølgende lys i vandet, syntes
-jeg næsten at jeg ikke hadde haab igjen. Da lynte der med ett forbi
-mig et billede av ~City of Pekin~, som nu ilte med tretten knobs
-fart til Honolulu -- med Trent og kanske med den mystiske Goddedaal
-ombord -- og denne tanke fik blodet til at fosse gjennem mit legeme.
-Det var likesom vi ikke eiet en chance, der vi endnu laa bundet til
-jernsøiler og sløset de kostbare øieblikke bort. "Men la dem komme
-først!" tænkte jeg. "La dem bare! Vi kommer efter!" Og mine tanker
-sænket sig ned i muligheten av en blodig kamp.
-
-Det varte længe før arbeidet ombord sluttet, og før jeg fik søvn paa
-mine øine, og knapt et øieblik efter, syntes jeg, var det at jeg
-blev vækket av mændenes skraal og kjettingernes hvin.
-
-Skonnerten hadde kastet los før jeg kom paa dæk. I daggryets taakede
-halvmørke saa jeg slæperen foran os med glødende lys og tykt veltende
-røk. Ved siden av os taarnet den oplyste by sig op og svulmet i den
-raa taake. Det var underlig at se den fortsætte med at brænde saa
-ødselt de halvt slukte lys, efterat dæmringen var blit sterk nok til
-at vise mig og til at la mig kjende den ensomme skikkelse nede ved
-husmasserne.
-
-Eller var det mit øie og ikke heller mit hjerte som kjendte den
-skyggen i halvmørket mellem lygterne? Jeg vet ikke. Jim var det
-ihvertfald, han var kommet ned for at faa et sidste blik av skibet,
-og vi fik vinket farvel og vekslet et rop uten ord.
-
-Solen var endnu ikke oppe, da slæperen kastet trossen, gav os tre
-fløit som salut, og snudde ind mot kysten som laa og skinte bortover
-i dagens første straaler. Der var ikke andet skib i sigte, da ~Norah
-Creina~ for fulde seil i en frisk nordostbris begyndte sin lange og
-ensomme reise til vraket.
-
-
-
-
-SJETTE KAPITEL.
-
-"Norah Creina".
-
-
-Jeg elsker at gjenkalde mig den lykkelige ensformighet i en
-stillehavsreise, naar passaten ikke døser av, og skibet dag efter
-dag gaar sin hastige gang. Passatskyernes berglandskaper følger med
-i alle lysets vekslinger -- de mørkner for stjernerne, visner i
-maaneskjæret, staar som en mur i aftengløden, glider ved daggry ut
-i bølgende taakebanker, løfter ved middagstid sine snehvite topper
-mellem himmelens blaa tak og havets blaa gulv. Saa er det skonnertens
-egen travle lille verden med saa mange uvante billeder, spidding av
-delfiner fra baugsprydet, den hellige krig mot haierne, kokken som
-lager brød paa storluken, reving av seilene før en vældig byge, bygen
-selv, det pludselige ryk i ens hjerte, himmelens aapnede sluser; og
-glæden og livets nye deilighet, naar alt var over, solen fremme igjen
-og vor fiende bare en flek nede i læ. Jeg elsker at gjenkalde mig
-og gid jeg kunde gjengi dette liv, det uforglemmelige, det næsten
-glemte. Lang tids glæde blir like saa litt som lang tids smerte dypt
-avmerket i vort minde. Over en del av vort livs kart ligger en
-rosenrød, ufortolkelig dis, og det er alt.
-
-Men én ting ved jeg at jeg var frydefuldt viss paa. Dag efter dag
-stod termometret i den solgyldne kahyt paa 84° F. Dag efter dag strøk
-luften med den samme vidunderlige friske mildhet om mit ansigt. Dag
-efter dag flammet solen, nat efter nat lyste maanen, eller stjernerne
-traadte frem i sit tindrende følge. Og hvilket lykkelig velvære hos
-mig selv! Jeg var kommet hjem til mit eget klima, og jeg saa med ynk
-tilbake paa de fugtige og vinterlige "tempererte" soner.
-
-Havets og himmelens lysskiftninger holdt mig i lek med blyanten,
-og jeg savnet heller ikke aandelig arbeide av en anden art, nemlig
-i studiet av min meget sammensatte ven kapteinen. Jeg kalder ham
-ven her paa terskelen, men det er at se for langt frem i tiden.
-Dengang var jeg altfor forfærdet over hans barbari, altfor forvirret
-av hans skiftende humør og altfor ofte harmfuld over hans smaa
-forfængeligheter til at betragte ham som andet end mit livs kors.
-Men i sine sjeldne elskværdige timer kunde han glemme de svakheter
-som hang ved ham, og da kunde han faa ogsaa mig til at glemme dem,
-og litt efter litt vandt han hos mig en slags utilgivende venskap.
-Tilslut fik jeg et mere høisindet syn paa hele hans karakter. Jeg saa
-feilene som disharmonier i et harmonifølge i musik, og da gik jeg med
-paa dem og fandt dem maleriske, likesom vi i naturen kan godkjende og
-beundre en vulkans røkhode eller det giftige sumpkrat.
-
-Han var av en god slegt og kunde ha faat den høieste utdannelse.
-Hans sind var ustyrlig fra første stund av, og det er sandsynlig
-at han hadde arvet denne skavank, saa han ikke hadde hele skylden
-for bruddet med sit hjem. Han løp sin vei tilsjøs; blev frygtelig
-mishandlet ombord, noget som bare gjorde ham endda haardere; rømte i
-en sydamerikansk havn; viste sig flink og tjente godt, unge gutten
-som han var; faldt saa mellem tyver og blev røvet; hyret sig for
-fri hjemreise, og banket en morgen paa hos en gammel dame, hvis
-frugthave han før ofte hadde plyndret. Denne anbefaling ser tvilsom
-ut, men Nares visste hvad han gjorde. Synet av frugttyven, der han
-stod utenfor døren og skalv i sine filler, rørte ved et bløtt sted i
-peppermøens hjerte. "Jeg hadde altid likt den gamle damen," sa Nares,
-"selv dengang da hun pleide at jage mig ut av haven, og rystet paa
-sine falske krøller efter mig naar jeg gik forbi; jeg syntes det
-var en hyggelig gammel pike. Naa, da hun den morgen kom ut i døren,
-saa mindet jeg hende om den tid og sa jeg var aldeles knækket, og
-saa drog hun mig bent ind og hentet eplepaien frem." Hun klædde ham
-op, fik ham paa skolen og sendte ham tilsjøs igjen. Siden var han
-velkommen hos hende, hvergang han kom hjem fra en tur, og da hun
-døde, efterlot hun ham alt hvad hun eiet. "Det var snild gammel
-pike," kunde han si. "De skulde bare ha set hende og mig spasere
-sammen i haven, mens gamlen skulte til os over gjærdet. Hun bodde i
-huset ved siden av gamlen min, og det var nok mest av den grund jeg
-gik der. Han skulde faa vite hvorledes det var fat med mig, skjønner
-De, og jeg vilde før gaat til Fanden selv end til ham. Og noget som
-svidde endda værre i ham, det var at han før hadde ligget i trætte
-med den gamle damen om mig og frugthaven, det fik ham til at skumme,
-tænker jeg. Ja, jeg var et best da jeg var ung, men jeg var altid
-snild mot den gamle damen." Siden den gang hadde han slaat sig op i
-sit fag, og saa snart som nu røken av ~Gleaner~-historien var drevet
-væk, vilde han sikkert faa skib. Han var omtrent tredive, en spræk
-og kraftig kar med blaa øine, tykt ekfarvet haar som grodde langt
-ned i panden, glatraket og spids om haken, en god sanger, en mester
-paa trækspil, sjømandens instrument, en hurtig iagttager, en logisk
-tænker, elegant i sine ord, naar han vilde, og desuten det værste
-ubest paa havet.
-
-Hans behandling av folkene kunde vakt oprør paa en slavegalei, slik
-ertet, haante og tyranniserte han dem. Sæt at rormandens øine hadde
-forvildet sig. "Din ..... lille, sauefjæsede hollænder," brølte
-Nares, "vil du ha en støvle i næsen for at holde kursen. Se at faa
-limet øiet dit til det kompasset, ellers skal jeg vise dig rundt
-fartøiet med støvlesaalen min." Eller sæt at en mand blev staaende
-agter, hvor han kanske hadde blit ropt hen for ikke et minut siden.
-"Herr Daniells, vil De gjøre mig den tjeneste at holde Dem klar
-av det storskjøtet!" kunde kapteinen begynde med skrækindjagende
-høflighet. "Mange tak. Og vil De være saa venlig at si mig hvad i
-helvede De har at gjøre her?" Og saa fortsatte han med en række
-spottegloser som allesammen ramte og sved. Hans ansigt var da saa
-truende og frygtelig at de ulykkelige mænd skalv og krøp. Altfor ofte
-fulgte der slag og spark; altfor ofte har jeg hørt og set og kokt
-ved det feige overfald. Og ofret reiste sig fra dækket igjen og krøp
-sløvt forut -- men med hevn i sit hjerte.
-
-Det ser underlig ut at jeg kom til at like denne tyran, og underlig
-at jeg kunde staa ved siden av og ikke gripe ind. Men jeg var ikke en
-slik hanekylling at jeg la mig imellem offentlig. Jeg vilde heller se
-et par mænd bli mishandlet, end la halvparten av os bli slagtet i et
-mytteri og den anden halvpart ende i galgen. Og privat protesterte
-jeg ustanselig.
-
-Aldrig har jeg møtt en mand med et merkeligere sind. Han hadde en
-forstand som dømte til det yderste retfærdig, men paa samme tid
-dirret hans nerver av smaalig ondskap, og saa handlet han efter sine
-nerver og ikke efter sin forstand. Sin far hadde han hadet, men han
-kunde gi en fortryllende frisk og ærlig skildring av den gamle knark.
-
-Og underlig var i mine øine ogsaa hans mod. Aldrig har der levet
-nogen taprere mand, han bød al fare velkommen, han flammet op naar
-den kom, hvor pludselig det saa var. Men paa den anden side har
-jeg aldrig kjendt nogen saa nervøs som ham, aldrig nogen som var
-saa tynget av de onde muligheter i livet. Hans mod var som is. Han
-kunde lægge vort lille fartøi med rælingen under, og la det gaa slik
-i en byge, til jeg trodde vi var fortapt, og folkene av sig selv
-sprang til sine pladser. "Se der," kunde han si, "jeg skulde tvile
-paa der er en mand ombord som vilde latt det gaa saa længe som jeg
-denne gang. De faar slutte med at tænke at jeg ikke kan manøvrere en
-skonnert. Jeg tænker jeg kan holde det saa nær ved at gaa rundt som
-nogen anden kaptein paa denne skuten, fuld eller ædru." Og straks
-efter kunde han ønske sig langt væk, og utbrede sig over farerne paa
-sjøen, især farerne med skonnertriggen, som han avskydde, og videre
-over de forskjellige maater at gaa tilbunds paa, og om den uendelige
-flaate av skibe som i tidernes løp hadde glidd ut fra land og aldrig
-vendt tilbake. "Men jeg er likeglad," slog han saa om, "jeg skjønner
-ikke hvorfor en skal ønske at leve. Hvis jeg endda var tolv aar og
-kunde klyve op i andre folks epletrær, saa skulde jeg ikke si noget.
-Men der er ikke mening i alt det som kommer siden. At faa drukne
-paa en skikkelig maate er godt nok for mig." Det var vanskelig at
-forestille sig en mere nedslaaende tale for en stakkars landkrabbe i
-en svart nat.
-
-Men jeg fik se mere av mandens mørke fasthet, før vor tur var slut.
-
-Da jeg om morgenen den syttende dag kom paa dæk, hadde briggen to
-rev i seilene og fløi vildt avsted gjennem de svære sjøer. Hittil
-hadde det været susende passatvind og surrende seil. Vi nærmet os
-allerede øen. Ophidselsen holdt igjen paa at overmande mig; de
-sidste dager hadde min eneste bok været patentloggen, som hang ut
-fra hakkebrettet, og min største interesse den daglige observation
-og vor sneglegang tvers over kartet. Mit første blik, som var vendt
-mot kompasset, og mit andet, som gik til loggen, fortalte mig det jeg
-ønsket. Vi laa vor kurs, vi hadde gjort over otte knob siden klokken
-ni kvelden før, og jeg trak et tungt, tilfreds pust. Men saa var der
-noget fremmed og vinterlig over himmel og hav som pludselig fik mit
-hjerte til at stanse. Jeg saa at skonnerten var likesom mindre end
-ellers, og mændene var tause og stod og stirret ut. Nares gav mig
-ikke saa meget som skyggen av en hilsen. Han lot ogsaa til at iagtta
-skibets adfærd med angstfuld iver. Endda mindre likte jeg at Johnson
-selv stod ved rattet, som han stadig dreiet paa med synlig møie, og
-naar sjøerne løftet sig bak os, svarte og vældige, saa kastet han
-blikket lynsnart rundt og dukket med hodet likesom han verget sig
-mot et slag. Av disse tegn skjønte jeg at der var noget usedvanlig
-igjære, og jeg skulde git en rummelig næve med dollars for at faa et
-likefrem svar paa de spørsmaal som jeg ikke vaaget at stille. Hadde
-jeg vaaget det trods kapteinens ansigt, saa vilde han bare mindet mig
-om min stilling som superkargo og paa en ufordøielig maate raadet mig
-til at gaa ned. Der var altsaa ikke andet at gjøre end at bruke mine
-egne øine, til det behaget kapteinen at gi mig besked. Dette gjorde
-han før jeg ventet. Det var litt efter, da vi sat ved frokosten.
-
-"Ser De, herr Dodd," begyndte han og saa litt underlig paa mig, "nu
-er der kommet et forretningsspørsmaal. Denne sjøen har vokset mer
-og mer i de sidste to dagene, og nu er den ikke hyggelig længer.
-Barometret falder, vinden friskner, og jeg liker det ikke. Hvis jeg
-lægger bi, saa faar vi kanske en storm at ride av, og kan drive gud
-vet hvor langt. Hvis jeg holder kursen, saa naar vi frem til den øen
-imorgen eftermiddag og kan ligge i læ av den, hvis vi ikke greier at
-løpe ind. Det spørsmaal som De skal avgjøre, er om De vil la kaptein
-Trent komme først, eller om De vaager det som kan hænde. Jeg skal
-nok føre skibet til deres tilfredshet," tilføiet han med et stygt
-grin. "Nu faar superkargoen vælge."
-
-"Kaptein," svarte jeg med hjertet i halsen, "at vaage er bedre end
-sikkert at tape."
-
-"Hele livet er bare hasard," svarte han. "Men der er én ting til.
-Det gjælder nu eller aldrig. Om en time kan ikke erkeengelen Gabriel
-lægge bi, om han kom ned for at prøve."
-
-"Det er bra. Gaa paa!" sa jeg.
-
-"Gaa paa skal være," sa han og gav sig i lag med frokosten, mens han
-hele tiden ytret ønske om at være hjemme i San Francisco igjen.
-
-Da vi kom paa dæk igjen, tok han rattet fra Johnson -- det later til
-at de ikke kunde stole paa nogen av folkene -- og jeg stod tæt ved
-siden av. Kulingen hadde allede frisknet, den suste over hoderne
-paa os, somme tider med et hujende hyl som sendte mit hjerte ned i
-støvlerne. Sjøen forfulgte os uten hvil; skansen laa ofte nede i
-vandskorpen, og vi maatte lukke dørene til kahytgangen.
-
-"Og alt dette sker til bedste for Pinkertons dollars!" brøt kapteinen
-med ett ut. "Det er mangen en kjæk kar som gaar tilbunds, herr Dodd,
-for slike svin til at presse paa som Deres ven. Hvad bryr de sig
-om et skib eller to? Assurert! Hvad er nogen menneskeliv mot nogen
-tusen dollars! Det de kræver, er en kvik reis fra havn til havn og en
-fordømt tosk av en kaptein til at drive skuten frem som jeg gjør med
-denne."
-
-Jeg trak mig bort saa snart jeg kunde uten at være uhøflig. Denne
-tone smakte mig slet ikke, og heller ikke var det behagelige tanker
-den vakte. Her satte jeg mit eget og syv andre menneskers liv paa
-spil. Og hvorfor? For at finde og sælge en stor mængde av en meget
-farlig gift, var det eneste svar. Og hvis det nu gik saa galt at jeg
-snart blev stedet for den evige domstol, saa vilde dette svar ta sig
-sørgelig ut under en kryds-eksaminering. "Men la gaa, Jim," tænkte
-jeg, "jeg gjør det for din skyld."
-
-Før klokken elleve tok vi det tredje rev i storseilet, og Johnson
-fyldte kahytten med et stormseil av prima duk, og sat med benene
-over kors og strævet sammen med et par av folkene for at faa det i
-orden. Ved middagstid flygtet jeg fra dækket og satte mig paa min
-køie, svimmel, sløv, lammet av skræk. Den stakkars ~Norah Creinas~
-forfærdelige løp, naar den basket avsted for sit bare liv likesom
-en hjort, kvæstet mig mellem bordet og bænkene. Stormens vilde jagt
-fór ustanselig forbi med et brøl av mange slags larm: vindens hyl,
-tømmerets knirken, hvin av taugender, hammerslag av blokker, sjøens
-brak, og jeg kunde ha tænkt mig at der somme tider var endda en lyd
-til, en mere menneskelig røst som overdøvet larmen, det var likesom
-en engels verop; jeg kunde ha tænkt at jeg kjendte navnet paa den
-engelen, og at hans vinger var sorte. Det var ikke til at forstaa at
-noget verk av menneskers kunst længe kunde utholde havets grusomme
-mishandling, slik som skonnerten blev kastet fra fjeldside til
-fjeldside, slik som den blev slaat og strukket i alle led og sener,
-som om den var et barn paa pinebænken. Der var ikke én planke som
-ikke skrek høit om naade.
-
-Hele resten av den dag og hele den paafølgende nat sat jeg i
-sofakroken eller laa uten søvn i min køie, og først om morgenen blev
-jeg igjen drevet paa dæk. En uhyggeligere ventetid har jeg aldrig
-oplevet. Johnson og Nares avløste hverandre stadig ved rattet. Naar
-en av dem efter tur kom ned, gjaldt hans første blik barometret, han
-banket paa det og rynket panden; det sank og sank ubønhørlig. Var det
-Johnson som kom, saa tok han en bit mat i skapet, spiste staaende,
-sa kanske nogen hæseblæsende ord, at det var "dævelen til nat at
-forkjøle sig i paa dæk", slængte sig saa ned paa sin køie og sov sine
-to timer. Men kapteinen hverken spiste eller sov. "Er det Dem, Dodd?"
-kunde han si efter at ha forsket barometret. "Ja nu er vi hundrede og
-fire mil fra øen, og vi lænser alt det vi er god for." Saa bet han
-tænderne ind i en cigar, og sat sine to timer og stirret og blunket
-mot kahytslampen gjennem en sky av røk.
-
-Morgenen brøt frem uhyggelig klar, luften var altfor
-gjennemskinnelig, himmelen skyfri, horisontens rand ren og sterk.
-Vinden og de vilde, svulmende bølger jaget os utrættelig. Jeg stod
-paa dæk og rystet av angst; det var som jeg ikke eiet magt over mit
-legeme; mine knær var som papir naar skibet styrtet ned i de gapende
-dale; mit hjerte stanset naar et svart fjeld faldt som en lavine ved
-siden av os og vand og skum fosset rundt benene mine. Jeg visste bare
-ett at ønske -- at opføre mig hæderlig trods al frygt, at redde min
-karakter, hvad vei det saa gik med mit liv. Det blev frokosttid, og
-jeg fik med nød svelget noget varm te. Saa maatte jeg sjangle mig
-ned for at ta tiden, jeg avlæste kronometret med taake for øinene, og
-jeg undret mig over hvad det nyttet at ta observationer paa at skib
-som blev slynget slik frem mellem flyvende sjøer. Formiddagen seg
-frem i en pinefuld, ensformig fare. Middagen kom, og vort sted blev
-avsat paa kartet med en ængstelig nøiagtighet som syntes mig halvt
-tragisk og halvt latterlig, siden det næste par øine som skulde se
-dette papir, kanske var øinene paa en nysgjerrig fisk. Klokken blev
-ett, den blev to; kapteinen mørknet og raste, og hvis jeg nogensinde
-har set slumrende mord i en mands øine, saa er det i hans. Gud hjælpe
-den matros som hadde negtet at adlyde.
-
-Pludselig snudde han sig mot styrmanden som stod ved rattet.
-
-"To streker til bakbord," hørte jeg ham si, og han tok rattet selv.
-
-Johnson nikket, gned øinene med sin vaate haand, passet paa et
-gunstig øieblik da skibet gik opad bakke, og kom sig frem til
-storevant, hvor han saa kløv tilveirs. Op, op saa jeg ham gaa, han
-klynget sig fast under hvert stygt jump, han vandt sig frem naar
-skonnerten igjen bevæget sig litt roligere, og tilslut saa jeg at
-han entret ind i tversalingen, holdt sig fast med den ene arm rundt
-masten og stirret ut mot horisonten i sydvest. Øieblikket efter
-rutsjet han ned bardunet og stod paa dækket med et grin, et nik og en
-gestus med fingrene som betydde "ja". Et sekund efter stod han igjen
-ved rattet; det trætte ansigtet svedet og smilte, og hans haar og
-hans fillete klær pisket om ham i vinden.
-
-Nares gik ned efter sin kikkert og stod taus og forsket havlinjen,
-jeg ogsaa med mine uvæbnede øine. Litt efter litt begyndte jeg
-i vandets hvite ørken at skjelne ut et sted hvor hvitheten var
-tættere; himmelen var der ogsaa hvitlig og taaket som en byge. Og
-litt efter litt dirret der mot mine ører en lyd som var dypere og
-frygteligere end stormens hyl -- brændingers tordnende dur. Nares
-gned kikkerten mot ærmet og rakte den til mig. En uendelig bølgerække
-danset i glassets runding, nu og da et blekt hjørne av himmelen eller
-horisontens sterke linje ruflet av bølgekammene, og saa med ett --
-et øiebliks glimt av det vi hadde reist saa lang vei og betalt saa
-dyrt for at se: masterne og riggen paa en brig tegnet paa himmelen,
-med et merke flagrende fra stormasten og de fillete strimler av et
-topseil fykende fra rærne. Paany og paany søkte jeg frem dette syn.
-Der var ikke tegn til noget land. Vraket stod mellem hav og himmel;
-men efterhvert som vi nærmet os, opdaget jeg at det blev forsvaret av
-en række brændinger som trak sig nedover paa begge sider og saaledes
-avmerket det nærmeste segment av revet. Skumsprøiten hang over dem
-som en røk nogen hundrede fot høit, og larmen av de ustanselige
-eksplosioner rullet som en kanonade.
-
-Paa en halv time var vi tæt inde, kanske likesaa længe løp vi langs
-den frygtelige mur henimot dens bortre side, og snart blev nu sjøen
-og skibets gang roligere. Vi var kommet i læ av øen, som jeg for en
-forms skyld faar kalde denne ring av skum og dis og torden. Vi stak
-et rev ut, kuvendte og styrte mot indløpet.
-
-
-
-
-SYVENDE KAPITEL.
-
-Øen og vraket.
-
-
-Alle mand var fulde av glæde. Det viste sig i deres kvikhet og deres
-lyse ansigter. Johnson smilte bredt ved rattet, Nares studerte kartet
-over øerne med fred i sine øine, og folkene klynget sig sammen forut,
-snakket og pekte. Saa sikker var vor redning, saa vidunderlig blev
-vi tiltrukket av en fot jord, efterat saa mange soler var sunket og
-steget paa et tomt hav.
-
-Men jeg for min part byttet bare den ene frygt mot den anden. Ikke
-før var jeg sikker paa at jeg selv skulde naa maalet, saa begyndte
-jeg at føle mig overbevist om at Trent var kommet før mig. Jeg kløv
-op i vantet og utspeidet ivrig ringen av koralrev og braat og den
-blaa lagune som de sluttet inde. De to smaa øer indenfor begyndte at
-træde tydelig frem -- Middle Brooks og Lower Brooks Island kaldte vor
-"Directory" dem: to lave sandstriper, overgrodd av krat; de hadde
-en glitrende strand, var begge en engelsk mil eller halvanden lang,
-de gik fra øst til vest og var skilt av en trang kanal. Over dem
-svævet millioner av skraalende, skrattende, skrikende sjøfugler,
-sorte og hvite. Med merkelige gnistringer svang denne malstrøm av
-vinget liv sig hit og dit i det sterke solskin, den hvirvlet gjennem
-sig selv, og nu og da brast den istykker og spredte sig over hele
-lagunen. Over revet hang en tynd sky. Litt til siden stod tæt ved
-brændingens tordnende linje ~Flying Scud~ med alle seil undtagen
-topseilet pent beslaat, og med flagget -- med unionen ned -- flyvende
-fra stormasten. Og hvor jeg saa hen, var der ikke andre tegn til
-mennesker eller menneskers arbeide. Ingen Honolulu-skonnert laa der
-fuld av væbnede rivaler, ingen røk steg fra det baal hvor jeg hadde
-forestillet mig at Trent sat og laget et maaltid av sjøfugl. Det lot
-til at vi var kommet tidsnok, og jeg pustet dypt ut.
-
-Nu hadde vi allerede braattene tæt ved os, lodhiveren var paa sin
-plads, og kapteinen tok post i fokketversalingerne for at lodse os
-mellem lagunens koralskjær. Alle forhold var til gunst for os; lyset
-var bak solen lavt nede, vinden endnu frisk og stø, og tidevandet
-holdt paa at snu. Et øieblik efter skjøt vi for fuld fart mellem to
-molohoder av skummende vand, loddet fór ut, kapteinen brølte ned sine
-ordrer, og skonnerten snodde sig frem mellem alle lagunens spredte
-farer, og ved et glas i den første hundevakt ankret vi utenfor
-nordostenden av Middle Brooks Island paa fem favne vand. Seilene blev
-beslaat, baatene tømt for alle de mangfoldige ting som samler sig i
-løpet av en reise, varpankeret sendt iland og dækkene ryddet. Gode
-tre kvarters arbeide var det, og hele den tid raste jeg rundt paa
-dækket likesom en mand som har forfærdelig tandverk. Forandringen
-fra det vilde hav til lagunens ro hadde forstyrret mine nerver, jeg
-kunde ikke holde hænder og føtter stille. Mændenes langsomhet, slitne
-som de var efter de sidste barske oplevelser, irriterte mig som en
-personlig fornærmelse, og sjøfuglenes meningsløse skrik gjorde mig
-saa tungsindig som om det var en klagesang. Det var en fryd da jeg
-tilslut med Nares og et par matroser kunde gaa i baaten og sætte
-avsted mot ~Flying Scud~.
-
-"Den ser bedrøvelig ut, hvad?" sa kapteinen og nikket mot vraket, som
-laa omtrent en halv engelsk mil borte. "Ser ut som den ikke liker
-pladsen sin, og som om kaptein Trent har faret ilde med den."
-
-Baaten skummet over lagunens krusede vand. ~Flying Scud~ vilde været
-liten nok ved siden av bryggerne i San Francisco, men den var omtrent
-tre ganger saa stor som ~Norah Creina~, som saa længe hadde været
-vort rike, og da vi strøk op langs siden, var den som et fjeld for
-os. Den laa med baugen mot revet, hvor bølgernes umaadelige, blaa væg
-ustanselig veltet sig op og bruste ned, og for at komme paa styrbord
-side av den maatte vi gaa under agterspeilet. Roret var haardt
-bakbord, og vi kunde læse --
-
-                            FLYING SCUD
-                                HULL
-
-Paa den andre siden hang omtrent en halv favn av en repstige ut over
-rækken, og her kløv vi op.
-
-Indenbords var det et rummelig skib med en hytte som løftet sig
-omtrent tre fot over dækket, og med et litet hus forut, straks agter
-for fokkemasten, til folkenes køier og kabyssen. Der var bare én baat
-paa huset og to større baater paa dæk, en paa hver kant av huset. Med
-tropisk økonomi var skibet malt hvitt baade utvendig og indvendig.
-Overalt laa et tykt lag av minder efter de utallige sjøfugl.
-
-Fuglene selv flakset og skrek hele tiden rundt i riggen, og da vi
-saa ind i kabyssen, veltet en flok mot os og drev os tilbake. De
-hadde svære, stygge neb, og nogen av de sorte fuglene var saa store
-som ørner. Halvt begravet i fuglenes søl saa vi i kulen endel kar
-og kasser, og da de var blit litt renset, viste det sig at være
-vandkander og nogen kvarttønder salt kjøt med et kolonialt merke.
-Disse saker var uten tvil samlet her, før ~Tempest~ kom i sigte, og
-mens Trent og hans mænd ikke hadde andet i vente end at prøve at naa
-Honolulu i baatene. Ellers var der ingenting at se paa dæk.
-
-Med en skyhet som næsten var ærefrygt, gik Nares og jeg ned til
-kahytten. Trappen svingte og sluttet bent foran et tverskibs skot
-som skar hytten i to. Den forreste del dannet et forraadsrum og
-indeholdt desuten køieplads for kokken, efter det Nares mente, og
-andenstyrmand. Den bakre del hadde tre rum, i midten hovedkahytten,
-paa bakbord side styrmandens lugar og paa styrbord side kapteinens.
-Kahytten var mørk, for fuglene hadde dækket skylightet med sit søl;
-her lugtet stramt og muggent, og her var tykt av fluer som ustanselig
-slog os i ansigtet. Jeg undret mig over hvorledes de hadde fundet
-vei til Midway Reef; et skib maatte ha bragt dem hit, og det for
-længe siden, for antallet var uendelig. Paa gulvet var der et rot
-av klær, bøker, nautiske instrumenter, alslags pynt og saadant kram
-som der kan velte ut av sjømandskister efter en lang tur eller ved
-en pludselig leilighet. Det var underlig at staa her i denne mørke
-kahyt, saa nær brændingens torden og fuglenes vilde skrik, og røre
-ved saa mange ting som andre mennesker hadde eiet og baaret paa
-sine varme legemer -- gamle underklær, pyjamas, lerretsdragter,
-sydvester, lodsjakker, lugteflasker, broderte skjorter, silketrøier
--- klær for nattevakten tilsjøs eller for dagen paa hotelverandaen
-iland, og mellem alt dette ogsaa bøker, cigarer, fantasipiper, tobak,
-mange nøkler, en rusten pistol og en masse billige kuriositeter fra
-Østasien.
-
-Saa vendte vi os til bordet som stod dækket. Der var matrester igjen
--- et glas marmelade, kaffegrums i muggerne, brød, en boks kondensert
-melk, og nogen ting som vi ikke kunde bestemme. Bordduken, oprindelig
-rød, hadde en mørkebrun flek ved kapteinens plads, øiensynlig av
-kaffe. Paa den anden kant var den brettet tilbake, og der stod et
-blækhus og skrivesaker paa det bare bord. Rundt bordet stod endel
-stoler uten orden, som om mændene var blit færdige med at spise og
-hadde sittet og røkt og pratet. En stol laa istykkerslaat paa gulvet.
-
-"Se! De førte ind loggen," sa Nares og pekte paa blækhuset.
-"Overrumplet som sedvanlig. Gad vite om nogensinde en kaptein som har
-forlist, har hat sin logbok à jour? Som regel har han en maaned at ta
-ind. For en almindelig lurvet engelskmand!" tilføiet han foragtelig.
-"Marmelade -- og ristet brød til gammeln! For nogen griser!"
-
-Der var noget i denne kritik over de fraværende som støtte mig.
-Jeg hadde sandelig ikke nogen sympati for kaptein Trent og hans
-forsvundne folk; men synet av denne forlatte kahyt gjorde mig trist.
-At menneskers arbeide dør er likesaavel sørgelig som menneskenes egen
-død, og jeg hadde en uvilkaarlig og meningsløs følelse av at der var
-hændt noget tragisk her.
-
-"Jeg blir syk av dette," sa jeg. "La os komme paa dæk og puste ut."
-
-Kapteinen nikket. "Her _er_ ensomt," sa han.
-
-Da vi kom paa dæk, var solen allerede nede, og det skumret.
-
-"Rør ikke det, din tosk!" ropte kapteinen til en av matroserne som
-drak av vandtanken. "Det vandet er raattent."
-
-"Undskyld," svarte manden. "Det smaker ganske friskt."
-
-"La mig se," sa Nares, og han tok øsen og holdt den til munden. "Ja,
-det er godt. Det maa ha raatnet og saa blit friskt igjen. Noksaa
-rart, Dodd, hvad? Skjønt jeg har set det samme paa en Kap Horner."
-
-Der var noget i hans stemme som fik mig til at se ham ind i ansigtet.
-Han løftet sig paa tærne for at se sig om paa skibet, og hans uttryk
-var nysgjerrig og ophidset.
-
-"De tror ikke selv hvad De sier," brøt jeg ut.
-
-"Aa, De kan ikke vite hvad jeg gjør!" svarte han. "Den ting er slet
-ikke umulig. Men det er noget andet som jeg ikke rigtig forstaar.
-Naa, frem med haandspakene, og la os se hvad slags vand der er i
-lagunen."
-
-Snart lød pumpernes raslende mislyd, og strømme av ildelugtende vand
-flommet over dækket og skar dale i den seige guano. Nares lænte sig
-mot rækken og saa forskende paa vandet fra skibets buk, som om det
-hadde en særlig interesse for ham.
-
-"Hvad er i veien?" spurte jeg.
-
-"Jeg skal si Dem det straks," svarte han. "Men først noget andet. Ser
-De de baatene der, en paa hytten og de to paa siderne? Naa, hvor er
-den baaten som Trent laaret da han mistet matroserne?"
-
-"Han fik den vel ombord igjen," sa jeg.
-
-"Og hvorfor da?" svarte kapteinen.
-
-"Saa maa det ha været en anden," foreslog jeg.
-
-"Her kan ha været én paa storluken, det vil jeg ikke negte,"
-indrømmet Nares, "men jeg skjønner ikke hvad de skulde bruke den til,
-hvis det ikke var til at gaa ut med i maaneskinsnætter og spille paa
-trækspil."
-
-"Men det betyr da ikke stort," sa jeg.
-
-"Kanske ikke," sa han og saa over skulderen bort paa spygattene.
-
-"Og hvor længe skal vi holde paa der," spurte jeg. "Vi pumper jo
-simpelthen lagunen op. Kaptein Trent sa selv at den var sunket og var
-fuld av vand forut."
-
-"Gjorde han det?" sa Nares tørt. Og næsten mens han talte, slurpet
-pumperne, slurpet igjen, og folkene kastet stængerne fra sig. "Hvad
-faar De ut av det?" spurte han. "Nu skal jeg fortælle Dem noget
-Dodd," fortsatte han dæmpet; "dette skib er likesaa helt som ~Norah
-Creina~. Jeg hadde en anelse om det før vi kom ombord, og nu vet jeg
-det."
-
-"Det er ikke mulig!" brøt jeg ut. "Hvad sier De da om Trent?"
-
-"Ingenting. Jeg vet ikke om han er en løgner eller bare en gammel
-kjærring. Jeg fortæller bare faktum. Og jeg kan fortælle Dem litt
-til," fortsatte han. "Jeg har selv støtt med dyptgaaende fartøier, og
-jeg skal si Dem, at da hun støtte første gang og før hun hadde lagt
-sig fast, saa vilde syv-otte timers arbeide faat hende av, og det
-maatte hver mand forstaa som har været et par aar tilsjøs."
-
-Jeg holdt paa at rope høit, men Nares stanset mig. "La ikke de der
-faa greie paa det!" sa han. "Tænk hvad De vil, men si ingenting."
-
-Jeg saa mig rundt. Tusmørket gled over i kveld. Blinket av en
-lanterne viste skonnertens plads et stykke borte. Vore mænd stod i en
-klynge i kulen, og ansigterne paa dem blev oplyst av deres glødende
-piper.
-
-"Hvorfor fik ikke Trent den av?" spurte kapteinen. "Hvorfor prøvde
-han at kjøpe den tilbake i Frisco for en saa fabelagtig sum, naar han
-selv kunde seilet den hjem?"
-
-"Kanske kjendte han ikke dens værdi før da."
-
-"Jeg skulde ønske vi kjendte værdien nu," utbrøt Nares. "Men jeg vil
-ikke ta modet fra Dem. Det gjør mig ondt for Dem, Dodd, jeg vet hvor
-nedslaaende dette maa være, og det bedste jeg har at si, er at De kan
-stole paa mig. Jeg har ikke brukt lang tid herned, og jeg skal gjøre
-hvad jeg kan."
-
-Der var noget fast og venlig i hans stemme, og i næste øieblik gav
-vi hverandre et haardt haandtryk.
-
-"Vi skal nok klare det," sa han. "Vi er efterhvert blit gode venner,
-De og jeg, og jeg skal ikke ta mindre i for det. Og la os nu faa
-aftensmat."
-
-Da vi hadde spist, rodde vi i straalende maaneskin ind til Middle
-Brooks Island. Øen var omgit av en flat strandbred; midten var
-overgrodd av tykt krat, hvor sjøfuglene holdt til. Først prøvde vi at
-trænge frem gjennem krattet, men det viste sig farlig at forstyrre
-disse mængder av sovende sjøfugl. Rederne sank, og eggene blev knust
-under vore føtter, vinger slog os i ansigtet, neb truet vore øine, og
-der var et øredøvende skrik.
-
-"Vi faar gaa rundt langs stranden," sa Nares, da vi hadde gjort vort
-tilbaketog.
-
-Matroserne lette efter egg, saa der var ingen til at følge os. Vor
-vei gik langs vandet. Paa den ene side hadde vi krattet, paa den
-anden lagunens flate, hvor maanelyset laa som en bred sti, og bak
-den linjen av de evige brændinger, skiftende mellem mørke og lys,
-hævende sig høit og skraat faldende. Stranden var overstrødd med
-vrakstumper og drivtømmer, der var to master fra kinesiske djunker og
-agterstevnen av et europæisk skib. Alt dette saa vi paa med en skygge
-av angst og alvor, og vi talte om farerne paa havet og de skibbrudnes
-skjæbne. Paa denne stilfærdige maate kom vi over halvveis rundt øen,
-fra dens sydlige ende saa vi paa kort hold over til dens nabo; paa
-hele den vestlige side gik vi i skygge av krattet, og kom saa ytterst
-paa den anden ende igjen frem i maanelyset.
-
-Omtrent en halv engelsk mil borte til høire laa skonnerten og gynget
-svakt for ankrene. Omtrent en halv mil ned stranden viste et oprør
-blandt fuglene os det sted hvor folkene endnu samlet egg. Og bent
-foran os, i en liten indskjæring av vandet, opdaget vi en baat som
-laa høit og tørt paa land.
-
-Nares kastet sig tilbake i skyggen av buskene.
-
-"Hvad dævelen er dette?" hvisket han.
-
-"Trent?" sa jeg med bankende hjerte.
-
-"Vi er nogen fordømte idioter som gik iland uten vaaben," sa han.
-"Men jeg vil ha greie paa det der." I skyggen saa hans ansigt
-næsten hvitt ut, og hans stemme røbet en sterk ophidselse. Han tok
-signalpipen op av lommen. "Jeg kunde faa lyst til at spille en
-melodi," sa han med barsk humor, satte den mellem tænderne og gik
-aapent ut i maanelyset. Vi gik frem med rappe skridt og saa os rundt
-hele tiden. Ikke et blad rørte sig, og da vi kom frem til baaten,
-gav den tilstrækkelige beviser for at den hadde ligget her længe.
-Det var en atten fots hvalbaat av den almindelige type, forsynt med
-aarer og tollepinder. To eller tre kvarttønder laa midt i baaten;
-den ene av dem maatte være aapnet, den stinket forfærdelig, og disse
-tønder viste sig at bære samme New Zealands merke som kjøtet ombord
-paa vraket.
-
-"Her er da baaten," sa jeg, "saa nu er en av Deres gaader blit
-opklaret."
-
-"Hm," sa han. Der var litt vand i bunden, og han bøide sig og smakte
-paa det.
-
-"Ferskt," sa han. "Bare regnvand."
-
-"Det har De ikke noget at si om?" spurte jeg.
-
-"Nei," sa han.
-
-"Naa, men hvad er det da som er galt?" ropte jeg.
-
-"Aa," svarte han, "en hvalbaat, fem bunkeaarer og en tønde stinkende
-flesk."
-
-"Med andre ord, altsammen."
-
-"Hør nu," nedlot han sig til at forklare, "jeg har slet ikke bruk
-for en fjerde baat, men en baat av denne sort sætter kronen paa det
-hele. Jeg vil ikke si at typen ikke er almindelig paa dette farvand,
-tvertimot, handelsskuterne paa øerne bruker dem for brændingens
-skyld. Men hvad skulde ~Flying Scud~ med den? En langfarer som gik
-mellem store havne, Kalkutta, Rangun, Frisco, Kanton? Nei, det
-skjønner jeg ikke."
-
-Mens vi talte, stod vi og bøide os over rælingen. Kapteinen var
-nærmest baugen, og han lot fanglinen gli gjennem haanden. Med ett
-halte han linen til sig og stirret og stirret paa enden av den.
-
-"Noget galt med den?" spurte jeg.
-
-"Vet De, Dodd," sa han med en underlig stemme, "at denne fanglinen er
-skaaret av? En sjømand vil altid seise enden av et taug, men dette er
-skaaret tvert av med det kolde staal. Det her maa ikke folkene se,"
-tilføiet han. "Vent litt til jeg faar gjort det istand saa det blir
-naturlig."
-
-"Og hvad tror De altsammen betyr?" spurte jeg.
-
-"Det betyr én ting," sa han. "Det betyr at Trent var en løgner. Jeg
-tror at ~Flying Scuds~ historie var mere broget end han gav den ut
-for."
-
-En halv time efter laa hvalbaaten agterut for ~Norah Creina~, og
-Nares og jeg søkte vore køier, tause og meget forvirrede efter vore
-sidste opdagelser.
-
-
-
-
-OTTENDE KAPITEL.
-
-Kahytten paa "Flying Scud".
-
-
-Solen hadde ikke opløst morgenbanken, og lagunen, øerne og
-brændingernes mur som nu begyndte at minke, laa endnu klart farvet
-av daggryets mørke glød, da vi igjen steg op paa ~Flying Scuds~ dæk
--- Nares, jeg selv, styrmanden og to av matroserne -- med et dusin
-blanke, nye økser for at gaa løs paa det sterke skib. Jeg tror vi
-alle pustet glade ut; saa dypt ligger hos mennesket lysten til at
-ødelægge, saa heftig kan jagten rive en med. Og det leketøi vi skulde
-slaa i stykker, var en langfarer, og den skjulte skat vi jaget, var
-en stor formue.
-
-Dækkene blev spylet, storluken løftet av og en enkelt talje
-tilrigget, før baaten kom med frokosten. Jeg var blit saa mistænksom
-overfor vraket, at det høilig lettet mig at se ned i rummet og finde
-at det var fuldt eller næsten fuldt av paatagelig ris, pakket efter
-kinesisk skik i runde matter. Da vi hadde spist, vendte Johnson og
-matroserne sig til lasten, mens Nares og jeg slog skylightet op og
-gav os til at rumstere i kahytterne.
-
-Jeg er ikke istand til at skildre disse dages arbeide i den rette
-orden. I mindet har jeg en nattemare av slit, hete, hast og
-forvirring, sveden strømmer som regn over ansigtet, rotterne piler
-avsted, fra skibets bund staar der kvælende dunster, og økserne
-hugger og splintrer.
-
-Nares og jeg begyndte vore operationer med at flytte klær, stentøi,
-tepper, kjøtbokser, kortsagt alle løse saker op fra kahytten og
-stable dem i en haug rundt rattet. Derefter vendte vi os til
-kapteinens rum paa styrbord side. Vi brukte uldtepperne som kurv
-og sendte op bøker, instrumenter og klær for at øke vor dynge paa
-dækket. Saa la Nares sig ned paa hænder og føtter og begyndte
-at grave frem under sengen. Den ene kasse efter den anden med
-manilla-cigarer lønnet ham. Jeg aapnet en av kasserne og halshugget
-cigarbundtene, men forgjæves -- intet hemmelig opiumsgjemme opmuntret
-mig til at fortsætte.
-
-"Jeg tænker jeg har det nu!" ropte Nares, og da jeg snudde mig, saa
-jeg at han hadde trukket frem en svær jernkasse som var fæstet til
-skottet med kjede og hængelaas. Paa den stirret han nu, ikke med den
-triumf som øieblikkelig flammet i mit bryst, men med et litt taapelig
-forundret uttryk.
-
-"Ved Gud, nu har vi det!" ropte jeg.
-
-"La os først se hvad det er," sa han tørt. Han lempet kassen paa
-siden og slog laasen op med nogen økseslag. Jeg kastet mig ned ved
-siden av ham, da han igjen stillet kassen med bunden ned og løftet
-lokket. Jeg kan ikke si hvad jeg ventet; for en million i diamanter
-vilde kanske ha tilfredsstillet mig; mine kinder brændte, mit hjerte
-hamret som det vilde briste, og se der! saa tok han op en bunke
-papirer og en checkbok av den almindelige sort. Jeg snappet efter
-bunken for at se hvad der laa under, men kapteinens haand faldt tungt
-og haardt paa min.
-
-"Stop der!" sa han ikke uvenlig, "orden i tingene!"
-
-Og han løp gjennem papirerne med et alvorlig ansigt og hadde vist
-glemt mig og min utaalmodighet; for da han var færdig, sat han en
-stund og tænkte, plystret et par stumper, bandt saa papirerne sammen
-igjen, og først da tok han bundten op.
-
-Jeg saa en cigarkasse, ombundet med noget fiskesnøre, og fire fete
-lerretsposer. Nares skar snøret av og aapnet kassen. Den var omtrent
-halvfuld av guldmynter.
-
-"Og poserne?" hvisket jeg.
-
-Kapteinen rispet dem op en efter en, og en strøm av sølvpenger raslet
-ned paa kassens rustne bund. Uten et ord satte han sig til at tælle
-guldet.
-
-"Hvad er dette?" spurte jeg.
-
-"Skibets penger," svarte han og fortsatte umedgjørlig sit arbeide.
-
-"Skibets penger?" gjentok jeg. "Og der er checkboken til at trække
-paa rederne? Og det har Trent glemt efter sig?"
-
-"Han har vel det," sa Nares barskt, og jeg opgav at si mere før han
-var færdig.
-
-Det blev tre hundrede og otte og sytti pund sterling, omtrent nitten
-pund av det i sølv; alt dette la vi igjen ned i kassen.
-
-"Og hvad mener De om dette?" spurte jeg.
-
-"De har set noget av det underlige i denne historie, Dodd," svarte
-han, "men ikke det hele. Det er mynten som forvirrer Dem; men det
-som jeg ikke forstaar, er papirerne. Vet De at kapteinen paa et skib
-har ansvaret for alle kontanter, han gir forskud, mottar fragt og
-passagerpenger og tar paa kredit i hver havn! Alt dette gjør han
-som rederens betroede agent, og han beviser sin ærlighet med de
-kvitterte regninger. Jeg skal si Dem at kapteinen paa et skib før
-glemmer sig selv igjen, end han glemmer disse regninger som borger
-for hans karakter. Jeg har kjendt mænd som druknet under forsøket paa
-at redde dem -- daarlige karer ogsaa, men slik er førerens ære. Og
-denne kaptein Trent som hadde god tid, og som ikke var truet av noget
-værre end en fri hjemreise paa et britisk orlogsskib, han har lagt
-altsammen igjen. Jeg vil ikke bruke for sterke uttryk, siden faktum
-taler mot mig, men det hele er umulig."
-
-Snart efter kom middagen over til os, og vi spiste paa dæk i barsk
-taushet. Hver sat for sig og grublet for at finde en løsning paa de
-mange gaader. Jeg kom til at tænke paa den første gang jeg hadde set
-kaptein Trent. Scenen i saloonen stod igjen levende for mig, jeg
-stirret igjen ind i kanakaens øine.
-
-"Én ting er da sikker!" ropte jeg og reiste mig. "Det er den
-kanakaen jeg saa paa baren sammen med Trent, han som aviserne og
-hyrekontrakten gjorde til en kineser. Jeg vil lete gjennem sakerne
-hans og slaa det fast."
-
-"Vel", sa Nares, "jeg vil hvile litt til."
-
-Vi hadde endnu ikke været i den forreste lugar, der hvor Nares
-mente at styrmanden og kokken hadde holdt til. Dit gik jeg. Rummet
-var næsten bart; nogen faa fotografier var stiftet paa væggen; en
-enkelt kiste var der, aapen og, som alle de andre, plyndret. Endel
-toshillings romaner viste at den maatte ha tilhørt en europæer. Det
-var altsaa klart at kokken ikke hadde sovet agter, og jeg maatte lete
-andensteds.
-
-Folkene hadde revet ned rederne og skræmt fuglene ut av kabyssen, saa
-jeg kunde komme ind uten motstand. Rummet var fælt, ildelugtende og
-fuldt av fluer. I den inderste krok fandt jeg en pyntelig kiste av
-kamfertræ, beslaat med messing, en slik som kinesere, sjømænd og alle
-folkeslag som farer paa Stillehavet, elsker høit. Av dens ydre kunde
-jeg ikke trække nogen slutning, og underlig nok var det indre skjult.
-Alle de andre kister hadde staat aapne og indholdet været strødd
-omkring; det samme saa vi senere i folkenes rum; men denne kiste av
-kamfertræ var baade lukket og laaset.
-
-Jeg slog den op med en øks og dukket som en toldbetjent mine hænder
-ned i indholdet. Først grov jeg rundt i lin og uld, saa fandt jeg
-silke og trak frem endel strimler dækket med mystiske bokstaver. Og
-de avgjorde spørsmaalet, for jeg saa at det var en slags sengeforhæng
-som er yndet hos de lavere klasser i Kina. Der manglet heller ikke
-andre vidnesbyrd, for eksempel en natdragt av et usedvanlig mønster,
-en trestrenget kinesisk violin, et silkelommetørklæ fuldt av røtter
-og urter, og et pyntelig apparat til at røke opium tillikemed en
-rundelig forsyning av denne gift. Kokken hadde altsaa været kineser,
-men i saa fald, hvem var Jos. Amalu? Eller hadde Jos. stjaalet
-kisten, før han hyret sig under falsk navn og hjemsted? Det var
-mulig, men som en løsning førte det mig bare ind i en endda mørkere
-forvirring. For hvorfor var denne kiste blit overset, dengang de
-andre blev tømt eller flyttet?
-
-"Naa, hvorledes er det gaat Dem?" spurte kapteinen, og hans stemme og
-farven i hans ansigt fortalte mig at jeg ikke hadde været alene om at
-gjøre opdagelser.
-
-"Jeg har fundet en kinesers kiste i kabyssen," sa jeg, "og fyren har
-ikke engang tat sin opium med."
-
-"Saa?" sa Nares rolig. "Kast saa øinene paa det der og tilstaa at De
-er slaat!" Og med et mægtig sving bredte han ut paa dækket et par
-aviser.
-
-Jeg stirret sløvt paa dem.
-
-"Ser De ikke, Dodd!" ropte kapteinen skarpt og førte en skidden
-tommelfinger langs titelen. "~Sydney Morning Herald~, 26. november,
-kan De forklare det?" ropte han med stigende kraft. "Tretten dage
-efter at dette nummer var utkommet i Sydney, lettet skuten anker i
-Hongkong. Hvorledes kom ~Sydney Morning Herald~ til Hongkong paa
-tretten dager? Trent saa ikke land, og han talte ikke med noget skib
-før han kom hit. Altsaa maa han ha faat avisen her eller i Hongkong.
-Jeg lar Dem vælge!" ropte han og sank ned paa dyngen av klær, som om
-han var træt av hele livet.
-
-"Hvor fandt De dem?" spurte jeg. "I den sorte kufferten der?"
-
-"Akkurat," sa han. "De behøver ikke at bry Dem med den. Der er ikke
-andet end en blyant og en gammel kniv."
-
-Jeg saa allikevel ned i kufferten og det med godt utbytte.
-
-"Enhver har sit fag, kaptein," sa jeg. "De er sjømand, og De har git
-mig en mængde vink; men jeg er kunstner, og tillat mig at fortælle
-Dem at dette er likesaa underlig som alt det andre. Kniven er en
-paletkniv, blyanten en Winsor og Newton, en B B B. En paletkniv og en
-B B B paa en lastebrig, det er mot naturens love."
-
-"Det kunde gjøre en hund gal," sa Nares.
-
-"Og den er brukt av en kunstner," sa jeg. "Se hvorledes den er
-spidset -- ikke til at skrive med. En kunstner, og bent fra Sydney.
-Hvorledes faar De ham hit?"
-
-"Det er naturlig nok," svarte Nares. "De kablet ham hit forat han
-skulde illustrere denne røverromanen."
-
-Vi sat tause en stund.
-
-"Kaptein," sa jeg tilslut, "der er noget fandens fordægtig ved denne
-briggen. De har jo været tilsjøs en god del av Deres liv, De maa ha
-set og hørt noget av hvert. Naa, hvad er dette? Er det assuranse, er
-det sjørøveri? Hvad kan det bety?"
-
-"Ja, Dodd", svarte Nares, "De har ret i at jeg har været tilsjøs
-størsteparten av mit liv. Og jeg kjender mange maater at vri sig frem
-paa for en uærlig kaptein. Men ingen av dem har det mindste gran at
-gjøre med Trent. Hele denne greien med Trent er aldeles vetløs, det
-er bort i natten altsammen, en idiotisk drøm. Det gaar ikke slik for
-sig med skibe som landkrabber tror. En berømt skuespillerinde reiser
-ikke mere offentlig end et skib, blir heller ikke mere interviewet,
-eller mere snytt, eller mere efterrendt av alle slags vimsepettere
-med messingknapper. Og skibet har noget at tape, det har kapital, og
-skuespillerinden bare karakter -- hvis hun har det. Alle havne verden
-rundt er fulde av folk som staar færdige til at sparke kapteinen ind
-i bodsfængslet, hvis han ikke er saa blank som en dollar og saa ærlig
-som morgenstjernen. Og hvad Lloyds angaar, som holder vakt i hver
-krok av de tre verdenshave, og assuranse-iglerne og konsulerne, det
-kan De bare forstaa ved at tænke Dem en grønskolling med et hundrede
-og femti detektiver efter sig."
-
-"Men paa sjøen?" sa jeg.
-
-"De skjønner da ingenting," sa kapteinen. "Hvad nytter det til --
-paa sjøen? De maa jo ind til en havn, De kan ikke bli til evighet
-ute paa sjøen. Nei, ~Flying Scud~ er bare sludder; hvis denne greien
-har nogen mening, saa er den ihvertfald ikke til at fatte for en
-menneskelig hjerne. Jeg stemmer for at bruke økserne mere og prate
-mindre", sa han og reiste sig. "Der er vel endda endel idioti igjen
-paa denne fænomenale briggen."
-
-Men det viste sig at vi var færdige med vore opdagelser for den
-dag, og vi forlot briggen ved solnedgang like saa kloke som før.
-Det bedste av byttet -- bøker, instrumenter, papirer, silketøi,
-kuriositeter -- tok vi med os i et uldteppe, og da vi hadde spist, og
-bordet var ryddet, og Johnson sat ved et trist parti cribbage mellem
-sin høire og venstre haand, saa tømte kapteinen og jeg vort uldteppe
-ut paa gulvet og begyndte at gjennemgaa byttet.
-
-Først tok vi bøkerne for os. Der var temmelig mange av dem for en
-slik lasteskute at være. Officererne paa ~Flying Scud~ hadde et helt
-litet bibliotek av fagverker og skjønliteratur. Der var Findlays
-fem "directories", alle gjennemrablet med rettelser og tilføielser,
-der var endel navigationsbøker, en signalcode og en orangefarvet
-bok utgit av admiralitetet, "Øerne i det østlige Stillehav", bind
-III, som efter aarstallet maatte være den sidste autoritet, og
-som viste merker av flittig bruk. Et bind av Macaulays "Essays"
-og en shillings-Shakespeare, endel romaner, Miss Braddon, Walter
-Scott, Auerbachs "Auf der Höhe" paa tysk, og en slump godtkjøps
-detektivfortællinger utgjorde resten av biblioteket.
-
-"Denne admiralitets-manden gir et deilig billede av øen vor,"
-bemerket Nares, som hadde slaat op Midway Island. "Han sier ikke
-stort om tristheten, men en ser at han kjender stedet."
-
-"Kaptein," ropte jeg, "der rører De ved endda en underlig ting i
-denne idiotiske historien. Se her," fortsatte jeg ivrig og trak op av
-lommen en krøllet stump av den ~Daily Occidental~ som jeg hadde arvet
-efter Jim. "Midway Island, hvor han efter en feilagtig oplysning i
-Hoyt's North Pacific Directory ventet at finde o. s. v., staar her.
-Hvor er Hoyt?"
-
-"La os se paa det," sa Nares. "Jeg har den boken selv." Han tok den
-ned fra hylden i sin køie, bladet frem til Midway Island og læste
-høit. Der stod uttrykkelig at Pacific Mail Company var ifærd med at
-oprette et depot her, og at de allerede hadde en station paa øen.
-
-"Hvem kan ha git en slik oplysning," sa Nares.
-
-"Da kan en ikke dadle Trent. Værre løgn har jeg aldrig været ute for,
-det er som et præsidentvalg."
-
-"Det er Deres Hoyt," sa jeg, "et pent, nyt exemplar. Men si mig, hvor
-er Trents Hoyt?"
-
-"Han tok den med sig," klukket Nares; "han lot alt andet ligge,
-regninger og penger og hele greien; men noget maatte han ta med, for
-ellers vilde det tat sig rart ut paa ~Tempest~. Hurra, sier han saa,
-jeg tar Hoyt."
-
-"Og har det ikke faldt Dem ind," fortsatte jeg, "at alverdens
-Hoyter ikke kunde narret Trent, siden han hadde den der røde
-admiralitetsboken, en senere og officiel publikation, som endda
-behandler Midway Island meget utførlig."
-
-"Det staar fast!" ropte Nares. "Hoyt har han fundet frem i San
-Francisco, der han skulde bortforklare hvorfor han egentlig gik hit
-med skibet. Det ser ut som han gik hit med hensigt. Hvad? Men det
-stemmer ikke med den hæseblæsingen paa auktionen. Det er det gale med
-denne historie. Vi kan lage et halvt dusin teorier som passer for
-seksti-sytti procent av den, men naar de er færdige, saa hænger der
-altid en favn eller to av løst taug paa den andre enden."
-
-Blandt papirerne var der litet av interesse. Men saa kom der et
-fotografi som overgik alle de andre opdagelser.
-
-"De er ikke pene, hvad, Dodd?" sa Nares og rakte mig billedet.
-
-"Hvem?" spurte jeg.
-
-"Trent og mandskapet," sa han. "Det er et historisk billede av
-banden."
-
-Jeg holdt kortet mot lyset uten stor nysgjerrighet; jeg hadde set
-kaptein Trent engang og næret ikke noget ønske om at se ham igjen.
-Det var et fotografi av briggens dæk, med matroserne samlet i kulen,
-officererne paa hytten. Nedenunder var skrevet: "Briggen ~Flying
-Scud~, Rangun", og en dato, og over hver enkelt av mændene stod hans
-navn.
-
-Jeg saa paa det, og pludselig dirret jeg i hele kroppen, søvn og
-træthet veg fra mine øine, likesom taaken letter i kanalen, og med
-gispende forundring saa jeg den fotografiske fremstilling av en
-flok fremmede. "I. Trent, fører" øverst paa kortet viste mig en
-liten spids mand med buskede øienbryn og hvidt helskjeg, klædt i
-diplomatfrakke og hvite benklær, med en blomst i knaphullet, den
-skjeggede hake stukket frem og munden fast lukket. Der var ikke meget
-av en sjømand i hans ydre, men nok av pedanten, en tør, nøiagtig mand
-som kunde gaa for presten i en streng sekt, og hvad han saa ellers
-var, kaptein Trent fra San Francisco var han ikke. Ogsaa hans mænd
-var allesammen nye for mig; kokken, en umiskjendelig kineser i sin
-karakteristiske dragt, stod for sig selv paa hyttetrappen. Men med
-størst nysgjerrighet vendte jeg mig kanske til den mand som blev
-kaldt "E. Goddedaal, førstestyrmand." Han som jeg aldrig hadde set,
-han var kanske identisk, han kunde være nøkkelen og kilden til hele
-mysteriet, og jeg forsket hans træk med en detektivs øine. Han var
-høi og svær, tilsyneladende lys som en viking, hans haar stod i vilde
-krøller rundt hodet, og to umaadelige bakkenbarter sprang frem fra
-hans kinder likesom hugtænderne paa et kjæmpedyr. Med dette mandige
-utstyr og den trodsige holdning kom uttrykket i hans ansigt daarlig
-overens. Det var heftig, heroisk og kvindagtig. Jeg tænkte mig at han
-var sentimental; det vilde ikke undret mig at se ham graate.
-
-Jeg lette frem min skissebok og fandt tegningen av kaptein Trent og
-de overlevende fra den britiske brig ~Flying Scud~ paa baren i San
-Francisco.
-
-"Nares," sa jeg, "jeg har fortalt Dem hvorledes jeg først saa kaptein
-Trent paa den saloonen i Frisco, hvorledes han kom med sine mænd,
-blandt dem en kanaka med en kanarifugl i bur, og hvorledes jeg siden
-saa ham paa auktionen, dødelig ræd og likesaa forundret som alle
-andre, da budene fløi tilveirs. Nuvel," sa jeg, "der er den mand som
-jeg saa der" -- og jeg la skissen foran ham -- "der er Trent fra San
-Francisco og der er hans tre mænd. Kan De finde nogen av dem paa
-fotografiet, saa skal jeg være Dem meget forbunden."
-
-Nares sammenlignet i taushet de to billeder. "Ja," sa han tilslut,
-"dette letter endel, det klarner horisonten. Vi kunde ha gjettet
-noget slikt efter den dobbelte forsyning av kister."
-
-"Forklarer det noget?" spurte jeg.
-
-"Det kunde forklare alt undtagen auktionen," svarte Nares. "Det
-passer altsammen saa godt som et sammenlægningsspil, hvis De utelater
-den maate som de folkene bød vraket op paa. Og der er vi kommet
-til en stenmur. Men hvad det saa er for noget, Dodd, saa er det
-ihvertfald noget dævelskap."
-
-"Og ser ut som sjørøveri," tilføiet jeg.
-
-"Ser ut som hokuspokus!" ropte kapteinen. "Nei, De skal ikke indbilde
-Dem noget. Deres eller mit hode er stort nok til at sætte et navn paa
-denne historien."
-
-
-
-
-NIENDE KAPITEL.
-
-"Flying Scuds" ladning.
-
-
-Av vort arbeide i de følgende dager kan jeg bare gi en meget
-summarisk fremstilling. Ruffen var stoppet med proviantkasser, rummet
-var næsten fuldt av ris, i lasarettet var teen og silken stuvet.
-Alt dette maatte vi grave ut, og det utgjorde bare en del av vort
-arbeide. Rummet var overalt panelt; et stykke, hvor der kanske
-engang hadde været stuvet noget særlig ømfindtlig last, hadde en
-ekstra klædning av entoms bord, og i bunden var der mellem bjelkerne
-et løst panel. Hver bjelke og hvert bord, selve tømmeret i skroget
-kunde indeholde skjulestedet. Det var derfor nødvendig, efterhvert
-som vi skred frem, at ødelægge en stor del av skibets indre hud og
-utstyr, og at undersøke det som blev igjen, likesom doktoren naar han
-lytter efter en lungesygdom. Kom der fra en bjelke eller et skot en
-tvilsom lyd, saa maatte økserne til -- et frygtelig slit, som blev
-rent dræpende paa grund av al tørraattenheten. Hver kveld saa et
-dypere indhug i ~Flying Scuds~ ben, og hver kveld saa os like langt
-fra maalet. I denne stadig nye skuffelse svigtet ikke modet mig, men
-humøret gik det ut med, og Nares blev ogsaa taus og grætten. Naar vi
-hadde spist aftensmaten, sat vi en times tid og døset i kahytten. Vi
-talte knapt et ord, og en fremmed vilde ha trodd at vi var uvenner,
-men i virkeligheten vokste vor fortrolighet i dette arbeidets tause
-kameratskap.
-
-Alt fra begyndelsen av hadde det undret mig at finde folkene saa
-villige paa kapteinens mindste ord. Jeg tør ikke si at de likte ham,
-men jeg er viss paa at de beundret ham umaadelig. Et mildt ord fra
-hans mund var høiere skattet end smiger og en halv dollar fra mig;
-hvis han slappet litt paa sin vanlige strenge holdning, saa var
-han straks omgit av smilende tjenstiver. Men selv denne frygt og
-beundring for kapteinen svigtet os tilslut. Folkene gik trætte av
-den haabløse leting og det uendelige slit. De begyndte at skulke og
-knurre. Øieblikkelig faldt straffen over dem, og straffen øket igjen
-knurringen. Fra dag til dag blev det værre at holde dem til arbeidet,
-og hvert øieblik følte vi nu deres uvilje.
-
-Trods al forsigtighet visste hver mand ombord hvad vi lette efter,
-og der var ogsaa lækket ut litt kjendskap til de motsigelser som saa
-høilig hadde forbauset mig. Jeg kunde høre folkene avhandle kaptein
-Trents karakter og fremsætte forskjellige teorier om hvor opiumen
-var gjemt. Folkene maatte ha lyttet til vore samtaler, og jeg fandt
-derfor ikke nogen skam i til gjengjæld at spionere paa dem. Da jeg
-saaledes engang hadde hørt noget oprørsk snak, fik jeg et lykkelig
-indfald. Jeg sov paa det den nat og forebragte det om morgenen.
-
-"Kunde jeg ikke friske folkene op med en præmie?" sa jeg.
-
-"Det er alle de mænd De har, og De er superkargoen," lød svaret.
-
-For et menneske med kapteinens karakter var dette svar det samme som
-ubetinget tilslutning, og mændene blev følgelig ropt agter. Aldrig
-hadde kapteinen vist et mere truende ansigt. Alle trodde at en udaad
-var blit opdaget, og at der skulde bli forkyndt en overraskende straf.
-
-"Hør her!" slængte han til dem over skulderen, mens han gik op og
-ned. "Hr. Dodd vil sætte op en præmie for den mand som først finder
-opiumen. Der er to maater til at faa et æsel i fart -- begge er gode
-til sin tid; den ene er svepen og den andre er gulerøtter. Hr. Dodd
-vil prøve gulerøtterne. Hør nu, gutter" -- og her vendte han for
-første gang ansigtet mot dem -- "hvis den opiumen ikke er fundet om
-fem dager, saa kan dere komme til mig efter svepen."
-
-Han nikket til mig, og jeg tok traaden op. "Nu skal dere høre hvad
-jeg tilbyr," sa jeg. "Jeg sætter op et hundrede og femti dollars.
-Hvis nogen selv finder stoffet, faar han alle pengene. Hvis nogen kan
-sætte os paa sporet av hvor vi skal lete, faar han et hundrede og fem
-og tyve, og resten faar den mand som er saa heldig at træffe paa det.
-Vi vil kalde det Pinkerton prisen, kaptein," tilføiet jeg med et smil.
-
-"Hør her, folk," ropte kapteinen. "Jeg forhøier denne jack-potten til
-to hundrede og femti dollars i guld."
-
-"Tak, kaptein," sa jeg, "det var vakkert gjort."
-
-"Det var venlig ment," svarte han.
-
-Dette tilbud blev ikke gjort til unytte. Folkene hadde knapt begyndt
-at summe i sin overvældende forundring, før den kinesiske kok traadte
-frem med mange smil og buk.
-
-"Kaptein," begyndte han, "jeg tjene 10 aar merikansk flaate, tjene
-seks aar stuert postbaat. Vite meget."
-
-"Oho!" sa Nares, "saa du vet meget? Hvorfor har du ikke visst noget
-før?"
-
-"Jeg tænke snart præmie," svarte kokken med smilende værdighet.
-
-"Saa snak væk," sa kapteinen.
-
-"Jeg se meget ris," sa kineseren. "Jeg tænke hele tiden, kanske meget
-opium meget ris."
-
-"Hvad sier De til det, Dodd?" spurte kapteinen. "Kanske har han ret,
-for hvor kan stoffet ellers være? Men hvis han ikke har ret, saa
-ødelægger vi et hundrede og femti tons god ris uten nytte."
-
-"La os bare gaa paa," sa jeg. "Risen er ingenting, den drar hverken
-den ene eller den anden vei."
-
-"Det ventet jeg av Dem," svarte Nares.
-
-Saa tok vi fat paa den nye leting.
-
-Rummet var nu næsten tømt. Matterne, som der gik firti av paa en
-ton, fyldte nu kulen og bakken. Vi hadde altsaa seks tusen matter
-at undersøke, et hundrede og femti tons værdifuld føde at ødelægge.
-Bevæbnet med en stor kniv angrep hver mand stabelen fra sin kant,
-flenget ind i den nærmeste matte, slet den op med hænderne og øste
-risen ut paa dækket, hvor den flommet over, tilslut fløt ned i
-spygattene og nu og da spydde fra hullerne. Rundt om vraket, som
-saaledes var blit forvandlet til et eventyrlig kornmagasin, sværmet
-sjøfuglene i myriader. Synet av saa meget mat gjorde dem forstyrret,
-de hugget ned blandt os med øredøvende hæse skrik, de basket mot
-ansigterne vore, de snappet kornet mellem fingrene paa os. Mændene,
-hvis hænder blødde efter disse overfald, vendte sig vildt til angrep,
-de støtte sine kniver ind i fuglene, trak dem røde ut og tok igjen
-fat paa at grave i risen, uten at ænse de klodsede skabninger som
-kjæmpet og døde mellem vore føtter. Det var et merkelig billede -- de
-svævende og dukkende fugler, de døde som farvet risen med sit blod,
-spygattene som spydde brødkorn, mændene som hidset av guldjagten
-slet, myrdet og skrek; over alt dette riggens høie labyrint og
-Stillehavets straalende himmel. Hver mand slet i haabet om femti
-dollars og jeg i mit haab om femti tusen. Ikke underlig da, om vi
-vadet i blod og mat.
-
-Ved titiden om formiddagen blev denne scene avbrutt. Nares, som netop
-hadde flenget op en ny matte, drog frem og slynget ned i risen en
-blikboks med papiromslag.
-
-"Hvad er det!" ropte han.
-
-Et skrik kom fra alle mand. I næste øieblik ropte de et hurra som
-skræmte sjøfuglene; de glemte sin egen skuffelse, de klynget sig
-rundt kapteinen og grep med skjælvende hænder ind i rismatten. Boks
-efter boks drog de ut, seks i alt, indpakket i papir, og papiret
-hadde en paaskrift trykt med kinesiske bokstaver.
-
-Nares vendte sig mot mig og tok min haand. "Jeg begyndte at tro at vi
-aldrig skulde faa se denne dag," sa han. "Jeg lykønsker Dem, Dodd,
-til at ha fuldført det."
-
-Hans stemme rørte mig dypt, og da ogsaa Johnson og de andre mænd
-trykket sig rundt mig for at gratulere, kom der taarer i mine øine.
-
-"Dette er fem-taels bokser, godt og vel to pund," sa Nares og veiet
-en av dem i haanden. "Si to hundrede og femti dollars i hver matte.
-Gaa paa, gutter! Vi skal gjøre hr. Dodd til millionær før kveld."
-
-Det var underlig at se hvor rasende vi gik løs. Mændene hadde
-nu ingenting at vente; den blotte forestilling om store summer
-inspirerte dem. Matterne blev flenget, og risen fløt os til knæs
-i kulen, sveden randt ned i øinene og blindet os, armene verket
-pinefuldt, og dog minket ikke vor ild. Middagen kom; vi var for
-trætte til at spise, for hæse til at tale, og dog hadde vi knapt
-spist, saa var vi paa føtterne igjen og grov i risen. Før kveld var
-der ikke en matte tilbake, og vi stod ansigt til ansigt med det
-forbløffende resultat.
-
-Av alle de uforklarlige ting i ~Flying Scuds~ historie var dette mest
-uforklarlig. Bare tyve av de seks tusen matter indeholdt opium, i
-hver af dem fandt vi samme mængde, omtrent tolv pund, i alt to hundre
-og firti pund. Efter den sidste notering i San Francisco blev opium
-solgt for litt over tyve dollars pundet, men i Honolulu, hvor den var
-forbudt, kunde man faa op til firti.
-
-Naar man tok denne høie Honolulu-pris, saa var værdien av opiumen
-paa ~Flying Scud~ mindre end ti tusen dollars, mens den i San
-Francisco bare gik op til omtrent fem tusen. Og femti tusen var
-den pris som Jim og jeg hadde betalt. Og Bellairs vilde gaat endda
-høiere! Der er ikke ord som kunde uttrykke min forbauselse.
-
-Man kan indvende at vi endnu ikke var sikre. Der kunde være et
-skjulested til, og selv i den timen glemte vi det ikke. Aldrig har
-et skib været slik gjennemsøkt; dag efter dag grov vi med voksende
-fortvilelse i briggens indvolde, vi hidset mændene op med løfter
-og gaver; aften efter aften sat Nares og jeg ansigt til ansigt i
-den trange kahyt og grublet over nye muligheter. Men resultatet var
-urokkelig; i hele skibet blev der ikke andet av værdi igjen end
-tømmeret og kobbernaglerne. Vor sak var jammerfuldt klar. Vi hadde
-betalt femti tusen, leiet skonnerten, betalt eventyrlige renter av
-pengene, og hvis alt gik godt, saa kunde vi indvinde femten procent
-av vort første utlæg. Vi var ikke bare fallit, vi var komiske
-fallenter -- en sikker skive for haan paa gaten. Jeg haaber jeg bar
-dette slag med en nogenlunde tapper mine; jeg hadde jo længe forutset
-utfaldet. Men tanken paa Jim og Mamie verket i mig som en fysisk
-smerte, og jeg veg tilbake for samtale og kameratskap.
-
-I denne sindstilstand var jeg, da kapteinen foreslog at vi skulde gaa
-iland paa øen. Jeg saa at han hadde noget at si, og frygtet bare for
-at det kunde være trøst, for jeg orket saavidt at bære min græmmelse,
-ikke at tale om andres sympati, og dog hadde jeg ikke andet valg end
-at samtykke i hans forslag.
-
-En stund gik vi tause langs bredden. Solskinnet var en flammeovn, den
-stirrende sand og den skjærende lagune pinte vore øine; fugleskriket
-og den fjerne dur av brænding dannet en vild symfoni.
-
-"Jeg behøver ikke at fortælle Dem at spillet er tapt?" spurte Nares.
-
-"Nei," sa jeg.
-
-"Jeg tænkte at gaa tilsjøs imorgen," fortsatte han.
-
-"Det bedste De kan gjøre," sa jeg.
-
-"Skal vi si Honolulu?" spurte han.
-
-"La os holde os til programmet," brøt jeg ut.
-
-Der kom en ny taushet.
-
-"Vi har været gode venner, De og jeg, Dodd," begyndte Nares igjen med
-nogen møie. "Vi har gjennemgaat slike ting som sætter en mand paa
-prøve. Haardt arbeide har det været, grundig motgang har vi møtt, og
-nu er vi grundig slaat. Men hele tiden har der ikke været et ondt ord
-mellem os. Jeg sier ikke dette for at rose mig selv. Det er mit fag,
-det er hvad jeg blir betalt for, hvad jeg har lært. Men med Dem var
-det en anden sak. Altsammen var nyt for Dem, og det glædet mig at
-se, hvor tappert De gik løs og holdt ut dag efter dag. Og nu at se
-hvorledes De har tat denne skuffelse! De maa la mig si Dem, Dodd, at
-De har staat kjækt og mandig helt igjennem i denne tid og faat alle
-til at like Dem og beundre Dem. De maa ogsaa la mig si at jeg har
-tat mig likesaa nær av denne vrakhistorien som De; jeg har ondt for
-at puste, naar jeg tænker paa at vi er slaat, og hvis jeg trodde det
-nyttet at vente, saa skulde jeg ligge her til vi sultet ihjel."
-
-Jeg prøvde forgjæves at takke ham for disse elskværdige ord.
-
-"Jeg tok Dem ikke med iland for at høre ros," avbrøt han mig. "Vi
-forstaar hverandre nu. Det jeg vilde tale om, er mere vigtig. Hvad
-skal vi gjøre med ~Flying Scud~ og røver-romanen?"
-
-"Det har jeg virkelig ikke tænkt paa," sa jeg. "Jeg vil bare prøve at
-komme tilbunds i saken, og hvis den falske kaptein Trent er til at
-finde paa jordens overflate, saa agter jeg at finde ham."
-
-"Saa behøver De bare at snakke," sa Nares. "De kan gi reporterne et
-storartet kup, og jeg skal si Dem hvorledes det vil gaa. Historien
-vil bli telegrafert og trykt med svære overskrifter og pyntet op,
-og den vil træffe den falske kaptein Trent paa en meksikansk bar og
-slaa overende den falske Goddedaal i en krok ensteds ved Nordsjøen
-og spænde benene under Hardy og Brown i en matroskneipe i Greenock.
-Aa, der er ikke tvil om at De kan faa et regulært familieopgjør.
-Spørsmaalet er bare om De virkelig ønsker det."
-
-"Jeg ønsker bare én ting," sa jeg. "Det er at jeg ikke vil gjøre mig
-selv og Pinkerton offentlig til nar: saa moralsk -- og smugler opium;
-nogen fordømte idioter -- betaler femti tusen for katten i sækken."
-
-"Javist kan det ødelægge Dem set fra et forretningsstandpunkt,"
-indrømmet kapteinen. "Men hvad vil De gjøre? Her ligger noget fanteri
-under, men se, hvis vi traf over truppen, saa vilde de fornemste av
-artisterne smyge sig væk med pengene i haandkufferten, og De fik bare
-samlet en flok gamle faarehoder av nogen sjøulker som bare kjendte
-den ene side av forretningen. Husk, de stakkars djævlene maa gaa dit
-det blir sagt dem, og hvis De rusker op i denne greien, saa kan De by
-ti mot en paa at det blir de uskyldige som faar svi for den. Det var
-en anden sak hvis vi skjønte operationen, men det gjør vi ikke, ser
-De; der er en god slump rare kroker i livet, og mit raad er at la den
-forbandede floken begrave sig selv."
-
-"De taler som om vi hadde det i vor magt," indvendte jeg.
-
-"Og det har vi," sa han.
-
-"End folkene vore?" spurte jeg. "De vet altfor meget, og hvem kan
-holde dem fra at snakke?"
-
-"Det kan en boardingmaster," svarte Nares. "De drikker sig fra vettet
-første kveld de er i land, og om morgenen krydser de med forskjellige
-skibe ut av den gyldne port. Kan jeg ikke holde dem fra at snakke! De
-behøver ihvertfald ikke at snakke før om seks maaneder, eller -- hvis
-vi er heldige, og der ligger en hvalfanger færdig -- om tre aar. Og
-til den tid er det en gammel historie."
-
-"Er det ikke det som heter shanghaiing?" spurte jeg. "Jeg trodde det
-hørte til i røverromaner."
-
-"Aa, røverromanerne er rigtige nok," svarte kapteinen, "bare paa det
-nær at hændelserne kommer tættere end i det virkelige liv."
-
-"Og vi kan altsaa holde denne historie for os selv," sa jeg.
-
-"Der er bare én person som kan sladre," sa kapteinen. "Skjønt jeg
-tror ikke hun har noget igjen at fortælle."
-
-"Hvem er _hun_?" spurte jeg.
-
-"Gamla der," svarte han og pekte paa vraket. "Der kunde jo komme
-nogen til denne gudsforlatte øen, han kunde danse ind i det vraket,
-hvor vi er blit gamle av at lete, og bukke sig og ta op netop den
-ting som fortæller hele hemmeligheten. De skurkene har ødelagt Dem og
-Pinkerton, de har gjort mig graa med sine rebuser, men allikevel, her
-er mange muligheter som jeg ikke bryr mig om at rote op i, og De maa
-la mig stelle med gamla paa min egen vis."
-
-"Værsaagod," sa jeg. "Men, kaptein, der er noget De har glemt."
-
-"Hvad er det?" spurte han.
-
-"En falsk kaptein Trent, en falsk Goddedaal, et helt falskt mandskap
-er reist hjem," sa jeg. "Hvis vi har ret, saa vil ingen av dem vise
-sig der. Og tror De at en saadan omstændighet vil gaa stille forbi?"
-
-"Sjømænd," sa kapteinen, "bare sjømænd! Reiste de sammen og til samme
-sted, saa var det noget andet, men en til Hull, en til Sverige,
-en til Clyden, en til Thames -- hvad er det? Ingenting nyt. Bare
-én sjømand væk -- drukken eller druknet -- den rette slut for en
-sjømand!" Der var en bitter klang i hans stemme.
-
-Vi reiste os. "Har De lyst til at bli her en stund?" sa kapteinen.
-"Jeg maa ombord, der er meget at gjøre, før vi gaar tilsjøs. Jeg skal
-sende baaten efter Dem ved spisetid."
-
-Jeg tok med glæde mot dette forslag. Som kapteinen hadde forstaat,
-trængte jeg ensomhet. Jeg tænkte paa Jim, paa Mamie, paa vor tapte
-formue og vore tapte haab, den mørke fremtid, og jeg sank saa dypt
-i tristhet at jeg knapt merket hvor jeg gik. Tilfældet førte mine
-skridt til en kant hvor der var litet fugl. Uten at bli forstyrret
-naadde jeg til det høieste punkt av øen, og her var det at en sidste
-opdagelse igjen vækket mig til bevissthet.
-
-Fra det flate sted hvor jeg stod, saa jeg ut over lagunen, revet og
-mot den runde horisont. Nær mig hadde jeg søsterøen, vraket, ~Norah
-Creina~ og ~Norahs~ baat, som allerede kom indover. For solen stod
-nu lavt og flammet over havet, og paa skonnerten steg der røk fra
-kabyssen.
-
-Derfor hadde jeg ikke tid til at undersøke min opdagelse nøiere,
-skjønt den var baade rørende og fantasivækkende. Det jeg saa, var de
-svarte kul efter et vrakbaal. Alle tegn tydet paa at det maatte ha
-flammet høit og brændt i flere dager, og jeg saa straks for mig et
-billede av en flok skibbrudne som uten hus i denne fortapte avkrok av
-verden holdt sit signalbaal brændende. I næste øieblik naadde mig et
-hallo fra baaten, jeg brøt mig frem gjennem krattet og fuglesværmene
-og sa for altid, haaber jeg, farvel til den øde ø.
-
-
-
-
-TIENDE KAPITEL.
-
-Honolulu.
-
-
-Den sidste nat paa Midway fik jeg litet søvn; om morgenen laa jeg
-længe og døset, og da jeg tilslut kom paa dæk, gik skonnerten for
-fulde seil gjennem indløpet og mot det aapne hav. Tæt ved siden
-rullet et vældig braat sig op langs revet med tordnende larm, og bak
-os laa vraket og spydde røk i morgenluften. Hvirvlerne drev allerede
-langt ned i læ, flammerne glitret allerede i kahytsskylightet, og
-de skræmte sjøfugl hadde spredt sig over hele lagunen. Eftersom vi
-fjernet os, stod flammerne fra ~Flying Scud~ høiere, og længe efter
-at vi hadde tapt Midway Island av syne, hang endnu røken i horisonten
-likesom fra en damper langt borte. Men snart var heller ikke røken
-at se, ~Norah Creina~ var igjen alene i den tomme verden av skyer
-og vand, og det første som brøt horisontens linje, var elleve dager
-efter de tørre fjeld paa Oahu.
-
-Siden har jeg ofte tænkt med glæde paa at vi slik ødela resterne av
-~Flying Scud~. Nu var vrakets hemmelighet bjerget.
-
-Først ved daggry kom vi nær øen. Vi holdt langs kysten, saa tæt inde
-som vi vaaget. Det var en frisk bris og skyfri himmel. Under farten
-saa vi hele tiden de nøkne fjeldsider og de forkrøblede kokospalmer
-paa den litt melankolske øgruppe.
-
-Vi krydset den dag frem og tilbake, og i mørket krøp vi forsigtig
-frem mot Pearl Locks, hvor jeg efter avtalen med Jim skulde møte
-smuglerne. Natten var heldigvis mørk og sjøen smul. Efter vore
-instruktioner viste vi ikke noget lys paa dæk, bare en rød lanterne
-hang fra hver av kranbjelkerne et par fot over vandet. Vi satte
-en utkik paa baugsprydet, en anden i tversalingerne, og alle mand
-flokket sig forut for at speide efter ven og fiende. Nu var det
-øieblik kommet da vi satte baade frihet og penger paa spil, og det
-for en sum som var saa liten for en mand i min fortvilede stilling,
-at jeg kunde ledd høit av bitterhet.
-
-En stund saa vi ikke andet end fjeldenes mørke omrids, de indfødte
-fiskeres fakler som glitret her og der utenfor stranden, og midt
-foran os byen Honolulus lysvrimmel. Om en stund viste en rød stjerne
-sig indenfor os, og den syntes at glide vuggende nærmere. Dette var
-det avtalte signal, og vi skyndte os at vise svarsignalet, vi sænket
-et hvitt lys fra skansen, slukket de to andre, og la skonnerten bi.
-Stjernen nærmet sig langsomt, lyden av aarer og av menneskestemmer
-kom til os over vandet, og saa blev vi praiet:
-
-"Er det herr Dodd?"
-
-"Ja," svarte jeg. "Er Jim Pinkerton der?"
-
-"Nei," svarte stemmen. "Men her er en av hans mænd, en som heter
-Speedy."
-
-"Det er mig, herr Dodd," tilføiet Speedy selv. "Jeg har breve til
-Dem."
-
-"Vel," svarte jeg. "Kom ombord og la mig se min post."
-
-Følgelig gled en hvalbaat op langs siden, og tre mænd entret ombord.
-Det var min gamle San Francisco ven Speedy, en liten vissen fyr som
-het Sharpe, og en svær, rødmusset mand som saa frygtelig forranglet
-ut, hans navn var Fowler.
-
-"Vi har slette nyheter til Dem, herr Dodd," sa Fowler. "Deres Firma
-er gaat fallit."
-
-"Allerede!" brøt jeg ut.
-
-"Tja, folk syntes heller det var et under at Pinkerton holdt det
-gaaende saa længe. Vraket var for meget for deres kredit. En stor
-forretning var det sikkert, men De hadde for litet kapital, og da
-saa striden begyndte, saa maatte De gaa. Pinkerton greide sig fint
-igjennem, syv procent til kreditorerne, litt kritik, men ingenting
-at ta sig nær av, aviserne tok lemfældig paa ham ogsaa -- Jim hadde
-vel sine forbindelser der. Det eneste gale er at hele denne ~Flying
-Scud~ historien kom i bladene med alt det andre; i Honolulu er de
-blit lysvaakne, og jo før vi faar opiumen ind og dollarerne ut, des
-bedre for os alle sammen."
-
-"De maa undskylde mig, mine herrer," sa jeg. "Min ven, kapteinen her,
-vil drikke et glas champagne med Dem, mens De venter; jeg maa læse
-mine breve først."
-
-De knurret litt, og unegtelig saa al venting farlig ut; men de var
-godmodige nok til at forstaa min uro og lot mig slippe op paa dæk. I
-lyset av en lanterne som jeg smuglet ind under rælingen, læste jeg
-saa de motfaldne, ulykkelige og fortvilede breve fra Jim Pinkerton.
-
-I det første brev var han endnu saa modig at han ønsket at slaas med
-Ægyptens pyramider. Og Mamie holdt likesom Moses og Aron hans armer
-op, naar han følte sig træt.
-
-Allerede i det andet brev er sammenbruddet kommet. En stakkars
-regning paa to hundrede dollars har sat en stopper for hans utstrakte
-operationer, og han er blit krævet til ansvar for opimot to hundrede
-og femti tusen. Men endnu er han fuld av arbeidslyst og viss paa at
-der ihvertfald blir et pent utbytte til kreditorerne.
-
-I det tredje brev er der ikke haab igjen. Aviserne har været grusomme
-mot ham, de har været umenneskelige. Mamie daanet da hun fik rede paa
-katastrofen.
-
-Og saa det sidste brev. Jim er syk og nedbrutt. Han har tat en post
-som kontorist, men er ute av stand til at regne tre tal sammen. Mamie
-er blit maskinskriverske. Det er forbi med ham som forretningsmand,
-han vil bare hvile ut. Ellers maa han dø av sorg og elendighet. "Hvis
-du finder noget paa vraket, saa stol paa Speedy, la ikke kreditorerne
-faa fat i det. Jeg hjalp dig da du hadde det ondt, hjælp nu du mig.
-Jeg vet at du nødig gjør dette som jeg foreslaar. Men husk at det
-gjælder liv og død for Jim Pinkerton."
-
-Desuten var der en lægeattest som lød mistrøstig nok.
-
-Disse sørgelige breve fra min ven, som før hadde været saa frisk
-og freidig, gjorde naturligvis et dypt indtryk paa mig. Da jeg var
-færdig med dem, stod jeg længe og stirret ind mot Honolulu, mens jeg
-grublet over hvad jeg kunde gjøre og ikke gjøre for Jim.
-
-Jeg tænkte længe frem og tilbake, og herrerne nede i kahytten fik
-tid til at prøve sin taalmodighet, før jeg kom til nogen beslutning.
-Det var galt nok at jeg hadde været villig til at bli opiumssmugler.
-Kunde jeg ogsaa bli bedrager? Nei, saa langt kunde jeg ikke gaa, selv
-for min syke vens skyld. Da vilde jeg heller finde mig en stilling
-og med min løn hjælpe ham til den ferie han trængte saa haardt. Men
-nu var ogsaa smuglingen unyttig; hvorfor skulde jeg indlate mig paa
-den risiko bare for at gavne vore kreditorer? Jeg gik altsaa ned i
-kahytten for at gi herrerne den besked at de hadde umaket sig ombord
-uten nytte. Jeg hadde ikke noget opium til dem.
-
-Men da jeg kom ned og saa de utaalmodige ansigter og regnet ut
-hvor længe de hadde ventet, saa var jeg ikke mand for at la dem
-gaa skuffet iland. Jeg følte mig langt fra ædel da jeg trods min
-beslutning indlot mig med smuglerne, men jeg fik ihvertfald en
-fornøielig time. Fowler og Sharpe var begge umaadelig gløgge; til at
-begynde med gjorde de mig den ære at tillægge mig sine egne udyder,
-og før de var færdige, saa de paa mig næsten med ærefrygt. Denne
-ophøiede stilling vandt jeg ved likefrem at fortælle sandheten og
-ved oprigtig at vise min likegyldighet for utfaldet. Uten at tænke
-paa det var jeg en stor diplomat. Da jeg for eksempel nævnte at jeg
-bare hadde to hundrede og firti pund opium, saa vekslet smuglerne
-megetsigende blikke som betydde: "Det er nok en farlig kar at ha med
-at gjøre!" Men da jeg skjødesløst foreslog fem og tredive dollars
-pundet -- som en forbedring av deres tilbud om tyve -- og sluttet med
-disse ord: "Hele saken interesserer mig forresten ikke. Vil De ikke
-ha det for den pris, saa la være, og fyld glassene" -- da hadde jeg
-den usigelige glæde at se Sharpe nugge advarende bort i Fowler, og at
-se Fowler kvæle det gemytlige tak som allerede stod paa hans læber,
-og istedet stamme: "Nei, ikke mere vin, tak, herr Dodd!" Og dette
-var ikke alt, men da handelen var sluttet med tredive dollars pundet
--- en fin liten forretning for mine kreditorer -- og vore venner
-rodde sin vei i hvalbaaten, saa viste det sig at de undervurderte
-lydens forplantning i stille vand, og jeg fik ogsaa den glæde at høre
-følgende vidnesbyrd:
-
-"Det er en fulas, den Dodd," sa Sharpe.
-
-Og Fowler svarte i bas: "Fanden om jeg skjønner meningen hans."
-
-Saa blev vi igjen alene paa ~Norah Creina~, og hele den nat laa jeg
-og tænkte paa vor ruin, paa min syke ven i San Francisco, paa den
-mørke fremtid.
-
-Utpaa morgenen sprang der op en frisk bris, som bar os triumferende
-gjennem det vanskelige indløp til den lille havn. Jeg husker at jeg
-la merke til et hornet udyr av et moderne krigsskib paa havnen, men
-jeg var saa dypt nede i melankoli, at jeg ikke saa nærmere paa det.
-
-Jeg hadde ogsaa knap tid. De herrer Sharpe og Fowler var kvelden før
-blit overtydet om at jeg var en løgner av første rang; denne venlige
-tro førte dem ombord ved første leilighet for at tilby mig hjælp og
-gjestfrihet. Jeg hadde forretninger at ordne, jeg trængte baade hjælp
-og fornøielser, jeg likte Fowler uten at vite hvorfor, og kortsagt,
-jeg lot dem gjøre med mig som de vilde. Da ingen kreditor blandet
-sig ind, brukte jeg i fred den første halvpart av dagen til sammen
-med Sharpe at undersøke te- og silkemarkedet, spiste lunch med ham,
-og blev ved firetiden overgit i Fowlers hænder. Denne herre eiet en
-bungalow ute ved Waikikistranden. I selskap med endel ungdom fra
-Honolulu tok jeg et sjøbad, en række cocktails, en middag, og utover
-natten poker og forskjellige slags spirituosa. At sitte til den lyse
-morgen og tape sine penger til blek, beruset ungdom er en fornøielse
-som efter min mening blir overvurdert. Men i min sindsstemning den
-nat var det mig en sand glæde at gjøre ende baade paa mine -- eller
-mine kreditorers -- penger og paa Fowlers champagne. Om morgenen
-vaaknet jeg med mild hodepine, og i et gunstig øieblik listet jeg mig
-uten skrupler bort fra det støiende hus.
-
-Det var søndag, saa jeg behøvde ikke at tænke paa forretninger. Jeg
-vendte mig mot stranden. En stund gik min vei mellem tykninger av
-grønne tornetrær med nogen hus her og der. Jeg gik og fornøiet mig
-over billeder fra de indfødtes liv: nøkne barn og svin om hverandre,
-en ung fyr som sov under et træ, en gammel herremand med briller som
-sat og stavet i sin hawaijske bibel, det litt forstyrrende skue av en
-dame som badet i en kilde, og glimtet av overdaadig farvede klær i
-den dype skygge av husene. Saa fandt jeg en vei langs selve stranden;
-paa den ene side hadde jeg den glitrende, brølende brænding og bugten
-som skinte av mange seil, paa den andre steile, tørre fjeld som steg
-op mot krateret og den blaa himmel.
-
-Jeg kom rundt en sving av stranden, og saa med ett signalstationen,
-som laa paa den ytterste kant av et stup mot havet, utsat for
-passatvindens hele kraft. Vindens og brændingens støi overdøvet mine
-skridt, saa jeg kom ind uten at bli hørt.
-
-Det var to mennesker som jeg paa den maate overrasket, utkiksmanden
-med grissent skjeg, hvasse sjømandsøine og med et tydelig præg av
-ensomt liv over sig, den andre en gjest, en gammelagtig, prækende
-fyr i de britiske orlogsmatrosers praktiske tropedragt; han sat
-paa bordet og røkte. Man bad mig elskværdig komme ind, og snart
-sat jeg og fornøiet mig over sjømandens snak. Han holdt paa med at
-sammenligne engelske og amerikanske sjøfolk, og han var alt ialt
-glad for at han ikke var amerikaner, sa han. Det gjorde jo ikke mig
-noget, og jeg tror endog at jeg glemte at forsvare mig, for mit blik
-hadde forvildet sig til hans hat, og paa baandet læste jeg "H. M. S.
-Tempest".
-
-"Det var vist Deres skib som fandt mandskapet paa ~Flying Scud~?" sa
-jeg.
-
-"Det var det," sa han. "Og et svineheld var det for de guttene. Et
-fordømt utrivelig sted, den Midway Island!"
-
-"Jeg kommer netop derfra," sa jeg. "Det var mig som kjøpte vraket."
-
-"Det er Dem med den hvite skonnert?" sa han.
-
-Jeg svarte ja. "Og naturligvis," fortsatte jeg, "er jeg noksaa optat
-av hele historien, saa jeg skulde ønske De vilde fortælle mig noget
-om de mænd som blev reddet."
-
-"Det gik slik til," sa han. "Vi hadde ordre til at gaa indom Midway
-for at se efter skibbrudne, og vi hadde løpet distancen omtrent ut
-dagen før. Vi gik for halv fart hele natten og mente at være fremme
-ved middagstid, for gamle Tooths -- omforladelse, kapteinen -- likte
-ikke det stedet om natten. Naa, der er en ekkel strøm rundt Midway;
-det vet De som har været der, og den maa ha sat os nedover. Ved seks
-slag, da vi skulde været mange mil borte, saa var det en som saa et
-seil, og hei og hallo, det var masterne paa en fuldrigget brig! Det
-varte ikke længe før vi saa at den stod paa grund og hadde flagget
-flyvende med unionen ned. Det brøt stygt over revet, og vi la os godt
-utenfor og sendte en baat ind. Jeg gik ikke med, stod bare og saa
-paa, men det later til at de allesammen var saa medtat at de ikke
-visste om de stod paa hodet eller paa benene. En av dem holdt paa
-med at tute og med at vri hænderne sine. Trent kom først, han hadde
-en blodig klut om haanden. Jeg var saa nær ham som jeg nu er Dem, og
-det skjønte jeg at der var ikke fillen igjen av ham -- pusten hans
-skranglet i lungerne da han kom ned leideren. Og efter Trent kom
-styrmanden."
-
-"Goddedaal!" utbrøt jeg.
-
-"Det kaldte han sig ja, men ikke var det hans rigtige navn. Han var
-en gentleman som hadde gaat paa maskerade. En av officererne vore
-kjendte ham hjemmefra, han gaar bort til ham og strækker haanden
-frem, og saa sier han: 'Hallo, Norrie, gamle ven!' sier han. Den
-andre kom kjæk og stram -- slik viser blodet sig. Men ikke før hørte
-han navnet sit, saa blev han saa hvit som dommedagen, han glor paa
-Sebright som om han var et spøkelse, og saa rullet han rent overende.
-'Bær ham ned i min lugar,' sier Sebright. 'Det er stakkars Norrie
-Carthew,' sier han."
-
-"Og hvordan -- hvordan var denne Carthew?" gispet jeg.
-
-"Stuerten i officersmessen fortalte han hørte til en av de bedste
-familier i England. Han kunde været baronet."
-
-"Men at se til?" rettet jeg ham.
-
-"Omtrent som De eller jeg," var det umedgjørlige svar. "Ikke større
-at se til. Jeg visste ikke han var en gentleman, men jeg har jo ikke
-set ham pudset op."
-
-"Hvorledes det!" ropte jeg. "Aa ja, nu husker jeg; han var jo syk
-hele veien til Frisco, ikke sandt?"
-
-"Syk eller nedfor eller noget saant. Jeg tror nu han ikke hadde lyst
-til at vise sig. Han holdt sig nede, og stuerten, som bar maten ind
-til ham, fortalte at han spiste omtrent ingenting. I San Francisco
-blev han hentet i land om natten. Men nu skal De høre. Hans bror var
-nok død, han som hadde godset. Denne hadde turet, saa han tilslut la
-sig rent ut med forældrene. Ingen visste hvor han var drat hen. Og
-her gik han og slet paa en handelsbrig, forliste paa Midway, og hadde
-ikke andet for sig end en lang reise i aapen baat. Han kommer ombord
-paa vort skib, og ved gud saa er han en stor godseier og kan sitte i
-parlamentet imorgen om han vil! Det er bare naturlig at han holdt sig
-gjemt, det vilde baade De og jeg gjort i hans sted."
-
-"Kanske," sa jeg. "Men de andre saa De vel mere av?"
-
-"Javist," sier han, "og ikke var der noget ondt i dem. Der var en
-Hardy, en australier. Der var ingenting sludder med Hardy. Han hadde
-eiet mange penger, og han var nu fant, og han tok det som det var.
-Han hadde hjertet paa rette sted, og god skolegang hadde han faat,
-han kunde baade fransk og latin som en indfødt."
-
-"Fortalte de meget om vraket?" spurte jeg.
-
-"Der var ikke stort at si," svarte han.
-
-"Er herr Sebright ombord?"
-
-"Han er iland idag," svarte matrosen. "Jeg bar en kuffert op til
-hotellet for ham."
-
-Jeg maatte tænke over alt dette som jeg ved et saa pudsig tilfælde
-hadde faat vite. Jeg sa derfor farvel og gik indover. Det hvirvlet
-i hodet paa mig. Nu syntes jeg at jeg stod paa terskelen til hele
-mysteriet. Jeg kjendte Dicksons virkelige navn -- det var Carthew;
-og jeg visste hvor de penger kom fra som vi hadde kjæmpet mot
-paa auktionen -- de var en del av Carthews arv. I mit galleri av
-illustrationer til vrakets historie hang der nu et nyt billede,
-kanske det mest dramatiske av alle. Det viste mig dækket paa et
-krigsskib i hin fjerne del av det vældige hav, officerer og matroser
-stod som nysgjerrige tilskuere, og en mand av fornem slegt, en mand
-som under falskt navn hadde seilet paa en handelsbrig, og nu var
-reddet fra den yderste fare, faldt om som en okse ved den blotte lyd
-av sit eget navn. Jeg tænkte paa min egen oplevelse i telefonen.
-Denne Dickson, Goddedaal, Carthew maatte ha en meget følsom -- eller
-en meget betynget samvittighet. Saa husket jeg det fotografi jeg
-hadde fundet paa ~Flying Scud~. Netop en saadan mand kunde være
-istand til saadanne svakheter og kriser. Kanske stod denne Goddedaal
-(eller Carthew) bak hele mysteriet.
-
-Én ting var selvsagt; jeg maatte tale med Sebright og doktoren. Jeg
-gik tilbake og sa farvel til herr Fowler, gav mig paa vei til byen
-og tilbragte resten av den dag med at slænge rundt paa hotellets
-kjølige verandaer. Først ved nitiden om kvelden blev min taalmodighet
-belønnet.
-
-"Der er den herre De har spurt efter," sa kelneren.
-
-Jeg saa en mand som bevæget sig overordentlig slapt og bar en
-spaserstok med elegant møie.
-
-"Jeg tror at jeg har den fornøielse at tale med løitnant Sebright,"
-sa jeg.
-
-"Æh, ja," svarte helten, "men æh, jeg kjender Dem ikke, hvad?"
-
-"Det var min hensigt at gjøre Deres bekjendtskap," sa jeg meget
-rolig; for uforskammethet kan jeg betale med samme mynt -- kanske
-min eneste krigerske dyd. "Jeg er tilfældigvis i den stilling at jeg
-kan gjøre en av Deres venner en tjeneste eller ihvertfald gi ham en
-kjærkommen underretning."
-
-Det sidste var en tribut til min samvittighet. Jeg kunde ikke
-indbilde mig selv at jeg hadde evne eller lyst til at gjøre herr
-Carthew nogen tjeneste, men jeg følte mig viss paa at det vilde glæde
-ham at høre at ~Flying Scud~ var brændt.
-
-"Jeg vet ikke -- jeg -- jeg -- forstaar Dem ikke," stammet mit offer.
-"Jeg har ingen venner i Honolulu, hvad?"
-
-"Den ven jeg mener, er en engelskmand," svarte jeg. "Det er herr
-Carthew, som De tok op paa Midway. Mit firma kjøpte vraket, jeg
-kommer netop tilbake efter at ha brutt det op, og der er noget som
-jeg nødvendigvis maa underrette herr Carthew om. Jeg maa derfor be
-Dem om hans adresse."
-
-Man vil se hvor hurtig jeg hadde opgit alt haab om at interessere
-den engelske bjørn. Han for sin part stod som paa glør, han skalv av
-rædsel for at bli hængende i et tvilsomt bekjendtskap; jeg saa det,
-og anslog ham til at være et sky, sløvt, forfængelig, uelskværdig dyr
-uten tilsvarende evne til at verge sig -- omtrent som en snegl som
-har mistet sit hus, og jeg sluttet at han var villig til hvadsomhelst
-for at slippe bort. Og ganske rigtig, et øieblik efter var han
-flygtet og hadde efterlatt et ark papir med denne paaskrift:
-
-                          ~Norris Carthew,
-                            Stallbridge-le-Carthew,
-                                        Dorset.~
-
-Senere hadde jeg den fornøielse at møte min motstander da han skulde
-ned til sit skib, han gjorde mig den ære saavidt at kjende mig igjen,
-og hans hilsen var saa motbydelig tør at jeg ikke fik overtalt mig
-selv til at se den eller svare paa den.
-
-Men kan tænke sig hvor forundret jeg blev, da jeg en halv time efter
-fik indbydelse fra ~Tempest~.
-
-"Dear Sir," lød det, "vi interesserer os naturligvis alle for ~Flying
-Scuds~ vrak, og da jeg nævnte at jeg hadde hat den fornøielse at
-gjøre Deres bekjendtskap, blev der uttrykt et almindelig ønske om at
-De vilde komme og spise middag ombord. Det vil være os alle en stor
-glæde" osv. osv., og billetten sluttet med en forsikring om at "J.
-Lascelles Sebright" var min ærbødige.
-
-"Nei, herr Lascelles Sebright," tænkte jeg, "det er De ikke. De har
-nævnt Deres eventyr, min ven, De har faat en liten tilrettevisning;
-denne billet er blit diktert, og jeg blir indbudt (trods Deres
-melankolske protest) ikke for at tale om ~Flying Scud~, men for at
-la mig utspeide av nogen som har interesse for Carthew -- jeg vedder
-det er doktoren. Og alt dette kommer av at De gav mig adressen."
-Jeg svarte straks ja og tak, og til den fastsatte tid førte ~Norah
-Creinas~ baat mig under ~Tempests~ kanoner.
-
-I motsætning til Sebright selv viste hans officerskamerater en
-gutagtig interesse for min tur. Der blev talt meget om ~Flying Scud~,
-hvorledes den var forlist, hvorledes jeg hadde fundet den, og om
-veiret, ankerpladsen og strømmen rundt Midway Island. Carthew blev
-flere ganger nævnt uten forlegenhet. Naar de fortalte mig litet om
-manden, saa var det fordi de ikke hadde meget at fortælle. Hans
-merkelige tilsynekomst hadde interessert dem, og de syntes synd
-i ham fordi han var saa længe syk. Jeg fik slet ikke det indtryk
-at officererne prøvde at undgaa dette emne; det var klart at de
-simpelthen ikke hadde noget at skjule.
-
-Alt saa naturlig ut; det var bare doktoren som jeg ikke var saa
-sikker paa. Det var en høi, kantet, likefrem mand paa den gale side
-av de femti, allerede graa. Han hadde en hvileløs mund og buskede
-øienbryn, talte sjelden, men da muntert, og hans store, tause latter
-var smittende. Hvis Carthew hadde foregit sygdom -- og alt syntes at
-peke i den retning -- saa var her den mand som visste alt -- eller
-ihvertfald meget. Hans sterke, faste ansigt fortalte om en mand som
-ikke vilde handle i uvidenhet og ikke lot sig føre bak lyset. Dette
-ansigt rummet heller ikke bløt medynk overfor forbryderen. Kortsagt,
-han passet meget slet til den rolle jeg hadde git ham i mine teorier,
-og forundring og nysgjerrighet kjæmpet i mit sind.
-
-Efter en pludselig impuls foregav jeg at være uvel og bad doktoren om
-at faa tale med ham.
-
-"Der er ingenting i veien med mig, dr. Urquart," sa jeg da vi var
-blit alene.
-
-Han saa fast paa mig med sine graa øine, men han sa ingenting, bare
-mumlet for sig selv og trak paa munden.
-
-"Jeg ønsker at tale med Dem om ~Flying Scud~ og Carthew," fortsatte
-jeg. "De maa ha ventet det. Jeg er viss paa De vet alt, og De
-forstaar jeg vet meget. Hvorledes skal vi stille os til hverandre, og
-hvorledes skal jeg forholde mig overfor Carthew?"
-
-"Jeg forstaar Dem ikke helt," svarte han efter en pause, tidde saa
-litt igjen, "det er aanden jeg hentyder til, herr Dodd."
-
-"Aanden i mine spørsmaal?" spurte jeg.
-
-Han nikket.
-
-"Jeg tror vi endnu misforstaar hverandre," sa jeg. "Det er netop
-aanden som jeg spør om. Jeg har kjøpt ~Flying Scud~ for en ruinerende
-sum, det var Carthew som gjennem en agent bød mig op, og som følge
-derav er jeg bankerot. Men selv om jeg ikke har fundet nogen formue
-paa vraket, saa har jeg fundet umiskjendelige vidnesbyrd om uærlig
-færd. Husk min stilling, jeg er blit ruinert gjennem denne mand som
-jeg aldrig har set, jeg kunde med rette ønske hevn eller erstatning,
-og De vil vel indrømme at jeg har midler til at tiltvinge mig begge
-dele."
-
-Han gjorde ikke tegn til at svare paa denne utfordring.
-
-"Kan De da ikke forstaa," fortsatte jeg, "i hvilken aand jeg kommer
-til en mand som ganske vist er inde i hemmeligheten, og spør ham
-ærlig og likefrem: Hvorledes skal jeg forholde mig overfor Carthew?"
-
-"Jeg maa be Dem tale tydeligere," sa han.
-
-"De hjælper mig ikke meget," svarte jeg. "Men prøv om De kan forstaa
-mig. Min samvittighet er ikke saa svært fin, men jeg har dog
-samvittighet. Carthew kan jeg faa tak paa, og jeg har paa ingen maate
-lyst til at opgi en fordel, jeg er meget nysgjerrig efter at faa
-vite alt. Men paa den anden side ynder jeg ikke forfølgelser; De maa
-tro at jeg ikke er den mand som vil gjøre galt værre eller velte nye
-byrder paa den ulykkelige."
-
-"Ja, jeg tror jeg forstaar Dem," sa han. "Sæt at jeg gir Dem mit ord
-paa at hvad der saa er hændt, saa var der undskyldninger -- sterke
-undskyldninger, ja meget sterke?"
-
-"Det vilde ha stor vegt for mig, doktor," svarte jeg.
-
-"Jeg kan gaa videre," svarte han. "Sæt at jeg eller De hadde været
-der. Efterat en viss begivenhet hadde fundet sted, saa er det et
-stort spørsmaal hvad vi selv vilde gjort -- det er endog et spørsmaal
-hvad vi kunde ha gjort. Eller ta mig. Jeg skal være aapen mot Dem og
-tilstaa at jeg kjender sammenhængen. De har kunnet gjette Dem til
-hvorledes jeg med min kundskap har handlet. Efter min handlemaate maa
-De prøve at dømme om selve arten av den kundskap som jeg hverken har
-lyst eller ret til at dele med Dem."
-
-Jeg kan ikke gjengi den stride overbevisning og den sikre
-dommerfasthet i dr. Urquarts tale. For den som ikke hørte ham, kan
-det ta sig ut som han fodret mig med gaader, men jeg som hørte,
-syntes at jeg hadde faat en lære og en kompliment.
-
-"Jeg takker Dem," sa jeg, "jeg indser at De har sagt saa meget som
-De kan, mere end jeg hadde ret til at vente. Jeg opfatter det som et
-bevis paa tillid, og jeg skal gjøre mig fortjent til den."
-
-Jeg har aldrig siden møtt dr. Urquart; men han præget sig saa dypt i
-mit minde at jeg synes jeg endnu ser ham. Og jeg hadde sandelig grund
-til at huske manden, om saa bare for det han hadde fortalt mig nu.
-Det var vanskelig at lage en teori som stemte med det jeg visste om
-~Flying Scud~, men en teori, hvor helten kunde fortjene agtelse eller
-ihvertfald medynk fra en mand som dr. Urquart, var det mig aldeles
-umulig at sætte sammen. Her sluttet da mine opdagelser. Jeg fik ikke
-vite mere før jeg fik vite alt.
-
-
-
-
-ELLEVTE KAPITEL.
-
-Krydsforhør og vrange svar.
-
-
-Jeg har sagt meget ondt om San Francisco, men byen hevnet sig ædelt
-da jeg kom tilbake. Aldrig har den hat en festligere maske; solen
-skinte, luften var frisk og gylden, alle mennesker hadde blomster i
-knaphullet og smil i ansigtet.
-
-Mit maal var en styg og forfalden bygning i en sidegate. "Franklin
-H. Dodge. Damptrykkeri" stod der paa façaden. I et støvet indelukke
-paa kontoret sat Jim alene foran et bord. Han var sørgelig forandret,
-han saa baade syk og lurvet ut. Før hadde han styrtet sig over dagens
-arbeide som en hest over havren, og nu sat han her og stirret sløvt
-paa et regnskap, tygget paa sin pen og sukket tungt. Han var saa
-fordypet i pinefulde tanker at han hverken hørte eller saa mig.
-
-"Jim!" sa jeg tilslut.
-
-"Loudon!" gispet han, hoppet op fra stolen og stod og skalv.
-
-I næste øieblik var jeg over skranken, og vi gav hverandre haanden.
-
-"Stakkars gamle ven!" utbrøt jeg.
-
-"Gudskelov at du er hjemme igjen!" hikstet han og klappet mig paa
-skulderen.
-
-"Jeg har ikke gode nyheter, Jim," sa jeg.
-
-"Du er kommet -- det er den gode nyhet jeg trænger," svarte han. "Aa
-som jeg har længtet efter dig, Loudon!"
-
-"Jeg kunde ikke gjøre det du skrev om," sa jeg lavt. "Kreditorerne
-har faat altsammen. Jeg kunde ikke gjøre det."
-
-"Hysj!" svarte Jim. "Jeg var gal da jeg skrev. Jeg kunde aldrig set
-Mamie i ansigtet hvis vi hadde gjort det. Aa Loudon, du vet ingenting
-om livet før du kjender en saadan kvindes hjertensgodhet. Det er en
-aabenbaring."
-
-"Det var det jeg haabet at høre, Jim," sa jeg.
-
-"Og ~Flying Scud~ var altsaa svindel. Jeg forstod ikke rigtig dit
-brev, men det fandt jeg ut."
-
-"Svindel er et mildt uttryk," sa jeg. "Kreditorerne vil aldrig tro at
-vi har været saa dumme. Og det minder mig om," sa jeg for at slippe
-bort fra det emne, "hvorledes gik det med fallitten?"
-
-"Du kan være glad du var borte," svarte Jim og rystet paa hodet.
-"Du kan være glad du ikke saa aviserne. ~Occidental~ kaldte mig en
-femterangs dumme-petter med vand i hodet. Og de andre, huf, Loudon.
-Det var stygt mot en nygift mand. Men jeg strammet mig op med ~Flying
-Scud~. Hvad fik du ialt ut av den? Jeg skjønner ikke rigtig den
-historien."
-
-"Dævelen om du gjør!" tænkte jeg for mig selv og sa høit: "Vi hadde
-ikke held nogen av os. Jeg fik ikke mere end til at dække de løpende
-utgifter, og du røk overende straks. Hvorledes kom vi til at gaa saa
-snart?"
-
-"Aa, det skal vi snakke om siden," sa Jim og kastet sig. "Nu maa jeg
-ta fat paa bøkerne igjen. Du gjorde bedst i at gaa hjem til Mamie.
-Hun venter dig utaalmodig. Hun betragter dig som en bror, Loudon."
-
-Enhver plan var velkommen, bare den lot mig utsætte min fortælling.
-Jeg skyndte mig til Bush Street. Jeg fandt Mamie ved skrivemaskinen.
-Paa den nydeligste maate rakte hun mig begge hænder, rullet frem en
-stol til mig og bød mig en æske av mine yndlingscigaretter.
-
-Jeg tror nok at hun altid hadde ment at ta elskværdig mot mig, men
-den store hjertelighet som jeg fandt, fløt fra en uventet kilde.
-Kaptein Nares hadde med en venlighet som jeg aldrig kan glemme ham,
-stjaalet en time fra sine forretninger, gjort en visit hos Mamie og
-skildret mit arbeide med vraket. Det sa ikke Mamie noget om, hun fik
-mig til at fortælle mine eventyr selv.
-
-"Aa, kaptein Nares var bedre!" sa hun saa. "Av Dem har jeg bare
-faat vite at De er likesaa beskeden som kjæk. Aa, det nytter ikke
-om De negter. Da jeg hørte hvorledes De hadde slitt hele dagen som
-en almindelig arbeider, med blødende hænder og brukne negler -- og
-hvorledes De bad kapteinen bare gaa paa i stormen, dengang han selv
-var ræd -- og om det frygtelige mytteri" -- (Nares hadde ikke spart
-paa farverne) -- "og hvorledes De strævet slik for vor skyld, saa
-følte jeg at vi aldrig kunde fuldtakke Dem."
-
-"Mamie," sa jeg, "tal ikke om tak; det ordet er ikke paa sin plads
-mellem venner. Jim og jeg har været rike sammen, nu skal vi være
-fattige sammen. Det første jeg har at gjøre, er at finde en stilling,
-saa jeg kan sende Dem og Jim ut paa landet for at ta en god lang
-ferie -- det trænger Jim."
-
-"Jim kan ikke ta Deres penger."
-
-"Det blir han nødt til," ropte jeg. "Tok ikke jeg hans?"
-
-Litt efter kom Jim selv, og straks slog han ind paa det forbandede
-emne. "Nu, Loudon," sa han, "har vi aftenen for os. Ta saa fat paa
-historien."
-
-"Men først," sa jeg og talte bare med læberne, mens mine tanker for
-tusende gang strævet med at arrangere historien paa bedste maate,
-"vil jeg gjerne faa vite noget om fallitten."
-
-"Aa, la os være fri for den nu!" brøt Jim ut. "Vi betalte syv
-procent, og et under var det at vi klarte det saapas. Bobestyreren
---" (her fik han en kvælning og brøt av). "Kom saa med vraket. Jeg
-skjønner ikke rigtig sammenhængen; for mig ser det ut som der ligger
-noget under."
-
-"Ihvertfald var der ingenting _i_ det," sa jeg og lo tvungent.
-
-"Det ønsker jeg at dømme om," svarte Jim.
-
-"Det er merkelig saa litet lyst du har til at snakke om fallitten,"
-sa jeg -- utilgivelig dumt for en mand i min stilling.
-
-"Og jeg synes du har merkelig litet lyst til at komme ind paa
-vraket," sa Jim.
-
-Nu kunde jeg ikke længer vike unda, og jeg kastet mig med tilgjort
-munterhet ut i min historie. Jeg fortalte den med fart og liv,
-skildret øen og vraket, gjengav folkenes væsen og tale, holdt
-spændingen vedlike -- -- -- nei, jeg strammet den altfor sterkt;
-da jeg stanset -- jeg kan ikke si sluttet hvor der ikke var nogen
-slutning -- da saa Jim og Mamie forbauset paa mig.
-
-"Og saa?" sa Jim.
-
-"Det er alt," sa jeg.
-
-"Men hvorledes forklarer du det," sa han.
-
-"Jeg kan ikke forklare det," sa jeg.
-
-Mamie virret ulykkespaaende med hodet.
-
-"Men ved den store Cæsars aand, pengene blev jo budt!" skrek Jim.
-"Dette er tøv og sludder, Loudon. Jeg tror gjerne at du og Nares
-gjorde deres bedste, men saa er dere blit narret. Jeg sier at opiumen
-er i skibet den dag idag, og jeg sier at jeg skal faa tak i den."
-
-"Der er ikke andet end gammelt træ og jern i skibet, har jeg sagt!"
-svarte jeg.
-
-"Du skal faa se!" sa Jim. "Næste gang reiser jeg selv, og jeg tar
-Mamie med. Longhurst vil ikke negte mig en skonnert. Bare vent til
-jeg faar lett gjennem vraket."
-
-"Men det kan du ikke!" ropte jeg. "Vraket er brændt."
-
-"Brændt!" brøt Mamie ut og reiste litt paa sig.
-
-Der kom en lang pause.
-
-"Undskyld, Loudon," begyndte Jim tilslut, "men hvorfor i hete noksagt
-brændte du det?"
-
-"Det var et indfald av Nares," sa jeg.
-
-"Dette er virkelig yderst merkelig," indskjøt Mamie.
-
-"Ja, jeg maa si at det var uventet at høre," tilføiet Jim. "Hvad
-mente Nares at vinde ved at brænde det?"
-
-"Det betydde jo ingenting; vi hadde fundet alt som var at finde," sa
-jeg.
-
-"Saa De er sikker paa det?" spurte Mamie.
-
-"Vi _var_ sikre!" utbrøt jeg. "Vi hadde gravet os gjennem hele
-skibet."
-
-"Ja, jeg begynder at tro at De var sikre," svarte hun med
-betydningsfuldt eftertryk.
-
-Jim kastet sig hastig imellem. "Jeg skjønner ikke, Loudon, at du
-lægger saa liten vegt paa alle de underligheter som der er med dette
-vraket."
-
-"Aa pyt, hvorfor holde paa med dette længer?" ropte Mamie og reiste
-sig med et sæt. "Herr Dodd fortæller os hverken hvad han tænker eller
-hvad han vet."
-
-"Mamie!" sa Jim.
-
-"Aa, du behøver ikke være saa bekymret for hans følelser, James; han
-bekymrer sig ikke om dine. Og dette er heller ikke første gang han
-har været hemmelighetsfuld. Har du glemt at han kjendte adressen, og
-ikke fortalte dig den før manden var sluppet bort?"
-
-Jim vendte sig bønlig mot mig -- nu stod vi alle. "Loudon," sa han,
-"det er sandt, det er til at bli forstyrret av. For guds skyld, du
-maa opklare det for os."
-
-"Ja, Jim," sa jeg, "der er mere end det jeg har fortalt, og jeg
-skulde ikke prøvet at holde det skjult for dig. Jeg skulde sagt
-straks at jeg har forpligtet mig til at tie. Du maa stole paa mig.
-Det jeg ikke har fortalt -- og forresten er det litet jeg vet selv
--- det vedkommer ikke os, det kan hverken gjøre os fattigere eller
-rikere, og jeg har git mit æresord paa at tie. Du maa stole paa mig
-og prøve at tilgi mig."
-
-"Kanske er jeg svært dum, herr Dodd," tok Mamie fat med skræmmende
-blidhet, "men jeg trodde at De foretok denne reise som repræsentant
-for min mand og med hans penger. Nu sier De at De har forpligtet Dem,
-men jeg trodde at De først og fremst hadde pligter overfor James.
-De sier at det ikke vedkommer os, men vi er fattige, og min mand er
-syk, og det vedkommer os svært meget at faa vite hvorledes vi har
-tapt vore penger, og hvorfor vor repræsentant kommer tilbake med
-ingenting. De ber os stole paa Dem, og vi spør os selv om vi ikke har
-stolt altfor meget paa Dem."
-
-"Jim kjender mig," sa jeg.
-
-"Ja, De tror De kan gjøre med James hvad De vil. Men desværre var det
-nok en uheldig dag for Dem da vi blev gift, for jeg er ikke blind.
-Mandskapet forsvinder, skibet blir solgt for en stor sum penger, De
-kjender den mands adresse og sier den ikke, De finder ikke det De
-skulde finde, og allikevel brænder De skibet. Og da vi saa ber Dem
-om forklaring, saa har De forpligtet Dem til at tie. Men det har
-ikke jeg forpligtet mig til, jeg vil ikke staa taus og se paa at min
-stakkars mand blir bedraget av sin naadige ven. Jeg skal gi Dem hele
-sandheten. Herr Dodd, De er blit kjøpt og solgt."
-
-"Mamie," ropte Jim, "ikke mere av dette! Det er bare mig du saarer.
-Hadde ikke Loudon været, saa kunde jeg ikke set dig i ansigtet. Han
-har reddet min ærlighet."
-
-"Aa du," sa hun, "du er en godhjertet nar, og det elsker jeg dig
-for. Men jeg er en klarhodet kvinde, og jeg kan se at denne mand er
-en hykler. Kom han ikke her idag og paastod at han vilde ta en post
-og dele sin surt fortjente løn med dig til du var frisk igjen! Det
-vilde han. Aa, jeg kan bli rasende. Hans løn! En del av hans løn! Det
-vilde været din usle del av ~Flying Scud~. Men vi trænger ikke Deres
-barmhjertighet. Jeg kan gudskelov arbeide for min mand! De kan gaa
-med Deres penger. For De er rik, De tør ikke negte det, De tør ikke
-se mig i ansigtet og prøve at negte det, De er rik -- rik med vore
-penger -- min mands penger --"
-
-Himmelen maa vite til hvilken høide hun vilde løftet sig, slik som
-hun blev hvirvlet med av sine egne ord. Jeg vinket et farvel til Jim
-og flygtet fra den ulike kamp, hjertesyk og fortvilet.
-
-Jeg var ikke naadd langt ned i gaten, da jeg hørte nogen komme
-springende efter mig. Det var Jim. Han var fulgt efter for at gi mig
-et brev som længe hadde ventet paa min hjemkomst.
-
-Jeg tok det som i drømme. "Dette var en forbandet historie," sa jeg.
-
-"Tænk ikke haardt om Mamie," bad han. "Hun er slik, det er altsammen
-bare høistemt trofasthet. Og naturligvis vet jeg at der ikke er noget
-galt. Men du ser, Loudon, du var ikke rigtig likefrem. Enhver kunde
-ha -- jeg mener -- jeg mener --"
-
-"Ikke bry dig om det, stakkars Jim. Hun er en kjæk liten en og en
-trofast kone, og jeg syntes hun var pragtfuld."
-
-"Det maa bli godt igjen," sa han.
-
-"Det kan det aldrig," sa jeg og sukket, "og prøv bare ikke at rette
-paa det. Du skal ikke nævne mig uten med en ed. Og gaa nu hjem til
-hende. Farvel, du min bedste ven. Farvel, og gud velsigne dig. Vi
-møtes aldrig mere."
-
-"Aa Loudon, at vi skulde opleve at si saadant til hverandre!" brøt
-han ut.
-
-I en underlig sorgfuld likegladhet drev jeg gjennem gaterne, og da
-jeg kom forbi Poodle Dog, drev jeg derind og tok et bord. En opvarter
-kom hen, og jeg maa sagtens ha gjort en bestilling, for litt efter
-fandt jeg mig selv ifærd med at spise middag. Paa den hvite duk foran
-mig laa brevet; adressen var skrevet av en kontoristhaand, brevet
-hadde engelsk frimerke og var stemplet Edinburgh. Da jeg hadde faat
-suppen og et glas vin ned, vaaknet et sted i min hjerne en svak
-nysgjerrighet, og mens jeg ventet paa den næste ret og undret mig
-over hvad jeg vel hadde bestilt, aapnet jeg konvolutten og begyndte
-at læse det epokegjørende dokument.
-
- "~Kjære herr Dodd~, -- Jeg har faat det triste opdrag at meddele
- Dem, at Deres udmerkede bedstefar herr Alexander Loudon døde den
- 17. ds. -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- --
-
- Da døden nærmet sig, talte han endda kjærligere end sedvanlig om
- Dem -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- --
-
- Jeg vedlægger en avskrift av testamentet, hvorav De vil se at
- De deler likt med herr Adam. Deres arv beløper sig til henimot
- sytten tusen pund -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- --
-
- For alle tilfældes skyld vedlægger jeg en anvisning paa seks
- hundrede pund -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- --
-
-                                            Deres ærbødige
-                                         ~W. Rutherford Gregg.~"
-
-"Gud velsigne den gamle hædersmand!" tænkte jeg, og jeg sat en stund
-fordypet i minder.
-
-Og saa kom glæden. Jeg var reddet, jeg var rik, jeg var fri, jeg
-kunde beskytte Carthew, faa Jim paa fote igjen, selv reise til Paris,
-alle muligheter aapnet sig for mig, og -- -- -- og -- -- --
-
-"Kreditorerne!" sa jeg høit for mig selv og sank bakover i stolen.
-Altsammen, helt til den sidste skilling, tilhørte dem. Min bedstefar
-var død for tidlig til at frelse mig.
-
-Da gik der vilde tanker gjennem hodet mit. Jeg kunde flygte med mine
-penger, mine kreditorer skulde faa lete efter mig i de blodigste
-avkroker av verden. Eller naar jeg først sat trygt bjerget et sted,
-saa kunde jeg gjennem en listig agent træffe en billig overenskomst
-med dem. Dette haab førte mig igjen til fallitten. Det var underlig,
-tænkte jeg; saa ofte som jeg hadde spurt Jim, hadde han dog aldrig
-villet gi mig svar. Nu maatte jeg ha fuld besked; jeg maatte gaa hjem
-til ham straks; tanken bød mig imot, men jeg maatte.
-
-Jeg lot maten staa, betalte for hele middagen, naturligvis, og kastet
-en guldmynt til opvarteren, jeg var likeglad; jeg visste ikke hvad
-der var mit, og brydde mig ikke om det; jeg maatte ta det jeg kunde
-faa, og gi det jeg var istand til; at røve og at sløse, slik blev vel
-min nye skjæbne. Jeg gik og plystret, jeg strammet mig op til først
-at møte Mamie, saa den hele verden, og tilslut en fantastisk dommer
-i retten. Jeg tændte en cigar for at gi mig en kjækkere mine, og
-dampende skred jeg ind med en sikkert elendig mislykket overlegenhet.
-
-Min ven og hans kone sat ved et fattig maaltid -- nogen stekte
-kjøtbeter, kolde levninger fra frokosten og en sørgelig kaffekande.
-
-"Jeg ber om undskyldning, fru Pinkerton," sa jeg, "for at jeg
-indfinder mig her, hvor jeg vist ikke blir savnet; men der er en
-forretningssak som jeg nødvendigvis maa tale om."
-
-"Aa, ta ikke hensyn til mig," sa Mamie, reiste sig og seilte ind i
-soveværelset.
-
-Jim stirret efter hende og rystet paa hodet; han saa elendig gammel
-og daarlig ut.
-
-"Hvad er det nu?" sa han.
-
-"Kanske husker du at du ikke gav mig svar paa mine spørsmaal," sa jeg.
-
-"Dine spørsmaal?" stammet Jim.
-
-"Ja, jeg hadde ogsaa mine spørsmaal," sa jeg. "Og hvor litet jeg saa
-kan ha tilfredsstillet Mamie med mine svar, maa jeg allikevel faa
-minde dig om at du slet ikke gav noget svar."
-
-"Du mener om fallitten?" spurte Jim.
-
-Jeg nikket.
-
-Han vred sig i stolen. "Jeg skal si dig den rene sandhet," sa han.
-"Jeg skammer mig. Aa Loudon, jeg har narret dig fra først av, det
-er skrækkelig at tilstaa. Og her kom du hjem og gjorde mig netop
-det spørsmaal jeg var ræd for. Hvorfor røk vi saa snart? Dit skarpe
-forretningsblik har ikke narret dig. Hvorfor ja? Det er pointet,
-det er min skam. Da Mamie tok saa paa vei i eftermiddag, saa sa min
-samvittighet hele tiden: Du er manden!"
-
-"Hvad var det, Jim?" spurte jeg.
-
-"Det som jeg har været borte i hele tiden, Loudon," jamret han.
-"Hvorledes skal jeg kunne se dig i ansigtet og si det!" Og han
-hikstet: "Det var aktier."
-
-"Og det var du ræd for at fortælle mig!" ropte jeg. "Din stakkars,
-gamle, triste drømmer! Hvad hadde det at bety? Hvorledes er jeg
-stillet, det er det jeg maa vite. Jeg har en vigtig grund. Er jeg
-fri? Har jeg faat raadighet over boet, eller hvad skal jeg gjøre for
-at faa det ordnet? Og hvilken dato faar bevidnelsen? Du aner ikke
-hvor meget der avhænger av det!"
-
-"Dette er det værste av alt," sa Jim. "Hvorledes skal jeg faa sagt
-det!"
-
-"Hvad mener du?" ropte jeg og saa alle slags forfærdelige muligheter
-for mig.
-
-"Jeg er ræd for at jeg ofret dig, Loudon," sa han og saa ynkelig paa
-mig.
-
-"Ofret mig?" gjentok jeg. "Hvad mener du?"
-
-"Jeg vet det vil saare din ømtaalige stolthet noget forfærdelig,"
-sa han, "men hvad skulde jeg gjøre? Alting saa fortvilet ut.
-Bobestyreren" -- (navnet blev som vanlig sittende fast i halsen
-paa ham, og han begyndte paa en frisk). "Der var endel snak,
-reporterne fløi allerede efter mig, det var noget med den meksikanske
-forretning, jeg blev vetskræmt, og jeg visste ikke hvad jeg gjorde."
-
-Jeg vet ikke hvor længe han kunde fortsat med disse pinefulde omsvøp
-og antydninger; og jeg var allerede fra mig selv av rædsel. Hvad i al
-verden hadde han gjort?
-
-"Jim," sa jeg, "du maa tale ret ut. Jeg orker ikke mer".
-
-"Ja," sa han -- "jeg vet det var hensynsløst -- jeg forklarte at du
-ikke var forretningsmand, bare en maler som det var gaat ut for, og
-at du fra først av ikke skjønte dig paa nogen ting, mindst av alt
-paa penger og regnskaper. Jeg sa at jeg aldrig fik lært dig de mest
-elementære ting. Jeg maatte si det paa grund av nogen anførsler i
-bøkerne --"
-
-"For Guds skyld!" ropte jeg. "Pin mig ikke længer! Hvad beskyldte du
-mig for?"
-
-"Beskyldte dig for?" gjentok Jim. "For det jeg nu fortæller dig. At
-der ikke var nogen kontrakt om kompaniskap. Jeg forklarte at du bare
-var en slags kontorist, som jeg kaldte min kompagnon for at gi dig
-mod. Og saa fik jeg dig opført som kreditor for din løn og de pengene
-du hadde laant mig. Og --"
-
-Jeg tror at jeg ravet. "Kreditor!" brølte jeg. "Kreditor! Jeg er slet
-ikke med i fallitten?"
-
-"Nei," sa Jim. "Jeg vet det var hensynsløst --"
-
-"Fanden i den hensynsløsheten! Læs der!" skrek jeg og dasket brevet
-ned paa bordet foran ham. "Og rop din kone ind, og spis ikke dette
-sølet" -- og jeg feiet det kolde kjøt ned i den tomme kamin -- "men
-la os gaa og faa en champagnesouper. Jeg har vist spist, men jeg skal
-gjerne spise ti ganger en slik kveld. Læs der, dit asen! Jeg er ikke
-gal. Hør, Mamie," fortsatte jeg og aapnet døren til soveværelset,
-"kom herut og la os være venner igjen, og kys Deres mand, og saa gaar
-vi ut og fester som vi aldrig har gjort før. De hadde ret, Mamie, jeg
-var rik hele tiden, men jeg visste det ikke."
-
-
-
-
-TOLVTE KAPITEL.
-
-Paa reise med rakkerfanten.
-
-
-I løpet av den uke som jeg nu sammen med Jim og Mamie tilbragte i
-Calistoga, var de begge saa venlige at la mig slippe for spørsmaal.
-Mamie og jeg blev næsten likesaa gode venner som før, og Jim fik
-hurtig sine klare og energiske øine igjen. Den fjerde dag hadde han
-fundet ut at egnen hadde store muligheter, og før jeg reiste hadde
-jeg kjøpt den lokale avis med trykkeri, underskrevet en kontrakt
-om kompaniskap -- for paa anden maate vilde ikke Jim motta mine
-penger -- og saaledes endda engang anbragt mig mellem hjulene i hans
-maskineri.
-
-Første kveld i San Francisco hadde jeg Nares hos mig til middag.
-Hans solbrændte ansigt, hans originale væsen og tale gjenkaldte
-den tid som knapt var omme og dog allerede syntes fjern. Gjennem
-al musik og snak i spisesalen var det som jeg hørte brændingens
-brøl og sjøfuglenes skrik rundt Midway. Saarene paa vore hænder var
-endnu ikke læget, og her sat vi ved et virkelig utsøkt bord og drak
-isavkjølet champagne.
-
-"Ja, nu er ~Flying Scud~ begravet med alle sine gaader," sa jeg.
-"Amen, og hvil i fred."
-
-"Det tror ikke jeg, Dodd," sa Nares. "Der er nogen spektakler i
-ovnen, og bakeren heter Bellairs. Han slog kloen i mig den dag vi kom
-ind. Jeg kjendte ham efter Deres skildring, og jeg lot ham prøve at
-pumpe mig. Han vet ikke saa litet og er forresten fuld av mistanke.
-Det brygger op til ubehageligheter for nogen."
-
-Det forundret mig at jeg ikke hadde tænkt paa dette før. Bellairs
-hadde været bak kulisserne, han hadde kjendt Dickson, han visste om
-mandskapets flugt, det var næsten utænkelig at han ikke skulde ha
-mistanke, og hadde han det, saa vilde han sikkert prøve at slaa mynt
-paa saken.
-
-Og ganske rigtig, tidlig næste morgen hadde jeg manden hos mig. Efter
-endel omsvøp foreslog han mig bent ut at vi skulde gaa sammen og dele
-utbyttet.
-
-"Gaa sammen om hvad?" spurte jeg.
-
-"Tør jeg spørre om De reiste til Midway for Deres sundhets skyld?" sa
-han.
-
-"Det tror jeg ikke," svarte jeg.
-
-"Nei," fortsatte han, "og De kan være viss paa at jeg ikke vilde
-tat dette skridt uten at ha noget at støtte mig til. Paatrængenhet
-hører ikke med til min karakter. Men De og jeg har den samme plan i
-tanken. Hvis vi kan arbeide i fællesskap, saa stiller jeg til Deres
-raadighet mit kjendskap til loven og en betydelig øvelse i vanskelige
-underhandlinger av lignende art. Skulde De negte at samtykke, saa kan
-jeg bli Dem en frygtelig og -- jeg beklager det selv -- kanske en
-farlig konkurrent."
-
-"Har De lært dette utenad?" spurte jeg gemytlig.
-
-Der kom et truende glimt, men i næste øieblik var han igjen like
-krypende. "Jeg kommer som ven," sa han, "og jeg tror De undervurderer
-de oplysninger jeg sitter inde med. Jeg kan for eksempel si paa
-dollaren hvor meget De har tjent eller rettere sagt tapt, og jeg vet
-at De siden har hævet en stor anvisning paa London."
-
-"Hvad slutter De av det?" spurte jeg.
-
-"Jeg vet hvor den anvisning kom fra," ropte han og fór tilbake som om
-han hadde vaaget et dristig angrep og straks angret det.
-
-"Saa?" sa jeg.
-
-"De glemmer at jeg var herr Dicksons fortrolige agent," forklarte
-han. "De hadde hans adresse, herr Dodd. Vi to var de eneste som han
-stod i forbindelse med her. De slutninger jeg trækker, er ganske
-indlysende; De ser hvor aapent jeg optræder overfor Dem, De ser hvor
-meget jeg vet, og De vil sikkert forstaa hvor meget bedre det var,
-hvis jeg visste alt. I hvor høi grad jeg kan skade Dem, overlater jeg
-til Dem selv at bedømme."
-
-"Det skal jeg ogsaa bedømme selv," sa jeg. "De kan gjøre hvad De vil
-for mig. Farvel."
-
-Han kunde ikke skjule sin rasende skuffelse og forundring, og i
-gangen fik han uten tvil et anfald av St. Veitsdans.
-
-Jeg bragte paa det rene at sakføreren paa grund av mislig adfærd
-netop hadde mistet sin bevilling, og denne opdagelse gjorde min uro
-endda større. Jeg tænkte paa den ukjendte Carthew som hadde været
-villig til at betale ti tusen pund for et vrak for at skjule en
-hemmelighet, og nu hadde han dette rovdyr efter sig, en slyngel
-uten penger og nu uten arbeide, offentlig stillet i gapestokken og
-hadefuldt stemt mot hele verden. Disse tanker tynget mig hele dagen;
-jeg undret mig paa hvor meget sakføreren visste, hvor meget han
-gjettet sig til, og naar han vilde aapne angrepet.
-
-Nogen av disse gaader har jeg aldrig faat opklaret. Carthews navn
-lurte han vel ut av en matros paa ~Tempest~. Men da han fik adressen,
-var jeg tilfældigvis i nærheten. Det gik slik til. En kveld spaserte
-jeg i hotellets gaard, hvor musikken spilte. Et stykke borte opdaget
-jeg Bellairs i samtale med en mand som jeg syntes jeg kjendte. En
-portier gav mig det nødvendige vink. Den fremmede var en engelsk
-marineofficer som var hjemsendt som syk fra Honolulu. Nu kjendte jeg
-min ven løitnant Sebright.
-
-Imidlertid var Bellairs forsvundet. Jeg gik bort til officeren.
-
-"Vet De hvem det var De talte med, herr Sebright?" begyndte jeg.
-
-"Nei," sa han, "er det noget galt med ham?"
-
-"Det er en berygtet sakfører som nylig er blit fratat sin bevilling,"
-sa jeg. "Jeg skulde ønske jeg hadde set Dem tidsnok. Jeg haaber De
-ikke fortalte ham noget om Carthew."
-
-Han blev rød op i panden. "Det gjør mig gruelig ondt," sa han,
-"men han var høflig, og jeg ønsket at bli av med ham. Det var bare
-adressen han bad om."
-
-"Og De gav ham den?"
-
-"Det gjør mig gruelig ondt, men jeg lot ham nok faa den."
-
-"Gud tilgi Dem!" sa jeg bare og gik.
-
-Dagen efter tok jeg mig en tur ut til sakførerens kontor. Jeg fandt
-bare en gammel kone som laa og skurte trappen.
-
-"Sakfører Bellairs?" sa hun. "Han reiste østover imorges."
-
-Nu var saken klar. Bellairs var paa sporet, og jeg kom snart til den
-beslutning at jeg endda engang vilde blande mig ind i Carthews og
-~Flying Scuds~ historie. Samme kveld skrev jeg til Jim og sa farvel.
-Derefter skrev jeg et brev til dr. Urquart og bad ham advare Carthew.
-
-Ti dager efter stod jeg ombord i ~City of Denver~. Mit sind var nu
-kommet i likevegt igjen. Jeg sa til mig selv at jeg vilde reise til
-Paris og Fontainebleau for at bli kunstner igjen, og at jeg ikke
-tænkte mere paa Carthew eller Bellairs, uten kanske med et smil over
-min taapelighet. Den ene kunde jeg ikke hjælpe selv om jeg vilde, den
-andre kunde jeg ikke finde og ikke stanse.
-
-Men tilfældet var igjen efter mig, denne gang med et barokt
-reiseeventyr. Min sidemand ved bordet den kveld var en Friscomægler
-som jeg kjendte saa løselig. Jeg fandt at han var reist to dager før
-mig, og at dette var den første baat som efter hans ankomst avgik
-fra New York for Europa. To dager før mig, det betydde én dag før
-Bellairs. Saa snart middagen var forbi, fik jeg fat i forvalteren.
-
-"Bellairs?" sa han. "Nei, ikke paa første, det er jeg viss paa. Han
-maa være paa anden. Listerne er ikke færdige, men -- hallo! Harry D.
-Bellairs? Er det navnet? Jovist er han med."
-
-Morgenen efter saa jeg ham paa fordækket. Han sat i en stol og hadde
-et slitt pumaskind over knærne; han læste i en bok eller stirret ut
-over havet. Nu og da snakket han med folk rundt sig; engang da et
-barn faldt, tok han det op og trøstet det. Jeg forbandet ham i mit
-hjerte; jeg var viss paa at baade boken og barnet og venligheten var
-hjælpemidler i en teaterforestilling, og at han allerede snuste efter
-sine reisefællers hemmeligheter. Jeg gad ikke gjøre noget for at
-holde mig skjult for ham. Men han saa aldrig mot min kant, og først
-om kvelden fik jeg vite at han hadde lagt merke til mig.
-
-Jeg stod og røkte ved døren til maskinrummet, for luften var litt
-skarp, da der løftet sig en stemme tæt ved mig i mørket.
-
-"Undskyld, herr Dodd," sa den.
-
-"Er det Dem, Bellairs?" svarte jeg.
-
-"Bare et eneste ord. Deres reise med dette skib staar ikke i
-forbindelse med vor samtale?" spurte han.
-
-"Nei," sa jeg, og da han saa endnu nølte, var jeg saa høflig at
-tilføie "God aften"; da sukket han og gik.
-
-Dagen efter var han der igjen med stolen og pumaskindet, han læste
-og saa ut over havet med samme vedholdenhet; idag var der ikke noget
-barn at løfte op, men i stedet viste han sig opmerksom overfor en syk
-kvinde. Der er ingenting som lettere fæstner mistanke end slik stadig
-at iagtta en mand; tilslut kan han ikke pudse næsen sin uten at man
-beskylder ham for hemmelige planer; jeg tok mig en tur forut for at
-se paa kvinden. Det var en stakkars fattig, gammel, styg kone. Jeg
-følte at jeg skyldte Bellairs enslags avbigt for mine uretfærdige
-tanker, og da jeg saa at han stod ved rælingen, gik jeg bort til ham.
-
-"De er vist meget glad i havet," sa jeg.
-
-"Jeg blir aldrig træt av at se paa havet, herr Dodd. Dette er min
-første atlanterhavstur. Jeg synes at det er en straalende oplevelse."
-Og til min store forundring gav han sig til at citere Byron, og det
-med kraft og følelse.
-
-"De er glad i poesi ogsaa?" spurte jeg.
-
-"Jeg læser meget," svarte han.
-
-Og saa viste det sig at denne mand, som jeg trodde var en listig
-skurk helt igjennem, eiet baade følsomhet og følelse.
-
-Vi kom ofte i snak de følgende dager, og tilslut maatte jeg tilstaa
-at jeg likte manden, hvor sterkt jeg end avskydde hans profession.
-Stakkars djævel, der var ikke andet end skjælvende, nervøs svakhet
-i ham, han var fuld av sentimentalitet, ikke blottet for evner, men
-eiet ikke det som mod het. Hans kjækhet var fortvilelse, avgrunden
-bak ham skræmte ham frem, han hørte til de mennesker som før dræper
-et menneske, end de tilstaar at de har stjaalet en tiøre. Jeg er
-viss paa at den kommende samtale med Carthew red hans fantasi som en
-nattemare. Men han tænkte ikke paa at vike. Nødvendigheten skubbet
-ham i ryggen, sulten, hans gamle fiende, hvisket i øret paa ham, og
-jeg undret mig paa om jeg mest beundret eller mest avskydde dette
-dirrende heltemod til ondt.
-
-Hans liv hadde været sørgelig. Han var søn av en farmer i staten
-New York. Faren blev ruinert og reiste vestover. Den sakfører
-og pengeutlaaner som hadde ødelagt ham, følte kanske anger; som
-enslags erstatning tilbød han at forsørge en av hans sønner. Det
-blev Harry. Han gjorde sig nyttig paa kontoret, han samlet op nogen
-stumper av fagkundskap, læste likt og ulikt, var et flittig medlem
-av Unge mænds kristelige forening, og kunde gjerne været helten i
-en søndagsfortælling. Hans vertindes datter blev hans onde skjæbne.
-Han viste mig et fotografi av hende; det var en stor, vakker,
-feiende, vulgær, pyntet pike uten karakter eller ømhet eller sjæl.
-Den sykelige og beskedne gut bodde der i huset; naar hun ikke var
-optat med andet, saa lekte hun med ham. Litt efter litt blev hun hans
-dages lys og hans drømmes glæde. Han slet haardt, likesom Jakob, for
-en hustru, han overgik sin chef i gløghet og paagaaenhet, han blev
-forfremmet til førstekontorist, og opmuntret av hundrede friheter,
-nedtrykt av tanken paa sin ungdom og sine skrøpeligheter, fridde han
-samme kveld og fik bare latter til svar. Ikke et aar gik før hans
-aldrende chef tok ham til kompagnon. Han fridde igjen og fik ja,
-hadde i to aar et bekymringsfuldt egteskap, og fandt en morgen at
-hans kone var rømt med en feiende handelsreisende og hadde efterlatt
-til ham en vældig gjæld. Gjælden og ikke den handelsreisende var
-nok den vigtigste grund til flugten; hun kunde ikke længer skjule
-sine forpligtelser, hun var træt av Bellairs, saa tok hun den
-handelsreisende som hun kunde tat en drosche. Dette slag gjorde
-det av med hendes mand; hans kompagnon var død, han var nu alene
-i forretningen, syk og nedtrykt, og gjælden hang som en klump om
-foten hans; snart kom konkursen; han flygtet fra by til by og sank
-stadig til mere lurvet praksis. Man skal huske at han hadde lært den
-slags forretninger, hvor det bedste og største maal er at holde sig
-nøiagtig paa lovens yderste grænse. Med denne fortid blev han nu som
-en lutfattig fremmed drevet ut i storbyens hvirvel. Man kan ikke
-undre sig over at utfaldet blev som det blev.
-
-"Har De hørt fra Deres kone siden?" spurte jeg.
-
-"Jeg er ræd De vil tænke daarlig om mig," sa han ynkelig.
-
-"Har De tat hende til naade igjen?" spurte jeg.
-
-"Nei, det har jeg dog for stor selvagtelse til at gjøre," svarte han,
-"og jeg er heller ikke blit fristet til det. Hun synes likefrem at
-ha faat antipati mot mig, og jeg tror dog at ingen kunde været mere
-overbærende end jeg."
-
-"Men De hører endnu fra hende?" spurte jeg.
-
-"Jeg overgir mig til Dem, herr Dodd," svarte han. "Verden er meget
-haard, og jeg har selv fundet det bitterlig haardt at leve. Hvor
-meget værre da for en kvinde som, selv om det er hendes egen skyld,
-er kommet i en saa uheldig stilling!"
-
-"Med andre ord, De underholder hende."
-
-"Jeg kan ikke negte det," indrømmet han. "Det har været en møllesten
-om min hals. Men jeg tror hun er taknemmelig. De kan se selv."
-
-Han rakte mig et brev. En klodset, uvidende skrift, men fiolet blæk
-og fint rosa papir med monogram. Et taapelig, hjerteløst og graadig
-brev med bøn og smiger.
-
-"Hun er virkelig taknemmelig," sa han ivrig.
-
-"Det er hun," sa jeg. "Har hun noget krav paa Dem?"
-
-"Nei da, vi blev skilt," var svaret. "Jeg lot mig øieblikkelig skille
-fra hende."
-
-"Hvad slags liv fører hun nu?" spurte jeg.
-
-"Det vet jeg ikke, herr Dodd, og jeg sætter min ære i ikke at vite
-det."
-
-Man vil se at jeg var glidd ut i en skjendig fortrolighet med den
-mand som jeg var reist ut for at motarbeide. Min medynk for manden,
-hans beundring for mig, og den fornøielse han fandt i mit selskap,
-var de baand som jeg blev lænket med; dertil kom min ukritiske
-interesse for alle sider av livet og den menneskelige karakter. Visst
-er det ihvertfald at vi daglig tilbragte flere timer sammen, og at
-jeg var næsten likesaa meget paa fordækket som i salonen. Denne
-fortrolighet førte mig til en saa taapelig handlemaate, at jeg blir
-rød naar jeg tænker paa det.
-
-Vi kom til Liverpool en formiddag i tæt regn. Jeg hadde ingen planer,
-bare ulyst til at la min skurk slippe bort; det endte med at vi tok
-ind i samme hotel, spiste middag sammen, spaserte sammen gjennem de
-vaate gater og gik i teater sammen. Jeg hadde den største moro av
-hans naive og høitidelige kritik. Av barmhjertighet mot mig selv
-overdriver jeg kanske den fornøielse hans selskap gav mig. Jeg
-trænger alle mulige undskyldninger, naar jeg skal tilstaa at jeg gik
-tilsengs uten at ha nævnt et ord om saken Carthew, men ikke uten
-at ha avtalt en tur til Chester dagen efter. I Chester besøkte min
-skurk og jeg alle seværdigheter. Mange dager i træk hadde vi nu
-følge rundt til en række av Englands byer. Enhver som saa os, maatte
-faa det indtryk at vi var to sedvanlige amerikanske turister. Hvem
-skulde tænkt sig at den ene var en skurk som skalv for at nærme sig
-handlingens sted, og den andre en hjælpeløs amatørdetektiv som ventet
-paa at noget skulde hænde.
-
-Der hændte ogsaa et par smaating, og de utfyldte min opfatning av
-sakføreren, men til at beskytte Carthew kunde jeg ikke bruke dem.
-
-I Gloucester tilbragte vi en søndag, og jeg foreslog at vi skulde gaa
-til gudstjenesten i katedralen. Til min forundring hadde Bellairs
-sin egen ~-isme~ som han var trofast mot, han lot mig gaa alene til
-katedralen og stjal sig en øde vei til et eller andet Bethel eller
-Ebenezer. Da vi møttes til lunch, spøkte jeg litt med ham, og han
-blev nervøs.
-
-"De behøver ikke at bruke omsvøp overfor mig, herr Dodd," sa han med
-ett. "Si bare at De betragter mig som en hykler."
-
-Jeg blev litt forvirret. "De vet hvad jeg mener om Deres profession,"
-svarte jeg tamt.
-
-"Undskyld at jeg forfølger spørsmaalet videre," sa han. "Hvis
-De finder mit liv brødefuldt, vil De saa ha mig til at forsømme
-naademidlerne? Fordi De synes at jeg feiler paa ett punkt, saa vil De
-kanske at jeg skal gaa den onde vei i alle ting? Visselig, kirken er
-for synderen."
-
-"Bad De om velsignelse over Deres sidste foretagende?" snerret jeg.
-
-Han fik et slemt anfald av St. Veitsdans, hans ansigt fortrak sig,
-og øinene glimtet. "Jeg skal si Dem hvad jeg gjorde!" skrek han. "Jeg
-bad for en ulykkelig mand og for en elendig kvinde som han prøver at
-underholde."
-
-Jeg kan ikke paastaa at jeg fandt noget svar.
-
-Den andre lille hændelse var i Bristol. Jeg hadde mistet min
-reisefælle av syne nogen timer. Fra denne utflugt kom han tilbake med
-tykt mæle, slingrende skridt og en hvitkalket ryg. Jeg hadde halvt
-ventet dette, men da jeg saa det, kunde jeg gjerne graatt. Alle slags
-skrøpeligheter var stablet op paa den svake ryg -- huslig ulykke,
-nervesygdom, et frastøtende ydre, tomme lommer, en sørgelig last.
-
-Og fremdeles reiste vi sammen. Hver av os var ræd for at forlate den
-andre, hver av os var ræd for at tale, eller visste ikke hvad han
-skulde si. Vi drev som et skib uten ror, fra by til by drev vi, og
-tilslut satte en liten lokalbane os av i Stallbridge-Minster, som var
-den station som laa vort virkelige bestemmelsessted nærmest.
-
-Mens vi som vanlig gjorde en runde i byen, tok regnet til at øse
-ned. Vi vadet hjem til hotellet og sat resten av den eftermiddag og
-lyttet til den piskende og hujende musik. To timer snakket jeg om
-likegyldige ting og holdt samtalen møisommelig vedlike; to timer sat
-jeg med en fast beslutning om straks at gjøre min pligt -- og jeg
-utsatte det fra det ene øieblik til det næste. For at stramme mit mod
-op bestilte jeg ved middagen noget mousserende vin. Den viste sig
-at være gyselig, og jeg kunde ikke faa den ned; Bellairs, som hadde
-omtrent saa meget smak som en kaalorm, tømte flasken. Vinen har
-sikkert gjort ham het i hodet; sikkert har han ogsaa forstaat at vi
-nu nærmet os en krise, og at jeg endnu samme kveld maatte ta aapent
-standpunkt som hans fiende. Tilslut flygtet han. Middagen var forbi,
-nu kom det øieblik da jeg hadde forpligtet mig selv til at bryte
-tausheten. Ingen undskyldninger gjaldt nu længer. Jeg gik op efter
-tobak, som jeg følte var ret og slet nødvendig i den foreliggende
-situation, og da jeg kom ned igjen, var manden borte. Opvarteren sa
-mig at han var gaat ut.
-
-Hvad jeg saa ellers er, hidsig er jeg ikke. Jeg forfulgte ikke
-Bellairs. Jeg tænkte at han var kjørt til Stallbridge-le-Carthew,
-men jeg kjørte ikke efter. Jeg hadde ikke lyst til saa lang en tur
-paa det uvisse i øsende regn. Efter at ha kjedet mig usigelig utover
-kvelden og haanet mig selv for mit slette spil i hele denne taapelige
-farce, fandt jeg ut at det var klokest at gaa tilsengs. Paa veien
-op til mit værelse saa jeg i et glimt hvad jeg burde og skulde ha
-gjort for længe siden -- nemlig skrevet til Carthew, fortalt hvad jeg
-visste, git en skildring av Bellairs, og saa latt ham forsvare sig
-eller flygte. Men nu var det for sent, og med den største selvforagt
-kastet jeg mig i min seng.
-
-Jeg aner ikke hvad klokken var, da jeg blev vækket av Bellairs, som
-kom ind med et lys i haanden. Han hadde været fuld, for han var
-tilsølet fra top til taa, men nu var han ædru. Han skalv av et heftig
-sindsoprør, og flere ganger under den samtale som nu kom, brast han
-pludselig ut i taarer.
-
-"Jeg maa be Dem ikke harmes fordi jeg forstyrrer Dem paa denne
-tid av natten," sa han. "Jeg forsvarer mig ikke, jeg har ingen
-undskyldning, jeg har vanæret mig selv, jeg er blit retfærdig
-straffet; jeg viser mig for Dem for at bønfalde Dem om at staa mig
-bi, eller, Gud hjælpe mig, saa tror jeg at jeg mister min forstand."
-
-"Hvad i alverden er nu galt?" spurte jeg.
-
-"Jeg er blit røvet," sa han. "Jeg har ingenting at si til mit
-forsvar, det var min egen feil, jeg er blit retfærdig straffet."
-
-"Bevare mig," sa jeg, "hvem kan finde paa at røve nogen et slikt sted
-som her."
-
-"Det har jeg ingen mening om," svarte han. "Jeg aner det ikke. Jeg
-laa fra mig selv i en grøft. Dette er nedværdigende for mig at maatte
-bekjende; i selvforsvar kan jeg bare si at De kanske selv av bare
-venlighet har nogen skyld for min skam. Jeg er ikke vant til saadanne
-fyldige vine."
-
-"Hvad slags penger var det?" spurte jeg. "Kanske kan vi komme paa
-spor efter dem."
-
-"Det var engelske sovereigns. Jeg vekslet i New York. Gud i himmelen,
-hvor jeg hadde slitt for de pengene!"
-
-"Det lyder ikke opmuntrende," sa jeg. "De kan jo gaa til politiet,
-men det ser noksaa haabløst ut."
-
-"Jeg haaber ingenting av politiet," sa Bellairs. "Mine haab, herr
-Dodd, gjælder ene og alene Dem. Jeg kunde let overbevise Dem om at et
-litet laan vilde være en udmerket pengeanbringelse, men jeg sætter
-heller min lid til Deres gode hjerte. Vort bekjendtskap begyndte
-paa en usedvanlig maate, men nu har De kjendt mig en tid, og vi har
-været -- jeg kan næsten si fortrolige. Jeg har aapnet mig overfor
-Dem som jeg har gjort overfor faa, og De har hørt venlig paa mig.
-Det er grunden til at jeg tør vække Dem paa denne tid av natten. Men
-tænk Dem i mit sted -- hvorledes kunde jeg sove -- hvorledes kunde
-jeg faa drømme om at faa sove, i dette mørke av anger og fortvilelse!
-Jeg hadde en ven i nærheten -- ja, det vovet jeg at tænke om Dem, og
-jeg flygtet hit uvilkaarlig, likesom en druknende mand klynger sig
-til et halmstraa. Disse uttryk er ikke overdrevne, de er matte mot
-hvad jeg føler. Og husk hvor let De kan gi mig haab igjen, ja, min
-fornuft igjen. Et litet laan som skal bli betalt tilbake efter Deres
-ønske. Fem hundrede dollars vilde være rundelig." Han iagttok mig med
-brændende øine. "Fire hundrede var nok. Jeg tror, herr Dodd, at jeg
-med sparsomhet kunde greie mig med to."
-
-"Og saa vil De betale mig tilbake av Carthews pung?" sa jeg. "De maa
-ha mig undskyldt. Men jeg skal si Dem hvad jeg vil gjøre, jeg skal
-følge Dem ombord paa en dampbaat, betale Deres reise helt til San
-Francisco, og gi forvalteren femti dollars, som han skal la Dem faa
-i New York."
-
-Han slukte mine ord, hans ansigt var en brand av listig eftertanke.
-Jeg kunde læse der, saa klart som i en bok, at han bare tænkte paa at
-narre mig.
-
-"Og hvad skal jeg gjøre i San Francisco?" spurte han. "Jeg har mistet
-min bevilling, jeg har ikke arbeide, skal jeg tigge? Og De vet at jeg
-ikke staar alene," tilføiet han; "andre er avhængige av mig."
-
-"Jeg skal skrive til Pinkerton," svarte jeg. "Jeg er viss paa at han
-kan hjælpe Dem til en post, og i mellemtiden, indtil tre maaneder
-efter Deres ankomst, skal han hver første og femtende utbetale til
-Dem personlig femogtyve dollars."
-
-"Herr Dodd, jeg kan neppe tro at De mener dette tilbud alvorlig,"
-svarte han. "Har De glemt sakens omstændigheter? Vet De at disse
-mennesker er de rikeste i denne del av landet? Jeg hørte nogen
-snakke om dem i saloonen inat. Deres formue maa beløpe sig til mange
-millioner dollars bare i faste eiendomme, og De tilbyr mig nogen faa
-hundrede dollars i stikpenger."
-
-"Det er ikke stikpenger, det er en almisse, herr Bellairs," svarte
-jeg. "Jeg gjør ingenting for at hjælpe Dem i Deres motbydelige plan,
-men jeg ønsker ikke at De skal sulte."
-
-"Gi mig da bare et hundrede dollars, og la gaa med det," ropte han.
-
-"Jeg skal gjøre det jeg har sagt, hverken mere eller mindre."
-
-"Vogt Dem!" skrek han. "De handler som en taape, De vinder en fiende
-og ingenting andet, det advarer jeg Dem om." Og igjen slog han over.
-"Sytti dollars, bare sytti dollars, i naade og barmhjertighet. De har
-et godt hjerte. Tænk paa min stilling, husk min ulykkelige kone."
-
-"De skulde tænkt paa hende før," sa jeg. "Jeg har sagt mit sidste
-ord, og jeg ønsker at sove."
-
-"Er det Deres sidste ord? Jeg ber Dem overveie begge sider, min
-ulykke, Deres egen fare. Jeg advarer Dem, jeg bønfalder Dem, overvei
-det grundig før De svarer," slik halvt bad og halvt truet han med
-foldede hænder.
-
-"Mit sidste ord," sa jeg.
-
-Da foregik der en skrækkelig forandring med ham. I den storm av sinne
-som nu rystet ham, kom bundfaldet av hans rus igjen til overflaten;
-hans ansigt blev forvridd, hans ord vanvittige av raseri, og et
-anfald av St. Veitsdans vrængte hans bevægelser.
-
-"De vil kanske tillate mig at si Dem min likefremme mening," begyndte
-han, tilsynelatende rolig, i virkeligheten glødende av raseri. "Naar
-jeg er en forklaret helgen, saa skal jeg se Dem hyle efter en draape
-vand og juble over at se Dem. Deres sidste ord! Jeg slænger det i
-ansigtet paa dig, din spion, din falske ven, fete hykler som du er!
-Jeg avskyr dig, jeg avskyr dig, jeg spytter paa dig! Jeg er paa
-sporet, hans spor, dit spor, jeg lugter blod, jeg skal krype efter
-det, jeg skal sulte for at følge det! Jeg skal jage dig tildøde, jage
-dig, jage dig tildøde! Hvis jeg var sterk, saa skulde jeg rive dine
-indvolde ut, her i dette værelse -- rive dem ut -- jeg skulde rive
-dem ut! Fanden, fanden, fanden! Du tror jeg er svak! Jeg kan bite,
-bite dig tilblods, bite dig, ødelægge dig -- -- -- --"
-
-Slik raste han uten vet, da scenen blev avbrutt av verten og nogen
-tjenere som kom ind i natlige kostymer. Til dem overgav jeg den
-vanvittige.
-
-"Faa ham ind paa sit værelse," sa jeg, "han er bare fuld."
-
-Det sa jeg, men jeg visste bedre. Efter hele mit studium av herr
-Bellairs var der dog blit en opdagelse igjen til det sidste øieblik
--- hans latente og uhelbredelige galskap.
-
-
-
-
-TRETTENDE KAPITEL.
-
-Stallbridge-le-Carthew.
-
-
-Længe før jeg vaaknet var sakføreren forsvundet, og hadde
-efterlatt sig sin ubetalte regning. Jeg visste hvor han var gaat
-hen, jeg maatte følge, og ved titiden kjørte jeg avsted til
-Stallbridge-le-Carthew.
-
-Mens jeg kjørte tænkte jeg paa den voldsomme scene om natten. Jeg
-hadde faat en anden opfatning av den mand jeg forfulgte. Jeg tænkte
-om ham som nu var ute i sit farlige erende, at han ikke vilde la sig
-stanse, hverken av frygt eller fornuft. En sjakal hadde jeg kaldt
-ham, men han var heller en gal hund. Formodentlig vilde han springe,
-ikke gaa, og mens han sprang, saa kanske hylte og fraadet han; om den
-store kinesiske mur reiste sig tvers over hans vei, saa gik han løs
-paa den med neglene.
-
-Veien hadde ført over en bakke, og gik nu steilt nedover til
-bunden av dalen. Saa løp den mellem indgjærdede marker og hele
-tiden i skygge av trær. Langt om længe fik jeg det første glimt av
-herresætet inde i en tæt park. Der var vand med mange svaner, der var
-pragtfulde, gammeldagse blomsterhaver, høie parkmure, en fornem allé
-frem til huset. Dette laa paa en terrasse; façaden hadde over seksti
-vinduer. Det var umulig ikke at se med forundring paa et sted som
-var blit til gjennem saa mange generationer, hadde kostet saa mange
-tons myntet guld, og blev holdt istand av saa stor en tjenerflok. Men
-overalt var det stille, jeg saa forgjæves efter nogen gartner, jeg
-lyttet forgjæves efter lyd av arbeide. Selv det lille vertshus som
-klynget sig op til porten, holdt likesom pusten i ærefrygt for sin
-store nabo.
-
-"Carthews vaaben," det lille, meget hyggelige vertshus, var bare et
-appendiks til den familie hvis navn det bar. Portrætter i kobberstik
-av hedengangne Carthew'er prydet væggene, og saa vidt jeg husker,
-var der ikke andre billeder i dette fornemme vertshus. Det forundret
-mig ikke at høre at verten var en exkjeldermester, vertinden en
-exkammerpike fra det store hus.
-
-Jeg fandt ut at det var uhøflig at komme til vertshuset og la være
-at se hallen. Det var ogsaa min pligt at fodre svanerne, hilse paa
-paafuglene, og beundre de to verker av Rafael. Denne slegt som aldrig
-hadde udmerket sig, og som efter portrætterne at dømme var slap og
-sløv, den eiet virkelig to malerier av Rafael. Jeg var ikke saa dum
-at gjøre motstand, for jeg kunde ha bruk for velvilje før jeg var
-færdig, og jeg fik straks min løn i to vigtige nyheter. Den første
-var at Norris Carthew var ute og reiste, den anden at der hadde
-været en fremmed før mig den dag, og at han allerede hadde set de
-forskjellige kuriositeter.
-
-"Ja," sa undergartneren, som var min fører, "en amerikansk gentleman
-var det. Det vil si, jeg vet ikke rigtig om det var netop en
-gentleman, men meget høflig det var han."
-
-Det lot til at han hadde været saa høflig at vise sin beundring med
-mange superlativer. "Men det var naturlig at han interesserte sig
-for stedet," sa min fører, "for herr Carthew hadde været venlig mot
-ham over i Amerika. Han var svært taknemmelig og ualmindelig glad i
-blomster."
-
-Dette hørte jeg med stor forundring. For nogen faa timer siden hadde
-jeg set manden som en ren galehuskandidat; han var pengelæns i et
-fremmed land, sandsynligvis var han gaat uten frokost. Norris' fravær
-hadde været et knusende slag for ham; manden skulde altsaa ha været
-sort fortvilet. Og nu hørte jeg at han var i sit bedste humør, hadde
-smigret og beundret, lugtet paa blomster og talt som en bok. Denne
-karakterstyrke forbløffet mig.
-
-"Dette er underlig," sa jeg til undergartneren, "jeg har selv den
-fornøielse at kjende herr Carthew, og jeg tror ikke nogen av vore
-venner der vestfra har været i England. Hvem kan denne mand være? Det
-kunde ikke -- nei det er umulig at han har vovet. Han het vel ikke
-Bellairs?"
-
-"Jeg hørte ikke navnet hans. Vet De noget mot ham?" brøt min fører ut.
-
-"Ja," sa jeg, "Carthew vilde sikkert ikke ha sluppet ham ind."
-
-"Gud trøste mig," sa gartneren. "Han talte saa vakkert ogsaa, jeg
-trodde det var enslags skolelærer. Kanske det var bedst om De gik
-straks til herr Denman? Jeg viste ham til Denman da vi hadde set alt
-hernede. Denman er vor kjeldermester," tilføiet han.
-
-Dette forslag var velkomment. Vi avbrøt rundturen og gik en benvei
-til baksiden av huset.
-
-Med ett stanset min fører mig.
-
-"Den høivelbaarne lady Ann Carthew," hvisket han. Jeg saa over hans
-skulder og fik øie paa en gammel dame som med en stok humpet bortover
-havestien. Hun maatte ha været overordentlig vakker i sin ungdom, og
-trods sin haltende gang hadde hun en usedvanlig og næsten truende
-værdighet. Tungsind var præget i hvert træk, og hendes øine likesom
-stirret ind i ulykke.
-
-"Hun saa trist ut," sa jeg, da hun var humpet forbi.
-
-"Det er heller ikke rart," sa gartneren. "Den gamle herr Carthew
-døde for knapt et aar siden, lord Tillibody, hendes naades bror, to
-maaneder efter; saa kom det sørgelige ulykkestilfælde med den unge
-herr Carthew, han kom avdage paa jagten, og han var hendes naades
-yndling. Herr Norris har aldrig staat høit i gunst hos hende."
-
-"Det har jeg hørt," sa jeg deltagende. "Du store verden, saa trist!
-Men er det ikke anderledes nu, efterat Carthew er kommet hjem?"
-
-"Aa nei, det er heller værre end nogensinde. Da herr Norris kom,
-saa lot det til at hun blev glad ved at se ham, og vi var alle
-fornøiet, for alle som kjender den unge herre, kan ikke andet end
-like ham. Men det varte ikke længe. Samme kveld hadde de en samtale,
-og de blev vist uvenner. Hendes naade tok svært paa vei, det var som
-i gamle dager, men endda værre. Og morgenen efter saa reiste herr
-Norris igjen. 'Denman, jeg kommer aldrig igjen,' sa han og tok ham i
-haanden. Men jeg skulde ikke sagt alt dette til en fremmed," sa han
-med en pludselig frygt for at han var gaat for vidt.
-
-Han hadde ogsaa fortalt mig meget, og meget som han ikke forstod
-selv. Den kveld Carthew var kommet hjem, hadde han fortalt sin
-historie; den gamle dame hadde noget mere end dødsfald at sørge over:
-blandt de billeder hun saa, naar hun gik slik stirrende bortover
-stien, var et av Midway Island og ~Flying Scud~.
-
-Denman blev litt forvirret da han hørte mine spørsmaal. Han
-underrettet mig om at Bellairs allerede var gaat.
-
-"Jeg skal si Dem at det ikke var for at se huset han kom," sa jeg.
-"Og hvad det saa var, saa har han opnaadd det han vilde. Det var
-uheldig at jeg ikke skulde finde herr Carthew hjemme. Hvad er hans
-adresse for øieblikket?"
-
-"Herr Carthew er paa reise," svarte Denman tørt.
-
-"Bravo!" ropte jeg. "Jeg la en fælde for Dem der, herr Denman. Nu
-behøver jeg ikke at spørre; jeg vet at De ikke gav den fremmede
-adressen."
-
-"Nei, det gjorde jeg ikke," sa kjeldermesteren.
-
-Men jeg følte mig viss paa at Bellairs hadde hat større held med sig
-end jeg; ellers vilde han endnu været her og dyrket herr Denman.
-
-Jeg slap ikke for at bli ført gjennem hele det vældige hus, og
-mens jeg saa paa de pragtfulde værelser, tænkte jeg hele tiden
-paa Bellairs. Ved hvilket lykkelig tilfælde hadde han opsnappet
-adressen? At han ikke hadde kunnet spørre sig til den, var jeg
-overbevist om. Jeg trængte et lignende held. Ellers -- ellers fik
-han fat i sit bytte, og da maatte de store eker falde, malerierne av
-Rafael bli spredt, huset leiet ut til en eller anden opkomling, og
-det gamle navn, som hadde en saa sterk klang i fem-seks prestegjeld,
-svinde bort til bare et minde. Alt dette avhang nu av mig. Hvad
-Bellairs hadde gjort, maatte jeg ogsaa gjøre. Tilfælde eller list,
-list eller tilfælde -- jeg tænkte og tænkte.
-
-Og med de samme tanker kom jeg tilbake til vertshuset. Ifølge min
-beslutning om at holde mig tilvens med alle mennesker glattet jeg
-øieblikkelig ansigtet og sa tak til en indbydelse om at spise
-middag med familien. Jeg satte mig altsaa tilbords med herr Higgs,
-exkjeldermesteren, fru Higgs, exkammerpiken, og frøken Agnes Higgs,
-en syvaaring med viltert haar. Samtalen fløt i det uendelige rundt
-det store hus og den høie familie. Steken, puddingen og sheddarosten
-kom og gik, og endnu flommet strømmen som før. Fire generationer av
-Carthew-slegten var blit drøftet, og vi hadde latt herr Henry omkomme
-paa jagten og begravet ham i midten av et helt sørgende grevskap, før
-det lykkedes mig at bringe min fortrolige ven herr Norris paa bane.
-Straks blev exkjeldermesteren diplomatisk og exkammerpiken følsom.
-Norris lot til at ha været den eneste i familien som overhodet hadde
-vist nogen egenskaper, og hans maal, stakkars fyr, hadde nærmest
-været at gaa fanden i vold. Han var ikke stor gutten, før hestefoten
-stak frem. Han var ikke nogen rigtig Carthew, han viste smak for
-slette fornøielser og slet selskap, røvet fuglereder sammen med en
-staldgut før han var elleve aar, og da han var tyve og burde ha
-tat litt hensyn til sin familie, saa drev han med en ransel paa
-ryggen hele grevskapet rundt, tok skisser og slog sig ned paa simple
-vertshuse. Han eiet ikke stolthet, hørte jeg, han blev venner med
-hvemsomhelst, og jeg fik en litt saarende hentydning til at det
-kanske var dette karaktertræk hos helten som jeg skyldte mit eget
-bekjendtskap med ham. Desværre var herr Norris ikke bare en underlig
-skrue, han var desuten en ranglefant. Ved universitetet husket man
-endnu hans gjæld, og endda bedre husket man de høist humoristiske
-omstændigheter da han blev relegeret. "Han var spøkefuld av sig,"
-forklarte fru Higgs.
-
-Men først da han kom ind i diplomatiet, begyndte kjedeligheterne for
-alvor. "Det var saan en skrækkelig gjæld," sa exkammerpiken. "Og
-tænk, hele tiden var han den peneste og snildeste unge herre som De
-kunde se for Deres øine."
-
-"Da herr Carthew fik høre om gjælden, saa blev der et fælt opstyr,"
-fortalte Higgs. "Det ringte, og jeg gik ind selv, for jeg trodde det
-var kaffen. Der stod herr Carthew. 'Higgs,' sier han og peker med
-stokken, for han hadde en tur av gigten sin, 'gi besked om jagtvognen
-øieblikkelig til denne min søn som har bragt vanære over sig.' Herr
-Norris sa ingenting, han sat bare og lutet med hodet og rørte ikke
-paa sig. De kunde puffet mig overende med et halmstraa," sa Higgs.
-
-"Hadde han gjort noget rent galt?" spurte jeg.
-
-"Nei da, herr Dodsley!" sa fruen -- hun hadde opfattet mit navn slik.
-"Han har aldrig gjort noget rigtig galt i hele sit syndige liv. Det
-var stor skam det hele. Ikke det mindste andet end partiskhet."
-
-"Naa, naa!" sa kjeldermesteren advarende.
-
-"Aa, jeg bryr mig ikke om dig," svarte fruen. "Du vet selv det er
-sandt, Higgs, og det vet allesammen."
-
-Mens jeg fik disse oplysninger og meninger, forsømte jeg ingenlunde
-barnet. Hun var ikke meget tiltalende, men heldigvis hadde hun
-naadd en bestikkelig alder. For en shilling i haanden, sixpence i
-sparebøssen, og en amerikansk gulddollar som jeg fandt i lommen,
-kjøpte jeg hende med hud og haar. Hun erklærte at hun vilde følge mig
-til verdens ende, og saa snart middagen var forbi, kløv hun op paa
-mit fang for at vise mig sin store skat, et frimerkealbum som hun
-hadde faat av onkel William.
-
-Det er faa ting som jeg avskyr hjerteligere end gamle frimerker.
-Men det lot til at jeg skulde tilbringe den dag med at se paa
-kuriositeter, og jeg fandt mig ydmygt i min skjæbne. Til min
-forundring var boken ikke daarlig fyldt, saa onkel William maa
-sagtens ha begyndt paa samlingen selv. Der var de forskjellige
-engelske pennymerker, russiske med det farvede hjerte, ganske
-ulæselige Thurn-und-Taxis, de trekantede fra Kap, vestaustralske med
-svanen, det seilende skib fra Guiana. Paa alle disse saa jeg med
-døsige øine, somme tider sovnet jeg vist ogsaa, og formodentlig var
-det i et saadant øieblik at jeg mistet albumet, og at der faldt ut en
-mængde "dubletter", som de vist heter.
-
-Og her var mot al sandsynlighet det lykkelige tilfælde kommet, for da
-jeg galant plukket dem op, saa studset jeg over det uforholdsmæssig
-store antal av franske 25 centimes merker. Der maatte være nogen som
-skrev hyppig fra Frankrike hit til Stallbridge-le-Carthew. Kunde det
-være Norris? Paa et merke fandt jeg bokstavet C, paa et andet kom jeg
-til C H; men ellers var stemplet ikke til at læse paa noget merke. Og
-da fjerdeparten av Frankrikes byer begynder med "chateau", saa var C
-H en meget utilstrækkelig ledetraad.
-
-Her kom fru Higgs mig uventet til hjælp. Hvis den fremmede var saa
-interessert for frimerker, sa hun, og betragtet mig vist som en
-monoman i dette stykke, saa burde han se herr Denmans album. Herr
-Denman hadde samlet i firti aar, og hans samling var værd mange
-penger. "Agnes," sa hun, "spring over til herr Denman og si at her er
-en fremmed som gjerne vilde se frimerkerne hans."
-
-"Gjerne dubletterne ogsaa," ropte jeg, "saa kunde vi bytte."
-
-En halv time efter kom herr Denman selv anstigende med et uhyre av et
-album under armen.
-
-"Ja, herr Dodsley," sa han, "da jeg hørte at De selv var samler, saa
-gik jeg fra alt. For det sier jeg at alle frimerkesamlere er likesom
-frimurere."
-
-Om dette er sandt, vet jeg ikke; men der er ikke tvil om at man
-sætter sig selv i en vanskelig stilling naar man falskelig gir sig ut
-for samler.
-
-"Ah, her er den andre serien!" kunde jeg si efter at ha raadført mig
-med teksten ved siden av. "Det røde -- nei det lilla mener jeg --
-ja det er pragtstykket. Skjønt naturligvis, det er som De sier,"
-skyndte jeg mig, "dette gule paa det tynde papir er det sjeldneste."
-
-Jeg vilde snart blit avsløret, hvis jeg ikke i selvforsvar hadde
-traktert herr Denman med hans yndlingsdrik -- en saa fortræffelig
-portvin at den aldrig kunde være modnet i vertshusets kjelder, men
-sikkert en mørk nat var bortført dit fra hvælvingerne i det store
-hus. Hver gang herr Denman spurte mig om min mening, saa skyndte jeg
-mig at fylde hans glas, og da vi kom til dubletterne, var han ikke
-længer farlig. Gud forbyde at jeg skulde si han var beruset; men hans
-øine var stive, og han snakket uten stans.
-
-Ogsaa blandt herr Denmans dubletter var der mange av de franske 25
-centimes merker. Jeg stjal mig til at undersøke dem. Jeg fandt igjen
-C og C H i stemplet; derefter fulgte et A, og i slutten av ordet et
-Y. Navnet forekom mig kjendt, men jeg kunde ikke gjette mig til de
-manglende bokstaver. Endelig kom jeg over et merke med et tydelig L
-foran Y, og paa et øieblik hadde jeg hele ordet. Chailly, det var
-navnet, Chailly-en-Bière, byen i selve Barbizon -- ah, det var det
-rette sted at gjemme sig -- det var det rette sted for Norris, som
-hadde trasket gjennem England for at ta skisser -- det rette sted for
-Goddedaal som hadde efterlatt en paletkniv paa ~Flying Scud~. Bare
-merkelig, at mens jeg drev England rundt sammen med Bellairs, saa
-ventet Norris mig paa selve det sted som var mit egentlige maal.
-
-Om herr Denman har vist sit album til Bellairs, og om Bellairs
-likesom jeg fandt adressen ved hjælp av et frimerke, det faar jeg
-aldrig vite, og det var ogsaa likegyldig. Vi stod likt nu; mit hverv
-her var fuldbragt, min interesse for frimerker døde skamløst hurtig,
-den forbausede Denman blev bukket ut, jeg bestilte min vogn og
-fordypet mig i togtabellen.
-
-
-
-
-FJORTENDE KAPITEL.
-
-Ansigt til ansigt.
-
-
-Jeg faldt ned i Barbizon ved totiden en dag i september. Det er den
-døde tid paa dagen; alle de flittige er ute og maler, og de dovne
-driver omkring i skogen eller paa sletten, den bugtede landevei er
-tom og øde og vertshuset forlatt. Des mere glædet det mig at finde en
-av mine gamle kamerater i spiseværelset; hans byklær avmerket at han
-skulde reise, og haandkufferten laa ved siden av ham paa gulvet.
-
-"Hvad, Stennis," ropte jeg, "du er den sidste jeg ventet at finde
-her."
-
-"Du vil ikke finde mig her længe. For slike antikviteter som os duer
-ikke denne kroken længer."
-
-"Er her ingen gjenlevende?" spurte jeg.
-
-"Fra vor geologiske periode? Ingen."
-
-Saa faldt vi i snak om gamle dager. Vi var begge litt rørt over saa
-uventet at møtes her, hvor vi før hadde hatt saa mange lystige ture
--- og nu begge allerede saa forandret.
-
-"Hvad slags beduiner er det som har leiret sig mellem ruinerne?"
-spurte jeg.
-
-"Ungdom, Dodd, bare fordømt, genert ungdom. For nogen krybdyr! At
-tænke sig at vi har været slik."
-
-"Kanske var vi ikke saa gale," sa jeg.
-
-"Bli ikke trist," sa han. "Vi var da ihvertfald angelsaksere begge
-to, og det eneste undskyldende træk nu er det samme."
-
-Tanken paa den mand jeg søkte, vaaknet igjen. "Fortæl mig om ham!"
-ropte jeg.
-
-"Hvem? det undskyldende træk? Aa, det er en meget tiltalende fyr,
-litt slap i fisken og fin, men virkelig tiltalende. Han er britisk
-helt gjennem, den naive britte. Kanske er han det altfor meget for
-dine transatlantiske nerver. Men forresten burde du komme godt ut
-av det med ham, for han beundrer det allerfæleste av alt fælt i den
-store republik; han læser store dynger av amerikanske aviser. Jeg sa
-han var naiv."
-
-"Hvad er det for nogen aviser?" spurte jeg.
-
-"San Francisco aviser," svarte han. "Han faar en haug av dem to
-ganger om uken og studerer dem som bibelen. Det er en av hans
-svakheter, men han har ogsaa én til, han er vældig rik. Han har
-tat Massons gamle atelier -- husker du det? Og det har han møblert
-uten tanke paa pengene. Der bor han omgit av dyre vine og kunst.
-Naar denne Madden følger ungdommen paa utflugter, har han en kurv
-champagne med. Han er meget snild og meget melankolsk og noksaa
-hjælpeløs. Ja, og saa har han endda en svakhet. Han maler. Han har
-aldrig lært noget, og han er over tredive, og han maler."
-
-"Hvorledes?" spurte jeg.
-
-"Ikke daarlig," var svaret. "Det er det rareste. Her kan du forresten
-se selv."
-
-Jeg gik hen og saa paa billederne rundt væggen. Der var alle de gamle
-og nogen nye som var kommet efter min tid. Jeg stanset ved et av dem,
-et billede som var plumpt gjort, mest med paletkniven, farven nogen
-steder udmerket, andre steder bare som lere. Men det var selve scenen
-og ikke kunsten eller mangelen paa kunst som jeg saa paa. Forgrunden
-var sand og krat og vrakstumper, mellemgrunden en lagune, lukket inde
-av en mur av brændinger, bak den en blaa strime av havet. Himmelen
-var skyfri, og jeg kunde høre braattenes torden. For stedet var
-Midway Island.
-
-"Ja," sa jeg, "der er noget godt ved det. Hvad er det?"
-
-"Et fantasistykke," svarte han. "Derfor liker jeg det. I vor tid er
-der faa som har saa pas fantasi som en havesnegl."
-
-"Madden sa du jo han het."
-
-"Madden," gjentok han.
-
-"Har han reist meget?"
-
-"Det aner jeg ikke. Han er yderst litet autobiografisk. Han sitter og
-røker og smaaler, og somme tider spøker han litt. Men mest tiltaler
-han mig, fordi han ser ut som og er en gentleman."
-
-"Har han store, blonde bakkenbarter likesom hugtænder?" spurte jeg og
-tænkte paa fotografiet av Goddedaal.
-
-"Slet ikke. Hvorfor da?"
-
-"Skriver han mange breve?" fortsatte jeg.
-
-"Gud vet. Men hvorfor tar du saa paa vei?"
-
-"Jeg tror jeg kjender manden," sa jeg. "Jeg har lett og spurt efter
-ham. Jeg tror det er min bror som er blit borte for længe siden."
-
-"Ikke tvillinger, i hvertfald," svarte Stennis.
-
-Og saa kom en vogn kjørende frem utenfor vertshuset, og han sa farvel.
-
-Helt til middag spaserte jeg om paa markerne, fyldt av uro og
-utaalmodighet. Det mørknet da jeg gik tilbake, og da jeg kom ind, var
-lamperne tændt, suppen blev servert, og værelset summet av latter og
-snak. Jeg tok plads og fandt at jeg sat tvers overfor Madden. Han
-var over seks fot høi og velbygget, haaret var mørkt med sølvstænk,
-øinene mørke og venlige, munden meget elskværdig; tænderne skinnende,
-linned og hænder udadlelige; engelske klær, engelsk stemme og engelsk
-væsen -- manden skilte sig sterkt ut fra selskapet. Allikevel
-følte han sig hjemme her, og det saa ut som han nød en viss rolig
-popularitet blandt de støiende gutter. Han hadde en underlig fnisende
-latter som lød nervøs selv naar han virkelig moret sig, og som stemte
-daarlig med hans høie skikkelse og mandig melankolske ansigt.
-
-Jeg var ræd for at se paa ham, jeg tænkte at mit blik vilde røbe
-min ophidselse, og tilfældet var mig saa gunstig at vi snart blev
-forestillet paa en naturlig maate. Mit første nip av Château Siron,
-en portvin som jeg længe hadde staat i kjølig forhold til, drev mig
-til et utrop.
-
-"Nei den gaar ikke an!" ropte jeg paa engelsk.
-
-"Noget græsselig søl, hvad?" sa Madden paa samme sprog. "Tør jeg be
-Dem prøve min. De kalder den chambertin, og det er det ikke, men den
-smaker ganske godt, og her i huset findes ingenting som er til at
-drikke."
-
-Jeg takket; altsammen gik an, naar det bare banet vei til at lære
-manden at kjende.
-
-"Deres navn er Madden," sa jeg. "Min gamle ven Stennis fortalte mig
-om Dem da jeg kom."
-
-"Ja. Det var kjedelig han reiste. Jeg føler mig som en bedstefar
-blandt disse guttene," svarte han.
-
-"Mit navn er Dodd," fortsatte jeg.
-
-"Det har jeg hørt av madame Siron," sa han.
-
-"Dodd, fra San Francisco. Tidligere av Pinkerton og Dodd."
-
-"Montana Block?" sa han.
-
-"Netop," sa jeg.
-
-Ingen av os saa paa hinanden.
-
-"Det er et pent billede De har der," fortsatte jeg. "Forgrunden er
-kanske lit leret, men lagunen er udmerket."
-
-"De burde jo vite det," sa han, og der kom en ny pause.
-
-"De kjender vist en mand som heter Bellairs?" begyndte han igjen.
-
-"Aa!" brøt jeg ut. "De har hørt fra doktor Urquart?"
-
-"Netop idag," svarte han.
-
-"Naa ja, det haster ikke med Bellairs," sa jeg. "Det er en lang og
-noksaa taapelig historie. Men jeg tror vi har en god del at fortælle
-hverandre, og kanske var det bedst at vente til vi blev mere for os
-selv."
-
-"Det mener jeg ogsaa," sa han. "Disse fyrene skjønner nok ikke
-engelsk, men vi vil ha det hyggeligere hos mig."
-
-"Bare et spørsmaal," sa jeg. "Kjender De min stemme igjen?"
-
-"Deres stemme?" gjentok han. "Hvorledes da? Jeg har aldrig hørt den
-før."
-
-"Vi har allikevel talt med hverandre en gang før," sa jeg, "og jeg
-gjorde Dem et spørsmaal som De ikke svarte paa, og som jeg siden med
-tusen ganger større grund har kunnet rette til mig selv."
-
-Han bleknet pludselig. "Du store Gud!" sa han, "er De den mand i
-telefonen?"
-
-Jeg nikket.
-
-"Ja ja," sa han, "det vil holde haardt at tilgi Dem det spørsmaal.
-For nogen nætter jeg har hat! Den lille hvisken har plystret i øret
-mit hver dag siden. Hvem kunde det være? Hvad kunde det bety? Jeg
-tror det har pint mig værre end -- end det andre." Han tidde og drak
-sit glas langsomt ut.
-
-"Vi kunde gjerne drevet hverandre til galskap med disse gaaderne," sa
-jeg. "Jeg har ofte tænkt at hodet mit maatte ryke."
-
-Carthew lo sin fnisende latter. "Og endda var det hverken Dem eller
-mig som fik den værste gaaden," sa han.
-
-"Hvem da?" spurte jeg.
-
-"Assurandørerne," sa han. "De skjønte ingenting av det. At ikke de
-mistet forstanden, det er den største gaade for mig."
-
-Middagen var ikke før forbi, saa tok han mig med til sit atelier.
-Han hadde nogen forbløffende billeder -- en Rousseau, en Corot, en
-Whistler og andre. Værelset var hyggelig og vakkert møblert; slik
-luksus var et særsyn i Barbizon.
-
-"Her kan vi være i fred," sa han. "Sæt Dem og fortæl mig hele Deres
-historie."
-
-Jeg gjorde det, begyndte med den dag da Jim viste mig notisen i
-~Daily Occidental~, og sluttet med frimerkealbumet og Chaillymerket.
-Det tok lang tid, for Carthew var umættelig efter enkeltheter, og den
-gamle ottedagsklokken i hjørnet hadde slaat tolv slag, før jeg var
-færdig.
-
-"Og nu er det min tur," sa han. "Jeg har en fæl historie at fortælle.
-De vil undre Dem over at jeg kan sove. Jeg har fortalt den en gang
-før, herr Dodd."
-
-"Til lady Ann?" spurte jeg.
-
-"Ja," sa han, "og sandt at si saa hadde jeg svoret aldrig at fortælle
-den igjen. Men De har jo enslags ret, De har betalt dyrt for den, det
-vet gud."
-
-Med det begyndte han. En ny dag hadde dæmret og hanerne gol i
-landsbyen da han sluttet.
-
-
-
-
-FEMTENDE KAPITEL.
-
-Den forstøtte søn.
-
-
-~Singleton Carthew~, Norris' far, var svært bygget og svakt utstyrt
-med livskraft, ømfindtlig som en musiker, træg som et faar og
-samvittighetsfuld som en hund. Han opfattet sin stilling alvorlig,
-ja høitidelig; de lange saler, de tause tjenere var i hans blaa øine
-likesom ceremonier i en religion, hvor han var den menneskelige
-gud. Han hadde den dumme mands utaalsomhet for dumhet hos andre,
-den forfængelige mands skræk for at hans egen svakhet skulde bli
-avsløret. Og paa begge maater ærgret og fornærmet Norris ham. Han
-trodde at hans søn var en dumrian, og han mistænkte sin søn for at
-gjengjælde denne kompliment med renter. Deres samvær hadde en meget
-enkel historie; de møttes sjelden, de trættet ofte. For sin mor, en
-heftig, haard, praktisk kvinde, som allerede følte sig skuffet av sin
-mand og sin ældste søn, var Norris bare en ny skuffelse.
-
-Guttens feil betydde dog ikke stort; han var bare forknyt,
-fredsommelig, passiv, blottet for ærgjerrighet og energi. Livet
-hadde ikke megen tiltrækning for ham, han saa paa det som en underlig
-og langtækkelig forestilling, den moret ham ikke, og han følte sig
-ikke fristet til at overta nogen rolle. Det undret ham at se paa sine
-forældre og sin bror, han syntes de gjorde sig overflødig møie for
-saa mange ting; for ham var ikke en eneste ting nødvendig. Han var
-født desillusionert, verdens løfter vækket ikke ekko i hans bryst,
-arbeide og ry var for ham tomme ord. Han var glad i friluftsliv og
-i kameratskap, men var like godt kamerat med den ene som med den
-andre, de tjente bare som botemiddel mot ensomheten. Og han hadde
-sans for billedkunst. En rad av vakre malerier saa paa hans barndom,
-hans slegt hadde paa sin vis været kunstelskere, Norris blev den
-første som selv holdt blyanten. Denne lyst hos ham blev sterkere og
-sterkere, og dog lot han sig tvinge næsten uten kamp. Den tid kom da
-han skulde reise til Oxford, og han gjorde bare svak motstand. Han
-var dum, sa han, det nyttet ikke at presse ham gjennem trædemøllen,
-han ønsket at bli maler. Disse ord rammet hans far som et lyn, og
-Norris skyndte sig at gi efter.
-
-Til Oxford gik han, lydig og haabløs, og i Oxford blev han helten
-i sin egen kreds. Han var rap og behændig, flink i mange slags
-sport, naar han bare gad, og hans merkelige melankolske ensomhet gav
-ham en plads for sig. Han bestemte moden i sin klik. Misundelige
-venner prøvde at parodiere hans uskrømtede mangel paa livslyst og
-frygt; det var en slags ny-byronisme, men roligere og værdigere.
-"Ingenting betydde noget," det var hovedformelen. Skjønt han
-altid mente at være høflig, kunde han virke yderst utfordrende paa
-college-autoriteterne. Hans likegladhet skar som uforskammethet, og i
-et utbrud av sit letsind (motvegten til hans melankoli) blev han midt
-i det andet aar relegeret.
-
-Dette var noget nyt i Carthews annaler, og Singleton utnyttet
-leiligheten. Han hadde længe hat for skik at profetere vanære og
-ruin for sin yngste søn. Kanske smertet det ham at det gik sønnen
-saa galt, men saa var det jo en trøst at faa ret i sine spaadomme.
-Gamle Carthew varierte "det var det jeg sa dig" paa mange nye maater,
-han nævnte galgen sammen med sin søns navn, og talte om hans lille
-studentergjæld som om han maatte pantsætte sit gods for at dække den.
-
-"Jeg synes ikke det er pent," sa Norris, "jeg levet paa colleget
-akkurat som du sa jeg skulde. Jeg er lei for jeg blev relegeret, og
-det har du ret til at skjende for, men du har ikke ret til at gaa løs
-paa mig for den gjældens skyld."
-
-Virkningen paa en dum mand som hadde grund til at være sint, er det
-overflødig at skildre. Singleton raste.
-
-"Jeg skal si dig noget, far," sa Norris tilslut, "jeg tror ikke det
-nytter. Du skulde heller la mig bli maler. Det er det eneste jeg har
-et fnugg av interesse for."
-
-"Naar du staar slik til halsen i skam," sa faren, "saa burde du
-ihvertfald vise dig saa velopdragen at du ikke kom igjen med en slik
-letsindighet."
-
-Vinket blev fulgt, og Norris plaget aldrig mere sin far med den
-letsindighet. Han blev sendt utenlands for at studere fremmede
-sprog, hvad han lærte paa en meget dyr maate. Der kom en ny høst av
-gjæld, nye veklager, denne gang med fuld ret, uten at de gjorde noget
-indtryk paa Norris. I Oxfordhistorien var han blit ubillig behandlet,
-og med en ondskap og et stivsind som undret hos en saa fredsommelig
-og svak fyr, negtet han fra den dag at ta det mindste hensyn til
-penger. Han sløste bort det han vilde, han lot sig bli utplyndret
-av sine tjenere, han saadde insolvens, og da høsten var moden,
-forkyndte han det for sin far med utaalelig ro. Han fik stillet sin
-egen kapital til raadighet, og blev puttet ind i diplomatiet med den
-besked at han nu maatte greie sig selv.
-
-Det gjorde han til han var femogtyve aar. Da hadde han brukt op
-sine penger, lagt sig til en pen ny gjæld og -- som saa mange andre
-melankolske og likeglade mennesker -- faat den kjedelige vane at
-spille hasard. Gamle Singleton reddet endda engang sit navns ære,
-denne gang for en eventyrlig pris, og Norris blev igjen bragt flot,
-men paa strenge betingelser. En sum av tre hundrede pund om aaret
-skulde kvartalsvis bli ham utbetalt av en sakfører i Sydney, Ny
-Syd Wales. Han maatte ikke skrive. Hvis han nogen kvartalsdag ikke
-indfandt sig hos sakføreren, vilde han bli betragtet som død og
-tilskuddet inddrat. Kom han hjem til Europa, vilde det i alle de
-større blade bli bekjendtgjort at hans slegt fornegtet ham.
-
-Det var et meget tirrende træk hos ham som søn at han altid var
-høflig, altid retfærdig, og i hver huslig storm altid rolig. Da disse
-sidste lyn slog ned, opførte han sig som om han bare var fjernt
-interessert, han stak penger og skjend i lommen, lystret ordre, gik
-ombord og kom til Sydney. Nogen mænd er med fyldte femogtyve aar
-endnu gutter; slik var det med Norris. Atten dager efterat han var
-steget iland, hadde han brukt sine penger for et kvartal. Han blev
-bukket ut av alle de kontorer hvor han nu søkte alle slags urimelige
-poster. Tilslut blev han ogsaa bukket ut av sit logis, og fandt sig
-henvist til i en meget elegant sommerdress at leire sig sammen med
-byens utskud.
-
-Han gik til sakføreren.
-
-"Min tid er kostbar, herr Carthew," sa sakføreren. "De behøver ikke
-at tale om Deres særegne stilling. De er ikke den første mand som er
-blit sendt hitned av sin familie. I slike tilfælder handler jeg efter
-et system. Jeg forærer Dem en sovereign, værsaagod. Hver dag vil min
-kontorist utbetale Dem en shilling, hver lørdag to. Godmorgen."
-
-"Jeg faar vel takke Dem," sa Carthew. "Jeg er saa ynkelig stillet at
-jeg ikke engang kan avslaa et bidrag som bare er til at sulte ihjel
-av."
-
-"Sulte ihjel!" sa sakføreren og smilte. "Ingen sulter ihjel her med
-en shilling om dagen. Jeg har engang hat gaaende en ung gentleman som
-seks aar i træk gik i en evig rus paa det bidrag."
-
-Siden glemte Carthew aldrig billedet av den smilende sakfører. "De
-tre minutters samtale var det eneste jeg hadde faat av ordentlig
-opdragelse," sier han. "Det var hele livet i et nøtteskal."
-
-I to-tre uker kom nu Norris hver morgen paa slaget ti lurvet og
-huløiet til sakførerens dør. Den lange dag og den endda længere nat
-tilbragte han i parken i selskap med kanske den laveste klasse paa
-jorden, slusken i Sydney.
-
-Den tid glemte han aldrig.
-
-En morgen kom han i prat med en diskemand som hadde tilbragt natten
-paa bænken nærmest hans. Det var en liten munter, rødhaaret fyr som
-het Hemstead.
-
-"Jeg er uten plads for tiden," fortalte Hemstead.
-
-"Og jeg har aldrig hat nogen," sa Norris.
-
-"Jeg kjender en gentleman naar jeg ser ham," klukket Hemstead.
-
-"Jeg kan bruke penger," sa Norris, "og kjender litt til hester og til
-sjøen. Men det er ikke til at leve av her."
-
-"End om De prøvde det ridende politi!" foreslog hans nye kamerat.
-
-"Har gjort det og blev sparket ut," var svaret. "Blev ikke tat for
-god av lægerne."
-
-"Hvad sier De da om jernbanerne?" spurte Hemstead.
-
-"Hvad sier _De_?"
-
-"Aa, jeg er ikke nogen kropsarbeider," sa den lille mand stolt. "Men
-der kan De være viss paa arbeide."
-
-"Si mig hvor jeg skal gaa!" ropte Norris.
-
-Det hadde øsregnet i dager og uker, landet var mange steder
-oversvømmet, jernbanerne krævde stadig flere folk, og daglig
-averterte direktøren, men de "arbeidsløse" foretrak plyndring og
-offentlig barmhjertighet, og selv en amatør av en jernbanearbeider
-stod i høi pris. Om kvelden den dag han hadde truffet Hemstead,
-fandt Norris sig -- efter en langvarig reise og et togskifte for at
-passere et jordskred -- i en lerskjæring bak Syd Clifton, og tok fat
-paa de første timers kropsarbeide i sit liv.
-
-Uker i træk strømmet regnet ned. Hele fjeldets skraaning gled mot
-sjøen, skred av lere, sten og oprotet skog styrtet ned paa stranden
-eller ut i brændingen. Huser blev baaret avsted og knust som nøtter;
-andre blev truet og forlatt, døren var laast, skorstenen kold,
-folkene flygtet. Nat og dag flammet leirbaalet; nat og dag blev der
-skjænket gloende kaffe for de slitne arbeidere; nat og dag gjorde
-avdelingsingeniøren sin runde og opmuntret sine mænd med de rette
-grove og hjertelige ord. Nat og dag klikket telegrafen med sørgelige
-nyheter og angstfulde spørsmaal. Paa linjen kom bare faa tog, de krøp
-sig frem og signaliserte og stanset ved det truede hjørne, likesom
-de var levende og lugtet faren. Kommandanten paa denne post trak saa
-i hast sine arbeidere tilbake, gav (med tør strupe) signal til at
-avancere, og hele laget stillet sig ved linjen i skjælvende taushet,
-og saa brøt de ut i et kort hurra naar toget klarte det farlige punkt
-og fór videre, kanske gjennem det bleke solskin mellem to byger,
-kanske med blinkende lamper i det tætte, regnfulde tusmørke.
-
-Saaledes gik nætter og dager. Carthew var syk av søvnløshet og kaffe,
-hans hænder var bare saar i saar, og dog følte han en sjælelig
-fred og et legemlig velvære som han aldrig før hadde kjendt. Det
-stadige legemlige arbeide i fri luft gav lægedom for hans indgrodde
-skepticisme. At faa toget frem var det staaende problem, han fik
-ikke tid til at spørre om det var nødvendig. Carthew, dovenkroppen,
-ødelanden, den drivende dilettant, han blev rost og forfremmet.
-Ingeniøren udmerket ham fremfor de andre, og da blev Carthew likefrem
-stolt av sin plebeiiske gjerning.
-
-Nu nærmet kvartalsdagen sig. Norris tænkte paa de femogsytti pund
-som snart ventet paa ham, og paa sin forpligtelse til at være i
-Sydney den dag. I et ledig øieblik gik han til vertshuset i Clifton
-og bestilte et ark papir og en flaske øl. Han hadde faat en god
-stilling som han vilde tape hvis han kom til Sydney, skrev han, og
-han bad sakføreren motta brevet som et bevis for at han opholdt sig
-i kolonien, og gjemme pengene til næste kvartalsdag. Svaret kom med
-omgaaende post og var ikke bare imøtekommende, men venlig. "Endskjønt
-det som De foreslaar, strider mot vilkaarene i mine instruktioner,
-tar jeg dog gjerne ansvaret ved at indvilge i Deres anmodning. Jeg
-maa tilstaa at Deres opførsel har narret mig paa en glædelig maate.
-Min erfaring har ikke lært mig at stille store forventninger til
-gentlemen i Deres stilling."
-
-Regnet minket, men Norris fulgte nu som en av de faste formænd et
-arbeidslag ind i den graa ødemark av fjeld og skog. Naar han om
-kvelden sat med sine kamerater rundt baalet, saa var togene som gik
-forbi paa linjen, deres nærmeste, ja deres eneste naboer foruten de
-vilde dyr i skogene. Vakkert veir, let og ensformig arbeide, lange
-timers døsig prat ved leirbaalet, lange, søvnløse nætter, naar han
-stod op og gik ind i den maanelyse skog og tænkte paa sin taapelig
-forspildte ungdom, dette var gangen i et liv som han snart hadde
-faat nok av. Han savnet trætheten, den rasende hast, uvissheten,
-baalene, midnatskaffen, hele den plumpe, søle-flekkede poesi i de
-første slitsomme uker. I midten av oktober opgav han sin stilling og
-sa farvel til teltleiren og til Bald Mountains skulder.
-
-Klædt i sine grove klær, med en bylt over skulderen og sin
-sammensparte løn i lommen, kom han for anden gang til Sydney, og gik
-fornøiet og halvt forvildet rundt i de hyggelige gater. Han lot sig
-drive med strømmen likesom en tømmerstok i elven. Tilslut kom han
-til parken og drev omkring der, husket sin skam og sine lidelser og
-saa nysgjerrig paa sine efterfølgere. Hemstead, som ikke var meget
-mere lurvet og slet ikke mindre munter end før, fandt han der, og han
-talte til ham som til en gammel familieven.
-
-"De gjorde mig en god tjeneste dengang," sa han. "Jeg haaber De selv
-har hat held med Dem."
-
-"Nei saagu," svarte den lille mand. "Altsammen ligger nede, ser De.
-Der er ingen stillinger at faa som jeg vil ha. Jeg vil ikke være
-nogen træl," tilføiet han fast.
-
-Efter det princip, at den mand som er for stolt til at være træl, som
-regel ikke er for beskeden til at la sig understøtte, gav Carthew ham
-en halv sovereign. Og da nu sulten pludselig begyndte at gnage i ham,
-tok han veien til Paris House. Med sin bylt over skulderen stanset
-han utenfor og saa paa færdselen.
-
-"Ja saa sandelig!" ropte en stemme. "Det er Carthew!"
-
-Han vendte sig og fandt en vakker, solbrændt ung fyr, litt for
-trivelig, klædt i det fineste av alle fine antræk, og med blomster
-for tyve kroner utstillet i sit knaphul. Norris hadde under sin
-første glade tid i Sydney møtt ham ved en avskedssouper, hadde endog
-fulgt ham ombord paa en skonnert fuld av kakerlakker, som Tom Hadden
-skulde gjøre en seks maaneders tur med mellem øerne, og hadde siden
-bevart ham i muntert minde. ~Tommy~, som Tom Hadden het i hele
-Sydney, var arving til en betydelig formue, som hans fremsynte far
-hadde sat saa sørgelig godt fast. Indtægten lot herr Hadden leve i
-al pragt omtrent tre maaneder av tolv; resten av aaret tilbragte han
-i eksil mellem øerne. Nu var han for omtrent en uke siden kommet
-tilbake; han flakset i drosche Sydney rundt og luftet glansen av seks
-nye dresser. Men denne likefremme fyr halte Carthew i arbeidstrøien,
-og det trods den umiskjendelige bylt over skulderen, paa samme maate
-som han kunde sagt tak for sidst til en hertug.
-
-"La os ta et glas!" ropte han muntert.
-
-"Jeg er netop paa vei til Paris House for at spise lunch," svarte
-Carthew. "Det er lang tid siden jeg sidst hadde et skikkelig maaltid."
-
-"Storartet!" sa Hadden. "Jeg har spist frokost for bare en halv time
-siden men vi skal faa et privat værelse, og jeg vil se at faa noget
-tillivs. Det vil stive mig op. Det blev en frygtelig rangel igaar
-kveld, og det er ikke tal paa de fyrer jeg har møtt i dag." At møte
-en bekjendt og drikke et glas med ham var for Tom et og det samme.
-
-De sat snart i hjørnet i anden etage og spiste og pratet. Den
-underlige likhet i deres stilling nærmet dem til hverandre, og
-de begyndte snart at tale fortrolig. Carthew berettet om sine
-oplevelser i parken og sit slit som jernbanearbeider. Hadden gav
-sine iagttagelser som amatør-koprahandler i Sydhavet og malte et
-humoristisk billede av livet paa en koralø. Carthew skjønte at hans
-forvisningstid hadde været mest indbringende, men Haddens utrustning
-hadde rigtignok væsentlig bestaat av porter og brun sherry til eget
-bruk.
-
-"De sier at hvis det var to til at bære utgiften, saa vilde
-fortjenesten bli større," sa Carthew. "Hvorledes da?"
-
-"Jeg skal vise det! Jeg skal regne det ut!" svarte Hadden ivrig,
-og med en blyant og baksiden av spiseseddelen gav han sig til at
-utføre mirakler. Han var en mand eller la os heller si en gut med
-usedvanlige evner til at lage projekter. Fik han det svakeste vink om
-en spekulation, saa flommet tallene fra ham nedover papiret.
-
-Litt efter litt tok planen form; den straalende bygning reiste sig,
-om end uten grundmur, og haren sprang endnu om i fjeldet, men suppen
-blev allerede servert i et sølvfat. Om nogen faa dager kunde Carthew
-raade over et hundrede og femti pund, Hadden kunde skyte fem hundrede
-til. Hvorfor skulde de ikke faa et par andre med, leie et gammelt
-skib og ta en tur med sin egen skonnert? Carthew var en gammel
-yachtseiler, Hadden sa sig istand til at arbeide "ikke saa litet".
-Penger maatte man utvilsomt kunne faa opdrevet. Hvorledes kunde
-ellers saa mange skibe krydse rundt mellem øerne? Og de som arbeidet
-paa sit eget skib, var sikker paa endda større fortjeneste.
-
-"Men læg merke til, Carthew, altsammen maa gaa i Deres navn," sa
-Tommy da han straalende reiste sig fra bordet. "Jeg har kapital, ser
-De; men De er paa det tørre, om det skulde gaa galt."
-
-"Jeg trodde vi netop hadde bevist at det var ganske trygt," sa
-Carthew.
-
-"Ingenting er trygt i forretninger, kjære ven," svarte vismanden,
-"ikke engang bokholderi."
-
-De kjørte til Currency Lass, et vertshus med tehave, som eieren,
-kaptein Bostock, hadde oprettet for den formue han hadde tjent sig
-under en lang, eventyrlig og nu og da historisk virksomhet mellem
-øerne. Overalt fra Tonga til Admiralitetsøerne kjendte han knepene
-og kunde han lyve paa hver dialekt. Han hadde set slutten paa
-sandaltræet, slutten paa oljen og begyndelsen av kopraen. Paa Fiji
-var han i Sir Arthur Gordons tid blit sigtet paa livet, og hvis han
-nogensinde bad, saa glemte han sikkert ikke Sir Arthurs navn. Han var
-blit spiddet paa Ny Irland -- ved den leilighet blev hans styrmand
-dræpt -- den berømte "hevn" over briggen ~Jolly Roger~; men de
-troløse indfødte tjente litet paa sin ondskap, og Bostock fik trods
-deres vaaben fem og sytti frivillige arbeidere ombord, av hvem ikke
-mere end et dusin døde av mishandling. Desuten hadde han en haand med
-i den elskværdige spøk som kostet Patterson livet, og da den falske
-biskop steg iland, bad og lyste velsignelsen over de indfødte, saa
-stod Bostock, klædt i en brodert chemise fra varelageret, ved hans
-høire side og dundret amen. Dette var hans yndlingshistorie naar
-han sat trygt mellem gode venner. "To hundrede arbeidere for en
-pøsfuld amener," pleide han at kalde historien, og fortsættelsen, den
-virkelige biskops død, var i hans øine en ualmindelig humoristisk
-hændelse.
-
-Mange av disse enkeltheter fik Carthew vite underveis.
-
-"Hvorfor skal vi besøke den gamle skurk?" sa han.
-
-"Vent til De hører ham," svarte Tommy. "Den mand vet alt."
-
-Da de steg ut av droschen, opdaget Hadden at han kjendte kusken, en
-svær, rødmusset, kortpustet mand paa omtrent firti.
-
-"Har De kjørt mig før?" spurte Tommy.
-
-"Mange ganger, herr Hadden," svarte kusken. "Sidst da De kom hjem fra
-øerne."
-
-"Saa stig ned og faa et glas," sa Tommy og gik foran ind i haven.
-
-Kaptein Bostock kom selskapet imøte. Det var en seig, sur, gammel
-mand med fiskeøine.
-
-"En flaske øl til kusken ved det bordet der," sa Tom. "Og ved dette
-bord det bedste De har, og De maa gjøre os selskap. Dette er min
-ven, herr Carthew. Jeg kommer i forretninger, Billy, jeg ønsker at
-raadspørre Dem som ven, jeg vil handle paa øerne for egen regning."
-
-Utvilsomt var kapteinen en guldgrube av gode raad, men han fik ikke
-anledning til at vise det. Han kunde ikke faa avsluttet en sætning,
-før Hadden drev ham av marken med en salve av nei'er og rettelser.
-Denne projektmaker, hvis ansigt blusset av inspiration, forela ham
-et spørsmaal, og saa snart han prøvde at svare, var Hadden straks
-i strupen paa ham, drog hans kjendsgjerninger i tvil, haante hans
-politik og dundret somme tider løs fra en vældig høide av moralsk
-harme.
-
-"De maa undskylde," sa han engang, "jeg er en gentleman, herr Carthew
-er en gentleman, og vi agter ikke at gjøre den slags forretninger.
-Ser De ikke hvem De taler til? Kan De ikke tale fornuft?"
-
-"Jeg kan vel ikke det," svarte gamle Bostock, "naar jeg ikke faar
-høre min egen stemme to sekunder i træk. Det var bøsser og brændevin
-vi gjorde det med."
-
-"Til Bloksbjerg med bøsser og brændevin," sa Tommy. "Det gaar
-anderledes for sig i vore dager." Saa drev Tommy paa igjen. Carthew
-kunde ikke la være at smile. Han begyndte at se mindre alvorlig paa
-planen; Hadden var en altfor uansvarlig fører.
-
-"Nu skal De høre paa mig!" sa Hadden til kaptein Bostock. "Penger har
-vi, og jeg har erfaring. Det vi ønsker, er en billig, god baat, en
-flink kaptein og en anbefaling til et firma som vil gi os kredit paa
-varerne."
-
-"Jeg skal si Dem én ting," sa kaptein Bostock. "Jeg har set mænd som
-Dem bli stekt og spist, og klaget over efterpaa. Nogen var seige, og
-nogen smakte vondt," tilføiet han barskt.
-
-"Hvad mener De med det?" ropte Tom.
-
-"Jeg mener at jeg er likeglad," skrek Bostock. "Jeg har ikke
-forsikret Deres liv. Men fanden skjære mig om det ikke gjør mig ondt
-for kannibalerne som skal prøve at spise hodet Deres."
-
-Kanske var det ikke nødvendig at ta kaptein Bostocks sprog alvorlig.
-Men utvilsomt var Hadden ikke tilfreds. Han reiste sig, møtet holdt
-paa at bli avbrutt, da en ny stemme pludselig blandet sig ind.
-
-"Undskyld, men hvis De vil kjøpe til mig det skib jeg vil ha, saa
-skal jeg skaffe Dem varerne paa kredit."
-
-Det var kusken som snudde sig mot dem med disse forbløffende ord.
-
-"Hvad, hvad mener De?" gispet Tommy.
-
-"Bedst at si dem hvem jeg er," sa kusken.
-
-"Er det trygt, Joe?" spurte Bostock.
-
-"Faar vaage det," svarte kusken.
-
-"Mine herrer," sa Bostock og reiste sig pludselig, "maa jeg
-forestille kaptein Wicks fra ~Grace Darling~."
-
-"Ja, det er mig," sa kusken. "De vet jeg har været i forlegenhet, og
-jeg vil ikke negte at det var mig som slog, og hvor skulde jeg faa
-bevis for at det var selvforsvar? Derfor trak jeg mig bort og tok en
-drosche, og nu har jeg kjørt i tre aar og er ikke blit klokere for
-det."
-
-"Undskyld," sa Carthew. "Hvad gik anklagen ut paa?"
-
-"Drap!" sa kaptein Wicks, "og jeg negter ikke at det var noget i det.
-Jeg skal heller ikke prøve at negte at jeg var ræd for retten, for
-ellers stod jeg ikke her. Men visst og sandt er det at det var aapent
-mytteri. Spør Billy her. Han kjender sammenhængen."
-
-Carthew pustet tungt. Han hadde en underlig, halvt frydefuld følelse
-av at vade dypere i livets strøm. "Hvad var det De vilde si?" spurte
-han.
-
-"Jeg hørte det herr Hadden talte om," sa kapteinen. "Og jeg er træt
-av denne droschingen, og jeg vil gjerne i arbeide igjen. Nu skal De
-faa mit tilbud. Jeg sætter ind det jeg eier -- saan en hundrede pund.
-Mit gamle firma vil gi mig kredit og ta chancen; de vet hvad jeg
-duer til. Og tilslut saa trænger De en flink kaptein. Jeg har ført
-skonnerter i ti aar. Spør Billy om jeg kan manøvrere en skonnert."
-
-"Jeg vet ingen som er bedre," sa Billy.
-
-"Men hør her!" ropte Hadden. "De kan rende rundt i en drosche uten at
-nogen gjør et spørsmaal. Men prøv at komme paa skansen av et skib,
-saa blir De fakket."
-
-"Jeg faar holde mig væk til sidste øieblik og ta et andet navn,"
-svarte Wicks.
-
-"Men klareringen? Og hvad for et navn?" sa Tommy.
-
-"Aa, der er gamle Kirkup, han er blit farmer ensteds, han faar laane
-mig navnet sit."
-
-"De talte som om De visste om et skib," sa Carthew.
-
-"Det gjør jeg," sa Wicks. "Skonnertyachten ~Dream~ -- en velsignet
-dævel til at gaa. Grant Sanderson var det som eiet den. Han var rik
-og gal, og da han døde av feber, saa var der baade flere testamenter
-og flere enker efter ham, og alle enkerne anla sak mot hverandre, det
-var en evig historie, og imens laa ~Dream~ og raatnet. Tilslut var
-det da en av enkerne som fik ret, og nu er ~Dream~ tilsalgs. Den blir
-billig, den har hat god tid til at raatne."
-
-"Hvor stor er den?"
-
-"Aa, stor nok. Hundrede og nitti. Vi maa ha en mand til, skjønt det
-er næsten synd, naar en kan faa indfødte for næsten ingenting. Og saa
-maa vi ha en ordentlig kok. Jeg vet en vi kan bruke, Amalu heter han,
-det er altid bedst at ha en indfødt, De kan snu ham som De vil, og
-han vet ikke nok til at holde paa sin ret."
-
-Fra det øieblik kaptein Wicks sluttet sig til samtalen, fik Carthew
-sin interesse og tillid igjen. Hvad saa manden ellers hadde gjort,
-saa var han øiensynlig baade godslig og dygtig. Hvis han trodde paa
-foretagendet, vilde skyte penger til, bragte erfaring med, saa var
-Carthew mere end villig til at gaa paa. Og hvad Hadden angaar, saa
-var hans glas fuldt, han og Bostock tilgav hverandre i champagne;
-skaal fulgte paa skaal; det blev foreslaat og med begeistring
-vedtat at forandre skonnertens navn -- naar den først var kjøpt --
-til ~Currency Lass~, og "Currency Lass Island Trading Company" var
-praktisk talt grundet før kveld.
-
-Tre dager efter stod Carthew for sakføreren, fik sine hundrede og
-femti pund, og bad temmelig mykt om en ny velvilje.
-
-"Jeg har en mulighet for at komme frem i verden," sa han. "Imorgen
-aften venter jeg at bli medeier av et skib."
-
-"Farlig eiendom, herr Carthew," sa sakføreren.
-
-"Ikke hvis eierne gjør arbeidet selv," var svaret.
-
-"Det er mulig," sa den anden. "Men er De sjømand? Jeg trodde De hadde
-været i diplomatiet."
-
-"Jeg er en gammel yachtseiler," sa Norris, "og jeg faar gjøre det saa
-godt jeg kan. Men det er noget jeg maa si Dem. Det blir umulig for
-mig at være tilstede her næste kvartalsdag; vi tænker at ta en seks
-maaneders tur mellem øerne."
-
-"Desværre, herr Carthew, det kan jeg ikke gaa med paa."
-
-"Jeg mener paa samme vilkaar som sidst."
-
-"Denne gang er forholdene helt anderledes," sa sakføreren. "Sidst
-hadde jeg grund til at tro at De var i kolonien, nu vil De efter
-Deres egne ord bryte overenskomsten. Hvis De gjør det, og jeg faar
-beviser for det -- jeg skal betragte denne samtale som fortrolig --
-saa er min pligt klar. De maa komme her paa kvartalsdagen, eller De
-mister Deres bidrag."
-
-"Dette er baade haardt og meningsløst," sa Carthew.
-
-"Jeg har mine instruktioner," sa sakføreren.
-
-"Læser De i Deres instruktioner at jeg ikke har lov til at skaffe mig
-et ærlig utkomme?"
-
-"La os tale frit ut," sa sakføreren. "Jeg finder ingenting om et
-ærlig utkomme i disse instruktioner. Jeg har ingen grund til at tro
-at mine klienter bryr sig om det. Jeg har al grund til at tro at
-de bare vil ha Dem til at bo her i kolonien, herr Carthew, og ikke
-andet."
-
-"Hvad mener De med det?" spurte Norris.
-
-"Jeg mener at Deres familie ikke ønsker at se mere til Dem. Aa, det
-kan være urigtig av den; men jeg maa holde mig til mit opdrag."
-
-"Det er sandt," sa Carthew og rødmet dypt, "min familie vil ikke se
-mig mere. Men jeg reiser ikke til England, jeg reiser til øerne."
-
-"Jeg vet ikke om De reiser til øerne," sa sakføreren og saa ned paa
-sine papirer.
-
-"Undskyld, jeg har den fornøielse at underrette Dem om det."
-
-"Jeg er ræd for, herr Carthew, at jeg ikke kan betragte denne
-meddelelse som officiel," var det langsomme svar.
-
-"Jeg er ikke vant til at faa mit ord drat i tvil!" ropte Carthew.
-
-"Hyss! Jeg tillater ingen at tale saa høit paa mit kontor," sa
-sakføreren. "Og hvad den sak angaar -- De later til at være en
-forstandig ung mand -- saa tænk paa hvad jeg vet om Dem. De er en
-forstøtt søn, Deres familie betaler for at være Dem kvit. Hvad har De
-gjort? Det vet jeg ikke. Men det vilde være meget taapelig av mig at
-vove noget paa et æresord fra den mand om hvem jeg vet saa meget og
-ikke mere. Denne samtale er meget ubehagelig. Hvorfor fortsætte den?
-Skriv hjem, faa mine instruktioner ændret, saa skal jeg ændre min
-optræden. Ellers ikke."
-
-"Jeg er meget glad i tre hundrede om aaret," sa Norris, "men jeg kan
-ikke betale saa høi pris for dem. Jeg faar ikke den fornøielse at se
-Dem igjen."
-
-"Som De vil," sa sakføreren. "Men jeg advarer Dem, og det er venlig
-ment. De kommer igjen og ber, og da har jeg ikke andet valg end at
-vise Dem ut paa gaten."
-
-"God aften," sa Norris.
-
-"God aften," svarte sakføreren og ringte paa sin kontorist.
-
-Saaledes gik det til at Norris ikke saa sin juridiske raadgivers
-ansigt igjen i de sidste travle uker i Sydney. Han var allerede langt
-ute paa sjøen, da Hadden kom til ham med en Sydney-avis som han
-hadde sittet og døset over i skyggen av kabyssen, og viste ham en
-annonse.
-
-"Herr Norris Carthew anmodes indstændig om uopholdelig at indfinde
-sig paa herr -- --'s kontor, hvor der venter ham en vigtig
-underretning."
-
-"Den faar vente paa mig seks maaneder," sa Norris med let stemme, men
-han kjendte dog en prikkende nysgjerrighet.
-
-
-
-
-SEKSTENDE KAPITEL.
-
-Spekulanterne paa "Currency Lass".
-
-
-Om formiddagen den 26. november klarerte fra Sydneys havn skonnerten
-~Currency Lass~. Eieren, Norris Carthew, var ombord i den noget
-usedvanlige stilling som styrmand. Førerens navn var opgit at være
-William Kirkup. Kokken var en gut fra Hawaij, Joseph Amalu. Desuten
-var der to mand forut, Thomas Hadden og Richard Hemstead, den sidste
-valgt dels paa grund av sit lette sind, dels fordi han hadde en
-altmuligmands hændighet med verktøi. ~Currency Lass~ var bestemt til
-sydhavsøerne, først til Butaritari i Gilbert-gruppen; men i havnen
-opfattet man reisen som mere end halvt en fornøielsestur. En ven av
-den avdøde Grant Sanderson kunde i det høimastede skib ha gjenkjendt
-den forvandlede og omdøbte ~Dream~, og hvis Lloyds inspektør var blit
-tilkaldt for at yde sin tjeneste, hadde han fundet overflødig meget
-stof til kritik.
-
-De tre aars uvirksomhet hadde ætt sig dypt ind i ~Dream~. Den var
-følgelig blit solgt for en bagatel over sin opbrækningsværdi, og de
-tre eventyrere hadde knapt set sig istand til at gi den de mest
-nødvendige reparationer. Riggen var dog tildels blit fornyet. Alle
-Grant Sandersons gamle seil var blit lappet, og de gamle master stod
-endnu og kunde ha undret sig over sig selv. "Jeg har ikke hjerte
-til at røre dem," pleide kaptein Wicks at si naar han kek opover
-deres skyhøide, og "saa raatten som vor fokkemast" var en godkjendt
-lignelse ombord. Kapteinen saa dog med klare øine og sa sin mening
-frit ut, og skjønt han hadde et forbausende varmblodig mod og tok
-livets farer i samme aand som en hund paa sporet, saa krævde han
-bestemt en stor hvalbaat. "De kan vælge mellem nye master og ny rig
-eller den baaten," sa han. "Jeg gaar ikke tilsjøs uten en av delene."
-Og hans medeiere var blit tvunget til at samtykke, og de saa seks og
-tredive pund av sin lille kapital forsvinde som et blink.
-
-Alle fire hadde strævet haardt næsten seks uker for at bli færdig, og
-skjønt kaptein Wicks naturligvis hverken var at se eller høre, hadde
-de dog en femte mand til hjælp, en kar med busket, rødt skjeg, som
-han somme tider la væk naar han gik nedenunder. Og kaptein Kirkup lot
-sig heller ikke se før det sidste øieblik; da viste han sig at være
-en rødlig sjømand med skjeg som en arabisk profet. Hele veien ut over
-havnen blæste hans melkehvite bakkenbarter for vinden og kunde øines
-fra land: men ikke før hadde ~Currency Lass~ vendt agterspeilet til
-fyrtaarnet, saa gik han ned en fem sekunders tid og kom glatbarbert
-tilbake. Saa mange forklædninger og listigheter var nødvendige for at
-komme tilsjøs med et usjødygtig skib og en kaptein som var "savnet".
-Og alt dette kunde endda vist sig utilstrækkelig, hvis ikke Hadden
-hadde været saa godt kjendt av alle; nu saa man med overbærende
-øine paa hele turen som et pudsig indfald av Tom. Saa kom det til
-at skibet hadde været en yacht; det var noksaa naturlig at la det
-beholde nogen av sine gamle, farlige friheter.
-
-Et underlig skib hadde de gjort det til. Den høie rig blev skjæmmet
-av de lappede seil, og den elegante kahyt var forvandlet til et
-varelager med grove hylder. Og det liv de levet i denne uregelrette
-skonnert, var likesaa merkelig som skibet selv. Bare Amalu sov forut,
-de andre holdt til i pragtrum, de hvilte paa silkesofaer, og i Grant
-Sandersons parketterte røkesalon satte de sig til en middag av salt
-kjøt og poteter -- daarlige og ofte knappe maaltider. Hemstead
-knurret, og Tommy gjorde undertiden oprør og øket spiseseddelen med
-noget hermetik eller med en flaske av sin egen brune sherry. Men
-Hemstead knurret av vane, og Tommys oprør varte bare det ene øieblik;
-ellers var altsammen føielighet. De hadde ikke saa smaa savn at bære.
-~Currency Lass~ hadde omtrent ikke andet end løk og poteter i sit
-spisekammer. Desuten hadde den et utvalg av varer for to tusen pund,
-tat paa kredit, og det var hele deres haab og formue. Av det levet
-de -- som mus i sit eget kornmagasin. De spiste av sin fremtidige
-fortjeneste; jo knappere maaltidet var, des mer i sparebanken.
-
-Skjønt de hadde en republikansk regjeringsform, var der ikke nogen
-farlig mangel paa disciplin. Wicks var den eneste sjømand ombord,
-saa der blev ikke kritik, og desuten var han saa godlynt og munter
-at ingen fandt paa at motsi ham. Carthew gjorde sit bedste, baade
-fordi han likte arbeidet og likte kapteinen, Amalu kokte saa godt
-han kunde, og selv Hemstead og Hadden viste god vilje. Tommys
-avdeling var varelageret, han arbeidet i rummet og i kahytten,
-til Sydney-lapsen var ugjenkjendelig. Hemsteads provins var
-reparationerne, og han hadde hænderne fulde. Alle ting ombord var
-like medtat. Lamperne lækket: det samme gjorde dækkene. Dørvriderne
-blev sittende igjen i haanden, pumperne negtet at suge, og baderummet
-holdt paa at fylde hele skibet. Wicks paastod at alle naglerne for
-længe siden var væk, og at det bare var rusten som bandt skibet
-sammen. "De skulde ikke faa mig til at le slik, Tommy," sa han, "jeg
-er ræd for at nyse agterspeilet ut av hende." Og til Hemstead kunde
-han si: "At lappe paa ting som ikke har noget indvortes, det er det
-dummeste jeg har set." Disse stadige pudsigheter hjalp utvilsomt til
-at gjøre landkrabberne trygge; de spiste og lo under forhold som
-kunde ha kuet Nelson.
-
-Veiret var hele tiden pragtfuldt, vinden fast og stø. Skibet seilet
-som en heks.
-
-Efter otte og tyve dages reise fra Sydney kom de juleaftens kveld
-frem til øen. Hele natten krydset de utenfor indløpet til lagunen,
-de holdt sig paa pladsen ved hjælp av fiskernes lys paa revet og
-palmernes omrids mot den skyede himmet. Ved daggry la de bi og
-signaliserte efter lods. Men de indfødte fiskere maatte ha set deres
-lys om natten og sendt bud til nybygget, for en baat var allerede
-underveis. Den kom utover lagunen under et svært pres av seil, og
-nu og da la den sig i et vindkast saa farlig over at de trodde den
-skulde gaa rundt; men den tilbakela veien paa en elegant maate,
-luffet behændig op langs siden og sendte ombord en hvit mand klædt i
-pyjamas og med et vildt ydre.
-
-"Godmorgen, kaptein! Glædelig jul, allesammen, og godt nytaar!" sa
-han og tok en overhaling henimot en bardun.
-
-"De er da ikke lodsen?" utbrøt Wicks og studerte ham med dyp
-mistillid. "De har aldrig tat et skib ind -- si ikke det til mig."
-
-"Jeg skulde tro det," svarte lodsen. "Jeg er kaptein Dobbs, det er
-jeg, og naar jeg tar kommandoen, saa kan kapteinen gaa ned og barbere
-sig."
-
-"De er jo fuld, mand!" ropte kapteinen.
-
-"Fuld!" gjentok Dobbs. "De kan ikke ha set meget av livet, hvis De
-kalder det fuld. Jeg har just begyndt. Til kvelden kanske, saa er jeg
-vel passe fuld. Men nu er jeg saa ædru som nogen."
-
-"Dette gaar ikke," svarte Wicks. "Jeg kan ikke la Dem seile
-skonnerten min i land."
-
-"Værsaagod," sa Dobbs, "De kan ligge og raatne der De er, eller prøve
-paa at seile den i land likesom kapteinen paa ~Leslie~. Det var ogsaa
-en forretning; han misundte mig de tyve dollars lodspenger og tapte
-tyve tusen i varer og en flunkende ny skonnert; han flekket kjølen
-bent av, og den sank paa mindre end fem og tyve minutter og ligger
-paa tyve favner med varer og alting."
-
-"Hvad er det De sier?" ropte Wicks. "Varer? Hvad var ~Leslie~ for et
-skib?"
-
-"Adressert til Cohen & Co., fra Frisco," svarte lodsen, "og de
-trængte haardt til det. Der ligger en bark indenfor og laster for
-Hamburg -- De kan se rærne derborte, og to skibe til er ventende fra
-Tyskland, et om to maaneder og et om tre. Cohen & Co.s agent, han
-heter Topelius, har lagt sig tilsengs med gulsot, saan har det tat
-paa ham. Det vilde vel de fleste gjort, hvis de var i hans sko. Ingen
-varer, ingen kopra,[2] og to tusen ton tonnage ventende. Hvis De har
-noget kopra ombord, kaptein, saa er her chancen for Dem. Topelius vil
-betale med guld og gi tre cents. Hvad han saa skal betale, saa er det
-slumpeheld for ham. Og slik gaar det, naar en snyter lodsen."
-
- [2] Kokoskjerner.
-
-"Undskyld mig et øieblik, kaptein Dobbs. Jeg maa tale med min
-styrmand," sa kapteinen, hvis ansigt var begyndte at skinne.
-
-"Værsaagod," svarte lodsen. "De har vel ikke tænkt paa at by mig en
-slurk, bare til at stive mig op paa? Dette her tar sig saa forbandet
-lurvet ut, det gir en skonnert et daarlig ry."
-
-"Det skal vi tale om naar ankeret er i bunden," svarte Wicks, og han
-drog Carthew tilside. "Hør," hvisket han, "her er en formue."
-
-"Hvor meget tror De?" spurte Carthew.
-
-"Jeg kan ikke si nogen sum -- jeg tør ikke," sa kapteinen. "Vi kunde
-seile tyve aar og ikke faa en saan chance igjen. Og tænk om der
-skulde komme et skib til idag? Det er mulig. Og vanskeligheten er
-denne Dobbs. Han er saa fuld som en orlogsgast. Hvorledes kan vi
-stole paa ham? Vi er ikke assurert, desværre!"
-
-"End om De tok ham tilveirs og fik ham til at peke hvor kanalen
-gaar?" foreslog Carthew. "Hvis det stemte med kartet, og han ikke
-faldt ned, saa kunde vi kanske vaage det."
-
-"Alt er farlig her," svarte kapteinen. "Ta De rattet. Husk, at hvis
-der kommer to ordrer, saa følg min, ikke hans. Stil kokken forut med
-forseilet og de to andre ved storskjøtet, men pas paa at de ikke
-sætter sig paa det." Saa ropte han paa lodsen; de kløv tilveirs i
-fokkeriggen, og litt efter blev der brølt ned den kjærkomne ordre at
-fire av paa skjøterne og brase fuldt.
-
-Et kvarter paa ni juledags morgen lot de ankeret falde.
-
-Den første tur med ~Currency Lass~ endte altsaa med et held som de
-ikke kunde drømt om. I ret linje som en brevdue hadde den bragt varer
-for to tusen pund til det sted hvor der var størst bruk for dem. Og
-kaptein Wicks -- eller rettere kaptein Kirkup -- viste at han var
-mand for at utnytte denne fordel. To hele dager gik han op og ned
-verandaen sammen med Topelius, to hele dager sat hans kamerater i
-vertshuset nær ved og iagttok slaget, og lamperne var endnu ikke
-tændt om kvelden den anden dag, da fienden overgav sig. Wicks kom til
-Sans Souci, som saloonen het, næsten sort i ansigtet, og med et par
-øine som var blodsprængte og dog klare som brændende fyrstikker.
-
-"Kom ut, gutter," sa han, og da de var kommet et stykke bort mellem
-palmerne, fortsatte han med en stemme som ikke var til at kjende
-igjen, "jeg har gjort ham bet."
-
-"Hvad mener De?" spurte Tommy.
-
-"Jeg har solgt varerne," svarte Wicks, "eller rettere, jeg har bare
-solgt endel av dem, for jeg holdt igjen alt kjøtet og halvparten
-av melet og kjeksen, og ved gud, vi har endnu proviant for fire
-maaneder! Ved gud, det er likefrem tyveri."
-
-"Men hvad har De solgt det for?" gispet Carthew, hvis nerver blev
-skaket av kapteinens voldsomme ophidselse.
-
-"Jeg maa fortælle det litt efter litt," skrek Wicks og løste paa sit
-halstørklæ, "ellers eksploderer jeg. Jeg har ikke bare solgt det,
-gutter, jeg har presset ut en fragt til Frisco og tilbake, og det paa
-mine egne betingelser. Først narret jeg ham til at tro at jeg vilde
-ha kopra, og det kunde han naturligvis ikke gaa med paa, og hvergang
-han viste klørne sine, saa kom jeg med kopraen, og tilslut gav han
-sig! Jeg vilde ikke ta andet end kopra, ser De, og jeg fik alle de
-velsignede pengene kontant. Og summen? Naa, hele dette eventyr,
-medregnet to tusen pund kredit, koster os to tusen syv hundrede og
-litt til. Det er alsammen betalt tilbake, med en tredive dages tur
-har vi betalt for skonnerten og varerne. Hvem har hørt maken! Og det
-er ikke alt. For desuten," sa kapteinen og hamret ordene frem, "har
-vi tretten hundrede velsignede pund fortjeneste at dele. Jeg presset
-ham til fire tusen!" skrek han, og hans stemme brast som en skoleguts.
-
-Et øieblik stirret de som lammet paa hverandre. Tommy var den første
-som tænkte videre.
-
-"Kom," sa han, "vi maa tilbake til saloonen. Idag maa jeg drikke mig
-fuld!"
-
-"Dere maa undskylde mig, gutter," sa kapteinen alvorlig. "Jeg tør
-ikke smake noget. Hvis jeg drak et eneste glas øl, saa tror jeg jeg
-fik slag. De sidste timerne har næsten gjort det av med mig."
-
-"Saa et kraftig hurra for kapteinen," foreslog Tommy.
-
-Men Wicks holdt op en skjælvende haand. "Ikke det heller, gutter,"
-bad han. "Tænk paa den andre fysakken. Naar jeg er slik, hvordan er
-det da med Topelius! Hvis han hørte os rope hurra, saa dat han bent
-overende."
-
-I virkeligheten bar Topelius sit nederlag med værdig ro, men
-mandskapet paa den forliste ~Leslie~, som var i samme firmas
-tjeneste, tok i sin trofasthet saken mere bittert. Grove ord og
-hadske blik blev almindelige. En gang hujet de efter kaptein Wicks
-fra saloonverandaen; gutterne fra ~Currency Lass~ drog ut paa
-den andre siden, nogen minutter holdt der paa at bli stor kamp i
-Butaritari, og skjønt leiligheten gik forbi uten slag, hadde den hos
-begge partier øket misstemningen.
-
-Men slike smaatterier gjorde ikke noget skaar i de heldige
-spekulanters lykke. Fem dager til laa skibet i lagunen, og bare for
-Tommy og kapteinen var der litt arbeide; for Topelius' indfødte
-losset ladningen og fyldte ballast. Tiden gik som en behagelig drøm,
-og nytaarsdags morgen lettet ~Currency Lass~ anker for anden gang og
-satte seil for Frisco, fremdeles fulgt av vakkert veir og god lykke.
-Den kom gjennem det stille belte uten at bli meget forsinket; i
-bidevind og med ballast av koral overgik den sig selv, og selskapet
-ombord kunde hygge og dovne sig endda mere end før, fordi de nu hadde
-en mand til ombord. Det var baatsmanden paa ~Leslie~. Han hadde
-raket uklar med sin egen kaptein, hadde allerede brukt op sin hyre
-i Butaritaris salooner, var blit lei av stedet, og mens alle hans
-skibskamerater koldt negtet at sætte sin fot ombord paa ~Currency
-Lass~, saa hadde han tilbudt at arbeide sig over til kysten. Han var
-fra det nordlige Irland, midt mellem skotsk og irsk, grovskaaren,
-høirøstet, humørfyldt, voldsom av sind, paa mange maater en prægtig
-kar og en erfaren og paapasselig sjømand. Han var i en helt anden
-stemning end sine nye skibskamerater. Istedenfor at vinde en uventet
-formue hadde han mistet alle sine ting, desuten var han yderst
-misfornøiet med maten ombord og virkelig forfærdet over skonnertens
-tilstand. Den første dag tilsjøs vilde en av de fine dørene ikke la
-sig aapne, og Mac -- som de kaldte ham -- brukte sin styrke paa den
-og rev den fra hængslerne.
-
-"Dævelen!" sa han. "Dette skib er raattent!"
-
-"Jeg tror Dem, gutten min," sa kaptein Wicks.
-
-Dagen efter stod sjømanden med næsen tilveirs.
-
-"De skulde ikke se paa de masterne," sa kapteinen, "De kunde faa et
-anfald og falde overbord."
-
-Mac snudde sig mot ham med hvasse øine. "Jeg ser en tørraatten flek
-deroppe som jeg kunde stikke næven min ind i," sa han.
-
-"Gad vite om en ikke kunde stikke hodet ind?" svarte Wicks. "Men det
-hjælper ikke at snuse efter ting som en ikke kan rette paa. Ta og
-hiv loddet, det vil muntre Dem op."
-
-"De er en hul bror, kaptein," sa Mac.
-
-Bare én gang gav han dem en prøve paa sin ustyrlighet. Han talte ofte
-om den. "Jeg er hidsig av mig," kunde han si, ikke uten stolthet;
-men han viste det bare denne ene gang. Han vendte sig med ett mot
-Hemstead i kulen, kastet ham mot fokkebommen, kastet ham saa under
-den og hadde løftet ham op og slaat ham overende en gang til, før
-nogen fik suk for sig.
-
-"Stop med det!" brølte Wicks og sprang op. "Det der vil jeg ikke vite
-av."
-
-Mac vendte sig straks høflig mot kapteinen. "Jeg vilde bare lære ham
-at opføre sig skikkelig," sa han. "Han kaldte mig irlænder."
-
-"Gjorde han det!" sa Wicks. "Det er en anden sak. Hvorledes fandt du
-paa det, din tosk? Du er ikke stor nok til at kalde nogen mand for
-det."
-
-"Men er De ikke irsk?" spurte Carthew litt efter.
-
-"Kanske," svarte Mac, "men jeg lar ikke nogen Sydneykylling si det
-til mig. Nei," tilføiet han og blev med ett het i ansigtet, "ikke
-nogen britte i verden. Hør, De er en ung spradebasse, ikke sandt? Sæt
-at jeg kaldte Dem det. Det skal jeg vise Dem, vilde De si, og saa
-vilde De puste det ut av mig paa flekken."
-
-Den 28. januar, paa 27° 20' n. b., 177 v. l., sprang vinden pludselig
-over til vest; den var ikke sterk, men smaabyget og med regnskurer.
-Kapteinen som var utaalmodig efter at komme østover, drog nytte
-av vinden og skværet bommen plat for gat. Det var Tommys tørn ved
-rattet, og da der bare manglet en halv time til vaktskiftet (kl. 7,30
-om morgenen) fandt kapteinen det ikke umaken værd at avløse ham.
-
-Kastene var haarde, men korte. Der var ingenting som en kunde kalde
-byge, ikke nogen fare for skibet, knapt nok mere end sedvanlig for
-de tvilsomme rundholter. Alle mand var paa dæk i sine oljeklær og
-ventet paa frokost. Kabyssen røk, skibet lugtet av kaffe, alle var
-oprømt, fordi det bar østover med gode ni mils fart. Pludselig revner
-den raatne fok. Det var likesom en erkeengel med et uhyre sverd
-hadde skaaret et kors i den. Alle mand sprang til for at bjerge
-det slængende seil, og i dette opstyr hændte det at Tommy Hadden
-mistet fatningen. Megen tid har han siden brukt til at forklare
-hvorledes det hele gik til, og om disse forklaringer er det nok at
-si at alle var forskjellige og ingen av dem fyldestgjørende. Den
-store kjendsgjerning blir igjen at storbommen gibbet, rev med sig
-taljen, brækket stormasten omtrent tre fot over dækket og vippet den
-overbord. Næsten et helt minut stred den mistænkte fokkemast kjækt
-imot, saa fulgte den efter, og da vraket var klaret, stod der av hele
-den vakre bygning som fik skibet til at skumme frem over havet, to
-takkede stumper igjen.
-
-At bli avmastet er i disse umaadelige og øde havstrækninger kanske
-den værste ulykke som kan ramme en. La skibet gaa rundt og tilbunds,
-saa er da pinen over. Mænd som er lænket til et skrog, kan i maaned
-efter maaned speide ut mot den tomme horisont og tælle de usynlige
-skridt av døden som nærmer sig. Der er ikke anden hjælp end baatene,
-og hvad slags hjælp er det! Der laa nu ~Currency Lass~ vingeløs paa
-havet, og den eneste menneskelige kyst -- Kauai i Sandwichsøerne --
-var omtrent et tusen engelske mil borte i sydøst. At reise dit i
-aapen baat? Over den vei ruget al slags ulykker, frygt for galskap og
-frygt for døden.
-
-Det var et alvorlig selskap som satte sig til frokost, men kapteinen
-hjalp sine kamerater med et smil.
-
-"Naa gutter," sa han og tok en slurk av den varme kaffe, "nu er vi
-da færdig med ~Currency Lass~. Men den holdt da sammen saa længe at
-den gjorde os rike. Og nu har vi en god, stiv, rummelig baat. Her er
-seks liv og en slump penger at redde. Saa gjælder det bare hvor skal
-vi gaa?"
-
-"Det er to tusen mil til Sandwichsøerne, tror jeg," sa Mac.
-
-"Aanei, saa galt er det ikke," svarte kapteinen. "Men det er galt
-nok, godt og vel tusen."
-
-"Jeg kjender en mand som engang reiste tolv hundrede mil i aapen
-baat," saa Mac, "og han hadde alt han trængte. Han kom iland paa
-Marquesas-øerne, og fra den dag og saa længe han levet, satte han
-aldrig sin fot paa noget som kunde flyte. Han sa han vilde heller
-sætte en pistol til hodet og puste hjernen ut."
-
-"Ja ja, san," sa Wicks. "Jeg husker godt et baatsmandskap som kom
-netop til Kauai omtrent fra det sted hvor vi nu ligger. Da de naadde
-op under land, var de rivende gale. Der var en jernkyst og en fæl
-brænding. De indfødte praiet dem fra fiskerbaater og skrek at de
-ikke maatte prøve at gaa ind. Hvad brydde de sig om det! Der var
-landet, det var alt som de visste, og de drev baaten mot land hvor
-det brøt som værst, og de druknet alle uten en. Nei, baatreiser er
-ikke efter min smak," sluttet kapteinen mørkt.
-
-Tonen overrasket hos en mand med hans utæmmelige sind. "Naa,
-kaptein," sa Carthew, "De har noget andet i lommen. Frem med det."
-
-"Det er sandt," indrømmet Wicks. "Der ligger nogen rev her omkring,
-det er likesom vandkopper paa kartet. Jeg har set paa dem, og der er
-et -- Midway eller Brooks heter det -- bare firti mil herfra, som jeg
-har fundet noget om. Det viser sig at Pacific Mail har en kulstation
-der," sa han enkelt.
-
-"Jeg vet at der er ikke noget slikt," sa Mac. "Jeg har selv været
-kvartermester paa den linjen."
-
-"Vel," sa Wicks, "der er boken. Læs hvad Hoyt sier -- læs løit og la
-de andre høre."
-
-Hoyts falske oplysning (som læserne kjender) var ikke til at komme
-forbi. Tvil var umulig, og nyheten i sig selv frydefuld. Hver
-for sig begyndte at drømme om en velstelt ø med brygge, kulskur,
-haver, stjernebanneret og bestyrerens hvite villa. De saa sig selv
-dovne bort nogen uker i et hyggelig logis, derefter gaa ombord paa
-Kinabaaten som romantiske skibbrudne og dog med lommerne fulde av
-penger, saa de bestilte champagne og blev opvartet av en række
-tjenere. Frokosten som var begyndt saa mat, sluttet i fryd og glæde,
-og alle mand gik straks igang med baaten.
-
-Nu da alle rundholter var borte, var det ikke nogen let sak at faa
-baaten paa vandet. Endel av den nødvendige last blev først stuvet
-ombord. Mynten blev pakket i en sterk kiste og surret til agtertoften
-for at være bjerget i tilfælde av en kantring. Saa blev et stykke av
-skanseklædningen skaaret væk helt ned til dækket, baaten blev svinget
-tverskibs, med en slak line fastgjort til begge mastestumperne og
-heldig vippet ut. De hadde bare firti engelske mil at reise og
-ventet gjestfrihet der de kom, men de tok allikevel med sig vand og
-mat i overflod. Amalu og Mac, begge indbarkede sjøfolk, hadde med
-sine kister, som var hovedkvarteret i deres liv. To andre kister
-blev fyldt med haandkufferter, oljeklær, uldtepper. Hadden glemte
-ikke den sidste kasse av sin brune sherry, kapteinen tok journalen,
-instrumenter, kronometret, og Hemstead tok sin banjo, som han pleide
-at spille sentimentalt paa om kveldene.
-
-Klokken var omtrent tre om eftermiddagen, da de satte avsted. Vinden
-var endnu vestlig, saa de maatte ta til aarerne. "Naa, vi har da
-faat noget ut av dig!" nikket kapteinen som farvel til ~Currency
-Lass~, som blev mindre og mindre og snart ikke var at se. Litt efter
-blev det stille med meget regn. De spiste sit første maaltid, og de
-som hadde frivakt, la sig til at sove i bunden under en brølende
-regnskur. Den ni og tyvende dæmret frem av forrevne skyer; der er
-ikke et øieblik da en baat paa sjøen tar sig mere elendig liten ut.
-De saa rundt paa himmel og hav med et gys av ensomhet og angst. Ved
-solopgang blæste passaten kraftig op fra den rette kant. De satte
-seil, baaten fløi, og ved firetiden om eftermiddagen var de kommet
-nær frem til den lukkede del av revet. Kapteinen stod op paa toften,
-holdt sig i masten og studerte øen gjennem sin kikkert.
-
-"Naa, hvor er stationen Deres?" ropte Mac.
-
-"Jeg finder den ikke," svarte kapteinen.
-
-"Og det vil De aldrig gjøre heller!" sa Mac med en klang av
-fortvilelse og triumf i stemmen.
-
-Sandheten blev snart klar for alle. Ingen bøier, ingen sjømerker,
-ingen lys, ingen kul, ingen station. De skibbrudne rodde gjennem
-en lagune og gik iland paa en ø, hvor der ikke var andre tegn til
-mennesker end vrakstumper, og ikke anden lyd end av havet. For
-sjøfuglene som holdt til der under mit besøk, var dengang spredt til
-de fjerneste dele av stillehavet, og hadde bare efterlatt nogen fjær
-og eggeskal som minder.
-
-For at naa til dette sted hadde de hele natten slitt med aarerne,
-og for hver time fjernet sig længer fra det trygge skib. Saa liten
-baaten var, talte den dog om menneskers liv, den var en ensom liten
-tingest paa det store hav, men i sig selv menneskelig. Øen som de
-hadde byttet den med, var vild og øde, et sted for nød, ensomhet og
-sult. Kvelden hadde sterkt lys og skygge. De sat eller laa uten at
-tale, tænkte ikke engang paa at spise, disse mænd som av en løgnagtig
-bok var bedraget for liv og rigdom. Saa godmodig hadde hele selskapet
-været at ingen hadde sagt et ondt ord til Hadden, som bar skylden for
-disse ulykker. Men det nye slag var for meget for dem, og det var
-harmfulde øine som saa paa kapteinen.
-
-Men netop ham var det som vækket dem av deres sløve fortvilelse.
-Knurrende adlød de, trak baaten ovenfor tidevandsmerket og fulgte
-ham til toppen av den sørgelige ø. Derfra saa de ut over hele
-horisontens ring; en del av den mørknet under den kommende nat, en
-del var farvet av solnedgangens glød og oversvømmet av solnedgangens
-skyer. Her slog de leir og laget sig et telt av aarerne, masten og
-seilene. Og her var det at Amalu, uten at nogen sa det til ham,
-av bare vane og instinkt tændte et baal og kokte mat. Natten var
-kommet, og stjernerne og nymaanens sølvsigd lyste over deres hoder,
-før maaltidet var færdig. Den kolde sjø skinnet rundt dem, og ilden
-glødet mot deres ansigter mens de spiste. Tommy hadde aapnet sin
-kasse, og den brune sherry gik rundt, men det varte længe før der
-blev nogen samtale.
-
-"Saa faar det bli Kauai, allikevel?" spurte Mac med ett.
-
-"Her er det fælt nok for mig," sa Tommy. "La os ta det tilbunds her
-hvor vi er."
-
-"Jeg kan fortælle én ting," sa Mac, "hvis nogen bryr sig om at høre.
-Da jeg var paa en av Kinabaatene, stak vi engang indom denne øen. Den
-ligger i kursen fra Honolulu."
-
-"Saa fanden!" skrek Carthew. "Det avgjør det. La os bli. Vi maa ha et
-stort baal flammende; der er nok av vrak."
-
-"Fuldt op av vrak!" sa irlænderen. "Ingenting andet end vrak og
-kistebord."
-
-"Men det maa være et ordentlig blus," indskjøt Hemstead. "Et baal som
-dette kan en vel ikke se langt væk."
-
-"Ikke det?" sa Carthew. "Se rundt."
-
-De gjorde det, og de saa nattens uendelighet, havets nøkne, blanke
-ansigt og stjernernes blik, og deres stemmer døde i brystet paa dem
-ved dette syn. I denne forfærdelige ensomhet var det likesom man
-maatte se dem fra Kina paa den ene kant, fra Kalifornien paa den
-anden.
-
-"Aa, min gud, det er fælt!" hvisket Hemstead.
-
-"Frygtelig," sa Mac og blev taus igjen.
-
-"Bedre end en baat, allikevel," sa Hadden. "Jeg har faat nok av
-baater."
-
-"Det som plager mig, er pengene," brøt kapteinen ut. "Fire tusen pund
-i guld og sølv -- og saa ingen ting at bruke dem til."
-
-"Jeg liker ikke at ha dem i baaten," sa Tommy.
-
-"Hvem skal stjæle dem her?" sa Mac med en ond latter.
-
-Men hans kamerater reiste sig, klatret ned til baaten og bar den
-uvurderlige skatkiste paa to aarer op i lyset fra baalet.
-
-"Se paa den herligheten der!" ropte Wicks. "Veksler for to tusen
-pund, det er ingenting at vise frem, det kan en stappe i vestelommen.
-Men resten! Over firti pund avoirdupois i myntet guld og to centner
-chilisølv! Hvad, er ikke det nok til at hente en flaate? Vil De si at
-det ikke virker paa et skibskompas? Vil nogen si at utkikken ikke vil
-snu sig hit og _lugte_ det?" skrek han.
-
-Mac, som ikke hadde del i vekslerne, de firti pund guld og de to
-centner sølv, hørte paa dette med barsk utaalmodighet og utstøtte en
-hæs latter. "De skal faa se!" sa han, "De skal komme til at ønske at
-vekslerne var brændt, før De er færdig med dette." Og han snudde sig,
-gik ut av baalets lysning og stod og stirret ut over sjøen.
-
-Hans ord fik de smaa gnister av godt humør til at slukne. Selskapet
-faldt hen i bitter taushet, og Hemstead tok banjoen frem og begyndte
-at spille, og litt efter sentimentalt at synge "Home, sweet home".
-Men han var ikke kommet langt paa vei, saa blev instrumentet snappet
-fra ham og slængt i baalet, og han vendte sig med et utrop og saa ind
-i Macs rasende ansigt.
-
-"Fanden ta mig om jeg taaler dette!" skrek kapteinen og sprang op.
-
-"Jeg har sagt jeg var hidsig av mig," sa Mac i en nedslaat tone som
-overrasket meget hos en mand med hans karakter. "Er det ikke nok
-at holde ut allikevel, om han ikke skal ta fat slik." Og til alles
-forundring og skræk stod han med ett og skalv i en hæs hulken. "Jeg
-skammer mig over mig selv," sa han litt efter. "De maa undskylde mig
-allesammen for min hidsighet, især den vesle manden som der ikke er
-noget ondt i, og her er min haand ogsaa, hvis han vil ta imot dem."
-
-Det barbariske og sentimentale optrin gled hurtig over, men det
-efterlot sterke og forskjellige indtryk. Kanske var alle glade da
-taushet fulgte den altfor velvalgte musik; Macs undskyldning og hans
-opførsel bakefter gav hans ulykkesfæller en høiere mening om ham.
-Men den disharmoniske tone hadde lydt, og en efterklang sat igjen.
-De menneskelige lidenskaper hadde brutt frem, om end bare for et
-øieblik, her paa denne vilde, nøkne ø, og alle tænkte skjælvende paa
-hvilke rædsler der kunde komme.
-
-Det blev besluttet at ta vakt om vakt for at holde stadig utkik efter
-skibe, og Tommy krævde at ta den første. De andre krop ind i teltet,
-og det varte ikke længe før deres snorken blandet sig med brændingens
-brøl. Da stjal Tommy sig ned til bredden med sin sherry-kasse og
-sænket den paa en favn vand. Men den stormende ustadighet i Macs sind
-hadde intet at gjøre med vin; hos denne bastardkelter var der større
-muligheder til godt og ondt end hans kamerater ante.
-
-Der kom tre regndager. Det øste uten naade ned fra himmelen. Baalet
-blev snart slukket, og da de forgjæves hadde brukt op et par æsker
-fyrstikker, besluttet de at vente paa bedre veir. De levet saa i
-elendighet paa raa hermetik og kjeks.
-
-Om morgenen den 2. februar var alle skyer blæst bort. Solen steg i
-al sin pragt, paany kunde de skibbrudne sætte sig ved et livgivende
-baal og drikke varm kaffe. Senere holdt de baalet vedlike, dette
-arbeide sysselsatte en mand hele dagen og de andre en times tid.
-To ganger om dagen badet de i lagunen, deres største, næsten deres
-eneste fornøielse. Ofte fisket de med godt utbytte i lagunen.
-Resten av dagen tilbragte de med at dovne sig, streife omkring,
-fortælle skrøner og diskutere. Kinabaatenes rute blev beregnet med
-størst mulig nøiagtighet; siden lot de dette emme ligge som altfor
-pinefuldt. Da baatreisen engang var opgit og den fortvilede flok
-hadde valgt at vente her paa hjælp eller paa sult, saa var det ingen
-som længer hadde mod til at se stillingen i øinene, langt mindre
-til at tale om den med sine kamerater. Men den fortiede rædsel jaget
-dem; i hver doven time, i hvert taust øieblik kom den igjen og pustet
-sit gys gjennem dem og drog deres blik ut mot horisonten. I et slags
-panisk selvforsvar gav de sig saa til at prate om et eller andet
-emne. Og hvad hadde de paa dette øde sted at tale om uten sin skat?
-
-Skatten var jo det eneste merkelige som de saa. Disse veksler
-og kontanter hersket over deres sind som en katedral, og de gav
-problemer at løse som kunde binde tankerne og faa mange timer til at
-gaa. To tusen pund skyldte de til Sydney-firmaet, to tusen pund var
-ren fortjeneste og skulde deles mellem seks. De hadde truffet avtale
-om forholdet mellem deltagerne. Hvert pund kapital som var indskutt,
-og hvert pund hyre blev regnet for en "lot". Av dem kunde Tommy
-kræve fem hundrede og ti, Carthew et hundrede og sytti, Wicks et
-hundrede og firti, Hemstead og Amalu ti hver, otte hundrede og firti
-"lotter" ialt. Hvad var værdien av en lot? Dette blev først diskutert
-i luften, og hovedsagelig med Tommys sterke lunger. Derefter fulgte
-en række unøiagtige beregninger, tilslut blev de enige om at lotten
-skulde gjælde for £2 7s. 7¼d. Dette var jo galt, summen av andelene
-blev ikke £2.000, men bare £1.996 6s., og der var altsaa en rest paa
-£3 14s. Men det var det bedste tal de fandt, og utbyttet var saa
-storartet at deltagerne ikke fandt grund til at være kritiske. Wicks
-hadde sat ind £100 og hadde tilgode sin kapteinsløn for to maaneder;
-hans del blev £333 4s. 6¾d. Carthew hadde sat ind £150; han fik £401
-18s. 6½d. Tommys £500 var vokset til £1.213 12s. 9¾d., og Amalu og
-Hemstead, som bare hadde bidraget med sin hyre, fik £22 16s. 10½d.
-hver.
-
-Da de en stund hadde grublet over disse tal, var der bare et kort
-skridt til at aapne kisten, og da kisten først stod aapen, saa var
-glansen av pengene uimotstaaelig. Enhver følte at han maatte se sin
-skat adskilt fra de andres, eie og veie den i tung mynt. Og her
-kom en uoverstigelig mur i veien. Der var omtrent sytten shilling
-i engelsk sølv; resten var chilisølv, og chilidollaren, som var
-tat efter en kurs av seks paa et pund sterling, var praktisk talt
-deres mindste mynt. Det blev derfor avgjort at de skulde dele bare
-pundene og kaste shillings og pence i et fælles fond. Dette utgjorde,
-iberegnet de tre pund fjorten shillings som var igjen fra før, ialt
-syv pund en shilling.
-
-"Jeg skal si hvad vi skal gjøre," sa Wicks. "La Carthew og Tommy
-og jeg ta et pund hver, og Hemstead og Amalu dele de andre fire og
-spille mynt og krone om shillingen."
-
-"Sludder!" sa Carthew. "Tommy og jeg er allerede sprækkefærdige. Vi
-kan ta en halv sovereign hver og la de andre tre ha firti shillings."
-
-"Det er fan ikke værdt at dele," indskjøt Mac. "Jeg har kort i kisten
-min. Hvorfor kan dere ikke spille om de fillepengene?"
-
-Forslaget bød dem en uventet fornøielse i kjedsomheten. Mac fik
-en part som eier av kortene. De spilte fem partier cribbage, og
-da Amalu, den overlevende i turneringen, var blit slaaet av Mac,
-fandt de at middagstimen var forbi. Efter et hastig maaltid kastet
-de sig igjen over kortene, denne gang efter Carthews forslag til
-"van John".[3] Dette var omtrent klokken to om eftermiddagen den
-9. februar, og de spilte med vekslende held tolv timer i træk, sov
-tungt, og stod sent op om morgenen for at fortsætte spillet. Hele
-den dag spilte de og stanset bare for at sluke litt mat i sig. Tommy
-var borte en lang stund, og kom dryppende tilbake med sherrykassen.
-Natten faldt paa; de trak sig nærmere til baalet. Det var ved
-totiden om morgenen at Carthew et øieblik saa op fra spillet. Han
-saa maaneskinnet i havet, pengene som var stablet op, spillernes
-ophidsede ansigter. Det var likesom der i hans øre klang musik,
-og maanen lyste vel endnu paa en sjø, men en anden sjø, og Kasino
-taarnet sig op mellem lampeglitrende haver, og pengene klirret paa
-det grønne bord. "Du store gud!" tænkte han, "sitter jeg nu og
-spiller igjen!" Han saa nysgjerrig paa gruppen rundt sandbordet. Han
-og Mac hadde vaaget og vundet som gamle spillere; foran dem laa guld
-og sølv i en svær dynge. Amalu og Hemstead hadde sin kapital i behold
-og vel saa det, men Tommy var gruelig langt nede i læ, og kapteinen
-var reducert til omtrent femti pund.
-
- [3] Noget lignende som vort "halvtolv".
-
-"La os slutte med dette her," sa Carthew.
-
-"Gi ham et glas, og be ham holde kjæft," var det en som sa; en ny
-flaske blev trukket op, og spillet gik sin gang.
-
-Carthew hadde selv vundet for meget til at trække sig tilbake eller
-si mere, og hele natten igjennem maatte han ta del i daarskapen. Han
-gjorde ædelmodige forsøk paa at tape, men vandt bare des mer, saa
-han tilslut blev fortvilet. Det dæmret av dag, den 11. februar. Han
-var da kortgiver og vandt fremdeles. Han hadde netop git rundt, og
-allesammen hadde gjort svære indsatser. Kapteinen hadde sat ind alt
-det han hadde igjen -- tolv pund i guld og nogen dollars -- og da
-Carthew saa hemmelig paa sine kort før han la dem op, fandt han at de
-var uindtagelige.
-
-"Nei, nei," brøt han ut, "dette er en motbydelig historie, og det
-skal være slut." Med det samme viste han frem sine kort, rev dem
-istykker og reiste sig.
-
-Selskapet stirret og mumlet av bare forbauselse, men Mac kom ham
-ædelmodig til hjælp.
-
-"Vi har hat nok av det, tænker jeg," sa han. "Men naturligvis var det
-bare spøk, og her er mine jetons tilbake. -- Hit med alle jetons,
-gutter!" og han øste sin gevinst op i kisten, som heldigvis stod nær
-ham.
-
-Carthew kom hen og næsten vred haanden av ham. "Dette skal jeg aldrig
-glemme," sa han.
-
-"Men hvad skal vi gjøre med den kanakagutten og den andre knerten?"
-spurte Mac lavt. "De har begge vundet, ser De."
-
-"Det er sandt," sa Carthew høit, "Amalu og Hemstead, tæl gevinsten
-deres; Tommy og jeg betaler det!"
-
-Det blev gjort uten snak. De to var bare glade ved at faa sin
-gevinst, fra hvilken kant den saa kom, og Tommy, som hadde tapt
-omtrent fem hundrede pund, var vel fornøiet med denne ordning.
-
-"Men Mac?" spurte Hemstead. "Skal han miste alt?"
-
-"Du faar undskylde mig," svarte irlænderen, "men du gjør bedst i at
-passe fjæset dit, for jeg er ikke av den slags. Hvis jeg mente jeg
-hadde vundet pengene ærlig og redelig, saa skulde ikke en sjæl faat
-dem fra mig. Men jeg trodde det var spøk; der tok kanske jeg feil,
-men der er ikke den mand her paa øen som er stor nok til at forære
-penger til min mors søn."
-
-"Ja, Mac, De er en gentleman," sa Carthew og hjalp ham med at skovle
-hans gevinst op i skatkisten.
-
-"Nei, dævelen, en fordrukken sjømand," sa Mac.
-
-Kapteinen hadde en stund sittet med ansigtet i hænderne. Nu reiste
-han sig mekanisk, han skalv og vaklet som en drukkenbolt efter en
-rangel. Men i næste øieblik forvandlet hans ansigt sig, og hans
-stemme runget over øen: "Seil, hei!"
-
-Alle snudde sig ved ropet, og derute i morgenens vilde lys stevnet
-ret mot Midway briggen ~Flying Scud~ av Hull.
-
-
-
-
-SYTTENDE KAPITEL.
-
-En dyr handel.
-
-
-Det skib som saaledes viste sig for dem, hadde længe flakket om paa
-havene, eftersom fragterne tilbød sig. For to aar siden var det
-seilet fra London til Kap det gode haab, derfra til Indien, til
-Arkipelagus, og nu var det bestemt til San Francisco i det haab at
-arbeide sig hjem rundt Kap Horn. Dets kaptein var en Jacob Trent.
-Han hadde for omtrent fem aar siden trukket sig tilbake til en liten
-forstadsvilla, et kaalstykke, en gig og ledelsen av noget som han
-kaldte en bank. Navnet syntes at ha været vildledende. Laantagere
-pleide at vælge sig ting til pryd og nytte i frontbutikken,
-sukkerbrød og ruller av dobbeltbredt klæde blev betrodd mot pant,
-og en av chefens pligter var at daske i sin gig hver lørdags kveld
-fra den ene kunde til den anden og indkræve størsteparten av deres
-ukeløn. Han levet altsaa et virksomt liv, som for en mand av
-rottetypen var fuldt av lønlige glæder. Et uventet tap, en retssak og
-dommerens forstaaelsesløse optræden gav ham avsmak for forretningen.
-"De kalder det en bank," sa dommeren, "men mig forekommer det at
-være et pantelaanekontor uten bevilling." Og han sluttet med denne
-skræmmende tale: "Herr Trent, jeg maa advare _Dem_, _De maa ta Dem_
-i agt, ellers faar vi snart se Dem igjen." Paa mindre end en uke
-hadde kapteinen skilt sig av med banken, huset, giggen og hesten
-og var gaat tilsjøs med ~Flying Scud~, som han førte til eiernes
-største tilfredshet. Men glorien slap ham ikke; han var en almindelig
-sjømand, sa han, men han lot en aldrig faa lov at glemme at han hadde
-været bankchef.
-
-Hans styrmand, Elias Goddedaal, var en vældig viking at se til, seks
-fot og tre tommer høi og av tilsvarende bredde, sterk, ædruelig,
-arbeidsom, musikalsk og sentimental. Han gled stadig over i svenske
-melodier, især i moll. Han hadde betalt ni dollars for at høre Patti;
-for at høre Nilsson hadde han rømt fra et skib og to maaneders
-hyre, og til enhver tid gik han gjerne ti engelske mil for en god
-koncerts skyld. Ombord hadde han tre skatte: en kanarifugl, et utsøkt
-trækspil og Shakespeares verker. Han hadde den evne som er særegen
-for skandinaverne, at vinde folk for sig ved første blik; der var
-noget saa naivt og uskyldig over ham. Han var uten frygt, uten dadel,
-haabløst fattig og fornøiet.
-
-Holdorsen var andenstyrmand, han sov agter, men spiste oftest sammen
-med folkene.
-
-En av mandskapet maa jeg nævne. Det var en skotte som het Brown. En
-liten, mørk, tykfalden en med hundeøine, utrolig mild og harmløs. Han
-tumlet om mellem have og byer som et stilfærdig offer for en enkelt
-last. "Det er drikken som er det gale med mig, ser De," sa han sky
-til Carthew, "og det er en stor skam for mig, som kommer av saa god
-slegt."
-
-Slik var det fartøi som bragte glæde til de skibbrudnes hjerter.
-Efter trætheten og de dyriske sindsbevægelser i den gjennemspillede
-nat var de nu, da de saa frelsen saa nær, ute av stand til at styre
-sig. Deres hænder skalv, deres øine skinte, de lo og skrek som barn,
-mens de pakket sammen. Men Wicks hadde for sterkt hode til at la sig
-rive med.
-
-"Rolig, gutter!" sa han. "Vi gaar ombord paa et skib som vi ikke vet
-nogen ting om. Vi har en kiste fuld av penger, det ser de, og vi kan
-ikke negte det. Naa, sæt at det er noget rakkerpak! Jeg mener at vi
-skal ha pistolerne færdige."
-
-De hadde nogen revolvere som de nu ladet og stak i lommen; derefter
-pakket de sine ting sammen hastig og muntert. Solen stod endnu ikke
-ti grader over havet i øst; men briggen var allerede nær land, den
-la bi før de hadde faat baaten paa vand og under høie rop rodde mot
-indløpet.
-
-Det blæste friskt, og skummet sprøitet i ansigtet paa dem. De saa
-union jack flagre op paa ~Flying Scud~, mændene som flokket sig ved
-rælingen, kokken i kabysdøren, kapteinen paa skansen med marvhjelm og
-kikkert. Og hele det kjendte billede, hyggen, selskapet og trygheten
-i dette skib som de nærmet sig med korte aaretak, gjorde dem gale av
-glæde.
-
-Wicks var den første som grep linen og kløv ombord; hjælpende hænder
-tok ham da han kom, og halte ham over rælingen.
-
-"Kapteinen, antar jeg?" sa han og vendte sig mot den stive gamle mand
-med marvhjelmen.
-
-"Kaptein Trent," svarte den gamle mand.
-
-"Ja, jeg er kaptein Kirkup, og dette er mandskapet paa
-Sydney-skonnerten ~Currency Lass~, som blev avmastet den 28. januar."
-
-"Vel, vel," sa Trent. "Heldig for Dem at jeg saa signalet Deres. Jeg
-visste ikke jeg var saa nær denne fordømte øen, her maa gaa strøm mot
-syd; da jeg kom paa dæk imorges ved otte slag, trodde jeg det var et
-skib som brændte."
-
-Der var blit truffet den avtale at de andre skulde vente i hvalbaaten
-og passe paa skatten, mens Wicks gik ombord og forrettet høfligheten.
-En talje blev sendt ned til dem; til den gjorde de sin uvurderlige
-kiste fast og gav ordre til at heise. Men den uventede vegt var for
-meget for manden ved taljen, to andre sprang til for at hjælpe ham,
-og Trent blev opmerksom.
-
-"Et svært løft!" ropte han hvast, og til Wicks: "Hvad er det for
-noget? Jeg kan ikke huske at jeg har set saa tung en kiste før."
-
-"Det er penger," sa Wicks.
-
-"Hvad for noget!" ropte Trent.
-
-"Mynt," sa Wicks, "bjerget fra vraket."
-
-Trent saa hvast paa ham. "La den kisten gaa ned igjen, Goddedaal,"
-kommanderte han, "skyv baaten fra og hal den agterut med en line."
-
-"Vel, vel!" fra Goddedaal.
-
-"Hvad dævelen er galt?" spurte Wicks.
-
-"Ingenting," svarte Trent. "Men De maa tilstaa at det tar sig
-underlig ut naar en baat dukker op midt paa havet med en halv ton
-mynt og alle mand bevæbnet," tilføiet han og pekte paa Wicks' lomme.
-"Baaten Deres ligger godt og trygt agterut, mens De følger mig ned og
-gjør rede for Dem."
-
-"Er det alt!" sa Wicks. "Journalen og papirerne mine er saa rigtige
-som postskibene, ingenting lummert med os." Og han praiet sine venner
-i baaten, bad dem ha taalmodighet og snudde sig for at følge kaptein
-Trent.
-
-"Denne vei, kaptein Kirkup," sa Trent. "Ta mig ikke ilde op at jeg er
-forsigtig, jeg mener ikke at fornærme Dem, men de Kina-elvene sliter
-paa nerverne. Jeg vil bare bli viss paa at alting er som De sier; det
-er min pligt, og De vilde gjort det samme. Jeg har ikke altid været
-skibskaptein, jeg har været bankchef, og da lærer en forsigtighet.
-Da faar en holde øiet aapent om lørdagskveldene." Og med tør,
-forretningsmæssig gemytlighet fandt han frem en flaske brændevin.
-
-Kapteinerne skaalte, papirerne blev gjennemgaat, historien om
-Topelius og den store handel blev fortalt og paaskjønnet. Trents
-mistænksomhed var snart overvundet, men i stedet fik han et anfald av
-dyp eftertanke og sat længe stiv og stum og trommet paa bordet.
-
-"Er det saa mere?" spurte Wicks.
-
-"Hvordan ser det ut indenfor?" spurte Trent saa pludselig som om
-Wicks hadde rørt ved en fjær.
-
-"Lagunen er bra, -- ikke noget plunder at snakke om."
-
-"Jeg har god lyst til at gaa ind," sa Trent. "Jeg skulde set efter
-riggen. Det kan være gjort paa en dag. Folkene Deres gir os vel en
-haandsrækning?"
-
-"Det kan De gaa ut fra," sa Wicks.
-
-"Saa gjør vi det," sa Trent. "Et sting i tide sparer ti siden."
-
-De gik op paa dæk. Wicks ropte nyheterne ned til sine kamerater.
-Foremersseilet blev fyldt igjen; briggen løp ind i lagunen med
-hvalbaaten dansende i sit kjølvand og blev lagt for anker utenfor
-Middle Brooks Island litt før otte. De skibbrudne gik ombord,
-frokosten blev servert, bagagen heist ombord og stablet op i kulen,
-og alle mand tok fat paa riggen. Hele dagen varte arbeidet; de to
-mandskaper kappedes. Middagen blev servert paa dækket, officererne
-spiste agter, folkene hygget sig forut. Trent var i glimrende
-humør, han delte ut grog til alle mand, aapnet en flaske kapvin til
-officerernes bord og underholdt sine gjester med mange historier fra
-sit liv som bankchef i Cardiff.
-
-Eftermiddagen slet frygtelig paa mændene fra ~Currency Lass~.
-Utmattet som de allerede var av søvnløshet og mange sindsbevægelser,
-arbeidet de tilslut bare paa nerverne, og da Trent tilslut var
-tilfreds med riggens tilstand, ventet de ivrig paa ordren om at
-seile. Men det var som kapteinen ikke hadde hast. Han drev langsomt
-frem og tilbake i dyp eftertanke. Om en stund ropte han paa Wicks.
-
-"De er jo i kompani allesammen, kaptein Kirkup?" spurte han.
-
-"Ja vi arbeidet paa deling," var svaret.
-
-"Da har De kanske ikke noget imot at jeg ber alle drikke te nede i
-kahytten?" spurte Trent.
-
-Wicks var forbauset, men gjorde selvfølgelig ikke nogen indvending,
-og litt efter satte de seks fra ~Currency Lass~ sig sammen med
-Trent og Goddedaal til et maaltid av marmelade, smør, ristet brød,
-sardiner, hermetisk tunge og rykende te. Maten var ikke videre god,
-men den smakte de skibbrudne som manna. Goddedaal opvartet dem
-med næsten kvindelig elskværdighet. Siden husket de at Trent tok
-liten del i disse opmerksomheter, men mest sat og grublet, saa han
-tilsynelatende snart husket og snart glemte sine gjesters nærvær.
-
-Med ett talte han til kineseren.
-
-"Ut med dig," sa han og ventet til manden var forsvundet i trappen.
-"Naa, mine herrer," fortsatte han, "jeg skjønner at dere danner
-etslags aktieselskap, og derfor har jeg bedt dere alle herned; for
-der er noget som vi maa komme til klarhet over. Dere ser hvordan
-dette skibet er, et godt skib, tør jeg si, og dere ser hvordan maten
-er, god nok for sjøfolk."
-
-De mumlet hastig sit samtykke og ventet nysgjerrig.
-
-"Naa," fortsatte Trent, som sat og rullet brødkuler og saa stivt paa
-midten av bordet, "jeg er naturligvis glad for at jeg kan ta dere med
-til Frisco. Den ene sjømand skal hjælpe den anden, det er mit motto.
-Men naar en ønsker noget her i verden, saa maa en betale for det,
-slik er det." Han lo en kort, glædeløs latter. "Det er ikke nogen
-mening i at jeg skal tape paa min venlighet."
-
-"Det har vi heller ikke tænkt, kaptein," sa Wicks.
-
-"Vi er villige til at betale en rimelig sum," tilføiet Carthew.
-
-Goddedaal, som sat ved siden av ham, rørte ham med albuen, og de to
-styrmænd vekslet et betydningsfuldt blik. Kaptein Trents karakter
-blev fortalt og forstaat i det tause sekund.
-
-"Rimelig," gjentok kapteinen. "Jeg ventet paa det. Men her er det mig
-som bestemmer hvad som er rimelig. Her er jeg dommer. Hvis De ønsker
-et laan, saa har De at betale for det" -- han skyndte sig at rette --
-"hvis De ønsker at reise med mit skib, saa har De at betale min pris.
-Det er et rigtig forretningsprincip, skulde jeg tro. Jeg trænger ikke
-dere; dere trænger mig."
-
-"Godt," sa Carthew, "hvad _er_ saa Deres pris."
-
-Kapteinen rullet brødkuler. "Hvis jeg gjorde som dere," sa han,
-"dengang dere fik klem paa den kjøbmanden fra Gilbertøerne, saa kunde
-jeg nok overraske dere. Dengang hadde dere overtaket; nu er det min
-tur. Den ene gang dere, den anden gang mig, det er ærlig spil. Hadde
-dere naade med den Gilbertkjøbmanden!" skrek han hvinende. "Ikke
-saa at jeg sier noget om det. I kjærlighet og forretninger er alt
-tillatt." Og han lo igjen en liten frossen fnis.
-
-"Naa?" sa Carthew alvorlig.
-
-"Dette skib er mit, tænker jeg?" spurte han skarpt.
-
-"Det er det ingen som har negtet," sa Mac.
-
-"Jeg sier det er mit!" gjentok Trent hvast, likesom han prøvde at
-gjøre sig sint. "Og jeg sier dere allesammen, at hvis jeg presset paa
-som dere, saa tok jeg rub og stub. Men der er to tusen pund som ikke
-tilhører dere, og jeg er en ærlig mand. Gi mig de to tusen pund som
-dere eier, saa skal jeg la dere reise med mit skib, og sætte hver
-mand i land i Frisco med femten pund i lommen og kapteinen her med
-femogtyve."
-
-Goddedaal la sit ansigt mot bordet, som om han skammet sig.
-
-"De spøker bare," sa Wicks, purpurrød i ansigtet.
-
-"Gjør jeg?" sa Trent. "De har frit valg. Det er ingen som tænker paa
-at tvinge Dem. Dette skib er mit, men den der Brooks Island tilhører
-ikke mig, og dere kan ligge der og dø, om dere har lyst, for mig."
-
-"Det er mere end den velsignede briggen Deres er værd!" ropte Wicks.
-
-"Det er ihvertfald min pris," svarte Trent.
-
-"Og mener De at si at De vil sætte os iland der og la os sulte
-ihjel?" ropte Tommy.
-
-Kaptein Trent lo for tredje gang. "Sulte ihjel? Det behøver dere
-ikke. Jeg skal sælge dere al den proviant dere vil ha, med passende
-fortjeneste."
-
-"Undskyld," sa Mac, "men med mig er det anderledes. Jeg skulde
-arbeide mig over, jeg har ikke nogen part i de tusen pund og
-ingenting i lommen heller, og jeg vil gjerne faa vite hvad De har at
-si til mig."
-
-"Jeg er ikke nogen haard mand," sa Trent, "og det gjør ingen
-forskjel. De kan bli med som de andre, men naturligvis faar De ikke
-nogen femten pund."
-
-Det var en saa forbløffende og umaadelig frækhet at alle trak pusten
-dypt, og Goddedaal løftet ansigtet og saa sin overordnede strengt ind
-i øinene.
-
-Men Mac gjorde mere. "Og De skal være en britisk sjømand! Gid De
-maatte raatne indvendig!" skrek han.
-
-"Et ord til, og jeg lægger Dem i jern!" sa Trent.
-
-"Og hvor skulde jeg være mens De holdt paa med det?" spurte Mac. "Og
-det efter strævet med riggen Deres ogsaa! Gamle blodsuger som De er,
-De har ikke engang saapas høflighet som en væggelus, men nu skal De
-faa lære."
-
-Han løftet ikke engang stemmen da han uttalte denne trusel, og ingen
-av de tilstedeværende, Trent mindst av alle, ventet det som nu
-skedde. Irlænderens haand kom pludselig frem bak bordet, en aapen
-foldekniv balanserte paa haandflaten; der kom et lynsnart kast; Trent
-sprang halvt op, snudde sig litt likesom for at flygte fra bordet, og
-kastet blev hans bane. Projektilet traf ham i halsaaren, han faldt
-fremover, og hans blod fløt mellem fatene paa bordduken.
-
-Pludseligheten i angrepet og katastrofen, den øieblikkelige
-forandring fra fred til krig og fra liv til død, holdt alle mand
-fjetret. Et øieblik blev de sittende rundt bordet og stirret med
-aapen mund paa den dræpte kaptein og det flommende blod. I næste
-sekund var Goddedaal sprunget op, hadde revet sin stol til sig og
-svang den høit i luften med et brøl som gjorde dem døve. Der var
-ikke tanke paa kamp hos ~Currency Lass~ folkene, ingen av dem trak
-sit vaaben frem, alle stimlet hjælpeløst bort fra den skandinaviske
-berserk. Hans første slag sendte Mac i gulvet med en brukken arm.
-Hans næste knuste hodet paa Hemstead. Han vendte sig fra den ene
-til den anden, truet og trompetet som en saaret elefant og hylte i
-seiersørske. Men der var ikke overlæg, ikke et glimt av fornuft i
-denne kampvildskap; han forfulgte ikke sin seier, men dænget nye slag
-paa Hemstead, saa stolen blev splintret, og kahytten runget. Denne
-grusomhet mot den døde mand vækket livsinstinktet hos Carthew, han
-hadde sin revolver i haanden og hadde sigtet og fyrt før han visste
-av det. Den øredøvende larm av skuddet blev fulgt av et skjærende
-skrik; kjæmpen stanset, svaiet, vaklet og faldt hovedkuls over sit
-offer.
-
-I den dumpe stilhet som nu fulgte, hørte de fottrin paa dækket
-og straks efter i trappen, og der viste sig et ansigt, det var
-andenstyrmand Holdorsen, i kahytsdøren. Carthew splintret det med et
-nyt skud, for han var en blinkskytter.
-
-"Pistolerne!" skrek han og sprang mot trappen med Wicks i hælene,
-Tommy og Amalu efter. De trampet over Holdorsens lik, fløi op trappen
-og frem i det skumrende lys av en blodrød solnedgang. Endnu var
-styrken like, men ~Flying Scud~ folkene drømte ikke om forsvar, de
-flygtet vildt mot luken til ruffen. Brown var forrest, han kom sig
-ned usaaret, kineseren stupte efter med en kule i siden, og de andre
-entret op i riggen.
-
-Der kom en vild ro over Wicks og Carthew, kampen gav dem deres kraft
-igjen. De satte Tommy paa vakt ved fokke- og Amalu ved stormasten,
-mens de selv gik ned i kulen, øste en æske patroner ut paa dækket og
-fyldte kamrene. De stakkars djævler tilveirs jamret høit om naade.
-Men tiden til at vise naade var omme, glasset var brygget, og de
-maatte tømme det tilbunds; siden saa mange var faldt, maatte alle
-falde. Lyset var svakt, de billige revolvere skjøt usikkert, de
-hylende stakkarer gjorde sig flate mot master og rær eller fandt et
-øiebliks ly i de hængende seil. Myrderiet tok lang tid, men tilslut
-var det gjort. Londoneren Hardy blev skutt paa fokkeraaen og blev
-hængende -- forfærdelig at se -- i givtaugene. Wallen, den andre, fik
-kjæven knækket paa storemerstversalingerne og blottet sig og skrek,
-skrek, til et nyt skud sendte ham ned paa dæk.
-
-Dette hadde været fælt nok, men endda værre var det som stod igjen.
-Det var Brown i folkelugaren. Tommy tigget for ham med hæs hulken.
-"Den ene manden kan ikke skade os. Vi kan ikke gjøre mere av dette.
-Jeg talte med ham da vi spiste middag. Det er saan en godslig liten
-en. Vi kan ikke gjøre det. Ingen kan gaa derned og myrde ham. Det er
-altfor græsselig."
-
-"En igjen, saa blir vi alle hængt," sa Wicks. "Brown maa gaa samme
-vei." Den svære mand var likblek og skalv som aspeløv, og han hadde
-ikke før sluttet at tale, saa gik han til rælingen og kastet op.
-
-"Vi faar aldrig gjort det hvis vi venter," sa Carthew. "Nu eller
-aldrig," og han marsjerte mot luken.
-
-"Nei, nei, nei!" hylte Tommy og klynget sig fast i hans trøie.
-
-Men Carthew slængte ham væk og gik ned trappen, hjertesyk av avsky
-og skam. Kineseren laa paa gulvet, han jamret sig endnu; rummet var
-bekmørkt.
-
-"Brown!" ropte Carthew. "Brown, hvor er du?"
-
-Han hadet sig selv, fordi han prøvde at lokke sit offer med saadan
-lumskhet; men der kom ikke svar.
-
-Han grov i køierne, de var alle tomme. Saa famlet han videre mot det
-forreste rum, hvor der var et rot av taugkveiler og proviant.
-
-"Brown!" sa han igjen.
-
-"Her," svarte en skjælvende stemme, og det stakkars usynlige offer
-kaldte ham ved navn og utgød i mørket en uendelig, hakkende bøn om
-naade. Det var bare en følelse av fare, en dristighet, som hadde git
-Carthew kraft til at gaa ind i ruffen, og her gjemte fienden sig og
-graat og tigget som et skræmt barn. De skrækkelige ydmyge bønner
-gjorde mordet ti ganger mere oprørende. Carthew løftet revolveren
-og lot den synke, han løftet den igjen og trykket ogsaa av -- eller
-trodde at han gjorde det -- med al sin magt, men der fulgte ingen
-eksplosion, og da randt resten av hans mod helt ut, og han snudde sig
-og flygtet fra sit offer.
-
-Wicks sat paa storluken, han løftet ansigtet -- det var som en
-oldings -- og spurte med sit blik. Carthew rystet paa hodet. Med
-en saadan fatning som en mand kan opbyde naar han gaar til galgen,
-reiste Wicks sig, gik til luken og ned. Brown trodde det var Carthew
-som kom igjen, og med en stammende bøn krøp han halvt ut av sit
-gjemsel. Wicks tømte revolveren mot stemmen, den brast over i klynk
-og jammer likesom en mus. Saa blev der stilt, og morderen sprang op
-paa dæk som en besat.
-
-De andre tre hadde nu samlet sig paa forluken, og Wicks satte sig
-mellem dem. Der blev ikke gjort noget spørsmaal. De sat tæt sammen
-likesom barn i mørke, og hver av dem følte hvorledes de andre dirret.
-Tusmørket tyknet, og der var ikke anden lyd end brændingens brøl og
-nu og da en hikstende hulken fra Tommy Hadden.
-
-"Gud, om der kom et skib!" ropte Carthew med ett.
-
-Wicks fór op og saa tilveirs, og han rystet da han saa liket som hang
-i fokkeraaen.
-
-"Hvis jeg gaar tilveirs, saa falder jeg," sa han stille. "Jeg orker
-ikke mer."
-
-Det var Amalu som frivillig entret helt op til knappen, stirret rundt
-den mørknende horisont og meldte at der var ingenting i sigte.
-
-"Det er det samme," sa Wicks. "Vi kan ikke sove --"
-
-"Sove!" kom som et ekko fra Carthew, og han syntes at hele
-Shakespeares ~Macbeth~ dundret i galop gjennem hans hode.
-
-"Vi kan ikke sitte her og hakke tænder," sa Wicks, "før vi har ryddet
-skibet, og jeg kan ikke gaa igang med det før jeg har faat brændevin,
-og brændevinen er i kahytten, og hvem vil gaa ned efter den?"
-
-"Det skal jeg," sa Carthew, "hvis nogen har fyrstikker."
-
-Amalu rakte ham en æske, og han gik agter og ned trappen og ind i
-kahytten, snublende over lik. Saa tændte han en fyrstik, og hans blik
-faldt paa to levende øine.
-
-"Naa?" spurte Mac, for ham var det som endnu levet i denne slagterbod
-av en kahyt.
-
-"Det er gjort, de er alle døde," svarte Carthew.
-
-"Kristus," sa irlænderen og daanet.
-
-Brændevinet blev fundet i den døde kapteins lugar, det blev baaret op
-paa dæk, alle mand tok en dram og begyndte saa paa arbeidet. Natten
-var kommet, og først om nogen timer steg maanen op. En lygt blev sat
-paa storluken for at gi Amalu lys mens han vasket dækkene, og de
-andre tok kabyslanternen for at kunne utføre begravelsen. Holdorsen,
-Hemstead, Trent og Goddedaal blev først sendt ut; den sidste aandet
-endnu da han gled over rælingen. Wallen fulgte efter, og saa gik
-Wicks, som var styrket av brændevinet, tilveirs med en baatshake og
-fik Hardy løs. Kineseren var den sidste, han var fra sig, talte høit
-paa sit ukjendte maal mens de bar ham op, og først med plasket av det
-synkende legeme sluttet hans pluddervælsk. Brown blev de i taushet
-enige om at la ligge. Kjøt og blod orket ikke mer.
-
-Hele denne tid hadde de drukket ublandet brændevin som vand, tre
-flasker stod paa forskjellige steder, og ingen gik forbi uten at ta
-en slurk. Tommy stupte mot stormasten, Wicks faldt med ansigtet mot
-hyttetrappen og rørte sig ikke mere, Amalu var forsvundet. Carthew
-var den sidste, han stod og svaiet ved fremspringet av hytten, og
-lanternen som han endnu bar paa, svaiet med. Det summet i hodet paa
-ham, det yret av brutte tanker, mindet om dagens forfærdeligheter
-flammet op og dalte igjen i ham, likesom skinnet av en lampe i sterk
-træk. Og saa fik han en drukkenbolts inspiration.
-
-"Der maa ikke bli mere av dette," tænkte han, og tumlet igjen ned i
-kahytten.
-
-Holdorsens lik var borte. Det skjønte han først ikke, han stod og
-stirret paa det tomme gulv, husket saa og smilte. Fra kapteinens
-lugar tok han den aapne kasse med et dusin og tre flasker brændevin,
-satte lanternen ind i den og gik forsigtig videre. Mac var nu igjen
-ved bevissthet, hans øine var vilde, hans ansigt fortrukket av smerte
-og blussende rødt av feber, og Carthew husket at han hadde ligget
-der hele tiden alene og hjælpeløs og skulde ligge slik hele natten,
-saaret, kanske døende. Men nu var det for sent, al fornuft var
-flygtet fra det tause skib. Hvis Carthew kunde naa paa dæk igjen, saa
-var det alt han kunde haabe. Han saa med ynk bort paa den ulykkelige
-som laa der, saa skubbet han sig i sin tragiske fuldskap op trappen,
-veltet kassen overbord og faldt hjælpeløs omkuld i spygattene.
-
-
-
-
-ATTENDE KAPITEL.
-
-En farlig auktion.
-
-
-I det første røde gry vaaknet Carthew. Han blev sittende der han
-hadde ligget, og han stirret paa den bølgende morgenbanke og paa
-briggens rær og hængende seil, likesom en mand som vaakner i en
-fremmed seng. Han saa sig rundt med et barns naive forundring, men
-mest av alt undret han sig over hvad der feilte ham, hvad det var han
-hadde tapt, hvad ondt der var gjort mot ham, noget som han visste
-var sørgelig, men allikevel hadde glemt. Og saa, med ett, rullet
-sandheten over ham i hele sin vælde, likesom en elv bryter dæmningen.
-Hans minde uttømte sig med ord og billeder som han aldrig mere skulde
-glemme, og han sprang op, stod et øieblik med haanden for panden og
-begyndte at gaa som rasende frem og tilbake ved hytten. Mens han gik,
-vred han sine hænder. "Aa gud -- aa gud -- aa gud," sa han omigjen og
-omigjen, uten tanke paa at be, bare som et smertesrop.
-
-En stund efter blev han var at nogen iagttok ham; det var kapteinen
-som sat og saa paa ham over fremspringet av hytten; hans øine var
-underlig blinde likesom av feber, og hans pande bølget med dype
-rynker. Carthew saa sig selv i et speil. De sendte hverandre et
-blink, og saa igjen bort, og Carthew flygtet fra sin medskyldiges
-øine og stod og lænte sig mot hakkebrettet.
-
-En time gik, lyset blev sterkere og sterkere, solen steg og drak op
-skyerne; en time med taushet paa skibet, en time med usigelig kval
-for de lidende. Browns plaprende bønner, skrikene fra de to i riggen,
-stumper av den døde Hemsteads sange, alt dette fløt sammen og gjentok
-sig skjærende i Carthews hode. Han hverken frikjendte eller fordømte
-sig selv; han tænkte ikke, han led. I det klare vand som han stirret
-paa, forandret og gjentok billederne sig, Goddedaal som en rasende
-berserk, det blodrøde lys av solnedgangen som de var sprunget ut mot,
-ansigtet paa den pludrende kineser da de kylte ham over rælingen,
-ansigtet paa kapteinen da han vaaknet fra fuldskapen til anger. Og
-tiden gik, og solen svømte høiere, og hans pine blev ikke mindre.
-
-Den svakeste av de ulykkelige mænd gav hjælp og lindring til de
-andre. Amalu vaaknet som de andre syk og forpint, men lydighetens
-vane hersket i hans enkle sjæl, og forfærdet over at være saa sent
-oppe gik han bent ind i kahytten, tændte ild og begyndte at stelle
-til frokost. Klirringen av fater, suset av ilden, den tynde røk
-som steg ret tilveirs, sprængte trolddommen. De fordømte følte
-paany vanens gode tørre land under sine føtter, de rørte igjen ved
-sundhetens kjendte ledebaand, de fik en følelse av den velsignede
-fornyelse og atterkomst av alle jordiske ting. Kapteinen drog op en
-pøs vand og begyndte at bade sig. Tommy satte sig overende, saa en
-stund paa og fulgte saa langsomt hans eksempel, og Carthew husket
-sine sidste tanker fra natten og skyndte sig til kahytten.
-
-Mac var vaaken, hadde kanske ikke sovet. Over hans hode kvidret
-Goddedaals kanarifugl skingert i sit bur.
-
-"Hvorledes er det med Dem?" spurte Carthew.
-
-"Armen er brukket," svarte Mac, "men det kan jeg taale. Det er dette
-sted jeg ikke kan holde ut. Jeg vilde ha kræket mig paa dæk nu."
-
-"Bli her allikevel," sa Carthew. "Det er dødsens varmt deroppe og
-ingen vind. Jeg skal vaske bort dette --" og han stanset, han fandt
-ikke ord for det uhyggelige smuds i kahytten.
-
-"Tak for det," svarte irlænderen. Han talte mildt og mykt, likesom
-et sykt barn med sin mor. Nu var der ingen hidsighet i ham, og mens
-Carthew hentet en pøs og svaber og stuertens svamp og begyndte at
-rense slagmarken, saa laa han snart med aapne øine og saa paa, og
-snart lukket han dem igjen, og sukket som om han holdt paa at daane.
-"Jeg maa be dere alle tilgi mig," begyndte han igjen litt efter,
-"det er des større skam for mig som fik dere op i ulykken, at jeg
-ingenting kunde gjøre da det gjaldt. De frelste mit liv, De er en fin
-skytter."
-
-"For guds skyld, tal ikke om det!" ropte Carthew. "Det er ikke til at
-tale om; De vet ikke hvordan det var. Det var ingenting hernede, her
-slos vi. Men paa dæk -- aa min gud!" Og Carthew presset den blodige
-svamp mot ansigtet og stred et øieblik med et anfald av hysteri.
-
-"Rolig, rolig, Carthew. Det er gjort nu," sa Mac. "De kan takke gud
-for at De ikke ligger hjælpeløs og med smerter paa kjøpet."
-
-Mere blev ikke sagt, og kahytten var godt renset, da et slag med
-skibsklokken kaldte Carthew til frokost. Tommy hadde i mellemtiden
-været flittig, han hadde halt hvalbaaten helt forut og allerede
-heiset ned i den en liten dunk med kjøt, som han hadde fundet aapen
-ved siden av kabysdøren. Det var tydelig at han bare tænkte paa ett:
-at slippe bort.
-
-"Vi har et helt skib fuldt av proviant at forsyne os av," sa han.
-"Hvad blir vi her for? La os komme avsted straks til Hawaij. Jeg har
-allerede begyndt at gjøre os istand."
-
-"Mac har faat en arm brukket," sa Carthew. "Hvorledes skal han klare
-reisen?"
-
-"Brukket armen?" gjentok kapteinen. "Er det alt? Den skal jeg se paa
-efter frokosten. Jeg trodde han var død som alle de andre. Den gale
-manden slog som en --" og her, idet han nævnte slaget, brast stemmen
-for ham, og hele samtalen sluttet.
-
-Efter frokosten gik de tre hvite mænd ned i kahytten.
-
-"Jeg kommer for at stelle med armen Deres," sa kapteinen.
-
-"Undskyld, kaptein," sa Mac, "men det første De har at gjøre, er at
-faa skibet tilsjøs. Vi kan tale om armen siden."
-
-"Aa, det har ikke saan velsignet hast," svarte Wicks.
-
-"Naar det næste skib seiler ind, vil De si noget andet," sa Mac.
-
-"Det er aldeles usandsynlig," indskjøt Carthew.
-
-"Indbild Dem bare ikke det," sa Mac. "Hvis De trænger et skib, saa
-kommer fanden ikke et eneste i nærheten paa seks aar; men hvis De
-ikke gjør det, saa kan De bande paa at De faar se en hel flaate."
-
-"Det er akkurat hvad jeg sier!" ropte Tommy. "Det er da fornuft! La
-os bare skynde os væk med hvalbaaten!"
-
-"Og hvad sier kaptein Wicks om hvalbaaten?" spurte Mac.
-
-"Jeg foretrækker briggen," sa Wicks.
-
-"Vet De hvad!" ropte Tommy. "Det er taapelig snak. Hvad kan De bruke
-briggen til? De tør ikke gaa ind noget sted med den. Hvilken havn vil
-De seile til?"
-
-"Til havsens bund, gutten min," svarte Wicks. "Briggen skal forlise.
-Jeg skal si Dem hvor, det er omtrent firti engelske mil til luvart av
-Kauai. Vi maa holde os nær til den er sunket, og naar først masterne
-er under vand, saa er den ikke længer ~Flying Scud~, og vi har
-aldrig hørt tale om den briggen, og det er mandskapet fra skonnerten
-~Currency Lass~ som tar den første baat til Sydney."
-
-"Kaptein, det er de første kristne ord jeg har hørt!" ropte Mac. "La
-saa bare min arm være, og se at faa briggen ut."
-
-"Jeg er likesaa ivrig som Dem, Mac," svarte Wicks, "men der findes
-ikke et pust av vind. La mig bare se paa armen, og ikke mere snak."
-
-Armen blev saa spjelket, Browns lik blev hentet fra ruffen, hvor det
-laa stivt og koldt, og overgit til lagunens vand, og kahytten blev
-færdigvasket. Alt dette var gjort før middag, og klokken var over tre
-da de første smaa krusninger riflet lagunen; vinden kom i en tør byge
-som snart fæstnet til en stø bris.
-
-Alle hadde ventet med febrilsk utaalmodighet, én desuten med
-hemmelig og angstfuld eftertanke. Kaptein Wicks var manden for en
-sneiseiler, han kunde føre en skonnert i en skotsk reel, han følte
-den paa munden og styrte dens luner likesom en rytter sin hest, og
-den paa sin side kjendte sin herre og adlød ham som en hund. Men ved
-et ikke usedvanlig tilfælde hadde hans erfaring og dygtighet meget
-snevre grænser. Paa dækket av en skonnert var han en stor mester;
-ombord paa en brig var han en dilettant. Omigjen og omigjen hele
-formiddagen utover hadde han gjennemtænkt sine manøvrer og indstudert
-sine ordrer, hele tiden med den samme nedslaathet og træthet. Det
-var gjetverk, det var tilfældighet; skibet kunde bære sig ad som han
-ventet, men kanske ikke. Sæt at det svigtet ham, saa stod han der
-hjælpeløs, uten erfaring. Hadde ikke alle mand været saa trætte,
-hadde han ikke frygtet for at smitte dem med sin egen mistillid, saa
-kunde han ha bugsert den ut. Men disse grunde var avgjørende, og han
-maatte nøie sig med at ta alle mulige forholdsregler. Følgelig drog
-han Carthew tilside, forklarte med ængstelig taalmodighet hvad de
-hadde at gjøre, og gjennemgik med ham de forskjellige seil og braser.
-
-"Jeg haaber jeg kan huske det," sa Carthew. "Det ser græsselig rotet
-ut."
-
-"Det er en motbydelig rig," indrømmet kapteinen, "bare fordømte
-lommetørklær altsammen. Og saa ikke en eneste sjømand paa dæk. Aa,
-hadde det nu bare været en brigantine! Men det er et held at indløpet
-er saa klart, der er ingen manøvrering at snakke om. Først lænser
-vi til vi kommer op under øen, saa braser vi op og ligger saa meget
-sydost som vi kan, til vi er paa den linjen der, og der baut skib og
-ret ut for bakbords halser. Har De det?"
-
-"Ja, jeg skjønner det," svarte Carthew noksaa ulykkelig, og de to
-usakkyndige studerte en lang stund i taushet den indviklede rig over
-hoderne paa dem.
-
-Men tiden kom til at omsætte disse fantasiøvelser i virkelighet.
-Seilene blev firt ned, og alle mand hev ind paa ankerkjettingen.
-Hvalbaaten blev kastet los, mesan- og topseil blev sat, rærne braset
-op, og mesanskjøtet blev halet hardt styrbord.
-
-"Hiv an paa ankeret, Carthew."
-
-"Ankeret klart, kaptein!"
-
-"Sæt klyverne."
-
-Det blev gjort, og briggen laa endnu som forhekset. Wicks, som
-hadde hodet fuldt av storseilet paa en skonnert, søkte tilflugt hos
-mesanen. Først halte han i skjøtet, saa slakket han av paa det, men
-uten resultat.
-
-"Bras op den fordømte tingesten der!" brølte han tilslut glorød i
-ansigtet. "Det er ikke mening skapt i den."
-
-Det var det sidste forvirrende støt for den stakkars kaptein, at ikke
-før hadde han braset op mesanen, saa fik briggen vind i seilene.
-Naturens love syntes ham at være ophævet; han fandt ikke sammenhængen
-mellem aarsak og virkning. Des mere omhyggelig var han for ikke at
-gjøre sine amatørmatroser nervøse. Han stod der med et ansigt som en
-fakkel, men han gav sine ordrer med fynd og klem, og nu da skibet var
-i fart, trodde han virkelig at hans vanskeligheter var over.
-
-De andre seil blev nu sat, og briggen begyndte at glide paa vandet
-som en levende ting, der klang musik om baugen, og fuglene fløi og
-skrek over mastene. Stykke for stykke begyndte indløpet at aapne sig
-og den blaa sjø at komme tilsyne mellem braattene mot revet paa begge
-sider. Stykke for stykke begyndte øens lave land at løfte sig forut.
-Rærne blev braset op, mesanskjøtet halet an igjen, briggen blev holdt
-klos op til vinden, den tok saken med alvor, og var snart naadd nær
-til det punkt hvor den kunde gaa over stag og ligge ut av lagunen i
-en eneste baut.
-
-Wicks tok selv roret og svulmet av seiersglæde. Han gav briggen fulde
-seil for at faa fart paa den og begyndte at brøle sine ordrer: "Klar
-til at vende. Ror i læ. Skjøter og halser. Stræk storseilet." Og saa
-de ulykkelige ord: "Det er nok med storseilet. Rend forut og bras
-rundt fokken."
-
-At faa en skværrigger til at stagvende er en sak som kræver erfaring
-og behændighet, og en mand som er vant til en skonnerts snappe
-bevægelser, vil let være for snar med en brig. Det gik saa nu. Ordren
-kom for tidlig, topseilene bakket; skibet var som lænket. Selv nu
-kunde de ha bjerget det, hadde de bare lagt roret om. Men overhodet
-at tænke paa at drive agterover, langt mer da at tænke paa at dra sig
-nytte av det, var en fremmed tanke for en slettopper-mand. Istedet
-skyndte Wicks sig med at kovende, en manøvre som der ikke var plads
-til, og ~Flying Scud~ tok grund paa en banke av sand og koral omtrent
-tyve minutter paa fem.
-
-Wicks var ikke mand for at greie en skværrigger, det hadde han vist.
-Men han var sjømand og født kaptein i alle slike tilfælder hvor
-intelligens ikke er nødvendig, og hvor øine i hodet og et hjerte
-under trøien strækker til. Før de andre hadde faat tid til at forstaa
-uheldet, brølte han nye ordrer, han fik seilene git op og tok lodskud
-rundt skibet.
-
-"Hun ligger godt," sa han og gav ordre til at sætte en baat ut med
-styrbords anker.
-
-"Stop!" ropte Tommy. "De vil ikke sætte os til at varpe den av?"
-
-"Det vil jeg," svarte Wicks.
-
-"Jeg gir ikke en haand til saanne narrestreker," svarte Tommy. "Jeg
-er dødstræt." Han gik bort og satte sig opgit paa storluken. "De
-satte os paa; De faar faa os av igjen!" føiet han til.
-
-Carthew og Wicks snudde sig mot hverandre.
-
-"Kanske De ikke vet hvor trætte vi er," sa Carthew.
-
-"Tidevandet stiger!" ropte kapteinen. "De vil da ikke vi skal gaa
-glip av høivandet!"
-
-"Aa sludder, det er tidevand imorgen ogsaa!" sa Tommy.
-
-"Og jeg skal si Dem noget," tilføiet Carthew, "brisen løier mer
-og mer av, og solen er snart nede. Vi kan komme op i de værste
-vanskeligheter i mørket, og det uten andet end smaa blaf."
-
-"Jeg negter ikke det," svarte Wicks og stod en stund likesom i dyp
-eftertanke. "Men det som jeg ikke forstaar," brøt han ut, "det er
-hvad dere er gjort av! At bli paa dette stedet er mere end jeg orker.
-Der gaar solen ned som bare blod -- og at bli her er mere end jeg
-orker!"
-
-De andre saa forfærdet paa ham. At han faldt, deres hovedstøtte, at
-han gav efter for rædselen, det næsten lammet dem. Men det gav en
-anden, uset tilhører den leilighet han hadde ventet paa. Da briggen
-støtte, hadde Mac krøpet op kahytstrappen, han viste sig nu.
-
-"Kaptein Wicks," sa han, "det er mig som har bragt disse ulykker over
-dere allesammen. Jeg er lei for det, jeg ber allesammen tilgi mig, og
-hvis der er nogen som kan si 'jeg tilgir dig', saa vil det gjøre mig
-lettere tilsinds."
-
-Wicks stirret forfjamset paa manden; saa fik han igjen magt over sig
-selv. "Vi bor i glashus allesammen her," sa han, "vi har ikke noget
-med at kaste sten paa hverandre. Jeg tilgir dig saa gjerne, og gid
-det bare maa gjøre dig godt."
-
-De andre talte paa samme maate.
-
-"Jeg takker dere for det; dere har været gentlemen mot mig," sa Mac.
-"Men der er noget andet som jeg har paa hjerte. Jeg haaber vi er
-allesammen protestanter."
-
-Det viste sig at de var det. Man skulde ellers tro at det ikke var en
-glædelig historie for den protestantiske religion at bli blandet op
-i.
-
-"Det er som det skal være," fortsatte Mac. "Og hvorfor skal vi ikke
-be fadervor? Det kan ikke være noget ondt i det."
-
-Han snakket paa samme rolige, bønfaldende, barnlige maate som om
-morgenen, og de andre samtykket i hans forslag og knælte uten et ord.
-
-"Knæl om De vil!" sa han. "Jeg vil staa." Og han lukket øinene.
-
-Saa blev bønnen sagt til akkompagnement av brændinger og
-sjøfuglskrik, og alle reiste sig friskere og lettere tilsinds. Helt
-til nu hadde enhver for sig dvælet ved de brødefulde minder eller
-bare hentydet til dem i et øiebliks hete som straks var blit fulgt
-av taushet. Nu hadde de i flok set sin samvittighet i øinene, og
-det værste var over. Og dette var ikke alt. Men bønnen "forlat os
-vor skyld", som faldt ind saa passende efterat de selv hadde tilgit
-ophavsmanden til deres ulykker, den lød som en syndsforladelse.
-
-Ved solnedgang spiste de aftens paa dæk, og ikke længe efter la de
-fem skibbrudne -- skibbrudne endda en gang -- sig til at sove.
-
-Dagen dæmret het og stille. De hadde sovet for tungt til at føle sig
-forfrisket, de vaaknet trætte, reiste sig overende og stirret rundt
-med sløve øine. Bare Wicks, som forutsaa en dags haardt arbeide, var
-livligere av sig. Han gik først til pumpen, peilet den en gang og
-saa en gang til, og blev staaende der med et barskt uttryk, saa alle
-kunde se at han var misfornøiet. Saa rystet han sig, klædte sig av
-til skindet, kløv op paa rælingen og løftet armene til et jump. Den
-dukkert fik han ikke. Han blev staaende som en støtte, med øinene
-mot horisonten.
-
-"Ræk hit den kikkerten," sa han.
-
-I en-to-tre var de alle paa vei tilveirs, den nøkne kaptein forrest
-med kikkerten.
-
-Paa den nordlige horisont var der en stripe graa røk.
-
-"Hvad faar De det til?" spurte de Wicks.
-
-"Kan ikke si det, mastene er ikke oppe endnu. Men efter den vei røken
-lægger sig, saa maa den stevne bent hit."
-
-"Hvad kan det være for en?"
-
-"Kanske en postdamper til Kina," svarte Wicks, "og det kan ogsaa være
-en velsignet orlogsmand som kommer for at se efter skibbrudne. Her!
-Vi har ikke tid til at staa og glo. Paa dæk, gutter!"
-
-Han var den første paa dæk, som han hadde været den første tilveirs,
-halte ned flagget, bandt det igjen til signalfaldet og heiste det op
-med unionen ned.[4]
-
- [4] Nemlig som tegn paa at skibet er i nød.
-
-"Hør nu paa mig," sa han og drog bukserne paa sig, "og alt som jeg
-sier, maa dere bite dere fast i. Hvis det er en orlogsmand, saa
-render den som den hadde noget vondt efter sig, det gjør alle de
-skibene som ikke har noget at bestille og faar sine utgifter betalt.
-Det er vor chance, for vi vil følge med den, og de gir sig ikke tid
-til at se paa noget to ganger eller spørre om noget. Jeg er kaptein
-Trent; Carthew, De er Goddedaal; Tommy, De er Hardy; Mac er Brown;
-Amalu -- stop! vi kan ikke gjøre ham til kineser! Aa, Wing maa ha
-rømt, Amalu hadde lurt sig ombord, saa gjorde jeg ham til kok og
-brydde mig aldrig med at paamønstre ham. Har De det? Si Deres navn."
-
-Og den bleke flok gjentok alvorlig sin lekse.
-
-"Hvad het de andre to?" spurte han. "Han som Carthew skjøt i
-kahytstrappen, og han som jeg traf i kjæven paa fokketversalingerne?"
-
-"Holdorsen og Wallen," var det en som sa.
-
-"Vel, de er druknet," fortsatte Wicks, "druknet ved siden mens de
-prøvde at sætte en baat ut. Vi fik en byge over os inat, derfor
-var det vi drev iland." Han sprang bort til kompasset. "Byge av
-nord-nordvest-halvt-vest; blæste haardt, alle sammen hulter til
-bulter, taljeløperne i beknep, og Holdorsen og Wallen skyllet
-overbord. Naa? Har dere faat det ind i hodet?" Han hadde faat trøien
-paa sig nu, og talte med en febrilsk utaalmodighet og kraft som
-runget som sinne.
-
-"Men er det trygt?" spurte Tommy.
-
-"Trygt?" brølte kapteinen. "Det er den værste hasard, din maanekalv.
-Hvis det skibet er bestemt til Kina -- det ser det forresten ikke ut
-til -- saa er det ute med os den dag vi kommer dit. Og er det bestemt
-den andre veien, saa kommer det fra Kina, hvad? Naa, hvis der er en
-mand ombord som nogen gang har sat sine øine paa Trent eller en av de
-andre her fra briggen, saa ligger vi allesammen i jern om to timer.
-Trygt? Nei, det er ikke trygt, det er en elendig liten chance til at
-slippe fra galgen."
-
-Da de hørte dette, slog angsten tak i alle.
-
-"Var det da ikke hundrede ganger bedre at bli paa briggen?" ropte
-Carthew. "De vilde hjælpe os til at faa den flot."
-
-"Dere faar mig til at kaste hele dagen bort med prat!" ropte Wicks.
-"Hør her, da jeg peilet pumpen imorges, var der to fot vand mot bare
-otte tommer igaaraftes. Hvad er galt? Jeg vet ikke, det kan være
-ingenting, det kan ogsaa være en styg skade. Og da har vi ikke andet
-igjen end en reise paa tusen mil i aapen baat, hvis dere foretrækker
-det."
-
-"Men det kan jo være ingenting, og ihvertfald er tømmermændene deres
-nødt til at hjælpe os," indvendte Carthew.
-
-"Du store kineser!" ropte kapteinen. "Hvordan støtte den? Med baugen.
-Og den ligger dypest med baugen nu. Hvis nogen tømmermand gir sig til
-at grave der, hvor gaar han saa først hen? Ned i ruffen, tænker jeg.
-Og hvad skal vi saa si om alt det blodet dernede? Saa er vi straks en
-morderbande, og veien er klar. Er der nogen anden som skal søle tiden
-væk? Nei? Naa, gudskelov for det! Nu, alle mand. Jeg gaar ned, og jeg
-lar dere bli igjen paa dæk. Dere tar dækket av den baaten der, og
-saa aapner dere pengekisten. Vi er fem ialt. Ta op fem kister og del
-pengene likt mellem dem -- læg dem paa bunden -- og skynd dere som
-tigere. Pak dem ind i uldtepper eller seil eller klær, saa de ikke
-klirrer. Det blir dygtig tunge kister, men det faar ikke hjælpe. De,
-Carthew -- nei pokkern -- De, Goddedaal, bli med ned. Vi har et godt
-stykke arbeide for os."
-
-Og han kastet et blik til paa røken og skyndte sig ned med Carthew i
-hælene.
-
-Journalerne blev fundet i kahytten, bak kanarifuglens bur. Der var
-to, en ført av Trent, en av Goddedaal. Wicks saa først paa den ene,
-saa paa den anden, og rynket panden.
-
-"Kan De efterligne andres skrift?" spurte han.
-
-"Nei," sa Carthew.
-
-"Ikke jeg heller!" sa kapteinen. "Hallo! dette er endda værre. Her
-er Goddedaals à jour, han maa ha ført ind i den før aftens. Se selv:
-Iagttat røk. -- Kaptein Kirkup med fem mand fra skonnerten ~Currency
-Lass~. -- Ah, dette er bedre," tilføiet han og vendte sig til den
-anden journal. "Gamlen har ikke skrevet noget paa hele fjorten dager.
-Vi faar gi avkald paa Deres journal, herr Goddedaal, og holde os til
-gamlens -- til min, mener jeg; men jeg vil ikke skrive, jeg har mine
-grunde til at la være. De skal skrive. Sæt Dem ned og før ind det jeg
-sier."
-
-"Hvorledes skal vi forklare at min er væk?" spurte Carthew.
-
-"De har aldrig holdt nogen," svarte kapteinen. "Utilgivelig slurv."
-
-"Og den nye haandskrift?" sa Carthew. "De begyndte. Hvorfor stanser
-De og lar mig fortsætte? Og De maa jo ihvertfald underskrive."
-
-"Aa, jeg har hat et uheld, saa jeg ikke kan skrive."
-
-"Et uheld?" gjentok Carthew. "Det lyder utrolig. Hvad slags uheld?"
-
-Wicks la sin haand mot bordet, med indsiden op, og drev en kniv
-gjennem den.
-
-"Denslags uheld," sa han. "Der er en maate at komme til luvart av de
-fleste vanskeligheter, hvis en bare har et hode paa skuldrene sine."
-Han begyndte at forbinde sin haand med et lommetørklæ, og saa imens
-paa Goddedaals journal. "Hallo!" sa han. "Dette gaar aldrig an for os
--- det er en umulig skrøne. Se her, først prøver denne kaptein Trent
-en vanvittig kurs, eller rettere sagt han er tusen engelske mil for
-langt syd. Og her viser det sig at han var nær denne øen den sjette,
-at han saa seiler alle disse dagene og er tæt opunder den igjen ved
-daggry den ellevte."
-
-"Goddedaal sa de hadde været fordømt uheldige," sa Carthew.
-
-"Ja, det ser ikke ut som det virkelige liv -- det er alt jeg kan si,"
-svarte Wicks. "Aa se her, prøv at binde denne bandagen fast; jeg
-bløder som en gris."
-
-Mens Carthew stelte med lommetørklædet, sank hans patient hen i dyp
-eftertanke; hans øine blev taakede, hans mund stod halvaapen.
-
-"Jeg har det," brøt han ut og sprang op paa dæk. "Her, gutter!"
-ropte han. "Vi kom ikke hit den ellevte, vi kom hit om kvelden den
-sjette, og har siden ligget her i stille. Saa snart dere er færdige
-med de kistene," tilføiet han, "saa kan dere rulle ut nogen kjøt- og
-vandtønder; det vil ta sig bedre ut -- likesom vi utrustet os til
-baatreisen."
-
-Og han var tilbake om et øieblik og laget istand den nye journal.
-Goddedaals blev omhyggelig ødelagt, og de begyndte paa jagten efter
-skibets papirer. Av alle kvaler i denne aandeløse morgen var kanske
-dette den værste. Hit og dit fór de to mænd og lette; de bandte,
-de støtte hverandre overende, de blev gjennemvaate av sved, de
-frøs av rædsel. Det blev ropt ned til dem at skibet virkelig var en
-orlogsmand, at den var tæt inde, at den firte en baat ut, og endnu
-lette de forgjæves. Ved hvilket uheld de gik forbi jernkassen med
-pengene og kvitteringerne, er det vanskelig at forestille sig; men de
-saa den ikke. Tilslut blev de vigtige dokumenter fundet i lommen paa
-Trents stastrøie, hvor han hadde latt dem ligge siden han sidst var
-iland.
-
-Wicks smilte for første gang den formiddag. "Ikke et øieblik for
-tidlig," sa han. "Ta saa De disse andre; jeg er ræd jeg kunde blande
-dem sammen hvis jeg bar begge dele."
-
-"Hvad er dette for nogen?" spurte Carthew.
-
-"Det er ~Currency Lass~ papirerne," svarte han. "Be til gud at vi maa
-faa bruk for dem igjen."
-
-"Baaten er i lagunen," ropte Mac ned; han hadde sittet paa skylightet
-og holdt utkik mens de andre arbeidet.
-
-"Tid til at gaa paa dæk, Goddedaal," sa Wicks.
-
-Da de snudde sig for at gaa ut av kahytten, gav kanarifuglen sig til
-at synge.
-
-"Min gud!" ropte Carthew med et gulp. "Vi kan ikke la den fuglen
-sulte ihjel. Den tilhørte Goddedaal."
-
-"Ta den med!" ropte kapteinen, og de gik op paa dæk.
-
-Et fælt best av en moderne orlogsmand laa tæt utenfor revet. Over
-lagunen kom en stor, hvit baat skummende for mange aarer. Flagget
-vaiet agter.
-
-"Et ord til," sa Wicks. "Mac, De har jo været i kinesiske havne? Vel,
-saa kan De tale for Dem selv. Dere andre holdt jeg ombord hele tiden
-i Hongkong; jeg haabet dere vilde rømme, men dere narret mig og blev
-paa briggen. Det vil gjøre det lettere at lyve."
-
-Baaten var nu tæt ved, en gut paa agtertoften var den eneste officer,
-og en stakkar var det nok, for folkene pratet mens de rodde.
-
-"Gudskelov, de har bare sendt en liten kadet!" støtte Wicks frem.
-"Hardy, forut med dig! Jeg vil ikke ha nogen dæksfolk paa skansen,"
-ropte han, og disse skjend strammet hele mandskapet op likesom en
-kold dusch.
-
-Baaten kom elegant langs siden, og kadetten steg ombord, hvor han
-blev høflig mottat av Wicks.
-
-"De er fører av dette skib?" spurte han.
-
-"Ja," sa Wicks. "Trent er mit navn, og dette er ~Flying Scud~ av
-Hull."
-
-"De er nok kommet i forlegenhet," sa kadetten.
-
-"Hvis De vil følge mig agter, saa skal jeg fortælle Dem det hele," sa
-Wicks.
-
-"De ryster jo, mand!" brøt kadetten ut.
-
-"Det vilde kanske De ogsaa gjøre i mit sted," svarte Wicks, og han
-fortalte hele historien om det raatne vand, den lange stille, bygen,
-de to matroser som var druknet; han fortalte den fort og hett,
-likesom en forbryder som ber for sig i retten. I saloonen i San
-Francisco hørte jeg den samme mand fortælle den samme historie, og
-selv da fyldte hans opførsel mig med mistanke. Men kadetten var ikke
-nogen iagttager.
-
-"Naa, kapteinen har vældig hastverk," sa han, "men jeg fik ordre om
-at gi Dem al den hjælp jeg kunde, og signalisere efter en baat til
-hvis jeg trængte flere folk. Hvad kan jeg gjøre for Dem?"
-
-"Aa, vi skal ikke opholde Dem," svarte Wicks. "Vi er aldeles færdige,
-gud velsigne Dem -- folkenes kister, kronometret, papirerne,
-altsammen."
-
-"Mener De at forlate den?" ropte kadetten. "Jeg synes den ligger
-pent. Kan vi ikke faa skibet av?"
-
-"Det kunde vi let nok, men hvorledes vi skulde holde hende flytende,
-er et andet spørsmaal. Baugen er slaat ind," svarte Wicks.
-
-Kadetten blev rød op til øinene. Han var ukyndig, og han visste at
-han var det, trodde at han allerede var avsløret, og frygtet for
-at røbe sig igjen. Ingenting var fjernere fra hans tanke end at
-kapteinen skulde narre ham. Hvis kapteinen var tilfreds, godt, saa
-var han det ogsaa. "Vel," sa han. "Be folkene faa sine kister ombord."
-
-"Goddedaal, sæt folkene til at faa kisterne ombord," sa Wicks.
-
-De fire ~Currency Lass~ gutter hadde ventet i skjælvende spænding.
-Den kjærkomne nyhet kom over dem som solskin ved midnat, og Hadden
-brast i en storm av taarer, han hulket høit mens han halte paa
-taljen. Men arbeidet gik ikke senere for det; kister, mænd og bylter
-kom i en-to-tre over siden, baaten blev støtt fra, den gled ut av
-~Flying Scuds~ lange skygge, og dens baug blev rettet mot indløpet.
-
-Saa langt var de altsaa kommet. Det foregivne vrak hadde passert
-mønstringen, de var kvit det, de var kommet trygt bort, og vandet
-videt sig ut mellem dem og dets fældende vidnesbyrd. Paa den anden
-kant nærmet de sig mer og mer orlogsskibet, som godt kunde bli deres
-fængsel og bøddelkjærre. Endnu visste de hverken hvor det kom fra
-eller hvor det var bestemt, og angsten laa som et fjeld paa deres
-hjerte.
-
-Det var Wicks som paatok sig at tale. Lyden var svak i Carthews ører,
-likesom uendelig langt borte, men hvert ords mening ramte ham som en
-kule. "Hvad sa De skibet het?" spurte Wicks.
-
-"~Tempest~, vet De vel," svarte kadetten.
-
-"Vet De vel." Hvad kunde det bety? Kanske ingenting, kanske at
-skibene hadde truffet hverandre før. Wicks samlet sit mod igjen.
-"Hvor er den bestemt?" spurte han.
-
-"Aa, vi skulde bare se indom de fæle øerne her," sa kadetten. "Saa
-gaar vi til San Francisco."
-
-"De kommer fra Kina likesom vi?" fortsatte Wicks.
-
-"Hongkong," sa kadetten og spyttet over siden.
-
-Hongkong. Saa var spillet tapt. Med det samme de gik ombord, blev de
-grepet. Vraket vilde bli undersøkt, blodet fundet, kanske blev der
-soknet i lagunen, og de dødes legemer kom til syne for at vidne. En
-næsten ustyrlig impuls bød Carthew at reise sig fra toften, skrike
-høit og hoppe overbord; det saa altfor taapelig ut at lyve længer,
-at spøke med det uundgaaelige, at trække den pinefulde spænding ut
-endda nogen hundrede sekunder, naar skammen og døden synlig nærmet
-sig. Men den utæmmelige Wicks holdt stand. Hans ansigt var som et
-kranium, hans stemme ikke til at kjende igjen; selv den sløveste
-matros eller kadet -- skulde man tro -- maatte lægge merke til dette
-altfor talende ansigt og denne brutte stemme. Dog holdt han endnu
-stand; han vilde ha visshet.
-
-"Hyggelig plads, Hongkong?" sa han.
-
-"Sandelig om jeg vet," sa kadetten. "Vi laa der bare halvanden dag;
-vi anløp for ordre og kom like hertil. Værste tur De kan tænke
-Dem." Og han fortsatte med at skildre og klage over ~Tempests~
-kjedsommelige reise.
-
-Men Wicks og Carthew gav ikke længer agt paa ham. De la sig bakover
-mot rælingen og pustet dypt, kroppen var likesom lammet, men tankerne
-gik hurtige og glade; saa stor fare var de nu forbi, saa frydefuldt
-nær var hvilen, saa sandsynlig var redningen tilslut. For reisen
-med orlogsmanden var nu tryg; siden nogen faa dages fare, arbeide,
-aandsnærværelse i San Francisco, saa var hele den gruelige historie
-slettet ut, saa blev Wicks til Kirkup igjen, og Goddedaal blev
-Carthew -- mænd som stod utenfor al mistanke, mænd som aldrig hadde
-hørt tale om ~Flying Scud~ og aldrig hadde set Midway Reef for sine
-øine.
-
-Saa kom de langs siden, under de mange matroshoder og kanonmundinger,
-de kløv ombord som søvngjængere og stirret i blinde paa den høie rig,
-de hvite dæk, det yrende skibsmandskap, de hørte folk tale likesom
-langt borte, og visste ikke hvad de svarte.
-
-Og saa faldt en haand bløtt ned paa Carthews skuldre.
-
-"Hvad, Norrie, hvor dætter du ned fra? Hele verden venter paa dig.
-Vet du ikke at du har arvet dit kongerike?"
-
-Han snudde sig, saa ansigtet paa sin gamle skolekamerat Sebright og
-faldt sanseløs om.
-
-Doktoren var hos ham, da han en stund efter kom til sig selv i
-løitnant Sebrights lugar. Han aapnet øinene, saa haardt ind i det
-fremmede ansigt og talte med underlig, høitidelig kraft:
-
-"Brown maa gaa samme vei," sa han, "nu eller aldrig." Her stanset
-han, og da han var blit litt klarere, saa talte han igjen: "Hvad var
-det jeg sa? Hvor er jeg? Hvem er De?"
-
-"Jeg er lægen paa ~Tempest~," var svaret. "De er i løitnant Sebrights
-lugar, og De skal kaste al uro fra Dem. Deres gjenvordigheter er
-forbi nu, herr Carthew."
-
-"Hvorfor kalder De mig det?" spurte han. "Aa, nu husker jeg --
-Sebright kjendte mig! Aa!" Og han stønnet og skalv. "Send Wicks
-ned til mig, jeg maa tale med Wicks straks!" skrek han og grep om
-doktorens haandled med ubevisst voldsomhet.
-
-"Godt," sa doktoren. "La os slutte en avtale. De skal drikke ut dette
-glas, og jeg skal hente Wicks."
-
-Og han gav den ulykkelige mand et opiat som fik ham til at sove inden
-ti minutter og sandsynligvis frelste hans forstand.
-
-Doktorens næste forretning var at se til Mac, og mens han stelte med
-armen, fik han manden til at si navnene paa det reddede mandskap. Nu
-kom turen til kapteinen, og der er ikke tvil om at han ikke længer
-var den mand som vi har set; følelsen av fuldstændig tryghet, et
-solid maaltid og et godt glas grog hadde forenet sig om at slappe
-hans aarvaakenhet og nedsætte hans energi.
-
-"Naar hændte dette?" spurte doktoren og saa paa saaret.
-
-"For over en uke siden," svarte Wicks, som bare tænkte paa sin
-journal.
-
-"Hvad!" ropte doktoren, og han løftet hodet og saa kapteinen ind i
-øinene.
-
-"Jeg husker det ikke saa nøie," stammet Wicks.
-
-Denne aabenbare løgn firedoblet doktorens mistanke.
-
-"Det er sandt, hvem er det som heter Wicks?" spurte han let.
-
-"Hvem sa De?" gispet kapteinen og blev hvit som papir.
-
-"Wicks," gjentok doktoren. "Hvem av dere er det? Men det er da et
-liketil spørsmaal."
-
-Wicks bare stirret paa ham i taushet.
-
-"Hvem er Brown da?" drev doktoren paa.
-
-"Hvad taler De om? Hvad mener De med dette?" ropte Wicks og rev sin
-halvt forbundne haand bort, saa blodet sprøitet i ansigtet paa lægen.
-
-Han tørket det ikke av, han saa stivt paa sit offer og spurte videre.
-"Hvorfor maa Brown gaa samme vei?" spurte han.
-
-Wicks faldt skjælvende ned paa en bænk. "Carthew har fortalt Dem
-det," skrek han.
-
-"Nei," svarte doktoren, "det har han ikke. Men De og han har faat mig
-til at tænke, og jeg tror der er noget galt."
-
-"Gi mig litt grog," sa Wicks. "Jeg vil heller fortælle det selv end
-ha Dem til at grave og gjette. Fanden om det er halvparten saa fælt
-som De ellers kunde tro."
-
-Og ved hjælp av et par glas sterk grog blev tragedien paa ~Flying
-Scud~ fortalt for første gang.
-
-Det var en lykkelig række av tilfældigheter som bragte historien til
-doktoren. Han forstod og ynket de ulykkelige mænds stilling og kom
-dem storsindet til hjælp. Han og Wicks og Carthew -- saasnart denne
-var blit frisk igjen -- holdt hundrede raadslagninger. Det var ham
-som attesterte at "Goddedaal" var for syk til at flyttes, og som
-smuglet Carthew iland om natten, det var ham som holdt Wicks' saar
-aapent, saa han kunde underskrive med sin venstre haand, ham som
-tok alt deres chilisølv og den første dag i San Francisco fik det
-vekslet i guld. Han brukte sin indflydelse i messen til at binde
-munden paa de unge officerer, saa Carthews navn ikke kom i aviserne.
-Og han gjorde dem en endda vigtigere tjeneste. Han hadde en ven i San
-Francisco, en millionær; for denne mand forestillet han Carthew, en
-ung gentleman, sa han, som nylig hadde arvet et umaadelig gods, men
-var plaget av jødiske kreditorer som han prøvde at ordne sig med i al
-stilhet. Millionæren kom villig til hjælp, og det var med hans penger
-de gik til kamp mot vrak-kompaniet.
-
-Saa sandt ~Currency Lass~ folkene kunde forsvinde under nye navn,
-betydde det ikke stort om briggen skulde bli kjøpt, eller om der
-blev opdaget nogen merkeligheter paa vraket. Nu var en av dem blit
-gjenkjendt, og alt var anderledes. Den mindste skandale var nu
-farlig. Man vilde spørre Norris hvorledes han, som var seilet med
-en skonnert fra Sydney, saa kort tid efter dukket op i en brig
-fra Hongkong. Og fra det ene spørsmaal til det andre vilde hans
-skibskamerater bli drat med. De kom paa den tanke at forebygge al
-fare ved at dra nytte av Carthews rigdom og kjøpe briggen under et
-alias, og dette blev sat i verk likesaa energisk som forsigtig.
-Carthew leiet logis alene og under et falskt navn, fik fat i den
-første den bedste sakfører -- det var Bellairs -- og gav ham i opdrag
-at kjøpe vraket.
-
-"Hvilken pris?" spurte Bellairs.
-
-"Jeg vil ha det," svarte Carthew. "Prisen er likegyldig."
-
-"Det er det samme som ingen pris," sa Bellairs. "Si en sum."
-
-"La os si ti tusen pund da!" svarte Carthew.
-
-Imens maatte kapteinen gaa op og ned gaterne, vise sig i konsulatet,
-bli krydseksaminert av Lloyds agent og plaget for de tapte papirers
-skyld, underskrive med venstre haand og gjenta sin løgn for hver
-skipper i San Francisco. Hvert øieblik kunde han løpe ind i armene
-paa en gammel ven som praiet ham med navnet Wicks, eller møte en ny
-fiende som frakjendte ham navnet Trent. Og det sidste hændte ham
-virkelig, men med sin rappe kløgt slap han ut av fælden. Det hændte i
-konsulatet -- det værste av alle steder -- at han pludselig hørte en
-grov stemme spørre efter kaptein Trent. Hjertet sat i halsen paa ham
-da han snudde sig.
-
-"De er ikke kaptein Trent!" sa den fremmede og trak sig unda. "Hvad
-er dette for noget? Jeg hører at De gaar for kaptein Trent -- kaptein
-Jacob Trent -- en mand jeg har kjendt siden jeg var saa stor."
-
-"Aa, De tænker paa min onkel, han som hadde banken i Cardiff," svarte
-Wicks med fortvilet frækhet.
-
-"Jeg har aldrig hørt at han hadde nogen nevø!" sa den fremmede.
-
-"Her ser De ham!" sier Wicks.
-
-"Og hvorledes har gamlen det?" spurte den anden.
-
-"Frisk som en fisk," svarte Wicks, og blev her til alt held kaldt ind
-av kontoristen.
-
-Siden gik det glat til selve auktionsdagen, da samtalen med Jim
-igjen skræmte ham fra vettet. Han var ræd da han kom til auktionen;
-han visste bare at Carthew hadde en mand der, han visste ikke hvem
-manden var, eller hvilke instruktioner han hadde faat. Man skulde
-tro at kaptein Wicks er et "godt liv". Det maa være umulig for ham
-at faa slag, ellers vilde det hændt ham der, da han var vidne til
-det sindssyke kapløp, og saa den gamle brig og dens ikke synderlig
-værdifulde ladning bli tilslaat en fuldstændig fremmed mand for femti
-tusen pund.
-
-Der var truffet den avtale at han skulde undgaa Carthew og fremforalt
-Carthews logis, forat det ikke skulde være mulig at spore nogen
-forbindelse mellem mandskapet og den pseudonyme kjøper. Men tiden til
-at vise forsigtighet var nu omme, og han hastet ut til Mission Street.
-
-Carthew møtte ham i døren.
-
-"Bare væk herfra," sa Carthew, og de tok fart nedover gaten. "Alt er
-forbi!" sa nu Carthew.
-
-"Aa, De har hørt om salget?" sa Wicks.
-
-"Salget!" ropte Carthew. "Det hadde jeg glemt." Og han fortalte om
-stemmen i telefonen og det forfærdelige spørsmaal: "Hvorfor ønsket
-De at kjøpe ~Flying Scud~?"
-
-Dette spørsmaal, som kom efter det vanvittige salg, kunde rystet
-forstanden ut av en stor filosof. De syntes at alverden hadde
-sammensvoret sig mot dem, at stenene og guttene paa gaten kjendte
-deres brødefulde hemmelighet. Flugt var det eneste de tænkte paa.
-Sin skat pakket de i belter om livet, sine kister sendte de til en
-opdigtet adresse i British Columbia, og samme eftermiddag forlot de
-San Francisco.
-
-Deres vei gik om Los Angelos og videre med Syd-Pacific-banen. Carthew
-reiste hjem til England, de tre andre tok av til Mexico.
-
-
-
-
-NITTENDE KAPITEL.
-
-Slutning.
-
-
-"Men hvad vil De gjøre med Bellairs?" spurte jeg Carthew.
-
-Han tok saken meget let.
-
-"Aa, han er fattig, og jeg er rik," svarte han. "Jeg kan tillate mig
-at smile av ham. Jeg reiser bare langt bort, en dyr reise, forstaar
-De. Det er alt. Tror De ikke Persien kunde passe? Der er ikke maken
-til Persien. Hvad sier De om at slaa følge?"
-
-Saaledes gik det til at jeg ikke den gang blev boende i Barbizon.
-Dagen efter tok vi toget til Konstantinopel, og fortsatte derfra til
-Teheran.
-
-Og Bellairs?
-
-Jeg vet bare at han paa en eller anden maate kom sig tilbake til San
-Francisco. Længe efter sendte Pinkerton mig et utklip av en avis. Der
-stod at Bellairs var død paa et sykehus.
-
-Da Carthew sa farvel til sine kamerater fra ~Currency Lass~, reiste
-de til Mexico. Der levet de høit en tid. Saa tok Hadden og irlænderen
-en tur til guldmarkerne i Venezuela, mens Wicks drog alene til
-Valparaiso. Den dag idag er der en Kirkup i den chilensiske flaate;
-jeg saa navnet i aviserne forleden. Hadden blev snart træt av
-gruberne, og for en tid siden møtte jeg ham i Sydney. Han fortalte
-mig da at Mac var blit slaat ihjel under et overfald paa guldtoget.
-
-Nu er der altsaa bare tre igjen av folkene fra ~Currency Lass~, for
-Amalu kan man jo neppe regne. Han bor paa sit eget stykke land i
-Moui, han har endnu Goddedaals kanarifugl og er en gnier med sine
-penger. Han hadde ikke litet at begynde med; for baade Hemsteads og
-Carthews parter blev delt likt mellem de andre fire -- Mac medregnet.
-
-Og hvorledes jeg kunde møte Hadden i Sydney -- ja, det er ogsaa en
-historie.
-
-Stakkars Jim Pinkerton gjorde en vældig fallit en gang til, og denne
-gang var der virkelig kompaniskap mellem os -- han hadde jo negtet
-at ta imot mine penger paa anden maate -- saa jeg blev ribbet næsten
-nøken.
-
-Det fik Carthew høre.
-
-"Vi er jo venner, Dodd," sa han, "og jeg har jo mange flere penger
-end jeg burde ha."
-
-Vi talte frem og tilbake, og tilslut fandt vi paa en ordning som ikke
-gik min forfængelighet altfor nær.
-
-Carthew kjøpte en skonnert og ansatte mig som superkargo. Han er ofte
-med en tur mellem Sydhavets øer, og om han ikke blir rikere av denne
-spekulation, saa er skonnerten stor og komfortabel. Carthew maler, og
-jeg modellerer, og et liv under disse himmelstrøk gaar bare altfor
-hurtig.
-
-Jim Pinkerton har det ogsaa godt. Han har en fin forretning ute i
-Vesten, og hans kompagnon holder ham i ørene hver gang han vil gjøre
-altfor store spræl. Hans kompagnon? Det er kaptein Nares, saa Jim er
-sikkert paa det tørre nu. Han lever lykkelig med sin Mamie, som han
-stadig beundrer like høit. Han har faat sig sin egen avis ogsaa, og
-er godt paa vei til at bli senator. Sidst han skrev til mig, vilde
-han ha mig til at opgi skonnerten og bli redaktør i hans blad.
-
-Siden vort opgjør i San Francisco har han aldrig spurt mig om vrakets
-hemmelighet.
-
-
-
-
-INDHOLD
-
-
-                                                      Side
- Kap. 1. Forhistorie                                     3
-  "   2. Oplevelser med Pinkerton i San Francisco       26
-  "   3. Auktionen over "Flying Scud"                   43
-  "   4. Mandskapet forsvinder                          58
-  "   5. Veiene skilles                                 77
-  "   6. "Norah Creina"                                 88
-  "   7. Øen og vraket                                 100
-  "   8. Kahytten paa "Flying Scud"                    111
-  "   9. "Flying Scuds" ladning                        124
-  "  10. Honolulu                                      136
-  "  11. Krydsforhør og vrange svar                    154
-  "  12. Paa reise med rakkerfanten                    167
-  "  13. Stallbridge-le-Carthew                        184
-  "  14. Ansigt til ansigt                             195
-  "  15. Den forstøtte søn                             202
-  "  16. Spekulanterne paa "Currency Lass"             222
-  "  17. En dyr handel                                 247
-  "  18. En farlig auktion                             263
-  "  19. Slutning                                      290
-
-
-
-
-ASCHEHOUGS KRONEBIBLIOTEK SERIE 1911
-
-       *       *       *       *       *
-
-#Vilhelm Krag: Major von Knarren#
-
-Først i rækken er kommet Vilhelm Krags "Major von Knarren", som nu
-forekommer mig langt rikere og mere stemningsfuld end da jeg første
-gang læste den. Boken har en munter, indsmigrende menneskelighet og
-megen humor og forfatteren evner at lægge et romantisk skjær over
-personerne ved at sætte dem i lys av en enkelt stor følelse i deres
-liv.
-
-(Fernanda Nissen i "Sociald.")
-
-Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
-
-       *       *       *       *       *
-
-#A. Conan Doyle: Hunden fra Baskerville#
-
-Der er liv og fart over skildringen, en rent dæmonisk kraft i
-handlingen, saa man iler fra side til side, indtil man under aandeløs
-spænding har fulgt den verdensberømte Sherlock Holmes fra begyndelse
-til slut gjennem en av de sindrigst uttænkte og mest gaadefulde
-detektivhistorier, man kan tænke sig. "Hunden fra Baskerville" er en
-av de bøker man sluker, og som kun har den feil at de aldrig blir
-lange nok.
-
-~Overs. av Elisabeth Brochmann.~
-
-Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
-
-       *       *       *       *       *
-
-#George Ohnet: Jernverkseieren#
-
-Den franske originalutgave av denne bog (Le Maitre de Forges) er
-solgt i en kvart million eksemplarer, likesom bogen er dramatisert
-og opført tusener av ganger hele verden over. Forfatteren er ogsaa
-alment erkjendt som en ualmindelig underholdende fortæller, og det er
-sagt, at det er umulig at aapne en av hans bøker uten at fortsætte
-til sidste side.
-
-~Overs. av Hans Brekke.~
-
-Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
-
-       *       *       *       *       *
-
-#Rudyard Kipling: I dronningens klær#
-
-Med et uuttømmelig fond av straalende humør, med psykologisk
-genialitet og en rigdom av spænding og eventyr fortæller Kipling
-om sine tre musketerer, hvis berømmelse forlængst har overstraalet
-Dumas'. Kiplings soldaterhistorier var det som skapte forfatterens
-verdensry og gjorde hans navn kjendt og kjært over det hele britiske
-rike.
-
-~Overs. av C. J. Hambro.~
-
-Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
-
-       *       *       *       *       *
-
-#Fredrik Viller: Gamle Friks diamant#
-
-Som bekjendt skjuler sig under dette pseudonym en av vore
-fremtrædende sjøofficerer. Fortællingen, som er overmaade
-underholdende og sammenspundet med likefrem forbausende dygtighed,
-griper straks læserens interesse og holder denne fangen gjennem hele
-bogen. Interessen forøkes yderligere derved at handlingen foregaar
-paa hjemlig grund.
-
-Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
-
-       *       *       *       *       *
-
-#Hermann Sudermann: Den graa dame#
-
-"Den graa dame" er en oversættelse av "Frau Sorge", som overalt
-ansees for at være forfatterens bedste og inderligste bog. Den
-alvorlige men samtidig yndefulde handling interesserer straks. En
-vakker bog, som det er en glæde at læse.
-
-~Overs. av Helene Lassen.~
-
-Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Hele serien (6 bind) sælges samlet for kr. 5.40
-
-
-
-
-ASCHEHOUGS KRONEBIBLIOTEK SERIE 1912
-
-       *       *       *       *       *
-
-#Robert Barr: En livlig dame#
-
-Med vid og lune skildrer forf. en forvænt amerikansk dollarprinsesses
-ekstravaganser. "En livlig dame" er en yderst fornøielig bog, som paa
-den behageligste maate vil faa en ledig time til at forsvinde. Til
-reiselekture egner den sig fortræffelig.
-
-~Overs. av Signe Graff.~
-
-Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
-
-       *       *       *       *       *
-
-#Olaf Benneche: Marie Louise Reventlow#
-
-Et av den nyere norske literaturs smukkeste verker. Det er
-forfatterens debutbog, som med en gang satte ham i række med vore
-fremragende forfattere. Den fængslende handling, som foregaar ved
-midten av forrige aarhundrede, er friskt og malende irettelagt for
-læseren. Bogen fører med sig et pust fra de gode gamle dage.
-
-Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
-
-       *       *       *       *       *
-
-#Guy Boothby: Doktor Nikola#
-
-Denne bog er blit verdensberømt. Og det er ikke saa forunderlig, for
-det er en av de mest spændende bøker som er skrevet, -- den formelig
-dirrer av spænding. Sikkert er det, at faar man "Doktor Nikola" i
-haanden, har man ondt for at slippe den. Den har fængslet sine læsere
-hittil, og vil gjøre det endnu længe fremover.
-
-~Overs. av A. H.~
-
-Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
-
-       *       *       *       *       *
-
-#Alexandre Dumas: Den sorte tulipan#
-
-Dumas' navn borger for at bogen er baade spændende og god. "Den sorte
-tulipan" er en av de mest læste av hans mange romaner. Den læses paa
-alle sprog, og unge som gamle blir like revet med av den spændende
-handling, som fanger ens interesse fra første til sidste optrin. Den
-historiske ramme, som er lagt om skildringerne, gir det hele et skjær
-av eventyrlig glans, som forhøier nydelsen av bogen.
-
-~Overs. av C. W. N.~
-
-Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
-
-       *       *       *       *       *
-
-#Rudyard Kipling: Paa bølgen den blaa#
-
-For den store almenhed staar Kipling specielt som Indiens forfatter.
-Mange aner ikke at han har skrevet likesaa beundringsværdige
-fortællinger fra sjøen. Disse sjøfortællinger, som nu forelægges, er
-baade friske og morsomme, samtidig som de gir glimrende beviser for
-digterens skapeevne.
-
-~Overs. av C. J. Hambro.~
-
-Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
-
-       *       *       *       *       *
-
-#R. L. Stevenson: Snappet op#
-
-Med stor sanddruhed og glimrende fantasi har den bekjendte skotske
-forfatter tilrettelagt en spændende handling fra den tid, Stuarterne
-gjorde forsøk paa at erobre Skotland tilbake. Med den dypeste
-interesse følger man bogens unge helt fra den ene eventyrlige
-situation til den anden.
-
-~Overs. av Alf Harbitz.~
-
-Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Hele serien (6 bind) sælges samlet for kr. 5.40
-
-
-
-
-ASCHEHOUGS KRONEBIBLIOTEK SERIE 1913
-
-       *       *       *       *       *
-
-#A. Assollant: Den røde baron#
-
-Dette er en roman av den gamle, underholdende art, noget i genre med
-Dumas: "De tre musketerer". Den foregaar dels i Frankrige, dels i
-Canada paa Ludvig XIV's tid. Hele denne eventyrperiodes betagende
-glans hviler over den. Den historiske bakgrund er for størstedelen
-henlagt til krigene mellem englænderne og franskmændene, hvor begge
-parter tok de indfødte i deres amerikanske besiddelser til hjælp. Og
-alt dette er skrevet med en gallisk esprit som gjør bogen usedvanlig
-fængslende.
-
-       *       *       *       *       *
-
-#Elinor Glyn: Hvad var grunden?#
-
-Av nulevende engelske forfattere er Elinor Glyn en av de mest
-kjendte. Den fortælling som her indføres paa norsk, hører til
-forfatterindens nyeste og bedste. De spændende begivenheder, den
-udmerkede dialog og de livlige scener fra den moderne engelske
-societet vil sikre denne bog en meget stor læsekreds.
-
-       *       *       *       *       *
-
-#H. Rider Haggard: Dronningen av Sabas ring#
-
-Sir Henry har tilbragt et snes aar i Afrika, og det kjendskab han har
-erhvervet sig til landet i forbindelse med hans glimrende fantasi
-har sat ham istand til derfra at skrive en række bøker, blandt
-hvilke denne er en av de mest spændende. Dronningen av Sabas folk er
-trængt tilbake til et utilgjængelig fjeldland, hvor fire englændere
-tilfældigvis kommer hen og oplever de vidunderligste eventyr blandt
-resterne av dette folk, som endnu regjeres av en direkte descendent
-av kong Salomo og den fra bibelen kjendte dronning av Saba.
-
-       *       *       *       *       *
-
-#A. W. Marchmont: Da jeg var tsar#
-
-Der er om denne bog sagt at det er den mest spændende "politiske"
-roman som er utkommet efter "Fangen paa Zenda". Og det er sandt, at
-har man begyndt at læse den, saa maa man følge den unge amerikaners
-hændelser paa hans vei fra tsarens nærmeste omgivelser til det
-underjordiske nihilistiske Rusland, gjennem situationer saa fortættet
-av spænding at de næsten tar pusten fra en.
-
-       *       *       *       *       *
-
-#George Ohnet: Død over Bonaparte!#
-
-Dette er en av den kjendte og yndede romanforfatters bedste bøker;
-den utkom for et par aar siden og gir i en livlig fremstilling,
-hvor historiske fakta og digterens fantasi er sammenarbeidet til
-et kunstnerisk hele, en skildring fra førstekonsulens tid, hvor de
-mest fremragende royalister sammensverger sig mot Napoleon for at
-gjenindføre kongedømmet i Frankrig. Spændende politiske begivenheder
-og kjærlighedskonflikter veksler paa en maate, som er den berømte
-romanforfatter værdig.
-
-       *       *       *       *       *
-
-#Mark Twain: Spionen fra Louisiana og andre fortællinger, satirer og
-humoresker#
-
-Mark Twain er betegnet som verdens største humorist. Det er mulig at
-dette er sterkt sagt, men i den foreliggende bog formaar han ialfald
-at holde læserens lattermuskler i stadig virksomhed. Den første
-fortælling "Spionen fra Louisiana" er desuten umaadelig spændende og
-saa glimrende fortalt, at den er aldeles betagende. Men det bedste
-av det hele er kanske denne fortællings forbløffende avslutning, som
-bevirker at latteren ogsaa her faar overhaand.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Hele serien (6 bind) sælges samlet for kr. 5.40
-
-
-
-
-
-End of the Project Gutenberg EBook of Vrakets hemmelighet, by 
-R. L. Stevenson and Lloyd Osbourne
-
-*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VRAKETS HEMMELIGHET ***
-
-***** This file should be named 43788-8.txt or 43788-8.zip *****
-This and all associated files of various formats will be found in:
-        http://www.gutenberg.org/4/3/7/8/43788/
-
-Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online
-Distributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net
-
-
-Updated editions will replace the previous one--the old editions
-will be renamed.
-
-Creating the works from public domain print editions means that no
-one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
-(and you!) can copy and distribute it in the United States without
-permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
-set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
-copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
-protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
-Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
-charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
-do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
-rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
-such as creation of derivative works, reports, performances and
-research.  They may be modified and printed and given away--you may do
-practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
-subject to the trademark license, especially commercial
-redistribution.
-
-
-
-*** START: FULL LICENSE ***
-
-THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
-PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
-
-To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
-distribution of electronic works, by using or distributing this work
-(or any other work associated in any way with the phrase "Project
-Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
-Gutenberg-tm License available with this file or online at
-  www.gutenberg.org/license.
-
-
-Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
-electronic works
-
-1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
-electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
-and accept all the terms of this license and intellectual property
-(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
-the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
-all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
-If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
-Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
-terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
-entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
-
-1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
-used on or associated in any way with an electronic work by people who
-agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
-things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
-even without complying with the full terms of this agreement.  See
-paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
-Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
-and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
-works.  See paragraph 1.E below.
-
-1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
-or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
-Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
-collection are in the public domain in the United States.  If an
-individual work is in the public domain in the United States and you are
-located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
-copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
-works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
-are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
-Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
-freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
-this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
-the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
-keeping this work in the same format with its attached full Project
-Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
-
-1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
-what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
-a constant state of change.  If you are outside the United States, check
-the laws of your country in addition to the terms of this agreement
-before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
-creating derivative works based on this work or any other Project
-Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
-the copyright status of any work in any country outside the United
-States.
-
-1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
-
-1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
-access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
-whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
-phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
-Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
-copied or distributed:
-
-This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
-almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
-re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
-with this eBook or online at www.gutenberg.org
-
-1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
-from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
-posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
-and distributed to anyone in the United States without paying any fees
-or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
-with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
-work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
-through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
-Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
-1.E.9.
-
-1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
-with the permission of the copyright holder, your use and distribution
-must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
-terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
-to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
-permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
-
-1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
-License terms from this work, or any files containing a part of this
-work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
-
-1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
-electronic work, or any part of this electronic work, without
-prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
-active links or immediate access to the full terms of the Project
-Gutenberg-tm License.
-
-1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
-compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
-word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
-distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
-"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
-posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
-you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
-copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
-request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
-form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
-License as specified in paragraph 1.E.1.
-
-1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
-performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
-unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
-
-1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
-access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
-that
-
-- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
-     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
-     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
-     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
-     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
-     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
-     must be paid within 60 days following each date on which you
-     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
-     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
-     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
-     address specified in Section 4, "Information about donations to
-     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
-
-- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
-     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
-     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
-     License.  You must require such a user to return or
-     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
-     and discontinue all use of and all access to other copies of
-     Project Gutenberg-tm works.
-
-- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
-     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
-     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
-     of receipt of the work.
-
-- You comply with all other terms of this agreement for free
-     distribution of Project Gutenberg-tm works.
-
-1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
-electronic work or group of works on different terms than are set
-forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
-both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
-Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
-Foundation as set forth in Section 3 below.
-
-1.F.
-
-1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
-effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
-public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
-collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
-works, and the medium on which they may be stored, may contain
-"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
-corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
-property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
-computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
-your equipment.
-
-1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
-of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
-Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
-Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
-liability to you for damages, costs and expenses, including legal
-fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
-LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
-PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
-TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
-LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
-INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
-DAMAGE.
-
-1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
-defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
-receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
-written explanation to the person you received the work from.  If you
-received the work on a physical medium, you must return the medium with
-your written explanation.  The person or entity that provided you with
-the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
-refund.  If you received the work electronically, the person or entity
-providing it to you may choose to give you a second opportunity to
-receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
-is also defective, you may demand a refund in writing without further
-opportunities to fix the problem.
-
-1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
-in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO OTHER
-WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
-WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
-
-1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
-warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
-If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
-law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
-interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
-the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
-provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
-
-1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
-trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
-providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
-with this agreement, and any volunteers associated with the production,
-promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
-harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
-that arise directly or indirectly from any of the following which you do
-or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
-work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
-Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
-
-
-Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
-
-Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
-electronic works in formats readable by the widest variety of computers
-including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
-because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
-people in all walks of life.
-
-Volunteers and financial support to provide volunteers with the
-assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
-goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
-remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
-and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
-To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
-and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
-and the Foundation information page at www.gutenberg.org
-
-
-Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
-Foundation
-
-The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
-501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
-state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
-Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
-number is 64-6221541.  Contributions to the Project Gutenberg
-Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
-permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
-
-The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
-Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
-throughout numerous locations.  Its business office is located at 809
-North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887.  Email
-contact links and up to date contact information can be found at the
-Foundation's web site and official page at www.gutenberg.org/contact
-
-For additional contact information:
-     Dr. Gregory B. Newby
-     Chief Executive and Director
-     gbnewby@pglaf.org
-
-Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
-Literary Archive Foundation
-
-Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
-spread public support and donations to carry out its mission of
-increasing the number of public domain and licensed works that can be
-freely distributed in machine readable form accessible by the widest
-array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
-($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
-status with the IRS.
-
-The Foundation is committed to complying with the laws regulating
-charities and charitable donations in all 50 states of the United
-States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
-considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
-with these requirements.  We do not solicit donations in locations
-where we have not received written confirmation of compliance.  To
-SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
-particular state visit www.gutenberg.org/donate
-
-While we cannot and do not solicit contributions from states where we
-have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
-against accepting unsolicited donations from donors in such states who
-approach us with offers to donate.
-
-International donations are gratefully accepted, but we cannot make
-any statements concerning tax treatment of donations received from
-outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
-
-Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
-methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
-ways including checks, online payments and credit card donations.
-To donate, please visit:  www.gutenberg.org/donate
-
-
-Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
-works.
-
-Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
-concept of a library of electronic works that could be freely shared
-with anyone.  For forty years, he produced and distributed Project
-Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
-
-Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
-editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
-unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
-keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
-
-Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
-
-     www.gutenberg.org
-
-This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
-including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
-subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
diff --git a/43788-8.zip b/43788-8.zip
deleted file mode 100644
index 1f37df5..0000000
--- a/43788-8.zip
+++ /dev/null
diff --git a/43788-h.zip b/43788-h.zip
deleted file mode 100644
index 621f406..0000000
--- a/43788-h.zip
+++ /dev/null
diff --git a/43788-h/43788-h.htm b/43788-h/43788-h.htm
index b83ac98..51523a7 100644
--- a/43788-h/43788-h.htm
+++ b/43788-h/43788-h.htm
@@ -2,7 +2,7 @@
     "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd">
 <html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="no" lang="no">
   <head>
-    <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=utf-8" />
+    <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=UTF-8" />
     <meta http-equiv="Content-Style-Type" content="text/css" />
     <link rel="coverpage" href="images/cover.jpg" />
     <title>Vrakets hemmelighet, by R. L. Stevenson and Lloyd Osbourne; an eBook from Project Gutenberg</title>
@@ -168,48 +168,7 @@ table.toc  { width: 100%; }
     </style>
   </head>
 <body>
-
-
-<pre>
-
-The Project Gutenberg EBook of Vrakets hemmelighet, by 
-R. L. Stevenson and Lloyd Osbourne
-
-This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
-almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
-re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
-with this eBook or online at www.gutenberg.org
-
-
-Title: Vrakets hemmelighet
-
-Author: R. L. Stevenson
-        Lloyd Osbourne
-
-Translator: Alf Harbitz
-
-Release Date: September 21, 2013 [EBook #43788]
-
-Language: Norwegian
-
-Character set encoding: UTF-8
-
-*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VRAKETS HEMMELIGHET ***
-
-
-
-
-Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online
-Distributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net
-
-
-
-
-
-
-</pre>
-
-
+<div>*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 43788 ***</div>
 
 <h1>Vrakets hemmelighet</h1>
 
@@ -11299,382 +11258,6 @@ Hele serien (6 bind) sælges samlet for kr. 5.40
 </ul>
 </div>
 
-
-
-
-
-
-
-
-
-<pre>
-
-
-
-
-
-End of the Project Gutenberg EBook of Vrakets hemmelighet, by 
-R. L. Stevenson and Lloyd Osbourne
-
-*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VRAKETS HEMMELIGHET ***
-
-***** This file should be named 43788-h.htm or 43788-h.zip *****
-This and all associated files of various formats will be found in:
-        http://www.gutenberg.org/4/3/7/8/43788/
-
-Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online
-Distributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net
-
-
-Updated editions will replace the previous one--the old editions
-will be renamed.
-
-Creating the works from public domain print editions means that no
-one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
-(and you!) can copy and distribute it in the United States without
-permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
-set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
-copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
-protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
-Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
-charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
-do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
-rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
-such as creation of derivative works, reports, performances and
-research.  They may be modified and printed and given away--you may do
-practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
-subject to the trademark license, especially commercial
-redistribution.
-
-
-
-*** START: FULL LICENSE ***
-
-THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
-PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
-
-To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
-distribution of electronic works, by using or distributing this work
-(or any other work associated in any way with the phrase "Project
-Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
-Gutenberg-tm License available with this file or online at
-  www.gutenberg.org/license.
-
-
-Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
-electronic works
-
-1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
-electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
-and accept all the terms of this license and intellectual property
-(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
-the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
-all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
-If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
-Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
-terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
-entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
-
-1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
-used on or associated in any way with an electronic work by people who
-agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
-things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
-even without complying with the full terms of this agreement.  See
-paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
-Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
-and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
-works.  See paragraph 1.E below.
-
-1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
-or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
-Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
-collection are in the public domain in the United States.  If an
-individual work is in the public domain in the United States and you are
-located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
-copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
-works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
-are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
-Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
-freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
-this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
-the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
-keeping this work in the same format with its attached full Project
-Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
-
-1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
-what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
-a constant state of change.  If you are outside the United States, check
-the laws of your country in addition to the terms of this agreement
-before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
-creating derivative works based on this work or any other Project
-Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
-the copyright status of any work in any country outside the United
-States.
-
-1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
-
-1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
-access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
-whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
-phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
-Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
-copied or distributed:
-
-This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
-almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
-re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
-with this eBook or online at www.gutenberg.org
-
-1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
-from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
-posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
-and distributed to anyone in the United States without paying any fees
-or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
-with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
-work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
-through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
-Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
-1.E.9.
-
-1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
-with the permission of the copyright holder, your use and distribution
-must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
-terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
-to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
-permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
-
-1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
-License terms from this work, or any files containing a part of this
-work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
-
-1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
-electronic work, or any part of this electronic work, without
-prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
-active links or immediate access to the full terms of the Project
-Gutenberg-tm License.
-
-1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
-compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
-word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
-distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
-"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
-posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
-you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
-copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
-request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
-form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
-License as specified in paragraph 1.E.1.
-
-1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
-performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
-unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
-
-1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
-access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
-that
-
-- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
-     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
-     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
-     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
-     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
-     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
-     must be paid within 60 days following each date on which you
-     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
-     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
-     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
-     address specified in Section 4, "Information about donations to
-     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
-
-- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
-     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
-     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
-     License.  You must require such a user to return or
-     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
-     and discontinue all use of and all access to other copies of
-     Project Gutenberg-tm works.
-
-- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
-     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
-     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
-     of receipt of the work.
-
-- You comply with all other terms of this agreement for free
-     distribution of Project Gutenberg-tm works.
-
-1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
-electronic work or group of works on different terms than are set
-forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
-both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
-Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
-Foundation as set forth in Section 3 below.
-
-1.F.
-
-1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
-effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
-public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
-collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
-works, and the medium on which they may be stored, may contain
-"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
-corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
-property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
-computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
-your equipment.
-
-1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
-of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
-Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
-Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
-liability to you for damages, costs and expenses, including legal
-fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
-LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
-PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
-TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
-LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
-INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
-DAMAGE.
-
-1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
-defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
-receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
-written explanation to the person you received the work from.  If you
-received the work on a physical medium, you must return the medium with
-your written explanation.  The person or entity that provided you with
-the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
-refund.  If you received the work electronically, the person or entity
-providing it to you may choose to give you a second opportunity to
-receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
-is also defective, you may demand a refund in writing without further
-opportunities to fix the problem.
-
-1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
-in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO OTHER
-WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
-WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
-
-1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
-warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
-If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
-law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
-interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
-the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
-provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
-
-1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
-trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
-providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
-with this agreement, and any volunteers associated with the production,
-promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
-harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
-that arise directly or indirectly from any of the following which you do
-or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
-work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
-Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
-
-
-Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
-
-Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
-electronic works in formats readable by the widest variety of computers
-including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
-because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
-people in all walks of life.
-
-Volunteers and financial support to provide volunteers with the
-assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
-goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
-remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
-and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
-To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
-and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
-and the Foundation information page at www.gutenberg.org
-
-
-Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
-Foundation
-
-The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
-501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
-state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
-Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
-number is 64-6221541.  Contributions to the Project Gutenberg
-Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
-permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
-
-The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
-Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
-throughout numerous locations.  Its business office is located at 809
-North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887.  Email
-contact links and up to date contact information can be found at the
-Foundation's web site and official page at www.gutenberg.org/contact
-
-For additional contact information:
-     Dr. Gregory B. Newby
-     Chief Executive and Director
-     gbnewby@pglaf.org
-
-Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
-Literary Archive Foundation
-
-Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
-spread public support and donations to carry out its mission of
-increasing the number of public domain and licensed works that can be
-freely distributed in machine readable form accessible by the widest
-array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
-($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
-status with the IRS.
-
-The Foundation is committed to complying with the laws regulating
-charities and charitable donations in all 50 states of the United
-States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
-considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
-with these requirements.  We do not solicit donations in locations
-where we have not received written confirmation of compliance.  To
-SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
-particular state visit www.gutenberg.org/donate
-
-While we cannot and do not solicit contributions from states where we
-have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
-against accepting unsolicited donations from donors in such states who
-approach us with offers to donate.
-
-International donations are gratefully accepted, but we cannot make
-any statements concerning tax treatment of donations received from
-outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
-
-Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
-methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
-ways including checks, online payments and credit card donations.
-To donate, please visit:  www.gutenberg.org/donate
-
-
-Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
-works.
-
-Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
-concept of a library of electronic works that could be freely shared
-with anyone.  For forty years, he produced and distributed Project
-Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
-
-Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
-editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
-unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
-keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
-
-Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
-
-     www.gutenberg.org
-
-This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
-including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
-subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
-
-
-</pre>
-
+<div>*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 43788 ***</div>
 </body>
 </html>