diff options
Diffstat (limited to '43788-8.txt')
| -rw-r--r-- | 43788-8.txt | 9316 |
1 files changed, 0 insertions, 9316 deletions
diff --git a/43788-8.txt b/43788-8.txt deleted file mode 100644 index 0d6ae43..0000000 --- a/43788-8.txt +++ /dev/null @@ -1,9316 +0,0 @@ -The Project Gutenberg EBook of Vrakets hemmelighet, by -R. L. Stevenson and Lloyd Osbourne - -This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with -almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or -re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included -with this eBook or online at www.gutenberg.org - - -Title: Vrakets hemmelighet - -Author: R. L. Stevenson - Lloyd Osbourne - -Translator: Alf Harbitz - -Release Date: September 21, 2013 [EBook #43788] - -Language: Norwegian - -Character set encoding: ISO-8859-1 - -*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VRAKETS HEMMELIGHET *** - - - - -Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online -Distributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net - - - - - - - - - - R. L. STEVENSON og LLOYD OSBOURNE - - VRAKETS HEMMELIGHET - - FORKORTET NORSK UTGAVE VED - - ALF HARBITZ - - KRISTIANIA - - FORLAGT AV H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD) - - 1914 - - - NATIONALTRYKKERIET - - - - -FØRSTE KAPITEL. - -Forhistorie. - - -Min far var en av de gløggeste forretningsmænd i staten Muskegon, og -det voldte ham stor sorg at jeg ikke viste nogetsomhelst anlæg for -kampen om pengene. Jeg har aldrig i mit liv brydd mig et fnugg om -andet end kunst. Da jeg var blit student, satte han mig i Muskegons -handelsakademi, et merkelig institut til utdannelse av spekulanter. -Og først da jeg i denne farlige skole hadde gjort en dundrende -fallit, fik jeg lov til at følge min lyst. - -"Loudon," sa min far med smilende ansigt, "hvis du reiste til Paris, -hvor lang tid vilde du saa bruke til at bli en erfaren billedhugger?" - -"Erfaren?" sa jeg. "Hvad mener du med det?" - -"En mand som kan paata sig store opgaver," sa han, "baade i nøken og -patriotisk og symbolsk stil." - -"Da maatte jeg ha tre aar," sa jeg. - -"Og er Paris nødvendig?" spurte han. - -"Det er det eneste sted," forsikret jeg. - -"Ja jeg synes selv det klinger bedst," indrømmet han. "En ung mand, -hjemmehørende i vor stat, søn av en fremskutt borger, elev av de -største mestre i Paris," tilføiet han fornøiet. - -"Men kjære dig, far, hvad mener du?" avbrøt jeg ham. "Jeg har aldrig -drømt om at bli billedhugger." - -"Jo," sa han, "jeg har overtat leveransen av statuer til vort nye -kapitol. Hvis du vil, saa kan du reise til Paris og komme tilbake om -tre aar for at utføre det arbeidet. Det er en stor chanse for dig, -men jo før du reiser og jo flittigere du studerer, des bedre; for -hvis det første halve dusin statuer ikke tilfredsstiller publikums -smak i Muskegon, saa blir der spektakel." - -Takket være kapitolet i Muskegon blev jeg altsaa billedhugger og kom -til Paris. - -Paa veien avla jeg et besøk hos min slegt i Edinburgh. Det var -min onkel Adam, en meget stiv og ironisk herre, som moret sig med -at tiltro amerikanerne alle utiltalende egenskaper. Han blev ikke -engang forundret da jeg tilslut fortalte at mine venner gik nøkne om -sommeren, og at metodistkirken i Muskegon var dekorert med skalper. - -Der var bare én i huset som jeg følte sympati for -- min bedstefar, -Alexander Loudon. Han hadde i sin tid været murer, og hadde arbeidet -sig op. I utseende, tale og væsen var han sterkt merket av sin -oprindelse, hvad der var edder og forgift baade for onkel Adam, min -tante og mine fættere og kusiner. - -Det har sine fordele at være amerikaner. Det faldt mig aldrig -ind at skamme mig over min bedstefar, og han la hurtig merke til -forskjellen. Han hadde bevaret min mor i ømt minde, kanske fordi -han hadde den vane daglig at sammenligne hende med onkel Adam, som -han avskydde. Vi tok lange spaserturer sammen, besøkte et og andet -ølhus, hvor min bedstefar med stolthet forestillet mig for sine -gamle venner. "Dette er gutten til min Jeannie," sa han og kastet -et slør over resten av sine efterkommere. Maalet for vore utflugter -var en række melankolske utkantgater, hvor min bedstefar hadde været -bygmester og desværre altfor ofte ogsaa arkitekt. Jeg har sjelden set -forfærdeligere huser, men jeg vogtet mig vel for at si min mening, -jeg beundret høflig og spurte om prisen paa hvert ornament. Kapitolet -i Muskegon drøftet vi indgaaende. Jeg tegnet alle planerne efter -hukommelsen, min bedstefar regnet ut overslag og kritiserte skarpt -bygmestrene i Muskegon. Vi blev de bedste venner, og da jeg forlot -Edinburgh, hadde jeg uten selv at ane det gjort et storartet kup. - -Og saa styrtet Loudon Dodd, søn av James K. Dodd, millionær i -Muskegon, sig ut i kunstnerlivet i Paris. - -Hvert menneske har sin romantik. Min gyldne drøm var studenterlivet i -Quartier Latin. Derfor spiste jeg paa en tarvelig restaurant og bodde -paa et tarvelig hotel, skjønt jeg for mine maanedspenger kunde bodd -i det bedste strøk og gjerne hver dag kjørt til mine studier. Men da -vilde jeg bare været Loudon Dodd, søn av den amerikanske millionær; -nu var jeg en Quartier Latin student, og jeg svelget i min gyldne -romantik. - -Men dette herlige liv hadde en skygge: jeg var født med svakhet for -god mat og god vin. Nu og da hændte det efter en lang og flittig dag -paa atelieret, at en bølge av motbydelighet førte mig langt bort -fra den sedvanlige kattestek med rødt blæk. En saadan aften -- det -var i mit andet aar i Paris -- hadde jeg et litet eventyr som jeg -maa fortælle, fordi det var indledningen til mit venskap med Jim -Pinkerton. Jeg sat ved en ensom middag en oktoberdag, det rustrøde -løv faldt og flagret paa boulevarden, og der bølget melankoli -i luften. Det var ikke nogen stor restaurant, men den hadde et -fristende vinkort. Dette forsket jeg med en iver som kom baade av -kjærlighet til vin og kjærlighet til vakre navn. Jeg stanset ved det -litet berømte og kjendte merke Roussillon. Jeg husket at det var en -vin jeg aldrig hadde smakt, bestilte en flaske, fandt den udmerket, -og bad nu efter min vane om en halv flaske til avslutning. Det viste -sig at de ikke hadde halvflasker av Roussillon. "Godt, en flaske," sa -jeg. Bordene i denne restaurant staar tæt sammen, og det næste jeg -husker, er at jeg førte en høirøstet samtale med sidebordet. Derefter -har jeg et klart minde om at jeg stirret rundt i et stort rum, hvor -alle ansigter vendte smilende mot mig. Jeg kan ogsaa huske hvad -jeg sa i det øieblik, men efter tyve aars forløp er skammen endnu -glødende i mig, og jeg vil bare antyde at jeg spilte paa patriotiske -strenger. Det var min hensigt at ta en flok av mine nye venner med -til et andet sted for at drikke kaffe, men ute paa fortauget fandt -jeg mig pludselig alene. Det overrasket mig litt, jeg begyndte -at tænke paa om jeg kanske burde latt være at drikke den sidste -flaske, og jeg besluttet at stive mig op med kaffe og kognak. Jeg -gik derfor ind i Café de la Source. Der var det overordentlig lyst og -varmt; alle ting stod skinnende klart, fra gjesternes ansigter til -avisernes overskrifter, og hele rummet svinget frem og tilbake som en -kjæmpekøie, fortere og fortere. En stund fornøiet jeg mig storartet -over dette sjeldne skue, jeg syntes jeg aldrig kunde bli træt av at -se paa det. Saa faldt jeg pludselig ned i bundløs tristhet, naadde i -næste minut med samme pludselighet til klarhet over at jeg var fuld, -og reiste mig for at gaa hjem og tilsengs. - -Jeg hadde bare et par skridt til mit hotel. Der fik jeg mit tændte -lys hos portneren og steg saa op de fire trapper til mit værelse. -Skjønt jeg ikke kunde negte at jeg var fuld, var jeg paa samme tid -straalende fornuftig og praktisk. Jeg hadde bare én tanke, at komme -tidsnok op til mit arbeide næste morgen, og da jeg saa at klokken paa -min kamingesims var stanset, besluttet jeg at gaa ned igjen og gi -portneren besked. Jeg lot lyset brænde og døren staa oppe og gav mig -paa vei. Huset var ganske mørkt, men da der bare var de tre dører paa -hver trappeavsats, kunde jeg umulig gaa feil, jeg hadde ikke andet -at passe paa end at gaa ned og ned til jeg saa skinnet av portnerens -natlampe. Jeg tællet fire trapper: ingen portner. Det var naturligvis -mulig at jeg kunde ha regnet galt, jeg gik derfor endda en trappe ned -og endda en og endda en, og hele tiden tællet jeg, og tilslut hadde -jeg gaat ni trapper ned. Det var klart at jeg maatte ha gaat forbi -portnerstuen uten at lægge merke til den, jeg var naadd mindst fem -etager ned under gaten, jeg hadde styrtet mig i jordens indvolder. -At mit hotel altsaa var bygget over katakomber, forekom mig at være -en overordentlig interessant opdagelse, og hadde jeg ikke hat mit -arbeide næste dag at tænke paa, saa vilde jeg hele natten fortsat med -at utforske dette underjordiske rike. Men jeg maatte tidlig op, og -derfor var det tvingende nødvendig for mig at finde portneren. Jeg -gjorde helt om og kløv opfor trapperne. Jeg tællet en, to, tre, fire, -fem, seks og syv etager, og endnu var der ingen portner. Nu begyndte -jeg at bli træt av leken, og jeg besluttet at gaa tilsengs. Otte, ni, -ti, elleve, tolv og tretten etager tællet jeg, og min aapne dør var -likesaa haabløst forsvundet som portneren. Jeg husket at huset ikke -var mere end seks etager høit; altsaa maatte jeg nu mindst ha naadd -tre etager ovenfor taket. Da blev jeg ærgerlig. "Mit værelse maa og -skal være her," sa jeg, og jeg gik med fremstrakte armer mot døren. -Der var ingen dør og ingen væg; i stedet gapte foran mig en sort -korridor, som jeg en stund skred frem i uten at møte nogensomhelst -motstand. Og dette i et hus hvis hele flate rummet tre smaa værelser, -en smal trappeavsats og trappen! Det var simpelthen sludder, og jeg -begyndte at bli sint for alvor. Paa dette tidspunkt la jeg merke til -en lysstrime bortover gulvet, jeg strakte haanden frem, den grep om -en dørvrider, og uten omsvøp gik jeg ind. En ung dame var derinde, -hun holdt paa at gaa tilsengs, og hun var paa det nærmeste færdig med -sit toilette for natten. - -"Jeg haaber at De vil undskylde mig," sa jeg, "men mit værelse er -nummer tolv, og alting er kommet i uorden i dette forbistrede huset." - -Hun saa paa mig et øieblik. "Hvis De vil vente utenfor et øieblik, -saa skal jeg følge Dem dit," sier hun. - -Saaledes blev saken ordnet med den største ro. Jeg ventet utenfor; -om en liten stund kom hun ut i morgenkjole, tok mig i haanden, førte -mig op en trappe til, saa jeg kom fire etager ovenfor husets tak, -og skjøv mig ind i mit eget værelse. Træt som jeg var efter mine -merkelige opdagelsesreiser, sovnet jeg straks. - -Morgenen efter hadde jeg ikke lyst til at gaa til atelieret. I stedet -spaserte jeg til Luxembourghaven for der mellem spurvene og statuerne -og de faldende blade at gruble over nattens hændelser. Hadde jeg -drømt, eller hvad var sandhet? - -I dagslyset viste huset de samme seks etager som ellers. Med al min -viden om arkitektur kunde jeg mellem dets mure ikke finde plads til -den lange korridor, likesaa litt som dets høide tillot saa uendelige -trapper. Men disse fænomener kunde ikke forvirre en filosof som -kjender virkningen av en god middag. Noget andet var det med den unge -dame. Jeg kunde huske hvert ord vi hadde sagt; jeg hadde talt, og hun -svart paa engelsk. Men ingen levende ung dame kunde optraadt med den -klarhet og den fornuft; ihvertfald kunde ikke jeg husket hende saa -klart. Altsaa var hele historien indbildning; katakomber, trapper, -den barmhjertige unge dame, altsammen var en drøm. - -Jeg var netop naadd til dette resultat, da mit blik fæstet sig ved -en dame i brun jakke og med et farveskrin i haanden. Ved siden av -hende gik en mand -- nogen aar ældre end jeg -- med et staffeli under -armen. De var utvilsomt paa vei til galleriet, hvor damen sagtens -holdt paa med kopiering. Man kan tænke sig min forundring, da jeg i -hende gjenkjendte heltinden fra natten før. Vore øine møttes, og hun -saa straks ned -- litt forvirret, tror jeg, fordi hun husket hvilket -antræk jeg sidst hadde set hende i. - -Om hun var styg eller vakker, det kan jeg den dag idag ikke si. -Men hun hadde optraadt saa klokt og venlig, og jeg hadde gjort en -saa ynkelig figur, at jeg øieblikkelig følte nødvendigheten av at -vise mig i et gunstigere lys. Den unge mand var kanske hendes bror, -kanske fandt jeg leilighet til at gjøre en undskyldning gjennem ham; -jeg stillet mig altsaa op i nærheten av galleridøren, og da han et -øieblik efter kom ut, stanset jeg ham. Saaledes gik det til at jeg -møtte min tredje skjæbne; for hele min løpebane er blit formet av -disse tre faktorer -- min far, kapitolet i Muskegon og min ven Jim -Pinkerton. Men den unge dame saa jeg aldrig mere. Saaledes leker -skjæbnen med os. - -Den fremmede var, som jeg har fortalt, nogen aar ældre end jeg; han -var godt bygget, hadde et meget livlig ansigt, et hjertelig, urolig -væsen og graa, klare, blinkende øine. - -"Maa jeg tale et ord med Dem?" sa jeg. - -"Saa mange De vil," sa han. - -Saa fulgte min undskyldning for det natlige besøk. - -"De er en landsmand av mig," brøt han ut, "De maa være det efter -Deres ridderlige undskyldning. Desværre kjender jeg knapt selv den -unge dame. Jeg blev forestillet for hende her en kveld hos nogen -venner, og da jeg møtte hende idag, tilbød jeg naturligvis at bære -staffeliet. Vil De si mig Deres navn?" - -"Jeg heter Loudon Dodd," sa jeg, "jeg er fra Muskegon og skal bli -billedhugger." - -"Og mit navn er James Pinkerton. Det glæder mig at gjøre Deres -bekjendtskap." - -Vi blev gaaende videre sammen, vi spiste lunch sammen og blev -øieblikkelig fortrolige venner, saa vi før kveld denne første dag -kjendte hverandres historie. - -Pinkerton var blit slængt ut i verden da han var tolv aar gammel. -En omvankende fotograf løftet ham en dag op fra en landeveisgrøft -i New Jersey og tok ham med sig. Nogen aar flakket de rundt og tok -ferrotypier; den gamle døde, og den unge arvet hans forretning. "Det -var det liv jeg selv kunde valgt mig, herr Dodd. Jeg har set alle -de vidunderligste landskaper i det pragtfulde kontinent som vi skal -arve og eie. Jeg skulde ønske jeg hadde min samling av ferrotypier -her. Jeg tok dem som et minde og bare for min egen skyld. De viser -naturen i dens største og i dens blideste øieblikke." Mens gutten -drog fra sted til sted i de vestlige stater og territorier, læste -han alle de bøker han kunde overkomme, og med klare øine og vaakent -sind gjorde han sine iagttagelser av folket, landet, produkterne. Han -hadde laget sig sin egen livsanskuelse. At være ædel og patriotisk, -at samle kultur og penger med begge hænder og med samme glød -- det -var hans trosartikler. Da fotografierne ikke længer tilfredsstillet -hans ærgjerrighet, slog han ind paa andre forretninger. Først blev -han mægler i jernbanebilletter. "Jeg la hele min sjæl i det," sa -Pinkerton, "jeg omkalfatret systemet paa mindre end et aar." Det -lykkedes mig aldrig at forstaa principerne i denne forretning; den -dypeste mening var vist at snyte jernbanerne. Men Pinkerton saa -fremad. "Jeg visste hvad jeg trængte -- en formue, dannelse, et -vakkert hjem og en gjennemkultivert dame til hustru; for det er -visst, herr Dodd, enhver mand maa gifte sig med en kvinde som staar -over ham. Ellers stempler jeg det som bare sanselighet. Og ser De, -herr Dodd, saa lukket jeg det bedste agentur i Saint Jo, hvor jeg -tællet dollars i pottevis, drog avsted alene, uten en ven, uten at -kunne et fransk ord, og slog mig ned her. Jeg har sat min kapital ind -paa at bli kunstner." Jeg spurte om det var en gammel lyst hos ham -eller et pludselig indfald. "Ingen av delene, herr Dodd," sa han. -"Jeg sa til mig selv: Hvad er det vi trænger mest derhjemme? Mere -kultur og mere kunst, sa jeg, og saa valgte jeg det bedste sted, la -op penger og reiste hit for at lære." - -Jeg følte mig skamfuld mens jeg hørte paa ham. Han hadde mere ild i -sin lille taa end jeg i hele min krop, han var bristefærdig av mod og -kraft. Da han foreslog mig at se paa hans arbeide, fulgte jeg ham med -interesse og haab. - -Hans kvistværelse var væsentlig møblert med hans egne kufferter og -tapetsert med hans egne studier. Nu er der bare ett omraade hvor -jeg ikke kan smigre uten at rødme; naar det gjælder kunst har jeg -en romersk oprigtighet. Baade én og to ganger gik jeg væggene rundt -og speidet efter et glimt av talent, og han fulgte efter og speidet -i mit ansigt. Da vi hadde gaat den anden runde, var vi begge like -nedslaat. - -"Aa, De behøver ikke at si noget," sa han tilslut. - -"Vil De at jeg skal tale oprigtig? Jeg tror De spilder Deres tid," sa -jeg. - -"Ser De ingenting som lover noget?" spurte han og saa paa mig med -litt nyt haab i sine klare øine. "Er der ingenting ved denne melonen -heller? Det var én som syntes den var god." - -Jeg saa nøie paa melonen og rystet paa hodet. "Det gjør mig ondt, -Pinkerton," sa jeg, "men jeg kan ikke opmuntre Dem til at fortsætte." - -Paa et øieblik var han like tapper igjen. "Jaja," sa han kjækt, -"igrunden er jeg ikke større overrasket. Men jeg vil ta kurset -helt tilslut allikevel, og lægge hele min sjæl i det. Det er ikke -bortkastet tid, det er kultur altsammen; det kan hjælpe mig til en -stilling ved et illustrert blad hjemme, og jeg kan altid bli kjøbmand -igjen," og han uttalte med største ro denne forfærdelige tanke som -vilde ha rystet hele Quartier Latin. "Jeg skal aldrig glemme Dem at -De hadde mod til at si mig det. Her er min haand, herr Dodd. De staar -over mig baade i kultur og talent." - -"Det kan De ikke vite," sa jeg. "Jeg har set Deres arbeide, men De -har ikke set mit." - -"Saa la mig se det straks," sa han. - -Sandt at si var jeg næsten skamfuld over at ta ham med til mit -atelier; mit arbeide, som der ellers var nok at utsætte paa, raget -saa altfor høit over hans. Men han hadde faat hele sit humør igjen, -og paa veien forbauset han mig med sin muntre snak og sine nye -planer. Tilslut skjønte jeg hvorledes saken stod. Dette var ikke -en kunstner som hadde mistet alt haab i sin eneste kunst, men en -forretningsmand som kanske litt pludselig hadde faat vite at en -enkelt av hans tyve spekulationer var mislykket. - -I virkeligheten søkte Pinkerton -- uten at jeg mistænkte ham for det --- allerede trøst hos en anden av muserne. Han hadde faat den idé at -han skulde lønne mig for min oprigtighet og grundfæste vort venskap. -Han hadde en blok fremme og noterte hvad jeg sa, og da jeg i mit -atelier avslørte Muskegons genius for ham, saa holdt han igjen paa -med blyanten. - -"Tar De en skisse av den?" spurte jeg. - -"Aa, det er min hemmelighet. En mus kan hjælpe en løve," sa han. - -Og jeg snakket -- om mig selv, mine planer, mine teorier. Pinkerton -noterte, og jeg talte som en professor til en ivrig lyttende -forsamling. Jeg ante ikke at altsammen blev opfattet galt, og endda -mindre ante jeg hvad Pinkerton agtet at bruke sine optegnelser til. -Vi hadde en lang, hyggelig kveld med megen veltalenhet og vin, vi -møttes igjen næste dag, og først flere uker efter fik jeg vite -meningen med de lange notater. En vakker dag blev jeg overrasket -av et nummer av Saint Jos ~Sunday Herald~, og der saa jeg til min -skræk en skildring -- og for en skildring -- av mig selv og Muskegons -genius. - -"Litt fyldig figur", "lyst, intelligent smil", "geniets -umiddelbarhet". Og for nogen overskrifter og for nogen -misforstaaelser! Du store gud, om mine spotske venner i Paris fik se -dette vidunder av kunstkritik! - -Det var heldig for venskapet mellem Pinkerton og mig at jeg samme -dag fik brev fra min far. "Min kjære gut," begyndte det, "jeg sender -dig et utklip, som har glædet mig særdeles, av et meget anset Saint -Jo-blad. Det er faa unge mænd paa din alder for hvem en avis ofrer to -hele spalter. Jeg ønsker bare at din kjære mor hadde staat og læst -det over min skulder, men vi maa haabe at hun paa et bedre sted føler -med mig. Naturligvis har jeg sendt et eksemplar til din bedstefar og -onkel i Edinburgh. Denne Jim Pinkerton synes at være et værdifuldt -bekjendtskap, han har vistnok et stort talent, og det er altid -fornuftig at holde sig tilvens med pressens mænd." - -Ikke før hadde jeg læst disse ord, saa rørende taapelige som de -var, saa slog min harme mot Pinkerton over i taknemmelighet. Ingen -hændelse i mit liv -- uten kanske min fødsel -- hadde git min far saa -dyp en glæde som denne artikel i ~Sunday Herald~. Hvad skulde jeg saa -klage over! - -Da jeg traf Pinkerton, tok jeg let paa saken. Min far var fornøiet, -sa jeg, han syntes brevet var udmerket skrevet; men selv satte jeg -ikke pris paa offentlighet, og jeg vilde derfor be ham la det bli med -den ene artikel. - -Pinkerton blev høist ulykkelig. "Aa, jeg forstaar Dem," sa han, "jeg -har saaret Dem. Det er min mangel paa takt nu igjen." Saa maatte jeg -trøste ham, og løi saa godt jeg kunde. - -Men det var dette sørgelige journalistiske indfald som gjorde os til -venner for livet. - -Vort venskap blev snart sat paa prøve. Næste kvartalsdag kom ikke -den sedvanlige remisse fra min far. Jeg skrev og fik ikke svar, -telegraferte og fik saa løfte om brev. Jeg var baade urolig og harm, -men takket være mit romantiske liv som fattig student hadde jeg lagt -endel penger til side, saa jeg ikke kom i nogen virkelig forlegenhet. -Min ulykkelige far hjemme i Muskegon hadde al møie og angst. Mot en -række av uheld stred han for sit liv og sin formue, og naar han kom -hjem efter en fortvilet dag, saa var det for at læse og kanske graate -over det sidste haarde brev fra sit eneste barn -- det brev han ikke -hadde mod til at svare paa. - -Næsten tre maaneder efter tiden fik jeg tilslut brev og den vanlige -anvisning. Han hadde hat en ond tid, men nu var tordenveiret over, og -snart skulde han være rikere end nogensinde, og saa snart han kunde -slippe fra, vilde han besøke mig i Paris. - -Der gik igjen en tid uten at jeg hørte fra ham. Saa kom hans sidste -brev, usammenhængende og vaandefuldt. Boblen var bristet, han var -baade ruineret og syk. - -Min stilling var vanskelig nok, men jeg hadde dog forstand til at -fatte og retskaffenhet til at gjøre min simple pligt. Jeg solgte -mine kuriositeter, eller rettere sagt jeg lot Pinkerton sælge dem -for mig. Han utførte denne opgave saa fortræffelig at jeg ialt -hadde fem tusen francs i lommen, heri medregnet det sidste av mine -kvartalspenger. Jeg beholdt fem hundrede og sendte resten til min far -i Muskegon. Pengene naadde tidsnok frem til at betale begravelsen. - -Budskapet om hans død var neppe nogen sorg for mig. Jeg kunde ikke -forestille mig min far som fattig mand, han som altid hadde levet saa -høisindet og gavmildt. - -Og nu kom min onde tid i Paris. Pinkerton vilde ha mig til straks -at opgi min kunst. "Følg mig," sa han, "og la os kaste os med hele -vor sjæl i det praktiske forretningsliv. Jeg har kapital, du kultur. -~Dodd & Pinkerton~, aldrig har jeg set et bedre navn i en annonse, og -du aner ikke, Loudon, hvad navnet betyr." - -Jeg hadde sagt op mit værelse og sov i en krok av mit atelier. Naar -jeg vaaknet om morgenen, faldt mit blik paa Muskegons genius. "Hvad -skal det nu bli av dig, stakkars unyttige stendame?" tænkte jeg. "Og -hvad skal det bli av kunstneren?" - -"Nei," sa jeg til Pinkerton. "Det er sandt at en billedhugger maa -ha enten penger eller indflydelse eller en djævelsk energi for at -komme nogen vei. Ingen av delene har jeg, men jeg er ikke saa feig --- eller saa modig -- at jeg gir op uten kamp." Mine chancer var -noksaa ynkelige, sa jeg, men som forretningsmand hadde jeg slet ingen -muligheter. Jeg eide hverken lyst eller evne. - -"Du gjør mig snart rasende," sa Pinkerton. "Du vil ha en til at gaa -fra vettet for en vakker solnedgangs skyld, men det liv hvor der -blir kjæmpet om formuer, det skal en ikke bry sig det duft om. Nei -da, det er ingenting værd at staa midt i hvirvelen, med sin ene fot -paa bankerotten og den andre paa en laant dollar, mens hele strømmen -svirrer rundt en som en mølle -- og saa kare i mynten paa trods av -skjæbne og lykke." - -Jeg svarte med en præken om kunstens romantik. Jeg mindet ham om vore -venner som hadde valgt denne vakre fjeldsti gjennem livet, og som -nu klatret kjækt opover, fattige og fulde av haab. "Du vil aldrig -forstaa det, Pinkerton," sa jeg. "Du kikker efter utbyttet; det er -derfor du aldrig kunde lære at male, om du saa blev likesaa gammel -som Methusalem. Utbyttet betyr ingenting; kunstnerens øine er vendt -indad, han lever for en stemning." - -Pinkerton rev sig i haaret. "Nei, jeg skjønner det ikke," sa han, -"ulykken er at jeg ikke har det mindste bruk for stemninger uten -solide maaltider til, og du kan ikke faa ut av hodet paa mig at det -er en mands pligt at bli rik, saasandt han kan." - -Enten han nu skjønte mig eller ei, saa opdaget han snart at han -ikke kunde rokke mig; ti-tolv dager holdt vi paa med snak, saa lot -han emnet falde; han maatte reise hjem straks, fortalte han mig, nu -kastet han bare sine penger bort. Uten tvil skulde han ha reist for -længe siden, og det var sikkert for min skyld han hadde ventet. - -Den sidste dag bad han mig til middag paa en restaurant, hvor jeg -før i mine rike dager hadde pleiet at gaa. Jeg saa der var noget som -tynget ham, og selv var jeg nedtrykt, saa middagen blev litet munter. - -Ved kaffen fik han sagt det han vilde. Han talte saa varmt om sit -venskap og sin taknemmelighet for mig at jeg blev baade rørt og -skamfuld. "La mig faa tale ut!" fortsatte han. "Jeg ærer dig fordi -du av hele dit hjerte ofrer dig for kunsten; jeg kan ikke løfte mig -til dit syn, men jeg har saa meget poesi i min natur at jeg kan føle -med dig. Jeg vil at du skal føre det igjennem, og jeg mener at hjælpe -dig." - -"Hvad er det for noget sludder, Pinkerton?" sa jeg. - -"Det er ikke andet end hvad en ser hver dag," svarte han. "En ung -mand som er sprettende fuld av talent, og saa en forretningsmand som -ikke vet hvad han skal gjøre med pengene sine." - -"Din nar, du er jo saa fattig som en kirkerotte." - -"Vent bare til jeg faar mine jern i ilden!" svarte Pinkerton. "Jeg -er bestemt til at bli rik. Her er mit første bidrag. Ta det fra en -vens haand. Det er bare hundrede francs, du skal faa det samme hver -maaned, og naar min forretning begynder at vokse, skal vi lægge paa -saa det blir noget." - -Det tok mig lang tid at faa avslaat hans tilbud. Og da han tilslut -gav sig, var vi begge like taknemmelige og forlegne. Om kvelden -reiste han, og paa veien hjem fra stationen følte jeg mig for første -gang fremmed i den store lyse by. - -I de dager som nu kom, fik jeg føle hvad det vil si at være fattig i -Paris. Mit atelier maatte jeg snart opgi, og Muskegons genius forlot -mine veier. For at kunne eie en statue i legemsstørrelse, maa man -ha et atelier, et galleri, eller i det mindste en havestump til -sin raadighet. Jeg tænkte derfor at la geniusen bli staaende i mit -atelier; kanske kunde den gi min efterfølger en inspiration. Men -desværre var jeg blit uenig med verten, og for at være ubehagelig -paala han mig at fjerne min eiendom. Jeg lo hysterisk da jeg -forestillet mig statuen, mig selv og en kusk paa fart gjennem Paris' -gater uten skyggen av noget maal. Et kjærkomment tilbud reddet mig -fra disse pinlige muligheter, og jeg avhændet Muskegons genius for -tredive francs. - -I et spisekvarter paa den ytre boulevard fik jeg kredit paa middag. -Aftensmat blev det forutsat at jeg ikke trængte, fordi jeg spiste hos -rike venner. Denne ordning var yderst uoverveiet. Min historie kunde -ta sig troværdig ut saa længe som mine klær var i god stand, men den -var mere end tvilsom efterat min frakke var blit frynset om kantene -og mine støvler hadde begyndt at sikle og pipe paa kafégulvene. Det -ene maaltid om dagen, som stemte godt med mine finansers tilstand, -gjorde ikke min mave fornøiet. Denne restaurant hadde jeg før ofte -besøkt for at smake hvorledes de studenter levet som var uheldigere -stillet end jeg. Da var jeg kommet ind med væmmelse og var gaat -med kvalme. Underlig fandt jeg det nu at jeg satte mig graadig, -at jeg reiste mig tilfreds og tællet timerne til min gjenkomst. -Men sult er en stor trollmand, og saa snart som jeg hadde brukt op -mine penger og ikke længer kunde mætte mig med chokolade og tykke -brødskiver, saa var jeg helt henvist til dette spisekvarter og til -sjeldne, lykkelige hændelser. Min ven Dijon kunde faa solgt nogen -av sine hastverksbilleder, eller en gammel ven kunde dra gjennem -Paris; da spiste jeg en middag efter min smak og avsluttet et rente- -og avdragsfrit Quartier Latin-laan som holdt mig med tobak og -morgenkaffe et par uker. En stor del av mine ensomme timer brukte jeg -til at utmale mig alle enkeltheter i indbildte fester. - -Det blev værre. En dag merket jeg paa spisekvarteret en viss -kjølighet i vertens hilsen. Dagen efter var kulden aabenbar, den -tredje dag holdt jeg mig borte i min skræk og gik altsaa fastende i -otte og firti timer, og da jeg den fjerde dag kom tilbake, saa fik -jeg den likefremme besked at der ikke var mere mat for mig. Nu var -der bare én planke som skilte mig fra den nøkne sult, og jeg følte at -den skalv under mig. Jeg hadde en søvnløs nat, og om morgenen gik jeg -bent til maleren Myners atelier. Det var et skridt jeg længe hadde -tænkt paa og ikke vaaget. Jeg var ikke synderlig fortrolig med denne -engelskmand, og skjønt han hadde nok av penger, viste han sig paa -ingen maate opmuntrende mot tiggere. - -Jeg fandt ham i arbeide med et billede som jeg med god samvittighet -kunde rose. Han malte væk mens jeg pratet, og jeg prøvde forgjæves at -komme til saken. Tilslut fik modellen lov til at hvile, og han snudde -sig mot mig. - -"De kom ikke hit for at snakke alt dette tøvet," sa han. - -"Nei," svarte jeg mat, "jeg kom for at laane penger." - -"Vi har aldrig været fortrolige venner," sa han. - -"Tak," sa jeg, "jeg kan ta mit svar," og jeg reiste mig med raseri i -hjertet. - -"Naturligvis kan De gaa hvis De vil," sa Myner, "men jeg raader Dem -til at bli og høre paa mig." - -"Hvad mere er der at si?" ropte jeg. "Ønsker De at ydmyge mig endda -mer?" - -"De maa prøve at beherske Dem, Dodd," sa han. "Det er Dem som har -søkt denne samtale, og hvis De tror at den ikke er ubehagelig for -mig, saa tar De feil. De maa gi mig ordentlig greie paa Deres -utsigter før jeg kan avgjøre om jeg vil hjælpe Dem." - -Paa denne maate "opmuntret" snublet jeg gjennem min historie. Jeg -fortalte at jeg hadde hat kredit paa et spisekvarter, men at det -nu var slut; at Dijon laante mig en krok av sit atelier, hvor jeg -modellerte alslags smaating som jeg endnu ikke hadde solgt noget av, -og at min fremtid var yderst usikker. - -"Og Deres værelse?" spurte Myner. - -"Aa, mit værelse er det ikke farlig med," sa jeg. "Min vertinde er -venligheten selv, hun har ikke engang nævnt sin regning." - -"Det er vel ingen grund til at narre hende," sa Myner. "Nei, Dodd, -jeg synes ikke at det er hæderlig av os fremmede at dra fordel av -franskmændenes letvindte kredit, og saa rømme over kanalen eller -Atlanteren." - -"Jeg tænker ikke paa at rømme," sa jeg. - -"Hm," sa Myner. "Jo længer De blir, des større tap er det for Deres -venlige gamle vertinde. Nu skal jeg si Dem hvad jeg vil gjøre. Hvis -De samtykker i at reise, saa skal jeg betale Deres reise helt til -Muskegon, hvor Deres far bodde, og hvor hans venner uten tvil vil -hjælpe Dem til en stilling. Mere vil jeg ikke gjøre for Dem. Hvis jeg -trodde De hadde et stort talent, saa var det noget andet, men det -tror jeg ikke, og jeg raader Dem til at reise." - -"Det sidste var ihvertfald ikke nødvendig," sa jeg. - -"Det mener jeg at det var," svarte han fast. "Vil De saa ta mot mit -tilbud?" - -"Nei tak," sa jeg. - -Fra dette pinlige møte gik jeg bent til min gamle mesters atelier. - -"Mester," sa jeg, "vil De ta mig i Deres atelier igjen -- men denne -gang som arbeider?" - -"Jeg trodde Deres far var umaadelig rik," sa han. - -Jeg forklarte at jeg nu var forældreløs og fattig. - -Han rystet paa hodet. "Jeg har bedre arbeidere som gaar og venter," -sa han. - -"De pleide at si at mit arbeide var ganske godt." - -"Ganske godt. Ja. Godt nok for en rikmands søn. Forresten trodde jeg -De vilde bli kunstner, ikke arbeider." - -Paa en bænk paa den ytre boulevard, ikke langt fra Napoleons grav, -satte jeg mig for at ruge over min ulykke. Det var mørkt, trist veir, -og jeg hadde spist bare én gang paa tre dager. Jeg hadde ikke tobak, -mine klær og støvler var fillete og tilsølet. Og disse to mænd, -tænkte jeg, de hadde rost mit arbeide dengang jeg var rik, men nu da -jeg var fattig og trængte alt, saa hadde jeg ikke talent, saa var mit -arbeide ikke godt nok. - -Skulde jeg indrømme at jeg var slaat, skulde jeg gi op? Jeg tænkte -paa de mange kunstnere som var blit frakjendt alle muligheter, og -som trods latter og ringeagt var naadd frem. Jeg tænkte paa ham som -hvilte under Invalidebygningens gyldne kuppel. Fra artilleriløitnant -til verdenshersker. Ved Napoleon, jeg skulde holde ut, og de to som -idag hadde haanet mig, skulde engang faa misunde mig min sukces. - -Det var blit næsten mørkt da jeg vaaknet til min sult igjen. -Skjælvende sprang jeg op, og rystende av kulde gik jeg gjennem de -regnfulde gater, forbi de glitrende kafévinduer. - -"Aa, herr Dodd," sa portneren, "her har været et rekommandert brev -til Dem. Budet kommer igjen med det imorgen." - -Et rekommandert brev til mig! Hvad det kunde indeholde, ante jeg -ikke. Men løgnen fløt uvilkaarlig fra min mund. - -"Endelig mine penger!" sa jeg. "Pokker saa ærgerlig at jeg ikke var -hjemme. Kan De laane mig hundrede francs til imorgen?" - -Jeg hadde aldrig før prøvet at laane av portneren. Det rekommanderte -brev gav desuten en viss sikkerhet; han lot mig faa det han hadde, -omtrent seksti francs. Saa fort som mine skjælvende ben kunde bære -mig, sprang jeg rundt hjørnet til Café de Cluny. Jeg husker det -første glas pomard og den første vidunderlige oliven; saa længe jeg -lever vil jeg huske det. Over resten av maaltidet ligger en tyk sky -av burgunder eller kanske rettere av sult og tung mæthet. - -Klart husker jeg min skam og fortvilelse da jeg morgenen efter -vaaknet og gjenkaldte mig hvad jeg hadde gjort, og hvorledes jeg -hadde bedraget den stakkars ærlige portner. Nu var skandalen over -mig! Jeg hadde solgt min selvagtelse og taket over mit hode for en -middag paa Café Cluny! - -Mens jeg sat slik og angret, kom postbudet med det rekommanderte -brev. Det var stemplet San Francisco, hvor Pinkerton allerede sat til -halsen i mangfoldige forretninger. Det indeholdt et nyt tilbud om -hjælp, denne gang to hundrede francs om maaneden, og for det tilfælde -at jeg skulde være i øieblikkelig forlegenhet vedla han en anvisning -paa firti dollars. Jeg sa til mig selv at nød bryter alle love, og -bankene hadde saavidt aapnet da jeg kom med min anvisning. - -Det var i begyndelsen av december at jeg solgte mig til slaveri. -Det lykkedes mig at overgaa mig selv og overskygge Muskegons genius -med en liten, men høist patriotisk "fanebærer"; jeg fik ham antat -paa salonen, og der stod han under hele utstillingen fuldstændig -ubemerket, og derfra kom han tilbake til mig likesaa patriotisk som -før. Jeg la hele min sjæl -- som Pinkerton vilde sagt -- i endel -pillerier, som kom tilbake fra kunsthandlerne like saa trofast som -fanebæreren. Og da jeg hadde holdt paa slik et halvt aars tid, -og allerede skyldte to hundrede dollars til Pinkerton og omtrent -et hundrede her og der i Paris, saa vaaknet jeg en morgen med en -frygtelig følelse av ensomhet; den nat hadde min forfængelighet drat -sit sidste suk. Jeg øinet ikke haab længer, jeg tilstod for mig -selv at jeg var slaat, og der jeg sat i min natskjorte ved vinduet -og stirret paa trætoppene ved hjørnet av boulevarden og fanget ind -musikken av den travle morgenfærdsel, skrev jeg mit farvel til Paris, -til kunsten, til hele mit tidligere liv og hele mit tidligere jeg. -"Jeg gir mig," skrev jeg; "naar dit næste bidrag kommer, skal jeg -reise bent til Vesten, og der kan du gjøre med mig som du vil." - - - - -ANDET KAPITEL. - -Oplevelser med Pinkerton i San Francisco. - - -Paa min vei vestover tok jeg en sving indom mine slegtninger i -Edinburgh. Jeg forela onkel Adam min stilling, og bad ham om hjælp -fil at betale den gjæld jeg hadde. Onkel Adam svarte med at tilby mig -en post som kontorist i sin forretning, begynderløn atten shillings -om uken. Da blev min bedstefar, som hørte paa vor samtale, meget -fortørnet, og der utviklet sig en pinlig scene mellem ham og onkel -Adam. Utfaldet kom høist uventet for mig. Min bedstefar lot tilkalde -sin sakfører, og kastet baade onkel og mig paa dør. En time efter -stod jeg med en anvisning paa to tusen pund i haanden, og hadde -desuten en behagelig visshet om at den gamle bygmester ikke hadde -glemt mig i sit testamente. Bedstefar og jeg tok en lang spasertur, -denne gang ikke til nogen av hans forfærdelige huser, men efter en -naturlig og vakker impuls til det hvilested han hadde bygget sig. -"Jeg vilde du skulde se dette stedet," sa han. "Der er stenen. ~Mary -Murray, Født 1819, Død 1850~ -- det er din bedstemor, pen og god og -snild var hun. ~Alexander Loudon, Født Sytten Hundrede To Og Nitti, -Død~ -- og saa et hul; det er mig. Alexander er mit navn. De kaldte -mig Ecky da jeg var gut. Aa, Ecky, du er en gruelig gammel mand!" - -Nogen dager efter stod jeg paa en anden kirkegaard -- i byen -Muskegon. Hele det ensformige, moderne Babel med de vældige, -stirrende husrækker hadde vokset, eller rettere sagt svulmet slik -siden min bortreise at jeg maatte spørre mig frem. Selve kirkegaarden -var flunkende ny. Men døden hadde været virksom; jeg maatte lete -længe mellem millionærernes pralende gravmæler og ungarske arbeideres -sorte kors, før tilfældet eller mit instinkt førte mig til min fars -grav. Stenen var reist -- det visste jeg allerede -- "i beundring, -av hans venner". Navnet stod med store bokstaver og stirret paa mig --- ~James K. Dodd~. Det fór gjennem mig med bitter klage og anger at -jeg aldrig hadde visst hvad K'et betydde. Like sørgelig var resten -av mit ophold i Muskegon. Jeg blev der nogen dager for at besøke min -fars venner. Den pine kunde jeg spart mig, hans minde var allerede -bleknet. For hans skyld bød de mig velkommen, og for min skyld holdt -de med møie en samtale gaaende om hans forretningsdygtighet og hans -gavmildhet overfor almene formaal. Og saasnart jeg var gaat, husket -de ham ikke længer. Min far hadde elsket mig; jeg hadde latt ham leve -og dø ensom; da jeg kom tilbake var han død og begravet og glemt. Der -var en sjæl til som holdt av mig -- Pinkerton. Jeg maatte ikke to -ganger gjøre mig skyldig i den samme feil. - -Og denne tanke var det kanske som mest hadde drevet mig vestover -- -trods de to tusen skinnende pund som vilde gjort mig til en greve -i det nøisomme Quartier Latin. Et par dager efter var jeg midt i -hvirvelen av Pinkertons forretninger. - -I samme aand som en skolegut gjør sig selv til helten i sine -røverromaner og oplever de utroligste eventyr, fløi Pinkerton gjennem -Kearney street i sit daglige stræv. Virkeligheten var hans romantik. -Hver dollar han tjente, hadde han likesom bragt iland fra et mystisk -dyp. Naar han slog med sin kjække haand ind i pengemarkedets net, saa -hadde han en glædelig følelse av at ryste tilværelsens grundpiller, -og likesom med et kamprop sætte folk til arbeide i fjerne land; han -følte at han fik guldet til at skjælve i millionærernes skap. - -Jeg fik aldrig fuld oversigt over hans spekulationer; men der -var fem forskjellige forretninger som han vedkjendte sig og bar -som et banner. ~Thirteen Star Golden State Brandy~ -- et meget -usmakelig produkt -- fyldte en stor del av hans tanker, og blev -anbefalt til publikum i en veltalende men vildledende avhandling, -"Hvorfor drikke fransk brændevin? Et ord til den vise." Han holdt -et kontor for annonserende, han gav raad og utkast og forhandlet -som mellemmand med trykkere og plakatklistrere; kjøbmanden spurte -om idéer, teateragenten hadde bruk for lokalkjendskap, og alle og -enhver fik med sig et eksemplar av hans brochure, "Hvorledes, Naar, -Hvor, en haandbok for annonserende". Hver lørdag leiet han en liten -dampbaat som tok folk ut paa en fisketur for en pris av fem dollars -pro persona, snører og agn medregnet i billetten. Jeg har hørt at -der var dem -- utvilsomt gamle fiskere -- som tjente paa turen. -Leilighetsvis kjøpte han vrak og kondemnerte skibe; de sidste fandt, -uten at jeg kan si hvorledes, veien tilsjøs igjen under nye navn, -og pløide bølgerne i triumf under Bolivias eller Nicaraguas farver. -Tilslut var der en landbruksmaskin som straalte av rød og blaa -maling, og som utfyldte et "længe følt savn". - -Men foruten i disse aapne foretagender spekulerte han paa mangfoldige -mystiske maater. Aldrig sov nogen dollar i hans eie; han holdt dem -alle flyvende likesom en jonglør med appelsiner. Da jeg begyndte at -faa en andel, lot han mig skimte min fortjeneste bare et øieblik; saa -forsvandt den igjen. Han kom straalende fra et ukeopgjør, klappet mig -paa skulderen og fortalte at han hadde tjent fabelagtige summer, og -saa bad han om at faa laane en kvart dollar til et glas. - -"Hvad i al verden har du gjort av det?" kunde jeg spørre. - -"Ind i møllen igjen. Altsammen anbragt igjen!" svarte han usigelig -fornøiet. "Anbringelse" var hans staaende uttryk. Han taalte ikke -det han kaldte spil. "Rør aldrig aktier, Loudon," sa han, "ingenting -andet end skikkelige forretninger." Men himmelen vet at mangen -forhærdet spiller vilde ha gyst tilbake for nogen av Pinkertons -anbringelser. En saadan forretning fik jeg tæften av. Det gjaldt -befragtningen av en ulykkelig skonnert bestemt til Mexico -- for at -smugle vaaben den ene vei og cigarer den anden. Dette foretagende -endte med forlis, konfiskation og en retssak med assurandørerne. -Pinkerton, som var interessert for en syvendedel, vilde aldrig gaa -nærmere ind paa denne sørgelige spekulation. "Det blev en skuffelse," -var alt han sa; men jeg skjønte at hele hans forretning skalv i sine -grundvolde. Forresten varte det ikke længe før Pinkerton begyndte at -skjule for mig sine vildeste "anbringelser". - -Vi hadde vort kontor midt i byen. Det var et høit og rummelig værelse -med mange og store speilglasvinduer. Et glasskap indeholdt omtrent -to hundrede flasker av Pinkertons Thirteen Star. Etiketten var -meget pragtfuld. Skapets dører svinget ustanselig paa hængslerne; -hver fremmed som kom ind paa kontoret, fik med sig en flaske. Jeg -protesterte litt mot denne ødselhet. "Kjære Loudon," sa Pinkerton, -"vil du da aldrig bli forretningsmand? Det er jo den billigste -annonse jeg har. Brændevinen koster mig næsten ingenting." - -Paa den ene kant av det store bord midt i værelset sat to -maskinskriversker som ikke hvilte mellem klokken ni og fire, og den -andre ende var optat av en model av landbruksmaskinen. Paa væggene -hang nogen fotografier, blandt andet av skibet ~James L. Moody~, -strandet paa en nøken og vild kyst, og dernæst endel oljemalerier i -guldrammer. Disse billeder var for det meste relikvier fra Quartier -Latin, og jeg skal vise Pinkerton den retfærdighet at si at intet av -dem var daarlig, og at nogen var meget talentfulde. Efterhvert som -de blev avhændet, og det for pene priser, blev deres plads indtat av -lokale kunstneres arbeider. Disse fik jeg det hverv at kritisere. -Nogen av dem var fæle, men alle sælgelige. Det sa jeg, og jeg saa mig -selv som desertør, jeg bar vaaben i den gale leir. Fra nu av skulde -jeg se paa malerier ikke med en kunstners, men med en kunsthandlers -øine; strømmen som skilte mig fra alt det jeg elsket, blev bredere og -bredere. - -"Nu, Loudon," hadde Pinkerton sagt den første morgen, -- "nu, Loudon, -skal vi gaa løs skulder mot skulder. Det er det jeg har længtet -efter, to hoder og fire armer. Du vil snart finde at det er akkurat -likedan som kunst -- altsammen iagttagelse og fantasi, men større -fart. Bare vent til du begynder at føle glæden i det." - -Jeg kunde ha ventet længe. Det som Pinkerton kaldte arbeide, var og -blev for mig bare tom staahei. - -Jeg sov i et litet rum indenfor kontoret, Pinkerton paa en patentsofa -i kontoret selv. Vi stod tidlig op, gik tidlig til frokost, og -begyndte klokken ni paa forvirringen, som for mig var og blev -babylonisk. - -Nogen dager hadde Jim et usedvanlig energisk og tappert ansigt, han -snakket kortfattet, likesom han hadde frygtelig travelt, og der faldt -fra ham slike ytringer som "Longhurst fortalte mig det imorges" -eller "Jeg har det direkte fra Longhurst". Det var ikke rart, tænkte -jeg, at Pinkerton blev tilkaldt for at raadslaa sammen med slike -titaner; for hans raphet og opfindsomhet var hævet over al ros. I den -første tid, da han endnu talte aapent med mig om alle sine planer og -projekter, saa visste jeg aldrig om jeg mest beundret ham eller mest -moret mig over ham. Men de gode dager fik snart ende. - -"Ja, det er nok utspekulert," sa jeg engang. "Men, Pinkerton, synes -du det er hæderlig?" - -"Du synes ikke det er hæderlig?" klaget han. "Aa gud, at jeg skulde -faa høre slike ord fra din mund!" - -"Det gjør mig ondt," sa jeg bare. - -Men denne konflikt kom igjen, og litt efter litt blev Pinkerton -ræd for at betro sig til mig. Hvis der var noget som han gjorde -sig til av, saa var det sin ærlighet, og hvis der var noget som -han satte pris paa, saa var det min gode mening. Min egen stilling -var slet ikke let. Jeg skyldte ham jo saa meget, og da er det ikke -behagelig at optræde som kritiker; men tanken paa at jeg levet av -disse tvilsomme foretagender, var heller ikke behagelig. Jeg valgte i -min svakhet et mellemstandpunkt. De forretninger som Pinkerton ikke -likefrem fortalte mig om, foretrak ogsaa jeg at tie om heller end at -fremkalde nye scener. Dette var Pinkerton gløgg nok til at benytte -sig av, og det var en lettelse for os begge da han begyndte at hylle -sine planer i et mystisk slør. - -Vor sidste disput gjaldt et kondemnert skib, som Pinkerton hadde -kjøpt for at reparere og sende tilsjøs igjen under et nyt navn. Han -gned sig i hænderne mens han fortalte mig det. - -"Dette kan jeg ikke være med paa, Pinkerton," sa jeg. - -Han hoppet høit. "Hvad er det nu for sludder!" skrek han. "Ingenting -som der er noget at tjene paa, finder naade for dine øine." - -"Skibet er blit kondemnert av Lloyds agent," sa jeg. - -"Lloyd, Lloyd! Jeg har sagt dig at Lloyd bare er en ring som alt -andet. Skibet er i fortræffelig stand, der er næsten ingenting i -veien med det." - -"Jeg vil ikke tjene penger ved at vaage menneskeliv," var mit -ultimatum. - -"Du store kineser, likesom ikke alle spekulationer var vaagespil! Jeg -skal si dig noget, Loudon, du er altfor fin for denne verden." - -"Og du glemmer dine gamle idealer og din kultur bare for denne -evindelige pengejagtens skyld," sa jeg. "Du drømmer jo ikke om andet -end dollars." - -Dette skud traf. "Det er sandt, Loudon," ropte han og rev sig i -haaret. "Du har aldeles ret. Jeg holder paa at bli materialist. Aa -tænk, at jeg maa si det om mig selv! Du er en trofast ven, Loudon, -nu har du reddet mig igjen. Hvad skal jeg gjøre for at vække den -aandelige side av mig? Jeg maa studere noget, noget rigtig tørt og -kjedsommelig. Hvad skal det være? Teologi? Algebra? Hvad er algebra?" - -"Det er tørt og kjedsommelig nok, ~a² + 2ab + b²~." - -"Men det virker stimulerende, hvad?" - -Det svarte jeg ja til. - -"Ja, saa vil jeg studere algebra," sa han. Og dagen efter fik han -opsporet en ung dame, en frøken Mamie McBride, som hadde baade evne -og vilje til at veilede ham paa disse blomsterløse vidder. De blev -enige om to timer hver uke, og han gik igang med flammende energi. -Timerne strakte sig snart ut til en hel aften, og de to ukentlige -timer blev øket til fire og derefter til fem. "Pas dig, du blir snart -dødelig forelsket i algebraisten," sa jeg. - -"Det maa du ikke si, selv for spøk!" ropte han. "Jeg har altfor stor -ærefrygt for hende. Aa Loudon, jeg har aldrig set en kvinde med saa -fint og rent sind." - -Dette lød svært inderlig i mine ører. En stund efter hadde jeg den -fornøielse at tilbringe en aften sammen med de to. Frøken Mamie -viste sig at være en pyntelig liten en med store, vandklare øine, -meget vakkert væsen og en strøm av de mest korrekte uttryk som jeg -nogensinde har hørt fra menneskelige læber. Jeg trak mine slutninger -av de øine som hun gav min ven, og da han dagen efter plumpet ut med -sine følelser for hende, opmuntret jeg ham til at gaa paa. Samme -kveld forlovet han sig. - -I de dager gjorde vi op regnskapet for det første aar. Det viste at -jeg medregnet de to tusen pund som jeg hadde faat av min bedstefar, -var den stolte eier av 14.400 dollars. Men jeg maa tilføie at jeg -hadde tjent hele otte tusen dollars utenfor vor forretning. Dengang -jeg blev altfor træt av at sitte som blindemand paa Pinkertons -kontor, hadde han git mig den idé at arrangere endel søndagsutflugter -for det store publikum. Det gjorde jeg, og disse utflugter indbragte -mig baade popularitet i de brede lag og tre tusen dollars netto. -Endvidere hadde jeg engang hat det indfald at kjøpe endel værdiløse -grubeaktier. Straks efter blev der gjort et stort sølvfund i gruben, -aktierne fløi tilveirs, og jeg skilte mig av med mine i det rette -øieblik. Det var fem tusen dollars. Paa den anden side hadde jeg i -aarets løp brukt fire tusen dollars. - -Jeg var altsaa rik. Hvorfor skulde jeg ikke vende tilbake til Paris? -Nogen glæde av forretningslivet fik jeg aldrig, og nu skulde Jim -gifte sig og trængte ikke mit selskap. Jeg snakket med Jim om det en -kveld. - -"Ja, jeg har ventet dette, Loudon," sa han. "Det piner mig, men -naturligvis bør du reise. Du kan gjøre regning paa firti dollars om -uken, og tænk, for to aar siden var du næsten tigger." - -"Jeg _var_ tigger," sa jeg. - -"De slynglerne gav dig ingenting, og det er jeg glad for nu," sa Jim. -"Det blir en triumf for dig at komme tilbake, og om to aar skal Mamie -og jeg besøke dig." - -Vi sat og pratet til sent paa nat. Jeg selv var saa glad over min -nyvundne frihet, og Jim var saa lykkelig over min lykke og saa stolt -av sin kjække Mamie, og værelset var blit saa fyldt med luftslotte at -vi slet ikke tænkte paa at sove. Kontorklokken hadde slaat baade to -og tre før Pinkerton strakte sig ut paa sin patentsofa. - -Med min hjemreise til Paris i tankerne fortsatte jeg mit gamle -liv i San Francisco. Jeg hadde alle eftermiddager og to eller tre -aftener om uken til min raadighet, og dem brukte jeg til at studere -den merkelig maleriske by. Fra en "amatørpariser", som jeg før -hadde kaldt mig, blev jeg en omstreifer paa kaier og verfter og i -skumle gater, og jeg søkte bekjendtskap med alslags underlige typer. -Kinesiske og meksikanske spillehelveder, tyske hemmelige samfund, -logishus for sjøfolk og mange berygtede og farlige steder besøkte jeg. - -En dag stod jeg nede ved en baatbrygge under Telegraph Hill. En stor -bark, kanske paa en atten hundrede tons, kom indover tæt rundt -pynten. Med ett saa jeg at to mænd ombord kastet sig over rælingen -og ned i en baat, de rev aarerne fra baatmanden og rodde som for -livet mot den bryggen hvor jeg stod. Paa forbausende kort tid naadde -de ind, og jeg saa at de begge var altfor godt klædt til at være -matroser. - -"Nærmeste politistation!" skrek den første. - -"Denne vei," sa jeg og sprang avsted med dem. "Hvad er paafærde? Hvad -er det for et skib?" - -"Det er ~Gleaner~," svarte han. "Jeg er førstestyrmand, denne mand -tredjestyrmand, vi maa forklare os før mandskapet. Ser De, de kunde -slaa os sammen med kapteinen, og det har jeg ikke stor lyst paa. Jeg -har oplevet noget av hvert i mit liv, jeg har set koffernagler fly -som sand i storm -- men aldrig maken til skipperen vor. Der var ikke -stop med det fra Hook til Farallonerne, og den sidste blev skutt for -ikke seksten timer siden. Det var et saa fordømt mandskap som nogen -gang har gjort kvalm ombord, men folkene saa likevel bleke ut da -kapteinen begyndte med præmieskytningen sin." - -"Aa, han er færdig nu," sa den anden. "Han kommer ikke til at gaa -tilsjøs igjen." - -"Sludder," svarte hans overordnede. "Rækker han bare helskindet iland -og slipper at bli lynchet i de første ti minutter, saa greier han -sig endda. Rederne vil holde paa ham, de finder ikke en saa dygtig -kaptein hver dag i aaret." - -"Ja, en skal lete efter hans like," sa den anden hjertelig. "Jeg tror -ikke der er betalt hyre ombord paa ~Gleaner~ de tre sidste turene." - -"Ikke betalt hyre?" brøt jeg ut, for jeg var endnu ny i maritime -saker. - -"Ikke til folkene forut," sa styrmanden. "Folkene rømte; de fik det -ikke saa hyggelig som de kanske hadde ventet. Det er ikke det første -skib som aldrig har betalt hyre." - -Jeg kunde ikke la være at lægge merke til at vor fart avtok mer og -mer, og jeg undredes paa om ikke den store hastighet vi begyndte -med, var beregnet bare for galleriet. Visst er det ihvertfald, at -da vi hadde naadd politistationen, og styrmanden hadde fortalt sin -gruelige historie om fem mænd som var blit myrdet mellem Sandy Hook -og San Francisco, saa blev politiet sendt avsted akkurat fem minutter -for sent. Før vi kom ned, var skurken sluppet bort i folkemassen og -hadde fundet et tilflugtssted i en vens hus. Godt var det for ham -at han hadde skyndt sig; for da den frygtelige nyhet bredte sig, da -det sidste offer blev kjørt til hospitalet, og da de gjenlevende fra -myrderiet gik rundt og viste sine saar, saa skalv og glødet hele den -bydelen av raseri. Hvis kapteinen paa ~Gleaner~ var blit fundet, saa -hadde hans liv været litet værd. - -Som jeg har sagt hadde jeg en mistanke om at Nares (saa het -styrmanden) vilde gi sin kaptein leilighet til at slippe bort. Da -jeg senere lærte ham godt at kjende, vilde han aldrig uttale sig -om ~Gleaners~ reise. Uten tvil hadde han grund til at være taus. -Paa veien til politistationen drøftet han flere ganger med Johnson, -tredjestyrmanden, om han ikke burde overgi sig selv likesaa vel som -at melde kapteinen. Han bestemte sig til ikke at gjøre det, da det -"sandsynligvis løp ut i ingenting, og selv om der blev mudder, saa -hadde han en mængde gode venner i San Francisco". Og det løp ut i -ingenting, men det maa ha været meget nær ved at bli noget, for Nares -forsvandt øieblikkelig ut av syne og holdt sig næsten likesaa godt -gjemt som sin kaptein. - -Johnson møtte jeg derimot ofte. Jeg fik aldrig vite hvor manden var -fra. Selv kaldte han sig amerikaner, men baade hans væsen og hans -engelsk vidnet mot ham. Jeg tror at han var skandinav, og at han -længe hadde faret med engelske og amerikanske skibe. Det er mulig -at han som saa mange av sine landsmænd i lignende stilling allerede -hadde tapt sit morsmaal. Skjønt han oprindelig var mild, venlig og -pudsig spøkefuld av sind, hadde han saa længe været vant til den -grusomme disciplin tilsjøs, at hans historier -- som han fortalte -med en klukkende latter -- ofte fik mig til at gyse. Han var høi og -slank, hadde mørkt haar, kjække og renlinjede træk og et veirbrunet -ansigt. Naar han sat i en stol, saa kunde man ta ham for en baronet -eller en militærofficer, men bare han reiste sig, saa var det -matrosen som kom ruggende mot en, og bare han aapnet munden, saa var -det matrosen som pep og drævet paa sit ugrammatikalske kraakemaal. -Jeg trodde jeg snart skulde tapt ham av syne, men ifølge sjøfolkenes -uskrevne livsregler maatte han først sætte sin hyre overstyr. Han -sløste den stilfærdig bort i den lille gjestestue bak kaféen hos -"Black Tom"; der sat han med et utvalgt selskap av gamle venner, -alle fra Sydhavet, allesammen glad i en lang skrøne en kort pipe og -glasser bordet rundt. - -Black Toms kafé var en fjerdeklasses saloon for kanaka-sjømænd, sterk -tobak, fæle cigarer, endda værre brændevin, brøstfældige guitarer og -banjoer. Der var vildskap nok i denne saloonen, og den hadde ord for -ikke altid at være farefri. - -Men i gjestestuen bak sat den lille hyggelige sydhavsklub og pratet -om en helt anden verden. Gamle skonnertkapteiner var det, gamle -sydhavshandlere, kokker, styrmænd, folk som var mildnet under sit -ophold hos en bløtere race, folk som hadde faat sine tanker og sanser -aapnet av merkelige oplevelser. Dag efter dag kunde jeg med frisk -glæde høre paa deres fortællinger. Der formet sig i min fantasi et -billede av øerne og ølivet, steile strandbredder, spidse fjeldtopper, -den dype skygge av hængende skoger, den ustanselige brænding mot -revet og den usigelige fred i lagunen, sol, maane og stjerner av -vidunderlig klarhet; troskyldige mennesker i disse landskaper, -kvinder som var elskeligere end Eva; her var forbandelsen hævet, her -var der musik over livet, gjesten var velkommen, baaten gled frem, og -den lange nat gik med digte og korsang. For at fatte den længsel som -undertiden grep mig, maa man selv ha været en uheldig kunstner, selv -ha sultet paa Paris' gater, selv ha været spændt i aag sammen med en -forretningskraft som Pinkerton. Den grovkornede by San Francisco, -det travle kontor, hvor min ven Jim hver dag fra ti til fire gik op -og ned som en fanget løve, ja, nu og da bleknet selv mindet om Paris -for mig. Mangen mand som blev mindre fristet, vilde git op alt for at -gjøre sine syner til virkelighet, men jeg var for doven og for litet -eventyrlig av sind. Der maatte gjøre sig gjældende en magt utenfra, -og skjønt jeg ikke ante det, var skjæbnen allerede i arbeide med min -fremtid. - -En eftermiddag sat jeg i en krok paa en stor saloon som skinnet av -speilglasruter og forsølvning. Med fottramp og pludselig larm av -mange stemmer blev døren svunget til side og stedet likesom indtat -med storm. Flokken som slik brøt ind -- det var mest sjømænd, og alle -var sterkt ophidset -- førte med sig i sin midte nogen mænd som hele -optrinnet dreiet sig om. Rundt hele baren fløi som ild i tørt græs -den nyhet at det var kaptein Trent og de overlevende fra en britisk -brig ~Flying Scud~. Et britisk orlogsskib hadde tat dem op paa Midway -Island; netop den dag var de kommet til San Francisco. Litt efter -fik jeg godt sigte paa dem. Fire brune karer; de stod ved disken med -glas i haanden, mens en flok av nysgjerrige trængte sig om dem. En -av dem var en kanaka -- kokken, hørte jeg; en anden hadde et bur med -en kanarifugl som nu og da kvidret; én bar sin venstre arm i bind, -han saa sykelig ut, som om det hadde været en styg skade og han endnu -ikke var rigtig bra; og kapteinen selv -- en rødmusset, blaaøiet, -tykfalden mand paa fem og firti -- hadde bandage om sin høire haand. -Hele optrinnet fandt jeg merkelig; især var det paafaldende at se -kaptein, kok og matroser spasere sammen gjennem gaterne og gaa paa -salooner i selskap, og som altid naar noget gjorde indtryk paa mig, -drog jeg min skissebok frem og stjal mig til at ta en skisse av de -fire skibbrudne. Dette interesserte det nysgjerrige publikum, det -aapnet en vei tvers gjennem rummet, og jeg fik saaledes anledning til -skarpt at iagtta kaptein Trents ansigt og optræden. - -Opvarmet av whisky og opmuntret av tilhørernes ivrige spørsmaal -gav kapteinen sig nu til at fortælle historien om sit vanheld. Det -var bare nogen stumper som naadde mig, hvorledes han "braste fuldt -paa styrbords baug", hvorledes det "kom et kast fra nordnordvest", -og "der stod hun høit og tørt". Somme tider henvendte han sig til -en av mændene -- "Det var jo slik det gik til, Jack?" -- og manden -svarte: "Ja, slik var det, kaptein." Tilslut reiste han en ny bølge -av sympati med dette utbrud: "Fanden ta alle de admiralitetskarterne, -det sier jeg!" At dømme efter de nikkende hoder og det mumlende -bifald stod kapteinen i sit publikums opfatning som en gentleman -og en førsterangs navigatør. Nu var min skisse av de fire mænd og -kanarifuglen færdig; jeg spændte boken sammen og gik. - -Litet drømte jeg om at dette var første scene i første akt av mit -livs drama, og dog sat denne scene -- eller rettere kapteinens ansigt --- en stund igjen i mit minde. Nogen profet var jeg ikke, men jeg var -noget andet, en iagttager, og én ting visste jeg, jeg visste naar en -mand var ræd. Kaptein Trent paa den britiske brig ~Flying Scud~ hadde -været rap i munden, han hadde snakket høit og djervt; men i hans blaa -øine saa jeg angstgyset, og bak linjerne i hans ansigt skimtet jeg en -hvileløs frygt. Skalv han for sit certifikat? Efter min mening var -det en værre frygt som dirret gjennem ham da han snudde sig bort for -at drikke. Var det en følge av rystelsen da han mistet sin brig? -Jeg husket en ven av mig som hadde været med i en jernbaneulykke; -en hel maaned efter skalv han og fór sammen for ingenting. Skjønt -kaptein Trent ellers ikke gjorde indtryk av at være nervøs, saa sa -jeg til mig selv, dog uten at føle mig viss paa det, at der var noget -lignende i veien med ham. - - - - -TREDJE KAPITEL. - -Auktionen over "Flying Scud". - - -Da jeg morgenen efter kom ind paa kontoret, fandt jeg Pinkerton dypt -sænket i ~Daily Occidental~. - -"Loudon," sa han og saa op fra avisen, "du synes ofte at jeg har for -mange jern i ilden. Men min mening er, at naar du ser en dollar paa -jorden, saa ta den op! Og nu har jeg snublet over en hel dynge av dem -paa et rev midt ute i Stillehavet." - -"Jim, Jim," sa jeg, "hvad er det nu for en vild idé!" - -"Bare hør!" avbrøt han mig. "Det er forresten en kjedsommelig -artikel. De fyrene i ~Occidental~ eier ikke ild i sig. Men paalidelig -er den vist." Og han begyndte at læse: - - _Den britiske brig "Flying Scud's" forlis._ - - Det britiske orlogsskib "~Tempest~", som igaar ankom hertil, - medbringer kaptein Trent og fire mand fra den engelske brig - "~Flying Scud~" som forliste den 12te februar paa Midway Island, - hvor de som ved et under blev reddet dagen efter. "~Flying Scud~" - var 200 registertons, hjemmehørende i London, og har været ute - paa en to aars tur. Kaptein Trent avseilet fra Hongkong 8de - december for San Francisco med en last av ris og endel stykgods - -- silke, te og forskjellige kinavarer -- ialt til en værdi av - 10.000 dollars, fuldt assurert. Logbogen viser meget godveir med - let bris, vindstille og enkelte byger. Da drikkevandet begyndte - at bli raaddent -- dette var paa 28° n. b. 177° v. l. -- satte - kaptein Trent kursen for Midway Island, hvor han efter en - feilagtig oplysning i Hoyt's "North Pacific Directory" ventet at - finde en kulstation. Han fandt en nøken sandbanke, omgit av et - koralrev som for størstedelen laa under vand. Der var en mængde - fugl, god fisk i lagunen, men intet brændsel, og det vand som de - fik ved gravning, var brakt. Der var god holdebund -- sand og - koraller -- paa femten favne vand utenfor nordsiden av den store - banke. Her blev han opholdt av vindstille syv dager, i hvilken - tid folkene var meget syke paa grund av det bedærvede vand, - og først om aftenen den tolvte sprang der op en liten bris av - n.n.o. Sent som det var lettet kaptein Trent dog straks anker og - prøvde at komme ut. Mens skibet krydset op mot indløpet, løiet - vinden pludselig av og sprang saa over til byger av n. og endog - n.n.v. Briggen drev da iland paa sandbanken. Dette hændte litt - før seks. Under forsøket paa at sætte ut en baat druknet finnen - John Wallen og svensken Charles Holdorsen like ved skibssiden; - ingen av dem kunde svømme, bygen var meget mørk, og brændingens - larm kvalte hvert rop. John Brown, en anden av mandskapet, brak - samtidig sin arm under støtet. Kaptein Trent fortalte endvidere - ~Occidentals~ reporter, at briggen først hugget voldsomt med - baugen, eftersom han tror mot koralrevet, derefter drev over - dette og nu ligger i sand med baugen under vand og med slagside - til styrbord. Ved det første støt maa den ha faat adskillig - skade, da den trak vand forut. Hele risen vil sandsynligvis bli - ødelagt, men den mere værdifulde del av ladningen var heldigvis - i agterskibet. Kaptein Trent holdt paa med at utruste sig for at - gaa tilsjøs i storbaaten, da "~Tempest~", som efter ordre anløp - de forskjellige øer paa sin rute for at se efter skibsforlis, - lykkeligvis kom og reddet den kjække kaptein fra al fare. Det - er neppe nødvendig at tilføie, at baade officerer og mandskap - fra det uheldige skib taler i høie toner om den venlighet som - de møtte ombord paa orlogsskibet. Vi hitsætter de overlevendes - navn: Jacob Trent, fører, fra Hull, England; Elias Goddedaal, - styrmand, født i Christiansand, Sverige; Ah Wing, kok, født i - Sana, Kina; John Brown, født i Glasgow, Scotland; John Hardy, - født i London, England. "~Flying Scud~" er ti aar gammel og vil - i formiddag efter ordre fra Lloyds agent bli solgt som den staar - ved offentlig auktion for assurandørernes regning. Auktionen vil - finde sted paa børsen kl. 10. - - ~Flere enkeltheter.~ -- Senere paa eftermiddagen fandt - ~Occidentals~ reporter løitnant Sebright fra "~Tempest~" paa - Paladshotellet. Herr Sebright hadde knap tid, men bekræftet - kaptein Trents beretning i ett og alt. Han tilføiet at "~Flying - Scud~" ligger aldeles trygt, og hvis der ikke kommer en voldsom - storm av n. v., hvad der er høist usandsynlig, kan den holde til - næste vinter. - -"Du kommer aldrig til at skjønne dig paa literatur," sa jeg, da Jim -var færdig. "Dette er godt og ærlig arbeide, historien er klart -fremstillet. Jeg finder bare én feil, kokken er ikke kineser, han er -en kanaka, fra Hawaij, tror jeg." - -"Hvorledes kan du vite det?" spurte Jim. - -"Jeg saa hele selskapet paa en saloon igaar," sa jeg. "Jeg hørte -ogsaa historien, eller kunde hørt den av kaptein Trent selv, som -forresten var yderlig tørst og nervøs." - -"Det kan være ett fett," sa Pinkerton. "Nu gjælder det bare de -dollars som ligger og venter paa revet." - -"Vil det lønne sig?" spurte jeg. - -"Likesaa godt som en sukkertrust!" utbrøt Pinkerton. "Ser du ikke -hvad den britiske officer sier om trygheten! Ser du ikke at ladningen -er værdsat til ti tusen! Skonnerter er billige netop nu, jeg kan faa -hvilken jeg vil for to hundrede og femti om maaneden. Det tar sig ut -som tre hundrede procent for mig." - -"Du glemmer at risen er ødelagt, efter hvad kapteinen selv sier," -indvendte jeg. - -"Det er sandt," indrømmet Jim. "Men risen er bare for ballast at -regne, det er teen og silken jeg tænker paa. Vi skal bare faa vite -hvor meget der er av den sort. Jeg har ringt op Lloyds kontor; -kapteinen skal møte mig der om en time, og saa skal jeg bli saa -klok paa den briggen som om jeg hadde bygget den. Og forresten aner -du ikke hvad en kan samle paa et vrak -- kobber, bly, rig, ankre, -kjettinger, like til stentøiet, Loudon!" - -"Der er en liten ting som du vist glemmer," sa jeg. "Først maa du -kjøpe vraket, og hvad vil det koste?" - -"Hundrede dollars," svarte Jim. - -"Hvorledes kan du gjette det?" - -"Jeg gjetter ikke, jeg vet det," svarte Jim. "Kjære dig, jeg er -kanske en tosk naar det gjælder literatur, men du kommer altid til -at bli en dilettant i forretninger. Hvorledes tror du at jeg kunde -kjøpe ~James L. Moody~ for to hundre og femti, naar baatene alene var -værd fire ganger saa meget? Fordi mit navn stod øverst paa listen. Nu -staar det der igjen, og derfor kan jeg selv si prisen." - -"Det lyder gaadefuldt," sa jeg. "Blir denne offentlige auktion -avholdt i en underjordisk hvælving? Kan en almindelig borger som for -eksempel jeg komme ind?" - -"Altsammen gaar aapent for sig," svarte han harmfuldt. "Alle og -enhver kan komme, men der er ingen som byr imot os. Hvis nogen -gjorde det, vilde han bli frosset ut. Der er to millioner dollars -i ringen. Bare tænk dig at nogen bød over os -- jeg skal si dig, -Loudon, han vilde tro at hele byen var gaat fra forstanden. Han kunde -ikke faa gjort forretninger her mere end jeg kan danse. Skonnerter, -dykkere, mænd -- alt det han trængte -- vilde fly op i pris og kverke -ham." - -"Men hvorledes kom du ind?" spurte jeg. "Du har da vel ogsaa engang -været utenfor?" - -"Hele saken interesserte mig voldsomt, Loudon. Den var saa -romantisk. Saa skjønte jeg at der var mynt at tjene, og jeg studerte -forretningen tilbunds. Ingen ante at jeg spekulerte paa vrak, før -jeg en vakker dag trasket ind til Douglas B. Longhurst, sa ham alle -tal og enkeltheter og slængte bent i næsen hans: 'Vil De ha mig med -i denne ring? Eller skal jeg starte en ny?' Han brukte en halv time, -og da jeg kom ind igjen, saa sa han: 'Pink, jeg har sat Deres navn -paa.' Første gang jeg kom øverst, var det ~Moody~, nu er det ~Flying -Scud~." - -Derpaa saa Pinkerton paa klokken, avtalte i hast at vi skulde møtes -utenfor børsen, og fløi avsted for at undersøke ladningsangivelsen -og snakke med skipperen. Mens jeg sat og røkte ut min cigaret, og -senere paa min vei nedover de larmende gater, kunde jeg ikke frigjøre -mine tanker fra dette forlis. Et syn av vraket forfulgte mig. Der -laa det langt borte i den stekende sol, under en sky av sjøfugl. Mit -hjerte higet mot dette eventyr, at fare over verdenshavet frem til -det forlatte skib. - -Pinkerton møtte mig til den fastsatte tid, usedvanlig strunk og med -sammenbitte tænder, likesom han bar paa en stor beslutning. - -"Naa?" spurte jeg. - -"Naaja," sa han, "det kunde være bedre, men ogsaa værre. Den der -kaptein Trent er en ærlig kar. Saa snart han hørte at jeg var i -markedet, saa gav han grei besked om risen. Efter hans beregning er -der i det høieste tredive matter uskadt. Men angivelsen var mere -lovende. Av hele værdien er der for omtrent fem tusen dollars i te og -silke og nøtolje og slikt, altsammen i lasarettet, saa trygt som om -det laa i Kearney Street. Briggen fik ny kobberhud for et aar siden. -Det er ikke nogen guldgrube, men det er da en slump mynt, og vi skal -vaage det." - -Klokken var nu næsten ti, og vi gik ind til auktionen. ~Flying -Scud~, som var saa vigtig for os, lot ikke til at ha vakt synderlig -opmerksomhet. Auktionarius var omringet av kanske et snes tilskuere, -for det meste svære karer, langbente, bredskuldrede og flotte. Det -surret av veddemaal. Man saa straks at disse fyrene var her for moro, -ikke i forretninger. Bak dem opdaget jeg min ven kaptein Trent, som -sagtens var kommet for at følge sit gamle skib til det sidste. Han -hadde idag nye, færdigsydde klær paa; de sat ikke videre godt. Op -av den øverste lomme paa venstre side stak et silkelommetørklæ, den -nederste lomme paa høire side bugnet av papirer. Pinkerton hadde -netop rost manden i høie toner. Han hadde jo ogsaa vist sig meget -ærlig, og jeg saa igjen paa ham for om mulig at finde denne dyd i -hans ansigt. Det var rødt og bredt og -- tænkte jeg -- falskt. Hele -manden saa ut som han skalv av en hemmelig angst, og der han stod -uten at vite at nogen iagttok ham, rev han i neglene sine, skulte mot -gulvet eller saa pludselig med forte, rædde øine op paa nogen som gik -forbi. Slik stod han til salget begyndte. - -Auktionarius slog an en charmerende tone. "Fin brig -- ny kobberhud --- værdifuldt utstyr -- tre gode baater -- utsøkt ladning -- hvad -auktionarius vilde kalde en solid forretning. Nei, mine herrer, -han vilde gaa endda længer, han vilde nævne et beløp, han betænkte -sig ikke paa at nævne et beløp, og med det ene og det andet, alle -ting sammenlagt, saa kunde kjøperen bringe ut saa meget som den -anslaatte værdi av ladningen, eller, mine herrer, med andre ord -en sum av ti tusen dollars." Øieblikkelig efter dette beskedne -regnestykke skingret et vældig "kykeliky" over talerens hode; alle -lo, auktionarius med, imøtekommende. - -"Naa, mine herrer, hvad skal vi saa si?" spurte han og saa bent paa -Pinkerton. "Hvad skal vi si for denne enestaaende leilighet?" - -"Et hundrede dollars," sa Pinkerton. - -"Et hundrede dollars er budt av herr Pinkerton, et hundrede dollars. -Er der intet bedre bud? Et hundrede dollars, bare et hundrede --" - -Auktionarius duret avsted omtrent slik, og jeg for min part saa baade -med sympati og forundring paa kaptein Trents skjælvende, angstfyldte -ansigt, da det gav et ryk i os alle -- - -"Og femti," sa en skarp røst. - -Pinkerton, auktionarius og tilhørerne som alle var like meget inde i -ringens aapne hemmelighet, blev alle samtidig og like sterkt rystet. - -"Jeg ber om forladelse," sa auktionarius, "var det et bud?" - -"Og femti," gjentok røsten, som jeg nu kunde følge tilbake til dens -ophav. Talerens hud var graa og fuld av blemmer, hans tale sprang fra -den ene toneart til den anden, hans bevægelser syntes (likesom i St. -Veitsdans) at være litet under kontrol, han var daarlig klædt, han -førte sig paa én gang krypende og indbildsk, som om han var stolt av -at være der han var og gjøre det han gjorde, og dog halvt ventet at -bli kastet paa dør. - -Pinkerton saa bort paa ham med et alt andet end venlig øiekast, rev -et blad ut av sin notisbok og rablet en linje med blyant, vinket paa -et bud og hvisket "til Longhurst". I næste sekund var gutten borte, -og Pinkerton snudde sig igjen mot auktionarius. - -"To hundrede dollars," sa Jim. - -"Og femti," sa fienden. - -"Dette ser muntert ut," hvisket jeg til Pinkerton. - -"Ja, men vent til Longhurst kommer," svarte han. "Det lille bestet -skal faa en lærepenge. Trehundrede," sa han høit. - -"Og femti," kom ekkoet. - -Det var omtrent i dette øieblik at mit blik igjen faldt paa kaptein -Trent. Hans røde ansigt var blit endda rødere, jakken var opknappet, -silketørklædet i flittig bruk, og hans klare sjømandsblaa øine -skinnet som glas. Endnu var han ræd, men nu var der, hvis jeg da -kunde læse i et ansigt, litt haab i hans angst. - -"Jim," hvisket jeg, "se paa Trent. Jeg vedder at han ventet dette." - -"Ja," var svaret, "der gaar noget svineri for sig her," og han -fornyet sit bud. - -Budene nærmet sig tusen, da jeg la merke til en bevægelse i -ansigterne tvers overfor. Jeg saa bakover. Der kom en svær, blid mand -vaggende. Han vinket til auktionarius. - -"Bare et ord, herr Borden," sa han, og saa til Jim: "Naa, Pink, hvor -høit er vi nu?" - -Pinkerton sa summen. "Jeg har gaat saa høit paa mit eget ansvar, herr -Longhurst," tilføiet han og blev rød. "Jeg mente det var det rette." - -"Det var det ogsaa," sa Longhurst og klappet ham paa skulderen. "Men -nu tar vi fat selv. De kan gaa til fem tusen, og hvis han ikke da gir -sig, saa skal vi la ham fornøie sig med den handelen." - -"Men hvem er det?" spurte Pinkerton. - -"Jeg har sendt Billy avsted for at finde det ut," og i samme øieblik -blev der rakt Longhurst et sammenfoldet papir. Det gik fra den ene -av os til den anden, tilslut kom det til mig. Der stod: "Harry D. -Bellairs, sakfører, forsvarte Clara Varden, har to ganger holdt paa -at miste sin bevilling." - -"Den er drøi!" sa herr Longhurst. "Hvem kan det være som bruker saan -en rakkerfant? Ikke nogen som har penger, det kan De stole paa. End -om De prøvet et ordentlig bluff? Det vilde jeg gjøre. Er det Deres -kompagnon, herr Dodd? Glæder mig at gjøre Deres bekjendtskap." Og den -store mand trak sig tilbake. - -"Naa, hvad sier du om Douglas B.?" hvisket Pinkerton og saa ærbødig -efter ham. "Seks fot gentleman i ett og alt, kultur fra top til taa." - -Under dette interview hadde auktionen staat stille. Auktionarius, -tilskuerne, ja selv Bellairs visste alle at Longhurst var chefen og -Jim bare hans talerør. Men nu da den olympiske Jupiter var gaat, -fandt herr Borden det passende at gjøre sig streng. - -"Naa, herr Pinkerton, byr De over?" - -Og Pinkerton, som hadde bestemt sig til et ordentlig bluff, svarte: -"To tusen dollars." - -Bellairs var like fattet. "Og femti," sa han. Men kaptein Trent var -blit blek. - -"Gaa løs igjen, Jim," sa jeg. "Trent holder paa at bli myk." - -"Tre tusen," sa Jim. - -"Og femti," sa Bellairs. - -Og saa vendte budene igjen tilbake til de tidligere hundreder og -femtier. Men i mellemtiden hadde jeg kunnet trække to slutninger. -Bellairs hadde git sit sidste overbud med et smil av tilfredsstillet -forfængelighet, og jeg kunde se at fyren kroet sig, stolt av sit -hæderfulde hverv og viss paa seier tilslut. Dernæst hadde Trent -skiftet farve ogsaa ved det andet hop paa tusen, og han blev -øiensynlig lettet da han hørte det paafølgende femti. Her laa der -en gaade under. De to var aabenbart paa samme parti, og dog hadde -de ikke hverandres fortrolighet. Og dette var ikke alt. Litt senere -hændte det at mit blik møtte kaptein Trent, da vendte han øinene -bort, og det med et underlig skyldbevisst uttryk. Ønsket han at -skjule sin interesse? Som Jim hadde sagt, der gik noget "svineri" for -sig her. Her stod de to mænd saa besynderlig forenet og besynderlig -adskilt, begge fast bestemt paa at tvinge vraket fra os, skjønt det -nu var oppe i en uhørt sum. - -Hadde vraket større værdi end vi trodde? Der gik en pludselig glød -gjennem mit hode. Budene nærmet sig nu Longhursts grænse, fem tusen. -Om et minut var alt tapt. Da tok jeg den eneste sindssvake beslutning -i mit liv. Jeg rev et blad ut av min skissebok. "Hvis du ønsker at -gaa videre," skrev jeg, "saa sætter jeg ind alt det jeg eier." - -Jim læste det og saa forvildet paa mig. Saa lysnet det i øinene -hans, han snudde sig mot auktionarius og bød: "Fem tusen et hundrede -dollars." - -"Og femti," sa Bellairs. - -Pinkerton rablet ned: "Hvad kan det være?" Jeg svarte paa samme -papir: "Jeg skjønner det ikke, men noget maa det være. Se paa -Bellairs, han gaar til ti tusen, bare prøv." - -Bellairs gjorde det, og vi fulgte med. Nu hadde rygtet om det store -slag spredt sig, og der kom flere og flere tilskuere. Da Pinkerton -hadde budt ti tusen dollars (den høieste værdi av ladningen, selv -naar den laa trygt i San Franciscos havn), og da Bellairs hadde -slængt ut sit "Og femti," da steg forundringen til ophidselse. - -"Ti tusen et hundrede," sa Jim, og i samme øieblik gjorde han et kast -med haanden, han fik et nyt uttryk i ansigtet, og jeg kunde se at han -hadde gjettet gaaden. - -"Fra Kina," rablet han i sin notisbok. Og derefter med store, -skjælvende bokstaver og med et sving som løp utover margen: "Opium!" - -"Javist," tænkte jeg. "Der er hemmeligheten." Jeg visste at der -knapt kom et skib fra en kinesisk havn, uten at det hadde en slump -av den kostbare gift gjemt paa et listig sted. Uten tvil var der en -saadan skat paa ~Flying Scud~. Hvor meget var den værd? Det visste vi -ikke, vi spilte i mørke. Men Trent visste det og Bellairs visste det, -og vi fik se paa dem og dømme. - -Paa denne tid hadde hverken Pinkerton eller jeg vor fornuft. -Pinkerton var fra sig selv, hans øine glødet; jeg skalv over hele -kroppen. Men vi stanset ikke, og flokken saa paa os, snart i taushet, -snart med summende hvisken. - -Sytten tusen hadde vi naadd, da Douglas B. Longhurst klemte sig frem -gjennem raden tvers overfor os og rystet meget sterkt paa hodet. -Jim svarte med tre ord: "For egen regning." Da den store mand hadde -læst dette, rystet han advarende med fingeren og forsvandt -- med et -bedrøvet ansigt, syntes jeg. - -Skjønt herr Longhurst ikke visste noget om Bellairs, saa visste denne -tvilsomme sakfører alt om den store vrakspekulant. Han hadde set ham -komme, han saa ham gaa, og dog fortsatte budene. "Hallo," har han -tænkt, "det er altsaa ikke ringen jeg slaas med." Og han besluttet at -gjøre et hop. - -"Atten tusen," sa han. - -"Og femti," sa nu Jim. - -"Tyve tusen," fra Bellairs. - -"Og femti," fra Jim med en liten nervøs latter. - -Som efter avtale vendte de nu tilbake til den gamle fart -- men denne -gang hadde Bellairs hundrederne og Jim femtierne. Imens hadde vor -idé bredt sig. Jeg kunde høre "opium" bli hvisket fra den ene til -den andre, og jeg opfattet ogsaa at man trodde vi hadde hemmelige -oplysninger. Og nu hændte noget som var høist eiendommelig for -San Francisco. Nær mig hadde der en stund staat en bredskuldret, -middelaldrende gentleman med et soigneret og tiltalende ydre. -Pludselig optraadte han som konkurrent, kjørte ~Flying Scud~ tilveirs -med fire fete bud paa tusen dollars hver og flygtet likesaa pludselig -fra valpladsen. - -Helt siden Longhursts unyttige indgrep hadde Bellairs set urolig ut, -og efter dette nye angrep gav han sig til at rable en billet. Jeg -tænkte naturligvis at den skulde til kaptein Trent; men da den var -færdig, og Bellairs snudde sig og saa ind i tilskuerflokken, saa la -han til min usigelige forundring ikke merke til kapteinens nærvær. - -"En gut, en gut!" hørte jeg ham si. "Aa hent en gut til mig." - -Tilslut var der en som gik, men det var ikke kapteinen. - -"~Han ber om nye instruktioner~," skrev jeg til Pinkerton. - -"~Om penger~," skrev han tilbake. "~Skal jeg slaa? Nu gjælder det.~" - -Jeg nikket. - -"Tredive tusen," sa Pinkerton med et hop paa næsten tre tusen. - -Jeg saa tvil i Bellairs' øine og straks efter en pludselig -beslutning. "Fem og tredive tusen," sa han. - -"Firti tusen," sa Pinkerton. - -Der kom en lang pause, men saa tilslut, netop som hammeren holdt paa -at falde: "Firti tusen og fem dollars." - -Pinkerton og jeg vekslet megetsigende blikke. Bellairs hadde prøvet -et bluff; men da det ikke gik, vilde han hale tiden ut til hans bud -kom igjen. - -"Fem og firti tusen dollars," sa Pinkerton; han talte som et spøkelse. - -"Fem og firti tusen og fem dollars," sa Bellairs. - -"Femti tusen," sa Pinkerton. - -"Undskyld, herr Pinkerton. Var det saa at De gjorde et overbud?" -spurte auktionarius. - -"Jeg -- jeg har litt vanskelig for at tale," gispet Jim. "Det var -femti tusen, herr Borden." - -"Auktionarius," kom det i samme øieblik fra Bellairs, "jeg maa be Dem -vente et øieblik, mens jeg telefonerer. Jeg er her paa andres vegne, -og jeg har netop skrevet --" - -"Det vedkommer ikke mig," sa auktionarius brutalt. "Jeg er her for at -sælge vraket. Gjør De et høiere bud end femti tusen?" - -"Jeg skal tillate mig at forklare Dem," sa Bellairs med et fortvilet -forsøk paa værdighet, "at femti tusen var det beløp som blev nævnt -til mig, men hvis De vil la mig faa et øieblik til at telefonere --" - -"Sludder!" sa auktionarius. "Gir De ikke noget bud, saa lar jeg herr -Pinkerton faa tilslaget." - -"Jeg advarer Dem!" ropte sakføreren hæst. "Vogt Dem for hvad De -gjør. De er her for at sælge for assurandørerne -- ikke i Douglas -Longhursts tjeneste. Dette salg er før blit skammelig avbrutt for at -la den mand konferere med sine haandlangere." - -"Der var ingen som klaget den gang," sa auktionarius temmelig mykt. -"De skulde klaget den gang." - -"Jeg staar ikke her for at lede salget," svarte Bellairs. "Det blir -jeg ikke betalt for." - -"Men det blir jeg, ser De," sa auktionarius med sin gamle -uforskammethet. "Ingen bedre end femti tusen? Ingen bedre, mine -herrer? Briggen ~Flying Scuds~ vrak, for femti tusen, første -- anden --- tredje gang!" Bum! - -"Store gud, Jim, kan vi betale de pengene?" ropte jeg, da hammerens -slag vækket mig likesom av en drøm. - -"Vi skal reise dem," sa han hvit som et laken. "Det blir en helvedes -strid, Loudon. Gi mig en check paa dine penger. Møt mig om en time, -paa Occidental." - -Jeg skrev min check, og jeg tør si at jeg aldrig kunde ha gjenkjendt -min underskrift. I næste øieblik var Jim borte, Trent var forsvundet, -bare Bellairs stod igjen og utvekslet injurier med auktionarius. Og, -hallo, da jeg klemte mig ut fra børsen, hvem anden løp saa paa mig -end Bellairs' bud! - -Slik paa nippet var det at vi blev eiere av ~Flying Scud~. - - - - -FJERDE KAPITEL. - -Mandskapet forsvinder. - - -Utenfor børsens port fandt jeg mig gaaende ved siden av den -middelaldrende mand som hadde gjort et saa kort og kraftig indhug i -det store slag. - -"Jeg gratulerer, herr Dodd," sa han. "De og Deres ven kjæmpet -tappert." - -"De gjorde det ikke lettere for os," sa jeg, "da De drev os op med -tusen ad gangen og fristet alle spekulanter i San Francisco til at -prøve sig." - -"Det var et øiebliks galskap," sa han. - -Der fulgte en lang passiar. Han sa mig sit navn -- Morgan, dommer -Morgan -- og bad mig besøke ham en søndag paa hans landsted. - -"Hvad mener De om Bellairs?" spurte han. - -"Baade og," sa jeg. - -"Jeg skal si Dem," fortsatte dommeren, "at jeg ikke begriper at nogen -kan ha villet bruke en fyr som ham. Jeg kjender ham, han kjender -ogsaa mig, han har ofte hørt fra mig i retten. Jeg forsikrer Dem at -manden er yderlig reducert. Man kan ikke betro ham en dollar, og her -har han femti tusen at raade over. Jeg forstaar ikke hvem det er som -har hat slik tillid til ham, men jeg er aldeles viss paa at det maa -være en som er fremmed i San Francisco." - -"Kanske en repræsentant for eierne?" - -"Utænkelig!" sa dommeren. "Eierne i London vet ingenting om opium som -blir smuglet mellem Hongkong og San Francisco. Nei, jeg tænkte paa -kapteinen. Men hvor skulde han faa pengene fra -- foruten alt det han -har lagt ut for at kjøpe al den giften i Kina -- hvis han da ikke -opererte for nogen i Frisco; men i saa fald vilde ikke Bellairs ha -været brukt." - -"Jeg tror jeg kan forsikre Dem at det ikke var kapteinen," sa jeg, -"for han og Bellairs kjender ikke hverandre." - -"Var det ikke kapteinen, han med det røde ansigt og det kulørte -tørklæ? Jeg syntes han fulgte Bellairs' spil med den mest levende -interesse." - -"Jo," sa jeg, "Trent er dypt interessert, han visste sandsynligvis -hvem Bellairs var, og han visste sikkert hvorfor han var der. Men jeg -tør sverge paa at Bellairs ikke kjendte Trent." - -"Høist besynderlig," sa dommeren. "Ta imot en gammel sakførers raad -og skynd Dem avsted til Midway Island. Der ligger en god slump penger -paa bordet, og Bellairs & Co. er ikke de mænd som lar sig stanse av -bagateller." - -Med dette avskedsord klemte dommer Morgan mig i haanden og tok ned -Montgomery Street, mens jeg gik ind i Occidental hotel. Jeg var godt -kjendt av personalet, og da jeg sa at jeg skulde vente paa Pinkerton -og lunch, blev jeg budt en stol indenfor disken, i kontoret. Her -sat jeg i en stille krok og begyndte at komme til mig selv efter -de voldsomme sindsbevægelser, og hvem anden kom saa flyvende ind og -bort til en telefon -- hvem anden end herr Henry D. Bellairs i egen -person! Kald det hvad De vil, men fristelsen var uimotstaaelig, og -jeg reiste mig og tok plads like bak mandens ryg. - -"Central," sa sakføreren, "2241 og 584 B -- Hvem der? -- All right -- -Bellairs -- Occidental; telefonen var i ustand paa det andet sted -- -Ja, omtrent tre minutter -- Ja -- Ja -- Den sum, De nævnte, det gjør -mig ondt at si det -- Nei -- Jeg hadde ikke ret til -- Hverken mere -eller mindre -- det har jeg al grund til at tro -- Aa, Pinkerton, -Montana Block -- Ja -- Ja -- Godt, som De vil -- Færdig 584 B." - -Bellairs snudde sig for at gaa. Da han fik øie paa mig, saa krummet -han sig og skalv, som om han var ræd for at jeg skulde fare løs paa -ham. "Aa, er det Dem!" brøt han ut. Men saa fattet han sig. "Herr -Pinkertons kompagnon, tror jeg. Det glæder mig at se Dem. Maa jeg -gratulere Dem med Deres held." Og saa forsvandt han med et krypende -buk. - -Og nu fik jeg et vildt indfald. Det var klart at Bellairs hadde talt -med sin klient, og jeg kjendte nummeret. Jeg ringte. - -"Central," sa jeg, "forbind igjen 2241 og 584 B." - -"To to fire en," lød det med engelsk akcent -- og tydeligvis en -dannet mands stemme. "Er det Dem igjen, herr Bellairs? Jeg sier Dem, -det nytter ikke. Er det Dem, herr Bellairs? Hvem er det?" - -"Jeg ønsker bare at gjøre Dem et eneste spørsmaal," sa jeg høflig. -"Hvorfor ønsket De at kjøpe ~Flying Scud~?" - -Intet svar. Telefonen dirret og summet med fjern klang av alle de -mange samtaler i en stor by; men stemmen i 2241 var taus. Baade én og -to ganger gjentok jeg mit spørsmaal, men den engelske stemme hørte -jeg ikke mere. Manden var altsaa flygtet -- flygtet fra et nærgaaende -spørsmaal. Hvorfor? Jeg tok telefonkatalogen og fandt nummeret: -"2241, Fru Keane, Mission Street 942." Og det var alt jeg kunde -gjøre, hvis jeg ikke vilde kjøre til huset og personlig gjenta min -næsvishet. - -Mens jeg igjen sat og ventet i min krok, hadde jeg en følelse av -noget utrygt, mystisk, kanske farefuldt i vort eventyr. Jeg saa for -mig vraket og kaptein Trents rædde øine, og jeg saa nu ogsaa en mand -som blev likblek, bare fordi han i en telefon fik rettet til sig et -enkelt spørsmaal. - -Klokkens slag vækket mig av disse tanker. Det var nu tyve minutter -over den tid Pinkerton skulde komme. Og for mig som kjendte hans -umaadelige nøiagtighet, rummet disse tyve minutter en hel roman av -muligheter. Men de vokste langsomt til en time, og den ene time -blev næsten to, og endnu sat jeg i min krok som et bytte for den -forfærdeligste angst. Lunchtiden var næsten forbi, før jeg husket at -jeg ikke hadde spist. Gud skal vite at jeg ikke hadde lyst paa mat, -men jeg trængte til at styrke mig, om det saa bare var for at kunne -fordøie de slette nyheter. Jeg la bud paa kontoret til Pinkerton, -satte mig ved et bord og bestilte suppe, østers og champagne. - -Endelig kom min ven. Han saa blek og sliten ut, vilde ikke ha mat, -bestilte bare te. - -"Er det forbi?" sa jeg temmelig mat. - -"Nei," svarte han, "jeg har klart det, Loudon -- saavidt. Jeg kunde -ikke ha opdrevet en cent til i hele Frisco. Folk liker det ikke. -Longhurst vendte mig ryggen." - -"Men du har klart det." - -"Loudon, jeg sier dig at jeg har betalt blod for de pengene!" skrek -min ven vildt. "Og altsammen er paa nitti dager; jeg kunde ikke faa -en eneste dag til. Hvis vi gaar igang med denne historien, Loudon, -saa faar du reise. Jeg maa bli her og slaas, saa gjerne som jeg -skulde dra avsted selv. Jeg skulde vise de fete slyngler til sjøfolk -hvad arbeide er. Men du skal gjøre dit yderste, Loudon, jeg stoler -paa dig. Du maa være som en glo fra den første til den sidste dag. -Skonnerten og den lasten maa, maa være her før om tre maaneder, -ellers er vi kaput. ~Kaput!~" - -"Jeg sverger at jeg skal gjøre mit bedste, Jim. Men du sa: Hvis vi -gaar igang. Har vi da noget valg?" - -"Det kommer jeg straks til," sa Jim. "Det er ikke saa at jeg tviler -paa denne spekulation. Den vil nok lønne sig, det er ikke det. Men -det er disse tre maaneders veksler, og jeg har utnyttet min kredit -til det yderste, ser du. Jeg tror ikke at der i hele Frisco findes -nogen uten mig som kunde ha reist de sidste ti tusen!" ropte han i -en pludselig glødende beundring for sig selv. "Men saa er der noget -til. Jeg haabet at du kunde ha solgt den opiumen i smaat paa øerne; -det er det tryggeste og gir mest av sig. Men med denne tre maaneders -frist maa du seile bent til Honolulu og saa hjem med damper. Jeg skal -se at ordne det for dig der og faa fat paa en mand. Hold skarpt utkik -efter ham naar du nærmer dig øerne; for det kan hænde at han kommer -ut i en hvalbaat eller en dampjolle og har pengene med sig." - -I taushet, om end ikke uten et ryk i min samvittighet, samtykket jeg -i at bli smugler, og det endog opiumssmugler. - -"Men sæt at opiumen er saa godt gjemt at jeg ikke kan finde den!" sa -jeg. - -"Du maa finde den, om du saa skal skjære briggen op til fliser med -din pennekniv!" skrek Pinkerton. "Og jeg har allerede sikret mig en -skonnert. ~Norah Creina~ heter den, fire og seksti tons, stor nok for -os, siden risen er ødelagt." - -"Det er godt," sa jeg. "Men du sa: Hvis vi gaar igang med dette!" - -"Hør da," sa Jim. "Du er enig med mig i at Bellairs vilde gaat -høiere." - -Nu skjønte jeg ham. "Ja. -- Saa det er _det_?" sa jeg. - -Jim nikket. "Hvis Bellairs og den mand som staar bak ham, gir mig et -skikkelig tilbud, saa sier jeg: la gaa!" - -En pludselig tanke, en pludselig frygt jog igjennem mig. End om min -barnagtige spøk hadde skræmt manden bort? Hadde jeg ødelagt denne -chance? Skamfølelse lukket min mund. Jeg kunde ikke faa mig til at -nævne mit møte med Bellairs eller den adresse jeg hadde opdaget. - -"Vi trænger adskillig mer end femti tusen for at kunne dække vore -utgifter," sa jeg. - -"Bellairs gaar til seksti tusen, ja til hundrede tusen, hvis han blir -tat paa den rette maaten," svarte Pinkerton. "Husk hvorledes det gik -paa slutten." - -"Det er ogsaa mit indtryk," sa jeg. "Men kanske var de femti tusen -som Bellairs hadde lov til at by, virkelig den høieste pris." - -"I saa fald," sa Jim med graat alvor, "kan han ta ~Flying Scud~ for -femti tusen, og lykke til. Jeg foretrækker tapet." - -"Er det saa galt fat med os!" - -"Vi har strukket haanden længere ut end vi kan trække den ind igjen," -sa Jim. "Vet du, de femti tusen jeg har laant, staar os i sytti tusen -før vi er klar igjen. Det blir over ti procent maaneden, og endda -kunde ingen anden i verden greiet det saa godt. Det var et mirakel. -Jeg maatte beundre mig selv. Aa, hadde vi bare hat fire maaneder! Men -endda kan det gaa, og det maa gaa. Og hvad blir det ikke at tale om -og huske i hele vort liv! Men," brøt han av, "først maa vi prøve den -trygge vei. Til den fanten Bellairs!" - -Igjen holdt jeg paa at fortælle ham om Missionsgate adressen. Men -jeg hadde latt det gunstige øieblik glide forbi, og denne fortielse -maatte jeg da ogsaa bekjende. Desuten følte jeg mig sørgelig viss paa -at det allerede var for sent, og at manden var reist for to timer -siden. Altsaa tidde jeg fremdeles. Vi ringte op til sakføreren for at -høre om han var hjemme, og kjørte saa straks. - -Bellairs' hus laa i en temmelig skummel gate. Kontoret var rent, -men yderst knapt møblert. Vi saa en bokhylde, en stol, en gammeldags -sekretær og intet mere. - -"Herr Pinkerton og kompagnon!" sa Bellairs med et nervøst anfald av -høflighet. "Jeg skal hente stoler til Dem." - -"Paa ingen maate," sa Jim. "Har ikke tid. Det er forretninger, hr. -Bellairs. Imorges kjøpte jeg, som De vet, vraket av ~Flying Scud~." - -Sakføreren nikket. - -"Og kjøpte det," fortsatte min ven, "for en pris som ikke staar i -noget rimelig forhold til ladningens opgivne værdi." - -"Og nu har de tænkt Dem om og vil helst komme fra handelen. Det -ventet jeg," svarte sakføreren. "Jeg vil ikke skjule for Dem at min -klient var misfornøiet med mig, fordi jeg gik saa høit. Vi blev begge -litt for hete tilslut, herr Pinkerton. Men jeg skal være ganske -oprigtig -- jeg vet naar jeg har med gentlemen at gjøre. Læg saken -i mine hænder, saa tror jeg at jeg endnu kan faa min klient til at -overta kjøpet, saa De" -- han gransket vore ansigter -- "ikke lider -noget tap," sluttet han skingrende. - -Her overrasket Pinkerton mig. - -"Det er vel tyndt," sa han. "Jeg har vraket, jeg vet der er en -formue i det, og jeg agter at beholde det. Jeg ønsker bare et par -oplysninger for at slippe unødige utgifter. Kan De gi mig nogen -nyttige vink, saa behøver de bare at nævne en sum. Men læg merke -til at jeg først betaler naar skibet kommer tilbake, og hvis Deres -oplysninger har vist sig rigtige. Jeg kjøper ikke katten i sækken." - -Sakførerens ansigt hadde et øieblik lysnet, men blev nu meget -bedrøvelig. "Jeg antar De vet mere om vraket end jeg," sa han. "Jeg -vet bare jeg fik i opdrag at kjøpe det, og prøvde, og ikke kunde." - -"Det er godt, herr Bellairs," sa Jim. "Vil De saa bare si mig deres -klients navn og adresse." - -"Jeg finder ikke at jeg har ret til at opgi hverken hans navn eller -hans adresse," svarte sakføreren. "Men hvis De ønsker det, skal jeg -med fornøielse sondere ham." - -"Jasaa," sa Jim og satte hatten paa. "Ikke netop imøtekommende, hvad? --- De staar fast? -- Skal vi si en Dollar?" - -"Herr Pinkerton!" brast sakføreren ut i en meget fornærmet tone, og -jeg for min part var næsten ræd for at Jim hadde tat feil av manden -og nu gik for vidt. - -"De har ikke bruk for en dollar idag?" sier Jim. "Godt, vi har begge -vor tid optat, og jeg skal straks gaa til den høieste pris jeg vil gi ---" - -"Stop med dette, Pinkerton!" avbrøt jeg ham. "Jeg vet adressen: -Mission Street 924." - -Jeg kan ikke si hvem der blev mest overrasket, Pinkerton eller -Bellairs. - -"Hvorfor har du ikke sagt mig det, Loudon?" - -"Du spurte mig ikke," svarte jeg og følte at jeg blev rød op i -tindingerne, mens han saa tungt paa mig. - -Det var Bellairs som brøt tausheten, og som nu gratis gav mig den -kundskap jeg endnu savnet. "Naar De vet herr Dicksons adresse," sa -han og skjulte ikke sin lyst til at bli os kvit, "saa antar jeg at -jeg ikke behøver at opholde Dem længer." - -Jeg var dødsens ulykkelig, da vi kom ut. Men min ven bad ikke om -forklaring. Han var øiensynlig ræd for at komme ind paa det farlige -emne. Men tilslut, da vi nærmet os Mission Street, kunde jeg ikke -bære spændingen længer. - -"Du spør mig ikke om den adressen," sa jeg. - -"Nei," sa han hurtig og mykt, "hvad var det med den. Det vilde jeg -gjerne vite." - -Den myke tone var endda værre at taale end tausheten. "Jeg maa be -dig om ikke at spørre mig," sa jeg. "Det er en sak som jeg ikke kan -forklare." - -I samme øieblik som de dumme ord var sagt, i samme øieblik vilde jeg -ha git alverden for at kalde dem tilbake. Og hvad vilde jeg ikke ha -git, da Pinkerton klappet mig paa haanden og svarte: "Det er bra, -kjære dig, ikke et ord til, jeg er viss paa at altsammen er som det -skal være!" At si mere nu var over min evne; men i mit stille sind -lovet jeg dyrt og hellig at jeg skulde gjøre det yderste jeg orket -i denne vanvittige spekulation, og at jeg skulde hugge mig selv i -stykker, før Jim skulde tape en eneste dollar. - -Saa var vi fremme, og jeg fik andre ting at tænke paa. - -"Herr Dickson? Han er reist," sa vertinden. - -Hvorhen var han reist? - -"Det aner jeg ikke," svarte hun. "Han var aldeles fremmed for mig." - -"Hvorledes sendte han sin bagage, frue?" spurte Pinkerton. - -"Han hadde ikke nogen," var svaret. "Han kom igaaraftes og gik igjen -idag bare med en pakke." - -"Naar gik han?" spurte jeg. - -"Ved middagstid," svarte vertinden. "Der var en som ringte op og -spurte efter ham, og jeg tænker mig at han har faat en underretning; -for han gik straks efter, skjønt værelserne var leiet for uken. Han -saa meget nedslaat ut. Jeg tænker mig det har været et dødsfald." - -Mit hjerte sank. Var det virkelig min idiotiske spøk som hadde drevet -ham bort! Igjen spurte jeg mig selv: Hvorfor? og svirret et øieblik -rundt i en hvirvel av umulige hypoteser. - -"Hvorledes saa han ut, frue?" hørte jeg saa Pinkerton si. - -"Han var glatraket," sa vertinden, og viste sig ute av stand til at -gi en mere nøiagtig skildring. - -"Stans ved det nærmeste apotek," sa Pinkerton til kusken. Vi gik -derind og satte telefonen i virksomhet. - -"Naar anløper den første Kina-damper Honolulu?" - -"~City of Pekin.~ Den kastet los idag klokken halvto," lød svaret fra -dampskibsselskapets kontor. - -"Det er klart som blæk," sa Jim. "Han har rømt, saa sandt som jeg -heter Pinkerton. Han vil komme os i forkjøpet paa Midway Island." - -Jeg følte mig ikke aldeles viss paa dette. Der var nogen enkeltheter, -som Pinkerton ikke kjendte, for eksempel kapteinens merkelige angst. -Og den tanke at jeg hadde skræmt Dickson til at flygte, sat endnu -fast i hodet mit. - -"Burde vi ikke se paa passagerlisten?" sa jeg. - -"Dickson er saant et fordømt almindelig navn," sa Jim, "og forresten -har han nok tat sig et nyt." - -"Kanske heter han ikke engang Dickson," sa jeg. - -"Rimeligvis ikke," sa Jim, som var blit staaende med sammentrukne -bryn. - -"Hvad skal vi gjøre?" spurte jeg. - -"Det naturligste var at skynde paa skonnerten," sa han. "Men jeg vet -ikke. Jeg har telefonert til kapteinen at gaa løs med hodet ned og -benene i luften, og han er vel paa farten nu. Jeg tror vi maa ha fat -i Trent, Loudon. Trent var med i det op til halsen. Selv om han ikke -vilde kjøpe, saa kunde han gi os et godt vink." - -"Men hvor finder vi ham?" - -"Naturligvis gjennem det britiske konsulat." - -Paa konsulatet hørte vi at kaptein Trent hadde tat ind paa et -sjømandshotel. Dit kjørte vi. - -"Kaptein Jacob Trent?" - -"Kaptein Trent fra vraket? Han reiste klokken tolv, han og en til av -mændene. Kanakaen reiste litt før, han tok med ~City of Pekin~. De -bodde alle her. Her kan De se navnene i boken." - -Jeg trak boken til mig og saa paa de fire navn, som alle var skrevet -med samme haandskrift -- en stor og klodset skrift: Trent, Brown, -Hardy og (istedetfor Ah Wing) Jos. Amalu. - -"Pinkerton," sa jeg med ett, "har du den ~Occidental~ paa dig?" - -"Her," sa Pinkerton. - -Jeg læste gjennem beretningen om vraket. - -"Se her," sa jeg, "her er navnet. Elias Goddedaal, styrmand. Hvorfor -kommer vi aldrig over den mand?" - -"Var han ikke sammen med de andre paa den saloonen, hvor du saa Dem?" - -"Jeg tror ikke det," sa jeg. "De var bare fire, og ingen av dem saa -ut til at være styrmand." - -"Her har ikke bodd andre end disse fire," sier kontoristen. "De er -alle borte nu. Kapteinen kom med en kjærre, han og den ene av mændene -drog selv avsted med sit tøi. Kanakaen var gaat litt før, og den -sidste er ogsaa borte." - -"Saa Goddedaal, styrmanden, har ikke bodd her?" - -"Nei, ingen andre end de fire," sier kontoristen. "Var det meget -magtpaaliggende for Dem at finde disse mænd?" - -"Vi har kjøpt vraket," forklarte jeg, "og det var nogen oplysninger -vi ønsket, saa det er meget ærgerlig at alle skal være reist." - -Der hadde dannet sig en liten gruppe om os; for vraket var endnu et -interessant emne. Nu tok en av tilskuerne ordet; en gammel sjøulk var -det. - -"Jeg tror naa ikke styrmanden er væk," sa han. "Han var svært syk, -var ikke ute av sykelugaren hele tiden paa ~Tempest~; det har jeg -hørt." - -Jim tok mig i ærmet. "Tilbake til konsulatet," sa han. - -Men heller ikke paa konsulatet visste man noget om Goddedaal. Lægen -paa ~Tempest~ hadde meldt ham syk, han hadde sendt ind sine papirer, -men aldrig fremstillet sig personlig for autoriteterne. - -"Er der lagt telefon til ~Tempest~?" spurte Pinkerton. - -"Blev lagt igaar," sa kontoristen. - -"Vil De spørre ombord? Det er meget vigtig for os at finde herr -Goddedaal." - -Kontoristen vendte sig til telefonen. "Desværre," sa han straks -efter, "Goddedaal har forlatt skibet, og ingen vet hvor han er." - -"Har De betalt hjemreisen for folkene?" spurte jeg. - -"Imorges betalte vi kanakaens billet til Honolulu. Jeg forstod paa -kaptein Trent at de andre skulde reise hjem i følge." - -"Saa vil det kanske undre Dem at høre at de allerede er reist?" sa -jeg. - -"De maa ta feil," svarte han. - -"De er allikevel reist," sa jeg. - -"Jeg er viss paa De tar feil," gjentok han. - -"Maa jeg laane telefonen et øieblik?" sa Pinkerton. Jeg hørte at han -ringte op til det trykkeri, hvor vi pleiet at sende vore annonser. -Mere hørte jeg ikke, for jeg husket pludselig den store klodsede -haand i sjømandshotellets protokol, og spurte kontoristen om han -kunde vise mig kaptein Trents skrift. Jeg fik vite at kapteinen ikke -kunde skrive, fordi han hadde skadet sin haand litt før briggen -forliste. Den sidste del av logboken var indført av Goddedaal, og -Trent hadde undertegnet alle papirer med venstre haand. -- Nu var -Pinkerton færdig med telefonen. - -"Det er alt vi kan gjøre. Nu til skonnerten," sa han. "Efter dette -vrøvl frem og tilbake skal det være en trøst at se paa et skikkelig -stræv." - -Men da vi kom ned til bryggen, saa var der ikke det mindste stræv, og -paa ~Norah Creina~ var der ikke andet tegn til liv end kabysrøken. -Med blekt ansigt hoppet Pinkerton ombord. - -"Hvor er kapteinen paa denne --?" Han sluttet ikke sætningen, fordi -han forgjæves lette efter et uttryk som var kraftig nok. - -Et hode stak ut av kabysdøren. - -"I kahytten, spiser middag," sa kokken rolig og snudde paa skraaen. - -Nede i kahytten fandt vi en fet, mørk, stilfærdig mand som alvorlig -tok til sig av et velforsynet bord. - -"Naa," sa Jim, "saa det er dette De kalder at sætte fart paa!" - -"Hvem er De?" sa kapteinen. - -"Jeg! Jeg er Pinkerton," sa min ven brysk, som om navnet var en -talisman. - -"Høflig er De ikke, hvem De saa er!" var svaret. Men Jim hadde -dog opnaadd en viss virkning, for kapteinen kom sig paa benene og -tilføiet i hast: "En maa ha sig en bit mat, vet De, herr Pinkerton." - -"Hvor er Deres styrmand?" sa Jim hvast. - -"Oppe i byen," svarte den anden. - -"Oppe i byen!" snerret Pinkerton. "Nu skal jeg si Dem hvad De er -- -De er en snytenstrup, og hvis jeg ikke var ræd for at faa skidt paa -støvlerne mine, saa skulde jeg sparke Dem og middagen Deres ut i -dokken." - -"Jeg skal ogsaa si Dem noget," gav kapteinen igjen og blev mørkerød i -ansigtet, "jeg vilde ikke føre dette skib for Dem, om De saa la Dem -paa knæ. Jeg har hat med gentlemen at gjøre til i dag." - -"Jeg kan si Dem navnene paa nogen gentlemen som De aldrig mere faar -noget at gjøre med, og det er hele Longhursts selskap," sa Jim. "Og -jeg skal endnu i kveld faa en kaptein herned som er en sjømand, og -nogen sjøfolk med ham." - -"Jeg gaar naar jeg selv vil, og det er imorgen tidlig," skrek -kapteinen efter os da vi gik iland. - -"Hele verden er forrykt idag; jeg tror den maa ha snudd bunden -op!" klaget Pinkerton. "Og hvor skal jeg nu faa tak i en kaptein? -Longhurst er gaat hjem for en time siden, og alle mennesker er hver -paa sin kant." - -"Det vet jeg," sa jeg. "Stig ind!" Og saa til kusken: "Kjender De -Black Tom?" - -Dit rullet vi. Bak baren fandt vi, som jeg hadde haabet, Johnson -midt i et barokt optrin. Bordet var veltet paa kant; i et hjørne -av værelset stod en sydhavshandler og blaaste paa mundspil; midt -paa gulvet danset Johnson med en anden sjømand, de holdt hverandre -om livet og vagget tungt. Værelset var baade koldt og trangt; et -gasblus tæt over de dansendes hoder lyste osende; mundspillet var -hæst og alle ansigter alvorlige som i kirke. Naturligvis vilde det -været taktløst at forstyrre denne høitidelige lystighet; vi satte os -og ventet taalmodig. Tilslut hadde organisten brukt op sin pust og -sluttet pludselig midt i en takt. Straks stoppet ogsaa danserne; et -øieblik sjanglet de, endnu med armene om hverandre, saa skiltes de og -saa sig rundt efter bifald. - -"Meget godt danset!" var det en som sa. Men det lot til at denne -kompliment ikke var varm nok. "Aa," sa Johnson, "nogen sjømand er jeg -kanske ikke, men danse det kan jeg." Og den andre føiet til patetisk: -"Føtterne mine er saa lette som fjær." - -Jeg skyndte mig at si nogen rosende ord og drog saa Johnson alene -med ut i korridoren. Der fortalte jeg ham saa meget om vor stilling -som jeg fandt nødvendig, og bad ham -- hvis han ikke selv vilde føre -skonnerten -- finde en flink mand til os. - -"Jeg!" brøt han ut. "Jeg kunde ikke gjøre det mere end jeg kunde -prøve at spasere til helvede!" - -"Jeg trodde De var styrmand," sa jeg. - -"Vist er jeg styrmand," klukket Johnson, "og De faar mig ikke tilsjøs -som noget andet. Men jeg skal si Dem noget, jeg tror jeg kan faa -Arty Nares til Dem. De har set Arty; førsteklasses navigatør." -Og han forklarte mig at Nares hadde løfte om en stor bark, naar -~Gleaner~-historien var gaat i glemme, og at han nu holdt sig svært -stille og gjerne vilde ha luftforandring. - -Jeg ropte Pinkerton ut og fortalte ham det. "Nares!" sa han. "Jeg -skulde staa paa hodet, hvis jeg fik en mand som hadde hat Nares' -bukser paa sig! Vet du, Loudon, det er den bedste styrmand i San -Francisco." Med denne begeistring var saken avgjort. Johnson lovet -at sende Nares til os før klokken seks morgenen efter, og saloonens -sorte vert, Black Tom, som vi saa raadslog med, gav os tilsagn om -fire flinke og endog ædru matroser til samme klokkeslet. - -Gaterne var fuldt oplyst da vi kom ut fra Black Toms saloon. Gate -efter gate gnistret av gas eller elektricitet, linje efter linje av -fjerne lys klatret opover de steile bakker mot mørket som hvælvet sig -over dem, og paa den andre siden avmerket hundrede dirrende lanterner -hundrede skibes plads paa havnen. - -Ved et av de første plankeverker saa jeg en plakatklistrer i arbeide. -Jeg kastet et blik paa plakaten, og læste: - - TO HUNDREDE DOLLARS I BELØNNING. - - Officerer og mandskap paa den - - #FORLISTE BRIG "FLYING SCUD"# - - som personlig eller skriftlig - henvender sig til James Pinkerton, Montana Block - - FØR MIDDAG IMORGEN, TIRSDAG, DEN 12TE, - - vil motta - - TO HUNDREDE DOLLARS I BELØNNING. - -"Dette har du fundet paa, Pinkerton," sa jeg. - -"Ja. De har været forte. Men det er ikke alt, Loudon. Nu skal du høre -det bedste. Vi vet at vor mand er syk. Ser du, et eksemplar av den -plakaten er sendt til hvert hospital, hver doktor og hvert apotek i -San Francisco." - -Naturligvis kunde Jim faa greiet slike ting forholdsvis billig, men -jeg syntes allikevel at det var et flot indfald, og det sa jeg. - -"Hvad betyr nogen faa dollars nu?" sa han trist. "Det er om tre -maaneder det kniper, Loudon." - -Vi gik videre i taushet, ikke uten at skjælve. Og heller ikke da vi -litt efter sat og spiste, kom humøret op. Først da han hadde varmet -sig med et tredje glas champagne, fik Pinkerton renset strupen og saa -paa mig vaandefuldt. - -"Loudon," sa han, "der var et emne som du ikke ønsket at uttale dig -om. Jeg vil bare spørre dig, det var vel ikke fordi -- fordi du var -misfornøiet med mig?" Og hans stemme dirret. - -"Aa Pinkerton," sa jeg, "jeg har hele denne dag beundret dig. Jeg -synes du har gjort mirakler. Med hensyn til den adressen --" - -"Nei, Loudon, ikke et ord til! Jeg bryr mig ikke om at høre det." - -"For at si dig sandheten, saa har jeg liten lyst til at fortælle -det," sa jeg, "for det er noget jeg skammer mig over." - -"Skammer dig over, Loudon? Aa si ikke det, bruk ikke et saant uttryk, -selv for spøk!" protesterte Pinkerton. - -Vi sat tause igjen. Jeg nikket. "Vet du hvad jeg er mest trist for, -Jim?" sa jeg saa. "Nu blir jeg ikke forlover ved dit bryllup." - -"Mit bryllup!" gjentok han og sukket ogsaa. "Der blir ikke noget -bryllup for mig nu. Jeg gaar til hende ikveld for at gi hende fri, -hvis hun vil. Jeg tror det er det som har pint mig hele dagen. Jeg -føler det som jeg ikke hadde ret til saa dristige foretagender, -efterat jeg er blit forlovet." - -"Aa Jim, du vet det var min skyld," sa jeg. "Du skal gi mig skylden." - -"Nei," sa han, "vi gik fra vettet begge to. Men det er fælt." - -Saa drog Jim avsted i sit sørgmodige erende, og jeg gik alene hjem -til kontoret, tændte gassen og satte mig til at gruble over dagens -merkelige begivenheter og over den farlige og utaknemmelige opgave -som ventet mig i den nærmeste fremtid. - - - - -FEMTE KAPITEL. - -Veiene skilles. - - -Jeg var ulykkelig da jeg lukket øinene, og det var til en forvirret -følelse av ulykke at jeg morgenen efter igjen aapnet dem. Jeg maa -en stund ha ligget sløv og elendig, før jeg opfattet at der blev -banket paa døren. Men da strømmet mine aandsevner tilbake i sine -sedvanlige kanaler, og jeg husket med ett gaarsdagens hændelser og -det mangfoldige arbeide som ventet mig idag. Denne tanke var som en -krigstrompet. Paa et øieblik var jeg ute av sengen, sprang gjennem -kontoret hvor Pinkerton sov dødstungt paa sin sofa, og stod i -natdragt i døren for at motta vore gjester. - -Der stod Johnson smilende, og bak ham kaptein Nares med hatten ned -over øinene og en cigar hængende i mundviken. Bak ham igjen stod -øverst i trappen en flok matroser, ~Norah Creinas~ nye mandskap, og -polerte væggene med ryg og albuer. Jeg førte straks de to officerer -ind i vort kontor og rystet saa Jim lempelig til bevissthet. Han -satte sig op og stirret aandsfraværende paa den nye kaptein. - -"Jim," sa jeg, "dette er kaptein Nares. Kaptein, herr Pinkerton." - -Nares nikket, fremdeles uten et ord, og jeg syntes han mønstret os -temmelig skarpt. - -"Aa godmorgen, kaptein Nares," sa Jim. "Det glæder mig at gjøre Deres -bekjendtskap. Jeg kjender Dem godt av omtale." - -Alt ialt var denne tale kanske ikke saa svært velvalgt. Nares mottok -den ihvertfald med et grynt. - -"Naa, kaptein," fortsatte Jim, "De vet hvad det gjælder? De skal -føre ~Norah Creina~ til Midway Island, bryte op et vrak, seile til -Honolulu og hjem igjen." - -"Ja," svarte Nares koldt, "av en grund som De sagtens kjender, saa -kunde jeg ha lyst paa denne turen, men der er da nogen ting vi først -faar snakke om. De kunde imens la Johnson ta folkene ned og sætte dem -til at overhale riggen. De bestene ser ædru ut," tilføiet han med -væmmelse, "og de trænger arbeide, skal de holde sig." - -Dette blev ordnet; Nares saa sin underordnede forsvinde og trak -pusten dypt. - -"Nu er vi alene og kan tale," sa han. "Hvad er der saa paa bunden av -denne historie? Den er blit avertert som det var Barnums museum. Hver -kjæft snakker om den. Det liker jeg ikke, for jeg holder mig helst -i det stille akkurat nu. Ihvertfald vil jeg vite alt før jeg tar -skibet." - -Saa fortalte Pinkerton hele historien, først koldt og nøiagtig, men -efterhvert mere og mere flammende, Nares sat og røkte og gryntet bare -nu og da. Men hans øine forraadte ham, de skinte. - -"De ser altsaa," sluttet Pinkerton, "der er al sandsynlighet for at -Trent er drat til Honolulu, og det tar ikke saa stor part av femti -tusen dollars at leie en skonnert derfra ned til Midway. Derfor -trænger jeg en mand!" skrek Jim med smittende kraft. "Det vraket er -mit, jeg har betalt det med rede penger, og blir det nødvendig at -slaas for det, saa vil jeg ogsaa ha kamp. Hvis De ikke er tilbake om -nitti dager, saa sier jeg Dem likefrem at jeg kommer til at gjøre en -slik fallit som der sjelden har været set her paa kysten. Det gjælder -liv eller død for Dodd og mig. Kanske kommer der til et spændtak der -paa øen, og da jeg hørte Deres navn igaarkveld, og nu da jeg saa de -øinene Deres, saa sa jeg: Nares er manden for mig!" - -"Jeg tænker," sa Nares og studerte asken paa sin cigar, "at jo før -jeg faar skonnerten utenfor Farallonerne[1], des bedre vil De være -fornøiet." - - [1] Øer utenfor Kalifornia-kysten. - -"De er den mand jeg har drømt om!" ropte Jim og hoppet paa sofaen. -"Der er ikke fem procent snyteri i Deres hjernekasse." - -"Men saa var det noget andet," sa Nares. "Jeg hørte noget snak om en -superkargo." - -"Det er herr Dodd, min kompagnon," sa Jim. - -"Én kaptein er nok paa det skib jeg er ombord paa," sa kapteinen tørt. - -"Nu skal De ikke straks skuffe mig," sa Jim, "med at snakke uten at -tænke Dem om. Jeg kan ikke la Dem føre firmaets bøker, vel? Dette her -er ikke bare manøvrering, det er et forretningsforetagende, og den -del er i hænderne paa min kompagnon. De fører skibet, De sørger for -at bryte op vraket og holde folkene i aande, og De faar nok hænderne -fulde. Men der er én ting som De maa forstaa; arbeidet maa gjøres til -herr Dodds tilfredshet; for det er herr Dodd som betaler." - -"Man pleier at være tilfreds med mig," sa Nares og blev mørkerød i -ansigtet. - -"Det er jeg ogsaa viss paa at vi blir!" sa Pinkerton. "Jeg forstaar -Dem. De er pigget at ta paa, men De er paalidelig fra øverst til -nederst." - -"Min stilling faar være klar," sa kapteinen, kanske litt formildet. -"Jeg tar ikke hyre som navigeringsofficer; det er allerede langt nok -ut av veien for mig at gaa ombord paa denne lilleputskonnerten." - -"Aa jeg skal si Dem noget," svarte Jim med et muntert blink. -"Hvis De vil føie Dem med ballasten, saa skal vi gjøre den til en -skonnertbark." - -Nares lo. Den taktløse Pinkerton hadde endda en gang vundet en seier -i takt. "Men saa var der én ting til," sa kapteinen og gav sig -stiltiende med hensyn til superkargoen. "Hvad sier eierne?" - -"Aa, det kan De overlate til mig. Jeg hører til Longhursts selskap, -vet De," sa Jim og kunde ikke la være at briske sig litt. "Den som er -god nok for mig, er god nok for dem." - -"Hvem er det?" spurte Nares. - -"M'Intyre og Spittal," sa Jim. - -"Saa kan De bare gi mig Deres visitkort, og De behøver ikke at bry -Dem med at skrive," sa kapteinen. "M'Intyre og Spittal kan jeg putte -i lommen." - -Skryt mot skryt. Slik var det altid med Nares og Pinkerton -- de -to forfængeligste mænd jeg har kjendt. Da kapteinen saaledes hadde -hævdet sin stilling, reiste han og tok avsked med et par stive nik. - -"Jim," sa jeg da døren slog igjen efter ham, "jeg liker ikke den -mand." - -"Det blir du nødt til, Loudon. Det er en typisk amerikansk sjømand -- -tapper som en løve, aldrig staar han fast, og han er høit anskrevet -hos sine redere. Den mand har ry." - -"For brutalitet tilsjøs," sa jeg. - -"Si hvad du vil," svarte Pinkerton. "Det var en heldig time da vi fik -ham. Jeg skulde gjerne betro Mamies liv til ham imorgen." - -"Naa, og Mamie?" sier jeg. - -Jim stanset med benklærne halvveis paa. "Hun er den kjækkeste lille -sjæl som gud har skapt!" brøt han ut. "Jeg holdt paa at ruske dig op -inat, men du saa rent utslitt ut, og saa lot jeg dig sove. Jeg haaber -du ikke tar det ilde op at jeg ikke straks fortalte dig nyheten." - -"Hvilken nyhet?" spurte jeg. - -"Nu skal du høre," sier Jim. "Jeg fortalte hende hvordan vor stilling -er, og at jeg ikke syntes at jeg kunde gifte mig nu. 'Er du træt -av mig?' sier hun da. Gud velsigne hende. Naa, jeg forklarte hele -historien en gang til, baade at jeg kanske blev ruinert, at du -absolut maatte reise, at jeg ikke kunde tænke mig nogen anden til -forlover, og saa videre. 'Hvis du ikke er træt av mig, saa vet jeg en -maate at ordne det paa,' sier hun. 'La os bli viet imorgen, saa kan -Dodd være forlover før han reiser.' Det sa hun saa friskt og lyst, og -det nyttet ikke alt det jeg snakket om ruin. 'Des mer vil du trænge -mig,' sa hun. Og hun liker dig saa godt, hun synes du er saa stilig -og fornem, og var like saa opsat som jeg paa at ha dig til forlover. -Og vet du, hun sat oppe til klokken tre imorges for at gjøre færdig -en dragt til brylluppet. Jeg var lykkelig da jeg saa paa hende, -Loudon, og paa naalen som gik og gik, bare fordi hun skulde gifte -sig med mig. Jeg kunde næsten ikke tro det; det var som et storartet -gammelt eventyr, og pokkeren ta mig om jeg skjønner hvad jeg har -gjort for at fortjene det." - -Slik øste han ut av sit overfulde hjerte. - -Knapt hadde vi faat frokosten tillivs, saa maatte Jim springe avsted -for at ordne med brylluppet, mens jeg overtok at greie med skibets -forsyninger. Tæt utenfor ~Norah Creina~ raget nogen svære skuter op, -saa jeg syntes den var endda mindre end ellers. Ombord hersket den -vildeste uorden, og paa bryggen laa der opstablet fater og kasser og -blikdaaser, verktøi og taugruller, saa det var en gaade hvorledes -altsammen skulde faa plads ombord. Johnson var i kulen, han hadde rød -skjorte og grove kalikobukser, og hans øine tindret av travelhet. Jeg -vekslet et par ord med ham, gik saa agterut den smale gang mellem -huset og rækken og ned i kahytten, hvor kapteinen og kommissæren sat -ved et glas vin. - -Mens kommissæren bredte sine papirer ut, stirret jeg med stor -utilfredshet paa det lille rum som jeg nu i saa lang tid skulde kalde -mit hjem. Paa styrbord side var der en lugar for kapteinen, paa -bakbord et par skidne køier, den ene over den anden; agter støtte de -mot et ildelugtende skap. Væggene var gule og klamme, gulvet sort -og fettet; der var et rot av halm, gamle aviser og tomme pakkasser. -Av prydelser var der bare et glasopsats, et termometer fra et eller -andet ærbødig averterende whisky-firma og en svingelampe. Jeg kunde -ikke forutse at jeg, før der var gaat en uke, skulde finde denne -kahyt baade hyggelig, lys og luftig, ja endog rummelig. - -Imidlertid tok kommissæren fat paa sine forretninger. Folkene -blev kaldt ind, de underskrev sine kontrakter, og han indførte -deres signalement efter kapteinens diktat paa den gamle spøkefulde -amerikanske maate, f. eks.: "Blaat haar og røde øine, næsen fem fot -syv, legemshøide brukket." - -I tiden mellem morgen og kveld at utstyre en skonnert for sjøen og -at improvisere et bryllup kræver en vældig kraftutfoldelse. Hele -dagen var Jim og jeg paa farten. Snart lo vi, snart holdt vi paa at -graate, og snart hadde vi en pludselig angstfuld raadslagning. Paa -hvert andet hjørne blev vi av vore egne kjæmpestore plakater mindet -om vor fortvilede handel. I mellemstunderne fandt jeg tid til at -hænge utenfor et halvt dusin guldsmedbutikker, og min bryllupsgave, -som jeg paa min vandring tilslut fik utvalgt, blev naadig mottat. -Jeg tror sandelig at dette var mit sidste erende, før den gamle, -lurvete og venlige prest blev ført fra sit hjem til vort kontor, hvor -saa i tusmørket Mamie og Jim blev gjort til ett. Det var en pudsig -og rørende scene -- kontordamerne med sine blide ansigter og vakre -buketter, Mamie saa alvorlig og from, og Jim -- hvorledes skal jeg -skildre den stakkars Jim. Han begyndte med at dra presten tilside i -den fjerneste krok av kontoret. Hvad han sa, vet jeg ikke, men jeg -har grund til at tro at han fremholdt sin uskikkethet, for han gav -sig til at graate. Jeg saa at den gamle prest oprigtig rørt prøvde -at trøste og opmuntre ham, og en gang hørte jeg dette uttryk: "Jeg -forsikrer Dem, herr Pinkerton, der er ikke mange som kan si det" -- -hvorav jeg sluttet at min ven dog hadde mildnet sine selvbebreidelser -med litt retfærdig skryt. Derefter vendte Jim sig til mig, og -skjønt han ikke greiet mer end et eksplosivt "Loudon!" og et vildt -haandtryk, saa forplantet dog noget av hans sindsbevægelse sig til -hans forlover. Under en almindelig forvirring kom vi saa til vielsen. -Jim gik aldeles fra sans og samling, og den velærværdige viste sin -sympati baade i stemme og væsen. Han sluttet med faderlig at lykønske -Mamie -- som han kaldte "min kjære" -- til en saa fortræffelig mand, -og paastod at han sjelden hadde viet et saa interessant par. Paa -dette tidspunkt blev der som en glorie over festen rakt ind til os -et kort fra Douglas B. Longhurst med lykønskninger og fire dusin -Perrier-Jouet. En flaske blev aapnet, og pastoren klinket med bruden, -og brudepikerne smisket og nippet, og jeg løftet glasset og holdt -en tale med bakkantisk luftighet. Men den stakkars Jim maatte la -vinen staa urørt. "Se ikke paa den!" fik jeg hvisket til ham. "I din -tilstand vil du bli saa fuld som en alke." Og Jim klemte min haand -med et "Gud velsigne dig, Loudon! -- nu frelste du mig igjen!" - -Straks efter fulgte saa aftensmaten paa Frank Hotel med temmelig -skjælvende munterhet, og saa kjørte vi med halvparten av champagnen --- jeg vilde ikke motta mere -- ned til ~Norah Creina~. - -"Nei for et søtt litet skib!" utropte Mamie da vi viste hende -fartøiet. "Og hvor kjæk De maa være, herr Dodd, som tør reise i noget -saa bittelitet saa langt ut paa havet!" Og jeg saa at jeg var steget -i hendes agtelse. - -Ombord paa det søte lille skib hersket en rædselsfuld uorden, og hos -alle folkene træthet og surhet. Johnson laa i halvsøvne utover bordet -i kahytten, og kapteinen sat i sin egen lugar og røkte, mens kokken -og de fire matroser langet hermetikkasser ned i lasarettet. - -"Her er ikke noget sted for Dem," sa Nares og reiste sig. "Vi kan -ikke stoppe arbeidet, skal vi komme avsted imorgen. De forstyrrer -bare folkene." - -Jeg holdt paa at svare hvast, men Jim, som kjendte typen, skyndte sig -at helde olje i det oprørte hav. - -"Kaptein," sa han, "jeg vet vi kommer til uleilighet, og at De har -hat et fælt slit. Men vi vil bare be Dem drikke et glas vin med os i -anledning av mit bryllup og herr Dodds bortreise." - -"Da skal jeg ikke se paa en halvtime," sa Nares. "Johnson, børst av -en stol til fruen. Og dere kan ha dere væk en halvtime," ropte han -til folkene. - -Hans tone var ikke mere elskværdig end hans sprog; men da Mamie -vendte sine øines brand mot ham og uttalte en levende beundring for -hans mod, saa blev bjørnen tilslut formildet og gav os endog -- og -det var saa godt som en undskyldning -- en skisse av dagens ærgrelser. - -"Halvparten av alle vore forsyninger var gale," sa han. "Jeg skal -vri halsen om paa kjøbmanden en dag. Saa kom to best fra en avis og -vilde pumpe mig, til jeg truet med at sparke dem ned paa bryggen. -Derefter var det en fordømt missionær som vilde arbeide sig over til -Raiatea eller hvor det nu var. Han bandte da han gik." - -Det lille selskap som var begyndt saa uhyggelig, sluttet under -vinens og kvindeøinenes tegn i latter og glæde. Med sin plysjes -Gainsborough-hat og sin lyse silkedragt sat Mamie som en dronning i -dette fæle rum. Johnson stirret blindt paa hende, og selv jeg, som -ellers ikke hørte til hendes beundrere, var næsten forelsket i hende -den kveld. - -Det blev derfor et muntert farvel. Jeg stod og stirret efter de to -skikkelser da de forsvandt i mørket. Efter den lange, møisomme og -bevægede dag var jeg nu tilslut alene og fri. Kanske var det mest -trætheten som gjorde mig saa tung om hjertet. Mens jeg stod og saa -mot den taakede himmel eller mot de bølgende lys i vandet, syntes -jeg næsten at jeg ikke hadde haab igjen. Da lynte der med ett forbi -mig et billede av ~City of Pekin~, som nu ilte med tretten knobs -fart til Honolulu -- med Trent og kanske med den mystiske Goddedaal -ombord -- og denne tanke fik blodet til at fosse gjennem mit legeme. -Det var likesom vi ikke eiet en chance, der vi endnu laa bundet til -jernsøiler og sløset de kostbare øieblikke bort. "Men la dem komme -først!" tænkte jeg. "La dem bare! Vi kommer efter!" Og mine tanker -sænket sig ned i muligheten av en blodig kamp. - -Det varte længe før arbeidet ombord sluttet, og før jeg fik søvn paa -mine øine, og knapt et øieblik efter, syntes jeg, var det at jeg -blev vækket av mændenes skraal og kjettingernes hvin. - -Skonnerten hadde kastet los før jeg kom paa dæk. I daggryets taakede -halvmørke saa jeg slæperen foran os med glødende lys og tykt veltende -røk. Ved siden av os taarnet den oplyste by sig op og svulmet i den -raa taake. Det var underlig at se den fortsætte med at brænde saa -ødselt de halvt slukte lys, efterat dæmringen var blit sterk nok til -at vise mig og til at la mig kjende den ensomme skikkelse nede ved -husmasserne. - -Eller var det mit øie og ikke heller mit hjerte som kjendte den -skyggen i halvmørket mellem lygterne? Jeg vet ikke. Jim var det -ihvertfald, han var kommet ned for at faa et sidste blik av skibet, -og vi fik vinket farvel og vekslet et rop uten ord. - -Solen var endnu ikke oppe, da slæperen kastet trossen, gav os tre -fløit som salut, og snudde ind mot kysten som laa og skinte bortover -i dagens første straaler. Der var ikke andet skib i sigte, da ~Norah -Creina~ for fulde seil i en frisk nordostbris begyndte sin lange og -ensomme reise til vraket. - - - - -SJETTE KAPITEL. - -"Norah Creina". - - -Jeg elsker at gjenkalde mig den lykkelige ensformighet i en -stillehavsreise, naar passaten ikke døser av, og skibet dag efter -dag gaar sin hastige gang. Passatskyernes berglandskaper følger med -i alle lysets vekslinger -- de mørkner for stjernerne, visner i -maaneskjæret, staar som en mur i aftengløden, glider ved daggry ut -i bølgende taakebanker, løfter ved middagstid sine snehvite topper -mellem himmelens blaa tak og havets blaa gulv. Saa er det skonnertens -egen travle lille verden med saa mange uvante billeder, spidding av -delfiner fra baugsprydet, den hellige krig mot haierne, kokken som -lager brød paa storluken, reving av seilene før en vældig byge, bygen -selv, det pludselige ryk i ens hjerte, himmelens aapnede sluser; og -glæden og livets nye deilighet, naar alt var over, solen fremme igjen -og vor fiende bare en flek nede i læ. Jeg elsker at gjenkalde mig -og gid jeg kunde gjengi dette liv, det uforglemmelige, det næsten -glemte. Lang tids glæde blir like saa litt som lang tids smerte dypt -avmerket i vort minde. Over en del av vort livs kart ligger en -rosenrød, ufortolkelig dis, og det er alt. - -Men én ting ved jeg at jeg var frydefuldt viss paa. Dag efter dag -stod termometret i den solgyldne kahyt paa 84° F. Dag efter dag strøk -luften med den samme vidunderlige friske mildhet om mit ansigt. Dag -efter dag flammet solen, nat efter nat lyste maanen, eller stjernerne -traadte frem i sit tindrende følge. Og hvilket lykkelig velvære hos -mig selv! Jeg var kommet hjem til mit eget klima, og jeg saa med ynk -tilbake paa de fugtige og vinterlige "tempererte" soner. - -Havets og himmelens lysskiftninger holdt mig i lek med blyanten, -og jeg savnet heller ikke aandelig arbeide av en anden art, nemlig -i studiet av min meget sammensatte ven kapteinen. Jeg kalder ham -ven her paa terskelen, men det er at se for langt frem i tiden. -Dengang var jeg altfor forfærdet over hans barbari, altfor forvirret -av hans skiftende humør og altfor ofte harmfuld over hans smaa -forfængeligheter til at betragte ham som andet end mit livs kors. -Men i sine sjeldne elskværdige timer kunde han glemme de svakheter -som hang ved ham, og da kunde han faa ogsaa mig til at glemme dem, -og litt efter litt vandt han hos mig en slags utilgivende venskap. -Tilslut fik jeg et mere høisindet syn paa hele hans karakter. Jeg saa -feilene som disharmonier i et harmonifølge i musik, og da gik jeg med -paa dem og fandt dem maleriske, likesom vi i naturen kan godkjende og -beundre en vulkans røkhode eller det giftige sumpkrat. - -Han var av en god slegt og kunde ha faat den høieste utdannelse. -Hans sind var ustyrlig fra første stund av, og det er sandsynlig -at han hadde arvet denne skavank, saa han ikke hadde hele skylden -for bruddet med sit hjem. Han løp sin vei tilsjøs; blev frygtelig -mishandlet ombord, noget som bare gjorde ham endda haardere; rømte i -en sydamerikansk havn; viste sig flink og tjente godt, unge gutten -som han var; faldt saa mellem tyver og blev røvet; hyret sig for -fri hjemreise, og banket en morgen paa hos en gammel dame, hvis -frugthave han før ofte hadde plyndret. Denne anbefaling ser tvilsom -ut, men Nares visste hvad han gjorde. Synet av frugttyven, der han -stod utenfor døren og skalv i sine filler, rørte ved et bløtt sted i -peppermøens hjerte. "Jeg hadde altid likt den gamle damen," sa Nares, -"selv dengang da hun pleide at jage mig ut av haven, og rystet paa -sine falske krøller efter mig naar jeg gik forbi; jeg syntes det -var en hyggelig gammel pike. Naa, da hun den morgen kom ut i døren, -saa mindet jeg hende om den tid og sa jeg var aldeles knækket, og -saa drog hun mig bent ind og hentet eplepaien frem." Hun klædde ham -op, fik ham paa skolen og sendte ham tilsjøs igjen. Siden var han -velkommen hos hende, hvergang han kom hjem fra en tur, og da hun -døde, efterlot hun ham alt hvad hun eiet. "Det var snild gammel -pike," kunde han si. "De skulde bare ha set hende og mig spasere -sammen i haven, mens gamlen skulte til os over gjærdet. Hun bodde i -huset ved siden av gamlen min, og det var nok mest av den grund jeg -gik der. Han skulde faa vite hvorledes det var fat med mig, skjønner -De, og jeg vilde før gaat til Fanden selv end til ham. Og noget som -svidde endda værre i ham, det var at han før hadde ligget i trætte -med den gamle damen om mig og frugthaven, det fik ham til at skumme, -tænker jeg. Ja, jeg var et best da jeg var ung, men jeg var altid -snild mot den gamle damen." Siden den gang hadde han slaat sig op i -sit fag, og saa snart som nu røken av ~Gleaner~-historien var drevet -væk, vilde han sikkert faa skib. Han var omtrent tredive, en spræk -og kraftig kar med blaa øine, tykt ekfarvet haar som grodde langt -ned i panden, glatraket og spids om haken, en god sanger, en mester -paa trækspil, sjømandens instrument, en hurtig iagttager, en logisk -tænker, elegant i sine ord, naar han vilde, og desuten det værste -ubest paa havet. - -Hans behandling av folkene kunde vakt oprør paa en slavegalei, slik -ertet, haante og tyranniserte han dem. Sæt at rormandens øine hadde -forvildet sig. "Din ..... lille, sauefjæsede hollænder," brølte -Nares, "vil du ha en støvle i næsen for at holde kursen. Se at faa -limet øiet dit til det kompasset, ellers skal jeg vise dig rundt -fartøiet med støvlesaalen min." Eller sæt at en mand blev staaende -agter, hvor han kanske hadde blit ropt hen for ikke et minut siden. -"Herr Daniells, vil De gjøre mig den tjeneste at holde Dem klar -av det storskjøtet!" kunde kapteinen begynde med skrækindjagende -høflighet. "Mange tak. Og vil De være saa venlig at si mig hvad i -helvede De har at gjøre her?" Og saa fortsatte han med en række -spottegloser som allesammen ramte og sved. Hans ansigt var da saa -truende og frygtelig at de ulykkelige mænd skalv og krøp. Altfor ofte -fulgte der slag og spark; altfor ofte har jeg hørt og set og kokt -ved det feige overfald. Og ofret reiste sig fra dækket igjen og krøp -sløvt forut -- men med hevn i sit hjerte. - -Det ser underlig ut at jeg kom til at like denne tyran, og underlig -at jeg kunde staa ved siden av og ikke gripe ind. Men jeg var ikke en -slik hanekylling at jeg la mig imellem offentlig. Jeg vilde heller se -et par mænd bli mishandlet, end la halvparten av os bli slagtet i et -mytteri og den anden halvpart ende i galgen. Og privat protesterte -jeg ustanselig. - -Aldrig har jeg møtt en mand med et merkeligere sind. Han hadde en -forstand som dømte til det yderste retfærdig, men paa samme tid -dirret hans nerver av smaalig ondskap, og saa handlet han efter sine -nerver og ikke efter sin forstand. Sin far hadde han hadet, men han -kunde gi en fortryllende frisk og ærlig skildring av den gamle knark. - -Og underlig var i mine øine ogsaa hans mod. Aldrig har der levet -nogen taprere mand, han bød al fare velkommen, han flammet op naar -den kom, hvor pludselig det saa var. Men paa den anden side har -jeg aldrig kjendt nogen saa nervøs som ham, aldrig nogen som var -saa tynget av de onde muligheter i livet. Hans mod var som is. Han -kunde lægge vort lille fartøi med rælingen under, og la det gaa slik -i en byge, til jeg trodde vi var fortapt, og folkene av sig selv -sprang til sine pladser. "Se der," kunde han si, "jeg skulde tvile -paa der er en mand ombord som vilde latt det gaa saa længe som jeg -denne gang. De faar slutte med at tænke at jeg ikke kan manøvrere en -skonnert. Jeg tænker jeg kan holde det saa nær ved at gaa rundt som -nogen anden kaptein paa denne skuten, fuld eller ædru." Og straks -efter kunde han ønske sig langt væk, og utbrede sig over farerne paa -sjøen, især farerne med skonnertriggen, som han avskydde, og videre -over de forskjellige maater at gaa tilbunds paa, og om den uendelige -flaate av skibe som i tidernes løp hadde glidd ut fra land og aldrig -vendt tilbake. "Men jeg er likeglad," slog han saa om, "jeg skjønner -ikke hvorfor en skal ønske at leve. Hvis jeg endda var tolv aar og -kunde klyve op i andre folks epletrær, saa skulde jeg ikke si noget. -Men der er ikke mening i alt det som kommer siden. At faa drukne -paa en skikkelig maate er godt nok for mig." Det var vanskelig at -forestille sig en mere nedslaaende tale for en stakkars landkrabbe i -en svart nat. - -Men jeg fik se mere av mandens mørke fasthet, før vor tur var slut. - -Da jeg om morgenen den syttende dag kom paa dæk, hadde briggen to -rev i seilene og fløi vildt avsted gjennem de svære sjøer. Hittil -hadde det været susende passatvind og surrende seil. Vi nærmet os -allerede øen. Ophidselsen holdt igjen paa at overmande mig; de -sidste dager hadde min eneste bok været patentloggen, som hang ut -fra hakkebrettet, og min største interesse den daglige observation -og vor sneglegang tvers over kartet. Mit første blik, som var vendt -mot kompasset, og mit andet, som gik til loggen, fortalte mig det jeg -ønsket. Vi laa vor kurs, vi hadde gjort over otte knob siden klokken -ni kvelden før, og jeg trak et tungt, tilfreds pust. Men saa var der -noget fremmed og vinterlig over himmel og hav som pludselig fik mit -hjerte til at stanse. Jeg saa at skonnerten var likesom mindre end -ellers, og mændene var tause og stod og stirret ut. Nares gav mig -ikke saa meget som skyggen av en hilsen. Han lot ogsaa til at iagtta -skibets adfærd med angstfuld iver. Endda mindre likte jeg at Johnson -selv stod ved rattet, som han stadig dreiet paa med synlig møie, og -naar sjøerne løftet sig bak os, svarte og vældige, saa kastet han -blikket lynsnart rundt og dukket med hodet likesom han verget sig -mot et slag. Av disse tegn skjønte jeg at der var noget usedvanlig -igjære, og jeg skulde git en rummelig næve med dollars for at faa et -likefrem svar paa de spørsmaal som jeg ikke vaaget at stille. Hadde -jeg vaaget det trods kapteinens ansigt, saa vilde han bare mindet mig -om min stilling som superkargo og paa en ufordøielig maate raadet mig -til at gaa ned. Der var altsaa ikke andet at gjøre end at bruke mine -egne øine, til det behaget kapteinen at gi mig besked. Dette gjorde -han før jeg ventet. Det var litt efter, da vi sat ved frokosten. - -"Ser De, herr Dodd," begyndte han og saa litt underlig paa mig, "nu -er der kommet et forretningsspørsmaal. Denne sjøen har vokset mer -og mer i de sidste to dagene, og nu er den ikke hyggelig længer. -Barometret falder, vinden friskner, og jeg liker det ikke. Hvis jeg -lægger bi, saa faar vi kanske en storm at ride av, og kan drive gud -vet hvor langt. Hvis jeg holder kursen, saa naar vi frem til den øen -imorgen eftermiddag og kan ligge i læ av den, hvis vi ikke greier at -løpe ind. Det spørsmaal som De skal avgjøre, er om De vil la kaptein -Trent komme først, eller om De vaager det som kan hænde. Jeg skal -nok føre skibet til deres tilfredshet," tilføiet han med et stygt -grin. "Nu faar superkargoen vælge." - -"Kaptein," svarte jeg med hjertet i halsen, "at vaage er bedre end -sikkert at tape." - -"Hele livet er bare hasard," svarte han. "Men der er én ting til. -Det gjælder nu eller aldrig. Om en time kan ikke erkeengelen Gabriel -lægge bi, om han kom ned for at prøve." - -"Det er bra. Gaa paa!" sa jeg. - -"Gaa paa skal være," sa han og gav sig i lag med frokosten, mens han -hele tiden ytret ønske om at være hjemme i San Francisco igjen. - -Da vi kom paa dæk igjen, tok han rattet fra Johnson -- det later til -at de ikke kunde stole paa nogen av folkene -- og jeg stod tæt ved -siden av. Kulingen hadde allede frisknet, den suste over hoderne -paa os, somme tider med et hujende hyl som sendte mit hjerte ned i -støvlerne. Sjøen forfulgte os uten hvil; skansen laa ofte nede i -vandskorpen, og vi maatte lukke dørene til kahytgangen. - -"Og alt dette sker til bedste for Pinkertons dollars!" brøt kapteinen -med ett ut. "Det er mangen en kjæk kar som gaar tilbunds, herr Dodd, -for slike svin til at presse paa som Deres ven. Hvad bryr de sig -om et skib eller to? Assurert! Hvad er nogen menneskeliv mot nogen -tusen dollars! Det de kræver, er en kvik reis fra havn til havn og en -fordømt tosk av en kaptein til at drive skuten frem som jeg gjør med -denne." - -Jeg trak mig bort saa snart jeg kunde uten at være uhøflig. Denne -tone smakte mig slet ikke, og heller ikke var det behagelige tanker -den vakte. Her satte jeg mit eget og syv andre menneskers liv paa -spil. Og hvorfor? For at finde og sælge en stor mængde av en meget -farlig gift, var det eneste svar. Og hvis det nu gik saa galt at jeg -snart blev stedet for den evige domstol, saa vilde dette svar ta sig -sørgelig ut under en kryds-eksaminering. "Men la gaa, Jim," tænkte -jeg, "jeg gjør det for din skyld." - -Før klokken elleve tok vi det tredje rev i storseilet, og Johnson -fyldte kahytten med et stormseil av prima duk, og sat med benene -over kors og strævet sammen med et par av folkene for at faa det i -orden. Ved middagstid flygtet jeg fra dækket og satte mig paa min -køie, svimmel, sløv, lammet av skræk. Den stakkars ~Norah Creinas~ -forfærdelige løp, naar den basket avsted for sit bare liv likesom -en hjort, kvæstet mig mellem bordet og bænkene. Stormens vilde jagt -fór ustanselig forbi med et brøl av mange slags larm: vindens hyl, -tømmerets knirken, hvin av taugender, hammerslag av blokker, sjøens -brak, og jeg kunde ha tænkt mig at der somme tider var endda en lyd -til, en mere menneskelig røst som overdøvet larmen, det var likesom -en engels verop; jeg kunde ha tænkt at jeg kjendte navnet paa den -engelen, og at hans vinger var sorte. Det var ikke til at forstaa at -noget verk av menneskers kunst længe kunde utholde havets grusomme -mishandling, slik som skonnerten blev kastet fra fjeldside til -fjeldside, slik som den blev slaat og strukket i alle led og sener, -som om den var et barn paa pinebænken. Der var ikke én planke som -ikke skrek høit om naade. - -Hele resten av den dag og hele den paafølgende nat sat jeg i -sofakroken eller laa uten søvn i min køie, og først om morgenen blev -jeg igjen drevet paa dæk. En uhyggeligere ventetid har jeg aldrig -oplevet. Johnson og Nares avløste hverandre stadig ved rattet. Naar -en av dem efter tur kom ned, gjaldt hans første blik barometret, han -banket paa det og rynket panden; det sank og sank ubønhørlig. Var det -Johnson som kom, saa tok han en bit mat i skapet, spiste staaende, -sa kanske nogen hæseblæsende ord, at det var "dævelen til nat at -forkjøle sig i paa dæk", slængte sig saa ned paa sin køie og sov sine -to timer. Men kapteinen hverken spiste eller sov. "Er det Dem, Dodd?" -kunde han si efter at ha forsket barometret. "Ja nu er vi hundrede og -fire mil fra øen, og vi lænser alt det vi er god for." Saa bet han -tænderne ind i en cigar, og sat sine to timer og stirret og blunket -mot kahytslampen gjennem en sky av røk. - -Morgenen brøt frem uhyggelig klar, luften var altfor -gjennemskinnelig, himmelen skyfri, horisontens rand ren og sterk. -Vinden og de vilde, svulmende bølger jaget os utrættelig. Jeg stod -paa dæk og rystet av angst; det var som jeg ikke eiet magt over mit -legeme; mine knær var som papir naar skibet styrtet ned i de gapende -dale; mit hjerte stanset naar et svart fjeld faldt som en lavine ved -siden av os og vand og skum fosset rundt benene mine. Jeg visste bare -ett at ønske -- at opføre mig hæderlig trods al frygt, at redde min -karakter, hvad vei det saa gik med mit liv. Det blev frokosttid, og -jeg fik med nød svelget noget varm te. Saa maatte jeg sjangle mig -ned for at ta tiden, jeg avlæste kronometret med taake for øinene, og -jeg undret mig over hvad det nyttet at ta observationer paa at skib -som blev slynget slik frem mellem flyvende sjøer. Formiddagen seg -frem i en pinefuld, ensformig fare. Middagen kom, og vort sted blev -avsat paa kartet med en ængstelig nøiagtighet som syntes mig halvt -tragisk og halvt latterlig, siden det næste par øine som skulde se -dette papir, kanske var øinene paa en nysgjerrig fisk. Klokken blev -ett, den blev to; kapteinen mørknet og raste, og hvis jeg nogensinde -har set slumrende mord i en mands øine, saa er det i hans. Gud hjælpe -den matros som hadde negtet at adlyde. - -Pludselig snudde han sig mot styrmanden som stod ved rattet. - -"To streker til bakbord," hørte jeg ham si, og han tok rattet selv. - -Johnson nikket, gned øinene med sin vaate haand, passet paa et -gunstig øieblik da skibet gik opad bakke, og kom sig frem til -storevant, hvor han saa kløv tilveirs. Op, op saa jeg ham gaa, han -klynget sig fast under hvert stygt jump, han vandt sig frem naar -skonnerten igjen bevæget sig litt roligere, og tilslut saa jeg at -han entret ind i tversalingen, holdt sig fast med den ene arm rundt -masten og stirret ut mot horisonten i sydvest. Øieblikket efter -rutsjet han ned bardunet og stod paa dækket med et grin, et nik og en -gestus med fingrene som betydde "ja". Et sekund efter stod han igjen -ved rattet; det trætte ansigtet svedet og smilte, og hans haar og -hans fillete klær pisket om ham i vinden. - -Nares gik ned efter sin kikkert og stod taus og forsket havlinjen, -jeg ogsaa med mine uvæbnede øine. Litt efter litt begyndte jeg -i vandets hvite ørken at skjelne ut et sted hvor hvitheten var -tættere; himmelen var der ogsaa hvitlig og taaket som en byge. Og -litt efter litt dirret der mot mine ører en lyd som var dypere og -frygteligere end stormens hyl -- brændingers tordnende dur. Nares -gned kikkerten mot ærmet og rakte den til mig. En uendelig bølgerække -danset i glassets runding, nu og da et blekt hjørne av himmelen eller -horisontens sterke linje ruflet av bølgekammene, og saa med ett -- -et øiebliks glimt av det vi hadde reist saa lang vei og betalt saa -dyrt for at se: masterne og riggen paa en brig tegnet paa himmelen, -med et merke flagrende fra stormasten og de fillete strimler av et -topseil fykende fra rærne. Paany og paany søkte jeg frem dette syn. -Der var ikke tegn til noget land. Vraket stod mellem hav og himmel; -men efterhvert som vi nærmet os, opdaget jeg at det blev forsvaret av -en række brændinger som trak sig nedover paa begge sider og saaledes -avmerket det nærmeste segment av revet. Skumsprøiten hang over dem -som en røk nogen hundrede fot høit, og larmen av de ustanselige -eksplosioner rullet som en kanonade. - -Paa en halv time var vi tæt inde, kanske likesaa længe løp vi langs -den frygtelige mur henimot dens bortre side, og snart blev nu sjøen -og skibets gang roligere. Vi var kommet i læ av øen, som jeg for en -forms skyld faar kalde denne ring av skum og dis og torden. Vi stak -et rev ut, kuvendte og styrte mot indløpet. - - - - -SYVENDE KAPITEL. - -Øen og vraket. - - -Alle mand var fulde av glæde. Det viste sig i deres kvikhet og deres -lyse ansigter. Johnson smilte bredt ved rattet, Nares studerte kartet -over øerne med fred i sine øine, og folkene klynget sig sammen forut, -snakket og pekte. Saa sikker var vor redning, saa vidunderlig blev -vi tiltrukket av en fot jord, efterat saa mange soler var sunket og -steget paa et tomt hav. - -Men jeg for min part byttet bare den ene frygt mot den anden. Ikke -før var jeg sikker paa at jeg selv skulde naa maalet, saa begyndte -jeg at føle mig overbevist om at Trent var kommet før mig. Jeg kløv -op i vantet og utspeidet ivrig ringen av koralrev og braat og den -blaa lagune som de sluttet inde. De to smaa øer indenfor begyndte at -træde tydelig frem -- Middle Brooks og Lower Brooks Island kaldte vor -"Directory" dem: to lave sandstriper, overgrodd av krat; de hadde -en glitrende strand, var begge en engelsk mil eller halvanden lang, -de gik fra øst til vest og var skilt av en trang kanal. Over dem -svævet millioner av skraalende, skrattende, skrikende sjøfugler, -sorte og hvite. Med merkelige gnistringer svang denne malstrøm av -vinget liv sig hit og dit i det sterke solskin, den hvirvlet gjennem -sig selv, og nu og da brast den istykker og spredte sig over hele -lagunen. Over revet hang en tynd sky. Litt til siden stod tæt ved -brændingens tordnende linje ~Flying Scud~ med alle seil undtagen -topseilet pent beslaat, og med flagget -- med unionen ned -- flyvende -fra stormasten. Og hvor jeg saa hen, var der ikke andre tegn til -mennesker eller menneskers arbeide. Ingen Honolulu-skonnert laa der -fuld av væbnede rivaler, ingen røk steg fra det baal hvor jeg hadde -forestillet mig at Trent sat og laget et maaltid av sjøfugl. Det lot -til at vi var kommet tidsnok, og jeg pustet dypt ut. - -Nu hadde vi allerede braattene tæt ved os, lodhiveren var paa sin -plads, og kapteinen tok post i fokketversalingerne for at lodse os -mellem lagunens koralskjær. Alle forhold var til gunst for os; lyset -var bak solen lavt nede, vinden endnu frisk og stø, og tidevandet -holdt paa at snu. Et øieblik efter skjøt vi for fuld fart mellem to -molohoder av skummende vand, loddet fór ut, kapteinen brølte ned sine -ordrer, og skonnerten snodde sig frem mellem alle lagunens spredte -farer, og ved et glas i den første hundevakt ankret vi utenfor -nordostenden av Middle Brooks Island paa fem favne vand. Seilene blev -beslaat, baatene tømt for alle de mangfoldige ting som samler sig i -løpet av en reise, varpankeret sendt iland og dækkene ryddet. Gode -tre kvarters arbeide var det, og hele den tid raste jeg rundt paa -dækket likesom en mand som har forfærdelig tandverk. Forandringen -fra det vilde hav til lagunens ro hadde forstyrret mine nerver, jeg -kunde ikke holde hænder og føtter stille. Mændenes langsomhet, slitne -som de var efter de sidste barske oplevelser, irriterte mig som en -personlig fornærmelse, og sjøfuglenes meningsløse skrik gjorde mig -saa tungsindig som om det var en klagesang. Det var en fryd da jeg -tilslut med Nares og et par matroser kunde gaa i baaten og sætte -avsted mot ~Flying Scud~. - -"Den ser bedrøvelig ut, hvad?" sa kapteinen og nikket mot vraket, som -laa omtrent en halv engelsk mil borte. "Ser ut som den ikke liker -pladsen sin, og som om kaptein Trent har faret ilde med den." - -Baaten skummet over lagunens krusede vand. ~Flying Scud~ vilde været -liten nok ved siden av bryggerne i San Francisco, men den var omtrent -tre ganger saa stor som ~Norah Creina~, som saa længe hadde været -vort rike, og da vi strøk op langs siden, var den som et fjeld for -os. Den laa med baugen mot revet, hvor bølgernes umaadelige, blaa væg -ustanselig veltet sig op og bruste ned, og for at komme paa styrbord -side av den maatte vi gaa under agterspeilet. Roret var haardt -bakbord, og vi kunde læse -- - - FLYING SCUD - HULL - -Paa den andre siden hang omtrent en halv favn av en repstige ut over -rækken, og her kløv vi op. - -Indenbords var det et rummelig skib med en hytte som løftet sig -omtrent tre fot over dækket, og med et litet hus forut, straks agter -for fokkemasten, til folkenes køier og kabyssen. Der var bare én baat -paa huset og to større baater paa dæk, en paa hver kant av huset. Med -tropisk økonomi var skibet malt hvitt baade utvendig og indvendig. -Overalt laa et tykt lag av minder efter de utallige sjøfugl. - -Fuglene selv flakset og skrek hele tiden rundt i riggen, og da vi -saa ind i kabyssen, veltet en flok mot os og drev os tilbake. De -hadde svære, stygge neb, og nogen av de sorte fuglene var saa store -som ørner. Halvt begravet i fuglenes søl saa vi i kulen endel kar -og kasser, og da de var blit litt renset, viste det sig at være -vandkander og nogen kvarttønder salt kjøt med et kolonialt merke. -Disse saker var uten tvil samlet her, før ~Tempest~ kom i sigte, og -mens Trent og hans mænd ikke hadde andet i vente end at prøve at naa -Honolulu i baatene. Ellers var der ingenting at se paa dæk. - -Med en skyhet som næsten var ærefrygt, gik Nares og jeg ned til -kahytten. Trappen svingte og sluttet bent foran et tverskibs skot -som skar hytten i to. Den forreste del dannet et forraadsrum og -indeholdt desuten køieplads for kokken, efter det Nares mente, og -andenstyrmand. Den bakre del hadde tre rum, i midten hovedkahytten, -paa bakbord side styrmandens lugar og paa styrbord side kapteinens. -Kahytten var mørk, for fuglene hadde dækket skylightet med sit søl; -her lugtet stramt og muggent, og her var tykt av fluer som ustanselig -slog os i ansigtet. Jeg undret mig over hvorledes de hadde fundet -vei til Midway Reef; et skib maatte ha bragt dem hit, og det for -længe siden, for antallet var uendelig. Paa gulvet var der et rot -av klær, bøker, nautiske instrumenter, alslags pynt og saadant kram -som der kan velte ut av sjømandskister efter en lang tur eller ved -en pludselig leilighet. Det var underlig at staa her i denne mørke -kahyt, saa nær brændingens torden og fuglenes vilde skrik, og røre -ved saa mange ting som andre mennesker hadde eiet og baaret paa -sine varme legemer -- gamle underklær, pyjamas, lerretsdragter, -sydvester, lodsjakker, lugteflasker, broderte skjorter, silketrøier --- klær for nattevakten tilsjøs eller for dagen paa hotelverandaen -iland, og mellem alt dette ogsaa bøker, cigarer, fantasipiper, tobak, -mange nøkler, en rusten pistol og en masse billige kuriositeter fra -Østasien. - -Saa vendte vi os til bordet som stod dækket. Der var matrester igjen --- et glas marmelade, kaffegrums i muggerne, brød, en boks kondensert -melk, og nogen ting som vi ikke kunde bestemme. Bordduken, oprindelig -rød, hadde en mørkebrun flek ved kapteinens plads, øiensynlig av -kaffe. Paa den anden kant var den brettet tilbake, og der stod et -blækhus og skrivesaker paa det bare bord. Rundt bordet stod endel -stoler uten orden, som om mændene var blit færdige med at spise og -hadde sittet og røkt og pratet. En stol laa istykkerslaat paa gulvet. - -"Se! De førte ind loggen," sa Nares og pekte paa blækhuset. -"Overrumplet som sedvanlig. Gad vite om nogensinde en kaptein som har -forlist, har hat sin logbok à jour? Som regel har han en maaned at ta -ind. For en almindelig lurvet engelskmand!" tilføiet han foragtelig. -"Marmelade -- og ristet brød til gammeln! For nogen griser!" - -Der var noget i denne kritik over de fraværende som støtte mig. -Jeg hadde sandelig ikke nogen sympati for kaptein Trent og hans -forsvundne folk; men synet av denne forlatte kahyt gjorde mig trist. -At menneskers arbeide dør er likesaavel sørgelig som menneskenes egen -død, og jeg hadde en uvilkaarlig og meningsløs følelse av at der var -hændt noget tragisk her. - -"Jeg blir syk av dette," sa jeg. "La os komme paa dæk og puste ut." - -Kapteinen nikket. "Her _er_ ensomt," sa han. - -Da vi kom paa dæk, var solen allerede nede, og det skumret. - -"Rør ikke det, din tosk!" ropte kapteinen til en av matroserne som -drak av vandtanken. "Det vandet er raattent." - -"Undskyld," svarte manden. "Det smaker ganske friskt." - -"La mig se," sa Nares, og han tok øsen og holdt den til munden. "Ja, -det er godt. Det maa ha raatnet og saa blit friskt igjen. Noksaa -rart, Dodd, hvad? Skjønt jeg har set det samme paa en Kap Horner." - -Der var noget i hans stemme som fik mig til at se ham ind i ansigtet. -Han løftet sig paa tærne for at se sig om paa skibet, og hans uttryk -var nysgjerrig og ophidset. - -"De tror ikke selv hvad De sier," brøt jeg ut. - -"Aa, De kan ikke vite hvad jeg gjør!" svarte han. "Den ting er slet -ikke umulig. Men det er noget andet som jeg ikke rigtig forstaar. -Naa, frem med haandspakene, og la os se hvad slags vand der er i -lagunen." - -Snart lød pumpernes raslende mislyd, og strømme av ildelugtende vand -flommet over dækket og skar dale i den seige guano. Nares lænte sig -mot rækken og saa forskende paa vandet fra skibets buk, som om det -hadde en særlig interesse for ham. - -"Hvad er i veien?" spurte jeg. - -"Jeg skal si Dem det straks," svarte han. "Men først noget andet. Ser -De de baatene der, en paa hytten og de to paa siderne? Naa, hvor er -den baaten som Trent laaret da han mistet matroserne?" - -"Han fik den vel ombord igjen," sa jeg. - -"Og hvorfor da?" svarte kapteinen. - -"Saa maa det ha været en anden," foreslog jeg. - -"Her kan ha været én paa storluken, det vil jeg ikke negte," -indrømmet Nares, "men jeg skjønner ikke hvad de skulde bruke den til, -hvis det ikke var til at gaa ut med i maaneskinsnætter og spille paa -trækspil." - -"Men det betyr da ikke stort," sa jeg. - -"Kanske ikke," sa han og saa over skulderen bort paa spygattene. - -"Og hvor længe skal vi holde paa der," spurte jeg. "Vi pumper jo -simpelthen lagunen op. Kaptein Trent sa selv at den var sunket og var -fuld av vand forut." - -"Gjorde han det?" sa Nares tørt. Og næsten mens han talte, slurpet -pumperne, slurpet igjen, og folkene kastet stængerne fra sig. "Hvad -faar De ut av det?" spurte han. "Nu skal jeg fortælle Dem noget -Dodd," fortsatte han dæmpet; "dette skib er likesaa helt som ~Norah -Creina~. Jeg hadde en anelse om det før vi kom ombord, og nu vet jeg -det." - -"Det er ikke mulig!" brøt jeg ut. "Hvad sier De da om Trent?" - -"Ingenting. Jeg vet ikke om han er en løgner eller bare en gammel -kjærring. Jeg fortæller bare faktum. Og jeg kan fortælle Dem litt -til," fortsatte han. "Jeg har selv støtt med dyptgaaende fartøier, og -jeg skal si Dem, at da hun støtte første gang og før hun hadde lagt -sig fast, saa vilde syv-otte timers arbeide faat hende av, og det -maatte hver mand forstaa som har været et par aar tilsjøs." - -Jeg holdt paa at rope høit, men Nares stanset mig. "La ikke de der -faa greie paa det!" sa han. "Tænk hvad De vil, men si ingenting." - -Jeg saa mig rundt. Tusmørket gled over i kveld. Blinket av en -lanterne viste skonnertens plads et stykke borte. Vore mænd stod i en -klynge i kulen, og ansigterne paa dem blev oplyst av deres glødende -piper. - -"Hvorfor fik ikke Trent den av?" spurte kapteinen. "Hvorfor prøvde -han at kjøpe den tilbake i Frisco for en saa fabelagtig sum, naar han -selv kunde seilet den hjem?" - -"Kanske kjendte han ikke dens værdi før da." - -"Jeg skulde ønske vi kjendte værdien nu," utbrøt Nares. "Men jeg vil -ikke ta modet fra Dem. Det gjør mig ondt for Dem, Dodd, jeg vet hvor -nedslaaende dette maa være, og det bedste jeg har at si, er at De kan -stole paa mig. Jeg har ikke brukt lang tid herned, og jeg skal gjøre -hvad jeg kan." - -Der var noget fast og venlig i hans stemme, og i næste øieblik gav -vi hverandre et haardt haandtryk. - -"Vi skal nok klare det," sa han. "Vi er efterhvert blit gode venner, -De og jeg, og jeg skal ikke ta mindre i for det. Og la os nu faa -aftensmat." - -Da vi hadde spist, rodde vi i straalende maaneskin ind til Middle -Brooks Island. Øen var omgit av en flat strandbred; midten var -overgrodd av tykt krat, hvor sjøfuglene holdt til. Først prøvde vi at -trænge frem gjennem krattet, men det viste sig farlig at forstyrre -disse mængder av sovende sjøfugl. Rederne sank, og eggene blev knust -under vore føtter, vinger slog os i ansigtet, neb truet vore øine, og -der var et øredøvende skrik. - -"Vi faar gaa rundt langs stranden," sa Nares, da vi hadde gjort vort -tilbaketog. - -Matroserne lette efter egg, saa der var ingen til at følge os. Vor -vei gik langs vandet. Paa den ene side hadde vi krattet, paa den -anden lagunens flate, hvor maanelyset laa som en bred sti, og bak -den linjen av de evige brændinger, skiftende mellem mørke og lys, -hævende sig høit og skraat faldende. Stranden var overstrødd med -vrakstumper og drivtømmer, der var to master fra kinesiske djunker og -agterstevnen av et europæisk skib. Alt dette saa vi paa med en skygge -av angst og alvor, og vi talte om farerne paa havet og de skibbrudnes -skjæbne. Paa denne stilfærdige maate kom vi over halvveis rundt øen, -fra dens sydlige ende saa vi paa kort hold over til dens nabo; paa -hele den vestlige side gik vi i skygge av krattet, og kom saa ytterst -paa den anden ende igjen frem i maanelyset. - -Omtrent en halv engelsk mil borte til høire laa skonnerten og gynget -svakt for ankrene. Omtrent en halv mil ned stranden viste et oprør -blandt fuglene os det sted hvor folkene endnu samlet egg. Og bent -foran os, i en liten indskjæring av vandet, opdaget vi en baat som -laa høit og tørt paa land. - -Nares kastet sig tilbake i skyggen av buskene. - -"Hvad dævelen er dette?" hvisket han. - -"Trent?" sa jeg med bankende hjerte. - -"Vi er nogen fordømte idioter som gik iland uten vaaben," sa han. -"Men jeg vil ha greie paa det der." I skyggen saa hans ansigt -næsten hvitt ut, og hans stemme røbet en sterk ophidselse. Han tok -signalpipen op av lommen. "Jeg kunde faa lyst til at spille en -melodi," sa han med barsk humor, satte den mellem tænderne og gik -aapent ut i maanelyset. Vi gik frem med rappe skridt og saa os rundt -hele tiden. Ikke et blad rørte sig, og da vi kom frem til baaten, -gav den tilstrækkelige beviser for at den hadde ligget her længe. -Det var en atten fots hvalbaat av den almindelige type, forsynt med -aarer og tollepinder. To eller tre kvarttønder laa midt i baaten; -den ene av dem maatte være aapnet, den stinket forfærdelig, og disse -tønder viste sig at bære samme New Zealands merke som kjøtet ombord -paa vraket. - -"Her er da baaten," sa jeg, "saa nu er en av Deres gaader blit -opklaret." - -"Hm," sa han. Der var litt vand i bunden, og han bøide sig og smakte -paa det. - -"Ferskt," sa han. "Bare regnvand." - -"Det har De ikke noget at si om?" spurte jeg. - -"Nei," sa han. - -"Naa, men hvad er det da som er galt?" ropte jeg. - -"Aa," svarte han, "en hvalbaat, fem bunkeaarer og en tønde stinkende -flesk." - -"Med andre ord, altsammen." - -"Hør nu," nedlot han sig til at forklare, "jeg har slet ikke bruk -for en fjerde baat, men en baat av denne sort sætter kronen paa det -hele. Jeg vil ikke si at typen ikke er almindelig paa dette farvand, -tvertimot, handelsskuterne paa øerne bruker dem for brændingens -skyld. Men hvad skulde ~Flying Scud~ med den? En langfarer som gik -mellem store havne, Kalkutta, Rangun, Frisco, Kanton? Nei, det -skjønner jeg ikke." - -Mens vi talte, stod vi og bøide os over rælingen. Kapteinen var -nærmest baugen, og han lot fanglinen gli gjennem haanden. Med ett -halte han linen til sig og stirret og stirret paa enden av den. - -"Noget galt med den?" spurte jeg. - -"Vet De, Dodd," sa han med en underlig stemme, "at denne fanglinen er -skaaret av? En sjømand vil altid seise enden av et taug, men dette er -skaaret tvert av med det kolde staal. Det her maa ikke folkene se," -tilføiet han. "Vent litt til jeg faar gjort det istand saa det blir -naturlig." - -"Og hvad tror De altsammen betyr?" spurte jeg. - -"Det betyr én ting," sa han. "Det betyr at Trent var en løgner. Jeg -tror at ~Flying Scuds~ historie var mere broget end han gav den ut -for." - -En halv time efter laa hvalbaaten agterut for ~Norah Creina~, og -Nares og jeg søkte vore køier, tause og meget forvirrede efter vore -sidste opdagelser. - - - - -OTTENDE KAPITEL. - -Kahytten paa "Flying Scud". - - -Solen hadde ikke opløst morgenbanken, og lagunen, øerne og -brændingernes mur som nu begyndte at minke, laa endnu klart farvet -av daggryets mørke glød, da vi igjen steg op paa ~Flying Scuds~ dæk --- Nares, jeg selv, styrmanden og to av matroserne -- med et dusin -blanke, nye økser for at gaa løs paa det sterke skib. Jeg tror vi -alle pustet glade ut; saa dypt ligger hos mennesket lysten til at -ødelægge, saa heftig kan jagten rive en med. Og det leketøi vi skulde -slaa i stykker, var en langfarer, og den skjulte skat vi jaget, var -en stor formue. - -Dækkene blev spylet, storluken løftet av og en enkelt talje -tilrigget, før baaten kom med frokosten. Jeg var blit saa mistænksom -overfor vraket, at det høilig lettet mig at se ned i rummet og finde -at det var fuldt eller næsten fuldt av paatagelig ris, pakket efter -kinesisk skik i runde matter. Da vi hadde spist, vendte Johnson og -matroserne sig til lasten, mens Nares og jeg slog skylightet op og -gav os til at rumstere i kahytterne. - -Jeg er ikke istand til at skildre disse dages arbeide i den rette -orden. I mindet har jeg en nattemare av slit, hete, hast og -forvirring, sveden strømmer som regn over ansigtet, rotterne piler -avsted, fra skibets bund staar der kvælende dunster, og økserne -hugger og splintrer. - -Nares og jeg begyndte vore operationer med at flytte klær, stentøi, -tepper, kjøtbokser, kortsagt alle løse saker op fra kahytten og -stable dem i en haug rundt rattet. Derefter vendte vi os til -kapteinens rum paa styrbord side. Vi brukte uldtepperne som kurv -og sendte op bøker, instrumenter og klær for at øke vor dynge paa -dækket. Saa la Nares sig ned paa hænder og føtter og begyndte -at grave frem under sengen. Den ene kasse efter den anden med -manilla-cigarer lønnet ham. Jeg aapnet en av kasserne og halshugget -cigarbundtene, men forgjæves -- intet hemmelig opiumsgjemme opmuntret -mig til at fortsætte. - -"Jeg tænker jeg har det nu!" ropte Nares, og da jeg snudde mig, saa -jeg at han hadde trukket frem en svær jernkasse som var fæstet til -skottet med kjede og hængelaas. Paa den stirret han nu, ikke med den -triumf som øieblikkelig flammet i mit bryst, men med et litt taapelig -forundret uttryk. - -"Ved Gud, nu har vi det!" ropte jeg. - -"La os først se hvad det er," sa han tørt. Han lempet kassen paa -siden og slog laasen op med nogen økseslag. Jeg kastet mig ned ved -siden av ham, da han igjen stillet kassen med bunden ned og løftet -lokket. Jeg kan ikke si hvad jeg ventet; for en million i diamanter -vilde kanske ha tilfredsstillet mig; mine kinder brændte, mit hjerte -hamret som det vilde briste, og se der! saa tok han op en bunke -papirer og en checkbok av den almindelige sort. Jeg snappet efter -bunken for at se hvad der laa under, men kapteinens haand faldt tungt -og haardt paa min. - -"Stop der!" sa han ikke uvenlig, "orden i tingene!" - -Og han løp gjennem papirerne med et alvorlig ansigt og hadde vist -glemt mig og min utaalmodighet; for da han var færdig, sat han en -stund og tænkte, plystret et par stumper, bandt saa papirerne sammen -igjen, og først da tok han bundten op. - -Jeg saa en cigarkasse, ombundet med noget fiskesnøre, og fire fete -lerretsposer. Nares skar snøret av og aapnet kassen. Den var omtrent -halvfuld av guldmynter. - -"Og poserne?" hvisket jeg. - -Kapteinen rispet dem op en efter en, og en strøm av sølvpenger raslet -ned paa kassens rustne bund. Uten et ord satte han sig til at tælle -guldet. - -"Hvad er dette?" spurte jeg. - -"Skibets penger," svarte han og fortsatte umedgjørlig sit arbeide. - -"Skibets penger?" gjentok jeg. "Og der er checkboken til at trække -paa rederne? Og det har Trent glemt efter sig?" - -"Han har vel det," sa Nares barskt, og jeg opgav at si mere før han -var færdig. - -Det blev tre hundrede og otte og sytti pund sterling, omtrent nitten -pund av det i sølv; alt dette la vi igjen ned i kassen. - -"Og hvad mener De om dette?" spurte jeg. - -"De har set noget av det underlige i denne historie, Dodd," svarte -han, "men ikke det hele. Det er mynten som forvirrer Dem; men det -som jeg ikke forstaar, er papirerne. Vet De at kapteinen paa et skib -har ansvaret for alle kontanter, han gir forskud, mottar fragt og -passagerpenger og tar paa kredit i hver havn! Alt dette gjør han -som rederens betroede agent, og han beviser sin ærlighet med de -kvitterte regninger. Jeg skal si Dem at kapteinen paa et skib før -glemmer sig selv igjen, end han glemmer disse regninger som borger -for hans karakter. Jeg har kjendt mænd som druknet under forsøket paa -at redde dem -- daarlige karer ogsaa, men slik er førerens ære. Og -denne kaptein Trent som hadde god tid, og som ikke var truet av noget -værre end en fri hjemreise paa et britisk orlogsskib, han har lagt -altsammen igjen. Jeg vil ikke bruke for sterke uttryk, siden faktum -taler mot mig, men det hele er umulig." - -Snart efter kom middagen over til os, og vi spiste paa dæk i barsk -taushet. Hver sat for sig og grublet for at finde en løsning paa de -mange gaader. Jeg kom til at tænke paa den første gang jeg hadde set -kaptein Trent. Scenen i saloonen stod igjen levende for mig, jeg -stirret igjen ind i kanakaens øine. - -"Én ting er da sikker!" ropte jeg og reiste mig. "Det er den -kanakaen jeg saa paa baren sammen med Trent, han som aviserne og -hyrekontrakten gjorde til en kineser. Jeg vil lete gjennem sakerne -hans og slaa det fast." - -"Vel", sa Nares, "jeg vil hvile litt til." - -Vi hadde endnu ikke været i den forreste lugar, der hvor Nares -mente at styrmanden og kokken hadde holdt til. Dit gik jeg. Rummet -var næsten bart; nogen faa fotografier var stiftet paa væggen; en -enkelt kiste var der, aapen og, som alle de andre, plyndret. Endel -toshillings romaner viste at den maatte ha tilhørt en europæer. Det -var altsaa klart at kokken ikke hadde sovet agter, og jeg maatte lete -andensteds. - -Folkene hadde revet ned rederne og skræmt fuglene ut av kabyssen, saa -jeg kunde komme ind uten motstand. Rummet var fælt, ildelugtende og -fuldt av fluer. I den inderste krok fandt jeg en pyntelig kiste av -kamfertræ, beslaat med messing, en slik som kinesere, sjømænd og alle -folkeslag som farer paa Stillehavet, elsker høit. Av dens ydre kunde -jeg ikke trække nogen slutning, og underlig nok var det indre skjult. -Alle de andre kister hadde staat aapne og indholdet været strødd -omkring; det samme saa vi senere i folkenes rum; men denne kiste av -kamfertræ var baade lukket og laaset. - -Jeg slog den op med en øks og dukket som en toldbetjent mine hænder -ned i indholdet. Først grov jeg rundt i lin og uld, saa fandt jeg -silke og trak frem endel strimler dækket med mystiske bokstaver. Og -de avgjorde spørsmaalet, for jeg saa at det var en slags sengeforhæng -som er yndet hos de lavere klasser i Kina. Der manglet heller ikke -andre vidnesbyrd, for eksempel en natdragt av et usedvanlig mønster, -en trestrenget kinesisk violin, et silkelommetørklæ fuldt av røtter -og urter, og et pyntelig apparat til at røke opium tillikemed en -rundelig forsyning av denne gift. Kokken hadde altsaa været kineser, -men i saa fald, hvem var Jos. Amalu? Eller hadde Jos. stjaalet -kisten, før han hyret sig under falsk navn og hjemsted? Det var -mulig, men som en løsning førte det mig bare ind i en endda mørkere -forvirring. For hvorfor var denne kiste blit overset, dengang de -andre blev tømt eller flyttet? - -"Naa, hvorledes er det gaat Dem?" spurte kapteinen, og hans stemme og -farven i hans ansigt fortalte mig at jeg ikke hadde været alene om at -gjøre opdagelser. - -"Jeg har fundet en kinesers kiste i kabyssen," sa jeg, "og fyren har -ikke engang tat sin opium med." - -"Saa?" sa Nares rolig. "Kast saa øinene paa det der og tilstaa at De -er slaat!" Og med et mægtig sving bredte han ut paa dækket et par -aviser. - -Jeg stirret sløvt paa dem. - -"Ser De ikke, Dodd!" ropte kapteinen skarpt og førte en skidden -tommelfinger langs titelen. "~Sydney Morning Herald~, 26. november, -kan De forklare det?" ropte han med stigende kraft. "Tretten dage -efter at dette nummer var utkommet i Sydney, lettet skuten anker i -Hongkong. Hvorledes kom ~Sydney Morning Herald~ til Hongkong paa -tretten dager? Trent saa ikke land, og han talte ikke med noget skib -før han kom hit. Altsaa maa han ha faat avisen her eller i Hongkong. -Jeg lar Dem vælge!" ropte han og sank ned paa dyngen av klær, som om -han var træt av hele livet. - -"Hvor fandt De dem?" spurte jeg. "I den sorte kufferten der?" - -"Akkurat," sa han. "De behøver ikke at bry Dem med den. Der er ikke -andet end en blyant og en gammel kniv." - -Jeg saa allikevel ned i kufferten og det med godt utbytte. - -"Enhver har sit fag, kaptein," sa jeg. "De er sjømand, og De har git -mig en mængde vink; men jeg er kunstner, og tillat mig at fortælle -Dem at dette er likesaa underlig som alt det andre. Kniven er en -paletkniv, blyanten en Winsor og Newton, en B B B. En paletkniv og en -B B B paa en lastebrig, det er mot naturens love." - -"Det kunde gjøre en hund gal," sa Nares. - -"Og den er brukt av en kunstner," sa jeg. "Se hvorledes den er -spidset -- ikke til at skrive med. En kunstner, og bent fra Sydney. -Hvorledes faar De ham hit?" - -"Det er naturlig nok," svarte Nares. "De kablet ham hit forat han -skulde illustrere denne røverromanen." - -Vi sat tause en stund. - -"Kaptein," sa jeg tilslut, "der er noget fandens fordægtig ved denne -briggen. De har jo været tilsjøs en god del av Deres liv, De maa ha -set og hørt noget av hvert. Naa, hvad er dette? Er det assuranse, er -det sjørøveri? Hvad kan det bety?" - -"Ja, Dodd", svarte Nares, "De har ret i at jeg har været tilsjøs -størsteparten av mit liv. Og jeg kjender mange maater at vri sig frem -paa for en uærlig kaptein. Men ingen av dem har det mindste gran at -gjøre med Trent. Hele denne greien med Trent er aldeles vetløs, det -er bort i natten altsammen, en idiotisk drøm. Det gaar ikke slik for -sig med skibe som landkrabber tror. En berømt skuespillerinde reiser -ikke mere offentlig end et skib, blir heller ikke mere interviewet, -eller mere snytt, eller mere efterrendt av alle slags vimsepettere -med messingknapper. Og skibet har noget at tape, det har kapital, og -skuespillerinden bare karakter -- hvis hun har det. Alle havne verden -rundt er fulde av folk som staar færdige til at sparke kapteinen ind -i bodsfængslet, hvis han ikke er saa blank som en dollar og saa ærlig -som morgenstjernen. Og hvad Lloyds angaar, som holder vakt i hver -krok av de tre verdenshave, og assuranse-iglerne og konsulerne, det -kan De bare forstaa ved at tænke Dem en grønskolling med et hundrede -og femti detektiver efter sig." - -"Men paa sjøen?" sa jeg. - -"De skjønner da ingenting," sa kapteinen. "Hvad nytter det til -- -paa sjøen? De maa jo ind til en havn, De kan ikke bli til evighet -ute paa sjøen. Nei, ~Flying Scud~ er bare sludder; hvis denne greien -har nogen mening, saa er den ihvertfald ikke til at fatte for en -menneskelig hjerne. Jeg stemmer for at bruke økserne mere og prate -mindre", sa han og reiste sig. "Der er vel endda endel idioti igjen -paa denne fænomenale briggen." - -Men det viste sig at vi var færdige med vore opdagelser for den -dag, og vi forlot briggen ved solnedgang like saa kloke som før. -Det bedste av byttet -- bøker, instrumenter, papirer, silketøi, -kuriositeter -- tok vi med os i et uldteppe, og da vi hadde spist, og -bordet var ryddet, og Johnson sat ved et trist parti cribbage mellem -sin høire og venstre haand, saa tømte kapteinen og jeg vort uldteppe -ut paa gulvet og begyndte at gjennemgaa byttet. - -Først tok vi bøkerne for os. Der var temmelig mange av dem for en -slik lasteskute at være. Officererne paa ~Flying Scud~ hadde et helt -litet bibliotek av fagverker og skjønliteratur. Der var Findlays -fem "directories", alle gjennemrablet med rettelser og tilføielser, -der var endel navigationsbøker, en signalcode og en orangefarvet -bok utgit av admiralitetet, "Øerne i det østlige Stillehav", bind -III, som efter aarstallet maatte være den sidste autoritet, og -som viste merker av flittig bruk. Et bind av Macaulays "Essays" -og en shillings-Shakespeare, endel romaner, Miss Braddon, Walter -Scott, Auerbachs "Auf der Höhe" paa tysk, og en slump godtkjøps -detektivfortællinger utgjorde resten av biblioteket. - -"Denne admiralitets-manden gir et deilig billede av øen vor," -bemerket Nares, som hadde slaat op Midway Island. "Han sier ikke -stort om tristheten, men en ser at han kjender stedet." - -"Kaptein," ropte jeg, "der rører De ved endda en underlig ting i -denne idiotiske historien. Se her," fortsatte jeg ivrig og trak op av -lommen en krøllet stump av den ~Daily Occidental~ som jeg hadde arvet -efter Jim. "Midway Island, hvor han efter en feilagtig oplysning i -Hoyt's North Pacific Directory ventet at finde o. s. v., staar her. -Hvor er Hoyt?" - -"La os se paa det," sa Nares. "Jeg har den boken selv." Han tok den -ned fra hylden i sin køie, bladet frem til Midway Island og læste -høit. Der stod uttrykkelig at Pacific Mail Company var ifærd med at -oprette et depot her, og at de allerede hadde en station paa øen. - -"Hvem kan ha git en slik oplysning," sa Nares. - -"Da kan en ikke dadle Trent. Værre løgn har jeg aldrig været ute for, -det er som et præsidentvalg." - -"Det er Deres Hoyt," sa jeg, "et pent, nyt exemplar. Men si mig, hvor -er Trents Hoyt?" - -"Han tok den med sig," klukket Nares; "han lot alt andet ligge, -regninger og penger og hele greien; men noget maatte han ta med, for -ellers vilde det tat sig rart ut paa ~Tempest~. Hurra, sier han saa, -jeg tar Hoyt." - -"Og har det ikke faldt Dem ind," fortsatte jeg, "at alverdens -Hoyter ikke kunde narret Trent, siden han hadde den der røde -admiralitetsboken, en senere og officiel publikation, som endda -behandler Midway Island meget utførlig." - -"Det staar fast!" ropte Nares. "Hoyt har han fundet frem i San -Francisco, der han skulde bortforklare hvorfor han egentlig gik hit -med skibet. Det ser ut som han gik hit med hensigt. Hvad? Men det -stemmer ikke med den hæseblæsingen paa auktionen. Det er det gale med -denne historie. Vi kan lage et halvt dusin teorier som passer for -seksti-sytti procent av den, men naar de er færdige, saa hænger der -altid en favn eller to av løst taug paa den andre enden." - -Blandt papirerne var der litet av interesse. Men saa kom der et -fotografi som overgik alle de andre opdagelser. - -"De er ikke pene, hvad, Dodd?" sa Nares og rakte mig billedet. - -"Hvem?" spurte jeg. - -"Trent og mandskapet," sa han. "Det er et historisk billede av -banden." - -Jeg holdt kortet mot lyset uten stor nysgjerrighet; jeg hadde set -kaptein Trent engang og næret ikke noget ønske om at se ham igjen. -Det var et fotografi av briggens dæk, med matroserne samlet i kulen, -officererne paa hytten. Nedenunder var skrevet: "Briggen ~Flying -Scud~, Rangun", og en dato, og over hver enkelt av mændene stod hans -navn. - -Jeg saa paa det, og pludselig dirret jeg i hele kroppen, søvn og -træthet veg fra mine øine, likesom taaken letter i kanalen, og med -gispende forundring saa jeg den fotografiske fremstilling av en -flok fremmede. "I. Trent, fører" øverst paa kortet viste mig en -liten spids mand med buskede øienbryn og hvidt helskjeg, klædt i -diplomatfrakke og hvite benklær, med en blomst i knaphullet, den -skjeggede hake stukket frem og munden fast lukket. Der var ikke meget -av en sjømand i hans ydre, men nok av pedanten, en tør, nøiagtig mand -som kunde gaa for presten i en streng sekt, og hvad han saa ellers -var, kaptein Trent fra San Francisco var han ikke. Ogsaa hans mænd -var allesammen nye for mig; kokken, en umiskjendelig kineser i sin -karakteristiske dragt, stod for sig selv paa hyttetrappen. Men med -størst nysgjerrighet vendte jeg mig kanske til den mand som blev -kaldt "E. Goddedaal, førstestyrmand." Han som jeg aldrig hadde set, -han var kanske identisk, han kunde være nøkkelen og kilden til hele -mysteriet, og jeg forsket hans træk med en detektivs øine. Han var -høi og svær, tilsyneladende lys som en viking, hans haar stod i vilde -krøller rundt hodet, og to umaadelige bakkenbarter sprang frem fra -hans kinder likesom hugtænderne paa et kjæmpedyr. Med dette mandige -utstyr og den trodsige holdning kom uttrykket i hans ansigt daarlig -overens. Det var heftig, heroisk og kvindagtig. Jeg tænkte mig at han -var sentimental; det vilde ikke undret mig at se ham graate. - -Jeg lette frem min skissebok og fandt tegningen av kaptein Trent og -de overlevende fra den britiske brig ~Flying Scud~ paa baren i San -Francisco. - -"Nares," sa jeg, "jeg har fortalt Dem hvorledes jeg først saa kaptein -Trent paa den saloonen i Frisco, hvorledes han kom med sine mænd, -blandt dem en kanaka med en kanarifugl i bur, og hvorledes jeg siden -saa ham paa auktionen, dødelig ræd og likesaa forundret som alle -andre, da budene fløi tilveirs. Nuvel," sa jeg, "der er den mand som -jeg saa der" -- og jeg la skissen foran ham -- "der er Trent fra San -Francisco og der er hans tre mænd. Kan De finde nogen av dem paa -fotografiet, saa skal jeg være Dem meget forbunden." - -Nares sammenlignet i taushet de to billeder. "Ja," sa han tilslut, -"dette letter endel, det klarner horisonten. Vi kunde ha gjettet -noget slikt efter den dobbelte forsyning av kister." - -"Forklarer det noget?" spurte jeg. - -"Det kunde forklare alt undtagen auktionen," svarte Nares. "Det -passer altsammen saa godt som et sammenlægningsspil, hvis De utelater -den maate som de folkene bød vraket op paa. Og der er vi kommet -til en stenmur. Men hvad det saa er for noget, Dodd, saa er det -ihvertfald noget dævelskap." - -"Og ser ut som sjørøveri," tilføiet jeg. - -"Ser ut som hokuspokus!" ropte kapteinen. "Nei, De skal ikke indbilde -Dem noget. Deres eller mit hode er stort nok til at sætte et navn paa -denne historien." - - - - -NIENDE KAPITEL. - -"Flying Scuds" ladning. - - -Av vort arbeide i de følgende dager kan jeg bare gi en meget -summarisk fremstilling. Ruffen var stoppet med proviantkasser, rummet -var næsten fuldt av ris, i lasarettet var teen og silken stuvet. -Alt dette maatte vi grave ut, og det utgjorde bare en del av vort -arbeide. Rummet var overalt panelt; et stykke, hvor der kanske -engang hadde været stuvet noget særlig ømfindtlig last, hadde en -ekstra klædning av entoms bord, og i bunden var der mellem bjelkerne -et løst panel. Hver bjelke og hvert bord, selve tømmeret i skroget -kunde indeholde skjulestedet. Det var derfor nødvendig, efterhvert -som vi skred frem, at ødelægge en stor del av skibets indre hud og -utstyr, og at undersøke det som blev igjen, likesom doktoren naar han -lytter efter en lungesygdom. Kom der fra en bjelke eller et skot en -tvilsom lyd, saa maatte økserne til -- et frygtelig slit, som blev -rent dræpende paa grund av al tørraattenheten. Hver kveld saa et -dypere indhug i ~Flying Scuds~ ben, og hver kveld saa os like langt -fra maalet. I denne stadig nye skuffelse svigtet ikke modet mig, men -humøret gik det ut med, og Nares blev ogsaa taus og grætten. Naar vi -hadde spist aftensmaten, sat vi en times tid og døset i kahytten. Vi -talte knapt et ord, og en fremmed vilde ha trodd at vi var uvenner, -men i virkeligheten vokste vor fortrolighet i dette arbeidets tause -kameratskap. - -Alt fra begyndelsen av hadde det undret mig at finde folkene saa -villige paa kapteinens mindste ord. Jeg tør ikke si at de likte ham, -men jeg er viss paa at de beundret ham umaadelig. Et mildt ord fra -hans mund var høiere skattet end smiger og en halv dollar fra mig; -hvis han slappet litt paa sin vanlige strenge holdning, saa var -han straks omgit av smilende tjenstiver. Men selv denne frygt og -beundring for kapteinen svigtet os tilslut. Folkene gik trætte av -den haabløse leting og det uendelige slit. De begyndte at skulke og -knurre. Øieblikkelig faldt straffen over dem, og straffen øket igjen -knurringen. Fra dag til dag blev det værre at holde dem til arbeidet, -og hvert øieblik følte vi nu deres uvilje. - -Trods al forsigtighet visste hver mand ombord hvad vi lette efter, -og der var ogsaa lækket ut litt kjendskap til de motsigelser som saa -høilig hadde forbauset mig. Jeg kunde høre folkene avhandle kaptein -Trents karakter og fremsætte forskjellige teorier om hvor opiumen -var gjemt. Folkene maatte ha lyttet til vore samtaler, og jeg fandt -derfor ikke nogen skam i til gjengjæld at spionere paa dem. Da jeg -saaledes engang hadde hørt noget oprørsk snak, fik jeg et lykkelig -indfald. Jeg sov paa det den nat og forebragte det om morgenen. - -"Kunde jeg ikke friske folkene op med en præmie?" sa jeg. - -"Det er alle de mænd De har, og De er superkargoen," lød svaret. - -For et menneske med kapteinens karakter var dette svar det samme som -ubetinget tilslutning, og mændene blev følgelig ropt agter. Aldrig -hadde kapteinen vist et mere truende ansigt. Alle trodde at en udaad -var blit opdaget, og at der skulde bli forkyndt en overraskende straf. - -"Hør her!" slængte han til dem over skulderen, mens han gik op og -ned. "Hr. Dodd vil sætte op en præmie for den mand som først finder -opiumen. Der er to maater til at faa et æsel i fart -- begge er gode -til sin tid; den ene er svepen og den andre er gulerøtter. Hr. Dodd -vil prøve gulerøtterne. Hør nu, gutter" -- og her vendte han for -første gang ansigtet mot dem -- "hvis den opiumen ikke er fundet om -fem dager, saa kan dere komme til mig efter svepen." - -Han nikket til mig, og jeg tok traaden op. "Nu skal dere høre hvad -jeg tilbyr," sa jeg. "Jeg sætter op et hundrede og femti dollars. -Hvis nogen selv finder stoffet, faar han alle pengene. Hvis nogen kan -sætte os paa sporet av hvor vi skal lete, faar han et hundrede og fem -og tyve, og resten faar den mand som er saa heldig at træffe paa det. -Vi vil kalde det Pinkerton prisen, kaptein," tilføiet jeg med et smil. - -"Hør her, folk," ropte kapteinen. "Jeg forhøier denne jack-potten til -to hundrede og femti dollars i guld." - -"Tak, kaptein," sa jeg, "det var vakkert gjort." - -"Det var venlig ment," svarte han. - -Dette tilbud blev ikke gjort til unytte. Folkene hadde knapt begyndt -at summe i sin overvældende forundring, før den kinesiske kok traadte -frem med mange smil og buk. - -"Kaptein," begyndte han, "jeg tjene 10 aar merikansk flaate, tjene -seks aar stuert postbaat. Vite meget." - -"Oho!" sa Nares, "saa du vet meget? Hvorfor har du ikke visst noget -før?" - -"Jeg tænke snart præmie," svarte kokken med smilende værdighet. - -"Saa snak væk," sa kapteinen. - -"Jeg se meget ris," sa kineseren. "Jeg tænke hele tiden, kanske meget -opium meget ris." - -"Hvad sier De til det, Dodd?" spurte kapteinen. "Kanske har han ret, -for hvor kan stoffet ellers være? Men hvis han ikke har ret, saa -ødelægger vi et hundrede og femti tons god ris uten nytte." - -"La os bare gaa paa," sa jeg. "Risen er ingenting, den drar hverken -den ene eller den anden vei." - -"Det ventet jeg av Dem," svarte Nares. - -Saa tok vi fat paa den nye leting. - -Rummet var nu næsten tømt. Matterne, som der gik firti av paa en -ton, fyldte nu kulen og bakken. Vi hadde altsaa seks tusen matter -at undersøke, et hundrede og femti tons værdifuld føde at ødelægge. -Bevæbnet med en stor kniv angrep hver mand stabelen fra sin kant, -flenget ind i den nærmeste matte, slet den op med hænderne og øste -risen ut paa dækket, hvor den flommet over, tilslut fløt ned i -spygattene og nu og da spydde fra hullerne. Rundt om vraket, som -saaledes var blit forvandlet til et eventyrlig kornmagasin, sværmet -sjøfuglene i myriader. Synet av saa meget mat gjorde dem forstyrret, -de hugget ned blandt os med øredøvende hæse skrik, de basket mot -ansigterne vore, de snappet kornet mellem fingrene paa os. Mændene, -hvis hænder blødde efter disse overfald, vendte sig vildt til angrep, -de støtte sine kniver ind i fuglene, trak dem røde ut og tok igjen -fat paa at grave i risen, uten at ænse de klodsede skabninger som -kjæmpet og døde mellem vore føtter. Det var et merkelig billede -- de -svævende og dukkende fugler, de døde som farvet risen med sit blod, -spygattene som spydde brødkorn, mændene som hidset av guldjagten -slet, myrdet og skrek; over alt dette riggens høie labyrint og -Stillehavets straalende himmel. Hver mand slet i haabet om femti -dollars og jeg i mit haab om femti tusen. Ikke underlig da, om vi -vadet i blod og mat. - -Ved titiden om formiddagen blev denne scene avbrutt. Nares, som netop -hadde flenget op en ny matte, drog frem og slynget ned i risen en -blikboks med papiromslag. - -"Hvad er det!" ropte han. - -Et skrik kom fra alle mand. I næste øieblik ropte de et hurra som -skræmte sjøfuglene; de glemte sin egen skuffelse, de klynget sig -rundt kapteinen og grep med skjælvende hænder ind i rismatten. Boks -efter boks drog de ut, seks i alt, indpakket i papir, og papiret -hadde en paaskrift trykt med kinesiske bokstaver. - -Nares vendte sig mot mig og tok min haand. "Jeg begyndte at tro at vi -aldrig skulde faa se denne dag," sa han. "Jeg lykønsker Dem, Dodd, -til at ha fuldført det." - -Hans stemme rørte mig dypt, og da ogsaa Johnson og de andre mænd -trykket sig rundt mig for at gratulere, kom der taarer i mine øine. - -"Dette er fem-taels bokser, godt og vel to pund," sa Nares og veiet -en av dem i haanden. "Si to hundrede og femti dollars i hver matte. -Gaa paa, gutter! Vi skal gjøre hr. Dodd til millionær før kveld." - -Det var underlig at se hvor rasende vi gik løs. Mændene hadde -nu ingenting at vente; den blotte forestilling om store summer -inspirerte dem. Matterne blev flenget, og risen fløt os til knæs -i kulen, sveden randt ned i øinene og blindet os, armene verket -pinefuldt, og dog minket ikke vor ild. Middagen kom; vi var for -trætte til at spise, for hæse til at tale, og dog hadde vi knapt -spist, saa var vi paa føtterne igjen og grov i risen. Før kveld var -der ikke en matte tilbake, og vi stod ansigt til ansigt med det -forbløffende resultat. - -Av alle de uforklarlige ting i ~Flying Scuds~ historie var dette mest -uforklarlig. Bare tyve av de seks tusen matter indeholdt opium, i -hver af dem fandt vi samme mængde, omtrent tolv pund, i alt to hundre -og firti pund. Efter den sidste notering i San Francisco blev opium -solgt for litt over tyve dollars pundet, men i Honolulu, hvor den var -forbudt, kunde man faa op til firti. - -Naar man tok denne høie Honolulu-pris, saa var værdien av opiumen -paa ~Flying Scud~ mindre end ti tusen dollars, mens den i San -Francisco bare gik op til omtrent fem tusen. Og femti tusen var -den pris som Jim og jeg hadde betalt. Og Bellairs vilde gaat endda -høiere! Der er ikke ord som kunde uttrykke min forbauselse. - -Man kan indvende at vi endnu ikke var sikre. Der kunde være et -skjulested til, og selv i den timen glemte vi det ikke. Aldrig har -et skib været slik gjennemsøkt; dag efter dag grov vi med voksende -fortvilelse i briggens indvolde, vi hidset mændene op med løfter -og gaver; aften efter aften sat Nares og jeg ansigt til ansigt i -den trange kahyt og grublet over nye muligheter. Men resultatet var -urokkelig; i hele skibet blev der ikke andet av værdi igjen end -tømmeret og kobbernaglerne. Vor sak var jammerfuldt klar. Vi hadde -betalt femti tusen, leiet skonnerten, betalt eventyrlige renter av -pengene, og hvis alt gik godt, saa kunde vi indvinde femten procent -av vort første utlæg. Vi var ikke bare fallit, vi var komiske -fallenter -- en sikker skive for haan paa gaten. Jeg haaber jeg bar -dette slag med en nogenlunde tapper mine; jeg hadde jo længe forutset -utfaldet. Men tanken paa Jim og Mamie verket i mig som en fysisk -smerte, og jeg veg tilbake for samtale og kameratskap. - -I denne sindstilstand var jeg, da kapteinen foreslog at vi skulde gaa -iland paa øen. Jeg saa at han hadde noget at si, og frygtet bare for -at det kunde være trøst, for jeg orket saavidt at bære min græmmelse, -ikke at tale om andres sympati, og dog hadde jeg ikke andet valg end -at samtykke i hans forslag. - -En stund gik vi tause langs bredden. Solskinnet var en flammeovn, den -stirrende sand og den skjærende lagune pinte vore øine; fugleskriket -og den fjerne dur av brænding dannet en vild symfoni. - -"Jeg behøver ikke at fortælle Dem at spillet er tapt?" spurte Nares. - -"Nei," sa jeg. - -"Jeg tænkte at gaa tilsjøs imorgen," fortsatte han. - -"Det bedste De kan gjøre," sa jeg. - -"Skal vi si Honolulu?" spurte han. - -"La os holde os til programmet," brøt jeg ut. - -Der kom en ny taushet. - -"Vi har været gode venner, De og jeg, Dodd," begyndte Nares igjen med -nogen møie. "Vi har gjennemgaat slike ting som sætter en mand paa -prøve. Haardt arbeide har det været, grundig motgang har vi møtt, og -nu er vi grundig slaat. Men hele tiden har der ikke været et ondt ord -mellem os. Jeg sier ikke dette for at rose mig selv. Det er mit fag, -det er hvad jeg blir betalt for, hvad jeg har lært. Men med Dem var -det en anden sak. Altsammen var nyt for Dem, og det glædet mig at -se, hvor tappert De gik løs og holdt ut dag efter dag. Og nu at se -hvorledes De har tat denne skuffelse! De maa la mig si Dem, Dodd, at -De har staat kjækt og mandig helt igjennem i denne tid og faat alle -til at like Dem og beundre Dem. De maa ogsaa la mig si at jeg har -tat mig likesaa nær av denne vrakhistorien som De; jeg har ondt for -at puste, naar jeg tænker paa at vi er slaat, og hvis jeg trodde det -nyttet at vente, saa skulde jeg ligge her til vi sultet ihjel." - -Jeg prøvde forgjæves at takke ham for disse elskværdige ord. - -"Jeg tok Dem ikke med iland for at høre ros," avbrøt han mig. "Vi -forstaar hverandre nu. Det jeg vilde tale om, er mere vigtig. Hvad -skal vi gjøre med ~Flying Scud~ og røver-romanen?" - -"Det har jeg virkelig ikke tænkt paa," sa jeg. "Jeg vil bare prøve at -komme tilbunds i saken, og hvis den falske kaptein Trent er til at -finde paa jordens overflate, saa agter jeg at finde ham." - -"Saa behøver De bare at snakke," sa Nares. "De kan gi reporterne et -storartet kup, og jeg skal si Dem hvorledes det vil gaa. Historien -vil bli telegrafert og trykt med svære overskrifter og pyntet op, -og den vil træffe den falske kaptein Trent paa en meksikansk bar og -slaa overende den falske Goddedaal i en krok ensteds ved Nordsjøen -og spænde benene under Hardy og Brown i en matroskneipe i Greenock. -Aa, der er ikke tvil om at De kan faa et regulært familieopgjør. -Spørsmaalet er bare om De virkelig ønsker det." - -"Jeg ønsker bare én ting," sa jeg. "Det er at jeg ikke vil gjøre mig -selv og Pinkerton offentlig til nar: saa moralsk -- og smugler opium; -nogen fordømte idioter -- betaler femti tusen for katten i sækken." - -"Javist kan det ødelægge Dem set fra et forretningsstandpunkt," -indrømmet kapteinen. "Men hvad vil De gjøre? Her ligger noget fanteri -under, men se, hvis vi traf over truppen, saa vilde de fornemste av -artisterne smyge sig væk med pengene i haandkufferten, og De fik bare -samlet en flok gamle faarehoder av nogen sjøulker som bare kjendte -den ene side av forretningen. Husk, de stakkars djævlene maa gaa dit -det blir sagt dem, og hvis De rusker op i denne greien, saa kan De by -ti mot en paa at det blir de uskyldige som faar svi for den. Det var -en anden sak hvis vi skjønte operationen, men det gjør vi ikke, ser -De; der er en god slump rare kroker i livet, og mit raad er at la den -forbandede floken begrave sig selv." - -"De taler som om vi hadde det i vor magt," indvendte jeg. - -"Og det har vi," sa han. - -"End folkene vore?" spurte jeg. "De vet altfor meget, og hvem kan -holde dem fra at snakke?" - -"Det kan en boardingmaster," svarte Nares. "De drikker sig fra vettet -første kveld de er i land, og om morgenen krydser de med forskjellige -skibe ut av den gyldne port. Kan jeg ikke holde dem fra at snakke! De -behøver ihvertfald ikke at snakke før om seks maaneder, eller -- hvis -vi er heldige, og der ligger en hvalfanger færdig -- om tre aar. Og -til den tid er det en gammel historie." - -"Er det ikke det som heter shanghaiing?" spurte jeg. "Jeg trodde det -hørte til i røverromaner." - -"Aa, røverromanerne er rigtige nok," svarte kapteinen, "bare paa det -nær at hændelserne kommer tættere end i det virkelige liv." - -"Og vi kan altsaa holde denne historie for os selv," sa jeg. - -"Der er bare én person som kan sladre," sa kapteinen. "Skjønt jeg -tror ikke hun har noget igjen at fortælle." - -"Hvem er _hun_?" spurte jeg. - -"Gamla der," svarte han og pekte paa vraket. "Der kunde jo komme -nogen til denne gudsforlatte øen, han kunde danse ind i det vraket, -hvor vi er blit gamle av at lete, og bukke sig og ta op netop den -ting som fortæller hele hemmeligheten. De skurkene har ødelagt Dem og -Pinkerton, de har gjort mig graa med sine rebuser, men allikevel, her -er mange muligheter som jeg ikke bryr mig om at rote op i, og De maa -la mig stelle med gamla paa min egen vis." - -"Værsaagod," sa jeg. "Men, kaptein, der er noget De har glemt." - -"Hvad er det?" spurte han. - -"En falsk kaptein Trent, en falsk Goddedaal, et helt falskt mandskap -er reist hjem," sa jeg. "Hvis vi har ret, saa vil ingen av dem vise -sig der. Og tror De at en saadan omstændighet vil gaa stille forbi?" - -"Sjømænd," sa kapteinen, "bare sjømænd! Reiste de sammen og til samme -sted, saa var det noget andet, men en til Hull, en til Sverige, -en til Clyden, en til Thames -- hvad er det? Ingenting nyt. Bare -én sjømand væk -- drukken eller druknet -- den rette slut for en -sjømand!" Der var en bitter klang i hans stemme. - -Vi reiste os. "Har De lyst til at bli her en stund?" sa kapteinen. -"Jeg maa ombord, der er meget at gjøre, før vi gaar tilsjøs. Jeg skal -sende baaten efter Dem ved spisetid." - -Jeg tok med glæde mot dette forslag. Som kapteinen hadde forstaat, -trængte jeg ensomhet. Jeg tænkte paa Jim, paa Mamie, paa vor tapte -formue og vore tapte haab, den mørke fremtid, og jeg sank saa dypt -i tristhet at jeg knapt merket hvor jeg gik. Tilfældet førte mine -skridt til en kant hvor der var litet fugl. Uten at bli forstyrret -naadde jeg til det høieste punkt av øen, og her var det at en sidste -opdagelse igjen vækket mig til bevissthet. - -Fra det flate sted hvor jeg stod, saa jeg ut over lagunen, revet og -mot den runde horisont. Nær mig hadde jeg søsterøen, vraket, ~Norah -Creina~ og ~Norahs~ baat, som allerede kom indover. For solen stod -nu lavt og flammet over havet, og paa skonnerten steg der røk fra -kabyssen. - -Derfor hadde jeg ikke tid til at undersøke min opdagelse nøiere, -skjønt den var baade rørende og fantasivækkende. Det jeg saa, var de -svarte kul efter et vrakbaal. Alle tegn tydet paa at det maatte ha -flammet høit og brændt i flere dager, og jeg saa straks for mig et -billede av en flok skibbrudne som uten hus i denne fortapte avkrok av -verden holdt sit signalbaal brændende. I næste øieblik naadde mig et -hallo fra baaten, jeg brøt mig frem gjennem krattet og fuglesværmene -og sa for altid, haaber jeg, farvel til den øde ø. - - - - -TIENDE KAPITEL. - -Honolulu. - - -Den sidste nat paa Midway fik jeg litet søvn; om morgenen laa jeg -længe og døset, og da jeg tilslut kom paa dæk, gik skonnerten for -fulde seil gjennem indløpet og mot det aapne hav. Tæt ved siden -rullet et vældig braat sig op langs revet med tordnende larm, og bak -os laa vraket og spydde røk i morgenluften. Hvirvlerne drev allerede -langt ned i læ, flammerne glitret allerede i kahytsskylightet, og -de skræmte sjøfugl hadde spredt sig over hele lagunen. Eftersom vi -fjernet os, stod flammerne fra ~Flying Scud~ høiere, og længe efter -at vi hadde tapt Midway Island av syne, hang endnu røken i horisonten -likesom fra en damper langt borte. Men snart var heller ikke røken -at se, ~Norah Creina~ var igjen alene i den tomme verden av skyer -og vand, og det første som brøt horisontens linje, var elleve dager -efter de tørre fjeld paa Oahu. - -Siden har jeg ofte tænkt med glæde paa at vi slik ødela resterne av -~Flying Scud~. Nu var vrakets hemmelighet bjerget. - -Først ved daggry kom vi nær øen. Vi holdt langs kysten, saa tæt inde -som vi vaaget. Det var en frisk bris og skyfri himmel. Under farten -saa vi hele tiden de nøkne fjeldsider og de forkrøblede kokospalmer -paa den litt melankolske øgruppe. - -Vi krydset den dag frem og tilbake, og i mørket krøp vi forsigtig -frem mot Pearl Locks, hvor jeg efter avtalen med Jim skulde møte -smuglerne. Natten var heldigvis mørk og sjøen smul. Efter vore -instruktioner viste vi ikke noget lys paa dæk, bare en rød lanterne -hang fra hver av kranbjelkerne et par fot over vandet. Vi satte -en utkik paa baugsprydet, en anden i tversalingerne, og alle mand -flokket sig forut for at speide efter ven og fiende. Nu var det -øieblik kommet da vi satte baade frihet og penger paa spil, og det -for en sum som var saa liten for en mand i min fortvilede stilling, -at jeg kunde ledd høit av bitterhet. - -En stund saa vi ikke andet end fjeldenes mørke omrids, de indfødte -fiskeres fakler som glitret her og der utenfor stranden, og midt -foran os byen Honolulus lysvrimmel. Om en stund viste en rød stjerne -sig indenfor os, og den syntes at glide vuggende nærmere. Dette var -det avtalte signal, og vi skyndte os at vise svarsignalet, vi sænket -et hvitt lys fra skansen, slukket de to andre, og la skonnerten bi. -Stjernen nærmet sig langsomt, lyden av aarer og av menneskestemmer -kom til os over vandet, og saa blev vi praiet: - -"Er det herr Dodd?" - -"Ja," svarte jeg. "Er Jim Pinkerton der?" - -"Nei," svarte stemmen. "Men her er en av hans mænd, en som heter -Speedy." - -"Det er mig, herr Dodd," tilføiet Speedy selv. "Jeg har breve til -Dem." - -"Vel," svarte jeg. "Kom ombord og la mig se min post." - -Følgelig gled en hvalbaat op langs siden, og tre mænd entret ombord. -Det var min gamle San Francisco ven Speedy, en liten vissen fyr som -het Sharpe, og en svær, rødmusset mand som saa frygtelig forranglet -ut, hans navn var Fowler. - -"Vi har slette nyheter til Dem, herr Dodd," sa Fowler. "Deres Firma -er gaat fallit." - -"Allerede!" brøt jeg ut. - -"Tja, folk syntes heller det var et under at Pinkerton holdt det -gaaende saa længe. Vraket var for meget for deres kredit. En stor -forretning var det sikkert, men De hadde for litet kapital, og da -saa striden begyndte, saa maatte De gaa. Pinkerton greide sig fint -igjennem, syv procent til kreditorerne, litt kritik, men ingenting -at ta sig nær av, aviserne tok lemfældig paa ham ogsaa -- Jim hadde -vel sine forbindelser der. Det eneste gale er at hele denne ~Flying -Scud~ historien kom i bladene med alt det andre; i Honolulu er de -blit lysvaakne, og jo før vi faar opiumen ind og dollarerne ut, des -bedre for os alle sammen." - -"De maa undskylde mig, mine herrer," sa jeg. "Min ven, kapteinen her, -vil drikke et glas champagne med Dem, mens De venter; jeg maa læse -mine breve først." - -De knurret litt, og unegtelig saa al venting farlig ut; men de var -godmodige nok til at forstaa min uro og lot mig slippe op paa dæk. I -lyset av en lanterne som jeg smuglet ind under rælingen, læste jeg -saa de motfaldne, ulykkelige og fortvilede breve fra Jim Pinkerton. - -I det første brev var han endnu saa modig at han ønsket at slaas med -Ægyptens pyramider. Og Mamie holdt likesom Moses og Aron hans armer -op, naar han følte sig træt. - -Allerede i det andet brev er sammenbruddet kommet. En stakkars -regning paa to hundrede dollars har sat en stopper for hans utstrakte -operationer, og han er blit krævet til ansvar for opimot to hundrede -og femti tusen. Men endnu er han fuld av arbeidslyst og viss paa at -der ihvertfald blir et pent utbytte til kreditorerne. - -I det tredje brev er der ikke haab igjen. Aviserne har været grusomme -mot ham, de har været umenneskelige. Mamie daanet da hun fik rede paa -katastrofen. - -Og saa det sidste brev. Jim er syk og nedbrutt. Han har tat en post -som kontorist, men er ute av stand til at regne tre tal sammen. Mamie -er blit maskinskriverske. Det er forbi med ham som forretningsmand, -han vil bare hvile ut. Ellers maa han dø av sorg og elendighet. "Hvis -du finder noget paa vraket, saa stol paa Speedy, la ikke kreditorerne -faa fat i det. Jeg hjalp dig da du hadde det ondt, hjælp nu du mig. -Jeg vet at du nødig gjør dette som jeg foreslaar. Men husk at det -gjælder liv og død for Jim Pinkerton." - -Desuten var der en lægeattest som lød mistrøstig nok. - -Disse sørgelige breve fra min ven, som før hadde været saa frisk -og freidig, gjorde naturligvis et dypt indtryk paa mig. Da jeg var -færdig med dem, stod jeg længe og stirret ind mot Honolulu, mens jeg -grublet over hvad jeg kunde gjøre og ikke gjøre for Jim. - -Jeg tænkte længe frem og tilbake, og herrerne nede i kahytten fik -tid til at prøve sin taalmodighet, før jeg kom til nogen beslutning. -Det var galt nok at jeg hadde været villig til at bli opiumssmugler. -Kunde jeg ogsaa bli bedrager? Nei, saa langt kunde jeg ikke gaa, selv -for min syke vens skyld. Da vilde jeg heller finde mig en stilling -og med min løn hjælpe ham til den ferie han trængte saa haardt. Men -nu var ogsaa smuglingen unyttig; hvorfor skulde jeg indlate mig paa -den risiko bare for at gavne vore kreditorer? Jeg gik altsaa ned i -kahytten for at gi herrerne den besked at de hadde umaket sig ombord -uten nytte. Jeg hadde ikke noget opium til dem. - -Men da jeg kom ned og saa de utaalmodige ansigter og regnet ut -hvor længe de hadde ventet, saa var jeg ikke mand for at la dem -gaa skuffet iland. Jeg følte mig langt fra ædel da jeg trods min -beslutning indlot mig med smuglerne, men jeg fik ihvertfald en -fornøielig time. Fowler og Sharpe var begge umaadelig gløgge; til at -begynde med gjorde de mig den ære at tillægge mig sine egne udyder, -og før de var færdige, saa de paa mig næsten med ærefrygt. Denne -ophøiede stilling vandt jeg ved likefrem at fortælle sandheten og -ved oprigtig at vise min likegyldighet for utfaldet. Uten at tænke -paa det var jeg en stor diplomat. Da jeg for eksempel nævnte at jeg -bare hadde to hundrede og firti pund opium, saa vekslet smuglerne -megetsigende blikke som betydde: "Det er nok en farlig kar at ha med -at gjøre!" Men da jeg skjødesløst foreslog fem og tredive dollars -pundet -- som en forbedring av deres tilbud om tyve -- og sluttet med -disse ord: "Hele saken interesserer mig forresten ikke. Vil De ikke -ha det for den pris, saa la være, og fyld glassene" -- da hadde jeg -den usigelige glæde at se Sharpe nugge advarende bort i Fowler, og at -se Fowler kvæle det gemytlige tak som allerede stod paa hans læber, -og istedet stamme: "Nei, ikke mere vin, tak, herr Dodd!" Og dette -var ikke alt, men da handelen var sluttet med tredive dollars pundet --- en fin liten forretning for mine kreditorer -- og vore venner -rodde sin vei i hvalbaaten, saa viste det sig at de undervurderte -lydens forplantning i stille vand, og jeg fik ogsaa den glæde at høre -følgende vidnesbyrd: - -"Det er en fulas, den Dodd," sa Sharpe. - -Og Fowler svarte i bas: "Fanden om jeg skjønner meningen hans." - -Saa blev vi igjen alene paa ~Norah Creina~, og hele den nat laa jeg -og tænkte paa vor ruin, paa min syke ven i San Francisco, paa den -mørke fremtid. - -Utpaa morgenen sprang der op en frisk bris, som bar os triumferende -gjennem det vanskelige indløp til den lille havn. Jeg husker at jeg -la merke til et hornet udyr av et moderne krigsskib paa havnen, men -jeg var saa dypt nede i melankoli, at jeg ikke saa nærmere paa det. - -Jeg hadde ogsaa knap tid. De herrer Sharpe og Fowler var kvelden før -blit overtydet om at jeg var en løgner av første rang; denne venlige -tro førte dem ombord ved første leilighet for at tilby mig hjælp og -gjestfrihet. Jeg hadde forretninger at ordne, jeg trængte baade hjælp -og fornøielser, jeg likte Fowler uten at vite hvorfor, og kortsagt, -jeg lot dem gjøre med mig som de vilde. Da ingen kreditor blandet -sig ind, brukte jeg i fred den første halvpart av dagen til sammen -med Sharpe at undersøke te- og silkemarkedet, spiste lunch med ham, -og blev ved firetiden overgit i Fowlers hænder. Denne herre eiet en -bungalow ute ved Waikikistranden. I selskap med endel ungdom fra -Honolulu tok jeg et sjøbad, en række cocktails, en middag, og utover -natten poker og forskjellige slags spirituosa. At sitte til den lyse -morgen og tape sine penger til blek, beruset ungdom er en fornøielse -som efter min mening blir overvurdert. Men i min sindsstemning den -nat var det mig en sand glæde at gjøre ende baade paa mine -- eller -mine kreditorers -- penger og paa Fowlers champagne. Om morgenen -vaaknet jeg med mild hodepine, og i et gunstig øieblik listet jeg mig -uten skrupler bort fra det støiende hus. - -Det var søndag, saa jeg behøvde ikke at tænke paa forretninger. Jeg -vendte mig mot stranden. En stund gik min vei mellem tykninger av -grønne tornetrær med nogen hus her og der. Jeg gik og fornøiet mig -over billeder fra de indfødtes liv: nøkne barn og svin om hverandre, -en ung fyr som sov under et træ, en gammel herremand med briller som -sat og stavet i sin hawaijske bibel, det litt forstyrrende skue av en -dame som badet i en kilde, og glimtet av overdaadig farvede klær i -den dype skygge av husene. Saa fandt jeg en vei langs selve stranden; -paa den ene side hadde jeg den glitrende, brølende brænding og bugten -som skinte av mange seil, paa den andre steile, tørre fjeld som steg -op mot krateret og den blaa himmel. - -Jeg kom rundt en sving av stranden, og saa med ett signalstationen, -som laa paa den ytterste kant av et stup mot havet, utsat for -passatvindens hele kraft. Vindens og brændingens støi overdøvet mine -skridt, saa jeg kom ind uten at bli hørt. - -Det var to mennesker som jeg paa den maate overrasket, utkiksmanden -med grissent skjeg, hvasse sjømandsøine og med et tydelig præg av -ensomt liv over sig, den andre en gjest, en gammelagtig, prækende -fyr i de britiske orlogsmatrosers praktiske tropedragt; han sat -paa bordet og røkte. Man bad mig elskværdig komme ind, og snart -sat jeg og fornøiet mig over sjømandens snak. Han holdt paa med at -sammenligne engelske og amerikanske sjøfolk, og han var alt ialt -glad for at han ikke var amerikaner, sa han. Det gjorde jo ikke mig -noget, og jeg tror endog at jeg glemte at forsvare mig, for mit blik -hadde forvildet sig til hans hat, og paa baandet læste jeg "H. M. S. -Tempest". - -"Det var vist Deres skib som fandt mandskapet paa ~Flying Scud~?" sa -jeg. - -"Det var det," sa han. "Og et svineheld var det for de guttene. Et -fordømt utrivelig sted, den Midway Island!" - -"Jeg kommer netop derfra," sa jeg. "Det var mig som kjøpte vraket." - -"Det er Dem med den hvite skonnert?" sa han. - -Jeg svarte ja. "Og naturligvis," fortsatte jeg, "er jeg noksaa optat -av hele historien, saa jeg skulde ønske De vilde fortælle mig noget -om de mænd som blev reddet." - -"Det gik slik til," sa han. "Vi hadde ordre til at gaa indom Midway -for at se efter skibbrudne, og vi hadde løpet distancen omtrent ut -dagen før. Vi gik for halv fart hele natten og mente at være fremme -ved middagstid, for gamle Tooths -- omforladelse, kapteinen -- likte -ikke det stedet om natten. Naa, der er en ekkel strøm rundt Midway; -det vet De som har været der, og den maa ha sat os nedover. Ved seks -slag, da vi skulde været mange mil borte, saa var det en som saa et -seil, og hei og hallo, det var masterne paa en fuldrigget brig! Det -varte ikke længe før vi saa at den stod paa grund og hadde flagget -flyvende med unionen ned. Det brøt stygt over revet, og vi la os godt -utenfor og sendte en baat ind. Jeg gik ikke med, stod bare og saa -paa, men det later til at de allesammen var saa medtat at de ikke -visste om de stod paa hodet eller paa benene. En av dem holdt paa -med at tute og med at vri hænderne sine. Trent kom først, han hadde -en blodig klut om haanden. Jeg var saa nær ham som jeg nu er Dem, og -det skjønte jeg at der var ikke fillen igjen av ham -- pusten hans -skranglet i lungerne da han kom ned leideren. Og efter Trent kom -styrmanden." - -"Goddedaal!" utbrøt jeg. - -"Det kaldte han sig ja, men ikke var det hans rigtige navn. Han var -en gentleman som hadde gaat paa maskerade. En av officererne vore -kjendte ham hjemmefra, han gaar bort til ham og strækker haanden -frem, og saa sier han: 'Hallo, Norrie, gamle ven!' sier han. Den -andre kom kjæk og stram -- slik viser blodet sig. Men ikke før hørte -han navnet sit, saa blev han saa hvit som dommedagen, han glor paa -Sebright som om han var et spøkelse, og saa rullet han rent overende. -'Bær ham ned i min lugar,' sier Sebright. 'Det er stakkars Norrie -Carthew,' sier han." - -"Og hvordan -- hvordan var denne Carthew?" gispet jeg. - -"Stuerten i officersmessen fortalte han hørte til en av de bedste -familier i England. Han kunde været baronet." - -"Men at se til?" rettet jeg ham. - -"Omtrent som De eller jeg," var det umedgjørlige svar. "Ikke større -at se til. Jeg visste ikke han var en gentleman, men jeg har jo ikke -set ham pudset op." - -"Hvorledes det!" ropte jeg. "Aa ja, nu husker jeg; han var jo syk -hele veien til Frisco, ikke sandt?" - -"Syk eller nedfor eller noget saant. Jeg tror nu han ikke hadde lyst -til at vise sig. Han holdt sig nede, og stuerten, som bar maten ind -til ham, fortalte at han spiste omtrent ingenting. I San Francisco -blev han hentet i land om natten. Men nu skal De høre. Hans bror var -nok død, han som hadde godset. Denne hadde turet, saa han tilslut la -sig rent ut med forældrene. Ingen visste hvor han var drat hen. Og -her gik han og slet paa en handelsbrig, forliste paa Midway, og hadde -ikke andet for sig end en lang reise i aapen baat. Han kommer ombord -paa vort skib, og ved gud saa er han en stor godseier og kan sitte i -parlamentet imorgen om han vil! Det er bare naturlig at han holdt sig -gjemt, det vilde baade De og jeg gjort i hans sted." - -"Kanske," sa jeg. "Men de andre saa De vel mere av?" - -"Javist," sier han, "og ikke var der noget ondt i dem. Der var en -Hardy, en australier. Der var ingenting sludder med Hardy. Han hadde -eiet mange penger, og han var nu fant, og han tok det som det var. -Han hadde hjertet paa rette sted, og god skolegang hadde han faat, -han kunde baade fransk og latin som en indfødt." - -"Fortalte de meget om vraket?" spurte jeg. - -"Der var ikke stort at si," svarte han. - -"Er herr Sebright ombord?" - -"Han er iland idag," svarte matrosen. "Jeg bar en kuffert op til -hotellet for ham." - -Jeg maatte tænke over alt dette som jeg ved et saa pudsig tilfælde -hadde faat vite. Jeg sa derfor farvel og gik indover. Det hvirvlet -i hodet paa mig. Nu syntes jeg at jeg stod paa terskelen til hele -mysteriet. Jeg kjendte Dicksons virkelige navn -- det var Carthew; -og jeg visste hvor de penger kom fra som vi hadde kjæmpet mot -paa auktionen -- de var en del av Carthews arv. I mit galleri av -illustrationer til vrakets historie hang der nu et nyt billede, -kanske det mest dramatiske av alle. Det viste mig dækket paa et -krigsskib i hin fjerne del av det vældige hav, officerer og matroser -stod som nysgjerrige tilskuere, og en mand av fornem slegt, en mand -som under falskt navn hadde seilet paa en handelsbrig, og nu var -reddet fra den yderste fare, faldt om som en okse ved den blotte lyd -av sit eget navn. Jeg tænkte paa min egen oplevelse i telefonen. -Denne Dickson, Goddedaal, Carthew maatte ha en meget følsom -- eller -en meget betynget samvittighet. Saa husket jeg det fotografi jeg -hadde fundet paa ~Flying Scud~. Netop en saadan mand kunde være -istand til saadanne svakheter og kriser. Kanske stod denne Goddedaal -(eller Carthew) bak hele mysteriet. - -Én ting var selvsagt; jeg maatte tale med Sebright og doktoren. Jeg -gik tilbake og sa farvel til herr Fowler, gav mig paa vei til byen -og tilbragte resten av den dag med at slænge rundt paa hotellets -kjølige verandaer. Først ved nitiden om kvelden blev min taalmodighet -belønnet. - -"Der er den herre De har spurt efter," sa kelneren. - -Jeg saa en mand som bevæget sig overordentlig slapt og bar en -spaserstok med elegant møie. - -"Jeg tror at jeg har den fornøielse at tale med løitnant Sebright," -sa jeg. - -"Æh, ja," svarte helten, "men æh, jeg kjender Dem ikke, hvad?" - -"Det var min hensigt at gjøre Deres bekjendtskap," sa jeg meget -rolig; for uforskammethet kan jeg betale med samme mynt -- kanske -min eneste krigerske dyd. "Jeg er tilfældigvis i den stilling at jeg -kan gjøre en av Deres venner en tjeneste eller ihvertfald gi ham en -kjærkommen underretning." - -Det sidste var en tribut til min samvittighet. Jeg kunde ikke -indbilde mig selv at jeg hadde evne eller lyst til at gjøre herr -Carthew nogen tjeneste, men jeg følte mig viss paa at det vilde glæde -ham at høre at ~Flying Scud~ var brændt. - -"Jeg vet ikke -- jeg -- jeg -- forstaar Dem ikke," stammet mit offer. -"Jeg har ingen venner i Honolulu, hvad?" - -"Den ven jeg mener, er en engelskmand," svarte jeg. "Det er herr -Carthew, som De tok op paa Midway. Mit firma kjøpte vraket, jeg -kommer netop tilbake efter at ha brutt det op, og der er noget som -jeg nødvendigvis maa underrette herr Carthew om. Jeg maa derfor be -Dem om hans adresse." - -Man vil se hvor hurtig jeg hadde opgit alt haab om at interessere -den engelske bjørn. Han for sin part stod som paa glør, han skalv av -rædsel for at bli hængende i et tvilsomt bekjendtskap; jeg saa det, -og anslog ham til at være et sky, sløvt, forfængelig, uelskværdig dyr -uten tilsvarende evne til at verge sig -- omtrent som en snegl som -har mistet sit hus, og jeg sluttet at han var villig til hvadsomhelst -for at slippe bort. Og ganske rigtig, et øieblik efter var han -flygtet og hadde efterlatt et ark papir med denne paaskrift: - - ~Norris Carthew, - Stallbridge-le-Carthew, - Dorset.~ - -Senere hadde jeg den fornøielse at møte min motstander da han skulde -ned til sit skib, han gjorde mig den ære saavidt at kjende mig igjen, -og hans hilsen var saa motbydelig tør at jeg ikke fik overtalt mig -selv til at se den eller svare paa den. - -Men kan tænke sig hvor forundret jeg blev, da jeg en halv time efter -fik indbydelse fra ~Tempest~. - -"Dear Sir," lød det, "vi interesserer os naturligvis alle for ~Flying -Scuds~ vrak, og da jeg nævnte at jeg hadde hat den fornøielse at -gjøre Deres bekjendtskap, blev der uttrykt et almindelig ønske om at -De vilde komme og spise middag ombord. Det vil være os alle en stor -glæde" osv. osv., og billetten sluttet med en forsikring om at "J. -Lascelles Sebright" var min ærbødige. - -"Nei, herr Lascelles Sebright," tænkte jeg, "det er De ikke. De har -nævnt Deres eventyr, min ven, De har faat en liten tilrettevisning; -denne billet er blit diktert, og jeg blir indbudt (trods Deres -melankolske protest) ikke for at tale om ~Flying Scud~, men for at -la mig utspeide av nogen som har interesse for Carthew -- jeg vedder -det er doktoren. Og alt dette kommer av at De gav mig adressen." -Jeg svarte straks ja og tak, og til den fastsatte tid førte ~Norah -Creinas~ baat mig under ~Tempests~ kanoner. - -I motsætning til Sebright selv viste hans officerskamerater en -gutagtig interesse for min tur. Der blev talt meget om ~Flying Scud~, -hvorledes den var forlist, hvorledes jeg hadde fundet den, og om -veiret, ankerpladsen og strømmen rundt Midway Island. Carthew blev -flere ganger nævnt uten forlegenhet. Naar de fortalte mig litet om -manden, saa var det fordi de ikke hadde meget at fortælle. Hans -merkelige tilsynekomst hadde interessert dem, og de syntes synd -i ham fordi han var saa længe syk. Jeg fik slet ikke det indtryk -at officererne prøvde at undgaa dette emne; det var klart at de -simpelthen ikke hadde noget at skjule. - -Alt saa naturlig ut; det var bare doktoren som jeg ikke var saa -sikker paa. Det var en høi, kantet, likefrem mand paa den gale side -av de femti, allerede graa. Han hadde en hvileløs mund og buskede -øienbryn, talte sjelden, men da muntert, og hans store, tause latter -var smittende. Hvis Carthew hadde foregit sygdom -- og alt syntes at -peke i den retning -- saa var her den mand som visste alt -- eller -ihvertfald meget. Hans sterke, faste ansigt fortalte om en mand som -ikke vilde handle i uvidenhet og ikke lot sig føre bak lyset. Dette -ansigt rummet heller ikke bløt medynk overfor forbryderen. Kortsagt, -han passet meget slet til den rolle jeg hadde git ham i mine teorier, -og forundring og nysgjerrighet kjæmpet i mit sind. - -Efter en pludselig impuls foregav jeg at være uvel og bad doktoren om -at faa tale med ham. - -"Der er ingenting i veien med mig, dr. Urquart," sa jeg da vi var -blit alene. - -Han saa fast paa mig med sine graa øine, men han sa ingenting, bare -mumlet for sig selv og trak paa munden. - -"Jeg ønsker at tale med Dem om ~Flying Scud~ og Carthew," fortsatte -jeg. "De maa ha ventet det. Jeg er viss paa De vet alt, og De -forstaar jeg vet meget. Hvorledes skal vi stille os til hverandre, og -hvorledes skal jeg forholde mig overfor Carthew?" - -"Jeg forstaar Dem ikke helt," svarte han efter en pause, tidde saa -litt igjen, "det er aanden jeg hentyder til, herr Dodd." - -"Aanden i mine spørsmaal?" spurte jeg. - -Han nikket. - -"Jeg tror vi endnu misforstaar hverandre," sa jeg. "Det er netop -aanden som jeg spør om. Jeg har kjøpt ~Flying Scud~ for en ruinerende -sum, det var Carthew som gjennem en agent bød mig op, og som følge -derav er jeg bankerot. Men selv om jeg ikke har fundet nogen formue -paa vraket, saa har jeg fundet umiskjendelige vidnesbyrd om uærlig -færd. Husk min stilling, jeg er blit ruinert gjennem denne mand som -jeg aldrig har set, jeg kunde med rette ønske hevn eller erstatning, -og De vil vel indrømme at jeg har midler til at tiltvinge mig begge -dele." - -Han gjorde ikke tegn til at svare paa denne utfordring. - -"Kan De da ikke forstaa," fortsatte jeg, "i hvilken aand jeg kommer -til en mand som ganske vist er inde i hemmeligheten, og spør ham -ærlig og likefrem: Hvorledes skal jeg forholde mig overfor Carthew?" - -"Jeg maa be Dem tale tydeligere," sa han. - -"De hjælper mig ikke meget," svarte jeg. "Men prøv om De kan forstaa -mig. Min samvittighet er ikke saa svært fin, men jeg har dog -samvittighet. Carthew kan jeg faa tak paa, og jeg har paa ingen maate -lyst til at opgi en fordel, jeg er meget nysgjerrig efter at faa -vite alt. Men paa den anden side ynder jeg ikke forfølgelser; De maa -tro at jeg ikke er den mand som vil gjøre galt værre eller velte nye -byrder paa den ulykkelige." - -"Ja, jeg tror jeg forstaar Dem," sa han. "Sæt at jeg gir Dem mit ord -paa at hvad der saa er hændt, saa var der undskyldninger -- sterke -undskyldninger, ja meget sterke?" - -"Det vilde ha stor vegt for mig, doktor," svarte jeg. - -"Jeg kan gaa videre," svarte han. "Sæt at jeg eller De hadde været -der. Efterat en viss begivenhet hadde fundet sted, saa er det et -stort spørsmaal hvad vi selv vilde gjort -- det er endog et spørsmaal -hvad vi kunde ha gjort. Eller ta mig. Jeg skal være aapen mot Dem og -tilstaa at jeg kjender sammenhængen. De har kunnet gjette Dem til -hvorledes jeg med min kundskap har handlet. Efter min handlemaate maa -De prøve at dømme om selve arten av den kundskap som jeg hverken har -lyst eller ret til at dele med Dem." - -Jeg kan ikke gjengi den stride overbevisning og den sikre -dommerfasthet i dr. Urquarts tale. For den som ikke hørte ham, kan -det ta sig ut som han fodret mig med gaader, men jeg som hørte, -syntes at jeg hadde faat en lære og en kompliment. - -"Jeg takker Dem," sa jeg, "jeg indser at De har sagt saa meget som -De kan, mere end jeg hadde ret til at vente. Jeg opfatter det som et -bevis paa tillid, og jeg skal gjøre mig fortjent til den." - -Jeg har aldrig siden møtt dr. Urquart; men han præget sig saa dypt i -mit minde at jeg synes jeg endnu ser ham. Og jeg hadde sandelig grund -til at huske manden, om saa bare for det han hadde fortalt mig nu. -Det var vanskelig at lage en teori som stemte med det jeg visste om -~Flying Scud~, men en teori, hvor helten kunde fortjene agtelse eller -ihvertfald medynk fra en mand som dr. Urquart, var det mig aldeles -umulig at sætte sammen. Her sluttet da mine opdagelser. Jeg fik ikke -vite mere før jeg fik vite alt. - - - - -ELLEVTE KAPITEL. - -Krydsforhør og vrange svar. - - -Jeg har sagt meget ondt om San Francisco, men byen hevnet sig ædelt -da jeg kom tilbake. Aldrig har den hat en festligere maske; solen -skinte, luften var frisk og gylden, alle mennesker hadde blomster i -knaphullet og smil i ansigtet. - -Mit maal var en styg og forfalden bygning i en sidegate. "Franklin -H. Dodge. Damptrykkeri" stod der paa façaden. I et støvet indelukke -paa kontoret sat Jim alene foran et bord. Han var sørgelig forandret, -han saa baade syk og lurvet ut. Før hadde han styrtet sig over dagens -arbeide som en hest over havren, og nu sat han her og stirret sløvt -paa et regnskap, tygget paa sin pen og sukket tungt. Han var saa -fordypet i pinefulde tanker at han hverken hørte eller saa mig. - -"Jim!" sa jeg tilslut. - -"Loudon!" gispet han, hoppet op fra stolen og stod og skalv. - -I næste øieblik var jeg over skranken, og vi gav hverandre haanden. - -"Stakkars gamle ven!" utbrøt jeg. - -"Gudskelov at du er hjemme igjen!" hikstet han og klappet mig paa -skulderen. - -"Jeg har ikke gode nyheter, Jim," sa jeg. - -"Du er kommet -- det er den gode nyhet jeg trænger," svarte han. "Aa -som jeg har længtet efter dig, Loudon!" - -"Jeg kunde ikke gjøre det du skrev om," sa jeg lavt. "Kreditorerne -har faat altsammen. Jeg kunde ikke gjøre det." - -"Hysj!" svarte Jim. "Jeg var gal da jeg skrev. Jeg kunde aldrig set -Mamie i ansigtet hvis vi hadde gjort det. Aa Loudon, du vet ingenting -om livet før du kjender en saadan kvindes hjertensgodhet. Det er en -aabenbaring." - -"Det var det jeg haabet at høre, Jim," sa jeg. - -"Og ~Flying Scud~ var altsaa svindel. Jeg forstod ikke rigtig dit -brev, men det fandt jeg ut." - -"Svindel er et mildt uttryk," sa jeg. "Kreditorerne vil aldrig tro at -vi har været saa dumme. Og det minder mig om," sa jeg for at slippe -bort fra det emne, "hvorledes gik det med fallitten?" - -"Du kan være glad du var borte," svarte Jim og rystet paa hodet. -"Du kan være glad du ikke saa aviserne. ~Occidental~ kaldte mig en -femterangs dumme-petter med vand i hodet. Og de andre, huf, Loudon. -Det var stygt mot en nygift mand. Men jeg strammet mig op med ~Flying -Scud~. Hvad fik du ialt ut av den? Jeg skjønner ikke rigtig den -historien." - -"Dævelen om du gjør!" tænkte jeg for mig selv og sa høit: "Vi hadde -ikke held nogen av os. Jeg fik ikke mere end til at dække de løpende -utgifter, og du røk overende straks. Hvorledes kom vi til at gaa saa -snart?" - -"Aa, det skal vi snakke om siden," sa Jim og kastet sig. "Nu maa jeg -ta fat paa bøkerne igjen. Du gjorde bedst i at gaa hjem til Mamie. -Hun venter dig utaalmodig. Hun betragter dig som en bror, Loudon." - -Enhver plan var velkommen, bare den lot mig utsætte min fortælling. -Jeg skyndte mig til Bush Street. Jeg fandt Mamie ved skrivemaskinen. -Paa den nydeligste maate rakte hun mig begge hænder, rullet frem en -stol til mig og bød mig en æske av mine yndlingscigaretter. - -Jeg tror nok at hun altid hadde ment at ta elskværdig mot mig, men -den store hjertelighet som jeg fandt, fløt fra en uventet kilde. -Kaptein Nares hadde med en venlighet som jeg aldrig kan glemme ham, -stjaalet en time fra sine forretninger, gjort en visit hos Mamie og -skildret mit arbeide med vraket. Det sa ikke Mamie noget om, hun fik -mig til at fortælle mine eventyr selv. - -"Aa, kaptein Nares var bedre!" sa hun saa. "Av Dem har jeg bare -faat vite at De er likesaa beskeden som kjæk. Aa, det nytter ikke -om De negter. Da jeg hørte hvorledes De hadde slitt hele dagen som -en almindelig arbeider, med blødende hænder og brukne negler -- og -hvorledes De bad kapteinen bare gaa paa i stormen, dengang han selv -var ræd -- og om det frygtelige mytteri" -- (Nares hadde ikke spart -paa farverne) -- "og hvorledes De strævet slik for vor skyld, saa -følte jeg at vi aldrig kunde fuldtakke Dem." - -"Mamie," sa jeg, "tal ikke om tak; det ordet er ikke paa sin plads -mellem venner. Jim og jeg har været rike sammen, nu skal vi være -fattige sammen. Det første jeg har at gjøre, er at finde en stilling, -saa jeg kan sende Dem og Jim ut paa landet for at ta en god lang -ferie -- det trænger Jim." - -"Jim kan ikke ta Deres penger." - -"Det blir han nødt til," ropte jeg. "Tok ikke jeg hans?" - -Litt efter kom Jim selv, og straks slog han ind paa det forbandede -emne. "Nu, Loudon," sa han, "har vi aftenen for os. Ta saa fat paa -historien." - -"Men først," sa jeg og talte bare med læberne, mens mine tanker for -tusende gang strævet med at arrangere historien paa bedste maate, -"vil jeg gjerne faa vite noget om fallitten." - -"Aa, la os være fri for den nu!" brøt Jim ut. "Vi betalte syv -procent, og et under var det at vi klarte det saapas. Bobestyreren ---" (her fik han en kvælning og brøt av). "Kom saa med vraket. Jeg -skjønner ikke rigtig sammenhængen; for mig ser det ut som der ligger -noget under." - -"Ihvertfald var der ingenting _i_ det," sa jeg og lo tvungent. - -"Det ønsker jeg at dømme om," svarte Jim. - -"Det er merkelig saa litet lyst du har til at snakke om fallitten," -sa jeg -- utilgivelig dumt for en mand i min stilling. - -"Og jeg synes du har merkelig litet lyst til at komme ind paa -vraket," sa Jim. - -Nu kunde jeg ikke længer vike unda, og jeg kastet mig med tilgjort -munterhet ut i min historie. Jeg fortalte den med fart og liv, -skildret øen og vraket, gjengav folkenes væsen og tale, holdt -spændingen vedlike -- -- -- nei, jeg strammet den altfor sterkt; -da jeg stanset -- jeg kan ikke si sluttet hvor der ikke var nogen -slutning -- da saa Jim og Mamie forbauset paa mig. - -"Og saa?" sa Jim. - -"Det er alt," sa jeg. - -"Men hvorledes forklarer du det," sa han. - -"Jeg kan ikke forklare det," sa jeg. - -Mamie virret ulykkespaaende med hodet. - -"Men ved den store Cæsars aand, pengene blev jo budt!" skrek Jim. -"Dette er tøv og sludder, Loudon. Jeg tror gjerne at du og Nares -gjorde deres bedste, men saa er dere blit narret. Jeg sier at opiumen -er i skibet den dag idag, og jeg sier at jeg skal faa tak i den." - -"Der er ikke andet end gammelt træ og jern i skibet, har jeg sagt!" -svarte jeg. - -"Du skal faa se!" sa Jim. "Næste gang reiser jeg selv, og jeg tar -Mamie med. Longhurst vil ikke negte mig en skonnert. Bare vent til -jeg faar lett gjennem vraket." - -"Men det kan du ikke!" ropte jeg. "Vraket er brændt." - -"Brændt!" brøt Mamie ut og reiste litt paa sig. - -Der kom en lang pause. - -"Undskyld, Loudon," begyndte Jim tilslut, "men hvorfor i hete noksagt -brændte du det?" - -"Det var et indfald av Nares," sa jeg. - -"Dette er virkelig yderst merkelig," indskjøt Mamie. - -"Ja, jeg maa si at det var uventet at høre," tilføiet Jim. "Hvad -mente Nares at vinde ved at brænde det?" - -"Det betydde jo ingenting; vi hadde fundet alt som var at finde," sa -jeg. - -"Saa De er sikker paa det?" spurte Mamie. - -"Vi _var_ sikre!" utbrøt jeg. "Vi hadde gravet os gjennem hele -skibet." - -"Ja, jeg begynder at tro at De var sikre," svarte hun med -betydningsfuldt eftertryk. - -Jim kastet sig hastig imellem. "Jeg skjønner ikke, Loudon, at du -lægger saa liten vegt paa alle de underligheter som der er med dette -vraket." - -"Aa pyt, hvorfor holde paa med dette længer?" ropte Mamie og reiste -sig med et sæt. "Herr Dodd fortæller os hverken hvad han tænker eller -hvad han vet." - -"Mamie!" sa Jim. - -"Aa, du behøver ikke være saa bekymret for hans følelser, James; han -bekymrer sig ikke om dine. Og dette er heller ikke første gang han -har været hemmelighetsfuld. Har du glemt at han kjendte adressen, og -ikke fortalte dig den før manden var sluppet bort?" - -Jim vendte sig bønlig mot mig -- nu stod vi alle. "Loudon," sa han, -"det er sandt, det er til at bli forstyrret av. For guds skyld, du -maa opklare det for os." - -"Ja, Jim," sa jeg, "der er mere end det jeg har fortalt, og jeg -skulde ikke prøvet at holde det skjult for dig. Jeg skulde sagt -straks at jeg har forpligtet mig til at tie. Du maa stole paa mig. -Det jeg ikke har fortalt -- og forresten er det litet jeg vet selv --- det vedkommer ikke os, det kan hverken gjøre os fattigere eller -rikere, og jeg har git mit æresord paa at tie. Du maa stole paa mig -og prøve at tilgi mig." - -"Kanske er jeg svært dum, herr Dodd," tok Mamie fat med skræmmende -blidhet, "men jeg trodde at De foretok denne reise som repræsentant -for min mand og med hans penger. Nu sier De at De har forpligtet Dem, -men jeg trodde at De først og fremst hadde pligter overfor James. -De sier at det ikke vedkommer os, men vi er fattige, og min mand er -syk, og det vedkommer os svært meget at faa vite hvorledes vi har -tapt vore penger, og hvorfor vor repræsentant kommer tilbake med -ingenting. De ber os stole paa Dem, og vi spør os selv om vi ikke har -stolt altfor meget paa Dem." - -"Jim kjender mig," sa jeg. - -"Ja, De tror De kan gjøre med James hvad De vil. Men desværre var det -nok en uheldig dag for Dem da vi blev gift, for jeg er ikke blind. -Mandskapet forsvinder, skibet blir solgt for en stor sum penger, De -kjender den mands adresse og sier den ikke, De finder ikke det De -skulde finde, og allikevel brænder De skibet. Og da vi saa ber Dem -om forklaring, saa har De forpligtet Dem til at tie. Men det har -ikke jeg forpligtet mig til, jeg vil ikke staa taus og se paa at min -stakkars mand blir bedraget av sin naadige ven. Jeg skal gi Dem hele -sandheten. Herr Dodd, De er blit kjøpt og solgt." - -"Mamie," ropte Jim, "ikke mere av dette! Det er bare mig du saarer. -Hadde ikke Loudon været, saa kunde jeg ikke set dig i ansigtet. Han -har reddet min ærlighet." - -"Aa du," sa hun, "du er en godhjertet nar, og det elsker jeg dig -for. Men jeg er en klarhodet kvinde, og jeg kan se at denne mand er -en hykler. Kom han ikke her idag og paastod at han vilde ta en post -og dele sin surt fortjente løn med dig til du var frisk igjen! Det -vilde han. Aa, jeg kan bli rasende. Hans løn! En del av hans løn! Det -vilde været din usle del av ~Flying Scud~. Men vi trænger ikke Deres -barmhjertighet. Jeg kan gudskelov arbeide for min mand! De kan gaa -med Deres penger. For De er rik, De tør ikke negte det, De tør ikke -se mig i ansigtet og prøve at negte det, De er rik -- rik med vore -penger -- min mands penger --" - -Himmelen maa vite til hvilken høide hun vilde løftet sig, slik som -hun blev hvirvlet med av sine egne ord. Jeg vinket et farvel til Jim -og flygtet fra den ulike kamp, hjertesyk og fortvilet. - -Jeg var ikke naadd langt ned i gaten, da jeg hørte nogen komme -springende efter mig. Det var Jim. Han var fulgt efter for at gi mig -et brev som længe hadde ventet paa min hjemkomst. - -Jeg tok det som i drømme. "Dette var en forbandet historie," sa jeg. - -"Tænk ikke haardt om Mamie," bad han. "Hun er slik, det er altsammen -bare høistemt trofasthet. Og naturligvis vet jeg at der ikke er noget -galt. Men du ser, Loudon, du var ikke rigtig likefrem. Enhver kunde -ha -- jeg mener -- jeg mener --" - -"Ikke bry dig om det, stakkars Jim. Hun er en kjæk liten en og en -trofast kone, og jeg syntes hun var pragtfuld." - -"Det maa bli godt igjen," sa han. - -"Det kan det aldrig," sa jeg og sukket, "og prøv bare ikke at rette -paa det. Du skal ikke nævne mig uten med en ed. Og gaa nu hjem til -hende. Farvel, du min bedste ven. Farvel, og gud velsigne dig. Vi -møtes aldrig mere." - -"Aa Loudon, at vi skulde opleve at si saadant til hverandre!" brøt -han ut. - -I en underlig sorgfuld likegladhet drev jeg gjennem gaterne, og da -jeg kom forbi Poodle Dog, drev jeg derind og tok et bord. En opvarter -kom hen, og jeg maa sagtens ha gjort en bestilling, for litt efter -fandt jeg mig selv ifærd med at spise middag. Paa den hvite duk foran -mig laa brevet; adressen var skrevet av en kontoristhaand, brevet -hadde engelsk frimerke og var stemplet Edinburgh. Da jeg hadde faat -suppen og et glas vin ned, vaaknet et sted i min hjerne en svak -nysgjerrighet, og mens jeg ventet paa den næste ret og undret mig -over hvad jeg vel hadde bestilt, aapnet jeg konvolutten og begyndte -at læse det epokegjørende dokument. - - "~Kjære herr Dodd~, -- Jeg har faat det triste opdrag at meddele - Dem, at Deres udmerkede bedstefar herr Alexander Loudon døde den - 17. ds. -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- - - Da døden nærmet sig, talte han endda kjærligere end sedvanlig om - Dem -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- - - Jeg vedlægger en avskrift av testamentet, hvorav De vil se at - De deler likt med herr Adam. Deres arv beløper sig til henimot - sytten tusen pund -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- - - For alle tilfældes skyld vedlægger jeg en anvisning paa seks - hundrede pund -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- - - Deres ærbødige - ~W. Rutherford Gregg.~" - -"Gud velsigne den gamle hædersmand!" tænkte jeg, og jeg sat en stund -fordypet i minder. - -Og saa kom glæden. Jeg var reddet, jeg var rik, jeg var fri, jeg -kunde beskytte Carthew, faa Jim paa fote igjen, selv reise til Paris, -alle muligheter aapnet sig for mig, og -- -- -- og -- -- -- - -"Kreditorerne!" sa jeg høit for mig selv og sank bakover i stolen. -Altsammen, helt til den sidste skilling, tilhørte dem. Min bedstefar -var død for tidlig til at frelse mig. - -Da gik der vilde tanker gjennem hodet mit. Jeg kunde flygte med mine -penger, mine kreditorer skulde faa lete efter mig i de blodigste -avkroker av verden. Eller naar jeg først sat trygt bjerget et sted, -saa kunde jeg gjennem en listig agent træffe en billig overenskomst -med dem. Dette haab førte mig igjen til fallitten. Det var underlig, -tænkte jeg; saa ofte som jeg hadde spurt Jim, hadde han dog aldrig -villet gi mig svar. Nu maatte jeg ha fuld besked; jeg maatte gaa hjem -til ham straks; tanken bød mig imot, men jeg maatte. - -Jeg lot maten staa, betalte for hele middagen, naturligvis, og kastet -en guldmynt til opvarteren, jeg var likeglad; jeg visste ikke hvad -der var mit, og brydde mig ikke om det; jeg maatte ta det jeg kunde -faa, og gi det jeg var istand til; at røve og at sløse, slik blev vel -min nye skjæbne. Jeg gik og plystret, jeg strammet mig op til først -at møte Mamie, saa den hele verden, og tilslut en fantastisk dommer -i retten. Jeg tændte en cigar for at gi mig en kjækkere mine, og -dampende skred jeg ind med en sikkert elendig mislykket overlegenhet. - -Min ven og hans kone sat ved et fattig maaltid -- nogen stekte -kjøtbeter, kolde levninger fra frokosten og en sørgelig kaffekande. - -"Jeg ber om undskyldning, fru Pinkerton," sa jeg, "for at jeg -indfinder mig her, hvor jeg vist ikke blir savnet; men der er en -forretningssak som jeg nødvendigvis maa tale om." - -"Aa, ta ikke hensyn til mig," sa Mamie, reiste sig og seilte ind i -soveværelset. - -Jim stirret efter hende og rystet paa hodet; han saa elendig gammel -og daarlig ut. - -"Hvad er det nu?" sa han. - -"Kanske husker du at du ikke gav mig svar paa mine spørsmaal," sa jeg. - -"Dine spørsmaal?" stammet Jim. - -"Ja, jeg hadde ogsaa mine spørsmaal," sa jeg. "Og hvor litet jeg saa -kan ha tilfredsstillet Mamie med mine svar, maa jeg allikevel faa -minde dig om at du slet ikke gav noget svar." - -"Du mener om fallitten?" spurte Jim. - -Jeg nikket. - -Han vred sig i stolen. "Jeg skal si dig den rene sandhet," sa han. -"Jeg skammer mig. Aa Loudon, jeg har narret dig fra først av, det -er skrækkelig at tilstaa. Og her kom du hjem og gjorde mig netop -det spørsmaal jeg var ræd for. Hvorfor røk vi saa snart? Dit skarpe -forretningsblik har ikke narret dig. Hvorfor ja? Det er pointet, -det er min skam. Da Mamie tok saa paa vei i eftermiddag, saa sa min -samvittighet hele tiden: Du er manden!" - -"Hvad var det, Jim?" spurte jeg. - -"Det som jeg har været borte i hele tiden, Loudon," jamret han. -"Hvorledes skal jeg kunne se dig i ansigtet og si det!" Og han -hikstet: "Det var aktier." - -"Og det var du ræd for at fortælle mig!" ropte jeg. "Din stakkars, -gamle, triste drømmer! Hvad hadde det at bety? Hvorledes er jeg -stillet, det er det jeg maa vite. Jeg har en vigtig grund. Er jeg -fri? Har jeg faat raadighet over boet, eller hvad skal jeg gjøre for -at faa det ordnet? Og hvilken dato faar bevidnelsen? Du aner ikke -hvor meget der avhænger av det!" - -"Dette er det værste av alt," sa Jim. "Hvorledes skal jeg faa sagt -det!" - -"Hvad mener du?" ropte jeg og saa alle slags forfærdelige muligheter -for mig. - -"Jeg er ræd for at jeg ofret dig, Loudon," sa han og saa ynkelig paa -mig. - -"Ofret mig?" gjentok jeg. "Hvad mener du?" - -"Jeg vet det vil saare din ømtaalige stolthet noget forfærdelig," -sa han, "men hvad skulde jeg gjøre? Alting saa fortvilet ut. -Bobestyreren" -- (navnet blev som vanlig sittende fast i halsen -paa ham, og han begyndte paa en frisk). "Der var endel snak, -reporterne fløi allerede efter mig, det var noget med den meksikanske -forretning, jeg blev vetskræmt, og jeg visste ikke hvad jeg gjorde." - -Jeg vet ikke hvor længe han kunde fortsat med disse pinefulde omsvøp -og antydninger; og jeg var allerede fra mig selv av rædsel. Hvad i al -verden hadde han gjort? - -"Jim," sa jeg, "du maa tale ret ut. Jeg orker ikke mer". - -"Ja," sa han -- "jeg vet det var hensynsløst -- jeg forklarte at du -ikke var forretningsmand, bare en maler som det var gaat ut for, og -at du fra først av ikke skjønte dig paa nogen ting, mindst av alt -paa penger og regnskaper. Jeg sa at jeg aldrig fik lært dig de mest -elementære ting. Jeg maatte si det paa grund av nogen anførsler i -bøkerne --" - -"For Guds skyld!" ropte jeg. "Pin mig ikke længer! Hvad beskyldte du -mig for?" - -"Beskyldte dig for?" gjentok Jim. "For det jeg nu fortæller dig. At -der ikke var nogen kontrakt om kompaniskap. Jeg forklarte at du bare -var en slags kontorist, som jeg kaldte min kompagnon for at gi dig -mod. Og saa fik jeg dig opført som kreditor for din løn og de pengene -du hadde laant mig. Og --" - -Jeg tror at jeg ravet. "Kreditor!" brølte jeg. "Kreditor! Jeg er slet -ikke med i fallitten?" - -"Nei," sa Jim. "Jeg vet det var hensynsløst --" - -"Fanden i den hensynsløsheten! Læs der!" skrek jeg og dasket brevet -ned paa bordet foran ham. "Og rop din kone ind, og spis ikke dette -sølet" -- og jeg feiet det kolde kjøt ned i den tomme kamin -- "men -la os gaa og faa en champagnesouper. Jeg har vist spist, men jeg skal -gjerne spise ti ganger en slik kveld. Læs der, dit asen! Jeg er ikke -gal. Hør, Mamie," fortsatte jeg og aapnet døren til soveværelset, -"kom herut og la os være venner igjen, og kys Deres mand, og saa gaar -vi ut og fester som vi aldrig har gjort før. De hadde ret, Mamie, jeg -var rik hele tiden, men jeg visste det ikke." - - - - -TOLVTE KAPITEL. - -Paa reise med rakkerfanten. - - -I løpet av den uke som jeg nu sammen med Jim og Mamie tilbragte i -Calistoga, var de begge saa venlige at la mig slippe for spørsmaal. -Mamie og jeg blev næsten likesaa gode venner som før, og Jim fik -hurtig sine klare og energiske øine igjen. Den fjerde dag hadde han -fundet ut at egnen hadde store muligheter, og før jeg reiste hadde -jeg kjøpt den lokale avis med trykkeri, underskrevet en kontrakt -om kompaniskap -- for paa anden maate vilde ikke Jim motta mine -penger -- og saaledes endda engang anbragt mig mellem hjulene i hans -maskineri. - -Første kveld i San Francisco hadde jeg Nares hos mig til middag. -Hans solbrændte ansigt, hans originale væsen og tale gjenkaldte -den tid som knapt var omme og dog allerede syntes fjern. Gjennem -al musik og snak i spisesalen var det som jeg hørte brændingens -brøl og sjøfuglenes skrik rundt Midway. Saarene paa vore hænder var -endnu ikke læget, og her sat vi ved et virkelig utsøkt bord og drak -isavkjølet champagne. - -"Ja, nu er ~Flying Scud~ begravet med alle sine gaader," sa jeg. -"Amen, og hvil i fred." - -"Det tror ikke jeg, Dodd," sa Nares. "Der er nogen spektakler i -ovnen, og bakeren heter Bellairs. Han slog kloen i mig den dag vi kom -ind. Jeg kjendte ham efter Deres skildring, og jeg lot ham prøve at -pumpe mig. Han vet ikke saa litet og er forresten fuld av mistanke. -Det brygger op til ubehageligheter for nogen." - -Det forundret mig at jeg ikke hadde tænkt paa dette før. Bellairs -hadde været bak kulisserne, han hadde kjendt Dickson, han visste om -mandskapets flugt, det var næsten utænkelig at han ikke skulde ha -mistanke, og hadde han det, saa vilde han sikkert prøve at slaa mynt -paa saken. - -Og ganske rigtig, tidlig næste morgen hadde jeg manden hos mig. Efter -endel omsvøp foreslog han mig bent ut at vi skulde gaa sammen og dele -utbyttet. - -"Gaa sammen om hvad?" spurte jeg. - -"Tør jeg spørre om De reiste til Midway for Deres sundhets skyld?" sa -han. - -"Det tror jeg ikke," svarte jeg. - -"Nei," fortsatte han, "og De kan være viss paa at jeg ikke vilde -tat dette skridt uten at ha noget at støtte mig til. Paatrængenhet -hører ikke med til min karakter. Men De og jeg har den samme plan i -tanken. Hvis vi kan arbeide i fællesskap, saa stiller jeg til Deres -raadighet mit kjendskap til loven og en betydelig øvelse i vanskelige -underhandlinger av lignende art. Skulde De negte at samtykke, saa kan -jeg bli Dem en frygtelig og -- jeg beklager det selv -- kanske en -farlig konkurrent." - -"Har De lært dette utenad?" spurte jeg gemytlig. - -Der kom et truende glimt, men i næste øieblik var han igjen like -krypende. "Jeg kommer som ven," sa han, "og jeg tror De undervurderer -de oplysninger jeg sitter inde med. Jeg kan for eksempel si paa -dollaren hvor meget De har tjent eller rettere sagt tapt, og jeg vet -at De siden har hævet en stor anvisning paa London." - -"Hvad slutter De av det?" spurte jeg. - -"Jeg vet hvor den anvisning kom fra," ropte han og fór tilbake som om -han hadde vaaget et dristig angrep og straks angret det. - -"Saa?" sa jeg. - -"De glemmer at jeg var herr Dicksons fortrolige agent," forklarte -han. "De hadde hans adresse, herr Dodd. Vi to var de eneste som han -stod i forbindelse med her. De slutninger jeg trækker, er ganske -indlysende; De ser hvor aapent jeg optræder overfor Dem, De ser hvor -meget jeg vet, og De vil sikkert forstaa hvor meget bedre det var, -hvis jeg visste alt. I hvor høi grad jeg kan skade Dem, overlater jeg -til Dem selv at bedømme." - -"Det skal jeg ogsaa bedømme selv," sa jeg. "De kan gjøre hvad De vil -for mig. Farvel." - -Han kunde ikke skjule sin rasende skuffelse og forundring, og i -gangen fik han uten tvil et anfald av St. Veitsdans. - -Jeg bragte paa det rene at sakføreren paa grund av mislig adfærd -netop hadde mistet sin bevilling, og denne opdagelse gjorde min uro -endda større. Jeg tænkte paa den ukjendte Carthew som hadde været -villig til at betale ti tusen pund for et vrak for at skjule en -hemmelighet, og nu hadde han dette rovdyr efter sig, en slyngel -uten penger og nu uten arbeide, offentlig stillet i gapestokken og -hadefuldt stemt mot hele verden. Disse tanker tynget mig hele dagen; -jeg undret mig paa hvor meget sakføreren visste, hvor meget han -gjettet sig til, og naar han vilde aapne angrepet. - -Nogen av disse gaader har jeg aldrig faat opklaret. Carthews navn -lurte han vel ut av en matros paa ~Tempest~. Men da han fik adressen, -var jeg tilfældigvis i nærheten. Det gik slik til. En kveld spaserte -jeg i hotellets gaard, hvor musikken spilte. Et stykke borte opdaget -jeg Bellairs i samtale med en mand som jeg syntes jeg kjendte. En -portier gav mig det nødvendige vink. Den fremmede var en engelsk -marineofficer som var hjemsendt som syk fra Honolulu. Nu kjendte jeg -min ven løitnant Sebright. - -Imidlertid var Bellairs forsvundet. Jeg gik bort til officeren. - -"Vet De hvem det var De talte med, herr Sebright?" begyndte jeg. - -"Nei," sa han, "er det noget galt med ham?" - -"Det er en berygtet sakfører som nylig er blit fratat sin bevilling," -sa jeg. "Jeg skulde ønske jeg hadde set Dem tidsnok. Jeg haaber De -ikke fortalte ham noget om Carthew." - -Han blev rød op i panden. "Det gjør mig gruelig ondt," sa han, -"men han var høflig, og jeg ønsket at bli av med ham. Det var bare -adressen han bad om." - -"Og De gav ham den?" - -"Det gjør mig gruelig ondt, men jeg lot ham nok faa den." - -"Gud tilgi Dem!" sa jeg bare og gik. - -Dagen efter tok jeg mig en tur ut til sakførerens kontor. Jeg fandt -bare en gammel kone som laa og skurte trappen. - -"Sakfører Bellairs?" sa hun. "Han reiste østover imorges." - -Nu var saken klar. Bellairs var paa sporet, og jeg kom snart til den -beslutning at jeg endda engang vilde blande mig ind i Carthews og -~Flying Scuds~ historie. Samme kveld skrev jeg til Jim og sa farvel. -Derefter skrev jeg et brev til dr. Urquart og bad ham advare Carthew. - -Ti dager efter stod jeg ombord i ~City of Denver~. Mit sind var nu -kommet i likevegt igjen. Jeg sa til mig selv at jeg vilde reise til -Paris og Fontainebleau for at bli kunstner igjen, og at jeg ikke -tænkte mere paa Carthew eller Bellairs, uten kanske med et smil over -min taapelighet. Den ene kunde jeg ikke hjælpe selv om jeg vilde, den -andre kunde jeg ikke finde og ikke stanse. - -Men tilfældet var igjen efter mig, denne gang med et barokt -reiseeventyr. Min sidemand ved bordet den kveld var en Friscomægler -som jeg kjendte saa løselig. Jeg fandt at han var reist to dager før -mig, og at dette var den første baat som efter hans ankomst avgik -fra New York for Europa. To dager før mig, det betydde én dag før -Bellairs. Saa snart middagen var forbi, fik jeg fat i forvalteren. - -"Bellairs?" sa han. "Nei, ikke paa første, det er jeg viss paa. Han -maa være paa anden. Listerne er ikke færdige, men -- hallo! Harry D. -Bellairs? Er det navnet? Jovist er han med." - -Morgenen efter saa jeg ham paa fordækket. Han sat i en stol og hadde -et slitt pumaskind over knærne; han læste i en bok eller stirret ut -over havet. Nu og da snakket han med folk rundt sig; engang da et -barn faldt, tok han det op og trøstet det. Jeg forbandet ham i mit -hjerte; jeg var viss paa at baade boken og barnet og venligheten var -hjælpemidler i en teaterforestilling, og at han allerede snuste efter -sine reisefællers hemmeligheter. Jeg gad ikke gjøre noget for at -holde mig skjult for ham. Men han saa aldrig mot min kant, og først -om kvelden fik jeg vite at han hadde lagt merke til mig. - -Jeg stod og røkte ved døren til maskinrummet, for luften var litt -skarp, da der løftet sig en stemme tæt ved mig i mørket. - -"Undskyld, herr Dodd," sa den. - -"Er det Dem, Bellairs?" svarte jeg. - -"Bare et eneste ord. Deres reise med dette skib staar ikke i -forbindelse med vor samtale?" spurte han. - -"Nei," sa jeg, og da han saa endnu nølte, var jeg saa høflig at -tilføie "God aften"; da sukket han og gik. - -Dagen efter var han der igjen med stolen og pumaskindet, han læste -og saa ut over havet med samme vedholdenhet; idag var der ikke noget -barn at løfte op, men i stedet viste han sig opmerksom overfor en syk -kvinde. Der er ingenting som lettere fæstner mistanke end slik stadig -at iagtta en mand; tilslut kan han ikke pudse næsen sin uten at man -beskylder ham for hemmelige planer; jeg tok mig en tur forut for at -se paa kvinden. Det var en stakkars fattig, gammel, styg kone. Jeg -følte at jeg skyldte Bellairs enslags avbigt for mine uretfærdige -tanker, og da jeg saa at han stod ved rælingen, gik jeg bort til ham. - -"De er vist meget glad i havet," sa jeg. - -"Jeg blir aldrig træt av at se paa havet, herr Dodd. Dette er min -første atlanterhavstur. Jeg synes at det er en straalende oplevelse." -Og til min store forundring gav han sig til at citere Byron, og det -med kraft og følelse. - -"De er glad i poesi ogsaa?" spurte jeg. - -"Jeg læser meget," svarte han. - -Og saa viste det sig at denne mand, som jeg trodde var en listig -skurk helt igjennem, eiet baade følsomhet og følelse. - -Vi kom ofte i snak de følgende dager, og tilslut maatte jeg tilstaa -at jeg likte manden, hvor sterkt jeg end avskydde hans profession. -Stakkars djævel, der var ikke andet end skjælvende, nervøs svakhet -i ham, han var fuld av sentimentalitet, ikke blottet for evner, men -eiet ikke det som mod het. Hans kjækhet var fortvilelse, avgrunden -bak ham skræmte ham frem, han hørte til de mennesker som før dræper -et menneske, end de tilstaar at de har stjaalet en tiøre. Jeg er -viss paa at den kommende samtale med Carthew red hans fantasi som en -nattemare. Men han tænkte ikke paa at vike. Nødvendigheten skubbet -ham i ryggen, sulten, hans gamle fiende, hvisket i øret paa ham, og -jeg undret mig paa om jeg mest beundret eller mest avskydde dette -dirrende heltemod til ondt. - -Hans liv hadde været sørgelig. Han var søn av en farmer i staten -New York. Faren blev ruinert og reiste vestover. Den sakfører -og pengeutlaaner som hadde ødelagt ham, følte kanske anger; som -enslags erstatning tilbød han at forsørge en av hans sønner. Det -blev Harry. Han gjorde sig nyttig paa kontoret, han samlet op nogen -stumper av fagkundskap, læste likt og ulikt, var et flittig medlem -av Unge mænds kristelige forening, og kunde gjerne været helten i -en søndagsfortælling. Hans vertindes datter blev hans onde skjæbne. -Han viste mig et fotografi av hende; det var en stor, vakker, -feiende, vulgær, pyntet pike uten karakter eller ømhet eller sjæl. -Den sykelige og beskedne gut bodde der i huset; naar hun ikke var -optat med andet, saa lekte hun med ham. Litt efter litt blev hun hans -dages lys og hans drømmes glæde. Han slet haardt, likesom Jakob, for -en hustru, han overgik sin chef i gløghet og paagaaenhet, han blev -forfremmet til førstekontorist, og opmuntret av hundrede friheter, -nedtrykt av tanken paa sin ungdom og sine skrøpeligheter, fridde han -samme kveld og fik bare latter til svar. Ikke et aar gik før hans -aldrende chef tok ham til kompagnon. Han fridde igjen og fik ja, -hadde i to aar et bekymringsfuldt egteskap, og fandt en morgen at -hans kone var rømt med en feiende handelsreisende og hadde efterlatt -til ham en vældig gjæld. Gjælden og ikke den handelsreisende var -nok den vigtigste grund til flugten; hun kunde ikke længer skjule -sine forpligtelser, hun var træt av Bellairs, saa tok hun den -handelsreisende som hun kunde tat en drosche. Dette slag gjorde -det av med hendes mand; hans kompagnon var død, han var nu alene -i forretningen, syk og nedtrykt, og gjælden hang som en klump om -foten hans; snart kom konkursen; han flygtet fra by til by og sank -stadig til mere lurvet praksis. Man skal huske at han hadde lært den -slags forretninger, hvor det bedste og største maal er at holde sig -nøiagtig paa lovens yderste grænse. Med denne fortid blev han nu som -en lutfattig fremmed drevet ut i storbyens hvirvel. Man kan ikke -undre sig over at utfaldet blev som det blev. - -"Har De hørt fra Deres kone siden?" spurte jeg. - -"Jeg er ræd De vil tænke daarlig om mig," sa han ynkelig. - -"Har De tat hende til naade igjen?" spurte jeg. - -"Nei, det har jeg dog for stor selvagtelse til at gjøre," svarte han, -"og jeg er heller ikke blit fristet til det. Hun synes likefrem at -ha faat antipati mot mig, og jeg tror dog at ingen kunde været mere -overbærende end jeg." - -"Men De hører endnu fra hende?" spurte jeg. - -"Jeg overgir mig til Dem, herr Dodd," svarte han. "Verden er meget -haard, og jeg har selv fundet det bitterlig haardt at leve. Hvor -meget værre da for en kvinde som, selv om det er hendes egen skyld, -er kommet i en saa uheldig stilling!" - -"Med andre ord, De underholder hende." - -"Jeg kan ikke negte det," indrømmet han. "Det har været en møllesten -om min hals. Men jeg tror hun er taknemmelig. De kan se selv." - -Han rakte mig et brev. En klodset, uvidende skrift, men fiolet blæk -og fint rosa papir med monogram. Et taapelig, hjerteløst og graadig -brev med bøn og smiger. - -"Hun er virkelig taknemmelig," sa han ivrig. - -"Det er hun," sa jeg. "Har hun noget krav paa Dem?" - -"Nei da, vi blev skilt," var svaret. "Jeg lot mig øieblikkelig skille -fra hende." - -"Hvad slags liv fører hun nu?" spurte jeg. - -"Det vet jeg ikke, herr Dodd, og jeg sætter min ære i ikke at vite -det." - -Man vil se at jeg var glidd ut i en skjendig fortrolighet med den -mand som jeg var reist ut for at motarbeide. Min medynk for manden, -hans beundring for mig, og den fornøielse han fandt i mit selskap, -var de baand som jeg blev lænket med; dertil kom min ukritiske -interesse for alle sider av livet og den menneskelige karakter. Visst -er det ihvertfald at vi daglig tilbragte flere timer sammen, og at -jeg var næsten likesaa meget paa fordækket som i salonen. Denne -fortrolighet førte mig til en saa taapelig handlemaate, at jeg blir -rød naar jeg tænker paa det. - -Vi kom til Liverpool en formiddag i tæt regn. Jeg hadde ingen planer, -bare ulyst til at la min skurk slippe bort; det endte med at vi tok -ind i samme hotel, spiste middag sammen, spaserte sammen gjennem de -vaate gater og gik i teater sammen. Jeg hadde den største moro av -hans naive og høitidelige kritik. Av barmhjertighet mot mig selv -overdriver jeg kanske den fornøielse hans selskap gav mig. Jeg -trænger alle mulige undskyldninger, naar jeg skal tilstaa at jeg gik -tilsengs uten at ha nævnt et ord om saken Carthew, men ikke uten -at ha avtalt en tur til Chester dagen efter. I Chester besøkte min -skurk og jeg alle seværdigheter. Mange dager i træk hadde vi nu -følge rundt til en række av Englands byer. Enhver som saa os, maatte -faa det indtryk at vi var to sedvanlige amerikanske turister. Hvem -skulde tænkt sig at den ene var en skurk som skalv for at nærme sig -handlingens sted, og den andre en hjælpeløs amatørdetektiv som ventet -paa at noget skulde hænde. - -Der hændte ogsaa et par smaating, og de utfyldte min opfatning av -sakføreren, men til at beskytte Carthew kunde jeg ikke bruke dem. - -I Gloucester tilbragte vi en søndag, og jeg foreslog at vi skulde gaa -til gudstjenesten i katedralen. Til min forundring hadde Bellairs -sin egen ~-isme~ som han var trofast mot, han lot mig gaa alene til -katedralen og stjal sig en øde vei til et eller andet Bethel eller -Ebenezer. Da vi møttes til lunch, spøkte jeg litt med ham, og han -blev nervøs. - -"De behøver ikke at bruke omsvøp overfor mig, herr Dodd," sa han med -ett. "Si bare at De betragter mig som en hykler." - -Jeg blev litt forvirret. "De vet hvad jeg mener om Deres profession," -svarte jeg tamt. - -"Undskyld at jeg forfølger spørsmaalet videre," sa han. "Hvis -De finder mit liv brødefuldt, vil De saa ha mig til at forsømme -naademidlerne? Fordi De synes at jeg feiler paa ett punkt, saa vil De -kanske at jeg skal gaa den onde vei i alle ting? Visselig, kirken er -for synderen." - -"Bad De om velsignelse over Deres sidste foretagende?" snerret jeg. - -Han fik et slemt anfald av St. Veitsdans, hans ansigt fortrak sig, -og øinene glimtet. "Jeg skal si Dem hvad jeg gjorde!" skrek han. "Jeg -bad for en ulykkelig mand og for en elendig kvinde som han prøver at -underholde." - -Jeg kan ikke paastaa at jeg fandt noget svar. - -Den andre lille hændelse var i Bristol. Jeg hadde mistet min -reisefælle av syne nogen timer. Fra denne utflugt kom han tilbake med -tykt mæle, slingrende skridt og en hvitkalket ryg. Jeg hadde halvt -ventet dette, men da jeg saa det, kunde jeg gjerne graatt. Alle slags -skrøpeligheter var stablet op paa den svake ryg -- huslig ulykke, -nervesygdom, et frastøtende ydre, tomme lommer, en sørgelig last. - -Og fremdeles reiste vi sammen. Hver av os var ræd for at forlate den -andre, hver av os var ræd for at tale, eller visste ikke hvad han -skulde si. Vi drev som et skib uten ror, fra by til by drev vi, og -tilslut satte en liten lokalbane os av i Stallbridge-Minster, som var -den station som laa vort virkelige bestemmelsessted nærmest. - -Mens vi som vanlig gjorde en runde i byen, tok regnet til at øse -ned. Vi vadet hjem til hotellet og sat resten av den eftermiddag og -lyttet til den piskende og hujende musik. To timer snakket jeg om -likegyldige ting og holdt samtalen møisommelig vedlike; to timer sat -jeg med en fast beslutning om straks at gjøre min pligt -- og jeg -utsatte det fra det ene øieblik til det næste. For at stramme mit mod -op bestilte jeg ved middagen noget mousserende vin. Den viste sig -at være gyselig, og jeg kunde ikke faa den ned; Bellairs, som hadde -omtrent saa meget smak som en kaalorm, tømte flasken. Vinen har -sikkert gjort ham het i hodet; sikkert har han ogsaa forstaat at vi -nu nærmet os en krise, og at jeg endnu samme kveld maatte ta aapent -standpunkt som hans fiende. Tilslut flygtet han. Middagen var forbi, -nu kom det øieblik da jeg hadde forpligtet mig selv til at bryte -tausheten. Ingen undskyldninger gjaldt nu længer. Jeg gik op efter -tobak, som jeg følte var ret og slet nødvendig i den foreliggende -situation, og da jeg kom ned igjen, var manden borte. Opvarteren sa -mig at han var gaat ut. - -Hvad jeg saa ellers er, hidsig er jeg ikke. Jeg forfulgte ikke -Bellairs. Jeg tænkte at han var kjørt til Stallbridge-le-Carthew, -men jeg kjørte ikke efter. Jeg hadde ikke lyst til saa lang en tur -paa det uvisse i øsende regn. Efter at ha kjedet mig usigelig utover -kvelden og haanet mig selv for mit slette spil i hele denne taapelige -farce, fandt jeg ut at det var klokest at gaa tilsengs. Paa veien -op til mit værelse saa jeg i et glimt hvad jeg burde og skulde ha -gjort for længe siden -- nemlig skrevet til Carthew, fortalt hvad jeg -visste, git en skildring av Bellairs, og saa latt ham forsvare sig -eller flygte. Men nu var det for sent, og med den største selvforagt -kastet jeg mig i min seng. - -Jeg aner ikke hvad klokken var, da jeg blev vækket av Bellairs, som -kom ind med et lys i haanden. Han hadde været fuld, for han var -tilsølet fra top til taa, men nu var han ædru. Han skalv av et heftig -sindsoprør, og flere ganger under den samtale som nu kom, brast han -pludselig ut i taarer. - -"Jeg maa be Dem ikke harmes fordi jeg forstyrrer Dem paa denne -tid av natten," sa han. "Jeg forsvarer mig ikke, jeg har ingen -undskyldning, jeg har vanæret mig selv, jeg er blit retfærdig -straffet; jeg viser mig for Dem for at bønfalde Dem om at staa mig -bi, eller, Gud hjælpe mig, saa tror jeg at jeg mister min forstand." - -"Hvad i alverden er nu galt?" spurte jeg. - -"Jeg er blit røvet," sa han. "Jeg har ingenting at si til mit -forsvar, det var min egen feil, jeg er blit retfærdig straffet." - -"Bevare mig," sa jeg, "hvem kan finde paa at røve nogen et slikt sted -som her." - -"Det har jeg ingen mening om," svarte han. "Jeg aner det ikke. Jeg -laa fra mig selv i en grøft. Dette er nedværdigende for mig at maatte -bekjende; i selvforsvar kan jeg bare si at De kanske selv av bare -venlighet har nogen skyld for min skam. Jeg er ikke vant til saadanne -fyldige vine." - -"Hvad slags penger var det?" spurte jeg. "Kanske kan vi komme paa -spor efter dem." - -"Det var engelske sovereigns. Jeg vekslet i New York. Gud i himmelen, -hvor jeg hadde slitt for de pengene!" - -"Det lyder ikke opmuntrende," sa jeg. "De kan jo gaa til politiet, -men det ser noksaa haabløst ut." - -"Jeg haaber ingenting av politiet," sa Bellairs. "Mine haab, herr -Dodd, gjælder ene og alene Dem. Jeg kunde let overbevise Dem om at et -litet laan vilde være en udmerket pengeanbringelse, men jeg sætter -heller min lid til Deres gode hjerte. Vort bekjendtskap begyndte -paa en usedvanlig maate, men nu har De kjendt mig en tid, og vi har -været -- jeg kan næsten si fortrolige. Jeg har aapnet mig overfor -Dem som jeg har gjort overfor faa, og De har hørt venlig paa mig. -Det er grunden til at jeg tør vække Dem paa denne tid av natten. Men -tænk Dem i mit sted -- hvorledes kunde jeg sove -- hvorledes kunde -jeg faa drømme om at faa sove, i dette mørke av anger og fortvilelse! -Jeg hadde en ven i nærheten -- ja, det vovet jeg at tænke om Dem, og -jeg flygtet hit uvilkaarlig, likesom en druknende mand klynger sig -til et halmstraa. Disse uttryk er ikke overdrevne, de er matte mot -hvad jeg føler. Og husk hvor let De kan gi mig haab igjen, ja, min -fornuft igjen. Et litet laan som skal bli betalt tilbake efter Deres -ønske. Fem hundrede dollars vilde være rundelig." Han iagttok mig med -brændende øine. "Fire hundrede var nok. Jeg tror, herr Dodd, at jeg -med sparsomhet kunde greie mig med to." - -"Og saa vil De betale mig tilbake av Carthews pung?" sa jeg. "De maa -ha mig undskyldt. Men jeg skal si Dem hvad jeg vil gjøre, jeg skal -følge Dem ombord paa en dampbaat, betale Deres reise helt til San -Francisco, og gi forvalteren femti dollars, som han skal la Dem faa -i New York." - -Han slukte mine ord, hans ansigt var en brand av listig eftertanke. -Jeg kunde læse der, saa klart som i en bok, at han bare tænkte paa at -narre mig. - -"Og hvad skal jeg gjøre i San Francisco?" spurte han. "Jeg har mistet -min bevilling, jeg har ikke arbeide, skal jeg tigge? Og De vet at jeg -ikke staar alene," tilføiet han; "andre er avhængige av mig." - -"Jeg skal skrive til Pinkerton," svarte jeg. "Jeg er viss paa at han -kan hjælpe Dem til en post, og i mellemtiden, indtil tre maaneder -efter Deres ankomst, skal han hver første og femtende utbetale til -Dem personlig femogtyve dollars." - -"Herr Dodd, jeg kan neppe tro at De mener dette tilbud alvorlig," -svarte han. "Har De glemt sakens omstændigheter? Vet De at disse -mennesker er de rikeste i denne del av landet? Jeg hørte nogen -snakke om dem i saloonen inat. Deres formue maa beløpe sig til mange -millioner dollars bare i faste eiendomme, og De tilbyr mig nogen faa -hundrede dollars i stikpenger." - -"Det er ikke stikpenger, det er en almisse, herr Bellairs," svarte -jeg. "Jeg gjør ingenting for at hjælpe Dem i Deres motbydelige plan, -men jeg ønsker ikke at De skal sulte." - -"Gi mig da bare et hundrede dollars, og la gaa med det," ropte han. - -"Jeg skal gjøre det jeg har sagt, hverken mere eller mindre." - -"Vogt Dem!" skrek han. "De handler som en taape, De vinder en fiende -og ingenting andet, det advarer jeg Dem om." Og igjen slog han over. -"Sytti dollars, bare sytti dollars, i naade og barmhjertighet. De har -et godt hjerte. Tænk paa min stilling, husk min ulykkelige kone." - -"De skulde tænkt paa hende før," sa jeg. "Jeg har sagt mit sidste -ord, og jeg ønsker at sove." - -"Er det Deres sidste ord? Jeg ber Dem overveie begge sider, min -ulykke, Deres egen fare. Jeg advarer Dem, jeg bønfalder Dem, overvei -det grundig før De svarer," slik halvt bad og halvt truet han med -foldede hænder. - -"Mit sidste ord," sa jeg. - -Da foregik der en skrækkelig forandring med ham. I den storm av sinne -som nu rystet ham, kom bundfaldet av hans rus igjen til overflaten; -hans ansigt blev forvridd, hans ord vanvittige av raseri, og et -anfald av St. Veitsdans vrængte hans bevægelser. - -"De vil kanske tillate mig at si Dem min likefremme mening," begyndte -han, tilsynelatende rolig, i virkeligheten glødende av raseri. "Naar -jeg er en forklaret helgen, saa skal jeg se Dem hyle efter en draape -vand og juble over at se Dem. Deres sidste ord! Jeg slænger det i -ansigtet paa dig, din spion, din falske ven, fete hykler som du er! -Jeg avskyr dig, jeg avskyr dig, jeg spytter paa dig! Jeg er paa -sporet, hans spor, dit spor, jeg lugter blod, jeg skal krype efter -det, jeg skal sulte for at følge det! Jeg skal jage dig tildøde, jage -dig, jage dig tildøde! Hvis jeg var sterk, saa skulde jeg rive dine -indvolde ut, her i dette værelse -- rive dem ut -- jeg skulde rive -dem ut! Fanden, fanden, fanden! Du tror jeg er svak! Jeg kan bite, -bite dig tilblods, bite dig, ødelægge dig -- -- -- --" - -Slik raste han uten vet, da scenen blev avbrutt av verten og nogen -tjenere som kom ind i natlige kostymer. Til dem overgav jeg den -vanvittige. - -"Faa ham ind paa sit værelse," sa jeg, "han er bare fuld." - -Det sa jeg, men jeg visste bedre. Efter hele mit studium av herr -Bellairs var der dog blit en opdagelse igjen til det sidste øieblik --- hans latente og uhelbredelige galskap. - - - - -TRETTENDE KAPITEL. - -Stallbridge-le-Carthew. - - -Længe før jeg vaaknet var sakføreren forsvundet, og hadde -efterlatt sig sin ubetalte regning. Jeg visste hvor han var gaat -hen, jeg maatte følge, og ved titiden kjørte jeg avsted til -Stallbridge-le-Carthew. - -Mens jeg kjørte tænkte jeg paa den voldsomme scene om natten. Jeg -hadde faat en anden opfatning av den mand jeg forfulgte. Jeg tænkte -om ham som nu var ute i sit farlige erende, at han ikke vilde la sig -stanse, hverken av frygt eller fornuft. En sjakal hadde jeg kaldt -ham, men han var heller en gal hund. Formodentlig vilde han springe, -ikke gaa, og mens han sprang, saa kanske hylte og fraadet han; om den -store kinesiske mur reiste sig tvers over hans vei, saa gik han løs -paa den med neglene. - -Veien hadde ført over en bakke, og gik nu steilt nedover til -bunden av dalen. Saa løp den mellem indgjærdede marker og hele -tiden i skygge av trær. Langt om længe fik jeg det første glimt av -herresætet inde i en tæt park. Der var vand med mange svaner, der var -pragtfulde, gammeldagse blomsterhaver, høie parkmure, en fornem allé -frem til huset. Dette laa paa en terrasse; façaden hadde over seksti -vinduer. Det var umulig ikke at se med forundring paa et sted som -var blit til gjennem saa mange generationer, hadde kostet saa mange -tons myntet guld, og blev holdt istand av saa stor en tjenerflok. Men -overalt var det stille, jeg saa forgjæves efter nogen gartner, jeg -lyttet forgjæves efter lyd av arbeide. Selv det lille vertshus som -klynget sig op til porten, holdt likesom pusten i ærefrygt for sin -store nabo. - -"Carthews vaaben," det lille, meget hyggelige vertshus, var bare et -appendiks til den familie hvis navn det bar. Portrætter i kobberstik -av hedengangne Carthew'er prydet væggene, og saa vidt jeg husker, -var der ikke andre billeder i dette fornemme vertshus. Det forundret -mig ikke at høre at verten var en exkjeldermester, vertinden en -exkammerpike fra det store hus. - -Jeg fandt ut at det var uhøflig at komme til vertshuset og la være -at se hallen. Det var ogsaa min pligt at fodre svanerne, hilse paa -paafuglene, og beundre de to verker av Rafael. Denne slegt som aldrig -hadde udmerket sig, og som efter portrætterne at dømme var slap og -sløv, den eiet virkelig to malerier av Rafael. Jeg var ikke saa dum -at gjøre motstand, for jeg kunde ha bruk for velvilje før jeg var -færdig, og jeg fik straks min løn i to vigtige nyheter. Den første -var at Norris Carthew var ute og reiste, den anden at der hadde -været en fremmed før mig den dag, og at han allerede hadde set de -forskjellige kuriositeter. - -"Ja," sa undergartneren, som var min fører, "en amerikansk gentleman -var det. Det vil si, jeg vet ikke rigtig om det var netop en -gentleman, men meget høflig det var han." - -Det lot til at han hadde været saa høflig at vise sin beundring med -mange superlativer. "Men det var naturlig at han interesserte sig -for stedet," sa min fører, "for herr Carthew hadde været venlig mot -ham over i Amerika. Han var svært taknemmelig og ualmindelig glad i -blomster." - -Dette hørte jeg med stor forundring. For nogen faa timer siden hadde -jeg set manden som en ren galehuskandidat; han var pengelæns i et -fremmed land, sandsynligvis var han gaat uten frokost. Norris' fravær -hadde været et knusende slag for ham; manden skulde altsaa ha været -sort fortvilet. Og nu hørte jeg at han var i sit bedste humør, hadde -smigret og beundret, lugtet paa blomster og talt som en bok. Denne -karakterstyrke forbløffet mig. - -"Dette er underlig," sa jeg til undergartneren, "jeg har selv den -fornøielse at kjende herr Carthew, og jeg tror ikke nogen av vore -venner der vestfra har været i England. Hvem kan denne mand være? Det -kunde ikke -- nei det er umulig at han har vovet. Han het vel ikke -Bellairs?" - -"Jeg hørte ikke navnet hans. Vet De noget mot ham?" brøt min fører ut. - -"Ja," sa jeg, "Carthew vilde sikkert ikke ha sluppet ham ind." - -"Gud trøste mig," sa gartneren. "Han talte saa vakkert ogsaa, jeg -trodde det var enslags skolelærer. Kanske det var bedst om De gik -straks til herr Denman? Jeg viste ham til Denman da vi hadde set alt -hernede. Denman er vor kjeldermester," tilføiet han. - -Dette forslag var velkomment. Vi avbrøt rundturen og gik en benvei -til baksiden av huset. - -Med ett stanset min fører mig. - -"Den høivelbaarne lady Ann Carthew," hvisket han. Jeg saa over hans -skulder og fik øie paa en gammel dame som med en stok humpet bortover -havestien. Hun maatte ha været overordentlig vakker i sin ungdom, og -trods sin haltende gang hadde hun en usedvanlig og næsten truende -værdighet. Tungsind var præget i hvert træk, og hendes øine likesom -stirret ind i ulykke. - -"Hun saa trist ut," sa jeg, da hun var humpet forbi. - -"Det er heller ikke rart," sa gartneren. "Den gamle herr Carthew -døde for knapt et aar siden, lord Tillibody, hendes naades bror, to -maaneder efter; saa kom det sørgelige ulykkestilfælde med den unge -herr Carthew, han kom avdage paa jagten, og han var hendes naades -yndling. Herr Norris har aldrig staat høit i gunst hos hende." - -"Det har jeg hørt," sa jeg deltagende. "Du store verden, saa trist! -Men er det ikke anderledes nu, efterat Carthew er kommet hjem?" - -"Aa nei, det er heller værre end nogensinde. Da herr Norris kom, -saa lot det til at hun blev glad ved at se ham, og vi var alle -fornøiet, for alle som kjender den unge herre, kan ikke andet end -like ham. Men det varte ikke længe. Samme kveld hadde de en samtale, -og de blev vist uvenner. Hendes naade tok svært paa vei, det var som -i gamle dager, men endda værre. Og morgenen efter saa reiste herr -Norris igjen. 'Denman, jeg kommer aldrig igjen,' sa han og tok ham i -haanden. Men jeg skulde ikke sagt alt dette til en fremmed," sa han -med en pludselig frygt for at han var gaat for vidt. - -Han hadde ogsaa fortalt mig meget, og meget som han ikke forstod -selv. Den kveld Carthew var kommet hjem, hadde han fortalt sin -historie; den gamle dame hadde noget mere end dødsfald at sørge over: -blandt de billeder hun saa, naar hun gik slik stirrende bortover -stien, var et av Midway Island og ~Flying Scud~. - -Denman blev litt forvirret da han hørte mine spørsmaal. Han -underrettet mig om at Bellairs allerede var gaat. - -"Jeg skal si Dem at det ikke var for at se huset han kom," sa jeg. -"Og hvad det saa var, saa har han opnaadd det han vilde. Det var -uheldig at jeg ikke skulde finde herr Carthew hjemme. Hvad er hans -adresse for øieblikket?" - -"Herr Carthew er paa reise," svarte Denman tørt. - -"Bravo!" ropte jeg. "Jeg la en fælde for Dem der, herr Denman. Nu -behøver jeg ikke at spørre; jeg vet at De ikke gav den fremmede -adressen." - -"Nei, det gjorde jeg ikke," sa kjeldermesteren. - -Men jeg følte mig viss paa at Bellairs hadde hat større held med sig -end jeg; ellers vilde han endnu været her og dyrket herr Denman. - -Jeg slap ikke for at bli ført gjennem hele det vældige hus, og -mens jeg saa paa de pragtfulde værelser, tænkte jeg hele tiden -paa Bellairs. Ved hvilket lykkelig tilfælde hadde han opsnappet -adressen? At han ikke hadde kunnet spørre sig til den, var jeg -overbevist om. Jeg trængte et lignende held. Ellers -- ellers fik -han fat i sit bytte, og da maatte de store eker falde, malerierne av -Rafael bli spredt, huset leiet ut til en eller anden opkomling, og -det gamle navn, som hadde en saa sterk klang i fem-seks prestegjeld, -svinde bort til bare et minde. Alt dette avhang nu av mig. Hvad -Bellairs hadde gjort, maatte jeg ogsaa gjøre. Tilfælde eller list, -list eller tilfælde -- jeg tænkte og tænkte. - -Og med de samme tanker kom jeg tilbake til vertshuset. Ifølge min -beslutning om at holde mig tilvens med alle mennesker glattet jeg -øieblikkelig ansigtet og sa tak til en indbydelse om at spise -middag med familien. Jeg satte mig altsaa tilbords med herr Higgs, -exkjeldermesteren, fru Higgs, exkammerpiken, og frøken Agnes Higgs, -en syvaaring med viltert haar. Samtalen fløt i det uendelige rundt -det store hus og den høie familie. Steken, puddingen og sheddarosten -kom og gik, og endnu flommet strømmen som før. Fire generationer av -Carthew-slegten var blit drøftet, og vi hadde latt herr Henry omkomme -paa jagten og begravet ham i midten av et helt sørgende grevskap, før -det lykkedes mig at bringe min fortrolige ven herr Norris paa bane. -Straks blev exkjeldermesteren diplomatisk og exkammerpiken følsom. -Norris lot til at ha været den eneste i familien som overhodet hadde -vist nogen egenskaper, og hans maal, stakkars fyr, hadde nærmest -været at gaa fanden i vold. Han var ikke stor gutten, før hestefoten -stak frem. Han var ikke nogen rigtig Carthew, han viste smak for -slette fornøielser og slet selskap, røvet fuglereder sammen med en -staldgut før han var elleve aar, og da han var tyve og burde ha -tat litt hensyn til sin familie, saa drev han med en ransel paa -ryggen hele grevskapet rundt, tok skisser og slog sig ned paa simple -vertshuse. Han eiet ikke stolthet, hørte jeg, han blev venner med -hvemsomhelst, og jeg fik en litt saarende hentydning til at det -kanske var dette karaktertræk hos helten som jeg skyldte mit eget -bekjendtskap med ham. Desværre var herr Norris ikke bare en underlig -skrue, han var desuten en ranglefant. Ved universitetet husket man -endnu hans gjæld, og endda bedre husket man de høist humoristiske -omstændigheter da han blev relegeret. "Han var spøkefuld av sig," -forklarte fru Higgs. - -Men først da han kom ind i diplomatiet, begyndte kjedeligheterne for -alvor. "Det var saan en skrækkelig gjæld," sa exkammerpiken. "Og -tænk, hele tiden var han den peneste og snildeste unge herre som De -kunde se for Deres øine." - -"Da herr Carthew fik høre om gjælden, saa blev der et fælt opstyr," -fortalte Higgs. "Det ringte, og jeg gik ind selv, for jeg trodde det -var kaffen. Der stod herr Carthew. 'Higgs,' sier han og peker med -stokken, for han hadde en tur av gigten sin, 'gi besked om jagtvognen -øieblikkelig til denne min søn som har bragt vanære over sig.' Herr -Norris sa ingenting, han sat bare og lutet med hodet og rørte ikke -paa sig. De kunde puffet mig overende med et halmstraa," sa Higgs. - -"Hadde han gjort noget rent galt?" spurte jeg. - -"Nei da, herr Dodsley!" sa fruen -- hun hadde opfattet mit navn slik. -"Han har aldrig gjort noget rigtig galt i hele sit syndige liv. Det -var stor skam det hele. Ikke det mindste andet end partiskhet." - -"Naa, naa!" sa kjeldermesteren advarende. - -"Aa, jeg bryr mig ikke om dig," svarte fruen. "Du vet selv det er -sandt, Higgs, og det vet allesammen." - -Mens jeg fik disse oplysninger og meninger, forsømte jeg ingenlunde -barnet. Hun var ikke meget tiltalende, men heldigvis hadde hun -naadd en bestikkelig alder. For en shilling i haanden, sixpence i -sparebøssen, og en amerikansk gulddollar som jeg fandt i lommen, -kjøpte jeg hende med hud og haar. Hun erklærte at hun vilde følge mig -til verdens ende, og saa snart middagen var forbi, kløv hun op paa -mit fang for at vise mig sin store skat, et frimerkealbum som hun -hadde faat av onkel William. - -Det er faa ting som jeg avskyr hjerteligere end gamle frimerker. -Men det lot til at jeg skulde tilbringe den dag med at se paa -kuriositeter, og jeg fandt mig ydmygt i min skjæbne. Til min -forundring var boken ikke daarlig fyldt, saa onkel William maa -sagtens ha begyndt paa samlingen selv. Der var de forskjellige -engelske pennymerker, russiske med det farvede hjerte, ganske -ulæselige Thurn-und-Taxis, de trekantede fra Kap, vestaustralske med -svanen, det seilende skib fra Guiana. Paa alle disse saa jeg med -døsige øine, somme tider sovnet jeg vist ogsaa, og formodentlig var -det i et saadant øieblik at jeg mistet albumet, og at der faldt ut en -mængde "dubletter", som de vist heter. - -Og her var mot al sandsynlighet det lykkelige tilfælde kommet, for da -jeg galant plukket dem op, saa studset jeg over det uforholdsmæssig -store antal av franske 25 centimes merker. Der maatte være nogen som -skrev hyppig fra Frankrike hit til Stallbridge-le-Carthew. Kunde det -være Norris? Paa et merke fandt jeg bokstavet C, paa et andet kom jeg -til C H; men ellers var stemplet ikke til at læse paa noget merke. Og -da fjerdeparten av Frankrikes byer begynder med "chateau", saa var C -H en meget utilstrækkelig ledetraad. - -Her kom fru Higgs mig uventet til hjælp. Hvis den fremmede var saa -interessert for frimerker, sa hun, og betragtet mig vist som en -monoman i dette stykke, saa burde han se herr Denmans album. Herr -Denman hadde samlet i firti aar, og hans samling var værd mange -penger. "Agnes," sa hun, "spring over til herr Denman og si at her er -en fremmed som gjerne vilde se frimerkerne hans." - -"Gjerne dubletterne ogsaa," ropte jeg, "saa kunde vi bytte." - -En halv time efter kom herr Denman selv anstigende med et uhyre av et -album under armen. - -"Ja, herr Dodsley," sa han, "da jeg hørte at De selv var samler, saa -gik jeg fra alt. For det sier jeg at alle frimerkesamlere er likesom -frimurere." - -Om dette er sandt, vet jeg ikke; men der er ikke tvil om at man -sætter sig selv i en vanskelig stilling naar man falskelig gir sig ut -for samler. - -"Ah, her er den andre serien!" kunde jeg si efter at ha raadført mig -med teksten ved siden av. "Det røde -- nei det lilla mener jeg -- -ja det er pragtstykket. Skjønt naturligvis, det er som De sier," -skyndte jeg mig, "dette gule paa det tynde papir er det sjeldneste." - -Jeg vilde snart blit avsløret, hvis jeg ikke i selvforsvar hadde -traktert herr Denman med hans yndlingsdrik -- en saa fortræffelig -portvin at den aldrig kunde være modnet i vertshusets kjelder, men -sikkert en mørk nat var bortført dit fra hvælvingerne i det store -hus. Hver gang herr Denman spurte mig om min mening, saa skyndte jeg -mig at fylde hans glas, og da vi kom til dubletterne, var han ikke -længer farlig. Gud forbyde at jeg skulde si han var beruset; men hans -øine var stive, og han snakket uten stans. - -Ogsaa blandt herr Denmans dubletter var der mange av de franske 25 -centimes merker. Jeg stjal mig til at undersøke dem. Jeg fandt igjen -C og C H i stemplet; derefter fulgte et A, og i slutten av ordet et -Y. Navnet forekom mig kjendt, men jeg kunde ikke gjette mig til de -manglende bokstaver. Endelig kom jeg over et merke med et tydelig L -foran Y, og paa et øieblik hadde jeg hele ordet. Chailly, det var -navnet, Chailly-en-Bière, byen i selve Barbizon -- ah, det var det -rette sted at gjemme sig -- det var det rette sted for Norris, som -hadde trasket gjennem England for at ta skisser -- det rette sted for -Goddedaal som hadde efterlatt en paletkniv paa ~Flying Scud~. Bare -merkelig, at mens jeg drev England rundt sammen med Bellairs, saa -ventet Norris mig paa selve det sted som var mit egentlige maal. - -Om herr Denman har vist sit album til Bellairs, og om Bellairs -likesom jeg fandt adressen ved hjælp av et frimerke, det faar jeg -aldrig vite, og det var ogsaa likegyldig. Vi stod likt nu; mit hverv -her var fuldbragt, min interesse for frimerker døde skamløst hurtig, -den forbausede Denman blev bukket ut, jeg bestilte min vogn og -fordypet mig i togtabellen. - - - - -FJORTENDE KAPITEL. - -Ansigt til ansigt. - - -Jeg faldt ned i Barbizon ved totiden en dag i september. Det er den -døde tid paa dagen; alle de flittige er ute og maler, og de dovne -driver omkring i skogen eller paa sletten, den bugtede landevei er -tom og øde og vertshuset forlatt. Des mere glædet det mig at finde en -av mine gamle kamerater i spiseværelset; hans byklær avmerket at han -skulde reise, og haandkufferten laa ved siden av ham paa gulvet. - -"Hvad, Stennis," ropte jeg, "du er den sidste jeg ventet at finde -her." - -"Du vil ikke finde mig her længe. For slike antikviteter som os duer -ikke denne kroken længer." - -"Er her ingen gjenlevende?" spurte jeg. - -"Fra vor geologiske periode? Ingen." - -Saa faldt vi i snak om gamle dager. Vi var begge litt rørt over saa -uventet at møtes her, hvor vi før hadde hatt saa mange lystige ture --- og nu begge allerede saa forandret. - -"Hvad slags beduiner er det som har leiret sig mellem ruinerne?" -spurte jeg. - -"Ungdom, Dodd, bare fordømt, genert ungdom. For nogen krybdyr! At -tænke sig at vi har været slik." - -"Kanske var vi ikke saa gale," sa jeg. - -"Bli ikke trist," sa han. "Vi var da ihvertfald angelsaksere begge -to, og det eneste undskyldende træk nu er det samme." - -Tanken paa den mand jeg søkte, vaaknet igjen. "Fortæl mig om ham!" -ropte jeg. - -"Hvem? det undskyldende træk? Aa, det er en meget tiltalende fyr, -litt slap i fisken og fin, men virkelig tiltalende. Han er britisk -helt gjennem, den naive britte. Kanske er han det altfor meget for -dine transatlantiske nerver. Men forresten burde du komme godt ut -av det med ham, for han beundrer det allerfæleste av alt fælt i den -store republik; han læser store dynger av amerikanske aviser. Jeg sa -han var naiv." - -"Hvad er det for nogen aviser?" spurte jeg. - -"San Francisco aviser," svarte han. "Han faar en haug av dem to -ganger om uken og studerer dem som bibelen. Det er en av hans -svakheter, men han har ogsaa én til, han er vældig rik. Han har -tat Massons gamle atelier -- husker du det? Og det har han møblert -uten tanke paa pengene. Der bor han omgit av dyre vine og kunst. -Naar denne Madden følger ungdommen paa utflugter, har han en kurv -champagne med. Han er meget snild og meget melankolsk og noksaa -hjælpeløs. Ja, og saa har han endda en svakhet. Han maler. Han har -aldrig lært noget, og han er over tredive, og han maler." - -"Hvorledes?" spurte jeg. - -"Ikke daarlig," var svaret. "Det er det rareste. Her kan du forresten -se selv." - -Jeg gik hen og saa paa billederne rundt væggen. Der var alle de gamle -og nogen nye som var kommet efter min tid. Jeg stanset ved et av dem, -et billede som var plumpt gjort, mest med paletkniven, farven nogen -steder udmerket, andre steder bare som lere. Men det var selve scenen -og ikke kunsten eller mangelen paa kunst som jeg saa paa. Forgrunden -var sand og krat og vrakstumper, mellemgrunden en lagune, lukket inde -av en mur av brændinger, bak den en blaa strime av havet. Himmelen -var skyfri, og jeg kunde høre braattenes torden. For stedet var -Midway Island. - -"Ja," sa jeg, "der er noget godt ved det. Hvad er det?" - -"Et fantasistykke," svarte han. "Derfor liker jeg det. I vor tid er -der faa som har saa pas fantasi som en havesnegl." - -"Madden sa du jo han het." - -"Madden," gjentok han. - -"Har han reist meget?" - -"Det aner jeg ikke. Han er yderst litet autobiografisk. Han sitter og -røker og smaaler, og somme tider spøker han litt. Men mest tiltaler -han mig, fordi han ser ut som og er en gentleman." - -"Har han store, blonde bakkenbarter likesom hugtænder?" spurte jeg og -tænkte paa fotografiet av Goddedaal. - -"Slet ikke. Hvorfor da?" - -"Skriver han mange breve?" fortsatte jeg. - -"Gud vet. Men hvorfor tar du saa paa vei?" - -"Jeg tror jeg kjender manden," sa jeg. "Jeg har lett og spurt efter -ham. Jeg tror det er min bror som er blit borte for længe siden." - -"Ikke tvillinger, i hvertfald," svarte Stennis. - -Og saa kom en vogn kjørende frem utenfor vertshuset, og han sa farvel. - -Helt til middag spaserte jeg om paa markerne, fyldt av uro og -utaalmodighet. Det mørknet da jeg gik tilbake, og da jeg kom ind, var -lamperne tændt, suppen blev servert, og værelset summet av latter og -snak. Jeg tok plads og fandt at jeg sat tvers overfor Madden. Han -var over seks fot høi og velbygget, haaret var mørkt med sølvstænk, -øinene mørke og venlige, munden meget elskværdig; tænderne skinnende, -linned og hænder udadlelige; engelske klær, engelsk stemme og engelsk -væsen -- manden skilte sig sterkt ut fra selskapet. Allikevel -følte han sig hjemme her, og det saa ut som han nød en viss rolig -popularitet blandt de støiende gutter. Han hadde en underlig fnisende -latter som lød nervøs selv naar han virkelig moret sig, og som stemte -daarlig med hans høie skikkelse og mandig melankolske ansigt. - -Jeg var ræd for at se paa ham, jeg tænkte at mit blik vilde røbe -min ophidselse, og tilfældet var mig saa gunstig at vi snart blev -forestillet paa en naturlig maate. Mit første nip av Château Siron, -en portvin som jeg længe hadde staat i kjølig forhold til, drev mig -til et utrop. - -"Nei den gaar ikke an!" ropte jeg paa engelsk. - -"Noget græsselig søl, hvad?" sa Madden paa samme sprog. "Tør jeg be -Dem prøve min. De kalder den chambertin, og det er det ikke, men den -smaker ganske godt, og her i huset findes ingenting som er til at -drikke." - -Jeg takket; altsammen gik an, naar det bare banet vei til at lære -manden at kjende. - -"Deres navn er Madden," sa jeg. "Min gamle ven Stennis fortalte mig -om Dem da jeg kom." - -"Ja. Det var kjedelig han reiste. Jeg føler mig som en bedstefar -blandt disse guttene," svarte han. - -"Mit navn er Dodd," fortsatte jeg. - -"Det har jeg hørt av madame Siron," sa han. - -"Dodd, fra San Francisco. Tidligere av Pinkerton og Dodd." - -"Montana Block?" sa han. - -"Netop," sa jeg. - -Ingen av os saa paa hinanden. - -"Det er et pent billede De har der," fortsatte jeg. "Forgrunden er -kanske lit leret, men lagunen er udmerket." - -"De burde jo vite det," sa han, og der kom en ny pause. - -"De kjender vist en mand som heter Bellairs?" begyndte han igjen. - -"Aa!" brøt jeg ut. "De har hørt fra doktor Urquart?" - -"Netop idag," svarte han. - -"Naa ja, det haster ikke med Bellairs," sa jeg. "Det er en lang og -noksaa taapelig historie. Men jeg tror vi har en god del at fortælle -hverandre, og kanske var det bedst at vente til vi blev mere for os -selv." - -"Det mener jeg ogsaa," sa han. "Disse fyrene skjønner nok ikke -engelsk, men vi vil ha det hyggeligere hos mig." - -"Bare et spørsmaal," sa jeg. "Kjender De min stemme igjen?" - -"Deres stemme?" gjentok han. "Hvorledes da? Jeg har aldrig hørt den -før." - -"Vi har allikevel talt med hverandre en gang før," sa jeg, "og jeg -gjorde Dem et spørsmaal som De ikke svarte paa, og som jeg siden med -tusen ganger større grund har kunnet rette til mig selv." - -Han bleknet pludselig. "Du store Gud!" sa han, "er De den mand i -telefonen?" - -Jeg nikket. - -"Ja ja," sa han, "det vil holde haardt at tilgi Dem det spørsmaal. -For nogen nætter jeg har hat! Den lille hvisken har plystret i øret -mit hver dag siden. Hvem kunde det være? Hvad kunde det bety? Jeg -tror det har pint mig værre end -- end det andre." Han tidde og drak -sit glas langsomt ut. - -"Vi kunde gjerne drevet hverandre til galskap med disse gaaderne," sa -jeg. "Jeg har ofte tænkt at hodet mit maatte ryke." - -Carthew lo sin fnisende latter. "Og endda var det hverken Dem eller -mig som fik den værste gaaden," sa han. - -"Hvem da?" spurte jeg. - -"Assurandørerne," sa han. "De skjønte ingenting av det. At ikke de -mistet forstanden, det er den største gaade for mig." - -Middagen var ikke før forbi, saa tok han mig med til sit atelier. -Han hadde nogen forbløffende billeder -- en Rousseau, en Corot, en -Whistler og andre. Værelset var hyggelig og vakkert møblert; slik -luksus var et særsyn i Barbizon. - -"Her kan vi være i fred," sa han. "Sæt Dem og fortæl mig hele Deres -historie." - -Jeg gjorde det, begyndte med den dag da Jim viste mig notisen i -~Daily Occidental~, og sluttet med frimerkealbumet og Chaillymerket. -Det tok lang tid, for Carthew var umættelig efter enkeltheter, og den -gamle ottedagsklokken i hjørnet hadde slaat tolv slag, før jeg var -færdig. - -"Og nu er det min tur," sa han. "Jeg har en fæl historie at fortælle. -De vil undre Dem over at jeg kan sove. Jeg har fortalt den en gang -før, herr Dodd." - -"Til lady Ann?" spurte jeg. - -"Ja," sa han, "og sandt at si saa hadde jeg svoret aldrig at fortælle -den igjen. Men De har jo enslags ret, De har betalt dyrt for den, det -vet gud." - -Med det begyndte han. En ny dag hadde dæmret og hanerne gol i -landsbyen da han sluttet. - - - - -FEMTENDE KAPITEL. - -Den forstøtte søn. - - -~Singleton Carthew~, Norris' far, var svært bygget og svakt utstyrt -med livskraft, ømfindtlig som en musiker, træg som et faar og -samvittighetsfuld som en hund. Han opfattet sin stilling alvorlig, -ja høitidelig; de lange saler, de tause tjenere var i hans blaa øine -likesom ceremonier i en religion, hvor han var den menneskelige -gud. Han hadde den dumme mands utaalsomhet for dumhet hos andre, -den forfængelige mands skræk for at hans egen svakhet skulde bli -avsløret. Og paa begge maater ærgret og fornærmet Norris ham. Han -trodde at hans søn var en dumrian, og han mistænkte sin søn for at -gjengjælde denne kompliment med renter. Deres samvær hadde en meget -enkel historie; de møttes sjelden, de trættet ofte. For sin mor, en -heftig, haard, praktisk kvinde, som allerede følte sig skuffet av sin -mand og sin ældste søn, var Norris bare en ny skuffelse. - -Guttens feil betydde dog ikke stort; han var bare forknyt, -fredsommelig, passiv, blottet for ærgjerrighet og energi. Livet -hadde ikke megen tiltrækning for ham, han saa paa det som en underlig -og langtækkelig forestilling, den moret ham ikke, og han følte sig -ikke fristet til at overta nogen rolle. Det undret ham at se paa sine -forældre og sin bror, han syntes de gjorde sig overflødig møie for -saa mange ting; for ham var ikke en eneste ting nødvendig. Han var -født desillusionert, verdens løfter vækket ikke ekko i hans bryst, -arbeide og ry var for ham tomme ord. Han var glad i friluftsliv og -i kameratskap, men var like godt kamerat med den ene som med den -andre, de tjente bare som botemiddel mot ensomheten. Og han hadde -sans for billedkunst. En rad av vakre malerier saa paa hans barndom, -hans slegt hadde paa sin vis været kunstelskere, Norris blev den -første som selv holdt blyanten. Denne lyst hos ham blev sterkere og -sterkere, og dog lot han sig tvinge næsten uten kamp. Den tid kom da -han skulde reise til Oxford, og han gjorde bare svak motstand. Han -var dum, sa han, det nyttet ikke at presse ham gjennem trædemøllen, -han ønsket at bli maler. Disse ord rammet hans far som et lyn, og -Norris skyndte sig at gi efter. - -Til Oxford gik han, lydig og haabløs, og i Oxford blev han helten -i sin egen kreds. Han var rap og behændig, flink i mange slags -sport, naar han bare gad, og hans merkelige melankolske ensomhet gav -ham en plads for sig. Han bestemte moden i sin klik. Misundelige -venner prøvde at parodiere hans uskrømtede mangel paa livslyst og -frygt; det var en slags ny-byronisme, men roligere og værdigere. -"Ingenting betydde noget," det var hovedformelen. Skjønt han -altid mente at være høflig, kunde han virke yderst utfordrende paa -college-autoriteterne. Hans likegladhet skar som uforskammethet, og i -et utbrud av sit letsind (motvegten til hans melankoli) blev han midt -i det andet aar relegeret. - -Dette var noget nyt i Carthews annaler, og Singleton utnyttet -leiligheten. Han hadde længe hat for skik at profetere vanære og -ruin for sin yngste søn. Kanske smertet det ham at det gik sønnen -saa galt, men saa var det jo en trøst at faa ret i sine spaadomme. -Gamle Carthew varierte "det var det jeg sa dig" paa mange nye maater, -han nævnte galgen sammen med sin søns navn, og talte om hans lille -studentergjæld som om han maatte pantsætte sit gods for at dække den. - -"Jeg synes ikke det er pent," sa Norris, "jeg levet paa colleget -akkurat som du sa jeg skulde. Jeg er lei for jeg blev relegeret, og -det har du ret til at skjende for, men du har ikke ret til at gaa løs -paa mig for den gjældens skyld." - -Virkningen paa en dum mand som hadde grund til at være sint, er det -overflødig at skildre. Singleton raste. - -"Jeg skal si dig noget, far," sa Norris tilslut, "jeg tror ikke det -nytter. Du skulde heller la mig bli maler. Det er det eneste jeg har -et fnugg av interesse for." - -"Naar du staar slik til halsen i skam," sa faren, "saa burde du -ihvertfald vise dig saa velopdragen at du ikke kom igjen med en slik -letsindighet." - -Vinket blev fulgt, og Norris plaget aldrig mere sin far med den -letsindighet. Han blev sendt utenlands for at studere fremmede -sprog, hvad han lærte paa en meget dyr maate. Der kom en ny høst av -gjæld, nye veklager, denne gang med fuld ret, uten at de gjorde noget -indtryk paa Norris. I Oxfordhistorien var han blit ubillig behandlet, -og med en ondskap og et stivsind som undret hos en saa fredsommelig -og svak fyr, negtet han fra den dag at ta det mindste hensyn til -penger. Han sløste bort det han vilde, han lot sig bli utplyndret -av sine tjenere, han saadde insolvens, og da høsten var moden, -forkyndte han det for sin far med utaalelig ro. Han fik stillet sin -egen kapital til raadighet, og blev puttet ind i diplomatiet med den -besked at han nu maatte greie sig selv. - -Det gjorde han til han var femogtyve aar. Da hadde han brukt op -sine penger, lagt sig til en pen ny gjæld og -- som saa mange andre -melankolske og likeglade mennesker -- faat den kjedelige vane at -spille hasard. Gamle Singleton reddet endda engang sit navns ære, -denne gang for en eventyrlig pris, og Norris blev igjen bragt flot, -men paa strenge betingelser. En sum av tre hundrede pund om aaret -skulde kvartalsvis bli ham utbetalt av en sakfører i Sydney, Ny -Syd Wales. Han maatte ikke skrive. Hvis han nogen kvartalsdag ikke -indfandt sig hos sakføreren, vilde han bli betragtet som død og -tilskuddet inddrat. Kom han hjem til Europa, vilde det i alle de -større blade bli bekjendtgjort at hans slegt fornegtet ham. - -Det var et meget tirrende træk hos ham som søn at han altid var -høflig, altid retfærdig, og i hver huslig storm altid rolig. Da disse -sidste lyn slog ned, opførte han sig som om han bare var fjernt -interessert, han stak penger og skjend i lommen, lystret ordre, gik -ombord og kom til Sydney. Nogen mænd er med fyldte femogtyve aar -endnu gutter; slik var det med Norris. Atten dager efterat han var -steget iland, hadde han brukt sine penger for et kvartal. Han blev -bukket ut av alle de kontorer hvor han nu søkte alle slags urimelige -poster. Tilslut blev han ogsaa bukket ut av sit logis, og fandt sig -henvist til i en meget elegant sommerdress at leire sig sammen med -byens utskud. - -Han gik til sakføreren. - -"Min tid er kostbar, herr Carthew," sa sakføreren. "De behøver ikke -at tale om Deres særegne stilling. De er ikke den første mand som er -blit sendt hitned av sin familie. I slike tilfælder handler jeg efter -et system. Jeg forærer Dem en sovereign, værsaagod. Hver dag vil min -kontorist utbetale Dem en shilling, hver lørdag to. Godmorgen." - -"Jeg faar vel takke Dem," sa Carthew. "Jeg er saa ynkelig stillet at -jeg ikke engang kan avslaa et bidrag som bare er til at sulte ihjel -av." - -"Sulte ihjel!" sa sakføreren og smilte. "Ingen sulter ihjel her med -en shilling om dagen. Jeg har engang hat gaaende en ung gentleman som -seks aar i træk gik i en evig rus paa det bidrag." - -Siden glemte Carthew aldrig billedet av den smilende sakfører. "De -tre minutters samtale var det eneste jeg hadde faat av ordentlig -opdragelse," sier han. "Det var hele livet i et nøtteskal." - -I to-tre uker kom nu Norris hver morgen paa slaget ti lurvet og -huløiet til sakførerens dør. Den lange dag og den endda længere nat -tilbragte han i parken i selskap med kanske den laveste klasse paa -jorden, slusken i Sydney. - -Den tid glemte han aldrig. - -En morgen kom han i prat med en diskemand som hadde tilbragt natten -paa bænken nærmest hans. Det var en liten munter, rødhaaret fyr som -het Hemstead. - -"Jeg er uten plads for tiden," fortalte Hemstead. - -"Og jeg har aldrig hat nogen," sa Norris. - -"Jeg kjender en gentleman naar jeg ser ham," klukket Hemstead. - -"Jeg kan bruke penger," sa Norris, "og kjender litt til hester og til -sjøen. Men det er ikke til at leve av her." - -"End om De prøvde det ridende politi!" foreslog hans nye kamerat. - -"Har gjort det og blev sparket ut," var svaret. "Blev ikke tat for -god av lægerne." - -"Hvad sier De da om jernbanerne?" spurte Hemstead. - -"Hvad sier _De_?" - -"Aa, jeg er ikke nogen kropsarbeider," sa den lille mand stolt. "Men -der kan De være viss paa arbeide." - -"Si mig hvor jeg skal gaa!" ropte Norris. - -Det hadde øsregnet i dager og uker, landet var mange steder -oversvømmet, jernbanerne krævde stadig flere folk, og daglig -averterte direktøren, men de "arbeidsløse" foretrak plyndring og -offentlig barmhjertighet, og selv en amatør av en jernbanearbeider -stod i høi pris. Om kvelden den dag han hadde truffet Hemstead, -fandt Norris sig -- efter en langvarig reise og et togskifte for at -passere et jordskred -- i en lerskjæring bak Syd Clifton, og tok fat -paa de første timers kropsarbeide i sit liv. - -Uker i træk strømmet regnet ned. Hele fjeldets skraaning gled mot -sjøen, skred av lere, sten og oprotet skog styrtet ned paa stranden -eller ut i brændingen. Huser blev baaret avsted og knust som nøtter; -andre blev truet og forlatt, døren var laast, skorstenen kold, -folkene flygtet. Nat og dag flammet leirbaalet; nat og dag blev der -skjænket gloende kaffe for de slitne arbeidere; nat og dag gjorde -avdelingsingeniøren sin runde og opmuntret sine mænd med de rette -grove og hjertelige ord. Nat og dag klikket telegrafen med sørgelige -nyheter og angstfulde spørsmaal. Paa linjen kom bare faa tog, de krøp -sig frem og signaliserte og stanset ved det truede hjørne, likesom -de var levende og lugtet faren. Kommandanten paa denne post trak saa -i hast sine arbeidere tilbake, gav (med tør strupe) signal til at -avancere, og hele laget stillet sig ved linjen i skjælvende taushet, -og saa brøt de ut i et kort hurra naar toget klarte det farlige punkt -og fór videre, kanske gjennem det bleke solskin mellem to byger, -kanske med blinkende lamper i det tætte, regnfulde tusmørke. - -Saaledes gik nætter og dager. Carthew var syk av søvnløshet og kaffe, -hans hænder var bare saar i saar, og dog følte han en sjælelig -fred og et legemlig velvære som han aldrig før hadde kjendt. Det -stadige legemlige arbeide i fri luft gav lægedom for hans indgrodde -skepticisme. At faa toget frem var det staaende problem, han fik -ikke tid til at spørre om det var nødvendig. Carthew, dovenkroppen, -ødelanden, den drivende dilettant, han blev rost og forfremmet. -Ingeniøren udmerket ham fremfor de andre, og da blev Carthew likefrem -stolt av sin plebeiiske gjerning. - -Nu nærmet kvartalsdagen sig. Norris tænkte paa de femogsytti pund -som snart ventet paa ham, og paa sin forpligtelse til at være i -Sydney den dag. I et ledig øieblik gik han til vertshuset i Clifton -og bestilte et ark papir og en flaske øl. Han hadde faat en god -stilling som han vilde tape hvis han kom til Sydney, skrev han, og -han bad sakføreren motta brevet som et bevis for at han opholdt sig -i kolonien, og gjemme pengene til næste kvartalsdag. Svaret kom med -omgaaende post og var ikke bare imøtekommende, men venlig. "Endskjønt -det som De foreslaar, strider mot vilkaarene i mine instruktioner, -tar jeg dog gjerne ansvaret ved at indvilge i Deres anmodning. Jeg -maa tilstaa at Deres opførsel har narret mig paa en glædelig maate. -Min erfaring har ikke lært mig at stille store forventninger til -gentlemen i Deres stilling." - -Regnet minket, men Norris fulgte nu som en av de faste formænd et -arbeidslag ind i den graa ødemark av fjeld og skog. Naar han om -kvelden sat med sine kamerater rundt baalet, saa var togene som gik -forbi paa linjen, deres nærmeste, ja deres eneste naboer foruten de -vilde dyr i skogene. Vakkert veir, let og ensformig arbeide, lange -timers døsig prat ved leirbaalet, lange, søvnløse nætter, naar han -stod op og gik ind i den maanelyse skog og tænkte paa sin taapelig -forspildte ungdom, dette var gangen i et liv som han snart hadde -faat nok av. Han savnet trætheten, den rasende hast, uvissheten, -baalene, midnatskaffen, hele den plumpe, søle-flekkede poesi i de -første slitsomme uker. I midten av oktober opgav han sin stilling og -sa farvel til teltleiren og til Bald Mountains skulder. - -Klædt i sine grove klær, med en bylt over skulderen og sin -sammensparte løn i lommen, kom han for anden gang til Sydney, og gik -fornøiet og halvt forvildet rundt i de hyggelige gater. Han lot sig -drive med strømmen likesom en tømmerstok i elven. Tilslut kom han -til parken og drev omkring der, husket sin skam og sine lidelser og -saa nysgjerrig paa sine efterfølgere. Hemstead, som ikke var meget -mere lurvet og slet ikke mindre munter end før, fandt han der, og han -talte til ham som til en gammel familieven. - -"De gjorde mig en god tjeneste dengang," sa han. "Jeg haaber De selv -har hat held med Dem." - -"Nei saagu," svarte den lille mand. "Altsammen ligger nede, ser De. -Der er ingen stillinger at faa som jeg vil ha. Jeg vil ikke være -nogen træl," tilføiet han fast. - -Efter det princip, at den mand som er for stolt til at være træl, som -regel ikke er for beskeden til at la sig understøtte, gav Carthew ham -en halv sovereign. Og da nu sulten pludselig begyndte at gnage i ham, -tok han veien til Paris House. Med sin bylt over skulderen stanset -han utenfor og saa paa færdselen. - -"Ja saa sandelig!" ropte en stemme. "Det er Carthew!" - -Han vendte sig og fandt en vakker, solbrændt ung fyr, litt for -trivelig, klædt i det fineste av alle fine antræk, og med blomster -for tyve kroner utstillet i sit knaphul. Norris hadde under sin -første glade tid i Sydney møtt ham ved en avskedssouper, hadde endog -fulgt ham ombord paa en skonnert fuld av kakerlakker, som Tom Hadden -skulde gjøre en seks maaneders tur med mellem øerne, og hadde siden -bevart ham i muntert minde. ~Tommy~, som Tom Hadden het i hele -Sydney, var arving til en betydelig formue, som hans fremsynte far -hadde sat saa sørgelig godt fast. Indtægten lot herr Hadden leve i -al pragt omtrent tre maaneder av tolv; resten av aaret tilbragte han -i eksil mellem øerne. Nu var han for omtrent en uke siden kommet -tilbake; han flakset i drosche Sydney rundt og luftet glansen av seks -nye dresser. Men denne likefremme fyr halte Carthew i arbeidstrøien, -og det trods den umiskjendelige bylt over skulderen, paa samme maate -som han kunde sagt tak for sidst til en hertug. - -"La os ta et glas!" ropte han muntert. - -"Jeg er netop paa vei til Paris House for at spise lunch," svarte -Carthew. "Det er lang tid siden jeg sidst hadde et skikkelig maaltid." - -"Storartet!" sa Hadden. "Jeg har spist frokost for bare en halv time -siden men vi skal faa et privat værelse, og jeg vil se at faa noget -tillivs. Det vil stive mig op. Det blev en frygtelig rangel igaar -kveld, og det er ikke tal paa de fyrer jeg har møtt i dag." At møte -en bekjendt og drikke et glas med ham var for Tom et og det samme. - -De sat snart i hjørnet i anden etage og spiste og pratet. Den -underlige likhet i deres stilling nærmet dem til hverandre, og -de begyndte snart at tale fortrolig. Carthew berettet om sine -oplevelser i parken og sit slit som jernbanearbeider. Hadden gav -sine iagttagelser som amatør-koprahandler i Sydhavet og malte et -humoristisk billede av livet paa en koralø. Carthew skjønte at hans -forvisningstid hadde været mest indbringende, men Haddens utrustning -hadde rigtignok væsentlig bestaat av porter og brun sherry til eget -bruk. - -"De sier at hvis det var to til at bære utgiften, saa vilde -fortjenesten bli større," sa Carthew. "Hvorledes da?" - -"Jeg skal vise det! Jeg skal regne det ut!" svarte Hadden ivrig, -og med en blyant og baksiden av spiseseddelen gav han sig til at -utføre mirakler. Han var en mand eller la os heller si en gut med -usedvanlige evner til at lage projekter. Fik han det svakeste vink om -en spekulation, saa flommet tallene fra ham nedover papiret. - -Litt efter litt tok planen form; den straalende bygning reiste sig, -om end uten grundmur, og haren sprang endnu om i fjeldet, men suppen -blev allerede servert i et sølvfat. Om nogen faa dager kunde Carthew -raade over et hundrede og femti pund, Hadden kunde skyte fem hundrede -til. Hvorfor skulde de ikke faa et par andre med, leie et gammelt -skib og ta en tur med sin egen skonnert? Carthew var en gammel -yachtseiler, Hadden sa sig istand til at arbeide "ikke saa litet". -Penger maatte man utvilsomt kunne faa opdrevet. Hvorledes kunde -ellers saa mange skibe krydse rundt mellem øerne? Og de som arbeidet -paa sit eget skib, var sikker paa endda større fortjeneste. - -"Men læg merke til, Carthew, altsammen maa gaa i Deres navn," sa -Tommy da han straalende reiste sig fra bordet. "Jeg har kapital, ser -De; men De er paa det tørre, om det skulde gaa galt." - -"Jeg trodde vi netop hadde bevist at det var ganske trygt," sa -Carthew. - -"Ingenting er trygt i forretninger, kjære ven," svarte vismanden, -"ikke engang bokholderi." - -De kjørte til Currency Lass, et vertshus med tehave, som eieren, -kaptein Bostock, hadde oprettet for den formue han hadde tjent sig -under en lang, eventyrlig og nu og da historisk virksomhet mellem -øerne. Overalt fra Tonga til Admiralitetsøerne kjendte han knepene -og kunde han lyve paa hver dialekt. Han hadde set slutten paa -sandaltræet, slutten paa oljen og begyndelsen av kopraen. Paa Fiji -var han i Sir Arthur Gordons tid blit sigtet paa livet, og hvis han -nogensinde bad, saa glemte han sikkert ikke Sir Arthurs navn. Han var -blit spiddet paa Ny Irland -- ved den leilighet blev hans styrmand -dræpt -- den berømte "hevn" over briggen ~Jolly Roger~; men de -troløse indfødte tjente litet paa sin ondskap, og Bostock fik trods -deres vaaben fem og sytti frivillige arbeidere ombord, av hvem ikke -mere end et dusin døde av mishandling. Desuten hadde han en haand med -i den elskværdige spøk som kostet Patterson livet, og da den falske -biskop steg iland, bad og lyste velsignelsen over de indfødte, saa -stod Bostock, klædt i en brodert chemise fra varelageret, ved hans -høire side og dundret amen. Dette var hans yndlingshistorie naar -han sat trygt mellem gode venner. "To hundrede arbeidere for en -pøsfuld amener," pleide han at kalde historien, og fortsættelsen, den -virkelige biskops død, var i hans øine en ualmindelig humoristisk -hændelse. - -Mange av disse enkeltheter fik Carthew vite underveis. - -"Hvorfor skal vi besøke den gamle skurk?" sa han. - -"Vent til De hører ham," svarte Tommy. "Den mand vet alt." - -Da de steg ut av droschen, opdaget Hadden at han kjendte kusken, en -svær, rødmusset, kortpustet mand paa omtrent firti. - -"Har De kjørt mig før?" spurte Tommy. - -"Mange ganger, herr Hadden," svarte kusken. "Sidst da De kom hjem fra -øerne." - -"Saa stig ned og faa et glas," sa Tommy og gik foran ind i haven. - -Kaptein Bostock kom selskapet imøte. Det var en seig, sur, gammel -mand med fiskeøine. - -"En flaske øl til kusken ved det bordet der," sa Tom. "Og ved dette -bord det bedste De har, og De maa gjøre os selskap. Dette er min -ven, herr Carthew. Jeg kommer i forretninger, Billy, jeg ønsker at -raadspørre Dem som ven, jeg vil handle paa øerne for egen regning." - -Utvilsomt var kapteinen en guldgrube av gode raad, men han fik ikke -anledning til at vise det. Han kunde ikke faa avsluttet en sætning, -før Hadden drev ham av marken med en salve av nei'er og rettelser. -Denne projektmaker, hvis ansigt blusset av inspiration, forela ham -et spørsmaal, og saa snart han prøvde at svare, var Hadden straks -i strupen paa ham, drog hans kjendsgjerninger i tvil, haante hans -politik og dundret somme tider løs fra en vældig høide av moralsk -harme. - -"De maa undskylde," sa han engang, "jeg er en gentleman, herr Carthew -er en gentleman, og vi agter ikke at gjøre den slags forretninger. -Ser De ikke hvem De taler til? Kan De ikke tale fornuft?" - -"Jeg kan vel ikke det," svarte gamle Bostock, "naar jeg ikke faar -høre min egen stemme to sekunder i træk. Det var bøsser og brændevin -vi gjorde det med." - -"Til Bloksbjerg med bøsser og brændevin," sa Tommy. "Det gaar -anderledes for sig i vore dager." Saa drev Tommy paa igjen. Carthew -kunde ikke la være at smile. Han begyndte at se mindre alvorlig paa -planen; Hadden var en altfor uansvarlig fører. - -"Nu skal De høre paa mig!" sa Hadden til kaptein Bostock. "Penger har -vi, og jeg har erfaring. Det vi ønsker, er en billig, god baat, en -flink kaptein og en anbefaling til et firma som vil gi os kredit paa -varerne." - -"Jeg skal si Dem én ting," sa kaptein Bostock. "Jeg har set mænd som -Dem bli stekt og spist, og klaget over efterpaa. Nogen var seige, og -nogen smakte vondt," tilføiet han barskt. - -"Hvad mener De med det?" ropte Tom. - -"Jeg mener at jeg er likeglad," skrek Bostock. "Jeg har ikke -forsikret Deres liv. Men fanden skjære mig om det ikke gjør mig ondt -for kannibalerne som skal prøve at spise hodet Deres." - -Kanske var det ikke nødvendig at ta kaptein Bostocks sprog alvorlig. -Men utvilsomt var Hadden ikke tilfreds. Han reiste sig, møtet holdt -paa at bli avbrutt, da en ny stemme pludselig blandet sig ind. - -"Undskyld, men hvis De vil kjøpe til mig det skib jeg vil ha, saa -skal jeg skaffe Dem varerne paa kredit." - -Det var kusken som snudde sig mot dem med disse forbløffende ord. - -"Hvad, hvad mener De?" gispet Tommy. - -"Bedst at si dem hvem jeg er," sa kusken. - -"Er det trygt, Joe?" spurte Bostock. - -"Faar vaage det," svarte kusken. - -"Mine herrer," sa Bostock og reiste sig pludselig, "maa jeg -forestille kaptein Wicks fra ~Grace Darling~." - -"Ja, det er mig," sa kusken. "De vet jeg har været i forlegenhet, og -jeg vil ikke negte at det var mig som slog, og hvor skulde jeg faa -bevis for at det var selvforsvar? Derfor trak jeg mig bort og tok en -drosche, og nu har jeg kjørt i tre aar og er ikke blit klokere for -det." - -"Undskyld," sa Carthew. "Hvad gik anklagen ut paa?" - -"Drap!" sa kaptein Wicks, "og jeg negter ikke at det var noget i det. -Jeg skal heller ikke prøve at negte at jeg var ræd for retten, for -ellers stod jeg ikke her. Men visst og sandt er det at det var aapent -mytteri. Spør Billy her. Han kjender sammenhængen." - -Carthew pustet tungt. Han hadde en underlig, halvt frydefuld følelse -av at vade dypere i livets strøm. "Hvad var det De vilde si?" spurte -han. - -"Jeg hørte det herr Hadden talte om," sa kapteinen. "Og jeg er træt -av denne droschingen, og jeg vil gjerne i arbeide igjen. Nu skal De -faa mit tilbud. Jeg sætter ind det jeg eier -- saan en hundrede pund. -Mit gamle firma vil gi mig kredit og ta chancen; de vet hvad jeg -duer til. Og tilslut saa trænger De en flink kaptein. Jeg har ført -skonnerter i ti aar. Spør Billy om jeg kan manøvrere en skonnert." - -"Jeg vet ingen som er bedre," sa Billy. - -"Men hør her!" ropte Hadden. "De kan rende rundt i en drosche uten at -nogen gjør et spørsmaal. Men prøv at komme paa skansen av et skib, -saa blir De fakket." - -"Jeg faar holde mig væk til sidste øieblik og ta et andet navn," -svarte Wicks. - -"Men klareringen? Og hvad for et navn?" sa Tommy. - -"Aa, der er gamle Kirkup, han er blit farmer ensteds, han faar laane -mig navnet sit." - -"De talte som om De visste om et skib," sa Carthew. - -"Det gjør jeg," sa Wicks. "Skonnertyachten ~Dream~ -- en velsignet -dævel til at gaa. Grant Sanderson var det som eiet den. Han var rik -og gal, og da han døde av feber, saa var der baade flere testamenter -og flere enker efter ham, og alle enkerne anla sak mot hverandre, det -var en evig historie, og imens laa ~Dream~ og raatnet. Tilslut var -det da en av enkerne som fik ret, og nu er ~Dream~ tilsalgs. Den blir -billig, den har hat god tid til at raatne." - -"Hvor stor er den?" - -"Aa, stor nok. Hundrede og nitti. Vi maa ha en mand til, skjønt det -er næsten synd, naar en kan faa indfødte for næsten ingenting. Og saa -maa vi ha en ordentlig kok. Jeg vet en vi kan bruke, Amalu heter han, -det er altid bedst at ha en indfødt, De kan snu ham som De vil, og -han vet ikke nok til at holde paa sin ret." - -Fra det øieblik kaptein Wicks sluttet sig til samtalen, fik Carthew -sin interesse og tillid igjen. Hvad saa manden ellers hadde gjort, -saa var han øiensynlig baade godslig og dygtig. Hvis han trodde paa -foretagendet, vilde skyte penger til, bragte erfaring med, saa var -Carthew mere end villig til at gaa paa. Og hvad Hadden angaar, saa -var hans glas fuldt, han og Bostock tilgav hverandre i champagne; -skaal fulgte paa skaal; det blev foreslaat og med begeistring -vedtat at forandre skonnertens navn -- naar den først var kjøpt -- -til ~Currency Lass~, og "Currency Lass Island Trading Company" var -praktisk talt grundet før kveld. - -Tre dager efter stod Carthew for sakføreren, fik sine hundrede og -femti pund, og bad temmelig mykt om en ny velvilje. - -"Jeg har en mulighet for at komme frem i verden," sa han. "Imorgen -aften venter jeg at bli medeier av et skib." - -"Farlig eiendom, herr Carthew," sa sakføreren. - -"Ikke hvis eierne gjør arbeidet selv," var svaret. - -"Det er mulig," sa den anden. "Men er De sjømand? Jeg trodde De hadde -været i diplomatiet." - -"Jeg er en gammel yachtseiler," sa Norris, "og jeg faar gjøre det saa -godt jeg kan. Men det er noget jeg maa si Dem. Det blir umulig for -mig at være tilstede her næste kvartalsdag; vi tænker at ta en seks -maaneders tur mellem øerne." - -"Desværre, herr Carthew, det kan jeg ikke gaa med paa." - -"Jeg mener paa samme vilkaar som sidst." - -"Denne gang er forholdene helt anderledes," sa sakføreren. "Sidst -hadde jeg grund til at tro at De var i kolonien, nu vil De efter -Deres egne ord bryte overenskomsten. Hvis De gjør det, og jeg faar -beviser for det -- jeg skal betragte denne samtale som fortrolig -- -saa er min pligt klar. De maa komme her paa kvartalsdagen, eller De -mister Deres bidrag." - -"Dette er baade haardt og meningsløst," sa Carthew. - -"Jeg har mine instruktioner," sa sakføreren. - -"Læser De i Deres instruktioner at jeg ikke har lov til at skaffe mig -et ærlig utkomme?" - -"La os tale frit ut," sa sakføreren. "Jeg finder ingenting om et -ærlig utkomme i disse instruktioner. Jeg har ingen grund til at tro -at mine klienter bryr sig om det. Jeg har al grund til at tro at -de bare vil ha Dem til at bo her i kolonien, herr Carthew, og ikke -andet." - -"Hvad mener De med det?" spurte Norris. - -"Jeg mener at Deres familie ikke ønsker at se mere til Dem. Aa, det -kan være urigtig av den; men jeg maa holde mig til mit opdrag." - -"Det er sandt," sa Carthew og rødmet dypt, "min familie vil ikke se -mig mere. Men jeg reiser ikke til England, jeg reiser til øerne." - -"Jeg vet ikke om De reiser til øerne," sa sakføreren og saa ned paa -sine papirer. - -"Undskyld, jeg har den fornøielse at underrette Dem om det." - -"Jeg er ræd for, herr Carthew, at jeg ikke kan betragte denne -meddelelse som officiel," var det langsomme svar. - -"Jeg er ikke vant til at faa mit ord drat i tvil!" ropte Carthew. - -"Hyss! Jeg tillater ingen at tale saa høit paa mit kontor," sa -sakføreren. "Og hvad den sak angaar -- De later til at være en -forstandig ung mand -- saa tænk paa hvad jeg vet om Dem. De er en -forstøtt søn, Deres familie betaler for at være Dem kvit. Hvad har De -gjort? Det vet jeg ikke. Men det vilde være meget taapelig av mig at -vove noget paa et æresord fra den mand om hvem jeg vet saa meget og -ikke mere. Denne samtale er meget ubehagelig. Hvorfor fortsætte den? -Skriv hjem, faa mine instruktioner ændret, saa skal jeg ændre min -optræden. Ellers ikke." - -"Jeg er meget glad i tre hundrede om aaret," sa Norris, "men jeg kan -ikke betale saa høi pris for dem. Jeg faar ikke den fornøielse at se -Dem igjen." - -"Som De vil," sa sakføreren. "Men jeg advarer Dem, og det er venlig -ment. De kommer igjen og ber, og da har jeg ikke andet valg end at -vise Dem ut paa gaten." - -"God aften," sa Norris. - -"God aften," svarte sakføreren og ringte paa sin kontorist. - -Saaledes gik det til at Norris ikke saa sin juridiske raadgivers -ansigt igjen i de sidste travle uker i Sydney. Han var allerede langt -ute paa sjøen, da Hadden kom til ham med en Sydney-avis som han -hadde sittet og døset over i skyggen av kabyssen, og viste ham en -annonse. - -"Herr Norris Carthew anmodes indstændig om uopholdelig at indfinde -sig paa herr -- --'s kontor, hvor der venter ham en vigtig -underretning." - -"Den faar vente paa mig seks maaneder," sa Norris med let stemme, men -han kjendte dog en prikkende nysgjerrighet. - - - - -SEKSTENDE KAPITEL. - -Spekulanterne paa "Currency Lass". - - -Om formiddagen den 26. november klarerte fra Sydneys havn skonnerten -~Currency Lass~. Eieren, Norris Carthew, var ombord i den noget -usedvanlige stilling som styrmand. Førerens navn var opgit at være -William Kirkup. Kokken var en gut fra Hawaij, Joseph Amalu. Desuten -var der to mand forut, Thomas Hadden og Richard Hemstead, den sidste -valgt dels paa grund av sit lette sind, dels fordi han hadde en -altmuligmands hændighet med verktøi. ~Currency Lass~ var bestemt til -sydhavsøerne, først til Butaritari i Gilbert-gruppen; men i havnen -opfattet man reisen som mere end halvt en fornøielsestur. En ven av -den avdøde Grant Sanderson kunde i det høimastede skib ha gjenkjendt -den forvandlede og omdøbte ~Dream~, og hvis Lloyds inspektør var blit -tilkaldt for at yde sin tjeneste, hadde han fundet overflødig meget -stof til kritik. - -De tre aars uvirksomhet hadde ætt sig dypt ind i ~Dream~. Den var -følgelig blit solgt for en bagatel over sin opbrækningsværdi, og de -tre eventyrere hadde knapt set sig istand til at gi den de mest -nødvendige reparationer. Riggen var dog tildels blit fornyet. Alle -Grant Sandersons gamle seil var blit lappet, og de gamle master stod -endnu og kunde ha undret sig over sig selv. "Jeg har ikke hjerte -til at røre dem," pleide kaptein Wicks at si naar han kek opover -deres skyhøide, og "saa raatten som vor fokkemast" var en godkjendt -lignelse ombord. Kapteinen saa dog med klare øine og sa sin mening -frit ut, og skjønt han hadde et forbausende varmblodig mod og tok -livets farer i samme aand som en hund paa sporet, saa krævde han -bestemt en stor hvalbaat. "De kan vælge mellem nye master og ny rig -eller den baaten," sa han. "Jeg gaar ikke tilsjøs uten en av delene." -Og hans medeiere var blit tvunget til at samtykke, og de saa seks og -tredive pund av sin lille kapital forsvinde som et blink. - -Alle fire hadde strævet haardt næsten seks uker for at bli færdig, og -skjønt kaptein Wicks naturligvis hverken var at se eller høre, hadde -de dog en femte mand til hjælp, en kar med busket, rødt skjeg, som -han somme tider la væk naar han gik nedenunder. Og kaptein Kirkup lot -sig heller ikke se før det sidste øieblik; da viste han sig at være -en rødlig sjømand med skjeg som en arabisk profet. Hele veien ut over -havnen blæste hans melkehvite bakkenbarter for vinden og kunde øines -fra land: men ikke før hadde ~Currency Lass~ vendt agterspeilet til -fyrtaarnet, saa gik han ned en fem sekunders tid og kom glatbarbert -tilbake. Saa mange forklædninger og listigheter var nødvendige for at -komme tilsjøs med et usjødygtig skib og en kaptein som var "savnet". -Og alt dette kunde endda vist sig utilstrækkelig, hvis ikke Hadden -hadde været saa godt kjendt av alle; nu saa man med overbærende -øine paa hele turen som et pudsig indfald av Tom. Saa kom det til -at skibet hadde været en yacht; det var noksaa naturlig at la det -beholde nogen av sine gamle, farlige friheter. - -Et underlig skib hadde de gjort det til. Den høie rig blev skjæmmet -av de lappede seil, og den elegante kahyt var forvandlet til et -varelager med grove hylder. Og det liv de levet i denne uregelrette -skonnert, var likesaa merkelig som skibet selv. Bare Amalu sov forut, -de andre holdt til i pragtrum, de hvilte paa silkesofaer, og i Grant -Sandersons parketterte røkesalon satte de sig til en middag av salt -kjøt og poteter -- daarlige og ofte knappe maaltider. Hemstead -knurret, og Tommy gjorde undertiden oprør og øket spiseseddelen med -noget hermetik eller med en flaske av sin egen brune sherry. Men -Hemstead knurret av vane, og Tommys oprør varte bare det ene øieblik; -ellers var altsammen føielighet. De hadde ikke saa smaa savn at bære. -~Currency Lass~ hadde omtrent ikke andet end løk og poteter i sit -spisekammer. Desuten hadde den et utvalg av varer for to tusen pund, -tat paa kredit, og det var hele deres haab og formue. Av det levet -de -- som mus i sit eget kornmagasin. De spiste av sin fremtidige -fortjeneste; jo knappere maaltidet var, des mer i sparebanken. - -Skjønt de hadde en republikansk regjeringsform, var der ikke nogen -farlig mangel paa disciplin. Wicks var den eneste sjømand ombord, -saa der blev ikke kritik, og desuten var han saa godlynt og munter -at ingen fandt paa at motsi ham. Carthew gjorde sit bedste, baade -fordi han likte arbeidet og likte kapteinen, Amalu kokte saa godt -han kunde, og selv Hemstead og Hadden viste god vilje. Tommys -avdeling var varelageret, han arbeidet i rummet og i kahytten, -til Sydney-lapsen var ugjenkjendelig. Hemsteads provins var -reparationerne, og han hadde hænderne fulde. Alle ting ombord var -like medtat. Lamperne lækket: det samme gjorde dækkene. Dørvriderne -blev sittende igjen i haanden, pumperne negtet at suge, og baderummet -holdt paa at fylde hele skibet. Wicks paastod at alle naglerne for -længe siden var væk, og at det bare var rusten som bandt skibet -sammen. "De skulde ikke faa mig til at le slik, Tommy," sa han, "jeg -er ræd for at nyse agterspeilet ut av hende." Og til Hemstead kunde -han si: "At lappe paa ting som ikke har noget indvortes, det er det -dummeste jeg har set." Disse stadige pudsigheter hjalp utvilsomt til -at gjøre landkrabberne trygge; de spiste og lo under forhold som -kunde ha kuet Nelson. - -Veiret var hele tiden pragtfuldt, vinden fast og stø. Skibet seilet -som en heks. - -Efter otte og tyve dages reise fra Sydney kom de juleaftens kveld -frem til øen. Hele natten krydset de utenfor indløpet til lagunen, -de holdt sig paa pladsen ved hjælp av fiskernes lys paa revet og -palmernes omrids mot den skyede himmet. Ved daggry la de bi og -signaliserte efter lods. Men de indfødte fiskere maatte ha set deres -lys om natten og sendt bud til nybygget, for en baat var allerede -underveis. Den kom utover lagunen under et svært pres av seil, og -nu og da la den sig i et vindkast saa farlig over at de trodde den -skulde gaa rundt; men den tilbakela veien paa en elegant maate, -luffet behændig op langs siden og sendte ombord en hvit mand klædt i -pyjamas og med et vildt ydre. - -"Godmorgen, kaptein! Glædelig jul, allesammen, og godt nytaar!" sa -han og tok en overhaling henimot en bardun. - -"De er da ikke lodsen?" utbrøt Wicks og studerte ham med dyp -mistillid. "De har aldrig tat et skib ind -- si ikke det til mig." - -"Jeg skulde tro det," svarte lodsen. "Jeg er kaptein Dobbs, det er -jeg, og naar jeg tar kommandoen, saa kan kapteinen gaa ned og barbere -sig." - -"De er jo fuld, mand!" ropte kapteinen. - -"Fuld!" gjentok Dobbs. "De kan ikke ha set meget av livet, hvis De -kalder det fuld. Jeg har just begyndt. Til kvelden kanske, saa er jeg -vel passe fuld. Men nu er jeg saa ædru som nogen." - -"Dette gaar ikke," svarte Wicks. "Jeg kan ikke la Dem seile -skonnerten min i land." - -"Værsaagod," sa Dobbs, "De kan ligge og raatne der De er, eller prøve -paa at seile den i land likesom kapteinen paa ~Leslie~. Det var ogsaa -en forretning; han misundte mig de tyve dollars lodspenger og tapte -tyve tusen i varer og en flunkende ny skonnert; han flekket kjølen -bent av, og den sank paa mindre end fem og tyve minutter og ligger -paa tyve favner med varer og alting." - -"Hvad er det De sier?" ropte Wicks. "Varer? Hvad var ~Leslie~ for et -skib?" - -"Adressert til Cohen & Co., fra Frisco," svarte lodsen, "og de -trængte haardt til det. Der ligger en bark indenfor og laster for -Hamburg -- De kan se rærne derborte, og to skibe til er ventende fra -Tyskland, et om to maaneder og et om tre. Cohen & Co.s agent, han -heter Topelius, har lagt sig tilsengs med gulsot, saan har det tat -paa ham. Det vilde vel de fleste gjort, hvis de var i hans sko. Ingen -varer, ingen kopra,[2] og to tusen ton tonnage ventende. Hvis De har -noget kopra ombord, kaptein, saa er her chancen for Dem. Topelius vil -betale med guld og gi tre cents. Hvad han saa skal betale, saa er det -slumpeheld for ham. Og slik gaar det, naar en snyter lodsen." - - [2] Kokoskjerner. - -"Undskyld mig et øieblik, kaptein Dobbs. Jeg maa tale med min -styrmand," sa kapteinen, hvis ansigt var begyndte at skinne. - -"Værsaagod," svarte lodsen. "De har vel ikke tænkt paa at by mig en -slurk, bare til at stive mig op paa? Dette her tar sig saa forbandet -lurvet ut, det gir en skonnert et daarlig ry." - -"Det skal vi tale om naar ankeret er i bunden," svarte Wicks, og han -drog Carthew tilside. "Hør," hvisket han, "her er en formue." - -"Hvor meget tror De?" spurte Carthew. - -"Jeg kan ikke si nogen sum -- jeg tør ikke," sa kapteinen. "Vi kunde -seile tyve aar og ikke faa en saan chance igjen. Og tænk om der -skulde komme et skib til idag? Det er mulig. Og vanskeligheten er -denne Dobbs. Han er saa fuld som en orlogsgast. Hvorledes kan vi -stole paa ham? Vi er ikke assurert, desværre!" - -"End om De tok ham tilveirs og fik ham til at peke hvor kanalen -gaar?" foreslog Carthew. "Hvis det stemte med kartet, og han ikke -faldt ned, saa kunde vi kanske vaage det." - -"Alt er farlig her," svarte kapteinen. "Ta De rattet. Husk, at hvis -der kommer to ordrer, saa følg min, ikke hans. Stil kokken forut med -forseilet og de to andre ved storskjøtet, men pas paa at de ikke -sætter sig paa det." Saa ropte han paa lodsen; de kløv tilveirs i -fokkeriggen, og litt efter blev der brølt ned den kjærkomne ordre at -fire av paa skjøterne og brase fuldt. - -Et kvarter paa ni juledags morgen lot de ankeret falde. - -Den første tur med ~Currency Lass~ endte altsaa med et held som de -ikke kunde drømt om. I ret linje som en brevdue hadde den bragt varer -for to tusen pund til det sted hvor der var størst bruk for dem. Og -kaptein Wicks -- eller rettere kaptein Kirkup -- viste at han var -mand for at utnytte denne fordel. To hele dager gik han op og ned -verandaen sammen med Topelius, to hele dager sat hans kamerater i -vertshuset nær ved og iagttok slaget, og lamperne var endnu ikke -tændt om kvelden den anden dag, da fienden overgav sig. Wicks kom til -Sans Souci, som saloonen het, næsten sort i ansigtet, og med et par -øine som var blodsprængte og dog klare som brændende fyrstikker. - -"Kom ut, gutter," sa han, og da de var kommet et stykke bort mellem -palmerne, fortsatte han med en stemme som ikke var til at kjende -igjen, "jeg har gjort ham bet." - -"Hvad mener De?" spurte Tommy. - -"Jeg har solgt varerne," svarte Wicks, "eller rettere, jeg har bare -solgt endel av dem, for jeg holdt igjen alt kjøtet og halvparten -av melet og kjeksen, og ved gud, vi har endnu proviant for fire -maaneder! Ved gud, det er likefrem tyveri." - -"Men hvad har De solgt det for?" gispet Carthew, hvis nerver blev -skaket av kapteinens voldsomme ophidselse. - -"Jeg maa fortælle det litt efter litt," skrek Wicks og løste paa sit -halstørklæ, "ellers eksploderer jeg. Jeg har ikke bare solgt det, -gutter, jeg har presset ut en fragt til Frisco og tilbake, og det paa -mine egne betingelser. Først narret jeg ham til at tro at jeg vilde -ha kopra, og det kunde han naturligvis ikke gaa med paa, og hvergang -han viste klørne sine, saa kom jeg med kopraen, og tilslut gav han -sig! Jeg vilde ikke ta andet end kopra, ser De, og jeg fik alle de -velsignede pengene kontant. Og summen? Naa, hele dette eventyr, -medregnet to tusen pund kredit, koster os to tusen syv hundrede og -litt til. Det er alsammen betalt tilbake, med en tredive dages tur -har vi betalt for skonnerten og varerne. Hvem har hørt maken! Og det -er ikke alt. For desuten," sa kapteinen og hamret ordene frem, "har -vi tretten hundrede velsignede pund fortjeneste at dele. Jeg presset -ham til fire tusen!" skrek han, og hans stemme brast som en skoleguts. - -Et øieblik stirret de som lammet paa hverandre. Tommy var den første -som tænkte videre. - -"Kom," sa han, "vi maa tilbake til saloonen. Idag maa jeg drikke mig -fuld!" - -"Dere maa undskylde mig, gutter," sa kapteinen alvorlig. "Jeg tør -ikke smake noget. Hvis jeg drak et eneste glas øl, saa tror jeg jeg -fik slag. De sidste timerne har næsten gjort det av med mig." - -"Saa et kraftig hurra for kapteinen," foreslog Tommy. - -Men Wicks holdt op en skjælvende haand. "Ikke det heller, gutter," -bad han. "Tænk paa den andre fysakken. Naar jeg er slik, hvordan er -det da med Topelius! Hvis han hørte os rope hurra, saa dat han bent -overende." - -I virkeligheten bar Topelius sit nederlag med værdig ro, men -mandskapet paa den forliste ~Leslie~, som var i samme firmas -tjeneste, tok i sin trofasthet saken mere bittert. Grove ord og -hadske blik blev almindelige. En gang hujet de efter kaptein Wicks -fra saloonverandaen; gutterne fra ~Currency Lass~ drog ut paa -den andre siden, nogen minutter holdt der paa at bli stor kamp i -Butaritari, og skjønt leiligheten gik forbi uten slag, hadde den hos -begge partier øket misstemningen. - -Men slike smaatterier gjorde ikke noget skaar i de heldige -spekulanters lykke. Fem dager til laa skibet i lagunen, og bare for -Tommy og kapteinen var der litt arbeide; for Topelius' indfødte -losset ladningen og fyldte ballast. Tiden gik som en behagelig drøm, -og nytaarsdags morgen lettet ~Currency Lass~ anker for anden gang og -satte seil for Frisco, fremdeles fulgt av vakkert veir og god lykke. -Den kom gjennem det stille belte uten at bli meget forsinket; i -bidevind og med ballast av koral overgik den sig selv, og selskapet -ombord kunde hygge og dovne sig endda mere end før, fordi de nu hadde -en mand til ombord. Det var baatsmanden paa ~Leslie~. Han hadde -raket uklar med sin egen kaptein, hadde allerede brukt op sin hyre -i Butaritaris salooner, var blit lei av stedet, og mens alle hans -skibskamerater koldt negtet at sætte sin fot ombord paa ~Currency -Lass~, saa hadde han tilbudt at arbeide sig over til kysten. Han var -fra det nordlige Irland, midt mellem skotsk og irsk, grovskaaren, -høirøstet, humørfyldt, voldsom av sind, paa mange maater en prægtig -kar og en erfaren og paapasselig sjømand. Han var i en helt anden -stemning end sine nye skibskamerater. Istedenfor at vinde en uventet -formue hadde han mistet alle sine ting, desuten var han yderst -misfornøiet med maten ombord og virkelig forfærdet over skonnertens -tilstand. Den første dag tilsjøs vilde en av de fine dørene ikke la -sig aapne, og Mac -- som de kaldte ham -- brukte sin styrke paa den -og rev den fra hængslerne. - -"Dævelen!" sa han. "Dette skib er raattent!" - -"Jeg tror Dem, gutten min," sa kaptein Wicks. - -Dagen efter stod sjømanden med næsen tilveirs. - -"De skulde ikke se paa de masterne," sa kapteinen, "De kunde faa et -anfald og falde overbord." - -Mac snudde sig mot ham med hvasse øine. "Jeg ser en tørraatten flek -deroppe som jeg kunde stikke næven min ind i," sa han. - -"Gad vite om en ikke kunde stikke hodet ind?" svarte Wicks. "Men det -hjælper ikke at snuse efter ting som en ikke kan rette paa. Ta og -hiv loddet, det vil muntre Dem op." - -"De er en hul bror, kaptein," sa Mac. - -Bare én gang gav han dem en prøve paa sin ustyrlighet. Han talte ofte -om den. "Jeg er hidsig av mig," kunde han si, ikke uten stolthet; -men han viste det bare denne ene gang. Han vendte sig med ett mot -Hemstead i kulen, kastet ham mot fokkebommen, kastet ham saa under -den og hadde løftet ham op og slaat ham overende en gang til, før -nogen fik suk for sig. - -"Stop med det!" brølte Wicks og sprang op. "Det der vil jeg ikke vite -av." - -Mac vendte sig straks høflig mot kapteinen. "Jeg vilde bare lære ham -at opføre sig skikkelig," sa han. "Han kaldte mig irlænder." - -"Gjorde han det!" sa Wicks. "Det er en anden sak. Hvorledes fandt du -paa det, din tosk? Du er ikke stor nok til at kalde nogen mand for -det." - -"Men er De ikke irsk?" spurte Carthew litt efter. - -"Kanske," svarte Mac, "men jeg lar ikke nogen Sydneykylling si det -til mig. Nei," tilføiet han og blev med ett het i ansigtet, "ikke -nogen britte i verden. Hør, De er en ung spradebasse, ikke sandt? Sæt -at jeg kaldte Dem det. Det skal jeg vise Dem, vilde De si, og saa -vilde De puste det ut av mig paa flekken." - -Den 28. januar, paa 27° 20' n. b., 177 v. l., sprang vinden pludselig -over til vest; den var ikke sterk, men smaabyget og med regnskurer. -Kapteinen som var utaalmodig efter at komme østover, drog nytte -av vinden og skværet bommen plat for gat. Det var Tommys tørn ved -rattet, og da der bare manglet en halv time til vaktskiftet (kl. 7,30 -om morgenen) fandt kapteinen det ikke umaken værd at avløse ham. - -Kastene var haarde, men korte. Der var ingenting som en kunde kalde -byge, ikke nogen fare for skibet, knapt nok mere end sedvanlig for -de tvilsomme rundholter. Alle mand var paa dæk i sine oljeklær og -ventet paa frokost. Kabyssen røk, skibet lugtet av kaffe, alle var -oprømt, fordi det bar østover med gode ni mils fart. Pludselig revner -den raatne fok. Det var likesom en erkeengel med et uhyre sverd -hadde skaaret et kors i den. Alle mand sprang til for at bjerge -det slængende seil, og i dette opstyr hændte det at Tommy Hadden -mistet fatningen. Megen tid har han siden brukt til at forklare -hvorledes det hele gik til, og om disse forklaringer er det nok at -si at alle var forskjellige og ingen av dem fyldestgjørende. Den -store kjendsgjerning blir igjen at storbommen gibbet, rev med sig -taljen, brækket stormasten omtrent tre fot over dækket og vippet den -overbord. Næsten et helt minut stred den mistænkte fokkemast kjækt -imot, saa fulgte den efter, og da vraket var klaret, stod der av hele -den vakre bygning som fik skibet til at skumme frem over havet, to -takkede stumper igjen. - -At bli avmastet er i disse umaadelige og øde havstrækninger kanske -den værste ulykke som kan ramme en. La skibet gaa rundt og tilbunds, -saa er da pinen over. Mænd som er lænket til et skrog, kan i maaned -efter maaned speide ut mot den tomme horisont og tælle de usynlige -skridt av døden som nærmer sig. Der er ikke anden hjælp end baatene, -og hvad slags hjælp er det! Der laa nu ~Currency Lass~ vingeløs paa -havet, og den eneste menneskelige kyst -- Kauai i Sandwichsøerne -- -var omtrent et tusen engelske mil borte i sydøst. At reise dit i -aapen baat? Over den vei ruget al slags ulykker, frygt for galskap og -frygt for døden. - -Det var et alvorlig selskap som satte sig til frokost, men kapteinen -hjalp sine kamerater med et smil. - -"Naa gutter," sa han og tok en slurk av den varme kaffe, "nu er vi -da færdig med ~Currency Lass~. Men den holdt da sammen saa længe at -den gjorde os rike. Og nu har vi en god, stiv, rummelig baat. Her er -seks liv og en slump penger at redde. Saa gjælder det bare hvor skal -vi gaa?" - -"Det er to tusen mil til Sandwichsøerne, tror jeg," sa Mac. - -"Aanei, saa galt er det ikke," svarte kapteinen. "Men det er galt -nok, godt og vel tusen." - -"Jeg kjender en mand som engang reiste tolv hundrede mil i aapen -baat," saa Mac, "og han hadde alt han trængte. Han kom iland paa -Marquesas-øerne, og fra den dag og saa længe han levet, satte han -aldrig sin fot paa noget som kunde flyte. Han sa han vilde heller -sætte en pistol til hodet og puste hjernen ut." - -"Ja ja, san," sa Wicks. "Jeg husker godt et baatsmandskap som kom -netop til Kauai omtrent fra det sted hvor vi nu ligger. Da de naadde -op under land, var de rivende gale. Der var en jernkyst og en fæl -brænding. De indfødte praiet dem fra fiskerbaater og skrek at de -ikke maatte prøve at gaa ind. Hvad brydde de sig om det! Der var -landet, det var alt som de visste, og de drev baaten mot land hvor -det brøt som værst, og de druknet alle uten en. Nei, baatreiser er -ikke efter min smak," sluttet kapteinen mørkt. - -Tonen overrasket hos en mand med hans utæmmelige sind. "Naa, -kaptein," sa Carthew, "De har noget andet i lommen. Frem med det." - -"Det er sandt," indrømmet Wicks. "Der ligger nogen rev her omkring, -det er likesom vandkopper paa kartet. Jeg har set paa dem, og der er -et -- Midway eller Brooks heter det -- bare firti mil herfra, som jeg -har fundet noget om. Det viser sig at Pacific Mail har en kulstation -der," sa han enkelt. - -"Jeg vet at der er ikke noget slikt," sa Mac. "Jeg har selv været -kvartermester paa den linjen." - -"Vel," sa Wicks, "der er boken. Læs hvad Hoyt sier -- læs løit og la -de andre høre." - -Hoyts falske oplysning (som læserne kjender) var ikke til at komme -forbi. Tvil var umulig, og nyheten i sig selv frydefuld. Hver -for sig begyndte at drømme om en velstelt ø med brygge, kulskur, -haver, stjernebanneret og bestyrerens hvite villa. De saa sig selv -dovne bort nogen uker i et hyggelig logis, derefter gaa ombord paa -Kinabaaten som romantiske skibbrudne og dog med lommerne fulde av -penger, saa de bestilte champagne og blev opvartet av en række -tjenere. Frokosten som var begyndt saa mat, sluttet i fryd og glæde, -og alle mand gik straks igang med baaten. - -Nu da alle rundholter var borte, var det ikke nogen let sak at faa -baaten paa vandet. Endel av den nødvendige last blev først stuvet -ombord. Mynten blev pakket i en sterk kiste og surret til agtertoften -for at være bjerget i tilfælde av en kantring. Saa blev et stykke av -skanseklædningen skaaret væk helt ned til dækket, baaten blev svinget -tverskibs, med en slak line fastgjort til begge mastestumperne og -heldig vippet ut. De hadde bare firti engelske mil at reise og -ventet gjestfrihet der de kom, men de tok allikevel med sig vand og -mat i overflod. Amalu og Mac, begge indbarkede sjøfolk, hadde med -sine kister, som var hovedkvarteret i deres liv. To andre kister -blev fyldt med haandkufferter, oljeklær, uldtepper. Hadden glemte -ikke den sidste kasse av sin brune sherry, kapteinen tok journalen, -instrumenter, kronometret, og Hemstead tok sin banjo, som han pleide -at spille sentimentalt paa om kveldene. - -Klokken var omtrent tre om eftermiddagen, da de satte avsted. Vinden -var endnu vestlig, saa de maatte ta til aarerne. "Naa, vi har da -faat noget ut av dig!" nikket kapteinen som farvel til ~Currency -Lass~, som blev mindre og mindre og snart ikke var at se. Litt efter -blev det stille med meget regn. De spiste sit første maaltid, og de -som hadde frivakt, la sig til at sove i bunden under en brølende -regnskur. Den ni og tyvende dæmret frem av forrevne skyer; der er -ikke et øieblik da en baat paa sjøen tar sig mere elendig liten ut. -De saa rundt paa himmel og hav med et gys av ensomhet og angst. Ved -solopgang blæste passaten kraftig op fra den rette kant. De satte -seil, baaten fløi, og ved firetiden om eftermiddagen var de kommet -nær frem til den lukkede del av revet. Kapteinen stod op paa toften, -holdt sig i masten og studerte øen gjennem sin kikkert. - -"Naa, hvor er stationen Deres?" ropte Mac. - -"Jeg finder den ikke," svarte kapteinen. - -"Og det vil De aldrig gjøre heller!" sa Mac med en klang av -fortvilelse og triumf i stemmen. - -Sandheten blev snart klar for alle. Ingen bøier, ingen sjømerker, -ingen lys, ingen kul, ingen station. De skibbrudne rodde gjennem -en lagune og gik iland paa en ø, hvor der ikke var andre tegn til -mennesker end vrakstumper, og ikke anden lyd end av havet. For -sjøfuglene som holdt til der under mit besøk, var dengang spredt til -de fjerneste dele av stillehavet, og hadde bare efterlatt nogen fjær -og eggeskal som minder. - -For at naa til dette sted hadde de hele natten slitt med aarerne, -og for hver time fjernet sig længer fra det trygge skib. Saa liten -baaten var, talte den dog om menneskers liv, den var en ensom liten -tingest paa det store hav, men i sig selv menneskelig. Øen som de -hadde byttet den med, var vild og øde, et sted for nød, ensomhet og -sult. Kvelden hadde sterkt lys og skygge. De sat eller laa uten at -tale, tænkte ikke engang paa at spise, disse mænd som av en løgnagtig -bok var bedraget for liv og rigdom. Saa godmodig hadde hele selskapet -været at ingen hadde sagt et ondt ord til Hadden, som bar skylden for -disse ulykker. Men det nye slag var for meget for dem, og det var -harmfulde øine som saa paa kapteinen. - -Men netop ham var det som vækket dem av deres sløve fortvilelse. -Knurrende adlød de, trak baaten ovenfor tidevandsmerket og fulgte -ham til toppen av den sørgelige ø. Derfra saa de ut over hele -horisontens ring; en del av den mørknet under den kommende nat, en -del var farvet av solnedgangens glød og oversvømmet av solnedgangens -skyer. Her slog de leir og laget sig et telt av aarerne, masten og -seilene. Og her var det at Amalu, uten at nogen sa det til ham, -av bare vane og instinkt tændte et baal og kokte mat. Natten var -kommet, og stjernerne og nymaanens sølvsigd lyste over deres hoder, -før maaltidet var færdig. Den kolde sjø skinnet rundt dem, og ilden -glødet mot deres ansigter mens de spiste. Tommy hadde aapnet sin -kasse, og den brune sherry gik rundt, men det varte længe før der -blev nogen samtale. - -"Saa faar det bli Kauai, allikevel?" spurte Mac med ett. - -"Her er det fælt nok for mig," sa Tommy. "La os ta det tilbunds her -hvor vi er." - -"Jeg kan fortælle én ting," sa Mac, "hvis nogen bryr sig om at høre. -Da jeg var paa en av Kinabaatene, stak vi engang indom denne øen. Den -ligger i kursen fra Honolulu." - -"Saa fanden!" skrek Carthew. "Det avgjør det. La os bli. Vi maa ha et -stort baal flammende; der er nok av vrak." - -"Fuldt op av vrak!" sa irlænderen. "Ingenting andet end vrak og -kistebord." - -"Men det maa være et ordentlig blus," indskjøt Hemstead. "Et baal som -dette kan en vel ikke se langt væk." - -"Ikke det?" sa Carthew. "Se rundt." - -De gjorde det, og de saa nattens uendelighet, havets nøkne, blanke -ansigt og stjernernes blik, og deres stemmer døde i brystet paa dem -ved dette syn. I denne forfærdelige ensomhet var det likesom man -maatte se dem fra Kina paa den ene kant, fra Kalifornien paa den -anden. - -"Aa, min gud, det er fælt!" hvisket Hemstead. - -"Frygtelig," sa Mac og blev taus igjen. - -"Bedre end en baat, allikevel," sa Hadden. "Jeg har faat nok av -baater." - -"Det som plager mig, er pengene," brøt kapteinen ut. "Fire tusen pund -i guld og sølv -- og saa ingen ting at bruke dem til." - -"Jeg liker ikke at ha dem i baaten," sa Tommy. - -"Hvem skal stjæle dem her?" sa Mac med en ond latter. - -Men hans kamerater reiste sig, klatret ned til baaten og bar den -uvurderlige skatkiste paa to aarer op i lyset fra baalet. - -"Se paa den herligheten der!" ropte Wicks. "Veksler for to tusen -pund, det er ingenting at vise frem, det kan en stappe i vestelommen. -Men resten! Over firti pund avoirdupois i myntet guld og to centner -chilisølv! Hvad, er ikke det nok til at hente en flaate? Vil De si at -det ikke virker paa et skibskompas? Vil nogen si at utkikken ikke vil -snu sig hit og _lugte_ det?" skrek han. - -Mac, som ikke hadde del i vekslerne, de firti pund guld og de to -centner sølv, hørte paa dette med barsk utaalmodighet og utstøtte en -hæs latter. "De skal faa se!" sa han, "De skal komme til at ønske at -vekslerne var brændt, før De er færdig med dette." Og han snudde sig, -gik ut av baalets lysning og stod og stirret ut over sjøen. - -Hans ord fik de smaa gnister av godt humør til at slukne. Selskapet -faldt hen i bitter taushet, og Hemstead tok banjoen frem og begyndte -at spille, og litt efter sentimentalt at synge "Home, sweet home". -Men han var ikke kommet langt paa vei, saa blev instrumentet snappet -fra ham og slængt i baalet, og han vendte sig med et utrop og saa ind -i Macs rasende ansigt. - -"Fanden ta mig om jeg taaler dette!" skrek kapteinen og sprang op. - -"Jeg har sagt jeg var hidsig av mig," sa Mac i en nedslaat tone som -overrasket meget hos en mand med hans karakter. "Er det ikke nok -at holde ut allikevel, om han ikke skal ta fat slik." Og til alles -forundring og skræk stod han med ett og skalv i en hæs hulken. "Jeg -skammer mig over mig selv," sa han litt efter. "De maa undskylde mig -allesammen for min hidsighet, især den vesle manden som der ikke er -noget ondt i, og her er min haand ogsaa, hvis han vil ta imot dem." - -Det barbariske og sentimentale optrin gled hurtig over, men det -efterlot sterke og forskjellige indtryk. Kanske var alle glade da -taushet fulgte den altfor velvalgte musik; Macs undskyldning og hans -opførsel bakefter gav hans ulykkesfæller en høiere mening om ham. -Men den disharmoniske tone hadde lydt, og en efterklang sat igjen. -De menneskelige lidenskaper hadde brutt frem, om end bare for et -øieblik, her paa denne vilde, nøkne ø, og alle tænkte skjælvende paa -hvilke rædsler der kunde komme. - -Det blev besluttet at ta vakt om vakt for at holde stadig utkik efter -skibe, og Tommy krævde at ta den første. De andre krop ind i teltet, -og det varte ikke længe før deres snorken blandet sig med brændingens -brøl. Da stjal Tommy sig ned til bredden med sin sherry-kasse og -sænket den paa en favn vand. Men den stormende ustadighet i Macs sind -hadde intet at gjøre med vin; hos denne bastardkelter var der større -muligheder til godt og ondt end hans kamerater ante. - -Der kom tre regndager. Det øste uten naade ned fra himmelen. Baalet -blev snart slukket, og da de forgjæves hadde brukt op et par æsker -fyrstikker, besluttet de at vente paa bedre veir. De levet saa i -elendighet paa raa hermetik og kjeks. - -Om morgenen den 2. februar var alle skyer blæst bort. Solen steg i -al sin pragt, paany kunde de skibbrudne sætte sig ved et livgivende -baal og drikke varm kaffe. Senere holdt de baalet vedlike, dette -arbeide sysselsatte en mand hele dagen og de andre en times tid. -To ganger om dagen badet de i lagunen, deres største, næsten deres -eneste fornøielse. Ofte fisket de med godt utbytte i lagunen. -Resten av dagen tilbragte de med at dovne sig, streife omkring, -fortælle skrøner og diskutere. Kinabaatenes rute blev beregnet med -størst mulig nøiagtighet; siden lot de dette emme ligge som altfor -pinefuldt. Da baatreisen engang var opgit og den fortvilede flok -hadde valgt at vente her paa hjælp eller paa sult, saa var det ingen -som længer hadde mod til at se stillingen i øinene, langt mindre -til at tale om den med sine kamerater. Men den fortiede rædsel jaget -dem; i hver doven time, i hvert taust øieblik kom den igjen og pustet -sit gys gjennem dem og drog deres blik ut mot horisonten. I et slags -panisk selvforsvar gav de sig saa til at prate om et eller andet -emne. Og hvad hadde de paa dette øde sted at tale om uten sin skat? - -Skatten var jo det eneste merkelige som de saa. Disse veksler -og kontanter hersket over deres sind som en katedral, og de gav -problemer at løse som kunde binde tankerne og faa mange timer til at -gaa. To tusen pund skyldte de til Sydney-firmaet, to tusen pund var -ren fortjeneste og skulde deles mellem seks. De hadde truffet avtale -om forholdet mellem deltagerne. Hvert pund kapital som var indskutt, -og hvert pund hyre blev regnet for en "lot". Av dem kunde Tommy -kræve fem hundrede og ti, Carthew et hundrede og sytti, Wicks et -hundrede og firti, Hemstead og Amalu ti hver, otte hundrede og firti -"lotter" ialt. Hvad var værdien av en lot? Dette blev først diskutert -i luften, og hovedsagelig med Tommys sterke lunger. Derefter fulgte -en række unøiagtige beregninger, tilslut blev de enige om at lotten -skulde gjælde for £2 7s. 7Œd. Dette var jo galt, summen av andelene -blev ikke £2.000, men bare £1.996 6s., og der var altsaa en rest paa -£3 14s. Men det var det bedste tal de fandt, og utbyttet var saa -storartet at deltagerne ikke fandt grund til at være kritiske. Wicks -hadde sat ind £100 og hadde tilgode sin kapteinsløn for to maaneder; -hans del blev £333 4s. 6Ÿd. Carthew hadde sat ind £150; han fik £401 -18s. 6œd. Tommys £500 var vokset til £1.213 12s. 9Ÿd., og Amalu og -Hemstead, som bare hadde bidraget med sin hyre, fik £22 16s. 10œd. -hver. - -Da de en stund hadde grublet over disse tal, var der bare et kort -skridt til at aapne kisten, og da kisten først stod aapen, saa var -glansen av pengene uimotstaaelig. Enhver følte at han maatte se sin -skat adskilt fra de andres, eie og veie den i tung mynt. Og her -kom en uoverstigelig mur i veien. Der var omtrent sytten shilling -i engelsk sølv; resten var chilisølv, og chilidollaren, som var -tat efter en kurs av seks paa et pund sterling, var praktisk talt -deres mindste mynt. Det blev derfor avgjort at de skulde dele bare -pundene og kaste shillings og pence i et fælles fond. Dette utgjorde, -iberegnet de tre pund fjorten shillings som var igjen fra før, ialt -syv pund en shilling. - -"Jeg skal si hvad vi skal gjøre," sa Wicks. "La Carthew og Tommy -og jeg ta et pund hver, og Hemstead og Amalu dele de andre fire og -spille mynt og krone om shillingen." - -"Sludder!" sa Carthew. "Tommy og jeg er allerede sprækkefærdige. Vi -kan ta en halv sovereign hver og la de andre tre ha firti shillings." - -"Det er fan ikke værdt at dele," indskjøt Mac. "Jeg har kort i kisten -min. Hvorfor kan dere ikke spille om de fillepengene?" - -Forslaget bød dem en uventet fornøielse i kjedsomheten. Mac fik -en part som eier av kortene. De spilte fem partier cribbage, og -da Amalu, den overlevende i turneringen, var blit slaaet av Mac, -fandt de at middagstimen var forbi. Efter et hastig maaltid kastet -de sig igjen over kortene, denne gang efter Carthews forslag til -"van John".[3] Dette var omtrent klokken to om eftermiddagen den -9. februar, og de spilte med vekslende held tolv timer i træk, sov -tungt, og stod sent op om morgenen for at fortsætte spillet. Hele -den dag spilte de og stanset bare for at sluke litt mat i sig. Tommy -var borte en lang stund, og kom dryppende tilbake med sherrykassen. -Natten faldt paa; de trak sig nærmere til baalet. Det var ved -totiden om morgenen at Carthew et øieblik saa op fra spillet. Han -saa maaneskinnet i havet, pengene som var stablet op, spillernes -ophidsede ansigter. Det var likesom der i hans øre klang musik, -og maanen lyste vel endnu paa en sjø, men en anden sjø, og Kasino -taarnet sig op mellem lampeglitrende haver, og pengene klirret paa -det grønne bord. "Du store gud!" tænkte han, "sitter jeg nu og -spiller igjen!" Han saa nysgjerrig paa gruppen rundt sandbordet. Han -og Mac hadde vaaget og vundet som gamle spillere; foran dem laa guld -og sølv i en svær dynge. Amalu og Hemstead hadde sin kapital i behold -og vel saa det, men Tommy var gruelig langt nede i læ, og kapteinen -var reducert til omtrent femti pund. - - [3] Noget lignende som vort "halvtolv". - -"La os slutte med dette her," sa Carthew. - -"Gi ham et glas, og be ham holde kjæft," var det en som sa; en ny -flaske blev trukket op, og spillet gik sin gang. - -Carthew hadde selv vundet for meget til at trække sig tilbake eller -si mere, og hele natten igjennem maatte han ta del i daarskapen. Han -gjorde ædelmodige forsøk paa at tape, men vandt bare des mer, saa -han tilslut blev fortvilet. Det dæmret av dag, den 11. februar. Han -var da kortgiver og vandt fremdeles. Han hadde netop git rundt, og -allesammen hadde gjort svære indsatser. Kapteinen hadde sat ind alt -det han hadde igjen -- tolv pund i guld og nogen dollars -- og da -Carthew saa hemmelig paa sine kort før han la dem op, fandt han at de -var uindtagelige. - -"Nei, nei," brøt han ut, "dette er en motbydelig historie, og det -skal være slut." Med det samme viste han frem sine kort, rev dem -istykker og reiste sig. - -Selskapet stirret og mumlet av bare forbauselse, men Mac kom ham -ædelmodig til hjælp. - -"Vi har hat nok av det, tænker jeg," sa han. "Men naturligvis var det -bare spøk, og her er mine jetons tilbake. -- Hit med alle jetons, -gutter!" og han øste sin gevinst op i kisten, som heldigvis stod nær -ham. - -Carthew kom hen og næsten vred haanden av ham. "Dette skal jeg aldrig -glemme," sa han. - -"Men hvad skal vi gjøre med den kanakagutten og den andre knerten?" -spurte Mac lavt. "De har begge vundet, ser De." - -"Det er sandt," sa Carthew høit, "Amalu og Hemstead, tæl gevinsten -deres; Tommy og jeg betaler det!" - -Det blev gjort uten snak. De to var bare glade ved at faa sin -gevinst, fra hvilken kant den saa kom, og Tommy, som hadde tapt -omtrent fem hundrede pund, var vel fornøiet med denne ordning. - -"Men Mac?" spurte Hemstead. "Skal han miste alt?" - -"Du faar undskylde mig," svarte irlænderen, "men du gjør bedst i at -passe fjæset dit, for jeg er ikke av den slags. Hvis jeg mente jeg -hadde vundet pengene ærlig og redelig, saa skulde ikke en sjæl faat -dem fra mig. Men jeg trodde det var spøk; der tok kanske jeg feil, -men der er ikke den mand her paa øen som er stor nok til at forære -penger til min mors søn." - -"Ja, Mac, De er en gentleman," sa Carthew og hjalp ham med at skovle -hans gevinst op i skatkisten. - -"Nei, dævelen, en fordrukken sjømand," sa Mac. - -Kapteinen hadde en stund sittet med ansigtet i hænderne. Nu reiste -han sig mekanisk, han skalv og vaklet som en drukkenbolt efter en -rangel. Men i næste øieblik forvandlet hans ansigt sig, og hans -stemme runget over øen: "Seil, hei!" - -Alle snudde sig ved ropet, og derute i morgenens vilde lys stevnet -ret mot Midway briggen ~Flying Scud~ av Hull. - - - - -SYTTENDE KAPITEL. - -En dyr handel. - - -Det skib som saaledes viste sig for dem, hadde længe flakket om paa -havene, eftersom fragterne tilbød sig. For to aar siden var det -seilet fra London til Kap det gode haab, derfra til Indien, til -Arkipelagus, og nu var det bestemt til San Francisco i det haab at -arbeide sig hjem rundt Kap Horn. Dets kaptein var en Jacob Trent. -Han hadde for omtrent fem aar siden trukket sig tilbake til en liten -forstadsvilla, et kaalstykke, en gig og ledelsen av noget som han -kaldte en bank. Navnet syntes at ha været vildledende. Laantagere -pleide at vælge sig ting til pryd og nytte i frontbutikken, -sukkerbrød og ruller av dobbeltbredt klæde blev betrodd mot pant, -og en av chefens pligter var at daske i sin gig hver lørdags kveld -fra den ene kunde til den anden og indkræve størsteparten av deres -ukeløn. Han levet altsaa et virksomt liv, som for en mand av -rottetypen var fuldt av lønlige glæder. Et uventet tap, en retssak og -dommerens forstaaelsesløse optræden gav ham avsmak for forretningen. -"De kalder det en bank," sa dommeren, "men mig forekommer det at -være et pantelaanekontor uten bevilling." Og han sluttet med denne -skræmmende tale: "Herr Trent, jeg maa advare _Dem_, _De maa ta Dem_ -i agt, ellers faar vi snart se Dem igjen." Paa mindre end en uke -hadde kapteinen skilt sig av med banken, huset, giggen og hesten -og var gaat tilsjøs med ~Flying Scud~, som han førte til eiernes -største tilfredshet. Men glorien slap ham ikke; han var en almindelig -sjømand, sa han, men han lot en aldrig faa lov at glemme at han hadde -været bankchef. - -Hans styrmand, Elias Goddedaal, var en vældig viking at se til, seks -fot og tre tommer høi og av tilsvarende bredde, sterk, ædruelig, -arbeidsom, musikalsk og sentimental. Han gled stadig over i svenske -melodier, især i moll. Han hadde betalt ni dollars for at høre Patti; -for at høre Nilsson hadde han rømt fra et skib og to maaneders -hyre, og til enhver tid gik han gjerne ti engelske mil for en god -koncerts skyld. Ombord hadde han tre skatte: en kanarifugl, et utsøkt -trækspil og Shakespeares verker. Han hadde den evne som er særegen -for skandinaverne, at vinde folk for sig ved første blik; der var -noget saa naivt og uskyldig over ham. Han var uten frygt, uten dadel, -haabløst fattig og fornøiet. - -Holdorsen var andenstyrmand, han sov agter, men spiste oftest sammen -med folkene. - -En av mandskapet maa jeg nævne. Det var en skotte som het Brown. En -liten, mørk, tykfalden en med hundeøine, utrolig mild og harmløs. Han -tumlet om mellem have og byer som et stilfærdig offer for en enkelt -last. "Det er drikken som er det gale med mig, ser De," sa han sky -til Carthew, "og det er en stor skam for mig, som kommer av saa god -slegt." - -Slik var det fartøi som bragte glæde til de skibbrudnes hjerter. -Efter trætheten og de dyriske sindsbevægelser i den gjennemspillede -nat var de nu, da de saa frelsen saa nær, ute av stand til at styre -sig. Deres hænder skalv, deres øine skinte, de lo og skrek som barn, -mens de pakket sammen. Men Wicks hadde for sterkt hode til at la sig -rive med. - -"Rolig, gutter!" sa han. "Vi gaar ombord paa et skib som vi ikke vet -nogen ting om. Vi har en kiste fuld av penger, det ser de, og vi kan -ikke negte det. Naa, sæt at det er noget rakkerpak! Jeg mener at vi -skal ha pistolerne færdige." - -De hadde nogen revolvere som de nu ladet og stak i lommen; derefter -pakket de sine ting sammen hastig og muntert. Solen stod endnu ikke -ti grader over havet i øst; men briggen var allerede nær land, den -la bi før de hadde faat baaten paa vand og under høie rop rodde mot -indløpet. - -Det blæste friskt, og skummet sprøitet i ansigtet paa dem. De saa -union jack flagre op paa ~Flying Scud~, mændene som flokket sig ved -rælingen, kokken i kabysdøren, kapteinen paa skansen med marvhjelm og -kikkert. Og hele det kjendte billede, hyggen, selskapet og trygheten -i dette skib som de nærmet sig med korte aaretak, gjorde dem gale av -glæde. - -Wicks var den første som grep linen og kløv ombord; hjælpende hænder -tok ham da han kom, og halte ham over rælingen. - -"Kapteinen, antar jeg?" sa han og vendte sig mot den stive gamle mand -med marvhjelmen. - -"Kaptein Trent," svarte den gamle mand. - -"Ja, jeg er kaptein Kirkup, og dette er mandskapet paa -Sydney-skonnerten ~Currency Lass~, som blev avmastet den 28. januar." - -"Vel, vel," sa Trent. "Heldig for Dem at jeg saa signalet Deres. Jeg -visste ikke jeg var saa nær denne fordømte øen, her maa gaa strøm mot -syd; da jeg kom paa dæk imorges ved otte slag, trodde jeg det var et -skib som brændte." - -Der var blit truffet den avtale at de andre skulde vente i hvalbaaten -og passe paa skatten, mens Wicks gik ombord og forrettet høfligheten. -En talje blev sendt ned til dem; til den gjorde de sin uvurderlige -kiste fast og gav ordre til at heise. Men den uventede vegt var for -meget for manden ved taljen, to andre sprang til for at hjælpe ham, -og Trent blev opmerksom. - -"Et svært løft!" ropte han hvast, og til Wicks: "Hvad er det for -noget? Jeg kan ikke huske at jeg har set saa tung en kiste før." - -"Det er penger," sa Wicks. - -"Hvad for noget!" ropte Trent. - -"Mynt," sa Wicks, "bjerget fra vraket." - -Trent saa hvast paa ham. "La den kisten gaa ned igjen, Goddedaal," -kommanderte han, "skyv baaten fra og hal den agterut med en line." - -"Vel, vel!" fra Goddedaal. - -"Hvad dævelen er galt?" spurte Wicks. - -"Ingenting," svarte Trent. "Men De maa tilstaa at det tar sig -underlig ut naar en baat dukker op midt paa havet med en halv ton -mynt og alle mand bevæbnet," tilføiet han og pekte paa Wicks' lomme. -"Baaten Deres ligger godt og trygt agterut, mens De følger mig ned og -gjør rede for Dem." - -"Er det alt!" sa Wicks. "Journalen og papirerne mine er saa rigtige -som postskibene, ingenting lummert med os." Og han praiet sine venner -i baaten, bad dem ha taalmodighet og snudde sig for at følge kaptein -Trent. - -"Denne vei, kaptein Kirkup," sa Trent. "Ta mig ikke ilde op at jeg er -forsigtig, jeg mener ikke at fornærme Dem, men de Kina-elvene sliter -paa nerverne. Jeg vil bare bli viss paa at alting er som De sier; det -er min pligt, og De vilde gjort det samme. Jeg har ikke altid været -skibskaptein, jeg har været bankchef, og da lærer en forsigtighet. -Da faar en holde øiet aapent om lørdagskveldene." Og med tør, -forretningsmæssig gemytlighet fandt han frem en flaske brændevin. - -Kapteinerne skaalte, papirerne blev gjennemgaat, historien om -Topelius og den store handel blev fortalt og paaskjønnet. Trents -mistænksomhed var snart overvundet, men i stedet fik han et anfald av -dyp eftertanke og sat længe stiv og stum og trommet paa bordet. - -"Er det saa mere?" spurte Wicks. - -"Hvordan ser det ut indenfor?" spurte Trent saa pludselig som om -Wicks hadde rørt ved en fjær. - -"Lagunen er bra, -- ikke noget plunder at snakke om." - -"Jeg har god lyst til at gaa ind," sa Trent. "Jeg skulde set efter -riggen. Det kan være gjort paa en dag. Folkene Deres gir os vel en -haandsrækning?" - -"Det kan De gaa ut fra," sa Wicks. - -"Saa gjør vi det," sa Trent. "Et sting i tide sparer ti siden." - -De gik op paa dæk. Wicks ropte nyheterne ned til sine kamerater. -Foremersseilet blev fyldt igjen; briggen løp ind i lagunen med -hvalbaaten dansende i sit kjølvand og blev lagt for anker utenfor -Middle Brooks Island litt før otte. De skibbrudne gik ombord, -frokosten blev servert, bagagen heist ombord og stablet op i kulen, -og alle mand tok fat paa riggen. Hele dagen varte arbeidet; de to -mandskaper kappedes. Middagen blev servert paa dækket, officererne -spiste agter, folkene hygget sig forut. Trent var i glimrende -humør, han delte ut grog til alle mand, aapnet en flaske kapvin til -officerernes bord og underholdt sine gjester med mange historier fra -sit liv som bankchef i Cardiff. - -Eftermiddagen slet frygtelig paa mændene fra ~Currency Lass~. -Utmattet som de allerede var av søvnløshet og mange sindsbevægelser, -arbeidet de tilslut bare paa nerverne, og da Trent tilslut var -tilfreds med riggens tilstand, ventet de ivrig paa ordren om at -seile. Men det var som kapteinen ikke hadde hast. Han drev langsomt -frem og tilbake i dyp eftertanke. Om en stund ropte han paa Wicks. - -"De er jo i kompani allesammen, kaptein Kirkup?" spurte han. - -"Ja vi arbeidet paa deling," var svaret. - -"Da har De kanske ikke noget imot at jeg ber alle drikke te nede i -kahytten?" spurte Trent. - -Wicks var forbauset, men gjorde selvfølgelig ikke nogen indvending, -og litt efter satte de seks fra ~Currency Lass~ sig sammen med -Trent og Goddedaal til et maaltid av marmelade, smør, ristet brød, -sardiner, hermetisk tunge og rykende te. Maten var ikke videre god, -men den smakte de skibbrudne som manna. Goddedaal opvartet dem -med næsten kvindelig elskværdighet. Siden husket de at Trent tok -liten del i disse opmerksomheter, men mest sat og grublet, saa han -tilsynelatende snart husket og snart glemte sine gjesters nærvær. - -Med ett talte han til kineseren. - -"Ut med dig," sa han og ventet til manden var forsvundet i trappen. -"Naa, mine herrer," fortsatte han, "jeg skjønner at dere danner -etslags aktieselskap, og derfor har jeg bedt dere alle herned; for -der er noget som vi maa komme til klarhet over. Dere ser hvordan -dette skibet er, et godt skib, tør jeg si, og dere ser hvordan maten -er, god nok for sjøfolk." - -De mumlet hastig sit samtykke og ventet nysgjerrig. - -"Naa," fortsatte Trent, som sat og rullet brødkuler og saa stivt paa -midten av bordet, "jeg er naturligvis glad for at jeg kan ta dere med -til Frisco. Den ene sjømand skal hjælpe den anden, det er mit motto. -Men naar en ønsker noget her i verden, saa maa en betale for det, -slik er det." Han lo en kort, glædeløs latter. "Det er ikke nogen -mening i at jeg skal tape paa min venlighet." - -"Det har vi heller ikke tænkt, kaptein," sa Wicks. - -"Vi er villige til at betale en rimelig sum," tilføiet Carthew. - -Goddedaal, som sat ved siden av ham, rørte ham med albuen, og de to -styrmænd vekslet et betydningsfuldt blik. Kaptein Trents karakter -blev fortalt og forstaat i det tause sekund. - -"Rimelig," gjentok kapteinen. "Jeg ventet paa det. Men her er det mig -som bestemmer hvad som er rimelig. Her er jeg dommer. Hvis De ønsker -et laan, saa har De at betale for det" -- han skyndte sig at rette -- -"hvis De ønsker at reise med mit skib, saa har De at betale min pris. -Det er et rigtig forretningsprincip, skulde jeg tro. Jeg trænger ikke -dere; dere trænger mig." - -"Godt," sa Carthew, "hvad _er_ saa Deres pris." - -Kapteinen rullet brødkuler. "Hvis jeg gjorde som dere," sa han, -"dengang dere fik klem paa den kjøbmanden fra Gilbertøerne, saa kunde -jeg nok overraske dere. Dengang hadde dere overtaket; nu er det min -tur. Den ene gang dere, den anden gang mig, det er ærlig spil. Hadde -dere naade med den Gilbertkjøbmanden!" skrek han hvinende. "Ikke -saa at jeg sier noget om det. I kjærlighet og forretninger er alt -tillatt." Og han lo igjen en liten frossen fnis. - -"Naa?" sa Carthew alvorlig. - -"Dette skib er mit, tænker jeg?" spurte han skarpt. - -"Det er det ingen som har negtet," sa Mac. - -"Jeg sier det er mit!" gjentok Trent hvast, likesom han prøvde at -gjøre sig sint. "Og jeg sier dere allesammen, at hvis jeg presset paa -som dere, saa tok jeg rub og stub. Men der er to tusen pund som ikke -tilhører dere, og jeg er en ærlig mand. Gi mig de to tusen pund som -dere eier, saa skal jeg la dere reise med mit skib, og sætte hver -mand i land i Frisco med femten pund i lommen og kapteinen her med -femogtyve." - -Goddedaal la sit ansigt mot bordet, som om han skammet sig. - -"De spøker bare," sa Wicks, purpurrød i ansigtet. - -"Gjør jeg?" sa Trent. "De har frit valg. Det er ingen som tænker paa -at tvinge Dem. Dette skib er mit, men den der Brooks Island tilhører -ikke mig, og dere kan ligge der og dø, om dere har lyst, for mig." - -"Det er mere end den velsignede briggen Deres er værd!" ropte Wicks. - -"Det er ihvertfald min pris," svarte Trent. - -"Og mener De at si at De vil sætte os iland der og la os sulte -ihjel?" ropte Tommy. - -Kaptein Trent lo for tredje gang. "Sulte ihjel? Det behøver dere -ikke. Jeg skal sælge dere al den proviant dere vil ha, med passende -fortjeneste." - -"Undskyld," sa Mac, "men med mig er det anderledes. Jeg skulde -arbeide mig over, jeg har ikke nogen part i de tusen pund og -ingenting i lommen heller, og jeg vil gjerne faa vite hvad De har at -si til mig." - -"Jeg er ikke nogen haard mand," sa Trent, "og det gjør ingen -forskjel. De kan bli med som de andre, men naturligvis faar De ikke -nogen femten pund." - -Det var en saa forbløffende og umaadelig frækhet at alle trak pusten -dypt, og Goddedaal løftet ansigtet og saa sin overordnede strengt ind -i øinene. - -Men Mac gjorde mere. "Og De skal være en britisk sjømand! Gid De -maatte raatne indvendig!" skrek han. - -"Et ord til, og jeg lægger Dem i jern!" sa Trent. - -"Og hvor skulde jeg være mens De holdt paa med det?" spurte Mac. "Og -det efter strævet med riggen Deres ogsaa! Gamle blodsuger som De er, -De har ikke engang saapas høflighet som en væggelus, men nu skal De -faa lære." - -Han løftet ikke engang stemmen da han uttalte denne trusel, og ingen -av de tilstedeværende, Trent mindst av alle, ventet det som nu -skedde. Irlænderens haand kom pludselig frem bak bordet, en aapen -foldekniv balanserte paa haandflaten; der kom et lynsnart kast; Trent -sprang halvt op, snudde sig litt likesom for at flygte fra bordet, og -kastet blev hans bane. Projektilet traf ham i halsaaren, han faldt -fremover, og hans blod fløt mellem fatene paa bordduken. - -Pludseligheten i angrepet og katastrofen, den øieblikkelige -forandring fra fred til krig og fra liv til død, holdt alle mand -fjetret. Et øieblik blev de sittende rundt bordet og stirret med -aapen mund paa den dræpte kaptein og det flommende blod. I næste -sekund var Goddedaal sprunget op, hadde revet sin stol til sig og -svang den høit i luften med et brøl som gjorde dem døve. Der var -ikke tanke paa kamp hos ~Currency Lass~ folkene, ingen av dem trak -sit vaaben frem, alle stimlet hjælpeløst bort fra den skandinaviske -berserk. Hans første slag sendte Mac i gulvet med en brukken arm. -Hans næste knuste hodet paa Hemstead. Han vendte sig fra den ene -til den anden, truet og trompetet som en saaret elefant og hylte i -seiersørske. Men der var ikke overlæg, ikke et glimt av fornuft i -denne kampvildskap; han forfulgte ikke sin seier, men dænget nye slag -paa Hemstead, saa stolen blev splintret, og kahytten runget. Denne -grusomhet mot den døde mand vækket livsinstinktet hos Carthew, han -hadde sin revolver i haanden og hadde sigtet og fyrt før han visste -av det. Den øredøvende larm av skuddet blev fulgt av et skjærende -skrik; kjæmpen stanset, svaiet, vaklet og faldt hovedkuls over sit -offer. - -I den dumpe stilhet som nu fulgte, hørte de fottrin paa dækket -og straks efter i trappen, og der viste sig et ansigt, det var -andenstyrmand Holdorsen, i kahytsdøren. Carthew splintret det med et -nyt skud, for han var en blinkskytter. - -"Pistolerne!" skrek han og sprang mot trappen med Wicks i hælene, -Tommy og Amalu efter. De trampet over Holdorsens lik, fløi op trappen -og frem i det skumrende lys av en blodrød solnedgang. Endnu var -styrken like, men ~Flying Scud~ folkene drømte ikke om forsvar, de -flygtet vildt mot luken til ruffen. Brown var forrest, han kom sig -ned usaaret, kineseren stupte efter med en kule i siden, og de andre -entret op i riggen. - -Der kom en vild ro over Wicks og Carthew, kampen gav dem deres kraft -igjen. De satte Tommy paa vakt ved fokke- og Amalu ved stormasten, -mens de selv gik ned i kulen, øste en æske patroner ut paa dækket og -fyldte kamrene. De stakkars djævler tilveirs jamret høit om naade. -Men tiden til at vise naade var omme, glasset var brygget, og de -maatte tømme det tilbunds; siden saa mange var faldt, maatte alle -falde. Lyset var svakt, de billige revolvere skjøt usikkert, de -hylende stakkarer gjorde sig flate mot master og rær eller fandt et -øiebliks ly i de hængende seil. Myrderiet tok lang tid, men tilslut -var det gjort. Londoneren Hardy blev skutt paa fokkeraaen og blev -hængende -- forfærdelig at se -- i givtaugene. Wallen, den andre, fik -kjæven knækket paa storemerstversalingerne og blottet sig og skrek, -skrek, til et nyt skud sendte ham ned paa dæk. - -Dette hadde været fælt nok, men endda værre var det som stod igjen. -Det var Brown i folkelugaren. Tommy tigget for ham med hæs hulken. -"Den ene manden kan ikke skade os. Vi kan ikke gjøre mere av dette. -Jeg talte med ham da vi spiste middag. Det er saan en godslig liten -en. Vi kan ikke gjøre det. Ingen kan gaa derned og myrde ham. Det er -altfor græsselig." - -"En igjen, saa blir vi alle hængt," sa Wicks. "Brown maa gaa samme -vei." Den svære mand var likblek og skalv som aspeløv, og han hadde -ikke før sluttet at tale, saa gik han til rælingen og kastet op. - -"Vi faar aldrig gjort det hvis vi venter," sa Carthew. "Nu eller -aldrig," og han marsjerte mot luken. - -"Nei, nei, nei!" hylte Tommy og klynget sig fast i hans trøie. - -Men Carthew slængte ham væk og gik ned trappen, hjertesyk av avsky -og skam. Kineseren laa paa gulvet, han jamret sig endnu; rummet var -bekmørkt. - -"Brown!" ropte Carthew. "Brown, hvor er du?" - -Han hadet sig selv, fordi han prøvde at lokke sit offer med saadan -lumskhet; men der kom ikke svar. - -Han grov i køierne, de var alle tomme. Saa famlet han videre mot det -forreste rum, hvor der var et rot av taugkveiler og proviant. - -"Brown!" sa han igjen. - -"Her," svarte en skjælvende stemme, og det stakkars usynlige offer -kaldte ham ved navn og utgød i mørket en uendelig, hakkende bøn om -naade. Det var bare en følelse av fare, en dristighet, som hadde git -Carthew kraft til at gaa ind i ruffen, og her gjemte fienden sig og -graat og tigget som et skræmt barn. De skrækkelige ydmyge bønner -gjorde mordet ti ganger mere oprørende. Carthew løftet revolveren -og lot den synke, han løftet den igjen og trykket ogsaa av -- eller -trodde at han gjorde det -- med al sin magt, men der fulgte ingen -eksplosion, og da randt resten av hans mod helt ut, og han snudde sig -og flygtet fra sit offer. - -Wicks sat paa storluken, han løftet ansigtet -- det var som en -oldings -- og spurte med sit blik. Carthew rystet paa hodet. Med -en saadan fatning som en mand kan opbyde naar han gaar til galgen, -reiste Wicks sig, gik til luken og ned. Brown trodde det var Carthew -som kom igjen, og med en stammende bøn krøp han halvt ut av sit -gjemsel. Wicks tømte revolveren mot stemmen, den brast over i klynk -og jammer likesom en mus. Saa blev der stilt, og morderen sprang op -paa dæk som en besat. - -De andre tre hadde nu samlet sig paa forluken, og Wicks satte sig -mellem dem. Der blev ikke gjort noget spørsmaal. De sat tæt sammen -likesom barn i mørke, og hver av dem følte hvorledes de andre dirret. -Tusmørket tyknet, og der var ikke anden lyd end brændingens brøl og -nu og da en hikstende hulken fra Tommy Hadden. - -"Gud, om der kom et skib!" ropte Carthew med ett. - -Wicks fór op og saa tilveirs, og han rystet da han saa liket som hang -i fokkeraaen. - -"Hvis jeg gaar tilveirs, saa falder jeg," sa han stille. "Jeg orker -ikke mer." - -Det var Amalu som frivillig entret helt op til knappen, stirret rundt -den mørknende horisont og meldte at der var ingenting i sigte. - -"Det er det samme," sa Wicks. "Vi kan ikke sove --" - -"Sove!" kom som et ekko fra Carthew, og han syntes at hele -Shakespeares ~Macbeth~ dundret i galop gjennem hans hode. - -"Vi kan ikke sitte her og hakke tænder," sa Wicks, "før vi har ryddet -skibet, og jeg kan ikke gaa igang med det før jeg har faat brændevin, -og brændevinen er i kahytten, og hvem vil gaa ned efter den?" - -"Det skal jeg," sa Carthew, "hvis nogen har fyrstikker." - -Amalu rakte ham en æske, og han gik agter og ned trappen og ind i -kahytten, snublende over lik. Saa tændte han en fyrstik, og hans blik -faldt paa to levende øine. - -"Naa?" spurte Mac, for ham var det som endnu levet i denne slagterbod -av en kahyt. - -"Det er gjort, de er alle døde," svarte Carthew. - -"Kristus," sa irlænderen og daanet. - -Brændevinet blev fundet i den døde kapteins lugar, det blev baaret op -paa dæk, alle mand tok en dram og begyndte saa paa arbeidet. Natten -var kommet, og først om nogen timer steg maanen op. En lygt blev sat -paa storluken for at gi Amalu lys mens han vasket dækkene, og de -andre tok kabyslanternen for at kunne utføre begravelsen. Holdorsen, -Hemstead, Trent og Goddedaal blev først sendt ut; den sidste aandet -endnu da han gled over rælingen. Wallen fulgte efter, og saa gik -Wicks, som var styrket av brændevinet, tilveirs med en baatshake og -fik Hardy løs. Kineseren var den sidste, han var fra sig, talte høit -paa sit ukjendte maal mens de bar ham op, og først med plasket av det -synkende legeme sluttet hans pluddervælsk. Brown blev de i taushet -enige om at la ligge. Kjøt og blod orket ikke mer. - -Hele denne tid hadde de drukket ublandet brændevin som vand, tre -flasker stod paa forskjellige steder, og ingen gik forbi uten at ta -en slurk. Tommy stupte mot stormasten, Wicks faldt med ansigtet mot -hyttetrappen og rørte sig ikke mere, Amalu var forsvundet. Carthew -var den sidste, han stod og svaiet ved fremspringet av hytten, og -lanternen som han endnu bar paa, svaiet med. Det summet i hodet paa -ham, det yret av brutte tanker, mindet om dagens forfærdeligheter -flammet op og dalte igjen i ham, likesom skinnet av en lampe i sterk -træk. Og saa fik han en drukkenbolts inspiration. - -"Der maa ikke bli mere av dette," tænkte han, og tumlet igjen ned i -kahytten. - -Holdorsens lik var borte. Det skjønte han først ikke, han stod og -stirret paa det tomme gulv, husket saa og smilte. Fra kapteinens -lugar tok han den aapne kasse med et dusin og tre flasker brændevin, -satte lanternen ind i den og gik forsigtig videre. Mac var nu igjen -ved bevissthet, hans øine var vilde, hans ansigt fortrukket av smerte -og blussende rødt av feber, og Carthew husket at han hadde ligget -der hele tiden alene og hjælpeløs og skulde ligge slik hele natten, -saaret, kanske døende. Men nu var det for sent, al fornuft var -flygtet fra det tause skib. Hvis Carthew kunde naa paa dæk igjen, saa -var det alt han kunde haabe. Han saa med ynk bort paa den ulykkelige -som laa der, saa skubbet han sig i sin tragiske fuldskap op trappen, -veltet kassen overbord og faldt hjælpeløs omkuld i spygattene. - - - - -ATTENDE KAPITEL. - -En farlig auktion. - - -I det første røde gry vaaknet Carthew. Han blev sittende der han -hadde ligget, og han stirret paa den bølgende morgenbanke og paa -briggens rær og hængende seil, likesom en mand som vaakner i en -fremmed seng. Han saa sig rundt med et barns naive forundring, men -mest av alt undret han sig over hvad der feilte ham, hvad det var han -hadde tapt, hvad ondt der var gjort mot ham, noget som han visste -var sørgelig, men allikevel hadde glemt. Og saa, med ett, rullet -sandheten over ham i hele sin vælde, likesom en elv bryter dæmningen. -Hans minde uttømte sig med ord og billeder som han aldrig mere skulde -glemme, og han sprang op, stod et øieblik med haanden for panden og -begyndte at gaa som rasende frem og tilbake ved hytten. Mens han gik, -vred han sine hænder. "Aa gud -- aa gud -- aa gud," sa han omigjen og -omigjen, uten tanke paa at be, bare som et smertesrop. - -En stund efter blev han var at nogen iagttok ham; det var kapteinen -som sat og saa paa ham over fremspringet av hytten; hans øine var -underlig blinde likesom av feber, og hans pande bølget med dype -rynker. Carthew saa sig selv i et speil. De sendte hverandre et -blink, og saa igjen bort, og Carthew flygtet fra sin medskyldiges -øine og stod og lænte sig mot hakkebrettet. - -En time gik, lyset blev sterkere og sterkere, solen steg og drak op -skyerne; en time med taushet paa skibet, en time med usigelig kval -for de lidende. Browns plaprende bønner, skrikene fra de to i riggen, -stumper av den døde Hemsteads sange, alt dette fløt sammen og gjentok -sig skjærende i Carthews hode. Han hverken frikjendte eller fordømte -sig selv; han tænkte ikke, han led. I det klare vand som han stirret -paa, forandret og gjentok billederne sig, Goddedaal som en rasende -berserk, det blodrøde lys av solnedgangen som de var sprunget ut mot, -ansigtet paa den pludrende kineser da de kylte ham over rælingen, -ansigtet paa kapteinen da han vaaknet fra fuldskapen til anger. Og -tiden gik, og solen svømte høiere, og hans pine blev ikke mindre. - -Den svakeste av de ulykkelige mænd gav hjælp og lindring til de -andre. Amalu vaaknet som de andre syk og forpint, men lydighetens -vane hersket i hans enkle sjæl, og forfærdet over at være saa sent -oppe gik han bent ind i kahytten, tændte ild og begyndte at stelle -til frokost. Klirringen av fater, suset av ilden, den tynde røk -som steg ret tilveirs, sprængte trolddommen. De fordømte følte -paany vanens gode tørre land under sine føtter, de rørte igjen ved -sundhetens kjendte ledebaand, de fik en følelse av den velsignede -fornyelse og atterkomst av alle jordiske ting. Kapteinen drog op en -pøs vand og begyndte at bade sig. Tommy satte sig overende, saa en -stund paa og fulgte saa langsomt hans eksempel, og Carthew husket -sine sidste tanker fra natten og skyndte sig til kahytten. - -Mac var vaaken, hadde kanske ikke sovet. Over hans hode kvidret -Goddedaals kanarifugl skingert i sit bur. - -"Hvorledes er det med Dem?" spurte Carthew. - -"Armen er brukket," svarte Mac, "men det kan jeg taale. Det er dette -sted jeg ikke kan holde ut. Jeg vilde ha kræket mig paa dæk nu." - -"Bli her allikevel," sa Carthew. "Det er dødsens varmt deroppe og -ingen vind. Jeg skal vaske bort dette --" og han stanset, han fandt -ikke ord for det uhyggelige smuds i kahytten. - -"Tak for det," svarte irlænderen. Han talte mildt og mykt, likesom -et sykt barn med sin mor. Nu var der ingen hidsighet i ham, og mens -Carthew hentet en pøs og svaber og stuertens svamp og begyndte at -rense slagmarken, saa laa han snart med aapne øine og saa paa, og -snart lukket han dem igjen, og sukket som om han holdt paa at daane. -"Jeg maa be dere alle tilgi mig," begyndte han igjen litt efter, -"det er des større skam for mig som fik dere op i ulykken, at jeg -ingenting kunde gjøre da det gjaldt. De frelste mit liv, De er en fin -skytter." - -"For guds skyld, tal ikke om det!" ropte Carthew. "Det er ikke til at -tale om; De vet ikke hvordan det var. Det var ingenting hernede, her -slos vi. Men paa dæk -- aa min gud!" Og Carthew presset den blodige -svamp mot ansigtet og stred et øieblik med et anfald av hysteri. - -"Rolig, rolig, Carthew. Det er gjort nu," sa Mac. "De kan takke gud -for at De ikke ligger hjælpeløs og med smerter paa kjøpet." - -Mere blev ikke sagt, og kahytten var godt renset, da et slag med -skibsklokken kaldte Carthew til frokost. Tommy hadde i mellemtiden -været flittig, han hadde halt hvalbaaten helt forut og allerede -heiset ned i den en liten dunk med kjøt, som han hadde fundet aapen -ved siden av kabysdøren. Det var tydelig at han bare tænkte paa ett: -at slippe bort. - -"Vi har et helt skib fuldt av proviant at forsyne os av," sa han. -"Hvad blir vi her for? La os komme avsted straks til Hawaij. Jeg har -allerede begyndt at gjøre os istand." - -"Mac har faat en arm brukket," sa Carthew. "Hvorledes skal han klare -reisen?" - -"Brukket armen?" gjentok kapteinen. "Er det alt? Den skal jeg se paa -efter frokosten. Jeg trodde han var død som alle de andre. Den gale -manden slog som en --" og her, idet han nævnte slaget, brast stemmen -for ham, og hele samtalen sluttet. - -Efter frokosten gik de tre hvite mænd ned i kahytten. - -"Jeg kommer for at stelle med armen Deres," sa kapteinen. - -"Undskyld, kaptein," sa Mac, "men det første De har at gjøre, er at -faa skibet tilsjøs. Vi kan tale om armen siden." - -"Aa, det har ikke saan velsignet hast," svarte Wicks. - -"Naar det næste skib seiler ind, vil De si noget andet," sa Mac. - -"Det er aldeles usandsynlig," indskjøt Carthew. - -"Indbild Dem bare ikke det," sa Mac. "Hvis De trænger et skib, saa -kommer fanden ikke et eneste i nærheten paa seks aar; men hvis De -ikke gjør det, saa kan De bande paa at De faar se en hel flaate." - -"Det er akkurat hvad jeg sier!" ropte Tommy. "Det er da fornuft! La -os bare skynde os væk med hvalbaaten!" - -"Og hvad sier kaptein Wicks om hvalbaaten?" spurte Mac. - -"Jeg foretrækker briggen," sa Wicks. - -"Vet De hvad!" ropte Tommy. "Det er taapelig snak. Hvad kan De bruke -briggen til? De tør ikke gaa ind noget sted med den. Hvilken havn vil -De seile til?" - -"Til havsens bund, gutten min," svarte Wicks. "Briggen skal forlise. -Jeg skal si Dem hvor, det er omtrent firti engelske mil til luvart av -Kauai. Vi maa holde os nær til den er sunket, og naar først masterne -er under vand, saa er den ikke længer ~Flying Scud~, og vi har -aldrig hørt tale om den briggen, og det er mandskapet fra skonnerten -~Currency Lass~ som tar den første baat til Sydney." - -"Kaptein, det er de første kristne ord jeg har hørt!" ropte Mac. "La -saa bare min arm være, og se at faa briggen ut." - -"Jeg er likesaa ivrig som Dem, Mac," svarte Wicks, "men der findes -ikke et pust av vind. La mig bare se paa armen, og ikke mere snak." - -Armen blev saa spjelket, Browns lik blev hentet fra ruffen, hvor det -laa stivt og koldt, og overgit til lagunens vand, og kahytten blev -færdigvasket. Alt dette var gjort før middag, og klokken var over tre -da de første smaa krusninger riflet lagunen; vinden kom i en tør byge -som snart fæstnet til en stø bris. - -Alle hadde ventet med febrilsk utaalmodighet, én desuten med -hemmelig og angstfuld eftertanke. Kaptein Wicks var manden for en -sneiseiler, han kunde føre en skonnert i en skotsk reel, han følte -den paa munden og styrte dens luner likesom en rytter sin hest, og -den paa sin side kjendte sin herre og adlød ham som en hund. Men ved -et ikke usedvanlig tilfælde hadde hans erfaring og dygtighet meget -snevre grænser. Paa dækket av en skonnert var han en stor mester; -ombord paa en brig var han en dilettant. Omigjen og omigjen hele -formiddagen utover hadde han gjennemtænkt sine manøvrer og indstudert -sine ordrer, hele tiden med den samme nedslaathet og træthet. Det -var gjetverk, det var tilfældighet; skibet kunde bære sig ad som han -ventet, men kanske ikke. Sæt at det svigtet ham, saa stod han der -hjælpeløs, uten erfaring. Hadde ikke alle mand været saa trætte, -hadde han ikke frygtet for at smitte dem med sin egen mistillid, saa -kunde han ha bugsert den ut. Men disse grunde var avgjørende, og han -maatte nøie sig med at ta alle mulige forholdsregler. Følgelig drog -han Carthew tilside, forklarte med ængstelig taalmodighet hvad de -hadde at gjøre, og gjennemgik med ham de forskjellige seil og braser. - -"Jeg haaber jeg kan huske det," sa Carthew. "Det ser græsselig rotet -ut." - -"Det er en motbydelig rig," indrømmet kapteinen, "bare fordømte -lommetørklær altsammen. Og saa ikke en eneste sjømand paa dæk. Aa, -hadde det nu bare været en brigantine! Men det er et held at indløpet -er saa klart, der er ingen manøvrering at snakke om. Først lænser -vi til vi kommer op under øen, saa braser vi op og ligger saa meget -sydost som vi kan, til vi er paa den linjen der, og der baut skib og -ret ut for bakbords halser. Har De det?" - -"Ja, jeg skjønner det," svarte Carthew noksaa ulykkelig, og de to -usakkyndige studerte en lang stund i taushet den indviklede rig over -hoderne paa dem. - -Men tiden kom til at omsætte disse fantasiøvelser i virkelighet. -Seilene blev firt ned, og alle mand hev ind paa ankerkjettingen. -Hvalbaaten blev kastet los, mesan- og topseil blev sat, rærne braset -op, og mesanskjøtet blev halet hardt styrbord. - -"Hiv an paa ankeret, Carthew." - -"Ankeret klart, kaptein!" - -"Sæt klyverne." - -Det blev gjort, og briggen laa endnu som forhekset. Wicks, som -hadde hodet fuldt av storseilet paa en skonnert, søkte tilflugt hos -mesanen. Først halte han i skjøtet, saa slakket han av paa det, men -uten resultat. - -"Bras op den fordømte tingesten der!" brølte han tilslut glorød i -ansigtet. "Det er ikke mening skapt i den." - -Det var det sidste forvirrende støt for den stakkars kaptein, at ikke -før hadde han braset op mesanen, saa fik briggen vind i seilene. -Naturens love syntes ham at være ophævet; han fandt ikke sammenhængen -mellem aarsak og virkning. Des mere omhyggelig var han for ikke at -gjøre sine amatørmatroser nervøse. Han stod der med et ansigt som en -fakkel, men han gav sine ordrer med fynd og klem, og nu da skibet var -i fart, trodde han virkelig at hans vanskeligheter var over. - -De andre seil blev nu sat, og briggen begyndte at glide paa vandet -som en levende ting, der klang musik om baugen, og fuglene fløi og -skrek over mastene. Stykke for stykke begyndte indløpet at aapne sig -og den blaa sjø at komme tilsyne mellem braattene mot revet paa begge -sider. Stykke for stykke begyndte øens lave land at løfte sig forut. -Rærne blev braset op, mesanskjøtet halet an igjen, briggen blev holdt -klos op til vinden, den tok saken med alvor, og var snart naadd nær -til det punkt hvor den kunde gaa over stag og ligge ut av lagunen i -en eneste baut. - -Wicks tok selv roret og svulmet av seiersglæde. Han gav briggen fulde -seil for at faa fart paa den og begyndte at brøle sine ordrer: "Klar -til at vende. Ror i læ. Skjøter og halser. Stræk storseilet." Og saa -de ulykkelige ord: "Det er nok med storseilet. Rend forut og bras -rundt fokken." - -At faa en skværrigger til at stagvende er en sak som kræver erfaring -og behændighet, og en mand som er vant til en skonnerts snappe -bevægelser, vil let være for snar med en brig. Det gik saa nu. Ordren -kom for tidlig, topseilene bakket; skibet var som lænket. Selv nu -kunde de ha bjerget det, hadde de bare lagt roret om. Men overhodet -at tænke paa at drive agterover, langt mer da at tænke paa at dra sig -nytte av det, var en fremmed tanke for en slettopper-mand. Istedet -skyndte Wicks sig med at kovende, en manøvre som der ikke var plads -til, og ~Flying Scud~ tok grund paa en banke av sand og koral omtrent -tyve minutter paa fem. - -Wicks var ikke mand for at greie en skværrigger, det hadde han vist. -Men han var sjømand og født kaptein i alle slike tilfælder hvor -intelligens ikke er nødvendig, og hvor øine i hodet og et hjerte -under trøien strækker til. Før de andre hadde faat tid til at forstaa -uheldet, brølte han nye ordrer, han fik seilene git op og tok lodskud -rundt skibet. - -"Hun ligger godt," sa han og gav ordre til at sætte en baat ut med -styrbords anker. - -"Stop!" ropte Tommy. "De vil ikke sætte os til at varpe den av?" - -"Det vil jeg," svarte Wicks. - -"Jeg gir ikke en haand til saanne narrestreker," svarte Tommy. "Jeg -er dødstræt." Han gik bort og satte sig opgit paa storluken. "De -satte os paa; De faar faa os av igjen!" føiet han til. - -Carthew og Wicks snudde sig mot hverandre. - -"Kanske De ikke vet hvor trætte vi er," sa Carthew. - -"Tidevandet stiger!" ropte kapteinen. "De vil da ikke vi skal gaa -glip av høivandet!" - -"Aa sludder, det er tidevand imorgen ogsaa!" sa Tommy. - -"Og jeg skal si Dem noget," tilføiet Carthew, "brisen løier mer -og mer av, og solen er snart nede. Vi kan komme op i de værste -vanskeligheter i mørket, og det uten andet end smaa blaf." - -"Jeg negter ikke det," svarte Wicks og stod en stund likesom i dyp -eftertanke. "Men det som jeg ikke forstaar," brøt han ut, "det er -hvad dere er gjort av! At bli paa dette stedet er mere end jeg orker. -Der gaar solen ned som bare blod -- og at bli her er mere end jeg -orker!" - -De andre saa forfærdet paa ham. At han faldt, deres hovedstøtte, at -han gav efter for rædselen, det næsten lammet dem. Men det gav en -anden, uset tilhører den leilighet han hadde ventet paa. Da briggen -støtte, hadde Mac krøpet op kahytstrappen, han viste sig nu. - -"Kaptein Wicks," sa han, "det er mig som har bragt disse ulykker over -dere allesammen. Jeg er lei for det, jeg ber allesammen tilgi mig, og -hvis der er nogen som kan si 'jeg tilgir dig', saa vil det gjøre mig -lettere tilsinds." - -Wicks stirret forfjamset paa manden; saa fik han igjen magt over sig -selv. "Vi bor i glashus allesammen her," sa han, "vi har ikke noget -med at kaste sten paa hverandre. Jeg tilgir dig saa gjerne, og gid -det bare maa gjøre dig godt." - -De andre talte paa samme maate. - -"Jeg takker dere for det; dere har været gentlemen mot mig," sa Mac. -"Men der er noget andet som jeg har paa hjerte. Jeg haaber vi er -allesammen protestanter." - -Det viste sig at de var det. Man skulde ellers tro at det ikke var en -glædelig historie for den protestantiske religion at bli blandet op -i. - -"Det er som det skal være," fortsatte Mac. "Og hvorfor skal vi ikke -be fadervor? Det kan ikke være noget ondt i det." - -Han snakket paa samme rolige, bønfaldende, barnlige maate som om -morgenen, og de andre samtykket i hans forslag og knælte uten et ord. - -"Knæl om De vil!" sa han. "Jeg vil staa." Og han lukket øinene. - -Saa blev bønnen sagt til akkompagnement av brændinger og -sjøfuglskrik, og alle reiste sig friskere og lettere tilsinds. Helt -til nu hadde enhver for sig dvælet ved de brødefulde minder eller -bare hentydet til dem i et øiebliks hete som straks var blit fulgt -av taushet. Nu hadde de i flok set sin samvittighet i øinene, og -det værste var over. Og dette var ikke alt. Men bønnen "forlat os -vor skyld", som faldt ind saa passende efterat de selv hadde tilgit -ophavsmanden til deres ulykker, den lød som en syndsforladelse. - -Ved solnedgang spiste de aftens paa dæk, og ikke længe efter la de -fem skibbrudne -- skibbrudne endda en gang -- sig til at sove. - -Dagen dæmret het og stille. De hadde sovet for tungt til at føle sig -forfrisket, de vaaknet trætte, reiste sig overende og stirret rundt -med sløve øine. Bare Wicks, som forutsaa en dags haardt arbeide, var -livligere av sig. Han gik først til pumpen, peilet den en gang og -saa en gang til, og blev staaende der med et barskt uttryk, saa alle -kunde se at han var misfornøiet. Saa rystet han sig, klædte sig av -til skindet, kløv op paa rælingen og løftet armene til et jump. Den -dukkert fik han ikke. Han blev staaende som en støtte, med øinene -mot horisonten. - -"Ræk hit den kikkerten," sa han. - -I en-to-tre var de alle paa vei tilveirs, den nøkne kaptein forrest -med kikkerten. - -Paa den nordlige horisont var der en stripe graa røk. - -"Hvad faar De det til?" spurte de Wicks. - -"Kan ikke si det, mastene er ikke oppe endnu. Men efter den vei røken -lægger sig, saa maa den stevne bent hit." - -"Hvad kan det være for en?" - -"Kanske en postdamper til Kina," svarte Wicks, "og det kan ogsaa være -en velsignet orlogsmand som kommer for at se efter skibbrudne. Her! -Vi har ikke tid til at staa og glo. Paa dæk, gutter!" - -Han var den første paa dæk, som han hadde været den første tilveirs, -halte ned flagget, bandt det igjen til signalfaldet og heiste det op -med unionen ned.[4] - - [4] Nemlig som tegn paa at skibet er i nød. - -"Hør nu paa mig," sa han og drog bukserne paa sig, "og alt som jeg -sier, maa dere bite dere fast i. Hvis det er en orlogsmand, saa -render den som den hadde noget vondt efter sig, det gjør alle de -skibene som ikke har noget at bestille og faar sine utgifter betalt. -Det er vor chance, for vi vil følge med den, og de gir sig ikke tid -til at se paa noget to ganger eller spørre om noget. Jeg er kaptein -Trent; Carthew, De er Goddedaal; Tommy, De er Hardy; Mac er Brown; -Amalu -- stop! vi kan ikke gjøre ham til kineser! Aa, Wing maa ha -rømt, Amalu hadde lurt sig ombord, saa gjorde jeg ham til kok og -brydde mig aldrig med at paamønstre ham. Har De det? Si Deres navn." - -Og den bleke flok gjentok alvorlig sin lekse. - -"Hvad het de andre to?" spurte han. "Han som Carthew skjøt i -kahytstrappen, og han som jeg traf i kjæven paa fokketversalingerne?" - -"Holdorsen og Wallen," var det en som sa. - -"Vel, de er druknet," fortsatte Wicks, "druknet ved siden mens de -prøvde at sætte en baat ut. Vi fik en byge over os inat, derfor -var det vi drev iland." Han sprang bort til kompasset. "Byge av -nord-nordvest-halvt-vest; blæste haardt, alle sammen hulter til -bulter, taljeløperne i beknep, og Holdorsen og Wallen skyllet -overbord. Naa? Har dere faat det ind i hodet?" Han hadde faat trøien -paa sig nu, og talte med en febrilsk utaalmodighet og kraft som -runget som sinne. - -"Men er det trygt?" spurte Tommy. - -"Trygt?" brølte kapteinen. "Det er den værste hasard, din maanekalv. -Hvis det skibet er bestemt til Kina -- det ser det forresten ikke ut -til -- saa er det ute med os den dag vi kommer dit. Og er det bestemt -den andre veien, saa kommer det fra Kina, hvad? Naa, hvis der er en -mand ombord som nogen gang har sat sine øine paa Trent eller en av de -andre her fra briggen, saa ligger vi allesammen i jern om to timer. -Trygt? Nei, det er ikke trygt, det er en elendig liten chance til at -slippe fra galgen." - -Da de hørte dette, slog angsten tak i alle. - -"Var det da ikke hundrede ganger bedre at bli paa briggen?" ropte -Carthew. "De vilde hjælpe os til at faa den flot." - -"Dere faar mig til at kaste hele dagen bort med prat!" ropte Wicks. -"Hør her, da jeg peilet pumpen imorges, var der to fot vand mot bare -otte tommer igaaraftes. Hvad er galt? Jeg vet ikke, det kan være -ingenting, det kan ogsaa være en styg skade. Og da har vi ikke andet -igjen end en reise paa tusen mil i aapen baat, hvis dere foretrækker -det." - -"Men det kan jo være ingenting, og ihvertfald er tømmermændene deres -nødt til at hjælpe os," indvendte Carthew. - -"Du store kineser!" ropte kapteinen. "Hvordan støtte den? Med baugen. -Og den ligger dypest med baugen nu. Hvis nogen tømmermand gir sig til -at grave der, hvor gaar han saa først hen? Ned i ruffen, tænker jeg. -Og hvad skal vi saa si om alt det blodet dernede? Saa er vi straks en -morderbande, og veien er klar. Er der nogen anden som skal søle tiden -væk? Nei? Naa, gudskelov for det! Nu, alle mand. Jeg gaar ned, og jeg -lar dere bli igjen paa dæk. Dere tar dækket av den baaten der, og -saa aapner dere pengekisten. Vi er fem ialt. Ta op fem kister og del -pengene likt mellem dem -- læg dem paa bunden -- og skynd dere som -tigere. Pak dem ind i uldtepper eller seil eller klær, saa de ikke -klirrer. Det blir dygtig tunge kister, men det faar ikke hjælpe. De, -Carthew -- nei pokkern -- De, Goddedaal, bli med ned. Vi har et godt -stykke arbeide for os." - -Og han kastet et blik til paa røken og skyndte sig ned med Carthew i -hælene. - -Journalerne blev fundet i kahytten, bak kanarifuglens bur. Der var -to, en ført av Trent, en av Goddedaal. Wicks saa først paa den ene, -saa paa den anden, og rynket panden. - -"Kan De efterligne andres skrift?" spurte han. - -"Nei," sa Carthew. - -"Ikke jeg heller!" sa kapteinen. "Hallo! dette er endda værre. Her -er Goddedaals à jour, han maa ha ført ind i den før aftens. Se selv: -Iagttat røk. -- Kaptein Kirkup med fem mand fra skonnerten ~Currency -Lass~. -- Ah, dette er bedre," tilføiet han og vendte sig til den -anden journal. "Gamlen har ikke skrevet noget paa hele fjorten dager. -Vi faar gi avkald paa Deres journal, herr Goddedaal, og holde os til -gamlens -- til min, mener jeg; men jeg vil ikke skrive, jeg har mine -grunde til at la være. De skal skrive. Sæt Dem ned og før ind det jeg -sier." - -"Hvorledes skal vi forklare at min er væk?" spurte Carthew. - -"De har aldrig holdt nogen," svarte kapteinen. "Utilgivelig slurv." - -"Og den nye haandskrift?" sa Carthew. "De begyndte. Hvorfor stanser -De og lar mig fortsætte? Og De maa jo ihvertfald underskrive." - -"Aa, jeg har hat et uheld, saa jeg ikke kan skrive." - -"Et uheld?" gjentok Carthew. "Det lyder utrolig. Hvad slags uheld?" - -Wicks la sin haand mot bordet, med indsiden op, og drev en kniv -gjennem den. - -"Denslags uheld," sa han. "Der er en maate at komme til luvart av de -fleste vanskeligheter, hvis en bare har et hode paa skuldrene sine." -Han begyndte at forbinde sin haand med et lommetørklæ, og saa imens -paa Goddedaals journal. "Hallo!" sa han. "Dette gaar aldrig an for os --- det er en umulig skrøne. Se her, først prøver denne kaptein Trent -en vanvittig kurs, eller rettere sagt han er tusen engelske mil for -langt syd. Og her viser det sig at han var nær denne øen den sjette, -at han saa seiler alle disse dagene og er tæt opunder den igjen ved -daggry den ellevte." - -"Goddedaal sa de hadde været fordømt uheldige," sa Carthew. - -"Ja, det ser ikke ut som det virkelige liv -- det er alt jeg kan si," -svarte Wicks. "Aa se her, prøv at binde denne bandagen fast; jeg -bløder som en gris." - -Mens Carthew stelte med lommetørklædet, sank hans patient hen i dyp -eftertanke; hans øine blev taakede, hans mund stod halvaapen. - -"Jeg har det," brøt han ut og sprang op paa dæk. "Her, gutter!" -ropte han. "Vi kom ikke hit den ellevte, vi kom hit om kvelden den -sjette, og har siden ligget her i stille. Saa snart dere er færdige -med de kistene," tilføiet han, "saa kan dere rulle ut nogen kjøt- og -vandtønder; det vil ta sig bedre ut -- likesom vi utrustet os til -baatreisen." - -Og han var tilbake om et øieblik og laget istand den nye journal. -Goddedaals blev omhyggelig ødelagt, og de begyndte paa jagten efter -skibets papirer. Av alle kvaler i denne aandeløse morgen var kanske -dette den værste. Hit og dit fór de to mænd og lette; de bandte, -de støtte hverandre overende, de blev gjennemvaate av sved, de -frøs av rædsel. Det blev ropt ned til dem at skibet virkelig var en -orlogsmand, at den var tæt inde, at den firte en baat ut, og endnu -lette de forgjæves. Ved hvilket uheld de gik forbi jernkassen med -pengene og kvitteringerne, er det vanskelig at forestille sig; men de -saa den ikke. Tilslut blev de vigtige dokumenter fundet i lommen paa -Trents stastrøie, hvor han hadde latt dem ligge siden han sidst var -iland. - -Wicks smilte for første gang den formiddag. "Ikke et øieblik for -tidlig," sa han. "Ta saa De disse andre; jeg er ræd jeg kunde blande -dem sammen hvis jeg bar begge dele." - -"Hvad er dette for nogen?" spurte Carthew. - -"Det er ~Currency Lass~ papirerne," svarte han. "Be til gud at vi maa -faa bruk for dem igjen." - -"Baaten er i lagunen," ropte Mac ned; han hadde sittet paa skylightet -og holdt utkik mens de andre arbeidet. - -"Tid til at gaa paa dæk, Goddedaal," sa Wicks. - -Da de snudde sig for at gaa ut av kahytten, gav kanarifuglen sig til -at synge. - -"Min gud!" ropte Carthew med et gulp. "Vi kan ikke la den fuglen -sulte ihjel. Den tilhørte Goddedaal." - -"Ta den med!" ropte kapteinen, og de gik op paa dæk. - -Et fælt best av en moderne orlogsmand laa tæt utenfor revet. Over -lagunen kom en stor, hvit baat skummende for mange aarer. Flagget -vaiet agter. - -"Et ord til," sa Wicks. "Mac, De har jo været i kinesiske havne? Vel, -saa kan De tale for Dem selv. Dere andre holdt jeg ombord hele tiden -i Hongkong; jeg haabet dere vilde rømme, men dere narret mig og blev -paa briggen. Det vil gjøre det lettere at lyve." - -Baaten var nu tæt ved, en gut paa agtertoften var den eneste officer, -og en stakkar var det nok, for folkene pratet mens de rodde. - -"Gudskelov, de har bare sendt en liten kadet!" støtte Wicks frem. -"Hardy, forut med dig! Jeg vil ikke ha nogen dæksfolk paa skansen," -ropte han, og disse skjend strammet hele mandskapet op likesom en -kold dusch. - -Baaten kom elegant langs siden, og kadetten steg ombord, hvor han -blev høflig mottat av Wicks. - -"De er fører av dette skib?" spurte han. - -"Ja," sa Wicks. "Trent er mit navn, og dette er ~Flying Scud~ av -Hull." - -"De er nok kommet i forlegenhet," sa kadetten. - -"Hvis De vil følge mig agter, saa skal jeg fortælle Dem det hele," sa -Wicks. - -"De ryster jo, mand!" brøt kadetten ut. - -"Det vilde kanske De ogsaa gjøre i mit sted," svarte Wicks, og han -fortalte hele historien om det raatne vand, den lange stille, bygen, -de to matroser som var druknet; han fortalte den fort og hett, -likesom en forbryder som ber for sig i retten. I saloonen i San -Francisco hørte jeg den samme mand fortælle den samme historie, og -selv da fyldte hans opførsel mig med mistanke. Men kadetten var ikke -nogen iagttager. - -"Naa, kapteinen har vældig hastverk," sa han, "men jeg fik ordre om -at gi Dem al den hjælp jeg kunde, og signalisere efter en baat til -hvis jeg trængte flere folk. Hvad kan jeg gjøre for Dem?" - -"Aa, vi skal ikke opholde Dem," svarte Wicks. "Vi er aldeles færdige, -gud velsigne Dem -- folkenes kister, kronometret, papirerne, -altsammen." - -"Mener De at forlate den?" ropte kadetten. "Jeg synes den ligger -pent. Kan vi ikke faa skibet av?" - -"Det kunde vi let nok, men hvorledes vi skulde holde hende flytende, -er et andet spørsmaal. Baugen er slaat ind," svarte Wicks. - -Kadetten blev rød op til øinene. Han var ukyndig, og han visste at -han var det, trodde at han allerede var avsløret, og frygtet for -at røbe sig igjen. Ingenting var fjernere fra hans tanke end at -kapteinen skulde narre ham. Hvis kapteinen var tilfreds, godt, saa -var han det ogsaa. "Vel," sa han. "Be folkene faa sine kister ombord." - -"Goddedaal, sæt folkene til at faa kisterne ombord," sa Wicks. - -De fire ~Currency Lass~ gutter hadde ventet i skjælvende spænding. -Den kjærkomne nyhet kom over dem som solskin ved midnat, og Hadden -brast i en storm av taarer, han hulket høit mens han halte paa -taljen. Men arbeidet gik ikke senere for det; kister, mænd og bylter -kom i en-to-tre over siden, baaten blev støtt fra, den gled ut av -~Flying Scuds~ lange skygge, og dens baug blev rettet mot indløpet. - -Saa langt var de altsaa kommet. Det foregivne vrak hadde passert -mønstringen, de var kvit det, de var kommet trygt bort, og vandet -videt sig ut mellem dem og dets fældende vidnesbyrd. Paa den anden -kant nærmet de sig mer og mer orlogsskibet, som godt kunde bli deres -fængsel og bøddelkjærre. Endnu visste de hverken hvor det kom fra -eller hvor det var bestemt, og angsten laa som et fjeld paa deres -hjerte. - -Det var Wicks som paatok sig at tale. Lyden var svak i Carthews ører, -likesom uendelig langt borte, men hvert ords mening ramte ham som en -kule. "Hvad sa De skibet het?" spurte Wicks. - -"~Tempest~, vet De vel," svarte kadetten. - -"Vet De vel." Hvad kunde det bety? Kanske ingenting, kanske at -skibene hadde truffet hverandre før. Wicks samlet sit mod igjen. -"Hvor er den bestemt?" spurte han. - -"Aa, vi skulde bare se indom de fæle øerne her," sa kadetten. "Saa -gaar vi til San Francisco." - -"De kommer fra Kina likesom vi?" fortsatte Wicks. - -"Hongkong," sa kadetten og spyttet over siden. - -Hongkong. Saa var spillet tapt. Med det samme de gik ombord, blev de -grepet. Vraket vilde bli undersøkt, blodet fundet, kanske blev der -soknet i lagunen, og de dødes legemer kom til syne for at vidne. En -næsten ustyrlig impuls bød Carthew at reise sig fra toften, skrike -høit og hoppe overbord; det saa altfor taapelig ut at lyve længer, -at spøke med det uundgaaelige, at trække den pinefulde spænding ut -endda nogen hundrede sekunder, naar skammen og døden synlig nærmet -sig. Men den utæmmelige Wicks holdt stand. Hans ansigt var som et -kranium, hans stemme ikke til at kjende igjen; selv den sløveste -matros eller kadet -- skulde man tro -- maatte lægge merke til dette -altfor talende ansigt og denne brutte stemme. Dog holdt han endnu -stand; han vilde ha visshet. - -"Hyggelig plads, Hongkong?" sa han. - -"Sandelig om jeg vet," sa kadetten. "Vi laa der bare halvanden dag; -vi anløp for ordre og kom like hertil. Værste tur De kan tænke -Dem." Og han fortsatte med at skildre og klage over ~Tempests~ -kjedsommelige reise. - -Men Wicks og Carthew gav ikke længer agt paa ham. De la sig bakover -mot rælingen og pustet dypt, kroppen var likesom lammet, men tankerne -gik hurtige og glade; saa stor fare var de nu forbi, saa frydefuldt -nær var hvilen, saa sandsynlig var redningen tilslut. For reisen -med orlogsmanden var nu tryg; siden nogen faa dages fare, arbeide, -aandsnærværelse i San Francisco, saa var hele den gruelige historie -slettet ut, saa blev Wicks til Kirkup igjen, og Goddedaal blev -Carthew -- mænd som stod utenfor al mistanke, mænd som aldrig hadde -hørt tale om ~Flying Scud~ og aldrig hadde set Midway Reef for sine -øine. - -Saa kom de langs siden, under de mange matroshoder og kanonmundinger, -de kløv ombord som søvngjængere og stirret i blinde paa den høie rig, -de hvite dæk, det yrende skibsmandskap, de hørte folk tale likesom -langt borte, og visste ikke hvad de svarte. - -Og saa faldt en haand bløtt ned paa Carthews skuldre. - -"Hvad, Norrie, hvor dætter du ned fra? Hele verden venter paa dig. -Vet du ikke at du har arvet dit kongerike?" - -Han snudde sig, saa ansigtet paa sin gamle skolekamerat Sebright og -faldt sanseløs om. - -Doktoren var hos ham, da han en stund efter kom til sig selv i -løitnant Sebrights lugar. Han aapnet øinene, saa haardt ind i det -fremmede ansigt og talte med underlig, høitidelig kraft: - -"Brown maa gaa samme vei," sa han, "nu eller aldrig." Her stanset -han, og da han var blit litt klarere, saa talte han igjen: "Hvad var -det jeg sa? Hvor er jeg? Hvem er De?" - -"Jeg er lægen paa ~Tempest~," var svaret. "De er i løitnant Sebrights -lugar, og De skal kaste al uro fra Dem. Deres gjenvordigheter er -forbi nu, herr Carthew." - -"Hvorfor kalder De mig det?" spurte han. "Aa, nu husker jeg -- -Sebright kjendte mig! Aa!" Og han stønnet og skalv. "Send Wicks -ned til mig, jeg maa tale med Wicks straks!" skrek han og grep om -doktorens haandled med ubevisst voldsomhet. - -"Godt," sa doktoren. "La os slutte en avtale. De skal drikke ut dette -glas, og jeg skal hente Wicks." - -Og han gav den ulykkelige mand et opiat som fik ham til at sove inden -ti minutter og sandsynligvis frelste hans forstand. - -Doktorens næste forretning var at se til Mac, og mens han stelte med -armen, fik han manden til at si navnene paa det reddede mandskap. Nu -kom turen til kapteinen, og der er ikke tvil om at han ikke længer -var den mand som vi har set; følelsen av fuldstændig tryghet, et -solid maaltid og et godt glas grog hadde forenet sig om at slappe -hans aarvaakenhet og nedsætte hans energi. - -"Naar hændte dette?" spurte doktoren og saa paa saaret. - -"For over en uke siden," svarte Wicks, som bare tænkte paa sin -journal. - -"Hvad!" ropte doktoren, og han løftet hodet og saa kapteinen ind i -øinene. - -"Jeg husker det ikke saa nøie," stammet Wicks. - -Denne aabenbare løgn firedoblet doktorens mistanke. - -"Det er sandt, hvem er det som heter Wicks?" spurte han let. - -"Hvem sa De?" gispet kapteinen og blev hvit som papir. - -"Wicks," gjentok doktoren. "Hvem av dere er det? Men det er da et -liketil spørsmaal." - -Wicks bare stirret paa ham i taushet. - -"Hvem er Brown da?" drev doktoren paa. - -"Hvad taler De om? Hvad mener De med dette?" ropte Wicks og rev sin -halvt forbundne haand bort, saa blodet sprøitet i ansigtet paa lægen. - -Han tørket det ikke av, han saa stivt paa sit offer og spurte videre. -"Hvorfor maa Brown gaa samme vei?" spurte han. - -Wicks faldt skjælvende ned paa en bænk. "Carthew har fortalt Dem -det," skrek han. - -"Nei," svarte doktoren, "det har han ikke. Men De og han har faat mig -til at tænke, og jeg tror der er noget galt." - -"Gi mig litt grog," sa Wicks. "Jeg vil heller fortælle det selv end -ha Dem til at grave og gjette. Fanden om det er halvparten saa fælt -som De ellers kunde tro." - -Og ved hjælp av et par glas sterk grog blev tragedien paa ~Flying -Scud~ fortalt for første gang. - -Det var en lykkelig række av tilfældigheter som bragte historien til -doktoren. Han forstod og ynket de ulykkelige mænds stilling og kom -dem storsindet til hjælp. Han og Wicks og Carthew -- saasnart denne -var blit frisk igjen -- holdt hundrede raadslagninger. Det var ham -som attesterte at "Goddedaal" var for syk til at flyttes, og som -smuglet Carthew iland om natten, det var ham som holdt Wicks' saar -aapent, saa han kunde underskrive med sin venstre haand, ham som -tok alt deres chilisølv og den første dag i San Francisco fik det -vekslet i guld. Han brukte sin indflydelse i messen til at binde -munden paa de unge officerer, saa Carthews navn ikke kom i aviserne. -Og han gjorde dem en endda vigtigere tjeneste. Han hadde en ven i San -Francisco, en millionær; for denne mand forestillet han Carthew, en -ung gentleman, sa han, som nylig hadde arvet et umaadelig gods, men -var plaget av jødiske kreditorer som han prøvde at ordne sig med i al -stilhet. Millionæren kom villig til hjælp, og det var med hans penger -de gik til kamp mot vrak-kompaniet. - -Saa sandt ~Currency Lass~ folkene kunde forsvinde under nye navn, -betydde det ikke stort om briggen skulde bli kjøpt, eller om der -blev opdaget nogen merkeligheter paa vraket. Nu var en av dem blit -gjenkjendt, og alt var anderledes. Den mindste skandale var nu -farlig. Man vilde spørre Norris hvorledes han, som var seilet med -en skonnert fra Sydney, saa kort tid efter dukket op i en brig -fra Hongkong. Og fra det ene spørsmaal til det andre vilde hans -skibskamerater bli drat med. De kom paa den tanke at forebygge al -fare ved at dra nytte av Carthews rigdom og kjøpe briggen under et -alias, og dette blev sat i verk likesaa energisk som forsigtig. -Carthew leiet logis alene og under et falskt navn, fik fat i den -første den bedste sakfører -- det var Bellairs -- og gav ham i opdrag -at kjøpe vraket. - -"Hvilken pris?" spurte Bellairs. - -"Jeg vil ha det," svarte Carthew. "Prisen er likegyldig." - -"Det er det samme som ingen pris," sa Bellairs. "Si en sum." - -"La os si ti tusen pund da!" svarte Carthew. - -Imens maatte kapteinen gaa op og ned gaterne, vise sig i konsulatet, -bli krydseksaminert av Lloyds agent og plaget for de tapte papirers -skyld, underskrive med venstre haand og gjenta sin løgn for hver -skipper i San Francisco. Hvert øieblik kunde han løpe ind i armene -paa en gammel ven som praiet ham med navnet Wicks, eller møte en ny -fiende som frakjendte ham navnet Trent. Og det sidste hændte ham -virkelig, men med sin rappe kløgt slap han ut av fælden. Det hændte i -konsulatet -- det værste av alle steder -- at han pludselig hørte en -grov stemme spørre efter kaptein Trent. Hjertet sat i halsen paa ham -da han snudde sig. - -"De er ikke kaptein Trent!" sa den fremmede og trak sig unda. "Hvad -er dette for noget? Jeg hører at De gaar for kaptein Trent -- kaptein -Jacob Trent -- en mand jeg har kjendt siden jeg var saa stor." - -"Aa, De tænker paa min onkel, han som hadde banken i Cardiff," svarte -Wicks med fortvilet frækhet. - -"Jeg har aldrig hørt at han hadde nogen nevø!" sa den fremmede. - -"Her ser De ham!" sier Wicks. - -"Og hvorledes har gamlen det?" spurte den anden. - -"Frisk som en fisk," svarte Wicks, og blev her til alt held kaldt ind -av kontoristen. - -Siden gik det glat til selve auktionsdagen, da samtalen med Jim -igjen skræmte ham fra vettet. Han var ræd da han kom til auktionen; -han visste bare at Carthew hadde en mand der, han visste ikke hvem -manden var, eller hvilke instruktioner han hadde faat. Man skulde -tro at kaptein Wicks er et "godt liv". Det maa være umulig for ham -at faa slag, ellers vilde det hændt ham der, da han var vidne til -det sindssyke kapløp, og saa den gamle brig og dens ikke synderlig -værdifulde ladning bli tilslaat en fuldstændig fremmed mand for femti -tusen pund. - -Der var truffet den avtale at han skulde undgaa Carthew og fremforalt -Carthews logis, forat det ikke skulde være mulig at spore nogen -forbindelse mellem mandskapet og den pseudonyme kjøper. Men tiden til -at vise forsigtighet var nu omme, og han hastet ut til Mission Street. - -Carthew møtte ham i døren. - -"Bare væk herfra," sa Carthew, og de tok fart nedover gaten. "Alt er -forbi!" sa nu Carthew. - -"Aa, De har hørt om salget?" sa Wicks. - -"Salget!" ropte Carthew. "Det hadde jeg glemt." Og han fortalte om -stemmen i telefonen og det forfærdelige spørsmaal: "Hvorfor ønsket -De at kjøpe ~Flying Scud~?" - -Dette spørsmaal, som kom efter det vanvittige salg, kunde rystet -forstanden ut av en stor filosof. De syntes at alverden hadde -sammensvoret sig mot dem, at stenene og guttene paa gaten kjendte -deres brødefulde hemmelighet. Flugt var det eneste de tænkte paa. -Sin skat pakket de i belter om livet, sine kister sendte de til en -opdigtet adresse i British Columbia, og samme eftermiddag forlot de -San Francisco. - -Deres vei gik om Los Angelos og videre med Syd-Pacific-banen. Carthew -reiste hjem til England, de tre andre tok av til Mexico. - - - - -NITTENDE KAPITEL. - -Slutning. - - -"Men hvad vil De gjøre med Bellairs?" spurte jeg Carthew. - -Han tok saken meget let. - -"Aa, han er fattig, og jeg er rik," svarte han. "Jeg kan tillate mig -at smile av ham. Jeg reiser bare langt bort, en dyr reise, forstaar -De. Det er alt. Tror De ikke Persien kunde passe? Der er ikke maken -til Persien. Hvad sier De om at slaa følge?" - -Saaledes gik det til at jeg ikke den gang blev boende i Barbizon. -Dagen efter tok vi toget til Konstantinopel, og fortsatte derfra til -Teheran. - -Og Bellairs? - -Jeg vet bare at han paa en eller anden maate kom sig tilbake til San -Francisco. Længe efter sendte Pinkerton mig et utklip av en avis. Der -stod at Bellairs var død paa et sykehus. - -Da Carthew sa farvel til sine kamerater fra ~Currency Lass~, reiste -de til Mexico. Der levet de høit en tid. Saa tok Hadden og irlænderen -en tur til guldmarkerne i Venezuela, mens Wicks drog alene til -Valparaiso. Den dag idag er der en Kirkup i den chilensiske flaate; -jeg saa navnet i aviserne forleden. Hadden blev snart træt av -gruberne, og for en tid siden møtte jeg ham i Sydney. Han fortalte -mig da at Mac var blit slaat ihjel under et overfald paa guldtoget. - -Nu er der altsaa bare tre igjen av folkene fra ~Currency Lass~, for -Amalu kan man jo neppe regne. Han bor paa sit eget stykke land i -Moui, han har endnu Goddedaals kanarifugl og er en gnier med sine -penger. Han hadde ikke litet at begynde med; for baade Hemsteads og -Carthews parter blev delt likt mellem de andre fire -- Mac medregnet. - -Og hvorledes jeg kunde møte Hadden i Sydney -- ja, det er ogsaa en -historie. - -Stakkars Jim Pinkerton gjorde en vældig fallit en gang til, og denne -gang var der virkelig kompaniskap mellem os -- han hadde jo negtet -at ta imot mine penger paa anden maate -- saa jeg blev ribbet næsten -nøken. - -Det fik Carthew høre. - -"Vi er jo venner, Dodd," sa han, "og jeg har jo mange flere penger -end jeg burde ha." - -Vi talte frem og tilbake, og tilslut fandt vi paa en ordning som ikke -gik min forfængelighet altfor nær. - -Carthew kjøpte en skonnert og ansatte mig som superkargo. Han er ofte -med en tur mellem Sydhavets øer, og om han ikke blir rikere av denne -spekulation, saa er skonnerten stor og komfortabel. Carthew maler, og -jeg modellerer, og et liv under disse himmelstrøk gaar bare altfor -hurtig. - -Jim Pinkerton har det ogsaa godt. Han har en fin forretning ute i -Vesten, og hans kompagnon holder ham i ørene hver gang han vil gjøre -altfor store spræl. Hans kompagnon? Det er kaptein Nares, saa Jim er -sikkert paa det tørre nu. Han lever lykkelig med sin Mamie, som han -stadig beundrer like høit. Han har faat sig sin egen avis ogsaa, og -er godt paa vei til at bli senator. Sidst han skrev til mig, vilde -han ha mig til at opgi skonnerten og bli redaktør i hans blad. - -Siden vort opgjør i San Francisco har han aldrig spurt mig om vrakets -hemmelighet. - - - - -INDHOLD - - - Side - Kap. 1. Forhistorie 3 - " 2. Oplevelser med Pinkerton i San Francisco 26 - " 3. Auktionen over "Flying Scud" 43 - " 4. Mandskapet forsvinder 58 - " 5. Veiene skilles 77 - " 6. "Norah Creina" 88 - " 7. Øen og vraket 100 - " 8. Kahytten paa "Flying Scud" 111 - " 9. "Flying Scuds" ladning 124 - " 10. Honolulu 136 - " 11. Krydsforhør og vrange svar 154 - " 12. Paa reise med rakkerfanten 167 - " 13. Stallbridge-le-Carthew 184 - " 14. Ansigt til ansigt 195 - " 15. Den forstøtte søn 202 - " 16. Spekulanterne paa "Currency Lass" 222 - " 17. En dyr handel 247 - " 18. En farlig auktion 263 - " 19. Slutning 290 - - - - -ASCHEHOUGS KRONEBIBLIOTEK SERIE 1911 - - * * * * * - -#Vilhelm Krag: Major von Knarren# - -Først i rækken er kommet Vilhelm Krags "Major von Knarren", som nu -forekommer mig langt rikere og mere stemningsfuld end da jeg første -gang læste den. Boken har en munter, indsmigrende menneskelighet og -megen humor og forfatteren evner at lægge et romantisk skjær over -personerne ved at sætte dem i lys av en enkelt stor følelse i deres -liv. - -(Fernanda Nissen i "Sociald.") - -Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. - - * * * * * - -#A. Conan Doyle: Hunden fra Baskerville# - -Der er liv og fart over skildringen, en rent dæmonisk kraft i -handlingen, saa man iler fra side til side, indtil man under aandeløs -spænding har fulgt den verdensberømte Sherlock Holmes fra begyndelse -til slut gjennem en av de sindrigst uttænkte og mest gaadefulde -detektivhistorier, man kan tænke sig. "Hunden fra Baskerville" er en -av de bøker man sluker, og som kun har den feil at de aldrig blir -lange nok. - -~Overs. av Elisabeth Brochmann.~ - -Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. - - * * * * * - -#George Ohnet: Jernverkseieren# - -Den franske originalutgave av denne bog (Le Maitre de Forges) er -solgt i en kvart million eksemplarer, likesom bogen er dramatisert -og opført tusener av ganger hele verden over. Forfatteren er ogsaa -alment erkjendt som en ualmindelig underholdende fortæller, og det er -sagt, at det er umulig at aapne en av hans bøker uten at fortsætte -til sidste side. - -~Overs. av Hans Brekke.~ - -Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. - - * * * * * - -#Rudyard Kipling: I dronningens klær# - -Med et uuttømmelig fond av straalende humør, med psykologisk -genialitet og en rigdom av spænding og eventyr fortæller Kipling -om sine tre musketerer, hvis berømmelse forlængst har overstraalet -Dumas'. Kiplings soldaterhistorier var det som skapte forfatterens -verdensry og gjorde hans navn kjendt og kjært over det hele britiske -rike. - -~Overs. av C. J. Hambro.~ - -Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. - - * * * * * - -#Fredrik Viller: Gamle Friks diamant# - -Som bekjendt skjuler sig under dette pseudonym en av vore -fremtrædende sjøofficerer. Fortællingen, som er overmaade -underholdende og sammenspundet med likefrem forbausende dygtighed, -griper straks læserens interesse og holder denne fangen gjennem hele -bogen. Interessen forøkes yderligere derved at handlingen foregaar -paa hjemlig grund. - -Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. - - * * * * * - -#Hermann Sudermann: Den graa dame# - -"Den graa dame" er en oversættelse av "Frau Sorge", som overalt -ansees for at være forfatterens bedste og inderligste bog. Den -alvorlige men samtidig yndefulde handling interesserer straks. En -vakker bog, som det er en glæde at læse. - -~Overs. av Helene Lassen.~ - -Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. - - * * * * * - -Hele serien (6 bind) sælges samlet for kr. 5.40 - - - - -ASCHEHOUGS KRONEBIBLIOTEK SERIE 1912 - - * * * * * - -#Robert Barr: En livlig dame# - -Med vid og lune skildrer forf. en forvænt amerikansk dollarprinsesses -ekstravaganser. "En livlig dame" er en yderst fornøielig bog, som paa -den behageligste maate vil faa en ledig time til at forsvinde. Til -reiselekture egner den sig fortræffelig. - -~Overs. av Signe Graff.~ - -Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. - - * * * * * - -#Olaf Benneche: Marie Louise Reventlow# - -Et av den nyere norske literaturs smukkeste verker. Det er -forfatterens debutbog, som med en gang satte ham i række med vore -fremragende forfattere. Den fængslende handling, som foregaar ved -midten av forrige aarhundrede, er friskt og malende irettelagt for -læseren. Bogen fører med sig et pust fra de gode gamle dage. - -Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. - - * * * * * - -#Guy Boothby: Doktor Nikola# - -Denne bog er blit verdensberømt. Og det er ikke saa forunderlig, for -det er en av de mest spændende bøker som er skrevet, -- den formelig -dirrer av spænding. Sikkert er det, at faar man "Doktor Nikola" i -haanden, har man ondt for at slippe den. Den har fængslet sine læsere -hittil, og vil gjøre det endnu længe fremover. - -~Overs. av A. H.~ - -Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. - - * * * * * - -#Alexandre Dumas: Den sorte tulipan# - -Dumas' navn borger for at bogen er baade spændende og god. "Den sorte -tulipan" er en av de mest læste av hans mange romaner. Den læses paa -alle sprog, og unge som gamle blir like revet med av den spændende -handling, som fanger ens interesse fra første til sidste optrin. Den -historiske ramme, som er lagt om skildringerne, gir det hele et skjær -av eventyrlig glans, som forhøier nydelsen av bogen. - -~Overs. av C. W. N.~ - -Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. - - * * * * * - -#Rudyard Kipling: Paa bølgen den blaa# - -For den store almenhed staar Kipling specielt som Indiens forfatter. -Mange aner ikke at han har skrevet likesaa beundringsværdige -fortællinger fra sjøen. Disse sjøfortællinger, som nu forelægges, er -baade friske og morsomme, samtidig som de gir glimrende beviser for -digterens skapeevne. - -~Overs. av C. J. Hambro.~ - -Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. - - * * * * * - -#R. L. Stevenson: Snappet op# - -Med stor sanddruhed og glimrende fantasi har den bekjendte skotske -forfatter tilrettelagt en spændende handling fra den tid, Stuarterne -gjorde forsøk paa at erobre Skotland tilbake. Med den dypeste -interesse følger man bogens unge helt fra den ene eventyrlige -situation til den anden. - -~Overs. av Alf Harbitz.~ - -Pris indb. i shirtingsbind kr. 1.00. - - * * * * * - -Hele serien (6 bind) sælges samlet for kr. 5.40 - - - - -ASCHEHOUGS KRONEBIBLIOTEK SERIE 1913 - - * * * * * - -#A. Assollant: Den røde baron# - -Dette er en roman av den gamle, underholdende art, noget i genre med -Dumas: "De tre musketerer". Den foregaar dels i Frankrige, dels i -Canada paa Ludvig XIV's tid. Hele denne eventyrperiodes betagende -glans hviler over den. Den historiske bakgrund er for størstedelen -henlagt til krigene mellem englænderne og franskmændene, hvor begge -parter tok de indfødte i deres amerikanske besiddelser til hjælp. Og -alt dette er skrevet med en gallisk esprit som gjør bogen usedvanlig -fængslende. - - * * * * * - -#Elinor Glyn: Hvad var grunden?# - -Av nulevende engelske forfattere er Elinor Glyn en av de mest -kjendte. Den fortælling som her indføres paa norsk, hører til -forfatterindens nyeste og bedste. De spændende begivenheder, den -udmerkede dialog og de livlige scener fra den moderne engelske -societet vil sikre denne bog en meget stor læsekreds. - - * * * * * - -#H. Rider Haggard: Dronningen av Sabas ring# - -Sir Henry har tilbragt et snes aar i Afrika, og det kjendskab han har -erhvervet sig til landet i forbindelse med hans glimrende fantasi -har sat ham istand til derfra at skrive en række bøker, blandt -hvilke denne er en av de mest spændende. Dronningen av Sabas folk er -trængt tilbake til et utilgjængelig fjeldland, hvor fire englændere -tilfældigvis kommer hen og oplever de vidunderligste eventyr blandt -resterne av dette folk, som endnu regjeres av en direkte descendent -av kong Salomo og den fra bibelen kjendte dronning av Saba. - - * * * * * - -#A. W. Marchmont: Da jeg var tsar# - -Der er om denne bog sagt at det er den mest spændende "politiske" -roman som er utkommet efter "Fangen paa Zenda". Og det er sandt, at -har man begyndt at læse den, saa maa man følge den unge amerikaners -hændelser paa hans vei fra tsarens nærmeste omgivelser til det -underjordiske nihilistiske Rusland, gjennem situationer saa fortættet -av spænding at de næsten tar pusten fra en. - - * * * * * - -#George Ohnet: Død over Bonaparte!# - -Dette er en av den kjendte og yndede romanforfatters bedste bøker; -den utkom for et par aar siden og gir i en livlig fremstilling, -hvor historiske fakta og digterens fantasi er sammenarbeidet til -et kunstnerisk hele, en skildring fra førstekonsulens tid, hvor de -mest fremragende royalister sammensverger sig mot Napoleon for at -gjenindføre kongedømmet i Frankrig. Spændende politiske begivenheder -og kjærlighedskonflikter veksler paa en maate, som er den berømte -romanforfatter værdig. - - * * * * * - -#Mark Twain: Spionen fra Louisiana og andre fortællinger, satirer og -humoresker# - -Mark Twain er betegnet som verdens største humorist. Det er mulig at -dette er sterkt sagt, men i den foreliggende bog formaar han ialfald -at holde læserens lattermuskler i stadig virksomhed. Den første -fortælling "Spionen fra Louisiana" er desuten umaadelig spændende og -saa glimrende fortalt, at den er aldeles betagende. Men det bedste -av det hele er kanske denne fortællings forbløffende avslutning, som -bevirker at latteren ogsaa her faar overhaand. - - * * * * * - -Hele serien (6 bind) sælges samlet for kr. 5.40 - - - - - -End of the Project Gutenberg EBook of Vrakets hemmelighet, by -R. L. Stevenson and Lloyd Osbourne - -*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK VRAKETS HEMMELIGHET *** - -***** This file should be named 43788-8.txt or 43788-8.zip ***** -This and all associated files of various formats will be found in: - http://www.gutenberg.org/4/3/7/8/43788/ - -Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online -Distributed Proofreading Team at http://www.pgdp.net - - -Updated editions will replace the previous one--the old editions -will be renamed. - -Creating the works from public domain print editions means that no -one owns a United States copyright in these works, so the Foundation -(and you!) can copy and distribute it in the United States without -permission and without paying copyright royalties. Special rules, -set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to -copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to -protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project -Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you -charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you -do not charge anything for copies of this eBook, complying with the -rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose -such as creation of derivative works, reports, performances and -research. They may be modified and printed and given away--you may do -practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is -subject to the trademark license, especially commercial -redistribution. - - - -*** START: FULL LICENSE *** - -THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE -PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK - -To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free -distribution of electronic works, by using or distributing this work -(or any other work associated in any way with the phrase "Project -Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project -Gutenberg-tm License available with this file or online at - www.gutenberg.org/license. - - -Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm -electronic works - -1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm -electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to -and accept all the terms of this license and intellectual property -(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all -the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy -all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. -If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project -Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the -terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or -entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. - -1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be -used on or associated in any way with an electronic work by people who -agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few -things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works -even without complying with the full terms of this agreement. See -paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project -Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement -and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic -works. See paragraph 1.E below. - -1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" -or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project -Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the -collection are in the public domain in the United States. If an -individual work is in the public domain in the United States and you are -located in the United States, we do not claim a right to prevent you from -copying, distributing, performing, displaying or creating derivative -works based on the work as long as all references to Project Gutenberg -are removed. Of course, we hope that you will support the Project -Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by -freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of -this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with -the work. You can easily comply with the terms of this agreement by -keeping this work in the same format with its attached full Project -Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. - -1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern -what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in -a constant state of change. If you are outside the United States, check -the laws of your country in addition to the terms of this agreement -before downloading, copying, displaying, performing, distributing or -creating derivative works based on this work or any other Project -Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning -the copyright status of any work in any country outside the United -States. - -1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: - -1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate -access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently -whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the -phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project -Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, -copied or distributed: - -This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with -almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or -re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included -with this eBook or online at www.gutenberg.org - -1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived -from the public domain (does not contain a notice indicating that it is -posted with permission of the copyright holder), the work can be copied -and distributed to anyone in the United States without paying any fees -or charges. If you are redistributing or providing access to a work -with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the -work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 -through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the -Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or -1.E.9. - -1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted -with the permission of the copyright holder, your use and distribution -must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional -terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked -to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the -permission of the copyright holder found at the beginning of this work. - -1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm -License terms from this work, or any files containing a part of this -work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. - -1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this -electronic work, or any part of this electronic work, without -prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with -active links or immediate access to the full terms of the Project -Gutenberg-tm License. - -1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, -compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any -word processing or hypertext form. However, if you provide access to or -distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than -"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version -posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), -you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a -copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon -request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other -form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm -License as specified in paragraph 1.E.1. - -1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, -performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works -unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing -access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided -that - -- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from - the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method - you already use to calculate your applicable taxes. The fee is - owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he - has agreed to donate royalties under this paragraph to the - Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments - must be paid within 60 days following each date on which you - prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax - returns. Royalty payments should be clearly marked as such and - sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the - address specified in Section 4, "Information about donations to - the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." - -- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies - you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he - does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm - License. You must require such a user to return or - destroy all copies of the works possessed in a physical medium - and discontinue all use of and all access to other copies of - Project Gutenberg-tm works. - -- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any - money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the - electronic work is discovered and reported to you within 90 days - of receipt of the work. - -- You comply with all other terms of this agreement for free - distribution of Project Gutenberg-tm works. - -1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm -electronic work or group of works on different terms than are set -forth in this agreement, you must obtain permission in writing from -both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael -Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the -Foundation as set forth in Section 3 below. - -1.F. - -1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable -effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread -public domain works in creating the Project Gutenberg-tm -collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic -works, and the medium on which they may be stored, may contain -"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or -corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual -property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a -computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by -your equipment. - -1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right -of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project -Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project -Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all -liability to you for damages, costs and expenses, including legal -fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT -LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE -PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE -TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE -LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR -INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH -DAMAGE. - -1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a -defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can -receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a -written explanation to the person you received the work from. If you -received the work on a physical medium, you must return the medium with -your written explanation. The person or entity that provided you with -the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a -refund. If you received the work electronically, the person or entity -providing it to you may choose to give you a second opportunity to -receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy -is also defective, you may demand a refund in writing without further -opportunities to fix the problem. - -1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth -in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO OTHER -WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO -WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. - -1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied -warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. -If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the -law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be -interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by -the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any -provision of this agreement shall not void the remaining provisions. - -1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the -trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone -providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance -with this agreement, and any volunteers associated with the production, -promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, -harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, -that arise directly or indirectly from any of the following which you do -or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm -work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any -Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. - - -Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm - -Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of -electronic works in formats readable by the widest variety of computers -including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists -because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from -people in all walks of life. - -Volunteers and financial support to provide volunteers with the -assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's -goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will -remain freely available for generations to come. In 2001, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure -and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. -To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation -and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 -and the Foundation information page at www.gutenberg.org - - -Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive -Foundation - -The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit -501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the -state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal -Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification -number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg -Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent -permitted by U.S. federal laws and your state's laws. - -The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. -Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered -throughout numerous locations. Its business office is located at 809 -North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email -contact links and up to date contact information can be found at the -Foundation's web site and official page at www.gutenberg.org/contact - -For additional contact information: - Dr. Gregory B. Newby - Chief Executive and Director - gbnewby@pglaf.org - -Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg -Literary Archive Foundation - -Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide -spread public support and donations to carry out its mission of -increasing the number of public domain and licensed works that can be -freely distributed in machine readable form accessible by the widest -array of equipment including outdated equipment. Many small donations -($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt -status with the IRS. - -The Foundation is committed to complying with the laws regulating -charities and charitable donations in all 50 states of the United -States. Compliance requirements are not uniform and it takes a -considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up -with these requirements. We do not solicit donations in locations -where we have not received written confirmation of compliance. To -SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any -particular state visit www.gutenberg.org/donate - -While we cannot and do not solicit contributions from states where we -have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition -against accepting unsolicited donations from donors in such states who -approach us with offers to donate. - -International donations are gratefully accepted, but we cannot make -any statements concerning tax treatment of donations received from -outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. - -Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation -methods and addresses. Donations are accepted in a number of other -ways including checks, online payments and credit card donations. -To donate, please visit: www.gutenberg.org/donate - - -Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic -works. - -Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm -concept of a library of electronic works that could be freely shared -with anyone. For forty years, he produced and distributed Project -Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. - -Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed -editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. -unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily -keep eBooks in compliance with any particular paper edition. - -Most people start at our Web site which has the main PG search facility: - - www.gutenberg.org - -This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, -including how to make donations to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to -subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. |