diff options
| -rw-r--r-- | .gitattributes | 3 | ||||
| -rw-r--r-- | 34213-8.txt | 2917 | ||||
| -rw-r--r-- | 34213-8.zip | bin | 0 -> 54601 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 34213-h.zip | bin | 0 -> 102216 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 34213-h/34213-h.htm | 3586 | ||||
| -rw-r--r-- | 34213-h/images/deco1.png | bin | 0 -> 2636 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 34213-h/images/deco2.png | bin | 0 -> 13663 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 34213-h/images/deco3.png | bin | 0 -> 1692 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 34213-h/images/deco4.png | bin | 0 -> 14117 bytes | |||
| -rw-r--r-- | 34213-h/images/logo.png | bin | 0 -> 1815 bytes | |||
| -rw-r--r-- | LICENSE.txt | 11 | ||||
| -rw-r--r-- | README.md | 2 |
12 files changed, 6519 insertions, 0 deletions
diff --git a/.gitattributes b/.gitattributes new file mode 100644 index 0000000..6833f05 --- /dev/null +++ b/.gitattributes @@ -0,0 +1,3 @@ +* text=auto +*.txt text +*.md text diff --git a/34213-8.txt b/34213-8.txt new file mode 100644 index 0000000..b7948d1 --- /dev/null +++ b/34213-8.txt @@ -0,0 +1,2917 @@ +The Project Gutenberg EBook of Den vidtudraabte Besættelse udi Thisted, by +Arne Magnussen + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Den vidtudraabte Besættelse udi Thisted + +Author: Arne Magnussen + +Editor: Alfred Ipsen + +Release Date: November 5, 2010 [EBook #34213] + +Language: Danish + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK DEN VIDTUDRAABTE BESÆTTELSE *** + + + + +Produced by an anonymous volunteer from scanned images of +public domain material made available by Google Books. + + + + + +Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men den oprindelige +stavning og brug af versaler er i øvrigt bevaret. Bogen er oprindelig +trykt med frakturskrift; i nedenstående tekst er _ brugt til at +angive antikvaskrift. + + + + + Den vidtudraabte + Besættelse udi Thisted. + + + + + Kort og sandfærdig + Beretning + om + den vidtudraabte + Besættelse udi Thisted. + + + Til alles Efterretning af Original-Akter og troværdige Dokumenter + uddragen og sammenskreven (af Arne Magnussen). + + + Paany udgiven af Alfred Ipsen. + + + Kjøbenhavn. + Jul. Gjellerups Forlag. + 1891. + + + + + Første Udgave udkom i 1699, trykt i det kongl. priviligerede + Bogtrykkeri udi Studie-Stræde. + + + Trykt i Martius Truelsens Bogtrykkeri. + + + + +Forord. + + +Der er i den senere Tid fra forskjelligt Hold gjort ikke saa lidt for +at henlede Opmærksomheden paa den ejendommelige og indgribende Rolle, +som Heksetroen og de deraf følgende Heksebrændinger spillede i det +sekstende og syttende Aarhundrede hele Evropa over, og da ogsaa her i +Danmark. + +Til en samlet videnskabelig Fremstilling og Vurdering af dette i +kulturhistorisk og psykologisk Henseende lige mærkelige Fænomen, +som den Tyskerne eje i Soldans fortræffelige »Geschichte der +Hexenprocesse«, ere vi vel ikke naaede; men der er dog fra +forskjellig Side, af Byarkiver og Thingbøger, fremdraget et ikke +ringe Materiale til Belysning af den Rolle, som Heksevæsenet +har spillet hos os. Desuden have vi -- om end henliggende i +Bibliothekernes Støv og lidet kjendte af det store Publikum -- +adskillige samtidige, trykte Beretninger om nogle af de største og +mest opsigtvækkende Heksebesættelser, saaledes om den i Kjøge (ved +Rektor Brunsmand) og den i Thisted (ved Arne Magnussen). Det er den +sidste af disse, som herved forelægges for Læseverdenen, og vi tør +vel uden Overdrivelse kalde den den interessanteste danske +Kriminalhistorie. Det er nemlig intet mindre end en Skildring af et +skammeligt Bedrageri. Men det er noget mere. + +Kun faa af de fra Fortiden overleverede Bøger føre os saa nemt og +umiddelbart ind i Datidens centrale Bevidsthedsliv. I sit naive og +troværdige Sprog opruller den lille Bog os et Billede af Livet i en +afsidesliggende, dansk Provinsby i Slutningen af Kristian den femtes +Regeringstid, som aldrig nogen Historieskriver eller Digter har +naaet endsige overgaaet. Vi se den halv barbariske Tids mærkelige +Blanding af Religion og vild Overtro, af Gudsfrygt og verdslig +Beregning, og i skarpt Lys vises det os, hvilken uhyre Rolle Frygten +-- man kunde næsten sige Mørkerædslen -- spillede som Baggrund for +hele Samtidens Tankeliv. + +Dog betegner Thisted-Processen, der foretoges ved Højesteret i 1698, +efter at Lægefakultetet forud var afhørt derom, netop den gryende +Fornufts Sejr efter den lange Heksesabath. I Virkeligheden var det +den sidste, store Hekseproces i Danmark, og dens Udfald viser +tydelig, at det da var paa Heldningen med disse protestantiske +Autodaféer, idet ingen af de i Sagen indviklede bleve brændte. I +Beretningen om Magister Oluf Bjørns tappre, men frugtesløse +Anstrengelser for at faa sine Hekse paa Baalet, først hos den Aalborg +Bisp og siden hos de overordnede Myndigheder i Kjøbenhavn, skimter +man tydelig den kommende Oplysningstids begyndende Skepsis. Efter +Aaret 1700 kjendes der ingen Eksempler paa, at Hekse ere blevne +brændte her i Landet. + +De, som ønske nærmere Orientering med Hensyn til Heksevæsenet her +i Danmark, ville kunne finde den i Verner Dahlerups blandt +Studentersamfundets Smaaskrifter udgivne lille Bog om »Hekse og +Hekseprocesser i Danmark«. + + + + +Det store Ry og Rygte, som for nogen Tid haver været her udi Danmark +om Djævelens store Tyranni og forskrækkelige Magt over nogle Kvindes +Personer i Thisted udi Aalborg Stift i Jylland, giver vel enhver +Forlængsel at vide, hvorledes dermed var beskaffet, helst efterdi man +haver hørt saa meget om adskillige forunderlige Jærtegn, som der hos +dennem var sket, hvorledes at Djævelen skinbarligen havde ladet sig +til Syne hos dennem, talt af dennem, udraabt adskillige baade fattige +og rige for Trold-Koner, og at de var hans med Legem og Sjæl, sagt at +de skulde brændes, førend han vilde vige og andet mere deslige. + +Da for at vise alle og enhver den rette Historie fra Begyndelsen og +indtil Enden af dette vidt udraabte Besættelses og Trolddoms Værk, er +dette til alles Efterretning forfattet, og af Akterne oprigtig +uddraget, saaledes som det egentlig er befunden. + +En Bondepige i Jylland udi Vensyssel i Aalborg Stift ved Navn Maren +Spillemands (hvis Fader Kristen Spillemand er en fattig Husmand og +Kalkslager) skal efter hendes Foregivende, der hun var tretten Aar, +være en Gang bleven syg og fundet nogen Gysen og Rysten udi sine +Lemmer, hvormed undertiden fulgte nogle Konvulsioner. Hun er dog +omsider kommen tilpas igjen, men sagde sig derefter at finde nogen +Urolighed baade i Sindet og Lemmerne og har siden den Tid paa en +fjorten Aars Tid af og til givet sig ud for at være upasselig, dog +saaledes at hun endog i hele og halve Aar sagde sig at være fri. Hun +haver derved taget Anledning at slage sig til Ørkesløshed og dovne +Dage og løbet om fra et Sted til et andet at søge Ophold, hvor nogen +vilde give hende noget, og haver baade hun og hendes Fader faaet +Tanker om, at hun maatte være fortryldet (eller, som gemene Mand det +kalder, forgjort, eller der maatte være kastet noget ondt i Veien for +hende) og givet Skylden en gammel Bondekone der i Nærværelsen[1] ved +Navn Anne Kristens Datter i Skinderup, som deromkring holdtes for at +være en Troldkone, at hun skulde (som gemene Folk taler) have vist +noget ondt i hende, hvilket skulde være sket en St. Hans Aften +sildig, da denne Kvinde tilligemed en anden skal have mødt denne +Maren Spillemands og hendes Søster paa Marken udenfor Skinderup, da +de kom fra Vetteild[2], siden hvilken Tid hun sagde sig at have +fornummet dette onde. + + [1] Nærheden. + + [2] Vetteild d. v. s. St. Hans Blus. + +Denne hendes foregivne Svaghed blev dog af en Del forstandige Folk +der i Egnen holdt for noget Skrømteri og selvgjort Værk og af andre +for et Tilfald af Moderen[3] eller anden kvindelig Svaghed. + + [3] Fremfald af Livmoderen. + +Imidlertid haver Faderen søgt Raad for hende hos en og anden af +Præsterne der i Nærværelsen, hvor iblandt tvende, da de saa hendes +underlige Gebærder, lod gøre Bøn for hende af Prædikestolen i (den) +Mening, at der var noget Hekseri hos hende. + +Endelig er hun fire eller fem Aar siden kommen til Præsten i Thisted +Magister Oluf Bjørn, som i de samme Tider var bleven Præst der +sammesteds, og ligeledes søgt Raad hos hannem. + +Samme Mag. Oluf haver og i Begyndelsen tvilet om, hvad hendes +Svaghed maatte være. Men der hun klagede sig, at det onde, hun +plagedes af, sad udi hendes Laar, og at det vigede bort, naar han +lagde sin Haand derpaa og befol det at gaa bort, haver han i lige +Maade ladet sig forlyde, at det maatte være noget Spøgeri eller +Trolddoms Værk. + +Imidlertid haver man intet synderligt fornummet til hendes Syge[4] +førend siden i Januario 1696, da Mag. Oluf erklærede hende offentlig +for alle, at hun af Djævelen legemlig var besat. + + [4] Sygdom. Denne Form af Ordet er endnu ganske almindelig i + Jylland. + +Nu hændte det sig ved de samme Tider, at en anden Mand der i +Nærværelsen, ved Navn Oluf Langgaard, som og var en af denne Mag. +Olufs Tilhørere havde et lidet Pigebarn henved ni Aar gammelt, +navnlig Kirsten Langgaard, som gik i Skole der i Byen og var et +vittigt Barn, men derhos ikkun ilde optugtet. + +Dette Pigebarn skal have faaet nogen Svaghed, som undertiden førte +nogle Tegn med sig ligesom en liden Anstød af den faldende Syge. +Hendes Fader haver derfor søgt Raad i Begyndelsen hos en Præst der i +Nærværelsen, som nogenledes var kyndig i Lægekonsten; men, der hans +Raad ikke straks vilde lykkes, søgte han en anden gammel Præst, som +den gemene Mand holdt for, at der var noget sært hos, og at han kunde +skønne paa[5] alle Slags Svagheder bedre end nogen der i Egnen, om +derhos maatte være noget unaturligt. Denne Præst baade brugte til +hende nogen Lægedomme, saa vidt han forstod, saa og gjorde Bøn til +Gud om hendes Helbred. + + [5] bedømme. + +Da det nu rygtedes, at Mag. Oluf i Thisted havde den forom meldte +Maren Spillemands under Hænder, tænkte denne Oluf Langgaard, at det +ikke heller maatte være ret fat med hans Datter, søgte derfor ogsaa +Magister Olufs Betænkning og Raad, om muligt ikke hans Barn maatte +være lige saadan faren som Maren Spillemands, hvilken da han saa +hendes Gebærder at ligne en Gren af den faldende Syge, holdt han det +og i Begyndelsen derfor. + +Nu var Maren Spillemands Sygdom, som før er meldt, af hannem erklæret +for en Besættelse af Djævelen, hvis Adfærd da denne Kirsten Langgaard +saa, nemlig hvorledes hun anstillede sig med Raaben, Skrigen, +Mundvrængen, beskyldende Ane Kristens Dotter af Skinderup for hendes +onde, begyndte Barnet ligeledes at anstille sig og gjorde alting +lige saa galt som Maren Spillemands. Derudover forandrede Magister +Oluf hans Mening og erklærede hende ligeledes for at være af Djævelen +legemlig besat, begyndte derpaa at betjene dem begge som besatte og +læste og sang adskilligt for dennem, som alt gik derpaa ud, at her +var en Djævel i hver af dennem. + +Nu var der i Byen paa samme Tid nogle Studentere, dennem bragte Mag. +Oluf udi Tanker, at her var Djævelens legemlige Nærværelse, og gik +tvende af dennem, Povel Rytter og Christian Friederich Mavors +(hvilken sidste var Mag. Olufs Søstersøn) hannem fornemmeligen til +Haande udi at betjene disse tvende Mennesker. Da de nu saaledes blev +begegnet, haver de daglig mer og mer taget til udi sælsomme Gebærder, +gøet og galet, skreget og tudet og gjort mange underlige Optøger, +ideligen raabt paa den Kvinde af Skinderup, at hun var en Troldkone. +Magister Oluf derpaa manede og besværede[6] Djævelen og spurgte +hannem om hans Navn, og hvo der havde vist hannem der ind. Maren +Spillemand svarede, som under Djævelens Person, at hans Navn var +Lutzer, og at han var indvist i hende af Anne Kristensdotter i +Skinderup. + + [6] besvor. Man skrev i ældre Tid svære, hvor vi nu skrive sværge. + +Barnet i lige Maade kaldte sin Djævel Hvid Rotte og (sagde) at den +var indmanet i hende af samme Kvinde. Præsten og fornævnte +Studentere, som før er meldt, klemte videre paa med deres Manelser, +tiltalte disse Djævle ved deres Navne: Lutzer! Hvid Rotte! Din Hund! +Er Du der? Pak Dig bort. De lod dennem føre til Kirken under +Gudstjenestens Forretning[7] og tiltalte dennem ligeledes der i +Menighedens Paahør og besvarede hvert Ord, de talte, ligesom det +kunde være talt af Djævelen. De derimod, som saaledes idelig blev +begegnet, blev mer og mer forstyrrede, rasede umaadelig, anstillede +sig som de, der falder af den slemme Syge, skjældte Præsten for Oluf +Sladder, spyttede undertiden paa hannem, vrængede Mund ad Guds Ord og +faldt udi en og anden Guds Bespottelse og beskyldte foruden den +paaberaabte Anne Kristensdotter andre flere (deriblandt nogle +fornemme Koner) for at være Troldfolk i lige Maade og Aarsag i deres +Onde. + + [7] Forrettelse, Ordet Forretning bruges som bekjendt nu i en anden + Bemærkelse. + +Mag. Oluf talte igjen Djævelen til og sagde: Du lyver, din Hund! -- +De svarede, som under Djævelens Person, at de maatte intet lyve for +den store Mand[8] som vilde endelig have Trolddom straffet. De +(Djævlene) vilde blive hos dennem i ti Aar, saafremt de ikke alle +blev brændte, som de paaraabte at være Troldfolk, og at hvis +Amtmanden ikke vilde lade dennem brænde, vilde de fare baade i hannem +og alle hans Børn. Disse Djævle lod sig dog tit uddrive baade af Mag. +Oluf og fornævnte Studentere, ja endog af Kællinger og gemene Folk, +naar der blev læst for dennem, eller dennem blev befalet at fare ud, +og sagde da undertiden, naar Mag. Oluf eller andre læste for dennem: +Du piner mig saa med dine Bønner, at jeg ikke pines mere i Helvede. +Lad mig fare ud. Nu far jeg. Og i det samme sagde Maren Spillemands +eller Barnet: Nu for han bort som en Sværm Fluer, som en Ravn, som en +Ildslue. Og sov disse to Mennesker altid roligt om Natten, saa at +naar Fantasien og Hjærnen var udmattet af den idelige Tummel og +Allarm om Dagen faldt de omsider i Søvn og gjorde ikke mere deres +Gebærder. Undertiden bad de Præsten gaa bort, de vilde have Rolighed, +og var saaledes stille indtil Præsten og de ommeldte Studentere +begyndte paany at tiltale dennem: Lutzer! Hvid Rotte! Hvor er Du nu? +Hvor haver Du været saa længe? Er Du dér? Lad os høre Dig! Hvad +bestiller Du? Hvormange er Du? og saa fremdeles, da de igjen begyndte +at tale og øve deres sædvanlige Gebærder og stilledes saa igjen, +undertiden ved et Ord, og undertiden lod de længe bede og synge for +sig, før de omsider sagde: Nu for han bort! og andet deslige. + + [8] Vorherre. Den lille Mand er Djævelen. Jævnfør Udtrykket + Bettefanden. + +Som de nu ideligen hørte tales, læses og synges om Djævelen og +Djævelens Nærværelse, Fortrylden, Hekseri og Spøgeri, kom saa vel +Maren Spillemands (hvilken desforuden i lang Tid havde gaaet om med +denne Besættelsestanke) som Barnet Kirsten Langgaard derover udi stor +Urolighed og græsselige Gebærder. + +Det hændte sig en Gang, at Barnet gik og legte paa Gulvet i Mag. +Olufs Stue. Som der da kom en Mand ind, sagde Mag. Oluf til Barnet: +Hvid Rotte, er Du nu der igjen? Barnet sagde: Nej, jeg skader intet, +hvorpaa Mag. Oluf svarede: Din Hund, jeg ved Du est her, og befol at +lægge Barnet paa Bænken og læse over det. Derpaa fangede det straks +an med sine sædvanlige Gebærder. + +En anden Gang mødte en af fornævnte tvende Studentere Maren +Spillemands paa Gaden, og som han saae hende, sagde han: Maren, er I +gal, hvi gaar I her? Jeg ser Djævelen er skinbarlig i Eder. Hun +sagde: Nej, nu skader jeg intet. Han derimod svoer derpaa en stor Ed, +at hun var besat. Derpaa gik hun straks hen og ligeledes begyndte med +hendes sædvanlige Optøger. + +Dette Væsen gav nu en stor Forskrækkelse iblandt Almuen, saavel i +Byen som i Egnen der omkring, og ihvorvel nogle, som saa deres +Optøger og Gebærder, dømte at der ikke var nogen legemlig Besættelse +hos dennem, saa opsatte dog Mag. Oluf sig imod alle dennem, som vilde +sige hannem imod, og sagde med stor Ivrighed, at de var alle +aandeligen besatte, som ikke vilde tro, at disse var legemlig besat. + +Som nu den gemene Mand saaledes blev bestyrket udi denne Tanke, at +disse Mennesker maatte ufejlbarlig være besat af Djævelen, helst +efterdi Mag. Oluf selv læste offentlig paa Prædikestolen, at Djævelen +var efter Befaling opkommen af Helvede at forkynde Guds Villie og +straffe Synden, efterdi Menneskene ikke ville adlyde Guds Ord, og +sagde derhos offentlig, at her var ingen Forløsning eller Frelse for +disse Mennesker, førend de, som af dennem var paaberaabt, blev +paagreben og brændt, tænkte Kristen Spillemand og Oluf Langgaard, at +det var bedst at gøre som Præsten, der bedre var oplyst end de, vilde +have det, for at frelse deres Børn, hvorpaa Oluf Langgaard lod den +paaraabte, gamle fattige Bondekvinde Anne Kristens Dotter paagribe og +føre til Thisted. Da Maren Spillemands saa hende, anstillede hun sig +med sine sædvanlige Gebærder, talte som under Djævelens Person og +kaldte hende sin Morlille, sigende at hun havde givet sig til hannem +for tyve Aar siden. + +Barnet Kirsten Langgaard stemmede i med og fulgte samme Tone, sagde +derhos, at hendes Djævel havde lovet hende 2000 Daler, der hun gav +sig til hannem, og at han skaffede hende Penge nok, som han stjal fra +en Mand udi Kjøbenhavn med andet mere deslige. + +Kvinden derimod i højeste Maader beraabte sig paa sin Uskyldighed, +hvorpaa Mag. Oluf bad Gud ville gøre et Tegn, om hun var skyldig, og +som Barnet derpaa begyndte med dets sædvanlige Gebærder, Raaben og +Skrigen, udraabte han det straks for et vist Tegn fra Gud, at hun var +en Troldkone. + +Derpaa søgte Oluf Langgaard at føre Vidner over denne gamle Kone. +Kristen Spillemand gav hende fuldkommen Sag og Sigtelse[9], hendes +Naboer, nogle Bønder, kom frem og vandt[10] om hende, at hun i mange +Aar havde været berygtet for Trolddom og haft Ord for at være skyldig +i Maren Spillemands Onde. Mag. Oluf trinede og frem sigende, at han +havde hørt Djævelen tale af de besatte og beskylde hende. Den gemene +Almue fulgte efter, og gik alle deres Vidner, saa vel Præstens som en +Del af hans Tilhøreres derpaa ud, at Lutzer og Hvid Rotte sagde sig +af hende at være indmanet i Maren Spillemand og Kirsten Langgaard, og +at hun endeligen maatte brændes, førend de vilde vige bort. + + [9] stævnede hende. + + [10] vidnede. + +Forbemeldte tvende Studentere lagde det dertil, at det var af GUds +sær Tildrivelse, at Djævelen maatte sige dette, saasom Tiden nu var +kommet, at hun skulde brændes, hvorfor Djævelen var nødt til at bruge +de besattes Tunger, paa det hendes Synder skulde aabenbares, med +andet mere deslige, som blev vidnet imod denne gamle Kvinde, hvorpaa +hun udi hendes Enfoldighed svarede, at det var Løgn alt det, Fanden +havde sagt. + +Som nu Oluf Langgaard saaledes forfulgte samme gamle Kvinde, blev +efter Amtmandens Ordre nogle andre Kvinder paagrebne, som i lige +Maade af Maren Spillemand og Kirsten Langgaard som Troldfolk var +paaberaabt. + +Nu var der i Nærværelsen en Bondepige ved Navn Anne Legind, hvilken +gik med en indvortes Sygdom, saasom en Melankoli, og i lige Maade var +kommet i Tanker, at der maatte være noget ondt hos hende, hvorfor hun +og havde beskyldt en Fiskerkone der i Egnen, af hvilken hun formente +sig at være forgjort. Som denne Pige nu hørte, hvorledes Mag. Oluf +kunde besvære Djævelen, søgte hun strax til Thisted at søge Raad hos +hannem, hvorpaa han stillede hende frem i Kirken udi Korsdøren, +tilspurgte hende, om hun troede, at han kunde hjælpe hende, og som +hun svarede ja, sagde han, at hende skulde ske ligesom hun troede, +og derpaa begyndte at tiltale Djævelen paa sædvanlig Maade: Din +Hund! Giv Dig til Kende! Jeg veed, Du er her. -- Pigen derimod med +stor Forskrækkelse stod og rystede for hannem og kunde ikke svare, +men pegte til Halsen og græd, stod ligesom halv rørt[11] af +Forskrækkelse. Han igjen tiltalte Djævelen og spurgte, hvad han hed, +men fik intet Svar, hvorover han erklærede hende at være besat med en +dum[12] Djævel. + + [11] Meningen er ramt af et Slagtilfælde, halv apoplektisk. Blandt + Almuen bruges Ordet endnu ganske almindelig paa denne Maade. + + [12] stum. + +Men Maren Spillemand aabenbarede siden denne Djævels Navn og kaldede +hannem Skam. Denne Pige rejste derpaa straks bort fra Thisted med +stor Frygt og Rædsel, men raabte ikke paa nogen Troldfolk, ejheller +beskyldte nogen for hendes Svaghed, indbildede sig dog, at hun var +forgjort, og bad Gud ville hjælpe hende, men befattede sig derefter +intet mere med Mag. Oluf. + +Dette store Rygte om de tvende forbemeldte Kvindes-Personer bevægede +adskillige baade i Thisted By og paa Landet deromkring at søge til +dennem saasom til nogle Sibiller[13] og efterspørge, hvo der havde +forgjort deres Fæ og andet, som de kunde have lidt Skade paa, og fik +de alle til Svar, at disse Troldkoner var der udi skyldig. + + [13] Spaakvinder. + +Iblandt andre var der i Byen en Mand, som ellers skulde være en af de +fornemste og mest oplyste, men som ved Svaghed var kommen saa vidt, +at hans Hukommelse slog hannem mærkelig fejl. + +Da nu denne Mand i de samme Dage formedelst Mangel paa sin +Hukommelse begik en liden Forseelse, og det rygtedes for disse to +Kvindes-Personer, sagde de, at Anne Kristens Dotter i Skinderup havde +taget hans Hukommelse fra hannem. Der Manden dette hørte, lod han +straks føre Vidner til Thinge, at Fanden havde sagt dette om Anne +Kristens Dotter og gav hende derpaa Sag og Sigtelse, at hun havde +berøvet hannem hans Hukommelse. + +En gammel, enfoldig Mand der i Byen havde paa nogle Aar ikke fundet +sig saa færdig udi Kjærligheds Sager imod sin Kone, som han var i +sine unge Aar, hvorover han og søgte hen til disse tvende Mennesker +at forespørge sig, hvor hans Manddom var afbleven. De gav straks +Skylden paa en af de efter deres Paaberaabelse for Trolddom anholdte +gamle Kvinder ved Navn Anne Vert, at hun havde taget den fra hannem. +Derpaa gik baade denne Mand og hans Kone til Thinge og førte Vidner, +at Djævelen havde paasagt samme Kvinde denne Beskyldning. + +Kvinden (som ellers var gammel og udlevet og gik i Barndom) værgede +sig længe med Munden og sagde, at det var Løgn, men som hun derpaa +blev meget hart fængslet og af Dommeren truet og haardeligen +tiltalt, bekendte hun omsider, at Fanden havde sagt sandt. Nu skulde +hun forklare, hvor hun havde gjort af denne Mands Manddom. Dertil +vidste hun ingen Rede længe, omsider sagde hun, at hun havde tøjret +den uden for Byen ved en Vejrmølle. + +Manden blev tilspurgt, om det sig saa forholdte. Nej, sagde han; men +det haver ikke den Kraft som i mine unge Dage. + +Flere saadanne Vidnesbyrd og Beskyldninger hørtes der daglig udi de +samme Dage, iblandt andet hvorledes denne Anne Kristens Dotter havde +været udi Katte-Lignelse nu hos Magister Oluf, nu hos fornævnte +Studentere og villet rive deres Strube ud, men maatte ikke for den +store Mand. + +Saa skulde og Djævelen have sagt sig at være selv ottende hos Maren +Spillemands, ja, der sagdes og, at en havde set den Djævel Hvid Rotte +i sin fulde Skikkelse, og en anden havde om Natten set hannem som en +Hund ved sin Seng, med meget andet saadant. Var og den gemene Mand +saaledes indtagen af Forskrækkelse, at hvor der saas en Kat, Rotte +eller Mus, frygtedes der, at det skulde være en Djævel. + +Iblandt andet hændte det sig, at som en Mand kom kørende paa Marken +forbi tre Harer, hvilke dog der i Landet er i Overflødighed, tænkte +han, at det var tre Djævle, og forklarede derefter, at da de sprang +hannem forbi, var det ligesom en kunde have slaget en Kniv i hans +Hjærte, og bød han dennem pakke sig, som de og gjorde, saa han +takkede GUd, at han slap dennem forbi. + +Imidlertid[14] alt dette saaledes passerede, kom det forskrækkelige +Rygte om disse tvende Mennesker udi Thisted omsider Biskoppen[15] for +Øren, som boede 10 Mile der fra Stedet. Han skrev derpaa Præsten Mag. +Oluf til for at fornemme, hvorledes dermed var beskaffet, hvorpaa +Mag. Oluf, som paa fjerde Maaned havde paa sin egen Haand drevet +Værket, indskikkede saadan en Beretning til Bispen, som følger: + + [14] imens. + + [15] Biskoppen var den bekendte Jens Bircherod, der i sin Dagbog + omtaler Sagen. + +Kort og sandfærdig Beretning om de sig her udi Thisted befindende +legemlig besatte Mennesker og dessen[16] Beskaffenhed, som nu fast +paa et Fjerding Aar Tid efter anden jo mere og mere haver ytret sig, +og befindes saaledes: + + [16] deres. + +1. Er her en Pige fød i Skinderup, navnlig: Maren Kristens Dotter +Spillemand, som for 15 Aar siden først skal have fornummet til dette +Onde, og skal af min sal. Formand ofte været forsøgt at drive, men +ikke kommen videre dermed end i hendes Laar, hvor det fast paa 10 +Aars Tid før min Ankomst hid til Kaldet, skal have givet sig til +Kende, men staaet i Tvivl, om det skulde være en legemlig Besættelse +eller anden forgiftig Trolddoms Virkning formedelst Satans onde +Redskab, eller og nogen anden ugemen og fast overnaturlig Svaghed, +ja, en Del haver og villet føre det stakkels Menneske i Mistanke, som +der skulde være noget selvgjort Skrømteri og affektat Værk[17] +derunder. + + [17] paataget Væsen. + +Nogen Tid efter min Ankomst haver dette Onde igen begyndt at te sig +forfærdeligere, som jeg og ved Guds Ords og Aands Kraft nogle Gange +haver drevet, saa Mennesket er kommet til sin Rolighed og forrige +Helbred igen, hvorved alting saaledes en Tid lang er bleven i Stilhed +og _relinqueret in suspenso_[18], hvad det egentlig kunde være, +omendskønt det nok lod sig anse at være Djævelens Spøgeri og Trolddom +der under. + + [18] henstaaende uafgjort. + +2. Men forleden Sommer (1695) haver et Barn paa 9 Aars Alder, navnlig +Kirsten Olufs Dotter, som er Oluf Pedersen Langgaards Dotter her af +Byen, fornummet ligesaadan Anstød, og efter at jeg nogle Gange havde +været hos, og givet Agt paa Barnets Svaghed, syntes det vel at være +næsten af samme Beskaffenhed som med ovenbemeldte Pige, men derhos +ikke ulig et Fang[19] af den faldende Syge eller deslige naturlig +Svaghed og Raseri, hvorfor jeg raadede Barnets Fader, at han skulde +lade hende komme ned til Aalborg, at forfarne _Medici_[20] tilligemed +Byens Præster og Gejstlige desbedre kunde fornemme hendes Tilstand og +derom skønne, hvilket mit Raad han og lod sig befalde og lovede at +følge, men siden, overtalt af andre, lod hende ikke komme længer end +til Agersborg, hvor hun nogen kort Tid udi Sognepræsten hr. Pales Hus +og under hans Opsyn er forbleven. + + [19] Anfald af en Sygdom, bruges særlig om Epilepsi. + + [20] Læger. + +Efter at Barnet var kommet fra Agersborg hid til Byen igjen, haver +det onde efterhaanden kjendeligen ytret sig, men er dog ved Bøn og +GUds Paakaldelse saa vidt dreven og bragt til Stilhed igjen, at +Barnet næstendelen haver været roligt en Tid lang, og syntes alene +som nogle Levninger af en naturlig Svaghed at være efterladt hos +hende. + +3. Men der det kom ungefær til midt i Januario udi nærværende Aar, +haver det omsider for Alvor ytret sig hos begge ovenbemeldte +Personer, at man efterhaanden haver kunnet ligne det ene med det +andet, og Tid efter anden jo mere og mere kunnet fornemme _vera +obsessionis corporalis signa, tam primaria_[21], saasom 1) _Abditarum +rerum notitiam_[22], at de haver vidst adskilligt, som skete, +fraværende, særdeles indbyrdes hos de besatte, som dog var langt fra +hinanden i forskjellige Huse, kendt adskillige fremmede Personer, og +vidst at nævne dennem ved deres Navne, som Menneskene aldrig tilforn +havde set eller kendt, ejheller efter at den _paroxysmus_[23] var +over og det onde drevet, kunde kende, og andet saadant mere. 2) +_Admirandum & præter naturale robur & potentiam_[24] saa at endogsaa +Barnet undertiden ikke af 7 eller 8 stærke Mennesker kunde holdes og +styres. Alleneste Latin eller andre fremmede Sprog haver man ikke +fornummet den onde Aand at lade sig høre med hidindtil, videre end +han saa undertiden kunde støde ud med et Ord og sige som for +Eksempel: Jeg er en _Diabolus_[25] var og, tilspurgt hvad _Diabolus_ +var, svaret en Forfører og Bagvasker, ligeledes at Satan var en +Modstander i sin Betydning etc. _quam Secundaria Obsessionis +Signa_[26] saasom (a) _Horrendam vocifertionem & ululatum_[27] hvor +iblandt de saa tydelig haver _exprimeret_[28] Kattes, Hundes, Haners, +Svins, Oksers og andre Bæsters Lyd, saa at de, som ikke saa, hvad det +var, kunde ikke skille det fra Dyrenes egen Lyd. + + [21] de ægte Tegn paa en legemlig Besættelse, dels af første Rang. + + [22] Kundskab om skjulte Ting. + + [23] det Anfald. + + [24] en beundringsværdig og overnaturlig Styrke og Kraft. + + [25] Djævel. + + [26] dels ogsaa Besættelsestegn af anden Rang. + + [27] frygtelig Raaben og Hylen. + + [28] gjengivet. + +(b) _Dei blasphemationem & proximi cavillationem_[29], som haver +været forskrækkelig at høre, særdeles af den grumme Bespottelses +Aand, som regerer hos Barnet. + + [29] Guds Bespottelse og Næstens Forhaanelse. + +(c) _Gestuum deformationem_[30] med forfærdeligt Syn, Ansigtets, +Munds og Øjnes grumme Forvendelse og Udspilelse, umenneskelig +Skogren, Skummen og Fraaden af Munden, Tænderskæren og Klæders +Sønderrivelse baade paa sig selv og andre etc. + + [30] Ansigtsfordrejelse. + +(d) _Corporum excruciationem_[31], som haver været erbarmelig at se, +hvorledes den onde Aand haver pinet de arme Mennesker, blæst dennem +op og trækket dennem sammen igjen, vriet deres Arme, Hænder, Halse +og andre Lemmer omkring og kastet Hovedet bag ned paa deres Ryg, saa +man ikke kunde tænke andet, end de var ganske af Led. + + [31] Legemernes Pinsel. + +(e) _Insolitam corporis & proximorum læsionem_[32], saasom at rive +Haaret baade af sig selv og andre nærværende og med Slag, Biden og +Sliden gjøre det onde, som ikke med største Magt blev forhindret. + + [32] Uhørt Beskadigelse af sig selv og andre. + +(f) _Admirandam corporum motionem_[33], med forunderlige Spring og +Legemets Ophævelse, saa at den onde Aand og haver budt sig til at +flyve op med dennem og føre dennem op under Loftet, om det hannem +maatte tilstedes. + + [33] Vidunderlig Legemsbevægelighed. + +(g) _Rerum gestarum oblivionem_[34], saa at de besatte intet haver +vidst af sig selv, eller hvad der var passeret, imens Paroxysmen stod +paa &c. + + [34] Forglemmelse af Begivenheder. + +4. Her haver man og faaet at vide ved den onde Aands Tilkjendegivelse +en Del onde Mennesker og Satans Lemmer, som skulde forvoldt de arme +Mennesker dette Onde, af hvilke hidindtil ikkun en eneste er +paagreben og sat fast, men synes at frugte lidet til nogen ret +Bekendelse, formedelst hendes forstokkede Hjærtes Haardhed, førend +flere af de andre bliver sat hver paa sit Sted, at den ene kan frygte +for den anden. + +5. Tilmed er fornummet, at Barnet for syv Aar siden skal først have +faaet det onde i sin Fod, da hun ikke haver været to Aar gammel, som +hun endnu gemenligen finder ofte at sætte sig under Fodbladet som en +Flintsten, hvorfra det i et Øjeblik springer omkring og giver sig op +i de andre Lemmer, Bryst, Hoved, Ansigt, Øjne &c. + +6. Foruden ovenbemeldte tvende er og kommen hid til Byen i den +Forhaabning ved Guds Naade og min ringe Tjeneste at blive hjulpen en +anden Pige af Legind udi Nørhaa Sogn[35], navnlig Anne Jens Dotter, +som næsten skal være af samme Beskaffenhed som de andre, alleneste +det onde er hidindtil ikke kommet til den Tummel og Raseris Højde som +hos de andre, men haver dog nogle Gange saa vidt ladet sig forstaa at +være der indmanet af en Kvinde udi Istrup[36], som er Oluf Fiskers +Kone sammesteds, og at man skulde tage hende fat, hvilket og igjennem +de andre besattes Munde er bekræftet og tillige navngivet to Djævle, +som skulle være i hende, nemlig Skamm og Oss, af hvilke den ene skal +være stum, hvorudover det onde sjelden og lidet hidindtil hos hende +taler. + + [35]-[36] Saavel Nørhaa som Istrup ligge sydvest for Thisted, + omtrent midtvejs mellem den og Agger. + +7. Den Djævel, som gemenligen regerer hos Barnet kalder sig Hvid +Rotte, i hvilken Gestalt han og ofte er set, ikke aleneste af de +besatte, men endog af andre, og særdeles af min Søster Søn Christian +Friederich Mavors i Jakob Hørers Stue, imidlertid Barnet var der i +Huset, og end her i mit Sengekammer af min Tjeneste Pige, som ellers +og meget andet Spøgeri ofte baade inden og uden Huset af adskillige +fornemmes. + +8. Den Djævel, som er hos Maren Spillemand, kalder sig Luser +og raaber de begge idelig paa deres Moder, som de kalder den +Kvinde, der sidder, ved hendes Navn Molil eller Molei, som deres +_Pronunsiasion_[37] gemenlig falder, og truer stærkt, at dersom de +ikke lader hende med nogle andre, som de og meget paaberaaber, +brænde, da skulle de fare i dennem og særdeles i Amtmanden og hans +Børn. + + [37] Udtale. + +9. Ellers er nogle Gange befunden, efter den onde Aands Sigelse, at +de haver været 18 tillige[38] i hver af dennem, og haver Djævelen +navngivet efterskrevne igjennem Maren Spillemands Mund, som paa +Stedet er blevne optegnede, med hvad hver deres Forretning skulde +være. + + [38] tilsammen. + +(1) Luser, Moderens (som ovenbemeldt) Sendebud, han skal tage hendes +(den besattes) Sjæl og forfølge hende til han kan overvinde hende. + +(2) Rotas, han skal forstyrre hende, hun skal falde fra den slemme +Tro, han skal lade sig se synligvis som en Ild for at forstyrre +hendes Tro. _NB_. Det er og ofte saaledes befunden, at Mennesket er +bleven frygtagtig og svagtroende over saadan Syn, som er kommet hende +for. + +(3) Hvid Rotte, han skal forstyrre hendes Samvittighed, hun skal +blive forskrækket, saa skal hendes Tro svækkes. + +(4) Satan, Modstandere, han skal imodstaa Dig (saasom Ordene faldt +til mig) og hende. + +(5) Feite, Hoffærdig, han fejer for min Moder, da er jeg ydmyg hos +hende. + +(6) Fante, jeg skal forhindre, Du (forstaa mig, som den Onde +tiltalte) skal intet godt gjøre hende det Skarn (nemlig den besatte), +thi saa bliver min Moder vred, han skal skyde Pile. + +(7) Rørel, han skal sætte ondt imellem Ægteskab og imellem andre Folk +i Husene. + +(8) Sladder, han skal bagvaske og komme dennem til at sige Løgn. + +(9) Fluardt, han skal flyve udi hende som en Flue, og i de andres +Øren udi Kirken, han skal forstyrre Hørelsen. + +(10) (11) (12) (13) (14) (15) (16) (17) (18) hedder Forstyrrere hver +én, de skal være med og styrke vore Brødre (_NB_. Saa kaldte Djævlene +hinanden) iblandt dennem er Kus Skriveren, han skal optegne alle de +Synder, som begaas. Denne ynkede Fanden selv, at han havde saa meget +travlt. _NB_. Disse Navne og Bestillinger er efter Fandens egne Ord +igjennem Maren Spillemands Mund. + +10. Det gaar undertiden saa heftig til, at man maa ligge i Bønnen +hele 3-4 ja 5 Timer, dog imidlertid for nogen Respiration afveksle +med bekvemme Salmer at lade synge imellem, ved hvilket Middel GUd +haver givet mig den Naade, at de onde Aander (i hvor mange de +undertiden haver været) mangfoldige, ja over de hundrede Gange er +dreven og haver de besatte gemenligen set dennem ved Udfarten i +adskillige Lignelser somme Tider som Ild udi Kugler, Pile, gloende +Stænger &c. Bitzel, somme Tider som Katte, Rotter, Ravne og andre +Fugle, item[39] Fluer &c. Og haver gemenlig saadanne Syner været Tegn +og Forsikring for de besatte, at de da var skilt ved det onde, saa +længe det varede, som undertiden var ganske kort, saa det tidt og +ofte samme Time er kommen igjen og ved Ankomsten ladet sig til Syne +for de arme Mennesker. + + [39] ligeledes. + +11. Undertiden haver og den onde Aand skjult sig og talet igjennem de +besattes Mund, ligesom de skadede intet for at blive dennem kvit, som +kom at infestere[40] hannem med Bøn og GUds Paakaldelse, og særdeles +mig, som Satan og ofte med sledske Ord haver villet afvende fra mit +Forsæt, og sagt: Jeg skulde gaa hjem, jeg var træt, jeg blev ellers +syg, jeg skulde lade Hr. Hans eller en anden komme &c. Denne Satans +Træk haver og GUd omsider aabenbaret, dog haver man ofte maattet lade +sig nøje, naar man fik det nogenledes stillet, om endskjøndt man +nok kunde mærke, at det onde ikke fuldkommen var dreven, paa det +man ikke for meget skulde udmatte baade sig selv og de arme +forspændte[41] Mennesker. + + [40] plage, pine, forstyrre. + + [41] gammelt Ord for pint, besværet af Sygdom og Pestilense. + +12. Men at det onde saa idelig og hastig kommer igjen, sker ikke uden +GUds besynderlige Raad og Villie, ikke for at plage disse arme +Mennesker fremfor andre (som kan kjendes af de mangfoldige, underlige +Befrielser, saa at de hidindtil intet skader enten paa Sind eller +Sands, Helbred eller Fornuft) men derved ligesom at drive Menneskene, +særdeles Øvrigheden, at de ikke skulle blive søvnagtige i saa +forfærdelig en Sags ivrige Inkvisition til Retfærdigheds Befordring +og de skyldiges Straf, det jeg (efter den Erfaring, jeg hidindtil +haver) holder for et utvivlagtigt Kjendetegn og kan ikke ominere[42] +nogen endelig Ophør eller Befrielse fra det Onde, førend saadan +Eksekution over de skyldige uforbigængeligen[43] sker. + + [42] varsle, spaa. + + [43] uomgjængelig. + +13. Forandringen udi Stil og Skrift viser nok, hvad Rolighed jeg +haver til at sammenskrive dette; thi Barnets elendige Tilstand +(som er her i mit Hus) haver med Skraal og Vraal[44] ofte +interrumperet[45] det for mig, saa nyligen 19 Djævle fra hende er +dreven, som hun haver bekjendt at være udfaren, saa efterhaanden to +og to tillige[46], ligesom Ravne. + + [44] Vræl. + + [45] afbrudt. + + [46] ad Gangen. + +14. I lige Maade er og de 18 onde Geister og Gaster[47], som i Aftes +blev dreven fra Maren Spillemands, dennem han og saa udfare som en +Sværm af Bier eller Fluer med et hvidt eller blankt Sværd efter sig, +idag kommen igjen, og atter ved GUds Naade, de nærværende Studenteres +og andre Guds Børns Bønner og mine (endskjønt fraværendes som og +nogle Gange tilforn er sket) inderlig Suk uddreven, saa hun haver set +dennem fare ud efterhaanden, først 6, siden 4 og saa 2 og 2 indtil de +alle ere komne bort. Gud forbarme sig over os og gjøre her paa en god +Ende for sit hellige Navns Skyld. Amen! + + [47] Geist bruges jo i ældre Dansk almindeligt for Aand, + Helliggejstkirken f. Eks. Gast er et tysk Ord, der betyder Gæst; + men bruges her nedsættende omtrent som Kumpan. + +Dette er saa vidt jeg i denne Skynding haver kunnet samle og erindre +som og videre af de Akter og Vidnesbyrd, som til Tinge er gangen, kan +oplyses. Ellers synes mig, at denne Handel meget ligner den bekjendte +Historie og Beretning om Kjøge Huskors, ja i mange Maader overgaar +den i Forskrækkelse, saa at den onde Aand endogsaa offentlig her i +Kirken haver ladet sig høre imod mig, da jeg stod paa Prædikestolen +i mit Embedes Forretning, ikke alene af de besattes Mund (som tidt er +sket) men endog af Kirke-Hvælvingen, som særlig blev hørt sidst +afvigte _Dominica Invocavit_[48], efter at jeg midt under Prædiken +havde uddrevet den Onde ved GUds Ords og Aands Kraft fra Maren +Spillemands, som var bleven meget urolig i Kirken under Prædiken, og +der jeg havde gjort offentlig Taksigelse til Gud for hendes Befrielse +og var imod Enden af Prædiken og sagde disse Ord, at man ingen Plads +skulde give Djævelen; thi hvor han fik en Fod eller Finger ind, vilde +han have det alt, da blev mig lydeligen svaret af det Nørre +Udskud[49] _Articulata voce_[50] trende Gange ligesom til +Konfirmation[51] paa det, jeg havde sagt: Ja, det vil jeg! Ja, det +vil jeg! Ja, det vil jeg! Trende Gange i Rad, som jeg baade selv +(omendskjønt ikke saa tydelig) og andre mange Mennesker (endda +tydeligere) hørte og kan bevidne. GUD vende alting til sit herlige +Navns Ære, Satans Beskæmmelse og Menneskenes Frelse. Amen! + + Thisted, den 18. April Anno 1696. + + [48] Den første Søndag i Fasten. + + [49] Nordre Udbygning. + + [50] med tydelig Stemme. + + [51] Bekræftelse. + +Med denne Relation[52] fulgte et Brev til Biskoppen, hvorudi Mag. +Oluf begærte, at Præsterne udi de tre Herreder der i Nærværelsen +maatte gaa hannem til Haande at betjene disse to Mennesker med Bøn og +Sang, sluttendes samme sit Brev med en stor Omhyggelighed for at faa +en skarp Inkvisition sat i Værk efter Troldkoner, at de uden Persons +Anseelse maatte blive paagreben og ved haard og streng Medfart +bringes til Bekjendelse. + + [52] Beretning, Indberetning. + +Nu var en Del af Præsterne deri Nabo Lavet, som selv havde lidet set +af disse to Menneskers Optøger, men derimod baade af Mag. Oluf og +andre hørt om dennem mange og store Jærtegn og Mirakler, saaledes +indtagne heraf, at de, saa vel som mange andre godt Folk udi Egnen +ikke tvivlede paa, at her jo var Djævelens legemlige Nærværelse. + +Biskoppen selv i lige Maade havde hørt saa mange underlige og +sælsomme Ting refereres[53] om dennem, at han og kom udi den Mening, +at her maatte være noget Djævelskab hos dennem. Helst efterdi han +havde meget gode Tanker om Mag. Olufs Lærdom og Retsindighed og +forsikrede sig om[54], at han ikke gav noget an, som han jo tilforn +efter Ritualet vel havde overvejet og rigtig befunden. Og som just i +samme Dage, som Mag. Olufs forskrevne[55] Relation til Biskoppen +ankom, holdtes det almindelige Landemode der i Stiftet, saa gav +Biskoppen derfor Ordre til Præsterne udi de tre næstomliggende +Herreder ved Thisted, at de skulde gaa Mag. Oluf til Haande og +betjene disse tvende Mennesker tillige med hannem. Dog blev derhos +erindret, at man skulde først konsuleres[56] Lægerne efter Ritualets +Tilhold, om det ikke maatte være nogen naturlig Sygdom. + + [53] meddeles. + + [54] holdt sig overbevist om. + + [55] ikke som nu i Betydningen af daarligt skrevne, men: oven + omtalte. Trykket er paa første Stavelse. + + [56] raadspørge. + +Lægerne lod Mag. Oluf ikke konsulere, men de begjærede Præster +indfandt sig straks derpaa i Thisted, og var altid tvende tilstede +hos disse to Mennesker, læste og sang for dennem som for besatte; de +derimod stillede sig meget galt an, spyttede og vrængede Mund ad Guds +Ord. + +Og ihvorvel samme Præster sjuntes, at udi deres Væsen var intet +overnaturligt, ja en Del deraf offentligen sagde Mag. Oluf imod, at +her ikke var nogen legemlig Besættelse eller Djævelskab, maatte de +dog følge hans Mening, thi hvo der vilde sige hannem imod, maatte +straks høre, at de selv var aandelig besat, de forstod det intet, han +vilde disputere det[57] med hvem, der turde binde sig an med hannem. + + [57] forsvare det. + +Og som forhen er meldet, hvorledes Mag. Oluf havde udi sin +Relation og Brev til Biskoppen været nidkær for at faa en +Trolddoms-Inkvisition anrettet, saa blev her og i disse Dage ført +mangfoldige Tingsvidner imod de anheftede gamle Kvinder, alle af +Indhold, at Djævelen af de besattes Munde havde beskyldt dennem. + +Disse fattige Mennesker, som saaledes blev forfulgt, sagde omsider, +at hvis de skulde lide noget, skulde det og række til dennem, der bar +Guldkæder. + +Straks derefter begyndte disse tvende Mennesker at udraabe for +Troldfolk adskillige fornemme godt Folk, og iblandt dennem først og +sidst en fornemme Mands Kone deri Byen, hvis Dotter Mag. Oluf tilforn +havde bedet om og faaet Nej. + +Som man nu til og fra disputerede om disse Djævle-Beskyldningers +Troværdighed, sagde Mag. Oluf og fast paastod, at Djævelen var +pligtig til at sige Sandhed, naar han i den HERRE Zebaoths Navn blev +besværet[58], og at han imod sin egen Interesse var nu opkommen af +Helvede at forkynde GUds Villie. Fattedes her i saa Maade intet paa +Bevis, naar disse Mennesker raabte paa nogen, og Præsten befol dennem +at sige Sandhed, de derimod blev ved at raabe. Men de maatte +ufejlbarlig være Troldfolk, som blev paaraabt. + + [58] besvoret. + +Som nu dette Værk saaledes var bleven drevet omtrent paa et halvt +Aars Tid, hændte det sig, at en stakkels Kvinde dér i Byen, som +ellers gerne gad taget en Taar, fik nogen Svimmelse[59] i Hovedet og +fandt nogen Riven[60] i hendes Liv. Straks begyndte hun at raabe, at +hun var besat; de andre to, som hørte dette, stadfæstede det, hvorpaa +denne Kone blev akkommoderet[61] paa samme Maade med Bøn og Sang som +de andre. + + [59] Svimmelhed. + + [60] Smerte. + + [61] betjent. + +To Dage derefter blev en anden Mands Kone der i Byen syg som af en +hidsig Feber. Mag. Oluf gav hende straks Visite, og da hun talte over +sig, erklærede han hende ogsaa for at være besat. Kvinden kom derover +i stor Urolighed og Forskrækkelse, hvorpaa Mag. Oluf lod hende tage +af hendes Mands Hus og nedbære udi sit eget Hus og indlægge i sin +egen Seng i sit Studere-Kammer, foregivende at hun var død nedentil +og skulde kureres i hans Seng. Derpaa begyndte hun paa samme Maade +som de andre, og omendskjønt hun nogle Dage efter kom tilpas igjen, +blev hun dog ved at raabe lige saa færdig[62] som de andre. Denne +Kvinde bekjendte siden, at hun gjorde dette Galskab, fordi hun, som +var en fattig Kvinde, derved nød stor Almisse og god Traktement og +Ophold, og fordi hun sjuntes, at jo mere de raabte paa den fornemme +Mands Kone deri Byen, som tilforn er ommeldet, jo kærere var det Mag. +Oluf. + + [62] drevent, udspekuleret. Meddelerens Opfattelse skinner igennem + i dette Ord. + +En Morgen, som denne Kvinde (hvilken ellers var ung og temmelig +velskabt) kom til Mag. Oluf i hans Kammer, lukte han Døren i Laas og +begyndte at bejle til hende &c. Kvinden blev undselig og bad hannem +betænke sig, saadant stod hannem ikke an. Omsider slap hun fra +hannem, men førend hun kunde komme af Kammeret maatte hun tage imod +nogle Slag Ris paa hendes bare Rumpe, hvilket han kaldede en faderlig +Revselse. + +Kvinden klagede sig straks herover for sin Mand, men, som de vare +fattige, tav de stille, indtil at der siden om Mag. Olufs Forhold +blev inkvireret[63], da hun offentlig for Retten hannem det i hans +Øjne paasagde og overtydede tillige med andet, som endda var slemmere +og forargeligere, og derhos beraabte sig paa mange andre, som +ligeledes havde været med denne faderlige Revselse begegnet, som og +saaledes er befunden. + + [63] optaget Forhør. + +Udi disse Dage tiltog de besattes Tal udi Thisted, og begyndte først +en gammel Pige der i Byen, som kort tilforn havde tjent Mag. Oluf, at +klage sig, at hun fandt[64] sig upasselig, og derpaa i lige Maade at +rase og raabe paa Troldkoner. Straks blev hun ligesom de andre af +Mag. Oluf betjent og i de besattes Tal antagen, anstillede sig og +derpaa ligesom de andre. + + [64] finde bruges i ældre Dansk for føle, mærke. + +Det blev ikke derved; men samme Dag fandt en Mands Dotter der i Byen +nogen Beængstelse og Banghed, da hun var hen at se en af de besatte. +Straks raabte de, at hun var besat. Pigen faldt derpaa i +Forskrækkelse, Mag. Oluf og de tvende forbemeldte Studentere klemmede +straks paa hende med deres sædvanlige Manelse, hvorpaa hun i lige +Maade begyndte at raabe paa Troldkoner saa som de andre. + +Hendes anden Søster faldt nogle Dage derefter udi nogle melankoliske +Tanker af den store Frygt og Rædsel, som var i Byen, hvor de fleste +troede, at alle Djævle i Helvede maatte nu raade ligesom de vilde, +indtil saa længe, at alle Troldkoner var udryddede. Hun blev derpaa i +lige Maade af Mag. Oluf akkommoderet som besat og kom derover ogsaa +udi Alteration[65] og anstillede sig ligesom de andre. En anden +fattig Sy-Pige der i Byen blev nogle Dage derefter syg. Mag. Oluf kom +straks til hende og sagde, at det var ikke ret fat med hende. Pigen, +som tidt havde set i Kirken de tvende første besattes Gebærder, og +derover var bleven forskrækket, begyndte at frygte sig, da hendes +Præst trøstede hende saa ilde, faldt derover udi stor Melankoli, +hvorpaa hun blev betjent paa samme Maade som de andre; men denne tav +stille og beskyldte ikke nogen, men bad Gud inderlig om Hjælp og +tænkte, hun var forgjort. + + [65] Sindsbevægelse. + +Det blev endda ikke ved disse, som her er ommeldet, men her kom udi +samme Dage endnu fem andre Kvindfolk paa samme Maade i de besattes +Tal, hvoriblandt den ene var Maren Spillemands Søster, en ung, glat +Bondepige, som faldt udi en Besvimelse, da hun var hos hendes Søster, +og blev straks ført i Mag. Olufs Hus og der lagt i en Seng udi hans +Stue. Dog fandt man ingen synderlig Frugt af denne Senge-Kur. Men +baade denne Bondepige og alle de andre tog lige galt afsted og alle +paa samme Maade, som forhen om de første tvende er meldt. + +Nu begyndte denne Besættelses Tanke at æde videre om sig, saa at der +var i disse Dage i Byen mange gemene Kvindfolk, som tvilede om sig +selv, saa snart de fandt den ringeste Svaghed enten for Hjærtet eller +i Hovedet, ja om det ikkun var et Vrid i Livet eller Krampe i et Lem, +saa frygtede de straks, at det maatte være Djævelskab, og fik +allehaande Tanker i Hovedet, men turde dog ikke ret lade sig mærke +dermed. + +Der var og adskillige Folk i Byen, som var sindet at ville forlade +den, da det saaledes tog Overhaand, saasom her hørtes daglig ikke +andet prædikes, læses eller synges i Kirken, intet andet tales eller +handles i Husene end om Djævelen, Trolddom, Spøgeri, Besættelse og +andre forskrækkelige Ting. Og er det sært, at alle disse Mennesker +var nogle gemene, fattige, dovne og ørkesløse Kvindfolk, undtagen de +tvende Søstre, som tilforn er ommeldt, hvilke formedelst en +Forskrækkelse anstillede sig i Begyndelsen lige saa rasende som de +andre. Men som en af deres Venner lod dem siden komme hen til en +forfaren Læge der i Nærheden, befandt han, at deres Svaghed bestod +udi en Indbildning, som de havde om dette Besættelses Væsen, hvorfore +de og straks mere med Ord og Omgængelse end med Medikamenter blev +tilpas igjen og fri for deres formente Besættelse. + +Denne store Frygt for Djævelen og hans forskrækkelige Gerninger +indtog ikke aleneste den enfoldige Almue, men endog dennem, som bedre +var oplyst der paa Stedet. + +Iblandt andre var en fornemme Mand der i Byen (hvilken Maren +Spillemands havde truet, at hans Børn skulde blive besatte, om han +ikke vilde hjælpe til at faa Troldkonerne brændt) kommen i Tanke, at +alt det underlige Væsen, der udi de Dage skete, var af Djævelen og +Hekser. + +Nu hændte det sig, at samme Mand en Aften havde nydt nogen god +Traktement og derover om Natten faldt i urolige Drømme om denne +Djævle-Allarm, som han daglig saa og hørte, og udi saadan urolig Søvn +faldt Overdynen af hannem paa Gulvet. Dette tilregnede han straks +Djævelen og fortalte det som et stort Mirakel for adskillige. Endelig +kom han til en af disse to unge Piger, som før er meldt, da de var i +deres Raseri. For nu at vide, om de vist var besat, spurgte han den +ene til, om hun kunde sige hannem noget af, hvis[66] hannem var +vederfaret. Pigen svarede: Ja, jeg kan. Dynen faldt forleden Nat af +Dig. Manden blev forskrækket og sagde: Ti stille, det er nok, hvorpaa +Pigen sagde: Se der, nu staar Du som en klippet So, hvorover Manden +og de omstaaende faldt i Forundring og troede, at det ufejlbarligen +maatte være talt af Djævelen, da dog siden befandtes, at en +Rendekælling havde fortalt det tilforn der i Huset, hvorledes +Djævelen havde trukket Dynen af denne Mand. + + [66] for: hvad. + +Imidlertid fandtes, som forhen er meldt, en Del Folk inden og uden +Byen, som bar stor Tvivl om alt dette Værk. Mag. Oluf derimod +forsvarede det med stor Nidkærhed og kaldede dennem Vantroens Børn +og aandeligen besatte, som der udi vilde sige hannem imod. En Del af +Præsterne, som af Biskoppen var beskikket til at gaa hannem til +Haande med de to første at opvarte, kom og selv udi Tvivl, at det var +enten nogen naturlig Sygdom eller og selvgjort Værk eller og en +Blanding af begge Dele hos disse ny besatte, men ingen af dennem +turde offentlig sige Mag. Oluf imod, en Del for den store +Opinion[67], de havde om hans Lærdom og højt oplyste Forstand, og en +Del af Frygt for hans Ivrighed imod alle dennem, som her udi sagde +hannem imod, foruden at den Kredit[68], han for sin udvortes +Hellighed og Anseelse havde hos den gemene Mand, gjorde enhver +undseelig at sætte sig imod hannem, ja en Del af Præsterne bar og +selv saa stærk en Tro til alt, hvis[69] som han sagde, at de uden +videre Ransagen gjorde alting, ligesom han anordnede og lod det komme +an paa hans eget Forsvar. + + [67] den høje Forestilling. + + [68] Anseelse. Jvnf. engelsk: _to one's credit_. + + [69] hvilket, hvad. + +Og som nu de besattes Tal saaledes var formeret, og disse Præster +blev baade trætte og kede af at løbe fra den ene af disse rasende +Kvindfolk til den anden, anholdt Mag. Oluf paany hos Biskoppen om +flere Præster, foregivendes, at han ikke troede, at der var sket +større Ting og Tegn siden Apostlernes Tider, end der nu skete i +Thisted. + +Herpaa besluttede Biskoppen straks selv at rejse did for at tage +alting udi Øjesyn, tog derfor med sig en af de ældste Provster udi +Stiftet, som udi Lægekonsten var temmelig kyndig og kom til næste[70] +Landsby ved Thisted, at han der udi Enrum og Stilhed, uden Almuens +Overløb, kunde udforske Beskaffenheden hos enhver især af disse +formente besatte, lod derfor de to første, nemlig Maren Spillemands +og Barnet Kirsten Langgaard føre ud til sig. Straks begyndte Maren +Spillemands hendes sædvanlige Gebærder med Tuden, Raaben og Skraalen +og andre slige Optøger. Barnet Kirsten Langgaard øvede i lige Maade +hendes Konster. + + [70] nærmeste. + +Mag. Oluf, som og samme Tid var til Stede, brugte derpaa sin +sædvanlige Læsning og Sang over dennem. De derimod vrængede med +Munden, spyttede og brugte andre foragtelige Gebærder, dog ej +anderledes end at ethvert Menneske, som sig saadant vilde foretage, +kunde efterabe. + +Derpaa sagde Biskoppen til Mag. Oluf, at han ikke fandt noget +Besættelses Tegn hos disse Mennesker. Mag. Oluf derimod med stor +Ivrighed forsvarede det og stod hardt derpaa, at der maatte endeligen +først ske Eksekution[71] over alle de paaraabte Troldkvinder, førend +der kunde forventes nogen Befrielse fra Djævelen fra disse og andre +af hannem besatte Kvindfolk, sigende derhos, at saa vist som der var +Gud i Himmelen, saa var der udi Thisted tolv legemlig besatte +Mennesker. Han lod ogsaa falde adskillige spodske og foragtelige Ord +baade imod Biskoppen og Provsten, og ingenlunde vilde afstaa hans +Mening, hvor udover de skiltes ad og drog hver sin Vej hjem igjen. +Dette skete i Junii Maaned. + + [71] Henrettelse. + +Nu havde Biskoppen selv set disse tvende Mennesker, og som han af +deres Væsen sluttede, at denne foregivne Besættelse ikke maatte være +rigtig, saa begjærede han ved sin Hjemkomst Stiftamtmandens Hjælp at +faa dennem bragt fra Thisted til Aalborg, hvor han boede, paa det man +des grangiveligere kunde ransage deres Adfærd, naar man fik dennem +fra det Sted og den Samkvem afsondret, hvor de udi deres Griller +eller Ondskab dagligen blev styrket. + +Derpaa blev tvende Mænd udi Aalborg affærdigede[72] til at ledsage +Maren Spillemands fra Thisted til Aalborg, hvilke da de kom til +Thisted, blev de saa indtagen af denne Allarm, som der var i Byen, +desligeste[73] af Mag. Oluf og hans Tilhængere saa indprædiket om +denne Maren Spillemands Lutzers Styrke og Adfærd, at de snart[74] var +sindet at begive sig tilbage med uforrettet Sag. Endelig fik de hende +omsider paa en Vogn og begav sig paa Rejsen, hvor hun under Vejs +baade paa Vognen og udi Herbergene øvede alle hendes Gebærder, dog +saa varligen, at hun hverken faldt af Vognen eller nogen Tid stødte +eller i ringeste Maade skadede hendes Legeme. Disse to hendes +Ledsagere førte hende dog frem med stor Varlighed og Forskrækkelse, +og kunde derefter ikke noksom fortælle alle de store Jærtegn, som de +undervejs havde set hos hende. De turde og ej komme længer med hende +end til et lidet Færgested ved Aalborg kaldet Sundby, saasom de var +bange, at hendes Lutzer skulde drukne baade hende og dennem, som hun +dennem og havde truet, hvorfor den ene forblev hos hende udi Sundby, +imedens den anden foer over og fortalte Biskoppen denne deres +eventyrlige og farlige Rejse, sigende sig derhos at have faaet en +stræng Ordre fra de andre besatte i Thisted til Biskoppen, at saa +fremt han ikke stræbte at faa de paaberaabte Troldkvinder brændte, +skulde Djævelen i lige Maade fare i hannem og hans Hustru og bad, at +en eller to Præster maatte være hos at følge Maren Spillemands over +Færgen. Biskoppen beordrede straks en af Byens Præster at følges over +Færgen at afhente hende. + + [72] udrustede. + + [73] ligeledes. + + [74] næsten (bruges endnu almindeligt paa Jydsk). + +Da hun nu kom i Færgen, begyndte hun at øve hendes Gebærder; men, der +Præsten lod sig forlyde, at hvis hun ikke vilde ligge stille, saa +skulde hun bindes, holdt hendes Lutzer sig smukt skikkelig, saa at de +uden Fare kom med hende til Aalborg. Saa snart hun kom til Lands, og +hun saa den gemene Mand i Mangfoldighed omringe hende, begyndte hun +paany efter Sædvane, alt paa samme Maade som hun fra Begyndelsen i +Thisted sig havde anstillet. Da hun nu blev stillet til Forhør +for Biskoppen og Stift-Amtmanden, var hun i Begyndelsen hel +besvadsig[75] og vidste vel at forsvare sig; men omsider gik hun til +Bekjendelse og sagde, at af Begyndelsen, der hun var i hendes Alders +trettende Aar, fandt[76] hun undertiden til noget krybendes i hendes +Laar og Lemmer, hvilket man samme Tid indbildte hende at foraarsages +ved noget ondt, som skulde være hos hende, hvorudover hun og i +Begyndelsen ikke andet vidste, end at der var noget Spøgeri hos +hende. Men nu en Tid lang havde hun forsætlig gjort sig selv de +sælsomme Gebærder og ingen Tid været af Djævelen besat paa den Maade, +som hun det havde indbildet Folk. Og at der hun saa Oluf Langgaards +Barns Væsen og Gebærder, og at det gik samme Barn an[77], da blev hun +efter Satans onde Tilskyndelse endnu mer styrket og opmuntret til at +abe det efter og at føre Folk fuldkommelig i Tanker om sin legemlig +Besættelse. Desligeste, at der hun hørte samme Barn raabe paa de for +Trolddom beskyldte Personer, saa gjorde hun sig i lige Maade dets Ord +nyttige, ihvorvel hun ingen af dennem for nogen Trolddom vidste at +beskylde. Saa hørte hun ligeledes det Navn Lutzer først nævnes af +Barnets Mund, som sagde, at Broder Lutzer var hos Maren Spillemand, +hvorefter hun lod Folk blive i den Vantro. Herforuden bekjendte hun, +at naar det opdigtede Raseri kom hende paa, kunde hun sanse og vidste +Mesteparten af, hvis[78] hun sagde og gjorde, desligeste hvad der hos +hende af andre blev bestilt. Og at hun i samme hendes opdigtede +Anfægtning[79] ikke vidste at nævne andre ved Navn end dennem, som +hun tilforn havde kjendt. Saa var og de fleste Syn opdigtet, som hun +indbildte Folk sig at have set, naar det formente Onde var overstaaet +med hende. Dog forebragtes hende vel undertiden noget i Fantasi for +Øjnene. Videre blev hun tilspurgt, om hun holdt og troede Oluf +Langgaards Barn at være besat, hvortil hun svarede, at hun ofte havde +troet det, dog havde hun og ofte tvivlet derpaa, besynderlig naar hun +i den formente Besættelse havde knebet paa hendes Lemmer og da +befunden, at hun ikke var uden Følelse. Item hvad hun dømte og vidste +om de andre, som endnu holdtes for at være besatte. Derpaa svarede +hun, at hun ikke nogen Tid havde lagt Raad op med dennem, men det +troede hun stadig, at der var det samme Fejl hos dennem tilhobe. Hun +havde og hos nogle af dennem, særdeles Karen Toftum, fundet nogle +Tegn til samme Bedrageri. Saasom at en Aftensang[80], da samme Karen +sagde midt under Prædiken: Nu raaber jeg, hun da svarede sig selv +straks derpaa: Jeg maa ikke for den store Mand og for Oluf Sladder. +Dette bekjendte hun med god Fornuft ikke alene for Bispen og +Stift-Amtmanden, men endog for adskillige Præster der i Byen +mangfoldige Gange, ja endog vedstod det offentlig tvende Gange for +Retten, da hun blev stillet til Forhør. Bejamrede derhos med Graad og +Vemodighed sin Daarlighed, sagde at have brugt det Hellige Sakrament +uværdeligen, og at det havde været hende bedre, at hun aldrig havde +kjendt Retfærdighedens Vej, end at hun skulde have kjendt den saa vel +og saa syndig igjen forladt den, og at det angrede hende, at hun saa +skammeligen og i saa lang Tid havde bespottet Gud, beskæmmet sin +Næste med ond Paatale og bedraget Menneskene, særdeles saa mange Guds +Ords Tjenere, hvilke hende med gudelige Bønner og Salmer havde +opvartet, sagde, at naar hun tænkte derpaa, var det lige som der sad +en Kniv i hendes Hjærte, og at hun ikke uden med en Vederstyggelighed +tænkte paa Thisted, item at hun saa mange Gange havde haft i Sinde at +aabenbare Sandheden, men saa havde Satans onde Indskydelse styrket +hende igjen i hendes forrige ugudelige Væsen, bad Gud skulde forlade +hendes Forældre og andre, at de ikke havde straffet hende i hendes +Ungdom, da de saa hende med saadan Daarskab anfange. + + [75] rapmundet. + + [76] mærkede. + + [77] gjorde Indtryk paa samme Barn. + + [78] hvad. + + [79] Anfægtelse. + + [80] en Aftensang, brugt her i Lighed med en Mandag, en Sommer, vil + altsaa sige: en Dag under Aftensangen. + +Saa blev nu denne Maren Spillemand indsat udi Hospitalet i Aalborg, +og forblev hun en 8 Ugers Tid ved denne Bekjendelse, læste og bad Gud +om sin Naade, og fornam man imidlertid intet til nogen Galskab eller +Urolighed hos hende. + +Af denne Maren Spillemands Bekjendelse sluttede Biskoppen ved sig +selv, at efterdi det saaledes var beskaffet med hende, som var den +første og fornemmeste iblandt disse besattes Tal, maatte det ligesaa +være med de andre, og derfore ufortøvet gjenkaldede den Anstalt[81], +som han forhen udi Landemodet havde gjort om Præsternes Opvartning +hos denne Maren Spillemands. Saa advarede og Biskoppen og +Stift-Amtmanden Oluf Langgaard, at det ikke maatte være saaledes +beskaffet med hans Dotter Kirsten Langgaard, som han sig indbildede, +og stillede derhos Ordre om hendes Nedførsel til Aalborg med +indstændig Begæring, at saasom denne Sag var af saa stor Vigtighed, +og angik GUDS store Navns Ære og Satans Forstyrrelse, at derfor +Faderen enten selv vilde følge med sit Barn, eller og overlade det +under de til hendes Gelejde[82] beskikkede, deres Varetægt, som alt +uden hans Omkostning skulde ske, forsikrende hannem derhos, at Barnet +skulde blive omhyggelig og vel akkommoderet[83] udi Biskoppens eget +Hus, saaledes at i Fald det efter Foregivende skulde være legemlig +besat, vilde de formode GUds naadige Bistand til hendes Befrielse, +og, hvis det befandtes anderledes, skulde vel Sandhed der opdages, +førendes hannem derhos til Gemyt, at han derved kunde sætte sit Sind +og Samvittighed udi Rolighed, at han ingen Midler havde forsømt efter +kristelig Tilbud af gejstlig og verdslig Øvrighed til hendes Frelse +og evig Saligheds Kundskabs Erlangelse. + + [81] Foranstaltning, Indretning. + + [82] Ledsagelse. + + [83] sørget for. + +Derhos blev og gjort den Anstalt, at saafremt Faderen skulde dertil +findes uvillig, Rettens Middel[84] da hannem dertil skulde formaa og +Barnet uden Ophold nedbringe. + + [84] Øvrighedens eller Rettens Betjente. + +Som Maren Spillemands Bekjendelse nu rygtedes, og at de andre +ligeledes en efter anden skulde nedføres, begyndtes der en stor +Allarm i Thisted. + +Oluf Langgaard søgte straks Mag. Oluf, om han skulde lade sit Barn +følge. Mag. Oluf sagde absolut nej; men han vilde forsvare sin Mening +til det yderste. Derpaa sammenkaldte Mag. Oluf en stor Del af den +gemene Almue, foredrog dennem, hvorledes Biskoppen satte sig imod +dette Værk og vilde have det til intet, sagde at Maren Spillemands +Bekjendelse var talt af Djævelen og ikke af hende selv, stillede +derpaa samme Dag en Supplique[85] til Kongen udi den hele Bys Navn, +hvor udi han androg[86], hvorledes der i Byen var stor Jammer og +Elendighed formedelst Satans grumme Tyranni ved et forfærdeligt +Trolddoms og Besættelses Væsen, som Byen efter GUds underlige og +skjulte Raad var overkommen, hvilket med mange uhørlige[87] +Eksempler til det ganske Lands store Fare og Forskrækkelse daglig +forøges, besværede sig derhos over Biskoppen og Stift-Amtmanden, at +de ikke vilde tro, at det var en legemlig Besættelse eller Trolddom, +og det formedelst Maren Spillemands Bekjendelse, som han sagde at +være aldeles stridende imod hans daglige Forfarenhed[88], saasom der +nu i hans Menighed var 12 eller 13 legemlig besatte, som kunde tale +om skjulte og forborgne Ting foruden dennem, som han endda tvivlede +om, hos hvilke det begyndte at ytre sig paa samme Maade, begærede +derfor, at Maren Spillemands maatte føres tilbage igjen i sin Frihed +og Frelse[89] og der eksamineres, saa og, at der maatte beskikkes +forstandige og myndige Mænd, som uden Persons Anseelse kunde +inkvirere[90] om Troldvæsenet, saaledes at de skyldige maatte blive +straffet. + + [85] Bønskrift. + + [86] forestillede dem. + + [87] uhørte. + + [88] Erfaring. + + [89] gl. Hovedord, betyder Sikkerhed eller personlig Frihed. + Tillægsordet frels bruges endnu i Vendingen »fri og frels«. + + [90] anstille retslig Undersøgelse. + +Denne Supplique underskrev en stor Del af den gemene Almue der i +Byen, og Mag. Oluf rekommenderede den samme med stor Nidkærhed som en +Sag, hvorpaa det hele Lands Velfærd beroede. + +Han overtalte og Amtmanden til at give Ordre til Kongens Ridefoged at +tiltale og forfølge alle de paaraabte gamle Kvindfolk, og er her i al +denne Tid ført Proces imod mange fattige Mennesker med mangfoldige +Tingsvidner, hvor iblandt og en gammel, udlevet Kvinde blev dømt til +Baal og Brand (hvilken dog siden til Overretten blev kjendt +uskyldig), og var begge disse to gamle Kvinder de, som af de formente +besatte blev beskyldt at skulle have indvist Lutzer i Maren +Spillemands og Hvid Rotte i Barnet Kirsten Langgaard. + +Herforuden blev to eller tre andre fattige gamle Kvinder paagrebne og +givet Sag[91], at de kunde signe for adskillige Sygdomme, hvoraf en +af Frygt udbrød af Fængslet og løb sin Vej. En anden blev dømt til at +forvises Landet. + + [91] sat under Tiltale. + +Hidindtil havde man disse Trolddoms Processer drevet alene imod de +fattige, som var enfoldige og uden Forsvar, men der Stift-Amtmanden +og Biskoppen tog sig Sagen an og mente, at her var Bedrageri hos[92], +begyndtes der at føres Vidner paa adskillige fornemme Godtfolk, som +skulde være lige saa gode som disse gamle Stakler, alt efter de +formente Djævles Paaraaben og Mag. Olufs Paastaaende[93], at her +skulde uden Persons Anseelse inkvireres[94] og brændes, om ellers +dette Værk skulde opholde. Og havde i disse Dage en og anden godt +Folk nok at bestille for at fri deres ærlige Navn og Rygte for +saadanne Beskyldninger, at de ikke udi Protokoller og Tingbøger til +Beskæmmelse skulde indføres. + + [92] med i Spillet. + + [93] Paastand. + + [94] undersøges. + +Imidlertid at[95] dette saaledes passerede, foredrog[96] +Stift-Amtmanden og Biskoppen Kongen dette vidt udraabte Besættelses +Værk tillige med deres Formening, at herunder maatte være noget +Bedrageri forborgen, helst efterdi Maren Spillemands alt havde +bekjendt, og de andre, som havde faaet deres Besættelse af hendes +Eksempel, blev saa haardt paaholdt i Thisted af Mag. Oluf, og han +ikke vilde lade dennem komme fra sig til andres Paaskøn[97] og +Efterforskning. Derpaa ordinerede[98] Kongen tvende Kommissarier, +nemlig Stift-Amtmanden og en Amtmand der i Nærværelsen til at lade +disse formente besatte Kvindfolk for sig indkalde og ved flittig og +fuldkommen Randsagning at søge god Underretning om den ganske +Handel[99], og derpaa deres Relation herom til Kongen indgive. + + [95] imens. + + [96] indberettede. + + [97] Bedømmelse, Kjendelse. + + [98] anordnede. + + [99] Sag, Historie. Ordet bruges endnu saaledes almindelig i + Jylland. Jvnf. Udtrykket: Handel og Vandel. + +Disse Kommissarier lod derpaa først Maren Spillemands kalde for sig +som den første og fornemste Ophæver i dette Besættelses Værk, efter +hvis Eksempel de andre var kommen udi lige Galskab, hvilken da for +dennem frivillig vedstod hendes forhen gjorte Bekjendelse og sagde +sig paa en 8te Ugers Tid, og siden at hun første Gang ved bedre +Undervisning var bragt til samme Bekjendelse, ikke at have fornummet +nogen Svaghed, sagde derhos, at den Indbildning, hun havde haft, om +at være legemlig besat, var Mag. Oluf og de tvende Studentere skyldig +udi, som hende derudi havde styrket. + +Nu stod det paa, at faa Barnet ligeledes til Eksamen[100], førend de +vilde forhøre de andre, saasom det skulde give bedst Oplysning, +efterdi alle Folk gjorde sig mest Tanker om Maren Spillemands og det. +Hvorfore disse tvende Kommissarier gjorde Anstalt om dets Nedkomst +til Aalborg, saaledes at hvis Faderen ikke godvillig vilde lade det +være følgagtig[101], at Øvrigheden ved Stedet da vilde skaffe det +til Stede. Det kunde dog ikke ske; thi Barnets Fader skjulte det og +ingenlunde vilde lade det komme frem. + + [100] Undersøgelse. + + [101] lade det følge Opfordringen. + +Derpaa lod Kommissarierne for sig kalde de andre Kvindes Personer, +som til den Tid havde været under Mag. Olufs Opsigt og Kur, og haver +da enhver af dennem brugt sin Undskyldning, nemlig: + +Den første ved Navn Maren Sirichs, en ung, frisk Kvinde paa 25 Aar, +som var den Ægte-Kone, der blev ført udi Mag. Olufs egen Seng og af +hannem med faderlig Revselse betjent, sagde sig at have faaet nogen +Sygdom med Rystelse og Skælven i hendes Laar, en Dag da hun kom af +Kirken, og var derefter bleven meget syg og falden udi nogen sær +Lemmernes Bevægelse og Raseri, og derover henbragt i Mag. Olufs Hus, +hvor hun havde været i tre Uger, indtil hun blev frisk igjen. Denne +Kvinde havde tilforn udi Thisted daglig raabt paa, at der var kastet +noget ondt i Vejen for hende, da hun gik fra Kirke, og at det var +lavet til Mag. Oluf[102], som gik bag efter hende, men hun fik det, +fordi hun gik for[103] hannem, hvilket skulde være Aarsag til den +Barmhjærtighed, Mag. Oluf beviste hende med sin egen Seng. Hun havde +og mest raabt og beskyldt fornemme godt Folk; men nu, da hun var +alene, og af Kommissarierne herom blev tilspurgt, klagede hun aldeles +intet over nogen, som hende denne Svaghed kunde have forvoldet, sagde +derhos, at hun vel havde kommet til Aalborg i Begyndelsen, da +Stift-Amtmanden og Biskoppen havde Bud efter hende, men Mag. Oluf +raadede hende derfra. Om samme Kvinde falder her efter videre at +melde. + + [102] Meningen er, at det var tiltænkt Mag. Oluf. + + [103] foran. + +Den anden ved Navn Karen Toftum, et Kvindfolk paa 25 Aar, som for +Løsagtighed og Tyveri tilforn havde været forvist Byen, gjorde nogle +Ophævelser med Legemets Bevægelse og Skrigen, sagde, at hun vidste +ikke, enten hun var besat, eller hende skadede noget, videre end hvad +andre havde sagt for hende, og ihvorvel hun udi hendes Raseri i +Thisted havde beskyldt adskillige godt Folk, saa sagde hun nu, at hun +ikke beskyldte nogen for sin Svaghed. Om hende skal og herefter +meldes videre. + +Den tredie ved Navn Anne Jakobs Dotter, et besovet Kvindfolk, som +havde haft sin Gang i Mag. Olufs Hus og af hannem med faderlig +Revselse været begegnet[104], gav for[105], at hun for nogle Aar +siden havde en St. Hans Nat fundet en blodig Tand i sin Seng og +derefter været urolig i sit Sind, sagde sig at være af Djævelen +besat, og kunde ikke fordrage at se nogen Kvindes Person med +Fontange[106] eller Top paa Hovedet, hvorfor hun og kaldede sin +Djævel Topmageren. Denne gjorde sine Ophævelser for Kommissarierne +med Legemets Kastelse og Bevægelse, saa og Skogren og Bjæffen, havde +derhos en rød Farve og ej mere Styrke end at hun af et Par nok kunde +holdes. Denne havde og glemt sine Beskyldninger imod de forhen af +hende paaberaabte Troldkoner, og skal herefter i lige Maade om hende +meldes videre. + + [104] behandlet. + + [105] foregav. + + [106] Fontange (fransk) betyder et højt Hovedtøj eller Sæt. Navnet + efter Ludvig den fjortendes Maitresse, Hertuginden af Fontange. + +Den fjerde ved Navn Anne Krogsgaard, et Kvindfolk paa 22 Aar, og som +kort Tid tilforn havde tjent Mag. Oluf, sagde sig at have faaet sin +Svaghed af en svovlagtig Stank for hendes Næse om St. Hans Dags +Tider, og at hun vidste ikke, enten hun var besat eller ej, stillede +sig ellers an for Kommissionen med sære Ord og Gebærder, ligesom hun +vilde gjøre Komplimenter for de omkringstaaende, gjorde et Par Gange +sine Ophævelser[107] og anstillede sig imidlertid at være dum[108]. +Var dog let at holde, svarede ellers meget trodsig til, hvis[109] som +hun blev tilspurgt. Hun havde i lige Maade udi Thisted vel vidst at +raabe paa en og anden godt Folk, ja kunde udi hendes Galskab opregne +22 tillige[110]; men nu kjendte hun dog ingen, ej heller beskyldte +nogen. + + [107] Spektakler. + + [108] stum. + + [109] hvad. + + [110] paa én Gang. + +Den femte ved Navn Karen Spillemands, et Kvindfolk paa 18 Aar, af et +smukt Ansigt og Søster til Maren Spillemands, sagde sig i lige Maade +at have faaet nogen Svaghed af en svovlagtig Lugt paa samme Tid som +den forrige, hvorover hun var falden i nogen Besvimelse. Denne vilde +ikke sige sig at være besat, ej heller klagede over nogen, men sagde, +at Gud havde paalagt hende hendes Svaghed; hun gjorde ingen +Ophævelser for Kommissarierne, ej heller kjendtes paa hende nogen +Svagheds Tegn, men hun havde en frisk og sund Farve. + +Den sjette og syvende var tvende Søstre og Borger-Døtre af Thisted, +den ene ved Navn Gertrud Anders Dotter, en Pige paa 20 Aar, og den +anden Anne Anders Dotter paa 16 Aar. Disse klagede sig at have faaet +nogen Hjærte Angest med Kvalmer, Afmagt og Daanelser. Disse to, i +hvor vel de udi Thisted havde raabt lige saa galt som de andre, ja +endog den ene af dennem havde indbildet sig at kunne sige forborgne +Ting, havde og anstillet sig ligesom det var Djævelen og ikke hun +selv, der talte det, saa beskyldte de nu ingen, men tog deres Svaghed +som et Kors af Gud. De bleve siden begge ved en erfaren Læges Hjælp +bragt til Rette paa den Maade, som forhen er ommeldt. + +Den ottende ved Navn Inger Fusmands, en fattig Skoflikker Kone i +Thisted, af et hel smukt Ansigt, henved 22 Aar gammel, sagde sig og +at have faaet et Tilfald[111] med Hjærte Angest og Tungsindighed og +ikkun at have haft sin Svaghed fem Gange, hver Gang med nogen +Mattighed[112] paa et Par Dages Tid derefter. Denne beskyldte ikke +heller nogen, men holdt hendes Sygdom for et Kors af Gud og ventede +hans naadige Hjælp. Siden er befunden, at denne Kvinde redede til +Barsel. + + [111] Tilfælde. + + [112] Mathed. + +Den niende var en gammel Kvinde paa 61 Aar ved Navn Anna Dahl. Hun +sagde sig at have faaet sin Svaghed ved nogen Rædsel og Daanelse, men +ikke at have haft den uden én Gang. Siden er befunden, at denne +Kvinde havde været hos hendes Nabo Kone at tylle[113] Øl og der faaet +sin Svaghed, som ej heller varede længer, end til Øllet havde gjort +sin Virkning. + + [113] drikke. + +Den tiende var en ung Bondekone der i Byen, navnlig Anna Bondes 22 +Aar gammel. Den sagde sig at have faaet sin Svaghed paa Gaden med en +Besvimelse, og raabte hun straks paa Troldkonerne ligesom de andre, +men havde ikke fornummet til hendes Svaghed uden tvende Gange. Denne +Kone er og siden befunden at rede til Barsel. + +Den elfte var et Kvindfolk ved Navn Anna Legind, ugift, af fyldig +Kompleksion[114], henved 34 Aar. Hun sagde, at hun for nogle Aar +havde faaet hendes Svaghed med nogen Angest for Hjærtet og Rystelse i +hendes Legeme, som hun troede at være en Besættelse, men beskyldte +ingen. + + [114] egl. Hudfarve, maa imidlertid her betyde Legemsbygning. + +Denne er den Kvindes Person, som tilforn er ommeldet, at hun søgte +Raad hos M. Oluf i Begyndelsen af denne Handel og blev af hannem udi +Korsdøren med Manen begegnet. + +Herforuden eftersøgte Kommissarierne om Barnet Kirsten Langgaards +Tilstand og erfoer, at hun var slemmest af dennem alle med at rase, +gø, le, bande og raabe paa adskillige Folk, men som herefter følger +videre at tale om dette Barn, og hvorledes dermed var beskaffet, +beror det indtil sit Sted. + +Da nu disse Kommissarier havde saaledes forhørt Sagen, indgav de +deres Relation til Kongen[115], som straks befol, at Mag. Oluf skulde +forføje sig der fra Stedet til Aalborg og sig fra al Korrespondentz +entholde. Præsterne der i Nærværelsen blev og befalet at forestille +den gemene Almue deres indbildede Daarlighed og fraraade dennem den +store Overtro, som de var kommen udi om dette Besættelses og +Trolddoms Værk. + + [115] Chr. V. + +Som denne Kongelige Befaling ankom, satte M. Oluf sig derimod med +største Ivrighed, sigende at han vilde forsvare sin Mening til det +yderste, og at Maren Spillemands Bekjendelse var sket af Djævelen og +ikke af hende selv, og at hans Samvittighed i dette Værk skulde ikke +tvinges ved nogen Magt eller Myndighed, kaldte sin Sag Guds egen og +Landets almindelige Sag, og at han vilde udføre den med Iver og +Nidkærhed til Guds Ære, Sandheds Oplysning, Retfærdigheds Befordring +og mange elendige, sukkende Menneskers Redning og Frelse. Her over +fik han af den gemene Mand saadan Tilhæng, at de tænkte, han var den +eneste, der vilde forfægte Sandhed, og troede, at han umulig kunde +fare vild, hvorover og nogle af dette Besættelse-Selskab anstillede +sig ti Gange galere med at raabe paa en og anden godt Folk, end nogen +Tid tilforn, ja her blev udspredt et Skrift, hvorledes Djævelen +skulde have talt af de besatte, at dersom Troldkonerne ikke blev +brændt, da skulde der komme saa stor Elendighed og Ulykke over +Landet, som aldrig før var hørt, saa at Tyrkerne skulde æde Kødet af +Menneskenes Ben og de skulde dog gaa levendes paa Gaden. + +Udi disse Dage kom et hemmeligt Budskab fra Thisted til Aalborg til +Maren Spillemands og forestillede hende, hvorledes hendes Bekjendelse +vilde koste hende hendes Tunge og Hals, om hun blev derved, +formedelst den Gudsbespottelse, hun havde øvet, berettede hende +derhos, at de andre hendes Selskabs Søstre blev stadig ved deres +Laden og raadede hende til at gøre ligesaa. Herpaa begyndte hun paany +hendes forrige Galskab, dog ikke raabte paa nogen som i Thisted, men +alleneste for den gemene Mand, som kom at se hende, gjorde adskillige +Ophævelser og anstillede sig, som hun ikke havde haft hendes +Sans[116], da hun forhen havde gjort sin Bekjendelse. + + [116] havde været ved Fornuft. + +Imidlertid opsatte M. Oluf og selv sammenskrev et berømmeligt +Skudsmaal om sin Lærdom, Liv og Levnet og lod det bære fra Hus til +Hus til den gemene Mand, som det alle undertegnede med deres Navne +eller Bomærker[117], en Del villigt, formedelst den Tanke, de havde +om hans Hellighed, og en Del halv tvungen, saasom de, der ellers +maatte høre hans Pukken og Trusel, at de enten skulde give hannem Sag +og Beskyldning eller og undertegne det, som de andre forhen havde +undertegnet. Udi dette Skudsmaal berømmedes paa det højeste Mag. +Olufs Lærdom, Levnet og Omgængelse, samt trohjærtig Flid og Omsorg +for sin Menighed udi den erbarmelige Tilstand med de mange ilde +plagede og haardt anfægtede Mennesker udi Thisted. Deslige anførtes, +hvorledes han med Bøn og Tro havde stredet imod den onde Fjende med +saadan utrolig Sved og Arbejd, at han aldrig kunde have udstaaet +det, dersom GUds besynderlige Kraft og Styrke ikke havde opholdt +hannem, og sluttedes samme Skudsmaal saaledes, at de bekræftede med +Ed, saa sandt de vilde vente sig Hjælp af Gud og Trøst af hans +hellige Ord, at han for sin trohjærtig Omhu og Nidkærhed for Guds Ære +blev uden al Skyld og Brøde i denne Sag eftertragtet. Med dette +Vidnesbyrd rejste Mag. Oluf derpaa til København, klagede sig, +hvorledes han uskyldig var angiven, gik der omkring til en og anden +fornemme Folk og foregav, hvorledes der var udi Thisted fjorten +Mennesker af Djævelen legemlig besatte, og at han havde set hos +dennem alle de Tegn, hvoraf de Gejstlige slutter, at man skal kende +Djævelens legemlig Nærværelse undtagen det eneste, at de ikke kunde +tale andre Sprog end deres Moders Maal. + + [117] et simpelt Mærke, der i ældre Tid benyttedes i Stedet for + Navns Underskrift af Folk, der ikke kunde skrive. + +Her fandt han ikke den Kredit, som han havde udi Thisted, men han +blev gemenligen imodsagt og tilraadt at afstaa denne hans Mening, +efterdi man fuldkommen kunde se, at han derudi fejlede. Han beholdt +dog ikke desmindre hans egne Tanker, menende ved Rettergang at drive +Sagen igennem og der at bevise de paaraabte Besættelses Tegn. + +Som han nu intet videre udrettede i København, end at han igjen paany +blev befalet at forføje sig til Aalborg og der forvente, hvis[118] +Lov og Ret kunde medføre, saa rejste han tilbage igjen og derpaa +forblev udi Aalborg. + + [118] hvad. + +Der nu Mag. Oluf saaledes var skilt fra disse formente besatte, og de +paa en anden Maade blev begegnet, mærkede man dagligen hos en Del af +dennem adskilligt forsætligt Bedrageri, og hvorledes de samme deres +Besættelse opdigtede og derudi blev fremturende. + +Herudover befol Kongen, at de mest forhærdede skulde fra Thisted til +Aalborg nedføres og udi Fængsel hver for sig indsættes, og blev +derpaa nedført Maren Zirichs, Karen Spillemands, Karen Toftum, Anne +Krogsgaard, Inger Fusmands og Anne Jakobs Dotter. Derhos blev og +stillet Ordre, at Barnet Kirsten Langgaard i lige Maade skulde +nedføres; men Faderen holdt det i Begyndelsen udi Skjul og vilde ikke +frem dermed, saasom dets Hvid Rotte nu var slet borte og man intet +mere fornam til dets Optøger. + +Endelig maatte han omsider dermed for en Dag, og blev saa Thisted +endelig befriet fra dette urolige Selskab. + +Herpaa befol Kongen hans Fiskal at inkvirere om denne Handel, og de +udi dette opdigtede Besættelsesværk skyldige og interesserede efter +Lands Lov og Ret at tiltale. + +Der blev og beskikket Kommissarier, som der udi skulde kjende og +dømme som ret og lovmæssigt kunde eragtes. + +Da Mag. Oluf det fornam, søgte han at forsyne sig med Attester af den +gemene Almue i Thisted, om hvis[119] de havde set og hørt hos de +formente besatte og dermed vilde søge at forsvare sig og fægte til +det yderste for denne sin saa kaldede Guds egen og Landets +almindelige Sag. + + [119] hvad. + +Imidlertid ankom Barnet Kirsten Langgaard til Aalborg og blev efter +Biskoppens Begæring indtaget udi Provstens Hus der udi Byen og der +med Lemfældighed og god Undervisning begegnet, gik og straks derpaa +til Bekjendelse, at hun aldrig havde troet, at hun var besat, vidste +og vel, at hun skadede intet i de Maader, mens at hun det saaledes +havde indbildet Folk, hvortil hun havde faaet den første Anledning +af Mag. Oluf, som efter hendes Beretning en Gang til hendes +Faders[120], Oluf Langgaards, tog hende afsides og spurgte, hvad hun +skadede, og som[121] hun svarede, at hun havde ondt i hendes Fod, +sagde han, det var ikke saa, men hun var besat, og han skulde vel +hjelpe hende i faa Dage. Item[122] en anden Gang i hendes Hus gik med +hende i en af deres Stuer og tog da noget Konfekt op og gav hende, +bad at hun ikke skulde være ræd for hannem, han havde hørt, at hun +var besat, og at der var gaaet et Lys for[123] hende, da hun gik af +Skolen, og da foer Djævelen i hende. Denne Snak om Lyset, sagde hun, +at en Pige deri Byen havde sagt tilforne; men hun (Barnet) vidste +ikke, at Mag. Oluf vidste det, førend nu, han sagde, at det var +Fanden, der da var faren i hende, fra hvilken Tid hun og blev ved at +sige, det var saa. Men at raabe paa Folk for Trolddom sagde hun, at +Maren Spillemands kom[124] hende først til, og truede hende, at hvis +hun ikke gjorde, som hun saa hende gjøre, saa kom hun aldrig i +Himmerige, desligeste tidt nappede og stødte hende, traadte hende +paa Foden, at hun skulde gjøre, ligesom hun saa, at hun gjorde for. + + [120] i hendes Faders Hus (denne Taleform er for Øvrigt endnu + ganske almindelig i Jylland). + + [121] da. + + [122] ligeledes. + + [123] foran. + + [124] fik. + +Ydermere sagde hun, at som der første Gang kom Bud, at hun skulde +komme til Bispen, da havde Mag. Oluf hende inde i hans Kammer og gav +hende der, da som tilforne, Rosiner, Mandler og Æbler og med Lokken +og Truen formanede hende, at sige fast[125] hun var besat, og at hun +skulde tage sig Vare for Biskoppen, at han ikke lokkede eller truede +hende til at sige andet eller gjøre andet, end som[126] hun var +besat. + + [125] bestemt, vedholdende. + + [126] som om. + +Item at Mag. Oluf udi Enrum sagde til hende, at hun skulde raabe paa +Anne Christens Dotter og lukke sine Øjne og le ad hende og kalde +hende Memme og Molille; men Povl Rytter lærte hende at sige, at +Djævelen var kommen til samme Anne Christens Dotter paa Skinderup Eng +for tyve Aar siden, og at der sad et Mærke paa hendes højre Side. +(Dette Mærke havde Povl Rytter tilforn set paa Anne Christens Dotter; +men Barnet tog fejl og sagde, at det var paa den venstre Side). Item +at Mag. Oluf kom hende til at raabe i Kirken, at Djævelen skulde +komme i Amtmanden og hans Børn, dersom han ikke lod Anne Christens +Dotter brænde, og at han hviskede dette til hende, da hun sad hos +hannem i Skriftestolen udi Kirken. + +Det Navn Hvid Rotte, sagde hun, at Maren Spillemands havde først +nævnet, hvor efter hun (Barnet) det tog og blev derved. + +I det øvrige vidste hun omstændelig at forklare alt, hvis hun havde +gjort og talt udi Thisted, udi hendes formente Anfægtning[127], og +sagde derhos endelig, at hun over alt udi dette Væsen blev Tid efter +Tid mer og mer styrket af M. Oluf, Christian Friederich Mavors, Povl +Rytter og Maren Spillemands, og at alt det, hun gjorde og sagde, det +kom de andre hende først paa[128], og som de sagde for hende, saa +sagde hun bag efter, dog var ingen slemmere end Poul Rytter til at +komme hende til at raabe paa Troldfolk. Vidste hun og siden selv at +beklage, hvorledes hun var bleven forført, og sagde, at det havde +været at ønske, at Mag. Oluf havde anderledes undervist hende og +straffet hendes Udyd, i den Sted[129] han styrkede hende der udi. +Derfor maatte han tage paa sin Samvittighed al den Guds Fortørnelse, +som af hende var begangen. + + [127] Anfægtelse. + + [128] det stak de andre først i hende. + + [129] i Stedet for, at. + +Saa blev hun nu ombeden[130] at stille sig an paa samme Maade, som +hun havde gjort det udi Thisted, hvortil hun udi Førstningen ikke +vilde, men græd og skammede sig; men, da man gav hende gode Ord og +lovede hende, at hun skulde blive fri for Straf, gjorde hun sine +Ophævelser, lagde sig paa Gulvet, krummede og opbrystede sig, rev +Huen af sit Hoved, gabede, udrakte Tungen, spyttede og vrængede Mund, +skreg og gøede og anstillede sig saa græsselig og galt, at om nogen +enfoldig, som ikke vidste, hvad det var, havde set hendes Adfærd, +skulde den have blevet bange for hende og tænkt, at det var Hvid +Rotte og ikke Kirsten Langgaard, der gjorde denne Allarm. + + [130] anmodet om. + +Ikke desmindre forfægtede Mag. Oluf paa det ivrigste hendes +Besættelse, og i hvorvel han hver Dag saa hende for de Kongelige +Kommissarier at staa til Munds[131] baade med hannem og de andre og +vide at gøre god Rede for sig, om alt hvis hun havde bekjendt, og hun +udi hendes formente Raseri havde talt og gjort, saa agtede han dog +intet alt dette, men sagde, at hun var et Barn og var forlokket til +at gjøre denne Bekjendelse. Djævelen var og en træsk Aand, som holdt +sig til en Tid forborgen, men var dog hos hende, fremlagde derhos +adskillige, enfoldige Folks Attester om hendes galere Adfærd i hans +Hus udi Thisted og i Særdeleshed foregav som et stort Kjendetegn paa +hendes Besættelse, at hun havde talt Latin. Og er dermed saaledes +beskaffet: + + [131] blive forhørt. + +Da Biskoppen, som for[132] er meldet udi Begyndelsen af denne Allarm, +havde ladet Maren Spillemands og denne Kirsten Langgaard kalde for +sig, og han selv stod i Tvivl om dette Værk, efterdi Mag. Oluf saa +haardt forfægtede det, talte han nogle latinske Ord til hende for at +fornemme, om hendes Djævel kunde forstaa det. Nu hændte det sig, at +hun omsider iblandt anden Sladder sagde Gloria[133], hvilket Ord (som +hun siden vidste at gjøre Rede for) hun havde læst udi sin Salmebog, +hvor det staar for den Salme: Alleneste Gud i Himmerig. Dette eneste +Ord tog Mag. Oluf til et uimodsigeligt Kjendetegn paa Djævelens +legemlig Nærværelse, udbredte[134] det som et stort Vidunder og +brugte det baade for denne Kommission og siden stedse som et +Hoved-Argument om hendes Besættelse. + + [132] foran. + + [133] Gloria d. v. s. Ære. + + [134] omtalte. + +Imidlertid forsvandt denne Hvid Rotte aldeles og Barnet ved gudelig +og omhyggelig Undervisning blev derefter skikkeligt, vedstod og sin +forskrevne[135] Bekjendelse siden for Kongens Højeste Ret i Mag. +Olufs egen Paahør. + + [135] d. v. s. oven omtalte. + +Saa blev da Maren Zirich (den ægte Mands Kone, som tilforne var +kureret udi Mag. Olufs Seng) forestillet for Kommissjonen, hvor hun +rundt ud bekjendte, at hun af hendes Svaghed havde taget Anledning +til at give sig ud for at være besat, efter den Lærdom, Mag. Oluf +havde givet hende, og at Maren Spillemands havde styrket hende i +samme Indbildning og kaldet hendes Djævel Fante. Forklarede ogsaa, +hvorledes Mag. Oluf havde gjort hende vis[136] at hun havde en +Vissenhed udi hendes Laar, som ikke stod til at hjælpe, uden hun kom +udi hans egen Seng at ligge, hvor man skulde faa saa store Mirakler +at se, at der ikke siden Apostlernes Tid var sket større, saa og +hvorledes Mag. Oluf, da hun kom i hans Seng, havde lagt sig paa +Sengen hos hende og sagt til de omkringstaaende, at nu skulde de faa +at se, hvad for en Kraft der var hos hannem, idet Gud havde givet +hannem Naade til at binde Djævelen, naar han vilde, og komme +Djævelen til at tale, naar han i den Herre Zebaoths Navn befol det, +bekjendte desforuden, hvorledes han hende i sit Studere-Kammer havde +begegnet, som forhen er ommeldet, klagede udi højeste Maader over, at +hun saaledes af sin Sjælesørger havde været forledt, og lagde paa +hans Samvittighed at svare til al Guds Fortørnelse og godt Folkes +Beskæmmelse, som hun havde forøvet, og der hun blev stillet for +Retten for at komme til Munds med hannem, overtydede hun hannem dette +i hans aabne Øjne med grædende Taare, ja end ydermere forekastede +hannem, hvorledes han hende tilforn en Dag udi hendes Svaghed, da han +hende med det Hellige Sakramente skulde betjene, utugtelig med sin +Haand paa hendes blotte Legeme havde begegnet, sagde sig at ville paa +denne sin gjorte Bekjendelse gaa til sin Død, trodsede imod +hannem[137], om han turde nægte det, og beraabte sig paa adskillige +Kvindes Personer, som han i lige Maade med den saa af hannem kaldede +faderlige Revselse utugtig havde begegnet (hvilket og siden ved +Efterforskning saaledes er befunden). + + [136] havde oplyst hende om. + + [137] udæskede ham. + +Han derimod anhørte disse Beskyldninger med et forandret Ansigt og +vilde ikke binde sig ved at svare noget vist dertil, men tog +Anledning af hendes Bekjendelse til at beskylde hende for et +udædisk[138] Menneske, der efter egen Tilstaaelse havde løjet paa +Gud, sig selv og sin Jævn-Kristen og derfor ikke stod til troende, +anfaldt hende med stor Forbitrelse og satte i Rette over hende[139], +at hun som en offentlig Guds-Bespotterske burde at lide, i det øvrige +for at igjendrive hendes Beskyldninger om hans Adfærd og faderlige +Revselse brugte sit Skudsmaal, som han mente var hannem Beskjærmelse +nok imod alle Beskyldninger. Han havde og forsynet sig med adskillige +Attester fra en og anden fattige, enfoldige Kvindfolk udi Thisted, +hvormed han vilde bevise, at hun visseligen havde været besat med +andet mere, som han til hendes Ulykke og sin egen Befrielse +indvendte. + + [138] forbrydersk. + + [139] ankede over hende. + +Nu for at blive ved denne Kvindes Historie, saa meldes her paa dette +Sted alt, hvis om hende udi Sagen siden er forefalden. + +Da nu Kongen[140] fornam, at denne Kvinde godvilligen havde bekjendt +sin Synd og saa rent ud gaaet til Bekjendelse, beviste han hende +Naade og eftergav hende den fortjente Straf, han lod og de andre, +som endnu var forhærdede, om samme Kongel. Naade forsikre, om de sig +fra deres Haardnakkenhed vilde omvende. + + [140] Christian den femte. + +Herover blev Mag. Oluf forbittret og kaldede denne Kongelig Naade en +uforsvarlig Pardon[141]. Han lod hende og siden indstævne for Kongens +Højeste Ret udi egen Person at møde, og imidlertid ved sine +Tilhængere udi Thisted søgte hemmelig at overtale hende, at hun +skulde rømme bort; thi det vilde koste hendes Liv, hvilket Raad hun +dog ikke fulgte. + + [141] Overbærenhed. + +Men, som hun formedelst Fattigdom og besværlig Rejse, saa og fordi at +hun var frugtsommelig, ikke mødte for Retten, tog han deraf Anledning +at klage, hvorledes hun med Villie blev holdt tilbage, at det ikke +skulde opdages, hvorledes hun hannem havde paaløjet. Der over lod +Kongens Fiskal[142] hende føre fra Thisted og stille til Ords[143] +for Højeste Ret med Mag. Oluf, hvor hun udi hans aabne Øjne igjentog +og hannem omstændelig overtydede alt, hvis hun hannem tilforn havde +tillagt, forblev bestandig ved sin Bekjendelse, tilspurgte hannem, om +han turde nægte noget deraf ved sin Ed, sagde, at saa vist som hun +vilde møde hannem for GUds Dom, saa havde hun ikke sagt et Ord usandt +om hannem, hvilket altsammen han med Beskæmmelse anhørte, og hverken +udi hendes Nærværelse benægtede eller et eneste Ord dertil svarede. +Og blev hun hannem saaledes for Højeste Ret tvende Gange forestillet, +om han hende noget havde at tilspørge, mens han vilde ikke binde sig +an med hende, paaskyldendes[144] at hun efter hans Formening var et +udædisk Menneske, som han ikke vilde agte værdig at svare. + + [142] Den offentlige Anklager i Sagen. + + [143] til Forhør. + + [144] idet han gav som Paaskud. + +Kvinden blev derefter forlovet[145] at rejse hjem og takkede GUd, at +hun fra sin Vildfarelse var bleven befriet. + + [145] fik Forlov til. + +Nu var her ikkun seks tilbage af dette Besættelse Selskab, som blev +fremturende udi deres sædvanlige Gebærder udi Aalborg, hvoraf den +ene, navnlig Inger Fusmand, var yderlig svanger og blev derfore udi +en Mands Hus der i Byen indlagt, hvor hun og omsider fødte et dødt +Foster og døde i samme Barselseng. + +Som nu de øvrige fem blev stillet for de bemeldte Kongl. Kommissarier +udi Aalborg, fremkom for det første Maren Spillemands, som udi otte +samfelde[146] Uger havde været skikkelig og imidlertid baade for +Præster og andre, som hende havde besøgt, ladet se adskillige +Poenitentses og Fortrydelses Tegn, idelig bejamret sin Daarlighed, +klaget over sine Forførere og bedet Gud hjærtelig om hendes Synders +Forladelse med et skikkeligt Indlæg, vidtløftig sammenskrevet om +hendes ganske Liv og Levnet, hvorudi hun fragik hendes forhen gjorte +Bekjendelse og derimod forblev ved hendes første Foregivende, at hun +i fjorten Aar havde været legemlig besat, klagede over, at hun til +hendes Bekjendelse var truet og lokket, og at hun da ikke havde +hendes fulde Sans, sigende derhos, at der hun samme sin Bekjendelse +anden Gang havde vedstaaet, havde der kommet noget gloendes ligesom +Ild og løbet op og ned i hendes Legeme, saa at hun havde sagt Ja til +alt det, hun blev tilspurgt, bekræftede det med en dyr Ed, saa sandt +som hun agtede at faa Himmerige og at møde for GUds retfærdige Dom og +sagde ydermere, at da hun den tredie Gang i lige Maade havde +offentlig for Retten den vedstaaet, var der og kommet noget løbendes +op i hendes højre Ben, som løb langs op ad hendes højre Side og satte +sig i hendes højre Øre, og var (det) ligesom det kunde have sagt til +hende, sig Ja, at Du haver gjort Dig det selv, hvorpaa det var kommen +i hendes Hals, og hun var bleven meget underlig, saa hun ej kunde +sanse, hvad der blev talt eller gjort, og derfor sagde Ja til alt +det, som de hende tilspurgte, med andet mere deslige, som stod i +samme Indlæg, hvilket hun selv for Retten oplæste og foregav, at det +var hendes egen Skrift og Opsat, i hvor vel siden befandtes, at det +af en Kvinde der i Byen var for hende sammendigtet og skreven. + + [146] samfeld brugtes i ældre Tid Side om Side med samfulde. + +Aarsagen, hvorfore denne Maren Spillemands og de andre udi +deres Ondskab saaledes blev bestyrket, var den gemene Mand og +Rendekællinger udi Aalborg, som en Del løb imellem Mag. Oluf og disse +fem forhærdede Kvindes Personer fra en til anden, der som[147] de sad +i Forvaring og fortalte, hvad de saa og hørte. En Del udi Forundring +over deres galne Gebærder havde Medynk med dennem og meddelte dennem +stor Almisse, saa at i den Sted de tilforn næppe havde haft det, de +kunde skjule sig udi, blev nu saa udpyntet og deres Legemer saa +udspækket[148], at de ej kunde ønske sig bedre Dage. + + [147] der hvor. + + [148] udstafferet. + +Her foruden brugte Mag. Oluf hemmelig alle de Midler, hvorved han +kunde styrke dennem til at blive bestandig, sigende, at det skulde +omsider faa en god Udgang for dennem, han skulde vel anderledes +forklare deres Sag for Kongen, da derimod, hvis de faldt af[149] +vilde det koste deres Tunge og Hoved, formedelst deres forøvede Guds +Bespottelse. + + [149] fra. + +Som nu Maren Spillemands denne hendes ny Bekjendelse for Retten havde +fremlagt, begyndte M. Oluf at pukke, ligesom han havde vundet Sagen, +og uagtet han af Retten blev befalet ingenlunde at styrke dette +vildfarende og forhærdede Menneske i hendes Halstarrighed, satte han +dog Mod i hende, at hun skulde blive fast derved, og foregav, at hun +var nu ved hendes fulde Sans og derfore denne hendes Bekjendelse at +holde for sandfærdig. + +Saa blev der nu imod hende ført Vidner af Præster og andre fornemme +godt Folk om hendes forrige Bekjendelser og skikkelige Forhold, +imedens den varede, saa og om hendes ugudelige og gudsbespottelige +Forhold i Thisted og de Tegn, som en og anden der hos hende havde +mærket, at hun ikkun foer med Bedrageri. Derimod svarede hun, at hun +vidste aldeles intet af alt dette, hun havde ikke været sig selv +mægtig, da saadant skulde passeret. + +Herpaa fremkom Mag. Oluf med mangfoldige Attester, som han havde +ladet opsøge hos den gemene Mand og dennem selv ladet sætte udi Stil +og Form, og af nogle enfoldige Folk, som gamle Kærlinger, Daglønnere, +Fiskere, Hospitalslemmer og andre deslige uforfarne Mennesker, som +hverken kunde læse eller skrive, med trende Bogstaver ladet +undertegne, hvormed han vilde gjøre besatte baade disse Mennesker, +som vilde være det, saa og de andre, som var kommen udi bedre +Oplysning og sig fra hannem havde afsondret. + +Den fornemste iblandt disse Vidner, hvilken og de andre efterfulgte, +var en ældgammel Kvinde over 70 Aar, som opvartede de syge udi +Hospitalet og havde nogle Nætter været hos Maren Spillemands. Denne +vandt[150], hvorledes hun tilligemed en Dum[151] og en Krøbling selv +tredie havde været om at holde paa Maren Spillemands en Gang i hendes +Anfægtning, og da blev Maren Spillemands Bryster saa store som Iveret +paa en Ko, der skal føde en Kalv, og i det samme blev de alle saa +mange, som holdt paa hende, løftet op tilligemed hende 7 Kvarter fra +Jorden, hvilket skete om Natten udi Maaneskin. Item at hun havde set +gloende Katte og Rotter om Natten i samme Tider, og det fornemmelig +St. Olufs Nat, klagede derhos, hvorledes hun og selv havde været i +Fristelse, idet at disse gloende Rotter var kommen paa hendes Hals om +Natten og vilde have kvalt hende. Denne gamle Kærling, da hun blev +nærmere forhørt, befandtes at gaa i Barndom og have hverken hendes +fulde Syn eller Sans. + + [150] vidnede. + + [151] stum d. v. s. døvstum. + +Hernæst kom Krøblingen frem, som havde været med udi denne +Skærmydsel, da Kærlingen skulde været løftet i Vejret, og stadfæstede +hendes Vidne. Ja, her kom endda et Par til, som og forklarede, at de +havde set samme Vidunder. + +Herpaa blev den anden Selskabs Søster, navnlig Karen Toftum, i lige +Maade fremstillet og fik at høre, hvad Vidner der var imod hende om +hendes Forhold udi Thisted, og hvad Tegn én og anden havde der i Agt +taget hos hende, at hun mange Gange var befunden at fare med +Bedrageri, blev og derhos alvorlig formanet til at afstaa sin +Haardnakkenhed. + +Mag. Oluf derpaa straks, uagtet Rettens Forbud, styrkede hende +ligesom Maren Spillemands, sigende at han havde set store Jærtegn hos +hende saa vel som hos de andre, hvor over hun sig meget halstarrig og +ond anstillede, pukkede imod enhver, som havde vidnet imod hende, at +de skulde vel en Gang forsvare det for Kongen, satte sig derpaa plat +ned paa Gulvet for Retten og sagde, at hun blev død i hendes Laar og +Bene, vidste dog vel at tage dennem til sig, naar man vilde røre +derved. Hvorpaa Retten lod straks indkalde tvende Bartskærere[152] at +bese hendes Tilstand, da hun af al Magt satte sig derimod med Vrede +og Bisterhed og vilde ikke, at nogen maatte røre hendes Ben, sagde, +at de kunde ej skønne derpaa[153]; thi hendes Svaghed var inden i +Benene. Endelig fik de dennem dog for en Dag og fandt aldeles ingen +Svagheds Tegn, men derimod fuldkommen Følelse og Rørelse som hos et +andet friskt Menneske, saa at man øjensynligt kunde mærke hendes +Bedrageri. + + [152] Barberere; men disse vare i ældre Tid tillige Saarlæger. + + [153] dømme derom. + +Hun gjorde sig og en Gang lige som død og sanseløs for Retten; men, +som[154] man i en Hast holdt hende noget stærkt lugtende for Næsen, +efterdi man kjendelig saa hendes Bedrageri, blev hun forbavset, og i +samme Øjeblik med Ansigtets Forandring spurgte: Hvad er det? Og da +man sagde: Det er noget, som kan fordrive eders Djævel, lod hun sig +saadanne ej mere paakomme; men hendes Laar-Djævel vilde hun dog ikke +lade fare, saa længe hun var for Retten, og som man med tvende +Personer lod hende en Gang eller to ved Armene oprejse og i det samme +udi en Hast slippe, lod hun sig meget sagte og forsvarlig igjen til +Jorden nedsynke, og holdt det saaledes, indtil hun kom bort fra +Retten og langt ned paa Gaden fra de omstaaendes Aasyn, da hun igjen +som tilforn gik frisk og sund og sagde, at nu var hendes Djævel +borte. + + [154] da. + +Om denne Karen Toftum havde Mag. Oluf ingen synderlige Vidner uden +noget latterligt og daarligt sammensanket Kærlinge Snak. Han kunde +og, saa vel som alle andre, kjendelig se hendes forsætlige Bedrageri. +Ikke des mindre sagde han, at han hendes Besættelse til det yderste +vilde forsvare. + +Saa fremkom da den tredie Selskabs Søster, som var Karen Spillemands, +Søster til den forrige Maren Spillemands, og foreholdt man hende paa +samme Maade, hvis[155] Vidner der var om hendes Forhold og formanede +hende at afstaa (fra) sin Galskab og Daarlighed. Denne Pige syntes i +Begyndelsen for Retten ligesom at ville lade sig nogenledes sige og +komme udi andre Tanker, hvorfore Mag. Oluf, uagtet al til hannem af +Retten gjorte Forbud og Formaning, førend man kunde komme til at +forhøre hende, sagde offentlig, at han havde hørt hende i Thisted +tale en hel Sentents paa kaldæisk Sprog. Hvilket da hun hørte, var +hun ligesaa ubevægelig som de andre og sagde, at Troldkonerne havde +forgjort hende. Man maatte derpaa tilspørge Mag. Oluf om denne +kaldæiske Sentents, at han den vilde sige, hvorpaa han forklarede, +hvorledes en Rytter der udi Egnen en Dag var kommen til Thisted, +givende sig an[156] for at forstaa noget udi Barskær Kunsten og var +iblandt andet indkommen til denne Karen Spillemands og talte til +hende paa kaldæisk, hvorpaa hun hannem svarede paa dansk og i det +samme talte nogle sære Ord, som Mag. Oluf ikke forstod, hvorfore han +spurgte Rytteren, hvad det var hun sagde, hvorpaa han svarede, at hun +sagde paa kaldæisk, at han skulde kysse hende etc. + + [155] hvilke. + + [156] givende sig ud. + +Dette fortalte Mag. Oluf som et uigjendriveligt og troværdigt Tegn +paa hendes Besættelse, og i hvor vel hannem straks blev bevist, at +denne Rytter (som skal have været en Tyrk af Nation) hverken kunde +hebraisk eller kaldæisk, men havde ikkun sagt dette af Narreri, saa +blev han dog fast derved, og sagde sig end ydermere det at ville +bevise. + +Den fjerde Selskabs Søster, Anne Krogsgaard, blev i lige Maade +forelæst de Vidner, som var imod hende, og hun af Retten formanet at +bekjende Sandheden. Men Mag. Oluf tog straks hendes Forsvar ligesom +de forriges, herudover hun og forblev i hendes Indbildning eller +Foregivende, at der maatte have været noget Spøgeri hos hende, +efterdi andre havde sagt det saaledes for hende. + +Den femte og sidste ved Navn Anne Jakobs Dotter kom og frem, men +anstillede sig ligesom taabelig, sagde sig fuldkommen at være +legemlig besat af Djævelen. Men inden Sagen fik Ende fødte hun et +friskt Drenge Barn, for hvis Fader hun angav Bysvenden[157], som +hende i Fængslet havde opvartet. I det øvrige forfægtede Mag. Oluf +paa det skarpeste disse Menneskers Besættelse, beraabende sig stedse +paa de af hannem udi Retten lagte mangfoldige Vidnesbyrd, hvilke +dog, som før er meldt, ikke var uden nogle enfoldige Menneskers +urimelige og ugrundede Snak. + + [157] Byøvrighedens offentlige Tjener, Politibetjenten. + +Som nu Kommissarierne saaledes udi en langsommelig Tid havde gaaet +Sagen igjennem og tidt og ofte alvorligen advaret Mag. Oluf, at man +nok kunde se, at han vidste bedre, og ikkun for at frelse sig selv +stod saa uforanderlig paa sin Sags Forsvar, foreholdende hannem, at +det var menneskeligt at fare vild, men ugudeligt at blive ved i sin +Vildfarelse, i det øvrige givet hannem Tid og Lejlighed at fremføre +alt det, som kunde være til hans Forsvar. Han derimod ikkun søgte +Ophold og Udflugter, beraabende sig endda paa nogle hundrede +Vidnesbyrd, alle af lige Beskaffenhed som de forrige, blev endelig af +Kommissarierne saaledes Dom afsagt som følger: At de tre af disse +formente besatte Kvindes Personer, Maren Spillemands, Anne Krogsgaard +og Karen Toftum, for den GUds Bespottelse og godt Folks Beskæmmelse, +som de klarligen overbevistes at have forøvet med fri Forsæt, saa vel +som Maren Spillemands, som sine Misgerninger frivilligen havde +bekjendt, sig fra sin forrige Galskab udi lang Tid entholdet og +endelig samme sin Bekjendelse igjen fragaaet, skulde derfore miste +deres Liv og deres Hoveder sættes paa en Stage. + +Anne Jakobs Dotter, som sjuntes at have taget Anledning af nogen +Sygdom til at opdigte adskilligt til Guds Fortørnelse og godt Folkes +Beskæmmelse, skulde derfore stryges til Kagen og forvises Kongens +Riger og Lande. + +Poul Rytter, som befandtes at have ladet sig bruge udi dette +opdigtede Besættelsesværk og imod sit bedre Vidende de vildfarende +bestyrket, skulde udi Thisted Kirke staa aabenbare Skrifte og samme +sin Forseelse for Menigheden der offentlig afbede og desforuden have +forbrudt alle Studenteres Privilegier og Forhaabning til noget +gejstligt Embede. + +Christian Friederich Mavors i lige Maade at være relegeret udi tre +Aar og rømme Aalborg Stift. + +Mag. Oluf Bjørn for sine mangfoldige hannem overbeviste grove +Forseelser og Forargelser imod Kongens Lov og Ritual, imod den +Lydighed, som han sin Konge var pligtig, imod den Hørsomhed, han +burde bevise sin Biskop og gejstlig Øvrighed, imod den Ed, han ved +det hellige Embedes Indtrædelse gjort havde, og imod den Skyldighed, +som udkræves af en hæderlig og retsindig Guds Ords Tjener udi hans +Levnet og Omgængelse, skulde have forbrudt hans Kald og Embede og +afføres hans præstelige Dragt, dog først paa en Søndag til Højmesse +udi Thisted staa aabenbare Skrifte og afbede den store Forargelse, +som han havde givet sin anbetroede Menighed, derhos miste sin Boes +Lod og ikke mere lade sig finde i Jylland, paa det den enfoldige og +gemene Mand ikke ved hans forrige, forargelige Lærdom og Levnet mere +skulde forledes. + +Herhos blev og dømt udi Straf en Del andre Personer, som i dette +opdigtede Værk var interesserede, enhver ligesom deres Forseelses +Beskaffenhed befandtes. + +Denne Kommissariernes Dom lod Mag. Oluf sig intet forskrække, men +pukkede endda som tilforn, at han skulde vel drive dette alt omkring +paa en anden Fod og beskæmme alle dennem, som havde været hannem +imod, satte og derpaa, baade for sig selv og sine medinteresserede, +en vidtløftig Stævning til Kongens Højeste-Ret, hvor udi han +indstævnede nogle tusende Mennesker, en Del til at vidne og en Del +til at lide Dom, lod og samme sin Stævning oplæse paa Retter-Tingene +der omkring i Landet, og derhos indbildede den gemene Almue, som +hørte hans haarde Stævning, hvorledes han der udi beskyldte og +gjorde store og strænge Irettesættelser baade imod Vidner, Dommere og +Vederparter[158] at han alt var forsikret om en ønskelig Udgang paa +sin Sag. + + [158] Modpart, Opponent. + +Saa kom da omsider Sagen ind for Kongens Højeste-Ret, hvor Mag. Oluf +den udi egen Person med største Ivrighed forsvarede, dog ikke det +aller ringeste fremlagde, hvorved denne Besættelses Rigtighed kunde +bevises, men altstille[159] dristeligen beskyldte alle dennem, som +ikke var enige med hannem, søgte adskillige Udflugter, æskede +vidtløftig Ophold og Tid til at forsvare sig, besværgede sig over +Retten og klagede sig at være rettesløs med mange andre grove og +dumdristige Formastelser, saa at man endnu aldrig haver fornummet +nogen med større Dristighed at forsvare den bedste Sag, end han denne +forfægtede. + + [159] stadig, vedholdende (Almueord). + +De fem formente besatte Kvindfolk blev og stillet for Retten og +dennem en Prokurator forordnet, som paa deres Vegne skulde tale, saa +vidt forsvarligt kunde være. + +Endelig efter at Højeste-Ret Sagen udi et ganske Fjerdingaar med +største Taalmodighed havde anhørt, og alting paa det nøjeste +overvejet, blev der udi den 26 Fbr. 1698 saaledes dømt og kjendt: At +Maren Spillemands for den Ugudelighed og Galskab, som hun efter egen +frivillig Bekjendelse og andre Bevis havde forøvet, skulde stryges +til Kagen[160] og indsættes udi Forvaring til Arbejde hendes Livs +Tid. + + [160] Kagen, en Pæl eller Støtte, hvorved Forbrydere bleve + hudstrøgne, idet Bøddelen piskede dem med en Svøbe. + +Anne Jakobs Dotter, som foruden tvende Gange begangne Løsagtighed, i +lige Maade havde øvet adskillig Ugudelighed og udsagt skændelige og +usømmelige Ting, skulde være lige Straf undergiven. + +Karen Spillemands, Anne Krogsgaard og Karen Toftum for deres +Misgjerninger ligeledes at indsættes til Arbejde. + +Povl Rytter skulde efter Kommissariernes Dom være in perpetuum +relegeret[161] fra Universitetet og have sine gejstlige Privilegier +forbrudt. Desligeste under højeste Straf ikke lade sig finde udi +Aalborg Stift. + + [161] forvist for bestandig. + +Christian Friederich Mavors skulde i lige Maade under højeste Straf +entholde sig fra Aalborg Stift og være relegeret[162] paa et Aars +Tid. + + [162] forvist fra Universitetet. + +Mag. Oluf Bjørn, som befandtes udi mange Maader at have forgrebet sig +imod kongl. Majestæts Regjering, Lov og Ritual[163], ikke forholdet +sig udi denne Besættelses Handel, som en retsindig Præstemand egnede +og anstod, skulde andre til Eksempel og sig selv til Straf have +forbrudt hans Kald, præstelig Embede og Boes Lod, afføres hans +præstelige Dragt og indsættes udi Fængsel hans Livs Tid. + + [163] Forskrift for de kirkelige Handlinger. + +Herpaa blev Mag. Oluf henført ad Borringholm[164] og der indsat udi +Fængsel. De forførte Kvindes Personer beviste Kongen Naade, saa at de +to blev fri for at straffes til Kagen, og de alle fem blev skilt fra +hinanden og indlagt udi adskillige Hospitaler udi Riget, hvor de nu +lever udi Rolighed og intet lader se af deres forrige Galskab eller +Gebærder. + + [164] Bornholm. + +Saaledes endtes da omsider denne vidt udraabte og forvirrede +Besættelses Sag efter at Mag. Oluf den, som før er meldet, siden +Begyndelsen af det Aar 1696 havde drevet og af yderste Evne forsvaret +og dermed ført mange godt Folk en Del udi Landery og Udraab, en Del +udi Fortræd, Skade og Omkostning, mange enfoldige Mennesker udi +Vildfarelse og Overtro, disse hans daarlige Tilhængere udi stor Synd +og Guds Fortørnelse, sig selv tilligemed dennem fra al deres +verdslig Velfærd udi Fængsel og Elendighed. + +Nu paa det enhver, som læser denne Historie, kan vide den rette Grund +og Aarsage, hvad der haver bevæget denne Mand til at stifte dette +onde og ugudelige Værk og hvad Henseende han derunder haver +haft[165], saa tjener for det første til Efterretning, at der i +Nærværelsen, som han var Præst, boede en fornemme, velhavende Mand, +hvis Dotter Mag. Oluf, som i Historien meldes, begærte til Ægte, men +blev hans Begæring nægtet. Herudover fattede han et uudlæskeligt[166] +Had til samme Hus og lovede at ihukomme den Spot, som han mente sig +der at være vederfaren. + + [165] hvad Hensigt han har haft dermed. + + [166] uudslukkeligt. + +Nu var den gemene Almue der i Egnen (som det og gaar til andre +Steder) ilde oplyst og tilbøjelig til allehaande Overtro, som at der +skulde findes iblandt dennem en Del Hekser og Troldkærlinger, som ved +overnaturlige Kunster kunde forgjøre baade dennem og deres Kvæg, tage +Mælken fra deres Køer, Smørret af deres Kærne, vise Djævelen ind udi +hvem de ville, rejse Storm og Uvejr, tage Held og Lykke fra en og +give en anden med andre deslige Levninger af Hedenskabet. Naar man +nu eftertænker dette Folks Grovhed og Mag. Olufs Gemyt, som af denne +Historie alle Vegne kan ses, er det let at dømme, hvor snart de, som +han undte ilde, kunde komme i et ondt Rygte og Mistanke baade i én og +anden Maade, som her og er sket, at den forbemeldte, fornemme Mands +Kone iblandt andre blev af denne vildfarende Almue udraabt for at +være en Troldkone og ved Djævels Kunster at have tilført hendes Mand +en stor Del af deres Midler og Formue. + +Til hvilken usandfærdig Beskyldning Mag. Oluf uden Tvil haver givet +den første Anledning, eller i det ringeste (som af Historien klarlig +ses) styrket dennem, som sligt foregav, og det udi Henseende[167] at +hævne sig paa samme fornemme Hus, og om ikke ganske at skille de +vedkommende ved Ære, Liv og Velfærd, da dog i det mindste at hænge +dennem en evig Klik og Vanære paa. + + [167] i den Hensigt. + +For det andet blev han til dette ugudelige Værk dreven af en utidig +Ærgjerrighed, menende derved at gjøre sig et stort Navn og passere +for en hellig Mand og disse Tiders Apostel, som Historien selv det +tydeligen giver til Kjende. + +Den tredie Aarsage, som drev hannem til at opdigte denne Besættelse, +var en stor Letfærdighed. Thi det er klart af Historien, hvor færdig +han var med[168] at lade føre de formente besatte i hans Hus og +Sengekammer, og kan enhver let gætte, hvad der videre maa være +passeret, helst naar man derhos betragter det, som anlangende denne +Post om hannem er bekjendt der paa Stedet, som han var Præst, og for +Højeste-Ret øjensynligen blev bevist, at han almindeligen +fodrede[169] til sig i hans Studerekammer det unge Kvindekøn, som +agtede at gaa til Alters, ja endog undertiden paa den samme Dag, og +det ikkun en ad Gangen under Prætekst[170] at lade sig overhøre. Naar +de nu ikke kunde svare til hans Spørgsmaal, hed det, at de skulde +have en faderlig Revselse, hvilken, som før er meldt, bestod i nogle +Smæk af et lille Ris og derpaa af hans Haand paa deres bare Rumpe. +Og, naar de da af Blyfærdighed vægrede sig herudi, svarede han, at +han var deres Fader og Lærere, de maatte ikke sige hannem imod, +ligesom Abraham, i hvor vel han var en gammel Mand, ikke disputerede +med Gud om Omskærelsen. + + [168] rask han var til. + + [169] fordrede, forlangte. + + [170] Paaskud. + +Naar nu disse enfoldige Kvindfolk var bleven grundeligen oplært udi +denne Lydighed, saa er let at slutte, hvad de ikke skulde tilstede +saadan en værdig og højt oplyst Mand, som efter deres Tanke var saa +hellig, at han, naar han vilde, kunde lægge Tøm og Bidsel paa +Djævelen og drive hannem, i hvad Krog han vilde. + +Anlangende[171] de Mennesker, som haver været med udi dette opdigtede +Besættelses Værk, da udviser Historien, at nogle deraf haver været +enfoldige og uoplyste Folk, som af deres Præst er bleven bragt udi +denne Besættelses Tanke og derudi siden mer og mer styrket. De andre, +som imod deres bedre Vidende haver ladet sig bruge til denne +Ugudelighed, haver været en Del nogle berygtede og for andre Udyder +bekjendte Personer og en Del lade, ørkesløse og iblandt fattige, usle +Mennesker, som ved dette opdigtede Væsen led vel[172], levede kræsen +og havde fuldt op, saasom Mag. Oluf saa længe det stod paa, +indsamlede til dennem store Almisser og af yderste Formue bevægede +alle Folk til Medlidenhed og Barmhjærtighed mod dennem. + + [171] angaaende. + + [172] trivedes vel, befandt sig vel. + +Saa ses da klarligen af denne lille Historie, hvor let man kan blive +bedragen i saadanne Tilfælde, og hvor langsom man bør at være i at +tro slige uforstaaelige Ting, og findes der ellers udi andre Landes +Historier og lærde Mænds Skrifter Eksempler nok, at ugudelige og +vanartige Mennesker haver for timelig Ophold og Vindings Skyld +forøvet deslige Bedragerier og usandfærdig foregivet dennem at være +legemlig besat af Djævelen, hvoraf man her til des bedre Sagens +Oplysning tvende hosføjer, det ene, som for 120 Aar siden haver +tildraget sig her i Danmark, og det andet, som for 100 Aar er sket +udi Frankrige. Med det første forholder sig saaledes som følger: + +Udi Begyndelsen af det Aar 1577 var der en Studenter ved Navn Jørgen +Hansen, fød udi Nestved udi Sælland, som foregav, at han var legemlig +besat af Djævelen og gjorde allehaande Optøger, drog omkring fra det +ene Sted her udi Riget til det andet og samlede Almisse sigende at +han vilde begive sig udenlands, saasom han havde hørt, at der et +Steds skulde findes én, som kunde uddrive Djævle. Denne Person, efter +at han saaledes vidtløftig havde løbet og strippet[173] Landet +omkring, kom udi Martii Maaned til Odense og begærte der som andre +Steder Hjælp og Almisse. Gejstligheden der udi Byen lod hannem straks +kalde for sig og tilspurgte hannem nøje om hans Vilkaar, hvorpaa han +forklarede, at han var legemlig besat med en Djævel, som kaldtes Ha +ha ha og Belial og var for seks Aar siden indmanet udi hannem af en +Kvinde tilligemed tre andre Djævle, som hedte Hoskahoya, Ovu og Ho ho +ho, hvilke tre sidste dog en Mand ved Navn Lauritz Korsør havde +uddrevet for hannem for nogen Tid siden. Men den første kunde han +ikke fordrive, saasom han var stærkere end de andre tre og de andre +tre ikkun hans Tjenere. + + [173] føjtet, strejfet. + +Af denne hans Beretning tog man straks Mistanke og begærte, han vilde +oplæse Troens Artikler, hvilket han og gjorde. Og som han kom til den +anden Artikel: Jeg tror paa Jesum Kristum, begyndte han at raabe og +skraale, spærre Munden op og se bister ud. Derpaa blev han ombeden at +tale til den onde Aand og bede hannem være stille. Da slog han sig +paa Brystet og sagde: Vær stille for Jesu Kristi Pine og Døds Skyld, +straks derpaa forlod ham hans Fagter og igjen begyndte paa Troen, der +han havde sluppet, og læste den ud til Ende. + +Herudover kom de nærværende gejstlige udi større Tvivl om denne +Besættelses Rigtighed, hvilket da han fornam, begyndte hans forrige +Lader, dog altid paa én Maade og ej anderledes, end et andet +Menneske vel kunde have gjort hannem efter. Og som de nærværende +derved intet bevægedes, begyndte han at græde og højlig svor og +forbandede sig paa, at han sandelig var besat. Derpaa lod +Gejstligheden hannem gaa fra sig den Gang. + +Dagen efter kom han ukaldet udi Kirken og hørte Prædiken rolig og +stille, saa og blottede sit Hoved, saa tidt der blev nævnet Jesu +Navn. Men der Prædiken var ude, begyndte han at raabe og skraale alt +paa den forrige Maade og stillede sig[174] med Mund, Øjne og Ansigt, +det grummeste han kunde. + + [174] anstillede sig, skabede sig. + +Herpaa traadte Superintendenten[175] Mag. Niels Jespersøn straks +frem, talte til Menigheden, og berettede dennem Gejstlighedens Mening +om nærværende Person med Formaning, at de ikke skulde antage saadanne +Ophævelser for en sand Besættelse, førend Sagen blev nærmere forhørt, +men heller bede Gud, at han vilde aabenbare Sandheden og ikke +tilstede hans hellige Navns Bespottelse eller saa stort og ugudeligt +Bedrageri, som her under syntes at være. + + [175] man erindre, at Bisperne i den første lutherske Tid bar Navn + af Superintendenter. + +Samme Dag forsamledes Gejstligheden med Borgermester og Raad i Byen +og raadførte sig med hverandre om denne Handel, hvilket som Jørgen +Hansen fornam, begav han sig hemmeligen af Byen. + +Saa blev da Sagen given til Kjende Kongens Lensmand, som bemeldte +Jørgen Hansen straks lod indhente og føre tilbage til Odense og der +sætte udi Forvaring. + +Saa blev han nu nogle Gange eksamineret, og foreholdt man hannem, +hvor stor Synd og Guds Bespottelse det var at opdigte en Besættelse +om sig selv, og det var at frygte, at Gud skulde give Djævelen Magt +med hannem, efterdi han selv vilde have det saaledes. Han derimod +stod haardt paa, at denne hans foregivne Besættelse var rigtig, lod +og iblandt[176] se hans forrige Ophævelser. + + [176] imellemstunder. + +Endelig efter mange Formaninger slog han i sig selv[177], begærte +Papir og Blæk og opsatte et Skrift, hvorudi han bekjendte sine Synder +for Gud og dennem afbad, lovende derhos aldrig mere at ville tillægge +enten Djævelen eller onde Mennesker hans Svaghed, men den at ville +annamme som et Kors af Guds Haand. Derhos forfattede han et Skrift +til gejstlig og verdslig Øvrighed paa Stedet, hvorinde[178] han i +lige Maade sagde, at han hans Svaghed vilde antage som et Kors +hannem af Gud paalagt og den efterdags hverken tilskrive Djævelen +eller noget Menneske, foregav derhos, hvorledes han for halvandet Aar +siden havde været fra hans Sans og aldeles forrykt i Hovedet, og +vilde nu formene, at denne hans Svaghed maatte være en Gren af +Melankoli og Levninger af hans forrige Galskab. + + [177] gik han i sig selv. + + [178] hvori. + +Saaledes ophørte nu denne Besættelse, hvorom den formente besatte +Studenter selv tilstod, at han dertil havde taget Anledning af +naturlig Svaghed. Men andre holdt fore, at han den frivilligen havde +opdigtet, og nu alleneste til at befri sig fra Straf gjorde Paaskud +paa nogen Svaghed, som hannem dertil skulde have Anledning givet. + +Det andet Eksempel om saadanne opdigtede Besættelser haver, som +forbemeldt er, tildraget sig udi Frankerige udi det Aar 1599 +og findes paa efterfølgende Maade beskreven af den berømte +Historieskriver Frantz Mezeray udi hans franske Historie. + +Det var en Mand ved Navn Jakob Brossier, en Klædevæver udi den By +Romorantin, han havde en Dotter ved Navn Marthe, som var tyve Aar +gammel. Denne Pige gik med en Sygdom i Milten eller Moderen og +derover gjorde meget usædvanlige Gebærder, saasom at springe i +Gesvindighed hid og did, at vride sit Legeme paa allehaande Maader, +at skrige ligesom adskillige Dyr, hun skummede af Munden, rækkede +Tungen vidt ud, og undertiden talte ligesom op af Maven foruden at +røre Munden, hvorved hun letteligen bragte Folk udi Tro, at hun var +legemlig besat af Djævelen. + +Med denne Malkeko rejste Faderen hjemmefra og drog Landet omkring, +foregivende at ville ledsage Dotteren til hellige Steder og at opsøge +nogen, som kunde mane Djævelen ud af hende. + +Biskoppen udi Orleans og Kannikerne udi Clery drev dennem ud af deres +Egn, og Miron, Biskop af Angers, viste dennem tilbage ud af sit +Biskopdømme, saasom han af mange Tegn sluttede, at her var intet til +Stede uden en naturlig Sygdom og med stor Flid opdigtet Bedrageri. +Faderen lod det dog ikke blive derved, men førte hende til Paris, +hvor der findes saa mange Slags Gemytter, at intet er saa urimeligt, +at det jo finder nogen, som løber gal derefter eller og for Vindings +Skyld søger at narre andre dermed. Kapusiner Munkene der vare de +første, som bemægtigede sig dette Bytte, og begyndte at besværge +dette syge Menneske udi St. Genovefis Kirke. + +Kardinal Gondy, Biskop udi Paris, tvilede noget paa denne Sag, kaldte +derfore tilsammen udi samme Kloster en Hoben gejstlige, og derpaa +efter samme gejstliges Raad forordnede fem berømte Doktore udi +Lægekonsten til at efterse, hvorledes hermed var beskaffet. + +Efter adskillige Prøver berettede tre af dennem Kardinalen, at her +var ingen Djævel hos denne Pige, men et stort Bedrageri og derhos en +liden Svaghed; thi hendes Tunge var rød og hoven, og man fornam nogen +Knurren udi hendes venstre Slagside. Den fjerde af Doktorne ved Navn +Hautin vilde intet vist sige herom, men paastod, at man skulde se +Tingen an udi et Fjerdingaar. Den femte, ved Navn Duret, var alene +den, som sagde, at hun var besat. Og som han var en meget berømt +Mand, saa satte dette Mod i Munkene at lade hende bese af andre +Doktore, hvilke og var af samme Mening. + +Saa begyndte man først for Alvor at slaa sig løs. Den gemene Mand løb +derhen i Hobetal og som forstyrret, og Gemytterne blev optændt imod +hinanden, saa at det var at befrygte, at dette Orakel skulde give de +Svar, hvoraf Oprør kunde yppes, om man ikke betimelig lukte Munden +til derpaa. + +Saa lod da Parlamentet tage denne Pige fast og antvordede hende udi +Forvaring til Lugoli, Dommeren over Misdædere og til Kongens Prokurør +ved Raadstuen, som hende forvarede udi tyve Dage. + +Imidlertid lod bemeldte Parlament hende besøge af elleve de +berømteste Doktore, som alle gav til Kjende, at de ikke kunde +fornemme noget hos hende, som overgik Naturens Kraft. Ikke desmindre +raabte de gejstlige i deres Prædikener, hvorledes man herved gjorde +Indgreb udi Kirkens Myndighed og dæmpede den overnaturlige Røst, som +Gud her vilde bruge til at overbevise Kætterne deres Vildfarelse. + +Her maatte og Parlamentet bruge dets Myndighed til at forbyde dennem +at tale noget herom. + +Det befol og Stads Hauptmanden Rapin at føre Marthe tilbage til +Romorantin, og der at overantvorde hende udi Faderens Forvaring og +forbyde hannem at lade hende komme ud af Byen uden Stedets Øvrigheds +Videnskab[179] under Straf paa Kroppen, som baade han og hun ellers +skulde være undergiven. + + [179] Viden. + +Dette Væsen endtes dog ikke hermed. Thi Aleksander af Rochefoucauld, +Abbed til St. Martin og Broder til Frantz, Biskop udi Clermont, som +siden blev Kardinal, tog (efter samme Biskops Raad, som man mente) +dette stakkels Menneske med sig af Landet, førte hende til Avignon og +siden til Rom. Men, som de franske Agenter der allerede havde +forestillet Paven og det hele Hof, at deres Konge vilde tage dette +til Mistykke[180], saa fandt bemeldte Abbed ikke de Venner, som han +havde tænkt at formaa[181] der paa Stedet, ikke heller nogen, som +vilde tro noget, der kunde være imod deres Gavn og Bedste. Saa fornam +nu Abbeden, at han havde bedraget sig selv, hvorudover han skrev +Kongen til og udi største Ydmyghed bad om Forladelse. Kort derefter +faldt han i en Sygdom og døde af Bedrøvelse, som Ordet gik, fordi at +han havde taget sig denne lange Rejse paa og derved intet andet +vundet end Foragt. + + [180] tage dette ilde op. + + [181] raade over. + +Marthe og hendes Fader blev forladt af alle Mennesker og havde i saa +Maade ingen Tilflugt uden til Hospitalerne. + +Til Beslutning[182] falder her at melde om den ved Trykken udgangne +Beretning om det saakaldte Huskors udi Kjøge[183]. At som Mag. Oluf +udi sin Skrivelse til Bispen saavel som siden stedse udi Sagen sig +derpaa saasom paa en utvivlagtig Historie haver beraabt, ja ydermere +som sjunes efter dens Anledning og Maade dette ganske Besættelsesværk +opdigtet. Saa ses deraf, hvad Uordener og Skade det ofte kan +foraarsage, at man slige uvisse Eventyr til Trykken og gemene Mands +Kundskab befordrer. + + [182] Slutning. + + [183] Beretningen om dette er udgiven af Johan Brunsmand, Præst ved + Vartov 1674. Den viser Besættelsestroen paa sit højeste og er et + Væv af det vildeste Galimatias. + + ENDE. + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Den vidtudraabte Besættelse udi Thisted, by +Arne Magnussen + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK DEN VIDTUDRAABTE BESÆTTELSE *** + +***** This file should be named 34213-8.txt or 34213-8.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/3/4/2/1/34213/ + +Produced by an anonymous volunteer from scanned images of +public domain material made available by Google Books. + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. diff --git a/34213-8.zip b/34213-8.zip Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..3955a48 --- /dev/null +++ b/34213-8.zip diff --git a/34213-h.zip b/34213-h.zip Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..9d42355 --- /dev/null +++ b/34213-h.zip diff --git a/34213-h/34213-h.htm b/34213-h/34213-h.htm new file mode 100644 index 0000000..1212f65 --- /dev/null +++ b/34213-h/34213-h.htm @@ -0,0 +1,3586 @@ +<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" + "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd"> +<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="da" lang="da"> + <head> + <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=iso-8859-1" /> + <meta http-equiv="Content-Style-Type" content="text/css" /> + <title>Den vidtudraabte Besættelse udi Thisted, by Arne Magnussen; an eBook from Project Gutenberg</title> + <style type="text/css"> + /* <![CDATA[ */ +body { + margin: auto 10%; +} + +h1,h2,h3,h4,h5,h6 { + text-align: center; + clear: both; +} + +p { + margin: 0 auto; + text-align: justify; + text-indent: 2em; +} + +hr { + width: 33%; + margin: 2em auto; + clear: both; +} + +.pagenum { + /*visibility: hidden;*/ + color: #999; + position: absolute; + left: 92%; + font-size: smaller; + text-align: right; + font-variant: normal; + font-weight: normal; + text-transform: none; + text-decoration: none; + letter-spacing: normal; +} /* page numbers */ +a[title].pagenum:after { content: attr(title); } + +.blockquot { + margin: .8em 8%; +} + +em { + font-style: italic; + font-weight: normal; + text-decoration: none; + font-variant: normal; +} + +.center { text-align: center; text-indent: 0; margin: 1em auto; } +.smaller { font-size: 65%; } +.larger { font-size: 115%; } + +/* Images */ +img { border: none; } + +.figcenter { + margin: auto; + text-align: center; +} + +/* Footnotes */ +.footnotes { border: dashed 1px; } +.footnote { margin: auto 4%; } +.footnote .label { padding-right: .5em; text-align: right; } +.footnote p { text-indent: 0; margin: .1em auto; } + +.fnanchor { + vertical-align: top; + font-size: 70%; + text-decoration: none; +} + +sup { vertical-align: top; } + +/***/ + +.trnote { + font-family: sans-serif; + font-size: 90%; + background-color: #ccc; + color: #000; + border: black 1px dotted; + margin: 2em 15%; + padding: 1em; +} +.trnote ul li { list-style-type: none; } +.trnote p { text-indent: 0; } + +p.theend { text-align: center; margin: 3em auto; text-indent: 0; } +.topmarg { margin-top: 2em; } +.vertmargs { margin: 2em auto; } + +.w65 { width: 65%; } +hr.chapbreak { width: 45%; } +.w490px { width: 490px; } + +.corr { /*border-bottom: 1px dotted #666;*/ } +.sic { /*border-bottom: 1px dotted #333;*/ } + + /* ]]> */ + </style> + </head> +<body> + + +<pre> + +The Project Gutenberg EBook of Den vidtudraabte Besættelse udi Thisted, by +Arne Magnussen + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Den vidtudraabte Besættelse udi Thisted + +Author: Arne Magnussen + +Editor: Alfred Ipsen + +Release Date: November 5, 2010 [EBook #34213] + +Language: Danish + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK DEN VIDTUDRAABTE BESÆTTELSE *** + + + + +Produced by an anonymous volunteer from scanned images of +public domain material made available by Google Books. + + + + + + +</pre> + + +<div class="trnote"> +<h2>Afskriverens bemærkninger</h2> +<p>Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men den oprindelige +stavning og brug af versaler er i øvrigt bevaret. Bogen er oprindelig +trykt med frakturskrift; i nedenstående tekst er <em>kursiv</em> brugt til at +angive antikvaskrift. En <a href="#Rettelsesliste">ordliste med rettelser</a> +er placeret sidst i bogen.</p> +</div> + + + +<p class="larger center">Den vidtudraabte<br /> +<span class="larger">Besættelse udi Thisted.</span></p> + +<hr class="w65" /> + +<h1><span class="smaller">Kort og sandfærdig</span><br /> +<span class="larger">Beretning</span><br /> +<span class="smaller">om<br /> +den vidtudraabte</span><br /> +Besættelse udi Thisted.</h1> + + +<p class="center w490px">Til alles Efterretning af Original-Akter og troværdige Dokumenter uddragen +og sammenskreven (af Arne Magnussen).</p> + + +<p class="center">Paany udgiven af Alfred Ipsen.</p> + +<div class="figcenter" style="width:75px"> +<img src="images/logo.png" width="75" height="125" alt="Forlagets logo" title="" /> +</div> + +<p class="center">Kjøbenhavn.<br /> +Jul. Gjellerups Forlag.<br /> +1891.</p> + + +<hr class="w65" /> + +<div class="figcenter topmarg" style="width:490px"> +<img src="images/deco1.png" width="490" height="16" alt="" title="" /> +</div> +<p class="center w490px">Første Udgave udkom i 1699, trykt i det kongl. priviligerede +Bogtrykkeri udi Studie-Stræde.</p> +<div class="figcenter" style="width:490px"> +<img src="images/deco1.png" width="490" height="16" alt="" title="" /> +</div> + +<p class="center topmarg">Trykt i Martius Truelsens Bogtrykkeri.</p> + + +<hr class="w65" /> + +<p><a class="pagenum" name="Side_III" id="Side_III" title="[S. III]"></a></p> + +<div class="figcenter vertmargs" style="width:490px"> +<img src="images/deco2.png" width="490" height="100" alt="" title="" /> +</div> + +<h2>Forord.</h2> + + +<p>Der er i den senere Tid fra forskjelligt Hold gjort +ikke saa lidt for at henlede <a class="corr" name="rett_1" id="rett_1" title="Opmærsomheden">Opmærksomheden</a> +paa den ejendommelige og indgribende Rolle, som Heksetroen +og de deraf følgende Heksebrændinger spillede +i det sekstende og syttende Aarhundrede hele Evropa +over, og da ogsaa her i Danmark.</p> + +<p>Til en samlet videnskabelig Fremstilling og Vurdering +af dette i kulturhistorisk og psykologisk Henseende lige +mærkelige Fænomen, som den Tyskerne eje i Soldans +<a class="pagenum" name="Side_IV" id="Side_IV" title="[S. IV]"></a>fortræffelige »Geschichte der Hexenprocesse«, ere vi vel +ikke naaede; men der er dog fra forskjellig Side, af +Byarkiver og Thingbøger, fremdraget et ikke ringe Materiale +til Belysning af den Rolle, som Heksevæsenet +har spillet hos os. Desuden have vi — om end henliggende +i Bibliothekernes Støv og lidet kjendte af det +store Publikum — adskillige samtidige, trykte Beretninger +om nogle af de største og mest opsigtvækkende Heksebesættelser, +saaledes om den i Kjøge (ved Rektor Brunsmand) +og den i Thisted (ved Arne Magnussen). Det +er den sidste af disse, som herved forelægges for Læseverdenen, +og vi tør vel uden Overdrivelse kalde den den +interessanteste danske Kriminalhistorie. Det er nemlig +intet mindre end en Skildring af et skammeligt Bedrageri. +Men det er noget mere.</p> + +<p>Kun faa af de fra Fortiden overleverede Bøger +føre os saa nemt og umiddelbart ind i Datidens centrale +Bevidsthedsliv. I sit naive og troværdige Sprog +opruller den lille Bog os et Billede af Livet i en afsidesliggende, +dansk Provinsby i Slutningen af Kristian +den femtes Regeringstid, som aldrig nogen Historieskriver<a class="pagenum" name="Side_V" id="Side_V" title="[S. V]"></a> +eller Digter har naaet endsige overgaaet. Vi se den +halv barbariske Tids mærkelige Blanding af Religion +og vild Overtro, af Gudsfrygt og verdslig Beregning, +og i skarpt Lys vises det os, hvilken uhyre Rolle Frygten +— man kunde næsten sige Mørkerædslen — spillede +som Baggrund for hele Samtidens Tankeliv.</p> + +<p>Dog betegner Thisted-Processen, der foretoges ved +Højesteret i 1698, efter at Lægefakultetet forud var afhørt +derom, netop den gryende Fornufts Sejr efter den +lange Heksesabath. I Virkeligheden var det den sidste, +store Hekseproces i Danmark, og dens Udfald viser +tydelig, at det da var paa Heldningen med disse protestantiske +Autodaféer, idet ingen af de i Sagen indviklede +bleve brændte. I Beretningen om Magister +Oluf Bjørns tappre, men frugtesløse Anstrengelser for +at faa sine Hekse paa Baalet, først hos den Aalborg +Bisp og siden hos de overordnede Myndigheder i Kjøbenhavn, +skimter man tydelig den kommende Oplysningstids +begyndende Skepsis. Efter Aaret 1700 kjendes<a class="pagenum" name="Side_VI" id="Side_VI" title="[S. VI]"></a> +der ingen Eksempler paa, at Hekse ere blevne brændte +her i Landet.</p> + +<p>De, som ønske nærmere Orientering med Hensyn +til Heksevæsenet her i Danmark, ville kunne finde den +i Verner Dahlerups blandt Studentersamfundets Smaaskrifter +udgivne lille Bog om »Hekse og Hekseprocesser +i Danmark«.</p> + +<div class="figcenter vertmargs" style="width:150px"> +<img src="images/deco3.png" width="150" height="35" alt="" title="" /> +</div> + +<hr class="chapbreak" /> +<p><a class="pagenum" name="Side_7" id="Side_7" title="[S. 7]"></a></p> + +<div class="figcenter vertmargs" style="width:490px"> +<img src="images/deco4.png" width="490" height="100" alt="" title="" /> +</div> + +<p class="topmarg">Det store Ry og Rygte, som for nogen Tid haver +været her udi Danmark om Djævelens store +Tyranni og forskrækkelige Magt over nogle +Kvindes Personer i Thisted udi Aalborg Stift i Jylland, +giver vel enhver Forlængsel at vide, hvorledes dermed +var beskaffet, helst efterdi man haver hørt saa meget +om adskillige forunderlige Jærtegn, som der hos dennem +var sket, hvorledes at Djævelen skinbarligen havde ladet +sig til Syne hos dennem, talt af dennem, udraabt adskillige +baade fattige og rige for Trold-Koner, og at +de var hans med Legem og Sjæl, sagt at de skulde +brændes, førend han vilde vige og andet mere deslige.</p> + +<p>Da for at vise alle og enhver den rette Historie +fra Begyndelsen og indtil Enden af dette vidt udraabte +Besættelses og Trolddoms Værk, er dette til alles Efterretning<a class="pagenum" name="Side_8" id="Side_8" title="[S. 8]"></a> +forfattet, og af Akterne oprigtig uddraget, saaledes +som det egentlig er befunden.</p> + +<p>En Bondepige i Jylland udi Vensyssel i Aalborg +Stift ved Navn Maren Spillemands (hvis Fader Kristen +Spillemand er en fattig Husmand og Kalkslager) skal +efter hendes Foregivende, der hun var tretten Aar, være +en Gang bleven syg og fundet nogen Gysen og Rysten +udi sine Lemmer, hvormed undertiden fulgte nogle Konvulsioner. +Hun er dog omsider kommen tilpas igjen, +men sagde sig derefter at finde nogen Urolighed baade +i Sindet og Lemmerne og har siden den Tid paa en +fjorten Aars Tid af og til givet sig ud for at være +upasselig, dog saaledes at hun endog i hele og halve +Aar sagde sig at være fri. Hun haver derved taget +Anledning at slage sig til Ørkesløshed og dovne Dage +og løbet om fra et Sted til et andet at søge Ophold, +hvor nogen vilde give hende noget, og haver baade +hun og hendes Fader faaet Tanker om, at hun maatte +være fortryldet (eller, som gemene Mand det kalder, +forgjort, eller der maatte være kastet noget ondt i Veien +for hende) og givet Skylden en gammel Bondekone der +i Nærværelsen<a name="FNanker_1" id="FNanker_1"></a><a href="#Fodnote_1" class="fnanchor" title="Nærheden">[1]</a> ved Navn Anne Kristens Datter i<a class="pagenum" name="Side_9" id="Side_9" title="[S. 9]"></a> +Skinderup, som deromkring holdtes for at være en Troldkone, +at hun skulde (som gemene Folk taler) have vist +noget ondt i hende, hvilket skulde være sket en St. Hans +Aften sildig, da denne Kvinde tilligemed en anden skal +have mødt denne Maren Spillemands og hendes Søster +paa Marken udenfor Skinderup, da de kom fra Vetteild<a name="FNanker_2" id="FNanker_2"></a><a href="#Fodnote_2" class="fnanchor" title="Vetteild ɔ: St. Hans Blus">[2]</a>, +siden hvilken Tid hun sagde sig at have fornummet +dette onde.</p> + +<p>Denne hendes foregivne Svaghed blev dog af en +Del forstandige Folk der i Egnen holdt for noget +Skrømteri og selvgjort Værk og af andre for et Tilfald +af Moderen<a name="FNanker_3" id="FNanker_3"></a><a href="#Fodnote_3" class="fnanchor" title="Fremfald af Livmoderen">[3]</a> eller anden kvindelig Svaghed.</p> + +<p>Imidlertid haver Faderen søgt Raad for hende hos +en og anden af Præsterne der i Nærværelsen, hvor +iblandt tvende, da de saa hendes underlige Gebærder, +lod gøre Bøn for hende af Prædikestolen i (den) Mening, +at der var noget Hekseri hos hende.</p> + +<p>Endelig er hun fire eller fem Aar siden kommen +til Præsten i Thisted Magister Oluf Bjørn, som i de +samme Tider var bleven Præst der sammesteds, og ligeledes +søgt Raad hos hannem.</p> + +<p>Samme Mag. Oluf haver og i Begyndelsen tvilet<a class="pagenum" name="Side_10" id="Side_10" title="[S. 10]"></a> +om, hvad hendes Svaghed maatte være. Men der +hun klagede sig, at det onde, hun plagedes af, sad udi +hendes Laar, og at det vigede bort, naar han lagde +sin Haand derpaa og befol det at gaa bort, haver han +i lige Maade ladet sig forlyde, at det maatte være +noget Spøgeri eller Trolddoms Værk.</p> + +<p>Imidlertid haver man intet synderligt fornummet +til hendes Syge<a name="FNanker_4" id="FNanker_4"></a><a href="#Fodnote_4" class="fnanchor" title="Sygdom. Denne Form af Ordet er endnu ganske almindelig i Jylland">[4]</a> førend siden i Januario 1696, da +Mag. Oluf erklærede hende offentlig for alle, at hun +af Djævelen legemlig var besat.</p> + +<p>Nu hændte det sig ved de samme Tider, at en +anden Mand der i Nærværelsen, ved Navn Oluf Langgaard, +som og var en af denne Mag. Olufs Tilhørere +havde et lidet Pigebarn henved ni Aar gammelt, navnlig +Kirsten Langgaard, som gik i Skole der i Byen og +var et vittigt Barn, men derhos ikkun ilde optugtet.</p> + +<p>Dette Pigebarn skal have faaet nogen Svaghed, +som undertiden førte nogle Tegn med sig ligesom en +liden Anstød af den faldende Syge. Hendes Fader haver +derfor søgt Raad i Begyndelsen hos en Præst der i +Nærværelsen, som nogenledes var kyndig i Lægekonsten; +men, der hans Raad ikke straks vilde lykkes, søgte han<a class="pagenum" name="Side_11" id="Side_11" title="[S. 11]"></a> +en anden gammel Præst, som den gemene Mand holdt +for, at der var noget sært hos, og at han kunde skønne +paa<a name="FNanker_5" id="FNanker_5"></a><a href="#Fodnote_5" class="fnanchor" title="bedømme">[5]</a> alle Slags Svagheder bedre end nogen der i +Egnen, om derhos maatte være noget unaturligt. Denne +Præst baade brugte til hende nogen Lægedomme, saa +vidt han forstod, saa og gjorde Bøn til Gud om hendes +Helbred.</p> + +<p>Da det nu rygtedes, at Mag. Oluf i Thisted havde +den forom meldte Maren Spillemands under Hænder, +tænkte denne Oluf Langgaard, at det ikke heller maatte +være ret fat med hans Datter, søgte derfor ogsaa +Magister Olufs Betænkning og Raad, om muligt ikke +hans Barn maatte være lige saadan faren som Maren +Spillemands, hvilken da han saa hendes Gebærder at +ligne en Gren af den faldende Syge, holdt han det +og i Begyndelsen derfor.</p> + +<p>Nu var Maren Spillemands Sygdom, som før er +meldt, af hannem erklæret for en Besættelse af Djævelen, +hvis Adfærd da denne Kirsten Langgaard saa, nemlig +hvorledes hun anstillede sig med Raaben, Skrigen, Mundvrængen, +beskyldende Ane Kristens Dotter af Skinderup +for hendes onde, begyndte Barnet ligeledes at anstille<a class="pagenum" name="Side_12" id="Side_12" title="[S. 12]"></a> +sig og gjorde alting lige saa galt som Maren Spillemands. +Derudover forandrede Magister Oluf hans +Mening og erklærede hende ligeledes for at være af +Djævelen legemlig besat, begyndte derpaa at betjene +dem begge som besatte og læste og sang adskilligt for +dennem, som alt gik derpaa ud, at her var en Djævel +i hver af dennem.</p> + +<p>Nu var der i Byen paa samme Tid nogle Studentere, +dennem bragte Mag. Oluf udi Tanker, at her +var Djævelens legemlige Nærværelse, og gik tvende af +dennem, Povel Rytter og Christian <a class="corr" name="rett_2" id="rett_2" title="Friderich">Friederich</a> Mavors +(hvilken sidste var Mag. Olufs Søstersøn) hannem fornemmeligen +til Haande udi at betjene disse tvende +Mennesker. Da de nu saaledes blev begegnet, haver +de daglig mer og mer taget til udi sælsomme Gebærder, +gøet og galet, skreget og tudet og gjort mange underlige +Optøger, ideligen raabt paa den Kvinde af Skinderup, +at hun var en Troldkone. Magister Oluf derpaa +manede og besværede<a name="FNanker_6" id="FNanker_6"></a><a href="#Fodnote_6" class="fnanchor" title="besvor. Man skrev i ældre Tid svære, hvor vi nu skrive sværge">[6]</a> Djævelen og spurgte hannem +om hans Navn, og hvo der havde vist hannem der ind. +Maren Spillemand svarede, som under Djævelens Person,<a class="pagenum" name="Side_13" id="Side_13" title="[S. 13]"></a> +at hans Navn var Lutzer, og at han var indvist +i hende af Anne Kristensdotter i Skinderup.</p> + +<p>Barnet i lige Maade kaldte sin Djævel Hvid Rotte +og (sagde) at den var indmanet i hende af samme Kvinde. +Præsten og fornævnte Studentere, som før er meldt, +klemte videre paa med deres Manelser, tiltalte disse +Djævle ved deres Navne: Lutzer! Hvid Rotte! Din +Hund! Er Du der? Pak Dig bort. De lod dennem +føre til Kirken under Gudstjenestens Forretning<a name="FNanker_7" id="FNanker_7"></a><a href="#Fodnote_7" class="fnanchor" title="Forrettelse, Ordet Forretning bruges som bekjendt nu i en anden Bemærkelse">[7]</a> og +tiltalte dennem <a class="corr" name="rett_3" id="rett_3" title="ligedes">ligeledes</a> der i Menighedens Paahør og +besvarede hvert Ord, de talte, ligesom det kunde være +talt af Djævelen. De derimod, som saaledes idelig blev +begegnet, blev mer og mer forstyrrede, rasede umaadelig, +anstillede sig som de, der falder af den slemme Syge, +skjældte Præsten for Oluf Sladder, spyttede undertiden +paa hannem, vrængede Mund ad Guds Ord og faldt +udi en og anden Guds Bespottelse og beskyldte foruden +den paaberaabte Anne Kristensdotter andre flere (deriblandt +nogle fornemme Koner) for at være Troldfolk +i lige Maade og Aarsag i deres Onde.</p> + +<p>Mag. Oluf talte igjen Djævelen til og sagde: Du +lyver, din Hund! — De svarede, som under Djævelens<a class="pagenum" name="Side_14" id="Side_14" title="[S. 14]"></a> +Person, at de maatte intet lyve for den store Mand<a name="FNanker_8" id="FNanker_8"></a><a href="#Fodnote_8" class="fnanchor" title="Vorherre. Den lille Mand er Djævelen. Jævnfør Udtrykket Bettefanden">[8]</a> +som vilde endelig have Trolddom straffet. De (Djævlene) +vilde <a class="corr" name="rett_4" id="rett_4" title="blive blive">blive</a> hos dennem i ti Aar, saafremt de ikke +alle blev brændte, som de paaraabte at være Troldfolk, +og at hvis Amtmanden ikke vilde lade dennem +brænde, vilde de fare baade i hannem og alle hans +Børn. Disse Djævle lod sig dog tit uddrive baade +af Mag. Oluf og fornævnte Studentere, ja endog af +Kællinger og gemene Folk, naar der blev læst for dennem, +eller dennem blev befalet at fare ud, og sagde da undertiden, +naar Mag. Oluf eller andre læste for dennem: +Du piner mig saa med dine Bønner, at jeg ikke pines +mere i Helvede. Lad mig fare ud. Nu far jeg. Og +i det samme sagde Maren Spillemands eller Barnet: +Nu for han bort som en Sværm Fluer, som en Ravn, +som en Ildslue. Og sov disse to Mennesker altid roligt +om Natten, saa at naar Fantasien og Hjærnen var udmattet +af den idelige Tummel og Allarm om Dagen +faldt de omsider i Søvn og gjorde ikke mere deres Gebærder. +Undertiden bad de Præsten gaa bort, de vilde +have Rolighed, og var saaledes stille indtil Præsten og +de ommeldte Studentere begyndte paany at tiltale<a class="pagenum" name="Side_15" id="Side_15" title="[S. 15]"></a> +dennem: Lutzer! Hvid Rotte! Hvor er Du nu? Hvor +haver Du været saa længe? Er Du dér? Lad os høre +Dig! Hvad bestiller Du? Hvormange er Du? og saa +fremdeles, da de igjen begyndte at tale og øve deres +sædvanlige Gebærder og stilledes saa igjen, undertiden +ved et Ord, og undertiden lod de længe bede og synge +for sig, før de omsider sagde: Nu for han bort! og +andet deslige.</p> + +<p>Som de nu ideligen hørte tales, læses og synges +om Djævelen og Djævelens Nærværelse, Fortrylden, +Hekseri og Spøgeri, kom saa vel Maren Spillemands +(hvilken desforuden i lang Tid havde gaaet om med +denne Besættelsestanke) som Barnet Kirsten Langgaard +derover udi stor Urolighed og græsselige Gebærder.</p> + +<p>Det hændte sig en Gang, at Barnet gik og legte +paa Gulvet i Mag. Olufs Stue. Som der da kom en +Mand ind, sagde Mag. Oluf til Barnet: Hvid Rotte, +er Du nu der igjen? Barnet sagde: Nej, jeg skader +intet, hvorpaa Mag. Oluf svarede: Din Hund, jeg ved +Du est her, og befol at lægge Barnet paa Bænken og +læse over det. Derpaa fangede det straks an med sine +sædvanlige Gebærder.</p> + +<p>En anden Gang mødte en af fornævnte tvende<a class="pagenum" name="Side_16" id="Side_16" title="[S. 16]"></a> +Studentere Maren Spillemands paa Gaden, og som +han saae hende, sagde han: Maren, er I gal, hvi +gaar I her? Jeg ser Djævelen er skinbarlig i Eder<span class="corr" title="tilføjet .">.</span> +Hun sagde: Nej, nu skader jeg intet. Han derimod +<a class="corr" name="rett_5" id="rett_5" title="soer">svoer</a> derpaa en stor Ed, at hun var besat. Derpaa +gik hun straks hen og ligeledes begyndte med hendes +sædvanlige Optøger.</p> + +<p>Dette Væsen gav nu en stor Forskrækkelse iblandt +Almuen, saavel i Byen som i Egnen der omkring, og +ihvorvel nogle, som saa deres Optøger og Gebærder, +dømte at der ikke var nogen legemlig Besættelse hos +dennem, saa opsatte dog Mag. Oluf sig imod alle dennem, +som vilde sige hannem imod, og sagde med stor Ivrighed, +at de var alle aandeligen besatte, som ikke vilde +tro, at disse var legemlig besat.</p> + +<p>Som nu den gemene Mand saaledes blev bestyrket +udi denne Tanke, at disse Mennesker maatte ufejlbarlig +være besat af Djævelen, helst efterdi Mag. Oluf selv +læste offentlig paa Prædikestolen, at Djævelen var efter +Befaling opkommen af Helvede at forkynde Guds Villie +og straffe Synden, efterdi Menneskene ikke ville adlyde +Guds Ord, og sagde derhos offentlig, at her var ingen +Forløsning eller Frelse for disse Mennesker, førend de,<a class="pagenum" name="Side_17" id="Side_17" title="[S. 17]"></a> +som af dennem var paaberaabt, blev paagreben og +brændt, tænkte Kristen Spillemand og Oluf Langgaard, +at det var bedst at gøre som Præsten, der bedre var +oplyst end de, vilde have det, for at frelse deres Børn, +hvorpaa Oluf Langgaard lod den paaraabte, gamle +fattige Bondekvinde Anne Kristens Dotter paagribe og +føre til Thisted. Da Maren Spillemands saa hende, +anstillede hun sig med sine sædvanlige Gebærder, talte +som under Djævelens Person og kaldte hende sin Morlille, +sigende at hun havde givet sig til hannem for tyve +Aar siden.</p> + +<p>Barnet Kirsten Langgaard stemmede i med og fulgte +samme Tone, sagde derhos, at hendes Djævel havde +lovet hende 2000 Daler, der hun gav sig til hannem, +og at han skaffede hende Penge nok, som han stjal fra +en Mand udi Kjøbenhavn med andet mere deslige.</p> + +<p>Kvinden derimod i højeste Maader beraabte sig +paa sin Uskyldighed, hvorpaa Mag. Oluf bad Gud +ville gøre et Tegn, om hun var skyldig, og som Barnet +derpaa begyndte med dets sædvanlige Gebærder, Raaben +og Skrigen, udraabte han det straks for et vist Tegn +fra Gud, at hun var en Troldkone.</p> + +<p>Derpaa søgte Oluf Langgaard at føre Vidner over<a class="pagenum" name="Side_18" id="Side_18" title="[S. 18]"></a> +denne gamle Kone. Kristen Spillemand gav hende fuldkommen +Sag og Sigtelse<a name="FNanker_9" id="FNanker_9"></a><a href="#Fodnote_9" class="fnanchor" title="stævnede hende">[9]</a>, hendes Naboer, nogle Bønder, +kom frem og vandt<a name="FNanker_10" id="FNanker_10"></a><a href="#Fodnote_10" class="fnanchor" title="vidnede">[10]</a> om hende, at hun i mange Aar +havde været berygtet for <a class="corr" name="rett_6" id="rett_6" title="Troldom">Trolddom</a> og haft Ord for +at være skyldig i Maren Spillemands Onde. Mag. +Oluf trinede og frem sigende, at han havde hørt +Djævelen tale af de besatte og beskylde hende. Den +gemene Almue fulgte efter, og gik alle deres Vidner, +saa vel Præstens som en Del af hans Tilhøreres derpaa +ud, at Lutzer og <a class="corr" name="rett_7" id="rett_7" title="hvid">Hvid</a> Rotte sagde sig af hende at være +indmanet i Maren Spillemand og Kirsten Langgaard, +og at hun endeligen maatte brændes, førend de vilde +vige bort.</p> + +<p>Forbemeldte tvende Studentere lagde det dertil, +at det var af GUds sær Tildrivelse, at Djævelen +maatte sige dette, saasom Tiden nu var kommet, at +hun skulde brændes, hvorfor Djævelen var nødt til at +bruge de besattes Tunger, paa det hendes Synder skulde +aabenbares, med andet mere deslige, som blev vidnet +imod denne gamle Kvinde, hvorpaa hun udi hendes +Enfoldighed svarede, at det var Løgn alt det, Fanden +havde sagt.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_19" id="Side_19" title="[S. 19]"></a> +Som nu Oluf Langgaard saaledes forfulgte samme +gamle Kvinde, blev efter Amtmandens Ordre nogle +andre Kvinder paagrebne, som i lige Maade af Maren +Spillemand og Kirsten Langgaard som Troldfolk var +paaberaabt.</p> + +<p>Nu var der i Nærværelsen en Bondepige ved +Navn Anne Legind, hvilken gik med en indvortes +Sygdom, saasom en Melankoli, og i lige Maade var +kommet i Tanker, at der maatte være noget ondt hos +hende, hvorfor hun og havde beskyldt en Fiskerkone der +i Egnen, af hvilken hun formente sig at være forgjort. +Som denne Pige nu hørte, hvorledes Mag. Oluf kunde +besvære Djævelen, søgte hun strax til Thisted at søge +Raad hos hannem, hvorpaa han stillede hende frem i +Kirken udi Korsdøren, tilspurgte hende, om hun troede, +at han kunde hjælpe hende, og som hun svarede ja, +sagde han, at hende skulde ske ligesom hun troede, og +derpaa begyndte at tiltale Djævelen paa sædvanlig +Maade: Din Hund! Giv Dig til Kende! Jeg veed, +Du er her. — Pigen derimod med stor Forskrækkelse +stod og rystede for hannem og kunde ikke svare, men +pegte til Halsen og græd, stod ligesom halv rørt<a name="FNanker_11" id="FNanker_11"></a><a href="#Fodnote_11" class="fnanchor" title="Meningen er ramt af et Slagtilfælde, halv apoplektisk. (...)">[11]</a> af<a class="pagenum" name="Side_20" id="Side_20" title="[S. 20]"></a> +Forskrækkelse. Han igjen tiltalte Djævelen og spurgte, +hvad han hed, men fik intet Svar, hvorover han erklærede +hende at være besat med en dum<a name="FNanker_12" id="FNanker_12"></a><a href="#Fodnote_12" class="fnanchor" title="stum">[12]</a> Djævel.</p> + +<p>Men Maren Spillemand aabenbarede siden denne +Djævels Navn og kaldede hannem Skam. Denne Pige +rejste derpaa straks bort fra Thisted med stor Frygt og +Rædsel, men raabte ikke paa nogen Troldfolk, ejheller +beskyldte nogen for hendes Svaghed, indbildede sig dog, +at hun var forgjort, og bad Gud ville hjælpe hende, +men befattede sig derefter intet mere med Mag. Oluf.</p> + +<p>Dette store Rygte om de tvende forbemeldte Kvindes-Personer +bevægede adskillige baade i Thisted By og paa +Landet deromkring at søge til dennem saasom til nogle +Sibiller<a name="FNanker_13" id="FNanker_13"></a><a href="#Fodnote_13" class="fnanchor" title="Spaakvinder">[13]</a> og efterspørge, hvo der havde forgjort deres +Fæ og andet, som de kunde have lidt Skade paa, og +fik de alle til Svar, at disse Troldkoner var der udi +skyldig.</p> + +<p>Iblandt andre var der i Byen en Mand, som +ellers skulde være en af de fornemste og mest oplyste, +men som ved Svaghed var kommen saa vidt, at hans +Hukommelse slog hannem mærkelig fejl.</p> + +<p>Da nu denne Mand i de samme Dage formedelst<a class="pagenum" name="Side_21" id="Side_21" title="[S. 21]"></a> +Mangel paa sin Hukommelse begik en liden Forseelse, +og det rygtedes for disse to Kvindes-Personer, sagde de, +at Anne Kristens Dotter i Skinderup havde taget hans +Hukommelse fra hannem. Der Manden dette hørte, +lod han straks føre Vidner til Thinge, at Fanden havde +sagt dette om Anne Kristens Dotter og gav hende derpaa +Sag og Sigtelse, at hun havde berøvet hannem hans +Hukommelse.</p> + +<p>En gammel, enfoldig Mand der i Byen havde +paa nogle Aar ikke fundet sig saa færdig udi Kjærligheds +Sager imod sin Kone, som han var i sine unge Aar, +hvorover han og søgte hen til disse tvende Mennesker +at forespørge sig, hvor hans Manddom var afbleven. +De gav straks Skylden paa en af de efter deres Paaberaabelse +for Trolddom anholdte gamle Kvinder ved +Navn Anne Vert, at hun havde taget den fra hannem. +Derpaa gik baade denne Mand og hans Kone til Thinge +og førte Vidner, at Djævelen havde paasagt samme +Kvinde denne Beskyldning.</p> + +<p>Kvinden (som ellers var gammel og udlevet og +gik i Barndom) værgede sig længe med Munden og +sagde, at det var Løgn, men som hun derpaa blev +meget hart fængslet og af Dommeren truet og haardeligen<a class="pagenum" name="Side_22" id="Side_22" title="[S. 22]"></a> +tiltalt, bekendte hun omsider, at Fanden havde +sagt sandt. Nu skulde hun forklare, hvor hun havde +gjort af denne Mands Manddom. Dertil vidste hun +ingen Rede længe, omsider sagde hun, at hun havde +tøjret den uden for Byen ved en Vejrmølle.</p> + +<p>Manden blev tilspurgt, om det sig saa forholdte. +Nej, sagde han; men det haver ikke den Kraft som i +mine unge Dage.</p> + +<p>Flere saadanne Vidnesbyrd og Beskyldninger hørtes +der daglig udi de samme Dage, iblandt andet hvorledes +denne Anne Kristens Dotter havde været udi Katte-Lignelse +nu hos Magister Oluf, nu hos fornævnte +Studentere og villet rive deres Strube ud, men maatte +ikke for den store Mand.</p> + +<p>Saa skulde og Djævelen have sagt sig at være +selv ottende hos Maren Spillemands, ja, der sagdes og, +at en havde set den Djævel Hvid Rotte i sin fulde +Skikkelse, og en anden havde om Natten set hannem +som en Hund ved sin Seng, med meget andet saadant. +Var og den gemene Mand saaledes indtagen af Forskrækkelse, +at hvor der saas en Kat, Rotte eller Mus, +<a class="corr" name="rett_8" id="rett_8" title="frygtes">frygtedes</a> der, at det skulde være en Djævel.</p> + +<p>Iblandt andet hændte det sig, at som en Mand<a class="pagenum" name="Side_23" id="Side_23" title="[S. 23]"></a> +kom kørende paa Marken forbi tre Harer, hvilke dog +der i Landet er i Overflødighed, tænkte han, at det +var tre Djævle, og forklarede derefter, at da de sprang +hannem forbi, var det ligesom en kunde have slaget en +Kniv i hans Hjærte, og bød han dennem pakke sig, +som de og gjorde, saa han takkede GUd, at han slap +dennem forbi.</p> + +<p>Imidlertid<a name="FNanker_14" id="FNanker_14"></a><a href="#Fodnote_14" class="fnanchor" title="imens">[14]</a> alt dette saaledes passerede, kom det +forskrækkelige Rygte om disse tvende Mennesker udi +Thisted omsider Biskoppen<a name="FNanker_15" id="FNanker_15"></a><a href="#Fodnote_15" class="fnanchor" title="Biskoppen var den bekendte Jens Bircherod, der i sin Dagbog omtaler Sagen">[15]</a> for Øren, som boede 10 Mile +der fra Stedet. Han skrev derpaa Præsten Mag. Oluf +til for at fornemme, hvorledes dermed var beskaffet, hvorpaa +Mag. Oluf, som paa fjerde Maaned havde paa +sin egen Haand drevet Værket, indskikkede saadan en +Beretning til Bispen, som følger:</p> + +<div class="blockquot"> +<p>Kort og sandfærdig Beretning om de sig her udi +Thisted befindende legemlig besatte Mennesker og dessen<a name="FNanker_16" id="FNanker_16"></a><a href="#Fodnote_16" class="fnanchor" title="deres">[16]</a> +Beskaffenhed, som nu fast paa et Fjerding Aar Tid +efter anden jo mere og mere haver ytret sig, og befindes +saaledes:</p> + +<p>1. Er her en Pige fød i Skinderup, navnlig: +Maren Kristens Dotter Spillemand, som for 15 Aar<a class="pagenum" name="Side_24" id="Side_24" title="[S. 24]"></a> +siden først skal have fornummet til dette Onde, og +skal af min sal. Formand ofte været forsøgt at drive, +men ikke kommen videre dermed end i hendes Laar, hvor +det fast paa 10 Aars Tid før min Ankomst hid til +Kaldet, skal have givet sig til Kende, men staaet i Tvivl, +om det skulde være en legemlig Besættelse eller anden +forgiftig Trolddoms Virkning formedelst Satans onde +Redskab, eller og nogen anden ugemen og fast overnaturlig +Svaghed, ja, en Del haver og villet føre det +stakkels Menneske i Mistanke, som der skulde være noget +selvgjort Skrømteri og affektat Værk<a name="FNanker_17" id="FNanker_17"></a><a href="#Fodnote_17" class="fnanchor" title="paataget Væsen">[17]</a> derunder.</p> + +<p>Nogen Tid efter min Ankomst haver dette Onde +igen begyndt at te sig forfærdeligere, som jeg og ved +Guds Ords og Aands Kraft nogle Gange haver drevet, +saa Mennesket er kommet til sin Rolighed og forrige +Helbred igen, hvorved alting saaledes en Tid lang er +bleven i Stilhed og <em>relinqueret in suspenso</em><a name="FNanker_18" id="FNanker_18"></a><a href="#Fodnote_18" class="fnanchor" title="henstaaende uafgjort">[18]</a>, hvad +det egentlig kunde være, omendskønt det nok lod sig +anse at være Djævelens Spøgeri og Trolddom der under.</p> + +<p>2. Men forleden Sommer (1695) haver et Barn +paa 9 Aars Alder, navnlig Kirsten Olufs Dotter, +som er Oluf Pedersen <a class="corr" name="rett_9" id="rett_9" title="Langgards">Langgaards</a> Dotter her af Byen,<a class="pagenum" name="Side_25" id="Side_25" title="[S. 25]"></a> +fornummet ligesaadan Anstød, og efter at jeg nogle +Gange havde været hos, og givet Agt paa Barnets +Svaghed, syntes det vel at være næsten af samme Beskaffenhed +som med ovenbemeldte Pige, men derhos ikke +ulig et Fang<a name="FNanker_19" id="FNanker_19"></a><a href="#Fodnote_19" class="fnanchor" title="Anfald af en Sygdom, bruges særlig om Epilepsi">[19]</a> af den faldende Syge eller deslige naturlig +Svaghed og Raseri, hvorfor jeg raadede Barnets Fader, +at han skulde lade hende komme ned til Aalborg, at +forfarne <em>Medici</em><a name="FNanker_20" id="FNanker_20"></a><a href="#Fodnote_20" class="fnanchor" title="Læger">[20]</a> tilligemed Byens Præster og Gejstlige +desbedre kunde fornemme hendes Tilstand og derom +skønne, hvilket mit Raad han og lod sig befalde og +lovede at følge, men siden, overtalt af andre, lod hende +ikke komme længer end til Agersborg, hvor hun nogen +kort Tid udi Sognepræsten hr. Pales Hus og under +hans Opsyn er forbleven.</p> + +<p>Efter at Barnet var kommet fra Agersborg hid +til Byen igjen, haver det onde efterhaanden kjendeligen +ytret sig, men er dog ved Bøn og GUds Paakaldelse +saa vidt dreven og bragt til Stilhed igjen, at Barnet +næstendelen haver været roligt en Tid lang, og syntes +alene som nogle Levninger af en naturlig Svaghed at +være efterladt hos hende.</p> + +<p>3. Men der det kom ungefær til midt i Januario<a class="pagenum" name="Side_26" id="Side_26" title="[S. 26]"></a> +udi nærværende Aar, haver det omsider for Alvor ytret +sig hos begge ovenbemeldte Personer, at man efterhaanden +haver kunnet ligne det ene med det andet, +og Tid efter anden jo mere og mere kunnet fornemme +<em>vera obsessionis corporalis signa, tam primaria</em><a name="FNanker_21" id="FNanker_21"></a><a href="#Fodnote_21" class="fnanchor" title="de ægte Tegn paa en legemlig Besættelse, dels af første Rang">[21]</a>, saasom +1) <em>Abditarum rerum notitiam</em><a name="FNanker_22" id="FNanker_22"></a><a href="#Fodnote_22" class="fnanchor" title="Kundskab om skjulte Ting">[22]</a>, at de haver vidst +adskilligt, som skete, fraværende, særdeles indbyrdes hos +de besatte, som dog var langt fra hinanden i forskjellige +Huse, kendt adskillige fremmede Personer, og vidst at +nævne dennem ved deres Navne, som Menneskene +aldrig tilforn havde set eller kendt, ejheller efter at +den <em>paroxysmus</em><a name="FNanker_23" id="FNanker_23"></a><a href="#Fodnote_23" class="fnanchor" title="det Anfald">[23]</a> var over og det onde drevet, kunde +kende, og andet saadant mere. 2) <em>Admirandum & præter +naturale robur & potentiam</em><a name="FNanker_24" id="FNanker_24"></a><a href="#Fodnote_24" class="fnanchor" title="en beundringsværdig og overnaturlig Styrke og Kraft">[24]</a> saa at endogsaa Barnet +undertiden ikke af 7 eller 8 stærke Mennesker kunde +holdes og styres. Alleneste Latin eller andre fremmede +Sprog haver man ikke fornummet den onde Aand at +lade sig høre med hidindtil, videre end han saa undertiden +kunde støde ud med et Ord og sige som for +Eksempel: Jeg er en <em>Diabolus</em><a name="FNanker_25" id="FNanker_25"></a><a href="#Fodnote_25" class="fnanchor" title="Djævel">[25]</a> var og, tilspurgt<a class="pagenum" name="Side_27" id="Side_27" title="[S. 27]"></a> +hvad <em>Diabolus</em> var, svaret en Forfører og Bagvasker, +ligeledes at Satan var en Modstander i sin Betydning +etc. <em>quam Secundaria Obsessionis Signa</em><a name="FNanker_26" id="FNanker_26"></a><a href="#Fodnote_26" class="fnanchor" title="dels ogsaa Besættelsestegn af anden Rang">[26]</a> saasom (a) +<em>Horrendam vocifertionem & ululatum</em><a name="FNanker_27" id="FNanker_27"></a><a href="#Fodnote_27" class="fnanchor" title="frygtelig Raaben og Hylen">[27]</a> hvor iblandt +de saa tydelig haver <em>exprimeret</em><a name="FNanker_28" id="FNanker_28"></a><a href="#Fodnote_28" class="fnanchor" title="gjengivet">[28]</a> Kattes, Hundes, Haners, +Svins, Oksers og andre Bæsters Lyd, saa at de, som +ikke saa, hvad det var, kunde ikke skille det fra Dyrenes +egen Lyd.</p> + +<p>(b) <em>Dei blasphemationem & proximi cavillationem</em><a name="FNanker_29" id="FNanker_29"></a><a href="#Fodnote_29" class="fnanchor" title="Guds Bespottelse og Næstens Forhaanelse">[29]</a>, +som haver været forskrækkelig at høre, særdeles af den +grumme Bespottelses Aand, som regerer hos Barnet.</p> + +<p>(c) <em>Gestuum deformationem</em><a name="FNanker_30" id="FNanker_30"></a><a href="#Fodnote_30" class="fnanchor" title="Ansigtsfordrejelse">[30]</a> med forfærdeligt +Syn, Ansigtets, Munds og Øjnes grumme Forvendelse +og Udspilelse, umenneskelig Skogren, Skummen og Fraaden +af Munden, Tænderskæren og Klæders Sønderrivelse +baade paa sig selv og andre etc.</p> + +<p>(d) <em>Corporum excruciationem</em><a name="FNanker_31" id="FNanker_31"></a><a href="#Fodnote_31" class="fnanchor" title="Legemernes Pinsel">[31]</a>, som haver været +erbarmelig at se, hvorledes den onde Aand haver pinet +de arme Mennesker, blæst dennem op og trækket dennem +sammen igjen, vriet deres Arme, Hænder, Halse og<a class="pagenum" name="Side_28" id="Side_28" title="[S. 28]"></a> +andre Lemmer omkring og kastet Hovedet bag ned paa +deres Ryg, saa man ikke kunde tænke andet, end de +var ganske af Led.</p> + +<p>(e) <em>Insolitam corporis & proximorum læsionem</em><a name="FNanker_32" id="FNanker_32"></a><a href="#Fodnote_32" class="fnanchor" title="Uhørt Beskadigelse af sig selv og andre">[32]</a>, +saasom at rive Haaret baade af sig selv og andre nærværende +og med Slag, Biden og Sliden gjøre det onde, +som ikke med største Magt blev forhindret.</p> + +<p>(f) <em>Admirandam corporum motionem</em><a name="FNanker_33" id="FNanker_33"></a><a href="#Fodnote_33" class="fnanchor" title="Vidunderlig Legemsbevægelighed">[33]</a>, med forunderlige +Spring og Legemets Ophævelse, saa at den +onde Aand og haver budt sig til at flyve op med dennem +og føre dennem op under Loftet, om det hannem maatte +tilstedes.</p> + +<p>(g) <em>Rerum gestarum oblivionem</em><a name="FNanker_34" id="FNanker_34"></a><a href="#Fodnote_34" class="fnanchor" title="Forglemmelse af Begivenheder">[34]</a>, saa at de besatte +intet haver vidst af sig selv, eller hvad der var +passeret, imens Paroxysmen stod paa &c.</p> + +<p>4. Her haver man og faaet at vide ved den onde +Aands Tilkjendegivelse en Del onde Mennesker og Satans +Lemmer, som skulde forvoldt de arme Mennesker dette +Onde, af hvilke hidindtil ikkun en eneste er paagreben +og sat fast, men synes at frugte lidet til nogen ret +Bekendelse, formedelst hendes forstokkede Hjærtes Haardhed,<a class="pagenum" name="Side_29" id="Side_29" title="[S. 29]"></a> +førend flere af de andre bliver sat hver paa sit +Sted, at den ene kan frygte for den anden.</p> + +<p>5. Tilmed er fornummet, at Barnet for syv Aar +siden skal først have faaet det onde i sin Fod, da hun +ikke haver været to Aar gammel, som hun endnu gemenligen +finder ofte at sætte sig under Fodbladet som +en Flintsten, hvorfra det i et Øjeblik springer omkring +og giver sig op i de andre Lemmer, Bryst, Hoved, +Ansigt, Øjne &c.</p> + +<p>6. Foruden ovenbemeldte tvende er og kommen +hid til Byen i den Forhaabning ved Guds Naade og +min ringe Tjeneste at blive hjulpen en anden Pige af +Legind udi Nørhaa Sogn<a name="FNanker_35" id="FNanker_35"></a><a href="#Fodnote_35" class="fnanchor" title="sydvest for Thisted, omtrent midtvejs mellem den og Agger">[35]</a>, navnlig Anne Jens Dotter, +som næsten skal være af samme Beskaffenhed som de +andre, alleneste det onde er hidindtil ikke kommet til +den Tummel og Raseris Højde som hos de andre, men +haver dog nogle Gange saa vidt ladet sig forstaa at +være der indmanet af en Kvinde udi Istrup<a name="FNanker_36" id="FNanker_36"></a><a href="#Fodnote_36" class="fnanchor" title="sydvest for Thisted, omtrent midtvejs mellem den og Agger">[36]</a>, som er +Oluf Fiskers Kone sammesteds, og at man skulde tage +hende fat, hvilket og igjennem de andre besattes Munde +er bekræftet og tillige navngivet to Djævle, som skulle<a class="pagenum" name="Side_30" id="Side_30" title="[S. 30]"></a> +være i hende, nemlig Skamm og Oss, af hvilke den +ene skal være stum, hvorudover det onde sjelden og lidet +hidindtil hos hende taler.</p> + +<p>7. Den Djævel, som gemenligen regerer hos Barnet +kalder sig Hvid Rotte, i hvilken Gestalt han og ofte er +set, ikke aleneste af de besatte, men endog af andre, og +særdeles af min Søster Søn Christian Friederich Mavors +i Jakob Hørers Stue, imidlertid Barnet var der i Huset, +og end her i mit Sengekammer af min Tjeneste Pige, +som ellers og meget andet Spøgeri ofte baade inden +og uden Huset af adskillige fornemmes.</p> + +<p>8. Den Djævel, som er hos Maren Spillemand, +kalder sig Luser og raaber de begge idelig paa deres +Moder, som de kalder den Kvinde, der sidder, ved +hendes Navn Molil eller Molei, som deres <em>Pronunsiasion</em><a name="FNanker_37" id="FNanker_37"></a><a href="#Fodnote_37" class="fnanchor" title="Udtale">[37]</a> +gemenlig falder, og truer stærkt, at dersom de ikke lader +hende med nogle andre, som de og meget paaberaaber, +brænde, da skulle de fare i dennem og særdeles i Amtmanden +og hans Børn.</p> + +<p>9. Ellers er nogle Gange befunden, efter den +onde Aands Sigelse, at de haver været 18 tillige<a name="FNanker_38" id="FNanker_38"></a><a href="#Fodnote_38" class="fnanchor" title="tilsammen">[38]</a> i +hver af dennem, og haver Djævelen navngivet efterskrevne<a class="pagenum" name="Side_31" id="Side_31" title="[S. 31]"></a> +igjennem Maren Spillemands Mund, som paa +Stedet er blevne optegnede, med hvad hver deres Forretning +skulde være.</p> + +<p>(1) Luser, Moderens (som ovenbemeldt) Sendebud, +han skal tage hendes (den besattes) Sjæl og forfølge +hende til han kan overvinde hende.</p> + +<p>(2) Rotas, han skal forstyrre hende, hun skal falde +fra den slemme Tro, han skal lade sig se synligvis som +en Ild for at forstyrre hendes Tro. <em>NB</em>. Det er og +ofte saaledes befunden, at Mennesket er bleven frygtagtig +og svagtroende over saadan Syn, som er kommet +hende for.</p> + +<p>(3) Hvid Rotte, han skal forstyrre hendes Samvittighed, +hun skal blive forskrækket, saa skal hendes +Tro svækkes.</p> + +<p>(4) Satan, Modstandere, han skal imodstaa Dig +(saasom Ordene faldt til mig) og hende.</p> + +<p>(5) Feite, Hoffærdig, han fejer for min Moder, +da er jeg ydmyg hos hende.</p> + +<p>(6) Fante, jeg skal forhindre, Du (forstaa mig, som +den Onde tiltalte) skal intet godt gjøre hende det Skarn +(nemlig den besatte), thi saa bliver min Moder vred, +han skal skyde Pile.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_32" id="Side_32" title="[S. 32]"></a> +(7) Rørel, han skal sætte ondt imellem Ægteskab +og imellem andre Folk i Husene.</p> + +<p>(8) Sladder, han skal bagvaske og komme dennem +til at sige Løgn.</p> + +<p>(9) Fluardt, han skal flyve udi hende som en Flue, +og i de andres Øren udi Kirken, han skal forstyrre +Hørelsen.</p> + +<p>(10) (11) (12) (13) (14) (15) (16) (17) (18) hedder +Forstyrrere hver én, de skal være med og styrke vore +Brødre (<em>NB</em>. Saa kaldte Djævlene hinanden) iblandt +dennem er Kus Skriveren, han skal optegne alle de +Synder, som begaas. Denne ynkede Fanden selv, at +han havde saa meget travlt. <em>NB</em>. Disse Navne og +Bestillinger er efter Fandens egne Ord igjennem Maren +Spillemands Mund.</p> + +<p>10. Det gaar undertiden saa heftig til, at man +maa ligge i Bønnen hele 3—4 ja 5 Timer, dog imidlertid +for nogen Respiration afveksle med bekvemme Salmer +at lade synge imellem, ved hvilket Middel GUd haver +givet mig den Naade, at de onde Aander (i hvor mange +de undertiden haver været) mangfoldige, ja over de +hundrede Gange er dreven og haver de besatte gemenligen +set dennem ved Udfarten i adskillige Lignelser<a class="pagenum" name="Side_33" id="Side_33" title="[S. 33]"></a> +somme Tider som Ild udi Kugler, Pile, gloende Stænger +&c. Bitzel, somme Tider som Katte, Rotter, Ravne og +andre Fugle, item<a name="FNanker_39" id="FNanker_39"></a><a href="#Fodnote_39" class="fnanchor" title="ligeledes">[39]</a> Fluer &c. Og haver gemenlig saadanne +Syner været Tegn og Forsikring for de besatte, +at de da var skilt ved det onde, saa længe det varede, +som undertiden var ganske kort, saa det tidt og ofte +samme Time er kommen igjen og ved Ankomsten ladet +sig til Syne for de arme Mennesker.</p> + +<p>11. Undertiden haver og den onde Aand skjult +sig og talet igjennem de besattes Mund, ligesom de +skadede intet for at blive dennem kvit, som kom at infestere<a name="FNanker_40" id="FNanker_40"></a><a href="#Fodnote_40" class="fnanchor" title="plage, pine, forstyrre">[40]</a> +hannem med Bøn og GUds Paakaldelse, og særdeles +mig, som Satan og ofte med sledske Ord haver +villet afvende fra mit Forsæt, og sagt: Jeg skulde gaa +hjem, jeg var træt, jeg blev ellers syg, jeg skulde lade +Hr. Hans eller en anden komme &c. Denne Satans +Træk haver og GUd omsider aabenbaret, dog haver +man ofte maattet lade sig nøje, naar man fik det nogenledes +stillet, om <a class="corr" name="rett_10" id="rett_10" title="enskjøndt">endskjøndt</a> man nok kunde mærke, at +det onde ikke fuldkommen var dreven, paa det man<a class="pagenum" name="Side_34" id="Side_34" title="[S. 34]"></a> +ikke for meget skulde udmatte baade sig selv og de arme +forspændte<a name="FNanker_41" id="FNanker_41"></a><a href="#Fodnote_41" class="fnanchor" title="gammelt Ord for pint, besværet af Sygdom og Pestilense">[41]</a> Mennesker.</p> + +<p>12. Men at det onde saa idelig og hastig kommer +igjen, sker ikke uden GUds besynderlige Raad og Villie, +ikke for at plage disse arme Mennesker fremfor andre +(som kan kjendes af de mangfoldige, underlige Befrielser, +saa at de hidindtil intet skader enten paa Sind eller +Sands, Helbred eller Fornuft) men derved ligesom at +drive Menneskene, særdeles Øvrigheden, at de ikke skulle +blive søvnagtige i saa forfærdelig en Sags ivrige Inkvisition +til Retfærdigheds Befordring og de skyldiges +Straf, det jeg (efter den Erfaring, jeg hidindtil haver) +holder for et utvivlagtigt Kjendetegn og kan ikke ominere<a name="FNanker_42" id="FNanker_42"></a><a href="#Fodnote_42" class="fnanchor" title="varsle, spaa">[42]</a> +nogen endelig Ophør eller Befrielse fra det Onde, +førend saadan Eksekution over de skyldige uforbigængeligen<a name="FNanker_43" id="FNanker_43"></a><a href="#Fodnote_43" class="fnanchor" title="uomgjængelig">[43]</a> +sker.</p> + +<p>13. Forandringen udi Stil og Skrift viser nok, hvad +Rolighed jeg haver til at sammenskrive dette; thi Barnets +elendige Tilstand (som er her i mit Hus) haver med +Skraal og Vraal<a name="FNanker_44" id="FNanker_44"></a><a href="#Fodnote_44" class="fnanchor" title="Vræl">[44]</a> ofte interrumperet<a name="FNanker_45" id="FNanker_45"></a><a href="#Fodnote_45" class="fnanchor" title="afbrudt">[45]</a> det for mig, saa +nyligen 19 Djævle fra hende er dreven, som hun<a class="pagenum" name="Side_35" id="Side_35" title="[S. 35]"></a> +haver bekjendt at være udfaren, saa efterhaanden to +og to tillige<a name="FNanker_46" id="FNanker_46"></a><a href="#Fodnote_46" class="fnanchor" title="ad Gangen">[46]</a>, ligesom Ravne.</p> + +<p>14. I lige Maade er og de 18 onde Geister og +Gaster<a name="FNanker_47" id="FNanker_47"></a><a href="#Fodnote_47" class="fnanchor" title="Geist bruges jo i ældre Dansk almindeligt for Aand, (...)">[47]</a>, som i Aftes blev dreven fra Maren Spillemands, +dennem han og saa udfare som en Sværm af Bier eller +Fluer med et hvidt eller blankt Sværd efter sig, idag +kommen igjen, og atter ved GUds Naade, de nærværende +Studenteres og andre Guds Børns Bønner +og mine (endskjønt fraværendes som og nogle Gange +tilforn er sket) inderlig Suk uddreven, saa hun haver +set dennem fare ud efterhaanden, først 6, siden 4 og +saa 2 og 2 indtil de alle ere komne bort. Gud forbarme +sig over os og gjøre her paa en god Ende for +sit hellige Navns Skyld. Amen!</p> + +<p>Dette er saa vidt jeg i denne Skynding haver kunnet +samle og erindre som og videre af de Akter og Vidnesbyrd, +som til Tinge er gangen, kan oplyses. Ellers +synes mig, at denne Handel meget ligner den bekjendte +Historie og Beretning om Kjøge Huskors, ja i mange +Maader overgaar den i Forskrækkelse, saa at den onde +Aand endogsaa offentlig her i Kirken haver ladet sig<a class="pagenum" name="Side_36" id="Side_36" title="[S. 36]"></a> +høre imod mig, da jeg stod paa Prædikestolen i mit +Embedes Forretning, ikke alene af de besattes Mund +(som tidt er sket) men endog af Kirke-Hvælvingen, som +særlig blev hørt sidst afvigte <em>Dominica Invocavit</em><a name="FNanker_48" id="FNanker_48"></a><a href="#Fodnote_48" class="fnanchor" title="Den første Søndag i Fasten">[48]</a>, +efter at jeg midt under Prædiken havde uddrevet den +Onde ved GUds Ords og Aands Kraft fra Maren +Spillemands, som var bleven meget urolig i Kirken +under Prædiken, og der jeg havde gjort offentlig Taksigelse +til Gud for hendes Befrielse og var imod Enden +af Prædiken og sagde disse Ord, at man ingen Plads +skulde give Djævelen; thi hvor han fik en Fod eller +Finger ind, vilde han have det alt, da blev mig lydeligen +svaret af det Nørre Udskud<a name="FNanker_49" id="FNanker_49"></a><a href="#Fodnote_49" class="fnanchor" title="Nordre Udbygning">[49]</a> <em>Articulata voce</em><a name="FNanker_50" id="FNanker_50"></a><a href="#Fodnote_50" class="fnanchor" title="med tydelig Stemme">[50]</a> +trende Gange ligesom til Konfirmation<a name="FNanker_51" id="FNanker_51"></a><a href="#Fodnote_51" class="fnanchor" title="Bekræftelse">[51]</a> paa det, jeg +havde sagt: Ja, det vil jeg! Ja, det vil jeg! Ja, det +vil jeg! Trende Gange i Rad, som jeg baade selv (omendskjønt +ikke saa tydelig) og andre mange Mennesker +(endda tydeligere) hørte og kan bevidne. GUD vende +alting til sit herlige Navns Ære, Satans Beskæmmelse +og Menneskenes Frelse. Amen!</p> + +<p> +Thisted, den 18. April Anno 1696. +</p> +</div> + +<p><a class="pagenum" name="Side_37" id="Side_37" title="[S. 37]"></a> +Med denne Relation<a name="FNanker_52" id="FNanker_52"></a><a href="#Fodnote_52" class="fnanchor" title="Beretning, Indberetning">[52]</a> fulgte et Brev til Biskoppen, +hvorudi Mag. Oluf begærte, at Præsterne udi de tre +Herreder der i Nærværelsen maatte gaa hannem til +Haande at betjene disse to Mennesker med Bøn og Sang, +sluttendes samme sit Brev med en stor Omhyggelighed +for at faa en skarp Inkvisition sat i Værk efter Troldkoner, +at de uden Persons Anseelse maatte blive paagreben +og ved haard og streng Medfart bringes til Bekjendelse.</p> + +<p>Nu var en Del af Præsterne deri Nabo Lavet, +som selv havde lidet set af disse to Menneskers Optøger, +men derimod baade af Mag. Oluf og andre hørt om +dennem mange og store Jærtegn og Mirakler, saaledes +indtagne heraf, at de, saa vel som mange andre godt +Folk udi Egnen ikke tvivlede paa, at her jo var Djævelens +legemlige Nærværelse.</p> + +<p>Biskoppen selv i lige Maade havde hørt saa mange +underlige og sælsomme Ting refereres<a name="FNanker_53" id="FNanker_53"></a><a href="#Fodnote_53" class="fnanchor" title="meddeles">[53]</a> om dennem, +at han og kom udi den Mening, at her maatte være +noget Djævelskab hos dennem. Helst efterdi han havde +meget gode Tanker om Mag. Olufs Lærdom og Retsindighed<a class="pagenum" name="Side_38" id="Side_38" title="[S. 38]"></a> +og forsikrede sig om<a name="FNanker_54" id="FNanker_54"></a><a href="#Fodnote_54" class="fnanchor" title="holdt sig overbevist om">[54]</a>, at han ikke gav noget +an, som han jo tilforn efter Ritualet vel havde overvejet +og rigtig befunden. Og som just i samme Dage, +som Mag. Olufs forskrevne<a name="FNanker_55" id="FNanker_55"></a><a href="#Fodnote_55" class="fnanchor" title="ikke som nu i Betydningen af daarligt skrevne, men: oven omtalte. (...)">[55]</a> Relation til Biskoppen +ankom, holdtes det almindelige Landemode der i Stiftet, +saa gav Biskoppen derfor Ordre til Præsterne udi de +tre næstomliggende Herreder ved Thisted, at de skulde +gaa Mag. Oluf til Haande og betjene disse tvende +Mennesker tillige med hannem. Dog blev derhos erindret, +at man skulde først <span class="sic" title="[sic]">konsuleres</span><a name="FNanker_56" id="FNanker_56"></a><a href="#Fodnote_56" class="fnanchor" title="raadspørge">[56]</a> Lægerne efter Ritualets +Tilhold, om det ikke maatte være nogen naturlig +Sygdom.</p> + +<p>Lægerne lod Mag. Oluf ikke konsulere, men de +begjærede Præster indfandt sig straks derpaa i Thisted, +og var altid tvende tilstede hos disse to Mennesker, +læste og sang for dennem som for besatte; de derimod +stillede sig meget galt an, spyttede og vrængede Mund +ad Guds Ord.</p> + +<p>Og ihvorvel samme Præster sjuntes, at udi deres +Væsen var intet overnaturligt, ja en Del deraf offentligen +sagde Mag. Oluf imod, at her ikke var nogen<a class="pagenum" name="Side_39" id="Side_39" title="[S. 39]"></a> +legemlig Besættelse eller Djævelskab, maatte de dog +følge hans Mening, thi hvo der vilde sige hannem +imod, maatte straks høre, at de selv var aandelig besat, +de forstod det intet, han vilde disputere det<a name="FNanker_57" id="FNanker_57"></a><a href="#Fodnote_57" class="fnanchor" title="forsvare det">[57]</a> med hvem, +der turde binde sig an med hannem.</p> + +<p>Og som forhen er meldet, hvorledes Mag. Oluf +havde udi sin Relation og Brev til Biskoppen været +nidkær for at faa en <a class="corr" name="rett_11" id="rett_11" title="Troldoms-Inkvisition">Trolddoms-Inkvisition</a> anrettet, saa +blev her og i disse Dage ført mangfoldige Tingsvidner +imod de anheftede gamle Kvinder, alle af Indhold, at +Djævelen af de besattes Munde havde beskyldt dennem.</p> + +<p>Disse fattige Mennesker, som saaledes blev forfulgt, +sagde omsider, at hvis de skulde lide noget, skulde +det og række til dennem, der bar Guldkæder.</p> + +<p>Straks derefter begyndte disse tvende Mennesker +at udraabe for Troldfolk adskillige fornemme godt Folk, +og iblandt <a class="corr" name="rett_12" id="rett_12" title="dennnem">dennem</a> først og sidst en fornemme Mands +Kone deri Byen, hvis Dotter Mag. Oluf tilforn havde +bedet om og faaet Nej.</p> + +<p>Som man nu til og fra disputerede om disse +Djævle-Beskyldningers Troværdighed, sagde Mag. Oluf<a class="pagenum" name="Side_40" id="Side_40" title="[S. 40]"></a> +og fast paastod, at Djævelen var pligtig til at sige +Sandhed, naar han i den HERRE Zebaoths Navn +blev besværet<a name="FNanker_58" id="FNanker_58"></a><a href="#Fodnote_58" class="fnanchor" title="besvaret">[58]</a>, og at han imod sin egen Interesse +var nu opkommen af Helvede at forkynde GUds Villie. +Fattedes her i saa Maade intet paa Bevis, naar disse +Mennesker raabte paa nogen, og Præsten befol dennem +at sige Sandhed, de derimod blev ved at raabe. Men +de maatte ufejlbarlig være Troldfolk, som blev paaraabt.</p> + +<p>Som nu dette Værk saaledes var bleven drevet +omtrent paa et halvt Aars Tid, hændte det sig, at +en stakkels Kvinde dér i Byen, som ellers gerne gad +taget en Taar, fik nogen Svimmelse<a name="FNanker_59" id="FNanker_59"></a><a href="#Fodnote_59" class="fnanchor" title="Svimmelhed">[59]</a> i Hovedet og +fandt nogen Riven<a name="FNanker_60" id="FNanker_60"></a><a href="#Fodnote_60" class="fnanchor" title="Smerte">[60]</a> i hendes Liv. Straks begyndte +hun at raabe, at hun var besat; de andre to, som +hørte dette, stadfæstede det, hvorpaa denne Kone blev +akkommoderet<a name="FNanker_61" id="FNanker_61"></a><a href="#Fodnote_61" class="fnanchor" title="betjent">[61]</a> paa samme Maade med Bøn og Sang +som de andre.</p> + +<p>To Dage derefter blev en anden Mands Kone +der i Byen syg som af en hidsig Feber. Mag. Oluf +gav hende straks Visite, og da hun talte over sig, erklærede +han hende ogsaa for at være besat. Kvinden +kom derover i stor Urolighed og Forskrækkelse, hvorpaa<a class="pagenum" name="Side_41" id="Side_41" title="[S. 41]"></a> +Mag. Oluf lod hende tage af hendes Mands Hus og +nedbære udi sit eget Hus og indlægge i sin egen Seng +i sit Studere-Kammer, foregivende at hun var død +nedentil og skulde kureres i hans Seng. Derpaa begyndte +hun paa samme Maade som de andre, og omendskjønt +hun nogle Dage efter kom tilpas igjen, blev +hun dog ved at raabe lige saa færdig<a name="FNanker_62" id="FNanker_62"></a><a href="#Fodnote_62" class="fnanchor" title="drevent, udspekuleret. Meddelerens Opfattelse skinner igennem i dette Ord">[62]</a> som de andre. +Denne Kvinde bekjendte siden, at hun gjorde dette +Galskab, fordi hun, som var en fattig Kvinde, derved +nød stor Almisse og god Traktement og Ophold, og +fordi hun sjuntes, at jo mere de raabte paa den fornemme +Mands Kone deri Byen, som tilforn er ommeldet, +jo kærere var det Mag. Oluf.</p> + +<p>En Morgen, som denne Kvinde (hvilken ellers var +ung og temmelig velskabt) kom til Mag. Oluf i hans +Kammer, lukte han Døren i Laas og begyndte at bejle +til hende &c. Kvinden blev undselig og bad hannem +betænke sig, saadant stod hannem ikke an. Omsider +slap hun fra hannem, men førend hun kunde komme +af Kammeret maatte hun tage imod nogle Slag Ris +paa hendes bare Rumpe, hvilket han kaldede en faderlig +Revselse.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_42" id="Side_42" title="[S. 42]"></a> +Kvinden klagede sig straks herover for sin Mand, +men, som de vare fattige, tav de stille, indtil at der +siden om Mag. Olufs Forhold blev inkvireret<a name="FNanker_63" id="FNanker_63"></a><a href="#Fodnote_63" class="fnanchor" title="optaget Forhør">[63]</a>, da +hun offentlig for Retten hannem det i hans Øjne paasagde +og overtydede tillige med andet, som endda var +slemmere og forargeligere, og derhos beraabte sig paa +mange andre, som ligeledes havde været med denne +faderlige Revselse begegnet, som og saaledes er befunden.</p> + +<p>Udi disse Dage tiltog de besattes Tal udi Thisted, +og begyndte først en gammel Pige der i Byen, som +kort tilforn havde tjent Mag. Oluf, at klage sig, at +hun fandt<a name="FNanker_64" id="FNanker_64"></a><a href="#Fodnote_64" class="fnanchor" title="finde bruges i ældre Dansk for føle, mærke">[64]</a> sig upasselig, og derpaa i lige Maade at +rase og raabe paa Troldkoner. Straks blev hun ligesom +de andre af Mag. Oluf betjent og i de besattes +Tal antagen, anstillede sig og derpaa ligesom de andre.</p> + +<p>Det blev ikke derved; men samme Dag fandt en +Mands Dotter der i Byen nogen Beængstelse og Banghed, +da hun var hen at se en af de besatte. Straks +raabte de, at hun var besat. Pigen faldt derpaa i +Forskrækkelse, Mag. Oluf og de tvende forbemeldte +Studentere klemmede straks paa hende med deres sædvanlige<a class="pagenum" name="Side_43" id="Side_43" title="[S. 43]"></a> +Manelse, hvorpaa hun i lige Maade begyndte +at raabe paa Troldkoner saa som de andre.</p> + +<p>Hendes anden Søster faldt nogle Dage derefter +udi nogle melankoliske Tanker af den store Frygt og +Rædsel, som var i Byen, hvor de fleste troede, at alle +Djævle i Helvede maatte nu raade ligesom de vilde, +indtil saa længe, at alle Troldkoner var udryddede. +Hun blev derpaa i lige Maade af Mag. Oluf akkommoderet +som besat og kom derover ogsaa udi Alteration<a name="FNanker_65" id="FNanker_65"></a><a href="#Fodnote_65" class="fnanchor" title="Sindsbevægelse">[65]</a> +og anstillede sig ligesom de andre. En anden fattig +Sy-Pige der i Byen blev nogle Dage derefter syg. +Mag. Oluf kom straks til hende og sagde, at det var +ikke ret fat med hende. Pigen, som tidt havde set i +Kirken de tvende første besattes Gebærder, og derover +var bleven forskrækket, begyndte at frygte sig, da hendes +Præst trøstede hende saa ilde, faldt derover udi stor +Melankoli, hvorpaa hun blev betjent paa samme Maade +som de andre; men denne tav stille og beskyldte ikke +nogen, men bad Gud inderlig om Hjælp og tænkte, +hun var forgjort.</p> + +<p>Det blev endda ikke ved disse, som her er ommeldet,<a class="pagenum" name="Side_44" id="Side_44" title="[S. 44]"></a> +men her kom udi samme Dage endnu fem +andre Kvindfolk paa samme Maade i de besattes Tal, +hvoriblandt den ene var Maren Spillemands Søster, +en ung, glat Bondepige, som faldt udi en Besvimelse, +da hun var hos hendes Søster, og blev straks ført i +Mag. Olufs Hus og der lagt i en Seng udi hans Stue. +Dog fandt man ingen synderlig Frugt af denne Senge-Kur. +Men baade denne Bondepige og alle de andre +tog lige galt afsted og alle paa samme Maade, som +forhen om de første tvende er meldt.</p> + +<p>Nu begyndte denne Besættelses Tanke at æde +videre om sig, saa at der var i disse Dage i Byen +mange gemene Kvindfolk, som tvilede om sig selv, saa +snart de fandt den ringeste Svaghed enten for Hjærtet +eller i Hovedet, ja om det ikkun var et Vrid i Livet +eller Krampe i et Lem, saa frygtede de straks, at det +maatte være Djævelskab, og fik allehaande Tanker i +Hovedet, men turde dog ikke ret lade sig mærke dermed.</p> + +<p>Der var og adskillige Folk i Byen, som var sindet +at ville forlade den, da det saaledes tog Overhaand, +saasom her hørtes daglig ikke andet prædikes, læses +eller synges i Kirken, intet andet tales eller handles +i Husene end om Djævelen, Trolddom, Spøgeri, Besættelse<a class="pagenum" name="Side_45" id="Side_45" title="[S. 45]"></a> +og andre forskrækkelige Ting. Og er det sært, +at alle disse Mennesker var nogle gemene, fattige, dovne +og ørkesløse Kvindfolk, undtagen de tvende Søstre, som +tilforn er ommeldt, hvilke formedelst en Forskrækkelse +anstillede sig i Begyndelsen lige saa rasende som de +andre. Men som en af deres Venner lod dem siden +komme hen til en forfaren Læge der i Nærheden, befandt +han, at deres Svaghed bestod udi en Indbildning, +som de havde om dette Besættelses Væsen, hvorfore de +og straks mere med Ord og Omgængelse end med +Medikamenter blev tilpas igjen og fri for deres formente +Besættelse.</p> + +<p>Denne store Frygt for Djævelen og hans forskrækkelige +Gerninger indtog ikke aleneste den enfoldige +Almue, men endog dennem, som bedre var oplyst der +paa Stedet.</p> + +<p>Iblandt andre var en fornemme Mand der i Byen +(hvilken Maren Spillemands havde truet, at hans Børn +skulde blive besatte, om han ikke vilde hjælpe til at +faa Troldkonerne brændt) kommen i Tanke, at alt det +underlige Væsen, der udi de Dage skete, var af Djævelen +og Hekser.</p> + +<p>Nu hændte det sig, at samme Mand en Aften<a class="pagenum" name="Side_46" id="Side_46" title="[S. 46]"></a> +havde nydt nogen god Traktement og derover om +Natten faldt i urolige Drømme om denne Djævle-Allarm, +som han daglig saa og hørte, og udi saadan +urolig Søvn faldt Overdynen af hannem paa Gulvet. +Dette tilregnede han straks Djævelen og fortalte det +som et stort Mirakel for adskillige. Endelig kom han +til en af disse to unge Piger, som før er meldt, da de +var i deres Raseri. For nu at vide, om de vist var +besat, spurgte han den ene til, om hun kunde sige +hannem noget af, hvis<a name="FNanker_66" id="FNanker_66"></a><a href="#Fodnote_66" class="fnanchor" title="for: hvad">[66]</a> hannem var vederfaret. Pigen +svarede: Ja, jeg kan. Dynen faldt forleden Nat af +Dig. Manden blev forskrækket og sagde: Ti stille, det +er nok, hvorpaa Pigen sagde: Se der, nu staar Du +som en klippet So, hvorover Manden og de omstaaende +faldt i Forundring og troede, at det ufejlbarligen maatte +være talt af Djævelen, da dog siden befandtes, at en +Rendekælling havde fortalt det tilforn der i Huset, hvorledes +Djævelen havde trukket Dynen af denne Mand.</p> + +<p>Imidlertid fandtes, som forhen er meldt, en Del +Folk inden og uden Byen, som bar stor Tvivl om alt +dette Værk. Mag. Oluf derimod forsvarede det med<a class="pagenum" name="Side_47" id="Side_47" title="[S. 47]"></a> +stor Nidkærhed og kaldede dennem Vantroens Børn og +aandeligen besatte, som der udi vilde sige hannem imod. +En Del af Præsterne, som af Biskoppen var beskikket +til at gaa hannem til Haande med de to første at opvarte, +kom og selv <a class="corr" name="rett_13" id="rett_13" title="udi i">udi</a> Tvivl, at det var enten nogen +naturlig Sygdom eller og selvgjort Værk eller og en +Blanding af begge Dele hos disse ny besatte, men ingen +af dennem turde offentlig sige Mag. Oluf imod, en +Del for den store Opinion<a name="FNanker_67" id="FNanker_67"></a><a href="#Fodnote_67" class="fnanchor" title="den høje Forestilling">[67]</a>, de havde om hans Lærdom +og højt oplyste Forstand, og en Del af Frygt for hans +Ivrighed imod alle dennem, som her udi sagde hannem +imod, foruden at den Kredit<a name="FNanker_68" id="FNanker_68"></a><a href="#Fodnote_68" class="fnanchor" title="Anseelse. Jvnf. engelsk: to one's credit">[68]</a>, han for sin udvortes +Hellighed og Anseelse havde hos den gemene Mand, +gjorde enhver undseelig at sætte sig imod hannem, ja +en Del af Præsterne bar og selv saa stærk en Tro til +alt, hvis<a name="FNanker_69" id="FNanker_69"></a><a href="#Fodnote_69" class="fnanchor" title="hvilket, hvad">[69]</a> som han sagde, at de uden videre Ransagen +gjorde alting, ligesom han anordnede og lod det komme +an paa hans eget Forsvar.</p> + +<p>Og som nu de besattes Tal saaledes var formeret, +og disse Præster blev baade trætte og kede af at løbe +fra den ene af disse rasende Kvindfolk til den anden,<a class="pagenum" name="Side_48" id="Side_48" title="[S. 48]"></a> +anholdt Mag. Oluf paany hos Biskoppen om flere +Præster, foregivendes, at han ikke troede, at der var +sket større Ting og Tegn siden Apostlernes Tider, end +der nu skete i Thisted.</p> + +<p>Herpaa besluttede Biskoppen straks selv at rejse did +for at tage alting udi Øjesyn, tog derfor med sig en +af de ældste Provster udi Stiftet, som udi Lægekonsten +var temmelig kyndig og kom til næste<a name="FNanker_70" id="FNanker_70"></a><a href="#Fodnote_70" class="fnanchor" title="nærmeste">[70]</a> Landsby ved +Thisted, at han der udi Enrum og Stilhed, uden Almuens +Overløb, kunde udforske Beskaffenheden hos +enhver især af disse formente besatte, lod derfor de to +første, nemlig Maren Spillemands og Barnet Kirsten +Langgaard føre ud til sig. Straks begyndte Maren +Spillemands hendes sædvanlige Gebærder med Tuden, +Raaben og Skraalen og andre slige Optøger. Barnet +Kirsten Langgaard øvede i lige Maade hendes Konster.</p> + +<p>Mag. Oluf, som og samme Tid var til Stede, +brugte derpaa sin sædvanlige Læsning og Sang over +dennem. De derimod vrængede med Munden, spyttede +og brugte andre foragtelige Gebærder, dog ej anderledes +end at ethvert Menneske, som sig saadant vilde +foretage, kunde efterabe.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_49" id="Side_49" title="[S. 49]"></a> +Derpaa sagde Biskoppen til Mag. Oluf, at han +ikke fandt noget Besættelses Tegn hos disse Mennesker. +Mag. Oluf derimod med stor Ivrighed forsvarede det +og stod hardt derpaa, at der maatte endeligen først ske +Eksekution<a name="FNanker_71" id="FNanker_71"></a><a href="#Fodnote_71" class="fnanchor" title="Henrettelse">[71]</a> over alle de paaraabte Troldkvinder, førend +der kunde forventes nogen Befrielse fra Djævelen fra +disse og andre af hannem besatte Kvindfolk, sigende +derhos, at saa vist som der var Gud i Himmelen, saa +var der udi Thisted tolv legemlig besatte Mennesker. +Han lod ogsaa falde adskillige spodske og foragtelige +Ord baade imod Biskoppen og Provsten, og ingenlunde +vilde afstaa hans Mening, hvor udover de skiltes ad +og drog hver sin Vej hjem igjen. Dette skete i Junii +Maaned.</p> + +<p>Nu havde Biskoppen selv set disse tvende Mennesker, +og som han af deres Væsen sluttede, at denne foregivne +Besættelse ikke maatte være rigtig, saa begjærede han +ved sin Hjemkomst Stiftamtmandens Hjælp at faa +dennem bragt fra Thisted til Aalborg, hvor han boede, +paa det man des grangiveligere kunde ransage deres +Adfærd, naar man fik dennem fra det Sted og den<a class="pagenum" name="Side_50" id="Side_50" title="[S. 50]"></a> +Samkvem afsondret, hvor de udi deres Griller eller +Ondskab dagligen blev styrket.</p> + +<p>Derpaa blev tvende Mænd udi Aalborg affærdigede<a name="FNanker_72" id="FNanker_72"></a><a href="#Fodnote_72" class="fnanchor" title="udrustede">[72]</a> +til at ledsage Maren Spillemands fra Thisted til Aalborg, +hvilke da de kom til Thisted, blev de saa indtagen af +denne Allarm, som der var i Byen, desligeste<a name="FNanker_73" id="FNanker_73"></a><a href="#Fodnote_73" class="fnanchor" title="ligeledes">[73]</a> af +Mag. Oluf og hans Tilhængere saa indprædiket om +denne Maren Spillemands Lutzers Styrke og Adfærd, +at de snart<a name="FNanker_74" id="FNanker_74"></a><a href="#Fodnote_74" class="fnanchor" title="næsten (bruges endnu almindeligt paa Jydsk)">[74]</a> var sindet at begive sig tilbage med uforrettet +Sag. Endelig fik de hende omsider paa en Vogn +og begav sig paa Rejsen, hvor hun under Vejs baade +paa Vognen og udi Herbergene øvede alle hendes +Gebærder, dog saa varligen, at hun hverken faldt af +Vognen eller nogen Tid stødte eller i ringeste Maade +skadede hendes Legeme. Disse to hendes Ledsagere +førte hende dog frem med stor Varlighed og Forskrækkelse, +og kunde derefter ikke noksom fortælle alle +de store Jærtegn, som de undervejs havde set hos +hende. De turde og ej komme længer med hende end +til et lidet Færgested ved Aalborg kaldet Sundby, saasom +de var bange, at hendes Lutzer skulde drukne baade<a class="pagenum" name="Side_51" id="Side_51" title="[S. 51]"></a> +hende og dennem, som hun dennem og havde truet, +hvorfor den ene forblev hos hende udi Sundby, imedens +den anden foer over og fortalte Biskoppen denne deres +eventyrlige og farlige Rejse, sigende sig derhos at have +faaet en stræng Ordre fra de andre besatte i Thisted +til Biskoppen, at saa fremt han ikke stræbte at faa de +paaberaabte Troldkvinder brændte, skulde Djævelen i +lige Maade fare i hannem og hans Hustru og bad, +at en eller to Præster maatte være hos at følge Maren +Spillemands over Færgen. Biskoppen beordrede straks +en af Byens Præster at følges over Færgen at afhente +hende.</p> + +<p>Da hun nu kom i Færgen, begyndte hun at øve +hendes Gebærder; men, der Præsten lod sig forlyde, at +hvis hun ikke vilde ligge stille, saa skulde hun bindes, +holdt hendes Lutzer sig smukt skikkelig, saa at de uden +Fare kom med hende til Aalborg. Saa snart hun kom +til Lands, og hun saa den gemene Mand i Mangfoldighed +omringe hende, begyndte hun paany efter +Sædvane, alt paa samme Maade som hun fra Begyndelsen +i Thisted sig havde anstillet. Da hun nu blev +stillet til Forhør for Biskoppen og Stift-Amtmanden,<a class="pagenum" name="Side_52" id="Side_52" title="[S. 52]"></a> +var hun i Begyndelsen hel besvadsig<a name="FNanker_75" id="FNanker_75"></a><a href="#Fodnote_75" class="fnanchor" title="rapmundet">[75]</a> og vidste vel at +forsvare sig; men omsider gik hun til Bekjendelse og +sagde, at af Begyndelsen, der hun var i hendes Alders +trettende Aar, fandt<a name="FNanker_76" id="FNanker_76"></a><a href="#Fodnote_76" class="fnanchor" title="mærkede">[76]</a> hun undertiden til noget krybendes +i hendes Laar og Lemmer, hvilket man samme Tid +indbildte hende at foraarsages ved noget ondt, som +skulde være hos hende, hvorudover hun og i Begyndelsen +ikke andet vidste, end at der var noget Spøgeri +hos hende. Men nu en Tid lang havde hun forsætlig +gjort sig selv de sælsomme Gebærder og ingen Tid +været af Djævelen besat paa den Maade, som hun +det havde indbildet Folk. Og at der hun saa Oluf +Langgaards Barns Væsen og Gebærder, og at det +gik samme Barn an<a name="FNanker_77" id="FNanker_77"></a><a href="#Fodnote_77" class="fnanchor" title="gjorde Indtryk paa samme Barn">[77]</a>, da blev hun efter Satans onde +Tilskyndelse endnu mer styrket og opmuntret til at abe +det efter og at føre Folk fuldkommelig i Tanker om +sin legemlig Besættelse. Desligeste, at der hun hørte +samme Barn raabe paa de for <a class="corr" name="rett_14" id="rett_14" title="Troldom">Trolddom</a> beskyldte Personer, +saa gjorde hun sig i lige Maade dets Ord nyttige, +ihvorvel hun ingen af dennem for nogen <a class="corr" name="rett_15" id="rett_15" title="Troldom">Trolddom</a> +vidste at beskylde. Saa hørte hun ligeledes det Navn<a class="pagenum" name="Side_53" id="Side_53" title="[S. 53]"></a> +Lutzer først nævnes af Barnets Mund, som sagde, at +Broder Lutzer var hos Maren Spillemand, hvorefter +hun lod Folk blive i den Vantro. Herforuden bekjendte +hun, at naar det opdigtede Raseri kom hende paa, +kunde hun sanse og vidste Mesteparten af, hvis<a name="FNanker_78" id="FNanker_78"></a><a href="#Fodnote_78" class="fnanchor" title="hvad">[78]</a> hun +sagde og gjorde, desligeste hvad der hos hende af andre +blev bestilt. Og at hun i samme hendes opdigtede +Anfægtning<a name="FNanker_79" id="FNanker_79"></a><a href="#Fodnote_79" class="fnanchor" title="Anfægtelse">[79]</a> ikke vidste at nævne andre ved Navn end +dennem, som hun tilforn havde kjendt. Saa var og +de fleste Syn opdigtet, som hun indbildte Folk sig at +have set, naar det formente Onde var overstaaet med +hende. Dog forebragtes hende vel undertiden noget i +Fantasi for Øjnene. Videre blev hun tilspurgt, om +hun holdt og troede Oluf Langgaards Barn at være +besat, hvortil hun svarede, at hun ofte havde troet +det, dog havde hun og ofte tvivlet derpaa, besynderlig +naar hun i den formente Besættelse havde knebet paa +hendes Lemmer og da befunden, at hun ikke var uden +Følelse. Item hvad hun dømte og vidste om de andre, +som endnu holdtes for at være besatte. Derpaa svarede +hun, at hun ikke nogen Tid havde lagt Raad op med<a class="pagenum" name="Side_54" id="Side_54" title="[S. 54]"></a> +dennem, men det troede hun stadig, at der var det +samme Fejl hos dennem tilhobe. Hun havde og hos +nogle af dennem, særdeles Karen Toftum, fundet nogle +Tegn til samme Bedrageri. Saasom at en Aftensang<a name="FNanker_80" id="FNanker_80"></a><a href="#Fodnote_80" class="fnanchor" title="en Aftensang, brugt her i Lighed med en Mandag, en Sommer, vil altsaa sige: en Dag under Aftensangen">[80]</a>, +da samme Karen sagde midt under Prædiken: Nu +raaber jeg, hun da svarede sig selv straks derpaa: Jeg +maa ikke for den store Mand og for Oluf Sladder. +Dette bekjendte hun med god Fornuft ikke alene for +Bispen og Stift-Amtmanden, men endog for adskillige +Præster der i Byen mangfoldige Gange, ja endog +vedstod det offentlig tvende Gange for Retten, da hun +blev stillet til Forhør. Bejamrede derhos med Graad +og Vemodighed sin Daarlighed, sagde at have brugt +det Hellige Sakrament uværdeligen, og at det havde +været hende bedre, at hun aldrig havde kjendt Retfærdighedens +Vej, end at hun skulde have kjendt den +saa vel og saa syndig igjen forladt den, og at det +angrede hende, at hun saa skammeligen og i saa lang +Tid havde bespottet Gud, beskæmmet sin Næste med +ond Paatale og bedraget Menneskene, særdeles saa +mange Guds Ords Tjenere, hvilke hende med gudelige<a class="pagenum" name="Side_55" id="Side_55" title="[S. 55]"></a> +Bønner og Salmer havde opvartet, sagde, at naar +hun tænkte derpaa, var det lige som der sad en Kniv +i hendes Hjærte, og at hun ikke uden med en Vederstyggelighed +tænkte paa Thisted, item at hun saa mange +Gange havde haft i Sinde at aabenbare Sandheden, +men saa havde Satans onde Indskydelse styrket hende +igjen i hendes forrige ugudelige Væsen, bad Gud skulde +forlade hendes Forældre og andre, at de ikke havde +straffet hende i hendes Ungdom, da de saa hende med +saadan Daarskab anfange.</p> + +<p>Saa blev nu denne Maren Spillemand indsat udi +Hospitalet i Aalborg, og forblev hun en 8 Ugers Tid +ved denne Bekjendelse, læste og bad Gud om sin Naade, +og fornam man imidlertid intet til nogen Galskab eller +Urolighed hos hende.</p> + +<p>Af denne Maren Spillemands Bekjendelse sluttede +Biskoppen ved sig selv, at efterdi det saaledes var beskaffet +med hende, som var den første og fornemmeste +iblandt disse besattes Tal, maatte det ligesaa være med +de andre, og derfore ufortøvet gjenkaldede den Anstalt<a name="FNanker_81" id="FNanker_81"></a><a href="#Fodnote_81" class="fnanchor" title="Foranstaltning, Indretning">[81]</a>, +som han forhen udi Landemodet havde gjort om Præsternes<a class="pagenum" name="Side_56" id="Side_56" title="[S. 56]"></a> +Opvartning hos denne Maren Spillemands. Saa advarede +og Biskoppen og Stift-Amtmanden Oluf Langgaard, +at det ikke maatte være saaledes beskaffet med +hans Dotter Kirsten Langgaard, som han sig indbildede, +og stillede derhos Ordre om hendes Nedførsel til Aalborg +med indstændig Begæring, at saasom denne Sag var +af saa stor Vigtighed, og angik GUDS store Navns +Ære og Satans Forstyrrelse, at derfor Faderen enten +selv vilde følge med sit Barn, eller og overlade det +under de til hendes Gelejde<a name="FNanker_82" id="FNanker_82"></a><a href="#Fodnote_82" class="fnanchor" title="Ledsagelse">[82]</a> beskikkede, deres Varetægt, +som alt uden hans Omkostning skulde ske, forsikrende +hannem derhos, at Barnet skulde blive omhyggelig og +vel akkommoderet<a name="FNanker_83" id="FNanker_83"></a><a href="#Fodnote_83" class="fnanchor" title="sørget for">[83]</a> udi Biskoppens eget Hus, saaledes +at i Fald det efter Foregivende skulde være legemlig +besat, vilde de formode GUds naadige Bistand til hendes +Befrielse, og, hvis det befandtes anderledes, skulde vel +Sandhed der opdages, førendes hannem derhos til +Gemyt, at han derved kunde sætte sit Sind og Samvittighed +udi Rolighed, at han ingen Midler havde +forsømt efter kristelig Tilbud af gejstlig og verdslig +Øvrighed til hendes Frelse og evig Saligheds Kundskabs +Erlangelse.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_57" id="Side_57" title="[S. 57]"></a></p><p>Derhos blev og gjort den Anstalt, at saafremt +Faderen skulde dertil findes uvillig, Rettens Middel<a name="FNanker_84" id="FNanker_84"></a><a href="#Fodnote_84" class="fnanchor" title="Øvrighedens eller Rettens Betjente">[84]</a> +da hannem dertil skulde formaa og Barnet uden Ophold +nedbringe.</p> + +<p>Som Maren Spillemands Bekjendelse nu rygtedes, +og at de andre ligeledes en efter anden skulde nedføres, +begyndtes der en stor Allarm i Thisted.</p> + +<p>Oluf Langgaard søgte straks Mag. Oluf, om han +skulde lade sit Barn følge. Mag. Oluf sagde absolut +nej; men han vilde forsvare sin Mening til det yderste. +Derpaa sammenkaldte Mag. Oluf en stor Del af den +gemene Almue, foredrog dennem, hvorledes Biskoppen +satte sig imod dette Værk og vilde have det til intet, +sagde at Maren Spillemands Bekjendelse var talt af +Djævelen og ikke af hende selv, stillede derpaa samme +Dag en Supplique<a name="FNanker_85" id="FNanker_85"></a><a href="#Fodnote_85" class="fnanchor" title="Bønskrift">[85]</a> til Kongen udi den hele Bys +Navn, hvor udi han androg<a name="FNanker_86" id="FNanker_86"></a><a href="#Fodnote_86" class="fnanchor" title="forestillede dem">[86]</a>, hvorledes der i Byen +var stor Jammer og Elendighed formedelst Satans +grumme Tyranni ved et forfærdeligt Trolddoms og +Besættelses Væsen, som Byen efter GUds underlige og +skjulte Raad var overkommen, hvilket med mange uhørlige<a class="pagenum" name="Side_58" id="Side_58" title="[S. 58]"></a><a name="FNanker_87" id="FNanker_87"></a><a href="#Fodnote_87" class="fnanchor" title="uhørte">[87]</a> +Eksempler til det ganske Lands store Fare og Forskrækkelse +daglig forøges, besværede sig derhos over +Biskoppen og Stift-Amtmanden, at de ikke vilde tro, at +det var en legemlig Besættelse eller Trolddom, og det +formedelst Maren Spillemands Bekjendelse, som han +sagde at være aldeles stridende imod hans daglige +Forfarenhed<a name="FNanker_88" id="FNanker_88"></a><a href="#Fodnote_88" class="fnanchor" title="Erfaring">[88]</a>, saasom der nu i hans Menighed var +12 eller 13 legemlig besatte, som kunde tale om skjulte +og forborgne Ting foruden dennem, som han endda +tvivlede om, hos hvilke det begyndte at ytre sig paa +samme Maade, begærede derfor, at Maren Spillemands +maatte føres tilbage igjen i sin Frihed og Frelse<a name="FNanker_89" id="FNanker_89"></a><a href="#Fodnote_89" class="fnanchor" title="gl. Hovedord, betyder Sikkerhed eller personlig Frihed. (...)">[89]</a> og +der eksamineres, saa og, at der maatte beskikkes forstandige +og myndige Mænd, som uden Persons Anseelse +kunde inkvirere<a name="FNanker_90" id="FNanker_90"></a><a href="#Fodnote_90" class="fnanchor" title="anstille retslig Undersøgelse">[90]</a> om Troldvæsenet, saaledes at +de skyldige maatte blive straffet.</p> + +<p>Denne Supplique underskrev en stor Del af den +gemene Almue der i Byen, og Mag. Oluf rekommenderede +den samme med stor Nidkærhed som en Sag, +hvorpaa det hele Lands Velfærd beroede.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_59" id="Side_59" title="[S. 59]"></a> +Han overtalte og Amtmanden til at give Ordre +til Kongens Ridefoged at tiltale og forfølge alle de +paaraabte gamle Kvindfolk, og er her i al denne Tid +ført Proces imod mange fattige Mennesker med mangfoldige +Tingsvidner, hvor iblandt og en gammel, udlevet +Kvinde blev dømt til Baal og Brand (hvilken +dog siden til Overretten blev kjendt uskyldig), og var +begge disse to gamle Kvinder de, som af de formente +besatte blev beskyldt at skulle have indvist Lutzer i Maren +Spillemands og Hvid Rotte i Barnet Kirsten Langgaard.</p> + +<p>Herforuden blev to eller tre andre fattige gamle +Kvinder paagrebne og givet Sag<a name="FNanker_91" id="FNanker_91"></a><a href="#Fodnote_91" class="fnanchor" title="sat under Tiltale">[91]</a>, at de kunde signe +for adskillige Sygdomme, hvoraf en af Frygt udbrød +af Fængslet og løb sin Vej. En anden blev dømt til +at forvises Landet.</p> + +<p>Hidindtil havde man disse Trolddoms Processer +drevet alene imod de fattige, som var enfoldige og +uden Forsvar, men der Stift-Amtmanden og Biskoppen +tog sig Sagen an og mente, at her var Bedrageri +hos<a name="FNanker_92" id="FNanker_92"></a><a href="#Fodnote_92" class="fnanchor" title="med i Spillet">[92]</a>, begyndtes der at føres Vidner paa adskillige +fornemme Godtfolk, som skulde være lige saa gode som<a class="pagenum" name="Side_60" id="Side_60" title="[S. 60]"></a> +disse gamle Stakler, alt efter de formente Djævles +Paaraaben og Mag. Olufs Paastaaende<a name="FNanker_93" id="FNanker_93"></a><a href="#Fodnote_93" class="fnanchor" title="Paastand">[93]</a>, at her skulde +uden Persons Anseelse inkvireres<a name="FNanker_94" id="FNanker_94"></a><a href="#Fodnote_94" class="fnanchor" title="undersøges">[94]</a> og brændes, om +ellers dette Værk skulde opholde. Og havde i disse +Dage en og anden godt Folk nok at bestille for at fri +deres ærlige Navn og Rygte for saadanne Beskyldninger, +at de ikke udi Protokoller og Tingbøger til +Beskæmmelse skulde indføres.</p> + +<p>Imidlertid at<a name="FNanker_95" id="FNanker_95"></a><a href="#Fodnote_95" class="fnanchor" title="imens">[95]</a> dette saaledes passerede, foredrog<a name="FNanker_96" id="FNanker_96"></a><a href="#Fodnote_96" class="fnanchor" title="indberettede">[96]</a> +Stift-Amtmanden og Biskoppen Kongen dette vidt udraabte +Besættelses Værk tillige med deres Formening, +at herunder maatte være noget Bedrageri forborgen, +helst efterdi Maren Spillemands alt havde bekjendt, og +de andre, som havde faaet deres Besættelse af hendes +Eksempel, blev saa haardt paaholdt i Thisted af Mag. +Oluf, og han ikke vilde lade dennem komme fra sig +til andres Paaskøn<a name="FNanker_97" id="FNanker_97"></a><a href="#Fodnote_97" class="fnanchor" title="Bedømmelse, Kjendelse">[97]</a> og Efterforskning. Derpaa ordinerede<a name="FNanker_98" id="FNanker_98"></a><a href="#Fodnote_98" class="fnanchor" title="anordnede">[98]</a> +Kongen tvende Kommissarier, nemlig Stift-Amtmanden +og en Amtmand der i Nærværelsen til at +lade disse formente besatte Kvindfolk for sig indkalde +og ved flittig og fuldkommen Randsagning at søge god<a class="pagenum" name="Side_61" id="Side_61" title="[S. 61]"></a> +Underretning om den ganske Handel<a name="FNanker_99" id="FNanker_99"></a><a href="#Fodnote_99" class="fnanchor" title="Sag, Historie. (...)">[99]</a>, og derpaa deres +Relation herom til Kongen indgive.</p> + +<p>Disse Kommissarier lod derpaa først Maren Spillemands +kalde for sig som den første og fornemste Ophæver +i dette Besættelses Værk, efter hvis Eksempel de andre +var kommen udi lige Galskab, hvilken da for dennem +frivillig vedstod hendes forhen gjorte Bekjendelse og +sagde sig paa en <span class="sic" title="[sic]">8te</span> Ugers Tid, og siden at hun første +Gang ved bedre Undervisning var bragt til samme +Bekjendelse, ikke at have fornummet nogen Svaghed, +sagde derhos, at den Indbildning, hun havde haft, +om at være legemlig besat, var Mag. Oluf og de +tvende Studentere skyldig udi, som hende derudi havde +styrket.</p> + +<p>Nu stod det paa, at faa Barnet ligeledes til Eksamen<a name="FNanker_100" id="FNanker_100"></a><a href="#Fodnote_100" class="fnanchor" title="Undersøgelse">[100]</a>, +førend de vilde forhøre de andre, saasom det skulde give +bedst Oplysning, efterdi alle Folk gjorde sig mest Tanker +om Maren Spillemands og det. Hvorfore disse tvende +Kommissarier gjorde Anstalt om dets Nedkomst til +Aalborg, saaledes at hvis Faderen ikke godvillig vilde +lade det være følgagtig<a name="FNanker_101" id="FNanker_101"></a><a href="#Fodnote_101" class="fnanchor" title="lade det følge Opfordringen">[101]</a>, at Øvrigheden ved Stedet<a class="pagenum" name="Side_62" id="Side_62" title="[S. 62]"></a> +da vilde skaffe det til Stede. Det kunde dog ikke ske; +thi Barnets Fader skjulte det og ingenlunde vilde lade +det komme frem.</p> + +<p>Derpaa lod Kommissarierne for sig kalde de andre +Kvindes Personer, som til den Tid havde været under +Mag. Olufs Opsigt og Kur, og haver da enhver af +dennem brugt sin Undskyldning, nemlig:</p> + +<p>Den første ved Navn Maren Sirichs, en ung, +frisk Kvinde paa 25 Aar, som var den Ægte-Kone, +der blev ført udi Mag. Olufs egen Seng og af hannem +med faderlig Revselse betjent, sagde sig at have faaet +nogen Sygdom med Rystelse og Skælven i hendes Laar, +en Dag da hun kom af Kirken, og var derefter bleven +meget syg og falden udi nogen sær Lemmernes Bevægelse +og Raseri, og derover henbragt i Mag. Olufs +Hus, hvor hun havde været i tre Uger, indtil hun +blev frisk igjen. Denne Kvinde havde tilforn udi Thisted +daglig raabt paa, at der var kastet noget ondt i Vejen +for hende, da hun gik fra Kirke, og at det var lavet +til Mag. Oluf<a name="FNanker_102" id="FNanker_102"></a><a href="#Fodnote_102" class="fnanchor" title="Meningen er, at det var tiltænkt Mag. Oluf">[102]</a>, som gik bag efter hende, men hun +fik det, fordi hun gik for<a name="FNanker_103" id="FNanker_103"></a><a href="#Fodnote_103" class="fnanchor" title="foran">[103]</a> hannem, hvilket skulde være<a class="pagenum" name="Side_63" id="Side_63" title="[S. 63]"></a> +Aarsag til den Barmhjærtighed, Mag. Oluf beviste +hende med sin egen Seng. Hun havde og mest raabt +og beskyldt fornemme godt Folk; men nu, da hun var +alene, og af Kommissarierne herom blev tilspurgt, +klagede hun aldeles intet over nogen, som hende denne +Svaghed kunde have forvoldet, sagde derhos, at hun +vel havde kommet til Aalborg i Begyndelsen, da Stift-Amtmanden +og Biskoppen havde Bud efter hende, +men Mag. Oluf raadede hende derfra. Om samme +Kvinde falder her efter videre at melde.</p> + +<p>Den anden ved Navn Karen Toftum, et Kvindfolk +paa 25 Aar, som for Løsagtighed og Tyveri tilforn +havde været forvist Byen, gjorde nogle Ophævelser +med Legemets Bevægelse og Skrigen, sagde, at hun +vidste ikke, enten hun var besat, eller hende skadede +noget, videre end hvad andre havde sagt for hende, +og ihvorvel hun udi hendes Raseri i Thisted havde +beskyldt adskillige godt Folk, saa sagde hun nu, at hun +ikke beskyldte nogen for sin Svaghed. Om hende skal +og herefter meldes videre.</p> + +<p>Den tredie ved Navn Anne Jakobs Dotter, et +besovet Kvindfolk, som havde haft sin Gang i Mag. +Olufs Hus og af hannem med faderlig Revselse været<a class="pagenum" name="Side_64" id="Side_64" title="[S. 64]"></a> +begegnet<a name="FNanker_104" id="FNanker_104"></a><a href="#Fodnote_104" class="fnanchor" title="behandlet">[104]</a>, gav for<a name="FNanker_105" id="FNanker_105"></a><a href="#Fodnote_105" class="fnanchor" title="foregav">[105]</a>, at hun for nogle Aar siden +havde en St. Hans Nat fundet en blodig Tand i sin +Seng og derefter været urolig i sit Sind, sagde sig at +være af Djævelen besat, og kunde ikke fordrage at se +nogen Kvindes Person med Fontange<a name="FNanker_106" id="FNanker_106"></a><a href="#Fodnote_106" class="fnanchor" title="Fontange (fransk) betyder et højt Hovedtøj eller Sæt. (...)">[106]</a> eller Top paa +Hovedet, hvorfor hun og kaldede sin Djævel Topmageren. +Denne gjorde sine Ophævelser for Kommissarierne +med Legemets Kastelse og Bevægelse, saa og +Skogren og Bjæffen, havde derhos en rød Farve og +ej mere Styrke end at hun af et Par nok kunde holdes. +Denne havde og glemt sine Beskyldninger imod de +forhen af hende paaberaabte Troldkoner, og skal herefter +i lige Maade om hende meldes videre.</p> + +<p>Den fjerde ved Navn Anne Krogsgaard, et Kvindfolk +paa 22 Aar, og som kort Tid tilforn havde tjent +Mag. Oluf, sagde sig at have faaet sin Svaghed af +en svovlagtig Stank for hendes Næse om St. Hans +Dags Tider, og at hun vidste ikke, enten hun var besat +eller ej, stillede sig ellers an for Kommissionen med +sære Ord og Gebærder, ligesom hun vilde gjøre Komplimenter +for de omkringstaaende, gjorde et Par Gange<a class="pagenum" name="Side_65" id="Side_65" title="[S. 65]"></a> +sine Ophævelser<a name="FNanker_107" id="FNanker_107"></a><a href="#Fodnote_107" class="fnanchor" title="Spektakler">[107]</a> og anstillede sig imidlertid at være +dum<a name="FNanker_108" id="FNanker_108"></a><a href="#Fodnote_108" class="fnanchor" title="stum">[108]</a>. Var dog let at holde, svarede ellers meget trodsig +til, hvis<a name="FNanker_109" id="FNanker_109"></a><a href="#Fodnote_109" class="fnanchor" title="hvad">[109]</a> som hun blev tilspurgt. Hun havde i lige +Maade udi Thisted vel vidst at raabe paa en og anden +godt Folk, ja kunde udi hendes Galskab opregne 22 +tillige<a name="FNanker_110" id="FNanker_110"></a><a href="#Fodnote_110" class="fnanchor" title="paa én Gang">[110]</a>; men nu kjendte hun dog ingen, ej heller beskyldte +nogen.</p> + +<p>Den femte ved Navn Karen Spillemands, et Kvindfolk +paa 18 Aar, af et smukt Ansigt og Søster til Maren +Spillemands, sagde sig i lige Maade at have faaet nogen +Svaghed af en svovlagtig Lugt paa samme Tid som den +forrige, hvorover hun var falden i nogen Besvimelse. +Denne vilde ikke sige sig at være besat, ej heller klagede +over nogen, men sagde, at Gud havde paalagt hende +hendes Svaghed; hun gjorde ingen Ophævelser for +Kommissarierne, ej heller kjendtes paa hende nogen +Svagheds Tegn, men hun havde en frisk og sund Farve.</p> + +<p>Den sjette og syvende var tvende Søstre og Borger-Døtre +af Thisted, den ene ved Navn Gertrud Anders +Dotter, en Pige paa 20 Aar, og den anden Anne Anders +Dotter paa 16 Aar. Disse klagede sig at have faaet<a class="pagenum" name="Side_66" id="Side_66" title="[S. 66]"></a> +nogen Hjærte Angest med Kvalmer, Afmagt og Daanelser. +Disse to, i hvor vel de udi Thisted havde raabt lige +saa galt som de andre, ja endog den ene af dennem +havde indbildet sig at kunne sige forborgne Ting, havde +og anstillet sig ligesom det var Djævelen og ikke hun +selv, der talte det, saa beskyldte de nu ingen, men tog +deres Svaghed som et Kors af Gud. De bleve siden +begge ved en erfaren Læges Hjælp bragt til Rette paa +den Maade, som forhen er ommeldt.</p> + +<p>Den ottende ved Navn Inger Fusmands, en fattig +Skoflikker Kone i Thisted, af et hel smukt Ansigt, henved +22 Aar gammel, sagde sig og at have faaet et Tilfald<a name="FNanker_111" id="FNanker_111"></a><a href="#Fodnote_111" class="fnanchor" title="Tilfælde">[111]</a> +med Hjærte Angest og Tungsindighed og ikkun at have +haft sin Svaghed fem Gange, hver Gang med nogen +Mattighed<a name="FNanker_112" id="FNanker_112"></a><a href="#Fodnote_112" class="fnanchor" title="Mathed">[112]</a> paa et Par Dages Tid derefter. Denne +beskyldte ikke heller nogen, men holdt hendes Sygdom +for et Kors af Gud og ventede hans naadige Hjælp. +Siden er befunden, at denne Kvinde redede til Barsel.</p> + +<p>Den niende var en gammel Kvinde paa 61 Aar +ved Navn Anna Dahl. Hun sagde sig at have faaet +sin Svaghed ved nogen Rædsel og Daanelse, men ikke<a class="pagenum" name="Side_67" id="Side_67" title="[S. 67]"></a> +at have haft den uden én Gang. Siden er befunden, +at denne Kvinde havde været hos hendes Nabo Kone +at tylle<a name="FNanker_113" id="FNanker_113"></a><a href="#Fodnote_113" class="fnanchor" title="drikke">[113]</a> Øl og der faaet sin Svaghed, som ej heller +varede længer, end til Øllet havde gjort sin Virkning.</p> + +<p>Den tiende var en ung Bondekone der i Byen, +navnlig Anna Bondes 22 Aar gammel. Den sagde +sig at have faaet sin Svaghed paa Gaden med en Besvimelse, +og raabte hun straks paa Troldkonerne ligesom +de andre, men havde ikke fornummet til hendes Svaghed +uden tvende Gange. Denne Kone er og siden befunden +at rede til Barsel.</p> + +<p>Den elfte var et Kvindfolk ved Navn Anna Legind, +ugift, af fyldig Kompleksion<a name="FNanker_114" id="FNanker_114"></a><a href="#Fodnote_114" class="fnanchor" title="egl. Hudfarve, maa imidlertid her betyde Legemsbygning">[114]</a>, henved 34 Aar. Hun +sagde, at hun for nogle Aar havde faaet hendes Svaghed +med nogen Angest for Hjærtet og Rystelse i hendes +Legeme, som hun troede at være en Besættelse, men +beskyldte ingen.</p> + +<p>Denne er den Kvindes Person, som tilforn er ommeldet, +at hun søgte Raad hos M. Oluf i Begyndelsen +af denne Handel og blev af hannem udi Korsdøren +med Manen begegnet.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_68" id="Side_68" title="[S. 68]"></a> +Herforuden eftersøgte Kommissarierne om Barnet +Kirsten Langgaards Tilstand og erfoer, at hun var +slemmest af dennem alle med at rase, gø, le, bande og +raabe paa adskillige Folk, men som herefter følger videre +at tale om dette Barn, og hvorledes dermed var beskaffet, +beror det indtil sit Sted.</p> + +<p>Da nu disse Kommissarier havde saaledes forhørt +Sagen, indgav de deres Relation til Kongen<a name="FNanker_115" id="FNanker_115"></a><a href="#Fodnote_115" class="fnanchor" title="Chr. V.">[115]</a>, som +straks befol, at Mag. Oluf skulde forføje sig der fra +Stedet til Aalborg og sig fra al Korrespondentz entholde. +Præsterne der i Nærværelsen blev og befalet at forestille +den gemene Almue deres indbildede Daarlighed og +fraraade dennem den store Overtro, som de var kommen +udi om dette Besættelses og <a class="corr" name="rett_16" id="rett_16" title="Troldoms">Trolddoms</a> Værk.</p> + +<p>Som denne Kongelige Befaling ankom, satte M. +Oluf sig derimod med største Ivrighed, sigende at han +vilde forsvare sin Mening til det yderste, og at Maren +Spillemands Bekjendelse var sket af Djævelen og ikke +af hende selv, og at hans Samvittighed i dette Værk +skulde ikke tvinges ved nogen Magt eller Myndighed, +kaldte sin Sag Guds egen og Landets almindelige Sag,<a class="pagenum" name="Side_69" id="Side_69" title="[S. 69]"></a> +og at han vilde udføre den med Iver og Nidkærhed +til Guds Ære, Sandheds Oplysning, Retfærdigheds +Befordring og mange elendige, sukkende Menneskers +Redning og Frelse. Her over fik han af den gemene +Mand saadan Tilhæng, at de tænkte, han var den eneste, +der vilde forfægte Sandhed, og troede, at han umulig +kunde fare vild, hvorover og nogle af dette Besættelse-Selskab +anstillede sig ti Gange galere med at raabe paa +en og anden godt Folk, end nogen Tid tilforn, ja her +blev udspredt et Skrift, hvorledes Djævelen skulde have +talt af de besatte, at dersom Troldkonerne ikke blev +brændt, da skulde der komme saa stor Elendighed og +Ulykke over Landet, som aldrig før var hørt, saa at +Tyrkerne skulde æde Kødet af <a class="corr" name="rett_17" id="rett_17" title="Menneskens">Menneskenes</a> Ben og de +skulde dog gaa levendes paa Gaden.</p> + +<p>Udi disse Dage kom et hemmeligt Budskab fra +Thisted til Aalborg til Maren Spillemands og forestillede +hende, hvorledes hendes Bekjendelse vilde koste hende +hendes Tunge og Hals, om hun blev derved, formedelst +den Gudsbespottelse, hun havde øvet, berettede hende +derhos, at de andre hendes Selskabs Søstre blev stadig +ved deres Laden og raadede hende til at gøre ligesaa. +Herpaa begyndte hun paany hendes forrige Galskab,<a class="pagenum" name="Side_70" id="Side_70" title="[S. 70]"></a> +dog ikke raabte paa nogen som i Thisted, men alleneste +for den gemene Mand, som kom at se hende, gjorde +adskillige Ophævelser og anstillede sig, som hun ikke havde +haft hendes Sans<a name="FNanker_116" id="FNanker_116"></a><a href="#Fodnote_116" class="fnanchor" title="havde været ved Fornuft">[116]</a>, da hun forhen havde gjort sin +Bekjendelse.</p> + +<p>Imidlertid opsatte M. Oluf og selv sammenskrev +et berømmeligt Skudsmaal om sin Lærdom, Liv og +Levnet og lod det bære fra Hus til Hus til den gemene +Mand, som det alle undertegnede med deres Navne +eller Bomærker<a name="FNanker_117" id="FNanker_117"></a><a href="#Fodnote_117" class="fnanchor" title="et simpelt Mærke, der i ældre Tid benyttedes i Stedet for Navns Underskrift af Folk, der ikke kunde skrive">[117]</a>, en Del villigt, formedelst den Tanke, +de havde om hans Hellighed, og en Del halv tvungen, +saasom de, der ellers maatte høre hans Pukken og Trusel, +at de enten skulde give hannem Sag og Beskyldning +eller og undertegne det, som de andre forhen havde +undertegnet. Udi dette Skudsmaal berømmedes paa det +højeste Mag. Olufs Lærdom, Levnet og Omgængelse, +samt trohjærtig Flid og Omsorg for sin Menighed udi +den erbarmelige Tilstand med de mange ilde plagede +og haardt anfægtede Mennesker udi Thisted. Deslige +anførtes, hvorledes han med Bøn og Tro havde stredet +imod den onde Fjende med saadan utrolig Sved og<a class="pagenum" name="Side_71" id="Side_71" title="[S. 71]"></a> +Arbejd, at han aldrig kunde have udstaaet det, dersom +GUds besynderlige Kraft og Styrke ikke havde opholdt +hannem, og sluttedes samme Skudsmaal saaledes, at de +bekræftede med Ed, saa sandt de vilde vente sig Hjælp +af Gud og Trøst af hans hellige Ord, at han for sin +trohjærtig Omhu og Nidkærhed for Guds Ære blev +uden al Skyld og Brøde i denne Sag eftertragtet. Med +dette Vidnesbyrd rejste Mag. Oluf derpaa til København, +klagede sig, hvorledes han uskyldig var angiven, gik der +omkring til en og anden fornemme Folk og foregav, +hvorledes der var udi Thisted fjorten Mennesker af +Djævelen legemlig besatte, og at han havde set hos +dennem alle de Tegn, hvoraf de Gejstlige slutter, at +man skal kende Djævelens legemlig Nærværelse undtagen +det eneste, at de ikke kunde tale andre Sprog end deres +Moders Maal.</p> + +<p>Her fandt han ikke den Kredit, som han havde +udi Thisted, men han blev gemenligen imodsagt og tilraadt +at afstaa denne hans Mening, efterdi man fuldkommen +kunde se, at han derudi fejlede. Han beholdt dog ikke +desmindre hans egne Tanker, menende ved Rettergang +at drive Sagen igennem og der at bevise de paaraabte +Besættelses Tegn.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_72" id="Side_72" title="[S. 72]"></a> +Som han nu intet videre udrettede i København, +end at han igjen paany blev befalet at forføje sig til +Aalborg og der forvente, hvis<a name="FNanker_118" id="FNanker_118"></a><a href="#Fodnote_118" class="fnanchor" title="hvad">[118]</a> Lov og Ret kunde +medføre, saa rejste han tilbage igjen og derpaa forblev +udi Aalborg.</p> + +<p>Der nu Mag. Oluf saaledes var skilt fra disse +formente besatte, og de paa en anden Maade blev +begegnet, mærkede man dagligen hos en Del af dennem +adskilligt forsætligt Bedrageri, og hvorledes de samme +deres Besættelse opdigtede og derudi blev fremturende.</p> + +<p>Herudover befol Kongen, at de mest forhærdede +skulde fra Thisted til Aalborg nedføres og udi Fængsel +hver for sig indsættes, og blev derpaa nedført Maren +Zirichs, Karen Spillemands, Karen Toftum, Anne +Krogsgaard, Inger Fusmands og Anne Jakobs Dotter. +Derhos blev og stillet Ordre, at Barnet Kirsten Langgaard +i lige Maade skulde nedføres; men Faderen holdt +det i Begyndelsen udi Skjul og vilde ikke frem dermed, +saasom dets Hvid Rotte nu var slet borte og man intet +mere fornam til dets Optøger.</p> + +<p>Endelig maatte han omsider dermed for en Dag,<a class="pagenum" name="Side_73" id="Side_73" title="[S. 73]"></a> +og blev saa Thisted endelig befriet fra dette urolige +Selskab.</p> + +<p>Herpaa befol Kongen hans Fiskal at inkvirere om +denne Handel, og de udi dette opdigtede Besættelsesværk +skyldige og interesserede efter Lands Lov og Ret at tiltale.</p> + +<p>Der blev og beskikket Kommissarier, som der udi +skulde kjende og dømme som ret og lovmæssigt kunde +eragtes.</p> + +<p>Da Mag. Oluf det fornam, søgte han at forsyne +sig med Attester af den gemene Almue i Thisted, om +hvis<a name="FNanker_119" id="FNanker_119"></a><a href="#Fodnote_119" class="fnanchor" title="hvad">[119]</a> de havde set og hørt hos de formente besatte og +dermed vilde søge at forsvare sig og fægte til det yderste +for denne sin saa kaldede Guds egen og Landets almindelige +Sag.</p> + +<p>Imidlertid ankom Barnet Kirsten Langgaard til +Aalborg og blev efter Biskoppens Begæring indtaget +udi Provstens Hus der udi Byen og der med Lemfældighed +og god Undervisning begegnet, gik og straks +derpaa til Bekjendelse, at hun aldrig havde troet, at +hun var besat, vidste og vel, at hun skadede intet i de +Maader, mens at hun det saaledes havde indbildet Folk,<a class="pagenum" name="Side_74" id="Side_74" title="[S. 74]"></a> +hvortil hun havde faaet den første Anledning af Mag. +Oluf, som efter hendes Beretning en Gang til hendes +Faders<a name="FNanker_120" id="FNanker_120"></a><a href="#Fodnote_120" class="fnanchor" title="i hendes Faders Hus (...)">[120]</a>, Oluf <a class="corr" name="rett_18" id="rett_18" title="Langgards">Langgaards</a>, tog hende afsides og spurgte, +hvad hun skadede, og som<a name="FNanker_121" id="FNanker_121"></a><a href="#Fodnote_121" class="fnanchor" title="da">[121]</a> hun svarede, at hun havde +ondt i hendes Fod, sagde han, det var ikke saa, men +hun var besat, og han skulde vel hjelpe hende i faa +Dage. Item<a name="FNanker_122" id="FNanker_122"></a><a href="#Fodnote_122" class="fnanchor" title="ligeledes">[122]</a> en anden Gang i hendes Hus gik med +hende i en af deres Stuer og tog da noget Konfekt op +og gav hende, bad at hun ikke skulde være ræd for +hannem, han havde hørt, at hun var besat, og at der +var gaaet et Lys for<a name="FNanker_123" id="FNanker_123"></a><a href="#Fodnote_123" class="fnanchor" title="foran">[123]</a> hende, da hun gik af Skolen, +og da foer Djævelen i hende. Denne Snak om Lyset, +sagde hun, at en Pige deri Byen havde sagt tilforne; +men hun (Barnet) vidste ikke, at Mag. Oluf vidste det, +førend nu, han sagde, at det var Fanden, der da var +faren i hende, fra hvilken Tid hun og blev ved at sige, +det var saa. Men at raabe paa Folk for Trolddom +sagde hun, at Maren Spillemands kom<a name="FNanker_124" id="FNanker_124"></a><a href="#Fodnote_124" class="fnanchor" title="fik">[124]</a> hende først +til, og truede hende, at hvis hun ikke gjorde, som hun +saa hende gjøre, saa kom hun aldrig i Himmerige, desligeste +tidt nappede og stødte hende, traadte hende paa<a class="pagenum" name="Side_75" id="Side_75" title="[S. 75]"></a> +Foden, at hun skulde gjøre, ligesom hun saa, at hun +gjorde for.</p> + +<p>Ydermere sagde hun, at som der første Gang kom +Bud, at hun skulde komme til Bispen, da havde Mag. +Oluf hende inde i hans Kammer og gav hende der, +da som tilforne, Rosiner, Mandler og Æbler og med +Lokken og Truen formanede hende, at sige fast<a name="FNanker_125" id="FNanker_125"></a><a href="#Fodnote_125" class="fnanchor" title="bestemt, vedholdende">[125]</a> hun +var besat, og at hun skulde tage sig Vare for Biskoppen, +at han ikke lokkede eller truede hende til at sige andet +eller gjøre andet, end som<a name="FNanker_126" id="FNanker_126"></a><a href="#Fodnote_126" class="fnanchor" title="som om">[126]</a> hun var besat.</p> + +<p>Item at Mag. Oluf udi Enrum sagde til hende, +at hun skulde raabe paa Anne Christens Dotter og lukke +sine Øjne og le ad hende og kalde hende Memme og +Molille; men Povl Rytter lærte hende at sige, at Djævelen +var kommen til samme Anne Christens Dotter paa +Skinderup Eng for tyve Aar siden, og at der sad et +Mærke paa hendes højre Side. (Dette Mærke havde +Povl Rytter tilforn set paa Anne Christens Dotter; men +Barnet tog fejl og sagde, at det var paa den venstre +Side). Item at Mag. Oluf kom hende til at raabe i +Kirken, at Djævelen skulde komme i Amtmanden og<a class="pagenum" name="Side_76" id="Side_76" title="[S. 76]"></a> +hans Børn, dersom han ikke lod Anne Christens Dotter +brænde, og at han hviskede dette til hende, da hun sad +hos hannem i Skriftestolen udi Kirken.</p> + +<p>Det Navn Hvid Rotte, sagde hun, at Maren Spillemands +havde først nævnet, hvor efter hun (Barnet) det +tog og blev derved.</p> + +<p>I det øvrige vidste hun omstændelig at forklare alt, +hvis hun havde gjort og talt udi Thisted, udi hendes +formente Anfægtning<a name="FNanker_127" id="FNanker_127"></a><a href="#Fodnote_127" class="fnanchor" title="Anfægtelse">[127]</a>, og sagde derhos endelig, at hun +over alt udi dette Væsen blev Tid efter Tid mer og +mer styrket af M. Oluf, Christian Friederich Mavors, +Povl Rytter og Maren Spillemands, og at alt det, hun +gjorde og sagde, det kom de andre hende først paa<a name="FNanker_128" id="FNanker_128"></a><a href="#Fodnote_128" class="fnanchor" title="det stak de andre først i hende">[128]</a>, +og som de sagde for hende, saa sagde hun bag efter, +dog var ingen slemmere end <span class="sic" title="[sic]">Poul</span> Rytter til at komme +hende til at raabe paa Troldfolk. Vidste hun og siden +selv at beklage, hvorledes hun var bleven forført, og +sagde, at det havde været at ønske, at Mag. Oluf +havde anderledes undervist hende og straffet hendes +Udyd, i den Sted<a name="FNanker_129" id="FNanker_129"></a><a href="#Fodnote_129" class="fnanchor" title="i Stedet for, at">[129]</a> han styrkede hende der udi. Derfor +maatte han tage paa sin Samvittighed al den Guds +Fortørnelse, som af hende var begangen.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_77" id="Side_77" title="[S. 77]"></a></p><p>Saa blev hun nu ombeden<a name="FNanker_130" id="FNanker_130"></a><a href="#Fodnote_130" class="fnanchor" title="anmodet om">[130]</a> at stille sig an paa +samme Maade, som hun havde gjort det udi Thisted, +hvortil hun udi Førstningen ikke vilde, men græd og +skammede sig; men, da man gav hende gode Ord og +lovede hende, at hun skulde blive fri for Straf, gjorde +hun sine Ophævelser, lagde sig paa Gulvet, krummede +og opbrystede sig, rev Huen af sit Hoved, gabede, udrakte +Tungen, spyttede og vrængede Mund, skreg og gøede +og anstillede sig saa græsselig og galt, at om nogen +enfoldig, som ikke vidste, hvad det var, havde set hendes +Adfærd, skulde den have blevet bange for hende og tænkt, +at det var Hvid Rotte og ikke Kirsten Langgaard, der +gjorde denne Allarm.</p> + +<p>Ikke desmindre forfægtede Mag. Oluf paa det +ivrigste hendes Besættelse, og i hvorvel han hver Dag +saa hende for de Kongelige Kommissarier at staa til +Munds<a name="FNanker_131" id="FNanker_131"></a><a href="#Fodnote_131" class="fnanchor" title="blive forhørt">[131]</a> baade med hannem og de andre og vide at +gøre god Rede for sig, om alt hvis hun havde bekjendt, +og hun udi hendes formente Raseri havde talt og gjort, +saa agtede han dog intet alt dette, men sagde, at hun +var et Barn og var forlokket til at gjøre denne Bekjendelse.<a class="pagenum" name="Side_78" id="Side_78" title="[S. 78]"></a> +Djævelen var og en træsk Aand, som holdt +sig til en Tid forborgen, men var dog hos hende, fremlagde +derhos adskillige, enfoldige Folks Attester om hendes +galere Adfærd i hans Hus udi Thisted og i Særdeleshed +foregav som et stort Kjendetegn paa hendes Besættelse, +at hun havde talt Latin. Og er dermed saaledes beskaffet:</p> + +<p>Da Biskoppen, som for<a name="FNanker_132" id="FNanker_132"></a><a href="#Fodnote_132" class="fnanchor" title="foran">[132]</a> er meldet udi Begyndelsen +af denne Allarm, havde ladet Maren Spillemands og +denne Kirsten Langgaard kalde for sig, og han selv stod +i Tvivl om dette Værk, efterdi Mag. Oluf saa haardt +forfægtede det, talte han nogle latinske Ord til hende +for at fornemme, om hendes Djævel kunde forstaa det. +Nu hændte det sig, at hun omsider iblandt anden Sladder +sagde Gloria<a name="FNanker_133" id="FNanker_133"></a><a href="#Fodnote_133" class="fnanchor" title="Gloria ɔ: Ære">[133]</a>, hvilket Ord (som hun siden vidste at +gjøre Rede for) hun havde læst udi sin Salmebog, hvor +det staar for den Salme: Alleneste Gud i Himmerig. +Dette eneste Ord tog Mag. Oluf til et uimodsigeligt +Kjendetegn paa Djævelens legemlig Nærværelse, udbredte<a name="FNanker_134" id="FNanker_134"></a><a href="#Fodnote_134" class="fnanchor" title="omtalte">[134]</a> +det som et stort Vidunder og brugte det baade for denne +Kommission og siden stedse som et Hoved-Argument om +hendes Besættelse.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_79" id="Side_79" title="[S. 79]"></a></p><p>Imidlertid forsvandt denne Hvid Rotte aldeles og +Barnet ved gudelig og omhyggelig Undervisning blev +derefter skikkeligt, vedstod og sin forskrevne<a name="FNanker_135" id="FNanker_135"></a><a href="#Fodnote_135" class="fnanchor" title="ɔ: oven omtalte">[135]</a> Bekjendelse +siden for Kongens Højeste Ret i Mag. Olufs egen Paahør.</p> + +<p>Saa blev da Maren Zirich (den ægte Mands Kone, +som tilforne var kureret udi Mag. Olufs Seng) forestillet +for <span class="sic" title="[sic]">Kommissjonen</span>, hvor hun rundt ud bekjendte, at hun +af hendes Svaghed havde taget Anledning til at give +sig ud for at være besat, efter den Lærdom, Mag. Oluf +havde givet hende, og at Maren Spillemands havde +styrket hende i samme Indbildning og kaldet hendes +Djævel Fante. Forklarede ogsaa, hvorledes Mag. Oluf +havde gjort hende vis<a name="FNanker_136" id="FNanker_136"></a><a href="#Fodnote_136" class="fnanchor" title="havde oplyst hende om">[136]</a> at hun havde en Vissenhed udi +hendes Laar, som ikke stod til at hjælpe, uden hun kom +udi hans egen Seng at ligge, hvor man skulde faa saa +store Mirakler at se, at der ikke siden Apostlernes Tid +var sket større, saa og hvorledes Mag. Oluf, da hun +kom i hans Seng, havde lagt sig paa Sengen hos hende +og sagt til de omkringstaaende, at nu skulde de faa at +se, hvad for en Kraft der var hos hannem, idet Gud +havde givet hannem Naade til at binde Djævelen, naar<a class="pagenum" name="Side_80" id="Side_80" title="[S. 80]"></a> +han vilde, og komme Djævelen til at tale, naar han i +den Herre Zebaoths Navn befol det, bekjendte desforuden, +hvorledes han hende i sit Studere-Kammer havde begegnet, +som forhen er ommeldet, klagede udi højeste Maader +over, at hun saaledes af sin Sjælesørger havde været +forledt, og lagde paa hans Samvittighed at svare til +al Guds Fortørnelse og godt Folkes Beskæmmelse, som +hun havde forøvet, og der hun blev stillet for Retten +for at komme til Munds med hannem, overtydede hun +hannem dette i hans aabne Øjne med grædende Taare, +ja end ydermere forekastede hannem, hvorledes han hende +tilforn en Dag udi hendes Svaghed, da han hende med +det Hellige Sakramente skulde betjene, utugtelig med sin +Haand paa hendes blotte Legeme havde begegnet, sagde +sig at ville paa denne sin gjorte Bekjendelse gaa til sin +Død, trodsede imod hannem<a name="FNanker_137" id="FNanker_137"></a><a href="#Fodnote_137" class="fnanchor" title="udæskede ham">[137]</a>, om han turde nægte det, +og beraabte sig paa adskillige Kvindes Personer, som +han i lige Maade med den saa af hannem kaldede +faderlige Revselse utugtig havde begegnet (hvilket og +siden ved Efterforskning saaledes er befunden).</p> + +<p>Han derimod anhørte disse Beskyldninger med et<a class="pagenum" name="Side_81" id="Side_81" title="[S. 81]"></a> +forandret Ansigt og vilde ikke binde sig ved at svare +noget vist dertil, men tog Anledning af hendes Bekjendelse +til at beskylde hende for et udædisk<a name="FNanker_138" id="FNanker_138"></a><a href="#Fodnote_138" class="fnanchor" title="forbrydersk">[138]</a> Menneske, der efter +egen Tilstaaelse havde løjet paa Gud, sig selv og sin +Jævn-Kristen og derfor ikke stod til troende, anfaldt hende +med stor Forbitrelse og satte i Rette over hende<a name="FNanker_139" id="FNanker_139"></a><a href="#Fodnote_139" class="fnanchor" title="ankede over hende">[139]</a>, at +hun som en offentlig Guds-Bespotterske burde at lide, i +det øvrige for at igjendrive hendes Beskyldninger om +hans Adfærd og faderlige Revselse brugte sit Skudsmaal, +som han mente var hannem Beskjærmelse nok imod alle +Beskyldninger. Han havde og forsynet sig med adskillige +Attester fra en og anden fattige, enfoldige Kvindfolk udi +Thisted, hvormed han vilde bevise, at hun visseligen havde +været besat med andet mere, som han til hendes Ulykke +og sin egen Befrielse indvendte.</p> + +<p>Nu for at blive ved denne Kvindes Historie, saa +meldes her paa dette Sted alt, hvis om hende udi Sagen +siden er forefalden.</p> + +<p>Da nu Kongen<a name="FNanker_140" id="FNanker_140"></a><a href="#Fodnote_140" class="fnanchor" title="Christian den femte">[140]</a> fornam, at denne Kvinde godvilligen +havde bekjendt sin Synd og saa rent ud gaaet til Bekjendelse, +beviste han hende Naade og eftergav hende<a class="pagenum" name="Side_82" id="Side_82" title="[S. 82]"></a> +den fortjente Straf, han lod og de andre, som endnu +var forhærdede, om samme Kongel. Naade forsikre, om +de sig fra deres Haardnakkenhed vilde omvende.</p> + +<p>Herover blev Mag. Oluf forbittret og kaldede denne +Kongelig Naade en uforsvarlig Pardon<a name="FNanker_141" id="FNanker_141"></a><a href="#Fodnote_141" class="fnanchor" title="Overbærenhed">[141]</a>. Han lod +hende og siden indstævne for Kongens Højeste Ret udi +egen Person at møde, og imidlertid ved sine Tilhængere +udi Thisted søgte hemmelig at overtale hende, at hun +skulde rømme bort; thi det vilde koste hendes Liv, hvilket +Raad hun dog ikke fulgte.</p> + +<p>Men, som hun formedelst Fattigdom og besværlig +Rejse, saa og fordi at hun var frugtsommelig, ikke mødte +for Retten, tog han deraf Anledning at klage, hvorledes +hun med Villie blev holdt tilbage, at det ikke skulde opdages, +hvorledes hun hannem havde paaløjet. Der over lod +Kongens Fiskal<a name="FNanker_142" id="FNanker_142"></a><a href="#Fodnote_142" class="fnanchor" title="Den offentlige Anklager i Sagen">[142]</a> hende føre fra Thisted og stille til Ords<a name="FNanker_143" id="FNanker_143"></a><a href="#Fodnote_143" class="fnanchor" title="til Forhør">[143]</a> +for Højeste Ret med Mag. Oluf, hvor hun udi hans +aabne Øjne igjentog og hannem omstændelig overtydede +alt, hvis hun hannem tilforn havde tillagt, forblev bestandig +ved sin Bekjendelse, tilspurgte hannem, om han +turde nægte noget deraf ved sin Ed, sagde, at saa vist<a class="pagenum" name="Side_83" id="Side_83" title="[S. 83]"></a> +som hun vilde møde hannem for GUds Dom, saa havde +hun ikke sagt et Ord usandt om hannem, hvilket altsammen +han med Beskæmmelse anhørte, og hverken udi hendes +Nærværelse benægtede eller et eneste Ord dertil svarede. +Og blev hun hannem saaledes for Højeste Ret tvende +Gange forestillet, om han hende noget havde at tilspørge, +mens han vilde ikke binde sig an med hende, paaskyldendes<a name="FNanker_144" id="FNanker_144"></a><a href="#Fodnote_144" class="fnanchor" title="idet han gav som Paaskud">[144]</a> +at hun efter hans Formening var et udædisk Menneske, +som han ikke vilde agte værdig at svare.</p> + +<p>Kvinden blev derefter forlovet<a name="FNanker_145" id="FNanker_145"></a><a href="#Fodnote_145" class="fnanchor" title="fik Forlov til">[145]</a> at rejse hjem og +takkede GUd, at hun fra sin Vildfarelse var bleven befriet.</p> + +<p>Nu var her ikkun seks tilbage af dette Besættelse +Selskab, som blev fremturende udi deres sædvanlige Gebærder +udi Aalborg, hvoraf den ene, navnlig Inger +Fusmand, var yderlig svanger og blev derfore udi en +Mands Hus der i Byen indlagt, hvor hun og omsider +fødte et dødt Foster og døde i samme Barselseng.</p> + +<p>Som nu de øvrige fem blev stillet for de bemeldte +Kongl. Kommissarier udi Aalborg, fremkom for det første +Maren Spillemands, som udi otte samfelde<a name="FNanker_146" id="FNanker_146"></a><a href="#Fodnote_146" class="fnanchor" title="samfeld brugtes i ældre Tid Side om Side med samfulde">[146]</a> Uger havde<a class="pagenum" name="Side_84" id="Side_84" title="[S. 84]"></a> +været skikkelig og imidlertid baade for Præster og andre, +som hende havde besøgt, ladet se adskillige Poenitentses +og Fortrydelses Tegn, idelig bejamret sin Daarlighed, +klaget over sine Forførere og bedet Gud hjærtelig om +hendes Synders Forladelse med et skikkeligt Indlæg, vidtløftig +sammenskrevet om hendes ganske Liv og Levnet, +hvorudi hun fragik hendes forhen gjorte Bekjendelse og +derimod forblev ved hendes første Foregivende, at hun +i fjorten Aar havde været legemlig besat, klagede over, +at hun til hendes Bekjendelse var truet og lokket, og at +hun da ikke havde hendes fulde Sans, sigende derhos, +at der hun samme sin Bekjendelse anden Gang havde +vedstaaet, havde der kommet noget gloendes ligesom Ild +og løbet op og ned i hendes Legeme, saa at hun havde +sagt Ja til alt det, hun blev tilspurgt, bekræftede det +med en dyr Ed, saa sandt som hun agtede at faa Himmerige +og at møde for GUds retfærdige Dom og sagde ydermere, +at da hun den tredie Gang i lige Maade havde offentlig +for Retten den vedstaaet, var der og kommet noget løbendes +op i hendes højre Ben, som løb langs op ad hendes +højre Side og satte sig i hendes højre Øre, og var (det) +ligesom det kunde have sagt til hende, sig Ja, at Du +haver gjort Dig det selv, hvorpaa det var kommen i<a class="pagenum" name="Side_85" id="Side_85" title="[S. 85]"></a> +hendes Hals, og hun var bleven meget underlig, saa +hun ej kunde sanse, hvad der blev talt eller gjort, og +derfor sagde Ja til alt det, som de hende tilspurgte, med +andet mere deslige, som stod i samme Indlæg, hvilket +hun selv for Retten oplæste og foregav, at det var hendes +egen Skrift og Opsat, i hvor vel siden befandtes, at det +af en Kvinde der i Byen var for hende sammendigtet +og skreven.</p> + +<p>Aarsagen, hvorfore denne Maren Spillemands og +de andre udi deres Ondskab saaledes blev bestyrket, var +den gemene Mand og Rendekællinger udi Aalborg, som +en Del løb imellem Mag. Oluf og disse fem forhærdede +Kvindes Personer fra en til anden, der som<a name="FNanker_147" id="FNanker_147"></a><a href="#Fodnote_147" class="fnanchor" title="der hvor">[147]</a> de sad i +Forvaring og fortalte, hvad de saa og hørte. En Del +udi Forundring over deres galne Gebærder havde Medynk +med dennem og meddelte dennem stor Almisse, saa at i +den Sted de tilforn næppe havde haft det, de kunde skjule +sig udi, blev nu saa udpyntet og deres Legemer saa +udspækket<a name="FNanker_148" id="FNanker_148"></a><a href="#Fodnote_148" class="fnanchor" title="udstafferet">[148]</a>, at de ej kunde ønske sig bedre Dage.</p> + +<p>Her foruden brugte Mag. Oluf hemmelig alle de +Midler, hvorved han kunde styrke dennem til at blive<a class="pagenum" name="Side_86" id="Side_86" title="[S. 86]"></a> +bestandig, sigende, at det skulde omsider faa en god +Udgang for dennem, han skulde vel anderledes forklare +deres Sag for Kongen, da derimod, hvis de faldt af<a name="FNanker_149" id="FNanker_149"></a><a href="#Fodnote_149" class="fnanchor" title="fra">[149]</a> +vilde det koste deres Tunge og Hoved, formedelst deres +forøvede Guds Bespottelse.</p> + +<p>Som nu Maren Spillemands denne hendes ny Bekjendelse +for Retten havde fremlagt, begyndte M. Oluf +at pukke, ligesom han havde vundet Sagen, og uagtet +han af Retten blev befalet ingenlunde at styrke dette +vildfarende og forhærdede Menneske i hendes Halstarrighed, +satte han dog Mod i hende, at hun skulde blive +fast derved, og foregav, at hun var nu ved hendes fulde +Sans og derfore denne hendes Bekjendelse at holde for +sandfærdig.</p> + +<p>Saa blev der nu imod hende ført Vidner af Præster +og andre fornemme godt Folk om hendes forrige Bekjendelser +og skikkelige Forhold, imedens den varede, saa +og om hendes ugudelige og gudsbespottelige Forhold i +Thisted og de Tegn, som en og anden der hos hende +havde mærket, at hun ikkun foer med Bedrageri. Derimod +svarede hun, at hun vidste aldeles intet af alt dette, hun<a class="pagenum" name="Side_87" id="Side_87" title="[S. 87]"></a> +havde ikke været sig selv mægtig, da saadant skulde +passeret.</p> + +<p>Herpaa fremkom Mag. Oluf med mangfoldige Attester, +som han havde ladet opsøge hos den gemene Mand og +dennem selv ladet sætte udi Stil og Form, og af nogle +enfoldige Folk, som gamle Kærlinger, Daglønnere, Fiskere, +Hospitalslemmer og andre deslige uforfarne Mennesker, +som hverken kunde læse eller skrive, med trende Bogstaver +ladet undertegne, hvormed han vilde gjøre besatte baade +disse Mennesker, som vilde være det, saa og de andre, +som var kommen udi bedre Oplysning og sig fra hannem +havde afsondret.</p> + +<p>Den fornemste iblandt disse Vidner, hvilken og de +andre efterfulgte, var en ældgammel Kvinde over 70 Aar, +som opvartede de syge udi <a class="corr" name="rett_19" id="rett_19" title="Hosspitalet">Hospitalet</a> og havde nogle +Nætter været hos Maren Spillemands. Denne vandt<a name="FNanker_150" id="FNanker_150"></a><a href="#Fodnote_150" class="fnanchor" title="vidnede">[150]</a>, +hvorledes hun tilligemed en Dum<a name="FNanker_151" id="FNanker_151"></a><a href="#Fodnote_151" class="fnanchor" title="stum ɔ: døvstum">[151]</a> og en Krøbling selv +tredie havde været om at holde paa Maren Spillemands +en Gang i hendes Anfægtning, og da blev Maren +Spillemands Bryster saa store som Iveret paa en Ko, +der skal føde en Kalv, og i det samme blev de alle<a class="pagenum" name="Side_88" id="Side_88" title="[S. 88]"></a> +saa mange, som holdt paa hende, løftet op tilligemed +hende 7 Kvarter fra Jorden, hvilket skete om Natten +udi Maaneskin. Item at hun havde set gloende Katte +og Rotter om Natten i samme Tider, og det fornemmelig +St. Olufs Nat, klagede derhos, hvorledes hun og selv +havde været i Fristelse, idet at disse gloende Rotter var +kommen paa hendes Hals om Natten og vilde have +kvalt hende. Denne gamle Kærling, da hun blev nærmere +forhørt, befandtes at gaa i Barndom og have hverken +hendes fulde Syn eller Sans.</p> + +<p>Hernæst kom Krøblingen frem, som havde været +med udi denne Skærmydsel, da Kærlingen skulde været +løftet i Vejret, og stadfæstede hendes Vidne. Ja, her +kom endda et Par til, som og forklarede, at de havde +set samme Vidunder.</p> + +<p>Herpaa blev den anden Selskabs Søster, navnlig +Karen Toftum, i lige Maade fremstillet og fik at høre, +hvad Vidner der var imod hende om hendes Forhold +udi Thisted, og hvad Tegn én og anden havde der i +Agt taget hos hende, at hun mange Gange var befunden +at fare med Bedrageri, blev og derhos alvorlig formanet +til at afstaa sin Haardnakkenhed.</p> + +<p>Mag. Oluf derpaa straks, uagtet Rettens Forbud,<a class="pagenum" name="Side_89" id="Side_89" title="[S. 89]"></a> +styrkede hende ligesom Maren Spillemands, sigende at +han havde set store Jærtegn hos hende saa vel som hos +de andre, hvor over hun sig meget halstarrig og ond +anstillede, pukkede imod enhver, som havde vidnet imod +hende, at de skulde vel en Gang forsvare det for Kongen, +satte sig derpaa plat ned paa Gulvet for Retten og sagde, +at hun blev død i hendes Laar og Bene, vidste dog vel +at tage dennem til sig, naar man vilde røre derved. +Hvorpaa Retten lod straks indkalde tvende Bartskærere<a name="FNanker_152" id="FNanker_152"></a><a href="#Fodnote_152" class="fnanchor" title="Barberere; men disse vare i ældre Tid tillige Saarlæger">[152]</a> +at bese hendes Tilstand, da hun af al Magt satte sig +derimod med Vrede og Bisterhed og vilde ikke, at nogen +maatte røre hendes Ben, sagde, at de kunde ej skønne +derpaa<a name="FNanker_153" id="FNanker_153"></a><a href="#Fodnote_153" class="fnanchor" title="dømme derom">[153]</a>; thi hendes Svaghed var inden i Benene. +Endelig fik de dennem dog for en Dag og fandt aldeles +ingen Svagheds Tegn, men derimod fuldkommen Følelse +og Rørelse som hos et andet friskt Menneske, saa at man +øjensynligt kunde mærke hendes Bedrageri.</p> + +<p>Hun gjorde sig og en Gang lige som død og sanseløs +for Retten; men, som<a name="FNanker_154" id="FNanker_154"></a><a href="#Fodnote_154" class="fnanchor" title="da">[154]</a> man i en Hast holdt hende noget +stærkt lugtende for Næsen, efterdi man kjendelig saa +hendes Bedrageri, blev hun forbavset, og i samme Øjeblik<a class="pagenum" name="Side_90" id="Side_90" title="[S. 90]"></a> +med Ansigtets Forandring spurgte: Hvad er det? Og +da man sagde: Det er noget, som kan fordrive eders +Djævel, lod hun sig saadanne ej mere paakomme; men +hendes Laar-Djævel vilde hun dog ikke lade fare, saa +længe hun var for Retten, og som man med tvende +Personer lod hende en Gang eller to ved Armene oprejse +og i det samme udi en Hast slippe, lod hun sig meget +sagte og forsvarlig igjen til Jorden nedsynke, og holdt +det saaledes, indtil hun kom bort fra Retten og langt +ned paa Gaden fra de omstaaendes Aasyn, da hun igjen +som tilforn gik frisk og sund og sagde, at nu var hendes +Djævel borte.</p> + +<p>Om denne Karen Toftum havde Mag. Oluf ingen +synderlige Vidner uden noget latterligt og daarligt sammensanket +Kærlinge Snak. Han kunde og, saa vel som alle +andre, kjendelig se hendes forsætlige Bedrageri. Ikke +des mindre sagde han, at han hendes Besættelse til det +yderste vilde forsvare.</p> + +<p>Saa fremkom da den tredie Selskabs Søster, som +var Karen Spillemands, Søster til den forrige Maren +Spillemands, og foreholdt man hende paa samme Maade, +hvis<a name="FNanker_155" id="FNanker_155"></a><a href="#Fodnote_155" class="fnanchor" title="hvilke">[155]</a> Vidner der var om hendes Forhold og formanede<a class="pagenum" name="Side_91" id="Side_91" title="[S. 91]"></a> +hende at afstaa (fra) sin Galskab og Daarlighed. Denne +Pige syntes i Begyndelsen for Retten ligesom at ville +lade sig nogenledes sige og komme udi andre Tanker, +hvorfore Mag. Oluf, uagtet al til hannem af Retten +gjorte Forbud og Formaning, førend man kunde komme +til at forhøre hende, sagde offentlig, at han havde hørt +hende i Thisted tale en hel Sentents paa kaldæisk Sprog. +Hvilket da hun hørte, var hun ligesaa ubevægelig som +de andre og sagde, at Troldkonerne havde forgjort hende. +Man maatte derpaa tilspørge Mag. Oluf om denne +kaldæiske Sentents, at han den vilde sige, hvorpaa han +forklarede, hvorledes en Rytter der udi Egnen en Dag +var kommen til Thisted, givende sig an<a name="FNanker_156" id="FNanker_156"></a><a href="#Fodnote_156" class="fnanchor" title="givende sig ud">[156]</a> for at forstaa +noget udi Barskær Kunsten og var iblandt andet indkommen +til denne Karen Spillemands og talte til hende paa +kaldæisk, hvorpaa hun hannem svarede paa dansk og i +det samme talte nogle sære Ord, som Mag. Oluf ikke +forstod, hvorfore han spurgte Rytteren, hvad det var +hun sagde, hvorpaa han svarede, at hun sagde paa +kaldæisk, at han skulde kysse hende etc.</p> + +<p>Dette fortalte Mag. Oluf som et uigjendriveligt<a class="pagenum" name="Side_92" id="Side_92" title="[S. 92]"></a> +og troværdigt Tegn paa hendes Besættelse, og i hvor +vel hannem straks blev bevist, at denne Rytter (som skal +have været en Tyrk af Nation) hverken kunde hebraisk +eller kaldæisk, men havde ikkun sagt dette af Narreri, +saa blev han dog fast derved, og sagde sig end ydermere +det at ville bevise.</p> + +<p>Den fjerde Selskabs Søster, Anne Krogsgaard, blev +i lige Maade forelæst de Vidner, som var imod hende, +og hun af Retten formanet at bekjende Sandheden. Men +Mag. Oluf tog straks hendes Forsvar ligesom de forriges, +herudover hun og forblev i hendes Indbildning eller +Foregivende, at der maatte have været noget Spøgeri +hos hende, efterdi andre havde sagt det saaledes for hende.</p> + +<p>Den femte og sidste ved Navn Anne Jakobs Dotter +kom og frem, men anstillede sig ligesom taabelig, sagde +sig fuldkommen at være legemlig besat af Djævelen. +Men inden Sagen fik Ende fødte hun et friskt Drenge +Barn, for hvis Fader hun angav Bysvenden<a name="FNanker_157" id="FNanker_157"></a><a href="#Fodnote_157" class="fnanchor" title="Byøvrighedens offentlige Tjener, Politibetjenten">[157]</a>, som hende +i Fængslet havde opvartet. I det øvrige forfægtede +Mag. Oluf paa det skarpeste disse Menneskers Besættelse, +beraabende sig stedse paa de af hannem udi Retten lagte<a class="pagenum" name="Side_93" id="Side_93" title="[S. 93]"></a> +mangfoldige Vidnesbyrd, hvilke dog, som før er meldt, +ikke var uden nogle enfoldige Menneskers urimelige og +ugrundede Snak.</p> + +<p>Som nu Kommissarierne saaledes udi en langsommelig +Tid havde gaaet Sagen igjennem og tidt og ofte +alvorligen advaret Mag. Oluf, at man nok kunde se, +at han vidste bedre, og ikkun for at frelse sig selv stod +saa uforanderlig paa sin Sags Forsvar, foreholdende +hannem, at det var menneskeligt at fare vild, men ugudeligt +at blive ved i sin Vildfarelse, i det øvrige givet hannem +Tid og Lejlighed at fremføre alt det, som kunde være +til hans Forsvar. Han derimod ikkun søgte Ophold og +Udflugter, beraabende sig endda paa nogle hundrede +Vidnesbyrd, alle af lige Beskaffenhed som de forrige, +blev endelig af Kommissarierne saaledes Dom afsagt +som følger: At de tre af disse formente besatte Kvindes +Personer, Maren Spillemands, Anne Krogsgaard og +Karen Toftum, for den GUds Bespottelse og godt Folks +Beskæmmelse, som de klarligen overbevistes at have +forøvet med fri Forsæt, saa vel som Maren Spillemands, +som sine Misgerninger frivilligen havde bekjendt, sig +fra sin forrige Galskab udi lang Tid entholdet og +endelig samme sin Bekjendelse igjen fragaaet, skulde<a class="pagenum" name="Side_94" id="Side_94" title="[S. 94]"></a> +derfore miste deres Liv og deres Hoveder sættes paa +en Stage.</p> + +<p>Anne Jakobs Dotter, som sjuntes at have taget +Anledning af nogen Sygdom til at opdigte adskilligt til +Guds Fortørnelse og godt Folkes Beskæmmelse, skulde +derfore stryges til Kagen og forvises Kongens Riger +og Lande.</p> + +<p>Poul Rytter, som befandtes at have ladet sig bruge +udi dette opdigtede Besættelsesværk og imod sit bedre +Vidende de vildfarende bestyrket, skulde udi Thisted Kirke +staa aabenbare Skrifte og samme sin Forseelse for Menigheden +der offentlig afbede og desforuden have forbrudt +alle Studenteres Privilegier og Forhaabning til noget +gejstligt Embede.</p> + +<p>Christian Friederich Mavors i lige Maade at være +relegeret udi tre Aar og rømme Aalborg Stift.</p> + +<p>Mag. Oluf Bjørn for sine mangfoldige hannem +overbeviste grove Forseelser og Forargelser imod Kongens +Lov og Ritual, imod den Lydighed, som han sin Konge +var pligtig, imod den Hørsomhed, han burde bevise sin +Biskop og gejstlig Øvrighed, imod den Ed, han ved det +hellige Embedes Indtrædelse gjort havde, og imod den +Skyldighed, som udkræves af en hæderlig og retsindig<a class="pagenum" name="Side_95" id="Side_95" title="[S. 95]"></a> +Guds Ords Tjener udi hans Levnet og Omgængelse, +skulde have forbrudt hans Kald og Embede og afføres +hans præstelige Dragt, dog først paa en Søndag til +Højmesse udi Thisted staa aabenbare Skrifte og afbede +den store Forargelse, som han havde givet sin anbetroede +Menighed, derhos miste sin Boes Lod og ikke mere lade +sig finde i Jylland, paa det den enfoldige og gemene +Mand ikke ved hans forrige, forargelige Lærdom og +Levnet mere skulde forledes.</p> + +<p>Herhos blev og dømt udi Straf en Del andre +Personer, som i dette opdigtede Værk var interesserede, +enhver ligesom deres Forseelses Beskaffenhed befandtes.</p> + +<p>Denne Kommissariernes Dom lod Mag. Oluf sig +intet forskrække, men pukkede endda som tilforn, at han +skulde vel drive dette alt omkring paa en anden Fod +og beskæmme alle dennem, som havde været hannem +imod, satte og derpaa, baade for sig selv og sine medinteresserede, +en vidtløftig Stævning til Kongens Højeste-Ret, +hvor udi han indstævnede nogle tusende Mennesker, +en Del til at vidne og en Del til at lide Dom, lod og +samme sin Stævning oplæse paa Retter-Tingene der +omkring i Landet, og derhos indbildede den gemene +Almue, som hørte hans haarde Stævning, hvorledes<a class="pagenum" name="Side_96" id="Side_96" title="[S. 96]"></a> +han der udi beskyldte og gjorde store og strænge Irettesættelser +baade imod Vidner, Dommere og Vederparter<a name="FNanker_158" id="FNanker_158"></a><a href="#Fodnote_158" class="fnanchor" title="Modpart, Opponent">[158]</a> +at han alt var forsikret om en ønskelig Udgang paa +sin Sag.</p> + +<p>Saa kom da omsider Sagen ind for Kongens Højeste-Ret, +hvor Mag. Oluf den udi egen Person med største +Ivrighed forsvarede, dog ikke det aller ringeste fremlagde, +hvorved denne Besættelses Rigtighed kunde bevises, men +altstille<a name="FNanker_159" id="FNanker_159"></a><a href="#Fodnote_159" class="fnanchor" title="stadig, vedholdende (Almueord)">[159]</a> dristeligen beskyldte alle dennem, som ikke var +enige med hannem, søgte adskillige Udflugter, æskede +vidtløftig Ophold og Tid til at forsvare sig, <span class="sic" title="[sic]">besværgede</span> +sig over Retten og klagede sig at være rettesløs med +mange andre grove og dumdristige Formastelser, saa at +man endnu aldrig haver fornummet nogen med større +Dristighed at forsvare den bedste Sag, end han denne +forfægtede.</p> + +<p>De fem formente besatte Kvindfolk blev og stillet +for Retten og dennem en Prokurator forordnet, som paa +deres Vegne skulde tale, saa vidt forsvarligt kunde være.</p> + +<p>Endelig efter at Højeste-Ret Sagen udi et ganske +Fjerdingaar med største Taalmodighed havde anhørt,<a class="pagenum" name="Side_97" id="Side_97" title="[S. 97]"></a> +og alting paa det nøjeste overvejet, blev der udi den +26 Fbr. 1698 saaledes dømt og kjendt: At Maren +Spillemands for den Ugudelighed og Galskab, som hun +efter egen frivillig Bekjendelse og andre Bevis havde +forøvet, skulde stryges til Kagen<a name="FNanker_160" id="FNanker_160"></a><a href="#Fodnote_160" class="fnanchor" title="Kagen, en Pæl eller Støtte, hvorved Forbrydere bleve hudstrøgne, idet Bøddelen piskede dem med en Svøbe">[160]</a> og indsættes udi Forvaring +til Arbejde hendes Livs Tid.</p> + +<p>Anne Jakobs Dotter, som foruden tvende Gange +begangne Løsagtighed, i lige Maade havde øvet adskillig +Ugudelighed og udsagt skændelige og usømmelige Ting, +skulde være lige Straf undergiven.</p> + +<p>Karen Spillemands, Anne Krogsgaard og Karen +Toftum for deres Misgjerninger ligeledes at indsættes +til Arbejde.</p> + +<p>Povl Rytter skulde efter Kommissariernes Dom være +in perpetuum relegeret<a name="FNanker_161" id="FNanker_161"></a><a href="#Fodnote_161" class="fnanchor" title="forvist for bestandig">[161]</a> fra Universitetet og have sine +gejstlige Privilegier forbrudt. Desligeste under højeste +Straf ikke lade sig finde udi Aalborg Stift.</p> + +<p>Christian Friederich Mavors skulde i lige Maade +under højeste Straf entholde sig fra Aalborg Stift og +være relegeret<a name="FNanker_162" id="FNanker_162"></a><a href="#Fodnote_162" class="fnanchor" title="forvist fra Universitetet">[162]</a> paa et Aars Tid.</p> +<p><a class="pagenum" name="Side_98" id="Side_98" title="[S. 98]"></a></p> +<p>Mag. Oluf Bjørn, som befandtes udi mange Maader +at have forgrebet sig imod kongl. Majestæts Regjering, +Lov og Ritual<a name="FNanker_163" id="FNanker_163"></a><a href="#Fodnote_163" class="fnanchor" title="Forskrift for de kirkelige Handlinger">[163]</a>, ikke forholdet sig udi denne Besættelses +Handel, som en retsindig Præstemand egnede og anstod, +skulde andre til Eksempel og sig selv til Straf have forbrudt +hans Kald, præstelig Embede og Boes Lod, afføres hans +præstelige Dragt og indsættes udi Fængsel hans Livs Tid.</p> + +<p>Herpaa blev Mag. Oluf henført ad Borringholm<a name="FNanker_164" id="FNanker_164"></a><a href="#Fodnote_164" class="fnanchor" title="Bornholm">[164]</a> +og der indsat udi Fængsel. De forførte Kvindes Personer +beviste Kongen Naade, saa at de to blev fri for at straffes +til Kagen, og de alle fem blev skilt fra hinanden og +indlagt udi adskillige Hospitaler udi Riget, hvor de nu +lever udi Rolighed og intet lader se af deres forrige +Galskab eller Gebærder.</p> + +<p>Saaledes endtes da omsider denne vidt udraabte og +forvirrede Besættelses Sag efter at Mag. Oluf den, som +før er meldet, siden Begyndelsen af det Aar 1696 havde +drevet og af yderste Evne forsvaret og dermed ført mange +godt Folk en Del udi Landery og Udraab, en Del udi +Fortræd, Skade og Omkostning, mange enfoldige Mennesker +udi Vildfarelse og Overtro, disse hans daarlige Tilhængere +udi stor Synd og Guds Fortørnelse, sig selv<a class="pagenum" name="Side_99" id="Side_99" title="[S. 99]"></a> +tilligemed dennem fra al deres verdslig Velfærd udi Fængsel +og Elendighed.</p> + +<p>Nu paa det enhver, som læser denne Historie, kan +vide den rette Grund og Aarsage, hvad der haver bevæget +denne Mand til at stifte dette onde og ugudelige Værk +og hvad Henseende han derunder haver haft<a name="FNanker_165" id="FNanker_165"></a><a href="#Fodnote_165" class="fnanchor" title="hvad Hensigt han har haft dermed">[165]</a>, saa +tjener for det første til Efterretning, at der i Nærværelsen, +som han var Præst, boede en fornemme, velhavende +Mand, hvis Dotter Mag. Oluf, som i Historien +meldes, begærte til Ægte, men blev hans Begæring +nægtet. Herudover fattede han et uudlæskeligt<a name="FNanker_166" id="FNanker_166"></a><a href="#Fodnote_166" class="fnanchor" title="uudslukkeligt">[166]</a> Had +til samme Hus og lovede at ihukomme den Spot, som +han mente sig der at være vederfaren.</p> + +<p>Nu var den gemene Almue der i Egnen (som det +og gaar til andre Steder) ilde oplyst og tilbøjelig til +allehaande Overtro, som at der skulde findes iblandt +dennem en Del Hekser og Troldkærlinger, som ved overnaturlige +Kunster kunde forgjøre baade dennem og deres +Kvæg, tage Mælken fra deres Køer, Smørret af deres +Kærne, vise Djævelen ind udi hvem de ville, rejse Storm +og Uvejr, tage Held og Lykke fra en og give en anden +med andre deslige Levninger af Hedenskabet. Naar man<a class="pagenum" name="Side_100" id="Side_100" title="[S. 100]"></a> +nu eftertænker dette Folks Grovhed og Mag. Olufs +Gemyt, som af denne Historie alle Vegne kan ses, er +det let at dømme, hvor snart de, som han undte ilde, +kunde komme i et ondt Rygte og Mistanke baade i én +og anden Maade, som her og er sket, at den forbemeldte, +fornemme Mands Kone iblandt andre blev af denne +vildfarende Almue udraabt for at være en Troldkone +og ved Djævels Kunster at have tilført hendes Mand +en stor Del af deres Midler og Formue.</p> + +<p>Til hvilken usandfærdig Beskyldning Mag. Oluf +uden Tvil haver givet den første Anledning, eller i det +ringeste (som af Historien klarlig ses) styrket dennem, som +sligt foregav, og det udi Henseende<a name="FNanker_167" id="FNanker_167"></a><a href="#Fodnote_167" class="fnanchor" title="i den Hensigt">[167]</a> at hævne sig paa +samme fornemme Hus, og om ikke ganske at skille de +vedkommende ved Ære, Liv og Velfærd, da dog i det +mindste at hænge dennem en evig Klik og Vanære paa.</p> + +<p>For det andet blev han til dette ugudelige Værk +dreven af en utidig Ærgjerrighed, menende derved at +gjøre sig et stort Navn og passere for en hellig Mand +og disse Tiders Apostel, som Historien selv det tydeligen +giver til Kjende.</p> + +<p>Den tredie Aarsage, som drev hannem til at opdigte<a class="pagenum" name="Side_101" id="Side_101" title="[S. 101]"></a> +denne Besættelse, var en stor Letfærdighed. Thi det er +klart af Historien, hvor færdig han var med<a name="FNanker_168" id="FNanker_168"></a><a href="#Fodnote_168" class="fnanchor" title="rask han var til">[168]</a> at lade +føre de formente besatte i hans Hus og Sengekammer, +og kan enhver let gætte, hvad der videre maa være +passeret, helst naar man derhos betragter det, som anlangende +denne Post om hannem er bekjendt der paa +Stedet, som han var Præst, og for Højeste-Ret øjensynligen +blev bevist, at han almindeligen fodrede<a name="FNanker_169" id="FNanker_169"></a><a href="#Fodnote_169" class="fnanchor" title="fordrede, forlangte">[169]</a> til sig i hans +Studerekammer det unge Kvindekøn, som agtede at gaa +til Alters, ja endog undertiden paa den samme Dag, +og det ikkun en ad Gangen under Prætekst<a name="FNanker_170" id="FNanker_170"></a><a href="#Fodnote_170" class="fnanchor" title="Paaskud">[170]</a> at lade sig +overhøre. Naar de nu ikke kunde svare til hans Spørgsmaal, +hed det, at de skulde have en faderlig Revselse, +hvilken, som før er meldt, bestod i nogle Smæk af et +lille Ris og derpaa af hans Haand paa deres bare +Rumpe. Og, naar de da af Blyfærdighed vægrede sig +herudi, svarede han, at han var deres Fader og Lærere, +de maatte ikke sige hannem imod, ligesom Abraham, i +hvor vel han var en gammel Mand, ikke disputerede +med Gud om Omskærelsen.</p> + +<p>Naar nu disse enfoldige Kvindfolk var bleven grundeligen +oplært udi denne Lydighed, saa er let at slutte,<a class="pagenum" name="Side_102" id="Side_102" title="[S. 102]"></a> +hvad de ikke skulde tilstede saadan en værdig og højt +oplyst Mand, som efter deres Tanke var saa hellig, at +han, naar han vilde, kunde lægge Tøm og Bidsel paa +Djævelen og drive hannem, i hvad Krog han vilde.</p> + +<p>Anlangende<a name="FNanker_171" id="FNanker_171"></a><a href="#Fodnote_171" class="fnanchor" title="angaaende">[171]</a> de Mennesker, som haver været med +udi dette opdigtede Besættelses Værk, da udviser Historien, +at nogle deraf haver været enfoldige og uoplyste Folk, +som af deres Præst er bleven bragt udi denne Besættelses +Tanke og derudi siden mer og mer styrket. De andre, +<a class="corr" name="rett_20" id="rett_20" title="om">som</a> imod deres bedre Vidende haver ladet sig bruge +til denne Ugudelighed, haver været en Del nogle berygtede +og for andre Udyder bekjendte Personer og en +Del lade, ørkesløse og iblandt fattige, usle Mennesker, +som ved dette opdigtede Væsen led vel<a name="FNanker_172" id="FNanker_172"></a><a href="#Fodnote_172" class="fnanchor" title="trivedes vel, befandt sig vel">[172]</a>, levede kræsen +og havde fuldt op, saasom Mag. Oluf saa længe det +stod paa, indsamlede til dennem store Almisser og af +yderste Formue bevægede alle Folk til Medlidenhed og +Barmhjærtighed mod dennem.</p> + +<p>Saa ses da klarligen af denne lille Historie, hvor +let man kan blive bedragen i saadanne Tilfælde, og hvor +langsom man bør at være i at tro slige uforstaaelige +Ting, og findes der ellers udi andre Landes Historier<a class="pagenum" name="Side_103" id="Side_103" title="[S. 103]"></a> +og lærde Mænds Skrifter Eksempler nok, at ugudelige +og vanartige Mennesker haver for timelig Ophold og +Vindings Skyld forøvet deslige Bedragerier og usandfærdig +foregivet dennem at være legemlig besat af Djævelen, +hvoraf man her til des bedre Sagens Oplysning +tvende hosføjer, det ene, som for 120 Aar siden haver +tildraget sig her i Danmark, og det andet, som for 100 +Aar er sket udi Frankrige. Med det første forholder +sig saaledes som følger:</p> + +<p>Udi Begyndelsen af det Aar 1577 var der en +Studenter ved Navn Jørgen Hansen, fød udi Nestved +udi Sælland, som foregav, at han var legemlig besat +af Djævelen og gjorde allehaande Optøger, drog omkring +fra det ene Sted her udi Riget til det andet og +samlede Almisse sigende at han vilde begive sig udenlands, +saasom han havde hørt, at der et Steds skulde +findes én, som kunde uddrive Djævle. Denne Person, +efter at han saaledes vidtløftig havde løbet og strippet<a name="FNanker_173" id="FNanker_173"></a><a href="#Fodnote_173" class="fnanchor" title="føjtet, strejfet">[173]</a> +Landet omkring, kom udi Martii Maaned til Odense og +begærte der som andre Steder Hjælp og Almisse. Gejstligheden +der udi Byen lod hannem straks kalde for sig og +tilspurgte hannem nøje om hans Vilkaar, hvorpaa han<a class="pagenum" name="Side_104" id="Side_104" title="[S. 104]"></a> +forklarede, at han var legemlig besat med en Djævel, +som kaldtes Ha ha ha og Belial og var for seks Aar +siden indmanet udi hannem af en Kvinde tilligemed tre +andre Djævle, som hedte Hoskahoya, Ovu og Ho ho ho, +hvilke tre sidste dog en Mand ved Navn Lauritz Korsør +havde uddrevet for hannem for nogen Tid siden. +Men den første kunde han ikke fordrive, saasom han var +stærkere end de andre tre og de andre tre ikkun hans +Tjenere.</p> + +<p>Af denne hans Beretning tog man straks Mistanke +og begærte, han vilde oplæse Troens Artikler, hvilket +han og gjorde. Og som han kom til den anden +Artikel: Jeg tror paa Jesum Kristum, begyndte han at +raabe og skraale, spærre Munden op og se bister ud. +Derpaa blev han ombeden at tale til den onde Aand +og bede hannem være stille. Da slog han sig paa +Brystet og sagde: Vær stille for Jesu Kristi Pine og +Døds Skyld, straks derpaa forlod ham hans Fagter og +igjen begyndte paa Troen, der han havde sluppet, og +læste den ud til Ende.</p> + +<p>Herudover kom de nærværende gejstlige udi større +Tvivl om denne Besættelses Rigtighed, hvilket da han +fornam, begyndte hans forrige Lader, dog altid paa én<a class="pagenum" name="Side_105" id="Side_105" title="[S. 105]"></a> +Maade og ej anderledes, end et andet Menneske vel +kunde have gjort hannem efter. Og som de nærværende +derved intet bevægedes, begyndte han at græde og højlig +svor og forbandede sig paa, at han sandelig var besat. +Derpaa lod Gejstligheden hannem gaa fra sig den Gang.</p> + +<p>Dagen efter kom han ukaldet udi Kirken og hørte +Prædiken rolig og stille, saa og blottede sit Hoved, saa +tidt der blev nævnet Jesu Navn. Men der Prædiken +var ude, begyndte han at raabe og skraale alt paa den +forrige Maade og stillede sig<a name="FNanker_174" id="FNanker_174"></a><a href="#Fodnote_174" class="fnanchor" title="anstillede sig, skabede sig">[174]</a> med Mund, Øjne og +Ansigt, det grummeste han kunde.</p> + +<p>Herpaa traadte Superintendenten<a name="FNanker_175" id="FNanker_175"></a><a href="#Fodnote_175" class="fnanchor" title="man erindre, at Bisperne i den første lutherske Tid bar Navn af Superintendenter">[175]</a> Mag. Niels +Jespersøn straks frem, talte til Menigheden, og berettede +dennem Gejstlighedens Mening om nærværende Person +med Formaning, at de ikke skulde antage saadanne Ophævelser +for en sand Besættelse, førend Sagen blev +nærmere forhørt, men heller bede Gud, at han vilde +aabenbare Sandheden og ikke tilstede hans hellige Navns +Bespottelse eller saa stort og ugudeligt Bedrageri, som +her under syntes at være.</p> + +<p>Samme Dag forsamledes Gejstligheden med Borgermester<a class="pagenum" name="Side_106" id="Side_106" title="[S. 106]"></a> +og Raad i Byen og raadførte sig med hverandre +om denne Handel, hvilket som Jørgen Hansen fornam, +begav han sig hemmeligen af Byen.</p> + +<p>Saa blev da Sagen given til Kjende Kongens +Lensmand, som bemeldte Jørgen Hansen straks lod indhente +og føre tilbage til Odense og der sætte udi Forvaring.</p> + +<p>Saa blev han nu nogle Gange eksamineret, og +foreholdt man hannem, hvor stor Synd og Guds Bespottelse +det var at opdigte en Besættelse om sig selv, +og det var at frygte, at Gud skulde give Djævelen Magt +med hannem, efterdi han selv vilde have det saaledes. +Han derimod stod haardt paa, at denne hans foregivne +Besættelse var rigtig, lod og iblandt<a name="FNanker_176" id="FNanker_176"></a><a href="#Fodnote_176" class="fnanchor" title="imellemstunder">[176]</a> se hans forrige +Ophævelser.</p> + +<p>Endelig efter mange Formaninger slog han i sig +selv<a name="FNanker_177" id="FNanker_177"></a><a href="#Fodnote_177" class="fnanchor" title="gik han i sig selv">[177]</a>, begærte Papir og Blæk og opsatte et Skrift, +hvorudi han bekjendte sine Synder for Gud og dennem +afbad, lovende derhos aldrig mere at ville tillægge +enten Djævelen eller onde Mennesker hans Svaghed, +men den at ville annamme som et Kors af Guds Haand. +Derhos forfattede han et Skrift til gejstlig og verdslig +Øvrighed paa Stedet, hvorinde<a name="FNanker_178" id="FNanker_178"></a><a href="#Fodnote_178" class="fnanchor" title="hvori">[178]</a> han i lige Maade sagde,<a class="pagenum" name="Side_107" id="Side_107" title="[S. 107]"></a> +at han hans Svaghed vilde antage som et Kors hannem +af Gud paalagt og den efterdags hverken tilskrive Djævelen +eller noget Menneske, foregav derhos, hvorledes +han for halvandet Aar siden havde været fra hans Sans +og aldeles forrykt i Hovedet, og vilde nu formene, at +denne hans Svaghed maatte være en Gren af Melankoli +og Levninger af hans forrige Galskab.</p> + +<p>Saaledes ophørte nu denne Besættelse, hvorom den +formente besatte Studenter selv tilstod, at han dertil havde +taget Anledning af naturlig Svaghed. Men andre holdt +fore, at han den frivilligen havde opdigtet, og nu alleneste +til at befri sig fra Straf gjorde Paaskud paa nogen +Svaghed, som hannem dertil skulde have Anledning givet.</p> + +<p>Det andet Eksempel om saadanne opdigtede Besættelser +haver, som forbemeldt er, tildraget sig udi Frankerige +udi det Aar 1599 og findes paa efterfølgende +Maade beskreven af den berømte Historieskriver Frantz +Mezeray udi hans franske Historie.</p> + +<p>Det var en Mand ved Navn Jakob Brossier, en +Klædevæver udi den By <a class="corr" name="rett_21" id="rett_21" title="Remorantin">Romorantin</a>, han havde en +Dotter ved Navn Marthe, som var tyve Aar gammel. +Denne Pige gik med en Sygdom i Milten eller Moderen +og derover gjorde meget usædvanlige Gebærder, saasom<a class="pagenum" name="Side_108" id="Side_108" title="[S. 108]"></a> +at springe i Gesvindighed hid og did, at vride sit Legeme +paa allehaande Maader, at skrige ligesom adskillige Dyr, +hun skummede af Munden, rækkede Tungen vidt ud, +og undertiden talte ligesom op af Maven foruden at +røre Munden, hvorved hun letteligen bragte Folk udi +Tro, at hun var legemlig besat af Djævelen.</p> + +<p>Med denne Malkeko rejste Faderen hjemmefra og +drog Landet omkring, foregivende at ville ledsage Dotteren +til hellige Steder og at opsøge nogen, som kunde mane +Djævelen ud af hende.</p> + +<p>Biskoppen udi Orleans og Kannikerne udi Clery +drev dennem ud af deres Egn, og Miron, Biskop af +Angers, viste dennem tilbage ud af sit Biskopdømme, +saasom han af mange Tegn sluttede, at her var intet +til Stede uden en naturlig Sygdom og med stor Flid +opdigtet Bedrageri. Faderen lod det dog ikke blive +derved, men førte hende til Paris, hvor der findes saa +mange Slags Gemytter, at intet er saa urimeligt, at +det jo finder nogen, som løber gal derefter eller og for +Vindings Skyld søger at narre andre dermed. Kapusiner +Munkene der vare de første, som <a class="corr" name="rett_22" id="rett_22" title="bemægtige">bemægtigede</a> sig dette +Bytte, og begyndte at besværge dette syge Menneske +udi St. Genovefis Kirke.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_109" id="Side_109" title="[S. 109]"></a> +Kardinal Gondy, Biskop udi Paris, tvilede noget +paa denne Sag, kaldte derfore tilsammen udi samme +Kloster en Hoben gejstlige, og derpaa efter samme gejstliges +Raad forordnede fem berømte Doktore udi Lægekonsten +til at efterse, hvorledes hermed var beskaffet.</p> + +<p>Efter adskillige Prøver berettede tre af dennem +Kardinalen, at her var ingen Djævel hos denne Pige, +men et stort Bedrageri og derhos en liden Svaghed; +thi hendes Tunge var rød og hoven, og man fornam +nogen Knurren udi hendes venstre Slagside. Den fjerde +af Doktorne ved Navn Hautin vilde intet vist sige herom, +men paastod, at man skulde se Tingen an udi et Fjerdingaar. +Den femte, ved Navn Duret, var alene den, +som sagde, at hun var besat. Og som han var en meget +berømt Mand, saa satte dette Mod i Munkene at lade +hende bese af andre Doktore, hvilke og var af samme +Mening.</p> + +<p>Saa begyndte man først for Alvor at slaa sig løs. +Den gemene Mand løb derhen i Hobetal og som forstyrret, +og Gemytterne blev optændt imod hinanden, saa at det +var at befrygte, at dette Orakel skulde give de Svar, +hvoraf Oprør kunde yppes, om man ikke betimelig lukte +Munden til derpaa.</p> + +<p><a class="pagenum" name="Side_110" id="Side_110" title="[S. 110]"></a> +Saa lod da Parlamentet tage denne Pige fast og +antvordede hende udi Forvaring til Lugoli, Dommeren +over Misdædere og til Kongens Prokurør ved Raadstuen, +som hende forvarede udi tyve Dage.</p> + +<p>Imidlertid lod bemeldte Parlament hende besøge +af elleve de berømteste Doktore, som alle gav til Kjende, +at de ikke kunde fornemme noget hos hende, som overgik +Naturens Kraft. Ikke desmindre raabte de gejstlige i +deres Prædikener, hvorledes man herved gjorde Indgreb +udi Kirkens Myndighed og dæmpede den overnaturlige +Røst, som Gud her vilde bruge til at overbevise Kætterne +deres Vildfarelse.</p> + +<p>Her maatte og Parlamentet bruge dets Myndighed +til at forbyde dennem at tale noget herom.</p> + +<p>Det befol og Stads Hauptmanden Rapin at føre +Marthe tilbage til Romorantin, og der at overantvorde +hende udi Faderens Forvaring og forbyde hannem at +lade hende komme ud af Byen uden Stedets Øvrigheds +Videnskab<a name="FNanker_179" id="FNanker_179"></a><a href="#Fodnote_179" class="fnanchor" title="Viden">[179]</a> under Straf paa Kroppen, som baade han +og hun ellers skulde være undergiven.</p> + +<p>Dette Væsen endtes dog ikke hermed. Thi Aleksander +af <a class="corr" name="rett_23" id="rett_23" title="Rochefoucaud">Rochefoucauld</a>, Abbed til St. Martin og Broder til<a class="pagenum" name="Side_111" id="Side_111" title="[S. 111]"></a> +Frantz, Biskop udi Clermont, som siden blev Kardinal, +tog (efter samme Biskops Raad, som man mente) dette +stakkels Menneske med sig af Landet, førte hende til +Avignon og siden til Rom. Men, som de franske Agenter +der allerede havde forestillet Paven og det hele Hof, at +deres Konge vilde tage dette til Mistykke<a name="FNanker_180" id="FNanker_180"></a><a href="#Fodnote_180" class="fnanchor" title="tage dette ilde op">[180]</a>, saa fandt +bemeldte Abbed ikke de Venner, som han havde tænkt +at formaa<a name="FNanker_181" id="FNanker_181"></a><a href="#Fodnote_181" class="fnanchor" title="raade over">[181]</a> der paa Stedet, ikke heller nogen, som vilde +tro noget, der kunde være imod deres Gavn og Bedste. +Saa fornam nu Abbeden, at han havde bedraget sig +selv, hvorudover han skrev Kongen til og udi største +Ydmyghed bad om Forladelse. Kort derefter faldt han +i en Sygdom og døde af Bedrøvelse, som Ordet gik, +fordi at han havde taget sig denne lange Rejse paa +og derved intet andet vundet end Foragt.</p> + +<p>Marthe og hendes Fader blev forladt af alle +Mennesker og havde i saa Maade ingen Tilflugt uden +til Hospitalerne.</p> + +<p>Til Beslutning<a name="FNanker_182" id="FNanker_182"></a><a href="#Fodnote_182" class="fnanchor" title="Slutning">[182]</a> falder her at melde om den ved +Trykken udgangne Beretning om det saakaldte Huskors +udi Kjøge<a name="FNanker_183" id="FNanker_183"></a><a href="#Fodnote_183" class="fnanchor" title="Beretningen om dette er udgiven af Johan Brunsmand, Præst ved Vartov 1674. (...)">[183]</a>. At som Mag. Oluf udi sin Skrivelse til<a class="pagenum" name="Side_112" id="Side_112" title="[S. 112]"></a> +Bispen saavel som siden stedse udi Sagen sig derpaa +saasom paa en utvivlagtig Historie haver beraabt, ja +ydermere som sjunes efter dens Anledning og Maade +dette ganske Besættelsesværk opdigtet. Saa ses deraf, +hvad Uordener og Skade det ofte kan foraarsage, at +man slige uvisse Eventyr til Trykken og gemene Mands +Kundskab befordrer.</p> + +<p class="theend">ENDE.</p> + + + +<div class="footnotes"> +<h2><a name="Fodnoter" id="Fodnoter"></a>Fodnoter</h2> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_1" id="Fodnote_1"></a><a href="#FNanker_1">[1]</a></span> Nærheden.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_2" id="Fodnote_2"></a><a href="#FNanker_2">[2]</a></span> Vetteild ɔ: St. Hans Blus.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_3" id="Fodnote_3"></a><a href="#FNanker_3">[3]</a></span> Fremfald af Livmoderen.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_4" id="Fodnote_4"></a><a href="#FNanker_4">[4]</a></span> Sygdom. Denne Form af Ordet er endnu ganske almindelig i Jylland.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_5" id="Fodnote_5"></a><a href="#FNanker_5">[5]</a></span> bedømme.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_6" id="Fodnote_6"></a><a href="#FNanker_6">[6]</a></span> besvor. Man skrev i ældre Tid svære, hvor vi nu skrive sværge.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_7" id="Fodnote_7"></a><a href="#FNanker_7">[7]</a></span> Forrettelse, Ordet Forretning bruges som bekjendt nu i en anden Bemærkelse.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_8" id="Fodnote_8"></a><a href="#FNanker_8">[8]</a></span> Vorherre. Den lille Mand er Djævelen. Jævnfør Udtrykket Bettefanden.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_9" id="Fodnote_9"></a><a href="#FNanker_9">[9]</a></span> stævnede hende.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_10" id="Fodnote_10"></a><a href="#FNanker_10">[10]</a></span> vidnede.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_11" id="Fodnote_11"></a><a href="#FNanker_11">[11]</a></span> Meningen er ramt af et Slagtilfælde, halv apoplektisk. Blandt Almuen bruges Ordet endnu ganske almindelig paa denne Maade.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_12" id="Fodnote_12"></a><a href="#FNanker_12">[12]</a></span> stum.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_13" id="Fodnote_13"></a><a href="#FNanker_13">[13]</a></span> Spaakvinder.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_14" id="Fodnote_14"></a><a href="#FNanker_14">[14]</a></span> imens.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_15" id="Fodnote_15"></a><a href="#FNanker_15">[15]</a></span> Biskoppen var den bekendte Jens Bircherod, der i sin Dagbog omtaler Sagen.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_16" id="Fodnote_16"></a><a href="#FNanker_16">[16]</a></span> deres.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_17" id="Fodnote_17"></a><a href="#FNanker_17">[17]</a></span> paataget Væsen.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_18" id="Fodnote_18"></a><a href="#FNanker_18">[18]</a></span> henstaaende uafgjort.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_19" id="Fodnote_19"></a><a href="#FNanker_19">[19]</a></span> Anfald af en Sygdom, bruges særlig om Epilepsi.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_20" id="Fodnote_20"></a><a href="#FNanker_20">[20]</a></span> Læger.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_21" id="Fodnote_21"></a><a href="#FNanker_21">[21]</a></span> de ægte Tegn paa en legemlig Besættelse, dels af første Rang.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_22" id="Fodnote_22"></a><a href="#FNanker_22">[22]</a></span> Kundskab om skjulte Ting.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_23" id="Fodnote_23"></a><a href="#FNanker_23">[23]</a></span> det Anfald.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_24" id="Fodnote_24"></a><a href="#FNanker_24">[24]</a></span> en beundringsværdig og overnaturlig Styrke og Kraft.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_25" id="Fodnote_25"></a><a href="#FNanker_25">[25]</a></span> Djævel.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_26" id="Fodnote_26"></a><a href="#FNanker_26">[26]</a></span> dels ogsaa Besættelsestegn af anden Rang.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_27" id="Fodnote_27"></a><a href="#FNanker_27">[27]</a></span> frygtelig Raaben og Hylen.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_28" id="Fodnote_28"></a><a href="#FNanker_28">[28]</a></span> gjengivet.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_29" id="Fodnote_29"></a><a href="#FNanker_29">[29]</a></span> Guds Bespottelse og Næstens Forhaanelse.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_30" id="Fodnote_30"></a><a href="#FNanker_30">[30]</a></span> Ansigtsfordrejelse.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_31" id="Fodnote_31"></a><a href="#FNanker_31">[31]</a></span> Legemernes Pinsel.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_32" id="Fodnote_32"></a><a href="#FNanker_32">[32]</a></span> Uhørt Beskadigelse af sig selv og andre.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_33" id="Fodnote_33"></a><a href="#FNanker_33">[33]</a></span> Vidunderlig Legemsbevægelighed.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_34" id="Fodnote_34"></a><a href="#FNanker_34">[34]</a></span> Forglemmelse af Begivenheder.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_35" id="Fodnote_35"></a><a href="#FNanker_35">[35]</a>—<a name="Fodnote_36" id="Fodnote_36"></a><a href="#FNanker_36">[36]</a></span> Saavel Nørhaa som Istrup ligge sydvest for Thisted, omtrent midtvejs mellem den og Agger.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_37" id="Fodnote_37"></a><a href="#FNanker_37">[37]</a></span> Udtale.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_38" id="Fodnote_38"></a><a href="#FNanker_38">[38]</a></span> tilsammen.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_39" id="Fodnote_39"></a><a href="#FNanker_39">[39]</a></span> ligeledes.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_40" id="Fodnote_40"></a><a href="#FNanker_40">[40]</a></span> plage, pine, forstyrre.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_41" id="Fodnote_41"></a><a href="#FNanker_41">[41]</a></span> gammelt Ord for pint, besværet af Sygdom og Pestilense.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_42" id="Fodnote_42"></a><a href="#FNanker_42">[42]</a></span> varsle, spaa.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_43" id="Fodnote_43"></a><a href="#FNanker_43">[43]</a></span> uomgjængelig.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_44" id="Fodnote_44"></a><a href="#FNanker_44">[44]</a></span> Vræl.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_45" id="Fodnote_45"></a><a href="#FNanker_45">[45]</a></span> afbrudt.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_46" id="Fodnote_46"></a><a href="#FNanker_46">[46]</a></span> ad Gangen.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_47" id="Fodnote_47"></a><a href="#FNanker_47">[47]</a></span> Geist bruges jo i ældre Dansk almindeligt for Aand<span class="corr" title=".">,</span> +Helliggejstkirken f. Eks. Gast er et tysk Ord, der betyder Gæst; men bruges her nedsættende omtrent som Kumpan.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_48" id="Fodnote_48"></a><a href="#FNanker_48">[48]</a></span> Den første Søndag i Fasten.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_49" id="Fodnote_49"></a><a href="#FNanker_49">[49]</a></span> Nordre Udbygning.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_50" id="Fodnote_50"></a><a href="#FNanker_50">[50]</a></span> med tydelig Stemme.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_51" id="Fodnote_51"></a><a href="#FNanker_51">[51]</a></span> Bekræftelse.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_52" id="Fodnote_52"></a><a href="#FNanker_52">[52]</a></span> Beretning, Indberetning.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_53" id="Fodnote_53"></a><a href="#FNanker_53">[53]</a></span> meddeles.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_54" id="Fodnote_54"></a><a href="#FNanker_54">[54]</a></span> holdt sig overbevist om.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_55" id="Fodnote_55"></a><a href="#FNanker_55">[55]</a></span> ikke som nu i Betydningen af daarligt skrevne, men: oven omtalte. Trykket er paa første Stavelse.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_56" id="Fodnote_56"></a><a href="#FNanker_56">[56]</a></span> raadspørge.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_57" id="Fodnote_57"></a><a href="#FNanker_57">[57]</a></span> forsvare det.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_58" id="Fodnote_58"></a><a href="#FNanker_58">[58]</a></span> besvoret.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_59" id="Fodnote_59"></a><a href="#FNanker_59">[59]</a></span> Svimmelhed.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_60" id="Fodnote_60"></a><a href="#FNanker_60">[60]</a></span> Smerte.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_61" id="Fodnote_61"></a><a href="#FNanker_61">[61]</a></span> betjent.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_62" id="Fodnote_62"></a><a href="#FNanker_62">[62]</a></span> drevent, udspekuleret. Meddelerens Opfattelse skinner igennem i dette Ord.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_63" id="Fodnote_63"></a><a href="#FNanker_63">[63]</a></span> optaget Forhør.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_64" id="Fodnote_64"></a><a href="#FNanker_64">[64]</a></span> finde bruges i ældre Dansk for føle, mærke.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_65" id="Fodnote_65"></a><a href="#FNanker_65">[65]</a></span> Sindsbevægelse.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_66" id="Fodnote_66"></a><a href="#FNanker_66">[66]</a></span> for: hvad.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_67" id="Fodnote_67"></a><a href="#FNanker_67">[67]</a></span> den høje Forestilling.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_68" id="Fodnote_68"></a><a href="#FNanker_68">[68]</a></span> Anseelse. Jvnf. engelsk: <em>to one's credit</em>.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_69" id="Fodnote_69"></a><a href="#FNanker_69">[69]</a></span> hvilket, hvad.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_70" id="Fodnote_70"></a><a href="#FNanker_70">[70]</a></span> nærmeste.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_71" id="Fodnote_71"></a><a href="#FNanker_71">[71]</a></span> Henrettelse.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_72" id="Fodnote_72"></a><a href="#FNanker_72">[72]</a></span> udrustede.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_73" id="Fodnote_73"></a><a href="#FNanker_73">[73]</a></span> ligeledes.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_74" id="Fodnote_74"></a><a href="#FNanker_74">[74]</a></span> næsten (bruges endnu almindeligt paa Jydsk).</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_75" id="Fodnote_75"></a><a href="#FNanker_75">[75]</a></span> rapmundet.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_76" id="Fodnote_76"></a><a href="#FNanker_76">[76]</a></span> mærkede.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_77" id="Fodnote_77"></a><a href="#FNanker_77">[77]</a></span> gjorde Indtryk paa samme Barn.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_78" id="Fodnote_78"></a><a href="#FNanker_78">[78]</a></span> hvad.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_79" id="Fodnote_79"></a><a href="#FNanker_79">[79]</a></span> Anfægtelse.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_80" id="Fodnote_80"></a><a href="#FNanker_80">[80]</a></span> en Aftensang, brugt her i Lighed med en Mandag, en Sommer, vil +altsaa sige: en Dag under Aftensangen.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_81" id="Fodnote_81"></a><a href="#FNanker_81">[81]</a></span> Foranstaltning, Indretning.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_82" id="Fodnote_82"></a><a href="#FNanker_82">[82]</a></span> Ledsagelse.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_83" id="Fodnote_83"></a><a href="#FNanker_83">[83]</a></span> sørget for.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_84" id="Fodnote_84"></a><a href="#FNanker_84">[84]</a></span> Øvrighedens eller Rettens Betjente.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_85" id="Fodnote_85"></a><a href="#FNanker_85">[85]</a></span> Bønskrift.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_86" id="Fodnote_86"></a><a href="#FNanker_86">[86]</a></span> forestillede dem.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_87" id="Fodnote_87"></a><a href="#FNanker_87">[87]</a></span> uhørte.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_88" id="Fodnote_88"></a><a href="#FNanker_88">[88]</a></span> Erfaring.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_89" id="Fodnote_89"></a><a href="#FNanker_89">[89]</a></span> gl. Hovedord, betyder Sikkerhed eller personlig Frihed. +Tillægsordet frels bruges endnu i Vendingen »fri og frels«.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_90" id="Fodnote_90"></a><a href="#FNanker_90">[90]</a></span> anstille retslig Undersøgelse.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_91" id="Fodnote_91"></a><a href="#FNanker_91">[91]</a></span> sat under Tiltale.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_92" id="Fodnote_92"></a><a href="#FNanker_92">[92]</a></span> med i Spillet.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_93" id="Fodnote_93"></a><a href="#FNanker_93">[93]</a></span> Paastand.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_94" id="Fodnote_94"></a><a href="#FNanker_94">[94]</a></span> undersøges.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_95" id="Fodnote_95"></a><a href="#FNanker_95">[95]</a></span> imens.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_96" id="Fodnote_96"></a><a href="#FNanker_96">[96]</a></span> indberettede.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_97" id="Fodnote_97"></a><a href="#FNanker_97">[97]</a></span> Bedømmelse, Kjendelse.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_98" id="Fodnote_98"></a><a href="#FNanker_98">[98]</a></span> anordnede.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_99" id="Fodnote_99"></a><a href="#FNanker_99">[99]</a></span> Sag, Historie. Ordet bruges endnu saaledes almindelig i Jylland. +Jvnf. Udtrykket: Handel og Vandel.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_100" id="Fodnote_100"></a><a href="#FNanker_100">[100]</a></span> Undersøgelse.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_101" id="Fodnote_101"></a><a href="#FNanker_101">[101]</a></span> lade det følge Opfordringen.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_102" id="Fodnote_102"></a><a href="#FNanker_102">[102]</a></span> Meningen er, at det var tiltænkt Mag. Oluf.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_103" id="Fodnote_103"></a><a href="#FNanker_103">[103]</a></span> foran.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_104" id="Fodnote_104"></a><a href="#FNanker_104">[104]</a></span> behandlet.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_105" id="Fodnote_105"></a><a href="#FNanker_105">[105]</a></span> foregav.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_106" id="Fodnote_106"></a><a href="#FNanker_106">[106]</a></span> Fontange (fransk) betyder et højt Hovedtøj eller Sæt. Navnet +efter Ludvig den fjortendes Maitresse, Hertuginden af Fontange.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_107" id="Fodnote_107"></a><a href="#FNanker_107">[107]</a></span> Spektakler.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_108" id="Fodnote_108"></a><a href="#FNanker_108">[108]</a></span> stum.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_109" id="Fodnote_109"></a><a href="#FNanker_109">[109]</a></span> hvad.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_110" id="Fodnote_110"></a><a href="#FNanker_110">[110]</a></span> paa én Gang.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_111" id="Fodnote_111"></a><a href="#FNanker_111">[111]</a></span> Tilfælde.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_112" id="Fodnote_112"></a><a href="#FNanker_112">[112]</a></span> Mathed.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_113" id="Fodnote_113"></a><a href="#FNanker_113">[113]</a></span> drikke.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_114" id="Fodnote_114"></a><a href="#FNanker_114">[114]</a></span> egl. Hudfarve, maa imidlertid her betyde Legemsbygning.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_115" id="Fodnote_115"></a><a href="#FNanker_115">[115]</a></span> Chr. V.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_116" id="Fodnote_116"></a><a href="#FNanker_116">[116]</a></span> havde været ved Fornuft.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_117" id="Fodnote_117"></a><a href="#FNanker_117">[117]</a></span> et simpelt Mærke, der i ældre Tid benyttedes i Stedet for Navns +Underskrift af Folk, der ikke kunde skrive.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_118" id="Fodnote_118"></a><a href="#FNanker_118">[118]</a></span> hvad.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_119" id="Fodnote_119"></a><a href="#FNanker_119">[119]</a></span> hvad.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_120" id="Fodnote_120"></a><a href="#FNanker_120">[120]</a></span> i hendes Faders Hus (denne Taleform er for Øvrigt endnu ganske +almindelig i Jylland).</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_121" id="Fodnote_121"></a><a href="#FNanker_121">[121]</a></span> da.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_122" id="Fodnote_122"></a><a href="#FNanker_122">[122]</a></span> ligeledes.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_123" id="Fodnote_123"></a><a href="#FNanker_123">[123]</a></span> foran.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_124" id="Fodnote_124"></a><a href="#FNanker_124">[124]</a></span> fik.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_125" id="Fodnote_125"></a><a href="#FNanker_125">[125]</a></span> bestemt, vedholdende.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_126" id="Fodnote_126"></a><a href="#FNanker_126">[126]</a></span> som om.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_127" id="Fodnote_127"></a><a href="#FNanker_127">[127]</a></span> Anfægtelse.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_128" id="Fodnote_128"></a><a href="#FNanker_128">[128]</a></span> det stak de andre først i hende.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_129" id="Fodnote_129"></a><a href="#FNanker_129">[129]</a></span> i Stedet for, at.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_130" id="Fodnote_130"></a><a href="#FNanker_130">[130]</a></span> anmodet om.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_131" id="Fodnote_131"></a><a href="#FNanker_131">[131]</a></span> blive forhørt.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_132" id="Fodnote_132"></a><a href="#FNanker_132">[132]</a></span> foran.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_133" id="Fodnote_133"></a><a href="#FNanker_133">[133]</a></span> Gloria ɔ: Ære.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_134" id="Fodnote_134"></a><a href="#FNanker_134">[134]</a></span> omtalte.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_135" id="Fodnote_135"></a><a href="#FNanker_135">[135]</a></span> ɔ: oven omtalte.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_136" id="Fodnote_136"></a><a href="#FNanker_136">[136]</a></span> havde oplyst hende om.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_137" id="Fodnote_137"></a><a href="#FNanker_137">[137]</a></span> udæskede ham.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_138" id="Fodnote_138"></a><a href="#FNanker_138">[138]</a></span> forbrydersk.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_139" id="Fodnote_139"></a><a href="#FNanker_139">[139]</a></span> ankede over hende.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_140" id="Fodnote_140"></a><a href="#FNanker_140">[140]</a></span> Christian den femte.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_141" id="Fodnote_141"></a><a href="#FNanker_141">[141]</a></span> Overbærenhed.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_142" id="Fodnote_142"></a><a href="#FNanker_142">[142]</a></span> Den offentlige Anklager i Sagen.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_143" id="Fodnote_143"></a><a href="#FNanker_143">[143]</a></span> til Forhør.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_144" id="Fodnote_144"></a><a href="#FNanker_144">[144]</a></span> idet han gav som Paaskud.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_145" id="Fodnote_145"></a><a href="#FNanker_145">[145]</a></span> fik Forlov til.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_146" id="Fodnote_146"></a><a href="#FNanker_146">[146]</a></span> samfeld brugtes i ældre Tid Side om Side med samfulde.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_147" id="Fodnote_147"></a><a href="#FNanker_147">[147]</a></span> der hvor.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_148" id="Fodnote_148"></a><a href="#FNanker_148">[148]</a></span> udstafferet.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_149" id="Fodnote_149"></a><a href="#FNanker_149">[149]</a></span> fra.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_150" id="Fodnote_150"></a><a href="#FNanker_150">[150]</a></span> vidnede.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_151" id="Fodnote_151"></a><a href="#FNanker_151">[151]</a></span> stum ɔ<span class="corr" title="tilføjet :">:</span> døvstum.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_152" id="Fodnote_152"></a><a href="#FNanker_152">[152]</a></span> Barberere; men disse vare i ældre Tid tillige Saarlæger.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_153" id="Fodnote_153"></a><a href="#FNanker_153">[153]</a></span> dømme derom.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_154" id="Fodnote_154"></a><a href="#FNanker_154">[154]</a></span> da.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_155" id="Fodnote_155"></a><a href="#FNanker_155">[155]</a></span> hvilke.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_156" id="Fodnote_156"></a><a href="#FNanker_156">[156]</a></span> givende sig ud.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_157" id="Fodnote_157"></a><a href="#FNanker_157">[157]</a></span> Byøvrighedens offentlige Tjener, Politibetjenten.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_158" id="Fodnote_158"></a><a href="#FNanker_158">[158]</a></span> Modpart, Opponent.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_159" id="Fodnote_159"></a><a href="#FNanker_159">[159]</a></span> stadig, vedholdende (Almueord).</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_160" id="Fodnote_160"></a><a href="#FNanker_160">[160]</a></span> Kagen, en Pæl eller Støtte, hvorved Forbrydere bleve +hudstrøgne, idet Bøddelen piskede dem med en Svøbe.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_161" id="Fodnote_161"></a><a href="#FNanker_161">[161]</a></span> forvist for bestandig.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_162" id="Fodnote_162"></a><a href="#FNanker_162">[162]</a></span> forvist fra Universitetet.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_163" id="Fodnote_163"></a><a href="#FNanker_163">[163]</a></span> Forskrift for de kirkelige Handlinger.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_164" id="Fodnote_164"></a><a href="#FNanker_164">[164]</a></span> Bornholm.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_165" id="Fodnote_165"></a><a href="#FNanker_165">[165]</a></span> hvad Hensigt han har haft dermed.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_166" id="Fodnote_166"></a><a href="#FNanker_166">[166]</a></span> uudslukkeligt.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_167" id="Fodnote_167"></a><a href="#FNanker_167">[167]</a></span> i den Hensigt.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_168" id="Fodnote_168"></a><a href="#FNanker_168">[168]</a></span> rask han var til.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_169" id="Fodnote_169"></a><a href="#FNanker_169">[169]</a></span> fordrede, forlangte.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_170" id="Fodnote_170"></a><a href="#FNanker_170">[170]</a></span> Paaskud.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_171" id="Fodnote_171"></a><a href="#FNanker_171">[171]</a></span> angaaende.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_172" id="Fodnote_172"></a><a href="#FNanker_172">[172]</a></span> trivedes vel, befandt sig vel.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_173" id="Fodnote_173"></a><a href="#FNanker_173">[173]</a></span> føjtet, strejfet.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_174" id="Fodnote_174"></a><a href="#FNanker_174">[174]</a></span> anstillede sig, skabede sig.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_175" id="Fodnote_175"></a><a href="#FNanker_175">[175]</a></span> man erindre, at Bisperne i den første lutherske Tid bar Navn af Superintendenter.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_176" id="Fodnote_176"></a><a href="#FNanker_176">[176]</a></span> imellemstunder.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_177" id="Fodnote_177"></a><a href="#FNanker_177">[177]</a></span> gik han i sig selv.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_178" id="Fodnote_178"></a><a href="#FNanker_178">[178]</a></span> hvori.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_179" id="Fodnote_179"></a><a href="#FNanker_179">[179]</a></span> Viden.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_180" id="Fodnote_180"></a><a href="#FNanker_180">[180]</a></span> tage dette ilde op.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_181" id="Fodnote_181"></a><a href="#FNanker_181">[181]</a></span> raade over.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_182" id="Fodnote_182"></a><a href="#FNanker_182">[182]</a></span> Slutning.</p></div> + +<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_183" id="Fodnote_183"></a><a href="#FNanker_183">[183]</a></span> Beretningen om dette er udgiven af Johan Brunsmand, Præst ved +Vartov 1674. Den viser Besættelsestroen paa sit højeste og er et Væv +af det vildeste Galimatias.</p></div> +</div> + + +<div class="trnote"> +<h2><a name="Rettelsesliste" id="Rettelsesliste"></a>Afskriverens rettelser</h2> +<ul> +<li><a href="#rett_1">s. III</a>: ikke saa lidt for at henlede Opmærksomheden[Opmærsomheden]</li> +<li><a href="#rett_2">s. 12</a>: dennem, Povel Rytter og Christian Friederich[Friderich] Mavors</li> +<li><a href="#rett_3">s. 13</a>: tiltalte dennem ligeledes[ligedes] der i Menighedens Paahør og</li> +<li><a href="#rett_4">s. 14</a>: vilde blive[blive blive] hos dennem i ti Aar, saafremt de ikke</li> +<li><a href="#rett_5">s. 16</a>: svoer[soer] derpaa en stor Ed, at hun var besat. Derpaa</li> +<li><a href="#rett_6">s. 18</a>: havde været berygtet for Trolddom[Troldom] og haft Ord for</li> +<li><a href="#rett_7">s. 18</a>: ud, at Lutzer og Hvid[hvid] Rotte sagde sig af hende at være</li> +<li><a href="#rett_8">s. 22</a>: frygtedes[frygtes] der, at det skulde være en Djævel.</li> +<li><a href="#rett_9">s. 24</a>: som er Oluf Pedersen Langgaards[Langgards] Dotter her af Byen,</li> +<li><a href="#rett_10">s. 33</a>: stillet, om endskjøndt[enskjøndt] man nok kunde mærke, at</li> +<li><a href="#rett_11">s. 39</a>: nidkær for at faa en Trolddoms-Inkvisition[Troldoms-Inkvisition] anrettet, saa</li> +<li><a href="#rett_12">s. 39</a>: og iblandt dennem[dennnem] først og sidst en fornemme Mands</li> +<li><a href="#rett_13">s. 47</a>: kom og selv udi[udi i] Tvivl, at det var enten nogen</li> +<li><a href="#rett_14">s. 52</a>: samme Barn raabe paa de for Trolddom[Troldom] beskyldte Personer,</li> +<li><a href="#rett_15">s. 52</a>: ihvorvel hun ingen af dennem for nogen Trolddom[Troldom]</li> +<li><a href="#rett_16">s. 68</a>: udi om dette Besættelses og Trolddoms[Troldoms] Værk.</li> +<li><a href="#rett_17">s. 69</a>: Tyrkerne skulde æde Kødet af Menneskenes[Menneskens] Ben og de</li> +<li><a href="#rett_18">s. 74</a>: Faders, Oluf Langgaards[Langgards], tog hende afsides og spurgte,</li> +<li><a href="#rett_19">s. 87</a>: som opvartede de syge udi Hospitalet[Hosspitalet] og havde nogle</li> +<li><a href="#rett_20">s. 104</a>: som[om] imod deres bedre Vidende haver ladet sig bruge</li> +<li><a href="#rett_21">s. 107</a>: Klædevæver udi den By Romorantin[Remorantin], han havde en</li> +<li><a href="#rett_22">s. 108</a>: Munkene der vare de første, som bemægtigede[bemægtige] sig dette</li> +<li><a href="#rett_23">s. 112</a>: af Rochefoucauld[Rochefoucaud], Abbed til St. Martin og Broder til</li> +</ul> +</div> + + + + + + + + +<pre> + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Den vidtudraabte Besættelse udi Thisted, by +Arne Magnussen + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK DEN VIDTUDRAABTE BESÆTTELSE *** + +***** This file should be named 34213-h.htm or 34213-h.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/3/4/2/1/34213/ + +Produced by an anonymous volunteer from scanned images of +public domain material made available by Google Books. + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. + + +</pre> + +</body> +</html> diff --git a/34213-h/images/deco1.png b/34213-h/images/deco1.png Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..4af98e3 --- /dev/null +++ b/34213-h/images/deco1.png diff --git a/34213-h/images/deco2.png b/34213-h/images/deco2.png Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..35198fb --- /dev/null +++ b/34213-h/images/deco2.png diff --git a/34213-h/images/deco3.png b/34213-h/images/deco3.png Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..77acd24 --- /dev/null +++ b/34213-h/images/deco3.png diff --git a/34213-h/images/deco4.png b/34213-h/images/deco4.png Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..edd09d8 --- /dev/null +++ b/34213-h/images/deco4.png diff --git a/34213-h/images/logo.png b/34213-h/images/logo.png Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..6e8e778 --- /dev/null +++ b/34213-h/images/logo.png diff --git a/LICENSE.txt b/LICENSE.txt new file mode 100644 index 0000000..6312041 --- /dev/null +++ b/LICENSE.txt @@ -0,0 +1,11 @@ +This eBook, including all associated images, markup, improvements, +metadata, and any other content or labor, has been confirmed to be +in the PUBLIC DOMAIN IN THE UNITED STATES. + +Procedures for determining public domain status are described in +the "Copyright How-To" at https://www.gutenberg.org. + +No investigation has been made concerning possible copyrights in +jurisdictions other than the United States. Anyone seeking to utilize +this eBook outside of the United States should confirm copyright +status under the laws that apply to them. diff --git a/README.md b/README.md new file mode 100644 index 0000000..033895f --- /dev/null +++ b/README.md @@ -0,0 +1,2 @@ +Project Gutenberg (https://www.gutenberg.org) public repository for +eBook #34213 (https://www.gutenberg.org/ebooks/34213) |
