diff options
Diffstat (limited to '34183-h/34183-h.htm')
| -rw-r--r-- | 34183-h/34183-h.htm | 5548 |
1 files changed, 5548 insertions, 0 deletions
diff --git a/34183-h/34183-h.htm b/34183-h/34183-h.htm new file mode 100644 index 0000000..bde8825 --- /dev/null +++ b/34183-h/34183-h.htm @@ -0,0 +1,5548 @@ +<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" + "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd"> +<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="no" lang="no"> + <head> + <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=iso-8859-1" /> + <meta http-equiv="Content-Style-Type" content="text/css" /> + <title>S/S "Styggen", by Burchard Jessen; an eBook from Project Gutenberg</title> + <style type="text/css"> + /* <![CDATA[ */ +body { + margin: auto 10%; +} + +h1,h2,h3,h4,h5,h6 { + text-align: center; + clear: both; +} + +p { + margin: .75em auto; + text-align: justify; +} + +hr { + width: 33%; + margin: 2em auto; + clear: both; +} + +.pagenum { + /*visibility: hidden;*/ + color: #999; + position: absolute; + left: 92%; + font-size: smaller; + text-align: right; + font-variant: normal; + font-weight: normal; + text-transform: none; + text-decoration: none; + letter-spacing: normal; +} /* page numbers */ +a[title].pagenum:after { content: attr(title); } + +.center { text-align: center; } +.caps { text-transform: uppercase; } +.small { font-size: 60%; } +sup { vertical-align: top; } + +/* Images */ +img { border: none; } + +.figcenter { + margin: auto; + text-align: center; +} + +/***/ + +.trnote { + font-family: sans-serif; + background-color: #ccc; + color: #000; + border: black 1px dotted; + margin: 2em 15%; + padding: .6em; +} +.trnote ul li { list-style-type: none; } + +.toc { margin: 0 25% auto 25%; padding: 0 2em 0 0; } +p.toc { font-size: 60%; margin-bottom: 0; padding-bottom: 0; } +.toc li { list-style-type: decimal; } +.toc li p { margin-top: 0; padding-top: 0; text-align: left; } +.toc .num { position: absolute; right: 34%; top: auto; } + +.topmarg { margin-top: 4em; } + +.w65 { width: 65%; } +hr.chapbreak, .w45 { width: 45%; } +hr.tb, .w25 { width: 25%; } + +a.corr { /*border-bottom: 1px dotted #333;*/ } + + /* ]]> */ + </style> + </head> +<body> + + +<pre> + +The Project Gutenberg EBook of S/S "Styggen", by Burchard Jessen + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: S/S "Styggen" + +Author: Burchard Jessen + +Release Date: October 31, 2010 [EBook #34183] + +Language: Norwegian + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK S/S "STYGGEN" *** + + + + +Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online +Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net + + + + + + +</pre> + + +<div class="trnote"> +<h2>Avskriverens bemerkninger</h2> +<p>Åpenbare trykkfeil er rettet i denne e-boka, men forfatterens +stavemåte for øvrig er beholdt. En <a href="#Rettelser">ordliste med rettelser</a> +finnes sist i boka.</p> +</div> + + + +<h1 class="topmarg"><sup class="small">S</sup>/<span class="small">S</span> „STYGGEN“</h1> + +<p class="center caps topmarg">af</p> + +<h2 class="caps">Burchard Jessen</h2> + +<p class="center caps topmarg">4. tusen</p> + +<div class="figcenter topmarg"><img alt="Forlagets logo" src="images/logo.png" width="57" height="70" /></div> + +<p class="center caps topmarg">Forlagt af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)<br /> +Kristiania<br /> +1917</p> + +<hr class="w65" /> + + +<p class="center">Copyright 1917<br /> +H. Aschehoug & Co.<br /> +Kristiania.</p> + +<hr class="w25" /> +<p class="center">W. C. FABRITIUS & SØNNER A/S. +</p> + + +<hr class="w65" /> + +<h2 class="caps">Indhold</h2> + +<p class="toc"> <span class="num">Side</span></p> +<ol class="toc"> +<li><p><a href="#By_og_bygd">By og bygd</a> <span class="num">1</span></p></li> +<li><p><a href="#Gjennem_pumperne">Gjennem pumperne</a> <span class="num">14</span></p></li> +<li><p><a href="#Nedenom_og_hjem">Nedenom og hjem</a> <span class="num">47</span></p></li> +<li><p><a href="#Jesabel">Jesabel</a> <span class="num">63</span></p></li> +<li><p><a href="#Syndens_sold">Syndens sold</a> <span class="num">81</span></p></li> +<li><p><a href="#Diplomatiske_forhandlinger">Diplomatiske forhandlinger</a> <span class="num">97</span></p></li> +<li><p><a href="#Mamons_traeller">Mamons træller</a> <span class="num">117</span></p></li> +<li><p><a href="#Sandheden_om_briggen">Sandheden om briggen</a> <span class="num">131</span></p></li> +</ol> + + +<hr class="w65" /> + + +<p><a class="pagenum" name="side_1" id="side_1" title="[s. 1]"></a></p> + + + + +<h2><a name="By_og_bygd" id="By_og_bygd"></a>By og bygd.</h2> + + +<p>Der var igrunden altfor meget lys. Paa en +skyfri junihimmel stod en blankpoleret sol +og sendte digre straalebundter ned over byen og +havnen, over fjorden og fjeldene rundt om.</p> + +<p>Rundt Vaagen laa husrækkerne og formelig +æste varme ut af træværk og murer. Luften +var tyk av fiskestank og alskens ubehagelige +dunster, for end ikke det mindste vindpust +bragte svalning eller frisk luft.</p> + +<p>Over paa Tyskebryggen stod kjøbmændene +enkeltvis eller et par tre i klynge og svettet +under skurene paa bryggekantene; men det var +saa varmt at de ikke engang orket at klage over +tidernes elendighed, som de ellers pleiet.</p> + +<p>I laget udenfor Nykirkealmendingen laa en +stor engelsk damper omgivet af skuter og baater. +Den fyldte hele havnen med wincherammel og +al herlig støi, saa man selv i denne døsige dag +fik et indtryk af liv og rørelse paa Vaagen. +Over paa den anden side ved Fæstningskaien +laa en enkelt rutebaat og forsøgte at se smart +ud. Det var jo midt i turistsæsonen. De elektriske<a class="pagenum" name="side_2" id="side_2" title="[s. 2]"></a> +færger vimset frem og tilbage som sædvanlig +og ret udfor moloen laa en liden slæbebaad +plat stille og drev.</p> + +<p>Det var «Styggen», kaptein Jonas Ratje.</p> + +<p>Jonas Ratje havde faret tilsjøs siden han slap +for presten; og det var længe siden. Han havde +pløiet mange have og seet lidt af hvert i verden; +men det var gaaet ham som det gaar alle sjøfolk. +Han var blevet ludende lei af sjøen +endnu før han var femogtyve aar gammel. Saa +giftet han sig og sjølivet blev ligetil uudholdelig. +Men engang da Ratje alt var lidt oppe i tredveaarene +faldt han over gamle maskinist Dick +Darling, en underlig skrue, halvt skotte halvt +nordmand af herkomst. Den gamle var lige +saa lei af sjøen som Ratje og vel saa det. Men +nu havde han faaet øie paa et gammelt vrag af +en taugbaat som var tilsalgs.</p> + +<p>Dette var i South Schields.</p> + +<p>Enden paa visen var, at han og Ratje gik i +kompani. De fik vraget for spotpris; foretog +egenhændig en del høist paakrævede udbedringer, +og seilte nøddeskallen over Nordsjøen +i oktober maaned, de to alene, eftersom de ikke +havde raad til at hyre hjælp, og forresten vist +ikke havde kunnet faa nogen til at gaa med, +selv om de havde kunnet betale.</p> + +<p>Det var det rene galmandsværk; men mærkelig +nok kom de ikke alene helskindet over +men var ovenikjøbet saa heldig at træffe paa<a class="pagenum" name="side_3" id="side_3" title="[s. 3]"></a> +en drivende brig udenfor Marstenen. De tog +den paa slæb og tjente en ganske pen skilling +paa det, saapas at de fik baade skrog og kjedel +i nogenlunde stand paa fillebaaden sin.</p> + +<p>Men det var den eneste gang de virkelig +kunde siges at have havt lykken med sig. Siden +havde de og «Styggen» ført en tilværelse saa +at sige fra haand og i mund med slæbning og +mere eller mindre legalt sjørøveri. De havde +fegtet sig frem fra dag til dag, puffet og ugleseet +af konkurenterne. De havde maattet sluge +mange bitre skuffelser; men lidt efter hvert +havde de lært alle trick i traden, og nu efter +nogen lange aars læretid havde de vundet frem +til en egen position her nede paa Vaagen.</p> + +<p>Ingen kunde sige, at de var elsket, hverken +Jonas Ratje, Dick Darling eller «Styggen»; men +de var frygtet. Ratje havde nemlig blandt andet +en tunge, som ved passende anledning kunde +lægge ord til en situation paa en maade, som +ikke saa let glemtes. Og Dick kunde paa sin +stilfærdige, uudforskelige maade mærke en uven, +saa man vogtet sig for at komme ham tvers for +baugen mere end høist nødvendig.</p> + +<p>Men netop fordi disse to, hver paa sin +maade, forstod den kunst at være ubehagelig, +hævdet de sin stilling, selv om de uafladelig levet +paa krigsfod med hele bugserbaadflaaden. Det +var en stille intens undergrundskrig, som aldrig +bød et øiebliks vaabenhvile.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_4" id="side_4" title="[s. 4]"></a> +Alligevel ligte de sig igrunden fortræffelig, +for kampen gav dem stadig mange smaa triumfer. +Mangen spænding, som livet op i hverdagslivets +einerlei, var deres. Endelig havde de begge +evnen til at nyde skadefrydens salighed. Det +var ikke ubetinget smukt; men slig som forholdene +nu engang laa an, var det sundt.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Saa laa altsaa «Styggen» hin solhede sommerdag +med stoppet maskine og drev udenfor +moloen. Ratje hang over rattet og Darling stod +i lugen til maskinrummet og tørret svetten med +en tvistdot.</p> + +<p>Desværre var det dødt i businessen for øieblikket. +Det sørgelige faktum var, at de havde +ikke havt en job hele dagen; for imorges kom +«Sabben» og nappet et skudeslæb til Salhus +lige for næsen af dem. Begivenheden foranlediget +mange unødvendige ord fra Ratje og en +stille beslutning om hevn hos Dick.</p> + +<p>For at faa en smule afløb for noget af sin +galde havde Ratje derpaa sat kursen for Sukkerhusbryggen, +hvor han tog ind ti tons vand +fra byens vandværk. Samtidig fik han anledning +til en særdeles oplivende krangel med vagthavende +havnebetjent, som han snød for tre af +de nævnte ti tons.</p> + +<p>Men det var ogsaa alt «Styggen» og dens<a class="pagenum" name="side_5" id="side_5" title="[s. 5]"></a> +besætning havde udrettet hele den udslagne +formiddag, og nu gik klokken alt mod tolv.</p> + +<p>Ude ved Heggernæsset laa en vedlastet +sognejægt med raaseilet hængende slapt langs +masten, mens tre mand i en færing sled for +haarde livet med at bugsere den indover. Ratje +tænkte et øieblik paa at gaa ud og praie den +for slæb; men bestemte sig alligevel for at lade +være. Der var liden mening i at brænde kul +paa slig en uvis forretning. I bedste fald kunde +han tage ind to tre kroner for slæbet; men +sandsynligheden talte for at jægteskipperen, den +gnier, vilde spare sine kroner og lade folkene +slave sig ihjel. Det var langt tilkvælds, og +naar bare han var inde og vel fortøiet til natten, +saa var vel han tilfreds.</p> + +<p>Nu var der intet andet tilbage end et lidet +forlorent haab om at Trumpen, kulformanden +hos Hahn & Hinken, skulde komme og praje +dem for et slæb. Slikt hændte iblandt, for +Ratje og Trumpen havde sine smaa hemmelige +aftaler, ifølge hvilke Trumpen fortrinsvis benyttet +«Styggen» naar det var noget. Aftalerne var +lige fordelagtige baade for Trumpen og Ratje; +men kanske ikke fuldt saa indbringende for +Hahn & Hinken. Desværre, man kan nu engang +ikke drive sjørøveri uden at det gaar ud +over nogen. — Og Ratjes samvittighed var tøielig.</p> + +<hr class="tb" /> +<p><a class="pagenum" name="side_6" id="side_6" title="[s. 6]"></a></p> + +<p>To kjuagutter havde najet en baad fra en +sognjægt inde ved Dræggen. Nu satte de +kursen freidig mod fjorden, mens sogningen stod +igjen og raabte og bandte i solstegen. Imidlertid +begav det sig, at de to vikinger røg i +totterne paa <a class="corr" name="rett_1" id="rett_1" title="hverande">hverandre</a> om suprematiet ombord. +Det endte med et gallaslagsmaal, som gav sogningen +tid til at forfølge synderne landværts. +Følgen var, at da de to i baaden havde fundet +ud, hvem som var den stærkeste og havde indrettet +sig derefter, saa stod sogningen paa pynten +af Fæstningskaien for at standse dem med sin +tales velklang eller paa anden maade.</p> + +<p>Han opnaaede ogsaa det. For da de to i +baaden kom tvers af pynten, lagde de sig tilro +paa aarerne og optog ordskiftet paa sin side. +Sogningen skjældte, saa godt han havde lært, +og selv syntes han det ikke var saa lidet; men +han opdaget efterhaanden, at han havde fundet +overmænd i den kunst.</p> + +<p>Med medfødt veltalenhed udøste gutterne +sin kritik over den stakkars bonde. De fortalte +ham nøiagtig og uden omsvøb, hvad de syntes +om hans personlige udseende. De gav en kort +og drastisk oversigt over hans familieforhold og +afstamning, saaledes som de opfattet det. De +valgte med kyndighed og virtuositet sine udtryk +fra det bergenske gadesprogs rige ordforraad. +Sogningen havde fuldt ud følelsen af +at ordene ikke var smigrende. Derfor svor han<a class="pagenum" name="side_7" id="side_7" title="[s. 7]"></a> +ved alle sine hjemlige guder, at fik han saasandt +fat i de nederdrægtige byfantene, saa skulde +han minsandten rundjule dem slig, at de ikke +skulde se ud som folk de første fjorten dagene.</p> + +<p>Ratje var blevet opmærksom paa balladen. +Han raabte bort til Dick, at maskinen skulde +sættes igang, og et par slag af propellen bragte +dem over paa den anden side af indseilingen, +hvor de havde fuld oversigt over komedien.</p> + +<p>Det var fra først af pur nysgjerrighed, som +bevæget Ratje til denne manøvre; men pludselig +slog det ham, at her var en liden forretning at +gjøre. Han studset et øieblik paa, hvorledes +han skulde gribe sagen an. I grunden var der +nok af kjuagutten i hele hans konstitution til +at hans sympatier var helt og holdent paa de +to benglers side; men samtidig var han klar +over, at det ialfald ikke var dem som kunde +betale for assistance. — Og derefter tog han sit +parti.</p> + +<p>«Sei, du sogning! Eg er enig med gutungerne +i, at du ser ud som en abekat; men +det er det samme, ka betaler du meg for at +sætte deg ombord i baaden din?»</p> + +<p>Sogningen bed over agnet. Nu var hævnen +indenfor rækkevidde. —«En krone,» bød han +flot væk.</p> + +<p>«Gaa hem og blaas. Vil du give ti?»</p> + +<p>«Nai,» kom det bistert tilbage. Denne verdens +nydelser kan kjøbes for dyrt. «Nai,»<a class="pagenum" name="side_8" id="side_8" title="[s. 8]"></a> +sagde han endnu engang afgjort. «En krone +og femti! Vil du saa kom an.»</p> + +<p>«Nai,» hermet Ratje og satte sig tilrette paa +hyttetaget. De to unge haabefulde var alt paa +vild flugt bortover mod Skudevigen.</p> + +<p>«To kroner da, og ikke en øre mere.»</p> + +<p>«Hør her, din gamle noksagt. Om fem +minutter er gutterne kommet iland, og baaden +din er i drift udover fjorden. Vil du saa give +fem kroner for at blive sat ombord, eller vil +du ikke?»</p> + +<p>Sogningen stod ubeslutsom. Synderne var +nu næsten helt borte ved Bontelbo; men fem +kroner! Nei piskedausen, det var alligevel for +mange penge, og atter bed han af: «Nai!»</p> + +<p>«Ja ja far, som du vil. Farvel, hils hem. +Fuld fart forover Dick!»</p> + +<p>Men det blev formeget for sogningen. Et +var at sige nei, saalænge der var haab om +hjælp; men at se baaden og hævnen glide sig +ud af hænderne, det klarte han ikke. Han +sukket tungt, tørket sig over ansigtet med hueforet +og raabte: «Nei stop nu lidt kar. Du +har vel ikke slik braahast. Du skal faa fem +kroner da, og gid du maa være fordømt for en +dyrkræmmer, din byfant.»</p> + +<p>Ratje lod sig ikke sige to gange. Han lagde +roret om og klappet langs kaien saa elegant, +som om det var en lystyacht han førte. «Jump +ombord, din grinebider.»</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_9" id="side_9" title="[s. 9]"></a> +Sogningen var saa ivrig efter at begynde +jagten, at han nær var hoppet paa sjøen. «Driv +paa karer, driv paa,» sagde han. Han trampet +i dækket af bare utaalmodighed.</p> + +<p>Men Ratje tog det med irriterende ro. Han +satte sig godt tilrette paa hyttetaget og gjorde +ikke den ringeste mine til at ville komme afsted. +Sogningen var færdig til at fly i flint.</p> + +<p>«Tag det med ro, din hankat. Jeg liger +ikke slige gebærder ombord i mit skib. Vi +har ingen hast. — Pengene først, før kommer +vi ikke af pletten.»</p> + +<p>Naaja, der gik et kostbart minut til spilde +med yderligere vrøvl; men da sogningen saa at +gutterne var naaet helt bort til Gert Meyers +boder med al udsigt til at naa land, før de +kunde bli indhentet, saa tog han det fornuftige +parti. Han halte op en stor hestehandlerportemonæ +og talte forsigtig op paa hyttetaget fire +kroner og femti øre.</p> + +<p>Endnu i dette hellige øieblik maatte han +prutte.</p> + +<p>«Det er alt jeg har. Du lyt gjøre det for +det,» sagde han afgjørende og stak portemonæen +i lommen igjen.</p> + +<p>Men da vaagnet Ratje.</p> + +<p>«Aa du din skidne, stinkende bondeknøl, +er det mig du vil holde for nar? Tag dine +raadne skillinger og se til at pille dig iland og +det lidt fortere end fort. Din udspekulerte<a class="pagenum" name="side_10" id="side_10" title="[s. 10]"></a> +gorilla. Har jeg sagt fem kroner, eller har jeg +sagt fire kroner og femti øre? Kom iland, +hører du, straks paa flyvende flekken.»</p> + +<p>Sogningen sagde ikke mere. Han halte op +pungen igjen og lagde den sidste femtiøringen +ved siden af de andre pengene.</p> + +<p>«Allright!» sagde Ratje, han strøg pengene +til sig i en haug. «Full speed, Dick. Hurry +up nu. Har manden betalt, saa skal sandt for +dyden «Styggen» gjøre sin pligt.»</p> + +<p>Jagten var kort men spændende. Gutterne +som syntes det drog i langdrag, havde alt gjort +sig op, at der blev ikke noget af det hele, og +havde ændret kurs udover fjorden. Men da +de saa mærket, at de blev forfulgt, gjorde de +et fortvilet forsøg paa at naa ind i baadhavnen +ved det militære badehus.</p> + +<p>Men «Styggen» var dem for rap i vendingen. +Det blev straks indlysende at tilbagetoget var +afskaaret.</p> + +<p>Da tog pokker ved dem. Al deres medfødte +gutteondskab tog fart, og mens bugserbaaden +halte ind paa dem, saa det høist kunde +vare et minut endnu, brugte de dette minut til +at varpe overbord aarer og øskar, tofter og tiljer. +Alt som løst var slang de bortover sjøen saalangt +de orket.</p> + +<p>Sogningen stod og saa paa ødelæggelsens +vederstyggelighed og bandte saa blaa luen stod<a class="pagenum" name="side_11" id="side_11" title="[s. 11]"></a> +ham ud af halsen. Hu! Han skulde lære de +banditterne!</p> + +<p>Ratje frydet sig, og selv gamle Dick kunde +ikke lade være at smile. «Hvad fanken var det +som randt i dem?»</p> + +<p>Den ene af gutterne rev nyglen af baaden +og sendte den samme vei som alt det andet, +og da det var gjort, reiste han sig og lo frydefuldt +mod solen. Det saa ikke ud til at knegtene +var bange for konsekvenserne.</p> + +<p>I samme nu som Ratje hukket baadshagen +i baaden sprang begge gutterne paa sjøen og +lagde paa svøm udover. De havde nok regnet +ud paa forhaand at sogningen først og fremst +vilde tænke paa baaden; men uden aarer og +inventar og uden nygle kunde han i det mindste +ikke forfølge dem.</p> + +<p>Det gik ogsaa ganske rigtig slig. Sogningen +hoppet i baaden sin uden at tænke paa følgerne, +og Ratje, som straks var med paa noterne, +stødte den fra borde med kraft og eftertryk.</p> + +<p>Der sad sogningen.</p> + +<p>Ratje tog roret igjen og satte efter synderne, +som han halte indenbords lidt mere +haardhændt end strengt taget nødvendig. Han +var halvt om halvt tilsinds at holde en liden +ekstradommedag for sin egen fornøielse; men +samtidig var han paa det rene med, at sogningen +skulde holdes udenfor den affære. Det var +ikke nødvendig, at en slig stril lagde haand<a class="pagenum" name="side_12" id="side_12" title="[s. 12]"></a> +paa byens barn. Han skulde selv besørge det +fornødne.</p> + +<p>Sogningen sad i baaden og raabte og skreg +og bar sig. Han havde stukket en finger i +nyglehullet og havde det ikke bekvemt.</p> + +<p>Ratje gjorde atter en sving bortover til ham. +«Halloi, hvad bæljer du efter? Nu har du jo baaden +din.» Han stak hænderne i lommen og godtet +sig inderlig. De infernalske spillopmagerne +havde virkelig gjort sine sager upaaklagelig.</p> + +<p>«Aarene og det andet kram? Nei far, jeg +har andet at bestille end at fare Byfjorden rundt +efter vraggods og drivtømmer. Det bliver din +egen sag, som ikke ved, hvad et par ægte +bergenske kjuagutter kan finde paa. Desuden +det er udenfor kontrakten. — Men det er det +samme. Hvad betaler du?»</p> + +<p>Sogningen vilde ingenting betale, og han +sagde det med mange ekstra sprogblomster.</p> + +<p>«Nei nu er du grov,» sagde Ratje. Men +ligemeget. Du skal ikke faa sagt, at jeg er +vrangvillig mod en god kunde. Vil du give +mig to kroner, saa skal jeg fiske op det meste +saa du bliver hjulpen.»</p> + +<p>Sogningen vilde fremdeles ikke.</p> + +<p>«Allright, min mand. Naar du er saa sta, +saa faar du have det saa godt. Jeg skal vente +i fem minutter, om du vil ombestemme dig.»</p> + +<p>Da tre minutter var gaaet havde sogningen +udtømt saa meget af sin galde, at han besluttet<a class="pagenum" name="side_13" id="side_13" title="[s. 13]"></a> +sig til at akceptere Ratjes tilbud; men da hændte +noget.</p> + +<p>Ratje skulde netop til at fiske op den første +aare, da Dick pludselig afbrød ham: «Lad nu +de narrestrekerne fare. Nu er der andet at +tænke paa. Ser du derude i Kvarven?»</p> + +<p>Ratje lod aaren drive og skygget med haanden +over øinene mod solen. «Donnerwetter! +Det er «Midnight Sun»! Gudskelov, vi har +ti ton ferskvand paa tanken. Først til møllen +faar først male. Det blir femogtyve kroner +mindst til os det, Dick! Shake her up, old +man. Nu gjælder det at være om sig.»</p> + +<p>Han blev saa ivrig. Men saa kom det som +en eftertanke. «Men vi kan ikke lade den +arme tosken ligge her og drive.»</p> + +<p>«Vi maa!» sagde Dick tørt. «Kast gutterne +overbord og lad dem hjælpe sogningen.»</p> + +<p>«Ja du siger noget. — Men nei, det bliver +alligevel synd.» Han hukket baadshagen fat i +den anden aare, som netop kom drivende forbi +og halte den indenbords. «Se her, din vadmelsbrok!» +skreg han og kastet aaren over til +sogningen. Denne var ikke sen til at gribe +den. «Nu klarer han sig altids. Gutterne faar +følge med. Vi sætter dem iland paa Sukkerhusbryggen, +naar vi gaar ind efter ny vandforsyning.» +Han hug næven i rattet. «Dick +giv hende alt hun kan taale, om saa kjedlen +din gaar tilhimmels.»</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<div><a class="pagenum" name="side_14" id="side_14" title="[s. 14]"></a></div> + +<h2><a name="Gjennem_pumperne" id="Gjennem_pumperne"></a>Gjennem pumperne.</h2> + + +<p>Paa hver sin side af den høitidelige kontorpult +i det indre kontor sad de herrer Hahn +& Hinken.</p> + +<p>Nede ved døren i respektfuld afstand stod +taugbaadskipper Jonas Ratje og dreiet skyggehuen +mellem fingrene. Af og til kastet han et +bekymret forventningsfuldt blik bort paa Hinken, +som pleiet at føre ordet der paa kontoret. +Men Hinken sad længe uden at sige noget, han +saa ned i nogen papirer i dybe tanker.</p> + +<p>Ratje forsøgte et diskret kremt; men det lod +ikke til at det hjalp.</p> + +<p>Der gik et minut og to og tre. Situationen +blev næsten lummer, og Ratje gjennemgik i +stilhet sit synderegister. Der var jo desværre +et og andet punkt, hvor resterne af hans samvittighed +ikke var saa blankpoleret, som den +gjerne burde være. Kunde det være mulig, at +firmaet havde faaet greie paa de filleprocenterne, +som han pleiet at stikke i arbeidsformanden<a class="pagenum" name="side_15" id="side_15" title="[s. 15]"></a> +deres, denne Trumpen som han kaldtes; eller +var de kommet under veir med, at han pleiet +at kulle «Styggen» fra firmaets kulskuder, uden +altid at huske det ved opgjørene. Eller — —</p> + +<p>Han blev afbrudt i sin tankegang af Hinken: +«Ved De hvad, Ratje, 57 kroner for de +sidste slæbene, det er blodpenge.»</p> + +<p>«Undskyld hr. grosserer, naar grossereren +betænker at vi arbeidet i et kjør uden skaffestunder +og langt udover natten. Ja De ser, +Trumpen har jo kvitteret for timetallet, og — —»</p> + +<p>«Ja ja. Lad nu det være godt for denne +gang. De kan hæve pengene ude hos kassereren. +Men det var nu ikke nærmest det vi +skulde tale om idag. Hm, sig mig, kaptein, +kan De paatage Dem at forsvinde fra jordens +overflade, De og baaden Deres, og han den +gamle maskinisten, hvad er det nu han heder?»</p> + +<p>«Dick Darling.»</p> + +<p>«Javel, det var det han hed. Kan Dere +forsvinde totalt i otte dage uden at vække opsigt +og uden at nogen kommer med ubekvemme +spørgsmaal?»</p> + +<p>«Det kommer saamen an paa det,» trak +Ratje det tvilende ud.</p> + +<p>«Ja, det skal naturligvis ikke gjøres for ingenting. +Vi betaler en rimelig dagpenge for baade +folk og skib.»</p> + +<p>«Kunde ikke grossereren forklare det lidt +nærmere?»</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_16" id="side_16" title="[s. 16]"></a> +«Nei, først maa jeg vide om De kan dette +eller ikke?»</p> + +<p>«Naar?»</p> + +<p>«Aa, der er god tid. Det bliver ialfald ikke +før om en fjorten dage.»</p> + +<p>«Jo, det kan jeg altids klare. Der er mere +end tid nok til at slaa ud nogen skrøner, som +nok vil blive troet. Men jobben?»</p> + +<p>«Skal vi snakkes om senere. Midlertid faar +De holde Dem klar, sørge for at proviantere +for en fire fem dage og fremforalt ikke lade +nogen vide, hvor De skal hen.»</p> + +<p>«Nei, det er vel vanskelig nok det, naar jeg +ikke ved det selv engang. Bliver det langt +slæb?»</p> + +<p>«Nei slet ikke slæb. De skal ud paa andre +eventyr og farter dennegangen. Og er De den +mand jeg tager Dem for saa kommer De at +lige Dem godt. De skal faa bud fra mig, naar +saalangt kommer.» Hinken fordybet sig atter i +sine papirer for at antyde at audiensen var forbi.</p> + +<p>Ratje gik. Det var regnveir, rigtig sipende +regn. Folk i Strandgaden pilte afsted i den +graakolde eftermiddag for at komme i hus +saasnart som mulig. Bare en konstabel vasset +afsted med langsomme reglementsskridt midt i +gaden. Alle andre havde som sagt hastværk, +undtagen Ratje. Han blev gjentagne gange +staaende i dybe tanker. Engang var det enda +saa paafaldende, at en kjuagut stoppet op og<a class="pagenum" name="side_17" id="side_17" title="[s. 17]"></a> +spurgte om han var ansat som «Christiesstøtte», +hvis ikke fik han flytte sig fra fortoget før han +groede fast.</p> + +<p>Ratje smilte og tog sig sammen. Han gik +ret ombord i «Styggen». Den laa som vanlig +naar den var ledig ude ved Holbergsbryggen. +I «salonen» sad Dick og Trumpen og spyttet +skraatobak udover dørken. Trumpen flyttet sig +for at give plads for Ratje: «Nu, hvordan gik +det. Gjorde han vrøvl,» spurgte han.</p> + +<p>«Nei, han betalte allright nok, og du skal +faa dine procenter, naar bare du giver tid et +øieblik. Men først faar du give mig greie paa, +hvad fanden han har i hætten, han chefen din.» +Ratje berettet nøiagtig hvad der var gaaet for +sig paa kontoret; men Trumpen havde ikke +færten af nogen ting, saa det hele løb ud i +ørkesløse gisninger.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>«Noget raaddent er der et eller andet steds, +det kan vi ialfald regne ud. Først al denne +forbistrede hemmelighedsfuldheden. Allerede +det er mistænkelig. Og saa tænke sig til, at +Hinken af egen drift byder 40 kr. døgnet og +frie kul. Nei, det hænger aldrig rigtig sammen. +Havde han budt 20 og jeg havde forlangt 40, +saa havde han maattet betale 30, det vilde +været det normale. Men byde 40 og give 40 +uden vrøvl! Enten skal vi lastes med nitroglycerin<a class="pagenum" name="side_18" id="side_18" title="[s. 18]"></a> +eller smuglegods, det kan du tage gift +paa, Dick. Og naar vi skal gaa syd til Slotterø, +hvorfor pokker skal vi da ud Hjeltefjorden +og gaa udenskjærs det stykke nedover, sig mig +det om du kan.»</p> + +<p>Ratje stod ved roret og Dick Darling sad +paa maskinskylightet. Regntunge skyer hang +lavt over fjorden og de nakne bjergknauser laa +farveløse og glædeløse rundt om. Hist og her +kom de forbi en bondehytte eller et baadnøst; +men det livet ikke op i landskabet; for der var +over det hele noget fattigsligt og fortrykt. Det +var som om selve luftens raakolde fugtighed +lagde en dæmper over alt som vilde udover +hverdagslivets ensformighed.</p> + +<p>«Styggen» snøftet og bar sig, som om den +slet ikke ligte denne uvante tur, og kulrøgen +laa som et uldent baand efter den i kjølvandet.</p> + +<p>Rundt om kredset maager lavt over vandet.</p> + +<p>«Er det meningen, at vi skal gaa sørover +inat, eller tænker du at ankre op i en eller +anden vig og afvente dagen?» spurgte Dick.</p> + +<p>«Ved ikke. Jeg ved i det hele taget ingenting. +Det er det forbistrede ved det. Hinken +gav ordre til at gaa denne veien tilhavs og derefter +skulde vi gaa sørover, hvis ikke noget +hændte i mellemtiden. Men, sagde han, han +antog vi vilde faa nærmere ordre. Hvor den +skal komme fra maa guderne vide. Men for +os kan det jo være lige fedt. Vi har førti<a class="pagenum" name="side_19" id="side_19" title="[s. 19]"></a> +kroner døgnet og frie kul, vi, og kan det more +ham at vi flyr rundt som et spektakel og en +flyvende hollænder for den betaling, saa gjerne +for mig. Jeg var bare tilfreds vi kunde farte +rundt hele aaret paa tamp for slig fragt.»</p> + +<p>Endnu før Ratje fik talt ud, skjød en færing +frem bag nærmeste odde. Den var bemandet +med en mand og en gut. Den lagde sig lige +i «Styggen»s kurs og der blev den liggende og +vente til den kunde praie.</p> + +<p>«Der har vi bud fra Hinken,» sagde Ratje.</p> + +<p>Dick bare brummet noget uforstaaeligt.</p> + +<p>«Hvad er der nu iveien?»</p> + +<p>«Aa bare det, at hvis Hinken har noget +hemmeligt fore, saa er han en tosk til at arrangere.»</p> + +<p>«Ja, begribeligvis. Men hvorfor kommer du +med det nu?»</p> + +<p>«For nu har jeg opdaget den femte, som er +mere eller mindre indviet i hemmeligheden og +endnu flere bliver det. Det er dumt. En hemmelighed +bør kjendes af saa faa som mulig. +Men de som kjender den bør kjende den tilbunds.»</p> + +<p>«Du er nysgjærrig Dick, og du er ærgerlig +fordi du ikke er indviet.»</p> + +<p>«Indviet? Det er jeg jo. Strilen der skal +lodse os.»</p> + +<p>Det stemte. Strilen skulde lodse. Han forlangte, +at man skulde gaa videre med det samme,<a class="pagenum" name="side_20" id="side_20" title="[s. 20]"></a> +og stak tilhavs nordenom Sartorø. Da var det +allerede næsten mørkt. Men ingen lanterner +blev sat ud og i mulm og mørke bar det sydover +langs kysten.</p> + +<p>Under Marstenen oplevet de nogen spændende +minutter. Det gjaldt at komme forbi +uden at blive opdaget, hvis det var muligt. +Ved at holde langs landet paa nordsiden, og +derefter snige sig over sundet og stikke forsigtig +ud igjen paa den anden side, mente Ratje +at de kunde undgaa at blive seet; — — men +ikke at blive hørt, for «Styggen» pæset og +stønnet, som om den vilde avertere sin nærværelse +for hele verden. Følgen var at de blev +praiet fra fyret; men uden at svare dampet de +videre i natten.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Tager man kartet for sig og sætter det ene +passerbenet paa Slotterø fyr og drager en cirkel +omkring det med en tre kilometers radius, saa +finder man at en stor sektor af denne cirkel +paa sydsiden af Sælbøfjorden er opfyldt af smaa +øer og holmer med trange sund imellem. Her +er et virvar af smaa viger og smuthul, hvor en +liden damper kan skjule sig om det kniber. +Her er sparsomt bebygget med lange afstande +mellem gaard og gaard.</p> + +<p>Didind var det «Styggen» satte kursen hen +paa morgenkvisten efter sin hemmelighedsfulde<a class="pagenum" name="side_21" id="side_21" title="[s. 21]"></a> +nattereise, og netop som daggryet dæmret i øst +ramlet ankerkjættingen ud af klydset. Der laa +den nu i en lun liden afkrog. Rundt om hævet +landet sig, saa at ingen kunde se den paa en +kilometers afstand, og knapt nok skulde man +blevet var den om man saa strøg lige forbi, for +den laa paa indsiden af en holme som skjærmet +fortrinligt.</p> + +<p>«Ja nu er vi her. Hvad næst?» spurgte +Dick Darling. Han stod i lugen sin, søvngrætten +og sur og gren i den regntunge morgen.</p> + +<p>«Nu skal vi trække kaffe og spise frokost, +og naar det er besørget, saa skal vi tørne ind +og sove til den store guldmedalje.»</p> + +<p>«Vel, det er et program som anstaar mig.»</p> + +<p>En halv time senere snorksov alle tre.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Gamle kaptein Brinkstein paa «Ariadne» +stod paa broen og speidet forover. Det blaaste +en stiv nordvestkuling og gamlingen var krøbet +i ly af brotrækket. Sydvesten havde han klemt +godt ned over ørene og hænderne var begravet +i lommerne paa den store ulster. Styrmanden +stod ved siden af ham og borte ved rattet stod +baadsmanden tilrors.</p> + +<p>«Ser De noget til fyret nu, styrmand? Det +er længe siden vi passeret Ryvarden, og det er +snart saa mørkt at Slotterø skulde være tændt +nu. Dette er den værste svinejob jeg har havt<a class="pagenum" name="side_22" id="side_22" title="[s. 22]"></a> +saalænge jeg har været skipper og jeg var en +tosk, som ikke sagde nei. Vi har indenbords +1000 gallons wisky som skal losses, guderne +maa vide hvor; men paa Bergens toldbod er +det ialfald ikke. Bliver vi knebet saa er jeg en +ødelagt mand, og bliver vi ikke knebet, saa ved +hver mand ombord at her er ugler i mosen, +saa før eller siden maa det lække ud. Gjorde +jeg min ret, saa gik vi nu ret ind til Flesland +og praiet toldstationen der og overgav det hele. +Saa kunde Hahn & Hinken rase saameget de +vilde, det fik blive deres sag. Min ryg vilde +ialfald være fri; men sparken fik jeg naturligvis.»</p> + +<p>«Aa ja, det lægs en slæber til, siger man; +men Hahn & Hinken ved ellers, hvad de pleier +at indlade sig paa. De maa vel have en mening +med, at de har givet ordre til at vi skal have +maskinskade saasnart vi er tværs af Slotterø.»</p> + +<p>«Er De gal mand? Hahn & Hinken har +aldeles ikke givet nogen slig ordre. Har De +en anden opfatning bør De ændre den snarest +mulig. Hinken har bare skrevet til mig, at +hvis vi tilfældigvis skulde faa maskinskade tvers +av Slotterø, saa kan vi temmelig sikkert paaregne +assistance, saasnart vi heiser tre røde lanterner +for at vise at skibet er uden styring. +Men De indser vel, at det er noget helt andet +end det De vrøvler af Dem.»</p> + +<p>Saa underlig kan det gaa for sig. Da<a class="pagenum" name="side_23" id="side_23" title="[s. 23]"></a> +«Ariadne» fik Slotterø i sigte kom maskinisten +op paa broen og meldte, at ikke mindre end +tre rammelagere holdt paa at gaa varme for +ham, og hvis han ikke fik stoppe og kjøle dem +af saa kunde han ingenting garantere.</p> + +<p>Skipper Brinkstein besvor ham ved alt mellem +himmel og jord om at holde det gaaende +en stund til, saa de kunde komme sig ind i ly +af skjærgaarden og dryppe anker, og han sørget +for at baadsmanden ved rattet hørte hvert ord +han sagde. Det kunde være hændigt at have +et vidne, om der siden blev sjøforklaring.</p> + +<p>Maskinisten lovet at gjøre sit bedste.</p> + +<p>Der gik et kvarters tid endnu; men saa begyndte +maskinens fart at aftage mærkbart og +ret som det var gjorde den et par dump og +stoppet op fuldstændig. Der laa «Ariadne» og +drev med hele Nordsjøen tværs paa siden og +brændingerne en liden kvartmil nede i læ.</p> + +<p>Det saa rigtig hyggelig ud.</p> + +<p>«Faa op nødsignal, styrmand. Tre røde +lanterner, saa faar vi se om der kommer hjælp. +Men for sikkerheds skyld faar De se efter om +livbaadene er klar.»</p> + +<p>Styrmanden gik om sit arbeide og Brinkstein +blev staaende igjen paa broen. Der lagde +sig et træt trist drag over hans ansigt.</p> + +<p>Men idet de tre røde lys for tilveirs paa +formasten, tog han sig sammen. Han trak i +fløitesnoren og udover sjøen klang der et langt<a class="pagenum" name="side_24" id="side_24" title="[s. 24]"></a> +skjærende ul. Lidt efter ulte det endnu engang +og saa endelig for tredie gang.</p> + +<p>Næppe var den sidste dybe tone forsvundet +i kulingen, saa svaret det ensteds langt nede i +læ. Der kunde ingenting sees; men tre lange +gjennemtrængende hvin arbeidet sig op mod +veiret ganske tydelig.</p> + +<p>Brinkstein tog kikkerten og gransket kysten +nøie og et par minutter efter saa han en liden +svart slæbebaad pile ud fjorden med kursen ret +tilhavs.</p> + +<p>Styrmanden var færdig med sit og kom atter +op paa broen og meldte af. «Se der styrmand,» +sagde skipperen og rakte ham kikkerten. «Der +hænder mirakler endnu lader det til. Nu faar +De purre ud andenstyrmand og folkene forud. +Det kan blive heisent nok at faa slæberen ud.»</p> + +<p>«Allright, skal blive, kaptein. Vi faar vel +tage den nye manillatrossen?»</p> + +<p>«Ja, den skal vel holde.»</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Samstundes laa en Collin Archer skøite med +tre rev i seilet bidevind ud gjennem Korsfjorden +med kurs for Marstenen fyr. Den grønne +rand om det sortmalede skrog fortalte, at det +var en af statens toldkuttere, og den omstændighed, +at den stod udover nu mod natten i +sligt ruskeveir tydet paa, at den havde et specielt +ærinde. Det kunde forsaavidt være rigtig<a class="pagenum" name="side_25" id="side_25" title="[s. 25]"></a> +nok. Nogen fiskere inde ved Haakelsund havde +ladet falde et ord om, at der den foregaaende +aften var strøket en liden damper sydover udenfor +kysten. Det var jo i og for sig ikke saa +underligt; men den havde foretaget nogen høist +besynderlige manøvrer og gaaet i en bue indenfor +fyret istedetfor at holde kursen ret sydover, +og den havde ikke ført lanterner.</p> + +<p>Føreren bestemte sig derfor til at løbe ud +under fyret for at høre om man havde observeret +noget der, endskjønt der var vel liden +hjælp i det, for selv om det skulde vise sig at +være rigtig, saa var det jo nu et helt døgn +siden. Man fik gjøre sin pligt og heller stikke +ind til Haakelsund for uveir til natten.</p> + +<p>Men under Marstenen fik han høre noget +som tog natteroen fra ham. Fyrvogteren kunde +meddele, at det var bugserbaaden «Styggen» af +Bergen, som havde staaet sydover, og den havde +undladt at svare da den blev praiet. Fyrvogteren +havde kjendt den paa hosten dens; han +kunde ikke sige, hvor den skulde hen; men +han var villig til at sætte sin sjæl i pant paa, +at den ikke havde rene papirer.</p> + +<p>Paa toldkutteren holdt de skibsraad. Den +hele historie lugtet raaddent. Dertil kom at Ratje +med sædvanlig elskværdighed havde tirret skipperen +paa kutteren langt udover al taalmodigheds +grænser her engang i sommer, da den laa +i vindstille en dag, den skulde indover til byen<a class="pagenum" name="side_26" id="side_26" title="[s. 26]"></a> +og hente hyre paa toldboden. Da havde Ratje, +det bæst, staaet og viftet med en taugende og +slængt mange haanende ord efter sig; men han +havde ikke taget tolderen paa slæb.</p> + +<p>Nu var der udsigt til at faa betale gammel +gjæld, hvis lykken var med; saa fik heller +natteroen gaa fløiten. Det var ikke den første +nattesøvn man var gaaet glip af. Bare der +havde været et lidet fingerpeg om hvad Ratje +havde fore; men foreløbig var det hele jevngodt +med at søge efter en synaal i et høilæs. +Den eneste trøst var, at den gamle skranglemaskinen +til Dick Darling pleiet at holde sligt +leven, at man kunde høre den halve milen borte +i fint veir. Og en tolder maa have øren saavel +som næse.</p> + +<p>Det blev besluttet at et forsøg skulde der +gjøres. Her var intet at tabe og muligens +meget at vinde.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>«Styggen» fik slæberen stukket ud og skjønt +det faldt haardt nok i den høie sjø lykkedes +det at bringe «Ariadne» i sikkerhed. Den +lagde sig i ly af den første den bedste holme +i passende avstand fra fyret. Mandskapet blev +sendt tilkøis. Bare skipperen og styrmanden +blev igjen paa dækket; men nede i maskinrummet +holdt de paa hele natten at udbedre den<a class="pagenum" name="side_27" id="side_27" title="[s. 27]"></a> +skade, som maskinmesteren paastod at der fandtes. +Andenmaskinisten mente rigtignok, at det hele +var noget forbistret tøis; men han var ung og +uerfaren.</p> + +<p>Saasnart der blev rolig ombord blev der +stukket en stor gummislange ud gjennem sideventilen +fra salonen. Den anden ende blev +anbragt direkte i «Styggen»s vandtanke, og ret +som det var begyndte en væske at rinde. Dick +lurte lidt paa dette, indtil det gik op for ham +hvad det var; men da grebes hans skotske sjæl +af en næsten hellig gysen: «Forlade min synd, +det er jo den rene uforfalskede Highland wisky +vi fylder paa tanken.»</p> + +<p>«Ja gamle dreng, det stemmer,» sagde Ratje. +«Nu begynder vi at faa sammenhæng i lidt af +hvert. Men det er saameget du ved det, at +hvis du smager saameget som en eneste draabe, +saa hamrer jeg dig slig igjennem, at du aldrig +har været saa mørbanket i dit syndige liv. +Dette er ikke længer et picnic forstaar du, men +den farligste business som du nogengang har +været i nærheden af. <span lang="en">Save</span>?»</p> + +<p>«<span lang="en">Oh yes, save.</span>» Dick faldt uvilkaarlig i +staver. Om lidt kom det: «Men jagu er det +haardt for en gammel synder. Her pumper de +forsyne mig best special Highland blend ombord +som om det var det klare kildevand; <span lang="en">this is +the oppertunity of a lifetime</span>, som de siger +hjemme i Skotland og saa ikke smage det.<a class="pagenum" name="side_28" id="side_28" title="[s. 28]"></a> +Paven og alle hans helgener og engler kan ikke +staa for en slig fristelse.»</p> + +<p>«Hør nu her Dick. Tænk dig lidt om før +du indlader dig paa dumheder. Du maa jo +kunne regne ud ligesaagodt som jeg, at denne +lasten tager vi ikke ind paa tanken for at beholde +den der i al evighed. Den skal altsaa +ud igjen en dag, og da kan det vel ikke være +saa nøie, om der kommer ud en ti tyve liter +mindre end der kommer ind. Du faar altsaa +dit gallafyld uforstyrret naar du bare giver tid. +Vi faar heller lægge op en dags tid eller to +mens det staar paa. Men foreløbig gjælder det: +Fingrene af fadet.»</p> + +<p>Dick hørte paa og mens han hørte indaandet +han med velbehag wiskyduften. Han sukket, +som om alverdens synd tynget paa ham: «Aa +ja. Du har vel ret; men — —.» Slutningen +af sætningen forsvandt i et suk som var endnu +tyngre end det første. Han skruet af den +døsige lampe under dækket og satte den og sig +selv ved siden af slangen. Kunde han ikke faa +smage, saa vilde han ialfald fryde sit øie ved +synet af denne mængde wisky, hvis mage han +aldrig før havde skuet.</p> + +<p>Timerne gik og det vokset jevnt i tanken; +men først langt over midnat var de fire ton +wisky vel forvaret ombord i «Styggen», og da +var Dick Darling sovnet ved siden af slangen +fuld som en alke. Han havde holdt sit løfte<a class="pagenum" name="side_29" id="side_29" title="[s. 29]"></a> +og ikke smagt en draabe; men spiritusdunsterne +han havde indaandet i timevis havde alligevel +gjort sin virkning.</p> + +<p>Ratje bandte, svor og skjældte værre end +nogensinde før i sit syndige liv; men da han +havde forbrugt hele sit repertoire af eder og +skjældsord, og dertil havde udtømt sin opfindelsesevne +i retning af at lave nye, tog han det +fornuftige parti at overveie, hvad der skulde +gjøres.</p> + +<p>Og det var snart nok besluttet. Han havde +jo ikke valget mellem saa svært mange alternativer.</p> + +<p>Han fik se at komme sig ind i ly af holmen +i sundet igjen. Uheldigvis havde Dick, +det asen, forsømt at passe fyren under kjedlen, +saa den var sluknet. Det var en nydelig historie. +Ratje alene kunde ikke passe baade fyringen, +maskinen og styringen i dette farvand, saa forbistret +trangt og vrient som det var indover. +Og strilen skulde blive ombord i «Ariadne» +som kjendtmand.</p> + +<p>Det eneste var om kaptein Brinkstein vilde +laane ham et par mand i travaljebaaden og +bugsere ham ind paa ankerpladsen. Det blev +ogsaa enden paa historien.</p> + +<p>Og vel var det, for det viste sig, at her +havde lykken været bedre end forstanden; for +næppe var baaden vendt tilbage lige med det +samme det saavidt lysnet af daggry i øst før<a class="pagenum" name="side_30" id="side_30" title="[s. 30]"></a> +«Ariadne» blev praiet af en skøite som dukket +frem af mulmet. Det var toldskøiten og tolderen +gik ombord.</p> + +<p>Hvad han sagde da han fandt salonen fuld +af tomme wiskyfustager skal være usagt; men +kaptein Brinkstein havde en hel møie med at +faa fyren til at forstaa, at tomme wiskyfader +ikke er toldpligtige, og at han havde en speciel +fornøielse af at have sligt skrammel i salonen. +Det var kanske en noget besynderlig smag; +men Brinkstein pleiet aldrig at tage andre hensyn +ombord i sit eget skib end de loven tilsagde +ham. Hvad angik den infame wiskystanken, +saa vilde han bemærke at den i og +for sig var mindst lige saa toldfri som fustagerne.</p> + +<p>Jamen hvorfor var han ankret her midt i +leden, istedetfor at fortsætte til Bergen?</p> + +<p>For maskinskade. Ene og alene for maskinskade. +Uheldet var passeret ret udfor fyret, +og var der ikke tilfældigvis kommet en slæbebaad +og hjulpet ham ind her i læ, saa var +skuden sikkert gaaet i stenene.</p> + +<p>Slæbebaad? Hvilken slæbebaad? Hvor var +den nu?</p> + +<p>Det kunde kaptein Brinkstein desværre ikke +sige. Det hele var hændt om natten og han +havde rent glemt at spørge om slæbebaadens +navn. Den havde hjulpet ham ind her og var +blevet liggende til man ikke længer havde brug +for den, hvorefter den var forsvundet, sandsynligvis<a class="pagenum" name="side_31" id="side_31" title="[s. 31]"></a> +sydover. — Jo det var mulig, at det var +«Styggen» af Bergen; men det var ogsaa mulig, +at det var en anden.</p> + +<p>Og mere var der ikke at faa ud af Brinkstein.</p> + +<p>Men tolderen gik fraborde med den moralske +overbevisning at hvis han bare kunde skaffe +beviserne, saa var han sikker paa at kunne afdække +en af de frækkeste smuglerhistorier som +nogengang var passeret paa disse kanter af +landet.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>I tre døgn laa «Styggen» med samt dens to +eiere fanget som mus i en fælde. For nat og +dag laa toldskøiten og krydset i Sælbøfjorden. +Ombord i bugserbaaden turde de ikke engang +stikke fyr under kjedlen for at røgen ikke +skulde forraade dem. Det eneste de havde opnaaet +i al denne tid var at Dick var bleven +ædru igjen; men endnu klaget han over hovedpine.</p> + +<p>Ratje tilbragte dagene med at ligge paa maven +oppe paa toppen af holmen, hvorfra han gjennem +kikkerten kunde følge alle skøitens bevægelser. +Naar han var kjed af denne ensformige +beskjæftigelse, satte han sig til at forbande +toldere og alt deres væsen og alle deres gjerninger +systematisk og vældig; men naar han +saa sluttet og atter greb kikkerten, saa laa den<a class="pagenum" name="side_32" id="side_32" title="[s. 32]"></a> +forbistrede skøiten fremdeles derude i fjorden +med tre rev i seilet og tog det saa rolig at det +kunde ærgre en sten.</p> + +<p>Men den fjerde dags morgen fandtes der +ikke længer den mindste smule proviant ombord. +Ja ikke drikkevand engang. Desuden var Ratjes +taalmodighed absolut og uigjenkaldelig tilende, +saa nu stod det klart baade for ham og Dick +Darling, at store begivenheder var uundgaaelige. +Nu fik man vove noget, og saa fik det briste +eller bære. For sidste gang tog Ratje kikkerten +og begav sig op paa sin udkigspost. Skulde +den infame skøiten være der fremdeles?</p> + +<p>Vinden var lidt efter lidt gaaet om paa sydvest +og var tillige løiet betydelig. Regnet gjorde +det heller ikke netop nu, saa at veiret var +usædvanlig sigtbart.</p> + +<p>Ratje laa paa maven som almindelig. Han +turde ikke staa opreist, for tænk om skøiten +var i nærheden, saa vilde han blive seet. Men +han for hele synskredsen rundt med kikkerten +uden at se det spor. Han reiste sig paa knæerne +og lidt efter stod han opreist. Da var +det saavidt han langt nord kunde øine skøiten +som stod rumskjødes opover mod Bjørnefjorden.</p> + +<p>Han raabte ombord: «Dick, hvorlang tid +trænger du for at faa dampen op?»</p> + +<p>«Tre timer. Vandet er iskoldt paa kjedlen.»</p> + +<p>«Allright, du skal faa to. Stik fyr straks. +Vi faar forsøge at lure os øst til Brandesund,<a class="pagenum" name="side_33" id="side_33" title="[s. 33]"></a> +der er landhandler, saa der kan vi altids faa +kjøbt lidt kaffe og mad. Hurry up mand. +Foreløbig er snushanen blevet lei; men det er +ikke godt at vide naar vi har ham tilbage.</p> + +<p>Dick fyrte op. Han stelte med ilden, raget +og skuflet kul paa med kyndighed og mange +aars erfaring; for der var ingen som Dick, naar +først han lagde sig i sælen. Det var ikke længe +før raadampen begyndte at komme, og da to +timer var gaaet kunde han begynde at lunke +maskinen. Han mumlet misfornøiet iblandt. +Det var jo det rene barbari at forcere fyringen +slig paa en gammel raadden kjedel. Det kunde +jo ende med, at man sendte baade den og hele +greien til himmels; men Ratje trøstet ham med, +at en vis mand havde hjulpet ham hidtil og +nok vilde gjøre det fremdeles. Selv stod Ratje +og halte ind ankeret. Tiden var kostbar. De +havde ligget her paa fjerde døgnet nu til ingen +nytte. Hinken vilde nok læse dem en lekse, +naar han fik regningen.</p> + +<p>Endelig slog befrielsens time. Rokken +skranglet rundt og Ratje satte kursen ud mellem +holmerne, gjennem trange sund og smyghuller +ret ud i fjorden.</p> + +<p>Men da han fik fri horizont, kvak han til +og blev ganske bleg om næbbet. En liden +kvartmil oppe i fjorden kom toldskøiten skjærende +med baugen ret mod dem og frit farvand +helt frem. Et øieblik stod han som fjetret,<a class="pagenum" name="side_34" id="side_34" title="[s. 34]"></a> +raadvild. Det bæst av en tolder! Saa havde +det hele bare været en krigslist, og han, dumme +naut, havde været saa sikker paa sin sag, at +han rent havde glemt at se sig for, før han stak +næsen ud fra sit smuthul. — — — Men saa +skaket han sig sammen, slog kloen i rattet og +brølte til Dick som forskrækket stak hovedet +op af lugen sin: «Shake her up, old man! +Giv hende hver smit og smule hun kan taale +og lidt til, for ret nu er gamle Erik løs i alle +papirer, og nu faar vi en dans som vi mindst +havde tænkt os.»</p> + +<p>Dick fanget situationen i et eneste øiekast, +saa forsvandt han som en bussemand i en æske. +Han forstod hvad det gjaldt, og at nu var +spillet hans saavel som Ratjes.</p> + +<p>Her var bare et at gjøre. Ratje svinget +rattet saa spagerne næppe kunde sees. Det fik +staa til ud forbi Stolmen og nordover eller udover +eller pokker i vold. Det fik blive et kapløb +paa haarde livet. Her var alt at tabe og +svært lidet at vinde.</p> + +<p>Dick stak hovedet op af lugen: «Nu har +hun fuld aabning og høieste damptryk. Nu +faar vi prøve hvad «Styggen» taaler.»</p> + +<p>«Allright!» sagde Ratje. Hans ansigt lukket +sig i haarde bestemte linjer. Han bed tænderne +sammen saa det knaget i kjakerne.</p> + +<p>Ombord i skøiten var de heller ikke søvnige. +Der for en streng af signaler tilveirs; men Ratje<a class="pagenum" name="side_35" id="side_35" title="[s. 35]"></a> +bare keg over skulderen: «Giv fanden i de +glorede tøilapperne,» mumlet han og fortsatte +ufortrødent sin kurs. Hver kabellængdes forsprang +han kunde vinde nu var guld værd. +Damp mod seil, det skulde igrunden ikke være +tvilsomt.</p> + +<p>Men skøiten stak ud rev efter rev, til storseilet +stod i top. Og saa begyndte dansen.</p> + +<p>Til en begyndelse gik det herlig; for saalænge +skøiten endnu maatte krydse havde «Styggen» +alle fordele. Stolmen laa allerede langt +agterud før skøiten fik svinget om næsset; men +da fik den først vind i seilene for alvor. Hu, +hei, saa den seilet. Det velbyggede fartøi formelig +danset fremover fra sjø til sjø; medens «Styggen», +som egentlig var alt andet end skikket for +færden, laa og hugget i sjøerne som et traug.</p> + +<p>Men nordover bar det. Forbi Møgster og +Marsteinen, og endnu var det uafgjort om afstanden +mellem de to vokset eller minket. Det +strøg Ratje som en tanke, at egentlig burde han +stikke ind Korsfjorden for siden at forsøge paa +at gaa sydover igjen indenskjærs, hvor seiladsen +vilde blive saa meget vanskeligere for skøiten. +Men enten det nu var, at han ikke fik tid til +at overveie denne planen ordentlig, eller det var +det at alle piratens vovehalslyster var vaagnet +hos ham, det er ikke godt at sige; men nok er +det, han lod staa til nordover paa udsiden af +Sartorøen.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_36" id="side_36" title="[s. 36]"></a> +Men saa til al ulykke frisket vinden. Fra +frisk bris steg den til passelig kuling. Skøitens +fører vidste at udnytte denne chanse til det +yderste. I løbet af næste kvarter blev det klart, +at den halte ind paa sit bytte.</p> + +<p>«Dick, vi maa have mere fart. Dette ender +med fiasko. Giv hende alt, mand, som kan +trække.»</p> + +<p>«Hun har alt. Det er fuld aabning og +største tilladte damptryk.»</p> + +<p>«Saa giv hende alt, hvad du kan af det som +ikke er tilladt da vel.»</p> + +<p>«Der er straf for at fingre med sikkerhedsventilen.»</p> + +<p>«Hu, dit bagbæst! Skammer du dig ikke. +Der er straf for at seile med fire ton wisky i +lasten ogsaa. Har du endnu ikke begrebet det, +du. Spild ikke flere ord, mand. Shake her up!»</p> + +<p>«Det er farlig. Det gjælder livet, saa gammel +og skjør som kjedlen er.»</p> + +<p>«Blaas i livet! Det gjælder tugthuset, hvis +vi bliver knebet. Det er værre det.»</p> + +<p>«Vel, som du vil. Jeg har varskuet. Du +skal faa din vilje; men du faar ogsaa tage følgerne.»</p> + +<p>«Aa skidt! Eksploderer den gamle thekanden +din, saa faar vi nok begge tage følgerne, tænker +jeg. Men klem paa. Her er ingen tid at tabe.»</p> + +<p>Dick dukket ned i sit rige, hvor han stængte +sikkerhedsventilen og øget trykket til den gamle<a class="pagenum" name="side_37" id="side_37" title="[s. 37]"></a> +skranglekjedlen formelig ristet paa puderne, og +dampen piblet ud af lække pakninger og utætte +naglehuller. Han stod med øinene stivt fæstet +paa manometer og vandstandsglas. Det dirret +nervøst om mundvigene hans, og trods kulstøv +og smuds lyste ansigtet næsten graahvidt dernede +i halvskumringen. Han vidste jo, hvad +dette havde at betyde selv om Jonas Ratje i sin +uforstand var uberørt af hele vovestykket.</p> + +<p>«Nu gaar det bedre,» sang Ratje ud efter +en stunds forløb. «Vi haler fra hende. Endnu +kan tolderen komme til at faa en lang næse. +Giv hende et par pund til om du kan.»</p> + +<p>Men Dick svaret ikke. Der fik være grænser.</p> + +<p>Der gik en time. Fremdeles drev Dick kjedel +og maskine til det aller yderste, og fremdeles +syntes avstanden mellem «Styggen» og +skøiten at holde sig uforandret.</p> + +<p>Saa sprang hoveddamprøret. Ikke voldsomt. +Men just i bændet ved paaslipningsventilen piblet +der ud en fin kvas glohed dampstraale. Det +kvak ordentlig i Dick med det samme. Ved et +rent tilfælde havde han flyttet sig lidt, saa han +undgik at blive skoldet, hvad han uvægerlig +vilde blevet, hvis straalen havde truffet ham.</p> + +<p>Han greb skruenøglen og aabnet sikkerhedsventilen; +men han skjalv saa paa haanden, at +der gik næsten et minut, før dampen buldret +ud gjennem spildrøret. Men da seg han sammen<a class="pagenum" name="side_38" id="side_38" title="[s. 38]"></a> +paa bænken og hele hans krop rystet som +et aspeløv.</p> + +<p>Da Ratje hørte dampen rutsje ud gjennem +røret, svor han en vældig ed, slap rattet og løb +til lugen: «I svingende svarte Jerusalem, hvad +er det som plager dig mand?»</p> + +<p>Dick saa op, og han hakket tænder, saa han +næsten ikke kunde tale; men endelig fik han +da frem: «Ikke andet end at spillet er tabt. +Vi kan ligegodt give os med det samme. Hoveddamprøret +er sprunget læk.»</p> + +<p>«Du kan selv være læk. Stæng ventilen og +det straks. Forstaar du da ikke, hvad det har +paa sig at vi lægger os til her nu?»</p> + +<p>Men Dick bare rystet paa hovedet. Han +orket ikke eller vørret ikke at svare.</p> + +<p>Da blev Ratje rasende. I et eneste hop var +han nede paa dørken. Han stak sin knyttede +næve opunder næsen paa gamlingen og brølte +ildrød i ansigtet: «Vil du lystre, din forbandede +saapekoger, eller saa forsyne mig driver jeg +til dig, saa du aldrig ser dagens lys mere. +Det er mig som er skipper her. Forstaar +du det?»</p> + +<p>Dick Darling reiste sig bare ganske rolig: +«Bare driv til, du Jonas. Du er jo gal mand. +Du ved slet ikke, hvad du taler om.»</p> + +<p>Det virket. Ratjes haand faldt slapt ned. —«Men +er der da slet ingen raad?»</p> + +<p>«Ikke som jeg ser. Jeg kan i det høieste<a class="pagenum" name="side_39" id="side_39" title="[s. 39]"></a> +holde det gaaende for halv eller trekvart fart. +En times tid kanske, knapt det og.»</p> + +<p>«Hm!» Ratje sagde ikke et ord mere. Han +bare krøb op igjen paa dækket. Skøiten var +halt stygt indpaa dem nu, og rent mekanisk gik +han til rattet igjen og lagde baaden paa ret +kurs. Han strøg sig over panden. Hvad +skulde han nu gribe til?</p> + +<p>Pludselig holdt dampen op at buldre. Trykket +var gaaet ned og sikkerhedsventilen lukket +sig med et lidet smeld. Ratje mærket instinktmæssig +at maskinen gik fremdeles, og at «Styggen» +lystret roret. Da var det ligesom han +vaagnet igjen. I et nu havde han klart for sig, +hvad han skulde gjøre. Kanske tolderne endnu +skulde faa næsen i en klud.</p> + +<p>«Kom hid Dick!» bed han i.</p> + +<p>Dick kom, muggen nok og spurgte: «Hvad +nu?» De to mønstret hinanden et sekund.</p> + +<p>«Du faar glemme at jeg forløb mig; men du +kan vide jeg blev hidsig. Omforladelse gamle +ven.»</p> + +<p>«Aa, det er allright,» sagde Dick. Han tog +den fremstrakte haand og knuget den som var +det et hammerskaft han tog i.</p> + +<p>«Men nu faar du holde det gaaende saa +godt du kan i længste laget, og saa faar du +sætte pumpen igang fra tanken. Der er fire +ton, det hiver vi ud paa en times tid og saa +længe maa vi klare os.»</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_40" id="side_40" title="[s. 40]"></a> +Dick stod et øieblik ganske uforstaaende; +men saa gik det op for ham, hvad det var +Ratje vilde. Det var som om man havde forlangt +hans hjerteblod. Hele hans skotske natur +gjorde oprør mod denne formidable tanke: +«Pumpe? — — — pumpe klare wiskyen ud i +Nordsjøen? Aa gudfaderbevaremigvel. Tusen +gallon wisky ud gjennem pumperne. — — — End +Hahn & Hinken?»</p> + +<p>«Til Bloksbjerg med dem. Det er vort eget +skind det nu gjælder, og dette er den sidste +mulighed. Men tiden er kostbar, klem paa.»</p> + +<p>De kjendte hinanden altfor godt disse to +hædersmænd til at imponere hinanden synderlig +i hverdagslaget; men nu var Dick imponeret. +Dette var en stor mands hensynsløse greb i +farens stund. Tusen gallons wisky i sjøen! Du +store alverden. Havde det været blanke kronestykker +Ratje havde foreslaaet ham at kaste +overbord, det havde ikke anfægtet ham synderlig, +saalænge det ikke var hans egne; men wisky. +Han gik agterover og rystet paa hovedet hele +tiden. Men han var kuet og han lystret ordre. Det +daget for ham at paa en maade var dette det +største han havde oplevet. Men da pumpen +var kommet igang, og han saa den dyre drik +staa som en armtyk straale ud gjennem afløbsrøret +i skibssiden, da kunde han ikke længere, +og han krøb ned i sit hul, hvor han satte sig +ned og graad af ærgrelse, som et barn man har<a class="pagenum" name="side_41" id="side_41" title="[s. 41]"></a> +skjændt uretfærdig paa. Spændingen havde +været for stor, nu kom reaktionen. Dick Darling +seg sammen som en vaad klud, slap og ødelagt.</p> + +<p>Men Ratje havde endnu sin hellige stund i +behold. Det kriblet ham i alle nerver. Vilde +han kunne holde det gaaende til tanken var +tom? Det var det store spørgsmaal. Hvert +halve minut saa han agterover, og hvergang +syntes han skøiten var kommet utrolig meget +nærmere.</p> + +<p>Men det tog sin tid alligevel før han blev +indhentet, og da skøiten endelig var naaet frem +paa praiehold havde Ratje den tilfredsstillelse +at se at pumperne ikke længere tog. Tanken +var altsaa tom. Det gav ligsom rygrad. Han +slap rattet og gik agter i lugen til Dick.</p> + +<p>«Aabne bundventilen og slip ind saa meget +sjøvand i tanken, som der er tid til,» sagde +han. Og da han saa Dick straks reiste sig for at +efterkomme ordren, satte han hænderne for munden +som raabert og brølte over til skøiten en +hel skylle af udsøgte uforskammetheder.</p> + +<p>Hans samvittighed var nu snehvid og selv +ikke en kongelig norsk tolder havde noget at +sige ombord i hans skib, de kunde være saa +beslaaet de vilde baade med blanke knapper og +guldtresser baade her og der. Men da han +havde revet af sig det værste, faldt det ham +ind at paa denne maade kunde han gaa glip +af halve komedien. Saa tilbød han generøst at<a class="pagenum" name="side_42" id="side_42" title="[s. 42]"></a> +steame ind til Mjøvik, om kanske hans høihed +vilde gjøre ham den fornøielse at følge efter og +aflægge ham en visit. Han, Ratje, vilde føle +sig smigret og hædret ved saa megen ære. — Og +tolderen bed over agnet.</p> + +<p>Naa ja. I Mjøvik fik Ratje sig en koselig +stund. Men jamen var det paa nippet, at Dick, +det bagbæst, havde ødelagt det hele. Han havde +ikke kunnet modstaa fristelsen. Da han havde +grædt ud, havde han i al stilhed fyldt en pøs +med wisky og stillet den tilside til senere brug. +I sidste øieblik opdaget imidlertid Ratje det, og +endnu medens tolderen stod ved siden af ham, +slog han med aandsnærværelse hele pøsens indhold +overbord.</p> + +<p>«Den pøsen skal bare bruges til drikkevand, +Dick. Det ved du, saa du kunde gjerne finde +noget andet til alskens suttel og søl, naar du +endelig skal bale med det. — Men undskyld, +jeg glemmer nok min pligt som vært,» vendte +han sig forekommende mod toldbetjenten. «Hvormed +kan jeg være til tjeneste, min herre. Jeg +kan ikke tænke mig, at dette skal være et toldeftersyn, +saasom vi aldrig gaar i udenrigs fart. +Men forøvrigt er der intet som er mig kjærere +end om det høie toldvæsen vil benytte mit +ringe skib som øvelsesfeldt. Det kunde jo muligens +være nyttig.»</p> + +<p>Tolderen bare skulet bort paa ham. «Vil +De aabne vandtanken for mig?»</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_43" id="side_43" title="[s. 43]"></a> +«Med fornøielse,» han viste veien ind i «salonen» +og aabnet en luge i dørken. Hele rummet +fyldtes øieblikkelig med den lifligste spiritusduft. +Tolderens ansigt opklaredes i et bredt +veltilfreds smil.</p> + +<p>«Kan De laane mig et glas?» spurgte han.</p> + +<p>«Nei desværre, det findes ikke her ombord; +men kanske en vandøse kan klare det?»</p> + +<p>Tolderen nikket bifaldende. Øsen kom og +tolderen fyldte den til randen i tankens dunkle +dyb. Han satte den for munden og drak en +vældig slurk. — — — Derpaa spyttet han: «Aa +fy for al landsens ulykke. Det er jo sjøvand!»</p> + +<p>«Ja naturligvis er det sjøvand. Kjære hvorfor +spurgte De mig ikke først, saa skulde jeg +have sagt Dem det straks. Kanske De troede +det var brændevin, De? — Nei desværre, saa +heldig er vi ikke herombord, at vi kan have +hele tanken fuld af slige sager at traktere vore +gjæster med, selvom de er saa høitæret som Dem +min herre.»</p> + +<p>Toldbetjenten vendte ret om paa hælen og +gik fraborde uden saameget som at sige farvel.</p> + +<p>Men da han var vel afgaarde gik Dick bort +til værktøiskabet sit, det han meget omstændelig +lukket op. Han tog kaffespandet sit ud, tog +laaget af og holdt spandet bort under næsen +paa Ratje: «Det var meningen min at dele +med dig, Jonas; men naar du har raad til at +slaa væk en hel pøs wisky, saa fortjener du<a class="pagenum" name="side_44" id="side_44" title="[s. 44]"></a> +sandelig ikke at faa noget. Nu vil jeg drikke, +og du kan nøie dig med at se paa.»</p> + +<p>Ratje bare lo. «Drik du. Du kan trænge +det efter dagens sindsbevægelser. Imens gaar +jeg iland og ser om vi kan opdrive lidt mad; +for jeg er sandelig mere sulten end tørst.»</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Paa matten nede ved døren i det indre kontor +hos Hahn &. Hinken stod Ratje og dreiet +skyggehuen mellem fingrene.</p> + +<p>Ved den ene side af den høitidelige kontorpult +sad Hahn, taus og alvorlig, som altid.</p> + +<p>Men frem og tilbage paa gulvet mellem vinduet +og pengeskabet løb Hinken skummende af +raseri. Ratje havde netop aflagt en fuldstændig +beretning om turens begivenheder og Hinken +var misfornøiet med resultatet som rimelig kunde +være. Af og til stoppet han op og kastet nogen +iltre spørgsmaal til Ratje, som besvaret dem med +knusende ro.</p> + +<p>«Men gubevaremigvel mand, forstod De +ikke, at det var penge De paa den maaden +pumpet overbord? Blanke penge. Fire femtusen +kroner kastet paa sjøen.»</p> + +<p>«Ja er det noget at snakke om.» Ratjes +beskedne ydmyghed var med engang som strøget +af ham. Stemmen blev hidsig og agressiv. +«Det var vel billig nok sluppet det. Eller +kanske De synes, det vilde lønnet sig bedre at<a class="pagenum" name="side_45" id="side_45" title="[s. 45]"></a> +tage et par aars tugthus for at redde de lumpne +kronerne for toldvæsenet. For det maa De da +begribe, at hvis jeg ikke havde gjort hvad jeg +gjorde, saa var Deres fordømte smuglehistorie +blevet røbet. Det kunde blevet noget andet +det end at sidde lunt paa kontoret, medens +andre risikerer baade liv og ære for Deres skyld. +Havde De sagt fra paa forhaand hvad hele +affæren gjaldt saa skulde pokker havt noget +med Deres skidne smuglegods at gjøre.»</p> + +<p>Attaken kom saa uventet. Hinken var ikke +vant med at blive overhæklet paa sit eget kontor. +Han tabte ganske fatningen: «Uforskammet! +Der er døren! Hvad er det De vover, er det +mig De skjælder ud?»</p> + +<p>«Take it cooly, old man! Her er en regning +som skal betales først før jeg gaar. Syv +døgn à 40 kroner pr. døgn er 280 kroner, tak. +Ogsaa er der en liden reparation paa et damprør +som kommer paa 50 kroner. Det er 330 +alt i alt.»</p> + +<p>«Ikke en øre betaler jeg. Gaa Deres vei. +Jeg vil ikke se Dem for mine øine.»</p> + +<p>«Jovist betaler De. Hvis ikke er historien +udover hele byen imorgen. Og Jonas Ratje +aflægger ed paa at den er sand. Save?»</p> + +<p>Da forglemte Hinken sig til den grad, at +han hug haanden i brystet paa Ratje for egenhændig +at kaste ham paa dør. Men det skulde +han ikke have gjort. I næste sekund laa den<a class="pagenum" name="side_46" id="side_46" title="[s. 46]"></a> +vesle tyksakken paa sin bag og sprællet med +benene borte i krogen ved pengeskabet.</p> + +<p>Der gled et blegt smil over Hahns strenge +ansigt: «Kom her med regningen, De kaptein +Ratje. Jeg skal skrive paa den, saa kan De +hæve pengene ude ved kassen. Og saa kan De +hilse Trumpen fra mig, at De skal have slæbningen +for den kullasten som kommer i næste +uge. Godmorgen Ratje, tak for umagen.»</p> + +<p>Ratje blev lidt forbauset. «Tak selv hr. +grosserer, godmorgen.»</p> + +<p>Men da han vel var ude af døren og Hinken +havde faaet samlet sig lidt sammen borte i krogen, +sagde Hahn: «Ratje havde fuldstændig ret. +Der var intet andet at gjøre, og vi skal være +ham <a class="corr" name="rett_2" id="rett_2" title="taknemiig">taknemlig</a> for hans konduite. Det hele +var en skidt historie, og nu taler vi ikke mere +om den.»</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<div><a class="pagenum" name="side_47" id="side_47" title="[s. 47]"></a></div> + +<h2><a name="Nedenom_og_hjem" id="Nedenom_og_hjem"></a>Nedenom og hjem.</h2> + + +<p>Det var en ny og slet ikke ubehagelig fornemmelse +for Jonas Ratje, dette at føle sig +som velhaver.</p> + +<p>Nu havde han og Dick Darling slidt ondt +ombord i «Styggen», den vesle taug- og vandbaaten +deres, i en lang aarrække og aldrig var +det lykkedes dem at tjene mere end netop det +allernødvendigste fra dag til dag, indtil nu da +stor og uanet rigdom var dumpet ned lige i +fanget paa dem.</p> + +<p>Eller kanske nogen vil bestride at 435 kr. +netto kontant er stor og uanet rigdom? Det +var netop den sum Jonas Ratje dags dato havde +sat ind i Kreditbanken, og Dick Darling havde +nøiagtig samme sum i sin indvendige trøielomme +igaaraftes da han gik iland.</p> + +<p>Da han imidlertid ikke var tørnet til idag, +skjønt klokken gik til tolv, saa kunde det formodes +at beløbet for Dicks vedkommende allerede +var reduceret, og at Dick var fuld eller +ialfald ikke vilde vise sig før han var blevet det.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_48" id="side_48" title="[s. 48]"></a> +— Jo da, de to gamle pirater var pludselig +blevet lykkens kjælebørn.</p> + +<p>Først var der nu en vis ekspedition de havde +foretaget for de herrer Hahn & Hinken. Den +faldt kanske ikke precis saaledes ud som disse +høie herrer havde ønsket; men alt i alt havde +Jonas Ratje ikke noget at beklage sig over; for +da det kom til stykket blev han godt betalt for +tort og svie.</p> + +<p>Derefter satte det ind med et vældig sildefiske +nede paa Haugesundskanten og alt som +bare kunde flyde og havde steam tjente penge +som græs. «Styggen» havde været i traden nat +og dag i ugevis. Ratje og Darling havde ikke +havt fire timers søvn i døgnet i al den tid, +mens de sled ondt som hunder og tjente penge +som grosserere.</p> + +<p>Og endelig som de var færdig med hele +sildesjauen kom der en tysk havforskningsdoktor +med briller og rare instrumenter og leiet «Styggen» +for 40 kroner dagen i hele fjorten dage.</p> + +<p>— Ak ja, livet var ikke saa værst, og selv +om Dick tog sig et par dages gallafyld ovenpaa +de gode job, saa fik det taales, naar bare det +bagbæstet havde varskuet først, saa Ratje ikke +behøvet at sidde her og vente som en anden nar.</p> + +<p>Forresten havde han det allright her i styrehuset. +Han kunde jo gaa hjem; men siden +Dina Ratje født Weidemann igaaraftes havde +hørt nævne de mange kontanter, havde der<a class="pagenum" name="side_49" id="side_49" title="[s. 49]"></a> +været saa mange antydninger og hentydninger +og vink om alle de ting som hun og barnene +absolut maatte have nye, at det kanske ikke var +værd at holde for nær opunder der for det +første.</p> + +<p>Jonas Ratje karvet i piben og belavet sig +paa at nyde livet. Han fik fyr i tobaken og +tog frem en flunkende ny bankbog med en vis +andagt. Jonas Ratje var kapitalist. Jonas Ratje +havde bankbog. — Nu kunde de komme og +gjøre sig vigtige baade «Dræberen» paa «Liv» +og «Smaafanden» paa «Trygg» og alle de andre +paverne. Han blæste dem et langt stykke. Ja, +om det saa var Jeremiassen paa «Storegut», som +havde hus paa Laksevaag og var god for sine +tyvetusen mindst, saa kunde han faa lov til at +kysse ham baade her og der.</p> + +<p>Ratje stak ikke op for nogen.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Vaarsolen spillet i de smaakrusede bølger. +Det skinnet af blanke reflekser fra de mange +ruder over i de nye murstensgaardene paa +Tyskebryggen og hele Vaagen var fuld af yrende +liv. Der blæste en liden frisk bris fra øst og +inde ved Triangelen stod de kommunale flag +ret ud fra de tre flagstænger. Enkelte B.~D.~S.-skibe +ved Fæstningskaien var ogsaa flagsmykket +i en eller anden anledning. Men inde i styrehuset +paa «Styggen» var det ganske stille. Solen<a class="pagenum" name="side_50" id="side_50" title="[s. 50]"></a> +baget saa behagelig gjennem de store vinduer +og Jonas Ratje laa paa ryggen paa sofabænken +og snorket. Piben var faldt i dækket og bankbogen +var blevet liggende paa hans brede bryst.</p> + +<p>Pludselig vaagnet han. Døren blev revet +op med et kraftig tag, og i aabningen stod Dick +Darling.</p> + +<p>Dick var ædru. Ratje gned sine øine, han +kunde ikke rigtig tro dem. Dick ædru nu +middagstider, endda han havde været i land hele +formiddagen, det var jo forholdsvis utrolig.</p> + +<p>«Naa er du der, du gamle hallunk.»</p> + +<p>Dick svarte ikke, han kom helt ind, lukket +døren bag sig og satte sig paa bænken ved +siden af Ratje. Saa spyttet han langsomt og +besindig to gange og endelig kom det: «Det +bliver svinagtig dyrt.»</p> + +<p>«Dyrt? Hvad bliver dyrt?»</p> + +<p>«Svinagtig! Sekshundredeogfemogtredve kroner, +det er det allermindste vi kan faa det for.»</p> + +<p>«Er du gal, eller er du bare fuld, mand?»</p> + +<p>«Ingen af delene. Jeg har været tre forskjellige +steder og spurgt; men 635 kroner er +allerlaveste pris, det er bandt sikkert det. — Og +du ved der kommer altid et eller andet lidet til, +saa siger vi 700 kroner rundt.»</p> + +<p>«700 djævler. — Hvad er det du sidder og +vabber om mand.»</p> + +<p>Dick trak betænkt op et papir af lommen +sin. Det var krøllet og skiddent; men de store<a class="pagenum" name="side_51" id="side_51" title="[s. 51]"></a> +klodsede bogstaverne var ganske læselige. «Se +her, kan du selv se. Nyt vevlager i høitrykken +47 kroner, nye pumpeventiler 15 kroner stykket, +og da bruger vi endda de gamle sæderne. Saa +maa vi have fem nye stagrør i kjedlen og — —»</p> + +<p>«Plager hinmanden dig? Hvad skal dette +sige?»</p> + +<p>«Skjønner du ikke det, Ratje, at hvis vi skal +gaa en dag længer med denne vidunderlige submarine +baaden vor, saa maa maskinen og kjedlen +repareres. — Og nu har vi lidt penge, altsaa +maa det gjøres nu, og vi maa heller begynde +idag end imorgen.»</p> + +<p>Der kom et forunderlig træk om Ratjes +mund. Han sad endnu med bankbogen i haanden +og blev siddende og bladet i den ganske +aandsfraværende.</p> + +<p>Dick tiet ogsaa stille, spyttet langsomt og +betænkt med lange mellemrum. Af og til +skottet han bort paa sin kammerat; men fandt +det raadeligst ikke at sige noget.</p> + +<p>Saa dette var altsaa meningen.</p> + +<p>Ikke før var der et par øre tilovers, saa +straks var de ude for at plyndre, baade den +ene og den anden. Først madamen med jeremiader +om klær og sko og guderne maatte vide, +hvad andet. — Og saa Dick med denne fillemaskinen +sin. Nu havde den alligevel skranglet +afgaarde i ti samfulde aar trods der altid havde +været den samme klagesang at høre bestandig.<a class="pagenum" name="side_52" id="side_52" title="[s. 52]"></a> +Men til dato havde nu «Styggen» hostet sig +frem fra job til job — og det klarte sig vel +endnu en stund.</p> + +<p>Jonas Ratje smeldte bankbogen sammen med +et klask. «Nei saa pinedø,» kom det resolut. +Det skulde ikke ske hvordan pokker det saa +gik. Han puttet iltert bogen ned i den indvendige +frakkelommen og knappet tæt til, som +om nogen vilde røve den fra ham.</p> + +<p>Dick Darling blev siddende som før. Atter +blev der en lang og pinlig pause. Saa sagde +han langt om længe: «Jamen vi maa. Der er +ingen bøn for det.»</p> + +<p>«Maa, maa — nei siger jeg,» buste det ud +af Ratje.</p> + +<p>«Tag det med ro mand. Det vi maa, det +maa vi. Vi kommer ikke udenom det. Vi kan +ikke holde det gaaende et halvt aar til, og da +bliver det endda dyrere. Desuden, nu har vi +penge; men om et halvt aar, saa har vi ingen. +Ialfald ikke jeg; for da har samlaget faaet dem. +Jeg kjender gamle Dick, den fyldehunden, fra +før.»</p> + +<p>«Ja du om det. Det er dine penge; men +før jeg gaar med paa dette, før skal vi sælge +hele skrabejernshaugen efter vægt.»</p> + +<p>«Sælge «Styggen». Det mener du ikke.»</p> + +<p>Nu var Jonas Ratjes taalmodighed slut. Han +røg op i et gnistrende sinne, slog i væggen saa +det skranglet i hytten og svor og bandte baade<a class="pagenum" name="side_53" id="side_53" title="[s. 53]"></a> +paa det ene og det andet. Det var et stort +ordforraad Jonas Ratje havde til raadighed, naar +han var i det hjørne.</p> + +<p>Dick var heller ikke renonce for trumfer, og +i de næste ti minutter skjældte de to mangeaarige +kammerater hinanden ud i et sprog, som +kunde sat skottene i brand, saa glohede var de +gjensidige velsignelser.</p> + +<p>Endelig orket de ikke mere. De sank tilbage +hver i sit hjørne af sofabænken helt udmattede +og kobberrøde i ansigterne. De var +begge anpustne som efter det tyngste arbeide, +og de var fremdeles olme i øinene. Det var +ikke første gang disse to røg i totterne paa +hinanden. Tvertimod, gjennemsnitlig havde de +et sammenstød en eller to gange pr. uge; men +saa voldsomt som denne gang var det yderst +sjeldent.</p> + +<p>Der sad de nu og skjeglet surt til hverandre +en lang stund. Men de havde sagt, hvad der +kunde siges. Kort og godt situationen havde +naaet det psykologiske moment, hvor den i næste +fase maatte slaa om i det tragiske eller i det +komiske.</p> + +<p>Det var en flue paa Ratjes næse som egentlig +afgjorde det hele. Dick Darling saa den og +fandt den snodig og følgelig smilte han. — Saa +smilte Ratje og Dick lo. — Og da lo Ratje med.</p> + +<p>«Naa endelig. Det var forfriskende; men +gudbevaremigvel saa sint du blev, Dick.»</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_54" id="side_54" title="[s. 54]"></a> +«Ja da, og du var ikke det mindste sint, du. +Bare sød og elskværdig, ikke sandt?»</p> + +<p>«Naa ja ja. Se her har du min haand, +grinebider!»</p> + +<p>«Tak. — Men skal vi saa beslutte os til at +reparere?»</p> + +<p>«Nei.» Ratjes mund smækket i som en +rævesaks.</p> + +<p>«Naa saa, naa!» Dick blev atter stødt og +der opstod en fem minutters evighedspause. — — — — —!</p> + +<p>«Du Dick. Skal vi sælge hele kassen?»</p> + +<p>«Hvem vil kjøbe?»</p> + +<p>«Hahn &. Hinken, ved du.»</p> + +<p>«Ja for halvandet tusen. Det har vi jo +snakket om saa mange gange før.»</p> + +<p>«Ja, men om vi sælger saa beholder vi jo +jobben for dagløn.»</p> + +<p>«Og bliver andenmands slaver for resten af +vort liv. Tak, men det bliver der ikke noget af.»</p> + +<p>«Hvorlænge kan du holde det gaaende? Et +halvt aars tid?»</p> + +<p>«Ja til nød.»</p> + +<p>Atter pause.</p> + +<p>— — — «Om vi assureret «Styggen», Dick. — Ja +mod totalforlis selvfølgelig.»</p> + +<p>Dick sendte sin kompagnon et blik. Hvad +pokker var det nu som stak ham?</p> + +<p>«Assurere? Hm, hvorfor det?»</p> + +<p>«Joooo! Der hænder saa mangt, sagde<a class="pagenum" name="side_55" id="side_55" title="[s. 55]"></a> +kobben. Det kan da være godt for noget at +assurere.»</p> + +<p>«Hm!»</p> + +<p>Atter en lang pause. — Det var karakteristisk +for situationen, at de ikke kunde se hverandre +i øinene. Deres blik mødtes uvilkaarlig engang; +men straks saa de til hver sin side. Netop +dette gjorde, at de forstod saa inderlig godt +begge to.</p> + +<p>«Tager vi takst paa hende, faar vi hende +altids op i tre, halvfjerde tusen kroner, og kanske +lidt mere.»</p> + +<p>«Ja ha, jo det faar vi nok. — Men, puh saa +kvalmt her er Jonas.» Dick slog døren op paa +vid væg og den kjølige friske vaarluft fyldte +hele styrehuset i en gufs.</p> + +<p>De aandet begge to ud og suget et par +dybe drag, nydelsesfuldt og velbehagelig. — Det +var som en opvaagnen.</p> + +<p>«Kom med op paa almendingen og faa et +glas øl, Jonas. Jeg er saa tørst, at det er ligesom +struben skulde snøre sig sammen paa mig +nys, du.»</p> + +<p>«Allright, gaa an. Jeg skal bare se efter +fortøiningerne først, saa kommer jeg efter.»</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Naar en dampkjedel angribes af tæring, gaar +det ofte for sig paa den maade, at det begynder +som et mikroskopisk lidet knappenaalsstik<a class="pagenum" name="side_56" id="side_56" title="[s. 56]"></a> +i en plade; men lidt efter hvert griber tæringen +om sig i det sunde jern og der bliver som et +saar i det. Man kan gjøre hvad man vil, man +kan ikke stoppe det. I slike tilfælde forsøger +maskinisten med soda og lignende kemikalier +at koge sygen ud; men oftest uden held.</p> + +<p>Det var slig tæring som havde angrebet Dick +den dag da Jonas Ratje havde talt om at assurere +«Styggen». Det hele var jo ingenting og +selve bemærkningen var jo uskyldig nok; men +den tanke som ikke blev udtalt og som laa +bagom, den var giftig. Den aad sig ind i Dicks +hele tilværelse og blev som et aabent saar, som +laa der og værket og tæret sig dybere og dybere +ind i hans bevidsthed. Han var ingen +forbrydernatur; men han kunde forsøge hvad +han vilde, den giftige tanke havde faaet fæste, +og det hjalp ikke at han slog brændevin og +andre destilata i sig for at stanse den. Sygen +var der og lod sig ikke drive bort igjen.</p> + +<p>Anderledes med Jonas Ratje. Han var vistnok +den som først havde fostret tanken; men +hos ham var den forlængst glemt da Dick en +dag en maanedstid senere pludselig spurgte: +«Skal vi saa tage og assurere vraget, Ratje?»</p> + +<p>Det kom saa uventet, saa absolut apropos +slet ingenting, at Ratje uvilkaarlig brast i latter. +«Ja hvorfor ikke?»</p> + +<p>Mere blev der ikke sagt om tingen netop +da; men allerede samme aften, da de laa vel<a class="pagenum" name="side_57" id="side_57" title="[s. 57]"></a> +fortøiet inde ved Triangelen og skulde gaa hjem, +tog Dick temaet op paany: «Du gaar altsaa +op og snakker med assurancefolkene imorgen +du, Jonas.»</p> + +<p>«Det er alvoret dit det da, Dick?»</p> + +<p>«Der er ingen anden udvei?»</p> + +<p>De saa paa hverandre. Det var som de +endnu engang vilde veksle tanker om dette +pinlige punkt. Men ingen af dem turde tale +ud. De stod slig næsten et halvt minut, saa +trak de øinene til sig. «Allright!» sagde Ratje +og vendte sig helt rundt paa hælen og gik.</p> + +<p>Den næste dag blev «Styggen» assureret for +3800 kroner og Dick Darling gik i en rus de +følgende otte dage. Ratje derimod smagte ikke +spirituosa; men paa hver side af munden hans +grov der sig ind to dybe furer, og det skjælmske +gode udtryk i øinene veg plads for et staalgraat +kvast blik, som gav ansigtet et barskt og lidet +tiltalende præg. Dick lagde ogsaa mærke til +at Ratje, som ellers alle dage havde været pratsom +nok, nu var blevet en taus og indesluttet mand.</p> + +<p>Dagene gik og lykken var fremdeles med. +Næsten hver uge kunde Jonas Ratje forøge sin +bankbeholdning. Sommetider bare med en femkrone, +andre gange med mere. Langsomt men +sikkert naaede han de 500 og videre helt op +til 600 og forbi, saa han var paa god vei opimod +de 700 kroner. Men der foregik samtidig +en forandring med manden selv. Han var blevet<a class="pagenum" name="side_58" id="side_58" title="[s. 58]"></a> +pengegridsk. Han drev sig selv og Dick +og baaden til det yderste, undte sig ikke ro +hverken dag eller nat, men var paafærde baade +tidlig og sent og pirket op selv den mindste +job, paa hvilken der kunde tjenes en krone. Ja +han forsmaaede ikke engang at ligge til langt +ud paa kvældene og samle op lystseilere, som +laa i vindstille bortunder Askølandet og drev. — Det +var forresten en specialitet som ikke betalte +sig saa daarlig. De unge kjøbmandssønnerne +var ikke knebne, især naar der var damer ombord. +Men denslags business gik ud over +nattesøvnen, og Dick stod mangen en god gang +i maskinkappen og gjæspet og smaabandte for +sig selv. Men han tiet klogelig stille. Han +havde faaet sin vilje med assurancen, og han +var klog nok til at indse at til gjengjæld vilde +Ratje have sin vilje i alt andet.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Det var en dag ud i august maaned. Der +blæste en frisk bris fra nord, og sjøen gik hvidtoppet +indover Byfjorden. Ret ud for Dekkeværftet +laa en kolosal Hamburg-Amerikabaad +og tog ind kul. Passagererne var sendt iland +som en anden saueflok for at kjøre til Fløien +eller Fantoft. Imidlertid gjaldt det at blive +færdig med kulsjauen før passagererne kom tilbage. +Oppe paa promenadedækket gik en snorebeslaaet +næstkommanderende og var ubehagelig<a class="pagenum" name="side_59" id="side_59" title="[s. 59]"></a> +mod sine underordnede og andre, som kom i +nærheden af ham. Det forbedret ikke mandens +humør da han opdaget «Styggen» som kom +hostende med en kulskude paa slæb. Han +sendte en hagelskur af mindre smigrende hilsener +imod den, og Ratje kvitterte promte ved +at manøvrere slig, at den skidne kulskuden +gnuret sig et langt stykke bortover langs pakketbaadens +hvidmalte side.</p> + +<p>Tyskeren fræste skjældsord over Ratje, som +til gjengjæld paa klingende «hamburgerplatt» +lod ham vide, at det ingenlunde passet sig for +en stakkars næstkommanderende at tiltale en +skipper og selveier saa uhøvisk, og hvis han +gjorde mere vrøvl skulde det være Ratje en +fornøielse at tage lægteren med sig igjen, saa +kunde Hamburg-Amerikalinjens aktionærer spendere +en ekstra kjøretur paa sine passagerer mens +man ventet paa komplettering af bunkerkullene.</p> + +<p>Tyskeren fandt ud, at han havde fundet sin +overmand i kunsten at bruge mund, hvorfor +han vendte sig og drev agterover.</p> + +<p>Ratje fortøiet lægteren og fik to tomme paa +slæb tilbage til Laksevaag.</p> + +<p>Det var paa denne slæbeturen tilbage over +fjorden at det hændte og det gik saa fort for +sig, at det var rent forunderligt. Slæberen var +kort og det blaaste en frisk liden kuling fra +nord. Omtrent midtfjords tog lægterne et forkjert +skjær og drev ind paa «Styggen». Den<a class="pagenum" name="side_60" id="side_60" title="[s. 60]"></a> +ene med stevnen midtskibs og den anden paa +laaringen. «Styggen» krænget saa voldsomt over, +at Dick ganske enkelt gjorde en kolbøtte udenbords. +Ratje selv fik krabbet sig ud af styrehuset +og fik saavidt huke sig fast i stevnen paa +den ene lægteren i samme nu som «Styggen» +sank som en sten. Den gik ret tilbunds, hang +et sekund eller to efter slæberen; men saa smaldt +tauget af og Ratje saa bare, hvor sjøen ligesom +kogte under ham idet baaden for tilbunds.</p> + +<p>Han var en kraftig kar Ratje; men jamen +havde han job med at faa halet sig ombord i +kulskuden. Men op kom han.</p> + +<p>— Men Dick! Var Dick gaaet tilbunds? +Han speidet ivrig ret ned i sjøen, som om han +ventet at Dick skulde komme op der «Styggen» +gik ned, og han blev ganske perpleks, da han +pludselig hørte fra en ganske anden kant:</p> + +<p>«Hiv mig en ende ud, du din trefoldige +bavian, eller kanske du vil, at jeg skal gaa +samme veien som «Styggen.»»</p> + +<p>Saa blev Dick bjerget naturligvis; men han +var ikke blid, da han endelig blev halet indenbords. +Han havde den opfatning at Ratje idetmindste +kunde varskuet før han sendte «Styggen» +nedenom og hjem. Han sagde sin kompagnon +endel smigrende ord, hvoraf saapekoger +og idiot var nogen af de mildeste.</p> + +<p>Besynderlig nok svarte ikke Ratje et muk.<a class="pagenum" name="side_61" id="side_61" title="[s. 61]"></a> +Han satte sig ret ned paa polleren med hænderne +for ansigtet.</p> + +<p>Dick satte sig vis à vis. Han blev saa forbauset +over, at Ratje tiet, at han uvilkaarlig +blev taus selv ogsaa. Men han var vaad efter +badet og han frøs i kulingen. Han saa sig om +efter hjælp.</p> + +<p>Borte paa Hamburg-Amerikabaaden havde +den guldbeslaaede næstkommanderende seet, +hvad der gik for sig, og da han unægtelig var +sjømand selv om han var ubehagelig, saa var +han ikke længe om at give sine ordrer, og +mindre end tre minutter efter katastrofen pilte +en dampchalup udover med næstkommanderende +selv i agterskotten.</p> + +<p>Da den kom inden praiehold blev Ratje +nødt til at tage hænderne fra ansigtet og svare, +og Dick saa da til sin usigelige forbauselse at +taarerne formelig silte nedover kinderne paa Ratje.</p> + +<p>Dick blev saa tankefuld. Han glemte baade +at han var vaad og at han frøs.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Der havde været sjøforklaring; men nu var +den over og Ratje og Darling stod ude paa +gaden igjen. Det var saa forbistret underlig. +De følte sig saa hjælpeløse og hjemløse. Hvor +skulde de gaa hen, hvor skulde de gjøre af sig? +Gaa hjem? nu midt paa blanke arbeidsdagen? +Gaa ombord? Der var jo ikke noget at gaa +ombord i.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_62" id="side_62" title="[s. 62]"></a> +De drev bortover gaden, og helt ubevidst +gik de mod havnen.</p> + +<p>«Den klarte vi godt,» sagde Dick langt om +længe.</p> + +<p>Ratje svaret ikke.</p> + +<p>Om lidt sagde Dick: «Men du kunde jo +gjerne varskuet mig først. Det var ikke din +skyld, at jeg slap fra det med livet.»</p> + +<p>«Tosk,» sagde Ratje.</p> + +<p>«Det kan du selv være.» Dick var stødt. +«Farvel,» sagde han og drev en anden vei.</p> + +<p>Ratje blev staaende og se efter ham. «Han +tror pinedød, at jeg gjorde det med vilje.» Et +øieblik spekulerte han paa at løbe efter Dick +Darling og forklare ham, at det hele var et +virkelig uforfalsket uheld; men saa opgav han +det. «Han tror mig saa alligevel ikke, det +nautet. Og desuden, naar sandheden skal siges, +saa var det bare et tilfælde at det blev et virkelig +uheld; for — — —»</p> + +<p>Han var stoppet op ret for Holbergstøtten. +Han stod rent aandsfraværende og saa paa den +og talte med sig selv. En konstabel over paa +fortoget fikserte ham skarpt: Var manden fuld? +Ordenens haandhæver drev nærmere; men Ratje +tog sig sammen og ruslet afgaarde.</p> + +<p>Fader Holberg stod tilbage med sit broncesmil. +Endnu spilledes der en og anden komedie +udi den berømmelige handelsstad Bergen.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<div><a class="pagenum" name="side_63" id="side_63" title="[s. 63]"></a></div> + +<h2><a name="Jesabel" id="Jesabel"></a>Jesabel.</h2> + + +<p>Jonas Ratje, føreren af slæbebaaden «Styggen +II», laa og strakte sig saa lang han var midt +oppe i en taugkveil.</p> + +<p>Han var inderlig forarget, og røgen fra den +korte, smaa snadden kom i korte hidsige smaa +stød, som ekshausten fra en totakts motor.</p> + +<p>Jeg sad paa polleren og afventet, hvad der +vilde komme. En slig forargelse maatte have +afløb, og det kunde være ganske lærerigt iblandt +at høre Jonas Ratje udgyde sin bitterheds +skaaler.</p> + +<p>Men der gik fem minutter og der gik ti +uden at den forventede udladning kom. Han +bare dampet og dampet paa piben, iltert og +uafladelig, og piben snorket af surhed og elendighed. +Mig tog han ingen notis af. Lod som +jeg var bare luft. Jeg var dog ellers en velseet +og æret gjæst ombord i «Styggen II» naar +min vei faldt saaledes.</p> + +<p>Det hele var ganske merkværdigt.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_64" id="side_64" title="[s. 64]"></a> +Langt om længe vovet jeg en liden bemærkning: +«Hvor er Dick Darling henne idag?» +spurgte jeg.</p> + +<p>Det var gnisten i krudttønden. — Ratje +sprang op og formelig fræste:</p> + +<p>«Ja kan du sige mig det, du, saa er du +klogere end de ti vise fra Østerland. — Væk +er han, væk som et telegram fra Rundemanden, +den forbandede abekatten. Først lægger han +baaden op en hel dag midt i travleste sæsonen; +fordi han maa have kjedelsjau. — Kje-del-sjau, +naar det er travelt. Har du nogensinde i dit +syndige liv hørt magen. Men lad nu det gaa; +men mens vi saa ligger bommende stille og +alle de andre bavianerne tager fra os det ene +jobbet efter det andet, saa triner min godeste +Dick op efter middag med snip og manschetter +og bonjour og stiv hat, som en anden udenrigsminister +og meddeler mig ganske rolig, at +han skal have fri, for han skal paa byen.</p> + +<p>Nu har jeg faret paa salt vand siden jeg +blev en næve stor; men jamen er det det stiveste +nogen har budt mig til denne dag.»</p> + +<p>Jeg smilte sympatisk og lidt uforstaaende. +Dick iland midt paa dagen, det kunde sagtens +forklares; men maskinist Darling i bonjour og +manschetter en hverdagseftermiddag, det hørtes +utrolig og jeg rystet tvilende paa hovedet.</p> + +<p>«Hvad pokker griner du efter? Din udslidte +kuglespidspen! Tror du mig kanske<a class="pagenum" name="side_65" id="side_65" title="[s. 65]"></a> +ikke?» fræste Ratje. —«Jo far. Det er desværre +altfor sandt, og handsker havde han ogsaa, +den kænguruen! Men hvis ikke den forbaskede +nordlandsdukken er «la femme» i den historien, +saa skal du faa kalde mig gryde saalænge jeg +lever.»</p> + +<p>«Nordlandsdukken?» Sandelig dette var en +dag fuld af uanede nyheder. «Gik Dick paa +frierfødder?»</p> + +<p>«Næ, hvis han endda det gjorde, saa skulde +jeg tilgive ham hans daarskab, saa gammel han +er; men vil du tænke dig, den gamle han-idioten +har lagt sig til en guddatter. Han som +aldrig har havt nogen ting at bestille hverken +med gud eller døttre. Og en tilkommen og +fornuftig mand skulde man tro. Men «no fool +like an old one» siger engelskmanden og han +har dyre død ret.»</p> + +<p>Themaet begyndte at interessere mig. Ratje +var nu kommet i farten, saa nu behøvet jeg +bare at pirke lidt i ham en gang imellem med +et lidet spørsmaal for at holde ham gaaende.</p> + +<p>«Naar begyndte komedien?»</p> + +<p>«Aa Dick har altid havt stormandsgalskab, +det er min mening; men siden vi gik i kompani +med Hahn & Hinken og begyndte at tjene lidt +penge har han været uudgrundelig hoven.»</p> + +<p>«Dere tjener penger nu da?»</p> + +<p>«Aa jo saamen, det kunde gaa værre, men +saa ved du det trænges ogsaa, for vor halvdel<a class="pagenum" name="side_66" id="side_66" title="[s. 66]"></a> +i «Styggen II» fik vi ikke for ingenting, saa +der er baade renter og afdrag at skulle klare. — Men +nok om det. Dick som jo er ungkar har +et par ganger maattet klare afdragene alene. +Men det siger jeg dig, det er det dummeste jeg +har indladt mig paa i mine dage. Den gangen +Dick og jeg eiet gamle «Styggen», den som +forliste, husker du, da eiet vi halvt om halvt, +og da var Dick et skabeligt menneske at arbeide +sammen med; men siden han nu er kommet til +at eie to kroner og femti eller vel saa det mere +end mig i denne fillekassen, saa er der forsyne +mig faret en hovmodighedens djævel i ham, saa +det snart ikke er mulig at være indenbords +med ham.</p> + +<p>Stiveskjorte og glacehandsker paa en yrkedag, +saa skjønner du selv.</p> + +<p>Men det er denne fankens jentungen som +er skyld i hele uleiligheden.»</p> + +<p>«Ja, jentungen, hvor kom hun fra?»</p> + +<p>«Fra himmerige eller Nordland eller et varmere +sted, hvad ved jeg. Hun kom dumpende +ned paa Holbergsalmendingen en dag med parasol +og kruset pandehaar og trange skjørter og +det hele, da mindst jeg anet det. Dick, det +asen, blev rød og bleg, og før jeg fik snu mig, +saa var det: Kjære søde onkel Dick og gamle +hyggelige onkel Dick, aanei saa morsomt at +træffe dig, og jeg skal hilse saameget fra mama. — Du +kunde faa kvalme af at høre paa det. — Og<a class="pagenum" name="side_67" id="side_67" title="[s. 67]"></a> +idioten presenterede mig for ladyen. Mig! +Hvad byder du? Og frøken Jensen fra Harstad +bød mig tre fingre og tørket dem bagefter +af paa lommekluden sin! — Æsch!»</p> + +<p>«Spørger du om hun var pen? En lang +spæd tingest med svai i ryggen og to kulstykker +i øienhullerne og vældig kruset haar. Pen? +Ja det var hun vist, slig som saanne kvindfolkjægere +som du kalder pen. Men hvad business +har hun med at være pen, naar hun bruger +penheden sin til at dreie hovedet rundt paa en +slik skikkelig gammel hankat som Dick Darling. +Havde det været dig hun slog fekten paa, saa +skulde jeg ikke sagt et muk; men stakkels +gamle Dick! Og hvad skal enden blive? Nu +kommer hun her næsten hvereneste middagsstund, +og onkel Dick her og onkel Dick der +og baade fem og ti kroner i pompaduren sin, +naar hun gaar. Hun ruinerer ham. Det er +hvad hun gjør med penheden sin. Han, tosken, +er stok sten blind og smisker og ler og gererer +sig som en nybagt dæksgut i Schiedamsche +Dyik.»</p> + +<p>«Jamen hvorfor taler du ikke til ham og +faar ham fornuftig? Du har jo ellers talegaver +nok.»</p> + +<p>«Sagde du, faa ham fornuftig? Gaa ud paa +Nevengaarden du og snak fornuft til patienterne +og se om du faar dem fornuftige. Har jeg +ikke snakket, tror du? Jeg har bedt og bandet,<a class="pagenum" name="side_68" id="side_68" title="[s. 68]"></a> +truet, snakket resonerlig og skjældt ham ud. +Alt har jeg gjort; men tror du det hjælper. —</p> + +<p>Aanei far. Bare du nævner tøsungen er +han færdig til at fly i synet paa dig.</p> + +<p>Æsch. Jeg er saa lei hele filleriet at jeg +kunde gaa bort og hænge mig. Kom med op +til madam Olsen i Kortpilsmuget og faa en dram +og et glas øl. Hun pleier at have sager i bagværelset.»</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Det begav sig, at jeg kom ud paa andre +eventyr og farter, saa der gik maaneder før jeg +saa mine venner Ratje og Darling igjen.</p> + +<p>Men saa en dag ud paa vaarparten fandt +jeg «Styggen II» fortøiet langs Tyskebryggekaien +og jumpet ombord. Dick Darling stod +i maskinkappen og Jonas Ratje støttet sig mod +styrehusdøren.</p> + +<p>Dick var bleg, og saa svært daarlig ud. +Han var blevet saa underlig gammel og var +ligesom mindre end før. Jeg skulde netop gjøre +en bemærkning i den anledning, da jeg blev +opmærksom paa Ratje. Han gjorde de besynderligste +ansigtstrækninger, blinket med øinene, +kort sagt, han bar sig som han havde voldsom +tandpine. Samtidig hyttet han til mig bag Dicks +ryg, og jeg skjønte, at han ønsket at telegrafere +et eller andet til mig; men i farten var det mig +ikke mulig at forstaa, hvad det var.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_69" id="side_69" title="[s. 69]"></a> +Imidlertid var jeg paa min post og intet +usædvanlig hændte; men da Jonas og jeg var +kommet tilsæde i styrehuset, og Dick var krøbet +ned igjen i maskinrummet forlangte jeg energisk +en forklaring paa de underlige fagter.</p> + +<p>«Ok,» sagde Ratje. «Jeg blev saa bange +for, at du skulde sige noget til Dick om Jesabel.»</p> + +<p>«Aa, om den unge damen, som du var saa +forarget paa sidst?»</p> + +<p>«Sagde du damen? Ja det var en nydelig +dame det. Du ser, hvad hun har faaet ud af +Dick stakkar. Han er blevet en olding, gammel +og indskrumpet og skjælvhændt og syg og +elendig, og humøret hans er gaaet i hundene, +saa han kan ikke prestere et smil, om han saa +haler det op med en trosse. Men havde jeg +hende her saa skulde jeg forsyne mig tampe +hende paa bare enden med mine egne hænder.»</p> + +<p>Jonas spyttet inderlig forarget. Jeg vilde +gjerne høre mere om dette og holdt følgelig +fred. Det kunde være ubekvemt at komme med +formange spørgsmaal til Jonas Ratje; men tog +man ham paa rette maaden, fik man i regelen +vide hvad man vilde.</p> + +<p>Han stopped piben sin og dampet en stund +i taushed før han atter klemte paa.</p> + +<p>«Ja, du husker sidst du var ombord. Det +var endda den dagen han havde rigget sig til +i stiveskjorte og hansker. Efterat du var gaaet, +kom han ombord ud paa eftermiddagen og<a class="pagenum" name="side_70" id="side_70" title="[s. 70]"></a> +jenten var med ham. — Men det var et syn. +Ny hat og ny kaabe, kjole fra Sundt & Co. +og lysegule støvler og slør og langsjal, som hun +kunde være en konsulfrue fra Kalfaret, og ikke +som en anstændig skomagerdatter fra Harstad.</p> + +<p>Men Dick, det asen var glad. Han smilte +saa kjæften gik helt op til ørene, saa lykkelig +som om han havde arvet, og ikke som om han +havde lagt ud hundredeogfemogseksti blanke +kroner paa det værste hunafskum som nogensinde +har traadt Bergens gader.</p> + +<p>Og jentungen smøg sig omkring ham som +en slange og onkeldicket ham til han blev skrubtosket. — Aa +det var værre end en filmens +dronning i et appachedrama.</p> + +<p>Men ret som det var, fik hun det saa travelt +med at komme afgaarde, at det var fælt. Hun +skulde absolut møde en veninde klokken syv +precis. Onkel Dick maatte endelig undskylde +hende. Hun vilde meget heller have blevet +hos sin snilde gamle onkel; men som sagt hun +maatte afsted.</p> + +<p>Dick stakkar, syntes han maatte trøste hende, +fordi hun maatte gaa fra ham, og saa stak han +til hende en tikrone og sagde, at det var rigtig +bra hun maatte gaa, for nu maate han alligevel +i kjedlen og gjøre den ren.</p> + +<p>Men da tøsen var gaaet sin vei, kunde jeg +ikke dy mig længere, og saa læste jeg op for +Dick hvad jeg syntes om baade ham og hende.<a class="pagenum" name="side_71" id="side_71" title="[s. 71]"></a> +Det endte med at vi havde os et regulært lidet +slagsmaal, og da vi var færdig med det, var +stiveskjorten ikke længer presentabel. Det var +i det heletaget en forholdsvis kostbar dag for +Dick den dag.</p> + +<p>Da vi havde havt vort opvask, blev han +mere manerlig, og næste morgen var kjedlen +ren og alt klappet og klart til at go ahead. +Sit arbeide kan han jo. Og enten det nu var +julingen han havde faaet, eller det var fordi +han syntes han maatte gjøre op igjen for de +mange penge han havde lagt ud, nok er de +følgende dage hang han i som en smed.</p> + +<p>Men Jesabel saa vi ikke noget til. Til at +begynde med tog Dick det rolig. Ja han trallet +og sang saalang dagen var og var bare solskin. +Han gik omkring og fortalte mig baade det ene +og det andet for at vise mig for en framifraa +jente hun var, denne frøken Jensen. Hun var +datter til gamlekjæresten hans, og hun lignet +sin mor op ad dage. Og hun var saa gjild, +at der var ikke maade paa det. Jeg ved ikke +alt det sludder han vræket af sig.</p> + +<p>Der gik to og der gik tre dage og hele +ugen. Jentungen saa vi ingenting til. Dick +blev mere og mere lang i ansigtet; men han +sagde ikke noget, og ikke jeg heller. Jeg var +bare glad vi var kvit hende.</p> + +<p>Saa lørdag eftermiddag kom der en spirrevip +af en kontorist ombord. Han vilde fragte<a class="pagenum" name="side_72" id="side_72" title="[s. 72]"></a> +«Styggen II» til en tur rundt Askøen om søndagen. +De var nogen damer og herrer som +skulde paa plassertur.</p> + +<p>Ja vi blev enige om prisen og fyren betalte +kontant det jeg forlangte. Udover natten gik +Dick og jeg og skrubbet og pudset messing +og gjorde alting shipshape saa godt vi kunde.</p> + +<p>Nei, «Styggen» har ikke noget passagercertifikat; +men vi har jo salon ombord og det +er ikke første gangen vi har havt passagerer. +Vi har endogsaa været paa havforskning.</p> + +<p>Naaja. Nok om det. Søndag morgen laa +vi nede ved Møhlenpriskaien saa pudset og fin +som en lystyacht, og da vi hørte passagererne +komme borte i bakken, stak Dick nedenunder +for at gjøre maskinen klar. Selv gik jeg til +landgangen for at hjælpe dem ombord.</p> + +<p>Det var et følge, vist en fem seks par med +rygsækker og nistekurver og flasker som sig +hør og bør til en rigtig plassertur.</p> + +<p>Men hvem tror du var med i følget? — Jesabel +alias frøken Jensen iført al den dyre +stasen, den hun havde faaet af Dick.</p> + +<p>Da hun opdaget at det var «Styggen II» +hun skulde ombord i blev hun pludselig benauet. +Hun stoppet op, pegte paa baaden og spurgte +kavalorten om det virkelig var meningen hans +at byde en dame som hende en slig sjofel +baad som den der. Aldrig i livet vilde hun +sætte sin fod ombord i den.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_73" id="side_73" title="[s. 73]"></a> +Saa blev der opstandelse. — Arrangementsspirevippen +blev evig ulykkelig og alle de andre +samlet sig om hende og tigget og bad hende +om at tage tiltakke. Det var ganske som et +cirkus med pantomime.</p> + +<p>Det kunde varet længe, hvis ikke pokker +var faret i mig.</p> + +<p>«Bare træd ombord I, jomfru Jensen. I har +jo været her før, saa I kan vise de andre herskaberne +veien,» sagde jeg og lettet paa huen.</p> + +<p>Hun maalte mig med et blik, som hvis +blikke kunde tilintetgjøre o.s.v. — som der staar +i romanerne. Men Ratje er ikke saa let at +knuse, ved du. Med min sødeste stemme fortsatte +jeg: «Og onkel Dick vil blive saa henrykt +over at se Jer.»</p> + +<p>Hun stod som om hun ikke vidste enten +hun skulde løbe sin vei eller ikke, og for at +hjælpe hende over en pinlig situation brølte +jeg ligegodt ned gjennem skylightet til Dick, +at han maatte komme op, for her var en dame +som vilde hilse paa ham.</p> + +<p>Dick kom og var først bare solskin. Men +da han saa hvor flau og genert hun var og +merket Jesabels onde hjerte, saa blev han saa +underlig lang i fjæset og blev staaende og +trippe, som han slet ikke vidste, hvor han +skulde gjøre af sig selv. Saa snudde han helt +rundt paa hælen og gik ned i maskinrummet +igjen. Der blev han forsyne mig hele dagen<a class="pagenum" name="side_74" id="side_74" title="[s. 74]"></a> +uden at vise sig i maskinkappen engang, enda +det blev saa stegende varmt, at det var rent et +syn. Hvis ikke jeg havde sørget for at sende +drikkevarer ned til ham i passende hyppige +portioner saa tror jeg han havde kreperet. — Men +det bedrøver mig at maatte tilstaa at Dick, +det naut, blev mildest talt usømmelig synlig +beruset.</p> + +<p>Jomfru Jesabel havde det storartet. Jeg sørget +for hende paa alle maader, bad hende være +forsigtig med den pene kjolen, som hun havde +faaet hos onkel Dick. — Og undskyld frøken, +skal vi ikke lægge den hatten forsigtig ned i +salonen. Onkel Dick vil ikke lige, at den dyre +presenten hans bliver ødelagt; og gid frøken, +der har De faaet en flæk paa det sjalet som +onkel Dick betalte tyve kroner for. — Kort +sagt, jeg kunde ikke været mere omhyggelig +for hende, om hun havde været min egen +datter. —</p> + +<p>Men tror du bæstet satte pris paa det. — Nei +far, hun saa ud som hun vilde æde mig +hvergang og hun fik spirrevippen til at se +næsten lige saa morsk ud.</p> + +<p>Ok ja! Utak er verdens løn. Men jeg +tænkte hun kunde have godt av det; for naar +hun skjønte, hvor varmt jeg tog mig af hende, +saa kanske hun ikke vilde tørke hænderne sine +i lommedugen næste gang, hun tog en ærlig +mand i haanden.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_75" id="side_75" title="[s. 75]"></a> +Naaja, den dagen fik ogsaa en ende og vi +kom omsider ind til byen igjen. Der vilde +Jesabel liste sig iland uden at sige farvel til sin +kjære onkel. Men se det blev der ikke noget +af. Jeg sørget personlig for at Dick kom paa +dæk i sidste øieblik og rakte hende haanden +til afsked. Men saa skammelig utaknemmelig +var den svinemær at hun ikke engang vilde +tage ham i haanden, endda Dick slet ikke var +værre end at han kunde staa paa sine ben.</p> + +<p>Spirrevippen vilde lægge sig imellem for at +skaane hendes finere følelser. Men det skulde +han ikke have gjort ligevel, for det kom han +til at angre paa. Dick blev olm og langet +spradebassen en i synet, saa han for trekantet +bort over dækket. — Og saa blev der halloi. — Damerne +skreg i vilden sky, og herrerne morsket +sig, og Dick gik bersærkergang, hvad jeg +ikke kunde fortænke ham i.</p> + +<p>For ikke at faa «Styggen»s renomé ødelagt +blev jeg omsider nødt til at stifte fred. Derfor +kastet jeg hele selskabet iland og slog to pøser +vand paa Dick, hvilket kjølet ham af saa passelig, +saa han atter trak sig tilbage til maskinrummet. +Dernede satte han sig til at tude som +en unge og vrøvlet en hel del om en slange +ved sin barm. Sommetider var det mig han +mente og sommetider Jesabel. Men han var jo +fuld, saa jeg tænkte det gik nok over.</p> + +<p>Mandag morgen havde han hovedpine og<a class="pagenum" name="side_76" id="side_76" title="[s. 76]"></a> +bondeanger, som sig hør og bør dagen derpaa. +Han vrøvlet noget om at han var et elendig +og foragtelig menneske, og at det var rimelig +en dame som frøken Jensen ikke vilde have +noget at gjøre med ham.</p> + +<p>Jeg trøstet ham og sagde, at det kunde han +være glad for. — Men glad var han ikke.</p> + +<p>Men jamen kom den frække tøsungen ombord +udpaa eftermiddagen. Og enten du vil +tro mig eller ikke, saa blev der stor forsoningsfest; +hun graad og Dick snøftet og det hele +var saa yndigt, at jeg maatte op til madam Olsen +og tage mig en toddy til at svælge det +hele ned med. Da jeg kom ombord igjen fik +jeg vide at hun og Dick hadde bestemt at gaa +i Nygaardsparken om kvelden og høre paa +koncert. Dick var saa idiotisk lykkelig at han +spurgte om ikke jeg vilde gaa med dem. Jeg +indrømmer at jeg kunde sagt nei paa en pynteligere +maade end jeg gjorde. Han mente det +vist godt, tosken.</p> + +<p>Dagen efter var hans humør sort som sod, +og da jeg spurgte om han havde moret sig, +saa bad han mig ryge og rende og fare — naaja, +du forstaar hvorhen. Men det var nu +lidt uhøfligt af ham; for det var virkelig ikke +min skyld, at Jesabel fandt kontorspirrevippen +i parken og stak af med ham, saa Dick blev +staaende igjen som en anden Per Snott.</p> + +<p>Jeg synes han burde være evig taknemlig<a class="pagenum" name="side_77" id="side_77" title="[s. 77]"></a> +for at han endelig havde faaet øinene aabne. +Men langtifra! Allerede to dage derefter kom +tøsungen og gav ekstragallaforestilling her paa +agterdækket paa «Styggen II» igjen, og Dick +danset efter hendes pibe paany som en gammel +dansebjørn. Det var sandelig baade sørgeligt +og usømmeligt. Men jeg havde faaet nok af +at blande mig op i hans affærer, saa jeg tiede +bom stille og sagde ingenting, selv da hun gik +sin vei med to gule sedler i pompaduren. +Hvis Dick havde besluttet at gaa i hundene, +saa gjerne for mig. — Men slig gaar det, naar +folk ikke faar raset ud i ungdommen, saa maa +de rase naar de bliver gamle, og da bliver de +titusen gange værre.</p> + +<p>Naa ja. Der gik nogen dage, hvor Dick +skinnet lidt op igjen, og hun kom hver middag +og onkeldicket ham. — Men saa blev hun pludselig +borte igjen, og vi hørte ikke mere til +hende, før en dag der kom en detektiv ombord +og spurgte efter Dick Darling. Jentungen var +mistænkt for at have stjaalet et gulduhr fra +kontoristen sin. Nu mente politiet, at hun +havde stampet det eller solgt det; men selv +sagde hun, at hun havde faaet penge hos Dick +og at det var de hun havde flottet sig med.</p> + +<p>Dick gik iland paa flækken, og «Styggen II» +lagde op hele eftermiddagen. Du kan vel tænke +dig, hvor forarget jeg var.</p> + +<p>Men neimen om jeg orket at sige noget til<a class="pagenum" name="side_78" id="side_78" title="[s. 78]"></a> +Dick, da han kom ombord igjen om kvelden. +Han var askegraa i ansigtet, og han kunde +ikke samle sine tanker saameget at han kunde +sige to ord i sammenhæng. Jeg troede sandelig +at han var blevet gal.</p> + +<p>Af detektiven fik jeg siden vide, at Dick +kom til hende i varetægts-arresten. Da havde +hun først spillet fornærmet og nægtet alt; men +om lidt var hun stukket i at jamre og græde, +og saa havde hun erkjendt tyveriet og en hel +del andet, som ikke var pent og passende for +en ung pige. Dick, stakkar, havde staaet saa +hjælpeløs som et lidet barn, for hvem hele verden +er gaaet istykker, og havde bare dreiet +huen rundt og rundt i hænderne ustanselig, +mens taarerne silte ned over kinderne hans. +Det var meget værre end om Jesabel var hans +egen datter.</p> + +<p>Siden gik han ud og løste ind uhret hos +pantelaaneren og bragte det tilbage til kontoristen +samme aften.</p> + +<p>Men jenten blev alligevel dømt for tyveri +og løsgjængeri; for hun havde nok været et +vidtløftig pigebarn paa mange maader.</p> + +<p>Da hun kom ud igjen var Dick selv inde +paa politikammeret og hentet hende, og samme +kvelden blev hun skibet nordover til Harstad +med hurtigruten. Dick betalte selv billetten og +fulgte hende ombord.</p> + +<p>Dermed skulde den historie have været slut.<a class="pagenum" name="side_79" id="side_79" title="[s. 79]"></a> +Da «Mercur» kom sydover igjen var Dick ombord +for at spørge styrmanden om hun var +kommet vel frem. Men der fik han vide, at +hun var stukket af i Trondhjem. Simpelthen +sporløst forduftet.</p> + +<p>Ok ja far! Det er altsammen saa sørgeligt, +at du kunde le dig kvæk ihjel af det.</p> + +<p>Dick stakkar er bare et vrag og gaar omkring +om dagene som en Jeremiæ begrædelsesbog +i pragtbind. Du ved jeg bander nødig; +men pinedø kan man fristes. Jeg synes, at du +gamle fyldepen skulde skrive i aviserne at slige +forbistrede pigebørn burde sættes under laas og +lukke i al evighed, amen!</p> + +<p>Hjælpe! Nei naturligvis kan det ikke hjælpe, +saalænge slige halvgamle idioter som Dick gaar +omkring med en voksklump til hjerte; men er +det ikke fanken, at slig en krøltop af et fruentimmer +skal kunne ødelægge en mand slig da. +Kvindfolk skulde afskaffes. Det er min mening. +Et enkelt eksemplar skulde sættes paa spiritus +og sendes paa musæet til skræk og advarsel. +Det vilde være mere end tilstrækkeligt.»</p> + +<p>«Jamen du er jo selv gift, Jonas Ratje!»</p> + +<p>Han glæfset i saa gnisten sprutet af ham: +«Der er vel forskjel paa kvindfolk og kvindfolk. +Dina Ratje født Weidemann er et anstændig +menneske, det skal jeg lade dig vide. +Hun er ikke nogen jomfru Jesabel, <span lang="en">and <a class="corr" name="rett_3" id="rett_3" title="do'nt">don't</a></span><a class="pagenum" name="side_80" id="side_80" title="[s. 80]"></a> +<span lang="en">you forget</span>, eller saa forsyne mig skal du faa +svælge tænder som grynvælling.»</p> + +<p>Jeg havde et svare stræv med at stille ham +tilfreds og da jeg nogenlunde havde beroliget +ham piltet jeg iland. Luften ombord i «Styggen +II» var ikke rigtig klar den dag.</p> + +<p>Men for min ven Dick Darling var jeg +dybt bedrøvet.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<div><a class="pagenum" name="side_81" id="side_81" title="[s. 81]"></a></div> + +<h2><a name="Syndens_sold" id="Syndens_sold"></a>Syndens sold.</h2> + + +<p>Jonas Ratje tændte sin pibe og gik om paa +styrbords side af styrehuset, hvor han stillet +sig op med begge hænderne i bukselommerne +og stirret over mod Fæstningskaien med en +bister og fortænkt mine i sit ellers saa joviale +fjæs.</p> + +<p>Ratje havde sin bestemte hensigt med denne +manøvre. Han var en mand, som i det hele +taget sjelden gjorde noget uden bestemt hensigt. +Netop nu, i dette hellige øieblik stod +Trumpen, formanden hos Hahn & Hinken, +inde paa Holbergsalmendingen og skreg sig hæs +paa: «Styggen hoi!»</p> + +<p>Det begav sig at Ratje og Trumpen ikke +var perlevenner for tiden; derfor var det skipper +Jonas Ratje syntes merbemeldte Trumpen +kunde have godt af at staa der en stund og +brøle. Den svinepelsen! Havde han ikke i +sidste kulopgjøret noteret de to ton kul, som +han og Ratje var blevet enige om skulde gaa +af som «svind.» Intet under, at da Ratje stod<a class="pagenum" name="side_82" id="side_82" title="[s. 82]"></a> +oppe hos Hahn & Hinken paa kontoret og fik +den salve midt i synet, saa havde han paa et +hængende haar forsnakket sig og røbet visse +transaktioner som firmaet helst ikke skulde have +sin næse i. Hahn & Hinken eiet halvdelen af +«Styggen II.» Trumpen, maskinisten Dick Darling +og han selv eiet resten; men der bestod +visse hemmelige aftaler og arrangements, som +gjorde, at kontorets halvdel nødig maatte vide, +hvorledes den anden halvdel disponerte uofficielt.</p> + +<p>Nok om det. De to ton kul var netop en +af de ting som kun vedkom den farende del +af rederiet og det var derfor noget henimod +forræderi af Trumpen, den klodsmajor, at han +havde opgivet disse kullene i sidste maanedsopgjør.</p> + +<p>Som en konsekvens af dette misgreb eksisterte +der nu en aaben konto mellem ham og +Ratje. Vistnok havde skipperen i sidste øieblik +bidt sig i tungen og derved undgaaet at røbe +sig; men hvis Trumpen indbildte sig at han +skulde faa dø i synden, saa var han gaaet feil i +byen; for han kjendte nok ikke kaptein Jonas +Ratje ret.</p> + +<p>Dick Darling stak hovedet gjennem maskinkappen: +«Trumpen staar inde paa Nyalmendingen +og brøler som han skulde have betaling +for det, Ratje.»</p> + +<p>«Lad ham brøle.» Skipperen spyttet over<a class="pagenum" name="side_83" id="side_83" title="[s. 83]"></a> +rællingen og skiftet piben over i bagbords +mundvig.</p> + +<p>«Ja men; han vil have fat i — —.»</p> + +<p>«Lad ham brøle, det asen. Pas du dit, saa +skal nok jeg passe mit.»</p> + +<p>Dick skjønte at Ratje var nok ikke naadig +idag. Han rystet paa hovedet og sagde ganske +sindig: «Ja ja Jonas, saa sætter jeg maskinen +igang, da.»</p> + +<p>«Du gjør fanden heller! Du kan bare +understaa dig til at røre den før jeg giver besked. +Det er mig som er skipper her, ser du.»</p> + +<p>Dick tiede. Han forstod her foregik noget +som han ikke havde rede paa; men han kjendte +Ratje og da det ikke syntes at være noget som +specielt angik ham selv, saa holdt han sig nøitral +og nøiet sig med at holde øie med Trumpen +inde paa bryggen.</p> + +<p>Minutterne gik og Trumpen brølte. Ratje +fuldendte sin pibe og stoppet sig en ny.</p> + +<p>Pludselig blev der fart i Dick: «Død og +plage. Der kommer «Trygg» og Trumpen praier +den.»</p> + +<p>«Hvad siger du? Ja, det skulde bare mangle +at den plimsolleren skulde tage jobben fra os. +Fuld fart forover, Dick. Skynd dig.» Ratje +stak piben i lommen, gik over til bagbord, satte +hænderne for munden som raabert: «Halloi. +Nu kommer vi.» Og dermed for han ind i +styrehuset. Men derinde bandte han, saa blaa<a class="pagenum" name="side_84" id="side_84" title="[s. 84]"></a> +flammen stod ham ud af halsen. «Hm! Den +Trumpen. Han skulde jamen faa vide, hvad +han var gjort af, det kunde han tage gift paa.»</p> + +<p>Med et flot sving klappet «Styggen II» op +langs bryggen; men Ratje gik ikke ut af styrehuset. +Oppe paa bryggekanten stod Trumpen +og raabte en besked. Ratje keg gjennem ruden; +men han rørte sig ikke. Det frydet ham +at se, at Trumpen blev sintere efterhvert. Tilslut +hoppet han ombord og for henimod styrehusdøren +og idetsamme han rev den op, bøiet +Ratje sig over talerøret til maskinen: «Fuld +fart forover, Dick.»</p> + +<p>Først derefter vendte han sig mod den anden: +«Nei, goddag Trumpen. Hvad i alverden er det +du har det saa braadt om idag?»</p> + +<p>«Braadt om? Her har jeg staaet og skreget +og brølt paa dig i snart en halv time; men du +er nok stok sten døv, du. De to skuderne i +Laksevaagsholen, som skal over til Heggernæs. +Er det meningen, de skal komme over idag?»</p> + +<p>«Har du staaet og praiet? Jeg har ikke +hørt dig, jeg. Saa det var de to skuderne. Ja, +vi skal hente dem med engang.»</p> + +<p>Trumpen vendte sig forarget for at gaa igjen; +men opdaget saa at «Styggen II» alt var kommet +midt ud paa Vaagen med kurs for moloen. +Han satte i en fleskeed: «Hvad skal dette +betyde? Vil du se at sætte mig iland igjen, +og det lidt fort.» Den vesle fyren stod og<a class="pagenum" name="side_85" id="side_85" title="[s. 85]"></a> +trippet af bare ivrighed; men Ratje, stor og +svær, stod ganske rolig ved rattet og rørte sig +ikke, styret bare samme kurs.</p> + +<p>«Hvad er dette for narrestreker, Jonas. Sæt +mig iland, hører du. Jeg har det travelt og +har ikke tid til ablegøier nu.»</p> + +<p>«Ikke jeg heller. Det haster med skuderne, +ved du. Og desuden er det bedst, du følger +med og passer paa, at der ikke forsvinder to +ton kul fra dem underveis.» Ratje smilte bredt +og tilfreds.</p> + +<p>Der gik et lys op for Trumpen. Han begyndte +at forstaa et og andet, og da han fik +tænkt sig om blev han endnu sintere end før, +hvilket han ikke lagde skjul paa. Han skjældte +skipperen ud efter noder; men Ratje tog det +med ro.</p> + +<p>«Du kan nu pibe eller gale som du vil; +men du faar blive med nu.»</p> + +<p>Og Trumpen maatte følge med først til +Laksevaag og siden til Heggernæs. Men derude +sprang han paa land straks han kunde. +Han var saa fortærende sint at han sprutet gnister.</p> + +<p>Ratje sagde ingenting. Først da han havde +hjulpet til at faa begge skuderne fortøiet saa +han op paa Trumpen som endnu ikke var færdig +med at skjælde ud.</p> + +<p>«Ja ja, farvel da, Trumpen. Du foretrækker +at spadsere indover til byen igjen du; men +jeg har det travelt, saa nu gaar vi.»</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_86" id="side_86" title="[s. 86]"></a> +Det gik op for Trumpen at han havde begaaet +nok en dumhed. Men da var det forsent, +for «Styggen II» stod indover igjen for +fuld fart; og Ratje, den skjælm, bøiet sig ud +af styrehusdøren og vinket saa venlig med +haanden til afsked.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>«Dick,» brølte Ratje. «Kom her op Dick!»</p> + +<p>Op fra maskinrummet stak Dick Darlings +sodede ansigt. Han tørket sig med tvistdotten +over panden. «Bevares er det gamle Erik, som +er løs, slig som du bælger?»</p> + +<p>«Ja, netop han. Se nu paa de skuderne +som «Trygg» slæber afsted med der. Hvis det +ikke er Hahn & Hinken sine, skal jeg lade +mig flaa levende.»</p> + +<p>«Da slipper du at blive flaaet dennegangen, +skjønt du havde ærligt fortjent det. Nu er +det tredie gangen i denne ugen at «Trygg» +faar en job som vi skulde havt. Skammer du +dig ikke, Ratje?»</p> + +<p>«Skammer mig. Hvad mener du? Er det +kanske min skyld at Trumpen — — — —.»</p> + +<p>«Oh yes! Trumpen er god at skylde paa, +han. Men det var dig, Jonas, som gav Trumpen +den lystreise til Laksevaag og Heggernæs. +Og der har du betalingen.» Dick gjorde en +talende gestus over mod «Trygg», som netop<a class="pagenum" name="side_87" id="side_87" title="[s. 87]"></a> +seilet forbi med to digre lægtere i slæbet. Skipperen +derover tillod sig ovenikjøbet at hilse +med tre smaa stød i fløiten idet han strøg +forbi, og Ratje, som ellers ikke savnet herredømme +over sprogets bitre gloser, tiet bom stille.</p> + +<p>Tilfældet var usædvanlig og gav kanske +bedre end noget andet udtryk for, at kaptein +Jonas Ratje var saaret paa et meget følsomt +punkt. Dick, som for en gangs skyld merket +at han havde overtaget, kunde ikke dy sig. Idet +han dukket ned maskinleideren smald det:</p> + +<p>«Du burde huske paa, at der er flere end +dig, som har part i «Styggen II», og denne +hersens kassen vor skulde helst være en forretning. +Istedet derfor gjør du den til et flydende +cirkus og flyver rundt paa havnen og +giver opvisninger i clownekomik, som en anden +fordrukken bajads. Huf! At nogen skal være +nødt til at — — — —»</p> + +<p>Men nu var sinnet kogt op i Ratje: «Shut +up! din hylende hyæne, eller jeg slaar hovedet +dit ned i maven paa dig, din svarte, sodstinkende, +fedtkogende, talgsmørende djævel.»</p> + +<p>Dick skjønte han var gaaet et skridt for +vidt, hvorfor han behændig smat nedenunder; +mens Ratje gik ind i styrehuset og slog døren +i efter sig saa det kunde høres over hele Vaagen. +Derinde fortsatte han at prøve sprogenes +velklang i mange og malende udtryk, fra alverdens +havnesteder, og han gav sig ikke før<a class="pagenum" name="side_88" id="side_88" title="[s. 88]"></a> +han var saa udmattet, at han simpelthen ikke +kunde længere. Først da satte han sig ned, +støttet hovedet i hænderne og gav sig til at +tænke.</p> + +<p>Det var en lang og pinefuld proces; men +da han endelig var færdig smilte han noksaa +fornøiet. Men før han gik ud paa dækket +igjen trak han frem sin vældige hestehandlerportemonæ +og undersøgte omhyggelig dens indhold.</p> + +<p>Paa middagsstunden, da alle slæbebaadene +laa stille ved Holbergsbryggen ofret Ratje sin middagslur +og aflagde en visit ombord i «Trygg.» +Det endte med at de to skippere stak op til +Eide paa almendingen for at faa sig et glas øl. +Det ene blev til to og tre og fire. Siden da +samlaget aabnet blev der kjøbt aquavit og mere +øl som blev fortæret i styrehuset paa «Styggen +II.»</p> + +<p>Desværre maa det bekjendes, at særlig skipperen +paa «Trygg» blev synlig beruset. Særdeles +meget synlig, saa han gik og vævet og +tullet til spot og skjændsel for alle paa havnen. +Han kaldte Ratje for sin bedste ven og forpligtet +sig til at slaa en vis Trumpen helseløs, +saasnart han fik ham under hænderne; thi havde +ikke samme Trumpen snydt ham blodig og +meget og havde ladet sig betale for at «Trygg» +skulde faa nogen elendige slæb for d'herrer +Hahn & Hinken, uagtet dette glorværdige firma<a class="pagenum" name="side_89" id="side_89" title="[s. 89]"></a> +havde givet udtrykkelige ordre til at han, +Hansen paa «Trygg», skulde have alle de slæb +som hans ven Ratje ikke kunde overkomme. +Men han, Hansen paa «Trygg», var meget for +god kar til at lade sig snyde af en slik elendig +skinhellig luseknækker som Trumpen, og nu +vilde han fluksens og uopholdelig begive sig +op paa kontoret til Hahn & Hinken og meddele +dem hvilken simpel og utro tjener de havde +i søndfjordingen Trumpen. Havde kanske ikke +Ratje sagt, at han bare skulde forlange tilbage +de 27 kroner, som den infame bondeknøl havde +stukket i lommen for de stakkels tre slæbene, +som han havde havt i ugen. Ratje, den hædersmand, +den fuldtro ven, skulde være hans vidne +for Gud og mennesker paa, at han, Hansen +paa «Trygg», var mand for at mestre slig en snigende, +pengegrisk kjæltring, hvilket det nu var +hans agt at bevise ved øieblikkelig at fordre +de omtalte penge tilbage af firmaet.</p> + +<p>Hansen sjanglet opover almenningen. Men +da var det at Ratje tog sin nyvundne ven om +livet og lempet ham ombord igjen og førte ham +nedunder i «salonen» paa «Trygg», hvor han +heldte endnu mere brændevin paa ham til han +ikke længere kunde gaa. Derpaa laaste Ratje +ham inde og overlod ham til sin skjæbne.</p> + +<p>«Og nu Dick, har jeg atter engang givet +opvisning i clownekomik som en anden fordrukken +bajads. Læg dig det paa minde, Dick.<a class="pagenum" name="side_90" id="side_90" title="[s. 90]"></a> +Og glem ikke, at det er 27 kroner Trumpen +skal dele med os. Der er endnu en dram tilbage +paa flasken. Den er dig vel undt, Dick; +men faa saa rokken igang, for nu har vi andet +at bestille end at drive flydende cirkus. Vi +faar se at komme ud i Sandvigen efter den +sildeskuden som skal ind til Tyskebryggen. +Hurry up, mand! Vi har alt kastet bort to +timer af dagen. — Men kjua Trumpen, han +har noget at glæde sig til nu.»</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>«Augusta Victoria,» Hamburg-Amerikalinjens +flotte paketbaad, var netop færdig med kullingen. +De hvidklædte matroser var allerede +igang med spylingen under kommando af en +guldbeslaaet trediestyrmand.</p> + +<p>Mens Trumpen var nede i maskinmesterens +lugar for at faa paategnet modtagelsesbeviset +for kullene, tog «Styggen II» en sviptur ind +til Sukkerhuskaien med sjauergjængen; men +langs siden af turistbaadene laa endnu en ensom +kullægter, og det gjaldt om at skynde sig +for at faa den bort før turisterne kom tilbage +fra sin kjøretur til Fløien. De var snart ventende, +for allerede klokken syv skulde damperen +fortsætte nordover.</p> + +<p>Det var Trumpen som skulde styre lægteren +under slæbet tilbage til Laksevaagsholen.</p> + +<p>Men saa bandsat gik det for sig, at da<a class="pagenum" name="side_91" id="side_91" title="[s. 91]"></a> +«Styggen II» med lægteren var midtfjords slap +slæberen og det var et held og et vidunder at +ikke «Styggen II» fik den i propellen.</p> + +<p>Trumpen stod tilbage ombord i skuden og +skreg sig hæs paa «Styggen ohoi.» Men Ratje +var vist baade døv og blind, for han fortsatte +uforstyrret sin kurs, og først langt borte paa +fjorden tittede han ud af styrehusdøren.</p> + +<p>Der kruset sig et lumsk smil om hans mund, +da han lagde roret haardt bagbord og svinget +tilbage.</p> + +<p>Han lagde sig et par favne fra lægteren, slog +stop i maskinen og lod drive. Saa gik han +ud paa dækket og halte slæberen indenbords.</p> + +<p>Først da det var gjort, tog han en smækker +line, kveilet den op i haanden og kastet den +over til Trumpen, som skreg unævnelige ting +til ham oppe fra skuden.</p> + +<p>Det viste sig at linen var for kort, og alt +det Trumpen strakte sig, saa naaede han den +ikke, den faldt i sjøen.</p> + +<p>To gange til hændte det samme og Trumpens +tale var hverken from eller tækkelig.</p> + +<p>Men Ratje tog det med ro, meget roligere +end hans vane var.</p> + +<p>For fjerde gang kveilet han linen op, og +denne gang suste den som en lasso gjennem +luften og svang sig et par gode tørn omkring +Trumpen, som stod og strak sig over lægterripen +for at faa tag i den.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_92" id="side_92" title="[s. 92]"></a> +Der er ingen mennesker, som tør paastaa, +at Ratje gjorde det med vilje; men faktum er +at linen fik et lidet ryk i det samme, og Trumpen +tabte ballancen og gik paa hovedet i Puddefjordens +vover.</p> + +<p>Trumpen kunde ikke svømme; men han fik +fat i linen med hænderne og klynget sig krampagtig +fast til den, mens Ratje sindig og langsomt +halet den ind haand over haand til han +fik havaristen langs siden.</p> + +<p>Istedetfor nu at gaa igang med bjergningen +med engang, satte han sig godt tilrette paa rællingen +og nød synet af den forulykkede søndfjording.</p> + +<p>Der laa Trumpen og fræset og spyttet sjøvand +og svor ved alle himlens og havets guder: +«Træk mig op, din satan!» skreg Trumpen.</p> + +<p>«Fy, din tale er usømmelig, din uciviliserte +tosk», sagde Ratje. «Tal høflig til din overmand. +Høflighed koster ingen penge.»</p> + +<p>«Træk mig op, eller saa skal hinmanden —»</p> + +<p>Ratje slakket en halv favn eller saa paa +linen og Trumpen fik sig en ordentlig dukkert. +Da han kom op til overfladen stønnet og spyttet +han værre end før; men lektionen havde +været lærerig. «Vær nu skikkelig og træk mig +op, Ratje», bad han pyntelig.</p> + +<p>«Se se, vi begynder alt at lære opdragelse,» +sagde Ratje; men han gjorde ingen miner til +at hjælpe synderen indenbords.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_93" id="side_93" title="[s. 93]"></a> +Da blev Trumpen ræd, og der skjalv frygt +i hans stemme. «Aa, kjære Ratje, hjælp mig op +nu, er du snild. Du ved du skal have det +saa godt igjen,» klynket han.</p> + +<p>Ratje godtet sig. «Ja ja, — godt igjen. Du +sagde ikke det forleden, da du lod Hansen +paa «Trygg» faa slæbene og stak provisionen i +lommen uden at dele med Dick og mig, endda +du ved saa vel hvad aftalen er.»</p> + +<p>«Jeg har ikke faaet nogen provision!»</p> + +<p>Dick Darling kom op fra maskinrummet i +det samme for at se, hvad det var som var +iveien og Ratje raabte til ham: «Kom her, +Darling, Trumpen siger, at han fik ingen provision +af Hansen paa «Trygg.»</p> + +<p>Dick kom. Med et eneste blik opfattet han +situationen. Han stak hænderne i lommen og +plystret en lang forstaaelsesfuld node.</p> + +<p>«Hvad skal vi gjøre med ham?» spurgte +Ratje. Han brød sig slet ikke om at Trumpen +begyndte at brøle om «hjælp» alt det han orket.</p> + +<p>Dick kastet et foragtelig blik udenbords. +«Lad ham gaa tilbunds. Det er jo bare en +søndfjording,» sagde han ligegyldig.</p> + +<p>«Aa, Gud bevare mig arme synder,» stønnet +han. «Træk mig op. Jeg klarer ikke at holde +mig oppe længere nu.»</p> + +<p>«Aa jo da. Du klarer det længe endnu,» +sagde Ratje, han gav den ulykkelige Trumpen +en ny dukkert.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_94" id="side_94" title="[s. 94]"></a> +«Hvormeget var det du fik hos Hansen?» +spurgte Ratje, da han kom op igjen.</p> + +<p>«Jeg fik ikke en øre, hører du,» jamret det +udenbords.</p> + +<p>Atter slakket Ratje et par alen paa linen. +«Hvormeget var det du fik?» kom det uforstyrreligt.</p> + +<p>«Ti kroner,» skreg han langs skibssiden i +sin yderste nød.</p> + +<p>«Fy, at du kan lyve nu i din sidste stund.» +Ratjes stemme var mildt bebreidende og Trumpen +gik under paany.</p> + +<p>«Hvormeget var det saa du fik?»</p> + +<p>«Syvogtyve kroner.» Trumpen var blevet +myg som voks nu. Han skjønte det hjalp +ikke at komme med løgn længer.</p> + +<p>«Syvogtyve kroner? Og nu vil du dele +med Dick og mig? Vil du ikke det, Trumpen, +vennen min.»</p> + +<p>«Jo bare hal mig op, jeg greier det ikke +længer.»</p> + +<p>«Og saa vil du forære Dick og mig din +part, fordi vi er saa snilde at lære dig af med +din begjærligheds synd?»</p> + +<p>«Nei, saa skulde da f— — —»</p> + +<p>Resten druknet i de salte vover. «Høflig, +fremforalt høflig, naar du taler til en kaptein, +din flerfoldige søndfjordstril, der du er. Vil +du forære mig og Dick din part eller vil du +ikke?»</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_95" id="side_95" title="[s. 95]"></a> +«Aa jo, træk mig op, saa skal du faa det.»</p> + +<p>«Naa endelig, nu bliver du medgjørligere, +lader det til.»</p> + +<p>«Ja, ja, bare træk mig op, saa skal du faa +det med engang, — Aa du din blodtørstige — — —.»</p> + +<p>«Naa høflig! siger jeg,» kom det advarende. +«Ræk <a class="corr" name="rett_4" id="rett_4" title="portomonæen">portemonæen</a> din til Dick først; og nu +faar det gaa lidt gesvindt, for nu er jeg lei af +denne komedien.»</p> + +<p>Der kom en baad roende indover; men +Trumpen kunde ikke se den der han laa.</p> + +<p>«Træk mig op først, saa skal du faa pengene.»</p> + +<p>«Aa langt fra. Pengene først,» sagde Ratje, +han gav Trumpen en lang dukkert, længere +end nogen af de forrige.</p> + +<p>«Har du bestemt dig nu?»</p> + +<p>Trumpen graad sine modige taarer. Men +han havde endelig lært. Uden et ord mere fik +han med møie og besvær portemonæen op af +lommen med den ene haand og Dick bøiet sig +udover og tog den fra ham.</p> + +<p>«Saa, hal mig nu indenbords,» sagde Trumpen.</p> + +<p>«Nei stop lidt. Se først efter, Dick, om +der er penge nok. — — Saa der er det? Ja +ja, da kan du hive stormleideren ud til ham, +den elendige stymper, og giv ham en haand, +saa han kommer ombord.»</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_96" id="side_96" title="[s. 96]"></a> +Idetsamme robaaden svang om agterstavnen +paa «Styggen II» saa at Trumpen kunde se +den, blev han halt over rækken af fire kraftige +hænder.</p> + +<p>Men Trumpen var saa rystet at han satte +sig ret ned paa polleren og graad som et barn.</p> + +<p>«Tja», sagde Ratje. «Jeg haaber det har +været dig en velsignet stund til belærelse og +eftertanke. Men du kan understaa dig til oftere +at lade Hansen paa «Trygg» faa slæb, naar +jeg er i nærheden, saa kan du bide dig i næsen +paa, at du skal faa med mig at bestille. +Tror du kanske at du din noksagt kan komme +kaptein Ratje tværs for baugen, ustraffet? Uf +at slikt naut skal faa lov til at leve. Jeg angrer +næsten paa, at jeg drog dig op igjen.</p> + +<p>Men nu faar vi se at faa fat i skuden igjen, +Dick. Har du pengene? Lad mig faa 13 +kroner og 50 øre og lad den stymperen faa +igjen sit raadne mammon.</p> + +<p>Fuld fart forover, Dick!»</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<div><a class="pagenum" name="side_97" id="side_97" title="[s. 97]"></a></div> + +<h2><a name="Diplomatiske_forhandlinger" id="Diplomatiske_forhandlinger"></a>Diplomatiske forhandlinger.</h2> + + +<p>Jeg skulde møde en mand klokken to; men +nu var den bare tolv, og jeg vidste virkelig +ikke hvor jeg skulde gjøre af mig i mellemtiden. +Derfor blev jeg staaende midt paa Tyskebryggekaien +og betragtet mistrøstig omgivelserne. +Folk pilte afgaarde under paraplyerne, for +himlen var aaben og trods det var i slutten af +mai var veiret saa koldt og ufjælgt som om vi +skulde være i februar.</p> + +<p>Jeg stod og overveiet, hvorvidt jeg skulde +bestemme mig for en café eller kaffistova, da +jeg pludselig blev var en liden grønmalet skorsten +som stak op for enden af kaien ude ved +Nicolaikirkealmendingen. Da var jeg ikke i +tvil længer. Det var en evighed siden jeg +havde hilst paa mine venner ombord i +«Styggen II,» saa skjæbnen kunde ikke give +mig et tydeligere vink. Skorstenen var ikke +til at tage feil af. Der fandtes bare den ene +af den konstruktion og farve paa hele Vaagen.</p> + +<p>Styrehuset var lukket, men jeg hørte stemmer<a class="pagenum" name="side_98" id="side_98" title="[s. 98]"></a> +indenfra. Det var først min mening at +praie, men det faldt mig ind at det var ganske +overflødig og jeg steg stille ned paa dækket.</p> + +<p>De inde i huset var saa optaget af sit, at +de ikke lagde mærke til den smule støi jeg +gjorde, og jeg hørte de var høirøstede. Det +var først Jonas Ratjes sterke trompetrøst som +sagde:</p> + +<p>«Aa gamle Hahn er ikke saa værst; men +Hinken er og bliver en blodsuger alle sine +dage. Han var saa sta som et muldyr.»</p> + +<p>«Ja, og naar Hinken ikke vil, saa staar du +og gaber og ved ikke ud eller ind. He, Hinken +vil ikke. Asch, at du ikke skammer dig +Ratje!» Det var Dick Darling som gnældret +dette, og det slog mig at han var ualmindelig +ophidset. Det lignet slet ikke Darling, som +ellers var et af de roligste mennesker jeg +kjender.</p> + +<p>Et øieblik var jeg fristet til at blive staaende +for at faa høre videre, hvad det hele +dreiet sig om; men saa syntes jeg ikke det +godt gik an at belure mine gamle venner, og +derfor aabnet jeg døren med et raskt greb.</p> + +<p>Der blev pludselig saa stille, idet de saa +mig. Det var tre ialt. Kaptein Jonas Ratje +som stod bred og majestætisk midt i rummet. +Dick Darling, maskinisten, i det ene sofahjørne +og Trumpen, kulformanden hos Hahn & Hinken, +i det andet. De skulte paa hverandre<a class="pagenum" name="side_99" id="side_99" title="[s. 99]"></a> +alle tre, som folk gjør naar de pludselig bliver +afbrudt i en hemmelig samtale.</p> + +<p>Denne skulende taushed var ikke netop det +velkommen jeg havde ventet mig, og jeg følte +mig oprigtig talt lidt stødt og lidt skuffet.</p> + +<p>«Goddag,» sagde jeg. «Jeg kan godt gaa +min vei igjen.»</p> + +<p>Ratje tog sig sammen. «Nei for noget +sludder. Stig bare paa og luk døren efter dig. +Goddag pennevisker! Det var bare noget vi +sad og snakket om, og saa kom du saa uventet. +Det var derfor vi blev lidt altereret med det +samme du aabnet døren.»</p> + +<p>Jeg lod mig ikke nøde. Min <a class="corr" name="rett_5" id="rett_5" title="nysgierrighed">nysgjerrighed</a> +var vakt og her var jo øiensynlig noget i +gjære, men for anstændigheds skyld fandt jeg +at burde bemærke: «Jamen hvis jeg kommer +til uleilighed, saa — —»</p> + +<p>«Nei langt fra. Tvertimod, du kan kanske +hjælpe os, naar du faar høre hvad det er,» +sagde Ratje, og Darling gjorde plads for mig +i sofaen og trykket min haand, hvad der var +ligesaagodt som en skriftlig sanktion af skipperens +udsagn. Bare Trumpen spyttet lidt demonstrativt; +men vi var ikke vant til at tage +nogen notis af hvad Trumpen mente eller ikke +mente. Jeg dalte ned midt i sofaen uden +videre palaver:</p> + +<p>«Altsaa fortsætter vi der hvor vi slap. +Hvad er det Hinken ikke vil? og hvorfor skal<a class="pagenum" name="side_100" id="side_100" title="[s. 100]"></a> +Ratje skamme sig? Det var saalangt vi var +kommen, da jeg havde den ære at gjøre min +entré.»</p> + +<p>«Fordi han er en tosk,» svarte Darling.</p> + +<p>«Hvem, Hinken?»</p> + +<p>«Nei, Ratje. Hinken er et asen.»</p> + +<p>«Aa saaledes!» sagde jeg; men jeg var +fremdeles ikke med paa noderne.</p> + +<p>«Du prater du,» replicerte Ratje til Darling. +«Naar du er saa meget bedre end jeg, saa kan +du jo gaa op og klare braserne selv da. Det +er let nok at sidde der i sofahjørnet og bruge +kjæft; men faa den snydenstruppen til at sælge, +det er betydelig værre det. Du kan bande +paa at han ved lige saa godt som du og jeg +at «Styggen II» giver sine femogtyve procent +saavist som den giver noget. Det er Hahn & +Hinken som er bogholdere for denne kareten +her, saa du behøver ikke fortælle ham noget +om den ting. Du kan lide paa, at han ved +hvad side af smørrebrødet der er smør paa. +Han har vel sine provisioner som vi ikke faar +vide noget om, som vi har vore, som han +muligens aner; men som ialfald ikke staar i +bøgerne hans.»</p> + +<p>«Ja, men netop derfor er det han maa og +skal sælge. Vi skal have denne baaden for os +selv, og naar vor halvdel giver 25 pct., saa +giver den anden halvdel ogsaa 25 pct. Følgelig +er det bedre at have hele greien selv.»</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_101" id="side_101" title="[s. 101]"></a> +«Visdom, Darling. Visdom hvert eneste +ord. Der er bare den hage ved det hele, at +Hahn & Hinken ikke vil sælge.»</p> + +<p>«Tja, det har du sagt et par ganger nu; +men det er slet ikke det som er kjernen i +spørgsmaalet. Her er ikke tale om hvad kjøbmand +Hinken vil. Her er tale om hvad vi +vil og hvad han maa. Og er ikke du saapas +kar, at du kan greie den biffen, saa er du betydelig +mindre kar end jeg har holdt dig for. +Det er det hele.»</p> + +<p>«Du har kanske midler til at tvinge ham +du, Dick.»</p> + +<p>«Se, din vesle taagehjerne begynder at +skimte en tranlygte gjennem skodden nu, lader +det til. Jeg siger ikke, at jeg har midler til at +tvinge ham; men hvad jeg mener er at vi maa +arrangere det slig at Hahn & Hinken vil sælge +naar vi vil kjøbe.»</p> + +<p>«Du vil kanske være saa venlig at antyde, +hvorledes du har tænkt dig, at det skal foregaa?» +Jonas Ratjes stemme var kvas af sylspids +ironi, men Darling lod som han ikke +mærket det. Han sad lidt og saa ud for sig, +saa spurgte han: «Var det umulig at faa ham +til at nævne en pris?»</p> + +<p>«Gudbevaremigvel. Er du fuld eller er du +bare dum? Den sidste halve time har jeg +holdt paa med at faa dig til at begribe, at +Hahn & Hinken ikke vil for nogen pris.»</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_102" id="side_102" title="[s. 102]"></a> +«<span lang="en"><a class="corr" name="rett_6" id="rett_6" title="Allrigtht">Allright</a></span>, Jonas. Du giver altsaa det hele +op <span lang="en">for a bad job</span>. Saa faar jeg forsøge. Vil +du være med op nu straks, eller skal jeg gaa +alene?»</p> + +<p>«Nu med en gang?»</p> + +<p>«Ja nu!»</p> + +<p>«Pokker til hastverk. Du faar idetmindste +vaske dig!»</p> + +<p>«Nei, det kan gjøres bagefter, det.» Dick +reiste sig og gik. Ratje fulgte brummende +efter. Trumpen, som jo ogsaa var medeier for +en sjettepart, blev slet ikke spurgt om han vilde +være med og blev siddende tilbage; men da +han ikke var videre underholdende, saa gik +jeg min vei.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Det var først senere at jeg fik høre, hvorledes +det var gaaet paa Hahn & Hinkens kontor. +Hahn var gaaet og Hinken sad alene, da +de to taugbaadsfolkene tren ind i det indre +kontor. De lod døren staa aaben bag sig, saa +kontoristen og løbergutten kunde høre hvert +ord.</p> + +<p>Hinken svarte ganske kort paa Dick Darlings +venlige godmorgen: «Naa, hvad var +det saa?»</p> + +<p>Dick gik ikke lige paa sagen. Han blev +staaende og dreiet den fedtede sekspencehuen +mellem fingrene før det kom:</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_103" id="side_103" title="[s. 103]"></a> +«Det er bare det, at «Styggen» maa under +værksted og faa maskinen ordentlig overhalet, +og vi vilde gjerne vide hvadforet værksted +det skulde være?»</p> + +<p>Hinken saa op: «Værksted? Kaptein +Ratje har ikke sagt noget om det.»</p> + +<p>Ratje sagde ikke noget. Han ante ikke +hvor Dick vilde hen, derfor tiet han.</p> + +<p>«Baaden er jo flunkende ny, og aldrig har +jeg hørt et ord om, at nogenting var iveien,» +sagde Hinken, da han ikke fik noget svar.</p> + +<p>«Baaden er snart fire aar gammel den, saa +det er paa tide at maskinen bliver overhalet.» +Dick slap en diger spytteklyse midt paa linoleumen.</p> + +<p>Hinken blev rød; dette var mangel paa +respekt; men han holdt sig i tømme og sagde +noksaa høflig: Der staar spyttebakke der ved +ovnen, Darling.»</p> + +<p>«Ja, jeg ser det!» sagde Dick uendelig ligegyldig. +Og pludselig vendte han sig til Ratje: +«Du Jonas, har du nogensinde seet noget saa +snodig som kjøbmand Hinken sin næse? Den +er grøn paa tippen, get.»</p> + +<p>Ratje skjønte fremdeles ikke hvor det bar +hen; men han vidste at Dick Darling var +ædru den dag, saa han forstod han havde en +hensigt, og Ratje var villig til at støtte sin +ven for alt han var værd og svarte kjapt nok:<a class="pagenum" name="side_104" id="side_104" title="[s. 104]"></a> +«Ja pinedø! Jamen er den grøn, det har jeg +aldrig lagt mærke til før.»</p> + +<p>Hinken førte uvilkaarlig haanden op til +næsen. Han blev stupende rød og i mange +sekunder kunde han slet ikke faa ord for sig; +men endelig brølte han: «Er dere fulde begge +to?»</p> + +<p>Dick smilte blidt og sagde henvendt til +Ratje: «Har du set saa galt? Jeg tror han +bliver sint fordi vi beundrer næsen hans. Gad +vidst om han faar et anfald?»</p> + +<p>«Aa nei da! Han overlever det nok. Men +han burde se sig selv i et speil, saa vilde han +bedre kunne forstaa hvor nydelig han er.»</p> + +<p>«Ja, især nu naar han er saa rød i fjæset. +Det røde og det grønne staar ypperligt til hverandre. +Se saa fint det schatterer. En av disse +moderne malerne maatte kunde faa et søkkende +fint skilderi af det derre der.»</p> + +<p>At Hinken ikke fik et apoplektisk anfald +er ubegribeligt. Han stirret fra den ene til +den anden, og guderne maa vide hvad han +tænkte om dem: men de to stod saa uanfægtet +og hverdagslig, som om det var den naturligste +ting af verden at diskutere chefens næse +i hans egen nærværelse.</p> + +<p>Ude i det ydre kontor hang Olsen hjælpeløst +over kassebogen. Han bed sig tilblods +for ikke at sprække af latter. Det var hans +lykke at Hinken ikke kunde se ham.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_105" id="side_105" title="[s. 105]"></a> +«Ud, ud med dere!» brølte Hinken.</p> + +<p>«Du skal se han vil kaste os paa dør,» +sagde Dick uendelig forbauset.</p> + +<p>«Ja kanske det. Han ser ud som han +kunde finde paa lidt af hvert. Gad vide om +et glas vand vil berolige ham.»</p> + +<p>«Og nu vi havde det saa morsomt og +hyggeligt.» Dick rystet misbilliggende paa +hovedet.</p> + +<p>«Ud, siger jeg.» Hinken var ikke længere +sig selv mægtig. Han reiste sig og kom frem +mod Dick med næverne knyttet og med mord +i øinene.</p> + +<p>«Lad være Ratje. Lad være, dit fæ, dette +er min affære og ikke din.» Det var Darling +som skreg, og det var akkurat saavidt han fik +grebet Ratjes vældige næve før den faldt. +Men i samme nu havde han selv Hinkens +knyttede haand plantet i sit venstre øie. Det +var et kraftig slag saa han var nær ramlet +overende; men han stod sig alligevel. Han +ravet bare bortover til Ratje og lagde armen +om halsen paa ham. «Bær mig ud! Fort! +Manden er jo gal!» Han lod som om han +besvimet, saa Ratje blev nødt til at holde paa +ham.</p> + +<p>«Ud, dit asen,» hvisket Dick.</p> + +<p>«Ud af mit hus,» brølte Hinken.</p> + +<p>Ratje havde mest lyst til at knuse Hinken +som havde slaaet hans ven; men Dick hang<a class="pagenum" name="side_106" id="side_106" title="[s. 106]"></a> +tung mellem armene hans og han kunde ikke +for skams skyld slippe ham. Han løftet ham +op og bar ham ud gjennem det ydre kontor +og ud i gangen. Der kom Dick pludselig til +sig selv igjen, og smidig som en aal smat han +ud af Ratjes trofaste favntag.</p> + +<p>«Saa tak. Du behøver ikke bære mig helt +ud paa gaden, Jonas.»</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>«Hvad jeg ikke kan begribe,» sagde Jonas +Ratje, da vi siden paa dag diskuterte begivenheden +over et par flasker øl paa Tyskebryggens +café, «er at du, Dick, kunde besvime, fordi om +du fik den guttaperkanæven hans i synet.»</p> + +<p>Dick smilte svagt, og smilet var ganske +grotesk, for hele fjæset hans var meget ophovnet +paa den ene side. Han havde vasket +sig nu; men netop derfor blev det forslaaede +øie saameget pragtfuldere at skue. Nu var det +ham, som var blaa og gul og grøn i ansigtet. +«Der er saa meget, du ikke forstaar idag, +Jonas,» sagde han træt. «Jeg skulde kanske +ladet dig svimeslaa ham?»</p> + +<p>«Ja, det var netop det du skulde. Du kan +bande paa, at han skulde ikke slaaet dig for +ingenting. Forresten skal han nu faa sin juling +alligevel. Jeg er ikke vant til at staa som +passiv tilskuer og se paa at mine venner bliver +bunkeslaaet af den første den bedste flab.»</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_107" id="side_107" title="[s. 107]"></a> +«Du kan bare vaage dig! Kanske du tror, +at jeg har anstrengt mig til det yderste for at +erhverve mig et blaat øie, for at du skal gaa +hen og ødelægge det hele med dine bamsetag. +Neitak! Dette synemærket skal pleies og passes +med omhu, for det skal bruges, og hvis vi +ikke med skjønsomhed og omtanke kan faa +det til at være værd sine to—tretusen kroner, +saa er det vor egen skyld.» Dick drak ud +før han fortsatte: «Og nu gaar jeg op til +doktor Sørensen og faar attest for at jeg er +skammelig mishandlet?»</p> + +<p>«Bliver du længe?»</p> + +<p>«Nei, jeg kommer saa snart jeg kan, for +bagefter maa jeg op paa kontoret og tale et +alvorsord med Hahn. Det er mulig han foretrækker +at sælge «Styggen II» istedetfor at udsætte +sig for skandalen. Det er sandelig ikke +greit for ham stakkar, som har en saan ustyrtelig +hidsig kompagnon.»</p> + +<p>«Hvad vil du sige ham da?» spurgte jeg.</p> + +<p>«Sige? Sandheden naturligvis. Her kommer +Ratje og jeg op paa kontoret fredelig og ordentlig +for at snakke om forretninger, og saa kommer +jeg til at ytre et par uskyldige bemærkninger +om rent ligegyldige ting, og saa flyr +Hinken paa mig og slaar mig helseløs. Stakkars +Hahn maa jo kunne forstaa, at ethvert +samarbeide mellem firmaet og os er en umulighed +efter dette. Vi er jo ikke trygge for livet<a class="pagenum" name="side_108" id="side_108" title="[s. 108]"></a> +engang paa den maade. Næste gang skyder +Hinken kanske med revolver. Ratje her kan +bevidne, at jeg ialfald ikke kunde optraadt +fredeligere under omstændighederne end jeg +gjorde.»</p> + +<p>Det var rent rørende at se den uendelig +krænkede uskyld som straalte ud af hele Dicks +væsen. At selv en saa brutal fyr som Hinken +skulde nænne at lægge haand paa saa megen +dyd samlet i en person var næsten ufattelig. +Med rette bar Dick Darling sin krænkede person +med en værdighed som viste, at han selv +idetmindste forstod at vurdere sit eget sande +værd.</p> + +<p>Ogsaa Jonas var synlig imponeret. Da +Dick forsvandt gjennem døren med et gemytlig +afskedsnik, brast det ud af Ratje: «Pinedø, +han er storartet. Du skal se han klarer det +nok.»</p> + +<p>Og vi blev ikke mindre imponeret, da Dick +en times tid senere atter traadte ind til os. +Jeg havde aldrig i mit liv tænkt mig, at der +kunde gjøres saa meget ud af lidt renset bomuld +og lidt forbindingsgaze. En haardt saaret +fra krigen er ikke saa omhyggelig emballeret, +som han var. Men det havde ogsaa taget paa +ham. Han vaklet for hvert skridt og det første +han sagde var: «Du bliver nødt til at støtte +mig under armen, du Jonas, hvis jeg skal magte +at komme mig op til Hahn. Jeg vidste det<a class="pagenum" name="side_109" id="side_109" title="[s. 109]"></a> +var galt; men jeg vidste ikke at det var saa +galt, som doktor Sørensen har forklaret mig. +Det viser sig nemlig, at i bedste fald bliver +jeg ikke arbeidsfør paa mange dage; men der +kan ogsaa indtræffe kombinationer og komplikationer +med fine latinske navne. Doktor Sørensen +var saa venlig at skrive dem op for +mig. Det er jo altid hyggelig at vide, hvad +man feiler, og det gjør et storartet indtryk paa +en jury, hvis det skulde vise sig, at sagen maa +gaa saa langt før den kan helbredes — nei, +ordnes mener jeg.</p> + +<p>Jeg har forresten ombestemt mig. Jeg vil +ikke søge Hahn paa kontoret. Jeg vil gaa +hjem til ham iaften. Det er mere diskret og +saa undgaar vi den skrækkelige Hinken. Den +fyren tager paa nerverne mine. Jeg taaler ham +ikke. Og kontorist Olsen er en slarvebøtte +som kunde komme til at sige noget bare for +at være Hinken til behag. Nei alt ialt tror +jeg, jeg bestemmer mig for at gaa hjem til +Hahn selv iaften. Du, Jonas, du faar hjælpe +mig ud og ind af drosjen. Ja for jeg er for +svag, jeg blir nødt til at kjøre.»</p> + +<p>«Og du skriverkarl!» sagde han til mig. +«Du kunde gjerne faa ind i avisen en liden +stump om dette her, saa folk faar vide, hvor +farlig han er. Det gaar jo rent løs paa den +offentlige sikkerhed dette herre her.»</p> + +<p>Men da sagde jeg pas. Ganske vist er det<a class="pagenum" name="side_110" id="side_110" title="[s. 110]"></a> +pressens hellige pligt at verne om den offentlige +moral og paapeke brutalitet og andre misforekomster +i samfundet; men — naaja, her +var jo grunde for at det kanske var heldigst +at holde et æret publikum udenfor. — Det blev +forresten et helt arbeide at faa Dick Darling +til at indse berettigelsen af disse grunde, og til +denne dag er jeg ikke sikker paa at han har +tilgivet mig min ubegribelige tværhed.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Der gik hele to maaneder før jeg næste +gang mødte mine venner. Det var en herlig +varm julidag, at jeg efter invitation fra Jonas +Ratje tog en tur med «Styggen II» ud i Mangerfjorden +for at se paa brislingfisket der ude. +Ratje som nu optraadte som reder og enevoldshersker +paa baaden var mægtig stolt og glad; +men det var først ud paa eftermiddagen, da vi +laa forankret ved et af brislinglaasene i den +aabne fjord, at han fik tid til at tage sig lidt +af mig.</p> + +<p>Vi var blevet fine nu ombord i «Styggen II.» +Vi havde solseil over hele agterdækket som +var lastet med kasser og is for brislingens +skyld. Om solseilet var der for min eller isens +skyld skal jeg ikke kunne sige; men det er +ligegyldig. Hovedsagen var at der i den smaahakkede +is laa forvaret et halvt dusin selters, +og at vi havde det som ellers hører til.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_111" id="side_111" title="[s. 111]"></a> +Vi ventet til Dick Darling fik gjort alting +klar nede i maskinrummet og gik derpaa over +til den alvorlige del af forhandlingerne.</p> + +<p>Fjorden spillet og blinket mangfoldig smaakruset +udover. Maager kredset i tusindvis +rundt brislinglaasene og fyldte luften med iltre +skrig.</p> + +<p>Motorskøiter tøffet frem og tilbage og lagde +strimmer af ildelugtende stank efter sig hvor +de for. Men de gav billedet sit præg og gav +os ogsaa et begreb om den mægtige flydende +industri som er vokset op omkring vore hermetikfabrikker. +Inde om styrbord skimtet vi taarnet +paa Manger kirke. Det pegte som et omvendt +udraabstegn ret ind i den høie himmel med de +hvide drivende skyer som kom sigende ind fra +havet.</p> + +<p>Kort sagt sceneriet var udmærket og livet +var godt at leve. Hvad under da at vi strakte +os velbehagelig der paa agterdækket. Snadderne +var fyldt med Pioner-brand, som Jonas +havde skaffet tilveie, Gud ved hvorfra, men +Bergens toldbod havde den neppe passeret, +ligesaalidt som den D.~C.~L. wisky som perlet +i glassene sammen med den iskolde selters.</p> + +<p>«Naa, Hahn & Hinken maatte give sig tilslut?» +spurgte jeg for at faa konversationen +ind paa det emne som unegtelig interesserede +mig ikke saa lidet.</p> + +<p>Dick Darling smilte saa munden gik helt<a class="pagenum" name="side_112" id="side_112" title="[s. 112]"></a> +op til ørene. «Ja, de gav kjøb,» sagde han; +men mere sagde han ikke.</p> + +<p>Men Jonas sagde temmelig utaalmodig: «Du +kunde nu gjerne fortælle, naar manden spørger +dig.»</p> + +<p>«Fortæl selv, du var jo med, og du snakker +meget bedre for dig end jeg gjør.»</p> + +<p>«Aa, du behøver ikke skabe dig, Dick. Du +klarte snakkingen godt nok den kvelden, og +det vil jeg sige, at den nationale scene tabte +en stor skuespiller, da de ikke fik dig; for +komedien var upaaklagelig den; men et held +var det at selve politimesteren var tilstede og +hørte paa. Det havde sin betydning.»</p> + +<p>«Gik dere til politiet med historien?» +spurgte jeg. Dette begyndte at blive spændende.</p> + +<p>«Nei, det gjorde vi ikke; men det var ligesom +en høiere styrelse greb ind og hjalp os. +Der er en høiere retfærdighed i livet, som griber +ind, selv naar menneskene tror de ikke +har brug for den. Det gaar ikke an for en +brutal natur som Hinken hensynsløst at slaa +til en bra mand som Dick der for ingen verdens +ting, uden at straffen kommer over ham +paa en eller anden maade. Der gaar en Menesis +igjennem livet.»</p> + +<p>«Nemesis,» skjød jeg ind.</p> + +<p>«Ja ja, Nemesis da. Jeg har ikke greie paa +disse fine latinske ordene. Nei, politimesteren<a class="pagenum" name="side_113" id="side_113" title="[s. 113]"></a> +var i bostonlag hos Hahn den kvelden, og +det var saamen Hahn selv som bad han komme +ud og se paa Dick. Men det er vel bedst at +fortælle i sammenhæng.</p> + +<p>Du ved jo hvad som var hændt, og du +saa selv hvor medtaget Dick var om eftermiddagen. +Udover kvelden blev han værre +og da drosjen stanset udenfor konsul Hahns +hus var det saavidt han med min hjælp kunde +komme sig op til entrédøren. Det var stuepigen, +som lukket op for os, og hun blev saa +ræd da hun saa denne skrækkelige saarede +manden, at hun slet ikke vilde slippe os ind, +og hvis ikke foden min tilfældigvis var kommet +imellem, saa tror jeg næsten hun havde +klemt døren igjen for os. Men det var fruen +selv som viste os ind i det smaa anretningsværelset +mellem kjøkkenet og spisestuen. Og +det var hun som varskuet gamle Hahn.</p> + +<p>Da Hahn kom ud til os var det svært +smaat med Dick stakkar. Han bare anket sig +og ømmet sig, og det var mig som maatte +forklare kjøbmanden, at vi var kommet opom for +at varskue om, at vi ikke kunde tage det slæbet +ud til Fotlandsvaagen som vi havde aftalt +skulde besørges næste dag.</p> + +<p>Hahn saa jo selv, hvordan det stod til, saa +han fandt sig i det uundgaaelige; men han +vilde have greie paa hvordan det var gaaet for +sig.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_114" id="side_114" title="[s. 114]"></a> +Det var da Dick saavidt fik stønnet frem: +«Overfald hr. grosserer, overfald paa sagesløs +mand.» Og med det samme besvimet han — yndig, +forsikrer jeg dig. — De gjør det ikke +bedre paa den nationale.</p> + +<p>Hahn løb ind i stuen og kom tilbage med +en konjakflaske og et glas, og lige i hælene +paa ham kom politimesteren.</p> + +<p>«Der kan du selv se,» sagde Hahn til ham. +«Der ser du, hvorledes sikkerheden paa aaben +gade opretholdes.»</p> + +<p>Politimesteren forsøgte at smile; men han +fik det ikke rigtig til, og det saa nærmest ud +som han bed sig i læben.</p> + +<p>Imidlertid fik vi slaaet en god slurk konjak +i Dick, og det var rent hyggelig at se, hvor +det kvikket ham op. Han fik bevidstheden +igjen og med det samme han slog øinene op, +sagde han: «Det var ikke paa aaben gade, +det var paa Deres kontor, hr. grosserer.»</p> + +<p>Tja. De trængte ind paa Dick og skjønt +han forklarte dem, at han helst ikke vilde tale +noget mere om det, saa gav de ikke fred før +han blev nødt til at fortælle dem allesammen +om Hinken og hans brutalitet.</p> + +<p>Da var det Hahn som ikke fik det til at +smile. Men politimesteren smol noksaa lunt, +han.</p> + +<p>Enden paa visen blev at baade Dick og<a class="pagenum" name="side_115" id="side_115" title="[s. 115]"></a> +jeg blev tilsagt at komme op paa kontoret +næste formiddag. — Og det var det hele.»</p> + +<p>Ratje lænnet sig bagover og tømte pjolterglasset +sit tilbunds. Han satte det tilbage med +et lidet klask og blev siddende og stirre ind i +den lyse himmel han ogsaa med et smil som +var stærkt i familie med det som forherliget +Dicks fjæs.</p> + +<p>«Jamen, hvordan gik det da videre?» spurgte +jeg.</p> + +<p>«Videre? Det var ikke noget videre da +skjønner du. Resten var jo bare formaliteter, +naar undtages at Hahn & Hinken en stund +forsøgte at holde prisen temmelig stram.»</p> + +<p>«Men vi fik hende rimelig tilslut,» skjød +Dick ind. «Doktor Sørensens attest og de +mange latinske navnene gjorde kanske udslaget, +og politimesteren havde jo med egne øine seet +hvordan jeg saa ud. — Ja, det var en lykke +at Hahn havde bostonlag den kvelden.»</p> + +<p>«Og Hinken?» spurgte jeg.</p> + +<p>«Ja at ikke Hinken sprak af sinne, det +skjønner jeg ikke,» sagde Jonas om lidt.</p> + +<p>«Aa, du ved, han vilde nok helst givet mig +en paa det andet øie ogsaa han. Men Hahn +er svært ræd for skandaler, og det er nu ham, +som har mest at sige i firmaet, saa Hinken +fik bare tie.»</p> + +<hr class="tb" /> +<p><a class="pagenum" name="side_116" id="side_116" title="[s. 116]"></a></p> + +<p>Atter sænket tausheden sig over os. Det +var en lang stund før Jonas hævet glasset:</p> + +<p>«Skaal karer!»</p> + +<p>«Skaal og gratulerer med skuden!» sagde +jeg.</p> + +<p>«Lad os drikke for Hahn & Hinken,» +sagde Dick.</p> + +<p>Det gjorde vi.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<div><a class="pagenum" name="side_117" id="side_117" title="[s. 117]"></a></div> + +<h2><a name="Mamons_traeller" id="Mamons_traeller"></a>Mamons træller.</h2> + + +<p>«Det er vældig saa du er blevet velhavende +i det sidste, Jonas», sagde Dick Darling +og stemmen var fuld af bidende ironi.</p> + +<p>Strilen laa med en søklastet baad langs +siden af «Styggen II». Han vilde have slæb +til byen og havde budt Jonas Ratje fem kroner +for «at hænge bagpaa» indover saalangt som +ind forbi moloen. Dette var et stykke ude i +fjorden og den strilebaaden vilde igrunden slet +ikke hefte noget større. Alligevel havde Ratje +afvist tilbudet kort og fyndig i udtryk som +kun hans tunge kunde prestere magen til.</p> + +<p>Dagen var en fortryllende maidag med +hvide drivende skyer, med blank smaakruset +sjø og med skiftende lysvirkninger indover de +graa fjeldknauserne, hvor enkelte lyse birker +netop havde klædt sig i grønt. Hvide maager +kredset høit oppe i rummet og hele landskapet +saa ud som en flot skitse i hvidt og ultramarin +med enkelte stænk af andre farver inde imellem.</p> + +<p>Men trods at fjorden var blaa og himlen høi<a class="pagenum" name="side_118" id="side_118" title="[s. 118]"></a> +og luften fuld af sol og vind, var humøret +ombord i «Styggen II» ikke saa lyst som det +kunde være.</p> + +<p>Selv sad jeg paa forpolleren og iagttog folk +og forhold og ting uden at sige noget. Det +interesseret mig at faa rede paa de underliggende +motiver, som fik mine venner til at snu +vrangsiden ud. Men jeg skulde vel vogte mig +for at gaa mellem barken og veden.</p> + +<p>Som sagt Ratje vilde ikke slæpe strilebaaden +og Dick Darling vilde. Deraf den ironiske +bemerkning som indleder disse linjer.</p> + +<p>Ratje bare gryntet stædig, hvorfor Dick fortsatte: +«En skulde tro, du fandt femkronerne +strød alle steder. Du er blevet saa stor paa +det, at du gidder ikke bøie dig og plukke +dem op om du fandt dem paa gaden.»</p> + +<p>Han spyttet forarget over lu række saa alt +spyttet drev ind paa dækket, og jeg noterte +mig, at naar Dick kunde være saa usjømandsmæssig +maatte han sandelig være ordentlig +forarget.</p> + +<p>Strilen blev liggende der han laa. Ogsaa +han havde merket at det var uoverensstemmelse +mellem de høiere magter. Han haabet +fremdeles at kunne spare sig roturen til byen. +Men han kjendte ikke Jonas Ratje saa godt +som jeg.</p> + +<p>«Hør her du din striletamp. Lad gaa af +rækken der, ellers skal jeg lære dig. Tror du<a class="pagenum" name="side_119" id="side_119" title="[s. 119]"></a> +dit skidne kadaver, at du kan klænge dig ind +paa en ærlig bymand med dit fysiognomi og +din sorte sjæl, saa tager du pinedø feil, far. +Lad gaa, siger jeg», og Ratje hug med støvlehælen +efter strilens fingre saa han slap taget.</p> + +<p>Men det blev formeget for Dick. Han kom +omkring maskinskylightet, rakte sig ud over +rækken og raabte til strilen: «Lang mig fangelinen, +mand». Og strilen var fort i vendingen +da han hørte det. Dick slog bugten af linen +omkring slæbebøilen og slang enden ned i +baaden igjen.</p> + +<p>Ratje stod og saa paa og hans mægtige +aasyn blev mørkt som Jupiter tonans under en +tordenbyge. Han trak rolig tollekniven og før +nogen af os vidste ordet af sad strilen med stumperne +af en kuttet fangeline i hænderne og +bandte saa godt han havde lært. Det var ikke +stort i forhold til hvad vi var vante med ombord +i «Styggen II», men fra et almindelig missionsmøde-standpunkt +var det meget respektabelt.</p> + +<p>Da fangelinen var kappet stak Jonas kniven +i sliren igjen, knyttet næverne og holdt dem +opunder næsen paa Dick Darling: «Og nu, +du elendige fedtkoger, nu ser du at komme +dig nedenunder og faa skrangle værket igang +lidt fortere end fort, for ellers sker her noget +som du ikke liger. Save?»</p> + +<p>Dick sagde ikke et ord mere. Han bare +trak medlidende paa skulderen henover mod<a class="pagenum" name="side_120" id="side_120" title="[s. 120]"></a> +mig, som om han vilde bede mig om undskyldning +og antyde at Jonas ikke var rigtig +vel bevaret.</p> + +<p>Jeg vogtede mig vel for at tage parti. Jeg +holdt mig urokkelig nøitral.</p> + +<p>Et øieblik efter skjød «Styggen II» over +stevn og Ratje tog roret. Det bar indover til +byen, mens skummet stod hvidt om baugen og +propellen kjærnet op en stribe af boblende +seltersvand i kjølvandet.</p> + +<p>Jeg fik fyr paa piben og indrettet mig paa +at underholde mig selv, for det saa ikke ut til +at Jonas vilde bli synderlig underholdende. — Men +det tog jeg feil i. Hans hjerte var fuldt +og han maatte have afløb.</p> + +<p>«Det skulde bare mangle, at vi herombord +i «Styggen II» nogensinde skulde falde saa +dybt, at vi gav en haand til udsugervæsenet,» +kom det iltert. «Her ligger en slig svinehund +af en stril inde ved torvet og tager to kroner +for en liden palesei; — to kroner — og det +af fattige smaafolk som ikke ved hvor de skal +faa maden i munden engang. Jeg saa en stakkar +kone forleden dag. Torvet var stappende +fuldt af blanke seier, og kjærringen stod og +graad for hun ikke kunde faa kjøbt middagsmad +til ungerne sine, endda hun hadde penge +til rimelig kjøb, og ligevel stod den strilegapen +og flirte og lo og forlystet sin svarte sjæl over +elendigheden. Og sligt skal man tage paa<a class="pagenum" name="side_121" id="side_121" title="[s. 121]"></a> +slæb? Nei han kan dyre død slide paa +aarene til ryggen hans gaar af, den bandsatte +flaaeren. Hvis han tror at Jonas Ratje sælger +sjælen sin for hans lusede femkroning, saa tar +han feil.»</p> + +<p>— — — «Om det er den samme strilen? +Det ved jeg ikke. Det er ialfald samme sorten +baade udvendig og indvendig. Og den skarve +Dick, gaar han ikke der og er saa eggesyg for +at faa fat i nogen luseører af blodpengene han +ogsaa. Siden han begyndte at jobbe er han +blevet saa gridsk at det er en skam.»</p> + +<p>«Jobber han?» spurgte jeg pligtskyldigst.</p> + +<p>«Om Dick jobber? Ja det kan du lide paa +han gjør. Han er god for sine tyve tusen, +saavist som han eier en krone. Helt siden +ifjor sommer har han ikke gjort andet end at +sope ind penge, og han snakker ikke om andet +end aktier og udbytte og salg fra morgen til +aften, og jeg tror fra aften til morgen med. +Han snakker jobbing i søvne, mand. Min +fredelige hyggelige Dick er blevet en mamonstræl, +en guldkalvdanser, en — en —» Jonas +ledte efter ordet, som han mod sædvane ikke +fandt. —«En kapitalist, en pengepugende kapitalist.» +Der var en verden af opsparet foragt +i tonefaldet.</p> + +<p>Men nu havde Jonas Ratje faaet udløst lidt +af sin galde og trak sig tilbage ind i sit skal. +Han lukket styrehusruden som for at betyde<a class="pagenum" name="side_122" id="side_122" title="[s. 122]"></a> +mig at audiensen var forbi og jeg blev siddende +der paa polleren og røge og stirre ind +i de nye merkelige perspektiver som aabnet sig +for mit blik. — Jonas Ratje som filantrop og +Dick Darling som pengepuger, og to gamle +venner paa nippet til at blive fiender bare for +en lumpen femkrones skyld og for en stril. — Sandelig +verden holdt paa at blive vendt op og +ned.</p> + +<hr class="tb" /> + +<p>Det var nogen dage senere. Dick og jeg +sad paa Tyskebryggens café med en flaske øl +mellem os. Jonas Ratje var oppe i byen for +at faa klarering for nogen slæb hos Hahn & +Hinken, som efter den store brand havde +faaet kontor langt inde i Kong Oscars gade.</p> + +<p>Jeg havde bragt episoden fra forleden dag +paa bane og Dick viste sig at være meddelsom:</p> + +<p>«Ja er det ikke besynderlig med Ratje. Det +er akkurat som om fem kroner ikke var penge. — Det +der som du siger om den konen — ja +kanske er det sandt og kanske er det ikke; +men hvad kommer det os ved. Kan nogen se +paa en femmer enten en har tjent den hos en +stril eller hos en herremand kanske?»</p> + +<p>«Jamen Jonas sagde at du var kapitalist, en +pengepugende kapitalist,» skjød jeg ind.</p> + +<p>Dick rødmet der han sad, saa jeg kunde se<a class="pagenum" name="side_123" id="side_123" title="[s. 123]"></a> +at han blev rød helt opunder haarroden endda +han var temmelig skidden i fjæset. —«Sagde +Ratje det? Ratje?»</p> + +<p>«Tja, det sagde han, og jeg lyver ikke. +Kanske han lyver, kanske du ikke er kapitalist +og pengepuger?»</p> + +<p>Det var stygt af mig; men Dick vred sig +som en orm der han sad, og jeg kunde ikke +for mit liv lade være at give skruen en omgang +til. «Det havde jeg aldrig troet om dig Dick,» +sagde jeg dydig.</p> + +<p>«Saa det har Ratje sagt, Ratje som selv — —»</p> + +<p>«Hvad behager?»</p> + +<p>«Ja sandt for dyden, naar han sladrer af +skole, hvorfor skulde jeg da tie. Ratje skulde +passe sig selv, han som sopte ind femtentusen +kroner bare paa Belleaffæren.»</p> + +<p>«Femten tusen?»</p> + +<p>«Ja netop. Du ved hun blev kjøbt for +firehundretusen og solgt igjen for en million +to hundrede tusen tre maaneder efter. Jonas +var med der og femtentusen var hans part. +Og du maa ikke tro det er hans eneste job. +Nei far, han var med paa «Stalton» og paa +«Fredheim» og «Anna» og «Peik» og — nei +han skulde bare tie. Han snakker om kapitalister +og jobbing. For hver femhundrede kroner +jeg har tjent har han tjent dobbelt saa +meget. Jonas snakker om kapitalist, han som +vasser i penge. Han kan lægge op hvad dag<a class="pagenum" name="side_124" id="side_124" title="[s. 124]"></a> +det skal være for den del. Det er derfor han +er blevet saa storsnudet; men han skulde dyre +død bare tie stille. Jeg kan endnu mindes de +dage da vi vilde været glade ved en femkroning +for et strileslæb. — Nei jasaa, saa Jonas snakker +om kapitalist?»</p> + +<p>Dick blev ganske hæs af bevægelse. Han +bøiet sig helt frem over bordet til mig og hvisket: +«Ved du at han vilde sælge «Styggen»?»</p> + +<p>«Sludder, aldrig i verden,» sagde jeg.</p> + +<p>Dick slog kors under hagen med en graasvart +pegefinger akkurat som gutungerne, naar +de rigtig skal bedyre et udsagn. «Sælge Styggen +II,» sagde han med gravrøst og kunde +næsten ikke tale for bare sindsbevægelse, og +jeg spurgte med øinene for at faa nærmere forklaring, +for jeg skjønte jo at overfor saamegen +sjælsfordærvelse gik det ikke an at spørge +høit.</p> + +<p>«Ja da. Vi fik et bud paa hende. Jeg +siger ikke at det var et daarlig bud; men +alligevel, efter al den møien vi hadde for at +faa fat i hende, saa — —. Sælge «Styggen II» +og det til de blodsugerne. Nei før skal jeg +gaa naken paa gaten og tigge.»</p> + +<p>«Hvilke blodsugere?» Dette begyndte at +bli dramatisk og nu vilde jeg tilbunds i den +historie.</p> + +<p>«Hahn & Hinken naturligvis. Hvem andre. +Tænk sælge «Styggen II» til dem.»</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_125" id="side_125" title="[s. 125]"></a> +Dick hadde ganske ret, dette nærmet sig +helligbrøde. Jeg blev siddende og stirre ind +i et minde. Jeg syntes jeg saa Dick hin mindeværdige +dag da han drog op til Hahn emballeret +som en ekstra prima førsteklasses krigsinvalid +med bandager baade her og der for +at pointere hvorledes Hinken bavde maltrakteret +ham. Det var det som skaffet mine venner +saa rimelig kjøb paa baaden; og nu havde +altsaa Ratje villet sælge den til disse samme +gamle eiere.</p> + +<p>«Hvad bød de?» spurgte jeg.</p> + +<p>«Syvogførtitusen.»</p> + +<p>«Og dere kjøbte hele kareten for atten?»</p> + +<p>«Ja!»</p> + +<p>Jonas Ratjes synd begyndte at bli noget +mindre. En avance paa niogtyvetusen var ikke +slig at løbe fra i disse vanskelige tider. Jeg +dristet mig til at sige saameget til Dick.</p> + +<p>Han bare knuste mig med et eneste blik. —«Nei, +det siger Jonas ogsaa. Han sælger +gjerne baade konen og barnene sine om nogen +bød ham lidt for dem.»</p> + +<p>«Ja tro det.»</p> + +<p>«Han vilde sælge «Styggen II»!» Dick +dunket i bordet saa glassene danset. Dick var +ungkar og «Styggen II» var mere værd for +ham end kone og barn, ialfald mere end andre +folks barn og koner. «Men jeg har nu sagt +ham meningen min. Sælg du bare du, sagde<a class="pagenum" name="side_126" id="side_126" title="[s. 126]"></a> +jeg. Sælg baade baaden og sjælen. Stop saa +alle pengene op i en sæk og gaa op paa torvet +og sig til alle du træffer: Her er min sjæl! +Se saa om du faar det bedre da. — Ak ja, +det er ikke saa let; men at min prægtige Jonas +skulde blive en slik mamonstræl, det skulde jeg +bandt paa var løgn.» Og Dick sukket saa +tungt, saa tungt.</p> + +<p>Det slog mig forresten, hvor disse to igrunden +var lige i mangt og meget, og jeg fandt +forklaring paa et og andet i deres mangeaarige +venskap, som hidtil havde været mig dunkelt +nok.</p> + +<p>Saa gik døren op og Ratje kom ind. Han +skulet fra den ene af os til den anden, og +satte sig ned med et mut nik til mig. Dick +ænset han ikke. Ratje vinket til opvarteren +og da varerne kom skjænket han rundt og +drak selv graadig hele glasset og et til. Saa +tørret han sig om munden med haanden og +sagde nærmest henvendt til den elektriske lysekrone: +«Nu staar hun i femtitusen!»</p> + +<p>Dick krøb sammen paa stolen. Han blev +saa underlig liden der han sad og hviskende +spurgte han: «Hvad svarte du?»</p> + +<p>Jonas saa paa ham. Øinene hans var bistre, +der luet en ild i dem som jeg aldrig havde +set der før og Dick frøs under det blikket.</p> + +<p>«Svaret?» Hvad skal en svare. Du vil +jo heller fly kysten rundt efter femkroners slæb<a class="pagenum" name="side_127" id="side_127" title="[s. 127]"></a> +end at bukke din ryg og tage op penge som +folk formelig slænger efter dig.»</p> + +<p>«Situationen blev uhyggelig. Jeg tænkte +paa at fordufte og sad bare og pønset paa et +par passende avskedsord. Jeg skjelet bort paa +Dick. Et øieblik saa det ud, som om han +vilde fyge op i et gnistrende sinne; men saa +hændte der noget som jeg ikke havde ventet.</p> + +<p>En blank taare piblet frem i øienkriken. +Den funklet et sekund som en ædelsten og +trillet saa nedover det sortsmuskede og furede +kind og tabte sig i den pjuskede knebelsbart. +Og den ene fulgtes af flere. De trillet efter +hverandre og tegnet et helt lidet bækkefar der +de trillet.</p> + +<p>Jeg saa bort paa Jonas. Ogsaa hans udtryk +var en hel studie. Det sammenbidte bistre +udtryk veg først for den mest maabende forbauselse; +men lidt efter lidt steg der op i +øinene en vaagnende forstaaelse og medlidenhed +som var næsten rørende.</p> + +<p>«Dick, gamle idiot! Dick da, du kan da +forstaa vi ikke sælger «Styggen II» naar du +tager det slik. Ikke for hundredetusen, ikke +for alle de penge som findes i verden». Og +han rundet af sit udbrud med et seksløbet +kraftudtryk af de saftigste det nogen gang er +faldt i min lod at høre.</p> + +<p>Men Dick stakkar sad der flau og flad. +Det gik ind paa ham, at han saaledes havde<a class="pagenum" name="side_128" id="side_128" title="[s. 128]"></a> +gjort sig til et skuespil og en flab. Han tørret +ærgerlig taarerne væk; men opnaadde bare at +smørre skidt og salte taarer udover i malerisk +blanding, og jeg kunde ikke hjælpe for at der +gled et smil over mine læber, skjønt hele mit +hjerte var hos Dick.</p> + +<p>Men det vidste jo ikke Jonas og for at faa +bugt med sin egen rørelse overfuste han mig: +«Hvad flirer du af, blækhorn. Her er dyre +død ingen ting at flire af, saa meget du ved +det, og hvis du ikke svindter dig med et se +anstændig ud, saa forsyne mig pynter jeg ikke +galionsfiguren din slig, at din egen mor ikke +skal kjende dig igjen. Kanske du tror at en +mand som Dick er til at flire af, din skidtstøvel. — Et +slikt blæksmørrende ubegavet +væsen, hvad i dundrende er det du flirer af?»</p> + +<p>Havde ikke Dick lagt sig imellem, saa tror +jeg sandt for dyden han havde klemt til mig. +Men Dick stak frem en sodet næve og famlet +den bort i Jonas Ratjes. «Tak Jonas. Jeg +vidste jo hele tiden, at du ikke orket at sælge +«Styggen II» du heller.»</p> + +<p>Jonas brummet noget grødet langt nede i +struben. Det hørtes som rullende torden langt +borte.</p> + +<p>Men slig kunde det ikke vedblive. Folk +begyndte at se bort til vort bord og opvartertosken +blinket med øiet til en stamgjæst og +gjorde en næsten umærkelig bevægelse med<a class="pagenum" name="side_129" id="side_129" title="[s. 129]"></a> +hovedet henimod os. Jeg havde ikke andet at +gjøre for at stoppe hans usømmelige friheder +end at telegrafere til ham efter to flasker til.</p> + +<p>«Ja, det er netop det vi skal have,» sagde +Jonas med et forlegent smil som skulde dække +over hans usikkerhed. Men saa tog han sig +sammen og reiste sig op, slog ud med haanden +til de ti tolv gjæster som sad rundt i lokalet.</p> + +<p>«Gentlemen,» brølte han og smilet blev +bredere og bredere. «What do you want? +Opvarter, seks flasker champagnevin. Jeg betaler, +jeg Jonas Ratje!» — Og nu var han pludselig +igjen den gamle myndige Ratje som jeg +frygtet og holdt af. Høvdingen som kunde +kommandere mennesker.</p> + +<p>«Mine herrer,» raabte han og røsten runget. +«Jeg vil dere allesammen skal drikke en skaal +med mig, for min gamle ven og kammerat Dick +Darling som sidder her, og den som ikke det +vil slaar jeg hovedet ned i maven paa. Save?»</p> + +<p>Dick stakkar han blev rent overvældet af saa +megen ære. Han var saa flau og saa undselig +at han knapt vidste hvor han skulde snu sig. +Han bare tysset og tysset paa sin brautende +skipper som ikke vilde give sig.</p> + +<p>«Sæt dig ned, Dick, du gamle mamonstræl. +Sæt dig ned og hold mund. Dette er min +dag og dermed basta.»</p> + +<p>Men Dick vilde ikke være mindre end +Ratje og bestilte ligeledes seks flasker champagnevin.<a class="pagenum" name="side_130" id="side_130" title="[s. 130]"></a> +Jeg saa en forvirret kjøkkenpige pile forbi +bagvinduerne med en stor kurv. Slige bestillinger +kunde caféen ikke effektuere uden varsel.</p> + +<p>Slig gik det til at mit hoved kom i ulag i +mange dage, for champagnen var saa som saa, +selv om prisen var den samme som for Pommery +grand sec.</p> + +<p>Det gjorde ikke noget. Jonas og Dick +havde fundet hinanden paany. Det var vel +værd kalaset.</p> + + +<hr class="chapbreak" /> +<div><a class="pagenum" name="side_131" id="side_131" title="[s. 131]"></a></div> + +<h2><a name="Sandheden_om_briggen" id="Sandheden_om_briggen"></a>Sandheden om briggen.</h2> + + +<p>«Du som tror du kan skrive, du skulde heller +fortælle lidt om dengangen Dick bjerget +briggen udenfor Marstenen, end alt det juks +du har klint ihop.»</p> + +<p>Piben var gaaet ud. Jeg tændte selv en +cigar og rakte Jonas en ogsaa. Han tog imod +den og lagde den op i karaffelhylden over +sofaen; men lidt efter betænkte han sig og tog +den ned igjen.</p> + +<p>«Byder du cigar, saa skal jeg byde paa vin, +og saa kan du faa den historien om Dick og +briggen.»</p> + +<p>Fra hjørneskabet kom der frem en flaske +og to ølglas. Jonas skjænket i. Det var en +sød seig vino duro af den sort som man kjøber +i visse smaa vinsjapper i nærheden af Rambla +i Barcelona. Det er et mærke som ikke faaes +andetsteds; men Jonas Ratje havde visse forbindelser, +hvis varer ikke var opført paa nogen +faktura og som gik udenom Bergens toldbod. — Vinen +lod sig drikke og da vi havde smagt og<a class="pagenum" name="side_132" id="side_132" title="[s. 132]"></a> +smattet og sagt: ah! lagde han sig velbehagelig +tilbage, røgte et par drag og fulgte røgen med +øinene.</p> + +<p>«Du husker,» sagde han, «at Dick og jeg +i sin tid kjøbte «Styggen» — gamle «Styggen» +som gik tilbunds udenfor Jægtevigen. Det var +borte i Shields. Det var ikke nogen yacht; +men vi fik hende billig og vi saa en chanse. +Sandt at sige var jeg dengang ikke videre modig +paa handelen; men baade Dick og jeg gik derborte +uden et job og uden udsigt til at faa et. +Vi havde nogen center og «Styggen», som forresten +dengang hed «Duke of Northumberland», +kunde faaes for skrabejernspris. — Og, som +Dick sagde, der var metal i hende for mere +end halve kjøbesummen, saa i værste fald kunde +vi hugge hende op og faa vore penge igjen +paa den maaden.</p> + +<p>Men da vi først var blevet eiere af hende, +havde ingen af os hjerte til at skille os ved +hende. — Spørgsmaalet var hvorledes vi skulde +faa hende over Nordsjøen. Det var i oktober +maaned, og du husker for en nøddeskal det +var. Dertil kom, at maskinen ikke var noget +at skryde af. Kjedlen lækket i nærsagt alle +skjøtningerne og skroget var ikke stort bedre. +Men Dick gik an med diktemeisel og hammer. +Han sled som et bæst baade dag og nat, og +paa mindre end en halv maaned var han kommet +saalangt, at han mente vi kunde vove farten.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_133" id="side_133" title="[s. 133]"></a> +Var vi heldig kunde vi kanske hakke os +over Nordsjøen paa et par døgn, og saalænge +kunde vi sagtens holde ud. Var vi ikke heldige +gik vi nedenom og hjem til <span class="sic" title="[sic]">kingdome</span> +come <span class="sic" title="[sic]">annyhow</span>. Slige bagateller som kompas +og kronometer fandtes der naturligvis ikke ombord; +men mærkelig nok fandt vi et gammelt +fillet Nordsjøkart i sofabænken. Det var alt +vi havde at gjøre bestik efter, saa du skjøner, +det var ikke rare greier.</p> + +<p>Vi kjøbte os et par tons kul, de var billige +dengang. Desuden lagde vi ind nogen beskøiter, +en skinke og to flasker whisky. Det var hele +udstyret. — Og saa bar det ivei.</p> + +<p>I begyndelsen gik det herlig. Det blaaste +en liden bris af sydvest; men sjøen var smul +og blikspandet vort viste sig at være bedre end +vi havde ventet. Vistnok slarket maskinen vor +som et paternosterværk og Dick turde ikke +sætte mere end tredve firti punds tryk paa +kjedlen. Men vi flød og vi kom frem. Det +var alt vi begjæret. Jeg behøver vel ikke at +tilføie, at vi havde ikke havt nogen veritas-survey +paa kareten. Men Dick er saa god som +seks veritasagenter, saa saalænge han var fornøiet +kunde sagtens jeg være det. Kort sagt, +foreløbig artet det hele sig som et yndig lidet +picnic.</p> + +<p>Men ud paa eftermiddagen frisket brisen +stadig og vi fik lidt sjø ret agtenfra. Dick blev<a class="pagenum" name="side_134" id="side_134" title="[s. 134]"></a> +alvorlig. Ikke saa at forstaa, at han sagde +noget; men jeg mærket det jo alligevel. Han +sad pal ved siden af maskinen sin og lyttet +efter alle dens lyd. Han havde en skiftenøgle +i haanden, og ret som det var var han borte +<a class="corr" name="rett_7" id="rett_7" title="i i">i</a> en møtrik baade her og der. Oljekanden stod +paa bænken ved siden af ham.</p> + +<p>For mine øine saa det ud til at være allright +altsammen; men du ved det var ikke stort jeg +saa; for jeg havde jo rattet at passe. Det +<a class="corr" name="rett_8" id="rett_8" title="var var">var</a> ikke nogen afløsning for nogen af os. Der +vi var fik vi være til vi kom i havn.</p> + +<p>Nu er at berette at veiret øget paa lidt om +sen. Brisen blev frisk og blev til kuling som +efterhaanden blev stiv. Vi havde hele tiden +veiret ind ret agter og det hjalp jo paa farten; +men Dick havde det ikke morsomt. Det var +paa den reisen det gik op for mig hvad en +dygtig maskinist er værd i sit yrke. Du skulde +seet ham. Han havde throtlevalven i haanden +hele tiden, naar han ikke tilfældigvis skulde +bort i en skrue eller smøre et lager eller sligt; +men du kan tage mit ord for at han ammet og +dægget og kjælet for den skranglerokken sin +som der aldrig er blevet stelt med en kvadruple +ombord i en torpedojager, hvor de er to mand +til at passe paa hver smørekop.</p> + +<p>Og vel var det; for uden Dick var vi aldrig +kommen over Nordsjøen. Det var Dick og +bare Dick all round. Han klarte det saa fint<a class="pagenum" name="side_135" id="side_135" title="[s. 135]"></a> +som flæskevælling. Det var ikke stort jeg +kunde gjøre andet end at passe rattet og det +kunde en hvemsomhelst dæksgut gjort.</p> + +<p>Vi brugte to døgn over til vi saa land paa +norske siden. Og i al den tiden levet vi paa +tørre beskøiter og whisky i vand. Skinken +som vi havde glædet os til blev ikke rørt, for +ingen af os havde tid til at stege flæsk eller +koge kaffe eller noget, for vi havde hænderne +fulde. Men vi lovet os selv, at saasnart vi +kom ind i smult vand skulde vi have os et +ordentlig maaltid og derefter tørne ind til en +lang vagt tilkøis. Vi syntes vi trængte det, vi +begyndte at blive slitne paa resten.</p> + +<p>Det var tidlig paa morgenen tredie døgnet, +at vi først saa land; men det var langt lid paa +dagen da vi fik kjending, saa vi vidste hvor +vi var, og da var vi under Marstenen og var +sikker paa at vi skulde ligge vel fortøiet til +natten.</p> + +<p>Men se det blev der ikke noget af.</p> + +<p>For just som det begyndte at skumre var +det vi fik se nødblus fra en seilskude en mils +vei opunder til bagbord.</p> + +<p>Jeg raabte til Dick, at han fik komme op, +og da han kom forklaret jeg ham at seileren +havde blusset og foreslog ham at vi skulde +gjøre en afstikker bort til den forat vi siden +kunde give melding til nogen, som kunde gaa +ud og hjælpe hende.</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_136" id="side_136" title="[s. 136]"></a> +«Giv melding i helvede,» sagde Dick. «Hvad +faar vi for at give melding? Nei, enten gaar +vi nu ret ind ved Marstenen og giver pokker +i den plimsoleren, eller ogsaa gaar vi ned og +tager hende paa slæb. Nu kan du vælge.»</p> + +<p>Først troede jeg at manden var gal eller +fuld. Vi havde vaaget i toogethalvt døgn, og +skulde vi nu tage seileren paa slæb fik vi +mindst tolv timers ekstra arbeide. Det var det; +men du maa ogsaa huske paa at vi havde en +stiv kuling af sydvest og ikke saameget som en +taugstump, ja ikke en smekker line engang +ombord.</p> + +<p>Saa fortalte jeg Dick hvad jeg mente om +ham og hans idé. Men det kunde jeg sparet +mig; for han havde ogsaa en mening og tilstrækkelig +mange skjældsord til at give dem +vægt.</p> + +<p>Tilslut spurgte jeg om han virkelig troede +at rokken hans var i den stand at den kunde +taale et sligt slæb i høi sjø?</p> + +<p>«Well,», sagde han. «Det er det som skal +vise sig. Vi har ialfald ikke kjøbt denne +dreadnoughten for at bruge den til lystfart. +Den er kjøbt til bugserbaad og nu sender herren +i sin visdom dig en seiler at bugsere, og saa +vil du liste fra det hele fordi du er lidt søvnig. +Du burde skamme dig. Jeg ved ikke om maskinen +taaler jobben; men jeg ved hun trænger +en ordentlig overhaling under værksted i Bergen<a class="pagenum" name="side_137" id="side_137" title="[s. 137]"></a> +før vi kan tage traden op for ramme alvor. — Og +derborte, en liden mil nede i læ ligger +pengene som skal betale den reparationen. Hvis +vi nu ikke plukker sedlerne op saa fort vi har +lært, saa er du kanske saa venlig at skaffe dem +andetsteds fra. Du har formodentlig en udstrakt +blankokredit paa Dogger bank, saa du greier +det nok; men kanske det var lige saa hændig +at tage de zechinerne som ligger her og slænger +paa alfar vei. Briggen derborte ligger og tigger +om lov til at betale.»</p> + +<p>Naa ja, det parlamentet blev ikke længere. +Han fik sin vilje og i de næste fjorten timer +sled vi saa vi havde blodsmag i munden.</p> + +<p>Briggen var en gammel radbrækket russefinne, +som maatte holdes flydende paa pumperne. +Hun var forresten ikke værre medtaget +end at hun burde have kommet sig ind ved +egen hjælp; men folkene havde draget hele +Nordsjøen gjennem pumperne og nu var de +krakilske. Hun havde desuden faaet skade paa +roret. Det var derfor hun var kommet ud af +kurs. Hun skulde nemlig ind i Østersjøen med +kullasten som hun havde under lugerne.»</p> + +<p>«Jamen hvorledes fik du slæberen ombord? +Du sagde jo selv, du havde ikke saameget +som en smekker line engang. Og du +skulde manøvrere «Styggen» og hive trossen +ind og gjøre fast og alt; for du vil vel ikke +fortælle at det ogsaa var Dick — all round?»</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_138" id="side_138" title="[s. 138]"></a> +«Det var ingenting. Jeg gik opunder +agterenden paa hende og alt der var at gjøre +var at fire trossen ned til mig; for de havde +jo mandskab nok der ombord og — — —»</p> + +<p>I det samme kom Dick frem i styrehusdøren. +Han var utrolig skidden; for han kom +lige fra skudebunden, hvor han havde havt +noget at gjøre.</p> + +<p>Da han saa vi havde vin paa bordet lyste +han op saa de smaa tandstumperne hans skinnet +i det svarte fjæset og uden videre palaver tog +han Ratjes glas og tømte det tilbunds.</p> + +<p>Jeg saa der flammet op et vredeslyn i øinene +paa Jonas, men han betvang sig og sagde +noksaa pyntelig: «Velbekomme; men næste +gang kan du hente dig en kop og ikke tage +mit glas.»</p> + +<p>«Aa kjære, gjør ingen uleilighed for min +skyld, jeg klarer mig saa godt med glasset. Du +er jo ren i munden vel,» sagde Dick.</p> + +<p>For at afværge uveir skjød jeg ind: «Jonas +sidder her og fortæller mig om dengangen du +bjerget russefinnen udenfor Marstenen.»</p> + +<p>«Jeg bjerget? Jeg —,» det var den mest +uforstilte forbauselse i Dick Darlings ansigt. +«Det var Jonas Ratje som bjerget russefinnen, +og det greiet han solo. Og hvis han har fortalt +noget andet saa lyver han til den store guldmedalje +lige saa freidig som han løi ved sjøforklaringen +efterpaa.»</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_139" id="side_139" title="[s. 139]"></a> +Jeg saa fra den ene til den anden. Jonas +var lidt rød i kammen, men det kunde være +af vinen. «Tøis,» sagde han bare.</p> + +<p>«Det er ikke tøis,» kom det hidsig fra +Dick. «Jeg tøiser ikke med sligt,» og vendt +mod mig klemte han paa: «Har han fortalt +dig, hvorledes han fik trossen ombord? Har +han fortalt dig, at det var det fineste stykke +sjømandsarbeide som nogengang er gjort? Har +han fortalt dig, at vi havde næsten opgivet det +som haabløst; men at netop som vi skulde +begive hele jobben, fik han øie paa et stakkels +fortvilet kvindfolk ombord paa briggen. En +kvinde med et lidet barn paa armen; og for +hendes skyld gjorde han det kjæmpearbeide at +faa den trossen ombord til os. — Det var himlende +hav og holdt paa at blive mørkt, og vi +kunde ikke komme opunder briggen saapas, at +de kunde hive en line over til os. Men hvad +gjorde Jonas? Han sprang overbord gjorde +han og svømmet bort under læ af finnen og +kom tilbage med linen mellem tænderne. Og +gjennemvaad og stivfrossen, mens klæderne +næsten blev is paa hans krop halte han og sled +han, til han fik den trossen ombord og gjort +fast. — Og han havde ikke sovet i næsten tre +døgn, alligevel stod han efterpaa tilrors i de +samme klæderne indtil briggen kastet anker paa +Bergens red.»</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_140" id="side_140" title="[s. 140]"></a> +«Aa hold kjæft! Du overdriver, det var +ingenting,» sagde Jonas. Nu var han blodrød +helt op under haarroden.</p> + +<p>Jeg godtet mig. Se saaledes saa altsaa den +historie ud fra den anden side. Dick godtet +sig ogsaa, det kunde jeg se paa ham: «Nei, +se det har han ikke fortalt. Men hvad i svingende +svarte Helsingland har han saa fortalt? +For jeg gjorde ingenting, bogstavelig talt ingenting +andet end at give en haand her og der +som enhver dæksgut kunde have gjort bedre.»</p> + +<p>«Saa det gjorde du ikke,» bed Jonas i. +«Det var kanske ikke dig som skruede fast +sikkerhedsventilen og satte et pres paa den stakkers +radbrækkede mishandlede maskinen din til +vi holdt paa at gaa til himmels? — Og da det +blev rigtig galt, hængte du huen din over manometeret, +for at det ikke skulde fortælle dig, +hvilken sindssvag vaagehals du var. — Naa, +stik den du!» vrinsket han triumferende.</p> + +<p>Men Dick blev ikke imponeret. «Er det +noget at snakke om? End om der nu var +gaaet noget galt og de havde spurgt mig i sjøretten, +hvor stort tryk jeg gik med. Hvad +skulde jeg saa have svaret, hvis jeg havde siddet +og gloet paa manometerviseren hele tiden? Saalænge +huen hang der kunde jeg med god samvittighed +sværge paa at jeg ikke vidste hvad +tryk der var for der var noget iveien saa jeg +kunde ikke se det. Men hvor tror du vi havde<a class="pagenum" name="side_141" id="side_141" title="[s. 141]"></a> +havnet, hvis vi havde gaaet med de fattige +seksti pundene, som kjedlen var konstrueret +for?»</p> + +<p>«Vi behøvet slet ikke kommet i sjøretten. +Vi kunde afgjort det hele i mindelighed med +skipperen. Det mente jeg dengang, og det mener +jeg den dag i dag.»</p> + +<p>«Det mente du slet ikke. Du mente det +samme som jeg, at der skulde klemmes ud af +finnen hver penny vi kunde faa til at reparere +«Styggen» for. Det var først da hun, fruen +hans, kom og tog dig i haanden og takket dig +med taarer i øinene fordi du havde frelst livet +hendes og livet til barnet hendes, at du pludselig +fik stormandsgalskab og vilde tage tiltakke +med de lumpne tohundrede kroner som den +gnierfanten vilde slænge i dig. — Men tak skal +du have. Det blev der da gudskelov ikke +noget af.» Dick snuset foragtelig ud i luften +og henvendt til mig sagde han: «Det værste +jeg ved er et hundredekilos mandfolk, som +bliver hysterisk fordi om et skjørt giver sig til +at vande høns. — Og det en gift mand ovenikjøbet +med kone og fem barn. Hvad tror du +Dina Ratje vilde sagt, hvis hun havde faaet +hørt det hele slig som det virkelig var. Tror +du hun vilde sagt ja og amen til de tohundrede — — —»</p> + +<p>«Hold Dina udenfor eller ogsaa maser jeg +dig til hakkemad, saa meget du ved det.»</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_142" id="side_142" title="[s. 142]"></a> +«Oh, yes! hold Dina udenfor! Men om +du nu var blevet liggende derude i Nordsjøen, +hvem skulde saa skaffet maden til hende og +barnene dine? Javist skal vi holde Dina udenfor!»</p> + +<p>Der arbeidet sig op noget i Jonas, noget +midt mellem et ustyrlig sinne og en trang til +at retfærdiggjøre sig og pludselig eksploderte +han. Han formelig brølte det ud: «Idiot! +Det var jo netop derfor jeg gjorde det.»</p> + +<p>«For at blive liggende i Nordsjøen? Jonas, +hvad siger du?»</p> + +<p>«Det siger jeg ikke. Jeg siger det var for +Dinas skyld jeg jumpet overbord. Tror du jeg +nogen gang kunde seet hende ind i øinene +mere, hvis vi havde reist ifra en kone og hendes +barn i havsnød?»</p> + +<p>Men pludselig gik det op for ham, at han +stod her og blottet sit inderste følelsesliv for +os to, og med engang blev han uendelig skamfuld. +Hans øine, som netop i samme sekund +havde gnistret og flammet, veg unda og turde +slet ikke møde vore. «Fanden,» bandte han.</p> + +<p>Der blev ganske stille i styrehuset paa «Styggen». +En pinlig pause. Den varet sikkert i +mange sekunder. Saa pludselig langet Jonas ud +med sin vældige lab efter Dick som stod i døraabningen +og han faldt sprællende ned i sofaen. +«Pak,» sagde Jonas og skridtet forbi ham ud paa<a class="pagenum" name="side_143" id="side_143" title="[s. 143]"></a> +dækket. Han slog døren i saa det skranglet i +hele skuden.</p> + +<p>Da Dick Darling fik samlet sig lidt, sad vi +to først et øieblik og sagde ingenting; men lidt +efter lidt brød der frem et smil paa Dicks +svarte ansigt. Et stort og straalende smil: «Skulde +du have seet paa magen,» sagde han. Saa tog +han flasken som endnu stod paa bordet og +skjænket sig et bredfuldt glas af Ratjes vino +duro. Den var af mere end tolv procents +alkoholstyrke; men Dick tømte sit bæger til +bunden vendte mod taget. Saa satte han det +tomme glas fra sig og hans huldsalighed var +endeløs. Han tittet forsigtig ud gjennem koøiet +i agterkanten og vinket til mig at jeg ogsaa +skulde se. Jonas vagget opover kaien. Hans +brede ryg var skuttet og rund. Det vistes i +hver dens linje at eieren ærgret sig kollosalt.</p> + +<p>Men Dick lo. En stille klukkende fornøiet +latter.</p> + +<p>«Hvad griner du af. Jeg synes det er alt +andet end morsomt,» sagde jeg, og det var +sandt. Jeg ligte slet ikke at vi havde fornærmet +Jonas Ratje.</p> + +<p>«Hvad jeg ler af? Jo endelig en gang fik +jeg da sandheden ud af ham. I mange herrens +aar har han løiet for mig, for ikke at tale om +de skammelige løgne han svor paa i retten +dengang.»</p> + +<p>«Var det saa groft?»</p> + +<p><a class="pagenum" name="side_144" id="side_144" title="[s. 144]"></a> +«Om det var. Assessoren gjorde sit bedste +for at vi kunde faa ordentlig bjergeløn; men +Jonas var rent besat. Han hævdet med næb og +klør, at det hele bare var — assistance. Og +finnen, det udyr, støttet ham af alle kræfter. +Det hjalp ikke hvad jeg sagde, endskjønt jeg +bare fortalte den nøgne sandhed, at briggen +havde nødflag oppe, og at Jonas vovet livet, +og at hele briggens mandskab havde gaaet +nedenom til Fidlers green uden os. Retten +kunde ikke give os bjergeløn saa gjerne den +vilde. Vi maatte nøie os med «assistance under +farefulde omstændigheder» og det gjør en betydelig +forskjel skal jeg sige dig. — Han sagde +bagefter, at han syntes synd i den finneskipperen. — Hørt +sligt nonsens? Men nu kan +han komme. Nu ved jeg bedre.» Og Dick +gned sig i hænderne, hjertelig vel fornøiet.</p> + +<p>«Jamen han var ordentlig sint, da han gik.»</p> + +<p>«Ja gudsketak, det var han. Men han bliver +nok god igjen. Alligevel er det kanske klogest +at du fordufter inden han kommer tilbage. Se +her, vi tager os et glas til før du gaar.»</p> + + +<div class="trnote"> +<h2><a name="Rettelser" id="Rettelser"></a>Avskriverens rettelser</h2> +<ul> +<li><a href="#rett_1">s. 6</a>: totterne paa hverandre[hverande] om suprematiet ombord.</li> +<li><a href="#rett_2">s. 46</a>: ham taknemlig[taknemiig] for hans konduite. Det hele</li> +<li><a href="#rett_3">s. 80</a>: Hun er ikke nogen jomfru Jesabel, and don't[do'nt]</li> +<li><a href="#rett_4">s. 95</a>: «Ræk portemonæen[portomonæen] din til Dick først; og nu</li> +<li><a href="#rett_5">s. 99</a>: Jeg lod mig ikke nøde. Min nysgjerrighed[nysgierrighed]</li> +<li><a href="#rett_6">s. 102</a>: «Allright[Allrigtht], Jonas. Du giver altsaa det hele</li> +<li><a href="#rett_7">s. 134</a>: var han borte i[i i] en møtrik baade her og der. Oljekanden stod</li> +<li><a href="#rett_8">s. 134</a>: Det var[var var] ikke nogen afløsning for nogen af os. Der</li> +</ul> +</div> + + + + + + + + +<pre> + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of S/S "Styggen", by Burchard Jessen + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK S/S "STYGGEN" *** + +***** This file should be named 34183-h.htm or 34183-h.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/3/4/1/8/34183/ + +Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online +Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. + + +</pre> + +</body> +</html> |