initial commit of ebook 34213HEADmain

12 files changed, 6519 insertions, 0 deletions

diff --git a/.gitattributes b/.gitattributes
new file mode 100644
index 0000000..6833f05
--- /dev/null
+++ b/.gitattributes
@@ -0,0 +1,3 @@
+* text=auto
+*.txt text
+*.md text
diff --git a/34213-8.txt b/34213-8.txt
new file mode 100644
index 0000000..b7948d1
--- /dev/null
+++ b/34213-8.txt
@@ -0,0 +1,2917 @@
+The Project Gutenberg EBook of Den vidtudraabte Besættelse udi Thisted, by 
+Arne Magnussen
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+
+Title: Den vidtudraabte Besættelse udi Thisted
+
+Author: Arne Magnussen
+
+Editor: Alfred Ipsen
+
+Release Date: November 5, 2010 [EBook #34213]
+
+Language: Danish
+
+Character set encoding: ISO-8859-1
+
+*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK DEN VIDTUDRAABTE BESÆTTELSE ***
+
+
+
+
+Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
+public domain material made available by Google Books.
+
+
+
+
+
+Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men den oprindelige
+stavning og brug af versaler er i øvrigt bevaret. Bogen er oprindelig
+trykt med frakturskrift; i nedenstående tekst er _ brugt til at
+angive antikvaskrift.
+
+
+
+
+ Den vidtudraabte
+ Besættelse udi Thisted.
+
+
+
+
+ Kort og sandfærdig
+ Beretning
+ om
+ den vidtudraabte
+ Besættelse udi Thisted.
+
+
+ Til alles Efterretning af Original-Akter og troværdige Dokumenter
+ uddragen og sammenskreven (af Arne Magnussen).
+
+
+ Paany udgiven af Alfred Ipsen.
+
+
+ Kjøbenhavn.
+ Jul. Gjellerups Forlag.
+ 1891.
+
+
+
+
+ Første Udgave udkom i 1699, trykt i det kongl. priviligerede
+ Bogtrykkeri udi Studie-Stræde.
+
+
+ Trykt i Martius Truelsens Bogtrykkeri.
+
+
+
+
+Forord.
+
+
+Der er i den senere Tid fra forskjelligt Hold gjort ikke saa lidt for
+at henlede Opmærksomheden paa den ejendommelige og indgribende Rolle,
+som Heksetroen og de deraf følgende Heksebrændinger spillede i det
+sekstende og syttende Aarhundrede hele Evropa over, og da ogsaa her i
+Danmark.
+
+Til en samlet videnskabelig Fremstilling og Vurdering af dette i
+kulturhistorisk og psykologisk Henseende lige mærkelige Fænomen,
+som den Tyskerne eje i Soldans fortræffelige »Geschichte der
+Hexenprocesse«, ere vi vel ikke naaede; men der er dog fra
+forskjellig Side, af Byarkiver og Thingbøger, fremdraget et ikke
+ringe Materiale til Belysning af den Rolle, som Heksevæsenet
+har spillet hos os. Desuden have vi -- om end henliggende i
+Bibliothekernes Støv og lidet kjendte af det store Publikum --
+adskillige samtidige, trykte Beretninger om nogle af de største og
+mest opsigtvækkende Heksebesættelser, saaledes om den i Kjøge (ved
+Rektor Brunsmand) og den i Thisted (ved Arne Magnussen). Det er den
+sidste af disse, som herved forelægges for Læseverdenen, og vi tør
+vel uden Overdrivelse kalde den den interessanteste danske
+Kriminalhistorie. Det er nemlig intet mindre end en Skildring af et
+skammeligt Bedrageri. Men det er noget mere.
+
+Kun faa af de fra Fortiden overleverede Bøger føre os saa nemt og
+umiddelbart ind i Datidens centrale Bevidsthedsliv. I sit naive og
+troværdige Sprog opruller den lille Bog os et Billede af Livet i en
+afsidesliggende, dansk Provinsby i Slutningen af Kristian den femtes
+Regeringstid, som aldrig nogen Historieskriver eller Digter har
+naaet endsige overgaaet. Vi se den halv barbariske Tids mærkelige
+Blanding af Religion og vild Overtro, af Gudsfrygt og verdslig
+Beregning, og i skarpt Lys vises det os, hvilken uhyre Rolle Frygten
+-- man kunde næsten sige Mørkerædslen -- spillede som Baggrund for
+hele Samtidens Tankeliv.
+
+Dog betegner Thisted-Processen, der foretoges ved Højesteret i 1698,
+efter at Lægefakultetet forud var afhørt derom, netop den gryende
+Fornufts Sejr efter den lange Heksesabath. I Virkeligheden var det
+den sidste, store Hekseproces i Danmark, og dens Udfald viser
+tydelig, at det da var paa Heldningen med disse protestantiske
+Autodaféer, idet ingen af de i Sagen indviklede bleve brændte. I
+Beretningen om Magister Oluf Bjørns tappre, men frugtesløse
+Anstrengelser for at faa sine Hekse paa Baalet, først hos den Aalborg
+Bisp og siden hos de overordnede Myndigheder i Kjøbenhavn, skimter
+man tydelig den kommende Oplysningstids begyndende Skepsis. Efter
+Aaret 1700 kjendes der ingen Eksempler paa, at Hekse ere blevne
+brændte her i Landet.
+
+De, som ønske nærmere Orientering med Hensyn til Heksevæsenet her
+i Danmark, ville kunne finde den i Verner Dahlerups blandt
+Studentersamfundets Smaaskrifter udgivne lille Bog om »Hekse og
+Hekseprocesser i Danmark«.
+
+
+
+
+Det store Ry og Rygte, som for nogen Tid haver været her udi Danmark
+om Djævelens store Tyranni og forskrækkelige Magt over nogle Kvindes
+Personer i Thisted udi Aalborg Stift i Jylland, giver vel enhver
+Forlængsel at vide, hvorledes dermed var beskaffet, helst efterdi man
+haver hørt saa meget om adskillige forunderlige Jærtegn, som der hos
+dennem var sket, hvorledes at Djævelen skinbarligen havde ladet sig
+til Syne hos dennem, talt af dennem, udraabt adskillige baade fattige
+og rige for Trold-Koner, og at de var hans med Legem og Sjæl, sagt at
+de skulde brændes, førend han vilde vige og andet mere deslige.
+
+Da for at vise alle og enhver den rette Historie fra Begyndelsen og
+indtil Enden af dette vidt udraabte Besættelses og Trolddoms Værk, er
+dette til alles Efterretning forfattet, og af Akterne oprigtig
+uddraget, saaledes som det egentlig er befunden.
+
+En Bondepige i Jylland udi Vensyssel i Aalborg Stift ved Navn Maren
+Spillemands (hvis Fader Kristen Spillemand er en fattig Husmand og
+Kalkslager) skal efter hendes Foregivende, der hun var tretten Aar,
+være en Gang bleven syg og fundet nogen Gysen og Rysten udi sine
+Lemmer, hvormed undertiden fulgte nogle Konvulsioner. Hun er dog
+omsider kommen tilpas igjen, men sagde sig derefter at finde nogen
+Urolighed baade i Sindet og Lemmerne og har siden den Tid paa en
+fjorten Aars Tid af og til givet sig ud for at være upasselig, dog
+saaledes at hun endog i hele og halve Aar sagde sig at være fri. Hun
+haver derved taget Anledning at slage sig til Ørkesløshed og dovne
+Dage og løbet om fra et Sted til et andet at søge Ophold, hvor nogen
+vilde give hende noget, og haver baade hun og hendes Fader faaet
+Tanker om, at hun maatte være fortryldet (eller, som gemene Mand det
+kalder, forgjort, eller der maatte være kastet noget ondt i Veien for
+hende) og givet Skylden en gammel Bondekone der i Nærværelsen[1] ved
+Navn Anne Kristens Datter i Skinderup, som deromkring holdtes for at
+være en Troldkone, at hun skulde (som gemene Folk taler) have vist
+noget ondt i hende, hvilket skulde være sket en St. Hans Aften
+sildig, da denne Kvinde tilligemed en anden skal have mødt denne
+Maren Spillemands og hendes Søster paa Marken udenfor Skinderup, da
+de kom fra Vetteild[2], siden hvilken Tid hun sagde sig at have
+fornummet dette onde.
+
+ [1] Nærheden.
+
+ [2] Vetteild d. v. s. St. Hans Blus.
+
+Denne hendes foregivne Svaghed blev dog af en Del forstandige Folk
+der i Egnen holdt for noget Skrømteri og selvgjort Værk og af andre
+for et Tilfald af Moderen[3] eller anden kvindelig Svaghed.
+
+ [3] Fremfald af Livmoderen.
+
+Imidlertid haver Faderen søgt Raad for hende hos en og anden af
+Præsterne der i Nærværelsen, hvor iblandt tvende, da de saa hendes
+underlige Gebærder, lod gøre Bøn for hende af Prædikestolen i (den)
+Mening, at der var noget Hekseri hos hende.
+
+Endelig er hun fire eller fem Aar siden kommen til Præsten i Thisted
+Magister Oluf Bjørn, som i de samme Tider var bleven Præst der
+sammesteds, og ligeledes søgt Raad hos hannem.
+
+Samme Mag. Oluf haver og i Begyndelsen tvilet om, hvad hendes
+Svaghed maatte være. Men der hun klagede sig, at det onde, hun
+plagedes af, sad udi hendes Laar, og at det vigede bort, naar han
+lagde sin Haand derpaa og befol det at gaa bort, haver han i lige
+Maade ladet sig forlyde, at det maatte være noget Spøgeri eller
+Trolddoms Værk.
+
+Imidlertid haver man intet synderligt fornummet til hendes Syge[4]
+førend siden i Januario 1696, da Mag. Oluf erklærede hende offentlig
+for alle, at hun af Djævelen legemlig var besat.
+
+ [4] Sygdom. Denne Form af Ordet er endnu ganske almindelig i
+ Jylland.
+
+Nu hændte det sig ved de samme Tider, at en anden Mand der i
+Nærværelsen, ved Navn Oluf Langgaard, som og var en af denne Mag.
+Olufs Tilhørere havde et lidet Pigebarn henved ni Aar gammelt,
+navnlig Kirsten Langgaard, som gik i Skole der i Byen og var et
+vittigt Barn, men derhos ikkun ilde optugtet.
+
+Dette Pigebarn skal have faaet nogen Svaghed, som undertiden førte
+nogle Tegn med sig ligesom en liden Anstød af den faldende Syge.
+Hendes Fader haver derfor søgt Raad i Begyndelsen hos en Præst der i
+Nærværelsen, som nogenledes var kyndig i Lægekonsten; men, der hans
+Raad ikke straks vilde lykkes, søgte han en anden gammel Præst, som
+den gemene Mand holdt for, at der var noget sært hos, og at han kunde
+skønne paa[5] alle Slags Svagheder bedre end nogen der i Egnen, om
+derhos maatte være noget unaturligt. Denne Præst baade brugte til
+hende nogen Lægedomme, saa vidt han forstod, saa og gjorde Bøn til
+Gud om hendes Helbred.
+
+ [5] bedømme.
+
+Da det nu rygtedes, at Mag. Oluf i Thisted havde den forom meldte
+Maren Spillemands under Hænder, tænkte denne Oluf Langgaard, at det
+ikke heller maatte være ret fat med hans Datter, søgte derfor ogsaa
+Magister Olufs Betænkning og Raad, om muligt ikke hans Barn maatte
+være lige saadan faren som Maren Spillemands, hvilken da han saa
+hendes Gebærder at ligne en Gren af den faldende Syge, holdt han det
+og i Begyndelsen derfor.
+
+Nu var Maren Spillemands Sygdom, som før er meldt, af hannem erklæret
+for en Besættelse af Djævelen, hvis Adfærd da denne Kirsten Langgaard
+saa, nemlig hvorledes hun anstillede sig med Raaben, Skrigen,
+Mundvrængen, beskyldende Ane Kristens Dotter af Skinderup for hendes
+onde, begyndte Barnet ligeledes at anstille sig og gjorde alting
+lige saa galt som Maren Spillemands. Derudover forandrede Magister
+Oluf hans Mening og erklærede hende ligeledes for at være af Djævelen
+legemlig besat, begyndte derpaa at betjene dem begge som besatte og
+læste og sang adskilligt for dennem, som alt gik derpaa ud, at her
+var en Djævel i hver af dennem.
+
+Nu var der i Byen paa samme Tid nogle Studentere, dennem bragte Mag.
+Oluf udi Tanker, at her var Djævelens legemlige Nærværelse, og gik
+tvende af dennem, Povel Rytter og Christian Friederich Mavors
+(hvilken sidste var Mag. Olufs Søstersøn) hannem fornemmeligen til
+Haande udi at betjene disse tvende Mennesker. Da de nu saaledes blev
+begegnet, haver de daglig mer og mer taget til udi sælsomme Gebærder,
+gøet og galet, skreget og tudet og gjort mange underlige Optøger,
+ideligen raabt paa den Kvinde af Skinderup, at hun var en Troldkone.
+Magister Oluf derpaa manede og besværede[6] Djævelen og spurgte
+hannem om hans Navn, og hvo der havde vist hannem der ind. Maren
+Spillemand svarede, som under Djævelens Person, at hans Navn var
+Lutzer, og at han var indvist i hende af Anne Kristensdotter i
+Skinderup.
+
+ [6] besvor. Man skrev i ældre Tid svære, hvor vi nu skrive sværge.
+
+Barnet i lige Maade kaldte sin Djævel Hvid Rotte og (sagde) at den
+var indmanet i hende af samme Kvinde. Præsten og fornævnte
+Studentere, som før er meldt, klemte videre paa med deres Manelser,
+tiltalte disse Djævle ved deres Navne: Lutzer! Hvid Rotte! Din Hund!
+Er Du der? Pak Dig bort. De lod dennem føre til Kirken under
+Gudstjenestens Forretning[7] og tiltalte dennem ligeledes der i
+Menighedens Paahør og besvarede hvert Ord, de talte, ligesom det
+kunde være talt af Djævelen. De derimod, som saaledes idelig blev
+begegnet, blev mer og mer forstyrrede, rasede umaadelig, anstillede
+sig som de, der falder af den slemme Syge, skjældte Præsten for Oluf
+Sladder, spyttede undertiden paa hannem, vrængede Mund ad Guds Ord og
+faldt udi en og anden Guds Bespottelse og beskyldte foruden den
+paaberaabte Anne Kristensdotter andre flere (deriblandt nogle
+fornemme Koner) for at være Troldfolk i lige Maade og Aarsag i deres
+Onde.
+
+ [7] Forrettelse, Ordet Forretning bruges som bekjendt nu i en anden
+ Bemærkelse.
+
+Mag. Oluf talte igjen Djævelen til og sagde: Du lyver, din Hund! --
+De svarede, som under Djævelens Person, at de maatte intet lyve for
+den store Mand[8] som vilde endelig have Trolddom straffet. De
+(Djævlene) vilde blive hos dennem i ti Aar, saafremt de ikke alle
+blev brændte, som de paaraabte at være Troldfolk, og at hvis
+Amtmanden ikke vilde lade dennem brænde, vilde de fare baade i hannem
+og alle hans Børn. Disse Djævle lod sig dog tit uddrive baade af Mag.
+Oluf og fornævnte Studentere, ja endog af Kællinger og gemene Folk,
+naar der blev læst for dennem, eller dennem blev befalet at fare ud,
+og sagde da undertiden, naar Mag. Oluf eller andre læste for dennem:
+Du piner mig saa med dine Bønner, at jeg ikke pines mere i Helvede.
+Lad mig fare ud. Nu far jeg. Og i det samme sagde Maren Spillemands
+eller Barnet: Nu for han bort som en Sværm Fluer, som en Ravn, som en
+Ildslue. Og sov disse to Mennesker altid roligt om Natten, saa at
+naar Fantasien og Hjærnen var udmattet af den idelige Tummel og
+Allarm om Dagen faldt de omsider i Søvn og gjorde ikke mere deres
+Gebærder. Undertiden bad de Præsten gaa bort, de vilde have Rolighed,
+og var saaledes stille indtil Præsten og de ommeldte Studentere
+begyndte paany at tiltale dennem: Lutzer! Hvid Rotte! Hvor er Du nu?
+Hvor haver Du været saa længe? Er Du dér? Lad os høre Dig! Hvad
+bestiller Du? Hvormange er Du? og saa fremdeles, da de igjen begyndte
+at tale og øve deres sædvanlige Gebærder og stilledes saa igjen,
+undertiden ved et Ord, og undertiden lod de længe bede og synge for
+sig, før de omsider sagde: Nu for han bort! og andet deslige.
+
+ [8] Vorherre. Den lille Mand er Djævelen. Jævnfør Udtrykket
+ Bettefanden.
+
+Som de nu ideligen hørte tales, læses og synges om Djævelen og
+Djævelens Nærværelse, Fortrylden, Hekseri og Spøgeri, kom saa vel
+Maren Spillemands (hvilken desforuden i lang Tid havde gaaet om med
+denne Besættelsestanke) som Barnet Kirsten Langgaard derover udi stor
+Urolighed og græsselige Gebærder.
+
+Det hændte sig en Gang, at Barnet gik og legte paa Gulvet i Mag.
+Olufs Stue. Som der da kom en Mand ind, sagde Mag. Oluf til Barnet:
+Hvid Rotte, er Du nu der igjen? Barnet sagde: Nej, jeg skader intet,
+hvorpaa Mag. Oluf svarede: Din Hund, jeg ved Du est her, og befol at
+lægge Barnet paa Bænken og læse over det. Derpaa fangede det straks
+an med sine sædvanlige Gebærder.
+
+En anden Gang mødte en af fornævnte tvende Studentere Maren
+Spillemands paa Gaden, og som han saae hende, sagde han: Maren, er I
+gal, hvi gaar I her? Jeg ser Djævelen er skinbarlig i Eder. Hun
+sagde: Nej, nu skader jeg intet. Han derimod svoer derpaa en stor Ed,
+at hun var besat. Derpaa gik hun straks hen og ligeledes begyndte med
+hendes sædvanlige Optøger.
+
+Dette Væsen gav nu en stor Forskrækkelse iblandt Almuen, saavel i
+Byen som i Egnen der omkring, og ihvorvel nogle, som saa deres
+Optøger og Gebærder, dømte at der ikke var nogen legemlig Besættelse
+hos dennem, saa opsatte dog Mag. Oluf sig imod alle dennem, som vilde
+sige hannem imod, og sagde med stor Ivrighed, at de var alle
+aandeligen besatte, som ikke vilde tro, at disse var legemlig besat.
+
+Som nu den gemene Mand saaledes blev bestyrket udi denne Tanke, at
+disse Mennesker maatte ufejlbarlig være besat af Djævelen, helst
+efterdi Mag. Oluf selv læste offentlig paa Prædikestolen, at Djævelen
+var efter Befaling opkommen af Helvede at forkynde Guds Villie og
+straffe Synden, efterdi Menneskene ikke ville adlyde Guds Ord, og
+sagde derhos offentlig, at her var ingen Forløsning eller Frelse for
+disse Mennesker, førend de, som af dennem var paaberaabt, blev
+paagreben og brændt, tænkte Kristen Spillemand og Oluf Langgaard, at
+det var bedst at gøre som Præsten, der bedre var oplyst end de, vilde
+have det, for at frelse deres Børn, hvorpaa Oluf Langgaard lod den
+paaraabte, gamle fattige Bondekvinde Anne Kristens Dotter paagribe og
+føre til Thisted. Da Maren Spillemands saa hende, anstillede hun sig
+med sine sædvanlige Gebærder, talte som under Djævelens Person og
+kaldte hende sin Morlille, sigende at hun havde givet sig til hannem
+for tyve Aar siden.
+
+Barnet Kirsten Langgaard stemmede i med og fulgte samme Tone, sagde
+derhos, at hendes Djævel havde lovet hende 2000 Daler, der hun gav
+sig til hannem, og at han skaffede hende Penge nok, som han stjal fra
+en Mand udi Kjøbenhavn med andet mere deslige.
+
+Kvinden derimod i højeste Maader beraabte sig paa sin Uskyldighed,
+hvorpaa Mag. Oluf bad Gud ville gøre et Tegn, om hun var skyldig, og
+som Barnet derpaa begyndte med dets sædvanlige Gebærder, Raaben og
+Skrigen, udraabte han det straks for et vist Tegn fra Gud, at hun var
+en Troldkone.
+
+Derpaa søgte Oluf Langgaard at føre Vidner over denne gamle Kone.
+Kristen Spillemand gav hende fuldkommen Sag og Sigtelse[9], hendes
+Naboer, nogle Bønder, kom frem og vandt[10] om hende, at hun i mange
+Aar havde været berygtet for Trolddom og haft Ord for at være skyldig
+i Maren Spillemands Onde. Mag. Oluf trinede og frem sigende, at han
+havde hørt Djævelen tale af de besatte og beskylde hende. Den gemene
+Almue fulgte efter, og gik alle deres Vidner, saa vel Præstens som en
+Del af hans Tilhøreres derpaa ud, at Lutzer og Hvid Rotte sagde sig
+af hende at være indmanet i Maren Spillemand og Kirsten Langgaard, og
+at hun endeligen maatte brændes, førend de vilde vige bort.
+
+ [9] stævnede hende.
+
+ [10] vidnede.
+
+Forbemeldte tvende Studentere lagde det dertil, at det var af GUds
+sær Tildrivelse, at Djævelen maatte sige dette, saasom Tiden nu var
+kommet, at hun skulde brændes, hvorfor Djævelen var nødt til at bruge
+de besattes Tunger, paa det hendes Synder skulde aabenbares, med
+andet mere deslige, som blev vidnet imod denne gamle Kvinde, hvorpaa
+hun udi hendes Enfoldighed svarede, at det var Løgn alt det, Fanden
+havde sagt.
+
+Som nu Oluf Langgaard saaledes forfulgte samme gamle Kvinde, blev
+efter Amtmandens Ordre nogle andre Kvinder paagrebne, som i lige
+Maade af Maren Spillemand og Kirsten Langgaard som Troldfolk var
+paaberaabt.
+
+Nu var der i Nærværelsen en Bondepige ved Navn Anne Legind, hvilken
+gik med en indvortes Sygdom, saasom en Melankoli, og i lige Maade var
+kommet i Tanker, at der maatte være noget ondt hos hende, hvorfor hun
+og havde beskyldt en Fiskerkone der i Egnen, af hvilken hun formente
+sig at være forgjort. Som denne Pige nu hørte, hvorledes Mag. Oluf
+kunde besvære Djævelen, søgte hun strax til Thisted at søge Raad hos
+hannem, hvorpaa han stillede hende frem i Kirken udi Korsdøren,
+tilspurgte hende, om hun troede, at han kunde hjælpe hende, og som
+hun svarede ja, sagde han, at hende skulde ske ligesom hun troede,
+og derpaa begyndte at tiltale Djævelen paa sædvanlig Maade: Din
+Hund! Giv Dig til Kende! Jeg veed, Du er her. -- Pigen derimod med
+stor Forskrækkelse stod og rystede for hannem og kunde ikke svare,
+men pegte til Halsen og græd, stod ligesom halv rørt[11] af
+Forskrækkelse. Han igjen tiltalte Djævelen og spurgte, hvad han hed,
+men fik intet Svar, hvorover han erklærede hende at være besat med en
+dum[12] Djævel.
+
+ [11] Meningen er ramt af et Slagtilfælde, halv apoplektisk. Blandt
+ Almuen bruges Ordet endnu ganske almindelig paa denne Maade.
+
+ [12] stum.
+
+Men Maren Spillemand aabenbarede siden denne Djævels Navn og kaldede
+hannem Skam. Denne Pige rejste derpaa straks bort fra Thisted med
+stor Frygt og Rædsel, men raabte ikke paa nogen Troldfolk, ejheller
+beskyldte nogen for hendes Svaghed, indbildede sig dog, at hun var
+forgjort, og bad Gud ville hjælpe hende, men befattede sig derefter
+intet mere med Mag. Oluf.
+
+Dette store Rygte om de tvende forbemeldte Kvindes-Personer bevægede
+adskillige baade i Thisted By og paa Landet deromkring at søge til
+dennem saasom til nogle Sibiller[13] og efterspørge, hvo der havde
+forgjort deres Fæ og andet, som de kunde have lidt Skade paa, og fik
+de alle til Svar, at disse Troldkoner var der udi skyldig.
+
+ [13] Spaakvinder.
+
+Iblandt andre var der i Byen en Mand, som ellers skulde være en af de
+fornemste og mest oplyste, men som ved Svaghed var kommen saa vidt,
+at hans Hukommelse slog hannem mærkelig fejl.
+
+Da nu denne Mand i de samme Dage formedelst Mangel paa sin
+Hukommelse begik en liden Forseelse, og det rygtedes for disse to
+Kvindes-Personer, sagde de, at Anne Kristens Dotter i Skinderup havde
+taget hans Hukommelse fra hannem. Der Manden dette hørte, lod han
+straks føre Vidner til Thinge, at Fanden havde sagt dette om Anne
+Kristens Dotter og gav hende derpaa Sag og Sigtelse, at hun havde
+berøvet hannem hans Hukommelse.
+
+En gammel, enfoldig Mand der i Byen havde paa nogle Aar ikke fundet
+sig saa færdig udi Kjærligheds Sager imod sin Kone, som han var i
+sine unge Aar, hvorover han og søgte hen til disse tvende Mennesker
+at forespørge sig, hvor hans Manddom var afbleven. De gav straks
+Skylden paa en af de efter deres Paaberaabelse for Trolddom anholdte
+gamle Kvinder ved Navn Anne Vert, at hun havde taget den fra hannem.
+Derpaa gik baade denne Mand og hans Kone til Thinge og førte Vidner,
+at Djævelen havde paasagt samme Kvinde denne Beskyldning.
+
+Kvinden (som ellers var gammel og udlevet og gik i Barndom) værgede
+sig længe med Munden og sagde, at det var Løgn, men som hun derpaa
+blev meget hart fængslet og af Dommeren truet og haardeligen
+tiltalt, bekendte hun omsider, at Fanden havde sagt sandt. Nu skulde
+hun forklare, hvor hun havde gjort af denne Mands Manddom. Dertil
+vidste hun ingen Rede længe, omsider sagde hun, at hun havde tøjret
+den uden for Byen ved en Vejrmølle.
+
+Manden blev tilspurgt, om det sig saa forholdte. Nej, sagde han; men
+det haver ikke den Kraft som i mine unge Dage.
+
+Flere saadanne Vidnesbyrd og Beskyldninger hørtes der daglig udi de
+samme Dage, iblandt andet hvorledes denne Anne Kristens Dotter havde
+været udi Katte-Lignelse nu hos Magister Oluf, nu hos fornævnte
+Studentere og villet rive deres Strube ud, men maatte ikke for den
+store Mand.
+
+Saa skulde og Djævelen have sagt sig at være selv ottende hos Maren
+Spillemands, ja, der sagdes og, at en havde set den Djævel Hvid Rotte
+i sin fulde Skikkelse, og en anden havde om Natten set hannem som en
+Hund ved sin Seng, med meget andet saadant. Var og den gemene Mand
+saaledes indtagen af Forskrækkelse, at hvor der saas en Kat, Rotte
+eller Mus, frygtedes der, at det skulde være en Djævel.
+
+Iblandt andet hændte det sig, at som en Mand kom kørende paa Marken
+forbi tre Harer, hvilke dog der i Landet er i Overflødighed, tænkte
+han, at det var tre Djævle, og forklarede derefter, at da de sprang
+hannem forbi, var det ligesom en kunde have slaget en Kniv i hans
+Hjærte, og bød han dennem pakke sig, som de og gjorde, saa han
+takkede GUd, at han slap dennem forbi.
+
+Imidlertid[14] alt dette saaledes passerede, kom det forskrækkelige
+Rygte om disse tvende Mennesker udi Thisted omsider Biskoppen[15] for
+Øren, som boede 10 Mile der fra Stedet. Han skrev derpaa Præsten Mag.
+Oluf til for at fornemme, hvorledes dermed var beskaffet, hvorpaa
+Mag. Oluf, som paa fjerde Maaned havde paa sin egen Haand drevet
+Værket, indskikkede saadan en Beretning til Bispen, som følger:
+
+ [14] imens.
+
+ [15] Biskoppen var den bekendte Jens Bircherod, der i sin Dagbog
+ omtaler Sagen.
+
+Kort og sandfærdig Beretning om de sig her udi Thisted befindende
+legemlig besatte Mennesker og dessen[16] Beskaffenhed, som nu fast
+paa et Fjerding Aar Tid efter anden jo mere og mere haver ytret sig,
+og befindes saaledes:
+
+ [16] deres.
+
+1. Er her en Pige fød i Skinderup, navnlig: Maren Kristens Dotter
+Spillemand, som for 15 Aar siden først skal have fornummet til dette
+Onde, og skal af min sal. Formand ofte været forsøgt at drive, men
+ikke kommen videre dermed end i hendes Laar, hvor det fast paa 10
+Aars Tid før min Ankomst hid til Kaldet, skal have givet sig til
+Kende, men staaet i Tvivl, om det skulde være en legemlig Besættelse
+eller anden forgiftig Trolddoms Virkning formedelst Satans onde
+Redskab, eller og nogen anden ugemen og fast overnaturlig Svaghed,
+ja, en Del haver og villet føre det stakkels Menneske i Mistanke, som
+der skulde være noget selvgjort Skrømteri og affektat Værk[17]
+derunder.
+
+ [17] paataget Væsen.
+
+Nogen Tid efter min Ankomst haver dette Onde igen begyndt at te sig
+forfærdeligere, som jeg og ved Guds Ords og Aands Kraft nogle Gange
+haver drevet, saa Mennesket er kommet til sin Rolighed og forrige
+Helbred igen, hvorved alting saaledes en Tid lang er bleven i Stilhed
+og _relinqueret in suspenso_[18], hvad det egentlig kunde være,
+omendskønt det nok lod sig anse at være Djævelens Spøgeri og Trolddom
+der under.
+
+ [18] henstaaende uafgjort.
+
+2. Men forleden Sommer (1695) haver et Barn paa 9 Aars Alder, navnlig
+Kirsten Olufs Dotter, som er Oluf Pedersen Langgaards Dotter her af
+Byen, fornummet ligesaadan Anstød, og efter at jeg nogle Gange havde
+været hos, og givet Agt paa Barnets Svaghed, syntes det vel at være
+næsten af samme Beskaffenhed som med ovenbemeldte Pige, men derhos
+ikke ulig et Fang[19] af den faldende Syge eller deslige naturlig
+Svaghed og Raseri, hvorfor jeg raadede Barnets Fader, at han skulde
+lade hende komme ned til Aalborg, at forfarne _Medici_[20] tilligemed
+Byens Præster og Gejstlige desbedre kunde fornemme hendes Tilstand og
+derom skønne, hvilket mit Raad han og lod sig befalde og lovede at
+følge, men siden, overtalt af andre, lod hende ikke komme længer end
+til Agersborg, hvor hun nogen kort Tid udi Sognepræsten hr. Pales Hus
+og under hans Opsyn er forbleven.
+
+ [19] Anfald af en Sygdom, bruges særlig om Epilepsi.
+
+ [20] Læger.
+
+Efter at Barnet var kommet fra Agersborg hid til Byen igjen, haver
+det onde efterhaanden kjendeligen ytret sig, men er dog ved Bøn og
+GUds Paakaldelse saa vidt dreven og bragt til Stilhed igjen, at
+Barnet næstendelen haver været roligt en Tid lang, og syntes alene
+som nogle Levninger af en naturlig Svaghed at være efterladt hos
+hende.
+
+3. Men der det kom ungefær til midt i Januario udi nærværende Aar,
+haver det omsider for Alvor ytret sig hos begge ovenbemeldte
+Personer, at man efterhaanden haver kunnet ligne det ene med det
+andet, og Tid efter anden jo mere og mere kunnet fornemme _vera
+obsessionis corporalis signa, tam primaria_[21], saasom 1) _Abditarum
+rerum notitiam_[22], at de haver vidst adskilligt, som skete,
+fraværende, særdeles indbyrdes hos de besatte, som dog var langt fra
+hinanden i forskjellige Huse, kendt adskillige fremmede Personer, og
+vidst at nævne dennem ved deres Navne, som Menneskene aldrig tilforn
+havde set eller kendt, ejheller efter at den _paroxysmus_[23] var
+over og det onde drevet, kunde kende, og andet saadant mere. 2)
+_Admirandum & præter naturale robur & potentiam_[24] saa at endogsaa
+Barnet undertiden ikke af 7 eller 8 stærke Mennesker kunde holdes og
+styres. Alleneste Latin eller andre fremmede Sprog haver man ikke
+fornummet den onde Aand at lade sig høre med hidindtil, videre end
+han saa undertiden kunde støde ud med et Ord og sige som for
+Eksempel: Jeg er en _Diabolus_[25] var og, tilspurgt hvad _Diabolus_
+var, svaret en Forfører og Bagvasker, ligeledes at Satan var en
+Modstander i sin Betydning etc. _quam Secundaria Obsessionis
+Signa_[26] saasom (a) _Horrendam vocifertionem & ululatum_[27] hvor
+iblandt de saa tydelig haver _exprimeret_[28] Kattes, Hundes, Haners,
+Svins, Oksers og andre Bæsters Lyd, saa at de, som ikke saa, hvad det
+var, kunde ikke skille det fra Dyrenes egen Lyd.
+
+ [21] de ægte Tegn paa en legemlig Besættelse, dels af første Rang.
+
+ [22] Kundskab om skjulte Ting.
+
+ [23] det Anfald.
+
+ [24] en beundringsværdig og overnaturlig Styrke og Kraft.
+
+ [25] Djævel.
+
+ [26] dels ogsaa Besættelsestegn af anden Rang.
+
+ [27] frygtelig Raaben og Hylen.
+
+ [28] gjengivet.
+
+(b) _Dei blasphemationem & proximi cavillationem_[29], som haver
+været forskrækkelig at høre, særdeles af den grumme Bespottelses
+Aand, som regerer hos Barnet.
+
+ [29] Guds Bespottelse og Næstens Forhaanelse.
+
+(c) _Gestuum deformationem_[30] med forfærdeligt Syn, Ansigtets,
+Munds og Øjnes grumme Forvendelse og Udspilelse, umenneskelig
+Skogren, Skummen og Fraaden af Munden, Tænderskæren og Klæders
+Sønderrivelse baade paa sig selv og andre etc.
+
+ [30] Ansigtsfordrejelse.
+
+(d) _Corporum excruciationem_[31], som haver været erbarmelig at se,
+hvorledes den onde Aand haver pinet de arme Mennesker, blæst dennem
+op og trækket dennem sammen igjen, vriet deres Arme, Hænder, Halse
+og andre Lemmer omkring og kastet Hovedet bag ned paa deres Ryg, saa
+man ikke kunde tænke andet, end de var ganske af Led.
+
+ [31] Legemernes Pinsel.
+
+(e) _Insolitam corporis & proximorum læsionem_[32], saasom at rive
+Haaret baade af sig selv og andre nærværende og med Slag, Biden og
+Sliden gjøre det onde, som ikke med største Magt blev forhindret.
+
+ [32] Uhørt Beskadigelse af sig selv og andre.
+
+(f) _Admirandam corporum motionem_[33], med forunderlige Spring og
+Legemets Ophævelse, saa at den onde Aand og haver budt sig til at
+flyve op med dennem og føre dennem op under Loftet, om det hannem
+maatte tilstedes.
+
+ [33] Vidunderlig Legemsbevægelighed.
+
+(g) _Rerum gestarum oblivionem_[34], saa at de besatte intet haver
+vidst af sig selv, eller hvad der var passeret, imens Paroxysmen stod
+paa &c.
+
+ [34] Forglemmelse af Begivenheder.
+
+4. Her haver man og faaet at vide ved den onde Aands Tilkjendegivelse
+en Del onde Mennesker og Satans Lemmer, som skulde forvoldt de arme
+Mennesker dette Onde, af hvilke hidindtil ikkun en eneste er
+paagreben og sat fast, men synes at frugte lidet til nogen ret
+Bekendelse, formedelst hendes forstokkede Hjærtes Haardhed, førend
+flere af de andre bliver sat hver paa sit Sted, at den ene kan frygte
+for den anden.
+
+5. Tilmed er fornummet, at Barnet for syv Aar siden skal først have
+faaet det onde i sin Fod, da hun ikke haver været to Aar gammel, som
+hun endnu gemenligen finder ofte at sætte sig under Fodbladet som en
+Flintsten, hvorfra det i et Øjeblik springer omkring og giver sig op
+i de andre Lemmer, Bryst, Hoved, Ansigt, Øjne &c.
+
+6. Foruden ovenbemeldte tvende er og kommen hid til Byen i den
+Forhaabning ved Guds Naade og min ringe Tjeneste at blive hjulpen en
+anden Pige af Legind udi Nørhaa Sogn[35], navnlig Anne Jens Dotter,
+som næsten skal være af samme Beskaffenhed som de andre, alleneste
+det onde er hidindtil ikke kommet til den Tummel og Raseris Højde som
+hos de andre, men haver dog nogle Gange saa vidt ladet sig forstaa at
+være der indmanet af en Kvinde udi Istrup[36], som er Oluf Fiskers
+Kone sammesteds, og at man skulde tage hende fat, hvilket og igjennem
+de andre besattes Munde er bekræftet og tillige navngivet to Djævle,
+som skulle være i hende, nemlig Skamm og Oss, af hvilke den ene skal
+være stum, hvorudover det onde sjelden og lidet hidindtil hos hende
+taler.
+
+ [35]-[36] Saavel Nørhaa som Istrup ligge sydvest for Thisted,
+ omtrent midtvejs mellem den og Agger.
+
+7. Den Djævel, som gemenligen regerer hos Barnet kalder sig Hvid
+Rotte, i hvilken Gestalt han og ofte er set, ikke aleneste af de
+besatte, men endog af andre, og særdeles af min Søster Søn Christian
+Friederich Mavors i Jakob Hørers Stue, imidlertid Barnet var der i
+Huset, og end her i mit Sengekammer af min Tjeneste Pige, som ellers
+og meget andet Spøgeri ofte baade inden og uden Huset af adskillige
+fornemmes.
+
+8. Den Djævel, som er hos Maren Spillemand, kalder sig Luser
+og raaber de begge idelig paa deres Moder, som de kalder den
+Kvinde, der sidder, ved hendes Navn Molil eller Molei, som deres
+_Pronunsiasion_[37] gemenlig falder, og truer stærkt, at dersom de
+ikke lader hende med nogle andre, som de og meget paaberaaber,
+brænde, da skulle de fare i dennem og særdeles i Amtmanden og hans
+Børn.
+
+ [37] Udtale.
+
+9. Ellers er nogle Gange befunden, efter den onde Aands Sigelse, at
+de haver været 18 tillige[38] i hver af dennem, og haver Djævelen
+navngivet efterskrevne igjennem Maren Spillemands Mund, som paa
+Stedet er blevne optegnede, med hvad hver deres Forretning skulde
+være.
+
+ [38] tilsammen.
+
+(1) Luser, Moderens (som ovenbemeldt) Sendebud, han skal tage hendes
+(den besattes) Sjæl og forfølge hende til han kan overvinde hende.
+
+(2) Rotas, han skal forstyrre hende, hun skal falde fra den slemme
+Tro, han skal lade sig se synligvis som en Ild for at forstyrre
+hendes Tro. _NB_. Det er og ofte saaledes befunden, at Mennesket er
+bleven frygtagtig og svagtroende over saadan Syn, som er kommet hende
+for.
+
+(3) Hvid Rotte, han skal forstyrre hendes Samvittighed, hun skal
+blive forskrækket, saa skal hendes Tro svækkes.
+
+(4) Satan, Modstandere, han skal imodstaa Dig (saasom Ordene faldt
+til mig) og hende.
+
+(5) Feite, Hoffærdig, han fejer for min Moder, da er jeg ydmyg hos
+hende.
+
+(6) Fante, jeg skal forhindre, Du (forstaa mig, som den Onde
+tiltalte) skal intet godt gjøre hende det Skarn (nemlig den besatte),
+thi saa bliver min Moder vred, han skal skyde Pile.
+
+(7) Rørel, han skal sætte ondt imellem Ægteskab og imellem andre Folk
+i Husene.
+
+(8) Sladder, han skal bagvaske og komme dennem til at sige Løgn.
+
+(9) Fluardt, han skal flyve udi hende som en Flue, og i de andres
+Øren udi Kirken, han skal forstyrre Hørelsen.
+
+(10) (11) (12) (13) (14) (15) (16) (17) (18) hedder Forstyrrere hver
+én, de skal være med og styrke vore Brødre (_NB_. Saa kaldte Djævlene
+hinanden) iblandt dennem er Kus Skriveren, han skal optegne alle de
+Synder, som begaas. Denne ynkede Fanden selv, at han havde saa meget
+travlt. _NB_. Disse Navne og Bestillinger er efter Fandens egne Ord
+igjennem Maren Spillemands Mund.
+
+10. Det gaar undertiden saa heftig til, at man maa ligge i Bønnen
+hele 3-4 ja 5 Timer, dog imidlertid for nogen Respiration afveksle
+med bekvemme Salmer at lade synge imellem, ved hvilket Middel GUd
+haver givet mig den Naade, at de onde Aander (i hvor mange de
+undertiden haver været) mangfoldige, ja over de hundrede Gange er
+dreven og haver de besatte gemenligen set dennem ved Udfarten i
+adskillige Lignelser somme Tider som Ild udi Kugler, Pile, gloende
+Stænger &c. Bitzel, somme Tider som Katte, Rotter, Ravne og andre
+Fugle, item[39] Fluer &c. Og haver gemenlig saadanne Syner været Tegn
+og Forsikring for de besatte, at de da var skilt ved det onde, saa
+længe det varede, som undertiden var ganske kort, saa det tidt og
+ofte samme Time er kommen igjen og ved Ankomsten ladet sig til Syne
+for de arme Mennesker.
+
+ [39] ligeledes.
+
+11. Undertiden haver og den onde Aand skjult sig og talet igjennem de
+besattes Mund, ligesom de skadede intet for at blive dennem kvit, som
+kom at infestere[40] hannem med Bøn og GUds Paakaldelse, og særdeles
+mig, som Satan og ofte med sledske Ord haver villet afvende fra mit
+Forsæt, og sagt: Jeg skulde gaa hjem, jeg var træt, jeg blev ellers
+syg, jeg skulde lade Hr. Hans eller en anden komme &c. Denne Satans
+Træk haver og GUd omsider aabenbaret, dog haver man ofte maattet lade
+sig nøje, naar man fik det nogenledes stillet, om endskjøndt man
+nok kunde mærke, at det onde ikke fuldkommen var dreven, paa det
+man ikke for meget skulde udmatte baade sig selv og de arme
+forspændte[41] Mennesker.
+
+ [40] plage, pine, forstyrre.
+
+ [41] gammelt Ord for pint, besværet af Sygdom og Pestilense.
+
+12. Men at det onde saa idelig og hastig kommer igjen, sker ikke uden
+GUds besynderlige Raad og Villie, ikke for at plage disse arme
+Mennesker fremfor andre (som kan kjendes af de mangfoldige, underlige
+Befrielser, saa at de hidindtil intet skader enten paa Sind eller
+Sands, Helbred eller Fornuft) men derved ligesom at drive Menneskene,
+særdeles Øvrigheden, at de ikke skulle blive søvnagtige i saa
+forfærdelig en Sags ivrige Inkvisition til Retfærdigheds Befordring
+og de skyldiges Straf, det jeg (efter den Erfaring, jeg hidindtil
+haver) holder for et utvivlagtigt Kjendetegn og kan ikke ominere[42]
+nogen endelig Ophør eller Befrielse fra det Onde, førend saadan
+Eksekution over de skyldige uforbigængeligen[43] sker.
+
+ [42] varsle, spaa.
+
+ [43] uomgjængelig.
+
+13. Forandringen udi Stil og Skrift viser nok, hvad Rolighed jeg
+haver til at sammenskrive dette; thi Barnets elendige Tilstand
+(som er her i mit Hus) haver med Skraal og Vraal[44] ofte
+interrumperet[45] det for mig, saa nyligen 19 Djævle fra hende er
+dreven, som hun haver bekjendt at være udfaren, saa efterhaanden to
+og to tillige[46], ligesom Ravne.
+
+ [44] Vræl.
+
+ [45] afbrudt.
+
+ [46] ad Gangen.
+
+14. I lige Maade er og de 18 onde Geister og Gaster[47], som i Aftes
+blev dreven fra Maren Spillemands, dennem han og saa udfare som en
+Sværm af Bier eller Fluer med et hvidt eller blankt Sværd efter sig,
+idag kommen igjen, og atter ved GUds Naade, de nærværende Studenteres
+og andre Guds Børns Bønner og mine (endskjønt fraværendes som og
+nogle Gange tilforn er sket) inderlig Suk uddreven, saa hun haver set
+dennem fare ud efterhaanden, først 6, siden 4 og saa 2 og 2 indtil de
+alle ere komne bort. Gud forbarme sig over os og gjøre her paa en god
+Ende for sit hellige Navns Skyld. Amen!
+
+ [47] Geist bruges jo i ældre Dansk almindeligt for Aand,
+ Helliggejstkirken f. Eks. Gast er et tysk Ord, der betyder Gæst;
+ men bruges her nedsættende omtrent som Kumpan.
+
+Dette er saa vidt jeg i denne Skynding haver kunnet samle og erindre
+som og videre af de Akter og Vidnesbyrd, som til Tinge er gangen, kan
+oplyses. Ellers synes mig, at denne Handel meget ligner den bekjendte
+Historie og Beretning om Kjøge Huskors, ja i mange Maader overgaar
+den i Forskrækkelse, saa at den onde Aand endogsaa offentlig her i
+Kirken haver ladet sig høre imod mig, da jeg stod paa Prædikestolen
+i mit Embedes Forretning, ikke alene af de besattes Mund (som tidt er
+sket) men endog af Kirke-Hvælvingen, som særlig blev hørt sidst
+afvigte _Dominica Invocavit_[48], efter at jeg midt under Prædiken
+havde uddrevet den Onde ved GUds Ords og Aands Kraft fra Maren
+Spillemands, som var bleven meget urolig i Kirken under Prædiken, og
+der jeg havde gjort offentlig Taksigelse til Gud for hendes Befrielse
+og var imod Enden af Prædiken og sagde disse Ord, at man ingen Plads
+skulde give Djævelen; thi hvor han fik en Fod eller Finger ind, vilde
+han have det alt, da blev mig lydeligen svaret af det Nørre
+Udskud[49] _Articulata voce_[50] trende Gange ligesom til
+Konfirmation[51] paa det, jeg havde sagt: Ja, det vil jeg! Ja, det
+vil jeg! Ja, det vil jeg! Trende Gange i Rad, som jeg baade selv
+(omendskjønt ikke saa tydelig) og andre mange Mennesker (endda
+tydeligere) hørte og kan bevidne. GUD vende alting til sit herlige
+Navns Ære, Satans Beskæmmelse og Menneskenes Frelse. Amen!
+
+        Thisted, den 18. April Anno 1696.
+
+ [48] Den første Søndag i Fasten.
+
+ [49] Nordre Udbygning.
+
+ [50] med tydelig Stemme.
+
+ [51] Bekræftelse.
+
+Med denne Relation[52] fulgte et Brev til Biskoppen, hvorudi Mag.
+Oluf begærte, at Præsterne udi de tre Herreder der i Nærværelsen
+maatte gaa hannem til Haande at betjene disse to Mennesker med Bøn og
+Sang, sluttendes samme sit Brev med en stor Omhyggelighed for at faa
+en skarp Inkvisition sat i Værk efter Troldkoner, at de uden Persons
+Anseelse maatte blive paagreben og ved haard og streng Medfart
+bringes til Bekjendelse.
+
+ [52] Beretning, Indberetning.
+
+Nu var en Del af Præsterne deri Nabo Lavet, som selv havde lidet set
+af disse to Menneskers Optøger, men derimod baade af Mag. Oluf og
+andre hørt om dennem mange og store Jærtegn og Mirakler, saaledes
+indtagne heraf, at de, saa vel som mange andre godt Folk udi Egnen
+ikke tvivlede paa, at her jo var Djævelens legemlige Nærværelse.
+
+Biskoppen selv i lige Maade havde hørt saa mange underlige og
+sælsomme Ting refereres[53] om dennem, at han og kom udi den Mening,
+at her maatte være noget Djævelskab hos dennem. Helst efterdi han
+havde meget gode Tanker om Mag. Olufs Lærdom og Retsindighed og
+forsikrede sig om[54], at han ikke gav noget an, som han jo tilforn
+efter Ritualet vel havde overvejet og rigtig befunden. Og som just i
+samme Dage, som Mag. Olufs forskrevne[55] Relation til Biskoppen
+ankom, holdtes det almindelige Landemode der i Stiftet, saa gav
+Biskoppen derfor Ordre til Præsterne udi de tre næstomliggende
+Herreder ved Thisted, at de skulde gaa Mag. Oluf til Haande og
+betjene disse tvende Mennesker tillige med hannem. Dog blev derhos
+erindret, at man skulde først konsuleres[56] Lægerne efter Ritualets
+Tilhold, om det ikke maatte være nogen naturlig Sygdom.
+
+ [53] meddeles.
+
+ [54] holdt sig overbevist om.
+
+ [55] ikke som nu i Betydningen af daarligt skrevne, men: oven
+ omtalte. Trykket er paa første Stavelse.
+
+ [56] raadspørge.
+
+Lægerne lod Mag. Oluf ikke konsulere, men de begjærede Præster
+indfandt sig straks derpaa i Thisted, og var altid tvende tilstede
+hos disse to Mennesker, læste og sang for dennem som for besatte; de
+derimod stillede sig meget galt an, spyttede og vrængede Mund ad Guds
+Ord.
+
+Og ihvorvel samme Præster sjuntes, at udi deres Væsen var intet
+overnaturligt, ja en Del deraf offentligen sagde Mag. Oluf imod, at
+her ikke var nogen legemlig Besættelse eller Djævelskab, maatte de
+dog følge hans Mening, thi hvo der vilde sige hannem imod, maatte
+straks høre, at de selv var aandelig besat, de forstod det intet, han
+vilde disputere det[57] med hvem, der turde binde sig an med hannem.
+
+ [57] forsvare det.
+
+Og som forhen er meldet, hvorledes Mag. Oluf havde udi sin
+Relation og Brev til Biskoppen været nidkær for at faa en
+Trolddoms-Inkvisition anrettet, saa blev her og i disse Dage ført
+mangfoldige Tingsvidner imod de anheftede gamle Kvinder, alle af
+Indhold, at Djævelen af de besattes Munde havde beskyldt dennem.
+
+Disse fattige Mennesker, som saaledes blev forfulgt, sagde omsider,
+at hvis de skulde lide noget, skulde det og række til dennem, der bar
+Guldkæder.
+
+Straks derefter begyndte disse tvende Mennesker at udraabe for
+Troldfolk adskillige fornemme godt Folk, og iblandt dennem først og
+sidst en fornemme Mands Kone deri Byen, hvis Dotter Mag. Oluf tilforn
+havde bedet om og faaet Nej.
+
+Som man nu til og fra disputerede om disse Djævle-Beskyldningers
+Troværdighed, sagde Mag. Oluf og fast paastod, at Djævelen var
+pligtig til at sige Sandhed, naar han i den HERRE Zebaoths Navn blev
+besværet[58], og at han imod sin egen Interesse var nu opkommen af
+Helvede at forkynde GUds Villie. Fattedes her i saa Maade intet paa
+Bevis, naar disse Mennesker raabte paa nogen, og Præsten befol dennem
+at sige Sandhed, de derimod blev ved at raabe. Men de maatte
+ufejlbarlig være Troldfolk, som blev paaraabt.
+
+ [58] besvoret.
+
+Som nu dette Værk saaledes var bleven drevet omtrent paa et halvt
+Aars Tid, hændte det sig, at en stakkels Kvinde dér i Byen, som
+ellers gerne gad taget en Taar, fik nogen Svimmelse[59] i Hovedet og
+fandt nogen Riven[60] i hendes Liv. Straks begyndte hun at raabe, at
+hun var besat; de andre to, som hørte dette, stadfæstede det, hvorpaa
+denne Kone blev akkommoderet[61] paa samme Maade med Bøn og Sang som
+de andre.
+
+ [59] Svimmelhed.
+
+ [60] Smerte.
+
+ [61] betjent.
+
+To Dage derefter blev en anden Mands Kone der i Byen syg som af en
+hidsig Feber. Mag. Oluf gav hende straks Visite, og da hun talte over
+sig, erklærede han hende ogsaa for at være besat. Kvinden kom derover
+i stor Urolighed og Forskrækkelse, hvorpaa Mag. Oluf lod hende tage
+af hendes Mands Hus og nedbære udi sit eget Hus og indlægge i sin
+egen Seng i sit Studere-Kammer, foregivende at hun var død nedentil
+og skulde kureres i hans Seng. Derpaa begyndte hun paa samme Maade
+som de andre, og omendskjønt hun nogle Dage efter kom tilpas igjen,
+blev hun dog ved at raabe lige saa færdig[62] som de andre. Denne
+Kvinde bekjendte siden, at hun gjorde dette Galskab, fordi hun, som
+var en fattig Kvinde, derved nød stor Almisse og god Traktement og
+Ophold, og fordi hun sjuntes, at jo mere de raabte paa den fornemme
+Mands Kone deri Byen, som tilforn er ommeldet, jo kærere var det Mag.
+Oluf.
+
+ [62] drevent, udspekuleret. Meddelerens Opfattelse skinner igennem
+ i dette Ord.
+
+En Morgen, som denne Kvinde (hvilken ellers var ung og temmelig
+velskabt) kom til Mag. Oluf i hans Kammer, lukte han Døren i Laas og
+begyndte at bejle til hende &c. Kvinden blev undselig og bad hannem
+betænke sig, saadant stod hannem ikke an. Omsider slap hun fra
+hannem, men førend hun kunde komme af Kammeret maatte hun tage imod
+nogle Slag Ris paa hendes bare Rumpe, hvilket han kaldede en faderlig
+Revselse.
+
+Kvinden klagede sig straks herover for sin Mand, men, som de vare
+fattige, tav de stille, indtil at der siden om Mag. Olufs Forhold
+blev inkvireret[63], da hun offentlig for Retten hannem det i hans
+Øjne paasagde og overtydede tillige med andet, som endda var slemmere
+og forargeligere, og derhos beraabte sig paa mange andre, som
+ligeledes havde været med denne faderlige Revselse begegnet, som og
+saaledes er befunden.
+
+ [63] optaget Forhør.
+
+Udi disse Dage tiltog de besattes Tal udi Thisted, og begyndte først
+en gammel Pige der i Byen, som kort tilforn havde tjent Mag. Oluf, at
+klage sig, at hun fandt[64] sig upasselig, og derpaa i lige Maade at
+rase og raabe paa Troldkoner. Straks blev hun ligesom de andre af
+Mag. Oluf betjent og i de besattes Tal antagen, anstillede sig og
+derpaa ligesom de andre.
+
+ [64] finde bruges i ældre Dansk for føle, mærke.
+
+Det blev ikke derved; men samme Dag fandt en Mands Dotter der i Byen
+nogen Beængstelse og Banghed, da hun var hen at se en af de besatte.
+Straks raabte de, at hun var besat. Pigen faldt derpaa i
+Forskrækkelse, Mag. Oluf og de tvende forbemeldte Studentere klemmede
+straks paa hende med deres sædvanlige Manelse, hvorpaa hun i lige
+Maade begyndte at raabe paa Troldkoner saa som de andre.
+
+Hendes anden Søster faldt nogle Dage derefter udi nogle melankoliske
+Tanker af den store Frygt og Rædsel, som var i Byen, hvor de fleste
+troede, at alle Djævle i Helvede maatte nu raade ligesom de vilde,
+indtil saa længe, at alle Troldkoner var udryddede. Hun blev derpaa i
+lige Maade af Mag. Oluf akkommoderet som besat og kom derover ogsaa
+udi Alteration[65] og anstillede sig ligesom de andre. En anden
+fattig Sy-Pige der i Byen blev nogle Dage derefter syg. Mag. Oluf kom
+straks til hende og sagde, at det var ikke ret fat med hende. Pigen,
+som tidt havde set i Kirken de tvende første besattes Gebærder, og
+derover var bleven forskrækket, begyndte at frygte sig, da hendes
+Præst trøstede hende saa ilde, faldt derover udi stor Melankoli,
+hvorpaa hun blev betjent paa samme Maade som de andre; men denne tav
+stille og beskyldte ikke nogen, men bad Gud inderlig om Hjælp og
+tænkte, hun var forgjort.
+
+ [65] Sindsbevægelse.
+
+Det blev endda ikke ved disse, som her er ommeldet, men her kom udi
+samme Dage endnu fem andre Kvindfolk paa samme Maade i de besattes
+Tal, hvoriblandt den ene var Maren Spillemands Søster, en ung, glat
+Bondepige, som faldt udi en Besvimelse, da hun var hos hendes Søster,
+og blev straks ført i Mag. Olufs Hus og der lagt i en Seng udi hans
+Stue. Dog fandt man ingen synderlig Frugt af denne Senge-Kur. Men
+baade denne Bondepige og alle de andre tog lige galt afsted og alle
+paa samme Maade, som forhen om de første tvende er meldt.
+
+Nu begyndte denne Besættelses Tanke at æde videre om sig, saa at der
+var i disse Dage i Byen mange gemene Kvindfolk, som tvilede om sig
+selv, saa snart de fandt den ringeste Svaghed enten for Hjærtet eller
+i Hovedet, ja om det ikkun var et Vrid i Livet eller Krampe i et Lem,
+saa frygtede de straks, at det maatte være Djævelskab, og fik
+allehaande Tanker i Hovedet, men turde dog ikke ret lade sig mærke
+dermed.
+
+Der var og adskillige Folk i Byen, som var sindet at ville forlade
+den, da det saaledes tog Overhaand, saasom her hørtes daglig ikke
+andet prædikes, læses eller synges i Kirken, intet andet tales eller
+handles i Husene end om Djævelen, Trolddom, Spøgeri, Besættelse og
+andre forskrækkelige Ting. Og er det sært, at alle disse Mennesker
+var nogle gemene, fattige, dovne og ørkesløse Kvindfolk, undtagen de
+tvende Søstre, som tilforn er ommeldt, hvilke formedelst en
+Forskrækkelse anstillede sig i Begyndelsen lige saa rasende som de
+andre. Men som en af deres Venner lod dem siden komme hen til en
+forfaren Læge der i Nærheden, befandt han, at deres Svaghed bestod
+udi en Indbildning, som de havde om dette Besættelses Væsen, hvorfore
+de og straks mere med Ord og Omgængelse end med Medikamenter blev
+tilpas igjen og fri for deres formente Besættelse.
+
+Denne store Frygt for Djævelen og hans forskrækkelige Gerninger
+indtog ikke aleneste den enfoldige Almue, men endog dennem, som bedre
+var oplyst der paa Stedet.
+
+Iblandt andre var en fornemme Mand der i Byen (hvilken Maren
+Spillemands havde truet, at hans Børn skulde blive besatte, om han
+ikke vilde hjælpe til at faa Troldkonerne brændt) kommen i Tanke, at
+alt det underlige Væsen, der udi de Dage skete, var af Djævelen og
+Hekser.
+
+Nu hændte det sig, at samme Mand en Aften havde nydt nogen god
+Traktement og derover om Natten faldt i urolige Drømme om denne
+Djævle-Allarm, som han daglig saa og hørte, og udi saadan urolig Søvn
+faldt Overdynen af hannem paa Gulvet. Dette tilregnede han straks
+Djævelen og fortalte det som et stort Mirakel for adskillige. Endelig
+kom han til en af disse to unge Piger, som før er meldt, da de var i
+deres Raseri. For nu at vide, om de vist var besat, spurgte han den
+ene til, om hun kunde sige hannem noget af, hvis[66] hannem var
+vederfaret. Pigen svarede: Ja, jeg kan. Dynen faldt forleden Nat af
+Dig. Manden blev forskrækket og sagde: Ti stille, det er nok, hvorpaa
+Pigen sagde: Se der, nu staar Du som en klippet So, hvorover Manden
+og de omstaaende faldt i Forundring og troede, at det ufejlbarligen
+maatte være talt af Djævelen, da dog siden befandtes, at en
+Rendekælling havde fortalt det tilforn der i Huset, hvorledes
+Djævelen havde trukket Dynen af denne Mand.
+
+ [66] for: hvad.
+
+Imidlertid fandtes, som forhen er meldt, en Del Folk inden og uden
+Byen, som bar stor Tvivl om alt dette Værk. Mag. Oluf derimod
+forsvarede det med stor Nidkærhed og kaldede dennem Vantroens Børn
+og aandeligen besatte, som der udi vilde sige hannem imod. En Del af
+Præsterne, som af Biskoppen var beskikket til at gaa hannem til
+Haande med de to første at opvarte, kom og selv udi Tvivl, at det var
+enten nogen naturlig Sygdom eller og selvgjort Værk eller og en
+Blanding af begge Dele hos disse ny besatte, men ingen af dennem
+turde offentlig sige Mag. Oluf imod, en Del for den store
+Opinion[67], de havde om hans Lærdom og højt oplyste Forstand, og en
+Del af Frygt for hans Ivrighed imod alle dennem, som her udi sagde
+hannem imod, foruden at den Kredit[68], han for sin udvortes
+Hellighed og Anseelse havde hos den gemene Mand, gjorde enhver
+undseelig at sætte sig imod hannem, ja en Del af Præsterne bar og
+selv saa stærk en Tro til alt, hvis[69] som han sagde, at de uden
+videre Ransagen gjorde alting, ligesom han anordnede og lod det komme
+an paa hans eget Forsvar.
+
+ [67] den høje Forestilling.
+
+ [68] Anseelse. Jvnf. engelsk: _to one's credit_.
+
+ [69] hvilket, hvad.
+
+Og som nu de besattes Tal saaledes var formeret, og disse Præster
+blev baade trætte og kede af at løbe fra den ene af disse rasende
+Kvindfolk til den anden, anholdt Mag. Oluf paany hos Biskoppen om
+flere Præster, foregivendes, at han ikke troede, at der var sket
+større Ting og Tegn siden Apostlernes Tider, end der nu skete i
+Thisted.
+
+Herpaa besluttede Biskoppen straks selv at rejse did for at tage
+alting udi Øjesyn, tog derfor med sig en af de ældste Provster udi
+Stiftet, som udi Lægekonsten var temmelig kyndig og kom til næste[70]
+Landsby ved Thisted, at han der udi Enrum og Stilhed, uden Almuens
+Overløb, kunde udforske Beskaffenheden hos enhver især af disse
+formente besatte, lod derfor de to første, nemlig Maren Spillemands
+og Barnet Kirsten Langgaard føre ud til sig. Straks begyndte Maren
+Spillemands hendes sædvanlige Gebærder med Tuden, Raaben og Skraalen
+og andre slige Optøger. Barnet Kirsten Langgaard øvede i lige Maade
+hendes Konster.
+
+ [70] nærmeste.
+
+Mag. Oluf, som og samme Tid var til Stede, brugte derpaa sin
+sædvanlige Læsning og Sang over dennem. De derimod vrængede med
+Munden, spyttede og brugte andre foragtelige Gebærder, dog ej
+anderledes end at ethvert Menneske, som sig saadant vilde foretage,
+kunde efterabe.
+
+Derpaa sagde Biskoppen til Mag. Oluf, at han ikke fandt noget
+Besættelses Tegn hos disse Mennesker. Mag. Oluf derimod med stor
+Ivrighed forsvarede det og stod hardt derpaa, at der maatte endeligen
+først ske Eksekution[71] over alle de paaraabte Troldkvinder, førend
+der kunde forventes nogen Befrielse fra Djævelen fra disse og andre
+af hannem besatte Kvindfolk, sigende derhos, at saa vist som der var
+Gud i Himmelen, saa var der udi Thisted tolv legemlig besatte
+Mennesker. Han lod ogsaa falde adskillige spodske og foragtelige Ord
+baade imod Biskoppen og Provsten, og ingenlunde vilde afstaa hans
+Mening, hvor udover de skiltes ad og drog hver sin Vej hjem igjen.
+Dette skete i Junii Maaned.
+
+ [71] Henrettelse.
+
+Nu havde Biskoppen selv set disse tvende Mennesker, og som han af
+deres Væsen sluttede, at denne foregivne Besættelse ikke maatte være
+rigtig, saa begjærede han ved sin Hjemkomst Stiftamtmandens Hjælp at
+faa dennem bragt fra Thisted til Aalborg, hvor han boede, paa det man
+des grangiveligere kunde ransage deres Adfærd, naar man fik dennem
+fra det Sted og den Samkvem afsondret, hvor de udi deres Griller
+eller Ondskab dagligen blev styrket.
+
+Derpaa blev tvende Mænd udi Aalborg affærdigede[72] til at ledsage
+Maren Spillemands fra Thisted til Aalborg, hvilke da de kom til
+Thisted, blev de saa indtagen af denne Allarm, som der var i Byen,
+desligeste[73] af Mag. Oluf og hans Tilhængere saa indprædiket om
+denne Maren Spillemands Lutzers Styrke og Adfærd, at de snart[74] var
+sindet at begive sig tilbage med uforrettet Sag. Endelig fik de hende
+omsider paa en Vogn og begav sig paa Rejsen, hvor hun under Vejs
+baade paa Vognen og udi Herbergene øvede alle hendes Gebærder, dog
+saa varligen, at hun hverken faldt af Vognen eller nogen Tid stødte
+eller i ringeste Maade skadede hendes Legeme. Disse to hendes
+Ledsagere førte hende dog frem med stor Varlighed og Forskrækkelse,
+og kunde derefter ikke noksom fortælle alle de store Jærtegn, som de
+undervejs havde set hos hende. De turde og ej komme længer med hende
+end til et lidet Færgested ved Aalborg kaldet Sundby, saasom de var
+bange, at hendes Lutzer skulde drukne baade hende og dennem, som hun
+dennem og havde truet, hvorfor den ene forblev hos hende udi Sundby,
+imedens den anden foer over og fortalte Biskoppen denne deres
+eventyrlige og farlige Rejse, sigende sig derhos at have faaet en
+stræng Ordre fra de andre besatte i Thisted til Biskoppen, at saa
+fremt han ikke stræbte at faa de paaberaabte Troldkvinder brændte,
+skulde Djævelen i lige Maade fare i hannem og hans Hustru og bad, at
+en eller to Præster maatte være hos at følge Maren Spillemands over
+Færgen. Biskoppen beordrede straks en af Byens Præster at følges over
+Færgen at afhente hende.
+
+ [72] udrustede.
+
+ [73] ligeledes.
+
+ [74] næsten (bruges endnu almindeligt paa Jydsk).
+
+Da hun nu kom i Færgen, begyndte hun at øve hendes Gebærder; men, der
+Præsten lod sig forlyde, at hvis hun ikke vilde ligge stille, saa
+skulde hun bindes, holdt hendes Lutzer sig smukt skikkelig, saa at de
+uden Fare kom med hende til Aalborg. Saa snart hun kom til Lands, og
+hun saa den gemene Mand i Mangfoldighed omringe hende, begyndte hun
+paany efter Sædvane, alt paa samme Maade som hun fra Begyndelsen i
+Thisted sig havde anstillet. Da hun nu blev stillet til Forhør
+for Biskoppen og Stift-Amtmanden, var hun i Begyndelsen hel
+besvadsig[75] og vidste vel at forsvare sig; men omsider gik hun til
+Bekjendelse og sagde, at af Begyndelsen, der hun var i hendes Alders
+trettende Aar, fandt[76] hun undertiden til noget krybendes i hendes
+Laar og Lemmer, hvilket man samme Tid indbildte hende at foraarsages
+ved noget ondt, som skulde være hos hende, hvorudover hun og i
+Begyndelsen ikke andet vidste, end at der var noget Spøgeri hos
+hende. Men nu en Tid lang havde hun forsætlig gjort sig selv de
+sælsomme Gebærder og ingen Tid været af Djævelen besat paa den Maade,
+som hun det havde indbildet Folk. Og at der hun saa Oluf Langgaards
+Barns Væsen og Gebærder, og at det gik samme Barn an[77], da blev hun
+efter Satans onde Tilskyndelse endnu mer styrket og opmuntret til at
+abe det efter og at føre Folk fuldkommelig i Tanker om sin legemlig
+Besættelse. Desligeste, at der hun hørte samme Barn raabe paa de for
+Trolddom beskyldte Personer, saa gjorde hun sig i lige Maade dets Ord
+nyttige, ihvorvel hun ingen af dennem for nogen Trolddom vidste at
+beskylde. Saa hørte hun ligeledes det Navn Lutzer først nævnes af
+Barnets Mund, som sagde, at Broder Lutzer var hos Maren Spillemand,
+hvorefter hun lod Folk blive i den Vantro. Herforuden bekjendte hun,
+at naar det opdigtede Raseri kom hende paa, kunde hun sanse og vidste
+Mesteparten af, hvis[78] hun sagde og gjorde, desligeste hvad der hos
+hende af andre blev bestilt. Og at hun i samme hendes opdigtede
+Anfægtning[79] ikke vidste at nævne andre ved Navn end dennem, som
+hun tilforn havde kjendt. Saa var og de fleste Syn opdigtet, som hun
+indbildte Folk sig at have set, naar det formente Onde var overstaaet
+med hende. Dog forebragtes hende vel undertiden noget i Fantasi for
+Øjnene. Videre blev hun tilspurgt, om hun holdt og troede Oluf
+Langgaards Barn at være besat, hvortil hun svarede, at hun ofte havde
+troet det, dog havde hun og ofte tvivlet derpaa, besynderlig naar hun
+i den formente Besættelse havde knebet paa hendes Lemmer og da
+befunden, at hun ikke var uden Følelse. Item hvad hun dømte og vidste
+om de andre, som endnu holdtes for at være besatte. Derpaa svarede
+hun, at hun ikke nogen Tid havde lagt Raad op med dennem, men det
+troede hun stadig, at der var det samme Fejl hos dennem tilhobe. Hun
+havde og hos nogle af dennem, særdeles Karen Toftum, fundet nogle
+Tegn til samme Bedrageri. Saasom at en Aftensang[80], da samme Karen
+sagde midt under Prædiken: Nu raaber jeg, hun da svarede sig selv
+straks derpaa: Jeg maa ikke for den store Mand og for Oluf Sladder.
+Dette bekjendte hun med god Fornuft ikke alene for Bispen og
+Stift-Amtmanden, men endog for adskillige Præster der i Byen
+mangfoldige Gange, ja endog vedstod det offentlig tvende Gange for
+Retten, da hun blev stillet til Forhør. Bejamrede derhos med Graad og
+Vemodighed sin Daarlighed, sagde at have brugt det Hellige Sakrament
+uværdeligen, og at det havde været hende bedre, at hun aldrig havde
+kjendt Retfærdighedens Vej, end at hun skulde have kjendt den saa vel
+og saa syndig igjen forladt den, og at det angrede hende, at hun saa
+skammeligen og i saa lang Tid havde bespottet Gud, beskæmmet sin
+Næste med ond Paatale og bedraget Menneskene, særdeles saa mange Guds
+Ords Tjenere, hvilke hende med gudelige Bønner og Salmer havde
+opvartet, sagde, at naar hun tænkte derpaa, var det lige som der sad
+en Kniv i hendes Hjærte, og at hun ikke uden med en Vederstyggelighed
+tænkte paa Thisted, item at hun saa mange Gange havde haft i Sinde at
+aabenbare Sandheden, men saa havde Satans onde Indskydelse styrket
+hende igjen i hendes forrige ugudelige Væsen, bad Gud skulde forlade
+hendes Forældre og andre, at de ikke havde straffet hende i hendes
+Ungdom, da de saa hende med saadan Daarskab anfange.
+
+ [75] rapmundet.
+
+ [76] mærkede.
+
+ [77] gjorde Indtryk paa samme Barn.
+
+ [78] hvad.
+
+ [79] Anfægtelse.
+
+ [80] en Aftensang, brugt her i Lighed med en Mandag, en Sommer, vil
+ altsaa sige: en Dag under Aftensangen.
+
+Saa blev nu denne Maren Spillemand indsat udi Hospitalet i Aalborg,
+og forblev hun en 8 Ugers Tid ved denne Bekjendelse, læste og bad Gud
+om sin Naade, og fornam man imidlertid intet til nogen Galskab eller
+Urolighed hos hende.
+
+Af denne Maren Spillemands Bekjendelse sluttede Biskoppen ved sig
+selv, at efterdi det saaledes var beskaffet med hende, som var den
+første og fornemmeste iblandt disse besattes Tal, maatte det ligesaa
+være med de andre, og derfore ufortøvet gjenkaldede den Anstalt[81],
+som han forhen udi Landemodet havde gjort om Præsternes Opvartning
+hos denne Maren Spillemands. Saa advarede og Biskoppen og
+Stift-Amtmanden Oluf Langgaard, at det ikke maatte være saaledes
+beskaffet med hans Dotter Kirsten Langgaard, som han sig indbildede,
+og stillede derhos Ordre om hendes Nedførsel til Aalborg med
+indstændig Begæring, at saasom denne Sag var af saa stor Vigtighed,
+og angik GUDS store Navns Ære og Satans Forstyrrelse, at derfor
+Faderen enten selv vilde følge med sit Barn, eller og overlade det
+under de til hendes Gelejde[82] beskikkede, deres Varetægt, som alt
+uden hans Omkostning skulde ske, forsikrende hannem derhos, at Barnet
+skulde blive omhyggelig og vel akkommoderet[83] udi Biskoppens eget
+Hus, saaledes at i Fald det efter Foregivende skulde være legemlig
+besat, vilde de formode GUds naadige Bistand til hendes Befrielse,
+og, hvis det befandtes anderledes, skulde vel Sandhed der opdages,
+førendes hannem derhos til Gemyt, at han derved kunde sætte sit Sind
+og Samvittighed udi Rolighed, at han ingen Midler havde forsømt efter
+kristelig Tilbud af gejstlig og verdslig Øvrighed til hendes Frelse
+og evig Saligheds Kundskabs Erlangelse.
+
+ [81] Foranstaltning, Indretning.
+
+ [82] Ledsagelse.
+
+ [83] sørget for.
+
+Derhos blev og gjort den Anstalt, at saafremt Faderen skulde dertil
+findes uvillig, Rettens Middel[84] da hannem dertil skulde formaa og
+Barnet uden Ophold nedbringe.
+
+ [84] Øvrighedens eller Rettens Betjente.
+
+Som Maren Spillemands Bekjendelse nu rygtedes, og at de andre
+ligeledes en efter anden skulde nedføres, begyndtes der en stor
+Allarm i Thisted.
+
+Oluf Langgaard søgte straks Mag. Oluf, om han skulde lade sit Barn
+følge. Mag. Oluf sagde absolut nej; men han vilde forsvare sin Mening
+til det yderste. Derpaa sammenkaldte Mag. Oluf en stor Del af den
+gemene Almue, foredrog dennem, hvorledes Biskoppen satte sig imod
+dette Værk og vilde have det til intet, sagde at Maren Spillemands
+Bekjendelse var talt af Djævelen og ikke af hende selv, stillede
+derpaa samme Dag en Supplique[85] til Kongen udi den hele Bys Navn,
+hvor udi han androg[86], hvorledes der i Byen var stor Jammer og
+Elendighed formedelst Satans grumme Tyranni ved et forfærdeligt
+Trolddoms og Besættelses Væsen, som Byen efter GUds underlige og
+skjulte Raad var overkommen, hvilket med mange uhørlige[87]
+Eksempler til det ganske Lands store Fare og Forskrækkelse daglig
+forøges, besværede sig derhos over Biskoppen og Stift-Amtmanden, at
+de ikke vilde tro, at det var en legemlig Besættelse eller Trolddom,
+og det formedelst Maren Spillemands Bekjendelse, som han sagde at
+være aldeles stridende imod hans daglige Forfarenhed[88], saasom der
+nu i hans Menighed var 12 eller 13 legemlig besatte, som kunde tale
+om skjulte og forborgne Ting foruden dennem, som han endda tvivlede
+om, hos hvilke det begyndte at ytre sig paa samme Maade, begærede
+derfor, at Maren Spillemands maatte føres tilbage igjen i sin Frihed
+og Frelse[89] og der eksamineres, saa og, at der maatte beskikkes
+forstandige og myndige Mænd, som uden Persons Anseelse kunde
+inkvirere[90] om Troldvæsenet, saaledes at de skyldige maatte blive
+straffet.
+
+ [85] Bønskrift.
+
+ [86] forestillede dem.
+
+ [87] uhørte.
+
+ [88] Erfaring.
+
+ [89] gl. Hovedord, betyder Sikkerhed eller personlig Frihed.
+ Tillægsordet frels bruges endnu i Vendingen »fri og frels«.
+
+ [90] anstille retslig Undersøgelse.
+
+Denne Supplique underskrev en stor Del af den gemene Almue der i
+Byen, og Mag. Oluf rekommenderede den samme med stor Nidkærhed som en
+Sag, hvorpaa det hele Lands Velfærd beroede.
+
+Han overtalte og Amtmanden til at give Ordre til Kongens Ridefoged at
+tiltale og forfølge alle de paaraabte gamle Kvindfolk, og er her i al
+denne Tid ført Proces imod mange fattige Mennesker med mangfoldige
+Tingsvidner, hvor iblandt og en gammel, udlevet Kvinde blev dømt til
+Baal og Brand (hvilken dog siden til Overretten blev kjendt
+uskyldig), og var begge disse to gamle Kvinder de, som af de formente
+besatte blev beskyldt at skulle have indvist Lutzer i Maren
+Spillemands og Hvid Rotte i Barnet Kirsten Langgaard.
+
+Herforuden blev to eller tre andre fattige gamle Kvinder paagrebne og
+givet Sag[91], at de kunde signe for adskillige Sygdomme, hvoraf en
+af Frygt udbrød af Fængslet og løb sin Vej. En anden blev dømt til at
+forvises Landet.
+
+ [91] sat under Tiltale.
+
+Hidindtil havde man disse Trolddoms Processer drevet alene imod de
+fattige, som var enfoldige og uden Forsvar, men der Stift-Amtmanden
+og Biskoppen tog sig Sagen an og mente, at her var Bedrageri hos[92],
+begyndtes der at føres Vidner paa adskillige fornemme Godtfolk, som
+skulde være lige saa gode som disse gamle Stakler, alt efter de
+formente Djævles Paaraaben og Mag. Olufs Paastaaende[93], at her
+skulde uden Persons Anseelse inkvireres[94] og brændes, om ellers
+dette Værk skulde opholde. Og havde i disse Dage en og anden godt
+Folk nok at bestille for at fri deres ærlige Navn og Rygte for
+saadanne Beskyldninger, at de ikke udi Protokoller og Tingbøger til
+Beskæmmelse skulde indføres.
+
+ [92] med i Spillet.
+
+ [93] Paastand.
+
+ [94] undersøges.
+
+Imidlertid at[95] dette saaledes passerede, foredrog[96]
+Stift-Amtmanden og Biskoppen Kongen dette vidt udraabte Besættelses
+Værk tillige med deres Formening, at herunder maatte være noget
+Bedrageri forborgen, helst efterdi Maren Spillemands alt havde
+bekjendt, og de andre, som havde faaet deres Besættelse af hendes
+Eksempel, blev saa haardt paaholdt i Thisted af Mag. Oluf, og han
+ikke vilde lade dennem komme fra sig til andres Paaskøn[97] og
+Efterforskning. Derpaa ordinerede[98] Kongen tvende Kommissarier,
+nemlig Stift-Amtmanden og en Amtmand der i Nærværelsen til at lade
+disse formente besatte Kvindfolk for sig indkalde og ved flittig og
+fuldkommen Randsagning at søge god Underretning om den ganske
+Handel[99], og derpaa deres Relation herom til Kongen indgive.
+
+ [95] imens.
+
+ [96] indberettede.
+
+ [97] Bedømmelse, Kjendelse.
+
+ [98] anordnede.
+
+ [99] Sag, Historie. Ordet bruges endnu saaledes almindelig i
+ Jylland. Jvnf. Udtrykket: Handel og Vandel.
+
+Disse Kommissarier lod derpaa først Maren Spillemands kalde for sig
+som den første og fornemste Ophæver i dette Besættelses Værk, efter
+hvis Eksempel de andre var kommen udi lige Galskab, hvilken da for
+dennem frivillig vedstod hendes forhen gjorte Bekjendelse og sagde
+sig paa en 8te Ugers Tid, og siden at hun første Gang ved bedre
+Undervisning var bragt til samme Bekjendelse, ikke at have fornummet
+nogen Svaghed, sagde derhos, at den Indbildning, hun havde haft, om
+at være legemlig besat, var Mag. Oluf og de tvende Studentere skyldig
+udi, som hende derudi havde styrket.
+
+Nu stod det paa, at faa Barnet ligeledes til Eksamen[100], førend de
+vilde forhøre de andre, saasom det skulde give bedst Oplysning,
+efterdi alle Folk gjorde sig mest Tanker om Maren Spillemands og det.
+Hvorfore disse tvende Kommissarier gjorde Anstalt om dets Nedkomst
+til Aalborg, saaledes at hvis Faderen ikke godvillig vilde lade det
+være følgagtig[101], at Øvrigheden ved Stedet da vilde skaffe det
+til Stede. Det kunde dog ikke ske; thi Barnets Fader skjulte det og
+ingenlunde vilde lade det komme frem.
+
+ [100] Undersøgelse.
+
+ [101] lade det følge Opfordringen.
+
+Derpaa lod Kommissarierne for sig kalde de andre Kvindes Personer,
+som til den Tid havde været under Mag. Olufs Opsigt og Kur, og haver
+da enhver af dennem brugt sin Undskyldning, nemlig:
+
+Den første ved Navn Maren Sirichs, en ung, frisk Kvinde paa 25 Aar,
+som var den Ægte-Kone, der blev ført udi Mag. Olufs egen Seng og af
+hannem med faderlig Revselse betjent, sagde sig at have faaet nogen
+Sygdom med Rystelse og Skælven i hendes Laar, en Dag da hun kom af
+Kirken, og var derefter bleven meget syg og falden udi nogen sær
+Lemmernes Bevægelse og Raseri, og derover henbragt i Mag. Olufs Hus,
+hvor hun havde været i tre Uger, indtil hun blev frisk igjen. Denne
+Kvinde havde tilforn udi Thisted daglig raabt paa, at der var kastet
+noget ondt i Vejen for hende, da hun gik fra Kirke, og at det var
+lavet til Mag. Oluf[102], som gik bag efter hende, men hun fik det,
+fordi hun gik for[103] hannem, hvilket skulde være Aarsag til den
+Barmhjærtighed, Mag. Oluf beviste hende med sin egen Seng. Hun havde
+og mest raabt og beskyldt fornemme godt Folk; men nu, da hun var
+alene, og af Kommissarierne herom blev tilspurgt, klagede hun aldeles
+intet over nogen, som hende denne Svaghed kunde have forvoldet, sagde
+derhos, at hun vel havde kommet til Aalborg i Begyndelsen, da
+Stift-Amtmanden og Biskoppen havde Bud efter hende, men Mag. Oluf
+raadede hende derfra. Om samme Kvinde falder her efter videre at
+melde.
+
+ [102] Meningen er, at det var tiltænkt Mag. Oluf.
+
+ [103] foran.
+
+Den anden ved Navn Karen Toftum, et Kvindfolk paa 25 Aar, som for
+Løsagtighed og Tyveri tilforn havde været forvist Byen, gjorde nogle
+Ophævelser med Legemets Bevægelse og Skrigen, sagde, at hun vidste
+ikke, enten hun var besat, eller hende skadede noget, videre end hvad
+andre havde sagt for hende, og ihvorvel hun udi hendes Raseri i
+Thisted havde beskyldt adskillige godt Folk, saa sagde hun nu, at hun
+ikke beskyldte nogen for sin Svaghed. Om hende skal og herefter
+meldes videre.
+
+Den tredie ved Navn Anne Jakobs Dotter, et besovet Kvindfolk, som
+havde haft sin Gang i Mag. Olufs Hus og af hannem med faderlig
+Revselse været begegnet[104], gav for[105], at hun for nogle Aar
+siden havde en St. Hans Nat fundet en blodig Tand i sin Seng og
+derefter været urolig i sit Sind, sagde sig at være af Djævelen
+besat, og kunde ikke fordrage at se nogen Kvindes Person med
+Fontange[106] eller Top paa Hovedet, hvorfor hun og kaldede sin
+Djævel Topmageren. Denne gjorde sine Ophævelser for Kommissarierne
+med Legemets Kastelse og Bevægelse, saa og Skogren og Bjæffen, havde
+derhos en rød Farve og ej mere Styrke end at hun af et Par nok kunde
+holdes. Denne havde og glemt sine Beskyldninger imod de forhen af
+hende paaberaabte Troldkoner, og skal herefter i lige Maade om hende
+meldes videre.
+
+ [104] behandlet.
+
+ [105] foregav.
+
+ [106] Fontange (fransk) betyder et højt Hovedtøj eller Sæt. Navnet
+ efter Ludvig den fjortendes Maitresse, Hertuginden af Fontange.
+
+Den fjerde ved Navn Anne Krogsgaard, et Kvindfolk paa 22 Aar, og som
+kort Tid tilforn havde tjent Mag. Oluf, sagde sig at have faaet sin
+Svaghed af en svovlagtig Stank for hendes Næse om St. Hans Dags
+Tider, og at hun vidste ikke, enten hun var besat eller ej, stillede
+sig ellers an for Kommissionen med sære Ord og Gebærder, ligesom hun
+vilde gjøre Komplimenter for de omkringstaaende, gjorde et Par Gange
+sine Ophævelser[107] og anstillede sig imidlertid at være dum[108].
+Var dog let at holde, svarede ellers meget trodsig til, hvis[109] som
+hun blev tilspurgt. Hun havde i lige Maade udi Thisted vel vidst at
+raabe paa en og anden godt Folk, ja kunde udi hendes Galskab opregne
+22 tillige[110]; men nu kjendte hun dog ingen, ej heller beskyldte
+nogen.
+
+ [107] Spektakler.
+
+ [108] stum.
+
+ [109] hvad.
+
+ [110] paa én Gang.
+
+Den femte ved Navn Karen Spillemands, et Kvindfolk paa 18 Aar, af et
+smukt Ansigt og Søster til Maren Spillemands, sagde sig i lige Maade
+at have faaet nogen Svaghed af en svovlagtig Lugt paa samme Tid som
+den forrige, hvorover hun var falden i nogen Besvimelse. Denne vilde
+ikke sige sig at være besat, ej heller klagede over nogen, men sagde,
+at Gud havde paalagt hende hendes Svaghed; hun gjorde ingen
+Ophævelser for Kommissarierne, ej heller kjendtes paa hende nogen
+Svagheds Tegn, men hun havde en frisk og sund Farve.
+
+Den sjette og syvende var tvende Søstre og Borger-Døtre af Thisted,
+den ene ved Navn Gertrud Anders Dotter, en Pige paa 20 Aar, og den
+anden Anne Anders Dotter paa 16 Aar. Disse klagede sig at have faaet
+nogen Hjærte Angest med Kvalmer, Afmagt og Daanelser. Disse to, i
+hvor vel de udi Thisted havde raabt lige saa galt som de andre, ja
+endog den ene af dennem havde indbildet sig at kunne sige forborgne
+Ting, havde og anstillet sig ligesom det var Djævelen og ikke hun
+selv, der talte det, saa beskyldte de nu ingen, men tog deres Svaghed
+som et Kors af Gud. De bleve siden begge ved en erfaren Læges Hjælp
+bragt til Rette paa den Maade, som forhen er ommeldt.
+
+Den ottende ved Navn Inger Fusmands, en fattig Skoflikker Kone i
+Thisted, af et hel smukt Ansigt, henved 22 Aar gammel, sagde sig og
+at have faaet et Tilfald[111] med Hjærte Angest og Tungsindighed og
+ikkun at have haft sin Svaghed fem Gange, hver Gang med nogen
+Mattighed[112] paa et Par Dages Tid derefter. Denne beskyldte ikke
+heller nogen, men holdt hendes Sygdom for et Kors af Gud og ventede
+hans naadige Hjælp. Siden er befunden, at denne Kvinde redede til
+Barsel.
+
+ [111] Tilfælde.
+
+ [112] Mathed.
+
+Den niende var en gammel Kvinde paa 61 Aar ved Navn Anna Dahl. Hun
+sagde sig at have faaet sin Svaghed ved nogen Rædsel og Daanelse, men
+ikke at have haft den uden én Gang. Siden er befunden, at denne
+Kvinde havde været hos hendes Nabo Kone at tylle[113] Øl og der faaet
+sin Svaghed, som ej heller varede længer, end til Øllet havde gjort
+sin Virkning.
+
+ [113] drikke.
+
+Den tiende var en ung Bondekone der i Byen, navnlig Anna Bondes 22
+Aar gammel. Den sagde sig at have faaet sin Svaghed paa Gaden med en
+Besvimelse, og raabte hun straks paa Troldkonerne ligesom de andre,
+men havde ikke fornummet til hendes Svaghed uden tvende Gange. Denne
+Kone er og siden befunden at rede til Barsel.
+
+Den elfte var et Kvindfolk ved Navn Anna Legind, ugift, af fyldig
+Kompleksion[114], henved 34 Aar. Hun sagde, at hun for nogle Aar
+havde faaet hendes Svaghed med nogen Angest for Hjærtet og Rystelse i
+hendes Legeme, som hun troede at være en Besættelse, men beskyldte
+ingen.
+
+ [114] egl. Hudfarve, maa imidlertid her betyde Legemsbygning.
+
+Denne er den Kvindes Person, som tilforn er ommeldet, at hun søgte
+Raad hos M. Oluf i Begyndelsen af denne Handel og blev af hannem udi
+Korsdøren med Manen begegnet.
+
+Herforuden eftersøgte Kommissarierne om Barnet Kirsten Langgaards
+Tilstand og erfoer, at hun var slemmest af dennem alle med at rase,
+gø, le, bande og raabe paa adskillige Folk, men som herefter følger
+videre at tale om dette Barn, og hvorledes dermed var beskaffet,
+beror det indtil sit Sted.
+
+Da nu disse Kommissarier havde saaledes forhørt Sagen, indgav de
+deres Relation til Kongen[115], som straks befol, at Mag. Oluf skulde
+forføje sig der fra Stedet til Aalborg og sig fra al Korrespondentz
+entholde. Præsterne der i Nærværelsen blev og befalet at forestille
+den gemene Almue deres indbildede Daarlighed og fraraade dennem den
+store Overtro, som de var kommen udi om dette Besættelses og
+Trolddoms Værk.
+
+ [115] Chr. V.
+
+Som denne Kongelige Befaling ankom, satte M. Oluf sig derimod med
+største Ivrighed, sigende at han vilde forsvare sin Mening til det
+yderste, og at Maren Spillemands Bekjendelse var sket af Djævelen og
+ikke af hende selv, og at hans Samvittighed i dette Værk skulde ikke
+tvinges ved nogen Magt eller Myndighed, kaldte sin Sag Guds egen og
+Landets almindelige Sag, og at han vilde udføre den med Iver og
+Nidkærhed til Guds Ære, Sandheds Oplysning, Retfærdigheds Befordring
+og mange elendige, sukkende Menneskers Redning og Frelse. Her over
+fik han af den gemene Mand saadan Tilhæng, at de tænkte, han var den
+eneste, der vilde forfægte Sandhed, og troede, at han umulig kunde
+fare vild, hvorover og nogle af dette Besættelse-Selskab anstillede
+sig ti Gange galere med at raabe paa en og anden godt Folk, end nogen
+Tid tilforn, ja her blev udspredt et Skrift, hvorledes Djævelen
+skulde have talt af de besatte, at dersom Troldkonerne ikke blev
+brændt, da skulde der komme saa stor Elendighed og Ulykke over
+Landet, som aldrig før var hørt, saa at Tyrkerne skulde æde Kødet af
+Menneskenes Ben og de skulde dog gaa levendes paa Gaden.
+
+Udi disse Dage kom et hemmeligt Budskab fra Thisted til Aalborg til
+Maren Spillemands og forestillede hende, hvorledes hendes Bekjendelse
+vilde koste hende hendes Tunge og Hals, om hun blev derved,
+formedelst den Gudsbespottelse, hun havde øvet, berettede hende
+derhos, at de andre hendes Selskabs Søstre blev stadig ved deres
+Laden og raadede hende til at gøre ligesaa. Herpaa begyndte hun paany
+hendes forrige Galskab, dog ikke raabte paa nogen som i Thisted, men
+alleneste for den gemene Mand, som kom at se hende, gjorde adskillige
+Ophævelser og anstillede sig, som hun ikke havde haft hendes
+Sans[116], da hun forhen havde gjort sin Bekjendelse.
+
+ [116] havde været ved Fornuft.
+
+Imidlertid opsatte M. Oluf og selv sammenskrev et berømmeligt
+Skudsmaal om sin Lærdom, Liv og Levnet og lod det bære fra Hus til
+Hus til den gemene Mand, som det alle undertegnede med deres Navne
+eller Bomærker[117], en Del villigt, formedelst den Tanke, de havde
+om hans Hellighed, og en Del halv tvungen, saasom de, der ellers
+maatte høre hans Pukken og Trusel, at de enten skulde give hannem Sag
+og Beskyldning eller og undertegne det, som de andre forhen havde
+undertegnet. Udi dette Skudsmaal berømmedes paa det højeste Mag.
+Olufs Lærdom, Levnet og Omgængelse, samt trohjærtig Flid og Omsorg
+for sin Menighed udi den erbarmelige Tilstand med de mange ilde
+plagede og haardt anfægtede Mennesker udi Thisted. Deslige anførtes,
+hvorledes han med Bøn og Tro havde stredet imod den onde Fjende med
+saadan utrolig Sved og Arbejd, at han aldrig kunde have udstaaet
+det, dersom GUds besynderlige Kraft og Styrke ikke havde opholdt
+hannem, og sluttedes samme Skudsmaal saaledes, at de bekræftede med
+Ed, saa sandt de vilde vente sig Hjælp af Gud og Trøst af hans
+hellige Ord, at han for sin trohjærtig Omhu og Nidkærhed for Guds Ære
+blev uden al Skyld og Brøde i denne Sag eftertragtet. Med dette
+Vidnesbyrd rejste Mag. Oluf derpaa til København, klagede sig,
+hvorledes han uskyldig var angiven, gik der omkring til en og anden
+fornemme Folk og foregav, hvorledes der var udi Thisted fjorten
+Mennesker af Djævelen legemlig besatte, og at han havde set hos
+dennem alle de Tegn, hvoraf de Gejstlige slutter, at man skal kende
+Djævelens legemlig Nærværelse undtagen det eneste, at de ikke kunde
+tale andre Sprog end deres Moders Maal.
+
+ [117] et simpelt Mærke, der i ældre Tid benyttedes i Stedet for
+ Navns Underskrift af Folk, der ikke kunde skrive.
+
+Her fandt han ikke den Kredit, som han havde udi Thisted, men han
+blev gemenligen imodsagt og tilraadt at afstaa denne hans Mening,
+efterdi man fuldkommen kunde se, at han derudi fejlede. Han beholdt
+dog ikke desmindre hans egne Tanker, menende ved Rettergang at drive
+Sagen igennem og der at bevise de paaraabte Besættelses Tegn.
+
+Som han nu intet videre udrettede i København, end at han igjen paany
+blev befalet at forføje sig til Aalborg og der forvente, hvis[118]
+Lov og Ret kunde medføre, saa rejste han tilbage igjen og derpaa
+forblev udi Aalborg.
+
+ [118] hvad.
+
+Der nu Mag. Oluf saaledes var skilt fra disse formente besatte, og de
+paa en anden Maade blev begegnet, mærkede man dagligen hos en Del af
+dennem adskilligt forsætligt Bedrageri, og hvorledes de samme deres
+Besættelse opdigtede og derudi blev fremturende.
+
+Herudover befol Kongen, at de mest forhærdede skulde fra Thisted til
+Aalborg nedføres og udi Fængsel hver for sig indsættes, og blev
+derpaa nedført Maren Zirichs, Karen Spillemands, Karen Toftum, Anne
+Krogsgaard, Inger Fusmands og Anne Jakobs Dotter. Derhos blev og
+stillet Ordre, at Barnet Kirsten Langgaard i lige Maade skulde
+nedføres; men Faderen holdt det i Begyndelsen udi Skjul og vilde ikke
+frem dermed, saasom dets Hvid Rotte nu var slet borte og man intet
+mere fornam til dets Optøger.
+
+Endelig maatte han omsider dermed for en Dag, og blev saa Thisted
+endelig befriet fra dette urolige Selskab.
+
+Herpaa befol Kongen hans Fiskal at inkvirere om denne Handel, og de
+udi dette opdigtede Besættelsesværk skyldige og interesserede efter
+Lands Lov og Ret at tiltale.
+
+Der blev og beskikket Kommissarier, som der udi skulde kjende og
+dømme som ret og lovmæssigt kunde eragtes.
+
+Da Mag. Oluf det fornam, søgte han at forsyne sig med Attester af den
+gemene Almue i Thisted, om hvis[119] de havde set og hørt hos de
+formente besatte og dermed vilde søge at forsvare sig og fægte til
+det yderste for denne sin saa kaldede Guds egen og Landets
+almindelige Sag.
+
+ [119] hvad.
+
+Imidlertid ankom Barnet Kirsten Langgaard til Aalborg og blev efter
+Biskoppens Begæring indtaget udi Provstens Hus der udi Byen og der
+med Lemfældighed og god Undervisning begegnet, gik og straks derpaa
+til Bekjendelse, at hun aldrig havde troet, at hun var besat, vidste
+og vel, at hun skadede intet i de Maader, mens at hun det saaledes
+havde indbildet Folk, hvortil hun havde faaet den første Anledning
+af Mag. Oluf, som efter hendes Beretning en Gang til hendes
+Faders[120], Oluf Langgaards, tog hende afsides og spurgte, hvad hun
+skadede, og som[121] hun svarede, at hun havde ondt i hendes Fod,
+sagde han, det var ikke saa, men hun var besat, og han skulde vel
+hjelpe hende i faa Dage. Item[122] en anden Gang i hendes Hus gik med
+hende i en af deres Stuer og tog da noget Konfekt op og gav hende,
+bad at hun ikke skulde være ræd for hannem, han havde hørt, at hun
+var besat, og at der var gaaet et Lys for[123] hende, da hun gik af
+Skolen, og da foer Djævelen i hende. Denne Snak om Lyset, sagde hun,
+at en Pige deri Byen havde sagt tilforne; men hun (Barnet) vidste
+ikke, at Mag. Oluf vidste det, førend nu, han sagde, at det var
+Fanden, der da var faren i hende, fra hvilken Tid hun og blev ved at
+sige, det var saa. Men at raabe paa Folk for Trolddom sagde hun, at
+Maren Spillemands kom[124] hende først til, og truede hende, at hvis
+hun ikke gjorde, som hun saa hende gjøre, saa kom hun aldrig i
+Himmerige, desligeste tidt nappede og stødte hende, traadte hende
+paa Foden, at hun skulde gjøre, ligesom hun saa, at hun gjorde for.
+
+ [120] i hendes Faders Hus (denne Taleform er for Øvrigt endnu
+ ganske almindelig i Jylland).
+
+ [121] da.
+
+ [122] ligeledes.
+
+ [123] foran.
+
+ [124] fik.
+
+Ydermere sagde hun, at som der første Gang kom Bud, at hun skulde
+komme til Bispen, da havde Mag. Oluf hende inde i hans Kammer og gav
+hende der, da som tilforne, Rosiner, Mandler og Æbler og med Lokken
+og Truen formanede hende, at sige fast[125] hun var besat, og at hun
+skulde tage sig Vare for Biskoppen, at han ikke lokkede eller truede
+hende til at sige andet eller gjøre andet, end som[126] hun var
+besat.
+
+ [125] bestemt, vedholdende.
+
+ [126] som om.
+
+Item at Mag. Oluf udi Enrum sagde til hende, at hun skulde raabe paa
+Anne Christens Dotter og lukke sine Øjne og le ad hende og kalde
+hende Memme og Molille; men Povl Rytter lærte hende at sige, at
+Djævelen var kommen til samme Anne Christens Dotter paa Skinderup Eng
+for tyve Aar siden, og at der sad et Mærke paa hendes højre Side.
+(Dette Mærke havde Povl Rytter tilforn set paa Anne Christens Dotter;
+men Barnet tog fejl og sagde, at det var paa den venstre Side). Item
+at Mag. Oluf kom hende til at raabe i Kirken, at Djævelen skulde
+komme i Amtmanden og hans Børn, dersom han ikke lod Anne Christens
+Dotter brænde, og at han hviskede dette til hende, da hun sad hos
+hannem i Skriftestolen udi Kirken.
+
+Det Navn Hvid Rotte, sagde hun, at Maren Spillemands havde først
+nævnet, hvor efter hun (Barnet) det tog og blev derved.
+
+I det øvrige vidste hun omstændelig at forklare alt, hvis hun havde
+gjort og talt udi Thisted, udi hendes formente Anfægtning[127], og
+sagde derhos endelig, at hun over alt udi dette Væsen blev Tid efter
+Tid mer og mer styrket af M. Oluf, Christian Friederich Mavors, Povl
+Rytter og Maren Spillemands, og at alt det, hun gjorde og sagde, det
+kom de andre hende først paa[128], og som de sagde for hende, saa
+sagde hun bag efter, dog var ingen slemmere end Poul Rytter til at
+komme hende til at raabe paa Troldfolk. Vidste hun og siden selv at
+beklage, hvorledes hun var bleven forført, og sagde, at det havde
+været at ønske, at Mag. Oluf havde anderledes undervist hende og
+straffet hendes Udyd, i den Sted[129] han styrkede hende der udi.
+Derfor maatte han tage paa sin Samvittighed al den Guds Fortørnelse,
+som af hende var begangen.
+
+ [127] Anfægtelse.
+
+ [128] det stak de andre først i hende.
+
+ [129] i Stedet for, at.
+
+Saa blev hun nu ombeden[130] at stille sig an paa samme Maade, som
+hun havde gjort det udi Thisted, hvortil hun udi Førstningen ikke
+vilde, men græd og skammede sig; men, da man gav hende gode Ord og
+lovede hende, at hun skulde blive fri for Straf, gjorde hun sine
+Ophævelser, lagde sig paa Gulvet, krummede og opbrystede sig, rev
+Huen af sit Hoved, gabede, udrakte Tungen, spyttede og vrængede Mund,
+skreg og gøede og anstillede sig saa græsselig og galt, at om nogen
+enfoldig, som ikke vidste, hvad det var, havde set hendes Adfærd,
+skulde den have blevet bange for hende og tænkt, at det var Hvid
+Rotte og ikke Kirsten Langgaard, der gjorde denne Allarm.
+
+ [130] anmodet om.
+
+Ikke desmindre forfægtede Mag. Oluf paa det ivrigste hendes
+Besættelse, og i hvorvel han hver Dag saa hende for de Kongelige
+Kommissarier at staa til Munds[131] baade med hannem og de andre og
+vide at gøre god Rede for sig, om alt hvis hun havde bekjendt, og hun
+udi hendes formente Raseri havde talt og gjort, saa agtede han dog
+intet alt dette, men sagde, at hun var et Barn og var forlokket til
+at gjøre denne Bekjendelse. Djævelen var og en træsk Aand, som holdt
+sig til en Tid forborgen, men var dog hos hende, fremlagde derhos
+adskillige, enfoldige Folks Attester om hendes galere Adfærd i hans
+Hus udi Thisted og i Særdeleshed foregav som et stort Kjendetegn paa
+hendes Besættelse, at hun havde talt Latin. Og er dermed saaledes
+beskaffet:
+
+ [131] blive forhørt.
+
+Da Biskoppen, som for[132] er meldet udi Begyndelsen af denne Allarm,
+havde ladet Maren Spillemands og denne Kirsten Langgaard kalde for
+sig, og han selv stod i Tvivl om dette Værk, efterdi Mag. Oluf saa
+haardt forfægtede det, talte han nogle latinske Ord til hende for at
+fornemme, om hendes Djævel kunde forstaa det. Nu hændte det sig, at
+hun omsider iblandt anden Sladder sagde Gloria[133], hvilket Ord (som
+hun siden vidste at gjøre Rede for) hun havde læst udi sin Salmebog,
+hvor det staar for den Salme: Alleneste Gud i Himmerig. Dette eneste
+Ord tog Mag. Oluf til et uimodsigeligt Kjendetegn paa Djævelens
+legemlig Nærværelse, udbredte[134] det som et stort Vidunder og
+brugte det baade for denne Kommission og siden stedse som et
+Hoved-Argument om hendes Besættelse.
+
+ [132] foran.
+
+ [133] Gloria d. v. s. Ære.
+
+ [134] omtalte.
+
+Imidlertid forsvandt denne Hvid Rotte aldeles og Barnet ved gudelig
+og omhyggelig Undervisning blev derefter skikkeligt, vedstod og sin
+forskrevne[135] Bekjendelse siden for Kongens Højeste Ret i Mag.
+Olufs egen Paahør.
+
+ [135] d. v. s. oven omtalte.
+
+Saa blev da Maren Zirich (den ægte Mands Kone, som tilforne var
+kureret udi Mag. Olufs Seng) forestillet for Kommissjonen, hvor hun
+rundt ud bekjendte, at hun af hendes Svaghed havde taget Anledning
+til at give sig ud for at være besat, efter den Lærdom, Mag. Oluf
+havde givet hende, og at Maren Spillemands havde styrket hende i
+samme Indbildning og kaldet hendes Djævel Fante. Forklarede ogsaa,
+hvorledes Mag. Oluf havde gjort hende vis[136] at hun havde en
+Vissenhed udi hendes Laar, som ikke stod til at hjælpe, uden hun kom
+udi hans egen Seng at ligge, hvor man skulde faa saa store Mirakler
+at se, at der ikke siden Apostlernes Tid var sket større, saa og
+hvorledes Mag. Oluf, da hun kom i hans Seng, havde lagt sig paa
+Sengen hos hende og sagt til de omkringstaaende, at nu skulde de faa
+at se, hvad for en Kraft der var hos hannem, idet Gud havde givet
+hannem Naade til at binde Djævelen, naar han vilde, og komme
+Djævelen til at tale, naar han i den Herre Zebaoths Navn befol det,
+bekjendte desforuden, hvorledes han hende i sit Studere-Kammer havde
+begegnet, som forhen er ommeldet, klagede udi højeste Maader over, at
+hun saaledes af sin Sjælesørger havde været forledt, og lagde paa
+hans Samvittighed at svare til al Guds Fortørnelse og godt Folkes
+Beskæmmelse, som hun havde forøvet, og der hun blev stillet for
+Retten for at komme til Munds med hannem, overtydede hun hannem dette
+i hans aabne Øjne med grædende Taare, ja end ydermere forekastede
+hannem, hvorledes han hende tilforn en Dag udi hendes Svaghed, da han
+hende med det Hellige Sakramente skulde betjene, utugtelig med sin
+Haand paa hendes blotte Legeme havde begegnet, sagde sig at ville paa
+denne sin gjorte Bekjendelse gaa til sin Død, trodsede imod
+hannem[137], om han turde nægte det, og beraabte sig paa adskillige
+Kvindes Personer, som han i lige Maade med den saa af hannem kaldede
+faderlige Revselse utugtig havde begegnet (hvilket og siden ved
+Efterforskning saaledes er befunden).
+
+ [136] havde oplyst hende om.
+
+ [137] udæskede ham.
+
+Han derimod anhørte disse Beskyldninger med et forandret Ansigt og
+vilde ikke binde sig ved at svare noget vist dertil, men tog
+Anledning af hendes Bekjendelse til at beskylde hende for et
+udædisk[138] Menneske, der efter egen Tilstaaelse havde løjet paa
+Gud, sig selv og sin Jævn-Kristen og derfor ikke stod til troende,
+anfaldt hende med stor Forbitrelse og satte i Rette over hende[139],
+at hun som en offentlig Guds-Bespotterske burde at lide, i det øvrige
+for at igjendrive hendes Beskyldninger om hans Adfærd og faderlige
+Revselse brugte sit Skudsmaal, som han mente var hannem Beskjærmelse
+nok imod alle Beskyldninger. Han havde og forsynet sig med adskillige
+Attester fra en og anden fattige, enfoldige Kvindfolk udi Thisted,
+hvormed han vilde bevise, at hun visseligen havde været besat med
+andet mere, som han til hendes Ulykke og sin egen Befrielse
+indvendte.
+
+ [138] forbrydersk.
+
+ [139] ankede over hende.
+
+Nu for at blive ved denne Kvindes Historie, saa meldes her paa dette
+Sted alt, hvis om hende udi Sagen siden er forefalden.
+
+Da nu Kongen[140] fornam, at denne Kvinde godvilligen havde bekjendt
+sin Synd og saa rent ud gaaet til Bekjendelse, beviste han hende
+Naade og eftergav hende den fortjente Straf, han lod og de andre,
+som endnu var forhærdede, om samme Kongel. Naade forsikre, om de sig
+fra deres Haardnakkenhed vilde omvende.
+
+ [140] Christian den femte.
+
+Herover blev Mag. Oluf forbittret og kaldede denne Kongelig Naade en
+uforsvarlig Pardon[141]. Han lod hende og siden indstævne for Kongens
+Højeste Ret udi egen Person at møde, og imidlertid ved sine
+Tilhængere udi Thisted søgte hemmelig at overtale hende, at hun
+skulde rømme bort; thi det vilde koste hendes Liv, hvilket Raad hun
+dog ikke fulgte.
+
+ [141] Overbærenhed.
+
+Men, som hun formedelst Fattigdom og besværlig Rejse, saa og fordi at
+hun var frugtsommelig, ikke mødte for Retten, tog han deraf Anledning
+at klage, hvorledes hun med Villie blev holdt tilbage, at det ikke
+skulde opdages, hvorledes hun hannem havde paaløjet. Der over lod
+Kongens Fiskal[142] hende føre fra Thisted og stille til Ords[143]
+for Højeste Ret med Mag. Oluf, hvor hun udi hans aabne Øjne igjentog
+og hannem omstændelig overtydede alt, hvis hun hannem tilforn havde
+tillagt, forblev bestandig ved sin Bekjendelse, tilspurgte hannem, om
+han turde nægte noget deraf ved sin Ed, sagde, at saa vist som hun
+vilde møde hannem for GUds Dom, saa havde hun ikke sagt et Ord usandt
+om hannem, hvilket altsammen han med Beskæmmelse anhørte, og hverken
+udi hendes Nærværelse benægtede eller et eneste Ord dertil svarede.
+Og blev hun hannem saaledes for Højeste Ret tvende Gange forestillet,
+om han hende noget havde at tilspørge, mens han vilde ikke binde sig
+an med hende, paaskyldendes[144] at hun efter hans Formening var et
+udædisk Menneske, som han ikke vilde agte værdig at svare.
+
+ [142] Den offentlige Anklager i Sagen.
+
+ [143] til Forhør.
+
+ [144] idet han gav som Paaskud.
+
+Kvinden blev derefter forlovet[145] at rejse hjem og takkede GUd, at
+hun fra sin Vildfarelse var bleven befriet.
+
+ [145] fik Forlov til.
+
+Nu var her ikkun seks tilbage af dette Besættelse Selskab, som blev
+fremturende udi deres sædvanlige Gebærder udi Aalborg, hvoraf den
+ene, navnlig Inger Fusmand, var yderlig svanger og blev derfore udi
+en Mands Hus der i Byen indlagt, hvor hun og omsider fødte et dødt
+Foster og døde i samme Barselseng.
+
+Som nu de øvrige fem blev stillet for de bemeldte Kongl. Kommissarier
+udi Aalborg, fremkom for det første Maren Spillemands, som udi otte
+samfelde[146] Uger havde været skikkelig og imidlertid baade for
+Præster og andre, som hende havde besøgt, ladet se adskillige
+Poenitentses og Fortrydelses Tegn, idelig bejamret sin Daarlighed,
+klaget over sine Forførere og bedet Gud hjærtelig om hendes Synders
+Forladelse med et skikkeligt Indlæg, vidtløftig sammenskrevet om
+hendes ganske Liv og Levnet, hvorudi hun fragik hendes forhen gjorte
+Bekjendelse og derimod forblev ved hendes første Foregivende, at hun
+i fjorten Aar havde været legemlig besat, klagede over, at hun til
+hendes Bekjendelse var truet og lokket, og at hun da ikke havde
+hendes fulde Sans, sigende derhos, at der hun samme sin Bekjendelse
+anden Gang havde vedstaaet, havde der kommet noget gloendes ligesom
+Ild og løbet op og ned i hendes Legeme, saa at hun havde sagt Ja til
+alt det, hun blev tilspurgt, bekræftede det med en dyr Ed, saa sandt
+som hun agtede at faa Himmerige og at møde for GUds retfærdige Dom og
+sagde ydermere, at da hun den tredie Gang i lige Maade havde
+offentlig for Retten den vedstaaet, var der og kommet noget løbendes
+op i hendes højre Ben, som løb langs op ad hendes højre Side og satte
+sig i hendes højre Øre, og var (det) ligesom det kunde have sagt til
+hende, sig Ja, at Du haver gjort Dig det selv, hvorpaa det var kommen
+i hendes Hals, og hun var bleven meget underlig, saa hun ej kunde
+sanse, hvad der blev talt eller gjort, og derfor sagde Ja til alt
+det, som de hende tilspurgte, med andet mere deslige, som stod i
+samme Indlæg, hvilket hun selv for Retten oplæste og foregav, at det
+var hendes egen Skrift og Opsat, i hvor vel siden befandtes, at det
+af en Kvinde der i Byen var for hende sammendigtet og skreven.
+
+ [146] samfeld brugtes i ældre Tid Side om Side med samfulde.
+
+Aarsagen, hvorfore denne Maren Spillemands og de andre udi
+deres Ondskab saaledes blev bestyrket, var den gemene Mand og
+Rendekællinger udi Aalborg, som en Del løb imellem Mag. Oluf og disse
+fem forhærdede Kvindes Personer fra en til anden, der som[147] de sad
+i Forvaring og fortalte, hvad de saa og hørte. En Del udi Forundring
+over deres galne Gebærder havde Medynk med dennem og meddelte dennem
+stor Almisse, saa at i den Sted de tilforn næppe havde haft det, de
+kunde skjule sig udi, blev nu saa udpyntet og deres Legemer saa
+udspækket[148], at de ej kunde ønske sig bedre Dage.
+
+ [147] der hvor.
+
+ [148] udstafferet.
+
+Her foruden brugte Mag. Oluf hemmelig alle de Midler, hvorved han
+kunde styrke dennem til at blive bestandig, sigende, at det skulde
+omsider faa en god Udgang for dennem, han skulde vel anderledes
+forklare deres Sag for Kongen, da derimod, hvis de faldt af[149]
+vilde det koste deres Tunge og Hoved, formedelst deres forøvede Guds
+Bespottelse.
+
+ [149] fra.
+
+Som nu Maren Spillemands denne hendes ny Bekjendelse for Retten havde
+fremlagt, begyndte M. Oluf at pukke, ligesom han havde vundet Sagen,
+og uagtet han af Retten blev befalet ingenlunde at styrke dette
+vildfarende og forhærdede Menneske i hendes Halstarrighed, satte han
+dog Mod i hende, at hun skulde blive fast derved, og foregav, at hun
+var nu ved hendes fulde Sans og derfore denne hendes Bekjendelse at
+holde for sandfærdig.
+
+Saa blev der nu imod hende ført Vidner af Præster og andre fornemme
+godt Folk om hendes forrige Bekjendelser og skikkelige Forhold,
+imedens den varede, saa og om hendes ugudelige og gudsbespottelige
+Forhold i Thisted og de Tegn, som en og anden der hos hende havde
+mærket, at hun ikkun foer med Bedrageri. Derimod svarede hun, at hun
+vidste aldeles intet af alt dette, hun havde ikke været sig selv
+mægtig, da saadant skulde passeret.
+
+Herpaa fremkom Mag. Oluf med mangfoldige Attester, som han havde
+ladet opsøge hos den gemene Mand og dennem selv ladet sætte udi Stil
+og Form, og af nogle enfoldige Folk, som gamle Kærlinger, Daglønnere,
+Fiskere, Hospitalslemmer og andre deslige uforfarne Mennesker, som
+hverken kunde læse eller skrive, med trende Bogstaver ladet
+undertegne, hvormed han vilde gjøre besatte baade disse Mennesker,
+som vilde være det, saa og de andre, som var kommen udi bedre
+Oplysning og sig fra hannem havde afsondret.
+
+Den fornemste iblandt disse Vidner, hvilken og de andre efterfulgte,
+var en ældgammel Kvinde over 70 Aar, som opvartede de syge udi
+Hospitalet og havde nogle Nætter været hos Maren Spillemands. Denne
+vandt[150], hvorledes hun tilligemed en Dum[151] og en Krøbling selv
+tredie havde været om at holde paa Maren Spillemands en Gang i hendes
+Anfægtning, og da blev Maren Spillemands Bryster saa store som Iveret
+paa en Ko, der skal føde en Kalv, og i det samme blev de alle saa
+mange, som holdt paa hende, løftet op tilligemed hende 7 Kvarter fra
+Jorden, hvilket skete om Natten udi Maaneskin. Item at hun havde set
+gloende Katte og Rotter om Natten i samme Tider, og det fornemmelig
+St. Olufs Nat, klagede derhos, hvorledes hun og selv havde været i
+Fristelse, idet at disse gloende Rotter var kommen paa hendes Hals om
+Natten og vilde have kvalt hende. Denne gamle Kærling, da hun blev
+nærmere forhørt, befandtes at gaa i Barndom og have hverken hendes
+fulde Syn eller Sans.
+
+ [150] vidnede.
+
+ [151] stum d. v. s. døvstum.
+
+Hernæst kom Krøblingen frem, som havde været med udi denne
+Skærmydsel, da Kærlingen skulde været løftet i Vejret, og stadfæstede
+hendes Vidne. Ja, her kom endda et Par til, som og forklarede, at de
+havde set samme Vidunder.
+
+Herpaa blev den anden Selskabs Søster, navnlig Karen Toftum, i lige
+Maade fremstillet og fik at høre, hvad Vidner der var imod hende om
+hendes Forhold udi Thisted, og hvad Tegn én og anden havde der i Agt
+taget hos hende, at hun mange Gange var befunden at fare med
+Bedrageri, blev og derhos alvorlig formanet til at afstaa sin
+Haardnakkenhed.
+
+Mag. Oluf derpaa straks, uagtet Rettens Forbud, styrkede hende
+ligesom Maren Spillemands, sigende at han havde set store Jærtegn hos
+hende saa vel som hos de andre, hvor over hun sig meget halstarrig og
+ond anstillede, pukkede imod enhver, som havde vidnet imod hende, at
+de skulde vel en Gang forsvare det for Kongen, satte sig derpaa plat
+ned paa Gulvet for Retten og sagde, at hun blev død i hendes Laar og
+Bene, vidste dog vel at tage dennem til sig, naar man vilde røre
+derved. Hvorpaa Retten lod straks indkalde tvende Bartskærere[152] at
+bese hendes Tilstand, da hun af al Magt satte sig derimod med Vrede
+og Bisterhed og vilde ikke, at nogen maatte røre hendes Ben, sagde,
+at de kunde ej skønne derpaa[153]; thi hendes Svaghed var inden i
+Benene. Endelig fik de dennem dog for en Dag og fandt aldeles ingen
+Svagheds Tegn, men derimod fuldkommen Følelse og Rørelse som hos et
+andet friskt Menneske, saa at man øjensynligt kunde mærke hendes
+Bedrageri.
+
+ [152] Barberere; men disse vare i ældre Tid tillige Saarlæger.
+
+ [153] dømme derom.
+
+Hun gjorde sig og en Gang lige som død og sanseløs for Retten; men,
+som[154] man i en Hast holdt hende noget stærkt lugtende for Næsen,
+efterdi man kjendelig saa hendes Bedrageri, blev hun forbavset, og i
+samme Øjeblik med Ansigtets Forandring spurgte: Hvad er det? Og da
+man sagde: Det er noget, som kan fordrive eders Djævel, lod hun sig
+saadanne ej mere paakomme; men hendes Laar-Djævel vilde hun dog ikke
+lade fare, saa længe hun var for Retten, og som man med tvende
+Personer lod hende en Gang eller to ved Armene oprejse og i det samme
+udi en Hast slippe, lod hun sig meget sagte og forsvarlig igjen til
+Jorden nedsynke, og holdt det saaledes, indtil hun kom bort fra
+Retten og langt ned paa Gaden fra de omstaaendes Aasyn, da hun igjen
+som tilforn gik frisk og sund og sagde, at nu var hendes Djævel
+borte.
+
+ [154] da.
+
+Om denne Karen Toftum havde Mag. Oluf ingen synderlige Vidner uden
+noget latterligt og daarligt sammensanket Kærlinge Snak. Han kunde
+og, saa vel som alle andre, kjendelig se hendes forsætlige Bedrageri.
+Ikke des mindre sagde han, at han hendes Besættelse til det yderste
+vilde forsvare.
+
+Saa fremkom da den tredie Selskabs Søster, som var Karen Spillemands,
+Søster til den forrige Maren Spillemands, og foreholdt man hende paa
+samme Maade, hvis[155] Vidner der var om hendes Forhold og formanede
+hende at afstaa (fra) sin Galskab og Daarlighed. Denne Pige syntes i
+Begyndelsen for Retten ligesom at ville lade sig nogenledes sige og
+komme udi andre Tanker, hvorfore Mag. Oluf, uagtet al til hannem af
+Retten gjorte Forbud og Formaning, førend man kunde komme til at
+forhøre hende, sagde offentlig, at han havde hørt hende i Thisted
+tale en hel Sentents paa kaldæisk Sprog. Hvilket da hun hørte, var
+hun ligesaa ubevægelig som de andre og sagde, at Troldkonerne havde
+forgjort hende. Man maatte derpaa tilspørge Mag. Oluf om denne
+kaldæiske Sentents, at han den vilde sige, hvorpaa han forklarede,
+hvorledes en Rytter der udi Egnen en Dag var kommen til Thisted,
+givende sig an[156] for at forstaa noget udi Barskær Kunsten og var
+iblandt andet indkommen til denne Karen Spillemands og talte til
+hende paa kaldæisk, hvorpaa hun hannem svarede paa dansk og i det
+samme talte nogle sære Ord, som Mag. Oluf ikke forstod, hvorfore han
+spurgte Rytteren, hvad det var hun sagde, hvorpaa han svarede, at hun
+sagde paa kaldæisk, at han skulde kysse hende etc.
+
+ [155] hvilke.
+
+ [156] givende sig ud.
+
+Dette fortalte Mag. Oluf som et uigjendriveligt og troværdigt Tegn
+paa hendes Besættelse, og i hvor vel hannem straks blev bevist, at
+denne Rytter (som skal have været en Tyrk af Nation) hverken kunde
+hebraisk eller kaldæisk, men havde ikkun sagt dette af Narreri, saa
+blev han dog fast derved, og sagde sig end ydermere det at ville
+bevise.
+
+Den fjerde Selskabs Søster, Anne Krogsgaard, blev i lige Maade
+forelæst de Vidner, som var imod hende, og hun af Retten formanet at
+bekjende Sandheden. Men Mag. Oluf tog straks hendes Forsvar ligesom
+de forriges, herudover hun og forblev i hendes Indbildning eller
+Foregivende, at der maatte have været noget Spøgeri hos hende,
+efterdi andre havde sagt det saaledes for hende.
+
+Den femte og sidste ved Navn Anne Jakobs Dotter kom og frem, men
+anstillede sig ligesom taabelig, sagde sig fuldkommen at være
+legemlig besat af Djævelen. Men inden Sagen fik Ende fødte hun et
+friskt Drenge Barn, for hvis Fader hun angav Bysvenden[157], som
+hende i Fængslet havde opvartet. I det øvrige forfægtede Mag. Oluf
+paa det skarpeste disse Menneskers Besættelse, beraabende sig stedse
+paa de af hannem udi Retten lagte mangfoldige Vidnesbyrd, hvilke
+dog, som før er meldt, ikke var uden nogle enfoldige Menneskers
+urimelige og ugrundede Snak.
+
+ [157] Byøvrighedens offentlige Tjener, Politibetjenten.
+
+Som nu Kommissarierne saaledes udi en langsommelig Tid havde gaaet
+Sagen igjennem og tidt og ofte alvorligen advaret Mag. Oluf, at man
+nok kunde se, at han vidste bedre, og ikkun for at frelse sig selv
+stod saa uforanderlig paa sin Sags Forsvar, foreholdende hannem, at
+det var menneskeligt at fare vild, men ugudeligt at blive ved i sin
+Vildfarelse, i det øvrige givet hannem Tid og Lejlighed at fremføre
+alt det, som kunde være til hans Forsvar. Han derimod ikkun søgte
+Ophold og Udflugter, beraabende sig endda paa nogle hundrede
+Vidnesbyrd, alle af lige Beskaffenhed som de forrige, blev endelig af
+Kommissarierne saaledes Dom afsagt som følger: At de tre af disse
+formente besatte Kvindes Personer, Maren Spillemands, Anne Krogsgaard
+og Karen Toftum, for den GUds Bespottelse og godt Folks Beskæmmelse,
+som de klarligen overbevistes at have forøvet med fri Forsæt, saa vel
+som Maren Spillemands, som sine Misgerninger frivilligen havde
+bekjendt, sig fra sin forrige Galskab udi lang Tid entholdet og
+endelig samme sin Bekjendelse igjen fragaaet, skulde derfore miste
+deres Liv og deres Hoveder sættes paa en Stage.
+
+Anne Jakobs Dotter, som sjuntes at have taget Anledning af nogen
+Sygdom til at opdigte adskilligt til Guds Fortørnelse og godt Folkes
+Beskæmmelse, skulde derfore stryges til Kagen og forvises Kongens
+Riger og Lande.
+
+Poul Rytter, som befandtes at have ladet sig bruge udi dette
+opdigtede Besættelsesværk og imod sit bedre Vidende de vildfarende
+bestyrket, skulde udi Thisted Kirke staa aabenbare Skrifte og samme
+sin Forseelse for Menigheden der offentlig afbede og desforuden have
+forbrudt alle Studenteres Privilegier og Forhaabning til noget
+gejstligt Embede.
+
+Christian Friederich Mavors i lige Maade at være relegeret udi tre
+Aar og rømme Aalborg Stift.
+
+Mag. Oluf Bjørn for sine mangfoldige hannem overbeviste grove
+Forseelser og Forargelser imod Kongens Lov og Ritual, imod den
+Lydighed, som han sin Konge var pligtig, imod den Hørsomhed, han
+burde bevise sin Biskop og gejstlig Øvrighed, imod den Ed, han ved
+det hellige Embedes Indtrædelse gjort havde, og imod den Skyldighed,
+som udkræves af en hæderlig og retsindig Guds Ords Tjener udi hans
+Levnet og Omgængelse, skulde have forbrudt hans Kald og Embede og
+afføres hans præstelige Dragt, dog først paa en Søndag til Højmesse
+udi Thisted staa aabenbare Skrifte og afbede den store Forargelse,
+som han havde givet sin anbetroede Menighed, derhos miste sin Boes
+Lod og ikke mere lade sig finde i Jylland, paa det den enfoldige og
+gemene Mand ikke ved hans forrige, forargelige Lærdom og Levnet mere
+skulde forledes.
+
+Herhos blev og dømt udi Straf en Del andre Personer, som i dette
+opdigtede Værk var interesserede, enhver ligesom deres Forseelses
+Beskaffenhed befandtes.
+
+Denne Kommissariernes Dom lod Mag. Oluf sig intet forskrække, men
+pukkede endda som tilforn, at han skulde vel drive dette alt omkring
+paa en anden Fod og beskæmme alle dennem, som havde været hannem
+imod, satte og derpaa, baade for sig selv og sine medinteresserede,
+en vidtløftig Stævning til Kongens Højeste-Ret, hvor udi han
+indstævnede nogle tusende Mennesker, en Del til at vidne og en Del
+til at lide Dom, lod og samme sin Stævning oplæse paa Retter-Tingene
+der omkring i Landet, og derhos indbildede den gemene Almue, som
+hørte hans haarde Stævning, hvorledes han der udi beskyldte og
+gjorde store og strænge Irettesættelser baade imod Vidner, Dommere og
+Vederparter[158] at han alt var forsikret om en ønskelig Udgang paa
+sin Sag.
+
+ [158] Modpart, Opponent.
+
+Saa kom da omsider Sagen ind for Kongens Højeste-Ret, hvor Mag. Oluf
+den udi egen Person med største Ivrighed forsvarede, dog ikke det
+aller ringeste fremlagde, hvorved denne Besættelses Rigtighed kunde
+bevises, men altstille[159] dristeligen beskyldte alle dennem, som
+ikke var enige med hannem, søgte adskillige Udflugter, æskede
+vidtløftig Ophold og Tid til at forsvare sig, besværgede sig over
+Retten og klagede sig at være rettesløs med mange andre grove og
+dumdristige Formastelser, saa at man endnu aldrig haver fornummet
+nogen med større Dristighed at forsvare den bedste Sag, end han denne
+forfægtede.
+
+ [159] stadig, vedholdende (Almueord).
+
+De fem formente besatte Kvindfolk blev og stillet for Retten og
+dennem en Prokurator forordnet, som paa deres Vegne skulde tale, saa
+vidt forsvarligt kunde være.
+
+Endelig efter at Højeste-Ret Sagen udi et ganske Fjerdingaar med
+største Taalmodighed havde anhørt, og alting paa det nøjeste
+overvejet, blev der udi den 26 Fbr. 1698 saaledes dømt og kjendt: At
+Maren Spillemands for den Ugudelighed og Galskab, som hun efter egen
+frivillig Bekjendelse og andre Bevis havde forøvet, skulde stryges
+til Kagen[160] og indsættes udi Forvaring til Arbejde hendes Livs
+Tid.
+
+ [160] Kagen, en Pæl eller Støtte, hvorved Forbrydere bleve
+ hudstrøgne, idet Bøddelen piskede dem med en Svøbe.
+
+Anne Jakobs Dotter, som foruden tvende Gange begangne Løsagtighed, i
+lige Maade havde øvet adskillig Ugudelighed og udsagt skændelige og
+usømmelige Ting, skulde være lige Straf undergiven.
+
+Karen Spillemands, Anne Krogsgaard og Karen Toftum for deres
+Misgjerninger ligeledes at indsættes til Arbejde.
+
+Povl Rytter skulde efter Kommissariernes Dom være in perpetuum
+relegeret[161] fra Universitetet og have sine gejstlige Privilegier
+forbrudt. Desligeste under højeste Straf ikke lade sig finde udi
+Aalborg Stift.
+
+ [161] forvist for bestandig.
+
+Christian Friederich Mavors skulde i lige Maade under højeste Straf
+entholde sig fra Aalborg Stift og være relegeret[162] paa et Aars
+Tid.
+
+ [162] forvist fra Universitetet.
+
+Mag. Oluf Bjørn, som befandtes udi mange Maader at have forgrebet sig
+imod kongl. Majestæts Regjering, Lov og Ritual[163], ikke forholdet
+sig udi denne Besættelses Handel, som en retsindig Præstemand egnede
+og anstod, skulde andre til Eksempel og sig selv til Straf have
+forbrudt hans Kald, præstelig Embede og Boes Lod, afføres hans
+præstelige Dragt og indsættes udi Fængsel hans Livs Tid.
+
+ [163] Forskrift for de kirkelige Handlinger.
+
+Herpaa blev Mag. Oluf henført ad Borringholm[164] og der indsat udi
+Fængsel. De forførte Kvindes Personer beviste Kongen Naade, saa at de
+to blev fri for at straffes til Kagen, og de alle fem blev skilt fra
+hinanden og indlagt udi adskillige Hospitaler udi Riget, hvor de nu
+lever udi Rolighed og intet lader se af deres forrige Galskab eller
+Gebærder.
+
+ [164] Bornholm.
+
+Saaledes endtes da omsider denne vidt udraabte og forvirrede
+Besættelses Sag efter at Mag. Oluf den, som før er meldet, siden
+Begyndelsen af det Aar 1696 havde drevet og af yderste Evne forsvaret
+og dermed ført mange godt Folk en Del udi Landery og Udraab, en Del
+udi Fortræd, Skade og Omkostning, mange enfoldige Mennesker udi
+Vildfarelse og Overtro, disse hans daarlige Tilhængere udi stor Synd
+og Guds Fortørnelse, sig selv tilligemed dennem fra al deres
+verdslig Velfærd udi Fængsel og Elendighed.
+
+Nu paa det enhver, som læser denne Historie, kan vide den rette Grund
+og Aarsage, hvad der haver bevæget denne Mand til at stifte dette
+onde og ugudelige Værk og hvad Henseende han derunder haver
+haft[165], saa tjener for det første til Efterretning, at der i
+Nærværelsen, som han var Præst, boede en fornemme, velhavende Mand,
+hvis Dotter Mag. Oluf, som i Historien meldes, begærte til Ægte, men
+blev hans Begæring nægtet. Herudover fattede han et uudlæskeligt[166]
+Had til samme Hus og lovede at ihukomme den Spot, som han mente sig
+der at være vederfaren.
+
+ [165] hvad Hensigt han har haft dermed.
+
+ [166] uudslukkeligt.
+
+Nu var den gemene Almue der i Egnen (som det og gaar til andre
+Steder) ilde oplyst og tilbøjelig til allehaande Overtro, som at der
+skulde findes iblandt dennem en Del Hekser og Troldkærlinger, som ved
+overnaturlige Kunster kunde forgjøre baade dennem og deres Kvæg, tage
+Mælken fra deres Køer, Smørret af deres Kærne, vise Djævelen ind udi
+hvem de ville, rejse Storm og Uvejr, tage Held og Lykke fra en og
+give en anden med andre deslige Levninger af Hedenskabet. Naar man
+nu eftertænker dette Folks Grovhed og Mag. Olufs Gemyt, som af denne
+Historie alle Vegne kan ses, er det let at dømme, hvor snart de, som
+han undte ilde, kunde komme i et ondt Rygte og Mistanke baade i én og
+anden Maade, som her og er sket, at den forbemeldte, fornemme Mands
+Kone iblandt andre blev af denne vildfarende Almue udraabt for at
+være en Troldkone og ved Djævels Kunster at have tilført hendes Mand
+en stor Del af deres Midler og Formue.
+
+Til hvilken usandfærdig Beskyldning Mag. Oluf uden Tvil haver givet
+den første Anledning, eller i det ringeste (som af Historien klarlig
+ses) styrket dennem, som sligt foregav, og det udi Henseende[167] at
+hævne sig paa samme fornemme Hus, og om ikke ganske at skille de
+vedkommende ved Ære, Liv og Velfærd, da dog i det mindste at hænge
+dennem en evig Klik og Vanære paa.
+
+ [167] i den Hensigt.
+
+For det andet blev han til dette ugudelige Værk dreven af en utidig
+Ærgjerrighed, menende derved at gjøre sig et stort Navn og passere
+for en hellig Mand og disse Tiders Apostel, som Historien selv det
+tydeligen giver til Kjende.
+
+Den tredie Aarsage, som drev hannem til at opdigte denne Besættelse,
+var en stor Letfærdighed. Thi det er klart af Historien, hvor færdig
+han var med[168] at lade føre de formente besatte i hans Hus og
+Sengekammer, og kan enhver let gætte, hvad der videre maa være
+passeret, helst naar man derhos betragter det, som anlangende denne
+Post om hannem er bekjendt der paa Stedet, som han var Præst, og for
+Højeste-Ret øjensynligen blev bevist, at han almindeligen
+fodrede[169] til sig i hans Studerekammer det unge Kvindekøn, som
+agtede at gaa til Alters, ja endog undertiden paa den samme Dag, og
+det ikkun en ad Gangen under Prætekst[170] at lade sig overhøre. Naar
+de nu ikke kunde svare til hans Spørgsmaal, hed det, at de skulde
+have en faderlig Revselse, hvilken, som før er meldt, bestod i nogle
+Smæk af et lille Ris og derpaa af hans Haand paa deres bare Rumpe.
+Og, naar de da af Blyfærdighed vægrede sig herudi, svarede han, at
+han var deres Fader og Lærere, de maatte ikke sige hannem imod,
+ligesom Abraham, i hvor vel han var en gammel Mand, ikke disputerede
+med Gud om Omskærelsen.
+
+ [168] rask han var til.
+
+ [169] fordrede, forlangte.
+
+ [170] Paaskud.
+
+Naar nu disse enfoldige Kvindfolk var bleven grundeligen oplært udi
+denne Lydighed, saa er let at slutte, hvad de ikke skulde tilstede
+saadan en værdig og højt oplyst Mand, som efter deres Tanke var saa
+hellig, at han, naar han vilde, kunde lægge Tøm og Bidsel paa
+Djævelen og drive hannem, i hvad Krog han vilde.
+
+Anlangende[171] de Mennesker, som haver været med udi dette opdigtede
+Besættelses Værk, da udviser Historien, at nogle deraf haver været
+enfoldige og uoplyste Folk, som af deres Præst er bleven bragt udi
+denne Besættelses Tanke og derudi siden mer og mer styrket. De andre,
+som imod deres bedre Vidende haver ladet sig bruge til denne
+Ugudelighed, haver været en Del nogle berygtede og for andre Udyder
+bekjendte Personer og en Del lade, ørkesløse og iblandt fattige, usle
+Mennesker, som ved dette opdigtede Væsen led vel[172], levede kræsen
+og havde fuldt op, saasom Mag. Oluf saa længe det stod paa,
+indsamlede til dennem store Almisser og af yderste Formue bevægede
+alle Folk til Medlidenhed og Barmhjærtighed mod dennem.
+
+ [171] angaaende.
+
+ [172] trivedes vel, befandt sig vel.
+
+Saa ses da klarligen af denne lille Historie, hvor let man kan blive
+bedragen i saadanne Tilfælde, og hvor langsom man bør at være i at
+tro slige uforstaaelige Ting, og findes der ellers udi andre Landes
+Historier og lærde Mænds Skrifter Eksempler nok, at ugudelige og
+vanartige Mennesker haver for timelig Ophold og Vindings Skyld
+forøvet deslige Bedragerier og usandfærdig foregivet dennem at være
+legemlig besat af Djævelen, hvoraf man her til des bedre Sagens
+Oplysning tvende hosføjer, det ene, som for 120 Aar siden haver
+tildraget sig her i Danmark, og det andet, som for 100 Aar er sket
+udi Frankrige. Med det første forholder sig saaledes som følger:
+
+Udi Begyndelsen af det Aar 1577 var der en Studenter ved Navn Jørgen
+Hansen, fød udi Nestved udi Sælland, som foregav, at han var legemlig
+besat af Djævelen og gjorde allehaande Optøger, drog omkring fra det
+ene Sted her udi Riget til det andet og samlede Almisse sigende at
+han vilde begive sig udenlands, saasom han havde hørt, at der et
+Steds skulde findes én, som kunde uddrive Djævle. Denne Person, efter
+at han saaledes vidtløftig havde løbet og strippet[173] Landet
+omkring, kom udi Martii Maaned til Odense og begærte der som andre
+Steder Hjælp og Almisse. Gejstligheden der udi Byen lod hannem straks
+kalde for sig og tilspurgte hannem nøje om hans Vilkaar, hvorpaa han
+forklarede, at han var legemlig besat med en Djævel, som kaldtes Ha
+ha ha og Belial og var for seks Aar siden indmanet udi hannem af en
+Kvinde tilligemed tre andre Djævle, som hedte Hoskahoya, Ovu og Ho ho
+ho, hvilke tre sidste dog en Mand ved Navn Lauritz Korsør havde
+uddrevet for hannem for nogen Tid siden. Men den første kunde han
+ikke fordrive, saasom han var stærkere end de andre tre og de andre
+tre ikkun hans Tjenere.
+
+ [173] føjtet, strejfet.
+
+Af denne hans Beretning tog man straks Mistanke og begærte, han vilde
+oplæse Troens Artikler, hvilket han og gjorde. Og som han kom til den
+anden Artikel: Jeg tror paa Jesum Kristum, begyndte han at raabe og
+skraale, spærre Munden op og se bister ud. Derpaa blev han ombeden at
+tale til den onde Aand og bede hannem være stille. Da slog han sig
+paa Brystet og sagde: Vær stille for Jesu Kristi Pine og Døds Skyld,
+straks derpaa forlod ham hans Fagter og igjen begyndte paa Troen, der
+han havde sluppet, og læste den ud til Ende.
+
+Herudover kom de nærværende gejstlige udi større Tvivl om denne
+Besættelses Rigtighed, hvilket da han fornam, begyndte hans forrige
+Lader, dog altid paa én Maade og ej anderledes, end et andet
+Menneske vel kunde have gjort hannem efter. Og som de nærværende
+derved intet bevægedes, begyndte han at græde og højlig svor og
+forbandede sig paa, at han sandelig var besat. Derpaa lod
+Gejstligheden hannem gaa fra sig den Gang.
+
+Dagen efter kom han ukaldet udi Kirken og hørte Prædiken rolig og
+stille, saa og blottede sit Hoved, saa tidt der blev nævnet Jesu
+Navn. Men der Prædiken var ude, begyndte han at raabe og skraale alt
+paa den forrige Maade og stillede sig[174] med Mund, Øjne og Ansigt,
+det grummeste han kunde.
+
+ [174] anstillede sig, skabede sig.
+
+Herpaa traadte Superintendenten[175] Mag. Niels Jespersøn straks
+frem, talte til Menigheden, og berettede dennem Gejstlighedens Mening
+om nærværende Person med Formaning, at de ikke skulde antage saadanne
+Ophævelser for en sand Besættelse, førend Sagen blev nærmere forhørt,
+men heller bede Gud, at han vilde aabenbare Sandheden og ikke
+tilstede hans hellige Navns Bespottelse eller saa stort og ugudeligt
+Bedrageri, som her under syntes at være.
+
+ [175] man erindre, at Bisperne i den første lutherske Tid bar Navn
+ af Superintendenter.
+
+Samme Dag forsamledes Gejstligheden med Borgermester og Raad i Byen
+og raadførte sig med hverandre om denne Handel, hvilket som Jørgen
+Hansen fornam, begav han sig hemmeligen af Byen.
+
+Saa blev da Sagen given til Kjende Kongens Lensmand, som bemeldte
+Jørgen Hansen straks lod indhente og føre tilbage til Odense og der
+sætte udi Forvaring.
+
+Saa blev han nu nogle Gange eksamineret, og foreholdt man hannem,
+hvor stor Synd og Guds Bespottelse det var at opdigte en Besættelse
+om sig selv, og det var at frygte, at Gud skulde give Djævelen Magt
+med hannem, efterdi han selv vilde have det saaledes. Han derimod
+stod haardt paa, at denne hans foregivne Besættelse var rigtig, lod
+og iblandt[176] se hans forrige Ophævelser.
+
+ [176] imellemstunder.
+
+Endelig efter mange Formaninger slog han i sig selv[177], begærte
+Papir og Blæk og opsatte et Skrift, hvorudi han bekjendte sine Synder
+for Gud og dennem afbad, lovende derhos aldrig mere at ville tillægge
+enten Djævelen eller onde Mennesker hans Svaghed, men den at ville
+annamme som et Kors af Guds Haand. Derhos forfattede han et Skrift
+til gejstlig og verdslig Øvrighed paa Stedet, hvorinde[178] han i
+lige Maade sagde, at han hans Svaghed vilde antage som et Kors
+hannem af Gud paalagt og den efterdags hverken tilskrive Djævelen
+eller noget Menneske, foregav derhos, hvorledes han for halvandet Aar
+siden havde været fra hans Sans og aldeles forrykt i Hovedet, og
+vilde nu formene, at denne hans Svaghed maatte være en Gren af
+Melankoli og Levninger af hans forrige Galskab.
+
+ [177] gik han i sig selv.
+
+ [178] hvori.
+
+Saaledes ophørte nu denne Besættelse, hvorom den formente besatte
+Studenter selv tilstod, at han dertil havde taget Anledning af
+naturlig Svaghed. Men andre holdt fore, at han den frivilligen havde
+opdigtet, og nu alleneste til at befri sig fra Straf gjorde Paaskud
+paa nogen Svaghed, som hannem dertil skulde have Anledning givet.
+
+Det andet Eksempel om saadanne opdigtede Besættelser haver, som
+forbemeldt er, tildraget sig udi Frankerige udi det Aar 1599
+og findes paa efterfølgende Maade beskreven af den berømte
+Historieskriver Frantz Mezeray udi hans franske Historie.
+
+Det var en Mand ved Navn Jakob Brossier, en Klædevæver udi den By
+Romorantin, han havde en Dotter ved Navn Marthe, som var tyve Aar
+gammel. Denne Pige gik med en Sygdom i Milten eller Moderen og
+derover gjorde meget usædvanlige Gebærder, saasom at springe i
+Gesvindighed hid og did, at vride sit Legeme paa allehaande Maader,
+at skrige ligesom adskillige Dyr, hun skummede af Munden, rækkede
+Tungen vidt ud, og undertiden talte ligesom op af Maven foruden at
+røre Munden, hvorved hun letteligen bragte Folk udi Tro, at hun var
+legemlig besat af Djævelen.
+
+Med denne Malkeko rejste Faderen hjemmefra og drog Landet omkring,
+foregivende at ville ledsage Dotteren til hellige Steder og at opsøge
+nogen, som kunde mane Djævelen ud af hende.
+
+Biskoppen udi Orleans og Kannikerne udi Clery drev dennem ud af deres
+Egn, og Miron, Biskop af Angers, viste dennem tilbage ud af sit
+Biskopdømme, saasom han af mange Tegn sluttede, at her var intet til
+Stede uden en naturlig Sygdom og med stor Flid opdigtet Bedrageri.
+Faderen lod det dog ikke blive derved, men førte hende til Paris,
+hvor der findes saa mange Slags Gemytter, at intet er saa urimeligt,
+at det jo finder nogen, som løber gal derefter eller og for Vindings
+Skyld søger at narre andre dermed. Kapusiner Munkene der vare de
+første, som bemægtigede sig dette Bytte, og begyndte at besværge
+dette syge Menneske udi St. Genovefis Kirke.
+
+Kardinal Gondy, Biskop udi Paris, tvilede noget paa denne Sag, kaldte
+derfore tilsammen udi samme Kloster en Hoben gejstlige, og derpaa
+efter samme gejstliges Raad forordnede fem berømte Doktore udi
+Lægekonsten til at efterse, hvorledes hermed var beskaffet.
+
+Efter adskillige Prøver berettede tre af dennem Kardinalen, at her
+var ingen Djævel hos denne Pige, men et stort Bedrageri og derhos en
+liden Svaghed; thi hendes Tunge var rød og hoven, og man fornam nogen
+Knurren udi hendes venstre Slagside. Den fjerde af Doktorne ved Navn
+Hautin vilde intet vist sige herom, men paastod, at man skulde se
+Tingen an udi et Fjerdingaar. Den femte, ved Navn Duret, var alene
+den, som sagde, at hun var besat. Og som han var en meget berømt
+Mand, saa satte dette Mod i Munkene at lade hende bese af andre
+Doktore, hvilke og var af samme Mening.
+
+Saa begyndte man først for Alvor at slaa sig løs. Den gemene Mand løb
+derhen i Hobetal og som forstyrret, og Gemytterne blev optændt imod
+hinanden, saa at det var at befrygte, at dette Orakel skulde give de
+Svar, hvoraf Oprør kunde yppes, om man ikke betimelig lukte Munden
+til derpaa.
+
+Saa lod da Parlamentet tage denne Pige fast og antvordede hende udi
+Forvaring til Lugoli, Dommeren over Misdædere og til Kongens Prokurør
+ved Raadstuen, som hende forvarede udi tyve Dage.
+
+Imidlertid lod bemeldte Parlament hende besøge af elleve de
+berømteste Doktore, som alle gav til Kjende, at de ikke kunde
+fornemme noget hos hende, som overgik Naturens Kraft. Ikke desmindre
+raabte de gejstlige i deres Prædikener, hvorledes man herved gjorde
+Indgreb udi Kirkens Myndighed og dæmpede den overnaturlige Røst, som
+Gud her vilde bruge til at overbevise Kætterne deres Vildfarelse.
+
+Her maatte og Parlamentet bruge dets Myndighed til at forbyde dennem
+at tale noget herom.
+
+Det befol og Stads Hauptmanden Rapin at føre Marthe tilbage til
+Romorantin, og der at overantvorde hende udi Faderens Forvaring og
+forbyde hannem at lade hende komme ud af Byen uden Stedets Øvrigheds
+Videnskab[179] under Straf paa Kroppen, som baade han og hun ellers
+skulde være undergiven.
+
+ [179] Viden.
+
+Dette Væsen endtes dog ikke hermed. Thi Aleksander af Rochefoucauld,
+Abbed til St. Martin og Broder til Frantz, Biskop udi Clermont, som
+siden blev Kardinal, tog (efter samme Biskops Raad, som man mente)
+dette stakkels Menneske med sig af Landet, førte hende til Avignon og
+siden til Rom. Men, som de franske Agenter der allerede havde
+forestillet Paven og det hele Hof, at deres Konge vilde tage dette
+til Mistykke[180], saa fandt bemeldte Abbed ikke de Venner, som han
+havde tænkt at formaa[181] der paa Stedet, ikke heller nogen, som
+vilde tro noget, der kunde være imod deres Gavn og Bedste. Saa fornam
+nu Abbeden, at han havde bedraget sig selv, hvorudover han skrev
+Kongen til og udi største Ydmyghed bad om Forladelse. Kort derefter
+faldt han i en Sygdom og døde af Bedrøvelse, som Ordet gik, fordi at
+han havde taget sig denne lange Rejse paa og derved intet andet
+vundet end Foragt.
+
+ [180] tage dette ilde op.
+
+ [181] raade over.
+
+Marthe og hendes Fader blev forladt af alle Mennesker og havde i saa
+Maade ingen Tilflugt uden til Hospitalerne.
+
+Til Beslutning[182] falder her at melde om den ved Trykken udgangne
+Beretning om det saakaldte Huskors udi Kjøge[183]. At som Mag. Oluf
+udi sin Skrivelse til Bispen saavel som siden stedse udi Sagen sig
+derpaa saasom paa en utvivlagtig Historie haver beraabt, ja ydermere
+som sjunes efter dens Anledning og Maade dette ganske Besættelsesværk
+opdigtet. Saa ses deraf, hvad Uordener og Skade det ofte kan
+foraarsage, at man slige uvisse Eventyr til Trykken og gemene Mands
+Kundskab befordrer.
+
+ [182] Slutning.
+
+ [183] Beretningen om dette er udgiven af Johan Brunsmand, Præst ved
+ Vartov 1674. Den viser Besættelsestroen paa sit højeste og er et
+ Væv af det vildeste Galimatias.
+
+            ENDE.
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Den vidtudraabte Besættelse udi Thisted, by 
+Arne Magnussen
+
+*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK DEN VIDTUDRAABTE BESÆTTELSE ***
+
+***** This file should be named 34213-8.txt or 34213-8.zip *****
+This and all associated files of various formats will be found in:
+        https://www.gutenberg.org/3/4/2/1/34213/
+
+Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
+public domain material made available by Google Books.
+
+
+Updated editions will replace the previous one--the old editions
+will be renamed.
+
+Creating the works from public domain print editions means that no
+one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
+(and you!) can copy and distribute it in the United States without
+permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
+set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
+copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
+protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
+Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
+charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
+do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
+rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
+such as creation of derivative works, reports, performances and
+research.  They may be modified and printed and given away--you may do
+practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
+subject to the trademark license, especially commercial
+redistribution.
+
+
+
+*** START: FULL LICENSE ***
+
+THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
+PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
+
+To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
+distribution of electronic works, by using or distributing this work
+(or any other work associated in any way with the phrase "Project
+Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
+Gutenberg-tm License (available with this file or online at
+https://gutenberg.org/license).
+
+
+Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
+electronic works
+
+1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
+electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
+and accept all the terms of this license and intellectual property
+(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
+the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
+all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
+If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
+Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
+terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
+entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
+
+1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
+used on or associated in any way with an electronic work by people who
+agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
+things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
+even without complying with the full terms of this agreement.  See
+paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
+Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
+and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
+works.  See paragraph 1.E below.
+
+1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
+or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
+Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
+collection are in the public domain in the United States.  If an
+individual work is in the public domain in the United States and you are
+located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
+copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
+works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
+are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
+Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
+freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
+this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
+the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
+keeping this work in the same format with its attached full Project
+Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
+
+1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
+what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
+a constant state of change.  If you are outside the United States, check
+the laws of your country in addition to the terms of this agreement
+before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
+creating derivative works based on this work or any other Project
+Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
+the copyright status of any work in any country outside the United
+States.
+
+1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
+
+1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
+access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
+whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
+phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
+Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
+copied or distributed:
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
+from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
+posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
+and distributed to anyone in the United States without paying any fees
+or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
+with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
+work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
+through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
+Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
+1.E.9.
+
+1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
+with the permission of the copyright holder, your use and distribution
+must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
+terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
+to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
+permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
+
+1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
+License terms from this work, or any files containing a part of this
+work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
+
+1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
+electronic work, or any part of this electronic work, without
+prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
+active links or immediate access to the full terms of the Project
+Gutenberg-tm License.
+
+1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
+compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
+word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
+distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
+"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
+posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
+you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
+copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
+request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
+form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
+License as specified in paragraph 1.E.1.
+
+1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
+performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
+unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
+
+1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
+access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
+that
+
+- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
+     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
+     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
+     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
+     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
+     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
+     must be paid within 60 days following each date on which you
+     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
+     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
+     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
+     address specified in Section 4, "Information about donations to
+     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
+     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
+     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
+     License.  You must require such a user to return or
+     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
+     and discontinue all use of and all access to other copies of
+     Project Gutenberg-tm works.
+
+- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
+     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
+     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
+     of receipt of the work.
+
+- You comply with all other terms of this agreement for free
+     distribution of Project Gutenberg-tm works.
+
+1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
+electronic work or group of works on different terms than are set
+forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
+both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
+Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
+Foundation as set forth in Section 3 below.
+
+1.F.
+
+1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
+effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
+public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
+collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
+works, and the medium on which they may be stored, may contain
+"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
+property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
+computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
+your equipment.
+
+1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
+of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
+Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
+Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
+liability to you for damages, costs and expenses, including legal
+fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
+LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
+PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
+TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
+LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
+INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
+DAMAGE.
+
+1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
+defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
+receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
+written explanation to the person you received the work from.  If you
+received the work on a physical medium, you must return the medium with
+your written explanation.  The person or entity that provided you with
+the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
+refund.  If you received the work electronically, the person or entity
+providing it to you may choose to give you a second opportunity to
+receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
+is also defective, you may demand a refund in writing without further
+opportunities to fix the problem.
+
+1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
+in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
+WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
+
+1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
+warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
+If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
+law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
+interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
+the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
+provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
+
+1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
+trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
+providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
+with this agreement, and any volunteers associated with the production,
+promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
+harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
+that arise directly or indirectly from any of the following which you do
+or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
+work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
+Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
+
+
+Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
+
+Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
+electronic works in formats readable by the widest variety of computers
+including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
+because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
+people in all walks of life.
+
+Volunteers and financial support to provide volunteers with the
+assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
+goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
+remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
+and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
+To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
+and the Foundation web page at https://www.pglaf.org.
+
+
+Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
+Foundation
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
+501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
+state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
+Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
+number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
+https://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
+permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
+
+The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
+Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
+throughout numerous locations.  Its business office is located at
+809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
+business@pglaf.org.  Email contact links and up to date contact
+information can be found at the Foundation's web site and official
+page at https://pglaf.org
+
+For additional contact information:
+     Dr. Gregory B. Newby
+     Chief Executive and Director
+     gbnewby@pglaf.org
+
+
+Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation
+
+Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
+spread public support and donations to carry out its mission of
+increasing the number of public domain and licensed works that can be
+freely distributed in machine readable form accessible by the widest
+array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
+($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
+status with the IRS.
+
+The Foundation is committed to complying with the laws regulating
+charities and charitable donations in all 50 states of the United
+States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
+considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
+with these requirements.  We do not solicit donations in locations
+where we have not received written confirmation of compliance.  To
+SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
+particular state visit https://pglaf.org
+
+While we cannot and do not solicit contributions from states where we
+have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
+against accepting unsolicited donations from donors in such states who
+approach us with offers to donate.
+
+International donations are gratefully accepted, but we cannot make
+any statements concerning tax treatment of donations received from
+outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
+
+Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
+methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
+ways including including checks, online payments and credit card
+donations.  To donate, please visit: https://pglaf.org/donate
+
+
+Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
+works.
+
+Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
+concept of a library of electronic works that could be freely shared
+with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
+Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
+
+
+Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
+unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+
+Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
+
+     https://www.gutenberg.org
+
+This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
+including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
+Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
+subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
diff --git a/34213-8.zip b/34213-8.zip
new file mode 100644
index 0000000..3955a48
--- /dev/null
+++ b/34213-8.zip
diff --git a/34213-h.zip b/34213-h.zip
new file mode 100644
index 0000000..9d42355
--- /dev/null
+++ b/34213-h.zip
diff --git a/34213-h/34213-h.htm b/34213-h/34213-h.htm
new file mode 100644
index 0000000..1212f65
--- /dev/null
+++ b/34213-h/34213-h.htm
@@ -0,0 +1,3586 @@
+<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN"
+    "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd">
+<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="da" lang="da">
+  <head>
+    <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=iso-8859-1" />
+    <meta http-equiv="Content-Style-Type" content="text/css" />
+    <title>Den vidtudraabte Besættelse udi Thisted, by Arne Magnussen; an eBook from Project Gutenberg</title>
+    <style type="text/css">
+    /* <![CDATA[ */
+body {
+    margin: auto 10%;
+}
+
+h1,h2,h3,h4,h5,h6 {
+    text-align: center;
+    clear: both;
+}
+
+p {
+    margin: 0 auto;
+    text-align: justify;
+    text-indent: 2em;
+}
+
+hr {
+    width: 33%;
+    margin: 2em auto;
+    clear: both;
+}
+
+.pagenum {
+    /*visibility: hidden;*/
+    color: #999;
+    position: absolute;
+    left: 92%;
+    font-size: smaller;
+    text-align: right;
+    font-variant: normal;
+    font-weight: normal;
+    text-transform: none;
+    text-decoration: none;
+    letter-spacing: normal;
+} /* page numbers */
+a[title].pagenum:after { content: attr(title); }
+
+.blockquot {
+    margin: .8em 8%;
+}
+
+em {
+    font-style: italic;
+    font-weight: normal;
+    text-decoration: none;
+    font-variant: normal;
+}
+
+.center    { text-align: center; text-indent: 0; margin: 1em auto; }
+.smaller   { font-size: 65%; }
+.larger    { font-size: 115%; }
+
+/* Images */
+img         { border: none; }
+
+.figcenter {
+    margin: auto;
+    text-align: center;
+}
+
+/* Footnotes */
+.footnotes       { border: dashed 1px; }
+.footnote        { margin: auto 4%; }
+.footnote .label { padding-right: .5em; text-align: right; }
+.footnote p      { text-indent: 0; margin: .1em auto; }
+
+.fnanchor {
+    vertical-align: top;
+    font-size: 70%;
+    text-decoration: none;
+}
+
+sup { vertical-align: top; }
+
+/***/
+
+.trnote {
+    font-family: sans-serif;
+    font-size: 90%;
+    background-color: #ccc;
+    color: #000;
+    border: black 1px dotted;
+    margin: 2em 15%;
+    padding: 1em;
+}
+.trnote ul li { list-style-type: none; }
+.trnote p { text-indent: 0; }
+
+p.theend { text-align: center; margin: 3em auto; text-indent: 0; }
+.topmarg  { margin-top: 2em; }
+.vertmargs { margin: 2em auto; }
+
+.w65 { width: 65%; }
+hr.chapbreak { width: 45%; }
+.w490px { width: 490px; }
+
+.corr { /*border-bottom: 1px dotted #666;*/ }
+.sic  { /*border-bottom: 1px dotted #333;*/ }
+
+    /* ]]> */
+    </style>
+  </head>
+<body>
+
+
+<pre>
+
+The Project Gutenberg EBook of Den vidtudraabte Besættelse udi Thisted, by 
+Arne Magnussen
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+
+Title: Den vidtudraabte Besættelse udi Thisted
+
+Author: Arne Magnussen
+
+Editor: Alfred Ipsen
+
+Release Date: November 5, 2010 [EBook #34213]
+
+Language: Danish
+
+Character set encoding: ISO-8859-1
+
+*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK DEN VIDTUDRAABTE BESÆTTELSE ***
+
+
+
+
+Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
+public domain material made available by Google Books.
+
+
+
+
+
+
+</pre>
+
+
+<div class="trnote">
+<h2>Afskriverens bemærkninger</h2>
+<p>Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men den oprindelige
+stavning og brug af versaler er i øvrigt bevaret. Bogen er oprindelig
+trykt med frakturskrift; i nedenstående tekst er <em>kursiv</em> brugt til at
+angive antikvaskrift. En <a href="#Rettelsesliste">ordliste med rettelser</a>
+er placeret sidst i bogen.</p>
+</div>
+
+
+
+<p class="larger center">Den vidtudraabte<br />
+<span class="larger">Besættelse udi Thisted.</span></p>
+
+<hr class="w65" />
+
+<h1><span class="smaller">Kort og sandfærdig</span><br />
+<span class="larger">Beretning</span><br />
+<span class="smaller">om<br />
+den vidtudraabte</span><br />
+Besættelse udi Thisted.</h1>
+
+
+<p class="center w490px">Til alles Efterretning af Original-Akter og troværdige Dokumenter uddragen
+og sammenskreven (af Arne Magnussen).</p>
+
+
+<p class="center">Paany udgiven af Alfred Ipsen.</p>
+
+<div class="figcenter" style="width:75px">
+<img src="images/logo.png" width="75" height="125" alt="Forlagets logo" title="" />
+</div>
+
+<p class="center">Kjøbenhavn.<br />
+Jul. Gjellerups Forlag.<br />
+1891.</p>
+
+
+<hr class="w65" />
+
+<div class="figcenter topmarg" style="width:490px">
+<img src="images/deco1.png" width="490" height="16" alt="" title="" />
+</div>
+<p class="center w490px">Første Udgave udkom i 1699, trykt i det kongl. priviligerede
+Bogtrykkeri udi Studie-Stræde.</p>
+<div class="figcenter" style="width:490px">
+<img src="images/deco1.png" width="490" height="16" alt="" title="" />
+</div>
+
+<p class="center topmarg">Trykt i Martius Truelsens Bogtrykkeri.</p>
+
+
+<hr class="w65" />
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_III" id="Side_III" title="[S. III]"></a></p>
+
+<div class="figcenter vertmargs" style="width:490px">
+<img src="images/deco2.png" width="490" height="100" alt="" title="" />
+</div>
+
+<h2>Forord.</h2>
+
+
+<p>Der er i den senere Tid fra forskjelligt Hold gjort
+ikke saa lidt for at henlede <a class="corr" name="rett_1" id="rett_1" title="Opmærsomheden">Opmærksomheden</a>
+paa den ejendommelige og indgribende Rolle, som Heksetroen
+og de deraf følgende Heksebrændinger spillede
+i det sekstende og syttende Aarhundrede hele Evropa
+over, og da ogsaa her i Danmark.</p>
+
+<p>Til en samlet videnskabelig Fremstilling og Vurdering
+af dette i kulturhistorisk og psykologisk Henseende lige
+mærkelige Fænomen, som den Tyskerne eje i Soldans
+<a class="pagenum" name="Side_IV" id="Side_IV" title="[S. IV]"></a>fortræffelige »Geschichte der Hexenprocesse«, ere vi vel
+ikke naaede; men der er dog fra forskjellig Side, af
+Byarkiver og Thingbøger, fremdraget et ikke ringe Materiale
+til Belysning af den Rolle, som Heksevæsenet
+har spillet hos os. Desuden have vi &mdash; om end henliggende
+i Bibliothekernes Støv og lidet kjendte af det
+store Publikum &mdash; adskillige samtidige, trykte Beretninger
+om nogle af de største og mest opsigtvækkende Heksebesættelser,
+saaledes om den i Kjøge (ved Rektor Brunsmand)
+og den i Thisted (ved Arne Magnussen). Det
+er den sidste af disse, som herved forelægges for Læseverdenen,
+og vi tør vel uden Overdrivelse kalde den den
+interessanteste danske Kriminalhistorie. Det er nemlig
+intet mindre end en Skildring af et skammeligt Bedrageri.
+Men det er noget mere.</p>
+
+<p>Kun faa af de fra Fortiden overleverede Bøger
+føre os saa nemt og umiddelbart ind i Datidens centrale
+Bevidsthedsliv. I sit naive og troværdige Sprog
+opruller den lille Bog os et Billede af Livet i en afsidesliggende,
+dansk Provinsby i Slutningen af Kristian
+den femtes Regeringstid, som aldrig nogen Historieskriver<a class="pagenum" name="Side_V" id="Side_V" title="[S. V]"></a>
+eller Digter har naaet endsige overgaaet. Vi se den
+halv barbariske Tids mærkelige Blanding af Religion
+og vild Overtro, af Gudsfrygt og verdslig Beregning,
+og i skarpt Lys vises det os, hvilken uhyre Rolle Frygten
+&mdash; man kunde næsten sige Mørkerædslen &mdash; spillede
+som Baggrund for hele Samtidens Tankeliv.</p>
+
+<p>Dog betegner Thisted-Processen, der foretoges ved
+Højesteret i 1698, efter at Lægefakultetet forud var afhørt
+derom, netop den gryende Fornufts Sejr efter den
+lange Heksesabath. I Virkeligheden var det den sidste,
+store Hekseproces i Danmark, og dens Udfald viser
+tydelig, at det da var paa Heldningen med disse protestantiske
+Autodaféer, idet ingen af de i Sagen indviklede
+bleve brændte. I Beretningen om Magister
+Oluf Bjørns tappre, men frugtesløse Anstrengelser for
+at faa sine Hekse paa Baalet, først hos den Aalborg
+Bisp og siden hos de overordnede Myndigheder i Kjøbenhavn,
+skimter man tydelig den kommende Oplysningstids
+begyndende Skepsis. Efter Aaret 1700 kjendes<a class="pagenum" name="Side_VI" id="Side_VI" title="[S. VI]"></a>
+der ingen Eksempler paa, at Hekse ere blevne brændte
+her i Landet.</p>
+
+<p>De, som ønske nærmere Orientering med Hensyn
+til Heksevæsenet her i Danmark, ville kunne finde den
+i Verner Dahlerups blandt Studentersamfundets Smaaskrifter
+udgivne lille Bog om »Hekse og Hekseprocesser
+i Danmark«.</p>
+
+<div class="figcenter vertmargs" style="width:150px">
+<img src="images/deco3.png" width="150" height="35" alt="" title="" />
+</div>
+
+<hr class="chapbreak" />
+<p><a class="pagenum" name="Side_7" id="Side_7" title="[S. 7]"></a></p>
+
+<div class="figcenter vertmargs" style="width:490px">
+<img src="images/deco4.png" width="490" height="100" alt="" title="" />
+</div>
+
+<p class="topmarg">Det store Ry og Rygte, som for nogen Tid haver
+været her udi Danmark om Djævelens store
+Tyranni og forskrækkelige Magt over nogle
+Kvindes Personer i Thisted udi Aalborg Stift i Jylland,
+giver vel enhver Forlængsel at vide, hvorledes dermed
+var beskaffet, helst efterdi man haver hørt saa meget
+om adskillige forunderlige Jærtegn, som der hos dennem
+var sket, hvorledes at Djævelen skinbarligen havde ladet
+sig til Syne hos dennem, talt af dennem, udraabt adskillige
+baade fattige og rige for Trold-Koner, og at
+de var hans med Legem og Sjæl, sagt at de skulde
+brændes, førend han vilde vige og andet mere deslige.</p>
+
+<p>Da for at vise alle og enhver den rette Historie
+fra Begyndelsen og indtil Enden af dette vidt udraabte
+Besættelses og Trolddoms Værk, er dette til alles Efterretning<a class="pagenum" name="Side_8" id="Side_8" title="[S. 8]"></a>
+forfattet, og af Akterne oprigtig uddraget, saaledes
+som det egentlig er befunden.</p>
+
+<p>En Bondepige i Jylland udi Vensyssel i Aalborg
+Stift ved Navn Maren Spillemands (hvis Fader Kristen
+Spillemand er en fattig Husmand og Kalkslager) skal
+efter hendes Foregivende, der hun var tretten Aar, være
+en Gang bleven syg og fundet nogen Gysen og Rysten
+udi sine Lemmer, hvormed undertiden fulgte nogle Konvulsioner.
+Hun er dog omsider kommen tilpas igjen,
+men sagde sig derefter at finde nogen Urolighed baade
+i Sindet og Lemmerne og har siden den Tid paa en
+fjorten Aars Tid af og til givet sig ud for at være
+upasselig, dog saaledes at hun endog i hele og halve
+Aar sagde sig at være fri. Hun haver derved taget
+Anledning at slage sig til Ørkesløshed og dovne Dage
+og løbet om fra et Sted til et andet at søge Ophold,
+hvor nogen vilde give hende noget, og haver baade
+hun og hendes Fader faaet Tanker om, at hun maatte
+være fortryldet (eller, som gemene Mand det kalder,
+forgjort, eller der maatte være kastet noget ondt i Veien
+for hende) og givet Skylden en gammel Bondekone der
+i Nærværelsen<a name="FNanker_1" id="FNanker_1"></a><a href="#Fodnote_1" class="fnanchor" title="Nærheden">[1]</a> ved Navn Anne Kristens Datter i<a class="pagenum" name="Side_9" id="Side_9" title="[S. 9]"></a>
+Skinderup, som deromkring holdtes for at være en Troldkone,
+at hun skulde (som gemene Folk taler) have vist
+noget ondt i hende, hvilket skulde være sket en St. Hans
+Aften sildig, da denne Kvinde tilligemed en anden skal
+have mødt denne Maren Spillemands og hendes Søster
+paa Marken udenfor Skinderup, da de kom fra Vetteild<a name="FNanker_2" id="FNanker_2"></a><a href="#Fodnote_2" class="fnanchor" title="Vetteild &#596;: St. Hans Blus">[2]</a>,
+siden hvilken Tid hun sagde sig at have fornummet
+dette onde.</p>
+
+<p>Denne hendes foregivne Svaghed blev dog af en
+Del forstandige Folk der i Egnen holdt for noget
+Skrømteri og selvgjort Værk og af andre for et Tilfald
+af Moderen<a name="FNanker_3" id="FNanker_3"></a><a href="#Fodnote_3" class="fnanchor" title="Fremfald af Livmoderen">[3]</a> eller anden kvindelig Svaghed.</p>
+
+<p>Imidlertid haver Faderen søgt Raad for hende hos
+en og anden af Præsterne der i Nærværelsen, hvor
+iblandt tvende, da de saa hendes underlige Gebærder,
+lod gøre Bøn for hende af Prædikestolen i (den) Mening,
+at der var noget Hekseri hos hende.</p>
+
+<p>Endelig er hun fire eller fem Aar siden kommen
+til Præsten i Thisted Magister Oluf Bjørn, som i de
+samme Tider var bleven Præst der sammesteds, og ligeledes
+søgt Raad hos hannem.</p>
+
+<p>Samme Mag. Oluf haver og i Begyndelsen tvilet<a class="pagenum" name="Side_10" id="Side_10" title="[S. 10]"></a>
+om, hvad hendes Svaghed maatte være. Men der
+hun klagede sig, at det onde, hun plagedes af, sad udi
+hendes Laar, og at det vigede bort, naar han lagde
+sin Haand derpaa og befol det at gaa bort, haver han
+i lige Maade ladet sig forlyde, at det maatte være
+noget Spøgeri eller Trolddoms Værk.</p>
+
+<p>Imidlertid haver man intet synderligt fornummet
+til hendes Syge<a name="FNanker_4" id="FNanker_4"></a><a href="#Fodnote_4" class="fnanchor" title="Sygdom. Denne Form af Ordet er endnu ganske almindelig i Jylland">[4]</a> førend siden i Januario 1696, da
+Mag. Oluf erklærede hende offentlig for alle, at hun
+af Djævelen legemlig var besat.</p>
+
+<p>Nu hændte det sig ved de samme Tider, at en
+anden Mand der i Nærværelsen, ved Navn Oluf Langgaard,
+som og var en af denne Mag. Olufs Tilhørere
+havde et lidet Pigebarn henved ni Aar gammelt, navnlig
+Kirsten Langgaard, som gik i Skole der i Byen og
+var et vittigt Barn, men derhos ikkun ilde optugtet.</p>
+
+<p>Dette Pigebarn skal have faaet nogen Svaghed,
+som undertiden førte nogle Tegn med sig ligesom en
+liden Anstød af den faldende Syge. Hendes Fader haver
+derfor søgt Raad i Begyndelsen hos en Præst der i
+Nærværelsen, som nogenledes var kyndig i Lægekonsten;
+men, der hans Raad ikke straks vilde lykkes, søgte han<a class="pagenum" name="Side_11" id="Side_11" title="[S. 11]"></a>
+en anden gammel Præst, som den gemene Mand holdt
+for, at der var noget sært hos, og at han kunde skønne
+paa<a name="FNanker_5" id="FNanker_5"></a><a href="#Fodnote_5" class="fnanchor" title="bedømme">[5]</a> alle Slags Svagheder bedre end nogen der i
+Egnen, om derhos maatte være noget unaturligt. Denne
+Præst baade brugte til hende nogen Lægedomme, saa
+vidt han forstod, saa og gjorde Bøn til Gud om hendes
+Helbred.</p>
+
+<p>Da det nu rygtedes, at Mag. Oluf i Thisted havde
+den forom meldte Maren Spillemands under Hænder,
+tænkte denne Oluf Langgaard, at det ikke heller maatte
+være ret fat med hans Datter, søgte derfor ogsaa
+Magister Olufs Betænkning og Raad, om muligt ikke
+hans Barn maatte være lige saadan faren som Maren
+Spillemands, hvilken da han saa hendes Gebærder at
+ligne en Gren af den faldende Syge, holdt han det
+og i Begyndelsen derfor.</p>
+
+<p>Nu var Maren Spillemands Sygdom, som før er
+meldt, af hannem erklæret for en Besættelse af Djævelen,
+hvis Adfærd da denne Kirsten Langgaard saa, nemlig
+hvorledes hun anstillede sig med Raaben, Skrigen, Mundvrængen,
+beskyldende Ane Kristens Dotter af Skinderup
+for hendes onde, begyndte Barnet ligeledes at anstille<a class="pagenum" name="Side_12" id="Side_12" title="[S. 12]"></a>
+sig og gjorde alting lige saa galt som Maren Spillemands.
+Derudover forandrede Magister Oluf hans
+Mening og erklærede hende ligeledes for at være af
+Djævelen legemlig besat, begyndte derpaa at betjene
+dem begge som besatte og læste og sang adskilligt for
+dennem, som alt gik derpaa ud, at her var en Djævel
+i hver af dennem.</p>
+
+<p>Nu var der i Byen paa samme Tid nogle Studentere,
+dennem bragte Mag. Oluf udi Tanker, at her
+var Djævelens legemlige Nærværelse, og gik tvende af
+dennem, Povel Rytter og Christian <a class="corr" name="rett_2" id="rett_2" title="Friderich">Friederich</a> Mavors
+(hvilken sidste var Mag. Olufs Søstersøn) hannem fornemmeligen
+til Haande udi at betjene disse tvende
+Mennesker. Da de nu saaledes blev begegnet, haver
+de daglig mer og mer taget til udi sælsomme Gebærder,
+gøet og galet, skreget og tudet og gjort mange underlige
+Optøger, ideligen raabt paa den Kvinde af Skinderup,
+at hun var en Troldkone. Magister Oluf derpaa
+manede og besværede<a name="FNanker_6" id="FNanker_6"></a><a href="#Fodnote_6" class="fnanchor" title="besvor. Man skrev i ældre Tid svære, hvor vi nu skrive sværge">[6]</a> Djævelen og spurgte hannem
+om hans Navn, og hvo der havde vist hannem der ind.
+Maren Spillemand svarede, som under Djævelens Person,<a class="pagenum" name="Side_13" id="Side_13" title="[S. 13]"></a>
+at hans Navn var Lutzer, og at han var indvist
+i hende af Anne Kristensdotter i Skinderup.</p>
+
+<p>Barnet i lige Maade kaldte sin Djævel Hvid Rotte
+og (sagde) at den var indmanet i hende af samme Kvinde.
+Præsten og fornævnte Studentere, som før er meldt,
+klemte videre paa med deres Manelser, tiltalte disse
+Djævle ved deres Navne: Lutzer! Hvid Rotte! Din
+Hund! Er Du der? Pak Dig bort. De lod dennem
+føre til Kirken under Gudstjenestens Forretning<a name="FNanker_7" id="FNanker_7"></a><a href="#Fodnote_7" class="fnanchor" title="Forrettelse, Ordet Forretning bruges som bekjendt nu i en anden Bemærkelse">[7]</a> og
+tiltalte dennem <a class="corr" name="rett_3" id="rett_3" title="ligedes">ligeledes</a> der i Menighedens Paahør og
+besvarede hvert Ord, de talte, ligesom det kunde være
+talt af Djævelen. De derimod, som saaledes idelig blev
+begegnet, blev mer og mer forstyrrede, rasede umaadelig,
+anstillede sig som de, der falder af den slemme Syge,
+skjældte Præsten for Oluf Sladder, spyttede undertiden
+paa hannem, vrængede Mund ad Guds Ord og faldt
+udi en og anden Guds Bespottelse og beskyldte foruden
+den paaberaabte Anne Kristensdotter andre flere (deriblandt
+nogle fornemme Koner) for at være Troldfolk
+i lige Maade og Aarsag i deres Onde.</p>
+
+<p>Mag. Oluf talte igjen Djævelen til og sagde: Du
+lyver, din Hund! &mdash; De svarede, som under Djævelens<a class="pagenum" name="Side_14" id="Side_14" title="[S. 14]"></a>
+Person, at de maatte intet lyve for den store Mand<a name="FNanker_8" id="FNanker_8"></a><a href="#Fodnote_8" class="fnanchor" title="Vorherre. Den lille Mand er Djævelen. Jævnfør Udtrykket Bettefanden">[8]</a>
+som vilde endelig have Trolddom straffet. De (Djævlene)
+vilde <a class="corr" name="rett_4" id="rett_4" title="blive blive">blive</a> hos dennem i ti Aar, saafremt de ikke
+alle blev brændte, som de paaraabte at være Troldfolk,
+og at hvis Amtmanden ikke vilde lade dennem
+brænde, vilde de fare baade i hannem og alle hans
+Børn. Disse Djævle lod sig dog tit uddrive baade
+af Mag. Oluf og fornævnte Studentere, ja endog af
+Kællinger og gemene Folk, naar der blev læst for dennem,
+eller dennem blev befalet at fare ud, og sagde da undertiden,
+naar Mag. Oluf eller andre læste for dennem:
+Du piner mig saa med dine Bønner, at jeg ikke pines
+mere i Helvede. Lad mig fare ud. Nu far jeg. Og
+i det samme sagde Maren Spillemands eller Barnet:
+Nu for han bort som en Sværm Fluer, som en Ravn,
+som en Ildslue. Og sov disse to Mennesker altid roligt
+om Natten, saa at naar Fantasien og Hjærnen var udmattet
+af den idelige Tummel og Allarm om Dagen
+faldt de omsider i Søvn og gjorde ikke mere deres Gebærder.
+Undertiden bad de Præsten gaa bort, de vilde
+have Rolighed, og var saaledes stille indtil Præsten og
+de ommeldte Studentere begyndte paany at tiltale<a class="pagenum" name="Side_15" id="Side_15" title="[S. 15]"></a>
+dennem: Lutzer! Hvid Rotte! Hvor er Du nu? Hvor
+haver Du været saa længe? Er Du dér? Lad os høre
+Dig! Hvad bestiller Du? Hvormange er Du? og saa
+fremdeles, da de igjen begyndte at tale og øve deres
+sædvanlige Gebærder og stilledes saa igjen, undertiden
+ved et Ord, og undertiden lod de længe bede og synge
+for sig, før de omsider sagde: Nu for han bort! og
+andet deslige.</p>
+
+<p>Som de nu ideligen hørte tales, læses og synges
+om Djævelen og Djævelens Nærværelse, Fortrylden,
+Hekseri og Spøgeri, kom saa vel Maren Spillemands
+(hvilken desforuden i lang Tid havde gaaet om med
+denne Besættelsestanke) som Barnet Kirsten Langgaard
+derover udi stor Urolighed og græsselige Gebærder.</p>
+
+<p>Det hændte sig en Gang, at Barnet gik og legte
+paa Gulvet i Mag. Olufs Stue. Som der da kom en
+Mand ind, sagde Mag. Oluf til Barnet: Hvid Rotte,
+er Du nu der igjen? Barnet sagde: Nej, jeg skader
+intet, hvorpaa Mag. Oluf svarede: Din Hund, jeg ved
+Du est her, og befol at lægge Barnet paa Bænken og
+læse over det. Derpaa fangede det straks an med sine
+sædvanlige Gebærder.</p>
+
+<p>En anden Gang mødte en af fornævnte tvende<a class="pagenum" name="Side_16" id="Side_16" title="[S. 16]"></a>
+Studentere Maren Spillemands paa Gaden, og som
+han saae hende, sagde han: Maren, er I gal, hvi
+gaar I her? Jeg ser Djævelen er skinbarlig i Eder<span class="corr" title="tilføjet .">.</span>
+Hun sagde: Nej, nu skader jeg intet. Han derimod
+<a class="corr" name="rett_5" id="rett_5" title="soer">svoer</a> derpaa en stor Ed, at hun var besat. Derpaa
+gik hun straks hen og ligeledes begyndte med hendes
+sædvanlige Optøger.</p>
+
+<p>Dette Væsen gav nu en stor Forskrækkelse iblandt
+Almuen, saavel i Byen som i Egnen der omkring, og
+ihvorvel nogle, som saa deres Optøger og Gebærder,
+dømte at der ikke var nogen legemlig Besættelse hos
+dennem, saa opsatte dog Mag. Oluf sig imod alle dennem,
+som vilde sige hannem imod, og sagde med stor Ivrighed,
+at de var alle aandeligen besatte, som ikke vilde
+tro, at disse var legemlig besat.</p>
+
+<p>Som nu den gemene Mand saaledes blev bestyrket
+udi denne Tanke, at disse Mennesker maatte ufejlbarlig
+være besat af Djævelen, helst efterdi Mag. Oluf selv
+læste offentlig paa Prædikestolen, at Djævelen var efter
+Befaling opkommen af Helvede at forkynde Guds Villie
+og straffe Synden, efterdi Menneskene ikke ville adlyde
+Guds Ord, og sagde derhos offentlig, at her var ingen
+Forløsning eller Frelse for disse Mennesker, førend de,<a class="pagenum" name="Side_17" id="Side_17" title="[S. 17]"></a>
+som af dennem var paaberaabt, blev paagreben og
+brændt, tænkte Kristen Spillemand og Oluf Langgaard,
+at det var bedst at gøre som Præsten, der bedre var
+oplyst end de, vilde have det, for at frelse deres Børn,
+hvorpaa Oluf Langgaard lod den paaraabte, gamle
+fattige Bondekvinde Anne Kristens Dotter paagribe og
+føre til Thisted. Da Maren Spillemands saa hende,
+anstillede hun sig med sine sædvanlige Gebærder, talte
+som under Djævelens Person og kaldte hende sin Morlille,
+sigende at hun havde givet sig til hannem for tyve
+Aar siden.</p>
+
+<p>Barnet Kirsten Langgaard stemmede i med og fulgte
+samme Tone, sagde derhos, at hendes Djævel havde
+lovet hende 2000 Daler, der hun gav sig til hannem,
+og at han skaffede hende Penge nok, som han stjal fra
+en Mand udi Kjøbenhavn med andet mere deslige.</p>
+
+<p>Kvinden derimod i højeste Maader beraabte sig
+paa sin Uskyldighed, hvorpaa Mag. Oluf bad Gud
+ville gøre et Tegn, om hun var skyldig, og som Barnet
+derpaa begyndte med dets sædvanlige Gebærder, Raaben
+og Skrigen, udraabte han det straks for et vist Tegn
+fra Gud, at hun var en Troldkone.</p>
+
+<p>Derpaa søgte Oluf Langgaard at føre Vidner over<a class="pagenum" name="Side_18" id="Side_18" title="[S. 18]"></a>
+denne gamle Kone. Kristen Spillemand gav hende fuldkommen
+Sag og Sigtelse<a name="FNanker_9" id="FNanker_9"></a><a href="#Fodnote_9" class="fnanchor" title="stævnede hende">[9]</a>, hendes Naboer, nogle Bønder,
+kom frem og vandt<a name="FNanker_10" id="FNanker_10"></a><a href="#Fodnote_10" class="fnanchor" title="vidnede">[10]</a> om hende, at hun i mange Aar
+havde været berygtet for <a class="corr" name="rett_6" id="rett_6" title="Troldom">Trolddom</a> og haft Ord for
+at være skyldig i Maren Spillemands Onde. Mag.
+Oluf trinede og frem sigende, at han havde hørt
+Djævelen tale af de besatte og beskylde hende. Den
+gemene Almue fulgte efter, og gik alle deres Vidner,
+saa vel Præstens som en Del af hans Tilhøreres derpaa
+ud, at Lutzer og <a class="corr" name="rett_7" id="rett_7" title="hvid">Hvid</a> Rotte sagde sig af hende at være
+indmanet i Maren Spillemand og Kirsten Langgaard,
+og at hun endeligen maatte brændes, førend de vilde
+vige bort.</p>
+
+<p>Forbemeldte tvende Studentere lagde det dertil,
+at det var af GUds sær Tildrivelse, at Djævelen
+maatte sige dette, saasom Tiden nu var kommet, at
+hun skulde brændes, hvorfor Djævelen var nødt til at
+bruge de besattes Tunger, paa det hendes Synder skulde
+aabenbares, med andet mere deslige, som blev vidnet
+imod denne gamle Kvinde, hvorpaa hun udi hendes
+Enfoldighed svarede, at det var Løgn alt det, Fanden
+havde sagt.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_19" id="Side_19" title="[S. 19]"></a>
+Som nu Oluf Langgaard saaledes forfulgte samme
+gamle Kvinde, blev efter Amtmandens Ordre nogle
+andre Kvinder paagrebne, som i lige Maade af Maren
+Spillemand og Kirsten Langgaard som Troldfolk var
+paaberaabt.</p>
+
+<p>Nu var der i Nærværelsen en Bondepige ved
+Navn Anne Legind, hvilken gik med en indvortes
+Sygdom, saasom en Melankoli, og i lige Maade var
+kommet i Tanker, at der maatte være noget ondt hos
+hende, hvorfor hun og havde beskyldt en Fiskerkone der
+i Egnen, af hvilken hun formente sig at være forgjort.
+Som denne Pige nu hørte, hvorledes Mag. Oluf kunde
+besvære Djævelen, søgte hun strax til Thisted at søge
+Raad hos hannem, hvorpaa han stillede hende frem i
+Kirken udi Korsdøren, tilspurgte hende, om hun troede,
+at han kunde hjælpe hende, og som hun svarede ja,
+sagde han, at hende skulde ske ligesom hun troede, og
+derpaa begyndte at tiltale Djævelen paa sædvanlig
+Maade: Din Hund! Giv Dig til Kende! Jeg veed,
+Du er her. &mdash; Pigen derimod med stor Forskrækkelse
+stod og rystede for hannem og kunde ikke svare, men
+pegte til Halsen og græd, stod ligesom halv rørt<a name="FNanker_11" id="FNanker_11"></a><a href="#Fodnote_11" class="fnanchor" title="Meningen er ramt af et Slagtilfælde, halv apoplektisk. (...)">[11]</a> af<a class="pagenum" name="Side_20" id="Side_20" title="[S. 20]"></a>
+Forskrækkelse. Han igjen tiltalte Djævelen og spurgte,
+hvad han hed, men fik intet Svar, hvorover han erklærede
+hende at være besat med en dum<a name="FNanker_12" id="FNanker_12"></a><a href="#Fodnote_12" class="fnanchor" title="stum">[12]</a> Djævel.</p>
+
+<p>Men Maren Spillemand aabenbarede siden denne
+Djævels Navn og kaldede hannem Skam. Denne Pige
+rejste derpaa straks bort fra Thisted med stor Frygt og
+Rædsel, men raabte ikke paa nogen Troldfolk, ejheller
+beskyldte nogen for hendes Svaghed, indbildede sig dog,
+at hun var forgjort, og bad Gud ville hjælpe hende,
+men befattede sig derefter intet mere med Mag. Oluf.</p>
+
+<p>Dette store Rygte om de tvende forbemeldte Kvindes-Personer
+bevægede adskillige baade i Thisted By og paa
+Landet deromkring at søge til dennem saasom til nogle
+Sibiller<a name="FNanker_13" id="FNanker_13"></a><a href="#Fodnote_13" class="fnanchor" title="Spaakvinder">[13]</a> og efterspørge, hvo der havde forgjort deres
+Fæ og andet, som de kunde have lidt Skade paa, og
+fik de alle til Svar, at disse Troldkoner var der udi
+skyldig.</p>
+
+<p>Iblandt andre var der i Byen en Mand, som
+ellers skulde være en af de fornemste og mest oplyste,
+men som ved Svaghed var kommen saa vidt, at hans
+Hukommelse slog hannem mærkelig fejl.</p>
+
+<p>Da nu denne Mand i de samme Dage formedelst<a class="pagenum" name="Side_21" id="Side_21" title="[S. 21]"></a>
+Mangel paa sin Hukommelse begik en liden Forseelse,
+og det rygtedes for disse to Kvindes-Personer, sagde de,
+at Anne Kristens Dotter i Skinderup havde taget hans
+Hukommelse fra hannem. Der Manden dette hørte,
+lod han straks føre Vidner til Thinge, at Fanden havde
+sagt dette om Anne Kristens Dotter og gav hende derpaa
+Sag og Sigtelse, at hun havde berøvet hannem hans
+Hukommelse.</p>
+
+<p>En gammel, enfoldig Mand der i Byen havde
+paa nogle Aar ikke fundet sig saa færdig udi Kjærligheds
+Sager imod sin Kone, som han var i sine unge Aar,
+hvorover han og søgte hen til disse tvende Mennesker
+at forespørge sig, hvor hans Manddom var afbleven.
+De gav straks Skylden paa en af de efter deres Paaberaabelse
+for Trolddom anholdte gamle Kvinder ved
+Navn Anne Vert, at hun havde taget den fra hannem.
+Derpaa gik baade denne Mand og hans Kone til Thinge
+og førte Vidner, at Djævelen havde paasagt samme
+Kvinde denne Beskyldning.</p>
+
+<p>Kvinden (som ellers var gammel og udlevet og
+gik i Barndom) værgede sig længe med Munden og
+sagde, at det var Løgn, men som hun derpaa blev
+meget hart fængslet og af Dommeren truet og haardeligen<a class="pagenum" name="Side_22" id="Side_22" title="[S. 22]"></a>
+tiltalt, bekendte hun omsider, at Fanden havde
+sagt sandt. Nu skulde hun forklare, hvor hun havde
+gjort af denne Mands Manddom. Dertil vidste hun
+ingen Rede længe, omsider sagde hun, at hun havde
+tøjret den uden for Byen ved en Vejrmølle.</p>
+
+<p>Manden blev tilspurgt, om det sig saa forholdte.
+Nej, sagde han; men det haver ikke den Kraft som i
+mine unge Dage.</p>
+
+<p>Flere saadanne Vidnesbyrd og Beskyldninger hørtes
+der daglig udi de samme Dage, iblandt andet hvorledes
+denne Anne Kristens Dotter havde været udi Katte-Lignelse
+nu hos Magister Oluf, nu hos fornævnte
+Studentere og villet rive deres Strube ud, men maatte
+ikke for den store Mand.</p>
+
+<p>Saa skulde og Djævelen have sagt sig at være
+selv ottende hos Maren Spillemands, ja, der sagdes og,
+at en havde set den Djævel Hvid Rotte i sin fulde
+Skikkelse, og en anden havde om Natten set hannem
+som en Hund ved sin Seng, med meget andet saadant.
+Var og den gemene Mand saaledes indtagen af Forskrækkelse,
+at hvor der saas en Kat, Rotte eller Mus,
+<a class="corr" name="rett_8" id="rett_8" title="frygtes">frygtedes</a> der, at det skulde være en Djævel.</p>
+
+<p>Iblandt andet hændte det sig, at som en Mand<a class="pagenum" name="Side_23" id="Side_23" title="[S. 23]"></a>
+kom kørende paa Marken forbi tre Harer, hvilke dog
+der i Landet er i Overflødighed, tænkte han, at det
+var tre Djævle, og forklarede derefter, at da de sprang
+hannem forbi, var det ligesom en kunde have slaget en
+Kniv i hans Hjærte, og bød han dennem pakke sig,
+som de og gjorde, saa han takkede GUd, at han slap
+dennem forbi.</p>
+
+<p>Imidlertid<a name="FNanker_14" id="FNanker_14"></a><a href="#Fodnote_14" class="fnanchor" title="imens">[14]</a> alt dette saaledes passerede, kom det
+forskrækkelige Rygte om disse tvende Mennesker udi
+Thisted omsider Biskoppen<a name="FNanker_15" id="FNanker_15"></a><a href="#Fodnote_15" class="fnanchor" title="Biskoppen var den bekendte Jens Bircherod, der i sin Dagbog omtaler Sagen">[15]</a> for Øren, som boede 10 Mile
+der fra Stedet. Han skrev derpaa Præsten Mag. Oluf
+til for at fornemme, hvorledes dermed var beskaffet, hvorpaa
+Mag. Oluf, som paa fjerde Maaned havde paa
+sin egen Haand drevet Værket, indskikkede saadan en
+Beretning til Bispen, som følger:</p>
+
+<div class="blockquot">
+<p>Kort og sandfærdig Beretning om de sig her udi
+Thisted befindende legemlig besatte Mennesker og dessen<a name="FNanker_16" id="FNanker_16"></a><a href="#Fodnote_16" class="fnanchor" title="deres">[16]</a>
+Beskaffenhed, som nu fast paa et Fjerding Aar Tid
+efter anden jo mere og mere haver ytret sig, og befindes
+saaledes:</p>
+
+<p>1. Er her en Pige fød i Skinderup, navnlig:
+Maren Kristens Dotter Spillemand, som for 15 Aar<a class="pagenum" name="Side_24" id="Side_24" title="[S. 24]"></a>
+siden først skal have fornummet til dette Onde, og
+skal af min sal. Formand ofte været forsøgt at drive,
+men ikke kommen videre dermed end i hendes Laar, hvor
+det fast paa 10 Aars Tid før min Ankomst hid til
+Kaldet, skal have givet sig til Kende, men staaet i Tvivl,
+om det skulde være en legemlig Besættelse eller anden
+forgiftig Trolddoms Virkning formedelst Satans onde
+Redskab, eller og nogen anden ugemen og fast overnaturlig
+Svaghed, ja, en Del haver og villet føre det
+stakkels Menneske i Mistanke, som der skulde være noget
+selvgjort Skrømteri og affektat Værk<a name="FNanker_17" id="FNanker_17"></a><a href="#Fodnote_17" class="fnanchor" title="paataget Væsen">[17]</a> derunder.</p>
+
+<p>Nogen Tid efter min Ankomst haver dette Onde
+igen begyndt at te sig forfærdeligere, som jeg og ved
+Guds Ords og Aands Kraft nogle Gange haver drevet,
+saa Mennesket er kommet til sin Rolighed og forrige
+Helbred igen, hvorved alting saaledes en Tid lang er
+bleven i Stilhed og <em>relinqueret in suspenso</em><a name="FNanker_18" id="FNanker_18"></a><a href="#Fodnote_18" class="fnanchor" title="henstaaende uafgjort">[18]</a>, hvad
+det egentlig kunde være, omendskønt det nok lod sig
+anse at være Djævelens Spøgeri og Trolddom der under.</p>
+
+<p>2. Men forleden Sommer (1695) haver et Barn
+paa 9 Aars Alder, navnlig Kirsten Olufs Dotter,
+som er Oluf Pedersen <a class="corr" name="rett_9" id="rett_9" title="Langgards">Langgaards</a> Dotter her af Byen,<a class="pagenum" name="Side_25" id="Side_25" title="[S. 25]"></a>
+fornummet ligesaadan Anstød, og efter at jeg nogle
+Gange havde været hos, og givet Agt paa Barnets
+Svaghed, syntes det vel at være næsten af samme Beskaffenhed
+som med ovenbemeldte Pige, men derhos ikke
+ulig et Fang<a name="FNanker_19" id="FNanker_19"></a><a href="#Fodnote_19" class="fnanchor" title="Anfald af en Sygdom, bruges særlig om Epilepsi">[19]</a> af den faldende Syge eller deslige naturlig
+Svaghed og Raseri, hvorfor jeg raadede Barnets Fader,
+at han skulde lade hende komme ned til Aalborg, at
+forfarne <em>Medici</em><a name="FNanker_20" id="FNanker_20"></a><a href="#Fodnote_20" class="fnanchor" title="Læger">[20]</a> tilligemed Byens Præster og Gejstlige
+desbedre kunde fornemme hendes Tilstand og derom
+skønne, hvilket mit Raad han og lod sig befalde og
+lovede at følge, men siden, overtalt af andre, lod hende
+ikke komme længer end til Agersborg, hvor hun nogen
+kort Tid udi Sognepræsten hr. Pales Hus og under
+hans Opsyn er forbleven.</p>
+
+<p>Efter at Barnet var kommet fra Agersborg hid
+til Byen igjen, haver det onde efterhaanden kjendeligen
+ytret sig, men er dog ved Bøn og GUds Paakaldelse
+saa vidt dreven og bragt til Stilhed igjen, at Barnet
+næstendelen haver været roligt en Tid lang, og syntes
+alene som nogle Levninger af en naturlig Svaghed at
+være efterladt hos hende.</p>
+
+<p>3. Men der det kom ungefær til midt i Januario<a class="pagenum" name="Side_26" id="Side_26" title="[S. 26]"></a>
+udi nærværende Aar, haver det omsider for Alvor ytret
+sig hos begge ovenbemeldte Personer, at man efterhaanden
+haver kunnet ligne det ene med det andet,
+og Tid efter anden jo mere og mere kunnet fornemme
+<em>vera obsessionis corporalis signa, tam primaria</em><a name="FNanker_21" id="FNanker_21"></a><a href="#Fodnote_21" class="fnanchor" title="de ægte Tegn paa en legemlig Besættelse, dels af første Rang">[21]</a>, saasom
+1) <em>Abditarum rerum notitiam</em><a name="FNanker_22" id="FNanker_22"></a><a href="#Fodnote_22" class="fnanchor" title="Kundskab om skjulte Ting">[22]</a>, at de haver vidst
+adskilligt, som skete, fraværende, særdeles indbyrdes hos
+de besatte, som dog var langt fra hinanden i forskjellige
+Huse, kendt adskillige fremmede Personer, og vidst at
+nævne dennem ved deres Navne, som Menneskene
+aldrig tilforn havde set eller kendt, ejheller efter at
+den <em>paroxysmus</em><a name="FNanker_23" id="FNanker_23"></a><a href="#Fodnote_23" class="fnanchor" title="det Anfald">[23]</a> var over og det onde drevet, kunde
+kende, og andet saadant mere. 2) <em>Admirandum &amp; præter
+naturale robur &amp; potentiam</em><a name="FNanker_24" id="FNanker_24"></a><a href="#Fodnote_24" class="fnanchor" title="en beundringsværdig og overnaturlig Styrke og Kraft">[24]</a> saa at endogsaa Barnet
+undertiden ikke af 7 eller 8 stærke Mennesker kunde
+holdes og styres. Alleneste Latin eller andre fremmede
+Sprog haver man ikke fornummet den onde Aand at
+lade sig høre med hidindtil, videre end han saa undertiden
+kunde støde ud med et Ord og sige som for
+Eksempel: Jeg er en <em>Diabolus</em><a name="FNanker_25" id="FNanker_25"></a><a href="#Fodnote_25" class="fnanchor" title="Djævel">[25]</a> var og, tilspurgt<a class="pagenum" name="Side_27" id="Side_27" title="[S. 27]"></a>
+hvad <em>Diabolus</em> var, svaret en Forfører og Bagvasker,
+ligeledes at Satan var en Modstander i sin Betydning
+etc. <em>quam Secundaria Obsessionis Signa</em><a name="FNanker_26" id="FNanker_26"></a><a href="#Fodnote_26" class="fnanchor" title="dels ogsaa Besættelsestegn af anden Rang">[26]</a> saasom (a)
+<em>Horrendam vocifertionem &amp; ululatum</em><a name="FNanker_27" id="FNanker_27"></a><a href="#Fodnote_27" class="fnanchor" title="frygtelig Raaben og Hylen">[27]</a> hvor iblandt
+de saa tydelig haver <em>exprimeret</em><a name="FNanker_28" id="FNanker_28"></a><a href="#Fodnote_28" class="fnanchor" title="gjengivet">[28]</a> Kattes, Hundes, Haners,
+Svins, Oksers og andre Bæsters Lyd, saa at de, som
+ikke saa, hvad det var, kunde ikke skille det fra Dyrenes
+egen Lyd.</p>
+
+<p>(b) <em>Dei blasphemationem &amp; proximi cavillationem</em><a name="FNanker_29" id="FNanker_29"></a><a href="#Fodnote_29" class="fnanchor" title="Guds Bespottelse og Næstens Forhaanelse">[29]</a>,
+som haver været forskrækkelig at høre, særdeles af den
+grumme Bespottelses Aand, som regerer hos Barnet.</p>
+
+<p>(c) <em>Gestuum deformationem</em><a name="FNanker_30" id="FNanker_30"></a><a href="#Fodnote_30" class="fnanchor" title="Ansigtsfordrejelse">[30]</a> med forfærdeligt
+Syn, Ansigtets, Munds og Øjnes grumme Forvendelse
+og Udspilelse, umenneskelig Skogren, Skummen og Fraaden
+af Munden, Tænderskæren og Klæders Sønderrivelse
+baade paa sig selv og andre etc.</p>
+
+<p>(d) <em>Corporum excruciationem</em><a name="FNanker_31" id="FNanker_31"></a><a href="#Fodnote_31" class="fnanchor" title="Legemernes Pinsel">[31]</a>, som haver været
+erbarmelig at se, hvorledes den onde Aand haver pinet
+de arme Mennesker, blæst dennem op og trækket dennem
+sammen igjen, vriet deres Arme, Hænder, Halse og<a class="pagenum" name="Side_28" id="Side_28" title="[S. 28]"></a>
+andre Lemmer omkring og kastet Hovedet bag ned paa
+deres Ryg, saa man ikke kunde tænke andet, end de
+var ganske af Led.</p>
+
+<p>(e) <em>Insolitam corporis &amp; proximorum læsionem</em><a name="FNanker_32" id="FNanker_32"></a><a href="#Fodnote_32" class="fnanchor" title="Uhørt Beskadigelse af sig selv og andre">[32]</a>,
+saasom at rive Haaret baade af sig selv og andre nærværende
+og med Slag, Biden og Sliden gjøre det onde,
+som ikke med største Magt blev forhindret.</p>
+
+<p>(f) <em>Admirandam corporum motionem</em><a name="FNanker_33" id="FNanker_33"></a><a href="#Fodnote_33" class="fnanchor" title="Vidunderlig Legemsbevægelighed">[33]</a>, med forunderlige
+Spring og Legemets Ophævelse, saa at den
+onde Aand og haver budt sig til at flyve op med dennem
+og føre dennem op under Loftet, om det hannem maatte
+tilstedes.</p>
+
+<p>(g) <em>Rerum gestarum oblivionem</em><a name="FNanker_34" id="FNanker_34"></a><a href="#Fodnote_34" class="fnanchor" title="Forglemmelse af Begivenheder">[34]</a>, saa at de besatte
+intet haver vidst af sig selv, eller hvad der var
+passeret, imens Paroxysmen stod paa &amp;c.</p>
+
+<p>4. Her haver man og faaet at vide ved den onde
+Aands Tilkjendegivelse en Del onde Mennesker og Satans
+Lemmer, som skulde forvoldt de arme Mennesker dette
+Onde, af hvilke hidindtil ikkun en eneste er paagreben
+og sat fast, men synes at frugte lidet til nogen ret
+Bekendelse, formedelst hendes forstokkede Hjærtes Haardhed,<a class="pagenum" name="Side_29" id="Side_29" title="[S. 29]"></a>
+førend flere af de andre bliver sat hver paa sit
+Sted, at den ene kan frygte for den anden.</p>
+
+<p>5. Tilmed er fornummet, at Barnet for syv Aar
+siden skal først have faaet det onde i sin Fod, da hun
+ikke haver været to Aar gammel, som hun endnu gemenligen
+finder ofte at sætte sig under Fodbladet som
+en Flintsten, hvorfra det i et Øjeblik springer omkring
+og giver sig op i de andre Lemmer, Bryst, Hoved,
+Ansigt, Øjne &amp;c.</p>
+
+<p>6. Foruden ovenbemeldte tvende er og kommen
+hid til Byen i den Forhaabning ved Guds Naade og
+min ringe Tjeneste at blive hjulpen en anden Pige af
+Legind udi Nørhaa Sogn<a name="FNanker_35" id="FNanker_35"></a><a href="#Fodnote_35" class="fnanchor" title="sydvest for Thisted, omtrent midtvejs mellem den og Agger">[35]</a>, navnlig Anne Jens Dotter,
+som næsten skal være af samme Beskaffenhed som de
+andre, alleneste det onde er hidindtil ikke kommet til
+den Tummel og Raseris Højde som hos de andre, men
+haver dog nogle Gange saa vidt ladet sig forstaa at
+være der indmanet af en Kvinde udi Istrup<a name="FNanker_36" id="FNanker_36"></a><a href="#Fodnote_36" class="fnanchor" title="sydvest for Thisted, omtrent midtvejs mellem den og Agger">[36]</a>, som er
+Oluf Fiskers Kone sammesteds, og at man skulde tage
+hende fat, hvilket og igjennem de andre besattes Munde
+er bekræftet og tillige navngivet to Djævle, som skulle<a class="pagenum" name="Side_30" id="Side_30" title="[S. 30]"></a>
+være i hende, nemlig Skamm og Oss, af hvilke den
+ene skal være stum, hvorudover det onde sjelden og lidet
+hidindtil hos hende taler.</p>
+
+<p>7. Den Djævel, som gemenligen regerer hos Barnet
+kalder sig Hvid Rotte, i hvilken Gestalt han og ofte er
+set, ikke aleneste af de besatte, men endog af andre, og
+særdeles af min Søster Søn Christian Friederich Mavors
+i Jakob Hørers Stue, imidlertid Barnet var der i Huset,
+og end her i mit Sengekammer af min Tjeneste Pige,
+som ellers og meget andet Spøgeri ofte baade inden
+og uden Huset af adskillige fornemmes.</p>
+
+<p>8. Den Djævel, som er hos Maren Spillemand,
+kalder sig Luser og raaber de begge idelig paa deres
+Moder, som de kalder den Kvinde, der sidder, ved
+hendes Navn Molil eller Molei, som deres <em>Pronunsiasion</em><a name="FNanker_37" id="FNanker_37"></a><a href="#Fodnote_37" class="fnanchor" title="Udtale">[37]</a>
+gemenlig falder, og truer stærkt, at dersom de ikke lader
+hende med nogle andre, som de og meget paaberaaber,
+brænde, da skulle de fare i dennem og særdeles i Amtmanden
+og hans Børn.</p>
+
+<p>9. Ellers er nogle Gange befunden, efter den
+onde Aands Sigelse, at de haver været 18 tillige<a name="FNanker_38" id="FNanker_38"></a><a href="#Fodnote_38" class="fnanchor" title="tilsammen">[38]</a> i
+hver af dennem, og haver Djævelen navngivet efterskrevne<a class="pagenum" name="Side_31" id="Side_31" title="[S. 31]"></a>
+igjennem Maren Spillemands Mund, som paa
+Stedet er blevne optegnede, med hvad hver deres Forretning
+skulde være.</p>
+
+<p>(1) Luser, Moderens (som ovenbemeldt) Sendebud,
+han skal tage hendes (den besattes) Sjæl og forfølge
+hende til han kan overvinde hende.</p>
+
+<p>(2) Rotas, han skal forstyrre hende, hun skal falde
+fra den slemme Tro, han skal lade sig se synligvis som
+en Ild for at forstyrre hendes Tro. <em>NB</em>. Det er og
+ofte saaledes befunden, at Mennesket er bleven frygtagtig
+og svagtroende over saadan Syn, som er kommet
+hende for.</p>
+
+<p>(3) Hvid Rotte, han skal forstyrre hendes Samvittighed,
+hun skal blive forskrækket, saa skal hendes
+Tro svækkes.</p>
+
+<p>(4) Satan, Modstandere, han skal imodstaa Dig
+(saasom Ordene faldt til mig) og hende.</p>
+
+<p>(5) Feite, Hoffærdig, han fejer for min Moder,
+da er jeg ydmyg hos hende.</p>
+
+<p>(6) Fante, jeg skal forhindre, Du (forstaa mig, som
+den Onde tiltalte) skal intet godt gjøre hende det Skarn
+(nemlig den besatte), thi saa bliver min Moder vred,
+han skal skyde Pile.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_32" id="Side_32" title="[S. 32]"></a>
+(7) Rørel, han skal sætte ondt imellem Ægteskab
+og imellem andre Folk i Husene.</p>
+
+<p>(8) Sladder, han skal bagvaske og komme dennem
+til at sige Løgn.</p>
+
+<p>(9) Fluardt, han skal flyve udi hende som en Flue,
+og i de andres Øren udi Kirken, han skal forstyrre
+Hørelsen.</p>
+
+<p>(10) (11) (12) (13) (14) (15) (16) (17) (18) hedder
+Forstyrrere hver én, de skal være med og styrke vore
+Brødre (<em>NB</em>. Saa kaldte Djævlene hinanden) iblandt
+dennem er Kus Skriveren, han skal optegne alle de
+Synder, som begaas. Denne ynkede Fanden selv, at
+han havde saa meget travlt. <em>NB</em>. Disse Navne og
+Bestillinger er efter Fandens egne Ord igjennem Maren
+Spillemands Mund.</p>
+
+<p>10. Det gaar undertiden saa heftig til, at man
+maa ligge i Bønnen hele 3&mdash;4 ja 5 Timer, dog imidlertid
+for nogen Respiration afveksle med bekvemme Salmer
+at lade synge imellem, ved hvilket Middel GUd haver
+givet mig den Naade, at de onde Aander (i hvor mange
+de undertiden haver været) mangfoldige, ja over de
+hundrede Gange er dreven og haver de besatte gemenligen
+set dennem ved Udfarten i adskillige Lignelser<a class="pagenum" name="Side_33" id="Side_33" title="[S. 33]"></a>
+somme Tider som Ild udi Kugler, Pile, gloende Stænger
+&amp;c. Bitzel, somme Tider som Katte, Rotter, Ravne og
+andre Fugle, item<a name="FNanker_39" id="FNanker_39"></a><a href="#Fodnote_39" class="fnanchor" title="ligeledes">[39]</a> Fluer &amp;c. Og haver gemenlig saadanne
+Syner været Tegn og Forsikring for de besatte,
+at de da var skilt ved det onde, saa længe det varede,
+som undertiden var ganske kort, saa det tidt og ofte
+samme Time er kommen igjen og ved Ankomsten ladet
+sig til Syne for de arme Mennesker.</p>
+
+<p>11. Undertiden haver og den onde Aand skjult
+sig og talet igjennem de besattes Mund, ligesom de
+skadede intet for at blive dennem kvit, som kom at infestere<a name="FNanker_40" id="FNanker_40"></a><a href="#Fodnote_40" class="fnanchor" title="plage, pine, forstyrre">[40]</a>
+hannem med Bøn og GUds Paakaldelse, og særdeles
+mig, som Satan og ofte med sledske Ord haver
+villet afvende fra mit Forsæt, og sagt: Jeg skulde gaa
+hjem, jeg var træt, jeg blev ellers syg, jeg skulde lade
+Hr. Hans eller en anden komme &amp;c. Denne Satans
+Træk haver og GUd omsider aabenbaret, dog haver
+man ofte maattet lade sig nøje, naar man fik det nogenledes
+stillet, om <a class="corr" name="rett_10" id="rett_10" title="enskjøndt">endskjøndt</a> man nok kunde mærke, at
+det onde ikke fuldkommen var dreven, paa det man<a class="pagenum" name="Side_34" id="Side_34" title="[S. 34]"></a>
+ikke for meget skulde udmatte baade sig selv og de arme
+forspændte<a name="FNanker_41" id="FNanker_41"></a><a href="#Fodnote_41" class="fnanchor" title="gammelt Ord for pint, besværet af Sygdom og Pestilense">[41]</a> Mennesker.</p>
+
+<p>12. Men at det onde saa idelig og hastig kommer
+igjen, sker ikke uden GUds besynderlige Raad og Villie,
+ikke for at plage disse arme Mennesker fremfor andre
+(som kan kjendes af de mangfoldige, underlige Befrielser,
+saa at de hidindtil intet skader enten paa Sind eller
+Sands, Helbred eller Fornuft) men derved ligesom at
+drive Menneskene, særdeles Øvrigheden, at de ikke skulle
+blive søvnagtige i saa forfærdelig en Sags ivrige Inkvisition
+til Retfærdigheds Befordring og de skyldiges
+Straf, det jeg (efter den Erfaring, jeg hidindtil haver)
+holder for et utvivlagtigt Kjendetegn og kan ikke ominere<a name="FNanker_42" id="FNanker_42"></a><a href="#Fodnote_42" class="fnanchor" title="varsle, spaa">[42]</a>
+nogen endelig Ophør eller Befrielse fra det Onde,
+førend saadan Eksekution over de skyldige uforbigængeligen<a name="FNanker_43" id="FNanker_43"></a><a href="#Fodnote_43" class="fnanchor" title="uomgjængelig">[43]</a>
+sker.</p>
+
+<p>13. Forandringen udi Stil og Skrift viser nok, hvad
+Rolighed jeg haver til at sammenskrive dette; thi Barnets
+elendige Tilstand (som er her i mit Hus) haver med
+Skraal og Vraal<a name="FNanker_44" id="FNanker_44"></a><a href="#Fodnote_44" class="fnanchor" title="Vræl">[44]</a> ofte interrumperet<a name="FNanker_45" id="FNanker_45"></a><a href="#Fodnote_45" class="fnanchor" title="afbrudt">[45]</a> det for mig, saa
+nyligen 19 Djævle fra hende er dreven, som hun<a class="pagenum" name="Side_35" id="Side_35" title="[S. 35]"></a>
+haver bekjendt at være udfaren, saa efterhaanden to
+og to tillige<a name="FNanker_46" id="FNanker_46"></a><a href="#Fodnote_46" class="fnanchor" title="ad Gangen">[46]</a>, ligesom Ravne.</p>
+
+<p>14. I lige Maade er og de 18 onde Geister og
+Gaster<a name="FNanker_47" id="FNanker_47"></a><a href="#Fodnote_47" class="fnanchor" title="Geist bruges jo i ældre Dansk almindeligt for Aand, (...)">[47]</a>, som i Aftes blev dreven fra Maren Spillemands,
+dennem han og saa udfare som en Sværm af Bier eller
+Fluer med et hvidt eller blankt Sværd efter sig, idag
+kommen igjen, og atter ved GUds Naade, de nærværende
+Studenteres og andre Guds Børns Bønner
+og mine (endskjønt fraværendes som og nogle Gange
+tilforn er sket) inderlig Suk uddreven, saa hun haver
+set dennem fare ud efterhaanden, først 6, siden 4 og
+saa 2 og 2 indtil de alle ere komne bort. Gud forbarme
+sig over os og gjøre her paa en god Ende for
+sit hellige Navns Skyld. Amen!</p>
+
+<p>Dette er saa vidt jeg i denne Skynding haver kunnet
+samle og erindre som og videre af de Akter og Vidnesbyrd,
+som til Tinge er gangen, kan oplyses. Ellers
+synes mig, at denne Handel meget ligner den bekjendte
+Historie og Beretning om Kjøge Huskors, ja i mange
+Maader overgaar den i Forskrækkelse, saa at den onde
+Aand endogsaa offentlig her i Kirken haver ladet sig<a class="pagenum" name="Side_36" id="Side_36" title="[S. 36]"></a>
+høre imod mig, da jeg stod paa Prædikestolen i mit
+Embedes Forretning, ikke alene af de besattes Mund
+(som tidt er sket) men endog af Kirke-Hvælvingen, som
+særlig blev hørt sidst afvigte <em>Dominica Invocavit</em><a name="FNanker_48" id="FNanker_48"></a><a href="#Fodnote_48" class="fnanchor" title="Den første Søndag i Fasten">[48]</a>,
+efter at jeg midt under Prædiken havde uddrevet den
+Onde ved GUds Ords og Aands Kraft fra Maren
+Spillemands, som var bleven meget urolig i Kirken
+under Prædiken, og der jeg havde gjort offentlig Taksigelse
+til Gud for hendes Befrielse og var imod Enden
+af Prædiken og sagde disse Ord, at man ingen Plads
+skulde give Djævelen; thi hvor han fik en Fod eller
+Finger ind, vilde han have det alt, da blev mig lydeligen
+svaret af det Nørre Udskud<a name="FNanker_49" id="FNanker_49"></a><a href="#Fodnote_49" class="fnanchor" title="Nordre Udbygning">[49]</a> <em>Articulata voce</em><a name="FNanker_50" id="FNanker_50"></a><a href="#Fodnote_50" class="fnanchor" title="med tydelig Stemme">[50]</a>
+trende Gange ligesom til Konfirmation<a name="FNanker_51" id="FNanker_51"></a><a href="#Fodnote_51" class="fnanchor" title="Bekræftelse">[51]</a> paa det, jeg
+havde sagt: Ja, det vil jeg! Ja, det vil jeg! Ja, det
+vil jeg! Trende Gange i Rad, som jeg baade selv (omendskjønt
+ikke saa tydelig) og andre mange Mennesker
+(endda tydeligere) hørte og kan bevidne. GUD vende
+alting til sit herlige Navns Ære, Satans Beskæmmelse
+og Menneskenes Frelse. Amen!</p>
+
+<p>
+Thisted, den 18. April Anno 1696.
+</p>
+</div>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_37" id="Side_37" title="[S. 37]"></a>
+Med denne Relation<a name="FNanker_52" id="FNanker_52"></a><a href="#Fodnote_52" class="fnanchor" title="Beretning, Indberetning">[52]</a> fulgte et Brev til Biskoppen,
+hvorudi Mag. Oluf begærte, at Præsterne udi de tre
+Herreder der i Nærværelsen maatte gaa hannem til
+Haande at betjene disse to Mennesker med Bøn og Sang,
+sluttendes samme sit Brev med en stor Omhyggelighed
+for at faa en skarp Inkvisition sat i Værk efter Troldkoner,
+at de uden Persons Anseelse maatte blive paagreben
+og ved haard og streng Medfart bringes til Bekjendelse.</p>
+
+<p>Nu var en Del af Præsterne deri Nabo Lavet,
+som selv havde lidet set af disse to Menneskers Optøger,
+men derimod baade af Mag. Oluf og andre hørt om
+dennem mange og store Jærtegn og Mirakler, saaledes
+indtagne heraf, at de, saa vel som mange andre godt
+Folk udi Egnen ikke tvivlede paa, at her jo var Djævelens
+legemlige Nærværelse.</p>
+
+<p>Biskoppen selv i lige Maade havde hørt saa mange
+underlige og sælsomme Ting refereres<a name="FNanker_53" id="FNanker_53"></a><a href="#Fodnote_53" class="fnanchor" title="meddeles">[53]</a> om dennem,
+at han og kom udi den Mening, at her maatte være
+noget Djævelskab hos dennem. Helst efterdi han havde
+meget gode Tanker om Mag. Olufs Lærdom og Retsindighed<a class="pagenum" name="Side_38" id="Side_38" title="[S. 38]"></a>
+og forsikrede sig om<a name="FNanker_54" id="FNanker_54"></a><a href="#Fodnote_54" class="fnanchor" title="holdt sig overbevist om">[54]</a>, at han ikke gav noget
+an, som han jo tilforn efter Ritualet vel havde overvejet
+og rigtig befunden. Og som just i samme Dage,
+som Mag. Olufs forskrevne<a name="FNanker_55" id="FNanker_55"></a><a href="#Fodnote_55" class="fnanchor" title="ikke som nu i Betydningen af daarligt skrevne, men: oven omtalte. (...)">[55]</a> Relation til Biskoppen
+ankom, holdtes det almindelige Landemode der i Stiftet,
+saa gav Biskoppen derfor Ordre til Præsterne udi de
+tre næstomliggende Herreder ved Thisted, at de skulde
+gaa Mag. Oluf til Haande og betjene disse tvende
+Mennesker tillige med hannem. Dog blev derhos erindret,
+at man skulde først <span class="sic" title="[sic]">konsuleres</span><a name="FNanker_56" id="FNanker_56"></a><a href="#Fodnote_56" class="fnanchor" title="raadspørge">[56]</a> Lægerne efter Ritualets
+Tilhold, om det ikke maatte være nogen naturlig
+Sygdom.</p>
+
+<p>Lægerne lod Mag. Oluf ikke konsulere, men de
+begjærede Præster indfandt sig straks derpaa i Thisted,
+og var altid tvende tilstede hos disse to Mennesker,
+læste og sang for dennem som for besatte; de derimod
+stillede sig meget galt an, spyttede og vrængede Mund
+ad Guds Ord.</p>
+
+<p>Og ihvorvel samme Præster sjuntes, at udi deres
+Væsen var intet overnaturligt, ja en Del deraf offentligen
+sagde Mag. Oluf imod, at her ikke var nogen<a class="pagenum" name="Side_39" id="Side_39" title="[S. 39]"></a>
+legemlig Besættelse eller Djævelskab, maatte de dog
+følge hans Mening, thi hvo der vilde sige hannem
+imod, maatte straks høre, at de selv var aandelig besat,
+de forstod det intet, han vilde disputere det<a name="FNanker_57" id="FNanker_57"></a><a href="#Fodnote_57" class="fnanchor" title="forsvare det">[57]</a> med hvem,
+der turde binde sig an med hannem.</p>
+
+<p>Og som forhen er meldet, hvorledes Mag. Oluf
+havde udi sin Relation og Brev til Biskoppen været
+nidkær for at faa en <a class="corr" name="rett_11" id="rett_11" title="Troldoms-Inkvisition">Trolddoms-Inkvisition</a> anrettet, saa
+blev her og i disse Dage ført mangfoldige Tingsvidner
+imod de anheftede gamle Kvinder, alle af Indhold, at
+Djævelen af de besattes Munde havde beskyldt dennem.</p>
+
+<p>Disse fattige Mennesker, som saaledes blev forfulgt,
+sagde omsider, at hvis de skulde lide noget, skulde
+det og række til dennem, der bar Guldkæder.</p>
+
+<p>Straks derefter begyndte disse tvende Mennesker
+at udraabe for Troldfolk adskillige fornemme godt Folk,
+og iblandt <a class="corr" name="rett_12" id="rett_12" title="dennnem">dennem</a> først og sidst en fornemme Mands
+Kone deri Byen, hvis Dotter Mag. Oluf tilforn havde
+bedet om og faaet Nej.</p>
+
+<p>Som man nu til og fra disputerede om disse
+Djævle-Beskyldningers Troværdighed, sagde Mag. Oluf<a class="pagenum" name="Side_40" id="Side_40" title="[S. 40]"></a>
+og fast paastod, at Djævelen var pligtig til at sige
+Sandhed, naar han i den HERRE Zebaoths Navn
+blev besværet<a name="FNanker_58" id="FNanker_58"></a><a href="#Fodnote_58" class="fnanchor" title="besvaret">[58]</a>, og at han imod sin egen Interesse
+var nu opkommen af Helvede at forkynde GUds Villie.
+Fattedes her i saa Maade intet paa Bevis, naar disse
+Mennesker raabte paa nogen, og Præsten befol dennem
+at sige Sandhed, de derimod blev ved at raabe. Men
+de maatte ufejlbarlig være Troldfolk, som blev paaraabt.</p>
+
+<p>Som nu dette Værk saaledes var bleven drevet
+omtrent paa et halvt Aars Tid, hændte det sig, at
+en stakkels Kvinde dér i Byen, som ellers gerne gad
+taget en Taar, fik nogen Svimmelse<a name="FNanker_59" id="FNanker_59"></a><a href="#Fodnote_59" class="fnanchor" title="Svimmelhed">[59]</a> i Hovedet og
+fandt nogen Riven<a name="FNanker_60" id="FNanker_60"></a><a href="#Fodnote_60" class="fnanchor" title="Smerte">[60]</a> i hendes Liv. Straks begyndte
+hun at raabe, at hun var besat; de andre to, som
+hørte dette, stadfæstede det, hvorpaa denne Kone blev
+akkommoderet<a name="FNanker_61" id="FNanker_61"></a><a href="#Fodnote_61" class="fnanchor" title="betjent">[61]</a> paa samme Maade med Bøn og Sang
+som de andre.</p>
+
+<p>To Dage derefter blev en anden Mands Kone
+der i Byen syg som af en hidsig Feber. Mag. Oluf
+gav hende straks Visite, og da hun talte over sig, erklærede
+han hende ogsaa for at være besat. Kvinden
+kom derover i stor Urolighed og Forskrækkelse, hvorpaa<a class="pagenum" name="Side_41" id="Side_41" title="[S. 41]"></a>
+Mag. Oluf lod hende tage af hendes Mands Hus og
+nedbære udi sit eget Hus og indlægge i sin egen Seng
+i sit Studere-Kammer, foregivende at hun var død
+nedentil og skulde kureres i hans Seng. Derpaa begyndte
+hun paa samme Maade som de andre, og omendskjønt
+hun nogle Dage efter kom tilpas igjen, blev
+hun dog ved at raabe lige saa færdig<a name="FNanker_62" id="FNanker_62"></a><a href="#Fodnote_62" class="fnanchor" title="drevent, udspekuleret. Meddelerens Opfattelse skinner igennem i dette Ord">[62]</a> som de andre.
+Denne Kvinde bekjendte siden, at hun gjorde dette
+Galskab, fordi hun, som var en fattig Kvinde, derved
+nød stor Almisse og god Traktement og Ophold, og
+fordi hun sjuntes, at jo mere de raabte paa den fornemme
+Mands Kone deri Byen, som tilforn er ommeldet,
+jo kærere var det Mag. Oluf.</p>
+
+<p>En Morgen, som denne Kvinde (hvilken ellers var
+ung og temmelig velskabt) kom til Mag. Oluf i hans
+Kammer, lukte han Døren i Laas og begyndte at bejle
+til hende &amp;c. Kvinden blev undselig og bad hannem
+betænke sig, saadant stod hannem ikke an. Omsider
+slap hun fra hannem, men førend hun kunde komme
+af Kammeret maatte hun tage imod nogle Slag Ris
+paa hendes bare Rumpe, hvilket han kaldede en faderlig
+Revselse.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_42" id="Side_42" title="[S. 42]"></a>
+Kvinden klagede sig straks herover for sin Mand,
+men, som de vare fattige, tav de stille, indtil at der
+siden om Mag. Olufs Forhold blev inkvireret<a name="FNanker_63" id="FNanker_63"></a><a href="#Fodnote_63" class="fnanchor" title="optaget Forhør">[63]</a>, da
+hun offentlig for Retten hannem det i hans Øjne paasagde
+og overtydede tillige med andet, som endda var
+slemmere og forargeligere, og derhos beraabte sig paa
+mange andre, som ligeledes havde været med denne
+faderlige Revselse begegnet, som og saaledes er befunden.</p>
+
+<p>Udi disse Dage tiltog de besattes Tal udi Thisted,
+og begyndte først en gammel Pige der i Byen, som
+kort tilforn havde tjent Mag. Oluf, at klage sig, at
+hun fandt<a name="FNanker_64" id="FNanker_64"></a><a href="#Fodnote_64" class="fnanchor" title="finde bruges i ældre Dansk for føle, mærke">[64]</a> sig upasselig, og derpaa i lige Maade at
+rase og raabe paa Troldkoner. Straks blev hun ligesom
+de andre af Mag. Oluf betjent og i de besattes
+Tal antagen, anstillede sig og derpaa ligesom de andre.</p>
+
+<p>Det blev ikke derved; men samme Dag fandt en
+Mands Dotter der i Byen nogen Beængstelse og Banghed,
+da hun var hen at se en af de besatte. Straks
+raabte de, at hun var besat. Pigen faldt derpaa i
+Forskrækkelse, Mag. Oluf og de tvende forbemeldte
+Studentere klemmede straks paa hende med deres sædvanlige<a class="pagenum" name="Side_43" id="Side_43" title="[S. 43]"></a>
+Manelse, hvorpaa hun i lige Maade begyndte
+at raabe paa Troldkoner saa som de andre.</p>
+
+<p>Hendes anden Søster faldt nogle Dage derefter
+udi nogle melankoliske Tanker af den store Frygt og
+Rædsel, som var i Byen, hvor de fleste troede, at alle
+Djævle i Helvede maatte nu raade ligesom de vilde,
+indtil saa længe, at alle Troldkoner var udryddede.
+Hun blev derpaa i lige Maade af Mag. Oluf akkommoderet
+som besat og kom derover ogsaa udi Alteration<a name="FNanker_65" id="FNanker_65"></a><a href="#Fodnote_65" class="fnanchor" title="Sindsbevægelse">[65]</a>
+og anstillede sig ligesom de andre. En anden fattig
+Sy-Pige der i Byen blev nogle Dage derefter syg.
+Mag. Oluf kom straks til hende og sagde, at det var
+ikke ret fat med hende. Pigen, som tidt havde set i
+Kirken de tvende første besattes Gebærder, og derover
+var bleven forskrækket, begyndte at frygte sig, da hendes
+Præst trøstede hende saa ilde, faldt derover udi stor
+Melankoli, hvorpaa hun blev betjent paa samme Maade
+som de andre; men denne tav stille og beskyldte ikke
+nogen, men bad Gud inderlig om Hjælp og tænkte,
+hun var forgjort.</p>
+
+<p>Det blev endda ikke ved disse, som her er ommeldet,<a class="pagenum" name="Side_44" id="Side_44" title="[S. 44]"></a>
+men her kom udi samme Dage endnu fem
+andre Kvindfolk paa samme Maade i de besattes Tal,
+hvoriblandt den ene var Maren Spillemands Søster,
+en ung, glat Bondepige, som faldt udi en Besvimelse,
+da hun var hos hendes Søster, og blev straks ført i
+Mag. Olufs Hus og der lagt i en Seng udi hans Stue.
+Dog fandt man ingen synderlig Frugt af denne Senge-Kur.
+Men baade denne Bondepige og alle de andre
+tog lige galt afsted og alle paa samme Maade, som
+forhen om de første tvende er meldt.</p>
+
+<p>Nu begyndte denne Besættelses Tanke at æde
+videre om sig, saa at der var i disse Dage i Byen
+mange gemene Kvindfolk, som tvilede om sig selv, saa
+snart de fandt den ringeste Svaghed enten for Hjærtet
+eller i Hovedet, ja om det ikkun var et Vrid i Livet
+eller Krampe i et Lem, saa frygtede de straks, at det
+maatte være Djævelskab, og fik allehaande Tanker i
+Hovedet, men turde dog ikke ret lade sig mærke dermed.</p>
+
+<p>Der var og adskillige Folk i Byen, som var sindet
+at ville forlade den, da det saaledes tog Overhaand,
+saasom her hørtes daglig ikke andet prædikes, læses
+eller synges i Kirken, intet andet tales eller handles
+i Husene end om Djævelen, Trolddom, Spøgeri, Besættelse<a class="pagenum" name="Side_45" id="Side_45" title="[S. 45]"></a>
+og andre forskrækkelige Ting. Og er det sært,
+at alle disse Mennesker var nogle gemene, fattige, dovne
+og ørkesløse Kvindfolk, undtagen de tvende Søstre, som
+tilforn er ommeldt, hvilke formedelst en Forskrækkelse
+anstillede sig i Begyndelsen lige saa rasende som de
+andre. Men som en af deres Venner lod dem siden
+komme hen til en forfaren Læge der i Nærheden, befandt
+han, at deres Svaghed bestod udi en Indbildning,
+som de havde om dette Besættelses Væsen, hvorfore de
+og straks mere med Ord og Omgængelse end med
+Medikamenter blev tilpas igjen og fri for deres formente
+Besættelse.</p>
+
+<p>Denne store Frygt for Djævelen og hans forskrækkelige
+Gerninger indtog ikke aleneste den enfoldige
+Almue, men endog dennem, som bedre var oplyst der
+paa Stedet.</p>
+
+<p>Iblandt andre var en fornemme Mand der i Byen
+(hvilken Maren Spillemands havde truet, at hans Børn
+skulde blive besatte, om han ikke vilde hjælpe til at
+faa Troldkonerne brændt) kommen i Tanke, at alt det
+underlige Væsen, der udi de Dage skete, var af Djævelen
+og Hekser.</p>
+
+<p>Nu hændte det sig, at samme Mand en Aften<a class="pagenum" name="Side_46" id="Side_46" title="[S. 46]"></a>
+havde nydt nogen god Traktement og derover om
+Natten faldt i urolige Drømme om denne Djævle-Allarm,
+som han daglig saa og hørte, og udi saadan
+urolig Søvn faldt Overdynen af hannem paa Gulvet.
+Dette tilregnede han straks Djævelen og fortalte det
+som et stort Mirakel for adskillige. Endelig kom han
+til en af disse to unge Piger, som før er meldt, da de
+var i deres Raseri. For nu at vide, om de vist var
+besat, spurgte han den ene til, om hun kunde sige
+hannem noget af, hvis<a name="FNanker_66" id="FNanker_66"></a><a href="#Fodnote_66" class="fnanchor" title="for: hvad">[66]</a> hannem var vederfaret. Pigen
+svarede: Ja, jeg kan. Dynen faldt forleden Nat af
+Dig. Manden blev forskrækket og sagde: Ti stille, det
+er nok, hvorpaa Pigen sagde: Se der, nu staar Du
+som en klippet So, hvorover Manden og de omstaaende
+faldt i Forundring og troede, at det ufejlbarligen maatte
+være talt af Djævelen, da dog siden befandtes, at en
+Rendekælling havde fortalt det tilforn der i Huset, hvorledes
+Djævelen havde trukket Dynen af denne Mand.</p>
+
+<p>Imidlertid fandtes, som forhen er meldt, en Del
+Folk inden og uden Byen, som bar stor Tvivl om alt
+dette Værk. Mag. Oluf derimod forsvarede det med<a class="pagenum" name="Side_47" id="Side_47" title="[S. 47]"></a>
+stor Nidkærhed og kaldede dennem Vantroens Børn og
+aandeligen besatte, som der udi vilde sige hannem imod.
+En Del af Præsterne, som af Biskoppen var beskikket
+til at gaa hannem til Haande med de to første at opvarte,
+kom og selv <a class="corr" name="rett_13" id="rett_13" title="udi i">udi</a> Tvivl, at det var enten nogen
+naturlig Sygdom eller og selvgjort Værk eller og en
+Blanding af begge Dele hos disse ny besatte, men ingen
+af dennem turde offentlig sige Mag. Oluf imod, en
+Del for den store Opinion<a name="FNanker_67" id="FNanker_67"></a><a href="#Fodnote_67" class="fnanchor" title="den høje Forestilling">[67]</a>, de havde om hans Lærdom
+og højt oplyste Forstand, og en Del af Frygt for hans
+Ivrighed imod alle dennem, som her udi sagde hannem
+imod, foruden at den Kredit<a name="FNanker_68" id="FNanker_68"></a><a href="#Fodnote_68" class="fnanchor" title="Anseelse. Jvnf. engelsk: to one's credit">[68]</a>, han for sin udvortes
+Hellighed og Anseelse havde hos den gemene Mand,
+gjorde enhver undseelig at sætte sig imod hannem, ja
+en Del af Præsterne bar og selv saa stærk en Tro til
+alt, hvis<a name="FNanker_69" id="FNanker_69"></a><a href="#Fodnote_69" class="fnanchor" title="hvilket, hvad">[69]</a> som han sagde, at de uden videre Ransagen
+gjorde alting, ligesom han anordnede og lod det komme
+an paa hans eget Forsvar.</p>
+
+<p>Og som nu de besattes Tal saaledes var formeret,
+og disse Præster blev baade trætte og kede af at løbe
+fra den ene af disse rasende Kvindfolk til den anden,<a class="pagenum" name="Side_48" id="Side_48" title="[S. 48]"></a>
+anholdt Mag. Oluf paany hos Biskoppen om flere
+Præster, foregivendes, at han ikke troede, at der var
+sket større Ting og Tegn siden Apostlernes Tider, end
+der nu skete i Thisted.</p>
+
+<p>Herpaa besluttede Biskoppen straks selv at rejse did
+for at tage alting udi Øjesyn, tog derfor med sig en
+af de ældste Provster udi Stiftet, som udi Lægekonsten
+var temmelig kyndig og kom til næste<a name="FNanker_70" id="FNanker_70"></a><a href="#Fodnote_70" class="fnanchor" title="nærmeste">[70]</a> Landsby ved
+Thisted, at han der udi Enrum og Stilhed, uden Almuens
+Overløb, kunde udforske Beskaffenheden hos
+enhver især af disse formente besatte, lod derfor de to
+første, nemlig Maren Spillemands og Barnet Kirsten
+Langgaard føre ud til sig. Straks begyndte Maren
+Spillemands hendes sædvanlige Gebærder med Tuden,
+Raaben og Skraalen og andre slige Optøger. Barnet
+Kirsten Langgaard øvede i lige Maade hendes Konster.</p>
+
+<p>Mag. Oluf, som og samme Tid var til Stede,
+brugte derpaa sin sædvanlige Læsning og Sang over
+dennem. De derimod vrængede med Munden, spyttede
+og brugte andre foragtelige Gebærder, dog ej anderledes
+end at ethvert Menneske, som sig saadant vilde
+foretage, kunde efterabe.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_49" id="Side_49" title="[S. 49]"></a>
+Derpaa sagde Biskoppen til Mag. Oluf, at han
+ikke fandt noget Besættelses Tegn hos disse Mennesker.
+Mag. Oluf derimod med stor Ivrighed forsvarede det
+og stod hardt derpaa, at der maatte endeligen først ske
+Eksekution<a name="FNanker_71" id="FNanker_71"></a><a href="#Fodnote_71" class="fnanchor" title="Henrettelse">[71]</a> over alle de paaraabte Troldkvinder, førend
+der kunde forventes nogen Befrielse fra Djævelen fra
+disse og andre af hannem besatte Kvindfolk, sigende
+derhos, at saa vist som der var Gud i Himmelen, saa
+var der udi Thisted tolv legemlig besatte Mennesker.
+Han lod ogsaa falde adskillige spodske og foragtelige
+Ord baade imod Biskoppen og Provsten, og ingenlunde
+vilde afstaa hans Mening, hvor udover de skiltes ad
+og drog hver sin Vej hjem igjen. Dette skete i Junii
+Maaned.</p>
+
+<p>Nu havde Biskoppen selv set disse tvende Mennesker,
+og som han af deres Væsen sluttede, at denne foregivne
+Besættelse ikke maatte være rigtig, saa begjærede han
+ved sin Hjemkomst Stiftamtmandens Hjælp at faa
+dennem bragt fra Thisted til Aalborg, hvor han boede,
+paa det man des grangiveligere kunde ransage deres
+Adfærd, naar man fik dennem fra det Sted og den<a class="pagenum" name="Side_50" id="Side_50" title="[S. 50]"></a>
+Samkvem afsondret, hvor de udi deres Griller eller
+Ondskab dagligen blev styrket.</p>
+
+<p>Derpaa blev tvende Mænd udi Aalborg affærdigede<a name="FNanker_72" id="FNanker_72"></a><a href="#Fodnote_72" class="fnanchor" title="udrustede">[72]</a>
+til at ledsage Maren Spillemands fra Thisted til Aalborg,
+hvilke da de kom til Thisted, blev de saa indtagen af
+denne Allarm, som der var i Byen, desligeste<a name="FNanker_73" id="FNanker_73"></a><a href="#Fodnote_73" class="fnanchor" title="ligeledes">[73]</a> af
+Mag. Oluf og hans Tilhængere saa indprædiket om
+denne Maren Spillemands Lutzers Styrke og Adfærd,
+at de snart<a name="FNanker_74" id="FNanker_74"></a><a href="#Fodnote_74" class="fnanchor" title="næsten (bruges endnu almindeligt paa Jydsk)">[74]</a> var sindet at begive sig tilbage med uforrettet
+Sag. Endelig fik de hende omsider paa en Vogn
+og begav sig paa Rejsen, hvor hun under Vejs baade
+paa Vognen og udi Herbergene øvede alle hendes
+Gebærder, dog saa varligen, at hun hverken faldt af
+Vognen eller nogen Tid stødte eller i ringeste Maade
+skadede hendes Legeme. Disse to hendes Ledsagere
+førte hende dog frem med stor Varlighed og Forskrækkelse,
+og kunde derefter ikke noksom fortælle alle
+de store Jærtegn, som de undervejs havde set hos
+hende. De turde og ej komme længer med hende end
+til et lidet Færgested ved Aalborg kaldet Sundby, saasom
+de var bange, at hendes Lutzer skulde drukne baade<a class="pagenum" name="Side_51" id="Side_51" title="[S. 51]"></a>
+hende og dennem, som hun dennem og havde truet,
+hvorfor den ene forblev hos hende udi Sundby, imedens
+den anden foer over og fortalte Biskoppen denne deres
+eventyrlige og farlige Rejse, sigende sig derhos at have
+faaet en stræng Ordre fra de andre besatte i Thisted
+til Biskoppen, at saa fremt han ikke stræbte at faa de
+paaberaabte Troldkvinder brændte, skulde Djævelen i
+lige Maade fare i hannem og hans Hustru og bad,
+at en eller to Præster maatte være hos at følge Maren
+Spillemands over Færgen. Biskoppen beordrede straks
+en af Byens Præster at følges over Færgen at afhente
+hende.</p>
+
+<p>Da hun nu kom i Færgen, begyndte hun at øve
+hendes Gebærder; men, der Præsten lod sig forlyde, at
+hvis hun ikke vilde ligge stille, saa skulde hun bindes,
+holdt hendes Lutzer sig smukt skikkelig, saa at de uden
+Fare kom med hende til Aalborg. Saa snart hun kom
+til Lands, og hun saa den gemene Mand i Mangfoldighed
+omringe hende, begyndte hun paany efter
+Sædvane, alt paa samme Maade som hun fra Begyndelsen
+i Thisted sig havde anstillet. Da hun nu blev
+stillet til Forhør for Biskoppen og Stift-Amtmanden,<a class="pagenum" name="Side_52" id="Side_52" title="[S. 52]"></a>
+var hun i Begyndelsen hel besvadsig<a name="FNanker_75" id="FNanker_75"></a><a href="#Fodnote_75" class="fnanchor" title="rapmundet">[75]</a> og vidste vel at
+forsvare sig; men omsider gik hun til Bekjendelse og
+sagde, at af Begyndelsen, der hun var i hendes Alders
+trettende Aar, fandt<a name="FNanker_76" id="FNanker_76"></a><a href="#Fodnote_76" class="fnanchor" title="mærkede">[76]</a> hun undertiden til noget krybendes
+i hendes Laar og Lemmer, hvilket man samme Tid
+indbildte hende at foraarsages ved noget ondt, som
+skulde være hos hende, hvorudover hun og i Begyndelsen
+ikke andet vidste, end at der var noget Spøgeri
+hos hende. Men nu en Tid lang havde hun forsætlig
+gjort sig selv de sælsomme Gebærder og ingen Tid
+været af Djævelen besat paa den Maade, som hun
+det havde indbildet Folk. Og at der hun saa Oluf
+Langgaards Barns Væsen og Gebærder, og at det
+gik samme Barn an<a name="FNanker_77" id="FNanker_77"></a><a href="#Fodnote_77" class="fnanchor" title="gjorde Indtryk paa samme Barn">[77]</a>, da blev hun efter Satans onde
+Tilskyndelse endnu mer styrket og opmuntret til at abe
+det efter og at føre Folk fuldkommelig i Tanker om
+sin legemlig Besættelse. Desligeste, at der hun hørte
+samme Barn raabe paa de for <a class="corr" name="rett_14" id="rett_14" title="Troldom">Trolddom</a> beskyldte Personer,
+saa gjorde hun sig i lige Maade dets Ord nyttige,
+ihvorvel hun ingen af dennem for nogen <a class="corr" name="rett_15" id="rett_15" title="Troldom">Trolddom</a>
+vidste at beskylde. Saa hørte hun ligeledes det Navn<a class="pagenum" name="Side_53" id="Side_53" title="[S. 53]"></a>
+Lutzer først nævnes af Barnets Mund, som sagde, at
+Broder Lutzer var hos Maren Spillemand, hvorefter
+hun lod Folk blive i den Vantro. Herforuden bekjendte
+hun, at naar det opdigtede Raseri kom hende paa,
+kunde hun sanse og vidste Mesteparten af, hvis<a name="FNanker_78" id="FNanker_78"></a><a href="#Fodnote_78" class="fnanchor" title="hvad">[78]</a> hun
+sagde og gjorde, desligeste hvad der hos hende af andre
+blev bestilt. Og at hun i samme hendes opdigtede
+Anfægtning<a name="FNanker_79" id="FNanker_79"></a><a href="#Fodnote_79" class="fnanchor" title="Anfægtelse">[79]</a> ikke vidste at nævne andre ved Navn end
+dennem, som hun tilforn havde kjendt. Saa var og
+de fleste Syn opdigtet, som hun indbildte Folk sig at
+have set, naar det formente Onde var overstaaet med
+hende. Dog forebragtes hende vel undertiden noget i
+Fantasi for Øjnene. Videre blev hun tilspurgt, om
+hun holdt og troede Oluf Langgaards Barn at være
+besat, hvortil hun svarede, at hun ofte havde troet
+det, dog havde hun og ofte tvivlet derpaa, besynderlig
+naar hun i den formente Besættelse havde knebet paa
+hendes Lemmer og da befunden, at hun ikke var uden
+Følelse. Item hvad hun dømte og vidste om de andre,
+som endnu holdtes for at være besatte. Derpaa svarede
+hun, at hun ikke nogen Tid havde lagt Raad op med<a class="pagenum" name="Side_54" id="Side_54" title="[S. 54]"></a>
+dennem, men det troede hun stadig, at der var det
+samme Fejl hos dennem tilhobe. Hun havde og hos
+nogle af dennem, særdeles Karen Toftum, fundet nogle
+Tegn til samme Bedrageri. Saasom at en Aftensang<a name="FNanker_80" id="FNanker_80"></a><a href="#Fodnote_80" class="fnanchor" title="en Aftensang, brugt her i Lighed med en Mandag, en Sommer, vil altsaa sige: en Dag under Aftensangen">[80]</a>,
+da samme Karen sagde midt under Prædiken: Nu
+raaber jeg, hun da svarede sig selv straks derpaa: Jeg
+maa ikke for den store Mand og for Oluf Sladder.
+Dette bekjendte hun med god Fornuft ikke alene for
+Bispen og Stift-Amtmanden, men endog for adskillige
+Præster der i Byen mangfoldige Gange, ja endog
+vedstod det offentlig tvende Gange for Retten, da hun
+blev stillet til Forhør. Bejamrede derhos med Graad
+og Vemodighed sin Daarlighed, sagde at have brugt
+det Hellige Sakrament uværdeligen, og at det havde
+været hende bedre, at hun aldrig havde kjendt Retfærdighedens
+Vej, end at hun skulde have kjendt den
+saa vel og saa syndig igjen forladt den, og at det
+angrede hende, at hun saa skammeligen og i saa lang
+Tid havde bespottet Gud, beskæmmet sin Næste med
+ond Paatale og bedraget Menneskene, særdeles saa
+mange Guds Ords Tjenere, hvilke hende med gudelige<a class="pagenum" name="Side_55" id="Side_55" title="[S. 55]"></a>
+Bønner og Salmer havde opvartet, sagde, at naar
+hun tænkte derpaa, var det lige som der sad en Kniv
+i hendes Hjærte, og at hun ikke uden med en Vederstyggelighed
+tænkte paa Thisted, item at hun saa mange
+Gange havde haft i Sinde at aabenbare Sandheden,
+men saa havde Satans onde Indskydelse styrket hende
+igjen i hendes forrige ugudelige Væsen, bad Gud skulde
+forlade hendes Forældre og andre, at de ikke havde
+straffet hende i hendes Ungdom, da de saa hende med
+saadan Daarskab anfange.</p>
+
+<p>Saa blev nu denne Maren Spillemand indsat udi
+Hospitalet i Aalborg, og forblev hun en 8 Ugers Tid
+ved denne Bekjendelse, læste og bad Gud om sin Naade,
+og fornam man imidlertid intet til nogen Galskab eller
+Urolighed hos hende.</p>
+
+<p>Af denne Maren Spillemands Bekjendelse sluttede
+Biskoppen ved sig selv, at efterdi det saaledes var beskaffet
+med hende, som var den første og fornemmeste
+iblandt disse besattes Tal, maatte det ligesaa være med
+de andre, og derfore ufortøvet gjenkaldede den Anstalt<a name="FNanker_81" id="FNanker_81"></a><a href="#Fodnote_81" class="fnanchor" title="Foranstaltning, Indretning">[81]</a>,
+som han forhen udi Landemodet havde gjort om Præsternes<a class="pagenum" name="Side_56" id="Side_56" title="[S. 56]"></a>
+Opvartning hos denne Maren Spillemands. Saa advarede
+og Biskoppen og Stift-Amtmanden Oluf Langgaard,
+at det ikke maatte være saaledes beskaffet med
+hans Dotter Kirsten Langgaard, som han sig indbildede,
+og stillede derhos Ordre om hendes Nedførsel til Aalborg
+med indstændig Begæring, at saasom denne Sag var
+af saa stor Vigtighed, og angik GUDS store Navns
+Ære og Satans Forstyrrelse, at derfor Faderen enten
+selv vilde følge med sit Barn, eller og overlade det
+under de til hendes Gelejde<a name="FNanker_82" id="FNanker_82"></a><a href="#Fodnote_82" class="fnanchor" title="Ledsagelse">[82]</a> beskikkede, deres Varetægt,
+som alt uden hans Omkostning skulde ske, forsikrende
+hannem derhos, at Barnet skulde blive omhyggelig og
+vel akkommoderet<a name="FNanker_83" id="FNanker_83"></a><a href="#Fodnote_83" class="fnanchor" title="sørget for">[83]</a> udi Biskoppens eget Hus, saaledes
+at i Fald det efter Foregivende skulde være legemlig
+besat, vilde de formode GUds naadige Bistand til hendes
+Befrielse, og, hvis det befandtes anderledes, skulde vel
+Sandhed der opdages, førendes hannem derhos til
+Gemyt, at han derved kunde sætte sit Sind og Samvittighed
+udi Rolighed, at han ingen Midler havde
+forsømt efter kristelig Tilbud af gejstlig og verdslig
+Øvrighed til hendes Frelse og evig Saligheds Kundskabs
+Erlangelse.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_57" id="Side_57" title="[S. 57]"></a></p><p>Derhos blev og gjort den Anstalt, at saafremt
+Faderen skulde dertil findes uvillig, Rettens Middel<a name="FNanker_84" id="FNanker_84"></a><a href="#Fodnote_84" class="fnanchor" title="Øvrighedens eller Rettens Betjente">[84]</a>
+da hannem dertil skulde formaa og Barnet uden Ophold
+nedbringe.</p>
+
+<p>Som Maren Spillemands Bekjendelse nu rygtedes,
+og at de andre ligeledes en efter anden skulde nedføres,
+begyndtes der en stor Allarm i Thisted.</p>
+
+<p>Oluf Langgaard søgte straks Mag. Oluf, om han
+skulde lade sit Barn følge. Mag. Oluf sagde absolut
+nej; men han vilde forsvare sin Mening til det yderste.
+Derpaa sammenkaldte Mag. Oluf en stor Del af den
+gemene Almue, foredrog dennem, hvorledes Biskoppen
+satte sig imod dette Værk og vilde have det til intet,
+sagde at Maren Spillemands Bekjendelse var talt af
+Djævelen og ikke af hende selv, stillede derpaa samme
+Dag en Supplique<a name="FNanker_85" id="FNanker_85"></a><a href="#Fodnote_85" class="fnanchor" title="Bønskrift">[85]</a> til Kongen udi den hele Bys
+Navn, hvor udi han androg<a name="FNanker_86" id="FNanker_86"></a><a href="#Fodnote_86" class="fnanchor" title="forestillede dem">[86]</a>, hvorledes der i Byen
+var stor Jammer og Elendighed formedelst Satans
+grumme Tyranni ved et forfærdeligt Trolddoms og
+Besættelses Væsen, som Byen efter GUds underlige og
+skjulte Raad var overkommen, hvilket med mange uhørlige<a class="pagenum" name="Side_58" id="Side_58" title="[S. 58]"></a><a name="FNanker_87" id="FNanker_87"></a><a href="#Fodnote_87" class="fnanchor" title="uhørte">[87]</a>
+Eksempler til det ganske Lands store Fare og Forskrækkelse
+daglig forøges, besværede sig derhos over
+Biskoppen og Stift-Amtmanden, at de ikke vilde tro, at
+det var en legemlig Besættelse eller Trolddom, og det
+formedelst Maren Spillemands Bekjendelse, som han
+sagde at være aldeles stridende imod hans daglige
+Forfarenhed<a name="FNanker_88" id="FNanker_88"></a><a href="#Fodnote_88" class="fnanchor" title="Erfaring">[88]</a>, saasom der nu i hans Menighed var
+12 eller 13 legemlig besatte, som kunde tale om skjulte
+og forborgne Ting foruden dennem, som han endda
+tvivlede om, hos hvilke det begyndte at ytre sig paa
+samme Maade, begærede derfor, at Maren Spillemands
+maatte føres tilbage igjen i sin Frihed og Frelse<a name="FNanker_89" id="FNanker_89"></a><a href="#Fodnote_89" class="fnanchor" title="gl. Hovedord, betyder Sikkerhed eller personlig Frihed. (...)">[89]</a> og
+der eksamineres, saa og, at der maatte beskikkes forstandige
+og myndige Mænd, som uden Persons Anseelse
+kunde inkvirere<a name="FNanker_90" id="FNanker_90"></a><a href="#Fodnote_90" class="fnanchor" title="anstille retslig Undersøgelse">[90]</a> om Troldvæsenet, saaledes at
+de skyldige maatte blive straffet.</p>
+
+<p>Denne Supplique underskrev en stor Del af den
+gemene Almue der i Byen, og Mag. Oluf rekommenderede
+den samme med stor Nidkærhed som en Sag,
+hvorpaa det hele Lands Velfærd beroede.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_59" id="Side_59" title="[S. 59]"></a>
+Han overtalte og Amtmanden til at give Ordre
+til Kongens Ridefoged at tiltale og forfølge alle de
+paaraabte gamle Kvindfolk, og er her i al denne Tid
+ført Proces imod mange fattige Mennesker med mangfoldige
+Tingsvidner, hvor iblandt og en gammel, udlevet
+Kvinde blev dømt til Baal og Brand (hvilken
+dog siden til Overretten blev kjendt uskyldig), og var
+begge disse to gamle Kvinder de, som af de formente
+besatte blev beskyldt at skulle have indvist Lutzer i Maren
+Spillemands og Hvid Rotte i Barnet Kirsten Langgaard.</p>
+
+<p>Herforuden blev to eller tre andre fattige gamle
+Kvinder paagrebne og givet Sag<a name="FNanker_91" id="FNanker_91"></a><a href="#Fodnote_91" class="fnanchor" title="sat under Tiltale">[91]</a>, at de kunde signe
+for adskillige Sygdomme, hvoraf en af Frygt udbrød
+af Fængslet og løb sin Vej. En anden blev dømt til
+at forvises Landet.</p>
+
+<p>Hidindtil havde man disse Trolddoms Processer
+drevet alene imod de fattige, som var enfoldige og
+uden Forsvar, men der Stift-Amtmanden og Biskoppen
+tog sig Sagen an og mente, at her var Bedrageri
+hos<a name="FNanker_92" id="FNanker_92"></a><a href="#Fodnote_92" class="fnanchor" title="med i Spillet">[92]</a>, begyndtes der at føres Vidner paa adskillige
+fornemme Godtfolk, som skulde være lige saa gode som<a class="pagenum" name="Side_60" id="Side_60" title="[S. 60]"></a>
+disse gamle Stakler, alt efter de formente Djævles
+Paaraaben og Mag. Olufs Paastaaende<a name="FNanker_93" id="FNanker_93"></a><a href="#Fodnote_93" class="fnanchor" title="Paastand">[93]</a>, at her skulde
+uden Persons Anseelse inkvireres<a name="FNanker_94" id="FNanker_94"></a><a href="#Fodnote_94" class="fnanchor" title="undersøges">[94]</a> og brændes, om
+ellers dette Værk skulde opholde. Og havde i disse
+Dage en og anden godt Folk nok at bestille for at fri
+deres ærlige Navn og Rygte for saadanne Beskyldninger,
+at de ikke udi Protokoller og Tingbøger til
+Beskæmmelse skulde indføres.</p>
+
+<p>Imidlertid at<a name="FNanker_95" id="FNanker_95"></a><a href="#Fodnote_95" class="fnanchor" title="imens">[95]</a> dette saaledes passerede, foredrog<a name="FNanker_96" id="FNanker_96"></a><a href="#Fodnote_96" class="fnanchor" title="indberettede">[96]</a>
+Stift-Amtmanden og Biskoppen Kongen dette vidt udraabte
+Besættelses Værk tillige med deres Formening,
+at herunder maatte være noget Bedrageri forborgen,
+helst efterdi Maren Spillemands alt havde bekjendt, og
+de andre, som havde faaet deres Besættelse af hendes
+Eksempel, blev saa haardt paaholdt i Thisted af Mag.
+Oluf, og han ikke vilde lade dennem komme fra sig
+til andres Paaskøn<a name="FNanker_97" id="FNanker_97"></a><a href="#Fodnote_97" class="fnanchor" title="Bedømmelse, Kjendelse">[97]</a> og Efterforskning. Derpaa ordinerede<a name="FNanker_98" id="FNanker_98"></a><a href="#Fodnote_98" class="fnanchor" title="anordnede">[98]</a>
+Kongen tvende Kommissarier, nemlig Stift-Amtmanden
+og en Amtmand der i Nærværelsen til at
+lade disse formente besatte Kvindfolk for sig indkalde
+og ved flittig og fuldkommen Randsagning at søge god<a class="pagenum" name="Side_61" id="Side_61" title="[S. 61]"></a>
+Underretning om den ganske Handel<a name="FNanker_99" id="FNanker_99"></a><a href="#Fodnote_99" class="fnanchor" title="Sag, Historie. (...)">[99]</a>, og derpaa deres
+Relation herom til Kongen indgive.</p>
+
+<p>Disse Kommissarier lod derpaa først Maren Spillemands
+kalde for sig som den første og fornemste Ophæver
+i dette Besættelses Værk, efter hvis Eksempel de andre
+var kommen udi lige Galskab, hvilken da for dennem
+frivillig vedstod hendes forhen gjorte Bekjendelse og
+sagde sig paa en <span class="sic" title="[sic]">8te</span> Ugers Tid, og siden at hun første
+Gang ved bedre Undervisning var bragt til samme
+Bekjendelse, ikke at have fornummet nogen Svaghed,
+sagde derhos, at den Indbildning, hun havde haft,
+om at være legemlig besat, var Mag. Oluf og de
+tvende Studentere skyldig udi, som hende derudi havde
+styrket.</p>
+
+<p>Nu stod det paa, at faa Barnet ligeledes til Eksamen<a name="FNanker_100" id="FNanker_100"></a><a href="#Fodnote_100" class="fnanchor" title="Undersøgelse">[100]</a>,
+førend de vilde forhøre de andre, saasom det skulde give
+bedst Oplysning, efterdi alle Folk gjorde sig mest Tanker
+om Maren Spillemands og det. Hvorfore disse tvende
+Kommissarier gjorde Anstalt om dets Nedkomst til
+Aalborg, saaledes at hvis Faderen ikke godvillig vilde
+lade det være følgagtig<a name="FNanker_101" id="FNanker_101"></a><a href="#Fodnote_101" class="fnanchor" title="lade det følge Opfordringen">[101]</a>, at Øvrigheden ved Stedet<a class="pagenum" name="Side_62" id="Side_62" title="[S. 62]"></a>
+da vilde skaffe det til Stede. Det kunde dog ikke ske;
+thi Barnets Fader skjulte det og ingenlunde vilde lade
+det komme frem.</p>
+
+<p>Derpaa lod Kommissarierne for sig kalde de andre
+Kvindes Personer, som til den Tid havde været under
+Mag. Olufs Opsigt og Kur, og haver da enhver af
+dennem brugt sin Undskyldning, nemlig:</p>
+
+<p>Den første ved Navn Maren Sirichs, en ung,
+frisk Kvinde paa 25 Aar, som var den Ægte-Kone,
+der blev ført udi Mag. Olufs egen Seng og af hannem
+med faderlig Revselse betjent, sagde sig at have faaet
+nogen Sygdom med Rystelse og Skælven i hendes Laar,
+en Dag da hun kom af Kirken, og var derefter bleven
+meget syg og falden udi nogen sær Lemmernes Bevægelse
+og Raseri, og derover henbragt i Mag. Olufs
+Hus, hvor hun havde været i tre Uger, indtil hun
+blev frisk igjen. Denne Kvinde havde tilforn udi Thisted
+daglig raabt paa, at der var kastet noget ondt i Vejen
+for hende, da hun gik fra Kirke, og at det var lavet
+til Mag. Oluf<a name="FNanker_102" id="FNanker_102"></a><a href="#Fodnote_102" class="fnanchor" title="Meningen er, at det var tiltænkt Mag. Oluf">[102]</a>, som gik bag efter hende, men hun
+fik det, fordi hun gik for<a name="FNanker_103" id="FNanker_103"></a><a href="#Fodnote_103" class="fnanchor" title="foran">[103]</a> hannem, hvilket skulde være<a class="pagenum" name="Side_63" id="Side_63" title="[S. 63]"></a>
+Aarsag til den Barmhjærtighed, Mag. Oluf beviste
+hende med sin egen Seng. Hun havde og mest raabt
+og beskyldt fornemme godt Folk; men nu, da hun var
+alene, og af Kommissarierne herom blev tilspurgt,
+klagede hun aldeles intet over nogen, som hende denne
+Svaghed kunde have forvoldet, sagde derhos, at hun
+vel havde kommet til Aalborg i Begyndelsen, da Stift-Amtmanden
+og Biskoppen havde Bud efter hende,
+men Mag. Oluf raadede hende derfra. Om samme
+Kvinde falder her efter videre at melde.</p>
+
+<p>Den anden ved Navn Karen Toftum, et Kvindfolk
+paa 25 Aar, som for Løsagtighed og Tyveri tilforn
+havde været forvist Byen, gjorde nogle Ophævelser
+med Legemets Bevægelse og Skrigen, sagde, at hun
+vidste ikke, enten hun var besat, eller hende skadede
+noget, videre end hvad andre havde sagt for hende,
+og ihvorvel hun udi hendes Raseri i Thisted havde
+beskyldt adskillige godt Folk, saa sagde hun nu, at hun
+ikke beskyldte nogen for sin Svaghed. Om hende skal
+og herefter meldes videre.</p>
+
+<p>Den tredie ved Navn Anne Jakobs Dotter, et
+besovet Kvindfolk, som havde haft sin Gang i Mag.
+Olufs Hus og af hannem med faderlig Revselse været<a class="pagenum" name="Side_64" id="Side_64" title="[S. 64]"></a>
+begegnet<a name="FNanker_104" id="FNanker_104"></a><a href="#Fodnote_104" class="fnanchor" title="behandlet">[104]</a>, gav for<a name="FNanker_105" id="FNanker_105"></a><a href="#Fodnote_105" class="fnanchor" title="foregav">[105]</a>, at hun for nogle Aar siden
+havde en St. Hans Nat fundet en blodig Tand i sin
+Seng og derefter været urolig i sit Sind, sagde sig at
+være af Djævelen besat, og kunde ikke fordrage at se
+nogen Kvindes Person med Fontange<a name="FNanker_106" id="FNanker_106"></a><a href="#Fodnote_106" class="fnanchor" title="Fontange (fransk) betyder et højt Hovedtøj eller Sæt. (...)">[106]</a> eller Top paa
+Hovedet, hvorfor hun og kaldede sin Djævel Topmageren.
+Denne gjorde sine Ophævelser for Kommissarierne
+med Legemets Kastelse og Bevægelse, saa og
+Skogren og Bjæffen, havde derhos en rød Farve og
+ej mere Styrke end at hun af et Par nok kunde holdes.
+Denne havde og glemt sine Beskyldninger imod de
+forhen af hende paaberaabte Troldkoner, og skal herefter
+i lige Maade om hende meldes videre.</p>
+
+<p>Den fjerde ved Navn Anne Krogsgaard, et Kvindfolk
+paa 22 Aar, og som kort Tid tilforn havde tjent
+Mag. Oluf, sagde sig at have faaet sin Svaghed af
+en svovlagtig Stank for hendes Næse om St. Hans
+Dags Tider, og at hun vidste ikke, enten hun var besat
+eller ej, stillede sig ellers an for Kommissionen med
+sære Ord og Gebærder, ligesom hun vilde gjøre Komplimenter
+for de omkringstaaende, gjorde et Par Gange<a class="pagenum" name="Side_65" id="Side_65" title="[S. 65]"></a>
+sine Ophævelser<a name="FNanker_107" id="FNanker_107"></a><a href="#Fodnote_107" class="fnanchor" title="Spektakler">[107]</a> og anstillede sig imidlertid at være
+dum<a name="FNanker_108" id="FNanker_108"></a><a href="#Fodnote_108" class="fnanchor" title="stum">[108]</a>. Var dog let at holde, svarede ellers meget trodsig
+til, hvis<a name="FNanker_109" id="FNanker_109"></a><a href="#Fodnote_109" class="fnanchor" title="hvad">[109]</a> som hun blev tilspurgt. Hun havde i lige
+Maade udi Thisted vel vidst at raabe paa en og anden
+godt Folk, ja kunde udi hendes Galskab opregne 22
+tillige<a name="FNanker_110" id="FNanker_110"></a><a href="#Fodnote_110" class="fnanchor" title="paa én Gang">[110]</a>; men nu kjendte hun dog ingen, ej heller beskyldte
+nogen.</p>
+
+<p>Den femte ved Navn Karen Spillemands, et Kvindfolk
+paa 18 Aar, af et smukt Ansigt og Søster til Maren
+Spillemands, sagde sig i lige Maade at have faaet nogen
+Svaghed af en svovlagtig Lugt paa samme Tid som den
+forrige, hvorover hun var falden i nogen Besvimelse.
+Denne vilde ikke sige sig at være besat, ej heller klagede
+over nogen, men sagde, at Gud havde paalagt hende
+hendes Svaghed; hun gjorde ingen Ophævelser for
+Kommissarierne, ej heller kjendtes paa hende nogen
+Svagheds Tegn, men hun havde en frisk og sund Farve.</p>
+
+<p>Den sjette og syvende var tvende Søstre og Borger-Døtre
+af Thisted, den ene ved Navn Gertrud Anders
+Dotter, en Pige paa 20 Aar, og den anden Anne Anders
+Dotter paa 16 Aar. Disse klagede sig at have faaet<a class="pagenum" name="Side_66" id="Side_66" title="[S. 66]"></a>
+nogen Hjærte Angest med Kvalmer, Afmagt og Daanelser.
+Disse to, i hvor vel de udi Thisted havde raabt lige
+saa galt som de andre, ja endog den ene af dennem
+havde indbildet sig at kunne sige forborgne Ting, havde
+og anstillet sig ligesom det var Djævelen og ikke hun
+selv, der talte det, saa beskyldte de nu ingen, men tog
+deres Svaghed som et Kors af Gud. De bleve siden
+begge ved en erfaren Læges Hjælp bragt til Rette paa
+den Maade, som forhen er ommeldt.</p>
+
+<p>Den ottende ved Navn Inger Fusmands, en fattig
+Skoflikker Kone i Thisted, af et hel smukt Ansigt, henved
+22 Aar gammel, sagde sig og at have faaet et Tilfald<a name="FNanker_111" id="FNanker_111"></a><a href="#Fodnote_111" class="fnanchor" title="Tilfælde">[111]</a>
+med Hjærte Angest og Tungsindighed og ikkun at have
+haft sin Svaghed fem Gange, hver Gang med nogen
+Mattighed<a name="FNanker_112" id="FNanker_112"></a><a href="#Fodnote_112" class="fnanchor" title="Mathed">[112]</a> paa et Par Dages Tid derefter. Denne
+beskyldte ikke heller nogen, men holdt hendes Sygdom
+for et Kors af Gud og ventede hans naadige Hjælp.
+Siden er befunden, at denne Kvinde redede til Barsel.</p>
+
+<p>Den niende var en gammel Kvinde paa 61 Aar
+ved Navn Anna Dahl. Hun sagde sig at have faaet
+sin Svaghed ved nogen Rædsel og Daanelse, men ikke<a class="pagenum" name="Side_67" id="Side_67" title="[S. 67]"></a>
+at have haft den uden én Gang. Siden er befunden,
+at denne Kvinde havde været hos hendes Nabo Kone
+at tylle<a name="FNanker_113" id="FNanker_113"></a><a href="#Fodnote_113" class="fnanchor" title="drikke">[113]</a> Øl og der faaet sin Svaghed, som ej heller
+varede længer, end til Øllet havde gjort sin Virkning.</p>
+
+<p>Den tiende var en ung Bondekone der i Byen,
+navnlig Anna Bondes 22 Aar gammel. Den sagde
+sig at have faaet sin Svaghed paa Gaden med en Besvimelse,
+og raabte hun straks paa Troldkonerne ligesom
+de andre, men havde ikke fornummet til hendes Svaghed
+uden tvende Gange. Denne Kone er og siden befunden
+at rede til Barsel.</p>
+
+<p>Den elfte var et Kvindfolk ved Navn Anna Legind,
+ugift, af fyldig Kompleksion<a name="FNanker_114" id="FNanker_114"></a><a href="#Fodnote_114" class="fnanchor" title="egl. Hudfarve, maa imidlertid her betyde Legemsbygning">[114]</a>, henved 34 Aar. Hun
+sagde, at hun for nogle Aar havde faaet hendes Svaghed
+med nogen Angest for Hjærtet og Rystelse i hendes
+Legeme, som hun troede at være en Besættelse, men
+beskyldte ingen.</p>
+
+<p>Denne er den Kvindes Person, som tilforn er ommeldet,
+at hun søgte Raad hos M. Oluf i Begyndelsen
+af denne Handel og blev af hannem udi Korsdøren
+med Manen begegnet.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_68" id="Side_68" title="[S. 68]"></a>
+Herforuden eftersøgte Kommissarierne om Barnet
+Kirsten Langgaards Tilstand og erfoer, at hun var
+slemmest af dennem alle med at rase, gø, le, bande og
+raabe paa adskillige Folk, men som herefter følger videre
+at tale om dette Barn, og hvorledes dermed var beskaffet,
+beror det indtil sit Sted.</p>
+
+<p>Da nu disse Kommissarier havde saaledes forhørt
+Sagen, indgav de deres Relation til Kongen<a name="FNanker_115" id="FNanker_115"></a><a href="#Fodnote_115" class="fnanchor" title="Chr. V.">[115]</a>, som
+straks befol, at Mag. Oluf skulde forføje sig der fra
+Stedet til Aalborg og sig fra al Korrespondentz entholde.
+Præsterne der i Nærværelsen blev og befalet at forestille
+den gemene Almue deres indbildede Daarlighed og
+fraraade dennem den store Overtro, som de var kommen
+udi om dette Besættelses og <a class="corr" name="rett_16" id="rett_16" title="Troldoms">Trolddoms</a> Værk.</p>
+
+<p>Som denne Kongelige Befaling ankom, satte M.
+Oluf sig derimod med største Ivrighed, sigende at han
+vilde forsvare sin Mening til det yderste, og at Maren
+Spillemands Bekjendelse var sket af Djævelen og ikke
+af hende selv, og at hans Samvittighed i dette Værk
+skulde ikke tvinges ved nogen Magt eller Myndighed,
+kaldte sin Sag Guds egen og Landets almindelige Sag,<a class="pagenum" name="Side_69" id="Side_69" title="[S. 69]"></a>
+og at han vilde udføre den med Iver og Nidkærhed
+til Guds Ære, Sandheds Oplysning, Retfærdigheds
+Befordring og mange elendige, sukkende Menneskers
+Redning og Frelse. Her over fik han af den gemene
+Mand saadan Tilhæng, at de tænkte, han var den eneste,
+der vilde forfægte Sandhed, og troede, at han umulig
+kunde fare vild, hvorover og nogle af dette Besættelse-Selskab
+anstillede sig ti Gange galere med at raabe paa
+en og anden godt Folk, end nogen Tid tilforn, ja her
+blev udspredt et Skrift, hvorledes Djævelen skulde have
+talt af de besatte, at dersom Troldkonerne ikke blev
+brændt, da skulde der komme saa stor Elendighed og
+Ulykke over Landet, som aldrig før var hørt, saa at
+Tyrkerne skulde æde Kødet af <a class="corr" name="rett_17" id="rett_17" title="Menneskens">Menneskenes</a> Ben og de
+skulde dog gaa levendes paa Gaden.</p>
+
+<p>Udi disse Dage kom et hemmeligt Budskab fra
+Thisted til Aalborg til Maren Spillemands og forestillede
+hende, hvorledes hendes Bekjendelse vilde koste hende
+hendes Tunge og Hals, om hun blev derved, formedelst
+den Gudsbespottelse, hun havde øvet, berettede hende
+derhos, at de andre hendes Selskabs Søstre blev stadig
+ved deres Laden og raadede hende til at gøre ligesaa.
+Herpaa begyndte hun paany hendes forrige Galskab,<a class="pagenum" name="Side_70" id="Side_70" title="[S. 70]"></a>
+dog ikke raabte paa nogen som i Thisted, men alleneste
+for den gemene Mand, som kom at se hende, gjorde
+adskillige Ophævelser og anstillede sig, som hun ikke havde
+haft hendes Sans<a name="FNanker_116" id="FNanker_116"></a><a href="#Fodnote_116" class="fnanchor" title="havde været ved Fornuft">[116]</a>, da hun forhen havde gjort sin
+Bekjendelse.</p>
+
+<p>Imidlertid opsatte M. Oluf og selv sammenskrev
+et berømmeligt Skudsmaal om sin Lærdom, Liv og
+Levnet og lod det bære fra Hus til Hus til den gemene
+Mand, som det alle undertegnede med deres Navne
+eller Bomærker<a name="FNanker_117" id="FNanker_117"></a><a href="#Fodnote_117" class="fnanchor" title="et simpelt Mærke, der i ældre Tid benyttedes i Stedet for Navns Underskrift af Folk, der ikke kunde skrive">[117]</a>, en Del villigt, formedelst den Tanke,
+de havde om hans Hellighed, og en Del halv tvungen,
+saasom de, der ellers maatte høre hans Pukken og Trusel,
+at de enten skulde give hannem Sag og Beskyldning
+eller og undertegne det, som de andre forhen havde
+undertegnet. Udi dette Skudsmaal berømmedes paa det
+højeste Mag. Olufs Lærdom, Levnet og Omgængelse,
+samt trohjærtig Flid og Omsorg for sin Menighed udi
+den erbarmelige Tilstand med de mange ilde plagede
+og haardt anfægtede Mennesker udi Thisted. Deslige
+anførtes, hvorledes han med Bøn og Tro havde stredet
+imod den onde Fjende med saadan utrolig Sved og<a class="pagenum" name="Side_71" id="Side_71" title="[S. 71]"></a>
+Arbejd, at han aldrig kunde have udstaaet det, dersom
+GUds besynderlige Kraft og Styrke ikke havde opholdt
+hannem, og sluttedes samme Skudsmaal saaledes, at de
+bekræftede med Ed, saa sandt de vilde vente sig Hjælp
+af Gud og Trøst af hans hellige Ord, at han for sin
+trohjærtig Omhu og Nidkærhed for Guds Ære blev
+uden al Skyld og Brøde i denne Sag eftertragtet. Med
+dette Vidnesbyrd rejste Mag. Oluf derpaa til København,
+klagede sig, hvorledes han uskyldig var angiven, gik der
+omkring til en og anden fornemme Folk og foregav,
+hvorledes der var udi Thisted fjorten Mennesker af
+Djævelen legemlig besatte, og at han havde set hos
+dennem alle de Tegn, hvoraf de Gejstlige slutter, at
+man skal kende Djævelens legemlig Nærværelse undtagen
+det eneste, at de ikke kunde tale andre Sprog end deres
+Moders Maal.</p>
+
+<p>Her fandt han ikke den Kredit, som han havde
+udi Thisted, men han blev gemenligen imodsagt og tilraadt
+at afstaa denne hans Mening, efterdi man fuldkommen
+kunde se, at han derudi fejlede. Han beholdt dog ikke
+desmindre hans egne Tanker, menende ved Rettergang
+at drive Sagen igennem og der at bevise de paaraabte
+Besættelses Tegn.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_72" id="Side_72" title="[S. 72]"></a>
+Som han nu intet videre udrettede i København,
+end at han igjen paany blev befalet at forføje sig til
+Aalborg og der forvente, hvis<a name="FNanker_118" id="FNanker_118"></a><a href="#Fodnote_118" class="fnanchor" title="hvad">[118]</a> Lov og Ret kunde
+medføre, saa rejste han tilbage igjen og derpaa forblev
+udi Aalborg.</p>
+
+<p>Der nu Mag. Oluf saaledes var skilt fra disse
+formente besatte, og de paa en anden Maade blev
+begegnet, mærkede man dagligen hos en Del af dennem
+adskilligt forsætligt Bedrageri, og hvorledes de samme
+deres Besættelse opdigtede og derudi blev fremturende.</p>
+
+<p>Herudover befol Kongen, at de mest forhærdede
+skulde fra Thisted til Aalborg nedføres og udi Fængsel
+hver for sig indsættes, og blev derpaa nedført Maren
+Zirichs, Karen Spillemands, Karen Toftum, Anne
+Krogsgaard, Inger Fusmands og Anne Jakobs Dotter.
+Derhos blev og stillet Ordre, at Barnet Kirsten Langgaard
+i lige Maade skulde nedføres; men Faderen holdt
+det i Begyndelsen udi Skjul og vilde ikke frem dermed,
+saasom dets Hvid Rotte nu var slet borte og man intet
+mere fornam til dets Optøger.</p>
+
+<p>Endelig maatte han omsider dermed for en Dag,<a class="pagenum" name="Side_73" id="Side_73" title="[S. 73]"></a>
+og blev saa Thisted endelig befriet fra dette urolige
+Selskab.</p>
+
+<p>Herpaa befol Kongen hans Fiskal at inkvirere om
+denne Handel, og de udi dette opdigtede Besættelsesværk
+skyldige og interesserede efter Lands Lov og Ret at tiltale.</p>
+
+<p>Der blev og beskikket Kommissarier, som der udi
+skulde kjende og dømme som ret og lovmæssigt kunde
+eragtes.</p>
+
+<p>Da Mag. Oluf det fornam, søgte han at forsyne
+sig med Attester af den gemene Almue i Thisted, om
+hvis<a name="FNanker_119" id="FNanker_119"></a><a href="#Fodnote_119" class="fnanchor" title="hvad">[119]</a> de havde set og hørt hos de formente besatte og
+dermed vilde søge at forsvare sig og fægte til det yderste
+for denne sin saa kaldede Guds egen og Landets almindelige
+Sag.</p>
+
+<p>Imidlertid ankom Barnet Kirsten Langgaard til
+Aalborg og blev efter Biskoppens Begæring indtaget
+udi Provstens Hus der udi Byen og der med Lemfældighed
+og god Undervisning begegnet, gik og straks
+derpaa til Bekjendelse, at hun aldrig havde troet, at
+hun var besat, vidste og vel, at hun skadede intet i de
+Maader, mens at hun det saaledes havde indbildet Folk,<a class="pagenum" name="Side_74" id="Side_74" title="[S. 74]"></a>
+hvortil hun havde faaet den første Anledning af Mag.
+Oluf, som efter hendes Beretning en Gang til hendes
+Faders<a name="FNanker_120" id="FNanker_120"></a><a href="#Fodnote_120" class="fnanchor" title="i hendes Faders Hus (...)">[120]</a>, Oluf <a class="corr" name="rett_18" id="rett_18" title="Langgards">Langgaards</a>, tog hende afsides og spurgte,
+hvad hun skadede, og som<a name="FNanker_121" id="FNanker_121"></a><a href="#Fodnote_121" class="fnanchor" title="da">[121]</a> hun svarede, at hun havde
+ondt i hendes Fod, sagde han, det var ikke saa, men
+hun var besat, og han skulde vel hjelpe hende i faa
+Dage. Item<a name="FNanker_122" id="FNanker_122"></a><a href="#Fodnote_122" class="fnanchor" title="ligeledes">[122]</a> en anden Gang i hendes Hus gik med
+hende i en af deres Stuer og tog da noget Konfekt op
+og gav hende, bad at hun ikke skulde være ræd for
+hannem, han havde hørt, at hun var besat, og at der
+var gaaet et Lys for<a name="FNanker_123" id="FNanker_123"></a><a href="#Fodnote_123" class="fnanchor" title="foran">[123]</a> hende, da hun gik af Skolen,
+og da foer Djævelen i hende. Denne Snak om Lyset,
+sagde hun, at en Pige deri Byen havde sagt tilforne;
+men hun (Barnet) vidste ikke, at Mag. Oluf vidste det,
+førend nu, han sagde, at det var Fanden, der da var
+faren i hende, fra hvilken Tid hun og blev ved at sige,
+det var saa. Men at raabe paa Folk for Trolddom
+sagde hun, at Maren Spillemands kom<a name="FNanker_124" id="FNanker_124"></a><a href="#Fodnote_124" class="fnanchor" title="fik">[124]</a> hende først
+til, og truede hende, at hvis hun ikke gjorde, som hun
+saa hende gjøre, saa kom hun aldrig i Himmerige, desligeste
+tidt nappede og stødte hende, traadte hende paa<a class="pagenum" name="Side_75" id="Side_75" title="[S. 75]"></a>
+Foden, at hun skulde gjøre, ligesom hun saa, at hun
+gjorde for.</p>
+
+<p>Ydermere sagde hun, at som der første Gang kom
+Bud, at hun skulde komme til Bispen, da havde Mag.
+Oluf hende inde i hans Kammer og gav hende der,
+da som tilforne, Rosiner, Mandler og Æbler og med
+Lokken og Truen formanede hende, at sige fast<a name="FNanker_125" id="FNanker_125"></a><a href="#Fodnote_125" class="fnanchor" title="bestemt, vedholdende">[125]</a> hun
+var besat, og at hun skulde tage sig Vare for Biskoppen,
+at han ikke lokkede eller truede hende til at sige andet
+eller gjøre andet, end som<a name="FNanker_126" id="FNanker_126"></a><a href="#Fodnote_126" class="fnanchor" title="som om">[126]</a> hun var besat.</p>
+
+<p>Item at Mag. Oluf udi Enrum sagde til hende,
+at hun skulde raabe paa Anne Christens Dotter og lukke
+sine Øjne og le ad hende og kalde hende Memme og
+Molille; men Povl Rytter lærte hende at sige, at Djævelen
+var kommen til samme Anne Christens Dotter paa
+Skinderup Eng for tyve Aar siden, og at der sad et
+Mærke paa hendes højre Side. (Dette Mærke havde
+Povl Rytter tilforn set paa Anne Christens Dotter; men
+Barnet tog fejl og sagde, at det var paa den venstre
+Side). Item at Mag. Oluf kom hende til at raabe i
+Kirken, at Djævelen skulde komme i Amtmanden og<a class="pagenum" name="Side_76" id="Side_76" title="[S. 76]"></a>
+hans Børn, dersom han ikke lod Anne Christens Dotter
+brænde, og at han hviskede dette til hende, da hun sad
+hos hannem i Skriftestolen udi Kirken.</p>
+
+<p>Det Navn Hvid Rotte, sagde hun, at Maren Spillemands
+havde først nævnet, hvor efter hun (Barnet) det
+tog og blev derved.</p>
+
+<p>I det øvrige vidste hun omstændelig at forklare alt,
+hvis hun havde gjort og talt udi Thisted, udi hendes
+formente Anfægtning<a name="FNanker_127" id="FNanker_127"></a><a href="#Fodnote_127" class="fnanchor" title="Anfægtelse">[127]</a>, og sagde derhos endelig, at hun
+over alt udi dette Væsen blev Tid efter Tid mer og
+mer styrket af M. Oluf, Christian Friederich Mavors,
+Povl Rytter og Maren Spillemands, og at alt det, hun
+gjorde og sagde, det kom de andre hende først paa<a name="FNanker_128" id="FNanker_128"></a><a href="#Fodnote_128" class="fnanchor" title="det stak de andre først i hende">[128]</a>,
+og som de sagde for hende, saa sagde hun bag efter,
+dog var ingen slemmere end <span class="sic" title="[sic]">Poul</span> Rytter til at komme
+hende til at raabe paa Troldfolk. Vidste hun og siden
+selv at beklage, hvorledes hun var bleven forført, og
+sagde, at det havde været at ønske, at Mag. Oluf
+havde anderledes undervist hende og straffet hendes
+Udyd, i den Sted<a name="FNanker_129" id="FNanker_129"></a><a href="#Fodnote_129" class="fnanchor" title="i Stedet for, at">[129]</a> han styrkede hende der udi. Derfor
+maatte han tage paa sin Samvittighed al den Guds
+Fortørnelse, som af hende var begangen.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_77" id="Side_77" title="[S. 77]"></a></p><p>Saa blev hun nu ombeden<a name="FNanker_130" id="FNanker_130"></a><a href="#Fodnote_130" class="fnanchor" title="anmodet om">[130]</a> at stille sig an paa
+samme Maade, som hun havde gjort det udi Thisted,
+hvortil hun udi Førstningen ikke vilde, men græd og
+skammede sig; men, da man gav hende gode Ord og
+lovede hende, at hun skulde blive fri for Straf, gjorde
+hun sine Ophævelser, lagde sig paa Gulvet, krummede
+og opbrystede sig, rev Huen af sit Hoved, gabede, udrakte
+Tungen, spyttede og vrængede Mund, skreg og gøede
+og anstillede sig saa græsselig og galt, at om nogen
+enfoldig, som ikke vidste, hvad det var, havde set hendes
+Adfærd, skulde den have blevet bange for hende og tænkt,
+at det var Hvid Rotte og ikke Kirsten Langgaard, der
+gjorde denne Allarm.</p>
+
+<p>Ikke desmindre forfægtede Mag. Oluf paa det
+ivrigste hendes Besættelse, og i hvorvel han hver Dag
+saa hende for de Kongelige Kommissarier at staa til
+Munds<a name="FNanker_131" id="FNanker_131"></a><a href="#Fodnote_131" class="fnanchor" title="blive forhørt">[131]</a> baade med hannem og de andre og vide at
+gøre god Rede for sig, om alt hvis hun havde bekjendt,
+og hun udi hendes formente Raseri havde talt og gjort,
+saa agtede han dog intet alt dette, men sagde, at hun
+var et Barn og var forlokket til at gjøre denne Bekjendelse.<a class="pagenum" name="Side_78" id="Side_78" title="[S. 78]"></a>
+Djævelen var og en træsk Aand, som holdt
+sig til en Tid forborgen, men var dog hos hende, fremlagde
+derhos adskillige, enfoldige Folks Attester om hendes
+galere Adfærd i hans Hus udi Thisted og i Særdeleshed
+foregav som et stort Kjendetegn paa hendes Besættelse,
+at hun havde talt Latin. Og er dermed saaledes beskaffet:</p>
+
+<p>Da Biskoppen, som for<a name="FNanker_132" id="FNanker_132"></a><a href="#Fodnote_132" class="fnanchor" title="foran">[132]</a> er meldet udi Begyndelsen
+af denne Allarm, havde ladet Maren Spillemands og
+denne Kirsten Langgaard kalde for sig, og han selv stod
+i Tvivl om dette Værk, efterdi Mag. Oluf saa haardt
+forfægtede det, talte han nogle latinske Ord til hende
+for at fornemme, om hendes Djævel kunde forstaa det.
+Nu hændte det sig, at hun omsider iblandt anden Sladder
+sagde Gloria<a name="FNanker_133" id="FNanker_133"></a><a href="#Fodnote_133" class="fnanchor" title="Gloria &#596;: Ære">[133]</a>, hvilket Ord (som hun siden vidste at
+gjøre Rede for) hun havde læst udi sin Salmebog, hvor
+det staar for den Salme: Alleneste Gud i Himmerig.
+Dette eneste Ord tog Mag. Oluf til et uimodsigeligt
+Kjendetegn paa Djævelens legemlig Nærværelse, udbredte<a name="FNanker_134" id="FNanker_134"></a><a href="#Fodnote_134" class="fnanchor" title="omtalte">[134]</a>
+det som et stort Vidunder og brugte det baade for denne
+Kommission og siden stedse som et Hoved-Argument om
+hendes Besættelse.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_79" id="Side_79" title="[S. 79]"></a></p><p>Imidlertid forsvandt denne Hvid Rotte aldeles og
+Barnet ved gudelig og omhyggelig Undervisning blev
+derefter skikkeligt, vedstod og sin forskrevne<a name="FNanker_135" id="FNanker_135"></a><a href="#Fodnote_135" class="fnanchor" title="&#596;: oven omtalte">[135]</a> Bekjendelse
+siden for Kongens Højeste Ret i Mag. Olufs egen Paahør.</p>
+
+<p>Saa blev da Maren Zirich (den ægte Mands Kone,
+som tilforne var kureret udi Mag. Olufs Seng) forestillet
+for <span class="sic" title="[sic]">Kommissjonen</span>, hvor hun rundt ud bekjendte, at hun
+af hendes Svaghed havde taget Anledning til at give
+sig ud for at være besat, efter den Lærdom, Mag. Oluf
+havde givet hende, og at Maren Spillemands havde
+styrket hende i samme Indbildning og kaldet hendes
+Djævel Fante. Forklarede ogsaa, hvorledes Mag. Oluf
+havde gjort hende vis<a name="FNanker_136" id="FNanker_136"></a><a href="#Fodnote_136" class="fnanchor" title="havde oplyst hende om">[136]</a> at hun havde en Vissenhed udi
+hendes Laar, som ikke stod til at hjælpe, uden hun kom
+udi hans egen Seng at ligge, hvor man skulde faa saa
+store Mirakler at se, at der ikke siden Apostlernes Tid
+var sket større, saa og hvorledes Mag. Oluf, da hun
+kom i hans Seng, havde lagt sig paa Sengen hos hende
+og sagt til de omkringstaaende, at nu skulde de faa at
+se, hvad for en Kraft der var hos hannem, idet Gud
+havde givet hannem Naade til at binde Djævelen, naar<a class="pagenum" name="Side_80" id="Side_80" title="[S. 80]"></a>
+han vilde, og komme Djævelen til at tale, naar han i
+den Herre Zebaoths Navn befol det, bekjendte desforuden,
+hvorledes han hende i sit Studere-Kammer havde begegnet,
+som forhen er ommeldet, klagede udi højeste Maader
+over, at hun saaledes af sin Sjælesørger havde været
+forledt, og lagde paa hans Samvittighed at svare til
+al Guds Fortørnelse og godt Folkes Beskæmmelse, som
+hun havde forøvet, og der hun blev stillet for Retten
+for at komme til Munds med hannem, overtydede hun
+hannem dette i hans aabne Øjne med grædende Taare,
+ja end ydermere forekastede hannem, hvorledes han hende
+tilforn en Dag udi hendes Svaghed, da han hende med
+det Hellige Sakramente skulde betjene, utugtelig med sin
+Haand paa hendes blotte Legeme havde begegnet, sagde
+sig at ville paa denne sin gjorte Bekjendelse gaa til sin
+Død, trodsede imod hannem<a name="FNanker_137" id="FNanker_137"></a><a href="#Fodnote_137" class="fnanchor" title="udæskede ham">[137]</a>, om han turde nægte det,
+og beraabte sig paa adskillige Kvindes Personer, som
+han i lige Maade med den saa af hannem kaldede
+faderlige Revselse utugtig havde begegnet (hvilket og
+siden ved Efterforskning saaledes er befunden).</p>
+
+<p>Han derimod anhørte disse Beskyldninger med et<a class="pagenum" name="Side_81" id="Side_81" title="[S. 81]"></a>
+forandret Ansigt og vilde ikke binde sig ved at svare
+noget vist dertil, men tog Anledning af hendes Bekjendelse
+til at beskylde hende for et udædisk<a name="FNanker_138" id="FNanker_138"></a><a href="#Fodnote_138" class="fnanchor" title="forbrydersk">[138]</a> Menneske, der efter
+egen Tilstaaelse havde løjet paa Gud, sig selv og sin
+Jævn-Kristen og derfor ikke stod til troende, anfaldt hende
+med stor Forbitrelse og satte i Rette over hende<a name="FNanker_139" id="FNanker_139"></a><a href="#Fodnote_139" class="fnanchor" title="ankede over hende">[139]</a>, at
+hun som en offentlig Guds-Bespotterske burde at lide, i
+det øvrige for at igjendrive hendes Beskyldninger om
+hans Adfærd og faderlige Revselse brugte sit Skudsmaal,
+som han mente var hannem Beskjærmelse nok imod alle
+Beskyldninger. Han havde og forsynet sig med adskillige
+Attester fra en og anden fattige, enfoldige Kvindfolk udi
+Thisted, hvormed han vilde bevise, at hun visseligen havde
+været besat med andet mere, som han til hendes Ulykke
+og sin egen Befrielse indvendte.</p>
+
+<p>Nu for at blive ved denne Kvindes Historie, saa
+meldes her paa dette Sted alt, hvis om hende udi Sagen
+siden er forefalden.</p>
+
+<p>Da nu Kongen<a name="FNanker_140" id="FNanker_140"></a><a href="#Fodnote_140" class="fnanchor" title="Christian den femte">[140]</a> fornam, at denne Kvinde godvilligen
+havde bekjendt sin Synd og saa rent ud gaaet til Bekjendelse,
+beviste han hende Naade og eftergav hende<a class="pagenum" name="Side_82" id="Side_82" title="[S. 82]"></a>
+den fortjente Straf, han lod og de andre, som endnu
+var forhærdede, om samme Kongel. Naade forsikre, om
+de sig fra deres Haardnakkenhed vilde omvende.</p>
+
+<p>Herover blev Mag. Oluf forbittret og kaldede denne
+Kongelig Naade en uforsvarlig Pardon<a name="FNanker_141" id="FNanker_141"></a><a href="#Fodnote_141" class="fnanchor" title="Overbærenhed">[141]</a>. Han lod
+hende og siden indstævne for Kongens Højeste Ret udi
+egen Person at møde, og imidlertid ved sine Tilhængere
+udi Thisted søgte hemmelig at overtale hende, at hun
+skulde rømme bort; thi det vilde koste hendes Liv, hvilket
+Raad hun dog ikke fulgte.</p>
+
+<p>Men, som hun formedelst Fattigdom og besværlig
+Rejse, saa og fordi at hun var frugtsommelig, ikke mødte
+for Retten, tog han deraf Anledning at klage, hvorledes
+hun med Villie blev holdt tilbage, at det ikke skulde opdages,
+hvorledes hun hannem havde paaløjet. Der over lod
+Kongens Fiskal<a name="FNanker_142" id="FNanker_142"></a><a href="#Fodnote_142" class="fnanchor" title="Den offentlige Anklager i Sagen">[142]</a> hende føre fra Thisted og stille til Ords<a name="FNanker_143" id="FNanker_143"></a><a href="#Fodnote_143" class="fnanchor" title="til Forhør">[143]</a>
+for Højeste Ret med Mag. Oluf, hvor hun udi hans
+aabne Øjne igjentog og hannem omstændelig overtydede
+alt, hvis hun hannem tilforn havde tillagt, forblev bestandig
+ved sin Bekjendelse, tilspurgte hannem, om han
+turde nægte noget deraf ved sin Ed, sagde, at saa vist<a class="pagenum" name="Side_83" id="Side_83" title="[S. 83]"></a>
+som hun vilde møde hannem for GUds Dom, saa havde
+hun ikke sagt et Ord usandt om hannem, hvilket altsammen
+han med Beskæmmelse anhørte, og hverken udi hendes
+Nærværelse benægtede eller et eneste Ord dertil svarede.
+Og blev hun hannem saaledes for Højeste Ret tvende
+Gange forestillet, om han hende noget havde at tilspørge,
+mens han vilde ikke binde sig an med hende, paaskyldendes<a name="FNanker_144" id="FNanker_144"></a><a href="#Fodnote_144" class="fnanchor" title="idet han gav som Paaskud">[144]</a>
+at hun efter hans Formening var et udædisk Menneske,
+som han ikke vilde agte værdig at svare.</p>
+
+<p>Kvinden blev derefter forlovet<a name="FNanker_145" id="FNanker_145"></a><a href="#Fodnote_145" class="fnanchor" title="fik Forlov til">[145]</a> at rejse hjem og
+takkede GUd, at hun fra sin Vildfarelse var bleven befriet.</p>
+
+<p>Nu var her ikkun seks tilbage af dette Besættelse
+Selskab, som blev fremturende udi deres sædvanlige Gebærder
+udi Aalborg, hvoraf den ene, navnlig Inger
+Fusmand, var yderlig svanger og blev derfore udi en
+Mands Hus der i Byen indlagt, hvor hun og omsider
+fødte et dødt Foster og døde i samme Barselseng.</p>
+
+<p>Som nu de øvrige fem blev stillet for de bemeldte
+Kongl. Kommissarier udi Aalborg, fremkom for det første
+Maren Spillemands, som udi otte samfelde<a name="FNanker_146" id="FNanker_146"></a><a href="#Fodnote_146" class="fnanchor" title="samfeld brugtes i ældre Tid Side om Side med samfulde">[146]</a> Uger havde<a class="pagenum" name="Side_84" id="Side_84" title="[S. 84]"></a>
+været skikkelig og imidlertid baade for Præster og andre,
+som hende havde besøgt, ladet se adskillige Poenitentses
+og Fortrydelses Tegn, idelig bejamret sin Daarlighed,
+klaget over sine Forførere og bedet Gud hjærtelig om
+hendes Synders Forladelse med et skikkeligt Indlæg, vidtløftig
+sammenskrevet om hendes ganske Liv og Levnet,
+hvorudi hun fragik hendes forhen gjorte Bekjendelse og
+derimod forblev ved hendes første Foregivende, at hun
+i fjorten Aar havde været legemlig besat, klagede over,
+at hun til hendes Bekjendelse var truet og lokket, og at
+hun da ikke havde hendes fulde Sans, sigende derhos,
+at der hun samme sin Bekjendelse anden Gang havde
+vedstaaet, havde der kommet noget gloendes ligesom Ild
+og løbet op og ned i hendes Legeme, saa at hun havde
+sagt Ja til alt det, hun blev tilspurgt, bekræftede det
+med en dyr Ed, saa sandt som hun agtede at faa Himmerige
+og at møde for GUds retfærdige Dom og sagde ydermere,
+at da hun den tredie Gang i lige Maade havde offentlig
+for Retten den vedstaaet, var der og kommet noget løbendes
+op i hendes højre Ben, som løb langs op ad hendes
+højre Side og satte sig i hendes højre Øre, og var (det)
+ligesom det kunde have sagt til hende, sig Ja, at Du
+haver gjort Dig det selv, hvorpaa det var kommen i<a class="pagenum" name="Side_85" id="Side_85" title="[S. 85]"></a>
+hendes Hals, og hun var bleven meget underlig, saa
+hun ej kunde sanse, hvad der blev talt eller gjort, og
+derfor sagde Ja til alt det, som de hende tilspurgte, med
+andet mere deslige, som stod i samme Indlæg, hvilket
+hun selv for Retten oplæste og foregav, at det var hendes
+egen Skrift og Opsat, i hvor vel siden befandtes, at det
+af en Kvinde der i Byen var for hende sammendigtet
+og skreven.</p>
+
+<p>Aarsagen, hvorfore denne Maren Spillemands og
+de andre udi deres Ondskab saaledes blev bestyrket, var
+den gemene Mand og Rendekællinger udi Aalborg, som
+en Del løb imellem Mag. Oluf og disse fem forhærdede
+Kvindes Personer fra en til anden, der som<a name="FNanker_147" id="FNanker_147"></a><a href="#Fodnote_147" class="fnanchor" title="der hvor">[147]</a> de sad i
+Forvaring og fortalte, hvad de saa og hørte. En Del
+udi Forundring over deres galne Gebærder havde Medynk
+med dennem og meddelte dennem stor Almisse, saa at i
+den Sted de tilforn næppe havde haft det, de kunde skjule
+sig udi, blev nu saa udpyntet og deres Legemer saa
+udspækket<a name="FNanker_148" id="FNanker_148"></a><a href="#Fodnote_148" class="fnanchor" title="udstafferet">[148]</a>, at de ej kunde ønske sig bedre Dage.</p>
+
+<p>Her foruden brugte Mag. Oluf hemmelig alle de
+Midler, hvorved han kunde styrke dennem til at blive<a class="pagenum" name="Side_86" id="Side_86" title="[S. 86]"></a>
+bestandig, sigende, at det skulde omsider faa en god
+Udgang for dennem, han skulde vel anderledes forklare
+deres Sag for Kongen, da derimod, hvis de faldt af<a name="FNanker_149" id="FNanker_149"></a><a href="#Fodnote_149" class="fnanchor" title="fra">[149]</a>
+vilde det koste deres Tunge og Hoved, formedelst deres
+forøvede Guds Bespottelse.</p>
+
+<p>Som nu Maren Spillemands denne hendes ny Bekjendelse
+for Retten havde fremlagt, begyndte M. Oluf
+at pukke, ligesom han havde vundet Sagen, og uagtet
+han af Retten blev befalet ingenlunde at styrke dette
+vildfarende og forhærdede Menneske i hendes Halstarrighed,
+satte han dog Mod i hende, at hun skulde blive
+fast derved, og foregav, at hun var nu ved hendes fulde
+Sans og derfore denne hendes Bekjendelse at holde for
+sandfærdig.</p>
+
+<p>Saa blev der nu imod hende ført Vidner af Præster
+og andre fornemme godt Folk om hendes forrige Bekjendelser
+og skikkelige Forhold, imedens den varede, saa
+og om hendes ugudelige og gudsbespottelige Forhold i
+Thisted og de Tegn, som en og anden der hos hende
+havde mærket, at hun ikkun foer med Bedrageri. Derimod
+svarede hun, at hun vidste aldeles intet af alt dette, hun<a class="pagenum" name="Side_87" id="Side_87" title="[S. 87]"></a>
+havde ikke været sig selv mægtig, da saadant skulde
+passeret.</p>
+
+<p>Herpaa fremkom Mag. Oluf med mangfoldige Attester,
+som han havde ladet opsøge hos den gemene Mand og
+dennem selv ladet sætte udi Stil og Form, og af nogle
+enfoldige Folk, som gamle Kærlinger, Daglønnere, Fiskere,
+Hospitalslemmer og andre deslige uforfarne Mennesker,
+som hverken kunde læse eller skrive, med trende Bogstaver
+ladet undertegne, hvormed han vilde gjøre besatte baade
+disse Mennesker, som vilde være det, saa og de andre,
+som var kommen udi bedre Oplysning og sig fra hannem
+havde afsondret.</p>
+
+<p>Den fornemste iblandt disse Vidner, hvilken og de
+andre efterfulgte, var en ældgammel Kvinde over 70 Aar,
+som opvartede de syge udi <a class="corr" name="rett_19" id="rett_19" title="Hosspitalet">Hospitalet</a> og havde nogle
+Nætter været hos Maren Spillemands. Denne vandt<a name="FNanker_150" id="FNanker_150"></a><a href="#Fodnote_150" class="fnanchor" title="vidnede">[150]</a>,
+hvorledes hun tilligemed en Dum<a name="FNanker_151" id="FNanker_151"></a><a href="#Fodnote_151" class="fnanchor" title="stum &#596;: døvstum">[151]</a> og en Krøbling selv
+tredie havde været om at holde paa Maren Spillemands
+en Gang i hendes Anfægtning, og da blev Maren
+Spillemands Bryster saa store som Iveret paa en Ko,
+der skal føde en Kalv, og i det samme blev de alle<a class="pagenum" name="Side_88" id="Side_88" title="[S. 88]"></a>
+saa mange, som holdt paa hende, løftet op tilligemed
+hende 7 Kvarter fra Jorden, hvilket skete om Natten
+udi Maaneskin. Item at hun havde set gloende Katte
+og Rotter om Natten i samme Tider, og det fornemmelig
+St. Olufs Nat, klagede derhos, hvorledes hun og selv
+havde været i Fristelse, idet at disse gloende Rotter var
+kommen paa hendes Hals om Natten og vilde have
+kvalt hende. Denne gamle Kærling, da hun blev nærmere
+forhørt, befandtes at gaa i Barndom og have hverken
+hendes fulde Syn eller Sans.</p>
+
+<p>Hernæst kom Krøblingen frem, som havde været
+med udi denne Skærmydsel, da Kærlingen skulde været
+løftet i Vejret, og stadfæstede hendes Vidne. Ja, her
+kom endda et Par til, som og forklarede, at de havde
+set samme Vidunder.</p>
+
+<p>Herpaa blev den anden Selskabs Søster, navnlig
+Karen Toftum, i lige Maade fremstillet og fik at høre,
+hvad Vidner der var imod hende om hendes Forhold
+udi Thisted, og hvad Tegn én og anden havde der i
+Agt taget hos hende, at hun mange Gange var befunden
+at fare med Bedrageri, blev og derhos alvorlig formanet
+til at afstaa sin Haardnakkenhed.</p>
+
+<p>Mag. Oluf derpaa straks, uagtet Rettens Forbud,<a class="pagenum" name="Side_89" id="Side_89" title="[S. 89]"></a>
+styrkede hende ligesom Maren Spillemands, sigende at
+han havde set store Jærtegn hos hende saa vel som hos
+de andre, hvor over hun sig meget halstarrig og ond
+anstillede, pukkede imod enhver, som havde vidnet imod
+hende, at de skulde vel en Gang forsvare det for Kongen,
+satte sig derpaa plat ned paa Gulvet for Retten og sagde,
+at hun blev død i hendes Laar og Bene, vidste dog vel
+at tage dennem til sig, naar man vilde røre derved.
+Hvorpaa Retten lod straks indkalde tvende Bartskærere<a name="FNanker_152" id="FNanker_152"></a><a href="#Fodnote_152" class="fnanchor" title="Barberere; men disse vare i ældre Tid tillige Saarlæger">[152]</a>
+at bese hendes Tilstand, da hun af al Magt satte sig
+derimod med Vrede og Bisterhed og vilde ikke, at nogen
+maatte røre hendes Ben, sagde, at de kunde ej skønne
+derpaa<a name="FNanker_153" id="FNanker_153"></a><a href="#Fodnote_153" class="fnanchor" title="dømme derom">[153]</a>; thi hendes Svaghed var inden i Benene.
+Endelig fik de dennem dog for en Dag og fandt aldeles
+ingen Svagheds Tegn, men derimod fuldkommen Følelse
+og Rørelse som hos et andet friskt Menneske, saa at man
+øjensynligt kunde mærke hendes Bedrageri.</p>
+
+<p>Hun gjorde sig og en Gang lige som død og sanseløs
+for Retten; men, som<a name="FNanker_154" id="FNanker_154"></a><a href="#Fodnote_154" class="fnanchor" title="da">[154]</a> man i en Hast holdt hende noget
+stærkt lugtende for Næsen, efterdi man kjendelig saa
+hendes Bedrageri, blev hun forbavset, og i samme Øjeblik<a class="pagenum" name="Side_90" id="Side_90" title="[S. 90]"></a>
+med Ansigtets Forandring spurgte: Hvad er det? Og
+da man sagde: Det er noget, som kan fordrive eders
+Djævel, lod hun sig saadanne ej mere paakomme; men
+hendes Laar-Djævel vilde hun dog ikke lade fare, saa
+længe hun var for Retten, og som man med tvende
+Personer lod hende en Gang eller to ved Armene oprejse
+og i det samme udi en Hast slippe, lod hun sig meget
+sagte og forsvarlig igjen til Jorden nedsynke, og holdt
+det saaledes, indtil hun kom bort fra Retten og langt
+ned paa Gaden fra de omstaaendes Aasyn, da hun igjen
+som tilforn gik frisk og sund og sagde, at nu var hendes
+Djævel borte.</p>
+
+<p>Om denne Karen Toftum havde Mag. Oluf ingen
+synderlige Vidner uden noget latterligt og daarligt sammensanket
+Kærlinge Snak. Han kunde og, saa vel som alle
+andre, kjendelig se hendes forsætlige Bedrageri. Ikke
+des mindre sagde han, at han hendes Besættelse til det
+yderste vilde forsvare.</p>
+
+<p>Saa fremkom da den tredie Selskabs Søster, som
+var Karen Spillemands, Søster til den forrige Maren
+Spillemands, og foreholdt man hende paa samme Maade,
+hvis<a name="FNanker_155" id="FNanker_155"></a><a href="#Fodnote_155" class="fnanchor" title="hvilke">[155]</a> Vidner der var om hendes Forhold og formanede<a class="pagenum" name="Side_91" id="Side_91" title="[S. 91]"></a>
+hende at afstaa (fra) sin Galskab og Daarlighed. Denne
+Pige syntes i Begyndelsen for Retten ligesom at ville
+lade sig nogenledes sige og komme udi andre Tanker,
+hvorfore Mag. Oluf, uagtet al til hannem af Retten
+gjorte Forbud og Formaning, førend man kunde komme
+til at forhøre hende, sagde offentlig, at han havde hørt
+hende i Thisted tale en hel Sentents paa kaldæisk Sprog.
+Hvilket da hun hørte, var hun ligesaa ubevægelig som
+de andre og sagde, at Troldkonerne havde forgjort hende.
+Man maatte derpaa tilspørge Mag. Oluf om denne
+kaldæiske Sentents, at han den vilde sige, hvorpaa han
+forklarede, hvorledes en Rytter der udi Egnen en Dag
+var kommen til Thisted, givende sig an<a name="FNanker_156" id="FNanker_156"></a><a href="#Fodnote_156" class="fnanchor" title="givende sig ud">[156]</a> for at forstaa
+noget udi Barskær Kunsten og var iblandt andet indkommen
+til denne Karen Spillemands og talte til hende paa
+kaldæisk, hvorpaa hun hannem svarede paa dansk og i
+det samme talte nogle sære Ord, som Mag. Oluf ikke
+forstod, hvorfore han spurgte Rytteren, hvad det var
+hun sagde, hvorpaa han svarede, at hun sagde paa
+kaldæisk, at han skulde kysse hende etc.</p>
+
+<p>Dette fortalte Mag. Oluf som et uigjendriveligt<a class="pagenum" name="Side_92" id="Side_92" title="[S. 92]"></a>
+og troværdigt Tegn paa hendes Besættelse, og i hvor
+vel hannem straks blev bevist, at denne Rytter (som skal
+have været en Tyrk af Nation) hverken kunde hebraisk
+eller kaldæisk, men havde ikkun sagt dette af Narreri,
+saa blev han dog fast derved, og sagde sig end ydermere
+det at ville bevise.</p>
+
+<p>Den fjerde Selskabs Søster, Anne Krogsgaard, blev
+i lige Maade forelæst de Vidner, som var imod hende,
+og hun af Retten formanet at bekjende Sandheden. Men
+Mag. Oluf tog straks hendes Forsvar ligesom de forriges,
+herudover hun og forblev i hendes Indbildning eller
+Foregivende, at der maatte have været noget Spøgeri
+hos hende, efterdi andre havde sagt det saaledes for hende.</p>
+
+<p>Den femte og sidste ved Navn Anne Jakobs Dotter
+kom og frem, men anstillede sig ligesom taabelig, sagde
+sig fuldkommen at være legemlig besat af Djævelen.
+Men inden Sagen fik Ende fødte hun et friskt Drenge
+Barn, for hvis Fader hun angav Bysvenden<a name="FNanker_157" id="FNanker_157"></a><a href="#Fodnote_157" class="fnanchor" title="Byøvrighedens offentlige Tjener, Politibetjenten">[157]</a>, som hende
+i Fængslet havde opvartet. I det øvrige forfægtede
+Mag. Oluf paa det skarpeste disse Menneskers Besættelse,
+beraabende sig stedse paa de af hannem udi Retten lagte<a class="pagenum" name="Side_93" id="Side_93" title="[S. 93]"></a>
+mangfoldige Vidnesbyrd, hvilke dog, som før er meldt,
+ikke var uden nogle enfoldige Menneskers urimelige og
+ugrundede Snak.</p>
+
+<p>Som nu Kommissarierne saaledes udi en langsommelig
+Tid havde gaaet Sagen igjennem og tidt og ofte
+alvorligen advaret Mag. Oluf, at man nok kunde se,
+at han vidste bedre, og ikkun for at frelse sig selv stod
+saa uforanderlig paa sin Sags Forsvar, foreholdende
+hannem, at det var menneskeligt at fare vild, men ugudeligt
+at blive ved i sin Vildfarelse, i det øvrige givet hannem
+Tid og Lejlighed at fremføre alt det, som kunde være
+til hans Forsvar. Han derimod ikkun søgte Ophold og
+Udflugter, beraabende sig endda paa nogle hundrede
+Vidnesbyrd, alle af lige Beskaffenhed som de forrige,
+blev endelig af Kommissarierne saaledes Dom afsagt
+som følger: At de tre af disse formente besatte Kvindes
+Personer, Maren Spillemands, Anne Krogsgaard og
+Karen Toftum, for den GUds Bespottelse og godt Folks
+Beskæmmelse, som de klarligen overbevistes at have
+forøvet med fri Forsæt, saa vel som Maren Spillemands,
+som sine Misgerninger frivilligen havde bekjendt, sig
+fra sin forrige Galskab udi lang Tid entholdet og
+endelig samme sin Bekjendelse igjen fragaaet, skulde<a class="pagenum" name="Side_94" id="Side_94" title="[S. 94]"></a>
+derfore miste deres Liv og deres Hoveder sættes paa
+en Stage.</p>
+
+<p>Anne Jakobs Dotter, som sjuntes at have taget
+Anledning af nogen Sygdom til at opdigte adskilligt til
+Guds Fortørnelse og godt Folkes Beskæmmelse, skulde
+derfore stryges til Kagen og forvises Kongens Riger
+og Lande.</p>
+
+<p>Poul Rytter, som befandtes at have ladet sig bruge
+udi dette opdigtede Besættelsesværk og imod sit bedre
+Vidende de vildfarende bestyrket, skulde udi Thisted Kirke
+staa aabenbare Skrifte og samme sin Forseelse for Menigheden
+der offentlig afbede og desforuden have forbrudt
+alle Studenteres Privilegier og Forhaabning til noget
+gejstligt Embede.</p>
+
+<p>Christian Friederich Mavors i lige Maade at være
+relegeret udi tre Aar og rømme Aalborg Stift.</p>
+
+<p>Mag. Oluf Bjørn for sine mangfoldige hannem
+overbeviste grove Forseelser og Forargelser imod Kongens
+Lov og Ritual, imod den Lydighed, som han sin Konge
+var pligtig, imod den Hørsomhed, han burde bevise sin
+Biskop og gejstlig Øvrighed, imod den Ed, han ved det
+hellige Embedes Indtrædelse gjort havde, og imod den
+Skyldighed, som udkræves af en hæderlig og retsindig<a class="pagenum" name="Side_95" id="Side_95" title="[S. 95]"></a>
+Guds Ords Tjener udi hans Levnet og Omgængelse,
+skulde have forbrudt hans Kald og Embede og afføres
+hans præstelige Dragt, dog først paa en Søndag til
+Højmesse udi Thisted staa aabenbare Skrifte og afbede
+den store Forargelse, som han havde givet sin anbetroede
+Menighed, derhos miste sin Boes Lod og ikke mere lade
+sig finde i Jylland, paa det den enfoldige og gemene
+Mand ikke ved hans forrige, forargelige Lærdom og
+Levnet mere skulde forledes.</p>
+
+<p>Herhos blev og dømt udi Straf en Del andre
+Personer, som i dette opdigtede Værk var interesserede,
+enhver ligesom deres Forseelses Beskaffenhed befandtes.</p>
+
+<p>Denne Kommissariernes Dom lod Mag. Oluf sig
+intet forskrække, men pukkede endda som tilforn, at han
+skulde vel drive dette alt omkring paa en anden Fod
+og beskæmme alle dennem, som havde været hannem
+imod, satte og derpaa, baade for sig selv og sine medinteresserede,
+en vidtløftig Stævning til Kongens Højeste-Ret,
+hvor udi han indstævnede nogle tusende Mennesker,
+en Del til at vidne og en Del til at lide Dom, lod og
+samme sin Stævning oplæse paa Retter-Tingene der
+omkring i Landet, og derhos indbildede den gemene
+Almue, som hørte hans haarde Stævning, hvorledes<a class="pagenum" name="Side_96" id="Side_96" title="[S. 96]"></a>
+han der udi beskyldte og gjorde store og strænge Irettesættelser
+baade imod Vidner, Dommere og Vederparter<a name="FNanker_158" id="FNanker_158"></a><a href="#Fodnote_158" class="fnanchor" title="Modpart, Opponent">[158]</a>
+at han alt var forsikret om en ønskelig Udgang paa
+sin Sag.</p>
+
+<p>Saa kom da omsider Sagen ind for Kongens Højeste-Ret,
+hvor Mag. Oluf den udi egen Person med største
+Ivrighed forsvarede, dog ikke det aller ringeste fremlagde,
+hvorved denne Besættelses Rigtighed kunde bevises, men
+altstille<a name="FNanker_159" id="FNanker_159"></a><a href="#Fodnote_159" class="fnanchor" title="stadig, vedholdende (Almueord)">[159]</a> dristeligen beskyldte alle dennem, som ikke var
+enige med hannem, søgte adskillige Udflugter, æskede
+vidtløftig Ophold og Tid til at forsvare sig, <span class="sic" title="[sic]">besværgede</span>
+sig over Retten og klagede sig at være rettesløs med
+mange andre grove og dumdristige Formastelser, saa at
+man endnu aldrig haver fornummet nogen med større
+Dristighed at forsvare den bedste Sag, end han denne
+forfægtede.</p>
+
+<p>De fem formente besatte Kvindfolk blev og stillet
+for Retten og dennem en Prokurator forordnet, som paa
+deres Vegne skulde tale, saa vidt forsvarligt kunde være.</p>
+
+<p>Endelig efter at Højeste-Ret Sagen udi et ganske
+Fjerdingaar med største Taalmodighed havde anhørt,<a class="pagenum" name="Side_97" id="Side_97" title="[S. 97]"></a>
+og alting paa det nøjeste overvejet, blev der udi den
+26 Fbr. 1698 saaledes dømt og kjendt: At Maren
+Spillemands for den Ugudelighed og Galskab, som hun
+efter egen frivillig Bekjendelse og andre Bevis havde
+forøvet, skulde stryges til Kagen<a name="FNanker_160" id="FNanker_160"></a><a href="#Fodnote_160" class="fnanchor" title="Kagen, en Pæl eller Støtte, hvorved Forbrydere bleve hudstrøgne, idet Bøddelen piskede dem med en Svøbe">[160]</a> og indsættes udi Forvaring
+til Arbejde hendes Livs Tid.</p>
+
+<p>Anne Jakobs Dotter, som foruden tvende Gange
+begangne Løsagtighed, i lige Maade havde øvet adskillig
+Ugudelighed og udsagt skændelige og usømmelige Ting,
+skulde være lige Straf undergiven.</p>
+
+<p>Karen Spillemands, Anne Krogsgaard og Karen
+Toftum for deres Misgjerninger ligeledes at indsættes
+til Arbejde.</p>
+
+<p>Povl Rytter skulde efter Kommissariernes Dom være
+in perpetuum relegeret<a name="FNanker_161" id="FNanker_161"></a><a href="#Fodnote_161" class="fnanchor" title="forvist for bestandig">[161]</a> fra Universitetet og have sine
+gejstlige Privilegier forbrudt. Desligeste under højeste
+Straf ikke lade sig finde udi Aalborg Stift.</p>
+
+<p>Christian Friederich Mavors skulde i lige Maade
+under højeste Straf entholde sig fra Aalborg Stift og
+være relegeret<a name="FNanker_162" id="FNanker_162"></a><a href="#Fodnote_162" class="fnanchor" title="forvist fra Universitetet">[162]</a> paa et Aars Tid.</p>
+<p><a class="pagenum" name="Side_98" id="Side_98" title="[S. 98]"></a></p>
+<p>Mag. Oluf Bjørn, som befandtes udi mange Maader
+at have forgrebet sig imod kongl. Majestæts Regjering,
+Lov og Ritual<a name="FNanker_163" id="FNanker_163"></a><a href="#Fodnote_163" class="fnanchor" title="Forskrift for de kirkelige Handlinger">[163]</a>, ikke forholdet sig udi denne Besættelses
+Handel, som en retsindig Præstemand egnede og anstod,
+skulde andre til Eksempel og sig selv til Straf have forbrudt
+hans Kald, præstelig Embede og Boes Lod, afføres hans
+præstelige Dragt og indsættes udi Fængsel hans Livs Tid.</p>
+
+<p>Herpaa blev Mag. Oluf henført ad Borringholm<a name="FNanker_164" id="FNanker_164"></a><a href="#Fodnote_164" class="fnanchor" title="Bornholm">[164]</a>
+og der indsat udi Fængsel. De forførte Kvindes Personer
+beviste Kongen Naade, saa at de to blev fri for at straffes
+til Kagen, og de alle fem blev skilt fra hinanden og
+indlagt udi adskillige Hospitaler udi Riget, hvor de nu
+lever udi Rolighed og intet lader se af deres forrige
+Galskab eller Gebærder.</p>
+
+<p>Saaledes endtes da omsider denne vidt udraabte og
+forvirrede Besættelses Sag efter at Mag. Oluf den, som
+før er meldet, siden Begyndelsen af det Aar 1696 havde
+drevet og af yderste Evne forsvaret og dermed ført mange
+godt Folk en Del udi Landery og Udraab, en Del udi
+Fortræd, Skade og Omkostning, mange enfoldige Mennesker
+udi Vildfarelse og Overtro, disse hans daarlige Tilhængere
+udi stor Synd og Guds Fortørnelse, sig selv<a class="pagenum" name="Side_99" id="Side_99" title="[S. 99]"></a>
+tilligemed dennem fra al deres verdslig Velfærd udi Fængsel
+og Elendighed.</p>
+
+<p>Nu paa det enhver, som læser denne Historie, kan
+vide den rette Grund og Aarsage, hvad der haver bevæget
+denne Mand til at stifte dette onde og ugudelige Værk
+og hvad Henseende han derunder haver haft<a name="FNanker_165" id="FNanker_165"></a><a href="#Fodnote_165" class="fnanchor" title="hvad Hensigt han har haft dermed">[165]</a>, saa
+tjener for det første til Efterretning, at der i Nærværelsen,
+som han var Præst, boede en fornemme, velhavende
+Mand, hvis Dotter Mag. Oluf, som i Historien
+meldes, begærte til Ægte, men blev hans Begæring
+nægtet. Herudover fattede han et uudlæskeligt<a name="FNanker_166" id="FNanker_166"></a><a href="#Fodnote_166" class="fnanchor" title="uudslukkeligt">[166]</a> Had
+til samme Hus og lovede at ihukomme den Spot, som
+han mente sig der at være vederfaren.</p>
+
+<p>Nu var den gemene Almue der i Egnen (som det
+og gaar til andre Steder) ilde oplyst og tilbøjelig til
+allehaande Overtro, som at der skulde findes iblandt
+dennem en Del Hekser og Troldkærlinger, som ved overnaturlige
+Kunster kunde forgjøre baade dennem og deres
+Kvæg, tage Mælken fra deres Køer, Smørret af deres
+Kærne, vise Djævelen ind udi hvem de ville, rejse Storm
+og Uvejr, tage Held og Lykke fra en og give en anden
+med andre deslige Levninger af Hedenskabet. Naar man<a class="pagenum" name="Side_100" id="Side_100" title="[S. 100]"></a>
+nu eftertænker dette Folks Grovhed og Mag. Olufs
+Gemyt, som af denne Historie alle Vegne kan ses, er
+det let at dømme, hvor snart de, som han undte ilde,
+kunde komme i et ondt Rygte og Mistanke baade i én
+og anden Maade, som her og er sket, at den forbemeldte,
+fornemme Mands Kone iblandt andre blev af denne
+vildfarende Almue udraabt for at være en Troldkone
+og ved Djævels Kunster at have tilført hendes Mand
+en stor Del af deres Midler og Formue.</p>
+
+<p>Til hvilken usandfærdig Beskyldning Mag. Oluf
+uden Tvil haver givet den første Anledning, eller i det
+ringeste (som af Historien klarlig ses) styrket dennem, som
+sligt foregav, og det udi Henseende<a name="FNanker_167" id="FNanker_167"></a><a href="#Fodnote_167" class="fnanchor" title="i den Hensigt">[167]</a> at hævne sig paa
+samme fornemme Hus, og om ikke ganske at skille de
+vedkommende ved Ære, Liv og Velfærd, da dog i det
+mindste at hænge dennem en evig Klik og Vanære paa.</p>
+
+<p>For det andet blev han til dette ugudelige Værk
+dreven af en utidig Ærgjerrighed, menende derved at
+gjøre sig et stort Navn og passere for en hellig Mand
+og disse Tiders Apostel, som Historien selv det tydeligen
+giver til Kjende.</p>
+
+<p>Den tredie Aarsage, som drev hannem til at opdigte<a class="pagenum" name="Side_101" id="Side_101" title="[S. 101]"></a>
+denne Besættelse, var en stor Letfærdighed. Thi det er
+klart af Historien, hvor færdig han var med<a name="FNanker_168" id="FNanker_168"></a><a href="#Fodnote_168" class="fnanchor" title="rask han var til">[168]</a> at lade
+føre de formente besatte i hans Hus og Sengekammer,
+og kan enhver let gætte, hvad der videre maa være
+passeret, helst naar man derhos betragter det, som anlangende
+denne Post om hannem er bekjendt der paa
+Stedet, som han var Præst, og for Højeste-Ret øjensynligen
+blev bevist, at han almindeligen fodrede<a name="FNanker_169" id="FNanker_169"></a><a href="#Fodnote_169" class="fnanchor" title="fordrede, forlangte">[169]</a> til sig i hans
+Studerekammer det unge Kvindekøn, som agtede at gaa
+til Alters, ja endog undertiden paa den samme Dag,
+og det ikkun en ad Gangen under Prætekst<a name="FNanker_170" id="FNanker_170"></a><a href="#Fodnote_170" class="fnanchor" title="Paaskud">[170]</a> at lade sig
+overhøre. Naar de nu ikke kunde svare til hans Spørgsmaal,
+hed det, at de skulde have en faderlig Revselse,
+hvilken, som før er meldt, bestod i nogle Smæk af et
+lille Ris og derpaa af hans Haand paa deres bare
+Rumpe. Og, naar de da af Blyfærdighed vægrede sig
+herudi, svarede han, at han var deres Fader og Lærere,
+de maatte ikke sige hannem imod, ligesom Abraham, i
+hvor vel han var en gammel Mand, ikke disputerede
+med Gud om Omskærelsen.</p>
+
+<p>Naar nu disse enfoldige Kvindfolk var bleven grundeligen
+oplært udi denne Lydighed, saa er let at slutte,<a class="pagenum" name="Side_102" id="Side_102" title="[S. 102]"></a>
+hvad de ikke skulde tilstede saadan en værdig og højt
+oplyst Mand, som efter deres Tanke var saa hellig, at
+han, naar han vilde, kunde lægge Tøm og Bidsel paa
+Djævelen og drive hannem, i hvad Krog han vilde.</p>
+
+<p>Anlangende<a name="FNanker_171" id="FNanker_171"></a><a href="#Fodnote_171" class="fnanchor" title="angaaende">[171]</a> de Mennesker, som haver været med
+udi dette opdigtede Besættelses Værk, da udviser Historien,
+at nogle deraf haver været enfoldige og uoplyste Folk,
+som af deres Præst er bleven bragt udi denne Besættelses
+Tanke og derudi siden mer og mer styrket. De andre,
+<a class="corr" name="rett_20" id="rett_20" title="om">som</a> imod deres bedre Vidende haver ladet sig bruge
+til denne Ugudelighed, haver været en Del nogle berygtede
+og for andre Udyder bekjendte Personer og en
+Del lade, ørkesløse og iblandt fattige, usle Mennesker,
+som ved dette opdigtede Væsen led vel<a name="FNanker_172" id="FNanker_172"></a><a href="#Fodnote_172" class="fnanchor" title="trivedes vel, befandt sig vel">[172]</a>, levede kræsen
+og havde fuldt op, saasom Mag. Oluf saa længe det
+stod paa, indsamlede til dennem store Almisser og af
+yderste Formue bevægede alle Folk til Medlidenhed og
+Barmhjærtighed mod dennem.</p>
+
+<p>Saa ses da klarligen af denne lille Historie, hvor
+let man kan blive bedragen i saadanne Tilfælde, og hvor
+langsom man bør at være i at tro slige uforstaaelige
+Ting, og findes der ellers udi andre Landes Historier<a class="pagenum" name="Side_103" id="Side_103" title="[S. 103]"></a>
+og lærde Mænds Skrifter Eksempler nok, at ugudelige
+og vanartige Mennesker haver for timelig Ophold og
+Vindings Skyld forøvet deslige Bedragerier og usandfærdig
+foregivet dennem at være legemlig besat af Djævelen,
+hvoraf man her til des bedre Sagens Oplysning
+tvende hosføjer, det ene, som for 120 Aar siden haver
+tildraget sig her i Danmark, og det andet, som for 100
+Aar er sket udi Frankrige. Med det første forholder
+sig saaledes som følger:</p>
+
+<p>Udi Begyndelsen af det Aar 1577 var der en
+Studenter ved Navn Jørgen Hansen, fød udi Nestved
+udi Sælland, som foregav, at han var legemlig besat
+af Djævelen og gjorde allehaande Optøger, drog omkring
+fra det ene Sted her udi Riget til det andet og
+samlede Almisse sigende at han vilde begive sig udenlands,
+saasom han havde hørt, at der et Steds skulde
+findes én, som kunde uddrive Djævle. Denne Person,
+efter at han saaledes vidtløftig havde løbet og strippet<a name="FNanker_173" id="FNanker_173"></a><a href="#Fodnote_173" class="fnanchor" title="føjtet, strejfet">[173]</a>
+Landet omkring, kom udi Martii Maaned til Odense og
+begærte der som andre Steder Hjælp og Almisse. Gejstligheden
+der udi Byen lod hannem straks kalde for sig og
+tilspurgte hannem nøje om hans Vilkaar, hvorpaa han<a class="pagenum" name="Side_104" id="Side_104" title="[S. 104]"></a>
+forklarede, at han var legemlig besat med en Djævel,
+som kaldtes Ha ha ha og Belial og var for seks Aar
+siden indmanet udi hannem af en Kvinde tilligemed tre
+andre Djævle, som hedte Hoskahoya, Ovu og Ho ho ho,
+hvilke tre sidste dog en Mand ved Navn Lauritz Korsør
+havde uddrevet for hannem for nogen Tid siden.
+Men den første kunde han ikke fordrive, saasom han var
+stærkere end de andre tre og de andre tre ikkun hans
+Tjenere.</p>
+
+<p>Af denne hans Beretning tog man straks Mistanke
+og begærte, han vilde oplæse Troens Artikler, hvilket
+han og gjorde. Og som han kom til den anden
+Artikel: Jeg tror paa Jesum Kristum, begyndte han at
+raabe og skraale, spærre Munden op og se bister ud.
+Derpaa blev han ombeden at tale til den onde Aand
+og bede hannem være stille. Da slog han sig paa
+Brystet og sagde: Vær stille for Jesu Kristi Pine og
+Døds Skyld, straks derpaa forlod ham hans Fagter og
+igjen begyndte paa Troen, der han havde sluppet, og
+læste den ud til Ende.</p>
+
+<p>Herudover kom de nærværende gejstlige udi større
+Tvivl om denne Besættelses Rigtighed, hvilket da han
+fornam, begyndte hans forrige Lader, dog altid paa én<a class="pagenum" name="Side_105" id="Side_105" title="[S. 105]"></a>
+Maade og ej anderledes, end et andet Menneske vel
+kunde have gjort hannem efter. Og som de nærværende
+derved intet bevægedes, begyndte han at græde og højlig
+svor og forbandede sig paa, at han sandelig var besat.
+Derpaa lod Gejstligheden hannem gaa fra sig den Gang.</p>
+
+<p>Dagen efter kom han ukaldet udi Kirken og hørte
+Prædiken rolig og stille, saa og blottede sit Hoved, saa
+tidt der blev nævnet Jesu Navn. Men der Prædiken
+var ude, begyndte han at raabe og skraale alt paa den
+forrige Maade og stillede sig<a name="FNanker_174" id="FNanker_174"></a><a href="#Fodnote_174" class="fnanchor" title="anstillede sig, skabede sig">[174]</a> med Mund, Øjne og
+Ansigt, det grummeste han kunde.</p>
+
+<p>Herpaa traadte Superintendenten<a name="FNanker_175" id="FNanker_175"></a><a href="#Fodnote_175" class="fnanchor" title="man erindre, at Bisperne i den første lutherske Tid bar Navn af Superintendenter">[175]</a> Mag. Niels
+Jespersøn straks frem, talte til Menigheden, og berettede
+dennem Gejstlighedens Mening om nærværende Person
+med Formaning, at de ikke skulde antage saadanne Ophævelser
+for en sand Besættelse, førend Sagen blev
+nærmere forhørt, men heller bede Gud, at han vilde
+aabenbare Sandheden og ikke tilstede hans hellige Navns
+Bespottelse eller saa stort og ugudeligt Bedrageri, som
+her under syntes at være.</p>
+
+<p>Samme Dag forsamledes Gejstligheden med Borgermester<a class="pagenum" name="Side_106" id="Side_106" title="[S. 106]"></a>
+og Raad i Byen og raadførte sig med hverandre
+om denne Handel, hvilket som Jørgen Hansen fornam,
+begav han sig hemmeligen af Byen.</p>
+
+<p>Saa blev da Sagen given til Kjende Kongens
+Lensmand, som bemeldte Jørgen Hansen straks lod indhente
+og føre tilbage til Odense og der sætte udi Forvaring.</p>
+
+<p>Saa blev han nu nogle Gange eksamineret, og
+foreholdt man hannem, hvor stor Synd og Guds Bespottelse
+det var at opdigte en Besættelse om sig selv,
+og det var at frygte, at Gud skulde give Djævelen Magt
+med hannem, efterdi han selv vilde have det saaledes.
+Han derimod stod haardt paa, at denne hans foregivne
+Besættelse var rigtig, lod og iblandt<a name="FNanker_176" id="FNanker_176"></a><a href="#Fodnote_176" class="fnanchor" title="imellemstunder">[176]</a> se hans forrige
+Ophævelser.</p>
+
+<p>Endelig efter mange Formaninger slog han i sig
+selv<a name="FNanker_177" id="FNanker_177"></a><a href="#Fodnote_177" class="fnanchor" title="gik han i sig selv">[177]</a>, begærte Papir og Blæk og opsatte et Skrift,
+hvorudi han bekjendte sine Synder for Gud og dennem
+afbad, lovende derhos aldrig mere at ville tillægge
+enten Djævelen eller onde Mennesker hans Svaghed,
+men den at ville annamme som et Kors af Guds Haand.
+Derhos forfattede han et Skrift til gejstlig og verdslig
+Øvrighed paa Stedet, hvorinde<a name="FNanker_178" id="FNanker_178"></a><a href="#Fodnote_178" class="fnanchor" title="hvori">[178]</a> han i lige Maade sagde,<a class="pagenum" name="Side_107" id="Side_107" title="[S. 107]"></a>
+at han hans Svaghed vilde antage som et Kors hannem
+af Gud paalagt og den efterdags hverken tilskrive Djævelen
+eller noget Menneske, foregav derhos, hvorledes
+han for halvandet Aar siden havde været fra hans Sans
+og aldeles forrykt i Hovedet, og vilde nu formene, at
+denne hans Svaghed maatte være en Gren af Melankoli
+og Levninger af hans forrige Galskab.</p>
+
+<p>Saaledes ophørte nu denne Besættelse, hvorom den
+formente besatte Studenter selv tilstod, at han dertil havde
+taget Anledning af naturlig Svaghed. Men andre holdt
+fore, at han den frivilligen havde opdigtet, og nu alleneste
+til at befri sig fra Straf gjorde Paaskud paa nogen
+Svaghed, som hannem dertil skulde have Anledning givet.</p>
+
+<p>Det andet Eksempel om saadanne opdigtede Besættelser
+haver, som forbemeldt er, tildraget sig udi Frankerige
+udi det Aar 1599 og findes paa efterfølgende
+Maade beskreven af den berømte Historieskriver Frantz
+Mezeray udi hans franske Historie.</p>
+
+<p>Det var en Mand ved Navn Jakob Brossier, en
+Klædevæver udi den By <a class="corr" name="rett_21" id="rett_21" title="Remorantin">Romorantin</a>, han havde en
+Dotter ved Navn Marthe, som var tyve Aar gammel.
+Denne Pige gik med en Sygdom i Milten eller Moderen
+og derover gjorde meget usædvanlige Gebærder, saasom<a class="pagenum" name="Side_108" id="Side_108" title="[S. 108]"></a>
+at springe i Gesvindighed hid og did, at vride sit Legeme
+paa allehaande Maader, at skrige ligesom adskillige Dyr,
+hun skummede af Munden, rækkede Tungen vidt ud,
+og undertiden talte ligesom op af Maven foruden at
+røre Munden, hvorved hun letteligen bragte Folk udi
+Tro, at hun var legemlig besat af Djævelen.</p>
+
+<p>Med denne Malkeko rejste Faderen hjemmefra og
+drog Landet omkring, foregivende at ville ledsage Dotteren
+til hellige Steder og at opsøge nogen, som kunde mane
+Djævelen ud af hende.</p>
+
+<p>Biskoppen udi Orleans og Kannikerne udi Clery
+drev dennem ud af deres Egn, og Miron, Biskop af
+Angers, viste dennem tilbage ud af sit Biskopdømme,
+saasom han af mange Tegn sluttede, at her var intet
+til Stede uden en naturlig Sygdom og med stor Flid
+opdigtet Bedrageri. Faderen lod det dog ikke blive
+derved, men førte hende til Paris, hvor der findes saa
+mange Slags Gemytter, at intet er saa urimeligt, at
+det jo finder nogen, som løber gal derefter eller og for
+Vindings Skyld søger at narre andre dermed. Kapusiner
+Munkene der vare de første, som <a class="corr" name="rett_22" id="rett_22" title="bemægtige">bemægtigede</a> sig dette
+Bytte, og begyndte at besværge dette syge Menneske
+udi St. Genovefis Kirke.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_109" id="Side_109" title="[S. 109]"></a>
+Kardinal Gondy, Biskop udi Paris, tvilede noget
+paa denne Sag, kaldte derfore tilsammen udi samme
+Kloster en Hoben gejstlige, og derpaa efter samme gejstliges
+Raad forordnede fem berømte Doktore udi Lægekonsten
+til at efterse, hvorledes hermed var beskaffet.</p>
+
+<p>Efter adskillige Prøver berettede tre af dennem
+Kardinalen, at her var ingen Djævel hos denne Pige,
+men et stort Bedrageri og derhos en liden Svaghed;
+thi hendes Tunge var rød og hoven, og man fornam
+nogen Knurren udi hendes venstre Slagside. Den fjerde
+af Doktorne ved Navn Hautin vilde intet vist sige herom,
+men paastod, at man skulde se Tingen an udi et Fjerdingaar.
+Den femte, ved Navn Duret, var alene den,
+som sagde, at hun var besat. Og som han var en meget
+berømt Mand, saa satte dette Mod i Munkene at lade
+hende bese af andre Doktore, hvilke og var af samme
+Mening.</p>
+
+<p>Saa begyndte man først for Alvor at slaa sig løs.
+Den gemene Mand løb derhen i Hobetal og som forstyrret,
+og Gemytterne blev optændt imod hinanden, saa at det
+var at befrygte, at dette Orakel skulde give de Svar,
+hvoraf Oprør kunde yppes, om man ikke betimelig lukte
+Munden til derpaa.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="Side_110" id="Side_110" title="[S. 110]"></a>
+Saa lod da Parlamentet tage denne Pige fast og
+antvordede hende udi Forvaring til Lugoli, Dommeren
+over Misdædere og til Kongens Prokurør ved Raadstuen,
+som hende forvarede udi tyve Dage.</p>
+
+<p>Imidlertid lod bemeldte Parlament hende besøge
+af elleve de berømteste Doktore, som alle gav til Kjende,
+at de ikke kunde fornemme noget hos hende, som overgik
+Naturens Kraft. Ikke desmindre raabte de gejstlige i
+deres Prædikener, hvorledes man herved gjorde Indgreb
+udi Kirkens Myndighed og dæmpede den overnaturlige
+Røst, som Gud her vilde bruge til at overbevise Kætterne
+deres Vildfarelse.</p>
+
+<p>Her maatte og Parlamentet bruge dets Myndighed
+til at forbyde dennem at tale noget herom.</p>
+
+<p>Det befol og Stads Hauptmanden Rapin at føre
+Marthe tilbage til Romorantin, og der at overantvorde
+hende udi Faderens Forvaring og forbyde hannem at
+lade hende komme ud af Byen uden Stedets Øvrigheds
+Videnskab<a name="FNanker_179" id="FNanker_179"></a><a href="#Fodnote_179" class="fnanchor" title="Viden">[179]</a> under Straf paa Kroppen, som baade han
+og hun ellers skulde være undergiven.</p>
+
+<p>Dette Væsen endtes dog ikke hermed. Thi Aleksander
+af <a class="corr" name="rett_23" id="rett_23" title="Rochefoucaud">Rochefoucauld</a>, Abbed til St. Martin og Broder til<a class="pagenum" name="Side_111" id="Side_111" title="[S. 111]"></a>
+Frantz, Biskop udi Clermont, som siden blev Kardinal,
+tog (efter samme Biskops Raad, som man mente) dette
+stakkels Menneske med sig af Landet, førte hende til
+Avignon og siden til Rom. Men, som de franske Agenter
+der allerede havde forestillet Paven og det hele Hof, at
+deres Konge vilde tage dette til Mistykke<a name="FNanker_180" id="FNanker_180"></a><a href="#Fodnote_180" class="fnanchor" title="tage dette ilde op">[180]</a>, saa fandt
+bemeldte Abbed ikke de Venner, som han havde tænkt
+at formaa<a name="FNanker_181" id="FNanker_181"></a><a href="#Fodnote_181" class="fnanchor" title="raade over">[181]</a> der paa Stedet, ikke heller nogen, som vilde
+tro noget, der kunde være imod deres Gavn og Bedste.
+Saa fornam nu Abbeden, at han havde bedraget sig
+selv, hvorudover han skrev Kongen til og udi største
+Ydmyghed bad om Forladelse. Kort derefter faldt han
+i en Sygdom og døde af Bedrøvelse, som Ordet gik,
+fordi at han havde taget sig denne lange Rejse paa
+og derved intet andet vundet end Foragt.</p>
+
+<p>Marthe og hendes Fader blev forladt af alle
+Mennesker og havde i saa Maade ingen Tilflugt uden
+til Hospitalerne.</p>
+
+<p>Til Beslutning<a name="FNanker_182" id="FNanker_182"></a><a href="#Fodnote_182" class="fnanchor" title="Slutning">[182]</a> falder her at melde om den ved
+Trykken udgangne Beretning om det saakaldte Huskors
+udi Kjøge<a name="FNanker_183" id="FNanker_183"></a><a href="#Fodnote_183" class="fnanchor" title="Beretningen om dette er udgiven af Johan Brunsmand, Præst ved Vartov 1674. (...)">[183]</a>. At som Mag. Oluf udi sin Skrivelse til<a class="pagenum" name="Side_112" id="Side_112" title="[S. 112]"></a>
+Bispen saavel som siden stedse udi Sagen sig derpaa
+saasom paa en utvivlagtig Historie haver beraabt, ja
+ydermere som sjunes efter dens Anledning og Maade
+dette ganske Besættelsesværk opdigtet. Saa ses deraf,
+hvad Uordener og Skade det ofte kan foraarsage, at
+man slige uvisse Eventyr til Trykken og gemene Mands
+Kundskab befordrer.</p>
+
+<p class="theend">ENDE.</p>
+
+
+
+<div class="footnotes">
+<h2><a name="Fodnoter" id="Fodnoter"></a>Fodnoter</h2>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_1" id="Fodnote_1"></a><a href="#FNanker_1">[1]</a></span> Nærheden.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_2" id="Fodnote_2"></a><a href="#FNanker_2">[2]</a></span> Vetteild &#596;: St. Hans Blus.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_3" id="Fodnote_3"></a><a href="#FNanker_3">[3]</a></span> Fremfald af Livmoderen.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_4" id="Fodnote_4"></a><a href="#FNanker_4">[4]</a></span> Sygdom. Denne Form af Ordet er endnu ganske almindelig i Jylland.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_5" id="Fodnote_5"></a><a href="#FNanker_5">[5]</a></span> bedømme.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_6" id="Fodnote_6"></a><a href="#FNanker_6">[6]</a></span> besvor. Man skrev i ældre Tid svære, hvor vi nu skrive sværge.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_7" id="Fodnote_7"></a><a href="#FNanker_7">[7]</a></span> Forrettelse, Ordet Forretning bruges som bekjendt nu i en anden Bemærkelse.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_8" id="Fodnote_8"></a><a href="#FNanker_8">[8]</a></span> Vorherre. Den lille Mand er Djævelen. Jævnfør Udtrykket Bettefanden.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_9" id="Fodnote_9"></a><a href="#FNanker_9">[9]</a></span> stævnede hende.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_10" id="Fodnote_10"></a><a href="#FNanker_10">[10]</a></span> vidnede.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_11" id="Fodnote_11"></a><a href="#FNanker_11">[11]</a></span> Meningen er ramt af et Slagtilfælde, halv apoplektisk. Blandt Almuen bruges Ordet endnu ganske almindelig paa denne Maade.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_12" id="Fodnote_12"></a><a href="#FNanker_12">[12]</a></span> stum.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_13" id="Fodnote_13"></a><a href="#FNanker_13">[13]</a></span> Spaakvinder.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_14" id="Fodnote_14"></a><a href="#FNanker_14">[14]</a></span> imens.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_15" id="Fodnote_15"></a><a href="#FNanker_15">[15]</a></span> Biskoppen var den bekendte Jens Bircherod, der i sin Dagbog omtaler Sagen.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_16" id="Fodnote_16"></a><a href="#FNanker_16">[16]</a></span> deres.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_17" id="Fodnote_17"></a><a href="#FNanker_17">[17]</a></span> paataget Væsen.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_18" id="Fodnote_18"></a><a href="#FNanker_18">[18]</a></span> henstaaende uafgjort.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_19" id="Fodnote_19"></a><a href="#FNanker_19">[19]</a></span> Anfald af en Sygdom, bruges særlig om Epilepsi.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_20" id="Fodnote_20"></a><a href="#FNanker_20">[20]</a></span> Læger.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_21" id="Fodnote_21"></a><a href="#FNanker_21">[21]</a></span> de ægte Tegn paa en legemlig Besættelse, dels af første Rang.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_22" id="Fodnote_22"></a><a href="#FNanker_22">[22]</a></span> Kundskab om skjulte Ting.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_23" id="Fodnote_23"></a><a href="#FNanker_23">[23]</a></span> det Anfald.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_24" id="Fodnote_24"></a><a href="#FNanker_24">[24]</a></span> en beundringsværdig og overnaturlig Styrke og Kraft.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_25" id="Fodnote_25"></a><a href="#FNanker_25">[25]</a></span> Djævel.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_26" id="Fodnote_26"></a><a href="#FNanker_26">[26]</a></span> dels ogsaa Besættelsestegn af anden Rang.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_27" id="Fodnote_27"></a><a href="#FNanker_27">[27]</a></span> frygtelig Raaben og Hylen.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_28" id="Fodnote_28"></a><a href="#FNanker_28">[28]</a></span> gjengivet.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_29" id="Fodnote_29"></a><a href="#FNanker_29">[29]</a></span> Guds Bespottelse og Næstens Forhaanelse.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_30" id="Fodnote_30"></a><a href="#FNanker_30">[30]</a></span> Ansigtsfordrejelse.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_31" id="Fodnote_31"></a><a href="#FNanker_31">[31]</a></span> Legemernes Pinsel.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_32" id="Fodnote_32"></a><a href="#FNanker_32">[32]</a></span> Uhørt Beskadigelse af sig selv og andre.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_33" id="Fodnote_33"></a><a href="#FNanker_33">[33]</a></span> Vidunderlig Legemsbevægelighed.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_34" id="Fodnote_34"></a><a href="#FNanker_34">[34]</a></span> Forglemmelse af Begivenheder.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_35" id="Fodnote_35"></a><a href="#FNanker_35">[35]</a>&mdash;<a name="Fodnote_36" id="Fodnote_36"></a><a href="#FNanker_36">[36]</a></span> Saavel Nørhaa som Istrup ligge sydvest for Thisted, omtrent midtvejs mellem den og Agger.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_37" id="Fodnote_37"></a><a href="#FNanker_37">[37]</a></span> Udtale.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_38" id="Fodnote_38"></a><a href="#FNanker_38">[38]</a></span> tilsammen.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_39" id="Fodnote_39"></a><a href="#FNanker_39">[39]</a></span> ligeledes.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_40" id="Fodnote_40"></a><a href="#FNanker_40">[40]</a></span> plage, pine, forstyrre.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_41" id="Fodnote_41"></a><a href="#FNanker_41">[41]</a></span> gammelt Ord for pint, besværet af Sygdom og Pestilense.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_42" id="Fodnote_42"></a><a href="#FNanker_42">[42]</a></span> varsle, spaa.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_43" id="Fodnote_43"></a><a href="#FNanker_43">[43]</a></span> uomgjængelig.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_44" id="Fodnote_44"></a><a href="#FNanker_44">[44]</a></span> Vræl.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_45" id="Fodnote_45"></a><a href="#FNanker_45">[45]</a></span> afbrudt.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_46" id="Fodnote_46"></a><a href="#FNanker_46">[46]</a></span> ad Gangen.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_47" id="Fodnote_47"></a><a href="#FNanker_47">[47]</a></span> Geist bruges jo i ældre Dansk almindeligt for Aand<span class="corr" title=".">,</span>
+Helliggejstkirken f. Eks. Gast er et tysk Ord, der betyder Gæst; men bruges her nedsættende omtrent som Kumpan.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_48" id="Fodnote_48"></a><a href="#FNanker_48">[48]</a></span> Den første Søndag i Fasten.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_49" id="Fodnote_49"></a><a href="#FNanker_49">[49]</a></span> Nordre Udbygning.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_50" id="Fodnote_50"></a><a href="#FNanker_50">[50]</a></span> med tydelig Stemme.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_51" id="Fodnote_51"></a><a href="#FNanker_51">[51]</a></span> Bekræftelse.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_52" id="Fodnote_52"></a><a href="#FNanker_52">[52]</a></span> Beretning, Indberetning.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_53" id="Fodnote_53"></a><a href="#FNanker_53">[53]</a></span> meddeles.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_54" id="Fodnote_54"></a><a href="#FNanker_54">[54]</a></span> holdt sig overbevist om.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_55" id="Fodnote_55"></a><a href="#FNanker_55">[55]</a></span> ikke som nu i Betydningen af daarligt skrevne, men: oven omtalte. Trykket er paa første Stavelse.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_56" id="Fodnote_56"></a><a href="#FNanker_56">[56]</a></span> raadspørge.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_57" id="Fodnote_57"></a><a href="#FNanker_57">[57]</a></span> forsvare det.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_58" id="Fodnote_58"></a><a href="#FNanker_58">[58]</a></span> besvoret.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_59" id="Fodnote_59"></a><a href="#FNanker_59">[59]</a></span> Svimmelhed.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_60" id="Fodnote_60"></a><a href="#FNanker_60">[60]</a></span> Smerte.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_61" id="Fodnote_61"></a><a href="#FNanker_61">[61]</a></span> betjent.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_62" id="Fodnote_62"></a><a href="#FNanker_62">[62]</a></span> drevent, udspekuleret. Meddelerens Opfattelse skinner igennem i dette Ord.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_63" id="Fodnote_63"></a><a href="#FNanker_63">[63]</a></span> optaget Forhør.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_64" id="Fodnote_64"></a><a href="#FNanker_64">[64]</a></span> finde bruges i ældre Dansk for føle, mærke.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_65" id="Fodnote_65"></a><a href="#FNanker_65">[65]</a></span> Sindsbevægelse.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_66" id="Fodnote_66"></a><a href="#FNanker_66">[66]</a></span> for: hvad.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_67" id="Fodnote_67"></a><a href="#FNanker_67">[67]</a></span> den høje Forestilling.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_68" id="Fodnote_68"></a><a href="#FNanker_68">[68]</a></span> Anseelse. Jvnf. engelsk: <em>to one's credit</em>.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_69" id="Fodnote_69"></a><a href="#FNanker_69">[69]</a></span> hvilket, hvad.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_70" id="Fodnote_70"></a><a href="#FNanker_70">[70]</a></span> nærmeste.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_71" id="Fodnote_71"></a><a href="#FNanker_71">[71]</a></span> Henrettelse.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_72" id="Fodnote_72"></a><a href="#FNanker_72">[72]</a></span> udrustede.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_73" id="Fodnote_73"></a><a href="#FNanker_73">[73]</a></span> ligeledes.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_74" id="Fodnote_74"></a><a href="#FNanker_74">[74]</a></span> næsten (bruges endnu almindeligt paa Jydsk).</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_75" id="Fodnote_75"></a><a href="#FNanker_75">[75]</a></span> rapmundet.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_76" id="Fodnote_76"></a><a href="#FNanker_76">[76]</a></span> mærkede.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_77" id="Fodnote_77"></a><a href="#FNanker_77">[77]</a></span> gjorde Indtryk paa samme Barn.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_78" id="Fodnote_78"></a><a href="#FNanker_78">[78]</a></span> hvad.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_79" id="Fodnote_79"></a><a href="#FNanker_79">[79]</a></span> Anfægtelse.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_80" id="Fodnote_80"></a><a href="#FNanker_80">[80]</a></span> en Aftensang, brugt her i Lighed med en Mandag, en Sommer, vil
+altsaa sige: en Dag under Aftensangen.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_81" id="Fodnote_81"></a><a href="#FNanker_81">[81]</a></span> Foranstaltning, Indretning.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_82" id="Fodnote_82"></a><a href="#FNanker_82">[82]</a></span> Ledsagelse.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_83" id="Fodnote_83"></a><a href="#FNanker_83">[83]</a></span> sørget for.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_84" id="Fodnote_84"></a><a href="#FNanker_84">[84]</a></span> Øvrighedens eller Rettens Betjente.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_85" id="Fodnote_85"></a><a href="#FNanker_85">[85]</a></span> Bønskrift.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_86" id="Fodnote_86"></a><a href="#FNanker_86">[86]</a></span> forestillede dem.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_87" id="Fodnote_87"></a><a href="#FNanker_87">[87]</a></span> uhørte.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_88" id="Fodnote_88"></a><a href="#FNanker_88">[88]</a></span> Erfaring.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_89" id="Fodnote_89"></a><a href="#FNanker_89">[89]</a></span> gl. Hovedord, betyder Sikkerhed eller personlig Frihed.
+Tillægsordet frels bruges endnu i Vendingen »fri og frels«.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_90" id="Fodnote_90"></a><a href="#FNanker_90">[90]</a></span> anstille retslig Undersøgelse.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_91" id="Fodnote_91"></a><a href="#FNanker_91">[91]</a></span> sat under Tiltale.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_92" id="Fodnote_92"></a><a href="#FNanker_92">[92]</a></span> med i Spillet.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_93" id="Fodnote_93"></a><a href="#FNanker_93">[93]</a></span> Paastand.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_94" id="Fodnote_94"></a><a href="#FNanker_94">[94]</a></span> undersøges.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_95" id="Fodnote_95"></a><a href="#FNanker_95">[95]</a></span> imens.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_96" id="Fodnote_96"></a><a href="#FNanker_96">[96]</a></span> indberettede.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_97" id="Fodnote_97"></a><a href="#FNanker_97">[97]</a></span> Bedømmelse, Kjendelse.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_98" id="Fodnote_98"></a><a href="#FNanker_98">[98]</a></span> anordnede.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_99" id="Fodnote_99"></a><a href="#FNanker_99">[99]</a></span> Sag, Historie. Ordet bruges endnu saaledes almindelig i Jylland.
+Jvnf. Udtrykket: Handel og Vandel.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_100" id="Fodnote_100"></a><a href="#FNanker_100">[100]</a></span> Undersøgelse.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_101" id="Fodnote_101"></a><a href="#FNanker_101">[101]</a></span> lade det følge Opfordringen.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_102" id="Fodnote_102"></a><a href="#FNanker_102">[102]</a></span> Meningen er, at det var tiltænkt Mag. Oluf.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_103" id="Fodnote_103"></a><a href="#FNanker_103">[103]</a></span> foran.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_104" id="Fodnote_104"></a><a href="#FNanker_104">[104]</a></span> behandlet.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_105" id="Fodnote_105"></a><a href="#FNanker_105">[105]</a></span> foregav.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_106" id="Fodnote_106"></a><a href="#FNanker_106">[106]</a></span> Fontange (fransk) betyder et højt Hovedtøj eller Sæt. Navnet
+efter Ludvig den fjortendes Maitresse, Hertuginden af Fontange.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_107" id="Fodnote_107"></a><a href="#FNanker_107">[107]</a></span> Spektakler.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_108" id="Fodnote_108"></a><a href="#FNanker_108">[108]</a></span> stum.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_109" id="Fodnote_109"></a><a href="#FNanker_109">[109]</a></span> hvad.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_110" id="Fodnote_110"></a><a href="#FNanker_110">[110]</a></span> paa én Gang.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_111" id="Fodnote_111"></a><a href="#FNanker_111">[111]</a></span> Tilfælde.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_112" id="Fodnote_112"></a><a href="#FNanker_112">[112]</a></span> Mathed.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_113" id="Fodnote_113"></a><a href="#FNanker_113">[113]</a></span> drikke.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_114" id="Fodnote_114"></a><a href="#FNanker_114">[114]</a></span> egl. Hudfarve, maa imidlertid her betyde Legemsbygning.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_115" id="Fodnote_115"></a><a href="#FNanker_115">[115]</a></span> Chr. V.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_116" id="Fodnote_116"></a><a href="#FNanker_116">[116]</a></span> havde været ved Fornuft.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_117" id="Fodnote_117"></a><a href="#FNanker_117">[117]</a></span> et simpelt Mærke, der i ældre Tid benyttedes i Stedet for Navns
+Underskrift af Folk, der ikke kunde skrive.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_118" id="Fodnote_118"></a><a href="#FNanker_118">[118]</a></span> hvad.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_119" id="Fodnote_119"></a><a href="#FNanker_119">[119]</a></span> hvad.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_120" id="Fodnote_120"></a><a href="#FNanker_120">[120]</a></span> i hendes Faders Hus (denne Taleform er for Øvrigt endnu ganske
+almindelig i Jylland).</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_121" id="Fodnote_121"></a><a href="#FNanker_121">[121]</a></span> da.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_122" id="Fodnote_122"></a><a href="#FNanker_122">[122]</a></span> ligeledes.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_123" id="Fodnote_123"></a><a href="#FNanker_123">[123]</a></span> foran.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_124" id="Fodnote_124"></a><a href="#FNanker_124">[124]</a></span> fik.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_125" id="Fodnote_125"></a><a href="#FNanker_125">[125]</a></span> bestemt, vedholdende.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_126" id="Fodnote_126"></a><a href="#FNanker_126">[126]</a></span> som om.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_127" id="Fodnote_127"></a><a href="#FNanker_127">[127]</a></span> Anfægtelse.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_128" id="Fodnote_128"></a><a href="#FNanker_128">[128]</a></span> det stak de andre først i hende.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_129" id="Fodnote_129"></a><a href="#FNanker_129">[129]</a></span> i Stedet for, at.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_130" id="Fodnote_130"></a><a href="#FNanker_130">[130]</a></span> anmodet om.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_131" id="Fodnote_131"></a><a href="#FNanker_131">[131]</a></span> blive forhørt.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_132" id="Fodnote_132"></a><a href="#FNanker_132">[132]</a></span> foran.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_133" id="Fodnote_133"></a><a href="#FNanker_133">[133]</a></span> Gloria &#596;: Ære.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_134" id="Fodnote_134"></a><a href="#FNanker_134">[134]</a></span> omtalte.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_135" id="Fodnote_135"></a><a href="#FNanker_135">[135]</a></span> &#596;: oven omtalte.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_136" id="Fodnote_136"></a><a href="#FNanker_136">[136]</a></span> havde oplyst hende om.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_137" id="Fodnote_137"></a><a href="#FNanker_137">[137]</a></span> udæskede ham.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_138" id="Fodnote_138"></a><a href="#FNanker_138">[138]</a></span> forbrydersk.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_139" id="Fodnote_139"></a><a href="#FNanker_139">[139]</a></span> ankede over hende.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_140" id="Fodnote_140"></a><a href="#FNanker_140">[140]</a></span> Christian den femte.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_141" id="Fodnote_141"></a><a href="#FNanker_141">[141]</a></span> Overbærenhed.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_142" id="Fodnote_142"></a><a href="#FNanker_142">[142]</a></span> Den offentlige Anklager i Sagen.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_143" id="Fodnote_143"></a><a href="#FNanker_143">[143]</a></span> til Forhør.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_144" id="Fodnote_144"></a><a href="#FNanker_144">[144]</a></span> idet han gav som Paaskud.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_145" id="Fodnote_145"></a><a href="#FNanker_145">[145]</a></span> fik Forlov til.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_146" id="Fodnote_146"></a><a href="#FNanker_146">[146]</a></span> samfeld brugtes i ældre Tid Side om Side med samfulde.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_147" id="Fodnote_147"></a><a href="#FNanker_147">[147]</a></span> der hvor.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_148" id="Fodnote_148"></a><a href="#FNanker_148">[148]</a></span> udstafferet.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_149" id="Fodnote_149"></a><a href="#FNanker_149">[149]</a></span> fra.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_150" id="Fodnote_150"></a><a href="#FNanker_150">[150]</a></span> vidnede.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_151" id="Fodnote_151"></a><a href="#FNanker_151">[151]</a></span> stum &#596;<span class="corr" title="tilføjet :">:</span> døvstum.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_152" id="Fodnote_152"></a><a href="#FNanker_152">[152]</a></span> Barberere; men disse vare i ældre Tid tillige Saarlæger.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_153" id="Fodnote_153"></a><a href="#FNanker_153">[153]</a></span> dømme derom.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_154" id="Fodnote_154"></a><a href="#FNanker_154">[154]</a></span> da.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_155" id="Fodnote_155"></a><a href="#FNanker_155">[155]</a></span> hvilke.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_156" id="Fodnote_156"></a><a href="#FNanker_156">[156]</a></span> givende sig ud.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_157" id="Fodnote_157"></a><a href="#FNanker_157">[157]</a></span> Byøvrighedens offentlige Tjener, Politibetjenten.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_158" id="Fodnote_158"></a><a href="#FNanker_158">[158]</a></span> Modpart, Opponent.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_159" id="Fodnote_159"></a><a href="#FNanker_159">[159]</a></span> stadig, vedholdende (Almueord).</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_160" id="Fodnote_160"></a><a href="#FNanker_160">[160]</a></span> Kagen, en Pæl eller Støtte, hvorved Forbrydere bleve
+hudstrøgne, idet Bøddelen piskede dem med en Svøbe.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_161" id="Fodnote_161"></a><a href="#FNanker_161">[161]</a></span> forvist for bestandig.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_162" id="Fodnote_162"></a><a href="#FNanker_162">[162]</a></span> forvist fra Universitetet.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_163" id="Fodnote_163"></a><a href="#FNanker_163">[163]</a></span> Forskrift for de kirkelige Handlinger.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_164" id="Fodnote_164"></a><a href="#FNanker_164">[164]</a></span> Bornholm.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_165" id="Fodnote_165"></a><a href="#FNanker_165">[165]</a></span> hvad Hensigt han har haft dermed.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_166" id="Fodnote_166"></a><a href="#FNanker_166">[166]</a></span> uudslukkeligt.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_167" id="Fodnote_167"></a><a href="#FNanker_167">[167]</a></span> i den Hensigt.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_168" id="Fodnote_168"></a><a href="#FNanker_168">[168]</a></span> rask han var til.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_169" id="Fodnote_169"></a><a href="#FNanker_169">[169]</a></span> fordrede, forlangte.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_170" id="Fodnote_170"></a><a href="#FNanker_170">[170]</a></span> Paaskud.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_171" id="Fodnote_171"></a><a href="#FNanker_171">[171]</a></span> angaaende.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_172" id="Fodnote_172"></a><a href="#FNanker_172">[172]</a></span> trivedes vel, befandt sig vel.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_173" id="Fodnote_173"></a><a href="#FNanker_173">[173]</a></span> føjtet, strejfet.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_174" id="Fodnote_174"></a><a href="#FNanker_174">[174]</a></span> anstillede sig, skabede sig.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_175" id="Fodnote_175"></a><a href="#FNanker_175">[175]</a></span> man erindre, at Bisperne i den første lutherske Tid bar Navn af Superintendenter.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_176" id="Fodnote_176"></a><a href="#FNanker_176">[176]</a></span> imellemstunder.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_177" id="Fodnote_177"></a><a href="#FNanker_177">[177]</a></span> gik han i sig selv.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_178" id="Fodnote_178"></a><a href="#FNanker_178">[178]</a></span> hvori.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_179" id="Fodnote_179"></a><a href="#FNanker_179">[179]</a></span> Viden.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_180" id="Fodnote_180"></a><a href="#FNanker_180">[180]</a></span> tage dette ilde op.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_181" id="Fodnote_181"></a><a href="#FNanker_181">[181]</a></span> raade over.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_182" id="Fodnote_182"></a><a href="#FNanker_182">[182]</a></span> Slutning.</p></div>
+
+<div class="footnote"><p><span class="label"><a name="Fodnote_183" id="Fodnote_183"></a><a href="#FNanker_183">[183]</a></span> Beretningen om dette er udgiven af Johan Brunsmand, Præst ved
+Vartov 1674. Den viser Besættelsestroen paa sit højeste og er et Væv
+af det vildeste Galimatias.</p></div>
+</div>
+
+
+<div class="trnote">
+<h2><a name="Rettelsesliste" id="Rettelsesliste"></a>Afskriverens rettelser</h2>
+<ul>
+<li><a href="#rett_1">s. III</a>: ikke saa lidt for at henlede Opmærksomheden[Opmærsomheden]</li>
+<li><a href="#rett_2">s. 12</a>: dennem, Povel Rytter og Christian Friederich[Friderich] Mavors</li>
+<li><a href="#rett_3">s. 13</a>: tiltalte dennem ligeledes[ligedes] der i Menighedens Paahør og</li>
+<li><a href="#rett_4">s. 14</a>: vilde blive[blive blive] hos dennem i ti Aar, saafremt de ikke</li>
+<li><a href="#rett_5">s. 16</a>: svoer[soer] derpaa en stor Ed, at hun var besat. Derpaa</li>
+<li><a href="#rett_6">s. 18</a>: havde været berygtet for Trolddom[Troldom] og haft Ord for</li>
+<li><a href="#rett_7">s. 18</a>: ud, at Lutzer og Hvid[hvid] Rotte sagde sig af hende at være</li>
+<li><a href="#rett_8">s. 22</a>: frygtedes[frygtes] der, at det skulde være en Djævel.</li>
+<li><a href="#rett_9">s. 24</a>: som er Oluf Pedersen Langgaards[Langgards] Dotter her af Byen,</li>
+<li><a href="#rett_10">s. 33</a>: stillet, om endskjøndt[enskjøndt] man nok kunde mærke, at</li>
+<li><a href="#rett_11">s. 39</a>: nidkær for at faa en Trolddoms-Inkvisition[Troldoms-Inkvisition] anrettet, saa</li>
+<li><a href="#rett_12">s. 39</a>: og iblandt dennem[dennnem] først og sidst en fornemme Mands</li>
+<li><a href="#rett_13">s. 47</a>: kom og selv udi[udi i] Tvivl, at det var enten nogen</li>
+<li><a href="#rett_14">s. 52</a>: samme Barn raabe paa de for Trolddom[Troldom] beskyldte Personer,</li>
+<li><a href="#rett_15">s. 52</a>: ihvorvel hun ingen af dennem for nogen Trolddom[Troldom]</li>
+<li><a href="#rett_16">s. 68</a>: udi om dette Besættelses og Trolddoms[Troldoms] Værk.</li>
+<li><a href="#rett_17">s. 69</a>: Tyrkerne skulde æde Kødet af Menneskenes[Menneskens] Ben og de</li>
+<li><a href="#rett_18">s. 74</a>: Faders, Oluf Langgaards[Langgards], tog hende afsides og spurgte,</li>
+<li><a href="#rett_19">s. 87</a>: som opvartede de syge udi Hospitalet[Hosspitalet] og havde nogle</li>
+<li><a href="#rett_20">s. 104</a>: som[om] imod deres bedre Vidende haver ladet sig bruge</li>
+<li><a href="#rett_21">s. 107</a>: Klædevæver udi den By Romorantin[Remorantin], han havde en</li>
+<li><a href="#rett_22">s. 108</a>: Munkene der vare de første, som bemægtigede[bemægtige] sig dette</li>
+<li><a href="#rett_23">s. 112</a>: af Rochefoucauld[Rochefoucaud], Abbed til St. Martin og Broder til</li>
+</ul>
+</div>
+
+
+
+
+
+
+
+
+<pre>
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Den vidtudraabte Besættelse udi Thisted, by 
+Arne Magnussen
+
+*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK DEN VIDTUDRAABTE BESÆTTELSE ***
+
+***** This file should be named 34213-h.htm or 34213-h.zip *****
+This and all associated files of various formats will be found in:
+        https://www.gutenberg.org/3/4/2/1/34213/
+
+Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
+public domain material made available by Google Books.
+
+
+Updated editions will replace the previous one--the old editions
+will be renamed.
+
+Creating the works from public domain print editions means that no
+one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
+(and you!) can copy and distribute it in the United States without
+permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
+set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
+copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
+protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
+Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
+charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
+do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
+rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
+such as creation of derivative works, reports, performances and
+research.  They may be modified and printed and given away--you may do
+practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
+subject to the trademark license, especially commercial
+redistribution.
+
+
+
+*** START: FULL LICENSE ***
+
+THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
+PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
+
+To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
+distribution of electronic works, by using or distributing this work
+(or any other work associated in any way with the phrase "Project
+Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
+Gutenberg-tm License (available with this file or online at
+https://gutenberg.org/license).
+
+
+Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
+electronic works
+
+1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
+electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
+and accept all the terms of this license and intellectual property
+(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
+the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
+all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
+If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
+Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
+terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
+entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
+
+1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
+used on or associated in any way with an electronic work by people who
+agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
+things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
+even without complying with the full terms of this agreement.  See
+paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
+Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
+and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
+works.  See paragraph 1.E below.
+
+1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
+or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
+Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
+collection are in the public domain in the United States.  If an
+individual work is in the public domain in the United States and you are
+located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
+copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
+works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
+are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
+Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
+freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
+this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
+the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
+keeping this work in the same format with its attached full Project
+Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
+
+1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
+what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
+a constant state of change.  If you are outside the United States, check
+the laws of your country in addition to the terms of this agreement
+before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
+creating derivative works based on this work or any other Project
+Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
+the copyright status of any work in any country outside the United
+States.
+
+1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
+
+1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
+access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
+whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
+phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
+Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
+copied or distributed:
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
+from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
+posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
+and distributed to anyone in the United States without paying any fees
+or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
+with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
+work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
+through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
+Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
+1.E.9.
+
+1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
+with the permission of the copyright holder, your use and distribution
+must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
+terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
+to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
+permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
+
+1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
+License terms from this work, or any files containing a part of this
+work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
+
+1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
+electronic work, or any part of this electronic work, without
+prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
+active links or immediate access to the full terms of the Project
+Gutenberg-tm License.
+
+1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
+compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
+word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
+distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
+"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
+posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
+you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
+copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
+request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
+form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
+License as specified in paragraph 1.E.1.
+
+1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
+performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
+unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
+
+1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
+access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
+that
+
+- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
+     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
+     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
+     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
+     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
+     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
+     must be paid within 60 days following each date on which you
+     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
+     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
+     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
+     address specified in Section 4, "Information about donations to
+     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
+     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
+     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
+     License.  You must require such a user to return or
+     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
+     and discontinue all use of and all access to other copies of
+     Project Gutenberg-tm works.
+
+- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
+     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
+     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
+     of receipt of the work.
+
+- You comply with all other terms of this agreement for free
+     distribution of Project Gutenberg-tm works.
+
+1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
+electronic work or group of works on different terms than are set
+forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
+both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
+Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
+Foundation as set forth in Section 3 below.
+
+1.F.
+
+1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
+effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
+public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
+collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
+works, and the medium on which they may be stored, may contain
+"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
+property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
+computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
+your equipment.
+
+1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
+of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
+Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
+Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
+liability to you for damages, costs and expenses, including legal
+fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
+LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
+PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
+TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
+LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
+INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
+DAMAGE.
+
+1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
+defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
+receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
+written explanation to the person you received the work from.  If you
+received the work on a physical medium, you must return the medium with
+your written explanation.  The person or entity that provided you with
+the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
+refund.  If you received the work electronically, the person or entity
+providing it to you may choose to give you a second opportunity to
+receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
+is also defective, you may demand a refund in writing without further
+opportunities to fix the problem.
+
+1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
+in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
+WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
+
+1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
+warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
+If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
+law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
+interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
+the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
+provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
+
+1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
+trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
+providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
+with this agreement, and any volunteers associated with the production,
+promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
+harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
+that arise directly or indirectly from any of the following which you do
+or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
+work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
+Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
+
+
+Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
+
+Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
+electronic works in formats readable by the widest variety of computers
+including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
+because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
+people in all walks of life.
+
+Volunteers and financial support to provide volunteers with the
+assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
+goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
+remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
+and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
+To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
+and the Foundation web page at https://www.pglaf.org.
+
+
+Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
+Foundation
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
+501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
+state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
+Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
+number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
+https://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
+permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
+
+The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
+Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
+throughout numerous locations.  Its business office is located at
+809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
+business@pglaf.org.  Email contact links and up to date contact
+information can be found at the Foundation's web site and official
+page at https://pglaf.org
+
+For additional contact information:
+     Dr. Gregory B. Newby
+     Chief Executive and Director
+     gbnewby@pglaf.org
+
+
+Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation
+
+Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
+spread public support and donations to carry out its mission of
+increasing the number of public domain and licensed works that can be
+freely distributed in machine readable form accessible by the widest
+array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
+($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
+status with the IRS.
+
+The Foundation is committed to complying with the laws regulating
+charities and charitable donations in all 50 states of the United
+States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
+considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
+with these requirements.  We do not solicit donations in locations
+where we have not received written confirmation of compliance.  To
+SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
+particular state visit https://pglaf.org
+
+While we cannot and do not solicit contributions from states where we
+have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
+against accepting unsolicited donations from donors in such states who
+approach us with offers to donate.
+
+International donations are gratefully accepted, but we cannot make
+any statements concerning tax treatment of donations received from
+outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
+
+Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
+methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
+ways including including checks, online payments and credit card
+donations.  To donate, please visit: https://pglaf.org/donate
+
+
+Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
+works.
+
+Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
+concept of a library of electronic works that could be freely shared
+with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
+Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
+
+
+Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
+unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+
+Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
+
+     https://www.gutenberg.org
+
+This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
+including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
+Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
+subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
+
+
+</pre>
+
+</body>
+</html>
diff --git a/34213-h/images/deco1.png b/34213-h/images/deco1.png
new file mode 100644
index 0000000..4af98e3
--- /dev/null
+++ b/34213-h/images/deco1.png
diff --git a/34213-h/images/deco2.png b/34213-h/images/deco2.png
new file mode 100644
index 0000000..35198fb
--- /dev/null
+++ b/34213-h/images/deco2.png
diff --git a/34213-h/images/deco3.png b/34213-h/images/deco3.png
new file mode 100644
index 0000000..77acd24
--- /dev/null
+++ b/34213-h/images/deco3.png
diff --git a/34213-h/images/deco4.png b/34213-h/images/deco4.png
new file mode 100644
index 0000000..edd09d8
--- /dev/null
+++ b/34213-h/images/deco4.png
diff --git a/34213-h/images/logo.png b/34213-h/images/logo.png
new file mode 100644
index 0000000..6e8e778
--- /dev/null
+++ b/34213-h/images/logo.png
diff --git a/LICENSE.txt b/LICENSE.txt
new file mode 100644
index 0000000..6312041
--- /dev/null
+++ b/LICENSE.txt
@@ -0,0 +1,11 @@
+This eBook, including all associated images, markup, improvements,
+metadata, and any other content or labor, has been confirmed to be
+in the PUBLIC DOMAIN IN THE UNITED STATES.
+
+Procedures for determining public domain status are described in
+the "Copyright How-To" at https://www.gutenberg.org.
+
+No investigation has been made concerning possible copyrights in
+jurisdictions other than the United States. Anyone seeking to utilize
+this eBook outside of the United States should confirm copyright
+status under the laws that apply to them.
diff --git a/README.md b/README.md
new file mode 100644
index 0000000..033895f
--- /dev/null
+++ b/README.md
@@ -0,0 +1,2 @@
+Project Gutenberg (https://www.gutenberg.org) public repository for
+eBook #34213 (https://www.gutenberg.org/ebooks/34213)