diff options
Diffstat (limited to '34183-8.txt')
| -rw-r--r-- | 34183-8.txt | 4144 |
1 files changed, 4144 insertions, 0 deletions
diff --git a/34183-8.txt b/34183-8.txt new file mode 100644 index 0000000..8a7bb9e --- /dev/null +++ b/34183-8.txt @@ -0,0 +1,4144 @@ +The Project Gutenberg EBook of S/S "Styggen", by Burchard Jessen + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: S/S "Styggen" + +Author: Burchard Jessen + +Release Date: October 31, 2010 [EBook #34183] + +Language: Norwegian + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK S/S "STYGGEN" *** + + + + +Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online +Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net + + + + + +Avskriverens bemerkninger: Åpenbare trykkfeil er rettet i denne +e-boka, men forfatterens stavemåte for øvrig er beholdt. + + + + + S/S "STYGGEN" + + + AF + + BURCHARD JESSEN + + + 4. TUSEN + + + FORLAGT AF H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD) + KRISTIANIA + 1917 + + + + + Copyright 1917 + H. Aschehoug & Co. + Kristiania. + + + W. C. FABRITIUS & SØNNER A/S. + + + + + INDHOLD + + Side + + 1. By og bygd 1 + + 2. Gjennem pumperne 14 + + 3. Nedenom og hjem 47 + + 4. Jesabel 63 + + 5. Syndens sold 81 + + 6. Diplomatiske forhandlinger 97 + + 7. Mamons træller 117 + + 8. Sandheden om briggen 131 + + + + +By og bygd. + + +Der var igrunden altfor meget lys. Paa en skyfri junihimmel stod en +blankpoleret sol og sendte digre straalebundter ned over byen og +havnen, over fjorden og fjeldene rundt om. + +Rundt Vaagen laa husrækkerne og formelig æste varme ut af træværk og +murer. Luften var tyk av fiskestank og alskens ubehagelige dunster, +for end ikke det mindste vindpust bragte svalning eller frisk luft. + +Over paa Tyskebryggen stod kjøbmændene enkeltvis eller et par tre i +klynge og svettet under skurene paa bryggekantene; men det var saa +varmt at de ikke engang orket at klage over tidernes elendighed, som +de ellers pleiet. + +I laget udenfor Nykirkealmendingen laa en stor engelsk damper omgivet +af skuter og baater. Den fyldte hele havnen med wincherammel og al +herlig støi, saa man selv i denne døsige dag fik et indtryk af liv og +rørelse paa Vaagen. Over paa den anden side ved Fæstningskaien laa en +enkelt rutebaat og forsøgte at se smart ud. Det var jo midt i +turistsæsonen. De elektriske færger vimset frem og tilbage som +sædvanlig og ret udfor moloen laa en liden slæbebaad plat stille og +drev. + +Det var «Styggen», kaptein Jonas Ratje. + +Jonas Ratje havde faret tilsjøs siden han slap for presten; og det +var længe siden. Han havde pløiet mange have og seet lidt af hvert i +verden; men det var gaaet ham som det gaar alle sjøfolk. Han var +blevet ludende lei af sjøen endnu før han var femogtyve aar gammel. +Saa giftet han sig og sjølivet blev ligetil uudholdelig. Men engang +da Ratje alt var lidt oppe i tredveaarene faldt han over gamle +maskinist Dick Darling, en underlig skrue, halvt skotte halvt +nordmand af herkomst. Den gamle var lige saa lei af sjøen som Ratje +og vel saa det. Men nu havde han faaet øie paa et gammelt vrag af en +taugbaat som var tilsalgs. + +Dette var i South Schields. + +Enden paa visen var, at han og Ratje gik i kompani. De fik vraget for +spotpris; foretog egenhændig en del høist paakrævede udbedringer, og +seilte nøddeskallen over Nordsjøen i oktober maaned, de to alene, +eftersom de ikke havde raad til at hyre hjælp, og forresten vist ikke +havde kunnet faa nogen til at gaa med, selv om de havde kunnet +betale. + +Det var det rene galmandsværk; men mærkelig nok kom de ikke alene +helskindet over men var ovenikjøbet saa heldig at træffe paa en +drivende brig udenfor Marstenen. De tog den paa slæb og tjente en +ganske pen skilling paa det, saapas at de fik baade skrog og kjedel i +nogenlunde stand paa fillebaaden sin. + +Men det var den eneste gang de virkelig kunde siges at have havt +lykken med sig. Siden havde de og «Styggen» ført en tilværelse saa at +sige fra haand og i mund med slæbning og mere eller mindre legalt +sjørøveri. De havde fegtet sig frem fra dag til dag, puffet og +ugleseet af konkurenterne. De havde maattet sluge mange bitre +skuffelser; men lidt efter hvert havde de lært alle trick i traden, +og nu efter nogen lange aars læretid havde de vundet frem til en egen +position her nede paa Vaagen. + +Ingen kunde sige, at de var elsket, hverken Jonas Ratje, Dick Darling +eller «Styggen»; men de var frygtet. Ratje havde nemlig blandt andet +en tunge, som ved passende anledning kunde lægge ord til en situation +paa en maade, som ikke saa let glemtes. Og Dick kunde paa sin +stilfærdige, uudforskelige maade mærke en uven, saa man vogtet sig +for at komme ham tvers for baugen mere end høist nødvendig. + +Men netop fordi disse to, hver paa sin maade, forstod den kunst at +være ubehagelig, hævdet de sin stilling, selv om de uafladelig levet +paa krigsfod med hele bugserbaadflaaden. Det var en stille intens +undergrundskrig, som aldrig bød et øiebliks vaabenhvile. + +Alligevel ligte de sig igrunden fortræffelig, for kampen gav dem +stadig mange smaa triumfer. Mangen spænding, som livet op i +hverdagslivets einerlei, var deres. Endelig havde de begge evnen til +at nyde skadefrydens salighed. Det var ikke ubetinget smukt; men slig +som forholdene nu engang laa an, var det sundt. + + * * * * * + +Saa laa altsaa «Styggen» hin solhede sommerdag med stoppet maskine og +drev udenfor moloen. Ratje hang over rattet og Darling stod i lugen +til maskinrummet og tørret svetten med en tvistdot. + +Desværre var det dødt i businessen for øieblikket. Det sørgelige +faktum var, at de havde ikke havt en job hele dagen; for imorges kom +«Sabben» og nappet et skudeslæb til Salhus lige for næsen af dem. +Begivenheden foranlediget mange unødvendige ord fra Ratje og en +stille beslutning om hevn hos Dick. + +For at faa en smule afløb for noget af sin galde havde Ratje derpaa +sat kursen for Sukkerhusbryggen, hvor han tog ind ti tons vand fra +byens vandværk. Samtidig fik han anledning til en særdeles oplivende +krangel med vagthavende havnebetjent, som han snød for tre af de +nævnte ti tons. + +Men det var ogsaa alt «Styggen» og dens besætning havde udrettet +hele den udslagne formiddag, og nu gik klokken alt mod tolv. + +Ude ved Heggernæsset laa en vedlastet sognejægt med raaseilet +hængende slapt langs masten, mens tre mand i en færing sled for +haarde livet med at bugsere den indover. Ratje tænkte et øieblik paa +at gaa ud og praie den for slæb; men bestemte sig alligevel for at +lade være. Der var liden mening i at brænde kul paa slig en uvis +forretning. I bedste fald kunde han tage ind to tre kroner for +slæbet; men sandsynligheden talte for at jægteskipperen, den gnier, +vilde spare sine kroner og lade folkene slave sig ihjel. Det var +langt tilkvælds, og naar bare han var inde og vel fortøiet til +natten, saa var vel han tilfreds. + +Nu var der intet andet tilbage end et lidet forlorent haab om at +Trumpen, kulformanden hos Hahn & Hinken, skulde komme og praje dem +for et slæb. Slikt hændte iblandt, for Ratje og Trumpen havde sine +smaa hemmelige aftaler, ifølge hvilke Trumpen fortrinsvis benyttet +«Styggen» naar det var noget. Aftalerne var lige fordelagtige baade +for Trumpen og Ratje; men kanske ikke fuldt saa indbringende for Hahn +& Hinken. Desværre, man kan nu engang ikke drive sjørøveri uden at +det gaar ud over nogen. -- Og Ratjes samvittighed var tøielig. + + * * * * * + +To kjuagutter havde najet en baad fra en sognjægt inde ved Dræggen. +Nu satte de kursen freidig mod fjorden, mens sogningen stod igjen og +raabte og bandte i solstegen. Imidlertid begav det sig, at de to +vikinger røg i totterne paa hverandre om suprematiet ombord. Det +endte med et gallaslagsmaal, som gav sogningen tid til at forfølge +synderne landværts. Følgen var, at da de to i baaden havde fundet ud, +hvem som var den stærkeste og havde indrettet sig derefter, saa stod +sogningen paa pynten af Fæstningskaien for at standse dem med sin +tales velklang eller paa anden maade. + +Han opnaaede ogsaa det. For da de to i baaden kom tvers af pynten, +lagde de sig tilro paa aarerne og optog ordskiftet paa sin side. +Sogningen skjældte, saa godt han havde lært, og selv syntes han det +ikke var saa lidet; men han opdaget efterhaanden, at han havde fundet +overmænd i den kunst. + +Med medfødt veltalenhed udøste gutterne sin kritik over den stakkars +bonde. De fortalte ham nøiagtig og uden omsvøb, hvad de syntes om +hans personlige udseende. De gav en kort og drastisk oversigt over +hans familieforhold og afstamning, saaledes som de opfattet det. De +valgte med kyndighed og virtuositet sine udtryk fra det bergenske +gadesprogs rige ordforraad. Sogningen havde fuldt ud følelsen af at +ordene ikke var smigrende. Derfor svor han ved alle sine hjemlige +guder, at fik han saasandt fat i de nederdrægtige byfantene, saa +skulde han minsandten rundjule dem slig, at de ikke skulde se ud som +folk de første fjorten dagene. + +Ratje var blevet opmærksom paa balladen. Han raabte bort til Dick, at +maskinen skulde sættes igang, og et par slag af propellen bragte dem +over paa den anden side af indseilingen, hvor de havde fuld oversigt +over komedien. + +Det var fra først af pur nysgjerrighed, som bevæget Ratje til denne +manøvre; men pludselig slog det ham, at her var en liden forretning +at gjøre. Han studset et øieblik paa, hvorledes han skulde gribe +sagen an. I grunden var der nok af kjuagutten i hele hans +konstitution til at hans sympatier var helt og holdent paa de to +benglers side; men samtidig var han klar over, at det ialfald ikke +var dem som kunde betale for assistance. -- Og derefter tog han sit +parti. + +«Sei, du sogning! Eg er enig med gutungerne i, at du ser ud som en +abekat; men det er det samme, ka betaler du meg for at sætte deg +ombord i baaden din?» + +Sogningen bed over agnet. Nu var hævnen indenfor rækkevidde. --«En +krone,» bød han flot væk. + +«Gaa hem og blaas. Vil du give ti?» + +«Nai,» kom det bistert tilbage. Denne verdens nydelser kan kjøbes for +dyrt. «Nai,» sagde han endnu engang afgjort. «En krone og femti! Vil +du saa kom an.» + +«Nai,» hermet Ratje og satte sig tilrette paa hyttetaget. De to unge +haabefulde var alt paa vild flugt bortover mod Skudevigen. + +«To kroner da, og ikke en øre mere.» + +«Hør her, din gamle noksagt. Om fem minutter er gutterne kommet +iland, og baaden din er i drift udover fjorden. Vil du saa give fem +kroner for at blive sat ombord, eller vil du ikke?» + +Sogningen stod ubeslutsom. Synderne var nu næsten helt borte ved +Bontelbo; men fem kroner! Nei piskedausen, det var alligevel for +mange penge, og atter bed han af: «Nai!» + +«Ja ja far, som du vil. Farvel, hils hem. Fuld fart forover Dick!» + +Men det blev formeget for sogningen. Et var at sige nei, saalænge der +var haab om hjælp; men at se baaden og hævnen glide sig ud af +hænderne, det klarte han ikke. Han sukket tungt, tørket sig over +ansigtet med hueforet og raabte: «Nei stop nu lidt kar. Du har vel +ikke slik braahast. Du skal faa fem kroner da, og gid du maa være +fordømt for en dyrkræmmer, din byfant.» + +Ratje lod sig ikke sige to gange. Han lagde roret om og klappet langs +kaien saa elegant, som om det var en lystyacht han førte. «Jump +ombord, din grinebider.» + +Sogningen var saa ivrig efter at begynde jagten, at han nær var +hoppet paa sjøen. «Driv paa karer, driv paa,» sagde han. Han trampet +i dækket af bare utaalmodighed. + +Men Ratje tog det med irriterende ro. Han satte sig godt tilrette paa +hyttetaget og gjorde ikke den ringeste mine til at ville komme +afsted. Sogningen var færdig til at fly i flint. + +«Tag det med ro, din hankat. Jeg liger ikke slige gebærder ombord i +mit skib. Vi har ingen hast. -- Pengene først, før kommer vi ikke af +pletten.» + +Naaja, der gik et kostbart minut til spilde med yderligere vrøvl; +men da sogningen saa at gutterne var naaet helt bort til Gert +Meyers boder med al udsigt til at naa land, før de kunde bli +indhentet, saa tog han det fornuftige parti. Han halte op en stor +hestehandlerportemonæ og talte forsigtig op paa hyttetaget fire +kroner og femti øre. + +Endnu i dette hellige øieblik maatte han prutte. + +«Det er alt jeg har. Du lyt gjøre det for det,» sagde han afgjørende +og stak portemonæen i lommen igjen. + +Men da vaagnet Ratje. + +«Aa du din skidne, stinkende bondeknøl, er det mig du vil holde for +nar? Tag dine raadne skillinger og se til at pille dig iland og det +lidt fortere end fort. Din udspekulerte gorilla. Har jeg sagt fem +kroner, eller har jeg sagt fire kroner og femti øre? Kom iland, hører +du, straks paa flyvende flekken.» + +Sogningen sagde ikke mere. Han halte op pungen igjen og lagde den +sidste femtiøringen ved siden af de andre pengene. + +«Allright!» sagde Ratje, han strøg pengene til sig i en haug. «Full +speed, Dick. Hurry up nu. Har manden betalt, saa skal sandt for dyden +«Styggen» gjøre sin pligt.» + +Jagten var kort men spændende. Gutterne som syntes det drog i +langdrag, havde alt gjort sig op, at der blev ikke noget af det hele, +og havde ændret kurs udover fjorden. Men da de saa mærket, at de blev +forfulgt, gjorde de et fortvilet forsøg paa at naa ind i baadhavnen +ved det militære badehus. + +Men «Styggen» var dem for rap i vendingen. Det blev straks indlysende +at tilbagetoget var afskaaret. + +Da tog pokker ved dem. Al deres medfødte gutteondskab tog fart, og +mens bugserbaaden halte ind paa dem, saa det høist kunde vare et +minut endnu, brugte de dette minut til at varpe overbord aarer og +øskar, tofter og tiljer. Alt som løst var slang de bortover sjøen +saalangt de orket. + +Sogningen stod og saa paa ødelæggelsens vederstyggelighed og bandte +saa blaa luen stod ham ud af halsen. Hu! Han skulde lære de +banditterne! + +Ratje frydet sig, og selv gamle Dick kunde ikke lade være at smile. +«Hvad fanken var det som randt i dem?» + +Den ene af gutterne rev nyglen af baaden og sendte den samme vei som +alt det andet, og da det var gjort, reiste han sig og lo frydefuldt +mod solen. Det saa ikke ud til at knegtene var bange for +konsekvenserne. + +I samme nu som Ratje hukket baadshagen i baaden sprang begge gutterne +paa sjøen og lagde paa svøm udover. De havde nok regnet ud paa +forhaand at sogningen først og fremst vilde tænke paa baaden; men +uden aarer og inventar og uden nygle kunde han i det mindste ikke +forfølge dem. + +Det gik ogsaa ganske rigtig slig. Sogningen hoppet i baaden sin uden +at tænke paa følgerne, og Ratje, som straks var med paa noterne, +stødte den fra borde med kraft og eftertryk. + +Der sad sogningen. + +Ratje tog roret igjen og satte efter synderne, som han halte +indenbords lidt mere haardhændt end strengt taget nødvendig. Han var +halvt om halvt tilsinds at holde en liden ekstradommedag for sin egen +fornøielse; men samtidig var han paa det rene med, at sogningen +skulde holdes udenfor den affære. Det var ikke nødvendig, at en slig +stril lagde haand paa byens barn. Han skulde selv besørge det +fornødne. + +Sogningen sad i baaden og raabte og skreg og bar sig. Han havde +stukket en finger i nyglehullet og havde det ikke bekvemt. + +Ratje gjorde atter en sving bortover til ham. «Halloi, hvad bæljer du +efter? Nu har du jo baaden din.» Han stak hænderne i lommen og godtet +sig inderlig. De infernalske spillopmagerne havde virkelig gjort sine +sager upaaklagelig. + +«Aarene og det andet kram? Nei far, jeg har andet at bestille end at +fare Byfjorden rundt efter vraggods og drivtømmer. Det bliver din +egen sag, som ikke ved, hvad et par ægte bergenske kjuagutter kan +finde paa. Desuden det er udenfor kontrakten. -- Men det er det +samme. Hvad betaler du?» + +Sogningen vilde ingenting betale, og han sagde det med mange ekstra +sprogblomster. + +«Nei nu er du grov,» sagde Ratje. Men ligemeget. Du skal ikke faa +sagt, at jeg er vrangvillig mod en god kunde. Vil du give mig to +kroner, saa skal jeg fiske op det meste saa du bliver hjulpen.» + +Sogningen vilde fremdeles ikke. + +«Allright, min mand. Naar du er saa sta, saa faar du have det saa +godt. Jeg skal vente i fem minutter, om du vil ombestemme dig.» + +Da tre minutter var gaaet havde sogningen udtømt saa meget af sin +galde, at han besluttet sig til at akceptere Ratjes tilbud; men da +hændte noget. + +Ratje skulde netop til at fiske op den første aare, da Dick pludselig +afbrød ham: «Lad nu de narrestrekerne fare. Nu er der andet at tænke +paa. Ser du derude i Kvarven?» + +Ratje lod aaren drive og skygget med haanden over øinene mod solen. +«Donnerwetter! Det er «Midnight Sun»! Gudskelov, vi har ti ton +ferskvand paa tanken. Først til møllen faar først male. Det blir +femogtyve kroner mindst til os det, Dick! Shake her up, old man. Nu +gjælder det at være om sig.» + +Han blev saa ivrig. Men saa kom det som en eftertanke. «Men vi kan +ikke lade den arme tosken ligge her og drive.» + +«Vi maa!» sagde Dick tørt. «Kast gutterne overbord og lad dem hjælpe +sogningen.» + +«Ja du siger noget. -- Men nei, det bliver alligevel synd.» Han +hukket baadshagen fat i den anden aare, som netop kom drivende forbi +og halte den indenbords. «Se her, din vadmelsbrok!» skreg han og +kastet aaren over til sogningen. Denne var ikke sen til at gribe den. +«Nu klarer han sig altids. Gutterne faar følge med. Vi sætter dem +iland paa Sukkerhusbryggen, naar vi gaar ind efter ny vandforsyning.» +Han hug næven i rattet. «Dick giv hende alt hun kan taale, om saa +kjedlen din gaar tilhimmels.» + + + + +Gjennem pumperne. + + +Paa hver sin side af den høitidelige kontorpult i det indre kontor +sad de herrer Hahn & Hinken. + +Nede ved døren i respektfuld afstand stod taugbaadskipper Jonas Ratje +og dreiet skyggehuen mellem fingrene. Af og til kastet han et +bekymret forventningsfuldt blik bort paa Hinken, som pleiet at føre +ordet der paa kontoret. Men Hinken sad længe uden at sige noget, han +saa ned i nogen papirer i dybe tanker. + +Ratje forsøgte et diskret kremt; men det lod ikke til at det hjalp. + +Der gik et minut og to og tre. Situationen blev næsten lummer, og +Ratje gjennemgik i stilhet sit synderegister. Der var jo desværre et +og andet punkt, hvor resterne af hans samvittighed ikke var saa +blankpoleret, som den gjerne burde være. Kunde det være mulig, at +firmaet havde faaet greie paa de filleprocenterne, som han pleiet at +stikke i arbeidsformanden deres, denne Trumpen som han kaldtes; +eller var de kommet under veir med, at han pleiet at kulle «Styggen» +fra firmaets kulskuder, uden altid at huske det ved opgjørene. Eller +-- -- + +Han blev afbrudt i sin tankegang af Hinken: «Ved De hvad, Ratje, 57 +kroner for de sidste slæbene, det er blodpenge.» + +«Undskyld hr. grosserer, naar grossereren betænker at vi arbeidet i +et kjør uden skaffestunder og langt udover natten. Ja De ser, Trumpen +har jo kvitteret for timetallet, og -- --» + +«Ja ja. Lad nu det være godt for denne gang. De kan hæve pengene ude +hos kassereren. Men det var nu ikke nærmest det vi skulde tale om +idag. Hm, sig mig, kaptein, kan De paatage Dem at forsvinde fra +jordens overflade, De og baaden Deres, og han den gamle maskinisten, +hvad er det nu han heder?» + +«Dick Darling.» + +«Javel, det var det han hed. Kan Dere forsvinde totalt i otte dage +uden at vække opsigt og uden at nogen kommer med ubekvemme +spørgsmaal?» + +«Det kommer saamen an paa det,» trak Ratje det tvilende ud. + +«Ja, det skal naturligvis ikke gjøres for ingenting. Vi betaler en +rimelig dagpenge for baade folk og skib.» + +«Kunde ikke grossereren forklare det lidt nærmere?» + +«Nei, først maa jeg vide om De kan dette eller ikke?» + +«Naar?» + +«Aa, der er god tid. Det bliver ialfald ikke før om en fjorten dage.» + +«Jo, det kan jeg altids klare. Der er mere end tid nok til at slaa ud +nogen skrøner, som nok vil blive troet. Men jobben?» + +«Skal vi snakkes om senere. Midlertid faar De holde Dem klar, sørge +for at proviantere for en fire fem dage og fremforalt ikke lade nogen +vide, hvor De skal hen.» + +«Nei, det er vel vanskelig nok det, naar jeg ikke ved det selv +engang. Bliver det langt slæb?» + +«Nei slet ikke slæb. De skal ud paa andre eventyr og farter +dennegangen. Og er De den mand jeg tager Dem for saa kommer De at +lige Dem godt. De skal faa bud fra mig, naar saalangt kommer.» Hinken +fordybet sig atter i sine papirer for at antyde at audiensen var +forbi. + +Ratje gik. Det var regnveir, rigtig sipende regn. Folk i Strandgaden +pilte afsted i den graakolde eftermiddag for at komme i hus saasnart +som mulig. Bare en konstabel vasset afsted med langsomme +reglementsskridt midt i gaden. Alle andre havde som sagt hastværk, +undtagen Ratje. Han blev gjentagne gange staaende i dybe tanker. +Engang var det enda saa paafaldende, at en kjuagut stoppet op og +spurgte om han var ansat som «Christiesstøtte», hvis ikke fik han +flytte sig fra fortoget før han groede fast. + +Ratje smilte og tog sig sammen. Han gik ret ombord i «Styggen». Den +laa som vanlig naar den var ledig ude ved Holbergsbryggen. I +«salonen» sad Dick og Trumpen og spyttet skraatobak udover dørken. +Trumpen flyttet sig for at give plads for Ratje: «Nu, hvordan gik +det. Gjorde han vrøvl,» spurgte han. + +«Nei, han betalte allright nok, og du skal faa dine procenter, naar +bare du giver tid et øieblik. Men først faar du give mig greie paa, +hvad fanden han har i hætten, han chefen din.» Ratje berettet +nøiagtig hvad der var gaaet for sig paa kontoret; men Trumpen havde +ikke færten af nogen ting, saa det hele løb ud i ørkesløse gisninger. + + * * * * * + +«Noget raaddent er der et eller andet steds, det kan vi ialfald regne +ud. Først al denne forbistrede hemmelighedsfuldheden. Allerede det er +mistænkelig. Og saa tænke sig til, at Hinken af egen drift byder 40 +kr. døgnet og frie kul. Nei, det hænger aldrig rigtig sammen. Havde +han budt 20 og jeg havde forlangt 40, saa havde han maattet betale +30, det vilde været det normale. Men byde 40 og give 40 uden vrøvl! +Enten skal vi lastes med nitroglycerin eller smuglegods, det kan du +tage gift paa, Dick. Og naar vi skal gaa syd til Slotterø, hvorfor +pokker skal vi da ud Hjeltefjorden og gaa udenskjærs det stykke +nedover, sig mig det om du kan.» + +Ratje stod ved roret og Dick Darling sad paa maskinskylightet. +Regntunge skyer hang lavt over fjorden og de nakne bjergknauser laa +farveløse og glædeløse rundt om. Hist og her kom de forbi en +bondehytte eller et baadnøst; men det livet ikke op i landskabet; for +der var over det hele noget fattigsligt og fortrykt. Det var som om +selve luftens raakolde fugtighed lagde en dæmper over alt som vilde +udover hverdagslivets ensformighed. + +«Styggen» snøftet og bar sig, som om den slet ikke ligte denne uvante +tur, og kulrøgen laa som et uldent baand efter den i kjølvandet. + +Rundt om kredset maager lavt over vandet. + +«Er det meningen, at vi skal gaa sørover inat, eller tænker du at +ankre op i en eller anden vig og afvente dagen?» spurgte Dick. + +«Ved ikke. Jeg ved i det hele taget ingenting. Det er det forbistrede +ved det. Hinken gav ordre til at gaa denne veien tilhavs og derefter +skulde vi gaa sørover, hvis ikke noget hændte i mellemtiden. Men, +sagde han, han antog vi vilde faa nærmere ordre. Hvor den skal komme +fra maa guderne vide. Men for os kan det jo være lige fedt. Vi har +førti kroner døgnet og frie kul, vi, og kan det more ham at vi flyr +rundt som et spektakel og en flyvende hollænder for den betaling, saa +gjerne for mig. Jeg var bare tilfreds vi kunde farte rundt hele aaret +paa tamp for slig fragt.» + +Endnu før Ratje fik talt ud, skjød en færing frem bag nærmeste odde. +Den var bemandet med en mand og en gut. Den lagde sig lige i +«Styggen»s kurs og der blev den liggende og vente til den kunde +praie. + +«Der har vi bud fra Hinken,» sagde Ratje. + +Dick bare brummet noget uforstaaeligt. + +«Hvad er der nu iveien?» + +«Aa bare det, at hvis Hinken har noget hemmeligt fore, saa er han en +tosk til at arrangere.» + +«Ja, begribeligvis. Men hvorfor kommer du med det nu?» + +«For nu har jeg opdaget den femte, som er mere eller mindre indviet i +hemmeligheden og endnu flere bliver det. Det er dumt. En hemmelighed +bør kjendes af saa faa som mulig. Men de som kjender den bør kjende +den tilbunds.» + +«Du er nysgjærrig Dick, og du er ærgerlig fordi du ikke er indviet.» + +«Indviet? Det er jeg jo. Strilen der skal lodse os.» + +Det stemte. Strilen skulde lodse. Han forlangte, at man skulde gaa +videre med det samme, og stak tilhavs nordenom Sartorø. Da var det +allerede næsten mørkt. Men ingen lanterner blev sat ud og i mulm og +mørke bar det sydover langs kysten. + +Under Marstenen oplevet de nogen spændende minutter. Det gjaldt at +komme forbi uden at blive opdaget, hvis det var muligt. Ved at holde +langs landet paa nordsiden, og derefter snige sig over sundet og +stikke forsigtig ud igjen paa den anden side, mente Ratje at de kunde +undgaa at blive seet; -- -- men ikke at blive hørt, for «Styggen» +pæset og stønnet, som om den vilde avertere sin nærværelse for hele +verden. Følgen var at de blev praiet fra fyret; men uden at svare +dampet de videre i natten. + + * * * * * + +Tager man kartet for sig og sætter det ene passerbenet paa Slotterø +fyr og drager en cirkel omkring det med en tre kilometers radius, saa +finder man at en stor sektor af denne cirkel paa sydsiden af +Sælbøfjorden er opfyldt af smaa øer og holmer med trange sund +imellem. Her er et virvar af smaa viger og smuthul, hvor en liden +damper kan skjule sig om det kniber. Her er sparsomt bebygget med +lange afstande mellem gaard og gaard. + +Didind var det «Styggen» satte kursen hen paa morgenkvisten efter sin +hemmelighedsfulde nattereise, og netop som daggryet dæmret i øst +ramlet ankerkjættingen ud af klydset. Der laa den nu i en lun liden +afkrog. Rundt om hævet landet sig, saa at ingen kunde se den paa en +kilometers afstand, og knapt nok skulde man blevet var den om man saa +strøg lige forbi, for den laa paa indsiden af en holme som skjærmet +fortrinligt. + +«Ja nu er vi her. Hvad næst?» spurgte Dick Darling. Han stod i lugen +sin, søvngrætten og sur og gren i den regntunge morgen. + +«Nu skal vi trække kaffe og spise frokost, og naar det er besørget, +saa skal vi tørne ind og sove til den store guldmedalje.» + +«Vel, det er et program som anstaar mig.» + +En halv time senere snorksov alle tre. + + * * * * * + +Gamle kaptein Brinkstein paa «Ariadne» stod paa broen og speidet +forover. Det blaaste en stiv nordvestkuling og gamlingen var krøbet i +ly af brotrækket. Sydvesten havde han klemt godt ned over ørene og +hænderne var begravet i lommerne paa den store ulster. Styrmanden +stod ved siden af ham og borte ved rattet stod baadsmanden tilrors. + +«Ser De noget til fyret nu, styrmand? Det er længe siden vi passeret +Ryvarden, og det er snart saa mørkt at Slotterø skulde være tændt nu. +Dette er den værste svinejob jeg har havt saalænge jeg har været +skipper og jeg var en tosk, som ikke sagde nei. Vi har indenbords +1000 gallons wisky som skal losses, guderne maa vide hvor; men paa +Bergens toldbod er det ialfald ikke. Bliver vi knebet saa er jeg en +ødelagt mand, og bliver vi ikke knebet, saa ved hver mand ombord at +her er ugler i mosen, saa før eller siden maa det lække ud. Gjorde +jeg min ret, saa gik vi nu ret ind til Flesland og praiet +toldstationen der og overgav det hele. Saa kunde Hahn & Hinken rase +saameget de vilde, det fik blive deres sag. Min ryg vilde ialfald +være fri; men sparken fik jeg naturligvis.» + +«Aa ja, det lægs en slæber til, siger man; men Hahn & Hinken ved +ellers, hvad de pleier at indlade sig paa. De maa vel have en mening +med, at de har givet ordre til at vi skal have maskinskade saasnart +vi er tværs af Slotterø.» + +«Er De gal mand? Hahn & Hinken har aldeles ikke givet nogen slig +ordre. Har De en anden opfatning bør De ændre den snarest mulig. +Hinken har bare skrevet til mig, at hvis vi tilfældigvis skulde faa +maskinskade tvers av Slotterø, saa kan vi temmelig sikkert paaregne +assistance, saasnart vi heiser tre røde lanterner for at vise at +skibet er uden styring. Men De indser vel, at det er noget helt andet +end det De vrøvler af Dem.» + +Saa underlig kan det gaa for sig. Da «Ariadne» fik Slotterø i sigte +kom maskinisten op paa broen og meldte, at ikke mindre end tre +rammelagere holdt paa at gaa varme for ham, og hvis han ikke fik +stoppe og kjøle dem af saa kunde han ingenting garantere. + +Skipper Brinkstein besvor ham ved alt mellem himmel og jord om at +holde det gaaende en stund til, saa de kunde komme sig ind i ly af +skjærgaarden og dryppe anker, og han sørget for at baadsmanden ved +rattet hørte hvert ord han sagde. Det kunde være hændigt at have et +vidne, om der siden blev sjøforklaring. + +Maskinisten lovet at gjøre sit bedste. + +Der gik et kvarters tid endnu; men saa begyndte maskinens fart at +aftage mærkbart og ret som det var gjorde den et par dump og stoppet +op fuldstændig. Der laa «Ariadne» og drev med hele Nordsjøen tværs +paa siden og brændingerne en liden kvartmil nede i læ. + +Det saa rigtig hyggelig ud. + +«Faa op nødsignal, styrmand. Tre røde lanterner, saa faar vi se om +der kommer hjælp. Men for sikkerheds skyld faar De se efter om +livbaadene er klar.» + +Styrmanden gik om sit arbeide og Brinkstein blev staaende igjen paa +broen. Der lagde sig et træt trist drag over hans ansigt. + +Men idet de tre røde lys for tilveirs paa formasten, tog han sig +sammen. Han trak i fløitesnoren og udover sjøen klang der et langt +skjærende ul. Lidt efter ulte det endnu engang og saa endelig for +tredie gang. + +Næppe var den sidste dybe tone forsvundet i kulingen, saa svaret det +ensteds langt nede i læ. Der kunde ingenting sees; men tre lange +gjennemtrængende hvin arbeidet sig op mod veiret ganske tydelig. + +Brinkstein tog kikkerten og gransket kysten nøie og et par minutter +efter saa han en liden svart slæbebaad pile ud fjorden med kursen ret +tilhavs. + +Styrmanden var færdig med sit og kom atter op paa broen og meldte af. +«Se der styrmand,» sagde skipperen og rakte ham kikkerten. «Der +hænder mirakler endnu lader det til. Nu faar De purre ud +andenstyrmand og folkene forud. Det kan blive heisent nok at faa +slæberen ud.» + +«Allright, skal blive, kaptein. Vi faar vel tage den nye +manillatrossen?» + +«Ja, den skal vel holde.» + + * * * * * + +Samstundes laa en Collin Archer skøite med tre rev i seilet bidevind +ud gjennem Korsfjorden med kurs for Marstenen fyr. Den grønne rand om +det sortmalede skrog fortalte, at det var en af statens toldkuttere, +og den omstændighed, at den stod udover nu mod natten i sligt +ruskeveir tydet paa, at den havde et specielt ærinde. Det kunde +forsaavidt være rigtig nok. Nogen fiskere inde ved Haakelsund havde +ladet falde et ord om, at der den foregaaende aften var strøket en +liden damper sydover udenfor kysten. Det var jo i og for sig ikke saa +underligt; men den havde foretaget nogen høist besynderlige manøvrer +og gaaet i en bue indenfor fyret istedetfor at holde kursen ret +sydover, og den havde ikke ført lanterner. + +Føreren bestemte sig derfor til at løbe ud under fyret for at høre om +man havde observeret noget der, endskjønt der var vel liden hjælp i +det, for selv om det skulde vise sig at være rigtig, saa var det jo +nu et helt døgn siden. Man fik gjøre sin pligt og heller stikke ind +til Haakelsund for uveir til natten. + +Men under Marstenen fik han høre noget som tog natteroen fra ham. +Fyrvogteren kunde meddele, at det var bugserbaaden «Styggen» af +Bergen, som havde staaet sydover, og den havde undladt at svare da +den blev praiet. Fyrvogteren havde kjendt den paa hosten dens; han +kunde ikke sige, hvor den skulde hen; men han var villig til at sætte +sin sjæl i pant paa, at den ikke havde rene papirer. + +Paa toldkutteren holdt de skibsraad. Den hele historie lugtet +raaddent. Dertil kom at Ratje med sædvanlig elskværdighed havde +tirret skipperen paa kutteren langt udover al taalmodigheds grænser +her engang i sommer, da den laa i vindstille en dag, den skulde +indover til byen og hente hyre paa toldboden. Da havde Ratje, det +bæst, staaet og viftet med en taugende og slængt mange haanende ord +efter sig; men han havde ikke taget tolderen paa slæb. + +Nu var der udsigt til at faa betale gammel gjæld, hvis lykken var +med; saa fik heller natteroen gaa fløiten. Det var ikke den første +nattesøvn man var gaaet glip af. Bare der havde været et lidet +fingerpeg om hvad Ratje havde fore; men foreløbig var det hele +jevngodt med at søge efter en synaal i et høilæs. Den eneste trøst +var, at den gamle skranglemaskinen til Dick Darling pleiet at holde +sligt leven, at man kunde høre den halve milen borte i fint veir. Og +en tolder maa have øren saavel som næse. + +Det blev besluttet at et forsøg skulde der gjøres. Her var intet at +tabe og muligens meget at vinde. + + * * * * * + +«Styggen» fik slæberen stukket ud og skjønt det faldt haardt nok i +den høie sjø lykkedes det at bringe «Ariadne» i sikkerhed. Den lagde +sig i ly af den første den bedste holme i passende avstand fra fyret. +Mandskapet blev sendt tilkøis. Bare skipperen og styrmanden blev +igjen paa dækket; men nede i maskinrummet holdt de paa hele natten at +udbedre den skade, som maskinmesteren paastod at der fandtes. +Andenmaskinisten mente rigtignok, at det hele var noget forbistret +tøis; men han var ung og uerfaren. + +Saasnart der blev rolig ombord blev der stukket en stor gummislange +ud gjennem sideventilen fra salonen. Den anden ende blev anbragt +direkte i «Styggen»s vandtanke, og ret som det var begyndte en væske +at rinde. Dick lurte lidt paa dette, indtil det gik op for ham hvad +det var; men da grebes hans skotske sjæl af en næsten hellig gysen: +«Forlade min synd, det er jo den rene uforfalskede Highland wisky vi +fylder paa tanken.» + +«Ja gamle dreng, det stemmer,» sagde Ratje. «Nu begynder vi at faa +sammenhæng i lidt af hvert. Men det er saameget du ved det, at hvis +du smager saameget som en eneste draabe, saa hamrer jeg dig slig +igjennem, at du aldrig har været saa mørbanket i dit syndige liv. +Dette er ikke længer et picnic forstaar du, men den farligste +business som du nogengang har været i nærheden af. Save?» + +«Oh yes, save.» Dick faldt uvilkaarlig i staver. Om lidt kom det: +«Men jagu er det haardt for en gammel synder. Her pumper de forsyne +mig best special Highland blend ombord som om det var det klare +kildevand; this is the oppertunity of a lifetime, som de siger hjemme +i Skotland og saa ikke smage det. Paven og alle hans helgener og +engler kan ikke staa for en slig fristelse.» + +«Hør nu her Dick. Tænk dig lidt om før du indlader dig paa dumheder. +Du maa jo kunne regne ud ligesaagodt som jeg, at denne lasten tager +vi ikke ind paa tanken for at beholde den der i al evighed. Den skal +altsaa ud igjen en dag, og da kan det vel ikke være saa nøie, om der +kommer ud en ti tyve liter mindre end der kommer ind. Du faar altsaa +dit gallafyld uforstyrret naar du bare giver tid. Vi faar heller +lægge op en dags tid eller to mens det staar paa. Men foreløbig +gjælder det: Fingrene af fadet.» + +Dick hørte paa og mens han hørte indaandet han med velbehag +wiskyduften. Han sukket, som om alverdens synd tynget paa ham: «Aa +ja. Du har vel ret; men -- --.» Slutningen af sætningen forsvandt i +et suk som var endnu tyngre end det første. Han skruet af den døsige +lampe under dækket og satte den og sig selv ved siden af slangen. +Kunde han ikke faa smage, saa vilde han ialfald fryde sit øie ved +synet af denne mængde wisky, hvis mage han aldrig før havde skuet. + +Timerne gik og det vokset jevnt i tanken; men først langt over midnat +var de fire ton wisky vel forvaret ombord i «Styggen», og da var Dick +Darling sovnet ved siden af slangen fuld som en alke. Han havde holdt +sit løfte og ikke smagt en draabe; men spiritusdunsterne han havde +indaandet i timevis havde alligevel gjort sin virkning. + +Ratje bandte, svor og skjældte værre end nogensinde før i sit syndige +liv; men da han havde forbrugt hele sit repertoire af eder og +skjældsord, og dertil havde udtømt sin opfindelsesevne i retning af +at lave nye, tog han det fornuftige parti at overveie, hvad der +skulde gjøres. + +Og det var snart nok besluttet. Han havde jo ikke valget mellem saa +svært mange alternativer. + +Han fik se at komme sig ind i ly af holmen i sundet igjen. Uheldigvis +havde Dick, det asen, forsømt at passe fyren under kjedlen, saa den +var sluknet. Det var en nydelig historie. Ratje alene kunde ikke +passe baade fyringen, maskinen og styringen i dette farvand, saa +forbistret trangt og vrient som det var indover. Og strilen skulde +blive ombord i «Ariadne» som kjendtmand. + +Det eneste var om kaptein Brinkstein vilde laane ham et par mand i +travaljebaaden og bugsere ham ind paa ankerpladsen. Det blev ogsaa +enden paa historien. + +Og vel var det, for det viste sig, at her havde lykken været bedre +end forstanden; for næppe var baaden vendt tilbage lige med det samme +det saavidt lysnet af daggry i øst før «Ariadne» blev praiet af en +skøite som dukket frem af mulmet. Det var toldskøiten og tolderen gik +ombord. + +Hvad han sagde da han fandt salonen fuld af tomme wiskyfustager skal +være usagt; men kaptein Brinkstein havde en hel møie med at faa fyren +til at forstaa, at tomme wiskyfader ikke er toldpligtige, og at han +havde en speciel fornøielse af at have sligt skrammel i salonen. Det +var kanske en noget besynderlig smag; men Brinkstein pleiet aldrig at +tage andre hensyn ombord i sit eget skib end de loven tilsagde ham. +Hvad angik den infame wiskystanken, saa vilde han bemærke at den i og +for sig var mindst lige saa toldfri som fustagerne. + +Jamen hvorfor var han ankret her midt i leden, istedetfor at +fortsætte til Bergen? + +For maskinskade. Ene og alene for maskinskade. Uheldet var passeret +ret udfor fyret, og var der ikke tilfældigvis kommet en slæbebaad og +hjulpet ham ind her i læ, saa var skuden sikkert gaaet i stenene. + +Slæbebaad? Hvilken slæbebaad? Hvor var den nu? + +Det kunde kaptein Brinkstein desværre ikke sige. Det hele var hændt +om natten og han havde rent glemt at spørge om slæbebaadens navn. Den +havde hjulpet ham ind her og var blevet liggende til man ikke længer +havde brug for den, hvorefter den var forsvundet, sandsynligvis +sydover. -- Jo det var mulig, at det var «Styggen» af Bergen; men det +var ogsaa mulig, at det var en anden. + +Og mere var der ikke at faa ud af Brinkstein. + +Men tolderen gik fraborde med den moralske overbevisning at hvis han +bare kunde skaffe beviserne, saa var han sikker paa at kunne afdække +en af de frækkeste smuglerhistorier som nogengang var passeret paa +disse kanter af landet. + + * * * * * + +I tre døgn laa «Styggen» med samt dens to eiere fanget som mus i en +fælde. For nat og dag laa toldskøiten og krydset i Sælbøfjorden. +Ombord i bugserbaaden turde de ikke engang stikke fyr under kjedlen +for at røgen ikke skulde forraade dem. Det eneste de havde opnaaet i +al denne tid var at Dick var bleven ædru igjen; men endnu klaget han +over hovedpine. + +Ratje tilbragte dagene med at ligge paa maven oppe paa toppen af +holmen, hvorfra han gjennem kikkerten kunde følge alle skøitens +bevægelser. Naar han var kjed af denne ensformige beskjæftigelse, +satte han sig til at forbande toldere og alt deres væsen og alle +deres gjerninger systematisk og vældig; men naar han saa sluttet og +atter greb kikkerten, saa laa den forbistrede skøiten fremdeles +derude i fjorden med tre rev i seilet og tog det saa rolig at det +kunde ærgre en sten. + +Men den fjerde dags morgen fandtes der ikke længer den mindste smule +proviant ombord. Ja ikke drikkevand engang. Desuden var Ratjes +taalmodighed absolut og uigjenkaldelig tilende, saa nu stod det klart +baade for ham og Dick Darling, at store begivenheder var +uundgaaelige. Nu fik man vove noget, og saa fik det briste eller +bære. For sidste gang tog Ratje kikkerten og begav sig op paa sin +udkigspost. Skulde den infame skøiten være der fremdeles? + +Vinden var lidt efter lidt gaaet om paa sydvest og var tillige løiet +betydelig. Regnet gjorde det heller ikke netop nu, saa at veiret var +usædvanlig sigtbart. + +Ratje laa paa maven som almindelig. Han turde ikke staa opreist, for +tænk om skøiten var i nærheden, saa vilde han blive seet. Men han for +hele synskredsen rundt med kikkerten uden at se det spor. Han reiste +sig paa knæerne og lidt efter stod han opreist. Da var det saavidt +han langt nord kunde øine skøiten som stod rumskjødes opover mod +Bjørnefjorden. + +Han raabte ombord: «Dick, hvorlang tid trænger du for at faa dampen +op?» + +«Tre timer. Vandet er iskoldt paa kjedlen.» + +«Allright, du skal faa to. Stik fyr straks. Vi faar forsøge at lure +os øst til Brandesund, der er landhandler, saa der kan vi altids faa +kjøbt lidt kaffe og mad. Hurry up mand. Foreløbig er snushanen blevet +lei; men det er ikke godt at vide naar vi har ham tilbage. + +Dick fyrte op. Han stelte med ilden, raget og skuflet kul paa med +kyndighed og mange aars erfaring; for der var ingen som Dick, naar +først han lagde sig i sælen. Det var ikke længe før raadampen +begyndte at komme, og da to timer var gaaet kunde han begynde at +lunke maskinen. Han mumlet misfornøiet iblandt. Det var jo det rene +barbari at forcere fyringen slig paa en gammel raadden kjedel. Det +kunde jo ende med, at man sendte baade den og hele greien til +himmels; men Ratje trøstet ham med, at en vis mand havde hjulpet ham +hidtil og nok vilde gjøre det fremdeles. Selv stod Ratje og halte ind +ankeret. Tiden var kostbar. De havde ligget her paa fjerde døgnet nu +til ingen nytte. Hinken vilde nok læse dem en lekse, naar han fik +regningen. + +Endelig slog befrielsens time. Rokken skranglet rundt og Ratje satte +kursen ud mellem holmerne, gjennem trange sund og smyghuller ret ud i +fjorden. + +Men da han fik fri horizont, kvak han til og blev ganske bleg om +næbbet. En liden kvartmil oppe i fjorden kom toldskøiten skjærende +med baugen ret mod dem og frit farvand helt frem. Et øieblik stod han +som fjetret, raadvild. Det bæst av en tolder! Saa havde det hele +bare været en krigslist, og han, dumme naut, havde været saa sikker +paa sin sag, at han rent havde glemt at se sig for, før han stak +næsen ud fra sit smuthul. -- -- -- Men saa skaket han sig sammen, +slog kloen i rattet og brølte til Dick som forskrækket stak hovedet +op af lugen sin: «Shake her up, old man! Giv hende hver smit og smule +hun kan taale og lidt til, for ret nu er gamle Erik løs i alle +papirer, og nu faar vi en dans som vi mindst havde tænkt os.» + +Dick fanget situationen i et eneste øiekast, saa forsvandt han som en +bussemand i en æske. Han forstod hvad det gjaldt, og at nu var +spillet hans saavel som Ratjes. + +Her var bare et at gjøre. Ratje svinget rattet saa spagerne næppe +kunde sees. Det fik staa til ud forbi Stolmen og nordover eller +udover eller pokker i vold. Det fik blive et kapløb paa haarde livet. +Her var alt at tabe og svært lidet at vinde. + +Dick stak hovedet op af lugen: «Nu har hun fuld aabning og høieste +damptryk. Nu faar vi prøve hvad «Styggen» taaler.» + +«Allright!» sagde Ratje. Hans ansigt lukket sig i haarde bestemte +linjer. Han bed tænderne sammen saa det knaget i kjakerne. + +Ombord i skøiten var de heller ikke søvnige. Der for en streng af +signaler tilveirs; men Ratje bare keg over skulderen: «Giv fanden i +de glorede tøilapperne,» mumlet han og fortsatte ufortrødent sin +kurs. Hver kabellængdes forsprang han kunde vinde nu var guld værd. +Damp mod seil, det skulde igrunden ikke være tvilsomt. + +Men skøiten stak ud rev efter rev, til storseilet stod i top. Og saa +begyndte dansen. + +Til en begyndelse gik det herlig; for saalænge skøiten endnu maatte +krydse havde «Styggen» alle fordele. Stolmen laa allerede langt +agterud før skøiten fik svinget om næsset; men da fik den først vind +i seilene for alvor. Hu, hei, saa den seilet. Det velbyggede fartøi +formelig danset fremover fra sjø til sjø; medens «Styggen», som +egentlig var alt andet end skikket for færden, laa og hugget i +sjøerne som et traug. + +Men nordover bar det. Forbi Møgster og Marsteinen, og endnu var det +uafgjort om afstanden mellem de to vokset eller minket. Det strøg +Ratje som en tanke, at egentlig burde han stikke ind Korsfjorden for +siden at forsøge paa at gaa sydover igjen indenskjærs, hvor seiladsen +vilde blive saa meget vanskeligere for skøiten. Men enten det nu var, +at han ikke fik tid til at overveie denne planen ordentlig, eller det +var det at alle piratens vovehalslyster var vaagnet hos ham, det er +ikke godt at sige; men nok er det, han lod staa til nordover paa +udsiden af Sartorøen. + +Men saa til al ulykke frisket vinden. Fra frisk bris steg den til +passelig kuling. Skøitens fører vidste at udnytte denne chanse til +det yderste. I løbet af næste kvarter blev det klart, at den halte +ind paa sit bytte. + +«Dick, vi maa have mere fart. Dette ender med fiasko. Giv hende alt, +mand, som kan trække.» + +«Hun har alt. Det er fuld aabning og største tilladte damptryk.» + +«Saa giv hende alt, hvad du kan af det som ikke er tilladt da vel.» + +«Der er straf for at fingre med sikkerhedsventilen.» + +«Hu, dit bagbæst! Skammer du dig ikke. Der er straf for at seile med +fire ton wisky i lasten ogsaa. Har du endnu ikke begrebet det, du. +Spild ikke flere ord, mand. Shake her up!» + +«Det er farlig. Det gjælder livet, saa gammel og skjør som kjedlen +er.» + +«Blaas i livet! Det gjælder tugthuset, hvis vi bliver knebet. Det er +værre det.» + +«Vel, som du vil. Jeg har varskuet. Du skal faa din vilje; men du +faar ogsaa tage følgerne.» + +«Aa skidt! Eksploderer den gamle thekanden din, saa faar vi nok begge +tage følgerne, tænker jeg. Men klem paa. Her er ingen tid at tabe.» + +Dick dukket ned i sit rige, hvor han stængte sikkerhedsventilen og +øget trykket til den gamle skranglekjedlen formelig ristet paa +puderne, og dampen piblet ud af lække pakninger og utætte +naglehuller. Han stod med øinene stivt fæstet paa manometer og +vandstandsglas. Det dirret nervøst om mundvigene hans, og trods +kulstøv og smuds lyste ansigtet næsten graahvidt dernede i +halvskumringen. Han vidste jo, hvad dette havde at betyde selv om +Jonas Ratje i sin uforstand var uberørt af hele vovestykket. + +«Nu gaar det bedre,» sang Ratje ud efter en stunds forløb. «Vi haler +fra hende. Endnu kan tolderen komme til at faa en lang næse. Giv +hende et par pund til om du kan.» + +Men Dick svaret ikke. Der fik være grænser. + +Der gik en time. Fremdeles drev Dick kjedel og maskine til det aller +yderste, og fremdeles syntes avstanden mellem «Styggen» og skøiten at +holde sig uforandret. + +Saa sprang hoveddamprøret. Ikke voldsomt. Men just i bændet ved +paaslipningsventilen piblet der ud en fin kvas glohed dampstraale. +Det kvak ordentlig i Dick med det samme. Ved et rent tilfælde havde +han flyttet sig lidt, saa han undgik at blive skoldet, hvad han +uvægerlig vilde blevet, hvis straalen havde truffet ham. + +Han greb skruenøglen og aabnet sikkerhedsventilen; men han skjalv saa +paa haanden, at der gik næsten et minut, før dampen buldret ud +gjennem spildrøret. Men da seg han sammen paa bænken og hele hans +krop rystet som et aspeløv. + +Da Ratje hørte dampen rutsje ud gjennem røret, svor han en vældig ed, +slap rattet og løb til lugen: «I svingende svarte Jerusalem, hvad er +det som plager dig mand?» + +Dick saa op, og han hakket tænder, saa han næsten ikke kunde tale; +men endelig fik han da frem: «Ikke andet end at spillet er tabt. Vi +kan ligegodt give os med det samme. Hoveddamprøret er sprunget læk.» + +«Du kan selv være læk. Stæng ventilen og det straks. Forstaar du da +ikke, hvad det har paa sig at vi lægger os til her nu?» + +Men Dick bare rystet paa hovedet. Han orket ikke eller vørret ikke at +svare. + +Da blev Ratje rasende. I et eneste hop var han nede paa dørken. Han +stak sin knyttede næve opunder næsen paa gamlingen og brølte ildrød i +ansigtet: «Vil du lystre, din forbandede saapekoger, eller saa +forsyne mig driver jeg til dig, saa du aldrig ser dagens lys mere. +Det er mig som er skipper her. Forstaar du det?» + +Dick Darling reiste sig bare ganske rolig: «Bare driv til, du Jonas. +Du er jo gal mand. Du ved slet ikke, hvad du taler om.» + +Det virket. Ratjes haand faldt slapt ned. --«Men er der da slet ingen +raad?» + +«Ikke som jeg ser. Jeg kan i det høieste holde det gaaende for halv +eller trekvart fart. En times tid kanske, knapt det og.» + +«Hm!» Ratje sagde ikke et ord mere. Han bare krøb op igjen paa +dækket. Skøiten var halt stygt indpaa dem nu, og rent mekanisk gik +han til rattet igjen og lagde baaden paa ret kurs. Han strøg sig over +panden. Hvad skulde han nu gribe til? + +Pludselig holdt dampen op at buldre. Trykket var gaaet ned og +sikkerhedsventilen lukket sig med et lidet smeld. Ratje mærket +instinktmæssig at maskinen gik fremdeles, og at «Styggen» lystret +roret. Da var det ligesom han vaagnet igjen. I et nu havde han klart +for sig, hvad han skulde gjøre. Kanske tolderne endnu skulde faa +næsen i en klud. + +«Kom hid Dick!» bed han i. + +Dick kom, muggen nok og spurgte: «Hvad nu?» De to mønstret hinanden +et sekund. + +«Du faar glemme at jeg forløb mig; men du kan vide jeg blev hidsig. +Omforladelse gamle ven.» + +«Aa, det er allright,» sagde Dick. Han tog den fremstrakte haand og +knuget den som var det et hammerskaft han tog i. + +«Men nu faar du holde det gaaende saa godt du kan i længste laget, og +saa faar du sætte pumpen igang fra tanken. Der er fire ton, det hiver +vi ud paa en times tid og saa længe maa vi klare os.» + +Dick stod et øieblik ganske uforstaaende; men saa gik det op for ham, +hvad det var Ratje vilde. Det var som om man havde forlangt hans +hjerteblod. Hele hans skotske natur gjorde oprør mod denne formidable +tanke: «Pumpe? -- -- -- pumpe klare wiskyen ud i Nordsjøen? Aa +gudfaderbevaremigvel. Tusen gallon wisky ud gjennem pumperne. -- -- +-- End Hahn & Hinken?» + +«Til Bloksbjerg med dem. Det er vort eget skind det nu gjælder, og +dette er den sidste mulighed. Men tiden er kostbar, klem paa.» + +De kjendte hinanden altfor godt disse to hædersmænd til at imponere +hinanden synderlig i hverdagslaget; men nu var Dick imponeret. Dette +var en stor mands hensynsløse greb i farens stund. Tusen gallons +wisky i sjøen! Du store alverden. Havde det været blanke kronestykker +Ratje havde foreslaaet ham at kaste overbord, det havde ikke anfægtet +ham synderlig, saalænge det ikke var hans egne; men wisky. Han gik +agterover og rystet paa hovedet hele tiden. Men han var kuet og han +lystret ordre. Det daget for ham at paa en maade var dette det +største han havde oplevet. Men da pumpen var kommet igang, og han saa +den dyre drik staa som en armtyk straale ud gjennem afløbsrøret i +skibssiden, da kunde han ikke længere, og han krøb ned i sit hul, +hvor han satte sig ned og graad af ærgrelse, som et barn man har +skjændt uretfærdig paa. Spændingen havde været for stor, nu kom +reaktionen. Dick Darling seg sammen som en vaad klud, slap og +ødelagt. + +Men Ratje havde endnu sin hellige stund i behold. Det kriblet ham i +alle nerver. Vilde han kunne holde det gaaende til tanken var tom? +Det var det store spørgsmaal. Hvert halve minut saa han agterover, og +hvergang syntes han skøiten var kommet utrolig meget nærmere. + +Men det tog sin tid alligevel før han blev indhentet, og da +skøiten endelig var naaet frem paa praiehold havde Ratje den +tilfredsstillelse at se at pumperne ikke længere tog. Tanken var +altsaa tom. Det gav ligsom rygrad. Han slap rattet og gik agter i +lugen til Dick. + +«Aabne bundventilen og slip ind saa meget sjøvand i tanken, som der +er tid til,» sagde han. Og da han saa Dick straks reiste sig for at +efterkomme ordren, satte han hænderne for munden som raabert og +brølte over til skøiten en hel skylle af udsøgte uforskammetheder. + +Hans samvittighed var nu snehvid og selv ikke en kongelig norsk +tolder havde noget at sige ombord i hans skib, de kunde være saa +beslaaet de vilde baade med blanke knapper og guldtresser baade her +og der. Men da han havde revet af sig det værste, faldt det ham ind +at paa denne maade kunde han gaa glip af halve komedien. Saa tilbød +han generøst at steame ind til Mjøvik, om kanske hans høihed vilde +gjøre ham den fornøielse at følge efter og aflægge ham en visit. Han, +Ratje, vilde føle sig smigret og hædret ved saa megen ære. -- Og +tolderen bed over agnet. + +Naa ja. I Mjøvik fik Ratje sig en koselig stund. Men jamen var det +paa nippet, at Dick, det bagbæst, havde ødelagt det hele. Han havde +ikke kunnet modstaa fristelsen. Da han havde grædt ud, havde han i al +stilhed fyldt en pøs med wisky og stillet den tilside til senere +brug. I sidste øieblik opdaget imidlertid Ratje det, og endnu medens +tolderen stod ved siden af ham, slog han med aandsnærværelse hele +pøsens indhold overbord. + +«Den pøsen skal bare bruges til drikkevand, Dick. Det ved du, saa du +kunde gjerne finde noget andet til alskens suttel og søl, naar du +endelig skal bale med det. -- Men undskyld, jeg glemmer nok min pligt +som vært,» vendte han sig forekommende mod toldbetjenten. «Hvormed +kan jeg være til tjeneste, min herre. Jeg kan ikke tænke mig, at +dette skal være et toldeftersyn, saasom vi aldrig gaar i udenrigs +fart. Men forøvrigt er der intet som er mig kjærere end om det høie +toldvæsen vil benytte mit ringe skib som øvelsesfeldt. Det kunde jo +muligens være nyttig.» + +Tolderen bare skulet bort paa ham. «Vil De aabne vandtanken for +mig?» + +«Med fornøielse,» han viste veien ind i «salonen» og aabnet en luge i +dørken. Hele rummet fyldtes øieblikkelig med den lifligste +spiritusduft. Tolderens ansigt opklaredes i et bredt veltilfreds +smil. + +«Kan De laane mig et glas?» spurgte han. + +«Nei desværre, det findes ikke her ombord; men kanske en vandøse kan +klare det?» + +Tolderen nikket bifaldende. Øsen kom og tolderen fyldte den til +randen i tankens dunkle dyb. Han satte den for munden og drak en +vældig slurk. -- -- -- Derpaa spyttet han: «Aa fy for al landsens +ulykke. Det er jo sjøvand!» + +«Ja naturligvis er det sjøvand. Kjære hvorfor spurgte De mig ikke +først, saa skulde jeg have sagt Dem det straks. Kanske De troede det +var brændevin, De? -- Nei desværre, saa heldig er vi ikke herombord, +at vi kan have hele tanken fuld af slige sager at traktere vore +gjæster med, selvom de er saa høitæret som Dem min herre.» + +Toldbetjenten vendte ret om paa hælen og gik fraborde uden saameget +som at sige farvel. + +Men da han var vel afgaarde gik Dick bort til værktøiskabet sit, det +han meget omstændelig lukket op. Han tog kaffespandet sit ud, tog +laaget af og holdt spandet bort under næsen paa Ratje: «Det var +meningen min at dele med dig, Jonas; men naar du har raad til at slaa +væk en hel pøs wisky, saa fortjener du sandelig ikke at faa noget. +Nu vil jeg drikke, og du kan nøie dig med at se paa.» + +Ratje bare lo. «Drik du. Du kan trænge det efter dagens +sindsbevægelser. Imens gaar jeg iland og ser om vi kan opdrive lidt +mad; for jeg er sandelig mere sulten end tørst.» + + * * * * * + +Paa matten nede ved døren i det indre kontor hos Hahn &. Hinken stod +Ratje og dreiet skyggehuen mellem fingrene. + +Ved den ene side af den høitidelige kontorpult sad Hahn, taus og +alvorlig, som altid. + +Men frem og tilbage paa gulvet mellem vinduet og pengeskabet løb +Hinken skummende af raseri. Ratje havde netop aflagt en fuldstændig +beretning om turens begivenheder og Hinken var misfornøiet med +resultatet som rimelig kunde være. Af og til stoppet han op og kastet +nogen iltre spørgsmaal til Ratje, som besvaret dem med knusende ro. + +«Men gubevaremigvel mand, forstod De ikke, at det var penge De paa +den maaden pumpet overbord? Blanke penge. Fire femtusen kroner kastet +paa sjøen.» + +«Ja er det noget at snakke om.» Ratjes beskedne ydmyghed var med +engang som strøget af ham. Stemmen blev hidsig og agressiv. «Det var +vel billig nok sluppet det. Eller kanske De synes, det vilde lønnet +sig bedre at tage et par aars tugthus for at redde de lumpne +kronerne for toldvæsenet. For det maa De da begribe, at hvis jeg ikke +havde gjort hvad jeg gjorde, saa var Deres fordømte smuglehistorie +blevet røbet. Det kunde blevet noget andet det end at sidde lunt paa +kontoret, medens andre risikerer baade liv og ære for Deres skyld. +Havde De sagt fra paa forhaand hvad hele affæren gjaldt saa skulde +pokker havt noget med Deres skidne smuglegods at gjøre.» + +Attaken kom saa uventet. Hinken var ikke vant med at blive overhæklet +paa sit eget kontor. Han tabte ganske fatningen: «Uforskammet! Der er +døren! Hvad er det De vover, er det mig De skjælder ud?» + +«Take it cooly, old man! Her er en regning som skal betales først før +jeg gaar. Syv døgn à 40 kroner pr. døgn er 280 kroner, tak. Ogsaa er +der en liden reparation paa et damprør som kommer paa 50 kroner. Det +er 330 alt i alt.» + +«Ikke en øre betaler jeg. Gaa Deres vei. Jeg vil ikke se Dem for mine +øine.» + +«Jovist betaler De. Hvis ikke er historien udover hele byen imorgen. +Og Jonas Ratje aflægger ed paa at den er sand. Save?» + +Da forglemte Hinken sig til den grad, at han hug haanden i brystet +paa Ratje for egenhændig at kaste ham paa dør. Men det skulde han +ikke have gjort. I næste sekund laa den vesle tyksakken paa sin bag +og sprællet med benene borte i krogen ved pengeskabet. + +Der gled et blegt smil over Hahns strenge ansigt: «Kom her med +regningen, De kaptein Ratje. Jeg skal skrive paa den, saa kan De hæve +pengene ude ved kassen. Og saa kan De hilse Trumpen fra mig, at De +skal have slæbningen for den kullasten som kommer i næste uge. +Godmorgen Ratje, tak for umagen.» + +Ratje blev lidt forbauset. «Tak selv hr. grosserer, godmorgen.» + +Men da han vel var ude af døren og Hinken havde faaet samlet sig lidt +sammen borte i krogen, sagde Hahn: «Ratje havde fuldstændig ret. Der +var intet andet at gjøre, og vi skal være ham taknemlig for hans +konduite. Det hele var en skidt historie, og nu taler vi ikke mere om +den.» + + + + +Nedenom og hjem. + + +Det var en ny og slet ikke ubehagelig fornemmelse for Jonas Ratje, +dette at føle sig som velhaver. + +Nu havde han og Dick Darling slidt ondt ombord i «Styggen», den vesle +taug- og vandbaaten deres, i en lang aarrække og aldrig var det +lykkedes dem at tjene mere end netop det allernødvendigste fra dag +til dag, indtil nu da stor og uanet rigdom var dumpet ned lige i +fanget paa dem. + +Eller kanske nogen vil bestride at 435 kr. netto kontant er stor og +uanet rigdom? Det var netop den sum Jonas Ratje dags dato havde sat +ind i Kreditbanken, og Dick Darling havde nøiagtig samme sum i sin +indvendige trøielomme igaaraftes da han gik iland. + +Da han imidlertid ikke var tørnet til idag, skjønt klokken gik til +tolv, saa kunde det formodes at beløbet for Dicks vedkommende +allerede var reduceret, og at Dick var fuld eller ialfald ikke vilde +vise sig før han var blevet det. + +-- Jo da, de to gamle pirater var pludselig blevet lykkens kjælebørn. + +Først var der nu en vis ekspedition de havde foretaget for de herrer +Hahn & Hinken. Den faldt kanske ikke precis saaledes ud som disse +høie herrer havde ønsket; men alt i alt havde Jonas Ratje ikke noget +at beklage sig over; for da det kom til stykket blev han godt betalt +for tort og svie. + +Derefter satte det ind med et vældig sildefiske nede paa +Haugesundskanten og alt som bare kunde flyde og havde steam tjente +penge som græs. «Styggen» havde været i traden nat og dag i ugevis. +Ratje og Darling havde ikke havt fire timers søvn i døgnet i al den +tid, mens de sled ondt som hunder og tjente penge som grosserere. + +Og endelig som de var færdig med hele sildesjauen kom der en tysk +havforskningsdoktor med briller og rare instrumenter og leiet +«Styggen» for 40 kroner dagen i hele fjorten dage. + +-- Ak ja, livet var ikke saa værst, og selv om Dick tog sig et par +dages gallafyld ovenpaa de gode job, saa fik det taales, naar bare +det bagbæstet havde varskuet først, saa Ratje ikke behøvet at sidde +her og vente som en anden nar. + +Forresten havde han det allright her i styrehuset. Han kunde jo gaa +hjem; men siden Dina Ratje født Weidemann igaaraftes havde hørt nævne +de mange kontanter, havde der været saa mange antydninger og +hentydninger og vink om alle de ting som hun og barnene absolut +maatte have nye, at det kanske ikke var værd at holde for nær opunder +der for det første. + +Jonas Ratje karvet i piben og belavet sig paa at nyde livet. Han fik +fyr i tobaken og tog frem en flunkende ny bankbog med en vis andagt. +Jonas Ratje var kapitalist. Jonas Ratje havde bankbog. -- Nu kunde de +komme og gjøre sig vigtige baade «Dræberen» paa «Liv» og «Smaafanden» +paa «Trygg» og alle de andre paverne. Han blæste dem et langt stykke. +Ja, om det saa var Jeremiassen paa «Storegut», som havde hus paa +Laksevaag og var god for sine tyvetusen mindst, saa kunde han faa lov +til at kysse ham baade her og der. + +Ratje stak ikke op for nogen. + + * * * * * + +Vaarsolen spillet i de smaakrusede bølger. Det skinnet af blanke +reflekser fra de mange ruder over i de nye murstensgaardene paa +Tyskebryggen og hele Vaagen var fuld af yrende liv. Der blæste en +liden frisk bris fra øst og inde ved Triangelen stod de kommunale +flag ret ud fra de tre flagstænger. Enkelte B. D. S.-skibe ved +Fæstningskaien var ogsaa flagsmykket i en eller anden anledning. Men +inde i styrehuset paa «Styggen» var det ganske stille. Solen baget +saa behagelig gjennem de store vinduer og Jonas Ratje laa paa ryggen +paa sofabænken og snorket. Piben var faldt i dækket og bankbogen var +blevet liggende paa hans brede bryst. + +Pludselig vaagnet han. Døren blev revet op med et kraftig tag, og i +aabningen stod Dick Darling. + +Dick var ædru. Ratje gned sine øine, han kunde ikke rigtig tro dem. +Dick ædru nu middagstider, endda han havde været i land hele +formiddagen, det var jo forholdsvis utrolig. + +«Naa er du der, du gamle hallunk.» + +Dick svarte ikke, han kom helt ind, lukket døren bag sig og satte sig +paa bænken ved siden af Ratje. Saa spyttet han langsomt og besindig +to gange og endelig kom det: «Det bliver svinagtig dyrt.» + +«Dyrt? Hvad bliver dyrt?» + +«Svinagtig! Sekshundredeogfemogtredve kroner, det er det allermindste +vi kan faa det for.» + +«Er du gal, eller er du bare fuld, mand?» + +«Ingen af delene. Jeg har været tre forskjellige steder og spurgt; +men 635 kroner er allerlaveste pris, det er bandt sikkert det. -- Og +du ved der kommer altid et eller andet lidet til, saa siger vi 700 +kroner rundt.» + +«700 djævler. -- Hvad er det du sidder og vabber om mand.» + +Dick trak betænkt op et papir af lommen sin. Det var krøllet og +skiddent; men de store klodsede bogstaverne var ganske læselige. «Se +her, kan du selv se. Nyt vevlager i høitrykken 47 kroner, nye +pumpeventiler 15 kroner stykket, og da bruger vi endda de gamle +sæderne. Saa maa vi have fem nye stagrør i kjedlen og -- --» + +«Plager hinmanden dig? Hvad skal dette sige?» + +«Skjønner du ikke det, Ratje, at hvis vi skal gaa en dag længer med +denne vidunderlige submarine baaden vor, saa maa maskinen og kjedlen +repareres. -- Og nu har vi lidt penge, altsaa maa det gjøres nu, og +vi maa heller begynde idag end imorgen.» + +Der kom et forunderlig træk om Ratjes mund. Han sad endnu med +bankbogen i haanden og blev siddende og bladet i den ganske +aandsfraværende. + +Dick tiet ogsaa stille, spyttet langsomt og betænkt med lange +mellemrum. Af og til skottet han bort paa sin kammerat; men fandt det +raadeligst ikke at sige noget. + +Saa dette var altsaa meningen. + +Ikke før var der et par øre tilovers, saa straks var de ude for at +plyndre, baade den ene og den anden. Først madamen med jeremiader om +klær og sko og guderne maatte vide, hvad andet. -- Og saa Dick med +denne fillemaskinen sin. Nu havde den alligevel skranglet afgaarde i +ti samfulde aar trods der altid havde været den samme klagesang at +høre bestandig. Men til dato havde nu «Styggen» hostet sig frem fra +job til job -- og det klarte sig vel endnu en stund. + +Jonas Ratje smeldte bankbogen sammen med et klask. «Nei saa pinedø,» +kom det resolut. Det skulde ikke ske hvordan pokker det saa gik. Han +puttet iltert bogen ned i den indvendige frakkelommen og knappet tæt +til, som om nogen vilde røve den fra ham. + +Dick Darling blev siddende som før. Atter blev der en lang og pinlig +pause. Saa sagde han langt om længe: «Jamen vi maa. Der er ingen bøn +for det.» + +«Maa, maa -- nei siger jeg,» buste det ud af Ratje. + +«Tag det med ro mand. Det vi maa, det maa vi. Vi kommer ikke udenom +det. Vi kan ikke holde det gaaende et halvt aar til, og da bliver det +endda dyrere. Desuden, nu har vi penge; men om et halvt aar, saa har +vi ingen. Ialfald ikke jeg; for da har samlaget faaet dem. Jeg +kjender gamle Dick, den fyldehunden, fra før.» + +«Ja du om det. Det er dine penge; men før jeg gaar med paa dette, før +skal vi sælge hele skrabejernshaugen efter vægt.» + +«Sælge «Styggen». Det mener du ikke.» + +Nu var Jonas Ratjes taalmodighed slut. Han røg op i et gnistrende +sinne, slog i væggen saa det skranglet i hytten og svor og bandte +baade paa det ene og det andet. Det var et stort ordforraad Jonas +Ratje havde til raadighed, naar han var i det hjørne. + +Dick var heller ikke renonce for trumfer, og i de næste ti minutter +skjældte de to mangeaarige kammerater hinanden ud i et sprog, som +kunde sat skottene i brand, saa glohede var de gjensidige +velsignelser. + +Endelig orket de ikke mere. De sank tilbage hver i sit hjørne af +sofabænken helt udmattede og kobberrøde i ansigterne. De var begge +anpustne som efter det tyngste arbeide, og de var fremdeles olme i +øinene. Det var ikke første gang disse to røg i totterne paa +hinanden. Tvertimod, gjennemsnitlig havde de et sammenstød en eller +to gange pr. uge; men saa voldsomt som denne gang var det yderst +sjeldent. + +Der sad de nu og skjeglet surt til hverandre en lang stund. Men de +havde sagt, hvad der kunde siges. Kort og godt situationen havde +naaet det psykologiske moment, hvor den i næste fase maatte slaa om i +det tragiske eller i det komiske. + +Det var en flue paa Ratjes næse som egentlig afgjorde det hele. Dick +Darling saa den og fandt den snodig og følgelig smilte han. -- Saa +smilte Ratje og Dick lo. -- Og da lo Ratje med. + +«Naa endelig. Det var forfriskende; men gudbevaremigvel saa sint du +blev, Dick.» + +«Ja da, og du var ikke det mindste sint, du. Bare sød og elskværdig, +ikke sandt?» + +«Naa ja ja. Se her har du min haand, grinebider!» + +«Tak. -- Men skal vi saa beslutte os til at reparere?» + +«Nei.» Ratjes mund smækket i som en rævesaks. + +«Naa saa, naa!» Dick blev atter stødt og der opstod en fem minutters +evighedspause. -- -- -- -- --! + +«Du Dick. Skal vi sælge hele kassen?» + +«Hvem vil kjøbe?» + +«Hahn &. Hinken, ved du.» + +«Ja for halvandet tusen. Det har vi jo snakket om saa mange gange +før.» + +«Ja, men om vi sælger saa beholder vi jo jobben for dagløn.» + +«Og bliver andenmands slaver for resten af vort liv. Tak, men det +bliver der ikke noget af.» + +«Hvorlænge kan du holde det gaaende? Et halvt aars tid?» + +«Ja til nød.» + +Atter pause. + +-- -- -- «Om vi assureret «Styggen», Dick. -- Ja mod totalforlis +selvfølgelig.» + +Dick sendte sin kompagnon et blik. Hvad pokker var det nu som stak +ham? + +«Assurere? Hm, hvorfor det?» + +«Joooo! Der hænder saa mangt, sagde kobben. Det kan da være godt for +noget at assurere.» + +«Hm!» + +Atter en lang pause. -- Det var karakteristisk for situationen, at de +ikke kunde se hverandre i øinene. Deres blik mødtes uvilkaarlig +engang; men straks saa de til hver sin side. Netop dette gjorde, at +de forstod saa inderlig godt begge to. + +«Tager vi takst paa hende, faar vi hende altids op i tre, halvfjerde +tusen kroner, og kanske lidt mere.» + +«Ja ha, jo det faar vi nok. -- Men, puh saa kvalmt her er Jonas.» +Dick slog døren op paa vid væg og den kjølige friske vaarluft fyldte +hele styrehuset i en gufs. + +De aandet begge to ud og suget et par dybe drag, nydelsesfuldt og +velbehagelig. -- Det var som en opvaagnen. + +«Kom med op paa almendingen og faa et glas øl, Jonas. Jeg er saa +tørst, at det er ligesom struben skulde snøre sig sammen paa mig nys, +du.» + +«Allright, gaa an. Jeg skal bare se efter fortøiningerne først, saa +kommer jeg efter.» + + * * * * * + +Naar en dampkjedel angribes af tæring, gaar det ofte for sig paa den +maade, at det begynder som et mikroskopisk lidet knappenaalsstik i +en plade; men lidt efter hvert griber tæringen om sig i det sunde +jern og der bliver som et saar i det. Man kan gjøre hvad man vil, man +kan ikke stoppe det. I slike tilfælde forsøger maskinisten med soda +og lignende kemikalier at koge sygen ud; men oftest uden held. + +Det var slig tæring som havde angrebet Dick den dag da Jonas Ratje +havde talt om at assurere «Styggen». Det hele var jo ingenting og +selve bemærkningen var jo uskyldig nok; men den tanke som ikke blev +udtalt og som laa bagom, den var giftig. Den aad sig ind i Dicks hele +tilværelse og blev som et aabent saar, som laa der og værket og tæret +sig dybere og dybere ind i hans bevidsthed. Han var ingen +forbrydernatur; men han kunde forsøge hvad han vilde, den giftige +tanke havde faaet fæste, og det hjalp ikke at han slog brændevin og +andre destilata i sig for at stanse den. Sygen var der og lod sig +ikke drive bort igjen. + +Anderledes med Jonas Ratje. Han var vistnok den som først havde +fostret tanken; men hos ham var den forlængst glemt da Dick en dag en +maanedstid senere pludselig spurgte: «Skal vi saa tage og assurere +vraget, Ratje?» + +Det kom saa uventet, saa absolut apropos slet ingenting, at Ratje +uvilkaarlig brast i latter. «Ja hvorfor ikke?» + +Mere blev der ikke sagt om tingen netop da; men allerede samme aften, +da de laa vel fortøiet inde ved Triangelen og skulde gaa hjem, +tog Dick temaet op paany: «Du gaar altsaa op og snakker med +assurancefolkene imorgen du, Jonas.» + +«Det er alvoret dit det da, Dick?» + +«Der er ingen anden udvei?» + +De saa paa hverandre. Det var som de endnu engang vilde veksle tanker +om dette pinlige punkt. Men ingen af dem turde tale ud. De stod slig +næsten et halvt minut, saa trak de øinene til sig. «Allright!» sagde +Ratje og vendte sig helt rundt paa hælen og gik. + +Den næste dag blev «Styggen» assureret for 3800 kroner og Dick +Darling gik i en rus de følgende otte dage. Ratje derimod smagte ikke +spirituosa; men paa hver side af munden hans grov der sig ind to dybe +furer, og det skjælmske gode udtryk i øinene veg plads for et +staalgraat kvast blik, som gav ansigtet et barskt og lidet tiltalende +præg. Dick lagde ogsaa mærke til at Ratje, som ellers alle dage havde +været pratsom nok, nu var blevet en taus og indesluttet mand. + +Dagene gik og lykken var fremdeles med. Næsten hver uge kunde Jonas +Ratje forøge sin bankbeholdning. Sommetider bare med en femkrone, +andre gange med mere. Langsomt men sikkert naaede han de 500 og +videre helt op til 600 og forbi, saa han var paa god vei opimod de +700 kroner. Men der foregik samtidig en forandring med manden selv. +Han var blevet pengegridsk. Han drev sig selv og Dick og baaden til +det yderste, undte sig ikke ro hverken dag eller nat, men var +paafærde baade tidlig og sent og pirket op selv den mindste job, paa +hvilken der kunde tjenes en krone. Ja han forsmaaede ikke engang at +ligge til langt ud paa kvældene og samle op lystseilere, som laa i +vindstille bortunder Askølandet og drev. -- Det var forresten +en specialitet som ikke betalte sig saa daarlig. De unge +kjøbmandssønnerne var ikke knebne, især naar der var damer ombord. +Men denslags business gik ud over nattesøvnen, og Dick stod mangen en +god gang i maskinkappen og gjæspet og smaabandte for sig selv. Men +han tiet klogelig stille. Han havde faaet sin vilje med assurancen, +og han var klog nok til at indse at til gjengjæld vilde Ratje have +sin vilje i alt andet. + + * * * * * + +Det var en dag ud i august maaned. Der blæste en frisk bris fra nord, +og sjøen gik hvidtoppet indover Byfjorden. Ret ud for Dekkeværftet +laa en kolosal Hamburg-Amerikabaad og tog ind kul. Passagererne var +sendt iland som en anden saueflok for at kjøre til Fløien eller +Fantoft. Imidlertid gjaldt det at blive færdig med kulsjauen før +passagererne kom tilbage. Oppe paa promenadedækket gik en +snorebeslaaet næstkommanderende og var ubehagelig mod sine +underordnede og andre, som kom i nærheden af ham. Det forbedret ikke +mandens humør da han opdaget «Styggen» som kom hostende med en +kulskude paa slæb. Han sendte en hagelskur af mindre smigrende +hilsener imod den, og Ratje kvitterte promte ved at manøvrere slig, +at den skidne kulskuden gnuret sig et langt stykke bortover langs +pakketbaadens hvidmalte side. + +Tyskeren fræste skjældsord over Ratje, som til gjengjæld paa +klingende «hamburgerplatt» lod ham vide, at det ingenlunde passet +sig for en stakkars næstkommanderende at tiltale en skipper og +selveier saa uhøvisk, og hvis han gjorde mere vrøvl skulde det være +Ratje en fornøielse at tage lægteren med sig igjen, saa kunde +Hamburg-Amerikalinjens aktionærer spendere en ekstra kjøretur paa +sine passagerer mens man ventet paa komplettering af bunkerkullene. + +Tyskeren fandt ud, at han havde fundet sin overmand i kunsten at +bruge mund, hvorfor han vendte sig og drev agterover. + +Ratje fortøiet lægteren og fik to tomme paa slæb tilbage til +Laksevaag. + +Det var paa denne slæbeturen tilbage over fjorden at det hændte og +det gik saa fort for sig, at det var rent forunderligt. Slæberen var +kort og det blaaste en frisk liden kuling fra nord. Omtrent +midtfjords tog lægterne et forkjert skjær og drev ind paa «Styggen». +Den ene med stevnen midtskibs og den anden paa laaringen. «Styggen» +krænget saa voldsomt over, at Dick ganske enkelt gjorde en kolbøtte +udenbords. Ratje selv fik krabbet sig ud af styrehuset og fik saavidt +huke sig fast i stevnen paa den ene lægteren i samme nu som «Styggen» +sank som en sten. Den gik ret tilbunds, hang et sekund eller to efter +slæberen; men saa smaldt tauget af og Ratje saa bare, hvor sjøen +ligesom kogte under ham idet baaden for tilbunds. + +Han var en kraftig kar Ratje; men jamen havde han job med at faa +halet sig ombord i kulskuden. Men op kom han. + +-- Men Dick! Var Dick gaaet tilbunds? Han speidet ivrig ret ned i +sjøen, som om han ventet at Dick skulde komme op der «Styggen» gik +ned, og han blev ganske perpleks, da han pludselig hørte fra en +ganske anden kant: + +«Hiv mig en ende ud, du din trefoldige bavian, eller kanske du vil, +at jeg skal gaa samme veien som «Styggen.»» + +Saa blev Dick bjerget naturligvis; men han var ikke blid, da han +endelig blev halet indenbords. Han havde den opfatning at Ratje +idetmindste kunde varskuet før han sendte «Styggen» nedenom og hjem. +Han sagde sin kompagnon endel smigrende ord, hvoraf saapekoger og +idiot var nogen af de mildeste. + +Besynderlig nok svarte ikke Ratje et muk. Han satte sig ret ned paa +polleren med hænderne for ansigtet. + +Dick satte sig vis à vis. Han blev saa forbauset over, at Ratje tiet, +at han uvilkaarlig blev taus selv ogsaa. Men han var vaad efter badet +og han frøs i kulingen. Han saa sig om efter hjælp. + +Borte paa Hamburg-Amerikabaaden havde den guldbeslaaede +næstkommanderende seet, hvad der gik for sig, og da han unægtelig var +sjømand selv om han var ubehagelig, saa var han ikke længe om at give +sine ordrer, og mindre end tre minutter efter katastrofen pilte en +dampchalup udover med næstkommanderende selv i agterskotten. + +Da den kom inden praiehold blev Ratje nødt til at tage hænderne fra +ansigtet og svare, og Dick saa da til sin usigelige forbauselse at +taarerne formelig silte nedover kinderne paa Ratje. + +Dick blev saa tankefuld. Han glemte baade at han var vaad og at han +frøs. + + * * * * * + +Der havde været sjøforklaring; men nu var den over og Ratje og +Darling stod ude paa gaden igjen. Det var saa forbistret underlig. De +følte sig saa hjælpeløse og hjemløse. Hvor skulde de gaa hen, hvor +skulde de gjøre af sig? Gaa hjem? nu midt paa blanke arbeidsdagen? +Gaa ombord? Der var jo ikke noget at gaa ombord i. + +De drev bortover gaden, og helt ubevidst gik de mod havnen. + +«Den klarte vi godt,» sagde Dick langt om længe. + +Ratje svaret ikke. + +Om lidt sagde Dick: «Men du kunde jo gjerne varskuet mig først. Det +var ikke din skyld, at jeg slap fra det med livet.» + +«Tosk,» sagde Ratje. + +«Det kan du selv være.» Dick var stødt. «Farvel,» sagde han og drev +en anden vei. + +Ratje blev staaende og se efter ham. «Han tror pinedød, at jeg gjorde +det med vilje.» Et øieblik spekulerte han paa at løbe efter Dick +Darling og forklare ham, at det hele var et virkelig uforfalsket +uheld; men saa opgav han det. «Han tror mig saa alligevel ikke, det +nautet. Og desuden, naar sandheden skal siges, saa var det bare et +tilfælde at det blev et virkelig uheld; for -- -- --» + +Han var stoppet op ret for Holbergstøtten. Han stod rent +aandsfraværende og saa paa den og talte med sig selv. En konstabel +over paa fortoget fikserte ham skarpt: Var manden fuld? Ordenens +haandhæver drev nærmere; men Ratje tog sig sammen og ruslet afgaarde. + +Fader Holberg stod tilbage med sit broncesmil. Endnu spilledes der en +og anden komedie udi den berømmelige handelsstad Bergen. + + + + +Jesabel. + + +Jonas Ratje, føreren af slæbebaaden «Styggen II», laa og strakte sig +saa lang han var midt oppe i en taugkveil. + +Han var inderlig forarget, og røgen fra den korte, smaa snadden kom i +korte hidsige smaa stød, som ekshausten fra en totakts motor. + +Jeg sad paa polleren og afventet, hvad der vilde komme. En slig +forargelse maatte have afløb, og det kunde være ganske lærerigt +iblandt at høre Jonas Ratje udgyde sin bitterheds skaaler. + +Men der gik fem minutter og der gik ti uden at den forventede +udladning kom. Han bare dampet og dampet paa piben, iltert og +uafladelig, og piben snorket af surhed og elendighed. Mig tog han +ingen notis af. Lod som jeg var bare luft. Jeg var dog ellers en +velseet og æret gjæst ombord i «Styggen II» naar min vei faldt +saaledes. + +Det hele var ganske merkværdigt. + +Langt om længe vovet jeg en liden bemærkning: «Hvor er Dick Darling +henne idag?» spurgte jeg. + +Det var gnisten i krudttønden. -- Ratje sprang op og formelig fræste: + +«Ja kan du sige mig det, du, saa er du klogere end de ti vise fra +Østerland. -- Væk er han, væk som et telegram fra Rundemanden, den +forbandede abekatten. Først lægger han baaden op en hel dag midt i +travleste sæsonen; fordi han maa have kjedelsjau. -- Kje-del-sjau, +naar det er travelt. Har du nogensinde i dit syndige liv hørt magen. +Men lad nu det gaa; men mens vi saa ligger bommende stille og alle de +andre bavianerne tager fra os det ene jobbet efter det andet, saa +triner min godeste Dick op efter middag med snip og manschetter og +bonjour og stiv hat, som en anden udenrigsminister og meddeler mig +ganske rolig, at han skal have fri, for han skal paa byen. + +Nu har jeg faret paa salt vand siden jeg blev en næve stor; men jamen +er det det stiveste nogen har budt mig til denne dag.» + +Jeg smilte sympatisk og lidt uforstaaende. Dick iland midt paa dagen, +det kunde sagtens forklares; men maskinist Darling i bonjour og +manschetter en hverdagseftermiddag, det hørtes utrolig og jeg rystet +tvilende paa hovedet. + +«Hvad pokker griner du efter? Din udslidte kuglespidspen! Tror du mig +kanske ikke?» fræste Ratje. --«Jo far. Det er desværre altfor sandt, +og handsker havde han ogsaa, den kænguruen! Men hvis ikke den +forbaskede nordlandsdukken er «la femme» i den historien, saa skal du +faa kalde mig gryde saalænge jeg lever.» + +«Nordlandsdukken?» Sandelig dette var en dag fuld af uanede nyheder. +«Gik Dick paa frierfødder?» + +«Næ, hvis han endda det gjorde, saa skulde jeg tilgive ham hans +daarskab, saa gammel han er; men vil du tænke dig, den gamle +han-idioten har lagt sig til en guddatter. Han som aldrig har havt +nogen ting at bestille hverken med gud eller døttre. Og en tilkommen +og fornuftig mand skulde man tro. Men «no fool like an old one» siger +engelskmanden og han har dyre død ret.» + +Themaet begyndte at interessere mig. Ratje var nu kommet i farten, +saa nu behøvet jeg bare at pirke lidt i ham en gang imellem med et +lidet spørsmaal for at holde ham gaaende. + +«Naar begyndte komedien?» + +«Aa Dick har altid havt stormandsgalskab, det er min mening; men +siden vi gik i kompani med Hahn & Hinken og begyndte at tjene lidt +penge har han været uudgrundelig hoven.» + +«Dere tjener penger nu da?» + +«Aa jo saamen, det kunde gaa værre, men saa ved du det trænges ogsaa, +for vor halvdel i «Styggen II» fik vi ikke for ingenting, saa der er +baade renter og afdrag at skulle klare. -- Men nok om det. Dick som +jo er ungkar har et par ganger maattet klare afdragene alene. Men det +siger jeg dig, det er det dummeste jeg har indladt mig paa i mine +dage. Den gangen Dick og jeg eiet gamle «Styggen», den som forliste, +husker du, da eiet vi halvt om halvt, og da var Dick et skabeligt +menneske at arbeide sammen med; men siden han nu er kommet til at eie +to kroner og femti eller vel saa det mere end mig i denne +fillekassen, saa er der forsyne mig faret en hovmodighedens djævel i +ham, saa det snart ikke er mulig at være indenbords med ham. + +Stiveskjorte og glacehandsker paa en yrkedag, saa skjønner du selv. + +Men det er denne fankens jentungen som er skyld i hele uleiligheden.» + +«Ja, jentungen, hvor kom hun fra?» + +«Fra himmerige eller Nordland eller et varmere sted, hvad ved jeg. +Hun kom dumpende ned paa Holbergsalmendingen en dag med parasol og +kruset pandehaar og trange skjørter og det hele, da mindst jeg anet +det. Dick, det asen, blev rød og bleg, og før jeg fik snu mig, saa +var det: Kjære søde onkel Dick og gamle hyggelige onkel Dick, aanei +saa morsomt at træffe dig, og jeg skal hilse saameget fra mama. -- Du +kunde faa kvalme af at høre paa det. -- Og idioten presenterede mig +for ladyen. Mig! Hvad byder du? Og frøken Jensen fra Harstad bød mig +tre fingre og tørket dem bagefter af paa lommekluden sin! -- Æsch!» + +«Spørger du om hun var pen? En lang spæd tingest med svai i ryggen og +to kulstykker i øienhullerne og vældig kruset haar. Pen? Ja det var +hun vist, slig som saanne kvindfolkjægere som du kalder pen. Men hvad +business har hun med at være pen, naar hun bruger penheden sin til at +dreie hovedet rundt paa en slik skikkelig gammel hankat som Dick +Darling. Havde det været dig hun slog fekten paa, saa skulde jeg ikke +sagt et muk; men stakkels gamle Dick! Og hvad skal enden blive? Nu +kommer hun her næsten hvereneste middagsstund, og onkel Dick her og +onkel Dick der og baade fem og ti kroner i pompaduren sin, naar hun +gaar. Hun ruinerer ham. Det er hvad hun gjør med penheden sin. Han, +tosken, er stok sten blind og smisker og ler og gererer sig som en +nybagt dæksgut i Schiedamsche Dyik.» + +«Jamen hvorfor taler du ikke til ham og faar ham fornuftig? Du har jo +ellers talegaver nok.» + +«Sagde du, faa ham fornuftig? Gaa ud paa Nevengaarden du og snak +fornuft til patienterne og se om du faar dem fornuftige. Har jeg ikke +snakket, tror du? Jeg har bedt og bandet, truet, snakket resonerlig +og skjældt ham ud. Alt har jeg gjort; men tror du det hjælper. -- + +Aanei far. Bare du nævner tøsungen er han færdig til at fly i synet +paa dig. + +Æsch. Jeg er saa lei hele filleriet at jeg kunde gaa bort og hænge +mig. Kom med op til madam Olsen i Kortpilsmuget og faa en dram og et +glas øl. Hun pleier at have sager i bagværelset.» + + * * * * * + +Det begav sig, at jeg kom ud paa andre eventyr og farter, saa der gik +maaneder før jeg saa mine venner Ratje og Darling igjen. + +Men saa en dag ud paa vaarparten fandt jeg «Styggen II» fortøiet +langs Tyskebryggekaien og jumpet ombord. Dick Darling stod i +maskinkappen og Jonas Ratje støttet sig mod styrehusdøren. + +Dick var bleg, og saa svært daarlig ud. Han var blevet saa underlig +gammel og var ligesom mindre end før. Jeg skulde netop gjøre en +bemærkning i den anledning, da jeg blev opmærksom paa Ratje. Han +gjorde de besynderligste ansigtstrækninger, blinket med øinene, kort +sagt, han bar sig som han havde voldsom tandpine. Samtidig hyttet han +til mig bag Dicks ryg, og jeg skjønte, at han ønsket at telegrafere +et eller andet til mig; men i farten var det mig ikke mulig at +forstaa, hvad det var. + +Imidlertid var jeg paa min post og intet usædvanlig hændte; men da +Jonas og jeg var kommet tilsæde i styrehuset, og Dick var krøbet ned +igjen i maskinrummet forlangte jeg energisk en forklaring paa de +underlige fagter. + +«Ok,» sagde Ratje. «Jeg blev saa bange for, at du skulde sige noget +til Dick om Jesabel.» + +«Aa, om den unge damen, som du var saa forarget paa sidst?» + +«Sagde du damen? Ja det var en nydelig dame det. Du ser, hvad hun har +faaet ud af Dick stakkar. Han er blevet en olding, gammel og +indskrumpet og skjælvhændt og syg og elendig, og humøret hans er +gaaet i hundene, saa han kan ikke prestere et smil, om han saa haler +det op med en trosse. Men havde jeg hende her saa skulde jeg forsyne +mig tampe hende paa bare enden med mine egne hænder.» + +Jonas spyttet inderlig forarget. Jeg vilde gjerne høre mere om dette +og holdt følgelig fred. Det kunde være ubekvemt at komme med formange +spørgsmaal til Jonas Ratje; men tog man ham paa rette maaden, fik man +i regelen vide hvad man vilde. + +Han stopped piben sin og dampet en stund i taushed før han atter +klemte paa. + +«Ja, du husker sidst du var ombord. Det var endda den dagen han havde +rigget sig til i stiveskjorte og hansker. Efterat du var gaaet, kom +han ombord ud paa eftermiddagen og jenten var med ham. -- Men det +var et syn. Ny hat og ny kaabe, kjole fra Sundt & Co. og lysegule +støvler og slør og langsjal, som hun kunde være en konsulfrue fra +Kalfaret, og ikke som en anstændig skomagerdatter fra Harstad. + +Men Dick, det asen var glad. Han smilte saa kjæften gik helt op til +ørene, saa lykkelig som om han havde arvet, og ikke som om han havde +lagt ud hundredeogfemogseksti blanke kroner paa det værste hunafskum +som nogensinde har traadt Bergens gader. + +Og jentungen smøg sig omkring ham som en slange og onkeldicket ham +til han blev skrubtosket. -- Aa det var værre end en filmens dronning +i et appachedrama. + +Men ret som det var, fik hun det saa travelt med at komme afgaarde, +at det var fælt. Hun skulde absolut møde en veninde klokken syv +precis. Onkel Dick maatte endelig undskylde hende. Hun vilde meget +heller have blevet hos sin snilde gamle onkel; men som sagt hun +maatte afsted. + +Dick stakkar, syntes han maatte trøste hende, fordi hun maatte gaa +fra ham, og saa stak han til hende en tikrone og sagde, at det var +rigtig bra hun maatte gaa, for nu maate han alligevel i kjedlen og +gjøre den ren. + +Men da tøsen var gaaet sin vei, kunde jeg ikke dy mig længere, og saa +læste jeg op for Dick hvad jeg syntes om baade ham og hende. Det +endte med at vi havde os et regulært lidet slagsmaal, og da vi var +færdig med det, var stiveskjorten ikke længer presentabel. Det var i +det heletaget en forholdsvis kostbar dag for Dick den dag. + +Da vi havde havt vort opvask, blev han mere manerlig, og næste morgen +var kjedlen ren og alt klappet og klart til at go ahead. Sit arbeide +kan han jo. Og enten det nu var julingen han havde faaet, eller det +var fordi han syntes han maatte gjøre op igjen for de mange penge han +havde lagt ud, nok er de følgende dage hang han i som en smed. + +Men Jesabel saa vi ikke noget til. Til at begynde med tog Dick det +rolig. Ja han trallet og sang saalang dagen var og var bare solskin. +Han gik omkring og fortalte mig baade det ene og det andet for at +vise mig for en framifraa jente hun var, denne frøken Jensen. Hun var +datter til gamlekjæresten hans, og hun lignet sin mor op ad dage. Og +hun var saa gjild, at der var ikke maade paa det. Jeg ved ikke alt +det sludder han vræket af sig. + +Der gik to og der gik tre dage og hele ugen. Jentungen saa vi +ingenting til. Dick blev mere og mere lang i ansigtet; men han sagde +ikke noget, og ikke jeg heller. Jeg var bare glad vi var kvit hende. + +Saa lørdag eftermiddag kom der en spirrevip af en kontorist ombord. +Han vilde fragte «Styggen II» til en tur rundt Askøen om søndagen. +De var nogen damer og herrer som skulde paa plassertur. + +Ja vi blev enige om prisen og fyren betalte kontant det jeg +forlangte. Udover natten gik Dick og jeg og skrubbet og pudset +messing og gjorde alting shipshape saa godt vi kunde. + +Nei, «Styggen» har ikke noget passagercertifikat; men vi har jo salon +ombord og det er ikke første gangen vi har havt passagerer. Vi har +endogsaa været paa havforskning. + +Naaja. Nok om det. Søndag morgen laa vi nede ved Møhlenpriskaien saa +pudset og fin som en lystyacht, og da vi hørte passagererne komme +borte i bakken, stak Dick nedenunder for at gjøre maskinen klar. Selv +gik jeg til landgangen for at hjælpe dem ombord. + +Det var et følge, vist en fem seks par med rygsækker og nistekurver +og flasker som sig hør og bør til en rigtig plassertur. + +Men hvem tror du var med i følget? -- Jesabel alias frøken Jensen +iført al den dyre stasen, den hun havde faaet af Dick. + +Da hun opdaget at det var «Styggen II» hun skulde ombord i blev hun +pludselig benauet. Hun stoppet op, pegte paa baaden og spurgte +kavalorten om det virkelig var meningen hans at byde en dame som +hende en slig sjofel baad som den der. Aldrig i livet vilde hun sætte +sin fod ombord i den. + +Saa blev der opstandelse. -- Arrangementsspirevippen blev evig +ulykkelig og alle de andre samlet sig om hende og tigget og bad hende +om at tage tiltakke. Det var ganske som et cirkus med pantomime. + +Det kunde varet længe, hvis ikke pokker var faret i mig. + +«Bare træd ombord I, jomfru Jensen. I har jo været her før, saa I kan +vise de andre herskaberne veien,» sagde jeg og lettet paa huen. + +Hun maalte mig med et blik, som hvis blikke kunde tilintetgjøre +o.s.v. -- som der staar i romanerne. Men Ratje er ikke saa let at +knuse, ved du. Med min sødeste stemme fortsatte jeg: «Og onkel Dick +vil blive saa henrykt over at se Jer.» + +Hun stod som om hun ikke vidste enten hun skulde løbe sin vei eller +ikke, og for at hjælpe hende over en pinlig situation brølte jeg +ligegodt ned gjennem skylightet til Dick, at han maatte komme op, for +her var en dame som vilde hilse paa ham. + +Dick kom og var først bare solskin. Men da han saa hvor flau og +genert hun var og merket Jesabels onde hjerte, saa blev han saa +underlig lang i fjæset og blev staaende og trippe, som han slet ikke +vidste, hvor han skulde gjøre af sig selv. Saa snudde han helt rundt +paa hælen og gik ned i maskinrummet igjen. Der blev han forsyne mig +hele dagen uden at vise sig i maskinkappen engang, enda det blev saa +stegende varmt, at det var rent et syn. Hvis ikke jeg havde sørget +for at sende drikkevarer ned til ham i passende hyppige portioner saa +tror jeg han havde kreperet. -- Men det bedrøver mig at maatte +tilstaa at Dick, det naut, blev mildest talt usømmelig synlig +beruset. + +Jomfru Jesabel havde det storartet. Jeg sørget for hende paa alle +maader, bad hende være forsigtig med den pene kjolen, som hun havde +faaet hos onkel Dick. -- Og undskyld frøken, skal vi ikke lægge den +hatten forsigtig ned i salonen. Onkel Dick vil ikke lige, at den dyre +presenten hans bliver ødelagt; og gid frøken, der har De faaet en +flæk paa det sjalet som onkel Dick betalte tyve kroner for. -- Kort +sagt, jeg kunde ikke været mere omhyggelig for hende, om hun havde +været min egen datter. -- + +Men tror du bæstet satte pris paa det. -- Nei far, hun saa ud som hun +vilde æde mig hvergang og hun fik spirrevippen til at se næsten lige +saa morsk ud. + +Ok ja! Utak er verdens løn. Men jeg tænkte hun kunde have godt av +det; for naar hun skjønte, hvor varmt jeg tog mig af hende, saa +kanske hun ikke vilde tørke hænderne sine i lommedugen næste gang, +hun tog en ærlig mand i haanden. + +Naaja, den dagen fik ogsaa en ende og vi kom omsider ind til byen +igjen. Der vilde Jesabel liste sig iland uden at sige farvel til sin +kjære onkel. Men se det blev der ikke noget af. Jeg sørget personlig +for at Dick kom paa dæk i sidste øieblik og rakte hende haanden til +afsked. Men saa skammelig utaknemmelig var den svinemær at hun ikke +engang vilde tage ham i haanden, endda Dick slet ikke var værre end +at han kunde staa paa sine ben. + +Spirrevippen vilde lægge sig imellem for at skaane hendes finere +følelser. Men det skulde han ikke have gjort ligevel, for det kom han +til at angre paa. Dick blev olm og langet spradebassen en i synet, +saa han for trekantet bort over dækket. -- Og saa blev der halloi. -- +Damerne skreg i vilden sky, og herrerne morsket sig, og Dick gik +bersærkergang, hvad jeg ikke kunde fortænke ham i. + +For ikke at faa «Styggen»s renomé ødelagt blev jeg omsider nødt til +at stifte fred. Derfor kastet jeg hele selskabet iland og slog to +pøser vand paa Dick, hvilket kjølet ham af saa passelig, saa han +atter trak sig tilbage til maskinrummet. Dernede satte han sig til at +tude som en unge og vrøvlet en hel del om en slange ved sin barm. +Sommetider var det mig han mente og sommetider Jesabel. Men han var +jo fuld, saa jeg tænkte det gik nok over. + +Mandag morgen havde han hovedpine og bondeanger, som sig hør og bør +dagen derpaa. Han vrøvlet noget om at han var et elendig og +foragtelig menneske, og at det var rimelig en dame som frøken Jensen +ikke vilde have noget at gjøre med ham. + +Jeg trøstet ham og sagde, at det kunde han være glad for. -- Men glad +var han ikke. + +Men jamen kom den frække tøsungen ombord udpaa eftermiddagen. Og +enten du vil tro mig eller ikke, saa blev der stor forsoningsfest; +hun graad og Dick snøftet og det hele var saa yndigt, at jeg maatte +op til madam Olsen og tage mig en toddy til at svælge det hele ned +med. Da jeg kom ombord igjen fik jeg vide at hun og Dick hadde +bestemt at gaa i Nygaardsparken om kvelden og høre paa koncert. Dick +var saa idiotisk lykkelig at han spurgte om ikke jeg vilde gaa med +dem. Jeg indrømmer at jeg kunde sagt nei paa en pynteligere maade end +jeg gjorde. Han mente det vist godt, tosken. + +Dagen efter var hans humør sort som sod, og da jeg spurgte om han +havde moret sig, saa bad han mig ryge og rende og fare -- naaja, du +forstaar hvorhen. Men det var nu lidt uhøfligt af ham; for det var +virkelig ikke min skyld, at Jesabel fandt kontorspirrevippen i parken +og stak af med ham, saa Dick blev staaende igjen som en anden Per +Snott. + +Jeg synes han burde være evig taknemlig for at han endelig havde +faaet øinene aabne. Men langtifra! Allerede to dage derefter kom +tøsungen og gav ekstragallaforestilling her paa agterdækket paa +«Styggen II» igjen, og Dick danset efter hendes pibe paany som en +gammel dansebjørn. Det var sandelig baade sørgeligt og usømmeligt. +Men jeg havde faaet nok af at blande mig op i hans affærer, saa jeg +tiede bom stille og sagde ingenting, selv da hun gik sin vei med to +gule sedler i pompaduren. Hvis Dick havde besluttet at gaa i hundene, +saa gjerne for mig. -- Men slig gaar det, naar folk ikke faar raset +ud i ungdommen, saa maa de rase naar de bliver gamle, og da bliver de +titusen gange værre. + +Naa ja. Der gik nogen dage, hvor Dick skinnet lidt op igjen, og hun +kom hver middag og onkeldicket ham. -- Men saa blev hun pludselig +borte igjen, og vi hørte ikke mere til hende, før en dag der kom en +detektiv ombord og spurgte efter Dick Darling. Jentungen var mistænkt +for at have stjaalet et gulduhr fra kontoristen sin. Nu mente +politiet, at hun havde stampet det eller solgt det; men selv sagde +hun, at hun havde faaet penge hos Dick og at det var de hun havde +flottet sig med. + +Dick gik iland paa flækken, og «Styggen II» lagde op hele +eftermiddagen. Du kan vel tænke dig, hvor forarget jeg var. + +Men neimen om jeg orket at sige noget til Dick, da han kom ombord +igjen om kvelden. Han var askegraa i ansigtet, og han kunde ikke +samle sine tanker saameget at han kunde sige to ord i sammenhæng. Jeg +troede sandelig at han var blevet gal. + +Af detektiven fik jeg siden vide, at Dick kom til hende i +varetægts-arresten. Da havde hun først spillet fornærmet og nægtet +alt; men om lidt var hun stukket i at jamre og græde, og saa havde +hun erkjendt tyveriet og en hel del andet, som ikke var pent og +passende for en ung pige. Dick, stakkar, havde staaet saa hjælpeløs +som et lidet barn, for hvem hele verden er gaaet istykker, og havde +bare dreiet huen rundt og rundt i hænderne ustanselig, mens taarerne +silte ned over kinderne hans. Det var meget værre end om Jesabel var +hans egen datter. + +Siden gik han ud og løste ind uhret hos pantelaaneren og bragte det +tilbage til kontoristen samme aften. + +Men jenten blev alligevel dømt for tyveri og løsgjængeri; for hun +havde nok været et vidtløftig pigebarn paa mange maader. + +Da hun kom ud igjen var Dick selv inde paa politikammeret og hentet +hende, og samme kvelden blev hun skibet nordover til Harstad med +hurtigruten. Dick betalte selv billetten og fulgte hende ombord. + +Dermed skulde den historie have været slut. Da «Mercur» kom sydover +igjen var Dick ombord for at spørge styrmanden om hun var kommet vel +frem. Men der fik han vide, at hun var stukket af i Trondhjem. +Simpelthen sporløst forduftet. + +Ok ja far! Det er altsammen saa sørgeligt, at du kunde le dig kvæk +ihjel af det. + +Dick stakkar er bare et vrag og gaar omkring om dagene som en Jeremiæ +begrædelsesbog i pragtbind. Du ved jeg bander nødig; men pinedø kan +man fristes. Jeg synes, at du gamle fyldepen skulde skrive i aviserne +at slige forbistrede pigebørn burde sættes under laas og lukke i al +evighed, amen! + +Hjælpe! Nei naturligvis kan det ikke hjælpe, saalænge slige halvgamle +idioter som Dick gaar omkring med en voksklump til hjerte; men er det +ikke fanken, at slig en krøltop af et fruentimmer skal kunne ødelægge +en mand slig da. Kvindfolk skulde afskaffes. Det er min mening. Et +enkelt eksemplar skulde sættes paa spiritus og sendes paa musæet til +skræk og advarsel. Det vilde være mere end tilstrækkeligt.» + +«Jamen du er jo selv gift, Jonas Ratje!» + +Han glæfset i saa gnisten sprutet af ham: «Der er vel forskjel paa +kvindfolk og kvindfolk. Dina Ratje født Weidemann er et anstændig +menneske, det skal jeg lade dig vide. Hun er ikke nogen jomfru +Jesabel, and don't you forget, eller saa forsyne mig skal du faa +svælge tænder som grynvælling.» + +Jeg havde et svare stræv med at stille ham tilfreds og da jeg +nogenlunde havde beroliget ham piltet jeg iland. Luften ombord i +«Styggen II» var ikke rigtig klar den dag. + +Men for min ven Dick Darling var jeg dybt bedrøvet. + + + + +Syndens sold. + + +Jonas Ratje tændte sin pibe og gik om paa styrbords side af +styrehuset, hvor han stillet sig op med begge hænderne i +bukselommerne og stirret over mod Fæstningskaien med en bister og +fortænkt mine i sit ellers saa joviale fjæs. + +Ratje havde sin bestemte hensigt med denne manøvre. Han var en mand, +som i det hele taget sjelden gjorde noget uden bestemt hensigt. Netop +nu, i dette hellige øieblik stod Trumpen, formanden hos Hahn & +Hinken, inde paa Holbergsalmendingen og skreg sig hæs paa: «Styggen +hoi!» + +Det begav sig at Ratje og Trumpen ikke var perlevenner for tiden; +derfor var det skipper Jonas Ratje syntes merbemeldte Trumpen kunde +have godt af at staa der en stund og brøle. Den svinepelsen! Havde +han ikke i sidste kulopgjøret noteret de to ton kul, som han og Ratje +var blevet enige om skulde gaa af som «svind.» Intet under, at da +Ratje stod oppe hos Hahn & Hinken paa kontoret og fik den salve midt +i synet, saa havde han paa et hængende haar forsnakket sig og røbet +visse transaktioner som firmaet helst ikke skulde have sin næse i. +Hahn & Hinken eiet halvdelen af «Styggen II.» Trumpen, maskinisten +Dick Darling og han selv eiet resten; men der bestod visse hemmelige +aftaler og arrangements, som gjorde, at kontorets halvdel nødig +maatte vide, hvorledes den anden halvdel disponerte uofficielt. + +Nok om det. De to ton kul var netop en af de ting som kun vedkom den +farende del af rederiet og det var derfor noget henimod forræderi af +Trumpen, den klodsmajor, at han havde opgivet disse kullene i sidste +maanedsopgjør. + +Som en konsekvens af dette misgreb eksisterte der nu en aaben konto +mellem ham og Ratje. Vistnok havde skipperen i sidste øieblik bidt +sig i tungen og derved undgaaet at røbe sig; men hvis Trumpen +indbildte sig at han skulde faa dø i synden, saa var han gaaet feil i +byen; for han kjendte nok ikke kaptein Jonas Ratje ret. + +Dick Darling stak hovedet gjennem maskinkappen: «Trumpen staar inde +paa Nyalmendingen og brøler som han skulde have betaling for det, +Ratje.» + +«Lad ham brøle.» Skipperen spyttet over rællingen og skiftet piben +over i bagbords mundvig. + +«Ja men; han vil have fat i -- --.» + +«Lad ham brøle, det asen. Pas du dit, saa skal nok jeg passe mit.» + +Dick skjønte at Ratje var nok ikke naadig idag. Han rystet paa +hovedet og sagde ganske sindig: «Ja ja Jonas, saa sætter jeg maskinen +igang, da.» + +«Du gjør fanden heller! Du kan bare understaa dig til at røre den før +jeg giver besked. Det er mig som er skipper her, ser du.» + +Dick tiede. Han forstod her foregik noget som han ikke havde rede +paa; men han kjendte Ratje og da det ikke syntes at være noget som +specielt angik ham selv, saa holdt han sig nøitral og nøiet sig med +at holde øie med Trumpen inde paa bryggen. + +Minutterne gik og Trumpen brølte. Ratje fuldendte sin pibe og stoppet +sig en ny. + +Pludselig blev der fart i Dick: «Død og plage. Der kommer «Trygg» og +Trumpen praier den.» + +«Hvad siger du? Ja, det skulde bare mangle at den plimsolleren skulde +tage jobben fra os. Fuld fart forover, Dick. Skynd dig.» Ratje stak +piben i lommen, gik over til bagbord, satte hænderne for munden som +raabert: «Halloi. Nu kommer vi.» Og dermed for han ind i styrehuset. +Men derinde bandte han, saa blaa flammen stod ham ud af halsen. «Hm! +Den Trumpen. Han skulde jamen faa vide, hvad han var gjort af, det +kunde han tage gift paa.» + +Med et flot sving klappet «Styggen II» op langs bryggen; men Ratje +gik ikke ut af styrehuset. Oppe paa bryggekanten stod Trumpen og +raabte en besked. Ratje keg gjennem ruden; men han rørte sig ikke. +Det frydet ham at se, at Trumpen blev sintere efterhvert. Tilslut +hoppet han ombord og for henimod styrehusdøren og idetsamme han rev +den op, bøiet Ratje sig over talerøret til maskinen: «Fuld fart +forover, Dick.» + +Først derefter vendte han sig mod den anden: «Nei, goddag Trumpen. +Hvad i alverden er det du har det saa braadt om idag?» + +«Braadt om? Her har jeg staaet og skreget og brølt paa dig i snart en +halv time; men du er nok stok sten døv, du. De to skuderne i +Laksevaagsholen, som skal over til Heggernæs. Er det meningen, de +skal komme over idag?» + +«Har du staaet og praiet? Jeg har ikke hørt dig, jeg. Saa det var de +to skuderne. Ja, vi skal hente dem med engang.» + +Trumpen vendte sig forarget for at gaa igjen; men opdaget saa at +«Styggen II» alt var kommet midt ud paa Vaagen med kurs for moloen. +Han satte i en fleskeed: «Hvad skal dette betyde? Vil du se at sætte +mig iland igjen, og det lidt fort.» Den vesle fyren stod og trippet +af bare ivrighed; men Ratje, stor og svær, stod ganske rolig ved +rattet og rørte sig ikke, styret bare samme kurs. + +«Hvad er dette for narrestreker, Jonas. Sæt mig iland, hører du. Jeg +har det travelt og har ikke tid til ablegøier nu.» + +«Ikke jeg heller. Det haster med skuderne, ved du. Og desuden er det +bedst, du følger med og passer paa, at der ikke forsvinder to ton kul +fra dem underveis.» Ratje smilte bredt og tilfreds. + +Der gik et lys op for Trumpen. Han begyndte at forstaa et og andet, +og da han fik tænkt sig om blev han endnu sintere end før, hvilket +han ikke lagde skjul paa. Han skjældte skipperen ud efter noder; men +Ratje tog det med ro. + +«Du kan nu pibe eller gale som du vil; men du faar blive med nu.» + +Og Trumpen maatte følge med først til Laksevaag og siden til +Heggernæs. Men derude sprang han paa land straks han kunde. Han var +saa fortærende sint at han sprutet gnister. + +Ratje sagde ingenting. Først da han havde hjulpet til at faa begge +skuderne fortøiet saa han op paa Trumpen som endnu ikke var færdig +med at skjælde ud. + +«Ja ja, farvel da, Trumpen. Du foretrækker at spadsere indover til +byen igjen du; men jeg har det travelt, saa nu gaar vi.» + +Det gik op for Trumpen at han havde begaaet nok en dumhed. Men da var +det forsent, for «Styggen II» stod indover igjen for fuld fart; og +Ratje, den skjælm, bøiet sig ud af styrehusdøren og vinket saa venlig +med haanden til afsked. + + * * * * * + +«Dick,» brølte Ratje. «Kom her op Dick!» + +Op fra maskinrummet stak Dick Darlings sodede ansigt. Han tørket sig +med tvistdotten over panden. «Bevares er det gamle Erik, som er løs, +slig som du bælger?» + +«Ja, netop han. Se nu paa de skuderne som «Trygg» slæber afsted med +der. Hvis det ikke er Hahn & Hinken sine, skal jeg lade mig flaa +levende.» + +«Da slipper du at blive flaaet dennegangen, skjønt du havde ærligt +fortjent det. Nu er det tredie gangen i denne ugen at «Trygg» faar en +job som vi skulde havt. Skammer du dig ikke, Ratje?» + +«Skammer mig. Hvad mener du? Er det kanske min skyld at Trumpen -- -- +-- --.» + +«Oh yes! Trumpen er god at skylde paa, han. Men det var dig, Jonas, +som gav Trumpen den lystreise til Laksevaag og Heggernæs. Og der har +du betalingen.» Dick gjorde en talende gestus over mod «Trygg», som +netop seilet forbi med to digre lægtere i slæbet. Skipperen derover +tillod sig ovenikjøbet at hilse med tre smaa stød i fløiten idet han +strøg forbi, og Ratje, som ellers ikke savnet herredømme over +sprogets bitre gloser, tiet bom stille. + +Tilfældet var usædvanlig og gav kanske bedre end noget andet udtryk +for, at kaptein Jonas Ratje var saaret paa et meget følsomt punkt. +Dick, som for en gangs skyld merket at han havde overtaget, kunde +ikke dy sig. Idet han dukket ned maskinleideren smald det: + +«Du burde huske paa, at der er flere end dig, som har part i «Styggen +II», og denne hersens kassen vor skulde helst være en forretning. +Istedet derfor gjør du den til et flydende cirkus og flyver rundt paa +havnen og giver opvisninger i clownekomik, som en anden fordrukken +bajads. Huf! At nogen skal være nødt til at -- -- -- --» + +Men nu var sinnet kogt op i Ratje: «Shut up! din hylende hyæne, eller +jeg slaar hovedet dit ned i maven paa dig, din svarte, sodstinkende, +fedtkogende, talgsmørende djævel.» + +Dick skjønte han var gaaet et skridt for vidt, hvorfor han behændig +smat nedenunder; mens Ratje gik ind i styrehuset og slog døren i +efter sig saa det kunde høres over hele Vaagen. Derinde fortsatte han +at prøve sprogenes velklang i mange og malende udtryk, fra alverdens +havnesteder, og han gav sig ikke før han var saa udmattet, at han +simpelthen ikke kunde længere. Først da satte han sig ned, støttet +hovedet i hænderne og gav sig til at tænke. + +Det var en lang og pinefuld proces; men da han endelig var færdig +smilte han noksaa fornøiet. Men før han gik ud paa dækket igjen trak +han frem sin vældige hestehandlerportemonæ og undersøgte omhyggelig +dens indhold. + +Paa middagsstunden, da alle slæbebaadene laa stille ved +Holbergsbryggen ofret Ratje sin middagslur og aflagde en visit ombord +i «Trygg.» Det endte med at de to skippere stak op til Eide paa +almendingen for at faa sig et glas øl. Det ene blev til to og tre og +fire. Siden da samlaget aabnet blev der kjøbt aquavit og mere øl som +blev fortæret i styrehuset paa «Styggen II.» + +Desværre maa det bekjendes, at særlig skipperen paa «Trygg» blev +synlig beruset. Særdeles meget synlig, saa han gik og vævet og tullet +til spot og skjændsel for alle paa havnen. Han kaldte Ratje for sin +bedste ven og forpligtet sig til at slaa en vis Trumpen helseløs, +saasnart han fik ham under hænderne; thi havde ikke samme Trumpen +snydt ham blodig og meget og havde ladet sig betale for at «Trygg» +skulde faa nogen elendige slæb for d'herrer Hahn & Hinken, uagtet +dette glorværdige firma havde givet udtrykkelige ordre til at han, +Hansen paa «Trygg», skulde have alle de slæb som hans ven Ratje ikke +kunde overkomme. Men han, Hansen paa «Trygg», var meget for god kar +til at lade sig snyde af en slik elendig skinhellig luseknækker som +Trumpen, og nu vilde han fluksens og uopholdelig begive sig op paa +kontoret til Hahn & Hinken og meddele dem hvilken simpel og utro +tjener de havde i søndfjordingen Trumpen. Havde kanske ikke Ratje +sagt, at han bare skulde forlange tilbage de 27 kroner, som den +infame bondeknøl havde stukket i lommen for de stakkels tre slæbene, +som han havde havt i ugen. Ratje, den hædersmand, den fuldtro ven, +skulde være hans vidne for Gud og mennesker paa, at han, Hansen paa +«Trygg», var mand for at mestre slig en snigende, pengegrisk +kjæltring, hvilket det nu var hans agt at bevise ved øieblikkelig at +fordre de omtalte penge tilbage af firmaet. + +Hansen sjanglet opover almenningen. Men da var det at Ratje tog sin +nyvundne ven om livet og lempet ham ombord igjen og førte ham +nedunder i «salonen» paa «Trygg», hvor han heldte endnu mere +brændevin paa ham til han ikke længere kunde gaa. Derpaa laaste Ratje +ham inde og overlod ham til sin skjæbne. + +«Og nu Dick, har jeg atter engang givet opvisning i clownekomik som +en anden fordrukken bajads. Læg dig det paa minde, Dick. Og glem +ikke, at det er 27 kroner Trumpen skal dele med os. Der er endnu en +dram tilbage paa flasken. Den er dig vel undt, Dick; men faa saa +rokken igang, for nu har vi andet at bestille end at drive flydende +cirkus. Vi faar se at komme ud i Sandvigen efter den sildeskuden som +skal ind til Tyskebryggen. Hurry up, mand! Vi har alt kastet bort to +timer af dagen. -- Men kjua Trumpen, han har noget at glæde sig til +nu.» + + * * * * * + +«Augusta Victoria,» Hamburg-Amerikalinjens flotte paketbaad, var +netop færdig med kullingen. De hvidklædte matroser var allerede igang +med spylingen under kommando af en guldbeslaaet trediestyrmand. + +Mens Trumpen var nede i maskinmesterens lugar for at faa paategnet +modtagelsesbeviset for kullene, tog «Styggen II» en sviptur ind til +Sukkerhuskaien med sjauergjængen; men langs siden af turistbaadene +laa endnu en ensom kullægter, og det gjaldt om at skynde sig for at +faa den bort før turisterne kom tilbage fra sin kjøretur til Fløien. +De var snart ventende, for allerede klokken syv skulde damperen +fortsætte nordover. + +Det var Trumpen som skulde styre lægteren under slæbet tilbage til +Laksevaagsholen. + +Men saa bandsat gik det for sig, at da «Styggen II» med lægteren var +midtfjords slap slæberen og det var et held og et vidunder at ikke +«Styggen II» fik den i propellen. + +Trumpen stod tilbage ombord i skuden og skreg sig hæs paa «Styggen +ohoi.» Men Ratje var vist baade døv og blind, for han fortsatte +uforstyrret sin kurs, og først langt borte paa fjorden tittede han ud +af styrehusdøren. + +Der kruset sig et lumsk smil om hans mund, da han lagde roret haardt +bagbord og svinget tilbage. + +Han lagde sig et par favne fra lægteren, slog stop i maskinen og lod +drive. Saa gik han ud paa dækket og halte slæberen indenbords. + +Først da det var gjort, tog han en smækker line, kveilet den op i +haanden og kastet den over til Trumpen, som skreg unævnelige ting til +ham oppe fra skuden. + +Det viste sig at linen var for kort, og alt det Trumpen strakte sig, +saa naaede han den ikke, den faldt i sjøen. + +To gange til hændte det samme og Trumpens tale var hverken from eller +tækkelig. + +Men Ratje tog det med ro, meget roligere end hans vane var. + +For fjerde gang kveilet han linen op, og denne gang suste den som en +lasso gjennem luften og svang sig et par gode tørn omkring Trumpen, +som stod og strak sig over lægterripen for at faa tag i den. + +Der er ingen mennesker, som tør paastaa, at Ratje gjorde det med +vilje; men faktum er at linen fik et lidet ryk i det samme, og +Trumpen tabte ballancen og gik paa hovedet i Puddefjordens vover. + +Trumpen kunde ikke svømme; men han fik fat i linen med hænderne og +klynget sig krampagtig fast til den, mens Ratje sindig og langsomt +halet den ind haand over haand til han fik havaristen langs siden. + +Istedetfor nu at gaa igang med bjergningen med engang, satte han sig +godt tilrette paa rællingen og nød synet af den forulykkede +søndfjording. + +Der laa Trumpen og fræset og spyttet sjøvand og svor ved alle himlens +og havets guder: «Træk mig op, din satan!» skreg Trumpen. + +«Fy, din tale er usømmelig, din uciviliserte tosk», sagde Ratje. «Tal +høflig til din overmand. Høflighed koster ingen penge.» + +«Træk mig op, eller saa skal hinmanden --» + +Ratje slakket en halv favn eller saa paa linen og Trumpen fik sig en +ordentlig dukkert. Da han kom op til overfladen stønnet og spyttet +han værre end før; men lektionen havde været lærerig. «Vær nu +skikkelig og træk mig op, Ratje», bad han pyntelig. + +«Se se, vi begynder alt at lære opdragelse,» sagde Ratje; men han +gjorde ingen miner til at hjælpe synderen indenbords. + +Da blev Trumpen ræd, og der skjalv frygt i hans stemme. «Aa, kjære +Ratje, hjælp mig op nu, er du snild. Du ved du skal have det saa godt +igjen,» klynket han. + +Ratje godtet sig. «Ja ja, -- godt igjen. Du sagde ikke det forleden, +da du lod Hansen paa «Trygg» faa slæbene og stak provisionen i lommen +uden at dele med Dick og mig, endda du ved saa vel hvad aftalen er.» + +«Jeg har ikke faaet nogen provision!» + +Dick Darling kom op fra maskinrummet i det samme for at se, hvad det +var som var iveien og Ratje raabte til ham: «Kom her, Darling, +Trumpen siger, at han fik ingen provision af Hansen paa «Trygg.» + +Dick kom. Med et eneste blik opfattet han situationen. Han stak +hænderne i lommen og plystret en lang forstaaelsesfuld node. + +«Hvad skal vi gjøre med ham?» spurgte Ratje. Han brød sig slet ikke +om at Trumpen begyndte at brøle om «hjælp» alt det han orket. + +Dick kastet et foragtelig blik udenbords. «Lad ham gaa tilbunds. Det +er jo bare en søndfjording,» sagde han ligegyldig. + +«Aa, Gud bevare mig arme synder,» stønnet han. «Træk mig op. Jeg +klarer ikke at holde mig oppe længere nu.» + +«Aa jo da. Du klarer det længe endnu,» sagde Ratje, han gav den +ulykkelige Trumpen en ny dukkert. + +«Hvormeget var det du fik hos Hansen?» spurgte Ratje, da han kom op +igjen. + +«Jeg fik ikke en øre, hører du,» jamret det udenbords. + +Atter slakket Ratje et par alen paa linen. «Hvormeget var det du +fik?» kom det uforstyrreligt. + +«Ti kroner,» skreg han langs skibssiden i sin yderste nød. + +«Fy, at du kan lyve nu i din sidste stund.» Ratjes stemme var mildt +bebreidende og Trumpen gik under paany. + +«Hvormeget var det saa du fik?» + +«Syvogtyve kroner.» Trumpen var blevet myg som voks nu. Han skjønte +det hjalp ikke at komme med løgn længer. + +«Syvogtyve kroner? Og nu vil du dele med Dick og mig? Vil du ikke +det, Trumpen, vennen min.» + +«Jo bare hal mig op, jeg greier det ikke længer.» + +«Og saa vil du forære Dick og mig din part, fordi vi er saa snilde at +lære dig af med din begjærligheds synd?» + +«Nei, saa skulde da f-- -- --» + +Resten druknet i de salte vover. «Høflig, fremforalt høflig, naar du +taler til en kaptein, din flerfoldige søndfjordstril, der du er. Vil +du forære mig og Dick din part eller vil du ikke?» + +«Aa jo, træk mig op, saa skal du faa det.» + +«Naa endelig, nu bliver du medgjørligere, lader det til.» + +«Ja, ja, bare træk mig op, saa skal du faa det med engang, -- Aa du +din blodtørstige -- -- --.» + +«Naa høflig! siger jeg,» kom det advarende. «Ræk portemonæen din til +Dick først; og nu faar det gaa lidt gesvindt, for nu er jeg lei af +denne komedien.» + +Der kom en baad roende indover; men Trumpen kunde ikke se den der han +laa. + +«Træk mig op først, saa skal du faa pengene.» + +«Aa langt fra. Pengene først,» sagde Ratje, han gav Trumpen en lang +dukkert, længere end nogen af de forrige. + +«Har du bestemt dig nu?» + +Trumpen graad sine modige taarer. Men han havde endelig lært. Uden et +ord mere fik han med møie og besvær portemonæen op af lommen med den +ene haand og Dick bøiet sig udover og tog den fra ham. + +«Saa, hal mig nu indenbords,» sagde Trumpen. + +«Nei stop lidt. Se først efter, Dick, om der er penge nok. -- -- Saa +der er det? Ja ja, da kan du hive stormleideren ud til ham, den +elendige stymper, og giv ham en haand, saa han kommer ombord.» + +Idetsamme robaaden svang om agterstavnen paa «Styggen II» saa at +Trumpen kunde se den, blev han halt over rækken af fire kraftige +hænder. + +Men Trumpen var saa rystet at han satte sig ret ned paa polleren og +graad som et barn. + +«Tja», sagde Ratje. «Jeg haaber det har været dig en velsignet stund +til belærelse og eftertanke. Men du kan understaa dig til oftere at +lade Hansen paa «Trygg» faa slæb, naar jeg er i nærheden, saa kan du +bide dig i næsen paa, at du skal faa med mig at bestille. Tror du +kanske at du din noksagt kan komme kaptein Ratje tværs for baugen, +ustraffet? Uf at slikt naut skal faa lov til at leve. Jeg angrer +næsten paa, at jeg drog dig op igjen. + +Men nu faar vi se at faa fat i skuden igjen, Dick. Har du pengene? +Lad mig faa 13 kroner og 50 øre og lad den stymperen faa igjen sit +raadne mammon. + +Fuld fart forover, Dick!» + + + + +Diplomatiske forhandlinger. + + +Jeg skulde møde en mand klokken to; men nu var den bare tolv, og jeg +vidste virkelig ikke hvor jeg skulde gjøre af mig i mellemtiden. +Derfor blev jeg staaende midt paa Tyskebryggekaien og betragtet +mistrøstig omgivelserne. Folk pilte afgaarde under paraplyerne, for +himlen var aaben og trods det var i slutten af mai var veiret saa +koldt og ufjælgt som om vi skulde være i februar. + +Jeg stod og overveiet, hvorvidt jeg skulde bestemme mig for en +café eller kaffistova, da jeg pludselig blev var en liden +grønmalet skorsten som stak op for enden af kaien ude ved +Nicolaikirkealmendingen. Da var jeg ikke i tvil længer. Det var en +evighed siden jeg havde hilst paa mine venner ombord i «Styggen II,» +saa skjæbnen kunde ikke give mig et tydeligere vink. Skorstenen var +ikke til at tage feil af. Der fandtes bare den ene af den +konstruktion og farve paa hele Vaagen. + +Styrehuset var lukket, men jeg hørte stemmer indenfra. Det var først +min mening at praie, men det faldt mig ind at det var ganske +overflødig og jeg steg stille ned paa dækket. + +De inde i huset var saa optaget af sit, at de ikke lagde mærke til +den smule støi jeg gjorde, og jeg hørte de var høirøstede. Det var +først Jonas Ratjes sterke trompetrøst som sagde: + +«Aa gamle Hahn er ikke saa værst; men Hinken er og bliver en +blodsuger alle sine dage. Han var saa sta som et muldyr.» + +«Ja, og naar Hinken ikke vil, saa staar du og gaber og ved ikke ud +eller ind. He, Hinken vil ikke. Asch, at du ikke skammer dig Ratje!» +Det var Dick Darling som gnældret dette, og det slog mig at han var +ualmindelig ophidset. Det lignet slet ikke Darling, som ellers var et +af de roligste mennesker jeg kjender. + +Et øieblik var jeg fristet til at blive staaende for at faa høre +videre, hvad det hele dreiet sig om; men saa syntes jeg ikke det godt +gik an at belure mine gamle venner, og derfor aabnet jeg døren med et +raskt greb. + +Der blev pludselig saa stille, idet de saa mig. Det var tre ialt. +Kaptein Jonas Ratje som stod bred og majestætisk midt i rummet. Dick +Darling, maskinisten, i det ene sofahjørne og Trumpen, kulformanden +hos Hahn & Hinken, i det andet. De skulte paa hverandre alle tre, +som folk gjør naar de pludselig bliver afbrudt i en hemmelig samtale. + +Denne skulende taushed var ikke netop det velkommen jeg havde ventet +mig, og jeg følte mig oprigtig talt lidt stødt og lidt skuffet. + +«Goddag,» sagde jeg. «Jeg kan godt gaa min vei igjen.» + +Ratje tog sig sammen. «Nei for noget sludder. Stig bare paa og luk +døren efter dig. Goddag pennevisker! Det var bare noget vi sad og +snakket om, og saa kom du saa uventet. Det var derfor vi blev lidt +altereret med det samme du aabnet døren.» + +Jeg lod mig ikke nøde. Min nysgjerrighed var vakt og her var jo +øiensynlig noget i gjære, men for anstændigheds skyld fandt jeg at +burde bemærke: «Jamen hvis jeg kommer til uleilighed, saa -- --» + +«Nei langt fra. Tvertimod, du kan kanske hjælpe os, naar du faar høre +hvad det er,» sagde Ratje, og Darling gjorde plads for mig i sofaen +og trykket min haand, hvad der var ligesaagodt som en skriftlig +sanktion af skipperens udsagn. Bare Trumpen spyttet lidt +demonstrativt; men vi var ikke vant til at tage nogen notis af hvad +Trumpen mente eller ikke mente. Jeg dalte ned midt i sofaen uden +videre palaver: + +«Altsaa fortsætter vi der hvor vi slap. Hvad er det Hinken ikke vil? +og hvorfor skal Ratje skamme sig? Det var saalangt vi var kommen, da +jeg havde den ære at gjøre min entré.» + +«Fordi han er en tosk,» svarte Darling. + +«Hvem, Hinken?» + +«Nei, Ratje. Hinken er et asen.» + +«Aa saaledes!» sagde jeg; men jeg var fremdeles ikke med paa noderne. + +«Du prater du,» replicerte Ratje til Darling. «Naar du er saa meget +bedre end jeg, saa kan du jo gaa op og klare braserne selv da. Det er +let nok at sidde der i sofahjørnet og bruge kjæft; men faa den +snydenstruppen til at sælge, det er betydelig værre det. Du kan bande +paa at han ved lige saa godt som du og jeg at «Styggen II» giver sine +femogtyve procent saavist som den giver noget. Det er Hahn & Hinken +som er bogholdere for denne kareten her, saa du behøver ikke fortælle +ham noget om den ting. Du kan lide paa, at han ved hvad side af +smørrebrødet der er smør paa. Han har vel sine provisioner som vi +ikke faar vide noget om, som vi har vore, som han muligens aner; men +som ialfald ikke staar i bøgerne hans.» + +«Ja, men netop derfor er det han maa og skal sælge. Vi skal have +denne baaden for os selv, og naar vor halvdel giver 25 pct., saa +giver den anden halvdel ogsaa 25 pct. Følgelig er det bedre at have +hele greien selv.» + +«Visdom, Darling. Visdom hvert eneste ord. Der er bare den hage ved +det hele, at Hahn & Hinken ikke vil sælge.» + +«Tja, det har du sagt et par ganger nu; men det er slet ikke det som +er kjernen i spørgsmaalet. Her er ikke tale om hvad kjøbmand Hinken +vil. Her er tale om hvad vi vil og hvad han maa. Og er ikke du saapas +kar, at du kan greie den biffen, saa er du betydelig mindre kar end +jeg har holdt dig for. Det er det hele.» + +«Du har kanske midler til at tvinge ham du, Dick.» + +«Se, din vesle taagehjerne begynder at skimte en tranlygte gjennem +skodden nu, lader det til. Jeg siger ikke, at jeg har midler til at +tvinge ham; men hvad jeg mener er at vi maa arrangere det slig at +Hahn & Hinken vil sælge naar vi vil kjøbe.» + +«Du vil kanske være saa venlig at antyde, hvorledes du har tænkt dig, +at det skal foregaa?» Jonas Ratjes stemme var kvas af sylspids ironi, +men Darling lod som han ikke mærket det. Han sad lidt og saa ud for +sig, saa spurgte han: «Var det umulig at faa ham til at nævne en +pris?» + +«Gudbevaremigvel. Er du fuld eller er du bare dum? Den sidste halve +time har jeg holdt paa med at faa dig til at begribe, at Hahn & +Hinken ikke vil for nogen pris.» + +«Allright, Jonas. Du giver altsaa det hele op for a bad job. Saa faar +jeg forsøge. Vil du være med op nu straks, eller skal jeg gaa alene?» + +«Nu med en gang?» + +«Ja nu!» + +«Pokker til hastverk. Du faar idetmindste vaske dig!» + +«Nei, det kan gjøres bagefter, det.» Dick reiste sig og gik. Ratje +fulgte brummende efter. Trumpen, som jo ogsaa var medeier for en +sjettepart, blev slet ikke spurgt om han vilde være med og blev +siddende tilbage; men da han ikke var videre underholdende, saa gik +jeg min vei. + + * * * * * + +Det var først senere at jeg fik høre, hvorledes det var gaaet paa +Hahn & Hinkens kontor. Hahn var gaaet og Hinken sad alene, da de to +taugbaadsfolkene tren ind i det indre kontor. De lod døren staa aaben +bag sig, saa kontoristen og løbergutten kunde høre hvert ord. + +Hinken svarte ganske kort paa Dick Darlings venlige godmorgen: «Naa, +hvad var det saa?» + +Dick gik ikke lige paa sagen. Han blev staaende og dreiet den fedtede +sekspencehuen mellem fingrene før det kom: + +«Det er bare det, at «Styggen» maa under værksted og faa maskinen +ordentlig overhalet, og vi vilde gjerne vide hvadforet værksted det +skulde være?» + +Hinken saa op: «Værksted? Kaptein Ratje har ikke sagt noget om det.» + +Ratje sagde ikke noget. Han ante ikke hvor Dick vilde hen, derfor +tiet han. + +«Baaden er jo flunkende ny, og aldrig har jeg hørt et ord om, at +nogenting var iveien,» sagde Hinken, da han ikke fik noget svar. + +«Baaden er snart fire aar gammel den, saa det er paa tide at maskinen +bliver overhalet.» Dick slap en diger spytteklyse midt paa +linoleumen. + +Hinken blev rød; dette var mangel paa respekt; men han holdt sig i +tømme og sagde noksaa høflig: Der staar spyttebakke der ved ovnen, +Darling.» + +«Ja, jeg ser det!» sagde Dick uendelig ligegyldig. Og pludselig +vendte han sig til Ratje: «Du Jonas, har du nogensinde seet noget saa +snodig som kjøbmand Hinken sin næse? Den er grøn paa tippen, get.» + +Ratje skjønte fremdeles ikke hvor det bar hen; men han vidste at Dick +Darling var ædru den dag, saa han forstod han havde en hensigt, og +Ratje var villig til at støtte sin ven for alt han var værd og svarte +kjapt nok: «Ja pinedø! Jamen er den grøn, det har jeg aldrig lagt +mærke til før.» + +Hinken førte uvilkaarlig haanden op til næsen. Han blev stupende rød +og i mange sekunder kunde han slet ikke faa ord for sig; men endelig +brølte han: «Er dere fulde begge to?» + +Dick smilte blidt og sagde henvendt til Ratje: «Har du set saa galt? +Jeg tror han bliver sint fordi vi beundrer næsen hans. Gad vidst om +han faar et anfald?» + +«Aa nei da! Han overlever det nok. Men han burde se sig selv i et +speil, saa vilde han bedre kunne forstaa hvor nydelig han er.» + +«Ja, især nu naar han er saa rød i fjæset. Det røde og det grønne +staar ypperligt til hverandre. Se saa fint det schatterer. En av +disse moderne malerne maatte kunde faa et søkkende fint skilderi af +det derre der.» + +At Hinken ikke fik et apoplektisk anfald er ubegribeligt. Han stirret +fra den ene til den anden, og guderne maa vide hvad han tænkte om +dem: men de to stod saa uanfægtet og hverdagslig, som om det var den +naturligste ting af verden at diskutere chefens næse i hans egen +nærværelse. + +Ude i det ydre kontor hang Olsen hjælpeløst over kassebogen. Han bed +sig tilblods for ikke at sprække af latter. Det var hans lykke at +Hinken ikke kunde se ham. + +«Ud, ud med dere!» brølte Hinken. + +«Du skal se han vil kaste os paa dør,» sagde Dick uendelig forbauset. + +«Ja kanske det. Han ser ud som han kunde finde paa lidt af hvert. Gad +vide om et glas vand vil berolige ham.» + +«Og nu vi havde det saa morsomt og hyggeligt.» Dick rystet +misbilliggende paa hovedet. + +«Ud, siger jeg.» Hinken var ikke længere sig selv mægtig. Han reiste +sig og kom frem mod Dick med næverne knyttet og med mord i øinene. + +«Lad være Ratje. Lad være, dit fæ, dette er min affære og ikke din.» +Det var Darling som skreg, og det var akkurat saavidt han fik grebet +Ratjes vældige næve før den faldt. Men i samme nu havde han selv +Hinkens knyttede haand plantet i sit venstre øie. Det var et kraftig +slag saa han var nær ramlet overende; men han stod sig alligevel. Han +ravet bare bortover til Ratje og lagde armen om halsen paa ham. «Bær +mig ud! Fort! Manden er jo gal!» Han lod som om han besvimet, saa +Ratje blev nødt til at holde paa ham. + +«Ud, dit asen,» hvisket Dick. + +«Ud af mit hus,» brølte Hinken. + +Ratje havde mest lyst til at knuse Hinken som havde slaaet hans ven; +men Dick hang tung mellem armene hans og han kunde ikke for skams +skyld slippe ham. Han løftet ham op og bar ham ud gjennem det ydre +kontor og ud i gangen. Der kom Dick pludselig til sig selv igjen, og +smidig som en aal smat han ud af Ratjes trofaste favntag. + +«Saa tak. Du behøver ikke bære mig helt ud paa gaden, Jonas.» + + * * * * * + +«Hvad jeg ikke kan begribe,» sagde Jonas Ratje, da vi siden paa dag +diskuterte begivenheden over et par flasker øl paa Tyskebryggens +café, «er at du, Dick, kunde besvime, fordi om du fik den +guttaperkanæven hans i synet.» + +Dick smilte svagt, og smilet var ganske grotesk, for hele fjæset hans +var meget ophovnet paa den ene side. Han havde vasket sig nu; men +netop derfor blev det forslaaede øie saameget pragtfuldere at skue. +Nu var det ham, som var blaa og gul og grøn i ansigtet. «Der er saa +meget, du ikke forstaar idag, Jonas,» sagde han træt. «Jeg skulde +kanske ladet dig svimeslaa ham?» + +«Ja, det var netop det du skulde. Du kan bande paa, at han skulde +ikke slaaet dig for ingenting. Forresten skal han nu faa sin juling +alligevel. Jeg er ikke vant til at staa som passiv tilskuer og se paa +at mine venner bliver bunkeslaaet af den første den bedste flab.» + +«Du kan bare vaage dig! Kanske du tror, at jeg har anstrengt mig til +det yderste for at erhverve mig et blaat øie, for at du skal gaa hen +og ødelægge det hele med dine bamsetag. Neitak! Dette synemærket skal +pleies og passes med omhu, for det skal bruges, og hvis vi ikke med +skjønsomhed og omtanke kan faa det til at være værd sine to-tretusen +kroner, saa er det vor egen skyld.» Dick drak ud før han fortsatte: +«Og nu gaar jeg op til doktor Sørensen og faar attest for at jeg er +skammelig mishandlet?» + +«Bliver du længe?» + +«Nei, jeg kommer saa snart jeg kan, for bagefter maa jeg op paa +kontoret og tale et alvorsord med Hahn. Det er mulig han foretrækker +at sælge «Styggen II» istedetfor at udsætte sig for skandalen. Det er +sandelig ikke greit for ham stakkar, som har en saan ustyrtelig +hidsig kompagnon.» + +«Hvad vil du sige ham da?» spurgte jeg. + +«Sige? Sandheden naturligvis. Her kommer Ratje og jeg op paa kontoret +fredelig og ordentlig for at snakke om forretninger, og saa kommer +jeg til at ytre et par uskyldige bemærkninger om rent ligegyldige +ting, og saa flyr Hinken paa mig og slaar mig helseløs. Stakkars Hahn +maa jo kunne forstaa, at ethvert samarbeide mellem firmaet og os er +en umulighed efter dette. Vi er jo ikke trygge for livet engang paa +den maade. Næste gang skyder Hinken kanske med revolver. Ratje her +kan bevidne, at jeg ialfald ikke kunde optraadt fredeligere under +omstændighederne end jeg gjorde.» + +Det var rent rørende at se den uendelig krænkede uskyld som straalte +ud af hele Dicks væsen. At selv en saa brutal fyr som Hinken skulde +nænne at lægge haand paa saa megen dyd samlet i en person var næsten +ufattelig. Med rette bar Dick Darling sin krænkede person med en +værdighed som viste, at han selv idetmindste forstod at vurdere sit +eget sande værd. + +Ogsaa Jonas var synlig imponeret. Da Dick forsvandt gjennem døren med +et gemytlig afskedsnik, brast det ud af Ratje: «Pinedø, han er +storartet. Du skal se han klarer det nok.» + +Og vi blev ikke mindre imponeret, da Dick en times tid senere +atter traadte ind til os. Jeg havde aldrig i mit liv tænkt mig, +at der kunde gjøres saa meget ud af lidt renset bomuld og lidt +forbindingsgaze. En haardt saaret fra krigen er ikke saa omhyggelig +emballeret, som han var. Men det havde ogsaa taget paa ham. Han +vaklet for hvert skridt og det første han sagde var: «Du bliver nødt +til at støtte mig under armen, du Jonas, hvis jeg skal magte at komme +mig op til Hahn. Jeg vidste det var galt; men jeg vidste ikke at det +var saa galt, som doktor Sørensen har forklaret mig. Det viser sig +nemlig, at i bedste fald bliver jeg ikke arbeidsfør paa mange dage; +men der kan ogsaa indtræffe kombinationer og komplikationer med fine +latinske navne. Doktor Sørensen var saa venlig at skrive dem op for +mig. Det er jo altid hyggelig at vide, hvad man feiler, og det gjør +et storartet indtryk paa en jury, hvis det skulde vise sig, at sagen +maa gaa saa langt før den kan helbredes -- nei, ordnes mener jeg. + +Jeg har forresten ombestemt mig. Jeg vil ikke søge Hahn paa kontoret. +Jeg vil gaa hjem til ham iaften. Det er mere diskret og saa undgaar +vi den skrækkelige Hinken. Den fyren tager paa nerverne mine. Jeg +taaler ham ikke. Og kontorist Olsen er en slarvebøtte som kunde komme +til at sige noget bare for at være Hinken til behag. Nei alt ialt +tror jeg, jeg bestemmer mig for at gaa hjem til Hahn selv iaften. Du, +Jonas, du faar hjælpe mig ud og ind af drosjen. Ja for jeg er for +svag, jeg blir nødt til at kjøre.» + +«Og du skriverkarl!» sagde han til mig. «Du kunde gjerne faa ind i +avisen en liden stump om dette her, saa folk faar vide, hvor farlig +han er. Det gaar jo rent løs paa den offentlige sikkerhed dette herre +her.» + +Men da sagde jeg pas. Ganske vist er det pressens hellige pligt at +verne om den offentlige moral og paapeke brutalitet og andre +misforekomster i samfundet; men -- naaja, her var jo grunde for at +det kanske var heldigst at holde et æret publikum udenfor. -- Det +blev forresten et helt arbeide at faa Dick Darling til at indse +berettigelsen af disse grunde, og til denne dag er jeg ikke sikker +paa at han har tilgivet mig min ubegribelige tværhed. + + * * * * * + +Der gik hele to maaneder før jeg næste gang mødte mine venner. Det +var en herlig varm julidag, at jeg efter invitation fra Jonas Ratje +tog en tur med «Styggen II» ud i Mangerfjorden for at se paa +brislingfisket der ude. Ratje som nu optraadte som reder og +enevoldshersker paa baaden var mægtig stolt og glad; men det var +først ud paa eftermiddagen, da vi laa forankret ved et af +brislinglaasene i den aabne fjord, at han fik tid til at tage sig +lidt af mig. + +Vi var blevet fine nu ombord i «Styggen II.» Vi havde solseil over +hele agterdækket som var lastet med kasser og is for brislingens +skyld. Om solseilet var der for min eller isens skyld skal jeg ikke +kunne sige; men det er ligegyldig. Hovedsagen var at der i den +smaahakkede is laa forvaret et halvt dusin selters, og at vi havde +det som ellers hører til. + +Vi ventet til Dick Darling fik gjort alting klar nede i maskinrummet +og gik derpaa over til den alvorlige del af forhandlingerne. + +Fjorden spillet og blinket mangfoldig smaakruset udover. Maager +kredset i tusindvis rundt brislinglaasene og fyldte luften med iltre +skrig. + +Motorskøiter tøffet frem og tilbage og lagde strimmer af ildelugtende +stank efter sig hvor de for. Men de gav billedet sit præg og gav os +ogsaa et begreb om den mægtige flydende industri som er vokset op +omkring vore hermetikfabrikker. Inde om styrbord skimtet vi taarnet +paa Manger kirke. Det pegte som et omvendt udraabstegn ret ind i den +høie himmel med de hvide drivende skyer som kom sigende ind fra +havet. + +Kort sagt sceneriet var udmærket og livet var godt at leve. Hvad +under da at vi strakte os velbehagelig der paa agterdækket. Snadderne +var fyldt med Pioner-brand, som Jonas havde skaffet tilveie, Gud ved +hvorfra, men Bergens toldbod havde den neppe passeret, ligesaalidt +som den D. C. L. wisky som perlet i glassene sammen med den iskolde +selters. + +«Naa, Hahn & Hinken maatte give sig tilslut?» spurgte jeg for at faa +konversationen ind paa det emne som unegtelig interesserede mig ikke +saa lidet. + +Dick Darling smilte saa munden gik helt op til ørene. «Ja, de gav +kjøb,» sagde han; men mere sagde han ikke. + +Men Jonas sagde temmelig utaalmodig: «Du kunde nu gjerne fortælle, +naar manden spørger dig.» + +«Fortæl selv, du var jo med, og du snakker meget bedre for dig end +jeg gjør.» + +«Aa, du behøver ikke skabe dig, Dick. Du klarte snakkingen godt nok +den kvelden, og det vil jeg sige, at den nationale scene tabte en +stor skuespiller, da de ikke fik dig; for komedien var upaaklagelig +den; men et held var det at selve politimesteren var tilstede og +hørte paa. Det havde sin betydning.» + +«Gik dere til politiet med historien?» spurgte jeg. Dette begyndte at +blive spændende. + +«Nei, det gjorde vi ikke; men det var ligesom en høiere styrelse greb +ind og hjalp os. Der er en høiere retfærdighed i livet, som griber +ind, selv naar menneskene tror de ikke har brug for den. Det gaar +ikke an for en brutal natur som Hinken hensynsløst at slaa til en bra +mand som Dick der for ingen verdens ting, uden at straffen kommer +over ham paa en eller anden maade. Der gaar en Menesis igjennem +livet.» + +«Nemesis,» skjød jeg ind. + +«Ja ja, Nemesis da. Jeg har ikke greie paa disse fine latinske +ordene. Nei, politimesteren var i bostonlag hos Hahn den kvelden, og +det var saamen Hahn selv som bad han komme ud og se paa Dick. Men det +er vel bedst at fortælle i sammenhæng. + +Du ved jo hvad som var hændt, og du saa selv hvor medtaget Dick var +om eftermiddagen. Udover kvelden blev han værre og da drosjen stanset +udenfor konsul Hahns hus var det saavidt han med min hjælp kunde +komme sig op til entrédøren. Det var stuepigen, som lukket op for os, +og hun blev saa ræd da hun saa denne skrækkelige saarede manden, at +hun slet ikke vilde slippe os ind, og hvis ikke foden min +tilfældigvis var kommet imellem, saa tror jeg næsten hun havde klemt +døren igjen for os. Men det var fruen selv som viste os ind i det +smaa anretningsværelset mellem kjøkkenet og spisestuen. Og det var +hun som varskuet gamle Hahn. + +Da Hahn kom ud til os var det svært smaat med Dick stakkar. Han bare +anket sig og ømmet sig, og det var mig som maatte forklare +kjøbmanden, at vi var kommet opom for at varskue om, at vi ikke kunde +tage det slæbet ud til Fotlandsvaagen som vi havde aftalt skulde +besørges næste dag. + +Hahn saa jo selv, hvordan det stod til, saa han fandt sig i det +uundgaaelige; men han vilde have greie paa hvordan det var gaaet for +sig. + +Det var da Dick saavidt fik stønnet frem: «Overfald hr. grosserer, +overfald paa sagesløs mand.» Og med det samme besvimet han -- yndig, +forsikrer jeg dig. -- De gjør det ikke bedre paa den nationale. + +Hahn løb ind i stuen og kom tilbage med en konjakflaske og et glas, +og lige i hælene paa ham kom politimesteren. + +«Der kan du selv se,» sagde Hahn til ham. «Der ser du, hvorledes +sikkerheden paa aaben gade opretholdes.» + +Politimesteren forsøgte at smile; men han fik det ikke rigtig til, og +det saa nærmest ud som han bed sig i læben. + +Imidlertid fik vi slaaet en god slurk konjak i Dick, og det var rent +hyggelig at se, hvor det kvikket ham op. Han fik bevidstheden igjen +og med det samme han slog øinene op, sagde han: «Det var ikke paa +aaben gade, det var paa Deres kontor, hr. grosserer.» + +Tja. De trængte ind paa Dick og skjønt han forklarte dem, at han +helst ikke vilde tale noget mere om det, saa gav de ikke fred før han +blev nødt til at fortælle dem allesammen om Hinken og hans +brutalitet. + +Da var det Hahn som ikke fik det til at smile. Men politimesteren +smol noksaa lunt, han. + +Enden paa visen blev at baade Dick og jeg blev tilsagt at komme op +paa kontoret næste formiddag. -- Og det var det hele.» + +Ratje lænnet sig bagover og tømte pjolterglasset sit tilbunds. Han +satte det tilbage med et lidet klask og blev siddende og stirre ind i +den lyse himmel han ogsaa med et smil som var stærkt i familie med +det som forherliget Dicks fjæs. + +«Jamen, hvordan gik det da videre?» spurgte jeg. + +«Videre? Det var ikke noget videre da skjønner du. Resten var jo bare +formaliteter, naar undtages at Hahn & Hinken en stund forsøgte at +holde prisen temmelig stram.» + +«Men vi fik hende rimelig tilslut,» skjød Dick ind. «Doktor Sørensens +attest og de mange latinske navnene gjorde kanske udslaget, og +politimesteren havde jo med egne øine seet hvordan jeg saa ud. -- Ja, +det var en lykke at Hahn havde bostonlag den kvelden.» + +«Og Hinken?» spurgte jeg. + +«Ja at ikke Hinken sprak af sinne, det skjønner jeg ikke,» sagde +Jonas om lidt. + +«Aa, du ved, han vilde nok helst givet mig en paa det andet øie ogsaa +han. Men Hahn er svært ræd for skandaler, og det er nu ham, som har +mest at sige i firmaet, saa Hinken fik bare tie.» + + * * * * * + +Atter sænket tausheden sig over os. Det var en lang stund før Jonas +hævet glasset: + +«Skaal karer!» + +«Skaal og gratulerer med skuden!» sagde jeg. + +«Lad os drikke for Hahn & Hinken,» sagde Dick. + +Det gjorde vi. + + + + +Mamons træller. + + +«Det er vældig saa du er blevet velhavende i det sidste, Jonas», +sagde Dick Darling og stemmen var fuld af bidende ironi. + +Strilen laa med en søklastet baad langs siden af «Styggen II». Han +vilde have slæb til byen og havde budt Jonas Ratje fem kroner for «at +hænge bagpaa» indover saalangt som ind forbi moloen. Dette var et +stykke ude i fjorden og den strilebaaden vilde igrunden slet ikke +hefte noget større. Alligevel havde Ratje afvist tilbudet kort og +fyndig i udtryk som kun hans tunge kunde prestere magen til. + +Dagen var en fortryllende maidag med hvide drivende skyer, med blank +smaakruset sjø og med skiftende lysvirkninger indover de graa +fjeldknauserne, hvor enkelte lyse birker netop havde klædt sig i +grønt. Hvide maager kredset høit oppe i rummet og hele landskapet saa +ud som en flot skitse i hvidt og ultramarin med enkelte stænk af +andre farver inde imellem. + +Men trods at fjorden var blaa og himlen høi og luften fuld af sol og +vind, var humøret ombord i «Styggen II» ikke saa lyst som det kunde +være. + +Selv sad jeg paa forpolleren og iagttog folk og forhold og ting uden +at sige noget. Det interesseret mig at faa rede paa de underliggende +motiver, som fik mine venner til at snu vrangsiden ud. Men jeg skulde +vel vogte mig for at gaa mellem barken og veden. + +Som sagt Ratje vilde ikke slæpe strilebaaden og Dick Darling vilde. +Deraf den ironiske bemerkning som indleder disse linjer. + +Ratje bare gryntet stædig, hvorfor Dick fortsatte: «En skulde tro, du +fandt femkronerne strød alle steder. Du er blevet saa stor paa det, +at du gidder ikke bøie dig og plukke dem op om du fandt dem paa +gaden.» + +Han spyttet forarget over lu række saa alt spyttet drev ind +paa dækket, og jeg noterte mig, at naar Dick kunde være saa +usjømandsmæssig maatte han sandelig være ordentlig forarget. + +Strilen blev liggende der han laa. Ogsaa han havde merket at det var +uoverensstemmelse mellem de høiere magter. Han haabet fremdeles at +kunne spare sig roturen til byen. Men han kjendte ikke Jonas Ratje +saa godt som jeg. + +«Hør her du din striletamp. Lad gaa af rækken der, ellers skal jeg +lære dig. Tror du dit skidne kadaver, at du kan klænge dig ind paa +en ærlig bymand med dit fysiognomi og din sorte sjæl, saa tager du +pinedø feil, far. Lad gaa, siger jeg», og Ratje hug med støvlehælen +efter strilens fingre saa han slap taget. + +Men det blev formeget for Dick. Han kom omkring maskinskylightet, +rakte sig ud over rækken og raabte til strilen: «Lang mig fangelinen, +mand». Og strilen var fort i vendingen da han hørte det. Dick slog +bugten af linen omkring slæbebøilen og slang enden ned i baaden +igjen. + +Ratje stod og saa paa og hans mægtige aasyn blev mørkt som Jupiter +tonans under en tordenbyge. Han trak rolig tollekniven og før nogen +af os vidste ordet af sad strilen med stumperne af en kuttet +fangeline i hænderne og bandte saa godt han havde lært. Det var ikke +stort i forhold til hvad vi var vante med ombord i «Styggen II», men +fra et almindelig missionsmøde-standpunkt var det meget respektabelt. + +Da fangelinen var kappet stak Jonas kniven i sliren igjen, knyttet +næverne og holdt dem opunder næsen paa Dick Darling: «Og nu, du +elendige fedtkoger, nu ser du at komme dig nedenunder og faa skrangle +værket igang lidt fortere end fort, for ellers sker her noget som du +ikke liger. Save?» + +Dick sagde ikke et ord mere. Han bare trak medlidende paa skulderen +henover mod mig, som om han vilde bede mig om undskyldning og antyde +at Jonas ikke var rigtig vel bevaret. + +Jeg vogtede mig vel for at tage parti. Jeg holdt mig urokkelig +nøitral. + +Et øieblik efter skjød «Styggen II» over stevn og Ratje tog roret. +Det bar indover til byen, mens skummet stod hvidt om baugen og +propellen kjærnet op en stribe af boblende seltersvand i kjølvandet. + +Jeg fik fyr paa piben og indrettet mig paa at underholde mig selv, +for det saa ikke ut til at Jonas vilde bli synderlig underholdende. +-- Men det tog jeg feil i. Hans hjerte var fuldt og han maatte have +afløb. + +«Det skulde bare mangle, at vi herombord i «Styggen II» nogensinde +skulde falde saa dybt, at vi gav en haand til udsugervæsenet,» kom +det iltert. «Her ligger en slig svinehund af en stril inde ved torvet +og tager to kroner for en liden palesei; -- to kroner -- og det af +fattige smaafolk som ikke ved hvor de skal faa maden i munden engang. +Jeg saa en stakkar kone forleden dag. Torvet var stappende fuldt af +blanke seier, og kjærringen stod og graad for hun ikke kunde faa +kjøbt middagsmad til ungerne sine, endda hun hadde penge til rimelig +kjøb, og ligevel stod den strilegapen og flirte og lo og forlystet +sin svarte sjæl over elendigheden. Og sligt skal man tage paa slæb? +Nei han kan dyre død slide paa aarene til ryggen hans gaar af, den +bandsatte flaaeren. Hvis han tror at Jonas Ratje sælger sjælen sin +for hans lusede femkroning, saa tar han feil.» + +-- -- -- «Om det er den samme strilen? Det ved jeg ikke. Det er +ialfald samme sorten baade udvendig og indvendig. Og den skarve Dick, +gaar han ikke der og er saa eggesyg for at faa fat i nogen luseører +af blodpengene han ogsaa. Siden han begyndte at jobbe er han blevet +saa gridsk at det er en skam.» + +«Jobber han?» spurgte jeg pligtskyldigst. + +«Om Dick jobber? Ja det kan du lide paa han gjør. Han er god for sine +tyve tusen, saavist som han eier en krone. Helt siden ifjor sommer +har han ikke gjort andet end at sope ind penge, og han snakker ikke +om andet end aktier og udbytte og salg fra morgen til aften, og jeg +tror fra aften til morgen med. Han snakker jobbing i søvne, mand. Min +fredelige hyggelige Dick er blevet en mamonstræl, en guldkalvdanser, +en -- en --» Jonas ledte efter ordet, som han mod sædvane ikke fandt. +--«En kapitalist, en pengepugende kapitalist.» Der var en verden af +opsparet foragt i tonefaldet. + +Men nu havde Jonas Ratje faaet udløst lidt af sin galde og trak sig +tilbage ind i sit skal. Han lukket styrehusruden som for at betyde +mig at audiensen var forbi og jeg blev siddende der paa polleren og +røge og stirre ind i de nye merkelige perspektiver som aabnet sig for +mit blik. -- Jonas Ratje som filantrop og Dick Darling som +pengepuger, og to gamle venner paa nippet til at blive fiender bare +for en lumpen femkrones skyld og for en stril. -- Sandelig verden +holdt paa at blive vendt op og ned. + + * * * * * + +Det var nogen dage senere. Dick og jeg sad paa Tyskebryggens café med +en flaske øl mellem os. Jonas Ratje var oppe i byen for at faa +klarering for nogen slæb hos Hahn & Hinken, som efter den store brand +havde faaet kontor langt inde i Kong Oscars gade. + +Jeg havde bragt episoden fra forleden dag paa bane og Dick viste sig +at være meddelsom: + +«Ja er det ikke besynderlig med Ratje. Det er akkurat som om fem +kroner ikke var penge. -- Det der som du siger om den konen -- ja +kanske er det sandt og kanske er det ikke; men hvad kommer det os +ved. Kan nogen se paa en femmer enten en har tjent den hos en stril +eller hos en herremand kanske?» + +«Jamen Jonas sagde at du var kapitalist, en pengepugende kapitalist,» +skjød jeg ind. + +Dick rødmet der han sad, saa jeg kunde se at han blev rød helt +opunder haarroden endda han var temmelig skidden i fjæset. --«Sagde +Ratje det? Ratje?» + +«Tja, det sagde han, og jeg lyver ikke. Kanske han lyver, kanske du +ikke er kapitalist og pengepuger?» + +Det var stygt af mig; men Dick vred sig som en orm der han sad, og +jeg kunde ikke for mit liv lade være at give skruen en omgang til. +«Det havde jeg aldrig troet om dig Dick,» sagde jeg dydig. + +«Saa det har Ratje sagt, Ratje som selv -- --» + +«Hvad behager?» + +«Ja sandt for dyden, naar han sladrer af skole, hvorfor skulde jeg da +tie. Ratje skulde passe sig selv, han som sopte ind femtentusen +kroner bare paa Belleaffæren.» + +«Femten tusen?» + +«Ja netop. Du ved hun blev kjøbt for firehundretusen og solgt igjen +for en million to hundrede tusen tre maaneder efter. Jonas var med +der og femtentusen var hans part. Og du maa ikke tro det er hans +eneste job. Nei far, han var med paa «Stalton» og paa «Fredheim» og +«Anna» og «Peik» og -- nei han skulde bare tie. Han snakker om +kapitalister og jobbing. For hver femhundrede kroner jeg har tjent +har han tjent dobbelt saa meget. Jonas snakker om kapitalist, han som +vasser i penge. Han kan lægge op hvad dag det skal være for den del. +Det er derfor han er blevet saa storsnudet; men han skulde dyre død +bare tie stille. Jeg kan endnu mindes de dage da vi vilde været glade +ved en femkroning for et strileslæb. -- Nei jasaa, saa Jonas snakker +om kapitalist?» + +Dick blev ganske hæs af bevægelse. Han bøiet sig helt frem over +bordet til mig og hvisket: «Ved du at han vilde sælge «Styggen»?» + +«Sludder, aldrig i verden,» sagde jeg. + +Dick slog kors under hagen med en graasvart pegefinger akkurat som +gutungerne, naar de rigtig skal bedyre et udsagn. «Sælge Styggen II,» +sagde han med gravrøst og kunde næsten ikke tale for bare +sindsbevægelse, og jeg spurgte med øinene for at faa nærmere +forklaring, for jeg skjønte jo at overfor saamegen sjælsfordærvelse +gik det ikke an at spørge høit. + +«Ja da. Vi fik et bud paa hende. Jeg siger ikke at det var et daarlig +bud; men alligevel, efter al den møien vi hadde for at faa fat i +hende, saa -- --. Sælge «Styggen II» og det til de blodsugerne. Nei +før skal jeg gaa naken paa gaten og tigge.» + +«Hvilke blodsugere?» Dette begyndte at bli dramatisk og nu vilde jeg +tilbunds i den historie. + +«Hahn & Hinken naturligvis. Hvem andre. Tænk sælge «Styggen II» til +dem.» + +Dick hadde ganske ret, dette nærmet sig helligbrøde. Jeg blev +siddende og stirre ind i et minde. Jeg syntes jeg saa Dick hin +mindeværdige dag da han drog op til Hahn emballeret som en ekstra +prima førsteklasses krigsinvalid med bandager baade her og der for at +pointere hvorledes Hinken bavde maltrakteret ham. Det var det som +skaffet mine venner saa rimelig kjøb paa baaden; og nu havde altsaa +Ratje villet sælge den til disse samme gamle eiere. + +«Hvad bød de?» spurgte jeg. + +«Syvogførtitusen.» + +«Og dere kjøbte hele kareten for atten?» + +«Ja!» + +Jonas Ratjes synd begyndte at bli noget mindre. En avance paa +niogtyvetusen var ikke slig at løbe fra i disse vanskelige tider. Jeg +dristet mig til at sige saameget til Dick. + +Han bare knuste mig med et eneste blik. --«Nei, det siger Jonas +ogsaa. Han sælger gjerne baade konen og barnene sine om nogen bød ham +lidt for dem.» + +«Ja tro det.» + +«Han vilde sælge «Styggen II»!» Dick dunket i bordet saa glassene +danset. Dick var ungkar og «Styggen II» var mere værd for ham end +kone og barn, ialfald mere end andre folks barn og koner. «Men jeg +har nu sagt ham meningen min. Sælg du bare du, sagde jeg. Sælg baade +baaden og sjælen. Stop saa alle pengene op i en sæk og gaa op paa +torvet og sig til alle du træffer: Her er min sjæl! Se saa om du faar +det bedre da. -- Ak ja, det er ikke saa let; men at min prægtige +Jonas skulde blive en slik mamonstræl, det skulde jeg bandt paa var +løgn.» Og Dick sukket saa tungt, saa tungt. + +Det slog mig forresten, hvor disse to igrunden var lige i mangt og +meget, og jeg fandt forklaring paa et og andet i deres mangeaarige +venskap, som hidtil havde været mig dunkelt nok. + +Saa gik døren op og Ratje kom ind. Han skulet fra den ene af os til +den anden, og satte sig ned med et mut nik til mig. Dick ænset han +ikke. Ratje vinket til opvarteren og da varerne kom skjænket han +rundt og drak selv graadig hele glasset og et til. Saa tørret han sig +om munden med haanden og sagde nærmest henvendt til den elektriske +lysekrone: «Nu staar hun i femtitusen!» + +Dick krøb sammen paa stolen. Han blev saa underlig liden der han sad +og hviskende spurgte han: «Hvad svarte du?» + +Jonas saa paa ham. Øinene hans var bistre, der luet en ild i dem som +jeg aldrig havde set der før og Dick frøs under det blikket. + +«Svaret?» Hvad skal en svare. Du vil jo heller fly kysten rundt efter +femkroners slæb end at bukke din ryg og tage op penge som folk +formelig slænger efter dig.» + +«Situationen blev uhyggelig. Jeg tænkte paa at fordufte og sad bare +og pønset paa et par passende avskedsord. Jeg skjelet bort paa Dick. +Et øieblik saa det ud, som om han vilde fyge op i et gnistrende +sinne; men saa hændte der noget som jeg ikke havde ventet. + +En blank taare piblet frem i øienkriken. Den funklet et sekund som en +ædelsten og trillet saa nedover det sortsmuskede og furede kind og +tabte sig i den pjuskede knebelsbart. Og den ene fulgtes af flere. De +trillet efter hverandre og tegnet et helt lidet bækkefar der de +trillet. + +Jeg saa bort paa Jonas. Ogsaa hans udtryk var en hel studie. Det +sammenbidte bistre udtryk veg først for den mest maabende +forbauselse; men lidt efter lidt steg der op i øinene en vaagnende +forstaaelse og medlidenhed som var næsten rørende. + +«Dick, gamle idiot! Dick da, du kan da forstaa vi ikke sælger +«Styggen II» naar du tager det slik. Ikke for hundredetusen, ikke for +alle de penge som findes i verden». Og han rundet af sit udbrud med +et seksløbet kraftudtryk af de saftigste det nogen gang er faldt i +min lod at høre. + +Men Dick stakkar sad der flau og flad. Det gik ind paa ham, at han +saaledes havde gjort sig til et skuespil og en flab. Han tørret +ærgerlig taarerne væk; men opnaadde bare at smørre skidt og salte +taarer udover i malerisk blanding, og jeg kunde ikke hjælpe for at +der gled et smil over mine læber, skjønt hele mit hjerte var hos +Dick. + +Men det vidste jo ikke Jonas og for at faa bugt med sin egen rørelse +overfuste han mig: «Hvad flirer du af, blækhorn. Her er dyre død +ingen ting at flire af, saa meget du ved det, og hvis du ikke +svindter dig med et se anstændig ud, saa forsyne mig pynter jeg ikke +galionsfiguren din slig, at din egen mor ikke skal kjende dig igjen. +Kanske du tror at en mand som Dick er til at flire af, din +skidtstøvel. -- Et slikt blæksmørrende ubegavet væsen, hvad i +dundrende er det du flirer af?» + +Havde ikke Dick lagt sig imellem, saa tror jeg sandt for dyden han +havde klemt til mig. Men Dick stak frem en sodet næve og famlet den +bort i Jonas Ratjes. «Tak Jonas. Jeg vidste jo hele tiden, at du ikke +orket at sælge «Styggen II» du heller.» + +Jonas brummet noget grødet langt nede i struben. Det hørtes som +rullende torden langt borte. + +Men slig kunde det ikke vedblive. Folk begyndte at se bort til vort +bord og opvartertosken blinket med øiet til en stamgjæst og gjorde en +næsten umærkelig bevægelse med hovedet henimod os. Jeg havde ikke +andet at gjøre for at stoppe hans usømmelige friheder end at +telegrafere til ham efter to flasker til. + +«Ja, det er netop det vi skal have,» sagde Jonas med et forlegent +smil som skulde dække over hans usikkerhed. Men saa tog han sig +sammen og reiste sig op, slog ud med haanden til de ti tolv gjæster +som sad rundt i lokalet. + +«Gentlemen,» brølte han og smilet blev bredere og bredere. «What do +you want? Opvarter, seks flasker champagnevin. Jeg betaler, jeg Jonas +Ratje!» -- Og nu var han pludselig igjen den gamle myndige Ratje som +jeg frygtet og holdt af. Høvdingen som kunde kommandere mennesker. + +«Mine herrer,» raabte han og røsten runget. «Jeg vil dere allesammen +skal drikke en skaal med mig, for min gamle ven og kammerat Dick +Darling som sidder her, og den som ikke det vil slaar jeg hovedet ned +i maven paa. Save?» + +Dick stakkar han blev rent overvældet af saa megen ære. Han var saa +flau og saa undselig at han knapt vidste hvor han skulde snu sig. Han +bare tysset og tysset paa sin brautende skipper som ikke vilde give +sig. + +«Sæt dig ned, Dick, du gamle mamonstræl. Sæt dig ned og hold mund. +Dette er min dag og dermed basta.» + +Men Dick vilde ikke være mindre end Ratje og bestilte ligeledes seks +flasker champagnevin. Jeg saa en forvirret kjøkkenpige pile forbi +bagvinduerne med en stor kurv. Slige bestillinger kunde caféen ikke +effektuere uden varsel. + +Slig gik det til at mit hoved kom i ulag i mange dage, for champagnen +var saa som saa, selv om prisen var den samme som for Pommery grand +sec. + +Det gjorde ikke noget. Jonas og Dick havde fundet hinanden paany. Det +var vel værd kalaset. + + + + +Sandheden om briggen. + + +«Du som tror du kan skrive, du skulde heller fortælle lidt om +dengangen Dick bjerget briggen udenfor Marstenen, end alt det juks du +har klint ihop.» + +Piben var gaaet ud. Jeg tændte selv en cigar og rakte Jonas en ogsaa. +Han tog imod den og lagde den op i karaffelhylden over sofaen; men +lidt efter betænkte han sig og tog den ned igjen. + +«Byder du cigar, saa skal jeg byde paa vin, og saa kan du faa den +historien om Dick og briggen.» + +Fra hjørneskabet kom der frem en flaske og to ølglas. Jonas skjænket +i. Det var en sød seig vino duro af den sort som man kjøber i visse +smaa vinsjapper i nærheden af Rambla i Barcelona. Det er et mærke som +ikke faaes andetsteds; men Jonas Ratje havde visse forbindelser, hvis +varer ikke var opført paa nogen faktura og som gik udenom Bergens +toldbod. -- Vinen lod sig drikke og da vi havde smagt og smattet og +sagt: ah! lagde han sig velbehagelig tilbage, røgte et par drag og +fulgte røgen med øinene. + +«Du husker,» sagde han, «at Dick og jeg i sin tid kjøbte «Styggen» -- +gamle «Styggen» som gik tilbunds udenfor Jægtevigen. Det var borte i +Shields. Det var ikke nogen yacht; men vi fik hende billig og vi saa +en chanse. Sandt at sige var jeg dengang ikke videre modig paa +handelen; men baade Dick og jeg gik derborte uden et job og uden +udsigt til at faa et. Vi havde nogen center og «Styggen», som +forresten dengang hed «Duke of Northumberland», kunde faaes for +skrabejernspris. -- Og, som Dick sagde, der var metal i hende for +mere end halve kjøbesummen, saa i værste fald kunde vi hugge hende op +og faa vore penge igjen paa den maaden. + +Men da vi først var blevet eiere af hende, havde ingen af os hjerte +til at skille os ved hende. -- Spørgsmaalet var hvorledes vi skulde +faa hende over Nordsjøen. Det var i oktober maaned, og du husker for +en nøddeskal det var. Dertil kom, at maskinen ikke var noget at +skryde af. Kjedlen lækket i nærsagt alle skjøtningerne og skroget var +ikke stort bedre. Men Dick gik an med diktemeisel og hammer. Han sled +som et bæst baade dag og nat, og paa mindre end en halv maaned var +han kommet saalangt, at han mente vi kunde vove farten. + +Var vi heldig kunde vi kanske hakke os over Nordsjøen paa et par +døgn, og saalænge kunde vi sagtens holde ud. Var vi ikke heldige gik +vi nedenom og hjem til kingdome come annyhow. Slige bagateller som +kompas og kronometer fandtes der naturligvis ikke ombord; men +mærkelig nok fandt vi et gammelt fillet Nordsjøkart i sofabænken. Det +var alt vi havde at gjøre bestik efter, saa du skjøner, det var ikke +rare greier. + +Vi kjøbte os et par tons kul, de var billige dengang. Desuden lagde +vi ind nogen beskøiter, en skinke og to flasker whisky. Det var hele +udstyret. -- Og saa bar det ivei. + +I begyndelsen gik det herlig. Det blaaste en liden bris af sydvest; +men sjøen var smul og blikspandet vort viste sig at være bedre end vi +havde ventet. Vistnok slarket maskinen vor som et paternosterværk og +Dick turde ikke sætte mere end tredve firti punds tryk paa kjedlen. +Men vi flød og vi kom frem. Det var alt vi begjæret. Jeg behøver vel +ikke at tilføie, at vi havde ikke havt nogen veritas-survey paa +kareten. Men Dick er saa god som seks veritasagenter, saa saalænge +han var fornøiet kunde sagtens jeg være det. Kort sagt, foreløbig +artet det hele sig som et yndig lidet picnic. + +Men ud paa eftermiddagen frisket brisen stadig og vi fik lidt sjø ret +agtenfra. Dick blev alvorlig. Ikke saa at forstaa, at han sagde +noget; men jeg mærket det jo alligevel. Han sad pal ved siden af +maskinen sin og lyttet efter alle dens lyd. Han havde en skiftenøgle +i haanden, og ret som det var var han borte i en møtrik baade her og +der. Oljekanden stod paa bænken ved siden af ham. + +For mine øine saa det ud til at være allright altsammen; men du ved +det var ikke stort jeg saa; for jeg havde jo rattet at passe. Det var +ikke nogen afløsning for nogen af os. Der vi var fik vi være til vi +kom i havn. + +Nu er at berette at veiret øget paa lidt om sen. Brisen blev frisk og +blev til kuling som efterhaanden blev stiv. Vi havde hele tiden +veiret ind ret agter og det hjalp jo paa farten; men Dick havde det +ikke morsomt. Det var paa den reisen det gik op for mig hvad en +dygtig maskinist er værd i sit yrke. Du skulde seet ham. Han havde +throtlevalven i haanden hele tiden, naar han ikke tilfældigvis skulde +bort i en skrue eller smøre et lager eller sligt; men du kan tage mit +ord for at han ammet og dægget og kjælet for den skranglerokken sin +som der aldrig er blevet stelt med en kvadruple ombord i en +torpedojager, hvor de er to mand til at passe paa hver smørekop. + +Og vel var det; for uden Dick var vi aldrig kommen over Nordsjøen. +Det var Dick og bare Dick all round. Han klarte det saa fint som +flæskevælling. Det var ikke stort jeg kunde gjøre andet end at passe +rattet og det kunde en hvemsomhelst dæksgut gjort. + +Vi brugte to døgn over til vi saa land paa norske siden. Og i al den +tiden levet vi paa tørre beskøiter og whisky i vand. Skinken som vi +havde glædet os til blev ikke rørt, for ingen af os havde tid til at +stege flæsk eller koge kaffe eller noget, for vi havde hænderne +fulde. Men vi lovet os selv, at saasnart vi kom ind i smult vand +skulde vi have os et ordentlig maaltid og derefter tørne ind til en +lang vagt tilkøis. Vi syntes vi trængte det, vi begyndte at blive +slitne paa resten. + +Det var tidlig paa morgenen tredie døgnet, at vi først saa land; men +det var langt lid paa dagen da vi fik kjending, saa vi vidste hvor vi +var, og da var vi under Marstenen og var sikker paa at vi skulde +ligge vel fortøiet til natten. + +Men se det blev der ikke noget af. + +For just som det begyndte at skumre var det vi fik se nødblus fra en +seilskude en mils vei opunder til bagbord. + +Jeg raabte til Dick, at han fik komme op, og da han kom forklaret jeg +ham at seileren havde blusset og foreslog ham at vi skulde gjøre en +afstikker bort til den forat vi siden kunde give melding til nogen, +som kunde gaa ud og hjælpe hende. + +«Giv melding i helvede,» sagde Dick. «Hvad faar vi for at give +melding? Nei, enten gaar vi nu ret ind ved Marstenen og giver pokker +i den plimsoleren, eller ogsaa gaar vi ned og tager hende paa slæb. +Nu kan du vælge.» + +Først troede jeg at manden var gal eller fuld. Vi havde vaaget i +toogethalvt døgn, og skulde vi nu tage seileren paa slæb fik vi +mindst tolv timers ekstra arbeide. Det var det; men du maa ogsaa +huske paa at vi havde en stiv kuling af sydvest og ikke saameget som +en taugstump, ja ikke en smekker line engang ombord. + +Saa fortalte jeg Dick hvad jeg mente om ham og hans idé. Men det +kunde jeg sparet mig; for han havde ogsaa en mening og tilstrækkelig +mange skjældsord til at give dem vægt. + +Tilslut spurgte jeg om han virkelig troede at rokken hans var i den +stand at den kunde taale et sligt slæb i høi sjø? + +«Well,», sagde han. «Det er det som skal vise sig. Vi har ialfald +ikke kjøbt denne dreadnoughten for at bruge den til lystfart. Den er +kjøbt til bugserbaad og nu sender herren i sin visdom dig en seiler +at bugsere, og saa vil du liste fra det hele fordi du er lidt søvnig. +Du burde skamme dig. Jeg ved ikke om maskinen taaler jobben; men jeg +ved hun trænger en ordentlig overhaling under værksted i Bergen før +vi kan tage traden op for ramme alvor. -- Og derborte, en liden mil +nede i læ ligger pengene som skal betale den reparationen. Hvis vi nu +ikke plukker sedlerne op saa fort vi har lært, saa er du kanske saa +venlig at skaffe dem andetsteds fra. Du har formodentlig en udstrakt +blankokredit paa Dogger bank, saa du greier det nok; men kanske det +var lige saa hændig at tage de zechinerne som ligger her og slænger +paa alfar vei. Briggen derborte ligger og tigger om lov til at +betale.» + +Naa ja, det parlamentet blev ikke længere. Han fik sin vilje og i de +næste fjorten timer sled vi saa vi havde blodsmag i munden. + +Briggen var en gammel radbrækket russefinne, som maatte holdes +flydende paa pumperne. Hun var forresten ikke værre medtaget end at +hun burde have kommet sig ind ved egen hjælp; men folkene havde +draget hele Nordsjøen gjennem pumperne og nu var de krakilske. Hun +havde desuden faaet skade paa roret. Det var derfor hun var kommet ud +af kurs. Hun skulde nemlig ind i Østersjøen med kullasten som hun +havde under lugerne.» + +«Jamen hvorledes fik du slæberen ombord? Du sagde jo selv, du havde +ikke saameget som en smekker line engang. Og du skulde manøvrere +«Styggen» og hive trossen ind og gjøre fast og alt; for du vil vel +ikke fortælle at det ogsaa var Dick -- all round?» + +«Det var ingenting. Jeg gik opunder agterenden paa hende og alt der +var at gjøre var at fire trossen ned til mig; for de havde jo +mandskab nok der ombord og -- -- --» + +I det samme kom Dick frem i styrehusdøren. Han var utrolig skidden; +for han kom lige fra skudebunden, hvor han havde havt noget at gjøre. + +Da han saa vi havde vin paa bordet lyste han op saa de smaa +tandstumperne hans skinnet i det svarte fjæset og uden videre palaver +tog han Ratjes glas og tømte det tilbunds. + +Jeg saa der flammet op et vredeslyn i øinene paa Jonas, men han +betvang sig og sagde noksaa pyntelig: «Velbekomme; men næste gang kan +du hente dig en kop og ikke tage mit glas.» + +«Aa kjære, gjør ingen uleilighed for min skyld, jeg klarer mig saa +godt med glasset. Du er jo ren i munden vel,» sagde Dick. + +For at afværge uveir skjød jeg ind: «Jonas sidder her og fortæller +mig om dengangen du bjerget russefinnen udenfor Marstenen.» + +«Jeg bjerget? Jeg --,» det var den mest uforstilte forbauselse i Dick +Darlings ansigt. «Det var Jonas Ratje som bjerget russefinnen, og det +greiet han solo. Og hvis han har fortalt noget andet saa lyver han +til den store guldmedalje lige saa freidig som han løi ved +sjøforklaringen efterpaa.» + +Jeg saa fra den ene til den anden. Jonas var lidt rød i kammen, men +det kunde være af vinen. «Tøis,» sagde han bare. + +«Det er ikke tøis,» kom det hidsig fra Dick. «Jeg tøiser ikke med +sligt,» og vendt mod mig klemte han paa: «Har han fortalt dig, +hvorledes han fik trossen ombord? Har han fortalt dig, at det var det +fineste stykke sjømandsarbeide som nogengang er gjort? Har han +fortalt dig, at vi havde næsten opgivet det som haabløst; men at +netop som vi skulde begive hele jobben, fik han øie paa et stakkels +fortvilet kvindfolk ombord paa briggen. En kvinde med et lidet barn +paa armen; og for hendes skyld gjorde han det kjæmpearbeide at faa +den trossen ombord til os. -- Det var himlende hav og holdt paa at +blive mørkt, og vi kunde ikke komme opunder briggen saapas, at de +kunde hive en line over til os. Men hvad gjorde Jonas? Han sprang +overbord gjorde han og svømmet bort under læ af finnen og kom tilbage +med linen mellem tænderne. Og gjennemvaad og stivfrossen, mens +klæderne næsten blev is paa hans krop halte han og sled han, til han +fik den trossen ombord og gjort fast. -- Og han havde ikke sovet i +næsten tre døgn, alligevel stod han efterpaa tilrors i de samme +klæderne indtil briggen kastet anker paa Bergens red.» + +«Aa hold kjæft! Du overdriver, det var ingenting,» sagde Jonas. Nu +var han blodrød helt op under haarroden. + +Jeg godtet mig. Se saaledes saa altsaa den historie ud fra den anden +side. Dick godtet sig ogsaa, det kunde jeg se paa ham: «Nei, se det +har han ikke fortalt. Men hvad i svingende svarte Helsingland har han +saa fortalt? For jeg gjorde ingenting, bogstavelig talt ingenting +andet end at give en haand her og der som enhver dæksgut kunde have +gjort bedre.» + +«Saa det gjorde du ikke,» bed Jonas i. «Det var kanske ikke dig som +skruede fast sikkerhedsventilen og satte et pres paa den stakkers +radbrækkede mishandlede maskinen din til vi holdt paa at gaa til +himmels? -- Og da det blev rigtig galt, hængte du huen din over +manometeret, for at det ikke skulde fortælle dig, hvilken sindssvag +vaagehals du var. -- Naa, stik den du!» vrinsket han triumferende. + +Men Dick blev ikke imponeret. «Er det noget at snakke om? End om der +nu var gaaet noget galt og de havde spurgt mig i sjøretten, hvor +stort tryk jeg gik med. Hvad skulde jeg saa have svaret, hvis jeg +havde siddet og gloet paa manometerviseren hele tiden? Saalænge huen +hang der kunde jeg med god samvittighed sværge paa at jeg ikke vidste +hvad tryk der var for der var noget iveien saa jeg kunde ikke se det. +Men hvor tror du vi havde havnet, hvis vi havde gaaet med de fattige +seksti pundene, som kjedlen var konstrueret for?» + +«Vi behøvet slet ikke kommet i sjøretten. Vi kunde afgjort det hele i +mindelighed med skipperen. Det mente jeg dengang, og det mener jeg +den dag i dag.» + +«Det mente du slet ikke. Du mente det samme som jeg, at der skulde +klemmes ud af finnen hver penny vi kunde faa til at reparere +«Styggen» for. Det var først da hun, fruen hans, kom og tog dig i +haanden og takket dig med taarer i øinene fordi du havde frelst +livet hendes og livet til barnet hendes, at du pludselig fik +stormandsgalskab og vilde tage tiltakke med de lumpne tohundrede +kroner som den gnierfanten vilde slænge i dig. -- Men tak skal +du have. Det blev der da gudskelov ikke noget af.» Dick snuset +foragtelig ud i luften og henvendt til mig sagde han: «Det værste +jeg ved er et hundredekilos mandfolk, som bliver hysterisk fordi +om et skjørt giver sig til at vande høns. -- Og det en gift mand +ovenikjøbet med kone og fem barn. Hvad tror du Dina Ratje vilde sagt, +hvis hun havde faaet hørt det hele slig som det virkelig var. Tror du +hun vilde sagt ja og amen til de tohundrede -- -- --» + +«Hold Dina udenfor eller ogsaa maser jeg dig til hakkemad, saa meget +du ved det.» + +«Oh, yes! hold Dina udenfor! Men om du nu var blevet liggende derude +i Nordsjøen, hvem skulde saa skaffet maden til hende og barnene dine? +Javist skal vi holde Dina udenfor!» + +Der arbeidet sig op noget i Jonas, noget midt mellem et ustyrlig +sinne og en trang til at retfærdiggjøre sig og pludselig eksploderte +han. Han formelig brølte det ud: «Idiot! Det var jo netop derfor jeg +gjorde det.» + +«For at blive liggende i Nordsjøen? Jonas, hvad siger du?» + +«Det siger jeg ikke. Jeg siger det var for Dinas skyld jeg jumpet +overbord. Tror du jeg nogen gang kunde seet hende ind i øinene mere, +hvis vi havde reist ifra en kone og hendes barn i havsnød?» + +Men pludselig gik det op for ham, at han stod her og blottet sit +inderste følelsesliv for os to, og med engang blev han uendelig +skamfuld. Hans øine, som netop i samme sekund havde gnistret og +flammet, veg unda og turde slet ikke møde vore. «Fanden,» bandte han. + +Der blev ganske stille i styrehuset paa «Styggen». En pinlig pause. +Den varet sikkert i mange sekunder. Saa pludselig langet Jonas ud med +sin vældige lab efter Dick som stod i døraabningen og han faldt +sprællende ned i sofaen. «Pak,» sagde Jonas og skridtet forbi ham ud +paa dækket. Han slog døren i saa det skranglet i hele skuden. + +Da Dick Darling fik samlet sig lidt, sad vi to først et øieblik og +sagde ingenting; men lidt efter lidt brød der frem et smil paa Dicks +svarte ansigt. Et stort og straalende smil: «Skulde du have seet paa +magen,» sagde han. Saa tog han flasken som endnu stod paa bordet og +skjænket sig et bredfuldt glas af Ratjes vino duro. Den var af mere +end tolv procents alkoholstyrke; men Dick tømte sit bæger til bunden +vendte mod taget. Saa satte han det tomme glas fra sig og hans +huldsalighed var endeløs. Han tittet forsigtig ud gjennem koøiet i +agterkanten og vinket til mig at jeg ogsaa skulde se. Jonas vagget +opover kaien. Hans brede ryg var skuttet og rund. Det vistes i hver +dens linje at eieren ærgret sig kollosalt. + +Men Dick lo. En stille klukkende fornøiet latter. + +«Hvad griner du af. Jeg synes det er alt andet end morsomt,» sagde +jeg, og det var sandt. Jeg ligte slet ikke at vi havde fornærmet +Jonas Ratje. + +«Hvad jeg ler af? Jo endelig en gang fik jeg da sandheden ud af ham. +I mange herrens aar har han løiet for mig, for ikke at tale om de +skammelige løgne han svor paa i retten dengang.» + +«Var det saa groft?» + +«Om det var. Assessoren gjorde sit bedste for at vi kunde faa +ordentlig bjergeløn; men Jonas var rent besat. Han hævdet med næb og +klør, at det hele bare var -- assistance. Og finnen, det udyr, +støttet ham af alle kræfter. Det hjalp ikke hvad jeg sagde, endskjønt +jeg bare fortalte den nøgne sandhed, at briggen havde nødflag oppe, +og at Jonas vovet livet, og at hele briggens mandskab havde gaaet +nedenom til Fidlers green uden os. Retten kunde ikke give os +bjergeløn saa gjerne den vilde. Vi maatte nøie os med «assistance +under farefulde omstændigheder» og det gjør en betydelig forskjel +skal jeg sige dig. -- Han sagde bagefter, at han syntes synd i den +finneskipperen. -- Hørt sligt nonsens? Men nu kan han komme. Nu ved +jeg bedre.» Og Dick gned sig i hænderne, hjertelig vel fornøiet. + +«Jamen han var ordentlig sint, da han gik.» + +«Ja gudsketak, det var han. Men han bliver nok god igjen. Alligevel +er det kanske klogest at du fordufter inden han kommer tilbage. Se +her, vi tager os et glas til før du gaar.» + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of S/S "Styggen", by Burchard Jessen + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK S/S "STYGGEN" *** + +***** This file should be named 34183-8.txt or 34183-8.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/3/4/1/8/34183/ + +Produced by Tor Martin Kristiansen and the Online +Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. |