diff options
| -rw-r--r-- | .gitattributes | 4 | ||||
| -rw-r--r-- | LICENSE.txt | 11 | ||||
| -rw-r--r-- | README.md | 2 | ||||
| -rw-r--r-- | old/63908-0.txt | 5876 | ||||
| -rw-r--r-- | old/63908-0.zip | bin | 140769 -> 0 bytes | |||
| -rw-r--r-- | old/63908-h.zip | bin | 289582 -> 0 bytes | |||
| -rw-r--r-- | old/63908-h/63908-h.htm | 7699 | ||||
| -rw-r--r-- | old/63908-h/images/cover.jpg | bin | 42372 -> 0 bytes | |||
| -rw-r--r-- | old/63908-h/images/line.jpg | bin | 2687 -> 0 bytes | |||
| -rw-r--r-- | old/63908-h/images/map.jpg | bin | 94840 -> 0 bytes | |||
| -rw-r--r-- | old/63908-h/images/tp.jpg | bin | 5170 -> 0 bytes |
11 files changed, 17 insertions, 13575 deletions
diff --git a/.gitattributes b/.gitattributes new file mode 100644 index 0000000..d7b82bc --- /dev/null +++ b/.gitattributes @@ -0,0 +1,4 @@ +*.txt text eol=lf +*.htm text eol=lf +*.html text eol=lf +*.md text eol=lf diff --git a/LICENSE.txt b/LICENSE.txt new file mode 100644 index 0000000..6312041 --- /dev/null +++ b/LICENSE.txt @@ -0,0 +1,11 @@ +This eBook, including all associated images, markup, improvements, +metadata, and any other content or labor, has been confirmed to be +in the PUBLIC DOMAIN IN THE UNITED STATES. + +Procedures for determining public domain status are described in +the "Copyright How-To" at https://www.gutenberg.org. + +No investigation has been made concerning possible copyrights in +jurisdictions other than the United States. Anyone seeking to utilize +this eBook outside of the United States should confirm copyright +status under the laws that apply to them. diff --git a/README.md b/README.md new file mode 100644 index 0000000..bb63adc --- /dev/null +++ b/README.md @@ -0,0 +1,2 @@ +Project Gutenberg (https://www.gutenberg.org) public repository for +eBook #63908 (https://www.gutenberg.org/ebooks/63908) diff --git a/old/63908-0.txt b/old/63908-0.txt deleted file mode 100644 index 3863c6e..0000000 --- a/old/63908-0.txt +++ /dev/null @@ -1,5876 +0,0 @@ -The Project Gutenberg EBook of Gamle Minder, by Carl Edvard van Dockum - -This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and most -other parts of the world at no cost and with almost no restrictions -whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of -the Project Gutenberg License included with this eBook or online at -www.gutenberg.org. If you are not located in the United States, you'll have -to check the laws of the country where you are located before using this ebook. - -Title: Gamle Minder - Fra tjeneste-aarene ombord i franske skibe. - -Author: Carl Edvard van Dockum - -Illustrator: Jens Christian Cato - -Release Date: November 28, 2020 [EBook #63908] - -Language: Danish - -Character set encoding: UTF-8 - -*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK GAMLE MINDER *** - - - - -Produced by MFR, Palle Christoffersen and the Online -Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net (This -file was produced from images generously made available -by The Internet Archive) - - - - - - - - - - -GAMLE MINDER. - - - - - GAMLE MINDER - - FRA TJENESTE-AARENE OMBORD I FRANSKE SKIBE. - - 1823-1829. - - NEDSKREVET I 1877 AF - - C. VAN DOCKUM, - ADMIRAL. - - [Illustration] - - ERNST BOJESENS - FORLAG KØBENHAVN. - FR. BAGGES BOGTRYKKERI. - 1888. - - - - -Ansættelse i fransk Tjeneste. - - -I 1821, 17 Aar gammel, afgik jeg som Lieutenant fra Søcadet-Akademiet. -Det paafølgende Aar blev jeg commanderet til Vestindien med Corvetten -Najaden, ført af Capitain, senere General-Adjudant Uldall; i August 1823 -kom Corvetten tilbage til Kjøbenhavn, og kort efter besluttede jeg, i -Forening med daværende Second-Lieutenant U. Dirckinck, senere dansk -Gesandt i Paris, at begive mig til Frankrig for om muligt at opnaae -Ansættelse i den franske Marine. - -Tre danske Officerer, nemlig Brødrene Bille og F. Scholten, var -det lykkedes nogle Aar iforveien, ved Understøttelse af formaaende -Paarørende, at opnaae denne Begunstigelse; Dirckinck og jeg vare derimod -ikke saa heldig stillede. Vel havde min Fader endeel Bekjendtskaber i -Frankrig fra den Tid, han havde commanderet de med Danske bemandede Skibe -ved Antwerpen; men uvist var det, om nogen af disse beklædte saadanne -Stillinger, at de kunde være os til særlig Nytte. Den Opmuntring, der -blev os tildeel fra Regjeringens Side var dertil kun ringe, og vi maatte -altsaa være beredte paa at bane os Vei ved egne Kræfter. I October -forlode vi Kjøbenhavn, ledsagede af Manges gode Ønsker, men samtidig -dermed af endnu Fleres Tvivl om, hvorvidt vort Forehavende vilde lykkes. - -Pengemidlerne vare knappe, og ombord i en af de da farende -Kieler-Paketter naaede vi Kiel. En velforsynet Madkurv var medbragt fra -Kjøbenhavn, og Udgiften ved denne Deel af Reisen bestred jeg med 4 Rd. -Flere Passagerer ombord enedes om at leie en Vogn fra Kiel til Altona; -Udgiften herved beløb sig til 3 Rd., og for 7 Rd. naaede jeg saaledes -Hamborg. Aldrig er det senere lykkedes mig at foretage saa billig en -Reise. - -Ved Ankomsten til Paris fremstillede vi os for Kammerherre Juel, -Danmarks Repræsentant ved det franske Hof. Vi anmodede ham om at anvende -sin formaaende Indflydelse til Gunst for Opnaaelsen af vort Ønske. -Modtagelsen fra hans Side var imidlertid ingenlunde opmuntrende. Først -og fremmest bade vi ham om at ville forestille os for den franske -Marineminister. Dette, meente han, vilde ikke kunne finde Sted i en -nær Fremtid, da Ministeren var paa Landet; flere Uger vilde udentvivl -hengaae, før vort Ønske kunde blive bragt paa Bane, ligesom vi -overhovedet maatte være forberedte paa Opsættelse og lang Venten, da det -var høist tvivlsomt, hvorvidt vor Ansættelse vilde kunne sættes igjennem, -og Sagen i ethvert Tilfælde vilde være forbunden med megen Vanskelighed. - -Vi forlode Ministeren i Fortvivlelse. Til et Ophold i Paris den større -Deel af Vinteren var det let at forudsee, at Pengene ikke vilde slaae -til. I en af de lange Gange i Tuileri-Haven blev holdt Raadslagning -imellem Dirckinck og mig; vi maatte forsøge ad anden Vei at faae vort -Anliggende fremmet, og de os fra Kjøbenhavn medgivne Anbefalingsbreve -vare da det, vi nærmest havde at holde os til. - -Min Fader havde medgivet mig Skrivelser til forskjellige høitstaaende -Officerer, med hvilke han tidligere havde staaet i Forbindelse. Blandt -disse Skrivelser var ogsaa et Brev, ifølge daværende Lieutenant -Zahrthmanns Raad, til Admiral Holgan, der for kort Tid siden havde -beklædt Posten som chef du personnel i det franske Marineministerium. -Ogsaa Dirckinck havde et Brev til denne, og næste Dag begave vi os -til Admiralen, som vi traf i Ministeriet. Han tog imod mig med en -Hjertelighed, der viste, at min Fader havde efterladt sig Venner i den -franske Marine. „Har De seet Ministeren?“ spurgte han; „vil De, at jeg -skal forestille Dem for ham?“ „Vi kunne jo strax forhøre, om han er i -sit Kabinet.“ Vi yttrede Tvivl om, det ikke vilde være rigtigt, at vor -Gesandt blev underrettet om hans velvillige Tilbud, førend vi benyttede -det. „De har Ret,“ indrømmede Admiralen, „tal altsaa med Deres Minister -og kom saa herhen til mig imorgen!“ - -Kammerherre Juel havde naturligviis Intet imod, at Andre paatoge sig -at tale vor Sag. Af Admiral Holgan bleve vi altsaa den næste Dag -fremstillede for Marineministeren, Marquis de Clermont-Tonnerre, en -behagelig Mand med et vindende Udvortes. Han modtog os med udsøgt -Forekommenhed. Den danske Marines Officerer, sagde han, havde efterladt -smukke Minder i Frankrig. Han læste min Faders Brev til Admiral Holgan, -spurgte, om ikke min Fader var Officeer af Æreslegionen, og sluttede med -at sige, at han vilde forelægge vort Andragende for H. M. Kongen. - -Otte Dage efter modtoge vi Meddelelse om, at Tilladelse til at gjøre -Tjeneste paa franske Skibe var os tilstaaet. Vor Stilling ombord skulde -bestemmes ifølge den Anciennetet, vi havde i den danske Marine; der blev -dertil tilsagt os Gage i Lighed med franske Officerer, saalænge vi gjorde -Tjeneste ombord, og vore Ønskers Maal var saaledes ikke alene opfyldt, -men for mit Vedkommende idetmindste, endog langt overtruffet. Jeg -jublede; den nærmeste Fremtid viste sig for mig i lyse og smukke Farver, -der bleve endmere tiltalende, naar jeg saae hen til Forholdene i vor egen -Marine, der ved den Tid saavist ikke vare opmuntrende. - -Da vi hilste paa Kammerherre Juel, efterat vor Ansættelse var -bevilget, syntes enhver Betænkelighed hos ham ved at fremstille os -for Marineministeren med eet at være forsvunden. Det træffer sig saa -heldigt, yttrede Kammerherren, at jeg paa Tirsdag er buden til Middag -hos Ministeren; efter Bordet er der Soirée, og, naar De indfinder Dem i -Ministerens Salon Kl. 9, vil det være mig en Fornøielse at forestille -Dem for Hans Excellence. Naturligviis begave vi os til fastsat Tid til -Marineministeriet — og mødte Kammerherre Juel paa Trappen, tæt indsvøbt -i sin Kappe, iværk med at begive sig hjem. Naturligviis fik vi ham til -at vende om; men man vil heraf kunne slutte sig til den Interesse, der -fra vor Ministers Side blev vort Anliggende som ogsaa os selv personligen -tildeel. - -Det kom nu an paa snarest muligt at opnaae Udcommando. Admiral Holgan, -der var utrættelig i sin Interesse for os, forestillede os for chef -du personnel, Admiral d’Augier. Atter af ham bleve vi modtagne med -en Velvillie, som jeg altid vil mindes med Erkjendtlighed. Admiralen -omtalte de forskjellige Expeditioner, som i den nærmeste Fremtid vilde -blive udrustede. „Der vil afgaae Skibe til Østersøen og til Vestindien“, -anførte han; „men Ansættelsen derombord vil næppe være, hvad De kan -ønske, da De jo kjender disse Farvande. Der bliver udrustet en Fregat -til Sydhavet; men der er saa stor Rift om at opnaae Udcommando til -dette Togt, at jeg ikke seer mig istand til at ansætte nogen af D’Hrr. -derombord. Et Linieskib vil derimod om kort Tid afgaae til Rio-Janeiro; -dette vil kunne blive et behageligt Togt for Dem.“ Det syntes, som om -Valget af den Udcommando, der behagede os mest, var overladt til os selv: -vi bleve baarne paa Hænderne — aldrig er jeg bleven behandlet med en mere -udsøgt Forekommenhed. - -Nogle Dage efter indbødes vi til Middag hos Marineministeren. At blive -buden til Middag hos en Minister er en Begivenhed for en nittenaarig -Lieutenant; det er dog ikke dette, der nærmest bringer mig til at omtale -denne Indbydelse, hvorimod den fik en saa afgjørende Indflydelse paa min -hele Stilling i fransk Tjeneste, at jeg derved tilskyndes til nærmere at -omtale denne Diner. - -Selskabet var ikke talrigt. Foruden en Fyrst Hohenlohe, forfremmet til -Marschal under den nys tilendebragte Krig i Spanien, bestod det af -Admiral Rosamel, samt nogle ældre og yngre Søofficerer, ialt omtrent -fjorten eller atten Personer. Næppe havde jeg gjort min Opvartning -for Ministeren, før en Officeer kom hen imod mig og navngav sig som -Mr. Collet, capitaine de vaisseau; han havde, sagde han, commanderet -Linieskibet „_Auguste_“ paa Schelde-Floden og kjendte derfra min Fader; -han nærede den største Hengivenhed og Agtelse for ham, og Intet vilde -være ham kjærere, end om han kunde være sin tidligere Vens Søn til Nytte. -Collet var en kjøn og livlig Mand med et determineret Udvortes, og i høi -Grad følte jeg mig tiltrukken af al den Venlighed, hvormed han overøste -mig. - -Som vi skulde gaae tilbords, kom han hen til Dirckinck, der stod tæt ved -mig, og spurgte, om han vilde tage Plads ved Siden af ham. Dirckinck var -naturligviis højst villig hertil, og ved Bordet kom Marschal Hohenlohe -til at indtage Sæde ved Ministerens højre Side, dernæst kom Capt. Collet -og saa Dirckinck. Jeg havde Plads ligeoverfor og kunde saaledes ikke -undgaae at høre Alt, hvad der foregik paa den anden Side af Bordet. -Ved Slutningen af Maaltidet hørte jeg Collet sige til Dirckinck, at -det vilde være ham kjært, om han vilde modtage Ansættelse ombord i -Linieskibet „_Jean-Bart_“, bestemt til Brasilien, af hvilket han havde -faaet Commando; da Dirckinck yttrede, at Intet vilde være ham kjærere, -fortsatte Collet: „Saa kunne vi jo strax faae den Ting afgjort.“ Bag om -Hohenlohe henvendte han sig til Ministeren med Ønske om, at den unge -Officeer, der sad ved hans Side, maatte blive ansat under hans Commando; -Ministeren indvilgede med Fornøielse heri, og hermed var Dirckinck -udcommanderet paa et Togt, der maatte betragtes baade som lærerigt og -behageligt. - -Hvormeget jeg end glædede mig over Dirckincks Udsigt til hurtigere at -komme tilsøes, negter jeg ikke, at Capt. Collets pludselige og varme -Venskab for ham var mig paafaldende. Jeg følte mig noget tilsidesat og -anstillede Betragtninger over de Chancer, jeg vilde have til at komme -i Activitet, da Capt. Collet kom hen til mig for at sige, at han vilde -forestille mig for Admiral Rosamel. „Admiralen“, fortsatte han, „har -Commando af den Expedition, der udrustes til Sydhavet; han tager Dem -ombord i sin Fregat, og jeg kan ikke andet end lykønske Dem til den -smukke Campagne, som De under hans Commando vil tiltræde.“ Jeg blev -fremstillet for Admiral Rosamel, han sagde mig nogle venlige Ord, og -hermed var jeg ansat ombord i 60 Kanons Fregatten, „_Marie-Thérèse_“, -der var under Udrustning i Toulon. - -Senere erfoer jeg til min store Morskab, at Alt, hvad der for Dirckincks -og mit Vedkommende var foregaaet under hiin Middag hos Marineministeren, -beroede paa en Forvexling fra Collets Side imellem Dirckinck og mig, -der begge bare dansk Søofficeers-Uniform. Ved Bordet troede Collet at -have mig ved Siden af sig, da han af Ministeren udbad sig, at denne unge -Lieutenant maatte blive udseet til at gjøre Togt under hans Commando. -Først efter Maaltidet blev han Forvexlingen vaer, og for at bøde paa -den indløbne Feiltagelse, stilede han lige hen til Admiral Rosamel med -Anmodning om, at denne vilde rede ham ud af den piinlige Stilling, i -hvilken han var bleven stedet, ved at tage mig med sig til Sydhavet. -Admiral Rosamel vægrede sig, da han alt havde fuldtop af Officerer ombord -i Fregatten; Collet forestillede ham, at han ligeoverfor sin Ven, Admiral -van Dockum, vilde være stillet i et højst uheldigt Lys, om ikke Admiral -Rosamel vilde tage sig af mig. Han udbad sig som en Venskabs-Tjeneste, -at Rosamel bragte ham ud af Forlegenheden, og Rosamel endte med at give -efter. Saaledes skete det, at jeg kom til at gjøre et Togt, der hos -mangen fransk Officeer dengang var Gjenstand for de ivrigste Ønsker, og -at jeg blev udcommanderet netop med det Skib, hvorombord Admiral d’Augier -havde udtalt, at ingen af os turde gjøre sig Haab om at opnaae Ansættelse. - -Collet kom slet ikke til at føre „_Jean-Bart_“. Han blev syg, men -lovede U. Dirckinck at sende en Anbefalings-Skrivelse for ham til Admiral -Duperré, dengang Marine-Præfect i Brest. Da Dirckinck meldte sig hos -Admiral Duperré, modtog denne ham høist venlig, men kaldte ham bestandig -Mr. van Dockum. Forundringen herover ophørte, da Dirckinck saae mit -Visitkort henlagt paa Admiralens Bord. Collet havde anbefalet den danske -Officeer: „hvis Kort jeg tillader mig at vedlægge“; men Dirckincks og -mit Kort, der under hans Sygdom samtidig vare blevne ham leverede, havde -han forvexlet, saa at han, hvor dygtig en Officeer han end anerkjendtes -at være, dog næppe vil kunne siges fri for at have været distrait i en -temmelig betydelig Grad. - -Nogen Tid hengik nu i Forventning om den endelige Udcommando. Jeg -tilbragte Tiden med at besee Paris, med at besøge Theatrene og med at -høre nogle Forelæsninger over Mathematik, der imidlertid, skjøndt jeg paa -Akademiet blev betragtet som Mathematiker, gik langt over min Kundskabs -Rækkevidde. En fornøielig Juul med behørigt Juletræ, Sange og Foræringer -tilbragtes i dansk Kreds, bestaaende af Brøndsted, Malte-Bruun, Just -Thiele, Violoncellisten Funck, Lieut. Ræder m. Fl., og til Gjengjæld -samledes vi Nytaars-Aften hos Malte-Bruun, der syntes at leve op i den -muntre danske Omgivelse. 1823 havde for mig været et lykkeligt Aar, og -med taknemmeligt Sind paaskjønnede jeg alt det Gode, som det havde bragt -mig. - - - - -Afreise fra Paris. - - -Den 5te Januar modtog jeg den længselsfuldt ventede Ordre at afgaae -til Toulon for at træde til Tjeneste ombord i „_Marie-Thérèse_“. -Reisepenge, 320 Francs, bleve mig udbetalte, og jeg forlod Paris. -Med Ministerens Tilladelse afgik jeg imidlertid ikke directe til min -Bestemmelse, men dreven af Længsel begav jeg mig over Nancy til Epinal -i Vogeserne for at gjensee en gammel Tante, der havde ledet min første -Opdragelse, samt de Egne, i hvilke jeg som Dreng havde tilbragt nogle -lykkelige Aar. Opholdet var imidlertid kun kort. Uagtet de Oplysninger, -man havde givet mig i Ministeriet, levede jeg i bestandig Frygt for, -at min Fregat skulde seile fra mig, og i skingrende Frost, med Veiene -tildeels ufarbare paa Grund af Snee og Iis, sagde jeg mine Venner i -Epinal Farvel. Befordringerne grebe saa slet i hinanden, at jeg tilbragte -syv Nætter itræk i Diligence, førend jeg naaede Marseille. Fra Høiderne, -der omgive Staden, udbredte det skjønne Middelhav sig for Øiet; Solen -skinnede paa den blanke Flade, og i Byen overraskedes jeg ved at see -Damer for aabne Vinduer, beskjæftigede med deres Haandgjerning. Navnlig -dette sidste var mig paafaldende ved Sammenligning med den bidende Kulde, -under hvilken jeg havde forladt Bjergene paa Frankrigs Østgrændse. Med -eet fandt jeg mig henflyttet til Foraars-Duft og Foraars-Varme; Luften -var stille, reen og klar; Provences oplivende Sol sendte mig sin første -Hilsen. - - - - -Ankomst til Toulon. - - -Den 21de Januar 1824 ankom jeg til Toulon. Næppe gav jeg mig Tid til -Omklædning, før jeg ilede ned til Havnen. Paa Rheden laa en Mængde -Skibe, fyrende Minutskud og med Ræerne braste ifølge Sørge-Ceremoniellet -i Anledning af Aarsdagen for Ludvig den 16des Henrettelse. Snart fik -jeg Øie paa min Fregat, kjendelig paa det hvide Flag, vaiende fra -Krydstoppen. Mit Hjerte bankede af Glæde ved at see det smukke Skib; i -henved tre Aar skulde det blive mit Hjem. - -Admiral Rosamel var nylig ankommen til Toulon. Han modtog mig med den -største Forekommenhed. Han var en Mand paa 44 eller 45 Aar, med et -udmærket smukt Udvortes. Uagtet al den Taknemmelighed, jeg skylder ham, -kan jeg dog ikke nu, naar jeg seer tilbage til hiin Tid, frigjøre mig -for den Tanke, at det imponerende Ydre, af hvilket han var i Besiddelse, -ikke lidet har bidraget til hans hurtige Forfremmelse. Det Indtryk, -han har efterladt hos mig efter „_Marie-Thérèse_“s Togt, er temmelig -tarveligt. Livet ombord medfører, at man kommer hinanden saa nær, at selv -ikke den Skillevæg, som Commandoforholdet reiser imellem de Befalende -og de Undergivne, er istand til at skjule Mangler og Svagheder, hvor -disse end findes. Forgjæves søgte Admiral Rosamel, ved at omgive sig med -Storheds-Former og i Kraft af Epauletternes Betydning, at stille sig paa -en Piedestal, foran hvilken Alle vare kaldede til at yttre Beundring. Ved -nærmere Beskuelse svandt imidlertid Piedestalen bort under hans Fødder, -og tilbage blev en brav, godmodig Mand med begrændsede Evner og megen -Selvfølelse, hvilken sidste Egenskab han forøvrigt havde tilfælles med -den store Fleerhed af de franske Commanderende, med hvilke jeg under min -Tjeneste i franske Skibe er kommen i Berøring. - -Officeerspersonalet ombord i „_Marie-Thérèse_“ var talrigt, som Følge -af Admiralens Omgivelser, og bestod i sin Heelhed af behagelige Mænd. Jeg -vil ikke sige, at Officeersbesætningen var udsøgt, men ikke destomindre -fandtes der ombord i forskjellige Retninger udmærkede Officerer, af -hvilke tvende i Tidens Løb ved Dygtighed svang sig op til Viceadmiraler. -En ung Mand paa 25 Aar var Overlæge ombord. Han var fuld af Kundskaber -og Dygtighed; til ham sluttede jeg mig, og et inderligt Venskab -opstod imellem os. Han er den Mand, der mere end nogen Anden har havt -Indflydelse paa min Udvikling og Verdensanskuelse. Mindet om Le Nicaire -vil altid staae for mig som en kjær Erindring fra mit Ophold i Frankrig. -Vor Brevvexling endte først ved hans Død, der indtraf kort efter det -ulykkelige Aar 1870, hvis Trængsler han anede. I et næsten prophetisk -Brev, som han tilskrev mig i Mai i det skjæbnesvangre Aar, udtalte han -sig med Fortvivlelse om de indre Ulykker, der forestode hans Fædreland. -Dette blev det sidste Brev, jeg modtog fra hans Haand, og jeg opbevarer -det som et øjensynligt Beviis for, at tænkende Franskmænd havde et aabent -Øie for den Opløsning og al den Raaddenskab, der havde grebet om sig i -det franske Samfund. - -Af Kammeraterne ombord blev jeg modtagen med mere end almindelig -Hjertelighed; det syntes, som om den Velvillie, der siden vor Ankomst til -Frankrig var bleven Dirckinck og mig tildeel fra franske Autoriteters -Side, ogsaa skulde gjøre sig gjældende i den Kreds, i hvilken jeg nu blev -hensat. Ung, som jeg var, yngre i Alder end de fleste Cadetter ombord, -kjælede man for mig, dette er det mest betegnende Udtryk for den Maade, -paa hvilken jeg blev behandlet. Stedse vil jeg med Glæde mindes Vennerne -fra „_Marie-Thérèse_“, ligesom jeg er vis paa, at flere af dem i -Aarenes Løb have skjenket mig en venlig Tanke. - -Et Togt til Sydhavet blev i 1824 attraaet af enhver Officeer i Marinen. -Chili havde nylig løsrevet sig fra det spanske Aag og var endnu tildeels -et ubekjendt Land som Følge af den Afspærring, som Spanien i Aarhundreder -havde gjennemført for sine Colonier; Enhver søgte dertil at tjene under -et Admiralsflag, og, som Admiral d’Augier allerede havde anført for -mig i Paris, var Officeers-Besætningen i „_Marie-Thérèse_“ forlængst -fuldtallig, da jeg stødte til Fregatten. Jeg blev altsaa commanderet -til Skibet som overcomplet. Faa Dage, før vi forlode Toulon, indtraf -imidlertid til Held for mig, at en Officeer blev syg og maatte indlægges -paa Hospitalet. Jeg rykkede op i hans Plads og traadte saaledes ind -i fast Nummer ombord. Kort før Afseilingen spurgte Admiralen, om jeg -saae mig istand til strax at overtage Qvarteer. Skjøndt jeg var det -franske Sprog mægtig som mit Modersmaal, gjorde jeg opmærksom paa den -Vanskelighed, som Søudtrykkene vilde lægge mig iveien. Som Følge heraf -bestemte Admiralen, at jeg foreløbig skulde gjøre Vagt under den ældste -vagtgjørende Officeer, „og, saasnart De selv finder Dem tilstrækkelig -inde i vort Commandosprog,“ tilføiede Admiral Rosamel, „da lad mig det -vide, og Qvarteer vil da blive Dem betroet.“ - -En Maaned efter Afreisen fra Toulon optraadte jeg som Qvarteerchef ombord -i Fregatten. At man overlod til mig selv at afgjøre, naar dette kunde -finde Sted, har altid forekommet mig som et smigrende Beviis paa Tillid, -en Tillid, paa hvilken jeg senere kunde glæde mig ved mange Beviser -herombord under Togtets Løb. - -Det var imidlertid ikke nok med Commandosproget; de provençalske -Matrosers Dialekt forstod jeg kun høist vanskelig, og af de ombordværende -Corsikaneres Sprog forstod jeg ikke et eneste Ord. Aldrig beredte dette -mig imidlertid nogen Vanskelighed. Det gik. Matroserne kaldte mig som -oftest le hollandais; Officererne morede sig jævnligen med at betegne mig -som le sauvage eller le barbare du Nord, men aldrig blev det gode Forhold -forstyrret, og ikke alene behagelige, men nyttige vare de Ungdomsaar, jeg -tilbragte i „_Marie-Thérèse_“. Officererne gik i sex Qvarterer, saa at -der gaves fuldtop af Tid til Beskjæftigelse; ved anstrengt Flid søgte jeg -at udvide den ringe Kundskabsmasse, som jeg havde medbragt fra Akademiet. -At dette, omend langtfra i det Omfang, jeg havde ønsket, dog nogenlunde -er lykkedes mig, har væsentlig bidraget til det Held, der senere har -fulgt mig paa min Bane, og i mangfoldige Henseender er saaledes Collets -Feiltagelse under hiin Middag hos den franske Marineminister kommen mig -tilgode her i Livet. - - - - -Doublets første Tjenesteaar. - - -Mr. Doublet, lieutenant de vaisseau, med hvem jeg gjorde Vagt under den -første Maaned af „_Marie-Thérèse_“’s Togt, havde begyndt sin Carrière -under sørgelige Forhold. Som Cadet deeltog han i 1805 i Slaget ved -Trafalgar ombord i Linieskibet „_Algésiras_“, der førte Admiral Macons -Flag. Admiralen blev truffen af en Kugle i Brystet; med sin Paryk søgte -han at standse Blodet og faldt under gjentagen Opmuntring til Mandskabet: -„à l’abordage mes enfants, à l’abordage!“ Doublet havde Post i Foremærs; -Linieskibets Master bleve bortskudte, og med Fokkemasten gik Doublet -overbord. Han kunde ikke svømme; ikkedestomindre lykkedes det ham efter -lang Tids Anstrengelse atter at naae ombord; men her modtoges han af en -engelsk Officeer, der gjorde ham til Fange. Imedens han, klamrende sig -til den nedfaldne Reisning og omflydende Gods, bestræbte sig for at naae -Skibet, var dette nemlig faldet i Englændernes Vold og blevet besat af -engelsk Prisemandskab. Med den øvrige Deel af Besætningen blev Doublet -altsaa indespærret paa Banjerne, uden at synderlig Kundskab naaede dem om -Slagets videre Gang. - -Som bekjendt paakom der Storm Natten efter Slaget. Det blev nødvendigt at -faae Nødmaster op for at kunne faae noget Styr paa Skibet; det engelske -Prisemandskab var imidlertid ikke tilstrækkeligt hertil, og endeel af det -franske Mandskab maatte altsaa kaldes op paa Dækket for at yde Hjælp. -Altsom Stormen tiltog, bleve flere franske Matroser tilkaldte; tilsidst -blev deres Tal saa stort, at de overmandede Englænderne; det blev nu -disses Tour at blive indespærrede om Læ, og Skibet kom atter i fransk -Besiddelse. Seil fik man til, og man søgte nu at naae Cadix. Med den -ufuldkomne Seilføring lod Skibet sig imidlertid kun vanskeligen styre, -og man maatte ankre udenfor Indløbet, hvor man stededes i overhængende -Fare for at forlise paa Klipperne. Endelig naaede man ind, og her -samledes otte Linieskibe, Resten af Villeneuves stolte Flaade, der under -en dygtigere Ledelse vilde have været istand til en Tidlang at beherske -Canalen og til at muliggjøre Napoleons store Tanke, at gjøre Landgang i -England med den i Boulogne og Ostende samlede Styrke. - -Skibene i Cadix bleve blokerede af de Engelske og kunde ikke komme ud. -I flere Aar laae de uvirksomme paa Cadix’ Rhed, indtil 1808, da General -Duponts Nederlag ved Baylen bragte hele Spanien til at reise sig. Cadix -blev en fjendtlig Stad, og, indespærret paa Søsiden af den engelske -Flaade, faldt den paa Rheden værende franske Styrke i Spaniernes Vold. -Min Ven Doublet blev altsaa spansk Krigsfange, og med de øvrige Skibes -Besætninger førtes han til Cabrera, en lille, øde Klippe-Ø i Middelhavet, -ikke langt fra Minorca. - -Krigsfangernes Tilstand paa Cabrera beskrev Doublet som noget af det -Forfærdeligste, man kan tænke sig. For Boliger var der ikke sørget, -Proviant skulde tilføres dem fra Land; men, naar haardt Veir indtraf, -udeblev Forsyningen, og ofte flere Dage itræk forbleve da Fangerne -overladte til deres egen Skjæbne, udsatte for Nød og Sult. Sygdom udbrød -som Følge af den herskende Elendighed, Pleie gaves dem ikke, og man -gyser ved Tanken om, at efter henved tre Aars Forløb vare af to eller -tre tusind Mand kun nogle faa Hundrede tilbage. Fortvivlelse havde -betaget Enhver, og de Scener, til hvilke Doublet havde været Vidne, -vare gruopvækkende. Det Hele var saa oprørende, at man selv i England -omsider synes at have fattet Medynk med de Ulykkelige: hvad der endnu var -ilive af de fangne Skibsmandskaber blev ifølge den engelske Regjerings -Foranstaltning ført til Themsen, og ombord i engelske Fangeskibe -henslæbtes derefter de følgende Aar, indtil Fredens Afslutning gjorde -Ende paa Fangernes Lidelser. - -„I Havre,“ sagde Doublet, „betraadte jeg paany mit Fædreland. Jeg var -bleven en gammel Karl, men videre end til Cadet havde jeg ikke bragt -det; hvad var der for mig at gjøre? Intet andet Valg end Marinen frembød -sig for mig; nogle Aars fortsat Fart maatte der til for at opfylde -Betingelserne for Forfremmelse — jeg blev Lieutenant; men mit glade -Ungdomshaab var tilintetgjort. Senere er jeg bleven lieutenant de -vaisseau, og nu længes jeg kun efter det Øjeblik, da jeg har tjent mine -25 Aar og kan gjøre Fordring paa den Pension, der under mit øvrige Liv -vil sikre mig et tarveligt Udkomme.“ - -Doublet havde fra sit Ophold i England medbragt enkelte engelske -Sædvaner. Naar jeg gjorde Dagvagt med ham, indbød han mig med en vis -triumpherende Mine til at drikke Thee med sig. For en Nordbo antog han, -at dette maatte være et Tractement. Theen var naturligviis uden Fløde, og -istedenfor Smør serveredes Syltetøi. Jeg fandt det Hele fortræffeligt, -og det interesserede mig at høre den brave Doublets Skildringer af hans -Ungdomsaar, hvad der endnu staaer for mig som et sørgeligt Bidrag til det -store Kejserdømmes Krigshistorie. - - - - -Capitain Bazoches Garderobe. - - -Mr. Bazoche, Chef for Fregatten „_Marie-Thérèse_“, var en excentrisk -Personlighed. Han var superlativ i Alt, hvadenten det var Tjenestesager, -personlige Anliggender eller Ubetydeligheder, der tiltrak sig hans -Opmærksomhed. Opfarende og heftig var han samtidig dermed godmodig og -interesserede sig til enhver Tid for sine Underhavendes Vel. Han var -som Følge heraf afholdt af Officerer og Mandskab ombord, og de Aar, jeg -tilbragte under hans Commando, henregner jeg blandt de behageligste, jeg -har tilbragt under min Tjeneste i Frankrig. - -Capitain Bazoche sværmede for Klæder. Ikke at han selv udpyntede sig -som saa mange andre Officerer, man færdedes iblandt, men overalt, hvor -han kom hen, vakte en eller anden Nationaldragt hans Beundring; en -saadan maatte han eie, og, da han havde faret endeel, var hans Garderobe -efterhaanden voxet op til et Slags Museum, i hvilket Tyrkedragter og -Burnusser, sydamerikanske Ponchoer og Sømandsklædninger af forskjellig -Art afvexlede med hinanden i utrolig Sammenblanding. Alt dette førte han -med sig ombord. Fra Tid til anden skulde samtlige Sager udluftes; det var -da en Morskab for Officererne at beskue Garderobens forskjellige Dele, -ligesom det i høi Grad smigrede Chefen, naar Noget syntes at vinde Bifald -eller at opvække Beundring. - -En graa strikket Klædning, bestaaende af Trøie og tætsluttende Beenklæder -med ivævede Sokker, det Hele belagt med et tommetykt, indvendigt Lag -Uldgarn som en spækket Maatte, tiltrak sig min Opmærksomhed. „Tør -jeg spørge, Hr. Capitainen, hvorfra disse Klædningsstykker stamme?“ -Forklarende meddeelte han, at Dragten hørte hjemme paa Nyfundland. „Intet -er fortrinligere end denne Dragt,“ fortsatte han; „altid om Natten bør -man have den ved sin Koie; i en Haandvending er man heelt paaklædt blot -ved at iføre sig disse to Klædningsstykker, og i et Nu kan man være paa -Dækket i paakommende Tilfælde. Jeg begriber ikke, hvorfor den Klodrian -af en Hovmester stuver disse Sager bort om Læ!“ Hovmesteren blev kaldt, -og til ham udstedtes streng Befaling til, at de omhandlede Klæder altid -skulde være ved Haanden, at de skulde ophænges paa en særegen Krog ved -Hovedgjerdet af Capitainens Koie, saaledes, at han om Natten i største -Skynding kunde komme paa Dækket, om uforudseete Begivenheder skulde -indtræffe. - -Tre Dage efter havde jeg Hundevagt. I al Ro gik jeg paa Dækket, da -en graa Skikkelse med eet viste sig for mig; det var Mr. Bazoche i -sine Nyfundlands-Klæder. — „Jeg saae paa Uhret,“ udbrød han, „ikke 15 -Secunder har jeg været om at iføre mig disse Overstykker; de ere ganske -fortræffelige.“ Vi vare dengang naaede ned noget sønden for Æquator, -en svag Syd-Ost Passat fyldte næppe vore Seil, Alt var Stilhed og Ro, -og i nogen Tid spadserede den graa Mand ved min Side op og ned ad -Dækket med lydløse Trin paa sine spækkede Hosesokker. Med eet standsede -han. „Det er forfærdelig varmt inat!“ udbrød han. Jeg yttrede, at det -næppe var varmere end de forrige Nætter. Han gjentog: „Jeg finder det -afskyelig varmt,“ og, da jeg i al Ydmyghed bemærkede, at den varme -Klædning dog muligen kunde bidrage hertil, forsikkrede han, at Dragten -var fortræffelig; han antog derimod, at han ikke befandt sig ganske vel, -ønskede mig Godnat og forsvandt i sin Hytte. - -Et Par Dage efter fortalte en af Officererne ved Messebordet, at en -lignende Scene var foregaaet paa hans Vagt den foregaaende Nat. Vi morede -os over den graa Chef, og naturligviis afgav det spækkede Hylster, som -han iførte sig saagodtsom lige under Linien, rigelig Anledning til Spøg -og Bemærkninger. - -Faa Dage senere havde jeg atter Nattevagt. Den graa Mand kom paany -tilsyne. Efter nogen Tids Forløb klagede han atter over den utaalelige -Varme, hvilket paany blev imødegaaet med den Bemærkning, at det dog -sikkert maatte være Nyfundlands-Dragten, som nærmest var Aarsag hertil. -Dennegang svarede han Intet, men med Ønske om „God Vagt“ forlod han -Dækket. - -Næste Morgen stor Scene. Hovmesteren blev kaldet, og ud fra Hytten kom -de graa Klæder ham farende lige i Hovedet. „De fordømte Klæder!“ lød -det i en heftig Tone, — „man kvæles jo i dem af Varme! — Skaf dem -øieblikkelig af Veien! — Jeg vil ikke have dem her, jeg vil ikke see dem -for mine Øine, bort med dem!“ og den graa Klædning forsvandt nede i det -Inderste af Garderoben, for senere at erstattes med en eller anden af de -øvrige phantastiske Dragter, som det kunde forudsees snart vilde faae en -lignende Skjæbne. - - - - -Rio-Janeiro. - - -Rio-Janeiro udmærker sig ved sjelden Skjønhed. Allerede naar man anduver -det høie Cap Frio, faaer man en Følelse af den Naturs Storhed, som her -udfolder sig. Bjerge i alle Skikkelser optaarne sig over hverandre; ikke -faa ere formede som Sukkertoppe; snart hælde de til den ene, snart til -den anden Side, og atter gives der andre, der staae paa Hovedet med den -spidse Side ned efter og Basis iveiret. En af vore Cadetter bemærkede, -at Vorherre maatte have moret sig med at spille Tærninger med alle disse -Bjergmasser, og at han under Spillet havde ladet dem falde til Jorden og -ordne sig, som de bedst kunde. - -Ad et snevert Indløb, forsvaret paa begge Sider af mægtige -Fæstningsværker, kommer man ind paa Rio-Janeiros Rhed. Synet, der her -viser sig, er fortryllende. Tilvenstre den udstrakte By med sine Taarne, -Klostere og Kirker, forsvaret af fremskudte Casteller paa nærliggende -Klippeøer; tilhøire det smilende Praya-Grande, et Slags Anhang til Rio, -der efterhaanden er fremstaaet paa den modsatte Side af Bugten; foran -sig den vidtstrakte Rhed, istand til at rumme Alverdens Flaader, længer -borte en Mængde skovbevoxede Øer, og det Hele omkrandset af Bjerge, der i -det Indre af Bugten træde tilbage og antage en blaaagtig, gjennemsigtig -Farve — Skuet er imponerende! En Masse Skibe findes altid paa Rheden, -en utallig Masse Smaafartøier, der vedligeholde Forbindelsen imellem -Staden og den anden Side af Bugten, giver det Hele et sjeldent Præg af -Livlighed, og endelig en Vegetation, kraftigere og yppigere, end jeg -andensteds har seet den imellem Vendekredsene — man forestille sig alt -dette, og man vil fatte, at jeg anseer Rio-Janeiro for det skjønneste -Sted, der gives i denne Verden. Den saa ofte beundrede Golfo di Napoli er -Intet i Sammenligning dermed. - -Kommer man ind i Staden, modificeres Indtrykket, og Rio er da, som -saamange andre Byer, en Samling af Huse og Gader, uden at noget Særligt -tiltrækker sig Opmærksomhed. Et Theater, hvor der hver Aften under vort -Ophold blev opført Tancredo, og hvori Titelrollen blev sungen af en stor, -fed og bleg Castrat, et Museum, fuldtop af Kirker og Klostere, samt -enkelte ret smukke Qvarterer, dette er, hvad Rio-Janeiro har at opvise. -Kommer man udenfor Byen, da frydes man derimod ved al den Rigdom, som -Naturen i alle Retninger fremstiller for Øiet. San Christoval, Keiserens -landlige Residents en Miilsvei fra Staden, er udmærket smukt beliggende; -Botafago, en lille Bugt, der skærer sig ind noget søndenfor Byen, er en -yndig Plet; Udsigten fra el Corcovado, et flere tusind Fod høit, spidst -Bjerg tæt bagved Byen, er forbavsende smuk, og en mægtig Ledning fra -dette Bjerg, der fører Vand til Byens Forsyning, viser, at Portugiserne -tilbage i Tiden, ikke alene i Retning af Casteller og Klostere, have -udført storartede Arbeider. - -En Modsætning til al den Skjønhed, som den omgivende Natur udfolder, -forekom mig derimod Befolkningen at være. Ingensteds har jeg seet gulere, -mere udtærede og overhovedet mindre tiltalende Skikkelser end blandt -Rio-Janeiros „blanke“ (ↄ: hvide) Befolkning; forunderligt, hvilken -Contrast imod de spanske Colonier! Blandt Negrene derimod fandtes ikke -sjelden skjønne Skikkelser, saavel Mænd som Kvinder. Istedenfor den flade -Næse og de tykke fremstaaende Læber saaes ofte smukke, regelmæssige Træk -og langt glindsende Haar, altsaa Negre af en Race heelt forskjellig fra -den, der findes paa vore Øer. Ofte er jeg bleven staaende for at beundre -en eller anden Negerindes slanke Væxt og gracieuse Holdning, naar hun med -sin Vandkumme paa Hovedet vandrede hen ad Gaden. Der var en Smidighed og -Lethed i Bevægelser, som kun en vildt opvoxen Stamme er istand til at -bevare. - -Negerhandelen blomstrede endnu i Brasilien ved det Tidspunct, som -her omtales. Naturligviis besøgte jeg med andre af Skibets Officerer -forskjellige Negermarkeder, men Indtrykket var saa frastødende, at man -ikke fristedes til at gjentage Besøget. Liggende eller rullede sammen i -sammenkrympet Stilling laae de usle Skabninger langs Væggene i en stor, -mørk Hal, i hvilken alene Atmosphæren vilde have været tilstrækkelig til -at virke afskrækkende. Enkelte Kjøbere gik omkring og befølte Arme og -Muskler, ligesom man andensteds undersøger Trækdyr for at forvisse sig om -deres Styrke — og saa Forestillingen om den Fremtid, der ventede disse -Ulykkelige! — Nei, man behøver kun at have betraadt et saadant Marked -for i sit fulde Omfang at paaskjønne den Velgjerning, som Bestræbelserne -for at modarbeide Negerhandelen have været for Menneskeheden. Vel er -det endnu ikke lykkedes at bringe denne afskyelige Handel til aldeles -at ophøre, da enkelte Eventyrere, lokkede af den uhyre Fordeel, som en -heldig tilendebragt Expedition afgiver, endnu ledes til at give sig -af med den; men, omend Bestræbelserne tilsøes endnu ikke ganske have -kunnet udrydde Ondet, vil Forbedring af Forholdene i det Indre af Africa -forhaabentlig løse denne Opgave, alt som større Kundskab erhverves om -denne vidtstrakte, men hidtil kun saalidet kjendte Verdensdeel. - -Naar man træder iland ved det almindelige Landingssted i Rio-Janeiro, er -det Første, der fremstiller sig, det keiserlige Palads, en vidtstrakt, -men intetsigende Bygning, ved Siden af hvilket findes det keiserlige -Capel, udstyret med al mulig Pragt. Høialteret var prydet med Frelserens -Skikkelse i opreist Stilling, og over den venstre Skulder bar Frelseren -Christus-Ordenens store Ordensbaand med tilhørende Stjerne som -Stormester for den Orden, der bærer hans Navn. Man seer, i hvilken Grad -Katholicismen er bøielig og former sig efter de Folkeslags Begreber og -Forestillinger, som den har til Formaal at paavirke. Yderligere Beviis -herpaa ere de sorte Helgener, som det ikke er nogen Sjeldenhed at see -opstillede i disse Egne, og endog Frelseren har jeg seet fremstillet -som Neger. Med alle disse Forkeertheder og Afvigelser fra den sunde -Fornuft maa det ikkedestomindre erkjendes, at Katholicismen udøver en -civilisatorisk Indflydelse, hvor Neger-Slaveriet er herskende. Den sætter -en Dæmper paa Lidenskaberne og vænner den raa Hob til at underordne sig, -hvilket er det første Skridt til Opnaaelse af civiliserede og bedre -Tilstande. - -For en Lieutenant er Rio-Janeiro et misligt Opholdssted i pecuniair -Henseende. Jeg skulde i Selskab en Aften og gik i Forbigaaende ind -i en af de store Modeboutikker i Rua de Ouvidor for at kjøbe et Par -Handsker. Paa den elskværdigste Maade af Verden fremviste den franske -Modehandlerinde mig Handsker af forskjellig Størrelse og Beskaffenhed, og -efterat have truffet mit Valg spurgte jeg om Prisen. 1500 Reis — omtrent -6 Kr. i danske Penge, var Svaret. Jeg fandt denne Priis overordentlig -høi; „mais non, Monsieur“, forsikkrede Modehandlerinden, „De vil næppe -noget Sted i Rio kunne erholde dem for bedre Kjøb.“ Naturligviis var -denne Forsikring mig ikke aldeles fyldestgjørende, og jeg yttrede, at man -i Paris vilde kunne kjøbe slige Handsker for halvanden eller to Kroner -i det Høieste. „Mais monsieur,“ udbrød Mme. la modiste, bestandig i den -mest indsmigrende Tone, „troer De da, at vi ere dragne hertil alene for -at kunne glæde os ved Forandring af Luft.“ Dette Argument slog mig. Jeg -betalte mine Penge, og ofte senere, naar Colonialpriser have bragt mig -til Forbauselse, have Modehandlerindens Ord gjenlydt for mig: „Mais -monsieur, croyez vous donc que nous sommes venus ici pour changer d’air.“ - -Blandt andre brasilianske Orlogsmænd forefandt vi paa Rio-Janeiros Rhed -Fregatten „_Donna Paula_“, commanderet af Capitain Prytz, oprindeligen -dansk Søofficeer, der ved en Reduction var bleven afskediget og derpaa -havde ansøgt og opnaaet Ansættelse som Capitain mar a guerra i den -brasilianske Marine. Prytz var noget beslægtet med mig, og Sammentræffet -her med ham bidrog meget til Behageligheden af mit Ophold i Rio. Da -Prytz modtog Meddelelsen om sin Ansættelse i Brasilien, begav han sig -til London for derfra at fortsætte sin videre Reise. Den brasilianske -Regjering havde dengang netop afsluttet Kjøb i England om Fregatten -„Donna Paula“, en svær Ostindiefarer, der blev omformet til Orlogsmand, -og man tilbød Prytz at overtage Commandoen. Forskjellige Grunde -bevægede ham imidlertid til foreløbig at afslaae dette; en engelsk -Koffardicapitain førte som Følge heraf Skibet over til Rio, og Prytz -gik med Fregatten som Passageer. Ved Ankomsten til Rio modtog Prytz -imidlertid formelig Udnævnelse til Chef, og som saadan begav han sig til -Fregatten for at tiltræde sin Commando. Den engelske Koffardicapitain, -der havde ført Skibet over, attraaede imidlertid, i Lighed med Prytz, at -blive optagen i den brasilianske Marine; han antog, at den Omstændighed, -at han factisk var Chef for Fregatten, væsentlig maatte bidrage til, -at man overdrog ham den endelige Commando, og, da Prytz viste sig -langs Siden, negtedes det ham at komme ombord. Forhandlinger bleve -frugtesløse, den engelske Capitain vilde ikke opgive Skibet, og midt -paa Rio-Janeiro’s Rhed maatte Fregatten entres af en militær Styrke og -erobres, før Prytz kunde heise sin Vimpel derombord. - -Prytz vandt megen Anseelse i den brasilianske Marine. Under Krigen med -Buenos-Ayres førte han en Tidlang Commandoen af den brasilianske Styrke -paa Plata-Floden, fik derefter det Tillidshverv at overføre Don Pedro’s -anden Gemalinde, Prindsesse af Leuchtenberg, fra England til Rio-Janeiro, -men afskedigedes senere uformodet, samtidig med alle fremmede Officerer, -under en af de politiske Omvæltninger, som dengang hørte til Dagens Orden -i Brasilien. Senere udnævntes Prytz til dansk chargé d’affaires i Rio, i -hvilken Stilling han forblev, indtil Posten blev inddragen og erstattet -ved en Generalconsul. - -Commanderende paa Rheden var en anden Fremmed, nemlig Admiral Cochrane, -der førte sit Storadmirals-Flag ombord i den brasilianske Fregat -„_Pichincha_“. Cochrane var en høj, mager, rødhaaret Skikkelse, kantet -og utiltalende i sin Fremtræden, med et leddeløst Overlegeme, som han -ikke havde i sin Magt, en udpræget Typus af en ægte Scotchman. Ingen kan -drage hans Dygtighed som Søofficeer i Tvivl; Erobringen af den spanske -Fregat „_Esmeralda_“ under Fæstningen Callaos Kanoner hører til det -Dristigste, som i den Retning er udført; men baade den Buenos-Ayrianske, -den Peruvianske og den Brasilianske Tjeneste, i hvilke han efterhaanden -var ansat som Høistcommanderende, forlod han med et tvivlsomt Rygte -som Følge af hans umættelig Pengegridskhed. Det være imidlertid sagt -til hans Berømmelse, at det altid var paa en storslaaet Maade, at han -tilfredsstillede denne Begjerlighed. Afsendt til Maranhao for at dæmpe -et Oprør, brandskattede han saaledes Provindsen for egen Regning for en -uhyre Sum, der efter hans Beregning skulde tilkomme ham som Priispenge, -men hvilken Beregnings Rigtighed den brasilianske Regjering ikke vilde -anerkjende. Med de saaledes udpressede Penge seilede han directe til -England og sendte derfra sin Fregat tilbage til Rio med Quittering -til Keiseren for Modtagelsen af det af ham beregnede Beløb. Dette var -Maaden, paa hvilken Admiral Cochrane udtraadte af den brasilianske -Søkrigstjeneste, efter hvad vi erfore under et senere Ophold i -Rio-Janeiro i 1826. - - - - -To Dage paa Reisen om Cap Hoorn. - - -Klokken 4 var jeg kommen ned, efter en kold og stormende Hundevagt. Jeg -drømte om det Bal, som den ærværdige General Lecor havde givet for os -under vort Ophold i Montevideo, hvor de brasilianske Officerer syntes at -være opstillede som Decorationer langs Væggene, medens vi dandsede med -deres olivenfarvede Fruer. Musiken til den graciøse spanske Contredands -syntes at gjenlyde for mine Øren, da jeg pludselig blev vakt af vældige -Slag paa den store Musiktromme i min umidddelbare Nærhed. Fra Drømmenes -Rige blev jeg med eet hensat til den haandgribelige Virkelighed. -Jeg fandt mig henstrakt i min Koie, vugget efter Skibets voldsomme -Overhalinger, under hvilke Alt syntes at skulle tabe Ligevægten, -medens det lige udenfor min Dør gjenlød af falske Toner og skingrende -Clarinetløb. Det blev mig snart klart, at det var en Serenade, der bødes -mig af Mr. Bonasse, vor ivrige Musikdirecteur, hvem jeg tilstaaer, at -jeg under Øieblikkets Forhold bandte paa det eftertrykkeligste for den -mig viste Opmærksomhed. - -Musikøvelser og Musik om Dagen, deri maatte man finde sig, men at -forstyrres under sin bedste Søvn, dette var dog altfor galt! Vranten -raabte jeg: „Kom ind!“ — det bankede kort efter paa min Dør, og ind -traadte Mr. Bonasse, en lille, koparret, korthalset og smudsig Figur, -der under Skibets Bevægelser havde stor Vanskelighed ved at holde sig -paa Benene. I længere Tid, saa udtalte han sig, havde det været hans -Ønske at yde et Bidrag til en værdig Høitideligholdelse af den Dag, paa -hvilken Fregatten passerede Cap Hoorn; han havde derfor componeret og -ladet indstudere et Musiknummer, i hvilket han havde lagt an paa i Toner -at gjengive Vindens Hylen og Stormens Bragen, der vare saa uadskillelige -fra Ildlandets Nærhed; han smigrede sig med, at dette Arbeide vilde vinde -mit og øvrige Kjenderes Bifald, og haabede, at man ikke vilde tage ham -det ilde op, at han havde dediceret til Admiralen og Skibets Officerer -denne Composition, for hvilken han havde valgt det meget passende Navn: -„le passage du Cap Hoorn“. - -Hvad var der at svare paa en saa vidt dreven Opmærksomhed. Jeg takkede -ham naturligviis paa det forbindtligste, bandte ham i mit Inderste af -bedste Evne, og først, efterat enhver af de andre Officerer havde faaet -deres Serenade, lykkedes det mig atter at falde i Søvn og saaledes at -glemme Cap Hoorn baade i Virkelighed og i Musikcomposition. - -Hr. Bonasses Bestik havde været fuldkommen rigtigt. Ved Middag satte -den gissede Længde os 6 Miil vestenfor det i flere Aarhundreder saa -befrygtede Forbjerg, medens en usikker Observation gav os en Syd-Brede af -59° 57′. Midt i Iuli, i Hjertet altsaa af denne Halvklodes Vinter, var -det gode Veir, med hvilket denne Dag var indtraadt, en sand Vederkvægelse -efter den Række af ondt Veir, Kulde og Fugtighed, der i længere Tid -havde været herskende. Solen var endelig, om end noget disig, kommen -frem, Thermometret var steget til den usædvanlige Høide af 3° over -Frysepunctet, og Vinden havde endelig forladt det kjedsommelige vestlige -Hjørne, netop den Kant, henad hvilken vi stræbte. Kulingen havde dertil -næsten lagt sig aldeles, og, vedblev end Dønningen at være saa stærk, -at man ikke uden Øvelse var istand til at holde sig opreist, lokkede -dog idag den behageligere Luft enhver af Skibets Beboere ud af deres -Smuthuller. For første Gang i længere Tid var Dækket atter opfyldt af -spadserende Mennesker; Munterhed og Liv herskede paany, og Skibet afgav -saaledes denne Morgen en mærkelig Contrast mod de foregaaende Dages -Uhyggelighed. - -En Dags Tørveir efter langvarig Fugtighed er et Gode, der ligemeget -paaskjønnes af Enhver ombord i et Skib. Lugerne vare saaledes idag -overalt blevne aabnede for at tørre og give Luft nede om Læ; man havde -dristet sig til at oplukke enkelte Batterieporte agter, dog med Folk -ansatte for strax at lukke dem, hvis Søen under Skibets Opduvninger -skulde skvalpe ind; Joller vare strakte imellem Masterne, fra hvilke -Mandskabets vaade Klæder dinglede efter Skibets Bevægelser; de -mindre Seil vare gjorte los og hang i Festons ned fra Mærs og Vant; -Finkenetsklæderne vare blevne oplukkede, for at Folkenes Koier kunde -blive udsatte for Lufttræk, kort, Intet var forsømt, der kunde bidrage -til Skibets Beboeres Velvære. I den Iver, man viste for at naae dette -Maal, saaes det endog at være blevet tilladt nogle tilbageblevne, -halvdøde Høns at udsøge sig en Plads i Solskinnet, medens et Par Grises -Grynten lydelig tilkjendegav disses Tilfredshed over ved særdeles Naade -af Næstcommanderende at have erholdt Frihed til i en Timestid at spadsere -omkring og nyde frisk Luft paa Bakken. - -„Mildt Veir i Dag!“ udbrød en Officeer, der blæste sig i Fingrene, idet -Commissairen, Skibets Regnskabsfører, indhyllet i en Kavai op til Ørene, -endelig engang lod sig see paa Dækket. „Meget mildt“ gjentog denne, idet -han trykkede sin lodne Hue længere ned over Hovedet. „Jeg erindrer, at -paa Campagnen til San Domingo — — —.“ Denne Campagne til San Domingo, -under hvilken Commissairen havde været ansat som agent-comptable ombord i -Linieskibet „Swiftsure“, syntes altid at foresvæve ham som noget af det -mest Tilfredsstillende, han havde oplevet. De Blanke paa Øen vare blevne -myrdede, de største Grusomheder vare blevne begaaede, Colonien var gaaet -tabt for Frankrig; men bestandig stod Campagnen til San Domingo for ham -som et Ideal, til hvilket han altid søgte at bringe Tanken tilbage. - -Et „Velkommen fra Underverdenen!“, der lød fra en Gruppe agter, afbrød -imidlertid enhver videre Udtalelse fra Commissairens Side, om hvad der -under hiin skjæbnesvangre Campagne havde tildraget sig. „Et sandt Under -dog atter engang at see Dem heroppe iblandt os“, tilraabte man ham; „vi -troede Dem forlængst begraven under Massen af Deres états à colonne,“ -og Gruppen samlede sig nu omkring den Optrædende for at forklare denne -i hans Egenskab af Messeforstander, hvor passende en Anledning der i -hans Komme paa Dækket maatte være til iaften at festligholde Dagen ved -en Bolle afbrændt Rødviin. Le passage du Cap Hoorn var jo en Høitid, -Hr. Bonasse havde alt givet det gode Exempel, og, tilføiede en Officeer -spøgende, det var dertil første Gang i de sidste 14 Dage, at det -samtlige fornemme Borgerskab havde været seet paa Dækket til Luftning. -Denne Spøg var uheldig, helst i det Øieblik, da Forslaget om Dagens -Festligholdelse skulde afgiøres. Messeforstanderen, hvis Ansigt alt havde -fortrukket sig noget ved den megen Velkomst, da han først kom tilsyne, -blev ved denne Udtalelse end mere alvorlig. „Jeg vil frabede mig al -Ansættelse i Borgerskabet“, tog han meget stødt tilorde; „siden jeg var -agent-comptable med Orlogsskibet „Swiftsure“, har jeg faret saameget, at -jeg nok troer at kunne hævde min Plads, endog blandt Skibets mere erfarne -Sømænd.“ — „Godt Ord igjen!“, bemærkede Officeren, „dog synes det, at, -om De i Aarenes Løb skulde have faret saaledes, som De i den sidste Tid -har faret her ombord, har Leiligheden just ikke været stor for Dem til -at samle Erfaring.“ — „Undskyld, men, siden jeg var med til San Domingo, -kan jeg forsikre Dem om, at jeg aldrig har været paa Søen, uden daglig at -afsætte Skibets Plads i mit Kaart.“ Her trak man lidt paa Smilebaandet ad -Talerens Begreb om Sømandskab — „Nok muligt, Commissair, men De maa dog -tilstaae, at det hele civile Personale i de sidste Uger er blevet ført -omkring med Skibet som sande Murmeldyr i deres Baase.“ Dette var den -meget ømfindtlige Commissair for meget. „Man kan være Sømand uden netop -at bære Epauletter“, udbrød han forbitret; „siden jeg var med Linieskibet -„Swiftsure“ for 20 Aar siden, troer jeg at kunne bestaae min Prøve mod -mangen Anden, hvor store Ord han end fører i Munden; jeg vil sige Dem, at -jeg endnu aldrig er faret over Søen som en Kuffert.“ - -Som var det oprørte sydlandske Blod ikke tilstrækkeligt til at holde -Varmen vedlige, gav Commissairen sig til trampende at spadsere hen ad -Dækket. „Blæk-Sømanden blev vred!“ udbrød Taleren; „Murmeldyret var ham -for svært at døie“, bemærkede en Anden, og, idet denne leende vendte sig -til Admiralens Secretair, som netop var kommen til, fortsatte han: „hørte -De, at han frabad sig al Sammenligning med en Kuffert? Jeg vil sværge -paa, at det var Deres Kæmpe-Meubel, som han i sin Vrede sigtede til.“ - -Secretairen, Mr. Rampal, var en rar og godmodig Provençaler. Togtet med -„_Marie-Thérèse_“ var hans første Campagne tilsøes, og, ukjendt med den -Mængde Smaa-Installationer, der saa væsentlig bidrage til Behageligheden -ved Opholdet ombord, havde han, mulig ogsaa af økonomiske Hensyn, ladet -sig forfærdige en eneste stor, fiirkantet Kuffert, som i Forbindelse -med en Sofa, der benyttedes som Seng, udgjorde det hele Bohave, der -fandtes i hans Lukaf. Naturligviis blev Secretairen jævnlig drillet med -Hentydninger til hans udsøgte Smag for bekvem Møblering, og, da Talen -atter rettedes hen mod Kufferten, yttrede han, at det dog efterhaanden -blev noget eensformigt altid at skulle høre tale om dette uheldssvangre -Møbel. „Ja, „svanger“, det var et sandt Ord, De der kom med“, fortsatte -Officeren; „det Bedste, De kunde gjøre, vilde være at lade den rasere.“ -— „Og mit Tøi?“ indvendte Secretairen. — „Ja, Deres Tøi er saa vel -forvaret, at De i mindre end en halv Time jo ikke er istand til at bringe -nogen Skjorte frem fra Kuffert-Bunden.“ — Her begyndte den Angrebne sin -allerede tidt gjentagne Forklaring om hiint Møbels Hensigtsmæssighed, og -som altid endte han med, at Kufferten var ham aldeles uundværlig; den -støttede hans Koie tværskibs paa den solideste Maade af alle, uden den -vilde han ikke være istand til rolig at sove i sin Seng, og høiligen -maatte han prise den Indskydelse, der ved Afreisen havde bragt ham til at -lade sig forfærdige et saa fortræffeligt Møbel. - -Medens man endnu morede sig over Secretairens Sands for hensigtsmæssigt -Arrangement, lededes Opmærksomheden pludselig hen i en ganske anden -Retning. En mægtig Albatros, Kæmpe af en Søfugl, der er Cap Hoorns og -Cap Godthaabs Breder egen, var bleven fangen paa en Line med noget -Flæsk, som man havde ladet slæbe i Skibets Kjølvand. Med udstrakte -Vinger blev Fuglen i dette Øieblik trukken ind over Hakkebrættet; den -foer forefter hen ad Dækket, og, idet den kom forbi Commissairen, der -endnu med lange Skridt spadserede frem og tilbage, tørnede den med -Næbet imod hans ene Støvle og overgød denne med en Opkasten, der stedse -frembringes hos disse Søfugle, naar de komme ind i et mere indesluttet -Rum. Commissairen sparkede og bandte; men Doctoren tog den herlige Søfugl -under sin Beskyttelse. „Aldrig Fred her paa Dækket“, udbrød Commissairen -i Heftighed, — „ikke nok med Kulde, Snee og Regn, men ovenikjøbet skal -man endnu bides i Benene af saadanne fordømte Dyr!“ Paa Campagnen til San -Domingo var noget Lignende aldrig hændet ham; han svor paa, at han i de -første 14 Dage ikke igjen vilde sætte sin Fod paa Skandsen, og med sine -Regnskabs-Bøger lukkede han sig inde i sit Lukaf; han trak Gardinerne tæt -sammen for ikke at forstyrres i sit Arbeide, — og ved en god og rolig -Søvn søgte han Trøst saavel over Frost som og over det ringe Avancement, -der havde fundet Sted i Søadministrationen siden „Swiftsure“’s Togt under -Lecleres ulykkelige Expedition i 1801. - -Jeg imødesaae imidlertid det Øieblik, da Albatrossen vilde blive flaaet. -Naturligt, at Doctorens kraftige Bistand mod Commissairens Vrede kun var -foranlediget ved Lyst til at besidde Dyret udstoppet. En Fugl med 10 Fods -Vingeslag, ikkun at finde paa høie sydlige Breder, vilde være en smuk -Acquisition for en naturhistorisk Samling; den vilde danne et værdigt -Sidestykke til de Exemplarer af Petreller, pailles en cul, Torskefugle -m. fl., der Tid efter anden vare blevne underkastede Doctorens -videnskabelige Behandling, og ingensinde blev det tydeligere end her, -hvilken Fare man udsætter sig for ved at være udmærket og fremtrædende i -sin Art. - -Fuglen sad imidlertid og krøb sammen i Krogen ved en Rapert. Da Intet -hindrede den, havde den gjentagne Gange udspilet sine Vinger og forsøgt -at begive sig paa sin vante Flugt, men forgjæves. Dækket er ikke elastisk -nok for disse Fugle til at give sig Fart, Rummet er dertil, som Følge -af Bastingagen, altfor indsnevret, og det blev saaledes umuligt for -Albatrossen at hæve sig op over Finkenettet. Den var nu udmattet af sine -forgjæves Forsøg, den søgte blot at forsvare sig mod Enhver, som kom den -nær, og afgav et levende Billed paa den ulykkelige Tilstand, i hvilken -hver den bliver hensat, der ikke længer er istand til at bevæge sig i den -Sphære, for hvilken Naturen har begavet ham med Anlæg. - -Aldeles uventet opgik imidlertid et Glimt af Haab for den saagodtsom -allerede til Videnskaben hjemfaldne Albatros. Hr. Bonasses Exempel blev -paany bragt i Erindring, og det blev foreslaaet at Albatrossen, forsynet -med et Halsbaand med Datum og Skibets Navn, skulde blive et svævende -Monument paa denne Høide for Skibet og dets Besætning. Det gjør mig ondt -for Officerernes Interesse for Zoologien at maatte tilstaae, at denne -Idee fandt Tilslutning. Doctoren protesterede forgjæves paa det Ivrigste; -han havde ikke ventet at finde saa liden Sands for Videnskabelighed -blandt Skibets Officerer; det vilde være et formeligt Barbari at -unddrage et saa udmærket Exemplar fra hans Behandling — Alt forgjæves. -Vaabensmeden blev kaldet, Halsbaandet blev bestilt, og Fuglen var frelst. - -Ved denne Tid var Luften, omend bestandig disig, bleven noget klarere, -og til stor Overraskelse lød det uventet fra Manden paa Udkig paa -Fokkeraaen: „Land forud om Bagbord!“ — „Land forud om Bagbord“, gjentog -en Underofficeer meldende til den vagthavende Cadet; man varskoer for -Land forud om Bagbord, meldte denne igjen til Officeren paa Vagtsbænken. -„Jeg tror Fanden plager Dem“, udbrød denne, „Smørland“, smaalo en Anden, -„bestemt en Deel af det sydlige Continent“, raabte en Cadet i Extase, og -man forglemte nu baade Albatrossen og Officerernes Barbari. Uagtet enhver -Tvivl var dog i et Øieblik det hele Bagbords-Finkenet besat med Hoveder -og Kikkerter, der i den angivne Retning speidede den disige Horizont. -Den vagthavende Officeer beordrede en af de vagthavende Cadetter at gaae -op paa Fokkeraaen for at forvisse sig om, hvad det var, Udkiggen havde -seet. „To temmelig høie Humpler, omtrent 4 Streger foranfor tværs“, lød -Cadettens Stemme kort efter fra Fokkevantet. „En ny Opdagelse!“ gjenlød -det fra flere Munde, medens nogle af Officererne fra et høiere Standpunct -søgte at erholde Sigte af den ubegribelige Kyst. At det ikke var -Smørland, forekom det disse for afgjort; det saae ud, som om flere Steder -af Landet vare bedækkede med Snee, og, var det ikke for det Usandsynlige -derved, tog det Hele sig ud som en Ø eller en Klippe, mulig henhørende -til den da nylig opdagede Øgruppe, der endnu ikke var aflagt i Kaartene, -og som havde Navn af Syd-Shetlands Øerne. - -Hvilken Mark for videnskabelig Undersøgelse! meente en af Underlægerne -og glemte endog ved Forestillingen herom den lave Thermometer-Stand, -der hidtil ikke havde tilladt ham at forblive mere end høist en halv -Time daglig paa Dækket. I Tankerne smigrede han sig alt med den glade -Forventning, at Kystens nærmere Undersøgelse muligen kunde hidføre en -hæderlig Omtale for ham til Ministeren og ved forefaldende Avancement -komme ham tilgode. - -Chefen var imidlertid kommen paa Dækket. Man havde loddet uden at faae -Bund, og, saa godt som det løie Veir og den svære Dønning tillode det, -var Coursen bleven sat skjønsere ind imod den opdagede Kyst. Klokken var -alt bleven 3; den korte Dag nærmede sig sin Ende, og lidet Haab var der -kun tilbage om at faae nogen ordentlig Kjending af Landet, da Disen, -idet Solen blodrød gik ned i det Stille-Ocean, et Øieblik blev brudt i -Horizonten; vi vare da kun 1½ Miil fra den gaadefulde Ø, — den viste sig -at være, ikke fast Land, men derimod at bestaae af to tæt til hinanden -stødende Isbjerge. - -„Doctor, Deres Forventninger bleve til Vand“, yttrede en Nærstaaende -kort efter til den skuffede Læge, der, efterat Fregatten havde forandret -Cours, endnu i Tusmørket vedblev at stirre hen imod de svære Ismasser. -Han blev afbrudt i sine Betragtninger af Vaabensmeden, der bragte det -fuldførte Albatros-Halsbaand op paa Dækket. Man trøstede Overlægen med, -at man nok vilde fange en ligesaa smuk Albatros igjen, der da skulde være -ham hjemfalden. Med nogen Grund indvendte han, at een Fugl i Haanden var -bedre end ti i Luften; han indsaae imidlertid, at Yttringer af Misnøie -kun vilde være til ringe Nytte, omend den tilbudte Expectance paa et af -de flyvende Exemplarer kun syntes at være ham lidet tilfredsstillende. - -Paa den tynde Messing-Strimmel læstes: „Fregatten Marie-Thérèse, 60° -Syd-Brede, Cap Hoorns Meridian, 20 Juli 1824“. Denne Indskrift blev gjort -fast om Fuglens Hals, og Albatrossen blev herpaa kastet iveiret, ud over -Finkenettet. Først efterat have berørt Vandet blev den istand til at -hæve sig paa sine Vinger, og strax flokkede sig fire eller fem andre -Søfugle om den, som var det for at betragte dens uvante Pynt eller for -af Indskriften at erfare Skibets Navn. Uanfegtet af sit tvungne Ophold -ombord, vedblev Albatrossen med sin gracieuse Flugt at omsvæve Skibet. Da -Mørket kort efter faldt paa, kunde man endnu skjelne den i vort Kjølvand, -og fire Dage efter blev den, til stor Morskab for Mandskabet, endnu -gjentagne Gange seet med sit blanke Halsbaand tumlende sig i Skibets -Nærhed. - -Veiret holdt sig vedvarende smukt. Efter Solens Nedgang havde en frisk -Brise af østlig Vind reist sig, og, omend den jævnlige Opmuntring, der -hørtes til Udkigs-Folkene om at see vel ud, samt Mængden af Øine, der -bestræbte sig for at gjennemtrænge Mørket forud, viste, at man ikke -var uden Frygt for at løbe imod omdrivende Ismasser, vedblev den glade -Stemning uforstyrret at gjøre sig gjældende, som altid paa Søen er en -Følge af god Vind og godt Veir. - -Under den vedholdende Dønning var det forbundet med Vanskelighed -at faae en Stol til at staae fast; ikke destomindre optoge Skak-, -Domino- og Tokadille-Spil de sædvanlige Eftermiddags-Timer. Uanseet -Messeforstanderens Vrantenhed lykkedes det at faae nogle Boller afbrændt -Rødviin med en efter Messens Beholdning afpasset Souper paa Bordet, ved -hvilken vi under Spøg og Lystighed festligholdt den Dag, paa hvilken vi -vare naaede forbi Syd-Amerikas yderste Spidse. Et af Messemedlemmerne -havde til Ære for Dagen forfattet et Digt, der førte Tanken den lange -Vei hen til Omgivelserne, vi havde forladt i Hjemmet. Mangen Skaal -blev udbragt, og mangt et Glas blev tømt paa alle derværende Kjæres -Velgaaende, og først seent brød man op for efter et flygtigt Besøg paa -Dækket at søge den Hvile, hvortil enhver af os vagtgjørende Officerer -efter de foregaaende Dages stormfulde Veir høilig kunde trænge. - - * * * * * - -Den næste Morgen var Veiret endnu smukt. Vinden holdt sig østlig; med -rask Fart stode vi Nord-Vest hen, og som sædvanlig ombord under saadanne -Omstændigheder beskjæftigede man sig allerede med allehaande Gisninger -og Beregninger om den Dag, paa hvilken vi vilde være istand til at naae -Havn. Dønningen, der vedblivende havde været voldsom, syntes imidlertid, -snarere end at lægge sig, at være i Tiltagende. Ud paa Eftermiddagen -antog Veiret et truende Udseende, og, da Mørket faldt paa, indhylledes vi -i den samme tætte Taage, der i de sidste 14 Dage næsten bestandig havde -omgivet os. Thermometret faldt under Frysepunctet, og Kulingen tiltog -saa hurtig, at, da Trommen kaldte os til Middagsbordet, var Fregatten -allerede under torebede Mærsseil. Middagen hengik ikke uden Forstyrrelse. -Under den stærke Bevægelse snublede en Oppasser med Suppeterrinen; -Commissairen, hvem Landofficeren kom til at spilde en Tallerken -Bønnesuppe i Skjødet, forsikkrede, at han siden Linieskibet „Swiftsure“’s -Togt aldrig havde havt en saa ubehændig Nabo ved Bordet; Secretairen -tumlede med en Stol, nogle Viinflasker, adskillige Tallerkener og sin -Sidemands Kjoleskjøde ned i Læ; under hver Overhaling truede Messebordet -med at give efter under Vægten af de Mennesker, der klamrede sig til -det for at holde Balance, og under disse lidet tiltalende Forhold var -Maaltidet naturligviis snart tilende. Allerede Klokken 5 gik tredie Reb -i Mærsseilene, og Krydsseilet blev beslaaet; flere af Officererne fik -Tjenesteforretninger at varetage, andre forlode Messen for at være ved -Haanden, om noget skulde forefalde, medens det øvrige Messepersonale -efterhaanden trak sig bort og søgte Tilflugt i deres respective Lukafer. - -Det er en Mærkelighed paa disse Breder, hvor hurtigt godt Veir kan -blive paafulgt af Storm. To Timer tidligere skød Fregatten som en Maage -igjennem Vandet, nu knagede den og vred sig, altsom den svære Kuling -med Voldsomhed trængte den igjennem den høie Sø. Ruskregn og Sneebyger -vare fulgte ovenpaa det forholdsviis klare Veir, og for Mørket var man -næppe istand til at see en Haand fra sig. Skummet for Bougen stod ind -over Bakken, Søen havde jaget Udkigsfolkene høit op i Fokkevantet, og -selv Mandskabets sædvanlige Opstilling ved Koiernes Modtagelse var efter -Ordre bortfalden for ikke at udsætte Koierne for at blive gjennemblødte. -Tokadille optog ikke denne Aften de vante Timer. En klagede over, at -det var ham for uroligt at læse, en Anden over, at det lækkede igjennem -Dækket ned paa hans Skrivepult, og tidlig søgte Enhver til Ro, hvem ikke -Tjeneste netop kaldte paa Dækket. - -Jeg var ifærd med at følge disses Exempel for at samle Kræfter til -Dagvagten den næste Morgen, da jeg hørte, at et af Vagtskifterne -blev purret ud for at mindske Seil. Herved var vel egentlig intet -Overordentligt; Folkene gik i tre Qvarterer, en Trediedeel af Mandskabet -var altsaa kun paa Dækket, og i haardt Veir maatte den anden Trediedeel -ikke sjelden gaae Vagt-Skiftet tilhaande. Ikkedestomindre var jeg hurtig -i Klæderne og igjen paa Dækket. Kulingen var i bestandig Tiltagende, -Skibets Bevægelser meget voldsomme og Mørket uigjennemtrængeligt. Man var -iværk med at bjerge Storseilet; de stivfrosne Touge skurede hen langs -Dækket, langsomt hævede det bugnende Seil sig op under Raaen, og som -befriet fra en mægtig Byrde gjennemskar Fregatten med fornyet Lethed de -svære Bølger, hvis Skum dog jævnligen vedblev at oversvømme den forreste -Deel af Dækket, medens Søstænk fra Laaringen fra Tid til anden foer hen -over den med Sand bestrøede Skandse. - -Der var givet Ordre til, at Storseilet skulde beslaaes. Isslaget, der -havde gjennemtrængt Dugen, vanskeliggjorde dette Arbeide, og herved var -det blevet gjort nødvendigt at kalde Frivagts-Qvarteret op paa Dækket. -Mandskab blev sendt tilveirs, vel omtrent en halvhundrede Mand, og i -bogstavelig Forstand vare disse snart ude af Sigte; de sorte Pletter, som -de først dannede i det luv Storvant, forsvandt aldeles; de hensmeltede i -den mørke Masse, som Fregattens Seil og Reisning dannede, og snart var -det kun, naar deres Raab om at hale et Givtoug eller en Gaarding for -igjennem Vindens Larm naaede Dækket, at man erholdt Bevidsthed om, at de -vare beskjæftigede med at opfiske det stivfrosne Seil. - -Den, der ikke er Sømand, eller som kun om Sommerdage har seet Matrosen -udføre sin besværlige Dont, vil vanskelig kunne danne sig en klar -Forestilling om de Møisommeligheder, for hvilke Matrosen Vinterdage, paa -høie Bredegrader, er udsat. Sammenlignet med haardt Veir om Sommeren, er -Vinterstormen ikke sjelden orkanmæssig; den er hyppig, vedvarende, og, -hvad der endnu er værst, den er saagodtsom altid ledsaget af Fugtighed og -Kulde. Disse er det især, der trykke Matrosen. Engang vaad, er det i et -Seilskib saagodtsom umuligt for ham atter at faae sine Klæder tørre; vaad -gaaer han fra Dækket, og vaad kommer han paa Dækket, medens en Bevægelse -af nogle faa Skridt frem og tilbage er Alt, hvad han har i sin Magt -for at holde Kulden ude; han maa under saadanne Forhold ofte tilbringe -flere Dage uden at være istand til at faae varm Spise; han er udsat for -det haardeste Arbeide, og dog vil man aldrig see ham tabe Modet. Han er -ufortrøden, munter, sorgløs og vedholdende i sine Anstrengelser; han leer -ad Søen, der i et Skvalp dypper ham og det halve Vagtsmandskab, som havde -de Alle været overbord; han er rede til hvert et Arbeide, det være nok -saa strengt, naar Omstændighederne fordre det, og skyer ingensomhelst -Vanskelighed eller Opoffrelse, naar Nøden er forhaanden, selv om Liv -eller Lemmer derved skulde blive satte i Fare. - -Dette er Matrosens Lod; sammenligner man den med andre Almueklassers, -da vil man ikke finde den misundelsesværdig, og dog fordres der mere -end almindelige Evner for at kunne blive en dygtig Matros. Kraft, Mod, -Aandsnærværelse, hurtigt Begreb, saa at der øieblikkelig kan findes paa -Raad i uventede forekommende Tilfælde, ere nødvendige Betingelser, og, -seer man i Forbindelse hermed hen til det Omfang, i hvilket Matrosens -Arbeide kommer Staten tilgode, er det sikkert, at den duelige Matros -hos en søfarende Nation har et velfortjent Krav baade paa Agtelse og -Velvillie. - -Fregatten løb med en Fart af 11-12 Miil vesterefter. Søen var tiltagen, -og Alt syntes at tyde paa heftig og vedvarende Storm. Det var et stolt -Syn i Mørket at see de lysende Bølger taarne sig agtenfor Fregatten, -følge den et Stykke og ligesom kjede af ikke at kunne naae den atter -lægge sig, kun for at lade en anden Sø, skummende og brusende, -begynde den samme unyttige Forfølgelse. Som var den stolt af enhver -overvunden Modstand, hævede Fregatten sig majestætisk efter hver af dens -Overhalinger, for atter at kastes over af enhver ny forfølgende Bølge. -Den bælgmørke Nat, Vindens Piben, Søens Brusen og Larmen for Bougen, nu -og da blandet med Lyden af Storseilets Pidsken og Mandskabets Opsang paa -Raaen, forenede sig for at give Scenen et Præg af Vildhed og Storhed, der -nødvendig vilde have gjort et mægtigt Indtryk paa hver den, der havde -havt Ro til at anstille Betragtninger. Man saae Mennesket i Kamp med -Elementerne, der syntes at udfolde deres hele Barskhed og Kraft. - -Midt under en Sneebyge hørtes et stærkt Brag tilveirs. Et Par Slag -paafulgte, som Smældene af et Seil, der pidsker, — Skrig fra Storraaen -naaede Øret, og i samme Nu hørtes der dumpe Lyd som af Gjenstande, der -fra Veiret falde ned paa Dækket. En Jamren, der fra flere Steder opstod, -gav kun altfor snart tilkjende, at en stor Ulykke maatte være hændet. - -Undertoplent og Mærseskjøde til Luvart vare begge sprungne; Storraaen -havde kaiet sig op under Mærset; Mærsseilets Slag, Raaens uventede og -heftige Bevægelse, dens Glathed i Forbindelse med Skibets Overhalinger -havde gjort det umuligt for Mandskabet paa Raaen at holde sig fast, og -flere Ulykkelige vare styrtede ned. - -Hvormange? dette var naturligviis det første Spørgsmaal, der paatrængte -sig. Lanterner bleve bragte op; ved Skinnet af disse søgte man i -Ordets strenge Betydning paa Dækket og i alle Kroge efter de Nedfaldne -indenbords. — Men kunde ikke Andre være faldne udenfor Skibet! Disses -Redning var det ikke engang muligt at tænke paa; et uigjennemtrængeligt -Mørke omgav os, Søen taarnede sig som Bjerge, og med henved 12 Miles Fart -vilde ikke engang saadanne Ulykkeliges Skrig have været istand til at -naae Fregatten. - -Syv Mand med brækkede Been og Lemmer bleve opsamlede bevidstløse i -Fartøierne og paa forskjellige Steder langs Kobryggen. Mandskabet, -der kom ned fra Veiret, blev adspurgt, om de savnede flere af deres -Kammerater; det viste sig umuligt at faae nogen paalidelig Oplysning -herom. Indtil næste Morgen forblev man altsaa i den piinlige Uvished, om -Nogen, og da hvormange, havde fristet den ulykkelige Skjæbne at falde -udenfor Skibet; Usikkerheden tyngede paa enhver Mand ombord. - -Med et godt Skib under Fødder har en Storm i og for sig sjelden eller -aldrig nogen umiddelbar Indflydelse paa den herskende Stemning. Det -er først, naar en eller anden Ulykke indtræffer, at en mere alvorlig -Sindsstemning gjør sig gjældende hos et Skibs Besætning. Dækket var i et -Øieblik blevet fuldt af Mennesker, Enhver kom til for at erfare, hvad -Ulykke der var hændet — det var ikke længer Formiddagens Sorgløshed; -hos Enhver var Alvor traadt istedet, og det var, som om Tanken med eet -paatvang sig om den hurtige Omvexling, som Sømandens Liv er underkastet. - -Hvor er Jean-Baptiste? spurgte En, hvor er Michel Antoine? spurgte en -Anden. En Matros, som med en forstuvet Arm slæbte sig ned fra Veiret, -forhørte sig med Ængstelighed om sin Kammerat, som han med eet havde -savnet paa Raaen; det var ham en Beroligelse at erfare, at denne med et -brækket Been var bleven bragt ned til Doctoren; „godt endda, at han ikke -er bleven Fiskeføde!“ mumlede han. „Havde det ikke været for den fordømte -Kulde“, tilføiede en Anden, der ligeledes kom ned fra Storraaen, „vilde -vi forlængst have været klare med det Hele; Dugen deroppe er haard som -Jern“, og, altsom flere Tilskadekomne naaede Dækket, førtes de ned til -Sygelukafet for at erholde Hjælp af Lægerne. - -Storemærsseilet havde imidlertid pidsket sig istykker; man havde -ikke hurtig nok kunnet faae det opgivet, og det var blæst i Stumper. -Foremærsseil blev nu bjerget; Folk bleve sendte tilveirs for at beslaae -det, og Storraaen blev rettet. Man fandt, at denne havde faaet et Bræk, -dog ikke af Betydenhed. Folk bleve atter sendte op for at fuldføre -Storseilets Opfiskning; men at faae Foremærsseil beslaaet maatte opgives. -Foremærseskjøder bleve atter forskoddede for om muligt at frelse Seilet -fra at blæse bort, det ikke-vagthavende Mandskab blev sendt tilkois, og, -efter endnu engang at have seet til de Kvæstede og talt med Overlægen, -begav jeg mig ved Midnat til mit Lukaf. - - * * * * * - -Siden Seilføringen var bleven formindsket, vare Skibets Bevægelser, om -muligt, blevne endnu voldsommere. En Mængde Vand tog Skibet ind over -Dækket, men næsten fuldt saameget tog det ind paa Batteriet igjennem -de slet tilpassede Batteriporte. Ved hver Overhaling styrtede Vandet -ned over de lave Lugkarme, og, da jeg naaede Bannierne, fandt jeg disse -aldeles oversvømmede. Ledsaget af en Lanterne havde jeg vadende næsten -banet mig Vei til mit Lukaf, da et Skrald pludselig hørtes til Luvart: -Skoddet til Secretairens Kammer havde givet efter under Trykket af hans -umaadelige Kuffert, og i et Nu var dette Kæmpemeubel, Secretairen selv -med samt Sofa, Koieklæder, Vasketøi, Støvler og Bøger kastede ud af -Lukafet, svømmende i Læ imellem hverandre paa de overskyllede Bannier. -Mennesket troede, at Skibet gik under, i bar Skjorte vilde han fare op -paa Dækket, og virkelig havde jeg Møie med at faae ham til blot at tænke -paa at redde sit skibbrudne, omflydende Gods. Scenen var altfor latterlig -til, at man kunde forblive alvorlig, hvorlidet tilbøielig til Morskab man -end forresten kunde være. - -Der stod det halvnøgne, vadende Menneske, ikke istand til i første -Øieblik at sætte sig ind i, hvad der var foregaaet. „Fordømte Kuffert!“ -udbrød han endelig, da han havde besindet sig noget. „Métier de chien!“ -og med en Iver, der trodsede baade Anstrengelse og det kolde Fodbad, -gav han sig til, under fortsatte Forbandelser, at opfiske Skjorter, -Papirer og Protokoller. „Fanden tage baade Skib og Sø!“ — „Admiralens -Bemærkninger gaaede i Vandet!“ — „Attendez qu’on m’y rattrape!“ — „Der -svømmer da Voltaire omkring med mine Underbuxer!“ — her saae jeg den -opsamlende Oppasser lige ved at briste i Latter — „Métier du Diable!“ — -„Maudite galère!“ - -Commissairen var under alt dette i dybeste Negligé styrtet til. Med -saadan Voldsomhed var Kufferten tørnet imod hans Lukaf, at ogsaa han kom -frem i den Tro, at en ny Ulykke var paafærde. „Ogsaa afskyeligt, at man -ikke engang om Natten kan have Ro“, udbrød han arrig, da han saae, hvad -der var Aarsag til den hele Larm. — „Secretair, De burde dog idetmindste -sørge for, at De ikke forstyrrede Andre paa en Tid som denne!“ — „Les -caractères de La Bruyère gaaede i Pølen“, vedblev Secretairen ufortrøden, -„den hele Papirbeholdning ødelagt! — Bliv, til man skal faae fat paa mig -igjen!“ — „Mary rompu de Tron de Diou!!“ - -Jeg havde imidlertid skaffet nogen Assistance tilveie og antog det nu -for Tid til at trække mig tilbage fra denne Forstyrrelsens Scene. De -stridende Parter lod jeg komme tilrette, saa godt de kunde. Commissairens -Stemme blev alt mere og mere barsk, og mere end een Gang naaede mig endnu -paa Afstand Lyden af Ordene: „gammel Sømand“, „Swiftsure“ og „Campagne -til San-Domingo“. - -Mit eget Lukaf var da naturligviis eiheller blevet forskaanet for Vandets -Indbrud. Nogle Sko og et Par andre Ubetydeligheder fandt jeg flyde -omkring; men længe varede det ikke, før disse Smaating igjen vare bragte -i Orden, og i Hængekoien bleve snart Skibets Bevægelser umærkelige. -Vandets Rislen langs Dækket baade i og udenfor Lukafet, som naar Bølger -bryde sig imod en Strandbred, i Forbindelse med Vandet, der ved hver -Overhaling styrtede ned som Cascader fra Dæk til Dæk, kunde vel have -bragt En eller Anden med levende Indbildningskraft til at tænke sig -hensat til en Bjergsø, hvor brusende Vandfald hørtes i det Fjerne, medens -de oprørte Vover brøde sig imod Klippevæggen; dog kun lidet var jeg stemt -til at romantisere, og længe varede det ikke, før enhver Lyd var tabt for -mit Øre. Den, der er træt, søger ikke forgjæves Hvile. - -Da jeg overtog Dagvagten den næste Morgen Kl. 4, var Foremærsseil skjøret -og blæst bort fra Ligene. Fokken stod endnu; men ved hver Duvning var -det, som om Raa og Alt, hvortil den var udspilet, skulde springe. Med en -skjøn Fart trak den os imidlertid vesterefter, — og en Storm kan jo ikke -vare evig. - -Opholdet paa Vagtsbænken og paa Dækket var kun lidet tillokkende. -Thermometret stod 5° under Frysepunctet, og, hvor man end rørte, fik man -fat paa et Lag af Iis. Tiden faldt lang indtil Mandskabets Udpurring, -da Folkene, strax efterat de vare komne paa Dækket, bleve mønstrede for -at erholde Vished, om Nogen den foregaaende Nat skulde være falden -overbord. Ethvert Navn, der ikke øieblikkelig blev besvaret, frembragte -et synligt Røre, og strax stimlede der Folk til alle Dele af Skibet -for at søge den Paagjældende. Altsom Mønstringen skred frem, saae -man, hvorledes Ansigterne efterhaanden bleve opklarede; et Under, at -Ingen blev savnet af Besætningen! Vort Tab beløb sig altsaa til de syv -Nedfaldne. Hvor stor end denne Ulykke monne være, maatte det dog ansees -for et Held under de stedfundne Omstændigheder, at det indskrænkede sig -hertil. Hvor let kunde ikke det halve af Raaens Mandskab være blevet -kastet ned fra denne; en Fod indenfor eller udenfor Skibssiden var da -Livet om at gjøre! - -Med Dagen viste sig først Skibet i sin hele Uhyggelighed. Styrbords -Finkenet var blevet borttaget af Søen, Dækket var belagt med Snee, -og Iistappe saaes hængende, næsten hvor man vendte sig. Hønsene vare -ynkeligen omkomne i Nattens Løb, Svinene, anbragte under Sprydet, vare -halv druknede af det bestandig indskyllende Vand, saa at Messebordets -Udsigter for den nærmeste Fremtid vare høist bedrøvelige. En -Tilfredsstillelse blev mig imidlertid tildeel: Gaarsdagens smukke Veir -havde Kunstneren paa den store Tromme benyttet til at lufte denne i -Travaille-Chaluppen, han havde glemt den der Natten over, og det fandtes, -at en af Folkene, ved at styrte ned fra Storraaen, maa være falden paa -Instrumentet og være gaaet tværs igjennem dette. Mulig var Mandens Liv -bleven reddet ved at falde paa en saa elastisk Gjenstand; dog, for Hr. -Bonasse var dette kun en Biting: hans Fortvivlelse var ikke til at -beskrive. For mig som Vagthavende klagede han sin Nød i de bittreste -Udtryk. „Ingen Mulighed mere for at kunne benytte hverken Musiktrommen -eller Bækken, før vi kunne faae fat paa en duelig Artist!“ hvilken -angribende Tanke! — „Og hvor er vel en saadan at finde paa Sydhavets -barbariske Kyster“, lagde han til i en høist jamrende Tone. — Den lille -Mand var virkelig i høieste Grad komisk. - - * * * * * - -De to Dage ere her tilende. Fregatten lændser vesterefter med en føielig, -omend noget stiv Kuling, og vi ville her for en Tid ikke dvæle ved dens -Seilads. - -Skulde imidlertid Nogen interessere sig for dens videre Skjæbne paa -denne Overfart, da kan det i Korthed tilføies, at det stormende Veir, -istedenfor at lægge sig, varede i sexten samfulde Dage, at Vinden trak -sig nordlig og saaledes hindrede Fregatten fra, førend henne i August, -paa Høiden af Chiloë, at naae et mere tempereret Klima. Reisen blev -saaledes ligesaa besværlig som langvarig, da vi først tre Uger efterat -have passeret Cap Hoorns Meridian og 37 Dage efterat have forladt -Plata-Floden bleve istand til at naae Valparaiso, Hovedstationen for den -franske Flaadestyrke paa Amerikas Vestkyst. - - - - -Et Bal hos Hr. Rosalès. - - -I Begyndelsen af September, kort efter vor Ankomst til Valparaiso, bleve -Fregattens Officerer overraskede paa behagelig Maade ved en Indbydelse -til Bal hos el Senior Polycarpe Rosalès, der var Chilianer af Fødsel, -men i mange Aar havde opholdt sig i Frankrig. Denne Fest, given af -et af Stedets rigeste Handelshuse i Anledning af Fregattens Ankomst, -var naturligviis vel skikket til at vække levende Interesse iblandt -os; et chiliansk Bal var jo noget Nyt, vi skulde her finde samlet -hele Valparaisos beau-monde, og for Folk, der lige komme fra Søen, -vil til alle Tider en Dands være et virksomt Middel til at udslette -selv den sidste Erindring om havte Strabadser og Møisommeligheder. -De nye Epauletter kom altsaa for Dagen efter længere Tids Hvile, -Stadsmunderingerne bleve luftede og iførte, og med al mulig Anstand -begave Officererne sig til bestemt Tid, igjennem Brændingen, iland paa -den sandede Strandbred. - -Det havde regnet, Brolægningen var slet eller fandtes i mange Gader slet -ikke, saa at det var en velbetænkt Forsigtighed, at Oppasserne, med -Dandseskoene under Armen, paa Afstand fulgte Toget. En norsk Kjøbmand -Ring, bosat i Valparaiso og senere velbekjendt i Norge under Betegnelse -af „Guldfisken“ eller „Kongen i Drøbak“, havde jeg som halv Landsmand -faaet under Armen, og uden at ændse Smuds eller Snavs nærmede vi os Hr. -Rosalès’ Bolig, en kjøn Bygning paa een Etage som alle Vaaninger her -paa Stedet. En Stimmel af Mennesker havde samlet sig udenfor Huset; med -nogen Uleilighed havde alt enkelte af Officererne banet sig Vei igjennem -Klyngen, da en forunderlig knirkende og knagende Lyd i Afstand naaede mit -Øre. Jeg standsede og spurgte min Ledsager, hvad det var for en ukjendt -Lyd, der kom til os. „Naturligviis“, svarede han, „komme de fjernest -boende Damer kjørende til Ballet, det er for smudsigt for dem at gaae, -og den Bragen, De hører, stammer fra deres Kjøretøi.“ Jeg yttrede Lyst -til at see denne knirkende Befordring nærmere, og Hr. Ring tilbød mig sin -Ledsagelse. Istedenfor at gaae ind i Huset dreiede vi altsaa tilvenstre, -og snart vare vi i fuld Gang henad en Gade, der langs Stranden fører til -el Almendral. - -Knagningen blev stærkere og stærkere, alt som vi nærmede os denne Ende af -Byen. Meget langt gik vi, indtil vi endelig traf paa et uhyre Skrummel af -en tohjulet Kærre med Seildug over, ikke ulig de store Fragtvogne, der -langs Rhinen føre Varer fra det Indre af Tydskland; min Mentor forklarede -mig, at dette var Landets Eqvipager. To ti Tommer tykke Skiver af et -eller andet uhyre Træ dannede Hjulene, midt i disse vare fiirkantede -Huller anbragte, og i disse var igjen Vognaxlen indfalset. Denne var -afrundet paa Midten, saa at det paa denne Maade var Axlen, der dreiede -sig under Vognen, og ved Træets Gnidning mod Træ, uden nogetsomhelst -Mellemlag, blev den uhyre Knirken frembragt, der uden Overdrivelse kunde -høres en Fjerdingvei borte. - -Forestiller man sig denne Karre — til at kaldes Vogn, tænkte jeg, er -Kunsten hertillands dog endnu formeget i sin Barndom — tænker man sig den -trukken af sex Stude, og disse igjen drevne frem af en Gaucho tilhest med -Poncho og Lazo, uophørlig flankerende tilhøire og tilvenstre, saa har -man en Idee om vore Baldamers Befordringsmiddel. Rytteren eller Kusken -med sit lange Spyd stak og brummede som la mouche du coche; men at drive -det Hele fremad med en blot nogenlunde Hurtighed laa udenfor Mulighedens -Grændse. Studene fortsatte rolig deres vante Skridtgang og contrasterede -herved stærkt med den beredne Kusk, der med fældet Landse idelig foer fra -den ene Side til den anden i evigvarende Galop. - -Som vi kom hen til dette Optog, holdt Vognen udenfor en Dames Dør. -Lad os stige ind! sagde min Ven, og i et Nu var han oppe ad en bagpaa -Vognen anbragt lille Trappe, der igjennem en udskaaren Aabning i -Seilduget førte ind i denne. „Me pongo à los piès de las Senioritas“, -lød den sædvanlige Compliment, han bukkede for en af Damerne, og jeg -blev herefter i behørig Form introduceret til Forskjellige af det her -forsamlede Selskab, iblandt hvilke der var flere unge Damer, af hvis -Øine der straalede Glæde ved Tanken om den forestaaende Fest. Min -Forundring tillod mig imidlertid ikke i første Øieblik at lægge Mærke til -hele Vognens Indhold, men selve dennes mærkelige Arrangement tiltrak sig -nu min Opmærksomhed. Paa Skamler, Stole og Tæpper, lagte paa Bunden af -Kærren, vare de forskjellige Skjønheder placerede imellem hverandre i det -endda ikke ubetydelige Rum. Man spadserede her omkring fra den Ene til -den Anden, som havde man allerede været i Hr. Rosalès’s Balsal, medens -den hele Scene ovenfra blev belyst af smaa Lampetter, der hang under -Vognhimlen. Det lod dertil, som om der aldeles ikke var noget Usædvanligt -ved vor Visit; et Par Herrer kom kort efter os anstigende, og, efterat -have engageret nogle Damer til Dands paa det forestaaende Bal, forlode -vi atter med et: „Hasta ahora“ denne usædvanlige omkjørende soirée en -miniature. - -Da vi naaede tilbage til Hr. Rosalès’s Huus, fandt vi, at den om Døren -forsamlede Klynge end yderligere var tiltagen under vor Fraværelse, saa -at det endog var forbundet med megen Vanskelighed for os at bane os Vei -igjennem den tætsluttede Hob. Imod Sædvane syntes dertil Stemningen at -være afgjort fjendtlig imod os. Da jeg yttrede Forundring herover for min -Ledsager, meddeelte han mig, at Hr. Rosalès iaften havde besluttet at -give sin Fest et fransk Anstrøg, at Vinduer og Døre i den Anledning vare -blevne lukkede for Uvedkommende, og at dette, der aldeles stred imod de -hertillands gjældende Sædvaner, var Aarsag til det Opløb udenfor Huset, -vi havde været Vidne til. - -Da vi traadte ind i Balsalen, var et talrigt Selskab allerede forsamlet. -Vi bleve modtagne med den største Forekommenhed, og man saae strax, -at Hr. Rosalès var en Mand, der forenede Smag med Formue. Istedenfor -de Skrumler af Værelser med kalkede Vægge, uden Meubler og uden -nogetsomhelst hyggeligt Arrangement, der saagodtsom altid træffes i -spanske Colonier, overraskedes man her behagelig ved en Luxus og en -Elegance, der tydede paa vor Værts europæiske Uddannelse. Speile, -Gardiner, Lysekroner, Sjeldenheder hertillands, prydede de høie og -luftige Værelser; Damer, den ene smukkere end den anden, vare placerede -paa Divaner, der omgave Salen, og Alt forenede sig for at tilveiebringe -et høist behageligt Indtryk, naar man traadte ind i det smukt oplyste og -smukt decorerede Locale. - -Samtidig hermed overraskedes man ved Synet af den Mængde Uniformer, -der i broget Mangfoldighed bevægede sig, hvor man vendte Øiet. Fire -eller fem forskjellige Nationers Officerer udgjorde den overveiende -Deel af Selskabet, saa at nogle faa civilklædte Personer forekom som -mørke Puncter, der kun syntes at, være tilstede for endmere at fremhæve -Glandsen af Epauletter, Galoner og Guldbroderier. Forskjelligheden i -Holdning, Manerer og Ansigtsudtryk var hertil ligesaa paafaldende som -Forskjelligheden i Paaklædning. Englænderen med sin aabne Munderingskjole -og sit langt fremragende Kalvekryds var ligesaa let at skjelne fra -den siirlige franske Officeer, tilknappet heelt op under Hagen og med -Maltheser- og Liliekors paa Brystet, som Amerikaneren med sin lange, -dinglende Epaulet paa Skulderen fra en Chilianer i sin guldbaldyrede -Uniform; kun maa man tilstaae, at denne, efter Kjolen idetmindste at -dømme, maatte antages at ville vinde Prisen for enhver anden af de -tilstedeværende Gjæster. - -Efterat de første Præsentationer vare tilendebragte, og den første Gêne -begyndte at fortage sig, nærmede disse heterogene Masser sig alt mere -og mere til hinanden. Altsom Selskabet blandede sig, vil man imidlertid -kunne forestille sig, hvilken latterlig Grad af Sprogforvirring der i -alle Retninger maatte vise sig. Hist var det engelske Officerer, der -havde gjort the great tour on the continent; de troede sig perfecte -i det Franske og havde i den Anledning faaet fat paa nogle af vore -Lieutenanter, for hvem deres barokke Udtale gjorde Sproget aldeles -uforstaaeligt. Her var det vor Chef, der heftig discuterede med den -chilianske Admiral Blanco angaaende Bolivars Indkaldelse til Peru. Stor -Meningsforskjellighed syntes at være tilstede, og begge vare de ivrige; -men heldigviis blev Ordenes Varme afkølet ved at gaae igjennem en Tolk, -i hvilken Egenskab en her ansat Oberst Beauchef, tidligere Sergeant i -Napoleons Armee, ved denne Leilighed fungerede. Længere henne var det -Englændere og nogle Indfødte, der discuterede om Maaden, paa hvilken -Heste bedst burde opdrættes, tæt derved et Par franske Officerer, der -bragte nogle Damer deres Hyldest, paa hvad Sprog maa Gud vide, medens -nogle amerikanske, engelske og franske Cadetter, snarere ved Miner end -ved Ord, morede sig over Mærkerne paa flere af de Tilstedeværendes -Dragter, der synligen tydede paa, at disse Herrer efter chiliansk Skik -vare komne ridende til Ballet. Hvert Øieblik traf man paa en ny Gruppe, -der radbrækkede et fremmed Tungemaal, overalt gjenlød det: plait-il -Monsieur? eller don’t understand Sir; men ikke destomindre hørte man -Udbrud af Latter og Munterhed allevegne. De chilianske Officerer alene -syntes at modstaae Lysten til Meddelelse; trods deres stadselige Uniform -og deres tilsnørede Kjoler syntes de snart at være de Eneste, som her ei -vare hjemme. De trykkede deres lange, lave, trekantede Hat, med Cocarde -saa stor som et Kaalhoved, tættere op under Armen, de paatoge sig en -yderst stadselig Mine og syntes kun at være beskjæftigede med at gjøre -deres fuldkomne Ubetydelighed ubemærket af de Tilstedeværende. - -„Hvem er den Dame, som sidder der?“ spurgte jeg min Ven Ring, efter -i nogen Tid at have spadseret omkring i Salen. — „Ah, la Juanita, ja -hun gjør Furore; kom, skal jeg præsentere Dem for hendes Mama.“ Paa -en lav Divan i det ene Hjørne af Salen sad tre eller fire Mødre med -Benene trukne op under sig; til en af disse, der bed i en allerede halv -opspiist Citron, blev jeg nu trukken hen og forestillet paa sædvanlig -Maade: „Un amigo mio, Official Dinamarquès, — la Seniorita Almassa.“ -Madamen saae meget venlig paa mig. „La Seniora,“ begyndte jeg — „det er -galt,“ hviskede min Ven mig i Øret, „Seniorita hedder det“; — „ja, men -hun er over 60,“ — „Tout de même“; — altsaa, „Seniorita“, begyndte jeg -paany, og Fortrydelsens begyndende Taage forsvandt øieblikkelig fra det -rynkede Ansigt. Hun bød mig en Lugte-Melon, stor som et Æble, hvilke -man dertillands bruger at gnide i Hænderne istedenfor Eau de Cologne; -Datteren forærede mig en duftende Nellike, som hun plukkede af sit -kastaniebrune Haar, og Bekjendtskabet var saaledes snart i fuld Gang. -Uagtet mit vel næppe rene Spanske var Samtalen ikke destomindre levende, -og, førend jeg forlod Familien, var Huset paa almindelig spansk Viis sat -a la disposicion del Senior de Dinamarca. - -Den knirkende Vogn var imidlertid kommen for Døren. Dens Indhold var -blevet aflæsset, Musiken spillede op, og i muntre Rækker stillede -man sig op til Dands. Ballet begyndte; den første Tour af en spansk -Contradands var allerede næsten tilende, da en Tummel udenfor, der -allerede tidligere var bleven hørt, med eet naaede en frygtelig Høide. -Under rasende Larmen og Skraalen bleve Vinduesskodderne trykkede ind, -Dørene bragede, Vinduerne klirrede, enkelte Steen fløi ind igjennem -Ruderne, og for Uorden og Spectakel ophørte Musiken at være hørlig. Dette -frembragte naturligviis en Afbrydelse. Jeg gjorde mig rede til at afslaae -et Angreb, da jeg saae Folk ad alle Døre trænge ind i Balsalen; flere -Andre saae jeg sætte sig i Positur til at modsætte sig en saa uventet -Storm — da, forunderligt nok, den hele Tumult med eet lagde sig. Indtil -en vis Afstand ind i Salen havde de forsamlede Mennesker fra Gaden taget -alle Døre i Besiddelse; paa det af dem indtagne Terrain forholdt de sig -aldeles rolige; Stilhed indtraadte atter, og i taus Forventning syntes -Mængden at oppebie, at Dandsen skulde blive optagen paany. Musiken -spillede op igjen, den spanske Contradands begyndte atter, og Ballet -fortsattes, som om aldeles Intet var hændet. - -Tilskyndet af den ringe Opmærksomhed, man syntes at skjænke et saa -uventet Optrin, spurgte jeg min Sidemand i Dandsen, en engelsk Officeer, -der i længere Tid havde været paa Stationen, om det var Skik hertillands -at slaae Ruderne ind for at forhøje Lystigheden. „No Sir“, svarede han, -„by no means“, men man giver altid Folk hertillands Adgang til at see -til; iaften havde man imidlertid lukket til for Uvedkommende, og de have -sparket Dørene ind: „All’s right now!“ Hvert Land har sine Skikke, tænkte -jeg, og, idet jeg saae et Ansigt stukket ind igjennem hver klinket Rude -samt Dørene fulde af Hoveder i amphitheatralsk Opstilling, kunde jeg ikke -frigjøre mig for Tanken om at være henflyttet til et Theater, i hvilket -Selskabet, jeg selv inclusive, befandt sig paa Bræderne, medens de -Udenforstaaende agerede Publicum. - -Efter Dandsen fik jeg Leilighed til nærmere at betragte de Grupper, -der saaledes havde taget alle Indgange i Besiddelse. Halvnøgne Børn og -Mænd med uhyre Sporer dannede i disse en forunderlig Modsætning til -det egentlige Selskabs pyntede Personale; dog forunderligst af Alt -forekom mig Synet af de tilhyllede Fruentimmer-Gestalter, der udgjorde -den overveiende Fleerhed blandt Tilskuerne, og som øiensynlig maatte -være aldeles ukjendelige for Enhver, uden netop for enkelte Indviede. -Med Mantillaen over Hovedet, kneben sammen, saa at kun det ene Øie var -synligt, lignede de Masker eller sortklædte Nonner; de betegnedes i denne -Skikkelse som „Tapadas“, Tilhyllede, og syntes i Almindelighed at vaage -strengt over deres saa forunderlige Incognito? - -Af alle Landes Dandse har til enhver Tid Spaniernes Contradands -forekommet mig at være den eleganteste og mest gracieuse. Stillet op i -Rækker, hver Herre med sin Dame ved Siden, afløser den ene smukke Figur -den anden, og, har først det opførende Par naaet Enden af Quadrillen, -seer man den hele Række af Dandsende i gracieus Bevægelse, vel skikket -til at forhøje det Tiltrækkende ved en smuk Skabning eller til at vise en -nydelig Fod i al sin Glands. Valsetacten, hvorefter denne Dands udføres, -er derhos tiltalende i høi Grad, og som Følge af sin Dames Nærhed sættes -den Dandsende istand til at nyde baade Dandsens og Conversationens -Behagelighed. For Tilskuerne afgive disse Contradanzas et ligesaa -tiltrækkende som afvexlende Skue. - -Efter Contradandsen fulgte, til Ære for de engelske Officerer, en -saakaldet lang Engelsk. Den tog sig saavist ikke godt ud efter den ædle -og stadselige spanske Quadrille. De chilianske Mødre frygtede, at deres -Pigebørn skulde løbe Livet af sig; trætte og stakaandede naaede disse -endelig tilbage til deres Siddeplads efter det evige „op og ned og -Kjæde“, og længe varede det, førend man fik udpustet og paany blev istand -til at lade sig føre ud paa Gulvet. Endelig fik man dog en Vals igang. -De mangehaande Omdreininger og Figurer, der her under Valsen ere Landets -Skik, vare saavist ikke nogen ringe Vanskeligheder for os Europæere at -sætte os ind i; men lidt efter lidt bleve ogsaa disse Vanskeligheder -overvundne; ledede af bløde Hænder og smukke Øine bleve vi førte igjennem -disse Labyrinther, og snart troede idetmindste vi os istand til at -kunne maale os med Held endog med de mere Bevandrede i den chilianske -Dandseverden. - -Den franske Quadrille blev dandset maadelig. Udelukkende vante til -Valse-Tacten, medførte tofjerdedeels-Tacten en ikke ringe Vanskelighed -for Damerne. For Nyhedens Skyld yttrede man ikke destomindre stor Lyst -til at lære en bayle tan agradable, en saa behagelig Dands, og her blev -det Øieblikket for en af vore Officerer, min Ven Barral, til at optræde -paa en eclatant Maade. Med et passende Antal Damer blev det aftalt, at -han under vort Ophold skulde give dem regelmæssige Timer i Trin-Øvelser, -og, da vi efter flere Maaneders Forløb afseilede herfra, forsikkrede han, -at, havde end ikke Valparaisos Damer Geni for Dands à la française, vare -de ikke destomindre de elskværdigste Væsener, han sit Liv igjennem havde -truffet paa — han var dengang et godt Stykke over 40 Aar, endnu 10 Aar -ældre af Udseende og dertil begavet med en Næse saa rød, at den længe -forgjæves kunde søge sin Mage. - -Hans Roes over de chilianske Damer vil imidlertid næppe Nogen finde sig -tilskyndet til at modsige, som denne Aften var samlet med et saa smukt -Udvalg af disse i Hr. Rosalès’s Balsal. En gjennemsigtig Hud, skjøn -Ansigtsfarve, levende Øine, en nydelig Fod, en yppig og fyldig Væxt høre -til de Skjønheder, med hvilke dette paradisiske Himmelstrøg har begavet -sine kvindelige Beboere; mere behøves næppe for at kunne gjøre Krav paa -Skjønhed. At dertil noget Coquetteri ikke ganske manglede, fremgik af -den synlige Tilfredshed, hvormed enhver Hyldest blev modtagen; Viftens -snart afmaalte og snart hurtige Bevægelse tilkjendegav paa synlig Maade, -hvad der foregik i det Indre, og let var det at spore det spanske Blod, -der flyder i denne Nations Aarer. Dette Blod er, hvad Skjønhed angaaer, -saavist ikke udartet hos Racen paa den anden Side at det atlantiske Ocean. - -Naturligt, at Mængden af de Tilstedeværendes Huse med samt alle -Besiddernes Eiendele iaften bleve satte til min ligesom ogsaa til -de øvrige Officerers Disposition. Af en Dame blev jeg tracteret med -Frugt, af hvilken hun allerede havde bidt, af en Anden raktes mig en -Skefuld Syltetøj, paa hvilken hun allerede havde smagt, kort, snart -var jeg bekjendt med den store Fleerhed af de Tilstedeværende. Blandt -disse straalede som Sole la Luz og la Juanita Gana, Svigerinder til -Republikens Admiral Blanco; som var det for at forhøje hines livlige, -tiltrækkende Skjønhed, sad ved Siden af dem en uheldig Repræsentant for -vore nordiske Kvinder, gift med en chiliansk Commandeur Forster, en -Søster til Admiral, Lord Cochrane; hun var Broderens udtrykte Billede, -lang, tynd, flad, rødhaaret, og atter nær denne sad en fremblomstrende -Skjønhed, la Malenita af Familien Carrera, velbekjendt Slægt i -Chilis Revolutionshistorie. Som Nordens Taage forekom mig den stive -Englænderinde ved Siden af Sydens oplivende Sol; Modsætningen bidrog -endmere til at fremhæve hine Skjønheders Tiltrækningskraft, og nye -Grupper samlede sig bestandig om dem; man kappedes om at radbrække Spansk -ved Tilsætning af Fransk eller Engelsk, og det var kun ved Udbrud af -Latter, at den levende Samtale blev afbrudt, eller naar en begyndende -Dands bragte al Flirtation hen i de Dandsendes Rækker. - -Tiden til Spiisning var imidlertid kommen. Et rigt besat Bord fandtes -dækket, og ved dette, bugnende af Madvarer, bleve nu Damerne deponerede. -Det viste sig her snart, at det Sylpheagtige hos disse ikke kunde -modstaae Duften af spækkede Agerhøns og kolde Posteier, en uhyre -Madbegjerlighed gjorde sig gjældende hos vore Skjønne, det var, som om -graadige Ulve havde kastet sig over de frembaarne Spiser, og, fortvivlet -over en saa paafaldende jordisk Tendens hos saa ætheriske Væsener, -sluttede jeg mig snart til en Gruppe, der i Fordybningen af et Vindue -meget hyggelig gjorde sig tilgode med Skinke og Macaroni. - -„Jeg vil være fordømt!“ lød kort efter en Stemme fra en Officeer, der -som jeg tyede hen til vort Selskab i Vinduet, „om jeg nogensinde har -seet Appetit yttre sig paa en saa glubende Maade, endnu har jeg ikke -været istand til selv at faae det mindste at spise. — Kom her!“ afbrød -han sig, idet en Opvarter foer forbi med en Bakke, „lad see, hvad Du -har at byde over!“ og snart var Vingen af en Kalkun, Salat, Oliven m. -m. i pyramidalsk Form ophobede paa hans Tallerken. Knive og Gafler -fandt han imidlertid vanskeligere at skaffe tilveie end baade Viin og -Mad. „Man maa vide at hjælpe sig“, trøstede han sig med, „Tænderne ere -dog det Vigtigste“, og med Fingrene greb han om Vingen, der laa paa -hans Tallerken; „fortræffelig Lugt af Trøfler“, udbrød han, og allerede -aabnede han Munden, i hvilken den lækre Mundfuld efterhaanden skulde -forsvinde, da en mørk, skiden Haand fra Gaden blev stukken ind igjennem -en af de ituslagne Ruder. Haanden greb med Kraft om den delicate Vinge, -og i et Nu var den Eieren frarøvet. Tænderne lukkede sig instinktmæssig -sammen, en mørk Sky trak hen over det ved Trøffellugten oplivede Ansigt, -og med Haanden holdt beskyttende over sin Tallerken foer den Sultne -bort fra en Plads, hvor hans Forventninger saa skammelig vare blevne -tilintetgjorte. For os Andre blev naturligviis dette Ran Signal til et -høit Udbrud af Latter. Mængden udenfor istemmede af fuld Hals dette -skingrende Udbrud; selv den Lidende maatte snart lee med over en saa -komisk Scene, og mangt et Stykke saavel mere som mindre solid Føde blev -siden igjennem de ituslagne Ruder rakt ud til det paa Gaden staaende -Publicum. - -En Tildragelse ved Døren af en anden Beskaffenhed tiltrak sig -imidlertid snart vor Opmærksomhed. Medens Selskabet var beskjæftiget -med Spiisningen, havde Fregattens tredie Læge, et ældre Menneske, -der tidligere havde været Cavallerist, trængt sig ind blandt de ved -Indgangen staaende Grupper, og her havde han af Nysgjerrighed søgt at -trække en af de tilslørede Tilskuerinders Mantilla tilside for nærmere -at betragte hendes Ansigtstræk. Dette Brud paa de Rettigheder, der i -disse Lande tilstaaes las tapadas, blev naturligvis strax anseet som en -ikke ringe Fornærmelse imod den paagjældende Dame; Brødre og Slægtninge -viste sig, og, havde vor Doctor ikke været saa heldig atter at slippe -ind i Balsalen, er det vel muligt, at denne Scene kunde have antaget en -alvorligere Charakteer. Værten kom imidlertid til, Bevægelsen lagde sig, -og uforstyrrede toge atter de formummede Skikkelser Besiddelsen af det -tidligere indtagne Terrain. - -Vinen havde imidlertid frit circuleret og bragt Blodet hurtigere i -Omløb. Den ene Brindo eller Toast havde afløst den anden, og Damernes -Bord, der et Øieblik næsten var blevet forladt af Herrerne, var nu -atter Midtpunctet for Spøg og Latter. Champagnen kom. Denne i Syd som i -Nord lige oplivende Drik forøgede om muligt endnu mere den almindelige -Munterhed, og, da Musikken faldt ind med den smukke Melodi af Chilis -Nationalhymne: „Oid mortales el grito sagrado, Libertad!“ hævede sig fra -alle Dele af Salen et Chor, der med Begeistring istemmede denne Landets -Befrielsessang. Skade kun, at Chilianerne, der jævnlig med saa stor -Enthusiasme paakaldte Frihedens Genius, kun saa lidet syntes modne til -rettelig at benytte Frihedens Goder. - -Under Larm og Sang brød man op fra Bordet; de alvorligere Toner af -„Vive Henry IV“ og „God save the king“ afløstes af Dandsemusiken, og -det lykkeligste Menneske af Verden fandt jeg mig at være, da jeg ved la -Seniorita Carreras Side stillede mig op til Borddands. Selskabet syntes -at dele denne Tilfredshed med mig, Glæden stod afmalet paa ethvert -Aasyn, det Spanske flød ud af de mest uøvede Munde, som havde det været -Modersmaalet, man talte, ja endog al Nationalforskjellighed syntes ved -denne Tid at være udslettet i Massen af Skaaler og gjentagne Ønsker for -hinandens Vel. - -Omend ikke ukyndig i Spansk, fandt jeg mig dog foranlediget til at -rette en Undskyldning til min Dame for den mindre correcte Maade, paa -hvilken jeg var istand til at udtrykke mig. Dette, har jeg erfaret, -tilgives meget let af den unge Dame, hvem man synligen bringer sin -Hyldest. Forskjellen imellem Sæder og Skikke her og i Europa, hvorpaa -jeg alt denne Aften havde seet saa paafaldende Exempler, gav Anledning -til Bemærkninger fra min Dames Side, der morede mig meget; men det -var dog først, da vi kom til at omtale det tilstedeværende Selskab, de -forskjellige Damer, deres Paaklædning, Familie m. m., at la Seniorita -syntes at føle sig fuldkommen hjemme. Hendes Anmærkninger vare baade -træffende og fulde af Lune, men fremfor alt forundredes jeg over det -ultra-aristokratiske Standpunct, fra hvilket hun betragtede Fleerheden -af de Familier, der bleve Gjenstand for Omtale. Snarere end ved en -Republicanerindes Side skulde man have troet sig ved en Lady’s i en -engelsk Salon. Dog en smuk Pige bliver altid tiltrækkende, jeg fandt la -Malenita indtagende, og de sorte, talende Øine, det deilige Haar, den -runde, fyldige Figur forfeilede eiheller deres begeistrende Virkning. - -Omend min Skjønne dannede en hæderlig Undtagelse, er det tungt at maatte -tilstaae, naar man omtaler de af Naturen i saamange Henseender rigt -begavede Chilianerinder, at de desværre oftest savne den Dannelse, som -kun selskabelig Orden og Civilisation ere istand til at medføre. Ikke -engang altid er Dømmekraft istand til at formilde dette Onde, og man -træffer da undertiden en Uvidenhed, der ofte kan sætte Europæeren i -Forundring. Et romantisk Sving i Charakteren og en glødende Natur gjøre -hertil Manglen paa Dannelse endmere følelig, og man vil lettelig kunne -tænke sig den Indflydelse, som Lediggang og en slet Opdragelse, forenet -med locale Omstændigheder, ofte maa udøve paa disse, forøvrigt saa -elskværdige Væseners hele Udvikling. - -Hang til Fornøielse hører til de mest fremtrædende Træk i -Sydamerikanerindernes Charakteer, og fremfor Alt umættelig Dandselyst. -Baldamerne hos Hr. Rosalès vare saaledes, især efter Bordet, utrættelige. -Den livlige Stemning bragte Herrerne i evig Bevægelse, og den ene Dands -fulgte paa den anden med korte Mellemrum. Munterheden var i bestandigt -Tiltagende, Selskabet blev larmende og støiende, og det er naturligt, at -Folk, der som vi netop kom fra Søen, ikke undlode at give vor Skjærv til -den herskende glade Stemning. - -Jeg havde i en Vals med la Seniorita Malenita Carrera netop sluppet min -Dame for efter en Omdreining ifølge Landets Skik atter at gribe hende i -den anden Arm, da jeg til min Bestyrtelse, istedenfor at see hende komme -mig imøde, saae hende med et Skrig fare bort og styrte ud paa Gaden -igjennem et af de aabentstaaende Vinduer. I samme Nu opstaaer der i Salen -et almindeligt Oprør; det gjenlyder af Skrigene „Temblor!“ „Terremoto!“ -Latteren forstummer; Jesus og Maria høres paakaldte fra alle Sider, og -i grændseløs Forvirring seer man pludselig Gamle og Unge, Herrer og -Damer imellem hverandre styrte hen imod hver en Aabning, ad hvilken man -er istand til at naae ud af Huset. Ingen ændser den opstaaede Trængsel; -Enhver søger blot at bane sig Vei ud af det indesluttede Rum, medens -Udbrud af Rædsel og Fortvivlelse, Græden og Jamren samtidig høres fra -alle Sider. - -Jeg stod som forstenet og betragtede, hvad der foregik omkring mig. -Det var mig umuligt i første Øjeblik at fatte, hvilken panisk Skræk -der paa en Gang havde bemestret sig alle Gemytter; forgjæves saae jeg -mig om efter nogen antagelig Aarsag hertil, da Klirren af nogle Glas, -en let Rysten under Fødderne med eet gjorde det klart for mig, at et -Jordskjælv var Aarsag til den almindelige Forstyrrelse. Er det end ikke -Forudfølelse, saa er det dog en stærkt skærpet Sands for Iagttagelsen af -denne Naturbegivenhed, der bringer Sydamerikaneren til flere Secunder -før Europæeren at spore enhver saadan Rystelse; ud paa Gaden eller til -ethvert andet aabent Sted søger han da for at sikre sig imod nedfaldende -Mure eller Tage, han ændser under saadanne Omstændigheder Intet uden -den Angest, der betager ham, enhver Bygnings Nærhed indgyder ham Frygt, -og sikkert ville Generationer hengaae, førend Valparaisos Indvaanere -forvinde Indtrykket af Jordskjælvet i 1821, altsaa tre Aar før den Tid, -som her omtales, da flere end 10,000 af Indbyggerne bleve begravede under -Ruinerne af omstyrtende Huse og Fæstningsværker. - -Ude paa Gaden var Scenen ligesaa mærkelig som den, hvortil jeg i Salen -havde været Vidne. Skrigen og Larmen gjenlød fra alle Kanter, medens -Nattens Mørke endmere bidrog til at fremhæve det Uvante ved, hvad der -foregik. Man forestille sig en stor Byes Befolkning med eet blive vakt af -sin bedste Søvn og lige fra Sengen blive henflyttet midt ud paa Gaden; -man tænke sig denne Masse af nøgne eller halvnøgne Mennesker i oprørt -Vrimmel fare om imellem hverandre, skraalende, skrigende og betagne af -Skræk, en Mængde paa Knæ midt i Trængselen, det Hele oplyst af omvankende -Lys, med hvilke hver søger at forsyne sig, der blot i Øieblikket kan -faae fat paa et saadant, og man vil kunne gjøre sig en svag Forestilling -om de Forstyrrelsens og Forskrækkelsens Scener, til hvilke man ved en -saadan Leilighed bliver Vidne. Føier man hertil, at det ikke er Mennesket -alene, men at ethvert Dyr lægger sin Forfærdelse for Dagen ved en saadan -Begivenhed, at Tuden af Hunde, Brølen af Køer, Galen af Haner, Brægen af -Æsler paa engang gjenlyde fra alle Kanter, at Vaaningerne knage eller -styrte sammen, at Husenes Indhold kommer i en sittrende og klirrende -Bevægelse, og man vil være istand til at gjøre sig en Idee om den -utrolige Larm og den til Fortvivlelse grændsende Uro, der til alle Tider -ere et Jordskjælvs uadskillelige Ledsagere. - -Rystelsen dennegang blev imidlertid ikke af nogen Betydenhed; Husene -bleve alle staaende, og Faren var saaledes snart forbi. Først da var det -egentlig, at man fik Ro til nærmere at betragte de forskjellige Grupper, -paa hvilke de utallige bevægelige Lys kastede et rødt og usikkert Skjær. -Hist saaes en halvklædt Matrone, der fortvivlet gjentog sit Paternoster, -her var det Beboerne af et Huus, der under Angestskrig og Forfærdelse -i de mærkeligste Dragter styrtede ud paa Gaden; forvildede Mødre fore -omkring med deres skraalende Børn, pjaltede Unger blandede sig imellem -vort pyntede Balselskab, guldbroderede chilianske Officerer laae paa -Knæ i Snavset og opsendte Bønner til den hellige Jomfru, medens lige -i Nærheden en balklædt Seniorita med foldede Hænder og med største -Salvelse gjentog sit Ave-Maria; i deres Forvirring havde nogle smudsige -Børn klamret sig fast til hendes sneehvide Balkjole og søgt Ly og -Beskyttelse i dennes omfangsrige Folder; en tudende Hund accompagnerede -den forskrækkede Senioritas fromme Bønner, og Gruppen blev belyst af -en mindre end halvklædt svær Mandsperson med en Praas i Haanden, ved -hvis Skin man tydelig kunde spore det tilbagetrængte Smiil paa et Par -nærstaaende Cadetters Ansigter. Hvor man vendte sig, dannede nøgne -Mennesker, balklædte Damer, Hunde, Børn, pyntede Herrer en lige saa barok -som forvirret Hob, og jeg negter ikke, at meget af det, man fik Øie paa, -vel var skikket til at frembringe Latter, helst naar man gav Agt paa de -Bemærkninger, der ikke udebleve, hverken fra vore eller fra andre til -slige Optrin ligesaa uvante europæiske Officerer. - -Det Hele stod imidlertid ikke længe paa. Jordskjælvet indskrænkede sig -dennegang til nogle faa Rystelser, og atter samledes Selskabet i Hr. -Rosalès’s Balsal. Skræk havde imidlertid forjaget den tidligere Glæde, -og enhver Anstrengelse saavel fra Værtens som fra de fremmede Officerers -Side for igjen at bringe den svundne Livlighed tilbage blev frugtesløs. -Det var dertil blevet silde; Contradandsens Rækker bleve alt tyndere og -tyndere, Selskabet brød op, og naturligt var det, at jeg, da Familien -Carrera forlod Salen, tilbød en af disse Damer min Arm og min Ledsagelse -hjemefter. - -Jeg var færdig at rende Livet af mig for ikke efter denne natlige -Spadseretour at blive agterudseilet af Fregattens Fartøier. Pustende -og stønnende naaede jeg Landgangspladsen, hvor jeg frygtede, at man -alt havde ventet paa mig, men endnu manglede heldigviis en af Skibets -Besætning, vor tredie Doctor, hvem Ingen erindrede at have seet i -Balsalen efter Spiisningen. Man tøvede endnu omtrent et Qvarteerstid; -Doctoren kom imidlertid ikke, og utaalmodig satte man endelig af. Under -levende Passiar angaaende Aftenens Begivenheder naaede vi Fregatten, -og næppe har jeg været den Eneste, der denne Nat har drømt om smukke, -levende Øine, om klirrende Vinduer, om Jordskjælv og om chilianske -Senioritas. - -Huset Carrera blev senere under vort lange Ophold i Valparaiso saagodtsom -mit andet Hjem. La Malenita skinnede som en lysende Stjerne, og mange ere -de lykkelige Timer, jeg tilbragte i denne dannede og elskværdige Families -Kreds, hvilke jeg endnu mindes som Glandspuncter i mit Ungdomsliv. - -Næste Dag ved Frokosten erfoer jeg med Forundring, at vor tredie Doctor -endnu ikke var indtruffen ombord. Middagen kom, og endnu blev der Intet -hørt til ham. Jeg havde Vagt om Eftermiddagen, da det blev mig meldt, -at et Fartøi lagde til Siden om Bagbord. En fattigklædt Mand kom op ad -Faldrebet; han sagde, at han var pensioneret Munk, og henvendte sig -til mig med Spørgsmaal, om man ikke herombord savnede nogen af Skibets -Officerer. Han medbragte vor Doctors knækkede Kaarde, fuld af Blod, samt -hans trekantede Hat, hvis hvide Cocarde havde bragt Munken til at forhøre -sig ombord i Fregatten, hvor han forklarede, at han havde fundet disses -Eiermand, mere død end levende, henstrakt i hans Staldbygning. - -Overlægen med en Koie og behørigt Mandskab blev strax sendt i Land, og -efter kort Tids Forløb blev den Savnede, tildeels endnu uden Besindelse, -bragt ombord. Han var saaret og blodig, Klæderne sønderrevne og -blodbestænkte; med desto større Tilfredshed erfore vi dog, at der, -efterat han var bleven forbunden og bragt til Hvile, saa vidt man kunde -skjønne, ikke syntes at være nogen egentlig Fare paafærde. - -Efter et Par Dages Forløb var Patienten istand til at fortælle sine -Hændelser paa hiin for ham saa sørgelige Balaften. Efter først at have -henvendt sig til en af de i Døren staaende tapadas, ved hvilken Leilighed -kun Hr. Rosalès’s Mellemkomst havde reddet ham for Ubehageligheder, -havde han senere været heldigere, og med sin Skjønne under Armen var han -bleven ført op til en af de højere liggende Dele af Staden, hvor Byen er -opført langs Skrænterne af tre Quebradas, Bjergkløfter, der hver for sig -danne forskjellige Qvarterer af Valparaiso. Under hans Vandring her om i -Mørket, blev han pludselig overfalden af tre Guasos, chilianske Landfolk, -der styrtede løs paa ham. Han greb sit Værge, disse deres Knive, som -Landboerne hertillands altid bære i en af deres Støvletter, og en heftig -Kamp begyndte. Doctoren forsvarede sig tappert. Uagtet Overmagten var -det lykkedes ham en Tidlang at holde sine Angribere fra sig, fegtende -søgte han at trække sig tilbage; men i Nattens Mørke var han kommen -den lodrette Skrænt for nær, han var traadt udenfor Klippen og var -falden baglængs ud over dens Rand; — her slog Besindelsen ham feil, han -erindrede aldeles Intet af, hvad der senere maatte have tildraget sig med -ham. - -Munken oplyste det Øvrige. Doctoren var falden igjennem Taget paa hans -Staldbygning, der med Tagryggen var bygget op imod Klippens steile Væg; -han var derfra falden ned paa Hovedet af et Æsel, paa hvilket han havde -knækket Halsen, og, da Munken ved Middagstid havde havt Brug for Dyret, -havde han fundet Doctoren halvdød ved Siden af den ihjelslagne burico. - -Munken indgav Regning for det lidte Tab. Skaden paa Huset var ret billig -anslaaet, hvorimod Prisen for el burico var ansat uforholdsmæssig høi. -Chefen gjorde ham opmærksom herpaa; men Manden paastod, at Dyret havde -reddet et Menneskes Liv, og at det som saadant var uskatteerligt. Æslet -kom altsaa paa Skibets Regning uden Rabat, og mangen Gang blev Doctoren -senere drillet med de Forklaringer, der ved vor Hjemkomst naturligen -vilde blive fordrede af Revisionen, naar Udsættelse, som man kunde -forudsee, blev gjort angaaende Posten om Æslet i Fregattens Regnskaber. - - - - -Chefens Stokke. - - -Fregatten laa tilankers ved Valparaiso, denne „paradisiske Dal“, hvis -storartede Natur og yppige Vegetation uvilkaarlig bringer til at erkjende -Berettigelsen af det smukke Navn, som de første Erobrere have givet denne -Chilis vigtigste Handelsplads. Capitain Lasusse — senere Viceadmiral og -i 1853 Chef for den franske Middelhavsescadre — kom ombord. Han var „un -élégant“. Rimeligviis kom han tilbage fra en Ridetour og stod nu for -os som en complet Guasso: spidspuldet Straahat, stribet Poncho af et -særegent Væv, der i Folder hang ned over Skuldre og Arme, vide, sorte -Støvletter, store Sporer med Hjul af Størrelse som Speciesdalere, og -dertil i Haanden en Stok, der gav det Hele et Gentleman-Sving, der var -høist tiltalende. Vor Chef, Mr. Bazoche, hvem hans Besøg gjaldt, var -henrykt og fortabt i Beskuelsen. Lasusse maatte gjøre Regnskab for, hvor -han havde anskaffet disse vidunderlige Sager, hvis Mage vi altsaa kunde -vente snart at see indlemmede i vor Chefs Garderobesamling. - -„Og den Stok, De har der“, fortsatte Mr. Bazoche, „den er jo -allerkjæreste; har De ogsaa kjøbt den her i Valparaiso?“ Lasusse -meddeelte, at det Rør, af hvilket den bestod, en Art Bambusrør, voxede -i Mængde i en lille Bugt ved Vid à la mar, en Miilsvei nordenfor vor -Ankerplads, og at altsaa Intet var lettere end at skaffe saadanne Rør -tilveie. - -Næppe havde Capitain Lasusse forladt Skibet, før Capitain Bazoche lod -Qvarteermesteren paa Chefssluppen kalde. „Du har at gjøre Sluppen klar -til at gaae fraborde imorgen, strax efter Udpurringen Kl. 5. I skulle -roe hen i Bugten ved Vid à la mar, hvor Sluproerne skulle gaae iværk -med at afskære Rør, saamange, som Sluppen kan rumme. Frokost og Middag -skulle I tage med Eder, og jeg tænker, at I kunne være her tilbage henad -Eftermiddagen.“ - -Næste Aften kom Sluppen hjem fra sin Expedition. Den saae ud som en -Jungle eller et flydende Skovparti. Chefen yttrede sin høie Grad af -Tilfredshed, og Skovpartiet blev langet om Bord. - -Den paafølgende Dag begyndte det egentlige Arbeide. Sluproere og Flagmænd -bleve satte igang med at sortere de forskjellige Rør efter Tykkelse og -Beskaffenhed. De bleve afkappede i Længde af tre Alen, samlede i Bundter, -tolv i hver, og derefter ophængte under et horizontalt Jerngelænder, der -var anbragt omkring et stort, fritstaaende Ruf paa Dækket, opført til -Chefens Afbenyttelse. - -„Det var en god Anviisning af Lasusse“, yttrede vor Chef og gned sig i -Hænderne; „ved min Tilbagekomst til Brest vil jeg kunne forære alle mine -Bekjendte af disse udmærkede Stokke: de ville alle paaskjønne og glæde -sig over den gode Idee.“ - -Naturligviis bleve Stokkebundterne jævnligen bekikkede, befølte og -undersøgte. Efter nogen Tids Forløb viste det sig, at de lange Rør ved -at ophænges horizontalt krummede sig i Midten som Følge af egen Tyngde. -Sluproerne bleve altsaa hidkaldte, hver enkelt Rør blev overskaaret paa -Midten, saa at Længden blev noget større end en almindelig Spadserestoks; -de bleve derefter ophængte under Chefens Jerngelænder efter først at -være blevne sorterede paany, hvoraf fulgte, at Tallet blev betydelig -reduceret, idet de krummeste Rør bleve kastede overbord. - -Den foretagne Operation viste sig imidlertid efter nogen Tids Forløb ikke -ganske at have afhjulpet Ondet; enkelte Rør begyndte igjen at krumme sig, -og for at bøde herpaa udfandt Chefen, at det hensigtsmæssigste Middel -vilde være at anbringe dem i en vertical, istedenfor som hidtil i en -horizontal Stilling. Atter Sluproerne til Arbeid, ny Sortering og ny -Overbordkastning, hvorefter Resten af Rørene bleve fæstede lodret til det -alt anførte Gelænder om Hytten, saa at denne kom til at se ud som en Art -Fæstning, omgiven af en lav Palissade. - -En Maanedstid gik hen; da bemærkede Mr. Bazoche en smuk Dag, at en -Mængde af Rørene vare hentørrede og tildeels opskinnede som Følge af den -brændende Sols Indvirkning. Vel havde Enthusiasmen for Stokkevæsenet -kølnet sig noget hos ham; men jævnlig fremstod dog Tanken paany om den -Tilfredsstillelse, han lovede sig ved sin Hjemkomst til Frankrig, og -Solens Paavirkning maatte som Følge heraf modarbeides. Dette meente vor -Chef vilde naaes, naar det kunde lykkes at gjennemtrænge de forskjellige -Rør med Olie. Rørene, antog han, vilde da paany opnaae deres forrige -Glands og gjenvinde al den Skjønhed, som han tidligere havde beundret. - -Øieblikkelig blev Sagen sat i Gang. Naturligviis begyndte Arbeidet -med ny Sortering og ny Overbordkastning, hvorefter der i Toppen af -hvert af de tilbageblevne Rør blev anbragt en Huling eller Fordybning, -som Flagmændene bleve beordrede til hver Morgen at fylde med Olie. -Naar Nathuslamperne om Morgenen bleve gjorte istand, saae man altsaa -Flagmænd og Lærlinger i fuld Activitet, hver med en Oliekande i Haanden, -beskjæftigede med Vedligeholdelsen af den lodrette, men efterhaanden -mindre tætsluttede Palissade. - -Jeg troer, at Fortrædeligheder ere sjeldnere ombord end iland, og -at dette væsentlig medvirker til den Tiltrækningskraft, som Sølivet -almindelig udøver; dog selv paa Søen er man naturligviis ikke ganske -fri for Modgang, og det var i ondt Lune, at Capitain Bazoche en Dag -paa Hjemreisen kom ud paa Dækket. Intet var ham tilpas: Mærsseilene -vare ham ikke tilstrækkelig strakte, han gav den vagthavende Officeer -Ordre at sætte Seilene bedre kant; Koierne, fandt han, vare slet -stuvede i Finkenetterne; der var ikke spulet reent under Kanonerne — -„og alle disse Oliepletter!“ udbrød han, „hvor komme de fra? Jeg kan -ikke udstaae Pletter paa Dækket! Vil De lade Næstcommanderende kalde.“ -Næstcommanderende kom, og til ham blev det gjentaget, at Chefen ikke -kunde fordrage Pletter, at Dækket skulde holdes tilbørlig reent, og at -navnlig Oliepletter paa enhver Maade skulde undgaaes. - -Næstcommanderende tog Sagen meget rolig. Han forestillede Chefen, at, -naar Flagmændene hver Morgen skulde gaae omkring med Oliekander for at -fornye Olien i de opstillede Rørstokke, var det umuligt at forhindre, -at der fra Tid til anden kunde spildes noget Olie, og at Pletterne paa -Dækket ganske naturlig vare en Følge heraf. Capitain Bazoche maatte -indrømme denne Mulighed. „De fordømte Rør!“ udbrød han, „jeg har ikke -havt Andet end Ærgrelse af alt det Kram — lad dem strax alle blive -kastede overbord!“ - -Overbord gik de, og hermed var de beundrede Bambusrørs Rolle udspillet. -— Jeg forlod Fregatten i Rio-Janeiro; sikkert har vor brave Chef senere -truffet nye Gjenstande, ligesaa værdige som Spadserestokkene til at -fængsle hans særlige Opmærksomhed. - - - - -Capitain Gallois’s Hvalfisk. - - -Det var blevet Admiral Rosamel meddeelt, at Gabarren „l’_Arriège_“, -Transportskib som en halvarmeret Fregat, var afgaaet fra Frankrig for at -bringe os Proviant og Varegods; høiligen trængte vi efterhaanden hertil, -og paa Valparaisos Rhed imødesaae vi hver Dag Transportskibets Ankomst. -Maaneder hengik imidlertid, og „l’Arriège“ kom ikke. Heldigviis havde vi -efterhaanden levet os ind i de selskabelige Forhold i Valparaiso, saa at -Opholdet der var yderst behageligt; den lange Venten vilde ellers have -været utaalelig. Endelig kaldte Omstændighederne os nordefter; der maatte -kjøbes Provisioner, og jeg erindrer, at hver Foustage Meel blev betalt -med 30 Piaster. „Arriège“’s Udeblivelse var en dyr Historie for den -franske Regjering. - -Vi løb op langs Kysten af Peru. En mere øde og afskrækkende Kyst troer -jeg aldrig at have seet. Overalt mørke Klipper, bedækkede med hvidt -Sand, ingensteds nogen Vegetation, der kunde bryde den trættende -Eensformighed, og, som om Forsynet var kommet til den Overbeviisning, -at Læ for Skibe vilde være overflødig paa en Kyststrækning, hvor haardt -Veir er ukjendt, fandtes ikke en eneste Havn ligefra Arica til Callao, -en Strækning af over hundrede danske Miil. Paa de enkelte Steder, vi -ankrede ved denne aabne Kyst, var Massen af det Fugleskarn, der i Løbet -af Aarhundreder havde ophobet sig, saagodtsom det Eneste, der var istand -til at tiltrække sig vor Opmærksomhed. Allerede dengang havde man begyndt -at udføre til Europa dette Product, der nu som Guano spiller saa stor en -Rolle. - -De politiske Begivenheder i Peru var det, der havde bragt os nordpaa. -Vi ankrede ved Churillos, et Par Miil søndenfor Lima, og herfra begav -vor Admiral sig til den peruvianske Hovedstad. Ogsaa ved Churillos -ankrer man paa en aldeles aaben Rhed. Under dette mærkelige Himmelstrøg, -hvor man ligesaa lidet kjender til Regn som til Blæst, er den svære, -uophørlige Dønning imod Land saagodtsom den eneste Ulempe, for hvilken -Skibe ere udsatte. For Hyggeligheden ombord er imidlertid denne Ulempe -langt større, end man almindelig forestiller sig. Man tænke sig: Maaneder -igjennem knap at kunne staae paa Benene — den evige rullende Bevægelse -bliver i Længden formelig opirrende. - -Vi begyndte atter at see ud efter „l’Arriège“, men endnu i lang Tid -forgjæves. Endelig kom den da, men i hvilken Tilstand! Spor af Havarier -i flere Retninger vare tydelige at see, og, da dens Chef, Mr. Gallois, -capitaine de frégate, kom ombord, var der ingen Ende paa hans Beretning -om Modgang og Ulykker af enhver Art, for hvilke Skibet havde været udsat. -Først var, „l’Arriège“ bleven læk og maatte udlosse sin hele Ladning -for at reparere. Stadig havde man dernæst maattet kæmpe imod haard -Kuling og ondt Veir, og under Falklands-Øerne var man endelig bleven -overfalden af en Storm, under hvilken en Braadsø havde sønderslaaet -Kobrygs-Finkenetterne, taget Fartøierne bort midtskibs og skyllet ti Mand -overbord. Mandskabet syntes herved at være blevet aldeles demoraliseret; -det syntes, som om al Tillid til Officererne ombord var forsvunden; -Seil blæste bort; men Folkene negtede at arbeide, saa at man med dragen -Sabel havde været nødsaget til at tvinge dem til at gaae tilveirs. For -Modvind havde man søgt ned til 70° sydlig Brede, her var man stødt paa -Iisbjerge, Kulden var gaaet ned til 6° R., og det var lige ved, at -Chefen havde taget den Beslutning at opgive det Hele og at staae tilbage -østefter, da et Omslag heldigviis var indtruffet, saa at det efter 89 -Dages Reise fra Rio-Janeiro lykkedes at naae Valparaiso. Beskrivelsen af -denne Reise ledede Tanken uvilkaarlig tilbage til Lord Anson, da han i -forrige Aarhundrede skulde omseile Cap Hoorn for at rette et Angreb imod -de spanske Colonier, kun har Mr. Gallois’s Beretning om, hvad der var -tilstødt ham, ganske sikkert havt en mere poetisk Flugt, end der laa i -den engelske Admirals Charakteer; ved Beskrivelsen af den Braadsø, der -under Falklands-Øerne var styrtet ind over Skibet, og som efter Chefens -Mening havde bragt dette i øiensynlig Fare, hed det i Capt. Gallois’s -Rapport: „Ikke vidste jeg i hiint Øieblik, om jeg endnu commanderede H. -M. Skib l’Arriège.“ - -Paa et senere Tidspunct fik i det adriatiske Hav Mr. Gallois Commando af -en fransk Division, der blokerede Ancona. Overholdelsen af denne Blocade -synes at have været ham for besværlig, og istedenfor at blokere fandt han -en smuk Dag paa at entre Fæstningen og at tage den i Besiddelse, uagtet -ingen Krigserklæring havde fundet Sted. Den franske Regjering satte han -derved i den største Forlegenhed. En chevaleresk Aand boede der i ham; -men Militair var han saavist ikke, og endnu mindre fandtes der hos ham -Spor af Sømandskab, hvilket efter min Formening ikke lidet har bidraget -til hans ulykkelige Passage om Cap Hoorn. - -Den største Deel af den medbragte Proviant var naturligviis havareret. -Den blev udlosset, Tømmermænd og anden Hjælp blev sendt for at paaskynde -Transportskibets Udbedring; men, da denne endnu ikke var fuldført, -dengang vi kort efter stode Syd paa, blev der tillagt Capt. Gallois -udtrykkelig Ordre snarest muligt at følge efter og at støde til -Admiralen i Valparaiso. Otte Dage efter vor Ankomst dertil begyndte vi -altsaa paany at speide efter „l’Arriège“, men „l’Arriège“ kom ikke. En -Maanedstid hengik, og endda saaes Intet til Skibet, hvorimod vi af et -nordfra kommende Fartøi hørte, at man havde seet Skibet tilankers ved San -Lorenzo, en tildeels ubeboet Ø, der ligger udfor Indløbet til Callao. -Dette var aldeles uforklarligt. Atter lang Tid hengik, førend paalidelig -Underretning kunde indhentes, og til Forbauselse for os, og sikkert til -endnu større Forbauselse for Admiralen, indløb Efterretning om, at Mr. -Gallois havde fanget en Hvalfisk, og at heri maatte søges Anledningen til -Transportskibets lange Udeblivelse. - -Hvorvidt denne Begivenhed skyldes egen Foretagelsesaand, eller om man -havde fundet Hvalen død paa Havet, er mig ubekjendt; men vist er det, -at Hvalfisken var kommen i Mr. Gallois’s Vold. Han troede at skylde sit -Mandskab, meldte han, at gjøre det mest Mulige ud af denne brillante -Fangst, og han var derfor med sin Hvalfisk søgt ind til San Lorenzo, hvor -Hvalen blev halet paa Land, Spækket afflændset og et formeligt Trankogeri -indrettet, saa godt som det med forhaandenværende Midler lod sig udføre. -Efter Udsmeltningen skulde nu denne Tran sælges, den blev ført til -Lima, Klæder bleve kjøbte til Mandskabet for det indvundne Beløb, og -hermed meente Mr. Gallois at have gjort sine Sager fortræffelig, medens -Admiralen i Valparaiso, Maaneder igjennem, med Utaalmodighed havde -maattet vente paa hans Komme. - -Tilsidst kom da endelig den saalænge ventede „l’Arriège“ i Sigte. Alt som -den nærmede sig, viste den sig for os i en heel anden Skikkelse, end da -den første Gang stødte til Escadren. „L’Arriège“ var bleven nymalet og -skinnende, Mandskabet straalede i ny, hvid Klædedragt, og, da Skibet med -tilsatte Bram- og Bovenbramseil stod ind paa Valparaisos Rhed, var det -øiensynligt, at Mr. Gallois havde isinde at forbause os ved Udførelsen -af en brillant Manøvre. Benyttende den lette Brise var det hans Hensigt -at sætte sit yderste Anker i passende Afstand fra Admiralen og derefter -at løbe Fortøiningen ud under Seil. Stor Bugt af Kjættingen var halet -paa Dækket; thi i de Tider, Ankerkjættingernes Barndom, var man endnu -ikke bleven fortrolig med disses Behandling; alle Forberedelser vare -trufne, og ved Ankerne stod man klar, lyttende efter Lodhiverne, der -endnu stadig sang ud for „20 Favne uden Bund“. Da kom der pludselig en -af de Kastevinde fra Bjergene, der om Eftermiddagen ere saa hyppige -paa Valparaisos Rhed. Skibet krængede over, i Hast maatte Smaaseilene -bjerges, og istedenfor at løbe ind med fire Miles Fart begyndte man med -eet at nærme sig Ankerpladsen med foruroligende Hurtighed. Der kom Uro -i Blodet: „Lad falde Ankeret!“ commanderede Chefen. „Lodhiverne varskoe -endnu 20 Favne uden Bund“, indvendte Næstcommanderende fra Bakken. „Lad -falde Ankeret!“ gjentog Chefen utaalmodig, og Ankret faldt. Skibet blev -imidlertid ved at løbe. „Men hvorfor stoppe vi ikke op for Ankret?“ -lød det efter et Øieblik fra Chefen, der begyndte at blive ængstelig. -„Kjættingen er forlængst sprungen“, lød Næstcommanderendes Svar, „og den -har endda ikke taget saa lidt af Bedingen med sig.“ Ankret var gaaet i -Bund paa 40 til 50 Favne Vand, Alt var gaaet istykker, og istedenfor den -paatænkte Pragt-Manøvre gik „l’Arriège“ lige ombord i Admiralens Fregat, -borttog vor Klyverbom og maatte ankre i største Uorden indenfor os. — - -Faa Dage efter stode vi paany ad Lima til, og „l’Arriège“ blev afsendt -til Frankrig. Capitain Gallois er ikke blandt de mindst mærkelige -Personligheder, med hvilke jeg i den Tid kom i Berøring, og hvad hans -Hvalfisk angaaer, da viste det sig senere, at Hvalen kom til at udøve en -ikke ringe Indflydelse, ikke alene paa Admiralens, men paa det franske -Flags Stilling i Sydhavet ved den Tid, som her er Gjenstand for Omtale. - - - - -Audients hos Bolivar. - - -I de Aaringer, jeg tilbragte i det Stille Hav, var Krigen imod Spanien -i fuld Gang. Chili havde nylig tilfegtet sig Uafhængighed, Peru havde -reist sig, og med en Armee paa 12 til 15,000 Mand kom Don Simon Bolivar i -1824 Peruvianerne tilhjælp, efterat først Columbiens Uafhængighed kunde -antages at være sikkret. Moderlandet var ikke mere det gamle Spanien; det -var sønderslidt af indre Uroligheder, og Colonierne maatte overlades til -deres egen Skjæbne. Kampen i Peru var længe tvivlsom; men endelig vandt -Independenterne det afgjørende Slag ved Ayacucho, den spanske Vicekonge -toges tilfange efter en tapper Modstand, og hermed maatte Peru ansees -som tabt for den spanske Krone. Levningerne af den spanske Hær trak sig -tilbage til Callao, den indsluttede sig i Fæstningen, og her forsvarede -General Rodil sig med en Udholdenhed, der kaster et sidste lysende Skjær -over Spaniernes Bedrifter paa det amerikanske Fastland. Da Callao faldt, -var imidlertid Alt forbi: for stedse havde Spanien tabt disse rige og -vidtstrakte Colonier. - -Da Fregatten „_Marie Therèse_“ dennegang ankom til Churillos, havde Don -Simon holdt sit Indtog i Lima, hvor han blev hilset som Fædrelandets -Befrier. Officielt blev der tillagt ham Titel af Libertador, og han stod -nu foran Callao med sine Tropper og ledede Angrebet imod denne Fæstning. -Det er naturligt, at Admiralen maatte hilse paa Columbiens Præsident, -og kort efter vor Ankomst blev en Dag berammet, da det officielle Besøg -skulde finde Sted. - -En høist liberal Aand var herskende blandt Medlemmerne af Fregattens -Messe. Med Beundring saae Officererne op til Bolivar, der havde grundlagt -sit Fædrelands Frihed, og Sammenligningen med Washington, der hyppig -blev discuteret, faldt somoftest ud til Bolivars Fordeel. Imod denne -Anskuelse ivrede Commissairen med stor Styrke. „Jeg kan ikke indrømme -Bolivar Forrangen“, sagde han, „om jeg end anerkjender Bolivar at være -Washingtons Samtidige.“ Udtrykket „contemporain“ blev herefter et Stikord -i Messen og var os ofte til stor Morskab. - -Medens vi fortabte os i Beundring over Amerikas Helt, er det vist, at -Bolivar med kun liden Velvillie saae det franske Admiralsflag vaie paa -Churillos’s Rhed i saa kort Afstand fra den af ham beleirede Fæstning. -Øiemedet med Hertugen af Angoulèmes nylig afsluttede Felttog i Spanien -havde jo været at befæste den spanske Throne og at underkue de liberale -Bevægelser i dette Land; hvor rimeligt var det da ikke at antage, at -Rodil af os maatte kunne vente Understøttelse, og at vi af al Magt vilde -bestræbe os for at styrke hans Stilling. Hertil kom endnu Mr. Gallois’s -Hvalfisk. Kunde man tænke sig, at Trankogeri alene i henved et Par -Maaneder skulde have bragt en fransk Orlogsmand til at søge Ankerplads -ved San Lorenzo, saagodtsom umiddelbart i Callaos Nærhed. Andre Øiemed -maatte ganske naturlig antages at ligge til Grund herfor, og det -Rimeligste var da, at „l’Arriège“ under sit Ophold havde havt det Hverv -fra Søsiden at forsyne Callao med Proviant, hvorved Fæstningen vilde -blive istand til at forlænge sit Forsvar. Disse og lignende Betragtninger -gjorde, at man saae os med onde Øine, og det var under Indtrykket af -denne Stemning, at den officielle Visit hos Don Simon skulde gaae for sig. - -Overeensstemmende med fransk Opfattelse og med egen Tilbøielighed var det -Admiralens Ønske at give dette Besøg en vis éclat; Skibschef, Adjutanter -og flere af Fregattens Officerer bleve altsaa udseete til at danne et -talrigt Følge, og med Glæde modtog jeg Admiralens Tilbud om at udgjøre -en Deel af dette. I fuld Pragt, Admiralen i Spidsen, stege vi tilhest -den berammede Dags Morgen, og efter et Par Timers Ridt ad de støvede -Veie indtraf vi i Santa Magdalena, Libertadorens Hovedquarteer. Vi bleve -førte ind i en Modtagelsessalon, højst tarvelig møbleret. Med megen -tilsyneladende Venlighed modtoges Admiralen af Don Simon, som med ham tog -Plads i en Sofa, medens vi Andre fik anviist Stole, der vare stillede i -en Halvkreds, saa at ethvert Ord kunde høres, der blev vexlet imellem Don -Simon og vor Commanderende. - -Bolivar var iført en blaa Uniform med noget Guldbroderi. Udenpaa snevre -Pantalons bar han et Par mægtige Støvler, der naaede ham heelt op over -Knæene, og tydelig saae man paa ham, at den militaire Retning var den -fremherskende. Han var af middelmaadig Høide, meget mager og temmelig -spinkel af Legemsbygning. Det store, sorte Mundskjæg, der ligesom hans -rigelige Haarvæxt begyndte at blive isprængt med Graat, gav ham et -martialsk Udseende, der stod i skærende Modsætning til hans svage Stemme -og hans uanseelige Figur. Det indfaldne Ansigt, mørkt og forbrændt af -Solen, vidnede om de Strabadser, han havde undergaaet, medens den høie -Pande og det Alvorlige i hans Væsen indgød Ærefrygt og bragte En til -uvilkaarlig at bøje sig for ham, uagtet hans Fremtræden hverken havde -noget Anmassende eller Bydende ved sig. Man — eller idetmindste jeg -— saae i ham den store Mand, og i enhver Henseende opfyldte han de -Forventninger, som jeg, efter mangehaande Beskrivelser, havde gjort mig -om ham. - -Admiral Rosamel var en fuldstændig Modsætning til Don Simon. Han var en -smuk Mand i Ordets almindelige Betydning, stor og kraftig, rødmusset, -smilende og fuld af Higen efter at gjøre sin Person gjældende. Med høie -Ideer om sig selv vare hans Evner ikke destomindre som tidligere udtalt -ikkun ringe, og det var forgjæves, at han ved Overholdelse af Former og -ved imponerende Optræden søgte at dække sin Ubetydelighed i aandelig -Henseende. - -Imellem disse to Mænd blev nu i Sofaen indledet en Samtale, der først -drejede sig om de i Peru bosatte Franskmænd, samt om det franske Hofs -Neutralitet ligeoverfor den Frihedsbevægelse, der gjorde sig gjældende -i Sydamerika. Bolivar talte Fransk med Lethed, saa at Sproget ikke -lagde nogensomhelst Hindring iveien. Derefter ledede Bolivar Samtalen -hen paa Napoleon, et Emne, der ved de Tider var en kilden Sag for en -fransk Admiral at behandle. Bolivar meente, at de Engelske havde lidt -et stort Tab ved Napoleons Død, da den Omstændighed, at han var i dette -Lands Magt, var tilstrækkelig til at holde hele Europa i Tømme. Han -efterlader sig store Minder, sagde Libertadoren, og han var vis paa, -at alle Franskmænd tilbade ham i deres Hjerte. Det var synligt, at -Admiralen blev mere og mere ømfindtlig ved den Vending, som Don Simon -havde givet Samtalen. Med Salvelse, beregnet paa at gjøre Indtryk paa -de mange tilstedeværende Vidner, forsikrede han, at enhver Franskmand -nærede uskrømtet Kjærlighed og Hengivenhed for Ludvig den 18de og det -Bourbonske Dynasti. „Da er jeg dog vis paa“, meente Bolivar, idet et -halv ondskabsfuldt Smiil gik over hans Ansigt, „at, dersom Hertugen af -Reichstadt i dette Øieblik viste sig i Frankrig, vilde hele Nationen -juble og samle sig som een Mand om den store Keisers Søn.“ Mere og mere -steg Blodet Admiralen til Hovedet. Afbryde Samtalen og derved stille sig -i fjendtligt Forhold til Præsidenten turde han ikke; han sad som paa -Gløder og mumlede nogle Ord om Loyalitet, om Elskelighed hos Frankrigs -Souverain og deslige. Det var imidlertid, som om Ordene skulde kvæle -ham, rød var han, som om Hovedet skulde sprænges, og, da Bolivar endnu -ved et Par Yttringer havde bragt Admiralen til end yderligere at tabe -Besindelsen, bad han denne om at forestille ham de tilstedeværende -Officerer. Chefen var naturligviis den Første i Rækken. Man skulde have -troet, at denne Gjerning vilde være en Lettelse for Admiralen; men han -var saa betagen, at al Besindelse var borte. „Det er Mr. Ra—“, stammede -han, „nei, Mr. Ro—“ — i sin Forvirring havde han glemt sin Skibschefs -Navn. Nu var det Chefen, hvem Blodet foer til Hovedet: man saae, hvor -Arrigheden kom over ham, og indigneret nævnte han sig som Mr. Bazoche, -commandant la frégate de S. M. la _Marie Thérèse_. Bolivar gav ham -Haanden, sagde ham nogle venlige Ord, og det gik derpaa til den Næste i -Rækken, Mr. Cazy, Admiralens første Adjutant. Eiheller dennes Navn var -Admiralen istand til at gjøre Rede for, Cazy maatte nævne sig selv, og, -da det nu var gaaet saa galt, forestillede Admiralen os Øvrige en bloc -som tjenstgjørende Officerer ombord i Fregatten. Det forekom mig, at et -særegent Træk atter gik over Don Simons alvorlige Ansigt. Med udsøgt -Venlighed begav han sig hen til enhver af de tilstedeværende Officerer -for at spørge os om vort Navn og om vor Stilling ombord. Paa Navnene -især syntes han at lægge Vægt, og til enhver af os henvendte han nogle -velvillige Yttringer, der endmere fremhævede vor Admirals aandelige -Ubehjælpsomhed. Som klædt i dansk Stadsmundering, altsaa noget afvigende -fra de andre Officerer, forespurgte han sig om Grunden hertil, og, da -han erfoer, at jeg tilhørte den danske Marine, gav dette Anledning til, -at han henvendte til mig nogle høist smigrende Ord om mit Fædreland. Han -tog os Alle i Haanden, og efter henved en Times Forløb var Audientsen -tilende. Aldrig har jeg seet den overlegne Aands Magt træde skarpere frem -end under dette Møde. - - - - -Fest hos el Senior Reglos for el Libertador. - - -Naturligviis blev der i Lima ved denne Tid givet Fester af enhver Art til -Ære for Don Simon, Landets Befrier. Flere af disse Fester, blandt andre -hos en Hr. Reglos, rig Kjøbmand fra Buenos Ayres, var jeg saa heldig at -bivaane. Den Luxus, som jeg ved slige Leiligheder forefandt, var mig -paafaldende, og navnlig erindrer jeg, at, da Soupéen hos Hr. Reglos var -anrettet, og Dørene til Spisesalen bleve aabnede, overraskedes jeg ved -at see det lange Bord, bugnende under Vægten af kostbare Sølvsager, -istedenfor Borddug, at være dækket med skarlagenrødt Klæde. Indtrykket -var glimrende. Opdækningen vakte ikke alene min, men Alles Beundring. - -Det er en Selvfølge, at jeg hilste paa Don Simon, men lige saa naturligt -er det, at jeg kun efter tilfældig Meddelelse er bleven i Stand til at -gjengive en Samtale, som samme Aften — April 1825 — fandt Sted imellem -ham og en høitstaaende Officeer, hvilken Samtales Indhold jeg dengang, -som historisk mærkelig, fandt mig tilskyndet til at nedskrive. Efterat -Libertadoren først temmelig udførlig havde omtalt Amerikas Anliggender -for denne Officeer, vedblev han, idet han gik over til at omtale sine -Fremtidsplaner: „Imorgen reiser jeg herfra for at gjøre mig bekjendt -med den sydlige Deel af Peru; derefter gaaer jeg til Potosi, hvor jeg -haaber at ville være i Stand til at dæmpe de der herskende Uroligheder. -Omtrent i Juli Maaned vil jeg altsaa være her tilbage, og, hvor kjæk en -Mand Rodil end er, vil han ikke kunne holde sig i Callao synderlig længer -som Følge af Mangel paa Levnetsmidler. Jeg haaber altsaa, at man snart -vil kunne faae Ende paa denne ødelæggende Krig, og at Amerikas Frihed -og Uafhængighed da vil være grundlagt for stedse. Dette er mine Ønskers -Maal. Naar dette er opnaaet, trækker jeg mig tilbage fra den Skueplads, -paa hvilken jeg hidtil har virket, og er det da mit Ønske at kunne -tilbringe Resten af mine Dage i Paris.“ - -Bolivar var dengang paa Højdepunctet af sin Storhed. Han havde reist -Forsvarsbanneret i sit Land, og under hans Ledelse var det lykkedes -at afkaste det trykkende og forhadte spanske Aag. Han var Republiken -Columbiens Præsident, Perus Befrier, og Alt bøiede sig for hans overlegne -Aand og Dygtighed. I een Retning viste det sig imidlertid, at han havde -været for sangvinsk; i 16 Maaneder forsvarede Rodil sig heltemodig i sin -Fæstning, bestandig haabende paa Undsætning fra det sygnende Fædreland. -Callao blev efterhaanden, efterat saavel Veracruz som St. Juan de -Ulloa vare faldne, den sidste Rest af Spaniens Storhed og Magt paa det -amerikanske Fastland, og med det spanske Flag paa Callaos Taarne svandt -Resultaterne af Cortez’ og Pizarro’s eventyrlige Heltebedrifter. - - * * * * * - -Otte Aar senere var jeg i St. Thomas som Næstcommanderende ombord -i Briggen „_Allart_“. En Dag kom jeg ind i et af St. Thomas’ store -Vareoplag for at tale med Eieren, Mr. Thompson. Denne var netop -beskjæftiget med nogle Kunder, og ved at see mig om i Magasinet faldt -mine Øine paa en Bunke Tallerkener, prydede i Midten med et Billed, -omkring hvilket der stod: „Governor-General Peter von Scholten“. Jeg -betragtede Portraitet, da Mr. Thompson kom til, og yttrede min Forundring -over den ringe Lighed, som fandtes imellem dette og Originalen. Mr. -Thompson maatte indrømme, at Ligheden ikke var stor. „Men aldrig“, -bemærkede jeg, „har General Scholten havt den store sorte Knevelsbart, -eiheller den rige, sorte Haarvæxt, som man her har givet ham“. „Atter -uheldigt“, tilstod Mr. Thompson; „og den blaa Mundering med Guldbroderi“, -udbrød jeg videre, „men ingensinde har jo General Scholten havt nogen -saadan.“ I al Fortrolighed meddeelte Mr. Thompson mig nu, at Billedet -oprindelig var et Portrait af Don Simon Bolivar ved den Tid, da han -var paa sin Lykkes Tinde. „Han er nu gaaet af Mode,“ fortsatte han, -„og Tallerkenerne fandt ikke mere nogen Afsætning; jeg fandt da paa at -lade anbringe Omskriften: Governor-General Peter von Scholten, og de -gaae nu af som varmt Brød; Negerne ville alle kjøbe dem og glæde sig -ved at komme i Besiddelse af et Billed af „Massa Peter“, deres kjære -General-Gouverneur.“ - -Tiderne ere omskiftelige! - - - - -Sælhundejagt. - - -En af Fregattens Officerer var bleven afsendt paa en Baade-Expedition -til en Ø, beliggende temmelig langt fra Skibet. Paa Tilbageveien kom -han forbi en Klippe, høi og steil, men hvis ene Side dannede en jævn -Skraaplan, der strakte sig lige ned til Søen. Paa denne glatte Flade -havde leiret sig Sælhunde i utallig Mængde. Klippen lod til at have været -Tilflugtssted for disse Dyr i Aarhundreder; de solede sig i al Rolighed -og lode sig næppe engang forstyrre af det tæt forbiroende Fartøi. - -Ved Tilbagekomsten ombord blev denne Klippe naturligviis Gjenstand for -Omtale. Vel var Klippen nogle Miil borte, men Fristelsen var ikke til at -modstaae, og endeel af Fregattens Officerer besluttede at tage derhen den -paafølgende Dag for at skyde Sælhunde. - -Man henvendte sig til Chefen om Fartøi; naturligviis var Intet herfor -iveien. Da man meddeelte ham, hvad den hjemvendte Officeer havde -berettet, samt Hensigten med vor paatænkte Udflugt, blev han henrykt. -Det vilde blive storartet, meente han, Ideen var ypperlig, og D’Hrr. -Officerer vilde da vel ikke have noget imod, at han selv deeltog i -Jagtpartiet. - -Det Hele antog nu strax et mere storslaaet Præg. Officeren, der havde -fortalt om Sælhundenes Tilstedeværelse, maatte personlig afgive Beretning -til Capitain Bazoche om, hvorledes Forholdene vare; eet Fartøi, meente -Chefen, vilde ikke være tilstrækkeligt; med to eller tre vilde man kunne -love sig et langt større Udbytte; Officererne, foreslog han, burde være -forsynede med Geværer, Folkene derimod skulde bevæbnes med Baadshager, -men dog fremfor Alt med Knipler; thi man havde sagt ham, at den bedste -Maade, paa hvilken man kunde nedslaae Sælhunde, var ved at give dem et -Kølleslag over Næsen. Tømmermændene bleve altsaa satte igang med at -forfærdige Knipler, Ordre til Fartøierne bleve givne, og i stor Stiil -blev Alt forberedt til den omfattende Plans Iværksættelse. - -Samtalen om Aftenen gik i naturhistorisk Retning; den dreiede sig om -Robbefangst, om Sælhunde, samt om hvormange af disse man kunde antage, -at der den næste Dag vilde falde i vor Vold. Chefen havde vidtgaaende -Planer angaaende Skindene, dog endnu større Forventning nærede han med -Hensyn til, hvad der vilde kunne udbringes af Spækket. Vel vilde det være -forbundet med endeel Uleilighed at udsmelte Trannen, men Gallois, hvis -Expedition han forøvrigt ikke gik ind paa at omtale, havde jo udført et -langt mere omfattende Foretagende i den Retning. Stort Udbytte vilde -ganske sikkert kunne indvindes, og muligt endog, at man ved Trannens -Realisation vilde kunne anskaffe til hver Mand af Besætningen et Par -hvide Lærreds Buxer. - -Næste Morgen kom, og Forventningerne vare paa ingen Maade formindskede. -Klokken 5 laae tre Fartøier beredte; Alt var i Orden; nødvendig Proviant -var ombord, og rigelig vare Fartøierne forsynede med de befalede -Angrebsvaaben. Man satte fra Borde, og, da vi henad Formiddagen naaede -Klippen, blev denne nøiagtig recognosceret. Sælhundene laae der, rolig -og trygt, vistnok i Tusindviis. Skraaplanen, paa hvilken de vare -leirede, havde Form af en Trekant, med Basis lige nede ved Havet. Paa -den slimede Flade laae Dyrene sammenpakkede, det syntes endog som i -Lag ovenpaa hinanden, og Alt viste sig saaledes at være i høieste Grad -tilfredsstillende paa en forfærdelig Stank nær, naar man fra den læ Side -nærmede sig Klippen. Baadene bleve samlede, der blev holdt Raad, og efter -Chefens Anviisning blev nu en systematisk Plan lagt, angaaende hvorledes -Angrebet skulde gaae for sig. - -Det bestemtes, at man skulde lande paa begge Sider af Klippen, noget -bagved den Skraaning, paa hvilken Sælhundene vare leirede. Man skulde -kravle op, Officererne i Spidsen, indtil man var naaet op til henad -Klippens halve Høide. Naar dette var skeet, skulde man paa givet Signal -trænge ind i lige Linie fra begge Sider og saaledes afskære den hele -Trekant af de øverst liggende Sælhunde; Blodbadet skulde her begynde, men -man skulde ikke rette noget særligt Angreb imod Sælhundene nedenfor den -angivne Linie, hvorimod den hele Masse ovenfor denne skulde angribes -med kraft, og, da Dyrene vilde være fuldstændig afskaarne, maatte de -ufeilbarlig alle blive vort Bytte. - -Man skred til Værket. Mandskabet var mulig endnu mere kamplystent end -Officererne, og efter endeel Vanskelighed ved at finde en Landingsplads -under den temmelig stærke Dønning, som altid findes paa disse Kyster, -kom man endelig iland, dog meget længer fjærnet fra champ de bataille, -end man oprindelig havde tænkt sig. Iland kom man imidlertid, og nu -begyndte Klavringen op ad den ujævne Klippe. Næppe noget Ord blev vexlet; -med spændt Opmærksomhed lyttede man efter enhver Lyd, der kunde tyde -paa Bevægelse blandt Sælhunde-Massen, og næsten var det lykkedes os at -naae vort Maal, da der med eet hørtes en Buldren, blandet med Skrigen -og Raaben af Mennesker, som vare disse stedte i Livsfare. Skyndsomst -søgte vi naturligviis hen til Plateauet og kom her netop tidsnok til -at see de sidste Sælhunde rulle sig ud i Vandet. Plateauet var tomt, -Sælhundene vare borte, hvorimod der nede i Vandet saaes flere af vore -Folk, der øiensynlig vare i Fare for at drukne. At svømme er en temmelig -sjelden Færdighed hos franske Mandskaber, der ofte recruteres heelt -inde i Landet, og noget ganske Andet blev der for os at tænke paa end -at skyde Sælhunde. Matroser og Sælhunde vare dertil saaledes blandede -imellem hverandre udenfor Klippen, at man vel maatte have vogtet sig for -at løsne noget Skud, og fra vort ophøiede Standpunct saae vi med Spænding -Fartøierne ile de Forulykkede tilhjælp, der hverken lode det mangle paa -Raaben eller paa Skrig i den Nød, hvori de vare stedte. - -Heldigviis lykkedes det at faae dem Alle fiskede op, og, efterat det -hele Selskab atter var kommet i Fartøierne, og det første Indtryk af -Skuffelse nogenledes havde sat sig, begyndte man efterhaanden at søge at -komme til Klarhed om, hvorledes det egentlig kunde være gaaet til, at de -efterstræbte Sælhunde, der ved vor Nærmelse syntes at være saa trygge, -som om de paa deres Leie skulde sove til Dommedag, saa pludselig vare -blevne opskræmmede og istedenfor at blive vort Bytte, tværtimod nær havde -taget Livet af deres Angribere. - -Det viste sig da, at det bageste Mandskab i Colonnen, altsom vi -møisommeligen kravlede op ad Klippen, ikke havde været istand til at -tæmme sin Utaalmodighed. Istedenfor at oppebie det aftalte Signal, -da den samlede Manøvre skulde gaae for sig, vare Folkene i deres -blinde Iver blevne forledede til fra den ene Side at gjøre et Indhug i -Sælhunde-Massen. I fuld Tro til, at det vilde være en let Sag at gjøre -det af med Dyrene, vare de stormede ind blandt disse; men her vare -de komne ind paa et saa glat og slibrigt Terrain, at de under deres -Anstrengelser med Baadshager og Køller havde mistet Fodfæste. De nærmeste -Dyr havde imidlertid mærket, at der var Fare paafærde, en særegen Lyd, -som en Slags Grynten eller Gjøen, havde gjenlydt over hele Klippen, og i -et Nu begyndte den hele Masse, ligefra Toppen og nedefter, at sætte sig i -en rullende Bevægelse. Folkene vare tumlede overende, med Sælhunde over -sig og med Sælhunde under sig vare de blevne rullede afsted, indtil de -plumpede i Vandet, og, da vi naaede Plateauet, var Alt forsvundet. Kun i -Havet, lige nedenfor Klippen, var der endnu en Rest af Sælhunde at see; -ogsaa disse forsvandt, og hermed var Sælhundejagten tilende. Ikke en -eneste Sælhund blev Dagens Udbytte. - -At de Iltre blandt Mandskabet, hvem denne haarde Skuffelse maatte -tilskrives, nær selv havde tilsat Livet, maa Chefen have anseet for -tilstrækkelig Straf og som praktisk Advarsel om, ikke for Fremtiden at -fravige en given Ordre. Vist er det, at intet ondt Ord blev rettet imod -dem. Ned ad Klippen vare de blevne rullede i Dynd og Sliim, og i den Grad -vare deres Klæder blevne gjennemtrængte, at end ikke det derpaa følgende -Bad var istand til at frigjøre dem for den Stank, der klæbede ved dem. -Der maatte endnu en extra Spuling til, før man kunde komme dem nær. - -Mr. Bazoche var forstemt, da han kom ombord; han har vistnok tænkt paa -det gamle Ordsprog, at man ikke bør sælge Bjørnens Skind, før man har -fældet Dyret. - - - - -Besøg i Danmark. - - -I December 1825 forlod Fregatten „_Marie-Thérèse_“ Valparaiso, og efter -53 Dages Reise ankrede vi paa Rio-Janeiros Rhed. Her forblev Fregatten -til Ankers i flere Maaneder, og, da det lod sig forudsee, at denne -Stilleliggen endnu vilde vedvare i lang Tid, opnaaede jeg Admiralens -Tilladelse til med Briggen „_Alacrity_“, der overførte en fransk Diplomat -til Frankrig, at vende tilbage til Europa. - -I October 1826, altsaa netop tre Aar efterat jeg havde forladt Danmark, -ankom vi til Rochefort. - -Efter et kort Ophold i Bordeaux begav jeg mig til Paris, og, da det alt -forlængst havde været mit Ønske at aflægge et Besøg i Fædrelandet, var -jeg saa heldig ved Velynderes Medvirkning at opnaae Tilsagn om, at jeg -ved min Tilbagekomst atter kunde gjøre mig Haab om at blive gjenoptagen -til Tjeneste ombord i franske Skibe. - -Midt i December, efter en anstrengende Landrejse, under hvilken jeg -blandt Andet med den almindelige Postbefordring tilbragte 35 Timer paa -Veien fra Altona til Kiel, ankom jeg til Kjøbenhavn, og stor var min -Glæde ved efter saa lang Tids Forløb paany at betræde dansk Grund og -atter befinde mig blandt Slægt og Venner. - - * * * * * - -I Begyndelsen at Mai 1827 afgik Orlogsbriggen „St. _Jan_“ til Vestindien. -Briggen havde Ordre til at anløbe Falmouth for derfra at overføre Øernes -General-Gouverneur — Gen. Scholten — til St. Croix, og, da der saaledes -tilbød sig en gunstig Leilighed for mig til at gjøre mig bekjendt med de -engelske Havne langs Canalen, opnaaede jeg Admiralitetets Tilladelse til -som Passageer at afgaae med Briggen til England. - -Begyndelsen af dette Togt var i en særlig Grad uheldig. Faa Timer efterat -vi havde forladt Kjøbenhavn, blev Chefen, Capt. Schultz, syg og maatte -indlægges paa Hospitalet ved Ankomsten til Helsingør. Capt. Thomsen -blev beordret til at overtage Commandoen i hans Sted; men næppe vare vi -komne Sundet ud, før Briggens Næstcommanderende, Lieutn. Bille, blev -saa stærkt angreben af Rosen i Ansigtet, at han i længere Tid maatte -forblive indespærret i sit Lukaf. Ogsaa Briggens yngste Officeer, Lieutn. -C. Krieger, blev syg, saa at mit Tilbud om at dele Tjeneste med den -eneste tiloversblevne Officeer af Briggens Besætning blev modtaget med -Paaskjønnelse. - -Efter en lang og kjedelig Fart over Nordsøen naaede vi Portsmouth, -hvorfra Depecher fra Udenrigsministeriet skulde afsendes til London. -Opholdet blev kun kort, men var nær blevet skjæbnesvangert, da Lodsen -under Udseilingen satte os paa Grund under høist mislige Omstændigheder. -Det blæste en torebet Mærsseilskuling, og i tre Qvarteer huggede -Briggen saa voldsomt imod Grunden, at der var overhængende Fare for, -at Reparation i Dok og deraf følgende Forhaling af Reisen vilde blive -nødvendig. Briggen holdt imidlertid, og det stigende Vande bragte os -atter flot, hvorefter vi et Par Dage senere ankrede ved Falmouth. Her -tog jeg Passage i et Dampskib, der anløb Dartmouth, tilbragte nogle Dage -i Plymouth, besøgte Weymouth og Portsmouth, hvorfra jeg med en fransk -Æggehandler, eller vel snarere et Smuglerfartøj, gik over Canalen til -Cherbourg. — Over Havre og Rouen gik Rejsen derfra videre til Paris. - -Under mit Ophold i Danmark var det lykkedes mig ved General Bülows -Indflydelse at opnaae Premierlieutenants-Charakteer. Ved Ankomsten -til Paris gik mine Bestræbelser ud paa at bringe det franske -Marineministerium til at godkjende denne Forfremmelse, og blandt dem, til -hvem jeg henvendte mig i denne Anledning, var ogsaa Admiral Missiessy, -tidligere Høistcommanderende over Flaaden ved Antwerpen, og hvis Commando -min Fader altsaa i flere Aar havde været underlagt. Admiralen var i -høieste Grad forekommende imod mig; med stor Redebonhed lovede han at -skulle tage sig af Sagen og tilføiede under Samtalens Løb, at han ikke -skulde undlade ligeoverfor Ministeren at fremhæve min Tjeneste i sin Tid -paa Scheldeflaaden. Den velmenende Admiral gjorde sig næppe Rede for, at -denne Tjeneste indskrænkede sig til, at jeg i nogle Maaneder som sex Aars -Purk havde opholdt mig hos min Fader ombord i hans Flagskib Linieskibet -„_Pultusk_“, førend min Fader satte mig i Huset hos en Søster af sig inde -i Vogeserne. - -Naturligviis er det mig ubekjendt, hvorvidt den ovenberørte Tjeneste -lagde nogen afgjørende Lod i Vægtskaalen til min Fordeel; men vist er -det, at jeg faa Dage efter modtog Ordre at begive mig til Toulon, for -der som lieutenant de vaisseau at tiltræde Tjeneste ombord i et af de -Orlogsskibe, som ved den Tid vare under Udrustning for at afgaae til -Levanten. - -23 Aar gammel fandt jeg mig altsaa betroet Commando som Qvarteerchef i -et Linieskib og blev samtidig dermed stillet lige i Grad med Capitain i -Hæren, ifølge de for den franske Krigstjeneste gjældende Love. - -Belært af tidligere Erfaring forespurgte jeg mig i Marineministeriet -om det Tidspunct, da de anførte Skibe kunde antages at ville afgaae -til deres Bestemmelse. Man svarede, at det hermed havde temmelig lange -Udsigter, og at der i ethvert Tilfælde ikke var Anledning for mig til at -paaskynde min Reise. Jeg gav mig altsaa god Tid, reiste til Montpellier -for at besøge en Kammerat fra „_Marie-Thérèse_“, besøgte senere i -det storartede Marked i Beaucaire, hvis Betydning i vore Dage vistnok -betydelig er aftagen, og ankom om Morgenen den 30te Juli til Toulon, -hvor jeg naturligviis strax meldte mig til vedkommende Øvrighed — le -Major-Général. Modtagelsen fra dennes Side var imidlertid langt fra at -være venlig. Der var ankommen telegraphisk Ordre fra Paris, meddeelte -han mig, til at paaskynde Skibenes Udrustning til Levanten og snarest -muligt at afsende dem til deres Bestemmelse; man havde alt i længere Tid -ventet mig, „og, var De ikke ankommen nu“, fortsatte han, „vilde en anden -Officeer være bleven commanderet til at træde i Deres Sted. — Naar vil De -være istand til at tiltræde Tjeneste ombord“? — „Om to Timer“ — svarede -jeg, og en Time efter modtog jeg Ordre til i Henhold til Bestemmelse fra -Marineministeriet som lieutenant de vaisseau at træde til Tjeneste ombord -i 74 Kanonskibet „_Scipio_“, der laa seilklart paa Rheden. — Inden Middag -havde jeg meldt mig til Tjeneste i Skibet, og den paafølgende Dag, 31te -Juli 1827, afgik vi til de græske Farvande. - - - - -Linieskibet „Scipio“. - - -Linieskibet „_Scipio_“ blev commanderet af Mr. le Baron Milius, capitaine -de vaisseau. Denne Officeer havde en kun lidet tiltalende Fortid. Under -det første Keiserdømme havde han været Chef for Fregatten „_Didon_“, der -efter en ubetydelig Fegtning blev erobret af en engelsk Fregat, som det -hed sig, fordi Misfornøielsen ombord var saa stor, at Mandskabet foretrak -at komme i et engelsk Fangeskib, fremfor at blive under Baron Milius’ -Commando. „_Didon_“ løsnede kun faa Skud; istedenfor at ansætte Kuglerne -for Kanonerne, kastede Laderne dem overbord, og hverken med Trusler eller -med Bønner var Mandskabet at formaae til at gjøre Modstand. Milius blev -senere udvexlet, kom til Paris og fremstillede sig ved en almindelig -Audients i Tuilerierne. Han var stor, af et imponerende Ydre og tiltrak -sig Keiserens Opmærksomhed. Da Keiseren paa Forespørgsel erfoer, at det -var Capt. Milius, gik han hen til ham med de Ord: „Det er dristigt af -Dem at fremstille Dem her for mig: De har overgivet en af mine smukkeste -Fregatter; forføi Dem bort og viis Dem ikke mere for mine Øine!“ Faa Dage -efter havde han sin Afsked. Activitet og Dygtighed kunde imidlertid ikke -frakjendes Baron Milius. Man havde disse Egenskaber behov, og Milius blev -senere ansat i den italienske Marine, hvor han som Værftchef i Venedig -saa at sige skabte den stærke Flaadeafdeling i det adriatiske Hav, som -forefandtes ved Keiserdømmets Fald. - -Mr. Milius besad mange af de Egenskaber, der danne en udmærket Mand; -kun var han aldeles blottet for den Gave at behandle Undergivne. I sit -Fag stod han tilbage for Faa, kun var han Sømand paa anden Maade, end -dette opfattedes af den yngre Generation; han hang ved gamle Skikke -og Sædvaner med en forunderlig Haardnakkenhed, lod haant om ethvert -Fremskridt, der var blevet gjort i de sidste femten eller tyve Aar, siden -han sidst var tilsøes, og saae som Følge heraf ned med Ringeagt paa alle -Officerer fra en nyere Tid, paa hvilken Foragt han saavist ikke ved nogen -Leilighed lagde Dølgsmaal. Saarende ved enhver Leilighed saavel i Mine -som i Adfærd, bestandig misfornøiet, heftig, opfarende, rastløs, jog han -Officerer og Mandskab fra et Arbeide til et andet, uden System, alene -tilskyndet af Øieblikkets Indskydelse, og i sin blinde Iver lykkedes -det ham saa aldeles at desorganisere og demoralisere det ombordværende -Mandskab, at dette tilsidst, efterat jeg havde forladt Skibet, bragtes -til Oprør, og at 37 Mand af Besætningen ved Krigsret bleve dømte til -haarde eller infamerende Straffe. - -Saaledes var Mr. Milius. Ved hans Side stod som Næstcommanderende Mr. -Durbec, capitaine de frégate, Provençaler, der talte Ondt til Chefen om -Officererne og ligeoverfor Officererne gav sit onde Lune Luft angaaende -Chefens Befalinger. Dette kunde naturligviis ikke bidrage til at bringe -større Fordragelighed tilveie, og „_Scipio_“ vilde have været et Helvede, -dersom Livet i Officeersmessen ikke havde dannet en Modsætning til al -den Ufred og Misfornøielse, der gjorde sig gjældende udenfor dens Kreds. -Et Aar var jeg ombord i „_Scipio_“; dets Togt var lærerigt, dog mest -i negativ Retning ved at vise, hvorledes Tingene ikke skulde være — -behageligt blev det aldrig. - - - - -Ombordragning. - - -Efterat den forenede fransk-engelsk-russiske Escadre, 11 Linieskibe og -endeel Fregatter stærk, en Tidlang havde krydset udenfor Navarino, i -hvilken Havn den tyrkisk-ægyptiske Flaade havde samlet sig, stod Admiral -Rigny med underhavende Skibe i September 1827 østefter. Styrken, der -var ham underlagt, bestod af fire Linieskibe: „_Breslau_“, „_Trident_“, -„_Provence_“ og „_Scipio_“, Fregatten „_Syrêne_“, hvorombord Admiralen -havde sit Flag, tre andre Fregatter samt endeel mindre Fartøier. Den 30te -September om Aftenen vare vi komne op under Cerigo, Vinden var skral, -og til Escadren blev gjort Signal til at gjøre sit Bedste for at krydse -østefter i det snevre Farvand imellem Øen Cerigo og Servi. Jeg havde -Første-Vagt. Det var just ikke nogen let Sag under Krydsningen at undgaae -Escadrens andre Skibe, naar disse over den modsatte Boug kom staaende -ind imod os. Der var fra Tid til anden Anledning, som Franskmanden -siger, „de faire des cheveux gris“; men efterat den combinerede Flaade i -August og September havde ligget samlet og sammenpakket udfor Navarino, -vare vi efterhaanden blevne vante til at gaae fri af hinanden under -vanskelige Omstændigheder, og med en smuk Brise af OSO. fortsattes -Krydsningen Natten igjennem. - -Afløst fra min Vagt var jeg ved Midnat kommen tilkois, da jeg omtrent -Kl. 2 blev vakt ved et forfærdeligt Stød. Min første Tanke var, at -man havde løbet Skibet paa Land. I største Skynding kommer jeg op paa -Dækket og skimter da lige for Agtertrappen en umaadelig stor, mørk -Masse, der under forfærdelig Bragen og Larmen borttager Alt, hvormed -den kommer i Berørelse, knuser Røster, Udenbords-Varerundholter, og -Jolleboms-Fartøier, vælter Skandsekanoner, efterladende, hvad jeg senere -fandt at være en Botelur, stikkende ind igjennem en af Kanonportene, -altsom den langsomt og majestætisk sakker agterud. Forstyrrelsen paa -Dækket var næppe til at beskrive. Alle skrege og raabte i Munden paa -hverandre, man troede, at Skibet skulde synke, og, da der ikke gaves -nogen ordentlig Commando i Skibet, løb man om imellem hinanden uden Maal -eller Øiemed. - -Baron Milius var imidlertid kommen paa Dækket. Ved slige fremtrædende -Leiligheder benyttede han en „Sprach-Trompet“, en Raaber, fem Fod lang, -der havde sin Plads oppe paa Hytten, og som han holdt for Munden med -begge Hænder. Denne Sprach-Trompet maatte nu gjøre Nytte, og, havde -Skraal og Forstyrrelse hidtil været almindelig, saa blev Spectaklet nu om -muligt endnu værre. Noget Lignende har jeg aldrig oplevet ombord: Man -maa have tjent under Provençalere for at kunne gjøre sig et Begreb om, -hvad de i Retning af Skrig og Skraal kunne præstere. - -Saameget fik vi at vide, at det var Linieskibet „_Provence_“, der var -løbet paa os. Der blev gjort Signal for Ulempe. Admiralen kom ned til os, -og beundre maatte man, hvorledes „_Syrêne_“ i den mørke Nat, ikkun fra -Tid til anden oplyst ved Blinkfyr og Raketter, manøvrerede omkring os paa -Praieraabs Afstand for at erfare, hvad der var paafærde. Vor Stormast var -knækket omtrent 20 Fod over Dækket. Toppen stod vel endnu; men Reisningen -heldede i en Vinkel af 10 til 15 Grader bagbord over, truende hvert -Øieblik med at styrte ned. Belyst ved Blinket af Blaalys og de opsendte -Raketter saae det Hele høist farligt ud. - -Naturligviis bleve Seilene paa Storreisningen med Forsigtighed opgivne, -Skaaler bleve paalagte Stormasten, saa godt som dette lod sig gjøre, -og Storseilet blev beslaaet. Man saae nu, at Reisningen syntes at -ville blive staaende, og Folk bleve sendte tilveirs for at beslaae -Storemærsseil. Under al den Uorden ombord medtog dette en forfærdelig -lang Tid. Der blev raabt om at hale op, snart i et Givtoug, snart i en -Gaarding, men Ingen hørte efter, og i Mørket syntes Underofficerer og -Mandskab at være lige forvildede. „Hal op i Storemærse-Buggaarding!“ lød -det fra Veiret, — forgjæves; „Hal op i Mærse-Buggaarding!“ lød det paany, -men lige meget hjalp det, og efter endeel Gjentagelser i forskjellige -Tonarter lod endelig den store Raaber fra Hytten sig høre: „Mr. Durbec, -vil De lade hale op i Storemærse-Buggaardinger!“ — Intet Svar. Atter -lød Chefens barske Stemme: „Mr. Durbec, vil De øieblikkelig lade hale op -i Mærse-Buggaardinger; hvorfor sørger De ikke for, at min Ordre strax -bliver udført?“ — „Fordi min Post er paa Bakken“, lød Svaret, „og jeg -Intet har med Storemærse-Buggaardinger at bestille.“ — „Deres Post“, lød -det fra den opirrede Chef, „er overalt, hvor der er Fare paafærde; De -burde være i Mærset, Mr. Durbec, under nærværende Omstændigheder.“ — „I -Mærset!“ skreg den forbittrede Næstcommanderende, hvis provençalske Blod -meer og meer kom i heftig Bevægelse, „I Mærset? En capitaine de frégate’s -Post kan aldrig være i Mærset; men De er urimelig, Mr. le Commandant, -i denne Fordring som i alt Andet.“ Der begyndte nu en Scene, hvis Mage -man har Vanskelighed ved at forestille sig. Igjennem Sprach-Trompeten -sendte Chefen Irettesættelser forud til sin Næstcommanderende, hvilke -denne fra Bakken, igjennem sin Raaber, med Heftighed besvarede. Man tænke -sig dette med Accompagnement af skrigende Folk tilveirs, af skraalende -Folk paa Dækket, i den mørke Nat, med Storreisningen dinglende over -Hovedet paa os, truende hvert Øieblik med at styrte ned, og man vil kunne -forestille sig den grændseløse Forvirring, hvortil denne Scene maatte -give Anledning. Endelig praiede Chefen: „Mr. Durbec, De giver et høist -strafværdigt Exempel til det hele Mandskab.“ Mr. Durbec var efterhaanden -bleven rasende. Forbittret tilraabte han Chefen: „Mandskabet saavelsom -jeg ere enige i, at vi aldrig ere blevne behandlede som ombord i dette -fordømte Skib. Enhver føler sig ulykkelig, Mr. le Commandant, ved at -staae under Deres Commando, og jeg —“. Her afbrød Sprach-Trompeten den -videre Fortsættelse: „Mr. le capitaine, jeg skal indberette Deres Forhold -til Ministeren, begiv Dem øieblikkelig ned i Arrest!“ - -Jeg var greben af Forbauselse! Aldrig havde jeg tænkt mig, at noget -Lignende kunde foregaae i en Orlogsmand. Der gaves imidlertid ikke -synderlig Tid til vidtgaaende Betragtninger: der var fuldtop for enhver -Officeer at tage Vare, og Natten gik hen med at søge at bringe nogen -Orden i al den Uorden, som fandtes ombord. - -Ved Dagningen fik vi Slæbetoug fra Linieskibet „_Breslau_“, og ved Middag -ankrede vi i Bugten ved Servi. Om Aftenen kom „_Provence_“ til Ankers i -vor Nærhed, og det viste sig da, at hele dets Forskib var beskadiget, og -at det dertil havde mistet sit Bougspryd, rimeligviis ved, at dette var -tørnet mod vor Stormast under Paaseilingen. - -Samtidig hermed kom vi til Klarhed om, hvorledes Paaseilingen var gaaet -for sig. Med Bagbords Halse stod „_Scipio_“ ind mod Cerigo, da der -varskoedes for en Seiler forude i Læ. Den vagthavende Officeer skynder -sig forud, kan først Intet see, kan derefter ikke blive enig med sin -svagsynede Næstcommanderende om, hvorledes Seileren ligger, og giver -endelig Ordre til at lægge Roret op. Imidlertid er man kommen hinanden -saa nær, at man ved at falde af troer at løbe lige ombord i den fremmede -Seiler; der bliver givet Contraordre, Roret bliver lagt ned, og der -bliver praiet til den anden Seiler, at han skal falde af; denne raaber, -at han ligger i Vending; man veed ikke, hvad man først skal gribe -til, man griber til slet Intet, og faa Øjeblikke efter er man ombord i -hinanden. Dette er Ombordragningernes almindelige Historie. - -En Mærkelighed var det, at en Mand ombord i „_Provence_“, der havde -forstukket sig paa det efter al Sandsynlighed sikreste Sted i Skibet, -nemlig inde i Vulingen, for at faae et Blund under sin Vagt, blev knust -ved Ombordragningen; dog endnu mærkeligere var det, at samme Mand alt -forlængst var bleven udslettet af Skibets Ruller som afgaaet ved Døden, -da han var bleven forvexlet med en anden Mand, der udfor Algier var død -af Feber. Dette synes just ikke at tale for synderlig Orden ombord i det -omhandlede Linieskib. - -Med Resten af Escadren fortsatte Admiral Rigny Reisen østerefter, og -de to havarerede Skibe bleve overladte til sig selv. Inden Admiralen -forlod os, var imidlertid en Commission bleven nedsat for at undersøge -Skibene, og samtidig dermed var der givet Ordre til, at det mindst -beskadigede Skib skulde udbedres paa det andet Skibs Bekostning. Med -Spænding imødesaae vi naturligviis Resultatet af denne Undersøgelse. -Heldigviis faldt den ud til vor Fordeel. Det første, vi reqvirerede fra -„_Provence_“, var dens Stormast, og et vanskeligt og besværligt Arbeide -begyndte nu for os paa Servi’s aabne Rhed med at udtage Stumpen af vor -knækkede Mast og med at indsætte den nye med de ufuldkomne Midler, der -stode til vor Raadighed. Efter 14 Dages Forløb vendte Admiralen tilbage; -vi vare da atter seilklare, og den 13de October stode vi med ham og den -øvrige Escadre vesterefter mod Navarino. Ogsaa „_Provence_“ forlod -Servi ved samme Tid. Med en Storstang som Varemast og en anden Stang -som Bugspryd saae den heelt havareret ud. Den sendtes til Toulon for at -reparere. - -Chefens næsten daglige Omqvæd, lige siden vi forlode Toulon, havde været: -„Ikke en Eneste er der, som tager sig af Tjenesten herombord, aldrig -har jeg troet at kunne træffe en Officeersbesætning saa blottet for al -Kundskab til sit Fag. Ingen er her, som kan staae mig bi, selv maa jeg -være overalt, see Alt, gjøre Alt; det er ikke til at holde ud!“ Om mig -havde han faaet den Idee, at mit skarpe Syn især var fremtrædende om -Natten. Han betragtede mig som en Slags Albino. Som Følge heraf blev jeg, -til min Ærgrelse, ikke sjelden kaldet paa Dækket ifølge Chefens Ordre -efter min Nattevagt, naar man troede at skimte Land eller øine Fyr. Jeg -troer, at jeg tilfredsstillede ham; thi den jævnlige Udpurring vedblev, -og mulig kan denne supponerede Natteseen have bidraget til at hæve mig i -Baron Milius’ Omdømme. - -Naar han om Natten kom paa Dækket, var hans første Spørgsmaal til den -vagthavende Officeer: „Hvor er Admiralen?“ Derpaa fulgte Spørgsmaal om -de øvrige Skibe i Escadren, og vee den Officeer, som ikke var istand til -at udpege den Seiler, som Spørgsmaalet gjaldt! Var et eller andet af -Escadrens Skibe blevet tabt af Sigte, kunde det aldrig falde ham ind, at -Skylden herfor kunde ligge hos dette Skib, der kunde være kommet bort -fra sin Post; Feilen maatte nødvendig ligge i Mangel paa tilbørlig -Opmærksomhed fra den vagthavende Officeers Side, og Omqvædet begyndte da -forfra, blandet med Jamren og Beklagelse. - -Efter Ombordragningen med „_Provence_“ blev det om muligt endnu værre. -En Nat kommer han paa Dækket; min Ven Godin har Vagt. Han gjør nøiagtig -Rede for de forskjellige Skibe, indtil Mr. Milius spørger om „_Breslau_“, -hvortil Godin svarer, at den er ude af Sigte. Naturligviis giver Mr. -Milius sin Forbittrelse Luft, medens han i Kikkerten speider efter det -bortkomne Linieskib; med eet opdager han en svag Lysning i Horizonten -og udraaber: „Er det ikke, som jeg siger, maa jeg ikke see Alt! Der -er jo „_Breslau_“ henne i Sydost.“ Godin sætter Kikkerten for Øiet, -seer hen i den angivne Retning og finder ud, at det ikke er nogen -Lysning fra „_Breslau_“, man seer, men derimod den opgaaende Maane. -„Maanen!“ udbryder Mr. Milius, „Maanen!“, og med Tanken henvendt paa -Maanen spadserer han i nogen Tid op og ned ad Hytten. Lysningen kommer -imidlertid nærmere, rimeligviis har det været Skinnet af en Nathuuslampe, -der er kommet til Syne, og efter nogen Tids Forløb viser Omridset sig af -det store Skib, der alt mere og mere nærmer sig for at søge sin Post. -Denne Tildragelse glemte Mr. Milius aldrig. Naar han jamrede sig over at -maatte gjøre Alting selv, at Ingen forstod sin Gjerning, hed det jævnlig -i Fortsættelse deraf: „Men hvorledes skulde det vel kunne gaae i et -Skib som dette, hvor Ingen uden jeg er istand til at see. Der er nu Mr. -Margon“ — vagthavende Officeer paa Bakken, da „_Provence_“ seilede paa -os — „han er blind paa begge Øine; Mr. Vandockum, han seer kun om Natten, -og saa Mr. Godin! Nei det er altfor galt, Mr. Godin tager Linieskibet -„_Breslau_“ an for Maanen!“ Denne Tirade maatte Godin ofte høre gjentaget -i Messen; selv var han altid den Første til at lee ad denne mærkelige -Feiltagelse. - - - - -Mr. Godins Endeligt. - - -Ved „_Scipio_“’s Ankomst til Toulon afgik Godin fra Skibet og blev ansat -ved Værftet. En mørk og uhyggelig Aften i Januar Maaned sad jeg i al Ro -og nød min Kaffe i Café de la marine, da min Ven Godin, indsvøbt i en -stor Kappe, traadte ind. Jeg søgte at overtale ham til at drikke Kaffe -med mig, men dertil, meente han, var der ikke tilstrækkelig Tid, da han -skulde ind at rondere paa Værftet. Jeg kjendte hans Smag og foreslog ham -dog idetmindste at tage et Glas „Absinthe“; dette meente han kunde gjøres -af i en Fart; jeg troer endogsaa, at han fandt Tid til at tømme to Glas, -hvorefter han trykkede mig i Haanden, sagde, at det havde været ham en -udmærket Hjertestyrkning, og begav sig afsted for at røgte sin tjenstlige -Gjerning. - -I Porten til Værftet eller Arsenalet stod en Gefreider med en stor -Lanterne tilligemed to Mand af Vagtmandskabet og ventede paa -Lieutenanten. Ved hans Ankomst satte Ronden sig i Bevægelse, Lanternen -forrest, saa Lieutenanten, medens de to Mand sluttede Toget. Regnen faldt -ned strømmeviis, og haarde Vindstød bebudede Mistralens Komme. Man var -naaet over en Bro, der istedenfor fast Gelænder havde lave Opstandere -med løse Kjæder imellem, som forhen ved Indgangen til det kongelige -Theater, og i Mørket søgte man hen imod den nærmeste Bygning, som kunde -afgive noget Læ imod Blæsten, da Gefreideren pludselig spørger: „Hvor er -Lieutenanten?“ De to Mænd komme til, ogsaa de havde tabt Lieutenanten af -Syne; ved Lanternens Skin leder man efter Lieutenanten; men ingensteds -er han at finde. Man søger tilbage til Vagten, afgiver Melding, Mandskab -bliver sendt ud i alle Retninger, men forgjæves. Først den paafølgende -Dag fandtes den ulykkelige Godin, indsvøbt i sin Kappe, som Liig i -Canalen, der fra Havnen fører ind igjennem Toulons Værft. Det maa -antages, at han den foregaaende Aften, da han med Kappen sluttet om sig -gik over Broen, ved et Vindstød er bleven svungen hen til den ene Side, -at han i Mørket er kommen Randen for nær, er snublet over den hængende -Kjæde, der skulde tjene til Gelænder, og er derved falden i Vandet. -Vinden har overdøvet hans Anskrig, Kappen har hemmet hans Bevægelser, og -Resultatet var en brat og uventet Ende paa hans Liv. - -Aldrig tænker jeg paa Godins Endeligt, uden at dertil knytter sig -Erindringen om hans venlige Afsked fra mig hiin Aften i Café de la -marine. Bevidstheden om, at han skyldte mig sin sidste Nydelse her i -Livet, har altid staaet for mig som en tilfredsstillende Tanke, og hvor -ubetydelig Tingen end er i sig selv, har jeg dog jævnlig forestillet mig, -at Godin sendte mig Tak for den sidste Venlighed, som i denne Verden blev -ham tildeel. - - - - -Navarino-Slaget. - - -Ombord i Linieskibet „_Scipio_“ deeltog jeg i Slaget ved Navarino den -20de October 1827. - -Paavirket af den Enthusiasme, der overalt gjenlød for Grækenlands -Frihed, afsluttedes den 6te Juli 1827 en Tractat i London imellem -Frankrig, England og Rusland, med det Formaal at bringe den fortvivlede -Kamp tilende, der alt i flere Aar havde bragt Skarer af unge Mænd fra -saagodtsom alle Europas Lande til som Frivillige at stille sig under -det græske Banner. Grækernes Sag kunde ved det anførte Tidspunct ansees -for tabt. Paa nogle Fæstninger nær var næsten hele Morea i Tyrkernes -Vold; Uenighed imellem Grækerne indbyrdes lammede ethvert af deres -Foretagender, og, medens man i Europa høit priste de græske Anføreres -Frihedsfølelse og Fædrelandssind, viste der sig hos mange af disse -en Egenkjærlighed og en Hensynsløshed, der selv hos deres Undergivne -maatte svække den Tillid, paa hvilken hine Anføreres Adkomst til -Magten saagodtsom udelukkende var begrundet. I Forbindelse med disse -forkastelige Egenskaber viste der sig ofte en Letsindighed, der især -under Tyrkernes Beleiring af Athen traadte frem paa en oprørende -Maade. Fra de philhelleniske Comiteer, der flere Steder og navnlig i -Schweiz havde dannet sig, var der over Triest og andre Havne blevet -tilsendt de beleirede Grækere saavel Klædningsstykker som Ammunition og -Levnetsmidler, hvilke Gjenstande ved Skibenes Ankomst til Piræus bleve -overleverede til de græske Førere. I Athen var der Mangel paa disse -Fornødenheder, men endnu større Mangel paa dem var der blandt Tyrkerne, -der stode udenfor og beleirede Staden. Under disse Omstændigheder øvede -enkelte Førere saa ringe Control, at en ikke ubetydelig Deel af de -modtagne Gaver blev solgt til Tyrkerne. Desværre viser denne Handel, -at den gængse Opfattelse af de græske Forhold snarere var bygget paa -historiske Minder end paa den ikke altid tiltalende Virkelighed. -Utvivlsomt have de forskjellige Regjeringer været velbekjendte med de -lidet opmuntrende Tilstande i Grækenland; men den offentlige Mening -udtalte sig saa stærkt, at Regjeringerne tilsidst fandt sig bevægede til -at give efter. - -Som Følge af Londoner-Tractaten afsendtes en Flaade-Afdeling fra franske -Havne til Levanten. „_Scipio_“ udgjorde en Deel af denne Escadre, og i -Følge med Linieskibet „_Provence_“ forlode vi Toulon ved Juli Maaneds -Slutning. Vi anløb Milo — hvor den franske Consul Mr. Brèt henrykt -viste os en nylig opgravet og af ham for den franske Regjerings Regning -tilkjøbt Statue, den siden af Alle beundrede _Venus de Milo_ — og -samledes i Naussa paa Øen Paros med den øvrige fra Brest udsendte -Hovedstyrke, Linieskibene „_Breslau_“ og „_Trident_“. Paa hvilken Maade -vi skulde træde op til Fordeel for Grækerne, vedblev imidlertid at være -en Gaade, næppe alene for os, men rimeligviis næsten i lige Grad for de -høie contraherende Magter selv, som i London havde afsluttet den Tractat, -der havde bragt os til de græske Farvande. - -Denne herskende Tvivl bragte os til med Længsel og Utaalmodighed -at imødesee Fregatten „_Syrène_“’s Komme, ombord i hvilket Skib -Contre-Admiral de Rigny’s Flag ved den Tid vaiede. Admiral Rigny havde -alt i flere Aar været Commanderende for den franske Station i Levanten; -baade for Sømandsdygtighed og som Leder af Diplomatiens Traade, hvad -Orienten angik, havde han alt dengang erhvervet sig et bekjendt Navn, og -ved hans Ankomst antoge vi, at det store Spørgsmaal skulde løses, om vor -Nærværelse betød Krig eller blot skulde indskrænke sig til en fredelig -Demonstration. - -Admiralen kom; men, som det saa ofte gaaer, Gaaden løstes ikke. -Escadren blev beordret til at holde krydsende imellem Kysten af Morea -og Øerne, og kort efter gaves Ordre til at staae vesterefter hen imod -Navarino. Her stødte vi til den engelske Flaades Division, 3 Linieskibe -og nogle Fregatter stærk, og underlagde os Sir Edward Codrington, -der førte sit Flag ombord i Linieskibet „_Asia_“. Vi vare saaledes 7 -Linieskibe samlede, da vi den 24de September for første Gang fik den -tyrkisk-ægyptiske Flaade isigte under Sapienza-Øerne, tæt østenfor -Navarino, iværk med at krydse østerefter. - -Ligesom Stormagterne havde ogsaa Tyrkerne ved denne Tid gjort en stor -Anstrengelse for at føre Grækerkrigen tilende. Foruden Tropper havde -Mehemet-Ali, Vice-Konge i Ægypten, i dette Øiemed fra Alexandrien -afsendt en Flaade, der paa Øerne i Archipelagus skulde fuldføre det -Udryddelsesværk, som det var lykkedes Ibrahim Pascha, Vice-Kongens Søn, -allerede tildeels at gjennemføre paa selve Morea. Denne samlede Flaade -— tyrkisk-ægyptisk-tunesisk — eller idetmindste en større Deel af den, -var det nu, vi mødte paa dens Vei til Hydra, og det lod sig forudsee, -at, forsaavidt Expeditionen lykkedes, vilde Hydra blive udsat for samme -ulykkelige Skjæbne som tidligere var overgaaet Scios, hvor Grusomheder -bleve udøvede, der selv under denne Krig kunde ansees for enestaaende. - -Man indseer, at Gaaden, der allerede havde givet Anledning til fuldt op -af Væddemaal og af Gisninger iblandt os, her truede med at blive løst. I -to Dage forbleve vi i umiddelbar Nærhed af den tyrkiske Flaade. Man kan -tænke sig, med hvor stor Interesse vi betragtede disse tyrkiske Skibe, -der undertiden vare os saa nær, at flere af dem om Natten endog kom ind -i vor Linie. Enkelte svære Fregatter, byggede i Livorno og Marseille, -udmærkede sig ved sjelden Skjønhed, kun vansiredes de fleste af de -sværere Skibe ved at have et Fartøi opheist tværs under Blinderaaen. Alle -manøvrerede de slet, og sikkert antager jeg, at, dersom det var kommet -til Fegtning, vilde vi have vundet en afgjørende Seier. - -Der blev underhandlet; Admiral Rigny løb med „_Syrène_“ ind til Navarino, -og ved hans Bestræbelser lykkedes det at bringe en Overeenskomst tilveie -med Ibrahim-Pascha, ifølge hvilken Foretagendet imod Hydra blev opgivet. -Ibrahim var en Mand med fremragende Dygtighed, ubøielig, stolt som alle -tyrkiske Befalingsmænd, og paa Admiral Rigny’s Forlangende om, at han -skulde sende de ægyptiske Skibe tilbage til Alexandrien, gav han et -bestemt Afslag. Aldrig, om man end anvendte Magten, vilde han indvillige -heri, og heller vilde han vove det Yderste end forlade Morea uden paa -sin Faders udtrykkelige Befaling. Man forestillede ham, at ligeoverfor -den Styrke, hvorover man raadede, vilde ethvert Foretagende tilsøes -fra hans Side være frugtesløst; at, naar Stormagterne i Alexandrien -lagde Spørgsmaalet om Krig eller Fred i Vægtskaalen, vilde Mehemet-Ali -ikke kunne vægre sig ved at udstede Ordre til den ægyptiske Styrkes -Hjemkaldelse, og omsider lykkedes det at bringe den anførte Overeenskomst -istand, ifølge hvilken den tyrkiske Flaade skulde vende tilbage til -Navarino. Samtidig hermed forpligtede Ibrahim sig til uden Ophold at -forlange nye Forholdsordrer fra Alexandrien, samt endvidere til ikke -førend saadanne nye Ordrers Modtagelse at benytte sin Flaade, hverken -til nogetsomhelst Foretagende imod Rebellerne eller til noget fjendtligt -Skridt imod de allierede Magters Styrke. - -Russerne, 4 Linieskibe og 3 Fregatter stærke, under Ledelse af -Contre-Admiral Haydn, der førte sit Flag ombord i „_Azof_“, stødte kort -Tid efter til os. Endnu nogen Tid efter forbleve vi udenfor Navarino; -men, efterat Overeenskomsten vel var afsluttet, ansaaes den samlede -Flaades Tilstedeværelse ikke længer for at være nødvendig, idetmindste -foreløbigen; enkelte Krydsere bleve tilbage for at iagttage, hvad vi -allerede kaldte „Fjendens“ Bevægelser, hvorefter Russerne begave sig -til Malta og Admiral Codrington til Zante, som dengang var en engelsk -Besiddelse, medens Admiral Rigny med Hovedstyrken af den franske Escadre -stod østerefter. - -Da var det, under Krydsning i det smalle Farvand imellem Servi og Øen -Zerigo, at Linieskibet „_Provence_“ om Natten løb ombord i „_Scipio_“, -ved hvilken Ombordragning „_Provence_“ foruden andre Havarier mistede sit -Bugspyd, og „_Scipio_“ fik sin Stormast knækket. Vor Skade blev vel som -tidligere anført udbedret ved, at „_Provence_“ afgav sin Stormast til os, -hvorefter dette Skib i havareret Tilstand blev sendt tilbage til Toulon; -men man kan tænke sig, hvor haardt det maa have tynget paa Admiral Rigny -netop paa dette Tidspunct at see sin Styrke formindsket ved Tabet af en -saa vigtig Deel af den ham underlagte Escadre. - -Imedens „_Scipio_“’s Udbedring gik for sig paa Servi’s Rhed, og -Stormagternes Flaade var spredt øster- og vesterpaa, løb en tyrkisk -Division ud fra Navarino og styrede op imod Bugten ved Korinth, hvor -Cochrane havde søgt at bringe Grækerne Hjælp. Tyrkiske Skibes Udløben -fra Navarino maatte ansees som et Brud paa den sluttede Overeenskomst; -ved Underretning herom løb Admiral Codrington med „_Asia_“ og et Par -tilstedeværende Fregatter øieblikkelig ud fra Zante, han traf de tyrkiske -Skibe noget søndenfor Patras, og med Magt tvang han dem til at vende -tilbage til Navarino. - -Denne Begivenhed bragte de forenede Magters Flaader til skyndsomst paany -at samle sig for Navarino. Ved vor Ankomst dertil, ved Midten af October, -var den engelske og den russiske Escadre alt paa Stedet, og en streng -Blocade blev nu haandhævet for Indløbet til denne Havn. Flere østerrigske -Orlogsmænd, som vilde søge derind, bleve afviste, Flaadens Smaaskibe -krydsede om Natten saagodtsom i Havneløbet, og hver Dag stode vi i Linie -lige ind under Fæstningsværkerne og udførte vore Manøvrer. Det var en -streng Tid for de vagthavende Qvarteerchefer, især ombord i et Skib, -der alt havde prøvet, hvad en Ombordragning havde at betyde. Omgiven -at Linieskibe og Fregatter, i mørke October-Nætter, var det næsten et -Under, at Paaseilinger ikke fandt Sted, om man end ganske sikkert ikke -sjelden kom sin For- eller Agtermand endeel nærmere end meget nær. Flere -Gange kom man næsten til at berøre hinanden; men af Ulykker forefaldt der -heldigviis dog ingen. - -Spændingen imellem Tyrkerne og den udenfor liggende Flaade tiltog -imidlertid med hver Dag. En engelsk Fregat, der blev sendt ind til -Navarino for at underhandle, blev saagodtsom afviist, og Conferencer -ombord i „_Asia_“ imellem vor Flaades Admiraler bleve alt hyppigere og -hyppigere. Under vore daglige Manøvrer vare vi istand til at følge, -hvad der foregik inde paa Navarinos Rhed, og vi saae der, hvorledes -Tyrkerne fortøiede deres Skibe i Orden, ankrede dem med Spring, kort, -syntes at gjøre Alt færdigt til Forsvar i paakommende Tilfælde. Man kunde -efterhaanden forudsee, at Gaaden snart maatte blive løst enten paa den -ene eller paa den anden Maade. - -Aarstiden var vidt fremrykket; at holde Blocaden i lang Tid paa samme -Maade som hidtil lod sig vanskelig udføre, og endelig den 18de October om -Aftenen Klokken 10, efter en langvarig Raadslagning ombord hos Admiral -Codrington, løb „_Syrène_“’s Tender, Skonnertbriggen „_Alcyonne_“, -os agtenom og praiede til Chefen ifølge Admiralens Ordre, at det var -Hensigten den paafølgende Dag at staae ind med Escadren til Navarino. - -Naturligviis blev denne Meddelelse modtagen med Enthusiasme; dog hermed -var endnu ikke Gaaden løst, om det end var let at forudsee, at, naar de -tvende Flaader kom i saa umiddelbar Nærhed af hinanden, vilde et enkelt -Skud fra en af Siderne kunne blive Signal til en afgjørende Kamp, hvis -Følger kunde strække sig langt ud over Moreas Grændser. Ogsaa synes -dette Hensyn længe at have afholdt Admiral Codrington fra at tage nogen -endelig Beslutning, der kunde medføre et saa overordentligt Ansvar; -det hedder sig, at det først var efter Modtagelsen af en Depeche fra -Lord-High-Admiral Hertugen af Clarence, senere Kong William IV, „the -sailor King“, at han bestemte sig til at staae ind med Flaaden til -Navarino, idet Hertugen, der tidligere havde været tilsøes under Sir -Edwards Commando, i Marginen af denne Depeche skal have skrevet med -Blyant: „Go on Ned!“ Dette Vink, udgaaet fra Marinens Høistcommanderende, -skal have været afgjørende for den engelske Admirals Beslutning. - -Meddelelsen fra „_Alcyonne_“ foer som en elektrisk Gnist igjennem hele -Skibet. Øieblikkelig blev der purret ud, man gik iværk med at rydde -Batterierne, der blev viist Spring agterfra og fastgjort til Sværankerne, -og Alt blev gjort færdigt til Slag. Jeg troer, at Mr. Milius, -idetmindste blandt de franske Chefer, var den Eneste, der i Nattens Løb -i alle Enkeltheder beredte sig paa denne Mulighed. I Activitet stod Mr. -Milius ikke tilbage for Nogen. - -Den 19de var det Stille. Flaaden laa ubevægelig, og vi vare henviste -til Gisninger, der naturligviis bleve fremsatte i stort Antal. Cheferne -kaldtes ombord til Admiralen, Skibenes Poster bleve dem anviste, og -der blev givet Ordre til, at intet Angreb maatte finde Sted, medmindre -Tyrkerne begyndte Fjendtlighederne. For det Tilfælde, at en Kamp skulde -udvikle sig, og tyrkiske Skibe under denne skulde overgive sig, blev der -paa den Høistcommanderendes Vegne givet streng Befaling til, at intet -tyrkisk Skib maatte besættes, selv om det skulde stryge sit Flag, da -ingen Krig var erklæret, og det saaledes kunde forudsees, at Spørgsmaalet -om Priser senere kunde medføre særegne Vanskeligheder — kun maatte det -første Kanonskud, der faldt, ansees som Signal til Fjendtlighedernes -Begyndelse, og Enhver maatte da gjøre sit Bedste. - -Dagen den 19de syntes aldrig at skulle faae Ende. Den 20de om Morgenen -endnu Stille; men ved Middag sprang en let Brise op fra Syd-Ost; -Slag-Orden blev dannet, den engelske Division forrest, dernæst de -franske Skibe, agterst Russerne, hver Admiral i Spidsen for sin Escadre, -Fregatter og mindre Skibe i Læ af Linien. - -Klokken 1 blev gjort Signal til klart Skib, og for første Gang hørte jeg -Trommen lyde med Alvor og Betydning. - -Det var et stolt Syn i hiin Tid at see et Linieskib beredt til at gaae en -Fegtning imøde; Alt, hvad der til daglig Brug belemrer Dækkene, saasom -Skodder, Lukafer, ja selv Skodderne, der danne Chefens Kahyt, er fjernet, -fra For til Agter har man fri Udsigt over den lange Række Kanoner, der -truende peger ud imod Fjenden. Kanonbesætningerne staae opstillede langs -Siderne af deres Kanoner, beskjæftigede med at fjerne Alt, hvad der kan -hemme Skydningens Hurtighed eller medføre nogen Afbrydelse af den; Kugler -og Projectiler ere opstablede i Kanonernes Nærhed, brændende Lunter -ere fordeelte for at være paa rede Haand, om der skulde blive Brug for -deres Anvendelse, og iborde seer man anbragt ved hver Kanon Pistoler, -Huggerter, Entrebiler m. m., til Brug, om det skulde komme til Entring. -Uagtet den forventningsfulde Spænding, der er præget i Alles Miner og -Bevægelser, ere Ro og Orden herskende over det Hele, og selv den mindst -Begeistrede vilde blive betagen ved Indtrykket af den Kraft, som 80 -Kanoner og 700 Mands Besætning, samlede indenfor Linieskibets begrændsede -Rum, ere istand til at udvikle ligeoverfor enhver af Fortidens -Modstandere. Vistnok er det, at et Pandserskib i vore Dage er en stærkere -Krigsmaskine, men imponerende som de fordums Linieskibe med deres to -eller tre Rækker Kanoner er det ikke. Her, som i saameget Andet paa Søen, -er det Poetiske traadt tilbage for den jernhaarde Modstandskraft. - -Bugten ved Navarino danner en stor og rummelig Rhed, der ved Øen -Sphacteria er beskyttet mod alle Vinde. Indløbet, knap en Qvartmiil -bredt, har paa den østre Side Fæstningen Navarino, og paa den vestre -Side, paa Spidsen af Øen Sphacteria, var der opkastet Forskandsninger. -Inde i Bugten, lige for Indløbet, havde Tyrkerne fortøiet deres Skibe med -Spring i tre Linier i Form af en Halvmaane; i forreste Linie havde de -ankret deres sværeste Skibe: 3 Linieskibe, 2 raserede dito, 3 60 Kanons -Fregatter foruden Fregatter af mindre Størrelse, samt Brandere. Den næste -Række bestod af et stort Antal Fregatter og Corvetter: ialt flere end 60 -Orlogsmænd, medens Transportskibe m. m. dannede den tredie Linie bagved -Orlogsmændenes, i det Hele mere end 100 Seilere. - -Med en Fart af 3 til 4 Miil stode vi ind, og uhindret passerede den -engelske Division Fæstningsværkerne.[1] Som yngst lieutenant de vaisseau -førte jeg Commandoen paa Bakken over Dæksbatteriet og havde herved -Leilighed til frit at oversee Alt, hvad der foregik. Ogsaa „_Syrène_“ -kom ind, uden at der blev skudt paa den, dernæst fulgte „_Scipio_“, -Tyrker stode samlede i Klynger udenom Navarinos Fæstningsværker for at -betragte de forbiseilende Skibe, og Alt fremstillede sig saaledes som -fredeligt i høieste Grad — da faldt der nogle Geværskud i umiddelbar -Nærhed af os. Den engelske Fregat „_Dartmouth_“ var ankret op tæt ved en -tyrkisk Brander og havde sendt et Fartøi for at bringe den til at fjerne -sig. Ved at see, hvorfra disse Geværskud kom, opdagede jeg Fregattens -Fartøi langs Siden af Branderen og „_Dartmouth_“’s Officeer falde dræbt -ned fra Branderens Faldreb, som han netop havde været iværk med at -bestige. Det forekom mig, at Blodet rullede hurtigere i mine Aarer, det -syntes, at Gaaden nu maatte blive løst, og med spændt Opmærksomhed fulgte -jeg den videre Udvikling. „_Dartmouth_“ sendte strax et Fartøi, det andet -tilhjælp; forgjæves søgte de at entre; endnu en Midshipman og et Par Mand -saae jeg falde saarede ned fra Branderens Reling, — alt dette foregik i -næppe et Pistolskuds Afstand fra os. „_Dartmouth_“ søgte nu selv at komme -sine Fartøier tilhjælp; en Række rødkjolede Marinere, opstillede langs -Fregattens Kobrygge, begyndte en levende Ild imod Branderen, og kort -efter stod Røgen op af denne; rimeligviis var den bleven antændt for ikke -at falde i Angribernes Hænder. - -Med Møie vare vore Folk under alt dette blevne afholdte fra at bruge -Kanonerne; da faldt der et Skud inde paa Rheden, uvist fra hvem, og i -samme Øieblik gjenlød over hele Bugten Braget af henved tusinde løsnede -Kanoner. Enhver rettede sin Ild imod den Fjende, der var ham nærmest, og -i et Øieblik var Kampen almindelig. - -Ogsaa Fæstningen Navarino begyndte nu at beskyde de sidste af de -forbiseilende Skibe. Kæmpende maatte de søge deres Ankerplads, og det -var ligeledes, efterat Kampen var i fuld Gang, at „_Scipio_“ Klokken tre -Eftermiddag, under fortsat Brug af sine Kanoner, ankrede paa den Skibet -anviste Plads. - -Den engelske Division havde indtaget en Stilling tværs for Tyrkernes -Centrum, omtrent midt inde i Bugten. „_Syrène_“, i hvis Nærhed vor Post -var os anviist, var søgt ind i en Klynge af Fjendens svære Fregatter -henne imod Navarino, og „_Trident_“ ankrede op tæt agtenfor os. Ved en -feil Manøvre var dette Skib nær raget ombord i os, og dets altfor store -Nærhed var os under Fegtningen ofte til meget Besvær. Russerne toge -Post noget vestligere og længere inde i Bugten, saa at vor Flaade kom -til at danne en Halvcirkel, omsluttet af den Halvmaane eller Hestesko, -som fremkom ved Ordningen af de tyrkiske Skibe. Afstanden imellem de -Kæmpende var kun ringe; paa flere Steder var man ved Tilfældighed eller -Overlæg endog kommen ind i Tyrkernes Rækker, og ingensteds havde man -nogen enkelt Fjende at kæmpe imod, man blev beskudt af deres Skibe saavel -i første som i anden Linie. „_Scipio_“ havde Navarinos Fæstning paa den -ene Side og Fjendens Skibe paa den anden at rette sit Angreb imod, og -navnlig var der et af disse, et raseret Linieskib, hvis Ild syntes at -ville blive „_Syrène_“ farlig, imod hvilket „_Scipio_“’s Ild fornemmelig -blev rettet. Den første Masts Fald ombord i dette Skib forekom mig som en -betydningsfuld Begivenhed under Slagets Tummel og bragte mig til at juble -over vore Kanoners Virkning. Jeg blev sendt ned paa underste Batteri -for at meddele denne Begivenhed, og begeistrede Raab af „Vive le Roi“ -gjenløde over hele Skibet. Efter halvanden Times Modstand maatte dette -Skib bukke under; dets Agterskib var ved „_Syrène_“’s og vore Kugler -blevet ødelagt og gjennemboret med store Aabninger, dets tvende andre -Master bleve nedskudte, og snart efter gik der Ild i Skibet. Med sit Flag -vaiende sprang det i Luften senere under Bataillen, som var det for at -kundgjøre Meddelelsen om vor tilfegtede Seier. - -Samtidig med „_Syrène_“ kom Admiralens Tender, Skonnertbriggen -„_Alcyonne_“ ind paa Rheden og ankrede omtrent midt i Bugten i Nærheden -af en tyrkisk Brander. Da Fegtningen begyndte, angreb „_Alcyonne_“ -denne Brander; den overgav sig, og „_Alcyonne_“ vilde netop til at -bringe den afveien, da Linieskibet „_Breslau_“, under dets Anluvning -for at ankre, seilede ombord i Tenderen. Fra et Linieskibs Hytte gives -ikke stor Agt paa en Skonnertbrig, og denne blev stedet i største -Fare ved, at Linieskibets Anker hang ned lige over dens Bak og efter -al Sandsynlighed maatte have ført „_Alcyonne_“ tilbunds, om man havde -udført den givne Ordre til at lade Ankeret falde. Praien fra Skonnerten -hindrede heldigviis denne Begivenhed; „_Breslau_“’s Relings-Anker havde -imidlertid viklet sig saa fast ind i Skonnertens Reisning, at man havde -Vanskelighed ved at faae den fra sig, og Følgen blev, at „_Alcyonne_“ -blev slæbt afsted, bort fra sin Brander, og at Linieskibet forfeillede -sin Ankerplads. Under disse Omstændigheder maatte man see ud for at -søge det Sted, hvor Linieskibet kunde antages at ville gjøre størst -Nytte; man var kommen endeel ned i Læ, henimod den russiske Eskadre, -og, da det russiske Admiralskib syntes at være haardt betrængt af flere -tyrkiske Skibe, der beskøde det langskibs, lykkedes det, sandsynligviis -som Følge af Manøvreofficerens, senere Admiral (maréchal) Bruats -Beslutningsraskhed, at bringe Skibet tilankers imellem Admiralens Skib og -dets nærmeste Angribere og derved at undsætte det fra overhængende Fare. -Efter Slaget begav Admiral Haydn sig ombord til „_Breslau_“’s Chef, Mr. -de la Brétonnière, omfavnede ham og kaldte ham sin Redningsmand; kort, -den uheldige Maade, paa hvilken „_Breslau_“ havde søgt sin oprindelig -befalede Ankerplads, førte til et for Mr. de la Brétonnière og for den -franske Division i det hele høist glimrende Resultat. - -Da Branderen saae sig fri for „_Alcyonne_“’s Nærhed, søgte den paa sin -Side at komme til Nytte. Den blev antændt, med et stort Fartøi forude -bugserede Mandskabet den fremad, og, da Vinden bar ned imod „_Scipio_“, -nærmede den sig hurtig henimod os. Vi søgte at skyde den isænk, men -forgjæves. Vi stak ud paa vor Kjæde og bestræbte os for at bakke os -agterud, saa at den kunde gaae os foranom, men uden Nytte; Tyrkerne -bleve ved at bugsere. En heftig Geværild blev rettet imod Fartøiet for -at tvinge Mandskabet til at afstaae fra sit Forehavende, men ufortrødent -vedbleve de at roe fremad, indtil Branderen med Stumpen af sin Stormast -havde indviklet sig imellem Blinderaaen og vort Bugspryd — først da -opgave de deres Anstrengelser og kom langs Siden. Baadens Besætning var -13 Mand, af disse var kun een Mand usaaret! De havde udført deres Forsæt -med en Ihærdighed, der var heltemodig og en bedre Skjæbne værdig. - -Branderen laa altsaa i lys Lue foran vor Boug. Vore Seil vare ikke -beslaaede, Klyverbommen og den hele Sprydreisning blev antændt, Gallionen -ligesaa, og vor Stilling blev i høi Grad kritisk. Førte af Vinden stode -Luerne ind ad Klydsene paa underste Batteri med en saadan Voldsomhed, -at de naaede Haandlangeren ved den forreste Kanon, der sorgløs kom fra -Oplangningslugen med sit fyldte Koggers under Armen: Kardusen blev -antændt, tolv Mand ved Kanonen bleve saarede, og der fremkaldtes derved -et Øieblik en formelig Panik paa Batteriet, hvor det hele Mandskab -styrtede agterefter og troede, at Skibet skulde springe i Luften. Paa -Dækket anstrengte man sig med Pumper og Sprøiter; men bestandig greb -Ilden mere og mere om sig; kun med største Vanskelighed kunde man -for Heden komme til at bortkappe de antændte Ender, der førte op til -Reisningen. Var Ilden naaet op til de ikke beslaaede Seil, vilde Skibets -Redning have været umulig. - -Under saadanne Omstændigheder seer man ikke sjelden en Selvopoffrelse -lægge sig for Dagen, som maa opvække Beundring. Her saae man Matroser -styrte sig lige i Ilden for at bortkappe vor Blinderaa, der fornemmelig -holdt Branderen fæstet til Skibet. Flere af disse modige Folk døde af -deres Brandsaar faa Dage efter under uhyre Lidelser. - -[Illustration: Slaget ved Navarino. - -_N: Byen Navarino. B B: Tyrk. Batterier. C: Citadel. S S: Øen Sphacteria. -[skib] Tyrk. Ægypt. Skibe. M: Gamle Navarino. [skib] Fransk. Engelsk. -Russiske Skibe. Linieskibe ere betegnede med 3 Ræer, Frgt. med 2. Corv. -med 1. T T: Tyrk. Brigger & Transp. Avisoer & Brandere._ - -CHR. J. CATO. KIOBHV.] - -Disse Folks Anstrengelser og Hjælpen af tililende Fartøier fra nogle -engelske Fregatter samt fra „_Trident_“ skyldte „_Scipio_“ sin Frelse. -Blinderaaen faldt, det lykkedes Fartøierne at faae Branderen bugseret -noget forefter, saa at dens Mast kunde gaae fri af vort Spryd, og det -brændende Skrog drev derefter ned i Læ, hvor det omsider opbrændte ved -Kysten. Havde der været Krudtladning i Fartøiet, vilde vi sandsynligviis -være blevne ødelagte. - -Medens Forskibet saaledes stod i Flamme, standsede Ilden intet Øjeblik -fra vore Batterier, og heftig blev Slaget fortsat over hele Bugten. -„_Syrène_“ fegtede tappert, Fregatten „_Armida_“, Capitain, senere -Viceadmiral Hugon, var søgt ind imellem endeel tyrkiske Skibe og -udmærkede sig ved den Maade, paa hvilken Fregatten blev ført i Ilden. -Det samme var Tilfældet med den engelske Corvet „_Rose_“. I Slagets Hede -drev et Par svære tyrkiske Skibe ombord i hinanden; senere, henad Kl. 5, -viste der sig at være Ild i flere Skibe af Fjendens Linie, og Slagets -Udfald kunde ved denne Tid ansees for at være afgjort. Fegtningen vedblev -imidlertid uafbrudt, og noget efter Kl. 5 modtog „_Scipio_“ Ordre fra -den engelske Admiral til fortrinsviis at rette sin Ild imod Fæstningen -Navarino. Alt før vi ankrede, havde vi begyndt at beskyde dette Fort, der -var os nær, samtidig med at vi rettede vor Ild imod de nærmest liggende -Skibe, og snart bragtes Navarino til Taushed. Ogsaa i andre Dele af -Bugten sagtnedes Ilden efterhaanden; Kl. 6 kan man antage, at den ophørte -aldeles. - -Rheden afgav da et vildt og særegent Skue. Røgen, der under Slaget havde -gjort det umuligt at gjøre sig Rede for, hvad der foregik paa længere -Afstand, havde fortrukket sig, Mørket var faldet paa, og sex til syv -af Fjendens sværeste Skibe, der stode i Flammer, udbredte et rødligt -Skjær over hele Bugten, ved hvilket man kunde gjøre sig et Begreb om -den Ødelæggelse, der havde fundet Sted i Fjendens Rækker. Afmastede og -brændende Skibe laae imellem hinanden, andre Skibe vare drevne eller -havde forsætlig sat sig paa Land for at redde Mandskaberne, en Mængde, -deriblandt to Linieskibe og endeel Fregatter, havde strøget for deres -Modstandere, kort, den talrige tyrkiske Flaade var knust, og vi havde -tilfegtet os en afgjørende Seier. - -Skjøndt det er noget prosaisk, titstaaer jeg, at min første Bestræbelse, -efterat forholdsviis Ro ved Skydningens Ophør begyndte at indtræde, var -at søge at tilfredsstille min Hunger og Tørst. Vel vare Rationfadene paa -Dækket blevne fyldte med Viin og Vand til Mandskabets Vederkvægelse, -førend Slaget begyndte; men under Anstrengelserne for at faae Branderens -Ild slukket, vare Pumperne, naar Vandet skortede, blevne fyldte med -Rationfadenes Indhold. Ferskvandspumper til Dækket vare dengang endnu -ikke blevne almindelige, og jeg kan sige, at den større Deel af -„_Scipio_“’s Mandskab vansmægtede, da man omsider gav sig Tid til at hale -Vand op fra Lasten. Det var forresten egent at see, hvor Vinen skummede, -naar en Straale fra Sprøiterne blev rettet mod det brændende Bougspryd -eller andre faste Gjenstande — slukke gjorde det vel ikke, men Ilden blev -dog dæmpet, indtil den saa betimelige Bistand kunde ydes os. - -Der forløb nu nogle Timer i Bekymring og Ængstelse. Hvorledes var det -gaaet de andre Skibe? Hvorvidt vare Venner eller Kammerater forblevne -uskadte under den stedfundne Kamp? Ethvert Fartøi, der kom ombord, blev -bestormet med Spørgsmaal, og til vor store Glæde kunde vi efterhaanden -slutte os til, at Tabet ombord i vore Skibe ikke var saa stort, som -der havde været Anledning til at vente. Navnlig faldt en Steen mig -fra Hjertet, da jeg erfoer, at min Ven, E. Suenson, Lieutenant ombord -i „_Alcyonne_“, befandt sig vel. Næstcommanderende derombord, Mr. -Dubourdieu, senere Viceadmiral, havde faaet et Been bortskudt, men -forøvrigt syntes Tabet af Officerer og Mandskab kun at være forholdsviis -ringe. Ombord hos os havde vi særlig at beklage vore ulykkelige -forbrændte Folk, der i Lazarethet vaandede sig under Lægernes Behandling. -Indhyllede i Plaster af hvidt Lærred over det hele Legeme, med Huller for -Øjne, Næse og Mund, saae de Ulykkelige ud, som vare de maskerede, eller -rettere, som vare de allerede afgaaede ved Døden. - -Henad Aften lod Admiral Codrington forespørge ombord i alle Skibe, -hvorvidt de, naar Landbrisen indfandt sig, vilde være istand til at -staae ud af Bugten. Flaadens Havarier paa Master og Ræer vare af den -Betydenhed, at dette ikke lod sig udføre. Tyrkerne havde sigtet for høit, -og Reisningerne havde lidt mere end Besætningerne. - -Vi forbleve altsaa liggende, uvisse om, hvorvidt Tyrkerne i Nattens Løb -vilde fornye Slaget. Mandskaberne sov ved Kanonerne. Udmattede af Arbeide -og Anstrengelse, sorte af Røg og Krudtdamp, laae Folkene henstrakte paa -Dækket i Grupper, svagt belyste af de tændte Batterieslanterner. Hvilken -Contrast med det Liv, som havde rørt sig for faa Timer siden! En Maler -vilde have fundet fuldt op af Motiver, der vilde have vakt Interesse. I -enkelte af Grupperne blev der samtalet om et eller andet Mærkeligt, som -i Dagens Løb var forefaldet; sikkert er der af mange blevet tænkt paa -Hjemmet og paa den Glæde, det vilde blive ved Hjemkomsten at fortælle om -Dagens Begivenheder. - -De brændende Fregatter sprang i Luften, en efter en, med voldsomme Brag. -En lysende Søile steg op til en betydelig Høide, her udviklede Søilens -Top sig i Form af en Champignon, Stumper og Stykker, synlige for Øiet, -bleve førte tilveirs og spredte omkring i alle Retninger, saa paafulgte -et Drøn, og dermed var Ødelæggelsens Værk tilende. Det var et storartet -Skue. Senere viste det sig, at endnu flere tyrkiske Skibe vare ved at -gaae op i Flammer, og hen ad Natten fløi ogsaa disse i Veiret. Landbrisen -kom, og med den opstod ogsaa Bekymring for, at vor Flaade kunde blive -angreben af fjendtlige Brandere; skarpt Udkig blev holdt, Fartøier -holdtes beredte langs Siden for at fjerne dem, om saadanne skulde nærme -sig, — da lød, noget efter Midnat, gjentagne Skud inde i Bugten i den -russiske Escadres Nærhed. I et Nu var al Soven ophørt, og al Samtale -forstummet. Man foer til Kanonerne, man speidede i den Retning, hvorfra -Skuddene kom, men den mørke Nat skjulte Alt; først senere oplystes det, -at Skuddene hidrørte fra Russerne, der havde fyret imod en tyrkisk -Fregat, som med kappede Touge og forladt af sit Mandskab drev omkring -i Bugten. Saaledes hengik Natten. Morgenen kom, og Landvinden ophørte. -Det viste sig da til vor Overraskelse, at Tyrkerne, efterat have sat de -fleste af deres Skibe paa Land, satte Ild paa Resterne af deres Flaade, -rimeligviis af Frygt for, at de skulde falde i vore Hænder. Det Indre af -Bugten blev nu et Ildhav. Lykkelige kunde vi prise os, at Tyrkerne ikke -fattede deres fortvivlede Beslutning nogle Timer tidligere: Landbrisen -førte lige ned imod os, og, havde Fjenden ved dennes Begyndelse ladet 50 -eller flere brændende Skibe drive afsted for Vinden, er det rimeligt, -at mange af os aldrig vilde være komne tilbage fra Navarino. Flaadens -Stilling hiin Nat var i højeste Grad kritisk. At Admiral Codrington havde -Følelsen heraf, derom vidner hans Forespørgsel den foregaaende Aften. Den -vundne Seier kunde lettelig have beredt de allierede Flaaders Undergang. - -Det var et vidunderligt Skuespil at see de antændte tyrkiske Skibe -efterhaanden springe i Luften. Flere af Skibene bleve antændte tilveirs, -rimeligvis i Mærsene. Som kæmpemæssige Lys stode Reisningerne i Lue, -Flammerne udbredte sig nedefter og lyste som mægtige Blus eller Fakler. -Altsom Skrogene brændte, omspændtes Kanonerne af Ilden, de bleve da -glødende, og som sidste Livsyttring faldt der da Skud i alle Retninger. -Tilsidst fandt Flammerne Vei til Krudtmagasinet, Skibet hævedes, Masterne -faldt for- og agterover, et forfærdeligt Brag paafulgte, og Alt var forbi. - -Man vænner sig til Alt. Istedenfor at et Skib, der springer i Luften, -under almindelige Omstændigheder vilde have fængslet Alles Blikke, blev -dette efterhaanden for os en saa almindelig Begivenhed, at det næppe hos -nogen ombord tiltrak sig særlig Opmærksomhed. Opad Dagen fandt man det -næppe Umagen værd at see ud over Relingen for at betragte Røgsøilen, der -steg op samtidig med et Skibs Sprængning, og længe efter, at de sidste -Skibe vare gaaede i Luften, flød endnu de brændende Skibsskrog omkring — -ved at miste endeel af den Vægt, der tyngede dem, vare de komne flot og -bleve af Vinden drevne bort fra de Klipper, paa hvilke de vare landsatte. - -Blandt de Skibe, der saaledes ødelagdes, var et tyrkisk Linieskib og -flere Fregatter med tunesisk Flag, der saa godt som ikke havde været i -Ilden. En af disse, af udmærket Skjønhed, førte den tunesiske Admirals -Flag. Et andet udmærket smukt Skib, den 60-Kanons Fregat „_Guerrière_“, -bygget i Marseille og udrustet med overordentlig Luxus for at stilles til -Ibrahim-Paschas personlige Raadighed, blev landsat paa Klipperne ved Øen -Sphacterie. Tyrkerne tilføiede sig paa denne Dag langt større Tab, end -selve Fegtningen havde medført Dagen iforveien. Af deres Flaade blev kun -tilbage en Fregat og enkelte mindre Skibe i tjenstdygtig Stand; foruden -disse henlaae endnu forskudte, afmastede og ude af Stand til videre Brug -Skrogene af to Linieskibe, et Par afmastede Fregatter og nogle mindre -Orlogsmænd, en ringe Levning af en saa betydelig Styrke. - -Der gaves nu Tid til nøiere at undersøge vort Skibs Tilstand. De Dødes -og Saaredes Antal beløb sig til 42, deriblandt en Officeer, der var -bleven ramt af Stumpen af en Kugle, sønderslaaet ved at slaa an imod -en Jernstøtte paa underste Batteri. Vor Reisning havde lidt betydelig: -et Skud var gaaet igjennem Fokkemasten, Forstangen og Krydsraaen vare -splintrede af Kugler og gjorte ubrugelige, Bugsprydsreisningen var -saagodtsom afbrændt, det staaende og løbende Gods var sønderskudt og -vore Seil haardt medtagne. Flere Gange havde der været Ild, ikke alene -i Tallierebene og i Røsterne, men paa selve Batterierne — med Hensyn -til Ild vare vi særlig uheldige — dette havde dog ikke medført nogen -Standsning i Kanonernes Betjening, og alene fra „_Scipio_“ viste det sig, -at der var blevet affyret et Antal af 1500 Skud imod Fjenden. Flaadens -Tab i sin Heelhed beløb sig til 177 Døde, blandt hvilke Chefen for det -engelske Linieskib „_Genoa_“, og 475 Saarede. Tyrkernes Tab kan uden -at overvurderes antages at have beløbet sig til henved 8000 Mand. I -det Øieblik, de skulde knuse Grækerne, mistede de deres Flaade, deres -bedste Matroser og hermed Midlerne til at gaae angrebsviis tilværks. -De nødsagedes til udelukkende at tænke paa Forsvar, og sikkert maa det -erkjendes, at Slaget ved Navarino reddede Grækernes Sag. At en Throne paa -denne Dag skulde blive grundlagt, der senere skulde bestiges af en Prinds -af det danske Kongehuus, var man dengang langt fra at ane. - -Dagen efter Slaget erindrer jeg, at jeg ombord i „_Alcyonne_“ med -fornøiet Sind spiste Messens sidste tilbageværende Høns til Middag i -Suensons og andre Kammeraters Selskab. Naturligviis var der lutter Jubel -og Glæde. Samme Dag benyttede jeg en Leilighed, der gaves, til over -Ancona at afsende Brev saavel til Forældrene som til Admiralitetet og til -Kammerherre Juel, vor Minister i Paris. Disse Breve vare de første, der i -Kjøbenhavn gav Meddelelse om Slaget, ligesom ogsaa Juel igjennem dem fik -den første Underretning, der naaede ham om den tilfegtede Seier. Senere -meddeelte han mig, hvor behageligt det havde været ham at kunne optræde -med Efterretninger fra sikker Kilde, hidrørende fra en dansk Officeer, -der havde deeltaget i Slaget. - -„_Asia_“ og endnu et engelsk Linieskib saavelsom „_Syrène_“, havde mistet -deres Mesansmaster, og fem Dage forblev Flaaden paa Navarinos Rhed, for -saavidt muligt at udbedre den lidte Skade. Den 25de October stode vi ud -af Bugten uden at blive beskudte fra de fjendtlige Fæstningsværker; en -„Ordre du jour“ fra Admiral Rigny, i hvilken han roste det udviste Mod, -blev oplæst, og under rungende Raab af „Vive le Roi!“ løb vi agtenom -den engelske Admiral og Admiral Rigny, der imidlertid havde heist -sit Flag ombord i Linieskibet „_Trident_“. Ogsaa vor Chef holdt fra -Hytten en Tale til det samlede Mandskab; jeg troer, at det var første -Gang, han erkjendte, at der dog fandtes nogen Dygtighed blandt hans -Undergivne. Talen sluttede han med tre Gange at gjentage Raabet: „Vive la -République!“ En Officeer trak ham i Ærmet og tilhviskede ham: „Vive le -Roi“. Nu kom Raabene „Vive le Roi“ igang, og under disse Raab vendte Mr. -Milius sig om og sagde: „Der seer man, hvad gammel Vane fører med sig.“ - -Ogsaa fra Admiral Codrington udgik en Dagsbefaling, der særlig fremhævede -den eendrægtige Samvirken blandt de allierede Magters Skibe, der havde -sikkret et saa afgjørende Resultat. „Menederen Ibrahim“, hed det i dette -temmelig lange Actstykke, „havde lovet ikke at forlade Navarino og ikke -at gjøre Modstand imod de allierede Magters Flaade; han har skammelig -brudt sit givne Ord.“ - -„Cheferne for de forbundne Magters Styrke havde lovet at ødelægge den -tyrkiske og ægyptiske Flaade, dersom et eneste Kanonskud blev rettet -imod deres Flag, og med de kjække Mænds Bistand, der staae under deres -Commando, have de bogstavelig opfyldt dette Løfte; af en Flaade, der -talte flere end 60 Orlogsmænd, ere kun een Fregat og 14 mindre Skibe -tilbage, istand til at stikke i Søen — — —.“ - -Flaaden opløstes. I Følge med Linieskibet „_Breslau_“, „_Syrène_“ og -„_Alcyonne_“ bleve vi sendte til Toulon for at udbedre de stedfundne -Havarier. Reisen blev ligesaa rig paa Savn og Møisommeligheder, som den -var haard og langvarig. 40 Dage medgik, inden vi naaede fransk Havn; -fra de andre Skibe bleve vi skilte; under Sardinien borttog Søen Resten -af vor Gallion samt det Opstaaende langs Kobryggen. Vedvarende Storm og -bestandig Modvind gjorde denne Reise til en af de ubehageligste, som jeg -nogensinde har oplevet. Endelig naaede vi Toulon; her fik vi 25 Dages -Quarantaine, og mere end to Maaneder hengik saaledes, førend vi frit -kunde bevæge os paa Frankrigs Jordbund. - -Ved vor Ankomst til Frankrig overraskedes vi paa en lidet behagelig -Maade ved at erfare, med hvilken Kulde Efterretningen om Slaget ved -Navarino var bleven modtagen af Regjeringskredsene saavel i Frankrig -som i England. Med Harme læste vi i Aviserne, at Lord Wellington -ved Modtagelsen af Efterretningen om vor Kamp havde betegnet denne -Tildragelse som „an untoward accident“. Ogsaa hos den franske Regjering -syntes en lignende Anskuelse at gjøre sig gjældende, og vist er det, -at ved vor Ankomst til Toulon vare Forfremmelser og Decorationer kun -enkeltviis og høist sparsomt blevne Officerer og Mandskab tildeel. Atter -her synes imidlertid den offentlige Mening at være gaaet af med Seiren. -Man nødsagedes til at erkjende, at Seiren ved Navarino var „un évènement -glorieux“, og Forfremmelser og Hæderstegn udebleve da ikke længer. Til -Skibscheferne regnede det med Ordener fra hver af de tre forbundne -Magter: Admiral Rigny udnævntes til Viceadmiral, Mr. le Baron Milius -forfremmedes til Contreadmiral, og ved Quarantainens Slutning indtraadte -som Følge heraf en Forandring, der vistnok af Alle ombord blev hilset med -uskrømtet Glæde: Mr. Milius fratraadte Commandoen af Skibet. - - - - -Den ægyptiske Fregat „Guerrière“. - - -Efter Kampen ved Navarino var det nødvendigt for „_Scipio_“ at faae en ny -Krydsraa. Tømmermændene havde fuldt op at gjøre med at udbedre vore andre -Havarier paa Skrog og Reisning, og Mr. Milius besluttede derfor at lade -hente en Mærseraa fra en af de landsatte Fregatter, der kunde antages at -ville være brugelig i det anførte Øiemed. En 60-Kanons Fregat laa paa -Klipperne ved Øen Sphacterie; et Fartøi blev bevæbnet og gjort klart -til at gaae derombord under Commando af Mr. Guézennec, lieutenant de -vaisseau, og, da det forekom mig at kunne have Interesse at see det Indre -af en tyrkisk Orlogsmand, erholdt jeg Chefens Tilladelse til at ledsage -Guézennec paa denne Expedition. - -Afstanden til det landsatte Skib var temmelig stor. Som vi nærmede os, -kjendtes det at være Fregatten „_Guerrière_“, bygget i Marseille for -Vice-Kongen af Ægyptens Regning. Paa de steilt nedgaaende Klipper laa -Fregatten ikke mere end nogle enkelte Favne fra Land. Ad Faldrebet vare -vi ikke istand til at komme op, og vi maatte derfor krybe ind ad en -Kanonport paa Batteriet for at komme ombord. Hvilket Syn fremstillede -sig her for os! Besætningen var flygtet iland til den tætved liggende -Kyst; men de Saarede havde de ladet blive tilbage, og over Dynger af -Faldne og Saarede maatte man bogstavelig bane sig Vei. Endogsaa Kahytten -laa fuld af Døde. Sprungne Kanoner, lemlæstede Mennesker, Spor af Ild -og Ødelæggelse i alle Retninger — forfærdeligt var Alt, hvorhen man end -rettede Øiet. - -Vi naaede op paa Dækket; Ødelæggelsen var her om muligt endnu større. -Nogle Saarede forsøgte med Møie at krybe bort, da vi nærmede os; siden -bade de os ved Tegn om noget Vand; dette var den eneste Vederkvægelse, -vi vare istand til at yde dem. Om den Grad, i hvilken dette Skib var -forskudt, kan man vanskelig gjøre sig nogen Forestilling. Siden var -gjennemboret med store Huller, Dækket var i Ordets strengeste Betydning -opfyldt, bedækket med et Lag af Splinter, af nedfaldet Gods og med -Stumper af ødelagte Rundholter; væltede Carronader med sprængte Broge -laae midtskibs, andre vare sprungne, og rundt om disse saaes Sporene af -Jernstumper, der havde udbredt Død og Ødelæggelse til alle Sider. Ligesom -paa Batteriet laae her Faldne og Saarede i forfærdelig Mængde imellem -hverandre, saa at vi ansloge disses samlede Antal til ikke mindre end 200 -Mand. Indtrykket var af den Beskaffenhed, at jeg aldrig vil kunne glemme -det, og endnu 50 Aar efter, da jeg nedskriver dette, staaer det Hele for -mig som et saa gruopvækkende Skue, at jeg kun modstræbende lader Tanken -dvæle derved. - -Den Pragt, hvormed Skibet var udstyret, tjente endyderligere til at -fremhæve det Ødelæggelsesværk, der var gaaet for sig. Kanoner med -polerede Nøddetræes Raperter, forsynede med smukt forarbeidede Ringebolte -af Bronze som paa kostbare Meubler, Messing-Forsiringer og Prydelser i -det Uendelige, kort, overalt en Luxus, der tydede hen paa Fregattens -særegne Bestemmelse, nemlig som omtalt at stilles til Ibrahim-Paschas -personlige Raadighed, saa at Skibet under det bevægede Felttog kunde -ansees som hans egentlige Hjem. - -Foremærseraa var snart sat i Vandet; man kappede Seilet fra, overskar -Rakke og Dreiereb, derefter den ene Toplent, og Maalet for vor Sendelse -var dermed opnaaet. Enkelte Folk af vor Besætning havde under dette -Arbeide benyttet Leiligheden til at søge ned paa Banjerne, de vare -rimeligviis her stødte paa Paschaens private Aflukker; thi op paa Dækket -bragte de en Mængde Sager af betydeligt Værd, saasom guldbroderede -Dragter, Pibe-Mundstykker af Rav med kostbar Emaille og dertil en Kumme -af drevet Guld, sex eller otte Tommer i Gjennemsnit, der senere af -Mr. Milius blev tilstillet Hertuginden af Angoulème. Endnu er jeg i -Besiddelse af en af Ibrahim-Paschas ved denne Leilighed erobrede Dragter, -ligesom ogsaa af en Pibe, der utvivlsomt maa have tilhørt Paschaen selv. -Blandt en Mængde Vaaben, der fandtes spredte paa Dækket, bemægtigede -jeg mig to Geværer — disse ere mine materielle Erindringer om Navarino. -Geværerne, prydede med Halvmaanen og med Sølvbeslag, vare særlig smukt -udstyrede, jeg forærede det ene til min Ven Lieutenant Suenson, men -beklager kun, at dette ikke var i brugbar Stand, da en Kugle var gaaet -tværs ind i Løbet. - -Paa Batteriet agter sad en Tyrk, Benene overkors, lænet op imod -Kahyts-Skoddet. Hans rige Paaklædning tydede paa, at han maatte have -indtaget en høi Stilling ombord. Hans Saar gjorde det umuligt for ham at -reise sig; men ligeoverfor os vedligeholdt han ikkedestomindre en stolt -og ædel Holdning. Han var en smuk, yngre Mand. Vi tilbøde ham at tage ham -med os i vort Fartøi, men ukjendte med hinandens Sprog vare vi vel næppe -istand til at gjøre os forstaaelige. Ogsaa ham bragte vi Vand til at -læske sig ved og forlode ham opfyldte af Medfølelse og Medlidenhed. - -Fartøiet satte af med vor Raa paa Slæb. Vinden var frisket op til en -stiv Kuling, og længe vare vi underveis, inden vi naaede „_Scipio_“. -Et nedbrændt Skrog, der flød om i Bugten, saae vi drive paa Land i -„_Guerrière_“’s umiddelbare Nærhed; rimeligviis er dette Skrog kommet -til at tørne imod Fregatten, denne er derved bleven ført bort fra de -Klipper, paa hvilke den hvilede, og et Øieblik efter saae vi den kæntre -over ud fra Land og derefter forsvinde i Dybet. Næppe var jeg den Eneste, -som blev rystet ved dette Syn. Vi havde jo bevæget os blandt de Saarede -derombord, vi havde været Vidne til deres Jammer, og nylig havde vi jo -forladt dem med den Forvisning, at den reddede Deel af Besætningen vilde -afhente dem, saasnart Mulighed gaves; men nu vare vi altfor langt borte -til at kunne yde dem Hjælp. Skibe, der laae ankrede i mindre Afstand, -saae Saarede slæbe sig op i Vantene, altsom Skibet sank, saae dem -udstrække deres Arme imod sig for at anraabe om Bistand; man forsøgte at -komme dem tilhjælp, Fartøier ilede til, men for silde — Alle forsvandt de -med Skibet, og ikke en Eneste blev reddet af de Ulykkelige, som befandt -sig ombord. - -Saaledes endte Fregatten „_Guerrière_“, et af de smukkeste Skibe, hvis -Dæk jeg nogensinde har betraadt. - - - - -„Scipio“’s Mandskab. - - -Ved Ankomsten til Toulon maatte „_Scipio_“ i Dok. Lasten blev brudt, -Alting blev taget ud af Skibet, og som Følge heraf bleve Folkene -indqvarterede iland. Arbeidskraften viste sig imidlertid med hver Dag -at blive mindre; flere og flere af Mandskabet mødte ikke ombord, og -omsider tiltog Tallet af de Udeblivende i den Grad, at der var enkelte -Dage, hvor af Skibets Besætning paa over 600 Mand ikke 90 mødte ved -Morgen-Mønstringen. Man kunde næsten have været fristet til at troe, at -Udeblivelserne fandt Sted efter en Slags regelmæssig Omgang; thi senere -paa Dagen kom endeel tilstede, medens Andre forsvandt; men kun langsomt -og trevent slæbte Skibets Arbeider sig fremad. - -For at raade Bod paa dette Onde blev det befalet, at det hele Mandskab -skulde forblive ombord om Natten, og de nødvendige Foranstaltninger -bleve trufne i dette Øiemed; ligemeget hjalp det, Ondet vedblev at -tiltage. Det er hændet, at der ved Aftenmønstring ikkun var 6, skriver -sex, Mand af Besætningen ombord i Skibet. Hvorledes dette er gaaet til, -da den eneste Udgang fra Værftet var igjennem Porten til Arsenalet, -hvor Vagt og Betjente i Mængde forrettede Tjeneste, var og er mig -vedblivende uforklarligt. En stor Deel af Arbeidet ombord maatte udføres -af „forçats“, Galeislaver, lænkede to og to til hinanden, og hvis Mængde -derfor aldrig blev opgivet efter deres Antal, men parviis. Man begjærede -50 Par og fik 100 Mand. - -Denne Tilstand, en Følge af Interregnum i Commandoen og af den alt længe -herskende Slappelse og Uorden ombord, kunde ikke vedvare. Saasnart som -det lod sig gjøre, blev „_Scipio_“ udlagt paa Toulons Indre-Rhed, og her -meente man, at Mandskabet uden Vanskelighed maatte kunne holdes ombord; -men om Natten bemægtigede Folkene sig Skibets Fartøier og listede sig -bort med disse, saa at man den paafølgende Dag maatte opsøge Fartøierne -paa forskjellige Steder i Bugten. En lieutenant de vaisseau og nogle -Cadetter skiftedes til at have Inspections-Vagt ombord. Min Tour kom -altsaa ogsaa, og belært af, hvad der tidligere Nætter var foregaaet, -forekom det mig at være en Ambitions-Sag at forhindre al Bortrømning, -saalænge jeg var den Ansvarhavende for Skibet. Mod Aften lod jeg alle -Fartøierne føre hen til Skibets Boier, det sidste Fartøi blev opheist -under Jollebommene, og saaledes antog jeg at være fuldkommen sikkret. Ved -at rundere, efterat Mørket var faldet paa, opdagede jeg imidlertid, heelt -inde under Gillingen, en „rafiou“, lille Baad, hvis Hensigt øiensynlig -maatte være at bringe Folk fra Skibet ud til vore i Afstand fortøiede -Fartøier. Baadens Eier var ikke at finde, altsaa blev ogsaa rafiouen ført -ud til Boierne, Laaringsfartøiet blev atter opheist, og til endyderligere -Sikkerhed forblev jeg selv paa Dækket til henad Midnat. Det var de første -Dage af Februar Maaned, Natten var bælgmørk, og en stiv Kuling havde sat -Søen noget i Bevægelse. Da hørtes med eet Angestskrig og Raab om Hjælp -nede fra Vandet, forude ved Skibets Boug. Man kom til med Lanterner, -og man tænke sig min Forundring, da jeg opdagede en Slags Flaade, paa -hvilken en halv Snees Mand af Besætningen havde til Hensigt at lade -sig drive iland. Skaffeborde og Bænke havde de sat ud ad Bougporten og -stablet disse ovenpaa hinanden, indtil de antoge, at Bærekraften var -tilstrækkelig; de gave sig derefter paa Veien; men Søens Bevægelse havde -bragt deres skrøbelige Flaade til at skilles ad, og med Møie fik vi dem -frelst fra at drukne. Da Morgenen kom, laae vore Fartøier urørte ved -Boierne, men den mistænkelige rafiou var forsvunden; noget videre om den -blev aldrig senere oplyst. - -Mr. Bougainville, capitaine de vaisseau, overtog ved denne Tid Commandoen -af Skibet. Krigsretter bleve nedsatte, og en Mængde af Folkene blev idømt -Kjølhaling, Tamp eller en i den franske Marine dengang gængse Straf, en -Art Spidsrod, der i Lovsproget benævntes: „courrir la bouline“. - -Denne Straf, egen i sin Slags, fortjener nærmere Omtale. En Leider eller -Ende Tougværk blev strakt fra For til Agter paa Dækket; langs denne -Leider vandrede en Kous, og til denne blev Delinqventen fastgjort. En -Trommeslager blev stillet foran ham, to Mand under Gevær bagefter, og -under Trommeslag blev Synderen ført frem og tilbage det idømte Antal -Gange. Langsmed Touget eller Leideren var opstillet et bestemt Antal -Folk paa hver Side, der med Seisinger skulde tildele Delinqventen Slag, -altsom han i langsom Marche drog dem forbi. Man havde imidlertid tænkt -sig, at enkelte af disse Slag kunde ramme den Paagjældendes Hoved, og at -dette kunde medføre skadelige Følger; for at afværge dette havde Loven -derfor bestemt, at en Kurv, i Form af en Tørvekurv, der naaede heelt ned -til Skuldrene, skulde sættes over den Afstraffedes Hoved, og saaledes -udstyret, med Trommeslageren foran, der angav Takten, og med de to -Gefreidere, der sluttede Toget, drog nu Processionen forbi, og naturligt -er det, at fast alle Slag bleve rettede imod Kurven, saa at den hele -Straf blev en fuldstændig Komedie. - -Eiheller Kjølhalingen havde det Afskrækkende ved sig, som man almindelig -tillægger denne Straffemaade. Forbryderen blev nemlig, ifølge de -gjældende Forskrifter, ingenlunde halet under Kjølen, men kun dyppet -et vist Antal Gange i Vandet. Et svært Lod blev bundet Delinqventen om -Benene, han blev heist op under Fokkeraaen, og det idømte Antal Gange -blev Jollen, i hvilken han var opheist, kastet los, hvorefter den Dømte -atter strax igjen blev opheist paa samme Side under Raaen, indtil -det idømte Antal Gange af denne saakaldte Kjølhaling var præsteret. -Sandsynligviis ere disse Straffe, af hvilke den første især altid var til -stor Morskab for Mandskabet, forlængst afskaffede i den franske Marine; -men saameget mere er der Anledning til at omtale dem netop her, hvor -Erindringer om en svunden Tid ere Gjenstand for Omtale. - -Mr. Bougainville var en elskværdig Personlighed, men han besad ikke den -Kraft og endnu mindre den Udholdenhed, som vilde have været nødvendig for -at raade Bod paa de Onder, der under Mr. Milius’ Commando havde fæstet -Rod hos Mandskabet. Demoralisationen vedblev stadigen at tiltage, og, -som alt tidligere berørt, blev Oprør og Straf den endelige Følge af, at -Vægelsind og Svaghed vare blevne satte i Spidsen for et Mandskab, der -tildeels var blevet udskrevet fra det Indre af Landet, og som kun lidet -egnede sig til Livet ombord. - - - - -Capitain Bougainville. - - -Mr. le Baron de Bougainville, capitaine de vaisseau, var tiltalende og -vindende ved sin Fremtræden og stod saaledes i skarp Modsætning til -Baron Milius, hvem han afløste i Commandoen af Linieskibet „_Scipio_“. -I en Salon maa Mr. de Bougainville have været indtagende. Han var -vittig, belæst, „plein d’ésprit“ og af den Slags Franskmænd, der ved -Forekommenhed og Elegance i Manerer gjøre et høist behageligt Indtryk. -Skyggesiderne vare Magelighed og en høi Grad af Egoisme, hvilken sidste -Egenskab han forøvrigt, som alt tidligere berørt, havde tilfælles med -saagodtsom alle de franske Skibschefer, med hvilke jeg er kommen i -Berøring. Ombord i Fregatten „_Thétis_“, som Capitain Bougainville førte -under en Verdens-Omseiling, og som vi i sin Tid mødte inde i Sydhavet, -blev der hver Aften trukket en Ende Toug tværs over Skandsen foran -Mesansmasten, og agtenfor denne var det kun i høist paatrængende Tilfælde -tilladt at komme, for ikke at forstyrre Chefens Søvn; Fregatten gik som -Følge heraf jævnlig med Seilene paa Storreisningen forkeert indbraste -om Natten. Ogsaa ombord i „_Scipio_“ forsøgte man at gjennemføre noget -Tilsvarende; men man var her under Commando, og Admiralens Ordrer grebe -ikke sjelden forstyrrende ind i Forholdsregler af denne Beskaffenhed. - -Mr. Bougainville holdt af at more sig og fandt paa alt Muligt for at -tilfredsstille denne Tilbøielighed. Vi blokerede Navarino, den ene Dag -hengik som den anden, og Opjagningen af et Skib eller Meddelelser fra -en forbiseilende Orlogsmand vare saagodtsom det Eneste, der fra Tid til -anden afbrød den trættende Eensformighed. En Dag fik vi en Seiler i -Sigte, som vi stode ned imod. Den viste sig at være en daarlig udhalt -Brig, og paa Forespørgsel erfore vi, at den hørte hjemme i Marseille. Det -næste Spørgsmaal gjaldt, hvorfra den kom. „Que nous venons d’Alessandrie“ -var Svaret, udtalt i provençalsk Dialekt. „Hvormange Dages Reise?“ -„Soixanté jours!“ Man tænke sig to Maaneder for at naae hen til Morea; -det var næsten forbausende. „Vous n’avez donc rien de nouveau en fait de -politique?“ praiede Chefen. — „Qué dité?“ blev der spurgt fra Briggen; -Chefen gjentog sit Spørgsmaal i forkortet Form, og ombord i Briggen hørte -vi Skipperen kalde paa Mr. Bonasse, rimeligviis Styrmandens Navn, for at -sige, at han strax skulde bringe Papirerne op paa Dækket. Ivrig gav han -sig iværk med at gjennemblade disse; naturligviis troede vi, at han søgte -efter nogle gamle Aviser, indtil han som Svar paa vor Chefs Spørgsmaal -tilraabte os: „N’a des pôts en terré, n’a des pôts en fer, mais des -pôts-litiques, n’en a pas du tout.“ Dette var altfor morsomt. Mr. -Bougainville spurgte paany og fik Skipperen til at gjentage Forklaringen -om Ladningens Indhold. Mr. Bougainville jublede, vi Andre vare færdige -ved at briste af Latter, og med et „à la bonne heure!“ blev det Briggen -tilladt uforstyrret at fortsætte sin videre Reise til Hjemstedet. Har -denne varet endnu 40 Dage, som da „_Scipio_“ nyligen vendte hjem fra -Morea til Toulon, vil Skipperen i intet Tilfælde kunne have gjort sig til -af nogen hurtig Overfart. - -Mr. Bougainville kjedede sig. Paa Blocade-Stationen laae vi samlede med -endeel Skibe, blandt hvilke det engelske Linieskib „_Ocean_“, og en Dag -spiste Chefen for Corvetten „_Victorieuse_“, Capitain Lasusse, ombord. -Alt ved Middag havde man seet Fregatten „_Fleur de Lys_“, Capitain, -senere Viceadmiral Lalande, komme op Syd fra; Brisen var imidlertid -svag, og først henad Aften lykkedes det „_Fleur de Lys_“ at naae hen i -Nærheden af os. Det var blevet aldeles Stille, Mørket var faldet paa, -og i Aftendæmringen laae de forskjellige Skibe hinanden saa nær, at man -endog fra Tid til anden kunde høre tale fra det ene Skib til det andet. -I al Magelighed nøde Mr. Bougainville og Mr. Lasusse deres Cigar paa -Hytten, da der blev varskoet for et Fartøi, som man antog maatte komme -fra „_Fleur de Lys_“. Pludselig fik Mr. Bougainville et Indfald: i Raaber -anraabte han Fartøiet paa Engelsk: „Boat ahoy!“ I Fartøiet holdt man paa -Aarerne, og en Stemme, som man kunde kjende at være Capitain Lalande’s, -fremkom med Undskyldning i Anledning af den skete Feiltagelse, da han -havde staaet i den Formening, at det var Linieskibet „_Scipio_“, han -roede hen imod. Paa Engelsk blev han viist hen til det andet Linieskib; -han roede nu hen imod dette og blev der atter anraabt med: „Boat -ahoy!“ Vi hørte nu en Samtale blive ført imellem Capitain Lalande og -den engelske vagthavende Officeer, hvis Resultat blev Overbeviisningen -om, at Skibet, han var ved, virkelig var „_Ocean_“, og at Skibet, ved -hvilket han havde været, var „_Scipio_“. Capitain Bougainville fandt alt -dette i høi Grad fornøieligt; han fandt den Stilling pikant, i hvilken -Capitain Lalande var bleven bragt ved hans Praieraab, han lo hjertelig -over alle de Undskyldninger, vi kunde høre, at Capitain Lalande henvendte -til „_Ocean_“, da han paany satte sin Cours hen imod os, og morede -sig kostelig over det Hele — men Glæden fik en brat Ende, da Capitain -Lalande, forbittret i høieste Grad, traadte ombord. Hans første Udbrud -var, at enten maatte man være fuld eller gal ombord i dette Skib. En -Udfordring paafulgte, og næppe vilde disse „udmærkede Løier“ være endte -paa nogen fredelig Maade, dersom ikke Capitain Lasusse og andre franske -Skibschefer vare traadte mæglende imellem. - -Snart kom der ogsaa andre Grunde til, der, Capitain Bougainville’s lette -Sind uagtet, maatte vække Alvor og Bekymring hos ham som Skibschef. Under -et længere Ophold i Poros, ligeoverfor Athen, var en ondartet Feber -udbrudt ombord. Uagtet alle anvendte Midler greb den mere og mere om -sig, og snart vare begge Skibets Batterier optagne af Syge. Henved 200 -Mand bleve efterhaanden angrebne, Dødelighed begyndte at indfinde sig i -foruroligende Grad, og Admiralen fandt det under disse Omstændigheder -nødvendigt, at Skibet blev sendt tilbage til Frankrig. Jeg beredte mig -altsaa paa Hjemrejsen, og efter henved fem Aars Tjeneste ombord i franske -Skibe havde jeg alt besluttet ved Ankomsten til Toulon at sige den -franske Marine Farvel og vende tilbage til mit Fædreland. Da overraskedes -jeg ved, igjennem min Chef, at modtage Tilbud fra Admiral Rigny om at -træde over paa Linieskibet „_Conquérant_“, hvorombord Admiralens Flag -nylig var blevet heist. Et saadant Tilbud kunde ikke andet end være i -høieste Grad smigrende for mig. Hjemreisen til Danmark blev opgiven, og -under Modon sagde jeg Farvel til „_Scipio_“, som umiddelbart derefter -styrede Cours imod Toulon. - -Afskeden fra dette Skib var mig ikke tung, paa eet Glandspunct nær -havde Uheld fulgt „_Scipio_“ under dets hele Togt, og Mindet om det -Aar, som jeg tilbragte derombord, vil altid staae for mig med mørke og -afskrækkende Farver. - - - - -Overgang til „Conquérant“. - - -Mit Indtog ombord i „_Conquérant_“ skeete igjennem en Kanonport paa -underste Batteri. Mit Gods blev langet ombord, og jeg fandt mig -henflyttet til et Skib, der alt længe havde opvakt min Beundring. Endnu -staaer Erindringen levende for mig om det Øieblik, da jeg betraadte -dette Skib: det forekom mig, at jeg aandede i en anden Atmosphære, Alt -omkring mig tydede paa Orden, Disciplin og Velvillie, jeg følte mig -som et andet Menneske, en Art Begeistring kom over mig, og sikkert maa -Glæde og Tilfredshed have været at læse i mit Ansigt, da jeg paa Hytten -fremstillede mig for den commanderende Admiral. - -Le chevalier Henry de Rigny, Vice-Admiral, var dengang i en Alder -af omtrent 45 Aar. Lidt under Middelhøide af Væxt, med et uanseligt -Udvortes, var han simpel og naturlig i sin Optræden; ulig Franskmændene -i Almindelighed skyede han til daglig Brug den Glands og de Former, med -hvilke franske Admiraler pleiede at omgive sig; dog fremgik det strax af -hans gjennemtrængende Blik og af hans kløgtige Ansigtstræk, blandt hvilke -den spidse Næse var fremtrædende, at man i ham ikke havde med nogen -almindelig Mand at gjøre. Et listigt Udtryk, forenet med en høi Grad af -Ro, var udbredt over ham; men, blev hans Sind først sat i Bevægelse, -blev han opfarende, hensynsløs, og hans Heftighed kjendte da undertiden -ingen Grændse. Indsmigrende i høi Grad, naar han vilde behage, var -Admiral Rigny bestemt, naar han vilde sætte noget igjennem, vedholdende -i sine Planer og uden Frygt for at paatage sig stort Ansvar. Med disse -Egenskaber forenede han en sjelden Fiinhed og Tact, og han var saaledes -vel skikket til at varetage sit Lands Interesser i Levanten under denne -Periode, da forstyrrede Forhold i enhver Retning frembøde sig i rigeligt -Maal. Man blev saaledes ved denne Tid Vidne til det Særsyn, at Russerne -bekrigede Tyrkerne i det Sorte Hav, hvor de indtoge Varna, medens de -søndenfor Dardanellerne optraadte paa den fredeligste Maade af Verden og -som Venner viste deres Flag i de vigtigste tyrkiske Havne; England saae -man, i Modstrid med dets Traditioner, optræde fjendtlig imod Tyrkiet, og, -hvad Politiken angaaer, syntes saaledes Alt at være vendt op og ned paa i -disse Egne. - -Under Keiserdømmet havde Admiral Rigny været ansat ved „Marins de -la garde“, og i 1809 commanderede han paa Schelde-Floden Fregatten -„_Euridice_“. I 1825 forlod han Toulon med sin Stander heist ombord -i Fregatten „_Syrène_“. „Det hedder sig, at jeg ikke er Søofficeer“, -sagde han til Fregattens Chef, Mr. Robert, „jeg vil overbevise om det -Modsatte, og selv paatager jeg mig Fregattens Organisation“. „_Syrène_“ -blev under hans Hænder et Mønster paa god Orden og paa et vel manøvreret -Skib. En talrig Escadre blev ham underlagt. De franske Orlogsmænds -Virksomhed strakte sig over hele Levanten, og der ydedes Beskyttelse -imod græske Sørøvere, som øvede de største Grusomheder imod Enhver, -der faldt i deres Vold. Ved Ipsara og ved Scios reddede de Franske -mangen Grækers Liv, og, da Athenen maatte overgive sig til Tyrkerne, -optraadte Admiral Rigny som Mellemhandler paa en smuk Maade, der ikke -var forbunden med ringe personlig Fare. Ogsaa blev hans Virksomhed -paaskjønnet. Efterat være vendt tilbage til Frankrig blev han i 1830 -sat i Spidsen for Marinen som Minister, og senere tog han Sæde i det -franske Ministerium som Udenrigsminister. Ligesaasnart jeg vel var -kommen ombord i „_Conquérant_“, blev der brast fuldt, og Coursen sat ind -imellem Sapienza-Øerne for at opjage et mistænkeligt Skib. Aldrig vilde -man i „_Scipio_“ have vovet sig ind i dette dengang tildeels ukjendte -Farvand. Ved at søge de snevreste Løb og knibe tæt om Pynterne troede -det jagede Skib at kunne undgaae os; men med forbausende Dristighed blev -Jagten fortsat, og med henved 9 Miles Fart vare vi snart paa Siden af -ham. Skipperen kom ombord; det syntes at være hans Hensigt at indsmugle -Provisioner til Morea; en Brig blev beordret til at følge ham 50 Miil -tilsøes. - -Dette var mine første Timer ombord i „_Conquérant_“; de efterlode et -varigt Indtryk. Med hver Dag forøgedes min Beundring af den Maade, -hvorpaa dette Skib blev commanderet, jeg følte mig hædret ved at være -derombord, og endnu den Dag idag nærer jeg den Overbeviisning, at -„_Conquérant_“ var det smukkeste og stolteste Skib, som dengang flød paa -Havet. - -Det var en misundelsesværdig Stilling at være ombord i „_Conquérant_“. -Mandskabet var udsøgt, idet alle mindre duelige Folk stedse bleve -ombyttede med udvalgte Matroser fra Skibe, der vendte hjem til Frankrig; -en behagelig Tone herskede saavel blandt Skibets Officerer indbyrdes -som i Forholdet til de Commanderende, og, skjøndt Tjenesten var streng, -undertiden endog meget streng, da vi kun vare syv tjenstgjørende -Officerer ombord, forekom Alt at blive ledet af en usynlig Haand og at -være ordnet paa en saadan Maade, at man næppe engang blev vaer, at der -fandtes Commanderende ombord. Admiralskibet var dertil Midtpunctet for -den store Mængde Orlogsmænd, som ved denne Tid færdedes i Levanten; man -var de Første, der modtoge Efterretninger, man kunde nogenledes følge de -forskjellige Skibes Bevægelser og Virksomhed, og selv paa det materielle -Liv havde de hyppige Forbindelser i alle Retninger en synlig Indflydelse, -idet vort Bord prangede med Frembringelser og Frugter fra alle Levantens -Havne, medens man ombord i mangen anden Orlogsmand var reduceret til -brune Bønner og Skibskost. Under „_Scipio_“’s 40 Dages Reise fra Morea -til Toulon gaves der ikke en eneste Mundfuld ferske Provisioner ombord i -Skibet, saa at saavel Chef som Officerer under hele Reisen maatte leve af -salt Kjød og Pandekager. - - - - -Navarinos Rhed. - - -Admiral Codrington havde begivet sig til Alexandria for hos Mehemet-Ali -at udvirke Ibrahim Paschas og den ham underlagte Styrkes Tilbagekaldelse. -En Tractat, ved hvilken dette Forlangende opfyldtes, blev underskreven, -og samme Dag, som Underretning herom naaede os, modtog Admiralen -Efterretning om, at et Armeecorps under General Maison var blevet -indskibet i Toulon for at afgaae til Morea. Disse tvende Efterretninger -forandrede aldeles Sagernes Stilling. Tractaten med Mehemet-Ali og de -ægyptiske Troppers Tilbagekaldelse vilde af sig selv have medført Moreas -Rømning. Der kom nu et nyt Element til: franske Troppers Ankomst kunde -let give Anledning til et nyt Sammenstød, og det var kjendeligt, at -Admiral Rigny modtog Meddelelsen om disse Troppers Ankomst med synlig -Utilfredshed. - -Navarinoslaget, der havde gjort det muligt for Russerne, uden Indsigelse -fra Stormagternes Side, at gaae over Pruth og at falde ind i Tyrkiet, -vedblev at staae som en uheldbringende Begivenhed for den engelske -Regjering. Admiral Codrington blev tilbagekaldt, og under hans Fraværelse -i Alexandrien, medens Underhandlingerne med Mehemet-Ali stode paa, -indtraf Linieskibet „_Wellesley_“ for Navarino med Admiral Malcolm, -der skulde afløse ham. Malcolm vilde ikke udsætte sig for Quarantaine, -og den første Raadslagning imellem ham og Admiral Rigny foregik -derfor paa afmærket Afstand paa en lille Ø i Nærheden af Sapienzerne -under Overværelse af en Quarantainebetjent, der skulde vaage over den -tilbørlige Afstands Overholdelse imellem de to Admiraler. Ved Admiral -Codringtons Tilbagekomst samledes alle Admiralerne paa Zanthe Rhed. -Tætved hinanden ankrede her Linieskibene „_Asia_“, „_Conquérant_“, -„_Wellesley_“ og „_Azof_“, hvert med sit Viceadmiralsflag vaiende fra -Fortoppen; et lignende Møde hører ganske vist til Sjeldenhederne. - -Efter Tractatens Afslutning med Mehemet-Ali kunde Navarino ikke længer -betragtes som nogen fjendtlig Havn. Admiral Malcolm med „_Wellesley_“, -„_Conquérant_“, „_Breslau_“ og flere franske og engelske Skibe stode -derind, og vi saae nu Resterne af den Flaade, der havde været bestemt -til at skulle fuldstændiggjøre Grækenlands Undertvingelse. Disse Rester -vare saa godt som Intet. Et Linieskib, i hvilket man havde sat Nødmaster, -med store Aabninger i Siden, et Par forskudte Fregatter og nogle -Transportskibe var det Hele. Medens der saaledes over Vandet saagodtsom -Intet var tilbage, frembød det Indre af Bugten derimod et vidunderligt -Skue, naar man i klart Veir var istand til at see ned under Vandfladen. -Solstraalerne belyste da med brogede Farver Skrogene af forbrændte -Skibe, store og smaa imellem hverandre, liggende paa den hvide Sandbund. -Enkelte Skibe laae kæntrede med Bredsiden iveiret, med Kanonerne endnu -stikkende ud igjennem Portene og pegende lodret op imod Luften; andre, og -det var de fleste, vare sprængte fra hinanden, saaledes at Overskibet var -ført bort fra Underskibet, og hele Lasten med dens Apteringer viste sig -da for Øiet, som man undertiden seer Modeller, paa hvilke man fremviser -Skibets indre forskjellige Dele. I de forskjellige Apteringer saae man -Tougene regelmæssig opskudte paa Tougbrixerne, Vandfadene stuvede med -fuldkommen Orden paa deres Plads, Kuglerne i de for dem bestemte Rum, -kort, en heel undersøisk Verden udfoldede sig for den Nysgjerriges Blik. -Mange af disse Gjenstande ere vel alt nu borttagne; men, ligesom man i -vore Dage optager Vrag, der i Aarhundreder have ligget paa Havbunden, -saaledes kan det forudsees, at man endnu i mange Tider fra Dybet vil -opfiske forskjelligartede Gjenstande, der ligesom de udgravede Minder -om Grækenlands Oldtid, hvilke vi see paa med Beundring, i kommende Dage -ville blive betragtede med Interesse som hidrørende fra en Begivenhed, -hvorfra Grækenlands gjenvundne Frihed er udgaaet. - - - - -Ankomst af Admiral Maisons Expedition. - - -Ved Slutningen af August 1828 ankom til Morea General Maison tilligemed -den første Convoi med franske Tropper ombord, henved 9000 Mand, til -Grækernes Understøttelse. Det er alt anført, at Admiral Rigny ikke -bifaldt Armeecorpsets Udsendelse; da Convoien kom tilsyne, saae man, -hvorledes Blodet kom i Bevægelse hos ham; han blev heftig og var næppe -til at komme nær. Endog hans Adjutant, Le Ray, lieutenant de vaisseau, -lige afholdt af Admiralen og af Alle ombord, gik det ud over; med sin -vante Frimodighed tog han flere af Capitainerne i Forsvar: „Toujours -l’avocat des mauvaises causes“, var Admiralens Svar — snarere en Roes -end en Dadel under forhaandenværende Omstændigheder. Convoien, fandt -Admiralen, var ikke tilbørlig samlet, den førte ikke tilstrækkelig Seil. -Fartøier bleve satte i Vandet for at roe ombord i de os nærmest liggende -Skibe, hvor vore Folk entrede tilveirs, gjorde Seil los og fore saaledes -omkring fra det ene Skib til det andet. Hvad der endmere forøgede -Admiralens Ærgrelse var, at de convoierende Orlogsmænd laae spredte og -havde ladet sig drive for langt ned i Læ, hans Utaalmodighed var i stadig -Tiltagende, altsom det viste sig umuligt for Orlogsmændene at komme op: -der blev skudt, det regnede med Signaler, og vist er det, at, dersom -Fæstningen Koron havde begyndt at skyde paa Convoien, hvilket ikke kunde -ansees for nogen Umulighed, da den ikke var i ægyptiske, men i tyrkiske -Hænder, vilde de Krigsskibe, der skulde afgive Beskyttelse, ikke have -været istand til at yde nogensomhelst Bistand. - -Under disse Omstændigheder var det magtpaaliggende for „_Conquérant_“ -at komme saa nær ind under Koron som muligt. Noget søndenfor denne -Fæstning ligger en høi Klippe, Venetico, adskilt fra Fastlandet ved -et smalt og bugtet Løb; dette Løb dannede en Gjenvei, ad hvilken man -kunde naae hen lige ind under Fæstningens Kanoner, og Admiralen spurgte -vor ombordværende Lods, om han kunde løbe „_Conquérant_“ derigjennem. -Lodsens Svar var en bestemt Benegtelse. „Da veed jeg dog, at svære Skibe -tidligere ere løbne indom Klippen“, yttrede Admiralen. „Vel muligt“, -svarede Lodsen, „men næppe Skibe af „_Conquérant_“’s Dybgaaende, og jeg -kan ikke paatage mig Lodsningen igjennem Løbet.“ Et Par Gange spadserede -Admiralen op og ned ad Hytten, og med eet blev Ordre givet til at sætte -Coursen indenfor den omhandlede Klippe. Officerer bleve sendte tilveirs -og ud paa Klyverbommen for at holde Øie med hvidt Vand, om saadant skulde -vise sig; fra Veiret blev der varskoet, snart Styrbord og snart Bagbord, -„_Conquérant_“ lystrede Roret som en Jolle, og vi kom virkelig igjennem: -det er noget nær den dristigste Seilads, jeg har været Vidne til. - -Under alt dette var Messens Spisetid indtruffen. Efter Bordet samlede -den civile Deel af Messemedlemmerne sig paa Dækket, og i al Ro gave -de sig til at ryge deres vante Cigar agtenfor Varerundholterne. En -paafaldende Modsætning dannede de til al den Bevægelse, der herskede -ombord, de vare som uberørte af Alt, hvad der foregik omkring dem. -Pludselig hørtes Admiralens Stemme: „Naar Alle ere i fuldt Arbeide, er -det mig imod at see Enkelte paa Dækket, som Intet tage sig for; hvem er -de Herrer, som ryge paa Kobryggen? — — — jeg ønsker, at De Herrer ville -gaae ned paa Batteriet — — jeg vil ikke, at man skal ryge paa Dækket.“ En -uheldig Ombrasning bragte ved samme Tid Admiralens Sind end yderligere i -Bevægelse; en Underlæge, der ikke havde fattet Admiralens Ord, vedblev -rolig at staae med sin Cigar i Munden, Ansigtet vendt imod Hytten, -hvorfra den heftige Stemme havde ladet sig høre, og ikke istand til at -give sin Harme Luft hverken ligeoverfor General Maison, hvis Ankomst -havde oprørt hans Sind, eller for Skibscheferne, over hvis Manøvrer han -ærgrede sig, syntes hele Admiralens Vrede med eet at gaae ud over den -ulykkelige Doctor. „Jeg troer, at han seer paa mig!“ udbrød han med -Heftighed; „han seer virkelig paa mig!“ fortsatte han med skingrende -Stemme, og „Monsieur, rendez vous à la fosse aux lions!“ — Stedet, hvor -Cadetter og Ligestillede holdes i Arrest — gjenlød derefter over hele -Skibet. Endnu tredie Dagen efter var jeg nede i fosse aux lions at se -til vor arresterede Doctor, og det forbittrede Udraab: „Je vois qu’il me -regarde!“ har ofte senere i Tankerne gjenlydt for mine Øren. - -Om Natten ankrede vi ved Panidgi inde i Kalamattabugten, og efterhaanden -kom Convoiens Skibe tilankers omkring os. Stedet var udseet til -Troppernes Landsætning, og næste Morgen begyndte Udskibningen. Ikkun -Skibenes Fartøier havdes til Raadighed hertil, og den første Dag naaede -man kun at sætte 3000 Mand iland. Tropperne vare ankomne til Morea -med den Overbeviisning, at de kom til et forpestet Land, de betraadte -altsaa Kysten, veludrustede med Advarsler om ikke at nærme sig nogen -Græker, ikke at udsætte sig for vaade Fødder, ikke at spise Frugt, -kort, med Formaninger af enhver Art for at undgaae de Farer, som man i -alle Retninger forestillede sig at være omgiven af; endnu i Fartøierne -anbefalede Compagnicheferne deres Underhavende den størst mulige -Forsigtighed, og heelt overraskede bleve de ved at see vore Folk springe -i Vandet til op over Lænderne, give sig af med de enkelte Grækere, der -havde indfundet sig for at falbyde Varer, og med stor Begjerlighed -nyde baade Viindruer og Vandmeloner, som de havde tilforhandlet sig. -Soldaternes Forsigtighedsregler holdt ikke længe Stand, ligesaalidt som -saameget Andet, der, ifølge vore Matrosers Mening, ikke vilde have været -muligt for Andre end „troupiers“ at finde paa. - -Tropperne leirede sig paa en Høi, tæt ved den lille Flod Nisib’s Udløb, -og den næste Dag blev den øvrige Styrke landsat. Mærkeligt var det, at -denne Division ankom til Morea uden Skyts og saa at sige aldeles uden -Munition, der først indtraf med den næste Transport nogle faa Dage -senere. Havde der viist sig nogen Fjende, vilde Troppernes Stilling -ikke have været uden Fare. Ikke Andre end de faa handlende Grækere kom -imidlertid tilsyne; men ikkedestomindre læstes senere i de franske Aviser -om den Begeistring, hvormed de franske Soldater vare blevne modtagne ved -deres Landstigning paa den classiske Jord. Man læste om det imponerende -Skue, de afgave ligeoverfor det jublende Folk, om Skjønheden af den Kyst, -som de havde betraadt, hvilket derefter blev skildret med levende Farver -— i Virkeligheden indskrænkede denne feeagtige Kyst sig til en lav, -sandet Strandbred med nogle enkelte lauriers-rose (Nerium) — „et c’est -ainsi que l’on écrit l’histoire!“ - -Efter nogen Tids Forløb ankom den anden store Convoi med Tropper, og -Styrken blev herved bragt op til henved 12,000 Mand, blandt hvilke et -Regiment Cavalleri. Eiheller til at bringe Hestene i Land havde vi andre -Midler end vore Baade; Hestenes Landsætning fra disse var vanskelig, og -man foretrak derfor at fire Hestene i Vandet, at gjøre dem fast agter -til Fartøjet og saaledes at bugsere dem svømmende ind til Kysten. Mange -druknede under denne Svømmetour. Ogsaa mig tilfaldt der et Fartøi, som -skulde føre Heste iland; belært af Erfaringen og for at undgaae, at -Hestens Hoved kunde komme under Vand, lod jeg Hovedet med Næseborene -opefter binde fast til Fartøiets Reling, hvorefter vi med fire eller sex -Heste langs Siden forsigtig roede ind imod Strandbredden. Almindelig -viste Hestene sig flinke, naar de paa denne Maade naaede Land; men jeg -tilstaaer, at enkelte gave stærk Anledning til Bekymring, naar de ved -Ankomsten til Kysten ubevægelige og med alle fire Been udstrakte maatte -hales op langs det fladt opgaaende Sand. Rytteren kom da til, kjælede for -sin Hest, tiltalte den, dreiede paa Halen, og pludselig foer Dyret op, -satte i strakt Galop hen langs Strandbredden, fulgt af Mængdens Raab og -Bifaldsyttringer. Mulig har min Methode ikke været kunstmæssig, men vist -er det, at ikke nogen Hest druknede under min Behandling. - - - - -Forhandlinger med Ibrahim Pascha. - - -Efterretningen om den ægyptiske Convois Nærmelse, der skulde føre -Ibrahim-Paschas Styrke tilbage til Alexandrien, bragte „_Conquérant_“ -fra Kalamattabugten ind til Navarino. Ved Convoiens Ankomst blev jeg -sendt ombord til den Commanderende, der førte sit Flag ombord i en -udmærket smuk 60-Kanons Fregat, bygget i Livorno. Jeg blev behandlet med -Udmærkelse, Soldatesquen, henved 100 Mand i hvide Munderinger, halvsnevre -Underklæder og Baret paa Hovedet, stod opstillet for at gjøre Honneurs, -og med Capitano-Bey røg jeg en Pibe, magelig hvilende paa en af Kahyttens -Divaner. Der blev budt mig en Miniaturkop fortrinlig Mokka-Kaffe, baaren -frem i et Guldbæger, besat med Perler, og herpaa vendte jeg tilbage -til „_Conquérant_“ vistnok ikke stort klogere af min Samtale med den -høitstaaende ægyptiske Officeer, om Besøget end ikke havde havt ringe -Interesse for mig. - -Forholdet imellem det franske Armeecorps og Tyrkerne, der stode i den -nærliggende Fæstning Koron, var af en særegen Beskaffenhed. Efter -Navarino-Slaget maatte Franskmænd og Tyrker betragte hinanden som -Fjender; men paa den anden Side var ingen Krigserklæring bleven udstedt, -og under den eiendommelige Stilling, som fulgte heraf, kunde en uventet -Tilfældighed fremkalde et Sammenstød, der efter al Rimelighed paany -vilde medføre Fjendtligheders Udbrud. Naturligviis vilde Intet have -været kjærere end dette for de franske Tropper, der vare komne til Morea -med Forventning om at skulle vinde baade Laurbær og Decorationer, og, -da man saagodtsom daglig søgte at give Tyrkerne Anledning til Angreb, -maatte Spændingen naturligviis med hver Dag tiltage. Under disse -Omstændigheder var det derfor en Selvfølge, at man med levende Interesse -imødesaae Resultatet af en Sammenkomst, der var berammet at skulle -finde Sted ombord hos den engelske Commanderende imellem Ibrahim-Pascha -— som i den Anledning var vendt tilbage fra Patras til Navarino — den -Høistcommanderende for det franske Armeecorps, General Maison, samt -Admiralerne Malcolm og Rigny. Det kunde forudsees, at denne Conference -vilde faae en afgjørende Indflydelse paa de franske Troppers Optræden -ligeoverfor den ægyptiske Occupationshær, ligesom og paa Frankrigs -Forhold til Grækenland i det Hele, og som Følge heraf følte man sig -ømfindtlig berørt ved, at en Sammenkomst, der stod i saa nær Forbindelse -med Frankrigs Interesser, skulde finde Sted ombord i det engelske -Admiralskib. - -Aftenen før den til Mødet fastsatte Dag havde jeg Første-Vagt. -Admiralens Adjutant, Le Ray, forblev længere paa Dækket end sædvanlig, -seent paa Aftenen blev det meldt, at et tyrkisk Fartøi nærmede sig, -og efter Le Ray’s Anviisning blev der gjort Anstalt til at modtage -Fartøiet med usædvanlige Høflighedsbeviser, og ombord traadte tre Tyrker, -der bleve førte ind til Admiralen. Længe varede Besøget. Med synlig -Forekommenhed bleve Tyrkerne ved Midnat atter ledsagede til Faldrebet, og -der blev rettet Anmodning til mig om ikke at tale om det natlige Besøg. -En af Tyrkerne var Ibrahim-Pascha, der kom for at forhandle med Admiral -Rigny om de forskjellige Spørgsmaal, som kunde forudsees at ville blive -Gjenstand for Forhandling den næste Dag under den med Spænding imødeseete -fælles Sammenkomst. - -Denne Conference varede fra Klokken otte om Morgenen til ud paa -Eftermiddagen. Ibrahim klagede over den udfordrende Maade, paa hvilken -man optraadte ligeoverfor hans Tropper: man kjendte den ringe Mandstugt, -der herskede iblandt disse, ligeoverfor en fjendtlig Armee vilde man selv -i den bedst disciplinerede Hær vanskelig kunne forhindre et enkelt Skud -fra at falde, hvormeget mindre da fra hans Tropper, og et saadant Skud -vilde kunne medføre uberegnelige Følger. Han erklærede sig forøvrigt -villig til at forlade Morea med de ægyptiske Tropper, dog kun paa egne -Skibe eller paa saadanne, som vare fragtede af den ægyptiske Regjering; -men han erklærede samtidig dermed, at han ikke kunde raade over -Fæstningerne Navarino, Koron, Modon og Patras, paa hvilke Storherrens -Flag vaiede, og som vare besatte af tyrkiske Tropper. - -Dette sidste Punct havde nær bragt Forhandlingerne til at strande. -Ibrahim var imidlertid urokkelig. Heller vilde han falde ved disse -Fæstningers Forsvar end godvillig overgive dem; med Ære vilde han forlade -Morea, og i denne Beslutning stod han fast, uanseet alle Forestillinger -og Indvendinger. - -Ved at see hen til de Besætningers Beskaffenhed, som skulde forblive -tilbage i de omhandlede Fæstninger, kom man tilsidst overeens om -dette Punct, og øieblikkelig blev en Corvet afsendt til det franske -Hovedqvarteer for at forebygge Fjendtligheders Udbrud, om saadanne ikke -allerede vare indtraadte. - - - - -Forhør over græske Slaver. - - -Ved Midten af September begyndte de ægyptiske Troppers Indskibning. Atter -her maatte vi udføre det meste Arbeide, og uafbrudt Patrouillering, -saalænge Mørket stod paa, gjorde Tjenesten endnu strengere. Man frygtede -for, at græske Slaver i Smug skulde blive førte bort om Natten, og -enhver Baad, der rørte sig, blev bragt ombord til den Commanderende. -Med Lammeskind i Tollegangene listede vi os omkring, og ved den mindste -Bevægelse paa Rheden opstod et uventet Røre, idet useete Fartøier fra -andre Skibe, som lydløst snege sig frem, med eet fore løs henimod det -Sted, hvorfra Lyden hørtes. Oftest viste det sig da, at det var et af -vore egne Fartøier, man havde været saa heldig at opjage; dog jævnlig -bleve ogsaa Fartøier fra Zante eller Korfu opbragte, der istedenfor at -smugle Grækere bort førte Faar ind for at udbyde dem tilsalg; disse vare -da høist velkomne Ladninger for Flaadens Mandskaber. - -Denne Frygt for, at græske Fanger skulde blive bortførte som Slaver, -spillede overhovedet en stor Rolle ved denne Tid. Til Ibrahim var der -blevet stillet den Fordring, at ingen Græker skulde kunne medtages til -Ægypten, uden ifølge eget, utrykkelig udtalt Ønske; frit og uhindret -skulde enhver Græker kunne tage sin Bestemmelse, og, for at dette skulde -kunne opnaaes, maatte Valget nødvendigviis foregaae i Overværelse af -Vidner, henhørende til de forskjellige Nationer, som havde Interesse i -Spørgsmaalets Afgjørelse. En Art Commission blev i dette Øiemed dannet; -den var ikke alene talrig, men egen i sit Slags og bestod af en Drogman -eller Tolk af hver Nation, tre Skibschefer og endeel Lieutenanter; -og selv præsiderede Ibrahim i egen Person i denne Forsamling. Blandt -Lieutenanterne var jeg bleven beordret til Medlem tilligemed en anden -af Flagskibets Officerer. Møderne afholdtes i et faldefærdigt Træskuur -paa en Skrænt nær Strandbredden, tæt nordenfor Navarino, og med Møie -var Localets Møblement blevet bragt op til tre Stole med defecte Been, -en Slags Divan og nogle Tæpper. Paa disse sade eller laae Commissionens -Medlemmer, oftest rygende af en lang Chibuk, idet de heri stadig -fulgte Paschaens Exempel. Forretningernes Førelse fandt Sted i de mest -forskjelligartede Tungemaal; der taltes Tyrkisk, Fransk, Arabisk, Engelsk -og Græsk imellem hinanden, ofte paa engang, og uden Undtagelse var der -ingen af de Tilstedeværende, der tilfulde forstod mere end en ubetydelig -Deel af, hvad der i denne høist blandede Samling blev forhandlet. - -Møderne strakte sig over et længere Tidsrum, og ikke lidet skuffet blev -man ved, at saagodtsom alle de Slaver, der efterhaanden bleve afhørte, -erklærede at ville følge med deres Herrer til Ægypten. Naturligviis vilde -enhver Grækerven saavel i Frankrig som i England finde, at Commissionen -kun slet havde røgtet sit Hverv, naar dette blev Resultatet af dens -Virksomhed, og man begyndte da, imod gjentagne Protester fra Ibrahims -Side, at bruge Overtalelse for at formaae Grækerne til at blive tilbage -i deres Fædreland. Ogsaa dette var forgjæves. Aldeles vilkaarlig traf -man den Bestemmelse, at Børn under tolv Aar, der som saadanne kunde -antages ikke at have Modenhed til at fatte nogen selvstændig Beslutning, -alle skulde holdes tilbage, og med eet angave selv de mindste Børn sig -at være tretten Aar eller derover. Heraf opstod de naragtigste Scener. -Døbesedler gaves naturligviis ikke, og Commissionens Medlemmer maatte -votere om enhver Mindreaarigs Alder. Ofte satte Børnene sig ligefrem til -Modværge, naar man forklarede dem den med dem tagne Bestemmelse, og ikke -sjelden maatte de med Magt føres ned til Skibenes Fartøier, der laae lige -ved Commissionslocalet for strax at kunne føre dem ombord i vore Skibe. -Altsom Skuffelsen tiltog, gjorde en bitter Stemning sig mere og mere -gjældende. Ibrahim maatte hvert Øieblik høre, at man fra hans Side ikke -gik redelig tilværks, at Grækerne alene ved Frygt for deres Herrers Hevn -bleve afholdte fra at udtale deres sande Ønske, og en Dag, da man saae -en udenfor staaende ægyptisk Soldat gjøre nogle Tegn, som formodedes at -være rettede til en Slavinde, hvem Spørgsmaalet om at blive eller tage -bort var forelagt til Besvarelse, blev der raabt, at man her havde et -tydeligt Beviis for, at det kun var ved Trusler, at Grækerne bleve bragte -til at træffe deres unaturlige Valg. Ibrahim fik i det samme Øie paa den -Anklagede, han foer op fra sit Sæde, drog sit Sværd og styrtede ud imod -den Skyldige, der sikkert vilde have bødet med sit Hoved, dersom ikke -Flaadens Officerer vare ilede til og betimelig vare traadte imellem. -Ibrahim var imidlertid i høieste Grad bleven opegget, hans Taalmodighed -var udtømt ligeoverfor de hensynsløse og uretfærdige Bebreidelser, der -rettedes imod ham, og i Commissionen saae man ham ikke mere. Hans Plads -blev indtagen af hans Secretair, Baschy Effendi, understøttet af hans -Tolk Aaron. - -Af 400 græske Slaver, der bleve fremstillede for Commissionen, var -der foruden Børnene, som ved Tvang bleve holdte tilbage, ikkun sex, -der erklærede heller at ville blive tilbage i deres Fædreland end at -drage bort med deres Herrer. Man skjønne heraf, hvorvidt de da gængse -Forestillinger om Grækernes Friheds- og Fædrelandskjærlighed vare Frugten -af levende Indbildningskraft eller af Kjendskab til de virkelige Forhold! -For Ibrahim var dette Resultat en stor Triumph; han kunde med rette gjøre -sig til deraf ligeoverfor de mangehaande hadefulde Beskyldninger, som den -franske og engelske Presse ved den Tid kappedes om at rette imod ham. - -Denne Mand, der nogle Aar senere udmærkede sig som Feltherre i -Lille-Asien, var ikke nogen smuk Tyrk. Han var snarere under end over -Middelhøide, bredskuldret, stærkt bygget, undersætsig med noget Anlæg -til Corpulence. Han havde grove Træk, og hans Skjæg, denne Tyrkernes -Prydelse, var tyndt, stygt og ujævnt, som var det blevet mølædt. Til sine -Tider var Ibrahim munter i høi Grad og dertil en stor Ven af Champagne. -Uagtet han ved sit Ydre ikke tiltrak sig særlig Opmærksomhed, var han -ikkedestomindre, hvor han traadte frem som Pascha, en imponerende -Skikkelse, Forstandighed og Kraft lyste ud af ham, og om sin Dygtighed -afgav han Vidnesbyrd ved senere at arbeide videre paa det af hans Fader -Mehemed-Ali grundlagte Værk, hvilket Ægypten skylder den fremragende -Stilling, som dette Land indtager i vore Dage. - - - - -De ægyptiske Troppers Indskibning. - - -De ægyptiske Tropper, som i vore Fartøier bleve satte ombord i deres -Skibe, vare de usleste Skabninger af Verden. Spinkle og smaa vare de -saa udmattede, at de kun med Anstrengelse vare istand til at bære -deres Vaaben. Aldrig har jeg nogensinde seet et sørgeligere Billed paa -menneskelig Elendighed. Ankomne til Navarino efterat have sultet i -flere Dage bleve de næppe engang her istand til at faae deres Hunger -tilfredsstillet. Ofte var det kun med Møie, at de slæbte sig ned til vore -Fartøier, og ikke faa af dem døde, førend de naaede ud til det Skib, -der skulde modtage dem. Alene i „_Conquérant_“’s Fartøier havde vi tre -saadanne Dødsfald — Beviser paa deres forfærdelige Elendighed. - -I den Tid, der var hengaaet, siden vi sidst besøgte Navarino, havde -Tyrkerne opfisket endeel Metalkanoner, henved 300 i Tallet, fra deres -opbrændte Skibe. Disse Kanoner havde de bragt ombord i deres eneste -tilbageblevne forskudte Linieskib, og foruden 1200 Mand Soldater, som -nu bleve førte derombord, blev et betydeligt Antal Heste, 5 til 600 -Stykker, tilhørende den ægyptiske Hær, endyderligere stuvet ombord i -samme Linieskib. I dets Side var der, ved at borthugge Tømrene imellem -to Kanonporte, blevet udhugget Porte, eller store Aabninger, igjennem -hvilke Hestene bleve indtagne. Udskibningen fra Land fandt Sted fra -en Landgangsbro lidt nordenfor Navarino. En Barkas eller et andet af -vore større Fartøier blev lagt tværs for Enden af denne Bro, ad hvilken -Hestene efterhaanden bleve førte ud, en ægyptisk Soldat steg ned i Bunden -af Fartøiet, han tog fat i Hestens Bidsel, medens to Andre lagde et Reb -om Hestens Bag, og ved et pludseligt Ryk blev Hesten hovedkulds styrtet -ned i Baaden fra en Høide af fem til sex Fod. Naturligviis faldt Hesten -snart paa Knæene, snart paa Siden, men, mærkværdigt nok, ikke en eneste -tog Skade ved denne primitive Behandling. Anderledes gik det derimod -ved Hestenes Indskibning ombord i Linieskibet; ogsaa her antog man, at -Forsynet vilde tage dem under sin Beskyttelse; Selen, hvori Hestene -opheistes, blev lagt skjødesløst om dem, den smøgede sig jævnlig af, og, -da Hesten, naar dette indtraf, faldt ned i Fartøiet, ofte fra en Høide af -tolv til femten Fod, var den i Almindelighed død paa Stedet. - -Tiden nærmede sig, da Linieskibet i Forening med en Transport Tropper -skulde afgaae til Alexandrien; men bestandig vedbleve de store Porte -eller Aabninger i Skibssiden at gabe os imøde. Admiralen ansaae det -for sin Pligt at komme Skibet tilhjælp og tilbød at sende vor Flaades -Tømmermænd og Haandværkere ombord for at tilstoppe saavel disse -Aabninger som og underste Batteries Porte, af hvilke flere ikke engang -kunde lukkes. Svaret var en Taksigelse til Admiralen for Tilbudet, men -at Aarstiden endnu ikke var saa langt fremrykket, at nogen Fare var -forhaanden, at man nok vilde være istand til at hjælpe sig selv, og -at Allah i ethvert Tilfælde vilde tage Skibet under sin beskjermende -Varetægt. Under Candia fik man en Storm: Skibet fyldte, og med Skibet -sank Mennesker, Heste og Kanoner — kun en ringe Deel af Besætningen -blev bjerget. Af Heste reddedes kun to, tilhørende Soliman-Bey, (Oberst -Selve), fransk Officeer fra det første Keiserdømmes Tid, der efter -Napoleons Fald var traadt over i ægyptisk Tjeneste. - - - - -Ibrahim Pascha. - - -Indskibningen af de ægyptiske Tropper medtog en heel Maaned. Af al -Magt søgte man at paaskynde deres Afreise, og flere Conferencer fandt -i den Anledning Sted ombord i „_Conquérant_“ imellem vor Admiral, -General Maison og Ibrahim-Pascha. „Man ønsker, at jeg skal paaskynde -mine Troppers Indskibning“, sagde denne, „sørg for, at Skibe blive mig -tilsendte for at afhente dem, og fra min Side skal Alt blive gjort for -intet Øieblik at forhale Moreas Rømning. Denne Forsikkring haaber jeg vil -være fyldestgjørende, og Hensigten med Mødet, vi afholde, vil ved denne -min Erklæring være opnaaet, Sagen har alt voldet mig saamegen Sorg og -saamange Bryderier, at jeg kun modstræbende beskjæftiger mig med den, lad -os derfor tale om andre Ting, og lad os saa faae noget Champagne!“ - -Under et senere Møde kom Sygeligheden iblandt de franske Tropper under -Omtale. Ibrahim bemærkede, at Stedet, man havde valgt til Leir ved den -lave, nordlige Kyst af Navarino-Bugten, tidligere havde været benyttet -til Begravelses-Plads, at det derfor var usundt, og at dette maatte -betragtes som naturlig Aarsag til de udbrudte Sygdomme. „Jeg har ondt ved -at skaffe mine Syge endog Tag over Hovedet“, bemærkede General Maison, -„Du kunde overlade mig Navarino, og jeg vilde der være istand til at -indrette Hospitaler til de Syges bedre Forpleining.“ Ibrahim, til hvem -denne Anmodning var rettet, blev med eet alvorlig: „Er det som Ven eller -som Commanderende for en fjendtlig Armee, at Du forlanger Navarino!“ -spurgte han. „Naturligviis som Ven“, yttrede General Maison. Svaret lod -vente paa sig; men efter nogle Øieblikkes Betænkning optog Ibrahim paany -Samtalen: „Jeg har en Bøn til Dig, General Maison.“ — „Og den er?“ — „Giv -mig dit Ord paa, at Du vil opfylde den!“ — „Med Fornøielse!“ yttrede -Generalen; „Alt, hvad der staaer i min Magt, vil jeg gjøre for Dig.“ -— „Nei, jeg forlanger et ubetinget Løfte“, vedblev Ibrahim, „giv mig -dit Æresord!“ Naturligviis satte denne Begjering General Maison i den -største Forlegenhed. Admiral Rigny var alt tidligere bleven betænkelig, -da General Maison rettede Anmodningen til Ibrahim om Indrømmelsen af den -af Tyrkerne besatte Fæstning, han forudsaae, at denne Anmodning kunde -lede til en Afbrydelse af det gode Forhold, som det var magtpaaliggende -at vedligeholde, hans Frygt var nu ved at gaae i Opfyldelse, men han -kjendte Tyrkerne og raadede General Maison til aabent og tillidsfuldt at -gaae ind paa Ibrahims Forlangende. Samtidig hermed er det rimeligt, at -General Maison er bleven paavirket af Ibrahims vindende Optræden under -alle den sidste Tids Forhandlinger, og Æresordet blev givet. „Jeg takker -Dig!“ udbrød Ibrahim med glædestraalende Mine. „Jeg har Intet at forlange -af Dig; Tiltroen, Du har viist mig, glæder mit Sind, det smigrer mig at -have vundet din Tillid, og jeg haaber at have vundet en Ven. Navarino er -Storherrens, den kan jeg ikke give Dig; men forlang forøvrigt af mig, -hvad Du vil, der ikke strider imod Ære og Pligt, Alt skal da strax blive -opfyldt!“ - -Med beundringsværdig Standhaftighed bar Ibrahim al den Ulykke og al den -Modgang, som i dette Tidsrum rammede ham. Den Urokkelighed, hvormed han -til det Yderste blev den Beslutning tro, ikke at ville rømme Morea som -Følge af Magten, men kun ifølge sin Faders Mehemet-Ali’s Befaling, sætter -ham i et smukt Lys, og man studser ved at see Ibrahim i al denne Tid -blive fremstillet for det store Publicum som en Barbar, som et Uhyre, -blottet for enhver af Menneskehedens bedre Egenskaber. - -I Løbet af September afgik flere Transporter med ægyptiske Tropper -til Alexandrien. Tropperne, der skulde afgaae med den sidste Convoi, -indtraf efterhaanden til Navarino fra de forskjellige Dele af Morea og -med dem en Mængde Heste, tilhørende det ægyptiske Cavalleri. Man var -i stor Forlegenhed for Heste til det franske Armeecorps, og det blev -foreslaaet Ibrahim at sælge endeel af de omtalte Heste til Armeens Brug. -„Vi sælge aldrig hverken Heste eller Vaaben i Krigstid“, erklærede han, -„det strider imod Koranens Bud.“ — „Men hvad ville I da gjøre med dem?“ -spurgte man. — „Vi ville tage med os saamange, som vi kunne rumme.“ — -„Og hvad gjøre I saa med de øvrige?“ — „Dem lade vi løbe“, var Ibrahims -Svar. „Men saa kunne vi jo sætte os i Besiddelse af dem, naar Du og -dine Tropper ere bortseilede.“ — „I ville være ligesaa beføiede dertil -som enhver Anden“, gjensvarede Ibrahim, og for at vise sin gode Villie -lod han Hestene holdes samlede i en Klynge, indtil han med sine sidste -Soldater forlod Moreas Grund. En fransk Afdeling omringede da Hestene -og bemægtigede sig dem. Henved 600 Heste faldt saaledes uden Bekostning -eller mindste Uleilighed i Franskmændenes Hænder — men Koranens Bud var -opfyldt! - -Til Ære for Ibrahim-Pascha blev en stor Revue afholdt over samtlige -franske Tropper kort førend hans Afseiling til Ægypten. Dette Syn vakte -hans Beundring, og til de Omkringstaaende udtalte han den Beslutning, at -han ved sin Hjemkomst vilde bestræbe sig for at uddanne den ægyptiske -Armee overeensstemmende med, hvad han her saae for sig. Ved Ibrahims -Hjemkomst var en af de første Foranstaltninger til denne Beslutnings -Iværksættelse en Ordre til samtlige ægyptiske Militaire, at de skulde -barbere sig. Et Aar efter afholdt Ibrahim en Revue ved Cairo over flere -Regimenter af de efter nyt Mønster omdannede Tropper. Med Tilfredshed -red han igjennem Rækkerne, men standsede ligeoverfor en Mand, der bar -sit Skjæg i fuldkommen ubeskaaren Form. „Kjender Du ikke min Befaling?“ -spurgte Paschaen. „Jo“, svarede Soldaten, „men tre Gange har jeg -valfartet til Mekka, jeg har badet mit Skjæg i den hellige Flod, og -heller end at miste mit Skjæg giver jeg Afkald paa Livet“. Her viste der -sig at være en begyndende Conflict; Ibrahim løste den paa tyrkisk Viis: -ingen Bebreidelse, ingen Irettesættelse kom over hans Læbe; men Soldaten -skød han ned paa Stedet. Han gik jo op til de Saliges Hjem, og Hourierne -stode rede til at modtage den Troende. - -Østerlændernes Opfattelse er ikke den samme som Vest-Europæernes, man -kan ikke lægge samme Maalestok til Grund for Bedømmelsen af deres -Handlinger: Religion, Sæder, Tankegang, Alt er forskjelligt; men noget -Storartet er der hos den fremragende Tyrk, der uvilkaarlig leder Tanken -hen til østerlandske Æventyr, hvor Ridderlighed og Despoti gaae Haand i -Haand med hinanden. Ibrahim var en Typus for en heelstøbt Tyrk, saavel -Østerlændernes bedre som disses slettere Egenskaber vare fremtrædende hos -ham, han ragede op over Mængden. En almindelig Følelse af Agtelse fra de -Franskes Side fulgte ham, da han forlod Morea, og sikkert vil hans Navn -finde en hæderlig Plads blandt de dygtige og udmærkede Mænds, som Ægypten -i vor Tid har frembragt. - - - - -Indtagelse af Patras. - - -Faa Dage efter, at de sidste ægyptiske Tropper havde forladt Morea, -faldt Fæstningerne Navarino, Modon og Koron i de Franskes Hænder. Der -løsnedes ikke et Skud, og deres Overgivelse var en fuldkommen Komedie. -Ved Navarino opstod en Slags Strid imellem Skildvagterne paa Volden og -de Angribende, om hvem der først skulde skyde, og, medens dette stod -paa, trængte franske Soldater ind ad en Aabning i Muren, hidrørende fra -den Tid, da Tyrkerne selv havde bemægtiget sig Fæstningen, og som ikke -senere var bleven istandsat. I Modon havde den commanderende Pascha med -Benene overkors taget Plads paa Volden ovenover Fæstningsporten. Fra -dette ophøiede Sæde besvarede han Opfordringen om at overgive sig med -et bestemt Afslag, medens samtidig dermed Matroser og Soldater fra en -anden Side entrede Fæstningen og besatte dens Volde; da Paschaen blev -dette vaer, udbrød han med den største Sindsro: „Saa er jo al videre -Forhandling unyttig“, og faa Øieblikke efter vaiede det hvide Flag, -istedenfor den tyrkiske Halvmaane, fra Fæstningen. - -Koron, der ligger paa en temmelig høi Klippe, maatte indsluttes i nogen -Tid, før Overgivelse fandt Sted. Denne Fæstning egnede sig saavelsom -Modon ved sin Beliggenhed til stærk Modstand; men Forholdene vare af en -ganske særegen Beskaffenhed, saa at Ingen vilde paatage sig Ansvaret for -at gjøre det første Skud. I Modon forefandtes en Mængde Kanoner, næsten -alle uden Affutage og i en høist bedrøvelig Stand. - -Der blev nu kun Patras tilbage i Tyrkernes Vold. To Fæstninger findes -her nær hinanden, nemlig selve Patras med sit Castel, der dominerer -Byen, og det saakaldte Moreas Castel, halvanden Miil nordligere, der -ligger paa en lav og flad Sandtunge ved Indløbet til Bugten ved Korinth. -Castellet er opført for at forsvare dette Indløb, og det beskyttes ved en -dyb Grav over hele Landtungens Brede. Fortet, eller Fæstningen, er ikke -alene stærkt ved sin Beliggenhed; men, forskjelligt fra de alt nævnte -Fæstninger paa Morea, var det vel vedligeholdt og dertil i fuldkommen -Forsvarsstand. - -En Convoi med 3000 Mand, under Commando af General Schneider, blev -afsendt for at bemægtige sig disse Tyrkernes sidste Tilflugtssteder. -Uden Sværdslag blev en Capitulation afsluttet, ifølge hvilken Castellet -ved selve Patras blev rømmet af Tyrkerne. Man kunde imidlertid være -fristet til at troe, at Begjerlighed efter at indsende Beretning om -Patras’s Indtagelse havde bragt General Schneider til aldeles at oversee -det nordligere beliggende Castel, idet den afsluttede Capitulation -indrømmede Patras’s Besætning Ret til at begive sig, hvorhen den fandt -forgodt. En Selvfølge var det, at den trak sig ind i det nærliggende -Fort, hvis Garnison herved blev bragt op til 700 eller 800 Mand. - -Efter Besættelsen af Patras fulgte naturligviis Opbud til Moreas Castel -om at overgive sig. Med den forøgede Besætning saae man sig imidlertid -her istand til at forsvare sig. Overtalelser og Trusler løde forgjæves, -og selv med Muligheden af aabenbar Krig for Øie maatte man bekvemme -sig til at gjøre Brug af Magten. Et natligt Angreb med 3 Stykker -Feltskyts blev frugtesløst — Tyrkerne hørte vel næppe engang den imod -dem rettede Canonade, da et frygteligt Uveir netop den Nat brød løs, og -imod Forventning saae man sig nødsaget til at skride til en formelig -Beleiring. Med de faa Ingenieurtropper, der havdes til Raadighed, -begyndte man at opkaste Løbegrave; men langsomt skrede Arbeiderne fremad, -og nær var endog General Schneider ved selv at blive tagen til Fange, da -han under en Recognoscering kun skyldte sin Hests Hurtighed, at han ikke -faldt i Tyrkernes Hænder. - -Ved Efterretningen om General Schneiders lidet heldige Fremgang -besluttede General Maison sig til personlig at lede Foretagenderne imod -den beleirede Fæstning. Henved 300 Mand bleve indskibede i Navarino, -og i Følge med Linieskibet „_Breslau_“, et Par Fregatter samt endeel -Transportskibe afgik vi ved Midten af October til Patras. Ved vor Ankomst -blev der strax gjort Forberedelser til Angreb saavel fra Sø- som fra -Landsiden, og Alt fik nu et livligt og interessant Udseende. - -Det viste sig imidlertid snart, at Angreb fra Søen maatte opgives: den -rivende Strøm, der løber igjennem det smalle Stræde, som her adskiller -Morea fra Fastlandet, de „smaa Dardaneller“ kaldet, i Forbindelse med den -steilt nedgaaende Grund samt voldsomme Kastevinde fra Bjergene gjorde det -umuligt for Skibe at fortøie sig tværs for Fæstningen; Flaadens Midler -bleve altsaa stillede til Hærens Raadighed for at paaskynde de begyndte -Arbeider, og Beleiringen blev nu fremmet med al mulig Kraft. Overalt saae -man Hænder iværk med at flette Skandsekurve, Jordsække bleve fyldte, -ombord forfærdigede vi Stormstiger, og Alt blev forberedet til at sætte -sig i Besiddelse af Fæstningen med stormende Haand. - -Da Armeecorpset manglede Beleiringsskyts, bleve Kanoner satte iland -saavel fra de franske Skibe som fra den engelske Fregat „_Blonde_“, der -befandt sig paa Rheden. Fra „_Conquérant_“ afgaves to 24 pundige Kanoner -til Brechebatteriet, som det d. 29. October lykkedes at opføre i 120 -Alens Afstand fra Fæstningens Mure. Commandoen af disse Kanoner blev -mig anbetroet, og under mig blev beordret en anden af „_Conquérant_“’s -Officerer, Mr. Jullou, enseigne de vaisseau. - -Paa Brechebatteriet var der opstillet, lige tilvenstre af mig, to Kanoner -fra den engelske Fregat, under en Lieutenants Commando; tilhøire to 18 -pundige Kanoner fra „_Breslau_“, og saa fremdeles fra andre Orlogsmænd, -ialt 13 Stykker Skyts. Noget længer tilbage fandtes et Morteerbatteri, og -atter noget østligere andre Batterier, monterede ligesom Brechebatteriet -med Skibskanoner, saa at der ved Dagningen d. 30te var rettet imod -Fæstningen ialt 40 Stykker Skyts. Den nævnte Dag var bestemt til -almindeligt Angreb, og i det klare Maaneskin afgave Løbegravene Natten -før Angrebet et høist ejendommeligt Skue. Enkelte Kanoner vare endnu -ikke monterede, og saavidt muligt lydløst arbeidede man paa at faae -dem anbragte paa den dem anviste Plads; andre Steder var man ivrig -beskjæftiget med at lægge Jordsække tilrette, samt med at udbedre -Trancheen. Matroser bleve indexercerede i Brugen af deres Kanoner paa det -uvante Underlag, samtidig med at Ingenieur-Officerer gave Anviisning om -Maaden, hvorpaa en Breche fordeelagtigst og hensigtsmæssigst kunde skydes -i Fæstningsmuren. De ulykkelige Englændere, der ikke kunde gjøre sig -forstaaelige, skulde hvert Øieblik vises tilrette og redes ud af en eller -anden Forlegenhed, høiere Officerer inspicerede, Ronder og Afløsninger -droge igjennem Løbegravene med korte Mellemrum, Adjutanter bragte Ordrer -til de forskjellige Afdelinger, kort, der herskede en taus, men rastløs -Virksomhed, medens i umiddelbar Nærhed af os enkelte Compagnier, der -toge sig ud som Masser af ubevægelige Figurer, med Øiet og tildeels med -Geværpiberne rettede imod den foran os liggende Fæstning, stode, belyste -af Maanens Skin, rede til at afslaae ethvert Udfald, som Tyrkerne maatte -finde paa at gjøre imod os. Det Hele var en forunderlig Blanding af -tilsyneladende Ro og af militaire Forberedelser, af Taushed og Activitet, -der i en ganske særegen Grad maatte gjøre Indtryk paa den, der som jeg -var opdragen til Virksomhed i en heel forskjellig Retning. - -Ved Midnat gjorde General Maison, ledsaget af en talrig Stab, en Ronde -igjennem Løbegravene. Vor Ammunition var nedgravet i kort Afstand bagved -vore Kanoner; Generalen undersøgte, hvorvidt Dækningen, bestaaende af -et Tag af Grene og opkastet Jord, kunde ansees for tilstrækkelig, han -fandt Alt i Orden, og snart efter søgte jeg Hvile, henstrakt paa nogle -Krudtkasser, stolende paa, at enhver Bevægelse fra Fjendens Side itide -vilde blive iagttaget af de fremskudte Poster, der fandt Ly i nedgravede -Huller imellem os og den maanebelyste Fæstning. - -Alt før Dagens Frembrud bleve de Grene og Forhugninger borttagne, der -skjulte vore Batterier. Som Tiden skred frem, blev Alt mere og mere -levende, talrige Infanteri-Colonner opstilledes i Løbegravene i Nærheden -af vort Brechebatteri, Artilleristerne klyngede sig om deres Kanoner, -og med spændt Forventning speidede man efter den Raket, der skulde give -Signalet til det forventede Angreb. - -Klokken sex steg den længselsfuldt imødeseete Raket i Veiret, og -øjeblikkelig begyndte Ilden fra vore Batterier. Det var interessant at -see Virkningen af vore Kugler. I den korte Afstand vare vi istand til -med stor Nøiagtighed at skyde en horizontal Linie i Fæstningsmuren, saa -langt nede som Jordsmonnet vilde tillade det, derefter blev der skudt to -verticale Linier i Muren, og, naar denne var tilstrækkelig gjennemboret, -vare eet eller to Skud, rettede imod Midten af det udskaarne Stykke, -istand til at bringe den hele Masse til at styrte ud efter, saaledes at -der derved blev dannet en Skraaplan, ad hvilken de stormende Colonner -kunde bane sig Vei. En Tidlang forsvarede Tyrkerne sig kraftig. Deres -Artilleri var imidlertid mangelfuldt og Skuddene usikkre. Geværilden -derimod var vel rettet, og, ikke fik Tyrkerne Øie paa Nogetsomhelst, der -rakte op over den opkastede Dækning, uden at det strax blev gjennemboret -af en eller flere Kugler. Endeel Mandskab faldt eller blev saaret i -Løbegravene; men Tabet var dog ikke betydeligt. - -Det blæste haardt, en af mit Mandskabs Hatte blæste af og førtes af -Vinden hen langs Marken; uden at man anede det, foer Eieren afsted efter -sin tabte Eiendom. I samme Nu, som Tyrkerne fik Øie paa ham, ramtes han -af en Kugle i Benet og styrtede overende, heldigviis var han istand til -at kaste sig ned i en Fordybning, da ellers sikkert Flere vilde være -blevne rammede under Forsøg paa at komme ham tilhjælp. - -Henved Klokken 10 vare store Brecher skudte i Fæstningens Mure; -Tropperne, der alt længe med Utaalmodighed havde været Vidne til den -fortsatte Artillerikamp, beredte sig til at bryde frem, det afgjørende -Øieblik var forhaanden — da et hvidt Flag fra Fæstningens Volde -standsede enhver videre Fremrykning. Man kan ikke tænke sig noget mere -Overraskende, end hvad der foregik i samme Øieblik: i samme Minut, som -Skydningen ophørte, viste sig for os langs den hele Muur, som vendte -ud imod os, en tætsluttet Kreds af brogede Tyrkeskikkelser; det var -som en storartet Decorationsforandring paa et Theater. Parlementairer -bleve afsendte, den nødvendige Forhandling fandt Sted, og efter nogen -Vægring overgav man sig paa Naade og Unaade. Besætningen blev afvæbnet og -Fæstningen tagen i Besiddelse. - -General Maison vilde være den Første, der trængte ind igjennem den -nedskudte Breche. Hans Kok og to af hans Tjenere vare imidlertid komne -ham i Forkjøbet. Indigneret herover kaldte han dem tilbage og fugtlede -dem med egen Haand. Dette er den eneste Leilighed, ved hvilken General -Maison trak Sin Kaarde under dette Felttog. - -Ved at trænge ind i Fortet fandt man Tyrkerne beskjæftigede, som om -aldeles Intet var foregaaet. I en Hytte paa Volden, der paa dette Sted -var undermineret af vore Kugler, fandt man flere Tyrker, der i al Ro -vare iværk med at tillave deres „pilau“; udenfor Kaffehuset sade Andre, -som sædvanligt med Benene overkors, ifærd med at ryge deres Chibuk; -Samtalen imellem disse var ligesaalidet levende som til daglig Brug, og -Intet tydede hverken paa Overraskelse eller Bekymring. Selvbeherskelse er -Tyrkens Stolthed, Intet bør kunne bringe ham ud af hans vante Fatning. - -En af Generalens Adjutanter, Mr. Dillon, havde alt længe attraaet at -komme i Besiddelse af en smuk tyrkisk Sabel. Den befalede Afvæbning af -Castellets Besætning forekom ham at tilbyde en ypperlig Leilighed til -at faae sit Ønske opfyldt, og efter en Tidlang at have betragtet de -Forbigaaendes Sabler, af hvilke han fandt nogle for tunge, andre for -lange, standsede han endelig foran en stadselig Tyrk, der med sædvanlig -Rolighed begav sig hen til det Sted, hvor Vaabnene skulde afleveres. -Ved Tegn søgte han at gjøre Tyrken begribelig, at han skulde overlade -ham sin Sabel. Tyrken viste sig høflig i høi Grad, han pegede paa den -rige Sølvbesætning, foreviste ham Klingen, men gav sig derefter til at -fortsætte sin Vei, da Mr. Dillon for at gjøre sig forstaaelig tog Penge -frem for derved at betegne, at han ønskede Sablen tilkjøbs. Der gik nu et -Lys op for Tyrken, han greb i Lommen, tog en fyldt Pung frem, lod Pengene -rasle for Mr. Dillons Øren og forlod ham uden at værdige ham andet end -det betegnende „Yoc“, der for Tyrken indeholder en bestemt Afviisning. Et -Qvarteer efter var rimeligviis Sablen afleveret til rette Vedkommende; -men at sælge den — dette var under en høibaaren Tyrks Værdighed. - -Dagen derpaa vare vore Kanoner atter indskibede, og den følgende Dag -forlode vi Patras. Forfærdelige Regnskyl paafulgte. Løbegravene bleve -fyldte med Vand, og stor Møie havde de Skibe, hvorombord der ikke -herskede den samme Activitet som i „_Conquérant_“, med at faae deres -Kanoner slæbte til Stranden og derfra ombord i Skibene. - -Med Patras’s Indtagelse forsvandt det sidste tyrkiske Flag fra Moreas -Grund. Det var ikke Grækernes egne Bestræbelser, der hidførte dette. -Almindelig Begeistring i Europa for Frihedssagen, den Higen efter -Popularitet hos de ledende Kredse i Frankrig og i England, der bragte -disse til at slutte sig til den herskende Bevægelse, samt endelig kløgtig -Beregning fra Ruslands Side, hvis Politik gik ud paa Tyrkiets Svækkelse, -disse vare de Factorer, som Grækenland skyldte sin endelige Befrielse. -Ikke engang Kanontordenen fra Navarino var istand til at vække Grækerne -af deres Uvirksomhed. Fra Navarinoslaget indtil Ægypternes Rømning af -Landet hengik der et Aar, og i al denne Tid lode Grækerne uden Modstand -Fjendens usle og forhungrede Tropper forsyne sig af deres Marker med -den Føde, som ikke længer ad Søveien kunde blive dem tilbragt. Enkelte -heltemodige Bedrifter kastede vel et lysende Skjær over Grækernes første -Frihedsbestræbelser; men indre Splid lammede derefter i mange Aar enhver -Anstrengelse fra de sande Fædrelandsvenners Side. Denne Splid kan dog -lykkeligviis under en regelmæssig og forstandig Regjerings Indflydelse -i vore Dage ansees for at være forstummet, eller idetmindste kan det -haabes, at den har mistet sin truende Charakteer. - - - - -Malakoff i London. - - -Tredive Aar efter Felttoget paa Morea var jeg befuldmægtiget Minister -i London, Orsinis Attentat imod Keiser Napoleons Liv havde bragt -Misstemning tilveie imellem Frankrig og England, og denne førte til, at -General Pélissier, Hertug af Malakoff, blev udnævnt til Ambassadeur ved -det engelske Hof. - -Malakoff var, selv afseet fra hans militaire Egenskaber, en Mand af -Betydning. En Glorie omgav ham siden Sebastopols Fald; han havde ført den -engelske Armee til Seier, og, efterat det første uhyggelige Indtryk havde -lagt sig, som Udnævnelsen af en Marschal til at repræsentere Frankrig -under de daværende Omstændigheder førte med sig, kom Malakoff til at -spille en Rolle saavel i det engelske Selskabsliv som i sin nye Værdighed -overhovedet. Han var imidlertid barsk, heftig, bydende, uopdragen og -savnede dertil aldeles de Former, som gjøre sig gjældende i de høiere -Selskabskredse. Hans Omgivelser skjælvede for ham, og for de Fleste var -han vanskelig at komme tilrette med, saa at han i daglig Omgang saavist -ikke har været nogen elskværdig Personlighed. I enhver Retning sporede -man, at han var uddannet i Felten: i Eet og Alt var han Soldat. - -Første Gang, jeg traf sammen med den nye Ambassadeur, er det naturligt, -at jeg lod mig forestille for ham. Jeg udtalte, at det glædede mig -saameget mere at gjøre hans Bekjendtskab, som jeg i sin Tid havde gjort -Tjeneste ombord paa franske Skibe og bevarede smukke Erindringer om -Frankrig og de der tilbragte Ungdomsaar. „Hvor har De tjent?“ spurgte -Marschallen paa sin korte og tildeels frastødende Maade. Jeg fortalte -ham, at jeg først havde været paa Togt i Sydhavet og senere havde -tjent i Middelhavet under General Maisons Expedition til Morea. „Der -var jeg med“, faldt han mig i Ordet, „paa hvad Skib var De?“ — „Paa -„_Conquérant_“, Admiralskibet.“ — „Der var jeg ofte ombord“, afbrød -han mig atter, „vi maae altsaa have seet hinanden før.“ Jeg yttrede, -at dette var høist rimeligt, men at det var vanskeligt efter saa mange -Aars Forløb at mindes den Mængde Officerer, man dengang traf sammen med. -„Hvad Stilling beklædte De?“ spurgte Marschallen videre. — „Lieutenant -de vaisseau.“ — „Jeg var dengang Capitain“, fortsatte han, „altsaa -samme Grad; j’ai donc fait un meilleur avancement que vous — jeg har -altsaa senere havt et hurtigere Avancement end De.“ Jeg bemærkede, at -der endda var Anledning for mig til at være ret veltilfreds; men at det -jo ikke var Enhver, som kunde indtage Malakoff. Dette morede ham. „I -ethvert Tilfælde“, udbrød han „ere vi da gamle Krigskammerater,“ og som -„ancien camerade de guerre“ opstod der fra dette Øieblik en venskabelig -Tilslutning fra Marschallens Side, som ingensinde fornegtede sig. Aldrig -mødte jeg ham i Hydepark, hvor han saavelsom jeg jævnlig toge os en -Spadseretour, uden at han kom for at sige sin ancien camerade de guerre -nogle venlige Ord; hver Uge, undertiden flere Gange om Ugen, fandtes -hans Visitkort paa vort Bord, stort i Format i Modsætning til ham selv, -der var lille; kort, han var uudtømmelig paa Opmærksomheder, Alt paa -Campagnen til Moreas Vegne. - -En Aften var jeg sammen med Malakoff paa et stort Bal hos Lord-mayor -i Mansion-house. Jeg havde hilst paa His Lordship saavelsom paa Lady -Mayoress og trak mig tilbage noget efter Midnat for at begive mig til min -Vogn, da en Stemme kaldte: „Amiral, où allez vous?“ Det var Marschallen. -Jeg forklarede, at min Tjenestepligt var opfyldt, og at jeg nu fandt -Tiden passende til at vende hjemefter. Han spurgte: „Har De faaet -Aftensmad?“ Leende forsikkrede jeg, at det aldrig faldt mig ind ved slige -Leiligheder at søge Aftensbordet, og at det i ethvert Tilfælde vilde være -saagodtsom umuligt at bane sig Vei igjennem Trængselen, der belemrede -Trappen op til Spisesalen. „Lad os prøve, kom med mig!“, og dermed satte -han sig i Bevægelse opad Trinene, der førte til den festlig udsmykkede -Spisesalon. Jeg fulgte ham. Saavidt Trængsel og Crinoliner tillode det, -søgte man at gjøre Plads for Malakoff; men paa en af Trappens Afsatser -var Menneskemængden for stor, og vi maatte vente. Fra dette Sted havde -man Udsigt over Dandsesalen og over den brogede Vrimmel, der bevægede -sig i en stor tilstødende Salon. Det morede Generalen at gjøre sine -Bemærkninger, og ved Synet af en ældre, stadselig Dame, straalende med -Diamanter, udbrød han: „Seer De den Lady, klædt i Guult? Jeg har ikke -kunnet blive fri for hende hele Aftenen: hun har klæbet sig ved mig som -en Burre, det har været en sand Gjentagelse af Beleiringen af Malakoff!“ -Sagen var, at ikke faa ældre Lady-dowagers lagde an paa at vinde -Marschallens Haand: Alle vilde de være Madame la Duchesse de Malakoff. - -Endelig naaede vi op i Spisesalen; vi stillede os op ved et af de -lange rigtbesatte Borde, og med glubende Appetit faldt Marschallen -over Aftensmaden. Herrer og Damer samledes efterhaanden for nærved at -betragte Seierherren ved Sebastopol, og kort efter henvendte en af -Ordensmarschallerne sig til Ambassadeuren for at meddele ham, at endeel -ladies and gentlemen ønskede at bevidne ham deres Høiagtelse. Med et -Stykke Skinke i Haanden gjorde Marschallen omkring, bukkede, udtalte sin -Beklagelse over, ikke at kunne takke i deres eget Sprog for den Ære, der -vistes ham, og gav sig derefter til at fortsætte det afbrudte Maaltid. -Et Øieblik efter havde nye Skuelystne indfundet sig, og samme Scene -gjentoges; det var det Latterligste af Verden at see den høit smigrede -Marschal, der dog var halv fortrædelig over de gjentagne Afbrydelser, med -et Fasanbeen i den ene Haand og fegtende med en Kniv i den anden, gjøre -Buk og Complimenter til det om ham samlede Publicum. Endnu en tredie -Gang maatte han gjøre omkring for at hilse paa den forsamlede Mængde — -han var øiensynlig Dagens Løve. - -„Lad os komme bort“, „Allons nous en!“ sagde han endelig til mig, og kort -efter vare vi paa Veien, jeg til Lowndes-Square og han til Albert-gate, -hvor den rigelige souper udentvivl har bragt ham til at drømme om -guulklædte ladies, om Posteier og Agerhøns, men fremfor alt vistnok om -Soldater og Feltliv, Alt i Forbindelse med den Hyldest, for hvilken han -havde været Gjenstand. - -Malakoff var under Middelhøide, bredskuldret, kraftig og stærkt -bygget. De fyldige sorte Øjenbryn over de mørke Øine stode i god -Overeensstemmelse med hans mørke Ansigtsfarve, men contrasterede -forøvrigt i paafaldende Grad med hans tætte graa Haar, som han bar kort -afklippet, og som stod om hans Hoved som Svinebørster. I Begyndelsen -antog man ham i England for en ret og slet Militair; senere maatte man -anerkjende, at der, uagtet alle hans Vagtstuemanerer, boede endeel Mere -hos ham. Historierne om ham, som dengang vare i Omløb, ere utallige. Et -Par kunne mulig have Interesse, om de end kun staae i løs Forbindelse med -det Emne, som jeg har foresat mig at behandle. - -Nogen Tid efter, at det var blevet Malakoff foreslaaet at overtage -Ambassadeurposten i England, indfandt han sig hos Keiseren og erklærede, -at han saae sig nødsaget til at frabede sig denne Ansættelse; han vilde, -sagde han, i London træffe sammen med de orleanske Prindser, han havde i -Africa staaet under Aumale’s Commando, og det vilde være ham umuligt at -fornegte det Baand, som derved var blevet knyttet imellem dem. Keiseren -beroligede ham med den Erklæring, at han ærede den Hengivenhed, der bandt -ham til hans tidligere général en chef, men at han imidlertid i dette som -i alt Andet stolede paa hans Tact og savoir-faire, og at han derfor ikke -tog i Betænkning forud at billige de Skridt fra Marschallens Side, til -hvilke hiint venskabelige Forhold maatte give Anledning. - -Kort efter kom Malakoff til London; i en soirée traf han sammen med -Hertugen af Aumale: denne aabnede Armene imod ham, Marschallen gik ham -imøde, og i den forsamlede Mængdes Overværelse omarmede de hinanden. -Af velvillige Aander blev denne Scene naturligviis strax meddeelt Grev -Walewsky, daværende Udenrigsminister, denne var slet stemt imod Malakoff -og tilskrev ham et bittersødt Brev, i hvilket det hed, at han, Walewsky, -kunde forestille sig, hvor ubehageligt det stedfundne Møde maatte have -været for Marschallen, at han fuldtvel vidste at vurdere det Venskab, der -bandt ham til flere af de fordrevne Prindser, men at det ikkedestomindre -som Frankrigs Repræsentant maatte paaligge ham at lægge Baand paa sine -Følelser, og at han ikke kunde andet end beklage, hvad der var forefaldet. - -Dette Brev bragte Marschallen i Harnisk. Hans Omgivelser fortalte, at -han i flere Timer som Rasende spadserede op og ned ad Gulvet. Tilsidst -pakkede han Udenrigsministerens Brev i Convolut til Keiseren og tilskrev -denne: „Grev Walewsky har tilstillet mig vedlagte Skrivelse; jeg beder -Deres Majestæt om at ville besvare den.“ - -Malakoff faldt en Dag af Hesten, just som han i Dronningens Følge, under -en stor Revue ved Aldershott, red hen langs Fronten af de opstillede -Tropper. Man fortabte sig i Undskyldninger over den Hest, der var bleven -stillet til hans Raadighed, hvortil han kun bemærkede, at han var en -maadelig Rytter. „Men hvorledes førte De da Commandoen paa Krim?“ — -„J’allais en voiture, jeg kjørte“, var Marschallens Svar. - -Istedenfor, at man om enhver Anden vilde have læst den næste Dag i -Aviserne en nøiagtig Beretning om, hvad der saaledes havde tildraget -sig i Dronningens Følge, rimeligviis ledsaget af forskjelligartede -Bemærkninger, fandtes intet Ord i nogetsomhelst Blad om Uheldet, der -var tilstødt Hertugen af Malakoff. Bedre end mangen langt vigtigere -Begivenhed afgiver dette Beviis for det Hensyn, man tog til den franske -Marschal. Uagtet al hans Kantethed saae man op til ham; han behandledes -med særlig Opmærksomhed. - -Mit Forhold til Malakoff var mig ikke alene høist behageligt, men -endog til Nytte under min Ministervirksomhed i London. Skade, at en -saa fremragende Mand som Malakoff kun faa Aar efter skulde blive -sit Fædreland berøvet. Det lykkedes hverken nogen Lady eller nogen -Marchioness at vinde ham, hvorimod han til min store Overraskelse senere -blev gift med en Slægtning af Keiserinde Eugénie. Han efterlod kun en -Datter, saa at Titelen med ham gik i Graven. Lidet anede man ved hans -Død, hvor tungt Frankrig vilde komme til at savne en Mand som ham, der i -kritiske Øieblikke muligen kunde have udøvet en afgjørende Indflydelse -paa Begivenhedernes Gang og paa sit Fædrelands Skjæbne. - - - - -Mr. Follain. - - -M. Follain, lieutenant de vaisseau, var tjenstgjørende Officeer ombord i -Linieskibet „_Conquérant_“. En Dag paa hans Vagt skulde en mistænkelig -Seiler opjages. Det blæste stivt, Bramseilene kunde netop føres, og -Folkene stode med Fald og Skjøder i Hænderne, klare til skyndsomst at -bjerge Seilene i paakommende Tilfælde. Admiralen var paa Dækket; med -stigende Interesse betragtede han, hvorledes Linieskibet vandt ind paa -den forfulgte Seiler. Skummet væltede op for Bougen, Bramræerne bugtede -sig, læ Vant hang slappe, det knagede i Reisningen, og, da et Vindkast -foer hen over os, og Skibet krængede over, meente Follain, at det yderste -Øieblik var kommet og commanderede: „Lad løbe Bramseil!“ — „Lad staae!“ -raabte Admiralen med heftig Stemme, og en skarp Irettesættelse paafulgte -til den vagthavende Officeer for at have givet Befaling til at mindske -Seil uden hans Ordre. Follain udtalte Frygt for, at Bramstængerne skulde -gaae overbord. Admiralen overfusede ham med haarde Ord, og en uhyggelig -Scene forefaldt paa Hytten i de tilstedeværende Officerers samt det -omkringstaaende Mandskabs Overværelse. - -Den næste Dag fremstillede Follain sig for Admiralen. Han beklagede sig -over den haarde Medfart, der var bleven ham tildeel, og haabede, at -Admiralen vilde tilbagekalde enkelte Udtryk om Uduelighed og Mangel paa -Sømandsblik, som vare faldne den foregaaende Dag. Admiralens Svar gik ud -paa, at, dersom han ikke var tilfreds ombord i „_Conquérant_“, kunde han -søge om at blive afløst, det vilde staae ham frit at gaae tilbage til -Frankrig. - -Follain var en ærekjær Officeer. Han skjulte ikke, hvor dybt han følte -sig krænket. En Tidlang hengik, vistnok en sørgelig Tid for ham; thi det -var iøinefaldende, at en indre Kamp tyngede paa hans Sind. En Formiddag -savnede vi ham ved Frokosten; man søgte i hans Lukaf og fandt ham badet i -Blod — han havde skudt sig en Kugle for Panden. - -Det oplystes, at han om Morgenen havde sendt sin Oppasser efter en af -Skibets Pistoler, med denne havde han rettet det dræbende Skud lidt -over den høire Tinding. Kuglen var imidlertid ikke trængt igjennem: den -laa fladtrykt udenpaa Hjærneskallen, og to Dage levede Follain endnu. I -første Øieblik troede Lægen at at kunne frelse hans Liv; men snart viste -det sig, at Hjerneskallen var kløvet. Follains Dødskamp var gribende: -han var utrøstelig ved Visheden om at skulle gaae bort herfra, han var -utrøstelig ved Tanken om en kjær Søsters Fremtid, hvis eneste Støtte han -hidtil havde været, og han erkjendte, at han ikke havde havt Ret til at -raade over sin Tilværelse. - -Follain blev begravet i Smyrna. Ifølge katholsk Skik tilfaldt det mig at -bære den ene Flig af hans Ligklæde, da han blev stedet til Jorden. Som -Kjætter kunde jeg have undslaaet mig herfor; men ved Graven vige Hensyn -af den Art, og jeg følte Tilfredsstillelse ved at vise en Kammerat den -sidste Ære og ved fra Gravens Rand at bringe ham mit sidste Farvel. - - - - -Smyrna. - - -Forholdene havde medført Overanstrengelse for „_Conquérant_“’s Besætning; -det franske Armeecorpses Landsætning og senere de ægyptiske Troppers -Indskibning havde medført haardt og vedvarende Arbeide. Usundt Klima -om Efteraaret kom hertil, og Sygelighed udbrød blandt Mandskabet. En -ondartet typhoid Feber greb om sig, de Syges Antal steg efterhaanden -til imellem 250 og 300 Mand, og det velorganiserede Skib blev et sandt -Hospital. Under disse Omstændigheder maatte der gribes til kraftige -Forholdsregler for at skaffe Mandskabet den nødvendige Pleie og Ro, og -Admiral Rigny besluttede at afgaae til Smyrna. - -Vi løb østenom Scios, hvorfra Duften af Oranger førtes os imøde, om -Natten krydsede vi igjennem det snevre Løb imellem Scios og Pompes-Øerne, -en Seilads saa dristig, at jeg tilbragte den større Deel af Natten -paa Dækket for at være Vidne dertil, vi passerede det mægtige Cap -Carabournou, stode paa Bøsseskuds Afstand forbi Smyrnas Castel, der -forsvarer Indløbet til Bugten, og saae her for os de Kæmpekanoner, -bestemte til at udskyde Steenkugler, der som affældige Redskaber gabede -os imøde. Ved Slutningen af November ankrede vi paa Smyrnas Rhed imellem -en Stimmel af Orlogs- og Koffardimænd af alle Nationer. - -Vort første Foretagende var at indrette et Hospital iland, til hvilket de -haardest angrebne af vore Syge bleve indbragte. Læger bleve afgivne fra -Skibet, og det Hele stilledes under Tilsyn af en af Skibets Officerer. -Med de Syges Bedring gik det imidlertid kun langsomt fremad, og henved -tre Maaneder tilbragte vi ved Smyrna, førend Mandskabets Helbred atter -var fuldkommen gjenoprettet. - -Smyrna er et interessant Punct. Man behøver blot at ankre paa Rheden for -at komme til Erkjendelse heraf. Den Forskjellighed af Flag, der vaie fra -de Hundreder af Skibe, som altid her findes samlede, giver strax det Hele -et livligt og kosmopolitisk Præg. Forunderlig klædte Skikkelser trænge -sig ombord, Sprogforvirringen antager en ukjendt Højde, nye Skikke og -Sædvaner gjøre sig gjældende i alle Retninger, man fængsles af de uvante -Omgivelser og føler, at man befinder sig i en anden Verdensdeel. - -Fra Rheden afgiver Smyrna et eiendommeligt Skue. Amphitheatralsk reiser -Staden sig i en jævn Skraaning opad de omgivende høie Bjerge, Skove af -Cypresser omgive Byen, og paa denne mørke Baggrund fremtræde Minareter -og Kupler, som for at minde om, at Islam her har plantet sit Banner; -de røde Tage danne en forunderlig Modsætning til hine gracieuse og -elegante Bygninger, men det Hele gjør et tiltalende Indtryk. Den store By -i sin mørke Ramme har noget Mystisk ved sig; man aner en hidtil ukjendt -Vegetation og sporer noget Nyt ved Alt, hvad der fremstiller sig for Øiet. - -Forbindelser med alle Verdens Dele gjøre Smyrna til en Stad, der er egen -i sit Slags. Den Forskjellighed af Dragter, blandt hvilke man uden særlig -at gjøre sig Rede derfor kommer til at udgjøre et Led, er i høieste -Grad paafaldende for Enhver, der betræder denne Deel af den asiatiske -Jordbund. Armenieren, der iført sin røde Kofte og sin firkantede sorte -Hue i Bazaren udsælger sin Rosenolie eller stiller sine Chaillis og -persiske Tæpper tilskue, staaer i en lige saa stor Modsætning til -Europæeren med sin snevre Klædning og sin cylindriske Hat, som Tyrken -med sin Turban og sin brogede Paaklædning til Paschaen med den høie, -sorte, pyramideagtige Lammeskinds Hue, der bedækker hans Hoved. Grækere, -Russere, Jøder, Tatarer og Ægyptere have hver sin særskilte Dragt og -Hovedbedækning, og hertil kommer endnu, at der selv hos de forskjellige -Nationaliteter gives Afskygninger, der saa at sige altid adskille sig -fra hinanden ved Hovedtøiets Form eller Farve, saa at man af disse -tilnærmelsesviis kan slutte sig til Bærerens Stilling eller Biographi. -Levantineren, der har opnaaet et eller andet Consulats Beskyttelse, bærer -saaledes en stor, hvid, firkantet Ballon paa Hovedet, saa at han ikke -vil kunne forvexles med andre Dødelige; en grøn Turban bæres af enhver -Muselmand, der gjør sig til af at henhøre til Prophetens Slægt, kort, -Hovedtøiernes Farver, Form og Betydning danner et særskilt Studium for -Enhver, der nogensinde vil sætte sig ind i Forholdene. I Smyrna overgaaer -man altsaa sig selv i Retning af Hovedbedækninger. - -Tyrken vandrer omkring, bevæbnet til Tænderne; han fører et heelt -Arsenal med sig: Sabel, Pistoler, Dolk, Patrontasker, undertiden dertil -Yatagan og Gevær. Han værdiger næppe en forbigaaende Giaur noget Blik, -endmindre viger han afveien for ham i de smalle, smudsige Gader. Jøden -lusker omkring i sin sorte Kutte og er oppe til Alt, hvorved der kan -fortjenes Penge; han er Commissionair, Veiviser, Tolk, og sees ned paa -af Alle. Vi havde engang paa Veien til Bazaren engageret en Jøde, der -fulgte os i Hælene. Underveis mødte vi en Tyrk med en vældig Byrde paa -Nakken, og Øieblikket efter hørte vi et forfærdeligt Spectakel: det var -Jøden, der fik Stokkeprygl, og som Tyrken paa denne Maade tvang til at -lette ham den Byrde, der var ham for tung at bære. Om Jøden skraalte for -Stokkepryglene, eller fordi han gik glip af den Fortjeneste, han ved os -havde lovet sig, vil jeg lade usagt; men den Stærkeres Ret maatte han -underkaste sig. Alene at spadsere om i Smyrnas Gader uden noget særligt -Maal eller Bestemmelse er for den Nyankomne en Nydelse, der næsten kan -sættes ved Siden af enhver anden Morskab, som Smyrna er istand til at yde. - -Bazaren er naturligviis det Sted, der her som i alle tyrkiske Byer -fremfor Alt drager den Fremmede til sig. Man maa imidlertid ikke ved -Bazar tænke sig Noget, der i fjerneste Maade kan sammenlignes med, hvad -vi Europæere betegne som Samling af elegante Boutikgader. Fortløbende -Træskure af stor Udstrækning, gjennemskaarne paa Kryds og tværs af -snavsede, smalle, uregelmæssige Gyder eller Stræder, over hvilke der -hist og her er udbredt Seil for at bryde den brændende Sols Straaler: -dette er Smyrnas Bazar, eller var det, da jeg besøgte disse Egne. Hvert -Haandværk eller Art Varer har i denne sit særskilte Qvarteer, saa at man -i en Gyde finder lutter Skomagere, i en anden lutter Kobbersmede og tæt -derved, naar man dreier om et Hjørne, Boutiker, der ved Kostbarheden -og Usædvanligheden af deres Indhold tildrage sig Opmærksomhed. Ud til -Strædet eller Passagen er Boutikens hele Forside aaben, en bred Disk -danner Grændsen imellem Boutikens Indre og Publicum, og paa denne Disk -sidder almindelig Eieren selv, fordybet i sine Betragtninger, rygende af -sin lange Pibe eller sin Nargileh. Dette er idetmindste Tilfældet i den -fornemmere Deel af Bazaren, hvor bløde og med Guld indvirkede persiske -Stoffer falbydes samtidig med tyrkiske Tæpper, ægte Shawler, Perler, -Ædelstene, Chaillis, og et Udvalg af østerlandske Frembringelser, der -fremkalde Beundring ved deres Rigdom og Mangfoldighed. At beskrive disse -undertiden vidunderlig smukke Frembringelser kan her ikke være Tale om, -kun vil jeg anføre, at det dog især var de fine, vævede Uldtøier, blødere -end Silke og lette som Duun, der fremfor Alt tiltalte mig. Øiet frydes -ved Synet af al denne Kunstfærdighed, man svælger i Lugt af Pastiller -og duftende Essentser, indtil man med eet rives ud af den beundrende -Stemning, enten ved at løbes omkuld af en Lastdrager, der segner under -Byrden af en uhyre Vægt, eller ved at udsættes for at blive knuust af -forbidragende Kameler, der bundne til hinanden, ti eller tolv i Række, -med en Driver og et Æsel i Spidsen, majestætisk fortsætte deres Vei -uden at ændse mulige Forhindringer. Varerne, hvormed disse Lastdyr ere -belæssede, optage ofte hele Gydens Brede, og hyppig nødsages man til at -søge Frelse i en eller anden Boutik, naar man hører Æslets varslende -Klokke nærme sig. - -Af egentlige Forlystelser gaves der saagodtsom ingen i Smyrna. Jævnlig -nød man sin Frokost ved Karavanebroen, over hvilken Tilførselen af Varer -fra det hele Østen finder Sted, og hvor altsaa Kameler i lange Rækker og -Mennesker af baade kjendte og ukjendte Folkeslag daglig strømme forbi i -broget Blanding. Fra Tid til anden tilbragte vi nogle Timer i tyrkisk -Bad, hvor vi først grundig bleve „masserede“, hvorefter hvert enkelt -Ledemod lige fra den lille Finger indtil Albue og Skulder blev bragt -til at knække paa en beundringsværdig Maade. I en halv bedøvet Tilstand -strakte man sig derefter hen paa et elegant indrettet Leie, hvor man -snart faldt i en blid Slummer. Den Kop Kaffe og den Chibuk, hvormed man -efter en halv Times Dvale blev vækket, henhører til de største Nydelser, -som jeg i den Retning har kjendt. - -I flere Consulers og enkelte græske Kjøbmænds Huse var man en velkommen -Gjæst, og man kunde da i disses Familier finde nogle af de vidtberømte -græske Skjønheder, som det i selve Grækenland aldrig er lykkedes mig -at træffe paa. En egen Skik finder Sted ved slige Aftenvisiter, idet -Berettigelsen til at holde Fødderne ind under det nedhængende Bordtæppe, -„Tandouren“, ene og alene er Damerne forbeholdt, saa at det vilde være -i høieste Grad paatrængende, om nogen mandlig Besøgende vilde tillade -sig denne Frihed. Ogsaa var det en Egenhed ved disse Aftenbesøg, at man -altid maatte føre en Lygte med sig. Smyrnas Gader vare ikke oplyste, og -ved Politianordning var det derfor paabudt, at Ingen efter et angivet -Klokkeslæt maatte vise sig paa Gaden uden Lanterne. Den Vrimmel af -bevægelige Lys, som dette hidførte om Aftenen, afgav et livligt og -interessant Skue; men flere Gange hændtes det de Officerer fra Escadren, -der ikke førte det befalede Lys med sig, at blive optagne af Politiet, og -de løslodes først efter Reclamation fra den vedkommende Consul. Opholdet -i en tyrkisk Vagtstue skildredes som lidet tiltrækkende. - -Fra Tid til anden oplevede man et Bal i Casino, Europæernes Klub, hvor -der da blev dandset med Lidenskab ofte til heelt ud paa Morgenen. -Dragterne udmærkede sig ved saadanne Leiligheder ligesaameget ved -Elegance som ved Forskjellighed, da ikke faa græske Damer her saaes -iførte deres nationale Pynt. Uagtet al den derved udfoldede Rigdom, og -hvor smukke end enkelte af dem i Virkeligheden vare, kunde de dog ikke, -naar jeg saae tilbage, naae op til Sammenligning med Limanerinderne -med deres graciøse Holdning, deres tiltrækkende Ydre og deres nydelige -Fod. Paa disse Soiréer dannede Munderinger fra alle Europas Lande en -rig Afvexling, og det var ikke alene Guldbroderierne og Costumerne, der -tiltrak sig Opmærksomheden, men i endnu høiere Grad de nationale Typer, -som her fandtes repræsenterede. - -Dansk Consul i Smyrna var dengang Mr. de Jongh. Han var en dannet, -kundskabsrig og elskværdig Personlighed; men hans Orm var -Forfængelighed, og et Danebrogskors var hans Ønskers Maal. Han henvendte -sig til mig med Anmodning om at interessere mig hos den høie Regjering -for, at denne Naadesbeviisning kunde blive ham tildeel. Man tænke sig -tilbage til de Tider, og man forestille sig en Secondlieutenant blive -anmodet om Ridderkors! Jeg henviste ham til Major, senere General Hansen, -som dengang var Adjutant hos Frederik VI. og nylig fra Morea ankommen -til Smyrna. En Ridetour til Bournabah blev ordnet, og efter endt Frokost -aabnede Mr. de Jongh sit Hjerte for ham. Det var pudsigt at høre Major -Hansen, efterat vi havde forladt Selskabet, udtale sin Ærgrelse til mig -over endogsaa her at blive plaget med Anmodninger af denne Beskaffenhed. -Jeg søgte at stille ham tilrette, og efterat have været ombord for at -gjøre Toilette mødte jeg Klokken sex hos de Jongh, der havde indbudt -Major Hansen og mig til Middag. - -Det vakte strax min Opmærksomhed ved min Indtrædelse i Huset, at Alt bar -et sjelden festligt Præg: de to Janitscharer i Forhallen vare iførte -pyntelige Dragter, Værelserne, man kom igjennem, vare pragtfuldt oplyste, -og, da jeg traadte ind i Salonen, langs hvis ene Side ligeoverfor Døren -der var anbragt et ophøiet Trin eller Divan, var det et fuldstændigt -Theatertableau, der her viste sig for mig. Midt paa Divanen stod Mr. de -Jongh omgiven af sin Familie, Kone og Datter lænede sig op til ham, de -mindre Børn stode i beundrende Stilling paa Siderne, det Hele tog sig ud -som Frontespicen paa en monumental Bygning. Belyst af en matbrændende -Lampe under Loftet var der noget Mystisk eller Gaadefuldt ved det -Hele, og endnu uforklarligere blev det mig, da Mr. de Jongh fra sit -ophøiede Standpunct traadte mig imøde med et mindst en halv Alen langt, -hvidt Danebrogsbaand med tilhørende Orden dinglende i Knaphullet. Under -Frokosten i Bournabah var Udnævnelsen til Danebrogsridder indtruffen, og -ved et besynderligt Træf af Skjæbnen fandtes de Jonghs ivrige Ønske at -være opfyldt, netop medens Major Hansen, gnaven og ærgerlig, med Møie -havde lagt Baand paa sin Uvillie og Utaalmodighed. - - * * * * * - -Efterhaanden gjenvandt Mandskabet sin Helbred. Opholdet i Smyrna var -blevet benyttet til Forbedringer af forskjellig Art, og „_Conquérant_“ -kneisede paa Rheden fuldkomnere end nogensinde. Det Indtryk, jeg modtog, -da jeg første Gang traadte ombord, var under min Tjeneste i Skibet -blevet alt mere og mere befæstet: „_Conquérant_“ var blevet mit Ideal, -det stod og staaer bestandig for mig som Mønster for en Orlogsmand, og -endnu erindrer jeg den Følelse af Stolthed, der undertiden kom over mig, -naar jeg alene og overladt til egne Tanker roede ombord med det skjønne -Skib for Øie. Jeg kan sige, at „_Conquérant_“ var min eneste Lidenskab i -Smyrna. - - - - -Tilbagereise til Toulon. - - -Vi forlode Smyrna i Februar 1829. Grækenland var befriet, Capo d’Istria -havde som Præsident overtaget Regjeringen, og Admiral Rignys Hverv kunde -hermed ansees for afsluttet. Man begyndte at tænke paa Hjemreisen. Vi -besøgte endnu nogle græske Havne og Øer, blandt hvilke Ægina, hvis smukke -Jupiters-Tempel opfyldte mig med Beundring, og i Marts 1829 tiltraadte -„_Conquérant_“ Tilbagereisen til Toulon. I Navarino satte jeg for sidste -Gang Foden paa Moreas Grund. Uden Sorg sagde jeg Grækenland Farvel. -Mindeværdige Aar havde jeg vistnok tilbragt ved disse Kyster; men, hvad -selve Landet og Befolkningen angaaer, da var Indtrykket, de efterlode, -ingenlunde tiltalende. Jeg har alt i det Foregaaende paa flere Steder -omtalt den Demoralisation og Mangel paa Fædrelandskjærlighed, som ved de -Tider fremtraadte hos Grækerne under de farligste Former. Grusomhederne, -der udøvedes af dem som Sørøvere, gjorde Billedet end mørkere, og den -Elendighed, der overalt viste sig for Øiet, kunde saavist hverken virke -opmuntrende eller paa nogen tiltalende Maade. Paa Ægina, som vi sidst -besøgte, fandtes en Mængde Ipsarioter, som vare flygtede dertil, de -beboede Huler, tildeels udgravede i selve Byen, og lignende Exempler paa -den høieste Grad af menneskelig Elendighed fandtes saagodtsom allevegne. - - * * * * * - -Hjemad gik det, og under de hyppige Discussioner, der altid forefalde -ombord, angaaende naar man vil komme i Havn, indgik jeg Væddemaal med en -af Skibets Officerer om, at vi endnu ikke den 25de April vilde være i -Toulon. Den 25de om Morgenen laae vi i Stille under Monaco, og Chancerne -vare mig altsaa gunstige. Om Formiddagen sprang imidlertid en frisk Brise -op af Syd-Ost; Farten tiltog opad Dagen til 10 eller 11 Miil, og, hvis -dette vedblev, maatte Væddemaalet blive tabt. Jeg stolede imidlertid -paa Landbrisen henad Aften og optog endnu forskjellige Væddemaal med -Kammerater, som morede sig over min Feilregning. Landbrisen udeblev -imidlertid, med strygende Fart gik vi indenom Hyères-Øerne, ethvert Haab -om at vinde Væddemaalene syntes at maatte opgives, da vi, ved at staae -ud igjennem det smalle Løb, der adskiller Hyères-Øerne fra Fastlandet, -pludselig fandt os hensat i Blik-Stille. En stærk Dønning satte ind imod -de lodrette Klipper, vi vare ikke mere end 1½ Kabellængde fra Land, og -med eet maatte enhver Gisning og Forventning om inden faa Timer at komme -tilankers vige for Bekymring, fremkaldt ved Skibets farefulde Stilling. -Fartøier bleve satte i Vandet for at bugsere; men et 80 Kanonskib lader -sig ikke let slæbe afsted, og Dønningen var desuden saa stærk, at al -Anstrengelse fra Fartøiernes Side blev frugtesløs. Det var blevet mørkt, -Seilene hang og klapprede mod Reisningen, ved hver Overhaling knagede og -bragede det i Skodder og Forbindinger, Larmen af Brændingen overdøvedes -kun nu og da af Raabene: „Vive le Roi!“ med hvilke Fartøiernes Mandskaber -søgte at opmuntre hinanden; det lysnende Skjær af Brændingen omgav os -— aldrig har jeg været nærmere ved at forlise end under de Timer, vi -tilbragte i denne hjælpeløse Tilstand. - -I min Skrivepult henlaae nogle Guldstykker; i al Stilhed gik jeg ned fra -Dækket og tog dem i min Lomme. Det var ikke for at redde Pengene; thi der -fandtes Gjenstande i Pulten, paa hvilke jeg satte langt større Priis; -men, naar Skibet blev drevet ind paa Klipperne, der ragede høit over os, -meente jeg, at Guldstykkerne kunde komme mig selv eller Kammerater til -Nytte. Det er den eneste Gang, at en slig Tanke er kommen over mig. At -Skibet vilde blive ført ind paa Land, var min instinctmæssige Følelse, -og næppe gaves der Nogen ombord, der ikke var sig den overhængende Fare -bevidst. - -Taus gik Admiralen op og ned ad Hytten paa den Side, der vendte ind mod -Kysten; han har ganske vist tænkt paa det Sørgelige ved, om hans heldige -Virksomhed skulde ende med hans Flagskibs Forliis. - -At ankre kunde der ikke tænkes paa, da vi ved at svaie op ufeilbarlig -maatte tørne imod Klipperne; ikke den mindste Vind rørte sig. Henved tre -Timer forbleve vi i denne fortvivlede Stilling. Man maa have befundet -sig under lignende Omstændigheder for at kunne forestille sig, under -hvilken Spænding disse Timer hengik. Endelig kom der et Vindpust, netop -tilstrækkeligt til at føre os nogle Kabellængder frem; havde denne -Luftning været lidt mindre gunstig, vilde endda Skibet have været -fortabt. „I mindre end 300 Alens Afstand“, for at bruge Skibs-Journalens -Ordlyd, kom vi Forbjerget forbi, men hermed var endda ikke al Fare -overstaaet; noget efter opkom der imidlertid en lille Brise, og d. 26. -April, en halv Time efter Midnat ankrede vi paa Toulons Rhed. - -Væddemaalene vare vundne, men næppe vil Nogen ombord glemme den høie, -sorte, afskrækkende Klippe-Pynt, der bærer det provençalske Navn: -„Escampe Barilo“, frit oversat: „Stedet, hvor Tønderne skvulpe over.“ - - - - -Quarantaine. - - -Quarantainens Eensformighed blev afbrudt paa forskjellig Maade, saa at -den blev saa behagelig, som en 23 Dages Quarantaine overhovedet kan -blive. Jævnlig bragtes der Admiralen Serenader under hans Kahytsvinduer, -i Messen gaves der Festiviteter blandt Officererne indbyrdes, og af -Mandskabet blev der opført Maskerader og Costumeballer efter en stor -Maalestok. Skandsen var ved slige Leiligheder ryddet og festlig oplyst, -et udmærket italiensk Musikcorps, som — for at benytte den gængse -Udtryksmaade ombord — Kongen af Neapel havde „foræret“ Admiralen, gjorde -ved slige Fester stormende Lykke, og Folkenes Higen efter at optræde -costumerede lader sig næppe beskrive. Hele Baadsladninger af Dragter -bleve bragte ombord fra Land, og paa det Bal, der afsluttede Rækken -af disse Forlystelser, indfandt Admiral Codrington sig „en personne“, -kjørende i et Badekar med Negerkusk og Kareth-Lanterner. Officererne -havde sammenskudt et Pengebeløb, af hvilket Caféer vare fremstaaede, -Forfriskninger ombares af coquette og nydelige Cafétières, en rigelig -Mængde af behændige Clowns og morsomme Polichineller oplivede Scenen, -og med en Tilsætning af Herrer og Damer af alle Aldere og af alle -Nationer afgave disse Baller et fornøieligt Skue, der holdt den Deel af -Mandskabet, som ikke selv deeltog i Lystigheden, fængslet i Vantene som -Tilskuere indtil seent efter Midnat. - -Det er den franske Matroses, og man kan sige den franske Nations -brillante Side, at der ved slige Leiligheder, hvor Disciplinens Baand -tildeels blive løsnede, hverken er Tale om Raahed, Drukkenskab eller -Brud paa den Sømmelighedsfølelse, som man udelukkende pleier at tillægge -den „finere Verden“. Franskmanden, især Sydboen, fødes med en Tact, -der afspeiler sig i Væsen og Manerer, saa at han ofte i saa Henseende -kommer til at staae nærmere ved de Klasser, der kunne glæde sig ved en -omhyggelig Opdragelse, end mangen Anden, der har læst baade Græsk og -Latin. Vore nordiske Folkeslag afgive bedre og mere udholdende Matroser, -men som Optrædende i Costume- og Maskedragt staae de afgjort tilbage. - -Omsider fik Quarantainen Ende. Saasnart den røde Vimpel var bleven -halet ned fra Fortoppen, gik Admiralen, iført sin daglige Dragt, iland -i sin Gig, og strax efter satte Chefen af fra Skibet i sin hvide, med -Forgyldning prydede Chefslup. En talrig Mængde havde samlet sig ved -Havnen for at modtage den Mand, der havde ført det franske Flag til -Ære og Seier, man stimlede hen til det Sted, hvor det forgyldte Fartøi -styrede mod Land, og virkelig tog Chefen, Mr. Morice, sig brillant ud, -roet af Sluproere i Stadsdragt, og selv straalende med Ordensbaand -og Decorationer. Enkelte, der kjendte Admiral Rigny, saae imidlertid -snart, at han ikke befandt sig i den forgyldte Baad, de gjenkjendte -ham i den mere beskedne Gig, roet af sex Mand med en lille Dreng som -Quarteermester, og udpegede ham for Mængden. Massen, der var samlet, -vilde imidlertid ikke gaa ind herpaa eller lade sig vise tilrette — fra -forskjellige Grupper lød det: „c’est son domestique“, denne Mening fandt -Tilslutning hos den store Fleerhed af de Tilstedeværende, og Mr. Morice -blev modtagen med Acclamation som Seierherre ved Navarino, skjøndt han -først Aaret efter Slaget var ankommen til Middelhavet. - - - - -Hjemrejse til Danmark. - - -Henved sex Aar havde jeg været ansat i fransk Tjeneste; en Øiensygdom, -som jeg havde paadraget mig ved anstrengende Observationer, tyngede -mit Sind; jeg trængte til Pleie og Ro og besluttede at vende tilbage -til Danmark. Kammerater og Venner i Toulon sagde jeg Farvel, og i -Begyndelsen af Mai 1829 ankom jeg til Paris. Et nyt Liv begyndte her for -mig. En Mængde Danske fandt jeg her samlet, blandt hvilke Kammeraterne -E. Dirckinck, Irminger og Flensborg, og snart var Alt ordnet for at -gjøre Opholdet i Verdensstaden saa nyttigt og behageligt som muligt. I -Forening med E. Dirckinck fulgte jeg Forelæsninger i Collége de France -af Villemain, Andrieux, men dog fremfor Alle af Guizot over l’ésprit -de l’histoire, der ved den Tid vakte en ualmindelig Opsigt. Guizots -Foredrag høre til det mest Opvækkende og Belærende, jeg har hørt, de have -efterladt et varigt Indtryk hos mig, og 30 Aar efter kunde jeg udtale -dette for Guizot selv, som jeg dengang traf sammen med i Cirklerne i -London. Ved at føre Tanken tilbage udbrød han: „Hine vare de lykkeligste -Aar af mit Liv“. - -Det oplivende Element i vor danske Kreds i Paris var Artilleri-Lieutenant -Bendz, „tykke Bendz“, som vi kaldte ham, en høitbegavet Personlighed, -Enthousiast for Alt, hvad der var stort og skjønt. Taglioni begeistrede -ham: naar vi, som jævnlig hændtes, sade ved Siden af hinanden under en -Balletforestilling, hvor denne Dandsens Dronning fremtraadte, kneb han -mig hvert Øieblik i Armen og udbrød: „Er det ikke deiligt!“ Jovist var -det fuldendt og henrivende, men derfor behøvede han dog ikke at knibe saa -haardt. - -Var Bendz genial, da var saavist vort daværende Gesandtskab i Paris -ikke plaget af denne Egenskab. Slettere repræsenteret har vel Danmark -ingensinde været, og dette vil sige meget. Kammerherre Juel, hed det sig, -sendte i hiin Tid glimrende franske Rapporter hjem, udskrevne af et eller -andet obscurt Blad, som var kjendt af Faa eller Ingen. Mr. de Koss, som -var Legationssecretair, opsporede Bladet, og under Forseglingen fandt -han Leilighed til at indsmugle den trykte Original-Avis i Convoluten. -Juel gik af, og Koss blev Chargé d’Affaires. Han var et bukkende Væsen, -og Bukkene bleve naturligviis dybere og dybere, alt efter den Tiltaltes -Plads i Rangforordningen. Efter en officiel Modtagelse spurgte engang -Louis Philippe: „Mais quel mine a-t-il ce ministre de Danemarc? Je ne -l’ai jamais vu“; man forklarede, at Mr. de Koss jo nylig havde havt den -Ære at fremstille sig for Hans Majestæt. Kongen gjentog sin Paastand og -tilføjede: „je n’ai jamais vu que son derrière“. - -Flere Maaneder forblev jeg i Paris. Admiral Rigny havde tilsagt mig at -ville begjere Æreslegionens Kors til mig som Anerkjendelse af mit Forhold -ved Indtagelsen af Moreas Castel,[2] og Forfængelighedsfølelse bragte -mig til i Paris at oppebie Udfaldet af Admiralens Bestræbelser. Benaadet -med Ludvigskorset, eller rettere med l’ordre du mérite militaire siden -Navarinoslaget, ambitionerede jeg at være i Besiddelse af begge Frankrigs -Ridderordener ved min Hjemkomst til Danmark. I August Maaned modtog jeg -endelig den Udnævnelse, paa hvilken Admiral Rigny havde forberedet mig, -og for et Øieblik syntes det Mørke at sprede sig, hvormed min i Aareviis -fortrykte Stemning havde omgivet mig. Jeg saae Fremtiden i et straalende -Farveskjær — naar man er ung, er man tilbøjelig til at see Alt i det -skjønneste Lys. - -Ved Afskeden fra Admiral Rigny rettede han det Spørgsmaal til mig: -„Qu’allez vous faire en Danemarc?“ Dette Spørgsmaal havde ofte paatrængt -sig mig og opfyldt mig med Bekymring, naar jeg saae hen til de dengang -stedfindende Forhold i vor Marine. Ved Spørgsmaalet berørte Admiralen -en veemodig Streng hos mig, og bevæget indskrænkede jeg mig til at -svare: „Me guérir.“ Dette var mit Program: Alt i Fremtiden maatte blive -afhængigt deraf. - -Jeg troer, dersom min Helbredstilstand havde tilladt mig at gjøre Skridt -i saa Henseende, at det kunde være lykkedes mig at blive optagen i den -franske Marine. Søn af en tidligere fransk Admiral, Deeltager i tvende -Kampe under fransk Flag, understøttet af den altformaaende Admiral Rignys -velvillige Interesse, vilde jeg i den franske Marine som lieutenant de -vaisseau have opnaaet en Stilling, langt mere lovende end den, der ved -min Hjemkomst som Secondlieutenant ventede mig. Forbilledet, min Fader -havde givet mig ved at foretrække Commandeur-Capitains Stillingen i sit -Fædreland fremfor Admirals-Chargen i Frankrig, stod imidlertid altid -for mig, og aldrig har jeg fortrudt at have fulgt min Faders hæderlige -Exempel. At jeg ofte senere er kommen tilbage til Drøftelsen af dette -Emne, tilstaaer jeg oprigtig, især naar en eller anden tidligere fransk -Kammerats hurtige Forfremmelse bragte mig til at anstille Sammenligning; -men ingensinde har jeg tabt af Syne, at jeg i Frankrig var og vilde altid -vedblive at være en Fremmed. Jeg har ikke ondt ved nu at udtale den -Overbeviisning, at mit Valg var det rette, om det end dengang kostede mig -baade Møie og Overvindelse at komme til klar Erkjendelse angaaende et for -min Fremtid saa vigtigt Spørgsmaal. - -Over Epinal, Amsterdam og Hamborg vendte jeg tilbage til mit Hjem og -hilste min Hjemstavn med Henrykkelse. Flere Aar hengik imidlertid, førend -jeg nogenlunde kom over den knugende Svaghed, der nær havde bragt mig -til Fortvivlelse. Forsynet har imidlertid været mig gunstigt: jeg har -siden bevæget mig under mange interessante og betydningsfulde Forhold; -men stedse vil jeg mindes med Glæde de indholdsrige Ungdomsaar, jeg -tilbragte i Frankrig, og tænke med Taknemmelighed tilbage paa al den -Velvillie og alt det Venskab, som der i saa fuldt Maal blev mig tildeel. - - - - -FODNOTER - - -[1] _Engelske Skibe_: Liniesk. Asia, Vice-Adm. Codrington. Liniesk. -Genoa. Liniesk. Albion. Fregat Dartmouth. Fregat Cambrian. Fregat -Glasgow. Sværcorvet Talbot. Corvet Rose. Briggerne Mosquito, Philomee og -Brisk. Kutter Nind. - -_Franske Skibe_: 60 Kan. Fregat Syrène, Contre-Admiral Rigny. Linieskib -Scipio. Linieskib Trident. Linieskib Breslau. Fregat d’Armide. Skonn. -Alcyonne. Skonn. Daphné. - -_Russiske Skibe_: Liniesk. Azof, Contre-Adm. Haydn. Liniesk. Gangoot. -Liniesk. Ezechiel. Liniesk. Alexander Nevsky. Fregat Constantin. Fregat -Pravornoa. Fregat Helena. Corvet Castor. - -_Tyrkisk Styrke_: 3 Linieskibe. 2 raserede do. 3 60 Kan. Fregatter. 14 44 -do. do. 29 Corvetter. 13 Brigger. 41 Transportskibe. - -[2] „Le lieutenant de vaisseau Lefèvre de la Didon, les enseignes de -vaisseau — — — enfin le lieutenant de la marine Danoise Wandocum se sont -particulièrement distingués dans l’attaque et la reddition du château de -Morée.“ - -(Précis historique de la marine Française, Paris 1845, Tome 1, pag. 503). - - - - -INDHOLD. - - - Side - - Ansættelse i fransk Tjeneste 1 - - Afreise fra Paris 10 - - Ankomst til Toulon 12 - - Doublets første Tjenesteaar 17 - - Capitain Bazoches Garderobe 21 - - Rio-Janeiro 25 - - To Dage paa Reisen om Cap Hoorn 33 - - Bal hos Hr. Rosalès 57 - - Chefens Stokke 78 - - Capitain Gallois’s Hvalfisk 85 - - Audients hos Bolivar 92 - - Fest hos Hr. Reglos for el Libertador 99 - - Sælhundejagt 103 - - Besøg i Danmark 109 - - Linieskibet „Scipio“ 114 - - Ombordragning 117 - - Mr. Godins Endeligt 126 - - Navarinoslaget 129 - - Den ægyptiske Fregat „Guerrière“ 155 - - „Scipio“’s Mandskab 160 - - Capitain Bougainville 165 - - Overgang til „Conquérant“ 170 - - Navarinos Rhed 174 - - Ankomst af General Maisons Expedition 177 - - Forhandlinger med Ibrahim Pascha 183 - - Forhør over græske Slaver 187 - - De ægyptiske Troppers Indskibning 192 - - Ibrahim-Pascha 195 - - Indtagelse af Patras 200 - - Malakoff i London 210 - - Mr. Follain, lieutenant de vaisseau 218 - - Smyrna 221 - - Tilbagereise til Toulon 230 - - Quarantaine 234 - - Hjemreise til Danmark 237 - - - - - -End of the Project Gutenberg EBook of Gamle Minder, by Carl Edvard van Dockum - -*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK GAMLE MINDER *** - -***** This file should be named 63908-0.txt or 63908-0.zip ***** -This and all associated files of various formats will be found in: - http://www.gutenberg.org/6/3/9/0/63908/ - -Produced by MFR, Palle Christoffersen and the Online -Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net (This -file was produced from images generously made available -by The Internet Archive) - -Updated editions will replace the previous one--the old editions will -be renamed. - -Creating the works from print editions not protected by U.S. copyright -law means that no one owns a United States copyright in these works, -so the Foundation (and you!) can copy and distribute it in the United -States without permission and without paying copyright -royalties. Special rules, set forth in the General Terms of Use part -of this license, apply to copying and distributing Project -Gutenberg-tm electronic works to protect the PROJECT GUTENBERG-tm -concept and trademark. Project Gutenberg is a registered trademark, -and may not be used if you charge for the eBooks, unless you receive -specific permission. If you do not charge anything for copies of this -eBook, complying with the rules is very easy. You may use this eBook -for nearly any purpose such as creation of derivative works, reports, -performances and research. They may be modified and printed and given -away--you may do practically ANYTHING in the United States with eBooks -not protected by U.S. copyright law. Redistribution is subject to the -trademark license, especially commercial redistribution. - -START: FULL LICENSE - -THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE -PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK - -To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free -distribution of electronic works, by using or distributing this work -(or any other work associated in any way with the phrase "Project -Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full -Project Gutenberg-tm License available with this file or online at -www.gutenberg.org/license. - -Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project -Gutenberg-tm electronic works - -1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm -electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to -and accept all the terms of this license and intellectual property -(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all -the terms of this agreement, you must cease using and return or -destroy all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your -possession. If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a -Project Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound -by the terms of this agreement, you may obtain a refund from the -person or entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph -1.E.8. - -1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be -used on or associated in any way with an electronic work by people who -agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few -things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works -even without complying with the full terms of this agreement. See -paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project -Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this -agreement and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm -electronic works. See paragraph 1.E below. - -1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the -Foundation" or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection -of Project Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual -works in the collection are in the public domain in the United -States. If an individual work is unprotected by copyright law in the -United States and you are located in the United States, we do not -claim a right to prevent you from copying, distributing, performing, -displaying or creating derivative works based on the work as long as -all references to Project Gutenberg are removed. Of course, we hope -that you will support the Project Gutenberg-tm mission of promoting -free access to electronic works by freely sharing Project Gutenberg-tm -works in compliance with the terms of this agreement for keeping the -Project Gutenberg-tm name associated with the work. You can easily -comply with the terms of this agreement by keeping this work in the -same format with its attached full Project Gutenberg-tm License when -you share it without charge with others. - -1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern -what you can do with this work. Copyright laws in most countries are -in a constant state of change. If you are outside the United States, -check the laws of your country in addition to the terms of this -agreement before downloading, copying, displaying, performing, -distributing or creating derivative works based on this work or any -other Project Gutenberg-tm work. The Foundation makes no -representations concerning the copyright status of any work in any -country outside the United States. - -1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: - -1.E.1. The following sentence, with active links to, or other -immediate access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear -prominently whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work -on which the phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the -phrase "Project Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, -performed, viewed, copied or distributed: - - This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and - most other parts of the world at no cost and with almost no - restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it - under the terms of the Project Gutenberg License included with this - eBook or online at www.gutenberg.org. If you are not located in the - United States, you'll have to check the laws of the country where you - are located before using this ebook. - -1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is -derived from texts not protected by U.S. copyright law (does not -contain a notice indicating that it is posted with permission of the -copyright holder), the work can be copied and distributed to anyone in -the United States without paying any fees or charges. If you are -redistributing or providing access to a work with the phrase "Project -Gutenberg" associated with or appearing on the work, you must comply -either with the requirements of paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 or -obtain permission for the use of the work and the Project Gutenberg-tm -trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted -with the permission of the copyright holder, your use and distribution -must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any -additional terms imposed by the copyright holder. Additional terms -will be linked to the Project Gutenberg-tm License for all works -posted with the permission of the copyright holder found at the -beginning of this work. - -1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm -License terms from this work, or any files containing a part of this -work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. - -1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this -electronic work, or any part of this electronic work, without -prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with -active links or immediate access to the full terms of the Project -Gutenberg-tm License. - -1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, -compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including -any word processing or hypertext form. However, if you provide access -to or distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format -other than "Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official -version posted on the official Project Gutenberg-tm web site -(www.gutenberg.org), you must, at no additional cost, fee or expense -to the user, provide a copy, a means of exporting a copy, or a means -of obtaining a copy upon request, of the work in its original "Plain -Vanilla ASCII" or other form. Any alternate format must include the -full Project Gutenberg-tm License as specified in paragraph 1.E.1. - -1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, -performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works -unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing -access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works -provided that - -* You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from - the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method - you already use to calculate your applicable taxes. The fee is owed - to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he has - agreed to donate royalties under this paragraph to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments must be paid - within 60 days following each date on which you prepare (or are - legally required to prepare) your periodic tax returns. Royalty - payments should be clearly marked as such and sent to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation at the address specified in - Section 4, "Information about donations to the Project Gutenberg - Literary Archive Foundation." - -* You provide a full refund of any money paid by a user who notifies - you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he - does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm - License. You must require such a user to return or destroy all - copies of the works possessed in a physical medium and discontinue - all use of and all access to other copies of Project Gutenberg-tm - works. - -* You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of - any money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the - electronic work is discovered and reported to you within 90 days of - receipt of the work. - -* You comply with all other terms of this agreement for free - distribution of Project Gutenberg-tm works. - -1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project -Gutenberg-tm electronic work or group of works on different terms than -are set forth in this agreement, you must obtain permission in writing -from both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and The -Project Gutenberg Trademark LLC, the owner of the Project Gutenberg-tm -trademark. Contact the Foundation as set forth in Section 3 below. - -1.F. - -1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable -effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread -works not protected by U.S. copyright law in creating the Project -Gutenberg-tm collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm -electronic works, and the medium on which they may be stored, may -contain "Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate -or corrupt data, transcription errors, a copyright or other -intellectual property infringement, a defective or damaged disk or -other medium, a computer virus, or computer codes that damage or -cannot be read by your equipment. - -1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right -of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project -Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project -Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all -liability to you for damages, costs and expenses, including legal -fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT -LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE -PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE -TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE -LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR -INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH -DAMAGE. - -1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a -defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can -receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a -written explanation to the person you received the work from. If you -received the work on a physical medium, you must return the medium -with your written explanation. The person or entity that provided you -with the defective work may elect to provide a replacement copy in -lieu of a refund. If you received the work electronically, the person -or entity providing it to you may choose to give you a second -opportunity to receive the work electronically in lieu of a refund. If -the second copy is also defective, you may demand a refund in writing -without further opportunities to fix the problem. - -1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth -in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO -OTHER WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT -LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. - -1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied -warranties or the exclusion or limitation of certain types of -damages. If any disclaimer or limitation set forth in this agreement -violates the law of the state applicable to this agreement, the -agreement shall be interpreted to make the maximum disclaimer or -limitation permitted by the applicable state law. The invalidity or -unenforceability of any provision of this agreement shall not void the -remaining provisions. - -1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the -trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone -providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in -accordance with this agreement, and any volunteers associated with the -production, promotion and distribution of Project Gutenberg-tm -electronic works, harmless from all liability, costs and expenses, -including legal fees, that arise directly or indirectly from any of -the following which you do or cause to occur: (a) distribution of this -or any Project Gutenberg-tm work, (b) alteration, modification, or -additions or deletions to any Project Gutenberg-tm work, and (c) any -Defect you cause. - -Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm - -Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of -electronic works in formats readable by the widest variety of -computers including obsolete, old, middle-aged and new computers. It -exists because of the efforts of hundreds of volunteers and donations -from people in all walks of life. - -Volunteers and financial support to provide volunteers with the -assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's -goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will -remain freely available for generations to come. In 2001, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure -and permanent future for Project Gutenberg-tm and future -generations. To learn more about the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation and how your efforts and donations can help, see -Sections 3 and 4 and the Foundation information page at -www.gutenberg.org - - - -Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation - -The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit -501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the -state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal -Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification -number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation are tax deductible to the full extent permitted by -U.S. federal laws and your state's laws. - -The Foundation's principal office is in Fairbanks, Alaska, with the -mailing address: PO Box 750175, Fairbanks, AK 99775, but its -volunteers and employees are scattered throughout numerous -locations. Its business office is located at 809 North 1500 West, Salt -Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email contact links and up to -date contact information can be found at the Foundation's web site and -official page at www.gutenberg.org/contact - -For additional contact information: - - Dr. Gregory B. Newby - Chief Executive and Director - gbnewby@pglaf.org - -Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg -Literary Archive Foundation - -Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide -spread public support and donations to carry out its mission of -increasing the number of public domain and licensed works that can be -freely distributed in machine readable form accessible by the widest -array of equipment including outdated equipment. Many small donations -($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt -status with the IRS. - -The Foundation is committed to complying with the laws regulating -charities and charitable donations in all 50 states of the United -States. Compliance requirements are not uniform and it takes a -considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up -with these requirements. We do not solicit donations in locations -where we have not received written confirmation of compliance. To SEND -DONATIONS or determine the status of compliance for any particular -state visit www.gutenberg.org/donate - -While we cannot and do not solicit contributions from states where we -have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition -against accepting unsolicited donations from donors in such states who -approach us with offers to donate. - -International donations are gratefully accepted, but we cannot make -any statements concerning tax treatment of donations received from -outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. - -Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation -methods and addresses. Donations are accepted in a number of other -ways including checks, online payments and credit card donations. To -donate, please visit: www.gutenberg.org/donate - -Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic works. - -Professor Michael S. Hart was the originator of the Project -Gutenberg-tm concept of a library of electronic works that could be -freely shared with anyone. For forty years, he produced and -distributed Project Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of -volunteer support. - -Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed -editions, all of which are confirmed as not protected by copyright in -the U.S. unless a copyright notice is included. Thus, we do not -necessarily keep eBooks in compliance with any particular paper -edition. - -Most people start at our Web site which has the main PG search -facility: www.gutenberg.org - -This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, -including how to make donations to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to -subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. - diff --git a/old/63908-0.zip b/old/63908-0.zip Binary files differdeleted file mode 100644 index 9fda918..0000000 --- a/old/63908-0.zip +++ /dev/null diff --git a/old/63908-h.zip b/old/63908-h.zip Binary files differdeleted file mode 100644 index 6457fcd..0000000 --- a/old/63908-h.zip +++ /dev/null diff --git a/old/63908-h/63908-h.htm b/old/63908-h/63908-h.htm deleted file mode 100644 index 9ebeaa0..0000000 --- a/old/63908-h/63908-h.htm +++ /dev/null @@ -1,7699 +0,0 @@ -<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" - "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd"> -<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="da" lang="da"> - <head> - <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=utf-8" /> - <meta http-equiv="Content-Style-Type" content="text/css" /> - <title> - The Project Gutenberg eBook of Gamle Minder, by C. van Dockum. - </title> - - <link rel="coverpage" href="images/cover.jpg" /> - -<style type="text/css"> - -a { - text-decoration: none; -} - -body { - margin-left: 10%; - margin-right: 10%; -} - -h1,h2 { - text-align: center; - clear: both; -} - -h2.nobreak { - page-break-before: avoid; -} - -hr { - margin-top: 2em; - margin-bottom: 2em; - clear: both; -} - -hr.tb { - width: 45%; - margin-left: 27.5%; - margin-right: 27.5%; -} - -hr.chap { - width: 65%; - margin-left: 17.5%; - margin-right: 17.5%; -} - -div.chapter { - page-break-before: always; -} - -p { - margin-top: 0.5em; - text-align: justify; - margin-bottom: 0.5em; - text-indent: 1em; -} - -table { - margin: 1em auto 1em auto; - max-width: 40em; - border-collapse: collapse; -} - -td { - padding-left: 2.25em; - padding-right: 0.25em; - vertical-align: top; - text-indent: -2em; -} - -.tdpg { - vertical-align: bottom; - text-align: right; -} - -.center { - text-align: center; - text-indent: 0em; -} - -.figcenter { - margin: auto; - text-align: center; -} - -.footnotes { - margin-top: 1em; - border: dashed 1px; -} - -.footnote { - margin-left: 10%; - margin-right: 10%; - font-size: 0.9em; -} - -.footnote .label { - position: absolute; - right: 84%; - text-align: right; -} - -.fnanchor { - vertical-align: super; - font-size: .8em; - text-decoration: none; -} - -.gesperrt { - letter-spacing: 0.2em; - margin-right: -0.2em; - font-style: normal; -} - -.larger { - font-size: 150%; -} - -.pagenum { - position: absolute; - right: 4%; - font-size: smaller; - text-align: right; - font-style: normal; -} - -.smaller { - font-size: 80%; -} - -.smcap { - font-variant: small-caps; - font-style: normal; -} - -.titlepage { - text-align: center; - margin-top: 3em; - text-indent: 0em; -} - -@media handheld { - -img { - max-width: 100%; - width: auto; - height: auto; -} -} - </style> - </head> -<body> - - -<pre> - -The Project Gutenberg EBook of Gamle Minder, by Carl Edvard van Dockum - -This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and most -other parts of the world at no cost and with almost no restrictions -whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of -the Project Gutenberg License included with this eBook or online at -www.gutenberg.org. If you are not located in the United States, you'll have -to check the laws of the country where you are located before using this ebook. - -Title: Gamle Minder - Fra tjeneste-aarene ombord i franske skibe. - -Author: Carl Edvard van Dockum - -Illustrator: Jens Christian Cato - -Release Date: November 28, 2020 [EBook #63908] - -Language: Danish - -Character set encoding: UTF-8 - -*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK GAMLE MINDER *** - - - - -Produced by MFR, Palle Christoffersen and the Online -Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net (This -file was produced from images generously made available -by The Internet Archive) - - - - - - -</pre> - - -<h1>GAMLE MINDER.</h1> - -<hr /> - -<p class="titlepage larger">GAMLE MINDER</p> - -<p class="center">FRA TJENESTE-AARENE OMBORD I FRANSKE SKIBE.</p> - -<p class="center larger">1823-1829.</p> - -<div class="figcenter titlepage" style="width: 300px;"> -<img src="images/line.jpg" width="300" height="35" alt="" /> -</div> - -<p class="titlepage">NEDSKREVET I 1877 AF</p> - -<p class="center"><span class="smcap">C. van Dockum</span>,<br /> -<span class="smaller">ADMIRAL.</span></p> - -<div class="figcenter titlepage" style="width: 300px;"> -<img src="images/line.jpg" width="300" height="35" alt="" /> -</div> - -<p class="titlepage">ERNST BOJESENS<br /> -FORLAG KØBENHAVN.<br /> -<span class="smaller">FR. BAGGES BOGTRYKKERI.<br /> -1888.</span></p> - -<div class="figcenter" style="width: 100px;"> -<img src="images/tp.jpg" width="100" height="140" alt="" /> -</div> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_1"></a>[1]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Ansaettelse_i_fransk_Tjeneste">Ansættelse i fransk Tjeneste.</h2> - -</div> - -<p>I 1821, 17 Aar gammel, afgik jeg som Lieutenant -fra Søcadet-Akademiet. Det paafølgende Aar blev jeg -commanderet til Vestindien med Corvetten Najaden, ført -af Capitain, senere General-Adjudant Uldall; i August -1823 kom Corvetten tilbage til Kjøbenhavn, og kort efter -besluttede jeg, i Forening med daværende Second-Lieutenant -U. Dirckinck, senere dansk Gesandt i Paris, at begive -mig til Frankrig for om muligt at opnaae Ansættelse -i den franske Marine.</p> - -<p>Tre danske Officerer, nemlig Brødrene Bille og F. -Scholten, var det lykkedes nogle Aar iforveien, ved Understøttelse -af formaaende Paarørende, at opnaae denne -Begunstigelse; Dirckinck og jeg vare derimod ikke saa -heldig stillede. Vel havde min Fader endeel Bekjendtskaber -i Frankrig fra den Tid, han havde commanderet -de med Danske bemandede Skibe ved Antwerpen; men -uvist var det, om nogen af disse beklædte saadanne Stillinger,<span class="pagenum"><a id="Side_2"></a>[2]</span> -at de kunde være os til særlig Nytte. Den Opmuntring, -der blev os tildeel fra Regjeringens Side var -dertil kun ringe, og vi maatte altsaa være beredte paa -at bane os Vei ved egne Kræfter. I October forlode vi -Kjøbenhavn, ledsagede af Manges gode Ønsker, men samtidig -dermed af endnu Fleres Tvivl om, hvorvidt vort -Forehavende vilde lykkes.</p> - -<p>Pengemidlerne vare knappe, og ombord i en af de -da farende Kieler-Paketter naaede vi Kiel. En velforsynet -Madkurv var medbragt fra Kjøbenhavn, og Udgiften ved -denne Deel af Reisen bestred jeg med 4 Rd. Flere -Passagerer ombord enedes om at leie en Vogn fra Kiel -til Altona; Udgiften herved beløb sig til 3 Rd., og for -7 Rd. naaede jeg saaledes Hamborg. Aldrig er det -senere lykkedes mig at foretage saa billig en Reise.</p> - -<p>Ved Ankomsten til Paris fremstillede vi os for -Kammerherre Juel, Danmarks Repræsentant ved det franske -Hof. Vi anmodede ham om at anvende sin formaaende -Indflydelse til Gunst for Opnaaelsen af vort Ønske. Modtagelsen -fra hans Side var imidlertid ingenlunde opmuntrende. -Først og fremmest bade vi ham om at ville -forestille os for den franske Marineminister. Dette, -meente han, vilde ikke kunne finde Sted i en nær Fremtid, -da Ministeren var paa Landet; flere Uger vilde udentvivl -hengaae, før vort Ønske kunde blive bragt paa Bane, -ligesom vi overhovedet maatte være forberedte paa Opsættelse -og lang Venten, da det var høist tvivlsomt, -hvorvidt vor Ansættelse vilde kunne sættes igjennem, og -Sagen i ethvert Tilfælde vilde være forbunden med megen -Vanskelighed.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_3"></a>[3]</span></p> - -<p>Vi forlode Ministeren i Fortvivlelse. Til et Ophold -i Paris den større Deel af Vinteren var det let at forudsee, -at Pengene ikke vilde slaae til. I en af de lange Gange -i Tuileri-Haven blev holdt Raadslagning imellem Dirckinck -og mig; vi maatte forsøge ad anden Vei at faae -vort Anliggende fremmet, og de os fra Kjøbenhavn medgivne -Anbefalingsbreve vare da det, vi nærmest havde -at holde os til.</p> - -<p>Min Fader havde medgivet mig Skrivelser til forskjellige -høitstaaende Officerer, med hvilke han tidligere -havde staaet i Forbindelse. Blandt disse Skrivelser var -ogsaa et Brev, ifølge daværende Lieutenant Zahrthmanns -Raad, til Admiral Holgan, der for kort Tid siden havde -beklædt Posten som chef du personnel i det franske -Marineministerium. Ogsaa Dirckinck havde et Brev til -denne, og næste Dag begave vi os til Admiralen, som vi -traf i Ministeriet. Han tog imod mig med en Hjertelighed, -der viste, at min Fader havde efterladt sig Venner -i den franske Marine. „Har De seet Ministeren?“ spurgte -han; „vil De, at jeg skal forestille Dem for ham?“ „Vi -kunne jo strax forhøre, om han er i sit Kabinet.“ Vi -yttrede Tvivl om, det ikke vilde være rigtigt, at vor Gesandt -blev underrettet om hans velvillige Tilbud, førend -vi benyttede det. „De har Ret,“ indrømmede Admiralen, -„tal altsaa med Deres Minister og kom saa herhen -til mig imorgen!“</p> - -<p>Kammerherre Juel havde naturligviis Intet imod, at -Andre paatoge sig at tale vor Sag. Af Admiral Holgan -bleve vi altsaa den næste Dag fremstillede for Marineministeren, -Marquis de Clermont-Tonnerre, en behagelig<span class="pagenum"><a id="Side_4"></a>[4]</span> -Mand med et vindende Udvortes. Han modtog os med -udsøgt Forekommenhed. Den danske Marines Officerer, -sagde han, havde efterladt smukke Minder i Frankrig. -Han læste min Faders Brev til Admiral Holgan, spurgte, -om ikke min Fader var Officeer af Æreslegionen, og -sluttede med at sige, at han vilde forelægge vort Andragende -for H. M. Kongen.</p> - -<p>Otte Dage efter modtoge vi Meddelelse om, at Tilladelse -til at gjøre Tjeneste paa franske Skibe var os -tilstaaet. Vor Stilling ombord skulde bestemmes ifølge -den Anciennetet, vi havde i den danske Marine; der blev -dertil tilsagt os Gage i Lighed med franske Officerer, -saalænge vi gjorde Tjeneste ombord, og vore Ønskers -Maal var saaledes ikke alene opfyldt, men for mit Vedkommende -idetmindste, endog langt overtruffet. Jeg -jublede; den nærmeste Fremtid viste sig for mig i lyse -og smukke Farver, der bleve endmere tiltalende, naar jeg -saae hen til Forholdene i vor egen Marine, der ved den -Tid saavist ikke vare opmuntrende.</p> - -<p>Da vi hilste paa Kammerherre Juel, efterat vor Ansættelse -var bevilget, syntes enhver Betænkelighed hos -ham ved at fremstille os for Marineministeren med eet -at være forsvunden. Det træffer sig saa heldigt, yttrede -Kammerherren, at jeg paa Tirsdag er buden til Middag -hos Ministeren; efter Bordet er der Soirée, og, naar De -indfinder Dem i Ministerens Salon Kl. 9, vil det være mig -en Fornøielse at forestille Dem for Hans Excellence. -Naturligviis begave vi os til fastsat Tid til Marineministeriet -— og mødte Kammerherre Juel paa Trappen, tæt -indsvøbt i sin Kappe, iværk med at begive sig hjem.<span class="pagenum"><a id="Side_5"></a>[5]</span> -Naturligviis fik vi ham til at vende om; men man vil -heraf kunne slutte sig til den Interesse, der fra vor Ministers -Side blev vort Anliggende som ogsaa os selv personligen -tildeel.</p> - -<p>Det kom nu an paa snarest muligt at opnaae Udcommando. -Admiral Holgan, der var utrættelig i sin -Interesse for os, forestillede os for chef du personnel, -Admiral d’Augier. Atter af ham bleve vi modtagne med -en Velvillie, som jeg altid vil mindes med Erkjendtlighed. -Admiralen omtalte de forskjellige Expeditioner, som i den -nærmeste Fremtid vilde blive udrustede. „Der vil afgaae -Skibe til Østersøen og til Vestindien“, anførte han; „men -Ansættelsen derombord vil næppe være, hvad De kan -ønske, da De jo kjender disse Farvande. Der bliver udrustet -en Fregat til Sydhavet; men der er saa stor Rift -om at opnaae Udcommando til dette Togt, at jeg ikke -seer mig istand til at ansætte nogen af D’Hrr. derombord. -Et Linieskib vil derimod om kort Tid afgaae til Rio-Janeiro; -dette vil kunne blive et behageligt Togt for Dem.“ -Det syntes, som om Valget af den Udcommando, der -behagede os mest, var overladt til os selv: vi bleve -baarne paa Hænderne — aldrig er jeg bleven behandlet -med en mere udsøgt Forekommenhed.</p> - -<p>Nogle Dage efter indbødes vi til Middag hos Marineministeren. -At blive buden til Middag hos en Minister -er en Begivenhed for en nittenaarig Lieutenant; det er dog -ikke dette, der nærmest bringer mig til at omtale denne -Indbydelse, hvorimod den fik en saa afgjørende Indflydelse -paa min hele Stilling i fransk Tjeneste, at jeg derved tilskyndes -til nærmere at omtale denne Diner.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_6"></a>[6]</span></p> - -<p>Selskabet var ikke talrigt. Foruden en Fyrst Hohenlohe, -forfremmet til Marschal under den nys tilendebragte -Krig i Spanien, bestod det af Admiral Rosamel, samt -nogle ældre og yngre Søofficerer, ialt omtrent fjorten eller -atten Personer. Næppe havde jeg gjort min Opvartning for -Ministeren, før en Officeer kom hen imod mig og navngav -sig som Mr. Collet, capitaine de vaisseau; han havde, -sagde han, commanderet Linieskibet „<span class="gesperrt">Auguste</span>“ paa -Schelde-Floden og kjendte derfra min Fader; han nærede -den største Hengivenhed og Agtelse for ham, og Intet vilde -være ham kjærere, end om han kunde være sin tidligere -Vens Søn til Nytte. Collet var en kjøn og livlig Mand -med et determineret Udvortes, og i høi Grad følte jeg -mig tiltrukken af al den Venlighed, hvormed han overøste -mig.</p> - -<p>Som vi skulde gaae tilbords, kom han hen til Dirckinck, -der stod tæt ved mig, og spurgte, om han vilde -tage Plads ved Siden af ham. Dirckinck var naturligviis -højst villig hertil, og ved Bordet kom Marschal Hohenlohe -til at indtage Sæde ved Ministerens højre Side, dernæst -kom Capt. Collet og saa Dirckinck. Jeg havde Plads -ligeoverfor og kunde saaledes ikke undgaae at høre Alt, -hvad der foregik paa den anden Side af Bordet. Ved -Slutningen af Maaltidet hørte jeg Collet sige til Dirckinck, -at det vilde være ham kjært, om han vilde modtage Ansættelse -ombord i Linieskibet „<span class="gesperrt">Jean-Bart</span>“, bestemt til Brasilien, -af hvilket han havde faaet Commando; da Dirckinck -yttrede, at Intet vilde være ham kjærere, fortsatte Collet: -„Saa kunne vi jo strax faae den Ting afgjort.“ Bag om -Hohenlohe henvendte han sig til Ministeren med Ønske<span class="pagenum"><a id="Side_7"></a>[7]</span> -om, at den unge Officeer, der sad ved hans Side, maatte -blive ansat under hans Commando; Ministeren indvilgede -med Fornøielse heri, og hermed var Dirckinck udcommanderet -paa et Togt, der maatte betragtes baade som -lærerigt og behageligt.</p> - -<p>Hvormeget jeg end glædede mig over Dirckincks -Udsigt til hurtigere at komme tilsøes, negter jeg ikke, at -Capt. Collets pludselige og varme Venskab for ham var -mig paafaldende. Jeg følte mig noget tilsidesat og anstillede -Betragtninger over de Chancer, jeg vilde have til -at komme i Activitet, da Capt. Collet kom hen til mig -for at sige, at han vilde forestille mig for Admiral Rosamel. -„Admiralen“, fortsatte han, „har Commando af den -Expedition, der udrustes til Sydhavet; han tager Dem -ombord i sin Fregat, og jeg kan ikke andet end lykønske -Dem til den smukke Campagne, som De under hans -Commando vil tiltræde.“ Jeg blev fremstillet for Admiral -Rosamel, han sagde mig nogle venlige Ord, og hermed -var jeg ansat ombord i 60 Kanons Fregatten, „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“, -der var under Udrustning i Toulon.</p> - -<p>Senere erfoer jeg til min store Morskab, at Alt, hvad -der for Dirckincks og mit Vedkommende var foregaaet -under hiin Middag hos Marineministeren, beroede paa -en Forvexling fra Collets Side imellem Dirckinck og mig, -der begge bare dansk Søofficeers-Uniform. Ved Bordet -troede Collet at have mig ved Siden af sig, da han af -Ministeren udbad sig, at denne unge Lieutenant maatte -blive udseet til at gjøre Togt under hans Commando. -Først efter Maaltidet blev han Forvexlingen vaer, og for -at bøde paa den indløbne Feiltagelse, stilede han lige hen<span class="pagenum"><a id="Side_8"></a>[8]</span> -til Admiral Rosamel med Anmodning om, at denne vilde -rede ham ud af den piinlige Stilling, i hvilken han var -bleven stedet, ved at tage mig med sig til Sydhavet. -Admiral Rosamel vægrede sig, da han alt havde fuldtop -af Officerer ombord i Fregatten; Collet forestillede ham, -at han ligeoverfor sin Ven, Admiral van Dockum, vilde -være stillet i et højst uheldigt Lys, om ikke Admiral -Rosamel vilde tage sig af mig. Han udbad sig som -en Venskabs-Tjeneste, at Rosamel bragte ham ud af -Forlegenheden, og Rosamel endte med at give efter. -Saaledes skete det, at jeg kom til at gjøre et Togt, der -hos mangen fransk Officeer dengang var Gjenstand for -de ivrigste Ønsker, og at jeg blev udcommanderet netop -med det Skib, hvorombord Admiral d’Augier havde udtalt, -at ingen af os turde gjøre sig Haab om at opnaae -Ansættelse.</p> - -<p>Collet kom slet ikke til at føre „<span class="gesperrt">Jean-Bart</span>“. Han blev -syg, men lovede U. Dirckinck at sende en Anbefalings-Skrivelse -for ham til Admiral Duperré, dengang Marine-Præfect -i Brest. Da Dirckinck meldte sig hos Admiral -Duperré, modtog denne ham høist venlig, men kaldte -ham bestandig Mr. van Dockum. Forundringen herover -ophørte, da Dirckinck saae mit Visitkort henlagt paa -Admiralens Bord. Collet havde anbefalet den danske -Officeer: „hvis Kort jeg tillader mig at vedlægge“; men -Dirckincks og mit Kort, der under hans Sygdom samtidig -vare blevne ham leverede, havde han forvexlet, saa -at han, hvor dygtig en Officeer han end anerkjendtes at -være, dog næppe vil kunne siges fri for at have været -distrait i en temmelig betydelig Grad.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_9"></a>[9]</span></p> - -<p>Nogen Tid hengik nu i Forventning om den endelige -Udcommando. Jeg tilbragte Tiden med at besee -Paris, med at besøge Theatrene og med at høre nogle -Forelæsninger over Mathematik, der imidlertid, skjøndt -jeg paa Akademiet blev betragtet som Mathematiker, gik -langt over min Kundskabs Rækkevidde. En fornøielig -Juul med behørigt Juletræ, Sange og Foræringer tilbragtes i -dansk Kreds, bestaaende af Brøndsted, Malte-Bruun, -Just Thiele, Violoncellisten Funck, Lieut. Ræder m. Fl., -og til Gjengjæld samledes vi Nytaars-Aften hos Malte-Bruun, -der syntes at leve op i den muntre danske Omgivelse. -1823 havde for mig været et lykkeligt Aar, og -med taknemmeligt Sind paaskjønnede jeg alt det Gode, -som det havde bragt mig.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_10"></a>[10]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Afreise_fra_Paris">Afreise fra Paris.</h2> - -</div> - -<p>Den 5te Januar modtog jeg den længselsfuldt -ventede Ordre at afgaae til Toulon for at træde til Tjeneste -ombord i „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“. Reisepenge, 320 Francs, -bleve mig udbetalte, og jeg forlod Paris. Med Ministerens -Tilladelse afgik jeg imidlertid ikke directe til min Bestemmelse, -men dreven af Længsel begav jeg mig over -Nancy til Epinal i Vogeserne for at gjensee en gammel -Tante, der havde ledet min første Opdragelse, samt de -Egne, i hvilke jeg som Dreng havde tilbragt nogle lykkelige -Aar. Opholdet var imidlertid kun kort. Uagtet de -Oplysninger, man havde givet mig i Ministeriet, levede -jeg i bestandig Frygt for, at min Fregat skulde seile fra -mig, og i skingrende Frost, med Veiene tildeels ufarbare -paa Grund af Snee og Iis, sagde jeg mine Venner i -Epinal Farvel. Befordringerne grebe saa slet i hinanden, -at jeg tilbragte syv Nætter itræk i Diligence, førend jeg -naaede Marseille. Fra Høiderne, der omgive Staden,<span class="pagenum"><a id="Side_11"></a>[11]</span> -udbredte det skjønne Middelhav sig for Øiet; Solen -skinnede paa den blanke Flade, og i Byen overraskedes -jeg ved at see Damer for aabne Vinduer, beskjæftigede -med deres Haandgjerning. Navnlig dette sidste var -mig paafaldende ved Sammenligning med den bidende -Kulde, under hvilken jeg havde forladt Bjergene paa -Frankrigs Østgrændse. Med eet fandt jeg mig henflyttet -til Foraars-Duft og Foraars-Varme; Luften var stille, reen -og klar; Provences oplivende Sol sendte mig sin første -Hilsen.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_12"></a>[12]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Ankomst_til_Toulon">Ankomst til Toulon.</h2> - -</div> - -<p>Den 21de Januar 1824 ankom jeg til Toulon. -Næppe gav jeg mig Tid til Omklædning, før jeg ilede -ned til Havnen. Paa Rheden laa en Mængde Skibe, -fyrende Minutskud og med Ræerne braste ifølge Sørge-Ceremoniellet -i Anledning af Aarsdagen for Ludvig den -16des Henrettelse. Snart fik jeg Øie paa min Fregat, -kjendelig paa det hvide Flag, vaiende fra Krydstoppen. -Mit Hjerte bankede af Glæde ved at see det smukke Skib; -i henved tre Aar skulde det blive mit Hjem.</p> - -<p>Admiral Rosamel var nylig ankommen til Toulon. -Han modtog mig med den største Forekommenhed. Han -var en Mand paa 44 eller 45 Aar, med et udmærket -smukt Udvortes. Uagtet al den Taknemmelighed, jeg -skylder ham, kan jeg dog ikke nu, naar jeg seer tilbage -til hiin Tid, frigjøre mig for den Tanke, at det imponerende -Ydre, af hvilket han var i Besiddelse, ikke lidet -har bidraget til hans hurtige Forfremmelse. Det Indtryk,<span class="pagenum"><a id="Side_13"></a>[13]</span> -han har efterladt hos mig efter „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“s Togt, -er temmelig tarveligt. Livet ombord medfører, at man -kommer hinanden saa nær, at selv ikke den Skillevæg, som -Commandoforholdet reiser imellem de Befalende og de -Undergivne, er istand til at skjule Mangler og Svagheder, -hvor disse end findes. Forgjæves søgte Admiral Rosamel, -ved at omgive sig med Storheds-Former og i Kraft af -Epauletternes Betydning, at stille sig paa en Piedestal, -foran hvilken Alle vare kaldede til at yttre Beundring. -Ved nærmere Beskuelse svandt imidlertid Piedestalen bort -under hans Fødder, og tilbage blev en brav, godmodig -Mand med begrændsede Evner og megen Selvfølelse, hvilken -sidste Egenskab han forøvrigt havde tilfælles med -den store Fleerhed af de franske Commanderende, med -hvilke jeg under min Tjeneste i franske Skibe er kommen -i Berøring.</p> - -<p>Officeerspersonalet ombord i „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“ var -talrigt, som Følge af Admiralens Omgivelser, og bestod i -sin Heelhed af behagelige Mænd. Jeg vil ikke sige, at -Officeersbesætningen var udsøgt, men ikke destomindre -fandtes der ombord i forskjellige Retninger udmærkede -Officerer, af hvilke tvende i Tidens Løb ved Dygtighed -svang sig op til Viceadmiraler. En ung Mand paa 25 -Aar var Overlæge ombord. Han var fuld af Kundskaber -og Dygtighed; til ham sluttede jeg mig, og et inderligt -Venskab opstod imellem os. Han er den Mand, der -mere end nogen Anden har havt Indflydelse paa min -Udvikling og Verdensanskuelse. Mindet om Le Nicaire -vil altid staae for mig som en kjær Erindring fra mit -Ophold i Frankrig. Vor Brevvexling endte først ved hans<span class="pagenum"><a id="Side_14"></a>[14]</span> -Død, der indtraf kort efter det ulykkelige Aar 1870, hvis -Trængsler han anede. I et næsten prophetisk Brev, som -han tilskrev mig i Mai i det skjæbnesvangre Aar, udtalte -han sig med Fortvivlelse om de indre Ulykker, der forestode -hans Fædreland. Dette blev det sidste Brev, jeg -modtog fra hans Haand, og jeg opbevarer det som et -øjensynligt Beviis for, at tænkende Franskmænd havde et -aabent Øie for den Opløsning og al den Raaddenskab, -der havde grebet om sig i det franske Samfund.</p> - -<p>Af Kammeraterne ombord blev jeg modtagen med -mere end almindelig Hjertelighed; det syntes, som om -den Velvillie, der siden vor Ankomst til Frankrig var -bleven Dirckinck og mig tildeel fra franske Autoriteters -Side, ogsaa skulde gjøre sig gjældende i den Kreds, i -hvilken jeg nu blev hensat. Ung, som jeg var, yngre i -Alder end de fleste Cadetter ombord, kjælede man for -mig, dette er det mest betegnende Udtryk for den -Maade, paa hvilken jeg blev behandlet. Stedse vil jeg -med Glæde mindes Vennerne fra „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“, ligesom -jeg er vis paa, at flere af dem i Aarenes Løb have -skjenket mig en venlig Tanke.</p> - -<p>Et Togt til Sydhavet blev i 1824 attraaet af enhver -Officeer i Marinen. Chili havde nylig løsrevet sig fra det -spanske Aag og var endnu tildeels et ubekjendt Land -som Følge af den Afspærring, som Spanien i Aarhundreder -havde gjennemført for sine Colonier; Enhver søgte -dertil at tjene under et Admiralsflag, og, som Admiral -d’Augier allerede havde anført for mig i Paris, var Officeers-Besætningen -i „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“ forlængst fuldtallig, da -jeg stødte til Fregatten. Jeg blev altsaa commanderet til<span class="pagenum"><a id="Side_15"></a>[15]</span> -Skibet som overcomplet. Faa Dage, før vi forlode Toulon, -indtraf imidlertid til Held for mig, at en Officeer blev -syg og maatte indlægges paa Hospitalet. Jeg rykkede -op i hans Plads og traadte saaledes ind i fast Nummer -ombord. Kort før Afseilingen spurgte Admiralen, om jeg -saae mig istand til strax at overtage Qvarteer. Skjøndt -jeg var det franske Sprog mægtig som mit Modersmaal, -gjorde jeg opmærksom paa den Vanskelighed, som Søudtrykkene -vilde lægge mig iveien. Som Følge heraf -bestemte Admiralen, at jeg foreløbig skulde gjøre Vagt -under den ældste vagtgjørende Officeer, „og, saasnart De -selv finder Dem tilstrækkelig inde i vort Commandosprog,“ -tilføiede Admiral Rosamel, „da lad mig det vide, -og Qvarteer vil da blive Dem betroet.“</p> - -<p>En Maaned efter Afreisen fra Toulon optraadte jeg -som Qvarteerchef ombord i Fregatten. At man overlod -til mig selv at afgjøre, naar dette kunde finde Sted, har -altid forekommet mig som et smigrende Beviis paa Tillid, -en Tillid, paa hvilken jeg senere kunde glæde mig ved -mange Beviser herombord under Togtets Løb.</p> - -<p>Det var imidlertid ikke nok med Commandosproget; -de provençalske Matrosers Dialekt forstod jeg kun høist -vanskelig, og af de ombordværende Corsikaneres Sprog -forstod jeg ikke et eneste Ord. Aldrig beredte dette mig -imidlertid nogen Vanskelighed. Det gik. Matroserne -kaldte mig som oftest le hollandais; Officererne morede -sig jævnligen med at betegne mig som le sauvage eller -le barbare du Nord, men aldrig blev det gode Forhold -forstyrret, og ikke alene behagelige, men nyttige vare de -Ungdomsaar, jeg tilbragte i „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“. Officererne<span class="pagenum"><a id="Side_16"></a>[16]</span> -gik i sex Qvarterer, saa at der gaves fuldtop af Tid til -Beskjæftigelse; ved anstrengt Flid søgte jeg at udvide -den ringe Kundskabsmasse, som jeg havde medbragt fra -Akademiet. At dette, omend langtfra i det Omfang, jeg -havde ønsket, dog nogenlunde er lykkedes mig, har -væsentlig bidraget til det Held, der senere har fulgt mig -paa min Bane, og i mangfoldige Henseender er saaledes -Collets Feiltagelse under hiin Middag hos den franske -Marineminister kommen mig tilgode her i Livet.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_17"></a>[17]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Doublets_forste_Tjenesteaar">Doublets første Tjenesteaar.</h2> - -</div> - -<p>Mr. Doublet, lieutenant de vaisseau, med hvem -jeg gjorde Vagt under den første Maaned af „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“’s -Togt, havde begyndt sin Carrière under sørgelige -Forhold. Som Cadet deeltog han i 1805 i Slaget -ved Trafalgar ombord i Linieskibet „<span class="gesperrt">Algésiras</span>“, der førte -Admiral Macons Flag. Admiralen blev truffen af en -Kugle i Brystet; med sin Paryk søgte han at standse -Blodet og faldt under gjentagen Opmuntring til Mandskabet: -„à l’abordage mes enfants, à l’abordage!“ Doublet -havde Post i Foremærs; Linieskibets Master bleve bortskudte, -og med Fokkemasten gik Doublet overbord. Han -kunde ikke svømme; ikkedestomindre lykkedes det ham -efter lang Tids Anstrengelse atter at naae ombord; men -her modtoges han af en engelsk Officeer, der gjorde ham -til Fange. Imedens han, klamrende sig til den nedfaldne -Reisning og omflydende Gods, bestræbte sig for at naae -Skibet, var dette nemlig faldet i Englændernes Vold og<span class="pagenum"><a id="Side_18"></a>[18]</span> -blevet besat af engelsk Prisemandskab. Med den øvrige -Deel af Besætningen blev Doublet altsaa indespærret paa -Banjerne, uden at synderlig Kundskab naaede dem om -Slagets videre Gang.</p> - -<p>Som bekjendt paakom der Storm Natten efter Slaget. -Det blev nødvendigt at faae Nødmaster op for at kunne -faae noget Styr paa Skibet; det engelske Prisemandskab -var imidlertid ikke tilstrækkeligt hertil, og endeel af det -franske Mandskab maatte altsaa kaldes op paa Dækket -for at yde Hjælp. Altsom Stormen tiltog, bleve flere -franske Matroser tilkaldte; tilsidst blev deres Tal saa stort, -at de overmandede Englænderne; det blev nu disses -Tour at blive indespærrede om Læ, og Skibet kom atter -i fransk Besiddelse. Seil fik man til, og man søgte nu -at naae Cadix. Med den ufuldkomne Seilføring lod Skibet -sig imidlertid kun vanskeligen styre, og man maatte -ankre udenfor Indløbet, hvor man stededes i overhængende -Fare for at forlise paa Klipperne. Endelig naaede -man ind, og her samledes otte Linieskibe, Resten af Villeneuves -stolte Flaade, der under en dygtigere Ledelse -vilde have været istand til en Tidlang at beherske Canalen -og til at muliggjøre Napoleons store Tanke, at -gjøre Landgang i England med den i Boulogne og Ostende -samlede Styrke.</p> - -<p>Skibene i Cadix bleve blokerede af de Engelske og -kunde ikke komme ud. I flere Aar laae de uvirksomme -paa Cadix’ Rhed, indtil 1808, da General Duponts Nederlag -ved Baylen bragte hele Spanien til at reise sig. -Cadix blev en fjendtlig Stad, og, indespærret paa Søsiden -af den engelske Flaade, faldt den paa Rheden værende<span class="pagenum"><a id="Side_19"></a>[19]</span> -franske Styrke i Spaniernes Vold. Min Ven Doublet blev -altsaa spansk Krigsfange, og med de øvrige Skibes Besætninger -førtes han til Cabrera, en lille, øde Klippe-Ø i -Middelhavet, ikke langt fra Minorca.</p> - -<p>Krigsfangernes Tilstand paa Cabrera beskrev Doublet -som noget af det Forfærdeligste, man kan tænke sig. For -Boliger var der ikke sørget, Proviant skulde tilføres dem -fra Land; men, naar haardt Veir indtraf, udeblev Forsyningen, -og ofte flere Dage itræk forbleve da Fangerne -overladte til deres egen Skjæbne, udsatte for Nød og Sult. -Sygdom udbrød som Følge af den herskende Elendighed, -Pleie gaves dem ikke, og man gyser ved Tanken om, at -efter henved tre Aars Forløb vare af to eller tre tusind Mand -kun nogle faa Hundrede tilbage. Fortvivlelse havde betaget -Enhver, og de Scener, til hvilke Doublet havde -været Vidne, vare gruopvækkende. Det Hele var saa oprørende, -at man selv i England omsider synes at have -fattet Medynk med de Ulykkelige: hvad der endnu var -ilive af de fangne Skibsmandskaber blev ifølge den -engelske Regjerings Foranstaltning ført til Themsen, og -ombord i engelske Fangeskibe henslæbtes derefter de følgende -Aar, indtil Fredens Afslutning gjorde Ende paa -Fangernes Lidelser.</p> - -<p>„I Havre,“ sagde Doublet, „betraadte jeg paany mit -Fædreland. Jeg var bleven en gammel Karl, men videre -end til Cadet havde jeg ikke bragt det; hvad var der for -mig at gjøre? Intet andet Valg end Marinen frembød sig -for mig; nogle Aars fortsat Fart maatte der til for at opfylde -Betingelserne for Forfremmelse — jeg blev Lieutenant; -men mit glade Ungdomshaab var tilintetgjort. Senere<span class="pagenum"><a id="Side_20"></a>[20]</span> -er jeg bleven lieutenant de vaisseau, og nu længes jeg -kun efter det Øjeblik, da jeg har tjent mine 25 Aar og -kan gjøre Fordring paa den Pension, der under mit -øvrige Liv vil sikre mig et tarveligt Udkomme.“</p> - -<p>Doublet havde fra sit Ophold i England medbragt -enkelte engelske Sædvaner. Naar jeg gjorde Dagvagt -med ham, indbød han mig med en vis triumpherende -Mine til at drikke Thee med sig. For en Nordbo antog -han, at dette maatte være et Tractement. Theen var -naturligviis uden Fløde, og istedenfor Smør serveredes -Syltetøi. Jeg fandt det Hele fortræffeligt, og det interesserede -mig at høre den brave Doublets Skildringer af hans -Ungdomsaar, hvad der endnu staaer for mig som et sørgeligt -Bidrag til det store Kejserdømmes Krigshistorie.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_21"></a>[21]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Capitain_Bazoches_Garderobe">Capitain Bazoches Garderobe.</h2> - -</div> - -<p>Mr. Bazoche, Chef for Fregatten „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“, -var en excentrisk Personlighed. Han var superlativ i Alt, -hvadenten det var Tjenestesager, personlige Anliggender -eller Ubetydeligheder, der tiltrak sig hans Opmærksomhed. -Opfarende og heftig var han samtidig dermed godmodig -og interesserede sig til enhver Tid for sine Underhavendes -Vel. Han var som Følge heraf afholdt af Officerer og -Mandskab ombord, og de Aar, jeg tilbragte under hans -Commando, henregner jeg blandt de behageligste, jeg har -tilbragt under min Tjeneste i Frankrig.</p> - -<p>Capitain Bazoche sværmede for Klæder. Ikke at -han selv udpyntede sig som saa mange andre Officerer, -man færdedes iblandt, men overalt, hvor han kom hen, -vakte en eller anden Nationaldragt hans Beundring; en saadan -maatte han eie, og, da han havde faret endeel, var hans -Garderobe efterhaanden voxet op til et Slags Museum, i hvilket -Tyrkedragter og Burnusser, sydamerikanske Ponchoer<span class="pagenum"><a id="Side_22"></a>[22]</span> -og Sømandsklædninger af forskjellig Art afvexlede med -hinanden i utrolig Sammenblanding. Alt dette førte han -med sig ombord. Fra Tid til anden skulde samtlige -Sager udluftes; det var da en Morskab for Officererne at -beskue Garderobens forskjellige Dele, ligesom det i høi -Grad smigrede Chefen, naar Noget syntes at vinde Bifald -eller at opvække Beundring.</p> - -<p>En graa strikket Klædning, bestaaende af Trøie og -tætsluttende Beenklæder med ivævede Sokker, det Hele -belagt med et tommetykt, indvendigt Lag Uldgarn som -en spækket Maatte, tiltrak sig min Opmærksomhed. „Tør -jeg spørge, Hr. Capitainen, hvorfra disse Klædningsstykker -stamme?“ Forklarende meddeelte han, at Dragten hørte -hjemme paa Nyfundland. „Intet er fortrinligere end -denne Dragt,“ fortsatte han; „altid om Natten bør man -have den ved sin Koie; i en Haandvending er man heelt -paaklædt blot ved at iføre sig disse to Klædningsstykker, -og i et Nu kan man være paa Dækket i paakommende -Tilfælde. Jeg begriber ikke, hvorfor den Klodrian af en -Hovmester stuver disse Sager bort om Læ!“ Hovmesteren -blev kaldt, og til ham udstedtes streng Befaling -til, at de omhandlede Klæder altid skulde være ved -Haanden, at de skulde ophænges paa en særegen Krog -ved Hovedgjerdet af Capitainens Koie, saaledes, at han -om Natten i største Skynding kunde komme paa Dækket, -om uforudseete Begivenheder skulde indtræffe.</p> - -<p>Tre Dage efter havde jeg Hundevagt. I al Ro gik -jeg paa Dækket, da en graa Skikkelse med eet viste sig -for mig; det var Mr. Bazoche i sine Nyfundlands-Klæder. -— „Jeg saae paa Uhret,“ udbrød han, „ikke 15 Secunder<span class="pagenum"><a id="Side_23"></a>[23]</span> -har jeg været om at iføre mig disse Overstykker; de -ere ganske fortræffelige.“ Vi vare dengang naaede ned -noget sønden for Æquator, en svag Syd-Ost Passat fyldte -næppe vore Seil, Alt var Stilhed og Ro, og i nogen Tid -spadserede den graa Mand ved min Side op og ned ad -Dækket med lydløse Trin paa sine spækkede Hosesokker. -Med eet standsede han. „Det er forfærdelig varmt inat!“ -udbrød han. Jeg yttrede, at det næppe var varmere -end de forrige Nætter. Han gjentog: „Jeg finder det -afskyelig varmt,“ og, da jeg i al Ydmyghed bemærkede, -at den varme Klædning dog muligen kunde bidrage hertil, -forsikkrede han, at Dragten var fortræffelig; han antog -derimod, at han ikke befandt sig ganske vel, ønskede -mig Godnat og forsvandt i sin Hytte.</p> - -<p>Et Par Dage efter fortalte en af Officererne ved -Messebordet, at en lignende Scene var foregaaet paa hans -Vagt den foregaaende Nat. Vi morede os over den graa -Chef, og naturligviis afgav det spækkede Hylster, som -han iførte sig saagodtsom lige under Linien, rigelig Anledning -til Spøg og Bemærkninger.</p> - -<p>Faa Dage senere havde jeg atter Nattevagt. Den -graa Mand kom paany tilsyne. Efter nogen Tids Forløb -klagede han atter over den utaalelige Varme, hvilket -paany blev imødegaaet med den Bemærkning, at det dog -sikkert maatte være Nyfundlands-Dragten, som nærmest -var Aarsag hertil. Dennegang svarede han Intet, men -med Ønske om „God Vagt“ forlod han Dækket.</p> - -<p>Næste Morgen stor Scene. Hovmesteren blev kaldet, -og ud fra Hytten kom de graa Klæder ham farende lige -i Hovedet. „De fordømte Klæder!“ lød det i en heftig<span class="pagenum"><a id="Side_24"></a>[24]</span> -Tone, — „man kvæles jo i dem af Varme! — Skaf dem -øieblikkelig af Veien! — Jeg vil ikke have dem her, jeg -vil ikke see dem for mine Øine, bort med dem!“ og den -graa Klædning forsvandt nede i det Inderste af Garderoben, -for senere at erstattes med en eller anden af de -øvrige phantastiske Dragter, som det kunde forudsees -snart vilde faae en lignende Skjæbne.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_25"></a>[25]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Rio-Janeiro">Rio-Janeiro.</h2> - -</div> - -<p>Rio-Janeiro udmærker sig ved sjelden Skjønhed. -Allerede naar man anduver det høie Cap Frio, faaer man -en Følelse af den Naturs Storhed, som her udfolder sig. -Bjerge i alle Skikkelser optaarne sig over hverandre; ikke -faa ere formede som Sukkertoppe; snart hælde de til den -ene, snart til den anden Side, og atter gives der andre, -der staae paa Hovedet med den spidse Side ned efter og -Basis iveiret. En af vore Cadetter bemærkede, at Vorherre -maatte have moret sig med at spille Tærninger med -alle disse Bjergmasser, og at han under Spillet havde -ladet dem falde til Jorden og ordne sig, som de bedst -kunde.</p> - -<p>Ad et snevert Indløb, forsvaret paa begge Sider af -mægtige Fæstningsværker, kommer man ind paa Rio-Janeiros -Rhed. Synet, der her viser sig, er fortryllende. -Tilvenstre den udstrakte By med sine Taarne, Klostere -og Kirker, forsvaret af fremskudte Casteller paa nærliggende<span class="pagenum"><a id="Side_26"></a>[26]</span> -Klippeøer; tilhøire det smilende Praya-Grande, et -Slags Anhang til Rio, der efterhaanden er fremstaaet paa -den modsatte Side af Bugten; foran sig den vidtstrakte -Rhed, istand til at rumme Alverdens Flaader, længer borte -en Mængde skovbevoxede Øer, og det Hele omkrandset -af Bjerge, der i det Indre af Bugten træde tilbage og -antage en blaaagtig, gjennemsigtig Farve — Skuet er -imponerende! En Masse Skibe findes altid paa Rheden, -en utallig Masse Smaafartøier, der vedligeholde Forbindelsen -imellem Staden og den anden Side af Bugten, giver -det Hele et sjeldent Præg af Livlighed, og endelig en -Vegetation, kraftigere og yppigere, end jeg andensteds -har seet den imellem Vendekredsene — man forestille -sig alt dette, og man vil fatte, at jeg anseer Rio-Janeiro -for det skjønneste Sted, der gives i denne Verden. Den -saa ofte beundrede Golfo di Napoli er Intet i Sammenligning -dermed.</p> - -<p>Kommer man ind i Staden, modificeres Indtrykket, -og Rio er da, som saamange andre Byer, en Samling af -Huse og Gader, uden at noget Særligt tiltrækker sig Opmærksomhed. -Et Theater, hvor der hver Aften under -vort Ophold blev opført Tancredo, og hvori Titelrollen -blev sungen af en stor, fed og bleg Castrat, et Museum, -fuldtop af Kirker og Klostere, samt enkelte ret smukke -Qvarterer, dette er, hvad Rio-Janeiro har at opvise. -Kommer man udenfor Byen, da frydes man derimod ved -al den Rigdom, som Naturen i alle Retninger fremstiller -for Øiet. San Christoval, Keiserens landlige Residents en -Miilsvei fra Staden, er udmærket smukt beliggende; Botafago, -en lille Bugt, der skærer sig ind noget søndenfor Byen,<span class="pagenum"><a id="Side_27"></a>[27]</span> -er en yndig Plet; Udsigten fra el Corcovado, et flere -tusind Fod høit, spidst Bjerg tæt bagved Byen, er forbavsende -smuk, og en mægtig Ledning fra dette Bjerg, -der fører Vand til Byens Forsyning, viser, at Portugiserne -tilbage i Tiden, ikke alene i Retning af Casteller og -Klostere, have udført storartede Arbeider.</p> - -<p>En Modsætning til al den Skjønhed, som den omgivende -Natur udfolder, forekom mig derimod Befolkningen -at være. Ingensteds har jeg seet gulere, mere -udtærede og overhovedet mindre tiltalende Skikkelser end -blandt Rio-Janeiros „blanke“ (ↄ: hvide) Befolkning; forunderligt, -hvilken Contrast imod de spanske Colonier! -Blandt Negrene derimod fandtes ikke sjelden skjønne -Skikkelser, saavel Mænd som Kvinder. Istedenfor den -flade Næse og de tykke fremstaaende Læber saaes ofte -smukke, regelmæssige Træk og langt glindsende Haar, -altsaa Negre af en Race heelt forskjellig fra den, der -findes paa vore Øer. Ofte er jeg bleven staaende for at -beundre en eller anden Negerindes slanke Væxt og gracieuse -Holdning, naar hun med sin Vandkumme paa -Hovedet vandrede hen ad Gaden. Der var en Smidighed -og Lethed i Bevægelser, som kun en vildt opvoxen -Stamme er istand til at bevare.</p> - -<p>Negerhandelen blomstrede endnu i Brasilien ved det -Tidspunct, som her omtales. Naturligviis besøgte jeg med -andre af Skibets Officerer forskjellige Negermarkeder, -men Indtrykket var saa frastødende, at man ikke fristedes -til at gjentage Besøget. Liggende eller rullede sammen i -sammenkrympet Stilling laae de usle Skabninger langs -Væggene i en stor, mørk Hal, i hvilken alene Atmosphæren<span class="pagenum"><a id="Side_28"></a>[28]</span> -vilde have været tilstrækkelig til at virke afskrækkende. -Enkelte Kjøbere gik omkring og befølte -Arme og Muskler, ligesom man andensteds undersøger -Trækdyr for at forvisse sig om deres Styrke — og saa -Forestillingen om den Fremtid, der ventede disse Ulykkelige! -— Nei, man behøver kun at have betraadt et saadant -Marked for i sit fulde Omfang at paaskjønne den -Velgjerning, som Bestræbelserne for at modarbeide Negerhandelen -have været for Menneskeheden. Vel er det endnu -ikke lykkedes at bringe denne afskyelige Handel til aldeles -at ophøre, da enkelte Eventyrere, lokkede af den uhyre -Fordeel, som en heldig tilendebragt Expedition afgiver, -endnu ledes til at give sig af med den; men, omend -Bestræbelserne tilsøes endnu ikke ganske have kunnet udrydde -Ondet, vil Forbedring af Forholdene i det Indre af -Africa forhaabentlig løse denne Opgave, alt som større -Kundskab erhverves om denne vidtstrakte, men hidtil kun -saalidet kjendte Verdensdeel.</p> - -<p>Naar man træder iland ved det almindelige Landingssted -i Rio-Janeiro, er det Første, der fremstiller sig, det -keiserlige Palads, en vidtstrakt, men intetsigende Bygning, -ved Siden af hvilket findes det keiserlige Capel, udstyret -med al mulig Pragt. Høialteret var prydet med Frelserens -Skikkelse i opreist Stilling, og over den venstre Skulder -bar Frelseren Christus-Ordenens store Ordensbaand med -tilhørende Stjerne som Stormester for den Orden, der -bærer hans Navn. Man seer, i hvilken Grad Katholicismen -er bøielig og former sig efter de Folkeslags Begreber og -Forestillinger, som den har til Formaal at paavirke. -Yderligere Beviis herpaa ere de sorte Helgener, som det<span class="pagenum"><a id="Side_29"></a>[29]</span> -ikke er nogen Sjeldenhed at see opstillede i disse Egne, -og endog Frelseren har jeg seet fremstillet som Neger. -Med alle disse Forkeertheder og Afvigelser fra den sunde -Fornuft maa det ikkedestomindre erkjendes, at Katholicismen -udøver en civilisatorisk Indflydelse, hvor Neger-Slaveriet -er herskende. Den sætter en Dæmper paa Lidenskaberne -og vænner den raa Hob til at underordne sig, -hvilket er det første Skridt til Opnaaelse af civiliserede -og bedre Tilstande.</p> - -<p>For en Lieutenant er Rio-Janeiro et misligt Opholdssted -i pecuniair Henseende. Jeg skulde i Selskab en -Aften og gik i Forbigaaende ind i en af de store Modeboutikker -i Rua de Ouvidor for at kjøbe et Par Handsker. -Paa den elskværdigste Maade af Verden fremviste den -franske Modehandlerinde mig Handsker af forskjellig Størrelse -og Beskaffenhed, og efterat have truffet mit Valg -spurgte jeg om Prisen. 1500 Reis — omtrent 6 Kr. i -danske Penge, var Svaret. Jeg fandt denne Priis overordentlig -høi; „mais non, Monsieur“, forsikkrede Modehandlerinden, -„De vil næppe noget Sted i Rio kunne -erholde dem for bedre Kjøb.“ Naturligviis var denne Forsikring -mig ikke aldeles fyldestgjørende, og jeg yttrede, at -man i Paris vilde kunne kjøbe slige Handsker for halvanden -eller to Kroner i det Høieste. „Mais monsieur,“ udbrød -Mme. la modiste, bestandig i den mest indsmigrende -Tone, „troer De da, at vi ere dragne hertil alene for at -kunne glæde os ved Forandring af Luft.“ Dette Argument -slog mig. Jeg betalte mine Penge, og ofte senere, -naar Colonialpriser have bragt mig til Forbauselse, have -Modehandlerindens Ord gjenlydt for mig: „Mais monsieur,<span class="pagenum"><a id="Side_30"></a>[30]</span> -croyez vous donc que nous sommes venus ici pour -changer d’air.“</p> - -<p>Blandt andre brasilianske Orlogsmænd forefandt vi -paa Rio-Janeiros Rhed Fregatten „<span class="gesperrt">Donna Paula</span>“, commanderet -af Capitain Prytz, oprindeligen dansk Søofficeer, -der ved en Reduction var bleven afskediget og derpaa -havde ansøgt og opnaaet Ansættelse som Capitain mar -a guerra i den brasilianske Marine. Prytz var noget beslægtet -med mig, og Sammentræffet her med ham bidrog -meget til Behageligheden af mit Ophold i Rio. Da Prytz -modtog Meddelelsen om sin Ansættelse i Brasilien, begav -han sig til London for derfra at fortsætte sin videre -Reise. Den brasilianske Regjering havde dengang -netop afsluttet Kjøb i England om Fregatten „Donna -Paula“, en svær Ostindiefarer, der blev omformet til Orlogsmand, -og man tilbød Prytz at overtage Commandoen. -Forskjellige Grunde bevægede ham imidlertid til foreløbig -at afslaae dette; en engelsk Koffardicapitain førte som -Følge heraf Skibet over til Rio, og Prytz gik med Fregatten -som Passageer. Ved Ankomsten til Rio modtog -Prytz imidlertid formelig Udnævnelse til Chef, og som -saadan begav han sig til Fregatten for at tiltræde sin -Commando. Den engelske Koffardicapitain, der havde -ført Skibet over, attraaede imidlertid, i Lighed med Prytz, -at blive optagen i den brasilianske Marine; han antog, -at den Omstændighed, at han factisk var Chef for Fregatten, -væsentlig maatte bidrage til, at man overdrog -ham den endelige Commando, og, da Prytz viste sig -langs Siden, negtedes det ham at komme ombord. Forhandlinger -bleve frugtesløse, den engelske Capitain vilde<span class="pagenum"><a id="Side_31"></a>[31]</span> -ikke opgive Skibet, og midt paa Rio-Janeiro’s Rhed maatte -Fregatten entres af en militær Styrke og erobres, før -Prytz kunde heise sin Vimpel derombord.</p> - -<p>Prytz vandt megen Anseelse i den brasilianske Marine. -Under Krigen med Buenos-Ayres førte han en -Tidlang Commandoen af den brasilianske Styrke paa -Plata-Floden, fik derefter det Tillidshverv at overføre Don -Pedro’s anden Gemalinde, Prindsesse af Leuchtenberg, -fra England til Rio-Janeiro, men afskedigedes senere -uformodet, samtidig med alle fremmede Officerer, under -en af de politiske Omvæltninger, som dengang hørte til -Dagens Orden i Brasilien. Senere udnævntes Prytz til -dansk chargé d’affaires i Rio, i hvilken Stilling han forblev, -indtil Posten blev inddragen og erstattet ved en -Generalconsul.</p> - -<p>Commanderende paa Rheden var en anden Fremmed, -nemlig Admiral Cochrane, der førte sit Storadmirals-Flag -ombord i den brasilianske Fregat „<span class="gesperrt">Pichincha</span>“. Cochrane -var en høj, mager, rødhaaret Skikkelse, kantet og utiltalende -i sin Fremtræden, med et leddeløst Overlegeme, -som han ikke havde i sin Magt, en udpræget Typus af -en ægte Scotchman. Ingen kan drage hans Dygtighed -som Søofficeer i Tvivl; Erobringen af den spanske Fregat -„<span class="gesperrt">Esmeralda</span>“ under Fæstningen Callaos Kanoner hører -til det Dristigste, som i den Retning er udført; men baade -den Buenos-Ayrianske, den Peruvianske og den Brasilianske -Tjeneste, i hvilke han efterhaanden var ansat som Høistcommanderende, -forlod han med et tvivlsomt Rygte som -Følge af hans umættelig Pengegridskhed. Det være imidlertid -sagt til hans Berømmelse, at det altid var paa en<span class="pagenum"><a id="Side_32"></a>[32]</span> -storslaaet Maade, at han tilfredsstillede denne Begjerlighed. -Afsendt til Maranhao for at dæmpe et Oprør, brandskattede -han saaledes Provindsen for egen Regning for -en uhyre Sum, der efter hans Beregning skulde tilkomme -ham som Priispenge, men hvilken Beregnings -Rigtighed den brasilianske Regjering ikke vilde anerkjende. -Med de saaledes udpressede Penge seilede han directe til -England og sendte derfra sin Fregat tilbage til Rio med -Quittering til Keiseren for Modtagelsen af det af ham beregnede -Beløb. Dette var Maaden, paa hvilken Admiral -Cochrane udtraadte af den brasilianske Søkrigstjeneste, -efter hvad vi erfore under et senere Ophold i Rio-Janeiro -i 1826.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_33"></a>[33]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="To_Dage_paa_Reisen_om_Cap_Hoorn">To Dage paa Reisen om Cap Hoorn.</h2> - -</div> - -<p>Klokken 4 var jeg kommen ned, efter en kold og -stormende Hundevagt. Jeg drømte om det Bal, som den -ærværdige General Lecor havde givet for os under vort -Ophold i Montevideo, hvor de brasilianske Officerer syntes -at være opstillede som Decorationer langs Væggene, -medens vi dandsede med deres olivenfarvede Fruer. -Musiken til den graciøse spanske Contredands syntes at -gjenlyde for mine Øren, da jeg pludselig blev vakt af -vældige Slag paa den store Musiktromme i min umidddelbare -Nærhed. Fra Drømmenes Rige blev jeg med eet -hensat til den haandgribelige Virkelighed. Jeg fandt mig -henstrakt i min Koie, vugget efter Skibets voldsomme -Overhalinger, under hvilke Alt syntes at skulle tabe -Ligevægten, medens det lige udenfor min Dør gjenlød af -falske Toner og skingrende Clarinetløb. Det blev mig -snart klart, at det var en Serenade, der bødes mig af -Mr. Bonasse, vor ivrige Musikdirecteur, hvem jeg tilstaaer,<span class="pagenum"><a id="Side_34"></a>[34]</span> -at jeg under Øieblikkets Forhold bandte paa det -eftertrykkeligste for den mig viste Opmærksomhed.</p> - -<p>Musikøvelser og Musik om Dagen, deri maatte man -finde sig, men at forstyrres under sin bedste Søvn, dette -var dog altfor galt! Vranten raabte jeg: „Kom ind!“ -— det bankede kort efter paa min Dør, og ind traadte -Mr. Bonasse, en lille, koparret, korthalset og smudsig -Figur, der under Skibets Bevægelser havde stor Vanskelighed -ved at holde sig paa Benene. I længere Tid, saa -udtalte han sig, havde det været hans Ønske at yde et -Bidrag til en værdig Høitideligholdelse af den Dag, paa -hvilken Fregatten passerede Cap Hoorn; han havde derfor -componeret og ladet indstudere et Musiknummer, i -hvilket han havde lagt an paa i Toner at gjengive Vindens -Hylen og Stormens Bragen, der vare saa uadskillelige -fra Ildlandets Nærhed; han smigrede sig med, at -dette Arbeide vilde vinde mit og øvrige Kjenderes Bifald, -og haabede, at man ikke vilde tage ham det ilde op, at -han havde dediceret til Admiralen og Skibets Officerer -denne Composition, for hvilken han havde valgt det -meget passende Navn: „le passage du Cap Hoorn“.</p> - -<p>Hvad var der at svare paa en saa vidt dreven Opmærksomhed. -Jeg takkede ham naturligviis paa det forbindtligste, -bandte ham i mit Inderste af bedste Evne, og -først, efterat enhver af de andre Officerer havde faaet -deres Serenade, lykkedes det mig atter at falde i Søvn -og saaledes at glemme Cap Hoorn baade i Virkelighed -og i Musikcomposition.</p> - -<p>Hr. Bonasses Bestik havde været fuldkommen rigtigt. -Ved Middag satte den gissede Længde os 6 Miil vestenfor<span class="pagenum"><a id="Side_35"></a>[35]</span> -det i flere Aarhundreder saa befrygtede Forbjerg, medens -en usikker Observation gav os en Syd-Brede af 59° 57′. -Midt i Iuli, i Hjertet altsaa af denne Halvklodes Vinter, -var det gode Veir, med hvilket denne Dag var indtraadt, -en sand Vederkvægelse efter den Række af ondt Veir, -Kulde og Fugtighed, der i længere Tid havde været -herskende. Solen var endelig, om end noget disig, -kommen frem, Thermometret var steget til den usædvanlige -Høide af 3° over Frysepunctet, og Vinden havde -endelig forladt det kjedsommelige vestlige Hjørne, netop -den Kant, henad hvilken vi stræbte. Kulingen havde -dertil næsten lagt sig aldeles, og, vedblev end Dønningen -at være saa stærk, at man ikke uden Øvelse var istand -til at holde sig opreist, lokkede dog idag den behageligere -Luft enhver af Skibets Beboere ud af deres Smuthuller. -For første Gang i længere Tid var Dækket atter opfyldt -af spadserende Mennesker; Munterhed og Liv herskede -paany, og Skibet afgav saaledes denne Morgen en mærkelig -Contrast mod de foregaaende Dages Uhyggelighed.</p> - -<p>En Dags Tørveir efter langvarig Fugtighed er et -Gode, der ligemeget paaskjønnes af Enhver ombord i et -Skib. Lugerne vare saaledes idag overalt blevne aabnede -for at tørre og give Luft nede om Læ; man havde -dristet sig til at oplukke enkelte Batterieporte agter, dog -med Folk ansatte for strax at lukke dem, hvis Søen -under Skibets Opduvninger skulde skvalpe ind; Joller -vare strakte imellem Masterne, fra hvilke Mandskabets -vaade Klæder dinglede efter Skibets Bevægelser; de mindre -Seil vare gjorte los og hang i Festons ned fra Mærs -og Vant; Finkenetsklæderne vare blevne oplukkede,<span class="pagenum"><a id="Side_36"></a>[36]</span> -for at Folkenes Koier kunde blive udsatte for Lufttræk, -kort, Intet var forsømt, der kunde bidrage til Skibets -Beboeres Velvære. I den Iver, man viste for at naae dette -Maal, saaes det endog at være blevet tilladt nogle tilbageblevne, -halvdøde Høns at udsøge sig en Plads i Solskinnet, -medens et Par Grises Grynten lydelig tilkjendegav -disses Tilfredshed over ved særdeles Naade af Næstcommanderende -at have erholdt Frihed til i en Timestid -at spadsere omkring og nyde frisk Luft paa Bakken.</p> - -<p>„Mildt Veir i Dag!“ udbrød en Officeer, der blæste -sig i Fingrene, idet Commissairen, Skibets Regnskabsfører, -indhyllet i en Kavai op til Ørene, endelig engang -lod sig see paa Dækket. „Meget mildt“ gjentog denne, -idet han trykkede sin lodne Hue længere ned over -Hovedet. „Jeg erindrer, at paa Campagnen til San Domingo -— — —.“ Denne Campagne til San Domingo, -under hvilken Commissairen havde været ansat som -agent-comptable ombord i Linieskibet „Swiftsure“, syntes -altid at foresvæve ham som noget af det mest Tilfredsstillende, -han havde oplevet. De Blanke paa Øen vare -blevne myrdede, de største Grusomheder vare blevne begaaede, -Colonien var gaaet tabt for Frankrig; men bestandig -stod Campagnen til San Domingo for ham som et Ideal, -til hvilket han altid søgte at bringe Tanken tilbage.</p> - -<p>Et „Velkommen fra Underverdenen!“, der lød fra en -Gruppe agter, afbrød imidlertid enhver videre Udtalelse -fra Commissairens Side, om hvad der under hiin skjæbnesvangre -Campagne havde tildraget sig. „Et sandt Under -dog atter engang at see Dem heroppe iblandt os“, tilraabte -man ham; „vi troede Dem forlængst begraven under<span class="pagenum"><a id="Side_37"></a>[37]</span> -Massen af Deres états à colonne,“ og Gruppen samlede sig -nu omkring den Optrædende for at forklare denne i hans -Egenskab af Messeforstander, hvor passende en Anledning -der i hans Komme paa Dækket maatte være til iaften at -festligholde Dagen ved en Bolle afbrændt Rødviin. Le passage -du Cap Hoorn var jo en Høitid, Hr. Bonasse havde alt -givet det gode Exempel, og, tilføiede en Officeer spøgende, -det var dertil første Gang i de sidste 14 Dage, at det -samtlige fornemme Borgerskab havde været seet paa Dækket -til Luftning. Denne Spøg var uheldig, helst i det -Øieblik, da Forslaget om Dagens Festligholdelse skulde -afgiøres. Messeforstanderen, hvis Ansigt alt havde fortrukket -sig noget ved den megen Velkomst, da han først -kom tilsyne, blev ved denne Udtalelse end mere alvorlig. -„Jeg vil frabede mig al Ansættelse i Borgerskabet“, tog -han meget stødt tilorde; „siden jeg var agent-comptable -med Orlogsskibet „Swiftsure“, har jeg faret saameget, at -jeg nok troer at kunne hævde min Plads, endog blandt -Skibets mere erfarne Sømænd.“ — „Godt Ord igjen!“, bemærkede -Officeren, „dog synes det, at, om De i Aarenes -Løb skulde have faret saaledes, som De i den sidste Tid -har faret her ombord, har Leiligheden just ikke været -stor for Dem til at samle Erfaring.“ — „Undskyld, men, -siden jeg var med til San Domingo, kan jeg forsikre Dem -om, at jeg aldrig har været paa Søen, uden daglig at -afsætte Skibets Plads i mit Kaart.“ Her trak man lidt -paa Smilebaandet ad Talerens Begreb om Sømandskab — -„Nok muligt, Commissair, men De maa dog tilstaae, at -det hele civile Personale i de sidste Uger er blevet ført -omkring med Skibet som sande Murmeldyr i deres Baase.“<span class="pagenum"><a id="Side_38"></a>[38]</span> -Dette var den meget ømfindtlige Commissair for meget. -„Man kan være Sømand uden netop at bære Epauletter“, -udbrød han forbitret; „siden jeg var med Linieskibet -„Swiftsure“ for 20 Aar siden, troer jeg at kunne bestaae -min Prøve mod mangen Anden, hvor store Ord han end -fører i Munden; jeg vil sige Dem, at jeg endnu aldrig -er faret over Søen som en Kuffert.“</p> - -<p>Som var det oprørte sydlandske Blod ikke tilstrækkeligt -til at holde Varmen vedlige, gav Commissairen sig -til trampende at spadsere hen ad Dækket. „Blæk-Sømanden -blev vred!“ udbrød Taleren; „Murmeldyret var -ham for svært at døie“, bemærkede en Anden, og, idet -denne leende vendte sig til Admiralens Secretair, som -netop var kommen til, fortsatte han: „hørte De, at han -frabad sig al Sammenligning med en Kuffert? Jeg vil -sværge paa, at det var Deres Kæmpe-Meubel, som han i -sin Vrede sigtede til.“</p> - -<p>Secretairen, Mr. Rampal, var en rar og godmodig -Provençaler. Togtet med „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“ var hans første -Campagne tilsøes, og, ukjendt med den Mængde Smaa-Installationer, -der saa væsentlig bidrage til Behageligheden -ved Opholdet ombord, havde han, mulig ogsaa af økonomiske -Hensyn, ladet sig forfærdige en eneste stor, -fiirkantet Kuffert, som i Forbindelse med en Sofa, der benyttedes -som Seng, udgjorde det hele Bohave, der fandtes -i hans Lukaf. Naturligviis blev Secretairen jævnlig -drillet med Hentydninger til hans udsøgte Smag for bekvem -Møblering, og, da Talen atter rettedes hen mod -Kufferten, yttrede han, at det dog efterhaanden blev noget -eensformigt altid at skulle høre tale om dette uheldssvangre<span class="pagenum"><a id="Side_39"></a>[39]</span> -Møbel. „Ja, „svanger“, det var et sandt Ord, De der -kom med“, fortsatte Officeren; „det Bedste, De kunde gjøre, -vilde være at lade den rasere.“ — „Og mit Tøi?“ indvendte -Secretairen. — „Ja, Deres Tøi er saa vel forvaret, -at De i mindre end en halv Time jo ikke er istand til -at bringe nogen Skjorte frem fra Kuffert-Bunden.“ — -Her begyndte den Angrebne sin allerede tidt gjentagne -Forklaring om hiint Møbels Hensigtsmæssighed, og som altid -endte han med, at Kufferten var ham aldeles uundværlig; -den støttede hans Koie tværskibs paa den solideste -Maade af alle, uden den vilde han ikke være istand til -rolig at sove i sin Seng, og høiligen maatte han prise den -Indskydelse, der ved Afreisen havde bragt ham til at lade -sig forfærdige et saa fortræffeligt Møbel.</p> - -<p>Medens man endnu morede sig over Secretairens -Sands for hensigtsmæssigt Arrangement, lededes Opmærksomheden -pludselig hen i en ganske anden Retning. En -mægtig Albatros, Kæmpe af en Søfugl, der er Cap Hoorns -og Cap Godthaabs Breder egen, var bleven fangen paa -en Line med noget Flæsk, som man havde ladet slæbe -i Skibets Kjølvand. Med udstrakte Vinger blev Fuglen i -dette Øieblik trukken ind over Hakkebrættet; den foer -forefter hen ad Dækket, og, idet den kom forbi Commissairen, -der endnu med lange Skridt spadserede frem og -tilbage, tørnede den med Næbet imod hans ene Støvle og -overgød denne med en Opkasten, der stedse frembringes -hos disse Søfugle, naar de komme ind i et mere indesluttet -Rum. Commissairen sparkede og bandte; men Doctoren -tog den herlige Søfugl under sin Beskyttelse. „Aldrig -Fred her paa Dækket“, udbrød Commissairen i Heftighed,<span class="pagenum"><a id="Side_40"></a>[40]</span> -— „ikke nok med Kulde, Snee og Regn, men ovenikjøbet -skal man endnu bides i Benene af saadanne fordømte -Dyr!“ Paa Campagnen til San Domingo var noget Lignende -aldrig hændet ham; han svor paa, at han i de -første 14 Dage ikke igjen vilde sætte sin Fod paa Skandsen, -og med sine Regnskabs-Bøger lukkede han sig inde -i sit Lukaf; han trak Gardinerne tæt sammen for ikke at -forstyrres i sit Arbeide, — og ved en god og rolig Søvn -søgte han Trøst saavel over Frost som og over det -ringe Avancement, der havde fundet Sted i Søadministrationen -siden „Swiftsure“’s Togt under Lecleres ulykkelige -Expedition i 1801.</p> - -<p>Jeg imødesaae imidlertid det Øieblik, da Albatrossen -vilde blive flaaet. Naturligt, at Doctorens kraftige Bistand -mod Commissairens Vrede kun var foranlediget ved Lyst -til at besidde Dyret udstoppet. En Fugl med 10 Fods -Vingeslag, ikkun at finde paa høie sydlige Breder, vilde -være en smuk Acquisition for en naturhistorisk Samling; -den vilde danne et værdigt Sidestykke til de Exemplarer -af Petreller, pailles en cul, Torskefugle m. fl., der Tid -efter anden vare blevne underkastede Doctorens videnskabelige -Behandling, og ingensinde blev det tydeligere -end her, hvilken Fare man udsætter sig for ved at være -udmærket og fremtrædende i sin Art.</p> - -<p>Fuglen sad imidlertid og krøb sammen i Krogen ved -en Rapert. Da Intet hindrede den, havde den gjentagne -Gange udspilet sine Vinger og forsøgt at begive sig paa -sin vante Flugt, men forgjæves. Dækket er ikke elastisk -nok for disse Fugle til at give sig Fart, Rummet er -dertil, som Følge af Bastingagen, altfor indsnevret, og<span class="pagenum"><a id="Side_41"></a>[41]</span> -det blev saaledes umuligt for Albatrossen at hæve sig op -over Finkenettet. Den var nu udmattet af sine forgjæves -Forsøg, den søgte blot at forsvare sig mod Enhver, -som kom den nær, og afgav et levende Billed paa den -ulykkelige Tilstand, i hvilken hver den bliver hensat, der -ikke længer er istand til at bevæge sig i den Sphære, -for hvilken Naturen har begavet ham med Anlæg.</p> - -<p>Aldeles uventet opgik imidlertid et Glimt af Haab -for den saagodtsom allerede til Videnskaben hjemfaldne -Albatros. Hr. Bonasses Exempel blev paany bragt i -Erindring, og det blev foreslaaet at Albatrossen, forsynet -med et Halsbaand med Datum og Skibets Navn, skulde -blive et svævende Monument paa denne Høide for Skibet -og dets Besætning. Det gjør mig ondt for Officerernes -Interesse for Zoologien at maatte tilstaae, at denne Idee -fandt Tilslutning. Doctoren protesterede forgjæves paa -det Ivrigste; han havde ikke ventet at finde saa liden -Sands for Videnskabelighed blandt Skibets Officerer; det -vilde være et formeligt Barbari at unddrage et saa udmærket -Exemplar fra hans Behandling — Alt forgjæves. -Vaabensmeden blev kaldet, Halsbaandet blev bestilt, og -Fuglen var frelst.</p> - -<p>Ved denne Tid var Luften, omend bestandig disig, -bleven noget klarere, og til stor Overraskelse lød det -uventet fra Manden paa Udkig paa Fokkeraaen: „Land -forud om Bagbord!“ — „Land forud om Bagbord“, -gjentog en Underofficeer meldende til den vagthavende -Cadet; man varskoer for Land forud om Bagbord, meldte -denne igjen til Officeren paa Vagtsbænken. „Jeg tror -Fanden plager Dem“, udbrød denne, „Smørland“, smaalo<span class="pagenum"><a id="Side_42"></a>[42]</span> -en Anden, „bestemt en Deel af det sydlige Continent“, -raabte en Cadet i Extase, og man forglemte nu baade -Albatrossen og Officerernes Barbari. Uagtet enhver Tvivl -var dog i et Øieblik det hele Bagbords-Finkenet besat -med Hoveder og Kikkerter, der i den angivne Retning -speidede den disige Horizont. Den vagthavende Officeer -beordrede en af de vagthavende Cadetter at gaae op paa -Fokkeraaen for at forvisse sig om, hvad det var, Udkiggen -havde seet. „To temmelig høie Humpler, omtrent -4 Streger foranfor tværs“, lød Cadettens Stemme kort -efter fra Fokkevantet. „En ny Opdagelse!“ gjenlød det -fra flere Munde, medens nogle af Officererne fra et høiere -Standpunct søgte at erholde Sigte af den ubegribelige -Kyst. At det ikke var Smørland, forekom det disse for -afgjort; det saae ud, som om flere Steder af Landet vare -bedækkede med Snee, og, var det ikke for det Usandsynlige -derved, tog det Hele sig ud som en Ø eller en -Klippe, mulig henhørende til den da nylig opdagede -Øgruppe, der endnu ikke var aflagt i Kaartene, og som -havde Navn af Syd-Shetlands Øerne.</p> - -<p>Hvilken Mark for videnskabelig Undersøgelse! meente -en af Underlægerne og glemte endog ved Forestillingen -herom den lave Thermometer-Stand, der hidtil ikke havde -tilladt ham at forblive mere end høist en halv Time daglig -paa Dækket. I Tankerne smigrede han sig alt med -den glade Forventning, at Kystens nærmere Undersøgelse -muligen kunde hidføre en hæderlig Omtale for ham til -Ministeren og ved forefaldende Avancement komme ham -tilgode.</p> - -<p>Chefen var imidlertid kommen paa Dækket. Man<span class="pagenum"><a id="Side_43"></a>[43]</span> -havde loddet uden at faae Bund, og, saa godt som det -løie Veir og den svære Dønning tillode det, var Coursen -bleven sat skjønsere ind imod den opdagede Kyst. Klokken -var alt bleven 3; den korte Dag nærmede sig sin -Ende, og lidet Haab var der kun tilbage om at faae -nogen ordentlig Kjending af Landet, da Disen, idet Solen -blodrød gik ned i det Stille-Ocean, et Øieblik blev brudt -i Horizonten; vi vare da kun 1½ Miil fra den gaadefulde -Ø, — den viste sig at være, ikke fast Land, men -derimod at bestaae af to tæt til hinanden stødende Isbjerge.</p> - -<p>„Doctor, Deres Forventninger bleve til Vand“, yttrede -en Nærstaaende kort efter til den skuffede Læge, der, -efterat Fregatten havde forandret Cours, endnu i Tusmørket -vedblev at stirre hen imod de svære Ismasser. -Han blev afbrudt i sine Betragtninger af Vaabensmeden, -der bragte det fuldførte Albatros-Halsbaand op paa Dækket. -Man trøstede Overlægen med, at man nok vilde -fange en ligesaa smuk Albatros igjen, der da skulde være -ham hjemfalden. Med nogen Grund indvendte han, at -een Fugl i Haanden var bedre end ti i Luften; han indsaae -imidlertid, at Yttringer af Misnøie kun vilde være -til ringe Nytte, omend den tilbudte Expectance paa et af -de flyvende Exemplarer kun syntes at være ham lidet -tilfredsstillende.</p> - -<p>Paa den tynde Messing-Strimmel læstes: „Fregatten -Marie-Thérèse, 60° Syd-Brede, Cap Hoorns Meridian, 20 -Juli 1824“. Denne Indskrift blev gjort fast om Fuglens -Hals, og Albatrossen blev herpaa kastet iveiret, ud over -Finkenettet. Først efterat have berørt Vandet blev den<span class="pagenum"><a id="Side_44"></a>[44]</span> -istand til at hæve sig paa sine Vinger, og strax flokkede -sig fire eller fem andre Søfugle om den, som var det for -at betragte dens uvante Pynt eller for af Indskriften at -erfare Skibets Navn. Uanfegtet af sit tvungne Ophold -ombord, vedblev Albatrossen med sin gracieuse Flugt at -omsvæve Skibet. Da Mørket kort efter faldt paa, kunde -man endnu skjelne den i vort Kjølvand, og fire Dage -efter blev den, til stor Morskab for Mandskabet, endnu -gjentagne Gange seet med sit blanke Halsbaand tumlende -sig i Skibets Nærhed.</p> - -<p>Veiret holdt sig vedvarende smukt. Efter Solens -Nedgang havde en frisk Brise af østlig Vind reist sig, og, -omend den jævnlige Opmuntring, der hørtes til Udkigs-Folkene -om at see vel ud, samt Mængden af Øine, der -bestræbte sig for at gjennemtrænge Mørket forud, viste, -at man ikke var uden Frygt for at løbe imod omdrivende -Ismasser, vedblev den glade Stemning uforstyrret at gjøre -sig gjældende, som altid paa Søen er en Følge af god -Vind og godt Veir.</p> - -<p>Under den vedholdende Dønning var det forbundet -med Vanskelighed at faae en Stol til at staae fast; ikke -destomindre optoge Skak-, Domino- og Tokadille-Spil de -sædvanlige Eftermiddags-Timer. Uanseet Messeforstanderens -Vrantenhed lykkedes det at faae nogle Boller -afbrændt Rødviin med en efter Messens Beholdning afpasset -Souper paa Bordet, ved hvilken vi under Spøg og -Lystighed festligholdt den Dag, paa hvilken vi vare naaede -forbi Syd-Amerikas yderste Spidse. Et af Messemedlemmerne -havde til Ære for Dagen forfattet et Digt, der -førte Tanken den lange Vei hen til Omgivelserne, vi<span class="pagenum"><a id="Side_45"></a>[45]</span> -havde forladt i Hjemmet. Mangen Skaal blev udbragt, -og mangt et Glas blev tømt paa alle derværende Kjæres -Velgaaende, og først seent brød man op for efter et flygtigt -Besøg paa Dækket at søge den Hvile, hvortil enhver -af os vagtgjørende Officerer efter de foregaaende -Dages stormfulde Veir høilig kunde trænge.</p> - -<hr class="tb" /> - -<p>Den næste Morgen var Veiret endnu smukt. Vinden -holdt sig østlig; med rask Fart stode vi Nord-Vest hen, -og som sædvanlig ombord under saadanne Omstændigheder -beskjæftigede man sig allerede med allehaande Gisninger -og Beregninger om den Dag, paa hvilken vi vilde -være istand til at naae Havn. Dønningen, der vedblivende -havde været voldsom, syntes imidlertid, snarere -end at lægge sig, at være i Tiltagende. Ud paa Eftermiddagen -antog Veiret et truende Udseende, og, da -Mørket faldt paa, indhylledes vi i den samme tætte Taage, -der i de sidste 14 Dage næsten bestandig havde omgivet -os. Thermometret faldt under Frysepunctet, og Kulingen -tiltog saa hurtig, at, da Trommen kaldte os til Middagsbordet, -var Fregatten allerede under torebede Mærsseil. -Middagen hengik ikke uden Forstyrrelse. Under den -stærke Bevægelse snublede en Oppasser med Suppeterrinen; -Commissairen, hvem Landofficeren kom til at -spilde en Tallerken Bønnesuppe i Skjødet, forsikkrede, -at han siden Linieskibet „Swiftsure“’s Togt aldrig havde -havt en saa ubehændig Nabo ved Bordet; Secretairen -tumlede med en Stol, nogle Viinflasker, adskillige Tallerkener<span class="pagenum"><a id="Side_46"></a>[46]</span> -og sin Sidemands Kjoleskjøde ned i Læ; under -hver Overhaling truede Messebordet med at give efter -under Vægten af de Mennesker, der klamrede sig til det -for at holde Balance, og under disse lidet tiltalende Forhold -var Maaltidet naturligviis snart tilende. Allerede -Klokken 5 gik tredie Reb i Mærsseilene, og Krydsseilet -blev beslaaet; flere af Officererne fik Tjenesteforretninger -at varetage, andre forlode Messen for at være ved -Haanden, om noget skulde forefalde, medens det øvrige -Messepersonale efterhaanden trak sig bort og søgte Tilflugt -i deres respective Lukafer.</p> - -<p>Det er en Mærkelighed paa disse Breder, hvor hurtigt -godt Veir kan blive paafulgt af Storm. To Timer -tidligere skød Fregatten som en Maage igjennem Vandet, -nu knagede den og vred sig, altsom den svære Kuling -med Voldsomhed trængte den igjennem den høie Sø. -Ruskregn og Sneebyger vare fulgte ovenpaa det forholdsviis -klare Veir, og for Mørket var man næppe istand til -at see en Haand fra sig. Skummet for Bougen stod ind -over Bakken, Søen havde jaget Udkigsfolkene høit op -i Fokkevantet, og selv Mandskabets sædvanlige Opstilling -ved Koiernes Modtagelse var efter Ordre bortfalden for -ikke at udsætte Koierne for at blive gjennemblødte. -Tokadille optog ikke denne Aften de vante Timer. En -klagede over, at det var ham for uroligt at læse, en -Anden over, at det lækkede igjennem Dækket ned paa -hans Skrivepult, og tidlig søgte Enhver til Ro, hvem ikke -Tjeneste netop kaldte paa Dækket.</p> - -<p>Jeg var ifærd med at følge disses Exempel for at -samle Kræfter til Dagvagten den næste Morgen, da jeg<span class="pagenum"><a id="Side_47"></a>[47]</span> -hørte, at et af Vagtskifterne blev purret ud for at -mindske Seil. Herved var vel egentlig intet Overordentligt; -Folkene gik i tre Qvarterer, en Trediedeel af Mandskabet -var altsaa kun paa Dækket, og i haardt Veir -maatte den anden Trediedeel ikke sjelden gaae Vagt-Skiftet -tilhaande. Ikkedestomindre var jeg hurtig i -Klæderne og igjen paa Dækket. Kulingen var i bestandig -Tiltagende, Skibets Bevægelser meget voldsomme og Mørket -uigjennemtrængeligt. Man var iværk med at bjerge -Storseilet; de stivfrosne Touge skurede hen langs Dækket, -langsomt hævede det bugnende Seil sig op under Raaen, -og som befriet fra en mægtig Byrde gjennemskar Fregatten -med fornyet Lethed de svære Bølger, hvis Skum -dog jævnligen vedblev at oversvømme den forreste Deel -af Dækket, medens Søstænk fra Laaringen fra Tid til -anden foer hen over den med Sand bestrøede Skandse.</p> - -<p>Der var givet Ordre til, at Storseilet skulde beslaaes. -Isslaget, der havde gjennemtrængt Dugen, vanskeliggjorde -dette Arbeide, og herved var det blevet gjort nødvendigt -at kalde Frivagts-Qvarteret op paa Dækket. -Mandskab blev sendt tilveirs, vel omtrent en halvhundrede -Mand, og i bogstavelig Forstand vare disse snart ude af -Sigte; de sorte Pletter, som de først dannede i det luv -Storvant, forsvandt aldeles; de hensmeltede i den mørke -Masse, som Fregattens Seil og Reisning dannede, og snart -var det kun, naar deres Raab om at hale et Givtoug eller -en Gaarding for igjennem Vindens Larm naaede Dækket, -at man erholdt Bevidsthed om, at de vare beskjæftigede -med at opfiske det stivfrosne Seil.</p> - -<p>Den, der ikke er Sømand, eller som kun om Sommerdage<span class="pagenum"><a id="Side_48"></a>[48]</span> -har seet Matrosen udføre sin besværlige Dont, vil -vanskelig kunne danne sig en klar Forestilling om de -Møisommeligheder, for hvilke Matrosen Vinterdage, paa -høie Bredegrader, er udsat. Sammenlignet med haardt -Veir om Sommeren, er Vinterstormen ikke sjelden orkanmæssig; -den er hyppig, vedvarende, og, hvad der endnu -er værst, den er saagodtsom altid ledsaget af Fugtighed og -Kulde. Disse er det især, der trykke Matrosen. Engang -vaad, er det i et Seilskib saagodtsom umuligt for ham -atter at faae sine Klæder tørre; vaad gaaer han fra Dækket, -og vaad kommer han paa Dækket, medens en Bevægelse -af nogle faa Skridt frem og tilbage er Alt, hvad -han har i sin Magt for at holde Kulden ude; han maa -under saadanne Forhold ofte tilbringe flere Dage uden at -være istand til at faae varm Spise; han er udsat for -det haardeste Arbeide, og dog vil man aldrig see ham -tabe Modet. Han er ufortrøden, munter, sorgløs og vedholdende -i sine Anstrengelser; han leer ad Søen, der i -et Skvalp dypper ham og det halve Vagtsmandskab, som -havde de Alle været overbord; han er rede til hvert et -Arbeide, det være nok saa strengt, naar Omstændighederne -fordre det, og skyer ingensomhelst Vanskelighed eller Opoffrelse, -naar Nøden er forhaanden, selv om Liv eller -Lemmer derved skulde blive satte i Fare.</p> - -<p>Dette er Matrosens Lod; sammenligner man den med -andre Almueklassers, da vil man ikke finde den misundelsesværdig, -og dog fordres der mere end almindelige Evner -for at kunne blive en dygtig Matros. Kraft, Mod, Aandsnærværelse, -hurtigt Begreb, saa at der øieblikkelig kan -findes paa Raad i uventede forekommende Tilfælde, ere<span class="pagenum"><a id="Side_49"></a>[49]</span> -nødvendige Betingelser, og, seer man i Forbindelse hermed -hen til det Omfang, i hvilket Matrosens Arbeide -kommer Staten tilgode, er det sikkert, at den duelige -Matros hos en søfarende Nation har et velfortjent Krav -baade paa Agtelse og Velvillie.</p> - -<p>Fregatten løb med en Fart af 11-12 Miil vesterefter. -Søen var tiltagen, og Alt syntes at tyde paa heftig -og vedvarende Storm. Det var et stolt Syn i Mørket at -see de lysende Bølger taarne sig agtenfor Fregatten, -følge den et Stykke og ligesom kjede af ikke at kunne -naae den atter lægge sig, kun for at lade en anden Sø, -skummende og brusende, begynde den samme unyttige -Forfølgelse. Som var den stolt af enhver overvunden Modstand, -hævede Fregatten sig majestætisk efter hver af dens -Overhalinger, for atter at kastes over af enhver ny forfølgende -Bølge. Den bælgmørke Nat, Vindens Piben, -Søens Brusen og Larmen for Bougen, nu og da blandet -med Lyden af Storseilets Pidsken og Mandskabets Opsang -paa Raaen, forenede sig for at give Scenen et Præg af -Vildhed og Storhed, der nødvendig vilde have gjort et -mægtigt Indtryk paa hver den, der havde havt Ro til at -anstille Betragtninger. Man saae Mennesket i Kamp med -Elementerne, der syntes at udfolde deres hele Barskhed -og Kraft.</p> - -<p>Midt under en Sneebyge hørtes et stærkt Brag tilveirs. -Et Par Slag paafulgte, som Smældene af et Seil, -der pidsker, — Skrig fra Storraaen naaede Øret, og i -samme Nu hørtes der dumpe Lyd som af Gjenstande, -der fra Veiret falde ned paa Dækket. En Jamren, der<span class="pagenum"><a id="Side_50"></a>[50]</span> -fra flere Steder opstod, gav kun altfor snart tilkjende, at -en stor Ulykke maatte være hændet.</p> - -<p>Undertoplent og Mærseskjøde til Luvart vare begge -sprungne; Storraaen havde kaiet sig op under Mærset; -Mærsseilets Slag, Raaens uventede og heftige Bevægelse, -dens Glathed i Forbindelse med Skibets Overhalinger -havde gjort det umuligt for Mandskabet paa Raaen at -holde sig fast, og flere Ulykkelige vare styrtede ned.</p> - -<p>Hvormange? dette var naturligviis det første Spørgsmaal, -der paatrængte sig. Lanterner bleve bragte op; -ved Skinnet af disse søgte man i Ordets strenge Betydning -paa Dækket og i alle Kroge efter de Nedfaldne indenbords. -— Men kunde ikke Andre være faldne udenfor -Skibet! Disses Redning var det ikke engang muligt at -tænke paa; et uigjennemtrængeligt Mørke omgav os, -Søen taarnede sig som Bjerge, og med henved 12 Miles -Fart vilde ikke engang saadanne Ulykkeliges Skrig have -været istand til at naae Fregatten.</p> - -<p>Syv Mand med brækkede Been og Lemmer bleve opsamlede -bevidstløse i Fartøierne og paa forskjellige Steder -langs Kobryggen. Mandskabet, der kom ned fra Veiret, -blev adspurgt, om de savnede flere af deres Kammerater; -det viste sig umuligt at faae nogen paalidelig Oplysning -herom. Indtil næste Morgen forblev man altsaa i den -piinlige Uvished, om Nogen, og da hvormange, havde -fristet den ulykkelige Skjæbne at falde udenfor Skibet; -Usikkerheden tyngede paa enhver Mand ombord.</p> - -<p>Med et godt Skib under Fødder har en Storm i og -for sig sjelden eller aldrig nogen umiddelbar Indflydelse -paa den herskende Stemning. Det er først, naar en eller<span class="pagenum"><a id="Side_51"></a>[51]</span> -anden Ulykke indtræffer, at en mere alvorlig Sindsstemning -gjør sig gjældende hos et Skibs Besætning. Dækket -var i et Øieblik blevet fuldt af Mennesker, Enhver kom -til for at erfare, hvad Ulykke der var hændet — det var -ikke længer Formiddagens Sorgløshed; hos Enhver var -Alvor traadt istedet, og det var, som om Tanken med -eet paatvang sig om den hurtige Omvexling, som Sømandens -Liv er underkastet.</p> - -<p>Hvor er Jean-Baptiste? spurgte En, hvor er Michel -Antoine? spurgte en Anden. En Matros, som med en -forstuvet Arm slæbte sig ned fra Veiret, forhørte sig med -Ængstelighed om sin Kammerat, som han med eet havde -savnet paa Raaen; det var ham en Beroligelse at erfare, -at denne med et brækket Been var bleven bragt ned til -Doctoren; „godt endda, at han ikke er bleven Fiskeføde!“ -mumlede han. „Havde det ikke været for den -fordømte Kulde“, tilføiede en Anden, der ligeledes kom -ned fra Storraaen, „vilde vi forlængst have været klare -med det Hele; Dugen deroppe er haard som Jern“, og, -altsom flere Tilskadekomne naaede Dækket, førtes de ned -til Sygelukafet for at erholde Hjælp af Lægerne.</p> - -<p>Storemærsseilet havde imidlertid pidsket sig istykker; -man havde ikke hurtig nok kunnet faae det opgivet, og -det var blæst i Stumper. Foremærsseil blev nu bjerget; -Folk bleve sendte tilveirs for at beslaae det, og Storraaen -blev rettet. Man fandt, at denne havde faaet et Bræk, -dog ikke af Betydenhed. Folk bleve atter sendte op for -at fuldføre Storseilets Opfiskning; men at faae Foremærsseil -beslaaet maatte opgives. Foremærseskjøder bleve -atter forskoddede for om muligt at frelse Seilet fra at<span class="pagenum"><a id="Side_52"></a>[52]</span> -blæse bort, det ikke-vagthavende Mandskab blev sendt -tilkois, og, efter endnu engang at have seet til de Kvæstede -og talt med Overlægen, begav jeg mig ved Midnat -til mit Lukaf.</p> - -<hr class="tb" /> - -<p>Siden Seilføringen var bleven formindsket, vare -Skibets Bevægelser, om muligt, blevne endnu voldsommere. -En Mængde Vand tog Skibet ind over Dækket, -men næsten fuldt saameget tog det ind paa Batteriet -igjennem de slet tilpassede Batteriporte. Ved hver Overhaling -styrtede Vandet ned over de lave Lugkarme, og, -da jeg naaede Bannierne, fandt jeg disse aldeles oversvømmede. -Ledsaget af en Lanterne havde jeg vadende -næsten banet mig Vei til mit Lukaf, da et Skrald pludselig -hørtes til Luvart: Skoddet til Secretairens Kammer -havde givet efter under Trykket af hans umaadelige Kuffert, -og i et Nu var dette Kæmpemeubel, Secretairen selv med -samt Sofa, Koieklæder, Vasketøi, Støvler og Bøger kastede -ud af Lukafet, svømmende i Læ imellem hverandre paa -de overskyllede Bannier. Mennesket troede, at Skibet gik -under, i bar Skjorte vilde han fare op paa Dækket, og -virkelig havde jeg Møie med at faae ham til blot at tænke -paa at redde sit skibbrudne, omflydende Gods. Scenen -var altfor latterlig til, at man kunde forblive alvorlig, -hvorlidet tilbøielig til Morskab man end forresten kunde -være.</p> - -<p>Der stod det halvnøgne, vadende Menneske, ikke -istand til i første Øieblik at sætte sig ind i, hvad der var<span class="pagenum"><a id="Side_53"></a>[53]</span> -foregaaet. „Fordømte Kuffert!“ udbrød han endelig, da -han havde besindet sig noget. „Métier de chien!“ og -med en Iver, der trodsede baade Anstrengelse og det -kolde Fodbad, gav han sig til, under fortsatte Forbandelser, -at opfiske Skjorter, Papirer og Protokoller. „Fanden -tage baade Skib og Sø!“ — „Admiralens Bemærkninger -gaaede i Vandet!“ — „Attendez qu’on m’y -rattrape!“ — „Der svømmer da Voltaire omkring med -mine Underbuxer!“ — her saae jeg den opsamlende Oppasser -lige ved at briste i Latter — „Métier du Diable!“ — -„Maudite galère!“</p> - -<p>Commissairen var under alt dette i dybeste Negligé -styrtet til. Med saadan Voldsomhed var Kufferten tørnet -imod hans Lukaf, at ogsaa han kom frem i den Tro, at -en ny Ulykke var paafærde. „Ogsaa afskyeligt, at man -ikke engang om Natten kan have Ro“, udbrød han arrig, -da han saae, hvad der var Aarsag til den hele Larm. — -„Secretair, De burde dog idetmindste sørge for, at De -ikke forstyrrede Andre paa en Tid som denne!“ — „Les -caractères de La Bruyère gaaede i Pølen“, vedblev Secretairen -ufortrøden, „den hele Papirbeholdning ødelagt! — Bliv, -til man skal faae fat paa mig igjen!“ — „Mary -rompu de Tron de Diou!!“</p> - -<p>Jeg havde imidlertid skaffet nogen Assistance tilveie -og antog det nu for Tid til at trække mig tilbage fra -denne Forstyrrelsens Scene. De stridende Parter lod jeg -komme tilrette, saa godt de kunde. Commissairens -Stemme blev alt mere og mere barsk, og mere end een -Gang naaede mig endnu paa Afstand Lyden af Ordene:<span class="pagenum"><a id="Side_54"></a>[54]</span> -„gammel Sømand“, „Swiftsure“ og „Campagne til San-Domingo“.</p> - -<p>Mit eget Lukaf var da naturligviis eiheller blevet forskaanet -for Vandets Indbrud. Nogle Sko og et Par andre -Ubetydeligheder fandt jeg flyde omkring; men længe -varede det ikke, før disse Smaating igjen vare bragte i -Orden, og i Hængekoien bleve snart Skibets Bevægelser -umærkelige. Vandets Rislen langs Dækket baade i og -udenfor Lukafet, som naar Bølger bryde sig imod en -Strandbred, i Forbindelse med Vandet, der ved hver Overhaling -styrtede ned som Cascader fra Dæk til Dæk, kunde -vel have bragt En eller Anden med levende Indbildningskraft -til at tænke sig hensat til en Bjergsø, hvor brusende -Vandfald hørtes i det Fjerne, medens de oprørte Vover -brøde sig imod Klippevæggen; dog kun lidet var jeg -stemt til at romantisere, og længe varede det ikke, før -enhver Lyd var tabt for mit Øre. Den, der er træt, søger -ikke forgjæves Hvile.</p> - -<p>Da jeg overtog Dagvagten den næste Morgen Kl. 4, -var Foremærsseil skjøret og blæst bort fra Ligene. Fokken -stod endnu; men ved hver Duvning var det, som om -Raa og Alt, hvortil den var udspilet, skulde springe. Med -en skjøn Fart trak den os imidlertid vesterefter, — og -en Storm kan jo ikke vare evig.</p> - -<p>Opholdet paa Vagtsbænken og paa Dækket var kun -lidet tillokkende. Thermometret stod 5° under Frysepunctet, -og, hvor man end rørte, fik man fat paa et Lag -af Iis. Tiden faldt lang indtil Mandskabets Udpurring, -da Folkene, strax efterat de vare komne paa Dækket, -bleve mønstrede for at erholde Vished, om Nogen den<span class="pagenum"><a id="Side_55"></a>[55]</span> -foregaaende Nat skulde være falden overbord. Ethvert -Navn, der ikke øieblikkelig blev besvaret, frembragte et -synligt Røre, og strax stimlede der Folk til alle Dele af -Skibet for at søge den Paagjældende. Altsom Mønstringen -skred frem, saae man, hvorledes Ansigterne efterhaanden -bleve opklarede; et Under, at Ingen blev savnet -af Besætningen! Vort Tab beløb sig altsaa til de syv -Nedfaldne. Hvor stor end denne Ulykke monne være, -maatte det dog ansees for et Held under de stedfundne -Omstændigheder, at det indskrænkede sig hertil. Hvor -let kunde ikke det halve af Raaens Mandskab være blevet -kastet ned fra denne; en Fod indenfor eller udenfor Skibssiden -var da Livet om at gjøre!</p> - -<p>Med Dagen viste sig først Skibet i sin hele Uhyggelighed. -Styrbords Finkenet var blevet borttaget af Søen, -Dækket var belagt med Snee, og Iistappe saaes hængende, -næsten hvor man vendte sig. Hønsene vare ynkeligen -omkomne i Nattens Løb, Svinene, anbragte under Sprydet, -vare halv druknede af det bestandig indskyllende Vand, -saa at Messebordets Udsigter for den nærmeste Fremtid -vare høist bedrøvelige. En Tilfredsstillelse blev mig imidlertid -tildeel: Gaarsdagens smukke Veir havde Kunstneren -paa den store Tromme benyttet til at lufte denne -i Travaille-Chaluppen, han havde glemt den der Natten -over, og det fandtes, at en af Folkene, ved at styrte ned -fra Storraaen, maa være falden paa Instrumentet og være -gaaet tværs igjennem dette. Mulig var Mandens Liv -bleven reddet ved at falde paa en saa elastisk Gjenstand; -dog, for Hr. Bonasse var dette kun en Biting: hans Fortvivlelse -var ikke til at beskrive. For mig som Vagthavende<span class="pagenum"><a id="Side_56"></a>[56]</span> -klagede han sin Nød i de bittreste Udtryk. -„Ingen Mulighed mere for at kunne benytte hverken Musiktrommen -eller Bækken, før vi kunne faae fat paa en -duelig Artist!“ hvilken angribende Tanke! — „Og hvor -er vel en saadan at finde paa Sydhavets barbariske -Kyster“, lagde han til i en høist jamrende Tone. — Den -lille Mand var virkelig i høieste Grad komisk.</p> - -<hr class="tb" /> - -<p>De to Dage ere her tilende. Fregatten lændser vesterefter -med en føielig, omend noget stiv Kuling, og vi ville -her for en Tid ikke dvæle ved dens Seilads.</p> - -<p>Skulde imidlertid Nogen interessere sig for dens videre -Skjæbne paa denne Overfart, da kan det i Korthed tilføies, -at det stormende Veir, istedenfor at lægge sig, -varede i sexten samfulde Dage, at Vinden trak sig nordlig -og saaledes hindrede Fregatten fra, førend henne i August, -paa Høiden af Chiloë, at naae et mere tempereret -Klima. Reisen blev saaledes ligesaa besværlig som langvarig, -da vi først tre Uger efterat have passeret Cap -Hoorns Meridian og 37 Dage efterat have forladt Plata-Floden -bleve istand til at naae Valparaiso, Hovedstationen -for den franske Flaadestyrke paa Amerikas Vestkyst.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_57"></a>[57]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Et_Bal_hos_Hr_Rosales">Et Bal hos Hr. Rosalès.</h2> - -</div> - -<p>I Begyndelsen af September, kort efter vor Ankomst -til Valparaiso, bleve Fregattens Officerer overraskede paa -behagelig Maade ved en Indbydelse til Bal hos el Senior -Polycarpe Rosalès, der var Chilianer af Fødsel, men i -mange Aar havde opholdt sig i Frankrig. Denne Fest, -given af et af Stedets rigeste Handelshuse i Anledning af -Fregattens Ankomst, var naturligviis vel skikket til at -vække levende Interesse iblandt os; et chiliansk Bal var -jo noget Nyt, vi skulde her finde samlet hele Valparaisos -beau-monde, og for Folk, der lige komme fra Søen, vil -til alle Tider en Dands være et virksomt Middel til at -udslette selv den sidste Erindring om havte Strabadser -og Møisommeligheder. De nye Epauletter kom altsaa for -Dagen efter længere Tids Hvile, Stadsmunderingerne bleve -luftede og iførte, og med al mulig Anstand begave Officererne -sig til bestemt Tid, igjennem Brændingen, iland -paa den sandede Strandbred.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_58"></a>[58]</span></p> - -<p>Det havde regnet, Brolægningen var slet eller fandtes -i mange Gader slet ikke, saa at det var en velbetænkt -Forsigtighed, at Oppasserne, med Dandseskoene under -Armen, paa Afstand fulgte Toget. En norsk Kjøbmand -Ring, bosat i Valparaiso og senere velbekjendt i Norge -under Betegnelse af „Guldfisken“ eller „Kongen i Drøbak“, -havde jeg som halv Landsmand faaet under Armen, og -uden at ændse Smuds eller Snavs nærmede vi os Hr. -Rosalès’ Bolig, en kjøn Bygning paa een Etage som alle -Vaaninger her paa Stedet. En Stimmel af Mennesker -havde samlet sig udenfor Huset; med nogen Uleilighed -havde alt enkelte af Officererne banet sig Vei igjennem -Klyngen, da en forunderlig knirkende og knagende Lyd -i Afstand naaede mit Øre. Jeg standsede og spurgte min -Ledsager, hvad det var for en ukjendt Lyd, der kom til -os. „Naturligviis“, svarede han, „komme de fjernest -boende Damer kjørende til Ballet, det er for smudsigt -for dem at gaae, og den Bragen, De hører, stammer -fra deres Kjøretøi.“ Jeg yttrede Lyst til at see denne -knirkende Befordring nærmere, og Hr. Ring tilbød mig -sin Ledsagelse. Istedenfor at gaae ind i Huset dreiede -vi altsaa tilvenstre, og snart vare vi i fuld Gang henad -en Gade, der langs Stranden fører til el Almendral.</p> - -<p>Knagningen blev stærkere og stærkere, alt som vi -nærmede os denne Ende af Byen. Meget langt gik vi, -indtil vi endelig traf paa et uhyre Skrummel af en tohjulet -Kærre med Seildug over, ikke ulig de store Fragtvogne, -der langs Rhinen føre Varer fra det Indre af Tydskland; -min Mentor forklarede mig, at dette var Landets -Eqvipager. To ti Tommer tykke Skiver af et eller andet<span class="pagenum"><a id="Side_59"></a>[59]</span> -uhyre Træ dannede Hjulene, midt i disse vare fiirkantede -Huller anbragte, og i disse var igjen Vognaxlen indfalset. -Denne var afrundet paa Midten, saa at det paa denne -Maade var Axlen, der dreiede sig under Vognen, og ved -Træets Gnidning mod Træ, uden nogetsomhelst Mellemlag, -blev den uhyre Knirken frembragt, der uden Overdrivelse -kunde høres en Fjerdingvei borte.</p> - -<p>Forestiller man sig denne Karre — til at kaldes Vogn, -tænkte jeg, er Kunsten hertillands dog endnu formeget i -sin Barndom — tænker man sig den trukken af sex Stude, -og disse igjen drevne frem af en Gaucho tilhest med -Poncho og Lazo, uophørlig flankerende tilhøire og tilvenstre, -saa har man en Idee om vore Baldamers Befordringsmiddel. -Rytteren eller Kusken med sit lange -Spyd stak og brummede som la mouche du coche; men -at drive det Hele fremad med en blot nogenlunde Hurtighed -laa udenfor Mulighedens Grændse. Studene fortsatte -rolig deres vante Skridtgang og contrasterede herved -stærkt med den beredne Kusk, der med fældet Landse -idelig foer fra den ene Side til den anden i evigvarende -Galop.</p> - -<p>Som vi kom hen til dette Optog, holdt Vognen -udenfor en Dames Dør. Lad os stige ind! sagde min -Ven, og i et Nu var han oppe ad en bagpaa Vognen -anbragt lille Trappe, der igjennem en udskaaren Aabning -i Seilduget førte ind i denne. „Me pongo à los piès -de las Senioritas“, lød den sædvanlige Compliment, han -bukkede for en af Damerne, og jeg blev herefter i behørig -Form introduceret til Forskjellige af det her forsamlede -Selskab, iblandt hvilke der var flere unge Damer,<span class="pagenum"><a id="Side_60"></a>[60]</span> -af hvis Øine der straalede Glæde ved Tanken om den -forestaaende Fest. Min Forundring tillod mig imidlertid -ikke i første Øieblik at lægge Mærke til hele Vognens Indhold, -men selve dennes mærkelige Arrangement tiltrak sig -nu min Opmærksomhed. Paa Skamler, Stole og Tæpper, -lagte paa Bunden af Kærren, vare de forskjellige Skjønheder -placerede imellem hverandre i det endda ikke ubetydelige -Rum. Man spadserede her omkring fra den Ene -til den Anden, som havde man allerede været i Hr. -Rosalès’s Balsal, medens den hele Scene ovenfra blev -belyst af smaa Lampetter, der hang under Vognhimlen. -Det lod dertil, som om der aldeles ikke var noget Usædvanligt -ved vor Visit; et Par Herrer kom kort efter os -anstigende, og, efterat have engageret nogle Damer til -Dands paa det forestaaende Bal, forlode vi atter med et: -„Hasta ahora“ denne usædvanlige omkjørende soirée en -miniature.</p> - -<p>Da vi naaede tilbage til Hr. Rosalès’s Huus, fandt -vi, at den om Døren forsamlede Klynge end yderligere -var tiltagen under vor Fraværelse, saa at det endog var -forbundet med megen Vanskelighed for os at bane os -Vei igjennem den tætsluttede Hob. Imod Sædvane syntes -dertil Stemningen at være afgjort fjendtlig imod os. Da -jeg yttrede Forundring herover for min Ledsager, meddeelte -han mig, at Hr. Rosalès iaften havde besluttet at -give sin Fest et fransk Anstrøg, at Vinduer og Døre i -den Anledning vare blevne lukkede for Uvedkommende, -og at dette, der aldeles stred imod de hertillands gjældende -Sædvaner, var Aarsag til det Opløb udenfor Huset, -vi havde været Vidne til.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_61"></a>[61]</span></p> - -<p>Da vi traadte ind i Balsalen, var et talrigt Selskab -allerede forsamlet. Vi bleve modtagne med den største -Forekommenhed, og man saae strax, at Hr. Rosalès var -en Mand, der forenede Smag med Formue. Istedenfor de -Skrumler af Værelser med kalkede Vægge, uden Meubler -og uden nogetsomhelst hyggeligt Arrangement, der saagodtsom -altid træffes i spanske Colonier, overraskedes -man her behagelig ved en Luxus og en Elegance, der -tydede paa vor Værts europæiske Uddannelse. Speile, -Gardiner, Lysekroner, Sjeldenheder hertillands, prydede -de høie og luftige Værelser; Damer, den ene smukkere -end den anden, vare placerede paa Divaner, der omgave -Salen, og Alt forenede sig for at tilveiebringe et høist -behageligt Indtryk, naar man traadte ind i det smukt oplyste -og smukt decorerede Locale.</p> - -<p>Samtidig hermed overraskedes man ved Synet af den -Mængde Uniformer, der i broget Mangfoldighed bevægede sig, -hvor man vendte Øiet. Fire eller fem forskjellige Nationers -Officerer udgjorde den overveiende Deel af Selskabet, saa -at nogle faa civilklædte Personer forekom som mørke -Puncter, der kun syntes at, være tilstede for endmere at -fremhæve Glandsen af Epauletter, Galoner og Guldbroderier. -Forskjelligheden i Holdning, Manerer og Ansigtsudtryk -var hertil ligesaa paafaldende som Forskjelligheden i -Paaklædning. Englænderen med sin aabne Munderingskjole -og sit langt fremragende Kalvekryds var ligesaa let -at skjelne fra den siirlige franske Officeer, tilknappet heelt -op under Hagen og med Maltheser- og Liliekors paa -Brystet, som Amerikaneren med sin lange, dinglende -Epaulet paa Skulderen fra en Chilianer i sin guldbaldyrede<span class="pagenum"><a id="Side_62"></a>[62]</span> -Uniform; kun maa man tilstaae, at denne, efter -Kjolen idetmindste at dømme, maatte antages at ville -vinde Prisen for enhver anden af de tilstedeværende -Gjæster.</p> - -<p>Efterat de første Præsentationer vare tilendebragte, -og den første Gêne begyndte at fortage sig, nærmede -disse heterogene Masser sig alt mere og mere til hinanden. -Altsom Selskabet blandede sig, vil man imidlertid kunne -forestille sig, hvilken latterlig Grad af Sprogforvirring der -i alle Retninger maatte vise sig. Hist var det engelske -Officerer, der havde gjort the great tour on the continent; -de troede sig perfecte i det Franske og havde i den Anledning -faaet fat paa nogle af vore Lieutenanter, for hvem -deres barokke Udtale gjorde Sproget aldeles uforstaaeligt. -Her var det vor Chef, der heftig discuterede med den -chilianske Admiral Blanco angaaende Bolivars Indkaldelse -til Peru. Stor Meningsforskjellighed syntes at være tilstede, -og begge vare de ivrige; men heldigviis blev Ordenes -Varme afkølet ved at gaae igjennem en Tolk, i hvilken -Egenskab en her ansat Oberst Beauchef, tidligere Sergeant -i Napoleons Armee, ved denne Leilighed fungerede. -Længere henne var det Englændere og nogle Indfødte, -der discuterede om Maaden, paa hvilken Heste bedst -burde opdrættes, tæt derved et Par franske Officerer, der -bragte nogle Damer deres Hyldest, paa hvad Sprog maa -Gud vide, medens nogle amerikanske, engelske og franske -Cadetter, snarere ved Miner end ved Ord, morede sig -over Mærkerne paa flere af de Tilstedeværendes Dragter, -der synligen tydede paa, at disse Herrer efter chiliansk -Skik vare komne ridende til Ballet. Hvert Øieblik traf<span class="pagenum"><a id="Side_63"></a>[63]</span> -man paa en ny Gruppe, der radbrækkede et fremmed -Tungemaal, overalt gjenlød det: plait-il Monsieur? eller -don’t understand Sir; men ikke destomindre hørte man -Udbrud af Latter og Munterhed allevegne. De chilianske -Officerer alene syntes at modstaae Lysten til Meddelelse; -trods deres stadselige Uniform og deres tilsnørede Kjoler -syntes de snart at være de Eneste, som her ei vare -hjemme. De trykkede deres lange, lave, trekantede Hat, -med Cocarde saa stor som et Kaalhoved, tættere op under -Armen, de paatoge sig en yderst stadselig Mine og syntes -kun at være beskjæftigede med at gjøre deres fuldkomne -Ubetydelighed ubemærket af de Tilstedeværende.</p> - -<p>„Hvem er den Dame, som sidder der?“ spurgte jeg -min Ven Ring, efter i nogen Tid at have spadseret omkring -i Salen. — „Ah, la Juanita, ja hun gjør Furore; -kom, skal jeg præsentere Dem for hendes Mama.“ Paa -en lav Divan i det ene Hjørne af Salen sad tre eller fire -Mødre med Benene trukne op under sig; til en af disse, -der bed i en allerede halv opspiist Citron, blev jeg nu -trukken hen og forestillet paa sædvanlig Maade: „Un -amigo mio, Official Dinamarquès, — la Seniorita Almassa.“ -Madamen saae meget venlig paa mig. „La Seniora,“ -begyndte jeg — „det er galt,“ hviskede min Ven mig i -Øret, „Seniorita hedder det“; — „ja, men hun er over 60,“ -— „Tout de même“; — altsaa, „Seniorita“, begyndte jeg -paany, og Fortrydelsens begyndende Taage forsvandt øieblikkelig -fra det rynkede Ansigt. Hun bød mig en -Lugte-Melon, stor som et Æble, hvilke man dertillands -bruger at gnide i Hænderne istedenfor Eau de Cologne; -Datteren forærede mig en duftende Nellike, som hun<span class="pagenum"><a id="Side_64"></a>[64]</span> -plukkede af sit kastaniebrune Haar, og Bekjendtskabet -var saaledes snart i fuld Gang. Uagtet mit vel næppe -rene Spanske var Samtalen ikke destomindre levende, og, -førend jeg forlod Familien, var Huset paa almindelig -spansk Viis sat a la disposicion del Senior de Dinamarca.</p> - -<p>Den knirkende Vogn var imidlertid kommen for -Døren. Dens Indhold var blevet aflæsset, Musiken -spillede op, og i muntre Rækker stillede man sig op til -Dands. Ballet begyndte; den første Tour af en spansk -Contradands var allerede næsten tilende, da en Tummel -udenfor, der allerede tidligere var bleven hørt, med eet -naaede en frygtelig Høide. Under rasende Larmen og -Skraalen bleve Vinduesskodderne trykkede ind, Dørene -bragede, Vinduerne klirrede, enkelte Steen fløi ind igjennem -Ruderne, og for Uorden og Spectakel ophørte Musiken at -være hørlig. Dette frembragte naturligviis en Afbrydelse. -Jeg gjorde mig rede til at afslaae et Angreb, da jeg saae -Folk ad alle Døre trænge ind i Balsalen; flere Andre -saae jeg sætte sig i Positur til at modsætte sig en saa -uventet Storm — da, forunderligt nok, den hele Tumult med -eet lagde sig. Indtil en vis Afstand ind i Salen havde -de forsamlede Mennesker fra Gaden taget alle Døre i Besiddelse; -paa det af dem indtagne Terrain forholdt de sig -aldeles rolige; Stilhed indtraadte atter, og i taus Forventning -syntes Mængden at oppebie, at Dandsen skulde -blive optagen paany. Musiken spillede op igjen, den -spanske Contradands begyndte atter, og Ballet fortsattes, -som om aldeles Intet var hændet.</p> - -<p>Tilskyndet af den ringe Opmærksomhed, man syntes -at skjænke et saa uventet Optrin, spurgte jeg min Sidemand<span class="pagenum"><a id="Side_65"></a>[65]</span> -i Dandsen, en engelsk Officeer, der i længere Tid -havde været paa Stationen, om det var Skik hertillands -at slaae Ruderne ind for at forhøje Lystigheden. „No -Sir“, svarede han, „by no means“, men man giver altid -Folk hertillands Adgang til at see til; iaften havde man -imidlertid lukket til for Uvedkommende, og de have -sparket Dørene ind: „All’s right now!“ Hvert Land har -sine Skikke, tænkte jeg, og, idet jeg saae et Ansigt -stukket ind igjennem hver klinket Rude samt Dørene -fulde af Hoveder i amphitheatralsk Opstilling, kunde jeg -ikke frigjøre mig for Tanken om at være henflyttet til et -Theater, i hvilket Selskabet, jeg selv inclusive, befandt -sig paa Bræderne, medens de Udenforstaaende agerede -Publicum.</p> - -<p>Efter Dandsen fik jeg Leilighed til nærmere at betragte -de Grupper, der saaledes havde taget alle Indgange -i Besiddelse. Halvnøgne Børn og Mænd med uhyre -Sporer dannede i disse en forunderlig Modsætning til det -egentlige Selskabs pyntede Personale; dog forunderligst -af Alt forekom mig Synet af de tilhyllede Fruentimmer-Gestalter, -der udgjorde den overveiende Fleerhed blandt -Tilskuerne, og som øiensynlig maatte være aldeles ukjendelige -for Enhver, uden netop for enkelte Indviede. Med -Mantillaen over Hovedet, kneben sammen, saa at kun det -ene Øie var synligt, lignede de Masker eller sortklædte -Nonner; de betegnedes i denne Skikkelse som „Tapadas“, -Tilhyllede, og syntes i Almindelighed at vaage strengt -over deres saa forunderlige Incognito?</p> - -<p>Af alle Landes Dandse har til enhver Tid Spaniernes -Contradands forekommet mig at være den eleganteste og<span class="pagenum"><a id="Side_66"></a>[66]</span> -mest gracieuse. Stillet op i Rækker, hver Herre med sin -Dame ved Siden, afløser den ene smukke Figur den anden, -og, har først det opførende Par naaet Enden af Quadrillen, -seer man den hele Række af Dandsende i gracieus Bevægelse, -vel skikket til at forhøje det Tiltrækkende ved -en smuk Skabning eller til at vise en nydelig Fod i al -sin Glands. Valsetacten, hvorefter denne Dands udføres, -er derhos tiltalende i høi Grad, og som Følge af sin -Dames Nærhed sættes den Dandsende istand til at nyde -baade Dandsens og Conversationens Behagelighed. For -Tilskuerne afgive disse Contradanzas et ligesaa tiltrækkende -som afvexlende Skue.</p> - -<p>Efter Contradandsen fulgte, til Ære for de engelske -Officerer, en saakaldet lang Engelsk. Den tog sig saavist -ikke godt ud efter den ædle og stadselige spanske Quadrille. -De chilianske Mødre frygtede, at deres Pigebørn -skulde løbe Livet af sig; trætte og stakaandede naaede -disse endelig tilbage til deres Siddeplads efter det evige -„op og ned og Kjæde“, og længe varede det, førend -man fik udpustet og paany blev istand til at lade sig -føre ud paa Gulvet. Endelig fik man dog en Vals igang. -De mangehaande Omdreininger og Figurer, der her under -Valsen ere Landets Skik, vare saavist ikke nogen ringe -Vanskeligheder for os Europæere at sætte os ind i; men lidt -efter lidt bleve ogsaa disse Vanskeligheder overvundne; -ledede af bløde Hænder og smukke Øine bleve vi førte -igjennem disse Labyrinther, og snart troede idetmindste -vi os istand til at kunne maale os med Held endog med -de mere Bevandrede i den chilianske Dandseverden.</p> - -<p>Den franske Quadrille blev dandset maadelig. Udelukkende<span class="pagenum"><a id="Side_67"></a>[67]</span> -vante til Valse-Tacten, medførte tofjerdedeels-Tacten -en ikke ringe Vanskelighed for Damerne. For -Nyhedens Skyld yttrede man ikke destomindre stor Lyst -til at lære en bayle tan agradable, en saa behagelig Dands, -og her blev det Øieblikket for en af vore Officerer, min Ven -Barral, til at optræde paa en eclatant Maade. Med et passende -Antal Damer blev det aftalt, at han under vort Ophold -skulde give dem regelmæssige Timer i Trin-Øvelser, og, da vi -efter flere Maaneders Forløb afseilede herfra, forsikkrede -han, at, havde end ikke Valparaisos Damer Geni for -Dands à la française, vare de ikke destomindre de elskværdigste -Væsener, han sit Liv igjennem havde truffet -paa — han var dengang et godt Stykke over 40 Aar, -endnu 10 Aar ældre af Udseende og dertil begavet med -en Næse saa rød, at den længe forgjæves kunde søge -sin Mage.</p> - -<p>Hans Roes over de chilianske Damer vil imidlertid -næppe Nogen finde sig tilskyndet til at modsige, som -denne Aften var samlet med et saa smukt Udvalg af -disse i Hr. Rosalès’s Balsal. En gjennemsigtig Hud, -skjøn Ansigtsfarve, levende Øine, en nydelig Fod, en -yppig og fyldig Væxt høre til de Skjønheder, med hvilke -dette paradisiske Himmelstrøg har begavet sine kvindelige -Beboere; mere behøves næppe for at kunne gjøre Krav -paa Skjønhed. At dertil noget Coquetteri ikke ganske -manglede, fremgik af den synlige Tilfredshed, hvormed -enhver Hyldest blev modtagen; Viftens snart afmaalte og -snart hurtige Bevægelse tilkjendegav paa synlig Maade, -hvad der foregik i det Indre, og let var det at spore det -spanske Blod, der flyder i denne Nations Aarer. Dette Blod<span class="pagenum"><a id="Side_68"></a>[68]</span> -er, hvad Skjønhed angaaer, saavist ikke udartet hos Racen -paa den anden Side at det atlantiske Ocean.</p> - -<p>Naturligt, at Mængden af de Tilstedeværendes Huse -med samt alle Besiddernes Eiendele iaften bleve satte til -min ligesom ogsaa til de øvrige Officerers Disposition. -Af en Dame blev jeg tracteret med Frugt, af hvilken hun -allerede havde bidt, af en Anden raktes mig en Skefuld -Syltetøj, paa hvilken hun allerede havde smagt, kort, -snart var jeg bekjendt med den store Fleerhed af de Tilstedeværende. -Blandt disse straalede som Sole la Luz -og la Juanita Gana, Svigerinder til Republikens Admiral -Blanco; som var det for at forhøje hines livlige, tiltrækkende -Skjønhed, sad ved Siden af dem en uheldig Repræsentant -for vore nordiske Kvinder, gift med en chiliansk -Commandeur Forster, en Søster til Admiral, Lord Cochrane; -hun var Broderens udtrykte Billede, lang, tynd, flad, rødhaaret, -og atter nær denne sad en fremblomstrende Skjønhed, la -Malenita af Familien Carrera, velbekjendt Slægt i Chilis -Revolutionshistorie. Som Nordens Taage forekom mig -den stive Englænderinde ved Siden af Sydens oplivende -Sol; Modsætningen bidrog endmere til at fremhæve hine -Skjønheders Tiltrækningskraft, og nye Grupper samlede -sig bestandig om dem; man kappedes om at radbrække -Spansk ved Tilsætning af Fransk eller Engelsk, og det -var kun ved Udbrud af Latter, at den levende Samtale -blev afbrudt, eller naar en begyndende Dands bragte al -Flirtation hen i de Dandsendes Rækker.</p> - -<p>Tiden til Spiisning var imidlertid kommen. Et rigt -besat Bord fandtes dækket, og ved dette, bugnende af -Madvarer, bleve nu Damerne deponerede. Det viste sig<span class="pagenum"><a id="Side_69"></a>[69]</span> -her snart, at det Sylpheagtige hos disse ikke kunde modstaae -Duften af spækkede Agerhøns og kolde Posteier, -en uhyre Madbegjerlighed gjorde sig gjældende hos vore -Skjønne, det var, som om graadige Ulve havde kastet -sig over de frembaarne Spiser, og, fortvivlet over en saa -paafaldende jordisk Tendens hos saa ætheriske Væsener, -sluttede jeg mig snart til en Gruppe, der i Fordybningen -af et Vindue meget hyggelig gjorde sig tilgode med -Skinke og Macaroni.</p> - -<p>„Jeg vil være fordømt!“ lød kort efter en Stemme -fra en Officeer, der som jeg tyede hen til vort Selskab i -Vinduet, „om jeg nogensinde har seet Appetit yttre sig -paa en saa glubende Maade, endnu har jeg ikke været -istand til selv at faae det mindste at spise. — Kom her!“ -afbrød han sig, idet en Opvarter foer forbi med en Bakke, -„lad see, hvad Du har at byde over!“ og snart var Vingen -af en Kalkun, Salat, Oliven m. m. i pyramidalsk -Form ophobede paa hans Tallerken. Knive og Gafler -fandt han imidlertid vanskeligere at skaffe tilveie end -baade Viin og Mad. „Man maa vide at hjælpe sig“, -trøstede han sig med, „Tænderne ere dog det Vigtigste“, -og med Fingrene greb han om Vingen, der laa -paa hans Tallerken; „fortræffelig Lugt af Trøfler“, udbrød -han, og allerede aabnede han Munden, i hvilken -den lækre Mundfuld efterhaanden skulde forsvinde, da en -mørk, skiden Haand fra Gaden blev stukken ind igjennem -en af de ituslagne Ruder. Haanden greb med Kraft om -den delicate Vinge, og i et Nu var den Eieren frarøvet. -Tænderne lukkede sig instinktmæssig sammen, en -mørk Sky trak hen over det ved Trøffellugten oplivede Ansigt,<span class="pagenum"><a id="Side_70"></a>[70]</span> -og med Haanden holdt beskyttende over sin Tallerken -foer den Sultne bort fra en Plads, hvor hans Forventninger -saa skammelig vare blevne tilintetgjorte. For -os Andre blev naturligviis dette Ran Signal til et høit -Udbrud af Latter. Mængden udenfor istemmede af fuld -Hals dette skingrende Udbrud; selv den Lidende maatte -snart lee med over en saa komisk Scene, og mangt et -Stykke saavel mere som mindre solid Føde blev siden -igjennem de ituslagne Ruder rakt ud til det paa Gaden -staaende Publicum.</p> - -<p>En Tildragelse ved Døren af en anden Beskaffenhed -tiltrak sig imidlertid snart vor Opmærksomhed. Medens -Selskabet var beskjæftiget med Spiisningen, havde Fregattens -tredie Læge, et ældre Menneske, der tidligere havde været -Cavallerist, trængt sig ind blandt de ved Indgangen -staaende Grupper, og her havde han af Nysgjerrighed -søgt at trække en af de tilslørede Tilskuerinders Mantilla -tilside for nærmere at betragte hendes Ansigtstræk. Dette -Brud paa de Rettigheder, der i disse Lande tilstaaes las -tapadas, blev naturligvis strax anseet som en ikke ringe -Fornærmelse imod den paagjældende Dame; Brødre og -Slægtninge viste sig, og, havde vor Doctor ikke været -saa heldig atter at slippe ind i Balsalen, er det vel muligt, -at denne Scene kunde have antaget en alvorligere -Charakteer. Værten kom imidlertid til, Bevægelsen lagde -sig, og uforstyrrede toge atter de formummede Skikkelser -Besiddelsen af det tidligere indtagne Terrain.</p> - -<p>Vinen havde imidlertid frit circuleret og bragt Blodet -hurtigere i Omløb. Den ene Brindo eller Toast havde -afløst den anden, og Damernes Bord, der et Øieblik<span class="pagenum"><a id="Side_71"></a>[71]</span> -næsten var blevet forladt af Herrerne, var nu atter Midtpunctet -for Spøg og Latter. Champagnen kom. Denne -i Syd som i Nord lige oplivende Drik forøgede om -muligt endnu mere den almindelige Munterhed, og, da -Musikken faldt ind med den smukke Melodi af Chilis -Nationalhymne: „Oid mortales el grito sagrado, Libertad!“ -hævede sig fra alle Dele af Salen et Chor, der med Begeistring -istemmede denne Landets Befrielsessang. Skade -kun, at Chilianerne, der jævnlig med saa stor Enthusiasme -paakaldte Frihedens Genius, kun saa lidet syntes modne -til rettelig at benytte Frihedens Goder.</p> - -<p>Under Larm og Sang brød man op fra Bordet; de alvorligere -Toner af „Vive Henry IV“ og „God save the king“ -afløstes af Dandsemusiken, og det lykkeligste Menneske af -Verden fandt jeg mig at være, da jeg ved la Seniorita -Carreras Side stillede mig op til Borddands. Selskabet -syntes at dele denne Tilfredshed med mig, Glæden stod -afmalet paa ethvert Aasyn, det Spanske flød ud af de -mest uøvede Munde, som havde det været Modersmaalet, -man talte, ja endog al Nationalforskjellighed syntes -ved denne Tid at være udslettet i Massen af Skaaler -og gjentagne Ønsker for hinandens Vel.</p> - -<p>Omend ikke ukyndig i Spansk, fandt jeg mig dog -foranlediget til at rette en Undskyldning til min Dame -for den mindre correcte Maade, paa hvilken jeg var istand -til at udtrykke mig. Dette, har jeg erfaret, tilgives meget -let af den unge Dame, hvem man synligen bringer sin -Hyldest. Forskjellen imellem Sæder og Skikke her og i -Europa, hvorpaa jeg alt denne Aften havde seet saa paafaldende -Exempler, gav Anledning til Bemærkninger fra<span class="pagenum"><a id="Side_72"></a>[72]</span> -min Dames Side, der morede mig meget; men det var -dog først, da vi kom til at omtale det tilstedeværende -Selskab, de forskjellige Damer, deres Paaklædning, Familie -m. m., at la Seniorita syntes at føle sig fuldkommen -hjemme. Hendes Anmærkninger vare baade træffende -og fulde af Lune, men fremfor alt forundredes jeg -over det ultra-aristokratiske Standpunct, fra hvilket hun -betragtede Fleerheden af de Familier, der bleve Gjenstand -for Omtale. Snarere end ved en Republicanerindes Side -skulde man have troet sig ved en Lady’s i en engelsk -Salon. Dog en smuk Pige bliver altid tiltrækkende, jeg -fandt la Malenita indtagende, og de sorte, talende Øine, -det deilige Haar, den runde, fyldige Figur forfeilede -eiheller deres begeistrende Virkning.</p> - -<p>Omend min Skjønne dannede en hæderlig Undtagelse, -er det tungt at maatte tilstaae, naar man omtaler -de af Naturen i saamange Henseender rigt begavede -Chilianerinder, at de desværre oftest savne den Dannelse, -som kun selskabelig Orden og Civilisation ere istand til -at medføre. Ikke engang altid er Dømmekraft istand til -at formilde dette Onde, og man træffer da undertiden en -Uvidenhed, der ofte kan sætte Europæeren i Forundring. -Et romantisk Sving i Charakteren og en glødende Natur -gjøre hertil Manglen paa Dannelse endmere følelig, og -man vil lettelig kunne tænke sig den Indflydelse, som -Lediggang og en slet Opdragelse, forenet med locale -Omstændigheder, ofte maa udøve paa disse, forøvrigt saa -elskværdige Væseners hele Udvikling.</p> - -<p>Hang til Fornøielse hører til de mest fremtrædende -Træk i Sydamerikanerindernes Charakteer, og<span class="pagenum"><a id="Side_73"></a>[73]</span> -fremfor Alt umættelig Dandselyst. Baldamerne hos Hr. -Rosalès vare saaledes, især efter Bordet, utrættelige. Den -livlige Stemning bragte Herrerne i evig Bevægelse, og -den ene Dands fulgte paa den anden med korte Mellemrum. -Munterheden var i bestandigt Tiltagende, Selskabet -blev larmende og støiende, og det er naturligt, at Folk, -der som vi netop kom fra Søen, ikke undlode at give -vor Skjærv til den herskende glade Stemning.</p> - -<p>Jeg havde i en Vals med la Seniorita Malenita Carrera -netop sluppet min Dame for efter en Omdreining -ifølge Landets Skik atter at gribe hende i den anden -Arm, da jeg til min Bestyrtelse, istedenfor at see hende -komme mig imøde, saae hende med et Skrig fare bort -og styrte ud paa Gaden igjennem et af de aabentstaaende -Vinduer. I samme Nu opstaaer der i Salen et -almindeligt Oprør; det gjenlyder af Skrigene „Temblor!“ -„Terremoto!“ Latteren forstummer; Jesus og Maria høres -paakaldte fra alle Sider, og i grændseløs Forvirring seer -man pludselig Gamle og Unge, Herrer og Damer imellem -hverandre styrte hen imod hver en Aabning, ad hvilken -man er istand til at naae ud af Huset. Ingen ændser -den opstaaede Trængsel; Enhver søger blot at bane sig -Vei ud af det indesluttede Rum, medens Udbrud af Rædsel -og Fortvivlelse, Græden og Jamren samtidig høres -fra alle Sider.</p> - -<p>Jeg stod som forstenet og betragtede, hvad der foregik -omkring mig. Det var mig umuligt i første Øjeblik -at fatte, hvilken panisk Skræk der paa en Gang havde -bemestret sig alle Gemytter; forgjæves saae jeg mig om -efter nogen antagelig Aarsag hertil, da Klirren af nogle<span class="pagenum"><a id="Side_74"></a>[74]</span> -Glas, en let Rysten under Fødderne med eet gjorde det -klart for mig, at et Jordskjælv var Aarsag til den almindelige -Forstyrrelse. Er det end ikke Forudfølelse, saa er -det dog en stærkt skærpet Sands for Iagttagelsen af denne -Naturbegivenhed, der bringer Sydamerikaneren til flere -Secunder før Europæeren at spore enhver saadan Rystelse; -ud paa Gaden eller til ethvert andet aabent Sted søger -han da for at sikre sig imod nedfaldende Mure eller Tage, -han ændser under saadanne Omstændigheder Intet uden -den Angest, der betager ham, enhver Bygnings Nærhed -indgyder ham Frygt, og sikkert ville Generationer hengaae, -førend Valparaisos Indvaanere forvinde Indtrykket -af Jordskjælvet i 1821, altsaa tre Aar før den Tid, som -her omtales, da flere end 10,000 af Indbyggerne bleve -begravede under Ruinerne af omstyrtende Huse og Fæstningsværker.</p> - -<p>Ude paa Gaden var Scenen ligesaa mærkelig som -den, hvortil jeg i Salen havde været Vidne. Skrigen -og Larmen gjenlød fra alle Kanter, medens Nattens Mørke -endmere bidrog til at fremhæve det Uvante ved, hvad -der foregik. Man forestille sig en stor Byes Befolkning -med eet blive vakt af sin bedste Søvn og lige fra Sengen -blive henflyttet midt ud paa Gaden; man tænke -sig denne Masse af nøgne eller halvnøgne Mennesker i -oprørt Vrimmel fare om imellem hverandre, skraalende, -skrigende og betagne af Skræk, en Mængde paa Knæ -midt i Trængselen, det Hele oplyst af omvankende Lys, -med hvilke hver søger at forsyne sig, der blot i Øieblikket -kan faae fat paa et saadant, og man vil kunne gjøre sig -en svag Forestilling om de Forstyrrelsens og Forskrækkelsens<span class="pagenum"><a id="Side_75"></a>[75]</span> -Scener, til hvilke man ved en saadan Leilighed -bliver Vidne. Føier man hertil, at det ikke er Mennesket -alene, men at ethvert Dyr lægger sin Forfærdelse for -Dagen ved en saadan Begivenhed, at Tuden af Hunde, -Brølen af Køer, Galen af Haner, Brægen af Æsler paa -engang gjenlyde fra alle Kanter, at Vaaningerne knage -eller styrte sammen, at Husenes Indhold kommer i en -sittrende og klirrende Bevægelse, og man vil være istand -til at gjøre sig en Idee om den utrolige Larm og den til -Fortvivlelse grændsende Uro, der til alle Tider ere et -Jordskjælvs uadskillelige Ledsagere.</p> - -<p>Rystelsen dennegang blev imidlertid ikke af nogen -Betydenhed; Husene bleve alle staaende, og Faren var -saaledes snart forbi. Først da var det egentlig, at man -fik Ro til nærmere at betragte de forskjellige Grupper, -paa hvilke de utallige bevægelige Lys kastede et rødt og -usikkert Skjær. Hist saaes en halvklædt Matrone, der fortvivlet -gjentog sit Paternoster, her var det Beboerne af -et Huus, der under Angestskrig og Forfærdelse i de mærkeligste -Dragter styrtede ud paa Gaden; forvildede Mødre -fore omkring med deres skraalende Børn, pjaltede Unger -blandede sig imellem vort pyntede Balselskab, guldbroderede -chilianske Officerer laae paa Knæ i Snavset og opsendte -Bønner til den hellige Jomfru, medens lige i Nærheden -en balklædt Seniorita med foldede Hænder og med -største Salvelse gjentog sit Ave-Maria; i deres Forvirring -havde nogle smudsige Børn klamret sig fast til hendes -sneehvide Balkjole og søgt Ly og Beskyttelse i dennes -omfangsrige Folder; en tudende Hund accompagnerede -den forskrækkede Senioritas fromme Bønner, og Gruppen<span class="pagenum"><a id="Side_76"></a>[76]</span> -blev belyst af en mindre end halvklædt svær Mandsperson -med en Praas i Haanden, ved hvis Skin man tydelig -kunde spore det tilbagetrængte Smiil paa et Par nærstaaende -Cadetters Ansigter. Hvor man vendte sig, dannede nøgne -Mennesker, balklædte Damer, Hunde, Børn, pyntede Herrer -en lige saa barok som forvirret Hob, og jeg negter -ikke, at meget af det, man fik Øie paa, vel var skikket -til at frembringe Latter, helst naar man gav Agt paa de -Bemærkninger, der ikke udebleve, hverken fra vore eller -fra andre til slige Optrin ligesaa uvante europæiske Officerer.</p> - -<p>Det Hele stod imidlertid ikke længe paa. Jordskjælvet -indskrænkede sig dennegang til nogle faa Rystelser, -og atter samledes Selskabet i Hr. Rosalès’s Balsal. -Skræk havde imidlertid forjaget den tidligere Glæde, og -enhver Anstrengelse saavel fra Værtens som fra de fremmede -Officerers Side for igjen at bringe den svundne -Livlighed tilbage blev frugtesløs. Det var dertil blevet -silde; Contradandsens Rækker bleve alt tyndere og tyndere, -Selskabet brød op, og naturligt var det, at jeg, da Familien -Carrera forlod Salen, tilbød en af disse Damer min -Arm og min Ledsagelse hjemefter.</p> - -<p>Jeg var færdig at rende Livet af mig for ikke efter -denne natlige Spadseretour at blive agterudseilet af Fregattens -Fartøier. Pustende og stønnende naaede jeg Landgangspladsen, -hvor jeg frygtede, at man alt havde ventet -paa mig, men endnu manglede heldigviis en af Skibets -Besætning, vor tredie Doctor, hvem Ingen erindrede at -have seet i Balsalen efter Spiisningen. Man tøvede endnu -omtrent et Qvarteerstid; Doctoren kom imidlertid ikke,<span class="pagenum"><a id="Side_77"></a>[77]</span> -og utaalmodig satte man endelig af. Under levende -Passiar angaaende Aftenens Begivenheder naaede vi Fregatten, -og næppe har jeg været den Eneste, der denne -Nat har drømt om smukke, levende Øine, om klirrende -Vinduer, om Jordskjælv og om chilianske Senioritas.</p> - -<p>Huset Carrera blev senere under vort lange Ophold -i Valparaiso saagodtsom mit andet Hjem. La Malenita -skinnede som en lysende Stjerne, og mange ere de lykkelige -Timer, jeg tilbragte i denne dannede og elskværdige -Families Kreds, hvilke jeg endnu mindes som Glandspuncter -i mit Ungdomsliv.</p> - -<p>Næste Dag ved Frokosten erfoer jeg med Forundring, -at vor tredie Doctor endnu ikke var indtruffen ombord. -Middagen kom, og endnu blev der Intet hørt til ham. -Jeg havde Vagt om Eftermiddagen, da det blev mig -meldt, at et Fartøi lagde til Siden om Bagbord. En -fattigklædt Mand kom op ad Faldrebet; han sagde, at -han var pensioneret Munk, og henvendte sig til mig -med Spørgsmaal, om man ikke herombord savnede nogen -af Skibets Officerer. Han medbragte vor Doctors knækkede -Kaarde, fuld af Blod, samt hans trekantede Hat, -hvis hvide Cocarde havde bragt Munken til at forhøre -sig ombord i Fregatten, hvor han forklarede, at han -havde fundet disses Eiermand, mere død end levende, -henstrakt i hans Staldbygning.</p> - -<p>Overlægen med en Koie og behørigt Mandskab blev -strax sendt i Land, og efter kort Tids Forløb blev den -Savnede, tildeels endnu uden Besindelse, bragt ombord. -Han var saaret og blodig, Klæderne sønderrevne og blodbestænkte; -med desto større Tilfredshed erfore vi dog,<span class="pagenum"><a id="Side_78"></a>[78]</span> -at der, efterat han var bleven forbunden og bragt til -Hvile, saa vidt man kunde skjønne, ikke syntes at være -nogen egentlig Fare paafærde.</p> - -<p>Efter et Par Dages Forløb var Patienten istand til -at fortælle sine Hændelser paa hiin for ham saa sørgelige -Balaften. Efter først at have henvendt sig til en af de i -Døren staaende tapadas, ved hvilken Leilighed kun Hr. -Rosalès’s Mellemkomst havde reddet ham for Ubehageligheder, -havde han senere været heldigere, og med sin -Skjønne under Armen var han bleven ført op til en af -de højere liggende Dele af Staden, hvor Byen er opført -langs Skrænterne af tre Quebradas, Bjergkløfter, der hver -for sig danne forskjellige Qvarterer af Valparaiso. Under -hans Vandring her om i Mørket, blev han pludselig overfalden -af tre Guasos, chilianske Landfolk, der styrtede løs -paa ham. Han greb sit Værge, disse deres Knive, som -Landboerne hertillands altid bære i en af deres Støvletter, -og en heftig Kamp begyndte. Doctoren forsvarede sig -tappert. Uagtet Overmagten var det lykkedes ham en -Tidlang at holde sine Angribere fra sig, fegtende søgte -han at trække sig tilbage; men i Nattens Mørke var han -kommen den lodrette Skrænt for nær, han var traadt -udenfor Klippen og var falden baglængs ud over dens -Rand; — her slog Besindelsen ham feil, han erindrede -aldeles Intet af, hvad der senere maatte have tildraget sig -med ham.</p> - -<p>Munken oplyste det Øvrige. Doctoren var falden -igjennem Taget paa hans Staldbygning, der med Tagryggen -var bygget op imod Klippens steile Væg; han var -derfra falden ned paa Hovedet af et Æsel, paa hvilket<span class="pagenum"><a id="Side_79"></a>[79]</span> -han havde knækket Halsen, og, da Munken ved Middagstid -havde havt Brug for Dyret, havde han fundet Doctoren -halvdød ved Siden af den ihjelslagne burico.</p> - -<p>Munken indgav Regning for det lidte Tab. Skaden -paa Huset var ret billig anslaaet, hvorimod Prisen for el -burico var ansat uforholdsmæssig høi. Chefen gjorde ham -opmærksom herpaa; men Manden paastod, at Dyret havde -reddet et Menneskes Liv, og at det som saadant var -uskatteerligt. Æslet kom altsaa paa Skibets Regning uden -Rabat, og mangen Gang blev Doctoren senere drillet med -de Forklaringer, der ved vor Hjemkomst naturligen vilde -blive fordrede af Revisionen, naar Udsættelse, som man -kunde forudsee, blev gjort angaaende Posten om Æslet i -Fregattens Regnskaber.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_80"></a>[80]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Chefens_Stokke">Chefens Stokke.</h2> - -</div> - -<p>Fregatten laa tilankers ved Valparaiso, denne „paradisiske -Dal“, hvis storartede Natur og yppige Vegetation -uvilkaarlig bringer til at erkjende Berettigelsen af det -smukke Navn, som de første Erobrere have givet denne -Chilis vigtigste Handelsplads. Capitain Lasusse — senere -Viceadmiral og i 1853 Chef for den franske Middelhavsescadre -— kom ombord. Han var „un élégant“. Rimeligviis -kom han tilbage fra en Ridetour og stod nu for os -som en complet Guasso: spidspuldet Straahat, stribet -Poncho af et særegent Væv, der i Folder hang ned over -Skuldre og Arme, vide, sorte Støvletter, store Sporer med -Hjul af Størrelse som Speciesdalere, og dertil i Haanden -en Stok, der gav det Hele et Gentleman-Sving, der var -høist tiltalende. Vor Chef, Mr. Bazoche, hvem hans Besøg -gjaldt, var henrykt og fortabt i Beskuelsen. Lasusse -maatte gjøre Regnskab for, hvor han havde anskaffet -disse vidunderlige Sager, hvis Mage vi altsaa kunde<span class="pagenum"><a id="Side_81"></a>[81]</span> -vente snart at see indlemmede i vor Chefs Garderobesamling.</p> - -<p>„Og den Stok, De har der“, fortsatte Mr. Bazoche, -„den er jo allerkjæreste; har De ogsaa kjøbt den her i -Valparaiso?“ Lasusse meddeelte, at det Rør, af hvilket -den bestod, en Art Bambusrør, voxede i Mængde i en -lille Bugt ved Vid à la mar, en Miilsvei nordenfor vor -Ankerplads, og at altsaa Intet var lettere end at skaffe -saadanne Rør tilveie.</p> - -<p>Næppe havde Capitain Lasusse forladt Skibet, før -Capitain Bazoche lod Qvarteermesteren paa Chefssluppen -kalde. „Du har at gjøre Sluppen klar til at gaae fraborde -imorgen, strax efter Udpurringen Kl. 5. I skulle -roe hen i Bugten ved Vid à la mar, hvor Sluproerne -skulle gaae iværk med at afskære Rør, saamange, som -Sluppen kan rumme. Frokost og Middag skulle I tage -med Eder, og jeg tænker, at I kunne være her tilbage -henad Eftermiddagen.“</p> - -<p>Næste Aften kom Sluppen hjem fra sin Expedition. -Den saae ud som en Jungle eller et flydende Skovparti. -Chefen yttrede sin høie Grad af Tilfredshed, og Skovpartiet -blev langet om Bord.</p> - -<p>Den paafølgende Dag begyndte det egentlige Arbeide. -Sluproere og Flagmænd bleve satte igang med at sortere -de forskjellige Rør efter Tykkelse og Beskaffenhed. De -bleve afkappede i Længde af tre Alen, samlede i Bundter, -tolv i hver, og derefter ophængte under et horizontalt -Jerngelænder, der var anbragt omkring et stort, fritstaaende -Ruf paa Dækket, opført til Chefens Afbenyttelse.</p> - -<p>„Det var en god Anviisning af Lasusse“, yttrede vor<span class="pagenum"><a id="Side_82"></a>[82]</span> -Chef og gned sig i Hænderne; „ved min Tilbagekomst -til Brest vil jeg kunne forære alle mine Bekjendte af disse -udmærkede Stokke: de ville alle paaskjønne og glæde -sig over den gode Idee.“</p> - -<p>Naturligviis bleve Stokkebundterne jævnligen bekikkede, -befølte og undersøgte. Efter nogen Tids Forløb viste det -sig, at de lange Rør ved at ophænges horizontalt krummede -sig i Midten som Følge af egen Tyngde. Sluproerne -bleve altsaa hidkaldte, hver enkelt Rør blev overskaaret -paa Midten, saa at Længden blev noget større end en almindelig -Spadserestoks; de bleve derefter ophængte under -Chefens Jerngelænder efter først at være blevne sorterede -paany, hvoraf fulgte, at Tallet blev betydelig reduceret, -idet de krummeste Rør bleve kastede overbord.</p> - -<p>Den foretagne Operation viste sig imidlertid efter -nogen Tids Forløb ikke ganske at have afhjulpet Ondet; -enkelte Rør begyndte igjen at krumme sig, og for at -bøde herpaa udfandt Chefen, at det hensigtsmæssigste -Middel vilde være at anbringe dem i en vertical, istedenfor -som hidtil i en horizontal Stilling. Atter Sluproerne til -Arbeid, ny Sortering og ny Overbordkastning, hvorefter -Resten af Rørene bleve fæstede lodret til det alt anførte -Gelænder om Hytten, saa at denne kom til at se ud som -en Art Fæstning, omgiven af en lav Palissade.</p> - -<p>En Maanedstid gik hen; da bemærkede Mr. Bazoche -en smuk Dag, at en Mængde af Rørene vare hentørrede -og tildeels opskinnede som Følge af den brændende Sols -Indvirkning. Vel havde Enthusiasmen for Stokkevæsenet -kølnet sig noget hos ham; men jævnlig fremstod dog -Tanken paany om den Tilfredsstillelse, han lovede sig<span class="pagenum"><a id="Side_83"></a>[83]</span> -ved sin Hjemkomst til Frankrig, og Solens Paavirkning -maatte som Følge heraf modarbeides. Dette meente vor Chef -vilde naaes, naar det kunde lykkes at gjennemtrænge de -forskjellige Rør med Olie. Rørene, antog han, vilde da -paany opnaae deres forrige Glands og gjenvinde al den -Skjønhed, som han tidligere havde beundret.</p> - -<p>Øieblikkelig blev Sagen sat i Gang. Naturligviis begyndte -Arbeidet med ny Sortering og ny Overbordkastning, -hvorefter der i Toppen af hvert af de tilbageblevne -Rør blev anbragt en Huling eller Fordybning, som Flagmændene -bleve beordrede til hver Morgen at fylde med -Olie. Naar Nathuslamperne om Morgenen bleve gjorte -istand, saae man altsaa Flagmænd og Lærlinger i fuld -Activitet, hver med en Oliekande i Haanden, beskjæftigede -med Vedligeholdelsen af den lodrette, men efterhaanden -mindre tætsluttede Palissade.</p> - -<p>Jeg troer, at Fortrædeligheder ere sjeldnere ombord -end iland, og at dette væsentlig medvirker til den Tiltrækningskraft, -som Sølivet almindelig udøver; dog selv -paa Søen er man naturligviis ikke ganske fri for Modgang, -og det var i ondt Lune, at Capitain Bazoche en -Dag paa Hjemreisen kom ud paa Dækket. Intet var ham -tilpas: Mærsseilene vare ham ikke tilstrækkelig strakte, -han gav den vagthavende Officeer Ordre at sætte Seilene -bedre kant; Koierne, fandt han, vare slet stuvede i Finkenetterne; -der var ikke spulet reent under Kanonerne — -„og alle disse Oliepletter!“ udbrød han, „hvor komme de -fra? Jeg kan ikke udstaae Pletter paa Dækket! Vil De -lade Næstcommanderende kalde.“ Næstcommanderende -kom, og til ham blev det gjentaget, at Chefen ikke kunde<span class="pagenum"><a id="Side_84"></a>[84]</span> -fordrage Pletter, at Dækket skulde holdes tilbørlig reent, -og at navnlig Oliepletter paa enhver Maade skulde undgaaes.</p> - -<p>Næstcommanderende tog Sagen meget rolig. Han -forestillede Chefen, at, naar Flagmændene hver Morgen -skulde gaae omkring med Oliekander for at fornye Olien -i de opstillede Rørstokke, var det umuligt at forhindre, -at der fra Tid til anden kunde spildes noget Olie, og at -Pletterne paa Dækket ganske naturlig vare en Følge -heraf. Capitain Bazoche maatte indrømme denne Mulighed. -„De fordømte Rør!“ udbrød han, „jeg har ikke -havt Andet end Ærgrelse af alt det Kram — lad dem strax -alle blive kastede overbord!“</p> - -<p>Overbord gik de, og hermed var de beundrede Bambusrørs -Rolle udspillet. — Jeg forlod Fregatten i Rio-Janeiro; -sikkert har vor brave Chef senere truffet nye -Gjenstande, ligesaa værdige som Spadserestokkene til at -fængsle hans særlige Opmærksomhed.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_85"></a>[85]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Capitain_Galloiss_Hvalfisk">Capitain Gallois’s Hvalfisk.</h2> - -</div> - -<p>Det var blevet Admiral Rosamel meddeelt, at -Gabarren „l’<span class="gesperrt">Arriège</span>“, Transportskib som en halvarmeret -Fregat, var afgaaet fra Frankrig for at bringe os Proviant -og Varegods; høiligen trængte vi efterhaanden hertil, og -paa Valparaisos Rhed imødesaae vi hver Dag Transportskibets -Ankomst. Maaneder hengik imidlertid, og „l’Arriège“ -kom ikke. Heldigviis havde vi efterhaanden levet os ind -i de selskabelige Forhold i Valparaiso, saa at Opholdet -der var yderst behageligt; den lange Venten vilde ellers -have været utaalelig. Endelig kaldte Omstændighederne -os nordefter; der maatte kjøbes Provisioner, og jeg -erindrer, at hver Foustage Meel blev betalt med 30 Piaster. -„Arriège“’s Udeblivelse var en dyr Historie for den franske -Regjering.</p> - -<p>Vi løb op langs Kysten af Peru. En mere øde og -afskrækkende Kyst troer jeg aldrig at have seet. Overalt -mørke Klipper, bedækkede med hvidt Sand, ingensteds<span class="pagenum"><a id="Side_86"></a>[86]</span> -nogen Vegetation, der kunde bryde den trættende Eensformighed, -og, som om Forsynet var kommet til den -Overbeviisning, at Læ for Skibe vilde være overflødig paa -en Kyststrækning, hvor haardt Veir er ukjendt, fandtes -ikke en eneste Havn ligefra Arica til Callao, en Strækning -af over hundrede danske Miil. Paa de enkelte Steder, -vi ankrede ved denne aabne Kyst, var Massen af det -Fugleskarn, der i Løbet af Aarhundreder havde ophobet -sig, saagodtsom det Eneste, der var istand til at tiltrække -sig vor Opmærksomhed. Allerede dengang havde man -begyndt at udføre til Europa dette Product, der nu som -Guano spiller saa stor en Rolle.</p> - -<p>De politiske Begivenheder i Peru var det, der havde -bragt os nordpaa. Vi ankrede ved Churillos, et Par -Miil søndenfor Lima, og herfra begav vor Admiral sig -til den peruvianske Hovedstad. Ogsaa ved Churillos -ankrer man paa en aldeles aaben Rhed. Under dette -mærkelige Himmelstrøg, hvor man ligesaa lidet kjender -til Regn som til Blæst, er den svære, uophørlige Dønning -imod Land saagodtsom den eneste Ulempe, for hvilken -Skibe ere udsatte. For Hyggeligheden ombord er imidlertid -denne Ulempe langt større, end man almindelig forestiller -sig. Man tænke sig: Maaneder igjennem knap at -kunne staae paa Benene — den evige rullende Bevægelse -bliver i Længden formelig opirrende.</p> - -<p>Vi begyndte atter at see ud efter „l’Arriège“, men -endnu i lang Tid forgjæves. Endelig kom den da, men -i hvilken Tilstand! Spor af Havarier i flere Retninger -vare tydelige at see, og, da dens Chef, Mr. Gallois, capitaine -de frégate, kom ombord, var der ingen Ende paa<span class="pagenum"><a id="Side_87"></a>[87]</span> -hans Beretning om Modgang og Ulykker af enhver Art, -for hvilke Skibet havde været udsat. Først var, „l’Arriège“ -bleven læk og maatte udlosse sin hele Ladning for at -reparere. Stadig havde man dernæst maattet kæmpe -imod haard Kuling og ondt Veir, og under Falklands-Øerne -var man endelig bleven overfalden af en Storm, -under hvilken en Braadsø havde sønderslaaet Kobrygs-Finkenetterne, -taget Fartøierne bort midtskibs og skyllet -ti Mand overbord. Mandskabet syntes herved at være -blevet aldeles demoraliseret; det syntes, som om al Tillid -til Officererne ombord var forsvunden; Seil blæste bort; -men Folkene negtede at arbeide, saa at man med -dragen Sabel havde været nødsaget til at tvinge dem til -at gaae tilveirs. For Modvind havde man søgt ned til -70° sydlig Brede, her var man stødt paa Iisbjerge, Kulden -var gaaet ned til 6° R., og det var lige ved, at Chefen -havde taget den Beslutning at opgive det Hele og at -staae tilbage østefter, da et Omslag heldigviis var indtruffet, -saa at det efter 89 Dages Reise fra Rio-Janeiro -lykkedes at naae Valparaiso. Beskrivelsen af denne Reise -ledede Tanken uvilkaarlig tilbage til Lord Anson, da han -i forrige Aarhundrede skulde omseile Cap Hoorn for at -rette et Angreb imod de spanske Colonier, kun har Mr. -Gallois’s Beretning om, hvad der var tilstødt ham, ganske -sikkert havt en mere poetisk Flugt, end der laa i den -engelske Admirals Charakteer; ved Beskrivelsen af den -Braadsø, der under Falklands-Øerne var styrtet ind over -Skibet, og som efter Chefens Mening havde bragt dette i -øiensynlig Fare, hed det i Capt. Gallois’s Rapport: „Ikke<span class="pagenum"><a id="Side_88"></a>[88]</span> -vidste jeg i hiint Øieblik, om jeg endnu commanderede -H. M. Skib l’Arriège.“</p> - -<p>Paa et senere Tidspunct fik i det adriatiske Hav Mr. -Gallois Commando af en fransk Division, der blokerede -Ancona. Overholdelsen af denne Blocade synes at have -været ham for besværlig, og istedenfor at blokere fandt -han en smuk Dag paa at entre Fæstningen og at tage -den i Besiddelse, uagtet ingen Krigserklæring havde fundet -Sted. Den franske Regjering satte han derved i den -største Forlegenhed. En chevaleresk Aand boede der i -ham; men Militair var han saavist ikke, og endnu mindre -fandtes der hos ham Spor af Sømandskab, hvilket efter -min Formening ikke lidet har bidraget til hans ulykkelige -Passage om Cap Hoorn.</p> - -<p>Den største Deel af den medbragte Proviant var -naturligviis havareret. Den blev udlosset, Tømmermænd -og anden Hjælp blev sendt for at paaskynde Transportskibets -Udbedring; men, da denne endnu ikke var fuldført, -dengang vi kort efter stode Syd paa, blev der tillagt Capt. -Gallois udtrykkelig Ordre snarest muligt at følge efter og -at støde til Admiralen i Valparaiso. Otte Dage efter vor -Ankomst dertil begyndte vi altsaa paany at speide efter -„l’Arriège“, men „l’Arriège“ kom ikke. En Maanedstid -hengik, og endda saaes Intet til Skibet, hvorimod vi af et -nordfra kommende Fartøi hørte, at man havde seet Skibet -tilankers ved San Lorenzo, en tildeels ubeboet Ø, der -ligger udfor Indløbet til Callao. Dette var aldeles uforklarligt. -Atter lang Tid hengik, førend paalidelig Underretning -kunde indhentes, og til Forbauselse for os, og<span class="pagenum"><a id="Side_89"></a>[89]</span> -sikkert til endnu større Forbauselse for Admiralen, indløb -Efterretning om, at Mr. Gallois havde fanget en Hvalfisk, -og at heri maatte søges Anledningen til Transportskibets -lange Udeblivelse.</p> - -<p>Hvorvidt denne Begivenhed skyldes egen Foretagelsesaand, -eller om man havde fundet Hvalen død paa -Havet, er mig ubekjendt; men vist er det, at Hvalfisken -var kommen i Mr. Gallois’s Vold. Han troede at skylde -sit Mandskab, meldte han, at gjøre det mest Mulige ud -af denne brillante Fangst, og han var derfor med sin -Hvalfisk søgt ind til San Lorenzo, hvor Hvalen blev -halet paa Land, Spækket afflændset og et formeligt Trankogeri -indrettet, saa godt som det med forhaandenværende -Midler lod sig udføre. Efter Udsmeltningen skulde nu -denne Tran sælges, den blev ført til Lima, Klæder bleve -kjøbte til Mandskabet for det indvundne Beløb, og hermed -meente Mr. Gallois at have gjort sine Sager fortræffelig, -medens Admiralen i Valparaiso, Maaneder -igjennem, med Utaalmodighed havde maattet vente paa -hans Komme.</p> - -<p>Tilsidst kom da endelig den saalænge ventede -„l’Arriège“ i Sigte. Alt som den nærmede sig, viste den -sig for os i en heel anden Skikkelse, end da den første -Gang stødte til Escadren. „L’Arriège“ var bleven nymalet -og skinnende, Mandskabet straalede i ny, hvid Klædedragt, -og, da Skibet med tilsatte Bram- og Bovenbramseil -stod ind paa Valparaisos Rhed, var det øiensynligt, -at Mr. Gallois havde isinde at forbause os ved Udførelsen -af en brillant Manøvre. Benyttende den lette Brise var<span class="pagenum"><a id="Side_90"></a>[90]</span> -det hans Hensigt at sætte sit yderste Anker i passende -Afstand fra Admiralen og derefter at løbe Fortøiningen -ud under Seil. Stor Bugt af Kjættingen var halet paa -Dækket; thi i de Tider, Ankerkjættingernes Barndom, var -man endnu ikke bleven fortrolig med disses Behandling; -alle Forberedelser vare trufne, og ved Ankerne stod man -klar, lyttende efter Lodhiverne, der endnu stadig sang -ud for „20 Favne uden Bund“. Da kom der pludselig -en af de Kastevinde fra Bjergene, der om Eftermiddagen -ere saa hyppige paa Valparaisos Rhed. Skibet -krængede over, i Hast maatte Smaaseilene bjerges, og -istedenfor at løbe ind med fire Miles Fart begyndte -man med eet at nærme sig Ankerpladsen med foruroligende -Hurtighed. Der kom Uro i Blodet: „Lad falde Ankeret!“ -commanderede Chefen. „Lodhiverne varskoe endnu 20 -Favne uden Bund“, indvendte Næstcommanderende fra -Bakken. „Lad falde Ankeret!“ gjentog Chefen utaalmodig, -og Ankret faldt. Skibet blev imidlertid ved at løbe. -„Men hvorfor stoppe vi ikke op for Ankret?“ lød det efter -et Øieblik fra Chefen, der begyndte at blive ængstelig. -„Kjættingen er forlængst sprungen“, lød Næstcommanderendes -Svar, „og den har endda ikke taget saa lidt af -Bedingen med sig.“ Ankret var gaaet i Bund paa 40 -til 50 Favne Vand, Alt var gaaet istykker, og istedenfor -den paatænkte Pragt-Manøvre gik „l’Arriège“ lige ombord i -Admiralens Fregat, borttog vor Klyverbom og maatte -ankre i største Uorden indenfor os. —</p> - -<p>Faa Dage efter stode vi paany ad Lima til, og -„l’Arriège“ blev afsendt til Frankrig. Capitain Gallois er<span class="pagenum"><a id="Side_91"></a>[91]</span> -ikke blandt de mindst mærkelige Personligheder, med -hvilke jeg i den Tid kom i Berøring, og hvad hans -Hvalfisk angaaer, da viste det sig senere, at Hvalen kom -til at udøve en ikke ringe Indflydelse, ikke alene paa -Admiralens, men paa det franske Flags Stilling i Sydhavet -ved den Tid, som her er Gjenstand for Omtale.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_92"></a>[92]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Audients_hos_Bolivar">Audients hos Bolivar.</h2> - -</div> - -<p>I de Aaringer, jeg tilbragte i det Stille Hav, var -Krigen imod Spanien i fuld Gang. Chili havde nylig tilfegtet -sig Uafhængighed, Peru havde reist sig, og med -en Armee paa 12 til 15,000 Mand kom Don Simon -Bolivar i 1824 Peruvianerne tilhjælp, efterat først Columbiens -Uafhængighed kunde antages at være sikkret. -Moderlandet var ikke mere det gamle Spanien; det var -sønderslidt af indre Uroligheder, og Colonierne maatte -overlades til deres egen Skjæbne. Kampen i Peru var -længe tvivlsom; men endelig vandt Independenterne det -afgjørende Slag ved Ayacucho, den spanske Vicekonge -toges tilfange efter en tapper Modstand, og hermed -maatte Peru ansees som tabt for den spanske Krone. -Levningerne af den spanske Hær trak sig tilbage til -Callao, den indsluttede sig i Fæstningen, og her forsvarede -General Rodil sig med en Udholdenhed, der -kaster et sidste lysende Skjær over Spaniernes Bedrifter<span class="pagenum"><a id="Side_93"></a>[93]</span> -paa det amerikanske Fastland. Da Callao faldt, var -imidlertid Alt forbi: for stedse havde Spanien tabt disse -rige og vidtstrakte Colonier.</p> - -<p>Da Fregatten „<span class="gesperrt">Marie Therèse</span>“ dennegang ankom til -Churillos, havde Don Simon holdt sit Indtog i Lima, hvor -han blev hilset som Fædrelandets Befrier. Officielt blev -der tillagt ham Titel af Libertador, og han stod nu foran -Callao med sine Tropper og ledede Angrebet imod denne -Fæstning. Det er naturligt, at Admiralen maatte hilse -paa Columbiens Præsident, og kort efter vor Ankomst -blev en Dag berammet, da det officielle Besøg skulde -finde Sted.</p> - -<p>En høist liberal Aand var herskende blandt Medlemmerne -af Fregattens Messe. Med Beundring saae -Officererne op til Bolivar, der havde grundlagt sit Fædrelands -Frihed, og Sammenligningen med Washington, der -hyppig blev discuteret, faldt somoftest ud til Bolivars -Fordeel. Imod denne Anskuelse ivrede Commissairen -med stor Styrke. „Jeg kan ikke indrømme Bolivar Forrangen“, -sagde han, „om jeg end anerkjender Bolivar at -være Washingtons Samtidige.“ Udtrykket „contemporain“ -blev herefter et Stikord i Messen og var os ofte til stor -Morskab.</p> - -<p>Medens vi fortabte os i Beundring over Amerikas -Helt, er det vist, at Bolivar med kun liden Velvillie saae -det franske Admiralsflag vaie paa Churillos’s Rhed i saa -kort Afstand fra den af ham beleirede Fæstning. Øiemedet -med Hertugen af Angoulèmes nylig afsluttede Felttog i -Spanien havde jo været at befæste den spanske Throne -og at underkue de liberale Bevægelser i dette Land; hvor<span class="pagenum"><a id="Side_94"></a>[94]</span> -rimeligt var det da ikke at antage, at Rodil af os maatte -kunne vente Understøttelse, og at vi af al Magt vilde -bestræbe os for at styrke hans Stilling. Hertil kom endnu -Mr. Gallois’s Hvalfisk. Kunde man tænke sig, at Trankogeri -alene i henved et Par Maaneder skulde have bragt -en fransk Orlogsmand til at søge Ankerplads ved San -Lorenzo, saagodtsom umiddelbart i Callaos Nærhed. Andre -Øiemed maatte ganske naturlig antages at ligge til Grund -herfor, og det Rimeligste var da, at „l’Arriège“ under sit -Ophold havde havt det Hverv fra Søsiden at forsyne -Callao med Proviant, hvorved Fæstningen vilde blive istand -til at forlænge sit Forsvar. Disse og lignende Betragtninger -gjorde, at man saae os med onde Øine, og det -var under Indtrykket af denne Stemning, at den officielle -Visit hos Don Simon skulde gaae for sig.</p> - -<p>Overeensstemmende med fransk Opfattelse og med -egen Tilbøielighed var det Admiralens Ønske at give dette -Besøg en vis éclat; Skibschef, Adjutanter og flere af Fregattens -Officerer bleve altsaa udseete til at danne et talrigt -Følge, og med Glæde modtog jeg Admiralens Tilbud om -at udgjøre en Deel af dette. I fuld Pragt, Admiralen i -Spidsen, stege vi tilhest den berammede Dags Morgen, -og efter et Par Timers Ridt ad de støvede Veie indtraf -vi i Santa Magdalena, Libertadorens Hovedquarteer. Vi -bleve førte ind i en Modtagelsessalon, højst tarvelig møbleret. -Med megen tilsyneladende Venlighed modtoges -Admiralen af Don Simon, som med ham tog Plads i en -Sofa, medens vi Andre fik anviist Stole, der vare stillede -i en Halvkreds, saa at ethvert Ord kunde høres, der blev -vexlet imellem Don Simon og vor Commanderende.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_95"></a>[95]</span></p> - -<p>Bolivar var iført en blaa Uniform med noget Guldbroderi. -Udenpaa snevre Pantalons bar han et Par -mægtige Støvler, der naaede ham heelt op over Knæene, -og tydelig saae man paa ham, at den militaire Retning -var den fremherskende. Han var af middelmaadig Høide, -meget mager og temmelig spinkel af Legemsbygning. -Det store, sorte Mundskjæg, der ligesom hans rigelige -Haarvæxt begyndte at blive isprængt med Graat, gav ham -et martialsk Udseende, der stod i skærende Modsætning -til hans svage Stemme og hans uanseelige Figur. Det -indfaldne Ansigt, mørkt og forbrændt af Solen, vidnede -om de Strabadser, han havde undergaaet, medens den -høie Pande og det Alvorlige i hans Væsen indgød Ærefrygt -og bragte En til uvilkaarlig at bøje sig for ham, -uagtet hans Fremtræden hverken havde noget Anmassende -eller Bydende ved sig. Man — eller idetmindste jeg — -saae i ham den store Mand, og i enhver Henseende opfyldte -han de Forventninger, som jeg, efter mangehaande -Beskrivelser, havde gjort mig om ham.</p> - -<p>Admiral Rosamel var en fuldstændig Modsætning til -Don Simon. Han var en smuk Mand i Ordets almindelige -Betydning, stor og kraftig, rødmusset, smilende og -fuld af Higen efter at gjøre sin Person gjældende. Med -høie Ideer om sig selv vare hans Evner ikke destomindre -som tidligere udtalt ikkun ringe, og det var forgjæves, at -han ved Overholdelse af Former og ved imponerende -Optræden søgte at dække sin Ubetydelighed i aandelig -Henseende.</p> - -<p>Imellem disse to Mænd blev nu i Sofaen indledet en<span class="pagenum"><a id="Side_96"></a>[96]</span> -Samtale, der først drejede sig om de i Peru bosatte -Franskmænd, samt om det franske Hofs Neutralitet ligeoverfor -den Frihedsbevægelse, der gjorde sig gjældende -i Sydamerika. Bolivar talte Fransk med Lethed, saa at -Sproget ikke lagde nogensomhelst Hindring iveien. Derefter -ledede Bolivar Samtalen hen paa Napoleon, et Emne, -der ved de Tider var en kilden Sag for en fransk Admiral -at behandle. Bolivar meente, at de Engelske havde lidt -et stort Tab ved Napoleons Død, da den Omstændighed, -at han var i dette Lands Magt, var tilstrækkelig til at -holde hele Europa i Tømme. Han efterlader sig store -Minder, sagde Libertadoren, og han var vis paa, at alle -Franskmænd tilbade ham i deres Hjerte. Det var synligt, -at Admiralen blev mere og mere ømfindtlig ved den -Vending, som Don Simon havde givet Samtalen. Med -Salvelse, beregnet paa at gjøre Indtryk paa de mange -tilstedeværende Vidner, forsikrede han, at enhver Franskmand -nærede uskrømtet Kjærlighed og Hengivenhed for -Ludvig den 18de og det Bourbonske Dynasti. „Da er -jeg dog vis paa“, meente Bolivar, idet et halv ondskabsfuldt -Smiil gik over hans Ansigt, „at, dersom Hertugen -af Reichstadt i dette Øieblik viste sig i Frankrig, vilde -hele Nationen juble og samle sig som een Mand om den -store Keisers Søn.“ Mere og mere steg Blodet Admiralen -til Hovedet. Afbryde Samtalen og derved stille sig i -fjendtligt Forhold til Præsidenten turde han ikke; han -sad som paa Gløder og mumlede nogle Ord om Loyalitet, -om Elskelighed hos Frankrigs Souverain og deslige. Det -var imidlertid, som om Ordene skulde kvæle ham, rød<span class="pagenum"><a id="Side_97"></a>[97]</span> -var han, som om Hovedet skulde sprænges, og, da Bolivar -endnu ved et Par Yttringer havde bragt Admiralen til -end yderligere at tabe Besindelsen, bad han denne om at -forestille ham de tilstedeværende Officerer. Chefen var -naturligviis den Første i Rækken. Man skulde have -troet, at denne Gjerning vilde være en Lettelse for Admiralen; -men han var saa betagen, at al Besindelse var -borte. „Det er Mr. Ra—“, stammede han, „nei, Mr. -Ro—“ — i sin Forvirring havde han glemt sin Skibschefs -Navn. Nu var det Chefen, hvem Blodet foer til -Hovedet: man saae, hvor Arrigheden kom over ham, og -indigneret nævnte han sig som Mr. Bazoche, commandant -la frégate de S. M. la <span class="gesperrt">Marie Thérèse</span>. Bolivar gav -ham Haanden, sagde ham nogle venlige Ord, og det gik -derpaa til den Næste i Rækken, Mr. Cazy, Admiralens -første Adjutant. Eiheller dennes Navn var Admiralen -istand til at gjøre Rede for, Cazy maatte nævne sig selv, -og, da det nu var gaaet saa galt, forestillede Admiralen -os Øvrige en bloc som tjenstgjørende Officerer ombord -i Fregatten. Det forekom mig, at et særegent Træk atter -gik over Don Simons alvorlige Ansigt. Med udsøgt -Venlighed begav han sig hen til enhver af de tilstedeværende -Officerer for at spørge os om vort Navn og om -vor Stilling ombord. Paa Navnene især syntes han at -lægge Vægt, og til enhver af os henvendte han nogle -velvillige Yttringer, der endmere fremhævede vor Admirals -aandelige Ubehjælpsomhed. Som klædt i dansk Stadsmundering, -altsaa noget afvigende fra de andre Officerer, -forespurgte han sig om Grunden hertil, og, da han erfoer,<span class="pagenum"><a id="Side_98"></a>[98]</span> -at jeg tilhørte den danske Marine, gav dette Anledning -til, at han henvendte til mig nogle høist smigrende Ord -om mit Fædreland. Han tog os Alle i Haanden, og efter -henved en Times Forløb var Audientsen tilende. Aldrig -har jeg seet den overlegne Aands Magt træde skarpere -frem end under dette Møde.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_99"></a>[99]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Fest_hos_el_Senior_Reglos_for_el_Libertador">Fest hos el Senior Reglos for el Libertador.</h2> - -</div> - -<p>Naturligviis blev der i Lima ved denne Tid givet -Fester af enhver Art til Ære for Don Simon, Landets -Befrier. Flere af disse Fester, blandt andre hos en Hr. -Reglos, rig Kjøbmand fra Buenos Ayres, var jeg saa -heldig at bivaane. Den Luxus, som jeg ved slige Leiligheder -forefandt, var mig paafaldende, og navnlig -erindrer jeg, at, da Soupéen hos Hr. Reglos var anrettet, -og Dørene til Spisesalen bleve aabnede, overraskedes jeg -ved at see det lange Bord, bugnende under Vægten af -kostbare Sølvsager, istedenfor Borddug, at være dækket -med skarlagenrødt Klæde. Indtrykket var glimrende. Opdækningen -vakte ikke alene min, men Alles Beundring.</p> - -<p>Det er en Selvfølge, at jeg hilste paa Don Simon, -men lige saa naturligt er det, at jeg kun efter tilfældig -Meddelelse er bleven i Stand til at gjengive en Samtale, -som samme Aften — April 1825 — fandt Sted imellem -ham og en høitstaaende Officeer, hvilken Samtales Indhold<span class="pagenum"><a id="Side_100"></a>[100]</span> -jeg dengang, som historisk mærkelig, fandt mig tilskyndet -til at nedskrive. Efterat Libertadoren først temmelig udførlig -havde omtalt Amerikas Anliggender for denne -Officeer, vedblev han, idet han gik over til at omtale -sine Fremtidsplaner: „Imorgen reiser jeg herfra for at -gjøre mig bekjendt med den sydlige Deel af Peru; derefter -gaaer jeg til Potosi, hvor jeg haaber at ville være i -Stand til at dæmpe de der herskende Uroligheder. Omtrent -i Juli Maaned vil jeg altsaa være her tilbage, og, -hvor kjæk en Mand Rodil end er, vil han ikke kunne -holde sig i Callao synderlig længer som Følge af Mangel -paa Levnetsmidler. Jeg haaber altsaa, at man snart vil -kunne faae Ende paa denne ødelæggende Krig, og at -Amerikas Frihed og Uafhængighed da vil være grundlagt -for stedse. Dette er mine Ønskers Maal. Naar dette er -opnaaet, trækker jeg mig tilbage fra den Skueplads, paa -hvilken jeg hidtil har virket, og er det da mit Ønske -at kunne tilbringe Resten af mine Dage i Paris.“</p> - -<p>Bolivar var dengang paa Højdepunctet af sin Storhed. -Han havde reist Forsvarsbanneret i sit Land, og under -hans Ledelse var det lykkedes at afkaste det trykkende -og forhadte spanske Aag. Han var Republiken Columbiens -Præsident, Perus Befrier, og Alt bøiede sig for hans -overlegne Aand og Dygtighed. I een Retning viste det -sig imidlertid, at han havde været for sangvinsk; i 16 -Maaneder forsvarede Rodil sig heltemodig i sin Fæstning, -bestandig haabende paa Undsætning fra det sygnende -Fædreland. Callao blev efterhaanden, efterat saavel Veracruz -som St. Juan de Ulloa vare faldne, den sidste Rest -af Spaniens Storhed og Magt paa det amerikanske Fastland,<span class="pagenum"><a id="Side_101"></a>[101]</span> -og med det spanske Flag paa Callaos Taarne svandt -Resultaterne af Cortez’ og Pizarro’s eventyrlige Heltebedrifter.</p> - -<hr class="tb" /> - -<p>Otte Aar senere var jeg i St. Thomas som Næstcommanderende -ombord i Briggen „<span class="gesperrt">Allart</span>“. En Dag kom jeg -ind i et af St. Thomas’ store Vareoplag for at tale med -Eieren, Mr. Thompson. Denne var netop beskjæftiget med -nogle Kunder, og ved at see mig om i Magasinet faldt -mine Øine paa en Bunke Tallerkener, prydede i Midten -med et Billed, omkring hvilket der stod: „Governor-General -Peter von Scholten“. Jeg betragtede Portraitet, da -Mr. Thompson kom til, og yttrede min Forundring over -den ringe Lighed, som fandtes imellem dette og Originalen. -Mr. Thompson maatte indrømme, at Ligheden ikke var -stor. „Men aldrig“, bemærkede jeg, „har General Scholten -havt den store sorte Knevelsbart, eiheller den rige, sorte -Haarvæxt, som man her har givet ham“. „Atter uheldigt“, -tilstod Mr. Thompson; „og den blaa Mundering med Guldbroderi“, -udbrød jeg videre, „men ingensinde har jo General -Scholten havt nogen saadan.“ I al Fortrolighed meddeelte -Mr. Thompson mig nu, at Billedet oprindelig var -et Portrait af Don Simon Bolivar ved den Tid, da han -var paa sin Lykkes Tinde. „Han er nu gaaet af Mode,“ -fortsatte han, „og Tallerkenerne fandt ikke mere nogen Afsætning; -jeg fandt da paa at lade anbringe Omskriften:<span class="pagenum"><a id="Side_102"></a>[102]</span> -Governor-General Peter von Scholten, og de gaae nu af -som varmt Brød; Negerne ville alle kjøbe dem og glæde -sig ved at komme i Besiddelse af et Billed af „Massa -Peter“, deres kjære General-Gouverneur.“</p> - -<p>Tiderne ere omskiftelige!</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_103"></a>[103]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Saelhundejagt">Sælhundejagt.</h2> - -</div> - -<p>En af Fregattens Officerer var bleven afsendt paa -en Baade-Expedition til en Ø, beliggende temmelig langt -fra Skibet. Paa Tilbageveien kom han forbi en Klippe, -høi og steil, men hvis ene Side dannede en jævn Skraaplan, -der strakte sig lige ned til Søen. Paa denne glatte -Flade havde leiret sig Sælhunde i utallig Mængde. Klippen -lod til at have været Tilflugtssted for disse Dyr i Aarhundreder; -de solede sig i al Rolighed og lode sig næppe -engang forstyrre af det tæt forbiroende Fartøi.</p> - -<p>Ved Tilbagekomsten ombord blev denne Klippe naturligviis -Gjenstand for Omtale. Vel var Klippen nogle -Miil borte, men Fristelsen var ikke til at modstaae, og -endeel af Fregattens Officerer besluttede at tage derhen -den paafølgende Dag for at skyde Sælhunde.</p> - -<p>Man henvendte sig til Chefen om Fartøi; naturligviis -var Intet herfor iveien. Da man meddeelte ham, hvad -den hjemvendte Officeer havde berettet, samt Hensigten<span class="pagenum"><a id="Side_104"></a>[104]</span> -med vor paatænkte Udflugt, blev han henrykt. Det vilde -blive storartet, meente han, Ideen var ypperlig, og D’Hrr. -Officerer vilde da vel ikke have noget imod, at han selv -deeltog i Jagtpartiet.</p> - -<p>Det Hele antog nu strax et mere storslaaet Præg. -Officeren, der havde fortalt om Sælhundenes Tilstedeværelse, -maatte personlig afgive Beretning til Capitain -Bazoche om, hvorledes Forholdene vare; eet Fartøi, -meente Chefen, vilde ikke være tilstrækkeligt; med to eller -tre vilde man kunne love sig et langt større Udbytte; -Officererne, foreslog han, burde være forsynede med -Geværer, Folkene derimod skulde bevæbnes med Baadshager, -men dog fremfor Alt med Knipler; thi man havde -sagt ham, at den bedste Maade, paa hvilken man kunde -nedslaae Sælhunde, var ved at give dem et Kølleslag over -Næsen. Tømmermændene bleve altsaa satte igang med -at forfærdige Knipler, Ordre til Fartøierne bleve givne, -og i stor Stiil blev Alt forberedt til den omfattende Plans -Iværksættelse.</p> - -<p>Samtalen om Aftenen gik i naturhistorisk Retning; -den dreiede sig om Robbefangst, om Sælhunde, samt -om hvormange af disse man kunde antage, at der den -næste Dag vilde falde i vor Vold. Chefen havde vidtgaaende -Planer angaaende Skindene, dog endnu større Forventning -nærede han med Hensyn til, hvad der vilde kunne -udbringes af Spækket. Vel vilde det være forbundet med endeel -Uleilighed at udsmelte Trannen, men Gallois, hvis Expedition -han forøvrigt ikke gik ind paa at omtale, havde jo -udført et langt mere omfattende Foretagende i den Retning. -Stort Udbytte vilde ganske sikkert kunne indvindes, og<span class="pagenum"><a id="Side_105"></a>[105]</span> -muligt endog, at man ved Trannens Realisation vilde -kunne anskaffe til hver Mand af Besætningen et Par hvide -Lærreds Buxer.</p> - -<p>Næste Morgen kom, og Forventningerne vare paa -ingen Maade formindskede. Klokken 5 laae tre Fartøier -beredte; Alt var i Orden; nødvendig Proviant var ombord, -og rigelig vare Fartøierne forsynede med de befalede -Angrebsvaaben. Man satte fra Borde, og, da vi -henad Formiddagen naaede Klippen, blev denne nøiagtig -recognosceret. Sælhundene laae der, rolig og trygt, vistnok -i Tusindviis. Skraaplanen, paa hvilken de vare leirede, -havde Form af en Trekant, med Basis lige nede -ved Havet. Paa den slimede Flade laae Dyrene sammenpakkede, -det syntes endog som i Lag ovenpaa hinanden, -og Alt viste sig saaledes at være i høieste Grad tilfredsstillende -paa en forfærdelig Stank nær, naar man fra den -læ Side nærmede sig Klippen. Baadene bleve samlede, -der blev holdt Raad, og efter Chefens Anviisning blev nu -en systematisk Plan lagt, angaaende hvorledes Angrebet -skulde gaae for sig.</p> - -<p>Det bestemtes, at man skulde lande paa begge Sider -af Klippen, noget bagved den Skraaning, paa hvilken -Sælhundene vare leirede. Man skulde kravle op, Officererne -i Spidsen, indtil man var naaet op til henad Klippens -halve Høide. Naar dette var skeet, skulde man paa -givet Signal trænge ind i lige Linie fra begge Sider og -saaledes afskære den hele Trekant af de øverst liggende -Sælhunde; Blodbadet skulde her begynde, men man skulde -ikke rette noget særligt Angreb imod Sælhundene nedenfor -den angivne Linie, hvorimod den hele Masse ovenfor<span class="pagenum"><a id="Side_106"></a>[106]</span> -denne skulde angribes med kraft, og, da Dyrene vilde -være fuldstændig afskaarne, maatte de ufeilbarlig alle -blive vort Bytte.</p> - -<p>Man skred til Værket. Mandskabet var mulig endnu -mere kamplystent end Officererne, og efter endeel Vanskelighed -ved at finde en Landingsplads under den temmelig -stærke Dønning, som altid findes paa disse Kyster, kom -man endelig iland, dog meget længer fjærnet fra champ -de bataille, end man oprindelig havde tænkt sig. Iland -kom man imidlertid, og nu begyndte Klavringen op ad -den ujævne Klippe. Næppe noget Ord blev vexlet; med -spændt Opmærksomhed lyttede man efter enhver Lyd, -der kunde tyde paa Bevægelse blandt Sælhunde-Massen, -og næsten var det lykkedes os at naae vort Maal, da der -med eet hørtes en Buldren, blandet med Skrigen og -Raaben af Mennesker, som vare disse stedte i Livsfare. -Skyndsomst søgte vi naturligviis hen til Plateauet og -kom her netop tidsnok til at see de sidste Sælhunde -rulle sig ud i Vandet. Plateauet var tomt, Sælhundene -vare borte, hvorimod der nede i Vandet saaes flere af -vore Folk, der øiensynlig vare i Fare for at drukne. -At svømme er en temmelig sjelden Færdighed hos franske -Mandskaber, der ofte recruteres heelt inde i Landet, og -noget ganske Andet blev der for os at tænke paa end -at skyde Sælhunde. Matroser og Sælhunde vare dertil -saaledes blandede imellem hverandre udenfor Klippen, at -man vel maatte have vogtet sig for at løsne noget Skud, -og fra vort ophøiede Standpunct saae vi med Spænding -Fartøierne ile de Forulykkede tilhjælp, der hverken lode<span class="pagenum"><a id="Side_107"></a>[107]</span> -det mangle paa Raaben eller paa Skrig i den Nød, -hvori de vare stedte.</p> - -<p>Heldigviis lykkedes det at faae dem Alle fiskede op, -og, efterat det hele Selskab atter var kommet i Fartøierne, -og det første Indtryk af Skuffelse nogenledes havde sat -sig, begyndte man efterhaanden at søge at komme til -Klarhed om, hvorledes det egentlig kunde være gaaet til, -at de efterstræbte Sælhunde, der ved vor Nærmelse syntes -at være saa trygge, som om de paa deres Leie skulde -sove til Dommedag, saa pludselig vare blevne opskræmmede -og istedenfor at blive vort Bytte, tværtimod nær -havde taget Livet af deres Angribere.</p> - -<p>Det viste sig da, at det bageste Mandskab i Colonnen, -altsom vi møisommeligen kravlede op ad Klippen, -ikke havde været istand til at tæmme sin Utaalmodighed. -Istedenfor at oppebie det aftalte Signal, da den -samlede Manøvre skulde gaae for sig, vare Folkene i -deres blinde Iver blevne forledede til fra den ene Side at -gjøre et Indhug i Sælhunde-Massen. I fuld Tro til, at -det vilde være en let Sag at gjøre det af med Dyrene, -vare de stormede ind blandt disse; men her vare de -komne ind paa et saa glat og slibrigt Terrain, at de -under deres Anstrengelser med Baadshager og Køller -havde mistet Fodfæste. De nærmeste Dyr havde imidlertid -mærket, at der var Fare paafærde, en særegen Lyd, -som en Slags Grynten eller Gjøen, havde gjenlydt over -hele Klippen, og i et Nu begyndte den hele Masse, -ligefra Toppen og nedefter, at sætte sig i en rullende -Bevægelse. Folkene vare tumlede overende, med Sælhunde -over sig og med Sælhunde under sig vare de<span class="pagenum"><a id="Side_108"></a>[108]</span> -blevne rullede afsted, indtil de plumpede i Vandet, og, -da vi naaede Plateauet, var Alt forsvundet. Kun i Havet, -lige nedenfor Klippen, var der endnu en Rest af Sælhunde -at see; ogsaa disse forsvandt, og hermed var Sælhundejagten -tilende. Ikke en eneste Sælhund blev Dagens -Udbytte.</p> - -<p>At de Iltre blandt Mandskabet, hvem denne haarde -Skuffelse maatte tilskrives, nær selv havde tilsat Livet, -maa Chefen have anseet for tilstrækkelig Straf og som -praktisk Advarsel om, ikke for Fremtiden at fravige en -given Ordre. Vist er det, at intet ondt Ord blev rettet -imod dem. Ned ad Klippen vare de blevne rullede i -Dynd og Sliim, og i den Grad vare deres Klæder blevne -gjennemtrængte, at end ikke det derpaa følgende Bad -var istand til at frigjøre dem for den Stank, der klæbede -ved dem. Der maatte endnu en extra Spuling til, før -man kunde komme dem nær.</p> - -<p>Mr. Bazoche var forstemt, da han kom ombord; -han har vistnok tænkt paa det gamle Ordsprog, at man -ikke bør sælge Bjørnens Skind, før man har fældet Dyret.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_109"></a>[109]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Besog_i_Danmark">Besøg i Danmark.</h2> - -</div> - -<p>I December 1825 forlod Fregatten „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“ -Valparaiso, og efter 53 Dages Reise ankrede vi paa Rio-Janeiros -Rhed. Her forblev Fregatten til Ankers i flere -Maaneder, og, da det lod sig forudsee, at denne Stilleliggen -endnu vilde vedvare i lang Tid, opnaaede jeg -Admiralens Tilladelse til med Briggen „<span class="gesperrt">Alacrity</span>“, der -overførte en fransk Diplomat til Frankrig, at vende tilbage -til Europa.</p> - -<p>I October 1826, altsaa netop tre Aar efterat jeg -havde forladt Danmark, ankom vi til Rochefort.</p> - -<p>Efter et kort Ophold i Bordeaux begav jeg mig til -Paris, og, da det alt forlængst havde været mit Ønske at -aflægge et Besøg i Fædrelandet, var jeg saa heldig ved -Velynderes Medvirkning at opnaae Tilsagn om, at jeg -ved min Tilbagekomst atter kunde gjøre mig Haab om -at blive gjenoptagen til Tjeneste ombord i franske Skibe.</p> - -<p>Midt i December, efter en anstrengende Landrejse,<span class="pagenum"><a id="Side_110"></a>[110]</span> -under hvilken jeg blandt Andet med den almindelige -Postbefordring tilbragte 35 Timer paa Veien fra Altona -til Kiel, ankom jeg til Kjøbenhavn, og stor var min -Glæde ved efter saa lang Tids Forløb paany at betræde -dansk Grund og atter befinde mig blandt Slægt og -Venner.</p> - -<hr class="tb" /> - -<p>I Begyndelsen at Mai 1827 afgik Orlogsbriggen „St. -<span class="gesperrt">Jan</span>“ til Vestindien. Briggen havde Ordre til at anløbe -Falmouth for derfra at overføre Øernes General-Gouverneur -— Gen. Scholten — til St. Croix, og, da der saaledes tilbød -sig en gunstig Leilighed for mig til at gjøre mig bekjendt -med de engelske Havne langs Canalen, opnaaede -jeg Admiralitetets Tilladelse til som Passageer at afgaae -med Briggen til England.</p> - -<p>Begyndelsen af dette Togt var i en særlig Grad -uheldig. Faa Timer efterat vi havde forladt Kjøbenhavn, -blev Chefen, Capt. Schultz, syg og maatte indlægges paa -Hospitalet ved Ankomsten til Helsingør. Capt. Thomsen -blev beordret til at overtage Commandoen i hans Sted; -men næppe vare vi komne Sundet ud, før Briggens -Næstcommanderende, Lieutn. Bille, blev saa stærkt angreben -af Rosen i Ansigtet, at han i længere Tid maatte -forblive indespærret i sit Lukaf. Ogsaa Briggens yngste -Officeer, Lieutn. C. Krieger, blev syg, saa at mit Tilbud -om at dele Tjeneste med den eneste tiloversblevne Officeer -af Briggens Besætning blev modtaget med Paaskjønnelse.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_111"></a>[111]</span></p> - -<p>Efter en lang og kjedelig Fart over Nordsøen naaede -vi Portsmouth, hvorfra Depecher fra Udenrigsministeriet -skulde afsendes til London. Opholdet blev kun kort, -men var nær blevet skjæbnesvangert, da Lodsen under -Udseilingen satte os paa Grund under høist mislige Omstændigheder. -Det blæste en torebet Mærsseilskuling, og -i tre Qvarteer huggede Briggen saa voldsomt imod Grunden, -at der var overhængende Fare for, at Reparation i -Dok og deraf følgende Forhaling af Reisen vilde blive -nødvendig. Briggen holdt imidlertid, og det stigende -Vande bragte os atter flot, hvorefter vi et Par Dage senere -ankrede ved Falmouth. Her tog jeg Passage i et -Dampskib, der anløb Dartmouth, tilbragte nogle Dage i -Plymouth, besøgte Weymouth og Portsmouth, hvorfra jeg -med en fransk Æggehandler, eller vel snarere et Smuglerfartøj, -gik over Canalen til Cherbourg. — Over Havre -og Rouen gik Rejsen derfra videre til Paris.</p> - -<p>Under mit Ophold i Danmark var det lykkedes mig -ved General Bülows Indflydelse at opnaae Premierlieutenants-Charakteer. -Ved Ankomsten til Paris gik mine Bestræbelser -ud paa at bringe det franske Marineministerium -til at godkjende denne Forfremmelse, og blandt dem, til -hvem jeg henvendte mig i denne Anledning, var ogsaa -Admiral Missiessy, tidligere Høistcommanderende over -Flaaden ved Antwerpen, og hvis Commando min Fader -altsaa i flere Aar havde været underlagt. Admiralen var -i høieste Grad forekommende imod mig; med stor Redebonhed -lovede han at skulle tage sig af Sagen og tilføiede -under Samtalens Løb, at han ikke skulde undlade ligeoverfor -Ministeren at fremhæve min Tjeneste i sin Tid<span class="pagenum"><a id="Side_112"></a>[112]</span> -paa Scheldeflaaden. Den velmenende Admiral gjorde sig -næppe Rede for, at denne Tjeneste indskrænkede sig til, -at jeg i nogle Maaneder som sex Aars Purk havde opholdt -mig hos min Fader ombord i hans Flagskib Linieskibet -„<span class="gesperrt">Pultusk</span>“, førend min Fader satte mig i Huset -hos en Søster af sig inde i Vogeserne.</p> - -<p>Naturligviis er det mig ubekjendt, hvorvidt den ovenberørte -Tjeneste lagde nogen afgjørende Lod i Vægtskaalen -til min Fordeel; men vist er det, at jeg faa Dage -efter modtog Ordre at begive mig til Toulon, for der -som lieutenant de vaisseau at tiltræde Tjeneste ombord -i et af de Orlogsskibe, som ved den Tid vare under Udrustning -for at afgaae til Levanten.</p> - -<p>23 Aar gammel fandt jeg mig altsaa betroet Commando -som Qvarteerchef i et Linieskib og blev samtidig -dermed stillet lige i Grad med Capitain i Hæren, ifølge -de for den franske Krigstjeneste gjældende Love.</p> - -<p>Belært af tidligere Erfaring forespurgte jeg mig i -Marineministeriet om det Tidspunct, da de anførte Skibe -kunde antages at ville afgaae til deres Bestemmelse. Man -svarede, at det hermed havde temmelig lange Udsigter, og -at der i ethvert Tilfælde ikke var Anledning for mig til -at paaskynde min Reise. Jeg gav mig altsaa god Tid, -reiste til Montpellier for at besøge en Kammerat fra „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“, -besøgte senere i det storartede Marked i Beaucaire, -hvis Betydning i vore Dage vistnok betydelig er aftagen, -og ankom om Morgenen den 30te Juli til Toulon, -hvor jeg naturligviis strax meldte mig til vedkommende -Øvrighed — le Major-Général. Modtagelsen fra dennes -Side var imidlertid langt fra at være venlig. Der var<span class="pagenum"><a id="Side_113"></a>[113]</span> -ankommen telegraphisk Ordre fra Paris, meddeelte han -mig, til at paaskynde Skibenes Udrustning til Levanten -og snarest muligt at afsende dem til deres Bestemmelse; -man havde alt i længere Tid ventet mig, „og, var De -ikke ankommen nu“, fortsatte han, „vilde en anden Officeer -være bleven commanderet til at træde i Deres Sted. -— Naar vil De være istand til at tiltræde Tjeneste ombord“? -— „Om to Timer“ — svarede jeg, og en Time -efter modtog jeg Ordre til i Henhold til Bestemmelse -fra Marineministeriet som lieutenant de vaisseau at træde -til Tjeneste ombord i 74 Kanonskibet „<span class="gesperrt">Scipio</span>“, der laa -seilklart paa Rheden. — Inden Middag havde jeg meldt -mig til Tjeneste i Skibet, og den paafølgende Dag, 31te -Juli 1827, afgik vi til de græske Farvande.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_114"></a>[114]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Linieskibet_Scipio">Linieskibet „Scipio“.</h2> - -</div> - -<p>Linieskibet „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ blev commanderet af Mr. le -Baron Milius, capitaine de vaisseau. Denne Officeer havde en -kun lidet tiltalende Fortid. Under det første Keiserdømme -havde han været Chef for Fregatten „<span class="gesperrt">Didon</span>“, der efter en -ubetydelig Fegtning blev erobret af en engelsk Fregat, -som det hed sig, fordi Misfornøielsen ombord var saa -stor, at Mandskabet foretrak at komme i et engelsk -Fangeskib, fremfor at blive under Baron Milius’ Commando. -„<span class="gesperrt">Didon</span>“ løsnede kun faa Skud; istedenfor at ansætte -Kuglerne for Kanonerne, kastede Laderne dem -overbord, og hverken med Trusler eller med Bønner var -Mandskabet at formaae til at gjøre Modstand. Milius blev -senere udvexlet, kom til Paris og fremstillede sig ved en -almindelig Audients i Tuilerierne. Han var stor, af et -imponerende Ydre og tiltrak sig Keiserens Opmærksomhed. -Da Keiseren paa Forespørgsel erfoer, at det var -Capt. Milius, gik han hen til ham med de Ord: „Det er<span class="pagenum"><a id="Side_115"></a>[115]</span> -dristigt af Dem at fremstille Dem her for mig: De har -overgivet en af mine smukkeste Fregatter; forføi Dem -bort og viis Dem ikke mere for mine Øine!“ Faa Dage -efter havde han sin Afsked. Activitet og Dygtighed kunde -imidlertid ikke frakjendes Baron Milius. Man havde disse -Egenskaber behov, og Milius blev senere ansat i den -italienske Marine, hvor han som Værftchef i Venedig saa -at sige skabte den stærke Flaadeafdeling i det adriatiske -Hav, som forefandtes ved Keiserdømmets Fald.</p> - -<p>Mr. Milius besad mange af de Egenskaber, der danne -en udmærket Mand; kun var han aldeles blottet for den -Gave at behandle Undergivne. I sit Fag stod han tilbage -for Faa, kun var han Sømand paa anden Maade, -end dette opfattedes af den yngre Generation; han hang -ved gamle Skikke og Sædvaner med en forunderlig -Haardnakkenhed, lod haant om ethvert Fremskridt, der -var blevet gjort i de sidste femten eller tyve Aar, siden -han sidst var tilsøes, og saae som Følge heraf ned med -Ringeagt paa alle Officerer fra en nyere Tid, paa hvilken -Foragt han saavist ikke ved nogen Leilighed lagde -Dølgsmaal. Saarende ved enhver Leilighed saavel i -Mine som i Adfærd, bestandig misfornøiet, heftig, opfarende, -rastløs, jog han Officerer og Mandskab fra et Arbeide -til et andet, uden System, alene tilskyndet af Øieblikkets -Indskydelse, og i sin blinde Iver lykkedes det -ham saa aldeles at desorganisere og demoralisere det -ombordværende Mandskab, at dette tilsidst, efterat jeg -havde forladt Skibet, bragtes til Oprør, og at 37 Mand -af Besætningen ved Krigsret bleve dømte til haarde eller -infamerende Straffe.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_116"></a>[116]</span></p> - -<p>Saaledes var Mr. Milius. Ved hans Side stod som -Næstcommanderende Mr. Durbec, capitaine de frégate, Provençaler, -der talte Ondt til Chefen om Officererne og -ligeoverfor Officererne gav sit onde Lune Luft angaaende -Chefens Befalinger. Dette kunde naturligviis ikke bidrage -til at bringe større Fordragelighed tilveie, og „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ -vilde have været et Helvede, dersom Livet i Officeersmessen -ikke havde dannet en Modsætning til al den -Ufred og Misfornøielse, der gjorde sig gjældende udenfor -dens Kreds. Et Aar var jeg ombord i „<span class="gesperrt">Scipio</span>“; dets -Togt var lærerigt, dog mest i negativ Retning ved at -vise, hvorledes Tingene ikke skulde være — behageligt blev -det aldrig.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_117"></a>[117]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Ombordragning">Ombordragning.</h2> - -</div> - -<p>Efterat den forenede fransk-engelsk-russiske Escadre, -11 Linieskibe og endeel Fregatter stærk, en Tidlang -havde krydset udenfor Navarino, i hvilken Havn den -tyrkisk-ægyptiske Flaade havde samlet sig, stod Admiral -Rigny med underhavende Skibe i September 1827 østefter. -Styrken, der var ham underlagt, bestod af fire Linieskibe: -„<span class="gesperrt">Breslau</span>“, „<span class="gesperrt">Trident</span>“, „<span class="gesperrt">Provence</span>“ og „<span class="gesperrt">Scipio</span>“, -Fregatten „<span class="gesperrt">Syrêne</span>“, hvorombord Admiralen havde sit -Flag, tre andre Fregatter samt endeel mindre Fartøier. -Den 30te September om Aftenen vare vi komne op under -Cerigo, Vinden var skral, og til Escadren blev gjort Signal -til at gjøre sit Bedste for at krydse østefter i det -snevre Farvand imellem Øen Cerigo og Servi. Jeg -havde Første-Vagt. Det var just ikke nogen let Sag -under Krydsningen at undgaae Escadrens andre Skibe, -naar disse over den modsatte Boug kom staaende ind<span class="pagenum"><a id="Side_118"></a>[118]</span> -imod os. Der var fra Tid til anden Anledning, som -Franskmanden siger, „de faire des cheveux gris“; men -efterat den combinerede Flaade i August og September -havde ligget samlet og sammenpakket udfor Navarino, vare -vi efterhaanden blevne vante til at gaae fri af hinanden -under vanskelige Omstændigheder, og med en smuk -Brise af OSO. fortsattes Krydsningen Natten igjennem.</p> - -<p>Afløst fra min Vagt var jeg ved Midnat kommen -tilkois, da jeg omtrent Kl. 2 blev vakt ved et forfærdeligt -Stød. Min første Tanke var, at man havde løbet -Skibet paa Land. I største Skynding kommer jeg op -paa Dækket og skimter da lige for Agtertrappen en -umaadelig stor, mørk Masse, der under forfærdelig Bragen -og Larmen borttager Alt, hvormed den kommer i Berørelse, -knuser Røster, Udenbords-Varerundholter, og Jolleboms-Fartøier, -vælter Skandsekanoner, efterladende, hvad -jeg senere fandt at være en Botelur, stikkende ind igjennem -en af Kanonportene, altsom den langsomt og majestætisk -sakker agterud. Forstyrrelsen paa Dækket var -næppe til at beskrive. Alle skrege og raabte i Munden -paa hverandre, man troede, at Skibet skulde synke, -og, da der ikke gaves nogen ordentlig Commando i Skibet, -løb man om imellem hinanden uden Maal eller Øiemed.</p> - -<p>Baron Milius var imidlertid kommen paa Dækket. -Ved slige fremtrædende Leiligheder benyttede han en -„Sprach-Trompet“, en Raaber, fem Fod lang, der havde -sin Plads oppe paa Hytten, og som han holdt for Munden -med begge Hænder. Denne Sprach-Trompet maatte -nu gjøre Nytte, og, havde Skraal og Forstyrrelse hidtil -været almindelig, saa blev Spectaklet nu om muligt endnu<span class="pagenum"><a id="Side_119"></a>[119]</span> -værre. Noget Lignende har jeg aldrig oplevet ombord: -Man maa have tjent under Provençalere for at kunne -gjøre sig et Begreb om, hvad de i Retning af Skrig og -Skraal kunne præstere.</p> - -<p>Saameget fik vi at vide, at det var Linieskibet „<span class="gesperrt">Provence</span>“, -der var løbet paa os. Der blev gjort Signal for -Ulempe. Admiralen kom ned til os, og beundre maatte -man, hvorledes „<span class="gesperrt">Syrêne</span>“ i den mørke Nat, ikkun fra -Tid til anden oplyst ved Blinkfyr og Raketter, manøvrerede -omkring os paa Praieraabs Afstand for at erfare, -hvad der var paafærde. Vor Stormast var knækket omtrent -20 Fod over Dækket. Toppen stod vel endnu; -men Reisningen heldede i en Vinkel af 10 til 15 Grader -bagbord over, truende hvert Øieblik med at styrte ned. -Belyst ved Blinket af Blaalys og de opsendte Raketter -saae det Hele høist farligt ud.</p> - -<p>Naturligviis bleve Seilene paa Storreisningen med -Forsigtighed opgivne, Skaaler bleve paalagte Stormasten, -saa godt som dette lod sig gjøre, og Storseilet blev beslaaet. -Man saae nu, at Reisningen syntes at ville blive staaende, -og Folk bleve sendte tilveirs for at beslaae Storemærsseil. -Under al den Uorden ombord medtog dette en forfærdelig -lang Tid. Der blev raabt om at hale op, snart -i et Givtoug, snart i en Gaarding, men Ingen hørte efter, -og i Mørket syntes Underofficerer og Mandskab at være -lige forvildede. „Hal op i Storemærse-Buggaarding!“ lød -det fra Veiret, — forgjæves; „Hal op i Mærse-Buggaarding!“ -lød det paany, men lige meget hjalp det, og efter -endeel Gjentagelser i forskjellige Tonarter lod endelig den -store Raaber fra Hytten sig høre: „Mr. Durbec, vil De<span class="pagenum"><a id="Side_120"></a>[120]</span> -lade hale op i Storemærse-Buggaardinger!“ — Intet -Svar. Atter lød Chefens barske Stemme: „Mr. Durbec, -vil De øieblikkelig lade hale op i Mærse-Buggaardinger; -hvorfor sørger De ikke for, at min Ordre strax bliver -udført?“ — „Fordi min Post er paa Bakken“, lød Svaret, -„og jeg Intet har med Storemærse-Buggaardinger at bestille.“ -— „Deres Post“, lød det fra den opirrede Chef, -„er overalt, hvor der er Fare paafærde; De burde være i -Mærset, Mr. Durbec, under nærværende Omstændigheder.“ -— „I Mærset!“ skreg den forbittrede Næstcommanderende, -hvis provençalske Blod meer og meer kom i heftig -Bevægelse, „I Mærset? En capitaine de frégate’s -Post kan aldrig være i Mærset; men De er urimelig, Mr. -le Commandant, i denne Fordring som i alt Andet.“ Der -begyndte nu en Scene, hvis Mage man har Vanskelighed -ved at forestille sig. Igjennem Sprach-Trompeten sendte -Chefen Irettesættelser forud til sin Næstcommanderende, -hvilke denne fra Bakken, igjennem sin Raaber, med Heftighed -besvarede. Man tænke sig dette med Accompagnement -af skrigende Folk tilveirs, af skraalende Folk paa -Dækket, i den mørke Nat, med Storreisningen dinglende -over Hovedet paa os, truende hvert Øieblik med at styrte -ned, og man vil kunne forestille sig den grændseløse -Forvirring, hvortil denne Scene maatte give Anledning. -Endelig praiede Chefen: „Mr. Durbec, De giver et høist -strafværdigt Exempel til det hele Mandskab.“ Mr. Durbec -var efterhaanden bleven rasende. Forbittret tilraabte -han Chefen: „Mandskabet saavelsom jeg ere enige i, at -vi aldrig ere blevne behandlede som ombord i dette -fordømte Skib. Enhver føler sig ulykkelig, Mr. le Commandant,<span class="pagenum"><a id="Side_121"></a>[121]</span> -ved at staae under Deres Commando, og -jeg —“. Her afbrød Sprach-Trompeten den videre -Fortsættelse: „Mr. le capitaine, jeg skal indberette Deres -Forhold til Ministeren, begiv Dem øieblikkelig ned i -Arrest!“</p> - -<p>Jeg var greben af Forbauselse! Aldrig havde jeg -tænkt mig, at noget Lignende kunde foregaae i en Orlogsmand. -Der gaves imidlertid ikke synderlig Tid til vidtgaaende -Betragtninger: der var fuldtop for enhver Officeer -at tage Vare, og Natten gik hen med at søge at -bringe nogen Orden i al den Uorden, som fandtes ombord.</p> - -<p>Ved Dagningen fik vi Slæbetoug fra Linieskibet -„<span class="gesperrt">Breslau</span>“, og ved Middag ankrede vi i Bugten ved Servi. -Om Aftenen kom „<span class="gesperrt">Provence</span>“ til Ankers i vor Nærhed, -og det viste sig da, at hele dets Forskib var beskadiget, -og at det dertil havde mistet sit Bougspryd, rimeligviis -ved, at dette var tørnet mod vor Stormast under Paaseilingen.</p> - -<p>Samtidig hermed kom vi til Klarhed om, hvorledes -Paaseilingen var gaaet for sig. Med Bagbords Halse -stod „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ ind mod Cerigo, da der varskoedes for en -Seiler forude i Læ. Den vagthavende Officeer skynder -sig forud, kan først Intet see, kan derefter ikke blive -enig med sin svagsynede Næstcommanderende om, hvorledes -Seileren ligger, og giver endelig Ordre til at lægge -Roret op. Imidlertid er man kommen hinanden saa nær, -at man ved at falde af troer at løbe lige ombord i den -fremmede Seiler; der bliver givet Contraordre, Roret bliver -lagt ned, og der bliver praiet til den anden Seiler, at -han skal falde af; denne raaber, at han ligger i Vending;<span class="pagenum"><a id="Side_122"></a>[122]</span> -man veed ikke, hvad man først skal gribe til, man griber -til slet Intet, og faa Øjeblikke efter er man ombord i -hinanden. Dette er Ombordragningernes almindelige Historie.</p> - -<p>En Mærkelighed var det, at en Mand ombord i -„<span class="gesperrt">Provence</span>“, der havde forstukket sig paa det efter al -Sandsynlighed sikreste Sted i Skibet, nemlig inde i Vulingen, -for at faae et Blund under sin Vagt, blev knust ved -Ombordragningen; dog endnu mærkeligere var det, at -samme Mand alt forlængst var bleven udslettet af Skibets -Ruller som afgaaet ved Døden, da han var bleven forvexlet -med en anden Mand, der udfor Algier var død af -Feber. Dette synes just ikke at tale for synderlig Orden -ombord i det omhandlede Linieskib.</p> - -<p>Med Resten af Escadren fortsatte Admiral Rigny -Reisen østerefter, og de to havarerede Skibe bleve overladte -til sig selv. Inden Admiralen forlod os, var imidlertid -en Commission bleven nedsat for at undersøge -Skibene, og samtidig dermed var der givet Ordre til, at -det mindst beskadigede Skib skulde udbedres paa det -andet Skibs Bekostning. Med Spænding imødesaae vi -naturligviis Resultatet af denne Undersøgelse. Heldigviis -faldt den ud til vor Fordeel. Det første, vi reqvirerede -fra „<span class="gesperrt">Provence</span>“, var dens Stormast, og et vanskeligt og -besværligt Arbeide begyndte nu for os paa Servi’s aabne -Rhed med at udtage Stumpen af vor knækkede Mast og -med at indsætte den nye med de ufuldkomne Midler, -der stode til vor Raadighed. Efter 14 Dages Forløb -vendte Admiralen tilbage; vi vare da atter seilklare, og -den 13de October stode vi med ham og den øvrige<span class="pagenum"><a id="Side_123"></a>[123]</span> -Escadre vesterefter mod Navarino. Ogsaa „<span class="gesperrt">Provence</span>“ -forlod Servi ved samme Tid. Med en Storstang som -Varemast og en anden Stang som Bugspryd saae den -heelt havareret ud. Den sendtes til Toulon for at -reparere.</p> - -<p>Chefens næsten daglige Omqvæd, lige siden vi forlode -Toulon, havde været: „Ikke en Eneste er der, som -tager sig af Tjenesten herombord, aldrig har jeg troet at -kunne træffe en Officeersbesætning saa blottet for al -Kundskab til sit Fag. Ingen er her, som kan staae -mig bi, selv maa jeg være overalt, see Alt, gjøre Alt; -det er ikke til at holde ud!“ Om mig havde han faaet -den Idee, at mit skarpe Syn især var fremtrædende om -Natten. Han betragtede mig som en Slags Albino. -Som Følge heraf blev jeg, til min Ærgrelse, ikke sjelden -kaldet paa Dækket ifølge Chefens Ordre efter min Nattevagt, -naar man troede at skimte Land eller øine Fyr. -Jeg troer, at jeg tilfredsstillede ham; thi den jævnlige Udpurring -vedblev, og mulig kan denne supponerede Natteseen -have bidraget til at hæve mig i Baron Milius’ Omdømme.</p> - -<p>Naar han om Natten kom paa Dækket, var hans -første Spørgsmaal til den vagthavende Officeer: „Hvor er -Admiralen?“ Derpaa fulgte Spørgsmaal om de øvrige -Skibe i Escadren, og vee den Officeer, som ikke var -istand til at udpege den Seiler, som Spørgsmaalet gjaldt! -Var et eller andet af Escadrens Skibe blevet tabt af Sigte, -kunde det aldrig falde ham ind, at Skylden herfor kunde -ligge hos dette Skib, der kunde være kommet bort fra -sin Post; Feilen maatte nødvendig ligge i Mangel paa tilbørlig<span class="pagenum"><a id="Side_124"></a>[124]</span> -Opmærksomhed fra den vagthavende Officeers Side, -og Omqvædet begyndte da forfra, blandet med Jamren -og Beklagelse.</p> - -<p>Efter Ombordragningen med „<span class="gesperrt">Provence</span>“ blev det -om muligt endnu værre. En Nat kommer han paa -Dækket; min Ven Godin har Vagt. Han gjør nøiagtig -Rede for de forskjellige Skibe, indtil Mr. Milius spørger -om „<span class="gesperrt">Breslau</span>“, hvortil Godin svarer, at den er ude af -Sigte. Naturligviis giver Mr. Milius sin Forbittrelse Luft, -medens han i Kikkerten speider efter det bortkomne -Linieskib; med eet opdager han en svag Lysning i Horizonten -og udraaber: „Er det ikke, som jeg siger, maa -jeg ikke see Alt! Der er jo „<span class="gesperrt">Breslau</span>“ henne i Sydost.“ -Godin sætter Kikkerten for Øiet, seer hen i den angivne -Retning og finder ud, at det ikke er nogen Lysning fra -„<span class="gesperrt">Breslau</span>“, man seer, men derimod den opgaaende Maane. -„Maanen!“ udbryder Mr. Milius, „Maanen!“, og med -Tanken henvendt paa Maanen spadserer han i nogen -Tid op og ned ad Hytten. Lysningen kommer imidlertid -nærmere, rimeligviis har det været Skinnet af en Nathuuslampe, -der er kommet til Syne, og efter nogen Tids -Forløb viser Omridset sig af det store Skib, der alt mere -og mere nærmer sig for at søge sin Post. Denne Tildragelse -glemte Mr. Milius aldrig. Naar han jamrede sig -over at maatte gjøre Alting selv, at Ingen forstod sin -Gjerning, hed det jævnlig i Fortsættelse deraf: „Men -hvorledes skulde det vel kunne gaae i et Skib som dette, -hvor Ingen uden jeg er istand til at see. Der er nu -Mr. Margon“ — vagthavende Officeer paa Bakken, da<span class="pagenum"><a id="Side_125"></a>[125]</span> -„<span class="gesperrt">Provence</span>“ seilede paa os — „han er blind paa begge -Øine; Mr. Vandockum, han seer kun om Natten, og -saa Mr. Godin! Nei det er altfor galt, Mr. Godin -tager Linieskibet „<span class="gesperrt">Breslau</span>“ an for Maanen!“ Denne -Tirade maatte Godin ofte høre gjentaget i Messen; selv -var han altid den Første til at lee ad denne mærkelige -Feiltagelse.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_126"></a>[126]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Mr_Godins_Endeligt">Mr. Godins Endeligt.</h2> - -</div> - -<p>Ved „<span class="gesperrt">Scipio</span>“’s Ankomst til Toulon afgik Godin fra -Skibet og blev ansat ved Værftet. En mørk og uhyggelig -Aften i Januar Maaned sad jeg i al Ro og nød min -Kaffe i Café de la marine, da min Ven Godin, indsvøbt -i en stor Kappe, traadte ind. Jeg søgte at overtale ham -til at drikke Kaffe med mig, men dertil, meente han, var -der ikke tilstrækkelig Tid, da han skulde ind at rondere -paa Værftet. Jeg kjendte hans Smag og foreslog ham -dog idetmindste at tage et Glas „Absinthe“; dette meente -han kunde gjøres af i en Fart; jeg troer endogsaa, at -han fandt Tid til at tømme to Glas, hvorefter han trykkede -mig i Haanden, sagde, at det havde været ham en udmærket -Hjertestyrkning, og begav sig afsted for at røgte -sin tjenstlige Gjerning.</p> - -<p>I Porten til Værftet eller Arsenalet stod en Gefreider -med en stor Lanterne tilligemed to Mand af Vagtmandskabet<span class="pagenum"><a id="Side_127"></a>[127]</span> -og ventede paa Lieutenanten. Ved hans Ankomst satte -Ronden sig i Bevægelse, Lanternen forrest, saa Lieutenanten, -medens de to Mand sluttede Toget. Regnen -faldt ned strømmeviis, og haarde Vindstød bebudede -Mistralens Komme. Man var naaet over en Bro, der -istedenfor fast Gelænder havde lave Opstandere med løse -Kjæder imellem, som forhen ved Indgangen til det kongelige -Theater, og i Mørket søgte man hen imod den -nærmeste Bygning, som kunde afgive noget Læ imod -Blæsten, da Gefreideren pludselig spørger: „Hvor er -Lieutenanten?“ De to Mænd komme til, ogsaa de havde -tabt Lieutenanten af Syne; ved Lanternens Skin leder -man efter Lieutenanten; men ingensteds er han at finde. -Man søger tilbage til Vagten, afgiver Melding, Mandskab -bliver sendt ud i alle Retninger, men forgjæves. Først -den paafølgende Dag fandtes den ulykkelige Godin, indsvøbt -i sin Kappe, som Liig i Canalen, der fra Havnen -fører ind igjennem Toulons Værft. Det maa antages, at -han den foregaaende Aften, da han med Kappen sluttet -om sig gik over Broen, ved et Vindstød er bleven svungen -hen til den ene Side, at han i Mørket er kommen Randen -for nær, er snublet over den hængende Kjæde, der skulde -tjene til Gelænder, og er derved falden i Vandet. Vinden -har overdøvet hans Anskrig, Kappen har hemmet hans -Bevægelser, og Resultatet var en brat og uventet Ende -paa hans Liv.</p> - -<p>Aldrig tænker jeg paa Godins Endeligt, uden at -dertil knytter sig Erindringen om hans venlige Afsked -fra mig hiin Aften i Café de la marine. Bevidstheden<span class="pagenum"><a id="Side_128"></a>[128]</span> -om, at han skyldte mig sin sidste Nydelse her i Livet, -har altid staaet for mig som en tilfredsstillende Tanke, -og hvor ubetydelig Tingen end er i sig selv, har jeg -dog jævnlig forestillet mig, at Godin sendte mig Tak -for den sidste Venlighed, som i denne Verden blev ham -tildeel.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_129"></a>[129]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Navarino-Slaget">Navarino-Slaget.</h2> - -</div> - -<p>Ombord i Linieskibet „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ deeltog jeg i Slaget -ved Navarino den 20de October 1827.</p> - -<p>Paavirket af den Enthusiasme, der overalt gjenlød -for Grækenlands Frihed, afsluttedes den 6te Juli 1827 -en Tractat i London imellem Frankrig, England og Rusland, -med det Formaal at bringe den fortvivlede Kamp -tilende, der alt i flere Aar havde bragt Skarer af unge -Mænd fra saagodtsom alle Europas Lande til som Frivillige -at stille sig under det græske Banner. Grækernes Sag -kunde ved det anførte Tidspunct ansees for tabt. Paa -nogle Fæstninger nær var næsten hele Morea i Tyrkernes -Vold; Uenighed imellem Grækerne indbyrdes lammede -ethvert af deres Foretagender, og, medens man i Europa -høit priste de græske Anføreres Frihedsfølelse og Fædrelandssind, -viste der sig hos mange af disse en Egenkjærlighed -og en Hensynsløshed, der selv hos deres Undergivne -maatte svække den Tillid, paa hvilken hine Anføreres<span class="pagenum"><a id="Side_130"></a>[130]</span> -Adkomst til Magten saagodtsom udelukkende var begrundet. -I Forbindelse med disse forkastelige Egenskaber viste der -sig ofte en Letsindighed, der især under Tyrkernes Beleiring -af Athen traadte frem paa en oprørende Maade. -Fra de philhelleniske Comiteer, der flere Steder og navnlig -i Schweiz havde dannet sig, var der over Triest og andre -Havne blevet tilsendt de beleirede Grækere saavel Klædningsstykker -som Ammunition og Levnetsmidler, hvilke Gjenstande -ved Skibenes Ankomst til Piræus bleve overleverede -til de græske Førere. I Athen var der Mangel paa disse -Fornødenheder, men endnu større Mangel paa dem var -der blandt Tyrkerne, der stode udenfor og beleirede Staden. -Under disse Omstændigheder øvede enkelte Førere saa -ringe Control, at en ikke ubetydelig Deel af de modtagne -Gaver blev solgt til Tyrkerne. Desværre viser denne -Handel, at den gængse Opfattelse af de græske Forhold -snarere var bygget paa historiske Minder end paa den -ikke altid tiltalende Virkelighed. Utvivlsomt have de -forskjellige Regjeringer været velbekjendte med de lidet -opmuntrende Tilstande i Grækenland; men den offentlige -Mening udtalte sig saa stærkt, at Regjeringerne tilsidst -fandt sig bevægede til at give efter.</p> - -<p>Som Følge af Londoner-Tractaten afsendtes en Flaade-Afdeling -fra franske Havne til Levanten. „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ udgjorde -en Deel af denne Escadre, og i Følge med Linieskibet -„<span class="gesperrt">Provence</span>“ forlode vi Toulon ved Juli Maaneds -Slutning. Vi anløb Milo — hvor den franske Consul -Mr. Brèt henrykt viste os en nylig opgravet og af ham -for den franske Regjerings Regning tilkjøbt Statue, den -siden af Alle beundrede <span class="gesperrt">Venus de Milo</span> — og samledes<span class="pagenum"><a id="Side_131"></a>[131]</span> -i Naussa paa Øen Paros med den øvrige fra Brest -udsendte Hovedstyrke, Linieskibene „<span class="gesperrt">Breslau</span>“ og „<span class="gesperrt">Trident</span>“. -Paa hvilken Maade vi skulde træde op til Fordeel -for Grækerne, vedblev imidlertid at være en Gaade, næppe -alene for os, men rimeligviis næsten i lige Grad for de -høie contraherende Magter selv, som i London havde -afsluttet den Tractat, der havde bragt os til de græske -Farvande.</p> - -<p>Denne herskende Tvivl bragte os til med Længsel -og Utaalmodighed at imødesee Fregatten „<span class="gesperrt">Syrène</span>“’s -Komme, ombord i hvilket Skib Contre-Admiral de Rigny’s -Flag ved den Tid vaiede. Admiral Rigny havde alt i -flere Aar været Commanderende for den franske Station -i Levanten; baade for Sømandsdygtighed og som Leder -af Diplomatiens Traade, hvad Orienten angik, havde han -alt dengang erhvervet sig et bekjendt Navn, og ved hans -Ankomst antoge vi, at det store Spørgsmaal skulde løses, -om vor Nærværelse betød Krig eller blot skulde indskrænke -sig til en fredelig Demonstration.</p> - -<p>Admiralen kom; men, som det saa ofte gaaer, Gaaden -løstes ikke. Escadren blev beordret til at holde krydsende -imellem Kysten af Morea og Øerne, og kort efter gaves -Ordre til at staae vesterefter hen imod Navarino. Her -stødte vi til den engelske Flaades Division, 3 Linieskibe -og nogle Fregatter stærk, og underlagde os Sir Edward -Codrington, der førte sit Flag ombord i Linieskibet „<span class="gesperrt">Asia</span>“. -Vi vare saaledes 7 Linieskibe samlede, da vi den 24de -September for første Gang fik den tyrkisk-ægyptiske Flaade -isigte under Sapienza-Øerne, tæt østenfor Navarino, iværk -med at krydse østerefter.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_132"></a>[132]</span></p> - -<p>Ligesom Stormagterne havde ogsaa Tyrkerne ved -denne Tid gjort en stor Anstrengelse for at føre Grækerkrigen -tilende. Foruden Tropper havde Mehemet-Ali, -Vice-Konge i Ægypten, i dette Øiemed fra Alexandrien -afsendt en Flaade, der paa Øerne i Archipelagus skulde -fuldføre det Udryddelsesværk, som det var lykkedes Ibrahim -Pascha, Vice-Kongens Søn, allerede tildeels at gjennemføre -paa selve Morea. Denne samlede Flaade — tyrkisk-ægyptisk-tunesisk -— eller idetmindste en større Deel af -den, var det nu, vi mødte paa dens Vei til Hydra, og -det lod sig forudsee, at, forsaavidt Expeditionen lykkedes, -vilde Hydra blive udsat for samme ulykkelige Skjæbne -som tidligere var overgaaet Scios, hvor Grusomheder bleve -udøvede, der selv under denne Krig kunde ansees for -enestaaende.</p> - -<p>Man indseer, at Gaaden, der allerede havde givet -Anledning til fuldt op af Væddemaal og af Gisninger -iblandt os, her truede med at blive løst. I to Dage forbleve -vi i umiddelbar Nærhed af den tyrkiske Flaade. -Man kan tænke sig, med hvor stor Interesse vi betragtede -disse tyrkiske Skibe, der undertiden vare os saa nær, at -flere af dem om Natten endog kom ind i vor Linie. -Enkelte svære Fregatter, byggede i Livorno og Marseille, -udmærkede sig ved sjelden Skjønhed, kun vansiredes de -fleste af de sværere Skibe ved at have et Fartøi opheist -tværs under Blinderaaen. Alle manøvrerede de slet, og -sikkert antager jeg, at, dersom det var kommet til Fegtning, -vilde vi have vundet en afgjørende Seier.</p> - -<p>Der blev underhandlet; Admiral Rigny løb med -„<span class="gesperrt">Syrène</span>“ ind til Navarino, og ved hans Bestræbelser<span class="pagenum"><a id="Side_133"></a>[133]</span> -lykkedes det at bringe en Overeenskomst tilveie med -Ibrahim-Pascha, ifølge hvilken Foretagendet imod Hydra -blev opgivet. Ibrahim var en Mand med fremragende -Dygtighed, ubøielig, stolt som alle tyrkiske Befalingsmænd, -og paa Admiral Rigny’s Forlangende om, at han skulde -sende de ægyptiske Skibe tilbage til Alexandrien, gav han -et bestemt Afslag. Aldrig, om man end anvendte Magten, -vilde han indvillige heri, og heller vilde han vove det -Yderste end forlade Morea uden paa sin Faders udtrykkelige -Befaling. Man forestillede ham, at ligeoverfor den Styrke, -hvorover man raadede, vilde ethvert Foretagende tilsøes -fra hans Side være frugtesløst; at, naar Stormagterne -i Alexandrien lagde Spørgsmaalet om Krig eller -Fred i Vægtskaalen, vilde Mehemet-Ali ikke kunne vægre -sig ved at udstede Ordre til den ægyptiske Styrkes Hjemkaldelse, -og omsider lykkedes det at bringe den anførte -Overeenskomst istand, ifølge hvilken den tyrkiske Flaade -skulde vende tilbage til Navarino. Samtidig hermed forpligtede -Ibrahim sig til uden Ophold at forlange nye -Forholdsordrer fra Alexandrien, samt endvidere til ikke -førend saadanne nye Ordrers Modtagelse at benytte sin -Flaade, hverken til nogetsomhelst Foretagende imod Rebellerne -eller til noget fjendtligt Skridt imod de allierede -Magters Styrke.</p> - -<p>Russerne, 4 Linieskibe og 3 Fregatter stærke, under -Ledelse af Contre-Admiral Haydn, der førte sit Flag -ombord i „<span class="gesperrt">Azof</span>“, stødte kort Tid efter til os. Endnu -nogen Tid efter forbleve vi udenfor Navarino; men, efterat -Overeenskomsten vel var afsluttet, ansaaes den samlede -Flaades Tilstedeværelse ikke længer for at være nødvendig,<span class="pagenum"><a id="Side_134"></a>[134]</span> -idetmindste foreløbigen; enkelte Krydsere bleve tilbage for -at iagttage, hvad vi allerede kaldte „Fjendens“ Bevægelser, -hvorefter Russerne begave sig til Malta og Admiral -Codrington til Zante, som dengang var en engelsk Besiddelse, -medens Admiral Rigny med Hovedstyrken af den franske -Escadre stod østerefter.</p> - -<p>Da var det, under Krydsning i det smalle Farvand -imellem Servi og Øen Zerigo, at Linieskibet „<span class="gesperrt">Provence</span>“ -om Natten løb ombord i „<span class="gesperrt">Scipio</span>“, ved hvilken Ombordragning -„<span class="gesperrt">Provence</span>“ foruden andre Havarier mistede sit -Bugspyd, og „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ fik sin Stormast knækket. Vor -Skade blev vel som tidligere anført udbedret ved, at -„<span class="gesperrt">Provence</span>“ afgav sin Stormast til os, hvorefter dette -Skib i havareret Tilstand blev sendt tilbage til Toulon; -men man kan tænke sig, hvor haardt det maa have -tynget paa Admiral Rigny netop paa dette Tidspunct at -see sin Styrke formindsket ved Tabet af en saa vigtig -Deel af den ham underlagte Escadre.</p> - -<p>Imedens „<span class="gesperrt">Scipio</span>“’s Udbedring gik for sig paa Servi’s -Rhed, og Stormagternes Flaade var spredt øster- og vesterpaa, -løb en tyrkisk Division ud fra Navarino og styrede -op imod Bugten ved Korinth, hvor Cochrane havde søgt -at bringe Grækerne Hjælp. Tyrkiske Skibes Udløben fra -Navarino maatte ansees som et Brud paa den sluttede -Overeenskomst; ved Underretning herom løb Admiral -Codrington med „<span class="gesperrt">Asia</span>“ og et Par tilstedeværende Fregatter -øieblikkelig ud fra Zante, han traf de tyrkiske Skibe -noget søndenfor Patras, og med Magt tvang han dem -til at vende tilbage til Navarino.</p> - -<p>Denne Begivenhed bragte de forenede Magters Flaader<span class="pagenum"><a id="Side_135"></a>[135]</span> -til skyndsomst paany at samle sig for Navarino. Ved -vor Ankomst dertil, ved Midten af October, var den -engelske og den russiske Escadre alt paa Stedet, og en -streng Blocade blev nu haandhævet for Indløbet til denne -Havn. Flere østerrigske Orlogsmænd, som vilde søge -derind, bleve afviste, Flaadens Smaaskibe krydsede om -Natten saagodtsom i Havneløbet, og hver Dag stode vi -i Linie lige ind under Fæstningsværkerne og udførte vore -Manøvrer. Det var en streng Tid for de vagthavende -Qvarteerchefer, især ombord i et Skib, der alt havde prøvet, -hvad en Ombordragning havde at betyde. Omgiven at -Linieskibe og Fregatter, i mørke October-Nætter, var det -næsten et Under, at Paaseilinger ikke fandt Sted, om man -end ganske sikkert ikke sjelden kom sin For- eller Agtermand -endeel nærmere end meget nær. Flere Gange kom -man næsten til at berøre hinanden; men af Ulykker forefaldt -der heldigviis dog ingen.</p> - -<p>Spændingen imellem Tyrkerne og den udenfor liggende -Flaade tiltog imidlertid med hver Dag. En engelsk Fregat, -der blev sendt ind til Navarino for at underhandle, blev -saagodtsom afviist, og Conferencer ombord i „<span class="gesperrt">Asia</span>“ -imellem vor Flaades Admiraler bleve alt hyppigere og -hyppigere. Under vore daglige Manøvrer vare vi istand -til at følge, hvad der foregik inde paa Navarinos Rhed, -og vi saae der, hvorledes Tyrkerne fortøiede deres Skibe -i Orden, ankrede dem med Spring, kort, syntes at gjøre -Alt færdigt til Forsvar i paakommende Tilfælde. Man -kunde efterhaanden forudsee, at Gaaden snart maatte -blive løst enten paa den ene eller paa den anden Maade.</p> - -<p>Aarstiden var vidt fremrykket; at holde Blocaden i<span class="pagenum"><a id="Side_136"></a>[136]</span> -lang Tid paa samme Maade som hidtil lod sig vanskelig -udføre, og endelig den 18de October om Aftenen Klokken -10, efter en langvarig Raadslagning ombord hos Admiral -Codrington, løb „<span class="gesperrt">Syrène</span>“’s Tender, Skonnertbriggen -„<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“, os agtenom og praiede til Chefen ifølge -Admiralens Ordre, at det var Hensigten den paafølgende -Dag at staae ind med Escadren til Navarino.</p> - -<p>Naturligviis blev denne Meddelelse modtagen med -Enthusiasme; dog hermed var endnu ikke Gaaden løst, -om det end var let at forudsee, at, naar de tvende -Flaader kom i saa umiddelbar Nærhed af hinanden, vilde -et enkelt Skud fra en af Siderne kunne blive Signal til -en afgjørende Kamp, hvis Følger kunde strække sig langt -ud over Moreas Grændser. Ogsaa synes dette Hensyn -længe at have afholdt Admiral Codrington fra at tage -nogen endelig Beslutning, der kunde medføre et saa overordentligt -Ansvar; det hedder sig, at det først var efter -Modtagelsen af en Depeche fra Lord-High-Admiral Hertugen -af Clarence, senere Kong William IV, „the sailor -King“, at han bestemte sig til at staae ind med Flaaden -til Navarino, idet Hertugen, der tidligere havde været -tilsøes under Sir Edwards Commando, i Marginen af -denne Depeche skal have skrevet med Blyant: „Go -on Ned!“ Dette Vink, udgaaet fra Marinens Høistcommanderende, -skal have været afgjørende for den engelske -Admirals Beslutning.</p> - -<p>Meddelelsen fra „<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“ foer som en elektrisk -Gnist igjennem hele Skibet. Øieblikkelig blev der purret -ud, man gik iværk med at rydde Batterierne, der blev -viist Spring agterfra og fastgjort til Sværankerne, og Alt<span class="pagenum"><a id="Side_137"></a>[137]</span> -blev gjort færdigt til Slag. Jeg troer, at Mr. Milius, -idetmindste blandt de franske Chefer, var den Eneste, der -i Nattens Løb i alle Enkeltheder beredte sig paa denne -Mulighed. I Activitet stod Mr. Milius ikke tilbage for -Nogen.</p> - -<p>Den 19de var det Stille. Flaaden laa ubevægelig, -og vi vare henviste til Gisninger, der naturligviis bleve -fremsatte i stort Antal. Cheferne kaldtes ombord til -Admiralen, Skibenes Poster bleve dem anviste, og der -blev givet Ordre til, at intet Angreb maatte finde Sted, -medmindre Tyrkerne begyndte Fjendtlighederne. For -det Tilfælde, at en Kamp skulde udvikle sig, og tyrkiske -Skibe under denne skulde overgive sig, blev der paa -den Høistcommanderendes Vegne givet streng Befaling -til, at intet tyrkisk Skib maatte besættes, selv om det -skulde stryge sit Flag, da ingen Krig var erklæret, og det -saaledes kunde forudsees, at Spørgsmaalet om Priser -senere kunde medføre særegne Vanskeligheder — kun -maatte det første Kanonskud, der faldt, ansees som Signal -til Fjendtlighedernes Begyndelse, og Enhver maatte da -gjøre sit Bedste.</p> - -<p>Dagen den 19de syntes aldrig at skulle faae Ende. -Den 20de om Morgenen endnu Stille; men ved Middag -sprang en let Brise op fra Syd-Ost; Slag-Orden blev -dannet, den engelske Division forrest, dernæst de franske -Skibe, agterst Russerne, hver Admiral i Spidsen for sin -Escadre, Fregatter og mindre Skibe i Læ af Linien.</p> - -<p>Klokken 1 blev gjort Signal til klart Skib, og for -første Gang hørte jeg Trommen lyde med Alvor og Betydning.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_138"></a>[138]</span></p> - -<p>Det var et stolt Syn i hiin Tid at see et Linieskib -beredt til at gaae en Fegtning imøde; Alt, hvad der til -daglig Brug belemrer Dækkene, saasom Skodder, Lukafer, -ja selv Skodderne, der danne Chefens Kahyt, er fjernet, -fra For til Agter har man fri Udsigt over den lange -Række Kanoner, der truende peger ud imod Fjenden. -Kanonbesætningerne staae opstillede langs Siderne af -deres Kanoner, beskjæftigede med at fjerne Alt, hvad der -kan hemme Skydningens Hurtighed eller medføre nogen -Afbrydelse af den; Kugler og Projectiler ere opstablede -i Kanonernes Nærhed, brændende Lunter ere fordeelte -for at være paa rede Haand, om der skulde blive Brug -for deres Anvendelse, og iborde seer man anbragt ved -hver Kanon Pistoler, Huggerter, Entrebiler m. m., til -Brug, om det skulde komme til Entring. Uagtet den -forventningsfulde Spænding, der er præget i Alles Miner -og Bevægelser, ere Ro og Orden herskende over det -Hele, og selv den mindst Begeistrede vilde blive betagen -ved Indtrykket af den Kraft, som 80 Kanoner og 700 -Mands Besætning, samlede indenfor Linieskibets begrændsede -Rum, ere istand til at udvikle ligeoverfor enhver af Fortidens -Modstandere. Vistnok er det, at et Pandserskib i -vore Dage er en stærkere Krigsmaskine, men imponerende -som de fordums Linieskibe med deres to eller tre Rækker -Kanoner er det ikke. Her, som i saameget Andet paa -Søen, er det Poetiske traadt tilbage for den jernhaarde -Modstandskraft.</p> - -<p>Bugten ved Navarino danner en stor og rummelig -Rhed, der ved Øen Sphacteria er beskyttet mod alle -Vinde. Indløbet, knap en Qvartmiil bredt, har paa den<span class="pagenum"><a id="Side_139"></a>[139]</span> -østre Side Fæstningen Navarino, og paa den vestre Side, -paa Spidsen af Øen Sphacteria, var der opkastet Forskandsninger. -Inde i Bugten, lige for Indløbet, havde -Tyrkerne fortøiet deres Skibe med Spring i tre Linier i -Form af en Halvmaane; i forreste Linie havde de ankret -deres sværeste Skibe: 3 Linieskibe, 2 raserede dito, -3 60 Kanons Fregatter foruden Fregatter af mindre -Størrelse, samt Brandere. Den næste Række bestod af -et stort Antal Fregatter og Corvetter: ialt flere end 60 Orlogsmænd, -medens Transportskibe m. m. dannede den -tredie Linie bagved Orlogsmændenes, i det Hele mere end -100 Seilere.</p> - -<p>Med en Fart af 3 til 4 Miil stode vi ind, og uhindret -passerede den engelske Division Fæstningsværkerne.<a id="FNanchor_1" href="#Footnote_1" class="fnanchor">[1]</a> -Som yngst lieutenant de vaisseau førte jeg Commandoen -paa Bakken over Dæksbatteriet og havde herved Leilighed -til frit at oversee Alt, hvad der foregik. Ogsaa „<span class="gesperrt">Syrène</span>“<span class="pagenum"><a id="Side_140"></a>[140]</span> -kom ind, uden at der blev skudt paa den, dernæst fulgte -„<span class="gesperrt">Scipio</span>“, Tyrker stode samlede i Klynger udenom Navarinos -Fæstningsværker for at betragte de forbiseilende Skibe, -og Alt fremstillede sig saaledes som fredeligt i høieste -Grad — da faldt der nogle Geværskud i umiddelbar Nærhed -af os. Den engelske Fregat „<span class="gesperrt">Dartmouth</span>“ var ankret op -tæt ved en tyrkisk Brander og havde sendt et Fartøi for -at bringe den til at fjerne sig. Ved at see, hvorfra disse -Geværskud kom, opdagede jeg Fregattens Fartøi langs Siden -af Branderen og „<span class="gesperrt">Dartmouth</span>“’s Officeer falde dræbt ned -fra Branderens Faldreb, som han netop havde været iværk -med at bestige. Det forekom mig, at Blodet rullede -hurtigere i mine Aarer, det syntes, at Gaaden nu maatte -blive løst, og med spændt Opmærksomhed fulgte jeg den -videre Udvikling. „<span class="gesperrt">Dartmouth</span>“ sendte strax et Fartøi, -det andet tilhjælp; forgjæves søgte de at entre; endnu en -Midshipman og et Par Mand saae jeg falde saarede ned -fra Branderens Reling, — alt dette foregik i næppe et -Pistolskuds Afstand fra os. „<span class="gesperrt">Dartmouth</span>“ søgte nu selv at -komme sine Fartøier tilhjælp; en Række rødkjolede Marinere, -opstillede langs Fregattens Kobrygge, begyndte en levende -Ild imod Branderen, og kort efter stod Røgen op af denne; -rimeligviis var den bleven antændt for ikke at falde i -Angribernes Hænder.</p> - -<p>Med Møie vare vore Folk under alt dette blevne -afholdte fra at bruge Kanonerne; da faldt der et Skud -inde paa Rheden, uvist fra hvem, og i samme Øieblik -gjenlød over hele Bugten Braget af henved tusinde løsnede -Kanoner. Enhver rettede sin Ild imod den Fjende, der -var ham nærmest, og i et Øieblik var Kampen almindelig.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_141"></a>[141]</span></p> - -<p>Ogsaa Fæstningen Navarino begyndte nu at beskyde -de sidste af de forbiseilende Skibe. Kæmpende maatte -de søge deres Ankerplads, og det var ligeledes, efterat -Kampen var i fuld Gang, at „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ Klokken tre Eftermiddag, -under fortsat Brug af sine Kanoner, ankrede paa -den Skibet anviste Plads.</p> - -<p>Den engelske Division havde indtaget en Stilling tværs -for Tyrkernes Centrum, omtrent midt inde i Bugten. -„<span class="gesperrt">Syrène</span>“, i hvis Nærhed vor Post var os anviist, var søgt -ind i en Klynge af Fjendens svære Fregatter henne imod -Navarino, og „<span class="gesperrt">Trident</span>“ ankrede op tæt agtenfor os. Ved -en feil Manøvre var dette Skib nær raget ombord i os, -og dets altfor store Nærhed var os under Fegtningen -ofte til meget Besvær. Russerne toge Post noget vestligere -og længere inde i Bugten, saa at vor Flaade kom til at -danne en Halvcirkel, omsluttet af den Halvmaane eller -Hestesko, som fremkom ved Ordningen af de tyrkiske -Skibe. Afstanden imellem de Kæmpende var kun ringe; -paa flere Steder var man ved Tilfældighed eller Overlæg -endog kommen ind i Tyrkernes Rækker, og ingensteds -havde man nogen enkelt Fjende at kæmpe imod, man -blev beskudt af deres Skibe saavel i første som i anden -Linie. „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ havde Navarinos Fæstning paa den ene -Side og Fjendens Skibe paa den anden at rette sit Angreb -imod, og navnlig var der et af disse, et raseret Linieskib, -hvis Ild syntes at ville blive „<span class="gesperrt">Syrène</span>“ farlig, imod hvilket -„<span class="gesperrt">Scipio</span>“’s Ild fornemmelig blev rettet. Den første Masts -Fald ombord i dette Skib forekom mig som en betydningsfuld -Begivenhed under Slagets Tummel og bragte mig -til at juble over vore Kanoners Virkning. Jeg blev sendt<span class="pagenum"><a id="Side_142"></a>[142]</span> -ned paa underste Batteri for at meddele denne Begivenhed, -og begeistrede Raab af „Vive le Roi“ gjenløde over hele -Skibet. Efter halvanden Times Modstand maatte dette -Skib bukke under; dets Agterskib var ved „<span class="gesperrt">Syrène</span>“’s og -vore Kugler blevet ødelagt og gjennemboret med store -Aabninger, dets tvende andre Master bleve nedskudte, og -snart efter gik der Ild i Skibet. Med sit Flag vaiende -sprang det i Luften senere under Bataillen, som var det -for at kundgjøre Meddelelsen om vor tilfegtede Seier.</p> - -<p>Samtidig med „<span class="gesperrt">Syrène</span>“ kom Admiralens Tender, -Skonnertbriggen „<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“ ind paa Rheden og ankrede -omtrent midt i Bugten i Nærheden af en tyrkisk Brander. Da -Fegtningen begyndte, angreb „<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“ denne Brander; -den overgav sig, og „<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“ vilde netop til at bringe -den afveien, da Linieskibet „<span class="gesperrt">Breslau</span>“, under dets Anluvning -for at ankre, seilede ombord i Tenderen. Fra -et Linieskibs Hytte gives ikke stor Agt paa en Skonnertbrig, -og denne blev stedet i største Fare ved, at Linieskibets -Anker hang ned lige over dens Bak og efter al -Sandsynlighed maatte have ført „<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“ tilbunds, -om man havde udført den givne Ordre til at lade Ankeret -falde. Praien fra Skonnerten hindrede heldigviis denne -Begivenhed; „<span class="gesperrt">Breslau</span>“’s Relings-Anker havde imidlertid -viklet sig saa fast ind i Skonnertens Reisning, at man -havde Vanskelighed ved at faae den fra sig, og Følgen -blev, at „<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“ blev slæbt afsted, bort fra sin -Brander, og at Linieskibet forfeillede sin Ankerplads. -Under disse Omstændigheder maatte man see ud for at -søge det Sted, hvor Linieskibet kunde antages at ville -gjøre størst Nytte; man var kommen endeel ned i Læ,<span class="pagenum"><a id="Side_143"></a>[143]</span> -henimod den russiske Eskadre, og, da det russiske Admiralskib -syntes at være haardt betrængt af flere tyrkiske -Skibe, der beskøde det langskibs, lykkedes det, sandsynligviis -som Følge af Manøvreofficerens, senere Admiral -(maréchal) Bruats Beslutningsraskhed, at bringe Skibet tilankers -imellem Admiralens Skib og dets nærmeste Angribere -og derved at undsætte det fra overhængende -Fare. Efter Slaget begav Admiral Haydn sig ombord til -„<span class="gesperrt">Breslau</span>“’s Chef, Mr. de la Brétonnière, omfavnede -ham og kaldte ham sin Redningsmand; kort, den uheldige -Maade, paa hvilken „<span class="gesperrt">Breslau</span>“ havde søgt sin oprindelig -befalede Ankerplads, førte til et for Mr. de la Brétonnière -og for den franske Division i det hele høist glimrende -Resultat.</p> - -<p>Da Branderen saae sig fri for „<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“’s Nærhed, -søgte den paa sin Side at komme til Nytte. Den -blev antændt, med et stort Fartøi forude bugserede Mandskabet -den fremad, og, da Vinden bar ned imod „<span class="gesperrt">Scipio</span>“, -nærmede den sig hurtig henimod os. Vi søgte at skyde -den isænk, men forgjæves. Vi stak ud paa vor Kjæde -og bestræbte os for at bakke os agterud, saa at den -kunde gaae os foranom, men uden Nytte; Tyrkerne -bleve ved at bugsere. En heftig Geværild blev rettet -imod Fartøiet for at tvinge Mandskabet til at afstaae fra -sit Forehavende, men ufortrødent vedbleve de at roe -fremad, indtil Branderen med Stumpen af sin Stormast -havde indviklet sig imellem Blinderaaen og vort Bugspryd -— først da opgave de deres Anstrengelser og -kom langs Siden. Baadens Besætning var 13 Mand, -af disse var kun een Mand usaaret! De havde udført<span class="pagenum"><a id="Side_144"></a>[144]</span> -deres Forsæt med en Ihærdighed, der var heltemodig og en -bedre Skjæbne værdig.</p> - -<p>Branderen laa altsaa i lys Lue foran vor Boug. Vore -Seil vare ikke beslaaede, Klyverbommen og den hele -Sprydreisning blev antændt, Gallionen ligesaa, og vor -Stilling blev i høi Grad kritisk. Førte af Vinden stode -Luerne ind ad Klydsene paa underste Batteri med en -saadan Voldsomhed, at de naaede Haandlangeren ved -den forreste Kanon, der sorgløs kom fra Oplangningslugen -med sit fyldte Koggers under Armen: Kardusen -blev antændt, tolv Mand ved Kanonen bleve saarede, og -der fremkaldtes derved et Øieblik en formelig Panik paa -Batteriet, hvor det hele Mandskab styrtede agterefter og -troede, at Skibet skulde springe i Luften. Paa Dækket -anstrengte man sig med Pumper og Sprøiter; men bestandig -greb Ilden mere og mere om sig; kun med -største Vanskelighed kunde man for Heden komme til at -bortkappe de antændte Ender, der førte op til Reisningen. -Var Ilden naaet op til de ikke beslaaede Seil, vilde Skibets -Redning have været umulig.</p> - -<p>Under saadanne Omstændigheder seer man ikke sjelden -en Selvopoffrelse lægge sig for Dagen, som maa -opvække Beundring. Her saae man Matroser styrte -sig lige i Ilden for at bortkappe vor Blinderaa, der fornemmelig -holdt Branderen fæstet til Skibet. Flere af -disse modige Folk døde af deres Brandsaar faa Dage -efter under uhyre Lidelser.</p> - -<div class="figcenter" style="width: 675px;"> - -<p class="center"><b>Slaget ved Navarino.</b></p> - -<img src="images/map.jpg" width="675" height="1000" alt="" /> - -<p><i>N: Byen Navarino. B B: Tyrk. Batterier. C: Citadel. S S: Øen -Sphacteria. [skib] Tyrk. Ægypt. Skibe. M: Gamle Navarino. [skib] Fransk. -Engelsk. Russiske Skibe. Linieskibe ere betegnede med 3 Ræer, Frgt. -med 2. Corv. med 1. T T: Tyrk. Brigger & Transp. Avisoer & -Brandere.</i></p> - -<p class="center smaller">CHR. J. CATO. KIOBHV.</p> - -</div> - -<p>Disse Folks Anstrengelser og Hjælpen af tililende -Fartøier fra nogle engelske Fregatter samt fra „<span class="gesperrt">Trident</span>“ -skyldte „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ sin Frelse. Blinderaaen faldt, det lykkedes<span class="pagenum"><a id="Side_145"></a>[145]</span> -Fartøierne at faae Branderen bugseret noget forefter, -saa at dens Mast kunde gaae fri af vort Spryd, og det -brændende Skrog drev derefter ned i Læ, hvor det omsider -opbrændte ved Kysten. Havde der været Krudtladning -i Fartøiet, vilde vi sandsynligviis være blevne ødelagte.</p> - -<p>Medens Forskibet saaledes stod i Flamme, standsede -Ilden intet Øjeblik fra vore Batterier, og heftig blev Slaget -fortsat over hele Bugten. „<span class="gesperrt">Syrène</span>“ fegtede tappert, -Fregatten „<span class="gesperrt">Armida</span>“, Capitain, senere Viceadmiral Hugon, -var søgt ind imellem endeel tyrkiske Skibe og udmærkede -sig ved den Maade, paa hvilken Fregatten blev ført i -Ilden. Det samme var Tilfældet med den engelske Corvet -„<span class="gesperrt">Rose</span>“. I Slagets Hede drev et Par svære tyrkiske -Skibe ombord i hinanden; senere, henad Kl. 5, viste der -sig at være Ild i flere Skibe af Fjendens Linie, og Slagets -Udfald kunde ved denne Tid ansees for at være afgjort. -Fegtningen vedblev imidlertid uafbrudt, og noget -efter Kl. 5 modtog „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ Ordre fra den engelske Admiral -til fortrinsviis at rette sin Ild imod Fæstningen -Navarino. Alt før vi ankrede, havde vi begyndt at beskyde -dette Fort, der var os nær, samtidig med at vi -rettede vor Ild imod de nærmest liggende Skibe, og snart -bragtes Navarino til Taushed. Ogsaa i andre Dele af -Bugten sagtnedes Ilden efterhaanden; Kl. 6 kan man antage, -at den ophørte aldeles.</p> - -<p>Rheden afgav da et vildt og særegent Skue. Røgen, -der under Slaget havde gjort det umuligt at gjøre sig -Rede for, hvad der foregik paa længere Afstand, havde -fortrukket sig, Mørket var faldet paa, og sex til syv af<span class="pagenum"><a id="Side_146"></a>[146]</span> -Fjendens sværeste Skibe, der stode i Flammer, udbredte -et rødligt Skjær over hele Bugten, ved hvilket man kunde -gjøre sig et Begreb om den Ødelæggelse, der havde fundet -Sted i Fjendens Rækker. Afmastede og brændende -Skibe laae imellem hinanden, andre Skibe vare drevne -eller havde forsætlig sat sig paa Land for at redde Mandskaberne, -en Mængde, deriblandt to Linieskibe og endeel -Fregatter, havde strøget for deres Modstandere, kort, den -talrige tyrkiske Flaade var knust, og vi havde tilfegtet os -en afgjørende Seier.</p> - -<p>Skjøndt det er noget prosaisk, titstaaer jeg, at min -første Bestræbelse, efterat forholdsviis Ro ved Skydningens -Ophør begyndte at indtræde, var at søge at tilfredsstille -min Hunger og Tørst. Vel vare Rationfadene paa -Dækket blevne fyldte med Viin og Vand til Mandskabets -Vederkvægelse, førend Slaget begyndte; men under Anstrengelserne -for at faae Branderens Ild slukket, vare -Pumperne, naar Vandet skortede, blevne fyldte med Rationfadenes -Indhold. Ferskvandspumper til Dækket vare -dengang endnu ikke blevne almindelige, og jeg kan sige, -at den større Deel af „<span class="gesperrt">Scipio</span>“’s Mandskab vansmægtede, -da man omsider gav sig Tid til at hale Vand op fra -Lasten. Det var forresten egent at see, hvor Vinen -skummede, naar en Straale fra Sprøiterne blev rettet mod -det brændende Bougspryd eller andre faste Gjenstande — -slukke gjorde det vel ikke, men Ilden blev dog dæmpet, -indtil den saa betimelige Bistand kunde ydes os.</p> - -<p>Der forløb nu nogle Timer i Bekymring og Ængstelse. -Hvorledes var det gaaet de andre Skibe? Hvorvidt -vare Venner eller Kammerater forblevne uskadte<span class="pagenum"><a id="Side_147"></a>[147]</span> -under den stedfundne Kamp? Ethvert Fartøi, der kom -ombord, blev bestormet med Spørgsmaal, og til vor store -Glæde kunde vi efterhaanden slutte os til, at Tabet ombord -i vore Skibe ikke var saa stort, som der havde været -Anledning til at vente. Navnlig faldt en Steen mig fra -Hjertet, da jeg erfoer, at min Ven, E. Suenson, Lieutenant -ombord i „<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“, befandt sig vel. Næstcommanderende -derombord, Mr. Dubourdieu, senere Viceadmiral, -havde faaet et Been bortskudt, men forøvrigt syntes Tabet -af Officerer og Mandskab kun at være forholdsviis -ringe. Ombord hos os havde vi særlig at beklage vore -ulykkelige forbrændte Folk, der i Lazarethet vaandede sig -under Lægernes Behandling. Indhyllede i Plaster af hvidt -Lærred over det hele Legeme, med Huller for Øjne, -Næse og Mund, saae de Ulykkelige ud, som vare de -maskerede, eller rettere, som vare de allerede afgaaede -ved Døden.</p> - -<p>Henad Aften lod Admiral Codrington forespørge ombord -i alle Skibe, hvorvidt de, naar Landbrisen indfandt -sig, vilde være istand til at staae ud af Bugten. Flaadens -Havarier paa Master og Ræer vare af den Betydenhed, -at dette ikke lod sig udføre. Tyrkerne havde sigtet -for høit, og Reisningerne havde lidt mere end Besætningerne.</p> - -<p>Vi forbleve altsaa liggende, uvisse om, hvorvidt Tyrkerne -i Nattens Løb vilde fornye Slaget. Mandskaberne -sov ved Kanonerne. Udmattede af Arbeide og Anstrengelse, -sorte af Røg og Krudtdamp, laae Folkene henstrakte -paa Dækket i Grupper, svagt belyste af de tændte Batterieslanterner. -Hvilken Contrast med det Liv, som havde<span class="pagenum"><a id="Side_148"></a>[148]</span> -rørt sig for faa Timer siden! En Maler vilde have fundet -fuldt op af Motiver, der vilde have vakt Interesse. I -enkelte af Grupperne blev der samtalet om et eller andet -Mærkeligt, som i Dagens Løb var forefaldet; sikkert er -der af mange blevet tænkt paa Hjemmet og paa den -Glæde, det vilde blive ved Hjemkomsten at fortælle om -Dagens Begivenheder.</p> - -<p>De brændende Fregatter sprang i Luften, en efter -en, med voldsomme Brag. En lysende Søile steg op til -en betydelig Høide, her udviklede Søilens Top sig i -Form af en Champignon, Stumper og Stykker, synlige -for Øiet, bleve førte tilveirs og spredte omkring i alle -Retninger, saa paafulgte et Drøn, og dermed var Ødelæggelsens -Værk tilende. Det var et storartet Skue. -Senere viste det sig, at endnu flere tyrkiske Skibe vare -ved at gaae op i Flammer, og hen ad Natten fløi ogsaa -disse i Veiret. Landbrisen kom, og med den opstod -ogsaa Bekymring for, at vor Flaade kunde blive angreben -af fjendtlige Brandere; skarpt Udkig blev holdt, Fartøier -holdtes beredte langs Siden for at fjerne dem, om saadanne -skulde nærme sig, — da lød, noget efter Midnat, -gjentagne Skud inde i Bugten i den russiske Escadres -Nærhed. I et Nu var al Soven ophørt, og al Samtale -forstummet. Man foer til Kanonerne, man speidede i den -Retning, hvorfra Skuddene kom, men den mørke Nat -skjulte Alt; først senere oplystes det, at Skuddene hidrørte -fra Russerne, der havde fyret imod en tyrkisk Fregat, -som med kappede Touge og forladt af sit Mandskab -drev omkring i Bugten. Saaledes hengik Natten. Morgenen -kom, og Landvinden ophørte. Det viste sig da til<span class="pagenum"><a id="Side_149"></a>[149]</span> -vor Overraskelse, at Tyrkerne, efterat have sat de fleste -af deres Skibe paa Land, satte Ild paa Resterne af deres -Flaade, rimeligviis af Frygt for, at de skulde falde i vore -Hænder. Det Indre af Bugten blev nu et Ildhav. Lykkelige -kunde vi prise os, at Tyrkerne ikke fattede deres -fortvivlede Beslutning nogle Timer tidligere: Landbrisen -førte lige ned imod os, og, havde Fjenden ved dennes -Begyndelse ladet 50 eller flere brændende Skibe drive afsted -for Vinden, er det rimeligt, at mange af os aldrig -vilde være komne tilbage fra Navarino. Flaadens Stilling -hiin Nat var i højeste Grad kritisk. At Admiral Codrington -havde Følelsen heraf, derom vidner hans Forespørgsel -den foregaaende Aften. Den vundne Seier kunde lettelig -have beredt de allierede Flaaders Undergang.</p> - -<p>Det var et vidunderligt Skuespil at see de antændte -tyrkiske Skibe efterhaanden springe i Luften. Flere af -Skibene bleve antændte tilveirs, rimeligvis i Mærsene. -Som kæmpemæssige Lys stode Reisningerne i Lue, -Flammerne udbredte sig nedefter og lyste som mægtige -Blus eller Fakler. Altsom Skrogene brændte, omspændtes -Kanonerne af Ilden, de bleve da glødende, og som -sidste Livsyttring faldt der da Skud i alle Retninger. Tilsidst -fandt Flammerne Vei til Krudtmagasinet, Skibet -hævedes, Masterne faldt for- og agterover, et forfærdeligt -Brag paafulgte, og Alt var forbi.</p> - -<p>Man vænner sig til Alt. Istedenfor at et Skib, der -springer i Luften, under almindelige Omstændigheder vilde -have fængslet Alles Blikke, blev dette efterhaanden for os -en saa almindelig Begivenhed, at det næppe hos nogen -ombord tiltrak sig særlig Opmærksomhed. Opad Dagen<span class="pagenum"><a id="Side_150"></a>[150]</span> -fandt man det næppe Umagen værd at see ud over Relingen -for at betragte Røgsøilen, der steg op samtidig med -et Skibs Sprængning, og længe efter, at de sidste Skibe -vare gaaede i Luften, flød endnu de brændende Skibsskrog -omkring — ved at miste endeel af den Vægt, der -tyngede dem, vare de komne flot og bleve af Vinden -drevne bort fra de Klipper, paa hvilke de vare landsatte.</p> - -<p>Blandt de Skibe, der saaledes ødelagdes, var et tyrkisk -Linieskib og flere Fregatter med tunesisk Flag, -der saa godt som ikke havde været i Ilden. En af disse, -af udmærket Skjønhed, førte den tunesiske Admirals Flag. -Et andet udmærket smukt Skib, den 60-Kanons Fregat -„<span class="gesperrt">Guerrière</span>“, bygget i Marseille og udrustet med overordentlig -Luxus for at stilles til Ibrahim-Paschas personlige -Raadighed, blev landsat paa Klipperne ved Øen Sphacterie. -Tyrkerne tilføiede sig paa denne Dag langt større Tab, -end selve Fegtningen havde medført Dagen iforveien. -Af deres Flaade blev kun tilbage en Fregat og enkelte -mindre Skibe i tjenstdygtig Stand; foruden disse henlaae -endnu forskudte, afmastede og ude af Stand til videre -Brug Skrogene af to Linieskibe, et Par afmastede Fregatter -og nogle mindre Orlogsmænd, en ringe Levning af en -saa betydelig Styrke.</p> - -<p>Der gaves nu Tid til nøiere at undersøge vort Skibs -Tilstand. De Dødes og Saaredes Antal beløb sig til 42, -deriblandt en Officeer, der var bleven ramt af Stumpen -af en Kugle, sønderslaaet ved at slaa an imod en Jernstøtte -paa underste Batteri. Vor Reisning havde lidt betydelig: -et Skud var gaaet igjennem Fokkemasten, Forstangen -og Krydsraaen vare splintrede af Kugler og<span class="pagenum"><a id="Side_151"></a>[151]</span> -gjorte ubrugelige, Bugsprydsreisningen var saagodtsom -afbrændt, det staaende og løbende Gods var sønderskudt -og vore Seil haardt medtagne. Flere Gange havde der -været Ild, ikke alene i Tallierebene og i Røsterne, men -paa selve Batterierne — med Hensyn til Ild vare vi -særlig uheldige — dette havde dog ikke medført nogen -Standsning i Kanonernes Betjening, og alene fra „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ -viste det sig, at der var blevet affyret et Antal af 1500 -Skud imod Fjenden. Flaadens Tab i sin Heelhed beløb -sig til 177 Døde, blandt hvilke Chefen for det engelske -Linieskib „<span class="gesperrt">Genoa</span>“, og 475 Saarede. Tyrkernes Tab -kan uden at overvurderes antages at have beløbet sig til -henved 8000 Mand. I det Øieblik, de skulde knuse -Grækerne, mistede de deres Flaade, deres bedste Matroser -og hermed Midlerne til at gaae angrebsviis tilværks. De -nødsagedes til udelukkende at tænke paa Forsvar, og -sikkert maa det erkjendes, at Slaget ved Navarino reddede -Grækernes Sag. At en Throne paa denne Dag skulde -blive grundlagt, der senere skulde bestiges af en Prinds -af det danske Kongehuus, var man dengang langt fra -at ane.</p> - -<p>Dagen efter Slaget erindrer jeg, at jeg ombord i -„<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“ med fornøiet Sind spiste Messens sidste tilbageværende -Høns til Middag i Suensons og andre Kammeraters -Selskab. Naturligviis var der lutter Jubel og Glæde. -Samme Dag benyttede jeg en Leilighed, der gaves, til -over Ancona at afsende Brev saavel til Forældrene som -til Admiralitetet og til Kammerherre Juel, vor Minister i -Paris. Disse Breve vare de første, der i Kjøbenhavn gav -Meddelelse om Slaget, ligesom ogsaa Juel igjennem dem<span class="pagenum"><a id="Side_152"></a>[152]</span> -fik den første Underretning, der naaede ham om den tilfegtede -Seier. Senere meddeelte han mig, hvor behageligt -det havde været ham at kunne optræde med Efterretninger -fra sikker Kilde, hidrørende fra en dansk Officeer, -der havde deeltaget i Slaget.</p> - -<p>„<span class="gesperrt">Asia</span>“ og endnu et engelsk Linieskib saavelsom -„<span class="gesperrt">Syrène</span>“, havde mistet deres Mesansmaster, og fem Dage -forblev Flaaden paa Navarinos Rhed, for saavidt muligt -at udbedre den lidte Skade. Den 25de October stode vi -ud af Bugten uden at blive beskudte fra de fjendtlige -Fæstningsværker; en „Ordre du jour“ fra Admiral Rigny, -i hvilken han roste det udviste Mod, blev oplæst, og under -rungende Raab af „Vive le Roi!“ løb vi agtenom den -engelske Admiral og Admiral Rigny, der imidlertid -havde heist sit Flag ombord i Linieskibet „<span class="gesperrt">Trident</span>“. -Ogsaa vor Chef holdt fra Hytten en Tale til det samlede -Mandskab; jeg troer, at det var første Gang, han erkjendte, -at der dog fandtes nogen Dygtighed blandt hans Undergivne. -Talen sluttede han med tre Gange at gjentage -Raabet: „Vive la République!“ En Officeer trak ham i -Ærmet og tilhviskede ham: „Vive le Roi“. Nu kom -Raabene „Vive le Roi“ igang, og under disse Raab vendte -Mr. Milius sig om og sagde: „Der seer man, hvad gammel -Vane fører med sig.“</p> - -<p>Ogsaa fra Admiral Codrington udgik en Dagsbefaling, -der særlig fremhævede den eendrægtige Samvirken blandt -de allierede Magters Skibe, der havde sikkret et saa afgjørende -Resultat. „Menederen Ibrahim“, hed det i dette -temmelig lange Actstykke, „havde lovet ikke at forlade<span class="pagenum"><a id="Side_153"></a>[153]</span> -Navarino og ikke at gjøre Modstand imod de allierede -Magters Flaade; han har skammelig brudt sit givne Ord.“</p> - -<p>„Cheferne for de forbundne Magters Styrke havde -lovet at ødelægge den tyrkiske og ægyptiske Flaade, -dersom et eneste Kanonskud blev rettet imod deres -Flag, og med de kjække Mænds Bistand, der staae under -deres Commando, have de bogstavelig opfyldt dette -Løfte; af en Flaade, der talte flere end 60 Orlogsmænd, -ere kun een Fregat og 14 mindre Skibe tilbage, istand -til at stikke i Søen — — —.“</p> - -<p>Flaaden opløstes. I Følge med Linieskibet „<span class="gesperrt">Breslau</span>“, -„<span class="gesperrt">Syrène</span>“ og „<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“ bleve vi sendte til Toulon for -at udbedre de stedfundne Havarier. Reisen blev ligesaa -rig paa Savn og Møisommeligheder, som den var haard -og langvarig. 40 Dage medgik, inden vi naaede fransk -Havn; fra de andre Skibe bleve vi skilte; under Sardinien -borttog Søen Resten af vor Gallion samt det Opstaaende -langs Kobryggen. Vedvarende Storm og bestandig -Modvind gjorde denne Reise til en af de -ubehageligste, som jeg nogensinde har oplevet. Endelig -naaede vi Toulon; her fik vi 25 Dages Quarantaine, og -mere end to Maaneder hengik saaledes, førend vi frit -kunde bevæge os paa Frankrigs Jordbund.</p> - -<p>Ved vor Ankomst til Frankrig overraskedes vi paa -en lidet behagelig Maade ved at erfare, med hvilken -Kulde Efterretningen om Slaget ved Navarino var bleven -modtagen af Regjeringskredsene saavel i Frankrig som i -England. Med Harme læste vi i Aviserne, at Lord Wellington -ved Modtagelsen af Efterretningen om vor Kamp -havde betegnet denne Tildragelse som „an untoward<span class="pagenum"><a id="Side_154"></a>[154]</span> -accident“. Ogsaa hos den franske Regjering syntes en -lignende Anskuelse at gjøre sig gjældende, og vist er det, -at ved vor Ankomst til Toulon vare Forfremmelser og -Decorationer kun enkeltviis og høist sparsomt blevne -Officerer og Mandskab tildeel. Atter her synes imidlertid -den offentlige Mening at være gaaet af med Seiren. Man -nødsagedes til at erkjende, at Seiren ved Navarino var -„un évènement glorieux“, og Forfremmelser og Hæderstegn -udebleve da ikke længer. Til Skibscheferne regnede det -med Ordener fra hver af de tre forbundne Magter: -Admiral Rigny udnævntes til Viceadmiral, Mr. le Baron -Milius forfremmedes til Contreadmiral, og ved Quarantainens -Slutning indtraadte som Følge heraf en Forandring, -der vistnok af Alle ombord blev hilset med uskrømtet -Glæde: Mr. Milius fratraadte Commandoen af Skibet.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_155"></a>[155]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Den_aegyptiske_Fregat_Guerriere">Den ægyptiske Fregat „Guerrière“.</h2> - -</div> - -<p>Efter Kampen ved Navarino var det nødvendigt -for „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ at faae en ny Krydsraa. Tømmermændene -havde fuldt op at gjøre med at udbedre vore andre Havarier -paa Skrog og Reisning, og Mr. Milius besluttede derfor at -lade hente en Mærseraa fra en af de landsatte Fregatter, -der kunde antages at ville være brugelig i det anførte -Øiemed. En 60-Kanons Fregat laa paa Klipperne ved -Øen Sphacterie; et Fartøi blev bevæbnet og gjort klart -til at gaae derombord under Commando af Mr. Guézennec, -lieutenant de vaisseau, og, da det forekom mig at kunne -have Interesse at see det Indre af en tyrkisk Orlogsmand, -erholdt jeg Chefens Tilladelse til at ledsage Guézennec -paa denne Expedition.</p> - -<p>Afstanden til det landsatte Skib var temmelig stor. -Som vi nærmede os, kjendtes det at være Fregatten -„<span class="gesperrt">Guerrière</span>“, bygget i Marseille for Vice-Kongen af Ægyptens -Regning. Paa de steilt nedgaaende Klipper laa Fregatten<span class="pagenum"><a id="Side_156"></a>[156]</span> -ikke mere end nogle enkelte Favne fra Land. Ad Faldrebet -vare vi ikke istand til at komme op, og vi maatte -derfor krybe ind ad en Kanonport paa Batteriet for at -komme ombord. Hvilket Syn fremstillede sig her for os! -Besætningen var flygtet iland til den tætved liggende -Kyst; men de Saarede havde de ladet blive tilbage, og -over Dynger af Faldne og Saarede maatte man bogstavelig -bane sig Vei. Endogsaa Kahytten laa fuld af Døde. -Sprungne Kanoner, lemlæstede Mennesker, Spor af Ild -og Ødelæggelse i alle Retninger — forfærdeligt var Alt, -hvorhen man end rettede Øiet.</p> - -<p>Vi naaede op paa Dækket; Ødelæggelsen var her -om muligt endnu større. Nogle Saarede forsøgte med -Møie at krybe bort, da vi nærmede os; siden bade de -os ved Tegn om noget Vand; dette var den eneste Vederkvægelse, -vi vare istand til at yde dem. Om den Grad, -i hvilken dette Skib var forskudt, kan man vanskelig -gjøre sig nogen Forestilling. Siden var gjennemboret -med store Huller, Dækket var i Ordets strengeste Betydning -opfyldt, bedækket med et Lag af Splinter, af nedfaldet -Gods og med Stumper af ødelagte Rundholter; væltede -Carronader med sprængte Broge laae midtskibs, andre -vare sprungne, og rundt om disse saaes Sporene af Jernstumper, -der havde udbredt Død og Ødelæggelse til alle -Sider. Ligesom paa Batteriet laae her Faldne og Saarede -i forfærdelig Mængde imellem hverandre, saa at vi ansloge -disses samlede Antal til ikke mindre end 200 Mand. -Indtrykket var af den Beskaffenhed, at jeg aldrig vil kunne -glemme det, og endnu 50 Aar efter, da jeg nedskriver -dette, staaer det Hele for mig som et saa gruopvækkende<span class="pagenum"><a id="Side_157"></a>[157]</span> -Skue, at jeg kun modstræbende lader Tanken dvæle -derved.</p> - -<p>Den Pragt, hvormed Skibet var udstyret, tjente endyderligere -til at fremhæve det Ødelæggelsesværk, der var -gaaet for sig. Kanoner med polerede Nøddetræes Raperter, -forsynede med smukt forarbeidede Ringebolte af Bronze -som paa kostbare Meubler, Messing-Forsiringer og Prydelser -i det Uendelige, kort, overalt en Luxus, der tydede hen -paa Fregattens særegne Bestemmelse, nemlig som omtalt -at stilles til Ibrahim-Paschas personlige Raadighed, saa at -Skibet under det bevægede Felttog kunde ansees som hans -egentlige Hjem.</p> - -<p>Foremærseraa var snart sat i Vandet; man kappede -Seilet fra, overskar Rakke og Dreiereb, derefter den ene -Toplent, og Maalet for vor Sendelse var dermed opnaaet. -Enkelte Folk af vor Besætning havde under dette Arbeide -benyttet Leiligheden til at søge ned paa Banjerne, de -vare rimeligviis her stødte paa Paschaens private Aflukker; -thi op paa Dækket bragte de en Mængde Sager af betydeligt -Værd, saasom guldbroderede Dragter, Pibe-Mundstykker -af Rav med kostbar Emaille og dertil en Kumme -af drevet Guld, sex eller otte Tommer i Gjennemsnit, der -senere af Mr. Milius blev tilstillet Hertuginden af Angoulème. -Endnu er jeg i Besiddelse af en af Ibrahim-Paschas ved -denne Leilighed erobrede Dragter, ligesom ogsaa af en -Pibe, der utvivlsomt maa have tilhørt Paschaen selv. -Blandt en Mængde Vaaben, der fandtes spredte paa Dækket, -bemægtigede jeg mig to Geværer — disse ere mine -materielle Erindringer om Navarino. Geværerne, prydede -med Halvmaanen og med Sølvbeslag, vare særlig smukt<span class="pagenum"><a id="Side_158"></a>[158]</span> -udstyrede, jeg forærede det ene til min Ven Lieutenant -Suenson, men beklager kun, at dette ikke var i brugbar -Stand, da en Kugle var gaaet tværs ind i Løbet.</p> - -<p>Paa Batteriet agter sad en Tyrk, Benene overkors, -lænet op imod Kahyts-Skoddet. Hans rige Paaklædning -tydede paa, at han maatte have indtaget en høi Stilling -ombord. Hans Saar gjorde det umuligt for ham at reise -sig; men ligeoverfor os vedligeholdt han ikkedestomindre -en stolt og ædel Holdning. Han var en smuk, yngre -Mand. Vi tilbøde ham at tage ham med os i vort Fartøi, -men ukjendte med hinandens Sprog vare vi vel næppe -istand til at gjøre os forstaaelige. Ogsaa ham bragte vi -Vand til at læske sig ved og forlode ham opfyldte af -Medfølelse og Medlidenhed.</p> - -<p>Fartøiet satte af med vor Raa paa Slæb. Vinden -var frisket op til en stiv Kuling, og længe vare vi underveis, -inden vi naaede „<span class="gesperrt">Scipio</span>“. Et nedbrændt Skrog, der -flød om i Bugten, saae vi drive paa Land i „<span class="gesperrt">Guerrière</span>“’s -umiddelbare Nærhed; rimeligviis er dette Skrog kommet -til at tørne imod Fregatten, denne er derved bleven ført -bort fra de Klipper, paa hvilke den hvilede, og et Øieblik -efter saae vi den kæntre over ud fra Land og derefter -forsvinde i Dybet. Næppe var jeg den Eneste, som blev -rystet ved dette Syn. Vi havde jo bevæget os blandt -de Saarede derombord, vi havde været Vidne til deres -Jammer, og nylig havde vi jo forladt dem med den -Forvisning, at den reddede Deel af Besætningen vilde -afhente dem, saasnart Mulighed gaves; men nu vare vi -altfor langt borte til at kunne yde dem Hjælp. Skibe, -der laae ankrede i mindre Afstand, saae Saarede slæbe<span class="pagenum"><a id="Side_159"></a>[159]</span> -sig op i Vantene, altsom Skibet sank, saae dem udstrække -deres Arme imod sig for at anraabe om Bistand; man -forsøgte at komme dem tilhjælp, Fartøier ilede til, men -for silde — Alle forsvandt de med Skibet, og ikke en -Eneste blev reddet af de Ulykkelige, som befandt sig ombord.</p> - -<p>Saaledes endte Fregatten „<span class="gesperrt">Guerrière</span>“, et af de -smukkeste Skibe, hvis Dæk jeg nogensinde har betraadt.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_160"></a>[160]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Scipios_Mandskab">„Scipio“’s Mandskab.</h2> - -</div> - -<p>Ved Ankomsten til Toulon maatte „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ i Dok. -Lasten blev brudt, Alting blev taget ud af Skibet, og som -Følge heraf bleve Folkene indqvarterede iland. Arbeidskraften -viste sig imidlertid med hver Dag at blive mindre; -flere og flere af Mandskabet mødte ikke ombord, og -omsider tiltog Tallet af de Udeblivende i den Grad, at -der var enkelte Dage, hvor af Skibets Besætning paa over -600 Mand ikke 90 mødte ved Morgen-Mønstringen. Man -kunde næsten have været fristet til at troe, at Udeblivelserne -fandt Sted efter en Slags regelmæssig Omgang; thi senere -paa Dagen kom endeel tilstede, medens Andre forsvandt; -men kun langsomt og trevent slæbte Skibets Arbeider sig -fremad.</p> - -<p>For at raade Bod paa dette Onde blev det befalet, -at det hele Mandskab skulde forblive ombord om Natten, -og de nødvendige Foranstaltninger bleve trufne i dette -Øiemed; ligemeget hjalp det, Ondet vedblev at tiltage.<span class="pagenum"><a id="Side_161"></a>[161]</span> -Det er hændet, at der ved Aftenmønstring ikkun var 6, -skriver sex, Mand af Besætningen ombord i Skibet. Hvorledes -dette er gaaet til, da den eneste Udgang fra Værftet -var igjennem Porten til Arsenalet, hvor Vagt og Betjente -i Mængde forrettede Tjeneste, var og er mig vedblivende -uforklarligt. En stor Deel af Arbeidet ombord maatte -udføres af „forçats“, Galeislaver, lænkede to og to til -hinanden, og hvis Mængde derfor aldrig blev opgivet -efter deres Antal, men parviis. Man begjærede 50 Par -og fik 100 Mand.</p> - -<p>Denne Tilstand, en Følge af Interregnum i Commandoen -og af den alt længe herskende Slappelse og Uorden ombord, -kunde ikke vedvare. Saasnart som det lod sig -gjøre, blev „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ udlagt paa Toulons Indre-Rhed, og -her meente man, at Mandskabet uden Vanskelighed maatte -kunne holdes ombord; men om Natten bemægtigede Folkene -sig Skibets Fartøier og listede sig bort med disse, saa -at man den paafølgende Dag maatte opsøge Fartøierne -paa forskjellige Steder i Bugten. En lieutenant de vaisseau -og nogle Cadetter skiftedes til at have Inspections-Vagt -ombord. Min Tour kom altsaa ogsaa, og belært af, hvad -der tidligere Nætter var foregaaet, forekom det mig at -være en Ambitions-Sag at forhindre al Bortrømning, saalænge -jeg var den Ansvarhavende for Skibet. Mod Aften -lod jeg alle Fartøierne føre hen til Skibets Boier, det -sidste Fartøi blev opheist under Jollebommene, og saaledes -antog jeg at være fuldkommen sikkret. Ved at rundere, -efterat Mørket var faldet paa, opdagede jeg imidlertid, -heelt inde under Gillingen, en „rafiou“, lille Baad, hvis -Hensigt øiensynlig maatte være at bringe Folk fra<span class="pagenum"><a id="Side_162"></a>[162]</span> -Skibet ud til vore i Afstand fortøiede Fartøier. Baadens -Eier var ikke at finde, altsaa blev ogsaa rafiouen ført ud -til Boierne, Laaringsfartøiet blev atter opheist, og til -endyderligere Sikkerhed forblev jeg selv paa Dækket til -henad Midnat. Det var de første Dage af Februar Maaned, -Natten var bælgmørk, og en stiv Kuling havde sat Søen -noget i Bevægelse. Da hørtes med eet Angestskrig og Raab -om Hjælp nede fra Vandet, forude ved Skibets Boug. -Man kom til med Lanterner, og man tænke sig min -Forundring, da jeg opdagede en Slags Flaade, paa hvilken -en halv Snees Mand af Besætningen havde til Hensigt at -lade sig drive iland. Skaffeborde og Bænke havde de -sat ud ad Bougporten og stablet disse ovenpaa hinanden, -indtil de antoge, at Bærekraften var tilstrækkelig; de gave -sig derefter paa Veien; men Søens Bevægelse havde -bragt deres skrøbelige Flaade til at skilles ad, og med -Møie fik vi dem frelst fra at drukne. Da Morgenen kom, -laae vore Fartøier urørte ved Boierne, men den mistænkelige -rafiou var forsvunden; noget videre om den blev aldrig -senere oplyst.</p> - -<p>Mr. Bougainville, capitaine de vaisseau, overtog ved -denne Tid Commandoen af Skibet. Krigsretter bleve -nedsatte, og en Mængde af Folkene blev idømt Kjølhaling, -Tamp eller en i den franske Marine dengang -gængse Straf, en Art Spidsrod, der i Lovsproget benævntes: -„courrir la bouline“.</p> - -<p>Denne Straf, egen i sin Slags, fortjener nærmere -Omtale. En Leider eller Ende Tougværk blev strakt fra -For til Agter paa Dækket; langs denne Leider vandrede -en Kous, og til denne blev Delinqventen fastgjort. En<span class="pagenum"><a id="Side_163"></a>[163]</span> -Trommeslager blev stillet foran ham, to Mand under -Gevær bagefter, og under Trommeslag blev Synderen -ført frem og tilbage det idømte Antal Gange. Langsmed -Touget eller Leideren var opstillet et bestemt Antal Folk -paa hver Side, der med Seisinger skulde tildele Delinqventen -Slag, altsom han i langsom Marche drog dem forbi. Man -havde imidlertid tænkt sig, at enkelte af disse Slag kunde -ramme den Paagjældendes Hoved, og at dette kunde -medføre skadelige Følger; for at afværge dette havde -Loven derfor bestemt, at en Kurv, i Form af en Tørvekurv, -der naaede heelt ned til Skuldrene, skulde sættes -over den Afstraffedes Hoved, og saaledes udstyret, med -Trommeslageren foran, der angav Takten, og med de to -Gefreidere, der sluttede Toget, drog nu Processionen -forbi, og naturligt er det, at fast alle Slag bleve rettede -imod Kurven, saa at den hele Straf blev en fuldstændig -Komedie.</p> - -<p>Eiheller Kjølhalingen havde det Afskrækkende ved -sig, som man almindelig tillægger denne Straffemaade. -Forbryderen blev nemlig, ifølge de gjældende Forskrifter, -ingenlunde halet under Kjølen, men kun dyppet et vist -Antal Gange i Vandet. Et svært Lod blev bundet Delinqventen -om Benene, han blev heist op under Fokkeraaen, og det -idømte Antal Gange blev Jollen, i hvilken han var opheist, -kastet los, hvorefter den Dømte atter strax igjen blev -opheist paa samme Side under Raaen, indtil det idømte -Antal Gange af denne saakaldte Kjølhaling var præsteret. -Sandsynligviis ere disse Straffe, af hvilke den første især -altid var til stor Morskab for Mandskabet, forlængst afskaffede -i den franske Marine; men saameget mere er<span class="pagenum"><a id="Side_164"></a>[164]</span> -der Anledning til at omtale dem netop her, hvor Erindringer -om en svunden Tid ere Gjenstand for Omtale.</p> - -<p>Mr. Bougainville var en elskværdig Personlighed, men -han besad ikke den Kraft og endnu mindre den Udholdenhed, -som vilde have været nødvendig for at raade Bod paa -de Onder, der under Mr. Milius’ Commando havde fæstet -Rod hos Mandskabet. Demoralisationen vedblev stadigen -at tiltage, og, som alt tidligere berørt, blev Oprør og -Straf den endelige Følge af, at Vægelsind og Svaghed -vare blevne satte i Spidsen for et Mandskab, der tildeels -var blevet udskrevet fra det Indre af Landet, og som kun -lidet egnede sig til Livet ombord.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_165"></a>[165]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Capitain_Bougainville">Capitain Bougainville.</h2> - -</div> - -<p>Mr. le Baron de Bougainville, capitaine de vaisseau, -var tiltalende og vindende ved sin Fremtræden og stod -saaledes i skarp Modsætning til Baron Milius, hvem han -afløste i Commandoen af Linieskibet „<span class="gesperrt">Scipio</span>“. I en Salon -maa Mr. de Bougainville have været indtagende. Han -var vittig, belæst, „plein d’ésprit“ og af den Slags Franskmænd, -der ved Forekommenhed og Elegance i Manerer -gjøre et høist behageligt Indtryk. Skyggesiderne vare -Magelighed og en høi Grad af Egoisme, hvilken sidste -Egenskab han forøvrigt, som alt tidligere berørt, havde -tilfælles med saagodtsom alle de franske Skibschefer, med -hvilke jeg er kommen i Berøring. Ombord i Fregatten -„<span class="gesperrt">Thétis</span>“, som Capitain Bougainville førte under en Verdens-Omseiling, -og som vi i sin Tid mødte inde i Sydhavet, -blev der hver Aften trukket en Ende Toug tværs over -Skandsen foran Mesansmasten, og agtenfor denne var -det kun i høist paatrængende Tilfælde tilladt at komme,<span class="pagenum"><a id="Side_166"></a>[166]</span> -for ikke at forstyrre Chefens Søvn; Fregatten gik som -Følge heraf jævnlig med Seilene paa Storreisningen -forkeert indbraste om Natten. Ogsaa ombord i „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ -forsøgte man at gjennemføre noget Tilsvarende; men man -var her under Commando, og Admiralens Ordrer grebe -ikke sjelden forstyrrende ind i Forholdsregler af denne -Beskaffenhed.</p> - -<p>Mr. Bougainville holdt af at more sig og fandt paa -alt Muligt for at tilfredsstille denne Tilbøielighed. Vi -blokerede Navarino, den ene Dag hengik som den anden, -og Opjagningen af et Skib eller Meddelelser fra en forbiseilende -Orlogsmand vare saagodtsom det Eneste, der fra -Tid til anden afbrød den trættende Eensformighed. En -Dag fik vi en Seiler i Sigte, som vi stode ned imod. -Den viste sig at være en daarlig udhalt Brig, og paa -Forespørgsel erfore vi, at den hørte hjemme i Marseille. -Det næste Spørgsmaal gjaldt, hvorfra den kom. „Que -nous venons d’Alessandrie“ var Svaret, udtalt i provençalsk -Dialekt. „Hvormange Dages Reise?“ „Soixanté jours!“ -Man tænke sig to Maaneder for at naae hen til Morea; -det var næsten forbausende. „Vous n’avez donc rien de -nouveau en fait de politique?“ praiede Chefen. — „Qué -dité?“ blev der spurgt fra Briggen; Chefen gjentog sit -Spørgsmaal i forkortet Form, og ombord i Briggen hørte -vi Skipperen kalde paa Mr. Bonasse, rimeligviis Styrmandens -Navn, for at sige, at han strax skulde bringe -Papirerne op paa Dækket. Ivrig gav han sig iværk -med at gjennemblade disse; naturligviis troede vi, at han -søgte efter nogle gamle Aviser, indtil han som Svar paa -vor Chefs Spørgsmaal tilraabte os: „N’a des pôts en<span class="pagenum"><a id="Side_167"></a>[167]</span> -terré, n’a des pôts en fer, mais des pôts-litiques, n’en a -pas du tout.“ Dette var altfor morsomt. Mr. Bougainville -spurgte paany og fik Skipperen til at gjentage Forklaringen -om Ladningens Indhold. Mr. Bougainville jublede, vi -Andre vare færdige ved at briste af Latter, og med et -„à la bonne heure!“ blev det Briggen tilladt uforstyrret -at fortsætte sin videre Reise til Hjemstedet. Har denne -varet endnu 40 Dage, som da „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ nyligen vendte -hjem fra Morea til Toulon, vil Skipperen i intet Tilfælde -kunne have gjort sig til af nogen hurtig Overfart.</p> - -<p>Mr. Bougainville kjedede sig. Paa Blocade-Stationen -laae vi samlede med endeel Skibe, blandt hvilke det engelske -Linieskib „<span class="gesperrt">Ocean</span>“, og en Dag spiste Chefen for Corvetten -„<span class="gesperrt">Victorieuse</span>“, Capitain Lasusse, ombord. Alt ved Middag -havde man seet Fregatten „<span class="gesperrt">Fleur de Lys</span>“, Capitain, -senere Viceadmiral Lalande, komme op Syd fra; Brisen -var imidlertid svag, og først henad Aften lykkedes det -„<span class="gesperrt">Fleur de Lys</span>“ at naae hen i Nærheden af os. Det -var blevet aldeles Stille, Mørket var faldet paa, og i -Aftendæmringen laae de forskjellige Skibe hinanden saa -nær, at man endog fra Tid til anden kunde høre tale -fra det ene Skib til det andet. I al Magelighed nøde -Mr. Bougainville og Mr. Lasusse deres Cigar paa Hytten, -da der blev varskoet for et Fartøi, som man antog -maatte komme fra „<span class="gesperrt">Fleur de Lys</span>“. Pludselig fik Mr. -Bougainville et Indfald: i Raaber anraabte han Fartøiet -paa Engelsk: „Boat ahoy!“ I Fartøiet holdt man paa -Aarerne, og en Stemme, som man kunde kjende at være -Capitain Lalande’s, fremkom med Undskyldning i Anledning -af den skete Feiltagelse, da han havde staaet i den Formening,<span class="pagenum"><a id="Side_168"></a>[168]</span> -at det var Linieskibet „<span class="gesperrt">Scipio</span>“, han roede hen -imod. Paa Engelsk blev han viist hen til det andet -Linieskib; han roede nu hen imod dette og blev der -atter anraabt med: „Boat ahoy!“ Vi hørte nu en Samtale -blive ført imellem Capitain Lalande og den engelske -vagthavende Officeer, hvis Resultat blev Overbeviisningen -om, at Skibet, han var ved, virkelig var „<span class="gesperrt">Ocean</span>“, og -at Skibet, ved hvilket han havde været, var „<span class="gesperrt">Scipio</span>“. -Capitain Bougainville fandt alt dette i høi Grad fornøieligt; -han fandt den Stilling pikant, i hvilken Capitain Lalande -var bleven bragt ved hans Praieraab, han lo hjertelig -over alle de Undskyldninger, vi kunde høre, at Capitain -Lalande henvendte til „<span class="gesperrt">Ocean</span>“, da han paany satte sin -Cours hen imod os, og morede sig kostelig over det -Hele — men Glæden fik en brat Ende, da Capitain -Lalande, forbittret i høieste Grad, traadte ombord. Hans -første Udbrud var, at enten maatte man være fuld eller -gal ombord i dette Skib. En Udfordring paafulgte, og -næppe vilde disse „udmærkede Løier“ være endte paa -nogen fredelig Maade, dersom ikke Capitain Lasusse og -andre franske Skibschefer vare traadte mæglende imellem.</p> - -<p>Snart kom der ogsaa andre Grunde til, der, Capitain -Bougainville’s lette Sind uagtet, maatte vække Alvor og -Bekymring hos ham som Skibschef. Under et længere -Ophold i Poros, ligeoverfor Athen, var en ondartet Feber -udbrudt ombord. Uagtet alle anvendte Midler greb den -mere og mere om sig, og snart vare begge Skibets Batterier -optagne af Syge. Henved 200 Mand bleve efterhaanden -angrebne, Dødelighed begyndte at indfinde sig i foruroligende -Grad, og Admiralen fandt det under disse Omstændigheder<span class="pagenum"><a id="Side_169"></a>[169]</span> -nødvendigt, at Skibet blev sendt tilbage til Frankrig. -Jeg beredte mig altsaa paa Hjemrejsen, og efter henved -fem Aars Tjeneste ombord i franske Skibe havde jeg alt -besluttet ved Ankomsten til Toulon at sige den franske -Marine Farvel og vende tilbage til mit Fædreland. Da -overraskedes jeg ved, igjennem min Chef, at modtage -Tilbud fra Admiral Rigny om at træde over paa Linieskibet -„<span class="gesperrt">Conquérant</span>“, hvorombord Admiralens Flag nylig -var blevet heist. Et saadant Tilbud kunde ikke andet -end være i høieste Grad smigrende for mig. Hjemreisen -til Danmark blev opgiven, og under Modon sagde jeg -Farvel til „<span class="gesperrt">Scipio</span>“, som umiddelbart derefter styrede Cours -imod Toulon.</p> - -<p>Afskeden fra dette Skib var mig ikke tung, paa eet -Glandspunct nær havde Uheld fulgt „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ under dets -hele Togt, og Mindet om det Aar, som jeg tilbragte derombord, -vil altid staae for mig med mørke og afskrækkende -Farver.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_170"></a>[170]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Overgang_til_Conquerant">Overgang til „Conquérant“.</h2> - -</div> - -<p>Mit Indtog ombord i „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ skeete igjennem -en Kanonport paa underste Batteri. Mit Gods blev langet -ombord, og jeg fandt mig henflyttet til et Skib, der alt -længe havde opvakt min Beundring. Endnu staaer Erindringen -levende for mig om det Øieblik, da jeg betraadte -dette Skib: det forekom mig, at jeg aandede i en anden -Atmosphære, Alt omkring mig tydede paa Orden, Disciplin -og Velvillie, jeg følte mig som et andet Menneske, en -Art Begeistring kom over mig, og sikkert maa Glæde og -Tilfredshed have været at læse i mit Ansigt, da jeg paa -Hytten fremstillede mig for den commanderende Admiral.</p> - -<p>Le chevalier Henry de Rigny, Vice-Admiral, var -dengang i en Alder af omtrent 45 Aar. Lidt under -Middelhøide af Væxt, med et uanseligt Udvortes, var han -simpel og naturlig i sin Optræden; ulig Franskmændene -i Almindelighed skyede han til daglig Brug den Glands -og de Former, med hvilke franske Admiraler pleiede at<span class="pagenum"><a id="Side_171"></a>[171]</span> -omgive sig; dog fremgik det strax af hans gjennemtrængende -Blik og af hans kløgtige Ansigtstræk, blandt -hvilke den spidse Næse var fremtrædende, at man i ham -ikke havde med nogen almindelig Mand at gjøre. Et -listigt Udtryk, forenet med en høi Grad af Ro, var udbredt -over ham; men, blev hans Sind først sat i Bevægelse, -blev han opfarende, hensynsløs, og hans Heftighed kjendte -da undertiden ingen Grændse. Indsmigrende i høi Grad, -naar han vilde behage, var Admiral Rigny bestemt, naar -han vilde sætte noget igjennem, vedholdende i sine Planer -og uden Frygt for at paatage sig stort Ansvar. Med -disse Egenskaber forenede han en sjelden Fiinhed og -Tact, og han var saaledes vel skikket til at varetage sit -Lands Interesser i Levanten under denne Periode, da -forstyrrede Forhold i enhver Retning frembøde sig i rigeligt -Maal. Man blev saaledes ved denne Tid Vidne til det -Særsyn, at Russerne bekrigede Tyrkerne i det Sorte Hav, -hvor de indtoge Varna, medens de søndenfor Dardanellerne -optraadte paa den fredeligste Maade af Verden -og som Venner viste deres Flag i de vigtigste tyrkiske -Havne; England saae man, i Modstrid med dets Traditioner, -optræde fjendtlig imod Tyrkiet, og, hvad Politiken angaaer, -syntes saaledes Alt at være vendt op og ned paa i disse -Egne.</p> - -<p>Under Keiserdømmet havde Admiral Rigny været -ansat ved „Marins de la garde“, og i 1809 commanderede -han paa Schelde-Floden Fregatten „<span class="gesperrt">Euridice</span>“. I 1825 -forlod han Toulon med sin Stander heist ombord i Fregatten -„<span class="gesperrt">Syrène</span>“. „Det hedder sig, at jeg ikke er Søofficeer“, -sagde han til Fregattens Chef, Mr. Robert, „jeg<span class="pagenum"><a id="Side_172"></a>[172]</span> -vil overbevise om det Modsatte, og selv paatager jeg mig -Fregattens Organisation“. „<span class="gesperrt">Syrène</span>“ blev under hans -Hænder et Mønster paa god Orden og paa et vel manøvreret -Skib. En talrig Escadre blev ham underlagt. De franske -Orlogsmænds Virksomhed strakte sig over hele Levanten, -og der ydedes Beskyttelse imod græske Sørøvere, som øvede -de største Grusomheder imod Enhver, der faldt i deres -Vold. Ved Ipsara og ved Scios reddede de Franske -mangen Grækers Liv, og, da Athenen maatte overgive -sig til Tyrkerne, optraadte Admiral Rigny som Mellemhandler -paa en smuk Maade, der ikke var forbunden med -ringe personlig Fare. Ogsaa blev hans Virksomhed paaskjønnet. -Efterat være vendt tilbage til Frankrig blev -han i 1830 sat i Spidsen for Marinen som Minister, og -senere tog han Sæde i det franske Ministerium som -Udenrigsminister. Ligesaasnart jeg vel var kommen ombord -i „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“, blev der brast fuldt, og Coursen -sat ind imellem Sapienza-Øerne for at opjage et mistænkeligt -Skib. Aldrig vilde man i „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ have vovet sig ind i -dette dengang tildeels ukjendte Farvand. Ved at søge -de snevreste Løb og knibe tæt om Pynterne troede det -jagede Skib at kunne undgaae os; men med forbausende -Dristighed blev Jagten fortsat, og med henved 9 Miles -Fart vare vi snart paa Siden af ham. Skipperen kom -ombord; det syntes at være hans Hensigt at indsmugle -Provisioner til Morea; en Brig blev beordret til -at følge ham 50 Miil tilsøes.</p> - -<p>Dette var mine første Timer ombord i „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“; -de efterlode et varigt Indtryk. Med hver Dag forøgedes -min Beundring af den Maade, hvorpaa dette Skib<span class="pagenum"><a id="Side_173"></a>[173]</span> -blev commanderet, jeg følte mig hædret ved at være -derombord, og endnu den Dag idag nærer jeg den Overbeviisning, -at „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ var det smukkeste og -stolteste Skib, som dengang flød paa Havet.</p> - -<p>Det var en misundelsesværdig Stilling at være ombord -i „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“. Mandskabet var udsøgt, idet alle -mindre duelige Folk stedse bleve ombyttede med udvalgte -Matroser fra Skibe, der vendte hjem til Frankrig; en -behagelig Tone herskede saavel blandt Skibets Officerer -indbyrdes som i Forholdet til de Commanderende, og, -skjøndt Tjenesten var streng, undertiden endog meget -streng, da vi kun vare syv tjenstgjørende Officerer ombord, -forekom Alt at blive ledet af en usynlig Haand -og at være ordnet paa en saadan Maade, at man næppe -engang blev vaer, at der fandtes Commanderende ombord. -Admiralskibet var dertil Midtpunctet for den store -Mængde Orlogsmænd, som ved denne Tid færdedes i Levanten; -man var de Første, der modtoge Efterretninger, -man kunde nogenledes følge de forskjellige Skibes Bevægelser -og Virksomhed, og selv paa det materielle Liv -havde de hyppige Forbindelser i alle Retninger en synlig -Indflydelse, idet vort Bord prangede med Frembringelser -og Frugter fra alle Levantens Havne, medens man ombord -i mangen anden Orlogsmand var reduceret til brune -Bønner og Skibskost. Under „<span class="gesperrt">Scipio</span>“’s 40 Dages Reise -fra Morea til Toulon gaves der ikke en eneste Mundfuld -ferske Provisioner ombord i Skibet, saa at saavel -Chef som Officerer under hele Reisen maatte leve af salt -Kjød og Pandekager.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_174"></a>[174]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Navarinos_Rhed">Navarinos Rhed.</h2> - -</div> - -<p>Admiral Codrington havde begivet sig til Alexandria -for hos Mehemet-Ali at udvirke Ibrahim Paschas og -den ham underlagte Styrkes Tilbagekaldelse. En Tractat, -ved hvilken dette Forlangende opfyldtes, blev underskreven, -og samme Dag, som Underretning herom naaede os, -modtog Admiralen Efterretning om, at et Armeecorps under -General Maison var blevet indskibet i Toulon for at -afgaae til Morea. Disse tvende Efterretninger forandrede -aldeles Sagernes Stilling. Tractaten med Mehemet-Ali -og de ægyptiske Troppers Tilbagekaldelse vilde af sig selv -have medført Moreas Rømning. Der kom nu et nyt -Element til: franske Troppers Ankomst kunde let give -Anledning til et nyt Sammenstød, og det var kjendeligt, -at Admiral Rigny modtog Meddelelsen om disse Troppers -Ankomst med synlig Utilfredshed.</p> - -<p>Navarinoslaget, der havde gjort det muligt for Russerne, -uden Indsigelse fra Stormagternes Side, at gaae over<span class="pagenum"><a id="Side_175"></a>[175]</span> -Pruth og at falde ind i Tyrkiet, vedblev at staae som en -uheldbringende Begivenhed for den engelske Regjering. -Admiral Codrington blev tilbagekaldt, og under hans Fraværelse -i Alexandrien, medens Underhandlingerne med -Mehemet-Ali stode paa, indtraf Linieskibet „<span class="gesperrt">Wellesley</span>“ for -Navarino med Admiral Malcolm, der skulde afløse ham. -Malcolm vilde ikke udsætte sig for Quarantaine, og den -første Raadslagning imellem ham og Admiral Rigny -foregik derfor paa afmærket Afstand paa en lille Ø i Nærheden -af Sapienzerne under Overværelse af en Quarantainebetjent, -der skulde vaage over den tilbørlige Afstands -Overholdelse imellem de to Admiraler. Ved Admiral Codringtons -Tilbagekomst samledes alle Admiralerne paa -Zanthe Rhed. Tætved hinanden ankrede her Linieskibene -„<span class="gesperrt">Asia</span>“, „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“, „<span class="gesperrt">Wellesley</span>“ og „<span class="gesperrt">Azof</span>“, hvert -med sit Viceadmiralsflag vaiende fra Fortoppen; et lignende -Møde hører ganske vist til Sjeldenhederne.</p> - -<p>Efter Tractatens Afslutning med Mehemet-Ali kunde -Navarino ikke længer betragtes som nogen fjendtlig Havn. -Admiral Malcolm med „<span class="gesperrt">Wellesley</span>“, „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“, -„<span class="gesperrt">Breslau</span>“ og flere franske og engelske Skibe stode derind, -og vi saae nu Resterne af den Flaade, der havde været bestemt -til at skulle fuldstændiggjøre Grækenlands Undertvingelse. -Disse Rester vare saa godt som Intet. Et Linieskib, i hvilket -man havde sat Nødmaster, med store Aabninger i Siden, et -Par forskudte Fregatter og nogle Transportskibe var det -Hele. Medens der saaledes over Vandet saagodtsom -Intet var tilbage, frembød det Indre af Bugten derimod et -vidunderligt Skue, naar man i klart Veir var istand til -at see ned under Vandfladen. Solstraalerne belyste da<span class="pagenum"><a id="Side_176"></a>[176]</span> -med brogede Farver Skrogene af forbrændte Skibe, store -og smaa imellem hverandre, liggende paa den hvide -Sandbund. Enkelte Skibe laae kæntrede med Bredsiden -iveiret, med Kanonerne endnu stikkende ud igjennem -Portene og pegende lodret op imod Luften; andre, og -det var de fleste, vare sprængte fra hinanden, saaledes -at Overskibet var ført bort fra Underskibet, og hele -Lasten med dens Apteringer viste sig da for Øiet, som -man undertiden seer Modeller, paa hvilke man fremviser -Skibets indre forskjellige Dele. I de forskjellige Apteringer -saae man Tougene regelmæssig opskudte paa Tougbrixerne, -Vandfadene stuvede med fuldkommen Orden -paa deres Plads, Kuglerne i de for dem bestemte Rum, -kort, en heel undersøisk Verden udfoldede sig for den -Nysgjerriges Blik. Mange af disse Gjenstande ere vel -alt nu borttagne; men, ligesom man i vore Dage optager -Vrag, der i Aarhundreder have ligget paa Havbunden, -saaledes kan det forudsees, at man endnu i mange Tider -fra Dybet vil opfiske forskjelligartede Gjenstande, der -ligesom de udgravede Minder om Grækenlands Oldtid, -hvilke vi see paa med Beundring, i kommende Dage -ville blive betragtede med Interesse som hidrørende fra -en Begivenhed, hvorfra Grækenlands gjenvundne Frihed -er udgaaet.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_177"></a>[177]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Ankomst_af_Admiral_Maisons_Expedition">Ankomst af Admiral Maisons Expedition.</h2> - -</div> - -<p>Ved Slutningen af August 1828 ankom til Morea -General Maison tilligemed den første Convoi med franske -Tropper ombord, henved 9000 Mand, til Grækernes Understøttelse. -Det er alt anført, at Admiral Rigny ikke bifaldt -Armeecorpsets Udsendelse; da Convoien kom tilsyne, -saae man, hvorledes Blodet kom i Bevægelse hos ham; -han blev heftig og var næppe til at komme nær. Endog -hans Adjutant, Le Ray, lieutenant de vaisseau, lige afholdt -af Admiralen og af Alle ombord, gik det ud over; -med sin vante Frimodighed tog han flere af Capitainerne -i Forsvar: „Toujours l’avocat des mauvaises causes“, var -Admiralens Svar — snarere en Roes end en Dadel -under forhaandenværende Omstændigheder. Convoien, -fandt Admiralen, var ikke tilbørlig samlet, den førte ikke -tilstrækkelig Seil. Fartøier bleve satte i Vandet for at roe -ombord i de os nærmest liggende Skibe, hvor vore Folk -entrede tilveirs, gjorde Seil los og fore saaledes omkring<span class="pagenum"><a id="Side_178"></a>[178]</span> -fra det ene Skib til det andet. Hvad der endmere forøgede -Admiralens Ærgrelse var, at de convoierende Orlogsmænd -laae spredte og havde ladet sig drive for langt -ned i Læ, hans Utaalmodighed var i stadig Tiltagende, -altsom det viste sig umuligt for Orlogsmændene at komme -op: der blev skudt, det regnede med Signaler, og vist -er det, at, dersom Fæstningen Koron havde begyndt at -skyde paa Convoien, hvilket ikke kunde ansees for nogen -Umulighed, da den ikke var i ægyptiske, men i tyrkiske -Hænder, vilde de Krigsskibe, der skulde afgive Beskyttelse, -ikke have været istand til at yde nogensomhelst Bistand.</p> - -<p>Under disse Omstændigheder var det magtpaaliggende -for „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ at komme saa nær ind under Koron -som muligt. Noget søndenfor denne Fæstning ligger en -høi Klippe, Venetico, adskilt fra Fastlandet ved et smalt -og bugtet Løb; dette Løb dannede en Gjenvei, ad hvilken -man kunde naae hen lige ind under Fæstningens Kanoner, -og Admiralen spurgte vor ombordværende Lods, -om han kunde løbe „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ derigjennem. Lodsens -Svar var en bestemt Benegtelse. „Da veed jeg dog, at -svære Skibe tidligere ere løbne indom Klippen“, yttrede -Admiralen. „Vel muligt“, svarede Lodsen, „men næppe -Skibe af „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“’s Dybgaaende, og jeg kan ikke -paatage mig Lodsningen igjennem Løbet.“ Et Par -Gange spadserede Admiralen op og ned ad Hytten, og -med eet blev Ordre givet til at sætte Coursen indenfor -den omhandlede Klippe. Officerer bleve sendte tilveirs -og ud paa Klyverbommen for at holde Øie med hvidt -Vand, om saadant skulde vise sig; fra Veiret blev der -varskoet, snart Styrbord og snart Bagbord, „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“<span class="pagenum"><a id="Side_179"></a>[179]</span> -lystrede Roret som en Jolle, og vi kom virkelig igjennem: -det er noget nær den dristigste Seilads, jeg har været -Vidne til.</p> - -<p>Under alt dette var Messens Spisetid indtruffen. -Efter Bordet samlede den civile Deel af Messemedlemmerne -sig paa Dækket, og i al Ro gave de sig til at -ryge deres vante Cigar agtenfor Varerundholterne. En -paafaldende Modsætning dannede de til al den Bevægelse, -der herskede ombord, de vare som uberørte af Alt, hvad -der foregik omkring dem. Pludselig hørtes Admiralens -Stemme: „Naar Alle ere i fuldt Arbeide, er det mig imod -at see Enkelte paa Dækket, som Intet tage sig for; hvem -er de Herrer, som ryge paa Kobryggen? — — — jeg -ønsker, at De Herrer ville gaae ned paa Batteriet — — -jeg vil ikke, at man skal ryge paa Dækket.“ En -uheldig Ombrasning bragte ved samme Tid Admiralens -Sind end yderligere i Bevægelse; en Underlæge, der ikke -havde fattet Admiralens Ord, vedblev rolig at staae med -sin Cigar i Munden, Ansigtet vendt imod Hytten, hvorfra -den heftige Stemme havde ladet sig høre, og ikke istand -til at give sin Harme Luft hverken ligeoverfor General -Maison, hvis Ankomst havde oprørt hans Sind, eller for -Skibscheferne, over hvis Manøvrer han ærgrede sig, syntes -hele Admiralens Vrede med eet at gaae ud over den -ulykkelige Doctor. „Jeg troer, at han seer paa mig!“ -udbrød han med Heftighed; „han seer virkelig paa mig!“ -fortsatte han med skingrende Stemme, og „Monsieur, -rendez vous à la fosse aux lions!“ — Stedet, hvor -Cadetter og Ligestillede holdes i Arrest — gjenlød derefter -over hele Skibet. Endnu tredie Dagen efter var jeg nede<span class="pagenum"><a id="Side_180"></a>[180]</span> -i fosse aux lions at se til vor arresterede Doctor, og det -forbittrede Udraab: „Je vois qu’il me regarde!“ har ofte -senere i Tankerne gjenlydt for mine Øren.</p> - -<p>Om Natten ankrede vi ved Panidgi inde i Kalamattabugten, -og efterhaanden kom Convoiens Skibe -tilankers omkring os. Stedet var udseet til Troppernes -Landsætning, og næste Morgen begyndte Udskibningen. -Ikkun Skibenes Fartøier havdes til Raadighed -hertil, og den første Dag naaede man kun at sætte 3000 -Mand iland. Tropperne vare ankomne til Morea med -den Overbeviisning, at de kom til et forpestet Land, de -betraadte altsaa Kysten, veludrustede med Advarsler om -ikke at nærme sig nogen Græker, ikke at udsætte sig for -vaade Fødder, ikke at spise Frugt, kort, med Formaninger -af enhver Art for at undgaae de Farer, som man i alle -Retninger forestillede sig at være omgiven af; endnu i Fartøierne -anbefalede Compagnicheferne deres Underhavende -den størst mulige Forsigtighed, og heelt overraskede bleve de -ved at see vore Folk springe i Vandet til op over Lænderne, -give sig af med de enkelte Grækere, der havde -indfundet sig for at falbyde Varer, og med stor Begjerlighed -nyde baade Viindruer og Vandmeloner, som de -havde tilforhandlet sig. Soldaternes Forsigtighedsregler -holdt ikke længe Stand, ligesaalidt som saameget Andet, -der, ifølge vore Matrosers Mening, ikke vilde have -været muligt for Andre end „troupiers“ at finde paa.</p> - -<p>Tropperne leirede sig paa en Høi, tæt ved den lille -Flod Nisib’s Udløb, og den næste Dag blev den øvrige -Styrke landsat. Mærkeligt var det, at denne Division -ankom til Morea uden Skyts og saa at sige aldeles uden<span class="pagenum"><a id="Side_181"></a>[181]</span> -Munition, der først indtraf med den næste Transport -nogle faa Dage senere. Havde der viist sig nogen Fjende, -vilde Troppernes Stilling ikke have været uden Fare. -Ikke Andre end de faa handlende Grækere kom imidlertid -tilsyne; men ikkedestomindre læstes senere i de franske -Aviser om den Begeistring, hvormed de franske Soldater -vare blevne modtagne ved deres Landstigning paa -den classiske Jord. Man læste om det imponerende Skue, -de afgave ligeoverfor det jublende Folk, om Skjønheden -af den Kyst, som de havde betraadt, hvilket derefter -blev skildret med levende Farver — i Virkeligheden indskrænkede -denne feeagtige Kyst sig til en lav, sandet -Strandbred med nogle enkelte lauriers-rose (Nerium) — -„et c’est ainsi que l’on écrit l’histoire!“</p> - -<p>Efter nogen Tids Forløb ankom den anden store -Convoi med Tropper, og Styrken blev herved bragt op -til henved 12,000 Mand, blandt hvilke et Regiment Cavalleri. -Eiheller til at bringe Hestene i Land havde vi -andre Midler end vore Baade; Hestenes Landsætning fra -disse var vanskelig, og man foretrak derfor at fire -Hestene i Vandet, at gjøre dem fast agter til Fartøjet og -saaledes at bugsere dem svømmende ind til Kysten. -Mange druknede under denne Svømmetour. Ogsaa mig -tilfaldt der et Fartøi, som skulde føre Heste iland; belært -af Erfaringen og for at undgaae, at Hestens Hoved -kunde komme under Vand, lod jeg Hovedet med Næseborene -opefter binde fast til Fartøiets Reling, hvorefter vi -med fire eller sex Heste langs Siden forsigtig roede ind imod -Strandbredden. Almindelig viste Hestene sig flinke, naar -de paa denne Maade naaede Land; men jeg tilstaaer, at<span class="pagenum"><a id="Side_182"></a>[182]</span> -enkelte gave stærk Anledning til Bekymring, naar de ved -Ankomsten til Kysten ubevægelige og med alle fire Been -udstrakte maatte hales op langs det fladt opgaaende Sand. -Rytteren kom da til, kjælede for sin Hest, tiltalte den, -dreiede paa Halen, og pludselig foer Dyret op, satte i -strakt Galop hen langs Strandbredden, fulgt af Mængdens -Raab og Bifaldsyttringer. Mulig har min Methode ikke -været kunstmæssig, men vist er det, at ikke nogen Hest -druknede under min Behandling.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_183"></a>[183]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Forhandlinger_med_Ibrahim_Pascha">Forhandlinger med Ibrahim Pascha.</h2> - -</div> - -<p>Efterretningen om den ægyptiske Convois Nærmelse, -der skulde føre Ibrahim-Paschas Styrke tilbage til -Alexandrien, bragte „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ fra Kalamattabugten -ind til Navarino. Ved Convoiens Ankomst blev jeg sendt -ombord til den Commanderende, der førte sit Flag ombord -i en udmærket smuk 60-Kanons Fregat, bygget i -Livorno. Jeg blev behandlet med Udmærkelse, Soldatesquen, -henved 100 Mand i hvide Munderinger, halvsnevre -Underklæder og Baret paa Hovedet, stod opstillet for -at gjøre Honneurs, og med Capitano-Bey røg jeg en -Pibe, magelig hvilende paa en af Kahyttens Divaner. -Der blev budt mig en Miniaturkop fortrinlig Mokka-Kaffe, -baaren frem i et Guldbæger, besat med Perler, og herpaa -vendte jeg tilbage til „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ vistnok ikke stort -klogere af min Samtale med den høitstaaende ægyptiske -Officeer, om Besøget end ikke havde havt ringe Interesse -for mig.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_184"></a>[184]</span></p> - -<p>Forholdet imellem det franske Armeecorps og Tyrkerne, -der stode i den nærliggende Fæstning Koron, var -af en særegen Beskaffenhed. Efter Navarino-Slaget maatte -Franskmænd og Tyrker betragte hinanden som Fjender; -men paa den anden Side var ingen Krigserklæring bleven -udstedt, og under den eiendommelige Stilling, som fulgte -heraf, kunde en uventet Tilfældighed fremkalde et -Sammenstød, der efter al Rimelighed paany vilde medføre -Fjendtligheders Udbrud. Naturligviis vilde Intet have -været kjærere end dette for de franske Tropper, der vare -komne til Morea med Forventning om at skulle vinde baade -Laurbær og Decorationer, og, da man saagodtsom daglig -søgte at give Tyrkerne Anledning til Angreb, maatte -Spændingen naturligviis med hver Dag tiltage. Under -disse Omstændigheder var det derfor en Selvfølge, at man -med levende Interesse imødesaae Resultatet af en Sammenkomst, -der var berammet at skulle finde Sted ombord -hos den engelske Commanderende imellem Ibrahim-Pascha -— som i den Anledning var vendt tilbage fra Patras til -Navarino — den Høistcommanderende for det franske -Armeecorps, General Maison, samt Admiralerne Malcolm -og Rigny. Det kunde forudsees, at denne Conference -vilde faae en afgjørende Indflydelse paa de franske Troppers -Optræden ligeoverfor den ægyptiske Occupationshær, -ligesom og paa Frankrigs Forhold til Grækenland i -det Hele, og som Følge heraf følte man sig ømfindtlig -berørt ved, at en Sammenkomst, der stod i saa nær -Forbindelse med Frankrigs Interesser, skulde finde Sted -ombord i det engelske Admiralskib.</p> - -<p>Aftenen før den til Mødet fastsatte Dag havde jeg<span class="pagenum"><a id="Side_185"></a>[185]</span> -Første-Vagt. Admiralens Adjutant, Le Ray, forblev længere -paa Dækket end sædvanlig, seent paa Aftenen blev -det meldt, at et tyrkisk Fartøi nærmede sig, og efter Le -Ray’s Anviisning blev der gjort Anstalt til at modtage -Fartøiet med usædvanlige Høflighedsbeviser, og ombord -traadte tre Tyrker, der bleve førte ind til Admiralen. -Længe varede Besøget. Med synlig Forekommenhed -bleve Tyrkerne ved Midnat atter ledsagede til Faldrebet, -og der blev rettet Anmodning til mig om ikke at tale -om det natlige Besøg. En af Tyrkerne var Ibrahim-Pascha, -der kom for at forhandle med Admiral Rigny -om de forskjellige Spørgsmaal, som kunde forudsees at -ville blive Gjenstand for Forhandling den næste Dag -under den med Spænding imødeseete fælles Sammenkomst.</p> - -<p>Denne Conference varede fra Klokken otte om Morgenen -til ud paa Eftermiddagen. Ibrahim klagede over -den udfordrende Maade, paa hvilken man optraadte ligeoverfor -hans Tropper: man kjendte den ringe Mandstugt, -der herskede iblandt disse, ligeoverfor en fjendtlig Armee -vilde man selv i den bedst disciplinerede Hær vanskelig -kunne forhindre et enkelt Skud fra at falde, hvormeget -mindre da fra hans Tropper, og et saadant Skud vilde -kunne medføre uberegnelige Følger. Han erklærede sig -forøvrigt villig til at forlade Morea med de ægyptiske -Tropper, dog kun paa egne Skibe eller paa saadanne, -som vare fragtede af den ægyptiske Regjering; men han -erklærede samtidig dermed, at han ikke kunde raade over -Fæstningerne Navarino, Koron, Modon og Patras, paa -hvilke Storherrens Flag vaiede, og som vare besatte af -tyrkiske Tropper.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_186"></a>[186]</span></p> - -<p>Dette sidste Punct havde nær bragt Forhandlingerne -til at strande. Ibrahim var imidlertid urokkelig. Heller -vilde han falde ved disse Fæstningers Forsvar end godvillig -overgive dem; med Ære vilde han forlade Morea, -og i denne Beslutning stod han fast, uanseet alle Forestillinger -og Indvendinger.</p> - -<p>Ved at see hen til de Besætningers Beskaffenhed, -som skulde forblive tilbage i de omhandlede Fæstninger, -kom man tilsidst overeens om dette Punct, og øieblikkelig -blev en Corvet afsendt til det franske Hovedqvarteer for -at forebygge Fjendtligheders Udbrud, om saadanne ikke -allerede vare indtraadte.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_187"></a>[187]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Forhor_over_graeske_Slaver">Forhør over græske Slaver.</h2> - -</div> - -<p>Ved Midten af September begyndte de ægyptiske -Troppers Indskibning. Atter her maatte vi udføre det -meste Arbeide, og uafbrudt Patrouillering, saalænge Mørket -stod paa, gjorde Tjenesten endnu strengere. Man frygtede -for, at græske Slaver i Smug skulde blive førte bort om -Natten, og enhver Baad, der rørte sig, blev bragt ombord -til den Commanderende. Med Lammeskind i Tollegangene -listede vi os omkring, og ved den mindste Bevægelse -paa Rheden opstod et uventet Røre, idet useete -Fartøier fra andre Skibe, som lydløst snege sig frem, -med eet fore løs henimod det Sted, hvorfra Lyden hørtes. -Oftest viste det sig da, at det var et af vore egne Fartøier, -man havde været saa heldig at opjage; dog jævnlig -bleve ogsaa Fartøier fra Zante eller Korfu opbragte, -der istedenfor at smugle Grækere bort førte Faar ind for -at udbyde dem tilsalg; disse vare da høist velkomne -Ladninger for Flaadens Mandskaber.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_188"></a>[188]</span></p> - -<p>Denne Frygt for, at græske Fanger skulde blive -bortførte som Slaver, spillede overhovedet en stor Rolle -ved denne Tid. Til Ibrahim var der blevet stillet den -Fordring, at ingen Græker skulde kunne medtages til -Ægypten, uden ifølge eget, utrykkelig udtalt Ønske; frit -og uhindret skulde enhver Græker kunne tage sin Bestemmelse, -og, for at dette skulde kunne opnaaes, maatte -Valget nødvendigviis foregaae i Overværelse af Vidner, -henhørende til de forskjellige Nationer, som havde Interesse -i Spørgsmaalets Afgjørelse. En Art Commission blev i -dette Øiemed dannet; den var ikke alene talrig, men -egen i sit Slags og bestod af en Drogman eller Tolk af -hver Nation, tre Skibschefer og endeel Lieutenanter; og -selv præsiderede Ibrahim i egen Person i denne Forsamling. -Blandt Lieutenanterne var jeg bleven beordret til -Medlem tilligemed en anden af Flagskibets Officerer. -Møderne afholdtes i et faldefærdigt Træskuur paa en Skrænt -nær Strandbredden, tæt nordenfor Navarino, og med -Møie var Localets Møblement blevet bragt op til tre -Stole med defecte Been, en Slags Divan og nogle Tæpper. -Paa disse sade eller laae Commissionens Medlemmer, -oftest rygende af en lang Chibuk, idet de heri stadig -fulgte Paschaens Exempel. Forretningernes Førelse fandt -Sted i de mest forskjelligartede Tungemaal; der taltes -Tyrkisk, Fransk, Arabisk, Engelsk og Græsk imellem -hinanden, ofte paa engang, og uden Undtagelse var der -ingen af de Tilstedeværende, der tilfulde forstod mere -end en ubetydelig Deel af, hvad der i denne høist blandede -Samling blev forhandlet.</p> - -<p>Møderne strakte sig over et længere Tidsrum, og<span class="pagenum"><a id="Side_189"></a>[189]</span> -ikke lidet skuffet blev man ved, at saagodtsom alle de -Slaver, der efterhaanden bleve afhørte, erklærede at ville -følge med deres Herrer til Ægypten. Naturligviis vilde -enhver Grækerven saavel i Frankrig som i England finde, -at Commissionen kun slet havde røgtet sit Hverv, naar -dette blev Resultatet af dens Virksomhed, og man begyndte -da, imod gjentagne Protester fra Ibrahims Side, -at bruge Overtalelse for at formaae Grækerne til at blive -tilbage i deres Fædreland. Ogsaa dette var forgjæves. -Aldeles vilkaarlig traf man den Bestemmelse, at Børn -under tolv Aar, der som saadanne kunde antages ikke -at have Modenhed til at fatte nogen selvstændig Beslutning, -alle skulde holdes tilbage, og med eet angave selv -de mindste Børn sig at være tretten Aar eller derover. -Heraf opstod de naragtigste Scener. Døbesedler gaves -naturligviis ikke, og Commissionens Medlemmer maatte -votere om enhver Mindreaarigs Alder. Ofte satte Børnene -sig ligefrem til Modværge, naar man forklarede dem den -med dem tagne Bestemmelse, og ikke sjelden maatte de -med Magt føres ned til Skibenes Fartøier, der laae lige -ved Commissionslocalet for strax at kunne føre dem ombord -i vore Skibe. Altsom Skuffelsen tiltog, gjorde en -bitter Stemning sig mere og mere gjældende. Ibrahim -maatte hvert Øieblik høre, at man fra hans Side ikke -gik redelig tilværks, at Grækerne alene ved Frygt for -deres Herrers Hevn bleve afholdte fra at udtale deres -sande Ønske, og en Dag, da man saae en udenfor staaende -ægyptisk Soldat gjøre nogle Tegn, som formodedes -at være rettede til en Slavinde, hvem Spørgsmaalet om -at blive eller tage bort var forelagt til Besvarelse, blev<span class="pagenum"><a id="Side_190"></a>[190]</span> -der raabt, at man her havde et tydeligt Beviis for, at det -kun var ved Trusler, at Grækerne bleve bragte til at -træffe deres unaturlige Valg. Ibrahim fik i det samme -Øie paa den Anklagede, han foer op fra sit Sæde, drog -sit Sværd og styrtede ud imod den Skyldige, der sikkert -vilde have bødet med sit Hoved, dersom ikke Flaadens -Officerer vare ilede til og betimelig vare traadte imellem. -Ibrahim var imidlertid i høieste Grad bleven opegget, -hans Taalmodighed var udtømt ligeoverfor de hensynsløse -og uretfærdige Bebreidelser, der rettedes imod ham, -og i Commissionen saae man ham ikke mere. Hans -Plads blev indtagen af hans Secretair, Baschy Effendi, -understøttet af hans Tolk Aaron.</p> - -<p>Af 400 græske Slaver, der bleve fremstillede for -Commissionen, var der foruden Børnene, som ved Tvang -bleve holdte tilbage, ikkun sex, der erklærede heller at -ville blive tilbage i deres Fædreland end at drage bort -med deres Herrer. Man skjønne heraf, hvorvidt de da -gængse Forestillinger om Grækernes Friheds- og Fædrelandskjærlighed -vare Frugten af levende Indbildningskraft -eller af Kjendskab til de virkelige Forhold! For Ibrahim -var dette Resultat en stor Triumph; han kunde med rette -gjøre sig til deraf ligeoverfor de mangehaande hadefulde -Beskyldninger, som den franske og engelske Presse ved -den Tid kappedes om at rette imod ham.</p> - -<p>Denne Mand, der nogle Aar senere udmærkede sig -som Feltherre i Lille-Asien, var ikke nogen smuk Tyrk. -Han var snarere under end over Middelhøide, bredskuldret, -stærkt bygget, undersætsig med noget Anlæg til Corpulence. -Han havde grove Træk, og hans Skjæg, denne Tyrkernes<span class="pagenum"><a id="Side_191"></a>[191]</span> -Prydelse, var tyndt, stygt og ujævnt, som var det blevet -mølædt. Til sine Tider var Ibrahim munter i høi Grad -og dertil en stor Ven af Champagne. Uagtet han ved -sit Ydre ikke tiltrak sig særlig Opmærksomhed, var han -ikkedestomindre, hvor han traadte frem som Pascha, en -imponerende Skikkelse, Forstandighed og Kraft lyste ud -af ham, og om sin Dygtighed afgav han Vidnesbyrd ved -senere at arbeide videre paa det af hans Fader Mehemed-Ali -grundlagte Værk, hvilket Ægypten skylder den fremragende -Stilling, som dette Land indtager i vore Dage.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_192"></a>[192]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="De_aegyptiske_Troppers_Indskibning">De ægyptiske Troppers Indskibning.</h2> - -</div> - -<p>De ægyptiske Tropper, som i vore Fartøier bleve -satte ombord i deres Skibe, vare de usleste Skabninger -af Verden. Spinkle og smaa vare de saa udmattede, -at de kun med Anstrengelse vare istand til at bære deres -Vaaben. Aldrig har jeg nogensinde seet et sørgeligere -Billed paa menneskelig Elendighed. Ankomne til Navarino -efterat have sultet i flere Dage bleve de næppe engang -her istand til at faae deres Hunger tilfredsstillet. Ofte var -det kun med Møie, at de slæbte sig ned til vore Fartøier, -og ikke faa af dem døde, førend de naaede ud til det -Skib, der skulde modtage dem. Alene i „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“’s -Fartøier havde vi tre saadanne Dødsfald — Beviser paa -deres forfærdelige Elendighed.</p> - -<p>I den Tid, der var hengaaet, siden vi sidst besøgte -Navarino, havde Tyrkerne opfisket endeel Metalkanoner, -henved 300 i Tallet, fra deres opbrændte Skibe. Disse -Kanoner havde de bragt ombord i deres eneste tilbageblevne<span class="pagenum"><a id="Side_193"></a>[193]</span> -forskudte Linieskib, og foruden 1200 Mand Soldater, -som nu bleve førte derombord, blev et betydeligt -Antal Heste, 5 til 600 Stykker, tilhørende den ægyptiske -Hær, endyderligere stuvet ombord i samme Linieskib. I -dets Side var der, ved at borthugge Tømrene imellem to -Kanonporte, blevet udhugget Porte, eller store Aabninger, -igjennem hvilke Hestene bleve indtagne. Udskibningen -fra Land fandt Sted fra en Landgangsbro lidt -nordenfor Navarino. En Barkas eller et andet af vore -større Fartøier blev lagt tværs for Enden af denne Bro, -ad hvilken Hestene efterhaanden bleve førte ud, en ægyptisk -Soldat steg ned i Bunden af Fartøiet, han tog fat i Hestens -Bidsel, medens to Andre lagde et Reb om Hestens Bag, -og ved et pludseligt Ryk blev Hesten hovedkulds styrtet -ned i Baaden fra en Høide af fem til sex Fod. Naturligviis -faldt Hesten snart paa Knæene, snart paa Siden, men, -mærkværdigt nok, ikke en eneste tog Skade ved denne -primitive Behandling. Anderledes gik det derimod ved -Hestenes Indskibning ombord i Linieskibet; ogsaa her antog -man, at Forsynet vilde tage dem under sin Beskyttelse; -Selen, hvori Hestene opheistes, blev lagt skjødesløst om -dem, den smøgede sig jævnlig af, og, da Hesten, naar -dette indtraf, faldt ned i Fartøiet, ofte fra en Høide af tolv -til femten Fod, var den i Almindelighed død paa Stedet.</p> - -<p>Tiden nærmede sig, da Linieskibet i Forening med -en Transport Tropper skulde afgaae til Alexandrien; men -bestandig vedbleve de store Porte eller Aabninger i -Skibssiden at gabe os imøde. Admiralen ansaae det for -sin Pligt at komme Skibet tilhjælp og tilbød at sende -vor Flaades Tømmermænd og Haandværkere ombord<span class="pagenum"><a id="Side_194"></a>[194]</span> -for at tilstoppe saavel disse Aabninger som og -underste Batteries Porte, af hvilke flere ikke engang kunde -lukkes. Svaret var en Taksigelse til Admiralen for Tilbudet, -men at Aarstiden endnu ikke var saa langt fremrykket, -at nogen Fare var forhaanden, at man nok vilde -være istand til at hjælpe sig selv, og at Allah i ethvert -Tilfælde vilde tage Skibet under sin beskjermende Varetægt. -Under Candia fik man en Storm: Skibet fyldte, -og med Skibet sank Mennesker, Heste og Kanoner — kun -en ringe Deel af Besætningen blev bjerget. Af Heste -reddedes kun to, tilhørende Soliman-Bey, (Oberst Selve), -fransk Officeer fra det første Keiserdømmes Tid, der efter -Napoleons Fald var traadt over i ægyptisk Tjeneste.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_195"></a>[195]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Ibrahim_Pascha">Ibrahim Pascha.</h2> - -</div> - -<p>Indskibningen af de ægyptiske Tropper medtog en -heel Maaned. Af al Magt søgte man at paaskynde deres -Afreise, og flere Conferencer fandt i den Anledning Sted -ombord i „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ imellem vor Admiral, General -Maison og Ibrahim-Pascha. „Man ønsker, at jeg skal -paaskynde mine Troppers Indskibning“, sagde denne, -„sørg for, at Skibe blive mig tilsendte for at afhente dem, -og fra min Side skal Alt blive gjort for intet Øieblik at -forhale Moreas Rømning. Denne Forsikkring haaber jeg -vil være fyldestgjørende, og Hensigten med Mødet, vi -afholde, vil ved denne min Erklæring være opnaaet, -Sagen har alt voldet mig saamegen Sorg og saamange -Bryderier, at jeg kun modstræbende beskjæftiger mig med -den, lad os derfor tale om andre Ting, og lad os saa -faae noget Champagne!“</p> - -<p>Under et senere Møde kom Sygeligheden iblandt de -franske Tropper under Omtale. Ibrahim bemærkede, at<span class="pagenum"><a id="Side_196"></a>[196]</span> -Stedet, man havde valgt til Leir ved den lave, nordlige -Kyst af Navarino-Bugten, tidligere havde været benyttet -til Begravelses-Plads, at det derfor var usundt, og at -dette maatte betragtes som naturlig Aarsag til de udbrudte -Sygdomme. „Jeg har ondt ved at skaffe mine Syge -endog Tag over Hovedet“, bemærkede General Maison, -„Du kunde overlade mig Navarino, og jeg vilde der være -istand til at indrette Hospitaler til de Syges bedre Forpleining.“ -Ibrahim, til hvem denne Anmodning var -rettet, blev med eet alvorlig: „Er det som Ven eller som -Commanderende for en fjendtlig Armee, at Du forlanger -Navarino!“ spurgte han. „Naturligviis som Ven“, yttrede -General Maison. Svaret lod vente paa sig; men efter -nogle Øieblikkes Betænkning optog Ibrahim paany Samtalen: -„Jeg har en Bøn til Dig, General Maison.“ — -„Og den er?“ — „Giv mig dit Ord paa, at Du vil opfylde -den!“ — „Med Fornøielse!“ yttrede Generalen; „Alt, -hvad der staaer i min Magt, vil jeg gjøre for Dig.“ — -„Nei, jeg forlanger et ubetinget Løfte“, vedblev Ibrahim, -„giv mig dit Æresord!“ Naturligviis satte denne Begjering -General Maison i den største Forlegenhed. Admiral -Rigny var alt tidligere bleven betænkelig, da General -Maison rettede Anmodningen til Ibrahim om Indrømmelsen -af den af Tyrkerne besatte Fæstning, han forudsaae, at -denne Anmodning kunde lede til en Afbrydelse af det -gode Forhold, som det var magtpaaliggende at vedligeholde, -hans Frygt var nu ved at gaae i Opfyldelse, men -han kjendte Tyrkerne og raadede General Maison til -aabent og tillidsfuldt at gaae ind paa Ibrahims Forlangende. -Samtidig hermed er det rimeligt, at General Maison er<span class="pagenum"><a id="Side_197"></a>[197]</span> -bleven paavirket af Ibrahims vindende Optræden under -alle den sidste Tids Forhandlinger, og Æresordet blev -givet. „Jeg takker Dig!“ udbrød Ibrahim med glædestraalende -Mine. „Jeg har Intet at forlange af Dig; Tiltroen, -Du har viist mig, glæder mit Sind, det smigrer -mig at have vundet din Tillid, og jeg haaber at have -vundet en Ven. Navarino er Storherrens, den kan jeg -ikke give Dig; men forlang forøvrigt af mig, hvad Du -vil, der ikke strider imod Ære og Pligt, Alt skal da -strax blive opfyldt!“</p> - -<p>Med beundringsværdig Standhaftighed bar Ibrahim -al den Ulykke og al den Modgang, som i dette Tidsrum -rammede ham. Den Urokkelighed, hvormed han til -det Yderste blev den Beslutning tro, ikke at ville rømme -Morea som Følge af Magten, men kun ifølge sin Faders -Mehemet-Ali’s Befaling, sætter ham i et smukt Lys, og -man studser ved at see Ibrahim i al denne Tid blive -fremstillet for det store Publicum som en Barbar, som -et Uhyre, blottet for enhver af Menneskehedens bedre -Egenskaber.</p> - -<p>I Løbet af September afgik flere Transporter med -ægyptiske Tropper til Alexandrien. Tropperne, der skulde -afgaae med den sidste Convoi, indtraf efterhaanden til -Navarino fra de forskjellige Dele af Morea og med dem -en Mængde Heste, tilhørende det ægyptiske Cavalleri. -Man var i stor Forlegenhed for Heste til det franske -Armeecorps, og det blev foreslaaet Ibrahim at sælge endeel -af de omtalte Heste til Armeens Brug. „Vi sælge aldrig -hverken Heste eller Vaaben i Krigstid“, erklærede han, -„det strider imod Koranens Bud.“ — „Men hvad ville I da<span class="pagenum"><a id="Side_198"></a>[198]</span> -gjøre med dem?“ spurgte man. — „Vi ville tage med -os saamange, som vi kunne rumme.“ — „Og hvad -gjøre I saa med de øvrige?“ — „Dem lade vi løbe“, -var Ibrahims Svar. „Men saa kunne vi jo sætte os i -Besiddelse af dem, naar Du og dine Tropper ere bortseilede.“ -— „I ville være ligesaa beføiede dertil som -enhver Anden“, gjensvarede Ibrahim, og for at vise sin -gode Villie lod han Hestene holdes samlede i en Klynge, -indtil han med sine sidste Soldater forlod Moreas Grund. -En fransk Afdeling omringede da Hestene og bemægtigede -sig dem. Henved 600 Heste faldt saaledes uden Bekostning -eller mindste Uleilighed i Franskmændenes Hænder — men -Koranens Bud var opfyldt!</p> - -<p>Til Ære for Ibrahim-Pascha blev en stor Revue afholdt -over samtlige franske Tropper kort førend hans -Afseiling til Ægypten. Dette Syn vakte hans Beundring, -og til de Omkringstaaende udtalte han den Beslutning, -at han ved sin Hjemkomst vilde bestræbe sig for at uddanne -den ægyptiske Armee overeensstemmende med, -hvad han her saae for sig. Ved Ibrahims Hjemkomst -var en af de første Foranstaltninger til denne Beslutnings -Iværksættelse en Ordre til samtlige ægyptiske Militaire, -at de skulde barbere sig. Et Aar efter afholdt Ibrahim -en Revue ved Cairo over flere Regimenter af de efter -nyt Mønster omdannede Tropper. Med Tilfredshed red -han igjennem Rækkerne, men standsede ligeoverfor en -Mand, der bar sit Skjæg i fuldkommen ubeskaaren Form. -„Kjender Du ikke min Befaling?“ spurgte Paschaen. „Jo“, -svarede Soldaten, „men tre Gange har jeg valfartet til -Mekka, jeg har badet mit Skjæg i den hellige Flod, og<span class="pagenum"><a id="Side_199"></a>[199]</span> -heller end at miste mit Skjæg giver jeg Afkald paa -Livet“. Her viste der sig at være en begyndende Conflict; -Ibrahim løste den paa tyrkisk Viis: ingen Bebreidelse, ingen -Irettesættelse kom over hans Læbe; men Soldaten skød -han ned paa Stedet. Han gik jo op til de Saliges Hjem, -og Hourierne stode rede til at modtage den Troende.</p> - -<p>Østerlændernes Opfattelse er ikke den samme som -Vest-Europæernes, man kan ikke lægge samme Maalestok -til Grund for Bedømmelsen af deres Handlinger: Religion, -Sæder, Tankegang, Alt er forskjelligt; men noget Storartet -er der hos den fremragende Tyrk, der uvilkaarlig leder -Tanken hen til østerlandske Æventyr, hvor Ridderlighed -og Despoti gaae Haand i Haand med hinanden. Ibrahim -var en Typus for en heelstøbt Tyrk, saavel Østerlændernes -bedre som disses slettere Egenskaber vare fremtrædende -hos ham, han ragede op over Mængden. En almindelig -Følelse af Agtelse fra de Franskes Side fulgte ham, da -han forlod Morea, og sikkert vil hans Navn finde en -hæderlig Plads blandt de dygtige og udmærkede Mænds, -som Ægypten i vor Tid har frembragt.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_200"></a>[200]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Indtagelse_af_Patras">Indtagelse af Patras.</h2> - -</div> - -<p>Faa Dage efter, at de sidste ægyptiske Tropper havde -forladt Morea, faldt Fæstningerne Navarino, Modon og -Koron i de Franskes Hænder. Der løsnedes ikke et Skud, -og deres Overgivelse var en fuldkommen Komedie. Ved -Navarino opstod en Slags Strid imellem Skildvagterne -paa Volden og de Angribende, om hvem der først skulde -skyde, og, medens dette stod paa, trængte franske Soldater -ind ad en Aabning i Muren, hidrørende fra den -Tid, da Tyrkerne selv havde bemægtiget sig Fæstningen, -og som ikke senere var bleven istandsat. I Modon havde -den commanderende Pascha med Benene overkors taget -Plads paa Volden ovenover Fæstningsporten. Fra dette -ophøiede Sæde besvarede han Opfordringen om at overgive -sig med et bestemt Afslag, medens samtidig dermed -Matroser og Soldater fra en anden Side entrede Fæstningen -og besatte dens Volde; da Paschaen blev dette -vaer, udbrød han med den største Sindsro: „Saa er jo<span class="pagenum"><a id="Side_201"></a>[201]</span> -al videre Forhandling unyttig“, og faa Øieblikke efter -vaiede det hvide Flag, istedenfor den tyrkiske Halvmaane, -fra Fæstningen.</p> - -<p>Koron, der ligger paa en temmelig høi Klippe, maatte -indsluttes i nogen Tid, før Overgivelse fandt Sted. Denne -Fæstning egnede sig saavelsom Modon ved sin Beliggenhed -til stærk Modstand; men Forholdene vare af -en ganske særegen Beskaffenhed, saa at Ingen vilde paatage -sig Ansvaret for at gjøre det første Skud. I Modon -forefandtes en Mængde Kanoner, næsten alle uden Affutage -og i en høist bedrøvelig Stand.</p> - -<p>Der blev nu kun Patras tilbage i Tyrkernes Vold. -To Fæstninger findes her nær hinanden, nemlig selve -Patras med sit Castel, der dominerer Byen, og det saakaldte -Moreas Castel, halvanden Miil nordligere, der ligger -paa en lav og flad Sandtunge ved Indløbet til Bugten -ved Korinth. Castellet er opført for at forsvare dette -Indløb, og det beskyttes ved en dyb Grav over hele Landtungens -Brede. Fortet, eller Fæstningen, er ikke alene -stærkt ved sin Beliggenhed; men, forskjelligt fra de alt -nævnte Fæstninger paa Morea, var det vel vedligeholdt -og dertil i fuldkommen Forsvarsstand.</p> - -<p>En Convoi med 3000 Mand, under Commando af -General Schneider, blev afsendt for at bemægtige sig -disse Tyrkernes sidste Tilflugtssteder. Uden Sværdslag -blev en Capitulation afsluttet, ifølge hvilken Castellet ved -selve Patras blev rømmet af Tyrkerne. Man kunde -imidlertid være fristet til at troe, at Begjerlighed efter at -indsende Beretning om Patras’s Indtagelse havde bragt -General Schneider til aldeles at oversee det nordligere<span class="pagenum"><a id="Side_202"></a>[202]</span> -beliggende Castel, idet den afsluttede Capitulation indrømmede -Patras’s Besætning Ret til at begive sig, hvorhen -den fandt forgodt. En Selvfølge var det, at den trak sig -ind i det nærliggende Fort, hvis Garnison herved blev -bragt op til 700 eller 800 Mand.</p> - -<p>Efter Besættelsen af Patras fulgte naturligviis Opbud -til Moreas Castel om at overgive sig. Med den forøgede -Besætning saae man sig imidlertid her istand til at forsvare -sig. Overtalelser og Trusler løde forgjæves, og -selv med Muligheden af aabenbar Krig for Øie maatte -man bekvemme sig til at gjøre Brug af Magten. Et -natligt Angreb med 3 Stykker Feltskyts blev frugtesløst — -Tyrkerne hørte vel næppe engang den imod dem rettede -Canonade, da et frygteligt Uveir netop den Nat brød løs, -og imod Forventning saae man sig nødsaget til at skride -til en formelig Beleiring. Med de faa Ingenieurtropper, -der havdes til Raadighed, begyndte man at opkaste Løbegrave; -men langsomt skrede Arbeiderne fremad, og nær -var endog General Schneider ved selv at blive tagen til -Fange, da han under en Recognoscering kun skyldte sin -Hests Hurtighed, at han ikke faldt i Tyrkernes Hænder.</p> - -<p>Ved Efterretningen om General Schneiders lidet heldige -Fremgang besluttede General Maison sig til personlig -at lede Foretagenderne imod den beleirede Fæstning. -Henved 300 Mand bleve indskibede i Navarino, og i -Følge med Linieskibet „<span class="gesperrt">Breslau</span>“, et Par Fregatter samt -endeel Transportskibe afgik vi ved Midten af October til -Patras. Ved vor Ankomst blev der strax gjort Forberedelser -til Angreb saavel fra Sø- som fra Landsiden, og Alt fik -nu et livligt og interessant Udseende.</p> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_203"></a>[203]</span></p> - -<p>Det viste sig imidlertid snart, at Angreb fra Søen -maatte opgives: den rivende Strøm, der løber igjennem -det smalle Stræde, som her adskiller Morea fra Fastlandet, -de „smaa Dardaneller“ kaldet, i Forbindelse med den -steilt nedgaaende Grund samt voldsomme Kastevinde fra -Bjergene gjorde det umuligt for Skibe at fortøie sig tværs -for Fæstningen; Flaadens Midler bleve altsaa stillede til -Hærens Raadighed for at paaskynde de begyndte Arbeider, -og Beleiringen blev nu fremmet med al mulig Kraft. -Overalt saae man Hænder iværk med at flette Skandsekurve, -Jordsække bleve fyldte, ombord forfærdigede vi -Stormstiger, og Alt blev forberedet til at sætte sig i Besiddelse -af Fæstningen med stormende Haand.</p> - -<p>Da Armeecorpset manglede Beleiringsskyts, bleve Kanoner -satte iland saavel fra de franske Skibe som fra -den engelske Fregat „<span class="gesperrt">Blonde</span>“, der befandt sig paa Rheden. -Fra „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ afgaves to 24 pundige Kanoner til -Brechebatteriet, som det d. 29. October lykkedes at opføre -i 120 Alens Afstand fra Fæstningens Mure. Commandoen -af disse Kanoner blev mig anbetroet, og under mig -blev beordret en anden af „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“’s Officerer, -Mr. Jullou, enseigne de vaisseau.</p> - -<p>Paa Brechebatteriet var der opstillet, lige tilvenstre -af mig, to Kanoner fra den engelske Fregat, under en -Lieutenants Commando; tilhøire to 18 pundige Kanoner -fra „<span class="gesperrt">Breslau</span>“, og saa fremdeles fra andre Orlogsmænd, -ialt 13 Stykker Skyts. Noget længer tilbage fandtes et -Morteerbatteri, og atter noget østligere andre Batterier, -monterede ligesom Brechebatteriet med Skibskanoner, saa -at der ved Dagningen d. 30te var rettet imod Fæstningen<span class="pagenum"><a id="Side_204"></a>[204]</span> -ialt 40 Stykker Skyts. Den nævnte Dag var bestemt til -almindeligt Angreb, og i det klare Maaneskin afgave Løbegravene -Natten før Angrebet et høist ejendommeligt -Skue. Enkelte Kanoner vare endnu ikke monterede, og -saavidt muligt lydløst arbeidede man paa at faae dem -anbragte paa den dem anviste Plads; andre Steder var -man ivrig beskjæftiget med at lægge Jordsække tilrette, -samt med at udbedre Trancheen. Matroser bleve indexercerede -i Brugen af deres Kanoner paa det uvante -Underlag, samtidig med at Ingenieur-Officerer gave Anviisning -om Maaden, hvorpaa en Breche fordeelagtigst -og hensigtsmæssigst kunde skydes i Fæstningsmuren. -De ulykkelige Englændere, der ikke kunde gjøre sig forstaaelige, -skulde hvert Øieblik vises tilrette og redes ud -af en eller anden Forlegenhed, høiere Officerer inspicerede, -Ronder og Afløsninger droge igjennem Løbegravene med -korte Mellemrum, Adjutanter bragte Ordrer til de forskjellige -Afdelinger, kort, der herskede en taus, men rastløs Virksomhed, -medens i umiddelbar Nærhed af os enkelte Compagnier, -der toge sig ud som Masser af ubevægelige Figurer, -med Øiet og tildeels med Geværpiberne rettede -imod den foran os liggende Fæstning, stode, belyste af -Maanens Skin, rede til at afslaae ethvert Udfald, som -Tyrkerne maatte finde paa at gjøre imod os. Det Hele -var en forunderlig Blanding af tilsyneladende Ro og af -militaire Forberedelser, af Taushed og Activitet, der i en -ganske særegen Grad maatte gjøre Indtryk paa den, der -som jeg var opdragen til Virksomhed i en heel forskjellig -Retning.</p> - -<p>Ved Midnat gjorde General Maison, ledsaget af en<span class="pagenum"><a id="Side_205"></a>[205]</span> -talrig Stab, en Ronde igjennem Løbegravene. Vor Ammunition -var nedgravet i kort Afstand bagved vore Kanoner; -Generalen undersøgte, hvorvidt Dækningen, bestaaende -af et Tag af Grene og opkastet Jord, kunde ansees for -tilstrækkelig, han fandt Alt i Orden, og snart efter søgte -jeg Hvile, henstrakt paa nogle Krudtkasser, stolende paa, -at enhver Bevægelse fra Fjendens Side itide vilde blive -iagttaget af de fremskudte Poster, der fandt Ly i nedgravede -Huller imellem os og den maanebelyste Fæstning.</p> - -<p>Alt før Dagens Frembrud bleve de Grene og Forhugninger -borttagne, der skjulte vore Batterier. Som Tiden -skred frem, blev Alt mere og mere levende, talrige Infanteri-Colonner -opstilledes i Løbegravene i Nærheden af -vort Brechebatteri, Artilleristerne klyngede sig om deres -Kanoner, og med spændt Forventning speidede man efter -den Raket, der skulde give Signalet til det forventede -Angreb.</p> - -<p>Klokken sex steg den længselsfuldt imødeseete Raket -i Veiret, og øjeblikkelig begyndte Ilden fra vore Batterier. -Det var interessant at see Virkningen af vore Kugler. I -den korte Afstand vare vi istand til med stor Nøiagtighed -at skyde en horizontal Linie i Fæstningsmuren, saa langt -nede som Jordsmonnet vilde tillade det, derefter blev der -skudt to verticale Linier i Muren, og, naar denne var -tilstrækkelig gjennemboret, vare eet eller to Skud, rettede -imod Midten af det udskaarne Stykke, istand til at bringe -den hele Masse til at styrte ud efter, saaledes at der derved -blev dannet en Skraaplan, ad hvilken de stormende Colonner -kunde bane sig Vei. En Tidlang forsvarede Tyrkerne -sig kraftig. Deres Artilleri var imidlertid mangelfuldt<span class="pagenum"><a id="Side_206"></a>[206]</span> -og Skuddene usikkre. Geværilden derimod var vel rettet, -og, ikke fik Tyrkerne Øie paa Nogetsomhelst, der rakte -op over den opkastede Dækning, uden at det strax blev -gjennemboret af en eller flere Kugler. Endeel Mandskab -faldt eller blev saaret i Løbegravene; men Tabet var dog -ikke betydeligt.</p> - -<p>Det blæste haardt, en af mit Mandskabs Hatte blæste -af og førtes af Vinden hen langs Marken; uden at man -anede det, foer Eieren afsted efter sin tabte Eiendom. I -samme Nu, som Tyrkerne fik Øie paa ham, ramtes han -af en Kugle i Benet og styrtede overende, heldigviis var -han istand til at kaste sig ned i en Fordybning, da ellers -sikkert Flere vilde være blevne rammede under Forsøg -paa at komme ham tilhjælp.</p> - -<p>Henved Klokken 10 vare store Brecher skudte i -Fæstningens Mure; Tropperne, der alt længe med Utaalmodighed -havde været Vidne til den fortsatte Artillerikamp, -beredte sig til at bryde frem, det afgjørende Øieblik -var forhaanden — da et hvidt Flag fra Fæstningens -Volde standsede enhver videre Fremrykning. Man kan -ikke tænke sig noget mere Overraskende, end hvad der -foregik i samme Øieblik: i samme Minut, som Skydningen -ophørte, viste sig for os langs den hele Muur, som -vendte ud imod os, en tætsluttet Kreds af brogede Tyrkeskikkelser; -det var som en storartet Decorationsforandring -paa et Theater. Parlementairer bleve afsendte, den nødvendige -Forhandling fandt Sted, og efter nogen Vægring -overgav man sig paa Naade og Unaade. Besætningen -blev afvæbnet og Fæstningen tagen i Besiddelse.</p> - -<p>General Maison vilde være den Første, der trængte<span class="pagenum"><a id="Side_207"></a>[207]</span> -ind igjennem den nedskudte Breche. Hans Kok og to -af hans Tjenere vare imidlertid komne ham i Forkjøbet. -Indigneret herover kaldte han dem tilbage og fugtlede -dem med egen Haand. Dette er den eneste Leilighed, ved -hvilken General Maison trak Sin Kaarde under dette Felttog.</p> - -<p>Ved at trænge ind i Fortet fandt man Tyrkerne beskjæftigede, -som om aldeles Intet var foregaaet. I en -Hytte paa Volden, der paa dette Sted var undermineret -af vore Kugler, fandt man flere Tyrker, der i al Ro vare -iværk med at tillave deres „pilau“; udenfor Kaffehuset -sade Andre, som sædvanligt med Benene overkors, ifærd -med at ryge deres Chibuk; Samtalen imellem disse -var ligesaalidet levende som til daglig Brug, og Intet -tydede hverken paa Overraskelse eller Bekymring. Selvbeherskelse -er Tyrkens Stolthed, Intet bør kunne bringe -ham ud af hans vante Fatning.</p> - -<p>En af Generalens Adjutanter, Mr. Dillon, havde alt -længe attraaet at komme i Besiddelse af en smuk tyrkisk -Sabel. Den befalede Afvæbning af Castellets Besætning -forekom ham at tilbyde en ypperlig Leilighed til at faae -sit Ønske opfyldt, og efter en Tidlang at have betragtet -de Forbigaaendes Sabler, af hvilke han fandt nogle for -tunge, andre for lange, standsede han endelig foran en -stadselig Tyrk, der med sædvanlig Rolighed begav sig hen -til det Sted, hvor Vaabnene skulde afleveres. Ved Tegn -søgte han at gjøre Tyrken begribelig, at han skulde -overlade ham sin Sabel. Tyrken viste sig høflig i høi -Grad, han pegede paa den rige Sølvbesætning, foreviste -ham Klingen, men gav sig derefter til at fortsætte sin -Vei, da Mr. Dillon for at gjøre sig forstaaelig tog Penge<span class="pagenum"><a id="Side_208"></a>[208]</span> -frem for derved at betegne, at han ønskede Sablen tilkjøbs. -Der gik nu et Lys op for Tyrken, han greb i -Lommen, tog en fyldt Pung frem, lod Pengene rasle for -Mr. Dillons Øren og forlod ham uden at værdige ham -andet end det betegnende „Yoc“, der for Tyrken indeholder -en bestemt Afviisning. Et Qvarteer efter var rimeligviis -Sablen afleveret til rette Vedkommende; men at -sælge den — dette var under en høibaaren Tyrks Værdighed.</p> - -<p>Dagen derpaa vare vore Kanoner atter indskibede, -og den følgende Dag forlode vi Patras. Forfærdelige -Regnskyl paafulgte. Løbegravene bleve fyldte med Vand, -og stor Møie havde de Skibe, hvorombord der ikke herskede -den samme Activitet som i „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“, med at faae -deres Kanoner slæbte til Stranden og derfra ombord i -Skibene.</p> - -<p>Med Patras’s Indtagelse forsvandt det sidste tyrkiske -Flag fra Moreas Grund. Det var ikke Grækernes egne -Bestræbelser, der hidførte dette. Almindelig Begeistring i -Europa for Frihedssagen, den Higen efter Popularitet hos de -ledende Kredse i Frankrig og i England, der bragte disse -til at slutte sig til den herskende Bevægelse, samt endelig -kløgtig Beregning fra Ruslands Side, hvis Politik gik ud -paa Tyrkiets Svækkelse, disse vare de Factorer, som -Grækenland skyldte sin endelige Befrielse. Ikke engang -Kanontordenen fra Navarino var istand til at vække -Grækerne af deres Uvirksomhed. Fra Navarinoslaget -indtil Ægypternes Rømning af Landet hengik der et Aar, -og i al denne Tid lode Grækerne uden Modstand Fjendens -usle og forhungrede Tropper forsyne sig af deres -Marker med den Føde, som ikke længer ad Søveien<span class="pagenum"><a id="Side_209"></a>[209]</span> -kunde blive dem tilbragt. Enkelte heltemodige Bedrifter -kastede vel et lysende Skjær over Grækernes første Frihedsbestræbelser; -men indre Splid lammede derefter i mange -Aar enhver Anstrengelse fra de sande Fædrelandsvenners -Side. Denne Splid kan dog lykkeligviis under en regelmæssig -og forstandig Regjerings Indflydelse i vore Dage -ansees for at være forstummet, eller idetmindste kan det -haabes, at den har mistet sin truende Charakteer.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_210"></a>[210]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Malakoff_i_London">Malakoff i London.</h2> - -</div> - -<p>Tredive Aar efter Felttoget paa Morea var jeg befuldmægtiget -Minister i London, Orsinis Attentat imod -Keiser Napoleons Liv havde bragt Misstemning tilveie -imellem Frankrig og England, og denne førte til, at -General Pélissier, Hertug af Malakoff, blev udnævnt til -Ambassadeur ved det engelske Hof.</p> - -<p>Malakoff var, selv afseet fra hans militaire Egenskaber, -en Mand af Betydning. En Glorie omgav ham -siden Sebastopols Fald; han havde ført den engelske -Armee til Seier, og, efterat det første uhyggelige Indtryk -havde lagt sig, som Udnævnelsen af en Marschal til at -repræsentere Frankrig under de daværende Omstændigheder -førte med sig, kom Malakoff til at spille en Rolle -saavel i det engelske Selskabsliv som i sin nye Værdighed -overhovedet. Han var imidlertid barsk, heftig, -bydende, uopdragen og savnede dertil aldeles de Former, -som gjøre sig gjældende i de høiere Selskabskredse.<span class="pagenum"><a id="Side_211"></a>[211]</span> -Hans Omgivelser skjælvede for ham, og for de Fleste var -han vanskelig at komme tilrette med, saa at han i daglig -Omgang saavist ikke har været nogen elskværdig Personlighed. -I enhver Retning sporede man, at han var -uddannet i Felten: i Eet og Alt var han Soldat.</p> - -<p>Første Gang, jeg traf sammen med den nye Ambassadeur, -er det naturligt, at jeg lod mig forestille for -ham. Jeg udtalte, at det glædede mig saameget mere at -gjøre hans Bekjendtskab, som jeg i sin Tid havde gjort -Tjeneste ombord paa franske Skibe og bevarede smukke -Erindringer om Frankrig og de der tilbragte Ungdomsaar. -„Hvor har De tjent?“ spurgte Marschallen paa sin korte -og tildeels frastødende Maade. Jeg fortalte ham, at jeg -først havde været paa Togt i Sydhavet og senere havde -tjent i Middelhavet under General Maisons Expedition til -Morea. „Der var jeg med“, faldt han mig i Ordet, „paa -hvad Skib var De?“ — „Paa „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“, Admiralskibet.“ -— „Der var jeg ofte ombord“, afbrød han mig -atter, „vi maae altsaa have seet hinanden før.“ Jeg yttrede, -at dette var høist rimeligt, men at det var vanskeligt -efter saa mange Aars Forløb at mindes den Mængde -Officerer, man dengang traf sammen med. „Hvad Stilling -beklædte De?“ spurgte Marschallen videre. — „Lieutenant -de vaisseau.“ — „Jeg var dengang Capitain“, fortsatte -han, „altsaa samme Grad; j’ai donc fait un meilleur -avancement que vous — jeg har altsaa senere havt et -hurtigere Avancement end De.“ Jeg bemærkede, at der -endda var Anledning for mig til at være ret veltilfreds; -men at det jo ikke var Enhver, som kunde indtage -Malakoff. Dette morede ham. „I ethvert Tilfælde“, udbrød<span class="pagenum"><a id="Side_212"></a>[212]</span> -han „ere vi da gamle Krigskammerater,“ og som -„ancien camerade de guerre“ opstod der fra dette Øieblik -en venskabelig Tilslutning fra Marschallens Side, som -ingensinde fornegtede sig. Aldrig mødte jeg ham i Hydepark, -hvor han saavelsom jeg jævnlig toge os en Spadseretour, -uden at han kom for at sige sin ancien camerade -de guerre nogle venlige Ord; hver Uge, undertiden -flere Gange om Ugen, fandtes hans Visitkort paa vort -Bord, stort i Format i Modsætning til ham selv, der var -lille; kort, han var uudtømmelig paa Opmærksomheder, -Alt paa Campagnen til Moreas Vegne.</p> - -<p>En Aften var jeg sammen med Malakoff paa et stort -Bal hos Lord-mayor i Mansion-house. Jeg havde hilst -paa His Lordship saavelsom paa Lady Mayoress og trak -mig tilbage noget efter Midnat for at begive mig til min -Vogn, da en Stemme kaldte: „Amiral, où allez vous?“ -Det var Marschallen. Jeg forklarede, at min Tjenestepligt -var opfyldt, og at jeg nu fandt Tiden passende til at -vende hjemefter. Han spurgte: „Har De faaet Aftensmad?“ -Leende forsikkrede jeg, at det aldrig faldt mig ind -ved slige Leiligheder at søge Aftensbordet, og at det i -ethvert Tilfælde vilde være saagodtsom umuligt at bane -sig Vei igjennem Trængselen, der belemrede Trappen op -til Spisesalen. „Lad os prøve, kom med mig!“, og dermed -satte han sig i Bevægelse opad Trinene, der førte -til den festlig udsmykkede Spisesalon. Jeg fulgte ham. -Saavidt Trængsel og Crinoliner tillode det, søgte man at -gjøre Plads for Malakoff; men paa en af Trappens Afsatser -var Menneskemængden for stor, og vi maatte -vente. Fra dette Sted havde man Udsigt over Dandsesalen<span class="pagenum"><a id="Side_213"></a>[213]</span> -og over den brogede Vrimmel, der bevægede sig i -en stor tilstødende Salon. Det morede Generalen at -gjøre sine Bemærkninger, og ved Synet af en ældre, -stadselig Dame, straalende med Diamanter, udbrød han: -„Seer De den Lady, klædt i Guult? Jeg har ikke kunnet -blive fri for hende hele Aftenen: hun har klæbet sig ved -mig som en Burre, det har været en sand Gjentagelse -af Beleiringen af Malakoff!“ Sagen var, at ikke faa -ældre Lady-dowagers lagde an paa at vinde Marschallens -Haand: Alle vilde de være Madame la Duchesse de -Malakoff.</p> - -<p>Endelig naaede vi op i Spisesalen; vi stillede os op -ved et af de lange rigtbesatte Borde, og med glubende -Appetit faldt Marschallen over Aftensmaden. Herrer og -Damer samledes efterhaanden for nærved at betragte -Seierherren ved Sebastopol, og kort efter henvendte en -af Ordensmarschallerne sig til Ambassadeuren for at meddele -ham, at endeel ladies and gentlemen ønskede at -bevidne ham deres Høiagtelse. Med et Stykke Skinke i -Haanden gjorde Marschallen omkring, bukkede, udtalte sin -Beklagelse over, ikke at kunne takke i deres eget Sprog -for den Ære, der vistes ham, og gav sig derefter til at -fortsætte det afbrudte Maaltid. Et Øieblik efter havde -nye Skuelystne indfundet sig, og samme Scene gjentoges; -det var det Latterligste af Verden at see den høit smigrede -Marschal, der dog var halv fortrædelig over de gjentagne -Afbrydelser, med et Fasanbeen i den ene Haand og fegtende -med en Kniv i den anden, gjøre Buk og Complimenter -til det om ham samlede Publicum. Endnu en<span class="pagenum"><a id="Side_214"></a>[214]</span> -tredie Gang maatte han gjøre omkring for at hilse paa -den forsamlede Mængde — han var øiensynlig Dagens -Løve.</p> - -<p>„Lad os komme bort“, „Allons nous en!“ sagde -han endelig til mig, og kort efter vare vi paa Veien, jeg -til Lowndes-Square og han til Albert-gate, hvor den rigelige -souper udentvivl har bragt ham til at drømme om -guulklædte ladies, om Posteier og Agerhøns, men fremfor -alt vistnok om Soldater og Feltliv, Alt i Forbindelse -med den Hyldest, for hvilken han havde været -Gjenstand.</p> - -<p>Malakoff var under Middelhøide, bredskuldret, kraftig -og stærkt bygget. De fyldige sorte Øjenbryn over de -mørke Øine stode i god Overeensstemmelse med hans -mørke Ansigtsfarve, men contrasterede forøvrigt i paafaldende -Grad med hans tætte graa Haar, som han bar -kort afklippet, og som stod om hans Hoved som Svinebørster. -I Begyndelsen antog man ham i England for -en ret og slet Militair; senere maatte man anerkjende, at -der, uagtet alle hans Vagtstuemanerer, boede endeel Mere -hos ham. Historierne om ham, som dengang vare i -Omløb, ere utallige. Et Par kunne mulig have Interesse, -om de end kun staae i løs Forbindelse med det Emne, -som jeg har foresat mig at behandle.</p> - -<p>Nogen Tid efter, at det var blevet Malakoff foreslaaet -at overtage Ambassadeurposten i England, indfandt han -sig hos Keiseren og erklærede, at han saae sig nødsaget -til at frabede sig denne Ansættelse; han vilde, sagde han, -i London træffe sammen med de orleanske Prindser, han<span class="pagenum"><a id="Side_215"></a>[215]</span> -havde i Africa staaet under Aumale’s Commando, og -det vilde være ham umuligt at fornegte det Baand, som -derved var blevet knyttet imellem dem. Keiseren beroligede -ham med den Erklæring, at han ærede den Hengivenhed, -der bandt ham til hans tidligere général en chef, -men at han imidlertid i dette som i alt Andet stolede -paa hans Tact og savoir-faire, og at han derfor ikke tog -i Betænkning forud at billige de Skridt fra Marschallens -Side, til hvilke hiint venskabelige Forhold maatte give -Anledning.</p> - -<p>Kort efter kom Malakoff til London; i en soirée traf -han sammen med Hertugen af Aumale: denne aabnede -Armene imod ham, Marschallen gik ham imøde, og i -den forsamlede Mængdes Overværelse omarmede de hinanden. -Af velvillige Aander blev denne Scene naturligviis -strax meddeelt Grev Walewsky, daværende Udenrigsminister, -denne var slet stemt imod Malakoff og tilskrev -ham et bittersødt Brev, i hvilket det hed, at han, Walewsky, -kunde forestille sig, hvor ubehageligt det stedfundne Møde -maatte have været for Marschallen, at han fuldtvel vidste -at vurdere det Venskab, der bandt ham til flere af de -fordrevne Prindser, men at det ikkedestomindre som Frankrigs -Repræsentant maatte paaligge ham at lægge Baand -paa sine Følelser, og at han ikke kunde andet end beklage, -hvad der var forefaldet.</p> - -<p>Dette Brev bragte Marschallen i Harnisk. Hans Omgivelser -fortalte, at han i flere Timer som Rasende -spadserede op og ned ad Gulvet. Tilsidst pakkede han -Udenrigsministerens Brev i Convolut til Keiseren og<span class="pagenum"><a id="Side_216"></a>[216]</span> -tilskrev denne: „Grev Walewsky har tilstillet mig vedlagte -Skrivelse; jeg beder Deres Majestæt om at ville besvare -den.“</p> - -<p>Malakoff faldt en Dag af Hesten, just som han i -Dronningens Følge, under en stor Revue ved Aldershott, -red hen langs Fronten af de opstillede Tropper. Man -fortabte sig i Undskyldninger over den Hest, der var -bleven stillet til hans Raadighed, hvortil han kun bemærkede, -at han var en maadelig Rytter. „Men hvorledes -førte De da Commandoen paa Krim?“ — „J’allais -en voiture, jeg kjørte“, var Marschallens Svar.</p> - -<p>Istedenfor, at man om enhver Anden vilde have læst -den næste Dag i Aviserne en nøiagtig Beretning om, -hvad der saaledes havde tildraget sig i Dronningens -Følge, rimeligviis ledsaget af forskjelligartede Bemærkninger, -fandtes intet Ord i nogetsomhelst Blad om -Uheldet, der var tilstødt Hertugen af Malakoff. Bedre -end mangen langt vigtigere Begivenhed afgiver dette -Beviis for det Hensyn, man tog til den franske Marschal. -Uagtet al hans Kantethed saae man op til ham; han behandledes -med særlig Opmærksomhed.</p> - -<p>Mit Forhold til Malakoff var mig ikke alene høist -behageligt, men endog til Nytte under min Ministervirksomhed -i London. Skade, at en saa fremragende -Mand som Malakoff kun faa Aar efter skulde blive sit -Fædreland berøvet. Det lykkedes hverken nogen Lady -eller nogen Marchioness at vinde ham, hvorimod han -til min store Overraskelse senere blev gift med en Slægtning -af Keiserinde Eugénie. Han efterlod kun en Datter,<span class="pagenum"><a id="Side_217"></a>[217]</span> -saa at Titelen med ham gik i Graven. Lidet anede -man ved hans Død, hvor tungt Frankrig vilde komme -til at savne en Mand som ham, der i kritiske Øieblikke -muligen kunde have udøvet en afgjørende Indflydelse -paa Begivenhedernes Gang og paa sit Fædrelands -Skjæbne.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_218"></a>[218]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Mr_Follain">Mr. Follain.</h2> - -</div> - -<p>M. Follain, lieutenant de vaisseau, var tjenstgjørende -Officeer ombord i Linieskibet „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“. En -Dag paa hans Vagt skulde en mistænkelig Seiler opjages. -Det blæste stivt, Bramseilene kunde netop føres, og -Folkene stode med Fald og Skjøder i Hænderne, klare til -skyndsomst at bjerge Seilene i paakommende Tilfælde. -Admiralen var paa Dækket; med stigende Interesse betragtede -han, hvorledes Linieskibet vandt ind paa den -forfulgte Seiler. Skummet væltede op for Bougen, Bramræerne -bugtede sig, læ Vant hang slappe, det knagede -i Reisningen, og, da et Vindkast foer hen over os, og -Skibet krængede over, meente Follain, at det yderste Øieblik -var kommet og commanderede: „Lad løbe Bramseil!“ -— „Lad staae!“ raabte Admiralen med heftig Stemme, -og en skarp Irettesættelse paafulgte til den vagthavende -Officeer for at have givet Befaling til at mindske Seil -uden hans Ordre. Follain udtalte Frygt for, at Bramstængerne<span class="pagenum"><a id="Side_219"></a>[219]</span> -skulde gaae overbord. Admiralen overfusede -ham med haarde Ord, og en uhyggelig Scene forefaldt -paa Hytten i de tilstedeværende Officerers samt det -omkringstaaende Mandskabs Overværelse.</p> - -<p>Den næste Dag fremstillede Follain sig for Admiralen. -Han beklagede sig over den haarde Medfart, der var -bleven ham tildeel, og haabede, at Admiralen vilde tilbagekalde -enkelte Udtryk om Uduelighed og Mangel paa -Sømandsblik, som vare faldne den foregaaende Dag. Admiralens -Svar gik ud paa, at, dersom han ikke var tilfreds -ombord i „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“, kunde han søge om at -blive afløst, det vilde staae ham frit at gaae tilbage til -Frankrig.</p> - -<p>Follain var en ærekjær Officeer. Han skjulte ikke, -hvor dybt han følte sig krænket. En Tidlang hengik, -vistnok en sørgelig Tid for ham; thi det var iøinefaldende, -at en indre Kamp tyngede paa hans Sind. En Formiddag -savnede vi ham ved Frokosten; man søgte i hans Lukaf -og fandt ham badet i Blod — han havde skudt sig en -Kugle for Panden.</p> - -<p>Det oplystes, at han om Morgenen havde sendt -sin Oppasser efter en af Skibets Pistoler, med denne -havde han rettet det dræbende Skud lidt over den høire -Tinding. Kuglen var imidlertid ikke trængt igjennem: -den laa fladtrykt udenpaa Hjærneskallen, og to Dage -levede Follain endnu. I første Øieblik troede Lægen at -at kunne frelse hans Liv; men snart viste det sig, at -Hjerneskallen var kløvet. Follains Dødskamp var gribende: -han var utrøstelig ved Visheden om at skulle gaae -bort herfra, han var utrøstelig ved Tanken om en kjær<span class="pagenum"><a id="Side_220"></a>[220]</span> -Søsters Fremtid, hvis eneste Støtte han hidtil havde været, -og han erkjendte, at han ikke havde havt Ret til at raade -over sin Tilværelse.</p> - -<p>Follain blev begravet i Smyrna. Ifølge katholsk -Skik tilfaldt det mig at bære den ene Flig af hans Ligklæde, -da han blev stedet til Jorden. Som Kjætter kunde -jeg have undslaaet mig herfor; men ved Graven vige -Hensyn af den Art, og jeg følte Tilfredsstillelse ved at -vise en Kammerat den sidste Ære og ved fra Gravens -Rand at bringe ham mit sidste Farvel.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_221"></a>[221]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Smyrna">Smyrna.</h2> - -</div> - -<p>Forholdene havde medført Overanstrengelse for -„<span class="gesperrt">Conquérant</span>“’s Besætning; det franske Armeecorpses -Landsætning og senere de ægyptiske Troppers Indskibning -havde medført haardt og vedvarende Arbeide. Usundt -Klima om Efteraaret kom hertil, og Sygelighed udbrød -blandt Mandskabet. En ondartet typhoid Feber greb om -sig, de Syges Antal steg efterhaanden til imellem 250 -og 300 Mand, og det velorganiserede Skib blev et sandt -Hospital. Under disse Omstændigheder maatte der gribes -til kraftige Forholdsregler for at skaffe Mandskabet den -nødvendige Pleie og Ro, og Admiral Rigny besluttede at -afgaae til Smyrna.</p> - -<p>Vi løb østenom Scios, hvorfra Duften af Oranger -førtes os imøde, om Natten krydsede vi igjennem det -snevre Løb imellem Scios og Pompes-Øerne, en Seilads -saa dristig, at jeg tilbragte den større Deel af Natten paa -Dækket for at være Vidne dertil, vi passerede det mægtige<span class="pagenum"><a id="Side_222"></a>[222]</span> -Cap Carabournou, stode paa Bøsseskuds Afstand forbi -Smyrnas Castel, der forsvarer Indløbet til Bugten, og -saae her for os de Kæmpekanoner, bestemte til at udskyde -Steenkugler, der som affældige Redskaber gabede -os imøde. Ved Slutningen af November ankrede vi paa -Smyrnas Rhed imellem en Stimmel af Orlogs- og Koffardimænd -af alle Nationer.</p> - -<p>Vort første Foretagende var at indrette et Hospital -iland, til hvilket de haardest angrebne af vore Syge bleve -indbragte. Læger bleve afgivne fra Skibet, og det Hele -stilledes under Tilsyn af en af Skibets Officerer. Med -de Syges Bedring gik det imidlertid kun langsomt fremad, -og henved tre Maaneder tilbragte vi ved Smyrna, førend -Mandskabets Helbred atter var fuldkommen gjenoprettet.</p> - -<p>Smyrna er et interessant Punct. Man behøver blot -at ankre paa Rheden for at komme til Erkjendelse heraf. -Den Forskjellighed af Flag, der vaie fra de Hundreder -af Skibe, som altid her findes samlede, giver strax det -Hele et livligt og kosmopolitisk Præg. Forunderlig klædte -Skikkelser trænge sig ombord, Sprogforvirringen antager -en ukjendt Højde, nye Skikke og Sædvaner gjøre sig -gjældende i alle Retninger, man fængsles af de uvante -Omgivelser og føler, at man befinder sig i en anden -Verdensdeel.</p> - -<p>Fra Rheden afgiver Smyrna et eiendommeligt Skue. -Amphitheatralsk reiser Staden sig i en jævn Skraaning -opad de omgivende høie Bjerge, Skove af Cypresser omgive -Byen, og paa denne mørke Baggrund fremtræde -Minareter og Kupler, som for at minde om, at Islam her -har plantet sit Banner; de røde Tage danne en forunderlig<span class="pagenum"><a id="Side_223"></a>[223]</span> -Modsætning til hine gracieuse og elegante Bygninger, men -det Hele gjør et tiltalende Indtryk. Den store By i sin -mørke Ramme har noget Mystisk ved sig; man aner -en hidtil ukjendt Vegetation og sporer noget Nyt ved Alt, -hvad der fremstiller sig for Øiet.</p> - -<p>Forbindelser med alle Verdens Dele gjøre Smyrna -til en Stad, der er egen i sit Slags. Den Forskjellighed -af Dragter, blandt hvilke man uden særlig at gjøre sig -Rede derfor kommer til at udgjøre et Led, er i høieste -Grad paafaldende for Enhver, der betræder denne Deel af -den asiatiske Jordbund. Armenieren, der iført sin røde -Kofte og sin firkantede sorte Hue i Bazaren udsælger -sin Rosenolie eller stiller sine Chaillis og persiske Tæpper -tilskue, staaer i en lige saa stor Modsætning til Europæeren -med sin snevre Klædning og sin cylindriske Hat, som -Tyrken med sin Turban og sin brogede Paaklædning til -Paschaen med den høie, sorte, pyramideagtige Lammeskinds -Hue, der bedækker hans Hoved. Grækere, Russere, -Jøder, Tatarer og Ægyptere have hver sin særskilte -Dragt og Hovedbedækning, og hertil kommer endnu, at -der selv hos de forskjellige Nationaliteter gives Afskygninger, -der saa at sige altid adskille sig fra hinanden ved -Hovedtøiets Form eller Farve, saa at man af disse tilnærmelsesviis -kan slutte sig til Bærerens Stilling eller -Biographi. Levantineren, der har opnaaet et eller andet -Consulats Beskyttelse, bærer saaledes en stor, hvid, -firkantet Ballon paa Hovedet, saa at han ikke vil kunne -forvexles med andre Dødelige; en grøn Turban bæres af -enhver Muselmand, der gjør sig til af at henhøre til Prophetens -Slægt, kort, Hovedtøiernes Farver, Form og Betydning<span class="pagenum"><a id="Side_224"></a>[224]</span> -danner et særskilt Studium for Enhver, der nogensinde -vil sætte sig ind i Forholdene. I Smyrna overgaaer -man altsaa sig selv i Retning af Hovedbedækninger.</p> - -<p>Tyrken vandrer omkring, bevæbnet til Tænderne; -han fører et heelt Arsenal med sig: Sabel, Pistoler, Dolk, -Patrontasker, undertiden dertil Yatagan og Gevær. Han -værdiger næppe en forbigaaende Giaur noget Blik, endmindre -viger han afveien for ham i de smalle, smudsige -Gader. Jøden lusker omkring i sin sorte Kutte og er -oppe til Alt, hvorved der kan fortjenes Penge; han er -Commissionair, Veiviser, Tolk, og sees ned paa af Alle. -Vi havde engang paa Veien til Bazaren engageret en -Jøde, der fulgte os i Hælene. Underveis mødte vi en -Tyrk med en vældig Byrde paa Nakken, og Øieblikket efter -hørte vi et forfærdeligt Spectakel: det var Jøden, der fik -Stokkeprygl, og som Tyrken paa denne Maade tvang til -at lette ham den Byrde, der var ham for tung at bære. -Om Jøden skraalte for Stokkepryglene, eller fordi han gik -glip af den Fortjeneste, han ved os havde lovet sig, vil -jeg lade usagt; men den Stærkeres Ret maatte han underkaste -sig. Alene at spadsere om i Smyrnas Gader uden -noget særligt Maal eller Bestemmelse er for den Nyankomne -en Nydelse, der næsten kan sættes ved Siden af -enhver anden Morskab, som Smyrna er istand til at yde.</p> - -<p>Bazaren er naturligviis det Sted, der her som i -alle tyrkiske Byer fremfor Alt drager den Fremmede til -sig. Man maa imidlertid ikke ved Bazar tænke sig Noget, -der i fjerneste Maade kan sammenlignes med, hvad vi -Europæere betegne som Samling af elegante Boutikgader. -Fortløbende Træskure af stor Udstrækning, gjennemskaarne<span class="pagenum"><a id="Side_225"></a>[225]</span> -paa Kryds og tværs af snavsede, smalle, uregelmæssige -Gyder eller Stræder, over hvilke der hist og her er udbredt -Seil for at bryde den brændende Sols Straaler: -dette er Smyrnas Bazar, eller var det, da jeg besøgte -disse Egne. Hvert Haandværk eller Art Varer har i denne -sit særskilte Qvarteer, saa at man i en Gyde finder lutter -Skomagere, i en anden lutter Kobbersmede og tæt derved, -naar man dreier om et Hjørne, Boutiker, der ved Kostbarheden -og Usædvanligheden af deres Indhold tildrage sig -Opmærksomhed. Ud til Strædet eller Passagen er Boutikens -hele Forside aaben, en bred Disk danner Grændsen -imellem Boutikens Indre og Publicum, og paa denne -Disk sidder almindelig Eieren selv, fordybet i sine Betragtninger, -rygende af sin lange Pibe eller sin Nargileh. -Dette er idetmindste Tilfældet i den fornemmere Deel af -Bazaren, hvor bløde og med Guld indvirkede persiske -Stoffer falbydes samtidig med tyrkiske Tæpper, ægte -Shawler, Perler, Ædelstene, Chaillis, og et Udvalg af -østerlandske Frembringelser, der fremkalde Beundring ved -deres Rigdom og Mangfoldighed. At beskrive disse undertiden -vidunderlig smukke Frembringelser kan her ikke -være Tale om, kun vil jeg anføre, at det dog især var -de fine, vævede Uldtøier, blødere end Silke og lette som -Duun, der fremfor Alt tiltalte mig. Øiet frydes ved Synet -af al denne Kunstfærdighed, man svælger i Lugt af Pastiller -og duftende Essentser, indtil man med eet rives ud -af den beundrende Stemning, enten ved at løbes omkuld -af en Lastdrager, der segner under Byrden af en uhyre -Vægt, eller ved at udsættes for at blive knuust af forbidragende -Kameler, der bundne til hinanden, ti eller tolv<span class="pagenum"><a id="Side_226"></a>[226]</span> -i Række, med en Driver og et Æsel i Spidsen, majestætisk -fortsætte deres Vei uden at ændse mulige Forhindringer. -Varerne, hvormed disse Lastdyr ere belæssede, -optage ofte hele Gydens Brede, og hyppig nødsages man -til at søge Frelse i en eller anden Boutik, naar man -hører Æslets varslende Klokke nærme sig.</p> - -<p>Af egentlige Forlystelser gaves der saagodtsom ingen -i Smyrna. Jævnlig nød man sin Frokost ved Karavanebroen, -over hvilken Tilførselen af Varer fra det hele Østen -finder Sted, og hvor altsaa Kameler i lange Rækker og -Mennesker af baade kjendte og ukjendte Folkeslag daglig -strømme forbi i broget Blanding. Fra Tid til anden tilbragte -vi nogle Timer i tyrkisk Bad, hvor vi først grundig -bleve „masserede“, hvorefter hvert enkelt Ledemod -lige fra den lille Finger indtil Albue og Skulder blev -bragt til at knække paa en beundringsværdig Maade. I en -halv bedøvet Tilstand strakte man sig derefter hen paa -et elegant indrettet Leie, hvor man snart faldt i en blid -Slummer. Den Kop Kaffe og den Chibuk, hvormed man -efter en halv Times Dvale blev vækket, henhører til -de største Nydelser, som jeg i den Retning har kjendt.</p> - -<p>I flere Consulers og enkelte græske Kjøbmænds Huse -var man en velkommen Gjæst, og man kunde da i disses -Familier finde nogle af de vidtberømte græske Skjønheder, -som det i selve Grækenland aldrig er lykkedes mig at -træffe paa. En egen Skik finder Sted ved slige Aftenvisiter, -idet Berettigelsen til at holde Fødderne ind under -det nedhængende Bordtæppe, „Tandouren“, ene og alene -er Damerne forbeholdt, saa at det vilde være i høieste -Grad paatrængende, om nogen mandlig Besøgende vilde<span class="pagenum"><a id="Side_227"></a>[227]</span> -tillade sig denne Frihed. Ogsaa var det en Egenhed ved -disse Aftenbesøg, at man altid maatte føre en Lygte med -sig. Smyrnas Gader vare ikke oplyste, og ved Politianordning -var det derfor paabudt, at Ingen efter et angivet -Klokkeslæt maatte vise sig paa Gaden uden Lanterne. -Den Vrimmel af bevægelige Lys, som dette hidførte -om Aftenen, afgav et livligt og interessant Skue; men -flere Gange hændtes det de Officerer fra Escadren, der -ikke førte det befalede Lys med sig, at blive optagne af -Politiet, og de løslodes først efter Reclamation fra den vedkommende -Consul. Opholdet i en tyrkisk Vagtstue skildredes -som lidet tiltrækkende.</p> - -<p>Fra Tid til anden oplevede man et Bal i Casino, -Europæernes Klub, hvor der da blev dandset med Lidenskab -ofte til heelt ud paa Morgenen. Dragterne udmærkede -sig ved saadanne Leiligheder ligesaameget ved -Elegance som ved Forskjellighed, da ikke faa græske -Damer her saaes iførte deres nationale Pynt. Uagtet al -den derved udfoldede Rigdom, og hvor smukke end -enkelte af dem i Virkeligheden vare, kunde de dog ikke, -naar jeg saae tilbage, naae op til Sammenligning med -Limanerinderne med deres graciøse Holdning, deres tiltrækkende -Ydre og deres nydelige Fod. Paa disse Soiréer -dannede Munderinger fra alle Europas Lande en rig Afvexling, -og det var ikke alene Guldbroderierne og Costumerne, -der tiltrak sig Opmærksomheden, men i endnu -høiere Grad de nationale Typer, som her fandtes repræsenterede.</p> - -<p>Dansk Consul i Smyrna var dengang Mr. de Jongh. -Han var en dannet, kundskabsrig og elskværdig Personlighed;<span class="pagenum"><a id="Side_228"></a>[228]</span> -men hans Orm var Forfængelighed, og et Danebrogskors -var hans Ønskers Maal. Han henvendte sig til mig -med Anmodning om at interessere mig hos den høie -Regjering for, at denne Naadesbeviisning kunde blive ham -tildeel. Man tænke sig tilbage til de Tider, og man forestille -sig en Secondlieutenant blive anmodet om Ridderkors! -Jeg henviste ham til Major, senere General Hansen, -som dengang var Adjutant hos Frederik VI. og nylig fra -Morea ankommen til Smyrna. En Ridetour til Bournabah -blev ordnet, og efter endt Frokost aabnede Mr. de Jongh -sit Hjerte for ham. Det var pudsigt at høre Major -Hansen, efterat vi havde forladt Selskabet, udtale sin -Ærgrelse til mig over endogsaa her at blive plaget med -Anmodninger af denne Beskaffenhed. Jeg søgte at stille -ham tilrette, og efterat have været ombord for at gjøre -Toilette mødte jeg Klokken sex hos de Jongh, der havde -indbudt Major Hansen og mig til Middag.</p> - -<p>Det vakte strax min Opmærksomhed ved min Indtrædelse -i Huset, at Alt bar et sjelden festligt Præg: de -to Janitscharer i Forhallen vare iførte pyntelige Dragter, -Værelserne, man kom igjennem, vare pragtfuldt oplyste, -og, da jeg traadte ind i Salonen, langs hvis ene Side -ligeoverfor Døren der var anbragt et ophøiet Trin eller -Divan, var det et fuldstændigt Theatertableau, der her -viste sig for mig. Midt paa Divanen stod Mr. de Jongh -omgiven af sin Familie, Kone og Datter lænede sig op -til ham, de mindre Børn stode i beundrende Stilling paa -Siderne, det Hele tog sig ud som Frontespicen paa en -monumental Bygning. Belyst af en matbrændende Lampe -under Loftet var der noget Mystisk eller Gaadefuldt ved<span class="pagenum"><a id="Side_229"></a>[229]</span> -det Hele, og endnu uforklarligere blev det mig, da Mr. -de Jongh fra sit ophøiede Standpunct traadte mig imøde -med et mindst en halv Alen langt, hvidt Danebrogsbaand -med tilhørende Orden dinglende i Knaphullet. -Under Frokosten i Bournabah var Udnævnelsen til Danebrogsridder -indtruffen, og ved et besynderligt Træf af -Skjæbnen fandtes de Jonghs ivrige Ønske at være opfyldt, -netop medens Major Hansen, gnaven og ærgerlig, med -Møie havde lagt Baand paa sin Uvillie og Utaalmodighed.</p> - -<hr class="tb" /> - -<p>Efterhaanden gjenvandt Mandskabet sin Helbred. -Opholdet i Smyrna var blevet benyttet til Forbedringer -af forskjellig Art, og „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ kneisede paa Rheden -fuldkomnere end nogensinde. Det Indtryk, jeg modtog, da -jeg første Gang traadte ombord, var under min Tjeneste -i Skibet blevet alt mere og mere befæstet: „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ -var blevet mit Ideal, det stod og staaer bestandig for mig -som Mønster for en Orlogsmand, og endnu erindrer jeg -den Følelse af Stolthed, der undertiden kom over mig, -naar jeg alene og overladt til egne Tanker roede ombord -med det skjønne Skib for Øie. Jeg kan sige, at -„<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ var min eneste Lidenskab i Smyrna.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_230"></a>[230]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Tilbagereise_til_Toulon">Tilbagereise til Toulon.</h2> - -</div> - -<p>Vi forlode Smyrna i Februar 1829. Grækenland -var befriet, Capo d’Istria havde som Præsident overtaget -Regjeringen, og Admiral Rignys Hverv kunde hermed -ansees for afsluttet. Man begyndte at tænke paa Hjemreisen. -Vi besøgte endnu nogle græske Havne og Øer, -blandt hvilke Ægina, hvis smukke Jupiters-Tempel opfyldte -mig med Beundring, og i Marts 1829 tiltraadte -„<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ Tilbagereisen til Toulon. I Navarino satte -jeg for sidste Gang Foden paa Moreas Grund. Uden -Sorg sagde jeg Grækenland Farvel. Mindeværdige Aar -havde jeg vistnok tilbragt ved disse Kyster; men, hvad -selve Landet og Befolkningen angaaer, da var Indtrykket, -de efterlode, ingenlunde tiltalende. Jeg har alt i det Foregaaende -paa flere Steder omtalt den Demoralisation og -Mangel paa Fædrelandskjærlighed, som ved de Tider fremtraadte -hos Grækerne under de farligste Former. Grusomhederne, -der udøvedes af dem som Sørøvere, gjorde<span class="pagenum"><a id="Side_231"></a>[231]</span> -Billedet end mørkere, og den Elendighed, der overalt viste -sig for Øiet, kunde saavist hverken virke opmuntrende -eller paa nogen tiltalende Maade. Paa Ægina, som vi -sidst besøgte, fandtes en Mængde Ipsarioter, som vare -flygtede dertil, de beboede Huler, tildeels udgravede i -selve Byen, og lignende Exempler paa den høieste Grad -af menneskelig Elendighed fandtes saagodtsom allevegne.</p> - -<hr class="tb" /> - -<p>Hjemad gik det, og under de hyppige Discussioner, -der altid forefalde ombord, angaaende naar man vil komme -i Havn, indgik jeg Væddemaal med en af Skibets Officerer -om, at vi endnu ikke den 25de April vilde være i Toulon. -Den 25de om Morgenen laae vi i Stille under Monaco, -og Chancerne vare mig altsaa gunstige. Om Formiddagen -sprang imidlertid en frisk Brise op af Syd-Ost; -Farten tiltog opad Dagen til 10 eller 11 Miil, og, hvis -dette vedblev, maatte Væddemaalet blive tabt. Jeg stolede -imidlertid paa Landbrisen henad Aften og optog endnu -forskjellige Væddemaal med Kammerater, som morede sig -over min Feilregning. Landbrisen udeblev imidlertid, -med strygende Fart gik vi indenom Hyères-Øerne, ethvert -Haab om at vinde Væddemaalene syntes at maatte opgives, -da vi, ved at staae ud igjennem det smalle Løb, -der adskiller Hyères-Øerne fra Fastlandet, pludselig fandt -os hensat i Blik-Stille. En stærk Dønning satte ind imod -de lodrette Klipper, vi vare ikke mere end 1½ Kabellængde -fra Land, og med eet maatte enhver Gisning og -Forventning om inden faa Timer at komme tilankers<span class="pagenum"><a id="Side_232"></a>[232]</span> -vige for Bekymring, fremkaldt ved Skibets farefulde Stilling. -Fartøier bleve satte i Vandet for at bugsere; men et 80 -Kanonskib lader sig ikke let slæbe afsted, og Dønningen -var desuden saa stærk, at al Anstrengelse fra Fartøiernes -Side blev frugtesløs. Det var blevet mørkt, Seilene hang -og klapprede mod Reisningen, ved hver Overhaling knagede -og bragede det i Skodder og Forbindinger, Larmen af -Brændingen overdøvedes kun nu og da af Raabene: -„Vive le Roi!“ med hvilke Fartøiernes Mandskaber søgte -at opmuntre hinanden; det lysnende Skjær af Brændingen -omgav os — aldrig har jeg været nærmere ved at forlise -end under de Timer, vi tilbragte i denne hjælpeløse Tilstand.</p> - -<p>I min Skrivepult henlaae nogle Guldstykker; i al -Stilhed gik jeg ned fra Dækket og tog dem i min Lomme. -Det var ikke for at redde Pengene; thi der fandtes Gjenstande -i Pulten, paa hvilke jeg satte langt større Priis; -men, naar Skibet blev drevet ind paa Klipperne, der -ragede høit over os, meente jeg, at Guldstykkerne kunde -komme mig selv eller Kammerater til Nytte. Det er den -eneste Gang, at en slig Tanke er kommen over mig. -At Skibet vilde blive ført ind paa Land, var min instinctmæssige -Følelse, og næppe gaves der Nogen ombord, der -ikke var sig den overhængende Fare bevidst.</p> - -<p>Taus gik Admiralen op og ned ad Hytten paa den -Side, der vendte ind mod Kysten; han har ganske vist -tænkt paa det Sørgelige ved, om hans heldige Virksomhed -skulde ende med hans Flagskibs Forliis.</p> - -<p>At ankre kunde der ikke tænkes paa, da vi ved at -svaie op ufeilbarlig maatte tørne imod Klipperne; ikke<span class="pagenum"><a id="Side_233"></a>[233]</span> -den mindste Vind rørte sig. Henved tre Timer forbleve -vi i denne fortvivlede Stilling. Man maa have befundet -sig under lignende Omstændigheder for at kunne forestille -sig, under hvilken Spænding disse Timer hengik. -Endelig kom der et Vindpust, netop tilstrækkeligt til at -føre os nogle Kabellængder frem; havde denne Luftning -været lidt mindre gunstig, vilde endda Skibet have været -fortabt. „I mindre end 300 Alens Afstand“, for at bruge -Skibs-Journalens Ordlyd, kom vi Forbjerget forbi, men -hermed var endda ikke al Fare overstaaet; noget efter -opkom der imidlertid en lille Brise, og d. 26. April, en -halv Time efter Midnat ankrede vi paa Toulons Rhed.</p> - -<p>Væddemaalene vare vundne, men næppe vil Nogen -ombord glemme den høie, sorte, afskrækkende Klippe-Pynt, -der bærer det provençalske Navn: „Escampe Barilo“, -frit oversat: „Stedet, hvor Tønderne skvulpe over.“</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_234"></a>[234]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Quarantaine">Quarantaine.</h2> - -</div> - -<p>Quarantainens Eensformighed blev afbrudt paa forskjellig -Maade, saa at den blev saa behagelig, som en -23 Dages Quarantaine overhovedet kan blive. Jævnlig -bragtes der Admiralen Serenader under hans Kahytsvinduer, -i Messen gaves der Festiviteter blandt Officererne -indbyrdes, og af Mandskabet blev der opført Maskerader -og Costumeballer efter en stor Maalestok. Skandsen var -ved slige Leiligheder ryddet og festlig oplyst, et udmærket -italiensk Musikcorps, som — for at benytte den gængse -Udtryksmaade ombord — Kongen af Neapel havde „foræret“ -Admiralen, gjorde ved slige Fester stormende Lykke, og -Folkenes Higen efter at optræde costumerede lader sig -næppe beskrive. Hele Baadsladninger af Dragter bleve -bragte ombord fra Land, og paa det Bal, der afsluttede -Rækken af disse Forlystelser, indfandt Admiral Codrington -sig „en personne“, kjørende i et Badekar med Negerkusk -og Kareth-Lanterner. Officererne havde sammenskudt et<span class="pagenum"><a id="Side_235"></a>[235]</span> -Pengebeløb, af hvilket Caféer vare fremstaaede, Forfriskninger -ombares af coquette og nydelige Cafétières, en -rigelig Mængde af behændige Clowns og morsomme -Polichineller oplivede Scenen, og med en Tilsætning af -Herrer og Damer af alle Aldere og af alle Nationer afgave -disse Baller et fornøieligt Skue, der holdt den Deel -af Mandskabet, som ikke selv deeltog i Lystigheden, fængslet -i Vantene som Tilskuere indtil seent efter Midnat.</p> - -<p>Det er den franske Matroses, og man kan sige den -franske Nations brillante Side, at der ved slige Leiligheder, -hvor Disciplinens Baand tildeels blive løsnede, hverken er -Tale om Raahed, Drukkenskab eller Brud paa den -Sømmelighedsfølelse, som man udelukkende pleier at tillægge -den „finere Verden“. Franskmanden, især Sydboen, -fødes med en Tact, der afspeiler sig i Væsen og -Manerer, saa at han ofte i saa Henseende kommer til at -staae nærmere ved de Klasser, der kunne glæde sig ved -en omhyggelig Opdragelse, end mangen Anden, der -har læst baade Græsk og Latin. Vore nordiske Folkeslag -afgive bedre og mere udholdende Matroser, men som Optrædende -i Costume- og Maskedragt staae de afgjort tilbage.</p> - -<p>Omsider fik Quarantainen Ende. Saasnart den røde -Vimpel var bleven halet ned fra Fortoppen, gik Admiralen, -iført sin daglige Dragt, iland i sin Gig, og strax efter -satte Chefen af fra Skibet i sin hvide, med Forgyldning -prydede Chefslup. En talrig Mængde havde samlet sig -ved Havnen for at modtage den Mand, der havde ført -det franske Flag til Ære og Seier, man stimlede hen til -det Sted, hvor det forgyldte Fartøi styrede mod Land, -og virkelig tog Chefen, Mr. Morice, sig brillant ud, roet<span class="pagenum"><a id="Side_236"></a>[236]</span> -af Sluproere i Stadsdragt, og selv straalende med Ordensbaand -og Decorationer. Enkelte, der kjendte Admiral -Rigny, saae imidlertid snart, at han ikke befandt sig i -den forgyldte Baad, de gjenkjendte ham i den mere beskedne -Gig, roet af sex Mand med en lille Dreng som -Quarteermester, og udpegede ham for Mængden. Massen, -der var samlet, vilde imidlertid ikke gaa ind herpaa eller -lade sig vise tilrette — fra forskjellige Grupper lød det: -„c’est son domestique“, denne Mening fandt Tilslutning -hos den store Fleerhed af de Tilstedeværende, og Mr. -Morice blev modtagen med Acclamation som Seierherre -ved Navarino, skjøndt han først Aaret efter Slaget var -ankommen til Middelhavet.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<p><span class="pagenum"><a id="Side_237"></a>[237]</span></p> - -<h2 class="nobreak" id="Hjemrejse_til_Danmark">Hjemrejse til Danmark.</h2> - -</div> - -<p>Henved sex Aar havde jeg været ansat i fransk -Tjeneste; en Øiensygdom, som jeg havde paadraget mig -ved anstrengende Observationer, tyngede mit Sind; jeg -trængte til Pleie og Ro og besluttede at vende tilbage til -Danmark. Kammerater og Venner i Toulon sagde jeg -Farvel, og i Begyndelsen af Mai 1829 ankom jeg til -Paris. Et nyt Liv begyndte her for mig. En Mængde -Danske fandt jeg her samlet, blandt hvilke Kammeraterne -E. Dirckinck, Irminger og Flensborg, og snart var Alt -ordnet for at gjøre Opholdet i Verdensstaden saa nyttigt -og behageligt som muligt. I Forening med E. Dirckinck -fulgte jeg Forelæsninger i Collége de France af Villemain, -Andrieux, men dog fremfor Alle af Guizot over l’ésprit -de l’histoire, der ved den Tid vakte en ualmindelig Opsigt. -Guizots Foredrag høre til det mest Opvækkende og Belærende, -jeg har hørt, de have efterladt et varigt Indtryk -hos mig, og 30 Aar efter kunde jeg udtale dette for<span class="pagenum"><a id="Side_238"></a>[238]</span> -Guizot selv, som jeg dengang traf sammen med i Cirklerne -i London. Ved at føre Tanken tilbage udbrød han: -„Hine vare de lykkeligste Aar af mit Liv“.</p> - -<p>Det oplivende Element i vor danske Kreds i Paris -var Artilleri-Lieutenant Bendz, „tykke Bendz“, som vi -kaldte ham, en høitbegavet Personlighed, Enthousiast for -Alt, hvad der var stort og skjønt. Taglioni begeistrede -ham: naar vi, som jævnlig hændtes, sade ved Siden af -hinanden under en Balletforestilling, hvor denne Dandsens -Dronning fremtraadte, kneb han mig hvert Øieblik i -Armen og udbrød: „Er det ikke deiligt!“ Jovist var det -fuldendt og henrivende, men derfor behøvede han dog -ikke at knibe saa haardt.</p> - -<p>Var Bendz genial, da var saavist vort daværende -Gesandtskab i Paris ikke plaget af denne Egenskab. -Slettere repræsenteret har vel Danmark ingensinde været, -og dette vil sige meget. Kammerherre Juel, hed det sig, -sendte i hiin Tid glimrende franske Rapporter hjem, udskrevne -af et eller andet obscurt Blad, som var kjendt -af Faa eller Ingen. Mr. de Koss, som var Legationssecretair, -opsporede Bladet, og under Forseglingen fandt -han Leilighed til at indsmugle den trykte Original-Avis i -Convoluten. Juel gik af, og Koss blev Chargé d’Affaires. -Han var et bukkende Væsen, og Bukkene bleve naturligviis -dybere og dybere, alt efter den Tiltaltes -Plads i Rangforordningen. Efter en officiel Modtagelse -spurgte engang Louis Philippe: „Mais quel mine a-t-il ce -ministre de Danemarc? Je ne l’ai jamais vu“; man forklarede, -at Mr. de Koss jo nylig havde havt den Ære<span class="pagenum"><a id="Side_239"></a>[239]</span> -at fremstille sig for Hans Majestæt. Kongen gjentog sin -Paastand og tilføjede: „je n’ai jamais vu que son derrière“.</p> - -<p>Flere Maaneder forblev jeg i Paris. Admiral Rigny -havde tilsagt mig at ville begjere Æreslegionens Kors til -mig som Anerkjendelse af mit Forhold ved Indtagelsen -af Moreas Castel,<a id="FNanchor_2" href="#Footnote_2" class="fnanchor">[2]</a> og Forfængelighedsfølelse bragte mig -til i Paris at oppebie Udfaldet af Admiralens Bestræbelser. -Benaadet med Ludvigskorset, eller rettere med l’ordre du -mérite militaire siden Navarinoslaget, ambitionerede jeg -at være i Besiddelse af begge Frankrigs Ridderordener -ved min Hjemkomst til Danmark. I August Maaned -modtog jeg endelig den Udnævnelse, paa hvilken Admiral -Rigny havde forberedet mig, og for et Øieblik syntes -det Mørke at sprede sig, hvormed min i Aareviis fortrykte -Stemning havde omgivet mig. Jeg saae Fremtiden -i et straalende Farveskjær — naar man er ung, -er man tilbøjelig til at see Alt i det skjønneste Lys.</p> - -<p>Ved Afskeden fra Admiral Rigny rettede han det -Spørgsmaal til mig: „Qu’allez vous faire en Danemarc?“ -Dette Spørgsmaal havde ofte paatrængt sig mig og opfyldt -mig med Bekymring, naar jeg saae hen til de dengang -stedfindende Forhold i vor Marine. Ved Spørgsmaalet -berørte Admiralen en veemodig Streng hos mig, og -bevæget indskrænkede jeg mig til at svare: „Me guérir.“<span class="pagenum"><a id="Side_240"></a>[240]</span> -Dette var mit Program: Alt i Fremtiden maatte blive -afhængigt deraf.</p> - -<p>Jeg troer, dersom min Helbredstilstand havde tilladt -mig at gjøre Skridt i saa Henseende, at det kunde -være lykkedes mig at blive optagen i den franske Marine. -Søn af en tidligere fransk Admiral, Deeltager i tvende -Kampe under fransk Flag, understøttet af den altformaaende -Admiral Rignys velvillige Interesse, vilde jeg i den franske -Marine som lieutenant de vaisseau have opnaaet en Stilling, -langt mere lovende end den, der ved min Hjemkomst -som Secondlieutenant ventede mig. Forbilledet, -min Fader havde givet mig ved at foretrække Commandeur-Capitains -Stillingen i sit Fædreland fremfor Admirals-Chargen -i Frankrig, stod imidlertid altid for mig, og -aldrig har jeg fortrudt at have fulgt min Faders hæderlige -Exempel. At jeg ofte senere er kommen tilbage til Drøftelsen -af dette Emne, tilstaaer jeg oprigtig, især naar en -eller anden tidligere fransk Kammerats hurtige Forfremmelse -bragte mig til at anstille Sammenligning; men -ingensinde har jeg tabt af Syne, at jeg i Frankrig var -og vilde altid vedblive at være en Fremmed. Jeg har -ikke ondt ved nu at udtale den Overbeviisning, at mit -Valg var det rette, om det end dengang kostede mig -baade Møie og Overvindelse at komme til klar Erkjendelse -angaaende et for min Fremtid saa vigtigt Spørgsmaal.</p> - -<p>Over Epinal, Amsterdam og Hamborg vendte jeg -tilbage til mit Hjem og hilste min Hjemstavn med Henrykkelse. -Flere Aar hengik imidlertid, førend jeg nogenlunde -kom over den knugende Svaghed, der nær havde<span class="pagenum"><a id="Side_241"></a>[241]</span> -bragt mig til Fortvivlelse. Forsynet har imidlertid været -mig gunstigt: jeg har siden bevæget mig under mange -interessante og betydningsfulde Forhold; men stedse -vil jeg mindes med Glæde de indholdsrige Ungdomsaar, -jeg tilbragte i Frankrig, og tænke med Taknemmelighed -tilbage paa al den Velvillie og alt det Venskab, -som der i saa fuldt Maal blev mig tildeel.</p> - -<hr class="chap" /> - -<div class="footnotes"> - -<div class="chapter"> - -<h2 class="nobreak">FODNOTER</h2> - -</div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_1" href="#FNanchor_1" class="label">[1]</a> <span class="gesperrt">Engelske Skibe</span>: Liniesk. Asia, Vice-Adm. Codrington. Liniesk. -Genoa. Liniesk. Albion. Fregat Dartmouth. Fregat Cambrian. -Fregat Glasgow. Sværcorvet Talbot. Corvet Rose. Briggerne -Mosquito, Philomee og Brisk. Kutter Nind.</p> - -<p><span class="gesperrt">Franske Skibe</span>: 60 Kan. Fregat Syrène, Contre-Admiral Rigny. -Linieskib Scipio. Linieskib Trident. Linieskib Breslau. Fregat -d’Armide. Skonn. Alcyonne. Skonn. Daphné.</p> - -<p><span class="gesperrt">Russiske Skibe</span>: Liniesk. Azof, Contre-Adm. Haydn. Liniesk. -Gangoot. Liniesk. Ezechiel. Liniesk. Alexander Nevsky. Fregat -Constantin. Fregat Pravornoa. Fregat Helena. Corvet -Castor.</p> - -<p><span class="gesperrt">Tyrkisk Styrke</span>: 3 Linieskibe. 2 raserede do. 3 60 Kan. -Fregatter. 14 44 do. do. 29 Corvetter. 13 Brigger. 41 Transportskibe.</p></div> - -<div class="footnote"> - -<p><a id="Footnote_2" href="#FNanchor_2" class="label">[2]</a> „Le lieutenant de vaisseau Lefèvre de la Didon, les enseignes -de vaisseau — — — enfin le lieutenant de la marine Danoise -Wandocum se sont particulièrement distingués dans l’attaque et -la reddition du château de Morée.“</p> - -<p>(Précis historique de la marine Française, Paris 1845, Tome -1, pag. 503).</p> - -</div> - -</div> - -<hr class="chap" /> - -<div class="chapter"> - -<h2 class="nobreak">INDHOLD.</h2> - -</div> - -<table summary="Indhold"> - <tr> - <td></td> - <td class="tdpg smaller">Side</td> - </tr> - <tr> - <td>Ansættelse i fransk Tjeneste</td> - <td class="tdpg"><a href="#Ansaettelse_i_fransk_Tjeneste">1</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Afreise fra Paris</td> - <td class="tdpg"><a href="#Afreise_fra_Paris">10</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Ankomst til Toulon</td> - <td class="tdpg"><a href="#Ankomst_til_Toulon">12</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Doublets første Tjenesteaar</td> - <td class="tdpg"><a href="#Doublets_forste_Tjenesteaar">17</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Capitain Bazoches Garderobe</td> - <td class="tdpg"><a href="#Capitain_Bazoches_Garderobe">21</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Rio-Janeiro</td> - <td class="tdpg"><a href="#Rio-Janeiro">25</a></td> - </tr> - <tr> - <td>To Dage paa Reisen om Cap Hoorn</td> - <td class="tdpg"><a href="#To_Dage_paa_Reisen_om_Cap_Hoorn">33</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Bal hos Hr. Rosalès</td> - <td class="tdpg"><a href="#Et_Bal_hos_Hr_Rosales">57</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Chefens Stokke</td> - <td class="tdpg"><a href="#Chefens_Stokke">78</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Capitain Gallois’s Hvalfisk</td> - <td class="tdpg"><a href="#Capitain_Galloiss_Hvalfisk">85</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Audients hos Bolivar</td> - <td class="tdpg"><a href="#Audients_hos_Bolivar">92</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Fest hos Hr. Reglos for el Libertador</td> - <td class="tdpg"><a href="#Fest_hos_el_Senior_Reglos_for_el_Libertador">99</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Sælhundejagt</td> - <td class="tdpg"><a href="#Saelhundejagt">103</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Besøg i Danmark</td> - <td class="tdpg"><a href="#Besog_i_Danmark">109</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Linieskibet „Scipio“</td> - <td class="tdpg"><a href="#Linieskibet_Scipio">114</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Ombordragning</td> - <td class="tdpg"><a href="#Ombordragning">117</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Mr. Godins Endeligt</td> - <td class="tdpg"><a href="#Mr_Godins_Endeligt">126</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Navarinoslaget</td> - <td class="tdpg"><a href="#Navarino-Slaget">129</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Den ægyptiske Fregat „Guerrière“</td> - <td class="tdpg"><a href="#Den_aegyptiske_Fregat_Guerriere">155</a></td> - </tr> - <tr> - <td>„Scipio“’s Mandskab</td> - <td class="tdpg"><a href="#Scipios_Mandskab">160</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Capitain Bougainville</td> - <td class="tdpg"><a href="#Capitain_Bougainville">165</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Overgang til „Conquérant“</td> - <td class="tdpg"><a href="#Overgang_til_Conquerant">170</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Navarinos Rhed</td> - <td class="tdpg"><a href="#Navarinos_Rhed">174</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Ankomst af General Maisons Expedition</td> - <td class="tdpg"><a href="#Ankomst_af_Admiral_Maisons_Expedition">177</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Forhandlinger med Ibrahim Pascha</td> - <td class="tdpg"><a href="#Forhandlinger_med_Ibrahim_Pascha">183</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Forhør over græske Slaver</td> - <td class="tdpg"><a href="#Forhor_over_graeske_Slaver">187</a></td> - </tr> - <tr> - <td>De ægyptiske Troppers Indskibning</td> - <td class="tdpg"><a href="#De_aegyptiske_Troppers_Indskibning">192</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Ibrahim-Pascha</td> - <td class="tdpg"><a href="#Ibrahim_Pascha">195</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Indtagelse af Patras</td> - <td class="tdpg"><a href="#Indtagelse_af_Patras">200</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Malakoff i London</td> - <td class="tdpg"><a href="#Malakoff_i_London">210</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Mr. Follain, lieutenant de vaisseau</td> - <td class="tdpg"><a href="#Mr_Follain">218</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Smyrna</td> - <td class="tdpg"><a href="#Smyrna">221</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Tilbagereise til Toulon</td> - <td class="tdpg"><a href="#Tilbagereise_til_Toulon">230</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Quarantaine</td> - <td class="tdpg"><a href="#Quarantaine">234</a></td> - </tr> - <tr> - <td>Hjemreise til Danmark</td> - <td class="tdpg"><a href="#Hjemrejse_til_Danmark">237</a></td> - </tr> -</table> - - - - - - - - -<pre> - - - - - -End of the Project Gutenberg EBook of Gamle Minder, by Carl Edvard van Dockum - -*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK GAMLE MINDER *** - -***** This file should be named 63908-h.htm or 63908-h.zip ***** -This and all associated files of various formats will be found in: - http://www.gutenberg.org/6/3/9/0/63908/ - -Produced by MFR, Palle Christoffersen and the Online -Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net (This -file was produced from images generously made available -by The Internet Archive) - -Updated editions will replace the previous one--the old editions will -be renamed. - -Creating the works from print editions not protected by U.S. copyright -law means that no one owns a United States copyright in these works, -so the Foundation (and you!) can copy and distribute it in the United -States without permission and without paying copyright -royalties. Special rules, set forth in the General Terms of Use part -of this license, apply to copying and distributing Project -Gutenberg-tm electronic works to protect the PROJECT GUTENBERG-tm -concept and trademark. Project Gutenberg is a registered trademark, -and may not be used if you charge for the eBooks, unless you receive -specific permission. If you do not charge anything for copies of this -eBook, complying with the rules is very easy. You may use this eBook -for nearly any purpose such as creation of derivative works, reports, -performances and research. They may be modified and printed and given -away--you may do practically ANYTHING in the United States with eBooks -not protected by U.S. copyright law. Redistribution is subject to the -trademark license, especially commercial redistribution. - -START: FULL LICENSE - -THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE -PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK - -To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free -distribution of electronic works, by using or distributing this work -(or any other work associated in any way with the phrase "Project -Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full -Project Gutenberg-tm License available with this file or online at -www.gutenberg.org/license. - -Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project -Gutenberg-tm electronic works - -1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm -electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to -and accept all the terms of this license and intellectual property -(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all -the terms of this agreement, you must cease using and return or -destroy all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your -possession. If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a -Project Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound -by the terms of this agreement, you may obtain a refund from the -person or entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph -1.E.8. - -1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be -used on or associated in any way with an electronic work by people who -agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few -things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works -even without complying with the full terms of this agreement. See -paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project -Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this -agreement and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm -electronic works. See paragraph 1.E below. - -1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the -Foundation" or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection -of Project Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual -works in the collection are in the public domain in the United -States. If an individual work is unprotected by copyright law in the -United States and you are located in the United States, we do not -claim a right to prevent you from copying, distributing, performing, -displaying or creating derivative works based on the work as long as -all references to Project Gutenberg are removed. Of course, we hope -that you will support the Project Gutenberg-tm mission of promoting -free access to electronic works by freely sharing Project Gutenberg-tm -works in compliance with the terms of this agreement for keeping the -Project Gutenberg-tm name associated with the work. You can easily -comply with the terms of this agreement by keeping this work in the -same format with its attached full Project Gutenberg-tm License when -you share it without charge with others. - -1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern -what you can do with this work. Copyright laws in most countries are -in a constant state of change. If you are outside the United States, -check the laws of your country in addition to the terms of this -agreement before downloading, copying, displaying, performing, -distributing or creating derivative works based on this work or any -other Project Gutenberg-tm work. The Foundation makes no -representations concerning the copyright status of any work in any -country outside the United States. - -1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: - -1.E.1. The following sentence, with active links to, or other -immediate access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear -prominently whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work -on which the phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the -phrase "Project Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, -performed, viewed, copied or distributed: - - This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and - most other parts of the world at no cost and with almost no - restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it - under the terms of the Project Gutenberg License included with this - eBook or online at www.gutenberg.org. If you are not located in the - United States, you'll have to check the laws of the country where you - are located before using this ebook. - -1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is -derived from texts not protected by U.S. copyright law (does not -contain a notice indicating that it is posted with permission of the -copyright holder), the work can be copied and distributed to anyone in -the United States without paying any fees or charges. If you are -redistributing or providing access to a work with the phrase "Project -Gutenberg" associated with or appearing on the work, you must comply -either with the requirements of paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 or -obtain permission for the use of the work and the Project Gutenberg-tm -trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted -with the permission of the copyright holder, your use and distribution -must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any -additional terms imposed by the copyright holder. Additional terms -will be linked to the Project Gutenberg-tm License for all works -posted with the permission of the copyright holder found at the -beginning of this work. - -1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm -License terms from this work, or any files containing a part of this -work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. - -1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this -electronic work, or any part of this electronic work, without -prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with -active links or immediate access to the full terms of the Project -Gutenberg-tm License. - -1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, -compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including -any word processing or hypertext form. However, if you provide access -to or distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format -other than "Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official -version posted on the official Project Gutenberg-tm web site -(www.gutenberg.org), you must, at no additional cost, fee or expense -to the user, provide a copy, a means of exporting a copy, or a means -of obtaining a copy upon request, of the work in its original "Plain -Vanilla ASCII" or other form. Any alternate format must include the -full Project Gutenberg-tm License as specified in paragraph 1.E.1. - -1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, -performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works -unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. - -1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing -access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works -provided that - -* You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from - the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method - you already use to calculate your applicable taxes. The fee is owed - to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he has - agreed to donate royalties under this paragraph to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments must be paid - within 60 days following each date on which you prepare (or are - legally required to prepare) your periodic tax returns. Royalty - payments should be clearly marked as such and sent to the Project - Gutenberg Literary Archive Foundation at the address specified in - Section 4, "Information about donations to the Project Gutenberg - Literary Archive Foundation." - -* You provide a full refund of any money paid by a user who notifies - you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he - does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm - License. You must require such a user to return or destroy all - copies of the works possessed in a physical medium and discontinue - all use of and all access to other copies of Project Gutenberg-tm - works. - -* You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of - any money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the - electronic work is discovered and reported to you within 90 days of - receipt of the work. - -* You comply with all other terms of this agreement for free - distribution of Project Gutenberg-tm works. - -1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project -Gutenberg-tm electronic work or group of works on different terms than -are set forth in this agreement, you must obtain permission in writing -from both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and The -Project Gutenberg Trademark LLC, the owner of the Project Gutenberg-tm -trademark. Contact the Foundation as set forth in Section 3 below. - -1.F. - -1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable -effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread -works not protected by U.S. copyright law in creating the Project -Gutenberg-tm collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm -electronic works, and the medium on which they may be stored, may -contain "Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate -or corrupt data, transcription errors, a copyright or other -intellectual property infringement, a defective or damaged disk or -other medium, a computer virus, or computer codes that damage or -cannot be read by your equipment. - -1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right -of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project -Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project -Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all -liability to you for damages, costs and expenses, including legal -fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT -LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE -PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE -TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE -LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR -INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH -DAMAGE. - -1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a -defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can -receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a -written explanation to the person you received the work from. If you -received the work on a physical medium, you must return the medium -with your written explanation. The person or entity that provided you -with the defective work may elect to provide a replacement copy in -lieu of a refund. If you received the work electronically, the person -or entity providing it to you may choose to give you a second -opportunity to receive the work electronically in lieu of a refund. If -the second copy is also defective, you may demand a refund in writing -without further opportunities to fix the problem. - -1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth -in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO -OTHER WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT -LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. - -1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied -warranties or the exclusion or limitation of certain types of -damages. If any disclaimer or limitation set forth in this agreement -violates the law of the state applicable to this agreement, the -agreement shall be interpreted to make the maximum disclaimer or -limitation permitted by the applicable state law. The invalidity or -unenforceability of any provision of this agreement shall not void the -remaining provisions. - -1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the -trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone -providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in -accordance with this agreement, and any volunteers associated with the -production, promotion and distribution of Project Gutenberg-tm -electronic works, harmless from all liability, costs and expenses, -including legal fees, that arise directly or indirectly from any of -the following which you do or cause to occur: (a) distribution of this -or any Project Gutenberg-tm work, (b) alteration, modification, or -additions or deletions to any Project Gutenberg-tm work, and (c) any -Defect you cause. - -Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm - -Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of -electronic works in formats readable by the widest variety of -computers including obsolete, old, middle-aged and new computers. It -exists because of the efforts of hundreds of volunteers and donations -from people in all walks of life. - -Volunteers and financial support to provide volunteers with the -assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's -goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will -remain freely available for generations to come. In 2001, the Project -Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure -and permanent future for Project Gutenberg-tm and future -generations. To learn more about the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation and how your efforts and donations can help, see -Sections 3 and 4 and the Foundation information page at -www.gutenberg.org - - - -Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation - -The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit -501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the -state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal -Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification -number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation are tax deductible to the full extent permitted by -U.S. federal laws and your state's laws. - -The Foundation's principal office is in Fairbanks, Alaska, with the -mailing address: PO Box 750175, Fairbanks, AK 99775, but its -volunteers and employees are scattered throughout numerous -locations. Its business office is located at 809 North 1500 West, Salt -Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email contact links and up to -date contact information can be found at the Foundation's web site and -official page at www.gutenberg.org/contact - -For additional contact information: - - Dr. Gregory B. Newby - Chief Executive and Director - gbnewby@pglaf.org - -Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg -Literary Archive Foundation - -Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide -spread public support and donations to carry out its mission of -increasing the number of public domain and licensed works that can be -freely distributed in machine readable form accessible by the widest -array of equipment including outdated equipment. Many small donations -($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt -status with the IRS. - -The Foundation is committed to complying with the laws regulating -charities and charitable donations in all 50 states of the United -States. Compliance requirements are not uniform and it takes a -considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up -with these requirements. We do not solicit donations in locations -where we have not received written confirmation of compliance. To SEND -DONATIONS or determine the status of compliance for any particular -state visit www.gutenberg.org/donate - -While we cannot and do not solicit contributions from states where we -have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition -against accepting unsolicited donations from donors in such states who -approach us with offers to donate. - -International donations are gratefully accepted, but we cannot make -any statements concerning tax treatment of donations received from -outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. - -Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation -methods and addresses. Donations are accepted in a number of other -ways including checks, online payments and credit card donations. To -donate, please visit: www.gutenberg.org/donate - -Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic works. - -Professor Michael S. Hart was the originator of the Project -Gutenberg-tm concept of a library of electronic works that could be -freely shared with anyone. For forty years, he produced and -distributed Project Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of -volunteer support. - -Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed -editions, all of which are confirmed as not protected by copyright in -the U.S. unless a copyright notice is included. Thus, we do not -necessarily keep eBooks in compliance with any particular paper -edition. - -Most people start at our Web site which has the main PG search -facility: www.gutenberg.org - -This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, -including how to make donations to the Project Gutenberg Literary -Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to -subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. - - - -</pre> - -</body> -</html> diff --git a/old/63908-h/images/cover.jpg b/old/63908-h/images/cover.jpg Binary files differdeleted file mode 100644 index 324dc43..0000000 --- a/old/63908-h/images/cover.jpg +++ /dev/null diff --git a/old/63908-h/images/line.jpg b/old/63908-h/images/line.jpg Binary files differdeleted file mode 100644 index 80e08e0..0000000 --- a/old/63908-h/images/line.jpg +++ /dev/null diff --git a/old/63908-h/images/map.jpg b/old/63908-h/images/map.jpg Binary files differdeleted file mode 100644 index 9eb50b2..0000000 --- a/old/63908-h/images/map.jpg +++ /dev/null diff --git a/old/63908-h/images/tp.jpg b/old/63908-h/images/tp.jpg Binary files differdeleted file mode 100644 index aceb56f..0000000 --- a/old/63908-h/images/tp.jpg +++ /dev/null |
