initial commit of ebook 34183HEADmain

8 files changed, 9708 insertions, 0 deletions

diff --git a/.gitattributes b/.gitattributes
new file mode 100644
index 0000000..6833f05
--- /dev/null
+++ b/.gitattributes
@@ -0,0 +1,3 @@
+* text=auto
+*.txt text
+*.md text
diff --git a/34183-8.txt b/34183-8.txt
new file mode 100644
index 0000000..8a7bb9e
--- /dev/null
+++ b/34183-8.txt
@@ -0,0 +1,4144 @@
+The Project Gutenberg EBook of S/S "Styggen", by Burchard Jessen
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+
+Title: S/S "Styggen"
+
+Author: Burchard Jessen
+
+Release Date: October 31, 2010 [EBook #34183]
+
+Language: Norwegian
+
+Character set encoding: ISO-8859-1
+
+*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK S/S "STYGGEN" ***
+
+
+
+
+Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online
+Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net
+
+
+
+
+
+Avskriverens bemerkninger: Åpenbare trykkfeil er rettet i denne
+e-boka, men forfatterens stavemåte for øvrig er beholdt.
+
+
+
+
+ S/S "STYGGEN"
+
+
+ AF
+
+ BURCHARD JESSEN
+
+
+ 4. TUSEN
+
+
+ FORLAGT AF H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD)
+ KRISTIANIA
+ 1917
+
+
+
+
+ Copyright 1917
+ H. Aschehoug & Co.
+ Kristiania.
+
+
+ W. C. FABRITIUS & SØNNER A/S.
+
+
+
+
+    INDHOLD
+
+                                          Side
+
+    1. By og bygd                            1
+
+    2. Gjennem pumperne                     14
+
+    3. Nedenom og hjem                      47
+
+    4. Jesabel                              63
+
+    5. Syndens sold                         81
+
+    6. Diplomatiske forhandlinger           97
+
+    7. Mamons træller                      117
+
+    8. Sandheden om briggen                131
+
+
+
+
+By og bygd.
+
+
+Der var igrunden altfor meget lys. Paa en skyfri junihimmel stod en
+blankpoleret sol og sendte digre straalebundter ned over byen og
+havnen, over fjorden og fjeldene rundt om.
+
+Rundt Vaagen laa husrækkerne og formelig æste varme ut af træværk og
+murer. Luften var tyk av fiskestank og alskens ubehagelige dunster,
+for end ikke det mindste vindpust bragte svalning eller frisk luft.
+
+Over paa Tyskebryggen stod kjøbmændene enkeltvis eller et par tre i
+klynge og svettet under skurene paa bryggekantene; men det var saa
+varmt at de ikke engang orket at klage over tidernes elendighed, som
+de ellers pleiet.
+
+I laget udenfor Nykirkealmendingen laa en stor engelsk damper omgivet
+af skuter og baater. Den fyldte hele havnen med wincherammel og al
+herlig støi, saa man selv i denne døsige dag fik et indtryk af liv og
+rørelse paa Vaagen. Over paa den anden side ved Fæstningskaien laa en
+enkelt rutebaat og forsøgte at se smart ud. Det var jo midt i
+turistsæsonen. De elektriske færger vimset frem og tilbage som
+sædvanlig og ret udfor moloen laa en liden slæbebaad plat stille og
+drev.
+
+Det var «Styggen», kaptein Jonas Ratje.
+
+Jonas Ratje havde faret tilsjøs siden han slap for presten; og det
+var længe siden. Han havde pløiet mange have og seet lidt af hvert i
+verden; men det var gaaet ham som det gaar alle sjøfolk. Han var
+blevet ludende lei af sjøen endnu før han var femogtyve aar gammel.
+Saa giftet han sig og sjølivet blev ligetil uudholdelig. Men engang
+da Ratje alt var lidt oppe i tredveaarene faldt han over gamle
+maskinist Dick Darling, en underlig skrue, halvt skotte halvt
+nordmand af herkomst. Den gamle var lige saa lei af sjøen som Ratje
+og vel saa det. Men nu havde han faaet øie paa et gammelt vrag af en
+taugbaat som var tilsalgs.
+
+Dette var i South Schields.
+
+Enden paa visen var, at han og Ratje gik i kompani. De fik vraget for
+spotpris; foretog egenhændig en del høist paakrævede udbedringer, og
+seilte nøddeskallen over Nordsjøen i oktober maaned, de to alene,
+eftersom de ikke havde raad til at hyre hjælp, og forresten vist ikke
+havde kunnet faa nogen til at gaa med, selv om de havde kunnet
+betale.
+
+Det var det rene galmandsværk; men mærkelig nok kom de ikke alene
+helskindet over men var ovenikjøbet saa heldig at træffe paa en
+drivende brig udenfor Marstenen. De tog den paa slæb og tjente en
+ganske pen skilling paa det, saapas at de fik baade skrog og kjedel i
+nogenlunde stand paa fillebaaden sin.
+
+Men det var den eneste gang de virkelig kunde siges at have havt
+lykken med sig. Siden havde de og «Styggen» ført en tilværelse saa at
+sige fra haand og i mund med slæbning og mere eller mindre legalt
+sjørøveri. De havde fegtet sig frem fra dag til dag, puffet og
+ugleseet af konkurenterne. De havde maattet sluge mange bitre
+skuffelser; men lidt efter hvert havde de lært alle trick i traden,
+og nu efter nogen lange aars læretid havde de vundet frem til en egen
+position her nede paa Vaagen.
+
+Ingen kunde sige, at de var elsket, hverken Jonas Ratje, Dick Darling
+eller «Styggen»; men de var frygtet. Ratje havde nemlig blandt andet
+en tunge, som ved passende anledning kunde lægge ord til en situation
+paa en maade, som ikke saa let glemtes. Og Dick kunde paa sin
+stilfærdige, uudforskelige maade mærke en uven, saa man vogtet sig
+for at komme ham tvers for baugen mere end høist nødvendig.
+
+Men netop fordi disse to, hver paa sin maade, forstod den kunst at
+være ubehagelig, hævdet de sin stilling, selv om de uafladelig levet
+paa krigsfod med hele bugserbaadflaaden. Det var en stille intens
+undergrundskrig, som aldrig bød et øiebliks vaabenhvile.
+
+Alligevel ligte de sig igrunden fortræffelig, for kampen gav dem
+stadig mange smaa triumfer. Mangen spænding, som livet op i
+hverdagslivets einerlei, var deres. Endelig havde de begge evnen til
+at nyde skadefrydens salighed. Det var ikke ubetinget smukt; men slig
+som forholdene nu engang laa an, var det sundt.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Saa laa altsaa «Styggen» hin solhede sommerdag med stoppet maskine og
+drev udenfor moloen. Ratje hang over rattet og Darling stod i lugen
+til maskinrummet og tørret svetten med en tvistdot.
+
+Desværre var det dødt i businessen for øieblikket. Det sørgelige
+faktum var, at de havde ikke havt en job hele dagen; for imorges kom
+«Sabben» og nappet et skudeslæb til Salhus lige for næsen af dem.
+Begivenheden foranlediget mange unødvendige ord fra Ratje og en
+stille beslutning om hevn hos Dick.
+
+For at faa en smule afløb for noget af sin galde havde Ratje derpaa
+sat kursen for Sukkerhusbryggen, hvor han tog ind ti tons vand fra
+byens vandværk. Samtidig fik han anledning til en særdeles oplivende
+krangel med vagthavende havnebetjent, som han snød for tre af de
+nævnte ti tons.
+
+Men det var ogsaa alt «Styggen» og dens besætning havde udrettet
+hele den udslagne formiddag, og nu gik klokken alt mod tolv.
+
+Ude ved Heggernæsset laa en vedlastet sognejægt med raaseilet
+hængende slapt langs masten, mens tre mand i en færing sled for
+haarde livet med at bugsere den indover. Ratje tænkte et øieblik paa
+at gaa ud og praie den for slæb; men bestemte sig alligevel for at
+lade være. Der var liden mening i at brænde kul paa slig en uvis
+forretning. I bedste fald kunde han tage ind to tre kroner for
+slæbet; men sandsynligheden talte for at jægteskipperen, den gnier,
+vilde spare sine kroner og lade folkene slave sig ihjel. Det var
+langt tilkvælds, og naar bare han var inde og vel fortøiet til
+natten, saa var vel han tilfreds.
+
+Nu var der intet andet tilbage end et lidet forlorent haab om at
+Trumpen, kulformanden hos Hahn & Hinken, skulde komme og praje dem
+for et slæb. Slikt hændte iblandt, for Ratje og Trumpen havde sine
+smaa hemmelige aftaler, ifølge hvilke Trumpen fortrinsvis benyttet
+«Styggen» naar det var noget. Aftalerne var lige fordelagtige baade
+for Trumpen og Ratje; men kanske ikke fuldt saa indbringende for Hahn
+& Hinken. Desværre, man kan nu engang ikke drive sjørøveri uden at
+det gaar ud over nogen. -- Og Ratjes samvittighed var tøielig.
+
+       *       *       *       *       *
+
+To kjuagutter havde najet en baad fra en sognjægt inde ved Dræggen.
+Nu satte de kursen freidig mod fjorden, mens sogningen stod igjen og
+raabte og bandte i solstegen. Imidlertid begav det sig, at de to
+vikinger røg i totterne paa hverandre om suprematiet ombord. Det
+endte med et gallaslagsmaal, som gav sogningen tid til at forfølge
+synderne landværts. Følgen var, at da de to i baaden havde fundet ud,
+hvem som var den stærkeste og havde indrettet sig derefter, saa stod
+sogningen paa pynten af Fæstningskaien for at standse dem med sin
+tales velklang eller paa anden maade.
+
+Han opnaaede ogsaa det. For da de to i baaden kom tvers af pynten,
+lagde de sig tilro paa aarerne og optog ordskiftet paa sin side.
+Sogningen skjældte, saa godt han havde lært, og selv syntes han det
+ikke var saa lidet; men han opdaget efterhaanden, at han havde fundet
+overmænd i den kunst.
+
+Med medfødt veltalenhed udøste gutterne sin kritik over den stakkars
+bonde. De fortalte ham nøiagtig og uden omsvøb, hvad de syntes om
+hans personlige udseende. De gav en kort og drastisk oversigt over
+hans familieforhold og afstamning, saaledes som de opfattet det. De
+valgte med kyndighed og virtuositet sine udtryk fra det bergenske
+gadesprogs rige ordforraad. Sogningen havde fuldt ud følelsen af at
+ordene ikke var smigrende. Derfor svor han ved alle sine hjemlige
+guder, at fik han saasandt fat i de nederdrægtige byfantene, saa
+skulde han minsandten rundjule dem slig, at de ikke skulde se ud som
+folk de første fjorten dagene.
+
+Ratje var blevet opmærksom paa balladen. Han raabte bort til Dick, at
+maskinen skulde sættes igang, og et par slag af propellen bragte dem
+over paa den anden side af indseilingen, hvor de havde fuld oversigt
+over komedien.
+
+Det var fra først af pur nysgjerrighed, som bevæget Ratje til denne
+manøvre; men pludselig slog det ham, at her var en liden forretning
+at gjøre. Han studset et øieblik paa, hvorledes han skulde gribe
+sagen an. I grunden var der nok af kjuagutten i hele hans
+konstitution til at hans sympatier var helt og holdent paa de to
+benglers side; men samtidig var han klar over, at det ialfald ikke
+var dem som kunde betale for assistance. -- Og derefter tog han sit
+parti.
+
+«Sei, du sogning! Eg er enig med gutungerne i, at du ser ud som en
+abekat; men det er det samme, ka betaler du meg for at sætte deg
+ombord i baaden din?»
+
+Sogningen bed over agnet. Nu var hævnen indenfor rækkevidde. --«En
+krone,» bød han flot væk.
+
+«Gaa hem og blaas. Vil du give ti?»
+
+«Nai,» kom det bistert tilbage. Denne verdens nydelser kan kjøbes for
+dyrt. «Nai,» sagde han endnu engang afgjort. «En krone og femti! Vil
+du saa kom an.»
+
+«Nai,» hermet Ratje og satte sig tilrette paa hyttetaget. De to unge
+haabefulde var alt paa vild flugt bortover mod Skudevigen.
+
+«To kroner da, og ikke en øre mere.»
+
+«Hør her, din gamle noksagt. Om fem minutter er gutterne kommet
+iland, og baaden din er i drift udover fjorden. Vil du saa give fem
+kroner for at blive sat ombord, eller vil du ikke?»
+
+Sogningen stod ubeslutsom. Synderne var nu næsten helt borte ved
+Bontelbo; men fem kroner! Nei piskedausen, det var alligevel for
+mange penge, og atter bed han af: «Nai!»
+
+«Ja ja far, som du vil. Farvel, hils hem. Fuld fart forover Dick!»
+
+Men det blev formeget for sogningen. Et var at sige nei, saalænge der
+var haab om hjælp; men at se baaden og hævnen glide sig ud af
+hænderne, det klarte han ikke. Han sukket tungt, tørket sig over
+ansigtet med hueforet og raabte: «Nei stop nu lidt kar. Du har vel
+ikke slik braahast. Du skal faa fem kroner da, og gid du maa være
+fordømt for en dyrkræmmer, din byfant.»
+
+Ratje lod sig ikke sige to gange. Han lagde roret om og klappet langs
+kaien saa elegant, som om det var en lystyacht han førte. «Jump
+ombord, din grinebider.»
+
+Sogningen var saa ivrig efter at begynde jagten, at han nær var
+hoppet paa sjøen. «Driv paa karer, driv paa,» sagde han. Han trampet
+i dækket af bare utaalmodighed.
+
+Men Ratje tog det med irriterende ro. Han satte sig godt tilrette paa
+hyttetaget og gjorde ikke den ringeste mine til at ville komme
+afsted. Sogningen var færdig til at fly i flint.
+
+«Tag det med ro, din hankat. Jeg liger ikke slige gebærder ombord i
+mit skib. Vi har ingen hast. -- Pengene først, før kommer vi ikke af
+pletten.»
+
+Naaja, der gik et kostbart minut til spilde med yderligere vrøvl;
+men da sogningen saa at gutterne var naaet helt bort til Gert
+Meyers boder med al udsigt til at naa land, før de kunde bli
+indhentet, saa tog han det fornuftige parti. Han halte op en stor
+hestehandlerportemonæ og talte forsigtig op paa hyttetaget fire
+kroner og femti øre.
+
+Endnu i dette hellige øieblik maatte han prutte.
+
+«Det er alt jeg har. Du lyt gjøre det for det,» sagde han afgjørende
+og stak portemonæen i lommen igjen.
+
+Men da vaagnet Ratje.
+
+«Aa du din skidne, stinkende bondeknøl, er det mig du vil holde for
+nar? Tag dine raadne skillinger og se til at pille dig iland og det
+lidt fortere end fort. Din udspekulerte gorilla. Har jeg sagt fem
+kroner, eller har jeg sagt fire kroner og femti øre? Kom iland, hører
+du, straks paa flyvende flekken.»
+
+Sogningen sagde ikke mere. Han halte op pungen igjen og lagde den
+sidste femtiøringen ved siden af de andre pengene.
+
+«Allright!» sagde Ratje, han strøg pengene til sig i en haug. «Full
+speed, Dick. Hurry up nu. Har manden betalt, saa skal sandt for dyden
+«Styggen» gjøre sin pligt.»
+
+Jagten var kort men spændende. Gutterne som syntes det drog i
+langdrag, havde alt gjort sig op, at der blev ikke noget af det hele,
+og havde ændret kurs udover fjorden. Men da de saa mærket, at de blev
+forfulgt, gjorde de et fortvilet forsøg paa at naa ind i baadhavnen
+ved det militære badehus.
+
+Men «Styggen» var dem for rap i vendingen. Det blev straks indlysende
+at tilbagetoget var afskaaret.
+
+Da tog pokker ved dem. Al deres medfødte gutteondskab tog fart, og
+mens bugserbaaden halte ind paa dem, saa det høist kunde vare et
+minut endnu, brugte de dette minut til at varpe overbord aarer og
+øskar, tofter og tiljer. Alt som løst var slang de bortover sjøen
+saalangt de orket.
+
+Sogningen stod og saa paa ødelæggelsens vederstyggelighed og bandte
+saa blaa luen stod ham ud af halsen. Hu! Han skulde lære de
+banditterne!
+
+Ratje frydet sig, og selv gamle Dick kunde ikke lade være at smile.
+«Hvad fanken var det som randt i dem?»
+
+Den ene af gutterne rev nyglen af baaden og sendte den samme vei som
+alt det andet, og da det var gjort, reiste han sig og lo frydefuldt
+mod solen. Det saa ikke ud til at knegtene var bange for
+konsekvenserne.
+
+I samme nu som Ratje hukket baadshagen i baaden sprang begge gutterne
+paa sjøen og lagde paa svøm udover. De havde nok regnet ud paa
+forhaand at sogningen først og fremst vilde tænke paa baaden; men
+uden aarer og inventar og uden nygle kunde han i det mindste ikke
+forfølge dem.
+
+Det gik ogsaa ganske rigtig slig. Sogningen hoppet i baaden sin uden
+at tænke paa følgerne, og Ratje, som straks var med paa noterne,
+stødte den fra borde med kraft og eftertryk.
+
+Der sad sogningen.
+
+Ratje tog roret igjen og satte efter synderne, som han halte
+indenbords lidt mere haardhændt end strengt taget nødvendig. Han var
+halvt om halvt tilsinds at holde en liden ekstradommedag for sin egen
+fornøielse; men samtidig var han paa det rene med, at sogningen
+skulde holdes udenfor den affære. Det var ikke nødvendig, at en slig
+stril lagde haand paa byens barn. Han skulde selv besørge det
+fornødne.
+
+Sogningen sad i baaden og raabte og skreg og bar sig. Han havde
+stukket en finger i nyglehullet og havde det ikke bekvemt.
+
+Ratje gjorde atter en sving bortover til ham. «Halloi, hvad bæljer du
+efter? Nu har du jo baaden din.» Han stak hænderne i lommen og godtet
+sig inderlig. De infernalske spillopmagerne havde virkelig gjort sine
+sager upaaklagelig.
+
+«Aarene og det andet kram? Nei far, jeg har andet at bestille end at
+fare Byfjorden rundt efter vraggods og drivtømmer. Det bliver din
+egen sag, som ikke ved, hvad et par ægte bergenske kjuagutter kan
+finde paa. Desuden det er udenfor kontrakten. -- Men det er det
+samme. Hvad betaler du?»
+
+Sogningen vilde ingenting betale, og han sagde det med mange ekstra
+sprogblomster.
+
+«Nei nu er du grov,» sagde Ratje. Men ligemeget. Du skal ikke faa
+sagt, at jeg er vrangvillig mod en god kunde. Vil du give mig to
+kroner, saa skal jeg fiske op det meste saa du bliver hjulpen.»
+
+Sogningen vilde fremdeles ikke.
+
+«Allright, min mand. Naar du er saa sta, saa faar du have det saa
+godt. Jeg skal vente i fem minutter, om du vil ombestemme dig.»
+
+Da tre minutter var gaaet havde sogningen udtømt saa meget af sin
+galde, at han besluttet sig til at akceptere Ratjes tilbud; men da
+hændte noget.
+
+Ratje skulde netop til at fiske op den første aare, da Dick pludselig
+afbrød ham: «Lad nu de narrestrekerne fare. Nu er der andet at tænke
+paa. Ser du derude i Kvarven?»
+
+Ratje lod aaren drive og skygget med haanden over øinene mod solen.
+«Donnerwetter! Det er «Midnight Sun»! Gudskelov, vi har ti ton
+ferskvand paa tanken. Først til møllen faar først male. Det blir
+femogtyve kroner mindst til os det, Dick! Shake her up, old man. Nu
+gjælder det at være om sig.»
+
+Han blev saa ivrig. Men saa kom det som en eftertanke. «Men vi kan
+ikke lade den arme tosken ligge her og drive.»
+
+«Vi maa!» sagde Dick tørt. «Kast gutterne overbord og lad dem hjælpe
+sogningen.»
+
+«Ja du siger noget. -- Men nei, det bliver alligevel synd.» Han
+hukket baadshagen fat i den anden aare, som netop kom drivende forbi
+og halte den indenbords. «Se her, din vadmelsbrok!» skreg han og
+kastet aaren over til sogningen. Denne var ikke sen til at gribe den.
+«Nu klarer han sig altids. Gutterne faar følge med. Vi sætter dem
+iland paa Sukkerhusbryggen, naar vi gaar ind efter ny vandforsyning.»
+Han hug næven i rattet. «Dick giv hende alt hun kan taale, om saa
+kjedlen din gaar tilhimmels.»
+
+
+
+
+Gjennem pumperne.
+
+
+Paa hver sin side af den høitidelige kontorpult i det indre kontor
+sad de herrer Hahn & Hinken.
+
+Nede ved døren i respektfuld afstand stod taugbaadskipper Jonas Ratje
+og dreiet skyggehuen mellem fingrene. Af og til kastet han et
+bekymret forventningsfuldt blik bort paa Hinken, som pleiet at føre
+ordet der paa kontoret. Men Hinken sad længe uden at sige noget, han
+saa ned i nogen papirer i dybe tanker.
+
+Ratje forsøgte et diskret kremt; men det lod ikke til at det hjalp.
+
+Der gik et minut og to og tre. Situationen blev næsten lummer, og
+Ratje gjennemgik i stilhet sit synderegister. Der var jo desværre et
+og andet punkt, hvor resterne af hans samvittighed ikke var saa
+blankpoleret, som den gjerne burde være. Kunde det være mulig, at
+firmaet havde faaet greie paa de filleprocenterne, som han pleiet at
+stikke i arbeidsformanden deres, denne Trumpen som han kaldtes;
+eller var de kommet under veir med, at han pleiet at kulle «Styggen»
+fra firmaets kulskuder, uden altid at huske det ved opgjørene. Eller
+-- --
+
+Han blev afbrudt i sin tankegang af Hinken: «Ved De hvad, Ratje, 57
+kroner for de sidste slæbene, det er blodpenge.»
+
+«Undskyld hr. grosserer, naar grossereren betænker at vi arbeidet i
+et kjør uden skaffestunder og langt udover natten. Ja De ser, Trumpen
+har jo kvitteret for timetallet, og -- --»
+
+«Ja ja. Lad nu det være godt for denne gang. De kan hæve pengene ude
+hos kassereren. Men det var nu ikke nærmest det vi skulde tale om
+idag. Hm, sig mig, kaptein, kan De paatage Dem at forsvinde fra
+jordens overflade, De og baaden Deres, og han den gamle maskinisten,
+hvad er det nu han heder?»
+
+«Dick Darling.»
+
+«Javel, det var det han hed. Kan Dere forsvinde totalt i otte dage
+uden at vække opsigt og uden at nogen kommer med ubekvemme
+spørgsmaal?»
+
+«Det kommer saamen an paa det,» trak Ratje det tvilende ud.
+
+«Ja, det skal naturligvis ikke gjøres for ingenting. Vi betaler en
+rimelig dagpenge for baade folk og skib.»
+
+«Kunde ikke grossereren forklare det lidt nærmere?»
+
+«Nei, først maa jeg vide om De kan dette eller ikke?»
+
+«Naar?»
+
+«Aa, der er god tid. Det bliver ialfald ikke før om en fjorten dage.»
+
+«Jo, det kan jeg altids klare. Der er mere end tid nok til at slaa ud
+nogen skrøner, som nok vil blive troet. Men jobben?»
+
+«Skal vi snakkes om senere. Midlertid faar De holde Dem klar, sørge
+for at proviantere for en fire fem dage og fremforalt ikke lade nogen
+vide, hvor De skal hen.»
+
+«Nei, det er vel vanskelig nok det, naar jeg ikke ved det selv
+engang. Bliver det langt slæb?»
+
+«Nei slet ikke slæb. De skal ud paa andre eventyr og farter
+dennegangen. Og er De den mand jeg tager Dem for saa kommer De at
+lige Dem godt. De skal faa bud fra mig, naar saalangt kommer.» Hinken
+fordybet sig atter i sine papirer for at antyde at audiensen var
+forbi.
+
+Ratje gik. Det var regnveir, rigtig sipende regn. Folk i Strandgaden
+pilte afsted i den graakolde eftermiddag for at komme i hus saasnart
+som mulig. Bare en konstabel vasset afsted med langsomme
+reglementsskridt midt i gaden. Alle andre havde som sagt hastværk,
+undtagen Ratje. Han blev gjentagne gange staaende i dybe tanker.
+Engang var det enda saa paafaldende, at en kjuagut stoppet op og
+spurgte om han var ansat som «Christiesstøtte», hvis ikke fik han
+flytte sig fra fortoget før han groede fast.
+
+Ratje smilte og tog sig sammen. Han gik ret ombord i «Styggen». Den
+laa som vanlig naar den var ledig ude ved Holbergsbryggen. I
+«salonen» sad Dick og Trumpen og spyttet skraatobak udover dørken.
+Trumpen flyttet sig for at give plads for Ratje: «Nu, hvordan gik
+det. Gjorde han vrøvl,» spurgte han.
+
+«Nei, han betalte allright nok, og du skal faa dine procenter, naar
+bare du giver tid et øieblik. Men først faar du give mig greie paa,
+hvad fanden han har i hætten, han chefen din.» Ratje berettet
+nøiagtig hvad der var gaaet for sig paa kontoret; men Trumpen havde
+ikke færten af nogen ting, saa det hele løb ud i ørkesløse gisninger.
+
+       *       *       *       *       *
+
+«Noget raaddent er der et eller andet steds, det kan vi ialfald regne
+ud. Først al denne forbistrede hemmelighedsfuldheden. Allerede det er
+mistænkelig. Og saa tænke sig til, at Hinken af egen drift byder 40
+kr. døgnet og frie kul. Nei, det hænger aldrig rigtig sammen. Havde
+han budt 20 og jeg havde forlangt 40, saa havde han maattet betale
+30, det vilde været det normale. Men byde 40 og give 40 uden vrøvl!
+Enten skal vi lastes med nitroglycerin eller smuglegods, det kan du
+tage gift paa, Dick. Og naar vi skal gaa syd til Slotterø, hvorfor
+pokker skal vi da ud Hjeltefjorden og gaa udenskjærs det stykke
+nedover, sig mig det om du kan.»
+
+Ratje stod ved roret og Dick Darling sad paa maskinskylightet.
+Regntunge skyer hang lavt over fjorden og de nakne bjergknauser laa
+farveløse og glædeløse rundt om. Hist og her kom de forbi en
+bondehytte eller et baadnøst; men det livet ikke op i landskabet; for
+der var over det hele noget fattigsligt og fortrykt. Det var som om
+selve luftens raakolde fugtighed lagde en dæmper over alt som vilde
+udover hverdagslivets ensformighed.
+
+«Styggen» snøftet og bar sig, som om den slet ikke ligte denne uvante
+tur, og kulrøgen laa som et uldent baand efter den i kjølvandet.
+
+Rundt om kredset maager lavt over vandet.
+
+«Er det meningen, at vi skal gaa sørover inat, eller tænker du at
+ankre op i en eller anden vig og afvente dagen?» spurgte Dick.
+
+«Ved ikke. Jeg ved i det hele taget ingenting. Det er det forbistrede
+ved det. Hinken gav ordre til at gaa denne veien tilhavs og derefter
+skulde vi gaa sørover, hvis ikke noget hændte i mellemtiden. Men,
+sagde han, han antog vi vilde faa nærmere ordre. Hvor den skal komme
+fra maa guderne vide. Men for os kan det jo være lige fedt. Vi har
+førti kroner døgnet og frie kul, vi, og kan det more ham at vi flyr
+rundt som et spektakel og en flyvende hollænder for den betaling, saa
+gjerne for mig. Jeg var bare tilfreds vi kunde farte rundt hele aaret
+paa tamp for slig fragt.»
+
+Endnu før Ratje fik talt ud, skjød en færing frem bag nærmeste odde.
+Den var bemandet med en mand og en gut. Den lagde sig lige i
+«Styggen»s kurs og der blev den liggende og vente til den kunde
+praie.
+
+«Der har vi bud fra Hinken,» sagde Ratje.
+
+Dick bare brummet noget uforstaaeligt.
+
+«Hvad er der nu iveien?»
+
+«Aa bare det, at hvis Hinken har noget hemmeligt fore, saa er han en
+tosk til at arrangere.»
+
+«Ja, begribeligvis. Men hvorfor kommer du med det nu?»
+
+«For nu har jeg opdaget den femte, som er mere eller mindre indviet i
+hemmeligheden og endnu flere bliver det. Det er dumt. En hemmelighed
+bør kjendes af saa faa som mulig. Men de som kjender den bør kjende
+den tilbunds.»
+
+«Du er nysgjærrig Dick, og du er ærgerlig fordi du ikke er indviet.»
+
+«Indviet? Det er jeg jo. Strilen der skal lodse os.»
+
+Det stemte. Strilen skulde lodse. Han forlangte, at man skulde gaa
+videre med det samme, og stak tilhavs nordenom Sartorø. Da var det
+allerede næsten mørkt. Men ingen lanterner blev sat ud og i mulm og
+mørke bar det sydover langs kysten.
+
+Under Marstenen oplevet de nogen spændende minutter. Det gjaldt at
+komme forbi uden at blive opdaget, hvis det var muligt. Ved at holde
+langs landet paa nordsiden, og derefter snige sig over sundet og
+stikke forsigtig ud igjen paa den anden side, mente Ratje at de kunde
+undgaa at blive seet; -- -- men ikke at blive hørt, for «Styggen»
+pæset og stønnet, som om den vilde avertere sin nærværelse for hele
+verden. Følgen var at de blev praiet fra fyret; men uden at svare
+dampet de videre i natten.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Tager man kartet for sig og sætter det ene passerbenet paa Slotterø
+fyr og drager en cirkel omkring det med en tre kilometers radius, saa
+finder man at en stor sektor af denne cirkel paa sydsiden af
+Sælbøfjorden er opfyldt af smaa øer og holmer med trange sund
+imellem. Her er et virvar af smaa viger og smuthul, hvor en liden
+damper kan skjule sig om det kniber. Her er sparsomt bebygget med
+lange afstande mellem gaard og gaard.
+
+Didind var det «Styggen» satte kursen hen paa morgenkvisten efter sin
+hemmelighedsfulde nattereise, og netop som daggryet dæmret i øst
+ramlet ankerkjættingen ud af klydset. Der laa den nu i en lun liden
+afkrog. Rundt om hævet landet sig, saa at ingen kunde se den paa en
+kilometers afstand, og knapt nok skulde man blevet var den om man saa
+strøg lige forbi, for den laa paa indsiden af en holme som skjærmet
+fortrinligt.
+
+«Ja nu er vi her. Hvad næst?» spurgte Dick Darling. Han stod i lugen
+sin, søvngrætten og sur og gren i den regntunge morgen.
+
+«Nu skal vi trække kaffe og spise frokost, og naar det er besørget,
+saa skal vi tørne ind og sove til den store guldmedalje.»
+
+«Vel, det er et program som anstaar mig.»
+
+En halv time senere snorksov alle tre.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Gamle kaptein Brinkstein paa «Ariadne» stod paa broen og speidet
+forover. Det blaaste en stiv nordvestkuling og gamlingen var krøbet i
+ly af brotrækket. Sydvesten havde han klemt godt ned over ørene og
+hænderne var begravet i lommerne paa den store ulster. Styrmanden
+stod ved siden af ham og borte ved rattet stod baadsmanden tilrors.
+
+«Ser De noget til fyret nu, styrmand? Det er længe siden vi passeret
+Ryvarden, og det er snart saa mørkt at Slotterø skulde være tændt nu.
+Dette er den værste svinejob jeg har havt saalænge jeg har været
+skipper og jeg var en tosk, som ikke sagde nei. Vi har indenbords
+1000 gallons wisky som skal losses, guderne maa vide hvor; men paa
+Bergens toldbod er det ialfald ikke. Bliver vi knebet saa er jeg en
+ødelagt mand, og bliver vi ikke knebet, saa ved hver mand ombord at
+her er ugler i mosen, saa før eller siden maa det lække ud. Gjorde
+jeg min ret, saa gik vi nu ret ind til Flesland og praiet
+toldstationen der og overgav det hele. Saa kunde Hahn & Hinken rase
+saameget de vilde, det fik blive deres sag. Min ryg vilde ialfald
+være fri; men sparken fik jeg naturligvis.»
+
+«Aa ja, det lægs en slæber til, siger man; men Hahn & Hinken ved
+ellers, hvad de pleier at indlade sig paa. De maa vel have en mening
+med, at de har givet ordre til at vi skal have maskinskade saasnart
+vi er tværs af Slotterø.»
+
+«Er De gal mand? Hahn & Hinken har aldeles ikke givet nogen slig
+ordre. Har De en anden opfatning bør De ændre den snarest mulig.
+Hinken har bare skrevet til mig, at hvis vi tilfældigvis skulde faa
+maskinskade tvers av Slotterø, saa kan vi temmelig sikkert paaregne
+assistance, saasnart vi heiser tre røde lanterner for at vise at
+skibet er uden styring. Men De indser vel, at det er noget helt andet
+end det De vrøvler af Dem.»
+
+Saa underlig kan det gaa for sig. Da «Ariadne» fik Slotterø i sigte
+kom maskinisten op paa broen og meldte, at ikke mindre end tre
+rammelagere holdt paa at gaa varme for ham, og hvis han ikke fik
+stoppe og kjøle dem af saa kunde han ingenting garantere.
+
+Skipper Brinkstein besvor ham ved alt mellem himmel og jord om at
+holde det gaaende en stund til, saa de kunde komme sig ind i ly af
+skjærgaarden og dryppe anker, og han sørget for at baadsmanden ved
+rattet hørte hvert ord han sagde. Det kunde være hændigt at have et
+vidne, om der siden blev sjøforklaring.
+
+Maskinisten lovet at gjøre sit bedste.
+
+Der gik et kvarters tid endnu; men saa begyndte maskinens fart at
+aftage mærkbart og ret som det var gjorde den et par dump og stoppet
+op fuldstændig. Der laa «Ariadne» og drev med hele Nordsjøen tværs
+paa siden og brændingerne en liden kvartmil nede i læ.
+
+Det saa rigtig hyggelig ud.
+
+«Faa op nødsignal, styrmand. Tre røde lanterner, saa faar vi se om
+der kommer hjælp. Men for sikkerheds skyld faar De se efter om
+livbaadene er klar.»
+
+Styrmanden gik om sit arbeide og Brinkstein blev staaende igjen paa
+broen. Der lagde sig et træt trist drag over hans ansigt.
+
+Men idet de tre røde lys for tilveirs paa formasten, tog han sig
+sammen. Han trak i fløitesnoren og udover sjøen klang der et langt
+skjærende ul. Lidt efter ulte det endnu engang og saa endelig for
+tredie gang.
+
+Næppe var den sidste dybe tone forsvundet i kulingen, saa svaret det
+ensteds langt nede i læ. Der kunde ingenting sees; men tre lange
+gjennemtrængende hvin arbeidet sig op mod veiret ganske tydelig.
+
+Brinkstein tog kikkerten og gransket kysten nøie og et par minutter
+efter saa han en liden svart slæbebaad pile ud fjorden med kursen ret
+tilhavs.
+
+Styrmanden var færdig med sit og kom atter op paa broen og meldte af.
+«Se der styrmand,» sagde skipperen og rakte ham kikkerten. «Der
+hænder mirakler endnu lader det til. Nu faar De purre ud
+andenstyrmand og folkene forud. Det kan blive heisent nok at faa
+slæberen ud.»
+
+«Allright, skal blive, kaptein. Vi faar vel tage den nye
+manillatrossen?»
+
+«Ja, den skal vel holde.»
+
+       *       *       *       *       *
+
+Samstundes laa en Collin Archer skøite med tre rev i seilet bidevind
+ud gjennem Korsfjorden med kurs for Marstenen fyr. Den grønne rand om
+det sortmalede skrog fortalte, at det var en af statens toldkuttere,
+og den omstændighed, at den stod udover nu mod natten i sligt
+ruskeveir tydet paa, at den havde et specielt ærinde. Det kunde
+forsaavidt være rigtig nok. Nogen fiskere inde ved Haakelsund havde
+ladet falde et ord om, at der den foregaaende aften var strøket en
+liden damper sydover udenfor kysten. Det var jo i og for sig ikke saa
+underligt; men den havde foretaget nogen høist besynderlige manøvrer
+og gaaet i en bue indenfor fyret istedetfor at holde kursen ret
+sydover, og den havde ikke ført lanterner.
+
+Føreren bestemte sig derfor til at løbe ud under fyret for at høre om
+man havde observeret noget der, endskjønt der var vel liden hjælp i
+det, for selv om det skulde vise sig at være rigtig, saa var det jo
+nu et helt døgn siden. Man fik gjøre sin pligt og heller stikke ind
+til Haakelsund for uveir til natten.
+
+Men under Marstenen fik han høre noget som tog natteroen fra ham.
+Fyrvogteren kunde meddele, at det var bugserbaaden «Styggen» af
+Bergen, som havde staaet sydover, og den havde undladt at svare da
+den blev praiet. Fyrvogteren havde kjendt den paa hosten dens; han
+kunde ikke sige, hvor den skulde hen; men han var villig til at sætte
+sin sjæl i pant paa, at den ikke havde rene papirer.
+
+Paa toldkutteren holdt de skibsraad. Den hele historie lugtet
+raaddent. Dertil kom at Ratje med sædvanlig elskværdighed havde
+tirret skipperen paa kutteren langt udover al taalmodigheds grænser
+her engang i sommer, da den laa i vindstille en dag, den skulde
+indover til byen og hente hyre paa toldboden. Da havde Ratje, det
+bæst, staaet og viftet med en taugende og slængt mange haanende ord
+efter sig; men han havde ikke taget tolderen paa slæb.
+
+Nu var der udsigt til at faa betale gammel gjæld, hvis lykken var
+med; saa fik heller natteroen gaa fløiten. Det var ikke den første
+nattesøvn man var gaaet glip af. Bare der havde været et lidet
+fingerpeg om hvad Ratje havde fore; men foreløbig var det hele
+jevngodt med at søge efter en synaal i et høilæs. Den eneste trøst
+var, at den gamle skranglemaskinen til Dick Darling pleiet at holde
+sligt leven, at man kunde høre den halve milen borte i fint veir. Og
+en tolder maa have øren saavel som næse.
+
+Det blev besluttet at et forsøg skulde der gjøres. Her var intet at
+tabe og muligens meget at vinde.
+
+       *       *       *       *       *
+
+«Styggen» fik slæberen stukket ud og skjønt det faldt haardt nok i
+den høie sjø lykkedes det at bringe «Ariadne» i sikkerhed. Den lagde
+sig i ly af den første den bedste holme i passende avstand fra fyret.
+Mandskapet blev sendt tilkøis. Bare skipperen og styrmanden blev
+igjen paa dækket; men nede i maskinrummet holdt de paa hele natten at
+udbedre den skade, som maskinmesteren paastod at der fandtes.
+Andenmaskinisten mente rigtignok, at det hele var noget forbistret
+tøis; men han var ung og uerfaren.
+
+Saasnart der blev rolig ombord blev der stukket en stor gummislange
+ud gjennem sideventilen fra salonen. Den anden ende blev anbragt
+direkte i «Styggen»s vandtanke, og ret som det var begyndte en væske
+at rinde. Dick lurte lidt paa dette, indtil det gik op for ham hvad
+det var; men da grebes hans skotske sjæl af en næsten hellig gysen:
+«Forlade min synd, det er jo den rene uforfalskede Highland wisky vi
+fylder paa tanken.»
+
+«Ja gamle dreng, det stemmer,» sagde Ratje. «Nu begynder vi at faa
+sammenhæng i lidt af hvert. Men det er saameget du ved det, at hvis
+du smager saameget som en eneste draabe, saa hamrer jeg dig slig
+igjennem, at du aldrig har været saa mørbanket i dit syndige liv.
+Dette er ikke længer et picnic forstaar du, men den farligste
+business som du nogengang har været i nærheden af. Save?»
+
+«Oh yes, save.» Dick faldt uvilkaarlig i staver. Om lidt kom det:
+«Men jagu er det haardt for en gammel synder. Her pumper de forsyne
+mig best special Highland blend ombord som om det var det klare
+kildevand; this is the oppertunity of a lifetime, som de siger hjemme
+i Skotland og saa ikke smage det. Paven og alle hans helgener og
+engler kan ikke staa for en slig fristelse.»
+
+«Hør nu her Dick. Tænk dig lidt om før du indlader dig paa dumheder.
+Du maa jo kunne regne ud ligesaagodt som jeg, at denne lasten tager
+vi ikke ind paa tanken for at beholde den der i al evighed. Den skal
+altsaa ud igjen en dag, og da kan det vel ikke være saa nøie, om der
+kommer ud en ti tyve liter mindre end der kommer ind. Du faar altsaa
+dit gallafyld uforstyrret naar du bare giver tid. Vi faar heller
+lægge op en dags tid eller to mens det staar paa. Men foreløbig
+gjælder det: Fingrene af fadet.»
+
+Dick hørte paa og mens han hørte indaandet han med velbehag
+wiskyduften. Han sukket, som om alverdens synd tynget paa ham: «Aa
+ja. Du har vel ret; men -- --.» Slutningen af sætningen forsvandt i
+et suk som var endnu tyngre end det første. Han skruet af den døsige
+lampe under dækket og satte den og sig selv ved siden af slangen.
+Kunde han ikke faa smage, saa vilde han ialfald fryde sit øie ved
+synet af denne mængde wisky, hvis mage han aldrig før havde skuet.
+
+Timerne gik og det vokset jevnt i tanken; men først langt over midnat
+var de fire ton wisky vel forvaret ombord i «Styggen», og da var Dick
+Darling sovnet ved siden af slangen fuld som en alke. Han havde holdt
+sit løfte og ikke smagt en draabe; men spiritusdunsterne han havde
+indaandet i timevis havde alligevel gjort sin virkning.
+
+Ratje bandte, svor og skjældte værre end nogensinde før i sit syndige
+liv; men da han havde forbrugt hele sit repertoire af eder og
+skjældsord, og dertil havde udtømt sin opfindelsesevne i retning af
+at lave nye, tog han det fornuftige parti at overveie, hvad der
+skulde gjøres.
+
+Og det var snart nok besluttet. Han havde jo ikke valget mellem saa
+svært mange alternativer.
+
+Han fik se at komme sig ind i ly af holmen i sundet igjen. Uheldigvis
+havde Dick, det asen, forsømt at passe fyren under kjedlen, saa den
+var sluknet. Det var en nydelig historie. Ratje alene kunde ikke
+passe baade fyringen, maskinen og styringen i dette farvand, saa
+forbistret trangt og vrient som det var indover. Og strilen skulde
+blive ombord i «Ariadne» som kjendtmand.
+
+Det eneste var om kaptein Brinkstein vilde laane ham et par mand i
+travaljebaaden og bugsere ham ind paa ankerpladsen. Det blev ogsaa
+enden paa historien.
+
+Og vel var det, for det viste sig, at her havde lykken været bedre
+end forstanden; for næppe var baaden vendt tilbage lige med det samme
+det saavidt lysnet af daggry i øst før «Ariadne» blev praiet af en
+skøite som dukket frem af mulmet. Det var toldskøiten og tolderen gik
+ombord.
+
+Hvad han sagde da han fandt salonen fuld af tomme wiskyfustager skal
+være usagt; men kaptein Brinkstein havde en hel møie med at faa fyren
+til at forstaa, at tomme wiskyfader ikke er toldpligtige, og at han
+havde en speciel fornøielse af at have sligt skrammel i salonen. Det
+var kanske en noget besynderlig smag; men Brinkstein pleiet aldrig at
+tage andre hensyn ombord i sit eget skib end de loven tilsagde ham.
+Hvad angik den infame wiskystanken, saa vilde han bemærke at den i og
+for sig var mindst lige saa toldfri som fustagerne.
+
+Jamen hvorfor var han ankret her midt i leden, istedetfor at
+fortsætte til Bergen?
+
+For maskinskade. Ene og alene for maskinskade. Uheldet var passeret
+ret udfor fyret, og var der ikke tilfældigvis kommet en slæbebaad og
+hjulpet ham ind her i læ, saa var skuden sikkert gaaet i stenene.
+
+Slæbebaad? Hvilken slæbebaad? Hvor var den nu?
+
+Det kunde kaptein Brinkstein desværre ikke sige. Det hele var hændt
+om natten og han havde rent glemt at spørge om slæbebaadens navn. Den
+havde hjulpet ham ind her og var blevet liggende til man ikke længer
+havde brug for den, hvorefter den var forsvundet, sandsynligvis
+sydover. -- Jo det var mulig, at det var «Styggen» af Bergen; men det
+var ogsaa mulig, at det var en anden.
+
+Og mere var der ikke at faa ud af Brinkstein.
+
+Men tolderen gik fraborde med den moralske overbevisning at hvis han
+bare kunde skaffe beviserne, saa var han sikker paa at kunne afdække
+en af de frækkeste smuglerhistorier som nogengang var passeret paa
+disse kanter af landet.
+
+       *       *       *       *       *
+
+I tre døgn laa «Styggen» med samt dens to eiere fanget som mus i en
+fælde. For nat og dag laa toldskøiten og krydset i Sælbøfjorden.
+Ombord i bugserbaaden turde de ikke engang stikke fyr under kjedlen
+for at røgen ikke skulde forraade dem. Det eneste de havde opnaaet i
+al denne tid var at Dick var bleven ædru igjen; men endnu klaget han
+over hovedpine.
+
+Ratje tilbragte dagene med at ligge paa maven oppe paa toppen af
+holmen, hvorfra han gjennem kikkerten kunde følge alle skøitens
+bevægelser. Naar han var kjed af denne ensformige beskjæftigelse,
+satte han sig til at forbande toldere og alt deres væsen og alle
+deres gjerninger systematisk og vældig; men naar han saa sluttet og
+atter greb kikkerten, saa laa den forbistrede skøiten fremdeles
+derude i fjorden med tre rev i seilet og tog det saa rolig at det
+kunde ærgre en sten.
+
+Men den fjerde dags morgen fandtes der ikke længer den mindste smule
+proviant ombord. Ja ikke drikkevand engang. Desuden var Ratjes
+taalmodighed absolut og uigjenkaldelig tilende, saa nu stod det klart
+baade for ham og Dick Darling, at store begivenheder var
+uundgaaelige. Nu fik man vove noget, og saa fik det briste eller
+bære. For sidste gang tog Ratje kikkerten og begav sig op paa sin
+udkigspost. Skulde den infame skøiten være der fremdeles?
+
+Vinden var lidt efter lidt gaaet om paa sydvest og var tillige løiet
+betydelig. Regnet gjorde det heller ikke netop nu, saa at veiret var
+usædvanlig sigtbart.
+
+Ratje laa paa maven som almindelig. Han turde ikke staa opreist, for
+tænk om skøiten var i nærheden, saa vilde han blive seet. Men han for
+hele synskredsen rundt med kikkerten uden at se det spor. Han reiste
+sig paa knæerne og lidt efter stod han opreist. Da var det saavidt
+han langt nord kunde øine skøiten som stod rumskjødes opover mod
+Bjørnefjorden.
+
+Han raabte ombord: «Dick, hvorlang tid trænger du for at faa dampen
+op?»
+
+«Tre timer. Vandet er iskoldt paa kjedlen.»
+
+«Allright, du skal faa to. Stik fyr straks. Vi faar forsøge at lure
+os øst til Brandesund, der er landhandler, saa der kan vi altids faa
+kjøbt lidt kaffe og mad. Hurry up mand. Foreløbig er snushanen blevet
+lei; men det er ikke godt at vide naar vi har ham tilbage.
+
+Dick fyrte op. Han stelte med ilden, raget og skuflet kul paa med
+kyndighed og mange aars erfaring; for der var ingen som Dick, naar
+først han lagde sig i sælen. Det var ikke længe før raadampen
+begyndte at komme, og da to timer var gaaet kunde han begynde at
+lunke maskinen. Han mumlet misfornøiet iblandt. Det var jo det rene
+barbari at forcere fyringen slig paa en gammel raadden kjedel. Det
+kunde jo ende med, at man sendte baade den og hele greien til
+himmels; men Ratje trøstet ham med, at en vis mand havde hjulpet ham
+hidtil og nok vilde gjøre det fremdeles. Selv stod Ratje og halte ind
+ankeret. Tiden var kostbar. De havde ligget her paa fjerde døgnet nu
+til ingen nytte. Hinken vilde nok læse dem en lekse, naar han fik
+regningen.
+
+Endelig slog befrielsens time. Rokken skranglet rundt og Ratje satte
+kursen ud mellem holmerne, gjennem trange sund og smyghuller ret ud i
+fjorden.
+
+Men da han fik fri horizont, kvak han til og blev ganske bleg om
+næbbet. En liden kvartmil oppe i fjorden kom toldskøiten skjærende
+med baugen ret mod dem og frit farvand helt frem. Et øieblik stod han
+som fjetret, raadvild. Det bæst av en tolder! Saa havde det hele
+bare været en krigslist, og han, dumme naut, havde været saa sikker
+paa sin sag, at han rent havde glemt at se sig for, før han stak
+næsen ud fra sit smuthul. -- -- -- Men saa skaket han sig sammen,
+slog kloen i rattet og brølte til Dick som forskrækket stak hovedet
+op af lugen sin: «Shake her up, old man! Giv hende hver smit og smule
+hun kan taale og lidt til, for ret nu er gamle Erik løs i alle
+papirer, og nu faar vi en dans som vi mindst havde tænkt os.»
+
+Dick fanget situationen i et eneste øiekast, saa forsvandt han som en
+bussemand i en æske. Han forstod hvad det gjaldt, og at nu var
+spillet hans saavel som Ratjes.
+
+Her var bare et at gjøre. Ratje svinget rattet saa spagerne næppe
+kunde sees. Det fik staa til ud forbi Stolmen og nordover eller
+udover eller pokker i vold. Det fik blive et kapløb paa haarde livet.
+Her var alt at tabe og svært lidet at vinde.
+
+Dick stak hovedet op af lugen: «Nu har hun fuld aabning og høieste
+damptryk. Nu faar vi prøve hvad «Styggen» taaler.»
+
+«Allright!» sagde Ratje. Hans ansigt lukket sig i haarde bestemte
+linjer. Han bed tænderne sammen saa det knaget i kjakerne.
+
+Ombord i skøiten var de heller ikke søvnige. Der for en streng af
+signaler tilveirs; men Ratje bare keg over skulderen: «Giv fanden i
+de glorede tøilapperne,» mumlet han og fortsatte ufortrødent sin
+kurs. Hver kabellængdes forsprang han kunde vinde nu var guld værd.
+Damp mod seil, det skulde igrunden ikke være tvilsomt.
+
+Men skøiten stak ud rev efter rev, til storseilet stod i top. Og saa
+begyndte dansen.
+
+Til en begyndelse gik det herlig; for saalænge skøiten endnu maatte
+krydse havde «Styggen» alle fordele. Stolmen laa allerede langt
+agterud før skøiten fik svinget om næsset; men da fik den først vind
+i seilene for alvor. Hu, hei, saa den seilet. Det velbyggede fartøi
+formelig danset fremover fra sjø til sjø; medens «Styggen», som
+egentlig var alt andet end skikket for færden, laa og hugget i
+sjøerne som et traug.
+
+Men nordover bar det. Forbi Møgster og Marsteinen, og endnu var det
+uafgjort om afstanden mellem de to vokset eller minket. Det strøg
+Ratje som en tanke, at egentlig burde han stikke ind Korsfjorden for
+siden at forsøge paa at gaa sydover igjen indenskjærs, hvor seiladsen
+vilde blive saa meget vanskeligere for skøiten. Men enten det nu var,
+at han ikke fik tid til at overveie denne planen ordentlig, eller det
+var det at alle piratens vovehalslyster var vaagnet hos ham, det er
+ikke godt at sige; men nok er det, han lod staa til nordover paa
+udsiden af Sartorøen.
+
+Men saa til al ulykke frisket vinden. Fra frisk bris steg den til
+passelig kuling. Skøitens fører vidste at udnytte denne chanse til
+det yderste. I løbet af næste kvarter blev det klart, at den halte
+ind paa sit bytte.
+
+«Dick, vi maa have mere fart. Dette ender med fiasko. Giv hende alt,
+mand, som kan trække.»
+
+«Hun har alt. Det er fuld aabning og største tilladte damptryk.»
+
+«Saa giv hende alt, hvad du kan af det som ikke er tilladt da vel.»
+
+«Der er straf for at fingre med sikkerhedsventilen.»
+
+«Hu, dit bagbæst! Skammer du dig ikke. Der er straf for at seile med
+fire ton wisky i lasten ogsaa. Har du endnu ikke begrebet det, du.
+Spild ikke flere ord, mand. Shake her up!»
+
+«Det er farlig. Det gjælder livet, saa gammel og skjør som kjedlen
+er.»
+
+«Blaas i livet! Det gjælder tugthuset, hvis vi bliver knebet. Det er
+værre det.»
+
+«Vel, som du vil. Jeg har varskuet. Du skal faa din vilje; men du
+faar ogsaa tage følgerne.»
+
+«Aa skidt! Eksploderer den gamle thekanden din, saa faar vi nok begge
+tage følgerne, tænker jeg. Men klem paa. Her er ingen tid at tabe.»
+
+Dick dukket ned i sit rige, hvor han stængte sikkerhedsventilen og
+øget trykket til den gamle skranglekjedlen formelig ristet paa
+puderne, og dampen piblet ud af lække pakninger og utætte
+naglehuller. Han stod med øinene stivt fæstet paa manometer og
+vandstandsglas. Det dirret nervøst om mundvigene hans, og trods
+kulstøv og smuds lyste ansigtet næsten graahvidt dernede i
+halvskumringen. Han vidste jo, hvad dette havde at betyde selv om
+Jonas Ratje i sin uforstand var uberørt af hele vovestykket.
+
+«Nu gaar det bedre,» sang Ratje ud efter en stunds forløb. «Vi haler
+fra hende. Endnu kan tolderen komme til at faa en lang næse. Giv
+hende et par pund til om du kan.»
+
+Men Dick svaret ikke. Der fik være grænser.
+
+Der gik en time. Fremdeles drev Dick kjedel og maskine til det aller
+yderste, og fremdeles syntes avstanden mellem «Styggen» og skøiten at
+holde sig uforandret.
+
+Saa sprang hoveddamprøret. Ikke voldsomt. Men just i bændet ved
+paaslipningsventilen piblet der ud en fin kvas glohed dampstraale.
+Det kvak ordentlig i Dick med det samme. Ved et rent tilfælde havde
+han flyttet sig lidt, saa han undgik at blive skoldet, hvad han
+uvægerlig vilde blevet, hvis straalen havde truffet ham.
+
+Han greb skruenøglen og aabnet sikkerhedsventilen; men han skjalv saa
+paa haanden, at der gik næsten et minut, før dampen buldret ud
+gjennem spildrøret. Men da seg han sammen paa bænken og hele hans
+krop rystet som et aspeløv.
+
+Da Ratje hørte dampen rutsje ud gjennem røret, svor han en vældig ed,
+slap rattet og løb til lugen: «I svingende svarte Jerusalem, hvad er
+det som plager dig mand?»
+
+Dick saa op, og han hakket tænder, saa han næsten ikke kunde tale;
+men endelig fik han da frem: «Ikke andet end at spillet er tabt. Vi
+kan ligegodt give os med det samme. Hoveddamprøret er sprunget læk.»
+
+«Du kan selv være læk. Stæng ventilen og det straks. Forstaar du da
+ikke, hvad det har paa sig at vi lægger os til her nu?»
+
+Men Dick bare rystet paa hovedet. Han orket ikke eller vørret ikke at
+svare.
+
+Da blev Ratje rasende. I et eneste hop var han nede paa dørken. Han
+stak sin knyttede næve opunder næsen paa gamlingen og brølte ildrød i
+ansigtet: «Vil du lystre, din forbandede saapekoger, eller saa
+forsyne mig driver jeg til dig, saa du aldrig ser dagens lys mere.
+Det er mig som er skipper her. Forstaar du det?»
+
+Dick Darling reiste sig bare ganske rolig: «Bare driv til, du Jonas.
+Du er jo gal mand. Du ved slet ikke, hvad du taler om.»
+
+Det virket. Ratjes haand faldt slapt ned. --«Men er der da slet ingen
+raad?»
+
+«Ikke som jeg ser. Jeg kan i det høieste holde det gaaende for halv
+eller trekvart fart. En times tid kanske, knapt det og.»
+
+«Hm!» Ratje sagde ikke et ord mere. Han bare krøb op igjen paa
+dækket. Skøiten var halt stygt indpaa dem nu, og rent mekanisk gik
+han til rattet igjen og lagde baaden paa ret kurs. Han strøg sig over
+panden. Hvad skulde han nu gribe til?
+
+Pludselig holdt dampen op at buldre. Trykket var gaaet ned og
+sikkerhedsventilen lukket sig med et lidet smeld. Ratje mærket
+instinktmæssig at maskinen gik fremdeles, og at «Styggen» lystret
+roret. Da var det ligesom han vaagnet igjen. I et nu havde han klart
+for sig, hvad han skulde gjøre. Kanske tolderne endnu skulde faa
+næsen i en klud.
+
+«Kom hid Dick!» bed han i.
+
+Dick kom, muggen nok og spurgte: «Hvad nu?» De to mønstret hinanden
+et sekund.
+
+«Du faar glemme at jeg forløb mig; men du kan vide jeg blev hidsig.
+Omforladelse gamle ven.»
+
+«Aa, det er allright,» sagde Dick. Han tog den fremstrakte haand og
+knuget den som var det et hammerskaft han tog i.
+
+«Men nu faar du holde det gaaende saa godt du kan i længste laget, og
+saa faar du sætte pumpen igang fra tanken. Der er fire ton, det hiver
+vi ud paa en times tid og saa længe maa vi klare os.»
+
+Dick stod et øieblik ganske uforstaaende; men saa gik det op for ham,
+hvad det var Ratje vilde. Det var som om man havde forlangt hans
+hjerteblod. Hele hans skotske natur gjorde oprør mod denne formidable
+tanke: «Pumpe? -- -- -- pumpe klare wiskyen ud i Nordsjøen? Aa
+gudfaderbevaremigvel. Tusen gallon wisky ud gjennem pumperne. -- --
+-- End Hahn & Hinken?»
+
+«Til Bloksbjerg med dem. Det er vort eget skind det nu gjælder, og
+dette er den sidste mulighed. Men tiden er kostbar, klem paa.»
+
+De kjendte hinanden altfor godt disse to hædersmænd til at imponere
+hinanden synderlig i hverdagslaget; men nu var Dick imponeret. Dette
+var en stor mands hensynsløse greb i farens stund. Tusen gallons
+wisky i sjøen! Du store alverden. Havde det været blanke kronestykker
+Ratje havde foreslaaet ham at kaste overbord, det havde ikke anfægtet
+ham synderlig, saalænge det ikke var hans egne; men wisky. Han gik
+agterover og rystet paa hovedet hele tiden. Men han var kuet og han
+lystret ordre. Det daget for ham at paa en maade var dette det
+største han havde oplevet. Men da pumpen var kommet igang, og han saa
+den dyre drik staa som en armtyk straale ud gjennem afløbsrøret i
+skibssiden, da kunde han ikke længere, og han krøb ned i sit hul,
+hvor han satte sig ned og graad af ærgrelse, som et barn man har
+skjændt uretfærdig paa. Spændingen havde været for stor, nu kom
+reaktionen. Dick Darling seg sammen som en vaad klud, slap og
+ødelagt.
+
+Men Ratje havde endnu sin hellige stund i behold. Det kriblet ham i
+alle nerver. Vilde han kunne holde det gaaende til tanken var tom?
+Det var det store spørgsmaal. Hvert halve minut saa han agterover, og
+hvergang syntes han skøiten var kommet utrolig meget nærmere.
+
+Men det tog sin tid alligevel før han blev indhentet, og da
+skøiten endelig var naaet frem paa praiehold havde Ratje den
+tilfredsstillelse at se at pumperne ikke længere tog. Tanken var
+altsaa tom. Det gav ligsom rygrad. Han slap rattet og gik agter i
+lugen til Dick.
+
+«Aabne bundventilen og slip ind saa meget sjøvand i tanken, som der
+er tid til,» sagde han. Og da han saa Dick straks reiste sig for at
+efterkomme ordren, satte han hænderne for munden som raabert og
+brølte over til skøiten en hel skylle af udsøgte uforskammetheder.
+
+Hans samvittighed var nu snehvid og selv ikke en kongelig norsk
+tolder havde noget at sige ombord i hans skib, de kunde være saa
+beslaaet de vilde baade med blanke knapper og guldtresser baade her
+og der. Men da han havde revet af sig det værste, faldt det ham ind
+at paa denne maade kunde han gaa glip af halve komedien. Saa tilbød
+han generøst at steame ind til Mjøvik, om kanske hans høihed vilde
+gjøre ham den fornøielse at følge efter og aflægge ham en visit. Han,
+Ratje, vilde føle sig smigret og hædret ved saa megen ære. -- Og
+tolderen bed over agnet.
+
+Naa ja. I Mjøvik fik Ratje sig en koselig stund. Men jamen var det
+paa nippet, at Dick, det bagbæst, havde ødelagt det hele. Han havde
+ikke kunnet modstaa fristelsen. Da han havde grædt ud, havde han i al
+stilhed fyldt en pøs med wisky og stillet den tilside til senere
+brug. I sidste øieblik opdaget imidlertid Ratje det, og endnu medens
+tolderen stod ved siden af ham, slog han med aandsnærværelse hele
+pøsens indhold overbord.
+
+«Den pøsen skal bare bruges til drikkevand, Dick. Det ved du, saa du
+kunde gjerne finde noget andet til alskens suttel og søl, naar du
+endelig skal bale med det. -- Men undskyld, jeg glemmer nok min pligt
+som vært,» vendte han sig forekommende mod toldbetjenten. «Hvormed
+kan jeg være til tjeneste, min herre. Jeg kan ikke tænke mig, at
+dette skal være et toldeftersyn, saasom vi aldrig gaar i udenrigs
+fart. Men forøvrigt er der intet som er mig kjærere end om det høie
+toldvæsen vil benytte mit ringe skib som øvelsesfeldt. Det kunde jo
+muligens være nyttig.»
+
+Tolderen bare skulet bort paa ham. «Vil De aabne vandtanken for
+mig?»
+
+«Med fornøielse,» han viste veien ind i «salonen» og aabnet en luge i
+dørken. Hele rummet fyldtes øieblikkelig med den lifligste
+spiritusduft. Tolderens ansigt opklaredes i et bredt veltilfreds
+smil.
+
+«Kan De laane mig et glas?» spurgte han.
+
+«Nei desværre, det findes ikke her ombord; men kanske en vandøse kan
+klare det?»
+
+Tolderen nikket bifaldende. Øsen kom og tolderen fyldte den til
+randen i tankens dunkle dyb. Han satte den for munden og drak en
+vældig slurk. -- -- -- Derpaa spyttet han: «Aa fy for al landsens
+ulykke. Det er jo sjøvand!»
+
+«Ja naturligvis er det sjøvand. Kjære hvorfor spurgte De mig ikke
+først, saa skulde jeg have sagt Dem det straks. Kanske De troede det
+var brændevin, De? -- Nei desværre, saa heldig er vi ikke herombord,
+at vi kan have hele tanken fuld af slige sager at traktere vore
+gjæster med, selvom de er saa høitæret som Dem min herre.»
+
+Toldbetjenten vendte ret om paa hælen og gik fraborde uden saameget
+som at sige farvel.
+
+Men da han var vel afgaarde gik Dick bort til værktøiskabet sit, det
+han meget omstændelig lukket op. Han tog kaffespandet sit ud, tog
+laaget af og holdt spandet bort under næsen paa Ratje: «Det var
+meningen min at dele med dig, Jonas; men naar du har raad til at slaa
+væk en hel pøs wisky, saa fortjener du sandelig ikke at faa noget.
+Nu vil jeg drikke, og du kan nøie dig med at se paa.»
+
+Ratje bare lo. «Drik du. Du kan trænge det efter dagens
+sindsbevægelser. Imens gaar jeg iland og ser om vi kan opdrive lidt
+mad; for jeg er sandelig mere sulten end tørst.»
+
+       *       *       *       *       *
+
+Paa matten nede ved døren i det indre kontor hos Hahn &. Hinken stod
+Ratje og dreiet skyggehuen mellem fingrene.
+
+Ved den ene side af den høitidelige kontorpult sad Hahn, taus og
+alvorlig, som altid.
+
+Men frem og tilbage paa gulvet mellem vinduet og pengeskabet løb
+Hinken skummende af raseri. Ratje havde netop aflagt en fuldstændig
+beretning om turens begivenheder og Hinken var misfornøiet med
+resultatet som rimelig kunde være. Af og til stoppet han op og kastet
+nogen iltre spørgsmaal til Ratje, som besvaret dem med knusende ro.
+
+«Men gubevaremigvel mand, forstod De ikke, at det var penge De paa
+den maaden pumpet overbord? Blanke penge. Fire femtusen kroner kastet
+paa sjøen.»
+
+«Ja er det noget at snakke om.» Ratjes beskedne ydmyghed var med
+engang som strøget af ham. Stemmen blev hidsig og agressiv. «Det var
+vel billig nok sluppet det. Eller kanske De synes, det vilde lønnet
+sig bedre at tage et par aars tugthus for at redde de lumpne
+kronerne for toldvæsenet. For det maa De da begribe, at hvis jeg ikke
+havde gjort hvad jeg gjorde, saa var Deres fordømte smuglehistorie
+blevet røbet. Det kunde blevet noget andet det end at sidde lunt paa
+kontoret, medens andre risikerer baade liv og ære for Deres skyld.
+Havde De sagt fra paa forhaand hvad hele affæren gjaldt saa skulde
+pokker havt noget med Deres skidne smuglegods at gjøre.»
+
+Attaken kom saa uventet. Hinken var ikke vant med at blive overhæklet
+paa sit eget kontor. Han tabte ganske fatningen: «Uforskammet! Der er
+døren! Hvad er det De vover, er det mig De skjælder ud?»
+
+«Take it cooly, old man! Her er en regning som skal betales først før
+jeg gaar. Syv døgn à 40 kroner pr. døgn er 280 kroner, tak. Ogsaa er
+der en liden reparation paa et damprør som kommer paa 50 kroner. Det
+er 330 alt i alt.»
+
+«Ikke en øre betaler jeg. Gaa Deres vei. Jeg vil ikke se Dem for mine
+øine.»
+
+«Jovist betaler De. Hvis ikke er historien udover hele byen imorgen.
+Og Jonas Ratje aflægger ed paa at den er sand. Save?»
+
+Da forglemte Hinken sig til den grad, at han hug haanden i brystet
+paa Ratje for egenhændig at kaste ham paa dør. Men det skulde han
+ikke have gjort. I næste sekund laa den vesle tyksakken paa sin bag
+og sprællet med benene borte i krogen ved pengeskabet.
+
+Der gled et blegt smil over Hahns strenge ansigt: «Kom her med
+regningen, De kaptein Ratje. Jeg skal skrive paa den, saa kan De hæve
+pengene ude ved kassen. Og saa kan De hilse Trumpen fra mig, at De
+skal have slæbningen for den kullasten som kommer i næste uge.
+Godmorgen Ratje, tak for umagen.»
+
+Ratje blev lidt forbauset. «Tak selv hr. grosserer, godmorgen.»
+
+Men da han vel var ude af døren og Hinken havde faaet samlet sig lidt
+sammen borte i krogen, sagde Hahn: «Ratje havde fuldstændig ret. Der
+var intet andet at gjøre, og vi skal være ham taknemlig for hans
+konduite. Det hele var en skidt historie, og nu taler vi ikke mere om
+den.»
+
+
+
+
+Nedenom og hjem.
+
+
+Det var en ny og slet ikke ubehagelig fornemmelse for Jonas Ratje,
+dette at føle sig som velhaver.
+
+Nu havde han og Dick Darling slidt ondt ombord i «Styggen», den vesle
+taug- og vandbaaten deres, i en lang aarrække og aldrig var det
+lykkedes dem at tjene mere end netop det allernødvendigste fra dag
+til dag, indtil nu da stor og uanet rigdom var dumpet ned lige i
+fanget paa dem.
+
+Eller kanske nogen vil bestride at 435 kr. netto kontant er stor og
+uanet rigdom? Det var netop den sum Jonas Ratje dags dato havde sat
+ind i Kreditbanken, og Dick Darling havde nøiagtig samme sum i sin
+indvendige trøielomme igaaraftes da han gik iland.
+
+Da han imidlertid ikke var tørnet til idag, skjønt klokken gik til
+tolv, saa kunde det formodes at beløbet for Dicks vedkommende
+allerede var reduceret, og at Dick var fuld eller ialfald ikke vilde
+vise sig før han var blevet det.
+
+-- Jo da, de to gamle pirater var pludselig blevet lykkens kjælebørn.
+
+Først var der nu en vis ekspedition de havde foretaget for de herrer
+Hahn & Hinken. Den faldt kanske ikke precis saaledes ud som disse
+høie herrer havde ønsket; men alt i alt havde Jonas Ratje ikke noget
+at beklage sig over; for da det kom til stykket blev han godt betalt
+for tort og svie.
+
+Derefter satte det ind med et vældig sildefiske nede paa
+Haugesundskanten og alt som bare kunde flyde og havde steam tjente
+penge som græs. «Styggen» havde været i traden nat og dag i ugevis.
+Ratje og Darling havde ikke havt fire timers søvn i døgnet i al den
+tid, mens de sled ondt som hunder og tjente penge som grosserere.
+
+Og endelig som de var færdig med hele sildesjauen kom der en tysk
+havforskningsdoktor med briller og rare instrumenter og leiet
+«Styggen» for 40 kroner dagen i hele fjorten dage.
+
+-- Ak ja, livet var ikke saa værst, og selv om Dick tog sig et par
+dages gallafyld ovenpaa de gode job, saa fik det taales, naar bare
+det bagbæstet havde varskuet først, saa Ratje ikke behøvet at sidde
+her og vente som en anden nar.
+
+Forresten havde han det allright her i styrehuset. Han kunde jo gaa
+hjem; men siden Dina Ratje født Weidemann igaaraftes havde hørt nævne
+de mange kontanter, havde der været saa mange antydninger og
+hentydninger og vink om alle de ting som hun og barnene absolut
+maatte have nye, at det kanske ikke var værd at holde for nær opunder
+der for det første.
+
+Jonas Ratje karvet i piben og belavet sig paa at nyde livet. Han fik
+fyr i tobaken og tog frem en flunkende ny bankbog med en vis andagt.
+Jonas Ratje var kapitalist. Jonas Ratje havde bankbog. -- Nu kunde de
+komme og gjøre sig vigtige baade «Dræberen» paa «Liv» og «Smaafanden»
+paa «Trygg» og alle de andre paverne. Han blæste dem et langt stykke.
+Ja, om det saa var Jeremiassen paa «Storegut», som havde hus paa
+Laksevaag og var god for sine tyvetusen mindst, saa kunde han faa lov
+til at kysse ham baade her og der.
+
+Ratje stak ikke op for nogen.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Vaarsolen spillet i de smaakrusede bølger. Det skinnet af blanke
+reflekser fra de mange ruder over i de nye murstensgaardene paa
+Tyskebryggen og hele Vaagen var fuld af yrende liv. Der blæste en
+liden frisk bris fra øst og inde ved Triangelen stod de kommunale
+flag ret ud fra de tre flagstænger. Enkelte B. D. S.-skibe ved
+Fæstningskaien var ogsaa flagsmykket i en eller anden anledning. Men
+inde i styrehuset paa «Styggen» var det ganske stille. Solen baget
+saa behagelig gjennem de store vinduer og Jonas Ratje laa paa ryggen
+paa sofabænken og snorket. Piben var faldt i dækket og bankbogen var
+blevet liggende paa hans brede bryst.
+
+Pludselig vaagnet han. Døren blev revet op med et kraftig tag, og i
+aabningen stod Dick Darling.
+
+Dick var ædru. Ratje gned sine øine, han kunde ikke rigtig tro dem.
+Dick ædru nu middagstider, endda han havde været i land hele
+formiddagen, det var jo forholdsvis utrolig.
+
+«Naa er du der, du gamle hallunk.»
+
+Dick svarte ikke, han kom helt ind, lukket døren bag sig og satte sig
+paa bænken ved siden af Ratje. Saa spyttet han langsomt og besindig
+to gange og endelig kom det: «Det bliver svinagtig dyrt.»
+
+«Dyrt? Hvad bliver dyrt?»
+
+«Svinagtig! Sekshundredeogfemogtredve kroner, det er det allermindste
+vi kan faa det for.»
+
+«Er du gal, eller er du bare fuld, mand?»
+
+«Ingen af delene. Jeg har været tre forskjellige steder og spurgt;
+men 635 kroner er allerlaveste pris, det er bandt sikkert det. -- Og
+du ved der kommer altid et eller andet lidet til, saa siger vi 700
+kroner rundt.»
+
+«700 djævler. -- Hvad er det du sidder og vabber om mand.»
+
+Dick trak betænkt op et papir af lommen sin. Det var krøllet og
+skiddent; men de store klodsede bogstaverne var ganske læselige. «Se
+her, kan du selv se. Nyt vevlager i høitrykken 47 kroner, nye
+pumpeventiler 15 kroner stykket, og da bruger vi endda de gamle
+sæderne. Saa maa vi have fem nye stagrør i kjedlen og -- --»
+
+«Plager hinmanden dig? Hvad skal dette sige?»
+
+«Skjønner du ikke det, Ratje, at hvis vi skal gaa en dag længer med
+denne vidunderlige submarine baaden vor, saa maa maskinen og kjedlen
+repareres. -- Og nu har vi lidt penge, altsaa maa det gjøres nu, og
+vi maa heller begynde idag end imorgen.»
+
+Der kom et forunderlig træk om Ratjes mund. Han sad endnu med
+bankbogen i haanden og blev siddende og bladet i den ganske
+aandsfraværende.
+
+Dick tiet ogsaa stille, spyttet langsomt og betænkt med lange
+mellemrum. Af og til skottet han bort paa sin kammerat; men fandt det
+raadeligst ikke at sige noget.
+
+Saa dette var altsaa meningen.
+
+Ikke før var der et par øre tilovers, saa straks var de ude for at
+plyndre, baade den ene og den anden. Først madamen med jeremiader om
+klær og sko og guderne maatte vide, hvad andet. -- Og saa Dick med
+denne fillemaskinen sin. Nu havde den alligevel skranglet afgaarde i
+ti samfulde aar trods der altid havde været den samme klagesang at
+høre bestandig. Men til dato havde nu «Styggen» hostet sig frem fra
+job til job -- og det klarte sig vel endnu en stund.
+
+Jonas Ratje smeldte bankbogen sammen med et klask. «Nei saa pinedø,»
+kom det resolut. Det skulde ikke ske hvordan pokker det saa gik. Han
+puttet iltert bogen ned i den indvendige frakkelommen og knappet tæt
+til, som om nogen vilde røve den fra ham.
+
+Dick Darling blev siddende som før. Atter blev der en lang og pinlig
+pause. Saa sagde han langt om længe: «Jamen vi maa. Der er ingen bøn
+for det.»
+
+«Maa, maa -- nei siger jeg,» buste det ud af Ratje.
+
+«Tag det med ro mand. Det vi maa, det maa vi. Vi kommer ikke udenom
+det. Vi kan ikke holde det gaaende et halvt aar til, og da bliver det
+endda dyrere. Desuden, nu har vi penge; men om et halvt aar, saa har
+vi ingen. Ialfald ikke jeg; for da har samlaget faaet dem. Jeg
+kjender gamle Dick, den fyldehunden, fra før.»
+
+«Ja du om det. Det er dine penge; men før jeg gaar med paa dette, før
+skal vi sælge hele skrabejernshaugen efter vægt.»
+
+«Sælge «Styggen». Det mener du ikke.»
+
+Nu var Jonas Ratjes taalmodighed slut. Han røg op i et gnistrende
+sinne, slog i væggen saa det skranglet i hytten og svor og bandte
+baade paa det ene og det andet. Det var et stort ordforraad Jonas
+Ratje havde til raadighed, naar han var i det hjørne.
+
+Dick var heller ikke renonce for trumfer, og i de næste ti minutter
+skjældte de to mangeaarige kammerater hinanden ud i et sprog, som
+kunde sat skottene i brand, saa glohede var de gjensidige
+velsignelser.
+
+Endelig orket de ikke mere. De sank tilbage hver i sit hjørne af
+sofabænken helt udmattede og kobberrøde i ansigterne. De var begge
+anpustne som efter det tyngste arbeide, og de var fremdeles olme i
+øinene. Det var ikke første gang disse to røg i totterne paa
+hinanden. Tvertimod, gjennemsnitlig havde de et sammenstød en eller
+to gange pr. uge; men saa voldsomt som denne gang var det yderst
+sjeldent.
+
+Der sad de nu og skjeglet surt til hverandre en lang stund. Men de
+havde sagt, hvad der kunde siges. Kort og godt situationen havde
+naaet det psykologiske moment, hvor den i næste fase maatte slaa om i
+det tragiske eller i det komiske.
+
+Det var en flue paa Ratjes næse som egentlig afgjorde det hele. Dick
+Darling saa den og fandt den snodig og følgelig smilte han. -- Saa
+smilte Ratje og Dick lo. -- Og da lo Ratje med.
+
+«Naa endelig. Det var forfriskende; men gudbevaremigvel saa sint du
+blev, Dick.»
+
+«Ja da, og du var ikke det mindste sint, du. Bare sød og elskværdig,
+ikke sandt?»
+
+«Naa ja ja. Se her har du min haand, grinebider!»
+
+«Tak. -- Men skal vi saa beslutte os til at reparere?»
+
+«Nei.» Ratjes mund smækket i som en rævesaks.
+
+«Naa saa, naa!» Dick blev atter stødt og der opstod en fem minutters
+evighedspause. -- -- -- -- --!
+
+«Du Dick. Skal vi sælge hele kassen?»
+
+«Hvem vil kjøbe?»
+
+«Hahn &. Hinken, ved du.»
+
+«Ja for halvandet tusen. Det har vi jo snakket om saa mange gange
+før.»
+
+«Ja, men om vi sælger saa beholder vi jo jobben for dagløn.»
+
+«Og bliver andenmands slaver for resten af vort liv. Tak, men det
+bliver der ikke noget af.»
+
+«Hvorlænge kan du holde det gaaende? Et halvt aars tid?»
+
+«Ja til nød.»
+
+Atter pause.
+
+-- -- -- «Om vi assureret «Styggen», Dick. -- Ja mod totalforlis
+selvfølgelig.»
+
+Dick sendte sin kompagnon et blik. Hvad pokker var det nu som stak
+ham?
+
+«Assurere? Hm, hvorfor det?»
+
+«Joooo! Der hænder saa mangt, sagde kobben. Det kan da være godt for
+noget at assurere.»
+
+«Hm!»
+
+Atter en lang pause. -- Det var karakteristisk for situationen, at de
+ikke kunde se hverandre i øinene. Deres blik mødtes uvilkaarlig
+engang; men straks saa de til hver sin side. Netop dette gjorde, at
+de forstod saa inderlig godt begge to.
+
+«Tager vi takst paa hende, faar vi hende altids op i tre, halvfjerde
+tusen kroner, og kanske lidt mere.»
+
+«Ja ha, jo det faar vi nok. -- Men, puh saa kvalmt her er Jonas.»
+Dick slog døren op paa vid væg og den kjølige friske vaarluft fyldte
+hele styrehuset i en gufs.
+
+De aandet begge to ud og suget et par dybe drag, nydelsesfuldt og
+velbehagelig. -- Det var som en opvaagnen.
+
+«Kom med op paa almendingen og faa et glas øl, Jonas. Jeg er saa
+tørst, at det er ligesom struben skulde snøre sig sammen paa mig nys,
+du.»
+
+«Allright, gaa an. Jeg skal bare se efter fortøiningerne først, saa
+kommer jeg efter.»
+
+       *       *       *       *       *
+
+Naar en dampkjedel angribes af tæring, gaar det ofte for sig paa den
+maade, at det begynder som et mikroskopisk lidet knappenaalsstik i
+en plade; men lidt efter hvert griber tæringen om sig i det sunde
+jern og der bliver som et saar i det. Man kan gjøre hvad man vil, man
+kan ikke stoppe det. I slike tilfælde forsøger maskinisten med soda
+og lignende kemikalier at koge sygen ud; men oftest uden held.
+
+Det var slig tæring som havde angrebet Dick den dag da Jonas Ratje
+havde talt om at assurere «Styggen». Det hele var jo ingenting og
+selve bemærkningen var jo uskyldig nok; men den tanke som ikke blev
+udtalt og som laa bagom, den var giftig. Den aad sig ind i Dicks hele
+tilværelse og blev som et aabent saar, som laa der og værket og tæret
+sig dybere og dybere ind i hans bevidsthed. Han var ingen
+forbrydernatur; men han kunde forsøge hvad han vilde, den giftige
+tanke havde faaet fæste, og det hjalp ikke at han slog brændevin og
+andre destilata i sig for at stanse den. Sygen var der og lod sig
+ikke drive bort igjen.
+
+Anderledes med Jonas Ratje. Han var vistnok den som først havde
+fostret tanken; men hos ham var den forlængst glemt da Dick en dag en
+maanedstid senere pludselig spurgte: «Skal vi saa tage og assurere
+vraget, Ratje?»
+
+Det kom saa uventet, saa absolut apropos slet ingenting, at Ratje
+uvilkaarlig brast i latter. «Ja hvorfor ikke?»
+
+Mere blev der ikke sagt om tingen netop da; men allerede samme aften,
+da de laa vel fortøiet inde ved Triangelen og skulde gaa hjem,
+tog Dick temaet op paany: «Du gaar altsaa op og snakker med
+assurancefolkene imorgen du, Jonas.»
+
+«Det er alvoret dit det da, Dick?»
+
+«Der er ingen anden udvei?»
+
+De saa paa hverandre. Det var som de endnu engang vilde veksle tanker
+om dette pinlige punkt. Men ingen af dem turde tale ud. De stod slig
+næsten et halvt minut, saa trak de øinene til sig. «Allright!» sagde
+Ratje og vendte sig helt rundt paa hælen og gik.
+
+Den næste dag blev «Styggen» assureret for 3800 kroner og Dick
+Darling gik i en rus de følgende otte dage. Ratje derimod smagte ikke
+spirituosa; men paa hver side af munden hans grov der sig ind to dybe
+furer, og det skjælmske gode udtryk i øinene veg plads for et
+staalgraat kvast blik, som gav ansigtet et barskt og lidet tiltalende
+præg. Dick lagde ogsaa mærke til at Ratje, som ellers alle dage havde
+været pratsom nok, nu var blevet en taus og indesluttet mand.
+
+Dagene gik og lykken var fremdeles med. Næsten hver uge kunde Jonas
+Ratje forøge sin bankbeholdning. Sommetider bare med en femkrone,
+andre gange med mere. Langsomt men sikkert naaede han de 500 og
+videre helt op til 600 og forbi, saa han var paa god vei opimod de
+700 kroner. Men der foregik samtidig en forandring med manden selv.
+Han var blevet pengegridsk. Han drev sig selv og Dick og baaden til
+det yderste, undte sig ikke ro hverken dag eller nat, men var
+paafærde baade tidlig og sent og pirket op selv den mindste job, paa
+hvilken der kunde tjenes en krone. Ja han forsmaaede ikke engang at
+ligge til langt ud paa kvældene og samle op lystseilere, som laa i
+vindstille bortunder Askølandet og drev. -- Det var forresten
+en specialitet som ikke betalte sig saa daarlig. De unge
+kjøbmandssønnerne var ikke knebne, især naar der var damer ombord.
+Men denslags business gik ud over nattesøvnen, og Dick stod mangen en
+god gang i maskinkappen og gjæspet og smaabandte for sig selv. Men
+han tiet klogelig stille. Han havde faaet sin vilje med assurancen,
+og han var klog nok til at indse at til gjengjæld vilde Ratje have
+sin vilje i alt andet.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det var en dag ud i august maaned. Der blæste en frisk bris fra nord,
+og sjøen gik hvidtoppet indover Byfjorden. Ret ud for Dekkeværftet
+laa en kolosal Hamburg-Amerikabaad og tog ind kul. Passagererne var
+sendt iland som en anden saueflok for at kjøre til Fløien eller
+Fantoft. Imidlertid gjaldt det at blive færdig med kulsjauen før
+passagererne kom tilbage. Oppe paa promenadedækket gik en
+snorebeslaaet næstkommanderende og var ubehagelig mod sine
+underordnede og andre, som kom i nærheden af ham. Det forbedret ikke
+mandens humør da han opdaget «Styggen» som kom hostende med en
+kulskude paa slæb. Han sendte en hagelskur af mindre smigrende
+hilsener imod den, og Ratje kvitterte promte ved at manøvrere slig,
+at den skidne kulskuden gnuret sig et langt stykke bortover langs
+pakketbaadens hvidmalte side.
+
+Tyskeren fræste skjældsord over Ratje, som til gjengjæld paa
+klingende «hamburgerplatt» lod ham vide, at det ingenlunde passet
+sig for en stakkars næstkommanderende at tiltale en skipper og
+selveier saa uhøvisk, og hvis han gjorde mere vrøvl skulde det være
+Ratje en fornøielse at tage lægteren med sig igjen, saa kunde
+Hamburg-Amerikalinjens aktionærer spendere en ekstra kjøretur paa
+sine passagerer mens man ventet paa komplettering af bunkerkullene.
+
+Tyskeren fandt ud, at han havde fundet sin overmand i kunsten at
+bruge mund, hvorfor han vendte sig og drev agterover.
+
+Ratje fortøiet lægteren og fik to tomme paa slæb tilbage til
+Laksevaag.
+
+Det var paa denne slæbeturen tilbage over fjorden at det hændte og
+det gik saa fort for sig, at det var rent forunderligt. Slæberen var
+kort og det blaaste en frisk liden kuling fra nord. Omtrent
+midtfjords tog lægterne et forkjert skjær og drev ind paa «Styggen».
+Den ene med stevnen midtskibs og den anden paa laaringen. «Styggen»
+krænget saa voldsomt over, at Dick ganske enkelt gjorde en kolbøtte
+udenbords. Ratje selv fik krabbet sig ud af styrehuset og fik saavidt
+huke sig fast i stevnen paa den ene lægteren i samme nu som «Styggen»
+sank som en sten. Den gik ret tilbunds, hang et sekund eller to efter
+slæberen; men saa smaldt tauget af og Ratje saa bare, hvor sjøen
+ligesom kogte under ham idet baaden for tilbunds.
+
+Han var en kraftig kar Ratje; men jamen havde han job med at faa
+halet sig ombord i kulskuden. Men op kom han.
+
+-- Men Dick! Var Dick gaaet tilbunds? Han speidet ivrig ret ned i
+sjøen, som om han ventet at Dick skulde komme op der «Styggen» gik
+ned, og han blev ganske perpleks, da han pludselig hørte fra en
+ganske anden kant:
+
+«Hiv mig en ende ud, du din trefoldige bavian, eller kanske du vil,
+at jeg skal gaa samme veien som «Styggen.»»
+
+Saa blev Dick bjerget naturligvis; men han var ikke blid, da han
+endelig blev halet indenbords. Han havde den opfatning at Ratje
+idetmindste kunde varskuet før han sendte «Styggen» nedenom og hjem.
+Han sagde sin kompagnon endel smigrende ord, hvoraf saapekoger og
+idiot var nogen af de mildeste.
+
+Besynderlig nok svarte ikke Ratje et muk. Han satte sig ret ned paa
+polleren med hænderne for ansigtet.
+
+Dick satte sig vis à vis. Han blev saa forbauset over, at Ratje tiet,
+at han uvilkaarlig blev taus selv ogsaa. Men han var vaad efter badet
+og han frøs i kulingen. Han saa sig om efter hjælp.
+
+Borte paa Hamburg-Amerikabaaden havde den guldbeslaaede
+næstkommanderende seet, hvad der gik for sig, og da han unægtelig var
+sjømand selv om han var ubehagelig, saa var han ikke længe om at give
+sine ordrer, og mindre end tre minutter efter katastrofen pilte en
+dampchalup udover med næstkommanderende selv i agterskotten.
+
+Da den kom inden praiehold blev Ratje nødt til at tage hænderne fra
+ansigtet og svare, og Dick saa da til sin usigelige forbauselse at
+taarerne formelig silte nedover kinderne paa Ratje.
+
+Dick blev saa tankefuld. Han glemte baade at han var vaad og at han
+frøs.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Der havde været sjøforklaring; men nu var den over og Ratje og
+Darling stod ude paa gaden igjen. Det var saa forbistret underlig. De
+følte sig saa hjælpeløse og hjemløse. Hvor skulde de gaa hen, hvor
+skulde de gjøre af sig? Gaa hjem? nu midt paa blanke arbeidsdagen?
+Gaa ombord? Der var jo ikke noget at gaa ombord i.
+
+De drev bortover gaden, og helt ubevidst gik de mod havnen.
+
+«Den klarte vi godt,» sagde Dick langt om længe.
+
+Ratje svaret ikke.
+
+Om lidt sagde Dick: «Men du kunde jo gjerne varskuet mig først. Det
+var ikke din skyld, at jeg slap fra det med livet.»
+
+«Tosk,» sagde Ratje.
+
+«Det kan du selv være.» Dick var stødt. «Farvel,» sagde han og drev
+en anden vei.
+
+Ratje blev staaende og se efter ham. «Han tror pinedød, at jeg gjorde
+det med vilje.» Et øieblik spekulerte han paa at løbe efter Dick
+Darling og forklare ham, at det hele var et virkelig uforfalsket
+uheld; men saa opgav han det. «Han tror mig saa alligevel ikke, det
+nautet. Og desuden, naar sandheden skal siges, saa var det bare et
+tilfælde at det blev et virkelig uheld; for -- -- --»
+
+Han var stoppet op ret for Holbergstøtten. Han stod rent
+aandsfraværende og saa paa den og talte med sig selv. En konstabel
+over paa fortoget fikserte ham skarpt: Var manden fuld? Ordenens
+haandhæver drev nærmere; men Ratje tog sig sammen og ruslet afgaarde.
+
+Fader Holberg stod tilbage med sit broncesmil. Endnu spilledes der en
+og anden komedie udi den berømmelige handelsstad Bergen.
+
+
+
+
+Jesabel.
+
+
+Jonas Ratje, føreren af slæbebaaden «Styggen II», laa og strakte sig
+saa lang han var midt oppe i en taugkveil.
+
+Han var inderlig forarget, og røgen fra den korte, smaa snadden kom i
+korte hidsige smaa stød, som ekshausten fra en totakts motor.
+
+Jeg sad paa polleren og afventet, hvad der vilde komme. En slig
+forargelse maatte have afløb, og det kunde være ganske lærerigt
+iblandt at høre Jonas Ratje udgyde sin bitterheds skaaler.
+
+Men der gik fem minutter og der gik ti uden at den forventede
+udladning kom. Han bare dampet og dampet paa piben, iltert og
+uafladelig, og piben snorket af surhed og elendighed. Mig tog han
+ingen notis af. Lod som jeg var bare luft. Jeg var dog ellers en
+velseet og æret gjæst ombord i «Styggen II» naar min vei faldt
+saaledes.
+
+Det hele var ganske merkværdigt.
+
+Langt om længe vovet jeg en liden bemærkning: «Hvor er Dick Darling
+henne idag?» spurgte jeg.
+
+Det var gnisten i krudttønden. -- Ratje sprang op og formelig fræste:
+
+«Ja kan du sige mig det, du, saa er du klogere end de ti vise fra
+Østerland. -- Væk er han, væk som et telegram fra Rundemanden, den
+forbandede abekatten. Først lægger han baaden op en hel dag midt i
+travleste sæsonen; fordi han maa have kjedelsjau. -- Kje-del-sjau,
+naar det er travelt. Har du nogensinde i dit syndige liv hørt magen.
+Men lad nu det gaa; men mens vi saa ligger bommende stille og alle de
+andre bavianerne tager fra os det ene jobbet efter det andet, saa
+triner min godeste Dick op efter middag med snip og manschetter og
+bonjour og stiv hat, som en anden udenrigsminister og meddeler mig
+ganske rolig, at han skal have fri, for han skal paa byen.
+
+Nu har jeg faret paa salt vand siden jeg blev en næve stor; men jamen
+er det det stiveste nogen har budt mig til denne dag.»
+
+Jeg smilte sympatisk og lidt uforstaaende. Dick iland midt paa dagen,
+det kunde sagtens forklares; men maskinist Darling i bonjour og
+manschetter en hverdagseftermiddag, det hørtes utrolig og jeg rystet
+tvilende paa hovedet.
+
+«Hvad pokker griner du efter? Din udslidte kuglespidspen! Tror du mig
+kanske ikke?» fræste Ratje. --«Jo far. Det er desværre altfor sandt,
+og handsker havde han ogsaa, den kænguruen! Men hvis ikke den
+forbaskede nordlandsdukken er «la femme» i den historien, saa skal du
+faa kalde mig gryde saalænge jeg lever.»
+
+«Nordlandsdukken?» Sandelig dette var en dag fuld af uanede nyheder.
+«Gik Dick paa frierfødder?»
+
+«Næ, hvis han endda det gjorde, saa skulde jeg tilgive ham hans
+daarskab, saa gammel han er; men vil du tænke dig, den gamle
+han-idioten har lagt sig til en guddatter. Han som aldrig har havt
+nogen ting at bestille hverken med gud eller døttre. Og en tilkommen
+og fornuftig mand skulde man tro. Men «no fool like an old one» siger
+engelskmanden og han har dyre død ret.»
+
+Themaet begyndte at interessere mig. Ratje var nu kommet i farten,
+saa nu behøvet jeg bare at pirke lidt i ham en gang imellem med et
+lidet spørsmaal for at holde ham gaaende.
+
+«Naar begyndte komedien?»
+
+«Aa Dick har altid havt stormandsgalskab, det er min mening; men
+siden vi gik i kompani med Hahn & Hinken og begyndte at tjene lidt
+penge har han været uudgrundelig hoven.»
+
+«Dere tjener penger nu da?»
+
+«Aa jo saamen, det kunde gaa værre, men saa ved du det trænges ogsaa,
+for vor halvdel i «Styggen II» fik vi ikke for ingenting, saa der er
+baade renter og afdrag at skulle klare. -- Men nok om det. Dick som
+jo er ungkar har et par ganger maattet klare afdragene alene. Men det
+siger jeg dig, det er det dummeste jeg har indladt mig paa i mine
+dage. Den gangen Dick og jeg eiet gamle «Styggen», den som forliste,
+husker du, da eiet vi halvt om halvt, og da var Dick et skabeligt
+menneske at arbeide sammen med; men siden han nu er kommet til at eie
+to kroner og femti eller vel saa det mere end mig i denne
+fillekassen, saa er der forsyne mig faret en hovmodighedens djævel i
+ham, saa det snart ikke er mulig at være indenbords med ham.
+
+Stiveskjorte og glacehandsker paa en yrkedag, saa skjønner du selv.
+
+Men det er denne fankens jentungen som er skyld i hele uleiligheden.»
+
+«Ja, jentungen, hvor kom hun fra?»
+
+«Fra himmerige eller Nordland eller et varmere sted, hvad ved jeg.
+Hun kom dumpende ned paa Holbergsalmendingen en dag med parasol og
+kruset pandehaar og trange skjørter og det hele, da mindst jeg anet
+det. Dick, det asen, blev rød og bleg, og før jeg fik snu mig, saa
+var det: Kjære søde onkel Dick og gamle hyggelige onkel Dick, aanei
+saa morsomt at træffe dig, og jeg skal hilse saameget fra mama. -- Du
+kunde faa kvalme af at høre paa det. -- Og idioten presenterede mig
+for ladyen. Mig! Hvad byder du? Og frøken Jensen fra Harstad bød mig
+tre fingre og tørket dem bagefter af paa lommekluden sin! -- Æsch!»
+
+«Spørger du om hun var pen? En lang spæd tingest med svai i ryggen og
+to kulstykker i øienhullerne og vældig kruset haar. Pen? Ja det var
+hun vist, slig som saanne kvindfolkjægere som du kalder pen. Men hvad
+business har hun med at være pen, naar hun bruger penheden sin til at
+dreie hovedet rundt paa en slik skikkelig gammel hankat som Dick
+Darling. Havde det været dig hun slog fekten paa, saa skulde jeg ikke
+sagt et muk; men stakkels gamle Dick! Og hvad skal enden blive? Nu
+kommer hun her næsten hvereneste middagsstund, og onkel Dick her og
+onkel Dick der og baade fem og ti kroner i pompaduren sin, naar hun
+gaar. Hun ruinerer ham. Det er hvad hun gjør med penheden sin. Han,
+tosken, er stok sten blind og smisker og ler og gererer sig som en
+nybagt dæksgut i Schiedamsche Dyik.»
+
+«Jamen hvorfor taler du ikke til ham og faar ham fornuftig? Du har jo
+ellers talegaver nok.»
+
+«Sagde du, faa ham fornuftig? Gaa ud paa Nevengaarden du og snak
+fornuft til patienterne og se om du faar dem fornuftige. Har jeg ikke
+snakket, tror du? Jeg har bedt og bandet, truet, snakket resonerlig
+og skjældt ham ud. Alt har jeg gjort; men tror du det hjælper. --
+
+Aanei far. Bare du nævner tøsungen er han færdig til at fly i synet
+paa dig.
+
+Æsch. Jeg er saa lei hele filleriet at jeg kunde gaa bort og hænge
+mig. Kom med op til madam Olsen i Kortpilsmuget og faa en dram og et
+glas øl. Hun pleier at have sager i bagværelset.»
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det begav sig, at jeg kom ud paa andre eventyr og farter, saa der gik
+maaneder før jeg saa mine venner Ratje og Darling igjen.
+
+Men saa en dag ud paa vaarparten fandt jeg «Styggen II» fortøiet
+langs Tyskebryggekaien og jumpet ombord. Dick Darling stod i
+maskinkappen og Jonas Ratje støttet sig mod styrehusdøren.
+
+Dick var bleg, og saa svært daarlig ud. Han var blevet saa underlig
+gammel og var ligesom mindre end før. Jeg skulde netop gjøre en
+bemærkning i den anledning, da jeg blev opmærksom paa Ratje. Han
+gjorde de besynderligste ansigtstrækninger, blinket med øinene, kort
+sagt, han bar sig som han havde voldsom tandpine. Samtidig hyttet han
+til mig bag Dicks ryg, og jeg skjønte, at han ønsket at telegrafere
+et eller andet til mig; men i farten var det mig ikke mulig at
+forstaa, hvad det var.
+
+Imidlertid var jeg paa min post og intet usædvanlig hændte; men da
+Jonas og jeg var kommet tilsæde i styrehuset, og Dick var krøbet ned
+igjen i maskinrummet forlangte jeg energisk en forklaring paa de
+underlige fagter.
+
+«Ok,» sagde Ratje. «Jeg blev saa bange for, at du skulde sige noget
+til Dick om Jesabel.»
+
+«Aa, om den unge damen, som du var saa forarget paa sidst?»
+
+«Sagde du damen? Ja det var en nydelig dame det. Du ser, hvad hun har
+faaet ud af Dick stakkar. Han er blevet en olding, gammel og
+indskrumpet og skjælvhændt og syg og elendig, og humøret hans er
+gaaet i hundene, saa han kan ikke prestere et smil, om han saa haler
+det op med en trosse. Men havde jeg hende her saa skulde jeg forsyne
+mig tampe hende paa bare enden med mine egne hænder.»
+
+Jonas spyttet inderlig forarget. Jeg vilde gjerne høre mere om dette
+og holdt følgelig fred. Det kunde være ubekvemt at komme med formange
+spørgsmaal til Jonas Ratje; men tog man ham paa rette maaden, fik man
+i regelen vide hvad man vilde.
+
+Han stopped piben sin og dampet en stund i taushed før han atter
+klemte paa.
+
+«Ja, du husker sidst du var ombord. Det var endda den dagen han havde
+rigget sig til i stiveskjorte og hansker. Efterat du var gaaet, kom
+han ombord ud paa eftermiddagen og jenten var med ham. -- Men det
+var et syn. Ny hat og ny kaabe, kjole fra Sundt & Co. og lysegule
+støvler og slør og langsjal, som hun kunde være en konsulfrue fra
+Kalfaret, og ikke som en anstændig skomagerdatter fra Harstad.
+
+Men Dick, det asen var glad. Han smilte saa kjæften gik helt op til
+ørene, saa lykkelig som om han havde arvet, og ikke som om han havde
+lagt ud hundredeogfemogseksti blanke kroner paa det værste hunafskum
+som nogensinde har traadt Bergens gader.
+
+Og jentungen smøg sig omkring ham som en slange og onkeldicket ham
+til han blev skrubtosket. -- Aa det var værre end en filmens dronning
+i et appachedrama.
+
+Men ret som det var, fik hun det saa travelt med at komme afgaarde,
+at det var fælt. Hun skulde absolut møde en veninde klokken syv
+precis. Onkel Dick maatte endelig undskylde hende. Hun vilde meget
+heller have blevet hos sin snilde gamle onkel; men som sagt hun
+maatte afsted.
+
+Dick stakkar, syntes han maatte trøste hende, fordi hun maatte gaa
+fra ham, og saa stak han til hende en tikrone og sagde, at det var
+rigtig bra hun maatte gaa, for nu maate han alligevel i kjedlen og
+gjøre den ren.
+
+Men da tøsen var gaaet sin vei, kunde jeg ikke dy mig længere, og saa
+læste jeg op for Dick hvad jeg syntes om baade ham og hende. Det
+endte med at vi havde os et regulært lidet slagsmaal, og da vi var
+færdig med det, var stiveskjorten ikke længer presentabel. Det var i
+det heletaget en forholdsvis kostbar dag for Dick den dag.
+
+Da vi havde havt vort opvask, blev han mere manerlig, og næste morgen
+var kjedlen ren og alt klappet og klart til at go ahead. Sit arbeide
+kan han jo. Og enten det nu var julingen han havde faaet, eller det
+var fordi han syntes han maatte gjøre op igjen for de mange penge han
+havde lagt ud, nok er de følgende dage hang han i som en smed.
+
+Men Jesabel saa vi ikke noget til. Til at begynde med tog Dick det
+rolig. Ja han trallet og sang saalang dagen var og var bare solskin.
+Han gik omkring og fortalte mig baade det ene og det andet for at
+vise mig for en framifraa jente hun var, denne frøken Jensen. Hun var
+datter til gamlekjæresten hans, og hun lignet sin mor op ad dage. Og
+hun var saa gjild, at der var ikke maade paa det. Jeg ved ikke alt
+det sludder han vræket af sig.
+
+Der gik to og der gik tre dage og hele ugen. Jentungen saa vi
+ingenting til. Dick blev mere og mere lang i ansigtet; men han sagde
+ikke noget, og ikke jeg heller. Jeg var bare glad vi var kvit hende.
+
+Saa lørdag eftermiddag kom der en spirrevip af en kontorist ombord.
+Han vilde fragte «Styggen II» til en tur rundt Askøen om søndagen.
+De var nogen damer og herrer som skulde paa plassertur.
+
+Ja vi blev enige om prisen og fyren betalte kontant det jeg
+forlangte. Udover natten gik Dick og jeg og skrubbet og pudset
+messing og gjorde alting shipshape saa godt vi kunde.
+
+Nei, «Styggen» har ikke noget passagercertifikat; men vi har jo salon
+ombord og det er ikke første gangen vi har havt passagerer. Vi har
+endogsaa været paa havforskning.
+
+Naaja. Nok om det. Søndag morgen laa vi nede ved Møhlenpriskaien saa
+pudset og fin som en lystyacht, og da vi hørte passagererne komme
+borte i bakken, stak Dick nedenunder for at gjøre maskinen klar. Selv
+gik jeg til landgangen for at hjælpe dem ombord.
+
+Det var et følge, vist en fem seks par med rygsækker og nistekurver
+og flasker som sig hør og bør til en rigtig plassertur.
+
+Men hvem tror du var med i følget? -- Jesabel alias frøken Jensen
+iført al den dyre stasen, den hun havde faaet af Dick.
+
+Da hun opdaget at det var «Styggen II» hun skulde ombord i blev hun
+pludselig benauet. Hun stoppet op, pegte paa baaden og spurgte
+kavalorten om det virkelig var meningen hans at byde en dame som
+hende en slig sjofel baad som den der. Aldrig i livet vilde hun sætte
+sin fod ombord i den.
+
+Saa blev der opstandelse. -- Arrangementsspirevippen blev evig
+ulykkelig og alle de andre samlet sig om hende og tigget og bad hende
+om at tage tiltakke. Det var ganske som et cirkus med pantomime.
+
+Det kunde varet længe, hvis ikke pokker var faret i mig.
+
+«Bare træd ombord I, jomfru Jensen. I har jo været her før, saa I kan
+vise de andre herskaberne veien,» sagde jeg og lettet paa huen.
+
+Hun maalte mig med et blik, som hvis blikke kunde tilintetgjøre
+o.s.v. -- som der staar i romanerne. Men Ratje er ikke saa let at
+knuse, ved du. Med min sødeste stemme fortsatte jeg: «Og onkel Dick
+vil blive saa henrykt over at se Jer.»
+
+Hun stod som om hun ikke vidste enten hun skulde løbe sin vei eller
+ikke, og for at hjælpe hende over en pinlig situation brølte jeg
+ligegodt ned gjennem skylightet til Dick, at han maatte komme op, for
+her var en dame som vilde hilse paa ham.
+
+Dick kom og var først bare solskin. Men da han saa hvor flau og
+genert hun var og merket Jesabels onde hjerte, saa blev han saa
+underlig lang i fjæset og blev staaende og trippe, som han slet ikke
+vidste, hvor han skulde gjøre af sig selv. Saa snudde han helt rundt
+paa hælen og gik ned i maskinrummet igjen. Der blev han forsyne mig
+hele dagen uden at vise sig i maskinkappen engang, enda det blev saa
+stegende varmt, at det var rent et syn. Hvis ikke jeg havde sørget
+for at sende drikkevarer ned til ham i passende hyppige portioner saa
+tror jeg han havde kreperet. -- Men det bedrøver mig at maatte
+tilstaa at Dick, det naut, blev mildest talt usømmelig synlig
+beruset.
+
+Jomfru Jesabel havde det storartet. Jeg sørget for hende paa alle
+maader, bad hende være forsigtig med den pene kjolen, som hun havde
+faaet hos onkel Dick. -- Og undskyld frøken, skal vi ikke lægge den
+hatten forsigtig ned i salonen. Onkel Dick vil ikke lige, at den dyre
+presenten hans bliver ødelagt; og gid frøken, der har De faaet en
+flæk paa det sjalet som onkel Dick betalte tyve kroner for. -- Kort
+sagt, jeg kunde ikke været mere omhyggelig for hende, om hun havde
+været min egen datter. --
+
+Men tror du bæstet satte pris paa det. -- Nei far, hun saa ud som hun
+vilde æde mig hvergang og hun fik spirrevippen til at se næsten lige
+saa morsk ud.
+
+Ok ja! Utak er verdens løn. Men jeg tænkte hun kunde have godt av
+det; for naar hun skjønte, hvor varmt jeg tog mig af hende, saa
+kanske hun ikke vilde tørke hænderne sine i lommedugen næste gang,
+hun tog en ærlig mand i haanden.
+
+Naaja, den dagen fik ogsaa en ende og vi kom omsider ind til byen
+igjen. Der vilde Jesabel liste sig iland uden at sige farvel til sin
+kjære onkel. Men se det blev der ikke noget af. Jeg sørget personlig
+for at Dick kom paa dæk i sidste øieblik og rakte hende haanden til
+afsked. Men saa skammelig utaknemmelig var den svinemær at hun ikke
+engang vilde tage ham i haanden, endda Dick slet ikke var værre end
+at han kunde staa paa sine ben.
+
+Spirrevippen vilde lægge sig imellem for at skaane hendes finere
+følelser. Men det skulde han ikke have gjort ligevel, for det kom han
+til at angre paa. Dick blev olm og langet spradebassen en i synet,
+saa han for trekantet bort over dækket. -- Og saa blev der halloi. --
+Damerne skreg i vilden sky, og herrerne morsket sig, og Dick gik
+bersærkergang, hvad jeg ikke kunde fortænke ham i.
+
+For ikke at faa «Styggen»s renomé ødelagt blev jeg omsider nødt til
+at stifte fred. Derfor kastet jeg hele selskabet iland og slog to
+pøser vand paa Dick, hvilket kjølet ham af saa passelig, saa han
+atter trak sig tilbage til maskinrummet. Dernede satte han sig til at
+tude som en unge og vrøvlet en hel del om en slange ved sin barm.
+Sommetider var det mig han mente og sommetider Jesabel. Men han var
+jo fuld, saa jeg tænkte det gik nok over.
+
+Mandag morgen havde han hovedpine og bondeanger, som sig hør og bør
+dagen derpaa. Han vrøvlet noget om at han var et elendig og
+foragtelig menneske, og at det var rimelig en dame som frøken Jensen
+ikke vilde have noget at gjøre med ham.
+
+Jeg trøstet ham og sagde, at det kunde han være glad for. -- Men glad
+var han ikke.
+
+Men jamen kom den frække tøsungen ombord udpaa eftermiddagen. Og
+enten du vil tro mig eller ikke, saa blev der stor forsoningsfest;
+hun graad og Dick snøftet og det hele var saa yndigt, at jeg maatte
+op til madam Olsen og tage mig en toddy til at svælge det hele ned
+med. Da jeg kom ombord igjen fik jeg vide at hun og Dick hadde
+bestemt at gaa i Nygaardsparken om kvelden og høre paa koncert. Dick
+var saa idiotisk lykkelig at han spurgte om ikke jeg vilde gaa med
+dem. Jeg indrømmer at jeg kunde sagt nei paa en pynteligere maade end
+jeg gjorde. Han mente det vist godt, tosken.
+
+Dagen efter var hans humør sort som sod, og da jeg spurgte om han
+havde moret sig, saa bad han mig ryge og rende og fare -- naaja, du
+forstaar hvorhen. Men det var nu lidt uhøfligt af ham; for det var
+virkelig ikke min skyld, at Jesabel fandt kontorspirrevippen i parken
+og stak af med ham, saa Dick blev staaende igjen som en anden Per
+Snott.
+
+Jeg synes han burde være evig taknemlig for at han endelig havde
+faaet øinene aabne. Men langtifra! Allerede to dage derefter kom
+tøsungen og gav ekstragallaforestilling her paa agterdækket paa
+«Styggen II» igjen, og Dick danset efter hendes pibe paany som en
+gammel dansebjørn. Det var sandelig baade sørgeligt og usømmeligt.
+Men jeg havde faaet nok af at blande mig op i hans affærer, saa jeg
+tiede bom stille og sagde ingenting, selv da hun gik sin vei med to
+gule sedler i pompaduren. Hvis Dick havde besluttet at gaa i hundene,
+saa gjerne for mig. -- Men slig gaar det, naar folk ikke faar raset
+ud i ungdommen, saa maa de rase naar de bliver gamle, og da bliver de
+titusen gange værre.
+
+Naa ja. Der gik nogen dage, hvor Dick skinnet lidt op igjen, og hun
+kom hver middag og onkeldicket ham. -- Men saa blev hun pludselig
+borte igjen, og vi hørte ikke mere til hende, før en dag der kom en
+detektiv ombord og spurgte efter Dick Darling. Jentungen var mistænkt
+for at have stjaalet et gulduhr fra kontoristen sin. Nu mente
+politiet, at hun havde stampet det eller solgt det; men selv sagde
+hun, at hun havde faaet penge hos Dick og at det var de hun havde
+flottet sig med.
+
+Dick gik iland paa flækken, og «Styggen II» lagde op hele
+eftermiddagen. Du kan vel tænke dig, hvor forarget jeg var.
+
+Men neimen om jeg orket at sige noget til Dick, da han kom ombord
+igjen om kvelden. Han var askegraa i ansigtet, og han kunde ikke
+samle sine tanker saameget at han kunde sige to ord i sammenhæng. Jeg
+troede sandelig at han var blevet gal.
+
+Af detektiven fik jeg siden vide, at Dick kom til hende i
+varetægts-arresten. Da havde hun først spillet fornærmet og nægtet
+alt; men om lidt var hun stukket i at jamre og græde, og saa havde
+hun erkjendt tyveriet og en hel del andet, som ikke var pent og
+passende for en ung pige. Dick, stakkar, havde staaet saa hjælpeløs
+som et lidet barn, for hvem hele verden er gaaet istykker, og havde
+bare dreiet huen rundt og rundt i hænderne ustanselig, mens taarerne
+silte ned over kinderne hans. Det var meget værre end om Jesabel var
+hans egen datter.
+
+Siden gik han ud og løste ind uhret hos pantelaaneren og bragte det
+tilbage til kontoristen samme aften.
+
+Men jenten blev alligevel dømt for tyveri og løsgjængeri; for hun
+havde nok været et vidtløftig pigebarn paa mange maader.
+
+Da hun kom ud igjen var Dick selv inde paa politikammeret og hentet
+hende, og samme kvelden blev hun skibet nordover til Harstad med
+hurtigruten. Dick betalte selv billetten og fulgte hende ombord.
+
+Dermed skulde den historie have været slut. Da «Mercur» kom sydover
+igjen var Dick ombord for at spørge styrmanden om hun var kommet vel
+frem. Men der fik han vide, at hun var stukket af i Trondhjem.
+Simpelthen sporløst forduftet.
+
+Ok ja far! Det er altsammen saa sørgeligt, at du kunde le dig kvæk
+ihjel af det.
+
+Dick stakkar er bare et vrag og gaar omkring om dagene som en Jeremiæ
+begrædelsesbog i pragtbind. Du ved jeg bander nødig; men pinedø kan
+man fristes. Jeg synes, at du gamle fyldepen skulde skrive i aviserne
+at slige forbistrede pigebørn burde sættes under laas og lukke i al
+evighed, amen!
+
+Hjælpe! Nei naturligvis kan det ikke hjælpe, saalænge slige halvgamle
+idioter som Dick gaar omkring med en voksklump til hjerte; men er det
+ikke fanken, at slig en krøltop af et fruentimmer skal kunne ødelægge
+en mand slig da. Kvindfolk skulde afskaffes. Det er min mening. Et
+enkelt eksemplar skulde sættes paa spiritus og sendes paa musæet til
+skræk og advarsel. Det vilde være mere end tilstrækkeligt.»
+
+«Jamen du er jo selv gift, Jonas Ratje!»
+
+Han glæfset i saa gnisten sprutet af ham: «Der er vel forskjel paa
+kvindfolk og kvindfolk. Dina Ratje født Weidemann er et anstændig
+menneske, det skal jeg lade dig vide. Hun er ikke nogen jomfru
+Jesabel, and don't you forget, eller saa forsyne mig skal du faa
+svælge tænder som grynvælling.»
+
+Jeg havde et svare stræv med at stille ham tilfreds og da jeg
+nogenlunde havde beroliget ham piltet jeg iland. Luften ombord i
+«Styggen II» var ikke rigtig klar den dag.
+
+Men for min ven Dick Darling var jeg dybt bedrøvet.
+
+
+
+
+Syndens sold.
+
+
+Jonas Ratje tændte sin pibe og gik om paa styrbords side af
+styrehuset, hvor han stillet sig op med begge hænderne i
+bukselommerne og stirret over mod Fæstningskaien med en bister og
+fortænkt mine i sit ellers saa joviale fjæs.
+
+Ratje havde sin bestemte hensigt med denne manøvre. Han var en mand,
+som i det hele taget sjelden gjorde noget uden bestemt hensigt. Netop
+nu, i dette hellige øieblik stod Trumpen, formanden hos Hahn &
+Hinken, inde paa Holbergsalmendingen og skreg sig hæs paa: «Styggen
+hoi!»
+
+Det begav sig at Ratje og Trumpen ikke var perlevenner for tiden;
+derfor var det skipper Jonas Ratje syntes merbemeldte Trumpen kunde
+have godt af at staa der en stund og brøle. Den svinepelsen! Havde
+han ikke i sidste kulopgjøret noteret de to ton kul, som han og Ratje
+var blevet enige om skulde gaa af som «svind.» Intet under, at da
+Ratje stod oppe hos Hahn & Hinken paa kontoret og fik den salve midt
+i synet, saa havde han paa et hængende haar forsnakket sig og røbet
+visse transaktioner som firmaet helst ikke skulde have sin næse i.
+Hahn & Hinken eiet halvdelen af «Styggen II.» Trumpen, maskinisten
+Dick Darling og han selv eiet resten; men der bestod visse hemmelige
+aftaler og arrangements, som gjorde, at kontorets halvdel nødig
+maatte vide, hvorledes den anden halvdel disponerte uofficielt.
+
+Nok om det. De to ton kul var netop en af de ting som kun vedkom den
+farende del af rederiet og det var derfor noget henimod forræderi af
+Trumpen, den klodsmajor, at han havde opgivet disse kullene i sidste
+maanedsopgjør.
+
+Som en konsekvens af dette misgreb eksisterte der nu en aaben konto
+mellem ham og Ratje. Vistnok havde skipperen i sidste øieblik bidt
+sig i tungen og derved undgaaet at røbe sig; men hvis Trumpen
+indbildte sig at han skulde faa dø i synden, saa var han gaaet feil i
+byen; for han kjendte nok ikke kaptein Jonas Ratje ret.
+
+Dick Darling stak hovedet gjennem maskinkappen: «Trumpen staar inde
+paa Nyalmendingen og brøler som han skulde have betaling for det,
+Ratje.»
+
+«Lad ham brøle.» Skipperen spyttet over rællingen og skiftet piben
+over i bagbords mundvig.
+
+«Ja men; han vil have fat i -- --.»
+
+«Lad ham brøle, det asen. Pas du dit, saa skal nok jeg passe mit.»
+
+Dick skjønte at Ratje var nok ikke naadig idag. Han rystet paa
+hovedet og sagde ganske sindig: «Ja ja Jonas, saa sætter jeg maskinen
+igang, da.»
+
+«Du gjør fanden heller! Du kan bare understaa dig til at røre den før
+jeg giver besked. Det er mig som er skipper her, ser du.»
+
+Dick tiede. Han forstod her foregik noget som han ikke havde rede
+paa; men han kjendte Ratje og da det ikke syntes at være noget som
+specielt angik ham selv, saa holdt han sig nøitral og nøiet sig med
+at holde øie med Trumpen inde paa bryggen.
+
+Minutterne gik og Trumpen brølte. Ratje fuldendte sin pibe og stoppet
+sig en ny.
+
+Pludselig blev der fart i Dick: «Død og plage. Der kommer «Trygg» og
+Trumpen praier den.»
+
+«Hvad siger du? Ja, det skulde bare mangle at den plimsolleren skulde
+tage jobben fra os. Fuld fart forover, Dick. Skynd dig.» Ratje stak
+piben i lommen, gik over til bagbord, satte hænderne for munden som
+raabert: «Halloi. Nu kommer vi.» Og dermed for han ind i styrehuset.
+Men derinde bandte han, saa blaa flammen stod ham ud af halsen. «Hm!
+Den Trumpen. Han skulde jamen faa vide, hvad han var gjort af, det
+kunde han tage gift paa.»
+
+Med et flot sving klappet «Styggen II» op langs bryggen; men Ratje
+gik ikke ut af styrehuset. Oppe paa bryggekanten stod Trumpen og
+raabte en besked. Ratje keg gjennem ruden; men han rørte sig ikke.
+Det frydet ham at se, at Trumpen blev sintere efterhvert. Tilslut
+hoppet han ombord og for henimod styrehusdøren og idetsamme han rev
+den op, bøiet Ratje sig over talerøret til maskinen: «Fuld fart
+forover, Dick.»
+
+Først derefter vendte han sig mod den anden: «Nei, goddag Trumpen.
+Hvad i alverden er det du har det saa braadt om idag?»
+
+«Braadt om? Her har jeg staaet og skreget og brølt paa dig i snart en
+halv time; men du er nok stok sten døv, du. De to skuderne i
+Laksevaagsholen, som skal over til Heggernæs. Er det meningen, de
+skal komme over idag?»
+
+«Har du staaet og praiet? Jeg har ikke hørt dig, jeg. Saa det var de
+to skuderne. Ja, vi skal hente dem med engang.»
+
+Trumpen vendte sig forarget for at gaa igjen; men opdaget saa at
+«Styggen II» alt var kommet midt ud paa Vaagen med kurs for moloen.
+Han satte i en fleskeed: «Hvad skal dette betyde? Vil du se at sætte
+mig iland igjen, og det lidt fort.» Den vesle fyren stod og trippet
+af bare ivrighed; men Ratje, stor og svær, stod ganske rolig ved
+rattet og rørte sig ikke, styret bare samme kurs.
+
+«Hvad er dette for narrestreker, Jonas. Sæt mig iland, hører du. Jeg
+har det travelt og har ikke tid til ablegøier nu.»
+
+«Ikke jeg heller. Det haster med skuderne, ved du. Og desuden er det
+bedst, du følger med og passer paa, at der ikke forsvinder to ton kul
+fra dem underveis.» Ratje smilte bredt og tilfreds.
+
+Der gik et lys op for Trumpen. Han begyndte at forstaa et og andet,
+og da han fik tænkt sig om blev han endnu sintere end før, hvilket
+han ikke lagde skjul paa. Han skjældte skipperen ud efter noder; men
+Ratje tog det med ro.
+
+«Du kan nu pibe eller gale som du vil; men du faar blive med nu.»
+
+Og Trumpen maatte følge med først til Laksevaag og siden til
+Heggernæs. Men derude sprang han paa land straks han kunde. Han var
+saa fortærende sint at han sprutet gnister.
+
+Ratje sagde ingenting. Først da han havde hjulpet til at faa begge
+skuderne fortøiet saa han op paa Trumpen som endnu ikke var færdig
+med at skjælde ud.
+
+«Ja ja, farvel da, Trumpen. Du foretrækker at spadsere indover til
+byen igjen du; men jeg har det travelt, saa nu gaar vi.»
+
+Det gik op for Trumpen at han havde begaaet nok en dumhed. Men da var
+det forsent, for «Styggen II» stod indover igjen for fuld fart; og
+Ratje, den skjælm, bøiet sig ud af styrehusdøren og vinket saa venlig
+med haanden til afsked.
+
+       *       *       *       *       *
+
+«Dick,» brølte Ratje. «Kom her op Dick!»
+
+Op fra maskinrummet stak Dick Darlings sodede ansigt. Han tørket sig
+med tvistdotten over panden. «Bevares er det gamle Erik, som er løs,
+slig som du bælger?»
+
+«Ja, netop han. Se nu paa de skuderne som «Trygg» slæber afsted med
+der. Hvis det ikke er Hahn & Hinken sine, skal jeg lade mig flaa
+levende.»
+
+«Da slipper du at blive flaaet dennegangen, skjønt du havde ærligt
+fortjent det. Nu er det tredie gangen i denne ugen at «Trygg» faar en
+job som vi skulde havt. Skammer du dig ikke, Ratje?»
+
+«Skammer mig. Hvad mener du? Er det kanske min skyld at Trumpen -- --
+-- --.»
+
+«Oh yes! Trumpen er god at skylde paa, han. Men det var dig, Jonas,
+som gav Trumpen den lystreise til Laksevaag og Heggernæs. Og der har
+du betalingen.» Dick gjorde en talende gestus over mod «Trygg», som
+netop seilet forbi med to digre lægtere i slæbet. Skipperen derover
+tillod sig ovenikjøbet at hilse med tre smaa stød i fløiten idet han
+strøg forbi, og Ratje, som ellers ikke savnet herredømme over
+sprogets bitre gloser, tiet bom stille.
+
+Tilfældet var usædvanlig og gav kanske bedre end noget andet udtryk
+for, at kaptein Jonas Ratje var saaret paa et meget følsomt punkt.
+Dick, som for en gangs skyld merket at han havde overtaget, kunde
+ikke dy sig. Idet han dukket ned maskinleideren smald det:
+
+«Du burde huske paa, at der er flere end dig, som har part i «Styggen
+II», og denne hersens kassen vor skulde helst være en forretning.
+Istedet derfor gjør du den til et flydende cirkus og flyver rundt paa
+havnen og giver opvisninger i clownekomik, som en anden fordrukken
+bajads. Huf! At nogen skal være nødt til at -- -- -- --»
+
+Men nu var sinnet kogt op i Ratje: «Shut up! din hylende hyæne, eller
+jeg slaar hovedet dit ned i maven paa dig, din svarte, sodstinkende,
+fedtkogende, talgsmørende djævel.»
+
+Dick skjønte han var gaaet et skridt for vidt, hvorfor han behændig
+smat nedenunder; mens Ratje gik ind i styrehuset og slog døren i
+efter sig saa det kunde høres over hele Vaagen. Derinde fortsatte han
+at prøve sprogenes velklang i mange og malende udtryk, fra alverdens
+havnesteder, og han gav sig ikke før han var saa udmattet, at han
+simpelthen ikke kunde længere. Først da satte han sig ned, støttet
+hovedet i hænderne og gav sig til at tænke.
+
+Det var en lang og pinefuld proces; men da han endelig var færdig
+smilte han noksaa fornøiet. Men før han gik ud paa dækket igjen trak
+han frem sin vældige hestehandlerportemonæ og undersøgte omhyggelig
+dens indhold.
+
+Paa middagsstunden, da alle slæbebaadene laa stille ved
+Holbergsbryggen ofret Ratje sin middagslur og aflagde en visit ombord
+i «Trygg.» Det endte med at de to skippere stak op til Eide paa
+almendingen for at faa sig et glas øl. Det ene blev til to og tre og
+fire. Siden da samlaget aabnet blev der kjøbt aquavit og mere øl som
+blev fortæret i styrehuset paa «Styggen II.»
+
+Desværre maa det bekjendes, at særlig skipperen paa «Trygg» blev
+synlig beruset. Særdeles meget synlig, saa han gik og vævet og tullet
+til spot og skjændsel for alle paa havnen. Han kaldte Ratje for sin
+bedste ven og forpligtet sig til at slaa en vis Trumpen helseløs,
+saasnart han fik ham under hænderne; thi havde ikke samme Trumpen
+snydt ham blodig og meget og havde ladet sig betale for at «Trygg»
+skulde faa nogen elendige slæb for d'herrer Hahn & Hinken, uagtet
+dette glorværdige firma havde givet udtrykkelige ordre til at han,
+Hansen paa «Trygg», skulde have alle de slæb som hans ven Ratje ikke
+kunde overkomme. Men han, Hansen paa «Trygg», var meget for god kar
+til at lade sig snyde af en slik elendig skinhellig luseknækker som
+Trumpen, og nu vilde han fluksens og uopholdelig begive sig op paa
+kontoret til Hahn & Hinken og meddele dem hvilken simpel og utro
+tjener de havde i søndfjordingen Trumpen. Havde kanske ikke Ratje
+sagt, at han bare skulde forlange tilbage de 27 kroner, som den
+infame bondeknøl havde stukket i lommen for de stakkels tre slæbene,
+som han havde havt i ugen. Ratje, den hædersmand, den fuldtro ven,
+skulde være hans vidne for Gud og mennesker paa, at han, Hansen paa
+«Trygg», var mand for at mestre slig en snigende, pengegrisk
+kjæltring, hvilket det nu var hans agt at bevise ved øieblikkelig at
+fordre de omtalte penge tilbage af firmaet.
+
+Hansen sjanglet opover almenningen. Men da var det at Ratje tog sin
+nyvundne ven om livet og lempet ham ombord igjen og førte ham
+nedunder i «salonen» paa «Trygg», hvor han heldte endnu mere
+brændevin paa ham til han ikke længere kunde gaa. Derpaa laaste Ratje
+ham inde og overlod ham til sin skjæbne.
+
+«Og nu Dick, har jeg atter engang givet opvisning i clownekomik som
+en anden fordrukken bajads. Læg dig det paa minde, Dick. Og glem
+ikke, at det er 27 kroner Trumpen skal dele med os. Der er endnu en
+dram tilbage paa flasken. Den er dig vel undt, Dick; men faa saa
+rokken igang, for nu har vi andet at bestille end at drive flydende
+cirkus. Vi faar se at komme ud i Sandvigen efter den sildeskuden som
+skal ind til Tyskebryggen. Hurry up, mand! Vi har alt kastet bort to
+timer af dagen. -- Men kjua Trumpen, han har noget at glæde sig til
+nu.»
+
+       *       *       *       *       *
+
+«Augusta Victoria,» Hamburg-Amerikalinjens flotte paketbaad, var
+netop færdig med kullingen. De hvidklædte matroser var allerede igang
+med spylingen under kommando af en guldbeslaaet trediestyrmand.
+
+Mens Trumpen var nede i maskinmesterens lugar for at faa paategnet
+modtagelsesbeviset for kullene, tog «Styggen II» en sviptur ind til
+Sukkerhuskaien med sjauergjængen; men langs siden af turistbaadene
+laa endnu en ensom kullægter, og det gjaldt om at skynde sig for at
+faa den bort før turisterne kom tilbage fra sin kjøretur til Fløien.
+De var snart ventende, for allerede klokken syv skulde damperen
+fortsætte nordover.
+
+Det var Trumpen som skulde styre lægteren under slæbet tilbage til
+Laksevaagsholen.
+
+Men saa bandsat gik det for sig, at da «Styggen II» med lægteren var
+midtfjords slap slæberen og det var et held og et vidunder at ikke
+«Styggen II» fik den i propellen.
+
+Trumpen stod tilbage ombord i skuden og skreg sig hæs paa «Styggen
+ohoi.» Men Ratje var vist baade døv og blind, for han fortsatte
+uforstyrret sin kurs, og først langt borte paa fjorden tittede han ud
+af styrehusdøren.
+
+Der kruset sig et lumsk smil om hans mund, da han lagde roret haardt
+bagbord og svinget tilbage.
+
+Han lagde sig et par favne fra lægteren, slog stop i maskinen og lod
+drive. Saa gik han ud paa dækket og halte slæberen indenbords.
+
+Først da det var gjort, tog han en smækker line, kveilet den op i
+haanden og kastet den over til Trumpen, som skreg unævnelige ting til
+ham oppe fra skuden.
+
+Det viste sig at linen var for kort, og alt det Trumpen strakte sig,
+saa naaede han den ikke, den faldt i sjøen.
+
+To gange til hændte det samme og Trumpens tale var hverken from eller
+tækkelig.
+
+Men Ratje tog det med ro, meget roligere end hans vane var.
+
+For fjerde gang kveilet han linen op, og denne gang suste den som en
+lasso gjennem luften og svang sig et par gode tørn omkring Trumpen,
+som stod og strak sig over lægterripen for at faa tag i den.
+
+Der er ingen mennesker, som tør paastaa, at Ratje gjorde det med
+vilje; men faktum er at linen fik et lidet ryk i det samme, og
+Trumpen tabte ballancen og gik paa hovedet i Puddefjordens vover.
+
+Trumpen kunde ikke svømme; men han fik fat i linen med hænderne og
+klynget sig krampagtig fast til den, mens Ratje sindig og langsomt
+halet den ind haand over haand til han fik havaristen langs siden.
+
+Istedetfor nu at gaa igang med bjergningen med engang, satte han sig
+godt tilrette paa rællingen og nød synet af den forulykkede
+søndfjording.
+
+Der laa Trumpen og fræset og spyttet sjøvand og svor ved alle himlens
+og havets guder: «Træk mig op, din satan!» skreg Trumpen.
+
+«Fy, din tale er usømmelig, din uciviliserte tosk», sagde Ratje. «Tal
+høflig til din overmand. Høflighed koster ingen penge.»
+
+«Træk mig op, eller saa skal hinmanden --»
+
+Ratje slakket en halv favn eller saa paa linen og Trumpen fik sig en
+ordentlig dukkert. Da han kom op til overfladen stønnet og spyttet
+han værre end før; men lektionen havde været lærerig. «Vær nu
+skikkelig og træk mig op, Ratje», bad han pyntelig.
+
+«Se se, vi begynder alt at lære opdragelse,» sagde Ratje; men han
+gjorde ingen miner til at hjælpe synderen indenbords.
+
+Da blev Trumpen ræd, og der skjalv frygt i hans stemme. «Aa, kjære
+Ratje, hjælp mig op nu, er du snild. Du ved du skal have det saa godt
+igjen,» klynket han.
+
+Ratje godtet sig. «Ja ja, -- godt igjen. Du sagde ikke det forleden,
+da du lod Hansen paa «Trygg» faa slæbene og stak provisionen i lommen
+uden at dele med Dick og mig, endda du ved saa vel hvad aftalen er.»
+
+«Jeg har ikke faaet nogen provision!»
+
+Dick Darling kom op fra maskinrummet i det samme for at se, hvad det
+var som var iveien og Ratje raabte til ham: «Kom her, Darling,
+Trumpen siger, at han fik ingen provision af Hansen paa «Trygg.»
+
+Dick kom. Med et eneste blik opfattet han situationen. Han stak
+hænderne i lommen og plystret en lang forstaaelsesfuld node.
+
+«Hvad skal vi gjøre med ham?» spurgte Ratje. Han brød sig slet ikke
+om at Trumpen begyndte at brøle om «hjælp» alt det han orket.
+
+Dick kastet et foragtelig blik udenbords. «Lad ham gaa tilbunds. Det
+er jo bare en søndfjording,» sagde han ligegyldig.
+
+«Aa, Gud bevare mig arme synder,» stønnet han. «Træk mig op. Jeg
+klarer ikke at holde mig oppe længere nu.»
+
+«Aa jo da. Du klarer det længe endnu,» sagde Ratje, han gav den
+ulykkelige Trumpen en ny dukkert.
+
+«Hvormeget var det du fik hos Hansen?» spurgte Ratje, da han kom op
+igjen.
+
+«Jeg fik ikke en øre, hører du,» jamret det udenbords.
+
+Atter slakket Ratje et par alen paa linen. «Hvormeget var det du
+fik?» kom det uforstyrreligt.
+
+«Ti kroner,» skreg han langs skibssiden i sin yderste nød.
+
+«Fy, at du kan lyve nu i din sidste stund.» Ratjes stemme var mildt
+bebreidende og Trumpen gik under paany.
+
+«Hvormeget var det saa du fik?»
+
+«Syvogtyve kroner.» Trumpen var blevet myg som voks nu. Han skjønte
+det hjalp ikke at komme med løgn længer.
+
+«Syvogtyve kroner? Og nu vil du dele med Dick og mig? Vil du ikke
+det, Trumpen, vennen min.»
+
+«Jo bare hal mig op, jeg greier det ikke længer.»
+
+«Og saa vil du forære Dick og mig din part, fordi vi er saa snilde at
+lære dig af med din begjærligheds synd?»
+
+«Nei, saa skulde da f-- -- --»
+
+Resten druknet i de salte vover. «Høflig, fremforalt høflig, naar du
+taler til en kaptein, din flerfoldige søndfjordstril, der du er. Vil
+du forære mig og Dick din part eller vil du ikke?»
+
+«Aa jo, træk mig op, saa skal du faa det.»
+
+«Naa endelig, nu bliver du medgjørligere, lader det til.»
+
+«Ja, ja, bare træk mig op, saa skal du faa det med engang, -- Aa du
+din blodtørstige -- -- --.»
+
+«Naa høflig! siger jeg,» kom det advarende. «Ræk portemonæen din til
+Dick først; og nu faar det gaa lidt gesvindt, for nu er jeg lei af
+denne komedien.»
+
+Der kom en baad roende indover; men Trumpen kunde ikke se den der han
+laa.
+
+«Træk mig op først, saa skal du faa pengene.»
+
+«Aa langt fra. Pengene først,» sagde Ratje, han gav Trumpen en lang
+dukkert, længere end nogen af de forrige.
+
+«Har du bestemt dig nu?»
+
+Trumpen graad sine modige taarer. Men han havde endelig lært. Uden et
+ord mere fik han med møie og besvær portemonæen op af lommen med den
+ene haand og Dick bøiet sig udover og tog den fra ham.
+
+«Saa, hal mig nu indenbords,» sagde Trumpen.
+
+«Nei stop lidt. Se først efter, Dick, om der er penge nok. -- -- Saa
+der er det? Ja ja, da kan du hive stormleideren ud til ham, den
+elendige stymper, og giv ham en haand, saa han kommer ombord.»
+
+Idetsamme robaaden svang om agterstavnen paa «Styggen II» saa at
+Trumpen kunde se den, blev han halt over rækken af fire kraftige
+hænder.
+
+Men Trumpen var saa rystet at han satte sig ret ned paa polleren og
+graad som et barn.
+
+«Tja», sagde Ratje. «Jeg haaber det har været dig en velsignet stund
+til belærelse og eftertanke. Men du kan understaa dig til oftere at
+lade Hansen paa «Trygg» faa slæb, naar jeg er i nærheden, saa kan du
+bide dig i næsen paa, at du skal faa med mig at bestille. Tror du
+kanske at du din noksagt kan komme kaptein Ratje tværs for baugen,
+ustraffet? Uf at slikt naut skal faa lov til at leve. Jeg angrer
+næsten paa, at jeg drog dig op igjen.
+
+Men nu faar vi se at faa fat i skuden igjen, Dick. Har du pengene?
+Lad mig faa 13 kroner og 50 øre og lad den stymperen faa igjen sit
+raadne mammon.
+
+Fuld fart forover, Dick!»
+
+
+
+
+Diplomatiske forhandlinger.
+
+
+Jeg skulde møde en mand klokken to; men nu var den bare tolv, og jeg
+vidste virkelig ikke hvor jeg skulde gjøre af mig i mellemtiden.
+Derfor blev jeg staaende midt paa Tyskebryggekaien og betragtet
+mistrøstig omgivelserne. Folk pilte afgaarde under paraplyerne, for
+himlen var aaben og trods det var i slutten af mai var veiret saa
+koldt og ufjælgt som om vi skulde være i februar.
+
+Jeg stod og overveiet, hvorvidt jeg skulde bestemme mig for en
+café eller kaffistova, da jeg pludselig blev var en liden
+grønmalet skorsten som stak op for enden af kaien ude ved
+Nicolaikirkealmendingen. Da var jeg ikke i tvil længer. Det var en
+evighed siden jeg havde hilst paa mine venner ombord i «Styggen II,»
+saa skjæbnen kunde ikke give mig et tydeligere vink. Skorstenen var
+ikke til at tage feil af. Der fandtes bare den ene af den
+konstruktion og farve paa hele Vaagen.
+
+Styrehuset var lukket, men jeg hørte stemmer indenfra. Det var først
+min mening at praie, men det faldt mig ind at det var ganske
+overflødig og jeg steg stille ned paa dækket.
+
+De inde i huset var saa optaget af sit, at de ikke lagde mærke til
+den smule støi jeg gjorde, og jeg hørte de var høirøstede. Det var
+først Jonas Ratjes sterke trompetrøst som sagde:
+
+«Aa gamle Hahn er ikke saa værst; men Hinken er og bliver en
+blodsuger alle sine dage. Han var saa sta som et muldyr.»
+
+«Ja, og naar Hinken ikke vil, saa staar du og gaber og ved ikke ud
+eller ind. He, Hinken vil ikke. Asch, at du ikke skammer dig Ratje!»
+Det var Dick Darling som gnældret dette, og det slog mig at han var
+ualmindelig ophidset. Det lignet slet ikke Darling, som ellers var et
+af de roligste mennesker jeg kjender.
+
+Et øieblik var jeg fristet til at blive staaende for at faa høre
+videre, hvad det hele dreiet sig om; men saa syntes jeg ikke det godt
+gik an at belure mine gamle venner, og derfor aabnet jeg døren med et
+raskt greb.
+
+Der blev pludselig saa stille, idet de saa mig. Det var tre ialt.
+Kaptein Jonas Ratje som stod bred og majestætisk midt i rummet. Dick
+Darling, maskinisten, i det ene sofahjørne og Trumpen, kulformanden
+hos Hahn & Hinken, i det andet. De skulte paa hverandre alle tre,
+som folk gjør naar de pludselig bliver afbrudt i en hemmelig samtale.
+
+Denne skulende taushed var ikke netop det velkommen jeg havde ventet
+mig, og jeg følte mig oprigtig talt lidt stødt og lidt skuffet.
+
+«Goddag,» sagde jeg. «Jeg kan godt gaa min vei igjen.»
+
+Ratje tog sig sammen. «Nei for noget sludder. Stig bare paa og luk
+døren efter dig. Goddag pennevisker! Det var bare noget vi sad og
+snakket om, og saa kom du saa uventet. Det var derfor vi blev lidt
+altereret med det samme du aabnet døren.»
+
+Jeg lod mig ikke nøde. Min nysgjerrighed var vakt og her var jo
+øiensynlig noget i gjære, men for anstændigheds skyld fandt jeg at
+burde bemærke: «Jamen hvis jeg kommer til uleilighed, saa -- --»
+
+«Nei langt fra. Tvertimod, du kan kanske hjælpe os, naar du faar høre
+hvad det er,» sagde Ratje, og Darling gjorde plads for mig i sofaen
+og trykket min haand, hvad der var ligesaagodt som en skriftlig
+sanktion af skipperens udsagn. Bare Trumpen spyttet lidt
+demonstrativt; men vi var ikke vant til at tage nogen notis af hvad
+Trumpen mente eller ikke mente. Jeg dalte ned midt i sofaen uden
+videre palaver:
+
+«Altsaa fortsætter vi der hvor vi slap. Hvad er det Hinken ikke vil?
+og hvorfor skal Ratje skamme sig? Det var saalangt vi var kommen, da
+jeg havde den ære at gjøre min entré.»
+
+«Fordi han er en tosk,» svarte Darling.
+
+«Hvem, Hinken?»
+
+«Nei, Ratje. Hinken er et asen.»
+
+«Aa saaledes!» sagde jeg; men jeg var fremdeles ikke med paa noderne.
+
+«Du prater du,» replicerte Ratje til Darling. «Naar du er saa meget
+bedre end jeg, saa kan du jo gaa op og klare braserne selv da. Det er
+let nok at sidde der i sofahjørnet og bruge kjæft; men faa den
+snydenstruppen til at sælge, det er betydelig værre det. Du kan bande
+paa at han ved lige saa godt som du og jeg at «Styggen II» giver sine
+femogtyve procent saavist som den giver noget. Det er Hahn & Hinken
+som er bogholdere for denne kareten her, saa du behøver ikke fortælle
+ham noget om den ting. Du kan lide paa, at han ved hvad side af
+smørrebrødet der er smør paa. Han har vel sine provisioner som vi
+ikke faar vide noget om, som vi har vore, som han muligens aner; men
+som ialfald ikke staar i bøgerne hans.»
+
+«Ja, men netop derfor er det han maa og skal sælge. Vi skal have
+denne baaden for os selv, og naar vor halvdel giver 25 pct., saa
+giver den anden halvdel ogsaa 25 pct. Følgelig er det bedre at have
+hele greien selv.»
+
+«Visdom, Darling. Visdom hvert eneste ord. Der er bare den hage ved
+det hele, at Hahn & Hinken ikke vil sælge.»
+
+«Tja, det har du sagt et par ganger nu; men det er slet ikke det som
+er kjernen i spørgsmaalet. Her er ikke tale om hvad kjøbmand Hinken
+vil. Her er tale om hvad vi vil og hvad han maa. Og er ikke du saapas
+kar, at du kan greie den biffen, saa er du betydelig mindre kar end
+jeg har holdt dig for. Det er det hele.»
+
+«Du har kanske midler til at tvinge ham du, Dick.»
+
+«Se, din vesle taagehjerne begynder at skimte en tranlygte gjennem
+skodden nu, lader det til. Jeg siger ikke, at jeg har midler til at
+tvinge ham; men hvad jeg mener er at vi maa arrangere det slig at
+Hahn & Hinken vil sælge naar vi vil kjøbe.»
+
+«Du vil kanske være saa venlig at antyde, hvorledes du har tænkt dig,
+at det skal foregaa?» Jonas Ratjes stemme var kvas af sylspids ironi,
+men Darling lod som han ikke mærket det. Han sad lidt og saa ud for
+sig, saa spurgte han: «Var det umulig at faa ham til at nævne en
+pris?»
+
+«Gudbevaremigvel. Er du fuld eller er du bare dum? Den sidste halve
+time har jeg holdt paa med at faa dig til at begribe, at Hahn &
+Hinken ikke vil for nogen pris.»
+
+«Allright, Jonas. Du giver altsaa det hele op for a bad job. Saa faar
+jeg forsøge. Vil du være med op nu straks, eller skal jeg gaa alene?»
+
+«Nu med en gang?»
+
+«Ja nu!»
+
+«Pokker til hastverk. Du faar idetmindste vaske dig!»
+
+«Nei, det kan gjøres bagefter, det.» Dick reiste sig og gik. Ratje
+fulgte brummende efter. Trumpen, som jo ogsaa var medeier for en
+sjettepart, blev slet ikke spurgt om han vilde være med og blev
+siddende tilbage; men da han ikke var videre underholdende, saa gik
+jeg min vei.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det var først senere at jeg fik høre, hvorledes det var gaaet paa
+Hahn & Hinkens kontor. Hahn var gaaet og Hinken sad alene, da de to
+taugbaadsfolkene tren ind i det indre kontor. De lod døren staa aaben
+bag sig, saa kontoristen og løbergutten kunde høre hvert ord.
+
+Hinken svarte ganske kort paa Dick Darlings venlige godmorgen: «Naa,
+hvad var det saa?»
+
+Dick gik ikke lige paa sagen. Han blev staaende og dreiet den fedtede
+sekspencehuen mellem fingrene før det kom:
+
+«Det er bare det, at «Styggen» maa under værksted og faa maskinen
+ordentlig overhalet, og vi vilde gjerne vide hvadforet værksted det
+skulde være?»
+
+Hinken saa op: «Værksted? Kaptein Ratje har ikke sagt noget om det.»
+
+Ratje sagde ikke noget. Han ante ikke hvor Dick vilde hen, derfor
+tiet han.
+
+«Baaden er jo flunkende ny, og aldrig har jeg hørt et ord om, at
+nogenting var iveien,» sagde Hinken, da han ikke fik noget svar.
+
+«Baaden er snart fire aar gammel den, saa det er paa tide at maskinen
+bliver overhalet.» Dick slap en diger spytteklyse midt paa
+linoleumen.
+
+Hinken blev rød; dette var mangel paa respekt; men han holdt sig i
+tømme og sagde noksaa høflig: Der staar spyttebakke der ved ovnen,
+Darling.»
+
+«Ja, jeg ser det!» sagde Dick uendelig ligegyldig. Og pludselig
+vendte han sig til Ratje: «Du Jonas, har du nogensinde seet noget saa
+snodig som kjøbmand Hinken sin næse? Den er grøn paa tippen, get.»
+
+Ratje skjønte fremdeles ikke hvor det bar hen; men han vidste at Dick
+Darling var ædru den dag, saa han forstod han havde en hensigt, og
+Ratje var villig til at støtte sin ven for alt han var værd og svarte
+kjapt nok: «Ja pinedø! Jamen er den grøn, det har jeg aldrig lagt
+mærke til før.»
+
+Hinken førte uvilkaarlig haanden op til næsen. Han blev stupende rød
+og i mange sekunder kunde han slet ikke faa ord for sig; men endelig
+brølte han: «Er dere fulde begge to?»
+
+Dick smilte blidt og sagde henvendt til Ratje: «Har du set saa galt?
+Jeg tror han bliver sint fordi vi beundrer næsen hans. Gad vidst om
+han faar et anfald?»
+
+«Aa nei da! Han overlever det nok. Men han burde se sig selv i et
+speil, saa vilde han bedre kunne forstaa hvor nydelig han er.»
+
+«Ja, især nu naar han er saa rød i fjæset. Det røde og det grønne
+staar ypperligt til hverandre. Se saa fint det schatterer. En av
+disse moderne malerne maatte kunde faa et søkkende fint skilderi af
+det derre der.»
+
+At Hinken ikke fik et apoplektisk anfald er ubegribeligt. Han stirret
+fra den ene til den anden, og guderne maa vide hvad han tænkte om
+dem: men de to stod saa uanfægtet og hverdagslig, som om det var den
+naturligste ting af verden at diskutere chefens næse i hans egen
+nærværelse.
+
+Ude i det ydre kontor hang Olsen hjælpeløst over kassebogen. Han bed
+sig tilblods for ikke at sprække af latter. Det var hans lykke at
+Hinken ikke kunde se ham.
+
+«Ud, ud med dere!» brølte Hinken.
+
+«Du skal se han vil kaste os paa dør,» sagde Dick uendelig forbauset.
+
+«Ja kanske det. Han ser ud som han kunde finde paa lidt af hvert. Gad
+vide om et glas vand vil berolige ham.»
+
+«Og nu vi havde det saa morsomt og hyggeligt.» Dick rystet
+misbilliggende paa hovedet.
+
+«Ud, siger jeg.» Hinken var ikke længere sig selv mægtig. Han reiste
+sig og kom frem mod Dick med næverne knyttet og med mord i øinene.
+
+«Lad være Ratje. Lad være, dit fæ, dette er min affære og ikke din.»
+Det var Darling som skreg, og det var akkurat saavidt han fik grebet
+Ratjes vældige næve før den faldt. Men i samme nu havde han selv
+Hinkens knyttede haand plantet i sit venstre øie. Det var et kraftig
+slag saa han var nær ramlet overende; men han stod sig alligevel. Han
+ravet bare bortover til Ratje og lagde armen om halsen paa ham. «Bær
+mig ud! Fort! Manden er jo gal!» Han lod som om han besvimet, saa
+Ratje blev nødt til at holde paa ham.
+
+«Ud, dit asen,» hvisket Dick.
+
+«Ud af mit hus,» brølte Hinken.
+
+Ratje havde mest lyst til at knuse Hinken som havde slaaet hans ven;
+men Dick hang tung mellem armene hans og han kunde ikke for skams
+skyld slippe ham. Han løftet ham op og bar ham ud gjennem det ydre
+kontor og ud i gangen. Der kom Dick pludselig til sig selv igjen, og
+smidig som en aal smat han ud af Ratjes trofaste favntag.
+
+«Saa tak. Du behøver ikke bære mig helt ud paa gaden, Jonas.»
+
+       *       *       *       *       *
+
+«Hvad jeg ikke kan begribe,» sagde Jonas Ratje, da vi siden paa dag
+diskuterte begivenheden over et par flasker øl paa Tyskebryggens
+café, «er at du, Dick, kunde besvime, fordi om du fik den
+guttaperkanæven hans i synet.»
+
+Dick smilte svagt, og smilet var ganske grotesk, for hele fjæset hans
+var meget ophovnet paa den ene side. Han havde vasket sig nu; men
+netop derfor blev det forslaaede øie saameget pragtfuldere at skue.
+Nu var det ham, som var blaa og gul og grøn i ansigtet. «Der er saa
+meget, du ikke forstaar idag, Jonas,» sagde han træt. «Jeg skulde
+kanske ladet dig svimeslaa ham?»
+
+«Ja, det var netop det du skulde. Du kan bande paa, at han skulde
+ikke slaaet dig for ingenting. Forresten skal han nu faa sin juling
+alligevel. Jeg er ikke vant til at staa som passiv tilskuer og se paa
+at mine venner bliver bunkeslaaet af den første den bedste flab.»
+
+«Du kan bare vaage dig! Kanske du tror, at jeg har anstrengt mig til
+det yderste for at erhverve mig et blaat øie, for at du skal gaa hen
+og ødelægge det hele med dine bamsetag. Neitak! Dette synemærket skal
+pleies og passes med omhu, for det skal bruges, og hvis vi ikke med
+skjønsomhed og omtanke kan faa det til at være værd sine to-tretusen
+kroner, saa er det vor egen skyld.» Dick drak ud før han fortsatte:
+«Og nu gaar jeg op til doktor Sørensen og faar attest for at jeg er
+skammelig mishandlet?»
+
+«Bliver du længe?»
+
+«Nei, jeg kommer saa snart jeg kan, for bagefter maa jeg op paa
+kontoret og tale et alvorsord med Hahn. Det er mulig han foretrækker
+at sælge «Styggen II» istedetfor at udsætte sig for skandalen. Det er
+sandelig ikke greit for ham stakkar, som har en saan ustyrtelig
+hidsig kompagnon.»
+
+«Hvad vil du sige ham da?» spurgte jeg.
+
+«Sige? Sandheden naturligvis. Her kommer Ratje og jeg op paa kontoret
+fredelig og ordentlig for at snakke om forretninger, og saa kommer
+jeg til at ytre et par uskyldige bemærkninger om rent ligegyldige
+ting, og saa flyr Hinken paa mig og slaar mig helseløs. Stakkars Hahn
+maa jo kunne forstaa, at ethvert samarbeide mellem firmaet og os er
+en umulighed efter dette. Vi er jo ikke trygge for livet engang paa
+den maade. Næste gang skyder Hinken kanske med revolver. Ratje her
+kan bevidne, at jeg ialfald ikke kunde optraadt fredeligere under
+omstændighederne end jeg gjorde.»
+
+Det var rent rørende at se den uendelig krænkede uskyld som straalte
+ud af hele Dicks væsen. At selv en saa brutal fyr som Hinken skulde
+nænne at lægge haand paa saa megen dyd samlet i en person var næsten
+ufattelig. Med rette bar Dick Darling sin krænkede person med en
+værdighed som viste, at han selv idetmindste forstod at vurdere sit
+eget sande værd.
+
+Ogsaa Jonas var synlig imponeret. Da Dick forsvandt gjennem døren med
+et gemytlig afskedsnik, brast det ud af Ratje: «Pinedø, han er
+storartet. Du skal se han klarer det nok.»
+
+Og vi blev ikke mindre imponeret, da Dick en times tid senere
+atter traadte ind til os. Jeg havde aldrig i mit liv tænkt mig,
+at der kunde gjøres saa meget ud af lidt renset bomuld og lidt
+forbindingsgaze. En haardt saaret fra krigen er ikke saa omhyggelig
+emballeret, som han var. Men det havde ogsaa taget paa ham. Han
+vaklet for hvert skridt og det første han sagde var: «Du bliver nødt
+til at støtte mig under armen, du Jonas, hvis jeg skal magte at komme
+mig op til Hahn. Jeg vidste det var galt; men jeg vidste ikke at det
+var saa galt, som doktor Sørensen har forklaret mig. Det viser sig
+nemlig, at i bedste fald bliver jeg ikke arbeidsfør paa mange dage;
+men der kan ogsaa indtræffe kombinationer og komplikationer med fine
+latinske navne. Doktor Sørensen var saa venlig at skrive dem op for
+mig. Det er jo altid hyggelig at vide, hvad man feiler, og det gjør
+et storartet indtryk paa en jury, hvis det skulde vise sig, at sagen
+maa gaa saa langt før den kan helbredes -- nei, ordnes mener jeg.
+
+Jeg har forresten ombestemt mig. Jeg vil ikke søge Hahn paa kontoret.
+Jeg vil gaa hjem til ham iaften. Det er mere diskret og saa undgaar
+vi den skrækkelige Hinken. Den fyren tager paa nerverne mine. Jeg
+taaler ham ikke. Og kontorist Olsen er en slarvebøtte som kunde komme
+til at sige noget bare for at være Hinken til behag. Nei alt ialt
+tror jeg, jeg bestemmer mig for at gaa hjem til Hahn selv iaften. Du,
+Jonas, du faar hjælpe mig ud og ind af drosjen. Ja for jeg er for
+svag, jeg blir nødt til at kjøre.»
+
+«Og du skriverkarl!» sagde han til mig. «Du kunde gjerne faa ind i
+avisen en liden stump om dette her, saa folk faar vide, hvor farlig
+han er. Det gaar jo rent løs paa den offentlige sikkerhed dette herre
+her.»
+
+Men da sagde jeg pas. Ganske vist er det pressens hellige pligt at
+verne om den offentlige moral og paapeke brutalitet og andre
+misforekomster i samfundet; men -- naaja, her var jo grunde for at
+det kanske var heldigst at holde et æret publikum udenfor. -- Det
+blev forresten et helt arbeide at faa Dick Darling til at indse
+berettigelsen af disse grunde, og til denne dag er jeg ikke sikker
+paa at han har tilgivet mig min ubegribelige tværhed.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Der gik hele to maaneder før jeg næste gang mødte mine venner. Det
+var en herlig varm julidag, at jeg efter invitation fra Jonas Ratje
+tog en tur med «Styggen II» ud i Mangerfjorden for at se paa
+brislingfisket der ude. Ratje som nu optraadte som reder og
+enevoldshersker paa baaden var mægtig stolt og glad; men det var
+først ud paa eftermiddagen, da vi laa forankret ved et af
+brislinglaasene i den aabne fjord, at han fik tid til at tage sig
+lidt af mig.
+
+Vi var blevet fine nu ombord i «Styggen II.» Vi havde solseil over
+hele agterdækket som var lastet med kasser og is for brislingens
+skyld. Om solseilet var der for min eller isens skyld skal jeg ikke
+kunne sige; men det er ligegyldig. Hovedsagen var at der i den
+smaahakkede is laa forvaret et halvt dusin selters, og at vi havde
+det som ellers hører til.
+
+Vi ventet til Dick Darling fik gjort alting klar nede i maskinrummet
+og gik derpaa over til den alvorlige del af forhandlingerne.
+
+Fjorden spillet og blinket mangfoldig smaakruset udover. Maager
+kredset i tusindvis rundt brislinglaasene og fyldte luften med iltre
+skrig.
+
+Motorskøiter tøffet frem og tilbage og lagde strimmer af ildelugtende
+stank efter sig hvor de for. Men de gav billedet sit præg og gav os
+ogsaa et begreb om den mægtige flydende industri som er vokset op
+omkring vore hermetikfabrikker. Inde om styrbord skimtet vi taarnet
+paa Manger kirke. Det pegte som et omvendt udraabstegn ret ind i den
+høie himmel med de hvide drivende skyer som kom sigende ind fra
+havet.
+
+Kort sagt sceneriet var udmærket og livet var godt at leve. Hvad
+under da at vi strakte os velbehagelig der paa agterdækket. Snadderne
+var fyldt med Pioner-brand, som Jonas havde skaffet tilveie, Gud ved
+hvorfra, men Bergens toldbod havde den neppe passeret, ligesaalidt
+som den D. C. L. wisky som perlet i glassene sammen med den iskolde
+selters.
+
+«Naa, Hahn & Hinken maatte give sig tilslut?» spurgte jeg for at faa
+konversationen ind paa det emne som unegtelig interesserede mig ikke
+saa lidet.
+
+Dick Darling smilte saa munden gik helt op til ørene. «Ja, de gav
+kjøb,» sagde han; men mere sagde han ikke.
+
+Men Jonas sagde temmelig utaalmodig: «Du kunde nu gjerne fortælle,
+naar manden spørger dig.»
+
+«Fortæl selv, du var jo med, og du snakker meget bedre for dig end
+jeg gjør.»
+
+«Aa, du behøver ikke skabe dig, Dick. Du klarte snakkingen godt nok
+den kvelden, og det vil jeg sige, at den nationale scene tabte en
+stor skuespiller, da de ikke fik dig; for komedien var upaaklagelig
+den; men et held var det at selve politimesteren var tilstede og
+hørte paa. Det havde sin betydning.»
+
+«Gik dere til politiet med historien?» spurgte jeg. Dette begyndte at
+blive spændende.
+
+«Nei, det gjorde vi ikke; men det var ligesom en høiere styrelse greb
+ind og hjalp os. Der er en høiere retfærdighed i livet, som griber
+ind, selv naar menneskene tror de ikke har brug for den. Det gaar
+ikke an for en brutal natur som Hinken hensynsløst at slaa til en bra
+mand som Dick der for ingen verdens ting, uden at straffen kommer
+over ham paa en eller anden maade. Der gaar en Menesis igjennem
+livet.»
+
+«Nemesis,» skjød jeg ind.
+
+«Ja ja, Nemesis da. Jeg har ikke greie paa disse fine latinske
+ordene. Nei, politimesteren var i bostonlag hos Hahn den kvelden, og
+det var saamen Hahn selv som bad han komme ud og se paa Dick. Men det
+er vel bedst at fortælle i sammenhæng.
+
+Du ved jo hvad som var hændt, og du saa selv hvor medtaget Dick var
+om eftermiddagen. Udover kvelden blev han værre og da drosjen stanset
+udenfor konsul Hahns hus var det saavidt han med min hjælp kunde
+komme sig op til entrédøren. Det var stuepigen, som lukket op for os,
+og hun blev saa ræd da hun saa denne skrækkelige saarede manden, at
+hun slet ikke vilde slippe os ind, og hvis ikke foden min
+tilfældigvis var kommet imellem, saa tror jeg næsten hun havde klemt
+døren igjen for os. Men det var fruen selv som viste os ind i det
+smaa anretningsværelset mellem kjøkkenet og spisestuen. Og det var
+hun som varskuet gamle Hahn.
+
+Da Hahn kom ud til os var det svært smaat med Dick stakkar. Han bare
+anket sig og ømmet sig, og det var mig som maatte forklare
+kjøbmanden, at vi var kommet opom for at varskue om, at vi ikke kunde
+tage det slæbet ud til Fotlandsvaagen som vi havde aftalt skulde
+besørges næste dag.
+
+Hahn saa jo selv, hvordan det stod til, saa han fandt sig i det
+uundgaaelige; men han vilde have greie paa hvordan det var gaaet for
+sig.
+
+Det var da Dick saavidt fik stønnet frem: «Overfald hr. grosserer,
+overfald paa sagesløs mand.» Og med det samme besvimet han -- yndig,
+forsikrer jeg dig. -- De gjør det ikke bedre paa den nationale.
+
+Hahn løb ind i stuen og kom tilbage med en konjakflaske og et glas,
+og lige i hælene paa ham kom politimesteren.
+
+«Der kan du selv se,» sagde Hahn til ham. «Der ser du, hvorledes
+sikkerheden paa aaben gade opretholdes.»
+
+Politimesteren forsøgte at smile; men han fik det ikke rigtig til, og
+det saa nærmest ud som han bed sig i læben.
+
+Imidlertid fik vi slaaet en god slurk konjak i Dick, og det var rent
+hyggelig at se, hvor det kvikket ham op. Han fik bevidstheden igjen
+og med det samme han slog øinene op, sagde han: «Det var ikke paa
+aaben gade, det var paa Deres kontor, hr. grosserer.»
+
+Tja. De trængte ind paa Dick og skjønt han forklarte dem, at han
+helst ikke vilde tale noget mere om det, saa gav de ikke fred før han
+blev nødt til at fortælle dem allesammen om Hinken og hans
+brutalitet.
+
+Da var det Hahn som ikke fik det til at smile. Men politimesteren
+smol noksaa lunt, han.
+
+Enden paa visen blev at baade Dick og jeg blev tilsagt at komme op
+paa kontoret næste formiddag. -- Og det var det hele.»
+
+Ratje lænnet sig bagover og tømte pjolterglasset sit tilbunds. Han
+satte det tilbage med et lidet klask og blev siddende og stirre ind i
+den lyse himmel han ogsaa med et smil som var stærkt i familie med
+det som forherliget Dicks fjæs.
+
+«Jamen, hvordan gik det da videre?» spurgte jeg.
+
+«Videre? Det var ikke noget videre da skjønner du. Resten var jo bare
+formaliteter, naar undtages at Hahn & Hinken en stund forsøgte at
+holde prisen temmelig stram.»
+
+«Men vi fik hende rimelig tilslut,» skjød Dick ind. «Doktor Sørensens
+attest og de mange latinske navnene gjorde kanske udslaget, og
+politimesteren havde jo med egne øine seet hvordan jeg saa ud. -- Ja,
+det var en lykke at Hahn havde bostonlag den kvelden.»
+
+«Og Hinken?» spurgte jeg.
+
+«Ja at ikke Hinken sprak af sinne, det skjønner jeg ikke,» sagde
+Jonas om lidt.
+
+«Aa, du ved, han vilde nok helst givet mig en paa det andet øie ogsaa
+han. Men Hahn er svært ræd for skandaler, og det er nu ham, som har
+mest at sige i firmaet, saa Hinken fik bare tie.»
+
+       *       *       *       *       *
+
+Atter sænket tausheden sig over os. Det var en lang stund før Jonas
+hævet glasset:
+
+«Skaal karer!»
+
+«Skaal og gratulerer med skuden!» sagde jeg.
+
+«Lad os drikke for Hahn & Hinken,» sagde Dick.
+
+Det gjorde vi.
+
+
+
+
+Mamons træller.
+
+
+«Det er vældig saa du er blevet velhavende i det sidste, Jonas»,
+sagde Dick Darling og stemmen var fuld af bidende ironi.
+
+Strilen laa med en søklastet baad langs siden af «Styggen II». Han
+vilde have slæb til byen og havde budt Jonas Ratje fem kroner for «at
+hænge bagpaa» indover saalangt som ind forbi moloen. Dette var et
+stykke ude i fjorden og den strilebaaden vilde igrunden slet ikke
+hefte noget større. Alligevel havde Ratje afvist tilbudet kort og
+fyndig i udtryk som kun hans tunge kunde prestere magen til.
+
+Dagen var en fortryllende maidag med hvide drivende skyer, med blank
+smaakruset sjø og med skiftende lysvirkninger indover de graa
+fjeldknauserne, hvor enkelte lyse birker netop havde klædt sig i
+grønt. Hvide maager kredset høit oppe i rummet og hele landskapet saa
+ud som en flot skitse i hvidt og ultramarin med enkelte stænk af
+andre farver inde imellem.
+
+Men trods at fjorden var blaa og himlen høi og luften fuld af sol og
+vind, var humøret ombord i «Styggen II» ikke saa lyst som det kunde
+være.
+
+Selv sad jeg paa forpolleren og iagttog folk og forhold og ting uden
+at sige noget. Det interesseret mig at faa rede paa de underliggende
+motiver, som fik mine venner til at snu vrangsiden ud. Men jeg skulde
+vel vogte mig for at gaa mellem barken og veden.
+
+Som sagt Ratje vilde ikke slæpe strilebaaden og Dick Darling vilde.
+Deraf den ironiske bemerkning som indleder disse linjer.
+
+Ratje bare gryntet stædig, hvorfor Dick fortsatte: «En skulde tro, du
+fandt femkronerne strød alle steder. Du er blevet saa stor paa det,
+at du gidder ikke bøie dig og plukke dem op om du fandt dem paa
+gaden.»
+
+Han spyttet forarget over lu række saa alt spyttet drev ind
+paa dækket, og jeg noterte mig, at naar Dick kunde være saa
+usjømandsmæssig maatte han sandelig være ordentlig forarget.
+
+Strilen blev liggende der han laa. Ogsaa han havde merket at det var
+uoverensstemmelse mellem de høiere magter. Han haabet fremdeles at
+kunne spare sig roturen til byen. Men han kjendte ikke Jonas Ratje
+saa godt som jeg.
+
+«Hør her du din striletamp. Lad gaa af rækken der, ellers skal jeg
+lære dig. Tror du dit skidne kadaver, at du kan klænge dig ind paa
+en ærlig bymand med dit fysiognomi og din sorte sjæl, saa tager du
+pinedø feil, far. Lad gaa, siger jeg», og Ratje hug med støvlehælen
+efter strilens fingre saa han slap taget.
+
+Men det blev formeget for Dick. Han kom omkring maskinskylightet,
+rakte sig ud over rækken og raabte til strilen: «Lang mig fangelinen,
+mand». Og strilen var fort i vendingen da han hørte det. Dick slog
+bugten af linen omkring slæbebøilen og slang enden ned i baaden
+igjen.
+
+Ratje stod og saa paa og hans mægtige aasyn blev mørkt som Jupiter
+tonans under en tordenbyge. Han trak rolig tollekniven og før nogen
+af os vidste ordet af sad strilen med stumperne af en kuttet
+fangeline i hænderne og bandte saa godt han havde lært. Det var ikke
+stort i forhold til hvad vi var vante med ombord i «Styggen II», men
+fra et almindelig missionsmøde-standpunkt var det meget respektabelt.
+
+Da fangelinen var kappet stak Jonas kniven i sliren igjen, knyttet
+næverne og holdt dem opunder næsen paa Dick Darling: «Og nu, du
+elendige fedtkoger, nu ser du at komme dig nedenunder og faa skrangle
+værket igang lidt fortere end fort, for ellers sker her noget som du
+ikke liger. Save?»
+
+Dick sagde ikke et ord mere. Han bare trak medlidende paa skulderen
+henover mod mig, som om han vilde bede mig om undskyldning og antyde
+at Jonas ikke var rigtig vel bevaret.
+
+Jeg vogtede mig vel for at tage parti. Jeg holdt mig urokkelig
+nøitral.
+
+Et øieblik efter skjød «Styggen II» over stevn og Ratje tog roret.
+Det bar indover til byen, mens skummet stod hvidt om baugen og
+propellen kjærnet op en stribe af boblende seltersvand i kjølvandet.
+
+Jeg fik fyr paa piben og indrettet mig paa at underholde mig selv,
+for det saa ikke ut til at Jonas vilde bli synderlig underholdende.
+-- Men det tog jeg feil i. Hans hjerte var fuldt og han maatte have
+afløb.
+
+«Det skulde bare mangle, at vi herombord i «Styggen II» nogensinde
+skulde falde saa dybt, at vi gav en haand til udsugervæsenet,» kom
+det iltert. «Her ligger en slig svinehund af en stril inde ved torvet
+og tager to kroner for en liden palesei; -- to kroner -- og det af
+fattige smaafolk som ikke ved hvor de skal faa maden i munden engang.
+Jeg saa en stakkar kone forleden dag. Torvet var stappende fuldt af
+blanke seier, og kjærringen stod og graad for hun ikke kunde faa
+kjøbt middagsmad til ungerne sine, endda hun hadde penge til rimelig
+kjøb, og ligevel stod den strilegapen og flirte og lo og forlystet
+sin svarte sjæl over elendigheden. Og sligt skal man tage paa slæb?
+Nei han kan dyre død slide paa aarene til ryggen hans gaar af, den
+bandsatte flaaeren. Hvis han tror at Jonas Ratje sælger sjælen sin
+for hans lusede femkroning, saa tar han feil.»
+
+-- -- -- «Om det er den samme strilen? Det ved jeg ikke. Det er
+ialfald samme sorten baade udvendig og indvendig. Og den skarve Dick,
+gaar han ikke der og er saa eggesyg for at faa fat i nogen luseører
+af blodpengene han ogsaa. Siden han begyndte at jobbe er han blevet
+saa gridsk at det er en skam.»
+
+«Jobber han?» spurgte jeg pligtskyldigst.
+
+«Om Dick jobber? Ja det kan du lide paa han gjør. Han er god for sine
+tyve tusen, saavist som han eier en krone. Helt siden ifjor sommer
+har han ikke gjort andet end at sope ind penge, og han snakker ikke
+om andet end aktier og udbytte og salg fra morgen til aften, og jeg
+tror fra aften til morgen med. Han snakker jobbing i søvne, mand. Min
+fredelige hyggelige Dick er blevet en mamonstræl, en guldkalvdanser,
+en -- en --» Jonas ledte efter ordet, som han mod sædvane ikke fandt.
+--«En kapitalist, en pengepugende kapitalist.» Der var en verden af
+opsparet foragt i tonefaldet.
+
+Men nu havde Jonas Ratje faaet udløst lidt af sin galde og trak sig
+tilbage ind i sit skal. Han lukket styrehusruden som for at betyde
+mig at audiensen var forbi og jeg blev siddende der paa polleren og
+røge og stirre ind i de nye merkelige perspektiver som aabnet sig for
+mit blik. -- Jonas Ratje som filantrop og Dick Darling som
+pengepuger, og to gamle venner paa nippet til at blive fiender bare
+for en lumpen femkrones skyld og for en stril. -- Sandelig verden
+holdt paa at blive vendt op og ned.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det var nogen dage senere. Dick og jeg sad paa Tyskebryggens café med
+en flaske øl mellem os. Jonas Ratje var oppe i byen for at faa
+klarering for nogen slæb hos Hahn & Hinken, som efter den store brand
+havde faaet kontor langt inde i Kong Oscars gade.
+
+Jeg havde bragt episoden fra forleden dag paa bane og Dick viste sig
+at være meddelsom:
+
+«Ja er det ikke besynderlig med Ratje. Det er akkurat som om fem
+kroner ikke var penge. -- Det der som du siger om den konen -- ja
+kanske er det sandt og kanske er det ikke; men hvad kommer det os
+ved. Kan nogen se paa en femmer enten en har tjent den hos en stril
+eller hos en herremand kanske?»
+
+«Jamen Jonas sagde at du var kapitalist, en pengepugende kapitalist,»
+skjød jeg ind.
+
+Dick rødmet der han sad, saa jeg kunde se at han blev rød helt
+opunder haarroden endda han var temmelig skidden i fjæset. --«Sagde
+Ratje det? Ratje?»
+
+«Tja, det sagde han, og jeg lyver ikke. Kanske han lyver, kanske du
+ikke er kapitalist og pengepuger?»
+
+Det var stygt af mig; men Dick vred sig som en orm der han sad, og
+jeg kunde ikke for mit liv lade være at give skruen en omgang til.
+«Det havde jeg aldrig troet om dig Dick,» sagde jeg dydig.
+
+«Saa det har Ratje sagt, Ratje som selv -- --»
+
+«Hvad behager?»
+
+«Ja sandt for dyden, naar han sladrer af skole, hvorfor skulde jeg da
+tie. Ratje skulde passe sig selv, han som sopte ind femtentusen
+kroner bare paa Belleaffæren.»
+
+«Femten tusen?»
+
+«Ja netop. Du ved hun blev kjøbt for firehundretusen og solgt igjen
+for en million to hundrede tusen tre maaneder efter. Jonas var med
+der og femtentusen var hans part. Og du maa ikke tro det er hans
+eneste job. Nei far, han var med paa «Stalton» og paa «Fredheim» og
+«Anna» og «Peik» og -- nei han skulde bare tie. Han snakker om
+kapitalister og jobbing. For hver femhundrede kroner jeg har tjent
+har han tjent dobbelt saa meget. Jonas snakker om kapitalist, han som
+vasser i penge. Han kan lægge op hvad dag det skal være for den del.
+Det er derfor han er blevet saa storsnudet; men han skulde dyre død
+bare tie stille. Jeg kan endnu mindes de dage da vi vilde været glade
+ved en femkroning for et strileslæb. -- Nei jasaa, saa Jonas snakker
+om kapitalist?»
+
+Dick blev ganske hæs af bevægelse. Han bøiet sig helt frem over
+bordet til mig og hvisket: «Ved du at han vilde sælge «Styggen»?»
+
+«Sludder, aldrig i verden,» sagde jeg.
+
+Dick slog kors under hagen med en graasvart pegefinger akkurat som
+gutungerne, naar de rigtig skal bedyre et udsagn. «Sælge Styggen II,»
+sagde han med gravrøst og kunde næsten ikke tale for bare
+sindsbevægelse, og jeg spurgte med øinene for at faa nærmere
+forklaring, for jeg skjønte jo at overfor saamegen sjælsfordærvelse
+gik det ikke an at spørge høit.
+
+«Ja da. Vi fik et bud paa hende. Jeg siger ikke at det var et daarlig
+bud; men alligevel, efter al den møien vi hadde for at faa fat i
+hende, saa -- --. Sælge «Styggen II» og det til de blodsugerne. Nei
+før skal jeg gaa naken paa gaten og tigge.»
+
+«Hvilke blodsugere?» Dette begyndte at bli dramatisk og nu vilde jeg
+tilbunds i den historie.
+
+«Hahn & Hinken naturligvis. Hvem andre. Tænk sælge «Styggen II» til
+dem.»
+
+Dick hadde ganske ret, dette nærmet sig helligbrøde. Jeg blev
+siddende og stirre ind i et minde. Jeg syntes jeg saa Dick hin
+mindeværdige dag da han drog op til Hahn emballeret som en ekstra
+prima førsteklasses krigsinvalid med bandager baade her og der for at
+pointere hvorledes Hinken bavde maltrakteret ham. Det var det som
+skaffet mine venner saa rimelig kjøb paa baaden; og nu havde altsaa
+Ratje villet sælge den til disse samme gamle eiere.
+
+«Hvad bød de?» spurgte jeg.
+
+«Syvogførtitusen.»
+
+«Og dere kjøbte hele kareten for atten?»
+
+«Ja!»
+
+Jonas Ratjes synd begyndte at bli noget mindre. En avance paa
+niogtyvetusen var ikke slig at løbe fra i disse vanskelige tider. Jeg
+dristet mig til at sige saameget til Dick.
+
+Han bare knuste mig med et eneste blik. --«Nei, det siger Jonas
+ogsaa. Han sælger gjerne baade konen og barnene sine om nogen bød ham
+lidt for dem.»
+
+«Ja tro det.»
+
+«Han vilde sælge «Styggen II»!» Dick dunket i bordet saa glassene
+danset. Dick var ungkar og «Styggen II» var mere værd for ham end
+kone og barn, ialfald mere end andre folks barn og koner. «Men jeg
+har nu sagt ham meningen min. Sælg du bare du, sagde jeg. Sælg baade
+baaden og sjælen. Stop saa alle pengene op i en sæk og gaa op paa
+torvet og sig til alle du træffer: Her er min sjæl! Se saa om du faar
+det bedre da. -- Ak ja, det er ikke saa let; men at min prægtige
+Jonas skulde blive en slik mamonstræl, det skulde jeg bandt paa var
+løgn.» Og Dick sukket saa tungt, saa tungt.
+
+Det slog mig forresten, hvor disse to igrunden var lige i mangt og
+meget, og jeg fandt forklaring paa et og andet i deres mangeaarige
+venskap, som hidtil havde været mig dunkelt nok.
+
+Saa gik døren op og Ratje kom ind. Han skulet fra den ene af os til
+den anden, og satte sig ned med et mut nik til mig. Dick ænset han
+ikke. Ratje vinket til opvarteren og da varerne kom skjænket han
+rundt og drak selv graadig hele glasset og et til. Saa tørret han sig
+om munden med haanden og sagde nærmest henvendt til den elektriske
+lysekrone: «Nu staar hun i femtitusen!»
+
+Dick krøb sammen paa stolen. Han blev saa underlig liden der han sad
+og hviskende spurgte han: «Hvad svarte du?»
+
+Jonas saa paa ham. Øinene hans var bistre, der luet en ild i dem som
+jeg aldrig havde set der før og Dick frøs under det blikket.
+
+«Svaret?» Hvad skal en svare. Du vil jo heller fly kysten rundt efter
+femkroners slæb end at bukke din ryg og tage op penge som folk
+formelig slænger efter dig.»
+
+«Situationen blev uhyggelig. Jeg tænkte paa at fordufte og sad bare
+og pønset paa et par passende avskedsord. Jeg skjelet bort paa Dick.
+Et øieblik saa det ud, som om han vilde fyge op i et gnistrende
+sinne; men saa hændte der noget som jeg ikke havde ventet.
+
+En blank taare piblet frem i øienkriken. Den funklet et sekund som en
+ædelsten og trillet saa nedover det sortsmuskede og furede kind og
+tabte sig i den pjuskede knebelsbart. Og den ene fulgtes af flere. De
+trillet efter hverandre og tegnet et helt lidet bækkefar der de
+trillet.
+
+Jeg saa bort paa Jonas. Ogsaa hans udtryk var en hel studie. Det
+sammenbidte bistre udtryk veg først for den mest maabende
+forbauselse; men lidt efter lidt steg der op i øinene en vaagnende
+forstaaelse og medlidenhed som var næsten rørende.
+
+«Dick, gamle idiot! Dick da, du kan da forstaa vi ikke sælger
+«Styggen II» naar du tager det slik. Ikke for hundredetusen, ikke for
+alle de penge som findes i verden». Og han rundet af sit udbrud med
+et seksløbet kraftudtryk af de saftigste det nogen gang er faldt i
+min lod at høre.
+
+Men Dick stakkar sad der flau og flad. Det gik ind paa ham, at han
+saaledes havde gjort sig til et skuespil og en flab. Han tørret
+ærgerlig taarerne væk; men opnaadde bare at smørre skidt og salte
+taarer udover i malerisk blanding, og jeg kunde ikke hjælpe for at
+der gled et smil over mine læber, skjønt hele mit hjerte var hos
+Dick.
+
+Men det vidste jo ikke Jonas og for at faa bugt med sin egen rørelse
+overfuste han mig: «Hvad flirer du af, blækhorn. Her er dyre død
+ingen ting at flire af, saa meget du ved det, og hvis du ikke
+svindter dig med et se anstændig ud, saa forsyne mig pynter jeg ikke
+galionsfiguren din slig, at din egen mor ikke skal kjende dig igjen.
+Kanske du tror at en mand som Dick er til at flire af, din
+skidtstøvel. -- Et slikt blæksmørrende ubegavet væsen, hvad i
+dundrende er det du flirer af?»
+
+Havde ikke Dick lagt sig imellem, saa tror jeg sandt for dyden han
+havde klemt til mig. Men Dick stak frem en sodet næve og famlet den
+bort i Jonas Ratjes. «Tak Jonas. Jeg vidste jo hele tiden, at du ikke
+orket at sælge «Styggen II» du heller.»
+
+Jonas brummet noget grødet langt nede i struben. Det hørtes som
+rullende torden langt borte.
+
+Men slig kunde det ikke vedblive. Folk begyndte at se bort til vort
+bord og opvartertosken blinket med øiet til en stamgjæst og gjorde en
+næsten umærkelig bevægelse med hovedet henimod os. Jeg havde ikke
+andet at gjøre for at stoppe hans usømmelige friheder end at
+telegrafere til ham efter to flasker til.
+
+«Ja, det er netop det vi skal have,» sagde Jonas med et forlegent
+smil som skulde dække over hans usikkerhed. Men saa tog han sig
+sammen og reiste sig op, slog ud med haanden til de ti tolv gjæster
+som sad rundt i lokalet.
+
+«Gentlemen,» brølte han og smilet blev bredere og bredere. «What do
+you want? Opvarter, seks flasker champagnevin. Jeg betaler, jeg Jonas
+Ratje!» -- Og nu var han pludselig igjen den gamle myndige Ratje som
+jeg frygtet og holdt af. Høvdingen som kunde kommandere mennesker.
+
+«Mine herrer,» raabte han og røsten runget. «Jeg vil dere allesammen
+skal drikke en skaal med mig, for min gamle ven og kammerat Dick
+Darling som sidder her, og den som ikke det vil slaar jeg hovedet ned
+i maven paa. Save?»
+
+Dick stakkar han blev rent overvældet af saa megen ære. Han var saa
+flau og saa undselig at han knapt vidste hvor han skulde snu sig. Han
+bare tysset og tysset paa sin brautende skipper som ikke vilde give
+sig.
+
+«Sæt dig ned, Dick, du gamle mamonstræl. Sæt dig ned og hold mund.
+Dette er min dag og dermed basta.»
+
+Men Dick vilde ikke være mindre end Ratje og bestilte ligeledes seks
+flasker champagnevin. Jeg saa en forvirret kjøkkenpige pile forbi
+bagvinduerne med en stor kurv. Slige bestillinger kunde caféen ikke
+effektuere uden varsel.
+
+Slig gik det til at mit hoved kom i ulag i mange dage, for champagnen
+var saa som saa, selv om prisen var den samme som for Pommery grand
+sec.
+
+Det gjorde ikke noget. Jonas og Dick havde fundet hinanden paany. Det
+var vel værd kalaset.
+
+
+
+
+Sandheden om briggen.
+
+
+«Du som tror du kan skrive, du skulde heller fortælle lidt om
+dengangen Dick bjerget briggen udenfor Marstenen, end alt det juks du
+har klint ihop.»
+
+Piben var gaaet ud. Jeg tændte selv en cigar og rakte Jonas en ogsaa.
+Han tog imod den og lagde den op i karaffelhylden over sofaen; men
+lidt efter betænkte han sig og tog den ned igjen.
+
+«Byder du cigar, saa skal jeg byde paa vin, og saa kan du faa den
+historien om Dick og briggen.»
+
+Fra hjørneskabet kom der frem en flaske og to ølglas. Jonas skjænket
+i. Det var en sød seig vino duro af den sort som man kjøber i visse
+smaa vinsjapper i nærheden af Rambla i Barcelona. Det er et mærke som
+ikke faaes andetsteds; men Jonas Ratje havde visse forbindelser, hvis
+varer ikke var opført paa nogen faktura og som gik udenom Bergens
+toldbod. -- Vinen lod sig drikke og da vi havde smagt og smattet og
+sagt: ah! lagde han sig velbehagelig tilbage, røgte et par drag og
+fulgte røgen med øinene.
+
+«Du husker,» sagde han, «at Dick og jeg i sin tid kjøbte «Styggen» --
+gamle «Styggen» som gik tilbunds udenfor Jægtevigen. Det var borte i
+Shields. Det var ikke nogen yacht; men vi fik hende billig og vi saa
+en chanse. Sandt at sige var jeg dengang ikke videre modig paa
+handelen; men baade Dick og jeg gik derborte uden et job og uden
+udsigt til at faa et. Vi havde nogen center og «Styggen», som
+forresten dengang hed «Duke of Northumberland», kunde faaes for
+skrabejernspris. -- Og, som Dick sagde, der var metal i hende for
+mere end halve kjøbesummen, saa i værste fald kunde vi hugge hende op
+og faa vore penge igjen paa den maaden.
+
+Men da vi først var blevet eiere af hende, havde ingen af os hjerte
+til at skille os ved hende. -- Spørgsmaalet var hvorledes vi skulde
+faa hende over Nordsjøen. Det var i oktober maaned, og du husker for
+en nøddeskal det var. Dertil kom, at maskinen ikke var noget at
+skryde af. Kjedlen lækket i nærsagt alle skjøtningerne og skroget var
+ikke stort bedre. Men Dick gik an med diktemeisel og hammer. Han sled
+som et bæst baade dag og nat, og paa mindre end en halv maaned var
+han kommet saalangt, at han mente vi kunde vove farten.
+
+Var vi heldig kunde vi kanske hakke os over Nordsjøen paa et par
+døgn, og saalænge kunde vi sagtens holde ud. Var vi ikke heldige gik
+vi nedenom og hjem til kingdome come annyhow. Slige bagateller som
+kompas og kronometer fandtes der naturligvis ikke ombord; men
+mærkelig nok fandt vi et gammelt fillet Nordsjøkart i sofabænken. Det
+var alt vi havde at gjøre bestik efter, saa du skjøner, det var ikke
+rare greier.
+
+Vi kjøbte os et par tons kul, de var billige dengang. Desuden lagde
+vi ind nogen beskøiter, en skinke og to flasker whisky. Det var hele
+udstyret. -- Og saa bar det ivei.
+
+I begyndelsen gik det herlig. Det blaaste en liden bris af sydvest;
+men sjøen var smul og blikspandet vort viste sig at være bedre end vi
+havde ventet. Vistnok slarket maskinen vor som et paternosterværk og
+Dick turde ikke sætte mere end tredve firti punds tryk paa kjedlen.
+Men vi flød og vi kom frem. Det var alt vi begjæret. Jeg behøver vel
+ikke at tilføie, at vi havde ikke havt nogen veritas-survey paa
+kareten. Men Dick er saa god som seks veritasagenter, saa saalænge
+han var fornøiet kunde sagtens jeg være det. Kort sagt, foreløbig
+artet det hele sig som et yndig lidet picnic.
+
+Men ud paa eftermiddagen frisket brisen stadig og vi fik lidt sjø ret
+agtenfra. Dick blev alvorlig. Ikke saa at forstaa, at han sagde
+noget; men jeg mærket det jo alligevel. Han sad pal ved siden af
+maskinen sin og lyttet efter alle dens lyd. Han havde en skiftenøgle
+i haanden, og ret som det var var han borte i en møtrik baade her og
+der. Oljekanden stod paa bænken ved siden af ham.
+
+For mine øine saa det ud til at være allright altsammen; men du ved
+det var ikke stort jeg saa; for jeg havde jo rattet at passe. Det var
+ikke nogen afløsning for nogen af os. Der vi var fik vi være til vi
+kom i havn.
+
+Nu er at berette at veiret øget paa lidt om sen. Brisen blev frisk og
+blev til kuling som efterhaanden blev stiv. Vi havde hele tiden
+veiret ind ret agter og det hjalp jo paa farten; men Dick havde det
+ikke morsomt. Det var paa den reisen det gik op for mig hvad en
+dygtig maskinist er værd i sit yrke. Du skulde seet ham. Han havde
+throtlevalven i haanden hele tiden, naar han ikke tilfældigvis skulde
+bort i en skrue eller smøre et lager eller sligt; men du kan tage mit
+ord for at han ammet og dægget og kjælet for den skranglerokken sin
+som der aldrig er blevet stelt med en kvadruple ombord i en
+torpedojager, hvor de er to mand til at passe paa hver smørekop.
+
+Og vel var det; for uden Dick var vi aldrig kommen over Nordsjøen.
+Det var Dick og bare Dick all round. Han klarte det saa fint som
+flæskevælling. Det var ikke stort jeg kunde gjøre andet end at passe
+rattet og det kunde en hvemsomhelst dæksgut gjort.
+
+Vi brugte to døgn over til vi saa land paa norske siden. Og i al den
+tiden levet vi paa tørre beskøiter og whisky i vand. Skinken som vi
+havde glædet os til blev ikke rørt, for ingen af os havde tid til at
+stege flæsk eller koge kaffe eller noget, for vi havde hænderne
+fulde. Men vi lovet os selv, at saasnart vi kom ind i smult vand
+skulde vi have os et ordentlig maaltid og derefter tørne ind til en
+lang vagt tilkøis. Vi syntes vi trængte det, vi begyndte at blive
+slitne paa resten.
+
+Det var tidlig paa morgenen tredie døgnet, at vi først saa land; men
+det var langt lid paa dagen da vi fik kjending, saa vi vidste hvor vi
+var, og da var vi under Marstenen og var sikker paa at vi skulde
+ligge vel fortøiet til natten.
+
+Men se det blev der ikke noget af.
+
+For just som det begyndte at skumre var det vi fik se nødblus fra en
+seilskude en mils vei opunder til bagbord.
+
+Jeg raabte til Dick, at han fik komme op, og da han kom forklaret jeg
+ham at seileren havde blusset og foreslog ham at vi skulde gjøre en
+afstikker bort til den forat vi siden kunde give melding til nogen,
+som kunde gaa ud og hjælpe hende.
+
+«Giv melding i helvede,» sagde Dick. «Hvad faar vi for at give
+melding? Nei, enten gaar vi nu ret ind ved Marstenen og giver pokker
+i den plimsoleren, eller ogsaa gaar vi ned og tager hende paa slæb.
+Nu kan du vælge.»
+
+Først troede jeg at manden var gal eller fuld. Vi havde vaaget i
+toogethalvt døgn, og skulde vi nu tage seileren paa slæb fik vi
+mindst tolv timers ekstra arbeide. Det var det; men du maa ogsaa
+huske paa at vi havde en stiv kuling af sydvest og ikke saameget som
+en taugstump, ja ikke en smekker line engang ombord.
+
+Saa fortalte jeg Dick hvad jeg mente om ham og hans idé. Men det
+kunde jeg sparet mig; for han havde ogsaa en mening og tilstrækkelig
+mange skjældsord til at give dem vægt.
+
+Tilslut spurgte jeg om han virkelig troede at rokken hans var i den
+stand at den kunde taale et sligt slæb i høi sjø?
+
+«Well,», sagde han. «Det er det som skal vise sig. Vi har ialfald
+ikke kjøbt denne dreadnoughten for at bruge den til lystfart. Den er
+kjøbt til bugserbaad og nu sender herren i sin visdom dig en seiler
+at bugsere, og saa vil du liste fra det hele fordi du er lidt søvnig.
+Du burde skamme dig. Jeg ved ikke om maskinen taaler jobben; men jeg
+ved hun trænger en ordentlig overhaling under værksted i Bergen før
+vi kan tage traden op for ramme alvor. -- Og derborte, en liden mil
+nede i læ ligger pengene som skal betale den reparationen. Hvis vi nu
+ikke plukker sedlerne op saa fort vi har lært, saa er du kanske saa
+venlig at skaffe dem andetsteds fra. Du har formodentlig en udstrakt
+blankokredit paa Dogger bank, saa du greier det nok; men kanske det
+var lige saa hændig at tage de zechinerne som ligger her og slænger
+paa alfar vei. Briggen derborte ligger og tigger om lov til at
+betale.»
+
+Naa ja, det parlamentet blev ikke længere. Han fik sin vilje og i de
+næste fjorten timer sled vi saa vi havde blodsmag i munden.
+
+Briggen var en gammel radbrækket russefinne, som maatte holdes
+flydende paa pumperne. Hun var forresten ikke værre medtaget end at
+hun burde have kommet sig ind ved egen hjælp; men folkene havde
+draget hele Nordsjøen gjennem pumperne og nu var de krakilske. Hun
+havde desuden faaet skade paa roret. Det var derfor hun var kommet ud
+af kurs. Hun skulde nemlig ind i Østersjøen med kullasten som hun
+havde under lugerne.»
+
+«Jamen hvorledes fik du slæberen ombord? Du sagde jo selv, du havde
+ikke saameget som en smekker line engang. Og du skulde manøvrere
+«Styggen» og hive trossen ind og gjøre fast og alt; for du vil vel
+ikke fortælle at det ogsaa var Dick -- all round?»
+
+«Det var ingenting. Jeg gik opunder agterenden paa hende og alt der
+var at gjøre var at fire trossen ned til mig; for de havde jo
+mandskab nok der ombord og -- -- --»
+
+I det samme kom Dick frem i styrehusdøren. Han var utrolig skidden;
+for han kom lige fra skudebunden, hvor han havde havt noget at gjøre.
+
+Da han saa vi havde vin paa bordet lyste han op saa de smaa
+tandstumperne hans skinnet i det svarte fjæset og uden videre palaver
+tog han Ratjes glas og tømte det tilbunds.
+
+Jeg saa der flammet op et vredeslyn i øinene paa Jonas, men han
+betvang sig og sagde noksaa pyntelig: «Velbekomme; men næste gang kan
+du hente dig en kop og ikke tage mit glas.»
+
+«Aa kjære, gjør ingen uleilighed for min skyld, jeg klarer mig saa
+godt med glasset. Du er jo ren i munden vel,» sagde Dick.
+
+For at afværge uveir skjød jeg ind: «Jonas sidder her og fortæller
+mig om dengangen du bjerget russefinnen udenfor Marstenen.»
+
+«Jeg bjerget? Jeg --,» det var den mest uforstilte forbauselse i Dick
+Darlings ansigt. «Det var Jonas Ratje som bjerget russefinnen, og det
+greiet han solo. Og hvis han har fortalt noget andet saa lyver han
+til den store guldmedalje lige saa freidig som han løi ved
+sjøforklaringen efterpaa.»
+
+Jeg saa fra den ene til den anden. Jonas var lidt rød i kammen, men
+det kunde være af vinen. «Tøis,» sagde han bare.
+
+«Det er ikke tøis,» kom det hidsig fra Dick. «Jeg tøiser ikke med
+sligt,» og vendt mod mig klemte han paa: «Har han fortalt dig,
+hvorledes han fik trossen ombord? Har han fortalt dig, at det var det
+fineste stykke sjømandsarbeide som nogengang er gjort? Har han
+fortalt dig, at vi havde næsten opgivet det som haabløst; men at
+netop som vi skulde begive hele jobben, fik han øie paa et stakkels
+fortvilet kvindfolk ombord paa briggen. En kvinde med et lidet barn
+paa armen; og for hendes skyld gjorde han det kjæmpearbeide at faa
+den trossen ombord til os. -- Det var himlende hav og holdt paa at
+blive mørkt, og vi kunde ikke komme opunder briggen saapas, at de
+kunde hive en line over til os. Men hvad gjorde Jonas? Han sprang
+overbord gjorde han og svømmet bort under læ af finnen og kom tilbage
+med linen mellem tænderne. Og gjennemvaad og stivfrossen, mens
+klæderne næsten blev is paa hans krop halte han og sled han, til han
+fik den trossen ombord og gjort fast. -- Og han havde ikke sovet i
+næsten tre døgn, alligevel stod han efterpaa tilrors i de samme
+klæderne indtil briggen kastet anker paa Bergens red.»
+
+«Aa hold kjæft! Du overdriver, det var ingenting,» sagde Jonas. Nu
+var han blodrød helt op under haarroden.
+
+Jeg godtet mig. Se saaledes saa altsaa den historie ud fra den anden
+side. Dick godtet sig ogsaa, det kunde jeg se paa ham: «Nei, se det
+har han ikke fortalt. Men hvad i svingende svarte Helsingland har han
+saa fortalt? For jeg gjorde ingenting, bogstavelig talt ingenting
+andet end at give en haand her og der som enhver dæksgut kunde have
+gjort bedre.»
+
+«Saa det gjorde du ikke,» bed Jonas i. «Det var kanske ikke dig som
+skruede fast sikkerhedsventilen og satte et pres paa den stakkers
+radbrækkede mishandlede maskinen din til vi holdt paa at gaa til
+himmels? -- Og da det blev rigtig galt, hængte du huen din over
+manometeret, for at det ikke skulde fortælle dig, hvilken sindssvag
+vaagehals du var. -- Naa, stik den du!» vrinsket han triumferende.
+
+Men Dick blev ikke imponeret. «Er det noget at snakke om? End om der
+nu var gaaet noget galt og de havde spurgt mig i sjøretten, hvor
+stort tryk jeg gik med. Hvad skulde jeg saa have svaret, hvis jeg
+havde siddet og gloet paa manometerviseren hele tiden? Saalænge huen
+hang der kunde jeg med god samvittighed sværge paa at jeg ikke vidste
+hvad tryk der var for der var noget iveien saa jeg kunde ikke se det.
+Men hvor tror du vi havde havnet, hvis vi havde gaaet med de fattige
+seksti pundene, som kjedlen var konstrueret for?»
+
+«Vi behøvet slet ikke kommet i sjøretten. Vi kunde afgjort det hele i
+mindelighed med skipperen. Det mente jeg dengang, og det mener jeg
+den dag i dag.»
+
+«Det mente du slet ikke. Du mente det samme som jeg, at der skulde
+klemmes ud af finnen hver penny vi kunde faa til at reparere
+«Styggen» for. Det var først da hun, fruen hans, kom og tog dig i
+haanden og takket dig med taarer i øinene fordi du havde frelst
+livet hendes og livet til barnet hendes, at du pludselig fik
+stormandsgalskab og vilde tage tiltakke med de lumpne tohundrede
+kroner som den gnierfanten vilde slænge i dig. -- Men tak skal
+du have. Det blev der da gudskelov ikke noget af.» Dick snuset
+foragtelig ud i luften og henvendt til mig sagde han: «Det værste
+jeg ved er et hundredekilos mandfolk, som bliver hysterisk fordi
+om et skjørt giver sig til at vande høns. -- Og det en gift mand
+ovenikjøbet med kone og fem barn. Hvad tror du Dina Ratje vilde sagt,
+hvis hun havde faaet hørt det hele slig som det virkelig var. Tror du
+hun vilde sagt ja og amen til de tohundrede -- -- --»
+
+«Hold Dina udenfor eller ogsaa maser jeg dig til hakkemad, saa meget
+du ved det.»
+
+«Oh, yes! hold Dina udenfor! Men om du nu var blevet liggende derude
+i Nordsjøen, hvem skulde saa skaffet maden til hende og barnene dine?
+Javist skal vi holde Dina udenfor!»
+
+Der arbeidet sig op noget i Jonas, noget midt mellem et ustyrlig
+sinne og en trang til at retfærdiggjøre sig og pludselig eksploderte
+han. Han formelig brølte det ud: «Idiot! Det var jo netop derfor jeg
+gjorde det.»
+
+«For at blive liggende i Nordsjøen? Jonas, hvad siger du?»
+
+«Det siger jeg ikke. Jeg siger det var for Dinas skyld jeg jumpet
+overbord. Tror du jeg nogen gang kunde seet hende ind i øinene mere,
+hvis vi havde reist ifra en kone og hendes barn i havsnød?»
+
+Men pludselig gik det op for ham, at han stod her og blottet sit
+inderste følelsesliv for os to, og med engang blev han uendelig
+skamfuld. Hans øine, som netop i samme sekund havde gnistret og
+flammet, veg unda og turde slet ikke møde vore. «Fanden,» bandte han.
+
+Der blev ganske stille i styrehuset paa «Styggen». En pinlig pause.
+Den varet sikkert i mange sekunder. Saa pludselig langet Jonas ud med
+sin vældige lab efter Dick som stod i døraabningen og han faldt
+sprællende ned i sofaen. «Pak,» sagde Jonas og skridtet forbi ham ud
+paa dækket. Han slog døren i saa det skranglet i hele skuden.
+
+Da Dick Darling fik samlet sig lidt, sad vi to først et øieblik og
+sagde ingenting; men lidt efter lidt brød der frem et smil paa Dicks
+svarte ansigt. Et stort og straalende smil: «Skulde du have seet paa
+magen,» sagde han. Saa tog han flasken som endnu stod paa bordet og
+skjænket sig et bredfuldt glas af Ratjes vino duro. Den var af mere
+end tolv procents alkoholstyrke; men Dick tømte sit bæger til bunden
+vendte mod taget. Saa satte han det tomme glas fra sig og hans
+huldsalighed var endeløs. Han tittet forsigtig ud gjennem koøiet i
+agterkanten og vinket til mig at jeg ogsaa skulde se. Jonas vagget
+opover kaien. Hans brede ryg var skuttet og rund. Det vistes i hver
+dens linje at eieren ærgret sig kollosalt.
+
+Men Dick lo. En stille klukkende fornøiet latter.
+
+«Hvad griner du af. Jeg synes det er alt andet end morsomt,» sagde
+jeg, og det var sandt. Jeg ligte slet ikke at vi havde fornærmet
+Jonas Ratje.
+
+«Hvad jeg ler af? Jo endelig en gang fik jeg da sandheden ud af ham.
+I mange herrens aar har han løiet for mig, for ikke at tale om de
+skammelige løgne han svor paa i retten dengang.»
+
+«Var det saa groft?»
+
+«Om det var. Assessoren gjorde sit bedste for at vi kunde faa
+ordentlig bjergeløn; men Jonas var rent besat. Han hævdet med næb og
+klør, at det hele bare var -- assistance. Og finnen, det udyr,
+støttet ham af alle kræfter. Det hjalp ikke hvad jeg sagde, endskjønt
+jeg bare fortalte den nøgne sandhed, at briggen havde nødflag oppe,
+og at Jonas vovet livet, og at hele briggens mandskab havde gaaet
+nedenom til Fidlers green uden os. Retten kunde ikke give os
+bjergeløn saa gjerne den vilde. Vi maatte nøie os med «assistance
+under farefulde omstændigheder» og det gjør en betydelig forskjel
+skal jeg sige dig. -- Han sagde bagefter, at han syntes synd i den
+finneskipperen. -- Hørt sligt nonsens? Men nu kan han komme. Nu ved
+jeg bedre.» Og Dick gned sig i hænderne, hjertelig vel fornøiet.
+
+«Jamen han var ordentlig sint, da han gik.»
+
+«Ja gudsketak, det var han. Men han bliver nok god igjen. Alligevel
+er det kanske klogest at du fordufter inden han kommer tilbage. Se
+her, vi tager os et glas til før du gaar.»
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of S/S "Styggen", by Burchard Jessen
+
+*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK S/S "STYGGEN" ***
+
+***** This file should be named 34183-8.txt or 34183-8.zip *****
+This and all associated files of various formats will be found in:
+        https://www.gutenberg.org/3/4/1/8/34183/
+
+Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online
+Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net
+
+
+Updated editions will replace the previous one--the old editions
+will be renamed.
+
+Creating the works from public domain print editions means that no
+one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
+(and you!) can copy and distribute it in the United States without
+permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
+set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
+copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
+protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
+Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
+charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
+do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
+rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
+such as creation of derivative works, reports, performances and
+research.  They may be modified and printed and given away--you may do
+practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
+subject to the trademark license, especially commercial
+redistribution.
+
+
+
+*** START: FULL LICENSE ***
+
+THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
+PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
+
+To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
+distribution of electronic works, by using or distributing this work
+(or any other work associated in any way with the phrase "Project
+Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
+Gutenberg-tm License (available with this file or online at
+https://gutenberg.org/license).
+
+
+Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
+electronic works
+
+1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
+electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
+and accept all the terms of this license and intellectual property
+(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
+the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
+all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
+If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
+Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
+terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
+entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
+
+1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
+used on or associated in any way with an electronic work by people who
+agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
+things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
+even without complying with the full terms of this agreement.  See
+paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
+Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
+and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
+works.  See paragraph 1.E below.
+
+1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
+or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
+Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
+collection are in the public domain in the United States.  If an
+individual work is in the public domain in the United States and you are
+located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
+copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
+works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
+are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
+Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
+freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
+this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
+the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
+keeping this work in the same format with its attached full Project
+Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
+
+1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
+what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
+a constant state of change.  If you are outside the United States, check
+the laws of your country in addition to the terms of this agreement
+before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
+creating derivative works based on this work or any other Project
+Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
+the copyright status of any work in any country outside the United
+States.
+
+1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
+
+1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
+access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
+whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
+phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
+Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
+copied or distributed:
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
+from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
+posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
+and distributed to anyone in the United States without paying any fees
+or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
+with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
+work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
+through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
+Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
+1.E.9.
+
+1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
+with the permission of the copyright holder, your use and distribution
+must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
+terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
+to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
+permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
+
+1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
+License terms from this work, or any files containing a part of this
+work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
+
+1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
+electronic work, or any part of this electronic work, without
+prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
+active links or immediate access to the full terms of the Project
+Gutenberg-tm License.
+
+1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
+compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
+word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
+distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
+"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
+posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
+you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
+copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
+request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
+form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
+License as specified in paragraph 1.E.1.
+
+1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
+performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
+unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
+
+1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
+access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
+that
+
+- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
+     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
+     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
+     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
+     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
+     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
+     must be paid within 60 days following each date on which you
+     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
+     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
+     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
+     address specified in Section 4, "Information about donations to
+     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
+     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
+     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
+     License.  You must require such a user to return or
+     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
+     and discontinue all use of and all access to other copies of
+     Project Gutenberg-tm works.
+
+- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
+     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
+     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
+     of receipt of the work.
+
+- You comply with all other terms of this agreement for free
+     distribution of Project Gutenberg-tm works.
+
+1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
+electronic work or group of works on different terms than are set
+forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
+both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
+Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
+Foundation as set forth in Section 3 below.
+
+1.F.
+
+1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
+effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
+public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
+collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
+works, and the medium on which they may be stored, may contain
+"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
+property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
+computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
+your equipment.
+
+1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
+of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
+Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
+Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
+liability to you for damages, costs and expenses, including legal
+fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
+LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
+PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
+TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
+LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
+INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
+DAMAGE.
+
+1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
+defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
+receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
+written explanation to the person you received the work from.  If you
+received the work on a physical medium, you must return the medium with
+your written explanation.  The person or entity that provided you with
+the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
+refund.  If you received the work electronically, the person or entity
+providing it to you may choose to give you a second opportunity to
+receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
+is also defective, you may demand a refund in writing without further
+opportunities to fix the problem.
+
+1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
+in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
+WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
+
+1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
+warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
+If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
+law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
+interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
+the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
+provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
+
+1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
+trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
+providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
+with this agreement, and any volunteers associated with the production,
+promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
+harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
+that arise directly or indirectly from any of the following which you do
+or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
+work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
+Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
+
+
+Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
+
+Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
+electronic works in formats readable by the widest variety of computers
+including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
+because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
+people in all walks of life.
+
+Volunteers and financial support to provide volunteers with the
+assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
+goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
+remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
+and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
+To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
+and the Foundation web page at https://www.pglaf.org.
+
+
+Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
+Foundation
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
+501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
+state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
+Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
+number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
+https://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
+permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
+
+The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
+Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
+throughout numerous locations.  Its business office is located at
+809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
+business@pglaf.org.  Email contact links and up to date contact
+information can be found at the Foundation's web site and official
+page at https://pglaf.org
+
+For additional contact information:
+     Dr. Gregory B. Newby
+     Chief Executive and Director
+     gbnewby@pglaf.org
+
+
+Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation
+
+Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
+spread public support and donations to carry out its mission of
+increasing the number of public domain and licensed works that can be
+freely distributed in machine readable form accessible by the widest
+array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
+($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
+status with the IRS.
+
+The Foundation is committed to complying with the laws regulating
+charities and charitable donations in all 50 states of the United
+States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
+considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
+with these requirements.  We do not solicit donations in locations
+where we have not received written confirmation of compliance.  To
+SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
+particular state visit https://pglaf.org
+
+While we cannot and do not solicit contributions from states where we
+have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
+against accepting unsolicited donations from donors in such states who
+approach us with offers to donate.
+
+International donations are gratefully accepted, but we cannot make
+any statements concerning tax treatment of donations received from
+outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
+
+Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
+methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
+ways including including checks, online payments and credit card
+donations.  To donate, please visit: https://pglaf.org/donate
+
+
+Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
+works.
+
+Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
+concept of a library of electronic works that could be freely shared
+with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
+Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
+
+
+Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
+unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+
+Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
+
+     https://www.gutenberg.org
+
+This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
+including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
+Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
+subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
diff --git a/34183-8.zip b/34183-8.zip
new file mode 100644
index 0000000..860c201
--- /dev/null
+++ b/34183-8.zip
diff --git a/34183-h.zip b/34183-h.zip
new file mode 100644
index 0000000..68f8fe9
--- /dev/null
+++ b/34183-h.zip
diff --git a/34183-h/34183-h.htm b/34183-h/34183-h.htm
new file mode 100644
index 0000000..bde8825
--- /dev/null
+++ b/34183-h/34183-h.htm
@@ -0,0 +1,5548 @@
+<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN"
+    "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd">
+<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="no" lang="no">
+  <head>
+    <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=iso-8859-1" />
+    <meta http-equiv="Content-Style-Type" content="text/css" />
+    <title>S/S "Styggen", by Burchard Jessen; an eBook from Project Gutenberg</title>
+    <style type="text/css">
+    /* <![CDATA[ */
+body {
+    margin: auto 10%;
+}
+
+h1,h2,h3,h4,h5,h6 {
+    text-align: center;
+    clear: both;
+}
+
+p {
+    margin: .75em auto;
+    text-align: justify;
+}
+
+hr {
+    width: 33%;
+    margin: 2em auto;
+    clear: both;
+}
+
+.pagenum {
+    /*visibility: hidden;*/
+    color: #999;
+    position: absolute;
+    left: 92%;
+    font-size: smaller;
+    text-align: right;
+    font-variant: normal;
+    font-weight: normal;
+    text-transform: none;
+    text-decoration: none;
+    letter-spacing: normal;
+} /* page numbers */
+a[title].pagenum:after { content: attr(title); }
+
+.center   { text-align: center; }
+.caps     { text-transform: uppercase; }
+.small    { font-size: 60%; }
+sup       { vertical-align: top; }
+
+/* Images */
+img         { border: none; }
+
+.figcenter {
+    margin: auto;
+    text-align: center;
+}
+
+/***/
+
+.trnote {
+    font-family: sans-serif;
+    background-color: #ccc;
+    color: #000;
+    border: black 1px dotted;
+    margin: 2em 15%;
+    padding: .6em;
+}
+.trnote ul li { list-style-type: none; }
+
+.toc { margin: 0 25% auto 25%; padding: 0 2em 0 0; }
+p.toc { font-size: 60%; margin-bottom: 0; padding-bottom: 0; }
+.toc li { list-style-type: decimal; }
+.toc li p { margin-top: 0; padding-top: 0; text-align: left; }
+.toc .num { position: absolute; right: 34%; top: auto; }
+
+.topmarg  { margin-top: 4em; }
+
+.w65 { width: 65%; }
+hr.chapbreak, .w45 { width: 45%; }
+hr.tb, .w25 { width: 25%; }
+
+a.corr { /*border-bottom: 1px dotted #333;*/ }
+
+    /* ]]> */
+    </style>
+  </head>
+<body>
+
+
+<pre>
+
+The Project Gutenberg EBook of S/S "Styggen", by Burchard Jessen
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+
+Title: S/S "Styggen"
+
+Author: Burchard Jessen
+
+Release Date: October 31, 2010 [EBook #34183]
+
+Language: Norwegian
+
+Character set encoding: ISO-8859-1
+
+*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK S/S "STYGGEN" ***
+
+
+
+
+Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online
+Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net
+
+
+
+
+
+
+</pre>
+
+
+<div class="trnote">
+<h2>Avskriverens bemerkninger</h2>
+<p>Åpenbare trykkfeil er rettet i denne e-boka, men forfatterens
+stavemåte for øvrig er beholdt. En <a href="#Rettelser">ordliste med rettelser</a>
+finnes sist i boka.</p>
+</div>
+
+
+
+<h1 class="topmarg"><sup class="small">S</sup>/<span class="small">S</span> &bdquo;STYGGEN&ldquo;</h1>
+
+<p class="center caps topmarg">af</p>
+
+<h2 class="caps">Burchard Jessen</h2>
+
+<p class="center caps topmarg">4. tusen</p>
+
+<div class="figcenter topmarg"><img alt="Forlagets logo" src="images/logo.png" width="57" height="70" /></div>
+
+<p class="center caps topmarg">Forlagt af H. Aschehoug &amp; Co. (W. Nygaard)<br />
+Kristiania<br />
+1917</p>
+
+<hr class="w65" />
+
+
+<p class="center">Copyright 1917<br />
+H. Aschehoug &amp; Co.<br />
+Kristiania.</p>
+
+<hr class="w25" />
+<p class="center">W. C. FABRITIUS &amp; SØNNER A/S.
+</p>
+
+
+<hr class="w65" />
+
+<h2 class="caps">Indhold</h2>
+
+<p class="toc">&nbsp;<span class="num">Side</span></p>
+<ol class="toc">
+<li><p><a href="#By_og_bygd">By og bygd</a> <span class="num">1</span></p></li>
+<li><p><a href="#Gjennem_pumperne">Gjennem pumperne</a> <span class="num">14</span></p></li>
+<li><p><a href="#Nedenom_og_hjem">Nedenom og hjem</a> <span class="num">47</span></p></li>
+<li><p><a href="#Jesabel">Jesabel</a> <span class="num">63</span></p></li>
+<li><p><a href="#Syndens_sold">Syndens sold</a> <span class="num">81</span></p></li>
+<li><p><a href="#Diplomatiske_forhandlinger">Diplomatiske forhandlinger</a> <span class="num">97</span></p></li>
+<li><p><a href="#Mamons_traeller">Mamons træller</a> <span class="num">117</span></p></li>
+<li><p><a href="#Sandheden_om_briggen">Sandheden om briggen</a> <span class="num">131</span></p></li>
+</ol>
+
+
+<hr class="w65" />
+
+
+<p><a class="pagenum" name="side_1" id="side_1" title="[s. 1]"></a></p>
+
+
+
+
+<h2><a name="By_og_bygd" id="By_og_bygd"></a>By og bygd.</h2>
+
+
+<p>Der var igrunden altfor meget lys. Paa en
+skyfri junihimmel stod en blankpoleret sol
+og sendte digre straalebundter ned over byen og
+havnen, over fjorden og fjeldene rundt om.</p>
+
+<p>Rundt Vaagen laa husrækkerne og formelig
+æste varme ut af træværk og murer. Luften
+var tyk av fiskestank og alskens ubehagelige
+dunster, for end ikke det mindste vindpust
+bragte svalning eller frisk luft.</p>
+
+<p>Over paa Tyskebryggen stod kjøbmændene
+enkeltvis eller et par tre i klynge og svettet
+under skurene paa bryggekantene; men det var
+saa varmt at de ikke engang orket at klage over
+tidernes elendighed, som de ellers pleiet.</p>
+
+<p>I laget udenfor Nykirkealmendingen laa en
+stor engelsk damper omgivet af skuter og baater.
+Den fyldte hele havnen med wincherammel og
+al herlig støi, saa man selv i denne døsige dag
+fik et indtryk af liv og rørelse paa Vaagen.
+Over paa den anden side ved Fæstningskaien
+laa en enkelt rutebaat og forsøgte at se smart
+ud. Det var jo midt i turistsæsonen. De elektriske<a class="pagenum" name="side_2" id="side_2" title="[s. 2]"></a>
+færger vimset frem og tilbage som sædvanlig
+og ret udfor moloen laa en liden slæbebaad
+plat stille og drev.</p>
+
+<p>Det var «Styggen», kaptein Jonas Ratje.</p>
+
+<p>Jonas Ratje havde faret tilsjøs siden han slap
+for presten; og det var længe siden. Han havde
+pløiet mange have og seet lidt af hvert i verden;
+men det var gaaet ham som det gaar alle sjøfolk.
+Han var blevet ludende lei af sjøen
+endnu før han var femogtyve aar gammel. Saa
+giftet han sig og sjølivet blev ligetil uudholdelig.
+Men engang da Ratje alt var lidt oppe i tredveaarene
+faldt han over gamle maskinist Dick
+Darling, en underlig skrue, halvt skotte halvt
+nordmand af herkomst. Den gamle var lige
+saa lei af sjøen som Ratje og vel saa det. Men
+nu havde han faaet øie paa et gammelt vrag af
+en taugbaat som var tilsalgs.</p>
+
+<p>Dette var i South Schields.</p>
+
+<p>Enden paa visen var, at han og Ratje gik i
+kompani. De fik vraget for spotpris; foretog
+egenhændig en del høist paakrævede udbedringer,
+og seilte nøddeskallen over Nordsjøen
+i oktober maaned, de to alene, eftersom de ikke
+havde raad til at hyre hjælp, og forresten vist
+ikke havde kunnet faa nogen til at gaa med,
+selv om de havde kunnet betale.</p>
+
+<p>Det var det rene galmandsværk; men mærkelig
+nok kom de ikke alene helskindet over
+men var ovenikjøbet saa heldig at træffe paa<a class="pagenum" name="side_3" id="side_3" title="[s. 3]"></a>
+en drivende brig udenfor Marstenen. De tog
+den paa slæb og tjente en ganske pen skilling
+paa det, saapas at de fik baade skrog og kjedel
+i nogenlunde stand paa fillebaaden sin.</p>
+
+<p>Men det var den eneste gang de virkelig
+kunde siges at have havt lykken med sig. Siden
+havde de og «Styggen» ført en tilværelse saa
+at sige fra haand og i mund med slæbning og
+mere eller mindre legalt sjørøveri. De havde
+fegtet sig frem fra dag til dag, puffet og ugleseet
+af konkurenterne. De havde maattet sluge
+mange bitre skuffelser; men lidt efter hvert
+havde de lært alle trick i traden, og nu efter
+nogen lange aars læretid havde de vundet frem
+til en egen position her nede paa Vaagen.</p>
+
+<p>Ingen kunde sige, at de var elsket, hverken
+Jonas Ratje, Dick Darling eller «Styggen»; men
+de var frygtet. Ratje havde nemlig blandt andet
+en tunge, som ved passende anledning kunde
+lægge ord til en situation paa en maade, som
+ikke saa let glemtes. Og Dick kunde paa sin
+stilfærdige, uudforskelige maade mærke en uven,
+saa man vogtet sig for at komme ham tvers for
+baugen mere end høist nødvendig.</p>
+
+<p>Men netop fordi disse to, hver paa sin
+maade, forstod den kunst at være ubehagelig,
+hævdet de sin stilling, selv om de uafladelig levet
+paa krigsfod med hele bugserbaadflaaden. Det
+var en stille intens undergrundskrig, som aldrig
+bød et øiebliks vaabenhvile.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_4" id="side_4" title="[s. 4]"></a>
+Alligevel ligte de sig igrunden fortræffelig,
+for kampen gav dem stadig mange smaa triumfer.
+Mangen spænding, som livet op i hverdagslivets
+einerlei, var deres. Endelig havde de begge
+evnen til at nyde skadefrydens salighed. Det
+var ikke ubetinget smukt; men slig som forholdene
+nu engang laa an, var det sundt.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Saa laa altsaa «Styggen» hin solhede sommerdag
+med stoppet maskine og drev udenfor
+moloen. Ratje hang over rattet og Darling stod
+i lugen til maskinrummet og tørret svetten med
+en tvistdot.</p>
+
+<p>Desværre var det dødt i businessen for øieblikket.
+Det sørgelige faktum var, at de havde
+ikke havt en job hele dagen; for imorges kom
+«Sabben» og nappet et skudeslæb til Salhus
+lige for næsen af dem. Begivenheden foranlediget
+mange unødvendige ord fra Ratje og en
+stille beslutning om hevn hos Dick.</p>
+
+<p>For at faa en smule afløb for noget af sin
+galde havde Ratje derpaa sat kursen for Sukkerhusbryggen,
+hvor han tog ind ti tons vand
+fra byens vandværk. Samtidig fik han anledning
+til en særdeles oplivende krangel med vagthavende
+havnebetjent, som han snød for tre af
+de nævnte ti tons.</p>
+
+<p>Men det var ogsaa alt «Styggen» og dens<a class="pagenum" name="side_5" id="side_5" title="[s. 5]"></a>
+besætning havde udrettet hele den udslagne
+formiddag, og nu gik klokken alt mod tolv.</p>
+
+<p>Ude ved Heggernæsset laa en vedlastet
+sognejægt med raaseilet hængende slapt langs
+masten, mens tre mand i en færing sled for
+haarde livet med at bugsere den indover. Ratje
+tænkte et øieblik paa at gaa ud og praie den
+for slæb; men bestemte sig alligevel for at lade
+være. Der var liden mening i at brænde kul
+paa slig en uvis forretning. I bedste fald kunde
+han tage ind to tre kroner for slæbet; men
+sandsynligheden talte for at jægteskipperen, den
+gnier, vilde spare sine kroner og lade folkene
+slave sig ihjel. Det var langt tilkvælds, og
+naar bare han var inde og vel fortøiet til natten,
+saa var vel han tilfreds.</p>
+
+<p>Nu var der intet andet tilbage end et lidet
+forlorent haab om at Trumpen, kulformanden
+hos Hahn &amp; Hinken, skulde komme og praje
+dem for et slæb. Slikt hændte iblandt, for
+Ratje og Trumpen havde sine smaa hemmelige
+aftaler, ifølge hvilke Trumpen fortrinsvis benyttet
+«Styggen» naar det var noget. Aftalerne var
+lige fordelagtige baade for Trumpen og Ratje;
+men kanske ikke fuldt saa indbringende for
+Hahn &amp; Hinken. Desværre, man kan nu engang
+ikke drive sjørøveri uden at det gaar ud
+over nogen. &mdash; Og Ratjes samvittighed var tøielig.</p>
+
+<hr class="tb" />
+<p><a class="pagenum" name="side_6" id="side_6" title="[s. 6]"></a></p>
+
+<p>To kjuagutter havde najet en baad fra en
+sognjægt inde ved Dræggen. Nu satte de
+kursen freidig mod fjorden, mens sogningen stod
+igjen og raabte og bandte i solstegen. Imidlertid
+begav det sig, at de to vikinger røg i
+totterne paa <a class="corr" name="rett_1" id="rett_1" title="hverande">hverandre</a> om suprematiet ombord.
+Det endte med et gallaslagsmaal, som gav sogningen
+tid til at forfølge synderne landværts.
+Følgen var, at da de to i baaden havde fundet
+ud, hvem som var den stærkeste og havde indrettet
+sig derefter, saa stod sogningen paa pynten
+af Fæstningskaien for at standse dem med sin
+tales velklang eller paa anden maade.</p>
+
+<p>Han opnaaede ogsaa det. For da de to i
+baaden kom tvers af pynten, lagde de sig tilro
+paa aarerne og optog ordskiftet paa sin side.
+Sogningen skjældte, saa godt han havde lært,
+og selv syntes han det ikke var saa lidet; men
+han opdaget efterhaanden, at han havde fundet
+overmænd i den kunst.</p>
+
+<p>Med medfødt veltalenhed udøste gutterne
+sin kritik over den stakkars bonde. De fortalte
+ham nøiagtig og uden omsvøb, hvad de syntes
+om hans personlige udseende. De gav en kort
+og drastisk oversigt over hans familieforhold og
+afstamning, saaledes som de opfattet det. De
+valgte med kyndighed og virtuositet sine udtryk
+fra det bergenske gadesprogs rige ordforraad.
+Sogningen havde fuldt ud følelsen af
+at ordene ikke var smigrende. Derfor svor han<a class="pagenum" name="side_7" id="side_7" title="[s. 7]"></a>
+ved alle sine hjemlige guder, at fik han saasandt
+fat i de nederdrægtige byfantene, saa skulde
+han minsandten rundjule dem slig, at de ikke
+skulde se ud som folk de første fjorten dagene.</p>
+
+<p>Ratje var blevet opmærksom paa balladen.
+Han raabte bort til Dick, at maskinen skulde
+sættes igang, og et par slag af propellen bragte
+dem over paa den anden side af indseilingen,
+hvor de havde fuld oversigt over komedien.</p>
+
+<p>Det var fra først af pur nysgjerrighed, som
+bevæget Ratje til denne manøvre; men pludselig
+slog det ham, at her var en liden forretning at
+gjøre. Han studset et øieblik paa, hvorledes
+han skulde gribe sagen an. I grunden var der
+nok af kjuagutten i hele hans konstitution til
+at hans sympatier var helt og holdent paa de
+to benglers side; men samtidig var han klar
+over, at det ialfald ikke var dem som kunde
+betale for assistance. &mdash; Og derefter tog han sit
+parti.</p>
+
+<p>«Sei, du sogning! Eg er enig med gutungerne
+i, at du ser ud som en abekat; men
+det er det samme, ka betaler du meg for at
+sætte deg ombord i baaden din?»</p>
+
+<p>Sogningen bed over agnet. Nu var hævnen
+indenfor rækkevidde. &mdash;«En krone,» bød han
+flot væk.</p>
+
+<p>«Gaa hem og blaas. Vil du give ti?»</p>
+
+<p>«Nai,» kom det bistert tilbage. Denne verdens
+nydelser kan kjøbes for dyrt. «Nai,»<a class="pagenum" name="side_8" id="side_8" title="[s. 8]"></a>
+sagde han endnu engang afgjort. «En krone
+og femti! Vil du saa kom an.»</p>
+
+<p>«Nai,» hermet Ratje og satte sig tilrette paa
+hyttetaget. De to unge haabefulde var alt paa
+vild flugt bortover mod Skudevigen.</p>
+
+<p>«To kroner da, og ikke en øre mere.»</p>
+
+<p>«Hør her, din gamle noksagt. Om fem
+minutter er gutterne kommet iland, og baaden
+din er i drift udover fjorden. Vil du saa give
+fem kroner for at blive sat ombord, eller vil
+du ikke?»</p>
+
+<p>Sogningen stod ubeslutsom. Synderne var
+nu næsten helt borte ved Bontelbo; men fem
+kroner! Nei piskedausen, det var alligevel for
+mange penge, og atter bed han af: «Nai!»</p>
+
+<p>«Ja ja far, som du vil. Farvel, hils hem.
+Fuld fart forover Dick!»</p>
+
+<p>Men det blev formeget for sogningen. Et
+var at sige nei, saalænge der var haab om
+hjælp; men at se baaden og hævnen glide sig
+ud af hænderne, det klarte han ikke. Han
+sukket tungt, tørket sig over ansigtet med hueforet
+og raabte: «Nei stop nu lidt kar. Du
+har vel ikke slik braahast. Du skal faa fem
+kroner da, og gid du maa være fordømt for en
+dyrkræmmer, din byfant.»</p>
+
+<p>Ratje lod sig ikke sige to gange. Han lagde
+roret om og klappet langs kaien saa elegant,
+som om det var en lystyacht han førte. «Jump
+ombord, din grinebider.»</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_9" id="side_9" title="[s. 9]"></a>
+Sogningen var saa ivrig efter at begynde
+jagten, at han nær var hoppet paa sjøen. «Driv
+paa karer, driv paa,» sagde han. Han trampet
+i dækket af bare utaalmodighed.</p>
+
+<p>Men Ratje tog det med irriterende ro. Han
+satte sig godt tilrette paa hyttetaget og gjorde
+ikke den ringeste mine til at ville komme afsted.
+Sogningen var færdig til at fly i flint.</p>
+
+<p>«Tag det med ro, din hankat. Jeg liger
+ikke slige gebærder ombord i mit skib. Vi
+har ingen hast. &mdash; Pengene først, før kommer
+vi ikke af pletten.»</p>
+
+<p>Naaja, der gik et kostbart minut til spilde
+med yderligere vrøvl; men da sogningen saa at
+gutterne var naaet helt bort til Gert Meyers
+boder med al udsigt til at naa land, før de
+kunde bli indhentet, saa tog han det fornuftige
+parti. Han halte op en stor hestehandlerportemonæ
+og talte forsigtig op paa hyttetaget fire
+kroner og femti øre.</p>
+
+<p>Endnu i dette hellige øieblik maatte han
+prutte.</p>
+
+<p>«Det er alt jeg har. Du lyt gjøre det for
+det,» sagde han afgjørende og stak portemonæen
+i lommen igjen.</p>
+
+<p>Men da vaagnet Ratje.</p>
+
+<p>«Aa du din skidne, stinkende bondeknøl,
+er det mig du vil holde for nar? Tag dine
+raadne skillinger og se til at pille dig iland og
+det lidt fortere end fort. Din udspekulerte<a class="pagenum" name="side_10" id="side_10" title="[s. 10]"></a>
+gorilla. Har jeg sagt fem kroner, eller har jeg
+sagt fire kroner og femti øre? Kom iland,
+hører du, straks paa flyvende flekken.»</p>
+
+<p>Sogningen sagde ikke mere. Han halte op
+pungen igjen og lagde den sidste femtiøringen
+ved siden af de andre pengene.</p>
+
+<p>«Allright!» sagde Ratje, han strøg pengene
+til sig i en haug. «Full speed, Dick. Hurry
+up nu. Har manden betalt, saa skal sandt for
+dyden «Styggen» gjøre sin pligt.»</p>
+
+<p>Jagten var kort men spændende. Gutterne
+som syntes det drog i langdrag, havde alt gjort
+sig op, at der blev ikke noget af det hele, og
+havde ændret kurs udover fjorden. Men da
+de saa mærket, at de blev forfulgt, gjorde de
+et fortvilet forsøg paa at naa ind i baadhavnen
+ved det militære badehus.</p>
+
+<p>Men «Styggen» var dem for rap i vendingen.
+Det blev straks indlysende at tilbagetoget var
+afskaaret.</p>
+
+<p>Da tog pokker ved dem. Al deres medfødte
+gutteondskab tog fart, og mens bugserbaaden
+halte ind paa dem, saa det høist kunde
+vare et minut endnu, brugte de dette minut til
+at varpe overbord aarer og øskar, tofter og tiljer.
+Alt som løst var slang de bortover sjøen saalangt
+de orket.</p>
+
+<p>Sogningen stod og saa paa ødelæggelsens
+vederstyggelighed og bandte saa blaa luen stod<a class="pagenum" name="side_11" id="side_11" title="[s. 11]"></a>
+ham ud af halsen. Hu! Han skulde lære de
+banditterne!</p>
+
+<p>Ratje frydet sig, og selv gamle Dick kunde
+ikke lade være at smile. «Hvad fanken var det
+som randt i dem?»</p>
+
+<p>Den ene af gutterne rev nyglen af baaden
+og sendte den samme vei som alt det andet,
+og da det var gjort, reiste han sig og lo frydefuldt
+mod solen. Det saa ikke ud til at knegtene
+var bange for konsekvenserne.</p>
+
+<p>I samme nu som Ratje hukket baadshagen
+i baaden sprang begge gutterne paa sjøen og
+lagde paa svøm udover. De havde nok regnet
+ud paa forhaand at sogningen først og fremst
+vilde tænke paa baaden; men uden aarer og
+inventar og uden nygle kunde han i det mindste
+ikke forfølge dem.</p>
+
+<p>Det gik ogsaa ganske rigtig slig. Sogningen
+hoppet i baaden sin uden at tænke paa følgerne,
+og Ratje, som straks var med paa noterne,
+stødte den fra borde med kraft og eftertryk.</p>
+
+<p>Der sad sogningen.</p>
+
+<p>Ratje tog roret igjen og satte efter synderne,
+som han halte indenbords lidt mere
+haardhændt end strengt taget nødvendig. Han
+var halvt om halvt tilsinds at holde en liden
+ekstradommedag for sin egen fornøielse; men
+samtidig var han paa det rene med, at sogningen
+skulde holdes udenfor den affære. Det var
+ikke nødvendig, at en slig stril lagde haand<a class="pagenum" name="side_12" id="side_12" title="[s. 12]"></a>
+paa byens barn. Han skulde selv besørge det
+fornødne.</p>
+
+<p>Sogningen sad i baaden og raabte og skreg
+og bar sig. Han havde stukket en finger i
+nyglehullet og havde det ikke bekvemt.</p>
+
+<p>Ratje gjorde atter en sving bortover til ham.
+«Halloi, hvad bæljer du efter? Nu har du jo baaden
+din.» Han stak hænderne i lommen og godtet
+sig inderlig. De infernalske spillopmagerne
+havde virkelig gjort sine sager upaaklagelig.</p>
+
+<p>«Aarene og det andet kram? Nei far, jeg
+har andet at bestille end at fare Byfjorden rundt
+efter vraggods og drivtømmer. Det bliver din
+egen sag, som ikke ved, hvad et par ægte
+bergenske kjuagutter kan finde paa. Desuden
+det er udenfor kontrakten. &mdash; Men det er det
+samme. Hvad betaler du?»</p>
+
+<p>Sogningen vilde ingenting betale, og han
+sagde det med mange ekstra sprogblomster.</p>
+
+<p>«Nei nu er du grov,» sagde Ratje. Men
+ligemeget. Du skal ikke faa sagt, at jeg er
+vrangvillig mod en god kunde. Vil du give
+mig to kroner, saa skal jeg fiske op det meste
+saa du bliver hjulpen.»</p>
+
+<p>Sogningen vilde fremdeles ikke.</p>
+
+<p>«Allright, min mand. Naar du er saa sta,
+saa faar du have det saa godt. Jeg skal vente
+i fem minutter, om du vil ombestemme dig.»</p>
+
+<p>Da tre minutter var gaaet havde sogningen
+udtømt saa meget af sin galde, at han besluttet<a class="pagenum" name="side_13" id="side_13" title="[s. 13]"></a>
+sig til at akceptere Ratjes tilbud; men da hændte
+noget.</p>
+
+<p>Ratje skulde netop til at fiske op den første
+aare, da Dick pludselig afbrød ham: «Lad nu
+de narrestrekerne fare. Nu er der andet at
+tænke paa. Ser du derude i Kvarven?»</p>
+
+<p>Ratje lod aaren drive og skygget med haanden
+over øinene mod solen. «Donnerwetter!
+Det er «Midnight Sun»! Gudskelov, vi har
+ti ton ferskvand paa tanken. Først til møllen
+faar først male. Det blir femogtyve kroner
+mindst til os det, Dick! Shake her up, old
+man. Nu gjælder det at være om sig.»</p>
+
+<p>Han blev saa ivrig. Men saa kom det som
+en eftertanke. «Men vi kan ikke lade den
+arme tosken ligge her og drive.»</p>
+
+<p>«Vi maa!» sagde Dick tørt. «Kast gutterne
+overbord og lad dem hjælpe sogningen.»</p>
+
+<p>«Ja du siger noget. &mdash; Men nei, det bliver
+alligevel synd.» Han hukket baadshagen fat i
+den anden aare, som netop kom drivende forbi
+og halte den indenbords. «Se her, din vadmelsbrok!»
+skreg han og kastet aaren over til
+sogningen. Denne var ikke sen til at gribe
+den. «Nu klarer han sig altids. Gutterne faar
+følge med. Vi sætter dem iland paa Sukkerhusbryggen,
+naar vi gaar ind efter ny vandforsyning.»
+Han hug næven i rattet. «Dick
+giv hende alt hun kan taale, om saa kjedlen
+din gaar tilhimmels.»</p>
+
+
+<hr class="chapbreak" />
+<div><a class="pagenum" name="side_14" id="side_14" title="[s. 14]"></a></div>
+
+<h2><a name="Gjennem_pumperne" id="Gjennem_pumperne"></a>Gjennem pumperne.</h2>
+
+
+<p>Paa hver sin side af den høitidelige kontorpult
+i det indre kontor sad de herrer Hahn
+&amp; Hinken.</p>
+
+<p>Nede ved døren i respektfuld afstand stod
+taugbaadskipper Jonas Ratje og dreiet skyggehuen
+mellem fingrene. Af og til kastet han et
+bekymret forventningsfuldt blik bort paa Hinken,
+som pleiet at føre ordet der paa kontoret.
+Men Hinken sad længe uden at sige noget, han
+saa ned i nogen papirer i dybe tanker.</p>
+
+<p>Ratje forsøgte et diskret kremt; men det lod
+ikke til at det hjalp.</p>
+
+<p>Der gik et minut og to og tre. Situationen
+blev næsten lummer, og Ratje gjennemgik i
+stilhet sit synderegister. Der var jo desværre
+et og andet punkt, hvor resterne af hans samvittighed
+ikke var saa blankpoleret, som den
+gjerne burde være. Kunde det være mulig, at
+firmaet havde faaet greie paa de filleprocenterne,
+som han pleiet at stikke i arbeidsformanden<a class="pagenum" name="side_15" id="side_15" title="[s. 15]"></a>
+deres, denne Trumpen som han kaldtes; eller
+var de kommet under veir med, at han pleiet
+at kulle «Styggen» fra firmaets kulskuder, uden
+altid at huske det ved opgjørene. Eller &mdash; &mdash;</p>
+
+<p>Han blev afbrudt i sin tankegang af Hinken:
+«Ved De hvad, Ratje, 57 kroner for de
+sidste slæbene, det er blodpenge.»</p>
+
+<p>«Undskyld hr. grosserer, naar grossereren
+betænker at vi arbeidet i et kjør uden skaffestunder
+og langt udover natten. Ja De ser,
+Trumpen har jo kvitteret for timetallet, og &mdash; &mdash;»</p>
+
+<p>«Ja ja. Lad nu det være godt for denne
+gang. De kan hæve pengene ude hos kassereren.
+Men det var nu ikke nærmest det vi
+skulde tale om idag. Hm, sig mig, kaptein,
+kan De paatage Dem at forsvinde fra jordens
+overflade, De og baaden Deres, og han den
+gamle maskinisten, hvad er det nu han heder?»</p>
+
+<p>«Dick Darling.»</p>
+
+<p>«Javel, det var det han hed. Kan Dere
+forsvinde totalt i otte dage uden at vække opsigt
+og uden at nogen kommer med ubekvemme
+spørgsmaal?»</p>
+
+<p>«Det kommer saamen an paa det,» trak
+Ratje det tvilende ud.</p>
+
+<p>«Ja, det skal naturligvis ikke gjøres for ingenting.
+Vi betaler en rimelig dagpenge for baade
+folk og skib.»</p>
+
+<p>«Kunde ikke grossereren forklare det lidt
+nærmere?»</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_16" id="side_16" title="[s. 16]"></a>
+«Nei, først maa jeg vide om De kan dette
+eller ikke?»</p>
+
+<p>«Naar?»</p>
+
+<p>«Aa, der er god tid. Det bliver ialfald ikke
+før om en fjorten dage.»</p>
+
+<p>«Jo, det kan jeg altids klare. Der er mere
+end tid nok til at slaa ud nogen skrøner, som
+nok vil blive troet. Men jobben?»</p>
+
+<p>«Skal vi snakkes om senere. Midlertid faar
+De holde Dem klar, sørge for at proviantere
+for en fire fem dage og fremforalt ikke lade
+nogen vide, hvor De skal hen.»</p>
+
+<p>«Nei, det er vel vanskelig nok det, naar jeg
+ikke ved det selv engang. Bliver det langt
+slæb?»</p>
+
+<p>«Nei slet ikke slæb. De skal ud paa andre
+eventyr og farter dennegangen. Og er De den
+mand jeg tager Dem for saa kommer De at
+lige Dem godt. De skal faa bud fra mig, naar
+saalangt kommer.» Hinken fordybet sig atter i
+sine papirer for at antyde at audiensen var forbi.</p>
+
+<p>Ratje gik. Det var regnveir, rigtig sipende
+regn. Folk i Strandgaden pilte afsted i den
+graakolde eftermiddag for at komme i hus
+saasnart som mulig. Bare en konstabel vasset
+afsted med langsomme reglementsskridt midt i
+gaden. Alle andre havde som sagt hastværk,
+undtagen Ratje. Han blev gjentagne gange
+staaende i dybe tanker. Engang var det enda
+saa paafaldende, at en kjuagut stoppet op og<a class="pagenum" name="side_17" id="side_17" title="[s. 17]"></a>
+spurgte om han var ansat som «Christiesstøtte»,
+hvis ikke fik han flytte sig fra fortoget før han
+groede fast.</p>
+
+<p>Ratje smilte og tog sig sammen. Han gik
+ret ombord i «Styggen». Den laa som vanlig
+naar den var ledig ude ved Holbergsbryggen.
+I «salonen» sad Dick og Trumpen og spyttet
+skraatobak udover dørken. Trumpen flyttet sig
+for at give plads for Ratje: «Nu, hvordan gik
+det. Gjorde han vrøvl,» spurgte han.</p>
+
+<p>«Nei, han betalte allright nok, og du skal
+faa dine procenter, naar bare du giver tid et
+øieblik. Men først faar du give mig greie paa,
+hvad fanden han har i hætten, han chefen din.»
+Ratje berettet nøiagtig hvad der var gaaet for
+sig paa kontoret; men Trumpen havde ikke
+færten af nogen ting, saa det hele løb ud i
+ørkesløse gisninger.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>«Noget raaddent er der et eller andet steds,
+det kan vi ialfald regne ud. Først al denne
+forbistrede hemmelighedsfuldheden. Allerede
+det er mistænkelig. Og saa tænke sig til, at
+Hinken af egen drift byder 40 kr. døgnet og
+frie kul. Nei, det hænger aldrig rigtig sammen.
+Havde han budt 20 og jeg havde forlangt 40,
+saa havde han maattet betale 30, det vilde
+været det normale. Men byde 40 og give 40
+uden vrøvl! Enten skal vi lastes med nitroglycerin<a class="pagenum" name="side_18" id="side_18" title="[s. 18]"></a>
+eller smuglegods, det kan du tage gift
+paa, Dick. Og naar vi skal gaa syd til Slotterø,
+hvorfor pokker skal vi da ud Hjeltefjorden
+og gaa udenskjærs det stykke nedover, sig mig
+det om du kan.»</p>
+
+<p>Ratje stod ved roret og Dick Darling sad
+paa maskinskylightet. Regntunge skyer hang
+lavt over fjorden og de nakne bjergknauser laa
+farveløse og glædeløse rundt om. Hist og her
+kom de forbi en bondehytte eller et baadnøst;
+men det livet ikke op i landskabet; for der var
+over det hele noget fattigsligt og fortrykt. Det
+var som om selve luftens raakolde fugtighed
+lagde en dæmper over alt som vilde udover
+hverdagslivets ensformighed.</p>
+
+<p>«Styggen» snøftet og bar sig, som om den
+slet ikke ligte denne uvante tur, og kulrøgen
+laa som et uldent baand efter den i kjølvandet.</p>
+
+<p>Rundt om kredset maager lavt over vandet.</p>
+
+<p>«Er det meningen, at vi skal gaa sørover
+inat, eller tænker du at ankre op i en eller
+anden vig og afvente dagen?» spurgte Dick.</p>
+
+<p>«Ved ikke. Jeg ved i det hele taget ingenting.
+Det er det forbistrede ved det. Hinken
+gav ordre til at gaa denne veien tilhavs og derefter
+skulde vi gaa sørover, hvis ikke noget
+hændte i mellemtiden. Men, sagde han, han
+antog vi vilde faa nærmere ordre. Hvor den
+skal komme fra maa guderne vide. Men for
+os kan det jo være lige fedt. Vi har førti<a class="pagenum" name="side_19" id="side_19" title="[s. 19]"></a>
+kroner døgnet og frie kul, vi, og kan det more
+ham at vi flyr rundt som et spektakel og en
+flyvende hollænder for den betaling, saa gjerne
+for mig. Jeg var bare tilfreds vi kunde farte
+rundt hele aaret paa tamp for slig fragt.»</p>
+
+<p>Endnu før Ratje fik talt ud, skjød en færing
+frem bag nærmeste odde. Den var bemandet
+med en mand og en gut. Den lagde sig lige
+i «Styggen»s kurs og der blev den liggende og
+vente til den kunde praie.</p>
+
+<p>«Der har vi bud fra Hinken,» sagde Ratje.</p>
+
+<p>Dick bare brummet noget uforstaaeligt.</p>
+
+<p>«Hvad er der nu iveien?»</p>
+
+<p>«Aa bare det, at hvis Hinken har noget
+hemmeligt fore, saa er han en tosk til at arrangere.»</p>
+
+<p>«Ja, begribeligvis. Men hvorfor kommer du
+med det nu?»</p>
+
+<p>«For nu har jeg opdaget den femte, som er
+mere eller mindre indviet i hemmeligheden og
+endnu flere bliver det. Det er dumt. En hemmelighed
+bør kjendes af saa faa som mulig.
+Men de som kjender den bør kjende den tilbunds.»</p>
+
+<p>«Du er nysgjærrig Dick, og du er ærgerlig
+fordi du ikke er indviet.»</p>
+
+<p>«Indviet? Det er jeg jo. Strilen der skal
+lodse os.»</p>
+
+<p>Det stemte. Strilen skulde lodse. Han forlangte,
+at man skulde gaa videre med det samme,<a class="pagenum" name="side_20" id="side_20" title="[s. 20]"></a>
+og stak tilhavs nordenom Sartorø. Da var det
+allerede næsten mørkt. Men ingen lanterner
+blev sat ud og i mulm og mørke bar det sydover
+langs kysten.</p>
+
+<p>Under Marstenen oplevet de nogen spændende
+minutter. Det gjaldt at komme forbi
+uden at blive opdaget, hvis det var muligt.
+Ved at holde langs landet paa nordsiden, og
+derefter snige sig over sundet og stikke forsigtig
+ud igjen paa den anden side, mente Ratje
+at de kunde undgaa at blive seet; &mdash; &mdash; men
+ikke at blive hørt, for «Styggen» pæset og
+stønnet, som om den vilde avertere sin nærværelse
+for hele verden. Følgen var at de blev
+praiet fra fyret; men uden at svare dampet de
+videre i natten.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Tager man kartet for sig og sætter det ene
+passerbenet paa Slotterø fyr og drager en cirkel
+omkring det med en tre kilometers radius, saa
+finder man at en stor sektor af denne cirkel
+paa sydsiden af Sælbøfjorden er opfyldt af smaa
+øer og holmer med trange sund imellem. Her
+er et virvar af smaa viger og smuthul, hvor en
+liden damper kan skjule sig om det kniber.
+Her er sparsomt bebygget med lange afstande
+mellem gaard og gaard.</p>
+
+<p>Didind var det «Styggen» satte kursen hen
+paa morgenkvisten efter sin hemmelighedsfulde<a class="pagenum" name="side_21" id="side_21" title="[s. 21]"></a>
+nattereise, og netop som daggryet dæmret i øst
+ramlet ankerkjættingen ud af klydset. Der laa
+den nu i en lun liden afkrog. Rundt om hævet
+landet sig, saa at ingen kunde se den paa en
+kilometers afstand, og knapt nok skulde man
+blevet var den om man saa strøg lige forbi, for
+den laa paa indsiden af en holme som skjærmet
+fortrinligt.</p>
+
+<p>«Ja nu er vi her. Hvad næst?» spurgte
+Dick Darling. Han stod i lugen sin, søvngrætten
+og sur og gren i den regntunge morgen.</p>
+
+<p>«Nu skal vi trække kaffe og spise frokost,
+og naar det er besørget, saa skal vi tørne ind
+og sove til den store guldmedalje.»</p>
+
+<p>«Vel, det er et program som anstaar mig.»</p>
+
+<p>En halv time senere snorksov alle tre.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Gamle kaptein Brinkstein paa «Ariadne»
+stod paa broen og speidet forover. Det blaaste
+en stiv nordvestkuling og gamlingen var krøbet
+i ly af brotrækket. Sydvesten havde han klemt
+godt ned over ørene og hænderne var begravet
+i lommerne paa den store ulster. Styrmanden
+stod ved siden af ham og borte ved rattet stod
+baadsmanden tilrors.</p>
+
+<p>«Ser De noget til fyret nu, styrmand? Det
+er længe siden vi passeret Ryvarden, og det er
+snart saa mørkt at Slotterø skulde være tændt
+nu. Dette er den værste svinejob jeg har havt<a class="pagenum" name="side_22" id="side_22" title="[s. 22]"></a>
+saalænge jeg har været skipper og jeg var en
+tosk, som ikke sagde nei. Vi har indenbords
+1000 gallons wisky som skal losses, guderne
+maa vide hvor; men paa Bergens toldbod er
+det ialfald ikke. Bliver vi knebet saa er jeg en
+ødelagt mand, og bliver vi ikke knebet, saa ved
+hver mand ombord at her er ugler i mosen,
+saa før eller siden maa det lække ud. Gjorde
+jeg min ret, saa gik vi nu ret ind til Flesland
+og praiet toldstationen der og overgav det hele.
+Saa kunde Hahn &amp; Hinken rase saameget de
+vilde, det fik blive deres sag. Min ryg vilde
+ialfald være fri; men sparken fik jeg naturligvis.»</p>
+
+<p>«Aa ja, det lægs en slæber til, siger man;
+men Hahn &amp; Hinken ved ellers, hvad de pleier
+at indlade sig paa. De maa vel have en mening
+med, at de har givet ordre til at vi skal have
+maskinskade saasnart vi er tværs af Slotterø.»</p>
+
+<p>«Er De gal mand? Hahn &amp; Hinken har
+aldeles ikke givet nogen slig ordre. Har De
+en anden opfatning bør De ændre den snarest
+mulig. Hinken har bare skrevet til mig, at
+hvis vi tilfældigvis skulde faa maskinskade tvers
+av Slotterø, saa kan vi temmelig sikkert paaregne
+assistance, saasnart vi heiser tre røde lanterner
+for at vise at skibet er uden styring.
+Men De indser vel, at det er noget helt andet
+end det De vrøvler af Dem.»</p>
+
+<p>Saa underlig kan det gaa for sig. Da<a class="pagenum" name="side_23" id="side_23" title="[s. 23]"></a>
+«Ariadne» fik Slotterø i sigte kom maskinisten
+op paa broen og meldte, at ikke mindre end
+tre rammelagere holdt paa at gaa varme for
+ham, og hvis han ikke fik stoppe og kjøle dem
+af saa kunde han ingenting garantere.</p>
+
+<p>Skipper Brinkstein besvor ham ved alt mellem
+himmel og jord om at holde det gaaende
+en stund til, saa de kunde komme sig ind i ly
+af skjærgaarden og dryppe anker, og han sørget
+for at baadsmanden ved rattet hørte hvert ord
+han sagde. Det kunde være hændigt at have
+et vidne, om der siden blev sjøforklaring.</p>
+
+<p>Maskinisten lovet at gjøre sit bedste.</p>
+
+<p>Der gik et kvarters tid endnu; men saa begyndte
+maskinens fart at aftage mærkbart og
+ret som det var gjorde den et par dump og
+stoppet op fuldstændig. Der laa «Ariadne» og
+drev med hele Nordsjøen tværs paa siden og
+brændingerne en liden kvartmil nede i læ.</p>
+
+<p>Det saa rigtig hyggelig ud.</p>
+
+<p>«Faa op nødsignal, styrmand. Tre røde
+lanterner, saa faar vi se om der kommer hjælp.
+Men for sikkerheds skyld faar De se efter om
+livbaadene er klar.»</p>
+
+<p>Styrmanden gik om sit arbeide og Brinkstein
+blev staaende igjen paa broen. Der lagde
+sig et træt trist drag over hans ansigt.</p>
+
+<p>Men idet de tre røde lys for tilveirs paa
+formasten, tog han sig sammen. Han trak i
+fløitesnoren og udover sjøen klang der et langt<a class="pagenum" name="side_24" id="side_24" title="[s. 24]"></a>
+skjærende ul. Lidt efter ulte det endnu engang
+og saa endelig for tredie gang.</p>
+
+<p>Næppe var den sidste dybe tone forsvundet
+i kulingen, saa svaret det ensteds langt nede i
+læ. Der kunde ingenting sees; men tre lange
+gjennemtrængende hvin arbeidet sig op mod
+veiret ganske tydelig.</p>
+
+<p>Brinkstein tog kikkerten og gransket kysten
+nøie og et par minutter efter saa han en liden
+svart slæbebaad pile ud fjorden med kursen ret
+tilhavs.</p>
+
+<p>Styrmanden var færdig med sit og kom atter
+op paa broen og meldte af. «Se der styrmand,»
+sagde skipperen og rakte ham kikkerten. «Der
+hænder mirakler endnu lader det til. Nu faar
+De purre ud andenstyrmand og folkene forud.
+Det kan blive heisent nok at faa slæberen ud.»</p>
+
+<p>«Allright, skal blive, kaptein. Vi faar vel
+tage den nye manillatrossen?»</p>
+
+<p>«Ja, den skal vel holde.»</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Samstundes laa en Collin Archer skøite med
+tre rev i seilet bidevind ud gjennem Korsfjorden
+med kurs for Marstenen fyr. Den grønne
+rand om det sortmalede skrog fortalte, at det
+var en af statens toldkuttere, og den omstændighed,
+at den stod udover nu mod natten i
+sligt ruskeveir tydet paa, at den havde et specielt
+ærinde. Det kunde forsaavidt være rigtig<a class="pagenum" name="side_25" id="side_25" title="[s. 25]"></a>
+nok. Nogen fiskere inde ved Haakelsund havde
+ladet falde et ord om, at der den foregaaende
+aften var strøket en liden damper sydover udenfor
+kysten. Det var jo i og for sig ikke saa
+underligt; men den havde foretaget nogen høist
+besynderlige manøvrer og gaaet i en bue indenfor
+fyret istedetfor at holde kursen ret sydover,
+og den havde ikke ført lanterner.</p>
+
+<p>Føreren bestemte sig derfor til at løbe ud
+under fyret for at høre om man havde observeret
+noget der, endskjønt der var vel liden
+hjælp i det, for selv om det skulde vise sig at
+være rigtig, saa var det jo nu et helt døgn
+siden. Man fik gjøre sin pligt og heller stikke
+ind til Haakelsund for uveir til natten.</p>
+
+<p>Men under Marstenen fik han høre noget
+som tog natteroen fra ham. Fyrvogteren kunde
+meddele, at det var bugserbaaden «Styggen» af
+Bergen, som havde staaet sydover, og den havde
+undladt at svare da den blev praiet. Fyrvogteren
+havde kjendt den paa hosten dens; han
+kunde ikke sige, hvor den skulde hen; men
+han var villig til at sætte sin sjæl i pant paa,
+at den ikke havde rene papirer.</p>
+
+<p>Paa toldkutteren holdt de skibsraad. Den
+hele historie lugtet raaddent. Dertil kom at Ratje
+med sædvanlig elskværdighed havde tirret skipperen
+paa kutteren langt udover al taalmodigheds
+grænser her engang i sommer, da den laa
+i vindstille en dag, den skulde indover til byen<a class="pagenum" name="side_26" id="side_26" title="[s. 26]"></a>
+og hente hyre paa toldboden. Da havde Ratje,
+det bæst, staaet og viftet med en taugende og
+slængt mange haanende ord efter sig; men han
+havde ikke taget tolderen paa slæb.</p>
+
+<p>Nu var der udsigt til at faa betale gammel
+gjæld, hvis lykken var med; saa fik heller
+natteroen gaa fløiten. Det var ikke den første
+nattesøvn man var gaaet glip af. Bare der
+havde været et lidet fingerpeg om hvad Ratje
+havde fore; men foreløbig var det hele jevngodt
+med at søge efter en synaal i et høilæs.
+Den eneste trøst var, at den gamle skranglemaskinen
+til Dick Darling pleiet at holde sligt
+leven, at man kunde høre den halve milen borte
+i fint veir. Og en tolder maa have øren saavel
+som næse.</p>
+
+<p>Det blev besluttet at et forsøg skulde der
+gjøres. Her var intet at tabe og muligens
+meget at vinde.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>«Styggen» fik slæberen stukket ud og skjønt
+det faldt haardt nok i den høie sjø lykkedes
+det at bringe «Ariadne» i sikkerhed. Den
+lagde sig i ly af den første den bedste holme
+i passende avstand fra fyret. Mandskapet blev
+sendt tilkøis. Bare skipperen og styrmanden
+blev igjen paa dækket; men nede i maskinrummet
+holdt de paa hele natten at udbedre den<a class="pagenum" name="side_27" id="side_27" title="[s. 27]"></a>
+skade, som maskinmesteren paastod at der fandtes.
+Andenmaskinisten mente rigtignok, at det hele
+var noget forbistret tøis; men han var ung og
+uerfaren.</p>
+
+<p>Saasnart der blev rolig ombord blev der
+stukket en stor gummislange ud gjennem sideventilen
+fra salonen. Den anden ende blev
+anbragt direkte i «Styggen»s vandtanke, og ret
+som det var begyndte en væske at rinde. Dick
+lurte lidt paa dette, indtil det gik op for ham
+hvad det var; men da grebes hans skotske sjæl
+af en næsten hellig gysen: «Forlade min synd,
+det er jo den rene uforfalskede Highland wisky
+vi fylder paa tanken.»</p>
+
+<p>«Ja gamle dreng, det stemmer,» sagde Ratje.
+«Nu begynder vi at faa sammenhæng i lidt af
+hvert. Men det er saameget du ved det, at
+hvis du smager saameget som en eneste draabe,
+saa hamrer jeg dig slig igjennem, at du aldrig
+har været saa mørbanket i dit syndige liv.
+Dette er ikke længer et picnic forstaar du, men
+den farligste business som du nogengang har
+været i nærheden af. <span lang="en">Save</span>?»</p>
+
+<p>«<span lang="en">Oh yes, save.</span>» Dick faldt uvilkaarlig i
+staver. Om lidt kom det: «Men jagu er det
+haardt for en gammel synder. Her pumper de
+forsyne mig best special Highland blend ombord
+som om det var det klare kildevand; <span lang="en">this is
+the oppertunity of a lifetime</span>, som de siger
+hjemme i Skotland og saa ikke smage det.<a class="pagenum" name="side_28" id="side_28" title="[s. 28]"></a>
+Paven og alle hans helgener og engler kan ikke
+staa for en slig fristelse.»</p>
+
+<p>«Hør nu her Dick. Tænk dig lidt om før
+du indlader dig paa dumheder. Du maa jo
+kunne regne ud ligesaagodt som jeg, at denne
+lasten tager vi ikke ind paa tanken for at beholde
+den der i al evighed. Den skal altsaa
+ud igjen en dag, og da kan det vel ikke være
+saa nøie, om der kommer ud en ti tyve liter
+mindre end der kommer ind. Du faar altsaa
+dit gallafyld uforstyrret naar du bare giver tid.
+Vi faar heller lægge op en dags tid eller to
+mens det staar paa. Men foreløbig gjælder det:
+Fingrene af fadet.»</p>
+
+<p>Dick hørte paa og mens han hørte indaandet
+han med velbehag wiskyduften. Han sukket,
+som om alverdens synd tynget paa ham: «Aa
+ja. Du har vel ret; men &mdash; &mdash;.» Slutningen
+af sætningen forsvandt i et suk som var endnu
+tyngre end det første. Han skruet af den
+døsige lampe under dækket og satte den og sig
+selv ved siden af slangen. Kunde han ikke faa
+smage, saa vilde han ialfald fryde sit øie ved
+synet af denne mængde wisky, hvis mage han
+aldrig før havde skuet.</p>
+
+<p>Timerne gik og det vokset jevnt i tanken;
+men først langt over midnat var de fire ton
+wisky vel forvaret ombord i «Styggen», og da
+var Dick Darling sovnet ved siden af slangen
+fuld som en alke. Han havde holdt sit løfte<a class="pagenum" name="side_29" id="side_29" title="[s. 29]"></a>
+og ikke smagt en draabe; men spiritusdunsterne
+han havde indaandet i timevis havde alligevel
+gjort sin virkning.</p>
+
+<p>Ratje bandte, svor og skjældte værre end
+nogensinde før i sit syndige liv; men da han
+havde forbrugt hele sit repertoire af eder og
+skjældsord, og dertil havde udtømt sin opfindelsesevne
+i retning af at lave nye, tog han det
+fornuftige parti at overveie, hvad der skulde
+gjøres.</p>
+
+<p>Og det var snart nok besluttet. Han havde
+jo ikke valget mellem saa svært mange alternativer.</p>
+
+<p>Han fik se at komme sig ind i ly af holmen
+i sundet igjen. Uheldigvis havde Dick,
+det asen, forsømt at passe fyren under kjedlen,
+saa den var sluknet. Det var en nydelig historie.
+Ratje alene kunde ikke passe baade fyringen,
+maskinen og styringen i dette farvand, saa forbistret
+trangt og vrient som det var indover.
+Og strilen skulde blive ombord i «Ariadne»
+som kjendtmand.</p>
+
+<p>Det eneste var om kaptein Brinkstein vilde
+laane ham et par mand i travaljebaaden og
+bugsere ham ind paa ankerpladsen. Det blev
+ogsaa enden paa historien.</p>
+
+<p>Og vel var det, for det viste sig, at her
+havde lykken været bedre end forstanden; for
+næppe var baaden vendt tilbage lige med det
+samme det saavidt lysnet af daggry i øst før<a class="pagenum" name="side_30" id="side_30" title="[s. 30]"></a>
+«Ariadne» blev praiet af en skøite som dukket
+frem af mulmet. Det var toldskøiten og tolderen
+gik ombord.</p>
+
+<p>Hvad han sagde da han fandt salonen fuld
+af tomme wiskyfustager skal være usagt; men
+kaptein Brinkstein havde en hel møie med at
+faa fyren til at forstaa, at tomme wiskyfader
+ikke er toldpligtige, og at han havde en speciel
+fornøielse af at have sligt skrammel i salonen.
+Det var kanske en noget besynderlig smag;
+men Brinkstein pleiet aldrig at tage andre hensyn
+ombord i sit eget skib end de loven tilsagde
+ham. Hvad angik den infame wiskystanken,
+saa vilde han bemærke at den i og
+for sig var mindst lige saa toldfri som fustagerne.</p>
+
+<p>Jamen hvorfor var han ankret her midt i
+leden, istedetfor at fortsætte til Bergen?</p>
+
+<p>For maskinskade. Ene og alene for maskinskade.
+Uheldet var passeret ret udfor fyret,
+og var der ikke tilfældigvis kommet en slæbebaad
+og hjulpet ham ind her i læ, saa var
+skuden sikkert gaaet i stenene.</p>
+
+<p>Slæbebaad? Hvilken slæbebaad? Hvor var
+den nu?</p>
+
+<p>Det kunde kaptein Brinkstein desværre ikke
+sige. Det hele var hændt om natten og han
+havde rent glemt at spørge om slæbebaadens
+navn. Den havde hjulpet ham ind her og var
+blevet liggende til man ikke længer havde brug
+for den, hvorefter den var forsvundet, sandsynligvis<a class="pagenum" name="side_31" id="side_31" title="[s. 31]"></a>
+sydover. &mdash; Jo det var mulig, at det var
+«Styggen» af Bergen; men det var ogsaa mulig,
+at det var en anden.</p>
+
+<p>Og mere var der ikke at faa ud af Brinkstein.</p>
+
+<p>Men tolderen gik fraborde med den moralske
+overbevisning at hvis han bare kunde skaffe
+beviserne, saa var han sikker paa at kunne afdække
+en af de frækkeste smuglerhistorier som
+nogengang var passeret paa disse kanter af
+landet.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>I tre døgn laa «Styggen» med samt dens to
+eiere fanget som mus i en fælde. For nat og
+dag laa toldskøiten og krydset i Sælbøfjorden.
+Ombord i bugserbaaden turde de ikke engang
+stikke fyr under kjedlen for at røgen ikke
+skulde forraade dem. Det eneste de havde opnaaet
+i al denne tid var at Dick var bleven
+ædru igjen; men endnu klaget han over hovedpine.</p>
+
+<p>Ratje tilbragte dagene med at ligge paa maven
+oppe paa toppen af holmen, hvorfra han gjennem
+kikkerten kunde følge alle skøitens bevægelser.
+Naar han var kjed af denne ensformige
+beskjæftigelse, satte han sig til at forbande
+toldere og alt deres væsen og alle deres gjerninger
+systematisk og vældig; men naar han
+saa sluttet og atter greb kikkerten, saa laa den<a class="pagenum" name="side_32" id="side_32" title="[s. 32]"></a>
+forbistrede skøiten fremdeles derude i fjorden
+med tre rev i seilet og tog det saa rolig at det
+kunde ærgre en sten.</p>
+
+<p>Men den fjerde dags morgen fandtes der
+ikke længer den mindste smule proviant ombord.
+Ja ikke drikkevand engang. Desuden var Ratjes
+taalmodighed absolut og uigjenkaldelig tilende,
+saa nu stod det klart baade for ham og Dick
+Darling, at store begivenheder var uundgaaelige.
+Nu fik man vove noget, og saa fik det briste
+eller bære. For sidste gang tog Ratje kikkerten
+og begav sig op paa sin udkigspost. Skulde
+den infame skøiten være der fremdeles?</p>
+
+<p>Vinden var lidt efter lidt gaaet om paa sydvest
+og var tillige løiet betydelig. Regnet gjorde
+det heller ikke netop nu, saa at veiret var
+usædvanlig sigtbart.</p>
+
+<p>Ratje laa paa maven som almindelig. Han
+turde ikke staa opreist, for tænk om skøiten
+var i nærheden, saa vilde han blive seet. Men
+han for hele synskredsen rundt med kikkerten
+uden at se det spor. Han reiste sig paa knæerne
+og lidt efter stod han opreist. Da var
+det saavidt han langt nord kunde øine skøiten
+som stod rumskjødes opover mod Bjørnefjorden.</p>
+
+<p>Han raabte ombord: «Dick, hvorlang tid
+trænger du for at faa dampen op?»</p>
+
+<p>«Tre timer. Vandet er iskoldt paa kjedlen.»</p>
+
+<p>«Allright, du skal faa to. Stik fyr straks.
+Vi faar forsøge at lure os øst til Brandesund,<a class="pagenum" name="side_33" id="side_33" title="[s. 33]"></a>
+der er landhandler, saa der kan vi altids faa
+kjøbt lidt kaffe og mad. Hurry up mand.
+Foreløbig er snushanen blevet lei; men det er
+ikke godt at vide naar vi har ham tilbage.</p>
+
+<p>Dick fyrte op. Han stelte med ilden, raget
+og skuflet kul paa med kyndighed og mange
+aars erfaring; for der var ingen som Dick, naar
+først han lagde sig i sælen. Det var ikke længe
+før raadampen begyndte at komme, og da to
+timer var gaaet kunde han begynde at lunke
+maskinen. Han mumlet misfornøiet iblandt.
+Det var jo det rene barbari at forcere fyringen
+slig paa en gammel raadden kjedel. Det kunde
+jo ende med, at man sendte baade den og hele
+greien til himmels; men Ratje trøstet ham med,
+at en vis mand havde hjulpet ham hidtil og
+nok vilde gjøre det fremdeles. Selv stod Ratje
+og halte ind ankeret. Tiden var kostbar. De
+havde ligget her paa fjerde døgnet nu til ingen
+nytte. Hinken vilde nok læse dem en lekse,
+naar han fik regningen.</p>
+
+<p>Endelig slog befrielsens time. Rokken
+skranglet rundt og Ratje satte kursen ud mellem
+holmerne, gjennem trange sund og smyghuller
+ret ud i fjorden.</p>
+
+<p>Men da han fik fri horizont, kvak han til
+og blev ganske bleg om næbbet. En liden
+kvartmil oppe i fjorden kom toldskøiten skjærende
+med baugen ret mod dem og frit farvand
+helt frem. Et øieblik stod han som fjetret,<a class="pagenum" name="side_34" id="side_34" title="[s. 34]"></a>
+raadvild. Det bæst av en tolder! Saa havde
+det hele bare været en krigslist, og han, dumme
+naut, havde været saa sikker paa sin sag, at
+han rent havde glemt at se sig for, før han stak
+næsen ud fra sit smuthul. &mdash; &mdash; &mdash; Men saa
+skaket han sig sammen, slog kloen i rattet og
+brølte til Dick som forskrækket stak hovedet
+op af lugen sin: «Shake her up, old man!
+Giv hende hver smit og smule hun kan taale
+og lidt til, for ret nu er gamle Erik løs i alle
+papirer, og nu faar vi en dans som vi mindst
+havde tænkt os.»</p>
+
+<p>Dick fanget situationen i et eneste øiekast,
+saa forsvandt han som en bussemand i en æske.
+Han forstod hvad det gjaldt, og at nu var
+spillet hans saavel som Ratjes.</p>
+
+<p>Her var bare et at gjøre. Ratje svinget
+rattet saa spagerne næppe kunde sees. Det fik
+staa til ud forbi Stolmen og nordover eller udover
+eller pokker i vold. Det fik blive et kapløb
+paa haarde livet. Her var alt at tabe og
+svært lidet at vinde.</p>
+
+<p>Dick stak hovedet op af lugen: «Nu har
+hun fuld aabning og høieste damptryk. Nu
+faar vi prøve hvad «Styggen» taaler.»</p>
+
+<p>«Allright!» sagde Ratje. Hans ansigt lukket
+sig i haarde bestemte linjer. Han bed tænderne
+sammen saa det knaget i kjakerne.</p>
+
+<p>Ombord i skøiten var de heller ikke søvnige.
+Der for en streng af signaler tilveirs; men Ratje<a class="pagenum" name="side_35" id="side_35" title="[s. 35]"></a>
+bare keg over skulderen: «Giv fanden i de
+glorede tøilapperne,» mumlet han og fortsatte
+ufortrødent sin kurs. Hver kabellængdes forsprang
+han kunde vinde nu var guld værd.
+Damp mod seil, det skulde igrunden ikke være
+tvilsomt.</p>
+
+<p>Men skøiten stak ud rev efter rev, til storseilet
+stod i top. Og saa begyndte dansen.</p>
+
+<p>Til en begyndelse gik det herlig; for saalænge
+skøiten endnu maatte krydse havde «Styggen»
+alle fordele. Stolmen laa allerede langt
+agterud før skøiten fik svinget om næsset; men
+da fik den først vind i seilene for alvor. Hu,
+hei, saa den seilet. Det velbyggede fartøi formelig
+danset fremover fra sjø til sjø; medens «Styggen»,
+som egentlig var alt andet end skikket for
+færden, laa og hugget i sjøerne som et traug.</p>
+
+<p>Men nordover bar det. Forbi Møgster og
+Marsteinen, og endnu var det uafgjort om afstanden
+mellem de to vokset eller minket. Det
+strøg Ratje som en tanke, at egentlig burde han
+stikke ind Korsfjorden for siden at forsøge paa
+at gaa sydover igjen indenskjærs, hvor seiladsen
+vilde blive saa meget vanskeligere for skøiten.
+Men enten det nu var, at han ikke fik tid til
+at overveie denne planen ordentlig, eller det var
+det at alle piratens vovehalslyster var vaagnet
+hos ham, det er ikke godt at sige; men nok er
+det, han lod staa til nordover paa udsiden af
+Sartorøen.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_36" id="side_36" title="[s. 36]"></a>
+Men saa til al ulykke frisket vinden. Fra
+frisk bris steg den til passelig kuling. Skøitens
+fører vidste at udnytte denne chanse til det
+yderste. I løbet af næste kvarter blev det klart,
+at den halte ind paa sit bytte.</p>
+
+<p>«Dick, vi maa have mere fart. Dette ender
+med fiasko. Giv hende alt, mand, som kan
+trække.»</p>
+
+<p>«Hun har alt. Det er fuld aabning og
+største tilladte damptryk.»</p>
+
+<p>«Saa giv hende alt, hvad du kan af det som
+ikke er tilladt da vel.»</p>
+
+<p>«Der er straf for at fingre med sikkerhedsventilen.»</p>
+
+<p>«Hu, dit bagbæst! Skammer du dig ikke.
+Der er straf for at seile med fire ton wisky i
+lasten ogsaa. Har du endnu ikke begrebet det,
+du. Spild ikke flere ord, mand. Shake her up!»</p>
+
+<p>«Det er farlig. Det gjælder livet, saa gammel
+og skjør som kjedlen er.»</p>
+
+<p>«Blaas i livet! Det gjælder tugthuset, hvis
+vi bliver knebet. Det er værre det.»</p>
+
+<p>«Vel, som du vil. Jeg har varskuet. Du
+skal faa din vilje; men du faar ogsaa tage følgerne.»</p>
+
+<p>«Aa skidt! Eksploderer den gamle thekanden
+din, saa faar vi nok begge tage følgerne, tænker
+jeg. Men klem paa. Her er ingen tid at tabe.»</p>
+
+<p>Dick dukket ned i sit rige, hvor han stængte
+sikkerhedsventilen og øget trykket til den gamle<a class="pagenum" name="side_37" id="side_37" title="[s. 37]"></a>
+skranglekjedlen formelig ristet paa puderne, og
+dampen piblet ud af lække pakninger og utætte
+naglehuller. Han stod med øinene stivt fæstet
+paa manometer og vandstandsglas. Det dirret
+nervøst om mundvigene hans, og trods kulstøv
+og smuds lyste ansigtet næsten graahvidt dernede
+i halvskumringen. Han vidste jo, hvad
+dette havde at betyde selv om Jonas Ratje i sin
+uforstand var uberørt af hele vovestykket.</p>
+
+<p>«Nu gaar det bedre,» sang Ratje ud efter
+en stunds forløb. «Vi haler fra hende. Endnu
+kan tolderen komme til at faa en lang næse.
+Giv hende et par pund til om du kan.»</p>
+
+<p>Men Dick svaret ikke. Der fik være grænser.</p>
+
+<p>Der gik en time. Fremdeles drev Dick kjedel
+og maskine til det aller yderste, og fremdeles
+syntes avstanden mellem «Styggen» og
+skøiten at holde sig uforandret.</p>
+
+<p>Saa sprang hoveddamprøret. Ikke voldsomt.
+Men just i bændet ved paaslipningsventilen piblet
+der ud en fin kvas glohed dampstraale. Det
+kvak ordentlig i Dick med det samme. Ved et
+rent tilfælde havde han flyttet sig lidt, saa han
+undgik at blive skoldet, hvad han uvægerlig
+vilde blevet, hvis straalen havde truffet ham.</p>
+
+<p>Han greb skruenøglen og aabnet sikkerhedsventilen;
+men han skjalv saa paa haanden, at
+der gik næsten et minut, før dampen buldret
+ud gjennem spildrøret. Men da seg han sammen<a class="pagenum" name="side_38" id="side_38" title="[s. 38]"></a>
+paa bænken og hele hans krop rystet som
+et aspeløv.</p>
+
+<p>Da Ratje hørte dampen rutsje ud gjennem
+røret, svor han en vældig ed, slap rattet og løb
+til lugen: «I svingende svarte Jerusalem, hvad
+er det som plager dig mand?»</p>
+
+<p>Dick saa op, og han hakket tænder, saa han
+næsten ikke kunde tale; men endelig fik han
+da frem: «Ikke andet end at spillet er tabt.
+Vi kan ligegodt give os med det samme. Hoveddamprøret
+er sprunget læk.»</p>
+
+<p>«Du kan selv være læk. Stæng ventilen og
+det straks. Forstaar du da ikke, hvad det har
+paa sig at vi lægger os til her nu?»</p>
+
+<p>Men Dick bare rystet paa hovedet. Han
+orket ikke eller vørret ikke at svare.</p>
+
+<p>Da blev Ratje rasende. I et eneste hop var
+han nede paa dørken. Han stak sin knyttede
+næve opunder næsen paa gamlingen og brølte
+ildrød i ansigtet: «Vil du lystre, din forbandede
+saapekoger, eller saa forsyne mig driver jeg
+til dig, saa du aldrig ser dagens lys mere.
+Det er mig som er skipper her. Forstaar
+du det?»</p>
+
+<p>Dick Darling reiste sig bare ganske rolig:
+«Bare driv til, du Jonas. Du er jo gal mand.
+Du ved slet ikke, hvad du taler om.»</p>
+
+<p>Det virket. Ratjes haand faldt slapt ned. &mdash;«Men
+er der da slet ingen raad?»</p>
+
+<p>«Ikke som jeg ser. Jeg kan i det høieste<a class="pagenum" name="side_39" id="side_39" title="[s. 39]"></a>
+holde det gaaende for halv eller trekvart fart.
+En times tid kanske, knapt det og.»</p>
+
+<p>«Hm!» Ratje sagde ikke et ord mere. Han
+bare krøb op igjen paa dækket. Skøiten var
+halt stygt indpaa dem nu, og rent mekanisk gik
+han til rattet igjen og lagde baaden paa ret
+kurs. Han strøg sig over panden. Hvad
+skulde han nu gribe til?</p>
+
+<p>Pludselig holdt dampen op at buldre. Trykket
+var gaaet ned og sikkerhedsventilen lukket
+sig med et lidet smeld. Ratje mærket instinktmæssig
+at maskinen gik fremdeles, og at «Styggen»
+lystret roret. Da var det ligesom han
+vaagnet igjen. I et nu havde han klart for sig,
+hvad han skulde gjøre. Kanske tolderne endnu
+skulde faa næsen i en klud.</p>
+
+<p>«Kom hid Dick!» bed han i.</p>
+
+<p>Dick kom, muggen nok og spurgte: «Hvad
+nu?» De to mønstret hinanden et sekund.</p>
+
+<p>«Du faar glemme at jeg forløb mig; men du
+kan vide jeg blev hidsig. Omforladelse gamle
+ven.»</p>
+
+<p>«Aa, det er allright,» sagde Dick. Han tog
+den fremstrakte haand og knuget den som var
+det et hammerskaft han tog i.</p>
+
+<p>«Men nu faar du holde det gaaende saa
+godt du kan i længste laget, og saa faar du
+sætte pumpen igang fra tanken. Der er fire
+ton, det hiver vi ud paa en times tid og saa
+længe maa vi klare os.»</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_40" id="side_40" title="[s. 40]"></a>
+Dick stod et øieblik ganske uforstaaende;
+men saa gik det op for ham, hvad det var
+Ratje vilde. Det var som om man havde forlangt
+hans hjerteblod. Hele hans skotske natur
+gjorde oprør mod denne formidable tanke:
+«Pumpe? &mdash; &mdash; &mdash; pumpe klare wiskyen ud i
+Nordsjøen? Aa gudfaderbevaremigvel. Tusen
+gallon wisky ud gjennem pumperne. &mdash; &mdash; &mdash; End
+Hahn &amp; Hinken?»</p>
+
+<p>«Til Bloksbjerg med dem. Det er vort eget
+skind det nu gjælder, og dette er den sidste
+mulighed. Men tiden er kostbar, klem paa.»</p>
+
+<p>De kjendte hinanden altfor godt disse to
+hædersmænd til at imponere hinanden synderlig
+i hverdagslaget; men nu var Dick imponeret.
+Dette var en stor mands hensynsløse greb i
+farens stund. Tusen gallons wisky i sjøen! Du
+store alverden. Havde det været blanke kronestykker
+Ratje havde foreslaaet ham at kaste
+overbord, det havde ikke anfægtet ham synderlig,
+saalænge det ikke var hans egne; men wisky.
+Han gik agterover og rystet paa hovedet hele
+tiden. Men han var kuet og han lystret ordre. Det
+daget for ham at paa en maade var dette det
+største han havde oplevet. Men da pumpen
+var kommet igang, og han saa den dyre drik
+staa som en armtyk straale ud gjennem afløbsrøret
+i skibssiden, da kunde han ikke længere,
+og han krøb ned i sit hul, hvor han satte sig
+ned og graad af ærgrelse, som et barn man har<a class="pagenum" name="side_41" id="side_41" title="[s. 41]"></a>
+skjændt uretfærdig paa. Spændingen havde
+været for stor, nu kom reaktionen. Dick Darling
+seg sammen som en vaad klud, slap og ødelagt.</p>
+
+<p>Men Ratje havde endnu sin hellige stund i
+behold. Det kriblet ham i alle nerver. Vilde
+han kunne holde det gaaende til tanken var
+tom? Det var det store spørgsmaal. Hvert
+halve minut saa han agterover, og hvergang
+syntes han skøiten var kommet utrolig meget
+nærmere.</p>
+
+<p>Men det tog sin tid alligevel før han blev
+indhentet, og da skøiten endelig var naaet frem
+paa praiehold havde Ratje den tilfredsstillelse
+at se at pumperne ikke længere tog. Tanken
+var altsaa tom. Det gav ligsom rygrad. Han
+slap rattet og gik agter i lugen til Dick.</p>
+
+<p>«Aabne bundventilen og slip ind saa meget
+sjøvand i tanken, som der er tid til,» sagde
+han. Og da han saa Dick straks reiste sig for at
+efterkomme ordren, satte han hænderne for munden
+som raabert og brølte over til skøiten en
+hel skylle af udsøgte uforskammetheder.</p>
+
+<p>Hans samvittighed var nu snehvid og selv
+ikke en kongelig norsk tolder havde noget at
+sige ombord i hans skib, de kunde være saa
+beslaaet de vilde baade med blanke knapper og
+guldtresser baade her og der. Men da han
+havde revet af sig det værste, faldt det ham
+ind at paa denne maade kunde han gaa glip
+af halve komedien. Saa tilbød han generøst at<a class="pagenum" name="side_42" id="side_42" title="[s. 42]"></a>
+steame ind til Mjøvik, om kanske hans høihed
+vilde gjøre ham den fornøielse at følge efter og
+aflægge ham en visit. Han, Ratje, vilde føle
+sig smigret og hædret ved saa megen ære. &mdash; Og
+tolderen bed over agnet.</p>
+
+<p>Naa ja. I Mjøvik fik Ratje sig en koselig
+stund. Men jamen var det paa nippet, at Dick,
+det bagbæst, havde ødelagt det hele. Han havde
+ikke kunnet modstaa fristelsen. Da han havde
+grædt ud, havde han i al stilhed fyldt en pøs
+med wisky og stillet den tilside til senere brug.
+I sidste øieblik opdaget imidlertid Ratje det, og
+endnu medens tolderen stod ved siden af ham,
+slog han med aandsnærværelse hele pøsens indhold
+overbord.</p>
+
+<p>«Den pøsen skal bare bruges til drikkevand,
+Dick. Det ved du, saa du kunde gjerne finde
+noget andet til alskens suttel og søl, naar du
+endelig skal bale med det. &mdash; Men undskyld,
+jeg glemmer nok min pligt som vært,» vendte
+han sig forekommende mod toldbetjenten. «Hvormed
+kan jeg være til tjeneste, min herre. Jeg
+kan ikke tænke mig, at dette skal være et toldeftersyn,
+saasom vi aldrig gaar i udenrigs fart.
+Men forøvrigt er der intet som er mig kjærere
+end om det høie toldvæsen vil benytte mit
+ringe skib som øvelsesfeldt. Det kunde jo muligens
+være nyttig.»</p>
+
+<p>Tolderen bare skulet bort paa ham. «Vil
+De aabne vandtanken for mig?»</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_43" id="side_43" title="[s. 43]"></a>
+«Med fornøielse,» han viste veien ind i «salonen»
+og aabnet en luge i dørken. Hele rummet
+fyldtes øieblikkelig med den lifligste spiritusduft.
+Tolderens ansigt opklaredes i et bredt
+veltilfreds smil.</p>
+
+<p>«Kan De laane mig et glas?» spurgte han.</p>
+
+<p>«Nei desværre, det findes ikke her ombord;
+men kanske en vandøse kan klare det?»</p>
+
+<p>Tolderen nikket bifaldende. Øsen kom og
+tolderen fyldte den til randen i tankens dunkle
+dyb. Han satte den for munden og drak en
+vældig slurk. &mdash; &mdash; &mdash; Derpaa spyttet han: «Aa
+fy for al landsens ulykke. Det er jo sjøvand!»</p>
+
+<p>«Ja naturligvis er det sjøvand. Kjære hvorfor
+spurgte De mig ikke først, saa skulde jeg
+have sagt Dem det straks. Kanske De troede
+det var brændevin, De? &mdash; Nei desværre, saa
+heldig er vi ikke herombord, at vi kan have
+hele tanken fuld af slige sager at traktere vore
+gjæster med, selvom de er saa høitæret som Dem
+min herre.»</p>
+
+<p>Toldbetjenten vendte ret om paa hælen og
+gik fraborde uden saameget som at sige farvel.</p>
+
+<p>Men da han var vel afgaarde gik Dick bort
+til værktøiskabet sit, det han meget omstændelig
+lukket op. Han tog kaffespandet sit ud, tog
+laaget af og holdt spandet bort under næsen
+paa Ratje: «Det var meningen min at dele
+med dig, Jonas; men naar du har raad til at
+slaa væk en hel pøs wisky, saa fortjener du<a class="pagenum" name="side_44" id="side_44" title="[s. 44]"></a>
+sandelig ikke at faa noget. Nu vil jeg drikke,
+og du kan nøie dig med at se paa.»</p>
+
+<p>Ratje bare lo. «Drik du. Du kan trænge
+det efter dagens sindsbevægelser. Imens gaar
+jeg iland og ser om vi kan opdrive lidt mad;
+for jeg er sandelig mere sulten end tørst.»</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Paa matten nede ved døren i det indre kontor
+hos Hahn &amp;. Hinken stod Ratje og dreiet
+skyggehuen mellem fingrene.</p>
+
+<p>Ved den ene side af den høitidelige kontorpult
+sad Hahn, taus og alvorlig, som altid.</p>
+
+<p>Men frem og tilbage paa gulvet mellem vinduet
+og pengeskabet løb Hinken skummende af
+raseri. Ratje havde netop aflagt en fuldstændig
+beretning om turens begivenheder og Hinken
+var misfornøiet med resultatet som rimelig kunde
+være. Af og til stoppet han op og kastet nogen
+iltre spørgsmaal til Ratje, som besvaret dem med
+knusende ro.</p>
+
+<p>«Men gubevaremigvel mand, forstod De
+ikke, at det var penge De paa den maaden
+pumpet overbord? Blanke penge. Fire femtusen
+kroner kastet paa sjøen.»</p>
+
+<p>«Ja er det noget at snakke om.» Ratjes
+beskedne ydmyghed var med engang som strøget
+af ham. Stemmen blev hidsig og agressiv.
+«Det var vel billig nok sluppet det. Eller
+kanske De synes, det vilde lønnet sig bedre at<a class="pagenum" name="side_45" id="side_45" title="[s. 45]"></a>
+tage et par aars tugthus for at redde de lumpne
+kronerne for toldvæsenet. For det maa De da
+begribe, at hvis jeg ikke havde gjort hvad jeg
+gjorde, saa var Deres fordømte smuglehistorie
+blevet røbet. Det kunde blevet noget andet
+det end at sidde lunt paa kontoret, medens
+andre risikerer baade liv og ære for Deres skyld.
+Havde De sagt fra paa forhaand hvad hele
+affæren gjaldt saa skulde pokker havt noget
+med Deres skidne smuglegods at gjøre.»</p>
+
+<p>Attaken kom saa uventet. Hinken var ikke
+vant med at blive overhæklet paa sit eget kontor.
+Han tabte ganske fatningen: «Uforskammet!
+Der er døren! Hvad er det De vover, er det
+mig De skjælder ud?»</p>
+
+<p>«Take it cooly, old man! Her er en regning
+som skal betales først før jeg gaar. Syv
+døgn à 40 kroner pr. døgn er 280 kroner, tak.
+Ogsaa er der en liden reparation paa et damprør
+som kommer paa 50 kroner. Det er 330
+alt i alt.»</p>
+
+<p>«Ikke en øre betaler jeg. Gaa Deres vei.
+Jeg vil ikke se Dem for mine øine.»</p>
+
+<p>«Jovist betaler De. Hvis ikke er historien
+udover hele byen imorgen. Og Jonas Ratje
+aflægger ed paa at den er sand. Save?»</p>
+
+<p>Da forglemte Hinken sig til den grad, at
+han hug haanden i brystet paa Ratje for egenhændig
+at kaste ham paa dør. Men det skulde
+han ikke have gjort. I næste sekund laa den<a class="pagenum" name="side_46" id="side_46" title="[s. 46]"></a>
+vesle tyksakken paa sin bag og sprællet med
+benene borte i krogen ved pengeskabet.</p>
+
+<p>Der gled et blegt smil over Hahns strenge
+ansigt: «Kom her med regningen, De kaptein
+Ratje. Jeg skal skrive paa den, saa kan De
+hæve pengene ude ved kassen. Og saa kan De
+hilse Trumpen fra mig, at De skal have slæbningen
+for den kullasten som kommer i næste
+uge. Godmorgen Ratje, tak for umagen.»</p>
+
+<p>Ratje blev lidt forbauset. «Tak selv hr.
+grosserer, godmorgen.»</p>
+
+<p>Men da han vel var ude af døren og Hinken
+havde faaet samlet sig lidt sammen borte i krogen,
+sagde Hahn: «Ratje havde fuldstændig ret.
+Der var intet andet at gjøre, og vi skal være
+ham <a class="corr" name="rett_2" id="rett_2" title="taknemiig">taknemlig</a> for hans konduite. Det hele
+var en skidt historie, og nu taler vi ikke mere
+om den.»</p>
+
+
+<hr class="chapbreak" />
+<div><a class="pagenum" name="side_47" id="side_47" title="[s. 47]"></a></div>
+
+<h2><a name="Nedenom_og_hjem" id="Nedenom_og_hjem"></a>Nedenom og hjem.</h2>
+
+
+<p>Det var en ny og slet ikke ubehagelig fornemmelse
+for Jonas Ratje, dette at føle sig
+som velhaver.</p>
+
+<p>Nu havde han og Dick Darling slidt ondt
+ombord i «Styggen», den vesle taug- og vandbaaten
+deres, i en lang aarrække og aldrig var
+det lykkedes dem at tjene mere end netop det
+allernødvendigste fra dag til dag, indtil nu da
+stor og uanet rigdom var dumpet ned lige i
+fanget paa dem.</p>
+
+<p>Eller kanske nogen vil bestride at 435 kr.
+netto kontant er stor og uanet rigdom? Det
+var netop den sum Jonas Ratje dags dato havde
+sat ind i Kreditbanken, og Dick Darling havde
+nøiagtig samme sum i sin indvendige trøielomme
+igaaraftes da han gik iland.</p>
+
+<p>Da han imidlertid ikke var tørnet til idag,
+skjønt klokken gik til tolv, saa kunde det formodes
+at beløbet for Dicks vedkommende allerede
+var reduceret, og at Dick var fuld eller
+ialfald ikke vilde vise sig før han var blevet det.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_48" id="side_48" title="[s. 48]"></a>
+&mdash; Jo da, de to gamle pirater var pludselig
+blevet lykkens kjælebørn.</p>
+
+<p>Først var der nu en vis ekspedition de havde
+foretaget for de herrer Hahn &amp; Hinken. Den
+faldt kanske ikke precis saaledes ud som disse
+høie herrer havde ønsket; men alt i alt havde
+Jonas Ratje ikke noget at beklage sig over; for
+da det kom til stykket blev han godt betalt for
+tort og svie.</p>
+
+<p>Derefter satte det ind med et vældig sildefiske
+nede paa Haugesundskanten og alt som
+bare kunde flyde og havde steam tjente penge
+som græs. «Styggen» havde været i traden nat
+og dag i ugevis. Ratje og Darling havde ikke
+havt fire timers søvn i døgnet i al den tid,
+mens de sled ondt som hunder og tjente penge
+som grosserere.</p>
+
+<p>Og endelig som de var færdig med hele
+sildesjauen kom der en tysk havforskningsdoktor
+med briller og rare instrumenter og leiet «Styggen»
+for 40 kroner dagen i hele fjorten dage.</p>
+
+<p>&mdash; Ak ja, livet var ikke saa værst, og selv
+om Dick tog sig et par dages gallafyld ovenpaa
+de gode job, saa fik det taales, naar bare det
+bagbæstet havde varskuet først, saa Ratje ikke
+behøvet at sidde her og vente som en anden nar.</p>
+
+<p>Forresten havde han det allright her i styrehuset.
+Han kunde jo gaa hjem; men siden
+Dina Ratje født Weidemann igaaraftes havde
+hørt nævne de mange kontanter, havde der<a class="pagenum" name="side_49" id="side_49" title="[s. 49]"></a>
+været saa mange antydninger og hentydninger
+og vink om alle de ting som hun og barnene
+absolut maatte have nye, at det kanske ikke var
+værd at holde for nær opunder der for det
+første.</p>
+
+<p>Jonas Ratje karvet i piben og belavet sig
+paa at nyde livet. Han fik fyr i tobaken og
+tog frem en flunkende ny bankbog med en vis
+andagt. Jonas Ratje var kapitalist. Jonas Ratje
+havde bankbog. &mdash; Nu kunde de komme og
+gjøre sig vigtige baade «Dræberen» paa «Liv»
+og «Smaafanden» paa «Trygg» og alle de andre
+paverne. Han blæste dem et langt stykke. Ja,
+om det saa var Jeremiassen paa «Storegut», som
+havde hus paa Laksevaag og var god for sine
+tyvetusen mindst, saa kunde han faa lov til at
+kysse ham baade her og der.</p>
+
+<p>Ratje stak ikke op for nogen.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Vaarsolen spillet i de smaakrusede bølger.
+Det skinnet af blanke reflekser fra de mange
+ruder over i de nye murstensgaardene paa
+Tyskebryggen og hele Vaagen var fuld af yrende
+liv. Der blæste en liden frisk bris fra øst og
+inde ved Triangelen stod de kommunale flag
+ret ud fra de tre flagstænger. Enkelte B.~D.~S.-skibe
+ved Fæstningskaien var ogsaa flagsmykket
+i en eller anden anledning. Men inde i styrehuset
+paa «Styggen» var det ganske stille. Solen<a class="pagenum" name="side_50" id="side_50" title="[s. 50]"></a>
+baget saa behagelig gjennem de store vinduer
+og Jonas Ratje laa paa ryggen paa sofabænken
+og snorket. Piben var faldt i dækket og bankbogen
+var blevet liggende paa hans brede bryst.</p>
+
+<p>Pludselig vaagnet han. Døren blev revet
+op med et kraftig tag, og i aabningen stod Dick
+Darling.</p>
+
+<p>Dick var ædru. Ratje gned sine øine, han
+kunde ikke rigtig tro dem. Dick ædru nu
+middagstider, endda han havde været i land hele
+formiddagen, det var jo forholdsvis utrolig.</p>
+
+<p>«Naa er du der, du gamle hallunk.»</p>
+
+<p>Dick svarte ikke, han kom helt ind, lukket
+døren bag sig og satte sig paa bænken ved
+siden af Ratje. Saa spyttet han langsomt og
+besindig to gange og endelig kom det: «Det
+bliver svinagtig dyrt.»</p>
+
+<p>«Dyrt? Hvad bliver dyrt?»</p>
+
+<p>«Svinagtig! Sekshundredeogfemogtredve kroner,
+det er det allermindste vi kan faa det for.»</p>
+
+<p>«Er du gal, eller er du bare fuld, mand?»</p>
+
+<p>«Ingen af delene. Jeg har været tre forskjellige
+steder og spurgt; men 635 kroner er
+allerlaveste pris, det er bandt sikkert det. &mdash; Og
+du ved der kommer altid et eller andet lidet til,
+saa siger vi 700 kroner rundt.»</p>
+
+<p>«700 djævler. &mdash; Hvad er det du sidder og
+vabber om mand.»</p>
+
+<p>Dick trak betænkt op et papir af lommen
+sin. Det var krøllet og skiddent; men de store<a class="pagenum" name="side_51" id="side_51" title="[s. 51]"></a>
+klodsede bogstaverne var ganske læselige. «Se
+her, kan du selv se. Nyt vevlager i høitrykken
+47 kroner, nye pumpeventiler 15 kroner stykket,
+og da bruger vi endda de gamle sæderne. Saa
+maa vi have fem nye stagrør i kjedlen og &mdash; &mdash;»</p>
+
+<p>«Plager hinmanden dig? Hvad skal dette
+sige?»</p>
+
+<p>«Skjønner du ikke det, Ratje, at hvis vi skal
+gaa en dag længer med denne vidunderlige submarine
+baaden vor, saa maa maskinen og kjedlen
+repareres. &mdash; Og nu har vi lidt penge, altsaa
+maa det gjøres nu, og vi maa heller begynde
+idag end imorgen.»</p>
+
+<p>Der kom et forunderlig træk om Ratjes
+mund. Han sad endnu med bankbogen i haanden
+og blev siddende og bladet i den ganske
+aandsfraværende.</p>
+
+<p>Dick tiet ogsaa stille, spyttet langsomt og
+betænkt med lange mellemrum. Af og til
+skottet han bort paa sin kammerat; men fandt
+det raadeligst ikke at sige noget.</p>
+
+<p>Saa dette var altsaa meningen.</p>
+
+<p>Ikke før var der et par øre tilovers, saa
+straks var de ude for at plyndre, baade den
+ene og den anden. Først madamen med jeremiader
+om klær og sko og guderne maatte vide,
+hvad andet. &mdash; Og saa Dick med denne fillemaskinen
+sin. Nu havde den alligevel skranglet
+afgaarde i ti samfulde aar trods der altid havde
+været den samme klagesang at høre bestandig.<a class="pagenum" name="side_52" id="side_52" title="[s. 52]"></a>
+Men til dato havde nu «Styggen» hostet sig
+frem fra job til job &mdash; og det klarte sig vel
+endnu en stund.</p>
+
+<p>Jonas Ratje smeldte bankbogen sammen med
+et klask. «Nei saa pinedø,» kom det resolut.
+Det skulde ikke ske hvordan pokker det saa
+gik. Han puttet iltert bogen ned i den indvendige
+frakkelommen og knappet tæt til, som
+om nogen vilde røve den fra ham.</p>
+
+<p>Dick Darling blev siddende som før. Atter
+blev der en lang og pinlig pause. Saa sagde
+han langt om længe: «Jamen vi maa. Der er
+ingen bøn for det.»</p>
+
+<p>«Maa, maa &mdash; nei siger jeg,» buste det ud
+af Ratje.</p>
+
+<p>«Tag det med ro mand. Det vi maa, det
+maa vi. Vi kommer ikke udenom det. Vi kan
+ikke holde det gaaende et halvt aar til, og da
+bliver det endda dyrere. Desuden, nu har vi
+penge; men om et halvt aar, saa har vi ingen.
+Ialfald ikke jeg; for da har samlaget faaet dem.
+Jeg kjender gamle Dick, den fyldehunden, fra
+før.»</p>
+
+<p>«Ja du om det. Det er dine penge; men
+før jeg gaar med paa dette, før skal vi sælge
+hele skrabejernshaugen efter vægt.»</p>
+
+<p>«Sælge «Styggen». Det mener du ikke.»</p>
+
+<p>Nu var Jonas Ratjes taalmodighed slut. Han
+røg op i et gnistrende sinne, slog i væggen saa
+det skranglet i hytten og svor og bandte baade<a class="pagenum" name="side_53" id="side_53" title="[s. 53]"></a>
+paa det ene og det andet. Det var et stort
+ordforraad Jonas Ratje havde til raadighed, naar
+han var i det hjørne.</p>
+
+<p>Dick var heller ikke renonce for trumfer, og
+i de næste ti minutter skjældte de to mangeaarige
+kammerater hinanden ud i et sprog, som
+kunde sat skottene i brand, saa glohede var de
+gjensidige velsignelser.</p>
+
+<p>Endelig orket de ikke mere. De sank tilbage
+hver i sit hjørne af sofabænken helt udmattede
+og kobberrøde i ansigterne. De var
+begge anpustne som efter det tyngste arbeide,
+og de var fremdeles olme i øinene. Det var
+ikke første gang disse to røg i totterne paa
+hinanden. Tvertimod, gjennemsnitlig havde de
+et sammenstød en eller to gange pr. uge; men
+saa voldsomt som denne gang var det yderst
+sjeldent.</p>
+
+<p>Der sad de nu og skjeglet surt til hverandre
+en lang stund. Men de havde sagt, hvad der
+kunde siges. Kort og godt situationen havde
+naaet det psykologiske moment, hvor den i næste
+fase maatte slaa om i det tragiske eller i det
+komiske.</p>
+
+<p>Det var en flue paa Ratjes næse som egentlig
+afgjorde det hele. Dick Darling saa den og
+fandt den snodig og følgelig smilte han. &mdash; Saa
+smilte Ratje og Dick lo. &mdash; Og da lo Ratje med.</p>
+
+<p>«Naa endelig. Det var forfriskende; men
+gudbevaremigvel saa sint du blev, Dick.»</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_54" id="side_54" title="[s. 54]"></a>
+«Ja da, og du var ikke det mindste sint, du.
+Bare sød og elskværdig, ikke sandt?»</p>
+
+<p>«Naa ja ja. Se her har du min haand,
+grinebider!»</p>
+
+<p>«Tak. &mdash; Men skal vi saa beslutte os til at
+reparere?»</p>
+
+<p>«Nei.» Ratjes mund smækket i som en
+rævesaks.</p>
+
+<p>«Naa saa, naa!» Dick blev atter stødt og
+der opstod en fem minutters evighedspause. &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash;!</p>
+
+<p>«Du Dick. Skal vi sælge hele kassen?»</p>
+
+<p>«Hvem vil kjøbe?»</p>
+
+<p>«Hahn &amp;. Hinken, ved du.»</p>
+
+<p>«Ja for halvandet tusen. Det har vi jo
+snakket om saa mange gange før.»</p>
+
+<p>«Ja, men om vi sælger saa beholder vi jo
+jobben for dagløn.»</p>
+
+<p>«Og bliver andenmands slaver for resten af
+vort liv. Tak, men det bliver der ikke noget af.»</p>
+
+<p>«Hvorlænge kan du holde det gaaende? Et
+halvt aars tid?»</p>
+
+<p>«Ja til nød.»</p>
+
+<p>Atter pause.</p>
+
+<p>&mdash; &mdash; &mdash; «Om vi assureret «Styggen», Dick. &mdash; Ja
+mod totalforlis selvfølgelig.»</p>
+
+<p>Dick sendte sin kompagnon et blik. Hvad
+pokker var det nu som stak ham?</p>
+
+<p>«Assurere? Hm, hvorfor det?»</p>
+
+<p>«Joooo! Der hænder saa mangt, sagde<a class="pagenum" name="side_55" id="side_55" title="[s. 55]"></a>
+kobben. Det kan da være godt for noget at
+assurere.»</p>
+
+<p>«Hm!»</p>
+
+<p>Atter en lang pause. &mdash; Det var karakteristisk
+for situationen, at de ikke kunde se hverandre
+i øinene. Deres blik mødtes uvilkaarlig engang;
+men straks saa de til hver sin side. Netop
+dette gjorde, at de forstod saa inderlig godt
+begge to.</p>
+
+<p>«Tager vi takst paa hende, faar vi hende
+altids op i tre, halvfjerde tusen kroner, og kanske
+lidt mere.»</p>
+
+<p>«Ja ha, jo det faar vi nok. &mdash; Men, puh saa
+kvalmt her er Jonas.» Dick slog døren op paa
+vid væg og den kjølige friske vaarluft fyldte
+hele styrehuset i en gufs.</p>
+
+<p>De aandet begge to ud og suget et par
+dybe drag, nydelsesfuldt og velbehagelig. &mdash; Det
+var som en opvaagnen.</p>
+
+<p>«Kom med op paa almendingen og faa et
+glas øl, Jonas. Jeg er saa tørst, at det er ligesom
+struben skulde snøre sig sammen paa mig
+nys, du.»</p>
+
+<p>«Allright, gaa an. Jeg skal bare se efter
+fortøiningerne først, saa kommer jeg efter.»</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Naar en dampkjedel angribes af tæring, gaar
+det ofte for sig paa den maade, at det begynder
+som et mikroskopisk lidet knappenaalsstik<a class="pagenum" name="side_56" id="side_56" title="[s. 56]"></a>
+i en plade; men lidt efter hvert griber tæringen
+om sig i det sunde jern og der bliver som et
+saar i det. Man kan gjøre hvad man vil, man
+kan ikke stoppe det. I slike tilfælde forsøger
+maskinisten med soda og lignende kemikalier
+at koge sygen ud; men oftest uden held.</p>
+
+<p>Det var slig tæring som havde angrebet Dick
+den dag da Jonas Ratje havde talt om at assurere
+«Styggen». Det hele var jo ingenting og
+selve bemærkningen var jo uskyldig nok; men
+den tanke som ikke blev udtalt og som laa
+bagom, den var giftig. Den aad sig ind i Dicks
+hele tilværelse og blev som et aabent saar, som
+laa der og værket og tæret sig dybere og dybere
+ind i hans bevidsthed. Han var ingen
+forbrydernatur; men han kunde forsøge hvad
+han vilde, den giftige tanke havde faaet fæste,
+og det hjalp ikke at han slog brændevin og
+andre destilata i sig for at stanse den. Sygen
+var der og lod sig ikke drive bort igjen.</p>
+
+<p>Anderledes med Jonas Ratje. Han var vistnok
+den som først havde fostret tanken; men
+hos ham var den forlængst glemt da Dick en
+dag en maanedstid senere pludselig spurgte:
+«Skal vi saa tage og assurere vraget, Ratje?»</p>
+
+<p>Det kom saa uventet, saa absolut apropos
+slet ingenting, at Ratje uvilkaarlig brast i latter.
+«Ja hvorfor ikke?»</p>
+
+<p>Mere blev der ikke sagt om tingen netop
+da; men allerede samme aften, da de laa vel<a class="pagenum" name="side_57" id="side_57" title="[s. 57]"></a>
+fortøiet inde ved Triangelen og skulde gaa hjem,
+tog Dick temaet op paany: «Du gaar altsaa
+op og snakker med assurancefolkene imorgen
+du, Jonas.»</p>
+
+<p>«Det er alvoret dit det da, Dick?»</p>
+
+<p>«Der er ingen anden udvei?»</p>
+
+<p>De saa paa hverandre. Det var som de
+endnu engang vilde veksle tanker om dette
+pinlige punkt. Men ingen af dem turde tale
+ud. De stod slig næsten et halvt minut, saa
+trak de øinene til sig. «Allright!» sagde Ratje
+og vendte sig helt rundt paa hælen og gik.</p>
+
+<p>Den næste dag blev «Styggen» assureret for
+3800 kroner og Dick Darling gik i en rus de
+følgende otte dage. Ratje derimod smagte ikke
+spirituosa; men paa hver side af munden hans
+grov der sig ind to dybe furer, og det skjælmske
+gode udtryk i øinene veg plads for et staalgraat
+kvast blik, som gav ansigtet et barskt og lidet
+tiltalende præg. Dick lagde ogsaa mærke til
+at Ratje, som ellers alle dage havde været pratsom
+nok, nu var blevet en taus og indesluttet mand.</p>
+
+<p>Dagene gik og lykken var fremdeles med.
+Næsten hver uge kunde Jonas Ratje forøge sin
+bankbeholdning. Sommetider bare med en femkrone,
+andre gange med mere. Langsomt men
+sikkert naaede han de 500 og videre helt op
+til 600 og forbi, saa han var paa god vei opimod
+de 700 kroner. Men der foregik samtidig
+en forandring med manden selv. Han var blevet<a class="pagenum" name="side_58" id="side_58" title="[s. 58]"></a>
+pengegridsk. Han drev sig selv og Dick
+og baaden til det yderste, undte sig ikke ro
+hverken dag eller nat, men var paafærde baade
+tidlig og sent og pirket op selv den mindste
+job, paa hvilken der kunde tjenes en krone. Ja
+han forsmaaede ikke engang at ligge til langt
+ud paa kvældene og samle op lystseilere, som
+laa i vindstille bortunder Askølandet og drev. &mdash; Det
+var forresten en specialitet som ikke betalte
+sig saa daarlig. De unge kjøbmandssønnerne
+var ikke knebne, især naar der var damer ombord.
+Men denslags business gik ud over
+nattesøvnen, og Dick stod mangen en god gang
+i maskinkappen og gjæspet og smaabandte for
+sig selv. Men han tiet klogelig stille. Han
+havde faaet sin vilje med assurancen, og han
+var klog nok til at indse at til gjengjæld vilde
+Ratje have sin vilje i alt andet.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Det var en dag ud i august maaned. Der
+blæste en frisk bris fra nord, og sjøen gik hvidtoppet
+indover Byfjorden. Ret ud for Dekkeværftet
+laa en kolosal Hamburg-Amerikabaad
+og tog ind kul. Passagererne var sendt iland
+som en anden saueflok for at kjøre til Fløien
+eller Fantoft. Imidlertid gjaldt det at blive
+færdig med kulsjauen før passagererne kom tilbage.
+Oppe paa promenadedækket gik en snorebeslaaet
+næstkommanderende og var ubehagelig<a class="pagenum" name="side_59" id="side_59" title="[s. 59]"></a>
+mod sine underordnede og andre, som kom i
+nærheden af ham. Det forbedret ikke mandens
+humør da han opdaget «Styggen» som kom
+hostende med en kulskude paa slæb. Han
+sendte en hagelskur af mindre smigrende hilsener
+imod den, og Ratje kvitterte promte ved
+at manøvrere slig, at den skidne kulskuden
+gnuret sig et langt stykke bortover langs pakketbaadens
+hvidmalte side.</p>
+
+<p>Tyskeren fræste skjældsord over Ratje, som
+til gjengjæld paa klingende «hamburgerplatt»
+lod ham vide, at det ingenlunde passet sig for
+en stakkars næstkommanderende at tiltale en
+skipper og selveier saa uhøvisk, og hvis han
+gjorde mere vrøvl skulde det være Ratje en
+fornøielse at tage lægteren med sig igjen, saa
+kunde Hamburg-Amerikalinjens aktionærer spendere
+en ekstra kjøretur paa sine passagerer mens
+man ventet paa komplettering af bunkerkullene.</p>
+
+<p>Tyskeren fandt ud, at han havde fundet sin
+overmand i kunsten at bruge mund, hvorfor
+han vendte sig og drev agterover.</p>
+
+<p>Ratje fortøiet lægteren og fik to tomme paa
+slæb tilbage til Laksevaag.</p>
+
+<p>Det var paa denne slæbeturen tilbage over
+fjorden at det hændte og det gik saa fort for
+sig, at det var rent forunderligt. Slæberen var
+kort og det blaaste en frisk liden kuling fra
+nord. Omtrent midtfjords tog lægterne et forkjert
+skjær og drev ind paa «Styggen». Den<a class="pagenum" name="side_60" id="side_60" title="[s. 60]"></a>
+ene med stevnen midtskibs og den anden paa
+laaringen. «Styggen» krænget saa voldsomt over,
+at Dick ganske enkelt gjorde en kolbøtte udenbords.
+Ratje selv fik krabbet sig ud af styrehuset
+og fik saavidt huke sig fast i stevnen paa
+den ene lægteren i samme nu som «Styggen»
+sank som en sten. Den gik ret tilbunds, hang
+et sekund eller to efter slæberen; men saa smaldt
+tauget af og Ratje saa bare, hvor sjøen ligesom
+kogte under ham idet baaden for tilbunds.</p>
+
+<p>Han var en kraftig kar Ratje; men jamen
+havde han job med at faa halet sig ombord i
+kulskuden. Men op kom han.</p>
+
+<p>&mdash; Men Dick! Var Dick gaaet tilbunds?
+Han speidet ivrig ret ned i sjøen, som om han
+ventet at Dick skulde komme op der «Styggen»
+gik ned, og han blev ganske perpleks, da han
+pludselig hørte fra en ganske anden kant:</p>
+
+<p>«Hiv mig en ende ud, du din trefoldige
+bavian, eller kanske du vil, at jeg skal gaa
+samme veien som «Styggen.»»</p>
+
+<p>Saa blev Dick bjerget naturligvis; men han
+var ikke blid, da han endelig blev halet indenbords.
+Han havde den opfatning at Ratje idetmindste
+kunde varskuet før han sendte «Styggen»
+nedenom og hjem. Han sagde sin kompagnon
+endel smigrende ord, hvoraf saapekoger
+og idiot var nogen af de mildeste.</p>
+
+<p>Besynderlig nok svarte ikke Ratje et muk.<a class="pagenum" name="side_61" id="side_61" title="[s. 61]"></a>
+Han satte sig ret ned paa polleren med hænderne
+for ansigtet.</p>
+
+<p>Dick satte sig vis à vis. Han blev saa forbauset
+over, at Ratje tiet, at han uvilkaarlig
+blev taus selv ogsaa. Men han var vaad efter
+badet og han frøs i kulingen. Han saa sig om
+efter hjælp.</p>
+
+<p>Borte paa Hamburg-Amerikabaaden havde
+den guldbeslaaede næstkommanderende seet,
+hvad der gik for sig, og da han unægtelig var
+sjømand selv om han var ubehagelig, saa var
+han ikke længe om at give sine ordrer, og
+mindre end tre minutter efter katastrofen pilte
+en dampchalup udover med næstkommanderende
+selv i agterskotten.</p>
+
+<p>Da den kom inden praiehold blev Ratje
+nødt til at tage hænderne fra ansigtet og svare,
+og Dick saa da til sin usigelige forbauselse at
+taarerne formelig silte nedover kinderne paa Ratje.</p>
+
+<p>Dick blev saa tankefuld. Han glemte baade
+at han var vaad og at han frøs.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Der havde været sjøforklaring; men nu var
+den over og Ratje og Darling stod ude paa
+gaden igjen. Det var saa forbistret underlig.
+De følte sig saa hjælpeløse og hjemløse. Hvor
+skulde de gaa hen, hvor skulde de gjøre af sig?
+Gaa hjem? nu midt paa blanke arbeidsdagen?
+Gaa ombord? Der var jo ikke noget at gaa
+ombord i.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_62" id="side_62" title="[s. 62]"></a>
+De drev bortover gaden, og helt ubevidst
+gik de mod havnen.</p>
+
+<p>«Den klarte vi godt,» sagde Dick langt om
+længe.</p>
+
+<p>Ratje svaret ikke.</p>
+
+<p>Om lidt sagde Dick: «Men du kunde jo
+gjerne varskuet mig først. Det var ikke din
+skyld, at jeg slap fra det med livet.»</p>
+
+<p>«Tosk,» sagde Ratje.</p>
+
+<p>«Det kan du selv være.» Dick var stødt.
+«Farvel,» sagde han og drev en anden vei.</p>
+
+<p>Ratje blev staaende og se efter ham. «Han
+tror pinedød, at jeg gjorde det med vilje.» Et
+øieblik spekulerte han paa at løbe efter Dick
+Darling og forklare ham, at det hele var et
+virkelig uforfalsket uheld; men saa opgav han
+det. «Han tror mig saa alligevel ikke, det
+nautet. Og desuden, naar sandheden skal siges,
+saa var det bare et tilfælde at det blev et virkelig
+uheld; for &mdash; &mdash; &mdash;»</p>
+
+<p>Han var stoppet op ret for Holbergstøtten.
+Han stod rent aandsfraværende og saa paa den
+og talte med sig selv. En konstabel over paa
+fortoget fikserte ham skarpt: Var manden fuld?
+Ordenens haandhæver drev nærmere; men Ratje
+tog sig sammen og ruslet afgaarde.</p>
+
+<p>Fader Holberg stod tilbage med sit broncesmil.
+Endnu spilledes der en og anden komedie
+udi den berømmelige handelsstad Bergen.</p>
+
+
+<hr class="chapbreak" />
+<div><a class="pagenum" name="side_63" id="side_63" title="[s. 63]"></a></div>
+
+<h2><a name="Jesabel" id="Jesabel"></a>Jesabel.</h2>
+
+
+<p>Jonas Ratje, føreren af slæbebaaden «Styggen
+II», laa og strakte sig saa lang han var midt
+oppe i en taugkveil.</p>
+
+<p>Han var inderlig forarget, og røgen fra den
+korte, smaa snadden kom i korte hidsige smaa
+stød, som ekshausten fra en totakts motor.</p>
+
+<p>Jeg sad paa polleren og afventet, hvad der
+vilde komme. En slig forargelse maatte have
+afløb, og det kunde være ganske lærerigt iblandt
+at høre Jonas Ratje udgyde sin bitterheds
+skaaler.</p>
+
+<p>Men der gik fem minutter og der gik ti
+uden at den forventede udladning kom. Han
+bare dampet og dampet paa piben, iltert og
+uafladelig, og piben snorket af surhed og elendighed.
+Mig tog han ingen notis af. Lod som
+jeg var bare luft. Jeg var dog ellers en velseet
+og æret gjæst ombord i «Styggen II» naar
+min vei faldt saaledes.</p>
+
+<p>Det hele var ganske merkværdigt.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_64" id="side_64" title="[s. 64]"></a>
+Langt om længe vovet jeg en liden bemærkning:
+«Hvor er Dick Darling henne idag?»
+spurgte jeg.</p>
+
+<p>Det var gnisten i krudttønden. &mdash; Ratje
+sprang op og formelig fræste:</p>
+
+<p>«Ja kan du sige mig det, du, saa er du
+klogere end de ti vise fra Østerland. &mdash; Væk
+er han, væk som et telegram fra Rundemanden,
+den forbandede abekatten. Først lægger han
+baaden op en hel dag midt i travleste sæsonen;
+fordi han maa have kjedelsjau. &mdash; Kje-del-sjau,
+naar det er travelt. Har du nogensinde i dit
+syndige liv hørt magen. Men lad nu det gaa;
+men mens vi saa ligger bommende stille og
+alle de andre bavianerne tager fra os det ene
+jobbet efter det andet, saa triner min godeste
+Dick op efter middag med snip og manschetter
+og bonjour og stiv hat, som en anden udenrigsminister
+og meddeler mig ganske rolig, at
+han skal have fri, for han skal paa byen.</p>
+
+<p>Nu har jeg faret paa salt vand siden jeg
+blev en næve stor; men jamen er det det stiveste
+nogen har budt mig til denne dag.»</p>
+
+<p>Jeg smilte sympatisk og lidt uforstaaende.
+Dick iland midt paa dagen, det kunde sagtens
+forklares; men maskinist Darling i bonjour og
+manschetter en hverdagseftermiddag, det hørtes
+utrolig og jeg rystet tvilende paa hovedet.</p>
+
+<p>«Hvad pokker griner du efter? Din udslidte
+kuglespidspen! Tror du mig kanske<a class="pagenum" name="side_65" id="side_65" title="[s. 65]"></a>
+ikke?» fræste Ratje. &mdash;«Jo far. Det er desværre
+altfor sandt, og handsker havde han ogsaa,
+den kænguruen! Men hvis ikke den forbaskede
+nordlandsdukken er «la femme» i den historien,
+saa skal du faa kalde mig gryde saalænge jeg
+lever.»</p>
+
+<p>«Nordlandsdukken?» Sandelig dette var en
+dag fuld af uanede nyheder. «Gik Dick paa
+frierfødder?»</p>
+
+<p>«Næ, hvis han endda det gjorde, saa skulde
+jeg tilgive ham hans daarskab, saa gammel han
+er; men vil du tænke dig, den gamle han-idioten
+har lagt sig til en guddatter. Han som
+aldrig har havt nogen ting at bestille hverken
+med gud eller døttre. Og en tilkommen og
+fornuftig mand skulde man tro. Men «no fool
+like an old one» siger engelskmanden og han
+har dyre død ret.»</p>
+
+<p>Themaet begyndte at interessere mig. Ratje
+var nu kommet i farten, saa nu behøvet jeg
+bare at pirke lidt i ham en gang imellem med
+et lidet spørsmaal for at holde ham gaaende.</p>
+
+<p>«Naar begyndte komedien?»</p>
+
+<p>«Aa Dick har altid havt stormandsgalskab,
+det er min mening; men siden vi gik i kompani
+med Hahn &amp; Hinken og begyndte at tjene lidt
+penge har han været uudgrundelig hoven.»</p>
+
+<p>«Dere tjener penger nu da?»</p>
+
+<p>«Aa jo saamen, det kunde gaa værre, men
+saa ved du det trænges ogsaa, for vor halvdel<a class="pagenum" name="side_66" id="side_66" title="[s. 66]"></a>
+i «Styggen II» fik vi ikke for ingenting, saa
+der er baade renter og afdrag at skulle klare. &mdash; Men
+nok om det. Dick som jo er ungkar har
+et par ganger maattet klare afdragene alene.
+Men det siger jeg dig, det er det dummeste jeg
+har indladt mig paa i mine dage. Den gangen
+Dick og jeg eiet gamle «Styggen», den som
+forliste, husker du, da eiet vi halvt om halvt,
+og da var Dick et skabeligt menneske at arbeide
+sammen med; men siden han nu er kommet til
+at eie to kroner og femti eller vel saa det mere
+end mig i denne fillekassen, saa er der forsyne
+mig faret en hovmodighedens djævel i ham, saa
+det snart ikke er mulig at være indenbords
+med ham.</p>
+
+<p>Stiveskjorte og glacehandsker paa en yrkedag,
+saa skjønner du selv.</p>
+
+<p>Men det er denne fankens jentungen som
+er skyld i hele uleiligheden.»</p>
+
+<p>«Ja, jentungen, hvor kom hun fra?»</p>
+
+<p>«Fra himmerige eller Nordland eller et varmere
+sted, hvad ved jeg. Hun kom dumpende
+ned paa Holbergsalmendingen en dag med parasol
+og kruset pandehaar og trange skjørter og
+det hele, da mindst jeg anet det. Dick, det
+asen, blev rød og bleg, og før jeg fik snu mig,
+saa var det: Kjære søde onkel Dick og gamle
+hyggelige onkel Dick, aanei saa morsomt at
+træffe dig, og jeg skal hilse saameget fra mama. &mdash; Du
+kunde faa kvalme af at høre paa det. &mdash; Og<a class="pagenum" name="side_67" id="side_67" title="[s. 67]"></a>
+idioten presenterede mig for ladyen. Mig!
+Hvad byder du? Og frøken Jensen fra Harstad
+bød mig tre fingre og tørket dem bagefter
+af paa lommekluden sin! &mdash; Æsch!»</p>
+
+<p>«Spørger du om hun var pen? En lang
+spæd tingest med svai i ryggen og to kulstykker
+i øienhullerne og vældig kruset haar. Pen?
+Ja det var hun vist, slig som saanne kvindfolkjægere
+som du kalder pen. Men hvad business
+har hun med at være pen, naar hun bruger
+penheden sin til at dreie hovedet rundt paa en
+slik skikkelig gammel hankat som Dick Darling.
+Havde det været dig hun slog fekten paa, saa
+skulde jeg ikke sagt et muk; men stakkels
+gamle Dick! Og hvad skal enden blive? Nu
+kommer hun her næsten hvereneste middagsstund,
+og onkel Dick her og onkel Dick der
+og baade fem og ti kroner i pompaduren sin,
+naar hun gaar. Hun ruinerer ham. Det er
+hvad hun gjør med penheden sin. Han, tosken,
+er stok sten blind og smisker og ler og gererer
+sig som en nybagt dæksgut i Schiedamsche
+Dyik.»</p>
+
+<p>«Jamen hvorfor taler du ikke til ham og
+faar ham fornuftig? Du har jo ellers talegaver
+nok.»</p>
+
+<p>«Sagde du, faa ham fornuftig? Gaa ud paa
+Nevengaarden du og snak fornuft til patienterne
+og se om du faar dem fornuftige. Har jeg
+ikke snakket, tror du? Jeg har bedt og bandet,<a class="pagenum" name="side_68" id="side_68" title="[s. 68]"></a>
+truet, snakket resonerlig og skjældt ham ud.
+Alt har jeg gjort; men tror du det hjælper. &mdash;</p>
+
+<p>Aanei far. Bare du nævner tøsungen er
+han færdig til at fly i synet paa dig.</p>
+
+<p>Æsch. Jeg er saa lei hele filleriet at jeg
+kunde gaa bort og hænge mig. Kom med op
+til madam Olsen i Kortpilsmuget og faa en dram
+og et glas øl. Hun pleier at have sager i bagværelset.»</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Det begav sig, at jeg kom ud paa andre
+eventyr og farter, saa der gik maaneder før jeg
+saa mine venner Ratje og Darling igjen.</p>
+
+<p>Men saa en dag ud paa vaarparten fandt
+jeg «Styggen II» fortøiet langs Tyskebryggekaien
+og jumpet ombord. Dick Darling stod
+i maskinkappen og Jonas Ratje støttet sig mod
+styrehusdøren.</p>
+
+<p>Dick var bleg, og saa svært daarlig ud.
+Han var blevet saa underlig gammel og var
+ligesom mindre end før. Jeg skulde netop gjøre
+en bemærkning i den anledning, da jeg blev
+opmærksom paa Ratje. Han gjorde de besynderligste
+ansigtstrækninger, blinket med øinene,
+kort sagt, han bar sig som han havde voldsom
+tandpine. Samtidig hyttet han til mig bag Dicks
+ryg, og jeg skjønte, at han ønsket at telegrafere
+et eller andet til mig; men i farten var det mig
+ikke mulig at forstaa, hvad det var.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_69" id="side_69" title="[s. 69]"></a>
+Imidlertid var jeg paa min post og intet
+usædvanlig hændte; men da Jonas og jeg var
+kommet tilsæde i styrehuset, og Dick var krøbet
+ned igjen i maskinrummet forlangte jeg energisk
+en forklaring paa de underlige fagter.</p>
+
+<p>«Ok,» sagde Ratje. «Jeg blev saa bange
+for, at du skulde sige noget til Dick om Jesabel.»</p>
+
+<p>«Aa, om den unge damen, som du var saa
+forarget paa sidst?»</p>
+
+<p>«Sagde du damen? Ja det var en nydelig
+dame det. Du ser, hvad hun har faaet ud af
+Dick stakkar. Han er blevet en olding, gammel
+og indskrumpet og skjælvhændt og syg og
+elendig, og humøret hans er gaaet i hundene,
+saa han kan ikke prestere et smil, om han saa
+haler det op med en trosse. Men havde jeg
+hende her saa skulde jeg forsyne mig tampe
+hende paa bare enden med mine egne hænder.»</p>
+
+<p>Jonas spyttet inderlig forarget. Jeg vilde
+gjerne høre mere om dette og holdt følgelig
+fred. Det kunde være ubekvemt at komme med
+formange spørgsmaal til Jonas Ratje; men tog
+man ham paa rette maaden, fik man i regelen
+vide hvad man vilde.</p>
+
+<p>Han stopped piben sin og dampet en stund
+i taushed før han atter klemte paa.</p>
+
+<p>«Ja, du husker sidst du var ombord. Det
+var endda den dagen han havde rigget sig til
+i stiveskjorte og hansker. Efterat du var gaaet,
+kom han ombord ud paa eftermiddagen og<a class="pagenum" name="side_70" id="side_70" title="[s. 70]"></a>
+jenten var med ham. &mdash; Men det var et syn.
+Ny hat og ny kaabe, kjole fra Sundt &amp; Co.
+og lysegule støvler og slør og langsjal, som hun
+kunde være en konsulfrue fra Kalfaret, og ikke
+som en anstændig skomagerdatter fra Harstad.</p>
+
+<p>Men Dick, det asen var glad. Han smilte
+saa kjæften gik helt op til ørene, saa lykkelig
+som om han havde arvet, og ikke som om han
+havde lagt ud hundredeogfemogseksti blanke
+kroner paa det værste hunafskum som nogensinde
+har traadt Bergens gader.</p>
+
+<p>Og jentungen smøg sig omkring ham som
+en slange og onkeldicket ham til han blev skrubtosket. &mdash; Aa
+det var værre end en filmens
+dronning i et appachedrama.</p>
+
+<p>Men ret som det var, fik hun det saa travelt
+med at komme afgaarde, at det var fælt. Hun
+skulde absolut møde en veninde klokken syv
+precis. Onkel Dick maatte endelig undskylde
+hende. Hun vilde meget heller have blevet
+hos sin snilde gamle onkel; men som sagt hun
+maatte afsted.</p>
+
+<p>Dick stakkar, syntes han maatte trøste hende,
+fordi hun maatte gaa fra ham, og saa stak han
+til hende en tikrone og sagde, at det var rigtig
+bra hun maatte gaa, for nu maate han alligevel
+i kjedlen og gjøre den ren.</p>
+
+<p>Men da tøsen var gaaet sin vei, kunde jeg
+ikke dy mig længere, og saa læste jeg op for
+Dick hvad jeg syntes om baade ham og hende.<a class="pagenum" name="side_71" id="side_71" title="[s. 71]"></a>
+Det endte med at vi havde os et regulært lidet
+slagsmaal, og da vi var færdig med det, var
+stiveskjorten ikke længer presentabel. Det var
+i det heletaget en forholdsvis kostbar dag for
+Dick den dag.</p>
+
+<p>Da vi havde havt vort opvask, blev han
+mere manerlig, og næste morgen var kjedlen
+ren og alt klappet og klart til at go ahead.
+Sit arbeide kan han jo. Og enten det nu var
+julingen han havde faaet, eller det var fordi
+han syntes han maatte gjøre op igjen for de
+mange penge han havde lagt ud, nok er de
+følgende dage hang han i som en smed.</p>
+
+<p>Men Jesabel saa vi ikke noget til. Til at
+begynde med tog Dick det rolig. Ja han trallet
+og sang saalang dagen var og var bare solskin.
+Han gik omkring og fortalte mig baade det ene
+og det andet for at vise mig for en framifraa
+jente hun var, denne frøken Jensen. Hun var
+datter til gamlekjæresten hans, og hun lignet
+sin mor op ad dage. Og hun var saa gjild,
+at der var ikke maade paa det. Jeg ved ikke
+alt det sludder han vræket af sig.</p>
+
+<p>Der gik to og der gik tre dage og hele
+ugen. Jentungen saa vi ingenting til. Dick
+blev mere og mere lang i ansigtet; men han
+sagde ikke noget, og ikke jeg heller. Jeg var
+bare glad vi var kvit hende.</p>
+
+<p>Saa lørdag eftermiddag kom der en spirrevip
+af en kontorist ombord. Han vilde fragte<a class="pagenum" name="side_72" id="side_72" title="[s. 72]"></a>
+«Styggen II» til en tur rundt Askøen om søndagen.
+De var nogen damer og herrer som
+skulde paa plassertur.</p>
+
+<p>Ja vi blev enige om prisen og fyren betalte
+kontant det jeg forlangte. Udover natten gik
+Dick og jeg og skrubbet og pudset messing
+og gjorde alting shipshape saa godt vi kunde.</p>
+
+<p>Nei, «Styggen» har ikke noget passagercertifikat;
+men vi har jo salon ombord og det
+er ikke første gangen vi har havt passagerer.
+Vi har endogsaa været paa havforskning.</p>
+
+<p>Naaja. Nok om det. Søndag morgen laa
+vi nede ved Møhlenpriskaien saa pudset og fin
+som en lystyacht, og da vi hørte passagererne
+komme borte i bakken, stak Dick nedenunder
+for at gjøre maskinen klar. Selv gik jeg til
+landgangen for at hjælpe dem ombord.</p>
+
+<p>Det var et følge, vist en fem seks par med
+rygsækker og nistekurver og flasker som sig
+hør og bør til en rigtig plassertur.</p>
+
+<p>Men hvem tror du var med i følget? &mdash; Jesabel
+alias frøken Jensen iført al den dyre
+stasen, den hun havde faaet af Dick.</p>
+
+<p>Da hun opdaget at det var «Styggen II»
+hun skulde ombord i blev hun pludselig benauet.
+Hun stoppet op, pegte paa baaden og spurgte
+kavalorten om det virkelig var meningen hans
+at byde en dame som hende en slig sjofel
+baad som den der. Aldrig i livet vilde hun
+sætte sin fod ombord i den.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_73" id="side_73" title="[s. 73]"></a>
+Saa blev der opstandelse. &mdash; Arrangementsspirevippen
+blev evig ulykkelig og alle de andre
+samlet sig om hende og tigget og bad hende
+om at tage tiltakke. Det var ganske som et
+cirkus med pantomime.</p>
+
+<p>Det kunde varet længe, hvis ikke pokker
+var faret i mig.</p>
+
+<p>«Bare træd ombord I, jomfru Jensen. I har
+jo været her før, saa I kan vise de andre herskaberne
+veien,» sagde jeg og lettet paa huen.</p>
+
+<p>Hun maalte mig med et blik, som hvis
+blikke kunde tilintetgjøre o.s.v. &mdash; som der staar
+i romanerne. Men Ratje er ikke saa let at
+knuse, ved du. Med min sødeste stemme fortsatte
+jeg: «Og onkel Dick vil blive saa henrykt
+over at se Jer.»</p>
+
+<p>Hun stod som om hun ikke vidste enten
+hun skulde løbe sin vei eller ikke, og for at
+hjælpe hende over en pinlig situation brølte
+jeg ligegodt ned gjennem skylightet til Dick,
+at han maatte komme op, for her var en dame
+som vilde hilse paa ham.</p>
+
+<p>Dick kom og var først bare solskin. Men
+da han saa hvor flau og genert hun var og
+merket Jesabels onde hjerte, saa blev han saa
+underlig lang i fjæset og blev staaende og
+trippe, som han slet ikke vidste, hvor han
+skulde gjøre af sig selv. Saa snudde han helt
+rundt paa hælen og gik ned i maskinrummet
+igjen. Der blev han forsyne mig hele dagen<a class="pagenum" name="side_74" id="side_74" title="[s. 74]"></a>
+uden at vise sig i maskinkappen engang, enda
+det blev saa stegende varmt, at det var rent et
+syn. Hvis ikke jeg havde sørget for at sende
+drikkevarer ned til ham i passende hyppige
+portioner saa tror jeg han havde kreperet. &mdash; Men
+det bedrøver mig at maatte tilstaa at Dick,
+det naut, blev mildest talt usømmelig synlig
+beruset.</p>
+
+<p>Jomfru Jesabel havde det storartet. Jeg sørget
+for hende paa alle maader, bad hende være
+forsigtig med den pene kjolen, som hun havde
+faaet hos onkel Dick. &mdash; Og undskyld frøken,
+skal vi ikke lægge den hatten forsigtig ned i
+salonen. Onkel Dick vil ikke lige, at den dyre
+presenten hans bliver ødelagt; og gid frøken,
+der har De faaet en flæk paa det sjalet som
+onkel Dick betalte tyve kroner for. &mdash; Kort
+sagt, jeg kunde ikke været mere omhyggelig
+for hende, om hun havde været min egen
+datter. &mdash;</p>
+
+<p>Men tror du bæstet satte pris paa det. &mdash; Nei
+far, hun saa ud som hun vilde æde mig
+hvergang og hun fik spirrevippen til at se
+næsten lige saa morsk ud.</p>
+
+<p>Ok ja! Utak er verdens løn. Men jeg
+tænkte hun kunde have godt av det; for naar
+hun skjønte, hvor varmt jeg tog mig af hende,
+saa kanske hun ikke vilde tørke hænderne sine
+i lommedugen næste gang, hun tog en ærlig
+mand i haanden.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_75" id="side_75" title="[s. 75]"></a>
+Naaja, den dagen fik ogsaa en ende og vi
+kom omsider ind til byen igjen. Der vilde
+Jesabel liste sig iland uden at sige farvel til sin
+kjære onkel. Men se det blev der ikke noget
+af. Jeg sørget personlig for at Dick kom paa
+dæk i sidste øieblik og rakte hende haanden
+til afsked. Men saa skammelig utaknemmelig
+var den svinemær at hun ikke engang vilde
+tage ham i haanden, endda Dick slet ikke var
+værre end at han kunde staa paa sine ben.</p>
+
+<p>Spirrevippen vilde lægge sig imellem for at
+skaane hendes finere følelser. Men det skulde
+han ikke have gjort ligevel, for det kom han
+til at angre paa. Dick blev olm og langet
+spradebassen en i synet, saa han for trekantet
+bort over dækket. &mdash; Og saa blev der halloi. &mdash; Damerne
+skreg i vilden sky, og herrerne morsket
+sig, og Dick gik bersærkergang, hvad jeg
+ikke kunde fortænke ham i.</p>
+
+<p>For ikke at faa «Styggen»s renomé ødelagt
+blev jeg omsider nødt til at stifte fred. Derfor
+kastet jeg hele selskabet iland og slog to pøser
+vand paa Dick, hvilket kjølet ham af saa passelig,
+saa han atter trak sig tilbage til maskinrummet.
+Dernede satte han sig til at tude som
+en unge og vrøvlet en hel del om en slange
+ved sin barm. Sommetider var det mig han
+mente og sommetider Jesabel. Men han var jo
+fuld, saa jeg tænkte det gik nok over.</p>
+
+<p>Mandag morgen havde han hovedpine og<a class="pagenum" name="side_76" id="side_76" title="[s. 76]"></a>
+bondeanger, som sig hør og bør dagen derpaa.
+Han vrøvlet noget om at han var et elendig
+og foragtelig menneske, og at det var rimelig
+en dame som frøken Jensen ikke vilde have
+noget at gjøre med ham.</p>
+
+<p>Jeg trøstet ham og sagde, at det kunde han
+være glad for. &mdash; Men glad var han ikke.</p>
+
+<p>Men jamen kom den frække tøsungen ombord
+udpaa eftermiddagen. Og enten du vil
+tro mig eller ikke, saa blev der stor forsoningsfest;
+hun graad og Dick snøftet og det hele
+var saa yndigt, at jeg maatte op til madam Olsen
+og tage mig en toddy til at svælge det
+hele ned med. Da jeg kom ombord igjen fik
+jeg vide at hun og Dick hadde bestemt at gaa
+i Nygaardsparken om kvelden og høre paa
+koncert. Dick var saa idiotisk lykkelig at han
+spurgte om ikke jeg vilde gaa med dem. Jeg
+indrømmer at jeg kunde sagt nei paa en pynteligere
+maade end jeg gjorde. Han mente det
+vist godt, tosken.</p>
+
+<p>Dagen efter var hans humør sort som sod,
+og da jeg spurgte om han havde moret sig,
+saa bad han mig ryge og rende og fare &mdash; naaja,
+du forstaar hvorhen. Men det var nu
+lidt uhøfligt af ham; for det var virkelig ikke
+min skyld, at Jesabel fandt kontorspirrevippen
+i parken og stak af med ham, saa Dick blev
+staaende igjen som en anden Per Snott.</p>
+
+<p>Jeg synes han burde være evig taknemlig<a class="pagenum" name="side_77" id="side_77" title="[s. 77]"></a>
+for at han endelig havde faaet øinene aabne.
+Men langtifra! Allerede to dage derefter kom
+tøsungen og gav ekstragallaforestilling her paa
+agterdækket paa «Styggen II» igjen, og Dick
+danset efter hendes pibe paany som en gammel
+dansebjørn. Det var sandelig baade sørgeligt
+og usømmeligt. Men jeg havde faaet nok af
+at blande mig op i hans affærer, saa jeg tiede
+bom stille og sagde ingenting, selv da hun gik
+sin vei med to gule sedler i pompaduren.
+Hvis Dick havde besluttet at gaa i hundene,
+saa gjerne for mig. &mdash; Men slig gaar det, naar
+folk ikke faar raset ud i ungdommen, saa maa
+de rase naar de bliver gamle, og da bliver de
+titusen gange værre.</p>
+
+<p>Naa ja. Der gik nogen dage, hvor Dick
+skinnet lidt op igjen, og hun kom hver middag
+og onkeldicket ham. &mdash; Men saa blev hun pludselig
+borte igjen, og vi hørte ikke mere til
+hende, før en dag der kom en detektiv ombord
+og spurgte efter Dick Darling. Jentungen var
+mistænkt for at have stjaalet et gulduhr fra
+kontoristen sin. Nu mente politiet, at hun
+havde stampet det eller solgt det; men selv
+sagde hun, at hun havde faaet penge hos Dick
+og at det var de hun havde flottet sig med.</p>
+
+<p>Dick gik iland paa flækken, og «Styggen II»
+lagde op hele eftermiddagen. Du kan vel tænke
+dig, hvor forarget jeg var.</p>
+
+<p>Men neimen om jeg orket at sige noget til<a class="pagenum" name="side_78" id="side_78" title="[s. 78]"></a>
+Dick, da han kom ombord igjen om kvelden.
+Han var askegraa i ansigtet, og han kunde
+ikke samle sine tanker saameget at han kunde
+sige to ord i sammenhæng. Jeg troede sandelig
+at han var blevet gal.</p>
+
+<p>Af detektiven fik jeg siden vide, at Dick
+kom til hende i varetægts-arresten. Da havde
+hun først spillet fornærmet og nægtet alt; men
+om lidt var hun stukket i at jamre og græde,
+og saa havde hun erkjendt tyveriet og en hel
+del andet, som ikke var pent og passende for
+en ung pige. Dick, stakkar, havde staaet saa
+hjælpeløs som et lidet barn, for hvem hele verden
+er gaaet istykker, og havde bare dreiet
+huen rundt og rundt i hænderne ustanselig,
+mens taarerne silte ned over kinderne hans.
+Det var meget værre end om Jesabel var hans
+egen datter.</p>
+
+<p>Siden gik han ud og løste ind uhret hos
+pantelaaneren og bragte det tilbage til kontoristen
+samme aften.</p>
+
+<p>Men jenten blev alligevel dømt for tyveri
+og løsgjængeri; for hun havde nok været et
+vidtløftig pigebarn paa mange maader.</p>
+
+<p>Da hun kom ud igjen var Dick selv inde
+paa politikammeret og hentet hende, og samme
+kvelden blev hun skibet nordover til Harstad
+med hurtigruten. Dick betalte selv billetten og
+fulgte hende ombord.</p>
+
+<p>Dermed skulde den historie have været slut.<a class="pagenum" name="side_79" id="side_79" title="[s. 79]"></a>
+Da «Mercur» kom sydover igjen var Dick ombord
+for at spørge styrmanden om hun var
+kommet vel frem. Men der fik han vide, at
+hun var stukket af i Trondhjem. Simpelthen
+sporløst forduftet.</p>
+
+<p>Ok ja far! Det er altsammen saa sørgeligt,
+at du kunde le dig kvæk ihjel af det.</p>
+
+<p>Dick stakkar er bare et vrag og gaar omkring
+om dagene som en Jeremiæ begrædelsesbog
+i pragtbind. Du ved jeg bander nødig;
+men pinedø kan man fristes. Jeg synes, at du
+gamle fyldepen skulde skrive i aviserne at slige
+forbistrede pigebørn burde sættes under laas og
+lukke i al evighed, amen!</p>
+
+<p>Hjælpe! Nei naturligvis kan det ikke hjælpe,
+saalænge slige halvgamle idioter som Dick gaar
+omkring med en voksklump til hjerte; men er
+det ikke fanken, at slig en krøltop af et fruentimmer
+skal kunne ødelægge en mand slig da.
+Kvindfolk skulde afskaffes. Det er min mening.
+Et enkelt eksemplar skulde sættes paa spiritus
+og sendes paa musæet til skræk og advarsel.
+Det vilde være mere end tilstrækkeligt.»</p>
+
+<p>«Jamen du er jo selv gift, Jonas Ratje!»</p>
+
+<p>Han glæfset i saa gnisten sprutet af ham:
+«Der er vel forskjel paa kvindfolk og kvindfolk.
+Dina Ratje født Weidemann er et anstændig
+menneske, det skal jeg lade dig vide.
+Hun er ikke nogen jomfru Jesabel, <span lang="en">and <a class="corr" name="rett_3" id="rett_3" title="do'nt">don't</a></span><a class="pagenum" name="side_80" id="side_80" title="[s. 80]"></a>
+<span lang="en">you forget</span>, eller saa forsyne mig skal du faa
+svælge tænder som grynvælling.»</p>
+
+<p>Jeg havde et svare stræv med at stille ham
+tilfreds og da jeg nogenlunde havde beroliget
+ham piltet jeg iland. Luften ombord i «Styggen
+II» var ikke rigtig klar den dag.</p>
+
+<p>Men for min ven Dick Darling var jeg
+dybt bedrøvet.</p>
+
+
+<hr class="chapbreak" />
+<div><a class="pagenum" name="side_81" id="side_81" title="[s. 81]"></a></div>
+
+<h2><a name="Syndens_sold" id="Syndens_sold"></a>Syndens sold.</h2>
+
+
+<p>Jonas Ratje tændte sin pibe og gik om paa
+styrbords side af styrehuset, hvor han stillet
+sig op med begge hænderne i bukselommerne
+og stirret over mod Fæstningskaien med en
+bister og fortænkt mine i sit ellers saa joviale
+fjæs.</p>
+
+<p>Ratje havde sin bestemte hensigt med denne
+manøvre. Han var en mand, som i det hele
+taget sjelden gjorde noget uden bestemt hensigt.
+Netop nu, i dette hellige øieblik stod
+Trumpen, formanden hos Hahn &amp; Hinken,
+inde paa Holbergsalmendingen og skreg sig hæs
+paa: «Styggen hoi!»</p>
+
+<p>Det begav sig at Ratje og Trumpen ikke
+var perlevenner for tiden; derfor var det skipper
+Jonas Ratje syntes merbemeldte Trumpen
+kunde have godt af at staa der en stund og
+brøle. Den svinepelsen! Havde han ikke i
+sidste kulopgjøret noteret de to ton kul, som
+han og Ratje var blevet enige om skulde gaa
+af som «svind.» Intet under, at da Ratje stod<a class="pagenum" name="side_82" id="side_82" title="[s. 82]"></a>
+oppe hos Hahn &amp; Hinken paa kontoret og fik
+den salve midt i synet, saa havde han paa et
+hængende haar forsnakket sig og røbet visse
+transaktioner som firmaet helst ikke skulde have
+sin næse i. Hahn &amp; Hinken eiet halvdelen af
+«Styggen II.» Trumpen, maskinisten Dick Darling
+og han selv eiet resten; men der bestod
+visse hemmelige aftaler og arrangements, som
+gjorde, at kontorets halvdel nødig maatte vide,
+hvorledes den anden halvdel disponerte uofficielt.</p>
+
+<p>Nok om det. De to ton kul var netop en
+af de ting som kun vedkom den farende del
+af rederiet og det var derfor noget henimod
+forræderi af Trumpen, den klodsmajor, at han
+havde opgivet disse kullene i sidste maanedsopgjør.</p>
+
+<p>Som en konsekvens af dette misgreb eksisterte
+der nu en aaben konto mellem ham og
+Ratje. Vistnok havde skipperen i sidste øieblik
+bidt sig i tungen og derved undgaaet at røbe
+sig; men hvis Trumpen indbildte sig at han
+skulde faa dø i synden, saa var han gaaet feil i
+byen; for han kjendte nok ikke kaptein Jonas
+Ratje ret.</p>
+
+<p>Dick Darling stak hovedet gjennem maskinkappen:
+«Trumpen staar inde paa Nyalmendingen
+og brøler som han skulde have betaling
+for det, Ratje.»</p>
+
+<p>«Lad ham brøle.» Skipperen spyttet over<a class="pagenum" name="side_83" id="side_83" title="[s. 83]"></a>
+rællingen og skiftet piben over i bagbords
+mundvig.</p>
+
+<p>«Ja men; han vil have fat i &mdash; &mdash;.»</p>
+
+<p>«Lad ham brøle, det asen. Pas du dit, saa
+skal nok jeg passe mit.»</p>
+
+<p>Dick skjønte at Ratje var nok ikke naadig
+idag. Han rystet paa hovedet og sagde ganske
+sindig: «Ja ja Jonas, saa sætter jeg maskinen
+igang, da.»</p>
+
+<p>«Du gjør fanden heller! Du kan bare
+understaa dig til at røre den før jeg giver besked.
+Det er mig som er skipper her, ser du.»</p>
+
+<p>Dick tiede. Han forstod her foregik noget
+som han ikke havde rede paa; men han kjendte
+Ratje og da det ikke syntes at være noget som
+specielt angik ham selv, saa holdt han sig nøitral
+og nøiet sig med at holde øie med Trumpen
+inde paa bryggen.</p>
+
+<p>Minutterne gik og Trumpen brølte. Ratje
+fuldendte sin pibe og stoppet sig en ny.</p>
+
+<p>Pludselig blev der fart i Dick: «Død og
+plage. Der kommer «Trygg» og Trumpen praier
+den.»</p>
+
+<p>«Hvad siger du? Ja, det skulde bare mangle
+at den plimsolleren skulde tage jobben fra os.
+Fuld fart forover, Dick. Skynd dig.» Ratje
+stak piben i lommen, gik over til bagbord, satte
+hænderne for munden som raabert: «Halloi.
+Nu kommer vi.» Og dermed for han ind i
+styrehuset. Men derinde bandte han, saa blaa<a class="pagenum" name="side_84" id="side_84" title="[s. 84]"></a>
+flammen stod ham ud af halsen. «Hm! Den
+Trumpen. Han skulde jamen faa vide, hvad
+han var gjort af, det kunde han tage gift paa.»</p>
+
+<p>Med et flot sving klappet «Styggen II» op
+langs bryggen; men Ratje gik ikke ut af styrehuset.
+Oppe paa bryggekanten stod Trumpen
+og raabte en besked. Ratje keg gjennem ruden;
+men han rørte sig ikke. Det frydet ham
+at se, at Trumpen blev sintere efterhvert. Tilslut
+hoppet han ombord og for henimod styrehusdøren
+og idetsamme han rev den op, bøiet
+Ratje sig over talerøret til maskinen: «Fuld
+fart forover, Dick.»</p>
+
+<p>Først derefter vendte han sig mod den anden:
+«Nei, goddag Trumpen. Hvad i alverden er det
+du har det saa braadt om idag?»</p>
+
+<p>«Braadt om? Her har jeg staaet og skreget
+og brølt paa dig i snart en halv time; men du
+er nok stok sten døv, du. De to skuderne i
+Laksevaagsholen, som skal over til Heggernæs.
+Er det meningen, de skal komme over idag?»</p>
+
+<p>«Har du staaet og praiet? Jeg har ikke
+hørt dig, jeg. Saa det var de to skuderne. Ja,
+vi skal hente dem med engang.»</p>
+
+<p>Trumpen vendte sig forarget for at gaa igjen;
+men opdaget saa at «Styggen II» alt var kommet
+midt ud paa Vaagen med kurs for moloen.
+Han satte i en fleskeed: «Hvad skal dette
+betyde? Vil du se at sætte mig iland igjen,
+og det lidt fort.» Den vesle fyren stod og<a class="pagenum" name="side_85" id="side_85" title="[s. 85]"></a>
+trippet af bare ivrighed; men Ratje, stor og
+svær, stod ganske rolig ved rattet og rørte sig
+ikke, styret bare samme kurs.</p>
+
+<p>«Hvad er dette for narrestreker, Jonas. Sæt
+mig iland, hører du. Jeg har det travelt og
+har ikke tid til ablegøier nu.»</p>
+
+<p>«Ikke jeg heller. Det haster med skuderne,
+ved du. Og desuden er det bedst, du følger
+med og passer paa, at der ikke forsvinder to
+ton kul fra dem underveis.» Ratje smilte bredt
+og tilfreds.</p>
+
+<p>Der gik et lys op for Trumpen. Han begyndte
+at forstaa et og andet, og da han fik
+tænkt sig om blev han endnu sintere end før,
+hvilket han ikke lagde skjul paa. Han skjældte
+skipperen ud efter noder; men Ratje tog det
+med ro.</p>
+
+<p>«Du kan nu pibe eller gale som du vil;
+men du faar blive med nu.»</p>
+
+<p>Og Trumpen maatte følge med først til
+Laksevaag og siden til Heggernæs. Men derude
+sprang han paa land straks han kunde.
+Han var saa fortærende sint at han sprutet gnister.</p>
+
+<p>Ratje sagde ingenting. Først da han havde
+hjulpet til at faa begge skuderne fortøiet saa
+han op paa Trumpen som endnu ikke var færdig
+med at skjælde ud.</p>
+
+<p>«Ja ja, farvel da, Trumpen. Du foretrækker
+at spadsere indover til byen igjen du; men
+jeg har det travelt, saa nu gaar vi.»</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_86" id="side_86" title="[s. 86]"></a>
+Det gik op for Trumpen at han havde begaaet
+nok en dumhed. Men da var det forsent,
+for «Styggen II» stod indover igjen for
+fuld fart; og Ratje, den skjælm, bøiet sig ud
+af styrehusdøren og vinket saa venlig med
+haanden til afsked.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>«Dick,» brølte Ratje. «Kom her op Dick!»</p>
+
+<p>Op fra maskinrummet stak Dick Darlings
+sodede ansigt. Han tørket sig med tvistdotten
+over panden. «Bevares er det gamle Erik, som
+er løs, slig som du bælger?»</p>
+
+<p>«Ja, netop han. Se nu paa de skuderne
+som «Trygg» slæber afsted med der. Hvis det
+ikke er Hahn &amp; Hinken sine, skal jeg lade
+mig flaa levende.»</p>
+
+<p>«Da slipper du at blive flaaet dennegangen,
+skjønt du havde ærligt fortjent det. Nu er
+det tredie gangen i denne ugen at «Trygg»
+faar en job som vi skulde havt. Skammer du
+dig ikke, Ratje?»</p>
+
+<p>«Skammer mig. Hvad mener du? Er det
+kanske min skyld at Trumpen &mdash; &mdash; &mdash; &mdash;.»</p>
+
+<p>«Oh yes! Trumpen er god at skylde paa,
+han. Men det var dig, Jonas, som gav Trumpen
+den lystreise til Laksevaag og Heggernæs.
+Og der har du betalingen.» Dick gjorde en
+talende gestus over mod «Trygg», som netop<a class="pagenum" name="side_87" id="side_87" title="[s. 87]"></a>
+seilet forbi med to digre lægtere i slæbet. Skipperen
+derover tillod sig ovenikjøbet at hilse
+med tre smaa stød i fløiten idet han strøg
+forbi, og Ratje, som ellers ikke savnet herredømme
+over sprogets bitre gloser, tiet bom stille.</p>
+
+<p>Tilfældet var usædvanlig og gav kanske
+bedre end noget andet udtryk for, at kaptein
+Jonas Ratje var saaret paa et meget følsomt
+punkt. Dick, som for en gangs skyld merket
+at han havde overtaget, kunde ikke dy sig. Idet
+han dukket ned maskinleideren smald det:</p>
+
+<p>«Du burde huske paa, at der er flere end
+dig, som har part i «Styggen II», og denne
+hersens kassen vor skulde helst være en forretning.
+Istedet derfor gjør du den til et flydende
+cirkus og flyver rundt paa havnen og
+giver opvisninger i clownekomik, som en anden
+fordrukken bajads. Huf! At nogen skal være
+nødt til at &mdash; &mdash; &mdash; &mdash;»</p>
+
+<p>Men nu var sinnet kogt op i Ratje: «Shut
+up! din hylende hyæne, eller jeg slaar hovedet
+dit ned i maven paa dig, din svarte, sodstinkende,
+fedtkogende, talgsmørende djævel.»</p>
+
+<p>Dick skjønte han var gaaet et skridt for
+vidt, hvorfor han behændig smat nedenunder;
+mens Ratje gik ind i styrehuset og slog døren
+i efter sig saa det kunde høres over hele Vaagen.
+Derinde fortsatte han at prøve sprogenes
+velklang i mange og malende udtryk, fra alverdens
+havnesteder, og han gav sig ikke før<a class="pagenum" name="side_88" id="side_88" title="[s. 88]"></a>
+han var saa udmattet, at han simpelthen ikke
+kunde længere. Først da satte han sig ned,
+støttet hovedet i hænderne og gav sig til at
+tænke.</p>
+
+<p>Det var en lang og pinefuld proces; men
+da han endelig var færdig smilte han noksaa
+fornøiet. Men før han gik ud paa dækket
+igjen trak han frem sin vældige hestehandlerportemonæ
+og undersøgte omhyggelig dens indhold.</p>
+
+<p>Paa middagsstunden, da alle slæbebaadene
+laa stille ved Holbergsbryggen ofret Ratje sin middagslur
+og aflagde en visit ombord i «Trygg.»
+Det endte med at de to skippere stak op til
+Eide paa almendingen for at faa sig et glas øl.
+Det ene blev til to og tre og fire. Siden da
+samlaget aabnet blev der kjøbt aquavit og mere
+øl som blev fortæret i styrehuset paa «Styggen
+II.»</p>
+
+<p>Desværre maa det bekjendes, at særlig skipperen
+paa «Trygg» blev synlig beruset. Særdeles
+meget synlig, saa han gik og vævet og
+tullet til spot og skjændsel for alle paa havnen.
+Han kaldte Ratje for sin bedste ven og forpligtet
+sig til at slaa en vis Trumpen helseløs,
+saasnart han fik ham under hænderne; thi havde
+ikke samme Trumpen snydt ham blodig og
+meget og havde ladet sig betale for at «Trygg»
+skulde faa nogen elendige slæb for d'herrer
+Hahn &amp; Hinken, uagtet dette glorværdige firma<a class="pagenum" name="side_89" id="side_89" title="[s. 89]"></a>
+havde givet udtrykkelige ordre til at han,
+Hansen paa «Trygg», skulde have alle de slæb
+som hans ven Ratje ikke kunde overkomme.
+Men han, Hansen paa «Trygg», var meget for
+god kar til at lade sig snyde af en slik elendig
+skinhellig luseknækker som Trumpen, og nu
+vilde han fluksens og uopholdelig begive sig
+op paa kontoret til Hahn &amp; Hinken og meddele
+dem hvilken simpel og utro tjener de havde
+i søndfjordingen Trumpen. Havde kanske ikke
+Ratje sagt, at han bare skulde forlange tilbage
+de 27 kroner, som den infame bondeknøl havde
+stukket i lommen for de stakkels tre slæbene,
+som han havde havt i ugen. Ratje, den hædersmand,
+den fuldtro ven, skulde være hans vidne
+for Gud og mennesker paa, at han, Hansen
+paa «Trygg», var mand for at mestre slig en snigende,
+pengegrisk kjæltring, hvilket det nu var
+hans agt at bevise ved øieblikkelig at fordre
+de omtalte penge tilbage af firmaet.</p>
+
+<p>Hansen sjanglet opover almenningen. Men
+da var det at Ratje tog sin nyvundne ven om
+livet og lempet ham ombord igjen og førte ham
+nedunder i «salonen» paa «Trygg», hvor han
+heldte endnu mere brændevin paa ham til han
+ikke længere kunde gaa. Derpaa laaste Ratje
+ham inde og overlod ham til sin skjæbne.</p>
+
+<p>«Og nu Dick, har jeg atter engang givet
+opvisning i clownekomik som en anden fordrukken
+bajads. Læg dig det paa minde, Dick.<a class="pagenum" name="side_90" id="side_90" title="[s. 90]"></a>
+Og glem ikke, at det er 27 kroner Trumpen
+skal dele med os. Der er endnu en dram tilbage
+paa flasken. Den er dig vel undt, Dick;
+men faa saa rokken igang, for nu har vi andet
+at bestille end at drive flydende cirkus. Vi
+faar se at komme ud i Sandvigen efter den
+sildeskuden som skal ind til Tyskebryggen.
+Hurry up, mand! Vi har alt kastet bort to
+timer af dagen. &mdash; Men kjua Trumpen, han
+har noget at glæde sig til nu.»</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>«Augusta Victoria,» Hamburg-Amerikalinjens
+flotte paketbaad, var netop færdig med kullingen.
+De hvidklædte matroser var allerede
+igang med spylingen under kommando af en
+guldbeslaaet trediestyrmand.</p>
+
+<p>Mens Trumpen var nede i maskinmesterens
+lugar for at faa paategnet modtagelsesbeviset
+for kullene, tog «Styggen II» en sviptur ind
+til Sukkerhuskaien med sjauergjængen; men
+langs siden af turistbaadene laa endnu en ensom
+kullægter, og det gjaldt om at skynde sig
+for at faa den bort før turisterne kom tilbage
+fra sin kjøretur til Fløien. De var snart ventende,
+for allerede klokken syv skulde damperen
+fortsætte nordover.</p>
+
+<p>Det var Trumpen som skulde styre lægteren
+under slæbet tilbage til Laksevaagsholen.</p>
+
+<p>Men saa bandsat gik det for sig, at da<a class="pagenum" name="side_91" id="side_91" title="[s. 91]"></a>
+«Styggen II» med lægteren var midtfjords slap
+slæberen og det var et held og et vidunder at
+ikke «Styggen II» fik den i propellen.</p>
+
+<p>Trumpen stod tilbage ombord i skuden og
+skreg sig hæs paa «Styggen ohoi.» Men Ratje
+var vist baade døv og blind, for han fortsatte
+uforstyrret sin kurs, og først langt borte paa
+fjorden tittede han ud af styrehusdøren.</p>
+
+<p>Der kruset sig et lumsk smil om hans mund,
+da han lagde roret haardt bagbord og svinget
+tilbage.</p>
+
+<p>Han lagde sig et par favne fra lægteren, slog
+stop i maskinen og lod drive. Saa gik han
+ud paa dækket og halte slæberen indenbords.</p>
+
+<p>Først da det var gjort, tog han en smækker
+line, kveilet den op i haanden og kastet den
+over til Trumpen, som skreg unævnelige ting
+til ham oppe fra skuden.</p>
+
+<p>Det viste sig at linen var for kort, og alt
+det Trumpen strakte sig, saa naaede han den
+ikke, den faldt i sjøen.</p>
+
+<p>To gange til hændte det samme og Trumpens
+tale var hverken from eller tækkelig.</p>
+
+<p>Men Ratje tog det med ro, meget roligere
+end hans vane var.</p>
+
+<p>For fjerde gang kveilet han linen op, og
+denne gang suste den som en lasso gjennem
+luften og svang sig et par gode tørn omkring
+Trumpen, som stod og strak sig over lægterripen
+for at faa tag i den.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_92" id="side_92" title="[s. 92]"></a>
+Der er ingen mennesker, som tør paastaa,
+at Ratje gjorde det med vilje; men faktum er
+at linen fik et lidet ryk i det samme, og Trumpen
+tabte ballancen og gik paa hovedet i Puddefjordens
+vover.</p>
+
+<p>Trumpen kunde ikke svømme; men han fik
+fat i linen med hænderne og klynget sig krampagtig
+fast til den, mens Ratje sindig og langsomt
+halet den ind haand over haand til han
+fik havaristen langs siden.</p>
+
+<p>Istedetfor nu at gaa igang med bjergningen
+med engang, satte han sig godt tilrette paa rællingen
+og nød synet af den forulykkede søndfjording.</p>
+
+<p>Der laa Trumpen og fræset og spyttet sjøvand
+og svor ved alle himlens og havets guder:
+«Træk mig op, din satan!» skreg Trumpen.</p>
+
+<p>«Fy, din tale er usømmelig, din uciviliserte
+tosk», sagde Ratje. «Tal høflig til din overmand.
+Høflighed koster ingen penge.»</p>
+
+<p>«Træk mig op, eller saa skal hinmanden &mdash;»</p>
+
+<p>Ratje slakket en halv favn eller saa paa
+linen og Trumpen fik sig en ordentlig dukkert.
+Da han kom op til overfladen stønnet og spyttet
+han værre end før; men lektionen havde
+været lærerig. «Vær nu skikkelig og træk mig
+op, Ratje», bad han pyntelig.</p>
+
+<p>«Se se, vi begynder alt at lære opdragelse,»
+sagde Ratje; men han gjorde ingen miner til
+at hjælpe synderen indenbords.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_93" id="side_93" title="[s. 93]"></a>
+Da blev Trumpen ræd, og der skjalv frygt
+i hans stemme. «Aa, kjære Ratje, hjælp mig op
+nu, er du snild. Du ved du skal have det
+saa godt igjen,» klynket han.</p>
+
+<p>Ratje godtet sig. «Ja ja, &mdash; godt igjen. Du
+sagde ikke det forleden, da du lod Hansen
+paa «Trygg» faa slæbene og stak provisionen i
+lommen uden at dele med Dick og mig, endda
+du ved saa vel hvad aftalen er.»</p>
+
+<p>«Jeg har ikke faaet nogen provision!»</p>
+
+<p>Dick Darling kom op fra maskinrummet i
+det samme for at se, hvad det var som var
+iveien og Ratje raabte til ham: «Kom her,
+Darling, Trumpen siger, at han fik ingen provision
+af Hansen paa «Trygg.»</p>
+
+<p>Dick kom. Med et eneste blik opfattet han
+situationen. Han stak hænderne i lommen og
+plystret en lang forstaaelsesfuld node.</p>
+
+<p>«Hvad skal vi gjøre med ham?» spurgte
+Ratje. Han brød sig slet ikke om at Trumpen
+begyndte at brøle om «hjælp» alt det han orket.</p>
+
+<p>Dick kastet et foragtelig blik udenbords.
+«Lad ham gaa tilbunds. Det er jo bare en
+søndfjording,» sagde han ligegyldig.</p>
+
+<p>«Aa, Gud bevare mig arme synder,» stønnet
+han. «Træk mig op. Jeg klarer ikke at holde
+mig oppe længere nu.»</p>
+
+<p>«Aa jo da. Du klarer det længe endnu,»
+sagde Ratje, han gav den ulykkelige Trumpen
+en ny dukkert.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_94" id="side_94" title="[s. 94]"></a>
+«Hvormeget var det du fik hos Hansen?»
+spurgte Ratje, da han kom op igjen.</p>
+
+<p>«Jeg fik ikke en øre, hører du,» jamret det
+udenbords.</p>
+
+<p>Atter slakket Ratje et par alen paa linen.
+«Hvormeget var det du fik?» kom det uforstyrreligt.</p>
+
+<p>«Ti kroner,» skreg han langs skibssiden i
+sin yderste nød.</p>
+
+<p>«Fy, at du kan lyve nu i din sidste stund.»
+Ratjes stemme var mildt bebreidende og Trumpen
+gik under paany.</p>
+
+<p>«Hvormeget var det saa du fik?»</p>
+
+<p>«Syvogtyve kroner.» Trumpen var blevet
+myg som voks nu. Han skjønte det hjalp
+ikke at komme med løgn længer.</p>
+
+<p>«Syvogtyve kroner? Og nu vil du dele
+med Dick og mig? Vil du ikke det, Trumpen,
+vennen min.»</p>
+
+<p>«Jo bare hal mig op, jeg greier det ikke
+længer.»</p>
+
+<p>«Og saa vil du forære Dick og mig din
+part, fordi vi er saa snilde at lære dig af med
+din begjærligheds synd?»</p>
+
+<p>«Nei, saa skulde da f&mdash; &mdash; &mdash;»</p>
+
+<p>Resten druknet i de salte vover. «Høflig,
+fremforalt høflig, naar du taler til en kaptein,
+din flerfoldige søndfjordstril, der du er. Vil
+du forære mig og Dick din part eller vil du
+ikke?»</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_95" id="side_95" title="[s. 95]"></a>
+«Aa jo, træk mig op, saa skal du faa det.»</p>
+
+<p>«Naa endelig, nu bliver du medgjørligere,
+lader det til.»</p>
+
+<p>«Ja, ja, bare træk mig op, saa skal du faa
+det med engang, &mdash; Aa du din blodtørstige &mdash; &mdash; &mdash;.»</p>
+
+<p>«Naa høflig! siger jeg,» kom det advarende.
+«Ræk <a class="corr" name="rett_4" id="rett_4" title="portomonæen">portemonæen</a> din til Dick først; og nu
+faar det gaa lidt gesvindt, for nu er jeg lei af
+denne komedien.»</p>
+
+<p>Der kom en baad roende indover; men
+Trumpen kunde ikke se den der han laa.</p>
+
+<p>«Træk mig op først, saa skal du faa pengene.»</p>
+
+<p>«Aa langt fra. Pengene først,» sagde Ratje,
+han gav Trumpen en lang dukkert, længere
+end nogen af de forrige.</p>
+
+<p>«Har du bestemt dig nu?»</p>
+
+<p>Trumpen graad sine modige taarer. Men
+han havde endelig lært. Uden et ord mere fik
+han med møie og besvær portemonæen op af
+lommen med den ene haand og Dick bøiet sig
+udover og tog den fra ham.</p>
+
+<p>«Saa, hal mig nu indenbords,» sagde Trumpen.</p>
+
+<p>«Nei stop lidt. Se først efter, Dick, om
+der er penge nok. &mdash; &mdash; Saa der er det? Ja
+ja, da kan du hive stormleideren ud til ham,
+den elendige stymper, og giv ham en haand,
+saa han kommer ombord.»</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_96" id="side_96" title="[s. 96]"></a>
+Idetsamme robaaden svang om agterstavnen
+paa «Styggen II» saa at Trumpen kunde se
+den, blev han halt over rækken af fire kraftige
+hænder.</p>
+
+<p>Men Trumpen var saa rystet at han satte
+sig ret ned paa polleren og graad som et barn.</p>
+
+<p>«Tja», sagde Ratje. «Jeg haaber det har
+været dig en velsignet stund til belærelse og
+eftertanke. Men du kan understaa dig til oftere
+at lade Hansen paa «Trygg» faa slæb, naar
+jeg er i nærheden, saa kan du bide dig i næsen
+paa, at du skal faa med mig at bestille.
+Tror du kanske at du din noksagt kan komme
+kaptein Ratje tværs for baugen, ustraffet? Uf
+at slikt naut skal faa lov til at leve. Jeg angrer
+næsten paa, at jeg drog dig op igjen.</p>
+
+<p>Men nu faar vi se at faa fat i skuden igjen,
+Dick. Har du pengene? Lad mig faa 13
+kroner og 50 øre og lad den stymperen faa
+igjen sit raadne mammon.</p>
+
+<p>Fuld fart forover, Dick!»</p>
+
+
+<hr class="chapbreak" />
+<div><a class="pagenum" name="side_97" id="side_97" title="[s. 97]"></a></div>
+
+<h2><a name="Diplomatiske_forhandlinger" id="Diplomatiske_forhandlinger"></a>Diplomatiske forhandlinger.</h2>
+
+
+<p>Jeg skulde møde en mand klokken to; men
+nu var den bare tolv, og jeg vidste virkelig
+ikke hvor jeg skulde gjøre af mig i mellemtiden.
+Derfor blev jeg staaende midt paa Tyskebryggekaien
+og betragtet mistrøstig omgivelserne.
+Folk pilte afgaarde under paraplyerne, for
+himlen var aaben og trods det var i slutten af
+mai var veiret saa koldt og ufjælgt som om vi
+skulde være i februar.</p>
+
+<p>Jeg stod og overveiet, hvorvidt jeg skulde
+bestemme mig for en café eller kaffistova, da
+jeg pludselig blev var en liden grønmalet skorsten
+som stak op for enden af kaien ude ved
+Nicolaikirkealmendingen. Da var jeg ikke i
+tvil længer. Det var en evighed siden jeg
+havde hilst paa mine venner ombord i
+«Styggen II,» saa skjæbnen kunde ikke give
+mig et tydeligere vink. Skorstenen var ikke
+til at tage feil af. Der fandtes bare den ene
+af den konstruktion og farve paa hele Vaagen.</p>
+
+<p>Styrehuset var lukket, men jeg hørte stemmer<a class="pagenum" name="side_98" id="side_98" title="[s. 98]"></a>
+indenfra. Det var først min mening at
+praie, men det faldt mig ind at det var ganske
+overflødig og jeg steg stille ned paa dækket.</p>
+
+<p>De inde i huset var saa optaget af sit, at
+de ikke lagde mærke til den smule støi jeg
+gjorde, og jeg hørte de var høirøstede. Det
+var først Jonas Ratjes sterke trompetrøst som
+sagde:</p>
+
+<p>«Aa gamle Hahn er ikke saa værst; men
+Hinken er og bliver en blodsuger alle sine
+dage. Han var saa sta som et muldyr.»</p>
+
+<p>«Ja, og naar Hinken ikke vil, saa staar du
+og gaber og ved ikke ud eller ind. He, Hinken
+vil ikke. Asch, at du ikke skammer dig
+Ratje!» Det var Dick Darling som gnældret
+dette, og det slog mig at han var ualmindelig
+ophidset. Det lignet slet ikke Darling, som
+ellers var et af de roligste mennesker jeg
+kjender.</p>
+
+<p>Et øieblik var jeg fristet til at blive staaende
+for at faa høre videre, hvad det hele
+dreiet sig om; men saa syntes jeg ikke det
+godt gik an at belure mine gamle venner, og
+derfor aabnet jeg døren med et raskt greb.</p>
+
+<p>Der blev pludselig saa stille, idet de saa
+mig. Det var tre ialt. Kaptein Jonas Ratje
+som stod bred og majestætisk midt i rummet.
+Dick Darling, maskinisten, i det ene sofahjørne
+og Trumpen, kulformanden hos Hahn &amp; Hinken,
+i det andet. De skulte paa hverandre<a class="pagenum" name="side_99" id="side_99" title="[s. 99]"></a>
+alle tre, som folk gjør naar de pludselig bliver
+afbrudt i en hemmelig samtale.</p>
+
+<p>Denne skulende taushed var ikke netop det
+velkommen jeg havde ventet mig, og jeg følte
+mig oprigtig talt lidt stødt og lidt skuffet.</p>
+
+<p>«Goddag,» sagde jeg. «Jeg kan godt gaa
+min vei igjen.»</p>
+
+<p>Ratje tog sig sammen. «Nei for noget
+sludder. Stig bare paa og luk døren efter dig.
+Goddag pennevisker! Det var bare noget vi
+sad og snakket om, og saa kom du saa uventet.
+Det var derfor vi blev lidt altereret med det
+samme du aabnet døren.»</p>
+
+<p>Jeg lod mig ikke nøde. Min <a class="corr" name="rett_5" id="rett_5" title="nysgierrighed">nysgjerrighed</a>
+var vakt og her var jo øiensynlig noget i
+gjære, men for anstændigheds skyld fandt jeg
+at burde bemærke: «Jamen hvis jeg kommer
+til uleilighed, saa &mdash; &mdash;»</p>
+
+<p>«Nei langt fra. Tvertimod, du kan kanske
+hjælpe os, naar du faar høre hvad det er,»
+sagde Ratje, og Darling gjorde plads for mig
+i sofaen og trykket min haand, hvad der var
+ligesaagodt som en skriftlig sanktion af skipperens
+udsagn. Bare Trumpen spyttet lidt demonstrativt;
+men vi var ikke vant til at tage
+nogen notis af hvad Trumpen mente eller ikke
+mente. Jeg dalte ned midt i sofaen uden
+videre palaver:</p>
+
+<p>«Altsaa fortsætter vi der hvor vi slap.
+Hvad er det Hinken ikke vil? og hvorfor skal<a class="pagenum" name="side_100" id="side_100" title="[s. 100]"></a>
+Ratje skamme sig? Det var saalangt vi var
+kommen, da jeg havde den ære at gjøre min
+entré.»</p>
+
+<p>«Fordi han er en tosk,» svarte Darling.</p>
+
+<p>«Hvem, Hinken?»</p>
+
+<p>«Nei, Ratje. Hinken er et asen.»</p>
+
+<p>«Aa saaledes!» sagde jeg; men jeg var
+fremdeles ikke med paa noderne.</p>
+
+<p>«Du prater du,» replicerte Ratje til Darling.
+«Naar du er saa meget bedre end jeg, saa kan
+du jo gaa op og klare braserne selv da. Det
+er let nok at sidde der i sofahjørnet og bruge
+kjæft; men faa den snydenstruppen til at sælge,
+det er betydelig værre det. Du kan bande
+paa at han ved lige saa godt som du og jeg
+at «Styggen II» giver sine femogtyve procent
+saavist som den giver noget. Det er Hahn &amp;
+Hinken som er bogholdere for denne kareten
+her, saa du behøver ikke fortælle ham noget
+om den ting. Du kan lide paa, at han ved
+hvad side af smørrebrødet der er smør paa.
+Han har vel sine provisioner som vi ikke faar
+vide noget om, som vi har vore, som han
+muligens aner; men som ialfald ikke staar i
+bøgerne hans.»</p>
+
+<p>«Ja, men netop derfor er det han maa og
+skal sælge. Vi skal have denne baaden for os
+selv, og naar vor halvdel giver 25 pct., saa
+giver den anden halvdel ogsaa 25 pct. Følgelig
+er det bedre at have hele greien selv.»</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_101" id="side_101" title="[s. 101]"></a>
+«Visdom, Darling. Visdom hvert eneste
+ord. Der er bare den hage ved det hele, at
+Hahn &amp; Hinken ikke vil sælge.»</p>
+
+<p>«Tja, det har du sagt et par ganger nu;
+men det er slet ikke det som er kjernen i
+spørgsmaalet. Her er ikke tale om hvad kjøbmand
+Hinken vil. Her er tale om hvad vi
+vil og hvad han maa. Og er ikke du saapas
+kar, at du kan greie den biffen, saa er du betydelig
+mindre kar end jeg har holdt dig for.
+Det er det hele.»</p>
+
+<p>«Du har kanske midler til at tvinge ham
+du, Dick.»</p>
+
+<p>«Se, din vesle taagehjerne begynder at
+skimte en tranlygte gjennem skodden nu, lader
+det til. Jeg siger ikke, at jeg har midler til at
+tvinge ham; men hvad jeg mener er at vi maa
+arrangere det slig at Hahn &amp; Hinken vil sælge
+naar vi vil kjøbe.»</p>
+
+<p>«Du vil kanske være saa venlig at antyde,
+hvorledes du har tænkt dig, at det skal foregaa?»
+Jonas Ratjes stemme var kvas af sylspids
+ironi, men Darling lod som han ikke
+mærket det. Han sad lidt og saa ud for sig,
+saa spurgte han: «Var det umulig at faa ham
+til at nævne en pris?»</p>
+
+<p>«Gudbevaremigvel. Er du fuld eller er du
+bare dum? Den sidste halve time har jeg
+holdt paa med at faa dig til at begribe, at
+Hahn &amp; Hinken ikke vil for nogen pris.»</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_102" id="side_102" title="[s. 102]"></a>
+«<span lang="en"><a class="corr" name="rett_6" id="rett_6" title="Allrigtht">Allright</a></span>, Jonas. Du giver altsaa det hele
+op <span lang="en">for a bad job</span>. Saa faar jeg forsøge. Vil
+du være med op nu straks, eller skal jeg gaa
+alene?»</p>
+
+<p>«Nu med en gang?»</p>
+
+<p>«Ja nu!»</p>
+
+<p>«Pokker til hastverk. Du faar idetmindste
+vaske dig!»</p>
+
+<p>«Nei, det kan gjøres bagefter, det.» Dick
+reiste sig og gik. Ratje fulgte brummende
+efter. Trumpen, som jo ogsaa var medeier for
+en sjettepart, blev slet ikke spurgt om han vilde
+være med og blev siddende tilbage; men da
+han ikke var videre underholdende, saa gik
+jeg min vei.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Det var først senere at jeg fik høre, hvorledes
+det var gaaet paa Hahn &amp; Hinkens kontor.
+Hahn var gaaet og Hinken sad alene, da
+de to taugbaadsfolkene tren ind i det indre
+kontor. De lod døren staa aaben bag sig, saa
+kontoristen og løbergutten kunde høre hvert
+ord.</p>
+
+<p>Hinken svarte ganske kort paa Dick Darlings
+venlige godmorgen: «Naa, hvad var
+det saa?»</p>
+
+<p>Dick gik ikke lige paa sagen. Han blev
+staaende og dreiet den fedtede sekspencehuen
+mellem fingrene før det kom:</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_103" id="side_103" title="[s. 103]"></a>
+«Det er bare det, at «Styggen» maa under
+værksted og faa maskinen ordentlig overhalet,
+og vi vilde gjerne vide hvadforet værksted
+det skulde være?»</p>
+
+<p>Hinken saa op: «Værksted? Kaptein
+Ratje har ikke sagt noget om det.»</p>
+
+<p>Ratje sagde ikke noget. Han ante ikke
+hvor Dick vilde hen, derfor tiet han.</p>
+
+<p>«Baaden er jo flunkende ny, og aldrig har
+jeg hørt et ord om, at nogenting var iveien,»
+sagde Hinken, da han ikke fik noget svar.</p>
+
+<p>«Baaden er snart fire aar gammel den, saa
+det er paa tide at maskinen bliver overhalet.»
+Dick slap en diger spytteklyse midt paa linoleumen.</p>
+
+<p>Hinken blev rød; dette var mangel paa
+respekt; men han holdt sig i tømme og sagde
+noksaa høflig: Der staar spyttebakke der ved
+ovnen, Darling.»</p>
+
+<p>«Ja, jeg ser det!» sagde Dick uendelig ligegyldig.
+Og pludselig vendte han sig til Ratje:
+«Du Jonas, har du nogensinde seet noget saa
+snodig som kjøbmand Hinken sin næse? Den
+er grøn paa tippen, get.»</p>
+
+<p>Ratje skjønte fremdeles ikke hvor det bar
+hen; men han vidste at Dick Darling var
+ædru den dag, saa han forstod han havde en
+hensigt, og Ratje var villig til at støtte sin
+ven for alt han var værd og svarte kjapt nok:<a class="pagenum" name="side_104" id="side_104" title="[s. 104]"></a>
+«Ja pinedø! Jamen er den grøn, det har jeg
+aldrig lagt mærke til før.»</p>
+
+<p>Hinken førte uvilkaarlig haanden op til
+næsen. Han blev stupende rød og i mange
+sekunder kunde han slet ikke faa ord for sig;
+men endelig brølte han: «Er dere fulde begge
+to?»</p>
+
+<p>Dick smilte blidt og sagde henvendt til
+Ratje: «Har du set saa galt? Jeg tror han
+bliver sint fordi vi beundrer næsen hans. Gad
+vidst om han faar et anfald?»</p>
+
+<p>«Aa nei da! Han overlever det nok. Men
+han burde se sig selv i et speil, saa vilde han
+bedre kunne forstaa hvor nydelig han er.»</p>
+
+<p>«Ja, især nu naar han er saa rød i fjæset.
+Det røde og det grønne staar ypperligt til hverandre.
+Se saa fint det schatterer. En av disse
+moderne malerne maatte kunde faa et søkkende
+fint skilderi af det derre der.»</p>
+
+<p>At Hinken ikke fik et apoplektisk anfald
+er ubegribeligt. Han stirret fra den ene til
+den anden, og guderne maa vide hvad han
+tænkte om dem: men de to stod saa uanfægtet
+og hverdagslig, som om det var den naturligste
+ting af verden at diskutere chefens næse
+i hans egen nærværelse.</p>
+
+<p>Ude i det ydre kontor hang Olsen hjælpeløst
+over kassebogen. Han bed sig tilblods
+for ikke at sprække af latter. Det var hans
+lykke at Hinken ikke kunde se ham.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_105" id="side_105" title="[s. 105]"></a>
+«Ud, ud med dere!» brølte Hinken.</p>
+
+<p>«Du skal se han vil kaste os paa dør,»
+sagde Dick uendelig forbauset.</p>
+
+<p>«Ja kanske det. Han ser ud som han
+kunde finde paa lidt af hvert. Gad vide om
+et glas vand vil berolige ham.»</p>
+
+<p>«Og nu vi havde det saa morsomt og
+hyggeligt.» Dick rystet misbilliggende paa
+hovedet.</p>
+
+<p>«Ud, siger jeg.» Hinken var ikke længere
+sig selv mægtig. Han reiste sig og kom frem
+mod Dick med næverne knyttet og med mord
+i øinene.</p>
+
+<p>«Lad være Ratje. Lad være, dit fæ, dette
+er min affære og ikke din.» Det var Darling
+som skreg, og det var akkurat saavidt han fik
+grebet Ratjes vældige næve før den faldt.
+Men i samme nu havde han selv Hinkens
+knyttede haand plantet i sit venstre øie. Det
+var et kraftig slag saa han var nær ramlet
+overende; men han stod sig alligevel. Han
+ravet bare bortover til Ratje og lagde armen
+om halsen paa ham. «Bær mig ud! Fort!
+Manden er jo gal!» Han lod som om han
+besvimet, saa Ratje blev nødt til at holde paa
+ham.</p>
+
+<p>«Ud, dit asen,» hvisket Dick.</p>
+
+<p>«Ud af mit hus,» brølte Hinken.</p>
+
+<p>Ratje havde mest lyst til at knuse Hinken
+som havde slaaet hans ven; men Dick hang<a class="pagenum" name="side_106" id="side_106" title="[s. 106]"></a>
+tung mellem armene hans og han kunde ikke
+for skams skyld slippe ham. Han løftet ham
+op og bar ham ud gjennem det ydre kontor
+og ud i gangen. Der kom Dick pludselig til
+sig selv igjen, og smidig som en aal smat han
+ud af Ratjes trofaste favntag.</p>
+
+<p>«Saa tak. Du behøver ikke bære mig helt
+ud paa gaden, Jonas.»</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>«Hvad jeg ikke kan begribe,» sagde Jonas
+Ratje, da vi siden paa dag diskuterte begivenheden
+over et par flasker øl paa Tyskebryggens
+café, «er at du, Dick, kunde besvime, fordi om
+du fik den guttaperkanæven hans i synet.»</p>
+
+<p>Dick smilte svagt, og smilet var ganske
+grotesk, for hele fjæset hans var meget ophovnet
+paa den ene side. Han havde vasket
+sig nu; men netop derfor blev det forslaaede
+øie saameget pragtfuldere at skue. Nu var det
+ham, som var blaa og gul og grøn i ansigtet.
+«Der er saa meget, du ikke forstaar idag,
+Jonas,» sagde han træt. «Jeg skulde kanske
+ladet dig svimeslaa ham?»</p>
+
+<p>«Ja, det var netop det du skulde. Du kan
+bande paa, at han skulde ikke slaaet dig for
+ingenting. Forresten skal han nu faa sin juling
+alligevel. Jeg er ikke vant til at staa som
+passiv tilskuer og se paa at mine venner bliver
+bunkeslaaet af den første den bedste flab.»</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_107" id="side_107" title="[s. 107]"></a>
+«Du kan bare vaage dig! Kanske du tror,
+at jeg har anstrengt mig til det yderste for at
+erhverve mig et blaat øie, for at du skal gaa
+hen og ødelægge det hele med dine bamsetag.
+Neitak! Dette synemærket skal pleies og passes
+med omhu, for det skal bruges, og hvis vi
+ikke med skjønsomhed og omtanke kan faa
+det til at være værd sine to&mdash;tretusen kroner,
+saa er det vor egen skyld.» Dick drak ud
+før han fortsatte: «Og nu gaar jeg op til
+doktor Sørensen og faar attest for at jeg er
+skammelig mishandlet?»</p>
+
+<p>«Bliver du længe?»</p>
+
+<p>«Nei, jeg kommer saa snart jeg kan, for
+bagefter maa jeg op paa kontoret og tale et
+alvorsord med Hahn. Det er mulig han foretrækker
+at sælge «Styggen II» istedetfor at udsætte
+sig for skandalen. Det er sandelig ikke
+greit for ham stakkar, som har en saan ustyrtelig
+hidsig kompagnon.»</p>
+
+<p>«Hvad vil du sige ham da?» spurgte jeg.</p>
+
+<p>«Sige? Sandheden naturligvis. Her kommer
+Ratje og jeg op paa kontoret fredelig og ordentlig
+for at snakke om forretninger, og saa kommer
+jeg til at ytre et par uskyldige bemærkninger
+om rent ligegyldige ting, og saa flyr
+Hinken paa mig og slaar mig helseløs. Stakkars
+Hahn maa jo kunne forstaa, at ethvert
+samarbeide mellem firmaet og os er en umulighed
+efter dette. Vi er jo ikke trygge for livet<a class="pagenum" name="side_108" id="side_108" title="[s. 108]"></a>
+engang paa den maade. Næste gang skyder
+Hinken kanske med revolver. Ratje her kan
+bevidne, at jeg ialfald ikke kunde optraadt
+fredeligere under omstændighederne end jeg
+gjorde.»</p>
+
+<p>Det var rent rørende at se den uendelig
+krænkede uskyld som straalte ud af hele Dicks
+væsen. At selv en saa brutal fyr som Hinken
+skulde nænne at lægge haand paa saa megen
+dyd samlet i en person var næsten ufattelig.
+Med rette bar Dick Darling sin krænkede person
+med en værdighed som viste, at han selv
+idetmindste forstod at vurdere sit eget sande
+værd.</p>
+
+<p>Ogsaa Jonas var synlig imponeret. Da
+Dick forsvandt gjennem døren med et gemytlig
+afskedsnik, brast det ud af Ratje: «Pinedø,
+han er storartet. Du skal se han klarer det
+nok.»</p>
+
+<p>Og vi blev ikke mindre imponeret, da Dick
+en times tid senere atter traadte ind til os.
+Jeg havde aldrig i mit liv tænkt mig, at der
+kunde gjøres saa meget ud af lidt renset bomuld
+og lidt forbindingsgaze. En haardt saaret
+fra krigen er ikke saa omhyggelig emballeret,
+som han var. Men det havde ogsaa taget paa
+ham. Han vaklet for hvert skridt og det første
+han sagde var: «Du bliver nødt til at støtte
+mig under armen, du Jonas, hvis jeg skal magte
+at komme mig op til Hahn. Jeg vidste det<a class="pagenum" name="side_109" id="side_109" title="[s. 109]"></a>
+var galt; men jeg vidste ikke at det var saa
+galt, som doktor Sørensen har forklaret mig.
+Det viser sig nemlig, at i bedste fald bliver
+jeg ikke arbeidsfør paa mange dage; men der
+kan ogsaa indtræffe kombinationer og komplikationer
+med fine latinske navne. Doktor Sørensen
+var saa venlig at skrive dem op for
+mig. Det er jo altid hyggelig at vide, hvad
+man feiler, og det gjør et storartet indtryk paa
+en jury, hvis det skulde vise sig, at sagen maa
+gaa saa langt før den kan helbredes &mdash; nei,
+ordnes mener jeg.</p>
+
+<p>Jeg har forresten ombestemt mig. Jeg vil
+ikke søge Hahn paa kontoret. Jeg vil gaa
+hjem til ham iaften. Det er mere diskret og
+saa undgaar vi den skrækkelige Hinken. Den
+fyren tager paa nerverne mine. Jeg taaler ham
+ikke. Og kontorist Olsen er en slarvebøtte
+som kunde komme til at sige noget bare for
+at være Hinken til behag. Nei alt ialt tror
+jeg, jeg bestemmer mig for at gaa hjem til
+Hahn selv iaften. Du, Jonas, du faar hjælpe
+mig ud og ind af drosjen. Ja for jeg er for
+svag, jeg blir nødt til at kjøre.»</p>
+
+<p>«Og du skriverkarl!» sagde han til mig.
+«Du kunde gjerne faa ind i avisen en liden
+stump om dette her, saa folk faar vide, hvor
+farlig han er. Det gaar jo rent løs paa den
+offentlige sikkerhed dette herre her.»</p>
+
+<p>Men da sagde jeg pas. Ganske vist er det<a class="pagenum" name="side_110" id="side_110" title="[s. 110]"></a>
+pressens hellige pligt at verne om den offentlige
+moral og paapeke brutalitet og andre misforekomster
+i samfundet; men &mdash; naaja, her
+var jo grunde for at det kanske var heldigst
+at holde et æret publikum udenfor. &mdash; Det blev
+forresten et helt arbeide at faa Dick Darling
+til at indse berettigelsen af disse grunde, og til
+denne dag er jeg ikke sikker paa at han har
+tilgivet mig min ubegribelige tværhed.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Der gik hele to maaneder før jeg næste
+gang mødte mine venner. Det var en herlig
+varm julidag, at jeg efter invitation fra Jonas
+Ratje tog en tur med «Styggen II» ud i Mangerfjorden
+for at se paa brislingfisket der ude.
+Ratje som nu optraadte som reder og enevoldshersker
+paa baaden var mægtig stolt og glad;
+men det var først ud paa eftermiddagen, da vi
+laa forankret ved et af brislinglaasene i den
+aabne fjord, at han fik tid til at tage sig lidt
+af mig.</p>
+
+<p>Vi var blevet fine nu ombord i «Styggen II.»
+Vi havde solseil over hele agterdækket som
+var lastet med kasser og is for brislingens
+skyld. Om solseilet var der for min eller isens
+skyld skal jeg ikke kunne sige; men det er
+ligegyldig. Hovedsagen var at der i den smaahakkede
+is laa forvaret et halvt dusin selters,
+og at vi havde det som ellers hører til.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_111" id="side_111" title="[s. 111]"></a>
+Vi ventet til Dick Darling fik gjort alting
+klar nede i maskinrummet og gik derpaa over
+til den alvorlige del af forhandlingerne.</p>
+
+<p>Fjorden spillet og blinket mangfoldig smaakruset
+udover. Maager kredset i tusindvis
+rundt brislinglaasene og fyldte luften med iltre
+skrig.</p>
+
+<p>Motorskøiter tøffet frem og tilbage og lagde
+strimmer af ildelugtende stank efter sig hvor
+de for. Men de gav billedet sit præg og gav
+os ogsaa et begreb om den mægtige flydende
+industri som er vokset op omkring vore hermetikfabrikker.
+Inde om styrbord skimtet vi taarnet
+paa Manger kirke. Det pegte som et omvendt
+udraabstegn ret ind i den høie himmel med de
+hvide drivende skyer som kom sigende ind fra
+havet.</p>
+
+<p>Kort sagt sceneriet var udmærket og livet
+var godt at leve. Hvad under da at vi strakte
+os velbehagelig der paa agterdækket. Snadderne
+var fyldt med Pioner-brand, som Jonas
+havde skaffet tilveie, Gud ved hvorfra, men
+Bergens toldbod havde den neppe passeret,
+ligesaalidt som den D.~C.~L. wisky som perlet
+i glassene sammen med den iskolde selters.</p>
+
+<p>«Naa, Hahn &amp; Hinken maatte give sig tilslut?»
+spurgte jeg for at faa konversationen
+ind paa det emne som unegtelig interesserede
+mig ikke saa lidet.</p>
+
+<p>Dick Darling smilte saa munden gik helt<a class="pagenum" name="side_112" id="side_112" title="[s. 112]"></a>
+op til ørene. «Ja, de gav kjøb,» sagde han;
+men mere sagde han ikke.</p>
+
+<p>Men Jonas sagde temmelig utaalmodig: «Du
+kunde nu gjerne fortælle, naar manden spørger
+dig.»</p>
+
+<p>«Fortæl selv, du var jo med, og du snakker
+meget bedre for dig end jeg gjør.»</p>
+
+<p>«Aa, du behøver ikke skabe dig, Dick. Du
+klarte snakkingen godt nok den kvelden, og
+det vil jeg sige, at den nationale scene tabte
+en stor skuespiller, da de ikke fik dig; for
+komedien var upaaklagelig den; men et held
+var det at selve politimesteren var tilstede og
+hørte paa. Det havde sin betydning.»</p>
+
+<p>«Gik dere til politiet med historien?»
+spurgte jeg. Dette begyndte at blive spændende.</p>
+
+<p>«Nei, det gjorde vi ikke; men det var ligesom
+en høiere styrelse greb ind og hjalp os.
+Der er en høiere retfærdighed i livet, som griber
+ind, selv naar menneskene tror de ikke
+har brug for den. Det gaar ikke an for en
+brutal natur som Hinken hensynsløst at slaa
+til en bra mand som Dick der for ingen verdens
+ting, uden at straffen kommer over ham
+paa en eller anden maade. Der gaar en Menesis
+igjennem livet.»</p>
+
+<p>«Nemesis,» skjød jeg ind.</p>
+
+<p>«Ja ja, Nemesis da. Jeg har ikke greie paa
+disse fine latinske ordene. Nei, politimesteren<a class="pagenum" name="side_113" id="side_113" title="[s. 113]"></a>
+var i bostonlag hos Hahn den kvelden, og
+det var saamen Hahn selv som bad han komme
+ud og se paa Dick. Men det er vel bedst at
+fortælle i sammenhæng.</p>
+
+<p>Du ved jo hvad som var hændt, og du
+saa selv hvor medtaget Dick var om eftermiddagen.
+Udover kvelden blev han værre
+og da drosjen stanset udenfor konsul Hahns
+hus var det saavidt han med min hjælp kunde
+komme sig op til entrédøren. Det var stuepigen,
+som lukket op for os, og hun blev saa
+ræd da hun saa denne skrækkelige saarede
+manden, at hun slet ikke vilde slippe os ind,
+og hvis ikke foden min tilfældigvis var kommet
+imellem, saa tror jeg næsten hun havde
+klemt døren igjen for os. Men det var fruen
+selv som viste os ind i det smaa anretningsværelset
+mellem kjøkkenet og spisestuen. Og
+det var hun som varskuet gamle Hahn.</p>
+
+<p>Da Hahn kom ud til os var det svært
+smaat med Dick stakkar. Han bare anket sig
+og ømmet sig, og det var mig som maatte
+forklare kjøbmanden, at vi var kommet opom for
+at varskue om, at vi ikke kunde tage det slæbet
+ud til Fotlandsvaagen som vi havde aftalt
+skulde besørges næste dag.</p>
+
+<p>Hahn saa jo selv, hvordan det stod til, saa
+han fandt sig i det uundgaaelige; men han
+vilde have greie paa hvordan det var gaaet for
+sig.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_114" id="side_114" title="[s. 114]"></a>
+Det var da Dick saavidt fik stønnet frem:
+«Overfald hr. grosserer, overfald paa sagesløs
+mand.» Og med det samme besvimet han &mdash; yndig,
+forsikrer jeg dig. &mdash; De gjør det ikke
+bedre paa den nationale.</p>
+
+<p>Hahn løb ind i stuen og kom tilbage med
+en konjakflaske og et glas, og lige i hælene
+paa ham kom politimesteren.</p>
+
+<p>«Der kan du selv se,» sagde Hahn til ham.
+«Der ser du, hvorledes sikkerheden paa aaben
+gade opretholdes.»</p>
+
+<p>Politimesteren forsøgte at smile; men han
+fik det ikke rigtig til, og det saa nærmest ud
+som han bed sig i læben.</p>
+
+<p>Imidlertid fik vi slaaet en god slurk konjak
+i Dick, og det var rent hyggelig at se, hvor
+det kvikket ham op. Han fik bevidstheden
+igjen og med det samme han slog øinene op,
+sagde han: «Det var ikke paa aaben gade,
+det var paa Deres kontor, hr. grosserer.»</p>
+
+<p>Tja. De trængte ind paa Dick og skjønt
+han forklarte dem, at han helst ikke vilde tale
+noget mere om det, saa gav de ikke fred før
+han blev nødt til at fortælle dem allesammen
+om Hinken og hans brutalitet.</p>
+
+<p>Da var det Hahn som ikke fik det til at
+smile. Men politimesteren smol noksaa lunt,
+han.</p>
+
+<p>Enden paa visen blev at baade Dick og<a class="pagenum" name="side_115" id="side_115" title="[s. 115]"></a>
+jeg blev tilsagt at komme op paa kontoret
+næste formiddag. &mdash; Og det var det hele.»</p>
+
+<p>Ratje lænnet sig bagover og tømte pjolterglasset
+sit tilbunds. Han satte det tilbage med
+et lidet klask og blev siddende og stirre ind i
+den lyse himmel han ogsaa med et smil som
+var stærkt i familie med det som forherliget
+Dicks fjæs.</p>
+
+<p>«Jamen, hvordan gik det da videre?» spurgte
+jeg.</p>
+
+<p>«Videre? Det var ikke noget videre da
+skjønner du. Resten var jo bare formaliteter,
+naar undtages at Hahn &amp; Hinken en stund
+forsøgte at holde prisen temmelig stram.»</p>
+
+<p>«Men vi fik hende rimelig tilslut,» skjød
+Dick ind. «Doktor Sørensens attest og de
+mange latinske navnene gjorde kanske udslaget,
+og politimesteren havde jo med egne øine seet
+hvordan jeg saa ud. &mdash; Ja, det var en lykke
+at Hahn havde bostonlag den kvelden.»</p>
+
+<p>«Og Hinken?» spurgte jeg.</p>
+
+<p>«Ja at ikke Hinken sprak af sinne, det
+skjønner jeg ikke,» sagde Jonas om lidt.</p>
+
+<p>«Aa, du ved, han vilde nok helst givet mig
+en paa det andet øie ogsaa han. Men Hahn
+er svært ræd for skandaler, og det er nu ham,
+som har mest at sige i firmaet, saa Hinken
+fik bare tie.»</p>
+
+<hr class="tb" />
+<p><a class="pagenum" name="side_116" id="side_116" title="[s. 116]"></a></p>
+
+<p>Atter sænket tausheden sig over os. Det
+var en lang stund før Jonas hævet glasset:</p>
+
+<p>«Skaal karer!»</p>
+
+<p>«Skaal og gratulerer med skuden!» sagde
+jeg.</p>
+
+<p>«Lad os drikke for Hahn &amp; Hinken,»
+sagde Dick.</p>
+
+<p>Det gjorde vi.</p>
+
+
+<hr class="chapbreak" />
+<div><a class="pagenum" name="side_117" id="side_117" title="[s. 117]"></a></div>
+
+<h2><a name="Mamons_traeller" id="Mamons_traeller"></a>Mamons træller.</h2>
+
+
+<p>«Det er vældig saa du er blevet velhavende
+i det sidste, Jonas», sagde Dick Darling
+og stemmen var fuld af bidende ironi.</p>
+
+<p>Strilen laa med en søklastet baad langs
+siden af «Styggen II». Han vilde have slæb
+til byen og havde budt Jonas Ratje fem kroner
+for «at hænge bagpaa» indover saalangt som
+ind forbi moloen. Dette var et stykke ude i
+fjorden og den strilebaaden vilde igrunden slet
+ikke hefte noget større. Alligevel havde Ratje
+afvist tilbudet kort og fyndig i udtryk som
+kun hans tunge kunde prestere magen til.</p>
+
+<p>Dagen var en fortryllende maidag med
+hvide drivende skyer, med blank smaakruset
+sjø og med skiftende lysvirkninger indover de
+graa fjeldknauserne, hvor enkelte lyse birker
+netop havde klædt sig i grønt. Hvide maager
+kredset høit oppe i rummet og hele landskapet
+saa ud som en flot skitse i hvidt og ultramarin
+med enkelte stænk af andre farver inde imellem.</p>
+
+<p>Men trods at fjorden var blaa og himlen høi<a class="pagenum" name="side_118" id="side_118" title="[s. 118]"></a>
+og luften fuld af sol og vind, var humøret
+ombord i «Styggen II» ikke saa lyst som det
+kunde være.</p>
+
+<p>Selv sad jeg paa forpolleren og iagttog folk
+og forhold og ting uden at sige noget. Det
+interesseret mig at faa rede paa de underliggende
+motiver, som fik mine venner til at snu
+vrangsiden ud. Men jeg skulde vel vogte mig
+for at gaa mellem barken og veden.</p>
+
+<p>Som sagt Ratje vilde ikke slæpe strilebaaden
+og Dick Darling vilde. Deraf den ironiske
+bemerkning som indleder disse linjer.</p>
+
+<p>Ratje bare gryntet stædig, hvorfor Dick fortsatte:
+«En skulde tro, du fandt femkronerne
+strød alle steder. Du er blevet saa stor paa
+det, at du gidder ikke bøie dig og plukke
+dem op om du fandt dem paa gaden.»</p>
+
+<p>Han spyttet forarget over lu række saa alt
+spyttet drev ind paa dækket, og jeg noterte
+mig, at naar Dick kunde være saa usjømandsmæssig
+maatte han sandelig være ordentlig
+forarget.</p>
+
+<p>Strilen blev liggende der han laa. Ogsaa
+han havde merket at det var uoverensstemmelse
+mellem de høiere magter. Han haabet
+fremdeles at kunne spare sig roturen til byen.
+Men han kjendte ikke Jonas Ratje saa godt
+som jeg.</p>
+
+<p>«Hør her du din striletamp. Lad gaa af
+rækken der, ellers skal jeg lære dig. Tror du<a class="pagenum" name="side_119" id="side_119" title="[s. 119]"></a>
+dit skidne kadaver, at du kan klænge dig ind
+paa en ærlig bymand med dit fysiognomi og
+din sorte sjæl, saa tager du pinedø feil, far.
+Lad gaa, siger jeg», og Ratje hug med støvlehælen
+efter strilens fingre saa han slap taget.</p>
+
+<p>Men det blev formeget for Dick. Han kom
+omkring maskinskylightet, rakte sig ud over
+rækken og raabte til strilen: «Lang mig fangelinen,
+mand». Og strilen var fort i vendingen
+da han hørte det. Dick slog bugten af linen
+omkring slæbebøilen og slang enden ned i
+baaden igjen.</p>
+
+<p>Ratje stod og saa paa og hans mægtige
+aasyn blev mørkt som Jupiter tonans under en
+tordenbyge. Han trak rolig tollekniven og før
+nogen af os vidste ordet af sad strilen med stumperne
+af en kuttet fangeline i hænderne og
+bandte saa godt han havde lært. Det var ikke
+stort i forhold til hvad vi var vante med ombord
+i «Styggen II», men fra et almindelig missionsmøde-standpunkt
+var det meget respektabelt.</p>
+
+<p>Da fangelinen var kappet stak Jonas kniven
+i sliren igjen, knyttet næverne og holdt dem
+opunder næsen paa Dick Darling: «Og nu,
+du elendige fedtkoger, nu ser du at komme
+dig nedenunder og faa skrangle værket igang
+lidt fortere end fort, for ellers sker her noget
+som du ikke liger. Save?»</p>
+
+<p>Dick sagde ikke et ord mere. Han bare
+trak medlidende paa skulderen henover mod<a class="pagenum" name="side_120" id="side_120" title="[s. 120]"></a>
+mig, som om han vilde bede mig om undskyldning
+og antyde at Jonas ikke var rigtig
+vel bevaret.</p>
+
+<p>Jeg vogtede mig vel for at tage parti. Jeg
+holdt mig urokkelig nøitral.</p>
+
+<p>Et øieblik efter skjød «Styggen II» over
+stevn og Ratje tog roret. Det bar indover til
+byen, mens skummet stod hvidt om baugen og
+propellen kjærnet op en stribe af boblende
+seltersvand i kjølvandet.</p>
+
+<p>Jeg fik fyr paa piben og indrettet mig paa
+at underholde mig selv, for det saa ikke ut til
+at Jonas vilde bli synderlig underholdende. &mdash; Men
+det tog jeg feil i. Hans hjerte var fuldt
+og han maatte have afløb.</p>
+
+<p>«Det skulde bare mangle, at vi herombord
+i «Styggen II» nogensinde skulde falde saa
+dybt, at vi gav en haand til udsugervæsenet,»
+kom det iltert. «Her ligger en slig svinehund
+af en stril inde ved torvet og tager to kroner
+for en liden palesei; &mdash; to kroner &mdash; og det
+af fattige smaafolk som ikke ved hvor de skal
+faa maden i munden engang. Jeg saa en stakkar
+kone forleden dag. Torvet var stappende
+fuldt af blanke seier, og kjærringen stod og
+graad for hun ikke kunde faa kjøbt middagsmad
+til ungerne sine, endda hun hadde penge
+til rimelig kjøb, og ligevel stod den strilegapen
+og flirte og lo og forlystet sin svarte sjæl over
+elendigheden. Og sligt skal man tage paa<a class="pagenum" name="side_121" id="side_121" title="[s. 121]"></a>
+slæb? Nei han kan dyre død slide paa
+aarene til ryggen hans gaar af, den bandsatte
+flaaeren. Hvis han tror at Jonas Ratje sælger
+sjælen sin for hans lusede femkroning, saa tar
+han feil.»</p>
+
+<p>&mdash; &mdash; &mdash; «Om det er den samme strilen?
+Det ved jeg ikke. Det er ialfald samme sorten
+baade udvendig og indvendig. Og den skarve
+Dick, gaar han ikke der og er saa eggesyg for
+at faa fat i nogen luseører af blodpengene han
+ogsaa. Siden han begyndte at jobbe er han
+blevet saa gridsk at det er en skam.»</p>
+
+<p>«Jobber han?» spurgte jeg pligtskyldigst.</p>
+
+<p>«Om Dick jobber? Ja det kan du lide paa
+han gjør. Han er god for sine tyve tusen,
+saavist som han eier en krone. Helt siden
+ifjor sommer har han ikke gjort andet end at
+sope ind penge, og han snakker ikke om andet
+end aktier og udbytte og salg fra morgen til
+aften, og jeg tror fra aften til morgen med.
+Han snakker jobbing i søvne, mand. Min
+fredelige hyggelige Dick er blevet en mamonstræl,
+en guldkalvdanser, en &mdash; en &mdash;» Jonas
+ledte efter ordet, som han mod sædvane ikke
+fandt. &mdash;«En kapitalist, en pengepugende kapitalist.»
+Der var en verden af opsparet foragt
+i tonefaldet.</p>
+
+<p>Men nu havde Jonas Ratje faaet udløst lidt
+af sin galde og trak sig tilbage ind i sit skal.
+Han lukket styrehusruden som for at betyde<a class="pagenum" name="side_122" id="side_122" title="[s. 122]"></a>
+mig at audiensen var forbi og jeg blev siddende
+der paa polleren og røge og stirre ind
+i de nye merkelige perspektiver som aabnet sig
+for mit blik. &mdash; Jonas Ratje som filantrop og
+Dick Darling som pengepuger, og to gamle
+venner paa nippet til at blive fiender bare for
+en lumpen femkrones skyld og for en stril. &mdash; Sandelig
+verden holdt paa at blive vendt op og
+ned.</p>
+
+<hr class="tb" />
+
+<p>Det var nogen dage senere. Dick og jeg
+sad paa Tyskebryggens café med en flaske øl
+mellem os. Jonas Ratje var oppe i byen for
+at faa klarering for nogen slæb hos Hahn &amp;
+Hinken, som efter den store brand havde
+faaet kontor langt inde i Kong Oscars gade.</p>
+
+<p>Jeg havde bragt episoden fra forleden dag
+paa bane og Dick viste sig at være meddelsom:</p>
+
+<p>«Ja er det ikke besynderlig med Ratje. Det
+er akkurat som om fem kroner ikke var penge. &mdash; Det
+der som du siger om den konen &mdash; ja
+kanske er det sandt og kanske er det ikke;
+men hvad kommer det os ved. Kan nogen se
+paa en femmer enten en har tjent den hos en
+stril eller hos en herremand kanske?»</p>
+
+<p>«Jamen Jonas sagde at du var kapitalist, en
+pengepugende kapitalist,» skjød jeg ind.</p>
+
+<p>Dick rødmet der han sad, saa jeg kunde se<a class="pagenum" name="side_123" id="side_123" title="[s. 123]"></a>
+at han blev rød helt opunder haarroden endda
+han var temmelig skidden i fjæset. &mdash;«Sagde
+Ratje det? Ratje?»</p>
+
+<p>«Tja, det sagde han, og jeg lyver ikke.
+Kanske han lyver, kanske du ikke er kapitalist
+og pengepuger?»</p>
+
+<p>Det var stygt af mig; men Dick vred sig
+som en orm der han sad, og jeg kunde ikke
+for mit liv lade være at give skruen en omgang
+til. «Det havde jeg aldrig troet om dig Dick,»
+sagde jeg dydig.</p>
+
+<p>«Saa det har Ratje sagt, Ratje som selv &mdash; &mdash;»</p>
+
+<p>«Hvad behager?»</p>
+
+<p>«Ja sandt for dyden, naar han sladrer af
+skole, hvorfor skulde jeg da tie. Ratje skulde
+passe sig selv, han som sopte ind femtentusen
+kroner bare paa Belleaffæren.»</p>
+
+<p>«Femten tusen?»</p>
+
+<p>«Ja netop. Du ved hun blev kjøbt for
+firehundretusen og solgt igjen for en million
+to hundrede tusen tre maaneder efter. Jonas
+var med der og femtentusen var hans part.
+Og du maa ikke tro det er hans eneste job.
+Nei far, han var med paa «Stalton» og paa
+«Fredheim» og «Anna» og «Peik» og &mdash; nei
+han skulde bare tie. Han snakker om kapitalister
+og jobbing. For hver femhundrede kroner
+jeg har tjent har han tjent dobbelt saa
+meget. Jonas snakker om kapitalist, han som
+vasser i penge. Han kan lægge op hvad dag<a class="pagenum" name="side_124" id="side_124" title="[s. 124]"></a>
+det skal være for den del. Det er derfor han
+er blevet saa storsnudet; men han skulde dyre
+død bare tie stille. Jeg kan endnu mindes de
+dage da vi vilde været glade ved en femkroning
+for et strileslæb. &mdash; Nei jasaa, saa Jonas snakker
+om kapitalist?»</p>
+
+<p>Dick blev ganske hæs af bevægelse. Han
+bøiet sig helt frem over bordet til mig og hvisket:
+«Ved du at han vilde sælge «Styggen»?»</p>
+
+<p>«Sludder, aldrig i verden,» sagde jeg.</p>
+
+<p>Dick slog kors under hagen med en graasvart
+pegefinger akkurat som gutungerne, naar
+de rigtig skal bedyre et udsagn. «Sælge Styggen
+II,» sagde han med gravrøst og kunde
+næsten ikke tale for bare sindsbevægelse, og
+jeg spurgte med øinene for at faa nærmere forklaring,
+for jeg skjønte jo at overfor saamegen
+sjælsfordærvelse gik det ikke an at spørge
+høit.</p>
+
+<p>«Ja da. Vi fik et bud paa hende. Jeg
+siger ikke at det var et daarlig bud; men
+alligevel, efter al den møien vi hadde for at
+faa fat i hende, saa &mdash; &mdash;. Sælge «Styggen II»
+og det til de blodsugerne. Nei før skal jeg
+gaa naken paa gaten og tigge.»</p>
+
+<p>«Hvilke blodsugere?» Dette begyndte at
+bli dramatisk og nu vilde jeg tilbunds i den
+historie.</p>
+
+<p>«Hahn &amp; Hinken naturligvis. Hvem andre.
+Tænk sælge «Styggen II» til dem.»</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_125" id="side_125" title="[s. 125]"></a>
+Dick hadde ganske ret, dette nærmet sig
+helligbrøde. Jeg blev siddende og stirre ind
+i et minde. Jeg syntes jeg saa Dick hin mindeværdige
+dag da han drog op til Hahn emballeret
+som en ekstra prima førsteklasses krigsinvalid
+med bandager baade her og der for
+at pointere hvorledes Hinken bavde maltrakteret
+ham. Det var det som skaffet mine venner
+saa rimelig kjøb paa baaden; og nu havde
+altsaa Ratje villet sælge den til disse samme
+gamle eiere.</p>
+
+<p>«Hvad bød de?» spurgte jeg.</p>
+
+<p>«Syvogførtitusen.»</p>
+
+<p>«Og dere kjøbte hele kareten for atten?»</p>
+
+<p>«Ja!»</p>
+
+<p>Jonas Ratjes synd begyndte at bli noget
+mindre. En avance paa niogtyvetusen var ikke
+slig at løbe fra i disse vanskelige tider. Jeg
+dristet mig til at sige saameget til Dick.</p>
+
+<p>Han bare knuste mig med et eneste blik. &mdash;«Nei,
+det siger Jonas ogsaa. Han sælger
+gjerne baade konen og barnene sine om nogen
+bød ham lidt for dem.»</p>
+
+<p>«Ja tro det.»</p>
+
+<p>«Han vilde sælge «Styggen II»!» Dick
+dunket i bordet saa glassene danset. Dick var
+ungkar og «Styggen II» var mere værd for
+ham end kone og barn, ialfald mere end andre
+folks barn og koner. «Men jeg har nu sagt
+ham meningen min. Sælg du bare du, sagde<a class="pagenum" name="side_126" id="side_126" title="[s. 126]"></a>
+jeg. Sælg baade baaden og sjælen. Stop saa
+alle pengene op i en sæk og gaa op paa torvet
+og sig til alle du træffer: Her er min sjæl!
+Se saa om du faar det bedre da. &mdash; Ak ja,
+det er ikke saa let; men at min prægtige Jonas
+skulde blive en slik mamonstræl, det skulde jeg
+bandt paa var løgn.» Og Dick sukket saa
+tungt, saa tungt.</p>
+
+<p>Det slog mig forresten, hvor disse to igrunden
+var lige i mangt og meget, og jeg fandt
+forklaring paa et og andet i deres mangeaarige
+venskap, som hidtil havde været mig dunkelt
+nok.</p>
+
+<p>Saa gik døren op og Ratje kom ind. Han
+skulet fra den ene af os til den anden, og
+satte sig ned med et mut nik til mig. Dick
+ænset han ikke. Ratje vinket til opvarteren
+og da varerne kom skjænket han rundt og
+drak selv graadig hele glasset og et til. Saa
+tørret han sig om munden med haanden og
+sagde nærmest henvendt til den elektriske lysekrone:
+«Nu staar hun i femtitusen!»</p>
+
+<p>Dick krøb sammen paa stolen. Han blev
+saa underlig liden der han sad og hviskende
+spurgte han: «Hvad svarte du?»</p>
+
+<p>Jonas saa paa ham. Øinene hans var bistre,
+der luet en ild i dem som jeg aldrig havde
+set der før og Dick frøs under det blikket.</p>
+
+<p>«Svaret?» Hvad skal en svare. Du vil
+jo heller fly kysten rundt efter femkroners slæb<a class="pagenum" name="side_127" id="side_127" title="[s. 127]"></a>
+end at bukke din ryg og tage op penge som
+folk formelig slænger efter dig.»</p>
+
+<p>«Situationen blev uhyggelig. Jeg tænkte
+paa at fordufte og sad bare og pønset paa et
+par passende avskedsord. Jeg skjelet bort paa
+Dick. Et øieblik saa det ud, som om han
+vilde fyge op i et gnistrende sinne; men saa
+hændte der noget som jeg ikke havde ventet.</p>
+
+<p>En blank taare piblet frem i øienkriken.
+Den funklet et sekund som en ædelsten og
+trillet saa nedover det sortsmuskede og furede
+kind og tabte sig i den pjuskede knebelsbart.
+Og den ene fulgtes af flere. De trillet efter
+hverandre og tegnet et helt lidet bækkefar der
+de trillet.</p>
+
+<p>Jeg saa bort paa Jonas. Ogsaa hans udtryk
+var en hel studie. Det sammenbidte bistre
+udtryk veg først for den mest maabende forbauselse;
+men lidt efter lidt steg der op i
+øinene en vaagnende forstaaelse og medlidenhed
+som var næsten rørende.</p>
+
+<p>«Dick, gamle idiot! Dick da, du kan da
+forstaa vi ikke sælger «Styggen II» naar du
+tager det slik. Ikke for hundredetusen, ikke
+for alle de penge som findes i verden». Og
+han rundet af sit udbrud med et seksløbet
+kraftudtryk af de saftigste det nogen gang er
+faldt i min lod at høre.</p>
+
+<p>Men Dick stakkar sad der flau og flad.
+Det gik ind paa ham, at han saaledes havde<a class="pagenum" name="side_128" id="side_128" title="[s. 128]"></a>
+gjort sig til et skuespil og en flab. Han tørret
+ærgerlig taarerne væk; men opnaadde bare at
+smørre skidt og salte taarer udover i malerisk
+blanding, og jeg kunde ikke hjælpe for at der
+gled et smil over mine læber, skjønt hele mit
+hjerte var hos Dick.</p>
+
+<p>Men det vidste jo ikke Jonas og for at faa
+bugt med sin egen rørelse overfuste han mig:
+«Hvad flirer du af, blækhorn. Her er dyre
+død ingen ting at flire af, saa meget du ved
+det, og hvis du ikke svindter dig med et se
+anstændig ud, saa forsyne mig pynter jeg ikke
+galionsfiguren din slig, at din egen mor ikke
+skal kjende dig igjen. Kanske du tror at en
+mand som Dick er til at flire af, din skidtstøvel. &mdash; Et
+slikt blæksmørrende ubegavet
+væsen, hvad i dundrende er det du flirer af?»</p>
+
+<p>Havde ikke Dick lagt sig imellem, saa tror
+jeg sandt for dyden han havde klemt til mig.
+Men Dick stak frem en sodet næve og famlet
+den bort i Jonas Ratjes. «Tak Jonas. Jeg
+vidste jo hele tiden, at du ikke orket at sælge
+«Styggen II» du heller.»</p>
+
+<p>Jonas brummet noget grødet langt nede i
+struben. Det hørtes som rullende torden langt
+borte.</p>
+
+<p>Men slig kunde det ikke vedblive. Folk
+begyndte at se bort til vort bord og opvartertosken
+blinket med øiet til en stamgjæst og
+gjorde en næsten umærkelig bevægelse med<a class="pagenum" name="side_129" id="side_129" title="[s. 129]"></a>
+hovedet henimod os. Jeg havde ikke andet at
+gjøre for at stoppe hans usømmelige friheder
+end at telegrafere til ham efter to flasker til.</p>
+
+<p>«Ja, det er netop det vi skal have,» sagde
+Jonas med et forlegent smil som skulde dække
+over hans usikkerhed. Men saa tog han sig
+sammen og reiste sig op, slog ud med haanden
+til de ti tolv gjæster som sad rundt i lokalet.</p>
+
+<p>«Gentlemen,» brølte han og smilet blev
+bredere og bredere. «What do you want?
+Opvarter, seks flasker champagnevin. Jeg betaler,
+jeg Jonas Ratje!» &mdash; Og nu var han pludselig
+igjen den gamle myndige Ratje som jeg
+frygtet og holdt af. Høvdingen som kunde
+kommandere mennesker.</p>
+
+<p>«Mine herrer,» raabte han og røsten runget.
+«Jeg vil dere allesammen skal drikke en skaal
+med mig, for min gamle ven og kammerat Dick
+Darling som sidder her, og den som ikke det
+vil slaar jeg hovedet ned i maven paa. Save?»</p>
+
+<p>Dick stakkar han blev rent overvældet af saa
+megen ære. Han var saa flau og saa undselig
+at han knapt vidste hvor han skulde snu sig.
+Han bare tysset og tysset paa sin brautende
+skipper som ikke vilde give sig.</p>
+
+<p>«Sæt dig ned, Dick, du gamle mamonstræl.
+Sæt dig ned og hold mund. Dette er min
+dag og dermed basta.»</p>
+
+<p>Men Dick vilde ikke være mindre end
+Ratje og bestilte ligeledes seks flasker champagnevin.<a class="pagenum" name="side_130" id="side_130" title="[s. 130]"></a>
+Jeg saa en forvirret kjøkkenpige pile forbi
+bagvinduerne med en stor kurv. Slige bestillinger
+kunde caféen ikke effektuere uden varsel.</p>
+
+<p>Slig gik det til at mit hoved kom i ulag i
+mange dage, for champagnen var saa som saa,
+selv om prisen var den samme som for Pommery
+grand sec.</p>
+
+<p>Det gjorde ikke noget. Jonas og Dick
+havde fundet hinanden paany. Det var vel
+værd kalaset.</p>
+
+
+<hr class="chapbreak" />
+<div><a class="pagenum" name="side_131" id="side_131" title="[s. 131]"></a></div>
+
+<h2><a name="Sandheden_om_briggen" id="Sandheden_om_briggen"></a>Sandheden om briggen.</h2>
+
+
+<p>«Du som tror du kan skrive, du skulde heller
+fortælle lidt om dengangen Dick bjerget
+briggen udenfor Marstenen, end alt det juks
+du har klint ihop.»</p>
+
+<p>Piben var gaaet ud. Jeg tændte selv en
+cigar og rakte Jonas en ogsaa. Han tog imod
+den og lagde den op i karaffelhylden over
+sofaen; men lidt efter betænkte han sig og tog
+den ned igjen.</p>
+
+<p>«Byder du cigar, saa skal jeg byde paa vin,
+og saa kan du faa den historien om Dick og
+briggen.»</p>
+
+<p>Fra hjørneskabet kom der frem en flaske
+og to ølglas. Jonas skjænket i. Det var en
+sød seig vino duro af den sort som man kjøber
+i visse smaa vinsjapper i nærheden af Rambla
+i Barcelona. Det er et mærke som ikke faaes
+andetsteds; men Jonas Ratje havde visse forbindelser,
+hvis varer ikke var opført paa nogen
+faktura og som gik udenom Bergens toldbod. &mdash; Vinen
+lod sig drikke og da vi havde smagt og<a class="pagenum" name="side_132" id="side_132" title="[s. 132]"></a>
+smattet og sagt: ah! lagde han sig velbehagelig
+tilbage, røgte et par drag og fulgte røgen med
+øinene.</p>
+
+<p>«Du husker,» sagde han, «at Dick og jeg
+i sin tid kjøbte «Styggen» &mdash; gamle «Styggen»
+som gik tilbunds udenfor Jægtevigen. Det var
+borte i Shields. Det var ikke nogen yacht;
+men vi fik hende billig og vi saa en chanse.
+Sandt at sige var jeg dengang ikke videre modig
+paa handelen; men baade Dick og jeg gik derborte
+uden et job og uden udsigt til at faa et.
+Vi havde nogen center og «Styggen», som forresten
+dengang hed «Duke of Northumberland»,
+kunde faaes for skrabejernspris. &mdash; Og, som
+Dick sagde, der var metal i hende for mere
+end halve kjøbesummen, saa i værste fald kunde
+vi hugge hende op og faa vore penge igjen
+paa den maaden.</p>
+
+<p>Men da vi først var blevet eiere af hende,
+havde ingen af os hjerte til at skille os ved
+hende. &mdash; Spørgsmaalet var hvorledes vi skulde
+faa hende over Nordsjøen. Det var i oktober
+maaned, og du husker for en nøddeskal det
+var. Dertil kom, at maskinen ikke var noget
+at skryde af. Kjedlen lækket i nærsagt alle
+skjøtningerne og skroget var ikke stort bedre.
+Men Dick gik an med diktemeisel og hammer.
+Han sled som et bæst baade dag og nat, og
+paa mindre end en halv maaned var han kommet
+saalangt, at han mente vi kunde vove farten.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_133" id="side_133" title="[s. 133]"></a>
+Var vi heldig kunde vi kanske hakke os
+over Nordsjøen paa et par døgn, og saalænge
+kunde vi sagtens holde ud. Var vi ikke heldige
+gik vi nedenom og hjem til <span class="sic" title="[sic]">kingdome</span>
+come <span class="sic" title="[sic]">annyhow</span>. Slige bagateller som kompas
+og kronometer fandtes der naturligvis ikke ombord;
+men mærkelig nok fandt vi et gammelt
+fillet Nordsjøkart i sofabænken. Det var alt
+vi havde at gjøre bestik efter, saa du skjøner,
+det var ikke rare greier.</p>
+
+<p>Vi kjøbte os et par tons kul, de var billige
+dengang. Desuden lagde vi ind nogen beskøiter,
+en skinke og to flasker whisky. Det var hele
+udstyret. &mdash; Og saa bar det ivei.</p>
+
+<p>I begyndelsen gik det herlig. Det blaaste
+en liden bris af sydvest; men sjøen var smul
+og blikspandet vort viste sig at være bedre end
+vi havde ventet. Vistnok slarket maskinen vor
+som et paternosterværk og Dick turde ikke
+sætte mere end tredve firti punds tryk paa
+kjedlen. Men vi flød og vi kom frem. Det
+var alt vi begjæret. Jeg behøver vel ikke at
+tilføie, at vi havde ikke havt nogen veritas-survey
+paa kareten. Men Dick er saa god som
+seks veritasagenter, saa saalænge han var fornøiet
+kunde sagtens jeg være det. Kort sagt,
+foreløbig artet det hele sig som et yndig lidet
+picnic.</p>
+
+<p>Men ud paa eftermiddagen frisket brisen
+stadig og vi fik lidt sjø ret agtenfra. Dick blev<a class="pagenum" name="side_134" id="side_134" title="[s. 134]"></a>
+alvorlig. Ikke saa at forstaa, at han sagde
+noget; men jeg mærket det jo alligevel. Han
+sad pal ved siden af maskinen sin og lyttet
+efter alle dens lyd. Han havde en skiftenøgle
+i haanden, og ret som det var var han borte
+<a class="corr" name="rett_7" id="rett_7" title="i i">i</a> en møtrik baade her og der. Oljekanden stod
+paa bænken ved siden af ham.</p>
+
+<p>For mine øine saa det ud til at være allright
+altsammen; men du ved det var ikke stort jeg
+saa; for jeg havde jo rattet at passe. Det
+<a class="corr" name="rett_8" id="rett_8" title="var var">var</a> ikke nogen afløsning for nogen af os. Der
+vi var fik vi være til vi kom i havn.</p>
+
+<p>Nu er at berette at veiret øget paa lidt om
+sen. Brisen blev frisk og blev til kuling som
+efterhaanden blev stiv. Vi havde hele tiden
+veiret ind ret agter og det hjalp jo paa farten;
+men Dick havde det ikke morsomt. Det var
+paa den reisen det gik op for mig hvad en
+dygtig maskinist er værd i sit yrke. Du skulde
+seet ham. Han havde throtlevalven i haanden
+hele tiden, naar han ikke tilfældigvis skulde
+bort i en skrue eller smøre et lager eller sligt;
+men du kan tage mit ord for at han ammet og
+dægget og kjælet for den skranglerokken sin
+som der aldrig er blevet stelt med en kvadruple
+ombord i en torpedojager, hvor de er to mand
+til at passe paa hver smørekop.</p>
+
+<p>Og vel var det; for uden Dick var vi aldrig
+kommen over Nordsjøen. Det var Dick og
+bare Dick all round. Han klarte det saa fint<a class="pagenum" name="side_135" id="side_135" title="[s. 135]"></a>
+som flæskevælling. Det var ikke stort jeg
+kunde gjøre andet end at passe rattet og det
+kunde en hvemsomhelst dæksgut gjort.</p>
+
+<p>Vi brugte to døgn over til vi saa land paa
+norske siden. Og i al den tiden levet vi paa
+tørre beskøiter og whisky i vand. Skinken
+som vi havde glædet os til blev ikke rørt, for
+ingen af os havde tid til at stege flæsk eller
+koge kaffe eller noget, for vi havde hænderne
+fulde. Men vi lovet os selv, at saasnart vi
+kom ind i smult vand skulde vi have os et
+ordentlig maaltid og derefter tørne ind til en
+lang vagt tilkøis. Vi syntes vi trængte det, vi
+begyndte at blive slitne paa resten.</p>
+
+<p>Det var tidlig paa morgenen tredie døgnet,
+at vi først saa land; men det var langt lid paa
+dagen da vi fik kjending, saa vi vidste hvor
+vi var, og da var vi under Marstenen og var
+sikker paa at vi skulde ligge vel fortøiet til
+natten.</p>
+
+<p>Men se det blev der ikke noget af.</p>
+
+<p>For just som det begyndte at skumre var
+det vi fik se nødblus fra en seilskude en mils
+vei opunder til bagbord.</p>
+
+<p>Jeg raabte til Dick, at han fik komme op,
+og da han kom forklaret jeg ham at seileren
+havde blusset og foreslog ham at vi skulde
+gjøre en afstikker bort til den forat vi siden
+kunde give melding til nogen, som kunde gaa
+ud og hjælpe hende.</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_136" id="side_136" title="[s. 136]"></a>
+«Giv melding i helvede,» sagde Dick. «Hvad
+faar vi for at give melding? Nei, enten gaar
+vi nu ret ind ved Marstenen og giver pokker
+i den plimsoleren, eller ogsaa gaar vi ned og
+tager hende paa slæb. Nu kan du vælge.»</p>
+
+<p>Først troede jeg at manden var gal eller
+fuld. Vi havde vaaget i toogethalvt døgn, og
+skulde vi nu tage seileren paa slæb fik vi
+mindst tolv timers ekstra arbeide. Det var det;
+men du maa ogsaa huske paa at vi havde en
+stiv kuling af sydvest og ikke saameget som en
+taugstump, ja ikke en smekker line engang
+ombord.</p>
+
+<p>Saa fortalte jeg Dick hvad jeg mente om
+ham og hans idé. Men det kunde jeg sparet
+mig; for han havde ogsaa en mening og tilstrækkelig
+mange skjældsord til at give dem
+vægt.</p>
+
+<p>Tilslut spurgte jeg om han virkelig troede
+at rokken hans var i den stand at den kunde
+taale et sligt slæb i høi sjø?</p>
+
+<p>«Well,», sagde han. «Det er det som skal
+vise sig. Vi har ialfald ikke kjøbt denne
+dreadnoughten for at bruge den til lystfart.
+Den er kjøbt til bugserbaad og nu sender herren
+i sin visdom dig en seiler at bugsere, og saa
+vil du liste fra det hele fordi du er lidt søvnig.
+Du burde skamme dig. Jeg ved ikke om maskinen
+taaler jobben; men jeg ved hun trænger
+en ordentlig overhaling under værksted i Bergen<a class="pagenum" name="side_137" id="side_137" title="[s. 137]"></a>
+før vi kan tage traden op for ramme alvor. &mdash; Og
+derborte, en liden mil nede i læ ligger
+pengene som skal betale den reparationen. Hvis
+vi nu ikke plukker sedlerne op saa fort vi har
+lært, saa er du kanske saa venlig at skaffe dem
+andetsteds fra. Du har formodentlig en udstrakt
+blankokredit paa Dogger bank, saa du greier
+det nok; men kanske det var lige saa hændig
+at tage de zechinerne som ligger her og slænger
+paa alfar vei. Briggen derborte ligger og tigger
+om lov til at betale.»</p>
+
+<p>Naa ja, det parlamentet blev ikke længere.
+Han fik sin vilje og i de næste fjorten timer
+sled vi saa vi havde blodsmag i munden.</p>
+
+<p>Briggen var en gammel radbrækket russefinne,
+som maatte holdes flydende paa pumperne.
+Hun var forresten ikke værre medtaget
+end at hun burde have kommet sig ind ved
+egen hjælp; men folkene havde draget hele
+Nordsjøen gjennem pumperne og nu var de
+krakilske. Hun havde desuden faaet skade paa
+roret. Det var derfor hun var kommet ud af
+kurs. Hun skulde nemlig ind i Østersjøen med
+kullasten som hun havde under lugerne.»</p>
+
+<p>«Jamen hvorledes fik du slæberen ombord?
+Du sagde jo selv, du havde ikke saameget
+som en smekker line engang. Og du
+skulde manøvrere «Styggen» og hive trossen
+ind og gjøre fast og alt; for du vil vel ikke
+fortælle at det ogsaa var Dick &mdash; all round?»</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_138" id="side_138" title="[s. 138]"></a>
+«Det var ingenting. Jeg gik opunder
+agterenden paa hende og alt der var at gjøre
+var at fire trossen ned til mig; for de havde
+jo mandskab nok der ombord og &mdash; &mdash; &mdash;»</p>
+
+<p>I det samme kom Dick frem i styrehusdøren.
+Han var utrolig skidden; for han kom
+lige fra skudebunden, hvor han havde havt
+noget at gjøre.</p>
+
+<p>Da han saa vi havde vin paa bordet lyste
+han op saa de smaa tandstumperne hans skinnet
+i det svarte fjæset og uden videre palaver tog
+han Ratjes glas og tømte det tilbunds.</p>
+
+<p>Jeg saa der flammet op et vredeslyn i øinene
+paa Jonas, men han betvang sig og sagde
+noksaa pyntelig: «Velbekomme; men næste
+gang kan du hente dig en kop og ikke tage
+mit glas.»</p>
+
+<p>«Aa kjære, gjør ingen uleilighed for min
+skyld, jeg klarer mig saa godt med glasset. Du
+er jo ren i munden vel,» sagde Dick.</p>
+
+<p>For at afværge uveir skjød jeg ind: «Jonas
+sidder her og fortæller mig om dengangen du
+bjerget russefinnen udenfor Marstenen.»</p>
+
+<p>«Jeg bjerget? Jeg &mdash;,» det var den mest
+uforstilte forbauselse i Dick Darlings ansigt.
+«Det var Jonas Ratje som bjerget russefinnen,
+og det greiet han solo. Og hvis han har fortalt
+noget andet saa lyver han til den store guldmedalje
+lige saa freidig som han løi ved sjøforklaringen
+efterpaa.»</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_139" id="side_139" title="[s. 139]"></a>
+Jeg saa fra den ene til den anden. Jonas
+var lidt rød i kammen, men det kunde være
+af vinen. «Tøis,» sagde han bare.</p>
+
+<p>«Det er ikke tøis,» kom det hidsig fra
+Dick. «Jeg tøiser ikke med sligt,» og vendt
+mod mig klemte han paa: «Har han fortalt
+dig, hvorledes han fik trossen ombord? Har
+han fortalt dig, at det var det fineste stykke
+sjømandsarbeide som nogengang er gjort? Har
+han fortalt dig, at vi havde næsten opgivet det
+som haabløst; men at netop som vi skulde
+begive hele jobben, fik han øie paa et stakkels
+fortvilet kvindfolk ombord paa briggen. En
+kvinde med et lidet barn paa armen; og for
+hendes skyld gjorde han det kjæmpearbeide at
+faa den trossen ombord til os. &mdash; Det var himlende
+hav og holdt paa at blive mørkt, og vi
+kunde ikke komme opunder briggen saapas, at
+de kunde hive en line over til os. Men hvad
+gjorde Jonas? Han sprang overbord gjorde
+han og svømmet bort under læ af finnen og
+kom tilbage med linen mellem tænderne. Og
+gjennemvaad og stivfrossen, mens klæderne
+næsten blev is paa hans krop halte han og sled
+han, til han fik den trossen ombord og gjort
+fast. &mdash; Og han havde ikke sovet i næsten tre
+døgn, alligevel stod han efterpaa tilrors i de
+samme klæderne indtil briggen kastet anker paa
+Bergens red.»</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_140" id="side_140" title="[s. 140]"></a>
+«Aa hold kjæft! Du overdriver, det var
+ingenting,» sagde Jonas. Nu var han blodrød
+helt op under haarroden.</p>
+
+<p>Jeg godtet mig. Se saaledes saa altsaa den
+historie ud fra den anden side. Dick godtet
+sig ogsaa, det kunde jeg se paa ham: «Nei,
+se det har han ikke fortalt. Men hvad i svingende
+svarte Helsingland har han saa fortalt?
+For jeg gjorde ingenting, bogstavelig talt ingenting
+andet end at give en haand her og der
+som enhver dæksgut kunde have gjort bedre.»</p>
+
+<p>«Saa det gjorde du ikke,» bed Jonas i.
+«Det var kanske ikke dig som skruede fast
+sikkerhedsventilen og satte et pres paa den stakkers
+radbrækkede mishandlede maskinen din til
+vi holdt paa at gaa til himmels? &mdash; Og da det
+blev rigtig galt, hængte du huen din over manometeret,
+for at det ikke skulde fortælle dig,
+hvilken sindssvag vaagehals du var. &mdash; Naa,
+stik den du!» vrinsket han triumferende.</p>
+
+<p>Men Dick blev ikke imponeret. «Er det
+noget at snakke om? End om der nu var
+gaaet noget galt og de havde spurgt mig i sjøretten,
+hvor stort tryk jeg gik med. Hvad
+skulde jeg saa have svaret, hvis jeg havde siddet
+og gloet paa manometerviseren hele tiden? Saalænge
+huen hang der kunde jeg med god samvittighed
+sværge paa at jeg ikke vidste hvad
+tryk der var for der var noget iveien saa jeg
+kunde ikke se det. Men hvor tror du vi havde<a class="pagenum" name="side_141" id="side_141" title="[s. 141]"></a>
+havnet, hvis vi havde gaaet med de fattige
+seksti pundene, som kjedlen var konstrueret
+for?»</p>
+
+<p>«Vi behøvet slet ikke kommet i sjøretten.
+Vi kunde afgjort det hele i mindelighed med
+skipperen. Det mente jeg dengang, og det mener
+jeg den dag i dag.»</p>
+
+<p>«Det mente du slet ikke. Du mente det
+samme som jeg, at der skulde klemmes ud af
+finnen hver penny vi kunde faa til at reparere
+«Styggen» for. Det var først da hun, fruen
+hans, kom og tog dig i haanden og takket dig
+med taarer i øinene fordi du havde frelst livet
+hendes og livet til barnet hendes, at du pludselig
+fik stormandsgalskab og vilde tage tiltakke
+med de lumpne tohundrede kroner som den
+gnierfanten vilde slænge i dig. &mdash; Men tak skal
+du have. Det blev der da gudskelov ikke
+noget af.» Dick snuset foragtelig ud i luften
+og henvendt til mig sagde han: «Det værste
+jeg ved er et hundredekilos mandfolk, som
+bliver hysterisk fordi om et skjørt giver sig til
+at vande høns. &mdash; Og det en gift mand ovenikjøbet
+med kone og fem barn. Hvad tror du
+Dina Ratje vilde sagt, hvis hun havde faaet
+hørt det hele slig som det virkelig var. Tror
+du hun vilde sagt ja og amen til de tohundrede &mdash; &mdash; &mdash;»</p>
+
+<p>«Hold Dina udenfor eller ogsaa maser jeg
+dig til hakkemad, saa meget du ved det.»</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_142" id="side_142" title="[s. 142]"></a>
+«Oh, yes! hold Dina udenfor! Men om
+du nu var blevet liggende derude i Nordsjøen,
+hvem skulde saa skaffet maden til hende og
+barnene dine? Javist skal vi holde Dina udenfor!»</p>
+
+<p>Der arbeidet sig op noget i Jonas, noget
+midt mellem et ustyrlig sinne og en trang til
+at retfærdiggjøre sig og pludselig eksploderte
+han. Han formelig brølte det ud: «Idiot!
+Det var jo netop derfor jeg gjorde det.»</p>
+
+<p>«For at blive liggende i Nordsjøen? Jonas,
+hvad siger du?»</p>
+
+<p>«Det siger jeg ikke. Jeg siger det var for
+Dinas skyld jeg jumpet overbord. Tror du jeg
+nogen gang kunde seet hende ind i øinene
+mere, hvis vi havde reist ifra en kone og hendes
+barn i havsnød?»</p>
+
+<p>Men pludselig gik det op for ham, at han
+stod her og blottet sit inderste følelsesliv for
+os to, og med engang blev han uendelig skamfuld.
+Hans øine, som netop i samme sekund
+havde gnistret og flammet, veg unda og turde
+slet ikke møde vore. «Fanden,» bandte han.</p>
+
+<p>Der blev ganske stille i styrehuset paa «Styggen».
+En pinlig pause. Den varet sikkert i
+mange sekunder. Saa pludselig langet Jonas ud
+med sin vældige lab efter Dick som stod i døraabningen
+og han faldt sprællende ned i sofaen.
+«Pak,» sagde Jonas og skridtet forbi ham ud paa<a class="pagenum" name="side_143" id="side_143" title="[s. 143]"></a>
+dækket. Han slog døren i saa det skranglet i
+hele skuden.</p>
+
+<p>Da Dick Darling fik samlet sig lidt, sad vi
+to først et øieblik og sagde ingenting; men lidt
+efter lidt brød der frem et smil paa Dicks
+svarte ansigt. Et stort og straalende smil: «Skulde
+du have seet paa magen,» sagde han. Saa tog
+han flasken som endnu stod paa bordet og
+skjænket sig et bredfuldt glas af Ratjes vino
+duro. Den var af mere end tolv procents
+alkoholstyrke; men Dick tømte sit bæger til
+bunden vendte mod taget. Saa satte han det
+tomme glas fra sig og hans huldsalighed var
+endeløs. Han tittet forsigtig ud gjennem koøiet
+i agterkanten og vinket til mig at jeg ogsaa
+skulde se. Jonas vagget opover kaien. Hans
+brede ryg var skuttet og rund. Det vistes i
+hver dens linje at eieren ærgret sig kollosalt.</p>
+
+<p>Men Dick lo. En stille klukkende fornøiet
+latter.</p>
+
+<p>«Hvad griner du af. Jeg synes det er alt
+andet end morsomt,» sagde jeg, og det var
+sandt. Jeg ligte slet ikke at vi havde fornærmet
+Jonas Ratje.</p>
+
+<p>«Hvad jeg ler af? Jo endelig en gang fik
+jeg da sandheden ud af ham. I mange herrens
+aar har han løiet for mig, for ikke at tale om
+de skammelige løgne han svor paa i retten
+dengang.»</p>
+
+<p>«Var det saa groft?»</p>
+
+<p><a class="pagenum" name="side_144" id="side_144" title="[s. 144]"></a>
+«Om det var. Assessoren gjorde sit bedste
+for at vi kunde faa ordentlig bjergeløn; men
+Jonas var rent besat. Han hævdet med næb og
+klør, at det hele bare var &mdash; assistance. Og
+finnen, det udyr, støttet ham af alle kræfter.
+Det hjalp ikke hvad jeg sagde, endskjønt jeg
+bare fortalte den nøgne sandhed, at briggen
+havde nødflag oppe, og at Jonas vovet livet,
+og at hele briggens mandskab havde gaaet
+nedenom til Fidlers green uden os. Retten
+kunde ikke give os bjergeløn saa gjerne den
+vilde. Vi maatte nøie os med «assistance under
+farefulde omstændigheder» og det gjør en betydelig
+forskjel skal jeg sige dig. &mdash; Han sagde
+bagefter, at han syntes synd i den finneskipperen. &mdash; Hørt
+sligt nonsens? Men nu kan
+han komme. Nu ved jeg bedre.» Og Dick
+gned sig i hænderne, hjertelig vel fornøiet.</p>
+
+<p>«Jamen han var ordentlig sint, da han gik.»</p>
+
+<p>«Ja gudsketak, det var han. Men han bliver
+nok god igjen. Alligevel er det kanske klogest
+at du fordufter inden han kommer tilbage. Se
+her, vi tager os et glas til før du gaar.»</p>
+
+
+<div class="trnote">
+<h2><a name="Rettelser" id="Rettelser"></a>Avskriverens rettelser</h2>
+<ul>
+<li><a href="#rett_1">s. 6</a>: totterne paa hverandre[hverande] om suprematiet ombord.</li>
+<li><a href="#rett_2">s. 46</a>: ham taknemlig[taknemiig] for hans konduite. Det hele</li>
+<li><a href="#rett_3">s. 80</a>: Hun er ikke nogen jomfru Jesabel, and don't[do'nt]</li>
+<li><a href="#rett_4">s. 95</a>: «Ræk portemonæen[portomonæen] din til Dick først; og nu</li>
+<li><a href="#rett_5">s. 99</a>: Jeg lod mig ikke nøde. Min nysgjerrighed[nysgierrighed]</li>
+<li><a href="#rett_6">s. 102</a>: «Allright[Allrigtht], Jonas. Du giver altsaa det hele</li>
+<li><a href="#rett_7">s. 134</a>: var han borte i[i i] en møtrik baade her og der. Oljekanden stod</li>
+<li><a href="#rett_8">s. 134</a>: Det var[var var] ikke nogen afløsning for nogen af os. Der</li>
+</ul>
+</div>
+
+
+
+
+
+
+
+
+<pre>
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of S/S "Styggen", by Burchard Jessen
+
+*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK S/S "STYGGEN" ***
+
+***** This file should be named 34183-h.htm or 34183-h.zip *****
+This and all associated files of various formats will be found in:
+        https://www.gutenberg.org/3/4/1/8/34183/
+
+Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online
+Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net
+
+
+Updated editions will replace the previous one--the old editions
+will be renamed.
+
+Creating the works from public domain print editions means that no
+one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
+(and you!) can copy and distribute it in the United States without
+permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
+set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
+copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
+protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
+Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
+charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
+do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
+rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
+such as creation of derivative works, reports, performances and
+research.  They may be modified and printed and given away--you may do
+practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
+subject to the trademark license, especially commercial
+redistribution.
+
+
+
+*** START: FULL LICENSE ***
+
+THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
+PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
+
+To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
+distribution of electronic works, by using or distributing this work
+(or any other work associated in any way with the phrase "Project
+Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
+Gutenberg-tm License (available with this file or online at
+https://gutenberg.org/license).
+
+
+Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
+electronic works
+
+1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
+electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
+and accept all the terms of this license and intellectual property
+(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
+the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
+all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
+If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
+Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
+terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
+entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
+
+1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
+used on or associated in any way with an electronic work by people who
+agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
+things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
+even without complying with the full terms of this agreement.  See
+paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
+Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
+and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
+works.  See paragraph 1.E below.
+
+1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
+or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
+Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
+collection are in the public domain in the United States.  If an
+individual work is in the public domain in the United States and you are
+located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
+copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
+works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
+are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
+Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
+freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
+this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
+the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
+keeping this work in the same format with its attached full Project
+Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
+
+1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
+what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
+a constant state of change.  If you are outside the United States, check
+the laws of your country in addition to the terms of this agreement
+before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
+creating derivative works based on this work or any other Project
+Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
+the copyright status of any work in any country outside the United
+States.
+
+1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
+
+1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
+access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
+whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
+phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
+Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
+copied or distributed:
+
+This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
+almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
+re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
+with this eBook or online at www.gutenberg.org
+
+1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
+from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
+posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
+and distributed to anyone in the United States without paying any fees
+or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
+with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
+work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
+through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
+Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
+1.E.9.
+
+1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
+with the permission of the copyright holder, your use and distribution
+must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
+terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
+to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
+permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
+
+1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
+License terms from this work, or any files containing a part of this
+work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
+
+1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
+electronic work, or any part of this electronic work, without
+prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
+active links or immediate access to the full terms of the Project
+Gutenberg-tm License.
+
+1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
+compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
+word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
+distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
+"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
+posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
+you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
+copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
+request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
+form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
+License as specified in paragraph 1.E.1.
+
+1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
+performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
+unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
+
+1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
+access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
+that
+
+- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
+     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
+     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
+     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
+     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
+     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
+     must be paid within 60 days following each date on which you
+     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
+     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
+     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
+     address specified in Section 4, "Information about donations to
+     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
+
+- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
+     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
+     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
+     License.  You must require such a user to return or
+     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
+     and discontinue all use of and all access to other copies of
+     Project Gutenberg-tm works.
+
+- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
+     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
+     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
+     of receipt of the work.
+
+- You comply with all other terms of this agreement for free
+     distribution of Project Gutenberg-tm works.
+
+1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
+electronic work or group of works on different terms than are set
+forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
+both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
+Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
+Foundation as set forth in Section 3 below.
+
+1.F.
+
+1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
+effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
+public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
+collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
+works, and the medium on which they may be stored, may contain
+"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
+corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
+property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
+computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
+your equipment.
+
+1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
+of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
+Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
+Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
+liability to you for damages, costs and expenses, including legal
+fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
+LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
+PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
+TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
+LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
+INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
+DAMAGE.
+
+1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
+defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
+receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
+written explanation to the person you received the work from.  If you
+received the work on a physical medium, you must return the medium with
+your written explanation.  The person or entity that provided you with
+the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
+refund.  If you received the work electronically, the person or entity
+providing it to you may choose to give you a second opportunity to
+receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
+is also defective, you may demand a refund in writing without further
+opportunities to fix the problem.
+
+1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
+in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER
+WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
+WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
+
+1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
+warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
+If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
+law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
+interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
+the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
+provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
+
+1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
+trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
+providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
+with this agreement, and any volunteers associated with the production,
+promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
+harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
+that arise directly or indirectly from any of the following which you do
+or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
+work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
+Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
+
+
+Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
+
+Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
+electronic works in formats readable by the widest variety of computers
+including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
+because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
+people in all walks of life.
+
+Volunteers and financial support to provide volunteers with the
+assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
+goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
+remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
+Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
+and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
+To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
+and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
+and the Foundation web page at https://www.pglaf.org.
+
+
+Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
+Foundation
+
+The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
+501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
+state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
+Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
+number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
+https://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
+permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
+
+The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
+Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
+throughout numerous locations.  Its business office is located at
+809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
+business@pglaf.org.  Email contact links and up to date contact
+information can be found at the Foundation's web site and official
+page at https://pglaf.org
+
+For additional contact information:
+     Dr. Gregory B. Newby
+     Chief Executive and Director
+     gbnewby@pglaf.org
+
+
+Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
+Literary Archive Foundation
+
+Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
+spread public support and donations to carry out its mission of
+increasing the number of public domain and licensed works that can be
+freely distributed in machine readable form accessible by the widest
+array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
+($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
+status with the IRS.
+
+The Foundation is committed to complying with the laws regulating
+charities and charitable donations in all 50 states of the United
+States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
+considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
+with these requirements.  We do not solicit donations in locations
+where we have not received written confirmation of compliance.  To
+SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
+particular state visit https://pglaf.org
+
+While we cannot and do not solicit contributions from states where we
+have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
+against accepting unsolicited donations from donors in such states who
+approach us with offers to donate.
+
+International donations are gratefully accepted, but we cannot make
+any statements concerning tax treatment of donations received from
+outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
+
+Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
+methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
+ways including including checks, online payments and credit card
+donations.  To donate, please visit: https://pglaf.org/donate
+
+
+Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
+works.
+
+Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
+concept of a library of electronic works that could be freely shared
+with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
+Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
+
+
+Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
+editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
+unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
+keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
+
+
+Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
+
+     https://www.gutenberg.org
+
+This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
+including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
+Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
+subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
+
+
+</pre>
+
+</body>
+</html>
diff --git a/34183-h/images/logo.png b/34183-h/images/logo.png
new file mode 100644
index 0000000..bcf497f
--- /dev/null
+++ b/34183-h/images/logo.png
diff --git a/LICENSE.txt b/LICENSE.txt
new file mode 100644
index 0000000..6312041
--- /dev/null
+++ b/LICENSE.txt
@@ -0,0 +1,11 @@
+This eBook, including all associated images, markup, improvements,
+metadata, and any other content or labor, has been confirmed to be
+in the PUBLIC DOMAIN IN THE UNITED STATES.
+
+Procedures for determining public domain status are described in
+the "Copyright How-To" at https://www.gutenberg.org.
+
+No investigation has been made concerning possible copyrights in
+jurisdictions other than the United States. Anyone seeking to utilize
+this eBook outside of the United States should confirm copyright
+status under the laws that apply to them.
diff --git a/README.md b/README.md
new file mode 100644
index 0000000..08dbab8
--- /dev/null
+++ b/README.md
@@ -0,0 +1,2 @@
+Project Gutenberg (https://www.gutenberg.org) public repository for
+eBook #34183 (https://www.gutenberg.org/ebooks/34183)