diff options
Diffstat (limited to '34213-8.txt')
| -rw-r--r-- | 34213-8.txt | 2917 |
1 files changed, 2917 insertions, 0 deletions
diff --git a/34213-8.txt b/34213-8.txt new file mode 100644 index 0000000..b7948d1 --- /dev/null +++ b/34213-8.txt @@ -0,0 +1,2917 @@ +The Project Gutenberg EBook of Den vidtudraabte Besættelse udi Thisted, by +Arne Magnussen + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Den vidtudraabte Besættelse udi Thisted + +Author: Arne Magnussen + +Editor: Alfred Ipsen + +Release Date: November 5, 2010 [EBook #34213] + +Language: Danish + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK DEN VIDTUDRAABTE BESÆTTELSE *** + + + + +Produced by an anonymous volunteer from scanned images of +public domain material made available by Google Books. + + + + + +Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men den oprindelige +stavning og brug af versaler er i øvrigt bevaret. Bogen er oprindelig +trykt med frakturskrift; i nedenstående tekst er _ brugt til at +angive antikvaskrift. + + + + + Den vidtudraabte + Besættelse udi Thisted. + + + + + Kort og sandfærdig + Beretning + om + den vidtudraabte + Besættelse udi Thisted. + + + Til alles Efterretning af Original-Akter og troværdige Dokumenter + uddragen og sammenskreven (af Arne Magnussen). + + + Paany udgiven af Alfred Ipsen. + + + Kjøbenhavn. + Jul. Gjellerups Forlag. + 1891. + + + + + Første Udgave udkom i 1699, trykt i det kongl. priviligerede + Bogtrykkeri udi Studie-Stræde. + + + Trykt i Martius Truelsens Bogtrykkeri. + + + + +Forord. + + +Der er i den senere Tid fra forskjelligt Hold gjort ikke saa lidt for +at henlede Opmærksomheden paa den ejendommelige og indgribende Rolle, +som Heksetroen og de deraf følgende Heksebrændinger spillede i det +sekstende og syttende Aarhundrede hele Evropa over, og da ogsaa her i +Danmark. + +Til en samlet videnskabelig Fremstilling og Vurdering af dette i +kulturhistorisk og psykologisk Henseende lige mærkelige Fænomen, +som den Tyskerne eje i Soldans fortræffelige »Geschichte der +Hexenprocesse«, ere vi vel ikke naaede; men der er dog fra +forskjellig Side, af Byarkiver og Thingbøger, fremdraget et ikke +ringe Materiale til Belysning af den Rolle, som Heksevæsenet +har spillet hos os. Desuden have vi -- om end henliggende i +Bibliothekernes Støv og lidet kjendte af det store Publikum -- +adskillige samtidige, trykte Beretninger om nogle af de største og +mest opsigtvækkende Heksebesættelser, saaledes om den i Kjøge (ved +Rektor Brunsmand) og den i Thisted (ved Arne Magnussen). Det er den +sidste af disse, som herved forelægges for Læseverdenen, og vi tør +vel uden Overdrivelse kalde den den interessanteste danske +Kriminalhistorie. Det er nemlig intet mindre end en Skildring af et +skammeligt Bedrageri. Men det er noget mere. + +Kun faa af de fra Fortiden overleverede Bøger føre os saa nemt og +umiddelbart ind i Datidens centrale Bevidsthedsliv. I sit naive og +troværdige Sprog opruller den lille Bog os et Billede af Livet i en +afsidesliggende, dansk Provinsby i Slutningen af Kristian den femtes +Regeringstid, som aldrig nogen Historieskriver eller Digter har +naaet endsige overgaaet. Vi se den halv barbariske Tids mærkelige +Blanding af Religion og vild Overtro, af Gudsfrygt og verdslig +Beregning, og i skarpt Lys vises det os, hvilken uhyre Rolle Frygten +-- man kunde næsten sige Mørkerædslen -- spillede som Baggrund for +hele Samtidens Tankeliv. + +Dog betegner Thisted-Processen, der foretoges ved Højesteret i 1698, +efter at Lægefakultetet forud var afhørt derom, netop den gryende +Fornufts Sejr efter den lange Heksesabath. I Virkeligheden var det +den sidste, store Hekseproces i Danmark, og dens Udfald viser +tydelig, at det da var paa Heldningen med disse protestantiske +Autodaféer, idet ingen af de i Sagen indviklede bleve brændte. I +Beretningen om Magister Oluf Bjørns tappre, men frugtesløse +Anstrengelser for at faa sine Hekse paa Baalet, først hos den Aalborg +Bisp og siden hos de overordnede Myndigheder i Kjøbenhavn, skimter +man tydelig den kommende Oplysningstids begyndende Skepsis. Efter +Aaret 1700 kjendes der ingen Eksempler paa, at Hekse ere blevne +brændte her i Landet. + +De, som ønske nærmere Orientering med Hensyn til Heksevæsenet her +i Danmark, ville kunne finde den i Verner Dahlerups blandt +Studentersamfundets Smaaskrifter udgivne lille Bog om »Hekse og +Hekseprocesser i Danmark«. + + + + +Det store Ry og Rygte, som for nogen Tid haver været her udi Danmark +om Djævelens store Tyranni og forskrækkelige Magt over nogle Kvindes +Personer i Thisted udi Aalborg Stift i Jylland, giver vel enhver +Forlængsel at vide, hvorledes dermed var beskaffet, helst efterdi man +haver hørt saa meget om adskillige forunderlige Jærtegn, som der hos +dennem var sket, hvorledes at Djævelen skinbarligen havde ladet sig +til Syne hos dennem, talt af dennem, udraabt adskillige baade fattige +og rige for Trold-Koner, og at de var hans med Legem og Sjæl, sagt at +de skulde brændes, førend han vilde vige og andet mere deslige. + +Da for at vise alle og enhver den rette Historie fra Begyndelsen og +indtil Enden af dette vidt udraabte Besættelses og Trolddoms Værk, er +dette til alles Efterretning forfattet, og af Akterne oprigtig +uddraget, saaledes som det egentlig er befunden. + +En Bondepige i Jylland udi Vensyssel i Aalborg Stift ved Navn Maren +Spillemands (hvis Fader Kristen Spillemand er en fattig Husmand og +Kalkslager) skal efter hendes Foregivende, der hun var tretten Aar, +være en Gang bleven syg og fundet nogen Gysen og Rysten udi sine +Lemmer, hvormed undertiden fulgte nogle Konvulsioner. Hun er dog +omsider kommen tilpas igjen, men sagde sig derefter at finde nogen +Urolighed baade i Sindet og Lemmerne og har siden den Tid paa en +fjorten Aars Tid af og til givet sig ud for at være upasselig, dog +saaledes at hun endog i hele og halve Aar sagde sig at være fri. Hun +haver derved taget Anledning at slage sig til Ørkesløshed og dovne +Dage og løbet om fra et Sted til et andet at søge Ophold, hvor nogen +vilde give hende noget, og haver baade hun og hendes Fader faaet +Tanker om, at hun maatte være fortryldet (eller, som gemene Mand det +kalder, forgjort, eller der maatte være kastet noget ondt i Veien for +hende) og givet Skylden en gammel Bondekone der i Nærværelsen[1] ved +Navn Anne Kristens Datter i Skinderup, som deromkring holdtes for at +være en Troldkone, at hun skulde (som gemene Folk taler) have vist +noget ondt i hende, hvilket skulde være sket en St. Hans Aften +sildig, da denne Kvinde tilligemed en anden skal have mødt denne +Maren Spillemands og hendes Søster paa Marken udenfor Skinderup, da +de kom fra Vetteild[2], siden hvilken Tid hun sagde sig at have +fornummet dette onde. + + [1] Nærheden. + + [2] Vetteild d. v. s. St. Hans Blus. + +Denne hendes foregivne Svaghed blev dog af en Del forstandige Folk +der i Egnen holdt for noget Skrømteri og selvgjort Værk og af andre +for et Tilfald af Moderen[3] eller anden kvindelig Svaghed. + + [3] Fremfald af Livmoderen. + +Imidlertid haver Faderen søgt Raad for hende hos en og anden af +Præsterne der i Nærværelsen, hvor iblandt tvende, da de saa hendes +underlige Gebærder, lod gøre Bøn for hende af Prædikestolen i (den) +Mening, at der var noget Hekseri hos hende. + +Endelig er hun fire eller fem Aar siden kommen til Præsten i Thisted +Magister Oluf Bjørn, som i de samme Tider var bleven Præst der +sammesteds, og ligeledes søgt Raad hos hannem. + +Samme Mag. Oluf haver og i Begyndelsen tvilet om, hvad hendes +Svaghed maatte være. Men der hun klagede sig, at det onde, hun +plagedes af, sad udi hendes Laar, og at det vigede bort, naar han +lagde sin Haand derpaa og befol det at gaa bort, haver han i lige +Maade ladet sig forlyde, at det maatte være noget Spøgeri eller +Trolddoms Værk. + +Imidlertid haver man intet synderligt fornummet til hendes Syge[4] +førend siden i Januario 1696, da Mag. Oluf erklærede hende offentlig +for alle, at hun af Djævelen legemlig var besat. + + [4] Sygdom. Denne Form af Ordet er endnu ganske almindelig i + Jylland. + +Nu hændte det sig ved de samme Tider, at en anden Mand der i +Nærværelsen, ved Navn Oluf Langgaard, som og var en af denne Mag. +Olufs Tilhørere havde et lidet Pigebarn henved ni Aar gammelt, +navnlig Kirsten Langgaard, som gik i Skole der i Byen og var et +vittigt Barn, men derhos ikkun ilde optugtet. + +Dette Pigebarn skal have faaet nogen Svaghed, som undertiden førte +nogle Tegn med sig ligesom en liden Anstød af den faldende Syge. +Hendes Fader haver derfor søgt Raad i Begyndelsen hos en Præst der i +Nærværelsen, som nogenledes var kyndig i Lægekonsten; men, der hans +Raad ikke straks vilde lykkes, søgte han en anden gammel Præst, som +den gemene Mand holdt for, at der var noget sært hos, og at han kunde +skønne paa[5] alle Slags Svagheder bedre end nogen der i Egnen, om +derhos maatte være noget unaturligt. Denne Præst baade brugte til +hende nogen Lægedomme, saa vidt han forstod, saa og gjorde Bøn til +Gud om hendes Helbred. + + [5] bedømme. + +Da det nu rygtedes, at Mag. Oluf i Thisted havde den forom meldte +Maren Spillemands under Hænder, tænkte denne Oluf Langgaard, at det +ikke heller maatte være ret fat med hans Datter, søgte derfor ogsaa +Magister Olufs Betænkning og Raad, om muligt ikke hans Barn maatte +være lige saadan faren som Maren Spillemands, hvilken da han saa +hendes Gebærder at ligne en Gren af den faldende Syge, holdt han det +og i Begyndelsen derfor. + +Nu var Maren Spillemands Sygdom, som før er meldt, af hannem erklæret +for en Besættelse af Djævelen, hvis Adfærd da denne Kirsten Langgaard +saa, nemlig hvorledes hun anstillede sig med Raaben, Skrigen, +Mundvrængen, beskyldende Ane Kristens Dotter af Skinderup for hendes +onde, begyndte Barnet ligeledes at anstille sig og gjorde alting +lige saa galt som Maren Spillemands. Derudover forandrede Magister +Oluf hans Mening og erklærede hende ligeledes for at være af Djævelen +legemlig besat, begyndte derpaa at betjene dem begge som besatte og +læste og sang adskilligt for dennem, som alt gik derpaa ud, at her +var en Djævel i hver af dennem. + +Nu var der i Byen paa samme Tid nogle Studentere, dennem bragte Mag. +Oluf udi Tanker, at her var Djævelens legemlige Nærværelse, og gik +tvende af dennem, Povel Rytter og Christian Friederich Mavors +(hvilken sidste var Mag. Olufs Søstersøn) hannem fornemmeligen til +Haande udi at betjene disse tvende Mennesker. Da de nu saaledes blev +begegnet, haver de daglig mer og mer taget til udi sælsomme Gebærder, +gøet og galet, skreget og tudet og gjort mange underlige Optøger, +ideligen raabt paa den Kvinde af Skinderup, at hun var en Troldkone. +Magister Oluf derpaa manede og besværede[6] Djævelen og spurgte +hannem om hans Navn, og hvo der havde vist hannem der ind. Maren +Spillemand svarede, som under Djævelens Person, at hans Navn var +Lutzer, og at han var indvist i hende af Anne Kristensdotter i +Skinderup. + + [6] besvor. Man skrev i ældre Tid svære, hvor vi nu skrive sværge. + +Barnet i lige Maade kaldte sin Djævel Hvid Rotte og (sagde) at den +var indmanet i hende af samme Kvinde. Præsten og fornævnte +Studentere, som før er meldt, klemte videre paa med deres Manelser, +tiltalte disse Djævle ved deres Navne: Lutzer! Hvid Rotte! Din Hund! +Er Du der? Pak Dig bort. De lod dennem føre til Kirken under +Gudstjenestens Forretning[7] og tiltalte dennem ligeledes der i +Menighedens Paahør og besvarede hvert Ord, de talte, ligesom det +kunde være talt af Djævelen. De derimod, som saaledes idelig blev +begegnet, blev mer og mer forstyrrede, rasede umaadelig, anstillede +sig som de, der falder af den slemme Syge, skjældte Præsten for Oluf +Sladder, spyttede undertiden paa hannem, vrængede Mund ad Guds Ord og +faldt udi en og anden Guds Bespottelse og beskyldte foruden den +paaberaabte Anne Kristensdotter andre flere (deriblandt nogle +fornemme Koner) for at være Troldfolk i lige Maade og Aarsag i deres +Onde. + + [7] Forrettelse, Ordet Forretning bruges som bekjendt nu i en anden + Bemærkelse. + +Mag. Oluf talte igjen Djævelen til og sagde: Du lyver, din Hund! -- +De svarede, som under Djævelens Person, at de maatte intet lyve for +den store Mand[8] som vilde endelig have Trolddom straffet. De +(Djævlene) vilde blive hos dennem i ti Aar, saafremt de ikke alle +blev brændte, som de paaraabte at være Troldfolk, og at hvis +Amtmanden ikke vilde lade dennem brænde, vilde de fare baade i hannem +og alle hans Børn. Disse Djævle lod sig dog tit uddrive baade af Mag. +Oluf og fornævnte Studentere, ja endog af Kællinger og gemene Folk, +naar der blev læst for dennem, eller dennem blev befalet at fare ud, +og sagde da undertiden, naar Mag. Oluf eller andre læste for dennem: +Du piner mig saa med dine Bønner, at jeg ikke pines mere i Helvede. +Lad mig fare ud. Nu far jeg. Og i det samme sagde Maren Spillemands +eller Barnet: Nu for han bort som en Sværm Fluer, som en Ravn, som en +Ildslue. Og sov disse to Mennesker altid roligt om Natten, saa at +naar Fantasien og Hjærnen var udmattet af den idelige Tummel og +Allarm om Dagen faldt de omsider i Søvn og gjorde ikke mere deres +Gebærder. Undertiden bad de Præsten gaa bort, de vilde have Rolighed, +og var saaledes stille indtil Præsten og de ommeldte Studentere +begyndte paany at tiltale dennem: Lutzer! Hvid Rotte! Hvor er Du nu? +Hvor haver Du været saa længe? Er Du dér? Lad os høre Dig! Hvad +bestiller Du? Hvormange er Du? og saa fremdeles, da de igjen begyndte +at tale og øve deres sædvanlige Gebærder og stilledes saa igjen, +undertiden ved et Ord, og undertiden lod de længe bede og synge for +sig, før de omsider sagde: Nu for han bort! og andet deslige. + + [8] Vorherre. Den lille Mand er Djævelen. Jævnfør Udtrykket + Bettefanden. + +Som de nu ideligen hørte tales, læses og synges om Djævelen og +Djævelens Nærværelse, Fortrylden, Hekseri og Spøgeri, kom saa vel +Maren Spillemands (hvilken desforuden i lang Tid havde gaaet om med +denne Besættelsestanke) som Barnet Kirsten Langgaard derover udi stor +Urolighed og græsselige Gebærder. + +Det hændte sig en Gang, at Barnet gik og legte paa Gulvet i Mag. +Olufs Stue. Som der da kom en Mand ind, sagde Mag. Oluf til Barnet: +Hvid Rotte, er Du nu der igjen? Barnet sagde: Nej, jeg skader intet, +hvorpaa Mag. Oluf svarede: Din Hund, jeg ved Du est her, og befol at +lægge Barnet paa Bænken og læse over det. Derpaa fangede det straks +an med sine sædvanlige Gebærder. + +En anden Gang mødte en af fornævnte tvende Studentere Maren +Spillemands paa Gaden, og som han saae hende, sagde han: Maren, er I +gal, hvi gaar I her? Jeg ser Djævelen er skinbarlig i Eder. Hun +sagde: Nej, nu skader jeg intet. Han derimod svoer derpaa en stor Ed, +at hun var besat. Derpaa gik hun straks hen og ligeledes begyndte med +hendes sædvanlige Optøger. + +Dette Væsen gav nu en stor Forskrækkelse iblandt Almuen, saavel i +Byen som i Egnen der omkring, og ihvorvel nogle, som saa deres +Optøger og Gebærder, dømte at der ikke var nogen legemlig Besættelse +hos dennem, saa opsatte dog Mag. Oluf sig imod alle dennem, som vilde +sige hannem imod, og sagde med stor Ivrighed, at de var alle +aandeligen besatte, som ikke vilde tro, at disse var legemlig besat. + +Som nu den gemene Mand saaledes blev bestyrket udi denne Tanke, at +disse Mennesker maatte ufejlbarlig være besat af Djævelen, helst +efterdi Mag. Oluf selv læste offentlig paa Prædikestolen, at Djævelen +var efter Befaling opkommen af Helvede at forkynde Guds Villie og +straffe Synden, efterdi Menneskene ikke ville adlyde Guds Ord, og +sagde derhos offentlig, at her var ingen Forløsning eller Frelse for +disse Mennesker, førend de, som af dennem var paaberaabt, blev +paagreben og brændt, tænkte Kristen Spillemand og Oluf Langgaard, at +det var bedst at gøre som Præsten, der bedre var oplyst end de, vilde +have det, for at frelse deres Børn, hvorpaa Oluf Langgaard lod den +paaraabte, gamle fattige Bondekvinde Anne Kristens Dotter paagribe og +føre til Thisted. Da Maren Spillemands saa hende, anstillede hun sig +med sine sædvanlige Gebærder, talte som under Djævelens Person og +kaldte hende sin Morlille, sigende at hun havde givet sig til hannem +for tyve Aar siden. + +Barnet Kirsten Langgaard stemmede i med og fulgte samme Tone, sagde +derhos, at hendes Djævel havde lovet hende 2000 Daler, der hun gav +sig til hannem, og at han skaffede hende Penge nok, som han stjal fra +en Mand udi Kjøbenhavn med andet mere deslige. + +Kvinden derimod i højeste Maader beraabte sig paa sin Uskyldighed, +hvorpaa Mag. Oluf bad Gud ville gøre et Tegn, om hun var skyldig, og +som Barnet derpaa begyndte med dets sædvanlige Gebærder, Raaben og +Skrigen, udraabte han det straks for et vist Tegn fra Gud, at hun var +en Troldkone. + +Derpaa søgte Oluf Langgaard at føre Vidner over denne gamle Kone. +Kristen Spillemand gav hende fuldkommen Sag og Sigtelse[9], hendes +Naboer, nogle Bønder, kom frem og vandt[10] om hende, at hun i mange +Aar havde været berygtet for Trolddom og haft Ord for at være skyldig +i Maren Spillemands Onde. Mag. Oluf trinede og frem sigende, at han +havde hørt Djævelen tale af de besatte og beskylde hende. Den gemene +Almue fulgte efter, og gik alle deres Vidner, saa vel Præstens som en +Del af hans Tilhøreres derpaa ud, at Lutzer og Hvid Rotte sagde sig +af hende at være indmanet i Maren Spillemand og Kirsten Langgaard, og +at hun endeligen maatte brændes, førend de vilde vige bort. + + [9] stævnede hende. + + [10] vidnede. + +Forbemeldte tvende Studentere lagde det dertil, at det var af GUds +sær Tildrivelse, at Djævelen maatte sige dette, saasom Tiden nu var +kommet, at hun skulde brændes, hvorfor Djævelen var nødt til at bruge +de besattes Tunger, paa det hendes Synder skulde aabenbares, med +andet mere deslige, som blev vidnet imod denne gamle Kvinde, hvorpaa +hun udi hendes Enfoldighed svarede, at det var Løgn alt det, Fanden +havde sagt. + +Som nu Oluf Langgaard saaledes forfulgte samme gamle Kvinde, blev +efter Amtmandens Ordre nogle andre Kvinder paagrebne, som i lige +Maade af Maren Spillemand og Kirsten Langgaard som Troldfolk var +paaberaabt. + +Nu var der i Nærværelsen en Bondepige ved Navn Anne Legind, hvilken +gik med en indvortes Sygdom, saasom en Melankoli, og i lige Maade var +kommet i Tanker, at der maatte være noget ondt hos hende, hvorfor hun +og havde beskyldt en Fiskerkone der i Egnen, af hvilken hun formente +sig at være forgjort. Som denne Pige nu hørte, hvorledes Mag. Oluf +kunde besvære Djævelen, søgte hun strax til Thisted at søge Raad hos +hannem, hvorpaa han stillede hende frem i Kirken udi Korsdøren, +tilspurgte hende, om hun troede, at han kunde hjælpe hende, og som +hun svarede ja, sagde han, at hende skulde ske ligesom hun troede, +og derpaa begyndte at tiltale Djævelen paa sædvanlig Maade: Din +Hund! Giv Dig til Kende! Jeg veed, Du er her. -- Pigen derimod med +stor Forskrækkelse stod og rystede for hannem og kunde ikke svare, +men pegte til Halsen og græd, stod ligesom halv rørt[11] af +Forskrækkelse. Han igjen tiltalte Djævelen og spurgte, hvad han hed, +men fik intet Svar, hvorover han erklærede hende at være besat med en +dum[12] Djævel. + + [11] Meningen er ramt af et Slagtilfælde, halv apoplektisk. Blandt + Almuen bruges Ordet endnu ganske almindelig paa denne Maade. + + [12] stum. + +Men Maren Spillemand aabenbarede siden denne Djævels Navn og kaldede +hannem Skam. Denne Pige rejste derpaa straks bort fra Thisted med +stor Frygt og Rædsel, men raabte ikke paa nogen Troldfolk, ejheller +beskyldte nogen for hendes Svaghed, indbildede sig dog, at hun var +forgjort, og bad Gud ville hjælpe hende, men befattede sig derefter +intet mere med Mag. Oluf. + +Dette store Rygte om de tvende forbemeldte Kvindes-Personer bevægede +adskillige baade i Thisted By og paa Landet deromkring at søge til +dennem saasom til nogle Sibiller[13] og efterspørge, hvo der havde +forgjort deres Fæ og andet, som de kunde have lidt Skade paa, og fik +de alle til Svar, at disse Troldkoner var der udi skyldig. + + [13] Spaakvinder. + +Iblandt andre var der i Byen en Mand, som ellers skulde være en af de +fornemste og mest oplyste, men som ved Svaghed var kommen saa vidt, +at hans Hukommelse slog hannem mærkelig fejl. + +Da nu denne Mand i de samme Dage formedelst Mangel paa sin +Hukommelse begik en liden Forseelse, og det rygtedes for disse to +Kvindes-Personer, sagde de, at Anne Kristens Dotter i Skinderup havde +taget hans Hukommelse fra hannem. Der Manden dette hørte, lod han +straks føre Vidner til Thinge, at Fanden havde sagt dette om Anne +Kristens Dotter og gav hende derpaa Sag og Sigtelse, at hun havde +berøvet hannem hans Hukommelse. + +En gammel, enfoldig Mand der i Byen havde paa nogle Aar ikke fundet +sig saa færdig udi Kjærligheds Sager imod sin Kone, som han var i +sine unge Aar, hvorover han og søgte hen til disse tvende Mennesker +at forespørge sig, hvor hans Manddom var afbleven. De gav straks +Skylden paa en af de efter deres Paaberaabelse for Trolddom anholdte +gamle Kvinder ved Navn Anne Vert, at hun havde taget den fra hannem. +Derpaa gik baade denne Mand og hans Kone til Thinge og førte Vidner, +at Djævelen havde paasagt samme Kvinde denne Beskyldning. + +Kvinden (som ellers var gammel og udlevet og gik i Barndom) værgede +sig længe med Munden og sagde, at det var Løgn, men som hun derpaa +blev meget hart fængslet og af Dommeren truet og haardeligen +tiltalt, bekendte hun omsider, at Fanden havde sagt sandt. Nu skulde +hun forklare, hvor hun havde gjort af denne Mands Manddom. Dertil +vidste hun ingen Rede længe, omsider sagde hun, at hun havde tøjret +den uden for Byen ved en Vejrmølle. + +Manden blev tilspurgt, om det sig saa forholdte. Nej, sagde han; men +det haver ikke den Kraft som i mine unge Dage. + +Flere saadanne Vidnesbyrd og Beskyldninger hørtes der daglig udi de +samme Dage, iblandt andet hvorledes denne Anne Kristens Dotter havde +været udi Katte-Lignelse nu hos Magister Oluf, nu hos fornævnte +Studentere og villet rive deres Strube ud, men maatte ikke for den +store Mand. + +Saa skulde og Djævelen have sagt sig at være selv ottende hos Maren +Spillemands, ja, der sagdes og, at en havde set den Djævel Hvid Rotte +i sin fulde Skikkelse, og en anden havde om Natten set hannem som en +Hund ved sin Seng, med meget andet saadant. Var og den gemene Mand +saaledes indtagen af Forskrækkelse, at hvor der saas en Kat, Rotte +eller Mus, frygtedes der, at det skulde være en Djævel. + +Iblandt andet hændte det sig, at som en Mand kom kørende paa Marken +forbi tre Harer, hvilke dog der i Landet er i Overflødighed, tænkte +han, at det var tre Djævle, og forklarede derefter, at da de sprang +hannem forbi, var det ligesom en kunde have slaget en Kniv i hans +Hjærte, og bød han dennem pakke sig, som de og gjorde, saa han +takkede GUd, at han slap dennem forbi. + +Imidlertid[14] alt dette saaledes passerede, kom det forskrækkelige +Rygte om disse tvende Mennesker udi Thisted omsider Biskoppen[15] for +Øren, som boede 10 Mile der fra Stedet. Han skrev derpaa Præsten Mag. +Oluf til for at fornemme, hvorledes dermed var beskaffet, hvorpaa +Mag. Oluf, som paa fjerde Maaned havde paa sin egen Haand drevet +Værket, indskikkede saadan en Beretning til Bispen, som følger: + + [14] imens. + + [15] Biskoppen var den bekendte Jens Bircherod, der i sin Dagbog + omtaler Sagen. + +Kort og sandfærdig Beretning om de sig her udi Thisted befindende +legemlig besatte Mennesker og dessen[16] Beskaffenhed, som nu fast +paa et Fjerding Aar Tid efter anden jo mere og mere haver ytret sig, +og befindes saaledes: + + [16] deres. + +1. Er her en Pige fød i Skinderup, navnlig: Maren Kristens Dotter +Spillemand, som for 15 Aar siden først skal have fornummet til dette +Onde, og skal af min sal. Formand ofte været forsøgt at drive, men +ikke kommen videre dermed end i hendes Laar, hvor det fast paa 10 +Aars Tid før min Ankomst hid til Kaldet, skal have givet sig til +Kende, men staaet i Tvivl, om det skulde være en legemlig Besættelse +eller anden forgiftig Trolddoms Virkning formedelst Satans onde +Redskab, eller og nogen anden ugemen og fast overnaturlig Svaghed, +ja, en Del haver og villet føre det stakkels Menneske i Mistanke, som +der skulde være noget selvgjort Skrømteri og affektat Værk[17] +derunder. + + [17] paataget Væsen. + +Nogen Tid efter min Ankomst haver dette Onde igen begyndt at te sig +forfærdeligere, som jeg og ved Guds Ords og Aands Kraft nogle Gange +haver drevet, saa Mennesket er kommet til sin Rolighed og forrige +Helbred igen, hvorved alting saaledes en Tid lang er bleven i Stilhed +og _relinqueret in suspenso_[18], hvad det egentlig kunde være, +omendskønt det nok lod sig anse at være Djævelens Spøgeri og Trolddom +der under. + + [18] henstaaende uafgjort. + +2. Men forleden Sommer (1695) haver et Barn paa 9 Aars Alder, navnlig +Kirsten Olufs Dotter, som er Oluf Pedersen Langgaards Dotter her af +Byen, fornummet ligesaadan Anstød, og efter at jeg nogle Gange havde +været hos, og givet Agt paa Barnets Svaghed, syntes det vel at være +næsten af samme Beskaffenhed som med ovenbemeldte Pige, men derhos +ikke ulig et Fang[19] af den faldende Syge eller deslige naturlig +Svaghed og Raseri, hvorfor jeg raadede Barnets Fader, at han skulde +lade hende komme ned til Aalborg, at forfarne _Medici_[20] tilligemed +Byens Præster og Gejstlige desbedre kunde fornemme hendes Tilstand og +derom skønne, hvilket mit Raad han og lod sig befalde og lovede at +følge, men siden, overtalt af andre, lod hende ikke komme længer end +til Agersborg, hvor hun nogen kort Tid udi Sognepræsten hr. Pales Hus +og under hans Opsyn er forbleven. + + [19] Anfald af en Sygdom, bruges særlig om Epilepsi. + + [20] Læger. + +Efter at Barnet var kommet fra Agersborg hid til Byen igjen, haver +det onde efterhaanden kjendeligen ytret sig, men er dog ved Bøn og +GUds Paakaldelse saa vidt dreven og bragt til Stilhed igjen, at +Barnet næstendelen haver været roligt en Tid lang, og syntes alene +som nogle Levninger af en naturlig Svaghed at være efterladt hos +hende. + +3. Men der det kom ungefær til midt i Januario udi nærværende Aar, +haver det omsider for Alvor ytret sig hos begge ovenbemeldte +Personer, at man efterhaanden haver kunnet ligne det ene med det +andet, og Tid efter anden jo mere og mere kunnet fornemme _vera +obsessionis corporalis signa, tam primaria_[21], saasom 1) _Abditarum +rerum notitiam_[22], at de haver vidst adskilligt, som skete, +fraværende, særdeles indbyrdes hos de besatte, som dog var langt fra +hinanden i forskjellige Huse, kendt adskillige fremmede Personer, og +vidst at nævne dennem ved deres Navne, som Menneskene aldrig tilforn +havde set eller kendt, ejheller efter at den _paroxysmus_[23] var +over og det onde drevet, kunde kende, og andet saadant mere. 2) +_Admirandum & præter naturale robur & potentiam_[24] saa at endogsaa +Barnet undertiden ikke af 7 eller 8 stærke Mennesker kunde holdes og +styres. Alleneste Latin eller andre fremmede Sprog haver man ikke +fornummet den onde Aand at lade sig høre med hidindtil, videre end +han saa undertiden kunde støde ud med et Ord og sige som for +Eksempel: Jeg er en _Diabolus_[25] var og, tilspurgt hvad _Diabolus_ +var, svaret en Forfører og Bagvasker, ligeledes at Satan var en +Modstander i sin Betydning etc. _quam Secundaria Obsessionis +Signa_[26] saasom (a) _Horrendam vocifertionem & ululatum_[27] hvor +iblandt de saa tydelig haver _exprimeret_[28] Kattes, Hundes, Haners, +Svins, Oksers og andre Bæsters Lyd, saa at de, som ikke saa, hvad det +var, kunde ikke skille det fra Dyrenes egen Lyd. + + [21] de ægte Tegn paa en legemlig Besættelse, dels af første Rang. + + [22] Kundskab om skjulte Ting. + + [23] det Anfald. + + [24] en beundringsværdig og overnaturlig Styrke og Kraft. + + [25] Djævel. + + [26] dels ogsaa Besættelsestegn af anden Rang. + + [27] frygtelig Raaben og Hylen. + + [28] gjengivet. + +(b) _Dei blasphemationem & proximi cavillationem_[29], som haver +været forskrækkelig at høre, særdeles af den grumme Bespottelses +Aand, som regerer hos Barnet. + + [29] Guds Bespottelse og Næstens Forhaanelse. + +(c) _Gestuum deformationem_[30] med forfærdeligt Syn, Ansigtets, +Munds og Øjnes grumme Forvendelse og Udspilelse, umenneskelig +Skogren, Skummen og Fraaden af Munden, Tænderskæren og Klæders +Sønderrivelse baade paa sig selv og andre etc. + + [30] Ansigtsfordrejelse. + +(d) _Corporum excruciationem_[31], som haver været erbarmelig at se, +hvorledes den onde Aand haver pinet de arme Mennesker, blæst dennem +op og trækket dennem sammen igjen, vriet deres Arme, Hænder, Halse +og andre Lemmer omkring og kastet Hovedet bag ned paa deres Ryg, saa +man ikke kunde tænke andet, end de var ganske af Led. + + [31] Legemernes Pinsel. + +(e) _Insolitam corporis & proximorum læsionem_[32], saasom at rive +Haaret baade af sig selv og andre nærværende og med Slag, Biden og +Sliden gjøre det onde, som ikke med største Magt blev forhindret. + + [32] Uhørt Beskadigelse af sig selv og andre. + +(f) _Admirandam corporum motionem_[33], med forunderlige Spring og +Legemets Ophævelse, saa at den onde Aand og haver budt sig til at +flyve op med dennem og føre dennem op under Loftet, om det hannem +maatte tilstedes. + + [33] Vidunderlig Legemsbevægelighed. + +(g) _Rerum gestarum oblivionem_[34], saa at de besatte intet haver +vidst af sig selv, eller hvad der var passeret, imens Paroxysmen stod +paa &c. + + [34] Forglemmelse af Begivenheder. + +4. Her haver man og faaet at vide ved den onde Aands Tilkjendegivelse +en Del onde Mennesker og Satans Lemmer, som skulde forvoldt de arme +Mennesker dette Onde, af hvilke hidindtil ikkun en eneste er +paagreben og sat fast, men synes at frugte lidet til nogen ret +Bekendelse, formedelst hendes forstokkede Hjærtes Haardhed, førend +flere af de andre bliver sat hver paa sit Sted, at den ene kan frygte +for den anden. + +5. Tilmed er fornummet, at Barnet for syv Aar siden skal først have +faaet det onde i sin Fod, da hun ikke haver været to Aar gammel, som +hun endnu gemenligen finder ofte at sætte sig under Fodbladet som en +Flintsten, hvorfra det i et Øjeblik springer omkring og giver sig op +i de andre Lemmer, Bryst, Hoved, Ansigt, Øjne &c. + +6. Foruden ovenbemeldte tvende er og kommen hid til Byen i den +Forhaabning ved Guds Naade og min ringe Tjeneste at blive hjulpen en +anden Pige af Legind udi Nørhaa Sogn[35], navnlig Anne Jens Dotter, +som næsten skal være af samme Beskaffenhed som de andre, alleneste +det onde er hidindtil ikke kommet til den Tummel og Raseris Højde som +hos de andre, men haver dog nogle Gange saa vidt ladet sig forstaa at +være der indmanet af en Kvinde udi Istrup[36], som er Oluf Fiskers +Kone sammesteds, og at man skulde tage hende fat, hvilket og igjennem +de andre besattes Munde er bekræftet og tillige navngivet to Djævle, +som skulle være i hende, nemlig Skamm og Oss, af hvilke den ene skal +være stum, hvorudover det onde sjelden og lidet hidindtil hos hende +taler. + + [35]-[36] Saavel Nørhaa som Istrup ligge sydvest for Thisted, + omtrent midtvejs mellem den og Agger. + +7. Den Djævel, som gemenligen regerer hos Barnet kalder sig Hvid +Rotte, i hvilken Gestalt han og ofte er set, ikke aleneste af de +besatte, men endog af andre, og særdeles af min Søster Søn Christian +Friederich Mavors i Jakob Hørers Stue, imidlertid Barnet var der i +Huset, og end her i mit Sengekammer af min Tjeneste Pige, som ellers +og meget andet Spøgeri ofte baade inden og uden Huset af adskillige +fornemmes. + +8. Den Djævel, som er hos Maren Spillemand, kalder sig Luser +og raaber de begge idelig paa deres Moder, som de kalder den +Kvinde, der sidder, ved hendes Navn Molil eller Molei, som deres +_Pronunsiasion_[37] gemenlig falder, og truer stærkt, at dersom de +ikke lader hende med nogle andre, som de og meget paaberaaber, +brænde, da skulle de fare i dennem og særdeles i Amtmanden og hans +Børn. + + [37] Udtale. + +9. Ellers er nogle Gange befunden, efter den onde Aands Sigelse, at +de haver været 18 tillige[38] i hver af dennem, og haver Djævelen +navngivet efterskrevne igjennem Maren Spillemands Mund, som paa +Stedet er blevne optegnede, med hvad hver deres Forretning skulde +være. + + [38] tilsammen. + +(1) Luser, Moderens (som ovenbemeldt) Sendebud, han skal tage hendes +(den besattes) Sjæl og forfølge hende til han kan overvinde hende. + +(2) Rotas, han skal forstyrre hende, hun skal falde fra den slemme +Tro, han skal lade sig se synligvis som en Ild for at forstyrre +hendes Tro. _NB_. Det er og ofte saaledes befunden, at Mennesket er +bleven frygtagtig og svagtroende over saadan Syn, som er kommet hende +for. + +(3) Hvid Rotte, han skal forstyrre hendes Samvittighed, hun skal +blive forskrækket, saa skal hendes Tro svækkes. + +(4) Satan, Modstandere, han skal imodstaa Dig (saasom Ordene faldt +til mig) og hende. + +(5) Feite, Hoffærdig, han fejer for min Moder, da er jeg ydmyg hos +hende. + +(6) Fante, jeg skal forhindre, Du (forstaa mig, som den Onde +tiltalte) skal intet godt gjøre hende det Skarn (nemlig den besatte), +thi saa bliver min Moder vred, han skal skyde Pile. + +(7) Rørel, han skal sætte ondt imellem Ægteskab og imellem andre Folk +i Husene. + +(8) Sladder, han skal bagvaske og komme dennem til at sige Løgn. + +(9) Fluardt, han skal flyve udi hende som en Flue, og i de andres +Øren udi Kirken, han skal forstyrre Hørelsen. + +(10) (11) (12) (13) (14) (15) (16) (17) (18) hedder Forstyrrere hver +én, de skal være med og styrke vore Brødre (_NB_. Saa kaldte Djævlene +hinanden) iblandt dennem er Kus Skriveren, han skal optegne alle de +Synder, som begaas. Denne ynkede Fanden selv, at han havde saa meget +travlt. _NB_. Disse Navne og Bestillinger er efter Fandens egne Ord +igjennem Maren Spillemands Mund. + +10. Det gaar undertiden saa heftig til, at man maa ligge i Bønnen +hele 3-4 ja 5 Timer, dog imidlertid for nogen Respiration afveksle +med bekvemme Salmer at lade synge imellem, ved hvilket Middel GUd +haver givet mig den Naade, at de onde Aander (i hvor mange de +undertiden haver været) mangfoldige, ja over de hundrede Gange er +dreven og haver de besatte gemenligen set dennem ved Udfarten i +adskillige Lignelser somme Tider som Ild udi Kugler, Pile, gloende +Stænger &c. Bitzel, somme Tider som Katte, Rotter, Ravne og andre +Fugle, item[39] Fluer &c. Og haver gemenlig saadanne Syner været Tegn +og Forsikring for de besatte, at de da var skilt ved det onde, saa +længe det varede, som undertiden var ganske kort, saa det tidt og +ofte samme Time er kommen igjen og ved Ankomsten ladet sig til Syne +for de arme Mennesker. + + [39] ligeledes. + +11. Undertiden haver og den onde Aand skjult sig og talet igjennem de +besattes Mund, ligesom de skadede intet for at blive dennem kvit, som +kom at infestere[40] hannem med Bøn og GUds Paakaldelse, og særdeles +mig, som Satan og ofte med sledske Ord haver villet afvende fra mit +Forsæt, og sagt: Jeg skulde gaa hjem, jeg var træt, jeg blev ellers +syg, jeg skulde lade Hr. Hans eller en anden komme &c. Denne Satans +Træk haver og GUd omsider aabenbaret, dog haver man ofte maattet lade +sig nøje, naar man fik det nogenledes stillet, om endskjøndt man +nok kunde mærke, at det onde ikke fuldkommen var dreven, paa det +man ikke for meget skulde udmatte baade sig selv og de arme +forspændte[41] Mennesker. + + [40] plage, pine, forstyrre. + + [41] gammelt Ord for pint, besværet af Sygdom og Pestilense. + +12. Men at det onde saa idelig og hastig kommer igjen, sker ikke uden +GUds besynderlige Raad og Villie, ikke for at plage disse arme +Mennesker fremfor andre (som kan kjendes af de mangfoldige, underlige +Befrielser, saa at de hidindtil intet skader enten paa Sind eller +Sands, Helbred eller Fornuft) men derved ligesom at drive Menneskene, +særdeles Øvrigheden, at de ikke skulle blive søvnagtige i saa +forfærdelig en Sags ivrige Inkvisition til Retfærdigheds Befordring +og de skyldiges Straf, det jeg (efter den Erfaring, jeg hidindtil +haver) holder for et utvivlagtigt Kjendetegn og kan ikke ominere[42] +nogen endelig Ophør eller Befrielse fra det Onde, førend saadan +Eksekution over de skyldige uforbigængeligen[43] sker. + + [42] varsle, spaa. + + [43] uomgjængelig. + +13. Forandringen udi Stil og Skrift viser nok, hvad Rolighed jeg +haver til at sammenskrive dette; thi Barnets elendige Tilstand +(som er her i mit Hus) haver med Skraal og Vraal[44] ofte +interrumperet[45] det for mig, saa nyligen 19 Djævle fra hende er +dreven, som hun haver bekjendt at være udfaren, saa efterhaanden to +og to tillige[46], ligesom Ravne. + + [44] Vræl. + + [45] afbrudt. + + [46] ad Gangen. + +14. I lige Maade er og de 18 onde Geister og Gaster[47], som i Aftes +blev dreven fra Maren Spillemands, dennem han og saa udfare som en +Sværm af Bier eller Fluer med et hvidt eller blankt Sværd efter sig, +idag kommen igjen, og atter ved GUds Naade, de nærværende Studenteres +og andre Guds Børns Bønner og mine (endskjønt fraværendes som og +nogle Gange tilforn er sket) inderlig Suk uddreven, saa hun haver set +dennem fare ud efterhaanden, først 6, siden 4 og saa 2 og 2 indtil de +alle ere komne bort. Gud forbarme sig over os og gjøre her paa en god +Ende for sit hellige Navns Skyld. Amen! + + [47] Geist bruges jo i ældre Dansk almindeligt for Aand, + Helliggejstkirken f. Eks. Gast er et tysk Ord, der betyder Gæst; + men bruges her nedsættende omtrent som Kumpan. + +Dette er saa vidt jeg i denne Skynding haver kunnet samle og erindre +som og videre af de Akter og Vidnesbyrd, som til Tinge er gangen, kan +oplyses. Ellers synes mig, at denne Handel meget ligner den bekjendte +Historie og Beretning om Kjøge Huskors, ja i mange Maader overgaar +den i Forskrækkelse, saa at den onde Aand endogsaa offentlig her i +Kirken haver ladet sig høre imod mig, da jeg stod paa Prædikestolen +i mit Embedes Forretning, ikke alene af de besattes Mund (som tidt er +sket) men endog af Kirke-Hvælvingen, som særlig blev hørt sidst +afvigte _Dominica Invocavit_[48], efter at jeg midt under Prædiken +havde uddrevet den Onde ved GUds Ords og Aands Kraft fra Maren +Spillemands, som var bleven meget urolig i Kirken under Prædiken, og +der jeg havde gjort offentlig Taksigelse til Gud for hendes Befrielse +og var imod Enden af Prædiken og sagde disse Ord, at man ingen Plads +skulde give Djævelen; thi hvor han fik en Fod eller Finger ind, vilde +han have det alt, da blev mig lydeligen svaret af det Nørre +Udskud[49] _Articulata voce_[50] trende Gange ligesom til +Konfirmation[51] paa det, jeg havde sagt: Ja, det vil jeg! Ja, det +vil jeg! Ja, det vil jeg! Trende Gange i Rad, som jeg baade selv +(omendskjønt ikke saa tydelig) og andre mange Mennesker (endda +tydeligere) hørte og kan bevidne. GUD vende alting til sit herlige +Navns Ære, Satans Beskæmmelse og Menneskenes Frelse. Amen! + + Thisted, den 18. April Anno 1696. + + [48] Den første Søndag i Fasten. + + [49] Nordre Udbygning. + + [50] med tydelig Stemme. + + [51] Bekræftelse. + +Med denne Relation[52] fulgte et Brev til Biskoppen, hvorudi Mag. +Oluf begærte, at Præsterne udi de tre Herreder der i Nærværelsen +maatte gaa hannem til Haande at betjene disse to Mennesker med Bøn og +Sang, sluttendes samme sit Brev med en stor Omhyggelighed for at faa +en skarp Inkvisition sat i Værk efter Troldkoner, at de uden Persons +Anseelse maatte blive paagreben og ved haard og streng Medfart +bringes til Bekjendelse. + + [52] Beretning, Indberetning. + +Nu var en Del af Præsterne deri Nabo Lavet, som selv havde lidet set +af disse to Menneskers Optøger, men derimod baade af Mag. Oluf og +andre hørt om dennem mange og store Jærtegn og Mirakler, saaledes +indtagne heraf, at de, saa vel som mange andre godt Folk udi Egnen +ikke tvivlede paa, at her jo var Djævelens legemlige Nærværelse. + +Biskoppen selv i lige Maade havde hørt saa mange underlige og +sælsomme Ting refereres[53] om dennem, at han og kom udi den Mening, +at her maatte være noget Djævelskab hos dennem. Helst efterdi han +havde meget gode Tanker om Mag. Olufs Lærdom og Retsindighed og +forsikrede sig om[54], at han ikke gav noget an, som han jo tilforn +efter Ritualet vel havde overvejet og rigtig befunden. Og som just i +samme Dage, som Mag. Olufs forskrevne[55] Relation til Biskoppen +ankom, holdtes det almindelige Landemode der i Stiftet, saa gav +Biskoppen derfor Ordre til Præsterne udi de tre næstomliggende +Herreder ved Thisted, at de skulde gaa Mag. Oluf til Haande og +betjene disse tvende Mennesker tillige med hannem. Dog blev derhos +erindret, at man skulde først konsuleres[56] Lægerne efter Ritualets +Tilhold, om det ikke maatte være nogen naturlig Sygdom. + + [53] meddeles. + + [54] holdt sig overbevist om. + + [55] ikke som nu i Betydningen af daarligt skrevne, men: oven + omtalte. Trykket er paa første Stavelse. + + [56] raadspørge. + +Lægerne lod Mag. Oluf ikke konsulere, men de begjærede Præster +indfandt sig straks derpaa i Thisted, og var altid tvende tilstede +hos disse to Mennesker, læste og sang for dennem som for besatte; de +derimod stillede sig meget galt an, spyttede og vrængede Mund ad Guds +Ord. + +Og ihvorvel samme Præster sjuntes, at udi deres Væsen var intet +overnaturligt, ja en Del deraf offentligen sagde Mag. Oluf imod, at +her ikke var nogen legemlig Besættelse eller Djævelskab, maatte de +dog følge hans Mening, thi hvo der vilde sige hannem imod, maatte +straks høre, at de selv var aandelig besat, de forstod det intet, han +vilde disputere det[57] med hvem, der turde binde sig an med hannem. + + [57] forsvare det. + +Og som forhen er meldet, hvorledes Mag. Oluf havde udi sin +Relation og Brev til Biskoppen været nidkær for at faa en +Trolddoms-Inkvisition anrettet, saa blev her og i disse Dage ført +mangfoldige Tingsvidner imod de anheftede gamle Kvinder, alle af +Indhold, at Djævelen af de besattes Munde havde beskyldt dennem. + +Disse fattige Mennesker, som saaledes blev forfulgt, sagde omsider, +at hvis de skulde lide noget, skulde det og række til dennem, der bar +Guldkæder. + +Straks derefter begyndte disse tvende Mennesker at udraabe for +Troldfolk adskillige fornemme godt Folk, og iblandt dennem først og +sidst en fornemme Mands Kone deri Byen, hvis Dotter Mag. Oluf tilforn +havde bedet om og faaet Nej. + +Som man nu til og fra disputerede om disse Djævle-Beskyldningers +Troværdighed, sagde Mag. Oluf og fast paastod, at Djævelen var +pligtig til at sige Sandhed, naar han i den HERRE Zebaoths Navn blev +besværet[58], og at han imod sin egen Interesse var nu opkommen af +Helvede at forkynde GUds Villie. Fattedes her i saa Maade intet paa +Bevis, naar disse Mennesker raabte paa nogen, og Præsten befol dennem +at sige Sandhed, de derimod blev ved at raabe. Men de maatte +ufejlbarlig være Troldfolk, som blev paaraabt. + + [58] besvoret. + +Som nu dette Værk saaledes var bleven drevet omtrent paa et halvt +Aars Tid, hændte det sig, at en stakkels Kvinde dér i Byen, som +ellers gerne gad taget en Taar, fik nogen Svimmelse[59] i Hovedet og +fandt nogen Riven[60] i hendes Liv. Straks begyndte hun at raabe, at +hun var besat; de andre to, som hørte dette, stadfæstede det, hvorpaa +denne Kone blev akkommoderet[61] paa samme Maade med Bøn og Sang som +de andre. + + [59] Svimmelhed. + + [60] Smerte. + + [61] betjent. + +To Dage derefter blev en anden Mands Kone der i Byen syg som af en +hidsig Feber. Mag. Oluf gav hende straks Visite, og da hun talte over +sig, erklærede han hende ogsaa for at være besat. Kvinden kom derover +i stor Urolighed og Forskrækkelse, hvorpaa Mag. Oluf lod hende tage +af hendes Mands Hus og nedbære udi sit eget Hus og indlægge i sin +egen Seng i sit Studere-Kammer, foregivende at hun var død nedentil +og skulde kureres i hans Seng. Derpaa begyndte hun paa samme Maade +som de andre, og omendskjønt hun nogle Dage efter kom tilpas igjen, +blev hun dog ved at raabe lige saa færdig[62] som de andre. Denne +Kvinde bekjendte siden, at hun gjorde dette Galskab, fordi hun, som +var en fattig Kvinde, derved nød stor Almisse og god Traktement og +Ophold, og fordi hun sjuntes, at jo mere de raabte paa den fornemme +Mands Kone deri Byen, som tilforn er ommeldet, jo kærere var det Mag. +Oluf. + + [62] drevent, udspekuleret. Meddelerens Opfattelse skinner igennem + i dette Ord. + +En Morgen, som denne Kvinde (hvilken ellers var ung og temmelig +velskabt) kom til Mag. Oluf i hans Kammer, lukte han Døren i Laas og +begyndte at bejle til hende &c. Kvinden blev undselig og bad hannem +betænke sig, saadant stod hannem ikke an. Omsider slap hun fra +hannem, men førend hun kunde komme af Kammeret maatte hun tage imod +nogle Slag Ris paa hendes bare Rumpe, hvilket han kaldede en faderlig +Revselse. + +Kvinden klagede sig straks herover for sin Mand, men, som de vare +fattige, tav de stille, indtil at der siden om Mag. Olufs Forhold +blev inkvireret[63], da hun offentlig for Retten hannem det i hans +Øjne paasagde og overtydede tillige med andet, som endda var slemmere +og forargeligere, og derhos beraabte sig paa mange andre, som +ligeledes havde været med denne faderlige Revselse begegnet, som og +saaledes er befunden. + + [63] optaget Forhør. + +Udi disse Dage tiltog de besattes Tal udi Thisted, og begyndte først +en gammel Pige der i Byen, som kort tilforn havde tjent Mag. Oluf, at +klage sig, at hun fandt[64] sig upasselig, og derpaa i lige Maade at +rase og raabe paa Troldkoner. Straks blev hun ligesom de andre af +Mag. Oluf betjent og i de besattes Tal antagen, anstillede sig og +derpaa ligesom de andre. + + [64] finde bruges i ældre Dansk for føle, mærke. + +Det blev ikke derved; men samme Dag fandt en Mands Dotter der i Byen +nogen Beængstelse og Banghed, da hun var hen at se en af de besatte. +Straks raabte de, at hun var besat. Pigen faldt derpaa i +Forskrækkelse, Mag. Oluf og de tvende forbemeldte Studentere klemmede +straks paa hende med deres sædvanlige Manelse, hvorpaa hun i lige +Maade begyndte at raabe paa Troldkoner saa som de andre. + +Hendes anden Søster faldt nogle Dage derefter udi nogle melankoliske +Tanker af den store Frygt og Rædsel, som var i Byen, hvor de fleste +troede, at alle Djævle i Helvede maatte nu raade ligesom de vilde, +indtil saa længe, at alle Troldkoner var udryddede. Hun blev derpaa i +lige Maade af Mag. Oluf akkommoderet som besat og kom derover ogsaa +udi Alteration[65] og anstillede sig ligesom de andre. En anden +fattig Sy-Pige der i Byen blev nogle Dage derefter syg. Mag. Oluf kom +straks til hende og sagde, at det var ikke ret fat med hende. Pigen, +som tidt havde set i Kirken de tvende første besattes Gebærder, og +derover var bleven forskrækket, begyndte at frygte sig, da hendes +Præst trøstede hende saa ilde, faldt derover udi stor Melankoli, +hvorpaa hun blev betjent paa samme Maade som de andre; men denne tav +stille og beskyldte ikke nogen, men bad Gud inderlig om Hjælp og +tænkte, hun var forgjort. + + [65] Sindsbevægelse. + +Det blev endda ikke ved disse, som her er ommeldet, men her kom udi +samme Dage endnu fem andre Kvindfolk paa samme Maade i de besattes +Tal, hvoriblandt den ene var Maren Spillemands Søster, en ung, glat +Bondepige, som faldt udi en Besvimelse, da hun var hos hendes Søster, +og blev straks ført i Mag. Olufs Hus og der lagt i en Seng udi hans +Stue. Dog fandt man ingen synderlig Frugt af denne Senge-Kur. Men +baade denne Bondepige og alle de andre tog lige galt afsted og alle +paa samme Maade, som forhen om de første tvende er meldt. + +Nu begyndte denne Besættelses Tanke at æde videre om sig, saa at der +var i disse Dage i Byen mange gemene Kvindfolk, som tvilede om sig +selv, saa snart de fandt den ringeste Svaghed enten for Hjærtet eller +i Hovedet, ja om det ikkun var et Vrid i Livet eller Krampe i et Lem, +saa frygtede de straks, at det maatte være Djævelskab, og fik +allehaande Tanker i Hovedet, men turde dog ikke ret lade sig mærke +dermed. + +Der var og adskillige Folk i Byen, som var sindet at ville forlade +den, da det saaledes tog Overhaand, saasom her hørtes daglig ikke +andet prædikes, læses eller synges i Kirken, intet andet tales eller +handles i Husene end om Djævelen, Trolddom, Spøgeri, Besættelse og +andre forskrækkelige Ting. Og er det sært, at alle disse Mennesker +var nogle gemene, fattige, dovne og ørkesløse Kvindfolk, undtagen de +tvende Søstre, som tilforn er ommeldt, hvilke formedelst en +Forskrækkelse anstillede sig i Begyndelsen lige saa rasende som de +andre. Men som en af deres Venner lod dem siden komme hen til en +forfaren Læge der i Nærheden, befandt han, at deres Svaghed bestod +udi en Indbildning, som de havde om dette Besættelses Væsen, hvorfore +de og straks mere med Ord og Omgængelse end med Medikamenter blev +tilpas igjen og fri for deres formente Besættelse. + +Denne store Frygt for Djævelen og hans forskrækkelige Gerninger +indtog ikke aleneste den enfoldige Almue, men endog dennem, som bedre +var oplyst der paa Stedet. + +Iblandt andre var en fornemme Mand der i Byen (hvilken Maren +Spillemands havde truet, at hans Børn skulde blive besatte, om han +ikke vilde hjælpe til at faa Troldkonerne brændt) kommen i Tanke, at +alt det underlige Væsen, der udi de Dage skete, var af Djævelen og +Hekser. + +Nu hændte det sig, at samme Mand en Aften havde nydt nogen god +Traktement og derover om Natten faldt i urolige Drømme om denne +Djævle-Allarm, som han daglig saa og hørte, og udi saadan urolig Søvn +faldt Overdynen af hannem paa Gulvet. Dette tilregnede han straks +Djævelen og fortalte det som et stort Mirakel for adskillige. Endelig +kom han til en af disse to unge Piger, som før er meldt, da de var i +deres Raseri. For nu at vide, om de vist var besat, spurgte han den +ene til, om hun kunde sige hannem noget af, hvis[66] hannem var +vederfaret. Pigen svarede: Ja, jeg kan. Dynen faldt forleden Nat af +Dig. Manden blev forskrækket og sagde: Ti stille, det er nok, hvorpaa +Pigen sagde: Se der, nu staar Du som en klippet So, hvorover Manden +og de omstaaende faldt i Forundring og troede, at det ufejlbarligen +maatte være talt af Djævelen, da dog siden befandtes, at en +Rendekælling havde fortalt det tilforn der i Huset, hvorledes +Djævelen havde trukket Dynen af denne Mand. + + [66] for: hvad. + +Imidlertid fandtes, som forhen er meldt, en Del Folk inden og uden +Byen, som bar stor Tvivl om alt dette Værk. Mag. Oluf derimod +forsvarede det med stor Nidkærhed og kaldede dennem Vantroens Børn +og aandeligen besatte, som der udi vilde sige hannem imod. En Del af +Præsterne, som af Biskoppen var beskikket til at gaa hannem til +Haande med de to første at opvarte, kom og selv udi Tvivl, at det var +enten nogen naturlig Sygdom eller og selvgjort Værk eller og en +Blanding af begge Dele hos disse ny besatte, men ingen af dennem +turde offentlig sige Mag. Oluf imod, en Del for den store +Opinion[67], de havde om hans Lærdom og højt oplyste Forstand, og en +Del af Frygt for hans Ivrighed imod alle dennem, som her udi sagde +hannem imod, foruden at den Kredit[68], han for sin udvortes +Hellighed og Anseelse havde hos den gemene Mand, gjorde enhver +undseelig at sætte sig imod hannem, ja en Del af Præsterne bar og +selv saa stærk en Tro til alt, hvis[69] som han sagde, at de uden +videre Ransagen gjorde alting, ligesom han anordnede og lod det komme +an paa hans eget Forsvar. + + [67] den høje Forestilling. + + [68] Anseelse. Jvnf. engelsk: _to one's credit_. + + [69] hvilket, hvad. + +Og som nu de besattes Tal saaledes var formeret, og disse Præster +blev baade trætte og kede af at løbe fra den ene af disse rasende +Kvindfolk til den anden, anholdt Mag. Oluf paany hos Biskoppen om +flere Præster, foregivendes, at han ikke troede, at der var sket +større Ting og Tegn siden Apostlernes Tider, end der nu skete i +Thisted. + +Herpaa besluttede Biskoppen straks selv at rejse did for at tage +alting udi Øjesyn, tog derfor med sig en af de ældste Provster udi +Stiftet, som udi Lægekonsten var temmelig kyndig og kom til næste[70] +Landsby ved Thisted, at han der udi Enrum og Stilhed, uden Almuens +Overløb, kunde udforske Beskaffenheden hos enhver især af disse +formente besatte, lod derfor de to første, nemlig Maren Spillemands +og Barnet Kirsten Langgaard føre ud til sig. Straks begyndte Maren +Spillemands hendes sædvanlige Gebærder med Tuden, Raaben og Skraalen +og andre slige Optøger. Barnet Kirsten Langgaard øvede i lige Maade +hendes Konster. + + [70] nærmeste. + +Mag. Oluf, som og samme Tid var til Stede, brugte derpaa sin +sædvanlige Læsning og Sang over dennem. De derimod vrængede med +Munden, spyttede og brugte andre foragtelige Gebærder, dog ej +anderledes end at ethvert Menneske, som sig saadant vilde foretage, +kunde efterabe. + +Derpaa sagde Biskoppen til Mag. Oluf, at han ikke fandt noget +Besættelses Tegn hos disse Mennesker. Mag. Oluf derimod med stor +Ivrighed forsvarede det og stod hardt derpaa, at der maatte endeligen +først ske Eksekution[71] over alle de paaraabte Troldkvinder, førend +der kunde forventes nogen Befrielse fra Djævelen fra disse og andre +af hannem besatte Kvindfolk, sigende derhos, at saa vist som der var +Gud i Himmelen, saa var der udi Thisted tolv legemlig besatte +Mennesker. Han lod ogsaa falde adskillige spodske og foragtelige Ord +baade imod Biskoppen og Provsten, og ingenlunde vilde afstaa hans +Mening, hvor udover de skiltes ad og drog hver sin Vej hjem igjen. +Dette skete i Junii Maaned. + + [71] Henrettelse. + +Nu havde Biskoppen selv set disse tvende Mennesker, og som han af +deres Væsen sluttede, at denne foregivne Besættelse ikke maatte være +rigtig, saa begjærede han ved sin Hjemkomst Stiftamtmandens Hjælp at +faa dennem bragt fra Thisted til Aalborg, hvor han boede, paa det man +des grangiveligere kunde ransage deres Adfærd, naar man fik dennem +fra det Sted og den Samkvem afsondret, hvor de udi deres Griller +eller Ondskab dagligen blev styrket. + +Derpaa blev tvende Mænd udi Aalborg affærdigede[72] til at ledsage +Maren Spillemands fra Thisted til Aalborg, hvilke da de kom til +Thisted, blev de saa indtagen af denne Allarm, som der var i Byen, +desligeste[73] af Mag. Oluf og hans Tilhængere saa indprædiket om +denne Maren Spillemands Lutzers Styrke og Adfærd, at de snart[74] var +sindet at begive sig tilbage med uforrettet Sag. Endelig fik de hende +omsider paa en Vogn og begav sig paa Rejsen, hvor hun under Vejs +baade paa Vognen og udi Herbergene øvede alle hendes Gebærder, dog +saa varligen, at hun hverken faldt af Vognen eller nogen Tid stødte +eller i ringeste Maade skadede hendes Legeme. Disse to hendes +Ledsagere førte hende dog frem med stor Varlighed og Forskrækkelse, +og kunde derefter ikke noksom fortælle alle de store Jærtegn, som de +undervejs havde set hos hende. De turde og ej komme længer med hende +end til et lidet Færgested ved Aalborg kaldet Sundby, saasom de var +bange, at hendes Lutzer skulde drukne baade hende og dennem, som hun +dennem og havde truet, hvorfor den ene forblev hos hende udi Sundby, +imedens den anden foer over og fortalte Biskoppen denne deres +eventyrlige og farlige Rejse, sigende sig derhos at have faaet en +stræng Ordre fra de andre besatte i Thisted til Biskoppen, at saa +fremt han ikke stræbte at faa de paaberaabte Troldkvinder brændte, +skulde Djævelen i lige Maade fare i hannem og hans Hustru og bad, at +en eller to Præster maatte være hos at følge Maren Spillemands over +Færgen. Biskoppen beordrede straks en af Byens Præster at følges over +Færgen at afhente hende. + + [72] udrustede. + + [73] ligeledes. + + [74] næsten (bruges endnu almindeligt paa Jydsk). + +Da hun nu kom i Færgen, begyndte hun at øve hendes Gebærder; men, der +Præsten lod sig forlyde, at hvis hun ikke vilde ligge stille, saa +skulde hun bindes, holdt hendes Lutzer sig smukt skikkelig, saa at de +uden Fare kom med hende til Aalborg. Saa snart hun kom til Lands, og +hun saa den gemene Mand i Mangfoldighed omringe hende, begyndte hun +paany efter Sædvane, alt paa samme Maade som hun fra Begyndelsen i +Thisted sig havde anstillet. Da hun nu blev stillet til Forhør +for Biskoppen og Stift-Amtmanden, var hun i Begyndelsen hel +besvadsig[75] og vidste vel at forsvare sig; men omsider gik hun til +Bekjendelse og sagde, at af Begyndelsen, der hun var i hendes Alders +trettende Aar, fandt[76] hun undertiden til noget krybendes i hendes +Laar og Lemmer, hvilket man samme Tid indbildte hende at foraarsages +ved noget ondt, som skulde være hos hende, hvorudover hun og i +Begyndelsen ikke andet vidste, end at der var noget Spøgeri hos +hende. Men nu en Tid lang havde hun forsætlig gjort sig selv de +sælsomme Gebærder og ingen Tid været af Djævelen besat paa den Maade, +som hun det havde indbildet Folk. Og at der hun saa Oluf Langgaards +Barns Væsen og Gebærder, og at det gik samme Barn an[77], da blev hun +efter Satans onde Tilskyndelse endnu mer styrket og opmuntret til at +abe det efter og at føre Folk fuldkommelig i Tanker om sin legemlig +Besættelse. Desligeste, at der hun hørte samme Barn raabe paa de for +Trolddom beskyldte Personer, saa gjorde hun sig i lige Maade dets Ord +nyttige, ihvorvel hun ingen af dennem for nogen Trolddom vidste at +beskylde. Saa hørte hun ligeledes det Navn Lutzer først nævnes af +Barnets Mund, som sagde, at Broder Lutzer var hos Maren Spillemand, +hvorefter hun lod Folk blive i den Vantro. Herforuden bekjendte hun, +at naar det opdigtede Raseri kom hende paa, kunde hun sanse og vidste +Mesteparten af, hvis[78] hun sagde og gjorde, desligeste hvad der hos +hende af andre blev bestilt. Og at hun i samme hendes opdigtede +Anfægtning[79] ikke vidste at nævne andre ved Navn end dennem, som +hun tilforn havde kjendt. Saa var og de fleste Syn opdigtet, som hun +indbildte Folk sig at have set, naar det formente Onde var overstaaet +med hende. Dog forebragtes hende vel undertiden noget i Fantasi for +Øjnene. Videre blev hun tilspurgt, om hun holdt og troede Oluf +Langgaards Barn at være besat, hvortil hun svarede, at hun ofte havde +troet det, dog havde hun og ofte tvivlet derpaa, besynderlig naar hun +i den formente Besættelse havde knebet paa hendes Lemmer og da +befunden, at hun ikke var uden Følelse. Item hvad hun dømte og vidste +om de andre, som endnu holdtes for at være besatte. Derpaa svarede +hun, at hun ikke nogen Tid havde lagt Raad op med dennem, men det +troede hun stadig, at der var det samme Fejl hos dennem tilhobe. Hun +havde og hos nogle af dennem, særdeles Karen Toftum, fundet nogle +Tegn til samme Bedrageri. Saasom at en Aftensang[80], da samme Karen +sagde midt under Prædiken: Nu raaber jeg, hun da svarede sig selv +straks derpaa: Jeg maa ikke for den store Mand og for Oluf Sladder. +Dette bekjendte hun med god Fornuft ikke alene for Bispen og +Stift-Amtmanden, men endog for adskillige Præster der i Byen +mangfoldige Gange, ja endog vedstod det offentlig tvende Gange for +Retten, da hun blev stillet til Forhør. Bejamrede derhos med Graad og +Vemodighed sin Daarlighed, sagde at have brugt det Hellige Sakrament +uværdeligen, og at det havde været hende bedre, at hun aldrig havde +kjendt Retfærdighedens Vej, end at hun skulde have kjendt den saa vel +og saa syndig igjen forladt den, og at det angrede hende, at hun saa +skammeligen og i saa lang Tid havde bespottet Gud, beskæmmet sin +Næste med ond Paatale og bedraget Menneskene, særdeles saa mange Guds +Ords Tjenere, hvilke hende med gudelige Bønner og Salmer havde +opvartet, sagde, at naar hun tænkte derpaa, var det lige som der sad +en Kniv i hendes Hjærte, og at hun ikke uden med en Vederstyggelighed +tænkte paa Thisted, item at hun saa mange Gange havde haft i Sinde at +aabenbare Sandheden, men saa havde Satans onde Indskydelse styrket +hende igjen i hendes forrige ugudelige Væsen, bad Gud skulde forlade +hendes Forældre og andre, at de ikke havde straffet hende i hendes +Ungdom, da de saa hende med saadan Daarskab anfange. + + [75] rapmundet. + + [76] mærkede. + + [77] gjorde Indtryk paa samme Barn. + + [78] hvad. + + [79] Anfægtelse. + + [80] en Aftensang, brugt her i Lighed med en Mandag, en Sommer, vil + altsaa sige: en Dag under Aftensangen. + +Saa blev nu denne Maren Spillemand indsat udi Hospitalet i Aalborg, +og forblev hun en 8 Ugers Tid ved denne Bekjendelse, læste og bad Gud +om sin Naade, og fornam man imidlertid intet til nogen Galskab eller +Urolighed hos hende. + +Af denne Maren Spillemands Bekjendelse sluttede Biskoppen ved sig +selv, at efterdi det saaledes var beskaffet med hende, som var den +første og fornemmeste iblandt disse besattes Tal, maatte det ligesaa +være med de andre, og derfore ufortøvet gjenkaldede den Anstalt[81], +som han forhen udi Landemodet havde gjort om Præsternes Opvartning +hos denne Maren Spillemands. Saa advarede og Biskoppen og +Stift-Amtmanden Oluf Langgaard, at det ikke maatte være saaledes +beskaffet med hans Dotter Kirsten Langgaard, som han sig indbildede, +og stillede derhos Ordre om hendes Nedførsel til Aalborg med +indstændig Begæring, at saasom denne Sag var af saa stor Vigtighed, +og angik GUDS store Navns Ære og Satans Forstyrrelse, at derfor +Faderen enten selv vilde følge med sit Barn, eller og overlade det +under de til hendes Gelejde[82] beskikkede, deres Varetægt, som alt +uden hans Omkostning skulde ske, forsikrende hannem derhos, at Barnet +skulde blive omhyggelig og vel akkommoderet[83] udi Biskoppens eget +Hus, saaledes at i Fald det efter Foregivende skulde være legemlig +besat, vilde de formode GUds naadige Bistand til hendes Befrielse, +og, hvis det befandtes anderledes, skulde vel Sandhed der opdages, +førendes hannem derhos til Gemyt, at han derved kunde sætte sit Sind +og Samvittighed udi Rolighed, at han ingen Midler havde forsømt efter +kristelig Tilbud af gejstlig og verdslig Øvrighed til hendes Frelse +og evig Saligheds Kundskabs Erlangelse. + + [81] Foranstaltning, Indretning. + + [82] Ledsagelse. + + [83] sørget for. + +Derhos blev og gjort den Anstalt, at saafremt Faderen skulde dertil +findes uvillig, Rettens Middel[84] da hannem dertil skulde formaa og +Barnet uden Ophold nedbringe. + + [84] Øvrighedens eller Rettens Betjente. + +Som Maren Spillemands Bekjendelse nu rygtedes, og at de andre +ligeledes en efter anden skulde nedføres, begyndtes der en stor +Allarm i Thisted. + +Oluf Langgaard søgte straks Mag. Oluf, om han skulde lade sit Barn +følge. Mag. Oluf sagde absolut nej; men han vilde forsvare sin Mening +til det yderste. Derpaa sammenkaldte Mag. Oluf en stor Del af den +gemene Almue, foredrog dennem, hvorledes Biskoppen satte sig imod +dette Værk og vilde have det til intet, sagde at Maren Spillemands +Bekjendelse var talt af Djævelen og ikke af hende selv, stillede +derpaa samme Dag en Supplique[85] til Kongen udi den hele Bys Navn, +hvor udi han androg[86], hvorledes der i Byen var stor Jammer og +Elendighed formedelst Satans grumme Tyranni ved et forfærdeligt +Trolddoms og Besættelses Væsen, som Byen efter GUds underlige og +skjulte Raad var overkommen, hvilket med mange uhørlige[87] +Eksempler til det ganske Lands store Fare og Forskrækkelse daglig +forøges, besværede sig derhos over Biskoppen og Stift-Amtmanden, at +de ikke vilde tro, at det var en legemlig Besættelse eller Trolddom, +og det formedelst Maren Spillemands Bekjendelse, som han sagde at +være aldeles stridende imod hans daglige Forfarenhed[88], saasom der +nu i hans Menighed var 12 eller 13 legemlig besatte, som kunde tale +om skjulte og forborgne Ting foruden dennem, som han endda tvivlede +om, hos hvilke det begyndte at ytre sig paa samme Maade, begærede +derfor, at Maren Spillemands maatte føres tilbage igjen i sin Frihed +og Frelse[89] og der eksamineres, saa og, at der maatte beskikkes +forstandige og myndige Mænd, som uden Persons Anseelse kunde +inkvirere[90] om Troldvæsenet, saaledes at de skyldige maatte blive +straffet. + + [85] Bønskrift. + + [86] forestillede dem. + + [87] uhørte. + + [88] Erfaring. + + [89] gl. Hovedord, betyder Sikkerhed eller personlig Frihed. + Tillægsordet frels bruges endnu i Vendingen »fri og frels«. + + [90] anstille retslig Undersøgelse. + +Denne Supplique underskrev en stor Del af den gemene Almue der i +Byen, og Mag. Oluf rekommenderede den samme med stor Nidkærhed som en +Sag, hvorpaa det hele Lands Velfærd beroede. + +Han overtalte og Amtmanden til at give Ordre til Kongens Ridefoged at +tiltale og forfølge alle de paaraabte gamle Kvindfolk, og er her i al +denne Tid ført Proces imod mange fattige Mennesker med mangfoldige +Tingsvidner, hvor iblandt og en gammel, udlevet Kvinde blev dømt til +Baal og Brand (hvilken dog siden til Overretten blev kjendt +uskyldig), og var begge disse to gamle Kvinder de, som af de formente +besatte blev beskyldt at skulle have indvist Lutzer i Maren +Spillemands og Hvid Rotte i Barnet Kirsten Langgaard. + +Herforuden blev to eller tre andre fattige gamle Kvinder paagrebne og +givet Sag[91], at de kunde signe for adskillige Sygdomme, hvoraf en +af Frygt udbrød af Fængslet og løb sin Vej. En anden blev dømt til at +forvises Landet. + + [91] sat under Tiltale. + +Hidindtil havde man disse Trolddoms Processer drevet alene imod de +fattige, som var enfoldige og uden Forsvar, men der Stift-Amtmanden +og Biskoppen tog sig Sagen an og mente, at her var Bedrageri hos[92], +begyndtes der at føres Vidner paa adskillige fornemme Godtfolk, som +skulde være lige saa gode som disse gamle Stakler, alt efter de +formente Djævles Paaraaben og Mag. Olufs Paastaaende[93], at her +skulde uden Persons Anseelse inkvireres[94] og brændes, om ellers +dette Værk skulde opholde. Og havde i disse Dage en og anden godt +Folk nok at bestille for at fri deres ærlige Navn og Rygte for +saadanne Beskyldninger, at de ikke udi Protokoller og Tingbøger til +Beskæmmelse skulde indføres. + + [92] med i Spillet. + + [93] Paastand. + + [94] undersøges. + +Imidlertid at[95] dette saaledes passerede, foredrog[96] +Stift-Amtmanden og Biskoppen Kongen dette vidt udraabte Besættelses +Værk tillige med deres Formening, at herunder maatte være noget +Bedrageri forborgen, helst efterdi Maren Spillemands alt havde +bekjendt, og de andre, som havde faaet deres Besættelse af hendes +Eksempel, blev saa haardt paaholdt i Thisted af Mag. Oluf, og han +ikke vilde lade dennem komme fra sig til andres Paaskøn[97] og +Efterforskning. Derpaa ordinerede[98] Kongen tvende Kommissarier, +nemlig Stift-Amtmanden og en Amtmand der i Nærværelsen til at lade +disse formente besatte Kvindfolk for sig indkalde og ved flittig og +fuldkommen Randsagning at søge god Underretning om den ganske +Handel[99], og derpaa deres Relation herom til Kongen indgive. + + [95] imens. + + [96] indberettede. + + [97] Bedømmelse, Kjendelse. + + [98] anordnede. + + [99] Sag, Historie. Ordet bruges endnu saaledes almindelig i + Jylland. Jvnf. Udtrykket: Handel og Vandel. + +Disse Kommissarier lod derpaa først Maren Spillemands kalde for sig +som den første og fornemste Ophæver i dette Besættelses Værk, efter +hvis Eksempel de andre var kommen udi lige Galskab, hvilken da for +dennem frivillig vedstod hendes forhen gjorte Bekjendelse og sagde +sig paa en 8te Ugers Tid, og siden at hun første Gang ved bedre +Undervisning var bragt til samme Bekjendelse, ikke at have fornummet +nogen Svaghed, sagde derhos, at den Indbildning, hun havde haft, om +at være legemlig besat, var Mag. Oluf og de tvende Studentere skyldig +udi, som hende derudi havde styrket. + +Nu stod det paa, at faa Barnet ligeledes til Eksamen[100], førend de +vilde forhøre de andre, saasom det skulde give bedst Oplysning, +efterdi alle Folk gjorde sig mest Tanker om Maren Spillemands og det. +Hvorfore disse tvende Kommissarier gjorde Anstalt om dets Nedkomst +til Aalborg, saaledes at hvis Faderen ikke godvillig vilde lade det +være følgagtig[101], at Øvrigheden ved Stedet da vilde skaffe det +til Stede. Det kunde dog ikke ske; thi Barnets Fader skjulte det og +ingenlunde vilde lade det komme frem. + + [100] Undersøgelse. + + [101] lade det følge Opfordringen. + +Derpaa lod Kommissarierne for sig kalde de andre Kvindes Personer, +som til den Tid havde været under Mag. Olufs Opsigt og Kur, og haver +da enhver af dennem brugt sin Undskyldning, nemlig: + +Den første ved Navn Maren Sirichs, en ung, frisk Kvinde paa 25 Aar, +som var den Ægte-Kone, der blev ført udi Mag. Olufs egen Seng og af +hannem med faderlig Revselse betjent, sagde sig at have faaet nogen +Sygdom med Rystelse og Skælven i hendes Laar, en Dag da hun kom af +Kirken, og var derefter bleven meget syg og falden udi nogen sær +Lemmernes Bevægelse og Raseri, og derover henbragt i Mag. Olufs Hus, +hvor hun havde været i tre Uger, indtil hun blev frisk igjen. Denne +Kvinde havde tilforn udi Thisted daglig raabt paa, at der var kastet +noget ondt i Vejen for hende, da hun gik fra Kirke, og at det var +lavet til Mag. Oluf[102], som gik bag efter hende, men hun fik det, +fordi hun gik for[103] hannem, hvilket skulde være Aarsag til den +Barmhjærtighed, Mag. Oluf beviste hende med sin egen Seng. Hun havde +og mest raabt og beskyldt fornemme godt Folk; men nu, da hun var +alene, og af Kommissarierne herom blev tilspurgt, klagede hun aldeles +intet over nogen, som hende denne Svaghed kunde have forvoldet, sagde +derhos, at hun vel havde kommet til Aalborg i Begyndelsen, da +Stift-Amtmanden og Biskoppen havde Bud efter hende, men Mag. Oluf +raadede hende derfra. Om samme Kvinde falder her efter videre at +melde. + + [102] Meningen er, at det var tiltænkt Mag. Oluf. + + [103] foran. + +Den anden ved Navn Karen Toftum, et Kvindfolk paa 25 Aar, som for +Løsagtighed og Tyveri tilforn havde været forvist Byen, gjorde nogle +Ophævelser med Legemets Bevægelse og Skrigen, sagde, at hun vidste +ikke, enten hun var besat, eller hende skadede noget, videre end hvad +andre havde sagt for hende, og ihvorvel hun udi hendes Raseri i +Thisted havde beskyldt adskillige godt Folk, saa sagde hun nu, at hun +ikke beskyldte nogen for sin Svaghed. Om hende skal og herefter +meldes videre. + +Den tredie ved Navn Anne Jakobs Dotter, et besovet Kvindfolk, som +havde haft sin Gang i Mag. Olufs Hus og af hannem med faderlig +Revselse været begegnet[104], gav for[105], at hun for nogle Aar +siden havde en St. Hans Nat fundet en blodig Tand i sin Seng og +derefter været urolig i sit Sind, sagde sig at være af Djævelen +besat, og kunde ikke fordrage at se nogen Kvindes Person med +Fontange[106] eller Top paa Hovedet, hvorfor hun og kaldede sin +Djævel Topmageren. Denne gjorde sine Ophævelser for Kommissarierne +med Legemets Kastelse og Bevægelse, saa og Skogren og Bjæffen, havde +derhos en rød Farve og ej mere Styrke end at hun af et Par nok kunde +holdes. Denne havde og glemt sine Beskyldninger imod de forhen af +hende paaberaabte Troldkoner, og skal herefter i lige Maade om hende +meldes videre. + + [104] behandlet. + + [105] foregav. + + [106] Fontange (fransk) betyder et højt Hovedtøj eller Sæt. Navnet + efter Ludvig den fjortendes Maitresse, Hertuginden af Fontange. + +Den fjerde ved Navn Anne Krogsgaard, et Kvindfolk paa 22 Aar, og som +kort Tid tilforn havde tjent Mag. Oluf, sagde sig at have faaet sin +Svaghed af en svovlagtig Stank for hendes Næse om St. Hans Dags +Tider, og at hun vidste ikke, enten hun var besat eller ej, stillede +sig ellers an for Kommissionen med sære Ord og Gebærder, ligesom hun +vilde gjøre Komplimenter for de omkringstaaende, gjorde et Par Gange +sine Ophævelser[107] og anstillede sig imidlertid at være dum[108]. +Var dog let at holde, svarede ellers meget trodsig til, hvis[109] som +hun blev tilspurgt. Hun havde i lige Maade udi Thisted vel vidst at +raabe paa en og anden godt Folk, ja kunde udi hendes Galskab opregne +22 tillige[110]; men nu kjendte hun dog ingen, ej heller beskyldte +nogen. + + [107] Spektakler. + + [108] stum. + + [109] hvad. + + [110] paa én Gang. + +Den femte ved Navn Karen Spillemands, et Kvindfolk paa 18 Aar, af et +smukt Ansigt og Søster til Maren Spillemands, sagde sig i lige Maade +at have faaet nogen Svaghed af en svovlagtig Lugt paa samme Tid som +den forrige, hvorover hun var falden i nogen Besvimelse. Denne vilde +ikke sige sig at være besat, ej heller klagede over nogen, men sagde, +at Gud havde paalagt hende hendes Svaghed; hun gjorde ingen +Ophævelser for Kommissarierne, ej heller kjendtes paa hende nogen +Svagheds Tegn, men hun havde en frisk og sund Farve. + +Den sjette og syvende var tvende Søstre og Borger-Døtre af Thisted, +den ene ved Navn Gertrud Anders Dotter, en Pige paa 20 Aar, og den +anden Anne Anders Dotter paa 16 Aar. Disse klagede sig at have faaet +nogen Hjærte Angest med Kvalmer, Afmagt og Daanelser. Disse to, i +hvor vel de udi Thisted havde raabt lige saa galt som de andre, ja +endog den ene af dennem havde indbildet sig at kunne sige forborgne +Ting, havde og anstillet sig ligesom det var Djævelen og ikke hun +selv, der talte det, saa beskyldte de nu ingen, men tog deres Svaghed +som et Kors af Gud. De bleve siden begge ved en erfaren Læges Hjælp +bragt til Rette paa den Maade, som forhen er ommeldt. + +Den ottende ved Navn Inger Fusmands, en fattig Skoflikker Kone i +Thisted, af et hel smukt Ansigt, henved 22 Aar gammel, sagde sig og +at have faaet et Tilfald[111] med Hjærte Angest og Tungsindighed og +ikkun at have haft sin Svaghed fem Gange, hver Gang med nogen +Mattighed[112] paa et Par Dages Tid derefter. Denne beskyldte ikke +heller nogen, men holdt hendes Sygdom for et Kors af Gud og ventede +hans naadige Hjælp. Siden er befunden, at denne Kvinde redede til +Barsel. + + [111] Tilfælde. + + [112] Mathed. + +Den niende var en gammel Kvinde paa 61 Aar ved Navn Anna Dahl. Hun +sagde sig at have faaet sin Svaghed ved nogen Rædsel og Daanelse, men +ikke at have haft den uden én Gang. Siden er befunden, at denne +Kvinde havde været hos hendes Nabo Kone at tylle[113] Øl og der faaet +sin Svaghed, som ej heller varede længer, end til Øllet havde gjort +sin Virkning. + + [113] drikke. + +Den tiende var en ung Bondekone der i Byen, navnlig Anna Bondes 22 +Aar gammel. Den sagde sig at have faaet sin Svaghed paa Gaden med en +Besvimelse, og raabte hun straks paa Troldkonerne ligesom de andre, +men havde ikke fornummet til hendes Svaghed uden tvende Gange. Denne +Kone er og siden befunden at rede til Barsel. + +Den elfte var et Kvindfolk ved Navn Anna Legind, ugift, af fyldig +Kompleksion[114], henved 34 Aar. Hun sagde, at hun for nogle Aar +havde faaet hendes Svaghed med nogen Angest for Hjærtet og Rystelse i +hendes Legeme, som hun troede at være en Besættelse, men beskyldte +ingen. + + [114] egl. Hudfarve, maa imidlertid her betyde Legemsbygning. + +Denne er den Kvindes Person, som tilforn er ommeldet, at hun søgte +Raad hos M. Oluf i Begyndelsen af denne Handel og blev af hannem udi +Korsdøren med Manen begegnet. + +Herforuden eftersøgte Kommissarierne om Barnet Kirsten Langgaards +Tilstand og erfoer, at hun var slemmest af dennem alle med at rase, +gø, le, bande og raabe paa adskillige Folk, men som herefter følger +videre at tale om dette Barn, og hvorledes dermed var beskaffet, +beror det indtil sit Sted. + +Da nu disse Kommissarier havde saaledes forhørt Sagen, indgav de +deres Relation til Kongen[115], som straks befol, at Mag. Oluf skulde +forføje sig der fra Stedet til Aalborg og sig fra al Korrespondentz +entholde. Præsterne der i Nærværelsen blev og befalet at forestille +den gemene Almue deres indbildede Daarlighed og fraraade dennem den +store Overtro, som de var kommen udi om dette Besættelses og +Trolddoms Værk. + + [115] Chr. V. + +Som denne Kongelige Befaling ankom, satte M. Oluf sig derimod med +største Ivrighed, sigende at han vilde forsvare sin Mening til det +yderste, og at Maren Spillemands Bekjendelse var sket af Djævelen og +ikke af hende selv, og at hans Samvittighed i dette Værk skulde ikke +tvinges ved nogen Magt eller Myndighed, kaldte sin Sag Guds egen og +Landets almindelige Sag, og at han vilde udføre den med Iver og +Nidkærhed til Guds Ære, Sandheds Oplysning, Retfærdigheds Befordring +og mange elendige, sukkende Menneskers Redning og Frelse. Her over +fik han af den gemene Mand saadan Tilhæng, at de tænkte, han var den +eneste, der vilde forfægte Sandhed, og troede, at han umulig kunde +fare vild, hvorover og nogle af dette Besættelse-Selskab anstillede +sig ti Gange galere med at raabe paa en og anden godt Folk, end nogen +Tid tilforn, ja her blev udspredt et Skrift, hvorledes Djævelen +skulde have talt af de besatte, at dersom Troldkonerne ikke blev +brændt, da skulde der komme saa stor Elendighed og Ulykke over +Landet, som aldrig før var hørt, saa at Tyrkerne skulde æde Kødet af +Menneskenes Ben og de skulde dog gaa levendes paa Gaden. + +Udi disse Dage kom et hemmeligt Budskab fra Thisted til Aalborg til +Maren Spillemands og forestillede hende, hvorledes hendes Bekjendelse +vilde koste hende hendes Tunge og Hals, om hun blev derved, +formedelst den Gudsbespottelse, hun havde øvet, berettede hende +derhos, at de andre hendes Selskabs Søstre blev stadig ved deres +Laden og raadede hende til at gøre ligesaa. Herpaa begyndte hun paany +hendes forrige Galskab, dog ikke raabte paa nogen som i Thisted, men +alleneste for den gemene Mand, som kom at se hende, gjorde adskillige +Ophævelser og anstillede sig, som hun ikke havde haft hendes +Sans[116], da hun forhen havde gjort sin Bekjendelse. + + [116] havde været ved Fornuft. + +Imidlertid opsatte M. Oluf og selv sammenskrev et berømmeligt +Skudsmaal om sin Lærdom, Liv og Levnet og lod det bære fra Hus til +Hus til den gemene Mand, som det alle undertegnede med deres Navne +eller Bomærker[117], en Del villigt, formedelst den Tanke, de havde +om hans Hellighed, og en Del halv tvungen, saasom de, der ellers +maatte høre hans Pukken og Trusel, at de enten skulde give hannem Sag +og Beskyldning eller og undertegne det, som de andre forhen havde +undertegnet. Udi dette Skudsmaal berømmedes paa det højeste Mag. +Olufs Lærdom, Levnet og Omgængelse, samt trohjærtig Flid og Omsorg +for sin Menighed udi den erbarmelige Tilstand med de mange ilde +plagede og haardt anfægtede Mennesker udi Thisted. Deslige anførtes, +hvorledes han med Bøn og Tro havde stredet imod den onde Fjende med +saadan utrolig Sved og Arbejd, at han aldrig kunde have udstaaet +det, dersom GUds besynderlige Kraft og Styrke ikke havde opholdt +hannem, og sluttedes samme Skudsmaal saaledes, at de bekræftede med +Ed, saa sandt de vilde vente sig Hjælp af Gud og Trøst af hans +hellige Ord, at han for sin trohjærtig Omhu og Nidkærhed for Guds Ære +blev uden al Skyld og Brøde i denne Sag eftertragtet. Med dette +Vidnesbyrd rejste Mag. Oluf derpaa til København, klagede sig, +hvorledes han uskyldig var angiven, gik der omkring til en og anden +fornemme Folk og foregav, hvorledes der var udi Thisted fjorten +Mennesker af Djævelen legemlig besatte, og at han havde set hos +dennem alle de Tegn, hvoraf de Gejstlige slutter, at man skal kende +Djævelens legemlig Nærværelse undtagen det eneste, at de ikke kunde +tale andre Sprog end deres Moders Maal. + + [117] et simpelt Mærke, der i ældre Tid benyttedes i Stedet for + Navns Underskrift af Folk, der ikke kunde skrive. + +Her fandt han ikke den Kredit, som han havde udi Thisted, men han +blev gemenligen imodsagt og tilraadt at afstaa denne hans Mening, +efterdi man fuldkommen kunde se, at han derudi fejlede. Han beholdt +dog ikke desmindre hans egne Tanker, menende ved Rettergang at drive +Sagen igennem og der at bevise de paaraabte Besættelses Tegn. + +Som han nu intet videre udrettede i København, end at han igjen paany +blev befalet at forføje sig til Aalborg og der forvente, hvis[118] +Lov og Ret kunde medføre, saa rejste han tilbage igjen og derpaa +forblev udi Aalborg. + + [118] hvad. + +Der nu Mag. Oluf saaledes var skilt fra disse formente besatte, og de +paa en anden Maade blev begegnet, mærkede man dagligen hos en Del af +dennem adskilligt forsætligt Bedrageri, og hvorledes de samme deres +Besættelse opdigtede og derudi blev fremturende. + +Herudover befol Kongen, at de mest forhærdede skulde fra Thisted til +Aalborg nedføres og udi Fængsel hver for sig indsættes, og blev +derpaa nedført Maren Zirichs, Karen Spillemands, Karen Toftum, Anne +Krogsgaard, Inger Fusmands og Anne Jakobs Dotter. Derhos blev og +stillet Ordre, at Barnet Kirsten Langgaard i lige Maade skulde +nedføres; men Faderen holdt det i Begyndelsen udi Skjul og vilde ikke +frem dermed, saasom dets Hvid Rotte nu var slet borte og man intet +mere fornam til dets Optøger. + +Endelig maatte han omsider dermed for en Dag, og blev saa Thisted +endelig befriet fra dette urolige Selskab. + +Herpaa befol Kongen hans Fiskal at inkvirere om denne Handel, og de +udi dette opdigtede Besættelsesværk skyldige og interesserede efter +Lands Lov og Ret at tiltale. + +Der blev og beskikket Kommissarier, som der udi skulde kjende og +dømme som ret og lovmæssigt kunde eragtes. + +Da Mag. Oluf det fornam, søgte han at forsyne sig med Attester af den +gemene Almue i Thisted, om hvis[119] de havde set og hørt hos de +formente besatte og dermed vilde søge at forsvare sig og fægte til +det yderste for denne sin saa kaldede Guds egen og Landets +almindelige Sag. + + [119] hvad. + +Imidlertid ankom Barnet Kirsten Langgaard til Aalborg og blev efter +Biskoppens Begæring indtaget udi Provstens Hus der udi Byen og der +med Lemfældighed og god Undervisning begegnet, gik og straks derpaa +til Bekjendelse, at hun aldrig havde troet, at hun var besat, vidste +og vel, at hun skadede intet i de Maader, mens at hun det saaledes +havde indbildet Folk, hvortil hun havde faaet den første Anledning +af Mag. Oluf, som efter hendes Beretning en Gang til hendes +Faders[120], Oluf Langgaards, tog hende afsides og spurgte, hvad hun +skadede, og som[121] hun svarede, at hun havde ondt i hendes Fod, +sagde han, det var ikke saa, men hun var besat, og han skulde vel +hjelpe hende i faa Dage. Item[122] en anden Gang i hendes Hus gik med +hende i en af deres Stuer og tog da noget Konfekt op og gav hende, +bad at hun ikke skulde være ræd for hannem, han havde hørt, at hun +var besat, og at der var gaaet et Lys for[123] hende, da hun gik af +Skolen, og da foer Djævelen i hende. Denne Snak om Lyset, sagde hun, +at en Pige deri Byen havde sagt tilforne; men hun (Barnet) vidste +ikke, at Mag. Oluf vidste det, førend nu, han sagde, at det var +Fanden, der da var faren i hende, fra hvilken Tid hun og blev ved at +sige, det var saa. Men at raabe paa Folk for Trolddom sagde hun, at +Maren Spillemands kom[124] hende først til, og truede hende, at hvis +hun ikke gjorde, som hun saa hende gjøre, saa kom hun aldrig i +Himmerige, desligeste tidt nappede og stødte hende, traadte hende +paa Foden, at hun skulde gjøre, ligesom hun saa, at hun gjorde for. + + [120] i hendes Faders Hus (denne Taleform er for Øvrigt endnu + ganske almindelig i Jylland). + + [121] da. + + [122] ligeledes. + + [123] foran. + + [124] fik. + +Ydermere sagde hun, at som der første Gang kom Bud, at hun skulde +komme til Bispen, da havde Mag. Oluf hende inde i hans Kammer og gav +hende der, da som tilforne, Rosiner, Mandler og Æbler og med Lokken +og Truen formanede hende, at sige fast[125] hun var besat, og at hun +skulde tage sig Vare for Biskoppen, at han ikke lokkede eller truede +hende til at sige andet eller gjøre andet, end som[126] hun var +besat. + + [125] bestemt, vedholdende. + + [126] som om. + +Item at Mag. Oluf udi Enrum sagde til hende, at hun skulde raabe paa +Anne Christens Dotter og lukke sine Øjne og le ad hende og kalde +hende Memme og Molille; men Povl Rytter lærte hende at sige, at +Djævelen var kommen til samme Anne Christens Dotter paa Skinderup Eng +for tyve Aar siden, og at der sad et Mærke paa hendes højre Side. +(Dette Mærke havde Povl Rytter tilforn set paa Anne Christens Dotter; +men Barnet tog fejl og sagde, at det var paa den venstre Side). Item +at Mag. Oluf kom hende til at raabe i Kirken, at Djævelen skulde +komme i Amtmanden og hans Børn, dersom han ikke lod Anne Christens +Dotter brænde, og at han hviskede dette til hende, da hun sad hos +hannem i Skriftestolen udi Kirken. + +Det Navn Hvid Rotte, sagde hun, at Maren Spillemands havde først +nævnet, hvor efter hun (Barnet) det tog og blev derved. + +I det øvrige vidste hun omstændelig at forklare alt, hvis hun havde +gjort og talt udi Thisted, udi hendes formente Anfægtning[127], og +sagde derhos endelig, at hun over alt udi dette Væsen blev Tid efter +Tid mer og mer styrket af M. Oluf, Christian Friederich Mavors, Povl +Rytter og Maren Spillemands, og at alt det, hun gjorde og sagde, det +kom de andre hende først paa[128], og som de sagde for hende, saa +sagde hun bag efter, dog var ingen slemmere end Poul Rytter til at +komme hende til at raabe paa Troldfolk. Vidste hun og siden selv at +beklage, hvorledes hun var bleven forført, og sagde, at det havde +været at ønske, at Mag. Oluf havde anderledes undervist hende og +straffet hendes Udyd, i den Sted[129] han styrkede hende der udi. +Derfor maatte han tage paa sin Samvittighed al den Guds Fortørnelse, +som af hende var begangen. + + [127] Anfægtelse. + + [128] det stak de andre først i hende. + + [129] i Stedet for, at. + +Saa blev hun nu ombeden[130] at stille sig an paa samme Maade, som +hun havde gjort det udi Thisted, hvortil hun udi Førstningen ikke +vilde, men græd og skammede sig; men, da man gav hende gode Ord og +lovede hende, at hun skulde blive fri for Straf, gjorde hun sine +Ophævelser, lagde sig paa Gulvet, krummede og opbrystede sig, rev +Huen af sit Hoved, gabede, udrakte Tungen, spyttede og vrængede Mund, +skreg og gøede og anstillede sig saa græsselig og galt, at om nogen +enfoldig, som ikke vidste, hvad det var, havde set hendes Adfærd, +skulde den have blevet bange for hende og tænkt, at det var Hvid +Rotte og ikke Kirsten Langgaard, der gjorde denne Allarm. + + [130] anmodet om. + +Ikke desmindre forfægtede Mag. Oluf paa det ivrigste hendes +Besættelse, og i hvorvel han hver Dag saa hende for de Kongelige +Kommissarier at staa til Munds[131] baade med hannem og de andre og +vide at gøre god Rede for sig, om alt hvis hun havde bekjendt, og hun +udi hendes formente Raseri havde talt og gjort, saa agtede han dog +intet alt dette, men sagde, at hun var et Barn og var forlokket til +at gjøre denne Bekjendelse. Djævelen var og en træsk Aand, som holdt +sig til en Tid forborgen, men var dog hos hende, fremlagde derhos +adskillige, enfoldige Folks Attester om hendes galere Adfærd i hans +Hus udi Thisted og i Særdeleshed foregav som et stort Kjendetegn paa +hendes Besættelse, at hun havde talt Latin. Og er dermed saaledes +beskaffet: + + [131] blive forhørt. + +Da Biskoppen, som for[132] er meldet udi Begyndelsen af denne Allarm, +havde ladet Maren Spillemands og denne Kirsten Langgaard kalde for +sig, og han selv stod i Tvivl om dette Værk, efterdi Mag. Oluf saa +haardt forfægtede det, talte han nogle latinske Ord til hende for at +fornemme, om hendes Djævel kunde forstaa det. Nu hændte det sig, at +hun omsider iblandt anden Sladder sagde Gloria[133], hvilket Ord (som +hun siden vidste at gjøre Rede for) hun havde læst udi sin Salmebog, +hvor det staar for den Salme: Alleneste Gud i Himmerig. Dette eneste +Ord tog Mag. Oluf til et uimodsigeligt Kjendetegn paa Djævelens +legemlig Nærværelse, udbredte[134] det som et stort Vidunder og +brugte det baade for denne Kommission og siden stedse som et +Hoved-Argument om hendes Besættelse. + + [132] foran. + + [133] Gloria d. v. s. Ære. + + [134] omtalte. + +Imidlertid forsvandt denne Hvid Rotte aldeles og Barnet ved gudelig +og omhyggelig Undervisning blev derefter skikkeligt, vedstod og sin +forskrevne[135] Bekjendelse siden for Kongens Højeste Ret i Mag. +Olufs egen Paahør. + + [135] d. v. s. oven omtalte. + +Saa blev da Maren Zirich (den ægte Mands Kone, som tilforne var +kureret udi Mag. Olufs Seng) forestillet for Kommissjonen, hvor hun +rundt ud bekjendte, at hun af hendes Svaghed havde taget Anledning +til at give sig ud for at være besat, efter den Lærdom, Mag. Oluf +havde givet hende, og at Maren Spillemands havde styrket hende i +samme Indbildning og kaldet hendes Djævel Fante. Forklarede ogsaa, +hvorledes Mag. Oluf havde gjort hende vis[136] at hun havde en +Vissenhed udi hendes Laar, som ikke stod til at hjælpe, uden hun kom +udi hans egen Seng at ligge, hvor man skulde faa saa store Mirakler +at se, at der ikke siden Apostlernes Tid var sket større, saa og +hvorledes Mag. Oluf, da hun kom i hans Seng, havde lagt sig paa +Sengen hos hende og sagt til de omkringstaaende, at nu skulde de faa +at se, hvad for en Kraft der var hos hannem, idet Gud havde givet +hannem Naade til at binde Djævelen, naar han vilde, og komme +Djævelen til at tale, naar han i den Herre Zebaoths Navn befol det, +bekjendte desforuden, hvorledes han hende i sit Studere-Kammer havde +begegnet, som forhen er ommeldet, klagede udi højeste Maader over, at +hun saaledes af sin Sjælesørger havde været forledt, og lagde paa +hans Samvittighed at svare til al Guds Fortørnelse og godt Folkes +Beskæmmelse, som hun havde forøvet, og der hun blev stillet for +Retten for at komme til Munds med hannem, overtydede hun hannem dette +i hans aabne Øjne med grædende Taare, ja end ydermere forekastede +hannem, hvorledes han hende tilforn en Dag udi hendes Svaghed, da han +hende med det Hellige Sakramente skulde betjene, utugtelig med sin +Haand paa hendes blotte Legeme havde begegnet, sagde sig at ville paa +denne sin gjorte Bekjendelse gaa til sin Død, trodsede imod +hannem[137], om han turde nægte det, og beraabte sig paa adskillige +Kvindes Personer, som han i lige Maade med den saa af hannem kaldede +faderlige Revselse utugtig havde begegnet (hvilket og siden ved +Efterforskning saaledes er befunden). + + [136] havde oplyst hende om. + + [137] udæskede ham. + +Han derimod anhørte disse Beskyldninger med et forandret Ansigt og +vilde ikke binde sig ved at svare noget vist dertil, men tog +Anledning af hendes Bekjendelse til at beskylde hende for et +udædisk[138] Menneske, der efter egen Tilstaaelse havde løjet paa +Gud, sig selv og sin Jævn-Kristen og derfor ikke stod til troende, +anfaldt hende med stor Forbitrelse og satte i Rette over hende[139], +at hun som en offentlig Guds-Bespotterske burde at lide, i det øvrige +for at igjendrive hendes Beskyldninger om hans Adfærd og faderlige +Revselse brugte sit Skudsmaal, som han mente var hannem Beskjærmelse +nok imod alle Beskyldninger. Han havde og forsynet sig med adskillige +Attester fra en og anden fattige, enfoldige Kvindfolk udi Thisted, +hvormed han vilde bevise, at hun visseligen havde været besat med +andet mere, som han til hendes Ulykke og sin egen Befrielse +indvendte. + + [138] forbrydersk. + + [139] ankede over hende. + +Nu for at blive ved denne Kvindes Historie, saa meldes her paa dette +Sted alt, hvis om hende udi Sagen siden er forefalden. + +Da nu Kongen[140] fornam, at denne Kvinde godvilligen havde bekjendt +sin Synd og saa rent ud gaaet til Bekjendelse, beviste han hende +Naade og eftergav hende den fortjente Straf, han lod og de andre, +som endnu var forhærdede, om samme Kongel. Naade forsikre, om de sig +fra deres Haardnakkenhed vilde omvende. + + [140] Christian den femte. + +Herover blev Mag. Oluf forbittret og kaldede denne Kongelig Naade en +uforsvarlig Pardon[141]. Han lod hende og siden indstævne for Kongens +Højeste Ret udi egen Person at møde, og imidlertid ved sine +Tilhængere udi Thisted søgte hemmelig at overtale hende, at hun +skulde rømme bort; thi det vilde koste hendes Liv, hvilket Raad hun +dog ikke fulgte. + + [141] Overbærenhed. + +Men, som hun formedelst Fattigdom og besværlig Rejse, saa og fordi at +hun var frugtsommelig, ikke mødte for Retten, tog han deraf Anledning +at klage, hvorledes hun med Villie blev holdt tilbage, at det ikke +skulde opdages, hvorledes hun hannem havde paaløjet. Der over lod +Kongens Fiskal[142] hende føre fra Thisted og stille til Ords[143] +for Højeste Ret med Mag. Oluf, hvor hun udi hans aabne Øjne igjentog +og hannem omstændelig overtydede alt, hvis hun hannem tilforn havde +tillagt, forblev bestandig ved sin Bekjendelse, tilspurgte hannem, om +han turde nægte noget deraf ved sin Ed, sagde, at saa vist som hun +vilde møde hannem for GUds Dom, saa havde hun ikke sagt et Ord usandt +om hannem, hvilket altsammen han med Beskæmmelse anhørte, og hverken +udi hendes Nærværelse benægtede eller et eneste Ord dertil svarede. +Og blev hun hannem saaledes for Højeste Ret tvende Gange forestillet, +om han hende noget havde at tilspørge, mens han vilde ikke binde sig +an med hende, paaskyldendes[144] at hun efter hans Formening var et +udædisk Menneske, som han ikke vilde agte værdig at svare. + + [142] Den offentlige Anklager i Sagen. + + [143] til Forhør. + + [144] idet han gav som Paaskud. + +Kvinden blev derefter forlovet[145] at rejse hjem og takkede GUd, at +hun fra sin Vildfarelse var bleven befriet. + + [145] fik Forlov til. + +Nu var her ikkun seks tilbage af dette Besættelse Selskab, som blev +fremturende udi deres sædvanlige Gebærder udi Aalborg, hvoraf den +ene, navnlig Inger Fusmand, var yderlig svanger og blev derfore udi +en Mands Hus der i Byen indlagt, hvor hun og omsider fødte et dødt +Foster og døde i samme Barselseng. + +Som nu de øvrige fem blev stillet for de bemeldte Kongl. Kommissarier +udi Aalborg, fremkom for det første Maren Spillemands, som udi otte +samfelde[146] Uger havde været skikkelig og imidlertid baade for +Præster og andre, som hende havde besøgt, ladet se adskillige +Poenitentses og Fortrydelses Tegn, idelig bejamret sin Daarlighed, +klaget over sine Forførere og bedet Gud hjærtelig om hendes Synders +Forladelse med et skikkeligt Indlæg, vidtløftig sammenskrevet om +hendes ganske Liv og Levnet, hvorudi hun fragik hendes forhen gjorte +Bekjendelse og derimod forblev ved hendes første Foregivende, at hun +i fjorten Aar havde været legemlig besat, klagede over, at hun til +hendes Bekjendelse var truet og lokket, og at hun da ikke havde +hendes fulde Sans, sigende derhos, at der hun samme sin Bekjendelse +anden Gang havde vedstaaet, havde der kommet noget gloendes ligesom +Ild og løbet op og ned i hendes Legeme, saa at hun havde sagt Ja til +alt det, hun blev tilspurgt, bekræftede det med en dyr Ed, saa sandt +som hun agtede at faa Himmerige og at møde for GUds retfærdige Dom og +sagde ydermere, at da hun den tredie Gang i lige Maade havde +offentlig for Retten den vedstaaet, var der og kommet noget løbendes +op i hendes højre Ben, som løb langs op ad hendes højre Side og satte +sig i hendes højre Øre, og var (det) ligesom det kunde have sagt til +hende, sig Ja, at Du haver gjort Dig det selv, hvorpaa det var kommen +i hendes Hals, og hun var bleven meget underlig, saa hun ej kunde +sanse, hvad der blev talt eller gjort, og derfor sagde Ja til alt +det, som de hende tilspurgte, med andet mere deslige, som stod i +samme Indlæg, hvilket hun selv for Retten oplæste og foregav, at det +var hendes egen Skrift og Opsat, i hvor vel siden befandtes, at det +af en Kvinde der i Byen var for hende sammendigtet og skreven. + + [146] samfeld brugtes i ældre Tid Side om Side med samfulde. + +Aarsagen, hvorfore denne Maren Spillemands og de andre udi +deres Ondskab saaledes blev bestyrket, var den gemene Mand og +Rendekællinger udi Aalborg, som en Del løb imellem Mag. Oluf og disse +fem forhærdede Kvindes Personer fra en til anden, der som[147] de sad +i Forvaring og fortalte, hvad de saa og hørte. En Del udi Forundring +over deres galne Gebærder havde Medynk med dennem og meddelte dennem +stor Almisse, saa at i den Sted de tilforn næppe havde haft det, de +kunde skjule sig udi, blev nu saa udpyntet og deres Legemer saa +udspækket[148], at de ej kunde ønske sig bedre Dage. + + [147] der hvor. + + [148] udstafferet. + +Her foruden brugte Mag. Oluf hemmelig alle de Midler, hvorved han +kunde styrke dennem til at blive bestandig, sigende, at det skulde +omsider faa en god Udgang for dennem, han skulde vel anderledes +forklare deres Sag for Kongen, da derimod, hvis de faldt af[149] +vilde det koste deres Tunge og Hoved, formedelst deres forøvede Guds +Bespottelse. + + [149] fra. + +Som nu Maren Spillemands denne hendes ny Bekjendelse for Retten havde +fremlagt, begyndte M. Oluf at pukke, ligesom han havde vundet Sagen, +og uagtet han af Retten blev befalet ingenlunde at styrke dette +vildfarende og forhærdede Menneske i hendes Halstarrighed, satte han +dog Mod i hende, at hun skulde blive fast derved, og foregav, at hun +var nu ved hendes fulde Sans og derfore denne hendes Bekjendelse at +holde for sandfærdig. + +Saa blev der nu imod hende ført Vidner af Præster og andre fornemme +godt Folk om hendes forrige Bekjendelser og skikkelige Forhold, +imedens den varede, saa og om hendes ugudelige og gudsbespottelige +Forhold i Thisted og de Tegn, som en og anden der hos hende havde +mærket, at hun ikkun foer med Bedrageri. Derimod svarede hun, at hun +vidste aldeles intet af alt dette, hun havde ikke været sig selv +mægtig, da saadant skulde passeret. + +Herpaa fremkom Mag. Oluf med mangfoldige Attester, som han havde +ladet opsøge hos den gemene Mand og dennem selv ladet sætte udi Stil +og Form, og af nogle enfoldige Folk, som gamle Kærlinger, Daglønnere, +Fiskere, Hospitalslemmer og andre deslige uforfarne Mennesker, som +hverken kunde læse eller skrive, med trende Bogstaver ladet +undertegne, hvormed han vilde gjøre besatte baade disse Mennesker, +som vilde være det, saa og de andre, som var kommen udi bedre +Oplysning og sig fra hannem havde afsondret. + +Den fornemste iblandt disse Vidner, hvilken og de andre efterfulgte, +var en ældgammel Kvinde over 70 Aar, som opvartede de syge udi +Hospitalet og havde nogle Nætter været hos Maren Spillemands. Denne +vandt[150], hvorledes hun tilligemed en Dum[151] og en Krøbling selv +tredie havde været om at holde paa Maren Spillemands en Gang i hendes +Anfægtning, og da blev Maren Spillemands Bryster saa store som Iveret +paa en Ko, der skal føde en Kalv, og i det samme blev de alle saa +mange, som holdt paa hende, løftet op tilligemed hende 7 Kvarter fra +Jorden, hvilket skete om Natten udi Maaneskin. Item at hun havde set +gloende Katte og Rotter om Natten i samme Tider, og det fornemmelig +St. Olufs Nat, klagede derhos, hvorledes hun og selv havde været i +Fristelse, idet at disse gloende Rotter var kommen paa hendes Hals om +Natten og vilde have kvalt hende. Denne gamle Kærling, da hun blev +nærmere forhørt, befandtes at gaa i Barndom og have hverken hendes +fulde Syn eller Sans. + + [150] vidnede. + + [151] stum d. v. s. døvstum. + +Hernæst kom Krøblingen frem, som havde været med udi denne +Skærmydsel, da Kærlingen skulde været løftet i Vejret, og stadfæstede +hendes Vidne. Ja, her kom endda et Par til, som og forklarede, at de +havde set samme Vidunder. + +Herpaa blev den anden Selskabs Søster, navnlig Karen Toftum, i lige +Maade fremstillet og fik at høre, hvad Vidner der var imod hende om +hendes Forhold udi Thisted, og hvad Tegn én og anden havde der i Agt +taget hos hende, at hun mange Gange var befunden at fare med +Bedrageri, blev og derhos alvorlig formanet til at afstaa sin +Haardnakkenhed. + +Mag. Oluf derpaa straks, uagtet Rettens Forbud, styrkede hende +ligesom Maren Spillemands, sigende at han havde set store Jærtegn hos +hende saa vel som hos de andre, hvor over hun sig meget halstarrig og +ond anstillede, pukkede imod enhver, som havde vidnet imod hende, at +de skulde vel en Gang forsvare det for Kongen, satte sig derpaa plat +ned paa Gulvet for Retten og sagde, at hun blev død i hendes Laar og +Bene, vidste dog vel at tage dennem til sig, naar man vilde røre +derved. Hvorpaa Retten lod straks indkalde tvende Bartskærere[152] at +bese hendes Tilstand, da hun af al Magt satte sig derimod med Vrede +og Bisterhed og vilde ikke, at nogen maatte røre hendes Ben, sagde, +at de kunde ej skønne derpaa[153]; thi hendes Svaghed var inden i +Benene. Endelig fik de dennem dog for en Dag og fandt aldeles ingen +Svagheds Tegn, men derimod fuldkommen Følelse og Rørelse som hos et +andet friskt Menneske, saa at man øjensynligt kunde mærke hendes +Bedrageri. + + [152] Barberere; men disse vare i ældre Tid tillige Saarlæger. + + [153] dømme derom. + +Hun gjorde sig og en Gang lige som død og sanseløs for Retten; men, +som[154] man i en Hast holdt hende noget stærkt lugtende for Næsen, +efterdi man kjendelig saa hendes Bedrageri, blev hun forbavset, og i +samme Øjeblik med Ansigtets Forandring spurgte: Hvad er det? Og da +man sagde: Det er noget, som kan fordrive eders Djævel, lod hun sig +saadanne ej mere paakomme; men hendes Laar-Djævel vilde hun dog ikke +lade fare, saa længe hun var for Retten, og som man med tvende +Personer lod hende en Gang eller to ved Armene oprejse og i det samme +udi en Hast slippe, lod hun sig meget sagte og forsvarlig igjen til +Jorden nedsynke, og holdt det saaledes, indtil hun kom bort fra +Retten og langt ned paa Gaden fra de omstaaendes Aasyn, da hun igjen +som tilforn gik frisk og sund og sagde, at nu var hendes Djævel +borte. + + [154] da. + +Om denne Karen Toftum havde Mag. Oluf ingen synderlige Vidner uden +noget latterligt og daarligt sammensanket Kærlinge Snak. Han kunde +og, saa vel som alle andre, kjendelig se hendes forsætlige Bedrageri. +Ikke des mindre sagde han, at han hendes Besættelse til det yderste +vilde forsvare. + +Saa fremkom da den tredie Selskabs Søster, som var Karen Spillemands, +Søster til den forrige Maren Spillemands, og foreholdt man hende paa +samme Maade, hvis[155] Vidner der var om hendes Forhold og formanede +hende at afstaa (fra) sin Galskab og Daarlighed. Denne Pige syntes i +Begyndelsen for Retten ligesom at ville lade sig nogenledes sige og +komme udi andre Tanker, hvorfore Mag. Oluf, uagtet al til hannem af +Retten gjorte Forbud og Formaning, førend man kunde komme til at +forhøre hende, sagde offentlig, at han havde hørt hende i Thisted +tale en hel Sentents paa kaldæisk Sprog. Hvilket da hun hørte, var +hun ligesaa ubevægelig som de andre og sagde, at Troldkonerne havde +forgjort hende. Man maatte derpaa tilspørge Mag. Oluf om denne +kaldæiske Sentents, at han den vilde sige, hvorpaa han forklarede, +hvorledes en Rytter der udi Egnen en Dag var kommen til Thisted, +givende sig an[156] for at forstaa noget udi Barskær Kunsten og var +iblandt andet indkommen til denne Karen Spillemands og talte til +hende paa kaldæisk, hvorpaa hun hannem svarede paa dansk og i det +samme talte nogle sære Ord, som Mag. Oluf ikke forstod, hvorfore han +spurgte Rytteren, hvad det var hun sagde, hvorpaa han svarede, at hun +sagde paa kaldæisk, at han skulde kysse hende etc. + + [155] hvilke. + + [156] givende sig ud. + +Dette fortalte Mag. Oluf som et uigjendriveligt og troværdigt Tegn +paa hendes Besættelse, og i hvor vel hannem straks blev bevist, at +denne Rytter (som skal have været en Tyrk af Nation) hverken kunde +hebraisk eller kaldæisk, men havde ikkun sagt dette af Narreri, saa +blev han dog fast derved, og sagde sig end ydermere det at ville +bevise. + +Den fjerde Selskabs Søster, Anne Krogsgaard, blev i lige Maade +forelæst de Vidner, som var imod hende, og hun af Retten formanet at +bekjende Sandheden. Men Mag. Oluf tog straks hendes Forsvar ligesom +de forriges, herudover hun og forblev i hendes Indbildning eller +Foregivende, at der maatte have været noget Spøgeri hos hende, +efterdi andre havde sagt det saaledes for hende. + +Den femte og sidste ved Navn Anne Jakobs Dotter kom og frem, men +anstillede sig ligesom taabelig, sagde sig fuldkommen at være +legemlig besat af Djævelen. Men inden Sagen fik Ende fødte hun et +friskt Drenge Barn, for hvis Fader hun angav Bysvenden[157], som +hende i Fængslet havde opvartet. I det øvrige forfægtede Mag. Oluf +paa det skarpeste disse Menneskers Besættelse, beraabende sig stedse +paa de af hannem udi Retten lagte mangfoldige Vidnesbyrd, hvilke +dog, som før er meldt, ikke var uden nogle enfoldige Menneskers +urimelige og ugrundede Snak. + + [157] Byøvrighedens offentlige Tjener, Politibetjenten. + +Som nu Kommissarierne saaledes udi en langsommelig Tid havde gaaet +Sagen igjennem og tidt og ofte alvorligen advaret Mag. Oluf, at man +nok kunde se, at han vidste bedre, og ikkun for at frelse sig selv +stod saa uforanderlig paa sin Sags Forsvar, foreholdende hannem, at +det var menneskeligt at fare vild, men ugudeligt at blive ved i sin +Vildfarelse, i det øvrige givet hannem Tid og Lejlighed at fremføre +alt det, som kunde være til hans Forsvar. Han derimod ikkun søgte +Ophold og Udflugter, beraabende sig endda paa nogle hundrede +Vidnesbyrd, alle af lige Beskaffenhed som de forrige, blev endelig af +Kommissarierne saaledes Dom afsagt som følger: At de tre af disse +formente besatte Kvindes Personer, Maren Spillemands, Anne Krogsgaard +og Karen Toftum, for den GUds Bespottelse og godt Folks Beskæmmelse, +som de klarligen overbevistes at have forøvet med fri Forsæt, saa vel +som Maren Spillemands, som sine Misgerninger frivilligen havde +bekjendt, sig fra sin forrige Galskab udi lang Tid entholdet og +endelig samme sin Bekjendelse igjen fragaaet, skulde derfore miste +deres Liv og deres Hoveder sættes paa en Stage. + +Anne Jakobs Dotter, som sjuntes at have taget Anledning af nogen +Sygdom til at opdigte adskilligt til Guds Fortørnelse og godt Folkes +Beskæmmelse, skulde derfore stryges til Kagen og forvises Kongens +Riger og Lande. + +Poul Rytter, som befandtes at have ladet sig bruge udi dette +opdigtede Besættelsesværk og imod sit bedre Vidende de vildfarende +bestyrket, skulde udi Thisted Kirke staa aabenbare Skrifte og samme +sin Forseelse for Menigheden der offentlig afbede og desforuden have +forbrudt alle Studenteres Privilegier og Forhaabning til noget +gejstligt Embede. + +Christian Friederich Mavors i lige Maade at være relegeret udi tre +Aar og rømme Aalborg Stift. + +Mag. Oluf Bjørn for sine mangfoldige hannem overbeviste grove +Forseelser og Forargelser imod Kongens Lov og Ritual, imod den +Lydighed, som han sin Konge var pligtig, imod den Hørsomhed, han +burde bevise sin Biskop og gejstlig Øvrighed, imod den Ed, han ved +det hellige Embedes Indtrædelse gjort havde, og imod den Skyldighed, +som udkræves af en hæderlig og retsindig Guds Ords Tjener udi hans +Levnet og Omgængelse, skulde have forbrudt hans Kald og Embede og +afføres hans præstelige Dragt, dog først paa en Søndag til Højmesse +udi Thisted staa aabenbare Skrifte og afbede den store Forargelse, +som han havde givet sin anbetroede Menighed, derhos miste sin Boes +Lod og ikke mere lade sig finde i Jylland, paa det den enfoldige og +gemene Mand ikke ved hans forrige, forargelige Lærdom og Levnet mere +skulde forledes. + +Herhos blev og dømt udi Straf en Del andre Personer, som i dette +opdigtede Værk var interesserede, enhver ligesom deres Forseelses +Beskaffenhed befandtes. + +Denne Kommissariernes Dom lod Mag. Oluf sig intet forskrække, men +pukkede endda som tilforn, at han skulde vel drive dette alt omkring +paa en anden Fod og beskæmme alle dennem, som havde været hannem +imod, satte og derpaa, baade for sig selv og sine medinteresserede, +en vidtløftig Stævning til Kongens Højeste-Ret, hvor udi han +indstævnede nogle tusende Mennesker, en Del til at vidne og en Del +til at lide Dom, lod og samme sin Stævning oplæse paa Retter-Tingene +der omkring i Landet, og derhos indbildede den gemene Almue, som +hørte hans haarde Stævning, hvorledes han der udi beskyldte og +gjorde store og strænge Irettesættelser baade imod Vidner, Dommere og +Vederparter[158] at han alt var forsikret om en ønskelig Udgang paa +sin Sag. + + [158] Modpart, Opponent. + +Saa kom da omsider Sagen ind for Kongens Højeste-Ret, hvor Mag. Oluf +den udi egen Person med største Ivrighed forsvarede, dog ikke det +aller ringeste fremlagde, hvorved denne Besættelses Rigtighed kunde +bevises, men altstille[159] dristeligen beskyldte alle dennem, som +ikke var enige med hannem, søgte adskillige Udflugter, æskede +vidtløftig Ophold og Tid til at forsvare sig, besværgede sig over +Retten og klagede sig at være rettesløs med mange andre grove og +dumdristige Formastelser, saa at man endnu aldrig haver fornummet +nogen med større Dristighed at forsvare den bedste Sag, end han denne +forfægtede. + + [159] stadig, vedholdende (Almueord). + +De fem formente besatte Kvindfolk blev og stillet for Retten og +dennem en Prokurator forordnet, som paa deres Vegne skulde tale, saa +vidt forsvarligt kunde være. + +Endelig efter at Højeste-Ret Sagen udi et ganske Fjerdingaar med +største Taalmodighed havde anhørt, og alting paa det nøjeste +overvejet, blev der udi den 26 Fbr. 1698 saaledes dømt og kjendt: At +Maren Spillemands for den Ugudelighed og Galskab, som hun efter egen +frivillig Bekjendelse og andre Bevis havde forøvet, skulde stryges +til Kagen[160] og indsættes udi Forvaring til Arbejde hendes Livs +Tid. + + [160] Kagen, en Pæl eller Støtte, hvorved Forbrydere bleve + hudstrøgne, idet Bøddelen piskede dem med en Svøbe. + +Anne Jakobs Dotter, som foruden tvende Gange begangne Løsagtighed, i +lige Maade havde øvet adskillig Ugudelighed og udsagt skændelige og +usømmelige Ting, skulde være lige Straf undergiven. + +Karen Spillemands, Anne Krogsgaard og Karen Toftum for deres +Misgjerninger ligeledes at indsættes til Arbejde. + +Povl Rytter skulde efter Kommissariernes Dom være in perpetuum +relegeret[161] fra Universitetet og have sine gejstlige Privilegier +forbrudt. Desligeste under højeste Straf ikke lade sig finde udi +Aalborg Stift. + + [161] forvist for bestandig. + +Christian Friederich Mavors skulde i lige Maade under højeste Straf +entholde sig fra Aalborg Stift og være relegeret[162] paa et Aars +Tid. + + [162] forvist fra Universitetet. + +Mag. Oluf Bjørn, som befandtes udi mange Maader at have forgrebet sig +imod kongl. Majestæts Regjering, Lov og Ritual[163], ikke forholdet +sig udi denne Besættelses Handel, som en retsindig Præstemand egnede +og anstod, skulde andre til Eksempel og sig selv til Straf have +forbrudt hans Kald, præstelig Embede og Boes Lod, afføres hans +præstelige Dragt og indsættes udi Fængsel hans Livs Tid. + + [163] Forskrift for de kirkelige Handlinger. + +Herpaa blev Mag. Oluf henført ad Borringholm[164] og der indsat udi +Fængsel. De forførte Kvindes Personer beviste Kongen Naade, saa at de +to blev fri for at straffes til Kagen, og de alle fem blev skilt fra +hinanden og indlagt udi adskillige Hospitaler udi Riget, hvor de nu +lever udi Rolighed og intet lader se af deres forrige Galskab eller +Gebærder. + + [164] Bornholm. + +Saaledes endtes da omsider denne vidt udraabte og forvirrede +Besættelses Sag efter at Mag. Oluf den, som før er meldet, siden +Begyndelsen af det Aar 1696 havde drevet og af yderste Evne forsvaret +og dermed ført mange godt Folk en Del udi Landery og Udraab, en Del +udi Fortræd, Skade og Omkostning, mange enfoldige Mennesker udi +Vildfarelse og Overtro, disse hans daarlige Tilhængere udi stor Synd +og Guds Fortørnelse, sig selv tilligemed dennem fra al deres +verdslig Velfærd udi Fængsel og Elendighed. + +Nu paa det enhver, som læser denne Historie, kan vide den rette Grund +og Aarsage, hvad der haver bevæget denne Mand til at stifte dette +onde og ugudelige Værk og hvad Henseende han derunder haver +haft[165], saa tjener for det første til Efterretning, at der i +Nærværelsen, som han var Præst, boede en fornemme, velhavende Mand, +hvis Dotter Mag. Oluf, som i Historien meldes, begærte til Ægte, men +blev hans Begæring nægtet. Herudover fattede han et uudlæskeligt[166] +Had til samme Hus og lovede at ihukomme den Spot, som han mente sig +der at være vederfaren. + + [165] hvad Hensigt han har haft dermed. + + [166] uudslukkeligt. + +Nu var den gemene Almue der i Egnen (som det og gaar til andre +Steder) ilde oplyst og tilbøjelig til allehaande Overtro, som at der +skulde findes iblandt dennem en Del Hekser og Troldkærlinger, som ved +overnaturlige Kunster kunde forgjøre baade dennem og deres Kvæg, tage +Mælken fra deres Køer, Smørret af deres Kærne, vise Djævelen ind udi +hvem de ville, rejse Storm og Uvejr, tage Held og Lykke fra en og +give en anden med andre deslige Levninger af Hedenskabet. Naar man +nu eftertænker dette Folks Grovhed og Mag. Olufs Gemyt, som af denne +Historie alle Vegne kan ses, er det let at dømme, hvor snart de, som +han undte ilde, kunde komme i et ondt Rygte og Mistanke baade i én og +anden Maade, som her og er sket, at den forbemeldte, fornemme Mands +Kone iblandt andre blev af denne vildfarende Almue udraabt for at +være en Troldkone og ved Djævels Kunster at have tilført hendes Mand +en stor Del af deres Midler og Formue. + +Til hvilken usandfærdig Beskyldning Mag. Oluf uden Tvil haver givet +den første Anledning, eller i det ringeste (som af Historien klarlig +ses) styrket dennem, som sligt foregav, og det udi Henseende[167] at +hævne sig paa samme fornemme Hus, og om ikke ganske at skille de +vedkommende ved Ære, Liv og Velfærd, da dog i det mindste at hænge +dennem en evig Klik og Vanære paa. + + [167] i den Hensigt. + +For det andet blev han til dette ugudelige Værk dreven af en utidig +Ærgjerrighed, menende derved at gjøre sig et stort Navn og passere +for en hellig Mand og disse Tiders Apostel, som Historien selv det +tydeligen giver til Kjende. + +Den tredie Aarsage, som drev hannem til at opdigte denne Besættelse, +var en stor Letfærdighed. Thi det er klart af Historien, hvor færdig +han var med[168] at lade føre de formente besatte i hans Hus og +Sengekammer, og kan enhver let gætte, hvad der videre maa være +passeret, helst naar man derhos betragter det, som anlangende denne +Post om hannem er bekjendt der paa Stedet, som han var Præst, og for +Højeste-Ret øjensynligen blev bevist, at han almindeligen +fodrede[169] til sig i hans Studerekammer det unge Kvindekøn, som +agtede at gaa til Alters, ja endog undertiden paa den samme Dag, og +det ikkun en ad Gangen under Prætekst[170] at lade sig overhøre. Naar +de nu ikke kunde svare til hans Spørgsmaal, hed det, at de skulde +have en faderlig Revselse, hvilken, som før er meldt, bestod i nogle +Smæk af et lille Ris og derpaa af hans Haand paa deres bare Rumpe. +Og, naar de da af Blyfærdighed vægrede sig herudi, svarede han, at +han var deres Fader og Lærere, de maatte ikke sige hannem imod, +ligesom Abraham, i hvor vel han var en gammel Mand, ikke disputerede +med Gud om Omskærelsen. + + [168] rask han var til. + + [169] fordrede, forlangte. + + [170] Paaskud. + +Naar nu disse enfoldige Kvindfolk var bleven grundeligen oplært udi +denne Lydighed, saa er let at slutte, hvad de ikke skulde tilstede +saadan en værdig og højt oplyst Mand, som efter deres Tanke var saa +hellig, at han, naar han vilde, kunde lægge Tøm og Bidsel paa +Djævelen og drive hannem, i hvad Krog han vilde. + +Anlangende[171] de Mennesker, som haver været med udi dette opdigtede +Besættelses Værk, da udviser Historien, at nogle deraf haver været +enfoldige og uoplyste Folk, som af deres Præst er bleven bragt udi +denne Besættelses Tanke og derudi siden mer og mer styrket. De andre, +som imod deres bedre Vidende haver ladet sig bruge til denne +Ugudelighed, haver været en Del nogle berygtede og for andre Udyder +bekjendte Personer og en Del lade, ørkesløse og iblandt fattige, usle +Mennesker, som ved dette opdigtede Væsen led vel[172], levede kræsen +og havde fuldt op, saasom Mag. Oluf saa længe det stod paa, +indsamlede til dennem store Almisser og af yderste Formue bevægede +alle Folk til Medlidenhed og Barmhjærtighed mod dennem. + + [171] angaaende. + + [172] trivedes vel, befandt sig vel. + +Saa ses da klarligen af denne lille Historie, hvor let man kan blive +bedragen i saadanne Tilfælde, og hvor langsom man bør at være i at +tro slige uforstaaelige Ting, og findes der ellers udi andre Landes +Historier og lærde Mænds Skrifter Eksempler nok, at ugudelige og +vanartige Mennesker haver for timelig Ophold og Vindings Skyld +forøvet deslige Bedragerier og usandfærdig foregivet dennem at være +legemlig besat af Djævelen, hvoraf man her til des bedre Sagens +Oplysning tvende hosføjer, det ene, som for 120 Aar siden haver +tildraget sig her i Danmark, og det andet, som for 100 Aar er sket +udi Frankrige. Med det første forholder sig saaledes som følger: + +Udi Begyndelsen af det Aar 1577 var der en Studenter ved Navn Jørgen +Hansen, fød udi Nestved udi Sælland, som foregav, at han var legemlig +besat af Djævelen og gjorde allehaande Optøger, drog omkring fra det +ene Sted her udi Riget til det andet og samlede Almisse sigende at +han vilde begive sig udenlands, saasom han havde hørt, at der et +Steds skulde findes én, som kunde uddrive Djævle. Denne Person, efter +at han saaledes vidtløftig havde løbet og strippet[173] Landet +omkring, kom udi Martii Maaned til Odense og begærte der som andre +Steder Hjælp og Almisse. Gejstligheden der udi Byen lod hannem straks +kalde for sig og tilspurgte hannem nøje om hans Vilkaar, hvorpaa han +forklarede, at han var legemlig besat med en Djævel, som kaldtes Ha +ha ha og Belial og var for seks Aar siden indmanet udi hannem af en +Kvinde tilligemed tre andre Djævle, som hedte Hoskahoya, Ovu og Ho ho +ho, hvilke tre sidste dog en Mand ved Navn Lauritz Korsør havde +uddrevet for hannem for nogen Tid siden. Men den første kunde han +ikke fordrive, saasom han var stærkere end de andre tre og de andre +tre ikkun hans Tjenere. + + [173] føjtet, strejfet. + +Af denne hans Beretning tog man straks Mistanke og begærte, han vilde +oplæse Troens Artikler, hvilket han og gjorde. Og som han kom til den +anden Artikel: Jeg tror paa Jesum Kristum, begyndte han at raabe og +skraale, spærre Munden op og se bister ud. Derpaa blev han ombeden at +tale til den onde Aand og bede hannem være stille. Da slog han sig +paa Brystet og sagde: Vær stille for Jesu Kristi Pine og Døds Skyld, +straks derpaa forlod ham hans Fagter og igjen begyndte paa Troen, der +han havde sluppet, og læste den ud til Ende. + +Herudover kom de nærværende gejstlige udi større Tvivl om denne +Besættelses Rigtighed, hvilket da han fornam, begyndte hans forrige +Lader, dog altid paa én Maade og ej anderledes, end et andet +Menneske vel kunde have gjort hannem efter. Og som de nærværende +derved intet bevægedes, begyndte han at græde og højlig svor og +forbandede sig paa, at han sandelig var besat. Derpaa lod +Gejstligheden hannem gaa fra sig den Gang. + +Dagen efter kom han ukaldet udi Kirken og hørte Prædiken rolig og +stille, saa og blottede sit Hoved, saa tidt der blev nævnet Jesu +Navn. Men der Prædiken var ude, begyndte han at raabe og skraale alt +paa den forrige Maade og stillede sig[174] med Mund, Øjne og Ansigt, +det grummeste han kunde. + + [174] anstillede sig, skabede sig. + +Herpaa traadte Superintendenten[175] Mag. Niels Jespersøn straks +frem, talte til Menigheden, og berettede dennem Gejstlighedens Mening +om nærværende Person med Formaning, at de ikke skulde antage saadanne +Ophævelser for en sand Besættelse, førend Sagen blev nærmere forhørt, +men heller bede Gud, at han vilde aabenbare Sandheden og ikke +tilstede hans hellige Navns Bespottelse eller saa stort og ugudeligt +Bedrageri, som her under syntes at være. + + [175] man erindre, at Bisperne i den første lutherske Tid bar Navn + af Superintendenter. + +Samme Dag forsamledes Gejstligheden med Borgermester og Raad i Byen +og raadførte sig med hverandre om denne Handel, hvilket som Jørgen +Hansen fornam, begav han sig hemmeligen af Byen. + +Saa blev da Sagen given til Kjende Kongens Lensmand, som bemeldte +Jørgen Hansen straks lod indhente og føre tilbage til Odense og der +sætte udi Forvaring. + +Saa blev han nu nogle Gange eksamineret, og foreholdt man hannem, +hvor stor Synd og Guds Bespottelse det var at opdigte en Besættelse +om sig selv, og det var at frygte, at Gud skulde give Djævelen Magt +med hannem, efterdi han selv vilde have det saaledes. Han derimod +stod haardt paa, at denne hans foregivne Besættelse var rigtig, lod +og iblandt[176] se hans forrige Ophævelser. + + [176] imellemstunder. + +Endelig efter mange Formaninger slog han i sig selv[177], begærte +Papir og Blæk og opsatte et Skrift, hvorudi han bekjendte sine Synder +for Gud og dennem afbad, lovende derhos aldrig mere at ville tillægge +enten Djævelen eller onde Mennesker hans Svaghed, men den at ville +annamme som et Kors af Guds Haand. Derhos forfattede han et Skrift +til gejstlig og verdslig Øvrighed paa Stedet, hvorinde[178] han i +lige Maade sagde, at han hans Svaghed vilde antage som et Kors +hannem af Gud paalagt og den efterdags hverken tilskrive Djævelen +eller noget Menneske, foregav derhos, hvorledes han for halvandet Aar +siden havde været fra hans Sans og aldeles forrykt i Hovedet, og +vilde nu formene, at denne hans Svaghed maatte være en Gren af +Melankoli og Levninger af hans forrige Galskab. + + [177] gik han i sig selv. + + [178] hvori. + +Saaledes ophørte nu denne Besættelse, hvorom den formente besatte +Studenter selv tilstod, at han dertil havde taget Anledning af +naturlig Svaghed. Men andre holdt fore, at han den frivilligen havde +opdigtet, og nu alleneste til at befri sig fra Straf gjorde Paaskud +paa nogen Svaghed, som hannem dertil skulde have Anledning givet. + +Det andet Eksempel om saadanne opdigtede Besættelser haver, som +forbemeldt er, tildraget sig udi Frankerige udi det Aar 1599 +og findes paa efterfølgende Maade beskreven af den berømte +Historieskriver Frantz Mezeray udi hans franske Historie. + +Det var en Mand ved Navn Jakob Brossier, en Klædevæver udi den By +Romorantin, han havde en Dotter ved Navn Marthe, som var tyve Aar +gammel. Denne Pige gik med en Sygdom i Milten eller Moderen og +derover gjorde meget usædvanlige Gebærder, saasom at springe i +Gesvindighed hid og did, at vride sit Legeme paa allehaande Maader, +at skrige ligesom adskillige Dyr, hun skummede af Munden, rækkede +Tungen vidt ud, og undertiden talte ligesom op af Maven foruden at +røre Munden, hvorved hun letteligen bragte Folk udi Tro, at hun var +legemlig besat af Djævelen. + +Med denne Malkeko rejste Faderen hjemmefra og drog Landet omkring, +foregivende at ville ledsage Dotteren til hellige Steder og at opsøge +nogen, som kunde mane Djævelen ud af hende. + +Biskoppen udi Orleans og Kannikerne udi Clery drev dennem ud af deres +Egn, og Miron, Biskop af Angers, viste dennem tilbage ud af sit +Biskopdømme, saasom han af mange Tegn sluttede, at her var intet til +Stede uden en naturlig Sygdom og med stor Flid opdigtet Bedrageri. +Faderen lod det dog ikke blive derved, men førte hende til Paris, +hvor der findes saa mange Slags Gemytter, at intet er saa urimeligt, +at det jo finder nogen, som løber gal derefter eller og for Vindings +Skyld søger at narre andre dermed. Kapusiner Munkene der vare de +første, som bemægtigede sig dette Bytte, og begyndte at besværge +dette syge Menneske udi St. Genovefis Kirke. + +Kardinal Gondy, Biskop udi Paris, tvilede noget paa denne Sag, kaldte +derfore tilsammen udi samme Kloster en Hoben gejstlige, og derpaa +efter samme gejstliges Raad forordnede fem berømte Doktore udi +Lægekonsten til at efterse, hvorledes hermed var beskaffet. + +Efter adskillige Prøver berettede tre af dennem Kardinalen, at her +var ingen Djævel hos denne Pige, men et stort Bedrageri og derhos en +liden Svaghed; thi hendes Tunge var rød og hoven, og man fornam nogen +Knurren udi hendes venstre Slagside. Den fjerde af Doktorne ved Navn +Hautin vilde intet vist sige herom, men paastod, at man skulde se +Tingen an udi et Fjerdingaar. Den femte, ved Navn Duret, var alene +den, som sagde, at hun var besat. Og som han var en meget berømt +Mand, saa satte dette Mod i Munkene at lade hende bese af andre +Doktore, hvilke og var af samme Mening. + +Saa begyndte man først for Alvor at slaa sig løs. Den gemene Mand løb +derhen i Hobetal og som forstyrret, og Gemytterne blev optændt imod +hinanden, saa at det var at befrygte, at dette Orakel skulde give de +Svar, hvoraf Oprør kunde yppes, om man ikke betimelig lukte Munden +til derpaa. + +Saa lod da Parlamentet tage denne Pige fast og antvordede hende udi +Forvaring til Lugoli, Dommeren over Misdædere og til Kongens Prokurør +ved Raadstuen, som hende forvarede udi tyve Dage. + +Imidlertid lod bemeldte Parlament hende besøge af elleve de +berømteste Doktore, som alle gav til Kjende, at de ikke kunde +fornemme noget hos hende, som overgik Naturens Kraft. Ikke desmindre +raabte de gejstlige i deres Prædikener, hvorledes man herved gjorde +Indgreb udi Kirkens Myndighed og dæmpede den overnaturlige Røst, som +Gud her vilde bruge til at overbevise Kætterne deres Vildfarelse. + +Her maatte og Parlamentet bruge dets Myndighed til at forbyde dennem +at tale noget herom. + +Det befol og Stads Hauptmanden Rapin at føre Marthe tilbage til +Romorantin, og der at overantvorde hende udi Faderens Forvaring og +forbyde hannem at lade hende komme ud af Byen uden Stedets Øvrigheds +Videnskab[179] under Straf paa Kroppen, som baade han og hun ellers +skulde være undergiven. + + [179] Viden. + +Dette Væsen endtes dog ikke hermed. Thi Aleksander af Rochefoucauld, +Abbed til St. Martin og Broder til Frantz, Biskop udi Clermont, som +siden blev Kardinal, tog (efter samme Biskops Raad, som man mente) +dette stakkels Menneske med sig af Landet, førte hende til Avignon og +siden til Rom. Men, som de franske Agenter der allerede havde +forestillet Paven og det hele Hof, at deres Konge vilde tage dette +til Mistykke[180], saa fandt bemeldte Abbed ikke de Venner, som han +havde tænkt at formaa[181] der paa Stedet, ikke heller nogen, som +vilde tro noget, der kunde være imod deres Gavn og Bedste. Saa fornam +nu Abbeden, at han havde bedraget sig selv, hvorudover han skrev +Kongen til og udi største Ydmyghed bad om Forladelse. Kort derefter +faldt han i en Sygdom og døde af Bedrøvelse, som Ordet gik, fordi at +han havde taget sig denne lange Rejse paa og derved intet andet +vundet end Foragt. + + [180] tage dette ilde op. + + [181] raade over. + +Marthe og hendes Fader blev forladt af alle Mennesker og havde i saa +Maade ingen Tilflugt uden til Hospitalerne. + +Til Beslutning[182] falder her at melde om den ved Trykken udgangne +Beretning om det saakaldte Huskors udi Kjøge[183]. At som Mag. Oluf +udi sin Skrivelse til Bispen saavel som siden stedse udi Sagen sig +derpaa saasom paa en utvivlagtig Historie haver beraabt, ja ydermere +som sjunes efter dens Anledning og Maade dette ganske Besættelsesværk +opdigtet. Saa ses deraf, hvad Uordener og Skade det ofte kan +foraarsage, at man slige uvisse Eventyr til Trykken og gemene Mands +Kundskab befordrer. + + [182] Slutning. + + [183] Beretningen om dette er udgiven af Johan Brunsmand, Præst ved + Vartov 1674. Den viser Besættelsestroen paa sit højeste og er et + Væv af det vildeste Galimatias. + + ENDE. + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Den vidtudraabte Besættelse udi Thisted, by +Arne Magnussen + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK DEN VIDTUDRAABTE BESÆTTELSE *** + +***** This file should be named 34213-8.txt or 34213-8.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/3/4/2/1/34213/ + +Produced by an anonymous volunteer from scanned images of +public domain material made available by Google Books. + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. |