NormalizeHEADmain

11 files changed, 17 insertions, 13575 deletions

diff --git a/.gitattributes b/.gitattributes
new file mode 100644
index 0000000..d7b82bc
--- /dev/null
+++ b/.gitattributes
@@ -0,0 +1,4 @@
+*.txt text eol=lf
+*.htm text eol=lf
+*.html text eol=lf
+*.md text eol=lf
diff --git a/LICENSE.txt b/LICENSE.txt
new file mode 100644
index 0000000..6312041
--- /dev/null
+++ b/LICENSE.txt
@@ -0,0 +1,11 @@
+This eBook, including all associated images, markup, improvements,
+metadata, and any other content or labor, has been confirmed to be
+in the PUBLIC DOMAIN IN THE UNITED STATES.
+
+Procedures for determining public domain status are described in
+the "Copyright How-To" at https://www.gutenberg.org.
+
+No investigation has been made concerning possible copyrights in
+jurisdictions other than the United States. Anyone seeking to utilize
+this eBook outside of the United States should confirm copyright
+status under the laws that apply to them.
diff --git a/README.md b/README.md
new file mode 100644
index 0000000..bb63adc
--- /dev/null
+++ b/README.md
@@ -0,0 +1,2 @@
+Project Gutenberg (https://www.gutenberg.org) public repository for
+eBook #63908 (https://www.gutenberg.org/ebooks/63908)
diff --git a/old/63908-0.txt b/old/63908-0.txt
deleted file mode 100644
index 3863c6e..0000000
--- a/old/63908-0.txt
+++ /dev/null
@@ -1,5876 +0,0 @@
-The Project Gutenberg EBook of Gamle Minder, by Carl Edvard van Dockum
-
-This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and most
-other parts of the world at no cost and with almost no restrictions
-whatsoever.  You may copy it, give it away or re-use it under the terms of
-the Project Gutenberg License included with this eBook or online at
-www.gutenberg.org.  If you are not located in the United States, you'll have
-to check the laws of the country where you are located before using this ebook.
-
-Title: Gamle Minder
-       Fra tjeneste-aarene ombord i franske skibe.
-
-Author: Carl Edvard van Dockum
-
-Illustrator: Jens Christian Cato
-
-Release Date: November 28, 2020 [EBook #63908]
-
-Language: Danish
-
-Character set encoding: UTF-8
-
-*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK GAMLE MINDER ***
-
-
-
-
-Produced by MFR, Palle Christoffersen and the Online
-Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net (This
-file was produced from images generously made available
-by The Internet Archive)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-GAMLE MINDER.
-
-
-
-
-                              GAMLE MINDER
-
-               FRA TJENESTE-AARENE OMBORD I FRANSKE SKIBE.
-
-                               1823-1829.
-
-                          NEDSKREVET I 1877 AF
-
-                             C. VAN DOCKUM,
-                                ADMIRAL.
-
-                             [Illustration]
-
-                             ERNST BOJESENS
-                            FORLAG KØBENHAVN.
-                         FR. BAGGES BOGTRYKKERI.
-                                  1888.
-
-
-
-
-Ansættelse i fransk Tjeneste.
-
-
-I 1821, 17 Aar gammel, afgik jeg som Lieutenant fra Søcadet-Akademiet.
-Det paafølgende Aar blev jeg commanderet til Vestindien med Corvetten
-Najaden, ført af Capitain, senere General-Adjudant Uldall; i August 1823
-kom Corvetten tilbage til Kjøbenhavn, og kort efter besluttede jeg, i
-Forening med daværende Second-Lieutenant U. Dirckinck, senere dansk
-Gesandt i Paris, at begive mig til Frankrig for om muligt at opnaae
-Ansættelse i den franske Marine.
-
-Tre danske Officerer, nemlig Brødrene Bille og F. Scholten, var
-det lykkedes nogle Aar iforveien, ved Understøttelse af formaaende
-Paarørende, at opnaae denne Begunstigelse; Dirckinck og jeg vare derimod
-ikke saa heldig stillede. Vel havde min Fader endeel Bekjendtskaber i
-Frankrig fra den Tid, han havde commanderet de med Danske bemandede Skibe
-ved Antwerpen; men uvist var det, om nogen af disse beklædte saadanne
-Stillinger, at de kunde være os til særlig Nytte. Den Opmuntring, der
-blev os tildeel fra Regjeringens Side var dertil kun ringe, og vi maatte
-altsaa være beredte paa at bane os Vei ved egne Kræfter. I October
-forlode vi Kjøbenhavn, ledsagede af Manges gode Ønsker, men samtidig
-dermed af endnu Fleres Tvivl om, hvorvidt vort Forehavende vilde lykkes.
-
-Pengemidlerne vare knappe, og ombord i en af de da farende
-Kieler-Paketter naaede vi Kiel. En velforsynet Madkurv var medbragt fra
-Kjøbenhavn, og Udgiften ved denne Deel af Reisen bestred jeg med 4 Rd.
-Flere Passagerer ombord enedes om at leie en Vogn fra Kiel til Altona;
-Udgiften herved beløb sig til 3 Rd., og for 7 Rd. naaede jeg saaledes
-Hamborg. Aldrig er det senere lykkedes mig at foretage saa billig en
-Reise.
-
-Ved Ankomsten til Paris fremstillede vi os for Kammerherre Juel,
-Danmarks Repræsentant ved det franske Hof. Vi anmodede ham om at anvende
-sin formaaende Indflydelse til Gunst for Opnaaelsen af vort Ønske.
-Modtagelsen fra hans Side var imidlertid ingenlunde opmuntrende. Først
-og fremmest bade vi ham om at ville forestille os for den franske
-Marineminister. Dette, meente han, vilde ikke kunne finde Sted i en
-nær Fremtid, da Ministeren var paa Landet; flere Uger vilde udentvivl
-hengaae, før vort Ønske kunde blive bragt paa Bane, ligesom vi
-overhovedet maatte være forberedte paa Opsættelse og lang Venten, da det
-var høist tvivlsomt, hvorvidt vor Ansættelse vilde kunne sættes igjennem,
-og Sagen i ethvert Tilfælde vilde være forbunden med megen Vanskelighed.
-
-Vi forlode Ministeren i Fortvivlelse. Til et Ophold i Paris den større
-Deel af Vinteren var det let at forudsee, at Pengene ikke vilde slaae
-til. I en af de lange Gange i Tuileri-Haven blev holdt Raadslagning
-imellem Dirckinck og mig; vi maatte forsøge ad anden Vei at faae vort
-Anliggende fremmet, og de os fra Kjøbenhavn medgivne Anbefalingsbreve
-vare da det, vi nærmest havde at holde os til.
-
-Min Fader havde medgivet mig Skrivelser til forskjellige høitstaaende
-Officerer, med hvilke han tidligere havde staaet i Forbindelse. Blandt
-disse Skrivelser var ogsaa et Brev, ifølge daværende Lieutenant
-Zahrthmanns Raad, til Admiral Holgan, der for kort Tid siden havde
-beklædt Posten som chef du personnel i det franske Marineministerium.
-Ogsaa Dirckinck havde et Brev til denne, og næste Dag begave vi os
-til Admiralen, som vi traf i Ministeriet. Han tog imod mig med en
-Hjertelighed, der viste, at min Fader havde efterladt sig Venner i den
-franske Marine. „Har De seet Ministeren?“ spurgte han; „vil De, at jeg
-skal forestille Dem for ham?“ „Vi kunne jo strax forhøre, om han er i
-sit Kabinet.“ Vi yttrede Tvivl om, det ikke vilde være rigtigt, at vor
-Gesandt blev underrettet om hans velvillige Tilbud, førend vi benyttede
-det. „De har Ret,“ indrømmede Admiralen, „tal altsaa med Deres Minister
-og kom saa herhen til mig imorgen!“
-
-Kammerherre Juel havde naturligviis Intet imod, at Andre paatoge sig
-at tale vor Sag. Af Admiral Holgan bleve vi altsaa den næste Dag
-fremstillede for Marineministeren, Marquis de Clermont-Tonnerre, en
-behagelig Mand med et vindende Udvortes. Han modtog os med udsøgt
-Forekommenhed. Den danske Marines Officerer, sagde han, havde efterladt
-smukke Minder i Frankrig. Han læste min Faders Brev til Admiral Holgan,
-spurgte, om ikke min Fader var Officeer af Æreslegionen, og sluttede med
-at sige, at han vilde forelægge vort Andragende for H. M. Kongen.
-
-Otte Dage efter modtoge vi Meddelelse om, at Tilladelse til at gjøre
-Tjeneste paa franske Skibe var os tilstaaet. Vor Stilling ombord skulde
-bestemmes ifølge den Anciennetet, vi havde i den danske Marine; der blev
-dertil tilsagt os Gage i Lighed med franske Officerer, saalænge vi gjorde
-Tjeneste ombord, og vore Ønskers Maal var saaledes ikke alene opfyldt,
-men for mit Vedkommende idetmindste, endog langt overtruffet. Jeg
-jublede; den nærmeste Fremtid viste sig for mig i lyse og smukke Farver,
-der bleve endmere tiltalende, naar jeg saae hen til Forholdene i vor egen
-Marine, der ved den Tid saavist ikke vare opmuntrende.
-
-Da vi hilste paa Kammerherre Juel, efterat vor Ansættelse var
-bevilget, syntes enhver Betænkelighed hos ham ved at fremstille os
-for Marineministeren med eet at være forsvunden. Det træffer sig saa
-heldigt, yttrede Kammerherren, at jeg paa Tirsdag er buden til Middag
-hos Ministeren; efter Bordet er der Soirée, og, naar De indfinder Dem i
-Ministerens Salon Kl. 9, vil det være mig en Fornøielse at forestille
-Dem for Hans Excellence. Naturligviis begave vi os til fastsat Tid til
-Marineministeriet — og mødte Kammerherre Juel paa Trappen, tæt indsvøbt
-i sin Kappe, iværk med at begive sig hjem. Naturligviis fik vi ham til
-at vende om; men man vil heraf kunne slutte sig til den Interesse, der
-fra vor Ministers Side blev vort Anliggende som ogsaa os selv personligen
-tildeel.
-
-Det kom nu an paa snarest muligt at opnaae Udcommando. Admiral Holgan,
-der var utrættelig i sin Interesse for os, forestillede os for chef
-du personnel, Admiral d’Augier. Atter af ham bleve vi modtagne med
-en Velvillie, som jeg altid vil mindes med Erkjendtlighed. Admiralen
-omtalte de forskjellige Expeditioner, som i den nærmeste Fremtid vilde
-blive udrustede. „Der vil afgaae Skibe til Østersøen og til Vestindien“,
-anførte han; „men Ansættelsen derombord vil næppe være, hvad De kan
-ønske, da De jo kjender disse Farvande. Der bliver udrustet en Fregat
-til Sydhavet; men der er saa stor Rift om at opnaae Udcommando til
-dette Togt, at jeg ikke seer mig istand til at ansætte nogen af D’Hrr.
-derombord. Et Linieskib vil derimod om kort Tid afgaae til Rio-Janeiro;
-dette vil kunne blive et behageligt Togt for Dem.“ Det syntes, som om
-Valget af den Udcommando, der behagede os mest, var overladt til os selv:
-vi bleve baarne paa Hænderne — aldrig er jeg bleven behandlet med en mere
-udsøgt Forekommenhed.
-
-Nogle Dage efter indbødes vi til Middag hos Marineministeren. At blive
-buden til Middag hos en Minister er en Begivenhed for en nittenaarig
-Lieutenant; det er dog ikke dette, der nærmest bringer mig til at omtale
-denne Indbydelse, hvorimod den fik en saa afgjørende Indflydelse paa min
-hele Stilling i fransk Tjeneste, at jeg derved tilskyndes til nærmere at
-omtale denne Diner.
-
-Selskabet var ikke talrigt. Foruden en Fyrst Hohenlohe, forfremmet til
-Marschal under den nys tilendebragte Krig i Spanien, bestod det af
-Admiral Rosamel, samt nogle ældre og yngre Søofficerer, ialt omtrent
-fjorten eller atten Personer. Næppe havde jeg gjort min Opvartning
-for Ministeren, før en Officeer kom hen imod mig og navngav sig som
-Mr. Collet, capitaine de vaisseau; han havde, sagde han, commanderet
-Linieskibet „_Auguste_“ paa Schelde-Floden og kjendte derfra min Fader;
-han nærede den største Hengivenhed og Agtelse for ham, og Intet vilde
-være ham kjærere, end om han kunde være sin tidligere Vens Søn til Nytte.
-Collet var en kjøn og livlig Mand med et determineret Udvortes, og i høi
-Grad følte jeg mig tiltrukken af al den Venlighed, hvormed han overøste
-mig.
-
-Som vi skulde gaae tilbords, kom han hen til Dirckinck, der stod tæt ved
-mig, og spurgte, om han vilde tage Plads ved Siden af ham. Dirckinck var
-naturligviis højst villig hertil, og ved Bordet kom Marschal Hohenlohe
-til at indtage Sæde ved Ministerens højre Side, dernæst kom Capt. Collet
-og saa Dirckinck. Jeg havde Plads ligeoverfor og kunde saaledes ikke
-undgaae at høre Alt, hvad der foregik paa den anden Side af Bordet.
-Ved Slutningen af Maaltidet hørte jeg Collet sige til Dirckinck, at
-det vilde være ham kjært, om han vilde modtage Ansættelse ombord i
-Linieskibet „_Jean-Bart_“, bestemt til Brasilien, af hvilket han havde
-faaet Commando; da Dirckinck yttrede, at Intet vilde være ham kjærere,
-fortsatte Collet: „Saa kunne vi jo strax faae den Ting afgjort.“ Bag om
-Hohenlohe henvendte han sig til Ministeren med Ønske om, at den unge
-Officeer, der sad ved hans Side, maatte blive ansat under hans Commando;
-Ministeren indvilgede med Fornøielse heri, og hermed var Dirckinck
-udcommanderet paa et Togt, der maatte betragtes baade som lærerigt og
-behageligt.
-
-Hvormeget jeg end glædede mig over Dirckincks Udsigt til hurtigere at
-komme tilsøes, negter jeg ikke, at Capt. Collets pludselige og varme
-Venskab for ham var mig paafaldende. Jeg følte mig noget tilsidesat og
-anstillede Betragtninger over de Chancer, jeg vilde have til at komme
-i Activitet, da Capt. Collet kom hen til mig for at sige, at han vilde
-forestille mig for Admiral Rosamel. „Admiralen“, fortsatte han, „har
-Commando af den Expedition, der udrustes til Sydhavet; han tager Dem
-ombord i sin Fregat, og jeg kan ikke andet end lykønske Dem til den
-smukke Campagne, som De under hans Commando vil tiltræde.“ Jeg blev
-fremstillet for Admiral Rosamel, han sagde mig nogle venlige Ord, og
-hermed var jeg ansat ombord i 60 Kanons Fregatten, „_Marie-Thérèse_“,
-der var under Udrustning i Toulon.
-
-Senere erfoer jeg til min store Morskab, at Alt, hvad der for Dirckincks
-og mit Vedkommende var foregaaet under hiin Middag hos Marineministeren,
-beroede paa en Forvexling fra Collets Side imellem Dirckinck og mig,
-der begge bare dansk Søofficeers-Uniform. Ved Bordet troede Collet at
-have mig ved Siden af sig, da han af Ministeren udbad sig, at denne unge
-Lieutenant maatte blive udseet til at gjøre Togt under hans Commando.
-Først efter Maaltidet blev han Forvexlingen vaer, og for at bøde paa
-den indløbne Feiltagelse, stilede han lige hen til Admiral Rosamel med
-Anmodning om, at denne vilde rede ham ud af den piinlige Stilling, i
-hvilken han var bleven stedet, ved at tage mig med sig til Sydhavet.
-Admiral Rosamel vægrede sig, da han alt havde fuldtop af Officerer ombord
-i Fregatten; Collet forestillede ham, at han ligeoverfor sin Ven, Admiral
-van Dockum, vilde være stillet i et højst uheldigt Lys, om ikke Admiral
-Rosamel vilde tage sig af mig. Han udbad sig som en Venskabs-Tjeneste,
-at Rosamel bragte ham ud af Forlegenheden, og Rosamel endte med at give
-efter. Saaledes skete det, at jeg kom til at gjøre et Togt, der hos
-mangen fransk Officeer dengang var Gjenstand for de ivrigste Ønsker, og
-at jeg blev udcommanderet netop med det Skib, hvorombord Admiral d’Augier
-havde udtalt, at ingen af os turde gjøre sig Haab om at opnaae Ansættelse.
-
-Collet kom slet ikke til at føre „_Jean-Bart_“. Han blev syg, men
-lovede U. Dirckinck at sende en Anbefalings-Skrivelse for ham til Admiral
-Duperré, dengang Marine-Præfect i Brest. Da Dirckinck meldte sig hos
-Admiral Duperré, modtog denne ham høist venlig, men kaldte ham bestandig
-Mr. van Dockum. Forundringen herover ophørte, da Dirckinck saae mit
-Visitkort henlagt paa Admiralens Bord. Collet havde anbefalet den danske
-Officeer: „hvis Kort jeg tillader mig at vedlægge“; men Dirckincks og
-mit Kort, der under hans Sygdom samtidig vare blevne ham leverede, havde
-han forvexlet, saa at han, hvor dygtig en Officeer han end anerkjendtes
-at være, dog næppe vil kunne siges fri for at have været distrait i en
-temmelig betydelig Grad.
-
-Nogen Tid hengik nu i Forventning om den endelige Udcommando. Jeg
-tilbragte Tiden med at besee Paris, med at besøge Theatrene og med at
-høre nogle Forelæsninger over Mathematik, der imidlertid, skjøndt jeg paa
-Akademiet blev betragtet som Mathematiker, gik langt over min Kundskabs
-Rækkevidde. En fornøielig Juul med behørigt Juletræ, Sange og Foræringer
-tilbragtes i dansk Kreds, bestaaende af Brøndsted, Malte-Bruun, Just
-Thiele, Violoncellisten Funck, Lieut. Ræder m. Fl., og til Gjengjæld
-samledes vi Nytaars-Aften hos Malte-Bruun, der syntes at leve op i den
-muntre danske Omgivelse. 1823 havde for mig været et lykkeligt Aar, og
-med taknemmeligt Sind paaskjønnede jeg alt det Gode, som det havde bragt
-mig.
-
-
-
-
-Afreise fra Paris.
-
-
-Den 5te Januar modtog jeg den længselsfuldt ventede Ordre at afgaae
-til Toulon for at træde til Tjeneste ombord i „_Marie-Thérèse_“.
-Reisepenge, 320 Francs, bleve mig udbetalte, og jeg forlod Paris.
-Med Ministerens Tilladelse afgik jeg imidlertid ikke directe til min
-Bestemmelse, men dreven af Længsel begav jeg mig over Nancy til Epinal
-i Vogeserne for at gjensee en gammel Tante, der havde ledet min første
-Opdragelse, samt de Egne, i hvilke jeg som Dreng havde tilbragt nogle
-lykkelige Aar. Opholdet var imidlertid kun kort. Uagtet de Oplysninger,
-man havde givet mig i Ministeriet, levede jeg i bestandig Frygt for,
-at min Fregat skulde seile fra mig, og i skingrende Frost, med Veiene
-tildeels ufarbare paa Grund af Snee og Iis, sagde jeg mine Venner i
-Epinal Farvel. Befordringerne grebe saa slet i hinanden, at jeg tilbragte
-syv Nætter itræk i Diligence, førend jeg naaede Marseille. Fra Høiderne,
-der omgive Staden, udbredte det skjønne Middelhav sig for Øiet; Solen
-skinnede paa den blanke Flade, og i Byen overraskedes jeg ved at see
-Damer for aabne Vinduer, beskjæftigede med deres Haandgjerning. Navnlig
-dette sidste var mig paafaldende ved Sammenligning med den bidende Kulde,
-under hvilken jeg havde forladt Bjergene paa Frankrigs Østgrændse. Med
-eet fandt jeg mig henflyttet til Foraars-Duft og Foraars-Varme; Luften
-var stille, reen og klar; Provences oplivende Sol sendte mig sin første
-Hilsen.
-
-
-
-
-Ankomst til Toulon.
-
-
-Den 21de Januar 1824 ankom jeg til Toulon. Næppe gav jeg mig Tid til
-Omklædning, før jeg ilede ned til Havnen. Paa Rheden laa en Mængde
-Skibe, fyrende Minutskud og med Ræerne braste ifølge Sørge-Ceremoniellet
-i Anledning af Aarsdagen for Ludvig den 16des Henrettelse. Snart fik
-jeg Øie paa min Fregat, kjendelig paa det hvide Flag, vaiende fra
-Krydstoppen. Mit Hjerte bankede af Glæde ved at see det smukke Skib; i
-henved tre Aar skulde det blive mit Hjem.
-
-Admiral Rosamel var nylig ankommen til Toulon. Han modtog mig med den
-største Forekommenhed. Han var en Mand paa 44 eller 45 Aar, med et
-udmærket smukt Udvortes. Uagtet al den Taknemmelighed, jeg skylder ham,
-kan jeg dog ikke nu, naar jeg seer tilbage til hiin Tid, frigjøre mig
-for den Tanke, at det imponerende Ydre, af hvilket han var i Besiddelse,
-ikke lidet har bidraget til hans hurtige Forfremmelse. Det Indtryk,
-han har efterladt hos mig efter „_Marie-Thérèse_“s Togt, er temmelig
-tarveligt. Livet ombord medfører, at man kommer hinanden saa nær, at selv
-ikke den Skillevæg, som Commandoforholdet reiser imellem de Befalende
-og de Undergivne, er istand til at skjule Mangler og Svagheder, hvor
-disse end findes. Forgjæves søgte Admiral Rosamel, ved at omgive sig med
-Storheds-Former og i Kraft af Epauletternes Betydning, at stille sig paa
-en Piedestal, foran hvilken Alle vare kaldede til at yttre Beundring. Ved
-nærmere Beskuelse svandt imidlertid Piedestalen bort under hans Fødder,
-og tilbage blev en brav, godmodig Mand med begrændsede Evner og megen
-Selvfølelse, hvilken sidste Egenskab han forøvrigt havde tilfælles med
-den store Fleerhed af de franske Commanderende, med hvilke jeg under min
-Tjeneste i franske Skibe er kommen i Berøring.
-
-Officeerspersonalet ombord i „_Marie-Thérèse_“ var talrigt, som Følge
-af Admiralens Omgivelser, og bestod i sin Heelhed af behagelige Mænd. Jeg
-vil ikke sige, at Officeersbesætningen var udsøgt, men ikke destomindre
-fandtes der ombord i forskjellige Retninger udmærkede Officerer, af
-hvilke tvende i Tidens Løb ved Dygtighed svang sig op til Viceadmiraler.
-En ung Mand paa 25 Aar var Overlæge ombord. Han var fuld af Kundskaber
-og Dygtighed; til ham sluttede jeg mig, og et inderligt Venskab
-opstod imellem os. Han er den Mand, der mere end nogen Anden har havt
-Indflydelse paa min Udvikling og Verdensanskuelse. Mindet om Le Nicaire
-vil altid staae for mig som en kjær Erindring fra mit Ophold i Frankrig.
-Vor Brevvexling endte først ved hans Død, der indtraf kort efter det
-ulykkelige Aar 1870, hvis Trængsler han anede. I et næsten prophetisk
-Brev, som han tilskrev mig i Mai i det skjæbnesvangre Aar, udtalte han
-sig med Fortvivlelse om de indre Ulykker, der forestode hans Fædreland.
-Dette blev det sidste Brev, jeg modtog fra hans Haand, og jeg opbevarer
-det som et øjensynligt Beviis for, at tænkende Franskmænd havde et aabent
-Øie for den Opløsning og al den Raaddenskab, der havde grebet om sig i
-det franske Samfund.
-
-Af Kammeraterne ombord blev jeg modtagen med mere end almindelig
-Hjertelighed; det syntes, som om den Velvillie, der siden vor Ankomst til
-Frankrig var bleven Dirckinck og mig tildeel fra franske Autoriteters
-Side, ogsaa skulde gjøre sig gjældende i den Kreds, i hvilken jeg nu blev
-hensat. Ung, som jeg var, yngre i Alder end de fleste Cadetter ombord,
-kjælede man for mig, dette er det mest betegnende Udtryk for den Maade,
-paa hvilken jeg blev behandlet. Stedse vil jeg med Glæde mindes Vennerne
-fra „_Marie-Thérèse_“, ligesom jeg er vis paa, at flere af dem i
-Aarenes Løb have skjenket mig en venlig Tanke.
-
-Et Togt til Sydhavet blev i 1824 attraaet af enhver Officeer i Marinen.
-Chili havde nylig løsrevet sig fra det spanske Aag og var endnu tildeels
-et ubekjendt Land som Følge af den Afspærring, som Spanien i Aarhundreder
-havde gjennemført for sine Colonier; Enhver søgte dertil at tjene under
-et Admiralsflag, og, som Admiral d’Augier allerede havde anført for
-mig i Paris, var Officeers-Besætningen i „_Marie-Thérèse_“ forlængst
-fuldtallig, da jeg stødte til Fregatten. Jeg blev altsaa commanderet
-til Skibet som overcomplet. Faa Dage, før vi forlode Toulon, indtraf
-imidlertid til Held for mig, at en Officeer blev syg og maatte indlægges
-paa Hospitalet. Jeg rykkede op i hans Plads og traadte saaledes ind
-i fast Nummer ombord. Kort før Afseilingen spurgte Admiralen, om jeg
-saae mig istand til strax at overtage Qvarteer. Skjøndt jeg var det
-franske Sprog mægtig som mit Modersmaal, gjorde jeg opmærksom paa den
-Vanskelighed, som Søudtrykkene vilde lægge mig iveien. Som Følge heraf
-bestemte Admiralen, at jeg foreløbig skulde gjøre Vagt under den ældste
-vagtgjørende Officeer, „og, saasnart De selv finder Dem tilstrækkelig
-inde i vort Commandosprog,“ tilføiede Admiral Rosamel, „da lad mig det
-vide, og Qvarteer vil da blive Dem betroet.“
-
-En Maaned efter Afreisen fra Toulon optraadte jeg som Qvarteerchef ombord
-i Fregatten. At man overlod til mig selv at afgjøre, naar dette kunde
-finde Sted, har altid forekommet mig som et smigrende Beviis paa Tillid,
-en Tillid, paa hvilken jeg senere kunde glæde mig ved mange Beviser
-herombord under Togtets Løb.
-
-Det var imidlertid ikke nok med Commandosproget; de provençalske
-Matrosers Dialekt forstod jeg kun høist vanskelig, og af de ombordværende
-Corsikaneres Sprog forstod jeg ikke et eneste Ord. Aldrig beredte dette
-mig imidlertid nogen Vanskelighed. Det gik. Matroserne kaldte mig som
-oftest le hollandais; Officererne morede sig jævnligen med at betegne mig
-som le sauvage eller le barbare du Nord, men aldrig blev det gode Forhold
-forstyrret, og ikke alene behagelige, men nyttige vare de Ungdomsaar, jeg
-tilbragte i „_Marie-Thérèse_“. Officererne gik i sex Qvarterer, saa at
-der gaves fuldtop af Tid til Beskjæftigelse; ved anstrengt Flid søgte jeg
-at udvide den ringe Kundskabsmasse, som jeg havde medbragt fra Akademiet.
-At dette, omend langtfra i det Omfang, jeg havde ønsket, dog nogenlunde
-er lykkedes mig, har væsentlig bidraget til det Held, der senere har
-fulgt mig paa min Bane, og i mangfoldige Henseender er saaledes Collets
-Feiltagelse under hiin Middag hos den franske Marineminister kommen mig
-tilgode her i Livet.
-
-
-
-
-Doublets første Tjenesteaar.
-
-
-Mr. Doublet, lieutenant de vaisseau, med hvem jeg gjorde Vagt under den
-første Maaned af „_Marie-Thérèse_“’s Togt, havde begyndt sin Carrière
-under sørgelige Forhold. Som Cadet deeltog han i 1805 i Slaget ved
-Trafalgar ombord i Linieskibet „_Algésiras_“, der førte Admiral Macons
-Flag. Admiralen blev truffen af en Kugle i Brystet; med sin Paryk søgte
-han at standse Blodet og faldt under gjentagen Opmuntring til Mandskabet:
-„à l’abordage mes enfants, à l’abordage!“ Doublet havde Post i Foremærs;
-Linieskibets Master bleve bortskudte, og med Fokkemasten gik Doublet
-overbord. Han kunde ikke svømme; ikkedestomindre lykkedes det ham efter
-lang Tids Anstrengelse atter at naae ombord; men her modtoges han af en
-engelsk Officeer, der gjorde ham til Fange. Imedens han, klamrende sig
-til den nedfaldne Reisning og omflydende Gods, bestræbte sig for at naae
-Skibet, var dette nemlig faldet i Englændernes Vold og blevet besat af
-engelsk Prisemandskab. Med den øvrige Deel af Besætningen blev Doublet
-altsaa indespærret paa Banjerne, uden at synderlig Kundskab naaede dem om
-Slagets videre Gang.
-
-Som bekjendt paakom der Storm Natten efter Slaget. Det blev nødvendigt at
-faae Nødmaster op for at kunne faae noget Styr paa Skibet; det engelske
-Prisemandskab var imidlertid ikke tilstrækkeligt hertil, og endeel af det
-franske Mandskab maatte altsaa kaldes op paa Dækket for at yde Hjælp.
-Altsom Stormen tiltog, bleve flere franske Matroser tilkaldte; tilsidst
-blev deres Tal saa stort, at de overmandede Englænderne; det blev nu
-disses Tour at blive indespærrede om Læ, og Skibet kom atter i fransk
-Besiddelse. Seil fik man til, og man søgte nu at naae Cadix. Med den
-ufuldkomne Seilføring lod Skibet sig imidlertid kun vanskeligen styre,
-og man maatte ankre udenfor Indløbet, hvor man stededes i overhængende
-Fare for at forlise paa Klipperne. Endelig naaede man ind, og her
-samledes otte Linieskibe, Resten af Villeneuves stolte Flaade, der under
-en dygtigere Ledelse vilde have været istand til en Tidlang at beherske
-Canalen og til at muliggjøre Napoleons store Tanke, at gjøre Landgang i
-England med den i Boulogne og Ostende samlede Styrke.
-
-Skibene i Cadix bleve blokerede af de Engelske og kunde ikke komme ud.
-I flere Aar laae de uvirksomme paa Cadix’ Rhed, indtil 1808, da General
-Duponts Nederlag ved Baylen bragte hele Spanien til at reise sig. Cadix
-blev en fjendtlig Stad, og, indespærret paa Søsiden af den engelske
-Flaade, faldt den paa Rheden værende franske Styrke i Spaniernes Vold.
-Min Ven Doublet blev altsaa spansk Krigsfange, og med de øvrige Skibes
-Besætninger førtes han til Cabrera, en lille, øde Klippe-Ø i Middelhavet,
-ikke langt fra Minorca.
-
-Krigsfangernes Tilstand paa Cabrera beskrev Doublet som noget af det
-Forfærdeligste, man kan tænke sig. For Boliger var der ikke sørget,
-Proviant skulde tilføres dem fra Land; men, naar haardt Veir indtraf,
-udeblev Forsyningen, og ofte flere Dage itræk forbleve da Fangerne
-overladte til deres egen Skjæbne, udsatte for Nød og Sult. Sygdom udbrød
-som Følge af den herskende Elendighed, Pleie gaves dem ikke, og man
-gyser ved Tanken om, at efter henved tre Aars Forløb vare af to eller
-tre tusind Mand kun nogle faa Hundrede tilbage. Fortvivlelse havde
-betaget Enhver, og de Scener, til hvilke Doublet havde været Vidne,
-vare gruopvækkende. Det Hele var saa oprørende, at man selv i England
-omsider synes at have fattet Medynk med de Ulykkelige: hvad der endnu var
-ilive af de fangne Skibsmandskaber blev ifølge den engelske Regjerings
-Foranstaltning ført til Themsen, og ombord i engelske Fangeskibe
-henslæbtes derefter de følgende Aar, indtil Fredens Afslutning gjorde
-Ende paa Fangernes Lidelser.
-
-„I Havre,“ sagde Doublet, „betraadte jeg paany mit Fædreland. Jeg var
-bleven en gammel Karl, men videre end til Cadet havde jeg ikke bragt
-det; hvad var der for mig at gjøre? Intet andet Valg end Marinen frembød
-sig for mig; nogle Aars fortsat Fart maatte der til for at opfylde
-Betingelserne for Forfremmelse — jeg blev Lieutenant; men mit glade
-Ungdomshaab var tilintetgjort. Senere er jeg bleven lieutenant de
-vaisseau, og nu længes jeg kun efter det Øjeblik, da jeg har tjent mine
-25 Aar og kan gjøre Fordring paa den Pension, der under mit øvrige Liv
-vil sikre mig et tarveligt Udkomme.“
-
-Doublet havde fra sit Ophold i England medbragt enkelte engelske
-Sædvaner. Naar jeg gjorde Dagvagt med ham, indbød han mig med en vis
-triumpherende Mine til at drikke Thee med sig. For en Nordbo antog han,
-at dette maatte være et Tractement. Theen var naturligviis uden Fløde, og
-istedenfor Smør serveredes Syltetøi. Jeg fandt det Hele fortræffeligt,
-og det interesserede mig at høre den brave Doublets Skildringer af hans
-Ungdomsaar, hvad der endnu staaer for mig som et sørgeligt Bidrag til det
-store Kejserdømmes Krigshistorie.
-
-
-
-
-Capitain Bazoches Garderobe.
-
-
-Mr. Bazoche, Chef for Fregatten „_Marie-Thérèse_“, var en excentrisk
-Personlighed. Han var superlativ i Alt, hvadenten det var Tjenestesager,
-personlige Anliggender eller Ubetydeligheder, der tiltrak sig hans
-Opmærksomhed. Opfarende og heftig var han samtidig dermed godmodig og
-interesserede sig til enhver Tid for sine Underhavendes Vel. Han var
-som Følge heraf afholdt af Officerer og Mandskab ombord, og de Aar, jeg
-tilbragte under hans Commando, henregner jeg blandt de behageligste, jeg
-har tilbragt under min Tjeneste i Frankrig.
-
-Capitain Bazoche sværmede for Klæder. Ikke at han selv udpyntede sig
-som saa mange andre Officerer, man færdedes iblandt, men overalt, hvor
-han kom hen, vakte en eller anden Nationaldragt hans Beundring; en
-saadan maatte han eie, og, da han havde faret endeel, var hans Garderobe
-efterhaanden voxet op til et Slags Museum, i hvilket Tyrkedragter og
-Burnusser, sydamerikanske Ponchoer og Sømandsklædninger af forskjellig
-Art afvexlede med hinanden i utrolig Sammenblanding. Alt dette førte han
-med sig ombord. Fra Tid til anden skulde samtlige Sager udluftes; det var
-da en Morskab for Officererne at beskue Garderobens forskjellige Dele,
-ligesom det i høi Grad smigrede Chefen, naar Noget syntes at vinde Bifald
-eller at opvække Beundring.
-
-En graa strikket Klædning, bestaaende af Trøie og tætsluttende Beenklæder
-med ivævede Sokker, det Hele belagt med et tommetykt, indvendigt Lag
-Uldgarn som en spækket Maatte, tiltrak sig min Opmærksomhed. „Tør
-jeg spørge, Hr. Capitainen, hvorfra disse Klædningsstykker stamme?“
-Forklarende meddeelte han, at Dragten hørte hjemme paa Nyfundland. „Intet
-er fortrinligere end denne Dragt,“ fortsatte han; „altid om Natten bør
-man have den ved sin Koie; i en Haandvending er man heelt paaklædt blot
-ved at iføre sig disse to Klædningsstykker, og i et Nu kan man være paa
-Dækket i paakommende Tilfælde. Jeg begriber ikke, hvorfor den Klodrian
-af en Hovmester stuver disse Sager bort om Læ!“ Hovmesteren blev kaldt,
-og til ham udstedtes streng Befaling til, at de omhandlede Klæder altid
-skulde være ved Haanden, at de skulde ophænges paa en særegen Krog ved
-Hovedgjerdet af Capitainens Koie, saaledes, at han om Natten i største
-Skynding kunde komme paa Dækket, om uforudseete Begivenheder skulde
-indtræffe.
-
-Tre Dage efter havde jeg Hundevagt. I al Ro gik jeg paa Dækket, da
-en graa Skikkelse med eet viste sig for mig; det var Mr. Bazoche i
-sine Nyfundlands-Klæder. — „Jeg saae paa Uhret,“ udbrød han, „ikke 15
-Secunder har jeg været om at iføre mig disse Overstykker; de ere ganske
-fortræffelige.“ Vi vare dengang naaede ned noget sønden for Æquator,
-en svag Syd-Ost Passat fyldte næppe vore Seil, Alt var Stilhed og Ro,
-og i nogen Tid spadserede den graa Mand ved min Side op og ned ad
-Dækket med lydløse Trin paa sine spækkede Hosesokker. Med eet standsede
-han. „Det er forfærdelig varmt inat!“ udbrød han. Jeg yttrede, at det
-næppe var varmere end de forrige Nætter. Han gjentog: „Jeg finder det
-afskyelig varmt,“ og, da jeg i al Ydmyghed bemærkede, at den varme
-Klædning dog muligen kunde bidrage hertil, forsikkrede han, at Dragten
-var fortræffelig; han antog derimod, at han ikke befandt sig ganske vel,
-ønskede mig Godnat og forsvandt i sin Hytte.
-
-Et Par Dage efter fortalte en af Officererne ved Messebordet, at en
-lignende Scene var foregaaet paa hans Vagt den foregaaende Nat. Vi morede
-os over den graa Chef, og naturligviis afgav det spækkede Hylster, som
-han iførte sig saagodtsom lige under Linien, rigelig Anledning til Spøg
-og Bemærkninger.
-
-Faa Dage senere havde jeg atter Nattevagt. Den graa Mand kom paany
-tilsyne. Efter nogen Tids Forløb klagede han atter over den utaalelige
-Varme, hvilket paany blev imødegaaet med den Bemærkning, at det dog
-sikkert maatte være Nyfundlands-Dragten, som nærmest var Aarsag hertil.
-Dennegang svarede han Intet, men med Ønske om „God Vagt“ forlod han
-Dækket.
-
-Næste Morgen stor Scene. Hovmesteren blev kaldet, og ud fra Hytten kom
-de graa Klæder ham farende lige i Hovedet. „De fordømte Klæder!“ lød
-det i en heftig Tone, — „man kvæles jo i dem af Varme! — Skaf dem
-øieblikkelig af Veien! — Jeg vil ikke have dem her, jeg vil ikke see dem
-for mine Øine, bort med dem!“ og den graa Klædning forsvandt nede i det
-Inderste af Garderoben, for senere at erstattes med en eller anden af de
-øvrige phantastiske Dragter, som det kunde forudsees snart vilde faae en
-lignende Skjæbne.
-
-
-
-
-Rio-Janeiro.
-
-
-Rio-Janeiro udmærker sig ved sjelden Skjønhed. Allerede naar man anduver
-det høie Cap Frio, faaer man en Følelse af den Naturs Storhed, som her
-udfolder sig. Bjerge i alle Skikkelser optaarne sig over hverandre; ikke
-faa ere formede som Sukkertoppe; snart hælde de til den ene, snart til
-den anden Side, og atter gives der andre, der staae paa Hovedet med den
-spidse Side ned efter og Basis iveiret. En af vore Cadetter bemærkede,
-at Vorherre maatte have moret sig med at spille Tærninger med alle disse
-Bjergmasser, og at han under Spillet havde ladet dem falde til Jorden og
-ordne sig, som de bedst kunde.
-
-Ad et snevert Indløb, forsvaret paa begge Sider af mægtige
-Fæstningsværker, kommer man ind paa Rio-Janeiros Rhed. Synet, der her
-viser sig, er fortryllende. Tilvenstre den udstrakte By med sine Taarne,
-Klostere og Kirker, forsvaret af fremskudte Casteller paa nærliggende
-Klippeøer; tilhøire det smilende Praya-Grande, et Slags Anhang til Rio,
-der efterhaanden er fremstaaet paa den modsatte Side af Bugten; foran
-sig den vidtstrakte Rhed, istand til at rumme Alverdens Flaader, længer
-borte en Mængde skovbevoxede Øer, og det Hele omkrandset af Bjerge, der i
-det Indre af Bugten træde tilbage og antage en blaaagtig, gjennemsigtig
-Farve — Skuet er imponerende! En Masse Skibe findes altid paa Rheden,
-en utallig Masse Smaafartøier, der vedligeholde Forbindelsen imellem
-Staden og den anden Side af Bugten, giver det Hele et sjeldent Præg af
-Livlighed, og endelig en Vegetation, kraftigere og yppigere, end jeg
-andensteds har seet den imellem Vendekredsene — man forestille sig alt
-dette, og man vil fatte, at jeg anseer Rio-Janeiro for det skjønneste
-Sted, der gives i denne Verden. Den saa ofte beundrede Golfo di Napoli er
-Intet i Sammenligning dermed.
-
-Kommer man ind i Staden, modificeres Indtrykket, og Rio er da, som
-saamange andre Byer, en Samling af Huse og Gader, uden at noget Særligt
-tiltrækker sig Opmærksomhed. Et Theater, hvor der hver Aften under vort
-Ophold blev opført Tancredo, og hvori Titelrollen blev sungen af en stor,
-fed og bleg Castrat, et Museum, fuldtop af Kirker og Klostere, samt
-enkelte ret smukke Qvarterer, dette er, hvad Rio-Janeiro har at opvise.
-Kommer man udenfor Byen, da frydes man derimod ved al den Rigdom, som
-Naturen i alle Retninger fremstiller for Øiet. San Christoval, Keiserens
-landlige Residents en Miilsvei fra Staden, er udmærket smukt beliggende;
-Botafago, en lille Bugt, der skærer sig ind noget søndenfor Byen, er en
-yndig Plet; Udsigten fra el Corcovado, et flere tusind Fod høit, spidst
-Bjerg tæt bagved Byen, er forbavsende smuk, og en mægtig Ledning fra
-dette Bjerg, der fører Vand til Byens Forsyning, viser, at Portugiserne
-tilbage i Tiden, ikke alene i Retning af Casteller og Klostere, have
-udført storartede Arbeider.
-
-En Modsætning til al den Skjønhed, som den omgivende Natur udfolder,
-forekom mig derimod Befolkningen at være. Ingensteds har jeg seet gulere,
-mere udtærede og overhovedet mindre tiltalende Skikkelser end blandt
-Rio-Janeiros „blanke“ (ↄ: hvide) Befolkning; forunderligt, hvilken
-Contrast imod de spanske Colonier! Blandt Negrene derimod fandtes ikke
-sjelden skjønne Skikkelser, saavel Mænd som Kvinder. Istedenfor den flade
-Næse og de tykke fremstaaende Læber saaes ofte smukke, regelmæssige Træk
-og langt glindsende Haar, altsaa Negre af en Race heelt forskjellig fra
-den, der findes paa vore Øer. Ofte er jeg bleven staaende for at beundre
-en eller anden Negerindes slanke Væxt og gracieuse Holdning, naar hun med
-sin Vandkumme paa Hovedet vandrede hen ad Gaden. Der var en Smidighed og
-Lethed i Bevægelser, som kun en vildt opvoxen Stamme er istand til at
-bevare.
-
-Negerhandelen blomstrede endnu i Brasilien ved det Tidspunct, som
-her omtales. Naturligviis besøgte jeg med andre af Skibets Officerer
-forskjellige Negermarkeder, men Indtrykket var saa frastødende, at man
-ikke fristedes til at gjentage Besøget. Liggende eller rullede sammen i
-sammenkrympet Stilling laae de usle Skabninger langs Væggene i en stor,
-mørk Hal, i hvilken alene Atmosphæren vilde have været tilstrækkelig til
-at virke afskrækkende. Enkelte Kjøbere gik omkring og befølte Arme og
-Muskler, ligesom man andensteds undersøger Trækdyr for at forvisse sig om
-deres Styrke — og saa Forestillingen om den Fremtid, der ventede disse
-Ulykkelige! — Nei, man behøver kun at have betraadt et saadant Marked
-for i sit fulde Omfang at paaskjønne den Velgjerning, som Bestræbelserne
-for at modarbeide Negerhandelen have været for Menneskeheden. Vel er
-det endnu ikke lykkedes at bringe denne afskyelige Handel til aldeles
-at ophøre, da enkelte Eventyrere, lokkede af den uhyre Fordeel, som en
-heldig tilendebragt Expedition afgiver, endnu ledes til at give sig
-af med den; men, omend Bestræbelserne tilsøes endnu ikke ganske have
-kunnet udrydde Ondet, vil Forbedring af Forholdene i det Indre af Africa
-forhaabentlig løse denne Opgave, alt som større Kundskab erhverves om
-denne vidtstrakte, men hidtil kun saalidet kjendte Verdensdeel.
-
-Naar man træder iland ved det almindelige Landingssted i Rio-Janeiro, er
-det Første, der fremstiller sig, det keiserlige Palads, en vidtstrakt,
-men intetsigende Bygning, ved Siden af hvilket findes det keiserlige
-Capel, udstyret med al mulig Pragt. Høialteret var prydet med Frelserens
-Skikkelse i opreist Stilling, og over den venstre Skulder bar Frelseren
-Christus-Ordenens store Ordensbaand med tilhørende Stjerne som
-Stormester for den Orden, der bærer hans Navn. Man seer, i hvilken Grad
-Katholicismen er bøielig og former sig efter de Folkeslags Begreber og
-Forestillinger, som den har til Formaal at paavirke. Yderligere Beviis
-herpaa ere de sorte Helgener, som det ikke er nogen Sjeldenhed at see
-opstillede i disse Egne, og endog Frelseren har jeg seet fremstillet
-som Neger. Med alle disse Forkeertheder og Afvigelser fra den sunde
-Fornuft maa det ikkedestomindre erkjendes, at Katholicismen udøver en
-civilisatorisk Indflydelse, hvor Neger-Slaveriet er herskende. Den sætter
-en Dæmper paa Lidenskaberne og vænner den raa Hob til at underordne sig,
-hvilket er det første Skridt til Opnaaelse af civiliserede og bedre
-Tilstande.
-
-For en Lieutenant er Rio-Janeiro et misligt Opholdssted i pecuniair
-Henseende. Jeg skulde i Selskab en Aften og gik i Forbigaaende ind
-i en af de store Modeboutikker i Rua de Ouvidor for at kjøbe et Par
-Handsker. Paa den elskværdigste Maade af Verden fremviste den franske
-Modehandlerinde mig Handsker af forskjellig Størrelse og Beskaffenhed, og
-efterat have truffet mit Valg spurgte jeg om Prisen. 1500 Reis — omtrent
-6 Kr. i danske Penge, var Svaret. Jeg fandt denne Priis overordentlig
-høi; „mais non, Monsieur“, forsikkrede Modehandlerinden, „De vil næppe
-noget Sted i Rio kunne erholde dem for bedre Kjøb.“ Naturligviis var
-denne Forsikring mig ikke aldeles fyldestgjørende, og jeg yttrede, at man
-i Paris vilde kunne kjøbe slige Handsker for halvanden eller to Kroner
-i det Høieste. „Mais monsieur,“ udbrød Mme. la modiste, bestandig i den
-mest indsmigrende Tone, „troer De da, at vi ere dragne hertil alene for
-at kunne glæde os ved Forandring af Luft.“ Dette Argument slog mig. Jeg
-betalte mine Penge, og ofte senere, naar Colonialpriser have bragt mig
-til Forbauselse, have Modehandlerindens Ord gjenlydt for mig: „Mais
-monsieur, croyez vous donc que nous sommes venus ici pour changer d’air.“
-
-Blandt andre brasilianske Orlogsmænd forefandt vi paa Rio-Janeiros Rhed
-Fregatten „_Donna Paula_“, commanderet af Capitain Prytz, oprindeligen
-dansk Søofficeer, der ved en Reduction var bleven afskediget og derpaa
-havde ansøgt og opnaaet Ansættelse som Capitain mar a guerra i den
-brasilianske Marine. Prytz var noget beslægtet med mig, og Sammentræffet
-her med ham bidrog meget til Behageligheden af mit Ophold i Rio. Da
-Prytz modtog Meddelelsen om sin Ansættelse i Brasilien, begav han sig
-til London for derfra at fortsætte sin videre Reise. Den brasilianske
-Regjering havde dengang netop afsluttet Kjøb i England om Fregatten
-„Donna Paula“, en svær Ostindiefarer, der blev omformet til Orlogsmand,
-og man tilbød Prytz at overtage Commandoen. Forskjellige Grunde
-bevægede ham imidlertid til foreløbig at afslaae dette; en engelsk
-Koffardicapitain førte som Følge heraf Skibet over til Rio, og Prytz
-gik med Fregatten som Passageer. Ved Ankomsten til Rio modtog Prytz
-imidlertid formelig Udnævnelse til Chef, og som saadan begav han sig til
-Fregatten for at tiltræde sin Commando. Den engelske Koffardicapitain,
-der havde ført Skibet over, attraaede imidlertid, i Lighed med Prytz, at
-blive optagen i den brasilianske Marine; han antog, at den Omstændighed,
-at han factisk var Chef for Fregatten, væsentlig maatte bidrage til,
-at man overdrog ham den endelige Commando, og, da Prytz viste sig
-langs Siden, negtedes det ham at komme ombord. Forhandlinger bleve
-frugtesløse, den engelske Capitain vilde ikke opgive Skibet, og midt
-paa Rio-Janeiro’s Rhed maatte Fregatten entres af en militær Styrke og
-erobres, før Prytz kunde heise sin Vimpel derombord.
-
-Prytz vandt megen Anseelse i den brasilianske Marine. Under Krigen med
-Buenos-Ayres førte han en Tidlang Commandoen af den brasilianske Styrke
-paa Plata-Floden, fik derefter det Tillidshverv at overføre Don Pedro’s
-anden Gemalinde, Prindsesse af Leuchtenberg, fra England til Rio-Janeiro,
-men afskedigedes senere uformodet, samtidig med alle fremmede Officerer,
-under en af de politiske Omvæltninger, som dengang hørte til Dagens Orden
-i Brasilien. Senere udnævntes Prytz til dansk chargé d’affaires i Rio, i
-hvilken Stilling han forblev, indtil Posten blev inddragen og erstattet
-ved en Generalconsul.
-
-Commanderende paa Rheden var en anden Fremmed, nemlig Admiral Cochrane,
-der førte sit Storadmirals-Flag ombord i den brasilianske Fregat
-„_Pichincha_“. Cochrane var en høj, mager, rødhaaret Skikkelse, kantet
-og utiltalende i sin Fremtræden, med et leddeløst Overlegeme, som han
-ikke havde i sin Magt, en udpræget Typus af en ægte Scotchman. Ingen kan
-drage hans Dygtighed som Søofficeer i Tvivl; Erobringen af den spanske
-Fregat „_Esmeralda_“ under Fæstningen Callaos Kanoner hører til det
-Dristigste, som i den Retning er udført; men baade den Buenos-Ayrianske,
-den Peruvianske og den Brasilianske Tjeneste, i hvilke han efterhaanden
-var ansat som Høistcommanderende, forlod han med et tvivlsomt Rygte
-som Følge af hans umættelig Pengegridskhed. Det være imidlertid sagt
-til hans Berømmelse, at det altid var paa en storslaaet Maade, at han
-tilfredsstillede denne Begjerlighed. Afsendt til Maranhao for at dæmpe
-et Oprør, brandskattede han saaledes Provindsen for egen Regning for en
-uhyre Sum, der efter hans Beregning skulde tilkomme ham som Priispenge,
-men hvilken Beregnings Rigtighed den brasilianske Regjering ikke vilde
-anerkjende. Med de saaledes udpressede Penge seilede han directe til
-England og sendte derfra sin Fregat tilbage til Rio med Quittering
-til Keiseren for Modtagelsen af det af ham beregnede Beløb. Dette var
-Maaden, paa hvilken Admiral Cochrane udtraadte af den brasilianske
-Søkrigstjeneste, efter hvad vi erfore under et senere Ophold i
-Rio-Janeiro i 1826.
-
-
-
-
-To Dage paa Reisen om Cap Hoorn.
-
-
-Klokken 4 var jeg kommen ned, efter en kold og stormende Hundevagt. Jeg
-drømte om det Bal, som den ærværdige General Lecor havde givet for os
-under vort Ophold i Montevideo, hvor de brasilianske Officerer syntes at
-være opstillede som Decorationer langs Væggene, medens vi dandsede med
-deres olivenfarvede Fruer. Musiken til den graciøse spanske Contredands
-syntes at gjenlyde for mine Øren, da jeg pludselig blev vakt af vældige
-Slag paa den store Musiktromme i min umidddelbare Nærhed. Fra Drømmenes
-Rige blev jeg med eet hensat til den haandgribelige Virkelighed.
-Jeg fandt mig henstrakt i min Koie, vugget efter Skibets voldsomme
-Overhalinger, under hvilke Alt syntes at skulle tabe Ligevægten,
-medens det lige udenfor min Dør gjenlød af falske Toner og skingrende
-Clarinetløb. Det blev mig snart klart, at det var en Serenade, der bødes
-mig af Mr. Bonasse, vor ivrige Musikdirecteur, hvem jeg tilstaaer, at
-jeg under Øieblikkets Forhold bandte paa det eftertrykkeligste for den
-mig viste Opmærksomhed.
-
-Musikøvelser og Musik om Dagen, deri maatte man finde sig, men at
-forstyrres under sin bedste Søvn, dette var dog altfor galt! Vranten
-raabte jeg: „Kom ind!“ — det bankede kort efter paa min Dør, og ind
-traadte Mr. Bonasse, en lille, koparret, korthalset og smudsig Figur,
-der under Skibets Bevægelser havde stor Vanskelighed ved at holde sig
-paa Benene. I længere Tid, saa udtalte han sig, havde det været hans
-Ønske at yde et Bidrag til en værdig Høitideligholdelse af den Dag, paa
-hvilken Fregatten passerede Cap Hoorn; han havde derfor componeret og
-ladet indstudere et Musiknummer, i hvilket han havde lagt an paa i Toner
-at gjengive Vindens Hylen og Stormens Bragen, der vare saa uadskillelige
-fra Ildlandets Nærhed; han smigrede sig med, at dette Arbeide vilde vinde
-mit og øvrige Kjenderes Bifald, og haabede, at man ikke vilde tage ham
-det ilde op, at han havde dediceret til Admiralen og Skibets Officerer
-denne Composition, for hvilken han havde valgt det meget passende Navn:
-„le passage du Cap Hoorn“.
-
-Hvad var der at svare paa en saa vidt dreven Opmærksomhed. Jeg takkede
-ham naturligviis paa det forbindtligste, bandte ham i mit Inderste af
-bedste Evne, og først, efterat enhver af de andre Officerer havde faaet
-deres Serenade, lykkedes det mig atter at falde i Søvn og saaledes at
-glemme Cap Hoorn baade i Virkelighed og i Musikcomposition.
-
-Hr. Bonasses Bestik havde været fuldkommen rigtigt. Ved Middag satte
-den gissede Længde os 6 Miil vestenfor det i flere Aarhundreder saa
-befrygtede Forbjerg, medens en usikker Observation gav os en Syd-Brede af
-59° 57′. Midt i Iuli, i Hjertet altsaa af denne Halvklodes Vinter, var
-det gode Veir, med hvilket denne Dag var indtraadt, en sand Vederkvægelse
-efter den Række af ondt Veir, Kulde og Fugtighed, der i længere Tid
-havde været herskende. Solen var endelig, om end noget disig, kommen
-frem, Thermometret var steget til den usædvanlige Høide af 3° over
-Frysepunctet, og Vinden havde endelig forladt det kjedsommelige vestlige
-Hjørne, netop den Kant, henad hvilken vi stræbte. Kulingen havde dertil
-næsten lagt sig aldeles, og, vedblev end Dønningen at være saa stærk,
-at man ikke uden Øvelse var istand til at holde sig opreist, lokkede
-dog idag den behageligere Luft enhver af Skibets Beboere ud af deres
-Smuthuller. For første Gang i længere Tid var Dækket atter opfyldt af
-spadserende Mennesker; Munterhed og Liv herskede paany, og Skibet afgav
-saaledes denne Morgen en mærkelig Contrast mod de foregaaende Dages
-Uhyggelighed.
-
-En Dags Tørveir efter langvarig Fugtighed er et Gode, der ligemeget
-paaskjønnes af Enhver ombord i et Skib. Lugerne vare saaledes idag
-overalt blevne aabnede for at tørre og give Luft nede om Læ; man havde
-dristet sig til at oplukke enkelte Batterieporte agter, dog med Folk
-ansatte for strax at lukke dem, hvis Søen under Skibets Opduvninger
-skulde skvalpe ind; Joller vare strakte imellem Masterne, fra hvilke
-Mandskabets vaade Klæder dinglede efter Skibets Bevægelser; de
-mindre Seil vare gjorte los og hang i Festons ned fra Mærs og Vant;
-Finkenetsklæderne vare blevne oplukkede, for at Folkenes Koier kunde
-blive udsatte for Lufttræk, kort, Intet var forsømt, der kunde bidrage
-til Skibets Beboeres Velvære. I den Iver, man viste for at naae dette
-Maal, saaes det endog at være blevet tilladt nogle tilbageblevne,
-halvdøde Høns at udsøge sig en Plads i Solskinnet, medens et Par Grises
-Grynten lydelig tilkjendegav disses Tilfredshed over ved særdeles Naade
-af Næstcommanderende at have erholdt Frihed til i en Timestid at spadsere
-omkring og nyde frisk Luft paa Bakken.
-
-„Mildt Veir i Dag!“ udbrød en Officeer, der blæste sig i Fingrene, idet
-Commissairen, Skibets Regnskabsfører, indhyllet i en Kavai op til Ørene,
-endelig engang lod sig see paa Dækket. „Meget mildt“ gjentog denne, idet
-han trykkede sin lodne Hue længere ned over Hovedet. „Jeg erindrer, at
-paa Campagnen til San Domingo — — —.“ Denne Campagne til San Domingo,
-under hvilken Commissairen havde været ansat som agent-comptable ombord i
-Linieskibet „Swiftsure“, syntes altid at foresvæve ham som noget af det
-mest Tilfredsstillende, han havde oplevet. De Blanke paa Øen vare blevne
-myrdede, de største Grusomheder vare blevne begaaede, Colonien var gaaet
-tabt for Frankrig; men bestandig stod Campagnen til San Domingo for ham
-som et Ideal, til hvilket han altid søgte at bringe Tanken tilbage.
-
-Et „Velkommen fra Underverdenen!“, der lød fra en Gruppe agter, afbrød
-imidlertid enhver videre Udtalelse fra Commissairens Side, om hvad der
-under hiin skjæbnesvangre Campagne havde tildraget sig. „Et sandt Under
-dog atter engang at see Dem heroppe iblandt os“, tilraabte man ham; „vi
-troede Dem forlængst begraven under Massen af Deres états à colonne,“
-og Gruppen samlede sig nu omkring den Optrædende for at forklare denne
-i hans Egenskab af Messeforstander, hvor passende en Anledning der i
-hans Komme paa Dækket maatte være til iaften at festligholde Dagen ved
-en Bolle afbrændt Rødviin. Le passage du Cap Hoorn var jo en Høitid,
-Hr. Bonasse havde alt givet det gode Exempel, og, tilføiede en Officeer
-spøgende, det var dertil første Gang i de sidste 14 Dage, at det
-samtlige fornemme Borgerskab havde været seet paa Dækket til Luftning.
-Denne Spøg var uheldig, helst i det Øieblik, da Forslaget om Dagens
-Festligholdelse skulde afgiøres. Messeforstanderen, hvis Ansigt alt havde
-fortrukket sig noget ved den megen Velkomst, da han først kom tilsyne,
-blev ved denne Udtalelse end mere alvorlig. „Jeg vil frabede mig al
-Ansættelse i Borgerskabet“, tog han meget stødt tilorde; „siden jeg var
-agent-comptable med Orlogsskibet „Swiftsure“, har jeg faret saameget, at
-jeg nok troer at kunne hævde min Plads, endog blandt Skibets mere erfarne
-Sømænd.“ — „Godt Ord igjen!“, bemærkede Officeren, „dog synes det, at,
-om De i Aarenes Løb skulde have faret saaledes, som De i den sidste Tid
-har faret her ombord, har Leiligheden just ikke været stor for Dem til
-at samle Erfaring.“ — „Undskyld, men, siden jeg var med til San Domingo,
-kan jeg forsikre Dem om, at jeg aldrig har været paa Søen, uden daglig at
-afsætte Skibets Plads i mit Kaart.“ Her trak man lidt paa Smilebaandet ad
-Talerens Begreb om Sømandskab — „Nok muligt, Commissair, men De maa dog
-tilstaae, at det hele civile Personale i de sidste Uger er blevet ført
-omkring med Skibet som sande Murmeldyr i deres Baase.“ Dette var den
-meget ømfindtlige Commissair for meget. „Man kan være Sømand uden netop
-at bære Epauletter“, udbrød han forbitret; „siden jeg var med Linieskibet
-„Swiftsure“ for 20 Aar siden, troer jeg at kunne bestaae min Prøve mod
-mangen Anden, hvor store Ord han end fører i Munden; jeg vil sige Dem, at
-jeg endnu aldrig er faret over Søen som en Kuffert.“
-
-Som var det oprørte sydlandske Blod ikke tilstrækkeligt til at holde
-Varmen vedlige, gav Commissairen sig til trampende at spadsere hen ad
-Dækket. „Blæk-Sømanden blev vred!“ udbrød Taleren; „Murmeldyret var ham
-for svært at døie“, bemærkede en Anden, og, idet denne leende vendte sig
-til Admiralens Secretair, som netop var kommen til, fortsatte han: „hørte
-De, at han frabad sig al Sammenligning med en Kuffert? Jeg vil sværge
-paa, at det var Deres Kæmpe-Meubel, som han i sin Vrede sigtede til.“
-
-Secretairen, Mr. Rampal, var en rar og godmodig Provençaler. Togtet med
-„_Marie-Thérèse_“ var hans første Campagne tilsøes, og, ukjendt med den
-Mængde Smaa-Installationer, der saa væsentlig bidrage til Behageligheden
-ved Opholdet ombord, havde han, mulig ogsaa af økonomiske Hensyn, ladet
-sig forfærdige en eneste stor, fiirkantet Kuffert, som i Forbindelse
-med en Sofa, der benyttedes som Seng, udgjorde det hele Bohave, der
-fandtes i hans Lukaf. Naturligviis blev Secretairen jævnlig drillet med
-Hentydninger til hans udsøgte Smag for bekvem Møblering, og, da Talen
-atter rettedes hen mod Kufferten, yttrede han, at det dog efterhaanden
-blev noget eensformigt altid at skulle høre tale om dette uheldssvangre
-Møbel. „Ja, „svanger“, det var et sandt Ord, De der kom med“, fortsatte
-Officeren; „det Bedste, De kunde gjøre, vilde være at lade den rasere.“
-— „Og mit Tøi?“ indvendte Secretairen. — „Ja, Deres Tøi er saa vel
-forvaret, at De i mindre end en halv Time jo ikke er istand til at bringe
-nogen Skjorte frem fra Kuffert-Bunden.“ — Her begyndte den Angrebne sin
-allerede tidt gjentagne Forklaring om hiint Møbels Hensigtsmæssighed, og
-som altid endte han med, at Kufferten var ham aldeles uundværlig; den
-støttede hans Koie tværskibs paa den solideste Maade af alle, uden den
-vilde han ikke være istand til rolig at sove i sin Seng, og høiligen
-maatte han prise den Indskydelse, der ved Afreisen havde bragt ham til at
-lade sig forfærdige et saa fortræffeligt Møbel.
-
-Medens man endnu morede sig over Secretairens Sands for hensigtsmæssigt
-Arrangement, lededes Opmærksomheden pludselig hen i en ganske anden
-Retning. En mægtig Albatros, Kæmpe af en Søfugl, der er Cap Hoorns og
-Cap Godthaabs Breder egen, var bleven fangen paa en Line med noget
-Flæsk, som man havde ladet slæbe i Skibets Kjølvand. Med udstrakte
-Vinger blev Fuglen i dette Øieblik trukken ind over Hakkebrættet; den
-foer forefter hen ad Dækket, og, idet den kom forbi Commissairen, der
-endnu med lange Skridt spadserede frem og tilbage, tørnede den med
-Næbet imod hans ene Støvle og overgød denne med en Opkasten, der stedse
-frembringes hos disse Søfugle, naar de komme ind i et mere indesluttet
-Rum. Commissairen sparkede og bandte; men Doctoren tog den herlige Søfugl
-under sin Beskyttelse. „Aldrig Fred her paa Dækket“, udbrød Commissairen
-i Heftighed, — „ikke nok med Kulde, Snee og Regn, men ovenikjøbet skal
-man endnu bides i Benene af saadanne fordømte Dyr!“ Paa Campagnen til San
-Domingo var noget Lignende aldrig hændet ham; han svor paa, at han i de
-første 14 Dage ikke igjen vilde sætte sin Fod paa Skandsen, og med sine
-Regnskabs-Bøger lukkede han sig inde i sit Lukaf; han trak Gardinerne tæt
-sammen for ikke at forstyrres i sit Arbeide, — og ved en god og rolig
-Søvn søgte han Trøst saavel over Frost som og over det ringe Avancement,
-der havde fundet Sted i Søadministrationen siden „Swiftsure“’s Togt under
-Lecleres ulykkelige Expedition i 1801.
-
-Jeg imødesaae imidlertid det Øieblik, da Albatrossen vilde blive flaaet.
-Naturligt, at Doctorens kraftige Bistand mod Commissairens Vrede kun var
-foranlediget ved Lyst til at besidde Dyret udstoppet. En Fugl med 10 Fods
-Vingeslag, ikkun at finde paa høie sydlige Breder, vilde være en smuk
-Acquisition for en naturhistorisk Samling; den vilde danne et værdigt
-Sidestykke til de Exemplarer af Petreller, pailles en cul, Torskefugle
-m. fl., der Tid efter anden vare blevne underkastede Doctorens
-videnskabelige Behandling, og ingensinde blev det tydeligere end her,
-hvilken Fare man udsætter sig for ved at være udmærket og fremtrædende i
-sin Art.
-
-Fuglen sad imidlertid og krøb sammen i Krogen ved en Rapert. Da Intet
-hindrede den, havde den gjentagne Gange udspilet sine Vinger og forsøgt
-at begive sig paa sin vante Flugt, men forgjæves. Dækket er ikke elastisk
-nok for disse Fugle til at give sig Fart, Rummet er dertil, som Følge
-af Bastingagen, altfor indsnevret, og det blev saaledes umuligt for
-Albatrossen at hæve sig op over Finkenettet. Den var nu udmattet af sine
-forgjæves Forsøg, den søgte blot at forsvare sig mod Enhver, som kom den
-nær, og afgav et levende Billed paa den ulykkelige Tilstand, i hvilken
-hver den bliver hensat, der ikke længer er istand til at bevæge sig i den
-Sphære, for hvilken Naturen har begavet ham med Anlæg.
-
-Aldeles uventet opgik imidlertid et Glimt af Haab for den saagodtsom
-allerede til Videnskaben hjemfaldne Albatros. Hr. Bonasses Exempel blev
-paany bragt i Erindring, og det blev foreslaaet at Albatrossen, forsynet
-med et Halsbaand med Datum og Skibets Navn, skulde blive et svævende
-Monument paa denne Høide for Skibet og dets Besætning. Det gjør mig ondt
-for Officerernes Interesse for Zoologien at maatte tilstaae, at denne
-Idee fandt Tilslutning. Doctoren protesterede forgjæves paa det Ivrigste;
-han havde ikke ventet at finde saa liden Sands for Videnskabelighed
-blandt Skibets Officerer; det vilde være et formeligt Barbari at
-unddrage et saa udmærket Exemplar fra hans Behandling — Alt forgjæves.
-Vaabensmeden blev kaldet, Halsbaandet blev bestilt, og Fuglen var frelst.
-
-Ved denne Tid var Luften, omend bestandig disig, bleven noget klarere,
-og til stor Overraskelse lød det uventet fra Manden paa Udkig paa
-Fokkeraaen: „Land forud om Bagbord!“ — „Land forud om Bagbord“, gjentog
-en Underofficeer meldende til den vagthavende Cadet; man varskoer for
-Land forud om Bagbord, meldte denne igjen til Officeren paa Vagtsbænken.
-„Jeg tror Fanden plager Dem“, udbrød denne, „Smørland“, smaalo en Anden,
-„bestemt en Deel af det sydlige Continent“, raabte en Cadet i Extase, og
-man forglemte nu baade Albatrossen og Officerernes Barbari. Uagtet enhver
-Tvivl var dog i et Øieblik det hele Bagbords-Finkenet besat med Hoveder
-og Kikkerter, der i den angivne Retning speidede den disige Horizont.
-Den vagthavende Officeer beordrede en af de vagthavende Cadetter at gaae
-op paa Fokkeraaen for at forvisse sig om, hvad det var, Udkiggen havde
-seet. „To temmelig høie Humpler, omtrent 4 Streger foranfor tværs“, lød
-Cadettens Stemme kort efter fra Fokkevantet. „En ny Opdagelse!“ gjenlød
-det fra flere Munde, medens nogle af Officererne fra et høiere Standpunct
-søgte at erholde Sigte af den ubegribelige Kyst. At det ikke var
-Smørland, forekom det disse for afgjort; det saae ud, som om flere Steder
-af Landet vare bedækkede med Snee, og, var det ikke for det Usandsynlige
-derved, tog det Hele sig ud som en Ø eller en Klippe, mulig henhørende
-til den da nylig opdagede Øgruppe, der endnu ikke var aflagt i Kaartene,
-og som havde Navn af Syd-Shetlands Øerne.
-
-Hvilken Mark for videnskabelig Undersøgelse! meente en af Underlægerne
-og glemte endog ved Forestillingen herom den lave Thermometer-Stand,
-der hidtil ikke havde tilladt ham at forblive mere end høist en halv
-Time daglig paa Dækket. I Tankerne smigrede han sig alt med den glade
-Forventning, at Kystens nærmere Undersøgelse muligen kunde hidføre en
-hæderlig Omtale for ham til Ministeren og ved forefaldende Avancement
-komme ham tilgode.
-
-Chefen var imidlertid kommen paa Dækket. Man havde loddet uden at faae
-Bund, og, saa godt som det løie Veir og den svære Dønning tillode det,
-var Coursen bleven sat skjønsere ind imod den opdagede Kyst. Klokken var
-alt bleven 3; den korte Dag nærmede sig sin Ende, og lidet Haab var der
-kun tilbage om at faae nogen ordentlig Kjending af Landet, da Disen,
-idet Solen blodrød gik ned i det Stille-Ocean, et Øieblik blev brudt i
-Horizonten; vi vare da kun 1½ Miil fra den gaadefulde Ø, — den viste sig
-at være, ikke fast Land, men derimod at bestaae af to tæt til hinanden
-stødende Isbjerge.
-
-„Doctor, Deres Forventninger bleve til Vand“, yttrede en Nærstaaende
-kort efter til den skuffede Læge, der, efterat Fregatten havde forandret
-Cours, endnu i Tusmørket vedblev at stirre hen imod de svære Ismasser.
-Han blev afbrudt i sine Betragtninger af Vaabensmeden, der bragte det
-fuldførte Albatros-Halsbaand op paa Dækket. Man trøstede Overlægen med,
-at man nok vilde fange en ligesaa smuk Albatros igjen, der da skulde være
-ham hjemfalden. Med nogen Grund indvendte han, at een Fugl i Haanden var
-bedre end ti i Luften; han indsaae imidlertid, at Yttringer af Misnøie
-kun vilde være til ringe Nytte, omend den tilbudte Expectance paa et af
-de flyvende Exemplarer kun syntes at være ham lidet tilfredsstillende.
-
-Paa den tynde Messing-Strimmel læstes: „Fregatten Marie-Thérèse, 60°
-Syd-Brede, Cap Hoorns Meridian, 20 Juli 1824“. Denne Indskrift blev gjort
-fast om Fuglens Hals, og Albatrossen blev herpaa kastet iveiret, ud over
-Finkenettet. Først efterat have berørt Vandet blev den istand til at
-hæve sig paa sine Vinger, og strax flokkede sig fire eller fem andre
-Søfugle om den, som var det for at betragte dens uvante Pynt eller for
-af Indskriften at erfare Skibets Navn. Uanfegtet af sit tvungne Ophold
-ombord, vedblev Albatrossen med sin gracieuse Flugt at omsvæve Skibet. Da
-Mørket kort efter faldt paa, kunde man endnu skjelne den i vort Kjølvand,
-og fire Dage efter blev den, til stor Morskab for Mandskabet, endnu
-gjentagne Gange seet med sit blanke Halsbaand tumlende sig i Skibets
-Nærhed.
-
-Veiret holdt sig vedvarende smukt. Efter Solens Nedgang havde en frisk
-Brise af østlig Vind reist sig, og, omend den jævnlige Opmuntring, der
-hørtes til Udkigs-Folkene om at see vel ud, samt Mængden af Øine, der
-bestræbte sig for at gjennemtrænge Mørket forud, viste, at man ikke
-var uden Frygt for at løbe imod omdrivende Ismasser, vedblev den glade
-Stemning uforstyrret at gjøre sig gjældende, som altid paa Søen er en
-Følge af god Vind og godt Veir.
-
-Under den vedholdende Dønning var det forbundet med Vanskelighed
-at faae en Stol til at staae fast; ikke destomindre optoge Skak-,
-Domino- og Tokadille-Spil de sædvanlige Eftermiddags-Timer. Uanseet
-Messeforstanderens Vrantenhed lykkedes det at faae nogle Boller afbrændt
-Rødviin med en efter Messens Beholdning afpasset Souper paa Bordet, ved
-hvilken vi under Spøg og Lystighed festligholdt den Dag, paa hvilken vi
-vare naaede forbi Syd-Amerikas yderste Spidse. Et af Messemedlemmerne
-havde til Ære for Dagen forfattet et Digt, der førte Tanken den lange
-Vei hen til Omgivelserne, vi havde forladt i Hjemmet. Mangen Skaal
-blev udbragt, og mangt et Glas blev tømt paa alle derværende Kjæres
-Velgaaende, og først seent brød man op for efter et flygtigt Besøg paa
-Dækket at søge den Hvile, hvortil enhver af os vagtgjørende Officerer
-efter de foregaaende Dages stormfulde Veir høilig kunde trænge.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Den næste Morgen var Veiret endnu smukt. Vinden holdt sig østlig; med
-rask Fart stode vi Nord-Vest hen, og som sædvanlig ombord under saadanne
-Omstændigheder beskjæftigede man sig allerede med allehaande Gisninger
-og Beregninger om den Dag, paa hvilken vi vilde være istand til at naae
-Havn. Dønningen, der vedblivende havde været voldsom, syntes imidlertid,
-snarere end at lægge sig, at være i Tiltagende. Ud paa Eftermiddagen
-antog Veiret et truende Udseende, og, da Mørket faldt paa, indhylledes vi
-i den samme tætte Taage, der i de sidste 14 Dage næsten bestandig havde
-omgivet os. Thermometret faldt under Frysepunctet, og Kulingen tiltog
-saa hurtig, at, da Trommen kaldte os til Middagsbordet, var Fregatten
-allerede under torebede Mærsseil. Middagen hengik ikke uden Forstyrrelse.
-Under den stærke Bevægelse snublede en Oppasser med Suppeterrinen;
-Commissairen, hvem Landofficeren kom til at spilde en Tallerken
-Bønnesuppe i Skjødet, forsikkrede, at han siden Linieskibet „Swiftsure“’s
-Togt aldrig havde havt en saa ubehændig Nabo ved Bordet; Secretairen
-tumlede med en Stol, nogle Viinflasker, adskillige Tallerkener og sin
-Sidemands Kjoleskjøde ned i Læ; under hver Overhaling truede Messebordet
-med at give efter under Vægten af de Mennesker, der klamrede sig til
-det for at holde Balance, og under disse lidet tiltalende Forhold var
-Maaltidet naturligviis snart tilende. Allerede Klokken 5 gik tredie Reb
-i Mærsseilene, og Krydsseilet blev beslaaet; flere af Officererne fik
-Tjenesteforretninger at varetage, andre forlode Messen for at være ved
-Haanden, om noget skulde forefalde, medens det øvrige Messepersonale
-efterhaanden trak sig bort og søgte Tilflugt i deres respective Lukafer.
-
-Det er en Mærkelighed paa disse Breder, hvor hurtigt godt Veir kan
-blive paafulgt af Storm. To Timer tidligere skød Fregatten som en Maage
-igjennem Vandet, nu knagede den og vred sig, altsom den svære Kuling
-med Voldsomhed trængte den igjennem den høie Sø. Ruskregn og Sneebyger
-vare fulgte ovenpaa det forholdsviis klare Veir, og for Mørket var man
-næppe istand til at see en Haand fra sig. Skummet for Bougen stod ind
-over Bakken, Søen havde jaget Udkigsfolkene høit op i Fokkevantet, og
-selv Mandskabets sædvanlige Opstilling ved Koiernes Modtagelse var efter
-Ordre bortfalden for ikke at udsætte Koierne for at blive gjennemblødte.
-Tokadille optog ikke denne Aften de vante Timer. En klagede over, at
-det var ham for uroligt at læse, en Anden over, at det lækkede igjennem
-Dækket ned paa hans Skrivepult, og tidlig søgte Enhver til Ro, hvem ikke
-Tjeneste netop kaldte paa Dækket.
-
-Jeg var ifærd med at følge disses Exempel for at samle Kræfter til
-Dagvagten den næste Morgen, da jeg hørte, at et af Vagtskifterne
-blev purret ud for at mindske Seil. Herved var vel egentlig intet
-Overordentligt; Folkene gik i tre Qvarterer, en Trediedeel af Mandskabet
-var altsaa kun paa Dækket, og i haardt Veir maatte den anden Trediedeel
-ikke sjelden gaae Vagt-Skiftet tilhaande. Ikkedestomindre var jeg hurtig
-i Klæderne og igjen paa Dækket. Kulingen var i bestandig Tiltagende,
-Skibets Bevægelser meget voldsomme og Mørket uigjennemtrængeligt. Man var
-iværk med at bjerge Storseilet; de stivfrosne Touge skurede hen langs
-Dækket, langsomt hævede det bugnende Seil sig op under Raaen, og som
-befriet fra en mægtig Byrde gjennemskar Fregatten med fornyet Lethed de
-svære Bølger, hvis Skum dog jævnligen vedblev at oversvømme den forreste
-Deel af Dækket, medens Søstænk fra Laaringen fra Tid til anden foer hen
-over den med Sand bestrøede Skandse.
-
-Der var givet Ordre til, at Storseilet skulde beslaaes. Isslaget, der
-havde gjennemtrængt Dugen, vanskeliggjorde dette Arbeide, og herved var
-det blevet gjort nødvendigt at kalde Frivagts-Qvarteret op paa Dækket.
-Mandskab blev sendt tilveirs, vel omtrent en halvhundrede Mand, og i
-bogstavelig Forstand vare disse snart ude af Sigte; de sorte Pletter, som
-de først dannede i det luv Storvant, forsvandt aldeles; de hensmeltede i
-den mørke Masse, som Fregattens Seil og Reisning dannede, og snart var
-det kun, naar deres Raab om at hale et Givtoug eller en Gaarding for
-igjennem Vindens Larm naaede Dækket, at man erholdt Bevidsthed om, at de
-vare beskjæftigede med at opfiske det stivfrosne Seil.
-
-Den, der ikke er Sømand, eller som kun om Sommerdage har seet Matrosen
-udføre sin besværlige Dont, vil vanskelig kunne danne sig en klar
-Forestilling om de Møisommeligheder, for hvilke Matrosen Vinterdage, paa
-høie Bredegrader, er udsat. Sammenlignet med haardt Veir om Sommeren, er
-Vinterstormen ikke sjelden orkanmæssig; den er hyppig, vedvarende, og,
-hvad der endnu er værst, den er saagodtsom altid ledsaget af Fugtighed og
-Kulde. Disse er det især, der trykke Matrosen. Engang vaad, er det i et
-Seilskib saagodtsom umuligt for ham atter at faae sine Klæder tørre; vaad
-gaaer han fra Dækket, og vaad kommer han paa Dækket, medens en Bevægelse
-af nogle faa Skridt frem og tilbage er Alt, hvad han har i sin Magt
-for at holde Kulden ude; han maa under saadanne Forhold ofte tilbringe
-flere Dage uden at være istand til at faae varm Spise; han er udsat for
-det haardeste Arbeide, og dog vil man aldrig see ham tabe Modet. Han er
-ufortrøden, munter, sorgløs og vedholdende i sine Anstrengelser; han leer
-ad Søen, der i et Skvalp dypper ham og det halve Vagtsmandskab, som havde
-de Alle været overbord; han er rede til hvert et Arbeide, det være nok
-saa strengt, naar Omstændighederne fordre det, og skyer ingensomhelst
-Vanskelighed eller Opoffrelse, naar Nøden er forhaanden, selv om Liv
-eller Lemmer derved skulde blive satte i Fare.
-
-Dette er Matrosens Lod; sammenligner man den med andre Almueklassers,
-da vil man ikke finde den misundelsesværdig, og dog fordres der mere
-end almindelige Evner for at kunne blive en dygtig Matros. Kraft, Mod,
-Aandsnærværelse, hurtigt Begreb, saa at der øieblikkelig kan findes paa
-Raad i uventede forekommende Tilfælde, ere nødvendige Betingelser, og,
-seer man i Forbindelse hermed hen til det Omfang, i hvilket Matrosens
-Arbeide kommer Staten tilgode, er det sikkert, at den duelige Matros
-hos en søfarende Nation har et velfortjent Krav baade paa Agtelse og
-Velvillie.
-
-Fregatten løb med en Fart af 11-12 Miil vesterefter. Søen var tiltagen,
-og Alt syntes at tyde paa heftig og vedvarende Storm. Det var et stolt
-Syn i Mørket at see de lysende Bølger taarne sig agtenfor Fregatten,
-følge den et Stykke og ligesom kjede af ikke at kunne naae den atter
-lægge sig, kun for at lade en anden Sø, skummende og brusende,
-begynde den samme unyttige Forfølgelse. Som var den stolt af enhver
-overvunden Modstand, hævede Fregatten sig majestætisk efter hver af dens
-Overhalinger, for atter at kastes over af enhver ny forfølgende Bølge.
-Den bælgmørke Nat, Vindens Piben, Søens Brusen og Larmen for Bougen, nu
-og da blandet med Lyden af Storseilets Pidsken og Mandskabets Opsang paa
-Raaen, forenede sig for at give Scenen et Præg af Vildhed og Storhed, der
-nødvendig vilde have gjort et mægtigt Indtryk paa hver den, der havde
-havt Ro til at anstille Betragtninger. Man saae Mennesket i Kamp med
-Elementerne, der syntes at udfolde deres hele Barskhed og Kraft.
-
-Midt under en Sneebyge hørtes et stærkt Brag tilveirs. Et Par Slag
-paafulgte, som Smældene af et Seil, der pidsker, — Skrig fra Storraaen
-naaede Øret, og i samme Nu hørtes der dumpe Lyd som af Gjenstande, der
-fra Veiret falde ned paa Dækket. En Jamren, der fra flere Steder opstod,
-gav kun altfor snart tilkjende, at en stor Ulykke maatte være hændet.
-
-Undertoplent og Mærseskjøde til Luvart vare begge sprungne; Storraaen
-havde kaiet sig op under Mærset; Mærsseilets Slag, Raaens uventede og
-heftige Bevægelse, dens Glathed i Forbindelse med Skibets Overhalinger
-havde gjort det umuligt for Mandskabet paa Raaen at holde sig fast, og
-flere Ulykkelige vare styrtede ned.
-
-Hvormange? dette var naturligviis det første Spørgsmaal, der paatrængte
-sig. Lanterner bleve bragte op; ved Skinnet af disse søgte man i
-Ordets strenge Betydning paa Dækket og i alle Kroge efter de Nedfaldne
-indenbords. — Men kunde ikke Andre være faldne udenfor Skibet! Disses
-Redning var det ikke engang muligt at tænke paa; et uigjennemtrængeligt
-Mørke omgav os, Søen taarnede sig som Bjerge, og med henved 12 Miles Fart
-vilde ikke engang saadanne Ulykkeliges Skrig have været istand til at
-naae Fregatten.
-
-Syv Mand med brækkede Been og Lemmer bleve opsamlede bevidstløse i
-Fartøierne og paa forskjellige Steder langs Kobryggen. Mandskabet,
-der kom ned fra Veiret, blev adspurgt, om de savnede flere af deres
-Kammerater; det viste sig umuligt at faae nogen paalidelig Oplysning
-herom. Indtil næste Morgen forblev man altsaa i den piinlige Uvished, om
-Nogen, og da hvormange, havde fristet den ulykkelige Skjæbne at falde
-udenfor Skibet; Usikkerheden tyngede paa enhver Mand ombord.
-
-Med et godt Skib under Fødder har en Storm i og for sig sjelden eller
-aldrig nogen umiddelbar Indflydelse paa den herskende Stemning. Det
-er først, naar en eller anden Ulykke indtræffer, at en mere alvorlig
-Sindsstemning gjør sig gjældende hos et Skibs Besætning. Dækket var i et
-Øieblik blevet fuldt af Mennesker, Enhver kom til for at erfare, hvad
-Ulykke der var hændet — det var ikke længer Formiddagens Sorgløshed;
-hos Enhver var Alvor traadt istedet, og det var, som om Tanken med eet
-paatvang sig om den hurtige Omvexling, som Sømandens Liv er underkastet.
-
-Hvor er Jean-Baptiste? spurgte En, hvor er Michel Antoine? spurgte en
-Anden. En Matros, som med en forstuvet Arm slæbte sig ned fra Veiret,
-forhørte sig med Ængstelighed om sin Kammerat, som han med eet havde
-savnet paa Raaen; det var ham en Beroligelse at erfare, at denne med et
-brækket Been var bleven bragt ned til Doctoren; „godt endda, at han ikke
-er bleven Fiskeføde!“ mumlede han. „Havde det ikke været for den fordømte
-Kulde“, tilføiede en Anden, der ligeledes kom ned fra Storraaen, „vilde
-vi forlængst have været klare med det Hele; Dugen deroppe er haard som
-Jern“, og, altsom flere Tilskadekomne naaede Dækket, førtes de ned til
-Sygelukafet for at erholde Hjælp af Lægerne.
-
-Storemærsseilet havde imidlertid pidsket sig istykker; man havde
-ikke hurtig nok kunnet faae det opgivet, og det var blæst i Stumper.
-Foremærsseil blev nu bjerget; Folk bleve sendte tilveirs for at beslaae
-det, og Storraaen blev rettet. Man fandt, at denne havde faaet et Bræk,
-dog ikke af Betydenhed. Folk bleve atter sendte op for at fuldføre
-Storseilets Opfiskning; men at faae Foremærsseil beslaaet maatte opgives.
-Foremærseskjøder bleve atter forskoddede for om muligt at frelse Seilet
-fra at blæse bort, det ikke-vagthavende Mandskab blev sendt tilkois, og,
-efter endnu engang at have seet til de Kvæstede og talt med Overlægen,
-begav jeg mig ved Midnat til mit Lukaf.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Siden Seilføringen var bleven formindsket, vare Skibets Bevægelser, om
-muligt, blevne endnu voldsommere. En Mængde Vand tog Skibet ind over
-Dækket, men næsten fuldt saameget tog det ind paa Batteriet igjennem
-de slet tilpassede Batteriporte. Ved hver Overhaling styrtede Vandet
-ned over de lave Lugkarme, og, da jeg naaede Bannierne, fandt jeg disse
-aldeles oversvømmede. Ledsaget af en Lanterne havde jeg vadende næsten
-banet mig Vei til mit Lukaf, da et Skrald pludselig hørtes til Luvart:
-Skoddet til Secretairens Kammer havde givet efter under Trykket af hans
-umaadelige Kuffert, og i et Nu var dette Kæmpemeubel, Secretairen selv
-med samt Sofa, Koieklæder, Vasketøi, Støvler og Bøger kastede ud af
-Lukafet, svømmende i Læ imellem hverandre paa de overskyllede Bannier.
-Mennesket troede, at Skibet gik under, i bar Skjorte vilde han fare op
-paa Dækket, og virkelig havde jeg Møie med at faae ham til blot at tænke
-paa at redde sit skibbrudne, omflydende Gods. Scenen var altfor latterlig
-til, at man kunde forblive alvorlig, hvorlidet tilbøielig til Morskab man
-end forresten kunde være.
-
-Der stod det halvnøgne, vadende Menneske, ikke istand til i første
-Øieblik at sætte sig ind i, hvad der var foregaaet. „Fordømte Kuffert!“
-udbrød han endelig, da han havde besindet sig noget. „Métier de chien!“
-og med en Iver, der trodsede baade Anstrengelse og det kolde Fodbad,
-gav han sig til, under fortsatte Forbandelser, at opfiske Skjorter,
-Papirer og Protokoller. „Fanden tage baade Skib og Sø!“ — „Admiralens
-Bemærkninger gaaede i Vandet!“ — „Attendez qu’on m’y rattrape!“ — „Der
-svømmer da Voltaire omkring med mine Underbuxer!“ — her saae jeg den
-opsamlende Oppasser lige ved at briste i Latter — „Métier du Diable!“ —
-„Maudite galère!“
-
-Commissairen var under alt dette i dybeste Negligé styrtet til. Med
-saadan Voldsomhed var Kufferten tørnet imod hans Lukaf, at ogsaa han kom
-frem i den Tro, at en ny Ulykke var paafærde. „Ogsaa afskyeligt, at man
-ikke engang om Natten kan have Ro“, udbrød han arrig, da han saae, hvad
-der var Aarsag til den hele Larm. — „Secretair, De burde dog idetmindste
-sørge for, at De ikke forstyrrede Andre paa en Tid som denne!“ — „Les
-caractères de La Bruyère gaaede i Pølen“, vedblev Secretairen ufortrøden,
-„den hele Papirbeholdning ødelagt! — Bliv, til man skal faae fat paa mig
-igjen!“ — „Mary rompu de Tron de Diou!!“
-
-Jeg havde imidlertid skaffet nogen Assistance tilveie og antog det nu
-for Tid til at trække mig tilbage fra denne Forstyrrelsens Scene. De
-stridende Parter lod jeg komme tilrette, saa godt de kunde. Commissairens
-Stemme blev alt mere og mere barsk, og mere end een Gang naaede mig endnu
-paa Afstand Lyden af Ordene: „gammel Sømand“, „Swiftsure“ og „Campagne
-til San-Domingo“.
-
-Mit eget Lukaf var da naturligviis eiheller blevet forskaanet for Vandets
-Indbrud. Nogle Sko og et Par andre Ubetydeligheder fandt jeg flyde
-omkring; men længe varede det ikke, før disse Smaating igjen vare bragte
-i Orden, og i Hængekoien bleve snart Skibets Bevægelser umærkelige.
-Vandets Rislen langs Dækket baade i og udenfor Lukafet, som naar Bølger
-bryde sig imod en Strandbred, i Forbindelse med Vandet, der ved hver
-Overhaling styrtede ned som Cascader fra Dæk til Dæk, kunde vel have
-bragt En eller Anden med levende Indbildningskraft til at tænke sig
-hensat til en Bjergsø, hvor brusende Vandfald hørtes i det Fjerne, medens
-de oprørte Vover brøde sig imod Klippevæggen; dog kun lidet var jeg stemt
-til at romantisere, og længe varede det ikke, før enhver Lyd var tabt for
-mit Øre. Den, der er træt, søger ikke forgjæves Hvile.
-
-Da jeg overtog Dagvagten den næste Morgen Kl. 4, var Foremærsseil skjøret
-og blæst bort fra Ligene. Fokken stod endnu; men ved hver Duvning var
-det, som om Raa og Alt, hvortil den var udspilet, skulde springe. Med en
-skjøn Fart trak den os imidlertid vesterefter, — og en Storm kan jo ikke
-vare evig.
-
-Opholdet paa Vagtsbænken og paa Dækket var kun lidet tillokkende.
-Thermometret stod 5° under Frysepunctet, og, hvor man end rørte, fik man
-fat paa et Lag af Iis. Tiden faldt lang indtil Mandskabets Udpurring,
-da Folkene, strax efterat de vare komne paa Dækket, bleve mønstrede for
-at erholde Vished, om Nogen den foregaaende Nat skulde være falden
-overbord. Ethvert Navn, der ikke øieblikkelig blev besvaret, frembragte
-et synligt Røre, og strax stimlede der Folk til alle Dele af Skibet
-for at søge den Paagjældende. Altsom Mønstringen skred frem, saae
-man, hvorledes Ansigterne efterhaanden bleve opklarede; et Under, at
-Ingen blev savnet af Besætningen! Vort Tab beløb sig altsaa til de syv
-Nedfaldne. Hvor stor end denne Ulykke monne være, maatte det dog ansees
-for et Held under de stedfundne Omstændigheder, at det indskrænkede sig
-hertil. Hvor let kunde ikke det halve af Raaens Mandskab være blevet
-kastet ned fra denne; en Fod indenfor eller udenfor Skibssiden var da
-Livet om at gjøre!
-
-Med Dagen viste sig først Skibet i sin hele Uhyggelighed. Styrbords
-Finkenet var blevet borttaget af Søen, Dækket var belagt med Snee,
-og Iistappe saaes hængende, næsten hvor man vendte sig. Hønsene vare
-ynkeligen omkomne i Nattens Løb, Svinene, anbragte under Sprydet, vare
-halv druknede af det bestandig indskyllende Vand, saa at Messebordets
-Udsigter for den nærmeste Fremtid vare høist bedrøvelige. En
-Tilfredsstillelse blev mig imidlertid tildeel: Gaarsdagens smukke Veir
-havde Kunstneren paa den store Tromme benyttet til at lufte denne i
-Travaille-Chaluppen, han havde glemt den der Natten over, og det fandtes,
-at en af Folkene, ved at styrte ned fra Storraaen, maa være falden paa
-Instrumentet og være gaaet tværs igjennem dette. Mulig var Mandens Liv
-bleven reddet ved at falde paa en saa elastisk Gjenstand; dog, for Hr.
-Bonasse var dette kun en Biting: hans Fortvivlelse var ikke til at
-beskrive. For mig som Vagthavende klagede han sin Nød i de bittreste
-Udtryk. „Ingen Mulighed mere for at kunne benytte hverken Musiktrommen
-eller Bækken, før vi kunne faae fat paa en duelig Artist!“ hvilken
-angribende Tanke! — „Og hvor er vel en saadan at finde paa Sydhavets
-barbariske Kyster“, lagde han til i en høist jamrende Tone. — Den lille
-Mand var virkelig i høieste Grad komisk.
-
-       *       *       *       *       *
-
-De to Dage ere her tilende. Fregatten lændser vesterefter med en føielig,
-omend noget stiv Kuling, og vi ville her for en Tid ikke dvæle ved dens
-Seilads.
-
-Skulde imidlertid Nogen interessere sig for dens videre Skjæbne paa
-denne Overfart, da kan det i Korthed tilføies, at det stormende Veir,
-istedenfor at lægge sig, varede i sexten samfulde Dage, at Vinden trak
-sig nordlig og saaledes hindrede Fregatten fra, førend henne i August,
-paa Høiden af Chiloë, at naae et mere tempereret Klima. Reisen blev
-saaledes ligesaa besværlig som langvarig, da vi først tre Uger efterat
-have passeret Cap Hoorns Meridian og 37 Dage efterat have forladt
-Plata-Floden bleve istand til at naae Valparaiso, Hovedstationen for den
-franske Flaadestyrke paa Amerikas Vestkyst.
-
-
-
-
-Et Bal hos Hr. Rosalès.
-
-
-I Begyndelsen af September, kort efter vor Ankomst til Valparaiso, bleve
-Fregattens Officerer overraskede paa behagelig Maade ved en Indbydelse
-til Bal hos el Senior Polycarpe Rosalès, der var Chilianer af Fødsel,
-men i mange Aar havde opholdt sig i Frankrig. Denne Fest, given af
-et af Stedets rigeste Handelshuse i Anledning af Fregattens Ankomst,
-var naturligviis vel skikket til at vække levende Interesse iblandt
-os; et chiliansk Bal var jo noget Nyt, vi skulde her finde samlet
-hele Valparaisos beau-monde, og for Folk, der lige komme fra Søen,
-vil til alle Tider en Dands være et virksomt Middel til at udslette
-selv den sidste Erindring om havte Strabadser og Møisommeligheder.
-De nye Epauletter kom altsaa for Dagen efter længere Tids Hvile,
-Stadsmunderingerne bleve luftede og iførte, og med al mulig Anstand
-begave Officererne sig til bestemt Tid, igjennem Brændingen, iland paa
-den sandede Strandbred.
-
-Det havde regnet, Brolægningen var slet eller fandtes i mange Gader slet
-ikke, saa at det var en velbetænkt Forsigtighed, at Oppasserne, med
-Dandseskoene under Armen, paa Afstand fulgte Toget. En norsk Kjøbmand
-Ring, bosat i Valparaiso og senere velbekjendt i Norge under Betegnelse
-af „Guldfisken“ eller „Kongen i Drøbak“, havde jeg som halv Landsmand
-faaet under Armen, og uden at ændse Smuds eller Snavs nærmede vi os Hr.
-Rosalès’ Bolig, en kjøn Bygning paa een Etage som alle Vaaninger her
-paa Stedet. En Stimmel af Mennesker havde samlet sig udenfor Huset; med
-nogen Uleilighed havde alt enkelte af Officererne banet sig Vei igjennem
-Klyngen, da en forunderlig knirkende og knagende Lyd i Afstand naaede mit
-Øre. Jeg standsede og spurgte min Ledsager, hvad det var for en ukjendt
-Lyd, der kom til os. „Naturligviis“, svarede han, „komme de fjernest
-boende Damer kjørende til Ballet, det er for smudsigt for dem at gaae,
-og den Bragen, De hører, stammer fra deres Kjøretøi.“ Jeg yttrede Lyst
-til at see denne knirkende Befordring nærmere, og Hr. Ring tilbød mig sin
-Ledsagelse. Istedenfor at gaae ind i Huset dreiede vi altsaa tilvenstre,
-og snart vare vi i fuld Gang henad en Gade, der langs Stranden fører til
-el Almendral.
-
-Knagningen blev stærkere og stærkere, alt som vi nærmede os denne Ende af
-Byen. Meget langt gik vi, indtil vi endelig traf paa et uhyre Skrummel af
-en tohjulet Kærre med Seildug over, ikke ulig de store Fragtvogne, der
-langs Rhinen føre Varer fra det Indre af Tydskland; min Mentor forklarede
-mig, at dette var Landets Eqvipager. To ti Tommer tykke Skiver af et
-eller andet uhyre Træ dannede Hjulene, midt i disse vare fiirkantede
-Huller anbragte, og i disse var igjen Vognaxlen indfalset. Denne var
-afrundet paa Midten, saa at det paa denne Maade var Axlen, der dreiede
-sig under Vognen, og ved Træets Gnidning mod Træ, uden nogetsomhelst
-Mellemlag, blev den uhyre Knirken frembragt, der uden Overdrivelse kunde
-høres en Fjerdingvei borte.
-
-Forestiller man sig denne Karre — til at kaldes Vogn, tænkte jeg, er
-Kunsten hertillands dog endnu formeget i sin Barndom — tænker man sig den
-trukken af sex Stude, og disse igjen drevne frem af en Gaucho tilhest med
-Poncho og Lazo, uophørlig flankerende tilhøire og tilvenstre, saa har
-man en Idee om vore Baldamers Befordringsmiddel. Rytteren eller Kusken
-med sit lange Spyd stak og brummede som la mouche du coche; men at drive
-det Hele fremad med en blot nogenlunde Hurtighed laa udenfor Mulighedens
-Grændse. Studene fortsatte rolig deres vante Skridtgang og contrasterede
-herved stærkt med den beredne Kusk, der med fældet Landse idelig foer fra
-den ene Side til den anden i evigvarende Galop.
-
-Som vi kom hen til dette Optog, holdt Vognen udenfor en Dames Dør.
-Lad os stige ind! sagde min Ven, og i et Nu var han oppe ad en bagpaa
-Vognen anbragt lille Trappe, der igjennem en udskaaren Aabning i
-Seilduget førte ind i denne. „Me pongo à los piès de las Senioritas“,
-lød den sædvanlige Compliment, han bukkede for en af Damerne, og jeg
-blev herefter i behørig Form introduceret til Forskjellige af det her
-forsamlede Selskab, iblandt hvilke der var flere unge Damer, af hvis
-Øine der straalede Glæde ved Tanken om den forestaaende Fest. Min
-Forundring tillod mig imidlertid ikke i første Øieblik at lægge Mærke til
-hele Vognens Indhold, men selve dennes mærkelige Arrangement tiltrak sig
-nu min Opmærksomhed. Paa Skamler, Stole og Tæpper, lagte paa Bunden af
-Kærren, vare de forskjellige Skjønheder placerede imellem hverandre i det
-endda ikke ubetydelige Rum. Man spadserede her omkring fra den Ene til
-den Anden, som havde man allerede været i Hr. Rosalès’s Balsal, medens
-den hele Scene ovenfra blev belyst af smaa Lampetter, der hang under
-Vognhimlen. Det lod dertil, som om der aldeles ikke var noget Usædvanligt
-ved vor Visit; et Par Herrer kom kort efter os anstigende, og, efterat
-have engageret nogle Damer til Dands paa det forestaaende Bal, forlode
-vi atter med et: „Hasta ahora“ denne usædvanlige omkjørende soirée en
-miniature.
-
-Da vi naaede tilbage til Hr. Rosalès’s Huus, fandt vi, at den om Døren
-forsamlede Klynge end yderligere var tiltagen under vor Fraværelse, saa
-at det endog var forbundet med megen Vanskelighed for os at bane os Vei
-igjennem den tætsluttede Hob. Imod Sædvane syntes dertil Stemningen at
-være afgjort fjendtlig imod os. Da jeg yttrede Forundring herover for min
-Ledsager, meddeelte han mig, at Hr. Rosalès iaften havde besluttet at
-give sin Fest et fransk Anstrøg, at Vinduer og Døre i den Anledning vare
-blevne lukkede for Uvedkommende, og at dette, der aldeles stred imod de
-hertillands gjældende Sædvaner, var Aarsag til det Opløb udenfor Huset,
-vi havde været Vidne til.
-
-Da vi traadte ind i Balsalen, var et talrigt Selskab allerede forsamlet.
-Vi bleve modtagne med den største Forekommenhed, og man saae strax,
-at Hr. Rosalès var en Mand, der forenede Smag med Formue. Istedenfor
-de Skrumler af Værelser med kalkede Vægge, uden Meubler og uden
-nogetsomhelst hyggeligt Arrangement, der saagodtsom altid træffes i
-spanske Colonier, overraskedes man her behagelig ved en Luxus og en
-Elegance, der tydede paa vor Værts europæiske Uddannelse. Speile,
-Gardiner, Lysekroner, Sjeldenheder hertillands, prydede de høie og
-luftige Værelser; Damer, den ene smukkere end den anden, vare placerede
-paa Divaner, der omgave Salen, og Alt forenede sig for at tilveiebringe
-et høist behageligt Indtryk, naar man traadte ind i det smukt oplyste og
-smukt decorerede Locale.
-
-Samtidig hermed overraskedes man ved Synet af den Mængde Uniformer,
-der i broget Mangfoldighed bevægede sig, hvor man vendte Øiet. Fire
-eller fem forskjellige Nationers Officerer udgjorde den overveiende
-Deel af Selskabet, saa at nogle faa civilklædte Personer forekom som
-mørke Puncter, der kun syntes at, være tilstede for endmere at fremhæve
-Glandsen af Epauletter, Galoner og Guldbroderier. Forskjelligheden i
-Holdning, Manerer og Ansigtsudtryk var hertil ligesaa paafaldende som
-Forskjelligheden i Paaklædning. Englænderen med sin aabne Munderingskjole
-og sit langt fremragende Kalvekryds var ligesaa let at skjelne fra
-den siirlige franske Officeer, tilknappet heelt op under Hagen og med
-Maltheser- og Liliekors paa Brystet, som Amerikaneren med sin lange,
-dinglende Epaulet paa Skulderen fra en Chilianer i sin guldbaldyrede
-Uniform; kun maa man tilstaae, at denne, efter Kjolen idetmindste at
-dømme, maatte antages at ville vinde Prisen for enhver anden af de
-tilstedeværende Gjæster.
-
-Efterat de første Præsentationer vare tilendebragte, og den første Gêne
-begyndte at fortage sig, nærmede disse heterogene Masser sig alt mere
-og mere til hinanden. Altsom Selskabet blandede sig, vil man imidlertid
-kunne forestille sig, hvilken latterlig Grad af Sprogforvirring der i
-alle Retninger maatte vise sig. Hist var det engelske Officerer, der
-havde gjort the great tour on the continent; de troede sig perfecte
-i det Franske og havde i den Anledning faaet fat paa nogle af vore
-Lieutenanter, for hvem deres barokke Udtale gjorde Sproget aldeles
-uforstaaeligt. Her var det vor Chef, der heftig discuterede med den
-chilianske Admiral Blanco angaaende Bolivars Indkaldelse til Peru. Stor
-Meningsforskjellighed syntes at være tilstede, og begge vare de ivrige;
-men heldigviis blev Ordenes Varme afkølet ved at gaae igjennem en Tolk,
-i hvilken Egenskab en her ansat Oberst Beauchef, tidligere Sergeant i
-Napoleons Armee, ved denne Leilighed fungerede. Længere henne var det
-Englændere og nogle Indfødte, der discuterede om Maaden, paa hvilken
-Heste bedst burde opdrættes, tæt derved et Par franske Officerer, der
-bragte nogle Damer deres Hyldest, paa hvad Sprog maa Gud vide, medens
-nogle amerikanske, engelske og franske Cadetter, snarere ved Miner end
-ved Ord, morede sig over Mærkerne paa flere af de Tilstedeværendes
-Dragter, der synligen tydede paa, at disse Herrer efter chiliansk Skik
-vare komne ridende til Ballet. Hvert Øieblik traf man paa en ny Gruppe,
-der radbrækkede et fremmed Tungemaal, overalt gjenlød det: plait-il
-Monsieur? eller don’t understand Sir; men ikke destomindre hørte man
-Udbrud af Latter og Munterhed allevegne. De chilianske Officerer alene
-syntes at modstaae Lysten til Meddelelse; trods deres stadselige Uniform
-og deres tilsnørede Kjoler syntes de snart at være de Eneste, som her ei
-vare hjemme. De trykkede deres lange, lave, trekantede Hat, med Cocarde
-saa stor som et Kaalhoved, tættere op under Armen, de paatoge sig en
-yderst stadselig Mine og syntes kun at være beskjæftigede med at gjøre
-deres fuldkomne Ubetydelighed ubemærket af de Tilstedeværende.
-
-„Hvem er den Dame, som sidder der?“ spurgte jeg min Ven Ring, efter
-i nogen Tid at have spadseret omkring i Salen. — „Ah, la Juanita, ja
-hun gjør Furore; kom, skal jeg præsentere Dem for hendes Mama.“ Paa
-en lav Divan i det ene Hjørne af Salen sad tre eller fire Mødre med
-Benene trukne op under sig; til en af disse, der bed i en allerede halv
-opspiist Citron, blev jeg nu trukken hen og forestillet paa sædvanlig
-Maade: „Un amigo mio, Official Dinamarquès, — la Seniorita Almassa.“
-Madamen saae meget venlig paa mig. „La Seniora,“ begyndte jeg — „det er
-galt,“ hviskede min Ven mig i Øret, „Seniorita hedder det“; — „ja, men
-hun er over 60,“ — „Tout de même“; — altsaa, „Seniorita“, begyndte jeg
-paany, og Fortrydelsens begyndende Taage forsvandt øieblikkelig fra det
-rynkede Ansigt. Hun bød mig en Lugte-Melon, stor som et Æble, hvilke
-man dertillands bruger at gnide i Hænderne istedenfor Eau de Cologne;
-Datteren forærede mig en duftende Nellike, som hun plukkede af sit
-kastaniebrune Haar, og Bekjendtskabet var saaledes snart i fuld Gang.
-Uagtet mit vel næppe rene Spanske var Samtalen ikke destomindre levende,
-og, førend jeg forlod Familien, var Huset paa almindelig spansk Viis sat
-a la disposicion del Senior de Dinamarca.
-
-Den knirkende Vogn var imidlertid kommen for Døren. Dens Indhold var
-blevet aflæsset, Musiken spillede op, og i muntre Rækker stillede
-man sig op til Dands. Ballet begyndte; den første Tour af en spansk
-Contradands var allerede næsten tilende, da en Tummel udenfor, der
-allerede tidligere var bleven hørt, med eet naaede en frygtelig Høide.
-Under rasende Larmen og Skraalen bleve Vinduesskodderne trykkede ind,
-Dørene bragede, Vinduerne klirrede, enkelte Steen fløi ind igjennem
-Ruderne, og for Uorden og Spectakel ophørte Musiken at være hørlig. Dette
-frembragte naturligviis en Afbrydelse. Jeg gjorde mig rede til at afslaae
-et Angreb, da jeg saae Folk ad alle Døre trænge ind i Balsalen; flere
-Andre saae jeg sætte sig i Positur til at modsætte sig en saa uventet
-Storm — da, forunderligt nok, den hele Tumult med eet lagde sig. Indtil
-en vis Afstand ind i Salen havde de forsamlede Mennesker fra Gaden taget
-alle Døre i Besiddelse; paa det af dem indtagne Terrain forholdt de sig
-aldeles rolige; Stilhed indtraadte atter, og i taus Forventning syntes
-Mængden at oppebie, at Dandsen skulde blive optagen paany. Musiken
-spillede op igjen, den spanske Contradands begyndte atter, og Ballet
-fortsattes, som om aldeles Intet var hændet.
-
-Tilskyndet af den ringe Opmærksomhed, man syntes at skjænke et saa
-uventet Optrin, spurgte jeg min Sidemand i Dandsen, en engelsk Officeer,
-der i længere Tid havde været paa Stationen, om det var Skik hertillands
-at slaae Ruderne ind for at forhøje Lystigheden. „No Sir“, svarede han,
-„by no means“, men man giver altid Folk hertillands Adgang til at see
-til; iaften havde man imidlertid lukket til for Uvedkommende, og de have
-sparket Dørene ind: „All’s right now!“ Hvert Land har sine Skikke, tænkte
-jeg, og, idet jeg saae et Ansigt stukket ind igjennem hver klinket Rude
-samt Dørene fulde af Hoveder i amphitheatralsk Opstilling, kunde jeg ikke
-frigjøre mig for Tanken om at være henflyttet til et Theater, i hvilket
-Selskabet, jeg selv inclusive, befandt sig paa Bræderne, medens de
-Udenforstaaende agerede Publicum.
-
-Efter Dandsen fik jeg Leilighed til nærmere at betragte de Grupper,
-der saaledes havde taget alle Indgange i Besiddelse. Halvnøgne Børn og
-Mænd med uhyre Sporer dannede i disse en forunderlig Modsætning til
-det egentlige Selskabs pyntede Personale; dog forunderligst af Alt
-forekom mig Synet af de tilhyllede Fruentimmer-Gestalter, der udgjorde
-den overveiende Fleerhed blandt Tilskuerne, og som øiensynlig maatte
-være aldeles ukjendelige for Enhver, uden netop for enkelte Indviede.
-Med Mantillaen over Hovedet, kneben sammen, saa at kun det ene Øie var
-synligt, lignede de Masker eller sortklædte Nonner; de betegnedes i denne
-Skikkelse som „Tapadas“, Tilhyllede, og syntes i Almindelighed at vaage
-strengt over deres saa forunderlige Incognito?
-
-Af alle Landes Dandse har til enhver Tid Spaniernes Contradands
-forekommet mig at være den eleganteste og mest gracieuse. Stillet op i
-Rækker, hver Herre med sin Dame ved Siden, afløser den ene smukke Figur
-den anden, og, har først det opførende Par naaet Enden af Quadrillen,
-seer man den hele Række af Dandsende i gracieus Bevægelse, vel skikket
-til at forhøje det Tiltrækkende ved en smuk Skabning eller til at vise en
-nydelig Fod i al sin Glands. Valsetacten, hvorefter denne Dands udføres,
-er derhos tiltalende i høi Grad, og som Følge af sin Dames Nærhed sættes
-den Dandsende istand til at nyde baade Dandsens og Conversationens
-Behagelighed. For Tilskuerne afgive disse Contradanzas et ligesaa
-tiltrækkende som afvexlende Skue.
-
-Efter Contradandsen fulgte, til Ære for de engelske Officerer, en
-saakaldet lang Engelsk. Den tog sig saavist ikke godt ud efter den ædle
-og stadselige spanske Quadrille. De chilianske Mødre frygtede, at deres
-Pigebørn skulde løbe Livet af sig; trætte og stakaandede naaede disse
-endelig tilbage til deres Siddeplads efter det evige „op og ned og
-Kjæde“, og længe varede det, førend man fik udpustet og paany blev istand
-til at lade sig føre ud paa Gulvet. Endelig fik man dog en Vals igang.
-De mangehaande Omdreininger og Figurer, der her under Valsen ere Landets
-Skik, vare saavist ikke nogen ringe Vanskeligheder for os Europæere at
-sætte os ind i; men lidt efter lidt bleve ogsaa disse Vanskeligheder
-overvundne; ledede af bløde Hænder og smukke Øine bleve vi førte igjennem
-disse Labyrinther, og snart troede idetmindste vi os istand til at
-kunne maale os med Held endog med de mere Bevandrede i den chilianske
-Dandseverden.
-
-Den franske Quadrille blev dandset maadelig. Udelukkende vante til
-Valse-Tacten, medførte tofjerdedeels-Tacten en ikke ringe Vanskelighed
-for Damerne. For Nyhedens Skyld yttrede man ikke destomindre stor Lyst
-til at lære en bayle tan agradable, en saa behagelig Dands, og her blev
-det Øieblikket for en af vore Officerer, min Ven Barral, til at optræde
-paa en eclatant Maade. Med et passende Antal Damer blev det aftalt, at
-han under vort Ophold skulde give dem regelmæssige Timer i Trin-Øvelser,
-og, da vi efter flere Maaneders Forløb afseilede herfra, forsikkrede han,
-at, havde end ikke Valparaisos Damer Geni for Dands à la française, vare
-de ikke destomindre de elskværdigste Væsener, han sit Liv igjennem havde
-truffet paa — han var dengang et godt Stykke over 40 Aar, endnu 10 Aar
-ældre af Udseende og dertil begavet med en Næse saa rød, at den længe
-forgjæves kunde søge sin Mage.
-
-Hans Roes over de chilianske Damer vil imidlertid næppe Nogen finde sig
-tilskyndet til at modsige, som denne Aften var samlet med et saa smukt
-Udvalg af disse i Hr. Rosalès’s Balsal. En gjennemsigtig Hud, skjøn
-Ansigtsfarve, levende Øine, en nydelig Fod, en yppig og fyldig Væxt høre
-til de Skjønheder, med hvilke dette paradisiske Himmelstrøg har begavet
-sine kvindelige Beboere; mere behøves næppe for at kunne gjøre Krav paa
-Skjønhed. At dertil noget Coquetteri ikke ganske manglede, fremgik af
-den synlige Tilfredshed, hvormed enhver Hyldest blev modtagen; Viftens
-snart afmaalte og snart hurtige Bevægelse tilkjendegav paa synlig Maade,
-hvad der foregik i det Indre, og let var det at spore det spanske Blod,
-der flyder i denne Nations Aarer. Dette Blod er, hvad Skjønhed angaaer,
-saavist ikke udartet hos Racen paa den anden Side at det atlantiske Ocean.
-
-Naturligt, at Mængden af de Tilstedeværendes Huse med samt alle
-Besiddernes Eiendele iaften bleve satte til min ligesom ogsaa til
-de øvrige Officerers Disposition. Af en Dame blev jeg tracteret med
-Frugt, af hvilken hun allerede havde bidt, af en Anden raktes mig en
-Skefuld Syltetøj, paa hvilken hun allerede havde smagt, kort, snart
-var jeg bekjendt med den store Fleerhed af de Tilstedeværende. Blandt
-disse straalede som Sole la Luz og la Juanita Gana, Svigerinder til
-Republikens Admiral Blanco; som var det for at forhøje hines livlige,
-tiltrækkende Skjønhed, sad ved Siden af dem en uheldig Repræsentant for
-vore nordiske Kvinder, gift med en chiliansk Commandeur Forster, en
-Søster til Admiral, Lord Cochrane; hun var Broderens udtrykte Billede,
-lang, tynd, flad, rødhaaret, og atter nær denne sad en fremblomstrende
-Skjønhed, la Malenita af Familien Carrera, velbekjendt Slægt i
-Chilis Revolutionshistorie. Som Nordens Taage forekom mig den stive
-Englænderinde ved Siden af Sydens oplivende Sol; Modsætningen bidrog
-endmere til at fremhæve hine Skjønheders Tiltrækningskraft, og nye
-Grupper samlede sig bestandig om dem; man kappedes om at radbrække Spansk
-ved Tilsætning af Fransk eller Engelsk, og det var kun ved Udbrud af
-Latter, at den levende Samtale blev afbrudt, eller naar en begyndende
-Dands bragte al Flirtation hen i de Dandsendes Rækker.
-
-Tiden til Spiisning var imidlertid kommen. Et rigt besat Bord fandtes
-dækket, og ved dette, bugnende af Madvarer, bleve nu Damerne deponerede.
-Det viste sig her snart, at det Sylpheagtige hos disse ikke kunde
-modstaae Duften af spækkede Agerhøns og kolde Posteier, en uhyre
-Madbegjerlighed gjorde sig gjældende hos vore Skjønne, det var, som om
-graadige Ulve havde kastet sig over de frembaarne Spiser, og, fortvivlet
-over en saa paafaldende jordisk Tendens hos saa ætheriske Væsener,
-sluttede jeg mig snart til en Gruppe, der i Fordybningen af et Vindue
-meget hyggelig gjorde sig tilgode med Skinke og Macaroni.
-
-„Jeg vil være fordømt!“ lød kort efter en Stemme fra en Officeer, der
-som jeg tyede hen til vort Selskab i Vinduet, „om jeg nogensinde har
-seet Appetit yttre sig paa en saa glubende Maade, endnu har jeg ikke
-været istand til selv at faae det mindste at spise. — Kom her!“ afbrød
-han sig, idet en Opvarter foer forbi med en Bakke, „lad see, hvad Du
-har at byde over!“ og snart var Vingen af en Kalkun, Salat, Oliven m.
-m. i pyramidalsk Form ophobede paa hans Tallerken. Knive og Gafler
-fandt han imidlertid vanskeligere at skaffe tilveie end baade Viin og
-Mad. „Man maa vide at hjælpe sig“, trøstede han sig med, „Tænderne ere
-dog det Vigtigste“, og med Fingrene greb han om Vingen, der laa paa
-hans Tallerken; „fortræffelig Lugt af Trøfler“, udbrød han, og allerede
-aabnede han Munden, i hvilken den lækre Mundfuld efterhaanden skulde
-forsvinde, da en mørk, skiden Haand fra Gaden blev stukken ind igjennem
-en af de ituslagne Ruder. Haanden greb med Kraft om den delicate Vinge,
-og i et Nu var den Eieren frarøvet. Tænderne lukkede sig instinktmæssig
-sammen, en mørk Sky trak hen over det ved Trøffellugten oplivede Ansigt,
-og med Haanden holdt beskyttende over sin Tallerken foer den Sultne
-bort fra en Plads, hvor hans Forventninger saa skammelig vare blevne
-tilintetgjorte. For os Andre blev naturligviis dette Ran Signal til et
-høit Udbrud af Latter. Mængden udenfor istemmede af fuld Hals dette
-skingrende Udbrud; selv den Lidende maatte snart lee med over en saa
-komisk Scene, og mangt et Stykke saavel mere som mindre solid Føde blev
-siden igjennem de ituslagne Ruder rakt ud til det paa Gaden staaende
-Publicum.
-
-En Tildragelse ved Døren af en anden Beskaffenhed tiltrak sig
-imidlertid snart vor Opmærksomhed. Medens Selskabet var beskjæftiget
-med Spiisningen, havde Fregattens tredie Læge, et ældre Menneske,
-der tidligere havde været Cavallerist, trængt sig ind blandt de ved
-Indgangen staaende Grupper, og her havde han af Nysgjerrighed søgt at
-trække en af de tilslørede Tilskuerinders Mantilla tilside for nærmere
-at betragte hendes Ansigtstræk. Dette Brud paa de Rettigheder, der i
-disse Lande tilstaaes las tapadas, blev naturligvis strax anseet som en
-ikke ringe Fornærmelse imod den paagjældende Dame; Brødre og Slægtninge
-viste sig, og, havde vor Doctor ikke været saa heldig atter at slippe
-ind i Balsalen, er det vel muligt, at denne Scene kunde have antaget en
-alvorligere Charakteer. Værten kom imidlertid til, Bevægelsen lagde sig,
-og uforstyrrede toge atter de formummede Skikkelser Besiddelsen af det
-tidligere indtagne Terrain.
-
-Vinen havde imidlertid frit circuleret og bragt Blodet hurtigere i
-Omløb. Den ene Brindo eller Toast havde afløst den anden, og Damernes
-Bord, der et Øieblik næsten var blevet forladt af Herrerne, var nu
-atter Midtpunctet for Spøg og Latter. Champagnen kom. Denne i Syd som i
-Nord lige oplivende Drik forøgede om muligt endnu mere den almindelige
-Munterhed, og, da Musikken faldt ind med den smukke Melodi af Chilis
-Nationalhymne: „Oid mortales el grito sagrado, Libertad!“ hævede sig fra
-alle Dele af Salen et Chor, der med Begeistring istemmede denne Landets
-Befrielsessang. Skade kun, at Chilianerne, der jævnlig med saa stor
-Enthusiasme paakaldte Frihedens Genius, kun saa lidet syntes modne til
-rettelig at benytte Frihedens Goder.
-
-Under Larm og Sang brød man op fra Bordet; de alvorligere Toner af
-„Vive Henry IV“ og „God save the king“ afløstes af Dandsemusiken, og
-det lykkeligste Menneske af Verden fandt jeg mig at være, da jeg ved la
-Seniorita Carreras Side stillede mig op til Borddands. Selskabet syntes
-at dele denne Tilfredshed med mig, Glæden stod afmalet paa ethvert
-Aasyn, det Spanske flød ud af de mest uøvede Munde, som havde det været
-Modersmaalet, man talte, ja endog al Nationalforskjellighed syntes ved
-denne Tid at være udslettet i Massen af Skaaler og gjentagne Ønsker for
-hinandens Vel.
-
-Omend ikke ukyndig i Spansk, fandt jeg mig dog foranlediget til at
-rette en Undskyldning til min Dame for den mindre correcte Maade, paa
-hvilken jeg var istand til at udtrykke mig. Dette, har jeg erfaret,
-tilgives meget let af den unge Dame, hvem man synligen bringer sin
-Hyldest. Forskjellen imellem Sæder og Skikke her og i Europa, hvorpaa
-jeg alt denne Aften havde seet saa paafaldende Exempler, gav Anledning
-til Bemærkninger fra min Dames Side, der morede mig meget; men det
-var dog først, da vi kom til at omtale det tilstedeværende Selskab, de
-forskjellige Damer, deres Paaklædning, Familie m. m., at la Seniorita
-syntes at føle sig fuldkommen hjemme. Hendes Anmærkninger vare baade
-træffende og fulde af Lune, men fremfor alt forundredes jeg over det
-ultra-aristokratiske Standpunct, fra hvilket hun betragtede Fleerheden
-af de Familier, der bleve Gjenstand for Omtale. Snarere end ved en
-Republicanerindes Side skulde man have troet sig ved en Lady’s i en
-engelsk Salon. Dog en smuk Pige bliver altid tiltrækkende, jeg fandt la
-Malenita indtagende, og de sorte, talende Øine, det deilige Haar, den
-runde, fyldige Figur forfeilede eiheller deres begeistrende Virkning.
-
-Omend min Skjønne dannede en hæderlig Undtagelse, er det tungt at maatte
-tilstaae, naar man omtaler de af Naturen i saamange Henseender rigt
-begavede Chilianerinder, at de desværre oftest savne den Dannelse, som
-kun selskabelig Orden og Civilisation ere istand til at medføre. Ikke
-engang altid er Dømmekraft istand til at formilde dette Onde, og man
-træffer da undertiden en Uvidenhed, der ofte kan sætte Europæeren i
-Forundring. Et romantisk Sving i Charakteren og en glødende Natur gjøre
-hertil Manglen paa Dannelse endmere følelig, og man vil lettelig kunne
-tænke sig den Indflydelse, som Lediggang og en slet Opdragelse, forenet
-med locale Omstændigheder, ofte maa udøve paa disse, forøvrigt saa
-elskværdige Væseners hele Udvikling.
-
-Hang til Fornøielse hører til de mest fremtrædende Træk i
-Sydamerikanerindernes Charakteer, og fremfor Alt umættelig Dandselyst.
-Baldamerne hos Hr. Rosalès vare saaledes, især efter Bordet, utrættelige.
-Den livlige Stemning bragte Herrerne i evig Bevægelse, og den ene Dands
-fulgte paa den anden med korte Mellemrum. Munterheden var i bestandigt
-Tiltagende, Selskabet blev larmende og støiende, og det er naturligt, at
-Folk, der som vi netop kom fra Søen, ikke undlode at give vor Skjærv til
-den herskende glade Stemning.
-
-Jeg havde i en Vals med la Seniorita Malenita Carrera netop sluppet min
-Dame for efter en Omdreining ifølge Landets Skik atter at gribe hende i
-den anden Arm, da jeg til min Bestyrtelse, istedenfor at see hende komme
-mig imøde, saae hende med et Skrig fare bort og styrte ud paa Gaden
-igjennem et af de aabentstaaende Vinduer. I samme Nu opstaaer der i Salen
-et almindeligt Oprør; det gjenlyder af Skrigene „Temblor!“ „Terremoto!“
-Latteren forstummer; Jesus og Maria høres paakaldte fra alle Sider, og
-i grændseløs Forvirring seer man pludselig Gamle og Unge, Herrer og
-Damer imellem hverandre styrte hen imod hver en Aabning, ad hvilken man
-er istand til at naae ud af Huset. Ingen ændser den opstaaede Trængsel;
-Enhver søger blot at bane sig Vei ud af det indesluttede Rum, medens
-Udbrud af Rædsel og Fortvivlelse, Græden og Jamren samtidig høres fra
-alle Sider.
-
-Jeg stod som forstenet og betragtede, hvad der foregik omkring mig.
-Det var mig umuligt i første Øjeblik at fatte, hvilken panisk Skræk
-der paa en Gang havde bemestret sig alle Gemytter; forgjæves saae jeg
-mig om efter nogen antagelig Aarsag hertil, da Klirren af nogle Glas,
-en let Rysten under Fødderne med eet gjorde det klart for mig, at et
-Jordskjælv var Aarsag til den almindelige Forstyrrelse. Er det end ikke
-Forudfølelse, saa er det dog en stærkt skærpet Sands for Iagttagelsen af
-denne Naturbegivenhed, der bringer Sydamerikaneren til flere Secunder
-før Europæeren at spore enhver saadan Rystelse; ud paa Gaden eller til
-ethvert andet aabent Sted søger han da for at sikre sig imod nedfaldende
-Mure eller Tage, han ændser under saadanne Omstændigheder Intet uden
-den Angest, der betager ham, enhver Bygnings Nærhed indgyder ham Frygt,
-og sikkert ville Generationer hengaae, førend Valparaisos Indvaanere
-forvinde Indtrykket af Jordskjælvet i 1821, altsaa tre Aar før den Tid,
-som her omtales, da flere end 10,000 af Indbyggerne bleve begravede under
-Ruinerne af omstyrtende Huse og Fæstningsværker.
-
-Ude paa Gaden var Scenen ligesaa mærkelig som den, hvortil jeg i Salen
-havde været Vidne. Skrigen og Larmen gjenlød fra alle Kanter, medens
-Nattens Mørke endmere bidrog til at fremhæve det Uvante ved, hvad der
-foregik. Man forestille sig en stor Byes Befolkning med eet blive vakt af
-sin bedste Søvn og lige fra Sengen blive henflyttet midt ud paa Gaden;
-man tænke sig denne Masse af nøgne eller halvnøgne Mennesker i oprørt
-Vrimmel fare om imellem hverandre, skraalende, skrigende og betagne af
-Skræk, en Mængde paa Knæ midt i Trængselen, det Hele oplyst af omvankende
-Lys, med hvilke hver søger at forsyne sig, der blot i Øieblikket kan
-faae fat paa et saadant, og man vil kunne gjøre sig en svag Forestilling
-om de Forstyrrelsens og Forskrækkelsens Scener, til hvilke man ved en
-saadan Leilighed bliver Vidne. Føier man hertil, at det ikke er Mennesket
-alene, men at ethvert Dyr lægger sin Forfærdelse for Dagen ved en saadan
-Begivenhed, at Tuden af Hunde, Brølen af Køer, Galen af Haner, Brægen af
-Æsler paa engang gjenlyde fra alle Kanter, at Vaaningerne knage eller
-styrte sammen, at Husenes Indhold kommer i en sittrende og klirrende
-Bevægelse, og man vil være istand til at gjøre sig en Idee om den
-utrolige Larm og den til Fortvivlelse grændsende Uro, der til alle Tider
-ere et Jordskjælvs uadskillelige Ledsagere.
-
-Rystelsen dennegang blev imidlertid ikke af nogen Betydenhed; Husene
-bleve alle staaende, og Faren var saaledes snart forbi. Først da var det
-egentlig, at man fik Ro til nærmere at betragte de forskjellige Grupper,
-paa hvilke de utallige bevægelige Lys kastede et rødt og usikkert Skjær.
-Hist saaes en halvklædt Matrone, der fortvivlet gjentog sit Paternoster,
-her var det Beboerne af et Huus, der under Angestskrig og Forfærdelse
-i de mærkeligste Dragter styrtede ud paa Gaden; forvildede Mødre fore
-omkring med deres skraalende Børn, pjaltede Unger blandede sig imellem
-vort pyntede Balselskab, guldbroderede chilianske Officerer laae paa
-Knæ i Snavset og opsendte Bønner til den hellige Jomfru, medens lige
-i Nærheden en balklædt Seniorita med foldede Hænder og med største
-Salvelse gjentog sit Ave-Maria; i deres Forvirring havde nogle smudsige
-Børn klamret sig fast til hendes sneehvide Balkjole og søgt Ly og
-Beskyttelse i dennes omfangsrige Folder; en tudende Hund accompagnerede
-den forskrækkede Senioritas fromme Bønner, og Gruppen blev belyst af
-en mindre end halvklædt svær Mandsperson med en Praas i Haanden, ved
-hvis Skin man tydelig kunde spore det tilbagetrængte Smiil paa et Par
-nærstaaende Cadetters Ansigter. Hvor man vendte sig, dannede nøgne
-Mennesker, balklædte Damer, Hunde, Børn, pyntede Herrer en lige saa barok
-som forvirret Hob, og jeg negter ikke, at meget af det, man fik Øie paa,
-vel var skikket til at frembringe Latter, helst naar man gav Agt paa de
-Bemærkninger, der ikke udebleve, hverken fra vore eller fra andre til
-slige Optrin ligesaa uvante europæiske Officerer.
-
-Det Hele stod imidlertid ikke længe paa. Jordskjælvet indskrænkede sig
-dennegang til nogle faa Rystelser, og atter samledes Selskabet i Hr.
-Rosalès’s Balsal. Skræk havde imidlertid forjaget den tidligere Glæde,
-og enhver Anstrengelse saavel fra Værtens som fra de fremmede Officerers
-Side for igjen at bringe den svundne Livlighed tilbage blev frugtesløs.
-Det var dertil blevet silde; Contradandsens Rækker bleve alt tyndere og
-tyndere, Selskabet brød op, og naturligt var det, at jeg, da Familien
-Carrera forlod Salen, tilbød en af disse Damer min Arm og min Ledsagelse
-hjemefter.
-
-Jeg var færdig at rende Livet af mig for ikke efter denne natlige
-Spadseretour at blive agterudseilet af Fregattens Fartøier. Pustende
-og stønnende naaede jeg Landgangspladsen, hvor jeg frygtede, at man
-alt havde ventet paa mig, men endnu manglede heldigviis en af Skibets
-Besætning, vor tredie Doctor, hvem Ingen erindrede at have seet i
-Balsalen efter Spiisningen. Man tøvede endnu omtrent et Qvarteerstid;
-Doctoren kom imidlertid ikke, og utaalmodig satte man endelig af. Under
-levende Passiar angaaende Aftenens Begivenheder naaede vi Fregatten,
-og næppe har jeg været den Eneste, der denne Nat har drømt om smukke,
-levende Øine, om klirrende Vinduer, om Jordskjælv og om chilianske
-Senioritas.
-
-Huset Carrera blev senere under vort lange Ophold i Valparaiso saagodtsom
-mit andet Hjem. La Malenita skinnede som en lysende Stjerne, og mange ere
-de lykkelige Timer, jeg tilbragte i denne dannede og elskværdige Families
-Kreds, hvilke jeg endnu mindes som Glandspuncter i mit Ungdomsliv.
-
-Næste Dag ved Frokosten erfoer jeg med Forundring, at vor tredie Doctor
-endnu ikke var indtruffen ombord. Middagen kom, og endnu blev der Intet
-hørt til ham. Jeg havde Vagt om Eftermiddagen, da det blev mig meldt,
-at et Fartøi lagde til Siden om Bagbord. En fattigklædt Mand kom op ad
-Faldrebet; han sagde, at han var pensioneret Munk, og henvendte sig
-til mig med Spørgsmaal, om man ikke herombord savnede nogen af Skibets
-Officerer. Han medbragte vor Doctors knækkede Kaarde, fuld af Blod, samt
-hans trekantede Hat, hvis hvide Cocarde havde bragt Munken til at forhøre
-sig ombord i Fregatten, hvor han forklarede, at han havde fundet disses
-Eiermand, mere død end levende, henstrakt i hans Staldbygning.
-
-Overlægen med en Koie og behørigt Mandskab blev strax sendt i Land, og
-efter kort Tids Forløb blev den Savnede, tildeels endnu uden Besindelse,
-bragt ombord. Han var saaret og blodig, Klæderne sønderrevne og
-blodbestænkte; med desto større Tilfredshed erfore vi dog, at der,
-efterat han var bleven forbunden og bragt til Hvile, saa vidt man kunde
-skjønne, ikke syntes at være nogen egentlig Fare paafærde.
-
-Efter et Par Dages Forløb var Patienten istand til at fortælle sine
-Hændelser paa hiin for ham saa sørgelige Balaften. Efter først at have
-henvendt sig til en af de i Døren staaende tapadas, ved hvilken Leilighed
-kun Hr. Rosalès’s Mellemkomst havde reddet ham for Ubehageligheder,
-havde han senere været heldigere, og med sin Skjønne under Armen var han
-bleven ført op til en af de højere liggende Dele af Staden, hvor Byen er
-opført langs Skrænterne af tre Quebradas, Bjergkløfter, der hver for sig
-danne forskjellige Qvarterer af Valparaiso. Under hans Vandring her om i
-Mørket, blev han pludselig overfalden af tre Guasos, chilianske Landfolk,
-der styrtede løs paa ham. Han greb sit Værge, disse deres Knive, som
-Landboerne hertillands altid bære i en af deres Støvletter, og en heftig
-Kamp begyndte. Doctoren forsvarede sig tappert. Uagtet Overmagten var
-det lykkedes ham en Tidlang at holde sine Angribere fra sig, fegtende
-søgte han at trække sig tilbage; men i Nattens Mørke var han kommen
-den lodrette Skrænt for nær, han var traadt udenfor Klippen og var
-falden baglængs ud over dens Rand; — her slog Besindelsen ham feil, han
-erindrede aldeles Intet af, hvad der senere maatte have tildraget sig med
-ham.
-
-Munken oplyste det Øvrige. Doctoren var falden igjennem Taget paa hans
-Staldbygning, der med Tagryggen var bygget op imod Klippens steile Væg;
-han var derfra falden ned paa Hovedet af et Æsel, paa hvilket han havde
-knækket Halsen, og, da Munken ved Middagstid havde havt Brug for Dyret,
-havde han fundet Doctoren halvdød ved Siden af den ihjelslagne burico.
-
-Munken indgav Regning for det lidte Tab. Skaden paa Huset var ret billig
-anslaaet, hvorimod Prisen for el burico var ansat uforholdsmæssig høi.
-Chefen gjorde ham opmærksom herpaa; men Manden paastod, at Dyret havde
-reddet et Menneskes Liv, og at det som saadant var uskatteerligt. Æslet
-kom altsaa paa Skibets Regning uden Rabat, og mangen Gang blev Doctoren
-senere drillet med de Forklaringer, der ved vor Hjemkomst naturligen
-vilde blive fordrede af Revisionen, naar Udsættelse, som man kunde
-forudsee, blev gjort angaaende Posten om Æslet i Fregattens Regnskaber.
-
-
-
-
-Chefens Stokke.
-
-
-Fregatten laa tilankers ved Valparaiso, denne „paradisiske Dal“, hvis
-storartede Natur og yppige Vegetation uvilkaarlig bringer til at erkjende
-Berettigelsen af det smukke Navn, som de første Erobrere have givet denne
-Chilis vigtigste Handelsplads. Capitain Lasusse — senere Viceadmiral og
-i 1853 Chef for den franske Middelhavsescadre — kom ombord. Han var „un
-élégant“. Rimeligviis kom han tilbage fra en Ridetour og stod nu for
-os som en complet Guasso: spidspuldet Straahat, stribet Poncho af et
-særegent Væv, der i Folder hang ned over Skuldre og Arme, vide, sorte
-Støvletter, store Sporer med Hjul af Størrelse som Speciesdalere, og
-dertil i Haanden en Stok, der gav det Hele et Gentleman-Sving, der var
-høist tiltalende. Vor Chef, Mr. Bazoche, hvem hans Besøg gjaldt, var
-henrykt og fortabt i Beskuelsen. Lasusse maatte gjøre Regnskab for, hvor
-han havde anskaffet disse vidunderlige Sager, hvis Mage vi altsaa kunde
-vente snart at see indlemmede i vor Chefs Garderobesamling.
-
-„Og den Stok, De har der“, fortsatte Mr. Bazoche, „den er jo
-allerkjæreste; har De ogsaa kjøbt den her i Valparaiso?“ Lasusse
-meddeelte, at det Rør, af hvilket den bestod, en Art Bambusrør, voxede
-i Mængde i en lille Bugt ved Vid à la mar, en Miilsvei nordenfor vor
-Ankerplads, og at altsaa Intet var lettere end at skaffe saadanne Rør
-tilveie.
-
-Næppe havde Capitain Lasusse forladt Skibet, før Capitain Bazoche lod
-Qvarteermesteren paa Chefssluppen kalde. „Du har at gjøre Sluppen klar
-til at gaae fraborde imorgen, strax efter Udpurringen Kl. 5. I skulle
-roe hen i Bugten ved Vid à la mar, hvor Sluproerne skulle gaae iværk
-med at afskære Rør, saamange, som Sluppen kan rumme. Frokost og Middag
-skulle I tage med Eder, og jeg tænker, at I kunne være her tilbage henad
-Eftermiddagen.“
-
-Næste Aften kom Sluppen hjem fra sin Expedition. Den saae ud som en
-Jungle eller et flydende Skovparti. Chefen yttrede sin høie Grad af
-Tilfredshed, og Skovpartiet blev langet om Bord.
-
-Den paafølgende Dag begyndte det egentlige Arbeide. Sluproere og Flagmænd
-bleve satte igang med at sortere de forskjellige Rør efter Tykkelse og
-Beskaffenhed. De bleve afkappede i Længde af tre Alen, samlede i Bundter,
-tolv i hver, og derefter ophængte under et horizontalt Jerngelænder, der
-var anbragt omkring et stort, fritstaaende Ruf paa Dækket, opført til
-Chefens Afbenyttelse.
-
-„Det var en god Anviisning af Lasusse“, yttrede vor Chef og gned sig i
-Hænderne; „ved min Tilbagekomst til Brest vil jeg kunne forære alle mine
-Bekjendte af disse udmærkede Stokke: de ville alle paaskjønne og glæde
-sig over den gode Idee.“
-
-Naturligviis bleve Stokkebundterne jævnligen bekikkede, befølte og
-undersøgte. Efter nogen Tids Forløb viste det sig, at de lange Rør ved
-at ophænges horizontalt krummede sig i Midten som Følge af egen Tyngde.
-Sluproerne bleve altsaa hidkaldte, hver enkelt Rør blev overskaaret paa
-Midten, saa at Længden blev noget større end en almindelig Spadserestoks;
-de bleve derefter ophængte under Chefens Jerngelænder efter først at
-være blevne sorterede paany, hvoraf fulgte, at Tallet blev betydelig
-reduceret, idet de krummeste Rør bleve kastede overbord.
-
-Den foretagne Operation viste sig imidlertid efter nogen Tids Forløb ikke
-ganske at have afhjulpet Ondet; enkelte Rør begyndte igjen at krumme sig,
-og for at bøde herpaa udfandt Chefen, at det hensigtsmæssigste Middel
-vilde være at anbringe dem i en vertical, istedenfor som hidtil i en
-horizontal Stilling. Atter Sluproerne til Arbeid, ny Sortering og ny
-Overbordkastning, hvorefter Resten af Rørene bleve fæstede lodret til det
-alt anførte Gelænder om Hytten, saa at denne kom til at se ud som en Art
-Fæstning, omgiven af en lav Palissade.
-
-En Maanedstid gik hen; da bemærkede Mr. Bazoche en smuk Dag, at en
-Mængde af Rørene vare hentørrede og tildeels opskinnede som Følge af den
-brændende Sols Indvirkning. Vel havde Enthusiasmen for Stokkevæsenet
-kølnet sig noget hos ham; men jævnlig fremstod dog Tanken paany om den
-Tilfredsstillelse, han lovede sig ved sin Hjemkomst til Frankrig, og
-Solens Paavirkning maatte som Følge heraf modarbeides. Dette meente vor
-Chef vilde naaes, naar det kunde lykkes at gjennemtrænge de forskjellige
-Rør med Olie. Rørene, antog han, vilde da paany opnaae deres forrige
-Glands og gjenvinde al den Skjønhed, som han tidligere havde beundret.
-
-Øieblikkelig blev Sagen sat i Gang. Naturligviis begyndte Arbeidet
-med ny Sortering og ny Overbordkastning, hvorefter der i Toppen af
-hvert af de tilbageblevne Rør blev anbragt en Huling eller Fordybning,
-som Flagmændene bleve beordrede til hver Morgen at fylde med Olie.
-Naar Nathuslamperne om Morgenen bleve gjorte istand, saae man altsaa
-Flagmænd og Lærlinger i fuld Activitet, hver med en Oliekande i Haanden,
-beskjæftigede med Vedligeholdelsen af den lodrette, men efterhaanden
-mindre tætsluttede Palissade.
-
-Jeg troer, at Fortrædeligheder ere sjeldnere ombord end iland, og
-at dette væsentlig medvirker til den Tiltrækningskraft, som Sølivet
-almindelig udøver; dog selv paa Søen er man naturligviis ikke ganske
-fri for Modgang, og det var i ondt Lune, at Capitain Bazoche en Dag
-paa Hjemreisen kom ud paa Dækket. Intet var ham tilpas: Mærsseilene
-vare ham ikke tilstrækkelig strakte, han gav den vagthavende Officeer
-Ordre at sætte Seilene bedre kant; Koierne, fandt han, vare slet
-stuvede i Finkenetterne; der var ikke spulet reent under Kanonerne —
-„og alle disse Oliepletter!“ udbrød han, „hvor komme de fra? Jeg kan
-ikke udstaae Pletter paa Dækket! Vil De lade Næstcommanderende kalde.“
-Næstcommanderende kom, og til ham blev det gjentaget, at Chefen ikke
-kunde fordrage Pletter, at Dækket skulde holdes tilbørlig reent, og at
-navnlig Oliepletter paa enhver Maade skulde undgaaes.
-
-Næstcommanderende tog Sagen meget rolig. Han forestillede Chefen, at,
-naar Flagmændene hver Morgen skulde gaae omkring med Oliekander for at
-fornye Olien i de opstillede Rørstokke, var det umuligt at forhindre,
-at der fra Tid til anden kunde spildes noget Olie, og at Pletterne paa
-Dækket ganske naturlig vare en Følge heraf. Capitain Bazoche maatte
-indrømme denne Mulighed. „De fordømte Rør!“ udbrød han, „jeg har ikke
-havt Andet end Ærgrelse af alt det Kram — lad dem strax alle blive
-kastede overbord!“
-
-Overbord gik de, og hermed var de beundrede Bambusrørs Rolle udspillet.
-— Jeg forlod Fregatten i Rio-Janeiro; sikkert har vor brave Chef senere
-truffet nye Gjenstande, ligesaa værdige som Spadserestokkene til at
-fængsle hans særlige Opmærksomhed.
-
-
-
-
-Capitain Gallois’s Hvalfisk.
-
-
-Det var blevet Admiral Rosamel meddeelt, at Gabarren „l’_Arriège_“,
-Transportskib som en halvarmeret Fregat, var afgaaet fra Frankrig for at
-bringe os Proviant og Varegods; høiligen trængte vi efterhaanden hertil,
-og paa Valparaisos Rhed imødesaae vi hver Dag Transportskibets Ankomst.
-Maaneder hengik imidlertid, og „l’Arriège“ kom ikke. Heldigviis havde vi
-efterhaanden levet os ind i de selskabelige Forhold i Valparaiso, saa at
-Opholdet der var yderst behageligt; den lange Venten vilde ellers have
-været utaalelig. Endelig kaldte Omstændighederne os nordefter; der maatte
-kjøbes Provisioner, og jeg erindrer, at hver Foustage Meel blev betalt
-med 30 Piaster. „Arriège“’s Udeblivelse var en dyr Historie for den
-franske Regjering.
-
-Vi løb op langs Kysten af Peru. En mere øde og afskrækkende Kyst troer
-jeg aldrig at have seet. Overalt mørke Klipper, bedækkede med hvidt
-Sand, ingensteds nogen Vegetation, der kunde bryde den trættende
-Eensformighed, og, som om Forsynet var kommet til den Overbeviisning,
-at Læ for Skibe vilde være overflødig paa en Kyststrækning, hvor haardt
-Veir er ukjendt, fandtes ikke en eneste Havn ligefra Arica til Callao,
-en Strækning af over hundrede danske Miil. Paa de enkelte Steder, vi
-ankrede ved denne aabne Kyst, var Massen af det Fugleskarn, der i Løbet
-af Aarhundreder havde ophobet sig, saagodtsom det Eneste, der var istand
-til at tiltrække sig vor Opmærksomhed. Allerede dengang havde man begyndt
-at udføre til Europa dette Product, der nu som Guano spiller saa stor en
-Rolle.
-
-De politiske Begivenheder i Peru var det, der havde bragt os nordpaa.
-Vi ankrede ved Churillos, et Par Miil søndenfor Lima, og herfra begav
-vor Admiral sig til den peruvianske Hovedstad. Ogsaa ved Churillos
-ankrer man paa en aldeles aaben Rhed. Under dette mærkelige Himmelstrøg,
-hvor man ligesaa lidet kjender til Regn som til Blæst, er den svære,
-uophørlige Dønning imod Land saagodtsom den eneste Ulempe, for hvilken
-Skibe ere udsatte. For Hyggeligheden ombord er imidlertid denne Ulempe
-langt større, end man almindelig forestiller sig. Man tænke sig: Maaneder
-igjennem knap at kunne staae paa Benene — den evige rullende Bevægelse
-bliver i Længden formelig opirrende.
-
-Vi begyndte atter at see ud efter „l’Arriège“, men endnu i lang Tid
-forgjæves. Endelig kom den da, men i hvilken Tilstand! Spor af Havarier
-i flere Retninger vare tydelige at see, og, da dens Chef, Mr. Gallois,
-capitaine de frégate, kom ombord, var der ingen Ende paa hans Beretning
-om Modgang og Ulykker af enhver Art, for hvilke Skibet havde været udsat.
-Først var, „l’Arriège“ bleven læk og maatte udlosse sin hele Ladning
-for at reparere. Stadig havde man dernæst maattet kæmpe imod haard
-Kuling og ondt Veir, og under Falklands-Øerne var man endelig bleven
-overfalden af en Storm, under hvilken en Braadsø havde sønderslaaet
-Kobrygs-Finkenetterne, taget Fartøierne bort midtskibs og skyllet ti Mand
-overbord. Mandskabet syntes herved at være blevet aldeles demoraliseret;
-det syntes, som om al Tillid til Officererne ombord var forsvunden;
-Seil blæste bort; men Folkene negtede at arbeide, saa at man med dragen
-Sabel havde været nødsaget til at tvinge dem til at gaae tilveirs. For
-Modvind havde man søgt ned til 70° sydlig Brede, her var man stødt paa
-Iisbjerge, Kulden var gaaet ned til 6° R., og det var lige ved, at
-Chefen havde taget den Beslutning at opgive det Hele og at staae tilbage
-østefter, da et Omslag heldigviis var indtruffet, saa at det efter 89
-Dages Reise fra Rio-Janeiro lykkedes at naae Valparaiso. Beskrivelsen af
-denne Reise ledede Tanken uvilkaarlig tilbage til Lord Anson, da han i
-forrige Aarhundrede skulde omseile Cap Hoorn for at rette et Angreb imod
-de spanske Colonier, kun har Mr. Gallois’s Beretning om, hvad der var
-tilstødt ham, ganske sikkert havt en mere poetisk Flugt, end der laa i
-den engelske Admirals Charakteer; ved Beskrivelsen af den Braadsø, der
-under Falklands-Øerne var styrtet ind over Skibet, og som efter Chefens
-Mening havde bragt dette i øiensynlig Fare, hed det i Capt. Gallois’s
-Rapport: „Ikke vidste jeg i hiint Øieblik, om jeg endnu commanderede H.
-M. Skib l’Arriège.“
-
-Paa et senere Tidspunct fik i det adriatiske Hav Mr. Gallois Commando af
-en fransk Division, der blokerede Ancona. Overholdelsen af denne Blocade
-synes at have været ham for besværlig, og istedenfor at blokere fandt han
-en smuk Dag paa at entre Fæstningen og at tage den i Besiddelse, uagtet
-ingen Krigserklæring havde fundet Sted. Den franske Regjering satte han
-derved i den største Forlegenhed. En chevaleresk Aand boede der i ham;
-men Militair var han saavist ikke, og endnu mindre fandtes der hos ham
-Spor af Sømandskab, hvilket efter min Formening ikke lidet har bidraget
-til hans ulykkelige Passage om Cap Hoorn.
-
-Den største Deel af den medbragte Proviant var naturligviis havareret.
-Den blev udlosset, Tømmermænd og anden Hjælp blev sendt for at paaskynde
-Transportskibets Udbedring; men, da denne endnu ikke var fuldført,
-dengang vi kort efter stode Syd paa, blev der tillagt Capt. Gallois
-udtrykkelig Ordre snarest muligt at følge efter og at støde til
-Admiralen i Valparaiso. Otte Dage efter vor Ankomst dertil begyndte vi
-altsaa paany at speide efter „l’Arriège“, men „l’Arriège“ kom ikke. En
-Maanedstid hengik, og endda saaes Intet til Skibet, hvorimod vi af et
-nordfra kommende Fartøi hørte, at man havde seet Skibet tilankers ved San
-Lorenzo, en tildeels ubeboet Ø, der ligger udfor Indløbet til Callao.
-Dette var aldeles uforklarligt. Atter lang Tid hengik, førend paalidelig
-Underretning kunde indhentes, og til Forbauselse for os, og sikkert til
-endnu større Forbauselse for Admiralen, indløb Efterretning om, at Mr.
-Gallois havde fanget en Hvalfisk, og at heri maatte søges Anledningen til
-Transportskibets lange Udeblivelse.
-
-Hvorvidt denne Begivenhed skyldes egen Foretagelsesaand, eller om man
-havde fundet Hvalen død paa Havet, er mig ubekjendt; men vist er det,
-at Hvalfisken var kommen i Mr. Gallois’s Vold. Han troede at skylde sit
-Mandskab, meldte han, at gjøre det mest Mulige ud af denne brillante
-Fangst, og han var derfor med sin Hvalfisk søgt ind til San Lorenzo, hvor
-Hvalen blev halet paa Land, Spækket afflændset og et formeligt Trankogeri
-indrettet, saa godt som det med forhaandenværende Midler lod sig udføre.
-Efter Udsmeltningen skulde nu denne Tran sælges, den blev ført til
-Lima, Klæder bleve kjøbte til Mandskabet for det indvundne Beløb, og
-hermed meente Mr. Gallois at have gjort sine Sager fortræffelig, medens
-Admiralen i Valparaiso, Maaneder igjennem, med Utaalmodighed havde
-maattet vente paa hans Komme.
-
-Tilsidst kom da endelig den saalænge ventede „l’Arriège“ i Sigte. Alt som
-den nærmede sig, viste den sig for os i en heel anden Skikkelse, end da
-den første Gang stødte til Escadren. „L’Arriège“ var bleven nymalet og
-skinnende, Mandskabet straalede i ny, hvid Klædedragt, og, da Skibet med
-tilsatte Bram- og Bovenbramseil stod ind paa Valparaisos Rhed, var det
-øiensynligt, at Mr. Gallois havde isinde at forbause os ved Udførelsen
-af en brillant Manøvre. Benyttende den lette Brise var det hans Hensigt
-at sætte sit yderste Anker i passende Afstand fra Admiralen og derefter
-at løbe Fortøiningen ud under Seil. Stor Bugt af Kjættingen var halet
-paa Dækket; thi i de Tider, Ankerkjættingernes Barndom, var man endnu
-ikke bleven fortrolig med disses Behandling; alle Forberedelser vare
-trufne, og ved Ankerne stod man klar, lyttende efter Lodhiverne, der
-endnu stadig sang ud for „20 Favne uden Bund“. Da kom der pludselig en
-af de Kastevinde fra Bjergene, der om Eftermiddagen ere saa hyppige
-paa Valparaisos Rhed. Skibet krængede over, i Hast maatte Smaaseilene
-bjerges, og istedenfor at løbe ind med fire Miles Fart begyndte man med
-eet at nærme sig Ankerpladsen med foruroligende Hurtighed. Der kom Uro
-i Blodet: „Lad falde Ankeret!“ commanderede Chefen. „Lodhiverne varskoe
-endnu 20 Favne uden Bund“, indvendte Næstcommanderende fra Bakken. „Lad
-falde Ankeret!“ gjentog Chefen utaalmodig, og Ankret faldt. Skibet blev
-imidlertid ved at løbe. „Men hvorfor stoppe vi ikke op for Ankret?“
-lød det efter et Øieblik fra Chefen, der begyndte at blive ængstelig.
-„Kjættingen er forlængst sprungen“, lød Næstcommanderendes Svar, „og den
-har endda ikke taget saa lidt af Bedingen med sig.“ Ankret var gaaet i
-Bund paa 40 til 50 Favne Vand, Alt var gaaet istykker, og istedenfor den
-paatænkte Pragt-Manøvre gik „l’Arriège“ lige ombord i Admiralens Fregat,
-borttog vor Klyverbom og maatte ankre i største Uorden indenfor os. —
-
-Faa Dage efter stode vi paany ad Lima til, og „l’Arriège“ blev afsendt
-til Frankrig. Capitain Gallois er ikke blandt de mindst mærkelige
-Personligheder, med hvilke jeg i den Tid kom i Berøring, og hvad hans
-Hvalfisk angaaer, da viste det sig senere, at Hvalen kom til at udøve en
-ikke ringe Indflydelse, ikke alene paa Admiralens, men paa det franske
-Flags Stilling i Sydhavet ved den Tid, som her er Gjenstand for Omtale.
-
-
-
-
-Audients hos Bolivar.
-
-
-I de Aaringer, jeg tilbragte i det Stille Hav, var Krigen imod Spanien
-i fuld Gang. Chili havde nylig tilfegtet sig Uafhængighed, Peru havde
-reist sig, og med en Armee paa 12 til 15,000 Mand kom Don Simon Bolivar i
-1824 Peruvianerne tilhjælp, efterat først Columbiens Uafhængighed kunde
-antages at være sikkret. Moderlandet var ikke mere det gamle Spanien; det
-var sønderslidt af indre Uroligheder, og Colonierne maatte overlades til
-deres egen Skjæbne. Kampen i Peru var længe tvivlsom; men endelig vandt
-Independenterne det afgjørende Slag ved Ayacucho, den spanske Vicekonge
-toges tilfange efter en tapper Modstand, og hermed maatte Peru ansees
-som tabt for den spanske Krone. Levningerne af den spanske Hær trak sig
-tilbage til Callao, den indsluttede sig i Fæstningen, og her forsvarede
-General Rodil sig med en Udholdenhed, der kaster et sidste lysende Skjær
-over Spaniernes Bedrifter paa det amerikanske Fastland. Da Callao faldt,
-var imidlertid Alt forbi: for stedse havde Spanien tabt disse rige og
-vidtstrakte Colonier.
-
-Da Fregatten „_Marie Therèse_“ dennegang ankom til Churillos, havde Don
-Simon holdt sit Indtog i Lima, hvor han blev hilset som Fædrelandets
-Befrier. Officielt blev der tillagt ham Titel af Libertador, og han stod
-nu foran Callao med sine Tropper og ledede Angrebet imod denne Fæstning.
-Det er naturligt, at Admiralen maatte hilse paa Columbiens Præsident,
-og kort efter vor Ankomst blev en Dag berammet, da det officielle Besøg
-skulde finde Sted.
-
-En høist liberal Aand var herskende blandt Medlemmerne af Fregattens
-Messe. Med Beundring saae Officererne op til Bolivar, der havde grundlagt
-sit Fædrelands Frihed, og Sammenligningen med Washington, der hyppig
-blev discuteret, faldt somoftest ud til Bolivars Fordeel. Imod denne
-Anskuelse ivrede Commissairen med stor Styrke. „Jeg kan ikke indrømme
-Bolivar Forrangen“, sagde han, „om jeg end anerkjender Bolivar at være
-Washingtons Samtidige.“ Udtrykket „contemporain“ blev herefter et Stikord
-i Messen og var os ofte til stor Morskab.
-
-Medens vi fortabte os i Beundring over Amerikas Helt, er det vist, at
-Bolivar med kun liden Velvillie saae det franske Admiralsflag vaie paa
-Churillos’s Rhed i saa kort Afstand fra den af ham beleirede Fæstning.
-Øiemedet med Hertugen af Angoulèmes nylig afsluttede Felttog i Spanien
-havde jo været at befæste den spanske Throne og at underkue de liberale
-Bevægelser i dette Land; hvor rimeligt var det da ikke at antage, at
-Rodil af os maatte kunne vente Understøttelse, og at vi af al Magt vilde
-bestræbe os for at styrke hans Stilling. Hertil kom endnu Mr. Gallois’s
-Hvalfisk. Kunde man tænke sig, at Trankogeri alene i henved et Par
-Maaneder skulde have bragt en fransk Orlogsmand til at søge Ankerplads
-ved San Lorenzo, saagodtsom umiddelbart i Callaos Nærhed. Andre Øiemed
-maatte ganske naturlig antages at ligge til Grund herfor, og det
-Rimeligste var da, at „l’Arriège“ under sit Ophold havde havt det Hverv
-fra Søsiden at forsyne Callao med Proviant, hvorved Fæstningen vilde
-blive istand til at forlænge sit Forsvar. Disse og lignende Betragtninger
-gjorde, at man saae os med onde Øine, og det var under Indtrykket af
-denne Stemning, at den officielle Visit hos Don Simon skulde gaae for sig.
-
-Overeensstemmende med fransk Opfattelse og med egen Tilbøielighed var det
-Admiralens Ønske at give dette Besøg en vis éclat; Skibschef, Adjutanter
-og flere af Fregattens Officerer bleve altsaa udseete til at danne et
-talrigt Følge, og med Glæde modtog jeg Admiralens Tilbud om at udgjøre
-en Deel af dette. I fuld Pragt, Admiralen i Spidsen, stege vi tilhest
-den berammede Dags Morgen, og efter et Par Timers Ridt ad de støvede
-Veie indtraf vi i Santa Magdalena, Libertadorens Hovedquarteer. Vi bleve
-førte ind i en Modtagelsessalon, højst tarvelig møbleret. Med megen
-tilsyneladende Venlighed modtoges Admiralen af Don Simon, som med ham tog
-Plads i en Sofa, medens vi Andre fik anviist Stole, der vare stillede i
-en Halvkreds, saa at ethvert Ord kunde høres, der blev vexlet imellem Don
-Simon og vor Commanderende.
-
-Bolivar var iført en blaa Uniform med noget Guldbroderi. Udenpaa snevre
-Pantalons bar han et Par mægtige Støvler, der naaede ham heelt op over
-Knæene, og tydelig saae man paa ham, at den militaire Retning var den
-fremherskende. Han var af middelmaadig Høide, meget mager og temmelig
-spinkel af Legemsbygning. Det store, sorte Mundskjæg, der ligesom hans
-rigelige Haarvæxt begyndte at blive isprængt med Graat, gav ham et
-martialsk Udseende, der stod i skærende Modsætning til hans svage Stemme
-og hans uanseelige Figur. Det indfaldne Ansigt, mørkt og forbrændt af
-Solen, vidnede om de Strabadser, han havde undergaaet, medens den høie
-Pande og det Alvorlige i hans Væsen indgød Ærefrygt og bragte En til
-uvilkaarlig at bøje sig for ham, uagtet hans Fremtræden hverken havde
-noget Anmassende eller Bydende ved sig. Man — eller idetmindste jeg
-— saae i ham den store Mand, og i enhver Henseende opfyldte han de
-Forventninger, som jeg, efter mangehaande Beskrivelser, havde gjort mig
-om ham.
-
-Admiral Rosamel var en fuldstændig Modsætning til Don Simon. Han var en
-smuk Mand i Ordets almindelige Betydning, stor og kraftig, rødmusset,
-smilende og fuld af Higen efter at gjøre sin Person gjældende. Med høie
-Ideer om sig selv vare hans Evner ikke destomindre som tidligere udtalt
-ikkun ringe, og det var forgjæves, at han ved Overholdelse af Former og
-ved imponerende Optræden søgte at dække sin Ubetydelighed i aandelig
-Henseende.
-
-Imellem disse to Mænd blev nu i Sofaen indledet en Samtale, der først
-drejede sig om de i Peru bosatte Franskmænd, samt om det franske Hofs
-Neutralitet ligeoverfor den Frihedsbevægelse, der gjorde sig gjældende
-i Sydamerika. Bolivar talte Fransk med Lethed, saa at Sproget ikke
-lagde nogensomhelst Hindring iveien. Derefter ledede Bolivar Samtalen
-hen paa Napoleon, et Emne, der ved de Tider var en kilden Sag for en
-fransk Admiral at behandle. Bolivar meente, at de Engelske havde lidt
-et stort Tab ved Napoleons Død, da den Omstændighed, at han var i dette
-Lands Magt, var tilstrækkelig til at holde hele Europa i Tømme. Han
-efterlader sig store Minder, sagde Libertadoren, og han var vis paa,
-at alle Franskmænd tilbade ham i deres Hjerte. Det var synligt, at
-Admiralen blev mere og mere ømfindtlig ved den Vending, som Don Simon
-havde givet Samtalen. Med Salvelse, beregnet paa at gjøre Indtryk paa
-de mange tilstedeværende Vidner, forsikrede han, at enhver Franskmand
-nærede uskrømtet Kjærlighed og Hengivenhed for Ludvig den 18de og det
-Bourbonske Dynasti. „Da er jeg dog vis paa“, meente Bolivar, idet et
-halv ondskabsfuldt Smiil gik over hans Ansigt, „at, dersom Hertugen af
-Reichstadt i dette Øieblik viste sig i Frankrig, vilde hele Nationen
-juble og samle sig som een Mand om den store Keisers Søn.“ Mere og mere
-steg Blodet Admiralen til Hovedet. Afbryde Samtalen og derved stille sig
-i fjendtligt Forhold til Præsidenten turde han ikke; han sad som paa
-Gløder og mumlede nogle Ord om Loyalitet, om Elskelighed hos Frankrigs
-Souverain og deslige. Det var imidlertid, som om Ordene skulde kvæle
-ham, rød var han, som om Hovedet skulde sprænges, og, da Bolivar endnu
-ved et Par Yttringer havde bragt Admiralen til end yderligere at tabe
-Besindelsen, bad han denne om at forestille ham de tilstedeværende
-Officerer. Chefen var naturligviis den Første i Rækken. Man skulde have
-troet, at denne Gjerning vilde være en Lettelse for Admiralen; men han
-var saa betagen, at al Besindelse var borte. „Det er Mr. Ra—“, stammede
-han, „nei, Mr. Ro—“ — i sin Forvirring havde han glemt sin Skibschefs
-Navn. Nu var det Chefen, hvem Blodet foer til Hovedet: man saae, hvor
-Arrigheden kom over ham, og indigneret nævnte han sig som Mr. Bazoche,
-commandant la frégate de S. M. la _Marie Thérèse_. Bolivar gav ham
-Haanden, sagde ham nogle venlige Ord, og det gik derpaa til den Næste i
-Rækken, Mr. Cazy, Admiralens første Adjutant. Eiheller dennes Navn var
-Admiralen istand til at gjøre Rede for, Cazy maatte nævne sig selv, og,
-da det nu var gaaet saa galt, forestillede Admiralen os Øvrige en bloc
-som tjenstgjørende Officerer ombord i Fregatten. Det forekom mig, at et
-særegent Træk atter gik over Don Simons alvorlige Ansigt. Med udsøgt
-Venlighed begav han sig hen til enhver af de tilstedeværende Officerer
-for at spørge os om vort Navn og om vor Stilling ombord. Paa Navnene
-især syntes han at lægge Vægt, og til enhver af os henvendte han nogle
-velvillige Yttringer, der endmere fremhævede vor Admirals aandelige
-Ubehjælpsomhed. Som klædt i dansk Stadsmundering, altsaa noget afvigende
-fra de andre Officerer, forespurgte han sig om Grunden hertil, og, da
-han erfoer, at jeg tilhørte den danske Marine, gav dette Anledning til,
-at han henvendte til mig nogle høist smigrende Ord om mit Fædreland. Han
-tog os Alle i Haanden, og efter henved en Times Forløb var Audientsen
-tilende. Aldrig har jeg seet den overlegne Aands Magt træde skarpere frem
-end under dette Møde.
-
-
-
-
-Fest hos el Senior Reglos for el Libertador.
-
-
-Naturligviis blev der i Lima ved denne Tid givet Fester af enhver Art til
-Ære for Don Simon, Landets Befrier. Flere af disse Fester, blandt andre
-hos en Hr. Reglos, rig Kjøbmand fra Buenos Ayres, var jeg saa heldig at
-bivaane. Den Luxus, som jeg ved slige Leiligheder forefandt, var mig
-paafaldende, og navnlig erindrer jeg, at, da Soupéen hos Hr. Reglos var
-anrettet, og Dørene til Spisesalen bleve aabnede, overraskedes jeg ved
-at see det lange Bord, bugnende under Vægten af kostbare Sølvsager,
-istedenfor Borddug, at være dækket med skarlagenrødt Klæde. Indtrykket
-var glimrende. Opdækningen vakte ikke alene min, men Alles Beundring.
-
-Det er en Selvfølge, at jeg hilste paa Don Simon, men lige saa naturligt
-er det, at jeg kun efter tilfældig Meddelelse er bleven i Stand til at
-gjengive en Samtale, som samme Aften — April 1825 — fandt Sted imellem
-ham og en høitstaaende Officeer, hvilken Samtales Indhold jeg dengang,
-som historisk mærkelig, fandt mig tilskyndet til at nedskrive. Efterat
-Libertadoren først temmelig udførlig havde omtalt Amerikas Anliggender
-for denne Officeer, vedblev han, idet han gik over til at omtale sine
-Fremtidsplaner: „Imorgen reiser jeg herfra for at gjøre mig bekjendt
-med den sydlige Deel af Peru; derefter gaaer jeg til Potosi, hvor jeg
-haaber at ville være i Stand til at dæmpe de der herskende Uroligheder.
-Omtrent i Juli Maaned vil jeg altsaa være her tilbage, og, hvor kjæk en
-Mand Rodil end er, vil han ikke kunne holde sig i Callao synderlig længer
-som Følge af Mangel paa Levnetsmidler. Jeg haaber altsaa, at man snart
-vil kunne faae Ende paa denne ødelæggende Krig, og at Amerikas Frihed
-og Uafhængighed da vil være grundlagt for stedse. Dette er mine Ønskers
-Maal. Naar dette er opnaaet, trækker jeg mig tilbage fra den Skueplads,
-paa hvilken jeg hidtil har virket, og er det da mit Ønske at kunne
-tilbringe Resten af mine Dage i Paris.“
-
-Bolivar var dengang paa Højdepunctet af sin Storhed. Han havde reist
-Forsvarsbanneret i sit Land, og under hans Ledelse var det lykkedes
-at afkaste det trykkende og forhadte spanske Aag. Han var Republiken
-Columbiens Præsident, Perus Befrier, og Alt bøiede sig for hans overlegne
-Aand og Dygtighed. I een Retning viste det sig imidlertid, at han havde
-været for sangvinsk; i 16 Maaneder forsvarede Rodil sig heltemodig i sin
-Fæstning, bestandig haabende paa Undsætning fra det sygnende Fædreland.
-Callao blev efterhaanden, efterat saavel Veracruz som St. Juan de
-Ulloa vare faldne, den sidste Rest af Spaniens Storhed og Magt paa det
-amerikanske Fastland, og med det spanske Flag paa Callaos Taarne svandt
-Resultaterne af Cortez’ og Pizarro’s eventyrlige Heltebedrifter.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Otte Aar senere var jeg i St. Thomas som Næstcommanderende ombord
-i Briggen „_Allart_“. En Dag kom jeg ind i et af St. Thomas’ store
-Vareoplag for at tale med Eieren, Mr. Thompson. Denne var netop
-beskjæftiget med nogle Kunder, og ved at see mig om i Magasinet faldt
-mine Øine paa en Bunke Tallerkener, prydede i Midten med et Billed,
-omkring hvilket der stod: „Governor-General Peter von Scholten“. Jeg
-betragtede Portraitet, da Mr. Thompson kom til, og yttrede min Forundring
-over den ringe Lighed, som fandtes imellem dette og Originalen. Mr.
-Thompson maatte indrømme, at Ligheden ikke var stor. „Men aldrig“,
-bemærkede jeg, „har General Scholten havt den store sorte Knevelsbart,
-eiheller den rige, sorte Haarvæxt, som man her har givet ham“. „Atter
-uheldigt“, tilstod Mr. Thompson; „og den blaa Mundering med Guldbroderi“,
-udbrød jeg videre, „men ingensinde har jo General Scholten havt nogen
-saadan.“ I al Fortrolighed meddeelte Mr. Thompson mig nu, at Billedet
-oprindelig var et Portrait af Don Simon Bolivar ved den Tid, da han
-var paa sin Lykkes Tinde. „Han er nu gaaet af Mode,“ fortsatte han,
-„og Tallerkenerne fandt ikke mere nogen Afsætning; jeg fandt da paa at
-lade anbringe Omskriften: Governor-General Peter von Scholten, og de
-gaae nu af som varmt Brød; Negerne ville alle kjøbe dem og glæde sig
-ved at komme i Besiddelse af et Billed af „Massa Peter“, deres kjære
-General-Gouverneur.“
-
-Tiderne ere omskiftelige!
-
-
-
-
-Sælhundejagt.
-
-
-En af Fregattens Officerer var bleven afsendt paa en Baade-Expedition
-til en Ø, beliggende temmelig langt fra Skibet. Paa Tilbageveien kom
-han forbi en Klippe, høi og steil, men hvis ene Side dannede en jævn
-Skraaplan, der strakte sig lige ned til Søen. Paa denne glatte Flade
-havde leiret sig Sælhunde i utallig Mængde. Klippen lod til at have været
-Tilflugtssted for disse Dyr i Aarhundreder; de solede sig i al Rolighed
-og lode sig næppe engang forstyrre af det tæt forbiroende Fartøi.
-
-Ved Tilbagekomsten ombord blev denne Klippe naturligviis Gjenstand for
-Omtale. Vel var Klippen nogle Miil borte, men Fristelsen var ikke til at
-modstaae, og endeel af Fregattens Officerer besluttede at tage derhen den
-paafølgende Dag for at skyde Sælhunde.
-
-Man henvendte sig til Chefen om Fartøi; naturligviis var Intet herfor
-iveien. Da man meddeelte ham, hvad den hjemvendte Officeer havde
-berettet, samt Hensigten med vor paatænkte Udflugt, blev han henrykt.
-Det vilde blive storartet, meente han, Ideen var ypperlig, og D’Hrr.
-Officerer vilde da vel ikke have noget imod, at han selv deeltog i
-Jagtpartiet.
-
-Det Hele antog nu strax et mere storslaaet Præg. Officeren, der havde
-fortalt om Sælhundenes Tilstedeværelse, maatte personlig afgive Beretning
-til Capitain Bazoche om, hvorledes Forholdene vare; eet Fartøi, meente
-Chefen, vilde ikke være tilstrækkeligt; med to eller tre vilde man kunne
-love sig et langt større Udbytte; Officererne, foreslog han, burde være
-forsynede med Geværer, Folkene derimod skulde bevæbnes med Baadshager,
-men dog fremfor Alt med Knipler; thi man havde sagt ham, at den bedste
-Maade, paa hvilken man kunde nedslaae Sælhunde, var ved at give dem et
-Kølleslag over Næsen. Tømmermændene bleve altsaa satte igang med at
-forfærdige Knipler, Ordre til Fartøierne bleve givne, og i stor Stiil
-blev Alt forberedt til den omfattende Plans Iværksættelse.
-
-Samtalen om Aftenen gik i naturhistorisk Retning; den dreiede sig om
-Robbefangst, om Sælhunde, samt om hvormange af disse man kunde antage,
-at der den næste Dag vilde falde i vor Vold. Chefen havde vidtgaaende
-Planer angaaende Skindene, dog endnu større Forventning nærede han med
-Hensyn til, hvad der vilde kunne udbringes af Spækket. Vel vilde det være
-forbundet med endeel Uleilighed at udsmelte Trannen, men Gallois, hvis
-Expedition han forøvrigt ikke gik ind paa at omtale, havde jo udført et
-langt mere omfattende Foretagende i den Retning. Stort Udbytte vilde
-ganske sikkert kunne indvindes, og muligt endog, at man ved Trannens
-Realisation vilde kunne anskaffe til hver Mand af Besætningen et Par
-hvide Lærreds Buxer.
-
-Næste Morgen kom, og Forventningerne vare paa ingen Maade formindskede.
-Klokken 5 laae tre Fartøier beredte; Alt var i Orden; nødvendig Proviant
-var ombord, og rigelig vare Fartøierne forsynede med de befalede
-Angrebsvaaben. Man satte fra Borde, og, da vi henad Formiddagen naaede
-Klippen, blev denne nøiagtig recognosceret. Sælhundene laae der, rolig
-og trygt, vistnok i Tusindviis. Skraaplanen, paa hvilken de vare
-leirede, havde Form af en Trekant, med Basis lige nede ved Havet. Paa
-den slimede Flade laae Dyrene sammenpakkede, det syntes endog som i
-Lag ovenpaa hinanden, og Alt viste sig saaledes at være i høieste Grad
-tilfredsstillende paa en forfærdelig Stank nær, naar man fra den læ Side
-nærmede sig Klippen. Baadene bleve samlede, der blev holdt Raad, og efter
-Chefens Anviisning blev nu en systematisk Plan lagt, angaaende hvorledes
-Angrebet skulde gaae for sig.
-
-Det bestemtes, at man skulde lande paa begge Sider af Klippen, noget
-bagved den Skraaning, paa hvilken Sælhundene vare leirede. Man skulde
-kravle op, Officererne i Spidsen, indtil man var naaet op til henad
-Klippens halve Høide. Naar dette var skeet, skulde man paa givet Signal
-trænge ind i lige Linie fra begge Sider og saaledes afskære den hele
-Trekant af de øverst liggende Sælhunde; Blodbadet skulde her begynde, men
-man skulde ikke rette noget særligt Angreb imod Sælhundene nedenfor den
-angivne Linie, hvorimod den hele Masse ovenfor denne skulde angribes
-med kraft, og, da Dyrene vilde være fuldstændig afskaarne, maatte de
-ufeilbarlig alle blive vort Bytte.
-
-Man skred til Værket. Mandskabet var mulig endnu mere kamplystent end
-Officererne, og efter endeel Vanskelighed ved at finde en Landingsplads
-under den temmelig stærke Dønning, som altid findes paa disse Kyster,
-kom man endelig iland, dog meget længer fjærnet fra champ de bataille,
-end man oprindelig havde tænkt sig. Iland kom man imidlertid, og nu
-begyndte Klavringen op ad den ujævne Klippe. Næppe noget Ord blev vexlet;
-med spændt Opmærksomhed lyttede man efter enhver Lyd, der kunde tyde
-paa Bevægelse blandt Sælhunde-Massen, og næsten var det lykkedes os at
-naae vort Maal, da der med eet hørtes en Buldren, blandet med Skrigen
-og Raaben af Mennesker, som vare disse stedte i Livsfare. Skyndsomst
-søgte vi naturligviis hen til Plateauet og kom her netop tidsnok til
-at see de sidste Sælhunde rulle sig ud i Vandet. Plateauet var tomt,
-Sælhundene vare borte, hvorimod der nede i Vandet saaes flere af vore
-Folk, der øiensynlig vare i Fare for at drukne. At svømme er en temmelig
-sjelden Færdighed hos franske Mandskaber, der ofte recruteres heelt
-inde i Landet, og noget ganske Andet blev der for os at tænke paa end
-at skyde Sælhunde. Matroser og Sælhunde vare dertil saaledes blandede
-imellem hverandre udenfor Klippen, at man vel maatte have vogtet sig for
-at løsne noget Skud, og fra vort ophøiede Standpunct saae vi med Spænding
-Fartøierne ile de Forulykkede tilhjælp, der hverken lode det mangle paa
-Raaben eller paa Skrig i den Nød, hvori de vare stedte.
-
-Heldigviis lykkedes det at faae dem Alle fiskede op, og, efterat det
-hele Selskab atter var kommet i Fartøierne, og det første Indtryk af
-Skuffelse nogenledes havde sat sig, begyndte man efterhaanden at søge at
-komme til Klarhed om, hvorledes det egentlig kunde være gaaet til, at de
-efterstræbte Sælhunde, der ved vor Nærmelse syntes at være saa trygge,
-som om de paa deres Leie skulde sove til Dommedag, saa pludselig vare
-blevne opskræmmede og istedenfor at blive vort Bytte, tværtimod nær havde
-taget Livet af deres Angribere.
-
-Det viste sig da, at det bageste Mandskab i Colonnen, altsom vi
-møisommeligen kravlede op ad Klippen, ikke havde været istand til at
-tæmme sin Utaalmodighed. Istedenfor at oppebie det aftalte Signal,
-da den samlede Manøvre skulde gaae for sig, vare Folkene i deres
-blinde Iver blevne forledede til fra den ene Side at gjøre et Indhug i
-Sælhunde-Massen. I fuld Tro til, at det vilde være en let Sag at gjøre
-det af med Dyrene, vare de stormede ind blandt disse; men her vare
-de komne ind paa et saa glat og slibrigt Terrain, at de under deres
-Anstrengelser med Baadshager og Køller havde mistet Fodfæste. De nærmeste
-Dyr havde imidlertid mærket, at der var Fare paafærde, en særegen Lyd,
-som en Slags Grynten eller Gjøen, havde gjenlydt over hele Klippen, og i
-et Nu begyndte den hele Masse, ligefra Toppen og nedefter, at sætte sig i
-en rullende Bevægelse. Folkene vare tumlede overende, med Sælhunde over
-sig og med Sælhunde under sig vare de blevne rullede afsted, indtil de
-plumpede i Vandet, og, da vi naaede Plateauet, var Alt forsvundet. Kun i
-Havet, lige nedenfor Klippen, var der endnu en Rest af Sælhunde at see;
-ogsaa disse forsvandt, og hermed var Sælhundejagten tilende. Ikke en
-eneste Sælhund blev Dagens Udbytte.
-
-At de Iltre blandt Mandskabet, hvem denne haarde Skuffelse maatte
-tilskrives, nær selv havde tilsat Livet, maa Chefen have anseet for
-tilstrækkelig Straf og som praktisk Advarsel om, ikke for Fremtiden at
-fravige en given Ordre. Vist er det, at intet ondt Ord blev rettet imod
-dem. Ned ad Klippen vare de blevne rullede i Dynd og Sliim, og i den Grad
-vare deres Klæder blevne gjennemtrængte, at end ikke det derpaa følgende
-Bad var istand til at frigjøre dem for den Stank, der klæbede ved dem.
-Der maatte endnu en extra Spuling til, før man kunde komme dem nær.
-
-Mr. Bazoche var forstemt, da han kom ombord; han har vistnok tænkt paa
-det gamle Ordsprog, at man ikke bør sælge Bjørnens Skind, før man har
-fældet Dyret.
-
-
-
-
-Besøg i Danmark.
-
-
-I December 1825 forlod Fregatten „_Marie-Thérèse_“ Valparaiso, og efter
-53 Dages Reise ankrede vi paa Rio-Janeiros Rhed. Her forblev Fregatten
-til Ankers i flere Maaneder, og, da det lod sig forudsee, at denne
-Stilleliggen endnu vilde vedvare i lang Tid, opnaaede jeg Admiralens
-Tilladelse til med Briggen „_Alacrity_“, der overførte en fransk Diplomat
-til Frankrig, at vende tilbage til Europa.
-
-I October 1826, altsaa netop tre Aar efterat jeg havde forladt Danmark,
-ankom vi til Rochefort.
-
-Efter et kort Ophold i Bordeaux begav jeg mig til Paris, og, da det alt
-forlængst havde været mit Ønske at aflægge et Besøg i Fædrelandet, var
-jeg saa heldig ved Velynderes Medvirkning at opnaae Tilsagn om, at jeg
-ved min Tilbagekomst atter kunde gjøre mig Haab om at blive gjenoptagen
-til Tjeneste ombord i franske Skibe.
-
-Midt i December, efter en anstrengende Landrejse, under hvilken jeg
-blandt Andet med den almindelige Postbefordring tilbragte 35 Timer paa
-Veien fra Altona til Kiel, ankom jeg til Kjøbenhavn, og stor var min
-Glæde ved efter saa lang Tids Forløb paany at betræde dansk Grund og
-atter befinde mig blandt Slægt og Venner.
-
-       *       *       *       *       *
-
-I Begyndelsen at Mai 1827 afgik Orlogsbriggen „St. _Jan_“ til Vestindien.
-Briggen havde Ordre til at anløbe Falmouth for derfra at overføre Øernes
-General-Gouverneur — Gen. Scholten — til St. Croix, og, da der saaledes
-tilbød sig en gunstig Leilighed for mig til at gjøre mig bekjendt med de
-engelske Havne langs Canalen, opnaaede jeg Admiralitetets Tilladelse til
-som Passageer at afgaae med Briggen til England.
-
-Begyndelsen af dette Togt var i en særlig Grad uheldig. Faa Timer efterat
-vi havde forladt Kjøbenhavn, blev Chefen, Capt. Schultz, syg og maatte
-indlægges paa Hospitalet ved Ankomsten til Helsingør. Capt. Thomsen
-blev beordret til at overtage Commandoen i hans Sted; men næppe vare vi
-komne Sundet ud, før Briggens Næstcommanderende, Lieutn. Bille, blev
-saa stærkt angreben af Rosen i Ansigtet, at han i længere Tid maatte
-forblive indespærret i sit Lukaf. Ogsaa Briggens yngste Officeer, Lieutn.
-C. Krieger, blev syg, saa at mit Tilbud om at dele Tjeneste med den
-eneste tiloversblevne Officeer af Briggens Besætning blev modtaget med
-Paaskjønnelse.
-
-Efter en lang og kjedelig Fart over Nordsøen naaede vi Portsmouth,
-hvorfra Depecher fra Udenrigsministeriet skulde afsendes til London.
-Opholdet blev kun kort, men var nær blevet skjæbnesvangert, da Lodsen
-under Udseilingen satte os paa Grund under høist mislige Omstændigheder.
-Det blæste en torebet Mærsseilskuling, og i tre Qvarteer huggede
-Briggen saa voldsomt imod Grunden, at der var overhængende Fare for,
-at Reparation i Dok og deraf følgende Forhaling af Reisen vilde blive
-nødvendig. Briggen holdt imidlertid, og det stigende Vande bragte os
-atter flot, hvorefter vi et Par Dage senere ankrede ved Falmouth. Her
-tog jeg Passage i et Dampskib, der anløb Dartmouth, tilbragte nogle Dage
-i Plymouth, besøgte Weymouth og Portsmouth, hvorfra jeg med en fransk
-Æggehandler, eller vel snarere et Smuglerfartøj, gik over Canalen til
-Cherbourg. — Over Havre og Rouen gik Rejsen derfra videre til Paris.
-
-Under mit Ophold i Danmark var det lykkedes mig ved General Bülows
-Indflydelse at opnaae Premierlieutenants-Charakteer. Ved Ankomsten
-til Paris gik mine Bestræbelser ud paa at bringe det franske
-Marineministerium til at godkjende denne Forfremmelse, og blandt dem, til
-hvem jeg henvendte mig i denne Anledning, var ogsaa Admiral Missiessy,
-tidligere Høistcommanderende over Flaaden ved Antwerpen, og hvis Commando
-min Fader altsaa i flere Aar havde været underlagt. Admiralen var i
-høieste Grad forekommende imod mig; med stor Redebonhed lovede han at
-skulle tage sig af Sagen og tilføiede under Samtalens Løb, at han ikke
-skulde undlade ligeoverfor Ministeren at fremhæve min Tjeneste i sin Tid
-paa Scheldeflaaden. Den velmenende Admiral gjorde sig næppe Rede for, at
-denne Tjeneste indskrænkede sig til, at jeg i nogle Maaneder som sex Aars
-Purk havde opholdt mig hos min Fader ombord i hans Flagskib Linieskibet
-„_Pultusk_“, førend min Fader satte mig i Huset hos en Søster af sig inde
-i Vogeserne.
-
-Naturligviis er det mig ubekjendt, hvorvidt den ovenberørte Tjeneste
-lagde nogen afgjørende Lod i Vægtskaalen til min Fordeel; men vist er
-det, at jeg faa Dage efter modtog Ordre at begive mig til Toulon, for
-der som lieutenant de vaisseau at tiltræde Tjeneste ombord i et af de
-Orlogsskibe, som ved den Tid vare under Udrustning for at afgaae til
-Levanten.
-
-23 Aar gammel fandt jeg mig altsaa betroet Commando som Qvarteerchef i
-et Linieskib og blev samtidig dermed stillet lige i Grad med Capitain i
-Hæren, ifølge de for den franske Krigstjeneste gjældende Love.
-
-Belært af tidligere Erfaring forespurgte jeg mig i Marineministeriet
-om det Tidspunct, da de anførte Skibe kunde antages at ville afgaae
-til deres Bestemmelse. Man svarede, at det hermed havde temmelig lange
-Udsigter, og at der i ethvert Tilfælde ikke var Anledning for mig til at
-paaskynde min Reise. Jeg gav mig altsaa god Tid, reiste til Montpellier
-for at besøge en Kammerat fra „_Marie-Thérèse_“, besøgte senere i
-det storartede Marked i Beaucaire, hvis Betydning i vore Dage vistnok
-betydelig er aftagen, og ankom om Morgenen den 30te Juli til Toulon,
-hvor jeg naturligviis strax meldte mig til vedkommende Øvrighed — le
-Major-Général. Modtagelsen fra dennes Side var imidlertid langt fra at
-være venlig. Der var ankommen telegraphisk Ordre fra Paris, meddeelte
-han mig, til at paaskynde Skibenes Udrustning til Levanten og snarest
-muligt at afsende dem til deres Bestemmelse; man havde alt i længere Tid
-ventet mig, „og, var De ikke ankommen nu“, fortsatte han, „vilde en anden
-Officeer være bleven commanderet til at træde i Deres Sted. — Naar vil De
-være istand til at tiltræde Tjeneste ombord“? — „Om to Timer“ — svarede
-jeg, og en Time efter modtog jeg Ordre til i Henhold til Bestemmelse fra
-Marineministeriet som lieutenant de vaisseau at træde til Tjeneste ombord
-i 74 Kanonskibet „_Scipio_“, der laa seilklart paa Rheden. — Inden Middag
-havde jeg meldt mig til Tjeneste i Skibet, og den paafølgende Dag, 31te
-Juli 1827, afgik vi til de græske Farvande.
-
-
-
-
-Linieskibet „Scipio“.
-
-
-Linieskibet „_Scipio_“ blev commanderet af Mr. le Baron Milius, capitaine
-de vaisseau. Denne Officeer havde en kun lidet tiltalende Fortid. Under
-det første Keiserdømme havde han været Chef for Fregatten „_Didon_“, der
-efter en ubetydelig Fegtning blev erobret af en engelsk Fregat, som det
-hed sig, fordi Misfornøielsen ombord var saa stor, at Mandskabet foretrak
-at komme i et engelsk Fangeskib, fremfor at blive under Baron Milius’
-Commando. „_Didon_“ løsnede kun faa Skud; istedenfor at ansætte Kuglerne
-for Kanonerne, kastede Laderne dem overbord, og hverken med Trusler eller
-med Bønner var Mandskabet at formaae til at gjøre Modstand. Milius blev
-senere udvexlet, kom til Paris og fremstillede sig ved en almindelig
-Audients i Tuilerierne. Han var stor, af et imponerende Ydre og tiltrak
-sig Keiserens Opmærksomhed. Da Keiseren paa Forespørgsel erfoer, at det
-var Capt. Milius, gik han hen til ham med de Ord: „Det er dristigt af
-Dem at fremstille Dem her for mig: De har overgivet en af mine smukkeste
-Fregatter; forføi Dem bort og viis Dem ikke mere for mine Øine!“ Faa Dage
-efter havde han sin Afsked. Activitet og Dygtighed kunde imidlertid ikke
-frakjendes Baron Milius. Man havde disse Egenskaber behov, og Milius blev
-senere ansat i den italienske Marine, hvor han som Værftchef i Venedig
-saa at sige skabte den stærke Flaadeafdeling i det adriatiske Hav, som
-forefandtes ved Keiserdømmets Fald.
-
-Mr. Milius besad mange af de Egenskaber, der danne en udmærket Mand;
-kun var han aldeles blottet for den Gave at behandle Undergivne. I sit
-Fag stod han tilbage for Faa, kun var han Sømand paa anden Maade, end
-dette opfattedes af den yngre Generation; han hang ved gamle Skikke
-og Sædvaner med en forunderlig Haardnakkenhed, lod haant om ethvert
-Fremskridt, der var blevet gjort i de sidste femten eller tyve Aar, siden
-han sidst var tilsøes, og saae som Følge heraf ned med Ringeagt paa alle
-Officerer fra en nyere Tid, paa hvilken Foragt han saavist ikke ved nogen
-Leilighed lagde Dølgsmaal. Saarende ved enhver Leilighed saavel i Mine
-som i Adfærd, bestandig misfornøiet, heftig, opfarende, rastløs, jog han
-Officerer og Mandskab fra et Arbeide til et andet, uden System, alene
-tilskyndet af Øieblikkets Indskydelse, og i sin blinde Iver lykkedes
-det ham saa aldeles at desorganisere og demoralisere det ombordværende
-Mandskab, at dette tilsidst, efterat jeg havde forladt Skibet, bragtes
-til Oprør, og at 37 Mand af Besætningen ved Krigsret bleve dømte til
-haarde eller infamerende Straffe.
-
-Saaledes var Mr. Milius. Ved hans Side stod som Næstcommanderende Mr.
-Durbec, capitaine de frégate, Provençaler, der talte Ondt til Chefen om
-Officererne og ligeoverfor Officererne gav sit onde Lune Luft angaaende
-Chefens Befalinger. Dette kunde naturligviis ikke bidrage til at bringe
-større Fordragelighed tilveie, og „_Scipio_“ vilde have været et Helvede,
-dersom Livet i Officeersmessen ikke havde dannet en Modsætning til al
-den Ufred og Misfornøielse, der gjorde sig gjældende udenfor dens Kreds.
-Et Aar var jeg ombord i „_Scipio_“; dets Togt var lærerigt, dog mest
-i negativ Retning ved at vise, hvorledes Tingene ikke skulde være —
-behageligt blev det aldrig.
-
-
-
-
-Ombordragning.
-
-
-Efterat den forenede fransk-engelsk-russiske Escadre, 11 Linieskibe og
-endeel Fregatter stærk, en Tidlang havde krydset udenfor Navarino, i
-hvilken Havn den tyrkisk-ægyptiske Flaade havde samlet sig, stod Admiral
-Rigny med underhavende Skibe i September 1827 østefter. Styrken, der
-var ham underlagt, bestod af fire Linieskibe: „_Breslau_“, „_Trident_“,
-„_Provence_“ og „_Scipio_“, Fregatten „_Syrêne_“, hvorombord Admiralen
-havde sit Flag, tre andre Fregatter samt endeel mindre Fartøier. Den 30te
-September om Aftenen vare vi komne op under Cerigo, Vinden var skral,
-og til Escadren blev gjort Signal til at gjøre sit Bedste for at krydse
-østefter i det snevre Farvand imellem Øen Cerigo og Servi. Jeg havde
-Første-Vagt. Det var just ikke nogen let Sag under Krydsningen at undgaae
-Escadrens andre Skibe, naar disse over den modsatte Boug kom staaende
-ind imod os. Der var fra Tid til anden Anledning, som Franskmanden
-siger, „de faire des cheveux gris“; men efterat den combinerede Flaade i
-August og September havde ligget samlet og sammenpakket udfor Navarino,
-vare vi efterhaanden blevne vante til at gaae fri af hinanden under
-vanskelige Omstændigheder, og med en smuk Brise af OSO. fortsattes
-Krydsningen Natten igjennem.
-
-Afløst fra min Vagt var jeg ved Midnat kommen tilkois, da jeg omtrent
-Kl. 2 blev vakt ved et forfærdeligt Stød. Min første Tanke var, at
-man havde løbet Skibet paa Land. I største Skynding kommer jeg op paa
-Dækket og skimter da lige for Agtertrappen en umaadelig stor, mørk
-Masse, der under forfærdelig Bragen og Larmen borttager Alt, hvormed
-den kommer i Berørelse, knuser Røster, Udenbords-Varerundholter, og
-Jolleboms-Fartøier, vælter Skandsekanoner, efterladende, hvad jeg senere
-fandt at være en Botelur, stikkende ind igjennem en af Kanonportene,
-altsom den langsomt og majestætisk sakker agterud. Forstyrrelsen paa
-Dækket var næppe til at beskrive. Alle skrege og raabte i Munden paa
-hverandre, man troede, at Skibet skulde synke, og, da der ikke gaves
-nogen ordentlig Commando i Skibet, løb man om imellem hinanden uden Maal
-eller Øiemed.
-
-Baron Milius var imidlertid kommen paa Dækket. Ved slige fremtrædende
-Leiligheder benyttede han en „Sprach-Trompet“, en Raaber, fem Fod lang,
-der havde sin Plads oppe paa Hytten, og som han holdt for Munden med
-begge Hænder. Denne Sprach-Trompet maatte nu gjøre Nytte, og, havde
-Skraal og Forstyrrelse hidtil været almindelig, saa blev Spectaklet nu om
-muligt endnu værre. Noget Lignende har jeg aldrig oplevet ombord: Man
-maa have tjent under Provençalere for at kunne gjøre sig et Begreb om,
-hvad de i Retning af Skrig og Skraal kunne præstere.
-
-Saameget fik vi at vide, at det var Linieskibet „_Provence_“, der var
-løbet paa os. Der blev gjort Signal for Ulempe. Admiralen kom ned til os,
-og beundre maatte man, hvorledes „_Syrêne_“ i den mørke Nat, ikkun fra
-Tid til anden oplyst ved Blinkfyr og Raketter, manøvrerede omkring os paa
-Praieraabs Afstand for at erfare, hvad der var paafærde. Vor Stormast var
-knækket omtrent 20 Fod over Dækket. Toppen stod vel endnu; men Reisningen
-heldede i en Vinkel af 10 til 15 Grader bagbord over, truende hvert
-Øieblik med at styrte ned. Belyst ved Blinket af Blaalys og de opsendte
-Raketter saae det Hele høist farligt ud.
-
-Naturligviis bleve Seilene paa Storreisningen med Forsigtighed opgivne,
-Skaaler bleve paalagte Stormasten, saa godt som dette lod sig gjøre,
-og Storseilet blev beslaaet. Man saae nu, at Reisningen syntes at
-ville blive staaende, og Folk bleve sendte tilveirs for at beslaae
-Storemærsseil. Under al den Uorden ombord medtog dette en forfærdelig
-lang Tid. Der blev raabt om at hale op, snart i et Givtoug, snart i en
-Gaarding, men Ingen hørte efter, og i Mørket syntes Underofficerer og
-Mandskab at være lige forvildede. „Hal op i Storemærse-Buggaarding!“ lød
-det fra Veiret, — forgjæves; „Hal op i Mærse-Buggaarding!“ lød det paany,
-men lige meget hjalp det, og efter endeel Gjentagelser i forskjellige
-Tonarter lod endelig den store Raaber fra Hytten sig høre: „Mr. Durbec,
-vil De lade hale op i Storemærse-Buggaardinger!“ — Intet Svar. Atter
-lød Chefens barske Stemme: „Mr. Durbec, vil De øieblikkelig lade hale op
-i Mærse-Buggaardinger; hvorfor sørger De ikke for, at min Ordre strax
-bliver udført?“ — „Fordi min Post er paa Bakken“, lød Svaret, „og jeg
-Intet har med Storemærse-Buggaardinger at bestille.“ — „Deres Post“, lød
-det fra den opirrede Chef, „er overalt, hvor der er Fare paafærde; De
-burde være i Mærset, Mr. Durbec, under nærværende Omstændigheder.“ — „I
-Mærset!“ skreg den forbittrede Næstcommanderende, hvis provençalske Blod
-meer og meer kom i heftig Bevægelse, „I Mærset? En capitaine de frégate’s
-Post kan aldrig være i Mærset; men De er urimelig, Mr. le Commandant,
-i denne Fordring som i alt Andet.“ Der begyndte nu en Scene, hvis Mage
-man har Vanskelighed ved at forestille sig. Igjennem Sprach-Trompeten
-sendte Chefen Irettesættelser forud til sin Næstcommanderende, hvilke
-denne fra Bakken, igjennem sin Raaber, med Heftighed besvarede. Man tænke
-sig dette med Accompagnement af skrigende Folk tilveirs, af skraalende
-Folk paa Dækket, i den mørke Nat, med Storreisningen dinglende over
-Hovedet paa os, truende hvert Øieblik med at styrte ned, og man vil kunne
-forestille sig den grændseløse Forvirring, hvortil denne Scene maatte
-give Anledning. Endelig praiede Chefen: „Mr. Durbec, De giver et høist
-strafværdigt Exempel til det hele Mandskab.“ Mr. Durbec var efterhaanden
-bleven rasende. Forbittret tilraabte han Chefen: „Mandskabet saavelsom
-jeg ere enige i, at vi aldrig ere blevne behandlede som ombord i dette
-fordømte Skib. Enhver føler sig ulykkelig, Mr. le Commandant, ved at
-staae under Deres Commando, og jeg —“. Her afbrød Sprach-Trompeten den
-videre Fortsættelse: „Mr. le capitaine, jeg skal indberette Deres Forhold
-til Ministeren, begiv Dem øieblikkelig ned i Arrest!“
-
-Jeg var greben af Forbauselse! Aldrig havde jeg tænkt mig, at noget
-Lignende kunde foregaae i en Orlogsmand. Der gaves imidlertid ikke
-synderlig Tid til vidtgaaende Betragtninger: der var fuldtop for enhver
-Officeer at tage Vare, og Natten gik hen med at søge at bringe nogen
-Orden i al den Uorden, som fandtes ombord.
-
-Ved Dagningen fik vi Slæbetoug fra Linieskibet „_Breslau_“, og ved Middag
-ankrede vi i Bugten ved Servi. Om Aftenen kom „_Provence_“ til Ankers i
-vor Nærhed, og det viste sig da, at hele dets Forskib var beskadiget, og
-at det dertil havde mistet sit Bougspryd, rimeligviis ved, at dette var
-tørnet mod vor Stormast under Paaseilingen.
-
-Samtidig hermed kom vi til Klarhed om, hvorledes Paaseilingen var gaaet
-for sig. Med Bagbords Halse stod „_Scipio_“ ind mod Cerigo, da der
-varskoedes for en Seiler forude i Læ. Den vagthavende Officeer skynder
-sig forud, kan først Intet see, kan derefter ikke blive enig med sin
-svagsynede Næstcommanderende om, hvorledes Seileren ligger, og giver
-endelig Ordre til at lægge Roret op. Imidlertid er man kommen hinanden
-saa nær, at man ved at falde af troer at løbe lige ombord i den fremmede
-Seiler; der bliver givet Contraordre, Roret bliver lagt ned, og der
-bliver praiet til den anden Seiler, at han skal falde af; denne raaber,
-at han ligger i Vending; man veed ikke, hvad man først skal gribe
-til, man griber til slet Intet, og faa Øjeblikke efter er man ombord i
-hinanden. Dette er Ombordragningernes almindelige Historie.
-
-En Mærkelighed var det, at en Mand ombord i „_Provence_“, der havde
-forstukket sig paa det efter al Sandsynlighed sikreste Sted i Skibet,
-nemlig inde i Vulingen, for at faae et Blund under sin Vagt, blev knust
-ved Ombordragningen; dog endnu mærkeligere var det, at samme Mand alt
-forlængst var bleven udslettet af Skibets Ruller som afgaaet ved Døden,
-da han var bleven forvexlet med en anden Mand, der udfor Algier var død
-af Feber. Dette synes just ikke at tale for synderlig Orden ombord i det
-omhandlede Linieskib.
-
-Med Resten af Escadren fortsatte Admiral Rigny Reisen østerefter, og
-de to havarerede Skibe bleve overladte til sig selv. Inden Admiralen
-forlod os, var imidlertid en Commission bleven nedsat for at undersøge
-Skibene, og samtidig dermed var der givet Ordre til, at det mindst
-beskadigede Skib skulde udbedres paa det andet Skibs Bekostning. Med
-Spænding imødesaae vi naturligviis Resultatet af denne Undersøgelse.
-Heldigviis faldt den ud til vor Fordeel. Det første, vi reqvirerede fra
-„_Provence_“, var dens Stormast, og et vanskeligt og besværligt Arbeide
-begyndte nu for os paa Servi’s aabne Rhed med at udtage Stumpen af vor
-knækkede Mast og med at indsætte den nye med de ufuldkomne Midler, der
-stode til vor Raadighed. Efter 14 Dages Forløb vendte Admiralen tilbage;
-vi vare da atter seilklare, og den 13de October stode vi med ham og den
-øvrige Escadre vesterefter mod Navarino. Ogsaa „_Provence_“ forlod
-Servi ved samme Tid. Med en Storstang som Varemast og en anden Stang
-som Bugspryd saae den heelt havareret ud. Den sendtes til Toulon for at
-reparere.
-
-Chefens næsten daglige Omqvæd, lige siden vi forlode Toulon, havde været:
-„Ikke en Eneste er der, som tager sig af Tjenesten herombord, aldrig
-har jeg troet at kunne træffe en Officeersbesætning saa blottet for al
-Kundskab til sit Fag. Ingen er her, som kan staae mig bi, selv maa jeg
-være overalt, see Alt, gjøre Alt; det er ikke til at holde ud!“ Om mig
-havde han faaet den Idee, at mit skarpe Syn især var fremtrædende om
-Natten. Han betragtede mig som en Slags Albino. Som Følge heraf blev jeg,
-til min Ærgrelse, ikke sjelden kaldet paa Dækket ifølge Chefens Ordre
-efter min Nattevagt, naar man troede at skimte Land eller øine Fyr. Jeg
-troer, at jeg tilfredsstillede ham; thi den jævnlige Udpurring vedblev,
-og mulig kan denne supponerede Natteseen have bidraget til at hæve mig i
-Baron Milius’ Omdømme.
-
-Naar han om Natten kom paa Dækket, var hans første Spørgsmaal til den
-vagthavende Officeer: „Hvor er Admiralen?“ Derpaa fulgte Spørgsmaal om
-de øvrige Skibe i Escadren, og vee den Officeer, som ikke var istand til
-at udpege den Seiler, som Spørgsmaalet gjaldt! Var et eller andet af
-Escadrens Skibe blevet tabt af Sigte, kunde det aldrig falde ham ind, at
-Skylden herfor kunde ligge hos dette Skib, der kunde være kommet bort
-fra sin Post; Feilen maatte nødvendig ligge i Mangel paa tilbørlig
-Opmærksomhed fra den vagthavende Officeers Side, og Omqvædet begyndte da
-forfra, blandet med Jamren og Beklagelse.
-
-Efter Ombordragningen med „_Provence_“ blev det om muligt endnu værre.
-En Nat kommer han paa Dækket; min Ven Godin har Vagt. Han gjør nøiagtig
-Rede for de forskjellige Skibe, indtil Mr. Milius spørger om „_Breslau_“,
-hvortil Godin svarer, at den er ude af Sigte. Naturligviis giver Mr.
-Milius sin Forbittrelse Luft, medens han i Kikkerten speider efter det
-bortkomne Linieskib; med eet opdager han en svag Lysning i Horizonten
-og udraaber: „Er det ikke, som jeg siger, maa jeg ikke see Alt! Der
-er jo „_Breslau_“ henne i Sydost.“ Godin sætter Kikkerten for Øiet,
-seer hen i den angivne Retning og finder ud, at det ikke er nogen
-Lysning fra „_Breslau_“, man seer, men derimod den opgaaende Maane.
-„Maanen!“ udbryder Mr. Milius, „Maanen!“, og med Tanken henvendt paa
-Maanen spadserer han i nogen Tid op og ned ad Hytten. Lysningen kommer
-imidlertid nærmere, rimeligviis har det været Skinnet af en Nathuuslampe,
-der er kommet til Syne, og efter nogen Tids Forløb viser Omridset sig af
-det store Skib, der alt mere og mere nærmer sig for at søge sin Post.
-Denne Tildragelse glemte Mr. Milius aldrig. Naar han jamrede sig over at
-maatte gjøre Alting selv, at Ingen forstod sin Gjerning, hed det jævnlig
-i Fortsættelse deraf: „Men hvorledes skulde det vel kunne gaae i et
-Skib som dette, hvor Ingen uden jeg er istand til at see. Der er nu Mr.
-Margon“ — vagthavende Officeer paa Bakken, da „_Provence_“ seilede paa
-os — „han er blind paa begge Øine; Mr. Vandockum, han seer kun om Natten,
-og saa Mr. Godin! Nei det er altfor galt, Mr. Godin tager Linieskibet
-„_Breslau_“ an for Maanen!“ Denne Tirade maatte Godin ofte høre gjentaget
-i Messen; selv var han altid den Første til at lee ad denne mærkelige
-Feiltagelse.
-
-
-
-
-Mr. Godins Endeligt.
-
-
-Ved „_Scipio_“’s Ankomst til Toulon afgik Godin fra Skibet og blev ansat
-ved Værftet. En mørk og uhyggelig Aften i Januar Maaned sad jeg i al Ro
-og nød min Kaffe i Café de la marine, da min Ven Godin, indsvøbt i en
-stor Kappe, traadte ind. Jeg søgte at overtale ham til at drikke Kaffe
-med mig, men dertil, meente han, var der ikke tilstrækkelig Tid, da han
-skulde ind at rondere paa Værftet. Jeg kjendte hans Smag og foreslog ham
-dog idetmindste at tage et Glas „Absinthe“; dette meente han kunde gjøres
-af i en Fart; jeg troer endogsaa, at han fandt Tid til at tømme to Glas,
-hvorefter han trykkede mig i Haanden, sagde, at det havde været ham en
-udmærket Hjertestyrkning, og begav sig afsted for at røgte sin tjenstlige
-Gjerning.
-
-I Porten til Værftet eller Arsenalet stod en Gefreider med en stor
-Lanterne tilligemed to Mand af Vagtmandskabet og ventede paa
-Lieutenanten. Ved hans Ankomst satte Ronden sig i Bevægelse, Lanternen
-forrest, saa Lieutenanten, medens de to Mand sluttede Toget. Regnen faldt
-ned strømmeviis, og haarde Vindstød bebudede Mistralens Komme. Man var
-naaet over en Bro, der istedenfor fast Gelænder havde lave Opstandere
-med løse Kjæder imellem, som forhen ved Indgangen til det kongelige
-Theater, og i Mørket søgte man hen imod den nærmeste Bygning, som kunde
-afgive noget Læ imod Blæsten, da Gefreideren pludselig spørger: „Hvor er
-Lieutenanten?“ De to Mænd komme til, ogsaa de havde tabt Lieutenanten af
-Syne; ved Lanternens Skin leder man efter Lieutenanten; men ingensteds
-er han at finde. Man søger tilbage til Vagten, afgiver Melding, Mandskab
-bliver sendt ud i alle Retninger, men forgjæves. Først den paafølgende
-Dag fandtes den ulykkelige Godin, indsvøbt i sin Kappe, som Liig i
-Canalen, der fra Havnen fører ind igjennem Toulons Værft. Det maa
-antages, at han den foregaaende Aften, da han med Kappen sluttet om sig
-gik over Broen, ved et Vindstød er bleven svungen hen til den ene Side,
-at han i Mørket er kommen Randen for nær, er snublet over den hængende
-Kjæde, der skulde tjene til Gelænder, og er derved falden i Vandet.
-Vinden har overdøvet hans Anskrig, Kappen har hemmet hans Bevægelser, og
-Resultatet var en brat og uventet Ende paa hans Liv.
-
-Aldrig tænker jeg paa Godins Endeligt, uden at dertil knytter sig
-Erindringen om hans venlige Afsked fra mig hiin Aften i Café de la
-marine. Bevidstheden om, at han skyldte mig sin sidste Nydelse her i
-Livet, har altid staaet for mig som en tilfredsstillende Tanke, og hvor
-ubetydelig Tingen end er i sig selv, har jeg dog jævnlig forestillet mig,
-at Godin sendte mig Tak for den sidste Venlighed, som i denne Verden blev
-ham tildeel.
-
-
-
-
-Navarino-Slaget.
-
-
-Ombord i Linieskibet „_Scipio_“ deeltog jeg i Slaget ved Navarino den
-20de October 1827.
-
-Paavirket af den Enthusiasme, der overalt gjenlød for Grækenlands
-Frihed, afsluttedes den 6te Juli 1827 en Tractat i London imellem
-Frankrig, England og Rusland, med det Formaal at bringe den fortvivlede
-Kamp tilende, der alt i flere Aar havde bragt Skarer af unge Mænd fra
-saagodtsom alle Europas Lande til som Frivillige at stille sig under
-det græske Banner. Grækernes Sag kunde ved det anførte Tidspunct ansees
-for tabt. Paa nogle Fæstninger nær var næsten hele Morea i Tyrkernes
-Vold; Uenighed imellem Grækerne indbyrdes lammede ethvert af deres
-Foretagender, og, medens man i Europa høit priste de græske Anføreres
-Frihedsfølelse og Fædrelandssind, viste der sig hos mange af disse
-en Egenkjærlighed og en Hensynsløshed, der selv hos deres Undergivne
-maatte svække den Tillid, paa hvilken hine Anføreres Adkomst til
-Magten saagodtsom udelukkende var begrundet. I Forbindelse med disse
-forkastelige Egenskaber viste der sig ofte en Letsindighed, der især
-under Tyrkernes Beleiring af Athen traadte frem paa en oprørende
-Maade. Fra de philhelleniske Comiteer, der flere Steder og navnlig i
-Schweiz havde dannet sig, var der over Triest og andre Havne blevet
-tilsendt de beleirede Grækere saavel Klædningsstykker som Ammunition og
-Levnetsmidler, hvilke Gjenstande ved Skibenes Ankomst til Piræus bleve
-overleverede til de græske Førere. I Athen var der Mangel paa disse
-Fornødenheder, men endnu større Mangel paa dem var der blandt Tyrkerne,
-der stode udenfor og beleirede Staden. Under disse Omstændigheder øvede
-enkelte Førere saa ringe Control, at en ikke ubetydelig Deel af de
-modtagne Gaver blev solgt til Tyrkerne. Desværre viser denne Handel,
-at den gængse Opfattelse af de græske Forhold snarere var bygget paa
-historiske Minder end paa den ikke altid tiltalende Virkelighed.
-Utvivlsomt have de forskjellige Regjeringer været velbekjendte med de
-lidet opmuntrende Tilstande i Grækenland; men den offentlige Mening
-udtalte sig saa stærkt, at Regjeringerne tilsidst fandt sig bevægede til
-at give efter.
-
-Som Følge af Londoner-Tractaten afsendtes en Flaade-Afdeling fra franske
-Havne til Levanten. „_Scipio_“ udgjorde en Deel af denne Escadre, og i
-Følge med Linieskibet „_Provence_“ forlode vi Toulon ved Juli Maaneds
-Slutning. Vi anløb Milo — hvor den franske Consul Mr. Brèt henrykt
-viste os en nylig opgravet og af ham for den franske Regjerings Regning
-tilkjøbt Statue, den siden af Alle beundrede _Venus de Milo_ — og
-samledes i Naussa paa Øen Paros med den øvrige fra Brest udsendte
-Hovedstyrke, Linieskibene „_Breslau_“ og „_Trident_“. Paa hvilken Maade
-vi skulde træde op til Fordeel for Grækerne, vedblev imidlertid at være
-en Gaade, næppe alene for os, men rimeligviis næsten i lige Grad for de
-høie contraherende Magter selv, som i London havde afsluttet den Tractat,
-der havde bragt os til de græske Farvande.
-
-Denne herskende Tvivl bragte os til med Længsel og Utaalmodighed
-at imødesee Fregatten „_Syrène_“’s Komme, ombord i hvilket Skib
-Contre-Admiral de Rigny’s Flag ved den Tid vaiede. Admiral Rigny havde
-alt i flere Aar været Commanderende for den franske Station i Levanten;
-baade for Sømandsdygtighed og som Leder af Diplomatiens Traade, hvad
-Orienten angik, havde han alt dengang erhvervet sig et bekjendt Navn, og
-ved hans Ankomst antoge vi, at det store Spørgsmaal skulde løses, om vor
-Nærværelse betød Krig eller blot skulde indskrænke sig til en fredelig
-Demonstration.
-
-Admiralen kom; men, som det saa ofte gaaer, Gaaden løstes ikke.
-Escadren blev beordret til at holde krydsende imellem Kysten af Morea
-og Øerne, og kort efter gaves Ordre til at staae vesterefter hen imod
-Navarino. Her stødte vi til den engelske Flaades Division, 3 Linieskibe
-og nogle Fregatter stærk, og underlagde os Sir Edward Codrington,
-der førte sit Flag ombord i Linieskibet „_Asia_“. Vi vare saaledes 7
-Linieskibe samlede, da vi den 24de September for første Gang fik den
-tyrkisk-ægyptiske Flaade isigte under Sapienza-Øerne, tæt østenfor
-Navarino, iværk med at krydse østerefter.
-
-Ligesom Stormagterne havde ogsaa Tyrkerne ved denne Tid gjort en stor
-Anstrengelse for at føre Grækerkrigen tilende. Foruden Tropper havde
-Mehemet-Ali, Vice-Konge i Ægypten, i dette Øiemed fra Alexandrien
-afsendt en Flaade, der paa Øerne i Archipelagus skulde fuldføre det
-Udryddelsesværk, som det var lykkedes Ibrahim Pascha, Vice-Kongens Søn,
-allerede tildeels at gjennemføre paa selve Morea. Denne samlede Flaade
-— tyrkisk-ægyptisk-tunesisk — eller idetmindste en større Deel af den,
-var det nu, vi mødte paa dens Vei til Hydra, og det lod sig forudsee,
-at, forsaavidt Expeditionen lykkedes, vilde Hydra blive udsat for samme
-ulykkelige Skjæbne som tidligere var overgaaet Scios, hvor Grusomheder
-bleve udøvede, der selv under denne Krig kunde ansees for enestaaende.
-
-Man indseer, at Gaaden, der allerede havde givet Anledning til fuldt op
-af Væddemaal og af Gisninger iblandt os, her truede med at blive løst. I
-to Dage forbleve vi i umiddelbar Nærhed af den tyrkiske Flaade. Man kan
-tænke sig, med hvor stor Interesse vi betragtede disse tyrkiske Skibe,
-der undertiden vare os saa nær, at flere af dem om Natten endog kom ind
-i vor Linie. Enkelte svære Fregatter, byggede i Livorno og Marseille,
-udmærkede sig ved sjelden Skjønhed, kun vansiredes de fleste af de
-sværere Skibe ved at have et Fartøi opheist tværs under Blinderaaen. Alle
-manøvrerede de slet, og sikkert antager jeg, at, dersom det var kommet
-til Fegtning, vilde vi have vundet en afgjørende Seier.
-
-Der blev underhandlet; Admiral Rigny løb med „_Syrène_“ ind til Navarino,
-og ved hans Bestræbelser lykkedes det at bringe en Overeenskomst tilveie
-med Ibrahim-Pascha, ifølge hvilken Foretagendet imod Hydra blev opgivet.
-Ibrahim var en Mand med fremragende Dygtighed, ubøielig, stolt som alle
-tyrkiske Befalingsmænd, og paa Admiral Rigny’s Forlangende om, at han
-skulde sende de ægyptiske Skibe tilbage til Alexandrien, gav han et
-bestemt Afslag. Aldrig, om man end anvendte Magten, vilde han indvillige
-heri, og heller vilde han vove det Yderste end forlade Morea uden paa
-sin Faders udtrykkelige Befaling. Man forestillede ham, at ligeoverfor
-den Styrke, hvorover man raadede, vilde ethvert Foretagende tilsøes
-fra hans Side være frugtesløst; at, naar Stormagterne i Alexandrien
-lagde Spørgsmaalet om Krig eller Fred i Vægtskaalen, vilde Mehemet-Ali
-ikke kunne vægre sig ved at udstede Ordre til den ægyptiske Styrkes
-Hjemkaldelse, og omsider lykkedes det at bringe den anførte Overeenskomst
-istand, ifølge hvilken den tyrkiske Flaade skulde vende tilbage til
-Navarino. Samtidig hermed forpligtede Ibrahim sig til uden Ophold at
-forlange nye Forholdsordrer fra Alexandrien, samt endvidere til ikke
-førend saadanne nye Ordrers Modtagelse at benytte sin Flaade, hverken
-til nogetsomhelst Foretagende imod Rebellerne eller til noget fjendtligt
-Skridt imod de allierede Magters Styrke.
-
-Russerne, 4 Linieskibe og 3 Fregatter stærke, under Ledelse af
-Contre-Admiral Haydn, der førte sit Flag ombord i „_Azof_“, stødte kort
-Tid efter til os. Endnu nogen Tid efter forbleve vi udenfor Navarino;
-men, efterat Overeenskomsten vel var afsluttet, ansaaes den samlede
-Flaades Tilstedeværelse ikke længer for at være nødvendig, idetmindste
-foreløbigen; enkelte Krydsere bleve tilbage for at iagttage, hvad vi
-allerede kaldte „Fjendens“ Bevægelser, hvorefter Russerne begave sig
-til Malta og Admiral Codrington til Zante, som dengang var en engelsk
-Besiddelse, medens Admiral Rigny med Hovedstyrken af den franske Escadre
-stod østerefter.
-
-Da var det, under Krydsning i det smalle Farvand imellem Servi og Øen
-Zerigo, at Linieskibet „_Provence_“ om Natten løb ombord i „_Scipio_“,
-ved hvilken Ombordragning „_Provence_“ foruden andre Havarier mistede sit
-Bugspyd, og „_Scipio_“ fik sin Stormast knækket. Vor Skade blev vel som
-tidligere anført udbedret ved, at „_Provence_“ afgav sin Stormast til os,
-hvorefter dette Skib i havareret Tilstand blev sendt tilbage til Toulon;
-men man kan tænke sig, hvor haardt det maa have tynget paa Admiral Rigny
-netop paa dette Tidspunct at see sin Styrke formindsket ved Tabet af en
-saa vigtig Deel af den ham underlagte Escadre.
-
-Imedens „_Scipio_“’s Udbedring gik for sig paa Servi’s Rhed, og
-Stormagternes Flaade var spredt øster- og vesterpaa, løb en tyrkisk
-Division ud fra Navarino og styrede op imod Bugten ved Korinth, hvor
-Cochrane havde søgt at bringe Grækerne Hjælp. Tyrkiske Skibes Udløben
-fra Navarino maatte ansees som et Brud paa den sluttede Overeenskomst;
-ved Underretning herom løb Admiral Codrington med „_Asia_“ og et Par
-tilstedeværende Fregatter øieblikkelig ud fra Zante, han traf de tyrkiske
-Skibe noget søndenfor Patras, og med Magt tvang han dem til at vende
-tilbage til Navarino.
-
-Denne Begivenhed bragte de forenede Magters Flaader til skyndsomst paany
-at samle sig for Navarino. Ved vor Ankomst dertil, ved Midten af October,
-var den engelske og den russiske Escadre alt paa Stedet, og en streng
-Blocade blev nu haandhævet for Indløbet til denne Havn. Flere østerrigske
-Orlogsmænd, som vilde søge derind, bleve afviste, Flaadens Smaaskibe
-krydsede om Natten saagodtsom i Havneløbet, og hver Dag stode vi i Linie
-lige ind under Fæstningsværkerne og udførte vore Manøvrer. Det var en
-streng Tid for de vagthavende Qvarteerchefer, især ombord i et Skib,
-der alt havde prøvet, hvad en Ombordragning havde at betyde. Omgiven
-at Linieskibe og Fregatter, i mørke October-Nætter, var det næsten et
-Under, at Paaseilinger ikke fandt Sted, om man end ganske sikkert ikke
-sjelden kom sin For- eller Agtermand endeel nærmere end meget nær. Flere
-Gange kom man næsten til at berøre hinanden; men af Ulykker forefaldt der
-heldigviis dog ingen.
-
-Spændingen imellem Tyrkerne og den udenfor liggende Flaade tiltog
-imidlertid med hver Dag. En engelsk Fregat, der blev sendt ind til
-Navarino for at underhandle, blev saagodtsom afviist, og Conferencer
-ombord i „_Asia_“ imellem vor Flaades Admiraler bleve alt hyppigere og
-hyppigere. Under vore daglige Manøvrer vare vi istand til at følge,
-hvad der foregik inde paa Navarinos Rhed, og vi saae der, hvorledes
-Tyrkerne fortøiede deres Skibe i Orden, ankrede dem med Spring, kort,
-syntes at gjøre Alt færdigt til Forsvar i paakommende Tilfælde. Man kunde
-efterhaanden forudsee, at Gaaden snart maatte blive løst enten paa den
-ene eller paa den anden Maade.
-
-Aarstiden var vidt fremrykket; at holde Blocaden i lang Tid paa samme
-Maade som hidtil lod sig vanskelig udføre, og endelig den 18de October om
-Aftenen Klokken 10, efter en langvarig Raadslagning ombord hos Admiral
-Codrington, løb „_Syrène_“’s Tender, Skonnertbriggen „_Alcyonne_“,
-os agtenom og praiede til Chefen ifølge Admiralens Ordre, at det var
-Hensigten den paafølgende Dag at staae ind med Escadren til Navarino.
-
-Naturligviis blev denne Meddelelse modtagen med Enthusiasme; dog hermed
-var endnu ikke Gaaden løst, om det end var let at forudsee, at, naar de
-tvende Flaader kom i saa umiddelbar Nærhed af hinanden, vilde et enkelt
-Skud fra en af Siderne kunne blive Signal til en afgjørende Kamp, hvis
-Følger kunde strække sig langt ud over Moreas Grændser. Ogsaa synes
-dette Hensyn længe at have afholdt Admiral Codrington fra at tage nogen
-endelig Beslutning, der kunde medføre et saa overordentligt Ansvar;
-det hedder sig, at det først var efter Modtagelsen af en Depeche fra
-Lord-High-Admiral Hertugen af Clarence, senere Kong William IV, „the
-sailor King“, at han bestemte sig til at staae ind med Flaaden til
-Navarino, idet Hertugen, der tidligere havde været tilsøes under Sir
-Edwards Commando, i Marginen af denne Depeche skal have skrevet med
-Blyant: „Go on Ned!“ Dette Vink, udgaaet fra Marinens Høistcommanderende,
-skal have været afgjørende for den engelske Admirals Beslutning.
-
-Meddelelsen fra „_Alcyonne_“ foer som en elektrisk Gnist igjennem hele
-Skibet. Øieblikkelig blev der purret ud, man gik iværk med at rydde
-Batterierne, der blev viist Spring agterfra og fastgjort til Sværankerne,
-og Alt blev gjort færdigt til Slag. Jeg troer, at Mr. Milius,
-idetmindste blandt de franske Chefer, var den Eneste, der i Nattens Løb
-i alle Enkeltheder beredte sig paa denne Mulighed. I Activitet stod Mr.
-Milius ikke tilbage for Nogen.
-
-Den 19de var det Stille. Flaaden laa ubevægelig, og vi vare henviste
-til Gisninger, der naturligviis bleve fremsatte i stort Antal. Cheferne
-kaldtes ombord til Admiralen, Skibenes Poster bleve dem anviste, og
-der blev givet Ordre til, at intet Angreb maatte finde Sted, medmindre
-Tyrkerne begyndte Fjendtlighederne. For det Tilfælde, at en Kamp skulde
-udvikle sig, og tyrkiske Skibe under denne skulde overgive sig, blev der
-paa den Høistcommanderendes Vegne givet streng Befaling til, at intet
-tyrkisk Skib maatte besættes, selv om det skulde stryge sit Flag, da
-ingen Krig var erklæret, og det saaledes kunde forudsees, at Spørgsmaalet
-om Priser senere kunde medføre særegne Vanskeligheder — kun maatte det
-første Kanonskud, der faldt, ansees som Signal til Fjendtlighedernes
-Begyndelse, og Enhver maatte da gjøre sit Bedste.
-
-Dagen den 19de syntes aldrig at skulle faae Ende. Den 20de om Morgenen
-endnu Stille; men ved Middag sprang en let Brise op fra Syd-Ost;
-Slag-Orden blev dannet, den engelske Division forrest, dernæst de
-franske Skibe, agterst Russerne, hver Admiral i Spidsen for sin Escadre,
-Fregatter og mindre Skibe i Læ af Linien.
-
-Klokken 1 blev gjort Signal til klart Skib, og for første Gang hørte jeg
-Trommen lyde med Alvor og Betydning.
-
-Det var et stolt Syn i hiin Tid at see et Linieskib beredt til at gaae en
-Fegtning imøde; Alt, hvad der til daglig Brug belemrer Dækkene, saasom
-Skodder, Lukafer, ja selv Skodderne, der danne Chefens Kahyt, er fjernet,
-fra For til Agter har man fri Udsigt over den lange Række Kanoner, der
-truende peger ud imod Fjenden. Kanonbesætningerne staae opstillede langs
-Siderne af deres Kanoner, beskjæftigede med at fjerne Alt, hvad der kan
-hemme Skydningens Hurtighed eller medføre nogen Afbrydelse af den; Kugler
-og Projectiler ere opstablede i Kanonernes Nærhed, brændende Lunter
-ere fordeelte for at være paa rede Haand, om der skulde blive Brug for
-deres Anvendelse, og iborde seer man anbragt ved hver Kanon Pistoler,
-Huggerter, Entrebiler m. m., til Brug, om det skulde komme til Entring.
-Uagtet den forventningsfulde Spænding, der er præget i Alles Miner og
-Bevægelser, ere Ro og Orden herskende over det Hele, og selv den mindst
-Begeistrede vilde blive betagen ved Indtrykket af den Kraft, som 80
-Kanoner og 700 Mands Besætning, samlede indenfor Linieskibets begrændsede
-Rum, ere istand til at udvikle ligeoverfor enhver af Fortidens
-Modstandere. Vistnok er det, at et Pandserskib i vore Dage er en stærkere
-Krigsmaskine, men imponerende som de fordums Linieskibe med deres to
-eller tre Rækker Kanoner er det ikke. Her, som i saameget Andet paa Søen,
-er det Poetiske traadt tilbage for den jernhaarde Modstandskraft.
-
-Bugten ved Navarino danner en stor og rummelig Rhed, der ved Øen
-Sphacteria er beskyttet mod alle Vinde. Indløbet, knap en Qvartmiil
-bredt, har paa den østre Side Fæstningen Navarino, og paa den vestre
-Side, paa Spidsen af Øen Sphacteria, var der opkastet Forskandsninger.
-Inde i Bugten, lige for Indløbet, havde Tyrkerne fortøiet deres Skibe med
-Spring i tre Linier i Form af en Halvmaane; i forreste Linie havde de
-ankret deres sværeste Skibe: 3 Linieskibe, 2 raserede dito, 3 60 Kanons
-Fregatter foruden Fregatter af mindre Størrelse, samt Brandere. Den næste
-Række bestod af et stort Antal Fregatter og Corvetter: ialt flere end 60
-Orlogsmænd, medens Transportskibe m. m. dannede den tredie Linie bagved
-Orlogsmændenes, i det Hele mere end 100 Seilere.
-
-Med en Fart af 3 til 4 Miil stode vi ind, og uhindret passerede den
-engelske Division Fæstningsværkerne.[1] Som yngst lieutenant de vaisseau
-førte jeg Commandoen paa Bakken over Dæksbatteriet og havde herved
-Leilighed til frit at oversee Alt, hvad der foregik. Ogsaa „_Syrène_“
-kom ind, uden at der blev skudt paa den, dernæst fulgte „_Scipio_“,
-Tyrker stode samlede i Klynger udenom Navarinos Fæstningsværker for at
-betragte de forbiseilende Skibe, og Alt fremstillede sig saaledes som
-fredeligt i høieste Grad — da faldt der nogle Geværskud i umiddelbar
-Nærhed af os. Den engelske Fregat „_Dartmouth_“ var ankret op tæt ved en
-tyrkisk Brander og havde sendt et Fartøi for at bringe den til at fjerne
-sig. Ved at see, hvorfra disse Geværskud kom, opdagede jeg Fregattens
-Fartøi langs Siden af Branderen og „_Dartmouth_“’s Officeer falde dræbt
-ned fra Branderens Faldreb, som han netop havde været iværk med at
-bestige. Det forekom mig, at Blodet rullede hurtigere i mine Aarer, det
-syntes, at Gaaden nu maatte blive løst, og med spændt Opmærksomhed fulgte
-jeg den videre Udvikling. „_Dartmouth_“ sendte strax et Fartøi, det andet
-tilhjælp; forgjæves søgte de at entre; endnu en Midshipman og et Par Mand
-saae jeg falde saarede ned fra Branderens Reling, — alt dette foregik i
-næppe et Pistolskuds Afstand fra os. „_Dartmouth_“ søgte nu selv at komme
-sine Fartøier tilhjælp; en Række rødkjolede Marinere, opstillede langs
-Fregattens Kobrygge, begyndte en levende Ild imod Branderen, og kort
-efter stod Røgen op af denne; rimeligviis var den bleven antændt for ikke
-at falde i Angribernes Hænder.
-
-Med Møie vare vore Folk under alt dette blevne afholdte fra at bruge
-Kanonerne; da faldt der et Skud inde paa Rheden, uvist fra hvem, og i
-samme Øieblik gjenlød over hele Bugten Braget af henved tusinde løsnede
-Kanoner. Enhver rettede sin Ild imod den Fjende, der var ham nærmest, og
-i et Øieblik var Kampen almindelig.
-
-Ogsaa Fæstningen Navarino begyndte nu at beskyde de sidste af de
-forbiseilende Skibe. Kæmpende maatte de søge deres Ankerplads, og det
-var ligeledes, efterat Kampen var i fuld Gang, at „_Scipio_“ Klokken tre
-Eftermiddag, under fortsat Brug af sine Kanoner, ankrede paa den Skibet
-anviste Plads.
-
-Den engelske Division havde indtaget en Stilling tværs for Tyrkernes
-Centrum, omtrent midt inde i Bugten. „_Syrène_“, i hvis Nærhed vor Post
-var os anviist, var søgt ind i en Klynge af Fjendens svære Fregatter
-henne imod Navarino, og „_Trident_“ ankrede op tæt agtenfor os. Ved en
-feil Manøvre var dette Skib nær raget ombord i os, og dets altfor store
-Nærhed var os under Fegtningen ofte til meget Besvær. Russerne toge
-Post noget vestligere og længere inde i Bugten, saa at vor Flaade kom
-til at danne en Halvcirkel, omsluttet af den Halvmaane eller Hestesko,
-som fremkom ved Ordningen af de tyrkiske Skibe. Afstanden imellem de
-Kæmpende var kun ringe; paa flere Steder var man ved Tilfældighed eller
-Overlæg endog kommen ind i Tyrkernes Rækker, og ingensteds havde man
-nogen enkelt Fjende at kæmpe imod, man blev beskudt af deres Skibe saavel
-i første som i anden Linie. „_Scipio_“ havde Navarinos Fæstning paa den
-ene Side og Fjendens Skibe paa den anden at rette sit Angreb imod, og
-navnlig var der et af disse, et raseret Linieskib, hvis Ild syntes at
-ville blive „_Syrène_“ farlig, imod hvilket „_Scipio_“’s Ild fornemmelig
-blev rettet. Den første Masts Fald ombord i dette Skib forekom mig som en
-betydningsfuld Begivenhed under Slagets Tummel og bragte mig til at juble
-over vore Kanoners Virkning. Jeg blev sendt ned paa underste Batteri
-for at meddele denne Begivenhed, og begeistrede Raab af „Vive le Roi“
-gjenløde over hele Skibet. Efter halvanden Times Modstand maatte dette
-Skib bukke under; dets Agterskib var ved „_Syrène_“’s og vore Kugler
-blevet ødelagt og gjennemboret med store Aabninger, dets tvende andre
-Master bleve nedskudte, og snart efter gik der Ild i Skibet. Med sit Flag
-vaiende sprang det i Luften senere under Bataillen, som var det for at
-kundgjøre Meddelelsen om vor tilfegtede Seier.
-
-Samtidig med „_Syrène_“ kom Admiralens Tender, Skonnertbriggen
-„_Alcyonne_“ ind paa Rheden og ankrede omtrent midt i Bugten i Nærheden
-af en tyrkisk Brander. Da Fegtningen begyndte, angreb „_Alcyonne_“
-denne Brander; den overgav sig, og „_Alcyonne_“ vilde netop til at
-bringe den afveien, da Linieskibet „_Breslau_“, under dets Anluvning
-for at ankre, seilede ombord i Tenderen. Fra et Linieskibs Hytte gives
-ikke stor Agt paa en Skonnertbrig, og denne blev stedet i største
-Fare ved, at Linieskibets Anker hang ned lige over dens Bak og efter
-al Sandsynlighed maatte have ført „_Alcyonne_“ tilbunds, om man havde
-udført den givne Ordre til at lade Ankeret falde. Praien fra Skonnerten
-hindrede heldigviis denne Begivenhed; „_Breslau_“’s Relings-Anker havde
-imidlertid viklet sig saa fast ind i Skonnertens Reisning, at man havde
-Vanskelighed ved at faae den fra sig, og Følgen blev, at „_Alcyonne_“
-blev slæbt afsted, bort fra sin Brander, og at Linieskibet forfeillede
-sin Ankerplads. Under disse Omstændigheder maatte man see ud for at
-søge det Sted, hvor Linieskibet kunde antages at ville gjøre størst
-Nytte; man var kommen endeel ned i Læ, henimod den russiske Eskadre,
-og, da det russiske Admiralskib syntes at være haardt betrængt af flere
-tyrkiske Skibe, der beskøde det langskibs, lykkedes det, sandsynligviis
-som Følge af Manøvreofficerens, senere Admiral (maréchal) Bruats
-Beslutningsraskhed, at bringe Skibet tilankers imellem Admiralens Skib og
-dets nærmeste Angribere og derved at undsætte det fra overhængende Fare.
-Efter Slaget begav Admiral Haydn sig ombord til „_Breslau_“’s Chef, Mr.
-de la Brétonnière, omfavnede ham og kaldte ham sin Redningsmand; kort,
-den uheldige Maade, paa hvilken „_Breslau_“ havde søgt sin oprindelig
-befalede Ankerplads, førte til et for Mr. de la Brétonnière og for den
-franske Division i det hele høist glimrende Resultat.
-
-Da Branderen saae sig fri for „_Alcyonne_“’s Nærhed, søgte den paa sin
-Side at komme til Nytte. Den blev antændt, med et stort Fartøi forude
-bugserede Mandskabet den fremad, og, da Vinden bar ned imod „_Scipio_“,
-nærmede den sig hurtig henimod os. Vi søgte at skyde den isænk, men
-forgjæves. Vi stak ud paa vor Kjæde og bestræbte os for at bakke os
-agterud, saa at den kunde gaae os foranom, men uden Nytte; Tyrkerne
-bleve ved at bugsere. En heftig Geværild blev rettet imod Fartøiet for
-at tvinge Mandskabet til at afstaae fra sit Forehavende, men ufortrødent
-vedbleve de at roe fremad, indtil Branderen med Stumpen af sin Stormast
-havde indviklet sig imellem Blinderaaen og vort Bugspryd — først da
-opgave de deres Anstrengelser og kom langs Siden. Baadens Besætning var
-13 Mand, af disse var kun een Mand usaaret! De havde udført deres Forsæt
-med en Ihærdighed, der var heltemodig og en bedre Skjæbne værdig.
-
-Branderen laa altsaa i lys Lue foran vor Boug. Vore Seil vare ikke
-beslaaede, Klyverbommen og den hele Sprydreisning blev antændt, Gallionen
-ligesaa, og vor Stilling blev i høi Grad kritisk. Førte af Vinden stode
-Luerne ind ad Klydsene paa underste Batteri med en saadan Voldsomhed,
-at de naaede Haandlangeren ved den forreste Kanon, der sorgløs kom fra
-Oplangningslugen med sit fyldte Koggers under Armen: Kardusen blev
-antændt, tolv Mand ved Kanonen bleve saarede, og der fremkaldtes derved
-et Øieblik en formelig Panik paa Batteriet, hvor det hele Mandskab
-styrtede agterefter og troede, at Skibet skulde springe i Luften. Paa
-Dækket anstrengte man sig med Pumper og Sprøiter; men bestandig greb
-Ilden mere og mere om sig; kun med største Vanskelighed kunde man
-for Heden komme til at bortkappe de antændte Ender, der førte op til
-Reisningen. Var Ilden naaet op til de ikke beslaaede Seil, vilde Skibets
-Redning have været umulig.
-
-Under saadanne Omstændigheder seer man ikke sjelden en Selvopoffrelse
-lægge sig for Dagen, som maa opvække Beundring. Her saae man Matroser
-styrte sig lige i Ilden for at bortkappe vor Blinderaa, der fornemmelig
-holdt Branderen fæstet til Skibet. Flere af disse modige Folk døde af
-deres Brandsaar faa Dage efter under uhyre Lidelser.
-
-[Illustration: Slaget ved Navarino.
-
-_N: Byen Navarino. B B: Tyrk. Batterier. C: Citadel. S S: Øen Sphacteria.
-[skib] Tyrk. Ægypt. Skibe. M: Gamle Navarino. [skib] Fransk. Engelsk.
-Russiske Skibe. Linieskibe ere betegnede med 3 Ræer, Frgt. med 2. Corv.
-med 1. T T: Tyrk. Brigger & Transp. Avisoer & Brandere._
-
-CHR. J. CATO. KIOBHV.]
-
-Disse Folks Anstrengelser og Hjælpen af tililende Fartøier fra nogle
-engelske Fregatter samt fra „_Trident_“ skyldte „_Scipio_“ sin Frelse.
-Blinderaaen faldt, det lykkedes Fartøierne at faae Branderen bugseret
-noget forefter, saa at dens Mast kunde gaae fri af vort Spryd, og det
-brændende Skrog drev derefter ned i Læ, hvor det omsider opbrændte ved
-Kysten. Havde der været Krudtladning i Fartøiet, vilde vi sandsynligviis
-være blevne ødelagte.
-
-Medens Forskibet saaledes stod i Flamme, standsede Ilden intet Øjeblik
-fra vore Batterier, og heftig blev Slaget fortsat over hele Bugten.
-„_Syrène_“ fegtede tappert, Fregatten „_Armida_“, Capitain, senere
-Viceadmiral Hugon, var søgt ind imellem endeel tyrkiske Skibe og
-udmærkede sig ved den Maade, paa hvilken Fregatten blev ført i Ilden.
-Det samme var Tilfældet med den engelske Corvet „_Rose_“. I Slagets Hede
-drev et Par svære tyrkiske Skibe ombord i hinanden; senere, henad Kl. 5,
-viste der sig at være Ild i flere Skibe af Fjendens Linie, og Slagets
-Udfald kunde ved denne Tid ansees for at være afgjort. Fegtningen vedblev
-imidlertid uafbrudt, og noget efter Kl. 5 modtog „_Scipio_“ Ordre fra
-den engelske Admiral til fortrinsviis at rette sin Ild imod Fæstningen
-Navarino. Alt før vi ankrede, havde vi begyndt at beskyde dette Fort, der
-var os nær, samtidig med at vi rettede vor Ild imod de nærmest liggende
-Skibe, og snart bragtes Navarino til Taushed. Ogsaa i andre Dele af
-Bugten sagtnedes Ilden efterhaanden; Kl. 6 kan man antage, at den ophørte
-aldeles.
-
-Rheden afgav da et vildt og særegent Skue. Røgen, der under Slaget havde
-gjort det umuligt at gjøre sig Rede for, hvad der foregik paa længere
-Afstand, havde fortrukket sig, Mørket var faldet paa, og sex til syv
-af Fjendens sværeste Skibe, der stode i Flammer, udbredte et rødligt
-Skjær over hele Bugten, ved hvilket man kunde gjøre sig et Begreb om
-den Ødelæggelse, der havde fundet Sted i Fjendens Rækker. Afmastede og
-brændende Skibe laae imellem hinanden, andre Skibe vare drevne eller
-havde forsætlig sat sig paa Land for at redde Mandskaberne, en Mængde,
-deriblandt to Linieskibe og endeel Fregatter, havde strøget for deres
-Modstandere, kort, den talrige tyrkiske Flaade var knust, og vi havde
-tilfegtet os en afgjørende Seier.
-
-Skjøndt det er noget prosaisk, titstaaer jeg, at min første Bestræbelse,
-efterat forholdsviis Ro ved Skydningens Ophør begyndte at indtræde, var
-at søge at tilfredsstille min Hunger og Tørst. Vel vare Rationfadene paa
-Dækket blevne fyldte med Viin og Vand til Mandskabets Vederkvægelse,
-førend Slaget begyndte; men under Anstrengelserne for at faae Branderens
-Ild slukket, vare Pumperne, naar Vandet skortede, blevne fyldte med
-Rationfadenes Indhold. Ferskvandspumper til Dækket vare dengang endnu
-ikke blevne almindelige, og jeg kan sige, at den større Deel af
-„_Scipio_“’s Mandskab vansmægtede, da man omsider gav sig Tid til at hale
-Vand op fra Lasten. Det var forresten egent at see, hvor Vinen skummede,
-naar en Straale fra Sprøiterne blev rettet mod det brændende Bougspryd
-eller andre faste Gjenstande — slukke gjorde det vel ikke, men Ilden blev
-dog dæmpet, indtil den saa betimelige Bistand kunde ydes os.
-
-Der forløb nu nogle Timer i Bekymring og Ængstelse. Hvorledes var det
-gaaet de andre Skibe? Hvorvidt vare Venner eller Kammerater forblevne
-uskadte under den stedfundne Kamp? Ethvert Fartøi, der kom ombord, blev
-bestormet med Spørgsmaal, og til vor store Glæde kunde vi efterhaanden
-slutte os til, at Tabet ombord i vore Skibe ikke var saa stort, som
-der havde været Anledning til at vente. Navnlig faldt en Steen mig
-fra Hjertet, da jeg erfoer, at min Ven, E. Suenson, Lieutenant ombord
-i „_Alcyonne_“, befandt sig vel. Næstcommanderende derombord, Mr.
-Dubourdieu, senere Viceadmiral, havde faaet et Been bortskudt, men
-forøvrigt syntes Tabet af Officerer og Mandskab kun at være forholdsviis
-ringe. Ombord hos os havde vi særlig at beklage vore ulykkelige
-forbrændte Folk, der i Lazarethet vaandede sig under Lægernes Behandling.
-Indhyllede i Plaster af hvidt Lærred over det hele Legeme, med Huller for
-Øjne, Næse og Mund, saae de Ulykkelige ud, som vare de maskerede, eller
-rettere, som vare de allerede afgaaede ved Døden.
-
-Henad Aften lod Admiral Codrington forespørge ombord i alle Skibe,
-hvorvidt de, naar Landbrisen indfandt sig, vilde være istand til at
-staae ud af Bugten. Flaadens Havarier paa Master og Ræer vare af den
-Betydenhed, at dette ikke lod sig udføre. Tyrkerne havde sigtet for høit,
-og Reisningerne havde lidt mere end Besætningerne.
-
-Vi forbleve altsaa liggende, uvisse om, hvorvidt Tyrkerne i Nattens Løb
-vilde fornye Slaget. Mandskaberne sov ved Kanonerne. Udmattede af Arbeide
-og Anstrengelse, sorte af Røg og Krudtdamp, laae Folkene henstrakte paa
-Dækket i Grupper, svagt belyste af de tændte Batterieslanterner. Hvilken
-Contrast med det Liv, som havde rørt sig for faa Timer siden! En Maler
-vilde have fundet fuldt op af Motiver, der vilde have vakt Interesse. I
-enkelte af Grupperne blev der samtalet om et eller andet Mærkeligt, som
-i Dagens Løb var forefaldet; sikkert er der af mange blevet tænkt paa
-Hjemmet og paa den Glæde, det vilde blive ved Hjemkomsten at fortælle om
-Dagens Begivenheder.
-
-De brændende Fregatter sprang i Luften, en efter en, med voldsomme Brag.
-En lysende Søile steg op til en betydelig Høide, her udviklede Søilens
-Top sig i Form af en Champignon, Stumper og Stykker, synlige for Øiet,
-bleve førte tilveirs og spredte omkring i alle Retninger, saa paafulgte
-et Drøn, og dermed var Ødelæggelsens Værk tilende. Det var et storartet
-Skue. Senere viste det sig, at endnu flere tyrkiske Skibe vare ved at
-gaae op i Flammer, og hen ad Natten fløi ogsaa disse i Veiret. Landbrisen
-kom, og med den opstod ogsaa Bekymring for, at vor Flaade kunde blive
-angreben af fjendtlige Brandere; skarpt Udkig blev holdt, Fartøier
-holdtes beredte langs Siden for at fjerne dem, om saadanne skulde nærme
-sig, — da lød, noget efter Midnat, gjentagne Skud inde i Bugten i den
-russiske Escadres Nærhed. I et Nu var al Soven ophørt, og al Samtale
-forstummet. Man foer til Kanonerne, man speidede i den Retning, hvorfra
-Skuddene kom, men den mørke Nat skjulte Alt; først senere oplystes det,
-at Skuddene hidrørte fra Russerne, der havde fyret imod en tyrkisk
-Fregat, som med kappede Touge og forladt af sit Mandskab drev omkring
-i Bugten. Saaledes hengik Natten. Morgenen kom, og Landvinden ophørte.
-Det viste sig da til vor Overraskelse, at Tyrkerne, efterat have sat de
-fleste af deres Skibe paa Land, satte Ild paa Resterne af deres Flaade,
-rimeligviis af Frygt for, at de skulde falde i vore Hænder. Det Indre af
-Bugten blev nu et Ildhav. Lykkelige kunde vi prise os, at Tyrkerne ikke
-fattede deres fortvivlede Beslutning nogle Timer tidligere: Landbrisen
-førte lige ned imod os, og, havde Fjenden ved dennes Begyndelse ladet 50
-eller flere brændende Skibe drive afsted for Vinden, er det rimeligt,
-at mange af os aldrig vilde være komne tilbage fra Navarino. Flaadens
-Stilling hiin Nat var i højeste Grad kritisk. At Admiral Codrington havde
-Følelsen heraf, derom vidner hans Forespørgsel den foregaaende Aften. Den
-vundne Seier kunde lettelig have beredt de allierede Flaaders Undergang.
-
-Det var et vidunderligt Skuespil at see de antændte tyrkiske Skibe
-efterhaanden springe i Luften. Flere af Skibene bleve antændte tilveirs,
-rimeligvis i Mærsene. Som kæmpemæssige Lys stode Reisningerne i Lue,
-Flammerne udbredte sig nedefter og lyste som mægtige Blus eller Fakler.
-Altsom Skrogene brændte, omspændtes Kanonerne af Ilden, de bleve da
-glødende, og som sidste Livsyttring faldt der da Skud i alle Retninger.
-Tilsidst fandt Flammerne Vei til Krudtmagasinet, Skibet hævedes, Masterne
-faldt for- og agterover, et forfærdeligt Brag paafulgte, og Alt var forbi.
-
-Man vænner sig til Alt. Istedenfor at et Skib, der springer i Luften,
-under almindelige Omstændigheder vilde have fængslet Alles Blikke, blev
-dette efterhaanden for os en saa almindelig Begivenhed, at det næppe hos
-nogen ombord tiltrak sig særlig Opmærksomhed. Opad Dagen fandt man det
-næppe Umagen værd at see ud over Relingen for at betragte Røgsøilen, der
-steg op samtidig med et Skibs Sprængning, og længe efter, at de sidste
-Skibe vare gaaede i Luften, flød endnu de brændende Skibsskrog omkring —
-ved at miste endeel af den Vægt, der tyngede dem, vare de komne flot og
-bleve af Vinden drevne bort fra de Klipper, paa hvilke de vare landsatte.
-
-Blandt de Skibe, der saaledes ødelagdes, var et tyrkisk Linieskib og
-flere Fregatter med tunesisk Flag, der saa godt som ikke havde været i
-Ilden. En af disse, af udmærket Skjønhed, førte den tunesiske Admirals
-Flag. Et andet udmærket smukt Skib, den 60-Kanons Fregat „_Guerrière_“,
-bygget i Marseille og udrustet med overordentlig Luxus for at stilles til
-Ibrahim-Paschas personlige Raadighed, blev landsat paa Klipperne ved Øen
-Sphacterie. Tyrkerne tilføiede sig paa denne Dag langt større Tab, end
-selve Fegtningen havde medført Dagen iforveien. Af deres Flaade blev kun
-tilbage en Fregat og enkelte mindre Skibe i tjenstdygtig Stand; foruden
-disse henlaae endnu forskudte, afmastede og ude af Stand til videre Brug
-Skrogene af to Linieskibe, et Par afmastede Fregatter og nogle mindre
-Orlogsmænd, en ringe Levning af en saa betydelig Styrke.
-
-Der gaves nu Tid til nøiere at undersøge vort Skibs Tilstand. De Dødes
-og Saaredes Antal beløb sig til 42, deriblandt en Officeer, der var
-bleven ramt af Stumpen af en Kugle, sønderslaaet ved at slaa an imod
-en Jernstøtte paa underste Batteri. Vor Reisning havde lidt betydelig:
-et Skud var gaaet igjennem Fokkemasten, Forstangen og Krydsraaen vare
-splintrede af Kugler og gjorte ubrugelige, Bugsprydsreisningen var
-saagodtsom afbrændt, det staaende og løbende Gods var sønderskudt og
-vore Seil haardt medtagne. Flere Gange havde der været Ild, ikke alene
-i Tallierebene og i Røsterne, men paa selve Batterierne — med Hensyn
-til Ild vare vi særlig uheldige — dette havde dog ikke medført nogen
-Standsning i Kanonernes Betjening, og alene fra „_Scipio_“ viste det sig,
-at der var blevet affyret et Antal af 1500 Skud imod Fjenden. Flaadens
-Tab i sin Heelhed beløb sig til 177 Døde, blandt hvilke Chefen for det
-engelske Linieskib „_Genoa_“, og 475 Saarede. Tyrkernes Tab kan uden
-at overvurderes antages at have beløbet sig til henved 8000 Mand. I
-det Øieblik, de skulde knuse Grækerne, mistede de deres Flaade, deres
-bedste Matroser og hermed Midlerne til at gaae angrebsviis tilværks.
-De nødsagedes til udelukkende at tænke paa Forsvar, og sikkert maa det
-erkjendes, at Slaget ved Navarino reddede Grækernes Sag. At en Throne paa
-denne Dag skulde blive grundlagt, der senere skulde bestiges af en Prinds
-af det danske Kongehuus, var man dengang langt fra at ane.
-
-Dagen efter Slaget erindrer jeg, at jeg ombord i „_Alcyonne_“ med
-fornøiet Sind spiste Messens sidste tilbageværende Høns til Middag i
-Suensons og andre Kammeraters Selskab. Naturligviis var der lutter Jubel
-og Glæde. Samme Dag benyttede jeg en Leilighed, der gaves, til over
-Ancona at afsende Brev saavel til Forældrene som til Admiralitetet og til
-Kammerherre Juel, vor Minister i Paris. Disse Breve vare de første, der i
-Kjøbenhavn gav Meddelelse om Slaget, ligesom ogsaa Juel igjennem dem fik
-den første Underretning, der naaede ham om den tilfegtede Seier. Senere
-meddeelte han mig, hvor behageligt det havde været ham at kunne optræde
-med Efterretninger fra sikker Kilde, hidrørende fra en dansk Officeer,
-der havde deeltaget i Slaget.
-
-„_Asia_“ og endnu et engelsk Linieskib saavelsom „_Syrène_“, havde mistet
-deres Mesansmaster, og fem Dage forblev Flaaden paa Navarinos Rhed, for
-saavidt muligt at udbedre den lidte Skade. Den 25de October stode vi ud
-af Bugten uden at blive beskudte fra de fjendtlige Fæstningsværker; en
-„Ordre du jour“ fra Admiral Rigny, i hvilken han roste det udviste Mod,
-blev oplæst, og under rungende Raab af „Vive le Roi!“ løb vi agtenom
-den engelske Admiral og Admiral Rigny, der imidlertid havde heist
-sit Flag ombord i Linieskibet „_Trident_“. Ogsaa vor Chef holdt fra
-Hytten en Tale til det samlede Mandskab; jeg troer, at det var første
-Gang, han erkjendte, at der dog fandtes nogen Dygtighed blandt hans
-Undergivne. Talen sluttede han med tre Gange at gjentage Raabet: „Vive la
-République!“ En Officeer trak ham i Ærmet og tilhviskede ham: „Vive le
-Roi“. Nu kom Raabene „Vive le Roi“ igang, og under disse Raab vendte Mr.
-Milius sig om og sagde: „Der seer man, hvad gammel Vane fører med sig.“
-
-Ogsaa fra Admiral Codrington udgik en Dagsbefaling, der særlig fremhævede
-den eendrægtige Samvirken blandt de allierede Magters Skibe, der havde
-sikkret et saa afgjørende Resultat. „Menederen Ibrahim“, hed det i dette
-temmelig lange Actstykke, „havde lovet ikke at forlade Navarino og ikke
-at gjøre Modstand imod de allierede Magters Flaade; han har skammelig
-brudt sit givne Ord.“
-
-„Cheferne for de forbundne Magters Styrke havde lovet at ødelægge den
-tyrkiske og ægyptiske Flaade, dersom et eneste Kanonskud blev rettet
-imod deres Flag, og med de kjække Mænds Bistand, der staae under deres
-Commando, have de bogstavelig opfyldt dette Løfte; af en Flaade, der
-talte flere end 60 Orlogsmænd, ere kun een Fregat og 14 mindre Skibe
-tilbage, istand til at stikke i Søen — — —.“
-
-Flaaden opløstes. I Følge med Linieskibet „_Breslau_“, „_Syrène_“ og
-„_Alcyonne_“ bleve vi sendte til Toulon for at udbedre de stedfundne
-Havarier. Reisen blev ligesaa rig paa Savn og Møisommeligheder, som den
-var haard og langvarig. 40 Dage medgik, inden vi naaede fransk Havn;
-fra de andre Skibe bleve vi skilte; under Sardinien borttog Søen Resten
-af vor Gallion samt det Opstaaende langs Kobryggen. Vedvarende Storm og
-bestandig Modvind gjorde denne Reise til en af de ubehageligste, som jeg
-nogensinde har oplevet. Endelig naaede vi Toulon; her fik vi 25 Dages
-Quarantaine, og mere end to Maaneder hengik saaledes, førend vi frit
-kunde bevæge os paa Frankrigs Jordbund.
-
-Ved vor Ankomst til Frankrig overraskedes vi paa en lidet behagelig
-Maade ved at erfare, med hvilken Kulde Efterretningen om Slaget ved
-Navarino var bleven modtagen af Regjeringskredsene saavel i Frankrig
-som i England. Med Harme læste vi i Aviserne, at Lord Wellington
-ved Modtagelsen af Efterretningen om vor Kamp havde betegnet denne
-Tildragelse som „an untoward accident“. Ogsaa hos den franske Regjering
-syntes en lignende Anskuelse at gjøre sig gjældende, og vist er det,
-at ved vor Ankomst til Toulon vare Forfremmelser og Decorationer kun
-enkeltviis og høist sparsomt blevne Officerer og Mandskab tildeel. Atter
-her synes imidlertid den offentlige Mening at være gaaet af med Seiren.
-Man nødsagedes til at erkjende, at Seiren ved Navarino var „un évènement
-glorieux“, og Forfremmelser og Hæderstegn udebleve da ikke længer. Til
-Skibscheferne regnede det med Ordener fra hver af de tre forbundne
-Magter: Admiral Rigny udnævntes til Viceadmiral, Mr. le Baron Milius
-forfremmedes til Contreadmiral, og ved Quarantainens Slutning indtraadte
-som Følge heraf en Forandring, der vistnok af Alle ombord blev hilset med
-uskrømtet Glæde: Mr. Milius fratraadte Commandoen af Skibet.
-
-
-
-
-Den ægyptiske Fregat „Guerrière“.
-
-
-Efter Kampen ved Navarino var det nødvendigt for „_Scipio_“ at faae en ny
-Krydsraa. Tømmermændene havde fuldt op at gjøre med at udbedre vore andre
-Havarier paa Skrog og Reisning, og Mr. Milius besluttede derfor at lade
-hente en Mærseraa fra en af de landsatte Fregatter, der kunde antages at
-ville være brugelig i det anførte Øiemed. En 60-Kanons Fregat laa paa
-Klipperne ved Øen Sphacterie; et Fartøi blev bevæbnet og gjort klart
-til at gaae derombord under Commando af Mr. Guézennec, lieutenant de
-vaisseau, og, da det forekom mig at kunne have Interesse at see det Indre
-af en tyrkisk Orlogsmand, erholdt jeg Chefens Tilladelse til at ledsage
-Guézennec paa denne Expedition.
-
-Afstanden til det landsatte Skib var temmelig stor. Som vi nærmede os,
-kjendtes det at være Fregatten „_Guerrière_“, bygget i Marseille for
-Vice-Kongen af Ægyptens Regning. Paa de steilt nedgaaende Klipper laa
-Fregatten ikke mere end nogle enkelte Favne fra Land. Ad Faldrebet vare
-vi ikke istand til at komme op, og vi maatte derfor krybe ind ad en
-Kanonport paa Batteriet for at komme ombord. Hvilket Syn fremstillede
-sig her for os! Besætningen var flygtet iland til den tætved liggende
-Kyst; men de Saarede havde de ladet blive tilbage, og over Dynger af
-Faldne og Saarede maatte man bogstavelig bane sig Vei. Endogsaa Kahytten
-laa fuld af Døde. Sprungne Kanoner, lemlæstede Mennesker, Spor af Ild
-og Ødelæggelse i alle Retninger — forfærdeligt var Alt, hvorhen man end
-rettede Øiet.
-
-Vi naaede op paa Dækket; Ødelæggelsen var her om muligt endnu større.
-Nogle Saarede forsøgte med Møie at krybe bort, da vi nærmede os; siden
-bade de os ved Tegn om noget Vand; dette var den eneste Vederkvægelse,
-vi vare istand til at yde dem. Om den Grad, i hvilken dette Skib var
-forskudt, kan man vanskelig gjøre sig nogen Forestilling. Siden var
-gjennemboret med store Huller, Dækket var i Ordets strengeste Betydning
-opfyldt, bedækket med et Lag af Splinter, af nedfaldet Gods og med
-Stumper af ødelagte Rundholter; væltede Carronader med sprængte Broge
-laae midtskibs, andre vare sprungne, og rundt om disse saaes Sporene af
-Jernstumper, der havde udbredt Død og Ødelæggelse til alle Sider. Ligesom
-paa Batteriet laae her Faldne og Saarede i forfærdelig Mængde imellem
-hverandre, saa at vi ansloge disses samlede Antal til ikke mindre end 200
-Mand. Indtrykket var af den Beskaffenhed, at jeg aldrig vil kunne glemme
-det, og endnu 50 Aar efter, da jeg nedskriver dette, staaer det Hele for
-mig som et saa gruopvækkende Skue, at jeg kun modstræbende lader Tanken
-dvæle derved.
-
-Den Pragt, hvormed Skibet var udstyret, tjente endyderligere til at
-fremhæve det Ødelæggelsesværk, der var gaaet for sig. Kanoner med
-polerede Nøddetræes Raperter, forsynede med smukt forarbeidede Ringebolte
-af Bronze som paa kostbare Meubler, Messing-Forsiringer og Prydelser i
-det Uendelige, kort, overalt en Luxus, der tydede hen paa Fregattens
-særegne Bestemmelse, nemlig som omtalt at stilles til Ibrahim-Paschas
-personlige Raadighed, saa at Skibet under det bevægede Felttog kunde
-ansees som hans egentlige Hjem.
-
-Foremærseraa var snart sat i Vandet; man kappede Seilet fra, overskar
-Rakke og Dreiereb, derefter den ene Toplent, og Maalet for vor Sendelse
-var dermed opnaaet. Enkelte Folk af vor Besætning havde under dette
-Arbeide benyttet Leiligheden til at søge ned paa Banjerne, de vare
-rimeligviis her stødte paa Paschaens private Aflukker; thi op paa Dækket
-bragte de en Mængde Sager af betydeligt Værd, saasom guldbroderede
-Dragter, Pibe-Mundstykker af Rav med kostbar Emaille og dertil en Kumme
-af drevet Guld, sex eller otte Tommer i Gjennemsnit, der senere af
-Mr. Milius blev tilstillet Hertuginden af Angoulème. Endnu er jeg i
-Besiddelse af en af Ibrahim-Paschas ved denne Leilighed erobrede Dragter,
-ligesom ogsaa af en Pibe, der utvivlsomt maa have tilhørt Paschaen selv.
-Blandt en Mængde Vaaben, der fandtes spredte paa Dækket, bemægtigede
-jeg mig to Geværer — disse ere mine materielle Erindringer om Navarino.
-Geværerne, prydede med Halvmaanen og med Sølvbeslag, vare særlig smukt
-udstyrede, jeg forærede det ene til min Ven Lieutenant Suenson, men
-beklager kun, at dette ikke var i brugbar Stand, da en Kugle var gaaet
-tværs ind i Løbet.
-
-Paa Batteriet agter sad en Tyrk, Benene overkors, lænet op imod
-Kahyts-Skoddet. Hans rige Paaklædning tydede paa, at han maatte have
-indtaget en høi Stilling ombord. Hans Saar gjorde det umuligt for ham at
-reise sig; men ligeoverfor os vedligeholdt han ikkedestomindre en stolt
-og ædel Holdning. Han var en smuk, yngre Mand. Vi tilbøde ham at tage ham
-med os i vort Fartøi, men ukjendte med hinandens Sprog vare vi vel næppe
-istand til at gjøre os forstaaelige. Ogsaa ham bragte vi Vand til at
-læske sig ved og forlode ham opfyldte af Medfølelse og Medlidenhed.
-
-Fartøiet satte af med vor Raa paa Slæb. Vinden var frisket op til en
-stiv Kuling, og længe vare vi underveis, inden vi naaede „_Scipio_“.
-Et nedbrændt Skrog, der flød om i Bugten, saae vi drive paa Land i
-„_Guerrière_“’s umiddelbare Nærhed; rimeligviis er dette Skrog kommet
-til at tørne imod Fregatten, denne er derved bleven ført bort fra de
-Klipper, paa hvilke den hvilede, og et Øieblik efter saae vi den kæntre
-over ud fra Land og derefter forsvinde i Dybet. Næppe var jeg den Eneste,
-som blev rystet ved dette Syn. Vi havde jo bevæget os blandt de Saarede
-derombord, vi havde været Vidne til deres Jammer, og nylig havde vi jo
-forladt dem med den Forvisning, at den reddede Deel af Besætningen vilde
-afhente dem, saasnart Mulighed gaves; men nu vare vi altfor langt borte
-til at kunne yde dem Hjælp. Skibe, der laae ankrede i mindre Afstand,
-saae Saarede slæbe sig op i Vantene, altsom Skibet sank, saae dem
-udstrække deres Arme imod sig for at anraabe om Bistand; man forsøgte at
-komme dem tilhjælp, Fartøier ilede til, men for silde — Alle forsvandt de
-med Skibet, og ikke en Eneste blev reddet af de Ulykkelige, som befandt
-sig ombord.
-
-Saaledes endte Fregatten „_Guerrière_“, et af de smukkeste Skibe, hvis
-Dæk jeg nogensinde har betraadt.
-
-
-
-
-„Scipio“’s Mandskab.
-
-
-Ved Ankomsten til Toulon maatte „_Scipio_“ i Dok. Lasten blev brudt,
-Alting blev taget ud af Skibet, og som Følge heraf bleve Folkene
-indqvarterede iland. Arbeidskraften viste sig imidlertid med hver Dag
-at blive mindre; flere og flere af Mandskabet mødte ikke ombord, og
-omsider tiltog Tallet af de Udeblivende i den Grad, at der var enkelte
-Dage, hvor af Skibets Besætning paa over 600 Mand ikke 90 mødte ved
-Morgen-Mønstringen. Man kunde næsten have været fristet til at troe, at
-Udeblivelserne fandt Sted efter en Slags regelmæssig Omgang; thi senere
-paa Dagen kom endeel tilstede, medens Andre forsvandt; men kun langsomt
-og trevent slæbte Skibets Arbeider sig fremad.
-
-For at raade Bod paa dette Onde blev det befalet, at det hele Mandskab
-skulde forblive ombord om Natten, og de nødvendige Foranstaltninger
-bleve trufne i dette Øiemed; ligemeget hjalp det, Ondet vedblev at
-tiltage. Det er hændet, at der ved Aftenmønstring ikkun var 6, skriver
-sex, Mand af Besætningen ombord i Skibet. Hvorledes dette er gaaet til,
-da den eneste Udgang fra Værftet var igjennem Porten til Arsenalet,
-hvor Vagt og Betjente i Mængde forrettede Tjeneste, var og er mig
-vedblivende uforklarligt. En stor Deel af Arbeidet ombord maatte udføres
-af „forçats“, Galeislaver, lænkede to og to til hinanden, og hvis Mængde
-derfor aldrig blev opgivet efter deres Antal, men parviis. Man begjærede
-50 Par og fik 100 Mand.
-
-Denne Tilstand, en Følge af Interregnum i Commandoen og af den alt længe
-herskende Slappelse og Uorden ombord, kunde ikke vedvare. Saasnart som
-det lod sig gjøre, blev „_Scipio_“ udlagt paa Toulons Indre-Rhed, og her
-meente man, at Mandskabet uden Vanskelighed maatte kunne holdes ombord;
-men om Natten bemægtigede Folkene sig Skibets Fartøier og listede sig
-bort med disse, saa at man den paafølgende Dag maatte opsøge Fartøierne
-paa forskjellige Steder i Bugten. En lieutenant de vaisseau og nogle
-Cadetter skiftedes til at have Inspections-Vagt ombord. Min Tour kom
-altsaa ogsaa, og belært af, hvad der tidligere Nætter var foregaaet,
-forekom det mig at være en Ambitions-Sag at forhindre al Bortrømning,
-saalænge jeg var den Ansvarhavende for Skibet. Mod Aften lod jeg alle
-Fartøierne føre hen til Skibets Boier, det sidste Fartøi blev opheist
-under Jollebommene, og saaledes antog jeg at være fuldkommen sikkret. Ved
-at rundere, efterat Mørket var faldet paa, opdagede jeg imidlertid, heelt
-inde under Gillingen, en „rafiou“, lille Baad, hvis Hensigt øiensynlig
-maatte være at bringe Folk fra Skibet ud til vore i Afstand fortøiede
-Fartøier. Baadens Eier var ikke at finde, altsaa blev ogsaa rafiouen ført
-ud til Boierne, Laaringsfartøiet blev atter opheist, og til endyderligere
-Sikkerhed forblev jeg selv paa Dækket til henad Midnat. Det var de første
-Dage af Februar Maaned, Natten var bælgmørk, og en stiv Kuling havde sat
-Søen noget i Bevægelse. Da hørtes med eet Angestskrig og Raab om Hjælp
-nede fra Vandet, forude ved Skibets Boug. Man kom til med Lanterner,
-og man tænke sig min Forundring, da jeg opdagede en Slags Flaade, paa
-hvilken en halv Snees Mand af Besætningen havde til Hensigt at lade
-sig drive iland. Skaffeborde og Bænke havde de sat ud ad Bougporten og
-stablet disse ovenpaa hinanden, indtil de antoge, at Bærekraften var
-tilstrækkelig; de gave sig derefter paa Veien; men Søens Bevægelse havde
-bragt deres skrøbelige Flaade til at skilles ad, og med Møie fik vi dem
-frelst fra at drukne. Da Morgenen kom, laae vore Fartøier urørte ved
-Boierne, men den mistænkelige rafiou var forsvunden; noget videre om den
-blev aldrig senere oplyst.
-
-Mr. Bougainville, capitaine de vaisseau, overtog ved denne Tid Commandoen
-af Skibet. Krigsretter bleve nedsatte, og en Mængde af Folkene blev idømt
-Kjølhaling, Tamp eller en i den franske Marine dengang gængse Straf, en
-Art Spidsrod, der i Lovsproget benævntes: „courrir la bouline“.
-
-Denne Straf, egen i sin Slags, fortjener nærmere Omtale. En Leider eller
-Ende Tougværk blev strakt fra For til Agter paa Dækket; langs denne
-Leider vandrede en Kous, og til denne blev Delinqventen fastgjort. En
-Trommeslager blev stillet foran ham, to Mand under Gevær bagefter, og
-under Trommeslag blev Synderen ført frem og tilbage det idømte Antal
-Gange. Langsmed Touget eller Leideren var opstillet et bestemt Antal
-Folk paa hver Side, der med Seisinger skulde tildele Delinqventen Slag,
-altsom han i langsom Marche drog dem forbi. Man havde imidlertid tænkt
-sig, at enkelte af disse Slag kunde ramme den Paagjældendes Hoved, og at
-dette kunde medføre skadelige Følger; for at afværge dette havde Loven
-derfor bestemt, at en Kurv, i Form af en Tørvekurv, der naaede heelt ned
-til Skuldrene, skulde sættes over den Afstraffedes Hoved, og saaledes
-udstyret, med Trommeslageren foran, der angav Takten, og med de to
-Gefreidere, der sluttede Toget, drog nu Processionen forbi, og naturligt
-er det, at fast alle Slag bleve rettede imod Kurven, saa at den hele
-Straf blev en fuldstændig Komedie.
-
-Eiheller Kjølhalingen havde det Afskrækkende ved sig, som man almindelig
-tillægger denne Straffemaade. Forbryderen blev nemlig, ifølge de
-gjældende Forskrifter, ingenlunde halet under Kjølen, men kun dyppet
-et vist Antal Gange i Vandet. Et svært Lod blev bundet Delinqventen om
-Benene, han blev heist op under Fokkeraaen, og det idømte Antal Gange
-blev Jollen, i hvilken han var opheist, kastet los, hvorefter den Dømte
-atter strax igjen blev opheist paa samme Side under Raaen, indtil
-det idømte Antal Gange af denne saakaldte Kjølhaling var præsteret.
-Sandsynligviis ere disse Straffe, af hvilke den første især altid var til
-stor Morskab for Mandskabet, forlængst afskaffede i den franske Marine;
-men saameget mere er der Anledning til at omtale dem netop her, hvor
-Erindringer om en svunden Tid ere Gjenstand for Omtale.
-
-Mr. Bougainville var en elskværdig Personlighed, men han besad ikke den
-Kraft og endnu mindre den Udholdenhed, som vilde have været nødvendig for
-at raade Bod paa de Onder, der under Mr. Milius’ Commando havde fæstet
-Rod hos Mandskabet. Demoralisationen vedblev stadigen at tiltage, og,
-som alt tidligere berørt, blev Oprør og Straf den endelige Følge af, at
-Vægelsind og Svaghed vare blevne satte i Spidsen for et Mandskab, der
-tildeels var blevet udskrevet fra det Indre af Landet, og som kun lidet
-egnede sig til Livet ombord.
-
-
-
-
-Capitain Bougainville.
-
-
-Mr. le Baron de Bougainville, capitaine de vaisseau, var tiltalende og
-vindende ved sin Fremtræden og stod saaledes i skarp Modsætning til
-Baron Milius, hvem han afløste i Commandoen af Linieskibet „_Scipio_“.
-I en Salon maa Mr. de Bougainville have været indtagende. Han var
-vittig, belæst, „plein d’ésprit“ og af den Slags Franskmænd, der ved
-Forekommenhed og Elegance i Manerer gjøre et høist behageligt Indtryk.
-Skyggesiderne vare Magelighed og en høi Grad af Egoisme, hvilken sidste
-Egenskab han forøvrigt, som alt tidligere berørt, havde tilfælles med
-saagodtsom alle de franske Skibschefer, med hvilke jeg er kommen i
-Berøring. Ombord i Fregatten „_Thétis_“, som Capitain Bougainville førte
-under en Verdens-Omseiling, og som vi i sin Tid mødte inde i Sydhavet,
-blev der hver Aften trukket en Ende Toug tværs over Skandsen foran
-Mesansmasten, og agtenfor denne var det kun i høist paatrængende Tilfælde
-tilladt at komme, for ikke at forstyrre Chefens Søvn; Fregatten gik som
-Følge heraf jævnlig med Seilene paa Storreisningen forkeert indbraste
-om Natten. Ogsaa ombord i „_Scipio_“ forsøgte man at gjennemføre noget
-Tilsvarende; men man var her under Commando, og Admiralens Ordrer grebe
-ikke sjelden forstyrrende ind i Forholdsregler af denne Beskaffenhed.
-
-Mr. Bougainville holdt af at more sig og fandt paa alt Muligt for at
-tilfredsstille denne Tilbøielighed. Vi blokerede Navarino, den ene Dag
-hengik som den anden, og Opjagningen af et Skib eller Meddelelser fra
-en forbiseilende Orlogsmand vare saagodtsom det Eneste, der fra Tid til
-anden afbrød den trættende Eensformighed. En Dag fik vi en Seiler i
-Sigte, som vi stode ned imod. Den viste sig at være en daarlig udhalt
-Brig, og paa Forespørgsel erfore vi, at den hørte hjemme i Marseille. Det
-næste Spørgsmaal gjaldt, hvorfra den kom. „Que nous venons d’Alessandrie“
-var Svaret, udtalt i provençalsk Dialekt. „Hvormange Dages Reise?“
-„Soixanté jours!“ Man tænke sig to Maaneder for at naae hen til Morea;
-det var næsten forbausende. „Vous n’avez donc rien de nouveau en fait de
-politique?“ praiede Chefen. — „Qué dité?“ blev der spurgt fra Briggen;
-Chefen gjentog sit Spørgsmaal i forkortet Form, og ombord i Briggen hørte
-vi Skipperen kalde paa Mr. Bonasse, rimeligviis Styrmandens Navn, for at
-sige, at han strax skulde bringe Papirerne op paa Dækket. Ivrig gav han
-sig iværk med at gjennemblade disse; naturligviis troede vi, at han søgte
-efter nogle gamle Aviser, indtil han som Svar paa vor Chefs Spørgsmaal
-tilraabte os: „N’a des pôts en terré, n’a des pôts en fer, mais des
-pôts-litiques, n’en a pas du tout.“ Dette var altfor morsomt. Mr.
-Bougainville spurgte paany og fik Skipperen til at gjentage Forklaringen
-om Ladningens Indhold. Mr. Bougainville jublede, vi Andre vare færdige
-ved at briste af Latter, og med et „à la bonne heure!“ blev det Briggen
-tilladt uforstyrret at fortsætte sin videre Reise til Hjemstedet. Har
-denne varet endnu 40 Dage, som da „_Scipio_“ nyligen vendte hjem fra
-Morea til Toulon, vil Skipperen i intet Tilfælde kunne have gjort sig til
-af nogen hurtig Overfart.
-
-Mr. Bougainville kjedede sig. Paa Blocade-Stationen laae vi samlede med
-endeel Skibe, blandt hvilke det engelske Linieskib „_Ocean_“, og en Dag
-spiste Chefen for Corvetten „_Victorieuse_“, Capitain Lasusse, ombord.
-Alt ved Middag havde man seet Fregatten „_Fleur de Lys_“, Capitain,
-senere Viceadmiral Lalande, komme op Syd fra; Brisen var imidlertid
-svag, og først henad Aften lykkedes det „_Fleur de Lys_“ at naae hen i
-Nærheden af os. Det var blevet aldeles Stille, Mørket var faldet paa,
-og i Aftendæmringen laae de forskjellige Skibe hinanden saa nær, at man
-endog fra Tid til anden kunde høre tale fra det ene Skib til det andet.
-I al Magelighed nøde Mr. Bougainville og Mr. Lasusse deres Cigar paa
-Hytten, da der blev varskoet for et Fartøi, som man antog maatte komme
-fra „_Fleur de Lys_“. Pludselig fik Mr. Bougainville et Indfald: i Raaber
-anraabte han Fartøiet paa Engelsk: „Boat ahoy!“ I Fartøiet holdt man paa
-Aarerne, og en Stemme, som man kunde kjende at være Capitain Lalande’s,
-fremkom med Undskyldning i Anledning af den skete Feiltagelse, da han
-havde staaet i den Formening, at det var Linieskibet „_Scipio_“, han
-roede hen imod. Paa Engelsk blev han viist hen til det andet Linieskib;
-han roede nu hen imod dette og blev der atter anraabt med: „Boat
-ahoy!“ Vi hørte nu en Samtale blive ført imellem Capitain Lalande og
-den engelske vagthavende Officeer, hvis Resultat blev Overbeviisningen
-om, at Skibet, han var ved, virkelig var „_Ocean_“, og at Skibet, ved
-hvilket han havde været, var „_Scipio_“. Capitain Bougainville fandt alt
-dette i høi Grad fornøieligt; han fandt den Stilling pikant, i hvilken
-Capitain Lalande var bleven bragt ved hans Praieraab, han lo hjertelig
-over alle de Undskyldninger, vi kunde høre, at Capitain Lalande henvendte
-til „_Ocean_“, da han paany satte sin Cours hen imod os, og morede
-sig kostelig over det Hele — men Glæden fik en brat Ende, da Capitain
-Lalande, forbittret i høieste Grad, traadte ombord. Hans første Udbrud
-var, at enten maatte man være fuld eller gal ombord i dette Skib. En
-Udfordring paafulgte, og næppe vilde disse „udmærkede Løier“ være endte
-paa nogen fredelig Maade, dersom ikke Capitain Lasusse og andre franske
-Skibschefer vare traadte mæglende imellem.
-
-Snart kom der ogsaa andre Grunde til, der, Capitain Bougainville’s lette
-Sind uagtet, maatte vække Alvor og Bekymring hos ham som Skibschef. Under
-et længere Ophold i Poros, ligeoverfor Athen, var en ondartet Feber
-udbrudt ombord. Uagtet alle anvendte Midler greb den mere og mere om
-sig, og snart vare begge Skibets Batterier optagne af Syge. Henved 200
-Mand bleve efterhaanden angrebne, Dødelighed begyndte at indfinde sig i
-foruroligende Grad, og Admiralen fandt det under disse Omstændigheder
-nødvendigt, at Skibet blev sendt tilbage til Frankrig. Jeg beredte mig
-altsaa paa Hjemrejsen, og efter henved fem Aars Tjeneste ombord i franske
-Skibe havde jeg alt besluttet ved Ankomsten til Toulon at sige den
-franske Marine Farvel og vende tilbage til mit Fædreland. Da overraskedes
-jeg ved, igjennem min Chef, at modtage Tilbud fra Admiral Rigny om at
-træde over paa Linieskibet „_Conquérant_“, hvorombord Admiralens Flag
-nylig var blevet heist. Et saadant Tilbud kunde ikke andet end være i
-høieste Grad smigrende for mig. Hjemreisen til Danmark blev opgiven, og
-under Modon sagde jeg Farvel til „_Scipio_“, som umiddelbart derefter
-styrede Cours imod Toulon.
-
-Afskeden fra dette Skib var mig ikke tung, paa eet Glandspunct nær
-havde Uheld fulgt „_Scipio_“ under dets hele Togt, og Mindet om det
-Aar, som jeg tilbragte derombord, vil altid staae for mig med mørke og
-afskrækkende Farver.
-
-
-
-
-Overgang til „Conquérant“.
-
-
-Mit Indtog ombord i „_Conquérant_“ skeete igjennem en Kanonport paa
-underste Batteri. Mit Gods blev langet ombord, og jeg fandt mig
-henflyttet til et Skib, der alt længe havde opvakt min Beundring. Endnu
-staaer Erindringen levende for mig om det Øieblik, da jeg betraadte
-dette Skib: det forekom mig, at jeg aandede i en anden Atmosphære, Alt
-omkring mig tydede paa Orden, Disciplin og Velvillie, jeg følte mig
-som et andet Menneske, en Art Begeistring kom over mig, og sikkert maa
-Glæde og Tilfredshed have været at læse i mit Ansigt, da jeg paa Hytten
-fremstillede mig for den commanderende Admiral.
-
-Le chevalier Henry de Rigny, Vice-Admiral, var dengang i en Alder
-af omtrent 45 Aar. Lidt under Middelhøide af Væxt, med et uanseligt
-Udvortes, var han simpel og naturlig i sin Optræden; ulig Franskmændene
-i Almindelighed skyede han til daglig Brug den Glands og de Former, med
-hvilke franske Admiraler pleiede at omgive sig; dog fremgik det strax af
-hans gjennemtrængende Blik og af hans kløgtige Ansigtstræk, blandt hvilke
-den spidse Næse var fremtrædende, at man i ham ikke havde med nogen
-almindelig Mand at gjøre. Et listigt Udtryk, forenet med en høi Grad af
-Ro, var udbredt over ham; men, blev hans Sind først sat i Bevægelse,
-blev han opfarende, hensynsløs, og hans Heftighed kjendte da undertiden
-ingen Grændse. Indsmigrende i høi Grad, naar han vilde behage, var
-Admiral Rigny bestemt, naar han vilde sætte noget igjennem, vedholdende
-i sine Planer og uden Frygt for at paatage sig stort Ansvar. Med disse
-Egenskaber forenede han en sjelden Fiinhed og Tact, og han var saaledes
-vel skikket til at varetage sit Lands Interesser i Levanten under denne
-Periode, da forstyrrede Forhold i enhver Retning frembøde sig i rigeligt
-Maal. Man blev saaledes ved denne Tid Vidne til det Særsyn, at Russerne
-bekrigede Tyrkerne i det Sorte Hav, hvor de indtoge Varna, medens de
-søndenfor Dardanellerne optraadte paa den fredeligste Maade af Verden og
-som Venner viste deres Flag i de vigtigste tyrkiske Havne; England saae
-man, i Modstrid med dets Traditioner, optræde fjendtlig imod Tyrkiet, og,
-hvad Politiken angaaer, syntes saaledes Alt at være vendt op og ned paa i
-disse Egne.
-
-Under Keiserdømmet havde Admiral Rigny været ansat ved „Marins de
-la garde“, og i 1809 commanderede han paa Schelde-Floden Fregatten
-„_Euridice_“. I 1825 forlod han Toulon med sin Stander heist ombord
-i Fregatten „_Syrène_“. „Det hedder sig, at jeg ikke er Søofficeer“,
-sagde han til Fregattens Chef, Mr. Robert, „jeg vil overbevise om det
-Modsatte, og selv paatager jeg mig Fregattens Organisation“. „_Syrène_“
-blev under hans Hænder et Mønster paa god Orden og paa et vel manøvreret
-Skib. En talrig Escadre blev ham underlagt. De franske Orlogsmænds
-Virksomhed strakte sig over hele Levanten, og der ydedes Beskyttelse
-imod græske Sørøvere, som øvede de største Grusomheder imod Enhver,
-der faldt i deres Vold. Ved Ipsara og ved Scios reddede de Franske
-mangen Grækers Liv, og, da Athenen maatte overgive sig til Tyrkerne,
-optraadte Admiral Rigny som Mellemhandler paa en smuk Maade, der ikke
-var forbunden med ringe personlig Fare. Ogsaa blev hans Virksomhed
-paaskjønnet. Efterat være vendt tilbage til Frankrig blev han i 1830
-sat i Spidsen for Marinen som Minister, og senere tog han Sæde i det
-franske Ministerium som Udenrigsminister. Ligesaasnart jeg vel var
-kommen ombord i „_Conquérant_“, blev der brast fuldt, og Coursen sat ind
-imellem Sapienza-Øerne for at opjage et mistænkeligt Skib. Aldrig vilde
-man i „_Scipio_“ have vovet sig ind i dette dengang tildeels ukjendte
-Farvand. Ved at søge de snevreste Løb og knibe tæt om Pynterne troede
-det jagede Skib at kunne undgaae os; men med forbausende Dristighed blev
-Jagten fortsat, og med henved 9 Miles Fart vare vi snart paa Siden af
-ham. Skipperen kom ombord; det syntes at være hans Hensigt at indsmugle
-Provisioner til Morea; en Brig blev beordret til at følge ham 50 Miil
-tilsøes.
-
-Dette var mine første Timer ombord i „_Conquérant_“; de efterlode et
-varigt Indtryk. Med hver Dag forøgedes min Beundring af den Maade,
-hvorpaa dette Skib blev commanderet, jeg følte mig hædret ved at være
-derombord, og endnu den Dag idag nærer jeg den Overbeviisning, at
-„_Conquérant_“ var det smukkeste og stolteste Skib, som dengang flød paa
-Havet.
-
-Det var en misundelsesværdig Stilling at være ombord i „_Conquérant_“.
-Mandskabet var udsøgt, idet alle mindre duelige Folk stedse bleve
-ombyttede med udvalgte Matroser fra Skibe, der vendte hjem til Frankrig;
-en behagelig Tone herskede saavel blandt Skibets Officerer indbyrdes
-som i Forholdet til de Commanderende, og, skjøndt Tjenesten var streng,
-undertiden endog meget streng, da vi kun vare syv tjenstgjørende
-Officerer ombord, forekom Alt at blive ledet af en usynlig Haand og at
-være ordnet paa en saadan Maade, at man næppe engang blev vaer, at der
-fandtes Commanderende ombord. Admiralskibet var dertil Midtpunctet for
-den store Mængde Orlogsmænd, som ved denne Tid færdedes i Levanten; man
-var de Første, der modtoge Efterretninger, man kunde nogenledes følge de
-forskjellige Skibes Bevægelser og Virksomhed, og selv paa det materielle
-Liv havde de hyppige Forbindelser i alle Retninger en synlig Indflydelse,
-idet vort Bord prangede med Frembringelser og Frugter fra alle Levantens
-Havne, medens man ombord i mangen anden Orlogsmand var reduceret til
-brune Bønner og Skibskost. Under „_Scipio_“’s 40 Dages Reise fra Morea
-til Toulon gaves der ikke en eneste Mundfuld ferske Provisioner ombord i
-Skibet, saa at saavel Chef som Officerer under hele Reisen maatte leve af
-salt Kjød og Pandekager.
-
-
-
-
-Navarinos Rhed.
-
-
-Admiral Codrington havde begivet sig til Alexandria for hos Mehemet-Ali
-at udvirke Ibrahim Paschas og den ham underlagte Styrkes Tilbagekaldelse.
-En Tractat, ved hvilken dette Forlangende opfyldtes, blev underskreven,
-og samme Dag, som Underretning herom naaede os, modtog Admiralen
-Efterretning om, at et Armeecorps under General Maison var blevet
-indskibet i Toulon for at afgaae til Morea. Disse tvende Efterretninger
-forandrede aldeles Sagernes Stilling. Tractaten med Mehemet-Ali og de
-ægyptiske Troppers Tilbagekaldelse vilde af sig selv have medført Moreas
-Rømning. Der kom nu et nyt Element til: franske Troppers Ankomst kunde
-let give Anledning til et nyt Sammenstød, og det var kjendeligt, at
-Admiral Rigny modtog Meddelelsen om disse Troppers Ankomst med synlig
-Utilfredshed.
-
-Navarinoslaget, der havde gjort det muligt for Russerne, uden Indsigelse
-fra Stormagternes Side, at gaae over Pruth og at falde ind i Tyrkiet,
-vedblev at staae som en uheldbringende Begivenhed for den engelske
-Regjering. Admiral Codrington blev tilbagekaldt, og under hans Fraværelse
-i Alexandrien, medens Underhandlingerne med Mehemet-Ali stode paa,
-indtraf Linieskibet „_Wellesley_“ for Navarino med Admiral Malcolm,
-der skulde afløse ham. Malcolm vilde ikke udsætte sig for Quarantaine,
-og den første Raadslagning imellem ham og Admiral Rigny foregik
-derfor paa afmærket Afstand paa en lille Ø i Nærheden af Sapienzerne
-under Overværelse af en Quarantainebetjent, der skulde vaage over den
-tilbørlige Afstands Overholdelse imellem de to Admiraler. Ved Admiral
-Codringtons Tilbagekomst samledes alle Admiralerne paa Zanthe Rhed.
-Tætved hinanden ankrede her Linieskibene „_Asia_“, „_Conquérant_“,
-„_Wellesley_“ og „_Azof_“, hvert med sit Viceadmiralsflag vaiende fra
-Fortoppen; et lignende Møde hører ganske vist til Sjeldenhederne.
-
-Efter Tractatens Afslutning med Mehemet-Ali kunde Navarino ikke længer
-betragtes som nogen fjendtlig Havn. Admiral Malcolm med „_Wellesley_“,
-„_Conquérant_“, „_Breslau_“ og flere franske og engelske Skibe stode
-derind, og vi saae nu Resterne af den Flaade, der havde været bestemt
-til at skulle fuldstændiggjøre Grækenlands Undertvingelse. Disse Rester
-vare saa godt som Intet. Et Linieskib, i hvilket man havde sat Nødmaster,
-med store Aabninger i Siden, et Par forskudte Fregatter og nogle
-Transportskibe var det Hele. Medens der saaledes over Vandet saagodtsom
-Intet var tilbage, frembød det Indre af Bugten derimod et vidunderligt
-Skue, naar man i klart Veir var istand til at see ned under Vandfladen.
-Solstraalerne belyste da med brogede Farver Skrogene af forbrændte
-Skibe, store og smaa imellem hverandre, liggende paa den hvide Sandbund.
-Enkelte Skibe laae kæntrede med Bredsiden iveiret, med Kanonerne endnu
-stikkende ud igjennem Portene og pegende lodret op imod Luften; andre, og
-det var de fleste, vare sprængte fra hinanden, saaledes at Overskibet var
-ført bort fra Underskibet, og hele Lasten med dens Apteringer viste sig
-da for Øiet, som man undertiden seer Modeller, paa hvilke man fremviser
-Skibets indre forskjellige Dele. I de forskjellige Apteringer saae man
-Tougene regelmæssig opskudte paa Tougbrixerne, Vandfadene stuvede med
-fuldkommen Orden paa deres Plads, Kuglerne i de for dem bestemte Rum,
-kort, en heel undersøisk Verden udfoldede sig for den Nysgjerriges Blik.
-Mange af disse Gjenstande ere vel alt nu borttagne; men, ligesom man i
-vore Dage optager Vrag, der i Aarhundreder have ligget paa Havbunden,
-saaledes kan det forudsees, at man endnu i mange Tider fra Dybet vil
-opfiske forskjelligartede Gjenstande, der ligesom de udgravede Minder
-om Grækenlands Oldtid, hvilke vi see paa med Beundring, i kommende Dage
-ville blive betragtede med Interesse som hidrørende fra en Begivenhed,
-hvorfra Grækenlands gjenvundne Frihed er udgaaet.
-
-
-
-
-Ankomst af Admiral Maisons Expedition.
-
-
-Ved Slutningen af August 1828 ankom til Morea General Maison tilligemed
-den første Convoi med franske Tropper ombord, henved 9000 Mand, til
-Grækernes Understøttelse. Det er alt anført, at Admiral Rigny ikke
-bifaldt Armeecorpsets Udsendelse; da Convoien kom tilsyne, saae man,
-hvorledes Blodet kom i Bevægelse hos ham; han blev heftig og var næppe
-til at komme nær. Endog hans Adjutant, Le Ray, lieutenant de vaisseau,
-lige afholdt af Admiralen og af Alle ombord, gik det ud over; med sin
-vante Frimodighed tog han flere af Capitainerne i Forsvar: „Toujours
-l’avocat des mauvaises causes“, var Admiralens Svar — snarere en Roes
-end en Dadel under forhaandenværende Omstændigheder. Convoien, fandt
-Admiralen, var ikke tilbørlig samlet, den førte ikke tilstrækkelig Seil.
-Fartøier bleve satte i Vandet for at roe ombord i de os nærmest liggende
-Skibe, hvor vore Folk entrede tilveirs, gjorde Seil los og fore saaledes
-omkring fra det ene Skib til det andet. Hvad der endmere forøgede
-Admiralens Ærgrelse var, at de convoierende Orlogsmænd laae spredte og
-havde ladet sig drive for langt ned i Læ, hans Utaalmodighed var i stadig
-Tiltagende, altsom det viste sig umuligt for Orlogsmændene at komme op:
-der blev skudt, det regnede med Signaler, og vist er det, at, dersom
-Fæstningen Koron havde begyndt at skyde paa Convoien, hvilket ikke kunde
-ansees for nogen Umulighed, da den ikke var i ægyptiske, men i tyrkiske
-Hænder, vilde de Krigsskibe, der skulde afgive Beskyttelse, ikke have
-været istand til at yde nogensomhelst Bistand.
-
-Under disse Omstændigheder var det magtpaaliggende for „_Conquérant_“
-at komme saa nær ind under Koron som muligt. Noget søndenfor denne
-Fæstning ligger en høi Klippe, Venetico, adskilt fra Fastlandet ved
-et smalt og bugtet Løb; dette Løb dannede en Gjenvei, ad hvilken man
-kunde naae hen lige ind under Fæstningens Kanoner, og Admiralen spurgte
-vor ombordværende Lods, om han kunde løbe „_Conquérant_“ derigjennem.
-Lodsens Svar var en bestemt Benegtelse. „Da veed jeg dog, at svære Skibe
-tidligere ere løbne indom Klippen“, yttrede Admiralen. „Vel muligt“,
-svarede Lodsen, „men næppe Skibe af „_Conquérant_“’s Dybgaaende, og jeg
-kan ikke paatage mig Lodsningen igjennem Løbet.“ Et Par Gange spadserede
-Admiralen op og ned ad Hytten, og med eet blev Ordre givet til at sætte
-Coursen indenfor den omhandlede Klippe. Officerer bleve sendte tilveirs
-og ud paa Klyverbommen for at holde Øie med hvidt Vand, om saadant skulde
-vise sig; fra Veiret blev der varskoet, snart Styrbord og snart Bagbord,
-„_Conquérant_“ lystrede Roret som en Jolle, og vi kom virkelig igjennem:
-det er noget nær den dristigste Seilads, jeg har været Vidne til.
-
-Under alt dette var Messens Spisetid indtruffen. Efter Bordet samlede
-den civile Deel af Messemedlemmerne sig paa Dækket, og i al Ro gave
-de sig til at ryge deres vante Cigar agtenfor Varerundholterne. En
-paafaldende Modsætning dannede de til al den Bevægelse, der herskede
-ombord, de vare som uberørte af Alt, hvad der foregik omkring dem.
-Pludselig hørtes Admiralens Stemme: „Naar Alle ere i fuldt Arbeide, er
-det mig imod at see Enkelte paa Dækket, som Intet tage sig for; hvem er
-de Herrer, som ryge paa Kobryggen? — — — jeg ønsker, at De Herrer ville
-gaae ned paa Batteriet — — jeg vil ikke, at man skal ryge paa Dækket.“ En
-uheldig Ombrasning bragte ved samme Tid Admiralens Sind end yderligere i
-Bevægelse; en Underlæge, der ikke havde fattet Admiralens Ord, vedblev
-rolig at staae med sin Cigar i Munden, Ansigtet vendt imod Hytten,
-hvorfra den heftige Stemme havde ladet sig høre, og ikke istand til at
-give sin Harme Luft hverken ligeoverfor General Maison, hvis Ankomst
-havde oprørt hans Sind, eller for Skibscheferne, over hvis Manøvrer han
-ærgrede sig, syntes hele Admiralens Vrede med eet at gaae ud over den
-ulykkelige Doctor. „Jeg troer, at han seer paa mig!“ udbrød han med
-Heftighed; „han seer virkelig paa mig!“ fortsatte han med skingrende
-Stemme, og „Monsieur, rendez vous à la fosse aux lions!“ — Stedet, hvor
-Cadetter og Ligestillede holdes i Arrest — gjenlød derefter over hele
-Skibet. Endnu tredie Dagen efter var jeg nede i fosse aux lions at se
-til vor arresterede Doctor, og det forbittrede Udraab: „Je vois qu’il me
-regarde!“ har ofte senere i Tankerne gjenlydt for mine Øren.
-
-Om Natten ankrede vi ved Panidgi inde i Kalamattabugten, og efterhaanden
-kom Convoiens Skibe tilankers omkring os. Stedet var udseet til
-Troppernes Landsætning, og næste Morgen begyndte Udskibningen. Ikkun
-Skibenes Fartøier havdes til Raadighed hertil, og den første Dag naaede
-man kun at sætte 3000 Mand iland. Tropperne vare ankomne til Morea
-med den Overbeviisning, at de kom til et forpestet Land, de betraadte
-altsaa Kysten, veludrustede med Advarsler om ikke at nærme sig nogen
-Græker, ikke at udsætte sig for vaade Fødder, ikke at spise Frugt,
-kort, med Formaninger af enhver Art for at undgaae de Farer, som man i
-alle Retninger forestillede sig at være omgiven af; endnu i Fartøierne
-anbefalede Compagnicheferne deres Underhavende den størst mulige
-Forsigtighed, og heelt overraskede bleve de ved at see vore Folk springe
-i Vandet til op over Lænderne, give sig af med de enkelte Grækere, der
-havde indfundet sig for at falbyde Varer, og med stor Begjerlighed
-nyde baade Viindruer og Vandmeloner, som de havde tilforhandlet sig.
-Soldaternes Forsigtighedsregler holdt ikke længe Stand, ligesaalidt som
-saameget Andet, der, ifølge vore Matrosers Mening, ikke vilde have været
-muligt for Andre end „troupiers“ at finde paa.
-
-Tropperne leirede sig paa en Høi, tæt ved den lille Flod Nisib’s Udløb,
-og den næste Dag blev den øvrige Styrke landsat. Mærkeligt var det, at
-denne Division ankom til Morea uden Skyts og saa at sige aldeles uden
-Munition, der først indtraf med den næste Transport nogle faa Dage
-senere. Havde der viist sig nogen Fjende, vilde Troppernes Stilling
-ikke have været uden Fare. Ikke Andre end de faa handlende Grækere kom
-imidlertid tilsyne; men ikkedestomindre læstes senere i de franske Aviser
-om den Begeistring, hvormed de franske Soldater vare blevne modtagne ved
-deres Landstigning paa den classiske Jord. Man læste om det imponerende
-Skue, de afgave ligeoverfor det jublende Folk, om Skjønheden af den Kyst,
-som de havde betraadt, hvilket derefter blev skildret med levende Farver
-— i Virkeligheden indskrænkede denne feeagtige Kyst sig til en lav,
-sandet Strandbred med nogle enkelte lauriers-rose (Nerium) — „et c’est
-ainsi que l’on écrit l’histoire!“
-
-Efter nogen Tids Forløb ankom den anden store Convoi med Tropper, og
-Styrken blev herved bragt op til henved 12,000 Mand, blandt hvilke et
-Regiment Cavalleri. Eiheller til at bringe Hestene i Land havde vi andre
-Midler end vore Baade; Hestenes Landsætning fra disse var vanskelig, og
-man foretrak derfor at fire Hestene i Vandet, at gjøre dem fast agter
-til Fartøjet og saaledes at bugsere dem svømmende ind til Kysten. Mange
-druknede under denne Svømmetour. Ogsaa mig tilfaldt der et Fartøi, som
-skulde føre Heste iland; belært af Erfaringen og for at undgaae, at
-Hestens Hoved kunde komme under Vand, lod jeg Hovedet med Næseborene
-opefter binde fast til Fartøiets Reling, hvorefter vi med fire eller sex
-Heste langs Siden forsigtig roede ind imod Strandbredden. Almindelig
-viste Hestene sig flinke, naar de paa denne Maade naaede Land; men jeg
-tilstaaer, at enkelte gave stærk Anledning til Bekymring, naar de ved
-Ankomsten til Kysten ubevægelige og med alle fire Been udstrakte maatte
-hales op langs det fladt opgaaende Sand. Rytteren kom da til, kjælede for
-sin Hest, tiltalte den, dreiede paa Halen, og pludselig foer Dyret op,
-satte i strakt Galop hen langs Strandbredden, fulgt af Mængdens Raab og
-Bifaldsyttringer. Mulig har min Methode ikke været kunstmæssig, men vist
-er det, at ikke nogen Hest druknede under min Behandling.
-
-
-
-
-Forhandlinger med Ibrahim Pascha.
-
-
-Efterretningen om den ægyptiske Convois Nærmelse, der skulde føre
-Ibrahim-Paschas Styrke tilbage til Alexandrien, bragte „_Conquérant_“
-fra Kalamattabugten ind til Navarino. Ved Convoiens Ankomst blev jeg
-sendt ombord til den Commanderende, der førte sit Flag ombord i en
-udmærket smuk 60-Kanons Fregat, bygget i Livorno. Jeg blev behandlet med
-Udmærkelse, Soldatesquen, henved 100 Mand i hvide Munderinger, halvsnevre
-Underklæder og Baret paa Hovedet, stod opstillet for at gjøre Honneurs,
-og med Capitano-Bey røg jeg en Pibe, magelig hvilende paa en af Kahyttens
-Divaner. Der blev budt mig en Miniaturkop fortrinlig Mokka-Kaffe, baaren
-frem i et Guldbæger, besat med Perler, og herpaa vendte jeg tilbage
-til „_Conquérant_“ vistnok ikke stort klogere af min Samtale med den
-høitstaaende ægyptiske Officeer, om Besøget end ikke havde havt ringe
-Interesse for mig.
-
-Forholdet imellem det franske Armeecorps og Tyrkerne, der stode i den
-nærliggende Fæstning Koron, var af en særegen Beskaffenhed. Efter
-Navarino-Slaget maatte Franskmænd og Tyrker betragte hinanden som
-Fjender; men paa den anden Side var ingen Krigserklæring bleven udstedt,
-og under den eiendommelige Stilling, som fulgte heraf, kunde en uventet
-Tilfældighed fremkalde et Sammenstød, der efter al Rimelighed paany
-vilde medføre Fjendtligheders Udbrud. Naturligviis vilde Intet have
-været kjærere end dette for de franske Tropper, der vare komne til Morea
-med Forventning om at skulle vinde baade Laurbær og Decorationer, og,
-da man saagodtsom daglig søgte at give Tyrkerne Anledning til Angreb,
-maatte Spændingen naturligviis med hver Dag tiltage. Under disse
-Omstændigheder var det derfor en Selvfølge, at man med levende Interesse
-imødesaae Resultatet af en Sammenkomst, der var berammet at skulle
-finde Sted ombord hos den engelske Commanderende imellem Ibrahim-Pascha
-— som i den Anledning var vendt tilbage fra Patras til Navarino — den
-Høistcommanderende for det franske Armeecorps, General Maison, samt
-Admiralerne Malcolm og Rigny. Det kunde forudsees, at denne Conference
-vilde faae en afgjørende Indflydelse paa de franske Troppers Optræden
-ligeoverfor den ægyptiske Occupationshær, ligesom og paa Frankrigs
-Forhold til Grækenland i det Hele, og som Følge heraf følte man sig
-ømfindtlig berørt ved, at en Sammenkomst, der stod i saa nær Forbindelse
-med Frankrigs Interesser, skulde finde Sted ombord i det engelske
-Admiralskib.
-
-Aftenen før den til Mødet fastsatte Dag havde jeg Første-Vagt.
-Admiralens Adjutant, Le Ray, forblev længere paa Dækket end sædvanlig,
-seent paa Aftenen blev det meldt, at et tyrkisk Fartøi nærmede sig,
-og efter Le Ray’s Anviisning blev der gjort Anstalt til at modtage
-Fartøiet med usædvanlige Høflighedsbeviser, og ombord traadte tre Tyrker,
-der bleve førte ind til Admiralen. Længe varede Besøget. Med synlig
-Forekommenhed bleve Tyrkerne ved Midnat atter ledsagede til Faldrebet, og
-der blev rettet Anmodning til mig om ikke at tale om det natlige Besøg.
-En af Tyrkerne var Ibrahim-Pascha, der kom for at forhandle med Admiral
-Rigny om de forskjellige Spørgsmaal, som kunde forudsees at ville blive
-Gjenstand for Forhandling den næste Dag under den med Spænding imødeseete
-fælles Sammenkomst.
-
-Denne Conference varede fra Klokken otte om Morgenen til ud paa
-Eftermiddagen. Ibrahim klagede over den udfordrende Maade, paa hvilken
-man optraadte ligeoverfor hans Tropper: man kjendte den ringe Mandstugt,
-der herskede iblandt disse, ligeoverfor en fjendtlig Armee vilde man selv
-i den bedst disciplinerede Hær vanskelig kunne forhindre et enkelt Skud
-fra at falde, hvormeget mindre da fra hans Tropper, og et saadant Skud
-vilde kunne medføre uberegnelige Følger. Han erklærede sig forøvrigt
-villig til at forlade Morea med de ægyptiske Tropper, dog kun paa egne
-Skibe eller paa saadanne, som vare fragtede af den ægyptiske Regjering;
-men han erklærede samtidig dermed, at han ikke kunde raade over
-Fæstningerne Navarino, Koron, Modon og Patras, paa hvilke Storherrens
-Flag vaiede, og som vare besatte af tyrkiske Tropper.
-
-Dette sidste Punct havde nær bragt Forhandlingerne til at strande.
-Ibrahim var imidlertid urokkelig. Heller vilde han falde ved disse
-Fæstningers Forsvar end godvillig overgive dem; med Ære vilde han forlade
-Morea, og i denne Beslutning stod han fast, uanseet alle Forestillinger
-og Indvendinger.
-
-Ved at see hen til de Besætningers Beskaffenhed, som skulde forblive
-tilbage i de omhandlede Fæstninger, kom man tilsidst overeens om
-dette Punct, og øieblikkelig blev en Corvet afsendt til det franske
-Hovedqvarteer for at forebygge Fjendtligheders Udbrud, om saadanne ikke
-allerede vare indtraadte.
-
-
-
-
-Forhør over græske Slaver.
-
-
-Ved Midten af September begyndte de ægyptiske Troppers Indskibning. Atter
-her maatte vi udføre det meste Arbeide, og uafbrudt Patrouillering,
-saalænge Mørket stod paa, gjorde Tjenesten endnu strengere. Man frygtede
-for, at græske Slaver i Smug skulde blive førte bort om Natten, og
-enhver Baad, der rørte sig, blev bragt ombord til den Commanderende.
-Med Lammeskind i Tollegangene listede vi os omkring, og ved den mindste
-Bevægelse paa Rheden opstod et uventet Røre, idet useete Fartøier fra
-andre Skibe, som lydløst snege sig frem, med eet fore løs henimod det
-Sted, hvorfra Lyden hørtes. Oftest viste det sig da, at det var et af
-vore egne Fartøier, man havde været saa heldig at opjage; dog jævnlig
-bleve ogsaa Fartøier fra Zante eller Korfu opbragte, der istedenfor at
-smugle Grækere bort førte Faar ind for at udbyde dem tilsalg; disse vare
-da høist velkomne Ladninger for Flaadens Mandskaber.
-
-Denne Frygt for, at græske Fanger skulde blive bortførte som Slaver,
-spillede overhovedet en stor Rolle ved denne Tid. Til Ibrahim var der
-blevet stillet den Fordring, at ingen Græker skulde kunne medtages til
-Ægypten, uden ifølge eget, utrykkelig udtalt Ønske; frit og uhindret
-skulde enhver Græker kunne tage sin Bestemmelse, og, for at dette skulde
-kunne opnaaes, maatte Valget nødvendigviis foregaae i Overværelse af
-Vidner, henhørende til de forskjellige Nationer, som havde Interesse i
-Spørgsmaalets Afgjørelse. En Art Commission blev i dette Øiemed dannet;
-den var ikke alene talrig, men egen i sit Slags og bestod af en Drogman
-eller Tolk af hver Nation, tre Skibschefer og endeel Lieutenanter;
-og selv præsiderede Ibrahim i egen Person i denne Forsamling. Blandt
-Lieutenanterne var jeg bleven beordret til Medlem tilligemed en anden
-af Flagskibets Officerer. Møderne afholdtes i et faldefærdigt Træskuur
-paa en Skrænt nær Strandbredden, tæt nordenfor Navarino, og med Møie
-var Localets Møblement blevet bragt op til tre Stole med defecte Been,
-en Slags Divan og nogle Tæpper. Paa disse sade eller laae Commissionens
-Medlemmer, oftest rygende af en lang Chibuk, idet de heri stadig
-fulgte Paschaens Exempel. Forretningernes Førelse fandt Sted i de mest
-forskjelligartede Tungemaal; der taltes Tyrkisk, Fransk, Arabisk, Engelsk
-og Græsk imellem hinanden, ofte paa engang, og uden Undtagelse var der
-ingen af de Tilstedeværende, der tilfulde forstod mere end en ubetydelig
-Deel af, hvad der i denne høist blandede Samling blev forhandlet.
-
-Møderne strakte sig over et længere Tidsrum, og ikke lidet skuffet blev
-man ved, at saagodtsom alle de Slaver, der efterhaanden bleve afhørte,
-erklærede at ville følge med deres Herrer til Ægypten. Naturligviis vilde
-enhver Grækerven saavel i Frankrig som i England finde, at Commissionen
-kun slet havde røgtet sit Hverv, naar dette blev Resultatet af dens
-Virksomhed, og man begyndte da, imod gjentagne Protester fra Ibrahims
-Side, at bruge Overtalelse for at formaae Grækerne til at blive tilbage
-i deres Fædreland. Ogsaa dette var forgjæves. Aldeles vilkaarlig traf
-man den Bestemmelse, at Børn under tolv Aar, der som saadanne kunde
-antages ikke at have Modenhed til at fatte nogen selvstændig Beslutning,
-alle skulde holdes tilbage, og med eet angave selv de mindste Børn sig
-at være tretten Aar eller derover. Heraf opstod de naragtigste Scener.
-Døbesedler gaves naturligviis ikke, og Commissionens Medlemmer maatte
-votere om enhver Mindreaarigs Alder. Ofte satte Børnene sig ligefrem til
-Modværge, naar man forklarede dem den med dem tagne Bestemmelse, og ikke
-sjelden maatte de med Magt føres ned til Skibenes Fartøier, der laae lige
-ved Commissionslocalet for strax at kunne føre dem ombord i vore Skibe.
-Altsom Skuffelsen tiltog, gjorde en bitter Stemning sig mere og mere
-gjældende. Ibrahim maatte hvert Øieblik høre, at man fra hans Side ikke
-gik redelig tilværks, at Grækerne alene ved Frygt for deres Herrers Hevn
-bleve afholdte fra at udtale deres sande Ønske, og en Dag, da man saae
-en udenfor staaende ægyptisk Soldat gjøre nogle Tegn, som formodedes at
-være rettede til en Slavinde, hvem Spørgsmaalet om at blive eller tage
-bort var forelagt til Besvarelse, blev der raabt, at man her havde et
-tydeligt Beviis for, at det kun var ved Trusler, at Grækerne bleve bragte
-til at træffe deres unaturlige Valg. Ibrahim fik i det samme Øie paa den
-Anklagede, han foer op fra sit Sæde, drog sit Sværd og styrtede ud imod
-den Skyldige, der sikkert vilde have bødet med sit Hoved, dersom ikke
-Flaadens Officerer vare ilede til og betimelig vare traadte imellem.
-Ibrahim var imidlertid i høieste Grad bleven opegget, hans Taalmodighed
-var udtømt ligeoverfor de hensynsløse og uretfærdige Bebreidelser, der
-rettedes imod ham, og i Commissionen saae man ham ikke mere. Hans Plads
-blev indtagen af hans Secretair, Baschy Effendi, understøttet af hans
-Tolk Aaron.
-
-Af 400 græske Slaver, der bleve fremstillede for Commissionen, var
-der foruden Børnene, som ved Tvang bleve holdte tilbage, ikkun sex,
-der erklærede heller at ville blive tilbage i deres Fædreland end at
-drage bort med deres Herrer. Man skjønne heraf, hvorvidt de da gængse
-Forestillinger om Grækernes Friheds- og Fædrelandskjærlighed vare Frugten
-af levende Indbildningskraft eller af Kjendskab til de virkelige Forhold!
-For Ibrahim var dette Resultat en stor Triumph; han kunde med rette gjøre
-sig til deraf ligeoverfor de mangehaande hadefulde Beskyldninger, som den
-franske og engelske Presse ved den Tid kappedes om at rette imod ham.
-
-Denne Mand, der nogle Aar senere udmærkede sig som Feltherre i
-Lille-Asien, var ikke nogen smuk Tyrk. Han var snarere under end over
-Middelhøide, bredskuldret, stærkt bygget, undersætsig med noget Anlæg
-til Corpulence. Han havde grove Træk, og hans Skjæg, denne Tyrkernes
-Prydelse, var tyndt, stygt og ujævnt, som var det blevet mølædt. Til sine
-Tider var Ibrahim munter i høi Grad og dertil en stor Ven af Champagne.
-Uagtet han ved sit Ydre ikke tiltrak sig særlig Opmærksomhed, var han
-ikkedestomindre, hvor han traadte frem som Pascha, en imponerende
-Skikkelse, Forstandighed og Kraft lyste ud af ham, og om sin Dygtighed
-afgav han Vidnesbyrd ved senere at arbeide videre paa det af hans Fader
-Mehemed-Ali grundlagte Værk, hvilket Ægypten skylder den fremragende
-Stilling, som dette Land indtager i vore Dage.
-
-
-
-
-De ægyptiske Troppers Indskibning.
-
-
-De ægyptiske Tropper, som i vore Fartøier bleve satte ombord i deres
-Skibe, vare de usleste Skabninger af Verden. Spinkle og smaa vare de
-saa udmattede, at de kun med Anstrengelse vare istand til at bære
-deres Vaaben. Aldrig har jeg nogensinde seet et sørgeligere Billed paa
-menneskelig Elendighed. Ankomne til Navarino efterat have sultet i
-flere Dage bleve de næppe engang her istand til at faae deres Hunger
-tilfredsstillet. Ofte var det kun med Møie, at de slæbte sig ned til vore
-Fartøier, og ikke faa af dem døde, førend de naaede ud til det Skib,
-der skulde modtage dem. Alene i „_Conquérant_“’s Fartøier havde vi tre
-saadanne Dødsfald — Beviser paa deres forfærdelige Elendighed.
-
-I den Tid, der var hengaaet, siden vi sidst besøgte Navarino, havde
-Tyrkerne opfisket endeel Metalkanoner, henved 300 i Tallet, fra deres
-opbrændte Skibe. Disse Kanoner havde de bragt ombord i deres eneste
-tilbageblevne forskudte Linieskib, og foruden 1200 Mand Soldater, som
-nu bleve førte derombord, blev et betydeligt Antal Heste, 5 til 600
-Stykker, tilhørende den ægyptiske Hær, endyderligere stuvet ombord i
-samme Linieskib. I dets Side var der, ved at borthugge Tømrene imellem
-to Kanonporte, blevet udhugget Porte, eller store Aabninger, igjennem
-hvilke Hestene bleve indtagne. Udskibningen fra Land fandt Sted fra
-en Landgangsbro lidt nordenfor Navarino. En Barkas eller et andet af
-vore større Fartøier blev lagt tværs for Enden af denne Bro, ad hvilken
-Hestene efterhaanden bleve førte ud, en ægyptisk Soldat steg ned i Bunden
-af Fartøiet, han tog fat i Hestens Bidsel, medens to Andre lagde et Reb
-om Hestens Bag, og ved et pludseligt Ryk blev Hesten hovedkulds styrtet
-ned i Baaden fra en Høide af fem til sex Fod. Naturligviis faldt Hesten
-snart paa Knæene, snart paa Siden, men, mærkværdigt nok, ikke en eneste
-tog Skade ved denne primitive Behandling. Anderledes gik det derimod
-ved Hestenes Indskibning ombord i Linieskibet; ogsaa her antog man, at
-Forsynet vilde tage dem under sin Beskyttelse; Selen, hvori Hestene
-opheistes, blev lagt skjødesløst om dem, den smøgede sig jævnlig af, og,
-da Hesten, naar dette indtraf, faldt ned i Fartøiet, ofte fra en Høide af
-tolv til femten Fod, var den i Almindelighed død paa Stedet.
-
-Tiden nærmede sig, da Linieskibet i Forening med en Transport Tropper
-skulde afgaae til Alexandrien; men bestandig vedbleve de store Porte
-eller Aabninger i Skibssiden at gabe os imøde. Admiralen ansaae det
-for sin Pligt at komme Skibet tilhjælp og tilbød at sende vor Flaades
-Tømmermænd og Haandværkere ombord for at tilstoppe saavel disse
-Aabninger som og underste Batteries Porte, af hvilke flere ikke engang
-kunde lukkes. Svaret var en Taksigelse til Admiralen for Tilbudet, men
-at Aarstiden endnu ikke var saa langt fremrykket, at nogen Fare var
-forhaanden, at man nok vilde være istand til at hjælpe sig selv, og
-at Allah i ethvert Tilfælde vilde tage Skibet under sin beskjermende
-Varetægt. Under Candia fik man en Storm: Skibet fyldte, og med Skibet
-sank Mennesker, Heste og Kanoner — kun en ringe Deel af Besætningen
-blev bjerget. Af Heste reddedes kun to, tilhørende Soliman-Bey, (Oberst
-Selve), fransk Officeer fra det første Keiserdømmes Tid, der efter
-Napoleons Fald var traadt over i ægyptisk Tjeneste.
-
-
-
-
-Ibrahim Pascha.
-
-
-Indskibningen af de ægyptiske Tropper medtog en heel Maaned. Af al
-Magt søgte man at paaskynde deres Afreise, og flere Conferencer fandt
-i den Anledning Sted ombord i „_Conquérant_“ imellem vor Admiral,
-General Maison og Ibrahim-Pascha. „Man ønsker, at jeg skal paaskynde
-mine Troppers Indskibning“, sagde denne, „sørg for, at Skibe blive mig
-tilsendte for at afhente dem, og fra min Side skal Alt blive gjort for
-intet Øieblik at forhale Moreas Rømning. Denne Forsikkring haaber jeg vil
-være fyldestgjørende, og Hensigten med Mødet, vi afholde, vil ved denne
-min Erklæring være opnaaet, Sagen har alt voldet mig saamegen Sorg og
-saamange Bryderier, at jeg kun modstræbende beskjæftiger mig med den, lad
-os derfor tale om andre Ting, og lad os saa faae noget Champagne!“
-
-Under et senere Møde kom Sygeligheden iblandt de franske Tropper under
-Omtale. Ibrahim bemærkede, at Stedet, man havde valgt til Leir ved den
-lave, nordlige Kyst af Navarino-Bugten, tidligere havde været benyttet
-til Begravelses-Plads, at det derfor var usundt, og at dette maatte
-betragtes som naturlig Aarsag til de udbrudte Sygdomme. „Jeg har ondt ved
-at skaffe mine Syge endog Tag over Hovedet“, bemærkede General Maison,
-„Du kunde overlade mig Navarino, og jeg vilde der være istand til at
-indrette Hospitaler til de Syges bedre Forpleining.“ Ibrahim, til hvem
-denne Anmodning var rettet, blev med eet alvorlig: „Er det som Ven eller
-som Commanderende for en fjendtlig Armee, at Du forlanger Navarino!“
-spurgte han. „Naturligviis som Ven“, yttrede General Maison. Svaret lod
-vente paa sig; men efter nogle Øieblikkes Betænkning optog Ibrahim paany
-Samtalen: „Jeg har en Bøn til Dig, General Maison.“ — „Og den er?“ — „Giv
-mig dit Ord paa, at Du vil opfylde den!“ — „Med Fornøielse!“ yttrede
-Generalen; „Alt, hvad der staaer i min Magt, vil jeg gjøre for Dig.“
-— „Nei, jeg forlanger et ubetinget Løfte“, vedblev Ibrahim, „giv mig
-dit Æresord!“ Naturligviis satte denne Begjering General Maison i den
-største Forlegenhed. Admiral Rigny var alt tidligere bleven betænkelig,
-da General Maison rettede Anmodningen til Ibrahim om Indrømmelsen af den
-af Tyrkerne besatte Fæstning, han forudsaae, at denne Anmodning kunde
-lede til en Afbrydelse af det gode Forhold, som det var magtpaaliggende
-at vedligeholde, hans Frygt var nu ved at gaae i Opfyldelse, men han
-kjendte Tyrkerne og raadede General Maison til aabent og tillidsfuldt at
-gaae ind paa Ibrahims Forlangende. Samtidig hermed er det rimeligt, at
-General Maison er bleven paavirket af Ibrahims vindende Optræden under
-alle den sidste Tids Forhandlinger, og Æresordet blev givet. „Jeg takker
-Dig!“ udbrød Ibrahim med glædestraalende Mine. „Jeg har Intet at forlange
-af Dig; Tiltroen, Du har viist mig, glæder mit Sind, det smigrer mig at
-have vundet din Tillid, og jeg haaber at have vundet en Ven. Navarino er
-Storherrens, den kan jeg ikke give Dig; men forlang forøvrigt af mig,
-hvad Du vil, der ikke strider imod Ære og Pligt, Alt skal da strax blive
-opfyldt!“
-
-Med beundringsværdig Standhaftighed bar Ibrahim al den Ulykke og al den
-Modgang, som i dette Tidsrum rammede ham. Den Urokkelighed, hvormed han
-til det Yderste blev den Beslutning tro, ikke at ville rømme Morea som
-Følge af Magten, men kun ifølge sin Faders Mehemet-Ali’s Befaling, sætter
-ham i et smukt Lys, og man studser ved at see Ibrahim i al denne Tid
-blive fremstillet for det store Publicum som en Barbar, som et Uhyre,
-blottet for enhver af Menneskehedens bedre Egenskaber.
-
-I Løbet af September afgik flere Transporter med ægyptiske Tropper
-til Alexandrien. Tropperne, der skulde afgaae med den sidste Convoi,
-indtraf efterhaanden til Navarino fra de forskjellige Dele af Morea og
-med dem en Mængde Heste, tilhørende det ægyptiske Cavalleri. Man var
-i stor Forlegenhed for Heste til det franske Armeecorps, og det blev
-foreslaaet Ibrahim at sælge endeel af de omtalte Heste til Armeens Brug.
-„Vi sælge aldrig hverken Heste eller Vaaben i Krigstid“, erklærede han,
-„det strider imod Koranens Bud.“ — „Men hvad ville I da gjøre med dem?“
-spurgte man. — „Vi ville tage med os saamange, som vi kunne rumme.“ —
-„Og hvad gjøre I saa med de øvrige?“ — „Dem lade vi løbe“, var Ibrahims
-Svar. „Men saa kunne vi jo sætte os i Besiddelse af dem, naar Du og
-dine Tropper ere bortseilede.“ — „I ville være ligesaa beføiede dertil
-som enhver Anden“, gjensvarede Ibrahim, og for at vise sin gode Villie
-lod han Hestene holdes samlede i en Klynge, indtil han med sine sidste
-Soldater forlod Moreas Grund. En fransk Afdeling omringede da Hestene
-og bemægtigede sig dem. Henved 600 Heste faldt saaledes uden Bekostning
-eller mindste Uleilighed i Franskmændenes Hænder — men Koranens Bud var
-opfyldt!
-
-Til Ære for Ibrahim-Pascha blev en stor Revue afholdt over samtlige
-franske Tropper kort førend hans Afseiling til Ægypten. Dette Syn vakte
-hans Beundring, og til de Omkringstaaende udtalte han den Beslutning, at
-han ved sin Hjemkomst vilde bestræbe sig for at uddanne den ægyptiske
-Armee overeensstemmende med, hvad han her saae for sig. Ved Ibrahims
-Hjemkomst var en af de første Foranstaltninger til denne Beslutnings
-Iværksættelse en Ordre til samtlige ægyptiske Militaire, at de skulde
-barbere sig. Et Aar efter afholdt Ibrahim en Revue ved Cairo over flere
-Regimenter af de efter nyt Mønster omdannede Tropper. Med Tilfredshed
-red han igjennem Rækkerne, men standsede ligeoverfor en Mand, der bar
-sit Skjæg i fuldkommen ubeskaaren Form. „Kjender Du ikke min Befaling?“
-spurgte Paschaen. „Jo“, svarede Soldaten, „men tre Gange har jeg
-valfartet til Mekka, jeg har badet mit Skjæg i den hellige Flod, og
-heller end at miste mit Skjæg giver jeg Afkald paa Livet“. Her viste der
-sig at være en begyndende Conflict; Ibrahim løste den paa tyrkisk Viis:
-ingen Bebreidelse, ingen Irettesættelse kom over hans Læbe; men Soldaten
-skød han ned paa Stedet. Han gik jo op til de Saliges Hjem, og Hourierne
-stode rede til at modtage den Troende.
-
-Østerlændernes Opfattelse er ikke den samme som Vest-Europæernes, man
-kan ikke lægge samme Maalestok til Grund for Bedømmelsen af deres
-Handlinger: Religion, Sæder, Tankegang, Alt er forskjelligt; men noget
-Storartet er der hos den fremragende Tyrk, der uvilkaarlig leder Tanken
-hen til østerlandske Æventyr, hvor Ridderlighed og Despoti gaae Haand i
-Haand med hinanden. Ibrahim var en Typus for en heelstøbt Tyrk, saavel
-Østerlændernes bedre som disses slettere Egenskaber vare fremtrædende hos
-ham, han ragede op over Mængden. En almindelig Følelse af Agtelse fra de
-Franskes Side fulgte ham, da han forlod Morea, og sikkert vil hans Navn
-finde en hæderlig Plads blandt de dygtige og udmærkede Mænds, som Ægypten
-i vor Tid har frembragt.
-
-
-
-
-Indtagelse af Patras.
-
-
-Faa Dage efter, at de sidste ægyptiske Tropper havde forladt Morea,
-faldt Fæstningerne Navarino, Modon og Koron i de Franskes Hænder. Der
-løsnedes ikke et Skud, og deres Overgivelse var en fuldkommen Komedie.
-Ved Navarino opstod en Slags Strid imellem Skildvagterne paa Volden og
-de Angribende, om hvem der først skulde skyde, og, medens dette stod
-paa, trængte franske Soldater ind ad en Aabning i Muren, hidrørende fra
-den Tid, da Tyrkerne selv havde bemægtiget sig Fæstningen, og som ikke
-senere var bleven istandsat. I Modon havde den commanderende Pascha med
-Benene overkors taget Plads paa Volden ovenover Fæstningsporten. Fra
-dette ophøiede Sæde besvarede han Opfordringen om at overgive sig med
-et bestemt Afslag, medens samtidig dermed Matroser og Soldater fra en
-anden Side entrede Fæstningen og besatte dens Volde; da Paschaen blev
-dette vaer, udbrød han med den største Sindsro: „Saa er jo al videre
-Forhandling unyttig“, og faa Øieblikke efter vaiede det hvide Flag,
-istedenfor den tyrkiske Halvmaane, fra Fæstningen.
-
-Koron, der ligger paa en temmelig høi Klippe, maatte indsluttes i nogen
-Tid, før Overgivelse fandt Sted. Denne Fæstning egnede sig saavelsom
-Modon ved sin Beliggenhed til stærk Modstand; men Forholdene vare af en
-ganske særegen Beskaffenhed, saa at Ingen vilde paatage sig Ansvaret for
-at gjøre det første Skud. I Modon forefandtes en Mængde Kanoner, næsten
-alle uden Affutage og i en høist bedrøvelig Stand.
-
-Der blev nu kun Patras tilbage i Tyrkernes Vold. To Fæstninger findes
-her nær hinanden, nemlig selve Patras med sit Castel, der dominerer
-Byen, og det saakaldte Moreas Castel, halvanden Miil nordligere, der
-ligger paa en lav og flad Sandtunge ved Indløbet til Bugten ved Korinth.
-Castellet er opført for at forsvare dette Indløb, og det beskyttes ved en
-dyb Grav over hele Landtungens Brede. Fortet, eller Fæstningen, er ikke
-alene stærkt ved sin Beliggenhed; men, forskjelligt fra de alt nævnte
-Fæstninger paa Morea, var det vel vedligeholdt og dertil i fuldkommen
-Forsvarsstand.
-
-En Convoi med 3000 Mand, under Commando af General Schneider, blev
-afsendt for at bemægtige sig disse Tyrkernes sidste Tilflugtssteder.
-Uden Sværdslag blev en Capitulation afsluttet, ifølge hvilken Castellet
-ved selve Patras blev rømmet af Tyrkerne. Man kunde imidlertid være
-fristet til at troe, at Begjerlighed efter at indsende Beretning om
-Patras’s Indtagelse havde bragt General Schneider til aldeles at oversee
-det nordligere beliggende Castel, idet den afsluttede Capitulation
-indrømmede Patras’s Besætning Ret til at begive sig, hvorhen den fandt
-forgodt. En Selvfølge var det, at den trak sig ind i det nærliggende
-Fort, hvis Garnison herved blev bragt op til 700 eller 800 Mand.
-
-Efter Besættelsen af Patras fulgte naturligviis Opbud til Moreas Castel
-om at overgive sig. Med den forøgede Besætning saae man sig imidlertid
-her istand til at forsvare sig. Overtalelser og Trusler løde forgjæves,
-og selv med Muligheden af aabenbar Krig for Øie maatte man bekvemme
-sig til at gjøre Brug af Magten. Et natligt Angreb med 3 Stykker
-Feltskyts blev frugtesløst — Tyrkerne hørte vel næppe engang den imod
-dem rettede Canonade, da et frygteligt Uveir netop den Nat brød løs, og
-imod Forventning saae man sig nødsaget til at skride til en formelig
-Beleiring. Med de faa Ingenieurtropper, der havdes til Raadighed,
-begyndte man at opkaste Løbegrave; men langsomt skrede Arbeiderne fremad,
-og nær var endog General Schneider ved selv at blive tagen til Fange, da
-han under en Recognoscering kun skyldte sin Hests Hurtighed, at han ikke
-faldt i Tyrkernes Hænder.
-
-Ved Efterretningen om General Schneiders lidet heldige Fremgang
-besluttede General Maison sig til personlig at lede Foretagenderne imod
-den beleirede Fæstning. Henved 300 Mand bleve indskibede i Navarino,
-og i Følge med Linieskibet „_Breslau_“, et Par Fregatter samt endeel
-Transportskibe afgik vi ved Midten af October til Patras. Ved vor Ankomst
-blev der strax gjort Forberedelser til Angreb saavel fra Sø- som fra
-Landsiden, og Alt fik nu et livligt og interessant Udseende.
-
-Det viste sig imidlertid snart, at Angreb fra Søen maatte opgives: den
-rivende Strøm, der løber igjennem det smalle Stræde, som her adskiller
-Morea fra Fastlandet, de „smaa Dardaneller“ kaldet, i Forbindelse med den
-steilt nedgaaende Grund samt voldsomme Kastevinde fra Bjergene gjorde det
-umuligt for Skibe at fortøie sig tværs for Fæstningen; Flaadens Midler
-bleve altsaa stillede til Hærens Raadighed for at paaskynde de begyndte
-Arbeider, og Beleiringen blev nu fremmet med al mulig Kraft. Overalt saae
-man Hænder iværk med at flette Skandsekurve, Jordsække bleve fyldte,
-ombord forfærdigede vi Stormstiger, og Alt blev forberedet til at sætte
-sig i Besiddelse af Fæstningen med stormende Haand.
-
-Da Armeecorpset manglede Beleiringsskyts, bleve Kanoner satte iland
-saavel fra de franske Skibe som fra den engelske Fregat „_Blonde_“, der
-befandt sig paa Rheden. Fra „_Conquérant_“ afgaves to 24 pundige Kanoner
-til Brechebatteriet, som det d. 29. October lykkedes at opføre i 120
-Alens Afstand fra Fæstningens Mure. Commandoen af disse Kanoner blev
-mig anbetroet, og under mig blev beordret en anden af „_Conquérant_“’s
-Officerer, Mr. Jullou, enseigne de vaisseau.
-
-Paa Brechebatteriet var der opstillet, lige tilvenstre af mig, to Kanoner
-fra den engelske Fregat, under en Lieutenants Commando; tilhøire to 18
-pundige Kanoner fra „_Breslau_“, og saa fremdeles fra andre Orlogsmænd,
-ialt 13 Stykker Skyts. Noget længer tilbage fandtes et Morteerbatteri, og
-atter noget østligere andre Batterier, monterede ligesom Brechebatteriet
-med Skibskanoner, saa at der ved Dagningen d. 30te var rettet imod
-Fæstningen ialt 40 Stykker Skyts. Den nævnte Dag var bestemt til
-almindeligt Angreb, og i det klare Maaneskin afgave Løbegravene Natten
-før Angrebet et høist ejendommeligt Skue. Enkelte Kanoner vare endnu
-ikke monterede, og saavidt muligt lydløst arbeidede man paa at faae
-dem anbragte paa den dem anviste Plads; andre Steder var man ivrig
-beskjæftiget med at lægge Jordsække tilrette, samt med at udbedre
-Trancheen. Matroser bleve indexercerede i Brugen af deres Kanoner paa det
-uvante Underlag, samtidig med at Ingenieur-Officerer gave Anviisning om
-Maaden, hvorpaa en Breche fordeelagtigst og hensigtsmæssigst kunde skydes
-i Fæstningsmuren. De ulykkelige Englændere, der ikke kunde gjøre sig
-forstaaelige, skulde hvert Øieblik vises tilrette og redes ud af en eller
-anden Forlegenhed, høiere Officerer inspicerede, Ronder og Afløsninger
-droge igjennem Løbegravene med korte Mellemrum, Adjutanter bragte Ordrer
-til de forskjellige Afdelinger, kort, der herskede en taus, men rastløs
-Virksomhed, medens i umiddelbar Nærhed af os enkelte Compagnier, der
-toge sig ud som Masser af ubevægelige Figurer, med Øiet og tildeels med
-Geværpiberne rettede imod den foran os liggende Fæstning, stode, belyste
-af Maanens Skin, rede til at afslaae ethvert Udfald, som Tyrkerne maatte
-finde paa at gjøre imod os. Det Hele var en forunderlig Blanding af
-tilsyneladende Ro og af militaire Forberedelser, af Taushed og Activitet,
-der i en ganske særegen Grad maatte gjøre Indtryk paa den, der som jeg
-var opdragen til Virksomhed i en heel forskjellig Retning.
-
-Ved Midnat gjorde General Maison, ledsaget af en talrig Stab, en Ronde
-igjennem Løbegravene. Vor Ammunition var nedgravet i kort Afstand bagved
-vore Kanoner; Generalen undersøgte, hvorvidt Dækningen, bestaaende af
-et Tag af Grene og opkastet Jord, kunde ansees for tilstrækkelig, han
-fandt Alt i Orden, og snart efter søgte jeg Hvile, henstrakt paa nogle
-Krudtkasser, stolende paa, at enhver Bevægelse fra Fjendens Side itide
-vilde blive iagttaget af de fremskudte Poster, der fandt Ly i nedgravede
-Huller imellem os og den maanebelyste Fæstning.
-
-Alt før Dagens Frembrud bleve de Grene og Forhugninger borttagne, der
-skjulte vore Batterier. Som Tiden skred frem, blev Alt mere og mere
-levende, talrige Infanteri-Colonner opstilledes i Løbegravene i Nærheden
-af vort Brechebatteri, Artilleristerne klyngede sig om deres Kanoner,
-og med spændt Forventning speidede man efter den Raket, der skulde give
-Signalet til det forventede Angreb.
-
-Klokken sex steg den længselsfuldt imødeseete Raket i Veiret, og
-øjeblikkelig begyndte Ilden fra vore Batterier. Det var interessant at
-see Virkningen af vore Kugler. I den korte Afstand vare vi istand til
-med stor Nøiagtighed at skyde en horizontal Linie i Fæstningsmuren, saa
-langt nede som Jordsmonnet vilde tillade det, derefter blev der skudt to
-verticale Linier i Muren, og, naar denne var tilstrækkelig gjennemboret,
-vare eet eller to Skud, rettede imod Midten af det udskaarne Stykke,
-istand til at bringe den hele Masse til at styrte ud efter, saaledes at
-der derved blev dannet en Skraaplan, ad hvilken de stormende Colonner
-kunde bane sig Vei. En Tidlang forsvarede Tyrkerne sig kraftig. Deres
-Artilleri var imidlertid mangelfuldt og Skuddene usikkre. Geværilden
-derimod var vel rettet, og, ikke fik Tyrkerne Øie paa Nogetsomhelst, der
-rakte op over den opkastede Dækning, uden at det strax blev gjennemboret
-af en eller flere Kugler. Endeel Mandskab faldt eller blev saaret i
-Løbegravene; men Tabet var dog ikke betydeligt.
-
-Det blæste haardt, en af mit Mandskabs Hatte blæste af og førtes af
-Vinden hen langs Marken; uden at man anede det, foer Eieren afsted efter
-sin tabte Eiendom. I samme Nu, som Tyrkerne fik Øie paa ham, ramtes han
-af en Kugle i Benet og styrtede overende, heldigviis var han istand til
-at kaste sig ned i en Fordybning, da ellers sikkert Flere vilde være
-blevne rammede under Forsøg paa at komme ham tilhjælp.
-
-Henved Klokken 10 vare store Brecher skudte i Fæstningens Mure;
-Tropperne, der alt længe med Utaalmodighed havde været Vidne til den
-fortsatte Artillerikamp, beredte sig til at bryde frem, det afgjørende
-Øieblik var forhaanden — da et hvidt Flag fra Fæstningens Volde
-standsede enhver videre Fremrykning. Man kan ikke tænke sig noget mere
-Overraskende, end hvad der foregik i samme Øieblik: i samme Minut, som
-Skydningen ophørte, viste sig for os langs den hele Muur, som vendte
-ud imod os, en tætsluttet Kreds af brogede Tyrkeskikkelser; det var
-som en storartet Decorationsforandring paa et Theater. Parlementairer
-bleve afsendte, den nødvendige Forhandling fandt Sted, og efter nogen
-Vægring overgav man sig paa Naade og Unaade. Besætningen blev afvæbnet og
-Fæstningen tagen i Besiddelse.
-
-General Maison vilde være den Første, der trængte ind igjennem den
-nedskudte Breche. Hans Kok og to af hans Tjenere vare imidlertid komne
-ham i Forkjøbet. Indigneret herover kaldte han dem tilbage og fugtlede
-dem med egen Haand. Dette er den eneste Leilighed, ved hvilken General
-Maison trak Sin Kaarde under dette Felttog.
-
-Ved at trænge ind i Fortet fandt man Tyrkerne beskjæftigede, som om
-aldeles Intet var foregaaet. I en Hytte paa Volden, der paa dette Sted
-var undermineret af vore Kugler, fandt man flere Tyrker, der i al Ro
-vare iværk med at tillave deres „pilau“; udenfor Kaffehuset sade Andre,
-som sædvanligt med Benene overkors, ifærd med at ryge deres Chibuk;
-Samtalen imellem disse var ligesaalidet levende som til daglig Brug, og
-Intet tydede hverken paa Overraskelse eller Bekymring. Selvbeherskelse er
-Tyrkens Stolthed, Intet bør kunne bringe ham ud af hans vante Fatning.
-
-En af Generalens Adjutanter, Mr. Dillon, havde alt længe attraaet at
-komme i Besiddelse af en smuk tyrkisk Sabel. Den befalede Afvæbning af
-Castellets Besætning forekom ham at tilbyde en ypperlig Leilighed til
-at faae sit Ønske opfyldt, og efter en Tidlang at have betragtet de
-Forbigaaendes Sabler, af hvilke han fandt nogle for tunge, andre for
-lange, standsede han endelig foran en stadselig Tyrk, der med sædvanlig
-Rolighed begav sig hen til det Sted, hvor Vaabnene skulde afleveres.
-Ved Tegn søgte han at gjøre Tyrken begribelig, at han skulde overlade
-ham sin Sabel. Tyrken viste sig høflig i høi Grad, han pegede paa den
-rige Sølvbesætning, foreviste ham Klingen, men gav sig derefter til at
-fortsætte sin Vei, da Mr. Dillon for at gjøre sig forstaaelig tog Penge
-frem for derved at betegne, at han ønskede Sablen tilkjøbs. Der gik nu et
-Lys op for Tyrken, han greb i Lommen, tog en fyldt Pung frem, lod Pengene
-rasle for Mr. Dillons Øren og forlod ham uden at værdige ham andet end
-det betegnende „Yoc“, der for Tyrken indeholder en bestemt Afviisning. Et
-Qvarteer efter var rimeligviis Sablen afleveret til rette Vedkommende;
-men at sælge den — dette var under en høibaaren Tyrks Værdighed.
-
-Dagen derpaa vare vore Kanoner atter indskibede, og den følgende Dag
-forlode vi Patras. Forfærdelige Regnskyl paafulgte. Løbegravene bleve
-fyldte med Vand, og stor Møie havde de Skibe, hvorombord der ikke
-herskede den samme Activitet som i „_Conquérant_“, med at faae deres
-Kanoner slæbte til Stranden og derfra ombord i Skibene.
-
-Med Patras’s Indtagelse forsvandt det sidste tyrkiske Flag fra Moreas
-Grund. Det var ikke Grækernes egne Bestræbelser, der hidførte dette.
-Almindelig Begeistring i Europa for Frihedssagen, den Higen efter
-Popularitet hos de ledende Kredse i Frankrig og i England, der bragte
-disse til at slutte sig til den herskende Bevægelse, samt endelig kløgtig
-Beregning fra Ruslands Side, hvis Politik gik ud paa Tyrkiets Svækkelse,
-disse vare de Factorer, som Grækenland skyldte sin endelige Befrielse.
-Ikke engang Kanontordenen fra Navarino var istand til at vække Grækerne
-af deres Uvirksomhed. Fra Navarinoslaget indtil Ægypternes Rømning af
-Landet hengik der et Aar, og i al denne Tid lode Grækerne uden Modstand
-Fjendens usle og forhungrede Tropper forsyne sig af deres Marker med
-den Føde, som ikke længer ad Søveien kunde blive dem tilbragt. Enkelte
-heltemodige Bedrifter kastede vel et lysende Skjær over Grækernes første
-Frihedsbestræbelser; men indre Splid lammede derefter i mange Aar enhver
-Anstrengelse fra de sande Fædrelandsvenners Side. Denne Splid kan dog
-lykkeligviis under en regelmæssig og forstandig Regjerings Indflydelse
-i vore Dage ansees for at være forstummet, eller idetmindste kan det
-haabes, at den har mistet sin truende Charakteer.
-
-
-
-
-Malakoff i London.
-
-
-Tredive Aar efter Felttoget paa Morea var jeg befuldmægtiget Minister
-i London, Orsinis Attentat imod Keiser Napoleons Liv havde bragt
-Misstemning tilveie imellem Frankrig og England, og denne førte til, at
-General Pélissier, Hertug af Malakoff, blev udnævnt til Ambassadeur ved
-det engelske Hof.
-
-Malakoff var, selv afseet fra hans militaire Egenskaber, en Mand af
-Betydning. En Glorie omgav ham siden Sebastopols Fald; han havde ført den
-engelske Armee til Seier, og, efterat det første uhyggelige Indtryk havde
-lagt sig, som Udnævnelsen af en Marschal til at repræsentere Frankrig
-under de daværende Omstændigheder førte med sig, kom Malakoff til at
-spille en Rolle saavel i det engelske Selskabsliv som i sin nye Værdighed
-overhovedet. Han var imidlertid barsk, heftig, bydende, uopdragen og
-savnede dertil aldeles de Former, som gjøre sig gjældende i de høiere
-Selskabskredse. Hans Omgivelser skjælvede for ham, og for de Fleste var
-han vanskelig at komme tilrette med, saa at han i daglig Omgang saavist
-ikke har været nogen elskværdig Personlighed. I enhver Retning sporede
-man, at han var uddannet i Felten: i Eet og Alt var han Soldat.
-
-Første Gang, jeg traf sammen med den nye Ambassadeur, er det naturligt,
-at jeg lod mig forestille for ham. Jeg udtalte, at det glædede mig
-saameget mere at gjøre hans Bekjendtskab, som jeg i sin Tid havde gjort
-Tjeneste ombord paa franske Skibe og bevarede smukke Erindringer om
-Frankrig og de der tilbragte Ungdomsaar. „Hvor har De tjent?“ spurgte
-Marschallen paa sin korte og tildeels frastødende Maade. Jeg fortalte
-ham, at jeg først havde været paa Togt i Sydhavet og senere havde
-tjent i Middelhavet under General Maisons Expedition til Morea. „Der
-var jeg med“, faldt han mig i Ordet, „paa hvad Skib var De?“ — „Paa
-„_Conquérant_“, Admiralskibet.“ — „Der var jeg ofte ombord“, afbrød
-han mig atter, „vi maae altsaa have seet hinanden før.“ Jeg yttrede,
-at dette var høist rimeligt, men at det var vanskeligt efter saa mange
-Aars Forløb at mindes den Mængde Officerer, man dengang traf sammen med.
-„Hvad Stilling beklædte De?“ spurgte Marschallen videre. — „Lieutenant
-de vaisseau.“ — „Jeg var dengang Capitain“, fortsatte han, „altsaa
-samme Grad; j’ai donc fait un meilleur avancement que vous — jeg har
-altsaa senere havt et hurtigere Avancement end De.“ Jeg bemærkede, at
-der endda var Anledning for mig til at være ret veltilfreds; men at det
-jo ikke var Enhver, som kunde indtage Malakoff. Dette morede ham. „I
-ethvert Tilfælde“, udbrød han „ere vi da gamle Krigskammerater,“ og som
-„ancien camerade de guerre“ opstod der fra dette Øieblik en venskabelig
-Tilslutning fra Marschallens Side, som ingensinde fornegtede sig. Aldrig
-mødte jeg ham i Hydepark, hvor han saavelsom jeg jævnlig toge os en
-Spadseretour, uden at han kom for at sige sin ancien camerade de guerre
-nogle venlige Ord; hver Uge, undertiden flere Gange om Ugen, fandtes
-hans Visitkort paa vort Bord, stort i Format i Modsætning til ham selv,
-der var lille; kort, han var uudtømmelig paa Opmærksomheder, Alt paa
-Campagnen til Moreas Vegne.
-
-En Aften var jeg sammen med Malakoff paa et stort Bal hos Lord-mayor
-i Mansion-house. Jeg havde hilst paa His Lordship saavelsom paa Lady
-Mayoress og trak mig tilbage noget efter Midnat for at begive mig til min
-Vogn, da en Stemme kaldte: „Amiral, où allez vous?“ Det var Marschallen.
-Jeg forklarede, at min Tjenestepligt var opfyldt, og at jeg nu fandt
-Tiden passende til at vende hjemefter. Han spurgte: „Har De faaet
-Aftensmad?“ Leende forsikkrede jeg, at det aldrig faldt mig ind ved slige
-Leiligheder at søge Aftensbordet, og at det i ethvert Tilfælde vilde være
-saagodtsom umuligt at bane sig Vei igjennem Trængselen, der belemrede
-Trappen op til Spisesalen. „Lad os prøve, kom med mig!“, og dermed satte
-han sig i Bevægelse opad Trinene, der førte til den festlig udsmykkede
-Spisesalon. Jeg fulgte ham. Saavidt Trængsel og Crinoliner tillode det,
-søgte man at gjøre Plads for Malakoff; men paa en af Trappens Afsatser
-var Menneskemængden for stor, og vi maatte vente. Fra dette Sted havde
-man Udsigt over Dandsesalen og over den brogede Vrimmel, der bevægede
-sig i en stor tilstødende Salon. Det morede Generalen at gjøre sine
-Bemærkninger, og ved Synet af en ældre, stadselig Dame, straalende med
-Diamanter, udbrød han: „Seer De den Lady, klædt i Guult? Jeg har ikke
-kunnet blive fri for hende hele Aftenen: hun har klæbet sig ved mig som
-en Burre, det har været en sand Gjentagelse af Beleiringen af Malakoff!“
-Sagen var, at ikke faa ældre Lady-dowagers lagde an paa at vinde
-Marschallens Haand: Alle vilde de være Madame la Duchesse de Malakoff.
-
-Endelig naaede vi op i Spisesalen; vi stillede os op ved et af de
-lange rigtbesatte Borde, og med glubende Appetit faldt Marschallen
-over Aftensmaden. Herrer og Damer samledes efterhaanden for nærved at
-betragte Seierherren ved Sebastopol, og kort efter henvendte en af
-Ordensmarschallerne sig til Ambassadeuren for at meddele ham, at endeel
-ladies and gentlemen ønskede at bevidne ham deres Høiagtelse. Med et
-Stykke Skinke i Haanden gjorde Marschallen omkring, bukkede, udtalte sin
-Beklagelse over, ikke at kunne takke i deres eget Sprog for den Ære, der
-vistes ham, og gav sig derefter til at fortsætte det afbrudte Maaltid.
-Et Øieblik efter havde nye Skuelystne indfundet sig, og samme Scene
-gjentoges; det var det Latterligste af Verden at see den høit smigrede
-Marschal, der dog var halv fortrædelig over de gjentagne Afbrydelser, med
-et Fasanbeen i den ene Haand og fegtende med en Kniv i den anden, gjøre
-Buk og Complimenter til det om ham samlede Publicum. Endnu en tredie
-Gang maatte han gjøre omkring for at hilse paa den forsamlede Mængde —
-han var øiensynlig Dagens Løve.
-
-„Lad os komme bort“, „Allons nous en!“ sagde han endelig til mig, og kort
-efter vare vi paa Veien, jeg til Lowndes-Square og han til Albert-gate,
-hvor den rigelige souper udentvivl har bragt ham til at drømme om
-guulklædte ladies, om Posteier og Agerhøns, men fremfor alt vistnok om
-Soldater og Feltliv, Alt i Forbindelse med den Hyldest, for hvilken han
-havde været Gjenstand.
-
-Malakoff var under Middelhøide, bredskuldret, kraftig og stærkt
-bygget. De fyldige sorte Øjenbryn over de mørke Øine stode i god
-Overeensstemmelse med hans mørke Ansigtsfarve, men contrasterede
-forøvrigt i paafaldende Grad med hans tætte graa Haar, som han bar kort
-afklippet, og som stod om hans Hoved som Svinebørster. I Begyndelsen
-antog man ham i England for en ret og slet Militair; senere maatte man
-anerkjende, at der, uagtet alle hans Vagtstuemanerer, boede endeel Mere
-hos ham. Historierne om ham, som dengang vare i Omløb, ere utallige. Et
-Par kunne mulig have Interesse, om de end kun staae i løs Forbindelse med
-det Emne, som jeg har foresat mig at behandle.
-
-Nogen Tid efter, at det var blevet Malakoff foreslaaet at overtage
-Ambassadeurposten i England, indfandt han sig hos Keiseren og erklærede,
-at han saae sig nødsaget til at frabede sig denne Ansættelse; han vilde,
-sagde han, i London træffe sammen med de orleanske Prindser, han havde i
-Africa staaet under Aumale’s Commando, og det vilde være ham umuligt at
-fornegte det Baand, som derved var blevet knyttet imellem dem. Keiseren
-beroligede ham med den Erklæring, at han ærede den Hengivenhed, der bandt
-ham til hans tidligere général en chef, men at han imidlertid i dette som
-i alt Andet stolede paa hans Tact og savoir-faire, og at han derfor ikke
-tog i Betænkning forud at billige de Skridt fra Marschallens Side, til
-hvilke hiint venskabelige Forhold maatte give Anledning.
-
-Kort efter kom Malakoff til London; i en soirée traf han sammen med
-Hertugen af Aumale: denne aabnede Armene imod ham, Marschallen gik ham
-imøde, og i den forsamlede Mængdes Overværelse omarmede de hinanden.
-Af velvillige Aander blev denne Scene naturligviis strax meddeelt Grev
-Walewsky, daværende Udenrigsminister, denne var slet stemt imod Malakoff
-og tilskrev ham et bittersødt Brev, i hvilket det hed, at han, Walewsky,
-kunde forestille sig, hvor ubehageligt det stedfundne Møde maatte have
-været for Marschallen, at han fuldtvel vidste at vurdere det Venskab, der
-bandt ham til flere af de fordrevne Prindser, men at det ikkedestomindre
-som Frankrigs Repræsentant maatte paaligge ham at lægge Baand paa sine
-Følelser, og at han ikke kunde andet end beklage, hvad der var forefaldet.
-
-Dette Brev bragte Marschallen i Harnisk. Hans Omgivelser fortalte, at
-han i flere Timer som Rasende spadserede op og ned ad Gulvet. Tilsidst
-pakkede han Udenrigsministerens Brev i Convolut til Keiseren og tilskrev
-denne: „Grev Walewsky har tilstillet mig vedlagte Skrivelse; jeg beder
-Deres Majestæt om at ville besvare den.“
-
-Malakoff faldt en Dag af Hesten, just som han i Dronningens Følge, under
-en stor Revue ved Aldershott, red hen langs Fronten af de opstillede
-Tropper. Man fortabte sig i Undskyldninger over den Hest, der var bleven
-stillet til hans Raadighed, hvortil han kun bemærkede, at han var en
-maadelig Rytter. „Men hvorledes førte De da Commandoen paa Krim?“ —
-„J’allais en voiture, jeg kjørte“, var Marschallens Svar.
-
-Istedenfor, at man om enhver Anden vilde have læst den næste Dag i
-Aviserne en nøiagtig Beretning om, hvad der saaledes havde tildraget
-sig i Dronningens Følge, rimeligviis ledsaget af forskjelligartede
-Bemærkninger, fandtes intet Ord i nogetsomhelst Blad om Uheldet, der
-var tilstødt Hertugen af Malakoff. Bedre end mangen langt vigtigere
-Begivenhed afgiver dette Beviis for det Hensyn, man tog til den franske
-Marschal. Uagtet al hans Kantethed saae man op til ham; han behandledes
-med særlig Opmærksomhed.
-
-Mit Forhold til Malakoff var mig ikke alene høist behageligt, men
-endog til Nytte under min Ministervirksomhed i London. Skade, at en
-saa fremragende Mand som Malakoff kun faa Aar efter skulde blive
-sit Fædreland berøvet. Det lykkedes hverken nogen Lady eller nogen
-Marchioness at vinde ham, hvorimod han til min store Overraskelse senere
-blev gift med en Slægtning af Keiserinde Eugénie. Han efterlod kun en
-Datter, saa at Titelen med ham gik i Graven. Lidet anede man ved hans
-Død, hvor tungt Frankrig vilde komme til at savne en Mand som ham, der i
-kritiske Øieblikke muligen kunde have udøvet en afgjørende Indflydelse
-paa Begivenhedernes Gang og paa sit Fædrelands Skjæbne.
-
-
-
-
-Mr. Follain.
-
-
-M. Follain, lieutenant de vaisseau, var tjenstgjørende Officeer ombord i
-Linieskibet „_Conquérant_“. En Dag paa hans Vagt skulde en mistænkelig
-Seiler opjages. Det blæste stivt, Bramseilene kunde netop føres, og
-Folkene stode med Fald og Skjøder i Hænderne, klare til skyndsomst at
-bjerge Seilene i paakommende Tilfælde. Admiralen var paa Dækket; med
-stigende Interesse betragtede han, hvorledes Linieskibet vandt ind paa
-den forfulgte Seiler. Skummet væltede op for Bougen, Bramræerne bugtede
-sig, læ Vant hang slappe, det knagede i Reisningen, og, da et Vindkast
-foer hen over os, og Skibet krængede over, meente Follain, at det yderste
-Øieblik var kommet og commanderede: „Lad løbe Bramseil!“ — „Lad staae!“
-raabte Admiralen med heftig Stemme, og en skarp Irettesættelse paafulgte
-til den vagthavende Officeer for at have givet Befaling til at mindske
-Seil uden hans Ordre. Follain udtalte Frygt for, at Bramstængerne skulde
-gaae overbord. Admiralen overfusede ham med haarde Ord, og en uhyggelig
-Scene forefaldt paa Hytten i de tilstedeværende Officerers samt det
-omkringstaaende Mandskabs Overværelse.
-
-Den næste Dag fremstillede Follain sig for Admiralen. Han beklagede sig
-over den haarde Medfart, der var bleven ham tildeel, og haabede, at
-Admiralen vilde tilbagekalde enkelte Udtryk om Uduelighed og Mangel paa
-Sømandsblik, som vare faldne den foregaaende Dag. Admiralens Svar gik ud
-paa, at, dersom han ikke var tilfreds ombord i „_Conquérant_“, kunde han
-søge om at blive afløst, det vilde staae ham frit at gaae tilbage til
-Frankrig.
-
-Follain var en ærekjær Officeer. Han skjulte ikke, hvor dybt han følte
-sig krænket. En Tidlang hengik, vistnok en sørgelig Tid for ham; thi det
-var iøinefaldende, at en indre Kamp tyngede paa hans Sind. En Formiddag
-savnede vi ham ved Frokosten; man søgte i hans Lukaf og fandt ham badet i
-Blod — han havde skudt sig en Kugle for Panden.
-
-Det oplystes, at han om Morgenen havde sendt sin Oppasser efter en af
-Skibets Pistoler, med denne havde han rettet det dræbende Skud lidt
-over den høire Tinding. Kuglen var imidlertid ikke trængt igjennem: den
-laa fladtrykt udenpaa Hjærneskallen, og to Dage levede Follain endnu. I
-første Øieblik troede Lægen at at kunne frelse hans Liv; men snart viste
-det sig, at Hjerneskallen var kløvet. Follains Dødskamp var gribende:
-han var utrøstelig ved Visheden om at skulle gaae bort herfra, han var
-utrøstelig ved Tanken om en kjær Søsters Fremtid, hvis eneste Støtte han
-hidtil havde været, og han erkjendte, at han ikke havde havt Ret til at
-raade over sin Tilværelse.
-
-Follain blev begravet i Smyrna. Ifølge katholsk Skik tilfaldt det mig at
-bære den ene Flig af hans Ligklæde, da han blev stedet til Jorden. Som
-Kjætter kunde jeg have undslaaet mig herfor; men ved Graven vige Hensyn
-af den Art, og jeg følte Tilfredsstillelse ved at vise en Kammerat den
-sidste Ære og ved fra Gravens Rand at bringe ham mit sidste Farvel.
-
-
-
-
-Smyrna.
-
-
-Forholdene havde medført Overanstrengelse for „_Conquérant_“’s Besætning;
-det franske Armeecorpses Landsætning og senere de ægyptiske Troppers
-Indskibning havde medført haardt og vedvarende Arbeide. Usundt Klima
-om Efteraaret kom hertil, og Sygelighed udbrød blandt Mandskabet. En
-ondartet typhoid Feber greb om sig, de Syges Antal steg efterhaanden
-til imellem 250 og 300 Mand, og det velorganiserede Skib blev et sandt
-Hospital. Under disse Omstændigheder maatte der gribes til kraftige
-Forholdsregler for at skaffe Mandskabet den nødvendige Pleie og Ro, og
-Admiral Rigny besluttede at afgaae til Smyrna.
-
-Vi løb østenom Scios, hvorfra Duften af Oranger førtes os imøde, om
-Natten krydsede vi igjennem det snevre Løb imellem Scios og Pompes-Øerne,
-en Seilads saa dristig, at jeg tilbragte den større Deel af Natten
-paa Dækket for at være Vidne dertil, vi passerede det mægtige Cap
-Carabournou, stode paa Bøsseskuds Afstand forbi Smyrnas Castel, der
-forsvarer Indløbet til Bugten, og saae her for os de Kæmpekanoner,
-bestemte til at udskyde Steenkugler, der som affældige Redskaber gabede
-os imøde. Ved Slutningen af November ankrede vi paa Smyrnas Rhed imellem
-en Stimmel af Orlogs- og Koffardimænd af alle Nationer.
-
-Vort første Foretagende var at indrette et Hospital iland, til hvilket de
-haardest angrebne af vore Syge bleve indbragte. Læger bleve afgivne fra
-Skibet, og det Hele stilledes under Tilsyn af en af Skibets Officerer.
-Med de Syges Bedring gik det imidlertid kun langsomt fremad, og henved
-tre Maaneder tilbragte vi ved Smyrna, førend Mandskabets Helbred atter
-var fuldkommen gjenoprettet.
-
-Smyrna er et interessant Punct. Man behøver blot at ankre paa Rheden for
-at komme til Erkjendelse heraf. Den Forskjellighed af Flag, der vaie fra
-de Hundreder af Skibe, som altid her findes samlede, giver strax det Hele
-et livligt og kosmopolitisk Præg. Forunderlig klædte Skikkelser trænge
-sig ombord, Sprogforvirringen antager en ukjendt Højde, nye Skikke og
-Sædvaner gjøre sig gjældende i alle Retninger, man fængsles af de uvante
-Omgivelser og føler, at man befinder sig i en anden Verdensdeel.
-
-Fra Rheden afgiver Smyrna et eiendommeligt Skue. Amphitheatralsk reiser
-Staden sig i en jævn Skraaning opad de omgivende høie Bjerge, Skove af
-Cypresser omgive Byen, og paa denne mørke Baggrund fremtræde Minareter
-og Kupler, som for at minde om, at Islam her har plantet sit Banner;
-de røde Tage danne en forunderlig Modsætning til hine gracieuse og
-elegante Bygninger, men det Hele gjør et tiltalende Indtryk. Den store By
-i sin mørke Ramme har noget Mystisk ved sig; man aner en hidtil ukjendt
-Vegetation og sporer noget Nyt ved Alt, hvad der fremstiller sig for Øiet.
-
-Forbindelser med alle Verdens Dele gjøre Smyrna til en Stad, der er egen
-i sit Slags. Den Forskjellighed af Dragter, blandt hvilke man uden særlig
-at gjøre sig Rede derfor kommer til at udgjøre et Led, er i høieste
-Grad paafaldende for Enhver, der betræder denne Deel af den asiatiske
-Jordbund. Armenieren, der iført sin røde Kofte og sin firkantede sorte
-Hue i Bazaren udsælger sin Rosenolie eller stiller sine Chaillis og
-persiske Tæpper tilskue, staaer i en lige saa stor Modsætning til
-Europæeren med sin snevre Klædning og sin cylindriske Hat, som Tyrken
-med sin Turban og sin brogede Paaklædning til Paschaen med den høie,
-sorte, pyramideagtige Lammeskinds Hue, der bedækker hans Hoved. Grækere,
-Russere, Jøder, Tatarer og Ægyptere have hver sin særskilte Dragt og
-Hovedbedækning, og hertil kommer endnu, at der selv hos de forskjellige
-Nationaliteter gives Afskygninger, der saa at sige altid adskille sig
-fra hinanden ved Hovedtøiets Form eller Farve, saa at man af disse
-tilnærmelsesviis kan slutte sig til Bærerens Stilling eller Biographi.
-Levantineren, der har opnaaet et eller andet Consulats Beskyttelse, bærer
-saaledes en stor, hvid, firkantet Ballon paa Hovedet, saa at han ikke
-vil kunne forvexles med andre Dødelige; en grøn Turban bæres af enhver
-Muselmand, der gjør sig til af at henhøre til Prophetens Slægt, kort,
-Hovedtøiernes Farver, Form og Betydning danner et særskilt Studium for
-Enhver, der nogensinde vil sætte sig ind i Forholdene. I Smyrna overgaaer
-man altsaa sig selv i Retning af Hovedbedækninger.
-
-Tyrken vandrer omkring, bevæbnet til Tænderne; han fører et heelt
-Arsenal med sig: Sabel, Pistoler, Dolk, Patrontasker, undertiden dertil
-Yatagan og Gevær. Han værdiger næppe en forbigaaende Giaur noget Blik,
-endmindre viger han afveien for ham i de smalle, smudsige Gader. Jøden
-lusker omkring i sin sorte Kutte og er oppe til Alt, hvorved der kan
-fortjenes Penge; han er Commissionair, Veiviser, Tolk, og sees ned paa
-af Alle. Vi havde engang paa Veien til Bazaren engageret en Jøde, der
-fulgte os i Hælene. Underveis mødte vi en Tyrk med en vældig Byrde paa
-Nakken, og Øieblikket efter hørte vi et forfærdeligt Spectakel: det var
-Jøden, der fik Stokkeprygl, og som Tyrken paa denne Maade tvang til at
-lette ham den Byrde, der var ham for tung at bære. Om Jøden skraalte for
-Stokkepryglene, eller fordi han gik glip af den Fortjeneste, han ved os
-havde lovet sig, vil jeg lade usagt; men den Stærkeres Ret maatte han
-underkaste sig. Alene at spadsere om i Smyrnas Gader uden noget særligt
-Maal eller Bestemmelse er for den Nyankomne en Nydelse, der næsten kan
-sættes ved Siden af enhver anden Morskab, som Smyrna er istand til at yde.
-
-Bazaren er naturligviis det Sted, der her som i alle tyrkiske Byer
-fremfor Alt drager den Fremmede til sig. Man maa imidlertid ikke ved
-Bazar tænke sig Noget, der i fjerneste Maade kan sammenlignes med, hvad
-vi Europæere betegne som Samling af elegante Boutikgader. Fortløbende
-Træskure af stor Udstrækning, gjennemskaarne paa Kryds og tværs af
-snavsede, smalle, uregelmæssige Gyder eller Stræder, over hvilke der
-hist og her er udbredt Seil for at bryde den brændende Sols Straaler:
-dette er Smyrnas Bazar, eller var det, da jeg besøgte disse Egne. Hvert
-Haandværk eller Art Varer har i denne sit særskilte Qvarteer, saa at man
-i en Gyde finder lutter Skomagere, i en anden lutter Kobbersmede og tæt
-derved, naar man dreier om et Hjørne, Boutiker, der ved Kostbarheden
-og Usædvanligheden af deres Indhold tildrage sig Opmærksomhed. Ud til
-Strædet eller Passagen er Boutikens hele Forside aaben, en bred Disk
-danner Grændsen imellem Boutikens Indre og Publicum, og paa denne Disk
-sidder almindelig Eieren selv, fordybet i sine Betragtninger, rygende af
-sin lange Pibe eller sin Nargileh. Dette er idetmindste Tilfældet i den
-fornemmere Deel af Bazaren, hvor bløde og med Guld indvirkede persiske
-Stoffer falbydes samtidig med tyrkiske Tæpper, ægte Shawler, Perler,
-Ædelstene, Chaillis, og et Udvalg af østerlandske Frembringelser, der
-fremkalde Beundring ved deres Rigdom og Mangfoldighed. At beskrive disse
-undertiden vidunderlig smukke Frembringelser kan her ikke være Tale om,
-kun vil jeg anføre, at det dog især var de fine, vævede Uldtøier, blødere
-end Silke og lette som Duun, der fremfor Alt tiltalte mig. Øiet frydes
-ved Synet af al denne Kunstfærdighed, man svælger i Lugt af Pastiller
-og duftende Essentser, indtil man med eet rives ud af den beundrende
-Stemning, enten ved at løbes omkuld af en Lastdrager, der segner under
-Byrden af en uhyre Vægt, eller ved at udsættes for at blive knuust af
-forbidragende Kameler, der bundne til hinanden, ti eller tolv i Række,
-med en Driver og et Æsel i Spidsen, majestætisk fortsætte deres Vei
-uden at ændse mulige Forhindringer. Varerne, hvormed disse Lastdyr ere
-belæssede, optage ofte hele Gydens Brede, og hyppig nødsages man til at
-søge Frelse i en eller anden Boutik, naar man hører Æslets varslende
-Klokke nærme sig.
-
-Af egentlige Forlystelser gaves der saagodtsom ingen i Smyrna. Jævnlig
-nød man sin Frokost ved Karavanebroen, over hvilken Tilførselen af Varer
-fra det hele Østen finder Sted, og hvor altsaa Kameler i lange Rækker og
-Mennesker af baade kjendte og ukjendte Folkeslag daglig strømme forbi i
-broget Blanding. Fra Tid til anden tilbragte vi nogle Timer i tyrkisk
-Bad, hvor vi først grundig bleve „masserede“, hvorefter hvert enkelt
-Ledemod lige fra den lille Finger indtil Albue og Skulder blev bragt
-til at knække paa en beundringsværdig Maade. I en halv bedøvet Tilstand
-strakte man sig derefter hen paa et elegant indrettet Leie, hvor man
-snart faldt i en blid Slummer. Den Kop Kaffe og den Chibuk, hvormed man
-efter en halv Times Dvale blev vækket, henhører til de største Nydelser,
-som jeg i den Retning har kjendt.
-
-I flere Consulers og enkelte græske Kjøbmænds Huse var man en velkommen
-Gjæst, og man kunde da i disses Familier finde nogle af de vidtberømte
-græske Skjønheder, som det i selve Grækenland aldrig er lykkedes mig
-at træffe paa. En egen Skik finder Sted ved slige Aftenvisiter, idet
-Berettigelsen til at holde Fødderne ind under det nedhængende Bordtæppe,
-„Tandouren“, ene og alene er Damerne forbeholdt, saa at det vilde være
-i høieste Grad paatrængende, om nogen mandlig Besøgende vilde tillade
-sig denne Frihed. Ogsaa var det en Egenhed ved disse Aftenbesøg, at man
-altid maatte føre en Lygte med sig. Smyrnas Gader vare ikke oplyste, og
-ved Politianordning var det derfor paabudt, at Ingen efter et angivet
-Klokkeslæt maatte vise sig paa Gaden uden Lanterne. Den Vrimmel af
-bevægelige Lys, som dette hidførte om Aftenen, afgav et livligt og
-interessant Skue; men flere Gange hændtes det de Officerer fra Escadren,
-der ikke førte det befalede Lys med sig, at blive optagne af Politiet, og
-de løslodes først efter Reclamation fra den vedkommende Consul. Opholdet
-i en tyrkisk Vagtstue skildredes som lidet tiltrækkende.
-
-Fra Tid til anden oplevede man et Bal i Casino, Europæernes Klub, hvor
-der da blev dandset med Lidenskab ofte til heelt ud paa Morgenen.
-Dragterne udmærkede sig ved saadanne Leiligheder ligesaameget ved
-Elegance som ved Forskjellighed, da ikke faa græske Damer her saaes
-iførte deres nationale Pynt. Uagtet al den derved udfoldede Rigdom, og
-hvor smukke end enkelte af dem i Virkeligheden vare, kunde de dog ikke,
-naar jeg saae tilbage, naae op til Sammenligning med Limanerinderne
-med deres graciøse Holdning, deres tiltrækkende Ydre og deres nydelige
-Fod. Paa disse Soiréer dannede Munderinger fra alle Europas Lande en
-rig Afvexling, og det var ikke alene Guldbroderierne og Costumerne, der
-tiltrak sig Opmærksomheden, men i endnu høiere Grad de nationale Typer,
-som her fandtes repræsenterede.
-
-Dansk Consul i Smyrna var dengang Mr. de Jongh. Han var en dannet,
-kundskabsrig og elskværdig Personlighed; men hans Orm var
-Forfængelighed, og et Danebrogskors var hans Ønskers Maal. Han henvendte
-sig til mig med Anmodning om at interessere mig hos den høie Regjering
-for, at denne Naadesbeviisning kunde blive ham tildeel. Man tænke sig
-tilbage til de Tider, og man forestille sig en Secondlieutenant blive
-anmodet om Ridderkors! Jeg henviste ham til Major, senere General Hansen,
-som dengang var Adjutant hos Frederik VI. og nylig fra Morea ankommen
-til Smyrna. En Ridetour til Bournabah blev ordnet, og efter endt Frokost
-aabnede Mr. de Jongh sit Hjerte for ham. Det var pudsigt at høre Major
-Hansen, efterat vi havde forladt Selskabet, udtale sin Ærgrelse til mig
-over endogsaa her at blive plaget med Anmodninger af denne Beskaffenhed.
-Jeg søgte at stille ham tilrette, og efterat have været ombord for at
-gjøre Toilette mødte jeg Klokken sex hos de Jongh, der havde indbudt
-Major Hansen og mig til Middag.
-
-Det vakte strax min Opmærksomhed ved min Indtrædelse i Huset, at Alt bar
-et sjelden festligt Præg: de to Janitscharer i Forhallen vare iførte
-pyntelige Dragter, Værelserne, man kom igjennem, vare pragtfuldt oplyste,
-og, da jeg traadte ind i Salonen, langs hvis ene Side ligeoverfor Døren
-der var anbragt et ophøiet Trin eller Divan, var det et fuldstændigt
-Theatertableau, der her viste sig for mig. Midt paa Divanen stod Mr. de
-Jongh omgiven af sin Familie, Kone og Datter lænede sig op til ham, de
-mindre Børn stode i beundrende Stilling paa Siderne, det Hele tog sig ud
-som Frontespicen paa en monumental Bygning. Belyst af en matbrændende
-Lampe under Loftet var der noget Mystisk eller Gaadefuldt ved det
-Hele, og endnu uforklarligere blev det mig, da Mr. de Jongh fra sit
-ophøiede Standpunct traadte mig imøde med et mindst en halv Alen langt,
-hvidt Danebrogsbaand med tilhørende Orden dinglende i Knaphullet. Under
-Frokosten i Bournabah var Udnævnelsen til Danebrogsridder indtruffen, og
-ved et besynderligt Træf af Skjæbnen fandtes de Jonghs ivrige Ønske at
-være opfyldt, netop medens Major Hansen, gnaven og ærgerlig, med Møie
-havde lagt Baand paa sin Uvillie og Utaalmodighed.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Efterhaanden gjenvandt Mandskabet sin Helbred. Opholdet i Smyrna var
-blevet benyttet til Forbedringer af forskjellig Art, og „_Conquérant_“
-kneisede paa Rheden fuldkomnere end nogensinde. Det Indtryk, jeg modtog,
-da jeg første Gang traadte ombord, var under min Tjeneste i Skibet
-blevet alt mere og mere befæstet: „_Conquérant_“ var blevet mit Ideal,
-det stod og staaer bestandig for mig som Mønster for en Orlogsmand, og
-endnu erindrer jeg den Følelse af Stolthed, der undertiden kom over mig,
-naar jeg alene og overladt til egne Tanker roede ombord med det skjønne
-Skib for Øie. Jeg kan sige, at „_Conquérant_“ var min eneste Lidenskab i
-Smyrna.
-
-
-
-
-Tilbagereise til Toulon.
-
-
-Vi forlode Smyrna i Februar 1829. Grækenland var befriet, Capo d’Istria
-havde som Præsident overtaget Regjeringen, og Admiral Rignys Hverv kunde
-hermed ansees for afsluttet. Man begyndte at tænke paa Hjemreisen. Vi
-besøgte endnu nogle græske Havne og Øer, blandt hvilke Ægina, hvis smukke
-Jupiters-Tempel opfyldte mig med Beundring, og i Marts 1829 tiltraadte
-„_Conquérant_“ Tilbagereisen til Toulon. I Navarino satte jeg for sidste
-Gang Foden paa Moreas Grund. Uden Sorg sagde jeg Grækenland Farvel.
-Mindeværdige Aar havde jeg vistnok tilbragt ved disse Kyster; men, hvad
-selve Landet og Befolkningen angaaer, da var Indtrykket, de efterlode,
-ingenlunde tiltalende. Jeg har alt i det Foregaaende paa flere Steder
-omtalt den Demoralisation og Mangel paa Fædrelandskjærlighed, som ved de
-Tider fremtraadte hos Grækerne under de farligste Former. Grusomhederne,
-der udøvedes af dem som Sørøvere, gjorde Billedet end mørkere, og den
-Elendighed, der overalt viste sig for Øiet, kunde saavist hverken virke
-opmuntrende eller paa nogen tiltalende Maade. Paa Ægina, som vi sidst
-besøgte, fandtes en Mængde Ipsarioter, som vare flygtede dertil, de
-beboede Huler, tildeels udgravede i selve Byen, og lignende Exempler paa
-den høieste Grad af menneskelig Elendighed fandtes saagodtsom allevegne.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Hjemad gik det, og under de hyppige Discussioner, der altid forefalde
-ombord, angaaende naar man vil komme i Havn, indgik jeg Væddemaal med en
-af Skibets Officerer om, at vi endnu ikke den 25de April vilde være i
-Toulon. Den 25de om Morgenen laae vi i Stille under Monaco, og Chancerne
-vare mig altsaa gunstige. Om Formiddagen sprang imidlertid en frisk Brise
-op af Syd-Ost; Farten tiltog opad Dagen til 10 eller 11 Miil, og, hvis
-dette vedblev, maatte Væddemaalet blive tabt. Jeg stolede imidlertid
-paa Landbrisen henad Aften og optog endnu forskjellige Væddemaal med
-Kammerater, som morede sig over min Feilregning. Landbrisen udeblev
-imidlertid, med strygende Fart gik vi indenom Hyères-Øerne, ethvert Haab
-om at vinde Væddemaalene syntes at maatte opgives, da vi, ved at staae
-ud igjennem det smalle Løb, der adskiller Hyères-Øerne fra Fastlandet,
-pludselig fandt os hensat i Blik-Stille. En stærk Dønning satte ind imod
-de lodrette Klipper, vi vare ikke mere end 1½ Kabellængde fra Land, og
-med eet maatte enhver Gisning og Forventning om inden faa Timer at komme
-tilankers vige for Bekymring, fremkaldt ved Skibets farefulde Stilling.
-Fartøier bleve satte i Vandet for at bugsere; men et 80 Kanonskib lader
-sig ikke let slæbe afsted, og Dønningen var desuden saa stærk, at al
-Anstrengelse fra Fartøiernes Side blev frugtesløs. Det var blevet mørkt,
-Seilene hang og klapprede mod Reisningen, ved hver Overhaling knagede og
-bragede det i Skodder og Forbindinger, Larmen af Brændingen overdøvedes
-kun nu og da af Raabene: „Vive le Roi!“ med hvilke Fartøiernes Mandskaber
-søgte at opmuntre hinanden; det lysnende Skjær af Brændingen omgav os
-— aldrig har jeg været nærmere ved at forlise end under de Timer, vi
-tilbragte i denne hjælpeløse Tilstand.
-
-I min Skrivepult henlaae nogle Guldstykker; i al Stilhed gik jeg ned fra
-Dækket og tog dem i min Lomme. Det var ikke for at redde Pengene; thi der
-fandtes Gjenstande i Pulten, paa hvilke jeg satte langt større Priis;
-men, naar Skibet blev drevet ind paa Klipperne, der ragede høit over os,
-meente jeg, at Guldstykkerne kunde komme mig selv eller Kammerater til
-Nytte. Det er den eneste Gang, at en slig Tanke er kommen over mig. At
-Skibet vilde blive ført ind paa Land, var min instinctmæssige Følelse,
-og næppe gaves der Nogen ombord, der ikke var sig den overhængende Fare
-bevidst.
-
-Taus gik Admiralen op og ned ad Hytten paa den Side, der vendte ind mod
-Kysten; han har ganske vist tænkt paa det Sørgelige ved, om hans heldige
-Virksomhed skulde ende med hans Flagskibs Forliis.
-
-At ankre kunde der ikke tænkes paa, da vi ved at svaie op ufeilbarlig
-maatte tørne imod Klipperne; ikke den mindste Vind rørte sig. Henved tre
-Timer forbleve vi i denne fortvivlede Stilling. Man maa have befundet
-sig under lignende Omstændigheder for at kunne forestille sig, under
-hvilken Spænding disse Timer hengik. Endelig kom der et Vindpust, netop
-tilstrækkeligt til at føre os nogle Kabellængder frem; havde denne
-Luftning været lidt mindre gunstig, vilde endda Skibet have været
-fortabt. „I mindre end 300 Alens Afstand“, for at bruge Skibs-Journalens
-Ordlyd, kom vi Forbjerget forbi, men hermed var endda ikke al Fare
-overstaaet; noget efter opkom der imidlertid en lille Brise, og d. 26.
-April, en halv Time efter Midnat ankrede vi paa Toulons Rhed.
-
-Væddemaalene vare vundne, men næppe vil Nogen ombord glemme den høie,
-sorte, afskrækkende Klippe-Pynt, der bærer det provençalske Navn:
-„Escampe Barilo“, frit oversat: „Stedet, hvor Tønderne skvulpe over.“
-
-
-
-
-Quarantaine.
-
-
-Quarantainens Eensformighed blev afbrudt paa forskjellig Maade, saa at
-den blev saa behagelig, som en 23 Dages Quarantaine overhovedet kan
-blive. Jævnlig bragtes der Admiralen Serenader under hans Kahytsvinduer,
-i Messen gaves der Festiviteter blandt Officererne indbyrdes, og af
-Mandskabet blev der opført Maskerader og Costumeballer efter en stor
-Maalestok. Skandsen var ved slige Leiligheder ryddet og festlig oplyst,
-et udmærket italiensk Musikcorps, som — for at benytte den gængse
-Udtryksmaade ombord — Kongen af Neapel havde „foræret“ Admiralen, gjorde
-ved slige Fester stormende Lykke, og Folkenes Higen efter at optræde
-costumerede lader sig næppe beskrive. Hele Baadsladninger af Dragter
-bleve bragte ombord fra Land, og paa det Bal, der afsluttede Rækken
-af disse Forlystelser, indfandt Admiral Codrington sig „en personne“,
-kjørende i et Badekar med Negerkusk og Kareth-Lanterner. Officererne
-havde sammenskudt et Pengebeløb, af hvilket Caféer vare fremstaaede,
-Forfriskninger ombares af coquette og nydelige Cafétières, en rigelig
-Mængde af behændige Clowns og morsomme Polichineller oplivede Scenen,
-og med en Tilsætning af Herrer og Damer af alle Aldere og af alle
-Nationer afgave disse Baller et fornøieligt Skue, der holdt den Deel af
-Mandskabet, som ikke selv deeltog i Lystigheden, fængslet i Vantene som
-Tilskuere indtil seent efter Midnat.
-
-Det er den franske Matroses, og man kan sige den franske Nations
-brillante Side, at der ved slige Leiligheder, hvor Disciplinens Baand
-tildeels blive løsnede, hverken er Tale om Raahed, Drukkenskab eller
-Brud paa den Sømmelighedsfølelse, som man udelukkende pleier at tillægge
-den „finere Verden“. Franskmanden, især Sydboen, fødes med en Tact,
-der afspeiler sig i Væsen og Manerer, saa at han ofte i saa Henseende
-kommer til at staae nærmere ved de Klasser, der kunne glæde sig ved en
-omhyggelig Opdragelse, end mangen Anden, der har læst baade Græsk og
-Latin. Vore nordiske Folkeslag afgive bedre og mere udholdende Matroser,
-men som Optrædende i Costume- og Maskedragt staae de afgjort tilbage.
-
-Omsider fik Quarantainen Ende. Saasnart den røde Vimpel var bleven
-halet ned fra Fortoppen, gik Admiralen, iført sin daglige Dragt, iland
-i sin Gig, og strax efter satte Chefen af fra Skibet i sin hvide, med
-Forgyldning prydede Chefslup. En talrig Mængde havde samlet sig ved
-Havnen for at modtage den Mand, der havde ført det franske Flag til
-Ære og Seier, man stimlede hen til det Sted, hvor det forgyldte Fartøi
-styrede mod Land, og virkelig tog Chefen, Mr. Morice, sig brillant ud,
-roet af Sluproere i Stadsdragt, og selv straalende med Ordensbaand
-og Decorationer. Enkelte, der kjendte Admiral Rigny, saae imidlertid
-snart, at han ikke befandt sig i den forgyldte Baad, de gjenkjendte
-ham i den mere beskedne Gig, roet af sex Mand med en lille Dreng som
-Quarteermester, og udpegede ham for Mængden. Massen, der var samlet,
-vilde imidlertid ikke gaa ind herpaa eller lade sig vise tilrette — fra
-forskjellige Grupper lød det: „c’est son domestique“, denne Mening fandt
-Tilslutning hos den store Fleerhed af de Tilstedeværende, og Mr. Morice
-blev modtagen med Acclamation som Seierherre ved Navarino, skjøndt han
-først Aaret efter Slaget var ankommen til Middelhavet.
-
-
-
-
-Hjemrejse til Danmark.
-
-
-Henved sex Aar havde jeg været ansat i fransk Tjeneste; en Øiensygdom,
-som jeg havde paadraget mig ved anstrengende Observationer, tyngede
-mit Sind; jeg trængte til Pleie og Ro og besluttede at vende tilbage
-til Danmark. Kammerater og Venner i Toulon sagde jeg Farvel, og i
-Begyndelsen af Mai 1829 ankom jeg til Paris. Et nyt Liv begyndte her for
-mig. En Mængde Danske fandt jeg her samlet, blandt hvilke Kammeraterne
-E. Dirckinck, Irminger og Flensborg, og snart var Alt ordnet for at
-gjøre Opholdet i Verdensstaden saa nyttigt og behageligt som muligt. I
-Forening med E. Dirckinck fulgte jeg Forelæsninger i Collége de France
-af Villemain, Andrieux, men dog fremfor Alle af Guizot over l’ésprit
-de l’histoire, der ved den Tid vakte en ualmindelig Opsigt. Guizots
-Foredrag høre til det mest Opvækkende og Belærende, jeg har hørt, de have
-efterladt et varigt Indtryk hos mig, og 30 Aar efter kunde jeg udtale
-dette for Guizot selv, som jeg dengang traf sammen med i Cirklerne i
-London. Ved at føre Tanken tilbage udbrød han: „Hine vare de lykkeligste
-Aar af mit Liv“.
-
-Det oplivende Element i vor danske Kreds i Paris var Artilleri-Lieutenant
-Bendz, „tykke Bendz“, som vi kaldte ham, en høitbegavet Personlighed,
-Enthousiast for Alt, hvad der var stort og skjønt. Taglioni begeistrede
-ham: naar vi, som jævnlig hændtes, sade ved Siden af hinanden under en
-Balletforestilling, hvor denne Dandsens Dronning fremtraadte, kneb han
-mig hvert Øieblik i Armen og udbrød: „Er det ikke deiligt!“ Jovist var
-det fuldendt og henrivende, men derfor behøvede han dog ikke at knibe saa
-haardt.
-
-Var Bendz genial, da var saavist vort daværende Gesandtskab i Paris
-ikke plaget af denne Egenskab. Slettere repræsenteret har vel Danmark
-ingensinde været, og dette vil sige meget. Kammerherre Juel, hed det sig,
-sendte i hiin Tid glimrende franske Rapporter hjem, udskrevne af et eller
-andet obscurt Blad, som var kjendt af Faa eller Ingen. Mr. de Koss, som
-var Legationssecretair, opsporede Bladet, og under Forseglingen fandt
-han Leilighed til at indsmugle den trykte Original-Avis i Convoluten.
-Juel gik af, og Koss blev Chargé d’Affaires. Han var et bukkende Væsen,
-og Bukkene bleve naturligviis dybere og dybere, alt efter den Tiltaltes
-Plads i Rangforordningen. Efter en officiel Modtagelse spurgte engang
-Louis Philippe: „Mais quel mine a-t-il ce ministre de Danemarc? Je ne
-l’ai jamais vu“; man forklarede, at Mr. de Koss jo nylig havde havt den
-Ære at fremstille sig for Hans Majestæt. Kongen gjentog sin Paastand og
-tilføjede: „je n’ai jamais vu que son derrière“.
-
-Flere Maaneder forblev jeg i Paris. Admiral Rigny havde tilsagt mig at
-ville begjere Æreslegionens Kors til mig som Anerkjendelse af mit Forhold
-ved Indtagelsen af Moreas Castel,[2] og Forfængelighedsfølelse bragte
-mig til i Paris at oppebie Udfaldet af Admiralens Bestræbelser. Benaadet
-med Ludvigskorset, eller rettere med l’ordre du mérite militaire siden
-Navarinoslaget, ambitionerede jeg at være i Besiddelse af begge Frankrigs
-Ridderordener ved min Hjemkomst til Danmark. I August Maaned modtog jeg
-endelig den Udnævnelse, paa hvilken Admiral Rigny havde forberedet mig,
-og for et Øieblik syntes det Mørke at sprede sig, hvormed min i Aareviis
-fortrykte Stemning havde omgivet mig. Jeg saae Fremtiden i et straalende
-Farveskjær — naar man er ung, er man tilbøjelig til at see Alt i det
-skjønneste Lys.
-
-Ved Afskeden fra Admiral Rigny rettede han det Spørgsmaal til mig:
-„Qu’allez vous faire en Danemarc?“ Dette Spørgsmaal havde ofte paatrængt
-sig mig og opfyldt mig med Bekymring, naar jeg saae hen til de dengang
-stedfindende Forhold i vor Marine. Ved Spørgsmaalet berørte Admiralen
-en veemodig Streng hos mig, og bevæget indskrænkede jeg mig til at
-svare: „Me guérir.“ Dette var mit Program: Alt i Fremtiden maatte blive
-afhængigt deraf.
-
-Jeg troer, dersom min Helbredstilstand havde tilladt mig at gjøre Skridt
-i saa Henseende, at det kunde være lykkedes mig at blive optagen i den
-franske Marine. Søn af en tidligere fransk Admiral, Deeltager i tvende
-Kampe under fransk Flag, understøttet af den altformaaende Admiral Rignys
-velvillige Interesse, vilde jeg i den franske Marine som lieutenant de
-vaisseau have opnaaet en Stilling, langt mere lovende end den, der ved
-min Hjemkomst som Secondlieutenant ventede mig. Forbilledet, min Fader
-havde givet mig ved at foretrække Commandeur-Capitains Stillingen i sit
-Fædreland fremfor Admirals-Chargen i Frankrig, stod imidlertid altid
-for mig, og aldrig har jeg fortrudt at have fulgt min Faders hæderlige
-Exempel. At jeg ofte senere er kommen tilbage til Drøftelsen af dette
-Emne, tilstaaer jeg oprigtig, især naar en eller anden tidligere fransk
-Kammerats hurtige Forfremmelse bragte mig til at anstille Sammenligning;
-men ingensinde har jeg tabt af Syne, at jeg i Frankrig var og vilde altid
-vedblive at være en Fremmed. Jeg har ikke ondt ved nu at udtale den
-Overbeviisning, at mit Valg var det rette, om det end dengang kostede mig
-baade Møie og Overvindelse at komme til klar Erkjendelse angaaende et for
-min Fremtid saa vigtigt Spørgsmaal.
-
-Over Epinal, Amsterdam og Hamborg vendte jeg tilbage til mit Hjem og
-hilste min Hjemstavn med Henrykkelse. Flere Aar hengik imidlertid, førend
-jeg nogenlunde kom over den knugende Svaghed, der nær havde bragt mig
-til Fortvivlelse. Forsynet har imidlertid været mig gunstigt: jeg har
-siden bevæget mig under mange interessante og betydningsfulde Forhold;
-men stedse vil jeg mindes med Glæde de indholdsrige Ungdomsaar, jeg
-tilbragte i Frankrig, og tænke med Taknemmelighed tilbage paa al den
-Velvillie og alt det Venskab, som der i saa fuldt Maal blev mig tildeel.
-
-
-
-
-FODNOTER
-
-
-[1] _Engelske Skibe_: Liniesk. Asia, Vice-Adm. Codrington. Liniesk.
-Genoa. Liniesk. Albion. Fregat Dartmouth. Fregat Cambrian. Fregat
-Glasgow. Sværcorvet Talbot. Corvet Rose. Briggerne Mosquito, Philomee og
-Brisk. Kutter Nind.
-
-_Franske Skibe_: 60 Kan. Fregat Syrène, Contre-Admiral Rigny. Linieskib
-Scipio. Linieskib Trident. Linieskib Breslau. Fregat d’Armide. Skonn.
-Alcyonne. Skonn. Daphné.
-
-_Russiske Skibe_: Liniesk. Azof, Contre-Adm. Haydn. Liniesk. Gangoot.
-Liniesk. Ezechiel. Liniesk. Alexander Nevsky. Fregat Constantin. Fregat
-Pravornoa. Fregat Helena. Corvet Castor.
-
-_Tyrkisk Styrke_: 3 Linieskibe. 2 raserede do. 3 60 Kan. Fregatter. 14 44
-do. do. 29 Corvetter. 13 Brigger. 41 Transportskibe.
-
-[2] „Le lieutenant de vaisseau Lefèvre de la Didon, les enseignes de
-vaisseau — — — enfin le lieutenant de la marine Danoise Wandocum se sont
-particulièrement distingués dans l’attaque et la reddition du château de
-Morée.“
-
-(Précis historique de la marine Française, Paris 1845, Tome 1, pag. 503).
-
-
-
-
-INDHOLD.
-
-
-                                              Side
-
-    Ansættelse i fransk Tjeneste                 1
-
-    Afreise fra Paris                           10
-
-    Ankomst til Toulon                          12
-
-    Doublets første Tjenesteaar                 17
-
-    Capitain Bazoches Garderobe                 21
-
-    Rio-Janeiro                                 25
-
-    To Dage paa Reisen om Cap Hoorn             33
-
-    Bal hos Hr. Rosalès                         57
-
-    Chefens Stokke                              78
-
-    Capitain Gallois’s Hvalfisk                 85
-
-    Audients hos Bolivar                        92
-
-    Fest hos Hr. Reglos for el Libertador       99
-
-    Sælhundejagt                               103
-
-    Besøg i Danmark                            109
-
-    Linieskibet „Scipio“                       114
-
-    Ombordragning                              117
-
-    Mr. Godins Endeligt                        126
-
-    Navarinoslaget                             129
-
-    Den ægyptiske Fregat „Guerrière“           155
-
-    „Scipio“’s Mandskab                        160
-
-    Capitain Bougainville                      165
-
-    Overgang til „Conquérant“                  170
-
-    Navarinos Rhed                             174
-
-    Ankomst af General Maisons Expedition      177
-
-    Forhandlinger med Ibrahim Pascha           183
-
-    Forhør over græske Slaver                  187
-
-    De ægyptiske Troppers Indskibning          192
-
-    Ibrahim-Pascha                             195
-
-    Indtagelse af Patras                       200
-
-    Malakoff i London                          210
-
-    Mr. Follain, lieutenant de vaisseau        218
-
-    Smyrna                                     221
-
-    Tilbagereise til Toulon                    230
-
-    Quarantaine                                234
-
-    Hjemreise til Danmark                      237
-
-
-
-
-
-End of the Project Gutenberg EBook of Gamle Minder, by Carl Edvard van Dockum
-
-*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK GAMLE MINDER ***
-
-***** This file should be named 63908-0.txt or 63908-0.zip *****
-This and all associated files of various formats will be found in:
-        http://www.gutenberg.org/6/3/9/0/63908/
-
-Produced by MFR, Palle Christoffersen and the Online
-Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net (This
-file was produced from images generously made available
-by The Internet Archive)
-
-Updated editions will replace the previous one--the old editions will
-be renamed.
-
-Creating the works from print editions not protected by U.S. copyright
-law means that no one owns a United States copyright in these works,
-so the Foundation (and you!) can copy and distribute it in the United
-States without permission and without paying copyright
-royalties. Special rules, set forth in the General Terms of Use part
-of this license, apply to copying and distributing Project
-Gutenberg-tm electronic works to protect the PROJECT GUTENBERG-tm
-concept and trademark. Project Gutenberg is a registered trademark,
-and may not be used if you charge for the eBooks, unless you receive
-specific permission. If you do not charge anything for copies of this
-eBook, complying with the rules is very easy. You may use this eBook
-for nearly any purpose such as creation of derivative works, reports,
-performances and research. They may be modified and printed and given
-away--you may do practically ANYTHING in the United States with eBooks
-not protected by U.S. copyright law. Redistribution is subject to the
-trademark license, especially commercial redistribution.
-
-START: FULL LICENSE
-
-THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
-PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
-
-To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
-distribution of electronic works, by using or distributing this work
-(or any other work associated in any way with the phrase "Project
-Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full
-Project Gutenberg-tm License available with this file or online at
-www.gutenberg.org/license.
-
-Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project
-Gutenberg-tm electronic works
-
-1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
-electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
-and accept all the terms of this license and intellectual property
-(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all
-the terms of this agreement, you must cease using and return or
-destroy all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your
-possession. If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a
-Project Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound
-by the terms of this agreement, you may obtain a refund from the
-person or entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph
-1.E.8.
-
-1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be
-used on or associated in any way with an electronic work by people who
-agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few
-things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
-even without complying with the full terms of this agreement. See
-paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project
-Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this
-agreement and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm
-electronic works. See paragraph 1.E below.
-
-1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the
-Foundation" or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection
-of Project Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual
-works in the collection are in the public domain in the United
-States. If an individual work is unprotected by copyright law in the
-United States and you are located in the United States, we do not
-claim a right to prevent you from copying, distributing, performing,
-displaying or creating derivative works based on the work as long as
-all references to Project Gutenberg are removed. Of course, we hope
-that you will support the Project Gutenberg-tm mission of promoting
-free access to electronic works by freely sharing Project Gutenberg-tm
-works in compliance with the terms of this agreement for keeping the
-Project Gutenberg-tm name associated with the work. You can easily
-comply with the terms of this agreement by keeping this work in the
-same format with its attached full Project Gutenberg-tm License when
-you share it without charge with others.
-
-1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern
-what you can do with this work. Copyright laws in most countries are
-in a constant state of change. If you are outside the United States,
-check the laws of your country in addition to the terms of this
-agreement before downloading, copying, displaying, performing,
-distributing or creating derivative works based on this work or any
-other Project Gutenberg-tm work. The Foundation makes no
-representations concerning the copyright status of any work in any
-country outside the United States.
-
-1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
-
-1.E.1. The following sentence, with active links to, or other
-immediate access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear
-prominently whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work
-on which the phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the
-phrase "Project Gutenberg" is associated) is accessed, displayed,
-performed, viewed, copied or distributed:
-
-  This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and
-  most other parts of the world at no cost and with almost no
-  restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it
-  under the terms of the Project Gutenberg License included with this
-  eBook or online at www.gutenberg.org. If you are not located in the
-  United States, you'll have to check the laws of the country where you
-  are located before using this ebook.
-
-1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is
-derived from texts not protected by U.S. copyright law (does not
-contain a notice indicating that it is posted with permission of the
-copyright holder), the work can be copied and distributed to anyone in
-the United States without paying any fees or charges. If you are
-redistributing or providing access to a work with the phrase "Project
-Gutenberg" associated with or appearing on the work, you must comply
-either with the requirements of paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 or
-obtain permission for the use of the work and the Project Gutenberg-tm
-trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or 1.E.9.
-
-1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
-with the permission of the copyright holder, your use and distribution
-must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any
-additional terms imposed by the copyright holder. Additional terms
-will be linked to the Project Gutenberg-tm License for all works
-posted with the permission of the copyright holder found at the
-beginning of this work.
-
-1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
-License terms from this work, or any files containing a part of this
-work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
-
-1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
-electronic work, or any part of this electronic work, without
-prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
-active links or immediate access to the full terms of the Project
-Gutenberg-tm License.
-
-1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary,
-compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including
-any word processing or hypertext form. However, if you provide access
-to or distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format
-other than "Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official
-version posted on the official Project Gutenberg-tm web site
-(www.gutenberg.org), you must, at no additional cost, fee or expense
-to the user, provide a copy, a means of exporting a copy, or a means
-of obtaining a copy upon request, of the work in its original "Plain
-Vanilla ASCII" or other form. Any alternate format must include the
-full Project Gutenberg-tm License as specified in paragraph 1.E.1.
-
-1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
-performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
-unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
-
-1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing
-access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works
-provided that
-
-* You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
-  the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
-  you already use to calculate your applicable taxes. The fee is owed
-  to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he has
-  agreed to donate royalties under this paragraph to the Project
-  Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments must be paid
-  within 60 days following each date on which you prepare (or are
-  legally required to prepare) your periodic tax returns. Royalty
-  payments should be clearly marked as such and sent to the Project
-  Gutenberg Literary Archive Foundation at the address specified in
-  Section 4, "Information about donations to the Project Gutenberg
-  Literary Archive Foundation."
-
-* You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
-  you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
-  does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
-  License. You must require such a user to return or destroy all
-  copies of the works possessed in a physical medium and discontinue
-  all use of and all access to other copies of Project Gutenberg-tm
-  works.
-
-* You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of
-  any money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
-  electronic work is discovered and reported to you within 90 days of
-  receipt of the work.
-
-* You comply with all other terms of this agreement for free
-  distribution of Project Gutenberg-tm works.
-
-1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project
-Gutenberg-tm electronic work or group of works on different terms than
-are set forth in this agreement, you must obtain permission in writing
-from both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and The
-Project Gutenberg Trademark LLC, the owner of the Project Gutenberg-tm
-trademark. Contact the Foundation as set forth in Section 3 below.
-
-1.F.
-
-1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
-effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
-works not protected by U.S. copyright law in creating the Project
-Gutenberg-tm collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm
-electronic works, and the medium on which they may be stored, may
-contain "Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate
-or corrupt data, transcription errors, a copyright or other
-intellectual property infringement, a defective or damaged disk or
-other medium, a computer virus, or computer codes that damage or
-cannot be read by your equipment.
-
-1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
-of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
-Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
-Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
-liability to you for damages, costs and expenses, including legal
-fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
-LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
-PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
-TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
-LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
-INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
-DAMAGE.
-
-1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
-defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
-receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
-written explanation to the person you received the work from. If you
-received the work on a physical medium, you must return the medium
-with your written explanation. The person or entity that provided you
-with the defective work may elect to provide a replacement copy in
-lieu of a refund. If you received the work electronically, the person
-or entity providing it to you may choose to give you a second
-opportunity to receive the work electronically in lieu of a refund. If
-the second copy is also defective, you may demand a refund in writing
-without further opportunities to fix the problem.
-
-1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth
-in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO
-OTHER WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT
-LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
-
-1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied
-warranties or the exclusion or limitation of certain types of
-damages. If any disclaimer or limitation set forth in this agreement
-violates the law of the state applicable to this agreement, the
-agreement shall be interpreted to make the maximum disclaimer or
-limitation permitted by the applicable state law. The invalidity or
-unenforceability of any provision of this agreement shall not void the
-remaining provisions.
-
-1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
-trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
-providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in
-accordance with this agreement, and any volunteers associated with the
-production, promotion and distribution of Project Gutenberg-tm
-electronic works, harmless from all liability, costs and expenses,
-including legal fees, that arise directly or indirectly from any of
-the following which you do or cause to occur: (a) distribution of this
-or any Project Gutenberg-tm work, (b) alteration, modification, or
-additions or deletions to any Project Gutenberg-tm work, and (c) any
-Defect you cause.
-
-Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
-
-Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
-electronic works in formats readable by the widest variety of
-computers including obsolete, old, middle-aged and new computers. It
-exists because of the efforts of hundreds of volunteers and donations
-from people in all walks of life.
-
-Volunteers and financial support to provide volunteers with the
-assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
-goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
-remain freely available for generations to come. In 2001, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
-and permanent future for Project Gutenberg-tm and future
-generations. To learn more about the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation and how your efforts and donations can help, see
-Sections 3 and 4 and the Foundation information page at
-www.gutenberg.org
-
-
-
-Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
-
-The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
-501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
-state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
-Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification
-number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation are tax deductible to the full extent permitted by
-U.S. federal laws and your state's laws.
-
-The Foundation's principal office is in Fairbanks, Alaska, with the
-mailing address: PO Box 750175, Fairbanks, AK 99775, but its
-volunteers and employees are scattered throughout numerous
-locations. Its business office is located at 809 North 1500 West, Salt
-Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email contact links and up to
-date contact information can be found at the Foundation's web site and
-official page at www.gutenberg.org/contact
-
-For additional contact information:
-
-    Dr. Gregory B. Newby
-    Chief Executive and Director
-    gbnewby@pglaf.org
-
-Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg
-Literary Archive Foundation
-
-Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
-spread public support and donations to carry out its mission of
-increasing the number of public domain and licensed works that can be
-freely distributed in machine readable form accessible by the widest
-array of equipment including outdated equipment. Many small donations
-($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
-status with the IRS.
-
-The Foundation is committed to complying with the laws regulating
-charities and charitable donations in all 50 states of the United
-States. Compliance requirements are not uniform and it takes a
-considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
-with these requirements. We do not solicit donations in locations
-where we have not received written confirmation of compliance. To SEND
-DONATIONS or determine the status of compliance for any particular
-state visit www.gutenberg.org/donate
-
-While we cannot and do not solicit contributions from states where we
-have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
-against accepting unsolicited donations from donors in such states who
-approach us with offers to donate.
-
-International donations are gratefully accepted, but we cannot make
-any statements concerning tax treatment of donations received from
-outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff.
-
-Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
-methods and addresses. Donations are accepted in a number of other
-ways including checks, online payments and credit card donations. To
-donate, please visit: www.gutenberg.org/donate
-
-Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic works.
-
-Professor Michael S. Hart was the originator of the Project
-Gutenberg-tm concept of a library of electronic works that could be
-freely shared with anyone. For forty years, he produced and
-distributed Project Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of
-volunteer support.
-
-Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
-editions, all of which are confirmed as not protected by copyright in
-the U.S. unless a copyright notice is included. Thus, we do not
-necessarily keep eBooks in compliance with any particular paper
-edition.
-
-Most people start at our Web site which has the main PG search
-facility: www.gutenberg.org
-
-This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
-including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
-subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
-
diff --git a/old/63908-0.zip b/old/63908-0.zip
deleted file mode 100644
index 9fda918..0000000
--- a/old/63908-0.zip
+++ /dev/null
diff --git a/old/63908-h.zip b/old/63908-h.zip
deleted file mode 100644
index 6457fcd..0000000
--- a/old/63908-h.zip
+++ /dev/null
diff --git a/old/63908-h/63908-h.htm b/old/63908-h/63908-h.htm
deleted file mode 100644
index 9ebeaa0..0000000
--- a/old/63908-h/63908-h.htm
+++ /dev/null
@@ -1,7699 +0,0 @@
-<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN"
-    "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd">
-<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="da" lang="da">
-  <head>
-    <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=utf-8" />
-    <meta http-equiv="Content-Style-Type" content="text/css" />
-    <title>
-      The Project Gutenberg eBook of Gamle Minder, by C. van Dockum.
-    </title>
-
-    <link rel="coverpage" href="images/cover.jpg" />
-
-<style type="text/css">
-
-a {
-    text-decoration: none;
-}
-
-body {
-    margin-left: 10%;
-    margin-right: 10%;
-}
-
-h1,h2 {
-    text-align: center;
-    clear: both;
-}
-
-h2.nobreak {
-    page-break-before: avoid;
-}
-
-hr {
-    margin-top: 2em;
-    margin-bottom: 2em;
-    clear: both;
-}
-
-hr.tb {
-    width: 45%;
-    margin-left: 27.5%;
-    margin-right: 27.5%;
-}
-
-hr.chap {
-    width: 65%;
-    margin-left: 17.5%;
-    margin-right: 17.5%;
-}
-
-div.chapter {
-    page-break-before: always;
-}
-
-p {
-    margin-top: 0.5em;
-    text-align: justify;
-    margin-bottom: 0.5em;
-    text-indent: 1em;
-}
-
-table {
-    margin: 1em auto 1em auto;
-    max-width: 40em;
-    border-collapse: collapse;
-}
-
-td {
-    padding-left: 2.25em;
-    padding-right: 0.25em;
-    vertical-align: top;
-    text-indent: -2em;
-}
-
-.tdpg {
-    vertical-align: bottom;
-    text-align: right;
-}
-
-.center {
-    text-align: center;
-    text-indent: 0em;
-}
-
-.figcenter {
-    margin: auto;
-    text-align: center;
-}
-
-.footnotes {
-    margin-top: 1em;
-    border: dashed 1px;
-}
-
-.footnote {
-    margin-left: 10%;
-    margin-right: 10%;
-    font-size: 0.9em;
-}
-
-.footnote .label {
-    position: absolute;
-    right: 84%;
-    text-align: right;
-}
-
-.fnanchor {
-    vertical-align: super;
-    font-size: .8em;
-    text-decoration: none;
-}
-
-.gesperrt {
-    letter-spacing: 0.2em;
-    margin-right: -0.2em;
-    font-style: normal;
-}
-
-.larger {
-    font-size: 150%;
-}
-
-.pagenum {
-    position: absolute;
-    right: 4%;
-    font-size: smaller;
-    text-align: right;
-    font-style: normal;
-}
-
-.smaller {
-    font-size: 80%;
-}
-
-.smcap {
-    font-variant: small-caps;
-    font-style: normal;
-}
-
-.titlepage {
-    text-align: center;
-    margin-top: 3em;
-    text-indent: 0em;
-}
-
-@media handheld {
-
-img {
-    max-width: 100%;
-    width: auto;
-    height: auto;
-}
-}
-    </style>
-  </head>
-<body>
-
-
-<pre>
-
-The Project Gutenberg EBook of Gamle Minder, by Carl Edvard van Dockum
-
-This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and most
-other parts of the world at no cost and with almost no restrictions
-whatsoever.  You may copy it, give it away or re-use it under the terms of
-the Project Gutenberg License included with this eBook or online at
-www.gutenberg.org.  If you are not located in the United States, you'll have
-to check the laws of the country where you are located before using this ebook.
-
-Title: Gamle Minder
-       Fra tjeneste-aarene ombord i franske skibe.
-
-Author: Carl Edvard van Dockum
-
-Illustrator: Jens Christian Cato
-
-Release Date: November 28, 2020 [EBook #63908]
-
-Language: Danish
-
-Character set encoding: UTF-8
-
-*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK GAMLE MINDER ***
-
-
-
-
-Produced by MFR, Palle Christoffersen and the Online
-Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net (This
-file was produced from images generously made available
-by The Internet Archive)
-
-
-
-
-
-
-</pre>
-
-
-<h1>GAMLE MINDER.</h1>
-
-<hr />
-
-<p class="titlepage larger">GAMLE MINDER</p>
-
-<p class="center">FRA TJENESTE-AARENE OMBORD I FRANSKE SKIBE.</p>
-
-<p class="center larger">1823-1829.</p>
-
-<div class="figcenter titlepage" style="width: 300px;">
-<img src="images/line.jpg" width="300" height="35" alt="" />
-</div>
-
-<p class="titlepage">NEDSKREVET I 1877 AF</p>
-
-<p class="center"><span class="smcap">C. van Dockum</span>,<br />
-<span class="smaller">ADMIRAL.</span></p>
-
-<div class="figcenter titlepage" style="width: 300px;">
-<img src="images/line.jpg" width="300" height="35" alt="" />
-</div>
-
-<p class="titlepage">ERNST BOJESENS<br />
-FORLAG KØBENHAVN.<br />
-<span class="smaller">FR. BAGGES BOGTRYKKERI.<br />
-1888.</span></p>
-
-<div class="figcenter" style="width: 100px;">
-<img src="images/tp.jpg" width="100" height="140" alt="" />
-</div>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_1"></a>[1]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Ansaettelse_i_fransk_Tjeneste">Ansættelse i fransk Tjeneste.</h2>
-
-</div>
-
-<p>I 1821, 17 Aar gammel, afgik jeg som Lieutenant
-fra Søcadet-Akademiet. Det paafølgende Aar blev jeg
-commanderet til Vestindien med Corvetten Najaden, ført
-af Capitain, senere General-Adjudant Uldall; i August
-1823 kom Corvetten tilbage til Kjøbenhavn, og kort efter
-besluttede jeg, i Forening med daværende Second-Lieutenant
-U. Dirckinck, senere dansk Gesandt i Paris, at begive
-mig til Frankrig for om muligt at opnaae Ansættelse
-i den franske Marine.</p>
-
-<p>Tre danske Officerer, nemlig Brødrene Bille og F.
-Scholten, var det lykkedes nogle Aar iforveien, ved Understøttelse
-af formaaende Paarørende, at opnaae denne
-Begunstigelse; Dirckinck og jeg vare derimod ikke saa
-heldig stillede. Vel havde min Fader endeel Bekjendtskaber
-i Frankrig fra den Tid, han havde commanderet
-de med Danske bemandede Skibe ved Antwerpen; men
-uvist var det, om nogen af disse beklædte saadanne Stillinger,<span class="pagenum"><a id="Side_2"></a>[2]</span>
-at de kunde være os til særlig Nytte. Den Opmuntring,
-der blev os tildeel fra Regjeringens Side var
-dertil kun ringe, og vi maatte altsaa være beredte paa
-at bane os Vei ved egne Kræfter. I October forlode vi
-Kjøbenhavn, ledsagede af Manges gode Ønsker, men samtidig
-dermed af endnu Fleres Tvivl om, hvorvidt vort
-Forehavende vilde lykkes.</p>
-
-<p>Pengemidlerne vare knappe, og ombord i en af de
-da farende Kieler-Paketter naaede vi Kiel. En velforsynet
-Madkurv var medbragt fra Kjøbenhavn, og Udgiften ved
-denne Deel af Reisen bestred jeg med 4 Rd. Flere
-Passagerer ombord enedes om at leie en Vogn fra Kiel
-til Altona; Udgiften herved beløb sig til 3 Rd., og for
-7 Rd. naaede jeg saaledes Hamborg. Aldrig er det
-senere lykkedes mig at foretage saa billig en Reise.</p>
-
-<p>Ved Ankomsten til Paris fremstillede vi os for
-Kammerherre Juel, Danmarks Repræsentant ved det franske
-Hof. Vi anmodede ham om at anvende sin formaaende
-Indflydelse til Gunst for Opnaaelsen af vort Ønske. Modtagelsen
-fra hans Side var imidlertid ingenlunde opmuntrende.
-Først og fremmest bade vi ham om at ville
-forestille os for den franske Marineminister. Dette,
-meente han, vilde ikke kunne finde Sted i en nær Fremtid,
-da Ministeren var paa Landet; flere Uger vilde udentvivl
-hengaae, før vort Ønske kunde blive bragt paa Bane,
-ligesom vi overhovedet maatte være forberedte paa Opsættelse
-og lang Venten, da det var høist tvivlsomt,
-hvorvidt vor Ansættelse vilde kunne sættes igjennem, og
-Sagen i ethvert Tilfælde vilde være forbunden med megen
-Vanskelighed.</p>
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_3"></a>[3]</span></p>
-
-<p>Vi forlode Ministeren i Fortvivlelse. Til et Ophold
-i Paris den større Deel af Vinteren var det let at forudsee,
-at Pengene ikke vilde slaae til. I en af de lange Gange
-i Tuileri-Haven blev holdt Raadslagning imellem Dirckinck
-og mig; vi maatte forsøge ad anden Vei at faae
-vort Anliggende fremmet, og de os fra Kjøbenhavn medgivne
-Anbefalingsbreve vare da det, vi nærmest havde
-at holde os til.</p>
-
-<p>Min Fader havde medgivet mig Skrivelser til forskjellige
-høitstaaende Officerer, med hvilke han tidligere
-havde staaet i Forbindelse. Blandt disse Skrivelser var
-ogsaa et Brev, ifølge daværende Lieutenant Zahrthmanns
-Raad, til Admiral Holgan, der for kort Tid siden havde
-beklædt Posten som chef du personnel i det franske
-Marineministerium. Ogsaa Dirckinck havde et Brev til
-denne, og næste Dag begave vi os til Admiralen, som vi
-traf i Ministeriet. Han tog imod mig med en Hjertelighed,
-der viste, at min Fader havde efterladt sig Venner
-i den franske Marine. „Har De seet Ministeren?“ spurgte
-han; „vil De, at jeg skal forestille Dem for ham?“ „Vi
-kunne jo strax forhøre, om han er i sit Kabinet.“ Vi
-yttrede Tvivl om, det ikke vilde være rigtigt, at vor Gesandt
-blev underrettet om hans velvillige Tilbud, førend
-vi benyttede det. „De har Ret,“ indrømmede Admiralen,
-„tal altsaa med Deres Minister og kom saa herhen
-til mig imorgen!“</p>
-
-<p>Kammerherre Juel havde naturligviis Intet imod, at
-Andre paatoge sig at tale vor Sag. Af Admiral Holgan
-bleve vi altsaa den næste Dag fremstillede for Marineministeren,
-Marquis de Clermont-Tonnerre, en behagelig<span class="pagenum"><a id="Side_4"></a>[4]</span>
-Mand med et vindende Udvortes. Han modtog os med
-udsøgt Forekommenhed. Den danske Marines Officerer,
-sagde han, havde efterladt smukke Minder i Frankrig.
-Han læste min Faders Brev til Admiral Holgan, spurgte,
-om ikke min Fader var Officeer af Æreslegionen, og
-sluttede med at sige, at han vilde forelægge vort Andragende
-for H. M. Kongen.</p>
-
-<p>Otte Dage efter modtoge vi Meddelelse om, at Tilladelse
-til at gjøre Tjeneste paa franske Skibe var os
-tilstaaet. Vor Stilling ombord skulde bestemmes ifølge
-den Anciennetet, vi havde i den danske Marine; der blev
-dertil tilsagt os Gage i Lighed med franske Officerer,
-saalænge vi gjorde Tjeneste ombord, og vore Ønskers
-Maal var saaledes ikke alene opfyldt, men for mit Vedkommende
-idetmindste, endog langt overtruffet. Jeg
-jublede; den nærmeste Fremtid viste sig for mig i lyse
-og smukke Farver, der bleve endmere tiltalende, naar jeg
-saae hen til Forholdene i vor egen Marine, der ved den
-Tid saavist ikke vare opmuntrende.</p>
-
-<p>Da vi hilste paa Kammerherre Juel, efterat vor Ansættelse
-var bevilget, syntes enhver Betænkelighed hos
-ham ved at fremstille os for Marineministeren med eet
-at være forsvunden. Det træffer sig saa heldigt, yttrede
-Kammerherren, at jeg paa Tirsdag er buden til Middag
-hos Ministeren; efter Bordet er der Soirée, og, naar De
-indfinder Dem i Ministerens Salon Kl. 9, vil det være mig
-en Fornøielse at forestille Dem for Hans Excellence.
-Naturligviis begave vi os til fastsat Tid til Marineministeriet
-— og mødte Kammerherre Juel paa Trappen, tæt
-indsvøbt i sin Kappe, iværk med at begive sig hjem.<span class="pagenum"><a id="Side_5"></a>[5]</span>
-Naturligviis fik vi ham til at vende om; men man vil
-heraf kunne slutte sig til den Interesse, der fra vor Ministers
-Side blev vort Anliggende som ogsaa os selv personligen
-tildeel.</p>
-
-<p>Det kom nu an paa snarest muligt at opnaae Udcommando.
-Admiral Holgan, der var utrættelig i sin
-Interesse for os, forestillede os for chef du personnel,
-Admiral d’Augier. Atter af ham bleve vi modtagne med
-en Velvillie, som jeg altid vil mindes med Erkjendtlighed.
-Admiralen omtalte de forskjellige Expeditioner, som i den
-nærmeste Fremtid vilde blive udrustede. „Der vil afgaae
-Skibe til Østersøen og til Vestindien“, anførte han; „men
-Ansættelsen derombord vil næppe være, hvad De kan
-ønske, da De jo kjender disse Farvande. Der bliver udrustet
-en Fregat til Sydhavet; men der er saa stor Rift
-om at opnaae Udcommando til dette Togt, at jeg ikke
-seer mig istand til at ansætte nogen af D’Hrr. derombord.
-Et Linieskib vil derimod om kort Tid afgaae til Rio-Janeiro;
-dette vil kunne blive et behageligt Togt for Dem.“
-Det syntes, som om Valget af den Udcommando, der
-behagede os mest, var overladt til os selv: vi bleve
-baarne paa Hænderne — aldrig er jeg bleven behandlet
-med en mere udsøgt Forekommenhed.</p>
-
-<p>Nogle Dage efter indbødes vi til Middag hos Marineministeren.
-At blive buden til Middag hos en Minister
-er en Begivenhed for en nittenaarig Lieutenant; det er dog
-ikke dette, der nærmest bringer mig til at omtale denne
-Indbydelse, hvorimod den fik en saa afgjørende Indflydelse
-paa min hele Stilling i fransk Tjeneste, at jeg derved tilskyndes
-til nærmere at omtale denne Diner.</p>
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_6"></a>[6]</span></p>
-
-<p>Selskabet var ikke talrigt. Foruden en Fyrst Hohenlohe,
-forfremmet til Marschal under den nys tilendebragte
-Krig i Spanien, bestod det af Admiral Rosamel, samt
-nogle ældre og yngre Søofficerer, ialt omtrent fjorten eller
-atten Personer. Næppe havde jeg gjort min Opvartning for
-Ministeren, før en Officeer kom hen imod mig og navngav
-sig som Mr. Collet, capitaine de vaisseau; han havde,
-sagde han, commanderet Linieskibet „<span class="gesperrt">Auguste</span>“ paa
-Schelde-Floden og kjendte derfra min Fader; han nærede
-den største Hengivenhed og Agtelse for ham, og Intet vilde
-være ham kjærere, end om han kunde være sin tidligere
-Vens Søn til Nytte. Collet var en kjøn og livlig Mand
-med et determineret Udvortes, og i høi Grad følte jeg
-mig tiltrukken af al den Venlighed, hvormed han overøste
-mig.</p>
-
-<p>Som vi skulde gaae tilbords, kom han hen til Dirckinck,
-der stod tæt ved mig, og spurgte, om han vilde
-tage Plads ved Siden af ham. Dirckinck var naturligviis
-højst villig hertil, og ved Bordet kom Marschal Hohenlohe
-til at indtage Sæde ved Ministerens højre Side, dernæst
-kom Capt. Collet og saa Dirckinck. Jeg havde Plads
-ligeoverfor og kunde saaledes ikke undgaae at høre Alt,
-hvad der foregik paa den anden Side af Bordet. Ved
-Slutningen af Maaltidet hørte jeg Collet sige til Dirckinck,
-at det vilde være ham kjært, om han vilde modtage Ansættelse
-ombord i Linieskibet „<span class="gesperrt">Jean-Bart</span>“, bestemt til Brasilien,
-af hvilket han havde faaet Commando; da Dirckinck
-yttrede, at Intet vilde være ham kjærere, fortsatte Collet:
-„Saa kunne vi jo strax faae den Ting afgjort.“ Bag om
-Hohenlohe henvendte han sig til Ministeren med Ønske<span class="pagenum"><a id="Side_7"></a>[7]</span>
-om, at den unge Officeer, der sad ved hans Side, maatte
-blive ansat under hans Commando; Ministeren indvilgede
-med Fornøielse heri, og hermed var Dirckinck udcommanderet
-paa et Togt, der maatte betragtes baade som
-lærerigt og behageligt.</p>
-
-<p>Hvormeget jeg end glædede mig over Dirckincks
-Udsigt til hurtigere at komme tilsøes, negter jeg ikke, at
-Capt. Collets pludselige og varme Venskab for ham var
-mig paafaldende. Jeg følte mig noget tilsidesat og anstillede
-Betragtninger over de Chancer, jeg vilde have til
-at komme i Activitet, da Capt. Collet kom hen til mig
-for at sige, at han vilde forestille mig for Admiral Rosamel.
-„Admiralen“, fortsatte han, „har Commando af den
-Expedition, der udrustes til Sydhavet; han tager Dem
-ombord i sin Fregat, og jeg kan ikke andet end lykønske
-Dem til den smukke Campagne, som De under hans
-Commando vil tiltræde.“ Jeg blev fremstillet for Admiral
-Rosamel, han sagde mig nogle venlige Ord, og hermed
-var jeg ansat ombord i 60 Kanons Fregatten, „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“,
-der var under Udrustning i Toulon.</p>
-
-<p>Senere erfoer jeg til min store Morskab, at Alt, hvad
-der for Dirckincks og mit Vedkommende var foregaaet
-under hiin Middag hos Marineministeren, beroede paa
-en Forvexling fra Collets Side imellem Dirckinck og mig,
-der begge bare dansk Søofficeers-Uniform. Ved Bordet
-troede Collet at have mig ved Siden af sig, da han af
-Ministeren udbad sig, at denne unge Lieutenant maatte
-blive udseet til at gjøre Togt under hans Commando.
-Først efter Maaltidet blev han Forvexlingen vaer, og for
-at bøde paa den indløbne Feiltagelse, stilede han lige hen<span class="pagenum"><a id="Side_8"></a>[8]</span>
-til Admiral Rosamel med Anmodning om, at denne vilde
-rede ham ud af den piinlige Stilling, i hvilken han var
-bleven stedet, ved at tage mig med sig til Sydhavet.
-Admiral Rosamel vægrede sig, da han alt havde fuldtop
-af Officerer ombord i Fregatten; Collet forestillede ham,
-at han ligeoverfor sin Ven, Admiral van Dockum, vilde
-være stillet i et højst uheldigt Lys, om ikke Admiral
-Rosamel vilde tage sig af mig. Han udbad sig som
-en Venskabs-Tjeneste, at Rosamel bragte ham ud af
-Forlegenheden, og Rosamel endte med at give efter.
-Saaledes skete det, at jeg kom til at gjøre et Togt, der
-hos mangen fransk Officeer dengang var Gjenstand for
-de ivrigste Ønsker, og at jeg blev udcommanderet netop
-med det Skib, hvorombord Admiral d’Augier havde udtalt,
-at ingen af os turde gjøre sig Haab om at opnaae
-Ansættelse.</p>
-
-<p>Collet kom slet ikke til at føre „<span class="gesperrt">Jean-Bart</span>“. Han blev
-syg, men lovede U. Dirckinck at sende en Anbefalings-Skrivelse
-for ham til Admiral Duperré, dengang Marine-Præfect
-i Brest. Da Dirckinck meldte sig hos Admiral
-Duperré, modtog denne ham høist venlig, men kaldte
-ham bestandig Mr. van Dockum. Forundringen herover
-ophørte, da Dirckinck saae mit Visitkort henlagt paa
-Admiralens Bord. Collet havde anbefalet den danske
-Officeer: „hvis Kort jeg tillader mig at vedlægge“; men
-Dirckincks og mit Kort, der under hans Sygdom samtidig
-vare blevne ham leverede, havde han forvexlet, saa
-at han, hvor dygtig en Officeer han end anerkjendtes at
-være, dog næppe vil kunne siges fri for at have været
-distrait i en temmelig betydelig Grad.</p>
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_9"></a>[9]</span></p>
-
-<p>Nogen Tid hengik nu i Forventning om den endelige
-Udcommando. Jeg tilbragte Tiden med at besee
-Paris, med at besøge Theatrene og med at høre nogle
-Forelæsninger over Mathematik, der imidlertid, skjøndt
-jeg paa Akademiet blev betragtet som Mathematiker, gik
-langt over min Kundskabs Rækkevidde. En fornøielig
-Juul med behørigt Juletræ, Sange og Foræringer tilbragtes i
-dansk Kreds, bestaaende af Brøndsted, Malte-Bruun,
-Just Thiele, Violoncellisten Funck, Lieut. Ræder m. Fl.,
-og til Gjengjæld samledes vi Nytaars-Aften hos Malte-Bruun,
-der syntes at leve op i den muntre danske Omgivelse.
-1823 havde for mig været et lykkeligt Aar, og
-med taknemmeligt Sind paaskjønnede jeg alt det Gode,
-som det havde bragt mig.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_10"></a>[10]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Afreise_fra_Paris">Afreise fra Paris.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Den 5te Januar modtog jeg den længselsfuldt
-ventede Ordre at afgaae til Toulon for at træde til Tjeneste
-ombord i „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“. Reisepenge, 320 Francs,
-bleve mig udbetalte, og jeg forlod Paris. Med Ministerens
-Tilladelse afgik jeg imidlertid ikke directe til min Bestemmelse,
-men dreven af Længsel begav jeg mig over
-Nancy til Epinal i Vogeserne for at gjensee en gammel
-Tante, der havde ledet min første Opdragelse, samt de
-Egne, i hvilke jeg som Dreng havde tilbragt nogle lykkelige
-Aar. Opholdet var imidlertid kun kort. Uagtet de
-Oplysninger, man havde givet mig i Ministeriet, levede
-jeg i bestandig Frygt for, at min Fregat skulde seile fra
-mig, og i skingrende Frost, med Veiene tildeels ufarbare
-paa Grund af Snee og Iis, sagde jeg mine Venner i
-Epinal Farvel. Befordringerne grebe saa slet i hinanden,
-at jeg tilbragte syv Nætter itræk i Diligence, førend jeg
-naaede Marseille. Fra Høiderne, der omgive Staden,<span class="pagenum"><a id="Side_11"></a>[11]</span>
-udbredte det skjønne Middelhav sig for Øiet; Solen
-skinnede paa den blanke Flade, og i Byen overraskedes
-jeg ved at see Damer for aabne Vinduer, beskjæftigede
-med deres Haandgjerning. Navnlig dette sidste var
-mig paafaldende ved Sammenligning med den bidende
-Kulde, under hvilken jeg havde forladt Bjergene paa
-Frankrigs Østgrændse. Med eet fandt jeg mig henflyttet
-til Foraars-Duft og Foraars-Varme; Luften var stille, reen
-og klar; Provences oplivende Sol sendte mig sin første
-Hilsen.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_12"></a>[12]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Ankomst_til_Toulon">Ankomst til Toulon.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Den 21de Januar 1824 ankom jeg til Toulon.
-Næppe gav jeg mig Tid til Omklædning, før jeg ilede
-ned til Havnen. Paa Rheden laa en Mængde Skibe,
-fyrende Minutskud og med Ræerne braste ifølge Sørge-Ceremoniellet
-i Anledning af Aarsdagen for Ludvig den
-16des Henrettelse. Snart fik jeg Øie paa min Fregat,
-kjendelig paa det hvide Flag, vaiende fra Krydstoppen.
-Mit Hjerte bankede af Glæde ved at see det smukke Skib;
-i henved tre Aar skulde det blive mit Hjem.</p>
-
-<p>Admiral Rosamel var nylig ankommen til Toulon.
-Han modtog mig med den største Forekommenhed. Han
-var en Mand paa 44 eller 45 Aar, med et udmærket
-smukt Udvortes. Uagtet al den Taknemmelighed, jeg
-skylder ham, kan jeg dog ikke nu, naar jeg seer tilbage
-til hiin Tid, frigjøre mig for den Tanke, at det imponerende
-Ydre, af hvilket han var i Besiddelse, ikke lidet
-har bidraget til hans hurtige Forfremmelse. Det Indtryk,<span class="pagenum"><a id="Side_13"></a>[13]</span>
-han har efterladt hos mig efter „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“s Togt,
-er temmelig tarveligt. Livet ombord medfører, at man
-kommer hinanden saa nær, at selv ikke den Skillevæg, som
-Commandoforholdet reiser imellem de Befalende og de
-Undergivne, er istand til at skjule Mangler og Svagheder,
-hvor disse end findes. Forgjæves søgte Admiral Rosamel,
-ved at omgive sig med Storheds-Former og i Kraft af
-Epauletternes Betydning, at stille sig paa en Piedestal,
-foran hvilken Alle vare kaldede til at yttre Beundring.
-Ved nærmere Beskuelse svandt imidlertid Piedestalen bort
-under hans Fødder, og tilbage blev en brav, godmodig
-Mand med begrændsede Evner og megen Selvfølelse, hvilken
-sidste Egenskab han forøvrigt havde tilfælles med
-den store Fleerhed af de franske Commanderende, med
-hvilke jeg under min Tjeneste i franske Skibe er kommen
-i Berøring.</p>
-
-<p>Officeerspersonalet ombord i „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“ var
-talrigt, som Følge af Admiralens Omgivelser, og bestod i
-sin Heelhed af behagelige Mænd. Jeg vil ikke sige, at
-Officeersbesætningen var udsøgt, men ikke destomindre
-fandtes der ombord i forskjellige Retninger udmærkede
-Officerer, af hvilke tvende i Tidens Løb ved Dygtighed
-svang sig op til Viceadmiraler. En ung Mand paa 25
-Aar var Overlæge ombord. Han var fuld af Kundskaber
-og Dygtighed; til ham sluttede jeg mig, og et inderligt
-Venskab opstod imellem os. Han er den Mand, der
-mere end nogen Anden har havt Indflydelse paa min
-Udvikling og Verdensanskuelse. Mindet om Le Nicaire
-vil altid staae for mig som en kjær Erindring fra mit
-Ophold i Frankrig. Vor Brevvexling endte først ved hans<span class="pagenum"><a id="Side_14"></a>[14]</span>
-Død, der indtraf kort efter det ulykkelige Aar 1870, hvis
-Trængsler han anede. I et næsten prophetisk Brev, som
-han tilskrev mig i Mai i det skjæbnesvangre Aar, udtalte
-han sig med Fortvivlelse om de indre Ulykker, der forestode
-hans Fædreland. Dette blev det sidste Brev, jeg
-modtog fra hans Haand, og jeg opbevarer det som et
-øjensynligt Beviis for, at tænkende Franskmænd havde et
-aabent Øie for den Opløsning og al den Raaddenskab,
-der havde grebet om sig i det franske Samfund.</p>
-
-<p>Af Kammeraterne ombord blev jeg modtagen med
-mere end almindelig Hjertelighed; det syntes, som om
-den Velvillie, der siden vor Ankomst til Frankrig var
-bleven Dirckinck og mig tildeel fra franske Autoriteters
-Side, ogsaa skulde gjøre sig gjældende i den Kreds, i
-hvilken jeg nu blev hensat. Ung, som jeg var, yngre i
-Alder end de fleste Cadetter ombord, kjælede man for
-mig, dette er det mest betegnende Udtryk for den
-Maade, paa hvilken jeg blev behandlet. Stedse vil jeg
-med Glæde mindes Vennerne fra „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“, ligesom
-jeg er vis paa, at flere af dem i Aarenes Løb have
-skjenket mig en venlig Tanke.</p>
-
-<p>Et Togt til Sydhavet blev i 1824 attraaet af enhver
-Officeer i Marinen. Chili havde nylig løsrevet sig fra det
-spanske Aag og var endnu tildeels et ubekjendt Land
-som Følge af den Afspærring, som Spanien i Aarhundreder
-havde gjennemført for sine Colonier; Enhver søgte
-dertil at tjene under et Admiralsflag, og, som Admiral
-d’Augier allerede havde anført for mig i Paris, var Officeers-Besætningen
-i „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“ forlængst fuldtallig, da
-jeg stødte til Fregatten. Jeg blev altsaa commanderet til<span class="pagenum"><a id="Side_15"></a>[15]</span>
-Skibet som overcomplet. Faa Dage, før vi forlode Toulon,
-indtraf imidlertid til Held for mig, at en Officeer blev
-syg og maatte indlægges paa Hospitalet. Jeg rykkede
-op i hans Plads og traadte saaledes ind i fast Nummer
-ombord. Kort før Afseilingen spurgte Admiralen, om jeg
-saae mig istand til strax at overtage Qvarteer. Skjøndt
-jeg var det franske Sprog mægtig som mit Modersmaal,
-gjorde jeg opmærksom paa den Vanskelighed, som Søudtrykkene
-vilde lægge mig iveien. Som Følge heraf
-bestemte Admiralen, at jeg foreløbig skulde gjøre Vagt
-under den ældste vagtgjørende Officeer, „og, saasnart De
-selv finder Dem tilstrækkelig inde i vort Commandosprog,“
-tilføiede Admiral Rosamel, „da lad mig det vide,
-og Qvarteer vil da blive Dem betroet.“</p>
-
-<p>En Maaned efter Afreisen fra Toulon optraadte jeg
-som Qvarteerchef ombord i Fregatten. At man overlod
-til mig selv at afgjøre, naar dette kunde finde Sted, har
-altid forekommet mig som et smigrende Beviis paa Tillid,
-en Tillid, paa hvilken jeg senere kunde glæde mig ved
-mange Beviser herombord under Togtets Løb.</p>
-
-<p>Det var imidlertid ikke nok med Commandosproget;
-de provençalske Matrosers Dialekt forstod jeg kun høist
-vanskelig, og af de ombordværende Corsikaneres Sprog
-forstod jeg ikke et eneste Ord. Aldrig beredte dette mig
-imidlertid nogen Vanskelighed. Det gik. Matroserne
-kaldte mig som oftest le hollandais; Officererne morede
-sig jævnligen med at betegne mig som le sauvage eller
-le barbare du Nord, men aldrig blev det gode Forhold
-forstyrret, og ikke alene behagelige, men nyttige vare de
-Ungdomsaar, jeg tilbragte i „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“. Officererne<span class="pagenum"><a id="Side_16"></a>[16]</span>
-gik i sex Qvarterer, saa at der gaves fuldtop af Tid til
-Beskjæftigelse; ved anstrengt Flid søgte jeg at udvide
-den ringe Kundskabsmasse, som jeg havde medbragt fra
-Akademiet. At dette, omend langtfra i det Omfang, jeg
-havde ønsket, dog nogenlunde er lykkedes mig, har
-væsentlig bidraget til det Held, der senere har fulgt mig
-paa min Bane, og i mangfoldige Henseender er saaledes
-Collets Feiltagelse under hiin Middag hos den franske
-Marineminister kommen mig tilgode her i Livet.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_17"></a>[17]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Doublets_forste_Tjenesteaar">Doublets første Tjenesteaar.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Mr. Doublet, lieutenant de vaisseau, med hvem
-jeg gjorde Vagt under den første Maaned af „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“’s
-Togt, havde begyndt sin Carrière under sørgelige
-Forhold. Som Cadet deeltog han i 1805 i Slaget
-ved Trafalgar ombord i Linieskibet „<span class="gesperrt">Algésiras</span>“, der førte
-Admiral Macons Flag. Admiralen blev truffen af en
-Kugle i Brystet; med sin Paryk søgte han at standse
-Blodet og faldt under gjentagen Opmuntring til Mandskabet:
-„à l’abordage mes enfants, à l’abordage!“ Doublet
-havde Post i Foremærs; Linieskibets Master bleve bortskudte,
-og med Fokkemasten gik Doublet overbord. Han
-kunde ikke svømme; ikkedestomindre lykkedes det ham
-efter lang Tids Anstrengelse atter at naae ombord; men
-her modtoges han af en engelsk Officeer, der gjorde ham
-til Fange. Imedens han, klamrende sig til den nedfaldne
-Reisning og omflydende Gods, bestræbte sig for at naae
-Skibet, var dette nemlig faldet i Englændernes Vold og<span class="pagenum"><a id="Side_18"></a>[18]</span>
-blevet besat af engelsk Prisemandskab. Med den øvrige
-Deel af Besætningen blev Doublet altsaa indespærret paa
-Banjerne, uden at synderlig Kundskab naaede dem om
-Slagets videre Gang.</p>
-
-<p>Som bekjendt paakom der Storm Natten efter Slaget.
-Det blev nødvendigt at faae Nødmaster op for at kunne
-faae noget Styr paa Skibet; det engelske Prisemandskab
-var imidlertid ikke tilstrækkeligt hertil, og endeel af det
-franske Mandskab maatte altsaa kaldes op paa Dækket
-for at yde Hjælp. Altsom Stormen tiltog, bleve flere
-franske Matroser tilkaldte; tilsidst blev deres Tal saa stort,
-at de overmandede Englænderne; det blev nu disses
-Tour at blive indespærrede om Læ, og Skibet kom atter
-i fransk Besiddelse. Seil fik man til, og man søgte nu
-at naae Cadix. Med den ufuldkomne Seilføring lod Skibet
-sig imidlertid kun vanskeligen styre, og man maatte
-ankre udenfor Indløbet, hvor man stededes i overhængende
-Fare for at forlise paa Klipperne. Endelig naaede
-man ind, og her samledes otte Linieskibe, Resten af Villeneuves
-stolte Flaade, der under en dygtigere Ledelse
-vilde have været istand til en Tidlang at beherske Canalen
-og til at muliggjøre Napoleons store Tanke, at
-gjøre Landgang i England med den i Boulogne og Ostende
-samlede Styrke.</p>
-
-<p>Skibene i Cadix bleve blokerede af de Engelske og
-kunde ikke komme ud. I flere Aar laae de uvirksomme
-paa Cadix’ Rhed, indtil 1808, da General Duponts Nederlag
-ved Baylen bragte hele Spanien til at reise sig.
-Cadix blev en fjendtlig Stad, og, indespærret paa Søsiden
-af den engelske Flaade, faldt den paa Rheden værende<span class="pagenum"><a id="Side_19"></a>[19]</span>
-franske Styrke i Spaniernes Vold. Min Ven Doublet blev
-altsaa spansk Krigsfange, og med de øvrige Skibes Besætninger
-førtes han til Cabrera, en lille, øde Klippe-Ø i
-Middelhavet, ikke langt fra Minorca.</p>
-
-<p>Krigsfangernes Tilstand paa Cabrera beskrev Doublet
-som noget af det Forfærdeligste, man kan tænke sig. For
-Boliger var der ikke sørget, Proviant skulde tilføres dem
-fra Land; men, naar haardt Veir indtraf, udeblev Forsyningen,
-og ofte flere Dage itræk forbleve da Fangerne
-overladte til deres egen Skjæbne, udsatte for Nød og Sult.
-Sygdom udbrød som Følge af den herskende Elendighed,
-Pleie gaves dem ikke, og man gyser ved Tanken om, at
-efter henved tre Aars Forløb vare af to eller tre tusind Mand
-kun nogle faa Hundrede tilbage. Fortvivlelse havde betaget
-Enhver, og de Scener, til hvilke Doublet havde
-været Vidne, vare gruopvækkende. Det Hele var saa oprørende,
-at man selv i England omsider synes at have
-fattet Medynk med de Ulykkelige: hvad der endnu var
-ilive af de fangne Skibsmandskaber blev ifølge den
-engelske Regjerings Foranstaltning ført til Themsen, og
-ombord i engelske Fangeskibe henslæbtes derefter de følgende
-Aar, indtil Fredens Afslutning gjorde Ende paa
-Fangernes Lidelser.</p>
-
-<p>„I Havre,“ sagde Doublet, „betraadte jeg paany mit
-Fædreland. Jeg var bleven en gammel Karl, men videre
-end til Cadet havde jeg ikke bragt det; hvad var der for
-mig at gjøre? Intet andet Valg end Marinen frembød sig
-for mig; nogle Aars fortsat Fart maatte der til for at opfylde
-Betingelserne for Forfremmelse — jeg blev Lieutenant;
-men mit glade Ungdomshaab var tilintetgjort. Senere<span class="pagenum"><a id="Side_20"></a>[20]</span>
-er jeg bleven lieutenant de vaisseau, og nu længes jeg
-kun efter det Øjeblik, da jeg har tjent mine 25 Aar og
-kan gjøre Fordring paa den Pension, der under mit
-øvrige Liv vil sikre mig et tarveligt Udkomme.“</p>
-
-<p>Doublet havde fra sit Ophold i England medbragt
-enkelte engelske Sædvaner. Naar jeg gjorde Dagvagt
-med ham, indbød han mig med en vis triumpherende
-Mine til at drikke Thee med sig. For en Nordbo antog
-han, at dette maatte være et Tractement. Theen var
-naturligviis uden Fløde, og istedenfor Smør serveredes
-Syltetøi. Jeg fandt det Hele fortræffeligt, og det interesserede
-mig at høre den brave Doublets Skildringer af hans
-Ungdomsaar, hvad der endnu staaer for mig som et sørgeligt
-Bidrag til det store Kejserdømmes Krigshistorie.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_21"></a>[21]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Capitain_Bazoches_Garderobe">Capitain Bazoches Garderobe.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Mr. Bazoche, Chef for Fregatten „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“,
-var en excentrisk Personlighed. Han var superlativ i Alt,
-hvadenten det var Tjenestesager, personlige Anliggender
-eller Ubetydeligheder, der tiltrak sig hans Opmærksomhed.
-Opfarende og heftig var han samtidig dermed godmodig
-og interesserede sig til enhver Tid for sine Underhavendes
-Vel. Han var som Følge heraf afholdt af Officerer og
-Mandskab ombord, og de Aar, jeg tilbragte under hans
-Commando, henregner jeg blandt de behageligste, jeg har
-tilbragt under min Tjeneste i Frankrig.</p>
-
-<p>Capitain Bazoche sværmede for Klæder. Ikke at
-han selv udpyntede sig som saa mange andre Officerer,
-man færdedes iblandt, men overalt, hvor han kom hen,
-vakte en eller anden Nationaldragt hans Beundring; en saadan
-maatte han eie, og, da han havde faret endeel, var hans
-Garderobe efterhaanden voxet op til et Slags Museum, i hvilket
-Tyrkedragter og Burnusser, sydamerikanske Ponchoer<span class="pagenum"><a id="Side_22"></a>[22]</span>
-og Sømandsklædninger af forskjellig Art afvexlede med
-hinanden i utrolig Sammenblanding. Alt dette førte han
-med sig ombord. Fra Tid til anden skulde samtlige
-Sager udluftes; det var da en Morskab for Officererne at
-beskue Garderobens forskjellige Dele, ligesom det i høi
-Grad smigrede Chefen, naar Noget syntes at vinde Bifald
-eller at opvække Beundring.</p>
-
-<p>En graa strikket Klædning, bestaaende af Trøie og
-tætsluttende Beenklæder med ivævede Sokker, det Hele
-belagt med et tommetykt, indvendigt Lag Uldgarn som
-en spækket Maatte, tiltrak sig min Opmærksomhed. „Tør
-jeg spørge, Hr. Capitainen, hvorfra disse Klædningsstykker
-stamme?“ Forklarende meddeelte han, at Dragten hørte
-hjemme paa Nyfundland. „Intet er fortrinligere end
-denne Dragt,“ fortsatte han; „altid om Natten bør man
-have den ved sin Koie; i en Haandvending er man heelt
-paaklædt blot ved at iføre sig disse to Klædningsstykker,
-og i et Nu kan man være paa Dækket i paakommende
-Tilfælde. Jeg begriber ikke, hvorfor den Klodrian af en
-Hovmester stuver disse Sager bort om Læ!“ Hovmesteren
-blev kaldt, og til ham udstedtes streng Befaling
-til, at de omhandlede Klæder altid skulde være ved
-Haanden, at de skulde ophænges paa en særegen Krog
-ved Hovedgjerdet af Capitainens Koie, saaledes, at han
-om Natten i største Skynding kunde komme paa Dækket,
-om uforudseete Begivenheder skulde indtræffe.</p>
-
-<p>Tre Dage efter havde jeg Hundevagt. I al Ro gik
-jeg paa Dækket, da en graa Skikkelse med eet viste sig
-for mig; det var Mr. Bazoche i sine Nyfundlands-Klæder.
-— „Jeg saae paa Uhret,“ udbrød han, „ikke 15 Secunder<span class="pagenum"><a id="Side_23"></a>[23]</span>
-har jeg været om at iføre mig disse Overstykker; de
-ere ganske fortræffelige.“ Vi vare dengang naaede ned
-noget sønden for Æquator, en svag Syd-Ost Passat fyldte
-næppe vore Seil, Alt var Stilhed og Ro, og i nogen Tid
-spadserede den graa Mand ved min Side op og ned ad
-Dækket med lydløse Trin paa sine spækkede Hosesokker.
-Med eet standsede han. „Det er forfærdelig varmt inat!“
-udbrød han. Jeg yttrede, at det næppe var varmere
-end de forrige Nætter. Han gjentog: „Jeg finder det
-afskyelig varmt,“ og, da jeg i al Ydmyghed bemærkede,
-at den varme Klædning dog muligen kunde bidrage hertil,
-forsikkrede han, at Dragten var fortræffelig; han antog
-derimod, at han ikke befandt sig ganske vel, ønskede
-mig Godnat og forsvandt i sin Hytte.</p>
-
-<p>Et Par Dage efter fortalte en af Officererne ved
-Messebordet, at en lignende Scene var foregaaet paa hans
-Vagt den foregaaende Nat. Vi morede os over den graa
-Chef, og naturligviis afgav det spækkede Hylster, som
-han iførte sig saagodtsom lige under Linien, rigelig Anledning
-til Spøg og Bemærkninger.</p>
-
-<p>Faa Dage senere havde jeg atter Nattevagt. Den
-graa Mand kom paany tilsyne. Efter nogen Tids Forløb
-klagede han atter over den utaalelige Varme, hvilket
-paany blev imødegaaet med den Bemærkning, at det dog
-sikkert maatte være Nyfundlands-Dragten, som nærmest
-var Aarsag hertil. Dennegang svarede han Intet, men
-med Ønske om „God Vagt“ forlod han Dækket.</p>
-
-<p>Næste Morgen stor Scene. Hovmesteren blev kaldet,
-og ud fra Hytten kom de graa Klæder ham farende lige
-i Hovedet. „De fordømte Klæder!“ lød det i en heftig<span class="pagenum"><a id="Side_24"></a>[24]</span>
-Tone, — „man kvæles jo i dem af Varme! — Skaf dem
-øieblikkelig af Veien! — Jeg vil ikke have dem her, jeg
-vil ikke see dem for mine Øine, bort med dem!“ og den
-graa Klædning forsvandt nede i det Inderste af Garderoben,
-for senere at erstattes med en eller anden af de
-øvrige phantastiske Dragter, som det kunde forudsees
-snart vilde faae en lignende Skjæbne.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_25"></a>[25]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Rio-Janeiro">Rio-Janeiro.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Rio-Janeiro udmærker sig ved sjelden Skjønhed.
-Allerede naar man anduver det høie Cap Frio, faaer man
-en Følelse af den Naturs Storhed, som her udfolder sig.
-Bjerge i alle Skikkelser optaarne sig over hverandre; ikke
-faa ere formede som Sukkertoppe; snart hælde de til den
-ene, snart til den anden Side, og atter gives der andre,
-der staae paa Hovedet med den spidse Side ned efter og
-Basis iveiret. En af vore Cadetter bemærkede, at Vorherre
-maatte have moret sig med at spille Tærninger med
-alle disse Bjergmasser, og at han under Spillet havde
-ladet dem falde til Jorden og ordne sig, som de bedst
-kunde.</p>
-
-<p>Ad et snevert Indløb, forsvaret paa begge Sider af
-mægtige Fæstningsværker, kommer man ind paa Rio-Janeiros
-Rhed. Synet, der her viser sig, er fortryllende.
-Tilvenstre den udstrakte By med sine Taarne, Klostere
-og Kirker, forsvaret af fremskudte Casteller paa nærliggende<span class="pagenum"><a id="Side_26"></a>[26]</span>
-Klippeøer; tilhøire det smilende Praya-Grande, et
-Slags Anhang til Rio, der efterhaanden er fremstaaet paa
-den modsatte Side af Bugten; foran sig den vidtstrakte
-Rhed, istand til at rumme Alverdens Flaader, længer borte
-en Mængde skovbevoxede Øer, og det Hele omkrandset
-af Bjerge, der i det Indre af Bugten træde tilbage og
-antage en blaaagtig, gjennemsigtig Farve — Skuet er
-imponerende! En Masse Skibe findes altid paa Rheden,
-en utallig Masse Smaafartøier, der vedligeholde Forbindelsen
-imellem Staden og den anden Side af Bugten, giver
-det Hele et sjeldent Præg af Livlighed, og endelig en
-Vegetation, kraftigere og yppigere, end jeg andensteds
-har seet den imellem Vendekredsene — man forestille
-sig alt dette, og man vil fatte, at jeg anseer Rio-Janeiro
-for det skjønneste Sted, der gives i denne Verden. Den
-saa ofte beundrede Golfo di Napoli er Intet i Sammenligning
-dermed.</p>
-
-<p>Kommer man ind i Staden, modificeres Indtrykket,
-og Rio er da, som saamange andre Byer, en Samling af
-Huse og Gader, uden at noget Særligt tiltrækker sig Opmærksomhed.
-Et Theater, hvor der hver Aften under
-vort Ophold blev opført Tancredo, og hvori Titelrollen
-blev sungen af en stor, fed og bleg Castrat, et Museum,
-fuldtop af Kirker og Klostere, samt enkelte ret smukke
-Qvarterer, dette er, hvad Rio-Janeiro har at opvise.
-Kommer man udenfor Byen, da frydes man derimod ved
-al den Rigdom, som Naturen i alle Retninger fremstiller
-for Øiet. San Christoval, Keiserens landlige Residents en
-Miilsvei fra Staden, er udmærket smukt beliggende; Botafago,
-en lille Bugt, der skærer sig ind noget søndenfor Byen,<span class="pagenum"><a id="Side_27"></a>[27]</span>
-er en yndig Plet; Udsigten fra el Corcovado, et flere
-tusind Fod høit, spidst Bjerg tæt bagved Byen, er forbavsende
-smuk, og en mægtig Ledning fra dette Bjerg,
-der fører Vand til Byens Forsyning, viser, at Portugiserne
-tilbage i Tiden, ikke alene i Retning af Casteller og
-Klostere, have udført storartede Arbeider.</p>
-
-<p>En Modsætning til al den Skjønhed, som den omgivende
-Natur udfolder, forekom mig derimod Befolkningen
-at være. Ingensteds har jeg seet gulere, mere
-udtærede og overhovedet mindre tiltalende Skikkelser end
-blandt Rio-Janeiros „blanke“ (ↄ: hvide) Befolkning; forunderligt,
-hvilken Contrast imod de spanske Colonier!
-Blandt Negrene derimod fandtes ikke sjelden skjønne
-Skikkelser, saavel Mænd som Kvinder. Istedenfor den
-flade Næse og de tykke fremstaaende Læber saaes ofte
-smukke, regelmæssige Træk og langt glindsende Haar,
-altsaa Negre af en Race heelt forskjellig fra den, der
-findes paa vore Øer. Ofte er jeg bleven staaende for at
-beundre en eller anden Negerindes slanke Væxt og gracieuse
-Holdning, naar hun med sin Vandkumme paa
-Hovedet vandrede hen ad Gaden. Der var en Smidighed
-og Lethed i Bevægelser, som kun en vildt opvoxen
-Stamme er istand til at bevare.</p>
-
-<p>Negerhandelen blomstrede endnu i Brasilien ved det
-Tidspunct, som her omtales. Naturligviis besøgte jeg med
-andre af Skibets Officerer forskjellige Negermarkeder,
-men Indtrykket var saa frastødende, at man ikke fristedes
-til at gjentage Besøget. Liggende eller rullede sammen i
-sammenkrympet Stilling laae de usle Skabninger langs
-Væggene i en stor, mørk Hal, i hvilken alene Atmosphæren<span class="pagenum"><a id="Side_28"></a>[28]</span>
-vilde have været tilstrækkelig til at virke afskrækkende.
-Enkelte Kjøbere gik omkring og befølte
-Arme og Muskler, ligesom man andensteds undersøger
-Trækdyr for at forvisse sig om deres Styrke — og saa
-Forestillingen om den Fremtid, der ventede disse Ulykkelige!
-— Nei, man behøver kun at have betraadt et saadant
-Marked for i sit fulde Omfang at paaskjønne den
-Velgjerning, som Bestræbelserne for at modarbeide Negerhandelen
-have været for Menneskeheden. Vel er det endnu
-ikke lykkedes at bringe denne afskyelige Handel til aldeles
-at ophøre, da enkelte Eventyrere, lokkede af den uhyre
-Fordeel, som en heldig tilendebragt Expedition afgiver,
-endnu ledes til at give sig af med den; men, omend
-Bestræbelserne tilsøes endnu ikke ganske have kunnet udrydde
-Ondet, vil Forbedring af Forholdene i det Indre af
-Africa forhaabentlig løse denne Opgave, alt som større
-Kundskab erhverves om denne vidtstrakte, men hidtil kun
-saalidet kjendte Verdensdeel.</p>
-
-<p>Naar man træder iland ved det almindelige Landingssted
-i Rio-Janeiro, er det Første, der fremstiller sig, det
-keiserlige Palads, en vidtstrakt, men intetsigende Bygning,
-ved Siden af hvilket findes det keiserlige Capel, udstyret
-med al mulig Pragt. Høialteret var prydet med Frelserens
-Skikkelse i opreist Stilling, og over den venstre Skulder
-bar Frelseren Christus-Ordenens store Ordensbaand med
-tilhørende Stjerne som Stormester for den Orden, der
-bærer hans Navn. Man seer, i hvilken Grad Katholicismen
-er bøielig og former sig efter de Folkeslags Begreber og
-Forestillinger, som den har til Formaal at paavirke.
-Yderligere Beviis herpaa ere de sorte Helgener, som det<span class="pagenum"><a id="Side_29"></a>[29]</span>
-ikke er nogen Sjeldenhed at see opstillede i disse Egne,
-og endog Frelseren har jeg seet fremstillet som Neger.
-Med alle disse Forkeertheder og Afvigelser fra den sunde
-Fornuft maa det ikkedestomindre erkjendes, at Katholicismen
-udøver en civilisatorisk Indflydelse, hvor Neger-Slaveriet
-er herskende. Den sætter en Dæmper paa Lidenskaberne
-og vænner den raa Hob til at underordne sig,
-hvilket er det første Skridt til Opnaaelse af civiliserede
-og bedre Tilstande.</p>
-
-<p>For en Lieutenant er Rio-Janeiro et misligt Opholdssted
-i pecuniair Henseende. Jeg skulde i Selskab en
-Aften og gik i Forbigaaende ind i en af de store Modeboutikker
-i Rua de Ouvidor for at kjøbe et Par Handsker.
-Paa den elskværdigste Maade af Verden fremviste den
-franske Modehandlerinde mig Handsker af forskjellig Størrelse
-og Beskaffenhed, og efterat have truffet mit Valg
-spurgte jeg om Prisen. 1500 Reis — omtrent 6 Kr. i
-danske Penge, var Svaret. Jeg fandt denne Priis overordentlig
-høi; „mais non, Monsieur“, forsikkrede Modehandlerinden,
-„De vil næppe noget Sted i Rio kunne
-erholde dem for bedre Kjøb.“ Naturligviis var denne Forsikring
-mig ikke aldeles fyldestgjørende, og jeg yttrede, at
-man i Paris vilde kunne kjøbe slige Handsker for halvanden
-eller to Kroner i det Høieste. „Mais monsieur,“ udbrød
-Mme. la modiste, bestandig i den mest indsmigrende
-Tone, „troer De da, at vi ere dragne hertil alene for at
-kunne glæde os ved Forandring af Luft.“ Dette Argument
-slog mig. Jeg betalte mine Penge, og ofte senere,
-naar Colonialpriser have bragt mig til Forbauselse, have
-Modehandlerindens Ord gjenlydt for mig: „Mais monsieur,<span class="pagenum"><a id="Side_30"></a>[30]</span>
-croyez vous donc que nous sommes venus ici pour
-changer d’air.“</p>
-
-<p>Blandt andre brasilianske Orlogsmænd forefandt vi
-paa Rio-Janeiros Rhed Fregatten „<span class="gesperrt">Donna Paula</span>“, commanderet
-af Capitain Prytz, oprindeligen dansk Søofficeer,
-der ved en Reduction var bleven afskediget og derpaa
-havde ansøgt og opnaaet Ansættelse som Capitain mar
-a guerra i den brasilianske Marine. Prytz var noget beslægtet
-med mig, og Sammentræffet her med ham bidrog
-meget til Behageligheden af mit Ophold i Rio. Da Prytz
-modtog Meddelelsen om sin Ansættelse i Brasilien, begav
-han sig til London for derfra at fortsætte sin videre
-Reise. Den brasilianske Regjering havde dengang
-netop afsluttet Kjøb i England om Fregatten „Donna
-Paula“, en svær Ostindiefarer, der blev omformet til Orlogsmand,
-og man tilbød Prytz at overtage Commandoen.
-Forskjellige Grunde bevægede ham imidlertid til foreløbig
-at afslaae dette; en engelsk Koffardicapitain førte som
-Følge heraf Skibet over til Rio, og Prytz gik med Fregatten
-som Passageer. Ved Ankomsten til Rio modtog
-Prytz imidlertid formelig Udnævnelse til Chef, og som
-saadan begav han sig til Fregatten for at tiltræde sin
-Commando. Den engelske Koffardicapitain, der havde
-ført Skibet over, attraaede imidlertid, i Lighed med Prytz,
-at blive optagen i den brasilianske Marine; han antog,
-at den Omstændighed, at han factisk var Chef for Fregatten,
-væsentlig maatte bidrage til, at man overdrog
-ham den endelige Commando, og, da Prytz viste sig
-langs Siden, negtedes det ham at komme ombord. Forhandlinger
-bleve frugtesløse, den engelske Capitain vilde<span class="pagenum"><a id="Side_31"></a>[31]</span>
-ikke opgive Skibet, og midt paa Rio-Janeiro’s Rhed maatte
-Fregatten entres af en militær Styrke og erobres, før
-Prytz kunde heise sin Vimpel derombord.</p>
-
-<p>Prytz vandt megen Anseelse i den brasilianske Marine.
-Under Krigen med Buenos-Ayres førte han en
-Tidlang Commandoen af den brasilianske Styrke paa
-Plata-Floden, fik derefter det Tillidshverv at overføre Don
-Pedro’s anden Gemalinde, Prindsesse af Leuchtenberg,
-fra England til Rio-Janeiro, men afskedigedes senere
-uformodet, samtidig med alle fremmede Officerer, under
-en af de politiske Omvæltninger, som dengang hørte til
-Dagens Orden i Brasilien. Senere udnævntes Prytz til
-dansk chargé d’affaires i Rio, i hvilken Stilling han forblev,
-indtil Posten blev inddragen og erstattet ved en
-Generalconsul.</p>
-
-<p>Commanderende paa Rheden var en anden Fremmed,
-nemlig Admiral Cochrane, der førte sit Storadmirals-Flag
-ombord i den brasilianske Fregat „<span class="gesperrt">Pichincha</span>“. Cochrane
-var en høj, mager, rødhaaret Skikkelse, kantet og utiltalende
-i sin Fremtræden, med et leddeløst Overlegeme,
-som han ikke havde i sin Magt, en udpræget Typus af
-en ægte Scotchman. Ingen kan drage hans Dygtighed
-som Søofficeer i Tvivl; Erobringen af den spanske Fregat
-„<span class="gesperrt">Esmeralda</span>“ under Fæstningen Callaos Kanoner hører
-til det Dristigste, som i den Retning er udført; men baade
-den Buenos-Ayrianske, den Peruvianske og den Brasilianske
-Tjeneste, i hvilke han efterhaanden var ansat som Høistcommanderende,
-forlod han med et tvivlsomt Rygte som
-Følge af hans umættelig Pengegridskhed. Det være imidlertid
-sagt til hans Berømmelse, at det altid var paa en<span class="pagenum"><a id="Side_32"></a>[32]</span>
-storslaaet Maade, at han tilfredsstillede denne Begjerlighed.
-Afsendt til Maranhao for at dæmpe et Oprør, brandskattede
-han saaledes Provindsen for egen Regning for
-en uhyre Sum, der efter hans Beregning skulde tilkomme
-ham som Priispenge, men hvilken Beregnings
-Rigtighed den brasilianske Regjering ikke vilde anerkjende.
-Med de saaledes udpressede Penge seilede han directe til
-England og sendte derfra sin Fregat tilbage til Rio med
-Quittering til Keiseren for Modtagelsen af det af ham beregnede
-Beløb. Dette var Maaden, paa hvilken Admiral
-Cochrane udtraadte af den brasilianske Søkrigstjeneste,
-efter hvad vi erfore under et senere Ophold i Rio-Janeiro
-i 1826.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_33"></a>[33]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="To_Dage_paa_Reisen_om_Cap_Hoorn">To Dage paa Reisen om Cap Hoorn.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Klokken 4 var jeg kommen ned, efter en kold og
-stormende Hundevagt. Jeg drømte om det Bal, som den
-ærværdige General Lecor havde givet for os under vort
-Ophold i Montevideo, hvor de brasilianske Officerer syntes
-at være opstillede som Decorationer langs Væggene,
-medens vi dandsede med deres olivenfarvede Fruer.
-Musiken til den graciøse spanske Contredands syntes at
-gjenlyde for mine Øren, da jeg pludselig blev vakt af
-vældige Slag paa den store Musiktromme i min umidddelbare
-Nærhed. Fra Drømmenes Rige blev jeg med eet
-hensat til den haandgribelige Virkelighed. Jeg fandt mig
-henstrakt i min Koie, vugget efter Skibets voldsomme
-Overhalinger, under hvilke Alt syntes at skulle tabe
-Ligevægten, medens det lige udenfor min Dør gjenlød af
-falske Toner og skingrende Clarinetløb. Det blev mig
-snart klart, at det var en Serenade, der bødes mig af
-Mr. Bonasse, vor ivrige Musikdirecteur, hvem jeg tilstaaer,<span class="pagenum"><a id="Side_34"></a>[34]</span>
-at jeg under Øieblikkets Forhold bandte paa det
-eftertrykkeligste for den mig viste Opmærksomhed.</p>
-
-<p>Musikøvelser og Musik om Dagen, deri maatte man
-finde sig, men at forstyrres under sin bedste Søvn, dette
-var dog altfor galt! Vranten raabte jeg: „Kom ind!“
-— det bankede kort efter paa min Dør, og ind traadte
-Mr. Bonasse, en lille, koparret, korthalset og smudsig
-Figur, der under Skibets Bevægelser havde stor Vanskelighed
-ved at holde sig paa Benene. I længere Tid, saa
-udtalte han sig, havde det været hans Ønske at yde et
-Bidrag til en værdig Høitideligholdelse af den Dag, paa
-hvilken Fregatten passerede Cap Hoorn; han havde derfor
-componeret og ladet indstudere et Musiknummer, i
-hvilket han havde lagt an paa i Toner at gjengive Vindens
-Hylen og Stormens Bragen, der vare saa uadskillelige
-fra Ildlandets Nærhed; han smigrede sig med, at
-dette Arbeide vilde vinde mit og øvrige Kjenderes Bifald,
-og haabede, at man ikke vilde tage ham det ilde op, at
-han havde dediceret til Admiralen og Skibets Officerer
-denne Composition, for hvilken han havde valgt det
-meget passende Navn: „le passage du Cap Hoorn“.</p>
-
-<p>Hvad var der at svare paa en saa vidt dreven Opmærksomhed.
-Jeg takkede ham naturligviis paa det forbindtligste,
-bandte ham i mit Inderste af bedste Evne, og
-først, efterat enhver af de andre Officerer havde faaet
-deres Serenade, lykkedes det mig atter at falde i Søvn
-og saaledes at glemme Cap Hoorn baade i Virkelighed
-og i Musikcomposition.</p>
-
-<p>Hr. Bonasses Bestik havde været fuldkommen rigtigt.
-Ved Middag satte den gissede Længde os 6 Miil vestenfor<span class="pagenum"><a id="Side_35"></a>[35]</span>
-det i flere Aarhundreder saa befrygtede Forbjerg, medens
-en usikker Observation gav os en Syd-Brede af 59° 57′.
-Midt i Iuli, i Hjertet altsaa af denne Halvklodes Vinter,
-var det gode Veir, med hvilket denne Dag var indtraadt,
-en sand Vederkvægelse efter den Række af ondt Veir,
-Kulde og Fugtighed, der i længere Tid havde været
-herskende. Solen var endelig, om end noget disig,
-kommen frem, Thermometret var steget til den usædvanlige
-Høide af 3° over Frysepunctet, og Vinden havde
-endelig forladt det kjedsommelige vestlige Hjørne, netop
-den Kant, henad hvilken vi stræbte. Kulingen havde
-dertil næsten lagt sig aldeles, og, vedblev end Dønningen
-at være saa stærk, at man ikke uden Øvelse var istand
-til at holde sig opreist, lokkede dog idag den behageligere
-Luft enhver af Skibets Beboere ud af deres Smuthuller.
-For første Gang i længere Tid var Dækket atter opfyldt
-af spadserende Mennesker; Munterhed og Liv herskede
-paany, og Skibet afgav saaledes denne Morgen en mærkelig
-Contrast mod de foregaaende Dages Uhyggelighed.</p>
-
-<p>En Dags Tørveir efter langvarig Fugtighed er et
-Gode, der ligemeget paaskjønnes af Enhver ombord i et
-Skib. Lugerne vare saaledes idag overalt blevne aabnede
-for at tørre og give Luft nede om Læ; man havde
-dristet sig til at oplukke enkelte Batterieporte agter, dog
-med Folk ansatte for strax at lukke dem, hvis Søen
-under Skibets Opduvninger skulde skvalpe ind; Joller
-vare strakte imellem Masterne, fra hvilke Mandskabets
-vaade Klæder dinglede efter Skibets Bevægelser; de mindre
-Seil vare gjorte los og hang i Festons ned fra Mærs
-og Vant; Finkenetsklæderne vare blevne oplukkede,<span class="pagenum"><a id="Side_36"></a>[36]</span>
-for at Folkenes Koier kunde blive udsatte for Lufttræk,
-kort, Intet var forsømt, der kunde bidrage til Skibets
-Beboeres Velvære. I den Iver, man viste for at naae dette
-Maal, saaes det endog at være blevet tilladt nogle tilbageblevne,
-halvdøde Høns at udsøge sig en Plads i Solskinnet,
-medens et Par Grises Grynten lydelig tilkjendegav
-disses Tilfredshed over ved særdeles Naade af Næstcommanderende
-at have erholdt Frihed til i en Timestid
-at spadsere omkring og nyde frisk Luft paa Bakken.</p>
-
-<p>„Mildt Veir i Dag!“ udbrød en Officeer, der blæste
-sig i Fingrene, idet Commissairen, Skibets Regnskabsfører,
-indhyllet i en Kavai op til Ørene, endelig engang
-lod sig see paa Dækket. „Meget mildt“ gjentog denne,
-idet han trykkede sin lodne Hue længere ned over
-Hovedet. „Jeg erindrer, at paa Campagnen til San Domingo
-— — —.“ Denne Campagne til San Domingo,
-under hvilken Commissairen havde været ansat som
-agent-comptable ombord i Linieskibet „Swiftsure“, syntes
-altid at foresvæve ham som noget af det mest Tilfredsstillende,
-han havde oplevet. De Blanke paa Øen vare
-blevne myrdede, de største Grusomheder vare blevne begaaede,
-Colonien var gaaet tabt for Frankrig; men bestandig
-stod Campagnen til San Domingo for ham som et Ideal,
-til hvilket han altid søgte at bringe Tanken tilbage.</p>
-
-<p>Et „Velkommen fra Underverdenen!“, der lød fra en
-Gruppe agter, afbrød imidlertid enhver videre Udtalelse
-fra Commissairens Side, om hvad der under hiin skjæbnesvangre
-Campagne havde tildraget sig. „Et sandt Under
-dog atter engang at see Dem heroppe iblandt os“, tilraabte
-man ham; „vi troede Dem forlængst begraven under<span class="pagenum"><a id="Side_37"></a>[37]</span>
-Massen af Deres états à colonne,“ og Gruppen samlede sig
-nu omkring den Optrædende for at forklare denne i hans
-Egenskab af Messeforstander, hvor passende en Anledning
-der i hans Komme paa Dækket maatte være til iaften at
-festligholde Dagen ved en Bolle afbrændt Rødviin. Le passage
-du Cap Hoorn var jo en Høitid, Hr. Bonasse havde alt
-givet det gode Exempel, og, tilføiede en Officeer spøgende,
-det var dertil første Gang i de sidste 14 Dage, at det
-samtlige fornemme Borgerskab havde været seet paa Dækket
-til Luftning. Denne Spøg var uheldig, helst i det
-Øieblik, da Forslaget om Dagens Festligholdelse skulde
-afgiøres. Messeforstanderen, hvis Ansigt alt havde fortrukket
-sig noget ved den megen Velkomst, da han først
-kom tilsyne, blev ved denne Udtalelse end mere alvorlig.
-„Jeg vil frabede mig al Ansættelse i Borgerskabet“, tog
-han meget stødt tilorde; „siden jeg var agent-comptable
-med Orlogsskibet „Swiftsure“, har jeg faret saameget, at
-jeg nok troer at kunne hævde min Plads, endog blandt
-Skibets mere erfarne Sømænd.“ — „Godt Ord igjen!“, bemærkede
-Officeren, „dog synes det, at, om De i Aarenes
-Løb skulde have faret saaledes, som De i den sidste Tid
-har faret her ombord, har Leiligheden just ikke været
-stor for Dem til at samle Erfaring.“ — „Undskyld, men,
-siden jeg var med til San Domingo, kan jeg forsikre Dem
-om, at jeg aldrig har været paa Søen, uden daglig at
-afsætte Skibets Plads i mit Kaart.“ Her trak man lidt
-paa Smilebaandet ad Talerens Begreb om Sømandskab —
-„Nok muligt, Commissair, men De maa dog tilstaae, at
-det hele civile Personale i de sidste Uger er blevet ført
-omkring med Skibet som sande Murmeldyr i deres Baase.“<span class="pagenum"><a id="Side_38"></a>[38]</span>
-Dette var den meget ømfindtlige Commissair for meget.
-„Man kan være Sømand uden netop at bære Epauletter“,
-udbrød han forbitret; „siden jeg var med Linieskibet
-„Swiftsure“ for 20 Aar siden, troer jeg at kunne bestaae
-min Prøve mod mangen Anden, hvor store Ord han end
-fører i Munden; jeg vil sige Dem, at jeg endnu aldrig
-er faret over Søen som en Kuffert.“</p>
-
-<p>Som var det oprørte sydlandske Blod ikke tilstrækkeligt
-til at holde Varmen vedlige, gav Commissairen sig
-til trampende at spadsere hen ad Dækket. „Blæk-Sømanden
-blev vred!“ udbrød Taleren; „Murmeldyret var
-ham for svært at døie“, bemærkede en Anden, og, idet
-denne leende vendte sig til Admiralens Secretair, som
-netop var kommen til, fortsatte han: „hørte De, at han
-frabad sig al Sammenligning med en Kuffert? Jeg vil
-sværge paa, at det var Deres Kæmpe-Meubel, som han i
-sin Vrede sigtede til.“</p>
-
-<p>Secretairen, Mr. Rampal, var en rar og godmodig
-Provençaler. Togtet med „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“ var hans første
-Campagne tilsøes, og, ukjendt med den Mængde Smaa-Installationer,
-der saa væsentlig bidrage til Behageligheden
-ved Opholdet ombord, havde han, mulig ogsaa af økonomiske
-Hensyn, ladet sig forfærdige en eneste stor,
-fiirkantet Kuffert, som i Forbindelse med en Sofa, der benyttedes
-som Seng, udgjorde det hele Bohave, der fandtes
-i hans Lukaf. Naturligviis blev Secretairen jævnlig
-drillet med Hentydninger til hans udsøgte Smag for bekvem
-Møblering, og, da Talen atter rettedes hen mod
-Kufferten, yttrede han, at det dog efterhaanden blev noget
-eensformigt altid at skulle høre tale om dette uheldssvangre<span class="pagenum"><a id="Side_39"></a>[39]</span>
-Møbel. „Ja, „svanger“, det var et sandt Ord, De der
-kom med“, fortsatte Officeren; „det Bedste, De kunde gjøre,
-vilde være at lade den rasere.“ — „Og mit Tøi?“ indvendte
-Secretairen. — „Ja, Deres Tøi er saa vel forvaret,
-at De i mindre end en halv Time jo ikke er istand til
-at bringe nogen Skjorte frem fra Kuffert-Bunden.“ —
-Her begyndte den Angrebne sin allerede tidt gjentagne
-Forklaring om hiint Møbels Hensigtsmæssighed, og som altid
-endte han med, at Kufferten var ham aldeles uundværlig;
-den støttede hans Koie tværskibs paa den solideste
-Maade af alle, uden den vilde han ikke være istand til
-rolig at sove i sin Seng, og høiligen maatte han prise den
-Indskydelse, der ved Afreisen havde bragt ham til at lade
-sig forfærdige et saa fortræffeligt Møbel.</p>
-
-<p>Medens man endnu morede sig over Secretairens
-Sands for hensigtsmæssigt Arrangement, lededes Opmærksomheden
-pludselig hen i en ganske anden Retning. En
-mægtig Albatros, Kæmpe af en Søfugl, der er Cap Hoorns
-og Cap Godthaabs Breder egen, var bleven fangen paa
-en Line med noget Flæsk, som man havde ladet slæbe
-i Skibets Kjølvand. Med udstrakte Vinger blev Fuglen i
-dette Øieblik trukken ind over Hakkebrættet; den foer
-forefter hen ad Dækket, og, idet den kom forbi Commissairen,
-der endnu med lange Skridt spadserede frem og
-tilbage, tørnede den med Næbet imod hans ene Støvle og
-overgød denne med en Opkasten, der stedse frembringes
-hos disse Søfugle, naar de komme ind i et mere indesluttet
-Rum. Commissairen sparkede og bandte; men Doctoren
-tog den herlige Søfugl under sin Beskyttelse. „Aldrig
-Fred her paa Dækket“, udbrød Commissairen i Heftighed,<span class="pagenum"><a id="Side_40"></a>[40]</span>
-— „ikke nok med Kulde, Snee og Regn, men ovenikjøbet
-skal man endnu bides i Benene af saadanne fordømte
-Dyr!“ Paa Campagnen til San Domingo var noget Lignende
-aldrig hændet ham; han svor paa, at han i de
-første 14 Dage ikke igjen vilde sætte sin Fod paa Skandsen,
-og med sine Regnskabs-Bøger lukkede han sig inde
-i sit Lukaf; han trak Gardinerne tæt sammen for ikke at
-forstyrres i sit Arbeide, — og ved en god og rolig Søvn
-søgte han Trøst saavel over Frost som og over det
-ringe Avancement, der havde fundet Sted i Søadministrationen
-siden „Swiftsure“’s Togt under Lecleres ulykkelige
-Expedition i 1801.</p>
-
-<p>Jeg imødesaae imidlertid det Øieblik, da Albatrossen
-vilde blive flaaet. Naturligt, at Doctorens kraftige Bistand
-mod Commissairens Vrede kun var foranlediget ved Lyst
-til at besidde Dyret udstoppet. En Fugl med 10 Fods
-Vingeslag, ikkun at finde paa høie sydlige Breder, vilde
-være en smuk Acquisition for en naturhistorisk Samling;
-den vilde danne et værdigt Sidestykke til de Exemplarer
-af Petreller, pailles en cul, Torskefugle m. fl., der Tid
-efter anden vare blevne underkastede Doctorens videnskabelige
-Behandling, og ingensinde blev det tydeligere
-end her, hvilken Fare man udsætter sig for ved at være
-udmærket og fremtrædende i sin Art.</p>
-
-<p>Fuglen sad imidlertid og krøb sammen i Krogen ved
-en Rapert. Da Intet hindrede den, havde den gjentagne
-Gange udspilet sine Vinger og forsøgt at begive sig paa
-sin vante Flugt, men forgjæves. Dækket er ikke elastisk
-nok for disse Fugle til at give sig Fart, Rummet er
-dertil, som Følge af Bastingagen, altfor indsnevret, og<span class="pagenum"><a id="Side_41"></a>[41]</span>
-det blev saaledes umuligt for Albatrossen at hæve sig op
-over Finkenettet. Den var nu udmattet af sine forgjæves
-Forsøg, den søgte blot at forsvare sig mod Enhver,
-som kom den nær, og afgav et levende Billed paa den
-ulykkelige Tilstand, i hvilken hver den bliver hensat, der
-ikke længer er istand til at bevæge sig i den Sphære,
-for hvilken Naturen har begavet ham med Anlæg.</p>
-
-<p>Aldeles uventet opgik imidlertid et Glimt af Haab
-for den saagodtsom allerede til Videnskaben hjemfaldne
-Albatros. Hr. Bonasses Exempel blev paany bragt i
-Erindring, og det blev foreslaaet at Albatrossen, forsynet
-med et Halsbaand med Datum og Skibets Navn, skulde
-blive et svævende Monument paa denne Høide for Skibet
-og dets Besætning. Det gjør mig ondt for Officerernes
-Interesse for Zoologien at maatte tilstaae, at denne Idee
-fandt Tilslutning. Doctoren protesterede forgjæves paa
-det Ivrigste; han havde ikke ventet at finde saa liden
-Sands for Videnskabelighed blandt Skibets Officerer; det
-vilde være et formeligt Barbari at unddrage et saa udmærket
-Exemplar fra hans Behandling — Alt forgjæves.
-Vaabensmeden blev kaldet, Halsbaandet blev bestilt, og
-Fuglen var frelst.</p>
-
-<p>Ved denne Tid var Luften, omend bestandig disig,
-bleven noget klarere, og til stor Overraskelse lød det
-uventet fra Manden paa Udkig paa Fokkeraaen: „Land
-forud om Bagbord!“ — „Land forud om Bagbord“,
-gjentog en Underofficeer meldende til den vagthavende
-Cadet; man varskoer for Land forud om Bagbord, meldte
-denne igjen til Officeren paa Vagtsbænken. „Jeg tror
-Fanden plager Dem“, udbrød denne, „Smørland“, smaalo<span class="pagenum"><a id="Side_42"></a>[42]</span>
-en Anden, „bestemt en Deel af det sydlige Continent“,
-raabte en Cadet i Extase, og man forglemte nu baade
-Albatrossen og Officerernes Barbari. Uagtet enhver Tvivl
-var dog i et Øieblik det hele Bagbords-Finkenet besat
-med Hoveder og Kikkerter, der i den angivne Retning
-speidede den disige Horizont. Den vagthavende Officeer
-beordrede en af de vagthavende Cadetter at gaae op paa
-Fokkeraaen for at forvisse sig om, hvad det var, Udkiggen
-havde seet. „To temmelig høie Humpler, omtrent
-4 Streger foranfor tværs“, lød Cadettens Stemme kort
-efter fra Fokkevantet. „En ny Opdagelse!“ gjenlød det
-fra flere Munde, medens nogle af Officererne fra et høiere
-Standpunct søgte at erholde Sigte af den ubegribelige
-Kyst. At det ikke var Smørland, forekom det disse for
-afgjort; det saae ud, som om flere Steder af Landet vare
-bedækkede med Snee, og, var det ikke for det Usandsynlige
-derved, tog det Hele sig ud som en Ø eller en
-Klippe, mulig henhørende til den da nylig opdagede
-Øgruppe, der endnu ikke var aflagt i Kaartene, og som
-havde Navn af Syd-Shetlands Øerne.</p>
-
-<p>Hvilken Mark for videnskabelig Undersøgelse! meente
-en af Underlægerne og glemte endog ved Forestillingen
-herom den lave Thermometer-Stand, der hidtil ikke havde
-tilladt ham at forblive mere end høist en halv Time daglig
-paa Dækket. I Tankerne smigrede han sig alt med
-den glade Forventning, at Kystens nærmere Undersøgelse
-muligen kunde hidføre en hæderlig Omtale for ham til
-Ministeren og ved forefaldende Avancement komme ham
-tilgode.</p>
-
-<p>Chefen var imidlertid kommen paa Dækket. Man<span class="pagenum"><a id="Side_43"></a>[43]</span>
-havde loddet uden at faae Bund, og, saa godt som det
-løie Veir og den svære Dønning tillode det, var Coursen
-bleven sat skjønsere ind imod den opdagede Kyst. Klokken
-var alt bleven 3; den korte Dag nærmede sig sin
-Ende, og lidet Haab var der kun tilbage om at faae
-nogen ordentlig Kjending af Landet, da Disen, idet Solen
-blodrød gik ned i det Stille-Ocean, et Øieblik blev brudt
-i Horizonten; vi vare da kun 1½ Miil fra den gaadefulde
-Ø, — den viste sig at være, ikke fast Land, men
-derimod at bestaae af to tæt til hinanden stødende Isbjerge.</p>
-
-<p>„Doctor, Deres Forventninger bleve til Vand“, yttrede
-en Nærstaaende kort efter til den skuffede Læge, der,
-efterat Fregatten havde forandret Cours, endnu i Tusmørket
-vedblev at stirre hen imod de svære Ismasser.
-Han blev afbrudt i sine Betragtninger af Vaabensmeden,
-der bragte det fuldførte Albatros-Halsbaand op paa Dækket.
-Man trøstede Overlægen med, at man nok vilde
-fange en ligesaa smuk Albatros igjen, der da skulde være
-ham hjemfalden. Med nogen Grund indvendte han, at
-een Fugl i Haanden var bedre end ti i Luften; han indsaae
-imidlertid, at Yttringer af Misnøie kun vilde være
-til ringe Nytte, omend den tilbudte Expectance paa et af
-de flyvende Exemplarer kun syntes at være ham lidet
-tilfredsstillende.</p>
-
-<p>Paa den tynde Messing-Strimmel læstes: „Fregatten
-Marie-Thérèse, 60° Syd-Brede, Cap Hoorns Meridian, 20
-Juli 1824“. Denne Indskrift blev gjort fast om Fuglens
-Hals, og Albatrossen blev herpaa kastet iveiret, ud over
-Finkenettet. Først efterat have berørt Vandet blev den<span class="pagenum"><a id="Side_44"></a>[44]</span>
-istand til at hæve sig paa sine Vinger, og strax flokkede
-sig fire eller fem andre Søfugle om den, som var det for
-at betragte dens uvante Pynt eller for af Indskriften at
-erfare Skibets Navn. Uanfegtet af sit tvungne Ophold
-ombord, vedblev Albatrossen med sin gracieuse Flugt at
-omsvæve Skibet. Da Mørket kort efter faldt paa, kunde
-man endnu skjelne den i vort Kjølvand, og fire Dage
-efter blev den, til stor Morskab for Mandskabet, endnu
-gjentagne Gange seet med sit blanke Halsbaand tumlende
-sig i Skibets Nærhed.</p>
-
-<p>Veiret holdt sig vedvarende smukt. Efter Solens
-Nedgang havde en frisk Brise af østlig Vind reist sig, og,
-omend den jævnlige Opmuntring, der hørtes til Udkigs-Folkene
-om at see vel ud, samt Mængden af Øine, der
-bestræbte sig for at gjennemtrænge Mørket forud, viste,
-at man ikke var uden Frygt for at løbe imod omdrivende
-Ismasser, vedblev den glade Stemning uforstyrret at gjøre
-sig gjældende, som altid paa Søen er en Følge af god
-Vind og godt Veir.</p>
-
-<p>Under den vedholdende Dønning var det forbundet
-med Vanskelighed at faae en Stol til at staae fast; ikke
-destomindre optoge Skak-, Domino- og Tokadille-Spil de
-sædvanlige Eftermiddags-Timer. Uanseet Messeforstanderens
-Vrantenhed lykkedes det at faae nogle Boller
-afbrændt Rødviin med en efter Messens Beholdning afpasset
-Souper paa Bordet, ved hvilken vi under Spøg og
-Lystighed festligholdt den Dag, paa hvilken vi vare naaede
-forbi Syd-Amerikas yderste Spidse. Et af Messemedlemmerne
-havde til Ære for Dagen forfattet et Digt, der
-førte Tanken den lange Vei hen til Omgivelserne, vi<span class="pagenum"><a id="Side_45"></a>[45]</span>
-havde forladt i Hjemmet. Mangen Skaal blev udbragt,
-og mangt et Glas blev tømt paa alle derværende Kjæres
-Velgaaende, og først seent brød man op for efter et flygtigt
-Besøg paa Dækket at søge den Hvile, hvortil enhver
-af os vagtgjørende Officerer efter de foregaaende
-Dages stormfulde Veir høilig kunde trænge.</p>
-
-<hr class="tb" />
-
-<p>Den næste Morgen var Veiret endnu smukt. Vinden
-holdt sig østlig; med rask Fart stode vi Nord-Vest hen,
-og som sædvanlig ombord under saadanne Omstændigheder
-beskjæftigede man sig allerede med allehaande Gisninger
-og Beregninger om den Dag, paa hvilken vi vilde
-være istand til at naae Havn. Dønningen, der vedblivende
-havde været voldsom, syntes imidlertid, snarere
-end at lægge sig, at være i Tiltagende. Ud paa Eftermiddagen
-antog Veiret et truende Udseende, og, da
-Mørket faldt paa, indhylledes vi i den samme tætte Taage,
-der i de sidste 14 Dage næsten bestandig havde omgivet
-os. Thermometret faldt under Frysepunctet, og Kulingen
-tiltog saa hurtig, at, da Trommen kaldte os til Middagsbordet,
-var Fregatten allerede under torebede Mærsseil.
-Middagen hengik ikke uden Forstyrrelse. Under den
-stærke Bevægelse snublede en Oppasser med Suppeterrinen;
-Commissairen, hvem Landofficeren kom til at
-spilde en Tallerken Bønnesuppe i Skjødet, forsikkrede,
-at han siden Linieskibet „Swiftsure“’s Togt aldrig havde
-havt en saa ubehændig Nabo ved Bordet; Secretairen
-tumlede med en Stol, nogle Viinflasker, adskillige Tallerkener<span class="pagenum"><a id="Side_46"></a>[46]</span>
-og sin Sidemands Kjoleskjøde ned i Læ; under
-hver Overhaling truede Messebordet med at give efter
-under Vægten af de Mennesker, der klamrede sig til det
-for at holde Balance, og under disse lidet tiltalende Forhold
-var Maaltidet naturligviis snart tilende. Allerede
-Klokken 5 gik tredie Reb i Mærsseilene, og Krydsseilet
-blev beslaaet; flere af Officererne fik Tjenesteforretninger
-at varetage, andre forlode Messen for at være ved
-Haanden, om noget skulde forefalde, medens det øvrige
-Messepersonale efterhaanden trak sig bort og søgte Tilflugt
-i deres respective Lukafer.</p>
-
-<p>Det er en Mærkelighed paa disse Breder, hvor hurtigt
-godt Veir kan blive paafulgt af Storm. To Timer
-tidligere skød Fregatten som en Maage igjennem Vandet,
-nu knagede den og vred sig, altsom den svære Kuling
-med Voldsomhed trængte den igjennem den høie Sø.
-Ruskregn og Sneebyger vare fulgte ovenpaa det forholdsviis
-klare Veir, og for Mørket var man næppe istand til
-at see en Haand fra sig. Skummet for Bougen stod ind
-over Bakken, Søen havde jaget Udkigsfolkene høit op
-i Fokkevantet, og selv Mandskabets sædvanlige Opstilling
-ved Koiernes Modtagelse var efter Ordre bortfalden for
-ikke at udsætte Koierne for at blive gjennemblødte.
-Tokadille optog ikke denne Aften de vante Timer. En
-klagede over, at det var ham for uroligt at læse, en
-Anden over, at det lækkede igjennem Dækket ned paa
-hans Skrivepult, og tidlig søgte Enhver til Ro, hvem ikke
-Tjeneste netop kaldte paa Dækket.</p>
-
-<p>Jeg var ifærd med at følge disses Exempel for at
-samle Kræfter til Dagvagten den næste Morgen, da jeg<span class="pagenum"><a id="Side_47"></a>[47]</span>
-hørte, at et af Vagtskifterne blev purret ud for at
-mindske Seil. Herved var vel egentlig intet Overordentligt;
-Folkene gik i tre Qvarterer, en Trediedeel af Mandskabet
-var altsaa kun paa Dækket, og i haardt Veir
-maatte den anden Trediedeel ikke sjelden gaae Vagt-Skiftet
-tilhaande. Ikkedestomindre var jeg hurtig i
-Klæderne og igjen paa Dækket. Kulingen var i bestandig
-Tiltagende, Skibets Bevægelser meget voldsomme og Mørket
-uigjennemtrængeligt. Man var iværk med at bjerge
-Storseilet; de stivfrosne Touge skurede hen langs Dækket,
-langsomt hævede det bugnende Seil sig op under Raaen,
-og som befriet fra en mægtig Byrde gjennemskar Fregatten
-med fornyet Lethed de svære Bølger, hvis Skum
-dog jævnligen vedblev at oversvømme den forreste Deel
-af Dækket, medens Søstænk fra Laaringen fra Tid til
-anden foer hen over den med Sand bestrøede Skandse.</p>
-
-<p>Der var givet Ordre til, at Storseilet skulde beslaaes.
-Isslaget, der havde gjennemtrængt Dugen, vanskeliggjorde
-dette Arbeide, og herved var det blevet gjort nødvendigt
-at kalde Frivagts-Qvarteret op paa Dækket.
-Mandskab blev sendt tilveirs, vel omtrent en halvhundrede
-Mand, og i bogstavelig Forstand vare disse snart ude af
-Sigte; de sorte Pletter, som de først dannede i det luv
-Storvant, forsvandt aldeles; de hensmeltede i den mørke
-Masse, som Fregattens Seil og Reisning dannede, og snart
-var det kun, naar deres Raab om at hale et Givtoug eller
-en Gaarding for igjennem Vindens Larm naaede Dækket,
-at man erholdt Bevidsthed om, at de vare beskjæftigede
-med at opfiske det stivfrosne Seil.</p>
-
-<p>Den, der ikke er Sømand, eller som kun om Sommerdage<span class="pagenum"><a id="Side_48"></a>[48]</span>
-har seet Matrosen udføre sin besværlige Dont, vil
-vanskelig kunne danne sig en klar Forestilling om de
-Møisommeligheder, for hvilke Matrosen Vinterdage, paa
-høie Bredegrader, er udsat. Sammenlignet med haardt
-Veir om Sommeren, er Vinterstormen ikke sjelden orkanmæssig;
-den er hyppig, vedvarende, og, hvad der endnu
-er værst, den er saagodtsom altid ledsaget af Fugtighed og
-Kulde. Disse er det især, der trykke Matrosen. Engang
-vaad, er det i et Seilskib saagodtsom umuligt for ham
-atter at faae sine Klæder tørre; vaad gaaer han fra Dækket,
-og vaad kommer han paa Dækket, medens en Bevægelse
-af nogle faa Skridt frem og tilbage er Alt, hvad
-han har i sin Magt for at holde Kulden ude; han maa
-under saadanne Forhold ofte tilbringe flere Dage uden at
-være istand til at faae varm Spise; han er udsat for
-det haardeste Arbeide, og dog vil man aldrig see ham
-tabe Modet. Han er ufortrøden, munter, sorgløs og vedholdende
-i sine Anstrengelser; han leer ad Søen, der i
-et Skvalp dypper ham og det halve Vagtsmandskab, som
-havde de Alle været overbord; han er rede til hvert et
-Arbeide, det være nok saa strengt, naar Omstændighederne
-fordre det, og skyer ingensomhelst Vanskelighed eller Opoffrelse,
-naar Nøden er forhaanden, selv om Liv eller
-Lemmer derved skulde blive satte i Fare.</p>
-
-<p>Dette er Matrosens Lod; sammenligner man den med
-andre Almueklassers, da vil man ikke finde den misundelsesværdig,
-og dog fordres der mere end almindelige Evner
-for at kunne blive en dygtig Matros. Kraft, Mod, Aandsnærværelse,
-hurtigt Begreb, saa at der øieblikkelig kan
-findes paa Raad i uventede forekommende Tilfælde, ere<span class="pagenum"><a id="Side_49"></a>[49]</span>
-nødvendige Betingelser, og, seer man i Forbindelse hermed
-hen til det Omfang, i hvilket Matrosens Arbeide
-kommer Staten tilgode, er det sikkert, at den duelige
-Matros hos en søfarende Nation har et velfortjent Krav
-baade paa Agtelse og Velvillie.</p>
-
-<p>Fregatten løb med en Fart af 11-12 Miil vesterefter.
-Søen var tiltagen, og Alt syntes at tyde paa heftig
-og vedvarende Storm. Det var et stolt Syn i Mørket at
-see de lysende Bølger taarne sig agtenfor Fregatten,
-følge den et Stykke og ligesom kjede af ikke at kunne
-naae den atter lægge sig, kun for at lade en anden Sø,
-skummende og brusende, begynde den samme unyttige
-Forfølgelse. Som var den stolt af enhver overvunden Modstand,
-hævede Fregatten sig majestætisk efter hver af dens
-Overhalinger, for atter at kastes over af enhver ny forfølgende
-Bølge. Den bælgmørke Nat, Vindens Piben,
-Søens Brusen og Larmen for Bougen, nu og da blandet
-med Lyden af Storseilets Pidsken og Mandskabets Opsang
-paa Raaen, forenede sig for at give Scenen et Præg af
-Vildhed og Storhed, der nødvendig vilde have gjort et
-mægtigt Indtryk paa hver den, der havde havt Ro til at
-anstille Betragtninger. Man saae Mennesket i Kamp med
-Elementerne, der syntes at udfolde deres hele Barskhed
-og Kraft.</p>
-
-<p>Midt under en Sneebyge hørtes et stærkt Brag tilveirs.
-Et Par Slag paafulgte, som Smældene af et Seil,
-der pidsker, — Skrig fra Storraaen naaede Øret, og i
-samme Nu hørtes der dumpe Lyd som af Gjenstande,
-der fra Veiret falde ned paa Dækket. En Jamren, der<span class="pagenum"><a id="Side_50"></a>[50]</span>
-fra flere Steder opstod, gav kun altfor snart tilkjende, at
-en stor Ulykke maatte være hændet.</p>
-
-<p>Undertoplent og Mærseskjøde til Luvart vare begge
-sprungne; Storraaen havde kaiet sig op under Mærset;
-Mærsseilets Slag, Raaens uventede og heftige Bevægelse,
-dens Glathed i Forbindelse med Skibets Overhalinger
-havde gjort det umuligt for Mandskabet paa Raaen at
-holde sig fast, og flere Ulykkelige vare styrtede ned.</p>
-
-<p>Hvormange? dette var naturligviis det første Spørgsmaal,
-der paatrængte sig. Lanterner bleve bragte op;
-ved Skinnet af disse søgte man i Ordets strenge Betydning
-paa Dækket og i alle Kroge efter de Nedfaldne indenbords.
-— Men kunde ikke Andre være faldne udenfor
-Skibet! Disses Redning var det ikke engang muligt at
-tænke paa; et uigjennemtrængeligt Mørke omgav os,
-Søen taarnede sig som Bjerge, og med henved 12 Miles
-Fart vilde ikke engang saadanne Ulykkeliges Skrig have
-været istand til at naae Fregatten.</p>
-
-<p>Syv Mand med brækkede Been og Lemmer bleve opsamlede
-bevidstløse i Fartøierne og paa forskjellige Steder
-langs Kobryggen. Mandskabet, der kom ned fra Veiret,
-blev adspurgt, om de savnede flere af deres Kammerater;
-det viste sig umuligt at faae nogen paalidelig Oplysning
-herom. Indtil næste Morgen forblev man altsaa i den
-piinlige Uvished, om Nogen, og da hvormange, havde
-fristet den ulykkelige Skjæbne at falde udenfor Skibet;
-Usikkerheden tyngede paa enhver Mand ombord.</p>
-
-<p>Med et godt Skib under Fødder har en Storm i og
-for sig sjelden eller aldrig nogen umiddelbar Indflydelse
-paa den herskende Stemning. Det er først, naar en eller<span class="pagenum"><a id="Side_51"></a>[51]</span>
-anden Ulykke indtræffer, at en mere alvorlig Sindsstemning
-gjør sig gjældende hos et Skibs Besætning. Dækket
-var i et Øieblik blevet fuldt af Mennesker, Enhver kom
-til for at erfare, hvad Ulykke der var hændet — det var
-ikke længer Formiddagens Sorgløshed; hos Enhver var
-Alvor traadt istedet, og det var, som om Tanken med
-eet paatvang sig om den hurtige Omvexling, som Sømandens
-Liv er underkastet.</p>
-
-<p>Hvor er Jean-Baptiste? spurgte En, hvor er Michel
-Antoine? spurgte en Anden. En Matros, som med en
-forstuvet Arm slæbte sig ned fra Veiret, forhørte sig med
-Ængstelighed om sin Kammerat, som han med eet havde
-savnet paa Raaen; det var ham en Beroligelse at erfare,
-at denne med et brækket Been var bleven bragt ned til
-Doctoren; „godt endda, at han ikke er bleven Fiskeføde!“
-mumlede han. „Havde det ikke været for den
-fordømte Kulde“, tilføiede en Anden, der ligeledes kom
-ned fra Storraaen, „vilde vi forlængst have været klare
-med det Hele; Dugen deroppe er haard som Jern“, og,
-altsom flere Tilskadekomne naaede Dækket, førtes de ned
-til Sygelukafet for at erholde Hjælp af Lægerne.</p>
-
-<p>Storemærsseilet havde imidlertid pidsket sig istykker;
-man havde ikke hurtig nok kunnet faae det opgivet, og
-det var blæst i Stumper. Foremærsseil blev nu bjerget;
-Folk bleve sendte tilveirs for at beslaae det, og Storraaen
-blev rettet. Man fandt, at denne havde faaet et Bræk,
-dog ikke af Betydenhed. Folk bleve atter sendte op for
-at fuldføre Storseilets Opfiskning; men at faae Foremærsseil
-beslaaet maatte opgives. Foremærseskjøder bleve
-atter forskoddede for om muligt at frelse Seilet fra at<span class="pagenum"><a id="Side_52"></a>[52]</span>
-blæse bort, det ikke-vagthavende Mandskab blev sendt
-tilkois, og, efter endnu engang at have seet til de Kvæstede
-og talt med Overlægen, begav jeg mig ved Midnat
-til mit Lukaf.</p>
-
-<hr class="tb" />
-
-<p>Siden Seilføringen var bleven formindsket, vare
-Skibets Bevægelser, om muligt, blevne endnu voldsommere.
-En Mængde Vand tog Skibet ind over Dækket,
-men næsten fuldt saameget tog det ind paa Batteriet
-igjennem de slet tilpassede Batteriporte. Ved hver Overhaling
-styrtede Vandet ned over de lave Lugkarme, og,
-da jeg naaede Bannierne, fandt jeg disse aldeles oversvømmede.
-Ledsaget af en Lanterne havde jeg vadende
-næsten banet mig Vei til mit Lukaf, da et Skrald pludselig
-hørtes til Luvart: Skoddet til Secretairens Kammer
-havde givet efter under Trykket af hans umaadelige Kuffert,
-og i et Nu var dette Kæmpemeubel, Secretairen selv med
-samt Sofa, Koieklæder, Vasketøi, Støvler og Bøger kastede
-ud af Lukafet, svømmende i Læ imellem hverandre paa
-de overskyllede Bannier. Mennesket troede, at Skibet gik
-under, i bar Skjorte vilde han fare op paa Dækket, og
-virkelig havde jeg Møie med at faae ham til blot at tænke
-paa at redde sit skibbrudne, omflydende Gods. Scenen
-var altfor latterlig til, at man kunde forblive alvorlig,
-hvorlidet tilbøielig til Morskab man end forresten kunde
-være.</p>
-
-<p>Der stod det halvnøgne, vadende Menneske, ikke
-istand til i første Øieblik at sætte sig ind i, hvad der var<span class="pagenum"><a id="Side_53"></a>[53]</span>
-foregaaet. „Fordømte Kuffert!“ udbrød han endelig, da
-han havde besindet sig noget. „Métier de chien!“ og
-med en Iver, der trodsede baade Anstrengelse og det
-kolde Fodbad, gav han sig til, under fortsatte Forbandelser,
-at opfiske Skjorter, Papirer og Protokoller. „Fanden
-tage baade Skib og Sø!“ — „Admiralens Bemærkninger
-gaaede i Vandet!“ — „Attendez qu’on m’y
-rattrape!“ — „Der svømmer da Voltaire omkring med
-mine Underbuxer!“ — her saae jeg den opsamlende Oppasser
-lige ved at briste i Latter — „Métier du Diable!“ —
-„Maudite galère!“</p>
-
-<p>Commissairen var under alt dette i dybeste Negligé
-styrtet til. Med saadan Voldsomhed var Kufferten tørnet
-imod hans Lukaf, at ogsaa han kom frem i den Tro, at
-en ny Ulykke var paafærde. „Ogsaa afskyeligt, at man
-ikke engang om Natten kan have Ro“, udbrød han arrig,
-da han saae, hvad der var Aarsag til den hele Larm. —
-„Secretair, De burde dog idetmindste sørge for, at De
-ikke forstyrrede Andre paa en Tid som denne!“ — „Les
-caractères de La Bruyère gaaede i Pølen“, vedblev Secretairen
-ufortrøden, „den hele Papirbeholdning ødelagt! — Bliv,
-til man skal faae fat paa mig igjen!“ — „Mary
-rompu de Tron de Diou!!“</p>
-
-<p>Jeg havde imidlertid skaffet nogen Assistance tilveie
-og antog det nu for Tid til at trække mig tilbage fra
-denne Forstyrrelsens Scene. De stridende Parter lod jeg
-komme tilrette, saa godt de kunde. Commissairens
-Stemme blev alt mere og mere barsk, og mere end een
-Gang naaede mig endnu paa Afstand Lyden af Ordene:<span class="pagenum"><a id="Side_54"></a>[54]</span>
-„gammel Sømand“, „Swiftsure“ og „Campagne til San-Domingo“.</p>
-
-<p>Mit eget Lukaf var da naturligviis eiheller blevet forskaanet
-for Vandets Indbrud. Nogle Sko og et Par andre
-Ubetydeligheder fandt jeg flyde omkring; men længe
-varede det ikke, før disse Smaating igjen vare bragte i
-Orden, og i Hængekoien bleve snart Skibets Bevægelser
-umærkelige. Vandets Rislen langs Dækket baade i og
-udenfor Lukafet, som naar Bølger bryde sig imod en
-Strandbred, i Forbindelse med Vandet, der ved hver Overhaling
-styrtede ned som Cascader fra Dæk til Dæk, kunde
-vel have bragt En eller Anden med levende Indbildningskraft
-til at tænke sig hensat til en Bjergsø, hvor brusende
-Vandfald hørtes i det Fjerne, medens de oprørte Vover
-brøde sig imod Klippevæggen; dog kun lidet var jeg
-stemt til at romantisere, og længe varede det ikke, før
-enhver Lyd var tabt for mit Øre. Den, der er træt, søger
-ikke forgjæves Hvile.</p>
-
-<p>Da jeg overtog Dagvagten den næste Morgen Kl. 4,
-var Foremærsseil skjøret og blæst bort fra Ligene. Fokken
-stod endnu; men ved hver Duvning var det, som om
-Raa og Alt, hvortil den var udspilet, skulde springe. Med
-en skjøn Fart trak den os imidlertid vesterefter, — og
-en Storm kan jo ikke vare evig.</p>
-
-<p>Opholdet paa Vagtsbænken og paa Dækket var kun
-lidet tillokkende. Thermometret stod 5° under Frysepunctet,
-og, hvor man end rørte, fik man fat paa et Lag
-af Iis. Tiden faldt lang indtil Mandskabets Udpurring,
-da Folkene, strax efterat de vare komne paa Dækket,
-bleve mønstrede for at erholde Vished, om Nogen den<span class="pagenum"><a id="Side_55"></a>[55]</span>
-foregaaende Nat skulde være falden overbord. Ethvert
-Navn, der ikke øieblikkelig blev besvaret, frembragte et
-synligt Røre, og strax stimlede der Folk til alle Dele af
-Skibet for at søge den Paagjældende. Altsom Mønstringen
-skred frem, saae man, hvorledes Ansigterne efterhaanden
-bleve opklarede; et Under, at Ingen blev savnet
-af Besætningen! Vort Tab beløb sig altsaa til de syv
-Nedfaldne. Hvor stor end denne Ulykke monne være,
-maatte det dog ansees for et Held under de stedfundne
-Omstændigheder, at det indskrænkede sig hertil. Hvor
-let kunde ikke det halve af Raaens Mandskab være blevet
-kastet ned fra denne; en Fod indenfor eller udenfor Skibssiden
-var da Livet om at gjøre!</p>
-
-<p>Med Dagen viste sig først Skibet i sin hele Uhyggelighed.
-Styrbords Finkenet var blevet borttaget af Søen,
-Dækket var belagt med Snee, og Iistappe saaes hængende,
-næsten hvor man vendte sig. Hønsene vare ynkeligen
-omkomne i Nattens Løb, Svinene, anbragte under Sprydet,
-vare halv druknede af det bestandig indskyllende Vand,
-saa at Messebordets Udsigter for den nærmeste Fremtid
-vare høist bedrøvelige. En Tilfredsstillelse blev mig imidlertid
-tildeel: Gaarsdagens smukke Veir havde Kunstneren
-paa den store Tromme benyttet til at lufte denne
-i Travaille-Chaluppen, han havde glemt den der Natten
-over, og det fandtes, at en af Folkene, ved at styrte ned
-fra Storraaen, maa være falden paa Instrumentet og være
-gaaet tværs igjennem dette. Mulig var Mandens Liv
-bleven reddet ved at falde paa en saa elastisk Gjenstand;
-dog, for Hr. Bonasse var dette kun en Biting: hans Fortvivlelse
-var ikke til at beskrive. For mig som Vagthavende<span class="pagenum"><a id="Side_56"></a>[56]</span>
-klagede han sin Nød i de bittreste Udtryk.
-„Ingen Mulighed mere for at kunne benytte hverken Musiktrommen
-eller Bækken, før vi kunne faae fat paa en
-duelig Artist!“ hvilken angribende Tanke! — „Og hvor
-er vel en saadan at finde paa Sydhavets barbariske
-Kyster“, lagde han til i en høist jamrende Tone. — Den
-lille Mand var virkelig i høieste Grad komisk.</p>
-
-<hr class="tb" />
-
-<p>De to Dage ere her tilende. Fregatten lændser vesterefter
-med en føielig, omend noget stiv Kuling, og vi ville
-her for en Tid ikke dvæle ved dens Seilads.</p>
-
-<p>Skulde imidlertid Nogen interessere sig for dens videre
-Skjæbne paa denne Overfart, da kan det i Korthed tilføies,
-at det stormende Veir, istedenfor at lægge sig,
-varede i sexten samfulde Dage, at Vinden trak sig nordlig
-og saaledes hindrede Fregatten fra, førend henne i August,
-paa Høiden af Chiloë, at naae et mere tempereret
-Klima. Reisen blev saaledes ligesaa besværlig som langvarig,
-da vi først tre Uger efterat have passeret Cap
-Hoorns Meridian og 37 Dage efterat have forladt Plata-Floden
-bleve istand til at naae Valparaiso, Hovedstationen
-for den franske Flaadestyrke paa Amerikas Vestkyst.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_57"></a>[57]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Et_Bal_hos_Hr_Rosales">Et Bal hos Hr. Rosalès.</h2>
-
-</div>
-
-<p>I Begyndelsen af September, kort efter vor Ankomst
-til Valparaiso, bleve Fregattens Officerer overraskede paa
-behagelig Maade ved en Indbydelse til Bal hos el Senior
-Polycarpe Rosalès, der var Chilianer af Fødsel, men i
-mange Aar havde opholdt sig i Frankrig. Denne Fest,
-given af et af Stedets rigeste Handelshuse i Anledning af
-Fregattens Ankomst, var naturligviis vel skikket til at
-vække levende Interesse iblandt os; et chiliansk Bal var
-jo noget Nyt, vi skulde her finde samlet hele Valparaisos
-beau-monde, og for Folk, der lige komme fra Søen, vil
-til alle Tider en Dands være et virksomt Middel til at
-udslette selv den sidste Erindring om havte Strabadser
-og Møisommeligheder. De nye Epauletter kom altsaa for
-Dagen efter længere Tids Hvile, Stadsmunderingerne bleve
-luftede og iførte, og med al mulig Anstand begave Officererne
-sig til bestemt Tid, igjennem Brændingen, iland
-paa den sandede Strandbred.</p>
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_58"></a>[58]</span></p>
-
-<p>Det havde regnet, Brolægningen var slet eller fandtes
-i mange Gader slet ikke, saa at det var en velbetænkt
-Forsigtighed, at Oppasserne, med Dandseskoene under
-Armen, paa Afstand fulgte Toget. En norsk Kjøbmand
-Ring, bosat i Valparaiso og senere velbekjendt i Norge
-under Betegnelse af „Guldfisken“ eller „Kongen i Drøbak“,
-havde jeg som halv Landsmand faaet under Armen, og
-uden at ændse Smuds eller Snavs nærmede vi os Hr.
-Rosalès’ Bolig, en kjøn Bygning paa een Etage som alle
-Vaaninger her paa Stedet. En Stimmel af Mennesker
-havde samlet sig udenfor Huset; med nogen Uleilighed
-havde alt enkelte af Officererne banet sig Vei igjennem
-Klyngen, da en forunderlig knirkende og knagende Lyd
-i Afstand naaede mit Øre. Jeg standsede og spurgte min
-Ledsager, hvad det var for en ukjendt Lyd, der kom til
-os. „Naturligviis“, svarede han, „komme de fjernest
-boende Damer kjørende til Ballet, det er for smudsigt
-for dem at gaae, og den Bragen, De hører, stammer
-fra deres Kjøretøi.“ Jeg yttrede Lyst til at see denne
-knirkende Befordring nærmere, og Hr. Ring tilbød mig
-sin Ledsagelse. Istedenfor at gaae ind i Huset dreiede
-vi altsaa tilvenstre, og snart vare vi i fuld Gang henad
-en Gade, der langs Stranden fører til el Almendral.</p>
-
-<p>Knagningen blev stærkere og stærkere, alt som vi
-nærmede os denne Ende af Byen. Meget langt gik vi,
-indtil vi endelig traf paa et uhyre Skrummel af en tohjulet
-Kærre med Seildug over, ikke ulig de store Fragtvogne,
-der langs Rhinen føre Varer fra det Indre af Tydskland;
-min Mentor forklarede mig, at dette var Landets
-Eqvipager. To ti Tommer tykke Skiver af et eller andet<span class="pagenum"><a id="Side_59"></a>[59]</span>
-uhyre Træ dannede Hjulene, midt i disse vare fiirkantede
-Huller anbragte, og i disse var igjen Vognaxlen indfalset.
-Denne var afrundet paa Midten, saa at det paa denne
-Maade var Axlen, der dreiede sig under Vognen, og ved
-Træets Gnidning mod Træ, uden nogetsomhelst Mellemlag,
-blev den uhyre Knirken frembragt, der uden Overdrivelse
-kunde høres en Fjerdingvei borte.</p>
-
-<p>Forestiller man sig denne Karre — til at kaldes Vogn,
-tænkte jeg, er Kunsten hertillands dog endnu formeget i
-sin Barndom — tænker man sig den trukken af sex Stude,
-og disse igjen drevne frem af en Gaucho tilhest med
-Poncho og Lazo, uophørlig flankerende tilhøire og tilvenstre,
-saa har man en Idee om vore Baldamers Befordringsmiddel.
-Rytteren eller Kusken med sit lange
-Spyd stak og brummede som la mouche du coche; men
-at drive det Hele fremad med en blot nogenlunde Hurtighed
-laa udenfor Mulighedens Grændse. Studene fortsatte
-rolig deres vante Skridtgang og contrasterede herved
-stærkt med den beredne Kusk, der med fældet Landse
-idelig foer fra den ene Side til den anden i evigvarende
-Galop.</p>
-
-<p>Som vi kom hen til dette Optog, holdt Vognen
-udenfor en Dames Dør. Lad os stige ind! sagde min
-Ven, og i et Nu var han oppe ad en bagpaa Vognen
-anbragt lille Trappe, der igjennem en udskaaren Aabning
-i Seilduget førte ind i denne. „Me pongo à los piès
-de las Senioritas“, lød den sædvanlige Compliment, han
-bukkede for en af Damerne, og jeg blev herefter i behørig
-Form introduceret til Forskjellige af det her forsamlede
-Selskab, iblandt hvilke der var flere unge Damer,<span class="pagenum"><a id="Side_60"></a>[60]</span>
-af hvis Øine der straalede Glæde ved Tanken om den
-forestaaende Fest. Min Forundring tillod mig imidlertid
-ikke i første Øieblik at lægge Mærke til hele Vognens Indhold,
-men selve dennes mærkelige Arrangement tiltrak sig
-nu min Opmærksomhed. Paa Skamler, Stole og Tæpper,
-lagte paa Bunden af Kærren, vare de forskjellige Skjønheder
-placerede imellem hverandre i det endda ikke ubetydelige
-Rum. Man spadserede her omkring fra den Ene
-til den Anden, som havde man allerede været i Hr.
-Rosalès’s Balsal, medens den hele Scene ovenfra blev
-belyst af smaa Lampetter, der hang under Vognhimlen.
-Det lod dertil, som om der aldeles ikke var noget Usædvanligt
-ved vor Visit; et Par Herrer kom kort efter os
-anstigende, og, efterat have engageret nogle Damer til
-Dands paa det forestaaende Bal, forlode vi atter med et:
-„Hasta ahora“ denne usædvanlige omkjørende soirée en
-miniature.</p>
-
-<p>Da vi naaede tilbage til Hr. Rosalès’s Huus, fandt
-vi, at den om Døren forsamlede Klynge end yderligere
-var tiltagen under vor Fraværelse, saa at det endog var
-forbundet med megen Vanskelighed for os at bane os
-Vei igjennem den tætsluttede Hob. Imod Sædvane syntes
-dertil Stemningen at være afgjort fjendtlig imod os. Da
-jeg yttrede Forundring herover for min Ledsager, meddeelte
-han mig, at Hr. Rosalès iaften havde besluttet at
-give sin Fest et fransk Anstrøg, at Vinduer og Døre i
-den Anledning vare blevne lukkede for Uvedkommende,
-og at dette, der aldeles stred imod de hertillands gjældende
-Sædvaner, var Aarsag til det Opløb udenfor Huset,
-vi havde været Vidne til.</p>
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_61"></a>[61]</span></p>
-
-<p>Da vi traadte ind i Balsalen, var et talrigt Selskab
-allerede forsamlet. Vi bleve modtagne med den største
-Forekommenhed, og man saae strax, at Hr. Rosalès var
-en Mand, der forenede Smag med Formue. Istedenfor de
-Skrumler af Værelser med kalkede Vægge, uden Meubler
-og uden nogetsomhelst hyggeligt Arrangement, der saagodtsom
-altid træffes i spanske Colonier, overraskedes
-man her behagelig ved en Luxus og en Elegance, der
-tydede paa vor Værts europæiske Uddannelse. Speile,
-Gardiner, Lysekroner, Sjeldenheder hertillands, prydede
-de høie og luftige Værelser; Damer, den ene smukkere
-end den anden, vare placerede paa Divaner, der omgave
-Salen, og Alt forenede sig for at tilveiebringe et høist
-behageligt Indtryk, naar man traadte ind i det smukt oplyste
-og smukt decorerede Locale.</p>
-
-<p>Samtidig hermed overraskedes man ved Synet af den
-Mængde Uniformer, der i broget Mangfoldighed bevægede sig,
-hvor man vendte Øiet. Fire eller fem forskjellige Nationers
-Officerer udgjorde den overveiende Deel af Selskabet, saa
-at nogle faa civilklædte Personer forekom som mørke
-Puncter, der kun syntes at, være tilstede for endmere at
-fremhæve Glandsen af Epauletter, Galoner og Guldbroderier.
-Forskjelligheden i Holdning, Manerer og Ansigtsudtryk
-var hertil ligesaa paafaldende som Forskjelligheden i
-Paaklædning. Englænderen med sin aabne Munderingskjole
-og sit langt fremragende Kalvekryds var ligesaa let
-at skjelne fra den siirlige franske Officeer, tilknappet heelt
-op under Hagen og med Maltheser- og Liliekors paa
-Brystet, som Amerikaneren med sin lange, dinglende
-Epaulet paa Skulderen fra en Chilianer i sin guldbaldyrede<span class="pagenum"><a id="Side_62"></a>[62]</span>
-Uniform; kun maa man tilstaae, at denne, efter
-Kjolen idetmindste at dømme, maatte antages at ville
-vinde Prisen for enhver anden af de tilstedeværende
-Gjæster.</p>
-
-<p>Efterat de første Præsentationer vare tilendebragte,
-og den første Gêne begyndte at fortage sig, nærmede
-disse heterogene Masser sig alt mere og mere til hinanden.
-Altsom Selskabet blandede sig, vil man imidlertid kunne
-forestille sig, hvilken latterlig Grad af Sprogforvirring der
-i alle Retninger maatte vise sig. Hist var det engelske
-Officerer, der havde gjort the great tour on the continent;
-de troede sig perfecte i det Franske og havde i den Anledning
-faaet fat paa nogle af vore Lieutenanter, for hvem
-deres barokke Udtale gjorde Sproget aldeles uforstaaeligt.
-Her var det vor Chef, der heftig discuterede med den
-chilianske Admiral Blanco angaaende Bolivars Indkaldelse
-til Peru. Stor Meningsforskjellighed syntes at være tilstede,
-og begge vare de ivrige; men heldigviis blev Ordenes
-Varme afkølet ved at gaae igjennem en Tolk, i hvilken
-Egenskab en her ansat Oberst Beauchef, tidligere Sergeant
-i Napoleons Armee, ved denne Leilighed fungerede.
-Længere henne var det Englændere og nogle Indfødte,
-der discuterede om Maaden, paa hvilken Heste bedst
-burde opdrættes, tæt derved et Par franske Officerer, der
-bragte nogle Damer deres Hyldest, paa hvad Sprog maa
-Gud vide, medens nogle amerikanske, engelske og franske
-Cadetter, snarere ved Miner end ved Ord, morede sig
-over Mærkerne paa flere af de Tilstedeværendes Dragter,
-der synligen tydede paa, at disse Herrer efter chiliansk
-Skik vare komne ridende til Ballet. Hvert Øieblik traf<span class="pagenum"><a id="Side_63"></a>[63]</span>
-man paa en ny Gruppe, der radbrækkede et fremmed
-Tungemaal, overalt gjenlød det: plait-il Monsieur? eller
-don’t understand Sir; men ikke destomindre hørte man
-Udbrud af Latter og Munterhed allevegne. De chilianske
-Officerer alene syntes at modstaae Lysten til Meddelelse;
-trods deres stadselige Uniform og deres tilsnørede Kjoler
-syntes de snart at være de Eneste, som her ei vare
-hjemme. De trykkede deres lange, lave, trekantede Hat,
-med Cocarde saa stor som et Kaalhoved, tættere op under
-Armen, de paatoge sig en yderst stadselig Mine og syntes
-kun at være beskjæftigede med at gjøre deres fuldkomne
-Ubetydelighed ubemærket af de Tilstedeværende.</p>
-
-<p>„Hvem er den Dame, som sidder der?“ spurgte jeg
-min Ven Ring, efter i nogen Tid at have spadseret omkring
-i Salen. — „Ah, la Juanita, ja hun gjør Furore;
-kom, skal jeg præsentere Dem for hendes Mama.“ Paa
-en lav Divan i det ene Hjørne af Salen sad tre eller fire
-Mødre med Benene trukne op under sig; til en af disse,
-der bed i en allerede halv opspiist Citron, blev jeg nu
-trukken hen og forestillet paa sædvanlig Maade: „Un
-amigo mio, Official Dinamarquès, — la Seniorita Almassa.“
-Madamen saae meget venlig paa mig. „La Seniora,“
-begyndte jeg — „det er galt,“ hviskede min Ven mig i
-Øret, „Seniorita hedder det“; — „ja, men hun er over 60,“
-— „Tout de même“; — altsaa, „Seniorita“, begyndte jeg
-paany, og Fortrydelsens begyndende Taage forsvandt øieblikkelig
-fra det rynkede Ansigt. Hun bød mig en
-Lugte-Melon, stor som et Æble, hvilke man dertillands
-bruger at gnide i Hænderne istedenfor Eau de Cologne;
-Datteren forærede mig en duftende Nellike, som hun<span class="pagenum"><a id="Side_64"></a>[64]</span>
-plukkede af sit kastaniebrune Haar, og Bekjendtskabet
-var saaledes snart i fuld Gang. Uagtet mit vel næppe
-rene Spanske var Samtalen ikke destomindre levende, og,
-førend jeg forlod Familien, var Huset paa almindelig
-spansk Viis sat a la disposicion del Senior de Dinamarca.</p>
-
-<p>Den knirkende Vogn var imidlertid kommen for
-Døren. Dens Indhold var blevet aflæsset, Musiken
-spillede op, og i muntre Rækker stillede man sig op til
-Dands. Ballet begyndte; den første Tour af en spansk
-Contradands var allerede næsten tilende, da en Tummel
-udenfor, der allerede tidligere var bleven hørt, med eet
-naaede en frygtelig Høide. Under rasende Larmen og
-Skraalen bleve Vinduesskodderne trykkede ind, Dørene
-bragede, Vinduerne klirrede, enkelte Steen fløi ind igjennem
-Ruderne, og for Uorden og Spectakel ophørte Musiken at
-være hørlig. Dette frembragte naturligviis en Afbrydelse.
-Jeg gjorde mig rede til at afslaae et Angreb, da jeg saae
-Folk ad alle Døre trænge ind i Balsalen; flere Andre
-saae jeg sætte sig i Positur til at modsætte sig en saa
-uventet Storm — da, forunderligt nok, den hele Tumult med
-eet lagde sig. Indtil en vis Afstand ind i Salen havde
-de forsamlede Mennesker fra Gaden taget alle Døre i Besiddelse;
-paa det af dem indtagne Terrain forholdt de sig
-aldeles rolige; Stilhed indtraadte atter, og i taus Forventning
-syntes Mængden at oppebie, at Dandsen skulde
-blive optagen paany. Musiken spillede op igjen, den
-spanske Contradands begyndte atter, og Ballet fortsattes,
-som om aldeles Intet var hændet.</p>
-
-<p>Tilskyndet af den ringe Opmærksomhed, man syntes
-at skjænke et saa uventet Optrin, spurgte jeg min Sidemand<span class="pagenum"><a id="Side_65"></a>[65]</span>
-i Dandsen, en engelsk Officeer, der i længere Tid
-havde været paa Stationen, om det var Skik hertillands
-at slaae Ruderne ind for at forhøje Lystigheden. „No
-Sir“, svarede han, „by no means“, men man giver altid
-Folk hertillands Adgang til at see til; iaften havde man
-imidlertid lukket til for Uvedkommende, og de have
-sparket Dørene ind: „All’s right now!“ Hvert Land har
-sine Skikke, tænkte jeg, og, idet jeg saae et Ansigt
-stukket ind igjennem hver klinket Rude samt Dørene
-fulde af Hoveder i amphitheatralsk Opstilling, kunde jeg
-ikke frigjøre mig for Tanken om at være henflyttet til et
-Theater, i hvilket Selskabet, jeg selv inclusive, befandt
-sig paa Bræderne, medens de Udenforstaaende agerede
-Publicum.</p>
-
-<p>Efter Dandsen fik jeg Leilighed til nærmere at betragte
-de Grupper, der saaledes havde taget alle Indgange
-i Besiddelse. Halvnøgne Børn og Mænd med uhyre
-Sporer dannede i disse en forunderlig Modsætning til det
-egentlige Selskabs pyntede Personale; dog forunderligst
-af Alt forekom mig Synet af de tilhyllede Fruentimmer-Gestalter,
-der udgjorde den overveiende Fleerhed blandt
-Tilskuerne, og som øiensynlig maatte være aldeles ukjendelige
-for Enhver, uden netop for enkelte Indviede. Med
-Mantillaen over Hovedet, kneben sammen, saa at kun det
-ene Øie var synligt, lignede de Masker eller sortklædte
-Nonner; de betegnedes i denne Skikkelse som „Tapadas“,
-Tilhyllede, og syntes i Almindelighed at vaage strengt
-over deres saa forunderlige Incognito?</p>
-
-<p>Af alle Landes Dandse har til enhver Tid Spaniernes
-Contradands forekommet mig at være den eleganteste og<span class="pagenum"><a id="Side_66"></a>[66]</span>
-mest gracieuse. Stillet op i Rækker, hver Herre med sin
-Dame ved Siden, afløser den ene smukke Figur den anden,
-og, har først det opførende Par naaet Enden af Quadrillen,
-seer man den hele Række af Dandsende i gracieus Bevægelse,
-vel skikket til at forhøje det Tiltrækkende ved
-en smuk Skabning eller til at vise en nydelig Fod i al
-sin Glands. Valsetacten, hvorefter denne Dands udføres,
-er derhos tiltalende i høi Grad, og som Følge af sin
-Dames Nærhed sættes den Dandsende istand til at nyde
-baade Dandsens og Conversationens Behagelighed. For
-Tilskuerne afgive disse Contradanzas et ligesaa tiltrækkende
-som afvexlende Skue.</p>
-
-<p>Efter Contradandsen fulgte, til Ære for de engelske
-Officerer, en saakaldet lang Engelsk. Den tog sig saavist
-ikke godt ud efter den ædle og stadselige spanske Quadrille.
-De chilianske Mødre frygtede, at deres Pigebørn
-skulde løbe Livet af sig; trætte og stakaandede naaede
-disse endelig tilbage til deres Siddeplads efter det evige
-„op og ned og Kjæde“, og længe varede det, førend
-man fik udpustet og paany blev istand til at lade sig
-føre ud paa Gulvet. Endelig fik man dog en Vals igang.
-De mangehaande Omdreininger og Figurer, der her under
-Valsen ere Landets Skik, vare saavist ikke nogen ringe
-Vanskeligheder for os Europæere at sætte os ind i; men lidt
-efter lidt bleve ogsaa disse Vanskeligheder overvundne;
-ledede af bløde Hænder og smukke Øine bleve vi førte
-igjennem disse Labyrinther, og snart troede idetmindste
-vi os istand til at kunne maale os med Held endog med
-de mere Bevandrede i den chilianske Dandseverden.</p>
-
-<p>Den franske Quadrille blev dandset maadelig. Udelukkende<span class="pagenum"><a id="Side_67"></a>[67]</span>
-vante til Valse-Tacten, medførte tofjerdedeels-Tacten
-en ikke ringe Vanskelighed for Damerne. For
-Nyhedens Skyld yttrede man ikke destomindre stor Lyst
-til at lære en bayle tan agradable, en saa behagelig Dands,
-og her blev det Øieblikket for en af vore Officerer, min Ven
-Barral, til at optræde paa en eclatant Maade. Med et passende
-Antal Damer blev det aftalt, at han under vort Ophold
-skulde give dem regelmæssige Timer i Trin-Øvelser, og, da vi
-efter flere Maaneders Forløb afseilede herfra, forsikkrede
-han, at, havde end ikke Valparaisos Damer Geni for
-Dands à la française, vare de ikke destomindre de elskværdigste
-Væsener, han sit Liv igjennem havde truffet
-paa — han var dengang et godt Stykke over 40 Aar,
-endnu 10 Aar ældre af Udseende og dertil begavet med
-en Næse saa rød, at den længe forgjæves kunde søge
-sin Mage.</p>
-
-<p>Hans Roes over de chilianske Damer vil imidlertid
-næppe Nogen finde sig tilskyndet til at modsige, som
-denne Aften var samlet med et saa smukt Udvalg af
-disse i Hr. Rosalès’s Balsal. En gjennemsigtig Hud,
-skjøn Ansigtsfarve, levende Øine, en nydelig Fod, en
-yppig og fyldig Væxt høre til de Skjønheder, med hvilke
-dette paradisiske Himmelstrøg har begavet sine kvindelige
-Beboere; mere behøves næppe for at kunne gjøre Krav
-paa Skjønhed. At dertil noget Coquetteri ikke ganske
-manglede, fremgik af den synlige Tilfredshed, hvormed
-enhver Hyldest blev modtagen; Viftens snart afmaalte og
-snart hurtige Bevægelse tilkjendegav paa synlig Maade,
-hvad der foregik i det Indre, og let var det at spore det
-spanske Blod, der flyder i denne Nations Aarer. Dette Blod<span class="pagenum"><a id="Side_68"></a>[68]</span>
-er, hvad Skjønhed angaaer, saavist ikke udartet hos Racen
-paa den anden Side at det atlantiske Ocean.</p>
-
-<p>Naturligt, at Mængden af de Tilstedeværendes Huse
-med samt alle Besiddernes Eiendele iaften bleve satte til
-min ligesom ogsaa til de øvrige Officerers Disposition.
-Af en Dame blev jeg tracteret med Frugt, af hvilken hun
-allerede havde bidt, af en Anden raktes mig en Skefuld
-Syltetøj, paa hvilken hun allerede havde smagt, kort,
-snart var jeg bekjendt med den store Fleerhed af de Tilstedeværende.
-Blandt disse straalede som Sole la Luz
-og la Juanita Gana, Svigerinder til Republikens Admiral
-Blanco; som var det for at forhøje hines livlige, tiltrækkende
-Skjønhed, sad ved Siden af dem en uheldig Repræsentant
-for vore nordiske Kvinder, gift med en chiliansk
-Commandeur Forster, en Søster til Admiral, Lord Cochrane;
-hun var Broderens udtrykte Billede, lang, tynd, flad, rødhaaret,
-og atter nær denne sad en fremblomstrende Skjønhed, la
-Malenita af Familien Carrera, velbekjendt Slægt i Chilis
-Revolutionshistorie. Som Nordens Taage forekom mig
-den stive Englænderinde ved Siden af Sydens oplivende
-Sol; Modsætningen bidrog endmere til at fremhæve hine
-Skjønheders Tiltrækningskraft, og nye Grupper samlede
-sig bestandig om dem; man kappedes om at radbrække
-Spansk ved Tilsætning af Fransk eller Engelsk, og det
-var kun ved Udbrud af Latter, at den levende Samtale
-blev afbrudt, eller naar en begyndende Dands bragte al
-Flirtation hen i de Dandsendes Rækker.</p>
-
-<p>Tiden til Spiisning var imidlertid kommen. Et rigt
-besat Bord fandtes dækket, og ved dette, bugnende af
-Madvarer, bleve nu Damerne deponerede. Det viste sig<span class="pagenum"><a id="Side_69"></a>[69]</span>
-her snart, at det Sylpheagtige hos disse ikke kunde modstaae
-Duften af spækkede Agerhøns og kolde Posteier,
-en uhyre Madbegjerlighed gjorde sig gjældende hos vore
-Skjønne, det var, som om graadige Ulve havde kastet
-sig over de frembaarne Spiser, og, fortvivlet over en saa
-paafaldende jordisk Tendens hos saa ætheriske Væsener,
-sluttede jeg mig snart til en Gruppe, der i Fordybningen
-af et Vindue meget hyggelig gjorde sig tilgode med
-Skinke og Macaroni.</p>
-
-<p>„Jeg vil være fordømt!“ lød kort efter en Stemme
-fra en Officeer, der som jeg tyede hen til vort Selskab i
-Vinduet, „om jeg nogensinde har seet Appetit yttre sig
-paa en saa glubende Maade, endnu har jeg ikke været
-istand til selv at faae det mindste at spise. — Kom her!“
-afbrød han sig, idet en Opvarter foer forbi med en Bakke,
-„lad see, hvad Du har at byde over!“ og snart var Vingen
-af en Kalkun, Salat, Oliven m. m. i pyramidalsk
-Form ophobede paa hans Tallerken. Knive og Gafler
-fandt han imidlertid vanskeligere at skaffe tilveie end
-baade Viin og Mad. „Man maa vide at hjælpe sig“,
-trøstede han sig med, „Tænderne ere dog det Vigtigste“,
-og med Fingrene greb han om Vingen, der laa
-paa hans Tallerken; „fortræffelig Lugt af Trøfler“, udbrød
-han, og allerede aabnede han Munden, i hvilken
-den lækre Mundfuld efterhaanden skulde forsvinde, da en
-mørk, skiden Haand fra Gaden blev stukken ind igjennem
-en af de ituslagne Ruder. Haanden greb med Kraft om
-den delicate Vinge, og i et Nu var den Eieren frarøvet.
-Tænderne lukkede sig instinktmæssig sammen, en
-mørk Sky trak hen over det ved Trøffellugten oplivede Ansigt,<span class="pagenum"><a id="Side_70"></a>[70]</span>
-og med Haanden holdt beskyttende over sin Tallerken
-foer den Sultne bort fra en Plads, hvor hans Forventninger
-saa skammelig vare blevne tilintetgjorte. For
-os Andre blev naturligviis dette Ran Signal til et høit
-Udbrud af Latter. Mængden udenfor istemmede af fuld
-Hals dette skingrende Udbrud; selv den Lidende maatte
-snart lee med over en saa komisk Scene, og mangt et
-Stykke saavel mere som mindre solid Føde blev siden
-igjennem de ituslagne Ruder rakt ud til det paa Gaden
-staaende Publicum.</p>
-
-<p>En Tildragelse ved Døren af en anden Beskaffenhed
-tiltrak sig imidlertid snart vor Opmærksomhed. Medens
-Selskabet var beskjæftiget med Spiisningen, havde Fregattens
-tredie Læge, et ældre Menneske, der tidligere havde været
-Cavallerist, trængt sig ind blandt de ved Indgangen
-staaende Grupper, og her havde han af Nysgjerrighed
-søgt at trække en af de tilslørede Tilskuerinders Mantilla
-tilside for nærmere at betragte hendes Ansigtstræk. Dette
-Brud paa de Rettigheder, der i disse Lande tilstaaes las
-tapadas, blev naturligvis strax anseet som en ikke ringe
-Fornærmelse imod den paagjældende Dame; Brødre og
-Slægtninge viste sig, og, havde vor Doctor ikke været
-saa heldig atter at slippe ind i Balsalen, er det vel muligt,
-at denne Scene kunde have antaget en alvorligere
-Charakteer. Værten kom imidlertid til, Bevægelsen lagde
-sig, og uforstyrrede toge atter de formummede Skikkelser
-Besiddelsen af det tidligere indtagne Terrain.</p>
-
-<p>Vinen havde imidlertid frit circuleret og bragt Blodet
-hurtigere i Omløb. Den ene Brindo eller Toast havde
-afløst den anden, og Damernes Bord, der et Øieblik<span class="pagenum"><a id="Side_71"></a>[71]</span>
-næsten var blevet forladt af Herrerne, var nu atter Midtpunctet
-for Spøg og Latter. Champagnen kom. Denne
-i Syd som i Nord lige oplivende Drik forøgede om
-muligt endnu mere den almindelige Munterhed, og, da
-Musikken faldt ind med den smukke Melodi af Chilis
-Nationalhymne: „Oid mortales el grito sagrado, Libertad!“
-hævede sig fra alle Dele af Salen et Chor, der med Begeistring
-istemmede denne Landets Befrielsessang. Skade
-kun, at Chilianerne, der jævnlig med saa stor Enthusiasme
-paakaldte Frihedens Genius, kun saa lidet syntes modne
-til rettelig at benytte Frihedens Goder.</p>
-
-<p>Under Larm og Sang brød man op fra Bordet; de alvorligere
-Toner af „Vive Henry IV“ og „God save the king“
-afløstes af Dandsemusiken, og det lykkeligste Menneske af
-Verden fandt jeg mig at være, da jeg ved la Seniorita
-Carreras Side stillede mig op til Borddands. Selskabet
-syntes at dele denne Tilfredshed med mig, Glæden stod
-afmalet paa ethvert Aasyn, det Spanske flød ud af de
-mest uøvede Munde, som havde det været Modersmaalet,
-man talte, ja endog al Nationalforskjellighed syntes
-ved denne Tid at være udslettet i Massen af Skaaler
-og gjentagne Ønsker for hinandens Vel.</p>
-
-<p>Omend ikke ukyndig i Spansk, fandt jeg mig dog
-foranlediget til at rette en Undskyldning til min Dame
-for den mindre correcte Maade, paa hvilken jeg var istand
-til at udtrykke mig. Dette, har jeg erfaret, tilgives meget
-let af den unge Dame, hvem man synligen bringer sin
-Hyldest. Forskjellen imellem Sæder og Skikke her og i
-Europa, hvorpaa jeg alt denne Aften havde seet saa paafaldende
-Exempler, gav Anledning til Bemærkninger fra<span class="pagenum"><a id="Side_72"></a>[72]</span>
-min Dames Side, der morede mig meget; men det var
-dog først, da vi kom til at omtale det tilstedeværende
-Selskab, de forskjellige Damer, deres Paaklædning, Familie
-m. m., at la Seniorita syntes at føle sig fuldkommen
-hjemme. Hendes Anmærkninger vare baade træffende
-og fulde af Lune, men fremfor alt forundredes jeg
-over det ultra-aristokratiske Standpunct, fra hvilket hun
-betragtede Fleerheden af de Familier, der bleve Gjenstand
-for Omtale. Snarere end ved en Republicanerindes Side
-skulde man have troet sig ved en Lady’s i en engelsk
-Salon. Dog en smuk Pige bliver altid tiltrækkende, jeg
-fandt la Malenita indtagende, og de sorte, talende Øine,
-det deilige Haar, den runde, fyldige Figur forfeilede
-eiheller deres begeistrende Virkning.</p>
-
-<p>Omend min Skjønne dannede en hæderlig Undtagelse,
-er det tungt at maatte tilstaae, naar man omtaler
-de af Naturen i saamange Henseender rigt begavede
-Chilianerinder, at de desværre oftest savne den Dannelse,
-som kun selskabelig Orden og Civilisation ere istand til
-at medføre. Ikke engang altid er Dømmekraft istand til
-at formilde dette Onde, og man træffer da undertiden en
-Uvidenhed, der ofte kan sætte Europæeren i Forundring.
-Et romantisk Sving i Charakteren og en glødende Natur
-gjøre hertil Manglen paa Dannelse endmere følelig, og
-man vil lettelig kunne tænke sig den Indflydelse, som
-Lediggang og en slet Opdragelse, forenet med locale
-Omstændigheder, ofte maa udøve paa disse, forøvrigt saa
-elskværdige Væseners hele Udvikling.</p>
-
-<p>Hang til Fornøielse hører til de mest fremtrædende
-Træk i Sydamerikanerindernes Charakteer, og<span class="pagenum"><a id="Side_73"></a>[73]</span>
-fremfor Alt umættelig Dandselyst. Baldamerne hos Hr.
-Rosalès vare saaledes, især efter Bordet, utrættelige. Den
-livlige Stemning bragte Herrerne i evig Bevægelse, og
-den ene Dands fulgte paa den anden med korte Mellemrum.
-Munterheden var i bestandigt Tiltagende, Selskabet
-blev larmende og støiende, og det er naturligt, at Folk,
-der som vi netop kom fra Søen, ikke undlode at give
-vor Skjærv til den herskende glade Stemning.</p>
-
-<p>Jeg havde i en Vals med la Seniorita Malenita Carrera
-netop sluppet min Dame for efter en Omdreining
-ifølge Landets Skik atter at gribe hende i den anden
-Arm, da jeg til min Bestyrtelse, istedenfor at see hende
-komme mig imøde, saae hende med et Skrig fare bort
-og styrte ud paa Gaden igjennem et af de aabentstaaende
-Vinduer. I samme Nu opstaaer der i Salen et
-almindeligt Oprør; det gjenlyder af Skrigene „Temblor!“
-„Terremoto!“ Latteren forstummer; Jesus og Maria høres
-paakaldte fra alle Sider, og i grændseløs Forvirring seer
-man pludselig Gamle og Unge, Herrer og Damer imellem
-hverandre styrte hen imod hver en Aabning, ad hvilken
-man er istand til at naae ud af Huset. Ingen ændser
-den opstaaede Trængsel; Enhver søger blot at bane sig
-Vei ud af det indesluttede Rum, medens Udbrud af Rædsel
-og Fortvivlelse, Græden og Jamren samtidig høres
-fra alle Sider.</p>
-
-<p>Jeg stod som forstenet og betragtede, hvad der foregik
-omkring mig. Det var mig umuligt i første Øjeblik
-at fatte, hvilken panisk Skræk der paa en Gang havde
-bemestret sig alle Gemytter; forgjæves saae jeg mig om
-efter nogen antagelig Aarsag hertil, da Klirren af nogle<span class="pagenum"><a id="Side_74"></a>[74]</span>
-Glas, en let Rysten under Fødderne med eet gjorde det
-klart for mig, at et Jordskjælv var Aarsag til den almindelige
-Forstyrrelse. Er det end ikke Forudfølelse, saa er
-det dog en stærkt skærpet Sands for Iagttagelsen af denne
-Naturbegivenhed, der bringer Sydamerikaneren til flere
-Secunder før Europæeren at spore enhver saadan Rystelse;
-ud paa Gaden eller til ethvert andet aabent Sted søger
-han da for at sikre sig imod nedfaldende Mure eller Tage,
-han ændser under saadanne Omstændigheder Intet uden
-den Angest, der betager ham, enhver Bygnings Nærhed
-indgyder ham Frygt, og sikkert ville Generationer hengaae,
-førend Valparaisos Indvaanere forvinde Indtrykket
-af Jordskjælvet i 1821, altsaa tre Aar før den Tid, som
-her omtales, da flere end 10,000 af Indbyggerne bleve
-begravede under Ruinerne af omstyrtende Huse og Fæstningsværker.</p>
-
-<p>Ude paa Gaden var Scenen ligesaa mærkelig som
-den, hvortil jeg i Salen havde været Vidne. Skrigen
-og Larmen gjenlød fra alle Kanter, medens Nattens Mørke
-endmere bidrog til at fremhæve det Uvante ved, hvad
-der foregik. Man forestille sig en stor Byes Befolkning
-med eet blive vakt af sin bedste Søvn og lige fra Sengen
-blive henflyttet midt ud paa Gaden; man tænke
-sig denne Masse af nøgne eller halvnøgne Mennesker i
-oprørt Vrimmel fare om imellem hverandre, skraalende,
-skrigende og betagne af Skræk, en Mængde paa Knæ
-midt i Trængselen, det Hele oplyst af omvankende Lys,
-med hvilke hver søger at forsyne sig, der blot i Øieblikket
-kan faae fat paa et saadant, og man vil kunne gjøre sig
-en svag Forestilling om de Forstyrrelsens og Forskrækkelsens<span class="pagenum"><a id="Side_75"></a>[75]</span>
-Scener, til hvilke man ved en saadan Leilighed
-bliver Vidne. Føier man hertil, at det ikke er Mennesket
-alene, men at ethvert Dyr lægger sin Forfærdelse for
-Dagen ved en saadan Begivenhed, at Tuden af Hunde,
-Brølen af Køer, Galen af Haner, Brægen af Æsler paa
-engang gjenlyde fra alle Kanter, at Vaaningerne knage
-eller styrte sammen, at Husenes Indhold kommer i en
-sittrende og klirrende Bevægelse, og man vil være istand
-til at gjøre sig en Idee om den utrolige Larm og den til
-Fortvivlelse grændsende Uro, der til alle Tider ere et
-Jordskjælvs uadskillelige Ledsagere.</p>
-
-<p>Rystelsen dennegang blev imidlertid ikke af nogen
-Betydenhed; Husene bleve alle staaende, og Faren var
-saaledes snart forbi. Først da var det egentlig, at man
-fik Ro til nærmere at betragte de forskjellige Grupper,
-paa hvilke de utallige bevægelige Lys kastede et rødt og
-usikkert Skjær. Hist saaes en halvklædt Matrone, der fortvivlet
-gjentog sit Paternoster, her var det Beboerne af
-et Huus, der under Angestskrig og Forfærdelse i de mærkeligste
-Dragter styrtede ud paa Gaden; forvildede Mødre
-fore omkring med deres skraalende Børn, pjaltede Unger
-blandede sig imellem vort pyntede Balselskab, guldbroderede
-chilianske Officerer laae paa Knæ i Snavset og opsendte
-Bønner til den hellige Jomfru, medens lige i Nærheden
-en balklædt Seniorita med foldede Hænder og med
-største Salvelse gjentog sit Ave-Maria; i deres Forvirring
-havde nogle smudsige Børn klamret sig fast til hendes
-sneehvide Balkjole og søgt Ly og Beskyttelse i dennes
-omfangsrige Folder; en tudende Hund accompagnerede
-den forskrækkede Senioritas fromme Bønner, og Gruppen<span class="pagenum"><a id="Side_76"></a>[76]</span>
-blev belyst af en mindre end halvklædt svær Mandsperson
-med en Praas i Haanden, ved hvis Skin man tydelig
-kunde spore det tilbagetrængte Smiil paa et Par nærstaaende
-Cadetters Ansigter. Hvor man vendte sig, dannede nøgne
-Mennesker, balklædte Damer, Hunde, Børn, pyntede Herrer
-en lige saa barok som forvirret Hob, og jeg negter
-ikke, at meget af det, man fik Øie paa, vel var skikket
-til at frembringe Latter, helst naar man gav Agt paa de
-Bemærkninger, der ikke udebleve, hverken fra vore eller
-fra andre til slige Optrin ligesaa uvante europæiske Officerer.</p>
-
-<p>Det Hele stod imidlertid ikke længe paa. Jordskjælvet
-indskrænkede sig dennegang til nogle faa Rystelser,
-og atter samledes Selskabet i Hr. Rosalès’s Balsal.
-Skræk havde imidlertid forjaget den tidligere Glæde, og
-enhver Anstrengelse saavel fra Værtens som fra de fremmede
-Officerers Side for igjen at bringe den svundne
-Livlighed tilbage blev frugtesløs. Det var dertil blevet
-silde; Contradandsens Rækker bleve alt tyndere og tyndere,
-Selskabet brød op, og naturligt var det, at jeg, da Familien
-Carrera forlod Salen, tilbød en af disse Damer min
-Arm og min Ledsagelse hjemefter.</p>
-
-<p>Jeg var færdig at rende Livet af mig for ikke efter
-denne natlige Spadseretour at blive agterudseilet af Fregattens
-Fartøier. Pustende og stønnende naaede jeg Landgangspladsen,
-hvor jeg frygtede, at man alt havde ventet
-paa mig, men endnu manglede heldigviis en af Skibets
-Besætning, vor tredie Doctor, hvem Ingen erindrede at
-have seet i Balsalen efter Spiisningen. Man tøvede endnu
-omtrent et Qvarteerstid; Doctoren kom imidlertid ikke,<span class="pagenum"><a id="Side_77"></a>[77]</span>
-og utaalmodig satte man endelig af. Under levende
-Passiar angaaende Aftenens Begivenheder naaede vi Fregatten,
-og næppe har jeg været den Eneste, der denne
-Nat har drømt om smukke, levende Øine, om klirrende
-Vinduer, om Jordskjælv og om chilianske Senioritas.</p>
-
-<p>Huset Carrera blev senere under vort lange Ophold
-i Valparaiso saagodtsom mit andet Hjem. La Malenita
-skinnede som en lysende Stjerne, og mange ere de lykkelige
-Timer, jeg tilbragte i denne dannede og elskværdige
-Families Kreds, hvilke jeg endnu mindes som Glandspuncter
-i mit Ungdomsliv.</p>
-
-<p>Næste Dag ved Frokosten erfoer jeg med Forundring,
-at vor tredie Doctor endnu ikke var indtruffen ombord.
-Middagen kom, og endnu blev der Intet hørt til ham.
-Jeg havde Vagt om Eftermiddagen, da det blev mig
-meldt, at et Fartøi lagde til Siden om Bagbord. En
-fattigklædt Mand kom op ad Faldrebet; han sagde, at
-han var pensioneret Munk, og henvendte sig til mig
-med Spørgsmaal, om man ikke herombord savnede nogen
-af Skibets Officerer. Han medbragte vor Doctors knækkede
-Kaarde, fuld af Blod, samt hans trekantede Hat,
-hvis hvide Cocarde havde bragt Munken til at forhøre
-sig ombord i Fregatten, hvor han forklarede, at han
-havde fundet disses Eiermand, mere død end levende,
-henstrakt i hans Staldbygning.</p>
-
-<p>Overlægen med en Koie og behørigt Mandskab blev
-strax sendt i Land, og efter kort Tids Forløb blev den
-Savnede, tildeels endnu uden Besindelse, bragt ombord.
-Han var saaret og blodig, Klæderne sønderrevne og blodbestænkte;
-med desto større Tilfredshed erfore vi dog,<span class="pagenum"><a id="Side_78"></a>[78]</span>
-at der, efterat han var bleven forbunden og bragt til
-Hvile, saa vidt man kunde skjønne, ikke syntes at være
-nogen egentlig Fare paafærde.</p>
-
-<p>Efter et Par Dages Forløb var Patienten istand til
-at fortælle sine Hændelser paa hiin for ham saa sørgelige
-Balaften. Efter først at have henvendt sig til en af de i
-Døren staaende tapadas, ved hvilken Leilighed kun Hr.
-Rosalès’s Mellemkomst havde reddet ham for Ubehageligheder,
-havde han senere været heldigere, og med sin
-Skjønne under Armen var han bleven ført op til en af
-de højere liggende Dele af Staden, hvor Byen er opført
-langs Skrænterne af tre Quebradas, Bjergkløfter, der hver
-for sig danne forskjellige Qvarterer af Valparaiso. Under
-hans Vandring her om i Mørket, blev han pludselig overfalden
-af tre Guasos, chilianske Landfolk, der styrtede løs
-paa ham. Han greb sit Værge, disse deres Knive, som
-Landboerne hertillands altid bære i en af deres Støvletter,
-og en heftig Kamp begyndte. Doctoren forsvarede sig
-tappert. Uagtet Overmagten var det lykkedes ham en
-Tidlang at holde sine Angribere fra sig, fegtende søgte
-han at trække sig tilbage; men i Nattens Mørke var han
-kommen den lodrette Skrænt for nær, han var traadt
-udenfor Klippen og var falden baglængs ud over dens
-Rand; — her slog Besindelsen ham feil, han erindrede
-aldeles Intet af, hvad der senere maatte have tildraget sig
-med ham.</p>
-
-<p>Munken oplyste det Øvrige. Doctoren var falden
-igjennem Taget paa hans Staldbygning, der med Tagryggen
-var bygget op imod Klippens steile Væg; han var
-derfra falden ned paa Hovedet af et Æsel, paa hvilket<span class="pagenum"><a id="Side_79"></a>[79]</span>
-han havde knækket Halsen, og, da Munken ved Middagstid
-havde havt Brug for Dyret, havde han fundet Doctoren
-halvdød ved Siden af den ihjelslagne burico.</p>
-
-<p>Munken indgav Regning for det lidte Tab. Skaden
-paa Huset var ret billig anslaaet, hvorimod Prisen for el
-burico var ansat uforholdsmæssig høi. Chefen gjorde ham
-opmærksom herpaa; men Manden paastod, at Dyret havde
-reddet et Menneskes Liv, og at det som saadant var
-uskatteerligt. Æslet kom altsaa paa Skibets Regning uden
-Rabat, og mangen Gang blev Doctoren senere drillet med
-de Forklaringer, der ved vor Hjemkomst naturligen vilde
-blive fordrede af Revisionen, naar Udsættelse, som man
-kunde forudsee, blev gjort angaaende Posten om Æslet i
-Fregattens Regnskaber.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_80"></a>[80]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Chefens_Stokke">Chefens Stokke.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Fregatten laa tilankers ved Valparaiso, denne „paradisiske
-Dal“, hvis storartede Natur og yppige Vegetation
-uvilkaarlig bringer til at erkjende Berettigelsen af det
-smukke Navn, som de første Erobrere have givet denne
-Chilis vigtigste Handelsplads. Capitain Lasusse — senere
-Viceadmiral og i 1853 Chef for den franske Middelhavsescadre
-— kom ombord. Han var „un élégant“. Rimeligviis
-kom han tilbage fra en Ridetour og stod nu for os
-som en complet Guasso: spidspuldet Straahat, stribet
-Poncho af et særegent Væv, der i Folder hang ned over
-Skuldre og Arme, vide, sorte Støvletter, store Sporer med
-Hjul af Størrelse som Speciesdalere, og dertil i Haanden
-en Stok, der gav det Hele et Gentleman-Sving, der var
-høist tiltalende. Vor Chef, Mr. Bazoche, hvem hans Besøg
-gjaldt, var henrykt og fortabt i Beskuelsen. Lasusse
-maatte gjøre Regnskab for, hvor han havde anskaffet
-disse vidunderlige Sager, hvis Mage vi altsaa kunde<span class="pagenum"><a id="Side_81"></a>[81]</span>
-vente snart at see indlemmede i vor Chefs Garderobesamling.</p>
-
-<p>„Og den Stok, De har der“, fortsatte Mr. Bazoche,
-„den er jo allerkjæreste; har De ogsaa kjøbt den her i
-Valparaiso?“ Lasusse meddeelte, at det Rør, af hvilket
-den bestod, en Art Bambusrør, voxede i Mængde i en
-lille Bugt ved Vid à la mar, en Miilsvei nordenfor vor
-Ankerplads, og at altsaa Intet var lettere end at skaffe
-saadanne Rør tilveie.</p>
-
-<p>Næppe havde Capitain Lasusse forladt Skibet, før
-Capitain Bazoche lod Qvarteermesteren paa Chefssluppen
-kalde. „Du har at gjøre Sluppen klar til at gaae fraborde
-imorgen, strax efter Udpurringen Kl. 5. I skulle
-roe hen i Bugten ved Vid à la mar, hvor Sluproerne
-skulle gaae iværk med at afskære Rør, saamange, som
-Sluppen kan rumme. Frokost og Middag skulle I tage
-med Eder, og jeg tænker, at I kunne være her tilbage
-henad Eftermiddagen.“</p>
-
-<p>Næste Aften kom Sluppen hjem fra sin Expedition.
-Den saae ud som en Jungle eller et flydende Skovparti.
-Chefen yttrede sin høie Grad af Tilfredshed, og Skovpartiet
-blev langet om Bord.</p>
-
-<p>Den paafølgende Dag begyndte det egentlige Arbeide.
-Sluproere og Flagmænd bleve satte igang med at sortere
-de forskjellige Rør efter Tykkelse og Beskaffenhed. De
-bleve afkappede i Længde af tre Alen, samlede i Bundter,
-tolv i hver, og derefter ophængte under et horizontalt
-Jerngelænder, der var anbragt omkring et stort, fritstaaende
-Ruf paa Dækket, opført til Chefens Afbenyttelse.</p>
-
-<p>„Det var en god Anviisning af Lasusse“, yttrede vor<span class="pagenum"><a id="Side_82"></a>[82]</span>
-Chef og gned sig i Hænderne; „ved min Tilbagekomst
-til Brest vil jeg kunne forære alle mine Bekjendte af disse
-udmærkede Stokke: de ville alle paaskjønne og glæde
-sig over den gode Idee.“</p>
-
-<p>Naturligviis bleve Stokkebundterne jævnligen bekikkede,
-befølte og undersøgte. Efter nogen Tids Forløb viste det
-sig, at de lange Rør ved at ophænges horizontalt krummede
-sig i Midten som Følge af egen Tyngde. Sluproerne
-bleve altsaa hidkaldte, hver enkelt Rør blev overskaaret
-paa Midten, saa at Længden blev noget større end en almindelig
-Spadserestoks; de bleve derefter ophængte under
-Chefens Jerngelænder efter først at være blevne sorterede
-paany, hvoraf fulgte, at Tallet blev betydelig reduceret,
-idet de krummeste Rør bleve kastede overbord.</p>
-
-<p>Den foretagne Operation viste sig imidlertid efter
-nogen Tids Forløb ikke ganske at have afhjulpet Ondet;
-enkelte Rør begyndte igjen at krumme sig, og for at
-bøde herpaa udfandt Chefen, at det hensigtsmæssigste
-Middel vilde være at anbringe dem i en vertical, istedenfor
-som hidtil i en horizontal Stilling. Atter Sluproerne til
-Arbeid, ny Sortering og ny Overbordkastning, hvorefter
-Resten af Rørene bleve fæstede lodret til det alt anførte
-Gelænder om Hytten, saa at denne kom til at se ud som
-en Art Fæstning, omgiven af en lav Palissade.</p>
-
-<p>En Maanedstid gik hen; da bemærkede Mr. Bazoche
-en smuk Dag, at en Mængde af Rørene vare hentørrede
-og tildeels opskinnede som Følge af den brændende Sols
-Indvirkning. Vel havde Enthusiasmen for Stokkevæsenet
-kølnet sig noget hos ham; men jævnlig fremstod dog
-Tanken paany om den Tilfredsstillelse, han lovede sig<span class="pagenum"><a id="Side_83"></a>[83]</span>
-ved sin Hjemkomst til Frankrig, og Solens Paavirkning
-maatte som Følge heraf modarbeides. Dette meente vor Chef
-vilde naaes, naar det kunde lykkes at gjennemtrænge de
-forskjellige Rør med Olie. Rørene, antog han, vilde da
-paany opnaae deres forrige Glands og gjenvinde al den
-Skjønhed, som han tidligere havde beundret.</p>
-
-<p>Øieblikkelig blev Sagen sat i Gang. Naturligviis begyndte
-Arbeidet med ny Sortering og ny Overbordkastning,
-hvorefter der i Toppen af hvert af de tilbageblevne
-Rør blev anbragt en Huling eller Fordybning, som Flagmændene
-bleve beordrede til hver Morgen at fylde med
-Olie. Naar Nathuslamperne om Morgenen bleve gjorte
-istand, saae man altsaa Flagmænd og Lærlinger i fuld
-Activitet, hver med en Oliekande i Haanden, beskjæftigede
-med Vedligeholdelsen af den lodrette, men efterhaanden
-mindre tætsluttede Palissade.</p>
-
-<p>Jeg troer, at Fortrædeligheder ere sjeldnere ombord
-end iland, og at dette væsentlig medvirker til den Tiltrækningskraft,
-som Sølivet almindelig udøver; dog selv
-paa Søen er man naturligviis ikke ganske fri for Modgang,
-og det var i ondt Lune, at Capitain Bazoche en
-Dag paa Hjemreisen kom ud paa Dækket. Intet var ham
-tilpas: Mærsseilene vare ham ikke tilstrækkelig strakte,
-han gav den vagthavende Officeer Ordre at sætte Seilene
-bedre kant; Koierne, fandt han, vare slet stuvede i Finkenetterne;
-der var ikke spulet reent under Kanonerne —
-„og alle disse Oliepletter!“ udbrød han, „hvor komme de
-fra? Jeg kan ikke udstaae Pletter paa Dækket! Vil De
-lade Næstcommanderende kalde.“ Næstcommanderende
-kom, og til ham blev det gjentaget, at Chefen ikke kunde<span class="pagenum"><a id="Side_84"></a>[84]</span>
-fordrage Pletter, at Dækket skulde holdes tilbørlig reent,
-og at navnlig Oliepletter paa enhver Maade skulde undgaaes.</p>
-
-<p>Næstcommanderende tog Sagen meget rolig. Han
-forestillede Chefen, at, naar Flagmændene hver Morgen
-skulde gaae omkring med Oliekander for at fornye Olien
-i de opstillede Rørstokke, var det umuligt at forhindre,
-at der fra Tid til anden kunde spildes noget Olie, og at
-Pletterne paa Dækket ganske naturlig vare en Følge
-heraf. Capitain Bazoche maatte indrømme denne Mulighed.
-„De fordømte Rør!“ udbrød han, „jeg har ikke
-havt Andet end Ærgrelse af alt det Kram — lad dem strax
-alle blive kastede overbord!“</p>
-
-<p>Overbord gik de, og hermed var de beundrede Bambusrørs
-Rolle udspillet. — Jeg forlod Fregatten i Rio-Janeiro;
-sikkert har vor brave Chef senere truffet nye
-Gjenstande, ligesaa værdige som Spadserestokkene til at
-fængsle hans særlige Opmærksomhed.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_85"></a>[85]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Capitain_Galloiss_Hvalfisk">Capitain Gallois’s Hvalfisk.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Det var blevet Admiral Rosamel meddeelt, at
-Gabarren „l’<span class="gesperrt">Arriège</span>“, Transportskib som en halvarmeret
-Fregat, var afgaaet fra Frankrig for at bringe os Proviant
-og Varegods; høiligen trængte vi efterhaanden hertil, og
-paa Valparaisos Rhed imødesaae vi hver Dag Transportskibets
-Ankomst. Maaneder hengik imidlertid, og „l’Arriège“
-kom ikke. Heldigviis havde vi efterhaanden levet os ind
-i de selskabelige Forhold i Valparaiso, saa at Opholdet
-der var yderst behageligt; den lange Venten vilde ellers
-have været utaalelig. Endelig kaldte Omstændighederne
-os nordefter; der maatte kjøbes Provisioner, og jeg
-erindrer, at hver Foustage Meel blev betalt med 30 Piaster.
-„Arriège“’s Udeblivelse var en dyr Historie for den franske
-Regjering.</p>
-
-<p>Vi løb op langs Kysten af Peru. En mere øde og
-afskrækkende Kyst troer jeg aldrig at have seet. Overalt
-mørke Klipper, bedækkede med hvidt Sand, ingensteds<span class="pagenum"><a id="Side_86"></a>[86]</span>
-nogen Vegetation, der kunde bryde den trættende Eensformighed,
-og, som om Forsynet var kommet til den
-Overbeviisning, at Læ for Skibe vilde være overflødig paa
-en Kyststrækning, hvor haardt Veir er ukjendt, fandtes
-ikke en eneste Havn ligefra Arica til Callao, en Strækning
-af over hundrede danske Miil. Paa de enkelte Steder,
-vi ankrede ved denne aabne Kyst, var Massen af det
-Fugleskarn, der i Løbet af Aarhundreder havde ophobet
-sig, saagodtsom det Eneste, der var istand til at tiltrække
-sig vor Opmærksomhed. Allerede dengang havde man
-begyndt at udføre til Europa dette Product, der nu som
-Guano spiller saa stor en Rolle.</p>
-
-<p>De politiske Begivenheder i Peru var det, der havde
-bragt os nordpaa. Vi ankrede ved Churillos, et Par
-Miil søndenfor Lima, og herfra begav vor Admiral sig
-til den peruvianske Hovedstad. Ogsaa ved Churillos
-ankrer man paa en aldeles aaben Rhed. Under dette
-mærkelige Himmelstrøg, hvor man ligesaa lidet kjender
-til Regn som til Blæst, er den svære, uophørlige Dønning
-imod Land saagodtsom den eneste Ulempe, for hvilken
-Skibe ere udsatte. For Hyggeligheden ombord er imidlertid
-denne Ulempe langt større, end man almindelig forestiller
-sig. Man tænke sig: Maaneder igjennem knap at
-kunne staae paa Benene — den evige rullende Bevægelse
-bliver i Længden formelig opirrende.</p>
-
-<p>Vi begyndte atter at see ud efter „l’Arriège“, men
-endnu i lang Tid forgjæves. Endelig kom den da, men
-i hvilken Tilstand! Spor af Havarier i flere Retninger
-vare tydelige at see, og, da dens Chef, Mr. Gallois, capitaine
-de frégate, kom ombord, var der ingen Ende paa<span class="pagenum"><a id="Side_87"></a>[87]</span>
-hans Beretning om Modgang og Ulykker af enhver Art,
-for hvilke Skibet havde været udsat. Først var, „l’Arriège“
-bleven læk og maatte udlosse sin hele Ladning for at
-reparere. Stadig havde man dernæst maattet kæmpe
-imod haard Kuling og ondt Veir, og under Falklands-Øerne
-var man endelig bleven overfalden af en Storm,
-under hvilken en Braadsø havde sønderslaaet Kobrygs-Finkenetterne,
-taget Fartøierne bort midtskibs og skyllet
-ti Mand overbord. Mandskabet syntes herved at være
-blevet aldeles demoraliseret; det syntes, som om al Tillid
-til Officererne ombord var forsvunden; Seil blæste bort;
-men Folkene negtede at arbeide, saa at man med
-dragen Sabel havde været nødsaget til at tvinge dem til
-at gaae tilveirs. For Modvind havde man søgt ned til
-70° sydlig Brede, her var man stødt paa Iisbjerge, Kulden
-var gaaet ned til 6° R., og det var lige ved, at Chefen
-havde taget den Beslutning at opgive det Hele og at
-staae tilbage østefter, da et Omslag heldigviis var indtruffet,
-saa at det efter 89 Dages Reise fra Rio-Janeiro
-lykkedes at naae Valparaiso. Beskrivelsen af denne Reise
-ledede Tanken uvilkaarlig tilbage til Lord Anson, da han
-i forrige Aarhundrede skulde omseile Cap Hoorn for at
-rette et Angreb imod de spanske Colonier, kun har Mr.
-Gallois’s Beretning om, hvad der var tilstødt ham, ganske
-sikkert havt en mere poetisk Flugt, end der laa i den
-engelske Admirals Charakteer; ved Beskrivelsen af den
-Braadsø, der under Falklands-Øerne var styrtet ind over
-Skibet, og som efter Chefens Mening havde bragt dette i
-øiensynlig Fare, hed det i Capt. Gallois’s Rapport: „Ikke<span class="pagenum"><a id="Side_88"></a>[88]</span>
-vidste jeg i hiint Øieblik, om jeg endnu commanderede
-H. M. Skib l’Arriège.“</p>
-
-<p>Paa et senere Tidspunct fik i det adriatiske Hav Mr.
-Gallois Commando af en fransk Division, der blokerede
-Ancona. Overholdelsen af denne Blocade synes at have
-været ham for besværlig, og istedenfor at blokere fandt
-han en smuk Dag paa at entre Fæstningen og at tage
-den i Besiddelse, uagtet ingen Krigserklæring havde fundet
-Sted. Den franske Regjering satte han derved i den
-største Forlegenhed. En chevaleresk Aand boede der i
-ham; men Militair var han saavist ikke, og endnu mindre
-fandtes der hos ham Spor af Sømandskab, hvilket efter
-min Formening ikke lidet har bidraget til hans ulykkelige
-Passage om Cap Hoorn.</p>
-
-<p>Den største Deel af den medbragte Proviant var
-naturligviis havareret. Den blev udlosset, Tømmermænd
-og anden Hjælp blev sendt for at paaskynde Transportskibets
-Udbedring; men, da denne endnu ikke var fuldført,
-dengang vi kort efter stode Syd paa, blev der tillagt Capt.
-Gallois udtrykkelig Ordre snarest muligt at følge efter og
-at støde til Admiralen i Valparaiso. Otte Dage efter vor
-Ankomst dertil begyndte vi altsaa paany at speide efter
-„l’Arriège“, men „l’Arriège“ kom ikke. En Maanedstid
-hengik, og endda saaes Intet til Skibet, hvorimod vi af et
-nordfra kommende Fartøi hørte, at man havde seet Skibet
-tilankers ved San Lorenzo, en tildeels ubeboet Ø, der
-ligger udfor Indløbet til Callao. Dette var aldeles uforklarligt.
-Atter lang Tid hengik, førend paalidelig Underretning
-kunde indhentes, og til Forbauselse for os, og<span class="pagenum"><a id="Side_89"></a>[89]</span>
-sikkert til endnu større Forbauselse for Admiralen, indløb
-Efterretning om, at Mr. Gallois havde fanget en Hvalfisk,
-og at heri maatte søges Anledningen til Transportskibets
-lange Udeblivelse.</p>
-
-<p>Hvorvidt denne Begivenhed skyldes egen Foretagelsesaand,
-eller om man havde fundet Hvalen død paa
-Havet, er mig ubekjendt; men vist er det, at Hvalfisken
-var kommen i Mr. Gallois’s Vold. Han troede at skylde
-sit Mandskab, meldte han, at gjøre det mest Mulige ud
-af denne brillante Fangst, og han var derfor med sin
-Hvalfisk søgt ind til San Lorenzo, hvor Hvalen blev
-halet paa Land, Spækket afflændset og et formeligt Trankogeri
-indrettet, saa godt som det med forhaandenværende
-Midler lod sig udføre. Efter Udsmeltningen skulde nu
-denne Tran sælges, den blev ført til Lima, Klæder bleve
-kjøbte til Mandskabet for det indvundne Beløb, og hermed
-meente Mr. Gallois at have gjort sine Sager fortræffelig,
-medens Admiralen i Valparaiso, Maaneder
-igjennem, med Utaalmodighed havde maattet vente paa
-hans Komme.</p>
-
-<p>Tilsidst kom da endelig den saalænge ventede
-„l’Arriège“ i Sigte. Alt som den nærmede sig, viste den
-sig for os i en heel anden Skikkelse, end da den første
-Gang stødte til Escadren. „L’Arriège“ var bleven nymalet
-og skinnende, Mandskabet straalede i ny, hvid Klædedragt,
-og, da Skibet med tilsatte Bram- og Bovenbramseil
-stod ind paa Valparaisos Rhed, var det øiensynligt,
-at Mr. Gallois havde isinde at forbause os ved Udførelsen
-af en brillant Manøvre. Benyttende den lette Brise var<span class="pagenum"><a id="Side_90"></a>[90]</span>
-det hans Hensigt at sætte sit yderste Anker i passende
-Afstand fra Admiralen og derefter at løbe Fortøiningen
-ud under Seil. Stor Bugt af Kjættingen var halet paa
-Dækket; thi i de Tider, Ankerkjættingernes Barndom, var
-man endnu ikke bleven fortrolig med disses Behandling;
-alle Forberedelser vare trufne, og ved Ankerne stod man
-klar, lyttende efter Lodhiverne, der endnu stadig sang
-ud for „20 Favne uden Bund“. Da kom der pludselig
-en af de Kastevinde fra Bjergene, der om Eftermiddagen
-ere saa hyppige paa Valparaisos Rhed. Skibet
-krængede over, i Hast maatte Smaaseilene bjerges, og
-istedenfor at løbe ind med fire Miles Fart begyndte
-man med eet at nærme sig Ankerpladsen med foruroligende
-Hurtighed. Der kom Uro i Blodet: „Lad falde Ankeret!“
-commanderede Chefen. „Lodhiverne varskoe endnu 20
-Favne uden Bund“, indvendte Næstcommanderende fra
-Bakken. „Lad falde Ankeret!“ gjentog Chefen utaalmodig,
-og Ankret faldt. Skibet blev imidlertid ved at løbe.
-„Men hvorfor stoppe vi ikke op for Ankret?“ lød det efter
-et Øieblik fra Chefen, der begyndte at blive ængstelig.
-„Kjættingen er forlængst sprungen“, lød Næstcommanderendes
-Svar, „og den har endda ikke taget saa lidt af
-Bedingen med sig.“ Ankret var gaaet i Bund paa 40
-til 50 Favne Vand, Alt var gaaet istykker, og istedenfor
-den paatænkte Pragt-Manøvre gik „l’Arriège“ lige ombord i
-Admiralens Fregat, borttog vor Klyverbom og maatte
-ankre i største Uorden indenfor os. —</p>
-
-<p>Faa Dage efter stode vi paany ad Lima til, og
-„l’Arriège“ blev afsendt til Frankrig. Capitain Gallois er<span class="pagenum"><a id="Side_91"></a>[91]</span>
-ikke blandt de mindst mærkelige Personligheder, med
-hvilke jeg i den Tid kom i Berøring, og hvad hans
-Hvalfisk angaaer, da viste det sig senere, at Hvalen kom
-til at udøve en ikke ringe Indflydelse, ikke alene paa
-Admiralens, men paa det franske Flags Stilling i Sydhavet
-ved den Tid, som her er Gjenstand for Omtale.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_92"></a>[92]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Audients_hos_Bolivar">Audients hos Bolivar.</h2>
-
-</div>
-
-<p>I de Aaringer, jeg tilbragte i det Stille Hav, var
-Krigen imod Spanien i fuld Gang. Chili havde nylig tilfegtet
-sig Uafhængighed, Peru havde reist sig, og med
-en Armee paa 12 til 15,000 Mand kom Don Simon
-Bolivar i 1824 Peruvianerne tilhjælp, efterat først Columbiens
-Uafhængighed kunde antages at være sikkret.
-Moderlandet var ikke mere det gamle Spanien; det var
-sønderslidt af indre Uroligheder, og Colonierne maatte
-overlades til deres egen Skjæbne. Kampen i Peru var
-længe tvivlsom; men endelig vandt Independenterne det
-afgjørende Slag ved Ayacucho, den spanske Vicekonge
-toges tilfange efter en tapper Modstand, og hermed
-maatte Peru ansees som tabt for den spanske Krone.
-Levningerne af den spanske Hær trak sig tilbage til
-Callao, den indsluttede sig i Fæstningen, og her forsvarede
-General Rodil sig med en Udholdenhed, der
-kaster et sidste lysende Skjær over Spaniernes Bedrifter<span class="pagenum"><a id="Side_93"></a>[93]</span>
-paa det amerikanske Fastland. Da Callao faldt, var
-imidlertid Alt forbi: for stedse havde Spanien tabt disse
-rige og vidtstrakte Colonier.</p>
-
-<p>Da Fregatten „<span class="gesperrt">Marie Therèse</span>“ dennegang ankom til
-Churillos, havde Don Simon holdt sit Indtog i Lima, hvor
-han blev hilset som Fædrelandets Befrier. Officielt blev
-der tillagt ham Titel af Libertador, og han stod nu foran
-Callao med sine Tropper og ledede Angrebet imod denne
-Fæstning. Det er naturligt, at Admiralen maatte hilse
-paa Columbiens Præsident, og kort efter vor Ankomst
-blev en Dag berammet, da det officielle Besøg skulde
-finde Sted.</p>
-
-<p>En høist liberal Aand var herskende blandt Medlemmerne
-af Fregattens Messe. Med Beundring saae
-Officererne op til Bolivar, der havde grundlagt sit Fædrelands
-Frihed, og Sammenligningen med Washington, der
-hyppig blev discuteret, faldt somoftest ud til Bolivars
-Fordeel. Imod denne Anskuelse ivrede Commissairen
-med stor Styrke. „Jeg kan ikke indrømme Bolivar Forrangen“,
-sagde han, „om jeg end anerkjender Bolivar at
-være Washingtons Samtidige.“ Udtrykket „contemporain“
-blev herefter et Stikord i Messen og var os ofte til stor
-Morskab.</p>
-
-<p>Medens vi fortabte os i Beundring over Amerikas
-Helt, er det vist, at Bolivar med kun liden Velvillie saae
-det franske Admiralsflag vaie paa Churillos’s Rhed i saa
-kort Afstand fra den af ham beleirede Fæstning. Øiemedet
-med Hertugen af Angoulèmes nylig afsluttede Felttog i
-Spanien havde jo været at befæste den spanske Throne
-og at underkue de liberale Bevægelser i dette Land; hvor<span class="pagenum"><a id="Side_94"></a>[94]</span>
-rimeligt var det da ikke at antage, at Rodil af os maatte
-kunne vente Understøttelse, og at vi af al Magt vilde
-bestræbe os for at styrke hans Stilling. Hertil kom endnu
-Mr. Gallois’s Hvalfisk. Kunde man tænke sig, at Trankogeri
-alene i henved et Par Maaneder skulde have bragt
-en fransk Orlogsmand til at søge Ankerplads ved San
-Lorenzo, saagodtsom umiddelbart i Callaos Nærhed. Andre
-Øiemed maatte ganske naturlig antages at ligge til Grund
-herfor, og det Rimeligste var da, at „l’Arriège“ under sit
-Ophold havde havt det Hverv fra Søsiden at forsyne
-Callao med Proviant, hvorved Fæstningen vilde blive istand
-til at forlænge sit Forsvar. Disse og lignende Betragtninger
-gjorde, at man saae os med onde Øine, og det
-var under Indtrykket af denne Stemning, at den officielle
-Visit hos Don Simon skulde gaae for sig.</p>
-
-<p>Overeensstemmende med fransk Opfattelse og med
-egen Tilbøielighed var det Admiralens Ønske at give dette
-Besøg en vis éclat; Skibschef, Adjutanter og flere af Fregattens
-Officerer bleve altsaa udseete til at danne et talrigt
-Følge, og med Glæde modtog jeg Admiralens Tilbud om
-at udgjøre en Deel af dette. I fuld Pragt, Admiralen i
-Spidsen, stege vi tilhest den berammede Dags Morgen,
-og efter et Par Timers Ridt ad de støvede Veie indtraf
-vi i Santa Magdalena, Libertadorens Hovedquarteer. Vi
-bleve førte ind i en Modtagelsessalon, højst tarvelig møbleret.
-Med megen tilsyneladende Venlighed modtoges
-Admiralen af Don Simon, som med ham tog Plads i en
-Sofa, medens vi Andre fik anviist Stole, der vare stillede
-i en Halvkreds, saa at ethvert Ord kunde høres, der blev
-vexlet imellem Don Simon og vor Commanderende.</p>
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_95"></a>[95]</span></p>
-
-<p>Bolivar var iført en blaa Uniform med noget Guldbroderi.
-Udenpaa snevre Pantalons bar han et Par
-mægtige Støvler, der naaede ham heelt op over Knæene,
-og tydelig saae man paa ham, at den militaire Retning
-var den fremherskende. Han var af middelmaadig Høide,
-meget mager og temmelig spinkel af Legemsbygning.
-Det store, sorte Mundskjæg, der ligesom hans rigelige
-Haarvæxt begyndte at blive isprængt med Graat, gav ham
-et martialsk Udseende, der stod i skærende Modsætning
-til hans svage Stemme og hans uanseelige Figur. Det
-indfaldne Ansigt, mørkt og forbrændt af Solen, vidnede
-om de Strabadser, han havde undergaaet, medens den
-høie Pande og det Alvorlige i hans Væsen indgød Ærefrygt
-og bragte En til uvilkaarlig at bøje sig for ham,
-uagtet hans Fremtræden hverken havde noget Anmassende
-eller Bydende ved sig. Man — eller idetmindste jeg —
-saae i ham den store Mand, og i enhver Henseende opfyldte
-han de Forventninger, som jeg, efter mangehaande
-Beskrivelser, havde gjort mig om ham.</p>
-
-<p>Admiral Rosamel var en fuldstændig Modsætning til
-Don Simon. Han var en smuk Mand i Ordets almindelige
-Betydning, stor og kraftig, rødmusset, smilende og
-fuld af Higen efter at gjøre sin Person gjældende. Med
-høie Ideer om sig selv vare hans Evner ikke destomindre
-som tidligere udtalt ikkun ringe, og det var forgjæves, at
-han ved Overholdelse af Former og ved imponerende
-Optræden søgte at dække sin Ubetydelighed i aandelig
-Henseende.</p>
-
-<p>Imellem disse to Mænd blev nu i Sofaen indledet en<span class="pagenum"><a id="Side_96"></a>[96]</span>
-Samtale, der først drejede sig om de i Peru bosatte
-Franskmænd, samt om det franske Hofs Neutralitet ligeoverfor
-den Frihedsbevægelse, der gjorde sig gjældende
-i Sydamerika. Bolivar talte Fransk med Lethed, saa at
-Sproget ikke lagde nogensomhelst Hindring iveien. Derefter
-ledede Bolivar Samtalen hen paa Napoleon, et Emne,
-der ved de Tider var en kilden Sag for en fransk Admiral
-at behandle. Bolivar meente, at de Engelske havde lidt
-et stort Tab ved Napoleons Død, da den Omstændighed,
-at han var i dette Lands Magt, var tilstrækkelig til at
-holde hele Europa i Tømme. Han efterlader sig store
-Minder, sagde Libertadoren, og han var vis paa, at alle
-Franskmænd tilbade ham i deres Hjerte. Det var synligt,
-at Admiralen blev mere og mere ømfindtlig ved den
-Vending, som Don Simon havde givet Samtalen. Med
-Salvelse, beregnet paa at gjøre Indtryk paa de mange
-tilstedeværende Vidner, forsikrede han, at enhver Franskmand
-nærede uskrømtet Kjærlighed og Hengivenhed for
-Ludvig den 18de og det Bourbonske Dynasti. „Da er
-jeg dog vis paa“, meente Bolivar, idet et halv ondskabsfuldt
-Smiil gik over hans Ansigt, „at, dersom Hertugen
-af Reichstadt i dette Øieblik viste sig i Frankrig, vilde
-hele Nationen juble og samle sig som een Mand om den
-store Keisers Søn.“ Mere og mere steg Blodet Admiralen
-til Hovedet. Afbryde Samtalen og derved stille sig i
-fjendtligt Forhold til Præsidenten turde han ikke; han
-sad som paa Gløder og mumlede nogle Ord om Loyalitet,
-om Elskelighed hos Frankrigs Souverain og deslige. Det
-var imidlertid, som om Ordene skulde kvæle ham, rød<span class="pagenum"><a id="Side_97"></a>[97]</span>
-var han, som om Hovedet skulde sprænges, og, da Bolivar
-endnu ved et Par Yttringer havde bragt Admiralen til
-end yderligere at tabe Besindelsen, bad han denne om at
-forestille ham de tilstedeværende Officerer. Chefen var
-naturligviis den Første i Rækken. Man skulde have
-troet, at denne Gjerning vilde være en Lettelse for Admiralen;
-men han var saa betagen, at al Besindelse var
-borte. „Det er Mr. Ra—“, stammede han, „nei, Mr.
-Ro—“ — i sin Forvirring havde han glemt sin Skibschefs
-Navn. Nu var det Chefen, hvem Blodet foer til
-Hovedet: man saae, hvor Arrigheden kom over ham, og
-indigneret nævnte han sig som Mr. Bazoche, commandant
-la frégate de S. M. la <span class="gesperrt">Marie Thérèse</span>. Bolivar gav
-ham Haanden, sagde ham nogle venlige Ord, og det gik
-derpaa til den Næste i Rækken, Mr. Cazy, Admiralens
-første Adjutant. Eiheller dennes Navn var Admiralen
-istand til at gjøre Rede for, Cazy maatte nævne sig selv,
-og, da det nu var gaaet saa galt, forestillede Admiralen
-os Øvrige en bloc som tjenstgjørende Officerer ombord
-i Fregatten. Det forekom mig, at et særegent Træk atter
-gik over Don Simons alvorlige Ansigt. Med udsøgt
-Venlighed begav han sig hen til enhver af de tilstedeværende
-Officerer for at spørge os om vort Navn og om
-vor Stilling ombord. Paa Navnene især syntes han at
-lægge Vægt, og til enhver af os henvendte han nogle
-velvillige Yttringer, der endmere fremhævede vor Admirals
-aandelige Ubehjælpsomhed. Som klædt i dansk Stadsmundering,
-altsaa noget afvigende fra de andre Officerer,
-forespurgte han sig om Grunden hertil, og, da han erfoer,<span class="pagenum"><a id="Side_98"></a>[98]</span>
-at jeg tilhørte den danske Marine, gav dette Anledning
-til, at han henvendte til mig nogle høist smigrende Ord
-om mit Fædreland. Han tog os Alle i Haanden, og efter
-henved en Times Forløb var Audientsen tilende. Aldrig
-har jeg seet den overlegne Aands Magt træde skarpere
-frem end under dette Møde.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_99"></a>[99]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Fest_hos_el_Senior_Reglos_for_el_Libertador">Fest hos el Senior Reglos for el Libertador.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Naturligviis blev der i Lima ved denne Tid givet
-Fester af enhver Art til Ære for Don Simon, Landets
-Befrier. Flere af disse Fester, blandt andre hos en Hr.
-Reglos, rig Kjøbmand fra Buenos Ayres, var jeg saa
-heldig at bivaane. Den Luxus, som jeg ved slige Leiligheder
-forefandt, var mig paafaldende, og navnlig
-erindrer jeg, at, da Soupéen hos Hr. Reglos var anrettet,
-og Dørene til Spisesalen bleve aabnede, overraskedes jeg
-ved at see det lange Bord, bugnende under Vægten af
-kostbare Sølvsager, istedenfor Borddug, at være dækket
-med skarlagenrødt Klæde. Indtrykket var glimrende. Opdækningen
-vakte ikke alene min, men Alles Beundring.</p>
-
-<p>Det er en Selvfølge, at jeg hilste paa Don Simon,
-men lige saa naturligt er det, at jeg kun efter tilfældig
-Meddelelse er bleven i Stand til at gjengive en Samtale,
-som samme Aften — April 1825 — fandt Sted imellem
-ham og en høitstaaende Officeer, hvilken Samtales Indhold<span class="pagenum"><a id="Side_100"></a>[100]</span>
-jeg dengang, som historisk mærkelig, fandt mig tilskyndet
-til at nedskrive. Efterat Libertadoren først temmelig udførlig
-havde omtalt Amerikas Anliggender for denne
-Officeer, vedblev han, idet han gik over til at omtale
-sine Fremtidsplaner: „Imorgen reiser jeg herfra for at
-gjøre mig bekjendt med den sydlige Deel af Peru; derefter
-gaaer jeg til Potosi, hvor jeg haaber at ville være i
-Stand til at dæmpe de der herskende Uroligheder. Omtrent
-i Juli Maaned vil jeg altsaa være her tilbage, og,
-hvor kjæk en Mand Rodil end er, vil han ikke kunne
-holde sig i Callao synderlig længer som Følge af Mangel
-paa Levnetsmidler. Jeg haaber altsaa, at man snart vil
-kunne faae Ende paa denne ødelæggende Krig, og at
-Amerikas Frihed og Uafhængighed da vil være grundlagt
-for stedse. Dette er mine Ønskers Maal. Naar dette er
-opnaaet, trækker jeg mig tilbage fra den Skueplads, paa
-hvilken jeg hidtil har virket, og er det da mit Ønske
-at kunne tilbringe Resten af mine Dage i Paris.“</p>
-
-<p>Bolivar var dengang paa Højdepunctet af sin Storhed.
-Han havde reist Forsvarsbanneret i sit Land, og under
-hans Ledelse var det lykkedes at afkaste det trykkende
-og forhadte spanske Aag. Han var Republiken Columbiens
-Præsident, Perus Befrier, og Alt bøiede sig for hans
-overlegne Aand og Dygtighed. I een Retning viste det
-sig imidlertid, at han havde været for sangvinsk; i 16
-Maaneder forsvarede Rodil sig heltemodig i sin Fæstning,
-bestandig haabende paa Undsætning fra det sygnende
-Fædreland. Callao blev efterhaanden, efterat saavel Veracruz
-som St. Juan de Ulloa vare faldne, den sidste Rest
-af Spaniens Storhed og Magt paa det amerikanske Fastland,<span class="pagenum"><a id="Side_101"></a>[101]</span>
-og med det spanske Flag paa Callaos Taarne svandt
-Resultaterne af Cortez’ og Pizarro’s eventyrlige Heltebedrifter.</p>
-
-<hr class="tb" />
-
-<p>Otte Aar senere var jeg i St. Thomas som Næstcommanderende
-ombord i Briggen „<span class="gesperrt">Allart</span>“. En Dag kom jeg
-ind i et af St. Thomas’ store Vareoplag for at tale med
-Eieren, Mr. Thompson. Denne var netop beskjæftiget med
-nogle Kunder, og ved at see mig om i Magasinet faldt
-mine Øine paa en Bunke Tallerkener, prydede i Midten
-med et Billed, omkring hvilket der stod: „Governor-General
-Peter von Scholten“. Jeg betragtede Portraitet, da
-Mr. Thompson kom til, og yttrede min Forundring over
-den ringe Lighed, som fandtes imellem dette og Originalen.
-Mr. Thompson maatte indrømme, at Ligheden ikke var
-stor. „Men aldrig“, bemærkede jeg, „har General Scholten
-havt den store sorte Knevelsbart, eiheller den rige, sorte
-Haarvæxt, som man her har givet ham“. „Atter uheldigt“,
-tilstod Mr. Thompson; „og den blaa Mundering med Guldbroderi“,
-udbrød jeg videre, „men ingensinde har jo General
-Scholten havt nogen saadan.“ I al Fortrolighed meddeelte
-Mr. Thompson mig nu, at Billedet oprindelig var
-et Portrait af Don Simon Bolivar ved den Tid, da han
-var paa sin Lykkes Tinde. „Han er nu gaaet af Mode,“
-fortsatte han, „og Tallerkenerne fandt ikke mere nogen Afsætning;
-jeg fandt da paa at lade anbringe Omskriften:<span class="pagenum"><a id="Side_102"></a>[102]</span>
-Governor-General Peter von Scholten, og de gaae nu af
-som varmt Brød; Negerne ville alle kjøbe dem og glæde
-sig ved at komme i Besiddelse af et Billed af „Massa
-Peter“, deres kjære General-Gouverneur.“</p>
-
-<p>Tiderne ere omskiftelige!</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_103"></a>[103]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Saelhundejagt">Sælhundejagt.</h2>
-
-</div>
-
-<p>En af Fregattens Officerer var bleven afsendt paa
-en Baade-Expedition til en Ø, beliggende temmelig langt
-fra Skibet. Paa Tilbageveien kom han forbi en Klippe,
-høi og steil, men hvis ene Side dannede en jævn Skraaplan,
-der strakte sig lige ned til Søen. Paa denne glatte
-Flade havde leiret sig Sælhunde i utallig Mængde. Klippen
-lod til at have været Tilflugtssted for disse Dyr i Aarhundreder;
-de solede sig i al Rolighed og lode sig næppe
-engang forstyrre af det tæt forbiroende Fartøi.</p>
-
-<p>Ved Tilbagekomsten ombord blev denne Klippe naturligviis
-Gjenstand for Omtale. Vel var Klippen nogle
-Miil borte, men Fristelsen var ikke til at modstaae, og
-endeel af Fregattens Officerer besluttede at tage derhen
-den paafølgende Dag for at skyde Sælhunde.</p>
-
-<p>Man henvendte sig til Chefen om Fartøi; naturligviis
-var Intet herfor iveien. Da man meddeelte ham, hvad
-den hjemvendte Officeer havde berettet, samt Hensigten<span class="pagenum"><a id="Side_104"></a>[104]</span>
-med vor paatænkte Udflugt, blev han henrykt. Det vilde
-blive storartet, meente han, Ideen var ypperlig, og D’Hrr.
-Officerer vilde da vel ikke have noget imod, at han selv
-deeltog i Jagtpartiet.</p>
-
-<p>Det Hele antog nu strax et mere storslaaet Præg.
-Officeren, der havde fortalt om Sælhundenes Tilstedeværelse,
-maatte personlig afgive Beretning til Capitain
-Bazoche om, hvorledes Forholdene vare; eet Fartøi,
-meente Chefen, vilde ikke være tilstrækkeligt; med to eller
-tre vilde man kunne love sig et langt større Udbytte;
-Officererne, foreslog han, burde være forsynede med
-Geværer, Folkene derimod skulde bevæbnes med Baadshager,
-men dog fremfor Alt med Knipler; thi man havde
-sagt ham, at den bedste Maade, paa hvilken man kunde
-nedslaae Sælhunde, var ved at give dem et Kølleslag over
-Næsen. Tømmermændene bleve altsaa satte igang med
-at forfærdige Knipler, Ordre til Fartøierne bleve givne,
-og i stor Stiil blev Alt forberedt til den omfattende Plans
-Iværksættelse.</p>
-
-<p>Samtalen om Aftenen gik i naturhistorisk Retning;
-den dreiede sig om Robbefangst, om Sælhunde, samt
-om hvormange af disse man kunde antage, at der den
-næste Dag vilde falde i vor Vold. Chefen havde vidtgaaende
-Planer angaaende Skindene, dog endnu større Forventning
-nærede han med Hensyn til, hvad der vilde kunne
-udbringes af Spækket. Vel vilde det være forbundet med endeel
-Uleilighed at udsmelte Trannen, men Gallois, hvis Expedition
-han forøvrigt ikke gik ind paa at omtale, havde jo
-udført et langt mere omfattende Foretagende i den Retning.
-Stort Udbytte vilde ganske sikkert kunne indvindes, og<span class="pagenum"><a id="Side_105"></a>[105]</span>
-muligt endog, at man ved Trannens Realisation vilde
-kunne anskaffe til hver Mand af Besætningen et Par hvide
-Lærreds Buxer.</p>
-
-<p>Næste Morgen kom, og Forventningerne vare paa
-ingen Maade formindskede. Klokken 5 laae tre Fartøier
-beredte; Alt var i Orden; nødvendig Proviant var ombord,
-og rigelig vare Fartøierne forsynede med de befalede
-Angrebsvaaben. Man satte fra Borde, og, da vi
-henad Formiddagen naaede Klippen, blev denne nøiagtig
-recognosceret. Sælhundene laae der, rolig og trygt, vistnok
-i Tusindviis. Skraaplanen, paa hvilken de vare leirede,
-havde Form af en Trekant, med Basis lige nede
-ved Havet. Paa den slimede Flade laae Dyrene sammenpakkede,
-det syntes endog som i Lag ovenpaa hinanden,
-og Alt viste sig saaledes at være i høieste Grad tilfredsstillende
-paa en forfærdelig Stank nær, naar man fra den
-læ Side nærmede sig Klippen. Baadene bleve samlede,
-der blev holdt Raad, og efter Chefens Anviisning blev nu
-en systematisk Plan lagt, angaaende hvorledes Angrebet
-skulde gaae for sig.</p>
-
-<p>Det bestemtes, at man skulde lande paa begge Sider
-af Klippen, noget bagved den Skraaning, paa hvilken
-Sælhundene vare leirede. Man skulde kravle op, Officererne
-i Spidsen, indtil man var naaet op til henad Klippens
-halve Høide. Naar dette var skeet, skulde man paa
-givet Signal trænge ind i lige Linie fra begge Sider og
-saaledes afskære den hele Trekant af de øverst liggende
-Sælhunde; Blodbadet skulde her begynde, men man skulde
-ikke rette noget særligt Angreb imod Sælhundene nedenfor
-den angivne Linie, hvorimod den hele Masse ovenfor<span class="pagenum"><a id="Side_106"></a>[106]</span>
-denne skulde angribes med kraft, og, da Dyrene vilde
-være fuldstændig afskaarne, maatte de ufeilbarlig alle
-blive vort Bytte.</p>
-
-<p>Man skred til Værket. Mandskabet var mulig endnu
-mere kamplystent end Officererne, og efter endeel Vanskelighed
-ved at finde en Landingsplads under den temmelig
-stærke Dønning, som altid findes paa disse Kyster, kom
-man endelig iland, dog meget længer fjærnet fra champ
-de bataille, end man oprindelig havde tænkt sig. Iland
-kom man imidlertid, og nu begyndte Klavringen op ad
-den ujævne Klippe. Næppe noget Ord blev vexlet; med
-spændt Opmærksomhed lyttede man efter enhver Lyd,
-der kunde tyde paa Bevægelse blandt Sælhunde-Massen,
-og næsten var det lykkedes os at naae vort Maal, da der
-med eet hørtes en Buldren, blandet med Skrigen og
-Raaben af Mennesker, som vare disse stedte i Livsfare.
-Skyndsomst søgte vi naturligviis hen til Plateauet og
-kom her netop tidsnok til at see de sidste Sælhunde
-rulle sig ud i Vandet. Plateauet var tomt, Sælhundene
-vare borte, hvorimod der nede i Vandet saaes flere af
-vore Folk, der øiensynlig vare i Fare for at drukne.
-At svømme er en temmelig sjelden Færdighed hos franske
-Mandskaber, der ofte recruteres heelt inde i Landet, og
-noget ganske Andet blev der for os at tænke paa end
-at skyde Sælhunde. Matroser og Sælhunde vare dertil
-saaledes blandede imellem hverandre udenfor Klippen, at
-man vel maatte have vogtet sig for at løsne noget Skud,
-og fra vort ophøiede Standpunct saae vi med Spænding
-Fartøierne ile de Forulykkede tilhjælp, der hverken lode<span class="pagenum"><a id="Side_107"></a>[107]</span>
-det mangle paa Raaben eller paa Skrig i den Nød,
-hvori de vare stedte.</p>
-
-<p>Heldigviis lykkedes det at faae dem Alle fiskede op,
-og, efterat det hele Selskab atter var kommet i Fartøierne,
-og det første Indtryk af Skuffelse nogenledes havde sat
-sig, begyndte man efterhaanden at søge at komme til
-Klarhed om, hvorledes det egentlig kunde være gaaet til,
-at de efterstræbte Sælhunde, der ved vor Nærmelse syntes
-at være saa trygge, som om de paa deres Leie skulde
-sove til Dommedag, saa pludselig vare blevne opskræmmede
-og istedenfor at blive vort Bytte, tværtimod nær
-havde taget Livet af deres Angribere.</p>
-
-<p>Det viste sig da, at det bageste Mandskab i Colonnen,
-altsom vi møisommeligen kravlede op ad Klippen,
-ikke havde været istand til at tæmme sin Utaalmodighed.
-Istedenfor at oppebie det aftalte Signal, da den
-samlede Manøvre skulde gaae for sig, vare Folkene i
-deres blinde Iver blevne forledede til fra den ene Side at
-gjøre et Indhug i Sælhunde-Massen. I fuld Tro til, at
-det vilde være en let Sag at gjøre det af med Dyrene,
-vare de stormede ind blandt disse; men her vare de
-komne ind paa et saa glat og slibrigt Terrain, at de
-under deres Anstrengelser med Baadshager og Køller
-havde mistet Fodfæste. De nærmeste Dyr havde imidlertid
-mærket, at der var Fare paafærde, en særegen Lyd,
-som en Slags Grynten eller Gjøen, havde gjenlydt over
-hele Klippen, og i et Nu begyndte den hele Masse,
-ligefra Toppen og nedefter, at sætte sig i en rullende
-Bevægelse. Folkene vare tumlede overende, med Sælhunde
-over sig og med Sælhunde under sig vare de<span class="pagenum"><a id="Side_108"></a>[108]</span>
-blevne rullede afsted, indtil de plumpede i Vandet, og,
-da vi naaede Plateauet, var Alt forsvundet. Kun i Havet,
-lige nedenfor Klippen, var der endnu en Rest af Sælhunde
-at see; ogsaa disse forsvandt, og hermed var Sælhundejagten
-tilende. Ikke en eneste Sælhund blev Dagens
-Udbytte.</p>
-
-<p>At de Iltre blandt Mandskabet, hvem denne haarde
-Skuffelse maatte tilskrives, nær selv havde tilsat Livet,
-maa Chefen have anseet for tilstrækkelig Straf og som
-praktisk Advarsel om, ikke for Fremtiden at fravige en
-given Ordre. Vist er det, at intet ondt Ord blev rettet
-imod dem. Ned ad Klippen vare de blevne rullede i
-Dynd og Sliim, og i den Grad vare deres Klæder blevne
-gjennemtrængte, at end ikke det derpaa følgende Bad
-var istand til at frigjøre dem for den Stank, der klæbede
-ved dem. Der maatte endnu en extra Spuling til, før
-man kunde komme dem nær.</p>
-
-<p>Mr. Bazoche var forstemt, da han kom ombord;
-han har vistnok tænkt paa det gamle Ordsprog, at man
-ikke bør sælge Bjørnens Skind, før man har fældet Dyret.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_109"></a>[109]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Besog_i_Danmark">Besøg i Danmark.</h2>
-
-</div>
-
-<p>I December 1825 forlod Fregatten „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“
-Valparaiso, og efter 53 Dages Reise ankrede vi paa Rio-Janeiros
-Rhed. Her forblev Fregatten til Ankers i flere
-Maaneder, og, da det lod sig forudsee, at denne Stilleliggen
-endnu vilde vedvare i lang Tid, opnaaede jeg
-Admiralens Tilladelse til med Briggen „<span class="gesperrt">Alacrity</span>“, der
-overførte en fransk Diplomat til Frankrig, at vende tilbage
-til Europa.</p>
-
-<p>I October 1826, altsaa netop tre Aar efterat jeg
-havde forladt Danmark, ankom vi til Rochefort.</p>
-
-<p>Efter et kort Ophold i Bordeaux begav jeg mig til
-Paris, og, da det alt forlængst havde været mit Ønske at
-aflægge et Besøg i Fædrelandet, var jeg saa heldig ved
-Velynderes Medvirkning at opnaae Tilsagn om, at jeg
-ved min Tilbagekomst atter kunde gjøre mig Haab om
-at blive gjenoptagen til Tjeneste ombord i franske Skibe.</p>
-
-<p>Midt i December, efter en anstrengende Landrejse,<span class="pagenum"><a id="Side_110"></a>[110]</span>
-under hvilken jeg blandt Andet med den almindelige
-Postbefordring tilbragte 35 Timer paa Veien fra Altona
-til Kiel, ankom jeg til Kjøbenhavn, og stor var min
-Glæde ved efter saa lang Tids Forløb paany at betræde
-dansk Grund og atter befinde mig blandt Slægt og
-Venner.</p>
-
-<hr class="tb" />
-
-<p>I Begyndelsen at Mai 1827 afgik Orlogsbriggen „St.
-<span class="gesperrt">Jan</span>“ til Vestindien. Briggen havde Ordre til at anløbe
-Falmouth for derfra at overføre Øernes General-Gouverneur
-— Gen. Scholten — til St. Croix, og, da der saaledes tilbød
-sig en gunstig Leilighed for mig til at gjøre mig bekjendt
-med de engelske Havne langs Canalen, opnaaede
-jeg Admiralitetets Tilladelse til som Passageer at afgaae
-med Briggen til England.</p>
-
-<p>Begyndelsen af dette Togt var i en særlig Grad
-uheldig. Faa Timer efterat vi havde forladt Kjøbenhavn,
-blev Chefen, Capt. Schultz, syg og maatte indlægges paa
-Hospitalet ved Ankomsten til Helsingør. Capt. Thomsen
-blev beordret til at overtage Commandoen i hans Sted;
-men næppe vare vi komne Sundet ud, før Briggens
-Næstcommanderende, Lieutn. Bille, blev saa stærkt angreben
-af Rosen i Ansigtet, at han i længere Tid maatte
-forblive indespærret i sit Lukaf. Ogsaa Briggens yngste
-Officeer, Lieutn. C. Krieger, blev syg, saa at mit Tilbud
-om at dele Tjeneste med den eneste tiloversblevne Officeer
-af Briggens Besætning blev modtaget med Paaskjønnelse.</p>
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_111"></a>[111]</span></p>
-
-<p>Efter en lang og kjedelig Fart over Nordsøen naaede
-vi Portsmouth, hvorfra Depecher fra Udenrigsministeriet
-skulde afsendes til London. Opholdet blev kun kort,
-men var nær blevet skjæbnesvangert, da Lodsen under
-Udseilingen satte os paa Grund under høist mislige Omstændigheder.
-Det blæste en torebet Mærsseilskuling, og
-i tre Qvarteer huggede Briggen saa voldsomt imod Grunden,
-at der var overhængende Fare for, at Reparation i
-Dok og deraf følgende Forhaling af Reisen vilde blive
-nødvendig. Briggen holdt imidlertid, og det stigende
-Vande bragte os atter flot, hvorefter vi et Par Dage senere
-ankrede ved Falmouth. Her tog jeg Passage i et
-Dampskib, der anløb Dartmouth, tilbragte nogle Dage i
-Plymouth, besøgte Weymouth og Portsmouth, hvorfra jeg
-med en fransk Æggehandler, eller vel snarere et Smuglerfartøj,
-gik over Canalen til Cherbourg. — Over Havre
-og Rouen gik Rejsen derfra videre til Paris.</p>
-
-<p>Under mit Ophold i Danmark var det lykkedes mig
-ved General Bülows Indflydelse at opnaae Premierlieutenants-Charakteer.
-Ved Ankomsten til Paris gik mine Bestræbelser
-ud paa at bringe det franske Marineministerium
-til at godkjende denne Forfremmelse, og blandt dem, til
-hvem jeg henvendte mig i denne Anledning, var ogsaa
-Admiral Missiessy, tidligere Høistcommanderende over
-Flaaden ved Antwerpen, og hvis Commando min Fader
-altsaa i flere Aar havde været underlagt. Admiralen var
-i høieste Grad forekommende imod mig; med stor Redebonhed
-lovede han at skulle tage sig af Sagen og tilføiede
-under Samtalens Løb, at han ikke skulde undlade ligeoverfor
-Ministeren at fremhæve min Tjeneste i sin Tid<span class="pagenum"><a id="Side_112"></a>[112]</span>
-paa Scheldeflaaden. Den velmenende Admiral gjorde sig
-næppe Rede for, at denne Tjeneste indskrænkede sig til,
-at jeg i nogle Maaneder som sex Aars Purk havde opholdt
-mig hos min Fader ombord i hans Flagskib Linieskibet
-„<span class="gesperrt">Pultusk</span>“, førend min Fader satte mig i Huset
-hos en Søster af sig inde i Vogeserne.</p>
-
-<p>Naturligviis er det mig ubekjendt, hvorvidt den ovenberørte
-Tjeneste lagde nogen afgjørende Lod i Vægtskaalen
-til min Fordeel; men vist er det, at jeg faa Dage
-efter modtog Ordre at begive mig til Toulon, for der
-som lieutenant de vaisseau at tiltræde Tjeneste ombord
-i et af de Orlogsskibe, som ved den Tid vare under Udrustning
-for at afgaae til Levanten.</p>
-
-<p>23 Aar gammel fandt jeg mig altsaa betroet Commando
-som Qvarteerchef i et Linieskib og blev samtidig
-dermed stillet lige i Grad med Capitain i Hæren, ifølge
-de for den franske Krigstjeneste gjældende Love.</p>
-
-<p>Belært af tidligere Erfaring forespurgte jeg mig i
-Marineministeriet om det Tidspunct, da de anførte Skibe
-kunde antages at ville afgaae til deres Bestemmelse. Man
-svarede, at det hermed havde temmelig lange Udsigter, og
-at der i ethvert Tilfælde ikke var Anledning for mig til
-at paaskynde min Reise. Jeg gav mig altsaa god Tid,
-reiste til Montpellier for at besøge en Kammerat fra „<span class="gesperrt">Marie-Thérèse</span>“,
-besøgte senere i det storartede Marked i Beaucaire,
-hvis Betydning i vore Dage vistnok betydelig er aftagen,
-og ankom om Morgenen den 30te Juli til Toulon,
-hvor jeg naturligviis strax meldte mig til vedkommende
-Øvrighed — le Major-Général. Modtagelsen fra dennes
-Side var imidlertid langt fra at være venlig. Der var<span class="pagenum"><a id="Side_113"></a>[113]</span>
-ankommen telegraphisk Ordre fra Paris, meddeelte han
-mig, til at paaskynde Skibenes Udrustning til Levanten
-og snarest muligt at afsende dem til deres Bestemmelse;
-man havde alt i længere Tid ventet mig, „og, var De
-ikke ankommen nu“, fortsatte han, „vilde en anden Officeer
-være bleven commanderet til at træde i Deres Sted.
-— Naar vil De være istand til at tiltræde Tjeneste ombord“?
-— „Om to Timer“ — svarede jeg, og en Time
-efter modtog jeg Ordre til i Henhold til Bestemmelse
-fra Marineministeriet som lieutenant de vaisseau at træde
-til Tjeneste ombord i 74 Kanonskibet „<span class="gesperrt">Scipio</span>“, der laa
-seilklart paa Rheden. — Inden Middag havde jeg meldt
-mig til Tjeneste i Skibet, og den paafølgende Dag, 31te
-Juli 1827, afgik vi til de græske Farvande.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_114"></a>[114]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Linieskibet_Scipio">Linieskibet „Scipio“.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Linieskibet „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ blev commanderet af Mr. le
-Baron Milius, capitaine de vaisseau. Denne Officeer havde en
-kun lidet tiltalende Fortid. Under det første Keiserdømme
-havde han været Chef for Fregatten „<span class="gesperrt">Didon</span>“, der efter en
-ubetydelig Fegtning blev erobret af en engelsk Fregat,
-som det hed sig, fordi Misfornøielsen ombord var saa
-stor, at Mandskabet foretrak at komme i et engelsk
-Fangeskib, fremfor at blive under Baron Milius’ Commando.
-„<span class="gesperrt">Didon</span>“ løsnede kun faa Skud; istedenfor at ansætte
-Kuglerne for Kanonerne, kastede Laderne dem
-overbord, og hverken med Trusler eller med Bønner var
-Mandskabet at formaae til at gjøre Modstand. Milius blev
-senere udvexlet, kom til Paris og fremstillede sig ved en
-almindelig Audients i Tuilerierne. Han var stor, af et
-imponerende Ydre og tiltrak sig Keiserens Opmærksomhed.
-Da Keiseren paa Forespørgsel erfoer, at det var
-Capt. Milius, gik han hen til ham med de Ord: „Det er<span class="pagenum"><a id="Side_115"></a>[115]</span>
-dristigt af Dem at fremstille Dem her for mig: De har
-overgivet en af mine smukkeste Fregatter; forføi Dem
-bort og viis Dem ikke mere for mine Øine!“ Faa Dage
-efter havde han sin Afsked. Activitet og Dygtighed kunde
-imidlertid ikke frakjendes Baron Milius. Man havde disse
-Egenskaber behov, og Milius blev senere ansat i den
-italienske Marine, hvor han som Værftchef i Venedig saa
-at sige skabte den stærke Flaadeafdeling i det adriatiske
-Hav, som forefandtes ved Keiserdømmets Fald.</p>
-
-<p>Mr. Milius besad mange af de Egenskaber, der danne
-en udmærket Mand; kun var han aldeles blottet for den
-Gave at behandle Undergivne. I sit Fag stod han tilbage
-for Faa, kun var han Sømand paa anden Maade,
-end dette opfattedes af den yngre Generation; han hang
-ved gamle Skikke og Sædvaner med en forunderlig
-Haardnakkenhed, lod haant om ethvert Fremskridt, der
-var blevet gjort i de sidste femten eller tyve Aar, siden
-han sidst var tilsøes, og saae som Følge heraf ned med
-Ringeagt paa alle Officerer fra en nyere Tid, paa hvilken
-Foragt han saavist ikke ved nogen Leilighed lagde
-Dølgsmaal. Saarende ved enhver Leilighed saavel i
-Mine som i Adfærd, bestandig misfornøiet, heftig, opfarende,
-rastløs, jog han Officerer og Mandskab fra et Arbeide
-til et andet, uden System, alene tilskyndet af Øieblikkets
-Indskydelse, og i sin blinde Iver lykkedes det
-ham saa aldeles at desorganisere og demoralisere det
-ombordværende Mandskab, at dette tilsidst, efterat jeg
-havde forladt Skibet, bragtes til Oprør, og at 37 Mand
-af Besætningen ved Krigsret bleve dømte til haarde eller
-infamerende Straffe.</p>
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_116"></a>[116]</span></p>
-
-<p>Saaledes var Mr. Milius. Ved hans Side stod som
-Næstcommanderende Mr. Durbec, capitaine de frégate, Provençaler,
-der talte Ondt til Chefen om Officererne og
-ligeoverfor Officererne gav sit onde Lune Luft angaaende
-Chefens Befalinger. Dette kunde naturligviis ikke bidrage
-til at bringe større Fordragelighed tilveie, og „<span class="gesperrt">Scipio</span>“
-vilde have været et Helvede, dersom Livet i Officeersmessen
-ikke havde dannet en Modsætning til al den
-Ufred og Misfornøielse, der gjorde sig gjældende udenfor
-dens Kreds. Et Aar var jeg ombord i „<span class="gesperrt">Scipio</span>“; dets
-Togt var lærerigt, dog mest i negativ Retning ved at
-vise, hvorledes Tingene ikke skulde være — behageligt blev
-det aldrig.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_117"></a>[117]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Ombordragning">Ombordragning.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Efterat den forenede fransk-engelsk-russiske Escadre,
-11 Linieskibe og endeel Fregatter stærk, en Tidlang
-havde krydset udenfor Navarino, i hvilken Havn den
-tyrkisk-ægyptiske Flaade havde samlet sig, stod Admiral
-Rigny med underhavende Skibe i September 1827 østefter.
-Styrken, der var ham underlagt, bestod af fire Linieskibe:
-„<span class="gesperrt">Breslau</span>“, „<span class="gesperrt">Trident</span>“, „<span class="gesperrt">Provence</span>“ og „<span class="gesperrt">Scipio</span>“,
-Fregatten „<span class="gesperrt">Syrêne</span>“, hvorombord Admiralen havde sit
-Flag, tre andre Fregatter samt endeel mindre Fartøier.
-Den 30te September om Aftenen vare vi komne op under
-Cerigo, Vinden var skral, og til Escadren blev gjort Signal
-til at gjøre sit Bedste for at krydse østefter i det
-snevre Farvand imellem Øen Cerigo og Servi. Jeg
-havde Første-Vagt. Det var just ikke nogen let Sag
-under Krydsningen at undgaae Escadrens andre Skibe,
-naar disse over den modsatte Boug kom staaende ind<span class="pagenum"><a id="Side_118"></a>[118]</span>
-imod os. Der var fra Tid til anden Anledning, som
-Franskmanden siger, „de faire des cheveux gris“; men
-efterat den combinerede Flaade i August og September
-havde ligget samlet og sammenpakket udfor Navarino, vare
-vi efterhaanden blevne vante til at gaae fri af hinanden
-under vanskelige Omstændigheder, og med en smuk
-Brise af OSO. fortsattes Krydsningen Natten igjennem.</p>
-
-<p>Afløst fra min Vagt var jeg ved Midnat kommen
-tilkois, da jeg omtrent Kl. 2 blev vakt ved et forfærdeligt
-Stød. Min første Tanke var, at man havde løbet
-Skibet paa Land. I største Skynding kommer jeg op
-paa Dækket og skimter da lige for Agtertrappen en
-umaadelig stor, mørk Masse, der under forfærdelig Bragen
-og Larmen borttager Alt, hvormed den kommer i Berørelse,
-knuser Røster, Udenbords-Varerundholter, og Jolleboms-Fartøier,
-vælter Skandsekanoner, efterladende, hvad
-jeg senere fandt at være en Botelur, stikkende ind igjennem
-en af Kanonportene, altsom den langsomt og majestætisk
-sakker agterud. Forstyrrelsen paa Dækket var
-næppe til at beskrive. Alle skrege og raabte i Munden
-paa hverandre, man troede, at Skibet skulde synke,
-og, da der ikke gaves nogen ordentlig Commando i Skibet,
-løb man om imellem hinanden uden Maal eller Øiemed.</p>
-
-<p>Baron Milius var imidlertid kommen paa Dækket.
-Ved slige fremtrædende Leiligheder benyttede han en
-„Sprach-Trompet“, en Raaber, fem Fod lang, der havde
-sin Plads oppe paa Hytten, og som han holdt for Munden
-med begge Hænder. Denne Sprach-Trompet maatte
-nu gjøre Nytte, og, havde Skraal og Forstyrrelse hidtil
-været almindelig, saa blev Spectaklet nu om muligt endnu<span class="pagenum"><a id="Side_119"></a>[119]</span>
-værre. Noget Lignende har jeg aldrig oplevet ombord:
-Man maa have tjent under Provençalere for at kunne
-gjøre sig et Begreb om, hvad de i Retning af Skrig og
-Skraal kunne præstere.</p>
-
-<p>Saameget fik vi at vide, at det var Linieskibet „<span class="gesperrt">Provence</span>“,
-der var løbet paa os. Der blev gjort Signal for
-Ulempe. Admiralen kom ned til os, og beundre maatte
-man, hvorledes „<span class="gesperrt">Syrêne</span>“ i den mørke Nat, ikkun fra
-Tid til anden oplyst ved Blinkfyr og Raketter, manøvrerede
-omkring os paa Praieraabs Afstand for at erfare,
-hvad der var paafærde. Vor Stormast var knækket omtrent
-20 Fod over Dækket. Toppen stod vel endnu;
-men Reisningen heldede i en Vinkel af 10 til 15 Grader
-bagbord over, truende hvert Øieblik med at styrte ned.
-Belyst ved Blinket af Blaalys og de opsendte Raketter
-saae det Hele høist farligt ud.</p>
-
-<p>Naturligviis bleve Seilene paa Storreisningen med
-Forsigtighed opgivne, Skaaler bleve paalagte Stormasten,
-saa godt som dette lod sig gjøre, og Storseilet blev beslaaet.
-Man saae nu, at Reisningen syntes at ville blive staaende,
-og Folk bleve sendte tilveirs for at beslaae Storemærsseil.
-Under al den Uorden ombord medtog dette en forfærdelig
-lang Tid. Der blev raabt om at hale op, snart
-i et Givtoug, snart i en Gaarding, men Ingen hørte efter,
-og i Mørket syntes Underofficerer og Mandskab at være
-lige forvildede. „Hal op i Storemærse-Buggaarding!“ lød
-det fra Veiret, — forgjæves; „Hal op i Mærse-Buggaarding!“
-lød det paany, men lige meget hjalp det, og efter
-endeel Gjentagelser i forskjellige Tonarter lod endelig den
-store Raaber fra Hytten sig høre: „Mr. Durbec, vil De<span class="pagenum"><a id="Side_120"></a>[120]</span>
-lade hale op i Storemærse-Buggaardinger!“ — Intet
-Svar. Atter lød Chefens barske Stemme: „Mr. Durbec,
-vil De øieblikkelig lade hale op i Mærse-Buggaardinger;
-hvorfor sørger De ikke for, at min Ordre strax bliver
-udført?“ — „Fordi min Post er paa Bakken“, lød Svaret,
-„og jeg Intet har med Storemærse-Buggaardinger at bestille.“
-— „Deres Post“, lød det fra den opirrede Chef,
-„er overalt, hvor der er Fare paafærde; De burde være i
-Mærset, Mr. Durbec, under nærværende Omstændigheder.“
-— „I Mærset!“ skreg den forbittrede Næstcommanderende,
-hvis provençalske Blod meer og meer kom i heftig
-Bevægelse, „I Mærset? En capitaine de frégate’s
-Post kan aldrig være i Mærset; men De er urimelig, Mr.
-le Commandant, i denne Fordring som i alt Andet.“ Der
-begyndte nu en Scene, hvis Mage man har Vanskelighed
-ved at forestille sig. Igjennem Sprach-Trompeten sendte
-Chefen Irettesættelser forud til sin Næstcommanderende,
-hvilke denne fra Bakken, igjennem sin Raaber, med Heftighed
-besvarede. Man tænke sig dette med Accompagnement
-af skrigende Folk tilveirs, af skraalende Folk paa
-Dækket, i den mørke Nat, med Storreisningen dinglende
-over Hovedet paa os, truende hvert Øieblik med at styrte
-ned, og man vil kunne forestille sig den grændseløse
-Forvirring, hvortil denne Scene maatte give Anledning.
-Endelig praiede Chefen: „Mr. Durbec, De giver et høist
-strafværdigt Exempel til det hele Mandskab.“ Mr. Durbec
-var efterhaanden bleven rasende. Forbittret tilraabte
-han Chefen: „Mandskabet saavelsom jeg ere enige i, at
-vi aldrig ere blevne behandlede som ombord i dette
-fordømte Skib. Enhver føler sig ulykkelig, Mr. le Commandant,<span class="pagenum"><a id="Side_121"></a>[121]</span>
-ved at staae under Deres Commando, og
-jeg —“. Her afbrød Sprach-Trompeten den videre
-Fortsættelse: „Mr. le capitaine, jeg skal indberette Deres
-Forhold til Ministeren, begiv Dem øieblikkelig ned i
-Arrest!“</p>
-
-<p>Jeg var greben af Forbauselse! Aldrig havde jeg
-tænkt mig, at noget Lignende kunde foregaae i en Orlogsmand.
-Der gaves imidlertid ikke synderlig Tid til vidtgaaende
-Betragtninger: der var fuldtop for enhver Officeer
-at tage Vare, og Natten gik hen med at søge at
-bringe nogen Orden i al den Uorden, som fandtes ombord.</p>
-
-<p>Ved Dagningen fik vi Slæbetoug fra Linieskibet
-„<span class="gesperrt">Breslau</span>“, og ved Middag ankrede vi i Bugten ved Servi.
-Om Aftenen kom „<span class="gesperrt">Provence</span>“ til Ankers i vor Nærhed,
-og det viste sig da, at hele dets Forskib var beskadiget,
-og at det dertil havde mistet sit Bougspryd, rimeligviis
-ved, at dette var tørnet mod vor Stormast under Paaseilingen.</p>
-
-<p>Samtidig hermed kom vi til Klarhed om, hvorledes
-Paaseilingen var gaaet for sig. Med Bagbords Halse
-stod „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ ind mod Cerigo, da der varskoedes for en
-Seiler forude i Læ. Den vagthavende Officeer skynder
-sig forud, kan først Intet see, kan derefter ikke blive
-enig med sin svagsynede Næstcommanderende om, hvorledes
-Seileren ligger, og giver endelig Ordre til at lægge
-Roret op. Imidlertid er man kommen hinanden saa nær,
-at man ved at falde af troer at løbe lige ombord i den
-fremmede Seiler; der bliver givet Contraordre, Roret bliver
-lagt ned, og der bliver praiet til den anden Seiler, at
-han skal falde af; denne raaber, at han ligger i Vending;<span class="pagenum"><a id="Side_122"></a>[122]</span>
-man veed ikke, hvad man først skal gribe til, man griber
-til slet Intet, og faa Øjeblikke efter er man ombord i
-hinanden. Dette er Ombordragningernes almindelige Historie.</p>
-
-<p>En Mærkelighed var det, at en Mand ombord i
-„<span class="gesperrt">Provence</span>“, der havde forstukket sig paa det efter al
-Sandsynlighed sikreste Sted i Skibet, nemlig inde i Vulingen,
-for at faae et Blund under sin Vagt, blev knust ved
-Ombordragningen; dog endnu mærkeligere var det, at
-samme Mand alt forlængst var bleven udslettet af Skibets
-Ruller som afgaaet ved Døden, da han var bleven forvexlet
-med en anden Mand, der udfor Algier var død af
-Feber. Dette synes just ikke at tale for synderlig Orden
-ombord i det omhandlede Linieskib.</p>
-
-<p>Med Resten af Escadren fortsatte Admiral Rigny
-Reisen østerefter, og de to havarerede Skibe bleve overladte
-til sig selv. Inden Admiralen forlod os, var imidlertid
-en Commission bleven nedsat for at undersøge
-Skibene, og samtidig dermed var der givet Ordre til, at
-det mindst beskadigede Skib skulde udbedres paa det
-andet Skibs Bekostning. Med Spænding imødesaae vi
-naturligviis Resultatet af denne Undersøgelse. Heldigviis
-faldt den ud til vor Fordeel. Det første, vi reqvirerede
-fra „<span class="gesperrt">Provence</span>“, var dens Stormast, og et vanskeligt og
-besværligt Arbeide begyndte nu for os paa Servi’s aabne
-Rhed med at udtage Stumpen af vor knækkede Mast og
-med at indsætte den nye med de ufuldkomne Midler,
-der stode til vor Raadighed. Efter 14 Dages Forløb
-vendte Admiralen tilbage; vi vare da atter seilklare, og
-den 13de October stode vi med ham og den øvrige<span class="pagenum"><a id="Side_123"></a>[123]</span>
-Escadre vesterefter mod Navarino. Ogsaa „<span class="gesperrt">Provence</span>“
-forlod Servi ved samme Tid. Med en Storstang som
-Varemast og en anden Stang som Bugspryd saae den
-heelt havareret ud. Den sendtes til Toulon for at
-reparere.</p>
-
-<p>Chefens næsten daglige Omqvæd, lige siden vi forlode
-Toulon, havde været: „Ikke en Eneste er der, som
-tager sig af Tjenesten herombord, aldrig har jeg troet at
-kunne træffe en Officeersbesætning saa blottet for al
-Kundskab til sit Fag. Ingen er her, som kan staae
-mig bi, selv maa jeg være overalt, see Alt, gjøre Alt;
-det er ikke til at holde ud!“ Om mig havde han faaet
-den Idee, at mit skarpe Syn især var fremtrædende om
-Natten. Han betragtede mig som en Slags Albino.
-Som Følge heraf blev jeg, til min Ærgrelse, ikke sjelden
-kaldet paa Dækket ifølge Chefens Ordre efter min Nattevagt,
-naar man troede at skimte Land eller øine Fyr.
-Jeg troer, at jeg tilfredsstillede ham; thi den jævnlige Udpurring
-vedblev, og mulig kan denne supponerede Natteseen
-have bidraget til at hæve mig i Baron Milius’ Omdømme.</p>
-
-<p>Naar han om Natten kom paa Dækket, var hans
-første Spørgsmaal til den vagthavende Officeer: „Hvor er
-Admiralen?“ Derpaa fulgte Spørgsmaal om de øvrige
-Skibe i Escadren, og vee den Officeer, som ikke var
-istand til at udpege den Seiler, som Spørgsmaalet gjaldt!
-Var et eller andet af Escadrens Skibe blevet tabt af Sigte,
-kunde det aldrig falde ham ind, at Skylden herfor kunde
-ligge hos dette Skib, der kunde være kommet bort fra
-sin Post; Feilen maatte nødvendig ligge i Mangel paa tilbørlig<span class="pagenum"><a id="Side_124"></a>[124]</span>
-Opmærksomhed fra den vagthavende Officeers Side,
-og Omqvædet begyndte da forfra, blandet med Jamren
-og Beklagelse.</p>
-
-<p>Efter Ombordragningen med „<span class="gesperrt">Provence</span>“ blev det
-om muligt endnu værre. En Nat kommer han paa
-Dækket; min Ven Godin har Vagt. Han gjør nøiagtig
-Rede for de forskjellige Skibe, indtil Mr. Milius spørger
-om „<span class="gesperrt">Breslau</span>“, hvortil Godin svarer, at den er ude af
-Sigte. Naturligviis giver Mr. Milius sin Forbittrelse Luft,
-medens han i Kikkerten speider efter det bortkomne
-Linieskib; med eet opdager han en svag Lysning i Horizonten
-og udraaber: „Er det ikke, som jeg siger, maa
-jeg ikke see Alt! Der er jo „<span class="gesperrt">Breslau</span>“ henne i Sydost.“
-Godin sætter Kikkerten for Øiet, seer hen i den angivne
-Retning og finder ud, at det ikke er nogen Lysning fra
-„<span class="gesperrt">Breslau</span>“, man seer, men derimod den opgaaende Maane.
-„Maanen!“ udbryder Mr. Milius, „Maanen!“, og med
-Tanken henvendt paa Maanen spadserer han i nogen
-Tid op og ned ad Hytten. Lysningen kommer imidlertid
-nærmere, rimeligviis har det været Skinnet af en Nathuuslampe,
-der er kommet til Syne, og efter nogen Tids
-Forløb viser Omridset sig af det store Skib, der alt mere
-og mere nærmer sig for at søge sin Post. Denne Tildragelse
-glemte Mr. Milius aldrig. Naar han jamrede sig
-over at maatte gjøre Alting selv, at Ingen forstod sin
-Gjerning, hed det jævnlig i Fortsættelse deraf: „Men
-hvorledes skulde det vel kunne gaae i et Skib som dette,
-hvor Ingen uden jeg er istand til at see. Der er nu
-Mr. Margon“ — vagthavende Officeer paa Bakken, da<span class="pagenum"><a id="Side_125"></a>[125]</span>
-„<span class="gesperrt">Provence</span>“ seilede paa os — „han er blind paa begge
-Øine; Mr. Vandockum, han seer kun om Natten, og
-saa Mr. Godin! Nei det er altfor galt, Mr. Godin
-tager Linieskibet „<span class="gesperrt">Breslau</span>“ an for Maanen!“ Denne
-Tirade maatte Godin ofte høre gjentaget i Messen; selv
-var han altid den Første til at lee ad denne mærkelige
-Feiltagelse.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_126"></a>[126]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Mr_Godins_Endeligt">Mr. Godins Endeligt.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Ved „<span class="gesperrt">Scipio</span>“’s Ankomst til Toulon afgik Godin fra
-Skibet og blev ansat ved Værftet. En mørk og uhyggelig
-Aften i Januar Maaned sad jeg i al Ro og nød min
-Kaffe i Café de la marine, da min Ven Godin, indsvøbt
-i en stor Kappe, traadte ind. Jeg søgte at overtale ham
-til at drikke Kaffe med mig, men dertil, meente han, var
-der ikke tilstrækkelig Tid, da han skulde ind at rondere
-paa Værftet. Jeg kjendte hans Smag og foreslog ham
-dog idetmindste at tage et Glas „Absinthe“; dette meente
-han kunde gjøres af i en Fart; jeg troer endogsaa, at
-han fandt Tid til at tømme to Glas, hvorefter han trykkede
-mig i Haanden, sagde, at det havde været ham en udmærket
-Hjertestyrkning, og begav sig afsted for at røgte
-sin tjenstlige Gjerning.</p>
-
-<p>I Porten til Værftet eller Arsenalet stod en Gefreider
-med en stor Lanterne tilligemed to Mand af Vagtmandskabet<span class="pagenum"><a id="Side_127"></a>[127]</span>
-og ventede paa Lieutenanten. Ved hans Ankomst satte
-Ronden sig i Bevægelse, Lanternen forrest, saa Lieutenanten,
-medens de to Mand sluttede Toget. Regnen
-faldt ned strømmeviis, og haarde Vindstød bebudede
-Mistralens Komme. Man var naaet over en Bro, der
-istedenfor fast Gelænder havde lave Opstandere med løse
-Kjæder imellem, som forhen ved Indgangen til det kongelige
-Theater, og i Mørket søgte man hen imod den
-nærmeste Bygning, som kunde afgive noget Læ imod
-Blæsten, da Gefreideren pludselig spørger: „Hvor er
-Lieutenanten?“ De to Mænd komme til, ogsaa de havde
-tabt Lieutenanten af Syne; ved Lanternens Skin leder
-man efter Lieutenanten; men ingensteds er han at finde.
-Man søger tilbage til Vagten, afgiver Melding, Mandskab
-bliver sendt ud i alle Retninger, men forgjæves. Først
-den paafølgende Dag fandtes den ulykkelige Godin, indsvøbt
-i sin Kappe, som Liig i Canalen, der fra Havnen
-fører ind igjennem Toulons Værft. Det maa antages, at
-han den foregaaende Aften, da han med Kappen sluttet
-om sig gik over Broen, ved et Vindstød er bleven svungen
-hen til den ene Side, at han i Mørket er kommen Randen
-for nær, er snublet over den hængende Kjæde, der skulde
-tjene til Gelænder, og er derved falden i Vandet. Vinden
-har overdøvet hans Anskrig, Kappen har hemmet hans
-Bevægelser, og Resultatet var en brat og uventet Ende
-paa hans Liv.</p>
-
-<p>Aldrig tænker jeg paa Godins Endeligt, uden at
-dertil knytter sig Erindringen om hans venlige Afsked
-fra mig hiin Aften i Café de la marine. Bevidstheden<span class="pagenum"><a id="Side_128"></a>[128]</span>
-om, at han skyldte mig sin sidste Nydelse her i Livet,
-har altid staaet for mig som en tilfredsstillende Tanke,
-og hvor ubetydelig Tingen end er i sig selv, har jeg
-dog jævnlig forestillet mig, at Godin sendte mig Tak
-for den sidste Venlighed, som i denne Verden blev ham
-tildeel.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_129"></a>[129]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Navarino-Slaget">Navarino-Slaget.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Ombord i Linieskibet „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ deeltog jeg i Slaget
-ved Navarino den 20de October 1827.</p>
-
-<p>Paavirket af den Enthusiasme, der overalt gjenlød
-for Grækenlands Frihed, afsluttedes den 6te Juli 1827
-en Tractat i London imellem Frankrig, England og Rusland,
-med det Formaal at bringe den fortvivlede Kamp
-tilende, der alt i flere Aar havde bragt Skarer af unge
-Mænd fra saagodtsom alle Europas Lande til som Frivillige
-at stille sig under det græske Banner. Grækernes Sag
-kunde ved det anførte Tidspunct ansees for tabt. Paa
-nogle Fæstninger nær var næsten hele Morea i Tyrkernes
-Vold; Uenighed imellem Grækerne indbyrdes lammede
-ethvert af deres Foretagender, og, medens man i Europa
-høit priste de græske Anføreres Frihedsfølelse og Fædrelandssind,
-viste der sig hos mange af disse en Egenkjærlighed
-og en Hensynsløshed, der selv hos deres Undergivne
-maatte svække den Tillid, paa hvilken hine Anføreres<span class="pagenum"><a id="Side_130"></a>[130]</span>
-Adkomst til Magten saagodtsom udelukkende var begrundet.
-I Forbindelse med disse forkastelige Egenskaber viste der
-sig ofte en Letsindighed, der især under Tyrkernes Beleiring
-af Athen traadte frem paa en oprørende Maade.
-Fra de philhelleniske Comiteer, der flere Steder og navnlig
-i Schweiz havde dannet sig, var der over Triest og andre
-Havne blevet tilsendt de beleirede Grækere saavel Klædningsstykker
-som Ammunition og Levnetsmidler, hvilke Gjenstande
-ved Skibenes Ankomst til Piræus bleve overleverede
-til de græske Førere. I Athen var der Mangel paa disse
-Fornødenheder, men endnu større Mangel paa dem var
-der blandt Tyrkerne, der stode udenfor og beleirede Staden.
-Under disse Omstændigheder øvede enkelte Førere saa
-ringe Control, at en ikke ubetydelig Deel af de modtagne
-Gaver blev solgt til Tyrkerne. Desværre viser denne
-Handel, at den gængse Opfattelse af de græske Forhold
-snarere var bygget paa historiske Minder end paa den
-ikke altid tiltalende Virkelighed. Utvivlsomt have de
-forskjellige Regjeringer været velbekjendte med de lidet
-opmuntrende Tilstande i Grækenland; men den offentlige
-Mening udtalte sig saa stærkt, at Regjeringerne tilsidst
-fandt sig bevægede til at give efter.</p>
-
-<p>Som Følge af Londoner-Tractaten afsendtes en Flaade-Afdeling
-fra franske Havne til Levanten. „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ udgjorde
-en Deel af denne Escadre, og i Følge med Linieskibet
-„<span class="gesperrt">Provence</span>“ forlode vi Toulon ved Juli Maaneds
-Slutning. Vi anløb Milo — hvor den franske Consul
-Mr. Brèt henrykt viste os en nylig opgravet og af ham
-for den franske Regjerings Regning tilkjøbt Statue, den
-siden af Alle beundrede <span class="gesperrt">Venus de Milo</span> — og samledes<span class="pagenum"><a id="Side_131"></a>[131]</span>
-i Naussa paa Øen Paros med den øvrige fra Brest
-udsendte Hovedstyrke, Linieskibene „<span class="gesperrt">Breslau</span>“ og „<span class="gesperrt">Trident</span>“.
-Paa hvilken Maade vi skulde træde op til Fordeel
-for Grækerne, vedblev imidlertid at være en Gaade, næppe
-alene for os, men rimeligviis næsten i lige Grad for de
-høie contraherende Magter selv, som i London havde
-afsluttet den Tractat, der havde bragt os til de græske
-Farvande.</p>
-
-<p>Denne herskende Tvivl bragte os til med Længsel
-og Utaalmodighed at imødesee Fregatten „<span class="gesperrt">Syrène</span>“’s
-Komme, ombord i hvilket Skib Contre-Admiral de Rigny’s
-Flag ved den Tid vaiede. Admiral Rigny havde alt i
-flere Aar været Commanderende for den franske Station
-i Levanten; baade for Sømandsdygtighed og som Leder
-af Diplomatiens Traade, hvad Orienten angik, havde han
-alt dengang erhvervet sig et bekjendt Navn, og ved hans
-Ankomst antoge vi, at det store Spørgsmaal skulde løses,
-om vor Nærværelse betød Krig eller blot skulde indskrænke
-sig til en fredelig Demonstration.</p>
-
-<p>Admiralen kom; men, som det saa ofte gaaer, Gaaden
-løstes ikke. Escadren blev beordret til at holde krydsende
-imellem Kysten af Morea og Øerne, og kort efter gaves
-Ordre til at staae vesterefter hen imod Navarino. Her
-stødte vi til den engelske Flaades Division, 3 Linieskibe
-og nogle Fregatter stærk, og underlagde os Sir Edward
-Codrington, der førte sit Flag ombord i Linieskibet „<span class="gesperrt">Asia</span>“.
-Vi vare saaledes 7 Linieskibe samlede, da vi den 24de
-September for første Gang fik den tyrkisk-ægyptiske Flaade
-isigte under Sapienza-Øerne, tæt østenfor Navarino, iværk
-med at krydse østerefter.</p>
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_132"></a>[132]</span></p>
-
-<p>Ligesom Stormagterne havde ogsaa Tyrkerne ved
-denne Tid gjort en stor Anstrengelse for at føre Grækerkrigen
-tilende. Foruden Tropper havde Mehemet-Ali,
-Vice-Konge i Ægypten, i dette Øiemed fra Alexandrien
-afsendt en Flaade, der paa Øerne i Archipelagus skulde
-fuldføre det Udryddelsesværk, som det var lykkedes Ibrahim
-Pascha, Vice-Kongens Søn, allerede tildeels at gjennemføre
-paa selve Morea. Denne samlede Flaade — tyrkisk-ægyptisk-tunesisk
-— eller idetmindste en større Deel af
-den, var det nu, vi mødte paa dens Vei til Hydra, og
-det lod sig forudsee, at, forsaavidt Expeditionen lykkedes,
-vilde Hydra blive udsat for samme ulykkelige Skjæbne
-som tidligere var overgaaet Scios, hvor Grusomheder bleve
-udøvede, der selv under denne Krig kunde ansees for
-enestaaende.</p>
-
-<p>Man indseer, at Gaaden, der allerede havde givet
-Anledning til fuldt op af Væddemaal og af Gisninger
-iblandt os, her truede med at blive løst. I to Dage forbleve
-vi i umiddelbar Nærhed af den tyrkiske Flaade.
-Man kan tænke sig, med hvor stor Interesse vi betragtede
-disse tyrkiske Skibe, der undertiden vare os saa nær, at
-flere af dem om Natten endog kom ind i vor Linie.
-Enkelte svære Fregatter, byggede i Livorno og Marseille,
-udmærkede sig ved sjelden Skjønhed, kun vansiredes de
-fleste af de sværere Skibe ved at have et Fartøi opheist
-tværs under Blinderaaen. Alle manøvrerede de slet, og
-sikkert antager jeg, at, dersom det var kommet til Fegtning,
-vilde vi have vundet en afgjørende Seier.</p>
-
-<p>Der blev underhandlet; Admiral Rigny løb med
-„<span class="gesperrt">Syrène</span>“ ind til Navarino, og ved hans Bestræbelser<span class="pagenum"><a id="Side_133"></a>[133]</span>
-lykkedes det at bringe en Overeenskomst tilveie med
-Ibrahim-Pascha, ifølge hvilken Foretagendet imod Hydra
-blev opgivet. Ibrahim var en Mand med fremragende
-Dygtighed, ubøielig, stolt som alle tyrkiske Befalingsmænd,
-og paa Admiral Rigny’s Forlangende om, at han skulde
-sende de ægyptiske Skibe tilbage til Alexandrien, gav han
-et bestemt Afslag. Aldrig, om man end anvendte Magten,
-vilde han indvillige heri, og heller vilde han vove det
-Yderste end forlade Morea uden paa sin Faders udtrykkelige
-Befaling. Man forestillede ham, at ligeoverfor den Styrke,
-hvorover man raadede, vilde ethvert Foretagende tilsøes
-fra hans Side være frugtesløst; at, naar Stormagterne
-i Alexandrien lagde Spørgsmaalet om Krig eller
-Fred i Vægtskaalen, vilde Mehemet-Ali ikke kunne vægre
-sig ved at udstede Ordre til den ægyptiske Styrkes Hjemkaldelse,
-og omsider lykkedes det at bringe den anførte
-Overeenskomst istand, ifølge hvilken den tyrkiske Flaade
-skulde vende tilbage til Navarino. Samtidig hermed forpligtede
-Ibrahim sig til uden Ophold at forlange nye
-Forholdsordrer fra Alexandrien, samt endvidere til ikke
-førend saadanne nye Ordrers Modtagelse at benytte sin
-Flaade, hverken til nogetsomhelst Foretagende imod Rebellerne
-eller til noget fjendtligt Skridt imod de allierede
-Magters Styrke.</p>
-
-<p>Russerne, 4 Linieskibe og 3 Fregatter stærke, under
-Ledelse af Contre-Admiral Haydn, der førte sit Flag
-ombord i „<span class="gesperrt">Azof</span>“, stødte kort Tid efter til os. Endnu
-nogen Tid efter forbleve vi udenfor Navarino; men, efterat
-Overeenskomsten vel var afsluttet, ansaaes den samlede
-Flaades Tilstedeværelse ikke længer for at være nødvendig,<span class="pagenum"><a id="Side_134"></a>[134]</span>
-idetmindste foreløbigen; enkelte Krydsere bleve tilbage for
-at iagttage, hvad vi allerede kaldte „Fjendens“ Bevægelser,
-hvorefter Russerne begave sig til Malta og Admiral
-Codrington til Zante, som dengang var en engelsk Besiddelse,
-medens Admiral Rigny med Hovedstyrken af den franske
-Escadre stod østerefter.</p>
-
-<p>Da var det, under Krydsning i det smalle Farvand
-imellem Servi og Øen Zerigo, at Linieskibet „<span class="gesperrt">Provence</span>“
-om Natten løb ombord i „<span class="gesperrt">Scipio</span>“, ved hvilken Ombordragning
-„<span class="gesperrt">Provence</span>“ foruden andre Havarier mistede sit
-Bugspyd, og „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ fik sin Stormast knækket. Vor
-Skade blev vel som tidligere anført udbedret ved, at
-„<span class="gesperrt">Provence</span>“ afgav sin Stormast til os, hvorefter dette
-Skib i havareret Tilstand blev sendt tilbage til Toulon;
-men man kan tænke sig, hvor haardt det maa have
-tynget paa Admiral Rigny netop paa dette Tidspunct at
-see sin Styrke formindsket ved Tabet af en saa vigtig
-Deel af den ham underlagte Escadre.</p>
-
-<p>Imedens „<span class="gesperrt">Scipio</span>“’s Udbedring gik for sig paa Servi’s
-Rhed, og Stormagternes Flaade var spredt øster- og vesterpaa,
-løb en tyrkisk Division ud fra Navarino og styrede
-op imod Bugten ved Korinth, hvor Cochrane havde søgt
-at bringe Grækerne Hjælp. Tyrkiske Skibes Udløben fra
-Navarino maatte ansees som et Brud paa den sluttede
-Overeenskomst; ved Underretning herom løb Admiral
-Codrington med „<span class="gesperrt">Asia</span>“ og et Par tilstedeværende Fregatter
-øieblikkelig ud fra Zante, han traf de tyrkiske Skibe
-noget søndenfor Patras, og med Magt tvang han dem
-til at vende tilbage til Navarino.</p>
-
-<p>Denne Begivenhed bragte de forenede Magters Flaader<span class="pagenum"><a id="Side_135"></a>[135]</span>
-til skyndsomst paany at samle sig for Navarino. Ved
-vor Ankomst dertil, ved Midten af October, var den
-engelske og den russiske Escadre alt paa Stedet, og en
-streng Blocade blev nu haandhævet for Indløbet til denne
-Havn. Flere østerrigske Orlogsmænd, som vilde søge
-derind, bleve afviste, Flaadens Smaaskibe krydsede om
-Natten saagodtsom i Havneløbet, og hver Dag stode vi
-i Linie lige ind under Fæstningsværkerne og udførte vore
-Manøvrer. Det var en streng Tid for de vagthavende
-Qvarteerchefer, især ombord i et Skib, der alt havde prøvet,
-hvad en Ombordragning havde at betyde. Omgiven at
-Linieskibe og Fregatter, i mørke October-Nætter, var det
-næsten et Under, at Paaseilinger ikke fandt Sted, om man
-end ganske sikkert ikke sjelden kom sin For- eller Agtermand
-endeel nærmere end meget nær. Flere Gange kom
-man næsten til at berøre hinanden; men af Ulykker forefaldt
-der heldigviis dog ingen.</p>
-
-<p>Spændingen imellem Tyrkerne og den udenfor liggende
-Flaade tiltog imidlertid med hver Dag. En engelsk Fregat,
-der blev sendt ind til Navarino for at underhandle, blev
-saagodtsom afviist, og Conferencer ombord i „<span class="gesperrt">Asia</span>“
-imellem vor Flaades Admiraler bleve alt hyppigere og
-hyppigere. Under vore daglige Manøvrer vare vi istand
-til at følge, hvad der foregik inde paa Navarinos Rhed,
-og vi saae der, hvorledes Tyrkerne fortøiede deres Skibe
-i Orden, ankrede dem med Spring, kort, syntes at gjøre
-Alt færdigt til Forsvar i paakommende Tilfælde. Man
-kunde efterhaanden forudsee, at Gaaden snart maatte
-blive løst enten paa den ene eller paa den anden Maade.</p>
-
-<p>Aarstiden var vidt fremrykket; at holde Blocaden i<span class="pagenum"><a id="Side_136"></a>[136]</span>
-lang Tid paa samme Maade som hidtil lod sig vanskelig
-udføre, og endelig den 18de October om Aftenen Klokken
-10, efter en langvarig Raadslagning ombord hos Admiral
-Codrington, løb „<span class="gesperrt">Syrène</span>“’s Tender, Skonnertbriggen
-„<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“, os agtenom og praiede til Chefen ifølge
-Admiralens Ordre, at det var Hensigten den paafølgende
-Dag at staae ind med Escadren til Navarino.</p>
-
-<p>Naturligviis blev denne Meddelelse modtagen med
-Enthusiasme; dog hermed var endnu ikke Gaaden løst,
-om det end var let at forudsee, at, naar de tvende
-Flaader kom i saa umiddelbar Nærhed af hinanden, vilde
-et enkelt Skud fra en af Siderne kunne blive Signal til
-en afgjørende Kamp, hvis Følger kunde strække sig langt
-ud over Moreas Grændser. Ogsaa synes dette Hensyn
-længe at have afholdt Admiral Codrington fra at tage
-nogen endelig Beslutning, der kunde medføre et saa overordentligt
-Ansvar; det hedder sig, at det først var efter
-Modtagelsen af en Depeche fra Lord-High-Admiral Hertugen
-af Clarence, senere Kong William IV, „the sailor
-King“, at han bestemte sig til at staae ind med Flaaden
-til Navarino, idet Hertugen, der tidligere havde været
-tilsøes under Sir Edwards Commando, i Marginen af
-denne Depeche skal have skrevet med Blyant: „Go
-on Ned!“ Dette Vink, udgaaet fra Marinens Høistcommanderende,
-skal have været afgjørende for den engelske
-Admirals Beslutning.</p>
-
-<p>Meddelelsen fra „<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“ foer som en elektrisk
-Gnist igjennem hele Skibet. Øieblikkelig blev der purret
-ud, man gik iværk med at rydde Batterierne, der blev
-viist Spring agterfra og fastgjort til Sværankerne, og Alt<span class="pagenum"><a id="Side_137"></a>[137]</span>
-blev gjort færdigt til Slag. Jeg troer, at Mr. Milius,
-idetmindste blandt de franske Chefer, var den Eneste, der
-i Nattens Løb i alle Enkeltheder beredte sig paa denne
-Mulighed. I Activitet stod Mr. Milius ikke tilbage for
-Nogen.</p>
-
-<p>Den 19de var det Stille. Flaaden laa ubevægelig,
-og vi vare henviste til Gisninger, der naturligviis bleve
-fremsatte i stort Antal. Cheferne kaldtes ombord til
-Admiralen, Skibenes Poster bleve dem anviste, og der
-blev givet Ordre til, at intet Angreb maatte finde Sted,
-medmindre Tyrkerne begyndte Fjendtlighederne. For
-det Tilfælde, at en Kamp skulde udvikle sig, og tyrkiske
-Skibe under denne skulde overgive sig, blev der paa
-den Høistcommanderendes Vegne givet streng Befaling
-til, at intet tyrkisk Skib maatte besættes, selv om det
-skulde stryge sit Flag, da ingen Krig var erklæret, og det
-saaledes kunde forudsees, at Spørgsmaalet om Priser
-senere kunde medføre særegne Vanskeligheder — kun
-maatte det første Kanonskud, der faldt, ansees som Signal
-til Fjendtlighedernes Begyndelse, og Enhver maatte da
-gjøre sit Bedste.</p>
-
-<p>Dagen den 19de syntes aldrig at skulle faae Ende.
-Den 20de om Morgenen endnu Stille; men ved Middag
-sprang en let Brise op fra Syd-Ost; Slag-Orden blev
-dannet, den engelske Division forrest, dernæst de franske
-Skibe, agterst Russerne, hver Admiral i Spidsen for sin
-Escadre, Fregatter og mindre Skibe i Læ af Linien.</p>
-
-<p>Klokken 1 blev gjort Signal til klart Skib, og for
-første Gang hørte jeg Trommen lyde med Alvor og Betydning.</p>
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_138"></a>[138]</span></p>
-
-<p>Det var et stolt Syn i hiin Tid at see et Linieskib
-beredt til at gaae en Fegtning imøde; Alt, hvad der til
-daglig Brug belemrer Dækkene, saasom Skodder, Lukafer,
-ja selv Skodderne, der danne Chefens Kahyt, er fjernet,
-fra For til Agter har man fri Udsigt over den lange
-Række Kanoner, der truende peger ud imod Fjenden.
-Kanonbesætningerne staae opstillede langs Siderne af
-deres Kanoner, beskjæftigede med at fjerne Alt, hvad der
-kan hemme Skydningens Hurtighed eller medføre nogen
-Afbrydelse af den; Kugler og Projectiler ere opstablede
-i Kanonernes Nærhed, brændende Lunter ere fordeelte
-for at være paa rede Haand, om der skulde blive Brug
-for deres Anvendelse, og iborde seer man anbragt ved
-hver Kanon Pistoler, Huggerter, Entrebiler m. m., til
-Brug, om det skulde komme til Entring. Uagtet den
-forventningsfulde Spænding, der er præget i Alles Miner
-og Bevægelser, ere Ro og Orden herskende over det
-Hele, og selv den mindst Begeistrede vilde blive betagen
-ved Indtrykket af den Kraft, som 80 Kanoner og 700
-Mands Besætning, samlede indenfor Linieskibets begrændsede
-Rum, ere istand til at udvikle ligeoverfor enhver af Fortidens
-Modstandere. Vistnok er det, at et Pandserskib i
-vore Dage er en stærkere Krigsmaskine, men imponerende
-som de fordums Linieskibe med deres to eller tre Rækker
-Kanoner er det ikke. Her, som i saameget Andet paa
-Søen, er det Poetiske traadt tilbage for den jernhaarde
-Modstandskraft.</p>
-
-<p>Bugten ved Navarino danner en stor og rummelig
-Rhed, der ved Øen Sphacteria er beskyttet mod alle
-Vinde. Indløbet, knap en Qvartmiil bredt, har paa den<span class="pagenum"><a id="Side_139"></a>[139]</span>
-østre Side Fæstningen Navarino, og paa den vestre Side,
-paa Spidsen af Øen Sphacteria, var der opkastet Forskandsninger.
-Inde i Bugten, lige for Indløbet, havde
-Tyrkerne fortøiet deres Skibe med Spring i tre Linier i
-Form af en Halvmaane; i forreste Linie havde de ankret
-deres sværeste Skibe: 3 Linieskibe, 2 raserede dito,
-3 60 Kanons Fregatter foruden Fregatter af mindre
-Størrelse, samt Brandere. Den næste Række bestod af
-et stort Antal Fregatter og Corvetter: ialt flere end 60 Orlogsmænd,
-medens Transportskibe m. m. dannede den
-tredie Linie bagved Orlogsmændenes, i det Hele mere end
-100 Seilere.</p>
-
-<p>Med en Fart af 3 til 4 Miil stode vi ind, og uhindret
-passerede den engelske Division Fæstningsværkerne.<a id="FNanchor_1" href="#Footnote_1" class="fnanchor">[1]</a>
-Som yngst lieutenant de vaisseau førte jeg Commandoen
-paa Bakken over Dæksbatteriet og havde herved Leilighed
-til frit at oversee Alt, hvad der foregik. Ogsaa „<span class="gesperrt">Syrène</span>“<span class="pagenum"><a id="Side_140"></a>[140]</span>
-kom ind, uden at der blev skudt paa den, dernæst fulgte
-„<span class="gesperrt">Scipio</span>“, Tyrker stode samlede i Klynger udenom Navarinos
-Fæstningsværker for at betragte de forbiseilende Skibe,
-og Alt fremstillede sig saaledes som fredeligt i høieste
-Grad — da faldt der nogle Geværskud i umiddelbar Nærhed
-af os. Den engelske Fregat „<span class="gesperrt">Dartmouth</span>“ var ankret op
-tæt ved en tyrkisk Brander og havde sendt et Fartøi for
-at bringe den til at fjerne sig. Ved at see, hvorfra disse
-Geværskud kom, opdagede jeg Fregattens Fartøi langs Siden
-af Branderen og „<span class="gesperrt">Dartmouth</span>“’s Officeer falde dræbt ned
-fra Branderens Faldreb, som han netop havde været iværk
-med at bestige. Det forekom mig, at Blodet rullede
-hurtigere i mine Aarer, det syntes, at Gaaden nu maatte
-blive løst, og med spændt Opmærksomhed fulgte jeg den
-videre Udvikling. „<span class="gesperrt">Dartmouth</span>“ sendte strax et Fartøi,
-det andet tilhjælp; forgjæves søgte de at entre; endnu en
-Midshipman og et Par Mand saae jeg falde saarede ned
-fra Branderens Reling, — alt dette foregik i næppe et
-Pistolskuds Afstand fra os. „<span class="gesperrt">Dartmouth</span>“ søgte nu selv at
-komme sine Fartøier tilhjælp; en Række rødkjolede Marinere,
-opstillede langs Fregattens Kobrygge, begyndte en levende
-Ild imod Branderen, og kort efter stod Røgen op af denne;
-rimeligviis var den bleven antændt for ikke at falde i
-Angribernes Hænder.</p>
-
-<p>Med Møie vare vore Folk under alt dette blevne
-afholdte fra at bruge Kanonerne; da faldt der et Skud
-inde paa Rheden, uvist fra hvem, og i samme Øieblik
-gjenlød over hele Bugten Braget af henved tusinde løsnede
-Kanoner. Enhver rettede sin Ild imod den Fjende, der
-var ham nærmest, og i et Øieblik var Kampen almindelig.</p>
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_141"></a>[141]</span></p>
-
-<p>Ogsaa Fæstningen Navarino begyndte nu at beskyde
-de sidste af de forbiseilende Skibe. Kæmpende maatte
-de søge deres Ankerplads, og det var ligeledes, efterat
-Kampen var i fuld Gang, at „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ Klokken tre Eftermiddag,
-under fortsat Brug af sine Kanoner, ankrede paa
-den Skibet anviste Plads.</p>
-
-<p>Den engelske Division havde indtaget en Stilling tværs
-for Tyrkernes Centrum, omtrent midt inde i Bugten.
-„<span class="gesperrt">Syrène</span>“, i hvis Nærhed vor Post var os anviist, var søgt
-ind i en Klynge af Fjendens svære Fregatter henne imod
-Navarino, og „<span class="gesperrt">Trident</span>“ ankrede op tæt agtenfor os. Ved
-en feil Manøvre var dette Skib nær raget ombord i os,
-og dets altfor store Nærhed var os under Fegtningen
-ofte til meget Besvær. Russerne toge Post noget vestligere
-og længere inde i Bugten, saa at vor Flaade kom til at
-danne en Halvcirkel, omsluttet af den Halvmaane eller
-Hestesko, som fremkom ved Ordningen af de tyrkiske
-Skibe. Afstanden imellem de Kæmpende var kun ringe;
-paa flere Steder var man ved Tilfældighed eller Overlæg
-endog kommen ind i Tyrkernes Rækker, og ingensteds
-havde man nogen enkelt Fjende at kæmpe imod, man
-blev beskudt af deres Skibe saavel i første som i anden
-Linie. „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ havde Navarinos Fæstning paa den ene
-Side og Fjendens Skibe paa den anden at rette sit Angreb
-imod, og navnlig var der et af disse, et raseret Linieskib,
-hvis Ild syntes at ville blive „<span class="gesperrt">Syrène</span>“ farlig, imod hvilket
-„<span class="gesperrt">Scipio</span>“’s Ild fornemmelig blev rettet. Den første Masts
-Fald ombord i dette Skib forekom mig som en betydningsfuld
-Begivenhed under Slagets Tummel og bragte mig
-til at juble over vore Kanoners Virkning. Jeg blev sendt<span class="pagenum"><a id="Side_142"></a>[142]</span>
-ned paa underste Batteri for at meddele denne Begivenhed,
-og begeistrede Raab af „Vive le Roi“ gjenløde over hele
-Skibet. Efter halvanden Times Modstand maatte dette
-Skib bukke under; dets Agterskib var ved „<span class="gesperrt">Syrène</span>“’s og
-vore Kugler blevet ødelagt og gjennemboret med store
-Aabninger, dets tvende andre Master bleve nedskudte, og
-snart efter gik der Ild i Skibet. Med sit Flag vaiende
-sprang det i Luften senere under Bataillen, som var det
-for at kundgjøre Meddelelsen om vor tilfegtede Seier.</p>
-
-<p>Samtidig med „<span class="gesperrt">Syrène</span>“ kom Admiralens Tender,
-Skonnertbriggen „<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“ ind paa Rheden og ankrede
-omtrent midt i Bugten i Nærheden af en tyrkisk Brander. Da
-Fegtningen begyndte, angreb „<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“ denne Brander;
-den overgav sig, og „<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“ vilde netop til at bringe
-den afveien, da Linieskibet „<span class="gesperrt">Breslau</span>“, under dets Anluvning
-for at ankre, seilede ombord i Tenderen. Fra
-et Linieskibs Hytte gives ikke stor Agt paa en Skonnertbrig,
-og denne blev stedet i største Fare ved, at Linieskibets
-Anker hang ned lige over dens Bak og efter al
-Sandsynlighed maatte have ført „<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“ tilbunds,
-om man havde udført den givne Ordre til at lade Ankeret
-falde. Praien fra Skonnerten hindrede heldigviis denne
-Begivenhed; „<span class="gesperrt">Breslau</span>“’s Relings-Anker havde imidlertid
-viklet sig saa fast ind i Skonnertens Reisning, at man
-havde Vanskelighed ved at faae den fra sig, og Følgen
-blev, at „<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“ blev slæbt afsted, bort fra sin
-Brander, og at Linieskibet forfeillede sin Ankerplads.
-Under disse Omstændigheder maatte man see ud for at
-søge det Sted, hvor Linieskibet kunde antages at ville
-gjøre størst Nytte; man var kommen endeel ned i Læ,<span class="pagenum"><a id="Side_143"></a>[143]</span>
-henimod den russiske Eskadre, og, da det russiske Admiralskib
-syntes at være haardt betrængt af flere tyrkiske
-Skibe, der beskøde det langskibs, lykkedes det, sandsynligviis
-som Følge af Manøvreofficerens, senere Admiral
-(maréchal) Bruats Beslutningsraskhed, at bringe Skibet tilankers
-imellem Admiralens Skib og dets nærmeste Angribere
-og derved at undsætte det fra overhængende
-Fare. Efter Slaget begav Admiral Haydn sig ombord til
-„<span class="gesperrt">Breslau</span>“’s Chef, Mr. de la Brétonnière, omfavnede
-ham og kaldte ham sin Redningsmand; kort, den uheldige
-Maade, paa hvilken „<span class="gesperrt">Breslau</span>“ havde søgt sin oprindelig
-befalede Ankerplads, førte til et for Mr. de la Brétonnière
-og for den franske Division i det hele høist glimrende
-Resultat.</p>
-
-<p>Da Branderen saae sig fri for „<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“’s Nærhed,
-søgte den paa sin Side at komme til Nytte. Den
-blev antændt, med et stort Fartøi forude bugserede Mandskabet
-den fremad, og, da Vinden bar ned imod „<span class="gesperrt">Scipio</span>“,
-nærmede den sig hurtig henimod os. Vi søgte at skyde
-den isænk, men forgjæves. Vi stak ud paa vor Kjæde
-og bestræbte os for at bakke os agterud, saa at den
-kunde gaae os foranom, men uden Nytte; Tyrkerne
-bleve ved at bugsere. En heftig Geværild blev rettet
-imod Fartøiet for at tvinge Mandskabet til at afstaae fra
-sit Forehavende, men ufortrødent vedbleve de at roe
-fremad, indtil Branderen med Stumpen af sin Stormast
-havde indviklet sig imellem Blinderaaen og vort Bugspryd
-— først da opgave de deres Anstrengelser og
-kom langs Siden. Baadens Besætning var 13 Mand,
-af disse var kun een Mand usaaret! De havde udført<span class="pagenum"><a id="Side_144"></a>[144]</span>
-deres Forsæt med en Ihærdighed, der var heltemodig og en
-bedre Skjæbne værdig.</p>
-
-<p>Branderen laa altsaa i lys Lue foran vor Boug. Vore
-Seil vare ikke beslaaede, Klyverbommen og den hele
-Sprydreisning blev antændt, Gallionen ligesaa, og vor
-Stilling blev i høi Grad kritisk. Førte af Vinden stode
-Luerne ind ad Klydsene paa underste Batteri med en
-saadan Voldsomhed, at de naaede Haandlangeren ved
-den forreste Kanon, der sorgløs kom fra Oplangningslugen
-med sit fyldte Koggers under Armen: Kardusen
-blev antændt, tolv Mand ved Kanonen bleve saarede, og
-der fremkaldtes derved et Øieblik en formelig Panik paa
-Batteriet, hvor det hele Mandskab styrtede agterefter og
-troede, at Skibet skulde springe i Luften. Paa Dækket
-anstrengte man sig med Pumper og Sprøiter; men bestandig
-greb Ilden mere og mere om sig; kun med
-største Vanskelighed kunde man for Heden komme til at
-bortkappe de antændte Ender, der førte op til Reisningen.
-Var Ilden naaet op til de ikke beslaaede Seil, vilde Skibets
-Redning have været umulig.</p>
-
-<p>Under saadanne Omstændigheder seer man ikke sjelden
-en Selvopoffrelse lægge sig for Dagen, som maa
-opvække Beundring. Her saae man Matroser styrte
-sig lige i Ilden for at bortkappe vor Blinderaa, der fornemmelig
-holdt Branderen fæstet til Skibet. Flere af
-disse modige Folk døde af deres Brandsaar faa Dage
-efter under uhyre Lidelser.</p>
-
-<div class="figcenter" style="width: 675px;">
-
-<p class="center"><b>Slaget ved Navarino.</b></p>
-
-<img src="images/map.jpg" width="675" height="1000" alt="" />
-
-<p><i>N: Byen Navarino. B B: Tyrk. Batterier. C: Citadel. S S: Øen
-Sphacteria. [skib] Tyrk. Ægypt. Skibe. M: Gamle Navarino. [skib] Fransk.
-Engelsk. Russiske Skibe. Linieskibe ere betegnede med 3 Ræer, Frgt.
-med 2. Corv. med 1. T T: Tyrk. Brigger &amp; Transp. Avisoer &amp;
-Brandere.</i></p>
-
-<p class="center smaller">CHR. J. CATO. KIOBHV.</p>
-
-</div>
-
-<p>Disse Folks Anstrengelser og Hjælpen af tililende
-Fartøier fra nogle engelske Fregatter samt fra „<span class="gesperrt">Trident</span>“
-skyldte „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ sin Frelse. Blinderaaen faldt, det lykkedes<span class="pagenum"><a id="Side_145"></a>[145]</span>
-Fartøierne at faae Branderen bugseret noget forefter,
-saa at dens Mast kunde gaae fri af vort Spryd, og det
-brændende Skrog drev derefter ned i Læ, hvor det omsider
-opbrændte ved Kysten. Havde der været Krudtladning
-i Fartøiet, vilde vi sandsynligviis være blevne ødelagte.</p>
-
-<p>Medens Forskibet saaledes stod i Flamme, standsede
-Ilden intet Øjeblik fra vore Batterier, og heftig blev Slaget
-fortsat over hele Bugten. „<span class="gesperrt">Syrène</span>“ fegtede tappert,
-Fregatten „<span class="gesperrt">Armida</span>“, Capitain, senere Viceadmiral Hugon,
-var søgt ind imellem endeel tyrkiske Skibe og udmærkede
-sig ved den Maade, paa hvilken Fregatten blev ført i
-Ilden. Det samme var Tilfældet med den engelske Corvet
-„<span class="gesperrt">Rose</span>“. I Slagets Hede drev et Par svære tyrkiske
-Skibe ombord i hinanden; senere, henad Kl. 5, viste der
-sig at være Ild i flere Skibe af Fjendens Linie, og Slagets
-Udfald kunde ved denne Tid ansees for at være afgjort.
-Fegtningen vedblev imidlertid uafbrudt, og noget
-efter Kl. 5 modtog „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ Ordre fra den engelske Admiral
-til fortrinsviis at rette sin Ild imod Fæstningen
-Navarino. Alt før vi ankrede, havde vi begyndt at beskyde
-dette Fort, der var os nær, samtidig med at vi
-rettede vor Ild imod de nærmest liggende Skibe, og snart
-bragtes Navarino til Taushed. Ogsaa i andre Dele af
-Bugten sagtnedes Ilden efterhaanden; Kl. 6 kan man antage,
-at den ophørte aldeles.</p>
-
-<p>Rheden afgav da et vildt og særegent Skue. Røgen,
-der under Slaget havde gjort det umuligt at gjøre sig
-Rede for, hvad der foregik paa længere Afstand, havde
-fortrukket sig, Mørket var faldet paa, og sex til syv af<span class="pagenum"><a id="Side_146"></a>[146]</span>
-Fjendens sværeste Skibe, der stode i Flammer, udbredte
-et rødligt Skjær over hele Bugten, ved hvilket man kunde
-gjøre sig et Begreb om den Ødelæggelse, der havde fundet
-Sted i Fjendens Rækker. Afmastede og brændende
-Skibe laae imellem hinanden, andre Skibe vare drevne
-eller havde forsætlig sat sig paa Land for at redde Mandskaberne,
-en Mængde, deriblandt to Linieskibe og endeel
-Fregatter, havde strøget for deres Modstandere, kort, den
-talrige tyrkiske Flaade var knust, og vi havde tilfegtet os
-en afgjørende Seier.</p>
-
-<p>Skjøndt det er noget prosaisk, titstaaer jeg, at min
-første Bestræbelse, efterat forholdsviis Ro ved Skydningens
-Ophør begyndte at indtræde, var at søge at tilfredsstille
-min Hunger og Tørst. Vel vare Rationfadene paa
-Dækket blevne fyldte med Viin og Vand til Mandskabets
-Vederkvægelse, førend Slaget begyndte; men under Anstrengelserne
-for at faae Branderens Ild slukket, vare
-Pumperne, naar Vandet skortede, blevne fyldte med Rationfadenes
-Indhold. Ferskvandspumper til Dækket vare
-dengang endnu ikke blevne almindelige, og jeg kan sige,
-at den større Deel af „<span class="gesperrt">Scipio</span>“’s Mandskab vansmægtede,
-da man omsider gav sig Tid til at hale Vand op fra
-Lasten. Det var forresten egent at see, hvor Vinen
-skummede, naar en Straale fra Sprøiterne blev rettet mod
-det brændende Bougspryd eller andre faste Gjenstande —
-slukke gjorde det vel ikke, men Ilden blev dog dæmpet,
-indtil den saa betimelige Bistand kunde ydes os.</p>
-
-<p>Der forløb nu nogle Timer i Bekymring og Ængstelse.
-Hvorledes var det gaaet de andre Skibe? Hvorvidt
-vare Venner eller Kammerater forblevne uskadte<span class="pagenum"><a id="Side_147"></a>[147]</span>
-under den stedfundne Kamp? Ethvert Fartøi, der kom
-ombord, blev bestormet med Spørgsmaal, og til vor store
-Glæde kunde vi efterhaanden slutte os til, at Tabet ombord
-i vore Skibe ikke var saa stort, som der havde været
-Anledning til at vente. Navnlig faldt en Steen mig fra
-Hjertet, da jeg erfoer, at min Ven, E. Suenson, Lieutenant
-ombord i „<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“, befandt sig vel. Næstcommanderende
-derombord, Mr. Dubourdieu, senere Viceadmiral,
-havde faaet et Been bortskudt, men forøvrigt syntes Tabet
-af Officerer og Mandskab kun at være forholdsviis
-ringe. Ombord hos os havde vi særlig at beklage vore
-ulykkelige forbrændte Folk, der i Lazarethet vaandede sig
-under Lægernes Behandling. Indhyllede i Plaster af hvidt
-Lærred over det hele Legeme, med Huller for Øjne,
-Næse og Mund, saae de Ulykkelige ud, som vare de
-maskerede, eller rettere, som vare de allerede afgaaede
-ved Døden.</p>
-
-<p>Henad Aften lod Admiral Codrington forespørge ombord
-i alle Skibe, hvorvidt de, naar Landbrisen indfandt
-sig, vilde være istand til at staae ud af Bugten. Flaadens
-Havarier paa Master og Ræer vare af den Betydenhed,
-at dette ikke lod sig udføre. Tyrkerne havde sigtet
-for høit, og Reisningerne havde lidt mere end Besætningerne.</p>
-
-<p>Vi forbleve altsaa liggende, uvisse om, hvorvidt Tyrkerne
-i Nattens Løb vilde fornye Slaget. Mandskaberne
-sov ved Kanonerne. Udmattede af Arbeide og Anstrengelse,
-sorte af Røg og Krudtdamp, laae Folkene henstrakte
-paa Dækket i Grupper, svagt belyste af de tændte Batterieslanterner.
-Hvilken Contrast med det Liv, som havde<span class="pagenum"><a id="Side_148"></a>[148]</span>
-rørt sig for faa Timer siden! En Maler vilde have fundet
-fuldt op af Motiver, der vilde have vakt Interesse. I
-enkelte af Grupperne blev der samtalet om et eller andet
-Mærkeligt, som i Dagens Løb var forefaldet; sikkert er
-der af mange blevet tænkt paa Hjemmet og paa den
-Glæde, det vilde blive ved Hjemkomsten at fortælle om
-Dagens Begivenheder.</p>
-
-<p>De brændende Fregatter sprang i Luften, en efter
-en, med voldsomme Brag. En lysende Søile steg op til
-en betydelig Høide, her udviklede Søilens Top sig i
-Form af en Champignon, Stumper og Stykker, synlige
-for Øiet, bleve førte tilveirs og spredte omkring i alle
-Retninger, saa paafulgte et Drøn, og dermed var Ødelæggelsens
-Værk tilende. Det var et storartet Skue.
-Senere viste det sig, at endnu flere tyrkiske Skibe vare
-ved at gaae op i Flammer, og hen ad Natten fløi ogsaa
-disse i Veiret. Landbrisen kom, og med den opstod
-ogsaa Bekymring for, at vor Flaade kunde blive angreben
-af fjendtlige Brandere; skarpt Udkig blev holdt, Fartøier
-holdtes beredte langs Siden for at fjerne dem, om saadanne
-skulde nærme sig, — da lød, noget efter Midnat,
-gjentagne Skud inde i Bugten i den russiske Escadres
-Nærhed. I et Nu var al Soven ophørt, og al Samtale
-forstummet. Man foer til Kanonerne, man speidede i den
-Retning, hvorfra Skuddene kom, men den mørke Nat
-skjulte Alt; først senere oplystes det, at Skuddene hidrørte
-fra Russerne, der havde fyret imod en tyrkisk Fregat,
-som med kappede Touge og forladt af sit Mandskab
-drev omkring i Bugten. Saaledes hengik Natten. Morgenen
-kom, og Landvinden ophørte. Det viste sig da til<span class="pagenum"><a id="Side_149"></a>[149]</span>
-vor Overraskelse, at Tyrkerne, efterat have sat de fleste
-af deres Skibe paa Land, satte Ild paa Resterne af deres
-Flaade, rimeligviis af Frygt for, at de skulde falde i vore
-Hænder. Det Indre af Bugten blev nu et Ildhav. Lykkelige
-kunde vi prise os, at Tyrkerne ikke fattede deres
-fortvivlede Beslutning nogle Timer tidligere: Landbrisen
-førte lige ned imod os, og, havde Fjenden ved dennes
-Begyndelse ladet 50 eller flere brændende Skibe drive afsted
-for Vinden, er det rimeligt, at mange af os aldrig
-vilde være komne tilbage fra Navarino. Flaadens Stilling
-hiin Nat var i højeste Grad kritisk. At Admiral Codrington
-havde Følelsen heraf, derom vidner hans Forespørgsel
-den foregaaende Aften. Den vundne Seier kunde lettelig
-have beredt de allierede Flaaders Undergang.</p>
-
-<p>Det var et vidunderligt Skuespil at see de antændte
-tyrkiske Skibe efterhaanden springe i Luften. Flere af
-Skibene bleve antændte tilveirs, rimeligvis i Mærsene.
-Som kæmpemæssige Lys stode Reisningerne i Lue,
-Flammerne udbredte sig nedefter og lyste som mægtige
-Blus eller Fakler. Altsom Skrogene brændte, omspændtes
-Kanonerne af Ilden, de bleve da glødende, og som
-sidste Livsyttring faldt der da Skud i alle Retninger. Tilsidst
-fandt Flammerne Vei til Krudtmagasinet, Skibet
-hævedes, Masterne faldt for- og agterover, et forfærdeligt
-Brag paafulgte, og Alt var forbi.</p>
-
-<p>Man vænner sig til Alt. Istedenfor at et Skib, der
-springer i Luften, under almindelige Omstændigheder vilde
-have fængslet Alles Blikke, blev dette efterhaanden for os
-en saa almindelig Begivenhed, at det næppe hos nogen
-ombord tiltrak sig særlig Opmærksomhed. Opad Dagen<span class="pagenum"><a id="Side_150"></a>[150]</span>
-fandt man det næppe Umagen værd at see ud over Relingen
-for at betragte Røgsøilen, der steg op samtidig med
-et Skibs Sprængning, og længe efter, at de sidste Skibe
-vare gaaede i Luften, flød endnu de brændende Skibsskrog
-omkring — ved at miste endeel af den Vægt, der
-tyngede dem, vare de komne flot og bleve af Vinden
-drevne bort fra de Klipper, paa hvilke de vare landsatte.</p>
-
-<p>Blandt de Skibe, der saaledes ødelagdes, var et tyrkisk
-Linieskib og flere Fregatter med tunesisk Flag,
-der saa godt som ikke havde været i Ilden. En af disse,
-af udmærket Skjønhed, førte den tunesiske Admirals Flag.
-Et andet udmærket smukt Skib, den 60-Kanons Fregat
-„<span class="gesperrt">Guerrière</span>“, bygget i Marseille og udrustet med overordentlig
-Luxus for at stilles til Ibrahim-Paschas personlige
-Raadighed, blev landsat paa Klipperne ved Øen Sphacterie.
-Tyrkerne tilføiede sig paa denne Dag langt større Tab,
-end selve Fegtningen havde medført Dagen iforveien.
-Af deres Flaade blev kun tilbage en Fregat og enkelte
-mindre Skibe i tjenstdygtig Stand; foruden disse henlaae
-endnu forskudte, afmastede og ude af Stand til videre
-Brug Skrogene af to Linieskibe, et Par afmastede Fregatter
-og nogle mindre Orlogsmænd, en ringe Levning af en
-saa betydelig Styrke.</p>
-
-<p>Der gaves nu Tid til nøiere at undersøge vort Skibs
-Tilstand. De Dødes og Saaredes Antal beløb sig til 42,
-deriblandt en Officeer, der var bleven ramt af Stumpen
-af en Kugle, sønderslaaet ved at slaa an imod en Jernstøtte
-paa underste Batteri. Vor Reisning havde lidt betydelig:
-et Skud var gaaet igjennem Fokkemasten, Forstangen
-og Krydsraaen vare splintrede af Kugler og<span class="pagenum"><a id="Side_151"></a>[151]</span>
-gjorte ubrugelige, Bugsprydsreisningen var saagodtsom
-afbrændt, det staaende og løbende Gods var sønderskudt
-og vore Seil haardt medtagne. Flere Gange havde der
-været Ild, ikke alene i Tallierebene og i Røsterne, men
-paa selve Batterierne — med Hensyn til Ild vare vi
-særlig uheldige — dette havde dog ikke medført nogen
-Standsning i Kanonernes Betjening, og alene fra „<span class="gesperrt">Scipio</span>“
-viste det sig, at der var blevet affyret et Antal af 1500
-Skud imod Fjenden. Flaadens Tab i sin Heelhed beløb
-sig til 177 Døde, blandt hvilke Chefen for det engelske
-Linieskib „<span class="gesperrt">Genoa</span>“, og 475 Saarede. Tyrkernes Tab
-kan uden at overvurderes antages at have beløbet sig til
-henved 8000 Mand. I det Øieblik, de skulde knuse
-Grækerne, mistede de deres Flaade, deres bedste Matroser
-og hermed Midlerne til at gaae angrebsviis tilværks. De
-nødsagedes til udelukkende at tænke paa Forsvar, og
-sikkert maa det erkjendes, at Slaget ved Navarino reddede
-Grækernes Sag. At en Throne paa denne Dag skulde
-blive grundlagt, der senere skulde bestiges af en Prinds
-af det danske Kongehuus, var man dengang langt fra
-at ane.</p>
-
-<p>Dagen efter Slaget erindrer jeg, at jeg ombord i
-„<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“ med fornøiet Sind spiste Messens sidste tilbageværende
-Høns til Middag i Suensons og andre Kammeraters
-Selskab. Naturligviis var der lutter Jubel og Glæde.
-Samme Dag benyttede jeg en Leilighed, der gaves, til
-over Ancona at afsende Brev saavel til Forældrene som
-til Admiralitetet og til Kammerherre Juel, vor Minister i
-Paris. Disse Breve vare de første, der i Kjøbenhavn gav
-Meddelelse om Slaget, ligesom ogsaa Juel igjennem dem<span class="pagenum"><a id="Side_152"></a>[152]</span>
-fik den første Underretning, der naaede ham om den tilfegtede
-Seier. Senere meddeelte han mig, hvor behageligt
-det havde været ham at kunne optræde med Efterretninger
-fra sikker Kilde, hidrørende fra en dansk Officeer,
-der havde deeltaget i Slaget.</p>
-
-<p>„<span class="gesperrt">Asia</span>“ og endnu et engelsk Linieskib saavelsom
-„<span class="gesperrt">Syrène</span>“, havde mistet deres Mesansmaster, og fem Dage
-forblev Flaaden paa Navarinos Rhed, for saavidt muligt
-at udbedre den lidte Skade. Den 25de October stode vi
-ud af Bugten uden at blive beskudte fra de fjendtlige
-Fæstningsværker; en „Ordre du jour“ fra Admiral Rigny,
-i hvilken han roste det udviste Mod, blev oplæst, og under
-rungende Raab af „Vive le Roi!“ løb vi agtenom den
-engelske Admiral og Admiral Rigny, der imidlertid
-havde heist sit Flag ombord i Linieskibet „<span class="gesperrt">Trident</span>“.
-Ogsaa vor Chef holdt fra Hytten en Tale til det samlede
-Mandskab; jeg troer, at det var første Gang, han erkjendte,
-at der dog fandtes nogen Dygtighed blandt hans Undergivne.
-Talen sluttede han med tre Gange at gjentage
-Raabet: „Vive la République!“ En Officeer trak ham i
-Ærmet og tilhviskede ham: „Vive le Roi“. Nu kom
-Raabene „Vive le Roi“ igang, og under disse Raab vendte
-Mr. Milius sig om og sagde: „Der seer man, hvad gammel
-Vane fører med sig.“</p>
-
-<p>Ogsaa fra Admiral Codrington udgik en Dagsbefaling,
-der særlig fremhævede den eendrægtige Samvirken blandt
-de allierede Magters Skibe, der havde sikkret et saa afgjørende
-Resultat. „Menederen Ibrahim“, hed det i dette
-temmelig lange Actstykke, „havde lovet ikke at forlade<span class="pagenum"><a id="Side_153"></a>[153]</span>
-Navarino og ikke at gjøre Modstand imod de allierede
-Magters Flaade; han har skammelig brudt sit givne Ord.“</p>
-
-<p>„Cheferne for de forbundne Magters Styrke havde
-lovet at ødelægge den tyrkiske og ægyptiske Flaade,
-dersom et eneste Kanonskud blev rettet imod deres
-Flag, og med de kjække Mænds Bistand, der staae under
-deres Commando, have de bogstavelig opfyldt dette
-Løfte; af en Flaade, der talte flere end 60 Orlogsmænd,
-ere kun een Fregat og 14 mindre Skibe tilbage, istand
-til at stikke i Søen — — —.“</p>
-
-<p>Flaaden opløstes. I Følge med Linieskibet „<span class="gesperrt">Breslau</span>“,
-„<span class="gesperrt">Syrène</span>“ og „<span class="gesperrt">Alcyonne</span>“ bleve vi sendte til Toulon for
-at udbedre de stedfundne Havarier. Reisen blev ligesaa
-rig paa Savn og Møisommeligheder, som den var haard
-og langvarig. 40 Dage medgik, inden vi naaede fransk
-Havn; fra de andre Skibe bleve vi skilte; under Sardinien
-borttog Søen Resten af vor Gallion samt det Opstaaende
-langs Kobryggen. Vedvarende Storm og bestandig
-Modvind gjorde denne Reise til en af de
-ubehageligste, som jeg nogensinde har oplevet. Endelig
-naaede vi Toulon; her fik vi 25 Dages Quarantaine, og
-mere end to Maaneder hengik saaledes, førend vi frit
-kunde bevæge os paa Frankrigs Jordbund.</p>
-
-<p>Ved vor Ankomst til Frankrig overraskedes vi paa
-en lidet behagelig Maade ved at erfare, med hvilken
-Kulde Efterretningen om Slaget ved Navarino var bleven
-modtagen af Regjeringskredsene saavel i Frankrig som i
-England. Med Harme læste vi i Aviserne, at Lord Wellington
-ved Modtagelsen af Efterretningen om vor Kamp
-havde betegnet denne Tildragelse som „an untoward<span class="pagenum"><a id="Side_154"></a>[154]</span>
-accident“. Ogsaa hos den franske Regjering syntes en
-lignende Anskuelse at gjøre sig gjældende, og vist er det,
-at ved vor Ankomst til Toulon vare Forfremmelser og
-Decorationer kun enkeltviis og høist sparsomt blevne
-Officerer og Mandskab tildeel. Atter her synes imidlertid
-den offentlige Mening at være gaaet af med Seiren. Man
-nødsagedes til at erkjende, at Seiren ved Navarino var
-„un évènement glorieux“, og Forfremmelser og Hæderstegn
-udebleve da ikke længer. Til Skibscheferne regnede det
-med Ordener fra hver af de tre forbundne Magter:
-Admiral Rigny udnævntes til Viceadmiral, Mr. le Baron
-Milius forfremmedes til Contreadmiral, og ved Quarantainens
-Slutning indtraadte som Følge heraf en Forandring,
-der vistnok af Alle ombord blev hilset med uskrømtet
-Glæde: Mr. Milius fratraadte Commandoen af Skibet.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_155"></a>[155]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Den_aegyptiske_Fregat_Guerriere">Den ægyptiske Fregat „Guerrière“.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Efter Kampen ved Navarino var det nødvendigt
-for „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ at faae en ny Krydsraa. Tømmermændene
-havde fuldt op at gjøre med at udbedre vore andre Havarier
-paa Skrog og Reisning, og Mr. Milius besluttede derfor at
-lade hente en Mærseraa fra en af de landsatte Fregatter,
-der kunde antages at ville være brugelig i det anførte
-Øiemed. En 60-Kanons Fregat laa paa Klipperne ved
-Øen Sphacterie; et Fartøi blev bevæbnet og gjort klart
-til at gaae derombord under Commando af Mr. Guézennec,
-lieutenant de vaisseau, og, da det forekom mig at kunne
-have Interesse at see det Indre af en tyrkisk Orlogsmand,
-erholdt jeg Chefens Tilladelse til at ledsage Guézennec
-paa denne Expedition.</p>
-
-<p>Afstanden til det landsatte Skib var temmelig stor.
-Som vi nærmede os, kjendtes det at være Fregatten
-„<span class="gesperrt">Guerrière</span>“, bygget i Marseille for Vice-Kongen af Ægyptens
-Regning. Paa de steilt nedgaaende Klipper laa Fregatten<span class="pagenum"><a id="Side_156"></a>[156]</span>
-ikke mere end nogle enkelte Favne fra Land. Ad Faldrebet
-vare vi ikke istand til at komme op, og vi maatte
-derfor krybe ind ad en Kanonport paa Batteriet for at
-komme ombord. Hvilket Syn fremstillede sig her for os!
-Besætningen var flygtet iland til den tætved liggende
-Kyst; men de Saarede havde de ladet blive tilbage, og
-over Dynger af Faldne og Saarede maatte man bogstavelig
-bane sig Vei. Endogsaa Kahytten laa fuld af Døde.
-Sprungne Kanoner, lemlæstede Mennesker, Spor af Ild
-og Ødelæggelse i alle Retninger — forfærdeligt var Alt,
-hvorhen man end rettede Øiet.</p>
-
-<p>Vi naaede op paa Dækket; Ødelæggelsen var her
-om muligt endnu større. Nogle Saarede forsøgte med
-Møie at krybe bort, da vi nærmede os; siden bade de
-os ved Tegn om noget Vand; dette var den eneste Vederkvægelse,
-vi vare istand til at yde dem. Om den Grad,
-i hvilken dette Skib var forskudt, kan man vanskelig
-gjøre sig nogen Forestilling. Siden var gjennemboret
-med store Huller, Dækket var i Ordets strengeste Betydning
-opfyldt, bedækket med et Lag af Splinter, af nedfaldet
-Gods og med Stumper af ødelagte Rundholter; væltede
-Carronader med sprængte Broge laae midtskibs, andre
-vare sprungne, og rundt om disse saaes Sporene af Jernstumper,
-der havde udbredt Død og Ødelæggelse til alle
-Sider. Ligesom paa Batteriet laae her Faldne og Saarede
-i forfærdelig Mængde imellem hverandre, saa at vi ansloge
-disses samlede Antal til ikke mindre end 200 Mand.
-Indtrykket var af den Beskaffenhed, at jeg aldrig vil kunne
-glemme det, og endnu 50 Aar efter, da jeg nedskriver
-dette, staaer det Hele for mig som et saa gruopvækkende<span class="pagenum"><a id="Side_157"></a>[157]</span>
-Skue, at jeg kun modstræbende lader Tanken dvæle
-derved.</p>
-
-<p>Den Pragt, hvormed Skibet var udstyret, tjente endyderligere
-til at fremhæve det Ødelæggelsesværk, der var
-gaaet for sig. Kanoner med polerede Nøddetræes Raperter,
-forsynede med smukt forarbeidede Ringebolte af Bronze
-som paa kostbare Meubler, Messing-Forsiringer og Prydelser
-i det Uendelige, kort, overalt en Luxus, der tydede hen
-paa Fregattens særegne Bestemmelse, nemlig som omtalt
-at stilles til Ibrahim-Paschas personlige Raadighed, saa at
-Skibet under det bevægede Felttog kunde ansees som hans
-egentlige Hjem.</p>
-
-<p>Foremærseraa var snart sat i Vandet; man kappede
-Seilet fra, overskar Rakke og Dreiereb, derefter den ene
-Toplent, og Maalet for vor Sendelse var dermed opnaaet.
-Enkelte Folk af vor Besætning havde under dette Arbeide
-benyttet Leiligheden til at søge ned paa Banjerne, de
-vare rimeligviis her stødte paa Paschaens private Aflukker;
-thi op paa Dækket bragte de en Mængde Sager af betydeligt
-Værd, saasom guldbroderede Dragter, Pibe-Mundstykker
-af Rav med kostbar Emaille og dertil en Kumme
-af drevet Guld, sex eller otte Tommer i Gjennemsnit, der
-senere af Mr. Milius blev tilstillet Hertuginden af Angoulème.
-Endnu er jeg i Besiddelse af en af Ibrahim-Paschas ved
-denne Leilighed erobrede Dragter, ligesom ogsaa af en
-Pibe, der utvivlsomt maa have tilhørt Paschaen selv.
-Blandt en Mængde Vaaben, der fandtes spredte paa Dækket,
-bemægtigede jeg mig to Geværer — disse ere mine
-materielle Erindringer om Navarino. Geværerne, prydede
-med Halvmaanen og med Sølvbeslag, vare særlig smukt<span class="pagenum"><a id="Side_158"></a>[158]</span>
-udstyrede, jeg forærede det ene til min Ven Lieutenant
-Suenson, men beklager kun, at dette ikke var i brugbar
-Stand, da en Kugle var gaaet tværs ind i Løbet.</p>
-
-<p>Paa Batteriet agter sad en Tyrk, Benene overkors,
-lænet op imod Kahyts-Skoddet. Hans rige Paaklædning
-tydede paa, at han maatte have indtaget en høi Stilling
-ombord. Hans Saar gjorde det umuligt for ham at reise
-sig; men ligeoverfor os vedligeholdt han ikkedestomindre
-en stolt og ædel Holdning. Han var en smuk, yngre
-Mand. Vi tilbøde ham at tage ham med os i vort Fartøi,
-men ukjendte med hinandens Sprog vare vi vel næppe
-istand til at gjøre os forstaaelige. Ogsaa ham bragte vi
-Vand til at læske sig ved og forlode ham opfyldte af
-Medfølelse og Medlidenhed.</p>
-
-<p>Fartøiet satte af med vor Raa paa Slæb. Vinden
-var frisket op til en stiv Kuling, og længe vare vi underveis,
-inden vi naaede „<span class="gesperrt">Scipio</span>“. Et nedbrændt Skrog, der
-flød om i Bugten, saae vi drive paa Land i „<span class="gesperrt">Guerrière</span>“’s
-umiddelbare Nærhed; rimeligviis er dette Skrog kommet
-til at tørne imod Fregatten, denne er derved bleven ført
-bort fra de Klipper, paa hvilke den hvilede, og et Øieblik
-efter saae vi den kæntre over ud fra Land og derefter
-forsvinde i Dybet. Næppe var jeg den Eneste, som blev
-rystet ved dette Syn. Vi havde jo bevæget os blandt
-de Saarede derombord, vi havde været Vidne til deres
-Jammer, og nylig havde vi jo forladt dem med den
-Forvisning, at den reddede Deel af Besætningen vilde
-afhente dem, saasnart Mulighed gaves; men nu vare vi
-altfor langt borte til at kunne yde dem Hjælp. Skibe,
-der laae ankrede i mindre Afstand, saae Saarede slæbe<span class="pagenum"><a id="Side_159"></a>[159]</span>
-sig op i Vantene, altsom Skibet sank, saae dem udstrække
-deres Arme imod sig for at anraabe om Bistand; man
-forsøgte at komme dem tilhjælp, Fartøier ilede til, men
-for silde — Alle forsvandt de med Skibet, og ikke en
-Eneste blev reddet af de Ulykkelige, som befandt sig ombord.</p>
-
-<p>Saaledes endte Fregatten „<span class="gesperrt">Guerrière</span>“, et af de
-smukkeste Skibe, hvis Dæk jeg nogensinde har betraadt.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_160"></a>[160]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Scipios_Mandskab">„Scipio“’s Mandskab.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Ved Ankomsten til Toulon maatte „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ i Dok.
-Lasten blev brudt, Alting blev taget ud af Skibet, og som
-Følge heraf bleve Folkene indqvarterede iland. Arbeidskraften
-viste sig imidlertid med hver Dag at blive mindre;
-flere og flere af Mandskabet mødte ikke ombord, og
-omsider tiltog Tallet af de Udeblivende i den Grad, at
-der var enkelte Dage, hvor af Skibets Besætning paa over
-600 Mand ikke 90 mødte ved Morgen-Mønstringen. Man
-kunde næsten have været fristet til at troe, at Udeblivelserne
-fandt Sted efter en Slags regelmæssig Omgang; thi senere
-paa Dagen kom endeel tilstede, medens Andre forsvandt;
-men kun langsomt og trevent slæbte Skibets Arbeider sig
-fremad.</p>
-
-<p>For at raade Bod paa dette Onde blev det befalet,
-at det hele Mandskab skulde forblive ombord om Natten,
-og de nødvendige Foranstaltninger bleve trufne i dette
-Øiemed; ligemeget hjalp det, Ondet vedblev at tiltage.<span class="pagenum"><a id="Side_161"></a>[161]</span>
-Det er hændet, at der ved Aftenmønstring ikkun var 6,
-skriver sex, Mand af Besætningen ombord i Skibet. Hvorledes
-dette er gaaet til, da den eneste Udgang fra Værftet
-var igjennem Porten til Arsenalet, hvor Vagt og Betjente
-i Mængde forrettede Tjeneste, var og er mig vedblivende
-uforklarligt. En stor Deel af Arbeidet ombord maatte
-udføres af „forçats“, Galeislaver, lænkede to og to til
-hinanden, og hvis Mængde derfor aldrig blev opgivet
-efter deres Antal, men parviis. Man begjærede 50 Par
-og fik 100 Mand.</p>
-
-<p>Denne Tilstand, en Følge af Interregnum i Commandoen
-og af den alt længe herskende Slappelse og Uorden ombord,
-kunde ikke vedvare. Saasnart som det lod sig
-gjøre, blev „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ udlagt paa Toulons Indre-Rhed, og
-her meente man, at Mandskabet uden Vanskelighed maatte
-kunne holdes ombord; men om Natten bemægtigede Folkene
-sig Skibets Fartøier og listede sig bort med disse, saa
-at man den paafølgende Dag maatte opsøge Fartøierne
-paa forskjellige Steder i Bugten. En lieutenant de vaisseau
-og nogle Cadetter skiftedes til at have Inspections-Vagt
-ombord. Min Tour kom altsaa ogsaa, og belært af, hvad
-der tidligere Nætter var foregaaet, forekom det mig at
-være en Ambitions-Sag at forhindre al Bortrømning, saalænge
-jeg var den Ansvarhavende for Skibet. Mod Aften
-lod jeg alle Fartøierne føre hen til Skibets Boier, det
-sidste Fartøi blev opheist under Jollebommene, og saaledes
-antog jeg at være fuldkommen sikkret. Ved at rundere,
-efterat Mørket var faldet paa, opdagede jeg imidlertid,
-heelt inde under Gillingen, en „rafiou“, lille Baad, hvis
-Hensigt øiensynlig maatte være at bringe Folk fra<span class="pagenum"><a id="Side_162"></a>[162]</span>
-Skibet ud til vore i Afstand fortøiede Fartøier. Baadens
-Eier var ikke at finde, altsaa blev ogsaa rafiouen ført ud
-til Boierne, Laaringsfartøiet blev atter opheist, og til
-endyderligere Sikkerhed forblev jeg selv paa Dækket til
-henad Midnat. Det var de første Dage af Februar Maaned,
-Natten var bælgmørk, og en stiv Kuling havde sat Søen
-noget i Bevægelse. Da hørtes med eet Angestskrig og Raab
-om Hjælp nede fra Vandet, forude ved Skibets Boug.
-Man kom til med Lanterner, og man tænke sig min
-Forundring, da jeg opdagede en Slags Flaade, paa hvilken
-en halv Snees Mand af Besætningen havde til Hensigt at
-lade sig drive iland. Skaffeborde og Bænke havde de
-sat ud ad Bougporten og stablet disse ovenpaa hinanden,
-indtil de antoge, at Bærekraften var tilstrækkelig; de gave
-sig derefter paa Veien; men Søens Bevægelse havde
-bragt deres skrøbelige Flaade til at skilles ad, og med
-Møie fik vi dem frelst fra at drukne. Da Morgenen kom,
-laae vore Fartøier urørte ved Boierne, men den mistænkelige
-rafiou var forsvunden; noget videre om den blev aldrig
-senere oplyst.</p>
-
-<p>Mr. Bougainville, capitaine de vaisseau, overtog ved
-denne Tid Commandoen af Skibet. Krigsretter bleve
-nedsatte, og en Mængde af Folkene blev idømt Kjølhaling,
-Tamp eller en i den franske Marine dengang
-gængse Straf, en Art Spidsrod, der i Lovsproget benævntes:
-„courrir la bouline“.</p>
-
-<p>Denne Straf, egen i sin Slags, fortjener nærmere
-Omtale. En Leider eller Ende Tougværk blev strakt fra
-For til Agter paa Dækket; langs denne Leider vandrede
-en Kous, og til denne blev Delinqventen fastgjort. En<span class="pagenum"><a id="Side_163"></a>[163]</span>
-Trommeslager blev stillet foran ham, to Mand under
-Gevær bagefter, og under Trommeslag blev Synderen
-ført frem og tilbage det idømte Antal Gange. Langsmed
-Touget eller Leideren var opstillet et bestemt Antal Folk
-paa hver Side, der med Seisinger skulde tildele Delinqventen
-Slag, altsom han i langsom Marche drog dem forbi. Man
-havde imidlertid tænkt sig, at enkelte af disse Slag kunde
-ramme den Paagjældendes Hoved, og at dette kunde
-medføre skadelige Følger; for at afværge dette havde
-Loven derfor bestemt, at en Kurv, i Form af en Tørvekurv,
-der naaede heelt ned til Skuldrene, skulde sættes
-over den Afstraffedes Hoved, og saaledes udstyret, med
-Trommeslageren foran, der angav Takten, og med de to
-Gefreidere, der sluttede Toget, drog nu Processionen
-forbi, og naturligt er det, at fast alle Slag bleve rettede
-imod Kurven, saa at den hele Straf blev en fuldstændig
-Komedie.</p>
-
-<p>Eiheller Kjølhalingen havde det Afskrækkende ved
-sig, som man almindelig tillægger denne Straffemaade.
-Forbryderen blev nemlig, ifølge de gjældende Forskrifter,
-ingenlunde halet under Kjølen, men kun dyppet et vist
-Antal Gange i Vandet. Et svært Lod blev bundet Delinqventen
-om Benene, han blev heist op under Fokkeraaen, og det
-idømte Antal Gange blev Jollen, i hvilken han var opheist,
-kastet los, hvorefter den Dømte atter strax igjen blev
-opheist paa samme Side under Raaen, indtil det idømte
-Antal Gange af denne saakaldte Kjølhaling var præsteret.
-Sandsynligviis ere disse Straffe, af hvilke den første især
-altid var til stor Morskab for Mandskabet, forlængst afskaffede
-i den franske Marine; men saameget mere er<span class="pagenum"><a id="Side_164"></a>[164]</span>
-der Anledning til at omtale dem netop her, hvor Erindringer
-om en svunden Tid ere Gjenstand for Omtale.</p>
-
-<p>Mr. Bougainville var en elskværdig Personlighed, men
-han besad ikke den Kraft og endnu mindre den Udholdenhed,
-som vilde have været nødvendig for at raade Bod paa
-de Onder, der under Mr. Milius’ Commando havde fæstet
-Rod hos Mandskabet. Demoralisationen vedblev stadigen
-at tiltage, og, som alt tidligere berørt, blev Oprør og
-Straf den endelige Følge af, at Vægelsind og Svaghed
-vare blevne satte i Spidsen for et Mandskab, der tildeels
-var blevet udskrevet fra det Indre af Landet, og som kun
-lidet egnede sig til Livet ombord.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_165"></a>[165]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Capitain_Bougainville">Capitain Bougainville.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Mr. le Baron de Bougainville, capitaine de vaisseau,
-var tiltalende og vindende ved sin Fremtræden og stod
-saaledes i skarp Modsætning til Baron Milius, hvem han
-afløste i Commandoen af Linieskibet „<span class="gesperrt">Scipio</span>“. I en Salon
-maa Mr. de Bougainville have været indtagende. Han
-var vittig, belæst, „plein d’ésprit“ og af den Slags Franskmænd,
-der ved Forekommenhed og Elegance i Manerer
-gjøre et høist behageligt Indtryk. Skyggesiderne vare
-Magelighed og en høi Grad af Egoisme, hvilken sidste
-Egenskab han forøvrigt, som alt tidligere berørt, havde
-tilfælles med saagodtsom alle de franske Skibschefer, med
-hvilke jeg er kommen i Berøring. Ombord i Fregatten
-„<span class="gesperrt">Thétis</span>“, som Capitain Bougainville førte under en Verdens-Omseiling,
-og som vi i sin Tid mødte inde i Sydhavet,
-blev der hver Aften trukket en Ende Toug tværs over
-Skandsen foran Mesansmasten, og agtenfor denne var
-det kun i høist paatrængende Tilfælde tilladt at komme,<span class="pagenum"><a id="Side_166"></a>[166]</span>
-for ikke at forstyrre Chefens Søvn; Fregatten gik som
-Følge heraf jævnlig med Seilene paa Storreisningen
-forkeert indbraste om Natten. Ogsaa ombord i „<span class="gesperrt">Scipio</span>“
-forsøgte man at gjennemføre noget Tilsvarende; men man
-var her under Commando, og Admiralens Ordrer grebe
-ikke sjelden forstyrrende ind i Forholdsregler af denne
-Beskaffenhed.</p>
-
-<p>Mr. Bougainville holdt af at more sig og fandt paa
-alt Muligt for at tilfredsstille denne Tilbøielighed. Vi
-blokerede Navarino, den ene Dag hengik som den anden,
-og Opjagningen af et Skib eller Meddelelser fra en forbiseilende
-Orlogsmand vare saagodtsom det Eneste, der fra
-Tid til anden afbrød den trættende Eensformighed. En
-Dag fik vi en Seiler i Sigte, som vi stode ned imod.
-Den viste sig at være en daarlig udhalt Brig, og paa
-Forespørgsel erfore vi, at den hørte hjemme i Marseille.
-Det næste Spørgsmaal gjaldt, hvorfra den kom. „Que
-nous venons d’Alessandrie“ var Svaret, udtalt i provençalsk
-Dialekt. „Hvormange Dages Reise?“ „Soixanté jours!“
-Man tænke sig to Maaneder for at naae hen til Morea;
-det var næsten forbausende. „Vous n’avez donc rien de
-nouveau en fait de politique?“ praiede Chefen. — „Qué
-dité?“ blev der spurgt fra Briggen; Chefen gjentog sit
-Spørgsmaal i forkortet Form, og ombord i Briggen hørte
-vi Skipperen kalde paa Mr. Bonasse, rimeligviis Styrmandens
-Navn, for at sige, at han strax skulde bringe
-Papirerne op paa Dækket. Ivrig gav han sig iværk
-med at gjennemblade disse; naturligviis troede vi, at han
-søgte efter nogle gamle Aviser, indtil han som Svar paa
-vor Chefs Spørgsmaal tilraabte os: „N’a des pôts en<span class="pagenum"><a id="Side_167"></a>[167]</span>
-terré, n’a des pôts en fer, mais des pôts-litiques, n’en a
-pas du tout.“ Dette var altfor morsomt. Mr. Bougainville
-spurgte paany og fik Skipperen til at gjentage Forklaringen
-om Ladningens Indhold. Mr. Bougainville jublede, vi
-Andre vare færdige ved at briste af Latter, og med et
-„à la bonne heure!“ blev det Briggen tilladt uforstyrret
-at fortsætte sin videre Reise til Hjemstedet. Har denne
-varet endnu 40 Dage, som da „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ nyligen vendte
-hjem fra Morea til Toulon, vil Skipperen i intet Tilfælde
-kunne have gjort sig til af nogen hurtig Overfart.</p>
-
-<p>Mr. Bougainville kjedede sig. Paa Blocade-Stationen
-laae vi samlede med endeel Skibe, blandt hvilke det engelske
-Linieskib „<span class="gesperrt">Ocean</span>“, og en Dag spiste Chefen for Corvetten
-„<span class="gesperrt">Victorieuse</span>“, Capitain Lasusse, ombord. Alt ved Middag
-havde man seet Fregatten „<span class="gesperrt">Fleur de Lys</span>“, Capitain,
-senere Viceadmiral Lalande, komme op Syd fra; Brisen
-var imidlertid svag, og først henad Aften lykkedes det
-„<span class="gesperrt">Fleur de Lys</span>“ at naae hen i Nærheden af os. Det
-var blevet aldeles Stille, Mørket var faldet paa, og i
-Aftendæmringen laae de forskjellige Skibe hinanden saa
-nær, at man endog fra Tid til anden kunde høre tale
-fra det ene Skib til det andet. I al Magelighed nøde
-Mr. Bougainville og Mr. Lasusse deres Cigar paa Hytten,
-da der blev varskoet for et Fartøi, som man antog
-maatte komme fra „<span class="gesperrt">Fleur de Lys</span>“. Pludselig fik Mr.
-Bougainville et Indfald: i Raaber anraabte han Fartøiet
-paa Engelsk: „Boat ahoy!“ I Fartøiet holdt man paa
-Aarerne, og en Stemme, som man kunde kjende at være
-Capitain Lalande’s, fremkom med Undskyldning i Anledning
-af den skete Feiltagelse, da han havde staaet i den Formening,<span class="pagenum"><a id="Side_168"></a>[168]</span>
-at det var Linieskibet „<span class="gesperrt">Scipio</span>“, han roede hen
-imod. Paa Engelsk blev han viist hen til det andet
-Linieskib; han roede nu hen imod dette og blev der
-atter anraabt med: „Boat ahoy!“ Vi hørte nu en Samtale
-blive ført imellem Capitain Lalande og den engelske
-vagthavende Officeer, hvis Resultat blev Overbeviisningen
-om, at Skibet, han var ved, virkelig var „<span class="gesperrt">Ocean</span>“, og
-at Skibet, ved hvilket han havde været, var „<span class="gesperrt">Scipio</span>“.
-Capitain Bougainville fandt alt dette i høi Grad fornøieligt;
-han fandt den Stilling pikant, i hvilken Capitain Lalande
-var bleven bragt ved hans Praieraab, han lo hjertelig
-over alle de Undskyldninger, vi kunde høre, at Capitain
-Lalande henvendte til „<span class="gesperrt">Ocean</span>“, da han paany satte sin
-Cours hen imod os, og morede sig kostelig over det
-Hele — men Glæden fik en brat Ende, da Capitain
-Lalande, forbittret i høieste Grad, traadte ombord. Hans
-første Udbrud var, at enten maatte man være fuld eller
-gal ombord i dette Skib. En Udfordring paafulgte, og
-næppe vilde disse „udmærkede Løier“ være endte paa
-nogen fredelig Maade, dersom ikke Capitain Lasusse og
-andre franske Skibschefer vare traadte mæglende imellem.</p>
-
-<p>Snart kom der ogsaa andre Grunde til, der, Capitain
-Bougainville’s lette Sind uagtet, maatte vække Alvor og
-Bekymring hos ham som Skibschef. Under et længere
-Ophold i Poros, ligeoverfor Athen, var en ondartet Feber
-udbrudt ombord. Uagtet alle anvendte Midler greb den
-mere og mere om sig, og snart vare begge Skibets Batterier
-optagne af Syge. Henved 200 Mand bleve efterhaanden
-angrebne, Dødelighed begyndte at indfinde sig i foruroligende
-Grad, og Admiralen fandt det under disse Omstændigheder<span class="pagenum"><a id="Side_169"></a>[169]</span>
-nødvendigt, at Skibet blev sendt tilbage til Frankrig.
-Jeg beredte mig altsaa paa Hjemrejsen, og efter henved
-fem Aars Tjeneste ombord i franske Skibe havde jeg alt
-besluttet ved Ankomsten til Toulon at sige den franske
-Marine Farvel og vende tilbage til mit Fædreland. Da
-overraskedes jeg ved, igjennem min Chef, at modtage
-Tilbud fra Admiral Rigny om at træde over paa Linieskibet
-„<span class="gesperrt">Conquérant</span>“, hvorombord Admiralens Flag nylig
-var blevet heist. Et saadant Tilbud kunde ikke andet
-end være i høieste Grad smigrende for mig. Hjemreisen
-til Danmark blev opgiven, og under Modon sagde jeg
-Farvel til „<span class="gesperrt">Scipio</span>“, som umiddelbart derefter styrede Cours
-imod Toulon.</p>
-
-<p>Afskeden fra dette Skib var mig ikke tung, paa eet
-Glandspunct nær havde Uheld fulgt „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ under dets
-hele Togt, og Mindet om det Aar, som jeg tilbragte derombord,
-vil altid staae for mig med mørke og afskrækkende
-Farver.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_170"></a>[170]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Overgang_til_Conquerant">Overgang til „Conquérant“.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Mit Indtog ombord i „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ skeete igjennem
-en Kanonport paa underste Batteri. Mit Gods blev langet
-ombord, og jeg fandt mig henflyttet til et Skib, der alt
-længe havde opvakt min Beundring. Endnu staaer Erindringen
-levende for mig om det Øieblik, da jeg betraadte
-dette Skib: det forekom mig, at jeg aandede i en anden
-Atmosphære, Alt omkring mig tydede paa Orden, Disciplin
-og Velvillie, jeg følte mig som et andet Menneske, en
-Art Begeistring kom over mig, og sikkert maa Glæde og
-Tilfredshed have været at læse i mit Ansigt, da jeg paa
-Hytten fremstillede mig for den commanderende Admiral.</p>
-
-<p>Le chevalier Henry de Rigny, Vice-Admiral, var
-dengang i en Alder af omtrent 45 Aar. Lidt under
-Middelhøide af Væxt, med et uanseligt Udvortes, var han
-simpel og naturlig i sin Optræden; ulig Franskmændene
-i Almindelighed skyede han til daglig Brug den Glands
-og de Former, med hvilke franske Admiraler pleiede at<span class="pagenum"><a id="Side_171"></a>[171]</span>
-omgive sig; dog fremgik det strax af hans gjennemtrængende
-Blik og af hans kløgtige Ansigtstræk, blandt
-hvilke den spidse Næse var fremtrædende, at man i ham
-ikke havde med nogen almindelig Mand at gjøre. Et
-listigt Udtryk, forenet med en høi Grad af Ro, var udbredt
-over ham; men, blev hans Sind først sat i Bevægelse,
-blev han opfarende, hensynsløs, og hans Heftighed kjendte
-da undertiden ingen Grændse. Indsmigrende i høi Grad,
-naar han vilde behage, var Admiral Rigny bestemt, naar
-han vilde sætte noget igjennem, vedholdende i sine Planer
-og uden Frygt for at paatage sig stort Ansvar. Med
-disse Egenskaber forenede han en sjelden Fiinhed og
-Tact, og han var saaledes vel skikket til at varetage sit
-Lands Interesser i Levanten under denne Periode, da
-forstyrrede Forhold i enhver Retning frembøde sig i rigeligt
-Maal. Man blev saaledes ved denne Tid Vidne til det
-Særsyn, at Russerne bekrigede Tyrkerne i det Sorte Hav,
-hvor de indtoge Varna, medens de søndenfor Dardanellerne
-optraadte paa den fredeligste Maade af Verden
-og som Venner viste deres Flag i de vigtigste tyrkiske
-Havne; England saae man, i Modstrid med dets Traditioner,
-optræde fjendtlig imod Tyrkiet, og, hvad Politiken angaaer,
-syntes saaledes Alt at være vendt op og ned paa i disse
-Egne.</p>
-
-<p>Under Keiserdømmet havde Admiral Rigny været
-ansat ved „Marins de la garde“, og i 1809 commanderede
-han paa Schelde-Floden Fregatten „<span class="gesperrt">Euridice</span>“. I 1825
-forlod han Toulon med sin Stander heist ombord i Fregatten
-„<span class="gesperrt">Syrène</span>“. „Det hedder sig, at jeg ikke er Søofficeer“,
-sagde han til Fregattens Chef, Mr. Robert, „jeg<span class="pagenum"><a id="Side_172"></a>[172]</span>
-vil overbevise om det Modsatte, og selv paatager jeg mig
-Fregattens Organisation“. „<span class="gesperrt">Syrène</span>“ blev under hans
-Hænder et Mønster paa god Orden og paa et vel manøvreret
-Skib. En talrig Escadre blev ham underlagt. De franske
-Orlogsmænds Virksomhed strakte sig over hele Levanten,
-og der ydedes Beskyttelse imod græske Sørøvere, som øvede
-de største Grusomheder imod Enhver, der faldt i deres
-Vold. Ved Ipsara og ved Scios reddede de Franske
-mangen Grækers Liv, og, da Athenen maatte overgive
-sig til Tyrkerne, optraadte Admiral Rigny som Mellemhandler
-paa en smuk Maade, der ikke var forbunden med
-ringe personlig Fare. Ogsaa blev hans Virksomhed paaskjønnet.
-Efterat være vendt tilbage til Frankrig blev
-han i 1830 sat i Spidsen for Marinen som Minister, og
-senere tog han Sæde i det franske Ministerium som
-Udenrigsminister. Ligesaasnart jeg vel var kommen ombord
-i „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“, blev der brast fuldt, og Coursen
-sat ind imellem Sapienza-Øerne for at opjage et mistænkeligt
-Skib. Aldrig vilde man i „<span class="gesperrt">Scipio</span>“ have vovet sig ind i
-dette dengang tildeels ukjendte Farvand. Ved at søge
-de snevreste Løb og knibe tæt om Pynterne troede det
-jagede Skib at kunne undgaae os; men med forbausende
-Dristighed blev Jagten fortsat, og med henved 9 Miles
-Fart vare vi snart paa Siden af ham. Skipperen kom
-ombord; det syntes at være hans Hensigt at indsmugle
-Provisioner til Morea; en Brig blev beordret til
-at følge ham 50 Miil tilsøes.</p>
-
-<p>Dette var mine første Timer ombord i „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“;
-de efterlode et varigt Indtryk. Med hver Dag forøgedes
-min Beundring af den Maade, hvorpaa dette Skib<span class="pagenum"><a id="Side_173"></a>[173]</span>
-blev commanderet, jeg følte mig hædret ved at være
-derombord, og endnu den Dag idag nærer jeg den Overbeviisning,
-at „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ var det smukkeste og
-stolteste Skib, som dengang flød paa Havet.</p>
-
-<p>Det var en misundelsesværdig Stilling at være ombord
-i „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“. Mandskabet var udsøgt, idet alle
-mindre duelige Folk stedse bleve ombyttede med udvalgte
-Matroser fra Skibe, der vendte hjem til Frankrig; en
-behagelig Tone herskede saavel blandt Skibets Officerer
-indbyrdes som i Forholdet til de Commanderende, og,
-skjøndt Tjenesten var streng, undertiden endog meget
-streng, da vi kun vare syv tjenstgjørende Officerer ombord,
-forekom Alt at blive ledet af en usynlig Haand
-og at være ordnet paa en saadan Maade, at man næppe
-engang blev vaer, at der fandtes Commanderende ombord.
-Admiralskibet var dertil Midtpunctet for den store
-Mængde Orlogsmænd, som ved denne Tid færdedes i Levanten;
-man var de Første, der modtoge Efterretninger,
-man kunde nogenledes følge de forskjellige Skibes Bevægelser
-og Virksomhed, og selv paa det materielle Liv
-havde de hyppige Forbindelser i alle Retninger en synlig
-Indflydelse, idet vort Bord prangede med Frembringelser
-og Frugter fra alle Levantens Havne, medens man ombord
-i mangen anden Orlogsmand var reduceret til brune
-Bønner og Skibskost. Under „<span class="gesperrt">Scipio</span>“’s 40 Dages Reise
-fra Morea til Toulon gaves der ikke en eneste Mundfuld
-ferske Provisioner ombord i Skibet, saa at saavel
-Chef som Officerer under hele Reisen maatte leve af salt
-Kjød og Pandekager.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_174"></a>[174]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Navarinos_Rhed">Navarinos Rhed.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Admiral Codrington havde begivet sig til Alexandria
-for hos Mehemet-Ali at udvirke Ibrahim Paschas og
-den ham underlagte Styrkes Tilbagekaldelse. En Tractat,
-ved hvilken dette Forlangende opfyldtes, blev underskreven,
-og samme Dag, som Underretning herom naaede os,
-modtog Admiralen Efterretning om, at et Armeecorps under
-General Maison var blevet indskibet i Toulon for at
-afgaae til Morea. Disse tvende Efterretninger forandrede
-aldeles Sagernes Stilling. Tractaten med Mehemet-Ali
-og de ægyptiske Troppers Tilbagekaldelse vilde af sig selv
-have medført Moreas Rømning. Der kom nu et nyt
-Element til: franske Troppers Ankomst kunde let give
-Anledning til et nyt Sammenstød, og det var kjendeligt,
-at Admiral Rigny modtog Meddelelsen om disse Troppers
-Ankomst med synlig Utilfredshed.</p>
-
-<p>Navarinoslaget, der havde gjort det muligt for Russerne,
-uden Indsigelse fra Stormagternes Side, at gaae over<span class="pagenum"><a id="Side_175"></a>[175]</span>
-Pruth og at falde ind i Tyrkiet, vedblev at staae som en
-uheldbringende Begivenhed for den engelske Regjering.
-Admiral Codrington blev tilbagekaldt, og under hans Fraværelse
-i Alexandrien, medens Underhandlingerne med
-Mehemet-Ali stode paa, indtraf Linieskibet „<span class="gesperrt">Wellesley</span>“ for
-Navarino med Admiral Malcolm, der skulde afløse ham.
-Malcolm vilde ikke udsætte sig for Quarantaine, og den
-første Raadslagning imellem ham og Admiral Rigny
-foregik derfor paa afmærket Afstand paa en lille Ø i Nærheden
-af Sapienzerne under Overværelse af en Quarantainebetjent,
-der skulde vaage over den tilbørlige Afstands
-Overholdelse imellem de to Admiraler. Ved Admiral Codringtons
-Tilbagekomst samledes alle Admiralerne paa
-Zanthe Rhed. Tætved hinanden ankrede her Linieskibene
-„<span class="gesperrt">Asia</span>“, „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“, „<span class="gesperrt">Wellesley</span>“ og „<span class="gesperrt">Azof</span>“, hvert
-med sit Viceadmiralsflag vaiende fra Fortoppen; et lignende
-Møde hører ganske vist til Sjeldenhederne.</p>
-
-<p>Efter Tractatens Afslutning med Mehemet-Ali kunde
-Navarino ikke længer betragtes som nogen fjendtlig Havn.
-Admiral Malcolm med „<span class="gesperrt">Wellesley</span>“, „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“,
-„<span class="gesperrt">Breslau</span>“ og flere franske og engelske Skibe stode derind,
-og vi saae nu Resterne af den Flaade, der havde været bestemt
-til at skulle fuldstændiggjøre Grækenlands Undertvingelse.
-Disse Rester vare saa godt som Intet. Et Linieskib, i hvilket
-man havde sat Nødmaster, med store Aabninger i Siden, et
-Par forskudte Fregatter og nogle Transportskibe var det
-Hele. Medens der saaledes over Vandet saagodtsom
-Intet var tilbage, frembød det Indre af Bugten derimod et
-vidunderligt Skue, naar man i klart Veir var istand til
-at see ned under Vandfladen. Solstraalerne belyste da<span class="pagenum"><a id="Side_176"></a>[176]</span>
-med brogede Farver Skrogene af forbrændte Skibe, store
-og smaa imellem hverandre, liggende paa den hvide
-Sandbund. Enkelte Skibe laae kæntrede med Bredsiden
-iveiret, med Kanonerne endnu stikkende ud igjennem
-Portene og pegende lodret op imod Luften; andre, og
-det var de fleste, vare sprængte fra hinanden, saaledes
-at Overskibet var ført bort fra Underskibet, og hele
-Lasten med dens Apteringer viste sig da for Øiet, som
-man undertiden seer Modeller, paa hvilke man fremviser
-Skibets indre forskjellige Dele. I de forskjellige Apteringer
-saae man Tougene regelmæssig opskudte paa Tougbrixerne,
-Vandfadene stuvede med fuldkommen Orden
-paa deres Plads, Kuglerne i de for dem bestemte Rum,
-kort, en heel undersøisk Verden udfoldede sig for den
-Nysgjerriges Blik. Mange af disse Gjenstande ere vel
-alt nu borttagne; men, ligesom man i vore Dage optager
-Vrag, der i Aarhundreder have ligget paa Havbunden,
-saaledes kan det forudsees, at man endnu i mange Tider
-fra Dybet vil opfiske forskjelligartede Gjenstande, der
-ligesom de udgravede Minder om Grækenlands Oldtid,
-hvilke vi see paa med Beundring, i kommende Dage
-ville blive betragtede med Interesse som hidrørende fra
-en Begivenhed, hvorfra Grækenlands gjenvundne Frihed
-er udgaaet.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_177"></a>[177]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Ankomst_af_Admiral_Maisons_Expedition">Ankomst af Admiral Maisons Expedition.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Ved Slutningen af August 1828 ankom til Morea
-General Maison tilligemed den første Convoi med franske
-Tropper ombord, henved 9000 Mand, til Grækernes Understøttelse.
-Det er alt anført, at Admiral Rigny ikke bifaldt
-Armeecorpsets Udsendelse; da Convoien kom tilsyne,
-saae man, hvorledes Blodet kom i Bevægelse hos ham;
-han blev heftig og var næppe til at komme nær. Endog
-hans Adjutant, Le Ray, lieutenant de vaisseau, lige afholdt
-af Admiralen og af Alle ombord, gik det ud over;
-med sin vante Frimodighed tog han flere af Capitainerne
-i Forsvar: „Toujours l’avocat des mauvaises causes“, var
-Admiralens Svar — snarere en Roes end en Dadel
-under forhaandenværende Omstændigheder. Convoien,
-fandt Admiralen, var ikke tilbørlig samlet, den førte ikke
-tilstrækkelig Seil. Fartøier bleve satte i Vandet for at roe
-ombord i de os nærmest liggende Skibe, hvor vore Folk
-entrede tilveirs, gjorde Seil los og fore saaledes omkring<span class="pagenum"><a id="Side_178"></a>[178]</span>
-fra det ene Skib til det andet. Hvad der endmere forøgede
-Admiralens Ærgrelse var, at de convoierende Orlogsmænd
-laae spredte og havde ladet sig drive for langt
-ned i Læ, hans Utaalmodighed var i stadig Tiltagende,
-altsom det viste sig umuligt for Orlogsmændene at komme
-op: der blev skudt, det regnede med Signaler, og vist
-er det, at, dersom Fæstningen Koron havde begyndt at
-skyde paa Convoien, hvilket ikke kunde ansees for nogen
-Umulighed, da den ikke var i ægyptiske, men i tyrkiske
-Hænder, vilde de Krigsskibe, der skulde afgive Beskyttelse,
-ikke have været istand til at yde nogensomhelst Bistand.</p>
-
-<p>Under disse Omstændigheder var det magtpaaliggende
-for „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ at komme saa nær ind under Koron
-som muligt. Noget søndenfor denne Fæstning ligger en
-høi Klippe, Venetico, adskilt fra Fastlandet ved et smalt
-og bugtet Løb; dette Løb dannede en Gjenvei, ad hvilken
-man kunde naae hen lige ind under Fæstningens Kanoner,
-og Admiralen spurgte vor ombordværende Lods,
-om han kunde løbe „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ derigjennem. Lodsens
-Svar var en bestemt Benegtelse. „Da veed jeg dog, at
-svære Skibe tidligere ere løbne indom Klippen“, yttrede
-Admiralen. „Vel muligt“, svarede Lodsen, „men næppe
-Skibe af „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“’s Dybgaaende, og jeg kan ikke
-paatage mig Lodsningen igjennem Løbet.“ Et Par
-Gange spadserede Admiralen op og ned ad Hytten, og
-med eet blev Ordre givet til at sætte Coursen indenfor
-den omhandlede Klippe. Officerer bleve sendte tilveirs
-og ud paa Klyverbommen for at holde Øie med hvidt
-Vand, om saadant skulde vise sig; fra Veiret blev der
-varskoet, snart Styrbord og snart Bagbord, „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“<span class="pagenum"><a id="Side_179"></a>[179]</span>
-lystrede Roret som en Jolle, og vi kom virkelig igjennem:
-det er noget nær den dristigste Seilads, jeg har været
-Vidne til.</p>
-
-<p>Under alt dette var Messens Spisetid indtruffen.
-Efter Bordet samlede den civile Deel af Messemedlemmerne
-sig paa Dækket, og i al Ro gave de sig til at
-ryge deres vante Cigar agtenfor Varerundholterne. En
-paafaldende Modsætning dannede de til al den Bevægelse,
-der herskede ombord, de vare som uberørte af Alt, hvad
-der foregik omkring dem. Pludselig hørtes Admiralens
-Stemme: „Naar Alle ere i fuldt Arbeide, er det mig imod
-at see Enkelte paa Dækket, som Intet tage sig for; hvem
-er de Herrer, som ryge paa Kobryggen? — — — jeg
-ønsker, at De Herrer ville gaae ned paa Batteriet — —
-jeg vil ikke, at man skal ryge paa Dækket.“ En
-uheldig Ombrasning bragte ved samme Tid Admiralens
-Sind end yderligere i Bevægelse; en Underlæge, der ikke
-havde fattet Admiralens Ord, vedblev rolig at staae med
-sin Cigar i Munden, Ansigtet vendt imod Hytten, hvorfra
-den heftige Stemme havde ladet sig høre, og ikke istand
-til at give sin Harme Luft hverken ligeoverfor General
-Maison, hvis Ankomst havde oprørt hans Sind, eller for
-Skibscheferne, over hvis Manøvrer han ærgrede sig, syntes
-hele Admiralens Vrede med eet at gaae ud over den
-ulykkelige Doctor. „Jeg troer, at han seer paa mig!“
-udbrød han med Heftighed; „han seer virkelig paa mig!“
-fortsatte han med skingrende Stemme, og „Monsieur,
-rendez vous à la fosse aux lions!“ — Stedet, hvor
-Cadetter og Ligestillede holdes i Arrest — gjenlød derefter
-over hele Skibet. Endnu tredie Dagen efter var jeg nede<span class="pagenum"><a id="Side_180"></a>[180]</span>
-i fosse aux lions at se til vor arresterede Doctor, og det
-forbittrede Udraab: „Je vois qu’il me regarde!“ har ofte
-senere i Tankerne gjenlydt for mine Øren.</p>
-
-<p>Om Natten ankrede vi ved Panidgi inde i Kalamattabugten,
-og efterhaanden kom Convoiens Skibe
-tilankers omkring os. Stedet var udseet til Troppernes
-Landsætning, og næste Morgen begyndte Udskibningen.
-Ikkun Skibenes Fartøier havdes til Raadighed
-hertil, og den første Dag naaede man kun at sætte 3000
-Mand iland. Tropperne vare ankomne til Morea med
-den Overbeviisning, at de kom til et forpestet Land, de
-betraadte altsaa Kysten, veludrustede med Advarsler om
-ikke at nærme sig nogen Græker, ikke at udsætte sig for
-vaade Fødder, ikke at spise Frugt, kort, med Formaninger
-af enhver Art for at undgaae de Farer, som man i alle
-Retninger forestillede sig at være omgiven af; endnu i Fartøierne
-anbefalede Compagnicheferne deres Underhavende
-den størst mulige Forsigtighed, og heelt overraskede bleve de
-ved at see vore Folk springe i Vandet til op over Lænderne,
-give sig af med de enkelte Grækere, der havde
-indfundet sig for at falbyde Varer, og med stor Begjerlighed
-nyde baade Viindruer og Vandmeloner, som de
-havde tilforhandlet sig. Soldaternes Forsigtighedsregler
-holdt ikke længe Stand, ligesaalidt som saameget Andet,
-der, ifølge vore Matrosers Mening, ikke vilde have
-været muligt for Andre end „troupiers“ at finde paa.</p>
-
-<p>Tropperne leirede sig paa en Høi, tæt ved den lille
-Flod Nisib’s Udløb, og den næste Dag blev den øvrige
-Styrke landsat. Mærkeligt var det, at denne Division
-ankom til Morea uden Skyts og saa at sige aldeles uden<span class="pagenum"><a id="Side_181"></a>[181]</span>
-Munition, der først indtraf med den næste Transport
-nogle faa Dage senere. Havde der viist sig nogen Fjende,
-vilde Troppernes Stilling ikke have været uden Fare.
-Ikke Andre end de faa handlende Grækere kom imidlertid
-tilsyne; men ikkedestomindre læstes senere i de franske
-Aviser om den Begeistring, hvormed de franske Soldater
-vare blevne modtagne ved deres Landstigning paa
-den classiske Jord. Man læste om det imponerende Skue,
-de afgave ligeoverfor det jublende Folk, om Skjønheden
-af den Kyst, som de havde betraadt, hvilket derefter
-blev skildret med levende Farver — i Virkeligheden indskrænkede
-denne feeagtige Kyst sig til en lav, sandet
-Strandbred med nogle enkelte lauriers-rose (Nerium) —
-„et c’est ainsi que l’on écrit l’histoire!“</p>
-
-<p>Efter nogen Tids Forløb ankom den anden store
-Convoi med Tropper, og Styrken blev herved bragt op
-til henved 12,000 Mand, blandt hvilke et Regiment Cavalleri.
-Eiheller til at bringe Hestene i Land havde vi
-andre Midler end vore Baade; Hestenes Landsætning fra
-disse var vanskelig, og man foretrak derfor at fire
-Hestene i Vandet, at gjøre dem fast agter til Fartøjet og
-saaledes at bugsere dem svømmende ind til Kysten.
-Mange druknede under denne Svømmetour. Ogsaa mig
-tilfaldt der et Fartøi, som skulde føre Heste iland; belært
-af Erfaringen og for at undgaae, at Hestens Hoved
-kunde komme under Vand, lod jeg Hovedet med Næseborene
-opefter binde fast til Fartøiets Reling, hvorefter vi
-med fire eller sex Heste langs Siden forsigtig roede ind imod
-Strandbredden. Almindelig viste Hestene sig flinke, naar
-de paa denne Maade naaede Land; men jeg tilstaaer, at<span class="pagenum"><a id="Side_182"></a>[182]</span>
-enkelte gave stærk Anledning til Bekymring, naar de ved
-Ankomsten til Kysten ubevægelige og med alle fire Been
-udstrakte maatte hales op langs det fladt opgaaende Sand.
-Rytteren kom da til, kjælede for sin Hest, tiltalte den,
-dreiede paa Halen, og pludselig foer Dyret op, satte i
-strakt Galop hen langs Strandbredden, fulgt af Mængdens
-Raab og Bifaldsyttringer. Mulig har min Methode ikke
-været kunstmæssig, men vist er det, at ikke nogen Hest
-druknede under min Behandling.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_183"></a>[183]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Forhandlinger_med_Ibrahim_Pascha">Forhandlinger med Ibrahim Pascha.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Efterretningen om den ægyptiske Convois Nærmelse,
-der skulde føre Ibrahim-Paschas Styrke tilbage til
-Alexandrien, bragte „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ fra Kalamattabugten
-ind til Navarino. Ved Convoiens Ankomst blev jeg sendt
-ombord til den Commanderende, der førte sit Flag ombord
-i en udmærket smuk 60-Kanons Fregat, bygget i
-Livorno. Jeg blev behandlet med Udmærkelse, Soldatesquen,
-henved 100 Mand i hvide Munderinger, halvsnevre
-Underklæder og Baret paa Hovedet, stod opstillet for
-at gjøre Honneurs, og med Capitano-Bey røg jeg en
-Pibe, magelig hvilende paa en af Kahyttens Divaner.
-Der blev budt mig en Miniaturkop fortrinlig Mokka-Kaffe,
-baaren frem i et Guldbæger, besat med Perler, og herpaa
-vendte jeg tilbage til „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ vistnok ikke stort
-klogere af min Samtale med den høitstaaende ægyptiske
-Officeer, om Besøget end ikke havde havt ringe Interesse
-for mig.</p>
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_184"></a>[184]</span></p>
-
-<p>Forholdet imellem det franske Armeecorps og Tyrkerne,
-der stode i den nærliggende Fæstning Koron, var
-af en særegen Beskaffenhed. Efter Navarino-Slaget maatte
-Franskmænd og Tyrker betragte hinanden som Fjender;
-men paa den anden Side var ingen Krigserklæring bleven
-udstedt, og under den eiendommelige Stilling, som fulgte
-heraf, kunde en uventet Tilfældighed fremkalde et
-Sammenstød, der efter al Rimelighed paany vilde medføre
-Fjendtligheders Udbrud. Naturligviis vilde Intet have
-været kjærere end dette for de franske Tropper, der vare
-komne til Morea med Forventning om at skulle vinde baade
-Laurbær og Decorationer, og, da man saagodtsom daglig
-søgte at give Tyrkerne Anledning til Angreb, maatte
-Spændingen naturligviis med hver Dag tiltage. Under
-disse Omstændigheder var det derfor en Selvfølge, at man
-med levende Interesse imødesaae Resultatet af en Sammenkomst,
-der var berammet at skulle finde Sted ombord
-hos den engelske Commanderende imellem Ibrahim-Pascha
-— som i den Anledning var vendt tilbage fra Patras til
-Navarino — den Høistcommanderende for det franske
-Armeecorps, General Maison, samt Admiralerne Malcolm
-og Rigny. Det kunde forudsees, at denne Conference
-vilde faae en afgjørende Indflydelse paa de franske Troppers
-Optræden ligeoverfor den ægyptiske Occupationshær,
-ligesom og paa Frankrigs Forhold til Grækenland i
-det Hele, og som Følge heraf følte man sig ømfindtlig
-berørt ved, at en Sammenkomst, der stod i saa nær
-Forbindelse med Frankrigs Interesser, skulde finde Sted
-ombord i det engelske Admiralskib.</p>
-
-<p>Aftenen før den til Mødet fastsatte Dag havde jeg<span class="pagenum"><a id="Side_185"></a>[185]</span>
-Første-Vagt. Admiralens Adjutant, Le Ray, forblev længere
-paa Dækket end sædvanlig, seent paa Aftenen blev
-det meldt, at et tyrkisk Fartøi nærmede sig, og efter Le
-Ray’s Anviisning blev der gjort Anstalt til at modtage
-Fartøiet med usædvanlige Høflighedsbeviser, og ombord
-traadte tre Tyrker, der bleve førte ind til Admiralen.
-Længe varede Besøget. Med synlig Forekommenhed
-bleve Tyrkerne ved Midnat atter ledsagede til Faldrebet,
-og der blev rettet Anmodning til mig om ikke at tale
-om det natlige Besøg. En af Tyrkerne var Ibrahim-Pascha,
-der kom for at forhandle med Admiral Rigny
-om de forskjellige Spørgsmaal, som kunde forudsees at
-ville blive Gjenstand for Forhandling den næste Dag
-under den med Spænding imødeseete fælles Sammenkomst.</p>
-
-<p>Denne Conference varede fra Klokken otte om Morgenen
-til ud paa Eftermiddagen. Ibrahim klagede over
-den udfordrende Maade, paa hvilken man optraadte ligeoverfor
-hans Tropper: man kjendte den ringe Mandstugt,
-der herskede iblandt disse, ligeoverfor en fjendtlig Armee
-vilde man selv i den bedst disciplinerede Hær vanskelig
-kunne forhindre et enkelt Skud fra at falde, hvormeget
-mindre da fra hans Tropper, og et saadant Skud vilde
-kunne medføre uberegnelige Følger. Han erklærede sig
-forøvrigt villig til at forlade Morea med de ægyptiske
-Tropper, dog kun paa egne Skibe eller paa saadanne,
-som vare fragtede af den ægyptiske Regjering; men han
-erklærede samtidig dermed, at han ikke kunde raade over
-Fæstningerne Navarino, Koron, Modon og Patras, paa
-hvilke Storherrens Flag vaiede, og som vare besatte af
-tyrkiske Tropper.</p>
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_186"></a>[186]</span></p>
-
-<p>Dette sidste Punct havde nær bragt Forhandlingerne
-til at strande. Ibrahim var imidlertid urokkelig. Heller
-vilde han falde ved disse Fæstningers Forsvar end godvillig
-overgive dem; med Ære vilde han forlade Morea,
-og i denne Beslutning stod han fast, uanseet alle Forestillinger
-og Indvendinger.</p>
-
-<p>Ved at see hen til de Besætningers Beskaffenhed,
-som skulde forblive tilbage i de omhandlede Fæstninger,
-kom man tilsidst overeens om dette Punct, og øieblikkelig
-blev en Corvet afsendt til det franske Hovedqvarteer for
-at forebygge Fjendtligheders Udbrud, om saadanne ikke
-allerede vare indtraadte.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_187"></a>[187]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Forhor_over_graeske_Slaver">Forhør over græske Slaver.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Ved Midten af September begyndte de ægyptiske
-Troppers Indskibning. Atter her maatte vi udføre det
-meste Arbeide, og uafbrudt Patrouillering, saalænge Mørket
-stod paa, gjorde Tjenesten endnu strengere. Man frygtede
-for, at græske Slaver i Smug skulde blive førte bort om
-Natten, og enhver Baad, der rørte sig, blev bragt ombord
-til den Commanderende. Med Lammeskind i Tollegangene
-listede vi os omkring, og ved den mindste Bevægelse
-paa Rheden opstod et uventet Røre, idet useete
-Fartøier fra andre Skibe, som lydløst snege sig frem,
-med eet fore løs henimod det Sted, hvorfra Lyden hørtes.
-Oftest viste det sig da, at det var et af vore egne Fartøier,
-man havde været saa heldig at opjage; dog jævnlig
-bleve ogsaa Fartøier fra Zante eller Korfu opbragte,
-der istedenfor at smugle Grækere bort førte Faar ind for
-at udbyde dem tilsalg; disse vare da høist velkomne
-Ladninger for Flaadens Mandskaber.</p>
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_188"></a>[188]</span></p>
-
-<p>Denne Frygt for, at græske Fanger skulde blive
-bortførte som Slaver, spillede overhovedet en stor Rolle
-ved denne Tid. Til Ibrahim var der blevet stillet den
-Fordring, at ingen Græker skulde kunne medtages til
-Ægypten, uden ifølge eget, utrykkelig udtalt Ønske; frit
-og uhindret skulde enhver Græker kunne tage sin Bestemmelse,
-og, for at dette skulde kunne opnaaes, maatte
-Valget nødvendigviis foregaae i Overværelse af Vidner,
-henhørende til de forskjellige Nationer, som havde Interesse
-i Spørgsmaalets Afgjørelse. En Art Commission blev i
-dette Øiemed dannet; den var ikke alene talrig, men
-egen i sit Slags og bestod af en Drogman eller Tolk af
-hver Nation, tre Skibschefer og endeel Lieutenanter; og
-selv præsiderede Ibrahim i egen Person i denne Forsamling.
-Blandt Lieutenanterne var jeg bleven beordret til
-Medlem tilligemed en anden af Flagskibets Officerer.
-Møderne afholdtes i et faldefærdigt Træskuur paa en Skrænt
-nær Strandbredden, tæt nordenfor Navarino, og med
-Møie var Localets Møblement blevet bragt op til tre
-Stole med defecte Been, en Slags Divan og nogle Tæpper.
-Paa disse sade eller laae Commissionens Medlemmer,
-oftest rygende af en lang Chibuk, idet de heri stadig
-fulgte Paschaens Exempel. Forretningernes Førelse fandt
-Sted i de mest forskjelligartede Tungemaal; der taltes
-Tyrkisk, Fransk, Arabisk, Engelsk og Græsk imellem
-hinanden, ofte paa engang, og uden Undtagelse var der
-ingen af de Tilstedeværende, der tilfulde forstod mere
-end en ubetydelig Deel af, hvad der i denne høist blandede
-Samling blev forhandlet.</p>
-
-<p>Møderne strakte sig over et længere Tidsrum, og<span class="pagenum"><a id="Side_189"></a>[189]</span>
-ikke lidet skuffet blev man ved, at saagodtsom alle de
-Slaver, der efterhaanden bleve afhørte, erklærede at ville
-følge med deres Herrer til Ægypten. Naturligviis vilde
-enhver Grækerven saavel i Frankrig som i England finde,
-at Commissionen kun slet havde røgtet sit Hverv, naar
-dette blev Resultatet af dens Virksomhed, og man begyndte
-da, imod gjentagne Protester fra Ibrahims Side,
-at bruge Overtalelse for at formaae Grækerne til at blive
-tilbage i deres Fædreland. Ogsaa dette var forgjæves.
-Aldeles vilkaarlig traf man den Bestemmelse, at Børn
-under tolv Aar, der som saadanne kunde antages ikke
-at have Modenhed til at fatte nogen selvstændig Beslutning,
-alle skulde holdes tilbage, og med eet angave selv
-de mindste Børn sig at være tretten Aar eller derover.
-Heraf opstod de naragtigste Scener. Døbesedler gaves
-naturligviis ikke, og Commissionens Medlemmer maatte
-votere om enhver Mindreaarigs Alder. Ofte satte Børnene
-sig ligefrem til Modværge, naar man forklarede dem den
-med dem tagne Bestemmelse, og ikke sjelden maatte de
-med Magt føres ned til Skibenes Fartøier, der laae lige
-ved Commissionslocalet for strax at kunne føre dem ombord
-i vore Skibe. Altsom Skuffelsen tiltog, gjorde en
-bitter Stemning sig mere og mere gjældende. Ibrahim
-maatte hvert Øieblik høre, at man fra hans Side ikke
-gik redelig tilværks, at Grækerne alene ved Frygt for
-deres Herrers Hevn bleve afholdte fra at udtale deres
-sande Ønske, og en Dag, da man saae en udenfor staaende
-ægyptisk Soldat gjøre nogle Tegn, som formodedes
-at være rettede til en Slavinde, hvem Spørgsmaalet om
-at blive eller tage bort var forelagt til Besvarelse, blev<span class="pagenum"><a id="Side_190"></a>[190]</span>
-der raabt, at man her havde et tydeligt Beviis for, at det
-kun var ved Trusler, at Grækerne bleve bragte til at
-træffe deres unaturlige Valg. Ibrahim fik i det samme
-Øie paa den Anklagede, han foer op fra sit Sæde, drog
-sit Sværd og styrtede ud imod den Skyldige, der sikkert
-vilde have bødet med sit Hoved, dersom ikke Flaadens
-Officerer vare ilede til og betimelig vare traadte imellem.
-Ibrahim var imidlertid i høieste Grad bleven opegget,
-hans Taalmodighed var udtømt ligeoverfor de hensynsløse
-og uretfærdige Bebreidelser, der rettedes imod ham,
-og i Commissionen saae man ham ikke mere. Hans
-Plads blev indtagen af hans Secretair, Baschy Effendi,
-understøttet af hans Tolk Aaron.</p>
-
-<p>Af 400 græske Slaver, der bleve fremstillede for
-Commissionen, var der foruden Børnene, som ved Tvang
-bleve holdte tilbage, ikkun sex, der erklærede heller at
-ville blive tilbage i deres Fædreland end at drage bort
-med deres Herrer. Man skjønne heraf, hvorvidt de da
-gængse Forestillinger om Grækernes Friheds- og Fædrelandskjærlighed
-vare Frugten af levende Indbildningskraft
-eller af Kjendskab til de virkelige Forhold! For Ibrahim
-var dette Resultat en stor Triumph; han kunde med rette
-gjøre sig til deraf ligeoverfor de mangehaande hadefulde
-Beskyldninger, som den franske og engelske Presse ved
-den Tid kappedes om at rette imod ham.</p>
-
-<p>Denne Mand, der nogle Aar senere udmærkede sig
-som Feltherre i Lille-Asien, var ikke nogen smuk Tyrk.
-Han var snarere under end over Middelhøide, bredskuldret,
-stærkt bygget, undersætsig med noget Anlæg til Corpulence.
-Han havde grove Træk, og hans Skjæg, denne Tyrkernes<span class="pagenum"><a id="Side_191"></a>[191]</span>
-Prydelse, var tyndt, stygt og ujævnt, som var det blevet
-mølædt. Til sine Tider var Ibrahim munter i høi Grad
-og dertil en stor Ven af Champagne. Uagtet han ved
-sit Ydre ikke tiltrak sig særlig Opmærksomhed, var han
-ikkedestomindre, hvor han traadte frem som Pascha, en
-imponerende Skikkelse, Forstandighed og Kraft lyste ud
-af ham, og om sin Dygtighed afgav han Vidnesbyrd ved
-senere at arbeide videre paa det af hans Fader Mehemed-Ali
-grundlagte Værk, hvilket Ægypten skylder den fremragende
-Stilling, som dette Land indtager i vore Dage.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_192"></a>[192]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="De_aegyptiske_Troppers_Indskibning">De ægyptiske Troppers Indskibning.</h2>
-
-</div>
-
-<p>De ægyptiske Tropper, som i vore Fartøier bleve
-satte ombord i deres Skibe, vare de usleste Skabninger
-af Verden. Spinkle og smaa vare de saa udmattede,
-at de kun med Anstrengelse vare istand til at bære deres
-Vaaben. Aldrig har jeg nogensinde seet et sørgeligere
-Billed paa menneskelig Elendighed. Ankomne til Navarino
-efterat have sultet i flere Dage bleve de næppe engang
-her istand til at faae deres Hunger tilfredsstillet. Ofte var
-det kun med Møie, at de slæbte sig ned til vore Fartøier,
-og ikke faa af dem døde, førend de naaede ud til det
-Skib, der skulde modtage dem. Alene i „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“’s
-Fartøier havde vi tre saadanne Dødsfald — Beviser paa
-deres forfærdelige Elendighed.</p>
-
-<p>I den Tid, der var hengaaet, siden vi sidst besøgte
-Navarino, havde Tyrkerne opfisket endeel Metalkanoner,
-henved 300 i Tallet, fra deres opbrændte Skibe. Disse
-Kanoner havde de bragt ombord i deres eneste tilbageblevne<span class="pagenum"><a id="Side_193"></a>[193]</span>
-forskudte Linieskib, og foruden 1200 Mand Soldater,
-som nu bleve førte derombord, blev et betydeligt
-Antal Heste, 5 til 600 Stykker, tilhørende den ægyptiske
-Hær, endyderligere stuvet ombord i samme Linieskib. I
-dets Side var der, ved at borthugge Tømrene imellem to
-Kanonporte, blevet udhugget Porte, eller store Aabninger,
-igjennem hvilke Hestene bleve indtagne. Udskibningen
-fra Land fandt Sted fra en Landgangsbro lidt
-nordenfor Navarino. En Barkas eller et andet af vore
-større Fartøier blev lagt tværs for Enden af denne Bro,
-ad hvilken Hestene efterhaanden bleve førte ud, en ægyptisk
-Soldat steg ned i Bunden af Fartøiet, han tog fat i Hestens
-Bidsel, medens to Andre lagde et Reb om Hestens Bag,
-og ved et pludseligt Ryk blev Hesten hovedkulds styrtet
-ned i Baaden fra en Høide af fem til sex Fod. Naturligviis
-faldt Hesten snart paa Knæene, snart paa Siden, men,
-mærkværdigt nok, ikke en eneste tog Skade ved denne
-primitive Behandling. Anderledes gik det derimod ved
-Hestenes Indskibning ombord i Linieskibet; ogsaa her antog
-man, at Forsynet vilde tage dem under sin Beskyttelse;
-Selen, hvori Hestene opheistes, blev lagt skjødesløst om
-dem, den smøgede sig jævnlig af, og, da Hesten, naar
-dette indtraf, faldt ned i Fartøiet, ofte fra en Høide af tolv
-til femten Fod, var den i Almindelighed død paa Stedet.</p>
-
-<p>Tiden nærmede sig, da Linieskibet i Forening med
-en Transport Tropper skulde afgaae til Alexandrien; men
-bestandig vedbleve de store Porte eller Aabninger i
-Skibssiden at gabe os imøde. Admiralen ansaae det for
-sin Pligt at komme Skibet tilhjælp og tilbød at sende
-vor Flaades Tømmermænd og Haandværkere ombord<span class="pagenum"><a id="Side_194"></a>[194]</span>
-for at tilstoppe saavel disse Aabninger som og
-underste Batteries Porte, af hvilke flere ikke engang kunde
-lukkes. Svaret var en Taksigelse til Admiralen for Tilbudet,
-men at Aarstiden endnu ikke var saa langt fremrykket,
-at nogen Fare var forhaanden, at man nok vilde
-være istand til at hjælpe sig selv, og at Allah i ethvert
-Tilfælde vilde tage Skibet under sin beskjermende Varetægt.
-Under Candia fik man en Storm: Skibet fyldte,
-og med Skibet sank Mennesker, Heste og Kanoner — kun
-en ringe Deel af Besætningen blev bjerget. Af Heste
-reddedes kun to, tilhørende Soliman-Bey, (Oberst Selve),
-fransk Officeer fra det første Keiserdømmes Tid, der efter
-Napoleons Fald var traadt over i ægyptisk Tjeneste.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_195"></a>[195]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Ibrahim_Pascha">Ibrahim Pascha.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Indskibningen af de ægyptiske Tropper medtog en
-heel Maaned. Af al Magt søgte man at paaskynde deres
-Afreise, og flere Conferencer fandt i den Anledning Sted
-ombord i „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ imellem vor Admiral, General
-Maison og Ibrahim-Pascha. „Man ønsker, at jeg skal
-paaskynde mine Troppers Indskibning“, sagde denne,
-„sørg for, at Skibe blive mig tilsendte for at afhente dem,
-og fra min Side skal Alt blive gjort for intet Øieblik at
-forhale Moreas Rømning. Denne Forsikkring haaber jeg
-vil være fyldestgjørende, og Hensigten med Mødet, vi
-afholde, vil ved denne min Erklæring være opnaaet,
-Sagen har alt voldet mig saamegen Sorg og saamange
-Bryderier, at jeg kun modstræbende beskjæftiger mig med
-den, lad os derfor tale om andre Ting, og lad os saa
-faae noget Champagne!“</p>
-
-<p>Under et senere Møde kom Sygeligheden iblandt de
-franske Tropper under Omtale. Ibrahim bemærkede, at<span class="pagenum"><a id="Side_196"></a>[196]</span>
-Stedet, man havde valgt til Leir ved den lave, nordlige
-Kyst af Navarino-Bugten, tidligere havde været benyttet
-til Begravelses-Plads, at det derfor var usundt, og at
-dette maatte betragtes som naturlig Aarsag til de udbrudte
-Sygdomme. „Jeg har ondt ved at skaffe mine Syge
-endog Tag over Hovedet“, bemærkede General Maison,
-„Du kunde overlade mig Navarino, og jeg vilde der være
-istand til at indrette Hospitaler til de Syges bedre Forpleining.“
-Ibrahim, til hvem denne Anmodning var
-rettet, blev med eet alvorlig: „Er det som Ven eller som
-Commanderende for en fjendtlig Armee, at Du forlanger
-Navarino!“ spurgte han. „Naturligviis som Ven“, yttrede
-General Maison. Svaret lod vente paa sig; men efter
-nogle Øieblikkes Betænkning optog Ibrahim paany Samtalen:
-„Jeg har en Bøn til Dig, General Maison.“ —
-„Og den er?“ — „Giv mig dit Ord paa, at Du vil opfylde
-den!“ — „Med Fornøielse!“ yttrede Generalen; „Alt,
-hvad der staaer i min Magt, vil jeg gjøre for Dig.“ —
-„Nei, jeg forlanger et ubetinget Løfte“, vedblev Ibrahim,
-„giv mig dit Æresord!“ Naturligviis satte denne Begjering
-General Maison i den største Forlegenhed. Admiral
-Rigny var alt tidligere bleven betænkelig, da General
-Maison rettede Anmodningen til Ibrahim om Indrømmelsen
-af den af Tyrkerne besatte Fæstning, han forudsaae, at
-denne Anmodning kunde lede til en Afbrydelse af det
-gode Forhold, som det var magtpaaliggende at vedligeholde,
-hans Frygt var nu ved at gaae i Opfyldelse, men
-han kjendte Tyrkerne og raadede General Maison til
-aabent og tillidsfuldt at gaae ind paa Ibrahims Forlangende.
-Samtidig hermed er det rimeligt, at General Maison er<span class="pagenum"><a id="Side_197"></a>[197]</span>
-bleven paavirket af Ibrahims vindende Optræden under
-alle den sidste Tids Forhandlinger, og Æresordet blev
-givet. „Jeg takker Dig!“ udbrød Ibrahim med glædestraalende
-Mine. „Jeg har Intet at forlange af Dig; Tiltroen,
-Du har viist mig, glæder mit Sind, det smigrer
-mig at have vundet din Tillid, og jeg haaber at have
-vundet en Ven. Navarino er Storherrens, den kan jeg
-ikke give Dig; men forlang forøvrigt af mig, hvad Du
-vil, der ikke strider imod Ære og Pligt, Alt skal da
-strax blive opfyldt!“</p>
-
-<p>Med beundringsværdig Standhaftighed bar Ibrahim
-al den Ulykke og al den Modgang, som i dette Tidsrum
-rammede ham. Den Urokkelighed, hvormed han til
-det Yderste blev den Beslutning tro, ikke at ville rømme
-Morea som Følge af Magten, men kun ifølge sin Faders
-Mehemet-Ali’s Befaling, sætter ham i et smukt Lys, og
-man studser ved at see Ibrahim i al denne Tid blive
-fremstillet for det store Publicum som en Barbar, som
-et Uhyre, blottet for enhver af Menneskehedens bedre
-Egenskaber.</p>
-
-<p>I Løbet af September afgik flere Transporter med
-ægyptiske Tropper til Alexandrien. Tropperne, der skulde
-afgaae med den sidste Convoi, indtraf efterhaanden til
-Navarino fra de forskjellige Dele af Morea og med dem
-en Mængde Heste, tilhørende det ægyptiske Cavalleri.
-Man var i stor Forlegenhed for Heste til det franske
-Armeecorps, og det blev foreslaaet Ibrahim at sælge endeel
-af de omtalte Heste til Armeens Brug. „Vi sælge aldrig
-hverken Heste eller Vaaben i Krigstid“, erklærede han,
-„det strider imod Koranens Bud.“ — „Men hvad ville I da<span class="pagenum"><a id="Side_198"></a>[198]</span>
-gjøre med dem?“ spurgte man. — „Vi ville tage med
-os saamange, som vi kunne rumme.“ — „Og hvad
-gjøre I saa med de øvrige?“ — „Dem lade vi løbe“,
-var Ibrahims Svar. „Men saa kunne vi jo sætte os i
-Besiddelse af dem, naar Du og dine Tropper ere bortseilede.“
-— „I ville være ligesaa beføiede dertil som
-enhver Anden“, gjensvarede Ibrahim, og for at vise sin
-gode Villie lod han Hestene holdes samlede i en Klynge,
-indtil han med sine sidste Soldater forlod Moreas Grund.
-En fransk Afdeling omringede da Hestene og bemægtigede
-sig dem. Henved 600 Heste faldt saaledes uden Bekostning
-eller mindste Uleilighed i Franskmændenes Hænder — men
-Koranens Bud var opfyldt!</p>
-
-<p>Til Ære for Ibrahim-Pascha blev en stor Revue afholdt
-over samtlige franske Tropper kort førend hans
-Afseiling til Ægypten. Dette Syn vakte hans Beundring,
-og til de Omkringstaaende udtalte han den Beslutning,
-at han ved sin Hjemkomst vilde bestræbe sig for at uddanne
-den ægyptiske Armee overeensstemmende med,
-hvad han her saae for sig. Ved Ibrahims Hjemkomst
-var en af de første Foranstaltninger til denne Beslutnings
-Iværksættelse en Ordre til samtlige ægyptiske Militaire,
-at de skulde barbere sig. Et Aar efter afholdt Ibrahim
-en Revue ved Cairo over flere Regimenter af de efter
-nyt Mønster omdannede Tropper. Med Tilfredshed red
-han igjennem Rækkerne, men standsede ligeoverfor en
-Mand, der bar sit Skjæg i fuldkommen ubeskaaren Form.
-„Kjender Du ikke min Befaling?“ spurgte Paschaen. „Jo“,
-svarede Soldaten, „men tre Gange har jeg valfartet til
-Mekka, jeg har badet mit Skjæg i den hellige Flod, og<span class="pagenum"><a id="Side_199"></a>[199]</span>
-heller end at miste mit Skjæg giver jeg Afkald paa
-Livet“. Her viste der sig at være en begyndende Conflict;
-Ibrahim løste den paa tyrkisk Viis: ingen Bebreidelse, ingen
-Irettesættelse kom over hans Læbe; men Soldaten skød
-han ned paa Stedet. Han gik jo op til de Saliges Hjem,
-og Hourierne stode rede til at modtage den Troende.</p>
-
-<p>Østerlændernes Opfattelse er ikke den samme som
-Vest-Europæernes, man kan ikke lægge samme Maalestok
-til Grund for Bedømmelsen af deres Handlinger: Religion,
-Sæder, Tankegang, Alt er forskjelligt; men noget Storartet
-er der hos den fremragende Tyrk, der uvilkaarlig leder
-Tanken hen til østerlandske Æventyr, hvor Ridderlighed
-og Despoti gaae Haand i Haand med hinanden. Ibrahim
-var en Typus for en heelstøbt Tyrk, saavel Østerlændernes
-bedre som disses slettere Egenskaber vare fremtrædende
-hos ham, han ragede op over Mængden. En almindelig
-Følelse af Agtelse fra de Franskes Side fulgte ham, da
-han forlod Morea, og sikkert vil hans Navn finde en
-hæderlig Plads blandt de dygtige og udmærkede Mænds,
-som Ægypten i vor Tid har frembragt.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_200"></a>[200]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Indtagelse_af_Patras">Indtagelse af Patras.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Faa Dage efter, at de sidste ægyptiske Tropper havde
-forladt Morea, faldt Fæstningerne Navarino, Modon og
-Koron i de Franskes Hænder. Der løsnedes ikke et Skud,
-og deres Overgivelse var en fuldkommen Komedie. Ved
-Navarino opstod en Slags Strid imellem Skildvagterne
-paa Volden og de Angribende, om hvem der først skulde
-skyde, og, medens dette stod paa, trængte franske Soldater
-ind ad en Aabning i Muren, hidrørende fra den
-Tid, da Tyrkerne selv havde bemægtiget sig Fæstningen,
-og som ikke senere var bleven istandsat. I Modon havde
-den commanderende Pascha med Benene overkors taget
-Plads paa Volden ovenover Fæstningsporten. Fra dette
-ophøiede Sæde besvarede han Opfordringen om at overgive
-sig med et bestemt Afslag, medens samtidig dermed
-Matroser og Soldater fra en anden Side entrede Fæstningen
-og besatte dens Volde; da Paschaen blev dette
-vaer, udbrød han med den største Sindsro: „Saa er jo<span class="pagenum"><a id="Side_201"></a>[201]</span>
-al videre Forhandling unyttig“, og faa Øieblikke efter
-vaiede det hvide Flag, istedenfor den tyrkiske Halvmaane,
-fra Fæstningen.</p>
-
-<p>Koron, der ligger paa en temmelig høi Klippe, maatte
-indsluttes i nogen Tid, før Overgivelse fandt Sted. Denne
-Fæstning egnede sig saavelsom Modon ved sin Beliggenhed
-til stærk Modstand; men Forholdene vare af
-en ganske særegen Beskaffenhed, saa at Ingen vilde paatage
-sig Ansvaret for at gjøre det første Skud. I Modon
-forefandtes en Mængde Kanoner, næsten alle uden Affutage
-og i en høist bedrøvelig Stand.</p>
-
-<p>Der blev nu kun Patras tilbage i Tyrkernes Vold.
-To Fæstninger findes her nær hinanden, nemlig selve
-Patras med sit Castel, der dominerer Byen, og det saakaldte
-Moreas Castel, halvanden Miil nordligere, der ligger
-paa en lav og flad Sandtunge ved Indløbet til Bugten
-ved Korinth. Castellet er opført for at forsvare dette
-Indløb, og det beskyttes ved en dyb Grav over hele Landtungens
-Brede. Fortet, eller Fæstningen, er ikke alene
-stærkt ved sin Beliggenhed; men, forskjelligt fra de alt
-nævnte Fæstninger paa Morea, var det vel vedligeholdt
-og dertil i fuldkommen Forsvarsstand.</p>
-
-<p>En Convoi med 3000 Mand, under Commando af
-General Schneider, blev afsendt for at bemægtige sig
-disse Tyrkernes sidste Tilflugtssteder. Uden Sværdslag
-blev en Capitulation afsluttet, ifølge hvilken Castellet ved
-selve Patras blev rømmet af Tyrkerne. Man kunde
-imidlertid være fristet til at troe, at Begjerlighed efter at
-indsende Beretning om Patras’s Indtagelse havde bragt
-General Schneider til aldeles at oversee det nordligere<span class="pagenum"><a id="Side_202"></a>[202]</span>
-beliggende Castel, idet den afsluttede Capitulation indrømmede
-Patras’s Besætning Ret til at begive sig, hvorhen
-den fandt forgodt. En Selvfølge var det, at den trak sig
-ind i det nærliggende Fort, hvis Garnison herved blev
-bragt op til 700 eller 800 Mand.</p>
-
-<p>Efter Besættelsen af Patras fulgte naturligviis Opbud
-til Moreas Castel om at overgive sig. Med den forøgede
-Besætning saae man sig imidlertid her istand til at forsvare
-sig. Overtalelser og Trusler løde forgjæves, og
-selv med Muligheden af aabenbar Krig for Øie maatte
-man bekvemme sig til at gjøre Brug af Magten. Et
-natligt Angreb med 3 Stykker Feltskyts blev frugtesløst —
-Tyrkerne hørte vel næppe engang den imod dem rettede
-Canonade, da et frygteligt Uveir netop den Nat brød løs,
-og imod Forventning saae man sig nødsaget til at skride
-til en formelig Beleiring. Med de faa Ingenieurtropper,
-der havdes til Raadighed, begyndte man at opkaste Løbegrave;
-men langsomt skrede Arbeiderne fremad, og nær
-var endog General Schneider ved selv at blive tagen til
-Fange, da han under en Recognoscering kun skyldte sin
-Hests Hurtighed, at han ikke faldt i Tyrkernes Hænder.</p>
-
-<p>Ved Efterretningen om General Schneiders lidet heldige
-Fremgang besluttede General Maison sig til personlig
-at lede Foretagenderne imod den beleirede Fæstning.
-Henved 300 Mand bleve indskibede i Navarino, og i
-Følge med Linieskibet „<span class="gesperrt">Breslau</span>“, et Par Fregatter samt
-endeel Transportskibe afgik vi ved Midten af October til
-Patras. Ved vor Ankomst blev der strax gjort Forberedelser
-til Angreb saavel fra Sø- som fra Landsiden, og Alt fik
-nu et livligt og interessant Udseende.</p>
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_203"></a>[203]</span></p>
-
-<p>Det viste sig imidlertid snart, at Angreb fra Søen
-maatte opgives: den rivende Strøm, der løber igjennem
-det smalle Stræde, som her adskiller Morea fra Fastlandet,
-de „smaa Dardaneller“ kaldet, i Forbindelse med den
-steilt nedgaaende Grund samt voldsomme Kastevinde fra
-Bjergene gjorde det umuligt for Skibe at fortøie sig tværs
-for Fæstningen; Flaadens Midler bleve altsaa stillede til
-Hærens Raadighed for at paaskynde de begyndte Arbeider,
-og Beleiringen blev nu fremmet med al mulig Kraft.
-Overalt saae man Hænder iværk med at flette Skandsekurve,
-Jordsække bleve fyldte, ombord forfærdigede vi
-Stormstiger, og Alt blev forberedet til at sætte sig i Besiddelse
-af Fæstningen med stormende Haand.</p>
-
-<p>Da Armeecorpset manglede Beleiringsskyts, bleve Kanoner
-satte iland saavel fra de franske Skibe som fra
-den engelske Fregat „<span class="gesperrt">Blonde</span>“, der befandt sig paa Rheden.
-Fra „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ afgaves to 24 pundige Kanoner til
-Brechebatteriet, som det d. 29. October lykkedes at opføre
-i 120 Alens Afstand fra Fæstningens Mure. Commandoen
-af disse Kanoner blev mig anbetroet, og under mig
-blev beordret en anden af „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“’s Officerer,
-Mr. Jullou, enseigne de vaisseau.</p>
-
-<p>Paa Brechebatteriet var der opstillet, lige tilvenstre
-af mig, to Kanoner fra den engelske Fregat, under en
-Lieutenants Commando; tilhøire to 18 pundige Kanoner
-fra „<span class="gesperrt">Breslau</span>“, og saa fremdeles fra andre Orlogsmænd,
-ialt 13 Stykker Skyts. Noget længer tilbage fandtes et
-Morteerbatteri, og atter noget østligere andre Batterier,
-monterede ligesom Brechebatteriet med Skibskanoner, saa
-at der ved Dagningen d. 30te var rettet imod Fæstningen<span class="pagenum"><a id="Side_204"></a>[204]</span>
-ialt 40 Stykker Skyts. Den nævnte Dag var bestemt til
-almindeligt Angreb, og i det klare Maaneskin afgave Løbegravene
-Natten før Angrebet et høist ejendommeligt
-Skue. Enkelte Kanoner vare endnu ikke monterede, og
-saavidt muligt lydløst arbeidede man paa at faae dem
-anbragte paa den dem anviste Plads; andre Steder var
-man ivrig beskjæftiget med at lægge Jordsække tilrette,
-samt med at udbedre Trancheen. Matroser bleve indexercerede
-i Brugen af deres Kanoner paa det uvante
-Underlag, samtidig med at Ingenieur-Officerer gave Anviisning
-om Maaden, hvorpaa en Breche fordeelagtigst
-og hensigtsmæssigst kunde skydes i Fæstningsmuren.
-De ulykkelige Englændere, der ikke kunde gjøre sig forstaaelige,
-skulde hvert Øieblik vises tilrette og redes ud
-af en eller anden Forlegenhed, høiere Officerer inspicerede,
-Ronder og Afløsninger droge igjennem Løbegravene med
-korte Mellemrum, Adjutanter bragte Ordrer til de forskjellige
-Afdelinger, kort, der herskede en taus, men rastløs Virksomhed,
-medens i umiddelbar Nærhed af os enkelte Compagnier,
-der toge sig ud som Masser af ubevægelige Figurer,
-med Øiet og tildeels med Geværpiberne rettede
-imod den foran os liggende Fæstning, stode, belyste af
-Maanens Skin, rede til at afslaae ethvert Udfald, som
-Tyrkerne maatte finde paa at gjøre imod os. Det Hele
-var en forunderlig Blanding af tilsyneladende Ro og af
-militaire Forberedelser, af Taushed og Activitet, der i en
-ganske særegen Grad maatte gjøre Indtryk paa den, der
-som jeg var opdragen til Virksomhed i en heel forskjellig
-Retning.</p>
-
-<p>Ved Midnat gjorde General Maison, ledsaget af en<span class="pagenum"><a id="Side_205"></a>[205]</span>
-talrig Stab, en Ronde igjennem Løbegravene. Vor Ammunition
-var nedgravet i kort Afstand bagved vore Kanoner;
-Generalen undersøgte, hvorvidt Dækningen, bestaaende
-af et Tag af Grene og opkastet Jord, kunde ansees for
-tilstrækkelig, han fandt Alt i Orden, og snart efter søgte
-jeg Hvile, henstrakt paa nogle Krudtkasser, stolende paa,
-at enhver Bevægelse fra Fjendens Side itide vilde blive
-iagttaget af de fremskudte Poster, der fandt Ly i nedgravede
-Huller imellem os og den maanebelyste Fæstning.</p>
-
-<p>Alt før Dagens Frembrud bleve de Grene og Forhugninger
-borttagne, der skjulte vore Batterier. Som Tiden
-skred frem, blev Alt mere og mere levende, talrige Infanteri-Colonner
-opstilledes i Løbegravene i Nærheden af
-vort Brechebatteri, Artilleristerne klyngede sig om deres
-Kanoner, og med spændt Forventning speidede man efter
-den Raket, der skulde give Signalet til det forventede
-Angreb.</p>
-
-<p>Klokken sex steg den længselsfuldt imødeseete Raket
-i Veiret, og øjeblikkelig begyndte Ilden fra vore Batterier.
-Det var interessant at see Virkningen af vore Kugler. I
-den korte Afstand vare vi istand til med stor Nøiagtighed
-at skyde en horizontal Linie i Fæstningsmuren, saa langt
-nede som Jordsmonnet vilde tillade det, derefter blev der
-skudt to verticale Linier i Muren, og, naar denne var
-tilstrækkelig gjennemboret, vare eet eller to Skud, rettede
-imod Midten af det udskaarne Stykke, istand til at bringe
-den hele Masse til at styrte ud efter, saaledes at der derved
-blev dannet en Skraaplan, ad hvilken de stormende Colonner
-kunde bane sig Vei. En Tidlang forsvarede Tyrkerne
-sig kraftig. Deres Artilleri var imidlertid mangelfuldt<span class="pagenum"><a id="Side_206"></a>[206]</span>
-og Skuddene usikkre. Geværilden derimod var vel rettet,
-og, ikke fik Tyrkerne Øie paa Nogetsomhelst, der rakte
-op over den opkastede Dækning, uden at det strax blev
-gjennemboret af en eller flere Kugler. Endeel Mandskab
-faldt eller blev saaret i Løbegravene; men Tabet var dog
-ikke betydeligt.</p>
-
-<p>Det blæste haardt, en af mit Mandskabs Hatte blæste
-af og førtes af Vinden hen langs Marken; uden at man
-anede det, foer Eieren afsted efter sin tabte Eiendom. I
-samme Nu, som Tyrkerne fik Øie paa ham, ramtes han
-af en Kugle i Benet og styrtede overende, heldigviis var
-han istand til at kaste sig ned i en Fordybning, da ellers
-sikkert Flere vilde være blevne rammede under Forsøg
-paa at komme ham tilhjælp.</p>
-
-<p>Henved Klokken 10 vare store Brecher skudte i
-Fæstningens Mure; Tropperne, der alt længe med Utaalmodighed
-havde været Vidne til den fortsatte Artillerikamp,
-beredte sig til at bryde frem, det afgjørende Øieblik
-var forhaanden — da et hvidt Flag fra Fæstningens
-Volde standsede enhver videre Fremrykning. Man kan
-ikke tænke sig noget mere Overraskende, end hvad der
-foregik i samme Øieblik: i samme Minut, som Skydningen
-ophørte, viste sig for os langs den hele Muur, som
-vendte ud imod os, en tætsluttet Kreds af brogede Tyrkeskikkelser;
-det var som en storartet Decorationsforandring
-paa et Theater. Parlementairer bleve afsendte, den nødvendige
-Forhandling fandt Sted, og efter nogen Vægring
-overgav man sig paa Naade og Unaade. Besætningen
-blev afvæbnet og Fæstningen tagen i Besiddelse.</p>
-
-<p>General Maison vilde være den Første, der trængte<span class="pagenum"><a id="Side_207"></a>[207]</span>
-ind igjennem den nedskudte Breche. Hans Kok og to
-af hans Tjenere vare imidlertid komne ham i Forkjøbet.
-Indigneret herover kaldte han dem tilbage og fugtlede
-dem med egen Haand. Dette er den eneste Leilighed, ved
-hvilken General Maison trak Sin Kaarde under dette Felttog.</p>
-
-<p>Ved at trænge ind i Fortet fandt man Tyrkerne beskjæftigede,
-som om aldeles Intet var foregaaet. I en
-Hytte paa Volden, der paa dette Sted var undermineret
-af vore Kugler, fandt man flere Tyrker, der i al Ro vare
-iværk med at tillave deres „pilau“; udenfor Kaffehuset
-sade Andre, som sædvanligt med Benene overkors, ifærd
-med at ryge deres Chibuk; Samtalen imellem disse
-var ligesaalidet levende som til daglig Brug, og Intet
-tydede hverken paa Overraskelse eller Bekymring. Selvbeherskelse
-er Tyrkens Stolthed, Intet bør kunne bringe
-ham ud af hans vante Fatning.</p>
-
-<p>En af Generalens Adjutanter, Mr. Dillon, havde alt
-længe attraaet at komme i Besiddelse af en smuk tyrkisk
-Sabel. Den befalede Afvæbning af Castellets Besætning
-forekom ham at tilbyde en ypperlig Leilighed til at faae
-sit Ønske opfyldt, og efter en Tidlang at have betragtet
-de Forbigaaendes Sabler, af hvilke han fandt nogle for
-tunge, andre for lange, standsede han endelig foran en
-stadselig Tyrk, der med sædvanlig Rolighed begav sig hen
-til det Sted, hvor Vaabnene skulde afleveres. Ved Tegn
-søgte han at gjøre Tyrken begribelig, at han skulde
-overlade ham sin Sabel. Tyrken viste sig høflig i høi
-Grad, han pegede paa den rige Sølvbesætning, foreviste
-ham Klingen, men gav sig derefter til at fortsætte sin
-Vei, da Mr. Dillon for at gjøre sig forstaaelig tog Penge<span class="pagenum"><a id="Side_208"></a>[208]</span>
-frem for derved at betegne, at han ønskede Sablen tilkjøbs.
-Der gik nu et Lys op for Tyrken, han greb i
-Lommen, tog en fyldt Pung frem, lod Pengene rasle for
-Mr. Dillons Øren og forlod ham uden at værdige ham
-andet end det betegnende „Yoc“, der for Tyrken indeholder
-en bestemt Afviisning. Et Qvarteer efter var rimeligviis
-Sablen afleveret til rette Vedkommende; men at
-sælge den — dette var under en høibaaren Tyrks Værdighed.</p>
-
-<p>Dagen derpaa vare vore Kanoner atter indskibede,
-og den følgende Dag forlode vi Patras. Forfærdelige
-Regnskyl paafulgte. Løbegravene bleve fyldte med Vand,
-og stor Møie havde de Skibe, hvorombord der ikke herskede
-den samme Activitet som i „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“, med at faae
-deres Kanoner slæbte til Stranden og derfra ombord i
-Skibene.</p>
-
-<p>Med Patras’s Indtagelse forsvandt det sidste tyrkiske
-Flag fra Moreas Grund. Det var ikke Grækernes egne
-Bestræbelser, der hidførte dette. Almindelig Begeistring i
-Europa for Frihedssagen, den Higen efter Popularitet hos de
-ledende Kredse i Frankrig og i England, der bragte disse
-til at slutte sig til den herskende Bevægelse, samt endelig
-kløgtig Beregning fra Ruslands Side, hvis Politik gik ud
-paa Tyrkiets Svækkelse, disse vare de Factorer, som
-Grækenland skyldte sin endelige Befrielse. Ikke engang
-Kanontordenen fra Navarino var istand til at vække
-Grækerne af deres Uvirksomhed. Fra Navarinoslaget
-indtil Ægypternes Rømning af Landet hengik der et Aar,
-og i al denne Tid lode Grækerne uden Modstand Fjendens
-usle og forhungrede Tropper forsyne sig af deres
-Marker med den Føde, som ikke længer ad Søveien<span class="pagenum"><a id="Side_209"></a>[209]</span>
-kunde blive dem tilbragt. Enkelte heltemodige Bedrifter
-kastede vel et lysende Skjær over Grækernes første Frihedsbestræbelser;
-men indre Splid lammede derefter i mange
-Aar enhver Anstrengelse fra de sande Fædrelandsvenners
-Side. Denne Splid kan dog lykkeligviis under en regelmæssig
-og forstandig Regjerings Indflydelse i vore Dage
-ansees for at være forstummet, eller idetmindste kan det
-haabes, at den har mistet sin truende Charakteer.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_210"></a>[210]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Malakoff_i_London">Malakoff i London.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Tredive Aar efter Felttoget paa Morea var jeg befuldmægtiget
-Minister i London, Orsinis Attentat imod
-Keiser Napoleons Liv havde bragt Misstemning tilveie
-imellem Frankrig og England, og denne førte til, at
-General Pélissier, Hertug af Malakoff, blev udnævnt til
-Ambassadeur ved det engelske Hof.</p>
-
-<p>Malakoff var, selv afseet fra hans militaire Egenskaber,
-en Mand af Betydning. En Glorie omgav ham
-siden Sebastopols Fald; han havde ført den engelske
-Armee til Seier, og, efterat det første uhyggelige Indtryk
-havde lagt sig, som Udnævnelsen af en Marschal til at
-repræsentere Frankrig under de daværende Omstændigheder
-førte med sig, kom Malakoff til at spille en Rolle
-saavel i det engelske Selskabsliv som i sin nye Værdighed
-overhovedet. Han var imidlertid barsk, heftig,
-bydende, uopdragen og savnede dertil aldeles de Former,
-som gjøre sig gjældende i de høiere Selskabskredse.<span class="pagenum"><a id="Side_211"></a>[211]</span>
-Hans Omgivelser skjælvede for ham, og for de Fleste var
-han vanskelig at komme tilrette med, saa at han i daglig
-Omgang saavist ikke har været nogen elskværdig Personlighed.
-I enhver Retning sporede man, at han var
-uddannet i Felten: i Eet og Alt var han Soldat.</p>
-
-<p>Første Gang, jeg traf sammen med den nye Ambassadeur,
-er det naturligt, at jeg lod mig forestille for
-ham. Jeg udtalte, at det glædede mig saameget mere at
-gjøre hans Bekjendtskab, som jeg i sin Tid havde gjort
-Tjeneste ombord paa franske Skibe og bevarede smukke
-Erindringer om Frankrig og de der tilbragte Ungdomsaar.
-„Hvor har De tjent?“ spurgte Marschallen paa sin korte
-og tildeels frastødende Maade. Jeg fortalte ham, at jeg
-først havde været paa Togt i Sydhavet og senere havde
-tjent i Middelhavet under General Maisons Expedition til
-Morea. „Der var jeg med“, faldt han mig i Ordet, „paa
-hvad Skib var De?“ — „Paa „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“, Admiralskibet.“
-— „Der var jeg ofte ombord“, afbrød han mig
-atter, „vi maae altsaa have seet hinanden før.“ Jeg yttrede,
-at dette var høist rimeligt, men at det var vanskeligt
-efter saa mange Aars Forløb at mindes den Mængde
-Officerer, man dengang traf sammen med. „Hvad Stilling
-beklædte De?“ spurgte Marschallen videre. — „Lieutenant
-de vaisseau.“ — „Jeg var dengang Capitain“, fortsatte
-han, „altsaa samme Grad; j’ai donc fait un meilleur
-avancement que vous — jeg har altsaa senere havt et
-hurtigere Avancement end De.“ Jeg bemærkede, at der
-endda var Anledning for mig til at være ret veltilfreds;
-men at det jo ikke var Enhver, som kunde indtage
-Malakoff. Dette morede ham. „I ethvert Tilfælde“, udbrød<span class="pagenum"><a id="Side_212"></a>[212]</span>
-han „ere vi da gamle Krigskammerater,“ og som
-„ancien camerade de guerre“ opstod der fra dette Øieblik
-en venskabelig Tilslutning fra Marschallens Side, som
-ingensinde fornegtede sig. Aldrig mødte jeg ham i Hydepark,
-hvor han saavelsom jeg jævnlig toge os en Spadseretour,
-uden at han kom for at sige sin ancien camerade
-de guerre nogle venlige Ord; hver Uge, undertiden
-flere Gange om Ugen, fandtes hans Visitkort paa vort
-Bord, stort i Format i Modsætning til ham selv, der var
-lille; kort, han var uudtømmelig paa Opmærksomheder,
-Alt paa Campagnen til Moreas Vegne.</p>
-
-<p>En Aften var jeg sammen med Malakoff paa et stort
-Bal hos Lord-mayor i Mansion-house. Jeg havde hilst
-paa His Lordship saavelsom paa Lady Mayoress og trak
-mig tilbage noget efter Midnat for at begive mig til min
-Vogn, da en Stemme kaldte: „Amiral, où allez vous?“
-Det var Marschallen. Jeg forklarede, at min Tjenestepligt
-var opfyldt, og at jeg nu fandt Tiden passende til at
-vende hjemefter. Han spurgte: „Har De faaet Aftensmad?“
-Leende forsikkrede jeg, at det aldrig faldt mig ind
-ved slige Leiligheder at søge Aftensbordet, og at det i
-ethvert Tilfælde vilde være saagodtsom umuligt at bane
-sig Vei igjennem Trængselen, der belemrede Trappen op
-til Spisesalen. „Lad os prøve, kom med mig!“, og dermed
-satte han sig i Bevægelse opad Trinene, der førte
-til den festlig udsmykkede Spisesalon. Jeg fulgte ham.
-Saavidt Trængsel og Crinoliner tillode det, søgte man at
-gjøre Plads for Malakoff; men paa en af Trappens Afsatser
-var Menneskemængden for stor, og vi maatte
-vente. Fra dette Sted havde man Udsigt over Dandsesalen<span class="pagenum"><a id="Side_213"></a>[213]</span>
-og over den brogede Vrimmel, der bevægede sig i
-en stor tilstødende Salon. Det morede Generalen at
-gjøre sine Bemærkninger, og ved Synet af en ældre,
-stadselig Dame, straalende med Diamanter, udbrød han:
-„Seer De den Lady, klædt i Guult? Jeg har ikke kunnet
-blive fri for hende hele Aftenen: hun har klæbet sig ved
-mig som en Burre, det har været en sand Gjentagelse
-af Beleiringen af Malakoff!“ Sagen var, at ikke faa
-ældre Lady-dowagers lagde an paa at vinde Marschallens
-Haand: Alle vilde de være Madame la Duchesse de
-Malakoff.</p>
-
-<p>Endelig naaede vi op i Spisesalen; vi stillede os op
-ved et af de lange rigtbesatte Borde, og med glubende
-Appetit faldt Marschallen over Aftensmaden. Herrer og
-Damer samledes efterhaanden for nærved at betragte
-Seierherren ved Sebastopol, og kort efter henvendte en
-af Ordensmarschallerne sig til Ambassadeuren for at meddele
-ham, at endeel ladies and gentlemen ønskede at
-bevidne ham deres Høiagtelse. Med et Stykke Skinke i
-Haanden gjorde Marschallen omkring, bukkede, udtalte sin
-Beklagelse over, ikke at kunne takke i deres eget Sprog
-for den Ære, der vistes ham, og gav sig derefter til at
-fortsætte det afbrudte Maaltid. Et Øieblik efter havde
-nye Skuelystne indfundet sig, og samme Scene gjentoges;
-det var det Latterligste af Verden at see den høit smigrede
-Marschal, der dog var halv fortrædelig over de gjentagne
-Afbrydelser, med et Fasanbeen i den ene Haand og fegtende
-med en Kniv i den anden, gjøre Buk og Complimenter
-til det om ham samlede Publicum. Endnu en<span class="pagenum"><a id="Side_214"></a>[214]</span>
-tredie Gang maatte han gjøre omkring for at hilse paa
-den forsamlede Mængde — han var øiensynlig Dagens
-Løve.</p>
-
-<p>„Lad os komme bort“, „Allons nous en!“ sagde
-han endelig til mig, og kort efter vare vi paa Veien, jeg
-til Lowndes-Square og han til Albert-gate, hvor den rigelige
-souper udentvivl har bragt ham til at drømme om
-guulklædte ladies, om Posteier og Agerhøns, men fremfor
-alt vistnok om Soldater og Feltliv, Alt i Forbindelse
-med den Hyldest, for hvilken han havde været
-Gjenstand.</p>
-
-<p>Malakoff var under Middelhøide, bredskuldret, kraftig
-og stærkt bygget. De fyldige sorte Øjenbryn over de
-mørke Øine stode i god Overeensstemmelse med hans
-mørke Ansigtsfarve, men contrasterede forøvrigt i paafaldende
-Grad med hans tætte graa Haar, som han bar
-kort afklippet, og som stod om hans Hoved som Svinebørster.
-I Begyndelsen antog man ham i England for
-en ret og slet Militair; senere maatte man anerkjende, at
-der, uagtet alle hans Vagtstuemanerer, boede endeel Mere
-hos ham. Historierne om ham, som dengang vare i
-Omløb, ere utallige. Et Par kunne mulig have Interesse,
-om de end kun staae i løs Forbindelse med det Emne,
-som jeg har foresat mig at behandle.</p>
-
-<p>Nogen Tid efter, at det var blevet Malakoff foreslaaet
-at overtage Ambassadeurposten i England, indfandt han
-sig hos Keiseren og erklærede, at han saae sig nødsaget
-til at frabede sig denne Ansættelse; han vilde, sagde han,
-i London træffe sammen med de orleanske Prindser, han<span class="pagenum"><a id="Side_215"></a>[215]</span>
-havde i Africa staaet under Aumale’s Commando, og
-det vilde være ham umuligt at fornegte det Baand, som
-derved var blevet knyttet imellem dem. Keiseren beroligede
-ham med den Erklæring, at han ærede den Hengivenhed,
-der bandt ham til hans tidligere général en chef,
-men at han imidlertid i dette som i alt Andet stolede
-paa hans Tact og savoir-faire, og at han derfor ikke tog
-i Betænkning forud at billige de Skridt fra Marschallens
-Side, til hvilke hiint venskabelige Forhold maatte give
-Anledning.</p>
-
-<p>Kort efter kom Malakoff til London; i en soirée traf
-han sammen med Hertugen af Aumale: denne aabnede
-Armene imod ham, Marschallen gik ham imøde, og i
-den forsamlede Mængdes Overværelse omarmede de hinanden.
-Af velvillige Aander blev denne Scene naturligviis
-strax meddeelt Grev Walewsky, daværende Udenrigsminister,
-denne var slet stemt imod Malakoff og tilskrev
-ham et bittersødt Brev, i hvilket det hed, at han, Walewsky,
-kunde forestille sig, hvor ubehageligt det stedfundne Møde
-maatte have været for Marschallen, at han fuldtvel vidste
-at vurdere det Venskab, der bandt ham til flere af de
-fordrevne Prindser, men at det ikkedestomindre som Frankrigs
-Repræsentant maatte paaligge ham at lægge Baand
-paa sine Følelser, og at han ikke kunde andet end beklage,
-hvad der var forefaldet.</p>
-
-<p>Dette Brev bragte Marschallen i Harnisk. Hans Omgivelser
-fortalte, at han i flere Timer som Rasende
-spadserede op og ned ad Gulvet. Tilsidst pakkede han
-Udenrigsministerens Brev i Convolut til Keiseren og<span class="pagenum"><a id="Side_216"></a>[216]</span>
-tilskrev denne: „Grev Walewsky har tilstillet mig vedlagte
-Skrivelse; jeg beder Deres Majestæt om at ville besvare
-den.“</p>
-
-<p>Malakoff faldt en Dag af Hesten, just som han i
-Dronningens Følge, under en stor Revue ved Aldershott,
-red hen langs Fronten af de opstillede Tropper. Man
-fortabte sig i Undskyldninger over den Hest, der var
-bleven stillet til hans Raadighed, hvortil han kun bemærkede,
-at han var en maadelig Rytter. „Men hvorledes
-førte De da Commandoen paa Krim?“ — „J’allais
-en voiture, jeg kjørte“, var Marschallens Svar.</p>
-
-<p>Istedenfor, at man om enhver Anden vilde have læst
-den næste Dag i Aviserne en nøiagtig Beretning om,
-hvad der saaledes havde tildraget sig i Dronningens
-Følge, rimeligviis ledsaget af forskjelligartede Bemærkninger,
-fandtes intet Ord i nogetsomhelst Blad om
-Uheldet, der var tilstødt Hertugen af Malakoff. Bedre
-end mangen langt vigtigere Begivenhed afgiver dette
-Beviis for det Hensyn, man tog til den franske Marschal.
-Uagtet al hans Kantethed saae man op til ham; han behandledes
-med særlig Opmærksomhed.</p>
-
-<p>Mit Forhold til Malakoff var mig ikke alene høist
-behageligt, men endog til Nytte under min Ministervirksomhed
-i London. Skade, at en saa fremragende
-Mand som Malakoff kun faa Aar efter skulde blive sit
-Fædreland berøvet. Det lykkedes hverken nogen Lady
-eller nogen Marchioness at vinde ham, hvorimod han
-til min store Overraskelse senere blev gift med en Slægtning
-af Keiserinde Eugénie. Han efterlod kun en Datter,<span class="pagenum"><a id="Side_217"></a>[217]</span>
-saa at Titelen med ham gik i Graven. Lidet anede
-man ved hans Død, hvor tungt Frankrig vilde komme
-til at savne en Mand som ham, der i kritiske Øieblikke
-muligen kunde have udøvet en afgjørende Indflydelse
-paa Begivenhedernes Gang og paa sit Fædrelands
-Skjæbne.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_218"></a>[218]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Mr_Follain">Mr. Follain.</h2>
-
-</div>
-
-<p>M. Follain, lieutenant de vaisseau, var tjenstgjørende
-Officeer ombord i Linieskibet „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“. En
-Dag paa hans Vagt skulde en mistænkelig Seiler opjages.
-Det blæste stivt, Bramseilene kunde netop føres, og
-Folkene stode med Fald og Skjøder i Hænderne, klare til
-skyndsomst at bjerge Seilene i paakommende Tilfælde.
-Admiralen var paa Dækket; med stigende Interesse betragtede
-han, hvorledes Linieskibet vandt ind paa den
-forfulgte Seiler. Skummet væltede op for Bougen, Bramræerne
-bugtede sig, læ Vant hang slappe, det knagede
-i Reisningen, og, da et Vindkast foer hen over os, og
-Skibet krængede over, meente Follain, at det yderste Øieblik
-var kommet og commanderede: „Lad løbe Bramseil!“
-— „Lad staae!“ raabte Admiralen med heftig Stemme,
-og en skarp Irettesættelse paafulgte til den vagthavende
-Officeer for at have givet Befaling til at mindske Seil
-uden hans Ordre. Follain udtalte Frygt for, at Bramstængerne<span class="pagenum"><a id="Side_219"></a>[219]</span>
-skulde gaae overbord. Admiralen overfusede
-ham med haarde Ord, og en uhyggelig Scene forefaldt
-paa Hytten i de tilstedeværende Officerers samt det
-omkringstaaende Mandskabs Overværelse.</p>
-
-<p>Den næste Dag fremstillede Follain sig for Admiralen.
-Han beklagede sig over den haarde Medfart, der var
-bleven ham tildeel, og haabede, at Admiralen vilde tilbagekalde
-enkelte Udtryk om Uduelighed og Mangel paa
-Sømandsblik, som vare faldne den foregaaende Dag. Admiralens
-Svar gik ud paa, at, dersom han ikke var tilfreds
-ombord i „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“, kunde han søge om at
-blive afløst, det vilde staae ham frit at gaae tilbage til
-Frankrig.</p>
-
-<p>Follain var en ærekjær Officeer. Han skjulte ikke,
-hvor dybt han følte sig krænket. En Tidlang hengik,
-vistnok en sørgelig Tid for ham; thi det var iøinefaldende,
-at en indre Kamp tyngede paa hans Sind. En Formiddag
-savnede vi ham ved Frokosten; man søgte i hans Lukaf
-og fandt ham badet i Blod — han havde skudt sig en
-Kugle for Panden.</p>
-
-<p>Det oplystes, at han om Morgenen havde sendt
-sin Oppasser efter en af Skibets Pistoler, med denne
-havde han rettet det dræbende Skud lidt over den høire
-Tinding. Kuglen var imidlertid ikke trængt igjennem:
-den laa fladtrykt udenpaa Hjærneskallen, og to Dage
-levede Follain endnu. I første Øieblik troede Lægen at
-at kunne frelse hans Liv; men snart viste det sig, at
-Hjerneskallen var kløvet. Follains Dødskamp var gribende:
-han var utrøstelig ved Visheden om at skulle gaae
-bort herfra, han var utrøstelig ved Tanken om en kjær<span class="pagenum"><a id="Side_220"></a>[220]</span>
-Søsters Fremtid, hvis eneste Støtte han hidtil havde været,
-og han erkjendte, at han ikke havde havt Ret til at raade
-over sin Tilværelse.</p>
-
-<p>Follain blev begravet i Smyrna. Ifølge katholsk
-Skik tilfaldt det mig at bære den ene Flig af hans Ligklæde,
-da han blev stedet til Jorden. Som Kjætter kunde
-jeg have undslaaet mig herfor; men ved Graven vige
-Hensyn af den Art, og jeg følte Tilfredsstillelse ved at
-vise en Kammerat den sidste Ære og ved fra Gravens
-Rand at bringe ham mit sidste Farvel.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_221"></a>[221]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Smyrna">Smyrna.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Forholdene havde medført Overanstrengelse for
-„<span class="gesperrt">Conquérant</span>“’s Besætning; det franske Armeecorpses
-Landsætning og senere de ægyptiske Troppers Indskibning
-havde medført haardt og vedvarende Arbeide. Usundt
-Klima om Efteraaret kom hertil, og Sygelighed udbrød
-blandt Mandskabet. En ondartet typhoid Feber greb om
-sig, de Syges Antal steg efterhaanden til imellem 250
-og 300 Mand, og det velorganiserede Skib blev et sandt
-Hospital. Under disse Omstændigheder maatte der gribes
-til kraftige Forholdsregler for at skaffe Mandskabet den
-nødvendige Pleie og Ro, og Admiral Rigny besluttede at
-afgaae til Smyrna.</p>
-
-<p>Vi løb østenom Scios, hvorfra Duften af Oranger
-førtes os imøde, om Natten krydsede vi igjennem det
-snevre Løb imellem Scios og Pompes-Øerne, en Seilads
-saa dristig, at jeg tilbragte den større Deel af Natten paa
-Dækket for at være Vidne dertil, vi passerede det mægtige<span class="pagenum"><a id="Side_222"></a>[222]</span>
-Cap Carabournou, stode paa Bøsseskuds Afstand forbi
-Smyrnas Castel, der forsvarer Indløbet til Bugten, og
-saae her for os de Kæmpekanoner, bestemte til at udskyde
-Steenkugler, der som affældige Redskaber gabede
-os imøde. Ved Slutningen af November ankrede vi paa
-Smyrnas Rhed imellem en Stimmel af Orlogs- og Koffardimænd
-af alle Nationer.</p>
-
-<p>Vort første Foretagende var at indrette et Hospital
-iland, til hvilket de haardest angrebne af vore Syge bleve
-indbragte. Læger bleve afgivne fra Skibet, og det Hele
-stilledes under Tilsyn af en af Skibets Officerer. Med
-de Syges Bedring gik det imidlertid kun langsomt fremad,
-og henved tre Maaneder tilbragte vi ved Smyrna, førend
-Mandskabets Helbred atter var fuldkommen gjenoprettet.</p>
-
-<p>Smyrna er et interessant Punct. Man behøver blot
-at ankre paa Rheden for at komme til Erkjendelse heraf.
-Den Forskjellighed af Flag, der vaie fra de Hundreder
-af Skibe, som altid her findes samlede, giver strax det
-Hele et livligt og kosmopolitisk Præg. Forunderlig klædte
-Skikkelser trænge sig ombord, Sprogforvirringen antager
-en ukjendt Højde, nye Skikke og Sædvaner gjøre sig
-gjældende i alle Retninger, man fængsles af de uvante
-Omgivelser og føler, at man befinder sig i en anden
-Verdensdeel.</p>
-
-<p>Fra Rheden afgiver Smyrna et eiendommeligt Skue.
-Amphitheatralsk reiser Staden sig i en jævn Skraaning
-opad de omgivende høie Bjerge, Skove af Cypresser omgive
-Byen, og paa denne mørke Baggrund fremtræde
-Minareter og Kupler, som for at minde om, at Islam her
-har plantet sit Banner; de røde Tage danne en forunderlig<span class="pagenum"><a id="Side_223"></a>[223]</span>
-Modsætning til hine gracieuse og elegante Bygninger, men
-det Hele gjør et tiltalende Indtryk. Den store By i sin
-mørke Ramme har noget Mystisk ved sig; man aner
-en hidtil ukjendt Vegetation og sporer noget Nyt ved Alt,
-hvad der fremstiller sig for Øiet.</p>
-
-<p>Forbindelser med alle Verdens Dele gjøre Smyrna
-til en Stad, der er egen i sit Slags. Den Forskjellighed
-af Dragter, blandt hvilke man uden særlig at gjøre sig
-Rede derfor kommer til at udgjøre et Led, er i høieste
-Grad paafaldende for Enhver, der betræder denne Deel af
-den asiatiske Jordbund. Armenieren, der iført sin røde
-Kofte og sin firkantede sorte Hue i Bazaren udsælger
-sin Rosenolie eller stiller sine Chaillis og persiske Tæpper
-tilskue, staaer i en lige saa stor Modsætning til Europæeren
-med sin snevre Klædning og sin cylindriske Hat, som
-Tyrken med sin Turban og sin brogede Paaklædning til
-Paschaen med den høie, sorte, pyramideagtige Lammeskinds
-Hue, der bedækker hans Hoved. Grækere, Russere,
-Jøder, Tatarer og Ægyptere have hver sin særskilte
-Dragt og Hovedbedækning, og hertil kommer endnu, at
-der selv hos de forskjellige Nationaliteter gives Afskygninger,
-der saa at sige altid adskille sig fra hinanden ved
-Hovedtøiets Form eller Farve, saa at man af disse tilnærmelsesviis
-kan slutte sig til Bærerens Stilling eller
-Biographi. Levantineren, der har opnaaet et eller andet
-Consulats Beskyttelse, bærer saaledes en stor, hvid,
-firkantet Ballon paa Hovedet, saa at han ikke vil kunne
-forvexles med andre Dødelige; en grøn Turban bæres af
-enhver Muselmand, der gjør sig til af at henhøre til Prophetens
-Slægt, kort, Hovedtøiernes Farver, Form og Betydning<span class="pagenum"><a id="Side_224"></a>[224]</span>
-danner et særskilt Studium for Enhver, der nogensinde
-vil sætte sig ind i Forholdene. I Smyrna overgaaer
-man altsaa sig selv i Retning af Hovedbedækninger.</p>
-
-<p>Tyrken vandrer omkring, bevæbnet til Tænderne;
-han fører et heelt Arsenal med sig: Sabel, Pistoler, Dolk,
-Patrontasker, undertiden dertil Yatagan og Gevær. Han
-værdiger næppe en forbigaaende Giaur noget Blik, endmindre
-viger han afveien for ham i de smalle, smudsige
-Gader. Jøden lusker omkring i sin sorte Kutte og er
-oppe til Alt, hvorved der kan fortjenes Penge; han er
-Commissionair, Veiviser, Tolk, og sees ned paa af Alle.
-Vi havde engang paa Veien til Bazaren engageret en
-Jøde, der fulgte os i Hælene. Underveis mødte vi en
-Tyrk med en vældig Byrde paa Nakken, og Øieblikket efter
-hørte vi et forfærdeligt Spectakel: det var Jøden, der fik
-Stokkeprygl, og som Tyrken paa denne Maade tvang til
-at lette ham den Byrde, der var ham for tung at bære.
-Om Jøden skraalte for Stokkepryglene, eller fordi han gik
-glip af den Fortjeneste, han ved os havde lovet sig, vil
-jeg lade usagt; men den Stærkeres Ret maatte han underkaste
-sig. Alene at spadsere om i Smyrnas Gader uden
-noget særligt Maal eller Bestemmelse er for den Nyankomne
-en Nydelse, der næsten kan sættes ved Siden af
-enhver anden Morskab, som Smyrna er istand til at yde.</p>
-
-<p>Bazaren er naturligviis det Sted, der her som i
-alle tyrkiske Byer fremfor Alt drager den Fremmede til
-sig. Man maa imidlertid ikke ved Bazar tænke sig Noget,
-der i fjerneste Maade kan sammenlignes med, hvad vi
-Europæere betegne som Samling af elegante Boutikgader.
-Fortløbende Træskure af stor Udstrækning, gjennemskaarne<span class="pagenum"><a id="Side_225"></a>[225]</span>
-paa Kryds og tværs af snavsede, smalle, uregelmæssige
-Gyder eller Stræder, over hvilke der hist og her er udbredt
-Seil for at bryde den brændende Sols Straaler:
-dette er Smyrnas Bazar, eller var det, da jeg besøgte
-disse Egne. Hvert Haandværk eller Art Varer har i denne
-sit særskilte Qvarteer, saa at man i en Gyde finder lutter
-Skomagere, i en anden lutter Kobbersmede og tæt derved,
-naar man dreier om et Hjørne, Boutiker, der ved Kostbarheden
-og Usædvanligheden af deres Indhold tildrage sig
-Opmærksomhed. Ud til Strædet eller Passagen er Boutikens
-hele Forside aaben, en bred Disk danner Grændsen
-imellem Boutikens Indre og Publicum, og paa denne
-Disk sidder almindelig Eieren selv, fordybet i sine Betragtninger,
-rygende af sin lange Pibe eller sin Nargileh.
-Dette er idetmindste Tilfældet i den fornemmere Deel af
-Bazaren, hvor bløde og med Guld indvirkede persiske
-Stoffer falbydes samtidig med tyrkiske Tæpper, ægte
-Shawler, Perler, Ædelstene, Chaillis, og et Udvalg af
-østerlandske Frembringelser, der fremkalde Beundring ved
-deres Rigdom og Mangfoldighed. At beskrive disse undertiden
-vidunderlig smukke Frembringelser kan her ikke
-være Tale om, kun vil jeg anføre, at det dog især var
-de fine, vævede Uldtøier, blødere end Silke og lette som
-Duun, der fremfor Alt tiltalte mig. Øiet frydes ved Synet
-af al denne Kunstfærdighed, man svælger i Lugt af Pastiller
-og duftende Essentser, indtil man med eet rives ud
-af den beundrende Stemning, enten ved at løbes omkuld
-af en Lastdrager, der segner under Byrden af en uhyre
-Vægt, eller ved at udsættes for at blive knuust af forbidragende
-Kameler, der bundne til hinanden, ti eller tolv<span class="pagenum"><a id="Side_226"></a>[226]</span>
-i Række, med en Driver og et Æsel i Spidsen, majestætisk
-fortsætte deres Vei uden at ændse mulige Forhindringer.
-Varerne, hvormed disse Lastdyr ere belæssede,
-optage ofte hele Gydens Brede, og hyppig nødsages man
-til at søge Frelse i en eller anden Boutik, naar man
-hører Æslets varslende Klokke nærme sig.</p>
-
-<p>Af egentlige Forlystelser gaves der saagodtsom ingen
-i Smyrna. Jævnlig nød man sin Frokost ved Karavanebroen,
-over hvilken Tilførselen af Varer fra det hele Østen
-finder Sted, og hvor altsaa Kameler i lange Rækker og
-Mennesker af baade kjendte og ukjendte Folkeslag daglig
-strømme forbi i broget Blanding. Fra Tid til anden tilbragte
-vi nogle Timer i tyrkisk Bad, hvor vi først grundig
-bleve „masserede“, hvorefter hvert enkelt Ledemod
-lige fra den lille Finger indtil Albue og Skulder blev
-bragt til at knække paa en beundringsværdig Maade. I en
-halv bedøvet Tilstand strakte man sig derefter hen paa
-et elegant indrettet Leie, hvor man snart faldt i en blid
-Slummer. Den Kop Kaffe og den Chibuk, hvormed man
-efter en halv Times Dvale blev vækket, henhører til
-de største Nydelser, som jeg i den Retning har kjendt.</p>
-
-<p>I flere Consulers og enkelte græske Kjøbmænds Huse
-var man en velkommen Gjæst, og man kunde da i disses
-Familier finde nogle af de vidtberømte græske Skjønheder,
-som det i selve Grækenland aldrig er lykkedes mig at
-træffe paa. En egen Skik finder Sted ved slige Aftenvisiter,
-idet Berettigelsen til at holde Fødderne ind under
-det nedhængende Bordtæppe, „Tandouren“, ene og alene
-er Damerne forbeholdt, saa at det vilde være i høieste
-Grad paatrængende, om nogen mandlig Besøgende vilde<span class="pagenum"><a id="Side_227"></a>[227]</span>
-tillade sig denne Frihed. Ogsaa var det en Egenhed ved
-disse Aftenbesøg, at man altid maatte føre en Lygte med
-sig. Smyrnas Gader vare ikke oplyste, og ved Politianordning
-var det derfor paabudt, at Ingen efter et angivet
-Klokkeslæt maatte vise sig paa Gaden uden Lanterne.
-Den Vrimmel af bevægelige Lys, som dette hidførte
-om Aftenen, afgav et livligt og interessant Skue; men
-flere Gange hændtes det de Officerer fra Escadren, der
-ikke førte det befalede Lys med sig, at blive optagne af
-Politiet, og de løslodes først efter Reclamation fra den vedkommende
-Consul. Opholdet i en tyrkisk Vagtstue skildredes
-som lidet tiltrækkende.</p>
-
-<p>Fra Tid til anden oplevede man et Bal i Casino,
-Europæernes Klub, hvor der da blev dandset med Lidenskab
-ofte til heelt ud paa Morgenen. Dragterne udmærkede
-sig ved saadanne Leiligheder ligesaameget ved
-Elegance som ved Forskjellighed, da ikke faa græske
-Damer her saaes iførte deres nationale Pynt. Uagtet al
-den derved udfoldede Rigdom, og hvor smukke end
-enkelte af dem i Virkeligheden vare, kunde de dog ikke,
-naar jeg saae tilbage, naae op til Sammenligning med
-Limanerinderne med deres graciøse Holdning, deres tiltrækkende
-Ydre og deres nydelige Fod. Paa disse Soiréer
-dannede Munderinger fra alle Europas Lande en rig Afvexling,
-og det var ikke alene Guldbroderierne og Costumerne,
-der tiltrak sig Opmærksomheden, men i endnu
-høiere Grad de nationale Typer, som her fandtes repræsenterede.</p>
-
-<p>Dansk Consul i Smyrna var dengang Mr. de Jongh.
-Han var en dannet, kundskabsrig og elskværdig Personlighed;<span class="pagenum"><a id="Side_228"></a>[228]</span>
-men hans Orm var Forfængelighed, og et Danebrogskors
-var hans Ønskers Maal. Han henvendte sig til mig
-med Anmodning om at interessere mig hos den høie
-Regjering for, at denne Naadesbeviisning kunde blive ham
-tildeel. Man tænke sig tilbage til de Tider, og man forestille
-sig en Secondlieutenant blive anmodet om Ridderkors!
-Jeg henviste ham til Major, senere General Hansen,
-som dengang var Adjutant hos Frederik VI. og nylig fra
-Morea ankommen til Smyrna. En Ridetour til Bournabah
-blev ordnet, og efter endt Frokost aabnede Mr. de Jongh
-sit Hjerte for ham. Det var pudsigt at høre Major
-Hansen, efterat vi havde forladt Selskabet, udtale sin
-Ærgrelse til mig over endogsaa her at blive plaget med
-Anmodninger af denne Beskaffenhed. Jeg søgte at stille
-ham tilrette, og efterat have været ombord for at gjøre
-Toilette mødte jeg Klokken sex hos de Jongh, der havde
-indbudt Major Hansen og mig til Middag.</p>
-
-<p>Det vakte strax min Opmærksomhed ved min Indtrædelse
-i Huset, at Alt bar et sjelden festligt Præg: de
-to Janitscharer i Forhallen vare iførte pyntelige Dragter,
-Værelserne, man kom igjennem, vare pragtfuldt oplyste,
-og, da jeg traadte ind i Salonen, langs hvis ene Side
-ligeoverfor Døren der var anbragt et ophøiet Trin eller
-Divan, var det et fuldstændigt Theatertableau, der her
-viste sig for mig. Midt paa Divanen stod Mr. de Jongh
-omgiven af sin Familie, Kone og Datter lænede sig op
-til ham, de mindre Børn stode i beundrende Stilling paa
-Siderne, det Hele tog sig ud som Frontespicen paa en
-monumental Bygning. Belyst af en matbrændende Lampe
-under Loftet var der noget Mystisk eller Gaadefuldt ved<span class="pagenum"><a id="Side_229"></a>[229]</span>
-det Hele, og endnu uforklarligere blev det mig, da Mr.
-de Jongh fra sit ophøiede Standpunct traadte mig imøde
-med et mindst en halv Alen langt, hvidt Danebrogsbaand
-med tilhørende Orden dinglende i Knaphullet.
-Under Frokosten i Bournabah var Udnævnelsen til Danebrogsridder
-indtruffen, og ved et besynderligt Træf af
-Skjæbnen fandtes de Jonghs ivrige Ønske at være opfyldt,
-netop medens Major Hansen, gnaven og ærgerlig, med
-Møie havde lagt Baand paa sin Uvillie og Utaalmodighed.</p>
-
-<hr class="tb" />
-
-<p>Efterhaanden gjenvandt Mandskabet sin Helbred.
-Opholdet i Smyrna var blevet benyttet til Forbedringer
-af forskjellig Art, og „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ kneisede paa Rheden
-fuldkomnere end nogensinde. Det Indtryk, jeg modtog, da
-jeg første Gang traadte ombord, var under min Tjeneste
-i Skibet blevet alt mere og mere befæstet: „<span class="gesperrt">Conquérant</span>“
-var blevet mit Ideal, det stod og staaer bestandig for mig
-som Mønster for en Orlogsmand, og endnu erindrer jeg
-den Følelse af Stolthed, der undertiden kom over mig,
-naar jeg alene og overladt til egne Tanker roede ombord
-med det skjønne Skib for Øie. Jeg kan sige, at
-„<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ var min eneste Lidenskab i Smyrna.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_230"></a>[230]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Tilbagereise_til_Toulon">Tilbagereise til Toulon.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Vi forlode Smyrna i Februar 1829. Grækenland
-var befriet, Capo d’Istria havde som Præsident overtaget
-Regjeringen, og Admiral Rignys Hverv kunde hermed
-ansees for afsluttet. Man begyndte at tænke paa Hjemreisen.
-Vi besøgte endnu nogle græske Havne og Øer,
-blandt hvilke Ægina, hvis smukke Jupiters-Tempel opfyldte
-mig med Beundring, og i Marts 1829 tiltraadte
-„<span class="gesperrt">Conquérant</span>“ Tilbagereisen til Toulon. I Navarino satte
-jeg for sidste Gang Foden paa Moreas Grund. Uden
-Sorg sagde jeg Grækenland Farvel. Mindeværdige Aar
-havde jeg vistnok tilbragt ved disse Kyster; men, hvad
-selve Landet og Befolkningen angaaer, da var Indtrykket,
-de efterlode, ingenlunde tiltalende. Jeg har alt i det Foregaaende
-paa flere Steder omtalt den Demoralisation og
-Mangel paa Fædrelandskjærlighed, som ved de Tider fremtraadte
-hos Grækerne under de farligste Former. Grusomhederne,
-der udøvedes af dem som Sørøvere, gjorde<span class="pagenum"><a id="Side_231"></a>[231]</span>
-Billedet end mørkere, og den Elendighed, der overalt viste
-sig for Øiet, kunde saavist hverken virke opmuntrende
-eller paa nogen tiltalende Maade. Paa Ægina, som vi
-sidst besøgte, fandtes en Mængde Ipsarioter, som vare
-flygtede dertil, de beboede Huler, tildeels udgravede i
-selve Byen, og lignende Exempler paa den høieste Grad
-af menneskelig Elendighed fandtes saagodtsom allevegne.</p>
-
-<hr class="tb" />
-
-<p>Hjemad gik det, og under de hyppige Discussioner,
-der altid forefalde ombord, angaaende naar man vil komme
-i Havn, indgik jeg Væddemaal med en af Skibets Officerer
-om, at vi endnu ikke den 25de April vilde være i Toulon.
-Den 25de om Morgenen laae vi i Stille under Monaco,
-og Chancerne vare mig altsaa gunstige. Om Formiddagen
-sprang imidlertid en frisk Brise op af Syd-Ost;
-Farten tiltog opad Dagen til 10 eller 11 Miil, og, hvis
-dette vedblev, maatte Væddemaalet blive tabt. Jeg stolede
-imidlertid paa Landbrisen henad Aften og optog endnu
-forskjellige Væddemaal med Kammerater, som morede sig
-over min Feilregning. Landbrisen udeblev imidlertid,
-med strygende Fart gik vi indenom Hyères-Øerne, ethvert
-Haab om at vinde Væddemaalene syntes at maatte opgives,
-da vi, ved at staae ud igjennem det smalle Løb,
-der adskiller Hyères-Øerne fra Fastlandet, pludselig fandt
-os hensat i Blik-Stille. En stærk Dønning satte ind imod
-de lodrette Klipper, vi vare ikke mere end 1½ Kabellængde
-fra Land, og med eet maatte enhver Gisning og
-Forventning om inden faa Timer at komme tilankers<span class="pagenum"><a id="Side_232"></a>[232]</span>
-vige for Bekymring, fremkaldt ved Skibets farefulde Stilling.
-Fartøier bleve satte i Vandet for at bugsere; men et 80
-Kanonskib lader sig ikke let slæbe afsted, og Dønningen
-var desuden saa stærk, at al Anstrengelse fra Fartøiernes
-Side blev frugtesløs. Det var blevet mørkt, Seilene hang
-og klapprede mod Reisningen, ved hver Overhaling knagede
-og bragede det i Skodder og Forbindinger, Larmen af
-Brændingen overdøvedes kun nu og da af Raabene:
-„Vive le Roi!“ med hvilke Fartøiernes Mandskaber søgte
-at opmuntre hinanden; det lysnende Skjær af Brændingen
-omgav os — aldrig har jeg været nærmere ved at forlise
-end under de Timer, vi tilbragte i denne hjælpeløse Tilstand.</p>
-
-<p>I min Skrivepult henlaae nogle Guldstykker; i al
-Stilhed gik jeg ned fra Dækket og tog dem i min Lomme.
-Det var ikke for at redde Pengene; thi der fandtes Gjenstande
-i Pulten, paa hvilke jeg satte langt større Priis;
-men, naar Skibet blev drevet ind paa Klipperne, der
-ragede høit over os, meente jeg, at Guldstykkerne kunde
-komme mig selv eller Kammerater til Nytte. Det er den
-eneste Gang, at en slig Tanke er kommen over mig.
-At Skibet vilde blive ført ind paa Land, var min instinctmæssige
-Følelse, og næppe gaves der Nogen ombord, der
-ikke var sig den overhængende Fare bevidst.</p>
-
-<p>Taus gik Admiralen op og ned ad Hytten paa den
-Side, der vendte ind mod Kysten; han har ganske vist
-tænkt paa det Sørgelige ved, om hans heldige Virksomhed
-skulde ende med hans Flagskibs Forliis.</p>
-
-<p>At ankre kunde der ikke tænkes paa, da vi ved at
-svaie op ufeilbarlig maatte tørne imod Klipperne; ikke<span class="pagenum"><a id="Side_233"></a>[233]</span>
-den mindste Vind rørte sig. Henved tre Timer forbleve
-vi i denne fortvivlede Stilling. Man maa have befundet
-sig under lignende Omstændigheder for at kunne forestille
-sig, under hvilken Spænding disse Timer hengik.
-Endelig kom der et Vindpust, netop tilstrækkeligt til at
-føre os nogle Kabellængder frem; havde denne Luftning
-været lidt mindre gunstig, vilde endda Skibet have været
-fortabt. „I mindre end 300 Alens Afstand“, for at bruge
-Skibs-Journalens Ordlyd, kom vi Forbjerget forbi, men
-hermed var endda ikke al Fare overstaaet; noget efter
-opkom der imidlertid en lille Brise, og d. 26. April, en
-halv Time efter Midnat ankrede vi paa Toulons Rhed.</p>
-
-<p>Væddemaalene vare vundne, men næppe vil Nogen
-ombord glemme den høie, sorte, afskrækkende Klippe-Pynt,
-der bærer det provençalske Navn: „Escampe Barilo“,
-frit oversat: „Stedet, hvor Tønderne skvulpe over.“</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_234"></a>[234]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Quarantaine">Quarantaine.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Quarantainens Eensformighed blev afbrudt paa forskjellig
-Maade, saa at den blev saa behagelig, som en
-23 Dages Quarantaine overhovedet kan blive. Jævnlig
-bragtes der Admiralen Serenader under hans Kahytsvinduer,
-i Messen gaves der Festiviteter blandt Officererne
-indbyrdes, og af Mandskabet blev der opført Maskerader
-og Costumeballer efter en stor Maalestok. Skandsen var
-ved slige Leiligheder ryddet og festlig oplyst, et udmærket
-italiensk Musikcorps, som — for at benytte den gængse
-Udtryksmaade ombord — Kongen af Neapel havde „foræret“
-Admiralen, gjorde ved slige Fester stormende Lykke, og
-Folkenes Higen efter at optræde costumerede lader sig
-næppe beskrive. Hele Baadsladninger af Dragter bleve
-bragte ombord fra Land, og paa det Bal, der afsluttede
-Rækken af disse Forlystelser, indfandt Admiral Codrington
-sig „en personne“, kjørende i et Badekar med Negerkusk
-og Kareth-Lanterner. Officererne havde sammenskudt et<span class="pagenum"><a id="Side_235"></a>[235]</span>
-Pengebeløb, af hvilket Caféer vare fremstaaede, Forfriskninger
-ombares af coquette og nydelige Cafétières, en
-rigelig Mængde af behændige Clowns og morsomme
-Polichineller oplivede Scenen, og med en Tilsætning af
-Herrer og Damer af alle Aldere og af alle Nationer afgave
-disse Baller et fornøieligt Skue, der holdt den Deel
-af Mandskabet, som ikke selv deeltog i Lystigheden, fængslet
-i Vantene som Tilskuere indtil seent efter Midnat.</p>
-
-<p>Det er den franske Matroses, og man kan sige den
-franske Nations brillante Side, at der ved slige Leiligheder,
-hvor Disciplinens Baand tildeels blive løsnede, hverken er
-Tale om Raahed, Drukkenskab eller Brud paa den
-Sømmelighedsfølelse, som man udelukkende pleier at tillægge
-den „finere Verden“. Franskmanden, især Sydboen,
-fødes med en Tact, der afspeiler sig i Væsen og
-Manerer, saa at han ofte i saa Henseende kommer til at
-staae nærmere ved de Klasser, der kunne glæde sig ved
-en omhyggelig Opdragelse, end mangen Anden, der
-har læst baade Græsk og Latin. Vore nordiske Folkeslag
-afgive bedre og mere udholdende Matroser, men som Optrædende
-i Costume- og Maskedragt staae de afgjort tilbage.</p>
-
-<p>Omsider fik Quarantainen Ende. Saasnart den røde
-Vimpel var bleven halet ned fra Fortoppen, gik Admiralen,
-iført sin daglige Dragt, iland i sin Gig, og strax efter
-satte Chefen af fra Skibet i sin hvide, med Forgyldning
-prydede Chefslup. En talrig Mængde havde samlet sig
-ved Havnen for at modtage den Mand, der havde ført
-det franske Flag til Ære og Seier, man stimlede hen til
-det Sted, hvor det forgyldte Fartøi styrede mod Land,
-og virkelig tog Chefen, Mr. Morice, sig brillant ud, roet<span class="pagenum"><a id="Side_236"></a>[236]</span>
-af Sluproere i Stadsdragt, og selv straalende med Ordensbaand
-og Decorationer. Enkelte, der kjendte Admiral
-Rigny, saae imidlertid snart, at han ikke befandt sig i
-den forgyldte Baad, de gjenkjendte ham i den mere beskedne
-Gig, roet af sex Mand med en lille Dreng som
-Quarteermester, og udpegede ham for Mængden. Massen,
-der var samlet, vilde imidlertid ikke gaa ind herpaa eller
-lade sig vise tilrette — fra forskjellige Grupper lød det:
-„c’est son domestique“, denne Mening fandt Tilslutning
-hos den store Fleerhed af de Tilstedeværende, og Mr.
-Morice blev modtagen med Acclamation som Seierherre
-ved Navarino, skjøndt han først Aaret efter Slaget var
-ankommen til Middelhavet.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<p><span class="pagenum"><a id="Side_237"></a>[237]</span></p>
-
-<h2 class="nobreak" id="Hjemrejse_til_Danmark">Hjemrejse til Danmark.</h2>
-
-</div>
-
-<p>Henved sex Aar havde jeg været ansat i fransk
-Tjeneste; en Øiensygdom, som jeg havde paadraget mig
-ved anstrengende Observationer, tyngede mit Sind; jeg
-trængte til Pleie og Ro og besluttede at vende tilbage til
-Danmark. Kammerater og Venner i Toulon sagde jeg
-Farvel, og i Begyndelsen af Mai 1829 ankom jeg til
-Paris. Et nyt Liv begyndte her for mig. En Mængde
-Danske fandt jeg her samlet, blandt hvilke Kammeraterne
-E. Dirckinck, Irminger og Flensborg, og snart var Alt
-ordnet for at gjøre Opholdet i Verdensstaden saa nyttigt
-og behageligt som muligt. I Forening med E. Dirckinck
-fulgte jeg Forelæsninger i Collége de France af Villemain,
-Andrieux, men dog fremfor Alle af Guizot over l’ésprit
-de l’histoire, der ved den Tid vakte en ualmindelig Opsigt.
-Guizots Foredrag høre til det mest Opvækkende og Belærende,
-jeg har hørt, de have efterladt et varigt Indtryk
-hos mig, og 30 Aar efter kunde jeg udtale dette for<span class="pagenum"><a id="Side_238"></a>[238]</span>
-Guizot selv, som jeg dengang traf sammen med i Cirklerne
-i London. Ved at føre Tanken tilbage udbrød han:
-„Hine vare de lykkeligste Aar af mit Liv“.</p>
-
-<p>Det oplivende Element i vor danske Kreds i Paris
-var Artilleri-Lieutenant Bendz, „tykke Bendz“, som vi
-kaldte ham, en høitbegavet Personlighed, Enthousiast for
-Alt, hvad der var stort og skjønt. Taglioni begeistrede
-ham: naar vi, som jævnlig hændtes, sade ved Siden af
-hinanden under en Balletforestilling, hvor denne Dandsens
-Dronning fremtraadte, kneb han mig hvert Øieblik i
-Armen og udbrød: „Er det ikke deiligt!“ Jovist var det
-fuldendt og henrivende, men derfor behøvede han dog
-ikke at knibe saa haardt.</p>
-
-<p>Var Bendz genial, da var saavist vort daværende
-Gesandtskab i Paris ikke plaget af denne Egenskab.
-Slettere repræsenteret har vel Danmark ingensinde været,
-og dette vil sige meget. Kammerherre Juel, hed det sig,
-sendte i hiin Tid glimrende franske Rapporter hjem, udskrevne
-af et eller andet obscurt Blad, som var kjendt
-af Faa eller Ingen. Mr. de Koss, som var Legationssecretair,
-opsporede Bladet, og under Forseglingen fandt
-han Leilighed til at indsmugle den trykte Original-Avis i
-Convoluten. Juel gik af, og Koss blev Chargé d’Affaires.
-Han var et bukkende Væsen, og Bukkene bleve naturligviis
-dybere og dybere, alt efter den Tiltaltes
-Plads i Rangforordningen. Efter en officiel Modtagelse
-spurgte engang Louis Philippe: „Mais quel mine a-t-il ce
-ministre de Danemarc? Je ne l’ai jamais vu“; man forklarede,
-at Mr. de Koss jo nylig havde havt den Ære<span class="pagenum"><a id="Side_239"></a>[239]</span>
-at fremstille sig for Hans Majestæt. Kongen gjentog sin
-Paastand og tilføjede: „je n’ai jamais vu que son derrière“.</p>
-
-<p>Flere Maaneder forblev jeg i Paris. Admiral Rigny
-havde tilsagt mig at ville begjere Æreslegionens Kors til
-mig som Anerkjendelse af mit Forhold ved Indtagelsen
-af Moreas Castel,<a id="FNanchor_2" href="#Footnote_2" class="fnanchor">[2]</a> og Forfængelighedsfølelse bragte mig
-til i Paris at oppebie Udfaldet af Admiralens Bestræbelser.
-Benaadet med Ludvigskorset, eller rettere med l’ordre du
-mérite militaire siden Navarinoslaget, ambitionerede jeg
-at være i Besiddelse af begge Frankrigs Ridderordener
-ved min Hjemkomst til Danmark. I August Maaned
-modtog jeg endelig den Udnævnelse, paa hvilken Admiral
-Rigny havde forberedet mig, og for et Øieblik syntes
-det Mørke at sprede sig, hvormed min i Aareviis fortrykte
-Stemning havde omgivet mig. Jeg saae Fremtiden
-i et straalende Farveskjær — naar man er ung,
-er man tilbøjelig til at see Alt i det skjønneste Lys.</p>
-
-<p>Ved Afskeden fra Admiral Rigny rettede han det
-Spørgsmaal til mig: „Qu’allez vous faire en Danemarc?“
-Dette Spørgsmaal havde ofte paatrængt sig mig og opfyldt
-mig med Bekymring, naar jeg saae hen til de dengang
-stedfindende Forhold i vor Marine. Ved Spørgsmaalet
-berørte Admiralen en veemodig Streng hos mig, og
-bevæget indskrænkede jeg mig til at svare: „Me guérir.“<span class="pagenum"><a id="Side_240"></a>[240]</span>
-Dette var mit Program: Alt i Fremtiden maatte blive
-afhængigt deraf.</p>
-
-<p>Jeg troer, dersom min Helbredstilstand havde tilladt
-mig at gjøre Skridt i saa Henseende, at det kunde
-være lykkedes mig at blive optagen i den franske Marine.
-Søn af en tidligere fransk Admiral, Deeltager i tvende
-Kampe under fransk Flag, understøttet af den altformaaende
-Admiral Rignys velvillige Interesse, vilde jeg i den franske
-Marine som lieutenant de vaisseau have opnaaet en Stilling,
-langt mere lovende end den, der ved min Hjemkomst
-som Secondlieutenant ventede mig. Forbilledet,
-min Fader havde givet mig ved at foretrække Commandeur-Capitains
-Stillingen i sit Fædreland fremfor Admirals-Chargen
-i Frankrig, stod imidlertid altid for mig, og
-aldrig har jeg fortrudt at have fulgt min Faders hæderlige
-Exempel. At jeg ofte senere er kommen tilbage til Drøftelsen
-af dette Emne, tilstaaer jeg oprigtig, især naar en
-eller anden tidligere fransk Kammerats hurtige Forfremmelse
-bragte mig til at anstille Sammenligning; men
-ingensinde har jeg tabt af Syne, at jeg i Frankrig var
-og vilde altid vedblive at være en Fremmed. Jeg har
-ikke ondt ved nu at udtale den Overbeviisning, at mit
-Valg var det rette, om det end dengang kostede mig
-baade Møie og Overvindelse at komme til klar Erkjendelse
-angaaende et for min Fremtid saa vigtigt Spørgsmaal.</p>
-
-<p>Over Epinal, Amsterdam og Hamborg vendte jeg
-tilbage til mit Hjem og hilste min Hjemstavn med Henrykkelse.
-Flere Aar hengik imidlertid, førend jeg nogenlunde
-kom over den knugende Svaghed, der nær havde<span class="pagenum"><a id="Side_241"></a>[241]</span>
-bragt mig til Fortvivlelse. Forsynet har imidlertid været
-mig gunstigt: jeg har siden bevæget mig under mange
-interessante og betydningsfulde Forhold; men stedse
-vil jeg mindes med Glæde de indholdsrige Ungdomsaar,
-jeg tilbragte i Frankrig, og tænke med Taknemmelighed
-tilbage paa al den Velvillie og alt det Venskab,
-som der i saa fuldt Maal blev mig tildeel.</p>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="footnotes">
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="nobreak">FODNOTER</h2>
-
-</div>
-
-<div class="footnote">
-
-<p><a id="Footnote_1" href="#FNanchor_1" class="label">[1]</a> <span class="gesperrt">Engelske Skibe</span>: Liniesk. Asia, Vice-Adm. Codrington. Liniesk.
-Genoa. Liniesk. Albion. Fregat Dartmouth. Fregat Cambrian.
-Fregat Glasgow. Sværcorvet Talbot. Corvet Rose. Briggerne
-Mosquito, Philomee og Brisk. Kutter Nind.</p>
-
-<p><span class="gesperrt">Franske Skibe</span>: 60 Kan. Fregat Syrène, Contre-Admiral Rigny.
-Linieskib Scipio. Linieskib Trident. Linieskib Breslau. Fregat
-d’Armide. Skonn. Alcyonne. Skonn. Daphné.</p>
-
-<p><span class="gesperrt">Russiske Skibe</span>: Liniesk. Azof, Contre-Adm. Haydn. Liniesk.
-Gangoot. Liniesk. Ezechiel. Liniesk. Alexander Nevsky. Fregat
-Constantin. Fregat Pravornoa. Fregat Helena. Corvet
-Castor.</p>
-
-<p><span class="gesperrt">Tyrkisk Styrke</span>: 3 Linieskibe. 2 raserede do. 3 60 Kan.
-Fregatter. 14 44 do. do. 29 Corvetter. 13 Brigger. 41 Transportskibe.</p></div>
-
-<div class="footnote">
-
-<p><a id="Footnote_2" href="#FNanchor_2" class="label">[2]</a> „Le lieutenant de vaisseau Lefèvre de la Didon, les enseignes
-de vaisseau — — — enfin le lieutenant de la marine Danoise
-Wandocum se sont particulièrement distingués dans l’attaque et
-la reddition du château de Morée.“</p>
-
-<p>(Précis historique de la marine Française, Paris 1845, Tome
-1, pag. 503).</p>
-
-</div>
-
-</div>
-
-<hr class="chap" />
-
-<div class="chapter">
-
-<h2 class="nobreak">INDHOLD.</h2>
-
-</div>
-
-<table summary="Indhold">
-  <tr>
-    <td></td>
-    <td class="tdpg smaller">Side</td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Ansættelse i fransk Tjeneste</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Ansaettelse_i_fransk_Tjeneste">1</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Afreise fra Paris</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Afreise_fra_Paris">10</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Ankomst til Toulon</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Ankomst_til_Toulon">12</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Doublets første Tjenesteaar</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Doublets_forste_Tjenesteaar">17</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Capitain Bazoches Garderobe</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Capitain_Bazoches_Garderobe">21</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Rio-Janeiro</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Rio-Janeiro">25</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>To Dage paa Reisen om Cap Hoorn</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#To_Dage_paa_Reisen_om_Cap_Hoorn">33</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Bal hos Hr. Rosalès</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Et_Bal_hos_Hr_Rosales">57</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Chefens Stokke</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Chefens_Stokke">78</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Capitain Gallois’s Hvalfisk</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Capitain_Galloiss_Hvalfisk">85</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Audients hos Bolivar</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Audients_hos_Bolivar">92</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Fest hos Hr. Reglos for el Libertador</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Fest_hos_el_Senior_Reglos_for_el_Libertador">99</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Sælhundejagt</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Saelhundejagt">103</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Besøg i Danmark</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Besog_i_Danmark">109</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Linieskibet „Scipio“</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Linieskibet_Scipio">114</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Ombordragning</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Ombordragning">117</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Mr. Godins Endeligt</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Mr_Godins_Endeligt">126</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Navarinoslaget</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Navarino-Slaget">129</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Den ægyptiske Fregat „Guerrière“</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Den_aegyptiske_Fregat_Guerriere">155</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>„Scipio“’s Mandskab</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Scipios_Mandskab">160</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Capitain Bougainville</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Capitain_Bougainville">165</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Overgang til „Conquérant“</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Overgang_til_Conquerant">170</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Navarinos Rhed</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Navarinos_Rhed">174</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Ankomst af General Maisons Expedition</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Ankomst_af_Admiral_Maisons_Expedition">177</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Forhandlinger med Ibrahim Pascha</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Forhandlinger_med_Ibrahim_Pascha">183</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Forhør over græske Slaver</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Forhor_over_graeske_Slaver">187</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>De ægyptiske Troppers Indskibning</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#De_aegyptiske_Troppers_Indskibning">192</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Ibrahim-Pascha</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Ibrahim_Pascha">195</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Indtagelse af Patras</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Indtagelse_af_Patras">200</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Malakoff i London</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Malakoff_i_London">210</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Mr. Follain, lieutenant de vaisseau</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Mr_Follain">218</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Smyrna</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Smyrna">221</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Tilbagereise til Toulon</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Tilbagereise_til_Toulon">230</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Quarantaine</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Quarantaine">234</a></td>
-  </tr>
-  <tr>
-    <td>Hjemreise til Danmark</td>
-    <td class="tdpg"><a href="#Hjemrejse_til_Danmark">237</a></td>
-  </tr>
-</table>
-
-
-
-
-
-
-
-
-<pre>
-
-
-
-
-
-End of the Project Gutenberg EBook of Gamle Minder, by Carl Edvard van Dockum
-
-*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK GAMLE MINDER ***
-
-***** This file should be named 63908-h.htm or 63908-h.zip *****
-This and all associated files of various formats will be found in:
-        http://www.gutenberg.org/6/3/9/0/63908/
-
-Produced by MFR, Palle Christoffersen and the Online
-Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net (This
-file was produced from images generously made available
-by The Internet Archive)
-
-Updated editions will replace the previous one--the old editions will
-be renamed.
-
-Creating the works from print editions not protected by U.S. copyright
-law means that no one owns a United States copyright in these works,
-so the Foundation (and you!) can copy and distribute it in the United
-States without permission and without paying copyright
-royalties. Special rules, set forth in the General Terms of Use part
-of this license, apply to copying and distributing Project
-Gutenberg-tm electronic works to protect the PROJECT GUTENBERG-tm
-concept and trademark. Project Gutenberg is a registered trademark,
-and may not be used if you charge for the eBooks, unless you receive
-specific permission. If you do not charge anything for copies of this
-eBook, complying with the rules is very easy. You may use this eBook
-for nearly any purpose such as creation of derivative works, reports,
-performances and research. They may be modified and printed and given
-away--you may do practically ANYTHING in the United States with eBooks
-not protected by U.S. copyright law. Redistribution is subject to the
-trademark license, especially commercial redistribution.
-
-START: FULL LICENSE
-
-THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
-PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
-
-To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
-distribution of electronic works, by using or distributing this work
-(or any other work associated in any way with the phrase "Project
-Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full
-Project Gutenberg-tm License available with this file or online at
-www.gutenberg.org/license.
-
-Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project
-Gutenberg-tm electronic works
-
-1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
-electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
-and accept all the terms of this license and intellectual property
-(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all
-the terms of this agreement, you must cease using and return or
-destroy all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your
-possession. If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a
-Project Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound
-by the terms of this agreement, you may obtain a refund from the
-person or entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph
-1.E.8.
-
-1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be
-used on or associated in any way with an electronic work by people who
-agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few
-things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
-even without complying with the full terms of this agreement. See
-paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project
-Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this
-agreement and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm
-electronic works. See paragraph 1.E below.
-
-1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the
-Foundation" or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection
-of Project Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual
-works in the collection are in the public domain in the United
-States. If an individual work is unprotected by copyright law in the
-United States and you are located in the United States, we do not
-claim a right to prevent you from copying, distributing, performing,
-displaying or creating derivative works based on the work as long as
-all references to Project Gutenberg are removed. Of course, we hope
-that you will support the Project Gutenberg-tm mission of promoting
-free access to electronic works by freely sharing Project Gutenberg-tm
-works in compliance with the terms of this agreement for keeping the
-Project Gutenberg-tm name associated with the work. You can easily
-comply with the terms of this agreement by keeping this work in the
-same format with its attached full Project Gutenberg-tm License when
-you share it without charge with others.
-
-1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern
-what you can do with this work. Copyright laws in most countries are
-in a constant state of change. If you are outside the United States,
-check the laws of your country in addition to the terms of this
-agreement before downloading, copying, displaying, performing,
-distributing or creating derivative works based on this work or any
-other Project Gutenberg-tm work. The Foundation makes no
-representations concerning the copyright status of any work in any
-country outside the United States.
-
-1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
-
-1.E.1. The following sentence, with active links to, or other
-immediate access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear
-prominently whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work
-on which the phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the
-phrase "Project Gutenberg" is associated) is accessed, displayed,
-performed, viewed, copied or distributed:
-
-  This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and
-  most other parts of the world at no cost and with almost no
-  restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it
-  under the terms of the Project Gutenberg License included with this
-  eBook or online at www.gutenberg.org. If you are not located in the
-  United States, you'll have to check the laws of the country where you
-  are located before using this ebook.
-
-1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is
-derived from texts not protected by U.S. copyright law (does not
-contain a notice indicating that it is posted with permission of the
-copyright holder), the work can be copied and distributed to anyone in
-the United States without paying any fees or charges. If you are
-redistributing or providing access to a work with the phrase "Project
-Gutenberg" associated with or appearing on the work, you must comply
-either with the requirements of paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 or
-obtain permission for the use of the work and the Project Gutenberg-tm
-trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or 1.E.9.
-
-1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
-with the permission of the copyright holder, your use and distribution
-must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any
-additional terms imposed by the copyright holder. Additional terms
-will be linked to the Project Gutenberg-tm License for all works
-posted with the permission of the copyright holder found at the
-beginning of this work.
-
-1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
-License terms from this work, or any files containing a part of this
-work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
-
-1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
-electronic work, or any part of this electronic work, without
-prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
-active links or immediate access to the full terms of the Project
-Gutenberg-tm License.
-
-1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary,
-compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including
-any word processing or hypertext form. However, if you provide access
-to or distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format
-other than "Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official
-version posted on the official Project Gutenberg-tm web site
-(www.gutenberg.org), you must, at no additional cost, fee or expense
-to the user, provide a copy, a means of exporting a copy, or a means
-of obtaining a copy upon request, of the work in its original "Plain
-Vanilla ASCII" or other form. Any alternate format must include the
-full Project Gutenberg-tm License as specified in paragraph 1.E.1.
-
-1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
-performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
-unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
-
-1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing
-access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works
-provided that
-
-* You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
-  the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
-  you already use to calculate your applicable taxes. The fee is owed
-  to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he has
-  agreed to donate royalties under this paragraph to the Project
-  Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments must be paid
-  within 60 days following each date on which you prepare (or are
-  legally required to prepare) your periodic tax returns. Royalty
-  payments should be clearly marked as such and sent to the Project
-  Gutenberg Literary Archive Foundation at the address specified in
-  Section 4, "Information about donations to the Project Gutenberg
-  Literary Archive Foundation."
-
-* You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
-  you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
-  does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
-  License. You must require such a user to return or destroy all
-  copies of the works possessed in a physical medium and discontinue
-  all use of and all access to other copies of Project Gutenberg-tm
-  works.
-
-* You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of
-  any money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
-  electronic work is discovered and reported to you within 90 days of
-  receipt of the work.
-
-* You comply with all other terms of this agreement for free
-  distribution of Project Gutenberg-tm works.
-
-1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project
-Gutenberg-tm electronic work or group of works on different terms than
-are set forth in this agreement, you must obtain permission in writing
-from both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and The
-Project Gutenberg Trademark LLC, the owner of the Project Gutenberg-tm
-trademark. Contact the Foundation as set forth in Section 3 below.
-
-1.F.
-
-1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
-effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
-works not protected by U.S. copyright law in creating the Project
-Gutenberg-tm collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm
-electronic works, and the medium on which they may be stored, may
-contain "Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate
-or corrupt data, transcription errors, a copyright or other
-intellectual property infringement, a defective or damaged disk or
-other medium, a computer virus, or computer codes that damage or
-cannot be read by your equipment.
-
-1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
-of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
-Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
-Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
-liability to you for damages, costs and expenses, including legal
-fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
-LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
-PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
-TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
-LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
-INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
-DAMAGE.
-
-1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
-defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
-receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
-written explanation to the person you received the work from. If you
-received the work on a physical medium, you must return the medium
-with your written explanation. The person or entity that provided you
-with the defective work may elect to provide a replacement copy in
-lieu of a refund. If you received the work electronically, the person
-or entity providing it to you may choose to give you a second
-opportunity to receive the work electronically in lieu of a refund. If
-the second copy is also defective, you may demand a refund in writing
-without further opportunities to fix the problem.
-
-1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth
-in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO
-OTHER WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT
-LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
-
-1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied
-warranties or the exclusion or limitation of certain types of
-damages. If any disclaimer or limitation set forth in this agreement
-violates the law of the state applicable to this agreement, the
-agreement shall be interpreted to make the maximum disclaimer or
-limitation permitted by the applicable state law. The invalidity or
-unenforceability of any provision of this agreement shall not void the
-remaining provisions.
-
-1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
-trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
-providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in
-accordance with this agreement, and any volunteers associated with the
-production, promotion and distribution of Project Gutenberg-tm
-electronic works, harmless from all liability, costs and expenses,
-including legal fees, that arise directly or indirectly from any of
-the following which you do or cause to occur: (a) distribution of this
-or any Project Gutenberg-tm work, (b) alteration, modification, or
-additions or deletions to any Project Gutenberg-tm work, and (c) any
-Defect you cause.
-
-Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
-
-Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
-electronic works in formats readable by the widest variety of
-computers including obsolete, old, middle-aged and new computers. It
-exists because of the efforts of hundreds of volunteers and donations
-from people in all walks of life.
-
-Volunteers and financial support to provide volunteers with the
-assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
-goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
-remain freely available for generations to come. In 2001, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
-and permanent future for Project Gutenberg-tm and future
-generations. To learn more about the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation and how your efforts and donations can help, see
-Sections 3 and 4 and the Foundation information page at
-www.gutenberg.org
-
-
-
-Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
-
-The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
-501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
-state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
-Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification
-number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation are tax deductible to the full extent permitted by
-U.S. federal laws and your state's laws.
-
-The Foundation's principal office is in Fairbanks, Alaska, with the
-mailing address: PO Box 750175, Fairbanks, AK 99775, but its
-volunteers and employees are scattered throughout numerous
-locations. Its business office is located at 809 North 1500 West, Salt
-Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email contact links and up to
-date contact information can be found at the Foundation's web site and
-official page at www.gutenberg.org/contact
-
-For additional contact information:
-
-    Dr. Gregory B. Newby
-    Chief Executive and Director
-    gbnewby@pglaf.org
-
-Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg
-Literary Archive Foundation
-
-Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
-spread public support and donations to carry out its mission of
-increasing the number of public domain and licensed works that can be
-freely distributed in machine readable form accessible by the widest
-array of equipment including outdated equipment. Many small donations
-($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
-status with the IRS.
-
-The Foundation is committed to complying with the laws regulating
-charities and charitable donations in all 50 states of the United
-States. Compliance requirements are not uniform and it takes a
-considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
-with these requirements. We do not solicit donations in locations
-where we have not received written confirmation of compliance. To SEND
-DONATIONS or determine the status of compliance for any particular
-state visit www.gutenberg.org/donate
-
-While we cannot and do not solicit contributions from states where we
-have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
-against accepting unsolicited donations from donors in such states who
-approach us with offers to donate.
-
-International donations are gratefully accepted, but we cannot make
-any statements concerning tax treatment of donations received from
-outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff.
-
-Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
-methods and addresses. Donations are accepted in a number of other
-ways including checks, online payments and credit card donations. To
-donate, please visit: www.gutenberg.org/donate
-
-Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic works.
-
-Professor Michael S. Hart was the originator of the Project
-Gutenberg-tm concept of a library of electronic works that could be
-freely shared with anyone. For forty years, he produced and
-distributed Project Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of
-volunteer support.
-
-Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
-editions, all of which are confirmed as not protected by copyright in
-the U.S. unless a copyright notice is included. Thus, we do not
-necessarily keep eBooks in compliance with any particular paper
-edition.
-
-Most people start at our Web site which has the main PG search
-facility: www.gutenberg.org
-
-This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
-including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
-subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
-
-
-
-</pre>
-
-</body>
-</html>
diff --git a/old/63908-h/images/cover.jpg b/old/63908-h/images/cover.jpg
deleted file mode 100644
index 324dc43..0000000
--- a/old/63908-h/images/cover.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63908-h/images/line.jpg b/old/63908-h/images/line.jpg
deleted file mode 100644
index 80e08e0..0000000
--- a/old/63908-h/images/line.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63908-h/images/map.jpg b/old/63908-h/images/map.jpg
deleted file mode 100644
index 9eb50b2..0000000
--- a/old/63908-h/images/map.jpg
+++ /dev/null
diff --git a/old/63908-h/images/tp.jpg b/old/63908-h/images/tp.jpg
deleted file mode 100644
index aceb56f..0000000
--- a/old/63908-h/images/tp.jpg
+++ /dev/null