diff options
Diffstat (limited to '43788-0.txt')
| -rw-r--r-- | 43788-0.txt | 8925 |
1 files changed, 8925 insertions, 0 deletions
diff --git a/43788-0.txt b/43788-0.txt new file mode 100644 index 0000000..00243ad --- /dev/null +++ b/43788-0.txt @@ -0,0 +1,8925 @@ +*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 43788 *** + + R. L. STEVENSON og LLOYD OSBOURNE + + VRAKETS HEMMELIGHET + + FORKORTET NORSK UTGAVE VED + + ALF HARBITZ + + KRISTIANIA + + FORLAGT AV H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD) + + 1914 + + + NATIONALTRYKKERIET + + + + +FØRSTE KAPITEL. + +Forhistorie. + + +Min far var en av de gløggeste forretningsmænd i staten Muskegon, og +det voldte ham stor sorg at jeg ikke viste nogetsomhelst anlæg for +kampen om pengene. Jeg har aldrig i mit liv brydd mig et fnugg om +andet end kunst. Da jeg var blit student, satte han mig i Muskegons +handelsakademi, et merkelig institut til utdannelse av spekulanter. +Og først da jeg i denne farlige skole hadde gjort en dundrende +fallit, fik jeg lov til at følge min lyst. + +"Loudon," sa min far med smilende ansigt, "hvis du reiste til Paris, +hvor lang tid vilde du saa bruke til at bli en erfaren billedhugger?" + +"Erfaren?" sa jeg. "Hvad mener du med det?" + +"En mand som kan paata sig store opgaver," sa han, "baade i nøken og +patriotisk og symbolsk stil." + +"Da maatte jeg ha tre aar," sa jeg. + +"Og er Paris nødvendig?" spurte han. + +"Det er det eneste sted," forsikret jeg. + +"Ja jeg synes selv det klinger bedst," indrømmet han. "En ung mand, +hjemmehørende i vor stat, søn av en fremskutt borger, elev av de +største mestre i Paris," tilføiet han fornøiet. + +"Men kjære dig, far, hvad mener du?" avbrøt jeg ham. "Jeg har aldrig +drømt om at bli billedhugger." + +"Jo," sa han, "jeg har overtat leveransen av statuer til vort nye +kapitol. Hvis du vil, saa kan du reise til Paris og komme tilbake om +tre aar for at utføre det arbeidet. Det er en stor chanse for dig, +men jo før du reiser og jo flittigere du studerer, des bedre; for +hvis det første halve dusin statuer ikke tilfredsstiller publikums +smak i Muskegon, saa blir der spektakel." + +Takket være kapitolet i Muskegon blev jeg altsaa billedhugger og kom +til Paris. + +Paa veien avla jeg et besøk hos min slegt i Edinburgh. Det var +min onkel Adam, en meget stiv og ironisk herre, som moret sig med +at tiltro amerikanerne alle utiltalende egenskaper. Han blev ikke +engang forundret da jeg tilslut fortalte at mine venner gik nøkne om +sommeren, og at metodistkirken i Muskegon var dekorert med skalper. + +Der var bare én i huset som jeg følte sympati for -- min bedstefar, +Alexander Loudon. Han hadde i sin tid været murer, og hadde arbeidet +sig op. I utseende, tale og væsen var han sterkt merket av sin +oprindelse, hvad der var edder og forgift baade for onkel Adam, min +tante og mine fættere og kusiner. + +Det har sine fordele at være amerikaner. Det faldt mig aldrig +ind at skamme mig over min bedstefar, og han la hurtig merke til +forskjellen. Han hadde bevaret min mor i ømt minde, kanske fordi +han hadde den vane daglig at sammenligne hende med onkel Adam, som +han avskydde. Vi tok lange spaserturer sammen, besøkte et og andet +ølhus, hvor min bedstefar med stolthet forestillet mig for sine +gamle venner. "Dette er gutten til min Jeannie," sa han og kastet +et slør over resten av sine efterkommere. Maalet for vore utflugter +var en række melankolske utkantgater, hvor min bedstefar hadde været +bygmester og desværre altfor ofte ogsaa arkitekt. Jeg har sjelden set +forfærdeligere huser, men jeg vogtet mig vel for at si min mening, +jeg beundret høflig og spurte om prisen paa hvert ornament. Kapitolet +i Muskegon drøftet vi indgaaende. Jeg tegnet alle planerne efter +hukommelsen, min bedstefar regnet ut overslag og kritiserte skarpt +bygmestrene i Muskegon. Vi blev de bedste venner, og da jeg forlot +Edinburgh, hadde jeg uten selv at ane det gjort et storartet kup. + +Og saa styrtet Loudon Dodd, søn av James K. Dodd, millionær i +Muskegon, sig ut i kunstnerlivet i Paris. + +Hvert menneske har sin romantik. Min gyldne drøm var studenterlivet i +Quartier Latin. Derfor spiste jeg paa en tarvelig restaurant og bodde +paa et tarvelig hotel, skjønt jeg for mine maanedspenger kunde bodd +i det bedste strøk og gjerne hver dag kjørt til mine studier. Men da +vilde jeg bare været Loudon Dodd, søn av den amerikanske millionær; +nu var jeg en Quartier Latin student, og jeg svelget i min gyldne +romantik. + +Men dette herlige liv hadde en skygge: jeg var født med svakhet for +god mat og god vin. Nu og da hændte det efter en lang og flittig dag +paa atelieret, at en bølge av motbydelighet førte mig langt bort +fra den sedvanlige kattestek med rødt blæk. En saadan aften -- det +var i mit andet aar i Paris -- hadde jeg et litet eventyr som jeg +maa fortælle, fordi det var indledningen til mit venskap med Jim +Pinkerton. Jeg sat ved en ensom middag en oktoberdag, det rustrøde +løv faldt og flagret paa boulevarden, og der bølget melankoli +i luften. Det var ikke nogen stor restaurant, men den hadde et +fristende vinkort. Dette forsket jeg med en iver som kom baade av +kjærlighet til vin og kjærlighet til vakre navn. Jeg stanset ved det +litet berømte og kjendte merke Roussillon. Jeg husket at det var en +vin jeg aldrig hadde smakt, bestilte en flaske, fandt den udmerket, +og bad nu efter min vane om en halv flaske til avslutning. Det viste +sig at de ikke hadde halvflasker av Roussillon. "Godt, en flaske," sa +jeg. Bordene i denne restaurant staar tæt sammen, og det næste jeg +husker, er at jeg førte en høirøstet samtale med sidebordet. Derefter +har jeg et klart minde om at jeg stirret rundt i et stort rum, hvor +alle ansigter vendte smilende mot mig. Jeg kan ogsaa huske hvad +jeg sa i det øieblik, men efter tyve aars forløp er skammen endnu +glødende i mig, og jeg vil bare antyde at jeg spilte paa patriotiske +strenger. Det var min hensigt at ta en flok av mine nye venner med +til et andet sted for at drikke kaffe, men ute paa fortauget fandt +jeg mig pludselig alene. Det overrasket mig litt, jeg begyndte +at tænke paa om jeg kanske burde latt være at drikke den sidste +flaske, og jeg besluttet at stive mig op med kaffe og kognak. Jeg +gik derfor ind i Café de la Source. Der var det overordentlig lyst og +varmt; alle ting stod skinnende klart, fra gjesternes ansigter til +avisernes overskrifter, og hele rummet svinget frem og tilbake som en +kjæmpekøie, fortere og fortere. En stund fornøiet jeg mig storartet +over dette sjeldne skue, jeg syntes jeg aldrig kunde bli træt av at +se paa det. Saa faldt jeg pludselig ned i bundløs tristhet, naadde i +næste minut med samme pludselighet til klarhet over at jeg var fuld, +og reiste mig for at gaa hjem og tilsengs. + +Jeg hadde bare et par skridt til mit hotel. Der fik jeg mit tændte +lys hos portneren og steg saa op de fire trapper til mit værelse. +Skjønt jeg ikke kunde negte at jeg var fuld, var jeg paa samme tid +straalende fornuftig og praktisk. Jeg hadde bare én tanke, at komme +tidsnok op til mit arbeide næste morgen, og da jeg saa at klokken paa +min kamingesims var stanset, besluttet jeg at gaa ned igjen og gi +portneren besked. Jeg lot lyset brænde og døren staa oppe og gav mig +paa vei. Huset var ganske mørkt, men da der bare var de tre dører paa +hver trappeavsats, kunde jeg umulig gaa feil, jeg hadde ikke andet +at passe paa end at gaa ned og ned til jeg saa skinnet av portnerens +natlampe. Jeg tællet fire trapper: ingen portner. Det var naturligvis +mulig at jeg kunde ha regnet galt, jeg gik derfor endda en trappe ned +og endda en og endda en, og hele tiden tællet jeg, og tilslut hadde +jeg gaat ni trapper ned. Det var klart at jeg maatte ha gaat forbi +portnerstuen uten at lægge merke til den, jeg var naadd mindst fem +etager ned under gaten, jeg hadde styrtet mig i jordens indvolder. +At mit hotel altsaa var bygget over katakomber, forekom mig at være +en overordentlig interessant opdagelse, og hadde jeg ikke hat mit +arbeide næste dag at tænke paa, saa vilde jeg hele natten fortsat med +at utforske dette underjordiske rike. Men jeg maatte tidlig op, og +derfor var det tvingende nødvendig for mig at finde portneren. Jeg +gjorde helt om og kløv opfor trapperne. Jeg tællet en, to, tre, fire, +fem, seks og syv etager, og endnu var der ingen portner. Nu begyndte +jeg at bli træt av leken, og jeg besluttet at gaa tilsengs. Otte, ni, +ti, elleve, tolv og tretten etager tællet jeg, og min aapne dør var +likesaa haabløst forsvundet som portneren. Jeg husket at huset ikke +var mere end seks etager høit; altsaa maatte jeg nu mindst ha naadd +tre etager ovenfor taket. Da blev jeg ærgerlig. "Mit værelse maa og +skal være her," sa jeg, og jeg gik med fremstrakte armer mot døren. +Der var ingen dør og ingen væg; i stedet gapte foran mig en sort +korridor, som jeg en stund skred frem i uten at møte nogensomhelst +motstand. Og dette i et hus hvis hele flate rummet tre smaa værelser, +en smal trappeavsats og trappen! Det var simpelthen sludder, og jeg +begyndte at bli sint for alvor. Paa dette tidspunkt la jeg merke til +en lysstrime bortover gulvet, jeg strakte haanden frem, den grep om +en dørvrider, og uten omsvøp gik jeg ind. En ung dame var derinde, +hun holdt paa at gaa tilsengs, og hun var paa det nærmeste færdig med +sit toilette for natten. + +"Jeg haaber at De vil undskylde mig," sa jeg, "men mit værelse er +nummer tolv, og alting er kommet i uorden i dette forbistrede huset." + +Hun saa paa mig et øieblik. "Hvis De vil vente utenfor et øieblik, +saa skal jeg følge Dem dit," sier hun. + +Saaledes blev saken ordnet med den største ro. Jeg ventet utenfor; +om en liten stund kom hun ut i morgenkjole, tok mig i haanden, førte +mig op en trappe til, saa jeg kom fire etager ovenfor husets tak, +og skjøv mig ind i mit eget værelse. Træt som jeg var efter mine +merkelige opdagelsesreiser, sovnet jeg straks. + +Morgenen efter hadde jeg ikke lyst til at gaa til atelieret. I stedet +spaserte jeg til Luxembourghaven for der mellem spurvene og statuerne +og de faldende blade at gruble over nattens hændelser. Hadde jeg +drømt, eller hvad var sandhet? + +I dagslyset viste huset de samme seks etager som ellers. Med al min +viden om arkitektur kunde jeg mellem dets mure ikke finde plads til +den lange korridor, likesaa litt som dets høide tillot saa uendelige +trapper. Men disse fænomener kunde ikke forvirre en filosof som +kjender virkningen av en god middag. Noget andet var det med den unge +dame. Jeg kunde huske hvert ord vi hadde sagt; jeg hadde talt, og hun +svart paa engelsk. Men ingen levende ung dame kunde optraadt med den +klarhet og den fornuft; ihvertfald kunde ikke jeg husket hende saa +klart. Altsaa var hele historien indbildning; katakomber, trapper, +den barmhjertige unge dame, altsammen var en drøm. + +Jeg var netop naadd til dette resultat, da mit blik fæstet sig ved +en dame i brun jakke og med et farveskrin i haanden. Ved siden av +hende gik en mand -- nogen aar ældre end jeg -- med et staffeli under +armen. De var utvilsomt paa vei til galleriet, hvor damen sagtens +holdt paa med kopiering. Man kan tænke sig min forundring, da jeg i +hende gjenkjendte heltinden fra natten før. Vore øine møttes, og hun +saa straks ned -- litt forvirret, tror jeg, fordi hun husket hvilket +antræk jeg sidst hadde set hende i. + +Om hun var styg eller vakker, det kan jeg den dag idag ikke si. +Men hun hadde optraadt saa klokt og venlig, og jeg hadde gjort en +saa ynkelig figur, at jeg øieblikkelig følte nødvendigheten av at +vise mig i et gunstigere lys. Den unge mand var kanske hendes bror, +kanske fandt jeg leilighet til at gjøre en undskyldning gjennem ham; +jeg stillet mig altsaa op i nærheten av galleridøren, og da han et +øieblik efter kom ut, stanset jeg ham. Saaledes gik det til at jeg +møtte min tredje skjæbne; for hele min løpebane er blit formet av +disse tre faktorer -- min far, kapitolet i Muskegon og min ven Jim +Pinkerton. Men den unge dame saa jeg aldrig mere. Saaledes leker +skjæbnen med os. + +Den fremmede var, som jeg har fortalt, nogen aar ældre end jeg; han +var godt bygget, hadde et meget livlig ansigt, et hjertelig, urolig +væsen og graa, klare, blinkende øine. + +"Maa jeg tale et ord med Dem?" sa jeg. + +"Saa mange De vil," sa han. + +Saa fulgte min undskyldning for det natlige besøk. + +"De er en landsmand av mig," brøt han ut, "De maa være det efter +Deres ridderlige undskyldning. Desværre kjender jeg knapt selv den +unge dame. Jeg blev forestillet for hende her en kveld hos nogen +venner, og da jeg møtte hende idag, tilbød jeg naturligvis at bære +staffeliet. Vil De si mig Deres navn?" + +"Jeg heter Loudon Dodd," sa jeg, "jeg er fra Muskegon og skal bli +billedhugger." + +"Og mit navn er James Pinkerton. Det glæder mig at gjøre Deres +bekjendtskap." + +Vi blev gaaende videre sammen, vi spiste lunch sammen og blev +øieblikkelig fortrolige venner, saa vi før kveld denne første dag +kjendte hverandres historie. + +Pinkerton var blit slængt ut i verden da han var tolv aar gammel. +En omvankende fotograf løftet ham en dag op fra en landeveisgrøft +i New Jersey og tok ham med sig. Nogen aar flakket de rundt og tok +ferrotypier; den gamle døde, og den unge arvet hans forretning. "Det +var det liv jeg selv kunde valgt mig, herr Dodd. Jeg har set alle +de vidunderligste landskaper i det pragtfulde kontinent som vi skal +arve og eie. Jeg skulde ønske jeg hadde min samling av ferrotypier +her. Jeg tok dem som et minde og bare for min egen skyld. De viser +naturen i dens største og i dens blideste øieblikke." Mens gutten +drog fra sted til sted i de vestlige stater og territorier, læste +han alle de bøker han kunde overkomme, og med klare øine og vaakent +sind gjorde han sine iagttagelser av folket, landet, produkterne. Han +hadde laget sig sin egen livsanskuelse. At være ædel og patriotisk, +at samle kultur og penger med begge hænder og med samme glød -- det +var hans trosartikler. Da fotografierne ikke længer tilfredsstillet +hans ærgjerrighet, slog han ind paa andre forretninger. Først blev +han mægler i jernbanebilletter. "Jeg la hele min sjæl i det," sa +Pinkerton, "jeg omkalfatret systemet paa mindre end et aar." Det +lykkedes mig aldrig at forstaa principerne i denne forretning; den +dypeste mening var vist at snyte jernbanerne. Men Pinkerton saa +fremad. "Jeg visste hvad jeg trængte -- en formue, dannelse, et +vakkert hjem og en gjennemkultivert dame til hustru; for det er +visst, herr Dodd, enhver mand maa gifte sig med en kvinde som staar +over ham. Ellers stempler jeg det som bare sanselighet. Og ser De, +herr Dodd, saa lukket jeg det bedste agentur i Saint Jo, hvor jeg +tællet dollars i pottevis, drog avsted alene, uten en ven, uten at +kunne et fransk ord, og slog mig ned her. Jeg har sat min kapital ind +paa at bli kunstner." Jeg spurte om det var en gammel lyst hos ham +eller et pludselig indfald. "Ingen av delene, herr Dodd," sa han. +"Jeg sa til mig selv: Hvad er det vi trænger mest derhjemme? Mere +kultur og mere kunst, sa jeg, og saa valgte jeg det bedste sted, la +op penger og reiste hit for at lære." + +Jeg følte mig skamfuld mens jeg hørte paa ham. Han hadde mere ild i +sin lille taa end jeg i hele min krop, han var bristefærdig av mod og +kraft. Da han foreslog mig at se paa hans arbeide, fulgte jeg ham med +interesse og haab. + +Hans kvistværelse var væsentlig møblert med hans egne kufferter og +tapetsert med hans egne studier. Nu er der bare ett omraade hvor +jeg ikke kan smigre uten at rødme; naar det gjælder kunst har jeg +en romersk oprigtighet. Baade én og to ganger gik jeg væggene rundt +og speidet efter et glimt av talent, og han fulgte efter og speidet +i mit ansigt. Da vi hadde gaat den anden runde, var vi begge like +nedslaat. + +"Aa, De behøver ikke at si noget," sa han tilslut. + +"Vil De at jeg skal tale oprigtig? Jeg tror De spilder Deres tid," sa +jeg. + +"Ser De ingenting som lover noget?" spurte han og saa paa mig med +litt nyt haab i sine klare øine. "Er der ingenting ved denne melonen +heller? Det var én som syntes den var god." + +Jeg saa nøie paa melonen og rystet paa hodet. "Det gjør mig ondt, +Pinkerton," sa jeg, "men jeg kan ikke opmuntre Dem til at fortsætte." + +Paa et øieblik var han like tapper igjen. "Jaja," sa han kjækt, +"igrunden er jeg ikke større overrasket. Men jeg vil ta kurset +helt tilslut allikevel, og lægge hele min sjæl i det. Det er ikke +bortkastet tid, det er kultur altsammen; det kan hjælpe mig til en +stilling ved et illustrert blad hjemme, og jeg kan altid bli kjøbmand +igjen," og han uttalte med største ro denne forfærdelige tanke som +vilde ha rystet hele Quartier Latin. "Jeg skal aldrig glemme Dem at +De hadde mod til at si mig det. Her er min haand, herr Dodd. De staar +over mig baade i kultur og talent." + +"Det kan De ikke vite," sa jeg. "Jeg har set Deres arbeide, men De +har ikke set mit." + +"Saa la mig se det straks," sa han. + +Sandt at si var jeg næsten skamfuld over at ta ham med til mit +atelier; mit arbeide, som der ellers var nok at utsætte paa, raget +saa altfor høit over hans. Men han hadde faat hele sit humør igjen, +og paa veien forbauset han mig med sin muntre snak og sine nye +planer. Tilslut skjønte jeg hvorledes saken stod. Dette var ikke +en kunstner som hadde mistet alt haab i sin eneste kunst, men en +forretningsmand som kanske litt pludselig hadde faat vite at en +enkelt av hans tyve spekulationer var mislykket. + +I virkeligheten søkte Pinkerton -- uten at jeg mistænkte ham for det +-- allerede trøst hos en anden av muserne. Han hadde faat den idé at +han skulde lønne mig for min oprigtighet og grundfæste vort venskap. +Han hadde en blok fremme og noterte hvad jeg sa, og da jeg i mit +atelier avslørte Muskegons genius for ham, saa holdt han igjen paa +med blyanten. + +"Tar De en skisse av den?" spurte jeg. + +"Aa, det er min hemmelighet. En mus kan hjælpe en løve," sa han. + +Og jeg snakket -- om mig selv, mine planer, mine teorier. Pinkerton +noterte, og jeg talte som en professor til en ivrig lyttende +forsamling. Jeg ante ikke at altsammen blev opfattet galt, og endda +mindre ante jeg hvad Pinkerton agtet at bruke sine optegnelser til. +Vi hadde en lang, hyggelig kveld med megen veltalenhet og vin, vi +møttes igjen næste dag, og først flere uker efter fik jeg vite +meningen med de lange notater. En vakker dag blev jeg overrasket +av et nummer av Saint Jos ~Sunday Herald~, og der saa jeg til min +skræk en skildring -- og for en skildring -- av mig selv og Muskegons +genius. + +"Litt fyldig figur", "lyst, intelligent smil", "geniets +umiddelbarhet". Og for nogen overskrifter og for nogen +misforstaaelser! Du store gud, om mine spotske venner i Paris fik se +dette vidunder av kunstkritik! + +Det var heldig for venskapet mellem Pinkerton og mig at jeg samme +dag fik brev fra min far. "Min kjære gut," begyndte det, "jeg sender +dig et utklip, som har glædet mig særdeles, av et meget anset Saint +Jo-blad. Det er faa unge mænd paa din alder for hvem en avis ofrer to +hele spalter. Jeg ønsker bare at din kjære mor hadde staat og læst +det over min skulder, men vi maa haabe at hun paa et bedre sted føler +med mig. Naturligvis har jeg sendt et eksemplar til din bedstefar og +onkel i Edinburgh. Denne Jim Pinkerton synes at være et værdifuldt +bekjendtskap, han har vistnok et stort talent, og det er altid +fornuftig at holde sig tilvens med pressens mænd." + +Ikke før hadde jeg læst disse ord, saa rørende taapelige som de +var, saa slog min harme mot Pinkerton over i taknemmelighet. Ingen +hændelse i mit liv -- uten kanske min fødsel -- hadde git min far saa +dyp en glæde som denne artikel i ~Sunday Herald~. Hvad skulde jeg saa +klage over! + +Da jeg traf Pinkerton, tok jeg let paa saken. Min far var fornøiet, +sa jeg, han syntes brevet var udmerket skrevet; men selv satte jeg +ikke pris paa offentlighet, og jeg vilde derfor be ham la det bli med +den ene artikel. + +Pinkerton blev høist ulykkelig. "Aa, jeg forstaar Dem," sa han, "jeg +har saaret Dem. Det er min mangel paa takt nu igjen." Saa maatte jeg +trøste ham, og løi saa godt jeg kunde. + +Men det var dette sørgelige journalistiske indfald som gjorde os til +venner for livet. + +Vort venskap blev snart sat paa prøve. Næste kvartalsdag kom ikke +den sedvanlige remisse fra min far. Jeg skrev og fik ikke svar, +telegraferte og fik saa løfte om brev. Jeg var baade urolig og harm, +men takket være mit romantiske liv som fattig student hadde jeg lagt +endel penger til side, saa jeg ikke kom i nogen virkelig forlegenhet. +Min ulykkelige far hjemme i Muskegon hadde al møie og angst. Mot en +række av uheld stred han for sit liv og sin formue, og naar han kom +hjem efter en fortvilet dag, saa var det for at læse og kanske graate +over det sidste haarde brev fra sit eneste barn -- det brev han ikke +hadde mod til at svare paa. + +Næsten tre maaneder efter tiden fik jeg tilslut brev og den vanlige +anvisning. Han hadde hat en ond tid, men nu var tordenveiret over, og +snart skulde han være rikere end nogensinde, og saa snart han kunde +slippe fra, vilde han besøke mig i Paris. + +Der gik igjen en tid uten at jeg hørte fra ham. Saa kom hans sidste +brev, usammenhængende og vaandefuldt. Boblen var bristet, han var +baade ruineret og syk. + +Min stilling var vanskelig nok, men jeg hadde dog forstand til at +fatte og retskaffenhet til at gjøre min simple pligt. Jeg solgte +mine kuriositeter, eller rettere sagt jeg lot Pinkerton sælge dem +for mig. Han utførte denne opgave saa fortræffelig at jeg ialt +hadde fem tusen francs i lommen, heri medregnet det sidste av mine +kvartalspenger. Jeg beholdt fem hundrede og sendte resten til min far +i Muskegon. Pengene naadde tidsnok frem til at betale begravelsen. + +Budskapet om hans død var neppe nogen sorg for mig. Jeg kunde ikke +forestille mig min far som fattig mand, han som altid hadde levet saa +høisindet og gavmildt. + +Og nu kom min onde tid i Paris. Pinkerton vilde ha mig til straks +at opgi min kunst. "Følg mig," sa han, "og la os kaste os med hele +vor sjæl i det praktiske forretningsliv. Jeg har kapital, du kultur. +~Dodd & Pinkerton~, aldrig har jeg set et bedre navn i en annonse, og +du aner ikke, Loudon, hvad navnet betyr." + +Jeg hadde sagt op mit værelse og sov i en krok av mit atelier. Naar +jeg vaaknet om morgenen, faldt mit blik paa Muskegons genius. "Hvad +skal det nu bli av dig, stakkars unyttige stendame?" tænkte jeg. "Og +hvad skal det bli av kunstneren?" + +"Nei," sa jeg til Pinkerton. "Det er sandt at en billedhugger maa +ha enten penger eller indflydelse eller en djævelsk energi for at +komme nogen vei. Ingen av delene har jeg, men jeg er ikke saa feig +-- eller saa modig -- at jeg gir op uten kamp." Mine chancer var +noksaa ynkelige, sa jeg, men som forretningsmand hadde jeg slet ingen +muligheter. Jeg eide hverken lyst eller evne. + +"Du gjør mig snart rasende," sa Pinkerton. "Du vil ha en til at gaa +fra vettet for en vakker solnedgangs skyld, men det liv hvor der +blir kjæmpet om formuer, det skal en ikke bry sig det duft om. Nei +da, det er ingenting værd at staa midt i hvirvelen, med sin ene fot +paa bankerotten og den andre paa en laant dollar, mens hele strømmen +svirrer rundt en som en mølle -- og saa kare i mynten paa trods av +skjæbne og lykke." + +Jeg svarte med en præken om kunstens romantik. Jeg mindet ham om vore +venner som hadde valgt denne vakre fjeldsti gjennem livet, og som +nu klatret kjækt opover, fattige og fulde av haab. "Du vil aldrig +forstaa det, Pinkerton," sa jeg. "Du kikker efter utbyttet; det er +derfor du aldrig kunde lære at male, om du saa blev likesaa gammel +som Methusalem. Utbyttet betyr ingenting; kunstnerens øine er vendt +indad, han lever for en stemning." + +Pinkerton rev sig i haaret. "Nei, jeg skjønner det ikke," sa han, +"ulykken er at jeg ikke har det mindste bruk for stemninger uten +solide maaltider til, og du kan ikke faa ut av hodet paa mig at det +er en mands pligt at bli rik, saasandt han kan." + +Enten han nu skjønte mig eller ei, saa opdaget han snart at han +ikke kunde rokke mig; ti-tolv dager holdt vi paa med snak, saa lot +han emnet falde; han maatte reise hjem straks, fortalte han mig, nu +kastet han bare sine penger bort. Uten tvil skulde han ha reist for +længe siden, og det var sikkert for min skyld han hadde ventet. + +Den sidste dag bad han mig til middag paa en restaurant, hvor jeg +før i mine rike dager hadde pleiet at gaa. Jeg saa der var noget som +tynget ham, og selv var jeg nedtrykt, saa middagen blev litet munter. + +Ved kaffen fik han sagt det han vilde. Han talte saa varmt om sit +venskap og sin taknemmelighet for mig at jeg blev baade rørt og +skamfuld. "La mig faa tale ut!" fortsatte han. "Jeg ærer dig fordi +du av hele dit hjerte ofrer dig for kunsten; jeg kan ikke løfte mig +til dit syn, men jeg har saa meget poesi i min natur at jeg kan føle +med dig. Jeg vil at du skal føre det igjennem, og jeg mener at hjælpe +dig." + +"Hvad er det for noget sludder, Pinkerton?" sa jeg. + +"Det er ikke andet end hvad en ser hver dag," svarte han. "En ung +mand som er sprettende fuld av talent, og saa en forretningsmand som +ikke vet hvad han skal gjøre med pengene sine." + +"Din nar, du er jo saa fattig som en kirkerotte." + +"Vent bare til jeg faar mine jern i ilden!" svarte Pinkerton. "Jeg +er bestemt til at bli rik. Her er mit første bidrag. Ta det fra en +vens haand. Det er bare hundrede francs, du skal faa det samme hver +maaned, og naar min forretning begynder at vokse, skal vi lægge paa +saa det blir noget." + +Det tok mig lang tid at faa avslaat hans tilbud. Og da han tilslut +gav sig, var vi begge like taknemmelige og forlegne. Om kvelden +reiste han, og paa veien hjem fra stationen følte jeg mig for første +gang fremmed i den store lyse by. + +I de dager som nu kom, fik jeg føle hvad det vil si at være fattig i +Paris. Mit atelier maatte jeg snart opgi, og Muskegons genius forlot +mine veier. For at kunne eie en statue i legemsstørrelse, maa man +ha et atelier, et galleri, eller i det mindste en havestump til +sin raadighet. Jeg tænkte derfor at la geniusen bli staaende i mit +atelier; kanske kunde den gi min efterfølger en inspiration. Men +desværre var jeg blit uenig med verten, og for at være ubehagelig +paala han mig at fjerne min eiendom. Jeg lo hysterisk da jeg +forestillet mig statuen, mig selv og en kusk paa fart gjennem Paris' +gater uten skyggen av noget maal. Et kjærkomment tilbud reddet mig +fra disse pinlige muligheter, og jeg avhændet Muskegons genius for +tredive francs. + +I et spisekvarter paa den ytre boulevard fik jeg kredit paa middag. +Aftensmat blev det forutsat at jeg ikke trængte, fordi jeg spiste hos +rike venner. Denne ordning var yderst uoverveiet. Min historie kunde +ta sig troværdig ut saa længe som mine klær var i god stand, men den +var mere end tvilsom efterat min frakke var blit frynset om kantene +og mine støvler hadde begyndt at sikle og pipe paa kafégulvene. Det +ene maaltid om dagen, som stemte godt med mine finansers tilstand, +gjorde ikke min mave fornøiet. Denne restaurant hadde jeg før ofte +besøkt for at smake hvorledes de studenter levet som var uheldigere +stillet end jeg. Da var jeg kommet ind med væmmelse og var gaat +med kvalme. Underlig fandt jeg det nu at jeg satte mig graadig, +at jeg reiste mig tilfreds og tællet timerne til min gjenkomst. +Men sult er en stor trollmand, og saa snart som jeg hadde brukt op +mine penger og ikke længer kunde mætte mig med chokolade og tykke +brødskiver, saa var jeg helt henvist til dette spisekvarter og til +sjeldne, lykkelige hændelser. Min ven Dijon kunde faa solgt nogen +av sine hastverksbilleder, eller en gammel ven kunde dra gjennem +Paris; da spiste jeg en middag efter min smak og avsluttet et rente- +og avdragsfrit Quartier Latin-laan som holdt mig med tobak og +morgenkaffe et par uker. En stor del av mine ensomme timer brukte jeg +til at utmale mig alle enkeltheter i indbildte fester. + +Det blev værre. En dag merket jeg paa spisekvarteret en viss +kjølighet i vertens hilsen. Dagen efter var kulden aabenbar, den +tredje dag holdt jeg mig borte i min skræk og gik altsaa fastende i +otte og firti timer, og da jeg den fjerde dag kom tilbake, saa fik +jeg den likefremme besked at der ikke var mere mat for mig. Nu var +der bare én planke som skilte mig fra den nøkne sult, og jeg følte at +den skalv under mig. Jeg hadde en søvnløs nat, og om morgenen gik jeg +bent til maleren Myners atelier. Det var et skridt jeg længe hadde +tænkt paa og ikke vaaget. Jeg var ikke synderlig fortrolig med denne +engelskmand, og skjønt han hadde nok av penger, viste han sig paa +ingen maate opmuntrende mot tiggere. + +Jeg fandt ham i arbeide med et billede som jeg med god samvittighet +kunde rose. Han malte væk mens jeg pratet, og jeg prøvde forgjæves at +komme til saken. Tilslut fik modellen lov til at hvile, og han snudde +sig mot mig. + +"De kom ikke hit for at snakke alt dette tøvet," sa han. + +"Nei," svarte jeg mat, "jeg kom for at laane penger." + +"Vi har aldrig været fortrolige venner," sa han. + +"Tak," sa jeg, "jeg kan ta mit svar," og jeg reiste mig med raseri i +hjertet. + +"Naturligvis kan De gaa hvis De vil," sa Myner, "men jeg raader Dem +til at bli og høre paa mig." + +"Hvad mere er der at si?" ropte jeg. "Ønsker De at ydmyge mig endda +mer?" + +"De maa prøve at beherske Dem, Dodd," sa han. "Det er Dem som har +søkt denne samtale, og hvis De tror at den ikke er ubehagelig for +mig, saa tar De feil. De maa gi mig ordentlig greie paa Deres +utsigter før jeg kan avgjøre om jeg vil hjælpe Dem." + +Paa denne maate "opmuntret" snublet jeg gjennem min historie. Jeg +fortalte at jeg hadde hat kredit paa et spisekvarter, men at det +nu var slut; at Dijon laante mig en krok av sit atelier, hvor jeg +modellerte alslags smaating som jeg endnu ikke hadde solgt noget av, +og at min fremtid var yderst usikker. + +"Og Deres værelse?" spurte Myner. + +"Aa, mit værelse er det ikke farlig med," sa jeg. "Min vertinde er +venligheten selv, hun har ikke engang nævnt sin regning." + +"Det er vel ingen grund til at narre hende," sa Myner. "Nei, Dodd, +jeg synes ikke at det er hæderlig av os fremmede at dra fordel av +franskmændenes letvindte kredit, og saa rømme over kanalen eller +Atlanteren." + +"Jeg tænker ikke paa at rømme," sa jeg. + +"Hm," sa Myner. "Jo længer De blir, des større tap er det for Deres +venlige gamle vertinde. Nu skal jeg si Dem hvad jeg vil gjøre. Hvis +De samtykker i at reise, saa skal jeg betale Deres reise helt til +Muskegon, hvor Deres far bodde, og hvor hans venner uten tvil vil +hjælpe Dem til en stilling. Mere vil jeg ikke gjøre for Dem. Hvis jeg +trodde De hadde et stort talent, saa var det noget andet, men det +tror jeg ikke, og jeg raader Dem til at reise." + +"Det sidste var ihvertfald ikke nødvendig," sa jeg. + +"Det mener jeg at det var," svarte han fast. "Vil De saa ta mot mit +tilbud?" + +"Nei tak," sa jeg. + +Fra dette pinlige møte gik jeg bent til min gamle mesters atelier. + +"Mester," sa jeg, "vil De ta mig i Deres atelier igjen -- men denne +gang som arbeider?" + +"Jeg trodde Deres far var umaadelig rik," sa han. + +Jeg forklarte at jeg nu var forældreløs og fattig. + +Han rystet paa hodet. "Jeg har bedre arbeidere som gaar og venter," +sa han. + +"De pleide at si at mit arbeide var ganske godt." + +"Ganske godt. Ja. Godt nok for en rikmands søn. Forresten trodde jeg +De vilde bli kunstner, ikke arbeider." + +Paa en bænk paa den ytre boulevard, ikke langt fra Napoleons grav, +satte jeg mig for at ruge over min ulykke. Det var mørkt, trist veir, +og jeg hadde spist bare én gang paa tre dager. Jeg hadde ikke tobak, +mine klær og støvler var fillete og tilsølet. Og disse to mænd, +tænkte jeg, de hadde rost mit arbeide dengang jeg var rik, men nu da +jeg var fattig og trængte alt, saa hadde jeg ikke talent, saa var mit +arbeide ikke godt nok. + +Skulde jeg indrømme at jeg var slaat, skulde jeg gi op? Jeg tænkte +paa de mange kunstnere som var blit frakjendt alle muligheter, og +som trods latter og ringeagt var naadd frem. Jeg tænkte paa ham som +hvilte under Invalidebygningens gyldne kuppel. Fra artilleriløitnant +til verdenshersker. Ved Napoleon, jeg skulde holde ut, og de to som +idag hadde haanet mig, skulde engang faa misunde mig min sukces. + +Det var blit næsten mørkt da jeg vaaknet til min sult igjen. +Skjælvende sprang jeg op, og rystende av kulde gik jeg gjennem de +regnfulde gater, forbi de glitrende kafévinduer. + +"Aa, herr Dodd," sa portneren, "her har været et rekommandert brev +til Dem. Budet kommer igjen med det imorgen." + +Et rekommandert brev til mig! Hvad det kunde indeholde, ante jeg +ikke. Men løgnen fløt uvilkaarlig fra min mund. + +"Endelig mine penger!" sa jeg. "Pokker saa ærgerlig at jeg ikke var +hjemme. Kan De laane mig hundrede francs til imorgen?" + +Jeg hadde aldrig før prøvet at laane av portneren. Det rekommanderte +brev gav desuten en viss sikkerhet; han lot mig faa det han hadde, +omtrent seksti francs. Saa fort som mine skjælvende ben kunde bære +mig, sprang jeg rundt hjørnet til Café de Cluny. Jeg husker det +første glas pomard og den første vidunderlige oliven; saa længe jeg +lever vil jeg huske det. Over resten av maaltidet ligger en tyk sky +av burgunder eller kanske rettere av sult og tung mæthet. + +Klart husker jeg min skam og fortvilelse da jeg morgenen efter +vaaknet og gjenkaldte mig hvad jeg hadde gjort, og hvorledes jeg +hadde bedraget den stakkars ærlige portner. Nu var skandalen over +mig! Jeg hadde solgt min selvagtelse og taket over mit hode for en +middag paa Café Cluny! + +Mens jeg sat slik og angret, kom postbudet med det rekommanderte +brev. Det var stemplet San Francisco, hvor Pinkerton allerede sat til +halsen i mangfoldige forretninger. Det indeholdt et nyt tilbud om +hjælp, denne gang to hundrede francs om maaneden, og for det tilfælde +at jeg skulde være i øieblikkelig forlegenhet vedla han en anvisning +paa firti dollars. Jeg sa til mig selv at nød bryter alle love, og +bankene hadde saavidt aapnet da jeg kom med min anvisning. + +Det var i begyndelsen av december at jeg solgte mig til slaveri. +Det lykkedes mig at overgaa mig selv og overskygge Muskegons genius +med en liten, men høist patriotisk "fanebærer"; jeg fik ham antat +paa salonen, og der stod han under hele utstillingen fuldstændig +ubemerket, og derfra kom han tilbake til mig likesaa patriotisk som +før. Jeg la hele min sjæl -- som Pinkerton vilde sagt -- i endel +pillerier, som kom tilbake fra kunsthandlerne like saa trofast som +fanebæreren. Og da jeg hadde holdt paa slik et halvt aars tid, +og allerede skyldte to hundrede dollars til Pinkerton og omtrent +et hundrede her og der i Paris, saa vaaknet jeg en morgen med en +frygtelig følelse av ensomhet; den nat hadde min forfængelighet drat +sit sidste suk. Jeg øinet ikke haab længer, jeg tilstod for mig +selv at jeg var slaat, og der jeg sat i min natskjorte ved vinduet +og stirret paa trætoppene ved hjørnet av boulevarden og fanget ind +musikken av den travle morgenfærdsel, skrev jeg mit farvel til Paris, +til kunsten, til hele mit tidligere liv og hele mit tidligere jeg. +"Jeg gir mig," skrev jeg; "naar dit næste bidrag kommer, skal jeg +reise bent til Vesten, og der kan du gjøre med mig som du vil." + + + + +ANDET KAPITEL. + +Oplevelser med Pinkerton i San Francisco. + + +Paa min vei vestover tok jeg en sving indom mine slegtninger i +Edinburgh. Jeg forela onkel Adam min stilling, og bad ham om hjælp +fil at betale den gjæld jeg hadde. Onkel Adam svarte med at tilby mig +en post som kontorist i sin forretning, begynderløn atten shillings +om uken. Da blev min bedstefar, som hørte paa vor samtale, meget +fortørnet, og der utviklet sig en pinlig scene mellem ham og onkel +Adam. Utfaldet kom høist uventet for mig. Min bedstefar lot tilkalde +sin sakfører, og kastet baade onkel og mig paa dør. En time efter +stod jeg med en anvisning paa to tusen pund i haanden, og hadde +desuten en behagelig visshet om at den gamle bygmester ikke hadde +glemt mig i sit testamente. Bedstefar og jeg tok en lang spasertur, +denne gang ikke til nogen av hans forfærdelige huser, men efter en +naturlig og vakker impuls til det hvilested han hadde bygget sig. +"Jeg vilde du skulde se dette stedet," sa han. "Der er stenen. ~Mary +Murray, Født 1819, Død 1850~ -- det er din bedstemor, pen og god og +snild var hun. ~Alexander Loudon, Født Sytten Hundrede To Og Nitti, +Død~ -- og saa et hul; det er mig. Alexander er mit navn. De kaldte +mig Ecky da jeg var gut. Aa, Ecky, du er en gruelig gammel mand!" + +Nogen dager efter stod jeg paa en anden kirkegaard -- i byen +Muskegon. Hele det ensformige, moderne Babel med de vældige, +stirrende husrækker hadde vokset, eller rettere sagt svulmet slik +siden min bortreise at jeg maatte spørre mig frem. Selve kirkegaarden +var flunkende ny. Men døden hadde været virksom; jeg maatte lete +længe mellem millionærernes pralende gravmæler og ungarske arbeideres +sorte kors, før tilfældet eller mit instinkt førte mig til min fars +grav. Stenen var reist -- det visste jeg allerede -- "i beundring, +av hans venner". Navnet stod med store bokstaver og stirret paa mig +-- ~James K. Dodd~. Det fór gjennem mig med bitter klage og anger at +jeg aldrig hadde visst hvad K'et betydde. Like sørgelig var resten +av mit ophold i Muskegon. Jeg blev der nogen dager for at besøke min +fars venner. Den pine kunde jeg spart mig, hans minde var allerede +bleknet. For hans skyld bød de mig velkommen, og for min skyld holdt +de med møie en samtale gaaende om hans forretningsdygtighet og hans +gavmildhet overfor almene formaal. Og saasnart jeg var gaat, husket +de ham ikke længer. Min far hadde elsket mig; jeg hadde latt ham leve +og dø ensom; da jeg kom tilbake var han død og begravet og glemt. Der +var en sjæl til som holdt av mig -- Pinkerton. Jeg maatte ikke to +ganger gjøre mig skyldig i den samme feil. + +Og denne tanke var det kanske som mest hadde drevet mig vestover -- +trods de to tusen skinnende pund som vilde gjort mig til en greve +i det nøisomme Quartier Latin. Et par dager efter var jeg midt i +hvirvelen av Pinkertons forretninger. + +I samme aand som en skolegut gjør sig selv til helten i sine +røverromaner og oplever de utroligste eventyr, fløi Pinkerton gjennem +Kearney street i sit daglige stræv. Virkeligheten var hans romantik. +Hver dollar han tjente, hadde han likesom bragt iland fra et mystisk +dyp. Naar han slog med sin kjække haand ind i pengemarkedets net, saa +hadde han en glædelig følelse av at ryste tilværelsens grundpiller, +og likesom med et kamprop sætte folk til arbeide i fjerne land; han +følte at han fik guldet til at skjælve i millionærernes skap. + +Jeg fik aldrig fuld oversigt over hans spekulationer; men der +var fem forskjellige forretninger som han vedkjendte sig og bar +som et banner. ~Thirteen Star Golden State Brandy~ -- et meget +usmakelig produkt -- fyldte en stor del av hans tanker, og blev +anbefalt til publikum i en veltalende men vildledende avhandling, +"Hvorfor drikke fransk brændevin? Et ord til den vise." Han holdt +et kontor for annonserende, han gav raad og utkast og forhandlet +som mellemmand med trykkere og plakatklistrere; kjøbmanden spurte +om idéer, teateragenten hadde bruk for lokalkjendskap, og alle og +enhver fik med sig et eksemplar av hans brochure, "Hvorledes, Naar, +Hvor, en haandbok for annonserende". Hver lørdag leiet han en liten +dampbaat som tok folk ut paa en fisketur for en pris av fem dollars +pro persona, snører og agn medregnet i billetten. Jeg har hørt at +der var dem -- utvilsomt gamle fiskere -- som tjente paa turen. +Leilighetsvis kjøpte han vrak og kondemnerte skibe; de sidste fandt, +uten at jeg kan si hvorledes, veien tilsjøs igjen under nye navn, +og pløide bølgerne i triumf under Bolivias eller Nicaraguas farver. +Tilslut var der en landbruksmaskin som straalte av rød og blaa +maling, og som utfyldte et "længe følt savn". + +Men foruten i disse aapne foretagender spekulerte han paa mangfoldige +mystiske maater. Aldrig sov nogen dollar i hans eie; han holdt dem +alle flyvende likesom en jonglør med appelsiner. Da jeg begyndte at +faa en andel, lot han mig skimte min fortjeneste bare et øieblik; saa +forsvandt den igjen. Han kom straalende fra et ukeopgjør, klappet mig +paa skulderen og fortalte at han hadde tjent fabelagtige summer, og +saa bad han om at faa laane en kvart dollar til et glas. + +"Hvad i al verden har du gjort av det?" kunde jeg spørre. + +"Ind i møllen igjen. Altsammen anbragt igjen!" svarte han usigelig +fornøiet. "Anbringelse" var hans staaende uttryk. Han taalte ikke +det han kaldte spil. "Rør aldrig aktier, Loudon," sa han, "ingenting +andet end skikkelige forretninger." Men himmelen vet at mangen +forhærdet spiller vilde ha gyst tilbake for nogen av Pinkertons +anbringelser. En saadan forretning fik jeg tæften av. Det gjaldt +befragtningen av en ulykkelig skonnert bestemt til Mexico -- for at +smugle vaaben den ene vei og cigarer den anden. Dette foretagende +endte med forlis, konfiskation og en retssak med assurandørerne. +Pinkerton, som var interessert for en syvendedel, vilde aldrig gaa +nærmere ind paa denne sørgelige spekulation. "Det blev en skuffelse," +var alt han sa; men jeg skjønte at hele hans forretning skalv i sine +grundvolde. Forresten varte det ikke længe før Pinkerton begyndte at +skjule for mig sine vildeste "anbringelser". + +Vi hadde vort kontor midt i byen. Det var et høit og rummelig værelse +med mange og store speilglasvinduer. Et glasskap indeholdt omtrent +to hundrede flasker av Pinkertons Thirteen Star. Etiketten var +meget pragtfuld. Skapets dører svinget ustanselig paa hængslerne; +hver fremmed som kom ind paa kontoret, fik med sig en flaske. Jeg +protesterte litt mot denne ødselhet. "Kjære Loudon," sa Pinkerton, +"vil du da aldrig bli forretningsmand? Det er jo den billigste +annonse jeg har. Brændevinen koster mig næsten ingenting." + +Paa den ene kant av det store bord midt i værelset sat to +maskinskriversker som ikke hvilte mellem klokken ni og fire, og den +andre ende var optat av en model av landbruksmaskinen. Paa væggene +hang nogen fotografier, blandt andet av skibet ~James L. Moody~, +strandet paa en nøken og vild kyst, og dernæst endel oljemalerier i +guldrammer. Disse billeder var for det meste relikvier fra Quartier +Latin, og jeg skal vise Pinkerton den retfærdighet at si at intet av +dem var daarlig, og at nogen var meget talentfulde. Efterhvert som +de blev avhændet, og det for pene priser, blev deres plads indtat av +lokale kunstneres arbeider. Disse fik jeg det hverv at kritisere. +Nogen av dem var fæle, men alle sælgelige. Det sa jeg, og jeg saa mig +selv som desertør, jeg bar vaaben i den gale leir. Fra nu av skulde +jeg se paa malerier ikke med en kunstners, men med en kunsthandlers +øine; strømmen som skilte mig fra alt det jeg elsket, blev bredere og +bredere. + +"Nu, Loudon," hadde Pinkerton sagt den første morgen, -- "nu, Loudon, +skal vi gaa løs skulder mot skulder. Det er det jeg har længtet +efter, to hoder og fire armer. Du vil snart finde at det er akkurat +likedan som kunst -- altsammen iagttagelse og fantasi, men større +fart. Bare vent til du begynder at føle glæden i det." + +Jeg kunde ha ventet længe. Det som Pinkerton kaldte arbeide, var og +blev for mig bare tom staahei. + +Jeg sov i et litet rum indenfor kontoret, Pinkerton paa en patentsofa +i kontoret selv. Vi stod tidlig op, gik tidlig til frokost, og +begyndte klokken ni paa forvirringen, som for mig var og blev +babylonisk. + +Nogen dager hadde Jim et usedvanlig energisk og tappert ansigt, han +snakket kortfattet, likesom han hadde frygtelig travelt, og der faldt +fra ham slike ytringer som "Longhurst fortalte mig det imorges" +eller "Jeg har det direkte fra Longhurst". Det var ikke rart, tænkte +jeg, at Pinkerton blev tilkaldt for at raadslaa sammen med slike +titaner; for hans raphet og opfindsomhet var hævet over al ros. I den +første tid, da han endnu talte aapent med mig om alle sine planer og +projekter, saa visste jeg aldrig om jeg mest beundret ham eller mest +moret mig over ham. Men de gode dager fik snart ende. + +"Ja, det er nok utspekulert," sa jeg engang. "Men, Pinkerton, synes +du det er hæderlig?" + +"Du synes ikke det er hæderlig?" klaget han. "Aa gud, at jeg skulde +faa høre slike ord fra din mund!" + +"Det gjør mig ondt," sa jeg bare. + +Men denne konflikt kom igjen, og litt efter litt blev Pinkerton +ræd for at betro sig til mig. Hvis der var noget som han gjorde +sig til av, saa var det sin ærlighet, og hvis der var noget som +han satte pris paa, saa var det min gode mening. Min egen stilling +var slet ikke let. Jeg skyldte ham jo saa meget, og da er det ikke +behagelig at optræde som kritiker; men tanken paa at jeg levet av +disse tvilsomme foretagender, var heller ikke behagelig. Jeg valgte i +min svakhet et mellemstandpunkt. De forretninger som Pinkerton ikke +likefrem fortalte mig om, foretrak ogsaa jeg at tie om heller end at +fremkalde nye scener. Dette var Pinkerton gløgg nok til at benytte +sig av, og det var en lettelse for os begge da han begyndte at hylle +sine planer i et mystisk slør. + +Vor sidste disput gjaldt et kondemnert skib, som Pinkerton hadde +kjøpt for at reparere og sende tilsjøs igjen under et nyt navn. Han +gned sig i hænderne mens han fortalte mig det. + +"Dette kan jeg ikke være med paa, Pinkerton," sa jeg. + +Han hoppet høit. "Hvad er det nu for sludder!" skrek han. "Ingenting +som der er noget at tjene paa, finder naade for dine øine." + +"Skibet er blit kondemnert av Lloyds agent," sa jeg. + +"Lloyd, Lloyd! Jeg har sagt dig at Lloyd bare er en ring som alt +andet. Skibet er i fortræffelig stand, der er næsten ingenting i +veien med det." + +"Jeg vil ikke tjene penger ved at vaage menneskeliv," var mit +ultimatum. + +"Du store kineser, likesom ikke alle spekulationer var vaagespil! Jeg +skal si dig noget, Loudon, du er altfor fin for denne verden." + +"Og du glemmer dine gamle idealer og din kultur bare for denne +evindelige pengejagtens skyld," sa jeg. "Du drømmer jo ikke om andet +end dollars." + +Dette skud traf. "Det er sandt, Loudon," ropte han og rev sig i +haaret. "Du har aldeles ret. Jeg holder paa at bli materialist. Aa +tænk, at jeg maa si det om mig selv! Du er en trofast ven, Loudon, +nu har du reddet mig igjen. Hvad skal jeg gjøre for at vække den +aandelige side av mig? Jeg maa studere noget, noget rigtig tørt og +kjedsommelig. Hvad skal det være? Teologi? Algebra? Hvad er algebra?" + +"Det er tørt og kjedsommelig nok, ~a² + 2ab + b²~." + +"Men det virker stimulerende, hvad?" + +Det svarte jeg ja til. + +"Ja, saa vil jeg studere algebra," sa han. Og dagen efter fik han +opsporet en ung dame, en frøken Mamie McBride, som hadde baade evne +og vilje til at veilede ham paa disse blomsterløse vidder. De blev +enige om to timer hver uke, og han gik igang med flammende energi. +Timerne strakte sig snart ut til en hel aften, og de to ukentlige +timer blev øket til fire og derefter til fem. "Pas dig, du blir snart +dødelig forelsket i algebraisten," sa jeg. + +"Det maa du ikke si, selv for spøk!" ropte han. "Jeg har altfor stor +ærefrygt for hende. Aa Loudon, jeg har aldrig set en kvinde med saa +fint og rent sind." + +Dette lød svært inderlig i mine ører. En stund efter hadde jeg den +fornøielse at tilbringe en aften sammen med de to. Frøken Mamie +viste sig at være en pyntelig liten en med store, vandklare øine, +meget vakkert væsen og en strøm av de mest korrekte uttryk som jeg +nogensinde har hørt fra menneskelige læber. Jeg trak mine slutninger +av de øine som hun gav min ven, og da han dagen efter plumpet ut med +sine følelser for hende, opmuntret jeg ham til at gaa paa. Samme +kveld forlovet han sig. + +I de dager gjorde vi op regnskapet for det første aar. Det viste at +jeg medregnet de to tusen pund som jeg hadde faat av min bedstefar, +var den stolte eier av 14.400 dollars. Men jeg maa tilføie at jeg +hadde tjent hele otte tusen dollars utenfor vor forretning. Dengang +jeg blev altfor træt av at sitte som blindemand paa Pinkertons +kontor, hadde han git mig den idé at arrangere endel søndagsutflugter +for det store publikum. Det gjorde jeg, og disse utflugter indbragte +mig baade popularitet i de brede lag og tre tusen dollars netto. +Endvidere hadde jeg engang hat det indfald at kjøpe endel værdiløse +grubeaktier. Straks efter blev der gjort et stort sølvfund i gruben, +aktierne fløi tilveirs, og jeg skilte mig av med mine i det rette +øieblik. Det var fem tusen dollars. Paa den anden side hadde jeg i +aarets løp brukt fire tusen dollars. + +Jeg var altsaa rik. Hvorfor skulde jeg ikke vende tilbake til Paris? +Nogen glæde av forretningslivet fik jeg aldrig, og nu skulde Jim +gifte sig og trængte ikke mit selskap. Jeg snakket med Jim om det en +kveld. + +"Ja, jeg har ventet dette, Loudon," sa han. "Det piner mig, men +naturligvis bør du reise. Du kan gjøre regning paa firti dollars om +uken, og tænk, for to aar siden var du næsten tigger." + +"Jeg _var_ tigger," sa jeg. + +"De slynglerne gav dig ingenting, og det er jeg glad for nu," sa Jim. +"Det blir en triumf for dig at komme tilbake, og om to aar skal Mamie +og jeg besøke dig." + +Vi sat og pratet til sent paa nat. Jeg selv var saa glad over min +nyvundne frihet, og Jim var saa lykkelig over min lykke og saa stolt +av sin kjække Mamie, og værelset var blit saa fyldt med luftslotte at +vi slet ikke tænkte paa at sove. Kontorklokken hadde slaat baade to +og tre før Pinkerton strakte sig ut paa sin patentsofa. + +Med min hjemreise til Paris i tankerne fortsatte jeg mit gamle +liv i San Francisco. Jeg hadde alle eftermiddager og to eller tre +aftener om uken til min raadighet, og dem brukte jeg til at studere +den merkelig maleriske by. Fra en "amatørpariser", som jeg før +hadde kaldt mig, blev jeg en omstreifer paa kaier og verfter og i +skumle gater, og jeg søkte bekjendtskap med alslags underlige typer. +Kinesiske og meksikanske spillehelveder, tyske hemmelige samfund, +logishus for sjøfolk og mange berygtede og farlige steder besøkte jeg. + +En dag stod jeg nede ved en baatbrygge under Telegraph Hill. En stor +bark, kanske paa en atten hundrede tons, kom indover tæt rundt +pynten. Med ett saa jeg at to mænd ombord kastet sig over rælingen +og ned i en baat, de rev aarerne fra baatmanden og rodde som for +livet mot den bryggen hvor jeg stod. Paa forbausende kort tid naadde +de ind, og jeg saa at de begge var altfor godt klædt til at være +matroser. + +"Nærmeste politistation!" skrek den første. + +"Denne vei," sa jeg og sprang avsted med dem. "Hvad er paafærde? Hvad +er det for et skib?" + +"Det er ~Gleaner~," svarte han. "Jeg er førstestyrmand, denne mand +tredjestyrmand, vi maa forklare os før mandskapet. Ser De, de kunde +slaa os sammen med kapteinen, og det har jeg ikke stor lyst paa. Jeg +har oplevet noget av hvert i mit liv, jeg har set koffernagler fly +som sand i storm -- men aldrig maken til skipperen vor. Der var ikke +stop med det fra Hook til Farallonerne, og den sidste blev skutt for +ikke seksten timer siden. Det var et saa fordømt mandskap som nogen +gang har gjort kvalm ombord, men folkene saa likevel bleke ut da +kapteinen begyndte med præmieskytningen sin." + +"Aa, han er færdig nu," sa den anden. "Han kommer ikke til at gaa +tilsjøs igjen." + +"Sludder," svarte hans overordnede. "Rækker han bare helskindet iland +og slipper at bli lynchet i de første ti minutter, saa greier han +sig endda. Rederne vil holde paa ham, de finder ikke en saa dygtig +kaptein hver dag i aaret." + +"Ja, en skal lete efter hans like," sa den anden hjertelig. "Jeg tror +ikke der er betalt hyre ombord paa ~Gleaner~ de tre sidste turene." + +"Ikke betalt hyre?" brøt jeg ut, for jeg var endnu ny i maritime +saker. + +"Ikke til folkene forut," sa styrmanden. "Folkene rømte; de fik det +ikke saa hyggelig som de kanske hadde ventet. Det er ikke det første +skib som aldrig har betalt hyre." + +Jeg kunde ikke la være at lægge merke til at vor fart avtok mer og +mer, og jeg undredes paa om ikke den store hastighet vi begyndte +med, var beregnet bare for galleriet. Visst er det ihvertfald, at +da vi hadde naadd politistationen, og styrmanden hadde fortalt sin +gruelige historie om fem mænd som var blit myrdet mellem Sandy Hook +og San Francisco, saa blev politiet sendt avsted akkurat fem minutter +for sent. Før vi kom ned, var skurken sluppet bort i folkemassen og +hadde fundet et tilflugtssted i en vens hus. Godt var det for ham +at han hadde skyndt sig; for da den frygtelige nyhet bredte sig, da +det sidste offer blev kjørt til hospitalet, og da de gjenlevende fra +myrderiet gik rundt og viste sine saar, saa skalv og glødet hele den +bydelen av raseri. Hvis kapteinen paa ~Gleaner~ var blit fundet, saa +hadde hans liv været litet værd. + +Som jeg har sagt hadde jeg en mistanke om at Nares (saa het +styrmanden) vilde gi sin kaptein leilighet til at slippe bort. Da +jeg senere lærte ham godt at kjende, vilde han aldrig uttale sig +om ~Gleaners~ reise. Uten tvil hadde han grund til at være taus. +Paa veien til politistationen drøftet han flere ganger med Johnson, +tredjestyrmanden, om han ikke burde overgi sig selv likesaa vel som +at melde kapteinen. Han bestemte sig til ikke at gjøre det, da det +"sandsynligvis løp ut i ingenting, og selv om der blev mudder, saa +hadde han en mængde gode venner i San Francisco". Og det løp ut i +ingenting, men det maa ha været meget nær ved at bli noget, for Nares +forsvandt øieblikkelig ut av syne og holdt sig næsten likesaa godt +gjemt som sin kaptein. + +Johnson møtte jeg derimot ofte. Jeg fik aldrig vite hvor manden var +fra. Selv kaldte han sig amerikaner, men baade hans væsen og hans +engelsk vidnet mot ham. Jeg tror at han var skandinav, og at han +længe hadde faret med engelske og amerikanske skibe. Det er mulig +at han som saa mange av sine landsmænd i lignende stilling allerede +hadde tapt sit morsmaal. Skjønt han oprindelig var mild, venlig og +pudsig spøkefuld av sind, hadde han saa længe været vant til den +grusomme disciplin tilsjøs, at hans historier -- som han fortalte +med en klukkende latter -- ofte fik mig til at gyse. Han var høi og +slank, hadde mørkt haar, kjække og renlinjede træk og et veirbrunet +ansigt. Naar han sat i en stol, saa kunde man ta ham for en baronet +eller en militærofficer, men bare han reiste sig, saa var det +matrosen som kom ruggende mot en, og bare han aapnet munden, saa var +det matrosen som pep og drævet paa sit ugrammatikalske kraakemaal. +Jeg trodde jeg snart skulde tapt ham av syne, men ifølge sjøfolkenes +uskrevne livsregler maatte han først sætte sin hyre overstyr. Han +sløste den stilfærdig bort i den lille gjestestue bak kaféen hos +"Black Tom"; der sat han med et utvalgt selskap av gamle venner, +alle fra Sydhavet, allesammen glad i en lang skrøne en kort pipe og +glasser bordet rundt. + +Black Toms kafé var en fjerdeklasses saloon for kanaka-sjømænd, sterk +tobak, fæle cigarer, endda værre brændevin, brøstfældige guitarer og +banjoer. Der var vildskap nok i denne saloonen, og den hadde ord for +ikke altid at være farefri. + +Men i gjestestuen bak sat den lille hyggelige sydhavsklub og pratet +om en helt anden verden. Gamle skonnertkapteiner var det, gamle +sydhavshandlere, kokker, styrmænd, folk som var mildnet under sit +ophold hos en bløtere race, folk som hadde faat sine tanker og sanser +aapnet av merkelige oplevelser. Dag efter dag kunde jeg med frisk +glæde høre paa deres fortællinger. Der formet sig i min fantasi et +billede av øerne og ølivet, steile strandbredder, spidse fjeldtopper, +den dype skygge av hængende skoger, den ustanselige brænding mot +revet og den usigelige fred i lagunen, sol, maane og stjerner av +vidunderlig klarhet; troskyldige mennesker i disse landskaper, +kvinder som var elskeligere end Eva; her var forbandelsen hævet, her +var der musik over livet, gjesten var velkommen, baaten gled frem, og +den lange nat gik med digte og korsang. For at fatte den længsel som +undertiden grep mig, maa man selv ha været en uheldig kunstner, selv +ha sultet paa Paris' gater, selv ha været spændt i aag sammen med en +forretningskraft som Pinkerton. Den grovkornede by San Francisco, +det travle kontor, hvor min ven Jim hver dag fra ti til fire gik op +og ned som en fanget løve, ja, nu og da bleknet selv mindet om Paris +for mig. Mangen mand som blev mindre fristet, vilde git op alt for at +gjøre sine syner til virkelighet, men jeg var for doven og for litet +eventyrlig av sind. Der maatte gjøre sig gjældende en magt utenfra, +og skjønt jeg ikke ante det, var skjæbnen allerede i arbeide med min +fremtid. + +En eftermiddag sat jeg i en krok paa en stor saloon som skinnet av +speilglasruter og forsølvning. Med fottramp og pludselig larm av +mange stemmer blev døren svunget til side og stedet likesom indtat +med storm. Flokken som slik brøt ind -- det var mest sjømænd, og alle +var sterkt ophidset -- førte med sig i sin midte nogen mænd som hele +optrinnet dreiet sig om. Rundt hele baren fløi som ild i tørt græs +den nyhet at det var kaptein Trent og de overlevende fra en britisk +brig ~Flying Scud~. Et britisk orlogsskib hadde tat dem op paa Midway +Island; netop den dag var de kommet til San Francisco. Litt efter +fik jeg godt sigte paa dem. Fire brune karer; de stod ved disken med +glas i haanden, mens en flok av nysgjerrige trængte sig om dem. En +av dem var en kanaka -- kokken, hørte jeg; en anden hadde et bur med +en kanarifugl som nu og da kvidret; én bar sin venstre arm i bind, +han saa sykelig ut, som om det hadde været en styg skade og han endnu +ikke var rigtig bra; og kapteinen selv -- en rødmusset, blaaøiet, +tykfalden mand paa fem og firti -- hadde bandage om sin høire haand. +Hele optrinnet fandt jeg merkelig; især var det paafaldende at se +kaptein, kok og matroser spasere sammen gjennem gaterne og gaa paa +salooner i selskap, og som altid naar noget gjorde indtryk paa mig, +drog jeg min skissebok frem og stjal mig til at ta en skisse av de +fire skibbrudne. Dette interesserte det nysgjerrige publikum, det +aapnet en vei tvers gjennem rummet, og jeg fik saaledes anledning til +skarpt at iagtta kaptein Trents ansigt og optræden. + +Opvarmet av whisky og opmuntret av tilhørernes ivrige spørsmaal +gav kapteinen sig nu til at fortælle historien om sit vanheld. Det +var bare nogen stumper som naadde mig, hvorledes han "braste fuldt +paa styrbords baug", hvorledes det "kom et kast fra nordnordvest", +og "der stod hun høit og tørt". Somme tider henvendte han sig til +en av mændene -- "Det var jo slik det gik til, Jack?" -- og manden +svarte: "Ja, slik var det, kaptein." Tilslut reiste han en ny bølge +av sympati med dette utbrud: "Fanden ta alle de admiralitetskarterne, +det sier jeg!" At dømme efter de nikkende hoder og det mumlende +bifald stod kapteinen i sit publikums opfatning som en gentleman +og en førsterangs navigatør. Nu var min skisse av de fire mænd og +kanarifuglen færdig; jeg spændte boken sammen og gik. + +Litet drømte jeg om at dette var første scene i første akt av mit +livs drama, og dog sat denne scene -- eller rettere kapteinens ansigt +-- en stund igjen i mit minde. Nogen profet var jeg ikke, men jeg var +noget andet, en iagttager, og én ting visste jeg, jeg visste naar en +mand var ræd. Kaptein Trent paa den britiske brig ~Flying Scud~ hadde +været rap i munden, han hadde snakket høit og djervt; men i hans blaa +øine saa jeg angstgyset, og bak linjerne i hans ansigt skimtet jeg en +hvileløs frygt. Skalv han for sit certifikat? Efter min mening var +det en værre frygt som dirret gjennem ham da han snudde sig bort for +at drikke. Var det en følge av rystelsen da han mistet sin brig? +Jeg husket en ven av mig som hadde været med i en jernbaneulykke; +en hel maaned efter skalv han og fór sammen for ingenting. Skjønt +kaptein Trent ellers ikke gjorde indtryk av at være nervøs, saa sa +jeg til mig selv, dog uten at føle mig viss paa det, at der var noget +lignende i veien med ham. + + + + +TREDJE KAPITEL. + +Auktionen over "Flying Scud". + + +Da jeg morgenen efter kom ind paa kontoret, fandt jeg Pinkerton dypt +sænket i ~Daily Occidental~. + +"Loudon," sa han og saa op fra avisen, "du synes ofte at jeg har for +mange jern i ilden. Men min mening er, at naar du ser en dollar paa +jorden, saa ta den op! Og nu har jeg snublet over en hel dynge av dem +paa et rev midt ute i Stillehavet." + +"Jim, Jim," sa jeg, "hvad er det nu for en vild idé!" + +"Bare hør!" avbrøt han mig. "Det er forresten en kjedsommelig +artikel. De fyrene i ~Occidental~ eier ikke ild i sig. Men paalidelig +er den vist." Og han begyndte at læse: + + _Den britiske brig "Flying Scud's" forlis._ + + Det britiske orlogsskib "~Tempest~", som igaar ankom hertil, + medbringer kaptein Trent og fire mand fra den engelske brig + "~Flying Scud~" som forliste den 12te februar paa Midway Island, + hvor de som ved et under blev reddet dagen efter. "~Flying Scud~" + var 200 registertons, hjemmehørende i London, og har været ute + paa en to aars tur. Kaptein Trent avseilet fra Hongkong 8de + december for San Francisco med en last av ris og endel stykgods + -- silke, te og forskjellige kinavarer -- ialt til en værdi av + 10.000 dollars, fuldt assurert. Logbogen viser meget godveir med + let bris, vindstille og enkelte byger. Da drikkevandet begyndte + at bli raaddent -- dette var paa 28° n. b. 177° v. l. -- satte + kaptein Trent kursen for Midway Island, hvor han efter en + feilagtig oplysning i Hoyt's "North Pacific Directory" ventet at + finde en kulstation. Han fandt en nøken sandbanke, omgit av et + koralrev som for størstedelen laa under vand. Der var en mængde + fugl, god fisk i lagunen, men intet brændsel, og det vand som de + fik ved gravning, var brakt. Der var god holdebund -- sand og + koraller -- paa femten favne vand utenfor nordsiden av den store + banke. Her blev han opholdt av vindstille syv dager, i hvilken + tid folkene var meget syke paa grund av det bedærvede vand, + og først om aftenen den tolvte sprang der op en liten bris av + n.n.o. Sent som det var lettet kaptein Trent dog straks anker og + prøvde at komme ut. Mens skibet krydset op mot indløpet, løiet + vinden pludselig av og sprang saa over til byger av n. og endog + n.n.v. Briggen drev da iland paa sandbanken. Dette hændte litt + før seks. Under forsøket paa at sætte ut en baat druknet finnen + John Wallen og svensken Charles Holdorsen like ved skibssiden; + ingen av dem kunde svømme, bygen var meget mørk, og brændingens + larm kvalte hvert rop. John Brown, en anden av mandskapet, brak + samtidig sin arm under støtet. Kaptein Trent fortalte endvidere + ~Occidentals~ reporter, at briggen først hugget voldsomt med + baugen, eftersom han tror mot koralrevet, derefter drev over + dette og nu ligger i sand med baugen under vand og med slagside + til styrbord. Ved det første støt maa den ha faat adskillig + skade, da den trak vand forut. Hele risen vil sandsynligvis bli + ødelagt, men den mere værdifulde del av ladningen var heldigvis + i agterskibet. Kaptein Trent holdt paa med at utruste sig for at + gaa tilsjøs i storbaaten, da "~Tempest~", som efter ordre anløp + de forskjellige øer paa sin rute for at se efter skibsforlis, + lykkeligvis kom og reddet den kjække kaptein fra al fare. Det + er neppe nødvendig at tilføie, at baade officerer og mandskap + fra det uheldige skib taler i høie toner om den venlighet som + de møtte ombord paa orlogsskibet. Vi hitsætter de overlevendes + navn: Jacob Trent, fører, fra Hull, England; Elias Goddedaal, + styrmand, født i Christiansand, Sverige; Ah Wing, kok, født i + Sana, Kina; John Brown, født i Glasgow, Scotland; John Hardy, + født i London, England. "~Flying Scud~" er ti aar gammel og vil + i formiddag efter ordre fra Lloyds agent bli solgt som den staar + ved offentlig auktion for assurandørernes regning. Auktionen vil + finde sted paa børsen kl. 10. + + ~Flere enkeltheter.~ -- Senere paa eftermiddagen fandt + ~Occidentals~ reporter løitnant Sebright fra "~Tempest~" paa + Paladshotellet. Herr Sebright hadde knap tid, men bekræftet + kaptein Trents beretning i ett og alt. Han tilføiet at "~Flying + Scud~" ligger aldeles trygt, og hvis der ikke kommer en voldsom + storm av n. v., hvad der er høist usandsynlig, kan den holde til + næste vinter. + +"Du kommer aldrig til at skjønne dig paa literatur," sa jeg, da Jim +var færdig. "Dette er godt og ærlig arbeide, historien er klart +fremstillet. Jeg finder bare én feil, kokken er ikke kineser, han er +en kanaka, fra Hawaij, tror jeg." + +"Hvorledes kan du vite det?" spurte Jim. + +"Jeg saa hele selskapet paa en saloon igaar," sa jeg. "Jeg hørte +ogsaa historien, eller kunde hørt den av kaptein Trent selv, som +forresten var yderlig tørst og nervøs." + +"Det kan være ett fett," sa Pinkerton. "Nu gjælder det bare de +dollars som ligger og venter paa revet." + +"Vil det lønne sig?" spurte jeg. + +"Likesaa godt som en sukkertrust!" utbrøt Pinkerton. "Ser du ikke +hvad den britiske officer sier om trygheten! Ser du ikke at ladningen +er værdsat til ti tusen! Skonnerter er billige netop nu, jeg kan faa +hvilken jeg vil for to hundrede og femti om maaneden. Det tar sig ut +som tre hundrede procent for mig." + +"Du glemmer at risen er ødelagt, efter hvad kapteinen selv sier," +indvendte jeg. + +"Det er sandt," indrømmet Jim. "Men risen er bare for ballast at +regne, det er teen og silken jeg tænker paa. Vi skal bare faa vite +hvor meget der er av den sort. Jeg har ringt op Lloyds kontor; +kapteinen skal møte mig der om en time, og saa skal jeg bli saa +klok paa den briggen som om jeg hadde bygget den. Og forresten aner +du ikke hvad en kan samle paa et vrak -- kobber, bly, rig, ankre, +kjettinger, like til stentøiet, Loudon!" + +"Der er en liten ting som du vist glemmer," sa jeg. "Først maa du +kjøpe vraket, og hvad vil det koste?" + +"Hundrede dollars," svarte Jim. + +"Hvorledes kan du gjette det?" + +"Jeg gjetter ikke, jeg vet det," svarte Jim. "Kjære dig, jeg er +kanske en tosk naar det gjælder literatur, men du kommer altid til +at bli en dilettant i forretninger. Hvorledes tror du at jeg kunde +kjøpe ~James L. Moody~ for to hundre og femti, naar baatene alene var +værd fire ganger saa meget? Fordi mit navn stod øverst paa listen. Nu +staar det der igjen, og derfor kan jeg selv si prisen." + +"Det lyder gaadefuldt," sa jeg. "Blir denne offentlige auktion +avholdt i en underjordisk hvælving? Kan en almindelig borger som for +eksempel jeg komme ind?" + +"Altsammen gaar aapent for sig," svarte han harmfuldt. "Alle og +enhver kan komme, men der er ingen som byr imot os. Hvis nogen +gjorde det, vilde han bli frosset ut. Der er to millioner dollars +i ringen. Bare tænk dig at nogen bød over os -- jeg skal si dig, +Loudon, han vilde tro at hele byen var gaat fra forstanden. Han kunde +ikke faa gjort forretninger her mere end jeg kan danse. Skonnerter, +dykkere, mænd -- alt det han trængte -- vilde fly op i pris og kverke +ham." + +"Men hvorledes kom du ind?" spurte jeg. "Du har da vel ogsaa engang +været utenfor?" + +"Hele saken interesserte mig voldsomt, Loudon. Den var saa +romantisk. Saa skjønte jeg at der var mynt at tjene, og jeg studerte +forretningen tilbunds. Ingen ante at jeg spekulerte paa vrak, før +jeg en vakker dag trasket ind til Douglas B. Longhurst, sa ham alle +tal og enkeltheter og slængte bent i næsen hans: 'Vil De ha mig med +i denne ring? Eller skal jeg starte en ny?' Han brukte en halv time, +og da jeg kom ind igjen, saa sa han: 'Pink, jeg har sat Deres navn +paa.' Første gang jeg kom øverst, var det ~Moody~, nu er det ~Flying +Scud~." + +Derpaa saa Pinkerton paa klokken, avtalte i hast at vi skulde møtes +utenfor børsen, og fløi avsted for at undersøke ladningsangivelsen +og snakke med skipperen. Mens jeg sat og røkte ut min cigaret, og +senere paa min vei nedover de larmende gater, kunde jeg ikke frigjøre +mine tanker fra dette forlis. Et syn av vraket forfulgte mig. Der +laa det langt borte i den stekende sol, under en sky av sjøfugl. Mit +hjerte higet mot dette eventyr, at fare over verdenshavet frem til +det forlatte skib. + +Pinkerton møtte mig til den fastsatte tid, usedvanlig strunk og med +sammenbitte tænder, likesom han bar paa en stor beslutning. + +"Naa?" spurte jeg. + +"Naaja," sa han, "det kunde være bedre, men ogsaa værre. Den der +kaptein Trent er en ærlig kar. Saa snart han hørte at jeg var i +markedet, saa gav han grei besked om risen. Efter hans beregning er +der i det høieste tredive matter uskadt. Men angivelsen var mere +lovende. Av hele værdien er der for omtrent fem tusen dollars i te og +silke og nøtolje og slikt, altsammen i lasarettet, saa trygt som om +det laa i Kearney Street. Briggen fik ny kobberhud for et aar siden. +Det er ikke nogen guldgrube, men det er da en slump mynt, og vi skal +vaage det." + +Klokken var nu næsten ti, og vi gik ind til auktionen. ~Flying +Scud~, som var saa vigtig for os, lot ikke til at ha vakt synderlig +opmerksomhet. Auktionarius var omringet av kanske et snes tilskuere, +for det meste svære karer, langbente, bredskuldrede og flotte. Det +surret av veddemaal. Man saa straks at disse fyrene var her for moro, +ikke i forretninger. Bak dem opdaget jeg min ven kaptein Trent, som +sagtens var kommet for at følge sit gamle skib til det sidste. Han +hadde idag nye, færdigsydde klær paa; de sat ikke videre godt. Op +av den øverste lomme paa venstre side stak et silkelommetørklæ, den +nederste lomme paa høire side bugnet av papirer. Pinkerton hadde +netop rost manden i høie toner. Han hadde jo ogsaa vist sig meget +ærlig, og jeg saa igjen paa ham for om mulig at finde denne dyd i +hans ansigt. Det var rødt og bredt og -- tænkte jeg -- falskt. Hele +manden saa ut som han skalv av en hemmelig angst, og der han stod +uten at vite at nogen iagttok ham, rev han i neglene sine, skulte mot +gulvet eller saa pludselig med forte, rædde øine op paa nogen som gik +forbi. Slik stod han til salget begyndte. + +Auktionarius slog an en charmerende tone. "Fin brig -- ny kobberhud +-- værdifuldt utstyr -- tre gode baater -- utsøkt ladning -- hvad +auktionarius vilde kalde en solid forretning. Nei, mine herrer, +han vilde gaa endda længer, han vilde nævne et beløp, han betænkte +sig ikke paa at nævne et beløp, og med det ene og det andet, alle +ting sammenlagt, saa kunde kjøperen bringe ut saa meget som den +anslaatte værdi av ladningen, eller, mine herrer, med andre ord +en sum av ti tusen dollars." Øieblikkelig efter dette beskedne +regnestykke skingret et vældig "kykeliky" over talerens hode; alle +lo, auktionarius med, imøtekommende. + +"Naa, mine herrer, hvad skal vi saa si?" spurte han og saa bent paa +Pinkerton. "Hvad skal vi si for denne enestaaende leilighet?" + +"Et hundrede dollars," sa Pinkerton. + +"Et hundrede dollars er budt av herr Pinkerton, et hundrede dollars. +Er der intet bedre bud? Et hundrede dollars, bare et hundrede --" + +Auktionarius duret avsted omtrent slik, og jeg for min part saa baade +med sympati og forundring paa kaptein Trents skjælvende, angstfyldte +ansigt, da det gav et ryk i os alle -- + +"Og femti," sa en skarp røst. + +Pinkerton, auktionarius og tilhørerne som alle var like meget inde i +ringens aapne hemmelighet, blev alle samtidig og like sterkt rystet. + +"Jeg ber om forladelse," sa auktionarius, "var det et bud?" + +"Og femti," gjentok røsten, som jeg nu kunde følge tilbake til dens +ophav. Talerens hud var graa og fuld av blemmer, hans tale sprang fra +den ene toneart til den anden, hans bevægelser syntes (likesom i St. +Veitsdans) at være litet under kontrol, han var daarlig klædt, han +førte sig paa én gang krypende og indbildsk, som om han var stolt av +at være der han var og gjøre det han gjorde, og dog halvt ventet at +bli kastet paa dør. + +Pinkerton saa bort paa ham med et alt andet end venlig øiekast, rev +et blad ut av sin notisbok og rablet en linje med blyant, vinket paa +et bud og hvisket "til Longhurst". I næste sekund var gutten borte, +og Pinkerton snudde sig igjen mot auktionarius. + +"To hundrede dollars," sa Jim. + +"Og femti," sa fienden. + +"Dette ser muntert ut," hvisket jeg til Pinkerton. + +"Ja, men vent til Longhurst kommer," svarte han. "Det lille bestet +skal faa en lærepenge. Trehundrede," sa han høit. + +"Og femti," kom ekkoet. + +Det var omtrent i dette øieblik at mit blik igjen faldt paa kaptein +Trent. Hans røde ansigt var blit endda rødere, jakken var opknappet, +silketørklædet i flittig bruk, og hans klare sjømandsblaa øine +skinnet som glas. Endnu var han ræd, men nu var der, hvis jeg da +kunde læse i et ansigt, litt haab i hans angst. + +"Jim," hvisket jeg, "se paa Trent. Jeg vedder at han ventet dette." + +"Ja," var svaret, "der gaar noget svineri for sig her," og han +fornyet sit bud. + +Budene nærmet sig tusen, da jeg la merke til en bevægelse i +ansigterne tvers overfor. Jeg saa bakover. Der kom en svær, blid mand +vaggende. Han vinket til auktionarius. + +"Bare et ord, herr Borden," sa han, og saa til Jim: "Naa, Pink, hvor +høit er vi nu?" + +Pinkerton sa summen. "Jeg har gaat saa høit paa mit eget ansvar, herr +Longhurst," tilføiet han og blev rød. "Jeg mente det var det rette." + +"Det var det ogsaa," sa Longhurst og klappet ham paa skulderen. "Men +nu tar vi fat selv. De kan gaa til fem tusen, og hvis han ikke da gir +sig, saa skal vi la ham fornøie sig med den handelen." + +"Men hvem er det?" spurte Pinkerton. + +"Jeg har sendt Billy avsted for at finde det ut," og i samme øieblik +blev der rakt Longhurst et sammenfoldet papir. Det gik fra den ene +av os til den anden, tilslut kom det til mig. Der stod: "Harry D. +Bellairs, sakfører, forsvarte Clara Varden, har to ganger holdt paa +at miste sin bevilling." + +"Den er drøi!" sa herr Longhurst. "Hvem kan det være som bruker saan +en rakkerfant? Ikke nogen som har penger, det kan De stole paa. End +om De prøvet et ordentlig bluff? Det vilde jeg gjøre. Er det Deres +kompagnon, herr Dodd? Glæder mig at gjøre Deres bekjendtskap." Og den +store mand trak sig tilbake. + +"Naa, hvad sier du om Douglas B.?" hvisket Pinkerton og saa ærbødig +efter ham. "Seks fot gentleman i ett og alt, kultur fra top til taa." + +Under dette interview hadde auktionen staat stille. Auktionarius, +tilskuerne, ja selv Bellairs visste alle at Longhurst var chefen og +Jim bare hans talerør. Men nu da den olympiske Jupiter var gaat, +fandt herr Borden det passende at gjøre sig streng. + +"Naa, herr Pinkerton, byr De over?" + +Og Pinkerton, som hadde bestemt sig til et ordentlig bluff, svarte: +"To tusen dollars." + +Bellairs var like fattet. "Og femti," sa han. Men kaptein Trent var +blit blek. + +"Gaa løs igjen, Jim," sa jeg. "Trent holder paa at bli myk." + +"Tre tusen," sa Jim. + +"Og femti," sa Bellairs. + +Og saa vendte budene igjen tilbake til de tidligere hundreder og +femtier. Men i mellemtiden hadde jeg kunnet trække to slutninger. +Bellairs hadde git sit sidste overbud med et smil av tilfredsstillet +forfængelighet, og jeg kunde se at fyren kroet sig, stolt av sit +hæderfulde hverv og viss paa seier tilslut. Dernæst hadde Trent +skiftet farve ogsaa ved det andet hop paa tusen, og han blev +øiensynlig lettet da han hørte det paafølgende femti. Her laa der +en gaade under. De to var aabenbart paa samme parti, og dog hadde +de ikke hverandres fortrolighet. Og dette var ikke alt. Litt senere +hændte det at mit blik møtte kaptein Trent, da vendte han øinene +bort, og det med et underlig skyldbevisst uttryk. Ønsket han at +skjule sin interesse? Som Jim hadde sagt, der gik noget "svineri" for +sig her. Her stod de to mænd saa besynderlig forenet og besynderlig +adskilt, begge fast bestemt paa at tvinge vraket fra os, skjønt det +nu var oppe i en uhørt sum. + +Hadde vraket større værdi end vi trodde? Der gik en pludselig glød +gjennem mit hode. Budene nærmet sig nu Longhursts grænse, fem tusen. +Om et minut var alt tapt. Da tok jeg den eneste sindssvake beslutning +i mit liv. Jeg rev et blad ut av min skissebok. "Hvis du ønsker at +gaa videre," skrev jeg, "saa sætter jeg ind alt det jeg eier." + +Jim læste det og saa forvildet paa mig. Saa lysnet det i øinene +hans, han snudde sig mot auktionarius og bød: "Fem tusen et hundrede +dollars." + +"Og femti," sa Bellairs. + +Pinkerton rablet ned: "Hvad kan det være?" Jeg svarte paa samme +papir: "Jeg skjønner det ikke, men noget maa det være. Se paa +Bellairs, han gaar til ti tusen, bare prøv." + +Bellairs gjorde det, og vi fulgte med. Nu hadde rygtet om det store +slag spredt sig, og der kom flere og flere tilskuere. Da Pinkerton +hadde budt ti tusen dollars (den høieste værdi av ladningen, selv +naar den laa trygt i San Franciscos havn), og da Bellairs hadde +slængt ut sit "Og femti," da steg forundringen til ophidselse. + +"Ti tusen et hundrede," sa Jim, og i samme øieblik gjorde han et kast +med haanden, han fik et nyt uttryk i ansigtet, og jeg kunde se at han +hadde gjettet gaaden. + +"Fra Kina," rablet han i sin notisbok. Og derefter med store, +skjælvende bokstaver og med et sving som løp utover margen: "Opium!" + +"Javist," tænkte jeg. "Der er hemmeligheten." Jeg visste at der +knapt kom et skib fra en kinesisk havn, uten at det hadde en slump +av den kostbare gift gjemt paa et listig sted. Uten tvil var der en +saadan skat paa ~Flying Scud~. Hvor meget var den værd? Det visste vi +ikke, vi spilte i mørke. Men Trent visste det og Bellairs visste det, +og vi fik se paa dem og dømme. + +Paa denne tid hadde hverken Pinkerton eller jeg vor fornuft. +Pinkerton var fra sig selv, hans øine glødet; jeg skalv over hele +kroppen. Men vi stanset ikke, og flokken saa paa os, snart i taushet, +snart med summende hvisken. + +Sytten tusen hadde vi naadd, da Douglas B. Longhurst klemte sig frem +gjennem raden tvers overfor os og rystet meget sterkt paa hodet. +Jim svarte med tre ord: "For egen regning." Da den store mand hadde +læst dette, rystet han advarende med fingeren og forsvandt -- med et +bedrøvet ansigt, syntes jeg. + +Skjønt herr Longhurst ikke visste noget om Bellairs, saa visste denne +tvilsomme sakfører alt om den store vrakspekulant. Han hadde set ham +komme, han saa ham gaa, og dog fortsatte budene. "Hallo," har han +tænkt, "det er altsaa ikke ringen jeg slaas med." Og han besluttet at +gjøre et hop. + +"Atten tusen," sa han. + +"Og femti," sa nu Jim. + +"Tyve tusen," fra Bellairs. + +"Og femti," fra Jim med en liten nervøs latter. + +Som efter avtale vendte de nu tilbake til den gamle fart -- men denne +gang hadde Bellairs hundrederne og Jim femtierne. Imens hadde vor +idé bredt sig. Jeg kunde høre "opium" bli hvisket fra den ene til +den andre, og jeg opfattet ogsaa at man trodde vi hadde hemmelige +oplysninger. Og nu hændte noget som var høist eiendommelig for +San Francisco. Nær mig hadde der en stund staat en bredskuldret, +middelaldrende gentleman med et soigneret og tiltalende ydre. +Pludselig optraadte han som konkurrent, kjørte ~Flying Scud~ tilveirs +med fire fete bud paa tusen dollars hver og flygtet likesaa pludselig +fra valpladsen. + +Helt siden Longhursts unyttige indgrep hadde Bellairs set urolig ut, +og efter dette nye angrep gav han sig til at rable en billet. Jeg +tænkte naturligvis at den skulde til kaptein Trent; men da den var +færdig, og Bellairs snudde sig og saa ind i tilskuerflokken, saa la +han til min usigelige forundring ikke merke til kapteinens nærvær. + +"En gut, en gut!" hørte jeg ham si. "Aa hent en gut til mig." + +Tilslut var der en som gik, men det var ikke kapteinen. + +"~Han ber om nye instruktioner~," skrev jeg til Pinkerton. + +"~Om penger~," skrev han tilbake. "~Skal jeg slaa? Nu gjælder det.~" + +Jeg nikket. + +"Tredive tusen," sa Pinkerton med et hop paa næsten tre tusen. + +Jeg saa tvil i Bellairs' øine og straks efter en pludselig +beslutning. "Fem og tredive tusen," sa han. + +"Firti tusen," sa Pinkerton. + +Der kom en lang pause, men saa tilslut, netop som hammeren holdt paa +at falde: "Firti tusen og fem dollars." + +Pinkerton og jeg vekslet megetsigende blikke. Bellairs hadde prøvet +et bluff; men da det ikke gik, vilde han hale tiden ut til hans bud +kom igjen. + +"Fem og firti tusen dollars," sa Pinkerton; han talte som et spøkelse. + +"Fem og firti tusen og fem dollars," sa Bellairs. + +"Femti tusen," sa Pinkerton. + +"Undskyld, herr Pinkerton. Var det saa at De gjorde et overbud?" +spurte auktionarius. + +"Jeg -- jeg har litt vanskelig for at tale," gispet Jim. "Det var +femti tusen, herr Borden." + +"Auktionarius," kom det i samme øieblik fra Bellairs, "jeg maa be Dem +vente et øieblik, mens jeg telefonerer. Jeg er her paa andres vegne, +og jeg har netop skrevet --" + +"Det vedkommer ikke mig," sa auktionarius brutalt. "Jeg er her for at +sælge vraket. Gjør De et høiere bud end femti tusen?" + +"Jeg skal tillate mig at forklare Dem," sa Bellairs med et fortvilet +forsøk paa værdighet, "at femti tusen var det beløp som blev nævnt +til mig, men hvis De vil la mig faa et øieblik til at telefonere --" + +"Sludder!" sa auktionarius. "Gir De ikke noget bud, saa lar jeg herr +Pinkerton faa tilslaget." + +"Jeg advarer Dem!" ropte sakføreren hæst. "Vogt Dem for hvad De +gjør. De er her for at sælge for assurandørerne -- ikke i Douglas +Longhursts tjeneste. Dette salg er før blit skammelig avbrutt for at +la den mand konferere med sine haandlangere." + +"Der var ingen som klaget den gang," sa auktionarius temmelig mykt. +"De skulde klaget den gang." + +"Jeg staar ikke her for at lede salget," svarte Bellairs. "Det blir +jeg ikke betalt for." + +"Men det blir jeg, ser De," sa auktionarius med sin gamle +uforskammethet. "Ingen bedre end femti tusen? Ingen bedre, mine +herrer? Briggen ~Flying Scuds~ vrak, for femti tusen, første -- anden +-- tredje gang!" Bum! + +"Store gud, Jim, kan vi betale de pengene?" ropte jeg, da hammerens +slag vækket mig likesom av en drøm. + +"Vi skal reise dem," sa han hvit som et laken. "Det blir en helvedes +strid, Loudon. Gi mig en check paa dine penger. Møt mig om en time, +paa Occidental." + +Jeg skrev min check, og jeg tør si at jeg aldrig kunde ha gjenkjendt +min underskrift. I næste øieblik var Jim borte, Trent var forsvundet, +bare Bellairs stod igjen og utvekslet injurier med auktionarius. Og, +hallo, da jeg klemte mig ut fra børsen, hvem anden løp saa paa mig +end Bellairs' bud! + +Slik paa nippet var det at vi blev eiere av ~Flying Scud~. + + + + +FJERDE KAPITEL. + +Mandskapet forsvinder. + + +Utenfor børsens port fandt jeg mig gaaende ved siden av den +middelaldrende mand som hadde gjort et saa kort og kraftig indhug i +det store slag. + +"Jeg gratulerer, herr Dodd," sa han. "De og Deres ven kjæmpet +tappert." + +"De gjorde det ikke lettere for os," sa jeg, "da De drev os op med +tusen ad gangen og fristet alle spekulanter i San Francisco til at +prøve sig." + +"Det var et øiebliks galskap," sa han. + +Der fulgte en lang passiar. Han sa mig sit navn -- Morgan, dommer +Morgan -- og bad mig besøke ham en søndag paa hans landsted. + +"Hvad mener De om Bellairs?" spurte han. + +"Baade og," sa jeg. + +"Jeg skal si Dem," fortsatte dommeren, "at jeg ikke begriper at nogen +kan ha villet bruke en fyr som ham. Jeg kjender ham, han kjender +ogsaa mig, han har ofte hørt fra mig i retten. Jeg forsikrer Dem at +manden er yderlig reducert. Man kan ikke betro ham en dollar, og her +har han femti tusen at raade over. Jeg forstaar ikke hvem det er som +har hat slik tillid til ham, men jeg er aldeles viss paa at det maa +være en som er fremmed i San Francisco." + +"Kanske en repræsentant for eierne?" + +"Utænkelig!" sa dommeren. "Eierne i London vet ingenting om opium som +blir smuglet mellem Hongkong og San Francisco. Nei, jeg tænkte paa +kapteinen. Men hvor skulde han faa pengene fra -- foruten alt det han +har lagt ut for at kjøpe al den giften i Kina -- hvis han da ikke +opererte for nogen i Frisco; men i saa fald vilde ikke Bellairs ha +været brukt." + +"Jeg tror jeg kan forsikre Dem at det ikke var kapteinen," sa jeg, +"for han og Bellairs kjender ikke hverandre." + +"Var det ikke kapteinen, han med det røde ansigt og det kulørte +tørklæ? Jeg syntes han fulgte Bellairs' spil med den mest levende +interesse." + +"Jo," sa jeg, "Trent er dypt interessert, han visste sandsynligvis +hvem Bellairs var, og han visste sikkert hvorfor han var der. Men jeg +tør sverge paa at Bellairs ikke kjendte Trent." + +"Høist besynderlig," sa dommeren. "Ta imot en gammel sakførers raad +og skynd Dem avsted til Midway Island. Der ligger en god slump penger +paa bordet, og Bellairs & Co. er ikke de mænd som lar sig stanse av +bagateller." + +Med dette avskedsord klemte dommer Morgan mig i haanden og tok ned +Montgomery Street, mens jeg gik ind i Occidental hotel. Jeg var godt +kjendt av personalet, og da jeg sa at jeg skulde vente paa Pinkerton +og lunch, blev jeg budt en stol indenfor disken, i kontoret. Her +sat jeg i en stille krok og begyndte at komme til mig selv efter +de voldsomme sindsbevægelser, og hvem anden kom saa flyvende ind og +bort til en telefon -- hvem anden end herr Henry D. Bellairs i egen +person! Kald det hvad De vil, men fristelsen var uimotstaaelig, og +jeg reiste mig og tok plads like bak mandens ryg. + +"Central," sa sakføreren, "2241 og 584 B -- Hvem der? -- All right -- +Bellairs -- Occidental; telefonen var i ustand paa det andet sted -- +Ja, omtrent tre minutter -- Ja -- Ja -- Den sum, De nævnte, det gjør +mig ondt at si det -- Nei -- Jeg hadde ikke ret til -- Hverken mere +eller mindre -- det har jeg al grund til at tro -- Aa, Pinkerton, +Montana Block -- Ja -- Ja -- Godt, som De vil -- Færdig 584 B." + +Bellairs snudde sig for at gaa. Da han fik øie paa mig, saa krummet +han sig og skalv, som om han var ræd for at jeg skulde fare løs paa +ham. "Aa, er det Dem!" brøt han ut. Men saa fattet han sig. "Herr +Pinkertons kompagnon, tror jeg. Det glæder mig at se Dem. Maa jeg +gratulere Dem med Deres held." Og saa forsvandt han med et krypende +buk. + +Og nu fik jeg et vildt indfald. Det var klart at Bellairs hadde talt +med sin klient, og jeg kjendte nummeret. Jeg ringte. + +"Central," sa jeg, "forbind igjen 2241 og 584 B." + +"To to fire en," lød det med engelsk akcent -- og tydeligvis en +dannet mands stemme. "Er det Dem igjen, herr Bellairs? Jeg sier Dem, +det nytter ikke. Er det Dem, herr Bellairs? Hvem er det?" + +"Jeg ønsker bare at gjøre Dem et eneste spørsmaal," sa jeg høflig. +"Hvorfor ønsket De at kjøpe ~Flying Scud~?" + +Intet svar. Telefonen dirret og summet med fjern klang av alle de +mange samtaler i en stor by; men stemmen i 2241 var taus. Baade én og +to ganger gjentok jeg mit spørsmaal, men den engelske stemme hørte +jeg ikke mere. Manden var altsaa flygtet -- flygtet fra et nærgaaende +spørsmaal. Hvorfor? Jeg tok telefonkatalogen og fandt nummeret: +"2241, Fru Keane, Mission Street 942." Og det var alt jeg kunde +gjøre, hvis jeg ikke vilde kjøre til huset og personlig gjenta min +næsvishet. + +Mens jeg igjen sat og ventet i min krok, hadde jeg en følelse av +noget utrygt, mystisk, kanske farefuldt i vort eventyr. Jeg saa for +mig vraket og kaptein Trents rædde øine, og jeg saa nu ogsaa en mand +som blev likblek, bare fordi han i en telefon fik rettet til sig et +enkelt spørsmaal. + +Klokkens slag vækket mig av disse tanker. Det var nu tyve minutter +over den tid Pinkerton skulde komme. Og for mig som kjendte hans +umaadelige nøiagtighet, rummet disse tyve minutter en hel roman av +muligheter. Men de vokste langsomt til en time, og den ene time +blev næsten to, og endnu sat jeg i min krok som et bytte for den +forfærdeligste angst. Lunchtiden var næsten forbi, før jeg husket at +jeg ikke hadde spist. Gud skal vite at jeg ikke hadde lyst paa mat, +men jeg trængte til at styrke mig, om det saa bare var for at kunne +fordøie de slette nyheter. Jeg la bud paa kontoret til Pinkerton, +satte mig ved et bord og bestilte suppe, østers og champagne. + +Endelig kom min ven. Han saa blek og sliten ut, vilde ikke ha mat, +bestilte bare te. + +"Er det forbi?" sa jeg temmelig mat. + +"Nei," svarte han, "jeg har klart det, Loudon -- saavidt. Jeg kunde +ikke ha opdrevet en cent til i hele Frisco. Folk liker det ikke. +Longhurst vendte mig ryggen." + +"Men du har klart det." + +"Loudon, jeg sier dig at jeg har betalt blod for de pengene!" skrek +min ven vildt. "Og altsammen er paa nitti dager; jeg kunde ikke faa +en eneste dag til. Hvis vi gaar igang med denne historien, Loudon, +saa faar du reise. Jeg maa bli her og slaas, saa gjerne som jeg +skulde dra avsted selv. Jeg skulde vise de fete slyngler til sjøfolk +hvad arbeide er. Men du skal gjøre dit yderste, Loudon, jeg stoler +paa dig. Du maa være som en glo fra den første til den sidste dag. +Skonnerten og den lasten maa, maa være her før om tre maaneder, +ellers er vi kaput. ~Kaput!~" + +"Jeg sverger at jeg skal gjøre mit bedste, Jim. Men du sa: Hvis vi +gaar igang. Har vi da noget valg?" + +"Det kommer jeg straks til," sa Jim. "Det er ikke saa at jeg tviler +paa denne spekulation. Den vil nok lønne sig, det er ikke det. Men +det er disse tre maaneders veksler, og jeg har utnyttet min kredit +til det yderste, ser du. Jeg tror ikke at der i hele Frisco findes +nogen uten mig som kunde ha reist de sidste ti tusen!" ropte han i +en pludselig glødende beundring for sig selv. "Men saa er der noget +til. Jeg haabet at du kunde ha solgt den opiumen i smaat paa øerne; +det er det tryggeste og gir mest av sig. Men med denne tre maaneders +frist maa du seile bent til Honolulu og saa hjem med damper. Jeg skal +se at ordne det for dig der og faa fat paa en mand. Hold skarpt utkik +efter ham naar du nærmer dig øerne; for det kan hænde at han kommer +ut i en hvalbaat eller en dampjolle og har pengene med sig." + +I taushet, om end ikke uten et ryk i min samvittighet, samtykket jeg +i at bli smugler, og det endog opiumssmugler. + +"Men sæt at opiumen er saa godt gjemt at jeg ikke kan finde den!" sa +jeg. + +"Du maa finde den, om du saa skal skjære briggen op til fliser med +din pennekniv!" skrek Pinkerton. "Og jeg har allerede sikret mig en +skonnert. ~Norah Creina~ heter den, fire og seksti tons, stor nok for +os, siden risen er ødelagt." + +"Det er godt," sa jeg. "Men du sa: Hvis vi gaar igang med dette!" + +"Hør da," sa Jim. "Du er enig med mig i at Bellairs vilde gaat +høiere." + +Nu skjønte jeg ham. "Ja. -- Saa det er _det_?" sa jeg. + +Jim nikket. "Hvis Bellairs og den mand som staar bak ham, gir mig et +skikkelig tilbud, saa sier jeg: la gaa!" + +En pludselig tanke, en pludselig frygt jog igjennem mig. End om min +barnagtige spøk hadde skræmt manden bort? Hadde jeg ødelagt denne +chance? Skamfølelse lukket min mund. Jeg kunde ikke faa mig til at +nævne mit møte med Bellairs eller den adresse jeg hadde opdaget. + +"Vi trænger adskillig mer end femti tusen for at kunne dække vore +utgifter," sa jeg. + +"Bellairs gaar til seksti tusen, ja til hundrede tusen, hvis han blir +tat paa den rette maaten," svarte Pinkerton. "Husk hvorledes det gik +paa slutten." + +"Det er ogsaa mit indtryk," sa jeg. "Men kanske var de femti tusen +som Bellairs hadde lov til at by, virkelig den høieste pris." + +"I saa fald," sa Jim med graat alvor, "kan han ta ~Flying Scud~ for +femti tusen, og lykke til. Jeg foretrækker tapet." + +"Er det saa galt fat med os!" + +"Vi har strukket haanden længere ut end vi kan trække den ind igjen," +sa Jim. "Vet du, de femti tusen jeg har laant, staar os i sytti tusen +før vi er klar igjen. Det blir over ti procent maaneden, og endda +kunde ingen anden i verden greiet det saa godt. Det var et mirakel. +Jeg maatte beundre mig selv. Aa, hadde vi bare hat fire maaneder! Men +endda kan det gaa, og det maa gaa. Og hvad blir det ikke at tale om +og huske i hele vort liv! Men," brøt han av, "først maa vi prøve den +trygge vei. Til den fanten Bellairs!" + +Igjen holdt jeg paa at fortælle ham om Missionsgate adressen. Men +jeg hadde latt det gunstige øieblik glide forbi, og denne fortielse +maatte jeg da ogsaa bekjende. Desuten følte jeg mig sørgelig viss paa +at det allerede var for sent, og at manden var reist for to timer +siden. Altsaa tidde jeg fremdeles. Vi ringte op til sakføreren for at +høre om han var hjemme, og kjørte saa straks. + +Bellairs' hus laa i en temmelig skummel gate. Kontoret var rent, +men yderst knapt møblert. Vi saa en bokhylde, en stol, en gammeldags +sekretær og intet mere. + +"Herr Pinkerton og kompagnon!" sa Bellairs med et nervøst anfald av +høflighet. "Jeg skal hente stoler til Dem." + +"Paa ingen maate," sa Jim. "Har ikke tid. Det er forretninger, hr. +Bellairs. Imorges kjøpte jeg, som De vet, vraket av ~Flying Scud~." + +Sakføreren nikket. + +"Og kjøpte det," fortsatte min ven, "for en pris som ikke staar i +noget rimelig forhold til ladningens opgivne værdi." + +"Og nu har de tænkt Dem om og vil helst komme fra handelen. Det +ventet jeg," svarte sakføreren. "Jeg vil ikke skjule for Dem at min +klient var misfornøiet med mig, fordi jeg gik saa høit. Vi blev begge +litt for hete tilslut, herr Pinkerton. Men jeg skal være ganske +oprigtig -- jeg vet naar jeg har med gentlemen at gjøre. Læg saken +i mine hænder, saa tror jeg at jeg endnu kan faa min klient til at +overta kjøpet, saa De" -- han gransket vore ansigter -- "ikke lider +noget tap," sluttet han skingrende. + +Her overrasket Pinkerton mig. + +"Det er vel tyndt," sa han. "Jeg har vraket, jeg vet der er en +formue i det, og jeg agter at beholde det. Jeg ønsker bare et par +oplysninger for at slippe unødige utgifter. Kan De gi mig nogen +nyttige vink, saa behøver de bare at nævne en sum. Men læg merke +til at jeg først betaler naar skibet kommer tilbake, og hvis Deres +oplysninger har vist sig rigtige. Jeg kjøper ikke katten i sækken." + +Sakførerens ansigt hadde et øieblik lysnet, men blev nu meget +bedrøvelig. "Jeg antar De vet mere om vraket end jeg," sa han. "Jeg +vet bare jeg fik i opdrag at kjøpe det, og prøvde, og ikke kunde." + +"Det er godt, herr Bellairs," sa Jim. "Vil De saa bare si mig deres +klients navn og adresse." + +"Jeg finder ikke at jeg har ret til at opgi hverken hans navn eller +hans adresse," svarte sakføreren. "Men hvis De ønsker det, skal jeg +med fornøielse sondere ham." + +"Jasaa," sa Jim og satte hatten paa. "Ikke netop imøtekommende, hvad? +-- De staar fast? -- Skal vi si en Dollar?" + +"Herr Pinkerton!" brast sakføreren ut i en meget fornærmet tone, og +jeg for min part var næsten ræd for at Jim hadde tat feil av manden +og nu gik for vidt. + +"De har ikke bruk for en dollar idag?" sier Jim. "Godt, vi har begge +vor tid optat, og jeg skal straks gaa til den høieste pris jeg vil gi +--" + +"Stop med dette, Pinkerton!" avbrøt jeg ham. "Jeg vet adressen: +Mission Street 924." + +Jeg kan ikke si hvem der blev mest overrasket, Pinkerton eller +Bellairs. + +"Hvorfor har du ikke sagt mig det, Loudon?" + +"Du spurte mig ikke," svarte jeg og følte at jeg blev rød op i +tindingerne, mens han saa tungt paa mig. + +Det var Bellairs som brøt tausheten, og som nu gratis gav mig den +kundskap jeg endnu savnet. "Naar De vet herr Dicksons adresse," sa +han og skjulte ikke sin lyst til at bli os kvit, "saa antar jeg at +jeg ikke behøver at opholde Dem længer." + +Jeg var dødsens ulykkelig, da vi kom ut. Men min ven bad ikke om +forklaring. Han var øiensynlig ræd for at komme ind paa det farlige +emne. Men tilslut, da vi nærmet os Mission Street, kunde jeg ikke +bære spændingen længer. + +"Du spør mig ikke om den adressen," sa jeg. + +"Nei," sa han hurtig og mykt, "hvad var det med den. Det vilde jeg +gjerne vite." + +Den myke tone var endda værre at taale end tausheten. "Jeg maa be +dig om ikke at spørre mig," sa jeg. "Det er en sak som jeg ikke kan +forklare." + +I samme øieblik som de dumme ord var sagt, i samme øieblik vilde jeg +ha git alverden for at kalde dem tilbake. Og hvad vilde jeg ikke ha +git, da Pinkerton klappet mig paa haanden og svarte: "Det er bra, +kjære dig, ikke et ord til, jeg er viss paa at altsammen er som det +skal være!" At si mere nu var over min evne; men i mit stille sind +lovet jeg dyrt og hellig at jeg skulde gjøre det yderste jeg orket +i denne vanvittige spekulation, og at jeg skulde hugge mig selv i +stykker, før Jim skulde tape en eneste dollar. + +Saa var vi fremme, og jeg fik andre ting at tænke paa. + +"Herr Dickson? Han er reist," sa vertinden. + +Hvorhen var han reist? + +"Det aner jeg ikke," svarte hun. "Han var aldeles fremmed for mig." + +"Hvorledes sendte han sin bagage, frue?" spurte Pinkerton. + +"Han hadde ikke nogen," var svaret. "Han kom igaaraftes og gik igjen +idag bare med en pakke." + +"Naar gik han?" spurte jeg. + +"Ved middagstid," svarte vertinden. "Der var en som ringte op og +spurte efter ham, og jeg tænker mig at han har faat en underretning; +for han gik straks efter, skjønt værelserne var leiet for uken. Han +saa meget nedslaat ut. Jeg tænker mig det har været et dødsfald." + +Mit hjerte sank. Var det virkelig min idiotiske spøk som hadde drevet +ham bort! Igjen spurte jeg mig selv: Hvorfor? og svirret et øieblik +rundt i en hvirvel av umulige hypoteser. + +"Hvorledes saa han ut, frue?" hørte jeg saa Pinkerton si. + +"Han var glatraket," sa vertinden, og viste sig ute av stand til at +gi en mere nøiagtig skildring. + +"Stans ved det nærmeste apotek," sa Pinkerton til kusken. Vi gik +derind og satte telefonen i virksomhet. + +"Naar anløper den første Kina-damper Honolulu?" + +"~City of Pekin.~ Den kastet los idag klokken halvto," lød svaret fra +dampskibsselskapets kontor. + +"Det er klart som blæk," sa Jim. "Han har rømt, saa sandt som jeg +heter Pinkerton. Han vil komme os i forkjøpet paa Midway Island." + +Jeg følte mig ikke aldeles viss paa dette. Der var nogen enkeltheter, +som Pinkerton ikke kjendte, for eksempel kapteinens merkelige angst. +Og den tanke at jeg hadde skræmt Dickson til at flygte, sat endnu +fast i hodet mit. + +"Burde vi ikke se paa passagerlisten?" sa jeg. + +"Dickson er saant et fordømt almindelig navn," sa Jim, "og forresten +har han nok tat sig et nyt." + +"Kanske heter han ikke engang Dickson," sa jeg. + +"Rimeligvis ikke," sa Jim, som var blit staaende med sammentrukne +bryn. + +"Hvad skal vi gjøre?" spurte jeg. + +"Det naturligste var at skynde paa skonnerten," sa han. "Men jeg vet +ikke. Jeg har telefonert til kapteinen at gaa løs med hodet ned og +benene i luften, og han er vel paa farten nu. Jeg tror vi maa ha fat +i Trent, Loudon. Trent var med i det op til halsen. Selv om han ikke +vilde kjøpe, saa kunde han gi os et godt vink." + +"Men hvor finder vi ham?" + +"Naturligvis gjennem det britiske konsulat." + +Paa konsulatet hørte vi at kaptein Trent hadde tat ind paa et +sjømandshotel. Dit kjørte vi. + +"Kaptein Jacob Trent?" + +"Kaptein Trent fra vraket? Han reiste klokken tolv, han og en til av +mændene. Kanakaen reiste litt før, han tok med ~City of Pekin~. De +bodde alle her. Her kan De se navnene i boken." + +Jeg trak boken til mig og saa paa de fire navn, som alle var skrevet +med samme haandskrift -- en stor og klodset skrift: Trent, Brown, +Hardy og (istedetfor Ah Wing) Jos. Amalu. + +"Pinkerton," sa jeg med ett, "har du den ~Occidental~ paa dig?" + +"Her," sa Pinkerton. + +Jeg læste gjennem beretningen om vraket. + +"Se her," sa jeg, "her er navnet. Elias Goddedaal, styrmand. Hvorfor +kommer vi aldrig over den mand?" + +"Var han ikke sammen med de andre paa den saloonen, hvor du saa Dem?" + +"Jeg tror ikke det," sa jeg. "De var bare fire, og ingen av dem saa +ut til at være styrmand." + +"Her har ikke bodd andre end disse fire," sier kontoristen. "De er +alle borte nu. Kapteinen kom med en kjærre, han og den ene av mændene +drog selv avsted med sit tøi. Kanakaen var gaat litt før, og den +sidste er ogsaa borte." + +"Saa Goddedaal, styrmanden, har ikke bodd her?" + +"Nei, ingen andre end de fire," sier kontoristen. "Var det meget +magtpaaliggende for Dem at finde disse mænd?" + +"Vi har kjøpt vraket," forklarte jeg, "og det var nogen oplysninger +vi ønsket, saa det er meget ærgerlig at alle skal være reist." + +Der hadde dannet sig en liten gruppe om os; for vraket var endnu et +interessant emne. Nu tok en av tilskuerne ordet; en gammel sjøulk var +det. + +"Jeg tror naa ikke styrmanden er væk," sa han. "Han var svært syk, +var ikke ute av sykelugaren hele tiden paa ~Tempest~; det har jeg +hørt." + +Jim tok mig i ærmet. "Tilbake til konsulatet," sa han. + +Men heller ikke paa konsulatet visste man noget om Goddedaal. Lægen +paa ~Tempest~ hadde meldt ham syk, han hadde sendt ind sine papirer, +men aldrig fremstillet sig personlig for autoriteterne. + +"Er der lagt telefon til ~Tempest~?" spurte Pinkerton. + +"Blev lagt igaar," sa kontoristen. + +"Vil De spørre ombord? Det er meget vigtig for os at finde herr +Goddedaal." + +Kontoristen vendte sig til telefonen. "Desværre," sa han straks +efter, "Goddedaal har forlatt skibet, og ingen vet hvor han er." + +"Har De betalt hjemreisen for folkene?" spurte jeg. + +"Imorges betalte vi kanakaens billet til Honolulu. Jeg forstod paa +kaptein Trent at de andre skulde reise hjem i følge." + +"Saa vil det kanske undre Dem at høre at de allerede er reist?" sa +jeg. + +"De maa ta feil," svarte han. + +"De er allikevel reist," sa jeg. + +"Jeg er viss paa De tar feil," gjentok han. + +"Maa jeg laane telefonen et øieblik?" sa Pinkerton. Jeg hørte at han +ringte op til det trykkeri, hvor vi pleiet at sende vore annonser. +Mere hørte jeg ikke, for jeg husket pludselig den store klodsede +haand i sjømandshotellets protokol, og spurte kontoristen om han +kunde vise mig kaptein Trents skrift. Jeg fik vite at kapteinen ikke +kunde skrive, fordi han hadde skadet sin haand litt før briggen +forliste. Den sidste del av logboken var indført av Goddedaal, og +Trent hadde undertegnet alle papirer med venstre haand. -- Nu var +Pinkerton færdig med telefonen. + +"Det er alt vi kan gjøre. Nu til skonnerten," sa han. "Efter dette +vrøvl frem og tilbake skal det være en trøst at se paa et skikkelig +stræv." + +Men da vi kom ned til bryggen, saa var der ikke det mindste stræv, og +paa ~Norah Creina~ var der ikke andet tegn til liv end kabysrøken. +Med blekt ansigt hoppet Pinkerton ombord. + +"Hvor er kapteinen paa denne --?" Han sluttet ikke sætningen, fordi +han forgjæves lette efter et uttryk som var kraftig nok. + +Et hode stak ut av kabysdøren. + +"I kahytten, spiser middag," sa kokken rolig og snudde paa skraaen. + +Nede i kahytten fandt vi en fet, mørk, stilfærdig mand som alvorlig +tok til sig av et velforsynet bord. + +"Naa," sa Jim, "saa det er dette De kalder at sætte fart paa!" + +"Hvem er De?" sa kapteinen. + +"Jeg! Jeg er Pinkerton," sa min ven brysk, som om navnet var en +talisman. + +"Høflig er De ikke, hvem De saa er!" var svaret. Men Jim hadde +dog opnaadd en viss virkning, for kapteinen kom sig paa benene og +tilføiet i hast: "En maa ha sig en bit mat, vet De, herr Pinkerton." + +"Hvor er Deres styrmand?" sa Jim hvast. + +"Oppe i byen," svarte den anden. + +"Oppe i byen!" snerret Pinkerton. "Nu skal jeg si Dem hvad De er -- +De er en snytenstrup, og hvis jeg ikke var ræd for at faa skidt paa +støvlerne mine, saa skulde jeg sparke Dem og middagen Deres ut i +dokken." + +"Jeg skal ogsaa si Dem noget," gav kapteinen igjen og blev mørkerød i +ansigtet, "jeg vilde ikke føre dette skib for Dem, om De saa la Dem +paa knæ. Jeg har hat med gentlemen at gjøre til i dag." + +"Jeg kan si Dem navnene paa nogen gentlemen som De aldrig mere faar +noget at gjøre med, og det er hele Longhursts selskap," sa Jim. "Og +jeg skal endnu i kveld faa en kaptein herned som er en sjømand, og +nogen sjøfolk med ham." + +"Jeg gaar naar jeg selv vil, og det er imorgen tidlig," skrek +kapteinen efter os da vi gik iland. + +"Hele verden er forrykt idag; jeg tror den maa ha snudd bunden +op!" klaget Pinkerton. "Og hvor skal jeg nu faa tak i en kaptein? +Longhurst er gaat hjem for en time siden, og alle mennesker er hver +paa sin kant." + +"Det vet jeg," sa jeg. "Stig ind!" Og saa til kusken: "Kjender De +Black Tom?" + +Dit rullet vi. Bak baren fandt vi, som jeg hadde haabet, Johnson +midt i et barokt optrin. Bordet var veltet paa kant; i et hjørne +av værelset stod en sydhavshandler og blaaste paa mundspil; midt +paa gulvet danset Johnson med en anden sjømand, de holdt hverandre +om livet og vagget tungt. Værelset var baade koldt og trangt; et +gasblus tæt over de dansendes hoder lyste osende; mundspillet var +hæst og alle ansigter alvorlige som i kirke. Naturligvis vilde det +været taktløst at forstyrre denne høitidelige lystighet; vi satte os +og ventet taalmodig. Tilslut hadde organisten brukt op sin pust og +sluttet pludselig midt i en takt. Straks stoppet ogsaa danserne; et +øieblik sjanglet de, endnu med armene om hverandre, saa skiltes de og +saa sig rundt efter bifald. + +"Meget godt danset!" var det en som sa. Men det lot til at denne +kompliment ikke var varm nok. "Aa," sa Johnson, "nogen sjømand er jeg +kanske ikke, men danse det kan jeg." Og den andre føiet til patetisk: +"Føtterne mine er saa lette som fjær." + +Jeg skyndte mig at si nogen rosende ord og drog saa Johnson alene +med ut i korridoren. Der fortalte jeg ham saa meget om vor stilling +som jeg fandt nødvendig, og bad ham -- hvis han ikke selv vilde føre +skonnerten -- finde en flink mand til os. + +"Jeg!" brøt han ut. "Jeg kunde ikke gjøre det mere end jeg kunde +prøve at spasere til helvede!" + +"Jeg trodde De var styrmand," sa jeg. + +"Vist er jeg styrmand," klukket Johnson, "og De faar mig ikke tilsjøs +som noget andet. Men jeg skal si Dem noget, jeg tror jeg kan faa +Arty Nares til Dem. De har set Arty; førsteklasses navigatør." +Og han forklarte mig at Nares hadde løfte om en stor bark, naar +~Gleaner~-historien var gaat i glemme, og at han nu holdt sig svært +stille og gjerne vilde ha luftforandring. + +Jeg ropte Pinkerton ut og fortalte ham det. "Nares!" sa han. "Jeg +skulde staa paa hodet, hvis jeg fik en mand som hadde hat Nares' +bukser paa sig! Vet du, Loudon, det er den bedste styrmand i San +Francisco." Med denne begeistring var saken avgjort. Johnson lovet +at sende Nares til os før klokken seks morgenen efter, og saloonens +sorte vert, Black Tom, som vi saa raadslog med, gav os tilsagn om +fire flinke og endog ædru matroser til samme klokkeslet. + +Gaterne var fuldt oplyst da vi kom ut fra Black Toms saloon. Gate +efter gate gnistret av gas eller elektricitet, linje efter linje av +fjerne lys klatret opover de steile bakker mot mørket som hvælvet sig +over dem, og paa den andre siden avmerket hundrede dirrende lanterner +hundrede skibes plads paa havnen. + +Ved et av de første plankeverker saa jeg en plakatklistrer i arbeide. +Jeg kastet et blik paa plakaten, og læste: + + TO HUNDREDE DOLLARS I BELØNNING. + + Officerer og mandskap paa den + + #FORLISTE BRIG "FLYING SCUD"# + + som personlig eller skriftlig + henvender sig til James Pinkerton, Montana Block + + FØR MIDDAG IMORGEN, TIRSDAG, DEN 12TE, + + vil motta + + TO HUNDREDE DOLLARS I BELØNNING. + +"Dette har du fundet paa, Pinkerton," sa jeg. + +"Ja. De har været forte. Men det er ikke alt, Loudon. Nu skal du høre +det bedste. Vi vet at vor mand er syk. Ser du, et eksemplar av den +plakaten er sendt til hvert hospital, hver doktor og hvert apotek i +San Francisco." + +Naturligvis kunde Jim faa greiet slike ting forholdsvis billig, men +jeg syntes allikevel at det var et flot indfald, og det sa jeg. + +"Hvad betyr nogen faa dollars nu?" sa han trist. "Det er om tre +maaneder det kniper, Loudon." + +Vi gik videre i taushet, ikke uten at skjælve. Og heller ikke da vi +litt efter sat og spiste, kom humøret op. Først da han hadde varmet +sig med et tredje glas champagne, fik Pinkerton renset strupen og saa +paa mig vaandefuldt. + +"Loudon," sa han, "der var et emne som du ikke ønsket at uttale dig +om. Jeg vil bare spørre dig, det var vel ikke fordi -- fordi du var +misfornøiet med mig?" Og hans stemme dirret. + +"Aa Pinkerton," sa jeg, "jeg har hele denne dag beundret dig. Jeg +synes du har gjort mirakler. Med hensyn til den adressen --" + +"Nei, Loudon, ikke et ord til! Jeg bryr mig ikke om at høre det." + +"For at si dig sandheten, saa har jeg liten lyst til at fortælle +det," sa jeg, "for det er noget jeg skammer mig over." + +"Skammer dig over, Loudon? Aa si ikke det, bruk ikke et saant uttryk, +selv for spøk!" protesterte Pinkerton. + +Vi sat tause igjen. Jeg nikket. "Vet du hvad jeg er mest trist for, +Jim?" sa jeg saa. "Nu blir jeg ikke forlover ved dit bryllup." + +"Mit bryllup!" gjentok han og sukket ogsaa. "Der blir ikke noget +bryllup for mig nu. Jeg gaar til hende ikveld for at gi hende fri, +hvis hun vil. Jeg tror det er det som har pint mig hele dagen. Jeg +føler det som jeg ikke hadde ret til saa dristige foretagender, +efterat jeg er blit forlovet." + +"Aa Jim, du vet det var min skyld," sa jeg. "Du skal gi mig skylden." + +"Nei," sa han, "vi gik fra vettet begge to. Men det er fælt." + +Saa drog Jim avsted i sit sørgmodige erende, og jeg gik alene hjem +til kontoret, tændte gassen og satte mig til at gruble over dagens +merkelige begivenheter og over den farlige og utaknemmelige opgave +som ventet mig i den nærmeste fremtid. + + + + +FEMTE KAPITEL. + +Veiene skilles. + + +Jeg var ulykkelig da jeg lukket øinene, og det var til en forvirret +følelse av ulykke at jeg morgenen efter igjen aapnet dem. Jeg maa +en stund ha ligget sløv og elendig, før jeg opfattet at der blev +banket paa døren. Men da strømmet mine aandsevner tilbake i sine +sedvanlige kanaler, og jeg husket med ett gaarsdagens hændelser og +det mangfoldige arbeide som ventet mig idag. Denne tanke var som en +krigstrompet. Paa et øieblik var jeg ute av sengen, sprang gjennem +kontoret hvor Pinkerton sov dødstungt paa sin sofa, og stod i +natdragt i døren for at motta vore gjester. + +Der stod Johnson smilende, og bak ham kaptein Nares med hatten ned +over øinene og en cigar hængende i mundviken. Bak ham igjen stod +øverst i trappen en flok matroser, ~Norah Creinas~ nye mandskap, og +polerte væggene med ryg og albuer. Jeg førte straks de to officerer +ind i vort kontor og rystet saa Jim lempelig til bevissthet. Han +satte sig op og stirret aandsfraværende paa den nye kaptein. + +"Jim," sa jeg, "dette er kaptein Nares. Kaptein, herr Pinkerton." + +Nares nikket, fremdeles uten et ord, og jeg syntes han mønstret os +temmelig skarpt. + +"Aa godmorgen, kaptein Nares," sa Jim. "Det glæder mig at gjøre Deres +bekjendtskap. Jeg kjender Dem godt av omtale." + +Alt ialt var denne tale kanske ikke saa svært velvalgt. Nares mottok +den ihvertfald med et grynt. + +"Naa, kaptein," fortsatte Jim, "De vet hvad det gjælder? De skal +føre ~Norah Creina~ til Midway Island, bryte op et vrak, seile til +Honolulu og hjem igjen." + +"Ja," svarte Nares koldt, "av en grund som De sagtens kjender, saa +kunde jeg ha lyst paa denne turen, men der er da nogen ting vi først +faar snakke om. De kunde imens la Johnson ta folkene ned og sætte dem +til at overhale riggen. De bestene ser ædru ut," tilføiet han med +væmmelse, "og de trænger arbeide, skal de holde sig." + +Dette blev ordnet; Nares saa sin underordnede forsvinde og trak +pusten dypt. + +"Nu er vi alene og kan tale," sa han. "Hvad er der saa paa bunden av +denne historie? Den er blit avertert som det var Barnums museum. Hver +kjæft snakker om den. Det liker jeg ikke, for jeg holder mig helst +i det stille akkurat nu. Ihvertfald vil jeg vite alt før jeg tar +skibet." + +Saa fortalte Pinkerton hele historien, først koldt og nøiagtig, men +efterhvert mere og mere flammende, Nares sat og røkte og gryntet bare +nu og da. Men hans øine forraadte ham, de skinte. + +"De ser altsaa," sluttet Pinkerton, "der er al sandsynlighet for at +Trent er drat til Honolulu, og det tar ikke saa stor part av femti +tusen dollars at leie en skonnert derfra ned til Midway. Derfor +trænger jeg en mand!" skrek Jim med smittende kraft. "Det vraket er +mit, jeg har betalt det med rede penger, og blir det nødvendig at +slaas for det, saa vil jeg ogsaa ha kamp. Hvis De ikke er tilbake om +nitti dager, saa sier jeg Dem likefrem at jeg kommer til at gjøre en +slik fallit som der sjelden har været set her paa kysten. Det gjælder +liv eller død for Dodd og mig. Kanske kommer der til et spændtak der +paa øen, og da jeg hørte Deres navn igaarkveld, og nu da jeg saa de +øinene Deres, saa sa jeg: Nares er manden for mig!" + +"Jeg tænker," sa Nares og studerte asken paa sin cigar, "at jo før +jeg faar skonnerten utenfor Farallonerne[1], des bedre vil De være +fornøiet." + + [1] Øer utenfor Kalifornia-kysten. + +"De er den mand jeg har drømt om!" ropte Jim og hoppet paa sofaen. +"Der er ikke fem procent snyteri i Deres hjernekasse." + +"Men saa var det noget andet," sa Nares. "Jeg hørte noget snak om en +superkargo." + +"Det er herr Dodd, min kompagnon," sa Jim. + +"Én kaptein er nok paa det skib jeg er ombord paa," sa kapteinen tørt. + +"Nu skal De ikke straks skuffe mig," sa Jim, "med at snakke uten at +tænke Dem om. Jeg kan ikke la Dem føre firmaets bøker, vel? Dette her +er ikke bare manøvrering, det er et forretningsforetagende, og den +del er i hænderne paa min kompagnon. De fører skibet, De sørger for +at bryte op vraket og holde folkene i aande, og De faar nok hænderne +fulde. Men der er én ting som De maa forstaa; arbeidet maa gjøres til +herr Dodds tilfredshet; for det er herr Dodd som betaler." + +"Man pleier at være tilfreds med mig," sa Nares og blev mørkerød i +ansigtet. + +"Det er jeg ogsaa viss paa at vi blir!" sa Pinkerton. "Jeg forstaar +Dem. De er pigget at ta paa, men De er paalidelig fra øverst til +nederst." + +"Min stilling faar være klar," sa kapteinen, kanske litt formildet. +"Jeg tar ikke hyre som navigeringsofficer; det er allerede langt nok +ut av veien for mig at gaa ombord paa denne lilleputskonnerten." + +"Aa jeg skal si Dem noget," svarte Jim med et muntert blink. +"Hvis De vil føie Dem med ballasten, saa skal vi gjøre den til en +skonnertbark." + +Nares lo. Den taktløse Pinkerton hadde endda en gang vundet en seier +i takt. "Men saa var der én ting til," sa kapteinen og gav sig +stiltiende med hensyn til superkargoen. "Hvad sier eierne?" + +"Aa, det kan De overlate til mig. Jeg hører til Longhursts selskap, +vet De," sa Jim og kunde ikke la være at briske sig litt. "Den som er +god nok for mig, er god nok for dem." + +"Hvem er det?" spurte Nares. + +"M'Intyre og Spittal," sa Jim. + +"Saa kan De bare gi mig Deres visitkort, og De behøver ikke at bry +Dem med at skrive," sa kapteinen. "M'Intyre og Spittal kan jeg putte +i lommen." + +Skryt mot skryt. Slik var det altid med Nares og Pinkerton -- de +to forfængeligste mænd jeg har kjendt. Da kapteinen saaledes hadde +hævdet sin stilling, reiste han og tok avsked med et par stive nik. + +"Jim," sa jeg da døren slog igjen efter ham, "jeg liker ikke den +mand." + +"Det blir du nødt til, Loudon. Det er en typisk amerikansk sjømand -- +tapper som en løve, aldrig staar han fast, og han er høit anskrevet +hos sine redere. Den mand har ry." + +"For brutalitet tilsjøs," sa jeg. + +"Si hvad du vil," svarte Pinkerton. "Det var en heldig time da vi fik +ham. Jeg skulde gjerne betro Mamies liv til ham imorgen." + +"Naa, og Mamie?" sier jeg. + +Jim stanset med benklærne halvveis paa. "Hun er den kjækkeste lille +sjæl som gud har skapt!" brøt han ut. "Jeg holdt paa at ruske dig op +inat, men du saa rent utslitt ut, og saa lot jeg dig sove. Jeg haaber +du ikke tar det ilde op at jeg ikke straks fortalte dig nyheten." + +"Hvilken nyhet?" spurte jeg. + +"Nu skal du høre," sier Jim. "Jeg fortalte hende hvordan vor stilling +er, og at jeg ikke syntes at jeg kunde gifte mig nu. 'Er du træt +av mig?' sier hun da. Gud velsigne hende. Naa, jeg forklarte hele +historien en gang til, baade at jeg kanske blev ruinert, at du +absolut maatte reise, at jeg ikke kunde tænke mig nogen anden til +forlover, og saa videre. 'Hvis du ikke er træt av mig, saa vet jeg en +maate at ordne det paa,' sier hun. 'La os bli viet imorgen, saa kan +Dodd være forlover før han reiser.' Det sa hun saa friskt og lyst, og +det nyttet ikke alt det jeg snakket om ruin. 'Des mer vil du trænge +mig,' sa hun. Og hun liker dig saa godt, hun synes du er saa stilig +og fornem, og var like saa opsat som jeg paa at ha dig til forlover. +Og vet du, hun sat oppe til klokken tre imorges for at gjøre færdig +en dragt til brylluppet. Jeg var lykkelig da jeg saa paa hende, +Loudon, og paa naalen som gik og gik, bare fordi hun skulde gifte +sig med mig. Jeg kunde næsten ikke tro det; det var som et storartet +gammelt eventyr, og pokkeren ta mig om jeg skjønner hvad jeg har +gjort for at fortjene det." + +Slik øste han ut av sit overfulde hjerte. + +Knapt hadde vi faat frokosten tillivs, saa maatte Jim springe avsted +for at ordne med brylluppet, mens jeg overtok at greie med skibets +forsyninger. Tæt utenfor ~Norah Creina~ raget nogen svære skuter op, +saa jeg syntes den var endda mindre end ellers. Ombord hersket den +vildeste uorden, og paa bryggen laa der opstablet fater og kasser og +blikdaaser, verktøi og taugruller, saa det var en gaade hvorledes +altsammen skulde faa plads ombord. Johnson var i kulen, han hadde rød +skjorte og grove kalikobukser, og hans øine tindret av travelhet. Jeg +vekslet et par ord med ham, gik saa agterut den smale gang mellem +huset og rækken og ned i kahytten, hvor kapteinen og kommissæren sat +ved et glas vin. + +Mens kommissæren bredte sine papirer ut, stirret jeg med stor +utilfredshet paa det lille rum som jeg nu i saa lang tid skulde kalde +mit hjem. Paa styrbord side var der en lugar for kapteinen, paa +bakbord et par skidne køier, den ene over den anden; agter støtte de +mot et ildelugtende skap. Væggene var gule og klamme, gulvet sort +og fettet; der var et rot av halm, gamle aviser og tomme pakkasser. +Av prydelser var der bare et glasopsats, et termometer fra et eller +andet ærbødig averterende whisky-firma og en svingelampe. Jeg kunde +ikke forutse at jeg, før der var gaat en uke, skulde finde denne +kahyt baade hyggelig, lys og luftig, ja endog rummelig. + +Imidlertid tok kommissæren fat paa sine forretninger. Folkene +blev kaldt ind, de underskrev sine kontrakter, og han indførte +deres signalement efter kapteinens diktat paa den gamle spøkefulde +amerikanske maate, f. eks.: "Blaat haar og røde øine, næsen fem fot +syv, legemshøide brukket." + +I tiden mellem morgen og kveld at utstyre en skonnert for sjøen og +at improvisere et bryllup kræver en vældig kraftutfoldelse. Hele +dagen var Jim og jeg paa farten. Snart lo vi, snart holdt vi paa at +graate, og snart hadde vi en pludselig angstfuld raadslagning. Paa +hvert andet hjørne blev vi av vore egne kjæmpestore plakater mindet +om vor fortvilede handel. I mellemstunderne fandt jeg tid til at +hænge utenfor et halvt dusin guldsmedbutikker, og min bryllupsgave, +som jeg paa min vandring tilslut fik utvalgt, blev naadig mottat. +Jeg tror sandelig at dette var mit sidste erende, før den gamle, +lurvete og venlige prest blev ført fra sit hjem til vort kontor, hvor +saa i tusmørket Mamie og Jim blev gjort til ett. Det var en pudsig +og rørende scene -- kontordamerne med sine blide ansigter og vakre +buketter, Mamie saa alvorlig og from, og Jim -- hvorledes skal jeg +skildre den stakkars Jim. Han begyndte med at dra presten tilside i +den fjerneste krok av kontoret. Hvad han sa, vet jeg ikke, men jeg +har grund til at tro at han fremholdt sin uskikkethet, for han gav +sig til at graate. Jeg saa at den gamle prest oprigtig rørt prøvde +at trøste og opmuntre ham, og en gang hørte jeg dette uttryk: "Jeg +forsikrer Dem, herr Pinkerton, der er ikke mange som kan si det" -- +hvorav jeg sluttet at min ven dog hadde mildnet sine selvbebreidelser +med litt retfærdig skryt. Derefter vendte Jim sig til mig, og +skjønt han ikke greiet mer end et eksplosivt "Loudon!" og et vildt +haandtryk, saa forplantet dog noget av hans sindsbevægelse sig til +hans forlover. Under en almindelig forvirring kom vi saa til vielsen. +Jim gik aldeles fra sans og samling, og den velærværdige viste sin +sympati baade i stemme og væsen. Han sluttet med faderlig at lykønske +Mamie -- som han kaldte "min kjære" -- til en saa fortræffelig mand, +og paastod at han sjelden hadde viet et saa interessant par. Paa +dette tidspunkt blev der som en glorie over festen rakt ind til os +et kort fra Douglas B. Longhurst med lykønskninger og fire dusin +Perrier-Jouet. En flaske blev aapnet, og pastoren klinket med bruden, +og brudepikerne smisket og nippet, og jeg løftet glasset og holdt +en tale med bakkantisk luftighet. Men den stakkars Jim maatte la +vinen staa urørt. "Se ikke paa den!" fik jeg hvisket til ham. "I din +tilstand vil du bli saa fuld som en alke." Og Jim klemte min haand +med et "Gud velsigne dig, Loudon! -- nu frelste du mig igjen!" + +Straks efter fulgte saa aftensmaten paa Frank Hotel med temmelig +skjælvende munterhet, og saa kjørte vi med halvparten av champagnen +-- jeg vilde ikke motta mere -- ned til ~Norah Creina~. + +"Nei for et søtt litet skib!" utropte Mamie da vi viste hende +fartøiet. "Og hvor kjæk De maa være, herr Dodd, som tør reise i noget +saa bittelitet saa langt ut paa havet!" Og jeg saa at jeg var steget +i hendes agtelse. + +Ombord paa det søte lille skib hersket en rædselsfuld uorden, og hos +alle folkene træthet og surhet. Johnson laa i halvsøvne utover bordet +i kahytten, og kapteinen sat i sin egen lugar og røkte, mens kokken +og de fire matroser langet hermetikkasser ned i lasarettet. + +"Her er ikke noget sted for Dem," sa Nares og reiste sig. "Vi kan +ikke stoppe arbeidet, skal vi komme avsted imorgen. De forstyrrer +bare folkene." + +Jeg holdt paa at svare hvast, men Jim, som kjendte typen, skyndte sig +at helde olje i det oprørte hav. + +"Kaptein," sa han, "jeg vet vi kommer til uleilighet, og at De har +hat et fælt slit. Men vi vil bare be Dem drikke et glas vin med os i +anledning av mit bryllup og herr Dodds bortreise." + +"Da skal jeg ikke se paa en halvtime," sa Nares. "Johnson, børst av +en stol til fruen. Og dere kan ha dere væk en halvtime," ropte han +til folkene. + +Hans tone var ikke mere elskværdig end hans sprog; men da Mamie +vendte sine øines brand mot ham og uttalte en levende beundring for +hans mod, saa blev bjørnen tilslut formildet og gav os endog -- og +det var saa godt som en undskyldning -- en skisse av dagens ærgrelser. + +"Halvparten av alle vore forsyninger var gale," sa han. "Jeg skal +vri halsen om paa kjøbmanden en dag. Saa kom to best fra en avis og +vilde pumpe mig, til jeg truet med at sparke dem ned paa bryggen. +Derefter var det en fordømt missionær som vilde arbeide sig over til +Raiatea eller hvor det nu var. Han bandte da han gik." + +Det lille selskap som var begyndt saa uhyggelig, sluttet under +vinens og kvindeøinenes tegn i latter og glæde. Med sin plysjes +Gainsborough-hat og sin lyse silkedragt sat Mamie som en dronning i +dette fæle rum. Johnson stirret blindt paa hende, og selv jeg, som +ellers ikke hørte til hendes beundrere, var næsten forelsket i hende +den kveld. + +Det blev derfor et muntert farvel. Jeg stod og stirret efter de to +skikkelser da de forsvandt i mørket. Efter den lange, møisomme og +bevægede dag var jeg nu tilslut alene og fri. Kanske var det mest +trætheten som gjorde mig saa tung om hjertet. Mens jeg stod og saa +mot den taakede himmel eller mot de bølgende lys i vandet, syntes +jeg næsten at jeg ikke hadde haab igjen. Da lynte der med ett forbi +mig et billede av ~City of Pekin~, som nu ilte med tretten knobs +fart til Honolulu -- med Trent og kanske med den mystiske Goddedaal +ombord -- og denne tanke fik blodet til at fosse gjennem mit legeme. +Det var likesom vi ikke eiet en chance, der vi endnu laa bundet til +jernsøiler og sløset de kostbare øieblikke bort. "Men la dem komme +først!" tænkte jeg. "La dem bare! Vi kommer efter!" Og mine tanker +sænket sig ned i muligheten av en blodig kamp. + +Det varte længe før arbeidet ombord sluttet, og før jeg fik søvn paa +mine øine, og knapt et øieblik efter, syntes jeg, var det at jeg +blev vækket av mændenes skraal og kjettingernes hvin. + +Skonnerten hadde kastet los før jeg kom paa dæk. I daggryets taakede +halvmørke saa jeg slæperen foran os med glødende lys og tykt veltende +røk. Ved siden av os taarnet den oplyste by sig op og svulmet i den +raa taake. Det var underlig at se den fortsætte med at brænde saa +ødselt de halvt slukte lys, efterat dæmringen var blit sterk nok til +at vise mig og til at la mig kjende den ensomme skikkelse nede ved +husmasserne. + +Eller var det mit øie og ikke heller mit hjerte som kjendte den +skyggen i halvmørket mellem lygterne? Jeg vet ikke. Jim var det +ihvertfald, han var kommet ned for at faa et sidste blik av skibet, +og vi fik vinket farvel og vekslet et rop uten ord. + +Solen var endnu ikke oppe, da slæperen kastet trossen, gav os tre +fløit som salut, og snudde ind mot kysten som laa og skinte bortover +i dagens første straaler. Der var ikke andet skib i sigte, da ~Norah +Creina~ for fulde seil i en frisk nordostbris begyndte sin lange og +ensomme reise til vraket. + + + + +SJETTE KAPITEL. + +"Norah Creina". + + +Jeg elsker at gjenkalde mig den lykkelige ensformighet i en +stillehavsreise, naar passaten ikke døser av, og skibet dag efter +dag gaar sin hastige gang. Passatskyernes berglandskaper følger med +i alle lysets vekslinger -- de mørkner for stjernerne, visner i +maaneskjæret, staar som en mur i aftengløden, glider ved daggry ut +i bølgende taakebanker, løfter ved middagstid sine snehvite topper +mellem himmelens blaa tak og havets blaa gulv. Saa er det skonnertens +egen travle lille verden med saa mange uvante billeder, spidding av +delfiner fra baugsprydet, den hellige krig mot haierne, kokken som +lager brød paa storluken, reving av seilene før en vældig byge, bygen +selv, det pludselige ryk i ens hjerte, himmelens aapnede sluser; og +glæden og livets nye deilighet, naar alt var over, solen fremme igjen +og vor fiende bare en flek nede i læ. Jeg elsker at gjenkalde mig +og gid jeg kunde gjengi dette liv, det uforglemmelige, det næsten +glemte. Lang tids glæde blir like saa litt som lang tids smerte dypt +avmerket i vort minde. Over en del av vort livs kart ligger en +rosenrød, ufortolkelig dis, og det er alt. + +Men én ting ved jeg at jeg var frydefuldt viss paa. Dag efter dag +stod termometret i den solgyldne kahyt paa 84° F. Dag efter dag strøk +luften med den samme vidunderlige friske mildhet om mit ansigt. Dag +efter dag flammet solen, nat efter nat lyste maanen, eller stjernerne +traadte frem i sit tindrende følge. Og hvilket lykkelig velvære hos +mig selv! Jeg var kommet hjem til mit eget klima, og jeg saa med ynk +tilbake paa de fugtige og vinterlige "tempererte" soner. + +Havets og himmelens lysskiftninger holdt mig i lek med blyanten, +og jeg savnet heller ikke aandelig arbeide av en anden art, nemlig +i studiet av min meget sammensatte ven kapteinen. Jeg kalder ham +ven her paa terskelen, men det er at se for langt frem i tiden. +Dengang var jeg altfor forfærdet over hans barbari, altfor forvirret +av hans skiftende humør og altfor ofte harmfuld over hans smaa +forfængeligheter til at betragte ham som andet end mit livs kors. +Men i sine sjeldne elskværdige timer kunde han glemme de svakheter +som hang ved ham, og da kunde han faa ogsaa mig til at glemme dem, +og litt efter litt vandt han hos mig en slags utilgivende venskap. +Tilslut fik jeg et mere høisindet syn paa hele hans karakter. Jeg saa +feilene som disharmonier i et harmonifølge i musik, og da gik jeg med +paa dem og fandt dem maleriske, likesom vi i naturen kan godkjende og +beundre en vulkans røkhode eller det giftige sumpkrat. + +Han var av en god slegt og kunde ha faat den høieste utdannelse. +Hans sind var ustyrlig fra første stund av, og det er sandsynlig +at han hadde arvet denne skavank, saa han ikke hadde hele skylden +for bruddet med sit hjem. Han løp sin vei tilsjøs; blev frygtelig +mishandlet ombord, noget som bare gjorde ham endda haardere; rømte i +en sydamerikansk havn; viste sig flink og tjente godt, unge gutten +som han var; faldt saa mellem tyver og blev røvet; hyret sig for +fri hjemreise, og banket en morgen paa hos en gammel dame, hvis +frugthave han før ofte hadde plyndret. Denne anbefaling ser tvilsom +ut, men Nares visste hvad han gjorde. Synet av frugttyven, der han +stod utenfor døren og skalv i sine filler, rørte ved et bløtt sted i +peppermøens hjerte. "Jeg hadde altid likt den gamle damen," sa Nares, +"selv dengang da hun pleide at jage mig ut av haven, og rystet paa +sine falske krøller efter mig naar jeg gik forbi; jeg syntes det +var en hyggelig gammel pike. Naa, da hun den morgen kom ut i døren, +saa mindet jeg hende om den tid og sa jeg var aldeles knækket, og +saa drog hun mig bent ind og hentet eplepaien frem." Hun klædde ham +op, fik ham paa skolen og sendte ham tilsjøs igjen. Siden var han +velkommen hos hende, hvergang han kom hjem fra en tur, og da hun +døde, efterlot hun ham alt hvad hun eiet. "Det var snild gammel +pike," kunde han si. "De skulde bare ha set hende og mig spasere +sammen i haven, mens gamlen skulte til os over gjærdet. Hun bodde i +huset ved siden av gamlen min, og det var nok mest av den grund jeg +gik der. Han skulde faa vite hvorledes det var fat med mig, skjønner +De, og jeg vilde før gaat til Fanden selv end til ham. Og noget som +svidde endda værre i ham, det var at han før hadde ligget i trætte +med den gamle damen om mig og frugthaven, det fik ham til at skumme, +tænker jeg. Ja, jeg var et best da jeg var ung, men jeg var altid +snild mot den gamle damen." Siden den gang hadde han slaat sig op i +sit fag, og saa snart som nu røken av ~Gleaner~-historien var drevet +væk, vilde han sikkert faa skib. Han var omtrent tredive, en spræk +og kraftig kar med blaa øine, tykt ekfarvet haar som grodde langt +ned i panden, glatraket og spids om haken, en god sanger, en mester +paa trækspil, sjømandens instrument, en hurtig iagttager, en logisk +tænker, elegant i sine ord, naar han vilde, og desuten det værste +ubest paa havet. + +Hans behandling av folkene kunde vakt oprør paa en slavegalei, slik +ertet, haante og tyranniserte han dem. Sæt at rormandens øine hadde +forvildet sig. "Din ..... lille, sauefjæsede hollænder," brølte +Nares, "vil du ha en støvle i næsen for at holde kursen. Se at faa +limet øiet dit til det kompasset, ellers skal jeg vise dig rundt +fartøiet med støvlesaalen min." Eller sæt at en mand blev staaende +agter, hvor han kanske hadde blit ropt hen for ikke et minut siden. +"Herr Daniells, vil De gjøre mig den tjeneste at holde Dem klar +av det storskjøtet!" kunde kapteinen begynde med skrækindjagende +høflighet. "Mange tak. Og vil De være saa venlig at si mig hvad i +helvede De har at gjøre her?" Og saa fortsatte han med en række +spottegloser som allesammen ramte og sved. Hans ansigt var da saa +truende og frygtelig at de ulykkelige mænd skalv og krøp. Altfor ofte +fulgte der slag og spark; altfor ofte har jeg hørt og set og kokt +ved det feige overfald. Og ofret reiste sig fra dækket igjen og krøp +sløvt forut -- men med hevn i sit hjerte. + +Det ser underlig ut at jeg kom til at like denne tyran, og underlig +at jeg kunde staa ved siden av og ikke gripe ind. Men jeg var ikke en +slik hanekylling at jeg la mig imellem offentlig. Jeg vilde heller se +et par mænd bli mishandlet, end la halvparten av os bli slagtet i et +mytteri og den anden halvpart ende i galgen. Og privat protesterte +jeg ustanselig. + +Aldrig har jeg møtt en mand med et merkeligere sind. Han hadde en +forstand som dømte til det yderste retfærdig, men paa samme tid +dirret hans nerver av smaalig ondskap, og saa handlet han efter sine +nerver og ikke efter sin forstand. Sin far hadde han hadet, men han +kunde gi en fortryllende frisk og ærlig skildring av den gamle knark. + +Og underlig var i mine øine ogsaa hans mod. Aldrig har der levet +nogen taprere mand, han bød al fare velkommen, han flammet op naar +den kom, hvor pludselig det saa var. Men paa den anden side har +jeg aldrig kjendt nogen saa nervøs som ham, aldrig nogen som var +saa tynget av de onde muligheter i livet. Hans mod var som is. Han +kunde lægge vort lille fartøi med rælingen under, og la det gaa slik +i en byge, til jeg trodde vi var fortapt, og folkene av sig selv +sprang til sine pladser. "Se der," kunde han si, "jeg skulde tvile +paa der er en mand ombord som vilde latt det gaa saa længe som jeg +denne gang. De faar slutte med at tænke at jeg ikke kan manøvrere en +skonnert. Jeg tænker jeg kan holde det saa nær ved at gaa rundt som +nogen anden kaptein paa denne skuten, fuld eller ædru." Og straks +efter kunde han ønske sig langt væk, og utbrede sig over farerne paa +sjøen, især farerne med skonnertriggen, som han avskydde, og videre +over de forskjellige maater at gaa tilbunds paa, og om den uendelige +flaate av skibe som i tidernes løp hadde glidd ut fra land og aldrig +vendt tilbake. "Men jeg er likeglad," slog han saa om, "jeg skjønner +ikke hvorfor en skal ønske at leve. Hvis jeg endda var tolv aar og +kunde klyve op i andre folks epletrær, saa skulde jeg ikke si noget. +Men der er ikke mening i alt det som kommer siden. At faa drukne +paa en skikkelig maate er godt nok for mig." Det var vanskelig at +forestille sig en mere nedslaaende tale for en stakkars landkrabbe i +en svart nat. + +Men jeg fik se mere av mandens mørke fasthet, før vor tur var slut. + +Da jeg om morgenen den syttende dag kom paa dæk, hadde briggen to +rev i seilene og fløi vildt avsted gjennem de svære sjøer. Hittil +hadde det været susende passatvind og surrende seil. Vi nærmet os +allerede øen. Ophidselsen holdt igjen paa at overmande mig; de +sidste dager hadde min eneste bok været patentloggen, som hang ut +fra hakkebrettet, og min største interesse den daglige observation +og vor sneglegang tvers over kartet. Mit første blik, som var vendt +mot kompasset, og mit andet, som gik til loggen, fortalte mig det jeg +ønsket. Vi laa vor kurs, vi hadde gjort over otte knob siden klokken +ni kvelden før, og jeg trak et tungt, tilfreds pust. Men saa var der +noget fremmed og vinterlig over himmel og hav som pludselig fik mit +hjerte til at stanse. Jeg saa at skonnerten var likesom mindre end +ellers, og mændene var tause og stod og stirret ut. Nares gav mig +ikke saa meget som skyggen av en hilsen. Han lot ogsaa til at iagtta +skibets adfærd med angstfuld iver. Endda mindre likte jeg at Johnson +selv stod ved rattet, som han stadig dreiet paa med synlig møie, og +naar sjøerne løftet sig bak os, svarte og vældige, saa kastet han +blikket lynsnart rundt og dukket med hodet likesom han verget sig +mot et slag. Av disse tegn skjønte jeg at der var noget usedvanlig +igjære, og jeg skulde git en rummelig næve med dollars for at faa et +likefrem svar paa de spørsmaal som jeg ikke vaaget at stille. Hadde +jeg vaaget det trods kapteinens ansigt, saa vilde han bare mindet mig +om min stilling som superkargo og paa en ufordøielig maate raadet mig +til at gaa ned. Der var altsaa ikke andet at gjøre end at bruke mine +egne øine, til det behaget kapteinen at gi mig besked. Dette gjorde +han før jeg ventet. Det var litt efter, da vi sat ved frokosten. + +"Ser De, herr Dodd," begyndte han og saa litt underlig paa mig, "nu +er der kommet et forretningsspørsmaal. Denne sjøen har vokset mer +og mer i de sidste to dagene, og nu er den ikke hyggelig længer. +Barometret falder, vinden friskner, og jeg liker det ikke. Hvis jeg +lægger bi, saa faar vi kanske en storm at ride av, og kan drive gud +vet hvor langt. Hvis jeg holder kursen, saa naar vi frem til den øen +imorgen eftermiddag og kan ligge i læ av den, hvis vi ikke greier at +løpe ind. Det spørsmaal som De skal avgjøre, er om De vil la kaptein +Trent komme først, eller om De vaager det som kan hænde. Jeg skal +nok føre skibet til deres tilfredshet," tilføiet han med et stygt +grin. "Nu faar superkargoen vælge." + +"Kaptein," svarte jeg med hjertet i halsen, "at vaage er bedre end +sikkert at tape." + +"Hele livet er bare hasard," svarte han. "Men der er én ting til. +Det gjælder nu eller aldrig. Om en time kan ikke erkeengelen Gabriel +lægge bi, om han kom ned for at prøve." + +"Det er bra. Gaa paa!" sa jeg. + +"Gaa paa skal være," sa han og gav sig i lag med frokosten, mens han +hele tiden ytret ønske om at være hjemme i San Francisco igjen. + +Da vi kom paa dæk igjen, tok han rattet fra Johnson -- det later til +at de ikke kunde stole paa nogen av folkene -- og jeg stod tæt ved +siden av. Kulingen hadde allede frisknet, den suste over hoderne +paa os, somme tider med et hujende hyl som sendte mit hjerte ned i +støvlerne. Sjøen forfulgte os uten hvil; skansen laa ofte nede i +vandskorpen, og vi maatte lukke dørene til kahytgangen. + +"Og alt dette sker til bedste for Pinkertons dollars!" brøt kapteinen +med ett ut. "Det er mangen en kjæk kar som gaar tilbunds, herr Dodd, +for slike svin til at presse paa som Deres ven. Hvad bryr de sig +om et skib eller to? Assurert! Hvad er nogen menneskeliv mot nogen +tusen dollars! Det de kræver, er en kvik reis fra havn til havn og en +fordømt tosk av en kaptein til at drive skuten frem som jeg gjør med +denne." + +Jeg trak mig bort saa snart jeg kunde uten at være uhøflig. Denne +tone smakte mig slet ikke, og heller ikke var det behagelige tanker +den vakte. Her satte jeg mit eget og syv andre menneskers liv paa +spil. Og hvorfor? For at finde og sælge en stor mængde av en meget +farlig gift, var det eneste svar. Og hvis det nu gik saa galt at jeg +snart blev stedet for den evige domstol, saa vilde dette svar ta sig +sørgelig ut under en kryds-eksaminering. "Men la gaa, Jim," tænkte +jeg, "jeg gjør det for din skyld." + +Før klokken elleve tok vi det tredje rev i storseilet, og Johnson +fyldte kahytten med et stormseil av prima duk, og sat med benene +over kors og strævet sammen med et par av folkene for at faa det i +orden. Ved middagstid flygtet jeg fra dækket og satte mig paa min +køie, svimmel, sløv, lammet av skræk. Den stakkars ~Norah Creinas~ +forfærdelige løp, naar den basket avsted for sit bare liv likesom +en hjort, kvæstet mig mellem bordet og bænkene. Stormens vilde jagt +fór ustanselig forbi med et brøl av mange slags larm: vindens hyl, +tømmerets knirken, hvin av taugender, hammerslag av blokker, sjøens +brak, og jeg kunde ha tænkt mig at der somme tider var endda en lyd +til, en mere menneskelig røst som overdøvet larmen, det var likesom +en engels verop; jeg kunde ha tænkt at jeg kjendte navnet paa den +engelen, og at hans vinger var sorte. Det var ikke til at forstaa at +noget verk av menneskers kunst længe kunde utholde havets grusomme +mishandling, slik som skonnerten blev kastet fra fjeldside til +fjeldside, slik som den blev slaat og strukket i alle led og sener, +som om den var et barn paa pinebænken. Der var ikke én planke som +ikke skrek høit om naade. + +Hele resten av den dag og hele den paafølgende nat sat jeg i +sofakroken eller laa uten søvn i min køie, og først om morgenen blev +jeg igjen drevet paa dæk. En uhyggeligere ventetid har jeg aldrig +oplevet. Johnson og Nares avløste hverandre stadig ved rattet. Naar +en av dem efter tur kom ned, gjaldt hans første blik barometret, han +banket paa det og rynket panden; det sank og sank ubønhørlig. Var det +Johnson som kom, saa tok han en bit mat i skapet, spiste staaende, +sa kanske nogen hæseblæsende ord, at det var "dævelen til nat at +forkjøle sig i paa dæk", slængte sig saa ned paa sin køie og sov sine +to timer. Men kapteinen hverken spiste eller sov. "Er det Dem, Dodd?" +kunde han si efter at ha forsket barometret. "Ja nu er vi hundrede og +fire mil fra øen, og vi lænser alt det vi er god for." Saa bet han +tænderne ind i en cigar, og sat sine to timer og stirret og blunket +mot kahytslampen gjennem en sky av røk. + +Morgenen brøt frem uhyggelig klar, luften var altfor +gjennemskinnelig, himmelen skyfri, horisontens rand ren og sterk. +Vinden og de vilde, svulmende bølger jaget os utrættelig. Jeg stod +paa dæk og rystet av angst; det var som jeg ikke eiet magt over mit +legeme; mine knær var som papir naar skibet styrtet ned i de gapende +dale; mit hjerte stanset naar et svart fjeld faldt som en lavine ved +siden av os og vand og skum fosset rundt benene mine. Jeg visste bare +ett at ønske -- at opføre mig hæderlig trods al frygt, at redde min +karakter, hvad vei det saa gik med mit liv. Det blev frokosttid, og +jeg fik med nød svelget noget varm te. Saa maatte jeg sjangle mig +ned for at ta tiden, jeg avlæste kronometret med taake for øinene, og +jeg undret mig over hvad det nyttet at ta observationer paa at skib +som blev slynget slik frem mellem flyvende sjøer. Formiddagen seg +frem i en pinefuld, ensformig fare. Middagen kom, og vort sted blev +avsat paa kartet med en ængstelig nøiagtighet som syntes mig halvt +tragisk og halvt latterlig, siden det næste par øine som skulde se +dette papir, kanske var øinene paa en nysgjerrig fisk. Klokken blev +ett, den blev to; kapteinen mørknet og raste, og hvis jeg nogensinde +har set slumrende mord i en mands øine, saa er det i hans. Gud hjælpe +den matros som hadde negtet at adlyde. + +Pludselig snudde han sig mot styrmanden som stod ved rattet. + +"To streker til bakbord," hørte jeg ham si, og han tok rattet selv. + +Johnson nikket, gned øinene med sin vaate haand, passet paa et +gunstig øieblik da skibet gik opad bakke, og kom sig frem til +storevant, hvor han saa kløv tilveirs. Op, op saa jeg ham gaa, han +klynget sig fast under hvert stygt jump, han vandt sig frem naar +skonnerten igjen bevæget sig litt roligere, og tilslut saa jeg at +han entret ind i tversalingen, holdt sig fast med den ene arm rundt +masten og stirret ut mot horisonten i sydvest. Øieblikket efter +rutsjet han ned bardunet og stod paa dækket med et grin, et nik og en +gestus med fingrene som betydde "ja". Et sekund efter stod han igjen +ved rattet; det trætte ansigtet svedet og smilte, og hans haar og +hans fillete klær pisket om ham i vinden. + +Nares gik ned efter sin kikkert og stod taus og forsket havlinjen, +jeg ogsaa med mine uvæbnede øine. Litt efter litt begyndte jeg +i vandets hvite ørken at skjelne ut et sted hvor hvitheten var +tættere; himmelen var der ogsaa hvitlig og taaket som en byge. Og +litt efter litt dirret der mot mine ører en lyd som var dypere og +frygteligere end stormens hyl -- brændingers tordnende dur. Nares +gned kikkerten mot ærmet og rakte den til mig. En uendelig bølgerække +danset i glassets runding, nu og da et blekt hjørne av himmelen eller +horisontens sterke linje ruflet av bølgekammene, og saa med ett -- +et øiebliks glimt av det vi hadde reist saa lang vei og betalt saa +dyrt for at se: masterne og riggen paa en brig tegnet paa himmelen, +med et merke flagrende fra stormasten og de fillete strimler av et +topseil fykende fra rærne. Paany og paany søkte jeg frem dette syn. +Der var ikke tegn til noget land. Vraket stod mellem hav og himmel; +men efterhvert som vi nærmet os, opdaget jeg at det blev forsvaret av +en række brændinger som trak sig nedover paa begge sider og saaledes +avmerket det nærmeste segment av revet. Skumsprøiten hang over dem +som en røk nogen hundrede fot høit, og larmen av de ustanselige +eksplosioner rullet som en kanonade. + +Paa en halv time var vi tæt inde, kanske likesaa længe løp vi langs +den frygtelige mur henimot dens bortre side, og snart blev nu sjøen +og skibets gang roligere. Vi var kommet i læ av øen, som jeg for en +forms skyld faar kalde denne ring av skum og dis og torden. Vi stak +et rev ut, kuvendte og styrte mot indløpet. + + + + +SYVENDE KAPITEL. + +Øen og vraket. + + +Alle mand var fulde av glæde. Det viste sig i deres kvikhet og deres +lyse ansigter. Johnson smilte bredt ved rattet, Nares studerte kartet +over øerne med fred i sine øine, og folkene klynget sig sammen forut, +snakket og pekte. Saa sikker var vor redning, saa vidunderlig blev +vi tiltrukket av en fot jord, efterat saa mange soler var sunket og +steget paa et tomt hav. + +Men jeg for min part byttet bare den ene frygt mot den anden. Ikke +før var jeg sikker paa at jeg selv skulde naa maalet, saa begyndte +jeg at føle mig overbevist om at Trent var kommet før mig. Jeg kløv +op i vantet og utspeidet ivrig ringen av koralrev og braat og den +blaa lagune som de sluttet inde. De to smaa øer indenfor begyndte at +træde tydelig frem -- Middle Brooks og Lower Brooks Island kaldte vor +"Directory" dem: to lave sandstriper, overgrodd av krat; de hadde +en glitrende strand, var begge en engelsk mil eller halvanden lang, +de gik fra øst til vest og var skilt av en trang kanal. Over dem +svævet millioner av skraalende, skrattende, skrikende sjøfugler, +sorte og hvite. Med merkelige gnistringer svang denne malstrøm av +vinget liv sig hit og dit i det sterke solskin, den hvirvlet gjennem +sig selv, og nu og da brast den istykker og spredte sig over hele +lagunen. Over revet hang en tynd sky. Litt til siden stod tæt ved +brændingens tordnende linje ~Flying Scud~ med alle seil undtagen +topseilet pent beslaat, og med flagget -- med unionen ned -- flyvende +fra stormasten. Og hvor jeg saa hen, var der ikke andre tegn til +mennesker eller menneskers arbeide. Ingen Honolulu-skonnert laa der +fuld av væbnede rivaler, ingen røk steg fra det baal hvor jeg hadde +forestillet mig at Trent sat og laget et maaltid av sjøfugl. Det lot +til at vi var kommet tidsnok, og jeg pustet dypt ut. + +Nu hadde vi allerede braattene tæt ved os, lodhiveren var paa sin +plads, og kapteinen tok post i fokketversalingerne for at lodse os +mellem lagunens koralskjær. Alle forhold var til gunst for os; lyset +var bak solen lavt nede, vinden endnu frisk og stø, og tidevandet +holdt paa at snu. Et øieblik efter skjøt vi for fuld fart mellem to +molohoder av skummende vand, loddet fór ut, kapteinen brølte ned sine +ordrer, og skonnerten snodde sig frem mellem alle lagunens spredte +farer, og ved et glas i den første hundevakt ankret vi utenfor +nordostenden av Middle Brooks Island paa fem favne vand. Seilene blev +beslaat, baatene tømt for alle de mangfoldige ting som samler sig i +løpet av en reise, varpankeret sendt iland og dækkene ryddet. Gode +tre kvarters arbeide var det, og hele den tid raste jeg rundt paa +dækket likesom en mand som har forfærdelig tandverk. Forandringen +fra det vilde hav til lagunens ro hadde forstyrret mine nerver, jeg +kunde ikke holde hænder og føtter stille. Mændenes langsomhet, slitne +som de var efter de sidste barske oplevelser, irriterte mig som en +personlig fornærmelse, og sjøfuglenes meningsløse skrik gjorde mig +saa tungsindig som om det var en klagesang. Det var en fryd da jeg +tilslut med Nares og et par matroser kunde gaa i baaten og sætte +avsted mot ~Flying Scud~. + +"Den ser bedrøvelig ut, hvad?" sa kapteinen og nikket mot vraket, som +laa omtrent en halv engelsk mil borte. "Ser ut som den ikke liker +pladsen sin, og som om kaptein Trent har faret ilde med den." + +Baaten skummet over lagunens krusede vand. ~Flying Scud~ vilde været +liten nok ved siden av bryggerne i San Francisco, men den var omtrent +tre ganger saa stor som ~Norah Creina~, som saa længe hadde været +vort rike, og da vi strøk op langs siden, var den som et fjeld for +os. Den laa med baugen mot revet, hvor bølgernes umaadelige, blaa væg +ustanselig veltet sig op og bruste ned, og for at komme paa styrbord +side av den maatte vi gaa under agterspeilet. Roret var haardt +bakbord, og vi kunde læse -- + + FLYING SCUD + HULL + +Paa den andre siden hang omtrent en halv favn av en repstige ut over +rækken, og her kløv vi op. + +Indenbords var det et rummelig skib med en hytte som løftet sig +omtrent tre fot over dækket, og med et litet hus forut, straks agter +for fokkemasten, til folkenes køier og kabyssen. Der var bare én baat +paa huset og to større baater paa dæk, en paa hver kant av huset. Med +tropisk økonomi var skibet malt hvitt baade utvendig og indvendig. +Overalt laa et tykt lag av minder efter de utallige sjøfugl. + +Fuglene selv flakset og skrek hele tiden rundt i riggen, og da vi +saa ind i kabyssen, veltet en flok mot os og drev os tilbake. De +hadde svære, stygge neb, og nogen av de sorte fuglene var saa store +som ørner. Halvt begravet i fuglenes søl saa vi i kulen endel kar +og kasser, og da de var blit litt renset, viste det sig at være +vandkander og nogen kvarttønder salt kjøt med et kolonialt merke. +Disse saker var uten tvil samlet her, før ~Tempest~ kom i sigte, og +mens Trent og hans mænd ikke hadde andet i vente end at prøve at naa +Honolulu i baatene. Ellers var der ingenting at se paa dæk. + +Med en skyhet som næsten var ærefrygt, gik Nares og jeg ned til +kahytten. Trappen svingte og sluttet bent foran et tverskibs skot +som skar hytten i to. Den forreste del dannet et forraadsrum og +indeholdt desuten køieplads for kokken, efter det Nares mente, og +andenstyrmand. Den bakre del hadde tre rum, i midten hovedkahytten, +paa bakbord side styrmandens lugar og paa styrbord side kapteinens. +Kahytten var mørk, for fuglene hadde dækket skylightet med sit søl; +her lugtet stramt og muggent, og her var tykt av fluer som ustanselig +slog os i ansigtet. Jeg undret mig over hvorledes de hadde fundet +vei til Midway Reef; et skib maatte ha bragt dem hit, og det for +længe siden, for antallet var uendelig. Paa gulvet var der et rot +av klær, bøker, nautiske instrumenter, alslags pynt og saadant kram +som der kan velte ut av sjømandskister efter en lang tur eller ved +en pludselig leilighet. Det var underlig at staa her i denne mørke +kahyt, saa nær brændingens torden og fuglenes vilde skrik, og røre +ved saa mange ting som andre mennesker hadde eiet og baaret paa +sine varme legemer -- gamle underklær, pyjamas, lerretsdragter, +sydvester, lodsjakker, lugteflasker, broderte skjorter, silketrøier +-- klær for nattevakten tilsjøs eller for dagen paa hotelverandaen +iland, og mellem alt dette ogsaa bøker, cigarer, fantasipiper, tobak, +mange nøkler, en rusten pistol og en masse billige kuriositeter fra +Østasien. + +Saa vendte vi os til bordet som stod dækket. Der var matrester igjen +-- et glas marmelade, kaffegrums i muggerne, brød, en boks kondensert +melk, og nogen ting som vi ikke kunde bestemme. Bordduken, oprindelig +rød, hadde en mørkebrun flek ved kapteinens plads, øiensynlig av +kaffe. Paa den anden kant var den brettet tilbake, og der stod et +blækhus og skrivesaker paa det bare bord. Rundt bordet stod endel +stoler uten orden, som om mændene var blit færdige med at spise og +hadde sittet og røkt og pratet. En stol laa istykkerslaat paa gulvet. + +"Se! De førte ind loggen," sa Nares og pekte paa blækhuset. +"Overrumplet som sedvanlig. Gad vite om nogensinde en kaptein som har +forlist, har hat sin logbok à jour? Som regel har han en maaned at ta +ind. For en almindelig lurvet engelskmand!" tilføiet han foragtelig. +"Marmelade -- og ristet brød til gammeln! For nogen griser!" + +Der var noget i denne kritik over de fraværende som støtte mig. +Jeg hadde sandelig ikke nogen sympati for kaptein Trent og hans +forsvundne folk; men synet av denne forlatte kahyt gjorde mig trist. +At menneskers arbeide dør er likesaavel sørgelig som menneskenes egen +død, og jeg hadde en uvilkaarlig og meningsløs følelse av at der var +hændt noget tragisk her. + +"Jeg blir syk av dette," sa jeg. "La os komme paa dæk og puste ut." + +Kapteinen nikket. "Her _er_ ensomt," sa han. + +Da vi kom paa dæk, var solen allerede nede, og det skumret. + +"Rør ikke det, din tosk!" ropte kapteinen til en av matroserne som +drak av vandtanken. "Det vandet er raattent." + +"Undskyld," svarte manden. "Det smaker ganske friskt." + +"La mig se," sa Nares, og han tok øsen og holdt den til munden. "Ja, +det er godt. Det maa ha raatnet og saa blit friskt igjen. Noksaa +rart, Dodd, hvad? Skjønt jeg har set det samme paa en Kap Horner." + +Der var noget i hans stemme som fik mig til at se ham ind i ansigtet. +Han løftet sig paa tærne for at se sig om paa skibet, og hans uttryk +var nysgjerrig og ophidset. + +"De tror ikke selv hvad De sier," brøt jeg ut. + +"Aa, De kan ikke vite hvad jeg gjør!" svarte han. "Den ting er slet +ikke umulig. Men det er noget andet som jeg ikke rigtig forstaar. +Naa, frem med haandspakene, og la os se hvad slags vand der er i +lagunen." + +Snart lød pumpernes raslende mislyd, og strømme av ildelugtende vand +flommet over dækket og skar dale i den seige guano. Nares lænte sig +mot rækken og saa forskende paa vandet fra skibets buk, som om det +hadde en særlig interesse for ham. + +"Hvad er i veien?" spurte jeg. + +"Jeg skal si Dem det straks," svarte han. "Men først noget andet. Ser +De de baatene der, en paa hytten og de to paa siderne? Naa, hvor er +den baaten som Trent laaret da han mistet matroserne?" + +"Han fik den vel ombord igjen," sa jeg. + +"Og hvorfor da?" svarte kapteinen. + +"Saa maa det ha været en anden," foreslog jeg. + +"Her kan ha været én paa storluken, det vil jeg ikke negte," +indrømmet Nares, "men jeg skjønner ikke hvad de skulde bruke den til, +hvis det ikke var til at gaa ut med i maaneskinsnætter og spille paa +trækspil." + +"Men det betyr da ikke stort," sa jeg. + +"Kanske ikke," sa han og saa over skulderen bort paa spygattene. + +"Og hvor længe skal vi holde paa der," spurte jeg. "Vi pumper jo +simpelthen lagunen op. Kaptein Trent sa selv at den var sunket og var +fuld av vand forut." + +"Gjorde han det?" sa Nares tørt. Og næsten mens han talte, slurpet +pumperne, slurpet igjen, og folkene kastet stængerne fra sig. "Hvad +faar De ut av det?" spurte han. "Nu skal jeg fortælle Dem noget +Dodd," fortsatte han dæmpet; "dette skib er likesaa helt som ~Norah +Creina~. Jeg hadde en anelse om det før vi kom ombord, og nu vet jeg +det." + +"Det er ikke mulig!" brøt jeg ut. "Hvad sier De da om Trent?" + +"Ingenting. Jeg vet ikke om han er en løgner eller bare en gammel +kjærring. Jeg fortæller bare faktum. Og jeg kan fortælle Dem litt +til," fortsatte han. "Jeg har selv støtt med dyptgaaende fartøier, og +jeg skal si Dem, at da hun støtte første gang og før hun hadde lagt +sig fast, saa vilde syv-otte timers arbeide faat hende av, og det +maatte hver mand forstaa som har været et par aar tilsjøs." + +Jeg holdt paa at rope høit, men Nares stanset mig. "La ikke de der +faa greie paa det!" sa han. "Tænk hvad De vil, men si ingenting." + +Jeg saa mig rundt. Tusmørket gled over i kveld. Blinket av en +lanterne viste skonnertens plads et stykke borte. Vore mænd stod i en +klynge i kulen, og ansigterne paa dem blev oplyst av deres glødende +piper. + +"Hvorfor fik ikke Trent den av?" spurte kapteinen. "Hvorfor prøvde +han at kjøpe den tilbake i Frisco for en saa fabelagtig sum, naar han +selv kunde seilet den hjem?" + +"Kanske kjendte han ikke dens værdi før da." + +"Jeg skulde ønske vi kjendte værdien nu," utbrøt Nares. "Men jeg vil +ikke ta modet fra Dem. Det gjør mig ondt for Dem, Dodd, jeg vet hvor +nedslaaende dette maa være, og det bedste jeg har at si, er at De kan +stole paa mig. Jeg har ikke brukt lang tid herned, og jeg skal gjøre +hvad jeg kan." + +Der var noget fast og venlig i hans stemme, og i næste øieblik gav +vi hverandre et haardt haandtryk. + +"Vi skal nok klare det," sa han. "Vi er efterhvert blit gode venner, +De og jeg, og jeg skal ikke ta mindre i for det. Og la os nu faa +aftensmat." + +Da vi hadde spist, rodde vi i straalende maaneskin ind til Middle +Brooks Island. Øen var omgit av en flat strandbred; midten var +overgrodd av tykt krat, hvor sjøfuglene holdt til. Først prøvde vi at +trænge frem gjennem krattet, men det viste sig farlig at forstyrre +disse mængder av sovende sjøfugl. Rederne sank, og eggene blev knust +under vore føtter, vinger slog os i ansigtet, neb truet vore øine, og +der var et øredøvende skrik. + +"Vi faar gaa rundt langs stranden," sa Nares, da vi hadde gjort vort +tilbaketog. + +Matroserne lette efter egg, saa der var ingen til at følge os. Vor +vei gik langs vandet. Paa den ene side hadde vi krattet, paa den +anden lagunens flate, hvor maanelyset laa som en bred sti, og bak +den linjen av de evige brændinger, skiftende mellem mørke og lys, +hævende sig høit og skraat faldende. Stranden var overstrødd med +vrakstumper og drivtømmer, der var to master fra kinesiske djunker og +agterstevnen av et europæisk skib. Alt dette saa vi paa med en skygge +av angst og alvor, og vi talte om farerne paa havet og de skibbrudnes +skjæbne. Paa denne stilfærdige maate kom vi over halvveis rundt øen, +fra dens sydlige ende saa vi paa kort hold over til dens nabo; paa +hele den vestlige side gik vi i skygge av krattet, og kom saa ytterst +paa den anden ende igjen frem i maanelyset. + +Omtrent en halv engelsk mil borte til høire laa skonnerten og gynget +svakt for ankrene. Omtrent en halv mil ned stranden viste et oprør +blandt fuglene os det sted hvor folkene endnu samlet egg. Og bent +foran os, i en liten indskjæring av vandet, opdaget vi en baat som +laa høit og tørt paa land. + +Nares kastet sig tilbake i skyggen av buskene. + +"Hvad dævelen er dette?" hvisket han. + +"Trent?" sa jeg med bankende hjerte. + +"Vi er nogen fordømte idioter som gik iland uten vaaben," sa han. +"Men jeg vil ha greie paa det der." I skyggen saa hans ansigt +næsten hvitt ut, og hans stemme røbet en sterk ophidselse. Han tok +signalpipen op av lommen. "Jeg kunde faa lyst til at spille en +melodi," sa han med barsk humor, satte den mellem tænderne og gik +aapent ut i maanelyset. Vi gik frem med rappe skridt og saa os rundt +hele tiden. Ikke et blad rørte sig, og da vi kom frem til baaten, +gav den tilstrækkelige beviser for at den hadde ligget her længe. +Det var en atten fots hvalbaat av den almindelige type, forsynt med +aarer og tollepinder. To eller tre kvarttønder laa midt i baaten; +den ene av dem maatte være aapnet, den stinket forfærdelig, og disse +tønder viste sig at bære samme New Zealands merke som kjøtet ombord +paa vraket. + +"Her er da baaten," sa jeg, "saa nu er en av Deres gaader blit +opklaret." + +"Hm," sa han. Der var litt vand i bunden, og han bøide sig og smakte +paa det. + +"Ferskt," sa han. "Bare regnvand." + +"Det har De ikke noget at si om?" spurte jeg. + +"Nei," sa han. + +"Naa, men hvad er det da som er galt?" ropte jeg. + +"Aa," svarte han, "en hvalbaat, fem bunkeaarer og en tønde stinkende +flesk." + +"Med andre ord, altsammen." + +"Hør nu," nedlot han sig til at forklare, "jeg har slet ikke bruk +for en fjerde baat, men en baat av denne sort sætter kronen paa det +hele. Jeg vil ikke si at typen ikke er almindelig paa dette farvand, +tvertimot, handelsskuterne paa øerne bruker dem for brændingens +skyld. Men hvad skulde ~Flying Scud~ med den? En langfarer som gik +mellem store havne, Kalkutta, Rangun, Frisco, Kanton? Nei, det +skjønner jeg ikke." + +Mens vi talte, stod vi og bøide os over rælingen. Kapteinen var +nærmest baugen, og han lot fanglinen gli gjennem haanden. Med ett +halte han linen til sig og stirret og stirret paa enden av den. + +"Noget galt med den?" spurte jeg. + +"Vet De, Dodd," sa han med en underlig stemme, "at denne fanglinen er +skaaret av? En sjømand vil altid seise enden av et taug, men dette er +skaaret tvert av med det kolde staal. Det her maa ikke folkene se," +tilføiet han. "Vent litt til jeg faar gjort det istand saa det blir +naturlig." + +"Og hvad tror De altsammen betyr?" spurte jeg. + +"Det betyr én ting," sa han. "Det betyr at Trent var en løgner. Jeg +tror at ~Flying Scuds~ historie var mere broget end han gav den ut +for." + +En halv time efter laa hvalbaaten agterut for ~Norah Creina~, og +Nares og jeg søkte vore køier, tause og meget forvirrede efter vore +sidste opdagelser. + + + + +OTTENDE KAPITEL. + +Kahytten paa "Flying Scud". + + +Solen hadde ikke opløst morgenbanken, og lagunen, øerne og +brændingernes mur som nu begyndte at minke, laa endnu klart farvet +av daggryets mørke glød, da vi igjen steg op paa ~Flying Scuds~ dæk +-- Nares, jeg selv, styrmanden og to av matroserne -- med et dusin +blanke, nye økser for at gaa løs paa det sterke skib. Jeg tror vi +alle pustet glade ut; saa dypt ligger hos mennesket lysten til at +ødelægge, saa heftig kan jagten rive en med. Og det leketøi vi skulde +slaa i stykker, var en langfarer, og den skjulte skat vi jaget, var +en stor formue. + +Dækkene blev spylet, storluken løftet av og en enkelt talje +tilrigget, før baaten kom med frokosten. Jeg var blit saa mistænksom +overfor vraket, at det høilig lettet mig at se ned i rummet og finde +at det var fuldt eller næsten fuldt av paatagelig ris, pakket efter +kinesisk skik i runde matter. Da vi hadde spist, vendte Johnson og +matroserne sig til lasten, mens Nares og jeg slog skylightet op og +gav os til at rumstere i kahytterne. + +Jeg er ikke istand til at skildre disse dages arbeide i den rette +orden. I mindet har jeg en nattemare av slit, hete, hast og +forvirring, sveden strømmer som regn over ansigtet, rotterne piler +avsted, fra skibets bund staar der kvælende dunster, og økserne +hugger og splintrer. + +Nares og jeg begyndte vore operationer med at flytte klær, stentøi, +tepper, kjøtbokser, kortsagt alle løse saker op fra kahytten og +stable dem i en haug rundt rattet. Derefter vendte vi os til +kapteinens rum paa styrbord side. Vi brukte uldtepperne som kurv +og sendte op bøker, instrumenter og klær for at øke vor dynge paa +dækket. Saa la Nares sig ned paa hænder og føtter og begyndte +at grave frem under sengen. Den ene kasse efter den anden med +manilla-cigarer lønnet ham. Jeg aapnet en av kasserne og halshugget +cigarbundtene, men forgjæves -- intet hemmelig opiumsgjemme opmuntret +mig til at fortsætte. + +"Jeg tænker jeg har det nu!" ropte Nares, og da jeg snudde mig, saa +jeg at han hadde trukket frem en svær jernkasse som var fæstet til +skottet med kjede og hængelaas. Paa den stirret han nu, ikke med den +triumf som øieblikkelig flammet i mit bryst, men med et litt taapelig +forundret uttryk. + +"Ved Gud, nu har vi det!" ropte jeg. + +"La os først se hvad det er," sa han tørt. Han lempet kassen paa +siden og slog laasen op med nogen økseslag. Jeg kastet mig ned ved +siden av ham, da han igjen stillet kassen med bunden ned og løftet +lokket. Jeg kan ikke si hvad jeg ventet; for en million i diamanter +vilde kanske ha tilfredsstillet mig; mine kinder brændte, mit hjerte +hamret som det vilde briste, og se der! saa tok han op en bunke +papirer og en checkbok av den almindelige sort. Jeg snappet efter +bunken for at se hvad der laa under, men kapteinens haand faldt tungt +og haardt paa min. + +"Stop der!" sa han ikke uvenlig, "orden i tingene!" + +Og han løp gjennem papirerne med et alvorlig ansigt og hadde vist +glemt mig og min utaalmodighet; for da han var færdig, sat han en +stund og tænkte, plystret et par stumper, bandt saa papirerne sammen +igjen, og først da tok han bundten op. + +Jeg saa en cigarkasse, ombundet med noget fiskesnøre, og fire fete +lerretsposer. Nares skar snøret av og aapnet kassen. Den var omtrent +halvfuld av guldmynter. + +"Og poserne?" hvisket jeg. + +Kapteinen rispet dem op en efter en, og en strøm av sølvpenger raslet +ned paa kassens rustne bund. Uten et ord satte han sig til at tælle +guldet. + +"Hvad er dette?" spurte jeg. + +"Skibets penger," svarte han og fortsatte umedgjørlig sit arbeide. + +"Skibets penger?" gjentok jeg. "Og der er checkboken til at trække +paa rederne? Og det har Trent glemt efter sig?" + +"Han har vel det," sa Nares barskt, og jeg opgav at si mere før han +var færdig. + +Det blev tre hundrede og otte og sytti pund sterling, omtrent nitten +pund av det i sølv; alt dette la vi igjen ned i kassen. + +"Og hvad mener De om dette?" spurte jeg. + +"De har set noget av det underlige i denne historie, Dodd," svarte +han, "men ikke det hele. Det er mynten som forvirrer Dem; men det +som jeg ikke forstaar, er papirerne. Vet De at kapteinen paa et skib +har ansvaret for alle kontanter, han gir forskud, mottar fragt og +passagerpenger og tar paa kredit i hver havn! Alt dette gjør han +som rederens betroede agent, og han beviser sin ærlighet med de +kvitterte regninger. Jeg skal si Dem at kapteinen paa et skib før +glemmer sig selv igjen, end han glemmer disse regninger som borger +for hans karakter. Jeg har kjendt mænd som druknet under forsøket paa +at redde dem -- daarlige karer ogsaa, men slik er førerens ære. Og +denne kaptein Trent som hadde god tid, og som ikke var truet av noget +værre end en fri hjemreise paa et britisk orlogsskib, han har lagt +altsammen igjen. Jeg vil ikke bruke for sterke uttryk, siden faktum +taler mot mig, men det hele er umulig." + +Snart efter kom middagen over til os, og vi spiste paa dæk i barsk +taushet. Hver sat for sig og grublet for at finde en løsning paa de +mange gaader. Jeg kom til at tænke paa den første gang jeg hadde set +kaptein Trent. Scenen i saloonen stod igjen levende for mig, jeg +stirret igjen ind i kanakaens øine. + +"Én ting er da sikker!" ropte jeg og reiste mig. "Det er den +kanakaen jeg saa paa baren sammen med Trent, han som aviserne og +hyrekontrakten gjorde til en kineser. Jeg vil lete gjennem sakerne +hans og slaa det fast." + +"Vel", sa Nares, "jeg vil hvile litt til." + +Vi hadde endnu ikke været i den forreste lugar, der hvor Nares +mente at styrmanden og kokken hadde holdt til. Dit gik jeg. Rummet +var næsten bart; nogen faa fotografier var stiftet paa væggen; en +enkelt kiste var der, aapen og, som alle de andre, plyndret. Endel +toshillings romaner viste at den maatte ha tilhørt en europæer. Det +var altsaa klart at kokken ikke hadde sovet agter, og jeg maatte lete +andensteds. + +Folkene hadde revet ned rederne og skræmt fuglene ut av kabyssen, saa +jeg kunde komme ind uten motstand. Rummet var fælt, ildelugtende og +fuldt av fluer. I den inderste krok fandt jeg en pyntelig kiste av +kamfertræ, beslaat med messing, en slik som kinesere, sjømænd og alle +folkeslag som farer paa Stillehavet, elsker høit. Av dens ydre kunde +jeg ikke trække nogen slutning, og underlig nok var det indre skjult. +Alle de andre kister hadde staat aapne og indholdet været strødd +omkring; det samme saa vi senere i folkenes rum; men denne kiste av +kamfertræ var baade lukket og laaset. + +Jeg slog den op med en øks og dukket som en toldbetjent mine hænder +ned i indholdet. Først grov jeg rundt i lin og uld, saa fandt jeg +silke og trak frem endel strimler dækket med mystiske bokstaver. Og +de avgjorde spørsmaalet, for jeg saa at det var en slags sengeforhæng +som er yndet hos de lavere klasser i Kina. Der manglet heller ikke +andre vidnesbyrd, for eksempel en natdragt av et usedvanlig mønster, +en trestrenget kinesisk violin, et silkelommetørklæ fuldt av røtter +og urter, og et pyntelig apparat til at røke opium tillikemed en +rundelig forsyning av denne gift. Kokken hadde altsaa været kineser, +men i saa fald, hvem var Jos. Amalu? Eller hadde Jos. stjaalet +kisten, før han hyret sig under falsk navn og hjemsted? Det var +mulig, men som en løsning førte det mig bare ind i en endda mørkere +forvirring. For hvorfor var denne kiste blit overset, dengang de +andre blev tømt eller flyttet? + +"Naa, hvorledes er det gaat Dem?" spurte kapteinen, og hans stemme og +farven i hans ansigt fortalte mig at jeg ikke hadde været alene om at +gjøre opdagelser. + +"Jeg har fundet en kinesers kiste i kabyssen," sa jeg, "og fyren har +ikke engang tat sin opium med." + +"Saa?" sa Nares rolig. "Kast saa øinene paa det der og tilstaa at De +er slaat!" Og med et mægtig sving bredte han ut paa dækket et par +aviser. + +Jeg stirret sløvt paa dem. + +"Ser De ikke, Dodd!" ropte kapteinen skarpt og førte en skidden +tommelfinger langs titelen. "~Sydney Morning Herald~, 26. november, +kan De forklare det?" ropte han med stigende kraft. "Tretten dage +efter at dette nummer var utkommet i Sydney, lettet skuten anker i +Hongkong. Hvorledes kom ~Sydney Morning Herald~ til Hongkong paa +tretten dager? Trent saa ikke land, og han talte ikke med noget skib +før han kom hit. Altsaa maa han ha faat avisen her eller i Hongkong. +Jeg lar Dem vælge!" ropte han og sank ned paa dyngen av klær, som om +han var træt av hele livet. + +"Hvor fandt De dem?" spurte jeg. "I den sorte kufferten der?" + +"Akkurat," sa han. "De behøver ikke at bry Dem med den. Der er ikke +andet end en blyant og en gammel kniv." + +Jeg saa allikevel ned i kufferten og det med godt utbytte. + +"Enhver har sit fag, kaptein," sa jeg. "De er sjømand, og De har git +mig en mængde vink; men jeg er kunstner, og tillat mig at fortælle +Dem at dette er likesaa underlig som alt det andre. Kniven er en +paletkniv, blyanten en Winsor og Newton, en B B B. En paletkniv og en +B B B paa en lastebrig, det er mot naturens love." + +"Det kunde gjøre en hund gal," sa Nares. + +"Og den er brukt av en kunstner," sa jeg. "Se hvorledes den er +spidset -- ikke til at skrive med. En kunstner, og bent fra Sydney. +Hvorledes faar De ham hit?" + +"Det er naturlig nok," svarte Nares. "De kablet ham hit forat han +skulde illustrere denne røverromanen." + +Vi sat tause en stund. + +"Kaptein," sa jeg tilslut, "der er noget fandens fordægtig ved denne +briggen. De har jo været tilsjøs en god del av Deres liv, De maa ha +set og hørt noget av hvert. Naa, hvad er dette? Er det assuranse, er +det sjørøveri? Hvad kan det bety?" + +"Ja, Dodd", svarte Nares, "De har ret i at jeg har været tilsjøs +størsteparten av mit liv. Og jeg kjender mange maater at vri sig frem +paa for en uærlig kaptein. Men ingen av dem har det mindste gran at +gjøre med Trent. Hele denne greien med Trent er aldeles vetløs, det +er bort i natten altsammen, en idiotisk drøm. Det gaar ikke slik for +sig med skibe som landkrabber tror. En berømt skuespillerinde reiser +ikke mere offentlig end et skib, blir heller ikke mere interviewet, +eller mere snytt, eller mere efterrendt av alle slags vimsepettere +med messingknapper. Og skibet har noget at tape, det har kapital, og +skuespillerinden bare karakter -- hvis hun har det. Alle havne verden +rundt er fulde av folk som staar færdige til at sparke kapteinen ind +i bodsfængslet, hvis han ikke er saa blank som en dollar og saa ærlig +som morgenstjernen. Og hvad Lloyds angaar, som holder vakt i hver +krok av de tre verdenshave, og assuranse-iglerne og konsulerne, det +kan De bare forstaa ved at tænke Dem en grønskolling med et hundrede +og femti detektiver efter sig." + +"Men paa sjøen?" sa jeg. + +"De skjønner da ingenting," sa kapteinen. "Hvad nytter det til -- +paa sjøen? De maa jo ind til en havn, De kan ikke bli til evighet +ute paa sjøen. Nei, ~Flying Scud~ er bare sludder; hvis denne greien +har nogen mening, saa er den ihvertfald ikke til at fatte for en +menneskelig hjerne. Jeg stemmer for at bruke økserne mere og prate +mindre", sa han og reiste sig. "Der er vel endda endel idioti igjen +paa denne fænomenale briggen." + +Men det viste sig at vi var færdige med vore opdagelser for den +dag, og vi forlot briggen ved solnedgang like saa kloke som før. +Det bedste av byttet -- bøker, instrumenter, papirer, silketøi, +kuriositeter -- tok vi med os i et uldteppe, og da vi hadde spist, og +bordet var ryddet, og Johnson sat ved et trist parti cribbage mellem +sin høire og venstre haand, saa tømte kapteinen og jeg vort uldteppe +ut paa gulvet og begyndte at gjennemgaa byttet. + +Først tok vi bøkerne for os. Der var temmelig mange av dem for en +slik lasteskute at være. Officererne paa ~Flying Scud~ hadde et helt +litet bibliotek av fagverker og skjønliteratur. Der var Findlays +fem "directories", alle gjennemrablet med rettelser og tilføielser, +der var endel navigationsbøker, en signalcode og en orangefarvet +bok utgit av admiralitetet, "Øerne i det østlige Stillehav", bind +III, som efter aarstallet maatte være den sidste autoritet, og +som viste merker av flittig bruk. Et bind av Macaulays "Essays" +og en shillings-Shakespeare, endel romaner, Miss Braddon, Walter +Scott, Auerbachs "Auf der Höhe" paa tysk, og en slump godtkjøps +detektivfortællinger utgjorde resten av biblioteket. + +"Denne admiralitets-manden gir et deilig billede av øen vor," +bemerket Nares, som hadde slaat op Midway Island. "Han sier ikke +stort om tristheten, men en ser at han kjender stedet." + +"Kaptein," ropte jeg, "der rører De ved endda en underlig ting i +denne idiotiske historien. Se her," fortsatte jeg ivrig og trak op av +lommen en krøllet stump av den ~Daily Occidental~ som jeg hadde arvet +efter Jim. "Midway Island, hvor han efter en feilagtig oplysning i +Hoyt's North Pacific Directory ventet at finde o. s. v., staar her. +Hvor er Hoyt?" + +"La os se paa det," sa Nares. "Jeg har den boken selv." Han tok den +ned fra hylden i sin køie, bladet frem til Midway Island og læste +høit. Der stod uttrykkelig at Pacific Mail Company var ifærd med at +oprette et depot her, og at de allerede hadde en station paa øen. + +"Hvem kan ha git en slik oplysning," sa Nares. + +"Da kan en ikke dadle Trent. Værre løgn har jeg aldrig været ute for, +det er som et præsidentvalg." + +"Det er Deres Hoyt," sa jeg, "et pent, nyt exemplar. Men si mig, hvor +er Trents Hoyt?" + +"Han tok den med sig," klukket Nares; "han lot alt andet ligge, +regninger og penger og hele greien; men noget maatte han ta med, for +ellers vilde det tat sig rart ut paa ~Tempest~. Hurra, sier han saa, +jeg tar Hoyt." + +"Og har det ikke faldt Dem ind," fortsatte jeg, "at alverdens +Hoyter ikke kunde narret Trent, siden han hadde den der røde +admiralitetsboken, en senere og officiel publikation, som endda +behandler Midway Island meget utførlig." + +"Det staar fast!" ropte Nares. "Hoyt har han fundet frem i San +Francisco, der han skulde bortforklare hvorfor han egentlig gik hit +med skibet. Det ser ut som han gik hit med hensigt. Hvad? Men det +stemmer ikke med den hæseblæsingen paa auktionen. Det er det gale med +denne historie. Vi kan lage et halvt dusin teorier som passer for +seksti-sytti procent av den, men naar de er færdige, saa hænger der +altid en favn eller to av løst taug paa den andre enden." + +Blandt papirerne var der litet av interesse. Men saa kom der et +fotografi som overgik alle de andre opdagelser. + +"De er ikke pene, hvad, Dodd?" sa Nares og rakte mig billedet. + +"Hvem?" spurte jeg. + +"Trent og mandskapet," sa han. "Det er et historisk billede av +banden." + +Jeg holdt kortet mot lyset uten stor nysgjerrighet; jeg hadde set +kaptein Trent engang og næret ikke noget ønske om at se ham igjen. +Det var et fotografi av briggens dæk, med matroserne samlet i kulen, +officererne paa hytten. Nedenunder var skrevet: "Briggen ~Flying +Scud~, Rangun", og en dato, og over hver enkelt av mændene stod hans +navn. + +Jeg saa paa det, og pludselig dirret jeg i hele kroppen, søvn og +træthet veg fra mine øine, likesom taaken letter i kanalen, og med +gispende forundring saa jeg den fotografiske fremstilling av en +flok fremmede. "I. Trent, fører" øverst paa kortet viste mig en +liten spids mand med buskede øienbryn og hvidt helskjeg, klædt i +diplomatfrakke og hvite benklær, med en blomst i knaphullet, den +skjeggede hake stukket frem og munden fast lukket. Der var ikke meget +av en sjømand i hans ydre, men nok av pedanten, en tør, nøiagtig mand +som kunde gaa for presten i en streng sekt, og hvad han saa ellers +var, kaptein Trent fra San Francisco var han ikke. Ogsaa hans mænd +var allesammen nye for mig; kokken, en umiskjendelig kineser i sin +karakteristiske dragt, stod for sig selv paa hyttetrappen. Men med +størst nysgjerrighet vendte jeg mig kanske til den mand som blev +kaldt "E. Goddedaal, førstestyrmand." Han som jeg aldrig hadde set, +han var kanske identisk, han kunde være nøkkelen og kilden til hele +mysteriet, og jeg forsket hans træk med en detektivs øine. Han var +høi og svær, tilsyneladende lys som en viking, hans haar stod i vilde +krøller rundt hodet, og to umaadelige bakkenbarter sprang frem fra +hans kinder likesom hugtænderne paa et kjæmpedyr. Med dette mandige +utstyr og den trodsige holdning kom uttrykket i hans ansigt daarlig +overens. Det var heftig, heroisk og kvindagtig. Jeg tænkte mig at han +var sentimental; det vilde ikke undret mig at se ham graate. + +Jeg lette frem min skissebok og fandt tegningen av kaptein Trent og +de overlevende fra den britiske brig ~Flying Scud~ paa baren i San +Francisco. + +"Nares," sa jeg, "jeg har fortalt Dem hvorledes jeg først saa kaptein +Trent paa den saloonen i Frisco, hvorledes han kom med sine mænd, +blandt dem en kanaka med en kanarifugl i bur, og hvorledes jeg siden +saa ham paa auktionen, dødelig ræd og likesaa forundret som alle +andre, da budene fløi tilveirs. Nuvel," sa jeg, "der er den mand som +jeg saa der" -- og jeg la skissen foran ham -- "der er Trent fra San +Francisco og der er hans tre mænd. Kan De finde nogen av dem paa +fotografiet, saa skal jeg være Dem meget forbunden." + +Nares sammenlignet i taushet de to billeder. "Ja," sa han tilslut, +"dette letter endel, det klarner horisonten. Vi kunde ha gjettet +noget slikt efter den dobbelte forsyning av kister." + +"Forklarer det noget?" spurte jeg. + +"Det kunde forklare alt undtagen auktionen," svarte Nares. "Det +passer altsammen saa godt som et sammenlægningsspil, hvis De utelater +den maate som de folkene bød vraket op paa. Og der er vi kommet +til en stenmur. Men hvad det saa er for noget, Dodd, saa er det +ihvertfald noget dævelskap." + +"Og ser ut som sjørøveri," tilføiet jeg. + +"Ser ut som hokuspokus!" ropte kapteinen. "Nei, De skal ikke indbilde +Dem noget. Deres eller mit hode er stort nok til at sætte et navn paa +denne historien." + + + + +NIENDE KAPITEL. + +"Flying Scuds" ladning. + + +Av vort arbeide i de følgende dager kan jeg bare gi en meget +summarisk fremstilling. Ruffen var stoppet med proviantkasser, rummet +var næsten fuldt av ris, i lasarettet var teen og silken stuvet. +Alt dette maatte vi grave ut, og det utgjorde bare en del av vort +arbeide. Rummet var overalt panelt; et stykke, hvor der kanske +engang hadde været stuvet noget særlig ømfindtlig last, hadde en +ekstra klædning av entoms bord, og i bunden var der mellem bjelkerne +et løst panel. Hver bjelke og hvert bord, selve tømmeret i skroget +kunde indeholde skjulestedet. Det var derfor nødvendig, efterhvert +som vi skred frem, at ødelægge en stor del av skibets indre hud og +utstyr, og at undersøke det som blev igjen, likesom doktoren naar han +lytter efter en lungesygdom. Kom der fra en bjelke eller et skot en +tvilsom lyd, saa maatte økserne til -- et frygtelig slit, som blev +rent dræpende paa grund av al tørraattenheten. Hver kveld saa et +dypere indhug i ~Flying Scuds~ ben, og hver kveld saa os like langt +fra maalet. I denne stadig nye skuffelse svigtet ikke modet mig, men +humøret gik det ut med, og Nares blev ogsaa taus og grætten. Naar vi +hadde spist aftensmaten, sat vi en times tid og døset i kahytten. Vi +talte knapt et ord, og en fremmed vilde ha trodd at vi var uvenner, +men i virkeligheten vokste vor fortrolighet i dette arbeidets tause +kameratskap. + +Alt fra begyndelsen av hadde det undret mig at finde folkene saa +villige paa kapteinens mindste ord. Jeg tør ikke si at de likte ham, +men jeg er viss paa at de beundret ham umaadelig. Et mildt ord fra +hans mund var høiere skattet end smiger og en halv dollar fra mig; +hvis han slappet litt paa sin vanlige strenge holdning, saa var +han straks omgit av smilende tjenstiver. Men selv denne frygt og +beundring for kapteinen svigtet os tilslut. Folkene gik trætte av +den haabløse leting og det uendelige slit. De begyndte at skulke og +knurre. Øieblikkelig faldt straffen over dem, og straffen øket igjen +knurringen. Fra dag til dag blev det værre at holde dem til arbeidet, +og hvert øieblik følte vi nu deres uvilje. + +Trods al forsigtighet visste hver mand ombord hvad vi lette efter, +og der var ogsaa lækket ut litt kjendskap til de motsigelser som saa +høilig hadde forbauset mig. Jeg kunde høre folkene avhandle kaptein +Trents karakter og fremsætte forskjellige teorier om hvor opiumen +var gjemt. Folkene maatte ha lyttet til vore samtaler, og jeg fandt +derfor ikke nogen skam i til gjengjæld at spionere paa dem. Da jeg +saaledes engang hadde hørt noget oprørsk snak, fik jeg et lykkelig +indfald. Jeg sov paa det den nat og forebragte det om morgenen. + +"Kunde jeg ikke friske folkene op med en præmie?" sa jeg. + +"Det er alle de mænd De har, og De er superkargoen," lød svaret. + +For et menneske med kapteinens karakter var dette svar det samme som +ubetinget tilslutning, og mændene blev følgelig ropt agter. Aldrig +hadde kapteinen vist et mere truende ansigt. Alle trodde at en udaad +var blit opdaget, og at der skulde bli forkyndt en overraskende straf. + +"Hør her!" slængte han til dem over skulderen, mens han gik op og +ned. "Hr. Dodd vil sætte op en præmie for den mand som først finder +opiumen. Der er to maater til at faa et æsel i fart -- begge er gode +til sin tid; den ene er svepen og den andre er gulerøtter. Hr. Dodd +vil prøve gulerøtterne. Hør nu, gutter" -- og her vendte han for +første gang ansigtet mot dem -- "hvis den opiumen ikke er fundet om +fem dager, saa kan dere komme til mig efter svepen." + +Han nikket til mig, og jeg tok traaden op. "Nu skal dere høre hvad +jeg tilbyr," sa jeg. "Jeg sætter op et hundrede og femti dollars. +Hvis nogen selv finder stoffet, faar han alle pengene. Hvis nogen kan +sætte os paa sporet av hvor vi skal lete, faar han et hundrede og fem +og tyve, og resten faar den mand som er saa heldig at træffe paa det. +Vi vil kalde det Pinkerton prisen, kaptein," tilføiet jeg med et smil. + +"Hør her, folk," ropte kapteinen. "Jeg forhøier denne jack-potten til +to hundrede og femti dollars i guld." + +"Tak, kaptein," sa jeg, "det var vakkert gjort." + +"Det var venlig ment," svarte han. + +Dette tilbud blev ikke gjort til unytte. Folkene hadde knapt begyndt +at summe i sin overvældende forundring, før den kinesiske kok traadte +frem med mange smil og buk. + +"Kaptein," begyndte han, "jeg tjene 10 aar merikansk flaate, tjene +seks aar stuert postbaat. Vite meget." + +"Oho!" sa Nares, "saa du vet meget? Hvorfor har du ikke visst noget +før?" + +"Jeg tænke snart præmie," svarte kokken med smilende værdighet. + +"Saa snak væk," sa kapteinen. + +"Jeg se meget ris," sa kineseren. "Jeg tænke hele tiden, kanske meget +opium meget ris." + +"Hvad sier De til det, Dodd?" spurte kapteinen. "Kanske har han ret, +for hvor kan stoffet ellers være? Men hvis han ikke har ret, saa +ødelægger vi et hundrede og femti tons god ris uten nytte." + +"La os bare gaa paa," sa jeg. "Risen er ingenting, den drar hverken +den ene eller den anden vei." + +"Det ventet jeg av Dem," svarte Nares. + +Saa tok vi fat paa den nye leting. + +Rummet var nu næsten tømt. Matterne, som der gik firti av paa en +ton, fyldte nu kulen og bakken. Vi hadde altsaa seks tusen matter +at undersøke, et hundrede og femti tons værdifuld føde at ødelægge. +Bevæbnet med en stor kniv angrep hver mand stabelen fra sin kant, +flenget ind i den nærmeste matte, slet den op med hænderne og øste +risen ut paa dækket, hvor den flommet over, tilslut fløt ned i +spygattene og nu og da spydde fra hullerne. Rundt om vraket, som +saaledes var blit forvandlet til et eventyrlig kornmagasin, sværmet +sjøfuglene i myriader. Synet av saa meget mat gjorde dem forstyrret, +de hugget ned blandt os med øredøvende hæse skrik, de basket mot +ansigterne vore, de snappet kornet mellem fingrene paa os. Mændene, +hvis hænder blødde efter disse overfald, vendte sig vildt til angrep, +de støtte sine kniver ind i fuglene, trak dem røde ut og tok igjen +fat paa at grave i risen, uten at ænse de klodsede skabninger som +kjæmpet og døde mellem vore føtter. Det var et merkelig billede -- de +svævende og dukkende fugler, de døde som farvet risen med sit blod, +spygattene som spydde brødkorn, mændene som hidset av guldjagten +slet, myrdet og skrek; over alt dette riggens høie labyrint og +Stillehavets straalende himmel. Hver mand slet i haabet om femti +dollars og jeg i mit haab om femti tusen. Ikke underlig da, om vi +vadet i blod og mat. + +Ved titiden om formiddagen blev denne scene avbrutt. Nares, som netop +hadde flenget op en ny matte, drog frem og slynget ned i risen en +blikboks med papiromslag. + +"Hvad er det!" ropte han. + +Et skrik kom fra alle mand. I næste øieblik ropte de et hurra som +skræmte sjøfuglene; de glemte sin egen skuffelse, de klynget sig +rundt kapteinen og grep med skjælvende hænder ind i rismatten. Boks +efter boks drog de ut, seks i alt, indpakket i papir, og papiret +hadde en paaskrift trykt med kinesiske bokstaver. + +Nares vendte sig mot mig og tok min haand. "Jeg begyndte at tro at vi +aldrig skulde faa se denne dag," sa han. "Jeg lykønsker Dem, Dodd, +til at ha fuldført det." + +Hans stemme rørte mig dypt, og da ogsaa Johnson og de andre mænd +trykket sig rundt mig for at gratulere, kom der taarer i mine øine. + +"Dette er fem-taels bokser, godt og vel to pund," sa Nares og veiet +en av dem i haanden. "Si to hundrede og femti dollars i hver matte. +Gaa paa, gutter! Vi skal gjøre hr. Dodd til millionær før kveld." + +Det var underlig at se hvor rasende vi gik løs. Mændene hadde +nu ingenting at vente; den blotte forestilling om store summer +inspirerte dem. Matterne blev flenget, og risen fløt os til knæs +i kulen, sveden randt ned i øinene og blindet os, armene verket +pinefuldt, og dog minket ikke vor ild. Middagen kom; vi var for +trætte til at spise, for hæse til at tale, og dog hadde vi knapt +spist, saa var vi paa føtterne igjen og grov i risen. Før kveld var +der ikke en matte tilbake, og vi stod ansigt til ansigt med det +forbløffende resultat. + +Av alle de uforklarlige ting i ~Flying Scuds~ historie var dette mest +uforklarlig. Bare tyve av de seks tusen matter indeholdt opium, i +hver af dem fandt vi samme mængde, omtrent tolv pund, i alt to hundre +og firti pund. Efter den sidste notering i San Francisco blev opium +solgt for litt over tyve dollars pundet, men i Honolulu, hvor den var +forbudt, kunde man faa op til firti. + +Naar man tok denne høie Honolulu-pris, saa var værdien av opiumen +paa ~Flying Scud~ mindre end ti tusen dollars, mens den i San +Francisco bare gik op til omtrent fem tusen. Og femti tusen var +den pris som Jim og jeg hadde betalt. Og Bellairs vilde gaat endda +høiere! Der er ikke ord som kunde uttrykke min forbauselse. + +Man kan indvende at vi endnu ikke var sikre. Der kunde være et +skjulested til, og selv i den timen glemte vi det ikke. Aldrig har +et skib været slik gjennemsøkt; dag efter dag grov vi med voksende +fortvilelse i briggens indvolde, vi hidset mændene op med løfter +og gaver; aften efter aften sat Nares og jeg ansigt til ansigt i +den trange kahyt og grublet over nye muligheter. Men resultatet var +urokkelig; i hele skibet blev der ikke andet av værdi igjen end +tømmeret og kobbernaglerne. Vor sak var jammerfuldt klar. Vi hadde +betalt femti tusen, leiet skonnerten, betalt eventyrlige renter av +pengene, og hvis alt gik godt, saa kunde vi indvinde femten procent +av vort første utlæg. Vi var ikke bare fallit, vi var komiske +fallenter -- en sikker skive for haan paa gaten. Jeg haaber jeg bar +dette slag med en nogenlunde tapper mine; jeg hadde jo længe forutset +utfaldet. Men tanken paa Jim og Mamie verket i mig som en fysisk +smerte, og jeg veg tilbake for samtale og kameratskap. + +I denne sindstilstand var jeg, da kapteinen foreslog at vi skulde gaa +iland paa øen. Jeg saa at han hadde noget at si, og frygtet bare for +at det kunde være trøst, for jeg orket saavidt at bære min græmmelse, +ikke at tale om andres sympati, og dog hadde jeg ikke andet valg end +at samtykke i hans forslag. + +En stund gik vi tause langs bredden. Solskinnet var en flammeovn, den +stirrende sand og den skjærende lagune pinte vore øine; fugleskriket +og den fjerne dur av brænding dannet en vild symfoni. + +"Jeg behøver ikke at fortælle Dem at spillet er tapt?" spurte Nares. + +"Nei," sa jeg. + +"Jeg tænkte at gaa tilsjøs imorgen," fortsatte han. + +"Det bedste De kan gjøre," sa jeg. + +"Skal vi si Honolulu?" spurte han. + +"La os holde os til programmet," brøt jeg ut. + +Der kom en ny taushet. + +"Vi har været gode venner, De og jeg, Dodd," begyndte Nares igjen med +nogen møie. "Vi har gjennemgaat slike ting som sætter en mand paa +prøve. Haardt arbeide har det været, grundig motgang har vi møtt, og +nu er vi grundig slaat. Men hele tiden har der ikke været et ondt ord +mellem os. Jeg sier ikke dette for at rose mig selv. Det er mit fag, +det er hvad jeg blir betalt for, hvad jeg har lært. Men med Dem var +det en anden sak. Altsammen var nyt for Dem, og det glædet mig at +se, hvor tappert De gik løs og holdt ut dag efter dag. Og nu at se +hvorledes De har tat denne skuffelse! De maa la mig si Dem, Dodd, at +De har staat kjækt og mandig helt igjennem i denne tid og faat alle +til at like Dem og beundre Dem. De maa ogsaa la mig si at jeg har +tat mig likesaa nær av denne vrakhistorien som De; jeg har ondt for +at puste, naar jeg tænker paa at vi er slaat, og hvis jeg trodde det +nyttet at vente, saa skulde jeg ligge her til vi sultet ihjel." + +Jeg prøvde forgjæves at takke ham for disse elskværdige ord. + +"Jeg tok Dem ikke med iland for at høre ros," avbrøt han mig. "Vi +forstaar hverandre nu. Det jeg vilde tale om, er mere vigtig. Hvad +skal vi gjøre med ~Flying Scud~ og røver-romanen?" + +"Det har jeg virkelig ikke tænkt paa," sa jeg. "Jeg vil bare prøve at +komme tilbunds i saken, og hvis den falske kaptein Trent er til at +finde paa jordens overflate, saa agter jeg at finde ham." + +"Saa behøver De bare at snakke," sa Nares. "De kan gi reporterne et +storartet kup, og jeg skal si Dem hvorledes det vil gaa. Historien +vil bli telegrafert og trykt med svære overskrifter og pyntet op, +og den vil træffe den falske kaptein Trent paa en meksikansk bar og +slaa overende den falske Goddedaal i en krok ensteds ved Nordsjøen +og spænde benene under Hardy og Brown i en matroskneipe i Greenock. +Aa, der er ikke tvil om at De kan faa et regulært familieopgjør. +Spørsmaalet er bare om De virkelig ønsker det." + +"Jeg ønsker bare én ting," sa jeg. "Det er at jeg ikke vil gjøre mig +selv og Pinkerton offentlig til nar: saa moralsk -- og smugler opium; +nogen fordømte idioter -- betaler femti tusen for katten i sækken." + +"Javist kan det ødelægge Dem set fra et forretningsstandpunkt," +indrømmet kapteinen. "Men hvad vil De gjøre? Her ligger noget fanteri +under, men se, hvis vi traf over truppen, saa vilde de fornemste av +artisterne smyge sig væk med pengene i haandkufferten, og De fik bare +samlet en flok gamle faarehoder av nogen sjøulker som bare kjendte +den ene side av forretningen. Husk, de stakkars djævlene maa gaa dit +det blir sagt dem, og hvis De rusker op i denne greien, saa kan De by +ti mot en paa at det blir de uskyldige som faar svi for den. Det var +en anden sak hvis vi skjønte operationen, men det gjør vi ikke, ser +De; der er en god slump rare kroker i livet, og mit raad er at la den +forbandede floken begrave sig selv." + +"De taler som om vi hadde det i vor magt," indvendte jeg. + +"Og det har vi," sa han. + +"End folkene vore?" spurte jeg. "De vet altfor meget, og hvem kan +holde dem fra at snakke?" + +"Det kan en boardingmaster," svarte Nares. "De drikker sig fra vettet +første kveld de er i land, og om morgenen krydser de med forskjellige +skibe ut av den gyldne port. Kan jeg ikke holde dem fra at snakke! De +behøver ihvertfald ikke at snakke før om seks maaneder, eller -- hvis +vi er heldige, og der ligger en hvalfanger færdig -- om tre aar. Og +til den tid er det en gammel historie." + +"Er det ikke det som heter shanghaiing?" spurte jeg. "Jeg trodde det +hørte til i røverromaner." + +"Aa, røverromanerne er rigtige nok," svarte kapteinen, "bare paa det +nær at hændelserne kommer tættere end i det virkelige liv." + +"Og vi kan altsaa holde denne historie for os selv," sa jeg. + +"Der er bare én person som kan sladre," sa kapteinen. "Skjønt jeg +tror ikke hun har noget igjen at fortælle." + +"Hvem er _hun_?" spurte jeg. + +"Gamla der," svarte han og pekte paa vraket. "Der kunde jo komme +nogen til denne gudsforlatte øen, han kunde danse ind i det vraket, +hvor vi er blit gamle av at lete, og bukke sig og ta op netop den +ting som fortæller hele hemmeligheten. De skurkene har ødelagt Dem og +Pinkerton, de har gjort mig graa med sine rebuser, men allikevel, her +er mange muligheter som jeg ikke bryr mig om at rote op i, og De maa +la mig stelle med gamla paa min egen vis." + +"Værsaagod," sa jeg. "Men, kaptein, der er noget De har glemt." + +"Hvad er det?" spurte han. + +"En falsk kaptein Trent, en falsk Goddedaal, et helt falskt mandskap +er reist hjem," sa jeg. "Hvis vi har ret, saa vil ingen av dem vise +sig der. Og tror De at en saadan omstændighet vil gaa stille forbi?" + +"Sjømænd," sa kapteinen, "bare sjømænd! Reiste de sammen og til samme +sted, saa var det noget andet, men en til Hull, en til Sverige, +en til Clyden, en til Thames -- hvad er det? Ingenting nyt. Bare +én sjømand væk -- drukken eller druknet -- den rette slut for en +sjømand!" Der var en bitter klang i hans stemme. + +Vi reiste os. "Har De lyst til at bli her en stund?" sa kapteinen. +"Jeg maa ombord, der er meget at gjøre, før vi gaar tilsjøs. Jeg skal +sende baaten efter Dem ved spisetid." + +Jeg tok med glæde mot dette forslag. Som kapteinen hadde forstaat, +trængte jeg ensomhet. Jeg tænkte paa Jim, paa Mamie, paa vor tapte +formue og vore tapte haab, den mørke fremtid, og jeg sank saa dypt +i tristhet at jeg knapt merket hvor jeg gik. Tilfældet førte mine +skridt til en kant hvor der var litet fugl. Uten at bli forstyrret +naadde jeg til det høieste punkt av øen, og her var det at en sidste +opdagelse igjen vækket mig til bevissthet. + +Fra det flate sted hvor jeg stod, saa jeg ut over lagunen, revet og +mot den runde horisont. Nær mig hadde jeg søsterøen, vraket, ~Norah +Creina~ og ~Norahs~ baat, som allerede kom indover. For solen stod +nu lavt og flammet over havet, og paa skonnerten steg der røk fra +kabyssen. + +Derfor hadde jeg ikke tid til at undersøke min opdagelse nøiere, +skjønt den var baade rørende og fantasivækkende. Det jeg saa, var de +svarte kul efter et vrakbaal. Alle tegn tydet paa at det maatte ha +flammet høit og brændt i flere dager, og jeg saa straks for mig et +billede av en flok skibbrudne som uten hus i denne fortapte avkrok av +verden holdt sit signalbaal brændende. I næste øieblik naadde mig et +hallo fra baaten, jeg brøt mig frem gjennem krattet og fuglesværmene +og sa for altid, haaber jeg, farvel til den øde ø. + + + + +TIENDE KAPITEL. + +Honolulu. + + +Den sidste nat paa Midway fik jeg litet søvn; om morgenen laa jeg +længe og døset, og da jeg tilslut kom paa dæk, gik skonnerten for +fulde seil gjennem indløpet og mot det aapne hav. Tæt ved siden +rullet et vældig braat sig op langs revet med tordnende larm, og bak +os laa vraket og spydde røk i morgenluften. Hvirvlerne drev allerede +langt ned i læ, flammerne glitret allerede i kahytsskylightet, og +de skræmte sjøfugl hadde spredt sig over hele lagunen. Eftersom vi +fjernet os, stod flammerne fra ~Flying Scud~ høiere, og længe efter +at vi hadde tapt Midway Island av syne, hang endnu røken i horisonten +likesom fra en damper langt borte. Men snart var heller ikke røken +at se, ~Norah Creina~ var igjen alene i den tomme verden av skyer +og vand, og det første som brøt horisontens linje, var elleve dager +efter de tørre fjeld paa Oahu. + +Siden har jeg ofte tænkt med glæde paa at vi slik ødela resterne av +~Flying Scud~. Nu var vrakets hemmelighet bjerget. + +Først ved daggry kom vi nær øen. Vi holdt langs kysten, saa tæt inde +som vi vaaget. Det var en frisk bris og skyfri himmel. Under farten +saa vi hele tiden de nøkne fjeldsider og de forkrøblede kokospalmer +paa den litt melankolske øgruppe. + +Vi krydset den dag frem og tilbake, og i mørket krøp vi forsigtig +frem mot Pearl Locks, hvor jeg efter avtalen med Jim skulde møte +smuglerne. Natten var heldigvis mørk og sjøen smul. Efter vore +instruktioner viste vi ikke noget lys paa dæk, bare en rød lanterne +hang fra hver av kranbjelkerne et par fot over vandet. Vi satte +en utkik paa baugsprydet, en anden i tversalingerne, og alle mand +flokket sig forut for at speide efter ven og fiende. Nu var det +øieblik kommet da vi satte baade frihet og penger paa spil, og det +for en sum som var saa liten for en mand i min fortvilede stilling, +at jeg kunde ledd høit av bitterhet. + +En stund saa vi ikke andet end fjeldenes mørke omrids, de indfødte +fiskeres fakler som glitret her og der utenfor stranden, og midt +foran os byen Honolulus lysvrimmel. Om en stund viste en rød stjerne +sig indenfor os, og den syntes at glide vuggende nærmere. Dette var +det avtalte signal, og vi skyndte os at vise svarsignalet, vi sænket +et hvitt lys fra skansen, slukket de to andre, og la skonnerten bi. +Stjernen nærmet sig langsomt, lyden av aarer og av menneskestemmer +kom til os over vandet, og saa blev vi praiet: + +"Er det herr Dodd?" + +"Ja," svarte jeg. "Er Jim Pinkerton der?" + +"Nei," svarte stemmen. "Men her er en av hans mænd, en som heter +Speedy." + +"Det er mig, herr Dodd," tilføiet Speedy selv. "Jeg har breve til +Dem." + +"Vel," svarte jeg. "Kom ombord og la mig se min post." + +Følgelig gled en hvalbaat op langs siden, og tre mænd entret ombord. +Det var min gamle San Francisco ven Speedy, en liten vissen fyr som +het Sharpe, og en svær, rødmusset mand som saa frygtelig forranglet +ut, hans navn var Fowler. + +"Vi har slette nyheter til Dem, herr Dodd," sa Fowler. "Deres Firma +er gaat fallit." + +"Allerede!" brøt jeg ut. + +"Tja, folk syntes heller det var et under at Pinkerton holdt det +gaaende saa længe. Vraket var for meget for deres kredit. En stor +forretning var det sikkert, men De hadde for litet kapital, og da +saa striden begyndte, saa maatte De gaa. Pinkerton greide sig fint +igjennem, syv procent til kreditorerne, litt kritik, men ingenting +at ta sig nær av, aviserne tok lemfældig paa ham ogsaa -- Jim hadde +vel sine forbindelser der. Det eneste gale er at hele denne ~Flying +Scud~ historien kom i bladene med alt det andre; i Honolulu er de +blit lysvaakne, og jo før vi faar opiumen ind og dollarerne ut, des +bedre for os alle sammen." + +"De maa undskylde mig, mine herrer," sa jeg. "Min ven, kapteinen her, +vil drikke et glas champagne med Dem, mens De venter; jeg maa læse +mine breve først." + +De knurret litt, og unegtelig saa al venting farlig ut; men de var +godmodige nok til at forstaa min uro og lot mig slippe op paa dæk. I +lyset av en lanterne som jeg smuglet ind under rælingen, læste jeg +saa de motfaldne, ulykkelige og fortvilede breve fra Jim Pinkerton. + +I det første brev var han endnu saa modig at han ønsket at slaas med +Ægyptens pyramider. Og Mamie holdt likesom Moses og Aron hans armer +op, naar han følte sig træt. + +Allerede i det andet brev er sammenbruddet kommet. En stakkars +regning paa to hundrede dollars har sat en stopper for hans utstrakte +operationer, og han er blit krævet til ansvar for opimot to hundrede +og femti tusen. Men endnu er han fuld av arbeidslyst og viss paa at +der ihvertfald blir et pent utbytte til kreditorerne. + +I det tredje brev er der ikke haab igjen. Aviserne har været grusomme +mot ham, de har været umenneskelige. Mamie daanet da hun fik rede paa +katastrofen. + +Og saa det sidste brev. Jim er syk og nedbrutt. Han har tat en post +som kontorist, men er ute av stand til at regne tre tal sammen. Mamie +er blit maskinskriverske. Det er forbi med ham som forretningsmand, +han vil bare hvile ut. Ellers maa han dø av sorg og elendighet. "Hvis +du finder noget paa vraket, saa stol paa Speedy, la ikke kreditorerne +faa fat i det. Jeg hjalp dig da du hadde det ondt, hjælp nu du mig. +Jeg vet at du nødig gjør dette som jeg foreslaar. Men husk at det +gjælder liv og død for Jim Pinkerton." + +Desuten var der en lægeattest som lød mistrøstig nok. + +Disse sørgelige breve fra min ven, som før hadde været saa frisk +og freidig, gjorde naturligvis et dypt indtryk paa mig. Da jeg var +færdig med dem, stod jeg længe og stirret ind mot Honolulu, mens jeg +grublet over hvad jeg kunde gjøre og ikke gjøre for Jim. + +Jeg tænkte længe frem og tilbake, og herrerne nede i kahytten fik +tid til at prøve sin taalmodighet, før jeg kom til nogen beslutning. +Det var galt nok at jeg hadde været villig til at bli opiumssmugler. +Kunde jeg ogsaa bli bedrager? Nei, saa langt kunde jeg ikke gaa, selv +for min syke vens skyld. Da vilde jeg heller finde mig en stilling +og med min løn hjælpe ham til den ferie han trængte saa haardt. Men +nu var ogsaa smuglingen unyttig; hvorfor skulde jeg indlate mig paa +den risiko bare for at gavne vore kreditorer? Jeg gik altsaa ned i +kahytten for at gi herrerne den besked at de hadde umaket sig ombord +uten nytte. Jeg hadde ikke noget opium til dem. + +Men da jeg kom ned og saa de utaalmodige ansigter og regnet ut +hvor længe de hadde ventet, saa var jeg ikke mand for at la dem +gaa skuffet iland. Jeg følte mig langt fra ædel da jeg trods min +beslutning indlot mig med smuglerne, men jeg fik ihvertfald en +fornøielig time. Fowler og Sharpe var begge umaadelig gløgge; til at +begynde med gjorde de mig den ære at tillægge mig sine egne udyder, +og før de var færdige, saa de paa mig næsten med ærefrygt. Denne +ophøiede stilling vandt jeg ved likefrem at fortælle sandheten og +ved oprigtig at vise min likegyldighet for utfaldet. Uten at tænke +paa det var jeg en stor diplomat. Da jeg for eksempel nævnte at jeg +bare hadde to hundrede og firti pund opium, saa vekslet smuglerne +megetsigende blikke som betydde: "Det er nok en farlig kar at ha med +at gjøre!" Men da jeg skjødesløst foreslog fem og tredive dollars +pundet -- som en forbedring av deres tilbud om tyve -- og sluttet med +disse ord: "Hele saken interesserer mig forresten ikke. Vil De ikke +ha det for den pris, saa la være, og fyld glassene" -- da hadde jeg +den usigelige glæde at se Sharpe nugge advarende bort i Fowler, og at +se Fowler kvæle det gemytlige tak som allerede stod paa hans læber, +og istedet stamme: "Nei, ikke mere vin, tak, herr Dodd!" Og dette +var ikke alt, men da handelen var sluttet med tredive dollars pundet +-- en fin liten forretning for mine kreditorer -- og vore venner +rodde sin vei i hvalbaaten, saa viste det sig at de undervurderte +lydens forplantning i stille vand, og jeg fik ogsaa den glæde at høre +følgende vidnesbyrd: + +"Det er en fulas, den Dodd," sa Sharpe. + +Og Fowler svarte i bas: "Fanden om jeg skjønner meningen hans." + +Saa blev vi igjen alene paa ~Norah Creina~, og hele den nat laa jeg +og tænkte paa vor ruin, paa min syke ven i San Francisco, paa den +mørke fremtid. + +Utpaa morgenen sprang der op en frisk bris, som bar os triumferende +gjennem det vanskelige indløp til den lille havn. Jeg husker at jeg +la merke til et hornet udyr av et moderne krigsskib paa havnen, men +jeg var saa dypt nede i melankoli, at jeg ikke saa nærmere paa det. + +Jeg hadde ogsaa knap tid. De herrer Sharpe og Fowler var kvelden før +blit overtydet om at jeg var en løgner av første rang; denne venlige +tro førte dem ombord ved første leilighet for at tilby mig hjælp og +gjestfrihet. Jeg hadde forretninger at ordne, jeg trængte baade hjælp +og fornøielser, jeg likte Fowler uten at vite hvorfor, og kortsagt, +jeg lot dem gjøre med mig som de vilde. Da ingen kreditor blandet +sig ind, brukte jeg i fred den første halvpart av dagen til sammen +med Sharpe at undersøke te- og silkemarkedet, spiste lunch med ham, +og blev ved firetiden overgit i Fowlers hænder. Denne herre eiet en +bungalow ute ved Waikikistranden. I selskap med endel ungdom fra +Honolulu tok jeg et sjøbad, en række cocktails, en middag, og utover +natten poker og forskjellige slags spirituosa. At sitte til den lyse +morgen og tape sine penger til blek, beruset ungdom er en fornøielse +som efter min mening blir overvurdert. Men i min sindsstemning den +nat var det mig en sand glæde at gjøre ende baade paa mine -- eller +mine kreditorers -- penger og paa Fowlers champagne. Om morgenen +vaaknet jeg med mild hodepine, og i et gunstig øieblik listet jeg mig +uten skrupler bort fra det støiende hus. + +Det var søndag, saa jeg behøvde ikke at tænke paa forretninger. Jeg +vendte mig mot stranden. En stund gik min vei mellem tykninger av +grønne tornetrær med nogen hus her og der. Jeg gik og fornøiet mig +over billeder fra de indfødtes liv: nøkne barn og svin om hverandre, +en ung fyr som sov under et træ, en gammel herremand med briller som +sat og stavet i sin hawaijske bibel, det litt forstyrrende skue av en +dame som badet i en kilde, og glimtet av overdaadig farvede klær i +den dype skygge av husene. Saa fandt jeg en vei langs selve stranden; +paa den ene side hadde jeg den glitrende, brølende brænding og bugten +som skinte av mange seil, paa den andre steile, tørre fjeld som steg +op mot krateret og den blaa himmel. + +Jeg kom rundt en sving av stranden, og saa med ett signalstationen, +som laa paa den ytterste kant av et stup mot havet, utsat for +passatvindens hele kraft. Vindens og brændingens støi overdøvet mine +skridt, saa jeg kom ind uten at bli hørt. + +Det var to mennesker som jeg paa den maate overrasket, utkiksmanden +med grissent skjeg, hvasse sjømandsøine og med et tydelig præg av +ensomt liv over sig, den andre en gjest, en gammelagtig, prækende +fyr i de britiske orlogsmatrosers praktiske tropedragt; han sat +paa bordet og røkte. Man bad mig elskværdig komme ind, og snart +sat jeg og fornøiet mig over sjømandens snak. Han holdt paa med at +sammenligne engelske og amerikanske sjøfolk, og han var alt ialt +glad for at han ikke var amerikaner, sa han. Det gjorde jo ikke mig +noget, og jeg tror endog at jeg glemte at forsvare mig, for mit blik +hadde forvildet sig til hans hat, og paa baandet læste jeg "H. M. S. +Tempest". + +"Det var vist Deres skib som fandt mandskapet paa ~Flying Scud~?" sa +jeg. + +"Det var det," sa han. "Og et svineheld var det for de guttene. Et +fordømt utrivelig sted, den Midway Island!" + +"Jeg kommer netop derfra," sa jeg. "Det var mig som kjøpte vraket." + +"Det er Dem med den hvite skonnert?" sa han. + +Jeg svarte ja. "Og naturligvis," fortsatte jeg, "er jeg noksaa optat +av hele historien, saa jeg skulde ønske De vilde fortælle mig noget +om de mænd som blev reddet." + +"Det gik slik til," sa han. "Vi hadde ordre til at gaa indom Midway +for at se efter skibbrudne, og vi hadde løpet distancen omtrent ut +dagen før. Vi gik for halv fart hele natten og mente at være fremme +ved middagstid, for gamle Tooths -- omforladelse, kapteinen -- likte +ikke det stedet om natten. Naa, der er en ekkel strøm rundt Midway; +det vet De som har været der, og den maa ha sat os nedover. Ved seks +slag, da vi skulde været mange mil borte, saa var det en som saa et +seil, og hei og hallo, det var masterne paa en fuldrigget brig! Det +varte ikke længe før vi saa at den stod paa grund og hadde flagget +flyvende med unionen ned. Det brøt stygt over revet, og vi la os godt +utenfor og sendte en baat ind. Jeg gik ikke med, stod bare og saa +paa, men det later til at de allesammen var saa medtat at de ikke +visste om de stod paa hodet eller paa benene. En av dem holdt paa +med at tute og med at vri hænderne sine. Trent kom først, han hadde +en blodig klut om haanden. Jeg var saa nær ham som jeg nu er Dem, og +det skjønte jeg at der var ikke fillen igjen av ham -- pusten hans +skranglet i lungerne da han kom ned leideren. Og efter Trent kom +styrmanden." + +"Goddedaal!" utbrøt jeg. + +"Det kaldte han sig ja, men ikke var det hans rigtige navn. Han var +en gentleman som hadde gaat paa maskerade. En av officererne vore +kjendte ham hjemmefra, han gaar bort til ham og strækker haanden +frem, og saa sier han: 'Hallo, Norrie, gamle ven!' sier han. Den +andre kom kjæk og stram -- slik viser blodet sig. Men ikke før hørte +han navnet sit, saa blev han saa hvit som dommedagen, han glor paa +Sebright som om han var et spøkelse, og saa rullet han rent overende. +'Bær ham ned i min lugar,' sier Sebright. 'Det er stakkars Norrie +Carthew,' sier han." + +"Og hvordan -- hvordan var denne Carthew?" gispet jeg. + +"Stuerten i officersmessen fortalte han hørte til en av de bedste +familier i England. Han kunde været baronet." + +"Men at se til?" rettet jeg ham. + +"Omtrent som De eller jeg," var det umedgjørlige svar. "Ikke større +at se til. Jeg visste ikke han var en gentleman, men jeg har jo ikke +set ham pudset op." + +"Hvorledes det!" ropte jeg. "Aa ja, nu husker jeg; han var jo syk +hele veien til Frisco, ikke sandt?" + +"Syk eller nedfor eller noget saant. Jeg tror nu han ikke hadde lyst +til at vise sig. Han holdt sig nede, og stuerten, som bar maten ind +til ham, fortalte at han spiste omtrent ingenting. I San Francisco +blev han hentet i land om natten. Men nu skal De høre. Hans bror var +nok død, han som hadde godset. Denne hadde turet, saa han tilslut la +sig rent ut med forældrene. Ingen visste hvor han var drat hen. Og +her gik han og slet paa en handelsbrig, forliste paa Midway, og hadde +ikke andet for sig end en lang reise i aapen baat. Han kommer ombord +paa vort skib, og ved gud saa er han en stor godseier og kan sitte i +parlamentet imorgen om han vil! Det er bare naturlig at han holdt sig +gjemt, det vilde baade De og jeg gjort i hans sted." + +"Kanske," sa jeg. "Men de andre saa De vel mere av?" + +"Javist," sier han, "og ikke var der noget ondt i dem. Der var en +Hardy, en australier. Der var ingenting sludder med Hardy. Han hadde +eiet mange penger, og han var nu fant, og han tok det som det var. +Han hadde hjertet paa rette sted, og god skolegang hadde han faat, +han kunde baade fransk og latin som en indfødt." + +"Fortalte de meget om vraket?" spurte jeg. + +"Der var ikke stort at si," svarte han. + +"Er herr Sebright ombord?" + +"Han er iland idag," svarte matrosen. "Jeg bar en kuffert op til +hotellet for ham." + +Jeg maatte tænke over alt dette som jeg ved et saa pudsig tilfælde +hadde faat vite. Jeg sa derfor farvel og gik indover. Det hvirvlet +i hodet paa mig. Nu syntes jeg at jeg stod paa terskelen til hele +mysteriet. Jeg kjendte Dicksons virkelige navn -- det var Carthew; +og jeg visste hvor de penger kom fra som vi hadde kjæmpet mot +paa auktionen -- de var en del av Carthews arv. I mit galleri av +illustrationer til vrakets historie hang der nu et nyt billede, +kanske det mest dramatiske av alle. Det viste mig dækket paa et +krigsskib i hin fjerne del av det vældige hav, officerer og matroser +stod som nysgjerrige tilskuere, og en mand av fornem slegt, en mand +som under falskt navn hadde seilet paa en handelsbrig, og nu var +reddet fra den yderste fare, faldt om som en okse ved den blotte lyd +av sit eget navn. Jeg tænkte paa min egen oplevelse i telefonen. +Denne Dickson, Goddedaal, Carthew maatte ha en meget følsom -- eller +en meget betynget samvittighet. Saa husket jeg det fotografi jeg +hadde fundet paa ~Flying Scud~. Netop en saadan mand kunde være +istand til saadanne svakheter og kriser. Kanske stod denne Goddedaal +(eller Carthew) bak hele mysteriet. + +Én ting var selvsagt; jeg maatte tale med Sebright og doktoren. Jeg +gik tilbake og sa farvel til herr Fowler, gav mig paa vei til byen +og tilbragte resten av den dag med at slænge rundt paa hotellets +kjølige verandaer. Først ved nitiden om kvelden blev min taalmodighet +belønnet. + +"Der er den herre De har spurt efter," sa kelneren. + +Jeg saa en mand som bevæget sig overordentlig slapt og bar en +spaserstok med elegant møie. + +"Jeg tror at jeg har den fornøielse at tale med løitnant Sebright," +sa jeg. + +"Æh, ja," svarte helten, "men æh, jeg kjender Dem ikke, hvad?" + +"Det var min hensigt at gjøre Deres bekjendtskap," sa jeg meget +rolig; for uforskammethet kan jeg betale med samme mynt -- kanske +min eneste krigerske dyd. "Jeg er tilfældigvis i den stilling at jeg +kan gjøre en av Deres venner en tjeneste eller ihvertfald gi ham en +kjærkommen underretning." + +Det sidste var en tribut til min samvittighet. Jeg kunde ikke +indbilde mig selv at jeg hadde evne eller lyst til at gjøre herr +Carthew nogen tjeneste, men jeg følte mig viss paa at det vilde glæde +ham at høre at ~Flying Scud~ var brændt. + +"Jeg vet ikke -- jeg -- jeg -- forstaar Dem ikke," stammet mit offer. +"Jeg har ingen venner i Honolulu, hvad?" + +"Den ven jeg mener, er en engelskmand," svarte jeg. "Det er herr +Carthew, som De tok op paa Midway. Mit firma kjøpte vraket, jeg +kommer netop tilbake efter at ha brutt det op, og der er noget som +jeg nødvendigvis maa underrette herr Carthew om. Jeg maa derfor be +Dem om hans adresse." + +Man vil se hvor hurtig jeg hadde opgit alt haab om at interessere +den engelske bjørn. Han for sin part stod som paa glør, han skalv av +rædsel for at bli hængende i et tvilsomt bekjendtskap; jeg saa det, +og anslog ham til at være et sky, sløvt, forfængelig, uelskværdig dyr +uten tilsvarende evne til at verge sig -- omtrent som en snegl som +har mistet sit hus, og jeg sluttet at han var villig til hvadsomhelst +for at slippe bort. Og ganske rigtig, et øieblik efter var han +flygtet og hadde efterlatt et ark papir med denne paaskrift: + + ~Norris Carthew, + Stallbridge-le-Carthew, + Dorset.~ + +Senere hadde jeg den fornøielse at møte min motstander da han skulde +ned til sit skib, han gjorde mig den ære saavidt at kjende mig igjen, +og hans hilsen var saa motbydelig tør at jeg ikke fik overtalt mig +selv til at se den eller svare paa den. + +Men kan tænke sig hvor forundret jeg blev, da jeg en halv time efter +fik indbydelse fra ~Tempest~. + +"Dear Sir," lød det, "vi interesserer os naturligvis alle for ~Flying +Scuds~ vrak, og da jeg nævnte at jeg hadde hat den fornøielse at +gjøre Deres bekjendtskap, blev der uttrykt et almindelig ønske om at +De vilde komme og spise middag ombord. Det vil være os alle en stor +glæde" osv. osv., og billetten sluttet med en forsikring om at "J. +Lascelles Sebright" var min ærbødige. + +"Nei, herr Lascelles Sebright," tænkte jeg, "det er De ikke. De har +nævnt Deres eventyr, min ven, De har faat en liten tilrettevisning; +denne billet er blit diktert, og jeg blir indbudt (trods Deres +melankolske protest) ikke for at tale om ~Flying Scud~, men for at +la mig utspeide av nogen som har interesse for Carthew -- jeg vedder +det er doktoren. Og alt dette kommer av at De gav mig adressen." +Jeg svarte straks ja og tak, og til den fastsatte tid førte ~Norah +Creinas~ baat mig under ~Tempests~ kanoner. + +I motsætning til Sebright selv viste hans officerskamerater en +gutagtig interesse for min tur. Der blev talt meget om ~Flying Scud~, +hvorledes den var forlist, hvorledes jeg hadde fundet den, og om +veiret, ankerpladsen og strømmen rundt Midway Island. Carthew blev +flere ganger nævnt uten forlegenhet. Naar de fortalte mig litet om +manden, saa var det fordi de ikke hadde meget at fortælle. Hans +merkelige tilsynekomst hadde interessert dem, og de syntes synd +i ham fordi han var saa længe syk. Jeg fik slet ikke det indtryk +at officererne prøvde at undgaa dette emne; det var klart at de +simpelthen ikke hadde noget at skjule. + +Alt saa naturlig ut; det var bare doktoren som jeg ikke var saa +sikker paa. Det var en høi, kantet, likefrem mand paa den gale side +av de femti, allerede graa. Han hadde en hvileløs mund og buskede +øienbryn, talte sjelden, men da muntert, og hans store, tause latter +var smittende. Hvis Carthew hadde foregit sygdom -- og alt syntes at +peke i den retning -- saa var her den mand som visste alt -- eller +ihvertfald meget. Hans sterke, faste ansigt fortalte om en mand som +ikke vilde handle i uvidenhet og ikke lot sig føre bak lyset. Dette +ansigt rummet heller ikke bløt medynk overfor forbryderen. Kortsagt, +han passet meget slet til den rolle jeg hadde git ham i mine teorier, +og forundring og nysgjerrighet kjæmpet i mit sind. + +Efter en pludselig impuls foregav jeg at være uvel og bad doktoren om +at faa tale med ham. + +"Der er ingenting i veien med mig, dr. Urquart," sa jeg da vi var +blit alene. + +Han saa fast paa mig med sine graa øine, men han sa ingenting, bare +mumlet for sig selv og trak paa munden. + +"Jeg ønsker at tale med Dem om ~Flying Scud~ og Carthew," fortsatte +jeg. "De maa ha ventet det. Jeg er viss paa De vet alt, og De +forstaar jeg vet meget. Hvorledes skal vi stille os til hverandre, og +hvorledes skal jeg forholde mig overfor Carthew?" + +"Jeg forstaar Dem ikke helt," svarte han efter en pause, tidde saa +litt igjen, "det er aanden jeg hentyder til, herr Dodd." + +"Aanden i mine spørsmaal?" spurte jeg. + +Han nikket. + +"Jeg tror vi endnu misforstaar hverandre," sa jeg. "Det er netop +aanden som jeg spør om. Jeg har kjøpt ~Flying Scud~ for en ruinerende +sum, det var Carthew som gjennem en agent bød mig op, og som følge +derav er jeg bankerot. Men selv om jeg ikke har fundet nogen formue +paa vraket, saa har jeg fundet umiskjendelige vidnesbyrd om uærlig +færd. Husk min stilling, jeg er blit ruinert gjennem denne mand som +jeg aldrig har set, jeg kunde med rette ønske hevn eller erstatning, +og De vil vel indrømme at jeg har midler til at tiltvinge mig begge +dele." + +Han gjorde ikke tegn til at svare paa denne utfordring. + +"Kan De da ikke forstaa," fortsatte jeg, "i hvilken aand jeg kommer +til en mand som ganske vist er inde i hemmeligheten, og spør ham +ærlig og likefrem: Hvorledes skal jeg forholde mig overfor Carthew?" + +"Jeg maa be Dem tale tydeligere," sa han. + +"De hjælper mig ikke meget," svarte jeg. "Men prøv om De kan forstaa +mig. Min samvittighet er ikke saa svært fin, men jeg har dog +samvittighet. Carthew kan jeg faa tak paa, og jeg har paa ingen maate +lyst til at opgi en fordel, jeg er meget nysgjerrig efter at faa +vite alt. Men paa den anden side ynder jeg ikke forfølgelser; De maa +tro at jeg ikke er den mand som vil gjøre galt værre eller velte nye +byrder paa den ulykkelige." + +"Ja, jeg tror jeg forstaar Dem," sa han. "Sæt at jeg gir Dem mit ord +paa at hvad der saa er hændt, saa var der undskyldninger -- sterke +undskyldninger, ja meget sterke?" + +"Det vilde ha stor vegt for mig, doktor," svarte jeg. + +"Jeg kan gaa videre," svarte han. "Sæt at jeg eller De hadde været +der. Efterat en viss begivenhet hadde fundet sted, saa er det et +stort spørsmaal hvad vi selv vilde gjort -- det er endog et spørsmaal +hvad vi kunde ha gjort. Eller ta mig. Jeg skal være aapen mot Dem og +tilstaa at jeg kjender sammenhængen. De har kunnet gjette Dem til +hvorledes jeg med min kundskap har handlet. Efter min handlemaate maa +De prøve at dømme om selve arten av den kundskap som jeg hverken har +lyst eller ret til at dele med Dem." + +Jeg kan ikke gjengi den stride overbevisning og den sikre +dommerfasthet i dr. Urquarts tale. For den som ikke hørte ham, kan +det ta sig ut som han fodret mig med gaader, men jeg som hørte, +syntes at jeg hadde faat en lære og en kompliment. + +"Jeg takker Dem," sa jeg, "jeg indser at De har sagt saa meget som +De kan, mere end jeg hadde ret til at vente. Jeg opfatter det som et +bevis paa tillid, og jeg skal gjøre mig fortjent til den." + +Jeg har aldrig siden møtt dr. Urquart; men han præget sig saa dypt i +mit minde at jeg synes jeg endnu ser ham. Og jeg hadde sandelig grund +til at huske manden, om saa bare for det han hadde fortalt mig nu. +Det var vanskelig at lage en teori som stemte med det jeg visste om +~Flying Scud~, men en teori, hvor helten kunde fortjene agtelse eller +ihvertfald medynk fra en mand som dr. Urquart, var det mig aldeles +umulig at sætte sammen. Her sluttet da mine opdagelser. Jeg fik ikke +vite mere før jeg fik vite alt. + + + + +ELLEVTE KAPITEL. + +Krydsforhør og vrange svar. + + +Jeg har sagt meget ondt om San Francisco, men byen hevnet sig ædelt +da jeg kom tilbake. Aldrig har den hat en festligere maske; solen +skinte, luften var frisk og gylden, alle mennesker hadde blomster i +knaphullet og smil i ansigtet. + +Mit maal var en styg og forfalden bygning i en sidegate. "Franklin +H. Dodge. Damptrykkeri" stod der paa façaden. I et støvet indelukke +paa kontoret sat Jim alene foran et bord. Han var sørgelig forandret, +han saa baade syk og lurvet ut. Før hadde han styrtet sig over dagens +arbeide som en hest over havren, og nu sat han her og stirret sløvt +paa et regnskap, tygget paa sin pen og sukket tungt. Han var saa +fordypet i pinefulde tanker at han hverken hørte eller saa mig. + +"Jim!" sa jeg tilslut. + +"Loudon!" gispet han, hoppet op fra stolen og stod og skalv. + +I næste øieblik var jeg over skranken, og vi gav hverandre haanden. + +"Stakkars gamle ven!" utbrøt jeg. + +"Gudskelov at du er hjemme igjen!" hikstet han og klappet mig paa +skulderen. + +"Jeg har ikke gode nyheter, Jim," sa jeg. + +"Du er kommet -- det er den gode nyhet jeg trænger," svarte han. "Aa +som jeg har længtet efter dig, Loudon!" + +"Jeg kunde ikke gjøre det du skrev om," sa jeg lavt. "Kreditorerne +har faat altsammen. Jeg kunde ikke gjøre det." + +"Hysj!" svarte Jim. "Jeg var gal da jeg skrev. Jeg kunde aldrig set +Mamie i ansigtet hvis vi hadde gjort det. Aa Loudon, du vet ingenting +om livet før du kjender en saadan kvindes hjertensgodhet. Det er en +aabenbaring." + +"Det var det jeg haabet at høre, Jim," sa jeg. + +"Og ~Flying Scud~ var altsaa svindel. Jeg forstod ikke rigtig dit +brev, men det fandt jeg ut." + +"Svindel er et mildt uttryk," sa jeg. "Kreditorerne vil aldrig tro at +vi har været saa dumme. Og det minder mig om," sa jeg for at slippe +bort fra det emne, "hvorledes gik det med fallitten?" + +"Du kan være glad du var borte," svarte Jim og rystet paa hodet. +"Du kan være glad du ikke saa aviserne. ~Occidental~ kaldte mig en +femterangs dumme-petter med vand i hodet. Og de andre, huf, Loudon. +Det var stygt mot en nygift mand. Men jeg strammet mig op med ~Flying +Scud~. Hvad fik du ialt ut av den? Jeg skjønner ikke rigtig den +historien." + +"Dævelen om du gjør!" tænkte jeg for mig selv og sa høit: "Vi hadde +ikke held nogen av os. Jeg fik ikke mere end til at dække de løpende +utgifter, og du røk overende straks. Hvorledes kom vi til at gaa saa +snart?" + +"Aa, det skal vi snakke om siden," sa Jim og kastet sig. "Nu maa jeg +ta fat paa bøkerne igjen. Du gjorde bedst i at gaa hjem til Mamie. +Hun venter dig utaalmodig. Hun betragter dig som en bror, Loudon." + +Enhver plan var velkommen, bare den lot mig utsætte min fortælling. +Jeg skyndte mig til Bush Street. Jeg fandt Mamie ved skrivemaskinen. +Paa den nydeligste maate rakte hun mig begge hænder, rullet frem en +stol til mig og bød mig en æske av mine yndlingscigaretter. + +Jeg tror nok at hun altid hadde ment at ta elskværdig mot mig, men +den store hjertelighet som jeg fandt, fløt fra en uventet kilde. +Kaptein Nares hadde med en venlighet som jeg aldrig kan glemme ham, +stjaalet en time fra sine forretninger, gjort en visit hos Mamie og +skildret mit arbeide med vraket. Det sa ikke Mamie noget om, hun fik +mig til at fortælle mine eventyr selv. + +"Aa, kaptein Nares var bedre!" sa hun saa. "Av Dem har jeg bare +faat vite at De er likesaa beskeden som kjæk. Aa, det nytter ikke +om De negter. Da jeg hørte hvorledes De hadde slitt hele dagen som +en almindelig arbeider, med blødende hænder og brukne negler -- og +hvorledes De bad kapteinen bare gaa paa i stormen, dengang han selv +var ræd -- og om det frygtelige mytteri" -- (Nares hadde ikke spart +paa farverne) -- "og hvorledes De strævet slik for vor skyld, saa +følte jeg at vi aldrig kunde fuldtakke Dem." + +"Mamie," sa jeg, "tal ikke om tak; det ordet er ikke paa sin plads +mellem venner. Jim og jeg har været rike sammen, nu skal vi være +fattige sammen. Det første jeg har at gjøre, er at finde en stilling, +saa jeg kan sende Dem og Jim ut paa landet for at ta en god lang +ferie -- det trænger Jim." + +"Jim kan ikke ta Deres penger." + +"Det blir han nødt til," ropte jeg. "Tok ikke jeg hans?" + +Litt efter kom Jim selv, og straks slog han ind paa det forbandede +emne. "Nu, Loudon," sa han, "har vi aftenen for os. Ta saa fat paa +historien." + +"Men først," sa jeg og talte bare med læberne, mens mine tanker for +tusende gang strævet med at arrangere historien paa bedste maate, +"vil jeg gjerne faa vite noget om fallitten." + +"Aa, la os være fri for den nu!" brøt Jim ut. "Vi betalte syv +procent, og et under var det at vi klarte det saapas. Bobestyreren +--" (her fik han en kvælning og brøt av). "Kom saa med vraket. Jeg +skjønner ikke rigtig sammenhængen; for mig ser det ut som der ligger +noget under." + +"Ihvertfald var der ingenting _i_ det," sa jeg og lo tvungent. + +"Det ønsker jeg at dømme om," svarte Jim. + +"Det er merkelig saa litet lyst du har til at snakke om fallitten," +sa jeg -- utilgivelig dumt for en mand i min stilling. + +"Og jeg synes du har merkelig litet lyst til at komme ind paa +vraket," sa Jim. + +Nu kunde jeg ikke længer vike unda, og jeg kastet mig med tilgjort +munterhet ut i min historie. Jeg fortalte den med fart og liv, +skildret øen og vraket, gjengav folkenes væsen og tale, holdt +spændingen vedlike -- -- -- nei, jeg strammet den altfor sterkt; +da jeg stanset -- jeg kan ikke si sluttet hvor der ikke var nogen +slutning -- da saa Jim og Mamie forbauset paa mig. + +"Og saa?" sa Jim. + +"Det er alt," sa jeg. + +"Men hvorledes forklarer du det," sa han. + +"Jeg kan ikke forklare det," sa jeg. + +Mamie virret ulykkespaaende med hodet. + +"Men ved den store Cæsars aand, pengene blev jo budt!" skrek Jim. +"Dette er tøv og sludder, Loudon. Jeg tror gjerne at du og Nares +gjorde deres bedste, men saa er dere blit narret. Jeg sier at opiumen +er i skibet den dag idag, og jeg sier at jeg skal faa tak i den." + +"Der er ikke andet end gammelt træ og jern i skibet, har jeg sagt!" +svarte jeg. + +"Du skal faa se!" sa Jim. "Næste gang reiser jeg selv, og jeg tar +Mamie med. Longhurst vil ikke negte mig en skonnert. Bare vent til +jeg faar lett gjennem vraket." + +"Men det kan du ikke!" ropte jeg. "Vraket er brændt." + +"Brændt!" brøt Mamie ut og reiste litt paa sig. + +Der kom en lang pause. + +"Undskyld, Loudon," begyndte Jim tilslut, "men hvorfor i hete noksagt +brændte du det?" + +"Det var et indfald av Nares," sa jeg. + +"Dette er virkelig yderst merkelig," indskjøt Mamie. + +"Ja, jeg maa si at det var uventet at høre," tilføiet Jim. "Hvad +mente Nares at vinde ved at brænde det?" + +"Det betydde jo ingenting; vi hadde fundet alt som var at finde," sa +jeg. + +"Saa De er sikker paa det?" spurte Mamie. + +"Vi _var_ sikre!" utbrøt jeg. "Vi hadde gravet os gjennem hele +skibet." + +"Ja, jeg begynder at tro at De var sikre," svarte hun med +betydningsfuldt eftertryk. + +Jim kastet sig hastig imellem. "Jeg skjønner ikke, Loudon, at du +lægger saa liten vegt paa alle de underligheter som der er med dette +vraket." + +"Aa pyt, hvorfor holde paa med dette længer?" ropte Mamie og reiste +sig med et sæt. "Herr Dodd fortæller os hverken hvad han tænker eller +hvad han vet." + +"Mamie!" sa Jim. + +"Aa, du behøver ikke være saa bekymret for hans følelser, James; han +bekymrer sig ikke om dine. Og dette er heller ikke første gang han +har været hemmelighetsfuld. Har du glemt at han kjendte adressen, og +ikke fortalte dig den før manden var sluppet bort?" + +Jim vendte sig bønlig mot mig -- nu stod vi alle. "Loudon," sa han, +"det er sandt, det er til at bli forstyrret av. For guds skyld, du +maa opklare det for os." + +"Ja, Jim," sa jeg, "der er mere end det jeg har fortalt, og jeg +skulde ikke prøvet at holde det skjult for dig. Jeg skulde sagt +straks at jeg har forpligtet mig til at tie. Du maa stole paa mig. +Det jeg ikke har fortalt -- og forresten er det litet jeg vet selv +-- det vedkommer ikke os, det kan hverken gjøre os fattigere eller +rikere, og jeg har git mit æresord paa at tie. Du maa stole paa mig +og prøve at tilgi mig." + +"Kanske er jeg svært dum, herr Dodd," tok Mamie fat med skræmmende +blidhet, "men jeg trodde at De foretok denne reise som repræsentant +for min mand og med hans penger. Nu sier De at De har forpligtet Dem, +men jeg trodde at De først og fremst hadde pligter overfor James. +De sier at det ikke vedkommer os, men vi er fattige, og min mand er +syk, og det vedkommer os svært meget at faa vite hvorledes vi har +tapt vore penger, og hvorfor vor repræsentant kommer tilbake med +ingenting. De ber os stole paa Dem, og vi spør os selv om vi ikke har +stolt altfor meget paa Dem." + +"Jim kjender mig," sa jeg. + +"Ja, De tror De kan gjøre med James hvad De vil. Men desværre var det +nok en uheldig dag for Dem da vi blev gift, for jeg er ikke blind. +Mandskapet forsvinder, skibet blir solgt for en stor sum penger, De +kjender den mands adresse og sier den ikke, De finder ikke det De +skulde finde, og allikevel brænder De skibet. Og da vi saa ber Dem +om forklaring, saa har De forpligtet Dem til at tie. Men det har +ikke jeg forpligtet mig til, jeg vil ikke staa taus og se paa at min +stakkars mand blir bedraget av sin naadige ven. Jeg skal gi Dem hele +sandheten. Herr Dodd, De er blit kjøpt og solgt." + +"Mamie," ropte Jim, "ikke mere av dette! Det er bare mig du saarer. +Hadde ikke Loudon været, saa kunde jeg ikke set dig i ansigtet. Han +har reddet min ærlighet." + +"Aa du," sa hun, "du er en godhjertet nar, og det elsker jeg dig +for. Men jeg er en klarhodet kvinde, og jeg kan se at denne mand er +en hykler. Kom han ikke her idag og paastod at han vilde ta en post +og dele sin surt fortjente løn med dig til du var frisk igjen! Det +vilde han. Aa, jeg kan bli rasende. Hans løn! En del av hans løn! Det +vilde været din usle del av ~Flying Scud~. Men vi trænger ikke Deres +barmhjertighet. Jeg kan gudskelov arbeide for min mand! De kan gaa +med Deres penger. For De er rik, De tør ikke negte det, De tør ikke +se mig i ansigtet og prøve at negte det, De er rik -- rik med vore +penger -- min mands penger --" + +Himmelen maa vite til hvilken høide hun vilde løftet sig, slik som +hun blev hvirvlet med av sine egne ord. Jeg vinket et farvel til Jim +og flygtet fra den ulike kamp, hjertesyk og fortvilet. + +Jeg var ikke naadd langt ned i gaten, da jeg hørte nogen komme +springende efter mig. Det var Jim. Han var fulgt efter for at gi mig +et brev som længe hadde ventet paa min hjemkomst. + +Jeg tok det som i drømme. "Dette var en forbandet historie," sa jeg. + +"Tænk ikke haardt om Mamie," bad han. "Hun er slik, det er altsammen +bare høistemt trofasthet. Og naturligvis vet jeg at der ikke er noget +galt. Men du ser, Loudon, du var ikke rigtig likefrem. Enhver kunde +ha -- jeg mener -- jeg mener --" + +"Ikke bry dig om det, stakkars Jim. Hun er en kjæk liten en og en +trofast kone, og jeg syntes hun var pragtfuld." + +"Det maa bli godt igjen," sa han. + +"Det kan det aldrig," sa jeg og sukket, "og prøv bare ikke at rette +paa det. Du skal ikke nævne mig uten med en ed. Og gaa nu hjem til +hende. Farvel, du min bedste ven. Farvel, og gud velsigne dig. Vi +møtes aldrig mere." + +"Aa Loudon, at vi skulde opleve at si saadant til hverandre!" brøt +han ut. + +I en underlig sorgfuld likegladhet drev jeg gjennem gaterne, og da +jeg kom forbi Poodle Dog, drev jeg derind og tok et bord. En opvarter +kom hen, og jeg maa sagtens ha gjort en bestilling, for litt efter +fandt jeg mig selv ifærd med at spise middag. Paa den hvite duk foran +mig laa brevet; adressen var skrevet av en kontoristhaand, brevet +hadde engelsk frimerke og var stemplet Edinburgh. Da jeg hadde faat +suppen og et glas vin ned, vaaknet et sted i min hjerne en svak +nysgjerrighet, og mens jeg ventet paa den næste ret og undret mig +over hvad jeg vel hadde bestilt, aapnet jeg konvolutten og begyndte +at læse det epokegjørende dokument. + + "~Kjære herr Dodd~, -- Jeg har faat det triste opdrag at meddele + Dem, at Deres udmerkede bedstefar herr Alexander Loudon døde den + 17. ds. -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- + + Da døden nærmet sig, talte han endda kjærligere end sedvanlig om + Dem -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- + + Jeg vedlægger en avskrift av testamentet, hvorav De vil se at + De deler likt med herr Adam. Deres arv beløper sig til henimot + sytten tusen pund -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- + + For alle tilfældes skyld vedlægger jeg en anvisning paa seks + hundrede pund -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- + + Deres ærbødige + ~W. Rutherford Gregg.~" + +"Gud velsigne den gamle hædersmand!" tænkte jeg, og jeg sat en stund +fordypet i minder. + +Og saa kom glæden. Jeg var reddet, jeg var rik, jeg var fri, jeg +kunde beskytte Carthew, faa Jim paa fote igjen, selv reise til Paris, +alle muligheter aapnet sig for mig, og -- -- -- og -- -- -- + +"Kreditorerne!" sa jeg høit for mig selv og sank bakover i stolen. +Altsammen, helt til den sidste skilling, tilhørte dem. Min bedstefar +var død for tidlig til at frelse mig. + +Da gik der vilde tanker gjennem hodet mit. Jeg kunde flygte med mine +penger, mine kreditorer skulde faa lete efter mig i de blodigste +avkroker av verden. Eller naar jeg først sat trygt bjerget et sted, +saa kunde jeg gjennem en listig agent træffe en billig overenskomst +med dem. Dette haab førte mig igjen til fallitten. Det var underlig, +tænkte jeg; saa ofte som jeg hadde spurt Jim, hadde han dog aldrig +villet gi mig svar. Nu maatte jeg ha fuld besked; jeg maatte gaa hjem +til ham straks; tanken bød mig imot, men jeg maatte. + +Jeg lot maten staa, betalte for hele middagen, naturligvis, og kastet +en guldmynt til opvarteren, jeg var likeglad; jeg visste ikke hvad +der var mit, og brydde mig ikke om det; jeg maatte ta det jeg kunde +faa, og gi det jeg var istand til; at røve og at sløse, slik blev vel +min nye skjæbne. Jeg gik og plystret, jeg strammet mig op til først +at møte Mamie, saa den hele verden, og tilslut en fantastisk dommer +i retten. Jeg tændte en cigar for at gi mig en kjækkere mine, og +dampende skred jeg ind med en sikkert elendig mislykket overlegenhet. + +Min ven og hans kone sat ved et fattig maaltid -- nogen stekte +kjøtbeter, kolde levninger fra frokosten og en sørgelig kaffekande. + +"Jeg ber om undskyldning, fru Pinkerton," sa jeg, "for at jeg +indfinder mig her, hvor jeg vist ikke blir savnet; men der er en +forretningssak som jeg nødvendigvis maa tale om." + +"Aa, ta ikke hensyn til mig," sa Mamie, reiste sig og seilte ind i +soveværelset. + +Jim stirret efter hende og rystet paa hodet; han saa elendig gammel +og daarlig ut. + +"Hvad er det nu?" sa han. + +"Kanske husker du at du ikke gav mig svar paa mine spørsmaal," sa jeg. + +"Dine spørsmaal?" stammet Jim. + +"Ja, jeg hadde ogsaa mine spørsmaal," sa jeg. "Og hvor litet jeg saa +kan ha tilfredsstillet Mamie med mine svar, maa jeg allikevel faa +minde dig om at du slet ikke gav noget svar." + +"Du mener om fallitten?" spurte Jim. + +Jeg nikket. + +Han vred sig i stolen. "Jeg skal si dig den rene sandhet," sa han. +"Jeg skammer mig. Aa Loudon, jeg har narret dig fra først av, det +er skrækkelig at tilstaa. Og her kom du hjem og gjorde mig netop +det spørsmaal jeg var ræd for. Hvorfor røk vi saa snart? Dit skarpe +forretningsblik har ikke narret dig. Hvorfor ja? Det er pointet, +det er min skam. Da Mamie tok saa paa vei i eftermiddag, saa sa min +samvittighet hele tiden: Du er manden!" + +"Hvad var det, Jim?" spurte jeg. + +"Det som jeg har været borte i hele tiden, Loudon," jamret han. +"Hvorledes skal jeg kunne se dig i ansigtet og si det!" Og han +hikstet: "Det var aktier." + +"Og det var du ræd for at fortælle mig!" ropte jeg. "Din stakkars, +gamle, triste drømmer! Hvad hadde det at bety? Hvorledes er jeg +stillet, det er det jeg maa vite. Jeg har en vigtig grund. Er jeg +fri? Har jeg faat raadighet over boet, eller hvad skal jeg gjøre for +at faa det ordnet? Og hvilken dato faar bevidnelsen? Du aner ikke +hvor meget der avhænger av det!" + +"Dette er det værste av alt," sa Jim. "Hvorledes skal jeg faa sagt +det!" + +"Hvad mener du?" ropte jeg og saa alle slags forfærdelige muligheter +for mig. + +"Jeg er ræd for at jeg ofret dig, Loudon," sa han og saa ynkelig paa +mig. + +"Ofret mig?" gjentok jeg. "Hvad mener du?" + +"Jeg vet det vil saare din ømtaalige stolthet noget forfærdelig," +sa han, "men hvad skulde jeg gjøre? Alting saa fortvilet ut. +Bobestyreren" -- (navnet blev som vanlig sittende fast i halsen +paa ham, og han begyndte paa en frisk). "Der var endel snak, +reporterne fløi allerede efter mig, det var noget med den meksikanske +forretning, jeg blev vetskræmt, og jeg visste ikke hvad jeg gjorde." + +Jeg vet ikke hvor længe han kunde fortsat med disse pinefulde omsvøp +og antydninger; og jeg var allerede fra mig selv av rædsel. Hvad i al +verden hadde han gjort? + +"Jim," sa jeg, "du maa tale ret ut. Jeg orker ikke mer". + +"Ja," sa han -- "jeg vet det var hensynsløst -- jeg forklarte at du +ikke var forretningsmand, bare en maler som det var gaat ut for, og +at du fra først av ikke skjønte dig paa nogen ting, mindst av alt +paa penger og regnskaper. Jeg sa at jeg aldrig fik lært dig de mest +elementære ting. Jeg maatte si det paa grund av nogen anførsler i +bøkerne --" + +"For Guds skyld!" ropte jeg. "Pin mig ikke længer! Hvad beskyldte du +mig for?" + +"Beskyldte dig for?" gjentok Jim. "For det jeg nu fortæller dig. At +der ikke var nogen kontrakt om kompaniskap. Jeg forklarte at du bare +var en slags kontorist, som jeg kaldte min kompagnon for at gi dig +mod. Og saa fik jeg dig opført som kreditor for din løn og de pengene +du hadde laant mig. Og --" + +Jeg tror at jeg ravet. "Kreditor!" brølte jeg. "Kreditor! Jeg er slet +ikke med i fallitten?" + +"Nei," sa Jim. "Jeg vet det var hensynsløst --" + +"Fanden i den hensynsløsheten! Læs der!" skrek jeg og dasket brevet +ned paa bordet foran ham. "Og rop din kone ind, og spis ikke dette +sølet" -- og jeg feiet det kolde kjøt ned i den tomme kamin -- "men +la os gaa og faa en champagnesouper. Jeg har vist spist, men jeg skal +gjerne spise ti ganger en slik kveld. Læs der, dit asen! Jeg er ikke +gal. Hør, Mamie," fortsatte jeg og aapnet døren til soveværelset, +"kom herut og la os være venner igjen, og kys Deres mand, og saa gaar +vi ut og fester som vi aldrig har gjort før. De hadde ret, Mamie, jeg +var rik hele tiden, men jeg visste det ikke." + + + + +TOLVTE KAPITEL. + +Paa reise med rakkerfanten. + + +I løpet av den uke som jeg nu sammen med Jim og Mamie tilbragte i +Calistoga, var de begge saa venlige at la mig slippe for spørsmaal. +Mamie og jeg blev næsten likesaa gode venner som før, og Jim fik +hurtig sine klare og energiske øine igjen. Den fjerde dag hadde han +fundet ut at egnen hadde store muligheter, og før jeg reiste hadde +jeg kjøpt den lokale avis med trykkeri, underskrevet en kontrakt +om kompaniskap -- for paa anden maate vilde ikke Jim motta mine +penger -- og saaledes endda engang anbragt mig mellem hjulene i hans +maskineri. + +Første kveld i San Francisco hadde jeg Nares hos mig til middag. +Hans solbrændte ansigt, hans originale væsen og tale gjenkaldte +den tid som knapt var omme og dog allerede syntes fjern. Gjennem +al musik og snak i spisesalen var det som jeg hørte brændingens +brøl og sjøfuglenes skrik rundt Midway. Saarene paa vore hænder var +endnu ikke læget, og her sat vi ved et virkelig utsøkt bord og drak +isavkjølet champagne. + +"Ja, nu er ~Flying Scud~ begravet med alle sine gaader," sa jeg. +"Amen, og hvil i fred." + +"Det tror ikke jeg, Dodd," sa Nares. "Der er nogen spektakler i +ovnen, og bakeren heter Bellairs. Han slog kloen i mig den dag vi kom +ind. Jeg kjendte ham efter Deres skildring, og jeg lot ham prøve at +pumpe mig. Han vet ikke saa litet og er forresten fuld av mistanke. +Det brygger op til ubehageligheter for nogen." + +Det forundret mig at jeg ikke hadde tænkt paa dette før. Bellairs +hadde været bak kulisserne, han hadde kjendt Dickson, han visste om +mandskapets flugt, det var næsten utænkelig at han ikke skulde ha +mistanke, og hadde han det, saa vilde han sikkert prøve at slaa mynt +paa saken. + +Og ganske rigtig, tidlig næste morgen hadde jeg manden hos mig. Efter +endel omsvøp foreslog han mig bent ut at vi skulde gaa sammen og dele +utbyttet. + +"Gaa sammen om hvad?" spurte jeg. + +"Tør jeg spørre om De reiste til Midway for Deres sundhets skyld?" sa +han. + +"Det tror jeg ikke," svarte jeg. + +"Nei," fortsatte han, "og De kan være viss paa at jeg ikke vilde +tat dette skridt uten at ha noget at støtte mig til. Paatrængenhet +hører ikke med til min karakter. Men De og jeg har den samme plan i +tanken. Hvis vi kan arbeide i fællesskap, saa stiller jeg til Deres +raadighet mit kjendskap til loven og en betydelig øvelse i vanskelige +underhandlinger av lignende art. Skulde De negte at samtykke, saa kan +jeg bli Dem en frygtelig og -- jeg beklager det selv -- kanske en +farlig konkurrent." + +"Har De lært dette utenad?" spurte jeg gemytlig. + +Der kom et truende glimt, men i næste øieblik var han igjen like +krypende. "Jeg kommer som ven," sa han, "og jeg tror De undervurderer +de oplysninger jeg sitter inde med. Jeg kan for eksempel si paa +dollaren hvor meget De har tjent eller rettere sagt tapt, og jeg vet +at De siden har hævet en stor anvisning paa London." + +"Hvad slutter De av det?" spurte jeg. + +"Jeg vet hvor den anvisning kom fra," ropte han og fór tilbake som om +han hadde vaaget et dristig angrep og straks angret det. + +"Saa?" sa jeg. + +"De glemmer at jeg var herr Dicksons fortrolige agent," forklarte +han. "De hadde hans adresse, herr Dodd. Vi to var de eneste som han +stod i forbindelse med her. De slutninger jeg trækker, er ganske +indlysende; De ser hvor aapent jeg optræder overfor Dem, De ser hvor +meget jeg vet, og De vil sikkert forstaa hvor meget bedre det var, +hvis jeg visste alt. I hvor høi grad jeg kan skade Dem, overlater jeg +til Dem selv at bedømme." + +"Det skal jeg ogsaa bedømme selv," sa jeg. "De kan gjøre hvad De vil +for mig. Farvel." + +Han kunde ikke skjule sin rasende skuffelse og forundring, og i +gangen fik han uten tvil et anfald av St. Veitsdans. + +Jeg bragte paa det rene at sakføreren paa grund av mislig adfærd +netop hadde mistet sin bevilling, og denne opdagelse gjorde min uro +endda større. Jeg tænkte paa den ukjendte Carthew som hadde været +villig til at betale ti tusen pund for et vrak for at skjule en +hemmelighet, og nu hadde han dette rovdyr efter sig, en slyngel +uten penger og nu uten arbeide, offentlig stillet i gapestokken og +hadefuldt stemt mot hele verden. Disse tanker tynget mig hele dagen; +jeg undret mig paa hvor meget sakføreren visste, hvor meget han +gjettet sig til, og naar han vilde aapne angrepet. + +Nogen av disse gaader har jeg aldrig faat opklaret. Carthews navn +lurte han vel ut av en matros paa ~Tempest~. Men da han fik adressen, +var jeg tilfældigvis i nærheten. Det gik slik til. En kveld spaserte +jeg i hotellets gaard, hvor musikken spilte. Et stykke borte opdaget +jeg Bellairs i samtale med en mand som jeg syntes jeg kjendte. En +portier gav mig det nødvendige vink. Den fremmede var en engelsk +marineofficer som var hjemsendt som syk fra Honolulu. Nu kjendte jeg +min ven løitnant Sebright. + +Imidlertid var Bellairs forsvundet. Jeg gik bort til officeren. + +"Vet De hvem det var De talte med, herr Sebright?" begyndte jeg. + +"Nei," sa han, "er det noget galt med ham?" + +"Det er en berygtet sakfører som nylig er blit fratat sin bevilling," +sa jeg. "Jeg skulde ønske jeg hadde set Dem tidsnok. Jeg haaber De +ikke fortalte ham noget om Carthew." + +Han blev rød op i panden. "Det gjør mig gruelig ondt," sa han, +"men han var høflig, og jeg ønsket at bli av med ham. Det var bare +adressen han bad om." + +"Og De gav ham den?" + +"Det gjør mig gruelig ondt, men jeg lot ham nok faa den." + +"Gud tilgi Dem!" sa jeg bare og gik. + +Dagen efter tok jeg mig en tur ut til sakførerens kontor. Jeg fandt +bare en gammel kone som laa og skurte trappen. + +"Sakfører Bellairs?" sa hun. "Han reiste østover imorges." + +Nu var saken klar. Bellairs var paa sporet, og jeg kom snart til den +beslutning at jeg endda engang vilde blande mig ind i Carthews og +~Flying Scuds~ historie. Samme kveld skrev jeg til Jim og sa farvel. +Derefter skrev jeg et brev til dr. Urquart og bad ham advare Carthew. + +Ti dager efter stod jeg ombord i ~City of Denver~. Mit sind var nu +kommet i likevegt igjen. Jeg sa til mig selv at jeg vilde reise til +Paris og Fontainebleau for at bli kunstner igjen, og at jeg ikke +tænkte mere paa Carthew eller Bellairs, uten kanske med et smil over +min taapelighet. Den ene kunde jeg ikke hjælpe selv om jeg vilde, den +andre kunde jeg ikke finde og ikke stanse. + +Men tilfældet var igjen efter mig, denne gang med et barokt +reiseeventyr. Min sidemand ved bordet den kveld var en Friscomægler +som jeg kjendte saa løselig. Jeg fandt at han var reist to dager før +mig, og at dette var den første baat som efter hans ankomst avgik +fra New York for Europa. To dager før mig, det betydde én dag før +Bellairs. Saa snart middagen var forbi, fik jeg fat i forvalteren. + +"Bellairs?" sa han. "Nei, ikke paa første, det er jeg viss paa. Han +maa være paa anden. Listerne er ikke færdige, men -- hallo! Harry D. +Bellairs? Er det navnet? Jovist er han med." + +Morgenen efter saa jeg ham paa fordækket. Han sat i en stol og hadde +et slitt pumaskind over knærne; han læste i en bok eller stirret ut +over havet. Nu og da snakket han med folk rundt sig; engang da et +barn faldt, tok han det op og trøstet det. Jeg forbandet ham i mit +hjerte; jeg var viss paa at baade boken og barnet og venligheten var +hjælpemidler i en teaterforestilling, og at han allerede snuste efter +sine reisefællers hemmeligheter. Jeg gad ikke gjøre noget for at +holde mig skjult for ham. Men han saa aldrig mot min kant, og først +om kvelden fik jeg vite at han hadde lagt merke til mig. + +Jeg stod og røkte ved døren til maskinrummet, for luften var litt +skarp, da der løftet sig en stemme tæt ved mig i mørket. + +"Undskyld, herr Dodd," sa den. + +"Er det Dem, Bellairs?" svarte jeg. + +"Bare et eneste ord. Deres reise med dette skib staar ikke i +forbindelse med vor samtale?" spurte han. + +"Nei," sa jeg, og da han saa endnu nølte, var jeg saa høflig at +tilføie "God aften"; da sukket han og gik. + +Dagen efter var han der igjen med stolen og pumaskindet, han læste +og saa ut over havet med samme vedholdenhet; idag var der ikke noget +barn at løfte op, men i stedet viste han sig opmerksom overfor en syk +kvinde. Der er ingenting som lettere fæstner mistanke end slik stadig +at iagtta en mand; tilslut kan han ikke pudse næsen sin uten at man +beskylder ham for hemmelige planer; jeg tok mig en tur forut for at +se paa kvinden. Det var en stakkars fattig, gammel, styg kone. Jeg +følte at jeg skyldte Bellairs enslags avbigt for mine uretfærdige +tanker, og da jeg saa at han stod ved rælingen, gik jeg bort til ham. + +"De er vist meget glad i havet," sa jeg. + +"Jeg blir aldrig træt av at se paa havet, herr Dodd. Dette er min +første atlanterhavstur. Jeg synes at det er en straalende oplevelse." +Og til min store forundring gav han sig til at citere Byron, og det +med kraft og følelse. + +"De er glad i poesi ogsaa?" spurte jeg. + +"Jeg læser meget," svarte han. + +Og saa viste det sig at denne mand, som jeg trodde var en listig +skurk helt igjennem, eiet baade følsomhet og følelse. + +Vi kom ofte i snak de følgende dager, og tilslut maatte jeg tilstaa +at jeg likte manden, hvor sterkt jeg end avskydde hans profession. +Stakkars djævel, der var ikke andet end skjælvende, nervøs svakhet +i ham, han var fuld av sentimentalitet, ikke blottet for evner, men +eiet ikke det som mod het. Hans kjækhet var fortvilelse, avgrunden +bak ham skræmte ham frem, han hørte til de mennesker som før dræper +et menneske, end de tilstaar at de har stjaalet en tiøre. Jeg er +viss paa at den kommende samtale med Carthew red hans fantasi som en +nattemare. Men han tænkte ikke paa at vike. Nødvendigheten skubbet +ham i ryggen, sulten, hans gamle fiende, hvisket i øret paa ham, og +jeg undret mig paa om jeg mest beundret eller mest avskydde dette +dirrende heltemod til ondt. + +Hans liv hadde været sørgelig. Han var søn av en farmer i staten +New York. Faren blev ruinert og reiste vestover. Den sakfører +og pengeutlaaner som hadde ødelagt ham, følte kanske anger; som +enslags erstatning tilbød han at forsørge en av hans sønner. Det +blev Harry. Han gjorde sig nyttig paa kontoret, han samlet op nogen +stumper av fagkundskap, læste likt og ulikt, var et flittig medlem +av Unge mænds kristelige forening, og kunde gjerne været helten i +en søndagsfortælling. Hans vertindes datter blev hans onde skjæbne. +Han viste mig et fotografi av hende; det var en stor, vakker, +feiende, vulgær, pyntet pike uten karakter eller ømhet eller sjæl. +Den sykelige og beskedne gut bodde der i huset; naar hun ikke var +optat med andet, saa lekte hun med ham. Litt efter litt blev hun hans +dages lys og hans drømmes glæde. Han slet haardt, likesom Jakob, for +en hustru, han overgik sin chef i gløghet og paagaaenhet, han blev +forfremmet til førstekontorist, og opmuntret av hundrede friheter, +nedtrykt av tanken paa sin ungdom og sine skrøpeligheter, fridde han +samme kveld og fik bare latter til svar. Ikke et aar gik før hans +aldrende chef tok ham til kompagnon. Han fridde igjen og fik ja, +hadde i to aar et bekymringsfuldt egteskap, og fandt en morgen at +hans kone var rømt med en feiende handelsreisende og hadde efterlatt +til ham en vældig gjæld. Gjælden og ikke den handelsreisende var +nok den vigtigste grund til flugten; hun kunde ikke længer skjule +sine forpligtelser, hun var træt av Bellairs, saa tok hun den +handelsreisende som hun kunde tat en drosche. Dette slag gjorde +det av med hendes mand; hans kompagnon var død, han var nu alene +i forretningen, syk og nedtrykt, og gjælden hang som en klump om +foten hans; snart kom konkursen; han flygtet fra by til by og sank +stadig til mere lurvet praksis. Man skal huske at han hadde lært den +slags forretninger, hvor det bedste og største maal er at holde sig +nøiagtig paa lovens yderste grænse. Med denne fortid blev han nu som +en lutfattig fremmed drevet ut i storbyens hvirvel. Man kan ikke +undre sig over at utfaldet blev som det blev. + +"Har De hørt fra Deres kone siden?" spurte jeg. + +"Jeg er ræd De vil tænke daarlig om mig," sa han ynkelig. + +"Har De tat hende til naade igjen?" spurte jeg. + +"Nei, det har jeg dog for stor selvagtelse til at gjøre," svarte han, +"og jeg er heller ikke blit fristet til det. Hun synes likefrem at +ha faat antipati mot mig, og jeg tror dog at ingen kunde været mere +overbærende end jeg." + +"Men De hører endnu fra hende?" spurte jeg. + +"Jeg overgir mig til Dem, herr Dodd," svarte han. "Verden er meget +haard, og jeg har selv fundet det bitterlig haardt at leve. Hvor +meget værre da for en kvinde som, selv om det er hendes egen skyld, +er kommet i en saa uheldig stilling!" + +"Med andre ord, De underholder hende." + +"Jeg kan ikke negte det," indrømmet han. "Det har været en møllesten +om min hals. Men jeg tror hun er taknemmelig. De kan se selv." + +Han rakte mig et brev. En klodset, uvidende skrift, men fiolet blæk +og fint rosa papir med monogram. Et taapelig, hjerteløst og graadig +brev med bøn og smiger. + +"Hun er virkelig taknemmelig," sa han ivrig. + +"Det er hun," sa jeg. "Har hun noget krav paa Dem?" + +"Nei da, vi blev skilt," var svaret. "Jeg lot mig øieblikkelig skille +fra hende." + +"Hvad slags liv fører hun nu?" spurte jeg. + +"Det vet jeg ikke, herr Dodd, og jeg sætter min ære i ikke at vite +det." + +Man vil se at jeg var glidd ut i en skjendig fortrolighet med den +mand som jeg var reist ut for at motarbeide. Min medynk for manden, +hans beundring for mig, og den fornøielse han fandt i mit selskap, +var de baand som jeg blev lænket med; dertil kom min ukritiske +interesse for alle sider av livet og den menneskelige karakter. Visst +er det ihvertfald at vi daglig tilbragte flere timer sammen, og at +jeg var næsten likesaa meget paa fordækket som i salonen. Denne +fortrolighet førte mig til en saa taapelig handlemaate, at jeg blir +rød naar jeg tænker paa det. + +Vi kom til Liverpool en formiddag i tæt regn. Jeg hadde ingen planer, +bare ulyst til at la min skurk slippe bort; det endte med at vi tok +ind i samme hotel, spiste middag sammen, spaserte sammen gjennem de +vaate gater og gik i teater sammen. Jeg hadde den største moro av +hans naive og høitidelige kritik. Av barmhjertighet mot mig selv +overdriver jeg kanske den fornøielse hans selskap gav mig. Jeg +trænger alle mulige undskyldninger, naar jeg skal tilstaa at jeg gik +tilsengs uten at ha nævnt et ord om saken Carthew, men ikke uten +at ha avtalt en tur til Chester dagen efter. I Chester besøkte min +skurk og jeg alle seværdigheter. Mange dager i træk hadde vi nu +følge rundt til en række av Englands byer. Enhver som saa os, maatte +faa det indtryk at vi var to sedvanlige amerikanske turister. Hvem +skulde tænkt sig at den ene var en skurk som skalv for at nærme sig +handlingens sted, og den andre en hjælpeløs amatørdetektiv som ventet +paa at noget skulde hænde. + +Der hændte ogsaa et par smaating, og de utfyldte min opfatning av +sakføreren, men til at beskytte Carthew kunde jeg ikke bruke dem. + +I Gloucester tilbragte vi en søndag, og jeg foreslog at vi skulde gaa +til gudstjenesten i katedralen. Til min forundring hadde Bellairs +sin egen ~-isme~ som han var trofast mot, han lot mig gaa alene til +katedralen og stjal sig en øde vei til et eller andet Bethel eller +Ebenezer. Da vi møttes til lunch, spøkte jeg litt med ham, og han +blev nervøs. + +"De behøver ikke at bruke omsvøp overfor mig, herr Dodd," sa han med +ett. "Si bare at De betragter mig som en hykler." + +Jeg blev litt forvirret. "De vet hvad jeg mener om Deres profession," +svarte jeg tamt. + +"Undskyld at jeg forfølger spørsmaalet videre," sa han. "Hvis +De finder mit liv brødefuldt, vil De saa ha mig til at forsømme +naademidlerne? Fordi De synes at jeg feiler paa ett punkt, saa vil De +kanske at jeg skal gaa den onde vei i alle ting? Visselig, kirken er +for synderen." + +"Bad De om velsignelse over Deres sidste foretagende?" snerret jeg. + +Han fik et slemt anfald av St. Veitsdans, hans ansigt fortrak sig, +og øinene glimtet. "Jeg skal si Dem hvad jeg gjorde!" skrek han. "Jeg +bad for en ulykkelig mand og for en elendig kvinde som han prøver at +underholde." + +Jeg kan ikke paastaa at jeg fandt noget svar. + +Den andre lille hændelse var i Bristol. Jeg hadde mistet min +reisefælle av syne nogen timer. Fra denne utflugt kom han tilbake med +tykt mæle, slingrende skridt og en hvitkalket ryg. Jeg hadde halvt +ventet dette, men da jeg saa det, kunde jeg gjerne graatt. Alle slags +skrøpeligheter var stablet op paa den svake ryg -- huslig ulykke, +nervesygdom, et frastøtende ydre, tomme lommer, en sørgelig last. + +Og fremdeles reiste vi sammen. Hver av os var ræd for at forlate den +andre, hver av os var ræd for at tale, eller visste ikke hvad han +skulde si. Vi drev som et skib uten ror, fra by til by drev vi, og +tilslut satte en liten lokalbane os av i Stallbridge-Minster, som var +den station som laa vort virkelige bestemmelsessted nærmest. + +Mens vi som vanlig gjorde en runde i byen, tok regnet til at øse +ned. Vi vadet hjem til hotellet og sat resten av den eftermiddag og +lyttet til den piskende og hujende musik. To timer snakket jeg om +likegyldige ting og holdt samtalen møisommelig vedlike; to timer sat +jeg med en fast beslutning om straks at gjøre min pligt -- og jeg +utsatte det fra det ene øieblik til det næste. For at stramme mit mod +op bestilte jeg ved middagen noget mousserende vin. Den viste sig +at være gyselig, og jeg kunde ikke faa den ned; Bellairs, som hadde +omtrent saa meget smak som en kaalorm, tømte flasken. Vinen har +sikkert gjort ham het i hodet; sikkert har han ogsaa forstaat at vi +nu nærmet os en krise, og at jeg endnu samme kveld maatte ta aapent +standpunkt som hans fiende. Tilslut flygtet han. Middagen var forbi, +nu kom det øieblik da jeg hadde forpligtet mig selv til at bryte +tausheten. Ingen undskyldninger gjaldt nu længer. Jeg gik op efter +tobak, som jeg følte var ret og slet nødvendig i den foreliggende +situation, og da jeg kom ned igjen, var manden borte. Opvarteren sa +mig at han var gaat ut. + +Hvad jeg saa ellers er, hidsig er jeg ikke. Jeg forfulgte ikke +Bellairs. Jeg tænkte at han var kjørt til Stallbridge-le-Carthew, +men jeg kjørte ikke efter. Jeg hadde ikke lyst til saa lang en tur +paa det uvisse i øsende regn. Efter at ha kjedet mig usigelig utover +kvelden og haanet mig selv for mit slette spil i hele denne taapelige +farce, fandt jeg ut at det var klokest at gaa tilsengs. Paa veien +op til mit værelse saa jeg i et glimt hvad jeg burde og skulde ha +gjort for længe siden -- nemlig skrevet til Carthew, fortalt hvad jeg +visste, git en skildring av Bellairs, og saa latt ham forsvare sig +eller flygte. Men nu var det for sent, og med den største selvforagt +kastet jeg mig i min seng. + +Jeg aner ikke hvad klokken var, da jeg blev vækket av Bellairs, som +kom ind med et lys i haanden. Han hadde været fuld, for han var +tilsølet fra top til taa, men nu var han ædru. Han skalv av et heftig +sindsoprør, og flere ganger under den samtale som nu kom, brast han +pludselig ut i taarer. + +"Jeg maa be Dem ikke harmes fordi jeg forstyrrer Dem paa denne +tid av natten," sa han. "Jeg forsvarer mig ikke, jeg har ingen +undskyldning, jeg har vanæret mig selv, jeg er blit retfærdig +straffet; jeg viser mig for Dem for at bønfalde Dem om at staa mig +bi, eller, Gud hjælpe mig, saa tror jeg at jeg mister min forstand." + +"Hvad i alverden er nu galt?" spurte jeg. + +"Jeg er blit røvet," sa han. "Jeg har ingenting at si til mit +forsvar, det var min egen feil, jeg er blit retfærdig straffet." + +"Bevare mig," sa jeg, "hvem kan finde paa at røve nogen et slikt sted +som her." + +"Det har jeg ingen mening om," svarte han. "Jeg aner det ikke. Jeg +laa fra mig selv i en grøft. Dette er nedværdigende for mig at maatte +bekjende; i selvforsvar kan jeg bare si at De kanske selv av bare +venlighet har nogen skyld for min skam. Jeg er ikke vant til saadanne +fyldige vine." + +"Hvad slags penger var det?" spurte jeg. "Kanske kan vi komme paa +spor efter dem." + +"Det var engelske sovereigns. Jeg vekslet i New York. Gud i himmelen, +hvor jeg hadde slitt for de pengene!" + +"Det lyder ikke opmuntrende," sa jeg. "De kan jo gaa til politiet, +men det ser noksaa haabløst ut." + +"Jeg haaber ingenting av politiet," sa Bellairs. "Mine haab, herr +Dodd, gjælder ene og alene Dem. Jeg kunde let overbevise Dem om at et +litet laan vilde være en udmerket pengeanbringelse, men jeg sætter +heller min lid til Deres gode hjerte. Vort bekjendtskap begyndte +paa en usedvanlig maate, men nu har De kjendt mig en tid, og vi har +været -- jeg kan næsten si fortrolige. Jeg har aapnet mig overfor +Dem som jeg har gjort overfor faa, og De har hørt venlig paa mig. +Det er grunden til at jeg tør vække Dem paa denne tid av natten. Men +tænk Dem i mit sted -- hvorledes kunde jeg sove -- hvorledes kunde +jeg faa drømme om at faa sove, i dette mørke av anger og fortvilelse! +Jeg hadde en ven i nærheten -- ja, det vovet jeg at tænke om Dem, og +jeg flygtet hit uvilkaarlig, likesom en druknende mand klynger sig +til et halmstraa. Disse uttryk er ikke overdrevne, de er matte mot +hvad jeg føler. Og husk hvor let De kan gi mig haab igjen, ja, min +fornuft igjen. Et litet laan som skal bli betalt tilbake efter Deres +ønske. Fem hundrede dollars vilde være rundelig." Han iagttok mig med +brændende øine. "Fire hundrede var nok. Jeg tror, herr Dodd, at jeg +med sparsomhet kunde greie mig med to." + +"Og saa vil De betale mig tilbake av Carthews pung?" sa jeg. "De maa +ha mig undskyldt. Men jeg skal si Dem hvad jeg vil gjøre, jeg skal +følge Dem ombord paa en dampbaat, betale Deres reise helt til San +Francisco, og gi forvalteren femti dollars, som han skal la Dem faa +i New York." + +Han slukte mine ord, hans ansigt var en brand av listig eftertanke. +Jeg kunde læse der, saa klart som i en bok, at han bare tænkte paa at +narre mig. + +"Og hvad skal jeg gjøre i San Francisco?" spurte han. "Jeg har mistet +min bevilling, jeg har ikke arbeide, skal jeg tigge? Og De vet at jeg +ikke staar alene," tilføiet han; "andre er avhængige av mig." + +"Jeg skal skrive til Pinkerton," svarte jeg. "Jeg er viss paa at han +kan hjælpe Dem til en post, og i mellemtiden, indtil tre maaneder +efter Deres ankomst, skal han hver første og femtende utbetale til +Dem personlig femogtyve dollars." + +"Herr Dodd, jeg kan neppe tro at De mener dette tilbud alvorlig," +svarte han. "Har De glemt sakens omstændigheter? Vet De at disse +mennesker er de rikeste i denne del av landet? Jeg hørte nogen +snakke om dem i saloonen inat. Deres formue maa beløpe sig til mange +millioner dollars bare i faste eiendomme, og De tilbyr mig nogen faa +hundrede dollars i stikpenger." + +"Det er ikke stikpenger, det er en almisse, herr Bellairs," svarte +jeg. "Jeg gjør ingenting for at hjælpe Dem i Deres motbydelige plan, +men jeg ønsker ikke at De skal sulte." + +"Gi mig da bare et hundrede dollars, og la gaa med det," ropte han. + +"Jeg skal gjøre det jeg har sagt, hverken mere eller mindre." + +"Vogt Dem!" skrek han. "De handler som en taape, De vinder en fiende +og ingenting andet, det advarer jeg Dem om." Og igjen slog han over. +"Sytti dollars, bare sytti dollars, i naade og barmhjertighet. De har +et godt hjerte. Tænk paa min stilling, husk min ulykkelige kone." + +"De skulde tænkt paa hende før," sa jeg. "Jeg har sagt mit sidste +ord, og jeg ønsker at sove." + +"Er det Deres sidste ord? Jeg ber Dem overveie begge sider, min +ulykke, Deres egen fare. Jeg advarer Dem, jeg bønfalder Dem, overvei +det grundig før De svarer," slik halvt bad og halvt truet han med +foldede hænder. + +"Mit sidste ord," sa jeg. + +Da foregik der en skrækkelig forandring med ham. I den storm av sinne +som nu rystet ham, kom bundfaldet av hans rus igjen til overflaten; +hans ansigt blev forvridd, hans ord vanvittige av raseri, og et +anfald av St. Veitsdans vrængte hans bevægelser. + +"De vil kanske tillate mig at si Dem min likefremme mening," begyndte +han, tilsynelatende rolig, i virkeligheten glødende av raseri. "Naar +jeg er en forklaret helgen, saa skal jeg se Dem hyle efter en draape +vand og juble over at se Dem. Deres sidste ord! Jeg slænger det i +ansigtet paa dig, din spion, din falske ven, fete hykler som du er! +Jeg avskyr dig, jeg avskyr dig, jeg spytter paa dig! Jeg er paa +sporet, hans spor, dit spor, jeg lugter blod, jeg skal krype efter +det, jeg skal sulte for at følge det! Jeg skal jage dig tildøde, jage +dig, jage dig tildøde! Hvis jeg var sterk, saa skulde jeg rive dine +indvolde ut, her i dette værelse -- rive dem ut -- jeg skulde rive +dem ut! Fanden, fanden, fanden! Du tror jeg er svak! Jeg kan bite, +bite dig tilblods, bite dig, ødelægge dig -- -- -- --" + +Slik raste han uten vet, da scenen blev avbrutt av verten og nogen +tjenere som kom ind i natlige kostymer. Til dem overgav jeg den +vanvittige. + +"Faa ham ind paa sit værelse," sa jeg, "han er bare fuld." + +Det sa jeg, men jeg visste bedre. Efter hele mit studium av herr +Bellairs var der dog blit en opdagelse igjen til det sidste øieblik +-- hans latente og uhelbredelige galskap. + + + + +TRETTENDE KAPITEL. + +Stallbridge-le-Carthew. + + +Længe før jeg vaaknet var sakføreren forsvundet, og hadde +efterlatt sig sin ubetalte regning. Jeg visste hvor han var gaat +hen, jeg maatte følge, og ved titiden kjørte jeg avsted til +Stallbridge-le-Carthew. + +Mens jeg kjørte tænkte jeg paa den voldsomme scene om natten. Jeg +hadde faat en anden opfatning av den mand jeg forfulgte. Jeg tænkte +om ham som nu var ute i sit farlige erende, at han ikke vilde la sig +stanse, hverken av frygt eller fornuft. En sjakal hadde jeg kaldt +ham, men han var heller en gal hund. Formodentlig vilde han springe, +ikke gaa, og mens han sprang, saa kanske hylte og fraadet han; om den +store kinesiske mur reiste sig tvers over hans vei, saa gik han løs +paa den med neglene. + +Veien hadde ført over en bakke, og gik nu steilt nedover til +bunden av dalen. Saa løp den mellem indgjærdede marker og hele +tiden i skygge av trær. Langt om længe fik jeg det første glimt av +herresætet inde i en tæt park. Der var vand med mange svaner, der var +pragtfulde, gammeldagse blomsterhaver, høie parkmure, en fornem allé +frem til huset. Dette laa paa en terrasse; façaden hadde over seksti +vinduer. Det var umulig ikke at se med forundring paa et sted som +var blit til gjennem saa mange generationer, hadde kostet saa mange +tons myntet guld, og blev holdt istand av saa stor en tjenerflok. Men +overalt var det stille, jeg saa forgjæves efter nogen gartner, jeg +lyttet forgjæves efter lyd av arbeide. Selv det lille vertshus som +klynget sig op til porten, holdt likesom pusten i ærefrygt for sin +store nabo. + +"Carthews vaaben," det lille, meget hyggelige vertshus, var bare et +appendiks til den familie hvis navn det bar. Portrætter i kobberstik +av hedengangne Carthew'er prydet væggene, og saa vidt jeg husker, +var der ikke andre billeder i dette fornemme vertshus. Det forundret +mig ikke at høre at verten var en exkjeldermester, vertinden en +exkammerpike fra det store hus. + +Jeg fandt ut at det var uhøflig at komme til vertshuset og la være +at se hallen. Det var ogsaa min pligt at fodre svanerne, hilse paa +paafuglene, og beundre de to verker av Rafael. Denne slegt som aldrig +hadde udmerket sig, og som efter portrætterne at dømme var slap og +sløv, den eiet virkelig to malerier av Rafael. Jeg var ikke saa dum +at gjøre motstand, for jeg kunde ha bruk for velvilje før jeg var +færdig, og jeg fik straks min løn i to vigtige nyheter. Den første +var at Norris Carthew var ute og reiste, den anden at der hadde +været en fremmed før mig den dag, og at han allerede hadde set de +forskjellige kuriositeter. + +"Ja," sa undergartneren, som var min fører, "en amerikansk gentleman +var det. Det vil si, jeg vet ikke rigtig om det var netop en +gentleman, men meget høflig det var han." + +Det lot til at han hadde været saa høflig at vise sin beundring med +mange superlativer. "Men det var naturlig at han interesserte sig +for stedet," sa min fører, "for herr Carthew hadde været venlig mot +ham over i Amerika. Han var svært taknemmelig og ualmindelig glad i +blomster." + +Dette hørte jeg med stor forundring. For nogen faa timer siden hadde +jeg set manden som en ren galehuskandidat; han var pengelæns i et +fremmed land, sandsynligvis var han gaat uten frokost. Norris' fravær +hadde været et knusende slag for ham; manden skulde altsaa ha været +sort fortvilet. Og nu hørte jeg at han var i sit bedste humør, hadde +smigret og beundret, lugtet paa blomster og talt som en bok. Denne +karakterstyrke forbløffet mig. + +"Dette er underlig," sa jeg til undergartneren, "jeg har selv den +fornøielse at kjende herr Carthew, og jeg tror ikke nogen av vore +venner der vestfra har været i England. Hvem kan denne mand være? Det +kunde ikke -- nei det er umulig at han har vovet. Han het vel ikke +Bellairs?" + +"Jeg hørte ikke navnet hans. Vet De noget mot ham?" brøt min fører ut. + +"Ja," sa jeg, "Carthew vilde sikkert ikke ha sluppet ham ind." + +"Gud trøste mig," sa gartneren. "Han talte saa vakkert ogsaa, jeg +trodde det var enslags skolelærer. Kanske det var bedst om De gik +straks til herr Denman? Jeg viste ham til Denman da vi hadde set alt +hernede. Denman er vor kjeldermester," tilføiet han. + +Dette forslag var velkomment. Vi avbrøt rundturen og gik en benvei +til baksiden av huset. + +Med ett stanset min fører mig. + +"Den høivelbaarne lady Ann Carthew," hvisket han. Jeg saa over hans +skulder og fik øie paa en gammel dame som med en stok humpet bortover +havestien. Hun maatte ha været overordentlig vakker i sin ungdom, og +trods sin haltende gang hadde hun en usedvanlig og næsten truende +værdighet. Tungsind var præget i hvert træk, og hendes øine likesom +stirret ind i ulykke. + +"Hun saa trist ut," sa jeg, da hun var humpet forbi. + +"Det er heller ikke rart," sa gartneren. "Den gamle herr Carthew +døde for knapt et aar siden, lord Tillibody, hendes naades bror, to +maaneder efter; saa kom det sørgelige ulykkestilfælde med den unge +herr Carthew, han kom avdage paa jagten, og han var hendes naades +yndling. Herr Norris har aldrig staat høit i gunst hos hende." + +"Det har jeg hørt," sa jeg deltagende. "Du store verden, saa trist! +Men er det ikke anderledes nu, efterat Carthew er kommet hjem?" + +"Aa nei, det er heller værre end nogensinde. Da herr Norris kom, +saa lot det til at hun blev glad ved at se ham, og vi var alle +fornøiet, for alle som kjender den unge herre, kan ikke andet end +like ham. Men det varte ikke længe. Samme kveld hadde de en samtale, +og de blev vist uvenner. Hendes naade tok svært paa vei, det var som +i gamle dager, men endda værre. Og morgenen efter saa reiste herr +Norris igjen. 'Denman, jeg kommer aldrig igjen,' sa han og tok ham i +haanden. Men jeg skulde ikke sagt alt dette til en fremmed," sa han +med en pludselig frygt for at han var gaat for vidt. + +Han hadde ogsaa fortalt mig meget, og meget som han ikke forstod +selv. Den kveld Carthew var kommet hjem, hadde han fortalt sin +historie; den gamle dame hadde noget mere end dødsfald at sørge over: +blandt de billeder hun saa, naar hun gik slik stirrende bortover +stien, var et av Midway Island og ~Flying Scud~. + +Denman blev litt forvirret da han hørte mine spørsmaal. Han +underrettet mig om at Bellairs allerede var gaat. + +"Jeg skal si Dem at det ikke var for at se huset han kom," sa jeg. +"Og hvad det saa var, saa har han opnaadd det han vilde. Det var +uheldig at jeg ikke skulde finde herr Carthew hjemme. Hvad er hans +adresse for øieblikket?" + +"Herr Carthew er paa reise," svarte Denman tørt. + +"Bravo!" ropte jeg. "Jeg la en fælde for Dem der, herr Denman. Nu +behøver jeg ikke at spørre; jeg vet at De ikke gav den fremmede +adressen." + +"Nei, det gjorde jeg ikke," sa kjeldermesteren. + +Men jeg følte mig viss paa at Bellairs hadde hat større held med sig +end jeg; ellers vilde han endnu været her og dyrket herr Denman. + +Jeg slap ikke for at bli ført gjennem hele det vældige hus, og +mens jeg saa paa de pragtfulde værelser, tænkte jeg hele tiden +paa Bellairs. Ved hvilket lykkelig tilfælde hadde han opsnappet +adressen? At han ikke hadde kunnet spørre sig til den, var jeg +overbevist om. Jeg trængte et lignende held. Ellers -- ellers fik +han fat i sit bytte, og da maatte de store eker falde, malerierne av +Rafael bli spredt, huset leiet ut til en eller anden opkomling, og +det gamle navn, som hadde en saa sterk klang i fem-seks prestegjeld, +svinde bort til bare et minde. Alt dette avhang nu av mig. Hvad +Bellairs hadde gjort, maatte jeg ogsaa gjøre. Tilfælde eller list, +list eller tilfælde -- jeg tænkte og tænkte. + +Og med de samme tanker kom jeg tilbake til vertshuset. Ifølge min +beslutning om at holde mig tilvens med alle mennesker glattet jeg +øieblikkelig ansigtet og sa tak til en indbydelse om at spise +middag med familien. Jeg satte mig altsaa tilbords med herr Higgs, +exkjeldermesteren, fru Higgs, exkammerpiken, og frøken Agnes Higgs, +en syvaaring med viltert haar. Samtalen fløt i det uendelige rundt +det store hus og den høie familie. Steken, puddingen og sheddarosten +kom og gik, og endnu flommet strømmen som før. Fire generationer av +Carthew-slegten var blit drøftet, og vi hadde latt herr Henry omkomme +paa jagten og begravet ham i midten av et helt sørgende grevskap, før +det lykkedes mig at bringe min fortrolige ven herr Norris paa bane. +Straks blev exkjeldermesteren diplomatisk og exkammerpiken følsom. +Norris lot til at ha været den eneste i familien som overhodet hadde +vist nogen egenskaper, og hans maal, stakkars fyr, hadde nærmest +været at gaa fanden i vold. Han var ikke stor gutten, før hestefoten +stak frem. Han var ikke nogen rigtig Carthew, han viste smak for +slette fornøielser og slet selskap, røvet fuglereder sammen med en +staldgut før han var elleve aar, og da han var tyve og burde ha +tat litt hensyn til sin familie, saa drev han med en ransel paa +ryggen hele grevskapet rundt, tok skisser og slog sig ned paa simple +vertshuse. Han eiet ikke stolthet, hørte jeg, han blev venner med +hvemsomhelst, og jeg fik en litt saarende hentydning til at det +kanske var dette karaktertræk hos helten som jeg skyldte mit eget +bekjendtskap med ham. Desværre var herr Norris ikke bare en underlig +skrue, han var desuten en ranglefant. Ved universitetet husket man +endnu hans gjæld, og endda bedre husket man de høist humoristiske +omstændigheter da han blev relegeret. "Han var spøkefuld av sig," +forklarte fru Higgs. + +Men først da han kom ind i diplomatiet, begyndte kjedeligheterne for +alvor. "Det var saan en skrækkelig gjæld," sa exkammerpiken. "Og +tænk, hele tiden var han den peneste og snildeste unge herre som De +kunde se for Deres øine." + +"Da herr Carthew fik høre om gjælden, saa blev der et fælt opstyr," +fortalte Higgs. "Det ringte, og jeg gik ind selv, for jeg trodde det +var kaffen. Der stod herr Carthew. 'Higgs,' sier han og peker med +stokken, for han hadde en tur av gigten sin, 'gi besked om jagtvognen +øieblikkelig til denne min søn som har bragt vanære over sig.' Herr +Norris sa ingenting, han sat bare og lutet med hodet og rørte ikke +paa sig. De kunde puffet mig overende med et halmstraa," sa Higgs. + +"Hadde han gjort noget rent galt?" spurte jeg. + +"Nei da, herr Dodsley!" sa fruen -- hun hadde opfattet mit navn slik. +"Han har aldrig gjort noget rigtig galt i hele sit syndige liv. Det +var stor skam det hele. Ikke det mindste andet end partiskhet." + +"Naa, naa!" sa kjeldermesteren advarende. + +"Aa, jeg bryr mig ikke om dig," svarte fruen. "Du vet selv det er +sandt, Higgs, og det vet allesammen." + +Mens jeg fik disse oplysninger og meninger, forsømte jeg ingenlunde +barnet. Hun var ikke meget tiltalende, men heldigvis hadde hun +naadd en bestikkelig alder. For en shilling i haanden, sixpence i +sparebøssen, og en amerikansk gulddollar som jeg fandt i lommen, +kjøpte jeg hende med hud og haar. Hun erklærte at hun vilde følge mig +til verdens ende, og saa snart middagen var forbi, kløv hun op paa +mit fang for at vise mig sin store skat, et frimerkealbum som hun +hadde faat av onkel William. + +Det er faa ting som jeg avskyr hjerteligere end gamle frimerker. +Men det lot til at jeg skulde tilbringe den dag med at se paa +kuriositeter, og jeg fandt mig ydmygt i min skjæbne. Til min +forundring var boken ikke daarlig fyldt, saa onkel William maa +sagtens ha begyndt paa samlingen selv. Der var de forskjellige +engelske pennymerker, russiske med det farvede hjerte, ganske +ulæselige Thurn-und-Taxis, de trekantede fra Kap, vestaustralske med +svanen, det seilende skib fra Guiana. Paa alle disse saa jeg med +døsige øine, somme tider sovnet jeg vist ogsaa, og formodentlig var +det i et saadant øieblik at jeg mistet albumet, og at der faldt ut en +mængde "dubletter", som de vist heter. + +Og her var mot al sandsynlighet det lykkelige tilfælde kommet, for da +jeg galant plukket dem op, saa studset jeg over det uforholdsmæssig +store antal av franske 25 centimes merker. Der maatte være nogen som +skrev hyppig fra Frankrike hit til Stallbridge-le-Carthew. Kunde det +være Norris? Paa et merke fandt jeg bokstavet C, paa et andet kom jeg +til C H; men ellers var stemplet ikke til at læse paa noget merke. Og +da fjerdeparten av Frankrikes byer begynder med "chateau", saa var C +H en meget utilstrækkelig ledetraad. + +Her kom fru Higgs mig uventet til hjælp. Hvis den fremmede var saa +interessert for frimerker, sa hun, og betragtet mig vist som en +monoman i dette stykke, saa burde han se herr Denmans album. Herr +Denman hadde samlet i firti aar, og hans samling var værd mange +penger. "Agnes," sa hun, "spring over til herr Denman og si at her er +en fremmed som gjerne vilde se frimerkerne hans." + +"Gjerne dubletterne ogsaa," ropte jeg, "saa kunde vi bytte." + +En halv time efter kom herr Denman selv anstigende med et uhyre av et +album under armen. + +"Ja, herr Dodsley," sa han, "da jeg hørte at De selv var samler, saa +gik jeg fra alt. For det sier jeg at alle frimerkesamlere er likesom +frimurere." + +Om dette er sandt, vet jeg ikke; men der er ikke tvil om at man +sætter sig selv i en vanskelig stilling naar man falskelig gir sig ut +for samler. + +"Ah, her er den andre serien!" kunde jeg si efter at ha raadført mig +med teksten ved siden av. "Det røde -- nei det lilla mener jeg -- +ja det er pragtstykket. Skjønt naturligvis, det er som De sier," +skyndte jeg mig, "dette gule paa det tynde papir er det sjeldneste." + +Jeg vilde snart blit avsløret, hvis jeg ikke i selvforsvar hadde +traktert herr Denman med hans yndlingsdrik -- en saa fortræffelig +portvin at den aldrig kunde være modnet i vertshusets kjelder, men +sikkert en mørk nat var bortført dit fra hvælvingerne i det store +hus. Hver gang herr Denman spurte mig om min mening, saa skyndte jeg +mig at fylde hans glas, og da vi kom til dubletterne, var han ikke +længer farlig. Gud forbyde at jeg skulde si han var beruset; men hans +øine var stive, og han snakket uten stans. + +Ogsaa blandt herr Denmans dubletter var der mange av de franske 25 +centimes merker. Jeg stjal mig til at undersøke dem. Jeg fandt igjen +C og C H i stemplet; derefter fulgte et A, og i slutten av ordet et +Y. Navnet forekom mig kjendt, men jeg kunde ikke gjette mig til de +manglende bokstaver. Endelig kom jeg over et merke med et tydelig L +foran Y, og paa et øieblik hadde jeg hele ordet. Chailly, det var +navnet, Chailly-en-Bière, byen i selve Barbizon -- ah, det var det +rette sted at gjemme sig -- det var det rette sted for Norris, som +hadde trasket gjennem England for at ta skisser -- det rette sted for +Goddedaal som hadde efterlatt en paletkniv paa ~Flying Scud~. Bare +merkelig, at mens jeg drev England rundt sammen med Bellairs, saa +ventet Norris mig paa selve det sted som var mit egentlige maal. + +Om herr Denman har vist sit album til Bellairs, og om Bellairs +likesom jeg fandt adressen ved hjælp av et frimerke, det faar jeg +aldrig vite, og det var ogsaa likegyldig. Vi stod likt nu; mit hverv +her var fuldbragt, min interesse for frimerker døde skamløst hurtig, +den forbausede Denman blev bukket ut, jeg bestilte min vogn og +fordypet mig i togtabellen. + + + + +FJORTENDE KAPITEL. + +Ansigt til ansigt. + + +Jeg faldt ned i Barbizon ved totiden en dag i september. Det er den +døde tid paa dagen; alle de flittige er ute og maler, og de dovne +driver omkring i skogen eller paa sletten, den bugtede landevei er +tom og øde og vertshuset forlatt. Des mere glædet det mig at finde en +av mine gamle kamerater i spiseværelset; hans byklær avmerket at han +skulde reise, og haandkufferten laa ved siden av ham paa gulvet. + +"Hvad, Stennis," ropte jeg, "du er den sidste jeg ventet at finde +her." + +"Du vil ikke finde mig her længe. For slike antikviteter som os duer +ikke denne kroken længer." + +"Er her ingen gjenlevende?" spurte jeg. + +"Fra vor geologiske periode? Ingen." + +Saa faldt vi i snak om gamle dager. Vi var begge litt rørt over saa +uventet at møtes her, hvor vi før hadde hatt saa mange lystige ture +-- og nu begge allerede saa forandret. + +"Hvad slags beduiner er det som har leiret sig mellem ruinerne?" +spurte jeg. + +"Ungdom, Dodd, bare fordømt, genert ungdom. For nogen krybdyr! At +tænke sig at vi har været slik." + +"Kanske var vi ikke saa gale," sa jeg. + +"Bli ikke trist," sa han. "Vi var da ihvertfald angelsaksere begge +to, og det eneste undskyldende træk nu er det samme." + +Tanken paa den mand jeg søkte, vaaknet igjen. "Fortæl mig om ham!" +ropte jeg. + +"Hvem? det undskyldende træk? Aa, det er en meget tiltalende fyr, +litt slap i fisken og fin, men virkelig tiltalende. Han er britisk +helt gjennem, den naive britte. Kanske er han det altfor meget for +dine transatlantiske nerver. Men forresten burde du komme godt ut +av det med ham, for han beundrer det allerfæleste av alt fælt i den +store republik; han læser store dynger av amerikanske aviser. Jeg sa +han var naiv." + +"Hvad er det for nogen aviser?" spurte jeg. + +"San Francisco aviser," svarte han. "Han faar en haug av dem to +ganger om uken og studerer dem som bibelen. Det er en av hans +svakheter, men han har ogsaa én til, han er vældig rik. Han har +tat Massons gamle atelier -- husker du det? Og det har han møblert +uten tanke paa pengene. Der bor han omgit av dyre vine og kunst. +Naar denne Madden følger ungdommen paa utflugter, har han en kurv +champagne med. Han er meget snild og meget melankolsk og noksaa +hjælpeløs. Ja, og saa har han endda en svakhet. Han maler. Han har +aldrig lært noget, og han er over tredive, og han maler." + +"Hvorledes?" spurte jeg. + +"Ikke daarlig," var svaret. "Det er det rareste. Her kan du forresten +se selv." + +Jeg gik hen og saa paa billederne rundt væggen. Der var alle de gamle +og nogen nye som var kommet efter min tid. Jeg stanset ved et av dem, +et billede som var plumpt gjort, mest med paletkniven, farven nogen +steder udmerket, andre steder bare som lere. Men det var selve scenen +og ikke kunsten eller mangelen paa kunst som jeg saa paa. Forgrunden +var sand og krat og vrakstumper, mellemgrunden en lagune, lukket inde +av en mur av brændinger, bak den en blaa strime av havet. Himmelen +var skyfri, og jeg kunde høre braattenes torden. For stedet var +Midway Island. + +"Ja," sa jeg, "der er noget godt ved det. Hvad er det?" + +"Et fantasistykke," svarte han. "Derfor liker jeg det. I vor tid er +der faa som har saa pas fantasi som en havesnegl." + +"Madden sa du jo han het." + +"Madden," gjentok han. + +"Har han reist meget?" + +"Det aner jeg ikke. Han er yderst litet autobiografisk. Han sitter og +røker og smaaler, og somme tider spøker han litt. Men mest tiltaler +han mig, fordi han ser ut som og er en gentleman." + +"Har han store, blonde bakkenbarter likesom hugtænder?" spurte jeg og +tænkte paa fotografiet av Goddedaal. + +"Slet ikke. Hvorfor da?" + +"Skriver han mange breve?" fortsatte jeg. + +"Gud vet. Men hvorfor tar du saa paa vei?" + +"Jeg tror jeg kjender manden," sa jeg. "Jeg har lett og spurt efter +ham. Jeg tror det er min bror som er blit borte for længe siden." + +"Ikke tvillinger, i hvertfald," svarte Stennis. + +Og saa kom en vogn kjørende frem utenfor vertshuset, og han sa farvel. + +Helt til middag spaserte jeg om paa markerne, fyldt av uro og +utaalmodighet. Det mørknet da jeg gik tilbake, og da jeg kom ind, var +lamperne tændt, suppen blev servert, og værelset summet av latter og +snak. Jeg tok plads og fandt at jeg sat tvers overfor Madden. Han +var over seks fot høi og velbygget, haaret var mørkt med sølvstænk, +øinene mørke og venlige, munden meget elskværdig; tænderne skinnende, +linned og hænder udadlelige; engelske klær, engelsk stemme og engelsk +væsen -- manden skilte sig sterkt ut fra selskapet. Allikevel +følte han sig hjemme her, og det saa ut som han nød en viss rolig +popularitet blandt de støiende gutter. Han hadde en underlig fnisende +latter som lød nervøs selv naar han virkelig moret sig, og som stemte +daarlig med hans høie skikkelse og mandig melankolske ansigt. + +Jeg var ræd for at se paa ham, jeg tænkte at mit blik vilde røbe +min ophidselse, og tilfældet var mig saa gunstig at vi snart blev +forestillet paa en naturlig maate. Mit første nip av Château Siron, +en portvin som jeg længe hadde staat i kjølig forhold til, drev mig +til et utrop. + +"Nei den gaar ikke an!" ropte jeg paa engelsk. + +"Noget græsselig søl, hvad?" sa Madden paa samme sprog. "Tør jeg be +Dem prøve min. De kalder den chambertin, og det er det ikke, men den +smaker ganske godt, og her i huset findes ingenting som er til at +drikke." + +Jeg takket; altsammen gik an, naar det bare banet vei til at lære +manden at kjende. + +"Deres navn er Madden," sa jeg. "Min gamle ven Stennis fortalte mig +om Dem da jeg kom." + +"Ja. Det var kjedelig han reiste. Jeg føler mig som en bedstefar +blandt disse guttene," svarte han. + +"Mit navn er Dodd," fortsatte jeg. + +"Det har jeg hørt av madame Siron," sa han. + +"Dodd, fra San Francisco. Tidligere av Pinkerton og Dodd." + +"Montana Block?" sa han. + +"Netop," sa jeg. + +Ingen av os saa paa hinanden. + +"Det er et pent billede De har der," fortsatte jeg. "Forgrunden er +kanske lit leret, men lagunen er udmerket." + +"De burde jo vite det," sa han, og der kom en ny pause. + +"De kjender vist en mand som heter Bellairs?" begyndte han igjen. + +"Aa!" brøt jeg ut. "De har hørt fra doktor Urquart?" + +"Netop idag," svarte han. + +"Naa ja, det haster ikke med Bellairs," sa jeg. "Det er en lang og +noksaa taapelig historie. Men jeg tror vi har en god del at fortælle +hverandre, og kanske var det bedst at vente til vi blev mere for os +selv." + +"Det mener jeg ogsaa," sa han. "Disse fyrene skjønner nok ikke +engelsk, men vi vil ha det hyggeligere hos mig." + +"Bare et spørsmaal," sa jeg. "Kjender De min stemme igjen?" + +"Deres stemme?" gjentok han. "Hvorledes da? Jeg har aldrig hørt den +før." + +"Vi har allikevel talt med hverandre en gang før," sa jeg, "og jeg +gjorde Dem et spørsmaal som De ikke svarte paa, og som jeg siden med +tusen ganger større grund har kunnet rette til mig selv." + +Han bleknet pludselig. "Du store Gud!" sa han, "er De den mand i +telefonen?" + +Jeg nikket. + +"Ja ja," sa han, "det vil holde haardt at tilgi Dem det spørsmaal. +For nogen nætter jeg har hat! Den lille hvisken har plystret i øret +mit hver dag siden. Hvem kunde det være? Hvad kunde det bety? Jeg +tror det har pint mig værre end -- end det andre." Han tidde og drak +sit glas langsomt ut. + +"Vi kunde gjerne drevet hverandre til galskap med disse gaaderne," sa +jeg. "Jeg har ofte tænkt at hodet mit maatte ryke." + +Carthew lo sin fnisende latter. "Og endda var det hverken Dem eller +mig som fik den værste gaaden," sa han. + +"Hvem da?" spurte jeg. + +"Assurandørerne," sa han. "De skjønte ingenting av det. At ikke de +mistet forstanden, det er den største gaade for mig." + +Middagen var ikke før forbi, saa tok han mig med til sit atelier. +Han hadde nogen forbløffende billeder -- en Rousseau, en Corot, en +Whistler og andre. Værelset var hyggelig og vakkert møblert; slik +luksus var et særsyn i Barbizon. + +"Her kan vi være i fred," sa han. "Sæt Dem og fortæl mig hele Deres +historie." + +Jeg gjorde det, begyndte med den dag da Jim viste mig notisen i +~Daily Occidental~, og sluttet med frimerkealbumet og Chaillymerket. +Det tok lang tid, for Carthew var umættelig efter enkeltheter, og den +gamle ottedagsklokken i hjørnet hadde slaat tolv slag, før jeg var +færdig. + +"Og nu er det min tur," sa han. "Jeg har en fæl historie at fortælle. +De vil undre Dem over at jeg kan sove. Jeg har fortalt den en gang +før, herr Dodd." + +"Til lady Ann?" spurte jeg. + +"Ja," sa han, "og sandt at si saa hadde jeg svoret aldrig at fortælle +den igjen. Men De har jo enslags ret, De har betalt dyrt for den, det +vet gud." + +Med det begyndte han. En ny dag hadde dæmret og hanerne gol i +landsbyen da han sluttet. + + + + +FEMTENDE KAPITEL. + +Den forstøtte søn. + + +~Singleton Carthew~, Norris' far, var svært bygget og svakt utstyrt +med livskraft, ømfindtlig som en musiker, træg som et faar og +samvittighetsfuld som en hund. Han opfattet sin stilling alvorlig, +ja høitidelig; de lange saler, de tause tjenere var i hans blaa øine +likesom ceremonier i en religion, hvor han var den menneskelige +gud. Han hadde den dumme mands utaalsomhet for dumhet hos andre, +den forfængelige mands skræk for at hans egen svakhet skulde bli +avsløret. Og paa begge maater ærgret og fornærmet Norris ham. Han +trodde at hans søn var en dumrian, og han mistænkte sin søn for at +gjengjælde denne kompliment med renter. Deres samvær hadde en meget +enkel historie; de møttes sjelden, de trættet ofte. For sin mor, en +heftig, haard, praktisk kvinde, som allerede følte sig skuffet av sin +mand og sin ældste søn, var Norris bare en ny skuffelse. + +Guttens feil betydde dog ikke stort; han var bare forknyt, +fredsommelig, passiv, blottet for ærgjerrighet og energi. Livet +hadde ikke megen tiltrækning for ham, han saa paa det som en underlig +og langtækkelig forestilling, den moret ham ikke, og han følte sig +ikke fristet til at overta nogen rolle. Det undret ham at se paa sine +forældre og sin bror, han syntes de gjorde sig overflødig møie for +saa mange ting; for ham var ikke en eneste ting nødvendig. Han var +født desillusionert, verdens løfter vækket ikke ekko i hans bryst, +arbeide og ry var for ham tomme ord. Han var glad i friluftsliv og +i kameratskap, men var like godt kamerat med den ene som med den +andre, de tjente bare som botemiddel mot ensomheten. Og han hadde +sans for billedkunst. En rad av vakre malerier saa paa hans barndom, +hans slegt hadde paa sin vis været kunstelskere, Norris blev den +første som selv holdt blyanten. Denne lyst hos ham blev sterkere og +sterkere, og dog lot han sig tvinge næsten uten kamp. Den tid kom da +han skulde reise til Oxford, og han gjorde bare svak motstand. Han +var dum, sa han, det nyttet ikke at presse ham gjennem trædemøllen, +han ønsket at bli maler. Disse ord rammet hans far som et lyn, og +Norris skyndte sig at gi efter. + +Til Oxford gik han, lydig og haabløs, og i Oxford blev han helten +i sin egen kreds. Han var rap og behændig, flink i mange slags +sport, naar han bare gad, og hans merkelige melankolske ensomhet gav +ham en plads for sig. Han bestemte moden i sin klik. Misundelige +venner prøvde at parodiere hans uskrømtede mangel paa livslyst og +frygt; det var en slags ny-byronisme, men roligere og værdigere. +"Ingenting betydde noget," det var hovedformelen. Skjønt han +altid mente at være høflig, kunde han virke yderst utfordrende paa +college-autoriteterne. Hans likegladhet skar som uforskammethet, og i +et utbrud av sit letsind (motvegten til hans melankoli) blev han midt +i det andet aar relegeret. + +Dette var noget nyt i Carthews annaler, og Singleton utnyttet +leiligheten. Han hadde længe hat for skik at profetere vanære og +ruin for sin yngste søn. Kanske smertet det ham at det gik sønnen +saa galt, men saa var det jo en trøst at faa ret i sine spaadomme. +Gamle Carthew varierte "det var det jeg sa dig" paa mange nye maater, +han nævnte galgen sammen med sin søns navn, og talte om hans lille +studentergjæld som om han maatte pantsætte sit gods for at dække den. + +"Jeg synes ikke det er pent," sa Norris, "jeg levet paa colleget +akkurat som du sa jeg skulde. Jeg er lei for jeg blev relegeret, og +det har du ret til at skjende for, men du har ikke ret til at gaa løs +paa mig for den gjældens skyld." + +Virkningen paa en dum mand som hadde grund til at være sint, er det +overflødig at skildre. Singleton raste. + +"Jeg skal si dig noget, far," sa Norris tilslut, "jeg tror ikke det +nytter. Du skulde heller la mig bli maler. Det er det eneste jeg har +et fnugg av interesse for." + +"Naar du staar slik til halsen i skam," sa faren, "saa burde du +ihvertfald vise dig saa velopdragen at du ikke kom igjen med en slik +letsindighet." + +Vinket blev fulgt, og Norris plaget aldrig mere sin far med den +letsindighet. Han blev sendt utenlands for at studere fremmede +sprog, hvad han lærte paa en meget dyr maate. Der kom en ny høst av +gjæld, nye veklager, denne gang med fuld ret, uten at de gjorde noget +indtryk paa Norris. I Oxfordhistorien var han blit ubillig behandlet, +og med en ondskap og et stivsind som undret hos en saa fredsommelig +og svak fyr, negtet han fra den dag at ta det mindste hensyn til +penger. Han sløste bort det han vilde, han lot sig bli utplyndret +av sine tjenere, han saadde insolvens, og da høsten var moden, +forkyndte han det for sin far med utaalelig ro. Han fik stillet sin +egen kapital til raadighet, og blev puttet ind i diplomatiet med den +besked at han nu maatte greie sig selv. + +Det gjorde han til han var femogtyve aar. Da hadde han brukt op +sine penger, lagt sig til en pen ny gjæld og -- som saa mange andre +melankolske og likeglade mennesker -- faat den kjedelige vane at +spille hasard. Gamle Singleton reddet endda engang sit navns ære, +denne gang for en eventyrlig pris, og Norris blev igjen bragt flot, +men paa strenge betingelser. En sum av tre hundrede pund om aaret +skulde kvartalsvis bli ham utbetalt av en sakfører i Sydney, Ny +Syd Wales. Han maatte ikke skrive. Hvis han nogen kvartalsdag ikke +indfandt sig hos sakføreren, vilde han bli betragtet som død og +tilskuddet inddrat. Kom han hjem til Europa, vilde det i alle de +større blade bli bekjendtgjort at hans slegt fornegtet ham. + +Det var et meget tirrende træk hos ham som søn at han altid var +høflig, altid retfærdig, og i hver huslig storm altid rolig. Da disse +sidste lyn slog ned, opførte han sig som om han bare var fjernt +interessert, han stak penger og skjend i lommen, lystret ordre, gik +ombord og kom til Sydney. Nogen mænd er med fyldte femogtyve aar +endnu gutter; slik var det med Norris. Atten dager efterat han var +steget iland, hadde han brukt sine penger for et kvartal. Han blev +bukket ut av alle de kontorer hvor han nu søkte alle slags urimelige +poster. Tilslut blev han ogsaa bukket ut av sit logis, og fandt sig +henvist til i en meget elegant sommerdress at leire sig sammen med +byens utskud. + +Han gik til sakføreren. + +"Min tid er kostbar, herr Carthew," sa sakføreren. "De behøver ikke +at tale om Deres særegne stilling. De er ikke den første mand som er +blit sendt hitned av sin familie. I slike tilfælder handler jeg efter +et system. Jeg forærer Dem en sovereign, værsaagod. Hver dag vil min +kontorist utbetale Dem en shilling, hver lørdag to. Godmorgen." + +"Jeg faar vel takke Dem," sa Carthew. "Jeg er saa ynkelig stillet at +jeg ikke engang kan avslaa et bidrag som bare er til at sulte ihjel +av." + +"Sulte ihjel!" sa sakføreren og smilte. "Ingen sulter ihjel her med +en shilling om dagen. Jeg har engang hat gaaende en ung gentleman som +seks aar i træk gik i en evig rus paa det bidrag." + +Siden glemte Carthew aldrig billedet av den smilende sakfører. "De +tre minutters samtale var det eneste jeg hadde faat av ordentlig +opdragelse," sier han. "Det var hele livet i et nøtteskal." + +I to-tre uker kom nu Norris hver morgen paa slaget ti lurvet og +huløiet til sakførerens dør. Den lange dag og den endda længere nat +tilbragte han i parken i selskap med kanske den laveste klasse paa +jorden, slusken i Sydney. + +Den tid glemte han aldrig. + +En morgen kom han i prat med en diskemand som hadde tilbragt natten +paa bænken nærmest hans. Det var en liten munter, rødhaaret fyr som +het Hemstead. + +"Jeg er uten plads for tiden," fortalte Hemstead. + +"Og jeg har aldrig hat nogen," sa Norris. + +"Jeg kjender en gentleman naar jeg ser ham," klukket Hemstead. + +"Jeg kan bruke penger," sa Norris, "og kjender litt til hester og til +sjøen. Men det er ikke til at leve av her." + +"End om De prøvde det ridende politi!" foreslog hans nye kamerat. + +"Har gjort det og blev sparket ut," var svaret. "Blev ikke tat for +god av lægerne." + +"Hvad sier De da om jernbanerne?" spurte Hemstead. + +"Hvad sier _De_?" + +"Aa, jeg er ikke nogen kropsarbeider," sa den lille mand stolt. "Men +der kan De være viss paa arbeide." + +"Si mig hvor jeg skal gaa!" ropte Norris. + +Det hadde øsregnet i dager og uker, landet var mange steder +oversvømmet, jernbanerne krævde stadig flere folk, og daglig +averterte direktøren, men de "arbeidsløse" foretrak plyndring og +offentlig barmhjertighet, og selv en amatør av en jernbanearbeider +stod i høi pris. Om kvelden den dag han hadde truffet Hemstead, +fandt Norris sig -- efter en langvarig reise og et togskifte for at +passere et jordskred -- i en lerskjæring bak Syd Clifton, og tok fat +paa de første timers kropsarbeide i sit liv. + +Uker i træk strømmet regnet ned. Hele fjeldets skraaning gled mot +sjøen, skred av lere, sten og oprotet skog styrtet ned paa stranden +eller ut i brændingen. Huser blev baaret avsted og knust som nøtter; +andre blev truet og forlatt, døren var laast, skorstenen kold, +folkene flygtet. Nat og dag flammet leirbaalet; nat og dag blev der +skjænket gloende kaffe for de slitne arbeidere; nat og dag gjorde +avdelingsingeniøren sin runde og opmuntret sine mænd med de rette +grove og hjertelige ord. Nat og dag klikket telegrafen med sørgelige +nyheter og angstfulde spørsmaal. Paa linjen kom bare faa tog, de krøp +sig frem og signaliserte og stanset ved det truede hjørne, likesom +de var levende og lugtet faren. Kommandanten paa denne post trak saa +i hast sine arbeidere tilbake, gav (med tør strupe) signal til at +avancere, og hele laget stillet sig ved linjen i skjælvende taushet, +og saa brøt de ut i et kort hurra naar toget klarte det farlige punkt +og fór videre, kanske gjennem det bleke solskin mellem to byger, +kanske med blinkende lamper i det tætte, regnfulde tusmørke. + +Saaledes gik nætter og dager. Carthew var syk av søvnløshet og kaffe, +hans hænder var bare saar i saar, og dog følte han en sjælelig +fred og et legemlig velvære som han aldrig før hadde kjendt. Det +stadige legemlige arbeide i fri luft gav lægedom for hans indgrodde +skepticisme. At faa toget frem var det staaende problem, han fik +ikke tid til at spørre om det var nødvendig. Carthew, dovenkroppen, +ødelanden, den drivende dilettant, han blev rost og forfremmet. +Ingeniøren udmerket ham fremfor de andre, og da blev Carthew likefrem +stolt av sin plebeiiske gjerning. + +Nu nærmet kvartalsdagen sig. Norris tænkte paa de femogsytti pund +som snart ventet paa ham, og paa sin forpligtelse til at være i +Sydney den dag. I et ledig øieblik gik han til vertshuset i Clifton +og bestilte et ark papir og en flaske øl. Han hadde faat en god +stilling som han vilde tape hvis han kom til Sydney, skrev han, og +han bad sakføreren motta brevet som et bevis for at han opholdt sig +i kolonien, og gjemme pengene til næste kvartalsdag. Svaret kom med +omgaaende post og var ikke bare imøtekommende, men venlig. "Endskjønt +det som De foreslaar, strider mot vilkaarene i mine instruktioner, +tar jeg dog gjerne ansvaret ved at indvilge i Deres anmodning. Jeg +maa tilstaa at Deres opførsel har narret mig paa en glædelig maate. +Min erfaring har ikke lært mig at stille store forventninger til +gentlemen i Deres stilling." + +Regnet minket, men Norris fulgte nu som en av de faste formænd et +arbeidslag ind i den graa ødemark av fjeld og skog. Naar han om +kvelden sat med sine kamerater rundt baalet, saa var togene som gik +forbi paa linjen, deres nærmeste, ja deres eneste naboer foruten de +vilde dyr i skogene. Vakkert veir, let og ensformig arbeide, lange +timers døsig prat ved leirbaalet, lange, søvnløse nætter, naar han +stod op og gik ind i den maanelyse skog og tænkte paa sin taapelig +forspildte ungdom, dette var gangen i et liv som han snart hadde +faat nok av. Han savnet trætheten, den rasende hast, uvissheten, +baalene, midnatskaffen, hele den plumpe, søle-flekkede poesi i de +første slitsomme uker. I midten av oktober opgav han sin stilling og +sa farvel til teltleiren og til Bald Mountains skulder. + +Klædt i sine grove klær, med en bylt over skulderen og sin +sammensparte løn i lommen, kom han for anden gang til Sydney, og gik +fornøiet og halvt forvildet rundt i de hyggelige gater. Han lot sig +drive med strømmen likesom en tømmerstok i elven. Tilslut kom han +til parken og drev omkring der, husket sin skam og sine lidelser og +saa nysgjerrig paa sine efterfølgere. Hemstead, som ikke var meget +mere lurvet og slet ikke mindre munter end før, fandt han der, og han +talte til ham som til en gammel familieven. + +"De gjorde mig en god tjeneste dengang," sa han. "Jeg haaber De selv +har hat held med Dem." + +"Nei saagu," svarte den lille mand. "Altsammen ligger nede, ser De. +Der er ingen stillinger at faa som jeg vil ha. Jeg vil ikke være +nogen træl," tilføiet han fast. + +Efter det princip, at den mand som er for stolt til at være træl, som +regel ikke er for beskeden til at la sig understøtte, gav Carthew ham +en halv sovereign. Og da nu sulten pludselig begyndte at gnage i ham, +tok han veien til Paris House. Med sin bylt over skulderen stanset +han utenfor og saa paa færdselen. + +"Ja saa sandelig!" ropte en stemme. "Det er Carthew!" + +Han vendte sig og fandt en vakker, solbrændt ung fyr, litt for +trivelig, klædt i det fineste av alle fine antræk, og med blomster +for tyve kroner utstillet i sit knaphul. Norris hadde under sin +første glade tid i Sydney møtt ham ved en avskedssouper, hadde endog +fulgt ham ombord paa en skonnert fuld av kakerlakker, som Tom Hadden +skulde gjøre en seks maaneders tur med mellem øerne, og hadde siden +bevart ham i muntert minde. ~Tommy~, som Tom Hadden het i hele +Sydney, var arving til en betydelig formue, som hans fremsynte far +hadde sat saa sørgelig godt fast. Indtægten lot herr Hadden leve i +al pragt omtrent tre maaneder av tolv; resten av aaret tilbragte han +i eksil mellem øerne. Nu var han for omtrent en uke siden kommet +tilbake; han flakset i drosche Sydney rundt og luftet glansen av seks +nye dresser. Men denne likefremme fyr halte Carthew i arbeidstrøien, +og det trods den umiskjendelige bylt over skulderen, paa samme maate +som han kunde sagt tak for sidst til en hertug. + +"La os ta et glas!" ropte han muntert. + +"Jeg er netop paa vei til Paris House for at spise lunch," svarte +Carthew. "Det er lang tid siden jeg sidst hadde et skikkelig maaltid." + +"Storartet!" sa Hadden. "Jeg har spist frokost for bare en halv time +siden men vi skal faa et privat værelse, og jeg vil se at faa noget +tillivs. Det vil stive mig op. Det blev en frygtelig rangel igaar +kveld, og det er ikke tal paa de fyrer jeg har møtt i dag." At møte +en bekjendt og drikke et glas med ham var for Tom et og det samme. + +De sat snart i hjørnet i anden etage og spiste og pratet. Den +underlige likhet i deres stilling nærmet dem til hverandre, og +de begyndte snart at tale fortrolig. Carthew berettet om sine +oplevelser i parken og sit slit som jernbanearbeider. Hadden gav +sine iagttagelser som amatør-koprahandler i Sydhavet og malte et +humoristisk billede av livet paa en koralø. Carthew skjønte at hans +forvisningstid hadde været mest indbringende, men Haddens utrustning +hadde rigtignok væsentlig bestaat av porter og brun sherry til eget +bruk. + +"De sier at hvis det var to til at bære utgiften, saa vilde +fortjenesten bli større," sa Carthew. "Hvorledes da?" + +"Jeg skal vise det! Jeg skal regne det ut!" svarte Hadden ivrig, +og med en blyant og baksiden av spiseseddelen gav han sig til at +utføre mirakler. Han var en mand eller la os heller si en gut med +usedvanlige evner til at lage projekter. Fik han det svakeste vink om +en spekulation, saa flommet tallene fra ham nedover papiret. + +Litt efter litt tok planen form; den straalende bygning reiste sig, +om end uten grundmur, og haren sprang endnu om i fjeldet, men suppen +blev allerede servert i et sølvfat. Om nogen faa dager kunde Carthew +raade over et hundrede og femti pund, Hadden kunde skyte fem hundrede +til. Hvorfor skulde de ikke faa et par andre med, leie et gammelt +skib og ta en tur med sin egen skonnert? Carthew var en gammel +yachtseiler, Hadden sa sig istand til at arbeide "ikke saa litet". +Penger maatte man utvilsomt kunne faa opdrevet. Hvorledes kunde +ellers saa mange skibe krydse rundt mellem øerne? Og de som arbeidet +paa sit eget skib, var sikker paa endda større fortjeneste. + +"Men læg merke til, Carthew, altsammen maa gaa i Deres navn," sa +Tommy da han straalende reiste sig fra bordet. "Jeg har kapital, ser +De; men De er paa det tørre, om det skulde gaa galt." + +"Jeg trodde vi netop hadde bevist at det var ganske trygt," sa +Carthew. + +"Ingenting er trygt i forretninger, kjære ven," svarte vismanden, +"ikke engang bokholderi." + +De kjørte til Currency Lass, et vertshus med tehave, som eieren, +kaptein Bostock, hadde oprettet for den formue han hadde tjent sig +under en lang, eventyrlig og nu og da historisk virksomhet mellem +øerne. Overalt fra Tonga til Admiralitetsøerne kjendte han knepene +og kunde han lyve paa hver dialekt. Han hadde set slutten paa +sandaltræet, slutten paa oljen og begyndelsen av kopraen. Paa Fiji +var han i Sir Arthur Gordons tid blit sigtet paa livet, og hvis han +nogensinde bad, saa glemte han sikkert ikke Sir Arthurs navn. Han var +blit spiddet paa Ny Irland -- ved den leilighet blev hans styrmand +dræpt -- den berømte "hevn" over briggen ~Jolly Roger~; men de +troløse indfødte tjente litet paa sin ondskap, og Bostock fik trods +deres vaaben fem og sytti frivillige arbeidere ombord, av hvem ikke +mere end et dusin døde av mishandling. Desuten hadde han en haand med +i den elskværdige spøk som kostet Patterson livet, og da den falske +biskop steg iland, bad og lyste velsignelsen over de indfødte, saa +stod Bostock, klædt i en brodert chemise fra varelageret, ved hans +høire side og dundret amen. Dette var hans yndlingshistorie naar +han sat trygt mellem gode venner. "To hundrede arbeidere for en +pøsfuld amener," pleide han at kalde historien, og fortsættelsen, den +virkelige biskops død, var i hans øine en ualmindelig humoristisk +hændelse. + +Mange av disse enkeltheter fik Carthew vite underveis. + +"Hvorfor skal vi besøke den gamle skurk?" sa han. + +"Vent til De hører ham," svarte Tommy. "Den mand vet alt." + +Da de steg ut av droschen, opdaget Hadden at han kjendte kusken, en +svær, rødmusset, kortpustet mand paa omtrent firti. + +"Har De kjørt mig før?" spurte Tommy. + +"Mange ganger, herr Hadden," svarte kusken. "Sidst da De kom hjem fra +øerne." + +"Saa stig ned og faa et glas," sa Tommy og gik foran ind i haven. + +Kaptein Bostock kom selskapet imøte. Det var en seig, sur, gammel +mand med fiskeøine. + +"En flaske øl til kusken ved det bordet der," sa Tom. "Og ved dette +bord det bedste De har, og De maa gjøre os selskap. Dette er min +ven, herr Carthew. Jeg kommer i forretninger, Billy, jeg ønsker at +raadspørre Dem som ven, jeg vil handle paa øerne for egen regning." + +Utvilsomt var kapteinen en guldgrube av gode raad, men han fik ikke +anledning til at vise det. Han kunde ikke faa avsluttet en sætning, +før Hadden drev ham av marken med en salve av nei'er og rettelser. +Denne projektmaker, hvis ansigt blusset av inspiration, forela ham +et spørsmaal, og saa snart han prøvde at svare, var Hadden straks +i strupen paa ham, drog hans kjendsgjerninger i tvil, haante hans +politik og dundret somme tider løs fra en vældig høide av moralsk +harme. + +"De maa undskylde," sa han engang, "jeg er en gentleman, herr Carthew +er en gentleman, og vi agter ikke at gjøre den slags forretninger. +Ser De ikke hvem De taler til? Kan De ikke tale fornuft?" + +"Jeg kan vel ikke det," svarte gamle Bostock, "naar jeg ikke faar +høre min egen stemme to sekunder i træk. Det var bøsser og brændevin +vi gjorde det med." + +"Til Bloksbjerg med bøsser og brændevin," sa Tommy. "Det gaar +anderledes for sig i vore dager." Saa drev Tommy paa igjen. Carthew +kunde ikke la være at smile. Han begyndte at se mindre alvorlig paa +planen; Hadden var en altfor uansvarlig fører. + +"Nu skal De høre paa mig!" sa Hadden til kaptein Bostock. "Penger har +vi, og jeg har erfaring. Det vi ønsker, er en billig, god baat, en +flink kaptein og en anbefaling til et firma som vil gi os kredit paa +varerne." + +"Jeg skal si Dem én ting," sa kaptein Bostock. "Jeg har set mænd som +Dem bli stekt og spist, og klaget over efterpaa. Nogen var seige, og +nogen smakte vondt," tilføiet han barskt. + +"Hvad mener De med det?" ropte Tom. + +"Jeg mener at jeg er likeglad," skrek Bostock. "Jeg har ikke +forsikret Deres liv. Men fanden skjære mig om det ikke gjør mig ondt +for kannibalerne som skal prøve at spise hodet Deres." + +Kanske var det ikke nødvendig at ta kaptein Bostocks sprog alvorlig. +Men utvilsomt var Hadden ikke tilfreds. Han reiste sig, møtet holdt +paa at bli avbrutt, da en ny stemme pludselig blandet sig ind. + +"Undskyld, men hvis De vil kjøpe til mig det skib jeg vil ha, saa +skal jeg skaffe Dem varerne paa kredit." + +Det var kusken som snudde sig mot dem med disse forbløffende ord. + +"Hvad, hvad mener De?" gispet Tommy. + +"Bedst at si dem hvem jeg er," sa kusken. + +"Er det trygt, Joe?" spurte Bostock. + +"Faar vaage det," svarte kusken. + +"Mine herrer," sa Bostock og reiste sig pludselig, "maa jeg +forestille kaptein Wicks fra ~Grace Darling~." + +"Ja, det er mig," sa kusken. "De vet jeg har været i forlegenhet, og +jeg vil ikke negte at det var mig som slog, og hvor skulde jeg faa +bevis for at det var selvforsvar? Derfor trak jeg mig bort og tok en +drosche, og nu har jeg kjørt i tre aar og er ikke blit klokere for +det." + +"Undskyld," sa Carthew. "Hvad gik anklagen ut paa?" + +"Drap!" sa kaptein Wicks, "og jeg negter ikke at det var noget i det. +Jeg skal heller ikke prøve at negte at jeg var ræd for retten, for +ellers stod jeg ikke her. Men visst og sandt er det at det var aapent +mytteri. Spør Billy her. Han kjender sammenhængen." + +Carthew pustet tungt. Han hadde en underlig, halvt frydefuld følelse +av at vade dypere i livets strøm. "Hvad var det De vilde si?" spurte +han. + +"Jeg hørte det herr Hadden talte om," sa kapteinen. "Og jeg er træt +av denne droschingen, og jeg vil gjerne i arbeide igjen. Nu skal De +faa mit tilbud. Jeg sætter ind det jeg eier -- saan en hundrede pund. +Mit gamle firma vil gi mig kredit og ta chancen; de vet hvad jeg +duer til. Og tilslut saa trænger De en flink kaptein. Jeg har ført +skonnerter i ti aar. Spør Billy om jeg kan manøvrere en skonnert." + +"Jeg vet ingen som er bedre," sa Billy. + +"Men hør her!" ropte Hadden. "De kan rende rundt i en drosche uten at +nogen gjør et spørsmaal. Men prøv at komme paa skansen av et skib, +saa blir De fakket." + +"Jeg faar holde mig væk til sidste øieblik og ta et andet navn," +svarte Wicks. + +"Men klareringen? Og hvad for et navn?" sa Tommy. + +"Aa, der er gamle Kirkup, han er blit farmer ensteds, han faar laane +mig navnet sit." + +"De talte som om De visste om et skib," sa Carthew. + +"Det gjør jeg," sa Wicks. "Skonnertyachten ~Dream~ -- en velsignet +dævel til at gaa. Grant Sanderson var det som eiet den. Han var rik +og gal, og da han døde av feber, saa var der baade flere testamenter +og flere enker efter ham, og alle enkerne anla sak mot hverandre, det +var en evig historie, og imens laa ~Dream~ og raatnet. Tilslut var +det da en av enkerne som fik ret, og nu er ~Dream~ tilsalgs. Den blir +billig, den har hat god tid til at raatne." + +"Hvor stor er den?" + +"Aa, stor nok. Hundrede og nitti. Vi maa ha en mand til, skjønt det +er næsten synd, naar en kan faa indfødte for næsten ingenting. Og saa +maa vi ha en ordentlig kok. Jeg vet en vi kan bruke, Amalu heter han, +det er altid bedst at ha en indfødt, De kan snu ham som De vil, og +han vet ikke nok til at holde paa sin ret." + +Fra det øieblik kaptein Wicks sluttet sig til samtalen, fik Carthew +sin interesse og tillid igjen. Hvad saa manden ellers hadde gjort, +saa var han øiensynlig baade godslig og dygtig. Hvis han trodde paa +foretagendet, vilde skyte penger til, bragte erfaring med, saa var +Carthew mere end villig til at gaa paa. Og hvad Hadden angaar, saa +var hans glas fuldt, han og Bostock tilgav hverandre i champagne; +skaal fulgte paa skaal; det blev foreslaat og med begeistring +vedtat at forandre skonnertens navn -- naar den først var kjøpt -- +til ~Currency Lass~, og "Currency Lass Island Trading Company" var +praktisk talt grundet før kveld. + +Tre dager efter stod Carthew for sakføreren, fik sine hundrede og +femti pund, og bad temmelig mykt om en ny velvilje. + +"Jeg har en mulighet for at komme frem i verden," sa han. "Imorgen +aften venter jeg at bli medeier av et skib." + +"Farlig eiendom, herr Carthew," sa sakføreren. + +"Ikke hvis eierne gjør arbeidet selv," var svaret. + +"Det er mulig," sa den anden. "Men er De sjømand? Jeg trodde De hadde +været i diplomatiet." + +"Jeg er en gammel yachtseiler," sa Norris, "og jeg faar gjøre det saa +godt jeg kan. Men det er noget jeg maa si Dem. Det blir umulig for +mig at være tilstede her næste kvartalsdag; vi tænker at ta en seks +maaneders tur mellem øerne." + +"Desværre, herr Carthew, det kan jeg ikke gaa med paa." + +"Jeg mener paa samme vilkaar som sidst." + +"Denne gang er forholdene helt anderledes," sa sakføreren. "Sidst +hadde jeg grund til at tro at De var i kolonien, nu vil De efter +Deres egne ord bryte overenskomsten. Hvis De gjør det, og jeg faar +beviser for det -- jeg skal betragte denne samtale som fortrolig -- +saa er min pligt klar. De maa komme her paa kvartalsdagen, eller De +mister Deres bidrag." + +"Dette er baade haardt og meningsløst," sa Carthew. + +"Jeg har mine instruktioner," sa sakføreren. + +"Læser De i Deres instruktioner at jeg ikke har lov til at skaffe mig +et ærlig utkomme?" + +"La os tale frit ut," sa sakføreren. "Jeg finder ingenting om et +ærlig utkomme i disse instruktioner. Jeg har ingen grund til at tro +at mine klienter bryr sig om det. Jeg har al grund til at tro at +de bare vil ha Dem til at bo her i kolonien, herr Carthew, og ikke +andet." + +"Hvad mener De med det?" spurte Norris. + +"Jeg mener at Deres familie ikke ønsker at se mere til Dem. Aa, det +kan være urigtig av den; men jeg maa holde mig til mit opdrag." + +"Det er sandt," sa Carthew og rødmet dypt, "min familie vil ikke se +mig mere. Men jeg reiser ikke til England, jeg reiser til øerne." + +"Jeg vet ikke om De reiser til øerne," sa sakføreren og saa ned paa +sine papirer. + +"Undskyld, jeg har den fornøielse at underrette Dem om det." + +"Jeg er ræd for, herr Carthew, at jeg ikke kan betragte denne +meddelelse som officiel," var det langsomme svar. + +"Jeg er ikke vant til at faa mit ord drat i tvil!" ropte Carthew. + +"Hyss! Jeg tillater ingen at tale saa høit paa mit kontor," sa +sakføreren. "Og hvad den sak angaar -- De later til at være en +forstandig ung mand -- saa tænk paa hvad jeg vet om Dem. De er en +forstøtt søn, Deres familie betaler for at være Dem kvit. Hvad har De +gjort? Det vet jeg ikke. Men det vilde være meget taapelig av mig at +vove noget paa et æresord fra den mand om hvem jeg vet saa meget og +ikke mere. Denne samtale er meget ubehagelig. Hvorfor fortsætte den? +Skriv hjem, faa mine instruktioner ændret, saa skal jeg ændre min +optræden. Ellers ikke." + +"Jeg er meget glad i tre hundrede om aaret," sa Norris, "men jeg kan +ikke betale saa høi pris for dem. Jeg faar ikke den fornøielse at se +Dem igjen." + +"Som De vil," sa sakføreren. "Men jeg advarer Dem, og det er venlig +ment. De kommer igjen og ber, og da har jeg ikke andet valg end at +vise Dem ut paa gaten." + +"God aften," sa Norris. + +"God aften," svarte sakføreren og ringte paa sin kontorist. + +Saaledes gik det til at Norris ikke saa sin juridiske raadgivers +ansigt igjen i de sidste travle uker i Sydney. Han var allerede langt +ute paa sjøen, da Hadden kom til ham med en Sydney-avis som han +hadde sittet og døset over i skyggen av kabyssen, og viste ham en +annonse. + +"Herr Norris Carthew anmodes indstændig om uopholdelig at indfinde +sig paa herr -- --'s kontor, hvor der venter ham en vigtig +underretning." + +"Den faar vente paa mig seks maaneder," sa Norris med let stemme, men +han kjendte dog en prikkende nysgjerrighet. + + + + +SEKSTENDE KAPITEL. + +Spekulanterne paa "Currency Lass". + + +Om formiddagen den 26. november klarerte fra Sydneys havn skonnerten +~Currency Lass~. Eieren, Norris Carthew, var ombord i den noget +usedvanlige stilling som styrmand. Førerens navn var opgit at være +William Kirkup. Kokken var en gut fra Hawaij, Joseph Amalu. Desuten +var der to mand forut, Thomas Hadden og Richard Hemstead, den sidste +valgt dels paa grund av sit lette sind, dels fordi han hadde en +altmuligmands hændighet med verktøi. ~Currency Lass~ var bestemt til +sydhavsøerne, først til Butaritari i Gilbert-gruppen; men i havnen +opfattet man reisen som mere end halvt en fornøielsestur. En ven av +den avdøde Grant Sanderson kunde i det høimastede skib ha gjenkjendt +den forvandlede og omdøbte ~Dream~, og hvis Lloyds inspektør var blit +tilkaldt for at yde sin tjeneste, hadde han fundet overflødig meget +stof til kritik. + +De tre aars uvirksomhet hadde ætt sig dypt ind i ~Dream~. Den var +følgelig blit solgt for en bagatel over sin opbrækningsværdi, og de +tre eventyrere hadde knapt set sig istand til at gi den de mest +nødvendige reparationer. Riggen var dog tildels blit fornyet. Alle +Grant Sandersons gamle seil var blit lappet, og de gamle master stod +endnu og kunde ha undret sig over sig selv. "Jeg har ikke hjerte +til at røre dem," pleide kaptein Wicks at si naar han kek opover +deres skyhøide, og "saa raatten som vor fokkemast" var en godkjendt +lignelse ombord. Kapteinen saa dog med klare øine og sa sin mening +frit ut, og skjønt han hadde et forbausende varmblodig mod og tok +livets farer i samme aand som en hund paa sporet, saa krævde han +bestemt en stor hvalbaat. "De kan vælge mellem nye master og ny rig +eller den baaten," sa han. "Jeg gaar ikke tilsjøs uten en av delene." +Og hans medeiere var blit tvunget til at samtykke, og de saa seks og +tredive pund av sin lille kapital forsvinde som et blink. + +Alle fire hadde strævet haardt næsten seks uker for at bli færdig, og +skjønt kaptein Wicks naturligvis hverken var at se eller høre, hadde +de dog en femte mand til hjælp, en kar med busket, rødt skjeg, som +han somme tider la væk naar han gik nedenunder. Og kaptein Kirkup lot +sig heller ikke se før det sidste øieblik; da viste han sig at være +en rødlig sjømand med skjeg som en arabisk profet. Hele veien ut over +havnen blæste hans melkehvite bakkenbarter for vinden og kunde øines +fra land: men ikke før hadde ~Currency Lass~ vendt agterspeilet til +fyrtaarnet, saa gik han ned en fem sekunders tid og kom glatbarbert +tilbake. Saa mange forklædninger og listigheter var nødvendige for at +komme tilsjøs med et usjødygtig skib og en kaptein som var "savnet". +Og alt dette kunde endda vist sig utilstrækkelig, hvis ikke Hadden +hadde været saa godt kjendt av alle; nu saa man med overbærende +øine paa hele turen som et pudsig indfald av Tom. Saa kom det til +at skibet hadde været en yacht; det var noksaa naturlig at la det +beholde nogen av sine gamle, farlige friheter. + +Et underlig skib hadde de gjort det til. Den høie rig blev skjæmmet +av de lappede seil, og den elegante kahyt var forvandlet til et +varelager med grove hylder. Og det liv de levet i denne uregelrette +skonnert, var likesaa merkelig som skibet selv. Bare Amalu sov forut, +de andre holdt til i pragtrum, de hvilte paa silkesofaer, og i Grant +Sandersons parketterte røkesalon satte de sig til en middag av salt +kjøt og poteter -- daarlige og ofte knappe maaltider. Hemstead +knurret, og Tommy gjorde undertiden oprør og øket spiseseddelen med +noget hermetik eller med en flaske av sin egen brune sherry. Men +Hemstead knurret av vane, og Tommys oprør varte bare det ene øieblik; +ellers var altsammen føielighet. De hadde ikke saa smaa savn at bære. +~Currency Lass~ hadde omtrent ikke andet end løk og poteter i sit +spisekammer. Desuten hadde den et utvalg av varer for to tusen pund, +tat paa kredit, og det var hele deres haab og formue. Av det levet +de -- som mus i sit eget kornmagasin. De spiste av sin fremtidige +fortjeneste; jo knappere maaltidet var, des mer i sparebanken. + +Skjønt de hadde en republikansk regjeringsform, var der ikke nogen +farlig mangel paa disciplin. Wicks var den eneste sjømand ombord, +saa der blev ikke kritik, og desuten var han saa godlynt og munter +at ingen fandt paa at motsi ham. Carthew gjorde sit bedste, baade +fordi han likte arbeidet og likte kapteinen, Amalu kokte saa godt +han kunde, og selv Hemstead og Hadden viste god vilje. Tommys +avdeling var varelageret, han arbeidet i rummet og i kahytten, +til Sydney-lapsen var ugjenkjendelig. Hemsteads provins var +reparationerne, og han hadde hænderne fulde. Alle ting ombord var +like medtat. Lamperne lækket: det samme gjorde dækkene. Dørvriderne +blev sittende igjen i haanden, pumperne negtet at suge, og baderummet +holdt paa at fylde hele skibet. Wicks paastod at alle naglerne for +længe siden var væk, og at det bare var rusten som bandt skibet +sammen. "De skulde ikke faa mig til at le slik, Tommy," sa han, "jeg +er ræd for at nyse agterspeilet ut av hende." Og til Hemstead kunde +han si: "At lappe paa ting som ikke har noget indvortes, det er det +dummeste jeg har set." Disse stadige pudsigheter hjalp utvilsomt til +at gjøre landkrabberne trygge; de spiste og lo under forhold som +kunde ha kuet Nelson. + +Veiret var hele tiden pragtfuldt, vinden fast og stø. Skibet seilet +som en heks. + +Efter otte og tyve dages reise fra Sydney kom de juleaftens kveld +frem til øen. Hele natten krydset de utenfor indløpet til lagunen, +de holdt sig paa pladsen ved hjælp av fiskernes lys paa revet og +palmernes omrids mot den skyede himmet. Ved daggry la de bi og +signaliserte efter lods. Men de indfødte fiskere maatte ha set deres +lys om natten og sendt bud til nybygget, for en baat var allerede +underveis. Den kom utover lagunen under et svært pres av seil, og +nu og da la den sig i et vindkast saa farlig over at de trodde den +skulde gaa rundt; men den tilbakela veien paa en elegant maate, +luffet behændig op langs siden og sendte ombord en hvit mand klædt i +pyjamas og med et vildt ydre. + +"Godmorgen, kaptein! Glædelig jul, allesammen, og godt nytaar!" sa +han og tok en overhaling henimot en bardun. + +"De er da ikke lodsen?" utbrøt Wicks og studerte ham med dyp +mistillid. "De har aldrig tat et skib ind -- si ikke det til mig." + +"Jeg skulde tro det," svarte lodsen. "Jeg er kaptein Dobbs, det er +jeg, og naar jeg tar kommandoen, saa kan kapteinen gaa ned og barbere +sig." + +"De er jo fuld, mand!" ropte kapteinen. + +"Fuld!" gjentok Dobbs. "De kan ikke ha set meget av livet, hvis De +kalder det fuld. Jeg har just begyndt. Til kvelden kanske, saa er jeg +vel passe fuld. Men nu er jeg saa ædru som nogen." + +"Dette gaar ikke," svarte Wicks. "Jeg kan ikke la Dem seile +skonnerten min i land." + +"Værsaagod," sa Dobbs, "De kan ligge og raatne der De er, eller prøve +paa at seile den i land likesom kapteinen paa ~Leslie~. Det var ogsaa +en forretning; han misundte mig de tyve dollars lodspenger og tapte +tyve tusen i varer og en flunkende ny skonnert; han flekket kjølen +bent av, og den sank paa mindre end fem og tyve minutter og ligger +paa tyve favner med varer og alting." + +"Hvad er det De sier?" ropte Wicks. "Varer? Hvad var ~Leslie~ for et +skib?" + +"Adressert til Cohen & Co., fra Frisco," svarte lodsen, "og de +trængte haardt til det. Der ligger en bark indenfor og laster for +Hamburg -- De kan se rærne derborte, og to skibe til er ventende fra +Tyskland, et om to maaneder og et om tre. Cohen & Co.s agent, han +heter Topelius, har lagt sig tilsengs med gulsot, saan har det tat +paa ham. Det vilde vel de fleste gjort, hvis de var i hans sko. Ingen +varer, ingen kopra,[2] og to tusen ton tonnage ventende. Hvis De har +noget kopra ombord, kaptein, saa er her chancen for Dem. Topelius vil +betale med guld og gi tre cents. Hvad han saa skal betale, saa er det +slumpeheld for ham. Og slik gaar det, naar en snyter lodsen." + + [2] Kokoskjerner. + +"Undskyld mig et øieblik, kaptein Dobbs. Jeg maa tale med min +styrmand," sa kapteinen, hvis ansigt var begyndte at skinne. + +"Værsaagod," svarte lodsen. "De har vel ikke tænkt paa at by mig en +slurk, bare til at stive mig op paa? Dette her tar sig saa forbandet +lurvet ut, det gir en skonnert et daarlig ry." + +"Det skal vi tale om naar ankeret er i bunden," svarte Wicks, og han +drog Carthew tilside. "Hør," hvisket han, "her er en formue." + +"Hvor meget tror De?" spurte Carthew. + +"Jeg kan ikke si nogen sum -- jeg tør ikke," sa kapteinen. "Vi kunde +seile tyve aar og ikke faa en saan chance igjen. Og tænk om der +skulde komme et skib til idag? Det er mulig. Og vanskeligheten er +denne Dobbs. Han er saa fuld som en orlogsgast. Hvorledes kan vi +stole paa ham? Vi er ikke assurert, desværre!" + +"End om De tok ham tilveirs og fik ham til at peke hvor kanalen +gaar?" foreslog Carthew. "Hvis det stemte med kartet, og han ikke +faldt ned, saa kunde vi kanske vaage det." + +"Alt er farlig her," svarte kapteinen. "Ta De rattet. Husk, at hvis +der kommer to ordrer, saa følg min, ikke hans. Stil kokken forut med +forseilet og de to andre ved storskjøtet, men pas paa at de ikke +sætter sig paa det." Saa ropte han paa lodsen; de kløv tilveirs i +fokkeriggen, og litt efter blev der brølt ned den kjærkomne ordre at +fire av paa skjøterne og brase fuldt. + +Et kvarter paa ni juledags morgen lot de ankeret falde. + +Den første tur med ~Currency Lass~ endte altsaa med et held som de +ikke kunde drømt om. I ret linje som en brevdue hadde den bragt varer +for to tusen pund til det sted hvor der var størst bruk for dem. Og +kaptein Wicks -- eller rettere kaptein Kirkup -- viste at han var +mand for at utnytte denne fordel. To hele dager gik han op og ned +verandaen sammen med Topelius, to hele dager sat hans kamerater i +vertshuset nær ved og iagttok slaget, og lamperne var endnu ikke +tændt om kvelden den anden dag, da fienden overgav sig. Wicks kom til +Sans Souci, som saloonen het, næsten sort i ansigtet, og med et par +øine som var blodsprængte og dog klare som brændende fyrstikker. + +"Kom ut, gutter," sa han, og da de var kommet et stykke bort mellem +palmerne, fortsatte han med en stemme som ikke var til at kjende +igjen, "jeg har gjort ham bet." + +"Hvad mener De?" spurte Tommy. + +"Jeg har solgt varerne," svarte Wicks, "eller rettere, jeg har bare +solgt endel av dem, for jeg holdt igjen alt kjøtet og halvparten +av melet og kjeksen, og ved gud, vi har endnu proviant for fire +maaneder! Ved gud, det er likefrem tyveri." + +"Men hvad har De solgt det for?" gispet Carthew, hvis nerver blev +skaket av kapteinens voldsomme ophidselse. + +"Jeg maa fortælle det litt efter litt," skrek Wicks og løste paa sit +halstørklæ, "ellers eksploderer jeg. Jeg har ikke bare solgt det, +gutter, jeg har presset ut en fragt til Frisco og tilbake, og det paa +mine egne betingelser. Først narret jeg ham til at tro at jeg vilde +ha kopra, og det kunde han naturligvis ikke gaa med paa, og hvergang +han viste klørne sine, saa kom jeg med kopraen, og tilslut gav han +sig! Jeg vilde ikke ta andet end kopra, ser De, og jeg fik alle de +velsignede pengene kontant. Og summen? Naa, hele dette eventyr, +medregnet to tusen pund kredit, koster os to tusen syv hundrede og +litt til. Det er alsammen betalt tilbake, med en tredive dages tur +har vi betalt for skonnerten og varerne. Hvem har hørt maken! Og det +er ikke alt. For desuten," sa kapteinen og hamret ordene frem, "har +vi tretten hundrede velsignede pund fortjeneste at dele. Jeg presset +ham til fire tusen!" skrek han, og hans stemme brast som en skoleguts. + +Et øieblik stirret de som lammet paa hverandre. Tommy var den første +som tænkte videre. + +"Kom," sa han, "vi maa tilbake til saloonen. Idag maa jeg drikke mig +fuld!" + +"Dere maa undskylde mig, gutter," sa kapteinen alvorlig. "Jeg tør +ikke smake noget. Hvis jeg drak et eneste glas øl, saa tror jeg jeg +fik slag. De sidste timerne har næsten gjort det av med mig." + +"Saa et kraftig hurra for kapteinen," foreslog Tommy. + +Men Wicks holdt op en skjælvende haand. "Ikke det heller, gutter," +bad han. "Tænk paa den andre fysakken. Naar jeg er slik, hvordan er +det da med Topelius! Hvis han hørte os rope hurra, saa dat han bent +overende." + +I virkeligheten bar Topelius sit nederlag med værdig ro, men +mandskapet paa den forliste ~Leslie~, som var i samme firmas +tjeneste, tok i sin trofasthet saken mere bittert. Grove ord og +hadske blik blev almindelige. En gang hujet de efter kaptein Wicks +fra saloonverandaen; gutterne fra ~Currency Lass~ drog ut paa +den andre siden, nogen minutter holdt der paa at bli stor kamp i +Butaritari, og skjønt leiligheten gik forbi uten slag, hadde den hos +begge partier øket misstemningen. + +Men slike smaatterier gjorde ikke noget skaar i de heldige +spekulanters lykke. Fem dager til laa skibet i lagunen, og bare for +Tommy og kapteinen var der litt arbeide; for Topelius' indfødte +losset ladningen og fyldte ballast. Tiden gik som en behagelig drøm, +og nytaarsdags morgen lettet ~Currency Lass~ anker for anden gang og +satte seil for Frisco, fremdeles fulgt av vakkert veir og god lykke. +Den kom gjennem det stille belte uten at bli meget forsinket; i +bidevind og med ballast av koral overgik den sig selv, og selskapet +ombord kunde hygge og dovne sig endda mere end før, fordi de nu hadde +en mand til ombord. Det var baatsmanden paa ~Leslie~. Han hadde +raket uklar med sin egen kaptein, hadde allerede brukt op sin hyre +i Butaritaris salooner, var blit lei av stedet, og mens alle hans +skibskamerater koldt negtet at sætte sin fot ombord paa ~Currency +Lass~, saa hadde han tilbudt at arbeide sig over til kysten. Han var +fra det nordlige Irland, midt mellem skotsk og irsk, grovskaaren, +høirøstet, humørfyldt, voldsom av sind, paa mange maater en prægtig +kar og en erfaren og paapasselig sjømand. Han var i en helt anden +stemning end sine nye skibskamerater. Istedenfor at vinde en uventet +formue hadde han mistet alle sine ting, desuten var han yderst +misfornøiet med maten ombord og virkelig forfærdet over skonnertens +tilstand. Den første dag tilsjøs vilde en av de fine dørene ikke la +sig aapne, og Mac -- som de kaldte ham -- brukte sin styrke paa den +og rev den fra hængslerne. + +"Dævelen!" sa han. "Dette skib er raattent!" + +"Jeg tror Dem, gutten min," sa kaptein Wicks. + +Dagen efter stod sjømanden med næsen tilveirs. + +"De skulde ikke se paa de masterne," sa kapteinen, "De kunde faa et +anfald og falde overbord." + +Mac snudde sig mot ham med hvasse øine. "Jeg ser en tørraatten flek +deroppe som jeg kunde stikke næven min ind i," sa han. + +"Gad vite om en ikke kunde stikke hodet ind?" svarte Wicks. "Men det +hjælper ikke at snuse efter ting som en ikke kan rette paa. Ta og +hiv loddet, det vil muntre Dem op." + +"De er en hul bror, kaptein," sa Mac. + +Bare én gang gav han dem en prøve paa sin ustyrlighet. Han talte ofte +om den. "Jeg er hidsig av mig," kunde han si, ikke uten stolthet; +men han viste det bare denne ene gang. Han vendte sig med ett mot +Hemstead i kulen, kastet ham mot fokkebommen, kastet ham saa under +den og hadde løftet ham op og slaat ham overende en gang til, før +nogen fik suk for sig. + +"Stop med det!" brølte Wicks og sprang op. "Det der vil jeg ikke vite +av." + +Mac vendte sig straks høflig mot kapteinen. "Jeg vilde bare lære ham +at opføre sig skikkelig," sa han. "Han kaldte mig irlænder." + +"Gjorde han det!" sa Wicks. "Det er en anden sak. Hvorledes fandt du +paa det, din tosk? Du er ikke stor nok til at kalde nogen mand for +det." + +"Men er De ikke irsk?" spurte Carthew litt efter. + +"Kanske," svarte Mac, "men jeg lar ikke nogen Sydneykylling si det +til mig. Nei," tilføiet han og blev med ett het i ansigtet, "ikke +nogen britte i verden. Hør, De er en ung spradebasse, ikke sandt? Sæt +at jeg kaldte Dem det. Det skal jeg vise Dem, vilde De si, og saa +vilde De puste det ut av mig paa flekken." + +Den 28. januar, paa 27° 20' n. b., 177 v. l., sprang vinden pludselig +over til vest; den var ikke sterk, men smaabyget og med regnskurer. +Kapteinen som var utaalmodig efter at komme østover, drog nytte +av vinden og skværet bommen plat for gat. Det var Tommys tørn ved +rattet, og da der bare manglet en halv time til vaktskiftet (kl. 7,30 +om morgenen) fandt kapteinen det ikke umaken værd at avløse ham. + +Kastene var haarde, men korte. Der var ingenting som en kunde kalde +byge, ikke nogen fare for skibet, knapt nok mere end sedvanlig for +de tvilsomme rundholter. Alle mand var paa dæk i sine oljeklær og +ventet paa frokost. Kabyssen røk, skibet lugtet av kaffe, alle var +oprømt, fordi det bar østover med gode ni mils fart. Pludselig revner +den raatne fok. Det var likesom en erkeengel med et uhyre sverd +hadde skaaret et kors i den. Alle mand sprang til for at bjerge +det slængende seil, og i dette opstyr hændte det at Tommy Hadden +mistet fatningen. Megen tid har han siden brukt til at forklare +hvorledes det hele gik til, og om disse forklaringer er det nok at +si at alle var forskjellige og ingen av dem fyldestgjørende. Den +store kjendsgjerning blir igjen at storbommen gibbet, rev med sig +taljen, brækket stormasten omtrent tre fot over dækket og vippet den +overbord. Næsten et helt minut stred den mistænkte fokkemast kjækt +imot, saa fulgte den efter, og da vraket var klaret, stod der av hele +den vakre bygning som fik skibet til at skumme frem over havet, to +takkede stumper igjen. + +At bli avmastet er i disse umaadelige og øde havstrækninger kanske +den værste ulykke som kan ramme en. La skibet gaa rundt og tilbunds, +saa er da pinen over. Mænd som er lænket til et skrog, kan i maaned +efter maaned speide ut mot den tomme horisont og tælle de usynlige +skridt av døden som nærmer sig. Der er ikke anden hjælp end baatene, +og hvad slags hjælp er det! Der laa nu ~Currency Lass~ vingeløs paa +havet, og den eneste menneskelige kyst -- Kauai i Sandwichsøerne -- +var omtrent et tusen engelske mil borte i sydøst. At reise dit i +aapen baat? Over den vei ruget al slags ulykker, frygt for galskap og +frygt for døden. + +Det var et alvorlig selskap som satte sig til frokost, men kapteinen +hjalp sine kamerater med et smil. + +"Naa gutter," sa han og tok en slurk av den varme kaffe, "nu er vi +da færdig med ~Currency Lass~. Men den holdt da sammen saa længe at +den gjorde os rike. Og nu har vi en god, stiv, rummelig baat. Her er +seks liv og en slump penger at redde. Saa gjælder det bare hvor skal +vi gaa?" + +"Det er to tusen mil til Sandwichsøerne, tror jeg," sa Mac. + +"Aanei, saa galt er det ikke," svarte kapteinen. "Men det er galt +nok, godt og vel tusen." + +"Jeg kjender en mand som engang reiste tolv hundrede mil i aapen +baat," saa Mac, "og han hadde alt han trængte. Han kom iland paa +Marquesas-øerne, og fra den dag og saa længe han levet, satte han +aldrig sin fot paa noget som kunde flyte. Han sa han vilde heller +sætte en pistol til hodet og puste hjernen ut." + +"Ja ja, san," sa Wicks. "Jeg husker godt et baatsmandskap som kom +netop til Kauai omtrent fra det sted hvor vi nu ligger. Da de naadde +op under land, var de rivende gale. Der var en jernkyst og en fæl +brænding. De indfødte praiet dem fra fiskerbaater og skrek at de +ikke maatte prøve at gaa ind. Hvad brydde de sig om det! Der var +landet, det var alt som de visste, og de drev baaten mot land hvor +det brøt som værst, og de druknet alle uten en. Nei, baatreiser er +ikke efter min smak," sluttet kapteinen mørkt. + +Tonen overrasket hos en mand med hans utæmmelige sind. "Naa, +kaptein," sa Carthew, "De har noget andet i lommen. Frem med det." + +"Det er sandt," indrømmet Wicks. "Der ligger nogen rev her omkring, +det er likesom vandkopper paa kartet. Jeg har set paa dem, og der er +et -- Midway eller Brooks heter det -- bare firti mil herfra, som jeg +har fundet noget om. Det viser sig at Pacific Mail har en kulstation +der," sa han enkelt. + +"Jeg vet at der er ikke noget slikt," sa Mac. "Jeg har selv været +kvartermester paa den linjen." + +"Vel," sa Wicks, "der er boken. Læs hvad Hoyt sier -- læs løit og la +de andre høre." + +Hoyts falske oplysning (som læserne kjender) var ikke til at komme +forbi. Tvil var umulig, og nyheten i sig selv frydefuld. Hver +for sig begyndte at drømme om en velstelt ø med brygge, kulskur, +haver, stjernebanneret og bestyrerens hvite villa. De saa sig selv +dovne bort nogen uker i et hyggelig logis, derefter gaa ombord paa +Kinabaaten som romantiske skibbrudne og dog med lommerne fulde av +penger, saa de bestilte champagne og blev opvartet av en række +tjenere. Frokosten som var begyndt saa mat, sluttet i fryd og glæde, +og alle mand gik straks igang med baaten. + +Nu da alle rundholter var borte, var det ikke nogen let sak at faa +baaten paa vandet. Endel av den nødvendige last blev først stuvet +ombord. Mynten blev pakket i en sterk kiste og surret til agtertoften +for at være bjerget i tilfælde av en kantring. Saa blev et stykke av +skanseklædningen skaaret væk helt ned til dækket, baaten blev svinget +tverskibs, med en slak line fastgjort til begge mastestumperne og +heldig vippet ut. De hadde bare firti engelske mil at reise og +ventet gjestfrihet der de kom, men de tok allikevel med sig vand og +mat i overflod. Amalu og Mac, begge indbarkede sjøfolk, hadde med +sine kister, som var hovedkvarteret i deres liv. To andre kister +blev fyldt med haandkufferter, oljeklær, uldtepper. Hadden glemte +ikke den sidste kasse av sin brune sherry, kapteinen tok journalen, +instrumenter, kronometret, og Hemstead tok sin banjo, som han pleide +at spille sentimentalt paa om kveldene. + +Klokken var omtrent tre om eftermiddagen, da de satte avsted. Vinden +var endnu vestlig, saa de maatte ta til aarerne. "Naa, vi har da +faat noget ut av dig!" nikket kapteinen som farvel til ~Currency +Lass~, som blev mindre og mindre og snart ikke var at se. Litt efter +blev det stille med meget regn. De spiste sit første maaltid, og de +som hadde frivakt, la sig til at sove i bunden under en brølende +regnskur. Den ni og tyvende dæmret frem av forrevne skyer; der er +ikke et øieblik da en baat paa sjøen tar sig mere elendig liten ut. +De saa rundt paa himmel og hav med et gys av ensomhet og angst. Ved +solopgang blæste passaten kraftig op fra den rette kant. De satte +seil, baaten fløi, og ved firetiden om eftermiddagen var de kommet +nær frem til den lukkede del av revet. Kapteinen stod op paa toften, +holdt sig i masten og studerte øen gjennem sin kikkert. + +"Naa, hvor er stationen Deres?" ropte Mac. + +"Jeg finder den ikke," svarte kapteinen. + +"Og det vil De aldrig gjøre heller!" sa Mac med en klang av +fortvilelse og triumf i stemmen. + +Sandheten blev snart klar for alle. Ingen bøier, ingen sjømerker, +ingen lys, ingen kul, ingen station. De skibbrudne rodde gjennem +en lagune og gik iland paa en ø, hvor der ikke var andre tegn til +mennesker end vrakstumper, og ikke anden lyd end av havet. For +sjøfuglene som holdt til der under mit besøk, var dengang spredt til +de fjerneste dele av stillehavet, og hadde bare efterlatt nogen fjær +og eggeskal som minder. + +For at naa til dette sted hadde de hele natten slitt med aarerne, +og for hver time fjernet sig længer fra det trygge skib. Saa liten +baaten var, talte den dog om menneskers liv, den var en ensom liten +tingest paa det store hav, men i sig selv menneskelig. Øen som de +hadde byttet den med, var vild og øde, et sted for nød, ensomhet og +sult. Kvelden hadde sterkt lys og skygge. De sat eller laa uten at +tale, tænkte ikke engang paa at spise, disse mænd som av en løgnagtig +bok var bedraget for liv og rigdom. Saa godmodig hadde hele selskapet +været at ingen hadde sagt et ondt ord til Hadden, som bar skylden for +disse ulykker. Men det nye slag var for meget for dem, og det var +harmfulde øine som saa paa kapteinen. + +Men netop ham var det som vækket dem av deres sløve fortvilelse. +Knurrende adlød de, trak baaten ovenfor tidevandsmerket og fulgte +ham til toppen av den sørgelige ø. Derfra saa de ut over hele +horisontens ring; en del av den mørknet under den kommende nat, en +del var farvet av solnedgangens glød og oversvømmet av solnedgangens +skyer. Her slog de leir og laget sig et telt av aarerne, masten og +seilene. Og her var det at Amalu, uten at nogen sa det til ham, +av bare vane og instinkt tændte et baal og kokte mat. Natten var +kommet, og stjernerne og nymaanens sølvsigd lyste over deres hoder, +før maaltidet var færdig. Den kolde sjø skinnet rundt dem, og ilden +glødet mot deres ansigter mens de spiste. Tommy hadde aapnet sin +kasse, og den brune sherry gik rundt, men det varte længe før der +blev nogen samtale. + +"Saa faar det bli Kauai, allikevel?" spurte Mac med ett. + +"Her er det fælt nok for mig," sa Tommy. "La os ta det tilbunds her +hvor vi er." + +"Jeg kan fortælle én ting," sa Mac, "hvis nogen bryr sig om at høre. +Da jeg var paa en av Kinabaatene, stak vi engang indom denne øen. Den +ligger i kursen fra Honolulu." + +"Saa fanden!" skrek Carthew. "Det avgjør det. La os bli. Vi maa ha et +stort baal flammende; der er nok av vrak." + +"Fuldt op av vrak!" sa irlænderen. "Ingenting andet end vrak og +kistebord." + +"Men det maa være et ordentlig blus," indskjøt Hemstead. "Et baal som +dette kan en vel ikke se langt væk." + +"Ikke det?" sa Carthew. "Se rundt." + +De gjorde det, og de saa nattens uendelighet, havets nøkne, blanke +ansigt og stjernernes blik, og deres stemmer døde i brystet paa dem +ved dette syn. I denne forfærdelige ensomhet var det likesom man +maatte se dem fra Kina paa den ene kant, fra Kalifornien paa den +anden. + +"Aa, min gud, det er fælt!" hvisket Hemstead. + +"Frygtelig," sa Mac og blev taus igjen. + +"Bedre end en baat, allikevel," sa Hadden. "Jeg har faat nok av +baater." + +"Det som plager mig, er pengene," brøt kapteinen ut. "Fire tusen pund +i guld og sølv -- og saa ingen ting at bruke dem til." + +"Jeg liker ikke at ha dem i baaten," sa Tommy. + +"Hvem skal stjæle dem her?" sa Mac med en ond latter. + +Men hans kamerater reiste sig, klatret ned til baaten og bar den +uvurderlige skatkiste paa to aarer op i lyset fra baalet. + +"Se paa den herligheten der!" ropte Wicks. "Veksler for to tusen +pund, det er ingenting at vise frem, det kan en stappe i vestelommen. +Men resten! Over firti pund avoirdupois i myntet guld og to centner +chilisølv! Hvad, er ikke det nok til at hente en flaate? Vil De si at +det ikke virker paa et skibskompas? Vil nogen si at utkikken ikke vil +snu sig hit og _lugte_ det?" skrek han. + +Mac, som ikke hadde del i vekslerne, de firti pund guld og de to +centner sølv, hørte paa dette med barsk utaalmodighet og utstøtte en +hæs latter. "De skal faa se!" sa han, "De skal komme til at ønske at +vekslerne var brændt, før De er færdig med dette." Og han snudde sig, +gik ut av baalets lysning og stod og stirret ut over sjøen. + +Hans ord fik de smaa gnister av godt humør til at slukne. Selskapet +faldt hen i bitter taushet, og Hemstead tok banjoen frem og begyndte +at spille, og litt efter sentimentalt at synge "Home, sweet home". +Men han var ikke kommet langt paa vei, saa blev instrumentet snappet +fra ham og slængt i baalet, og han vendte sig med et utrop og saa ind +i Macs rasende ansigt. + +"Fanden ta mig om jeg taaler dette!" skrek kapteinen og sprang op. + +"Jeg har sagt jeg var hidsig av mig," sa Mac i en nedslaat tone som +overrasket meget hos en mand med hans karakter. "Er det ikke nok +at holde ut allikevel, om han ikke skal ta fat slik." Og til alles +forundring og skræk stod han med ett og skalv i en hæs hulken. "Jeg +skammer mig over mig selv," sa han litt efter. "De maa undskylde mig +allesammen for min hidsighet, især den vesle manden som der ikke er +noget ondt i, og her er min haand ogsaa, hvis han vil ta imot dem." + +Det barbariske og sentimentale optrin gled hurtig over, men det +efterlot sterke og forskjellige indtryk. Kanske var alle glade da +taushet fulgte den altfor velvalgte musik; Macs undskyldning og hans +opførsel bakefter gav hans ulykkesfæller en høiere mening om ham. +Men den disharmoniske tone hadde lydt, og en efterklang sat igjen. +De menneskelige lidenskaper hadde brutt frem, om end bare for et +øieblik, her paa denne vilde, nøkne ø, og alle tænkte skjælvende paa +hvilke rædsler der kunde komme. + +Det blev besluttet at ta vakt om vakt for at holde stadig utkik efter +skibe, og Tommy krævde at ta den første. De andre krop ind i teltet, +og det varte ikke længe før deres snorken blandet sig med brændingens +brøl. Da stjal Tommy sig ned til bredden med sin sherry-kasse og +sænket den paa en favn vand. Men den stormende ustadighet i Macs sind +hadde intet at gjøre med vin; hos denne bastardkelter var der større +muligheder til godt og ondt end hans kamerater ante. + +Der kom tre regndager. Det øste uten naade ned fra himmelen. Baalet +blev snart slukket, og da de forgjæves hadde brukt op et par æsker +fyrstikker, besluttet de at vente paa bedre veir. De levet saa i +elendighet paa raa hermetik og kjeks. + +Om morgenen den 2. februar var alle skyer blæst bort. Solen steg i +al sin pragt, paany kunde de skibbrudne sætte sig ved et livgivende +baal og drikke varm kaffe. Senere holdt de baalet vedlike, dette +arbeide sysselsatte en mand hele dagen og de andre en times tid. +To ganger om dagen badet de i lagunen, deres største, næsten deres +eneste fornøielse. Ofte fisket de med godt utbytte i lagunen. +Resten av dagen tilbragte de med at dovne sig, streife omkring, +fortælle skrøner og diskutere. Kinabaatenes rute blev beregnet med +størst mulig nøiagtighet; siden lot de dette emme ligge som altfor +pinefuldt. Da baatreisen engang var opgit og den fortvilede flok +hadde valgt at vente her paa hjælp eller paa sult, saa var det ingen +som længer hadde mod til at se stillingen i øinene, langt mindre +til at tale om den med sine kamerater. Men den fortiede rædsel jaget +dem; i hver doven time, i hvert taust øieblik kom den igjen og pustet +sit gys gjennem dem og drog deres blik ut mot horisonten. I et slags +panisk selvforsvar gav de sig saa til at prate om et eller andet +emne. Og hvad hadde de paa dette øde sted at tale om uten sin skat? + +Skatten var jo det eneste merkelige som de saa. Disse veksler +og kontanter hersket over deres sind som en katedral, og de gav +problemer at løse som kunde binde tankerne og faa mange timer til at +gaa. To tusen pund skyldte de til Sydney-firmaet, to tusen pund var +ren fortjeneste og skulde deles mellem seks. De hadde truffet avtale +om forholdet mellem deltagerne. Hvert pund kapital som var indskutt, +og hvert pund hyre blev regnet for en "lot". Av dem kunde Tommy +kræve fem hundrede og ti, Carthew et hundrede og sytti, Wicks et +hundrede og firti, Hemstead og Amalu ti hver, otte hundrede og firti +"lotter" ialt. Hvad var værdien av en lot? Dette blev først diskutert +i luften, og hovedsagelig med Tommys sterke lunger. Derefter fulgte +en række unøiagtige beregninger, tilslut blev de enige om at lotten +skulde gjælde for £2 7s. 7¼d. Dette var jo galt, summen av andelene +blev ikke £2.000, men bare £1.996 6s., og der var altsaa en rest paa +£3 14s. Men det var det bedste tal de fandt, og utbyttet var saa +storartet at deltagerne ikke fandt grund til at være kritiske. Wicks +hadde sat ind £100 og hadde tilgode sin kapteinsløn for to maaneder; +hans del blev £333 4s. 6¾d. Carthew hadde sat ind £150; han fik £401 +18s. 6½d. Tommys £500 var vokset til £1.213 12s. 9¾d., og Amalu og +Hemstead, som bare hadde bidraget med sin hyre, fik £22 16s. 10½d. +hver. + +Da de en stund hadde grublet over disse tal, var der bare et kort +skridt til at aapne kisten, og da kisten først stod aapen, saa var +glansen av pengene uimotstaaelig. Enhver følte at han maatte se sin +skat adskilt fra de andres, eie og veie den i tung mynt. Og her +kom en uoverstigelig mur i veien. Der var omtrent sytten shilling +i engelsk sølv; resten var chilisølv, og chilidollaren, som var +tat efter en kurs av seks paa et pund sterling, var praktisk talt +deres mindste mynt. Det blev derfor avgjort at de skulde dele bare +pundene og kaste shillings og pence i et fælles fond. Dette utgjorde, +iberegnet de tre pund fjorten shillings som var igjen fra før, ialt +syv pund en shilling. + +"Jeg skal si hvad vi skal gjøre," sa Wicks. "La Carthew og Tommy +og jeg ta et pund hver, og Hemstead og Amalu dele de andre fire og +spille mynt og krone om shillingen." + +"Sludder!" sa Carthew. "Tommy og jeg er allerede sprækkefærdige. Vi +kan ta en halv sovereign hver og la de andre tre ha firti shillings." + +"Det er fan ikke værdt at dele," indskjøt Mac. "Jeg har kort i kisten +min. Hvorfor kan dere ikke spille om de fillepengene?" + +Forslaget bød dem en uventet fornøielse i kjedsomheten. Mac fik +en part som eier av kortene. De spilte fem partier cribbage, og +da Amalu, den overlevende i turneringen, var blit slaaet av Mac, +fandt de at middagstimen var forbi. Efter et hastig maaltid kastet +de sig igjen over kortene, denne gang efter Carthews forslag til +"van John".[3] Dette var omtrent klokken to om eftermiddagen den +9. februar, og de spilte med vekslende held tolv timer i træk, sov +tungt, og stod sent op om morgenen for at fortsætte spillet. Hele +den dag spilte de og stanset bare for at sluke litt mat i sig. Tommy +var borte en lang stund, og kom dryppende tilbake med sherrykassen. +Natten faldt paa; de trak sig nærmere til baalet. Det var ved +totiden om morgenen at Carthew et øieblik saa op fra spillet. Han +saa maaneskinnet i havet, pengene som var stablet op, spillernes +ophidsede ansigter. Det var likesom der i hans øre klang musik, +og maanen lyste vel endnu paa en sjø, men en anden sjø, og Kasino +taarnet sig op mellem lampeglitrende haver, og pengene klirret paa +det grønne bord. "Du store gud!" tænkte han, "sitter jeg nu og +spiller igjen!" Han saa nysgjerrig paa gruppen rundt sandbordet. Han +og Mac hadde vaaget og vundet som gamle spillere; foran dem laa guld +og sølv i en svær dynge. Amalu og Hemstead hadde sin kapital i behold +og vel saa det, men Tommy var gruelig langt nede i læ, og kapteinen +var reducert til omtrent femti pund. + + [3] Noget lignende som vort "halvtolv". + +"La os slutte med dette her," sa Carthew. + +"Gi ham et glas, og be ham holde kjæft," var det en som sa; en ny +flaske blev trukket op, og spillet gik sin gang. + +Carthew hadde selv vundet for meget til at trække sig tilbake eller +si mere, og hele natten igjennem maatte han ta del i daarskapen. Han +gjorde ædelmodige forsøk paa at tape, men vandt bare des mer, saa +han tilslut blev fortvilet. Det dæmret av dag, den 11. februar. Han +var da kortgiver og vandt fremdeles. Han hadde netop git rundt, og +allesammen hadde gjort svære indsatser. Kapteinen hadde sat ind alt +det han hadde igjen -- tolv pund i guld og nogen dollars -- og da +Carthew saa hemmelig paa sine kort før han la dem op, fandt han at de +var uindtagelige. + +"Nei, nei," brøt han ut, "dette er en motbydelig historie, og det +skal være slut." Med det samme viste han frem sine kort, rev dem +istykker og reiste sig. + +Selskapet stirret og mumlet av bare forbauselse, men Mac kom ham +ædelmodig til hjælp. + +"Vi har hat nok av det, tænker jeg," sa han. "Men naturligvis var det +bare spøk, og her er mine jetons tilbake. -- Hit med alle jetons, +gutter!" og han øste sin gevinst op i kisten, som heldigvis stod nær +ham. + +Carthew kom hen og næsten vred haanden av ham. "Dette skal jeg aldrig +glemme," sa han. + +"Men hvad skal vi gjøre med den kanakagutten og den andre knerten?" +spurte Mac lavt. "De har begge vundet, ser De." + +"Det er sandt," sa Carthew høit, "Amalu og Hemstead, tæl gevinsten +deres; Tommy og jeg betaler det!" + +Det blev gjort uten snak. De to var bare glade ved at faa sin +gevinst, fra hvilken kant den saa kom, og Tommy, som hadde tapt +omtrent fem hundrede pund, var vel fornøiet med denne ordning. + +"Men Mac?" spurte Hemstead. "Skal han miste alt?" + +"Du faar undskylde mig," svarte irlænderen, "men du gjør bedst i at +passe fjæset dit, for jeg er ikke av den slags. Hvis jeg mente jeg +hadde vundet pengene ærlig og redelig, saa skulde ikke en sjæl faat +dem fra mig. Men jeg trodde det var spøk; der tok kanske jeg feil, +men der er ikke den mand her paa øen som er stor nok til at forære +penger til min mors søn." + +"Ja, Mac, De er en gentleman," sa Carthew og hjalp ham med at skovle +hans gevinst op i skatkisten. + +"Nei, dævelen, en fordrukken sjømand," sa Mac. + +Kapteinen hadde en stund sittet med ansigtet i hænderne. Nu reiste +han sig mekanisk, han skalv og vaklet som en drukkenbolt efter en +rangel. Men i næste øieblik forvandlet hans ansigt sig, og hans +stemme runget over øen: "Seil, hei!" + +Alle snudde sig ved ropet, og derute i morgenens vilde lys stevnet +ret mot Midway briggen ~Flying Scud~ av Hull. + + + + +SYTTENDE KAPITEL. + +En dyr handel. + + +Det skib som saaledes viste sig for dem, hadde længe flakket om paa +havene, eftersom fragterne tilbød sig. For to aar siden var det +seilet fra London til Kap det gode haab, derfra til Indien, til +Arkipelagus, og nu var det bestemt til San Francisco i det haab at +arbeide sig hjem rundt Kap Horn. Dets kaptein var en Jacob Trent. +Han hadde for omtrent fem aar siden trukket sig tilbake til en liten +forstadsvilla, et kaalstykke, en gig og ledelsen av noget som han +kaldte en bank. Navnet syntes at ha været vildledende. Laantagere +pleide at vælge sig ting til pryd og nytte i frontbutikken, +sukkerbrød og ruller av dobbeltbredt klæde blev betrodd mot pant, +og en av chefens pligter var at daske i sin gig hver lørdags kveld +fra den ene kunde til den anden og indkræve størsteparten av deres +ukeløn. Han levet altsaa et virksomt liv, som for en mand av +rottetypen var fuldt av lønlige glæder. Et uventet tap, en retssak og +dommerens forstaaelsesløse optræden gav ham avsmak for forretningen. +"De kalder det en bank," sa dommeren, "men mig forekommer det at +være et pantelaanekontor uten bevilling." Og han sluttet med denne +skræmmende tale: "Herr Trent, jeg maa advare _Dem_, _De maa ta Dem_ +i agt, ellers faar vi snart se Dem igjen." Paa mindre end en uke +hadde kapteinen skilt sig av med banken, huset, giggen og hesten +og var gaat tilsjøs med ~Flying Scud~, som han førte til eiernes +største tilfredshet. Men glorien slap ham ikke; han var en almindelig +sjømand, sa han, men han lot en aldrig faa lov at glemme at han hadde +været bankchef. + +Hans styrmand, Elias Goddedaal, var en vældig viking at se til, seks +fot og tre tommer høi og av tilsvarende bredde, sterk, ædruelig, +arbeidsom, musikalsk og sentimental. Han gled stadig over i svenske +melodier, især i moll. Han hadde betalt ni dollars for at høre Patti; +for at høre Nilsson hadde han rømt fra et skib og to maaneders +hyre, og til enhver tid gik han gjerne ti engelske mil for en god +koncerts skyld. Ombord hadde han tre skatte: en kanarifugl, et utsøkt +trækspil og Shakespeares verker. Han hadde den evne som er særegen +for skandinaverne, at vinde folk for sig ved første blik; der var +noget saa naivt og uskyldig over ham. Han var uten frygt, uten dadel, +haabløst fattig og fornøiet. + +Holdorsen var andenstyrmand, han sov agter, men spiste oftest sammen +med folkene. + +En av mandskapet maa jeg nævne. Det var en skotte som het Brown. En +liten, mørk, tykfalden en med hundeøine, utrolig mild og harmløs. Han +tumlet om mellem have og byer som et stilfærdig offer for en enkelt +last. "Det er drikken som er det gale med mig, ser De," sa han sky +til Carthew, "og det er en stor skam for mig, som kommer av saa god +slegt." + +Slik var det fartøi som bragte glæde til de skibbrudnes hjerter. +Efter trætheten og de dyriske sindsbevægelser i den gjennemspillede +nat var de nu, da de saa frelsen saa nær, ute av stand til at styre +sig. Deres hænder skalv, deres øine skinte, de lo og skrek som barn, +mens de pakket sammen. Men Wicks hadde for sterkt hode til at la sig +rive med. + +"Rolig, gutter!" sa han. "Vi gaar ombord paa et skib som vi ikke vet +nogen ting om. Vi har en kiste fuld av penger, det ser de, og vi kan +ikke negte det. Naa, sæt at det er noget rakkerpak! Jeg mener at vi +skal ha pistolerne færdige." + +De hadde nogen revolvere som de nu ladet og stak i lommen; derefter +pakket de sine ting sammen hastig og muntert. Solen stod endnu ikke +ti grader over havet i øst; men briggen var allerede nær land, den +la bi før de hadde faat baaten paa vand og under høie rop rodde mot +indløpet. + +Det blæste friskt, og skummet sprøitet i ansigtet paa dem. De saa +union jack flagre op paa ~Flying Scud~, mændene som flokket sig ved +rælingen, kokken i kabysdøren, kapteinen paa skansen med marvhjelm og +kikkert. Og hele det kjendte billede, hyggen, selskapet og trygheten +i dette skib som de nærmet sig med korte aaretak, gjorde dem gale av +glæde. + +Wicks var den første som grep linen og kløv ombord; hjælpende hænder +tok ham da han kom, og halte ham over rælingen. + +"Kapteinen, antar jeg?" sa han og vendte sig mot den stive gamle mand +med marvhjelmen. + +"Kaptein Trent," svarte den gamle mand. + +"Ja, jeg er kaptein Kirkup, og dette er mandskapet paa +Sydney-skonnerten ~Currency Lass~, som blev avmastet den 28. januar." + +"Vel, vel," sa Trent. "Heldig for Dem at jeg saa signalet Deres. Jeg +visste ikke jeg var saa nær denne fordømte øen, her maa gaa strøm mot +syd; da jeg kom paa dæk imorges ved otte slag, trodde jeg det var et +skib som brændte." + +Der var blit truffet den avtale at de andre skulde vente i hvalbaaten +og passe paa skatten, mens Wicks gik ombord og forrettet høfligheten. +En talje blev sendt ned til dem; til den gjorde de sin uvurderlige +kiste fast og gav ordre til at heise. Men den uventede vegt var for +meget for manden ved taljen, to andre sprang til for at hjælpe ham, +og Trent blev opmerksom. + +"Et svært løft!" ropte han hvast, og til Wicks: "Hvad er det for +noget? Jeg kan ikke huske at jeg har set saa tung en kiste før." + +"Det er penger," sa Wicks. + +"Hvad for noget!" ropte Trent. + +"Mynt," sa Wicks, "bjerget fra vraket." + +Trent saa hvast paa ham. "La den kisten gaa ned igjen, Goddedaal," +kommanderte han, "skyv baaten fra og hal den agterut med en line." + +"Vel, vel!" fra Goddedaal. + +"Hvad dævelen er galt?" spurte Wicks. + +"Ingenting," svarte Trent. "Men De maa tilstaa at det tar sig +underlig ut naar en baat dukker op midt paa havet med en halv ton +mynt og alle mand bevæbnet," tilføiet han og pekte paa Wicks' lomme. +"Baaten Deres ligger godt og trygt agterut, mens De følger mig ned og +gjør rede for Dem." + +"Er det alt!" sa Wicks. "Journalen og papirerne mine er saa rigtige +som postskibene, ingenting lummert med os." Og han praiet sine venner +i baaten, bad dem ha taalmodighet og snudde sig for at følge kaptein +Trent. + +"Denne vei, kaptein Kirkup," sa Trent. "Ta mig ikke ilde op at jeg er +forsigtig, jeg mener ikke at fornærme Dem, men de Kina-elvene sliter +paa nerverne. Jeg vil bare bli viss paa at alting er som De sier; det +er min pligt, og De vilde gjort det samme. Jeg har ikke altid været +skibskaptein, jeg har været bankchef, og da lærer en forsigtighet. +Da faar en holde øiet aapent om lørdagskveldene." Og med tør, +forretningsmæssig gemytlighet fandt han frem en flaske brændevin. + +Kapteinerne skaalte, papirerne blev gjennemgaat, historien om +Topelius og den store handel blev fortalt og paaskjønnet. Trents +mistænksomhed var snart overvundet, men i stedet fik han et anfald av +dyp eftertanke og sat længe stiv og stum og trommet paa bordet. + +"Er det saa mere?" spurte Wicks. + +"Hvordan ser det ut indenfor?" spurte Trent saa pludselig som om +Wicks hadde rørt ved en fjær. + +"Lagunen er bra, -- ikke noget plunder at snakke om." + +"Jeg har god lyst til at gaa ind," sa Trent. "Jeg skulde set efter +riggen. Det kan være gjort paa en dag. Folkene Deres gir os vel en +haandsrækning?" + +"Det kan De gaa ut fra," sa Wicks. + +"Saa gjør vi det," sa Trent. "Et sting i tide sparer ti siden." + +De gik op paa dæk. Wicks ropte nyheterne ned til sine kamerater. +Foremersseilet blev fyldt igjen; briggen løp ind i lagunen med +hvalbaaten dansende i sit kjølvand og blev lagt for anker utenfor +Middle Brooks Island litt før otte. De skibbrudne gik ombord, +frokosten blev servert, bagagen heist ombord og stablet op i kulen, +og alle mand tok fat paa riggen. Hele dagen varte arbeidet; de to +mandskaper kappedes. Middagen blev servert paa dækket, officererne +spiste agter, folkene hygget sig forut. Trent var i glimrende +humør, han delte ut grog til alle mand, aapnet en flaske kapvin til +officerernes bord og underholdt sine gjester med mange historier fra +sit liv som bankchef i Cardiff. + +Eftermiddagen slet frygtelig paa mændene fra ~Currency Lass~. +Utmattet som de allerede var av søvnløshet og mange sindsbevægelser, +arbeidet de tilslut bare paa nerverne, og da Trent tilslut var +tilfreds med riggens tilstand, ventet de ivrig paa ordren om at +seile. Men det var som kapteinen ikke hadde hast. Han drev langsomt +frem og tilbake i dyp eftertanke. Om en stund ropte han paa Wicks. + +"De er jo i kompani allesammen, kaptein Kirkup?" spurte han. + +"Ja vi arbeidet paa deling," var svaret. + +"Da har De kanske ikke noget imot at jeg ber alle drikke te nede i +kahytten?" spurte Trent. + +Wicks var forbauset, men gjorde selvfølgelig ikke nogen indvending, +og litt efter satte de seks fra ~Currency Lass~ sig sammen med +Trent og Goddedaal til et maaltid av marmelade, smør, ristet brød, +sardiner, hermetisk tunge og rykende te. Maten var ikke videre god, +men den smakte de skibbrudne som manna. Goddedaal opvartet dem +med næsten kvindelig elskværdighet. Siden husket de at Trent tok +liten del i disse opmerksomheter, men mest sat og grublet, saa han +tilsynelatende snart husket og snart glemte sine gjesters nærvær. + +Med ett talte han til kineseren. + +"Ut med dig," sa han og ventet til manden var forsvundet i trappen. +"Naa, mine herrer," fortsatte han, "jeg skjønner at dere danner +etslags aktieselskap, og derfor har jeg bedt dere alle herned; for +der er noget som vi maa komme til klarhet over. Dere ser hvordan +dette skibet er, et godt skib, tør jeg si, og dere ser hvordan maten +er, god nok for sjøfolk." + +De mumlet hastig sit samtykke og ventet nysgjerrig. + +"Naa," fortsatte Trent, som sat og rullet brødkuler og saa stivt paa +midten av bordet, "jeg er naturligvis glad for at jeg kan ta dere med +til Frisco. Den ene sjømand skal hjælpe den anden, det er mit motto. +Men naar en ønsker noget her i verden, saa maa en betale for det, +slik er det." Han lo en kort, glædeløs latter. "Det er ikke nogen +mening i at jeg skal tape paa min venlighet." + +"Det har vi heller ikke tænkt, kaptein," sa Wicks. + +"Vi er villige til at betale en rimelig sum," tilføiet Carthew. + +Goddedaal, som sat ved siden av ham, rørte ham med albuen, og de to +styrmænd vekslet et betydningsfuldt blik. Kaptein Trents karakter +blev fortalt og forstaat i det tause sekund. + +"Rimelig," gjentok kapteinen. "Jeg ventet paa det. Men her er det mig +som bestemmer hvad som er rimelig. Her er jeg dommer. Hvis De ønsker +et laan, saa har De at betale for det" -- han skyndte sig at rette -- +"hvis De ønsker at reise med mit skib, saa har De at betale min pris. +Det er et rigtig forretningsprincip, skulde jeg tro. Jeg trænger ikke +dere; dere trænger mig." + +"Godt," sa Carthew, "hvad _er_ saa Deres pris." + +Kapteinen rullet brødkuler. "Hvis jeg gjorde som dere," sa han, +"dengang dere fik klem paa den kjøbmanden fra Gilbertøerne, saa kunde +jeg nok overraske dere. Dengang hadde dere overtaket; nu er det min +tur. Den ene gang dere, den anden gang mig, det er ærlig spil. Hadde +dere naade med den Gilbertkjøbmanden!" skrek han hvinende. "Ikke +saa at jeg sier noget om det. I kjærlighet og forretninger er alt +tillatt." Og han lo igjen en liten frossen fnis. + +"Naa?" sa Carthew alvorlig. + +"Dette skib er mit, tænker jeg?" spurte han skarpt. + +"Det er det ingen som har negtet," sa Mac. + +"Jeg sier det er mit!" gjentok Trent hvast, likesom han prøvde at +gjøre sig sint. "Og jeg sier dere allesammen, at hvis jeg presset paa +som dere, saa tok jeg rub og stub. Men der er to tusen pund som ikke +tilhører dere, og jeg er en ærlig mand. Gi mig de to tusen pund som +dere eier, saa skal jeg la dere reise med mit skib, og sætte hver +mand i land i Frisco med femten pund i lommen og kapteinen her med +femogtyve." + +Goddedaal la sit ansigt mot bordet, som om han skammet sig. + +"De spøker bare," sa Wicks, purpurrød i ansigtet. + +"Gjør jeg?" sa Trent. "De har frit valg. Det er ingen som tænker paa +at tvinge Dem. Dette skib er mit, men den der Brooks Island tilhører +ikke mig, og dere kan ligge der og dø, om dere har lyst, for mig." + +"Det er mere end den velsignede briggen Deres er værd!" ropte Wicks. + +"Det er ihvertfald min pris," svarte Trent. + +"Og mener De at si at De vil sætte os iland der og la os sulte +ihjel?" ropte Tommy. + +Kaptein Trent lo for tredje gang. "Sulte ihjel? Det behøver dere +ikke. Jeg skal sælge dere al den proviant dere vil ha, med passende +fortjeneste." + +"Undskyld," sa Mac, "men med mig er det anderledes. Jeg skulde +arbeide mig over, jeg har ikke nogen part i de tusen pund og +ingenting i lommen heller, og jeg vil gjerne faa vite hvad De har at +si til mig." + +"Jeg er ikke nogen haard mand," sa Trent, "og det gjør ingen +forskjel. De kan bli med som de andre, men naturligvis faar De ikke +nogen femten pund." + +Det var en saa forbløffende og umaadelig frækhet at alle trak pusten +dypt, og Goddedaal løftet ansigtet og saa sin overordnede strengt ind +i øinene. + +Men Mac gjorde mere. "Og De skal være en britisk sjømand! Gid De +maatte raatne indvendig!" skrek han. + +"Et ord til, og jeg lægger Dem i jern!" sa Trent. + +"Og hvor skulde jeg være mens De holdt paa med det?" spurte Mac. "Og +det efter strævet med riggen Deres ogsaa! Gamle blodsuger som De er, +De har ikke engang saapas høflighet som en væggelus, men nu skal De +faa lære." + +Han løftet ikke engang stemmen da han uttalte denne trusel, og ingen +av de tilstedeværende, Trent mindst av alle, ventet det som nu +skedde. Irlænderens haand kom pludselig frem bak bordet, en aapen +foldekniv balanserte paa haandflaten; der kom et lynsnart kast; Trent +sprang halvt op, snudde sig litt likesom for at flygte fra bordet, og +kastet blev hans bane. Projektilet traf ham i halsaaren, han faldt +fremover, og hans blod fløt mellem fatene paa bordduken. + +Pludseligheten i angrepet og katastrofen, den øieblikkelige +forandring fra fred til krig og fra liv til død, holdt alle mand +fjetret. Et øieblik blev de sittende rundt bordet og stirret med +aapen mund paa den dræpte kaptein og det flommende blod. I næste +sekund var Goddedaal sprunget op, hadde revet sin stol til sig og +svang den høit i luften med et brøl som gjorde dem døve. Der var +ikke tanke paa kamp hos ~Currency Lass~ folkene, ingen av dem trak +sit vaaben frem, alle stimlet hjælpeløst bort fra den skandinaviske +berserk. Hans første slag sendte Mac i gulvet med en brukken arm. +Hans næste knuste hodet paa Hemstead. Han vendte sig fra den ene +til den anden, truet og trompetet som en saaret elefant og hylte i +seiersørske. Men der var ikke overlæg, ikke et glimt av fornuft i +denne kampvildskap; han forfulgte ikke sin seier, men dænget nye slag +paa Hemstead, saa stolen blev splintret, og kahytten runget. Denne +grusomhet mot den døde mand vækket livsinstinktet hos Carthew, han +hadde sin revolver i haanden og hadde sigtet og fyrt før han visste +av det. Den øredøvende larm av skuddet blev fulgt av et skjærende +skrik; kjæmpen stanset, svaiet, vaklet og faldt hovedkuls over sit +offer. + +I den dumpe stilhet som nu fulgte, hørte de fottrin paa dækket +og straks efter i trappen, og der viste sig et ansigt, det var +andenstyrmand Holdorsen, i kahytsdøren. Carthew splintret det med et +nyt skud, for han var en blinkskytter. + +"Pistolerne!" skrek han og sprang mot trappen med Wicks i hælene, +Tommy og Amalu efter. De trampet over Holdorsens lik, fløi op trappen +og frem i det skumrende lys av en blodrød solnedgang. Endnu var +styrken like, men ~Flying Scud~ folkene drømte ikke om forsvar, de +flygtet vildt mot luken til ruffen. Brown var forrest, han kom sig +ned usaaret, kineseren stupte efter med en kule i siden, og de andre +entret op i riggen. + +Der kom en vild ro over Wicks og Carthew, kampen gav dem deres kraft +igjen. De satte Tommy paa vakt ved fokke- og Amalu ved stormasten, +mens de selv gik ned i kulen, øste en æske patroner ut paa dækket og +fyldte kamrene. De stakkars djævler tilveirs jamret høit om naade. +Men tiden til at vise naade var omme, glasset var brygget, og de +maatte tømme det tilbunds; siden saa mange var faldt, maatte alle +falde. Lyset var svakt, de billige revolvere skjøt usikkert, de +hylende stakkarer gjorde sig flate mot master og rær eller fandt et +øiebliks ly i de hængende seil. Myrderiet tok lang tid, men tilslut +var det gjort. Londoneren Hardy blev skutt paa fokkeraaen og blev +hængende -- forfærdelig at se -- i givtaugene. Wallen, den andre, fik +kjæven knækket paa storemerstversalingerne og blottet sig og skrek, +skrek, til et nyt skud sendte ham ned paa dæk. + +Dette hadde været fælt nok, men endda værre var det som stod igjen. +Det var Brown i folkelugaren. Tommy tigget for ham med hæs hulken. +"Den ene manden kan ikke skade os. Vi kan ikke gjøre mere av dette. +Jeg talte med ham da vi spiste middag. Det er saan en godslig liten +en. Vi kan ikke gjøre det. Ingen kan gaa derned og myrde ham. Det er +altfor græsselig." + +"En igjen, saa blir vi alle hængt," sa Wicks. "Brown maa gaa samme +vei." Den svære mand var likblek og skalv som aspeløv, og han hadde +ikke før sluttet at tale, saa gik han til rælingen og kastet op. + +"Vi faar aldrig gjort det hvis vi venter," sa Carthew. "Nu eller +aldrig," og han marsjerte mot luken. + +"Nei, nei, nei!" hylte Tommy og klynget sig fast i hans trøie. + +Men Carthew slængte ham væk og gik ned trappen, hjertesyk av avsky +og skam. Kineseren laa paa gulvet, han jamret sig endnu; rummet var +bekmørkt. + +"Brown!" ropte Carthew. "Brown, hvor er du?" + +Han hadet sig selv, fordi han prøvde at lokke sit offer med saadan +lumskhet; men der kom ikke svar. + +Han grov i køierne, de var alle tomme. Saa famlet han videre mot det +forreste rum, hvor der var et rot av taugkveiler og proviant. + +"Brown!" sa han igjen. + +"Her," svarte en skjælvende stemme, og det stakkars usynlige offer +kaldte ham ved navn og utgød i mørket en uendelig, hakkende bøn om +naade. Det var bare en følelse av fare, en dristighet, som hadde git +Carthew kraft til at gaa ind i ruffen, og her gjemte fienden sig og +graat og tigget som et skræmt barn. De skrækkelige ydmyge bønner +gjorde mordet ti ganger mere oprørende. Carthew løftet revolveren +og lot den synke, han løftet den igjen og trykket ogsaa av -- eller +trodde at han gjorde det -- med al sin magt, men der fulgte ingen +eksplosion, og da randt resten av hans mod helt ut, og han snudde sig +og flygtet fra sit offer. + +Wicks sat paa storluken, han løftet ansigtet -- det var som en +oldings -- og spurte med sit blik. Carthew rystet paa hodet. Med +en saadan fatning som en mand kan opbyde naar han gaar til galgen, +reiste Wicks sig, gik til luken og ned. Brown trodde det var Carthew +som kom igjen, og med en stammende bøn krøp han halvt ut av sit +gjemsel. Wicks tømte revolveren mot stemmen, den brast over i klynk +og jammer likesom en mus. Saa blev der stilt, og morderen sprang op +paa dæk som en besat. + +De andre tre hadde nu samlet sig paa forluken, og Wicks satte sig +mellem dem. Der blev ikke gjort noget spørsmaal. De sat tæt sammen +likesom barn i mørke, og hver av dem følte hvorledes de andre dirret. +Tusmørket tyknet, og der var ikke anden lyd end brændingens brøl og +nu og da en hikstende hulken fra Tommy Hadden. + +"Gud, om der kom et skib!" ropte Carthew med ett. + +Wicks fór op og saa tilveirs, og han rystet da han saa liket som hang +i fokkeraaen. + +"Hvis jeg gaar tilveirs, saa falder jeg," sa han stille. "Jeg orker +ikke mer." + +Det var Amalu som frivillig entret helt op til knappen, stirret rundt +den mørknende horisont og meldte at der var ingenting i sigte. + +"Det er det samme," sa Wicks. "Vi kan ikke sove --" + +"Sove!" kom som et ekko fra Carthew, og han syntes at hele +Shakespeares ~Macbeth~ dundret i galop gjennem hans hode. + +"Vi kan ikke sitte her og hakke tænder," sa Wicks, "før vi har ryddet +skibet, og jeg kan ikke gaa igang med det før jeg har faat brændevin, +og brændevinen er i kahytten, og hvem vil gaa ned efter den?" + +"Det skal jeg," sa Carthew, "hvis nogen har fyrstikker." + +Amalu rakte ham en æske, og han gik agter og ned trappen og ind i +kahytten, snublende over lik. Saa tændte han en fyrstik, og hans blik +faldt paa to levende øine. + +"Naa?" spurte Mac, for ham var det som endnu levet i denne slagterbod +av en kahyt. + +"Det er gjort, de er alle døde," svarte Carthew. + +"Kristus," sa irlænderen og daanet. + +Brændevinet blev fundet i den døde kapteins lugar, det blev baaret op +paa dæk, alle mand tok en dram og begyndte saa paa arbeidet. Natten +var kommet, og først om nogen timer steg maanen op. En lygt blev sat +paa storluken for at gi Amalu lys mens han vasket dækkene, og de +andre tok kabyslanternen for at kunne utføre begravelsen. Holdorsen, +Hemstead, Trent og Goddedaal blev først sendt ut; den sidste aandet +endnu da han gled over rælingen. Wallen fulgte efter, og saa gik +Wicks, som var styrket av brændevinet, tilveirs med en baatshake og +fik Hardy løs. Kineseren var den sidste, han var fra sig, talte høit +paa sit ukjendte maal mens de bar ham op, og først med plasket av det +synkende legeme sluttet hans pluddervælsk. Brown blev de i taushet +enige om at la ligge. Kjøt og blod orket ikke mer. + +Hele denne tid hadde de drukket ublandet brændevin som vand, tre +flasker stod paa forskjellige steder, og ingen gik forbi uten at ta +en slurk. Tommy stupte mot stormasten, Wicks faldt med ansigtet mot +hyttetrappen og rørte sig ikke mere, Amalu var forsvundet. Carthew +var den sidste, han stod og svaiet ved fremspringet av hytten, og +lanternen som han endnu bar paa, svaiet med. Det summet i hodet paa +ham, det yret av brutte tanker, mindet om dagens forfærdeligheter +flammet op og dalte igjen i ham, likesom skinnet av en lampe i sterk +træk. Og saa fik han en drukkenbolts inspiration. + +"Der maa ikke bli mere av dette," tænkte han, og tumlet igjen ned i +kahytten. + +Holdorsens lik var borte. Det skjønte han først ikke, han stod og +stirret paa det tomme gulv, husket saa og smilte. Fra kapteinens +lugar tok han den aapne kasse med et dusin og tre flasker brændevin, +satte lanternen ind i den og gik forsigtig videre. Mac var nu igjen +ved bevissthet, hans øine var vilde, hans ansigt fortrukket av smerte +og blussende rødt av feber, og Carthew husket at han hadde ligget +der hele tiden alene og hjælpeløs og skulde ligge slik hele natten, +saaret, kanske døende. Men nu var det for sent, al fornuft var +flygtet fra det tause skib. Hvis Carthew kunde naa paa dæk igjen, saa +var det alt han kunde haabe. Han saa med ynk bort paa den ulykkelige +som laa der, saa skubbet han sig i sin tragiske fuldskap op trappen, +veltet kassen overbord og faldt hjælpeløs omkuld i spygattene. + + + + +ATTENDE KAPITEL. + +En farlig auktion. + + +I det første røde gry vaaknet Carthew. Han blev sittende der han +hadde ligget, og han stirret paa den bølgende morgenbanke og paa +briggens rær og hængende seil, likesom en mand som vaakner i en +fremmed seng. Han saa sig rundt med et barns naive forundring, men +mest av alt undret han sig over hvad der feilte ham, hvad det var han +hadde tapt, hvad ondt der var gjort mot ham, noget som han visste +var sørgelig, men allikevel hadde glemt. Og saa, med ett, rullet +sandheten over ham i hele sin vælde, likesom en elv bryter dæmningen. +Hans minde uttømte sig med ord og billeder som han aldrig mere skulde +glemme, og han sprang op, stod et øieblik med haanden for panden og +begyndte at gaa som rasende frem og tilbake ved hytten. Mens han gik, +vred han sine hænder. "Aa gud -- aa gud -- aa gud," sa han omigjen og +omigjen, uten tanke paa at be, bare som et smertesrop. + +En stund efter blev han var at nogen iagttok ham; det var kapteinen +som sat og saa paa ham over fremspringet av hytten; hans øine var +underlig blinde likesom av feber, og hans pande bølget med dype +rynker. Carthew saa sig selv i et speil. De sendte hverandre et +blink, og saa igjen bort, og Carthew flygtet fra sin medskyldiges +øine og stod og lænte sig mot hakkebrettet. + +En time gik, lyset blev sterkere og sterkere, solen steg og drak op +skyerne; en time med taushet paa skibet, en time med usigelig kval +for de lidende. Browns plaprende bønner, skrikene fra de to i riggen, +stumper av den døde Hemsteads sange, alt dette fløt sammen og gjentok +sig skjærende i Carthews hode. Han hverken frikjendte eller fordømte +sig selv; han tænkte ikke, han led. I det klare vand som han stirret +paa, forandret og gjentok billederne sig, Goddedaal som en rasende +berserk, det blodrøde lys av solnedgangen som de var sprunget ut mot, +ansigtet paa den pludrende kineser da de kylte ham over rælingen, +ansigtet paa kapteinen da han vaaknet fra fuldskapen til anger. Og +tiden gik, og solen svømte høiere, og hans pine blev ikke mindre. + +Den svakeste av de ulykkelige mænd gav hjælp og lindring til de +andre. Amalu vaaknet som de andre syk og forpint, men lydighetens +vane hersket i hans enkle sjæl, og forfærdet over at være saa sent +oppe gik han bent ind i kahytten, tændte ild og begyndte at stelle +til frokost. Klirringen av fater, suset av ilden, den tynde røk +som steg ret tilveirs, sprængte trolddommen. De fordømte følte +paany vanens gode tørre land under sine føtter, de rørte igjen ved +sundhetens kjendte ledebaand, de fik en følelse av den velsignede +fornyelse og atterkomst av alle jordiske ting. Kapteinen drog op en +pøs vand og begyndte at bade sig. Tommy satte sig overende, saa en +stund paa og fulgte saa langsomt hans eksempel, og Carthew husket +sine sidste tanker fra natten og skyndte sig til kahytten. + +Mac var vaaken, hadde kanske ikke sovet. Over hans hode kvidret +Goddedaals kanarifugl skingert i sit bur. + +"Hvorledes er det med Dem?" spurte Carthew. + +"Armen er brukket," svarte Mac, "men det kan jeg taale. Det er dette +sted jeg ikke kan holde ut. Jeg vilde ha kræket mig paa dæk nu." + +"Bli her allikevel," sa Carthew. "Det er dødsens varmt deroppe og +ingen vind. Jeg skal vaske bort dette --" og han stanset, han fandt +ikke ord for det uhyggelige smuds i kahytten. + +"Tak for det," svarte irlænderen. Han talte mildt og mykt, likesom +et sykt barn med sin mor. Nu var der ingen hidsighet i ham, og mens +Carthew hentet en pøs og svaber og stuertens svamp og begyndte at +rense slagmarken, saa laa han snart med aapne øine og saa paa, og +snart lukket han dem igjen, og sukket som om han holdt paa at daane. +"Jeg maa be dere alle tilgi mig," begyndte han igjen litt efter, +"det er des større skam for mig som fik dere op i ulykken, at jeg +ingenting kunde gjøre da det gjaldt. De frelste mit liv, De er en fin +skytter." + +"For guds skyld, tal ikke om det!" ropte Carthew. "Det er ikke til at +tale om; De vet ikke hvordan det var. Det var ingenting hernede, her +slos vi. Men paa dæk -- aa min gud!" Og Carthew presset den blodige +svamp mot ansigtet og stred et øieblik med et anfald av hysteri. + +"Rolig, rolig, Carthew. Det er gjort nu," sa Mac. "De kan takke gud +for at De ikke ligger hjælpeløs og med smerter paa kjøpet." + +Mere blev ikke sagt, og kahytten var godt renset, da et slag med +skibsklokken kaldte Carthew til frokost. Tommy hadde i mellemtiden +været flittig, han hadde halt hvalbaaten helt forut og allerede +heiset ned i den en liten dunk med kjøt, som han hadde fundet aapen +ved siden av kabysdøren. Det var tydelig at han bare tænkte paa ett: +at slippe bort. + +"Vi har et helt skib fuldt av proviant at forsyne os av," sa han. +"Hvad blir vi her for? La os komme avsted straks til Hawaij. Jeg har +allerede begyndt at gjøre os istand." + +"Mac har faat en arm brukket," sa Carthew. "Hvorledes skal han klare +reisen?" + +"Brukket armen?" gjentok kapteinen. "Er det alt? Den skal jeg se paa +efter frokosten. Jeg trodde han var død som alle de andre. Den gale +manden slog som en --" og her, idet han nævnte slaget, brast stemmen +for ham, og hele samtalen sluttet. + +Efter frokosten gik de tre hvite mænd ned i kahytten. + +"Jeg kommer for at stelle med armen Deres," sa kapteinen. + +"Undskyld, kaptein," sa Mac, "men det første De har at gjøre, er at +faa skibet tilsjøs. Vi kan tale om armen siden." + +"Aa, det har ikke saan velsignet hast," svarte Wicks. + +"Naar det næste skib seiler ind, vil De si noget andet," sa Mac. + +"Det er aldeles usandsynlig," indskjøt Carthew. + +"Indbild Dem bare ikke det," sa Mac. "Hvis De trænger et skib, saa +kommer fanden ikke et eneste i nærheten paa seks aar; men hvis De +ikke gjør det, saa kan De bande paa at De faar se en hel flaate." + +"Det er akkurat hvad jeg sier!" ropte Tommy. "Det er da fornuft! La +os bare skynde os væk med hvalbaaten!" + +"Og hvad sier kaptein Wicks om hvalbaaten?" spurte Mac. + +"Jeg foretrækker briggen," sa Wicks. + +"Vet De hvad!" ropte Tommy. "Det er taapelig snak. Hvad kan De bruke +briggen til? De tør ikke gaa ind noget sted med den. Hvilken havn vil +De seile til?" + +"Til havsens bund, gutten min," svarte Wicks. "Briggen skal forlise. +Jeg skal si Dem hvor, det er omtrent firti engelske mil til luvart av +Kauai. Vi maa holde os nær til den er sunket, og naar først masterne +er under vand, saa er den ikke længer ~Flying Scud~, og vi har +aldrig hørt tale om den briggen, og det er mandskapet fra skonnerten +~Currency Lass~ som tar den første baat til Sydney." + +"Kaptein, det er de første kristne ord jeg har hørt!" ropte Mac. "La +saa bare min arm være, og se at faa briggen ut." + +"Jeg er likesaa ivrig som Dem, Mac," svarte Wicks, "men der findes +ikke et pust av vind. La mig bare se paa armen, og ikke mere snak." + +Armen blev saa spjelket, Browns lik blev hentet fra ruffen, hvor det +laa stivt og koldt, og overgit til lagunens vand, og kahytten blev +færdigvasket. Alt dette var gjort før middag, og klokken var over tre +da de første smaa krusninger riflet lagunen; vinden kom i en tør byge +som snart fæstnet til en stø bris. + +Alle hadde ventet med febrilsk utaalmodighet, én desuten med +hemmelig og angstfuld eftertanke. Kaptein Wicks var manden for en +sneiseiler, han kunde føre en skonnert i en skotsk reel, han følte +den paa munden og styrte dens luner likesom en rytter sin hest, og +den paa sin side kjendte sin herre og adlød ham som en hund. Men ved +et ikke usedvanlig tilfælde hadde hans erfaring og dygtighet meget +snevre grænser. Paa dækket av en skonnert var han en stor mester; +ombord paa en brig var han en dilettant. Omigjen og omigjen hele +formiddagen utover hadde han gjennemtænkt sine manøvrer og indstudert +sine ordrer, hele tiden med den samme nedslaathet og træthet. Det +var gjetverk, det var tilfældighet; skibet kunde bære sig ad som han +ventet, men kanske ikke. Sæt at det svigtet ham, saa stod han der +hjælpeløs, uten erfaring. Hadde ikke alle mand været saa trætte, +hadde han ikke frygtet for at smitte dem med sin egen mistillid, saa +kunde han ha bugsert den ut. Men disse grunde var avgjørende, og han +maatte nøie sig med at ta alle mulige forholdsregler. Følgelig drog +han Carthew tilside, forklarte med ængstelig taalmodighet hvad de +hadde at gjøre, og gjennemgik med ham de forskjellige seil og braser. + +"Jeg haaber jeg kan huske det," sa Carthew. "Det ser græsselig rotet +ut." + +"Det er en motbydelig rig," indrømmet kapteinen, "bare fordømte +lommetørklær altsammen. Og saa ikke en eneste sjømand paa dæk. Aa, +hadde det nu bare været en brigantine! Men det er et held at indløpet +er saa klart, der er ingen manøvrering at snakke om. Først lænser +vi til vi kommer op under øen, saa braser vi op og ligger saa meget +sydost som vi kan, til vi er paa den linjen der, og der baut skib og +ret ut for bakbords halser. Har De det?" + +"Ja, jeg skjønner det," svarte Carthew noksaa ulykkelig, og de to +usakkyndige studerte en lang stund i taushet den indviklede rig over +hoderne paa dem. + +Men tiden kom til at omsætte disse fantasiøvelser i virkelighet. +Seilene blev firt ned, og alle mand hev ind paa ankerkjettingen. +Hvalbaaten blev kastet los, mesan- og topseil blev sat, rærne braset +op, og mesanskjøtet blev halet hardt styrbord. + +"Hiv an paa ankeret, Carthew." + +"Ankeret klart, kaptein!" + +"Sæt klyverne." + +Det blev gjort, og briggen laa endnu som forhekset. Wicks, som +hadde hodet fuldt av storseilet paa en skonnert, søkte tilflugt hos +mesanen. Først halte han i skjøtet, saa slakket han av paa det, men +uten resultat. + +"Bras op den fordømte tingesten der!" brølte han tilslut glorød i +ansigtet. "Det er ikke mening skapt i den." + +Det var det sidste forvirrende støt for den stakkars kaptein, at ikke +før hadde han braset op mesanen, saa fik briggen vind i seilene. +Naturens love syntes ham at være ophævet; han fandt ikke sammenhængen +mellem aarsak og virkning. Des mere omhyggelig var han for ikke at +gjøre sine amatørmatroser nervøse. Han stod der med et ansigt som en +fakkel, men han gav sine ordrer med fynd og klem, og nu da skibet var +i fart, trodde han virkelig at hans vanskeligheter var over. + +De andre seil blev nu sat, og briggen begyndte at glide paa vandet +som en levende ting, der klang musik om baugen, og fuglene fløi og +skrek over mastene. Stykke for stykke begyndte indløpet at aapne sig +og den blaa sjø at komme tilsyne mellem braattene mot revet paa begge +sider. Stykke for stykke begyndte øens lave land at løfte sig forut. +Rærne blev braset op, mesanskjøtet halet an igjen, briggen blev holdt +klos op til vinden, den tok saken med alvor, og var snart naadd nær +til det punkt hvor den kunde gaa over stag og ligge ut av lagunen i +en eneste baut. + +Wicks tok selv roret og svulmet av seiersglæde. Han gav briggen fulde +seil for at faa fart paa den og begyndte at brøle sine ordrer: "Klar +til at vende. Ror i læ. Skjøter og halser. Stræk storseilet." Og saa +de ulykkelige ord: "Det er nok med storseilet. Rend forut og bras +rundt fokken." + +At faa en skværrigger til at stagvende er en sak som kræver erfaring +og behændighet, og en mand som er vant til en skonnerts snappe +bevægelser, vil let være for snar med en brig. Det gik saa nu. Ordren +kom for tidlig, topseilene bakket; skibet var som lænket. Selv nu +kunde de ha bjerget det, hadde de bare lagt roret om. Men overhodet +at tænke paa at drive agterover, langt mer da at tænke paa at dra sig +nytte av det, var en fremmed tanke for en slettopper-mand. Istedet +skyndte Wicks sig med at kovende, en manøvre som der ikke var plads +til, og ~Flying Scud~ tok grund paa en banke av sand og koral omtrent +tyve minutter paa fem. + +Wicks var ikke mand for at greie en skværrigger, det hadde han vist. +Men han var sjømand og født kaptein i alle slike tilfælder hvor +intelligens ikke er nødvendig, og hvor øine i hodet og et hjerte +under trøien strækker til. Før de andre hadde faat tid til at forstaa +uheldet, brølte han nye ordrer, han fik seilene git op og tok lodskud +rundt skibet. + +"Hun ligger godt," sa han og gav ordre til at sætte en baat ut med +styrbords anker. + +"Stop!" ropte Tommy. "De vil ikke sætte os til at varpe den av?" + +"Det vil jeg," svarte Wicks. + +"Jeg gir ikke en haand til saanne narrestreker," svarte Tommy. "Jeg +er dødstræt." Han gik bort og satte sig opgit paa storluken. "De +satte os paa; De faar faa os av igjen!" føiet han til. + +Carthew og Wicks snudde sig mot hverandre. + +"Kanske De ikke vet hvor trætte vi er," sa Carthew. + +"Tidevandet stiger!" ropte kapteinen. "De vil da ikke vi skal gaa +glip av høivandet!" + +"Aa sludder, det er tidevand imorgen ogsaa!" sa Tommy. + +"Og jeg skal si Dem noget," tilføiet Carthew, "brisen løier mer +og mer av, og solen er snart nede. Vi kan komme op i de værste +vanskeligheter i mørket, og det uten andet end smaa blaf." + +"Jeg negter ikke det," svarte Wicks og stod en stund likesom i dyp +eftertanke. "Men det som jeg ikke forstaar," brøt han ut, "det er +hvad dere er gjort av! At bli paa dette stedet er mere end jeg orker. +Der gaar solen ned som bare blod -- og at bli her er mere end jeg +orker!" + +De andre saa forfærdet paa ham. At han faldt, deres hovedstøtte, at +han gav efter for rædselen, det næsten lammet dem. Men det gav en +anden, uset tilhører den leilighet han hadde ventet paa. Da briggen +støtte, hadde Mac krøpet op kahytstrappen, han viste sig nu. + +"Kaptein Wicks," sa han, "det er mig som har bragt disse ulykker over +dere allesammen. Jeg er lei for det, jeg ber allesammen tilgi mig, og +hvis der er nogen som kan si 'jeg tilgir dig', saa vil det gjøre mig +lettere tilsinds." + +Wicks stirret forfjamset paa manden; saa fik han igjen magt over sig +selv. "Vi bor i glashus allesammen her," sa han, "vi har ikke noget +med at kaste sten paa hverandre. Jeg tilgir dig saa gjerne, og gid +det bare maa gjøre dig godt." + +De andre talte paa samme maate. + +"Jeg takker dere for det; dere har været gentlemen mot mig," sa Mac. +"Men der er noget andet som jeg har paa hjerte. Jeg haaber vi er +allesammen protestanter." + +Det viste sig at de var det. Man skulde ellers tro at det ikke var en +glædelig historie for den protestantiske religion at bli blandet op +i. + +"Det er som det skal være," fortsatte Mac. "Og hvorfor skal vi ikke +be fadervor? Det kan ikke være noget ondt i det." + +Han snakket paa samme rolige, bønfaldende, barnlige maate som om +morgenen, og de andre samtykket i hans forslag og knælte uten et ord. + +"Knæl om De vil!" sa han. "Jeg vil staa." Og han lukket øinene. + +Saa blev bønnen sagt til akkompagnement av brændinger og +sjøfuglskrik, og alle reiste sig friskere og lettere tilsinds. Helt +til nu hadde enhver for sig dvælet ved de brødefulde minder eller +bare hentydet til dem i et øiebliks hete som straks var blit fulgt +av taushet. Nu hadde de i flok set sin samvittighet i øinene, og +det værste var over. Og dette var ikke alt. Men bønnen "forlat os +vor skyld", som faldt ind saa passende efterat de selv hadde tilgit +ophavsmanden til deres ulykker, den lød som en syndsforladelse. + +Ved solnedgang spiste de aftens paa dæk, og ikke længe efter la de +fem skibbrudne -- skibbrudne endda en gang -- sig til at sove. + +Dagen dæmret het og stille. De hadde sovet for tungt til at føle sig +forfrisket, de vaaknet trætte, reiste sig overende og stirret rundt +med sløve øine. Bare Wicks, som forutsaa en dags haardt arbeide, var +livligere av sig. Han gik først til pumpen, peilet den en gang og +saa en gang til, og blev staaende der med et barskt uttryk, saa alle +kunde se at han var misfornøiet. Saa rystet han sig, klædte sig av +til skindet, kløv op paa rælingen og løftet armene til et jump. Den +dukkert fik han ikke. Han blev staaende som en støtte, med øinene +mot horisonten. + +"Ræk hit den kikkerten," sa han. + +I en-to-tre var de alle paa vei tilveirs, den nøkne kaptein forrest +med kikkerten. + +Paa den nordlige horisont var der en stripe graa røk. + +"Hvad faar De det til?" spurte de Wicks. + +"Kan ikke si det, mastene er ikke oppe endnu. Men efter den vei røken +lægger sig, saa maa den stevne bent hit." + +"Hvad kan det være for en?" + +"Kanske en postdamper til Kina," svarte Wicks, "og det kan ogsaa være +en velsignet orlogsmand som kommer for at se efter skibbrudne. Her! +Vi har ikke tid til at staa og glo. Paa dæk, gutter!" + +Han var den første paa dæk, som han hadde været den første tilveirs, +halte ned flagget, bandt det igjen til signalfaldet og heiste det op +med unionen ned.[4] + + [4] Nemlig som tegn paa at skibet er i nød. + +"Hør nu paa mig," sa han og drog bukserne paa sig, "og alt som jeg +sier, maa dere bite dere fast i. Hvis det er en orlogsmand, saa +render den som den hadde noget vondt efter sig, det gjør alle de +skibene som ikke har noget at bestille og faar sine utgifter betalt. +Det er vor chance, for vi vil følge med den, og de gir sig ikke tid +til at se paa noget to ganger eller spørre om noget. Jeg er kaptein +Trent; Carthew, De er Goddedaal; Tommy, De er Hardy; Mac er Brown; +Amalu -- stop! vi kan ikke gjøre ham til kineser! Aa, Wing maa ha +rømt, Amalu hadde lurt sig ombord, saa gjorde jeg ham til kok og +brydde mig aldrig med at paamønstre ham. Har De det? Si Deres navn." + +Og den bleke flok gjentok alvorlig sin lekse. + +"Hvad het de andre to?" spurte han. "Han som Carthew skjøt i +kahytstrappen, og han som jeg traf i kjæven paa fokketversalingerne?" + +"Holdorsen og Wallen," var det en som sa. + +"Vel, de er druknet," fortsatte Wicks, "druknet ved siden mens de +prøvde at sætte en baat ut. Vi fik en byge over os inat, derfor +var det vi drev iland." Han sprang bort til kompasset. "Byge av +nord-nordvest-halvt-vest; blæste haardt, alle sammen hulter til +bulter, taljeløperne i beknep, og Holdorsen og Wallen skyllet +overbord. Naa? Har dere faat det ind i hodet?" Han hadde faat trøien +paa sig nu, og talte med en febrilsk utaalmodighet og kraft som +runget som sinne. + +"Men er det trygt?" spurte Tommy. + +"Trygt?" brølte kapteinen. "Det er den værste hasard, din maanekalv. +Hvis det skibet er bestemt til Kina -- det ser det forresten ikke ut +til -- saa er det ute med os den dag vi kommer dit. Og er det bestemt +den andre veien, saa kommer det fra Kina, hvad? Naa, hvis der er en +mand ombord som nogen gang har sat sine øine paa Trent eller en av de +andre her fra briggen, saa ligger vi allesammen i jern om to timer. +Trygt? Nei, det er ikke trygt, det er en elendig liten chance til at +slippe fra galgen." + +Da de hørte dette, slog angsten tak i alle. + +"Var det da ikke hundrede ganger bedre at bli paa briggen?" ropte +Carthew. "De vilde hjælpe os til at faa den flot." + +"Dere faar mig til at kaste hele dagen bort med prat!" ropte Wicks. +"Hør her, da jeg peilet pumpen imorges, var der to fot vand mot bare +otte tommer igaaraftes. Hvad er galt? Jeg vet ikke, det kan være +ingenting, det kan ogsaa være en styg skade. Og da har vi ikke andet +igjen end en reise paa tusen mil i aapen baat, hvis dere foretrækker +det." + +"Men det kan jo være ingenting, og ihvertfald er tømmermændene deres +nødt til at hjælpe os," indvendte Carthew. + +"Du store kineser!" ropte kapteinen. "Hvordan støtte den? Med baugen. +Og den ligger dypest med baugen nu. Hvis nogen tømmermand gir sig til +at grave der, hvor gaar han saa først hen? Ned i ruffen, tænker jeg. +Og hvad skal vi saa si om alt det blodet dernede? Saa er vi straks en +morderbande, og veien er klar. Er der nogen anden som skal søle tiden +væk? Nei? Naa, gudskelov for det! Nu, alle mand. Jeg gaar ned, og jeg +lar dere bli igjen paa dæk. Dere tar dækket av den baaten der, og +saa aapner dere pengekisten. Vi er fem ialt. Ta op fem kister og del +pengene likt mellem dem -- læg dem paa bunden -- og skynd dere som +tigere. Pak dem ind i uldtepper eller seil eller klær, saa de ikke +klirrer. Det blir dygtig tunge kister, men det faar ikke hjælpe. De, +Carthew -- nei pokkern -- De, Goddedaal, bli med ned. Vi har et godt +stykke arbeide for os." + +Og han kastet et blik til paa røken og skyndte sig ned med Carthew i +hælene. + +Journalerne blev fundet i kahytten, bak kanarifuglens bur. Der var +to, en ført av Trent, en av Goddedaal. Wicks saa først paa den ene, +saa paa den anden, og rynket panden. + +"Kan De efterligne andres skrift?" spurte han. + +"Nei," sa Carthew. + +"Ikke jeg heller!" sa kapteinen. "Hallo! dette er endda værre. Her +er Goddedaals à jour, han maa ha ført ind i den før aftens. Se selv: +Iagttat røk. -- Kaptein Kirkup med fem mand fra skonnerten ~Currency +Lass~. -- Ah, dette er bedre," tilføiet han og vendte sig til den +anden journal. "Gamlen har ikke skrevet noget paa hele fjorten dager. +Vi faar gi avkald paa Deres journal, herr Goddedaal, og holde os til +gamlens -- til min, mener jeg; men jeg vil ikke skrive, jeg har mine +grunde til at la være. De skal skrive. Sæt Dem ned og før ind det jeg +sier." + +"Hvorledes skal vi forklare at min er væk?" spurte Carthew. + +"De har aldrig holdt nogen," svarte kapteinen. "Utilgivelig slurv." + +"Og den nye haandskrift?" sa Carthew. "De begyndte. Hvorfor stanser +De og lar mig fortsætte? Og De maa jo ihvertfald underskrive." + +"Aa, jeg har hat et uheld, saa jeg ikke kan skrive." + +"Et uheld?" gjentok Carthew. "Det lyder utrolig. Hvad slags uheld?" + +Wicks la sin haand mot bordet, med indsiden op, og drev en kniv +gjennem den. + +"Denslags uheld," sa han. "Der er en maate at komme til luvart av de +fleste vanskeligheter, hvis en bare har et hode paa skuldrene sine." +Han begyndte at forbinde sin haand med et lommetørklæ, og saa imens +paa Goddedaals journal. "Hallo!" sa han. "Dette gaar aldrig an for os +-- det er en umulig skrøne. Se her, først prøver denne kaptein Trent +en vanvittig kurs, eller rettere sagt han er tusen engelske mil for +langt syd. Og her viser det sig at han var nær denne øen den sjette, +at han saa seiler alle disse dagene og er tæt opunder den igjen ved +daggry den ellevte." + +"Goddedaal sa de hadde været fordømt uheldige," sa Carthew. + +"Ja, det ser ikke ut som det virkelige liv -- det er alt jeg kan si," +svarte Wicks. "Aa se her, prøv at binde denne bandagen fast; jeg +bløder som en gris." + +Mens Carthew stelte med lommetørklædet, sank hans patient hen i dyp +eftertanke; hans øine blev taakede, hans mund stod halvaapen. + +"Jeg har det," brøt han ut og sprang op paa dæk. "Her, gutter!" +ropte han. "Vi kom ikke hit den ellevte, vi kom hit om kvelden den +sjette, og har siden ligget her i stille. Saa snart dere er færdige +med de kistene," tilføiet han, "saa kan dere rulle ut nogen kjøt- og +vandtønder; det vil ta sig bedre ut -- likesom vi utrustet os til +baatreisen." + +Og han var tilbake om et øieblik og laget istand den nye journal. +Goddedaals blev omhyggelig ødelagt, og de begyndte paa jagten efter +skibets papirer. Av alle kvaler i denne aandeløse morgen var kanske +dette den værste. Hit og dit fór de to mænd og lette; de bandte, +de støtte hverandre overende, de blev gjennemvaate av sved, de +frøs av rædsel. Det blev ropt ned til dem at skibet virkelig var en +orlogsmand, at den var tæt inde, at den firte en baat ut, og endnu +lette de forgjæves. Ved hvilket uheld de gik forbi jernkassen med +pengene og kvitteringerne, er det vanskelig at forestille sig; men de +saa den ikke. Tilslut blev de vigtige dokumenter fundet i lommen paa +Trents stastrøie, hvor han hadde latt dem ligge siden han sidst var +iland. + +Wicks smilte for første gang den formiddag. "Ikke et øieblik for +tidlig," sa han. "Ta saa De disse andre; jeg er ræd jeg kunde blande +dem sammen hvis jeg bar begge dele." + +"Hvad er dette for nogen?" spurte Carthew. + +"Det er ~Currency Lass~ papirerne," svarte han. "Be til gud at vi maa +faa bruk for dem igjen." + +"Baaten er i lagunen," ropte Mac ned; han hadde sittet paa skylightet +og holdt utkik mens de andre arbeidet. + +"Tid til at gaa paa dæk, Goddedaal," sa Wicks. + +Da de snudde sig for at gaa ut av kahytten, gav kanarifuglen sig til +at synge. + +"Min gud!" ropte Carthew med et gulp. "Vi kan ikke la den fuglen +sulte ihjel. Den tilhørte Goddedaal." + +"Ta den med!" ropte kapteinen, og de gik op paa dæk. + +Et fælt best av en moderne orlogsmand laa tæt utenfor revet. Over +lagunen kom en stor, hvit baat skummende for mange aarer. Flagget +vaiet agter. + +"Et ord til," sa Wicks. "Mac, De har jo været i kinesiske havne? Vel, +saa kan De tale for Dem selv. Dere andre holdt jeg ombord hele tiden +i Hongkong; jeg haabet dere vilde rømme, men dere narret mig og blev +paa briggen. Det vil gjøre det lettere at lyve." + +Baaten var nu tæt ved, en gut paa agtertoften var den eneste officer, +og en stakkar var det nok, for folkene pratet mens de rodde. + +"Gudskelov, de har bare sendt en liten kadet!" støtte Wicks frem. +"Hardy, forut med dig! Jeg vil ikke ha nogen dæksfolk paa skansen," +ropte han, og disse skjend strammet hele mandskapet op likesom en +kold dusch. + +Baaten kom elegant langs siden, og kadetten steg ombord, hvor han +blev høflig mottat av Wicks. + +"De er fører av dette skib?" spurte han. + +"Ja," sa Wicks. "Trent er mit navn, og dette er ~Flying Scud~ av +Hull." + +"De er nok kommet i forlegenhet," sa kadetten. + +"Hvis De vil følge mig agter, saa skal jeg fortælle Dem det hele," sa +Wicks. + +"De ryster jo, mand!" brøt kadetten ut. + +"Det vilde kanske De ogsaa gjøre i mit sted," svarte Wicks, og han +fortalte hele historien om det raatne vand, den lange stille, bygen, +de to matroser som var druknet; han fortalte den fort og hett, +likesom en forbryder som ber for sig i retten. I saloonen i San +Francisco hørte jeg den samme mand fortælle den samme historie, og +selv da fyldte hans opførsel mig med mistanke. Men kadetten var ikke +nogen iagttager. + +"Naa, kapteinen har vældig hastverk," sa han, "men jeg fik ordre om +at gi Dem al den hjælp jeg kunde, og signalisere efter en baat til +hvis jeg trængte flere folk. Hvad kan jeg gjøre for Dem?" + +"Aa, vi skal ikke opholde Dem," svarte Wicks. "Vi er aldeles færdige, +gud velsigne Dem -- folkenes kister, kronometret, papirerne, +altsammen." + +"Mener De at forlate den?" ropte kadetten. "Jeg synes den ligger +pent. Kan vi ikke faa skibet av?" + +"Det kunde vi let nok, men hvorledes vi skulde holde hende flytende, +er et andet spørsmaal. Baugen er slaat ind," svarte Wicks. + +Kadetten blev rød op til øinene. Han var ukyndig, og han visste at +han var det, trodde at han allerede var avsløret, og frygtet for +at røbe sig igjen. Ingenting var fjernere fra hans tanke end at +kapteinen skulde narre ham. Hvis kapteinen var tilfreds, godt, saa +var han det ogsaa. "Vel," sa han. "Be folkene faa sine kister ombord." + +"Goddedaal, sæt folkene til at faa kisterne ombord," sa Wicks. + +De fire ~Currency Lass~ gutter hadde ventet i skjælvende spænding. +Den kjærkomne nyhet kom over dem som solskin ved midnat, og Hadden +brast i en storm av taarer, han hulket høit mens han halte paa +taljen. Men arbeidet gik ikke senere for det; kister, mænd og bylter +kom i en-to-tre over siden, baaten blev støtt fra, den gled ut av +~Flying Scuds~ lange skygge, og dens baug blev rettet mot indløpet. + +Saa langt var de altsaa kommet. Det foregivne vrak hadde passert +mønstringen, de var kvit det, de var kommet trygt bort, og vandet +videt sig ut mellem dem og dets fældende vidnesbyrd. Paa den anden +kant nærmet de sig mer og mer orlogsskibet, som godt kunde bli deres +fængsel og bøddelkjærre. Endnu visste de hverken hvor det kom fra +eller hvor det var bestemt, og angsten laa som et fjeld paa deres +hjerte. + +Det var Wicks som paatok sig at tale. Lyden var svak i Carthews ører, +likesom uendelig langt borte, men hvert ords mening ramte ham som en +kule. "Hvad sa De skibet het?" spurte Wicks. + +"~Tempest~, vet De vel," svarte kadetten. + +"Vet De vel." Hvad kunde det bety? Kanske ingenting, kanske at +skibene hadde truffet hverandre før. Wicks samlet sit mod igjen. +"Hvor er den bestemt?" spurte han. + +"Aa, vi skulde bare se indom de fæle øerne her," sa kadetten. "Saa +gaar vi til San Francisco." + +"De kommer fra Kina likesom vi?" fortsatte Wicks. + +"Hongkong," sa kadetten og spyttet over siden. + +Hongkong. Saa var spillet tapt. Med det samme de gik ombord, blev de +grepet. Vraket vilde bli undersøkt, blodet fundet, kanske blev der +soknet i lagunen, og de dødes legemer kom til syne for at vidne. En +næsten ustyrlig impuls bød Carthew at reise sig fra toften, skrike +høit og hoppe overbord; det saa altfor taapelig ut at lyve længer, +at spøke med det uundgaaelige, at trække den pinefulde spænding ut +endda nogen hundrede sekunder, naar skammen og døden synlig nærmet +sig. Men den utæmmelige Wicks holdt stand. Hans ansigt var som et +kranium, hans stemme ikke til at kjende igjen; selv den sløveste +matros eller kadet -- skulde man tro -- maatte lægge merke til dette +altfor talende ansigt og denne brutte stemme. Dog holdt han endnu +stand; han vilde ha visshet. + +"Hyggelig plads, Hongkong?" sa han. + +"Sandelig om jeg vet," sa kadetten. "Vi laa der bare halvanden dag; +vi anløp for ordre og kom like hertil. Værste tur De kan tænke +Dem." Og han fortsatte med at skildre og klage over ~Tempests~ +kjedsommelige reise. + +Men Wicks og Carthew gav ikke længer agt paa ham. De la sig bakover +mot rælingen og pustet dypt, kroppen var likesom lammet, men tankerne +gik hurtige og glade; saa stor fare var de nu forbi, saa frydefuldt +nær var hvilen, saa sandsynlig var redningen tilslut. For reisen +med orlogsmanden var nu tryg; siden nogen faa dages fare, arbeide, +aandsnærværelse i San Francisco, saa var hele den gruelige historie +slettet ut, saa blev Wicks til Kirkup igjen, og Goddedaal blev +Carthew -- mænd som stod utenfor al mistanke, mænd som aldrig hadde +hørt tale om ~Flying Scud~ og aldrig hadde set Midway Reef for sine +øine. + +Saa kom de langs siden, under de mange matroshoder og kanonmundinger, +de kløv ombord som søvngjængere og stirret i blinde paa den høie rig, +de hvite dæk, det yrende skibsmandskap, de hørte folk tale likesom +langt borte, og visste ikke hvad de svarte. + +Og saa faldt en haand bløtt ned paa Carthews skuldre. + +"Hvad, Norrie, hvor dætter du ned fra? Hele verden venter paa dig. +Vet du ikke at du har arvet dit kongerike?" + +Han snudde sig, saa ansigtet paa sin gamle skolekamerat Sebright og +faldt sanseløs om. + +Doktoren var hos ham, da han en stund efter kom til sig selv i +løitnant Sebrights lugar. Han aapnet øinene, saa haardt ind i det +fremmede ansigt og talte med underlig, høitidelig kraft: + +"Brown maa gaa samme vei," sa han, "nu eller aldrig." Her stanset +han, og da han var blit litt klarere, saa talte han igjen: "Hvad var +det jeg sa? Hvor er jeg? Hvem er De?" + +"Jeg er lægen paa ~Tempest~," var svaret. "De er i løitnant Sebrights +lugar, og De skal kaste al uro fra Dem. Deres gjenvordigheter er +forbi nu, herr Carthew." + +"Hvorfor kalder De mig det?" spurte han. "Aa, nu husker jeg -- +Sebright kjendte mig! Aa!" Og han stønnet og skalv. "Send Wicks +ned til mig, jeg maa tale med Wicks straks!" skrek han og grep om +doktorens haandled med ubevisst voldsomhet. + +"Godt," sa doktoren. "La os slutte en avtale. De skal drikke ut dette +glas, og jeg skal hente Wicks." + +Og han gav den ulykkelige mand et opiat som fik ham til at sove inden +ti minutter og sandsynligvis frelste hans forstand. + +Doktorens næste forretning var at se til Mac, og mens han stelte med +armen, fik han manden til at si navnene paa det reddede mandskap. Nu +kom turen til kapteinen, og der er ikke tvil om at han ikke længer +var den mand som vi har set; følelsen av fuldstændig tryghet, et +solid maaltid og et godt glas grog hadde forenet sig om at slappe +hans aarvaakenhet og nedsætte hans energi. + +"Naar hændte dette?" spurte doktoren og saa paa saaret. + +"For over en uke siden," svarte Wicks, som bare tænkte paa sin +journal. + +"Hvad!" ropte doktoren, og han løftet hodet og saa kapteinen ind i +øinene. + +"Jeg husker det ikke saa nøie," stammet Wicks. + +Denne aabenbare løgn firedoblet doktorens mistanke. + +"Det er sandt, hvem er det som heter Wicks?" spurte han let. + +"Hvem sa De?" gispet kapteinen og blev hvit som papir. + +"Wicks," gjentok doktoren. "Hvem av dere er det? Men det er da et +liketil spørsmaal." + +Wicks bare stirret paa ham i taushet. + +"Hvem er Brown da?" drev doktoren paa. + +"Hvad taler De om? Hvad mener De med dette?" ropte Wicks og rev sin +halvt forbundne haand bort, saa blodet sprøitet i ansigtet paa lægen. + +Han tørket det ikke av, han saa stivt paa sit offer og spurte videre. +"Hvorfor maa Brown gaa samme vei?" spurte han. + +Wicks faldt skjælvende ned paa en bænk. "Carthew har fortalt Dem +det," skrek han. + +"Nei," svarte doktoren, "det har han ikke. Men De og han har faat mig +til at tænke, og jeg tror der er noget galt." + +"Gi mig litt grog," sa Wicks. "Jeg vil heller fortælle det selv end +ha Dem til at grave og gjette. Fanden om det er halvparten saa fælt +som De ellers kunde tro." + +Og ved hjælp av et par glas sterk grog blev tragedien paa ~Flying +Scud~ fortalt for første gang. + +Det var en lykkelig række av tilfældigheter som bragte historien til +doktoren. Han forstod og ynket de ulykkelige mænds stilling og kom +dem storsindet til hjælp. Han og Wicks og Carthew -- saasnart denne +var blit frisk igjen -- holdt hundrede raadslagninger. Det var ham +som attesterte at "Goddedaal" var for syk til at flyttes, og som +smuglet Carthew iland om natten, det var ham som holdt Wicks' saar +aapent, saa han kunde underskrive med sin venstre haand, ham som +tok alt deres chilisølv og den første dag i San Francisco fik det +vekslet i guld. Han brukte sin indflydelse i messen til at binde +munden paa de unge officerer, saa Carthews navn ikke kom i aviserne. +Og han gjorde dem en endda vigtigere tjeneste. Han hadde en ven i San +Francisco, en millionær; for denne mand forestillet han Carthew, en +ung gentleman, sa han, som nylig hadde arvet et umaadelig gods, men +var plaget av jødiske kreditorer som han prøvde at ordne sig med i al +stilhet. Millionæren kom villig til hjælp, og det var med hans penger +de gik til kamp mot vrak-kompaniet. + +Saa sandt ~Currency Lass~ folkene kunde forsvinde under nye navn, +betydde det ikke stort om briggen skulde bli kjøpt, eller om der +blev opdaget nogen merkeligheter paa vraket. Nu var en av dem blit +gjenkjendt, og alt var anderledes. Den mindste skandale var nu +farlig. Man vilde spørre Norris hvorledes han, som var seilet med +en skonnert fra Sydney, saa kort tid efter dukket op i en brig +fra Hongkong. Og fra det ene spørsmaal til det andre vilde hans +skibskamerater bli drat med. De kom paa den tanke at forebygge al +fare ved at dra nytte av Carthews rigdom og kjøpe briggen under et +alias, og dette blev sat i verk likesaa energisk som forsigtig. +Carthew leiet logis alene og under et falskt navn, fik fat i den +første den bedste sakfører -- det var Bellairs -- og gav ham i opdrag +at kjøpe vraket. + +"Hvilken pris?" spurte Bellairs. + +"Jeg vil ha det," svarte Carthew. "Prisen er likegyldig." + +"Det er det samme som ingen pris," sa Bellairs. "Si en sum." + +"La os si ti tusen pund da!" svarte Carthew. + +Imens maatte kapteinen gaa op og ned gaterne, vise sig i konsulatet, +bli krydseksaminert av Lloyds agent og plaget for de tapte papirers +skyld, underskrive med venstre haand og gjenta sin løgn for hver +skipper i San Francisco. Hvert øieblik kunde han løpe ind i armene +paa en gammel ven som praiet ham med navnet Wicks, eller møte en ny +fiende som frakjendte ham navnet Trent. Og det sidste hændte ham +virkelig, men med sin rappe kløgt slap han ut av fælden. Det hændte i +konsulatet -- det værste av alle steder -- at han pludselig hørte en +grov stemme spørre efter kaptein Trent. Hjertet sat i halsen paa ham +da han snudde sig. + +"De er ikke kaptein Trent!" sa den fremmede og trak sig unda. "Hvad +er dette for noget? Jeg hører at De gaar for kaptein Trent -- kaptein +Jacob Trent -- en mand jeg har kjendt siden jeg var saa stor." + +"Aa, De tænker paa min onkel, han som hadde banken i Cardiff," svarte +Wicks med fortvilet frækhet. + +"Jeg har aldrig hørt at han hadde nogen nevø!" sa den fremmede. + +"Her ser De ham!" sier Wicks. + +"Og hvorledes har gamlen det?" spurte den anden. + +"Frisk som en fisk," svarte Wicks, og blev her til alt held kaldt ind +av kontoristen. + +Siden gik det glat til selve auktionsdagen, da samtalen med Jim +igjen skræmte ham fra vettet. Han var ræd da han kom til auktionen; +han visste bare at Carthew hadde en mand der, han visste ikke hvem +manden var, eller hvilke instruktioner han hadde faat. Man skulde +tro at kaptein Wicks er et "godt liv". Det maa være umulig for ham +at faa slag, ellers vilde det hændt ham der, da han var vidne til +det sindssyke kapløp, og saa den gamle brig og dens ikke synderlig +værdifulde ladning bli tilslaat en fuldstændig fremmed mand for femti +tusen pund. + +Der var truffet den avtale at han skulde undgaa Carthew og fremforalt +Carthews logis, forat det ikke skulde være mulig at spore nogen +forbindelse mellem mandskapet og den pseudonyme kjøper. Men tiden til +at vise forsigtighet var nu omme, og han hastet ut til Mission Street. + +Carthew møtte ham i døren. + +"Bare væk herfra," sa Carthew, og de tok fart nedover gaten. "Alt er +forbi!" sa nu Carthew. + +"Aa, De har hørt om salget?" sa Wicks. + +"Salget!" ropte Carthew. "Det hadde jeg glemt." Og han fortalte om +stemmen i telefonen og det forfærdelige spørsmaal: "Hvorfor ønsket +De at kjøpe ~Flying Scud~?" + +Dette spørsmaal, som kom efter det vanvittige salg, kunde rystet +forstanden ut av en stor filosof. De syntes at alverden hadde +sammensvoret sig mot dem, at stenene og guttene paa gaten kjendte +deres brødefulde hemmelighet. Flugt var det eneste de tænkte paa. +Sin skat pakket de i belter om livet, sine kister sendte de til en +opdigtet adresse i British Columbia, og samme eftermiddag forlot de +San Francisco. + +Deres vei gik om Los Angelos og videre med Syd-Pacific-banen. Carthew +reiste hjem til England, de tre andre tok av til Mexico. + + + + +NITTENDE KAPITEL. + +Slutning. + + +"Men hvad vil De gjøre med Bellairs?" spurte jeg Carthew. + +Han tok saken meget let. + +"Aa, han er fattig, og jeg er rik," svarte han. "Jeg kan tillate mig +at smile av ham. Jeg reiser bare langt bort, en dyr reise, forstaar +De. Det er alt. Tror De ikke Persien kunde passe? Der er ikke maken +til Persien. Hvad sier De om at slaa følge?" + +Saaledes gik det til at jeg ikke den gang blev boende i Barbizon. +Dagen efter tok vi toget til Konstantinopel, og fortsatte derfra til +Teheran. + +Og Bellairs? + +Jeg vet bare at han paa en eller anden maate kom sig tilbake til San +Francisco. Længe efter sendte Pinkerton mig et utklip av en avis. Der +stod at Bellairs var død paa et sykehus. + +Da Carthew sa farvel til sine kamerater fra ~Currency Lass~, reiste +de til Mexico. Der levet de høit en tid. Saa tok Hadden og irlænderen +en tur til guldmarkerne i Venezuela, mens Wicks drog alene til +Valparaiso. Den dag idag er der en Kirkup i den chilensiske flaate; +jeg saa navnet i aviserne forleden. Hadden blev snart træt av +gruberne, og for en tid siden møtte jeg ham i Sydney. Han fortalte +mig da at Mac var blit slaat ihjel under et overfald paa guldtoget. + +Nu er der altsaa bare tre igjen av folkene fra ~Currency Lass~, for +Amalu kan man jo neppe regne. Han bor paa sit eget stykke land i +Moui, han har endnu Goddedaals kanarifugl og er en gnier med sine +penger. Han hadde ikke litet at begynde med; for baade Hemsteads og +Carthews parter blev delt likt mellem de andre fire -- Mac medregnet. + +Og hvorledes jeg kunde møte Hadden i Sydney -- ja, det er ogsaa en +historie. + +Stakkars Jim Pinkerton gjorde en vældig fallit en gang til, og denne +gang var der virkelig kompaniskap mellem os -- han hadde jo negtet +at ta imot mine penger paa anden maate -- saa jeg blev ribbet næsten +nøken. + +Det fik Carthew høre. + +"Vi er jo venner, Dodd," sa han, "og jeg har jo mange flere penger +end jeg burde ha." + +Vi talte frem og tilbake, og tilslut fandt vi paa en ordning som ikke +gik min forfængelighet altfor nær. + +Carthew kjøpte en skonnert og ansatte mig som superkargo. Han er ofte +med en tur mellem Sydhavets øer, og om han ikke blir rikere av denne +spekulation, saa er skonnerten stor og komfortabel. Carthew maler, og +jeg modellerer, og et liv under disse himmelstrøk gaar bare altfor +hurtig. + +Jim Pinkerton har det ogsaa godt. Han har en fin forretning ute i +Vesten, og hans kompagnon holder ham i ørene hver gang han vil gjøre +altfor store spræl. Hans kompagnon? Det er kaptein Nares, saa Jim er +sikkert paa det tørre nu. Han lever lykkelig med sin Mamie, som han +stadig beundrer like høit. Han har faat sig sin egen avis ogsaa, og +er godt paa vei til at bli senator. Sidst han skrev til mig, vilde +han ha mig til at opgi skonnerten og bli redaktør i hans blad. + +Siden vort opgjør i San Francisco har han aldrig spurt mig om vrakets +hemmelighet. + + + + +INDHOLD + + + Side + Kap. 1. Forhistorie 3 + " 2. Oplevelser med Pinkerton i San Francisco 26 + " 3. Auktionen over "Flying Scud" 43 + " 4. Mandskapet forsvinder 58 + " 5. Veiene skilles 77 + " 6. "Norah Creina" 88 + " 7. Øen og vraket 100 + " 8. Kahytten paa "Flying Scud" 111 + " 9. "Flying Scuds" ladning 124 + " 10. Honolulu 136 + " 11. Krydsforhør og vrange svar 154 + " 12. Paa reise med rakkerfanten 167 + " 13. Stallbridge-le-Carthew 184 + " 14. Ansigt til ansigt 195 + " 15. Den forstøtte søn 202 + " 16. Spekulanterne paa "Currency Lass" 222 + " 17. En dyr handel 247 + " 18. En farlig auktion 263 + " 19. Slutning 290 + + + + +ASCHEHOUGS KRONEBIBLIOTEK SERIE 1911 + + * * * * * + +#Vilhelm Krag: Major von Knarren# + +Først i rækken er kommet Vilhelm Krags "Major von Knarren", som nu +forekommer mig langt rikere og mere stemningsfuld end da jeg første +gang læste den. Boken har en munter, indsmigrende menneskelighet og +megen humor og forfatteren evner at lægge et romantisk skjær over +personerne ved at sætte dem i lys av en enkelt stor følelse i deres +liv. + +(Fernanda Nissen i "Sociald.") + +Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. + + * * * * * + +#A. Conan Doyle: Hunden fra Baskerville# + +Der er liv og fart over skildringen, en rent dæmonisk kraft i +handlingen, saa man iler fra side til side, indtil man under aandeløs +spænding har fulgt den verdensberømte Sherlock Holmes fra begyndelse +til slut gjennem en av de sindrigst uttænkte og mest gaadefulde +detektivhistorier, man kan tænke sig. "Hunden fra Baskerville" er en +av de bøker man sluker, og som kun har den feil at de aldrig blir +lange nok. + +~Overs. av Elisabeth Brochmann.~ + +Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. + + * * * * * + +#George Ohnet: Jernverkseieren# + +Den franske originalutgave av denne bog (Le Maitre de Forges) er +solgt i en kvart million eksemplarer, likesom bogen er dramatisert +og opført tusener av ganger hele verden over. Forfatteren er ogsaa +alment erkjendt som en ualmindelig underholdende fortæller, og det er +sagt, at det er umulig at aapne en av hans bøker uten at fortsætte +til sidste side. + +~Overs. av Hans Brekke.~ + +Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. + + * * * * * + +#Rudyard Kipling: I dronningens klær# + +Med et uuttømmelig fond av straalende humør, med psykologisk +genialitet og en rigdom av spænding og eventyr fortæller Kipling +om sine tre musketerer, hvis berømmelse forlængst har overstraalet +Dumas'. Kiplings soldaterhistorier var det som skapte forfatterens +verdensry og gjorde hans navn kjendt og kjært over det hele britiske +rike. + +~Overs. av C. J. Hambro.~ + +Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. + + * * * * * + +#Fredrik Viller: Gamle Friks diamant# + +Som bekjendt skjuler sig under dette pseudonym en av vore +fremtrædende sjøofficerer. Fortællingen, som er overmaade +underholdende og sammenspundet med likefrem forbausende dygtighed, +griper straks læserens interesse og holder denne fangen gjennem hele +bogen. Interessen forøkes yderligere derved at handlingen foregaar +paa hjemlig grund. + +Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. + + * * * * * + +#Hermann Sudermann: Den graa dame# + +"Den graa dame" er en oversættelse av "Frau Sorge", som overalt +ansees for at være forfatterens bedste og inderligste bog. Den +alvorlige men samtidig yndefulde handling interesserer straks. En +vakker bog, som det er en glæde at læse. + +~Overs. av Helene Lassen.~ + +Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. + + * * * * * + +Hele serien (6 bind) sælges samlet for kr. 5.40 + + + + +ASCHEHOUGS KRONEBIBLIOTEK SERIE 1912 + + * * * * * + +#Robert Barr: En livlig dame# + +Med vid og lune skildrer forf. en forvænt amerikansk dollarprinsesses +ekstravaganser. "En livlig dame" er en yderst fornøielig bog, som paa +den behageligste maate vil faa en ledig time til at forsvinde. Til +reiselekture egner den sig fortræffelig. + +~Overs. av Signe Graff.~ + +Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. + + * * * * * + +#Olaf Benneche: Marie Louise Reventlow# + +Et av den nyere norske literaturs smukkeste verker. Det er +forfatterens debutbog, som med en gang satte ham i række med vore +fremragende forfattere. Den fængslende handling, som foregaar ved +midten av forrige aarhundrede, er friskt og malende irettelagt for +læseren. Bogen fører med sig et pust fra de gode gamle dage. + +Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. + + * * * * * + +#Guy Boothby: Doktor Nikola# + +Denne bog er blit verdensberømt. Og det er ikke saa forunderlig, for +det er en av de mest spændende bøker som er skrevet, -- den formelig +dirrer av spænding. Sikkert er det, at faar man "Doktor Nikola" i +haanden, har man ondt for at slippe den. Den har fængslet sine læsere +hittil, og vil gjøre det endnu længe fremover. + +~Overs. av A. H.~ + +Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. + + * * * * * + +#Alexandre Dumas: Den sorte tulipan# + +Dumas' navn borger for at bogen er baade spændende og god. "Den sorte +tulipan" er en av de mest læste av hans mange romaner. Den læses paa +alle sprog, og unge som gamle blir like revet med av den spændende +handling, som fanger ens interesse fra første til sidste optrin. Den +historiske ramme, som er lagt om skildringerne, gir det hele et skjær +av eventyrlig glans, som forhøier nydelsen av bogen. + +~Overs. av C. W. N.~ + +Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. + + * * * * * + +#Rudyard Kipling: Paa bølgen den blaa# + +For den store almenhed staar Kipling specielt som Indiens forfatter. +Mange aner ikke at han har skrevet likesaa beundringsværdige +fortællinger fra sjøen. Disse sjøfortællinger, som nu forelægges, er +baade friske og morsomme, samtidig som de gir glimrende beviser for +digterens skapeevne. + +~Overs. av C. J. Hambro.~ + +Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. + + * * * * * + +#R. L. Stevenson: Snappet op# + +Med stor sanddruhed og glimrende fantasi har den bekjendte skotske +forfatter tilrettelagt en spændende handling fra den tid, Stuarterne +gjorde forsøk paa at erobre Skotland tilbake. Med den dypeste +interesse følger man bogens unge helt fra den ene eventyrlige +situation til den anden. + +~Overs. av Alf Harbitz.~ + +Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. + + * * * * * + +Hele serien (6 bind) sælges samlet for kr. 5.40 + + + + +ASCHEHOUGS KRONEBIBLIOTEK SERIE 1913 + + * * * * * + +#A. Assollant: Den røde baron# + +Dette er en roman av den gamle, underholdende art, noget i genre med +Dumas: "De tre musketerer". Den foregaar dels i Frankrige, dels i +Canada paa Ludvig XIV's tid. Hele denne eventyrperiodes betagende +glans hviler over den. Den historiske bakgrund er for størstedelen +henlagt til krigene mellem englænderne og franskmændene, hvor begge +parter tok de indfødte i deres amerikanske besiddelser til hjælp. Og +alt dette er skrevet med en gallisk esprit som gjør bogen usedvanlig +fængslende. + + * * * * * + +#Elinor Glyn: Hvad var grunden?# + +Av nulevende engelske forfattere er Elinor Glyn en av de mest +kjendte. Den fortælling som her indføres paa norsk, hører til +forfatterindens nyeste og bedste. De spændende begivenheder, den +udmerkede dialog og de livlige scener fra den moderne engelske +societet vil sikre denne bog en meget stor læsekreds. + + * * * * * + +#H. Rider Haggard: Dronningen av Sabas ring# + +Sir Henry har tilbragt et snes aar i Afrika, og det kjendskab han har +erhvervet sig til landet i forbindelse med hans glimrende fantasi +har sat ham istand til derfra at skrive en række bøker, blandt +hvilke denne er en av de mest spændende. Dronningen av Sabas folk er +trængt tilbake til et utilgjængelig fjeldland, hvor fire englændere +tilfældigvis kommer hen og oplever de vidunderligste eventyr blandt +resterne av dette folk, som endnu regjeres av en direkte descendent +av kong Salomo og den fra bibelen kjendte dronning av Saba. + + * * * * * + +#A. W. Marchmont: Da jeg var tsar# + +Der er om denne bog sagt at det er den mest spændende "politiske" +roman som er utkommet efter "Fangen paa Zenda". Og det er sandt, at +har man begyndt at læse den, saa maa man følge den unge amerikaners +hændelser paa hans vei fra tsarens nærmeste omgivelser til det +underjordiske nihilistiske Rusland, gjennem situationer saa fortættet +av spænding at de næsten tar pusten fra en. + + * * * * * + +#George Ohnet: Død over Bonaparte!# + +Dette er en av den kjendte og yndede romanforfatters bedste bøker; +den utkom for et par aar siden og gir i en livlig fremstilling, +hvor historiske fakta og digterens fantasi er sammenarbeidet til +et kunstnerisk hele, en skildring fra førstekonsulens tid, hvor de +mest fremragende royalister sammensverger sig mot Napoleon for at +gjenindføre kongedømmet i Frankrig. Spændende politiske begivenheder +og kjærlighedskonflikter veksler paa en maate, som er den berømte +romanforfatter værdig. + + * * * * * + +#Mark Twain: Spionen fra Louisiana og andre fortællinger, satirer og +humoresker# + +Mark Twain er betegnet som verdens største humorist. Det er mulig at +dette er sterkt sagt, men i den foreliggende bog formaar han ialfald +at holde læserens lattermuskler i stadig virksomhed. Den første +fortælling "Spionen fra Louisiana" er desuten umaadelig spændende og +saa glimrende fortalt, at den er aldeles betagende. Men det bedste +av det hele er kanske denne fortællings forbløffende avslutning, som +bevirker at latteren ogsaa her faar overhaand. + + * * * * * + +Hele serien (6 bind) sælges samlet for kr. 5.40 + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Vrakets hemmelighet, by +R. L. Stevenson and Lloyd Osbourne + +*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 43788 *** |