initial commit of ebook 44275HEADmain

1 files changed, 8530 insertions, 0 deletions

diff --git a/44275-0.txt b/44275-0.txt
new file mode 100644
index 0000000..198090e
--- /dev/null
+++ b/44275-0.txt
@@ -0,0 +1,8530 @@
+*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 44275 ***
+
+Afskriverens bemærkninger: Åbenlyse trykfejl er rettet i
+denne e-bog, men forfatterens stavning er for øvrigt
+bevaret. S p a t i e r e t tekst i originalen er gengivet
+med _understreg_.
+
+
+
+
+ FRU MARIE GRUBBE.
+
+ INTERIEURER FRA DET SYTTENDE
+ AARHUNDREDE.
+
+ AF
+
+ J. P. JACOBSEN.
+
+ ANDET OPLAG.
+
+ KJØBENHAVN.
+ GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN).
+ GRÆBES BOGTRYKKERI.
+ 1877.
+
+
+
+
+I.
+
+
+Den Luft, der laa under Lindetræernes Kroner, havde vugget sig frem
+over den brune Hede og de tørstige Marker; den var bleven baget
+af Solen og støvet af Vejene, men nu var den renset af det tætte
+Løvhang, svalet af de kjølige Lindeblade, og Duften af Lindens gule
+Bloster havde gjort den fugtig og givet den Fylde. Nu laa den og
+blinkede stille og saligt op i det lysegrønne Hvalv, kjærtegnet af
+sagte dirrende Blade og af hvidgule Sommerfugles flimrende Vingeslag.
+
+De Menneskelæber, som aandede denne Luft, vare svulmende og friske,
+den Barm, den højnede, var ung og spæd. Barmen var spæd og Foden var
+spæd, Midjen smal, Væksten slank, og der var en vis mager Styrke i
+den hele Skikkelse. Frodigt var kun det stærke, dunkeltgyldne Haar,
+der halvt var bundet og halvt hang løst; for den lille, mørkeblaa
+Fløjelshue var gleden af og hang om Halsen i sine knyttede Hagebaand
+ned paa Ryggen som en lille Munkehætte. Ellers var der intet
+Klosterligt ved Dragten; en bred og ligeskaaren Lærredskrave slog ned
+over en lavendelblaa Hvergarnskjole med korte og vide, opskaarne
+Ærmer; ud af dem brusede et Par store Poseærmer af fint, hollandsk
+Lin. En højrød Sløjfe sad paa Brystet og højrøde Sløjfer paa Skoene.
+
+Hun gik med Hænderne paa Ryggen og med foroverbøjet Hoved. Med
+legende, sirlige Skridt gik hun langsomt op ad Gangen; men ikke
+ligefrem; hun gik i Bugter; snart var hun ved at støde imod et Træ
+paa den ene Side, snart var hun ved at komme ud mellem Træerne
+paa den anden Side. En Gang imellem standsede hun, rystede Haaret
+fra Kinderne og saae op mod Lyset. Det dæmpede Skjær gav hendes
+barnehvide Ansigt en matgylden Lød, der gjorde de blaaladne Skygger
+under Øjnene mindre synlige; de røde Læber blev purpurbrune og de
+store, blaa Øjne blev næsten sorte. Hun var nydelig var hun: lige
+Pande, svagt kroget Næse, kort, skarpskaaren Underlæbe og stærk,
+rund Hage og fint rundet Kind og ganske smaa Øren og rent og skarpt
+tegnede Bryn ... Hun gik og smilte, let og tankeløst, tænkte paa
+Ingenting og smilte i Harmoni med Alt omkring hende. Hun kom til Ende
+med Gangen, standsede og gav sig til at svinge rundt paa Hælen, halvt
+til højre og halvt til venstre, stadigt med Hænderne paa Ryggen, med
+Hovedet lige, Blikket opad, og hun nynnede monotont og afbrudt i Takt
+med sin Svingen.
+
+Der laa to Graastensfliser og var Trappetrin ned til Haven, til Haven
+og det skarpe, hvide Sollys. Den skyfri, blaahvidste Himmel saae
+lige ned i den, og den Smule Skygge, der var, holdt sig tæt ind til
+Foden af de klippede Buksbomhække. Det skar i Øjnene, selv Hækken
+stod og gnistrede Lyset fra sine blanke Blade i skarpe, hvide Blink.
+Ambraen slæbte sig i hvide Snirkler ud og ind, frem og tilbage, om
+tørstige Balsaminer, Boboreller, Gyldenlakker og Nelliker, der stod
+og stak Hovederne sammen ligesom Faar paa aaben Mark. Ærterne og
+Bønnerne henne ved Lavendelrækken vare ved at falde fra Stængerne af
+Varme, Morgenfruerne havde opgivet det Hele og stod og saae Solen
+lige op i Ansigtet, men Valmuerne havde kastet deres store, røde
+Blomsterblade og stod i de bare Stilke.
+
+Barnet i Lindealleen sprang ned over Trinene, løb gjennem den solhede
+Have, med bøjet Hoved, som man løber over en Gaard i Regnvejr.
+Hun styrede hen imod en Trekant af dunkle Takstræer, smuttede om
+bagved dem og gik saa ind i den store Løvstue, der var en Levning
+fra de Belowers Tid. En vid Rundkreds af Ælmetræer havde de flettet
+sammen foroven, saavidt Grenene kunde naa, og det runde Hul i Midten
+havde de gitret til med Lægter og Rafter. Slyngende Roser og valske
+Kaprifolier groede stærkt op i Ælmeløvet og tættede godt, men til
+den ene Side var de slaaet fejl, og Humlen, der var plantet efter
+med, havde forknyttet Ælmekvistene og magtede ikke selv at lukke for
+Hullet.
+
+For Indgangen til Stuen laa der to hvidmalede Havheste; derinde
+stod der en lang Træbænk og et Bord; Pladen til Bordet var af Sten:
+stor og oval havde den været, men det Meste af den laa paa Jorden
+i tre Stykker, kun et lille fjerde laa løst over det ene Hjørne af
+Bordrammen. Ved det satte Barnet sig, tog Benene op paa Bænken,
+lænede sig tilbage og lagde Armene over Kors. Hun lukkede sine Øjne
+og sad ganske stille; der kom et Par smaa Rynker i Panden, en Gang
+imellem bevægede hun Øjenbrynene og smilte let:
+
+«I Stuen med de røde Purpurtæpper og den forgyldte Alkove ligger
+Griseldis for Margrevens Fødder, men han støder hende bort; nys har
+han revet hende op fra det lune Leje, nu aabner han den smalle,
+rundbuede Dør, og den kolde Luft strømmer ind paa den stakkels
+Griseldis, der ligger paa Gulvet og græder, og der er intet Andet
+mellem det kolde Nattepust og hendes varme, hvide Legeme end det
+tynde, tynde Lin. Men han jager hende ud og laaser Døren efter hende.
+Og hun trykker den nøgne Skulder op til den kolde, glatte Dør og
+hulker og hører ham gaa blødt inde paa Gulvets Tæpper, og gjennem
+Nøglehullet kommer Lyset fra den duftende Kjærte og sætter sig som
+en lille, rund Sol paa hendes blottede Bryst. Og hun lister sig bort
+og gaar ned ad den mørke Marmeltrappe og der er ganske stille, hun
+hører ikke andet end den bløde, klappende Lyd af sine nøgne Fødder
+paa de isnende Stentrin. Saa kommer hun udenfor. Sneen ... nej,
+det regner, det skylregner, og det tunge, kolde Vand plasker ned
+paa hendes Skuldre; Linet klæber fast til hendes Legeme, og Vandet
+driver ned ad hendes bare Ben, og hun træder med de skære Fødder i
+det bløde, kolde Dynd, der glider glat ud til Siden under Fodbladet.
+Og Vinden ... Buskene river hende og flænger hendes Kjole, nej, hun
+har jo ingen Kjole paa ... som det flængede mit brune Skjørt! -- der
+maa vist allerede være Nødder i Fastruplund, alle de Nødder, der var
+paa Viborg Marked ... Gud veed, om Ane har faaet Ro i sine Tænder ...
+Nej! Bruhnhylde! -- den vilde Hest sprænger afsted ... Bruhnhylde og
+Grimmild -- Dronning Grimmild vinker ad Mændene, vender sig og gaar
+bort. Og de slæber Dronning Bruhnhylde frem, og en lav, sort Karl med
+svære, lange Arme, En som Bertel i Bomhuset, tager i hendes Bælte og
+rykker det over, og han smøger hendes Kittel og hendes Underkjortel
+af hende, og med sine sorte Næver stryger han Guldringene af de
+hvide, myge Arme, og en stor, halvnøgen, brun og laadden Karl lægger
+sin haarede Arm om hendes Liv, og med sine plumpe, brede Fødder
+træder han Sandalerne af hende, og Bertel vikler hendes lange, sorte
+Lokker om sin Haand og trækker bort med hende, og hun følger ham med
+foroverbøjet Krop, og den Store lægger sine svedige Haandflader paa
+hendes nøgne Ryg og skubber hende fremad, fremad hen til den sorte,
+fnysende Hingst, og de slænger hende ned i det graa Støv paa Vejen
+og de knytter Hestens lange Hale om hendes Ankler ...»
+
+Saa kom Rynkerne igjen og blev der længe, hun rystede paa Hovedet og
+saae mere og mere fortrædelig ud, endelig slog hun Øjnene op, rejste
+sig halvt og saae sig træt og misfornøjet omkring.
+
+Myggene dansede henne for Aabningen mellem Humlerankerne, og det
+drev paa derude fra Haven stødvis med Duft af Mynte og Hjærtensfryd
+og imellem med Duft af Dild og Anniskaal. En lille, tummelumsk,
+gul Edderkop løb kildrende hen over hendes Haand og fik hende til
+at springe op fra Bænken. Hun gik hen mod Indgangen og rakte efter
+en Rose, der sad oppe i Løvet, men hun kunde ikke naa den. Saa gik
+hun udenfor og plukkede af Slyngroserne; jo mere hun plukkede, jo
+ivrigere blev hun, og snart havde hun Skjørtet fuldt. Hun bar dem ind
+i Løvstuen og satte sig ved Bordet. Een for een tog hun dem op af
+Skjødet og lagde dem paa Stenpladen tæt op til hinanden, og snart var
+Stenen skjult under et blegrødt, duftende Svær.
+
+Den sidste Rose var tagen, hun glattede Skjørtets Folder og de løse
+Blomsterblade og de grønne Blade, der havde sat sig fast i Kjolens
+Luv, strøg hun af, og blev saa siddende med Hænderne i Skjødet og
+saae paa Rosenfloret.
+
+Denne Blomsterlød, der krusede sig i Skjær og Skygger, fra Hvidt,
+der rødmer, til Rødt, der blaaner, fra fugtig Rosa, der næsten er
+tung, til et Lilla saa let, at det kommer og gaar som om det drev i
+Luften --. Hvert enkelt, rundet Blomsterblad, yndigt hvælvet, blødt i
+Skyggen, men i Lyset med tusinde neppe synlige Gnister og Blink; med
+alt sit favre Rosenblod samlet i Aarer og spredt i Huden ... og saa
+den tunge, søde Duft, den drivende Em af _den_ røde Nektar, som koger
+i Blomsterets Bund.
+
+Hurtigt strøg hun sine Ærmer op og lagde de nøgne Arme ned i Rosernes
+milde, fugtige Kjølighed. Hun vred dem rundt i Roserne, der med
+løste Blade flagrede mod Jorden, saa sprang hun op og fejede med
+eet Strøg Alt det bort, der var paa Bordet, og gik ud i Haven,
+rettende paa sine Ærmer. Med blussende Kinder og hastige Skridt gik
+hun ned gjennem Gangene og ud, og fulgte saa langsomt Havediget op
+mod Kjørevejen. Paa den var der kort før Indkjørslen til Gaarden
+et Læs Hø væltet; flere Læs holdt bagved og kunde ikke komme frem.
+Ladefogden pryglede Kusken med en brun Stok, hvis Politur glimtede i
+Solen.
+
+Lyden af Slagene gjorde et uhyggeligt Indtryk paa Barnet, hun holdt
+sig for Ørerne og gik hastigt op mod Gaarden. Kjælderdøren ned til
+Bryggerset stod aaben; hun smuttede derned og slog Døren i efter sig.
+
+Det var den fjortenaarige Marie Grubbe, Datter af Hr. Erik Grubbe til
+Tjele Hovedgaard.
+
+               *       *       *
+
+Skumringens blaa Skjær laa over Tjele. Duggen var falden og havde
+gjort Ende paa Høkjørslen. Gaardens Piger var i Stalden og malkede;
+Karlene rumsterede omkring i Agerum og Selekammer; Hovbønderne stode
+i Flok uden Porten og ventede paa at blive ringet til Nadvre.
+
+I det aabne Vindue stod Erik Grubbe og saae ud over Gaardspladsen:
+langsomt og een for een kom Hestene helt fri for Seler og Grime
+udad Stalddøren og gik hen til Vandingstruget; midt i Gaarden stod
+en Dreng med rød Hue ved en af Bindestenene og satte nye Tænder i
+sin Rive, og henne i et Hjørne legede to unge Mynder Tagfat mellem
+Træhesten og den store Slibesten.
+
+Som Tiden led kom Karlene tiere og tiere frem i Stalddørene, saae
+sig om og trak sig fløjtende eller trallende tilbage; en Pige med
+fyldt Malkespand kom i hurtig, smaatrinet Trampen over Gaarden, og
+Hovbønderne begyndte at trække sig inden Porten som for at skynde paa
+Nadverklokken. Nede i Kjøkkenet blev der stærkere Tumlen og Raslen
+med Spande, Fade og Brikker, saa blev der taget et Par stærke Tag i
+Klokken, og den rystede to Hold rustne Toner af sig, der snart døde
+hen i Træskoklampren og Lyden af Døre, der skurede mod Fældingen. Saa
+var Gaarden tom, kun de to Hunde stod og gjøede om Kap ud ad Porten.
+
+Erik Grubbe trak Vinduet til og satte sig betænksomt ned. Det var i
+Vinterstuen han sad. De brugte den baade Vinter og Sommer, baade til
+Dagligstue og Spisestue, de opholdt sig næsten aldrig i andre Stuer
+end den. Det var et rummeligt tofags Værelse med højt Brystpanel
+af mørkt Egetræ, Væggene vare beklædte med et Tavl af hollandske
+Stentøjsfliser, de vare glasserede, hvide i Bunden og malede med
+store, blaa Roser. Kaminen var sat med brændte Mursten, en Dragkiste
+var stillet foran Aabningen, ellers vilde det trække naar der blev
+gaaet med Dørene. Et poleret Egetræsbord med to store, halvrunde
+Klapper, der næsten hang ned til Jorden, nogle højryggede Stole med
+Sæder af haardt, blankslidt Læder og et lille, grønmalet Skab, der
+hang højt oppe paa Væggen, andet var der ikke derinde.
+
+Som Erik Grubbe nu sidder der i Mørkningen, kommer hans Husholderske,
+Ane Jensdatter, ind med et Lys i den ene Haand og en Stob pattevarm
+Mælk i den anden. Stoben sætter hun for ham, selv sætter hun sig ved
+Bordet og Lyset foran sig, dog giver hun ikke Slip paa Stagen, men
+sidder og drejer den rundt med sin store, røde Haand, der glimter af
+mange Ringe og store Stene.
+
+«Aaja saamænd ja!» sagde hun som hun satte sig.
+
+«Hvad er det?» spurgte Erik Grubbe og saae hen paa hende.
+
+«Aa, En kan da nok give sig, naar En har støjet om til En hverken
+aarker eller sanser!»
+
+«Ja! -- travle Tider! -- Folk faar de Sommerdage rende den Varme op,
+de om Vinteren skal sidde i.»
+
+«Ja! -- I snakker! -- der er Maade med Alting, men Hyvl i Grob og
+Hamler i Gras det er en lied Kongkyren[1]. Jenne er En om Alting; de
+indenoms Piger er Trallier tilhobe, Kjærrestsladder og Byssens Nyt,
+det kan de nok kom' igjennem; gjør de Nøj, saa gjø' di ed skidt, aa
+gyres skal ed aa det te Gavns; men hvem der kommer te ed, de æ misæl
+A. Wulborg æ syg aa Stine aa Buel, de Malosier[2], de staar og bødler
+te di sveder ve ed, men li vidt kommer de. En ku' da osse ha' nøj
+Hjælp a' Mari naar I vild' tal' henne te', men hun fo' da hverken Lov
+te' aa rør' sæ te' de' jen heller de aant.»
+
+ [1] Hyvl i Grob o. s. v. = Det er en daarlig Kongekjørsel at kjøre
+ Hjulene i Grøften og Vognhamlerne itu.
+
+ [2] Malosie = stort, klodset Fruentimmer.
+
+«Naa, naa! du snakker dig jo baade fra Vejr og Aande og fra Landsens
+Maal tillige. Klag ikke mig Noget paa, forklag dig selv; havde du
+havt Taalmod med Marie i Vinter og lært hende lempelig op og viist
+hende ret Haandelag paa Alting, saa havde du nu havt Gavn af hende;
+men du havde intet Taalmod, du var hidsig og hun blev trodsig, I var
+jo ved at splitte hinanden levende ad. Det er saamænd mere end Tak
+værd, at det blev forbi.»
+
+«Ja vist saa! værg I kuns Mari, I er saa nærmest til det; men værger
+I Jeres, saa værger A min, og enten I tager det til Fortrydelse eller
+hvad I gjør, saa faar I vide, at der er mere Sind i Mari end hun kan
+komme gjennem Verden med. Men det fik nu være den Fejler det er,
+men hun er ond -- ja! I siger nej, men hun er ond; aldrig kan hun
+lade bitte Ane gaa i Fred, aldrig! hun ligger over hende med Pluk
+og Nap og lede Ord saa lang Dagen er; det sølle Barn maatte ønske
+det aldrig var bleven til og det maatte A og, og A ønsker det, saa
+travrig som det er. Aa! Gud inderlig se i Naade til os! I er ikke
+ens Fader for de to Børn; men det forstaar sig, det er som ret er,
+Fædrenes Synder skulle hjemsøges paa Børnene i tredje, ja i fjerde
+Led, og Moderens Synd ligesaadan, og bitte Ane er kuns en Horeunge,
+-- jo! jeg siger det rent ud, hun er en Horeunge, en Horeunge baade
+for Gud og Mennesker! -- men I! I, hendes Fader! I maatte skamme Jer,
+maatte I, -- ja, det siger A om I saa lægger Haand paa mig for det,
+som den Mikkelsdagsaften for to Aar siden, I maatte skamme Jer, æ tvi
+maatte I saa; for at lade Jert eget Barn mærke, at det er undfangen
+udi Synd, og I lader hende formærke det, baade I og Mari lader hende
+og mig mærke det, ja, om I saa slaar mig lader I hende det mærke ...»
+
+Erik Grubbe sprang op og trampede haardt i Gulvet.
+
+«Stejler og Hjul! siger jeg, er du da spitalstosset Kvind? -- du er
+drukken er du, ind og læg dig paa din Seng og sov dig Rusen og Galden
+væk! du fortjente jeg slog dig under dine Øren, galsindede Kvind! --
+nej, ikke et Ord til! -- Marie skal bort, hun skal herfra den Dag
+imorgen, -- Fred vil jeg have i Fredsens Tid.»
+
+Ane hulkede højt.
+
+«Aa Gud, aa Gud! at det skulde times! -- en Verdens Skam! -- lægge
+mig ud for Drik! -- har jeg nogentid den Tid vi har kjendt til
+hinanden og al den Tid der forved gaaet i Stegers med en ruset Pande?
+har I hørt mig snakke over mig? hvor er den Plet, I har seet mig
+ligge mendrukken? Det er den Tak, En faar! Sove min Rus væk! -- ja,
+give til Gud A maatte sove hen, give til Gud A maatte synke død ned
+for Jer, som I bær Spot og Spe ind paa mig ...»
+
+Hundene glammede op derude i Gaarden, og der lød Hovslag under
+Vinduerne.
+
+Ane tørrede hastigt sine Øjne, og Erik Grubbe aabnede Vinduet og
+spurgte hvem det var.
+
+«Ridende Bud fra Fovsing», svarede en af Husets Karle.
+
+«Saa tag hans Hest og lad ham komme herind,» og dermed blev Vinduet
+lukket.
+
+Ane satte sig til Rette i Stolen og skyggede med Haanden for de
+rødgrædte Øjne.
+
+Saa kom Budet ind og bragte Hilsen og Venskab fra Stiftsbefalingsmand
+Christian Skeel til Fovsing og Odden, som lod formelde, at han idag
+havde faaet Stafet om at Krigen var erklæret under første Juni; af
+den Grund var det nødvendigt at han for flere Aarsagers Skyld tog
+til Aars og derfra mulig til Kjøbenhavn og lod nu derfor spørge,
+om Erik Grubbe vilde slaa Følge, saalangt Omstændighederne vilde
+Vejen gjøre, de kunde da i alt Fald faa endt den Sag, de havde
+sammen med somme Aarhusfolk, og anlangende Kjøbenhavn saa vidste
+Stiftsbefalingsmanden, at Erik Grubbe didhen havde mere Ærinde end
+nok var. I alle Fald vilde Christian Skeel være paa Tjele henad fire
+Slæt over Middag.
+
+Erik Grubbe sagde dertil, at han skulde være rede til Rejsen.
+
+Med den Besked red saa Budet hjem.
+
+Nu talte Ane og Erik Grubbe længe om hvad der skulde gjøres medens
+han var borte, og det blev da ogsaa bestemt, at Marie skulde rejse
+med til Kjøbenhavn og blive hos sin Faster Rigitze et Aarstid eller
+to.
+
+Den nær forestaaende Afsked havde gjort dem begge roligere, men den
+gamle Tvist var nærved at flamme op igjen, da de kom til at tale
+om, hvilke af sin salig Moders Smykker og Klæder Marie skulde føre
+med; det blev dog afgjort i Mindelighed, og Ane gik for at lægge sig
+tidligt, da det nok kunde behøves, at den Dag imorgen blev gjort saa
+lang som muligt var.
+
+Lidt efter meldte Hundene nye Fremmede.
+
+Denne Gang var det dog ikke andre end Sognepræsten for Tjele og
+Vinge, Hr. Jens Jensen Paludan.
+
+Med et: «God Kvæld i Stuen!» traadte han ind.
+
+Det var en bredskuldret, knokkelstærk Mand med lange Lemmer og
+ludende Hoved; rundrygget var han ogsaa, og hans Haar var stort
+som en Kragerede, graasprængt og filtret, og hans Ansigt havde en
+underlig stærk, jævn og tillige ren, blegrød Farve, der ikke passede
+godt til de grove, knortede Ansigtstræk og de buskede Bryn.
+
+Erik Grubbe bad ham sidde ned og spurgte ham, hvorledes det gik
+med hans Høbjergning. Talen drejede sig saa en Stund om Aarstidens
+vigtigste Markarbejder og døde hen i Suk over det forgangne Aars
+daarlige Kornavl.
+
+Præsten sad og skelede paaskjøns over til Stoben og sagde saa:
+«Velbyrdighed altid synderlig maadeholden! holder sig altid til
+naturlig Drikke. -- Det er og det sundeste! nysmalket Mælk er en
+Himmerigs velsignet Ting, det er det, baade for ond Mave og æng
+Bryst.»
+
+«Jamænd! Guds Gaver er alle gode saa enten de malkes eller tappes os
+til. -- I faar nu sætte Smag paa en Tønde ægte Mumme, vi forgangen
+fik hentet hjem fra Viborrig; hun er baade god og tysk endda jeg ikke
+kan skjønne at Tolderen har mærket hende.»
+
+Ølkruse og en stor Tudekande af Ibentræ og siret med Sølvringe blev
+sat frem.
+
+Saa drak de hinanden til.
+
+«Heydenkamper! ægte, adelig Heydenkamper!» udbrød Præsten med en
+Stemme, der skjalv af Begejstring og Rørelse, og da han salig lagde
+sig tilbage i Stolen, havde han næsten Taarer i Øjnene.
+
+«I er en Kjendere, Hr. Jens!» smiskede Erik Grubbe.
+
+«Ak, hvad Kjendere! vi ere fra igaar og vide Intet,» mumlede Præsten
+aandsfraværende, «ellers tænker jeg paa,» fortsatte han med hævet
+Røst, «om det skulde have sin Rigtighed med det, jeg har ladet mig
+fortælle om de Heydenkampers Bryghus. -- Det var en Frimestere, der
+fortalte mig det, en Gang deroppe i Hannover, den Tid, jeg rejste
+med Junker Jørgen. -- Se! han sagde, at de begyndte altid deres
+Brygning en Fredag Nat, men inden Nogen fik Lov at røre sin Haand til
+Nogenting, maatte han gaa hen til Oldgesellen og lægge sine Hænder
+paa den store Vægt og sværge ved Ild og Blod og Vand, at han ingen
+hadske og onde Tanker gik og bar paa, for det vilde gjøre Øllet
+Skade. Han fortalte ogsaa, at Søndag Morgen naar Kirkeklokkerne
+begyndte at gaa, saa slog de alle Døre og Vinduer og Lemme op for
+at det kunde ringe ind over Øllet; men det Fornemste det blev gjort
+naar Øllet var sat hen for at gjæres, saa kom Mesteren selv med en
+prægtig Lade, deden op han drog baade svære Guldringe og Kjæder og
+kostelige Stene, som der var sære Tegn paa, og det blev tilhobe lagt
+ned i Øllet, og det kan En da nok tænke, at saadan ædle Rigdomme maa
+give Drikken Lod og Andel i de hemmelige Krafter, der er i dem fra
+Naturen af.»
+
+«Ja, det er ikke godt at vide Noget om,» mente Erik Grubbe, «jeg har
+nu mere Tro til den Brunsviger-Humle og den anden Urtesaad, de sætter
+til.»
+
+«Jo!» sagde Præsten alvorligt og rystede paa Hovedet, «det maa vi
+ikke sige, der er meget Fordækt i Naturens Rige, det er sikkert nok.
+Hver en Ting baade død og levendes har sit Miraculum i sig, det er
+kuns om at gjøre at have Taalmod til at søge og opladte Øjne til at
+finde, -- ak, i gamle Dage, da det ikke var saa lange Tider siden at
+Gud Herren havde taget sine Hænder af Jorden, da var hver en Ting
+saa bespændt med Guds Kraft, at der sprang ud af dem Lægedom og
+alt Godt, evigt og timeligt, men nu Jorderig hverken er fin eller
+ny længer og vanhelliget af mangfoldige Slægters Synder, nu er det
+kuns ved besynderlige Lejligheder at de lade sig formærke, til visse
+Timer og paa visse Steder, naar mærkelige Himmeltegn er oppe; det
+sagde jeg nyssens nu til Smeden, vi stod og taltes ved om det gruelig
+flammendes Skjær, der i de sidste Nætter har været at se den halve
+Himmel rundt. -- Ellers kom der den Gang en ridendes Stafet forbi os
+-- herop til, jeg tror?»
+
+«Det var saa, Hr. Jens.»
+
+«Han red vel intet med Andet end som godt var?»
+
+«Han red med det at Krigen er nu erklæret.»
+
+«Herre Jesus, nej da! -- ja, ja, en Gang maatte det jo komme.»
+
+«Ja, men har de biet saa længe, skulde de biet til Folk havde deres
+Avl inde.»
+
+«Det er de Skaaninger, der har drevet det frem, sagtens; de formærker
+endnu den sure Svie af sidste Krig og venter at komme efter den søde
+Kløe i denne.»
+
+«Aa! det er intet Skaaningerne ene, Sjællandsfarerne vil altid Krig,
+de veed jo vel, at dem gaar den immer udenom, -- ja, det er gode
+Tider for Nøvter og Tosser, naar Rigens Raader ere galne tilhobe ...»
+
+«De siger ellers, at Marsken vilde nok nødig til det.»
+
+«Ja, Fanden tro det! -- kan jo dog nok være, men det kjendes kun
+lidtagtig at prædike Rolighed i en Myretue, -- naa, Krig har vi, og
+nu gjælder det om at hver hytter sit. Der er nok at tage sig til i
+alle Maader.»
+
+Talen faldt saa paa den forestaaende Rejse og gik nu en Tid om de
+slette Veje, vendte tilbage til Tjele, til Fedekvæg og Staldfodring
+og gik igjen paa Rejse. De havde imens ingenlunde forsømt Kanden,
+Øllet var steget dem svært til Hovedet, og Erik Grubbe, der just
+fortalte om sin Rejse til Ceylon og Ostindien med «Perlen», havde
+ondt ved at komme frem igjennem sin egen Latter, hver Gang en ny
+Pudserlighed randt ham i Minde.
+
+Præsten blev jo længer jo alvorligere; han laa sammensunken ned i
+Stolen, men en Gang imellem virrede han med Hovedet, saae bistert ud
+for sig og bevægede Læberne som om han talte; gestikulerede derhos
+med den ene Haand, ivrigere og ivrigere, indtil han kom til at trumfe
+i Bordet; saa faldt han sammen igjen med et forskrækket Blik over paa
+Erik Grubbe. Endelig da denne var kjørt aldeles fast i Skildringen af
+en over al Maade enfoldig Kokkedreng, fik Præsten sig rejst op og tog
+paa at tale med en dump, højtidelig Røst.
+
+«Sandelig,» sagde han, «sandelig! jeg skal vidne med min Mund -- med
+min Mund -- at I er en Forargelse og en Forargelsens Gjenstand -- det
+var Jer bedre, I blev kastet i Havet -- sandelig! med en Møllesten og
+to Tønder Malt, -- to Tønder Malt dem skylder I mig, det vidner jeg
+højtideligen og med min Mund, -- to topfulde Tønder Malt i mine egne
+nye Sække, -- for det var ikke mine Sække, -- aldrig i Evighedens
+Rige, -- det var Jeres egne gamle Sække og mine nye, dem beholdt
+I -- og det _var_ bedærvet Malt, -- sandelig! se Ødelæggelsens
+Vederstyggelighed og Sækkene høre mig til og jeg vil betale, --
+Dommen hører mig til, siger jeg. -- Skjælver I ikke i Eders gamle Ben
+-- I gamle Skjørlevnere! -- kristeligen skulde I leve, -- er det
+kristelig at leve med Ane Jensdatter og lade hende snyde en kristelig
+Sognepræst? -- I er en -- I er en -- kristelig Skjørlevnere -- ja --.»
+
+Erik Grubbe havde ved Begyndelsen af Præstens Tale smilet over hele
+Ansigtet og venskabeligt rakt sin Haand ud imod ham over Bordet,
+senere stødte han ud med Albuen som for at puffe en usynlig Tilhører
+i Siden, at han skulde se, hvor ubetalelig drukken Præsten var,
+men omsider maa han have faaet et Slags Forstaaelse af Talen; thi
+han blev med Et kridhvid i Ansigtet og tog Tudekanden og slængte
+mod Præsten, der tumlede baglæns over i Stolen og fra den gled
+ned paa Gulvet. Det var dog kun af Forskrækkelse, han faldt, thi
+Kanden naaede ham ikke, den blev liggende ved Randen af Bordpladen;
+Indholdet drev over hele Bordet og randt i smaa Strømme ned paa
+Gulvet og paa Præsten.
+
+Lyset var brændt ned i Stagen og flakkede, saa der snart var lyst
+i Værelset, snart saa mørkt, at den blaa Dagning saae ind igjennem
+Vinduerne.
+
+Endnu talte Præsten. Det ene Øjeblik var hans Røst dyb og truende,
+det andet pibende og næsten klynkende.
+
+«Der sidder I i Guld og Purpur og jeg ligger her og Hundene slikke
+mine Saar -- og hvad lagde I i Abrahams Skjød? -- hvad Offer gav I?
+-- I lagde ikke en Sølvotteskilling i den kristelige Abrahams Skjød.
+-- Og nu pines I svarligen -- men Ingen skal dyppe sin Finger i Vand
+for Jer,» og han slog med Haanden i det spildte Øl, «men jeg vasker
+mine Hænder, -- begge to, -- jeg har advaret Jer, -- hi, -- der gaar
+I, -- ja, der gaar I i Sæk og Aske, -- i mine to nye Sække -- Malt
+...»
+
+Han mumlede endnu en Stund, saa faldt han i Søvn, men Erik Grubbe
+gjorde imens Forsøg paa at komme til at hævne sig; han tog haardt
+fast i Stolearmen, gjorde sig lang og anstrengte sig med at sparke
+Bordbenet eftertrykkeligt i det Haab, at det var Præsten.
+
+Snart rørte sig Intet mere, der hørtes kun de to gamle Herrers
+Snorken og den ensformige Plasken af Øllet, der blev ved at dryppe
+ned fra Bordpladen.
+
+
+
+
+II.
+
+
+Sal. Hans Ulrik Gyldenløves Enke, Fru Rigitze Grubbe havde sin Gaard
+liggende paa Hjørnet af Østergade og Pilestræde.
+
+Paa den Tid var Østergade et temmelig aristokratisk Opholdssted;
+her boede Medlemmer af Familierne Trolle, Sehested, Rosenkrantz og
+Krag; Joachim Gersdorff boede ved Siden af Fru Rigitze, og i Carl
+van Manderns nye, røde Gaard logerede som oftest to eller flere
+udenlandske Residenter. Dog var det kun den ene Side af Gaden, der
+var saa fint befolket; paa Nikolaj-Siden vare Husene lave og her
+boede mest Haandværkere, Kræmmere og Skipperfolk. Et Par Værtshuse
+var der ogsaa.
+
+Det var en Søndag Formiddag i Begyndelsen af September.
+
+I Kvistvinduet paa Fru Rigitzes Gaard stod Marie Grubbe og saae ud:
+ikke en Vogn. Ingen Travlhed, lutter astadige Fodtrin og en enkelt
+Østersraabers drævende Sang. Solskinnet sitrede ned over Tage og
+Brosten, og alle Skygger stode skarpt og kraftigt, vare næsten
+firskaarne. Alt Fjærnt laa i en let, røgblaa Varmedis.
+
+«Passt au...f!» raabtes der bagved hende med en Kvindestemme, der
+heldigt efterlignede et af megen Kommanderen hæst Organ.
+
+Marie vendte sig om.
+
+Det var Kammerpigen Lucie, der raabte. Hun havde en Tidlang siddet
+stille oppe paa et Bord og betragtet sine temmelig velformede Ben med
+et kritisk Blik. Omsider var hun bleven kjed deraf og havde raabt,
+og nu sad hun og lo af alle Kræfter og svingede overgivent frem og
+tilbage med Benene.
+
+Marie trak paa Skuldrene og vilde med et halvt gnavent Smil vende sig
+om til Vinduet igjen, men Lucie sprang ned fra Bordet, tog hende om
+Livet og tvang hende til at sætte sig paa en lille Halmstol, der stod
+derhos.
+
+«Hør, Jomfru!» sagde hun, «veed hun Noget?»
+
+«Naa!»
+
+«Hun glemmer at faa sit Brevskab skrevet og halvgaaen to har vi de
+Fremmede, saa hun har knappe fire Timer. Veed hun, hvad de skal have?
+Gyldensuppe, Flyndere og saadan anden bred Fisk, stegte Høns udi
+Trisanet og Mansfelder Kage med sød Spillinge-Moes. Fint er _det_,
+fedt er det sku ikke. Jomfruens Kjæreste kommer da ogsaa!»
+
+«Aa Snak om en Ting,» udbrød Marie ærgerligt.
+
+«Gud Fader bevar os! det er da hverken Lysning eller Trolovelse,
+fordi jeg siger det. -- Jeg kan nu ikke forstaa, Jomfru, at hun
+ikke gjør mere ud ad sin Fætter! Det er det dejligste, lysteligste
+Mandfolk, jeg veed. De Fødder han har! -- Og kongeligt Blod er der
+i ham; En kan se det paa hans Hænder alene, saa bitte smaa de er!
+-- aa, og saa ligesom de var støbte, -- bare hans Negle, de er ikke
+større end Halvsyslinger og saa røde og runde. -- Hvad! han kan
+mønstre et Par Ben? det er ligesom Staalfjedre, naar han kommer
+gaaendes, -- hu hej! og hans Øjne de blistrer og blinker ...»
+
+Hun slog Armene om Marie og kyssede hende paa Halsen saa hæftigt og
+sugende stærkt, at Barnet rødmede og vred sig ud af hendes Favntag.
+
+Lucie kastede sig paa Sengen og lo som en Besat.
+
+«Som du gjør dig til idag!» udbrød Marie, «farer Du fort med det, saa
+gaar jeg nedenunder.»
+
+«Men hvad i Alverden? En faar da have Lov til lidt Lystighed iblandt.
+Der er saamænd Bedrøvelse nok her i Verden. Jeg har da mere, end jeg
+kan komme afsted med. Er nu intet min Kjæreste i Krigen og ligger og
+døjer baade ondt og værre? Det er den rene Ynk at tænke paa. Om de nu
+har skudt ham enten død eller gebræklig! Gud naade mig arme Pige, jeg
+blev da aldrig til Menneske mere.»
+
+Hun skjulte sit Ansigt i Sengeklæderne og hulkede: «aa nej, nej, nej,
+min egen, egen Lorens, -- jeg skal være dig saa tro, saa tro, bare
+Vorherre vil lade mig faa dig hjem hel -- aa, Jomfru, Jomfru! det
+_er_ aldrig til at udholde!»
+
+Marie søgte at berolige hende med Ord og med Kjærtegn. Omsider kom
+hun saa vidt, at Lucie satte sig op og tørrede sine Øjne.
+
+«Ja, Jomfru,» sagde hun, «Ingen veed, hvad jeg har det slemt med mig
+selv. En kan jo umuligen immer være som En skulde. Og det hjælper
+intet at jeg sætter mig for at bryde mig fejl om alle unge Karle;
+kommer de med Lystighed og Komplimenter, om det saa var mit Liv om
+at gjøre, kunde jeg ikke bide dem af og sippe fra dem; det klør mig
+paa Tungen for at svare dem igjen og saa bliver det jo let til mere
+Ganteras, end jeg strængeligen kan forsvare for Lorens. Men naar jeg
+saa tænker paa, hvor farligt han er stedt, aa! saa fortryder jeg det
+mere end tænkelig er for nogen levende Sjæl. For jeg elsker ham,
+Jomfru, og ingen andre end ham, det maa hun tro. Aa! naar jeg er
+kommen i Seng og Maanen skinner ret der ind paa Gulvet, saa bliver
+jeg et helt andet Menneske; det kommer mig saa sørgelig for og saa
+græder jeg og græder og det trykker her oppe i Halsen, som jeg skulde
+kvæles -- aa, det er saa pinagtig; jeg ligger og slænger mig i Sengen
+og beder til Vorherre og veed knap, hvad det er jeg beder om, og
+sommetider er jeg helt fra mig selv og saa sætter jeg mig op i Sengen
+og holder paa mit Hoved og bliver saa forskrækkelig bange for at jeg
+skal gaa fra min Forstand af at længes. -- Men Herre Gud, Jomfru!
+hun græder jo; hun gaar da intet hemmelig og længes efter Nogen, saa
+ung hun er?»
+
+Marie rødmede og smilte svagt; der var noget Smigrende for hende i
+den Tanke, at hun kunde være forelsket og gaa og længes.
+
+«Nej, nej!» sagde hun, «men det er saa sørgeligt, det du siger, det
+er ligesom Alting var ene Kummerlighed og Fortræd.»
+
+«Vist ikke saa! der er Andet iblandt,» sagde Lucie og rejste sig, da
+de kaldte paa hende dernede, og saa gik hun med et skjælmsk Nik til
+Marie.
+
+Marie sukkede, gik hen til Vinduet og saae ud, ned paa St. Nikolaj
+grønne, kjølige Kirkegaard, paa Kirkens rødlige Mure, henimod Slottet
+med det irrede Kobbertag, udover Holmen og Reberbanen, rundt til
+Østerport med det spidse Spir og til Hallandsaas med dens Haver og
+Træskure og med det blaalige Sund udenfor, der gik i Et med den blaa
+Himmel, hen under hvilken hvide, blødtformede Skymasser langsomt drev
+over mod den skaanske Kyst.
+
+Tre Maaneder havde hun nu været i Kjøbenhavn. Dengang hun rejste
+hjemmefra havde hun troet, at det at leve i Residentsstaden var Noget
+vidt forskjelligt fra det, hun nu vidste, det var. Det var aldrig
+faldet hende ind, at der kunde være mere ensomt _der_, end paa Tjele
+Hovedgaard, hvor hun dog havde havt det ensomt nok.
+
+Sin Fader havde hun intet Selskab af, han var altid saa ganske sig
+selv, at han aldrig kunde være Noget for Andre; han blev ikke fjorten
+Aar, naar han talte med en Fjortenaarig, og han blev ikke Kvinde,
+fordi han talte med en lille Pige; han var altid paa den anden Side
+de Halvtreds og han var altid Erik Grubbe.
+
+Faderens Frille, der herskede, som var hun Hjemmets Frue, kunde
+Marie ikke se uden at Alt, hvad der var i hende af Stolt og Besk,
+straks blev vakt. Dette grove, magtglade Bondefruentimmer havde
+saaret og pint hende saa ofte, at Marie end ikke kunde høre Lyden af
+hendes Trin, uden at hun straks og næsten ubevidst gjorde sig haard,
+blev trodsig og hadsk. Halvsøsteren, den lille Ane, var sygelig og
+forkjælet, Omstændigheder, der ingenlunde gjorde hende omgængelig, og
+nu kom hertil, at Moderen overfor Erik Grubbe altid søgte at komme
+Marie tillivs igjennem hende.
+
+Hvad Selskab hun da havde?
+
+Ja, hun kjendte hver en Sti og Vej i Bigum Skov, hver en Ko, der
+græssede i Engen, hver en Fugl i Hønsegaarden. Og i Tjenestefolkenes
+og Bøndernes venlige Hilsen, naar hun gik forbi dem, blev der sagt:
+Jomfruen lider Uskæl og vi seer det, vi ere bedrøvede over det og vi
+har det samme Sind til Kvinden deroppe som I.
+
+Men i Kjøbenhavn?
+
+Her havde hun Lucie og hun holdt meget af Lucie, men det var jo dog
+et Tyende; hun havde Lucies hele Fortrolighed og var glad ved den
+og taknemmelig for den, men Lucie havde ikke hendes Fortrolighed.
+Hun kunde ikke give sine Klager Luft overfor hende, hun vilde ikke
+have det _sagt_ til sig at det var sørgeligt, saadan som hun var
+stillet, og hun kunde ingenlunde taale, at et Tyende talte om hendes
+ulykkelige Familieforhold; end ikke om Fasteren vilde hun høre et
+Ord. Og dog holdt hun slet ikke af Fasteren, havde heller ingen Grund
+til det.
+
+Rigitze Grubbe havde Tidens meget strænge Anskuelser om det Gavnlige
+ved en haard og lidet lempelig Optugtelse, og hun tog sig for at
+opdrage Marie derefter. Hun havde ingen Børn, havde heller ingen
+havt, hun var derfor en yderst utaalmodig Plejemoder, dertil meget
+ubehjælpsom, da Moderkjærligheden aldrig havde lært hende de smaa og
+saare nyttige Kunstgreb, der gjør det saa meget lettere for Barn og
+Læremester at komme Vejen frem. Og dog -- en saadan barsk Opdragelse
+havde maaske været Marie mest tjenlig. Hun, hvis Sind og Tanke, paa
+den ene Side, næsten var bleven forvokset af Mangel paa aarvaagent og
+fast Tilsyn og paa den anden Side, halvvejs lemlæstet af urimelig og
+lunefuld Grusomhed, maatte næsten have følt det som Fred og Lindring
+at blive styret støt og haardhændet den Vej, hun skulde, af En, der
+fornuftigvis ikke kunde ville hende andet end Godt.
+
+Men hun blev ikke styret paa denne Maade.
+
+Fru Rigitze havde saa meget at tage Vare i Politik og Intriger,
+levede saa meget sammen med Hofkredsene, at hun i hele og halve Dage
+var hjemmefra, eller hjemme var saa beskjæftiget, at Marie kunde
+gjøre med sig selv og sin Tid, hvad hun vilde. -- Fik Fru Rigitze
+saa endelig et Øjeblik tilovers for Barnet, saa gjorde hendes egen
+Forsømmelighed hende dobbelt utaalmodig og dobbelt skrap. Det
+hele Forhold maatte derfor for Marie komme til at tage sig ud som
+den rene, skære Urimelighed og var nærved at bibringe hende den
+Forestilling, at hun var et Skumpelskud, som Alle hadede og Ingen
+elskede.
+
+Som hun nu stod der ved Vinduet og saae ud over Byen, kom denne
+Følelse af Forladthed og Ensomhed over hende; hun lænede sit Hoved
+mod Vindueskarmen og stirrede fortabt op paa de langsomt glidende
+Skyer.
+
+Hun forstod saa godt det Sørgelige, Lucie havde sagt om at længes;
+det var ligesom det brændte inden i En, og der var ikke Andet at
+gjøre end at lade det brænde som det vilde, -- hun kjendte det saa
+godt. -- Hvad skulde det blive til? -- den ene Dag ligesom den anden
+-- Ingenting, ingenting, -- aldrig Noget at glæde sig til; kunde det
+blive ved? -- Ja! længe endnu; -- ogsaa naar En var bleven seksten
+Aar? -- Det blev da ikke saadan ved for alle Mennesker; -- det var da
+umuligt hun kunde blive ved at gaa med Barnehue naar hun var seksten
+Aar! -- Det havde Søster Ane Marie da ikke gjort; -- hun var nu gift.
+-- Hun kunde saa tydelig huske al den Larm og Lystighed, der var ved
+Bryllupet, længe efter at hun var bleven sendt i Seng, -- og Musiken.
+-- Hun kunde da ogsaa gjerne blive gift. -- Med hvem skulde det være?
+maaske med sin Svogers Broder. -- Han var jo rigtignok forfærdelig
+grim; men naar det _skulde_ være .... Det kunde hun umulig glæde sig
+til. Hvad var der egenlig at glæde sig til her i Verden? Var der
+Noget? -- ikke det hun kunde se.
+
+Hun gik fra Vinduet, satte sig betænksomt ved Bordet og gav sig til
+at skrive:
+
+  «Min ganske venlig Hilsen altid forsendt med Vorherre, kjære
+  Ane Marie, gode Søster og Ven, Gud bevare dig al Tid og have
+  megen Tak for alt Godt. Jeg haver taget til at skrive pour vous
+  congratuler, saasom din Nedkomst haver været lykkelig og du nu er
+  frisk og ved godt Helsen. Kjære Søster, jeg haver det godt og er
+  baade frisk og rask. Faster lever jo i megen Storhed, og er her
+  tidt mange Gjæster, de fleste ere Cavaliers fra Hove, og foruden
+  nogle gamle Fruer kommer her ikkuns Mandspersoner. Der er mange af
+  dem, som have kjendt vor sal. Moder og berømme hende for hendes
+  Dejlighed og mere. Jeg sidder al Tid tilbords med de Fremmede,
+  men Ingen taler mig noget til uden Ulrik Frederik, det jeg helst
+  var uden, eftersom han immer er mere for Chicane og Raillerie
+  end for fornumftig Konversation. Han er kuns meget ung og haver
+  ikke det bedste Lov paa sig og ganger nok baade paa Herberger og
+  Ølstuer og disligeste. Nu veed jeg knap andet Nyt end at vi idag
+  have Forsamling og at han er deri. Hver Gang jeg tal' Franzøsisk
+  da ler han meget og siger det er hundrede Aar gammel, som jo nok
+  kan hænde, saasom Hr. Jens var pur ung den Tid han var paa Rejser,
+  ellers giver han mig godt Lov, formedelst jeg kan saa vel sætte det
+  sammen, han siger ingen Hofdame kan det bedre, men, det tror jeg er
+  Komplimenter og bryder mig intet om. Paa nogen Tid haver jeg fra
+  Tjele Intet fornummet. Faster sværger og lader ilde hver den Gang
+  hun taler om den Enormität det er vor kjære Fader lever den han
+  lever med et Fruentimmer af saa nedrig Ekstraktion. Jeg sørger tidt
+  derover, som dog intet baader. Du lade nu intet Stycho se dette
+  Brev, men hilse ham af Hjærte. September 1657.
+
+                                              Din kjære Søster
+                                                   Marie Grubbe.
+
+  Velbyrdige Frue, Fru Ane Marie Grubbe, Stycho Høeghs til Gjordslev,
+    min gode Ven og Søster venligen tilskreven.»
+
+               *       *       *
+
+Man havde rejst sig fra Bordet og var gaaet ind i Storstuen,
+hvor Lucie bød Gyldenvandet omkring. Marie var tyet hen i en
+Vinduesfordybning og skjultes halvt af det folderige Gardin. Ulrik
+Frederik gik hen til hende, bukkede overdreven ærbødigt for hende og
+sagde med et yderst alvorligt Ansigt, at det gjorde ham ondt at han
+ved Bordet havde siddet saa langt fra Mademoiselle. Som han saaledes
+talte, lagde han sin lille, brune Haand i Vindueskarmen. Marie saae
+paa den og blev rød som et dryppende Blod.
+
+«Pardon Mademoiselle! jeg seer I bliver ganske rød af Vrede, at jeg
+tillader mig at gjøre Eder min skyldigst underdanige Reverens. Det
+er nu vel og for dristigen at spørge, hvormed jeg har været saa
+jammerlig at fortørne Eder?»
+
+«Jeg er saavist hverken vred eller rød.»
+
+«Det gefaller Eder at kalde den Kulør for hvid? Bien! Det skulde kun
+forlange mig at vide, hvorlunde I benævner den Kulør, den sogenannte
+_røde_ Rose har?»
+
+«Men kan I da aldrigen sige et fornumftigt Ord?»
+
+«Ja -- lad mig se! -- jo, jeg maa bekjende, at det virkeligen er
+hændtes mig -- men ikkuns sjældent --
+
+    Doch Chloë, Chloë zürne nicht!
+    Toll brennet deiner Augen Licht
+    Mich wie das Hundsgestirn die Hunde
+    Und Worte schäumen mir vom Munde
+    Dem Geifer gleich der Wasserscheu ...»
+
+«Ja, det maa I nok sige!»
+
+«Ach Mademoiselle, I kjender kuns lidet til Amors Magt! -- Skulde I
+tro det? der gives Nætter, da jeg elskovskrank sniger mig ned til
+Silkegaarden, svinger mig over Ramperterne til Christen Skeel sin
+Have, og da stander jeg som en Statu mellem duftige Roser og Filitter
+og stirrer til Vindvet i Jert Kammers til den smægtige Aurora løber
+sine rosige Fingre gjennem mine Lokker.»
+
+«Ah, Monsieur! jeg formener I greb fejl af Navnet, der I nævnte Amor;
+Evan skulde I visseligen sagt -- og maa hænde En let gaar vilse, naar
+En støjer om ved Nattetider, for intet har I staaet i Skeels Have, I
+har været hos «Mogens i Cappadocia» mellem Rømere og Bouteiller, og
+har I intet kunnet røre Jer og været stille som en Statu, da har det
+aldrig været Elskovstanker, der har udvirket, at I intet kunde flytte
+Jeres Ben.»
+
+«I gjør mig storligen Uret; falder det sig saa ibland at jeg kommer i
+Vinkyperes Huse, da er det intet for Plaser eller Lystighed, det er
+aleneste at forgjætte den nagendes Kummer, der kvæler mig.»
+
+«Aa!»
+
+«I lider intet paa mig, I har ingen Tro til min Amours Bestandighed
+-- Himmel! seer I det østre Glamhul paa St. Nikolaj? trende Dage
+tilende har jeg siddet der og stirret paa Eders yndelige Aasyn, som
+I sad ved Jer Syramme.»
+
+«Hvad I dog er uheldig! I kan fast aldrig lukke Jer Mund op, En kan
+jo gribe Jer i løs Tale; aldrig har jeg siddet ved min Syramme ud til
+Nikolaj. -- Kjender I den Ramse:
+
+    "Det var svart Nat,
+    Mand fik i Trold fat,
+    Mand sa' til Trold:
+    "Vil du ud af min Vold,
+    Vil du hjem i Nat,
+    Saa lær mig brat
+    Uden List eller Svige
+    Det Sandeste du veed af at sige."
+    «Hør!» sagde Trold og mælte ej Ord.
+    Mand slap og Trold foer,
+    Ingen paa Jord
+    Sige Trold paa, han med Løgn foer.""
+
+Ulrik Frederik bukkede ærbødigt for hende og gik uden at sige et Ord.
+
+Hun saae efter ham som han gik hen over Gulvet; den _var_ smuk hans
+Gang; hans Silkestrømper var saa skinnende hvide og de sad saa
+stramt, der var hverken Læg eller Fold paa dem; det var saa kjønt det
+dernede ved Anklen! og den lange, smalle Sko -- det var saa morsomt
+at se paa ham -- hun havde aldrig før lagt Mærke til, at han havde et
+lille rosenrødt Ar i Panden.
+
+Hun kigede stjaalent ned paa sine Hænder, trak lidt paa Munden, --
+hun syntes de var for korte i Fingrene.
+
+
+
+
+III.
+
+
+Vinteren kom. Det blev haarde Tider for Skovens Dyr og Markens Fugle;
+det blev fattig Jul inden lerklinte Vægge og Skudernes Spanter.
+Vesterstranden stod tæt med Vrag; der var isede Skrog, splintrede
+Master, braadne Baade og døde Skibe. Rigdom laa der og rullede i
+Havstokken, sledes og knustes til gavnløse Billinger, sank, drev af
+eller skjultes i Sandet; thi det stod paa med Storm og slemt Hav
+og dræbende Kulde, saa der ikke var Tag at faa for Menneskehænder.
+Himmel og Jord stod i Et af den fygende Frostsne; den vældede ind
+over Armod og Pjalter, gjennem utætte Lemme og sprukne Luger, pinte
+sig ind under Tagskjæg og Døre til Velstand og bræmmede Kapper.
+Tiggere og vildfarent Folk frøs ihjel i Ly af Grøfter og Diger,
+Fattigmand døde af Kulde paa sit Straaleje og Rigmandens Kvæg gik det
+lidet bedre.
+
+Saa lagde Stormen sig og det blev stille, skingrende Frost. Det
+blev dyre Tider for Riger og Lande, der faldt Vinterbøde for
+Sommerdaarskab -- den svenske Hær _gik_ over de danske Vande.
+
+Saa kom Freden. Saa kom Vaaren med lyst Løv og lyst Vejr, men de
+sjællandske Knøse red ingen Maj i By det Aar; der var fuldt af
+Svenskens Soldater allevegne; der var Fred, men der var Krigens
+Byrder alligevel, og Freden saae ikke ud til at leve længe.
+
+Den gjorde det ikke heller.
+
+Da Majløvet var blevet mørkt og stivt under Midsommersolens Brand gik
+Svensken mod Kjøbenhavns Volde.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Den anden Søndag i Avgust udbredte der sig under
+Eftermiddagstjenesten pludselig det Rygte, at Svensken var landet i
+Korsør.
+
+Der blev straks fuldt i alle Gader. Folk gik roligt og astadigt
+omkring, men de talte meget; de talte Allesammen, og Lyden af deres
+Stemmer og deres Fodtrin samledes til en stærk, blandet, summende
+Lyd, der aldrig blev stærkere, aldrig svagere, heller ikke holdt op,
+men blev ved -- blev ved med en underlig tung Ensformighed.
+
+Rygtet kom ind i Kirkerne midt under Prædikenen. I hurtig, stakaandet
+Hvisken sprang det fra nederste Stolestade til En, der sad i det
+andet, til Tre i tredje, forbi en enlig Olding i fjerde, til dem i
+femte og videre, helt op. Folk midt i vendte sig om mod dem bagved
+og nikkede betydningsfuldt; øverst oppe var der enkelte, der rejste
+sig og saae spejdende mod Udgangen. -- Lidt efter var der ikke et
+Ansigt, der saae paa Præsten; Alle sade med bøjet Hoved som for at
+samle Tankerne om Prædikenens Ord, men de hviskede til hinanden,
+holdt en Gang imellem op, lyttede et Øjeblik spændt paa Præsten,
+som for at skjønne hvor langt der var til Enden, -- saa hviskede de
+videre. Den dumpe Lyd fra Menneskemassen derude paa Gaden var tydelig
+at høre, blev utaalelig at høre; Kirkefolkene fik hemmelig travlt med
+at stikke Psalmebogen i Lommen.
+
+«Amen!»
+
+Alle Ansigter saae op paa Præsten.
+
+Under den almindelige Del af Bønnen tænkte Alle paa om Præsten vidste
+Noget. Saa bades der for Kongehuset, for Rigens Raad og den menige
+Adel, for Alle, som havde nogen høj Bestilling eller Embede at
+forestaa og da var der mange, der havde Taarer i Øjnene; men da den
+næste Part af Bønnen kom, begyndte Nogle at hulke, og sagte, men dog
+hørligt lød det fra hundrede Læber: «Gud mildeligen afvende endnu fra
+disse Lande og Riger, Krig og Blodstyrtning, Pestilentse og Braddød,
+Hunger og Dyrtid, Storm og Uvejr, Vandflod og Ildsvaade, at vi og for
+saadan faderlig Naade maa love og prise hans hellige Navn.»
+
+Før Psalmen var tilende var Kirken tom, kun Orglets Toner sang
+derinde.
+
+Den næste Dag havde de Folkemasser, der igjen vare paa Benene, faaet
+et bestemt Maal at gaa efter; thi den svenske Flaade havde om Natten
+kastet Anker udfor Dragør. Der var dog mindre Uro over Folk den Dag,
+sagtens fordi det var almindelig bekjendt, at to af Rigens Raader
+vare tagne afsted for at underhandle med Fjenden og det hed sig: med
+saa vid Fuldmagt at det _maatte_ føre til Fred. Men da Raaderne om
+Tirsdagen vare vendte tilbage med den Besked, at Fred ikke var til at
+faa, skete der et brat og voldsomt Omslag.
+
+Det var ikke længer Flokke af astadige Borgere, der vare blevne
+rastløse ved store og farlige Tidender. Det var en hel Malstrøm af
+sælsomme Skikkelser, hvis Lige aldrig var seet inden Byens Volde og
+som slet ikke saae ud som de boede i disse rolige, ædruelige Huse
+med deres mange Tegn paa al mulig jævn og dagligdags Gjerning. Denne
+Lidenskabelighed i Flasketrøjer og Skjødefrakker! Denne Helvedeslarm
+fra disse alvorlige Læber, og slige voldsomme Gestus med disse Arme
+i disse snævre Frakkeærmer! Ingen vil være ene, Ingen vil være inde,
+der staa de midt paa Gaden med deres Angst og Fortvivlelse, med deres
+Jamren og deres Taarer.
+
+Se den statelige, gamle Mand med det blottede Hoved og de blodskudte
+Øjne; han vender sit askegraa Ansigt mod Muren og hamrer paa den med
+de knyttede Næver. Hør den tykke Skinders Forbandelser over Rigens
+Raad og denne usalige Krig! Føl hvor Blodet brænder i hine unge
+Kinder af Had til den Fjende, der vil føre alle de Rædsler med sig,
+han allerede nu har gjennemlidt i sin Fantasi!
+
+Hvor de brøle af Raseri over at de er saa afmægtige som de tror, og
+Gud i Himlen, hvilke Bønner, hvilke vanvittige Bønner!
+
+Vognene holde stille midt paa Gaden, Tjenestefolk sætte deres Kurve
+og Spande fra sig i Bislag og Porte og hist og her komme Enkelte
+hastigt ud af Husene, iførte deres bedste Klæder, røde i Ansigtet
+af Anstrængelse og de se sig forbavsede omkring, se nedad dem selv,
+fare omkring blandt Folk og snakke ivrigt for at lede Opmærksomheden
+bort fra deres pyntede Udseende. Hvad tænke de paa? og hvorfra komme
+alle disse lurvede, drukne Mandfolk? Det vrimler af dem, de rave og
+raabe, kjævles og falde, de sidde paa Trappestenene og er syge, de
+skoggerle, jage efter Fruentimmerne og vil slaaes med Mændene.
+
+Det var den første Rædsel -- Instinktets Rædsel. Over Middag var
+den forbi. Man var bleven kaldt til Voldene, havde arbejdet med
+Helligdagskræfter, havde seet Grøfter dybes og Brystværn højnes under
+sin Spade; Soldater vare trukne forbi, Haandværkssvende, Studenter og
+Adelstjenere holdt Vagt med alskens sære Vaaben, Kanoner var kjørt
+op, Kongen var reden over Volden og man vidste han vilde blive --
+der var Rimelighed i Tingene, man blev rimelig selv.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Dagen efter blev der hen paa Eftermiddagen sat Ild paa Forstaden
+udenfor Vesterport. Brandlugten drev ind over Staden og gjorde Folk
+urolige, og da det i Skumringen, mens Ilden kastede sit røde Skjær
+over Fruetaarns vejrgraa Mure og spillede i de gyldne Kugler paa
+Petri Kirkes Spir, hed sig, at Fjenden kom ned over Valdbybakke,
+gik der som et bange Suk gjennem den ganske By. Gjennem alle Gader,
+Gænger og Gyder lød det angst og beklemt: «Svenskerne, Svenskerne!»
+Drenge løb gjennem Staden og raabte det ud med skingrende Stemmer,
+Folk foer til Dørene og stirrede ængsteligt vesterud, Boderne
+lukkedes, Jernkræmmerne samlede skyndsomt deres Skrammel ind; det var
+som ventede de skikkelige Folk at Fjendens vældige Hær straks vilde
+skylle hen over Staden.
+
+Langs Volden og i de tilstødende Gader var der sort af Folk, der
+stirrede efter Ilden; dog var der ogsaa mange samlede paa Steder,
+hvor man ikke kunde se noget til Branden, saaledes udfor Løngangen og
+Vandkunsten. Der var mange Ting paa Tale der: først og fremmest naar
+Svenskerne vilde begynde deres Angreb; nu i Nat eller først imorgen?
+
+Gert Pyper, Farveren henne paa Vandkunsten, mente nu det vilde gaa
+an, straks de vare komne i Orden efter Marschen. Hvad skulde de bie
+efter?
+
+Islandsk Kjøbmand, Erik Lauritzen omme fra Farvergade mente det var
+saa en vovsom Sag i Nat og Mørke at gribe en fremmed By an hvor En
+knap vidste hvad der var Landjord og hvad der var Vand.
+
+«Vand!» sagde Gert Farver, «giveste Gud vi vidste selv kuns halv
+saa god Besked med vore Anstalter som Svensken han veed det! Tal
+aldrig om det! Han har sine Spioner, har han, der En mindst skulde
+tro det. Jo! -- det veed Borgermester og Raad ogsaa hjærtelig vel,
+for fra Morgenstunden af har Rodemestrene været rundt i alle Steder
+og Bebyggelser for at finde hans Spionerere frem; men lur ham om I
+kan! Svensken er habil, er han, synderlig i den Commerce; det er
+en naturlig Gave; jeg veed det jo fra mig selv -- det er vel nu en
+halv Snes Aar siden; jeg glemmer ham det aldrig af det Spøgelse ...
+Indigofarve ser I, hun gjør sort og hun gjør mørkeblaa og hun gjør
+mellemblaa, ene efter som Bejtsen er; det er Bejtsningen det kommer
+an paa. Skolde og rette Løddegryden til, det kan hver en Bursch, det
+er kuns Haandelag om at gjøre, men bejtse! -- retteligen -- det er en
+Kunstighed. Bejtser En for stærkt, saa brænder En Garnet eller Tøjet
+eller hvad det nu er, saa det gaar hen og skjørner i alle Traaderne,
+og bejtser En for knapt, saa kan Farven a--ldrigen holde, om En saa
+farvede med det allerdyrbarste Blaatræ. Se, derfor er Bejtsningen
+ogsaa en lukt Geheimniss, En intet lærer fra sig -- til Ens Søn nok,
+men aldrig til Gesellerne. Nej, ....»
+
+«Javel Mester Gert», sagde Kjøbmanden, «vel saa, vel saa!»
+
+«Naa,» fortsatte Farveren, «som jeg skulde fortælle, saa havde jeg en
+halv Snes Aar forleden en Bursch, som havde et svensk Kvindfolk til
+Moder, og han havde nu sat sig fore, han vilde makke ud hvad det var
+for en Bejtse jeg brugte til Kanelenbrunt. Men der jeg immer vejer
+af til Bejtsen for lukte Døre, var den Ting jo intet saa bekvem at
+gribe an. Hvad hitter mig saa det Skarnsmenneske paa I tror? Hør nu
+kuns! Der er nu saa slemt med store Dyr derhenne paa Kunsten, de
+skjærer os baade Uld og Tvist, og desformedelst hænger vi immer det,
+der er flyet til Farvning op under Loftet i store Sejldugssækker.
+Faar han saa ikke det Djævels Gesindeken en af Drengerne til at
+klynge ham op i en de der Sækker og -- jeg kommer ind og vejer og
+blander og retter til og er halv ved at være til Ende med det, saa
+skikker det sig saa kunstigen at Krampen tager hans ene Ben der oppe
+i Sækken og han tager paa at stime og raabe jeg skulde forhjælpe ham
+ned ... og om jeg hjalp ham! -- Død og Verden! men det var og en
+ret Karnaillenstreg han skrev mig der, ja, ja, ja! og saadan er de
+tilhobe de Svenskere, En kan aldrigen tro dem over et Dørtrin.»
+
+«Nej, det har I saa Ret i; det er nogle grimme Folk de Svenske,»
+talte Erik Lauritzen, «Ingenting har de at sætte Tænder i naar de er
+hjemme, og kommer de saa en Gang udenværts, saa helmer de aldrig med
+Bælgen og Svælgen; de er ligesom Fattighusbørn er, de æder baade for
+nærværendes Sult og for kommendes og forbigangen tillige. Stjæle og
+rappe til sig, det kan de værre end Ravnefugle og Rakkerfolk; -- og
+saa morderiske de er! det er intet for Ingenting En siger: han har
+nemt til Kniven som svenske Lasse.»
+
+«Og saa løsagtige!» faldt Farveren ind, «det skal jo aldrigen passere
+at Rakkeren pidsker en Kvind af By og En spørger sig for, hvad det
+mon er for en Kreatur, En jo faar til Svar, at det er en svenska
+Dulle.»
+
+«Ja, Menneskens Blod er saa forskjellig, og Dyrenes ogsaa.
+Svensken han er nu iblandt Folk, hvad Marekattern' er iblandt de
+uvittige Bæster; der er saadan uterlig Brynde og hastig Ild i
+hans Livsvædsker, at den naturlig' Fornumstighed, som Gud jo har
+beskjænket alle Mennesken' med, intet kan raade med hans arge Drifter
+og syndige Begjæringer.»
+
+Farveren nikkede nogle Gange ad det, Kjøbmanden fremsatte og sagde
+saa: «Rigtig, Erik Lauritzen, rigtig; Svensken er af en sær og
+synderlig Natur, anderlund end som andre Mennesker. Jeg kan immer
+lugte, naar der triner en udenlandsk Person ind til mig i min Bod, om
+han er en Svensker eller et andet Slags Folk. Svensken har saa en
+ram Lugt ved sig, som Geddebukker eller Fiskelud. Jeg har saa tidt
+havt mine egne Betænkninger ved den Ting, men det er som I lægger det
+ud, det er Dunster af hans hidsige og bestialske Vædsker, er det.»
+
+«Det er da ingen Jærtegn,» henkastede en gammel Kone, der stod hos,
+«om Svensker og Tyrker lugter anderlund end som Kristenfolk gjør.»
+
+«Aa, som hun snakker da, Mette Sennopskvind,» afbrød Farveren hende,
+«tror hun Svensken ikke er Kristenfolk?»
+
+«I kan jo kalde dem Kristen, Gert Farver, om Jer det gefaller, men
+Finner og Hedninger og Troldkarle det har aldrig været Kristenfolk
+efter min Postillebog, og det er da saa sandt som Guld, at det gik
+saadan til i højsalig Kong Kristians Levetid, den Sinde Svensken laa
+i Jylland, at et helt Regiment en Nymaanenat, der de allersombedst
+kom gangendes og det lige blev Midnat, rendte fra hverandre som ene
+Varulver og andet Djævelskab og bissed tudendes omkring, alle Lunder
+og Moser igjennem og gjorde Ulykke baade paa Folk og Fæmon.»
+
+«Men de søger da Kirke om Søndag, veed jeg, og har Præster og Degner
+ligesom vi har.»
+
+«Jo vist! kunde I kuns faa mig det bildt ind! det søger Kirke det
+Djævelens Pak iligemaade som Hekser de far' til Aftensang naar den
+Lede holder St. Hans-Messe i Hekkenfjeld. Nej, og de er forgjorte
+er de og kugelfaste; paa dem bider hverken Lod eller Krud og de har
+et ondt Øjesyn de halve af dem, eller hvadfor tror I Smaapockern'
+har grasseret hver den Gang de Helvedes Kumpaner har havt deres
+forbandede Fødder her i Landet? Svar mig til paa det, Mester Farver!
+Svar mig til paa det, om I kan!»
+
+Farveren skulde just til at svare, da Erik Lauritzen, som i nogen
+Tid havde staaet, og seet sig urolig omkring, udbrød: «Tys, tys,
+Gert Pyper, hvad er vel den for en Person, som tal' saa prækendes
+histhenne og Folken' staar saa digt omkring?»
+
+De skyndte sig hen til Hoben og imens berettede Gert Farver, at han
+skjønnede det var en vis Jesper Kiim, som havde holdt Prædiken i
+Helliggejstes, men som han havde hørt vellærde Folk sige ikke var saa
+ret i sin Tro som det hans Salighed og gejstlige Karriere tjenligt
+var.
+
+Det var en doggeagtig, lille Mand paa en tredive Aar med et langt,
+glat og sort Haar, bredt Ansigt, tyk, lille Næse, spillende,
+brune Øjne og røde Læber. Han stod oppe paa en Gadedørstrappe,
+gestikulerede stærkt og talte hurtigt og fyrigt, men temmelig tykt og
+læspende:
+
+.... «I det seksogtyvende Kapitel,» sagde han, «skriver Evangelisten
+Matthæus 51-54 saalunde: Og se, een af dem, som vare med Jesu, rakte
+Haanden ud, og slog den ypperste Præstes Svend, og hug et Øre af
+hannem. Da sagde Jesus til hannem, stik dit Sværd i sin Sted. Thi
+hvo som tager Sværdet, han skal omkomme med Sværd. Eller ment' du, at
+jeg ikke kunde bede min Fader, at han tilskikkede mig mere end tolv
+Skok Engle? Men hvorlunde skulde Skriften fuldkommes? Det skal Alt
+saa gaa til.»
+
+«Ja, kjære Landsmænd! det skal Alt saa gaa til. -- Nu ligger uden
+denne Bys ringe Volde og svage Befæstning en almægtig Hob af
+velberuste Stridsmænd, og deres Konge og Krigsøverste haver opladt
+sin Mund og ladet udgaa Ordre og Befaling til dem, at de med Ild og
+Sværd, med Paarend og Belejring gjøre sig denne Stad og hvem som er
+deri, underdan og ganske deres egen.»
+
+«Og de, som ere i Staden og se deres Velfart truet og deres Ruin
+umenneskeligen besluttet, de føre sig i Vaaben, de bringe Fyrmørsere
+og anden skadelig Krigsgeraad til Voldene og de tiltale sig selver,
+sigendes: bør det os ikke med brændendes Lue og blanke Sværde at gaa
+den Fredsforstyrrere paa Huden, som plat vil lægge os øde? hvortil
+haver vel Gud i Himlen opvakt Koradtsighed og Ufrygtagtighed i
+Mennesken's Bryst om ikke til slig en Fjende at modstaa og fordærve?
+Og som Peter den Apostle drage de deres Glavind og ville pludseligen
+afhugge Malcho hannem hans Øre. Men Jesus siger: stik dit Sværd i sin
+Sted, thi hvo som tager Sværdet, han skal omkomme med Sværd. Vel maa
+dette lyde som en underlig Tale for den Vredagtiges Ufornumftstighed
+og synes en Daarskab for den Hadefuldes useendes Blindhed. Men
+Ordet er ikke som en Lyd af en Trompete, blot at høre; -- ligervis
+som et Skiberum, der er ladet med mange gavnlige Ting, saaledes er
+Ordet ladet med Fornumstighed og Betænkning, thi Ordet er en Mening
+til Opfattelse og Forstændighed. Derfor lader os udgrandske Ordet
+og successive fremfinde, hvorlunde det retteligen bør udlægges. --
+Af hvad Aarsage skal da Sværdet blive i sin Sted og den, der tager
+Sværdet omkomme med Sværd? Dette er for os at betænke udi trende
+Poster:»
+
+«Denne er da den første Post, at Mennesket er en viselig og over al
+Maade herligen indrettet Mikrokosmos eller, som det kan udlægges: en
+Jordlille, en Verden baade af Godt og Ondt; thi er, som Jacob den
+Apostle siger, alene Tungen en Verden udaf Uret, hvormeget mere er
+da ikke det ganske Legem' en Verden! baade de begjærendes Øjne, de
+hastige Fødder og de gribendes Hænder; baade den umættelig' Bug, de
+bedendes Knæ og de vagtsomme Øren? Og er Legemet en Verden, hvormeget
+mere er da ikke vor dyr'bare og udødelig' Sjæl en Verden, ja, som en
+Have fuld af søde og bitre Urter, fuld af de onde Drifters glubendes
+Vilddyr og af Dydernes hvide Lam? Og er da den, som lægger en saadan
+Verden øde, at agte bedre end en Ildstiftere eller en Voldsmand
+eller en Marktyv? og I vide, hvad Straf det bør sig en Saadan at lide
+og udstaa.»
+
+Det var nu bleven ganske mørkt og Folkeskaren omkring Prædikanten
+saaes kun som en stor, sort, sagte bevæget og stadig voksende Masse.
+
+«Den anden Post er denne, at Mennesket er en Mikrotheos, det er: en
+Afspejlning eller Lignelse af Gud den Almægtigste. Og er den, der
+forgriber sig paa Guds Afbillede, ikke at agte slemmer' end den,
+der stjæl' Kirkens hellige Kar eller Klæder eller øver Vold mod et
+Kirkehus? og I vide, hvad Straf det bør sig en Saadan at lide og
+udstaa.»
+
+«Den sidste og tredie Post er denne, at først haver Mennesket Pligter
+imod sin Gud og er skyldig for hannem ideligen at kæmpe og stride,
+iført et rent Levnets skinnendes blanke Rustning og omgjordet med
+Sandhedens skjærendes Glavind. Saadan berust falder det hannem til
+at stride, en Herrens Stridsmand, sønderrivendes Helvedes Strube og
+søndertrædendes Helvedes Bug. Derfor bør det os at lade den legemlig'
+Sværd blive i sin Sted, thi visseligen, vi have nok at bemøde os med
+den aandelig!»
+
+Fra begge Ender af Gaden saaes nu og da Folk komme, der lyste
+sig hjem med smaa Haandlygter. Efterhaanden som de stødte paa
+Forsamlingen, stillede de sig op blandt de Yderste, saa der snart var
+dannet en bugtet Halvkreds af blinkende Smaalys, der sluktes og lyste
+op, alt som Folk bevægede sig, og nu og da løftedes ogsaa en Lygte i
+Vejret og lod sit Skjær flakke søgende om paa Husenes hvidtede Mure
+og mørke Ruder, indtil det fandt Hvile paa Prædikantens alvorlige
+Ansigt.
+
+«Men hvorledes! tale I i Eders Hjærter, sigendes: skulle vi da
+overantvorde os selv, bunden paa Hænder og Fødder, til vor Fjende,
+til Trældommens og Fornedrelsens bitre Sørgestand? -- O! mine
+Elskelige, I tale ikke saa! thi da er I at regne som dem der men', at
+Jesus ikke kunde bede sin Fader at han tilskikkede hannem mere end
+tolv Skok Engle. O! falder ikke udi Mishaab, knurrer ikke i Eders
+Hjærter mod Herrens Raadslagning og gjører ikke Eders Lever sort
+imod hans Vilje! Thi den, Herren vil nedslaa, den knuses, den Herren
+vil oprejse, lever i Tryghed. Og han er den, som haver mange Veje at
+føre os ud af Farlighedens Ørker og Vildnisse; eller kan han ikke
+vende Fjendens Hjærte, eller lod han ikke den Dødsengle gaa gjennem
+Sancheribs Lejr, eller have I forgjæt' det røde Havs svælgende Vande
+eller Kong Pharaos hastige Undergang? ...»
+
+Her blev Jesper Kiim afbrudt.
+
+Hoben havde hørt temmelig roligt paa ham; kun ude fra de yderste
+Rækker havde der nu og da lydt en dæmpet, truende Mumlen. Saa var det
+Mette Sennopskvindes skarpe Røst skingrede ind imod ham: «Hu, din
+Helvedesgast! vil du tie den sorte Hund du er! -- hør intet paa ham,
+det er svenske Penge, der tal' udaf hans Mund.»
+
+Der blev et Øjeblik ganske stille, men saa brød Larmen løs; Haansord,
+Eder og Forbandelser skyllede ned over ham. Han forsøgte at tale,
+men da blev Raabene endnu stærkere og de nærmest ved Trappen trængte
+truende op imod ham. En hvidhaaret, lille Mand, lige foran, der hele
+Tiden havde grædt under Talen, stak nu rasende efter ham med sin
+lange, sølvknappede Stok.
+
+«Ned med ham!» raabtes der, «ned med ham! han skal kalde igjen hvad
+han har sagt, han skal tilstaa hvad han har faaet for at beføre os.
+Ned med ham! lad os faa ham her ned til Geständniss! vi skal nok
+plukke det ud af ham.»
+
+«Han skal i Kjælderen, skal han,» raabte andre, «han skal i
+Raadstukjælderen. Lang ham ned! lang ham ned!»
+
+Et Par stærke Karle havde allerede Tag i ham. Den Ulykkelige klamrede
+sig fast til Trappens Trærækværk; saa spændte de baade det og ham
+ned paa Gaden, ned blandt Mængden. Han blev modtaget med Spark og
+Næveslag. Kærlinger rev ham i Haar og Klæder, saa smaa Drenge, der
+stode med deres Fader i Haanden og saae til, hoppede af Fornøjelse.
+
+«Lad Mette komme frem!» raabtes der bagved, «gaa tilside; tilside!
+Mette skal tage ham i Forhør.»
+
+Mette kom frem. «Vil han tage sin Djævels-Præk i sig igjen? vil han
+Mester Lurifas?»
+
+«Aldrig, aldrig! En skal adlyde Gud mer' end som Mennesken', som
+skreven staar.»
+
+«Skal En det!» sagde Mette og tog sin Trætøffel af og truede ham med,
+«men Mennesken' har Trætøfler, har de, og du est en Satans Soldknægt
+og intet Vorherres; jeg skal slaa dig, skal jeg, saa din Hjærne skal
+sidde paa Muren næst herved;» og hun slog ham med Tøffelen.
+
+«Forsynd Jer intet, Mette!» stønnede Magisteren.
+
+«Saa skal da ogsaa den Slemme!» hvinede hun.
+
+«Tys, tys,» raabtes der, «var Jer, var Jer, og stim ikke saa, her
+kommer Gyldenløv', Generallieutenanten!»
+
+En høj Skikkelse red forbi.
+
+«Længe leve Gyldenløv'! den tapre Gyldenløv',» brølede Hoben.
+
+Der svingedes med Hatte og Huer og Raabene vilde aldrig faa Ende. Saa
+red Skikkelsen bort ad Volden.
+
+Det var Generallieutenant over Militsen, Oberst tilhest og tilfods,
+Ulrik Christian Gyldenløve, Kongens Halvbroder.
+
+Mængden spredtes, der blev færre og færre, snart kun nogle faa.
+
+«Det er ligegodt kurieus nok,» sagde Gert Farver, «her slaar vi
+Hovedet i Bræk paa den, som tal' om Fredelighed og raaber os hæse
+for den, som mest er Skyld i Krigen.»
+
+«Gud i Vold, Gert Pyper, Gud i Vold og en ønskelig Godnat,» sagde
+Kjøbmanden afbrydende og skyndte sig fra ham.
+
+«Han tænker paa Mettes Tøffel,» mumlede Farveren; saa gik ogsaa han.
+
+Henne paa Trappen sad Jesper Kiim alene tilbage og holdt paa sit
+værkende Hoved, og oppe paa Volden gik Vagterne langsomt frem og
+tilbage, stirrende ud over det mørke Land, hvor Alt var stille,
+ganske stille, skjøndt Tusinder af Fjender laa derude.
+
+
+
+
+IV.
+
+
+Gulrøde Lysflager skjøde op over den havgraa Taagebanke i Horizonten
+og de tændte Luften over sig saa den brændte i en mild, rosengylden
+Flamme, der bredte sig videre og videre, blegere og blegere, op
+til en lang, smal Sky, tog fat i dens bølgede Rand, gjorde den
+glødende, gylden, blændende. Over Kallebodstrand var der lyst af
+violet og rødligt Gjenskin fra Solhjørnets Skyer. Duggen tindrede
+paa Vestervolds høje Græs og Spurvene kvidrede paa Tagene bagved og
+i Haverne foran, saa at Luften stod i eet skjælvende Skinger. Fra
+Haverne drev en let, fin Damp i smalle Striber, og Træerne bøjede
+langsomt de frugttunge Grene for Luftningen ude fra Sundet.
+
+Et langtrukkent, tre Gange gjentaget Hornsignal lød fra Vesterport
+og blev besvaret fra de andre Byhjørner. De ensomme Vagter langs ad
+Volden begyndte at gaa livligere frem og tilbage paa deres Poster,
+rystede Kapperne og rettede ved deres Hovedtøj: nu kom jo Afløsningen.
+
+Ude paa Bastionen nærmest nord for Vesterport, stod Ulrik Frederik
+Gyldenløve og saae paa de hvide Maager, der i sejlende Flugt strøg
+op og ned over Voldgravens blanke Vandflade.
+
+Flygtige og lette, snart matte og taageagtige, snart farverigt
+stærke, brandlevende og klare jog hans tyveaarige Minder forbi hans
+Sjæl. De kom i Duft af stærke Roser og Duft af friske, grønne Skove,
+de kom i Klang af Jægerhallo, til Gigers Lyd og i Brus af knitrende
+Silke. Barndomslivet dernede i den holstenske By med de røde Tage
+drog fjernt, men solbelyst forbi: han saae sin Moders, Fru Margrethe
+Pappens høje Skikkelse, hendes sorte Psalmebog og hvide Hænder;
+den fregnede Kammerpige med de tynde Ankler saae han og den bulne
+Fægtemester med det rødblaa Ansigt og de skjæve Ben. Gottorps Have
+drog forbi og Engene med de friske Høstakke nede ved Fjorden og der
+stod Jægerens kluntede Heinrich, der kunde gale som en Hane og slaa
+saa mageløst Smut. Kirken kom med sit sære Halvmørke, sit stønnende
+Orgel, med Kapellets hemmelighedsfulde Jerngitter og den magre
+Kristus, der havde den røde Fane i Haanden.
+
+Fra Vesterport lød der atter et Hornsignal, og Sollyset brød frem i
+det samme, skarpt og varmt og forjog alle Taager og disede Toner.
+
+Saa var der Jagten, hvor han skød sin første Hjort og gamle von
+Dettmer tegned ham i Panden med Dyrets Blod, mens de stakkede
+Jægerdrenge blæste vildsomt skrattende Fanfarer. Saa var der
+Bouketten til Slotsfogedens Malene og den alvorlige Scene med
+Hovmesteren, og saa var der Udenlandsrejsen med den første Duel i
+den dugfriske Morgen, med Anettes Kaskader af klingrende Latter, med
+Ballet hos Kurfyrsten og den ensomme Tour uden Byens Porte, da hans
+Hoved værked af den første Rus. Saa kom der en gylden Taage med Klang
+af Bægre og Duft af Vin, og der var Lieschen og der var Lotte og der
+var Marthas hvide Nakke og Adelaides runde Arme. Endelig Rejsen til
+Kjøbenhavn, hans kongelige Faders naadige Modtagelse, Dagenes travlt
+kjedsommelige Hofliv og vilde Nætter, hvor Vinen strømmed og Kysset
+rased, afbrudt af pragtfulde Jagtfesters lystige Larm og natlige
+Stevnemøders ømme Hvisken i Ibstrups Have eller Hillerødslottets
+gyldne Sale.
+
+Men langt klarere end Alt dette saae han Sofie Urnes brændende
+sorte Øjne, langt mere betagen mindedes han lyttende hendes
+vellystigtbløde, dejlige Stemme, der dæmpet drog En som med hvide
+Arme og hævet flygted som en Fugl, der stiger og spotter En med kaade
+Triller, mens den flygter ....
+
+En Raslen nede i Voldskræntens Buske vakte ham af hans Drømme.
+
+«Wer da!» raabte han.
+
+«Det er kuns Daniel, Hr. Gyldenleu, Daniel Knopf,» svaredes der og en
+lille, værkbruden Mand kom frem af Buskene og bukkede.
+
+«Hvad! er det Livsens Korthed? hvad tusind Syger gjør han der?»
+
+Manden saae trist ned for sig.
+
+«Daniel, Daniel!» sagde Ulrik Frederik og smilede, «han er intet
+gaaet uskadt ud af «den gloendes Ovn» i Nat, den tydske Brygger har
+nok fyret ham for strengt.»
+
+Den Værkbrudne gav sig til at kravle op ad Voldskrænten. Daniel
+Knopf, ogsaa paa Grund af sin Statur kaldet Livsens Korthed, var en
+rig Storkjøbmand paa nogle og tyve Aar, og var lige saa bekjendt for
+sin Rigdom som for sin skarpe Tunge og sin Fægtekunst. Han omgikkes
+meget med den unge Adel, det vil sige med en bestemt Kreds, der var
+bekjendt under Navn af «le cercle des mourants», som navnlig bestod
+af de yngre Mænd, der stod Hoffet nærmest. Ulrik Frederik var Sjælen
+i denne Kreds, som var mere livslysten end intelligent, mere berygtet
+end afholdt, men egenlig ligesaa beundret og misundt som berygtet.
+
+Halvt som Hovmester, halvt som Hofnar levede Daniel med disse
+Mennesker. Han færdedes ikke med dem paa alfar Gade eller i adelige
+Huse, men i Fægteboden, i Vinhuse og paa Herberger var han dem ganske
+uundværlig. Ingen kunde tale saa videnskabeligt om Boldtspil og
+Hundedressur eller saa salvelsesfuldt om Finter og Parader. Ingen
+kjendte Vin som han. Han havde dybsindige Theorier om Terningspil og
+Elskovskunst og kunde tale langt og lærdt om det Forkastelige ved at
+krydse det indenlandske Stod med Salzburgerheste. Han havde endelig
+Anekdoter om Alt, og hvad der imponerede de andre unge Mennesker
+overordenligt, han havde bestemte Meninger om Alt.
+
+Saa var han i høj Grad føjelig og tjenstvillig, glemte aldrig
+Forskjellen mellem sig og Adelen og havde et saa vidunderlig
+latterligt Udseende, naar de i Kaadhed eller Drukkenskab stafferede
+ham ud paa en eller anden urimelig Maner. Han lod sig hundse og
+skjælde ud, uden at blive vred, og var i det Hele taget saa godmodig,
+at han mangen en Gang gav sig selv til Pris, naar han derved kunde
+standse en Samtale, der begyndte at faa en farlig Vending for Freden
+i Laget.
+
+Det var da ogsaa dette, der gjorde det muligt for ham at omgaaes
+disse Folk og han _maatte_ omgaaes dem; for ham, den vanføre
+Borgerlige, var Adelen Halvguder, kun de levede, kun deres
+Frimurersprog var menneskelig Tale, over deres Tilværelse laa der
+en Dag af Lys og et Hav af Duft, medens de andre Stænder sled Livet
+hen i farvefattigt Mulm og oset Luft. Han forbandede det, at han
+var borgerlig født, som en langt større Ulykke end hans Vanførhed
+og græmmede sig derover, naar han var ene, med en Bitterhed og
+Heftighed, der kom Vanviddet temmelig nær.
+
+«Naa Daniel,» sagde Ulrik Frederik, da den Lille var kommen op til
+ham, «det har intet været nogen ringe Taage, der har været for hans
+Øjne inat, siden han har sejlet sig fast her paa Vestervold, eller
+stod Luttendranken saa overhaands højt i Kvæld, siden jeg træffer ham
+an her, liggendes tryg og tør som Noæh Ark paa den Bjerg Ararat?»
+
+«Prinds af Canarien, I taler i Vildelse, om I tror jeg var i Lag
+sammen med Eder inat!»
+
+«Men hvad tusind Pokker er det da med ham?» raabte Ulrik Frederik
+utaalmodigt.
+
+«Hr. Gyldenleu,» svarede Daniel alvorligt og saae op paa ham med
+Taarer i Øjnene, «jeg er en elendig Menneske.»
+
+«Han er en Kræmmerhund er han! Er det en Sildeskude han er bange for
+at Svensken han skal tage? Eller ynker han sig for der vil blive
+Stilstand i hans Handel og mener hans Safran vil tabe Kraften og
+Muggen falde i hans Pebber og Paradiskorn. Styversjæl han er! Som der
+intet var andet for en god Borgere at tage sig nær end om hans sølle
+Kram gaar Satan i Vold, nu det tegner til Fald baade for Konge og
+Rige!»
+
+«Hr. Gyldenleu!»
+
+«Aa, gaa han Helved i Vold med hans Begrædelser!»
+
+«Nej, Hr. Gyldenleu!» sagde Daniel højtideligt og traadte et Skridt
+tilbage, «for hverken klager jeg over Bræk paa Næring eller Forlis af
+Penge eller Penges Værd; jeg kerer mig de Düvel og en Døjt om Sild og
+Safran, men skikkes væk som en Spedalsker eller en Landsens Uærlig
+baade af Officiers og Gemene, det er en Syndigheds Uret imod mig,
+Hr. Gyldenleu; -- derfor har jeg ligget i Græsset inat og tvinet
+som en skamskabet Hund, der er lukket ude, for det har jeg krympet
+og krænget mig som det usseligst' krybendes Dyr og raabet til den
+Himmerigs Gud i min Sørgelighed og Vanmagt, og er gangen i Rette med
+hannem, hvi jeg alleneste skal plat forkastes, hvi min Arm skal sees
+an for vissen og uduelig til at føre Vaaben og Gevær, aldenstund der
+rustes ud baade Tjenere og Handtværksburscher ...»
+
+«Men hvem den skinnendes Satan har da viset ham af?»
+
+«Jo, Hr. Gyldenleu, jeg løb mig til Voldene ligesom de andre de
+løb, men kom jeg til det ene Hold sagde de, de kunde intet være
+flere og kom jeg til det næste sagde de spotvis, at de var kuns
+ringe Borgere, det var ingen Sted for Adelspersoner og fornemme
+Folk og anden Snak mere; men der var ogsaa de Hold, hvor de sagde,
+de skulde intet have med Gebræklige at skaffe, fordi der var Ulykke
+ved dem og Kuglerne trak efter dem, og de skjøttede aldeles intet
+om unyttigen at hazardere deres Liv og Lemmer ved at have saadan et
+Menneske, som Vorherre havde stemplet, imellem sig. Saa supplicerte
+jeg Generalmajor Ahlefeldt om at blive en Sted anviset, men han
+bare rysted' paa Hovedet og lo: det var da endnu heller intet saa
+styrtendes galt, de skulde stoppe Geledderne ud med saa stynede
+Stumper, som mere vilde være dem til Ulejlighed end til Hjælp.»
+
+«Men hvorfor gik han intet til nogle af de Officiers, han er kjendt
+med?»
+
+«Det gjorde jeg og, Hr. Gyldenleu, jeg tænkte straks paa Circlen og
+kom da ogsaa to af de Mouranter i Tale, baade den Kong Skjørt og den
+Ridder Forgyldt.»
+
+«Naa og de hjalp ham?»
+
+«Jo, Hr. Gyldenleu, de hjalp mig. -- Hr. Gyldenleu, de hjalp mig
+saa Gud finde dem for det! Daniel, sagde de, gaa hjem, Daniel, og
+lysk han sine Svedskenblommer! De havde tænkt, sagde de, jeg havde
+havt saamegen Conduite, at jeg intet vilde komme her med mine
+Abenpudserier. Et var det, jeg var dem god nok som Komediantenspiller
+og Pudsenmager ved en lystig Pokulats, men naar de var i deres Embede
+skulde jeg blive dem af Syne. Var det nu vel talet, Hr. Gyldenleu,
+nej det var syndigt, syndigt var det! Den Gemenhed, de havde viset
+mig paa Vinstuer, betød intet at de saae mig an for deres Lige,
+at jeg skulde komme her og bilde mig ind, jeg kunde faa deres
+Omgængelse og Selskab nu de vare i deres Bestilling. Jeg var dem for
+nærgaaendes, Hr. Gyldenleu! jeg maatte intet tro jeg kunde trænge
+mig ind i deres Kompagnie her paa denne Sted, her brugte de ingen
+Lust-Major! Det sagde de til mig, Hr. Gyldenleu! Og jeg forlangte jo
+dog ikkuns det at sætte mit Liv i Vove, Side om Side med de andre
+Bysens Borgere.»
+
+«Naa ja,» sagde Ulrik Frederik og gabte, «jeg forstaar nok, det
+harmer ham at han skal være udenfor det Hele. Og det vil jo ogsaa
+falde ham noget langsomt at sidde stille og svede ved hans Pult,
+mens Rigens Fremtid bliver afgjort her oppe paa Voldene. Naa, han
+_skal_ komme med. For ...», han saae mistænksomt ned paa Daniel, «der
+stikker vel ingen Lumskerier under, Mester?»
+
+Den Lille stampede i Jorden af Raseri, han blev bleg som en kalket
+Væg og hans Tænder skar imod hinanden.
+
+«Naa, naa,» vedblev Ulrik Frederik, «jeg stoler paa ham; men han kan
+da heller intet forlange En skal tro ham som om han havde et adeligt
+Ord at give; -- og husk: hans Egne har vraget ham først og ... tys!»
+
+Der dundrede et Skud ude fra en af Bastionerne ved Østerport, det
+første, der blev løsnet i denne Krig.
+
+Ulrik Frederik rettede sig, Blodet foer ham til Kinderne, hans Øje
+stirrede begjærligt og betaget efter den hvide Røg, og da han talte,
+var der en sælsom Skjælven i hans Stemme.
+
+«Daniel!» sagde han, «op ad Formiddagen kan han melde sig hos mig
+og bryd han sig intet om det, jeg sagde.» Saa gik han hastigt henad
+Volden.
+
+Daniel saae beundrende efter ham, saa sukkede han dybt, satte sig i
+Græsset og græd som et ulykkeligt Barn græder.
+
+               *       *       *
+
+Det var hen paa Eftermiddagen. En stærk, ujævn Vind blæste gjennem
+Byens Gader og hvirvlede Skyer af Spaaner, Halmstumper og Støv et
+Steds fra og et andet Steds til. Den rev Tagstenene løse, stemmede
+Røgen ned i Skorstenene og foer ilde med Skiltene.
+
+Farvernes lange, mørkeblaa Faner kastede den i Vejret i dunkle Buer,
+smældede dem ud i sorte Bugter og surred dem rundt om de svajende
+Stænger. Rokkedrejernes Hjul gyngede rastløst frem og tilbage,
+Bundtmagerskiltene slog med de laadne Haler og Glarmestrenes
+pragtfulde Glassole svinged og blinked i vildsom Uro om Kap med
+Badskærernes blankt polerede Bækner.
+
+I Baggaardene slog det med Lemme og Luger, Hønsene maatte krybe i Ly
+bag Tønder og Skur og selv Svinene blev urolige i deres Stier, naar
+Vinden peb ind til dem gjennem sollyse Sprækker og Fuger.
+
+Trods Blæsten var det trykkende hedt; det blæste Varme ned.
+
+Inde i Husene sad Folk og gispede af Hede, kun Fluerne summede
+livligt omkring i den lummervarme Luft.
+
+Paa Gaden var ikke til at være og i Bislagene trak det, derfor søgte
+da ogsaa overalt de, der havde Haver, ud i dem. I den store Have,
+der laa bagved Christoffer Urnes Gaard i Vingaardsstræde, sad en ung
+Pige i Skyggen af et af de store Løntræer.
+
+Hun sad og syede.
+
+Det var en høj, slank Skikkelse; næsten spinkel var den, men Barmen
+var bred og fyldig. Hendes Teint var bleg og blev endnu blegere ved
+det rige, sorte, buklede Haar og de ængsteligt store, sorte Øjne.
+Næsen var skarp, men fin, Munden stor, men ikke fyldig og med en syg
+Sødme i Smilet. Læberne var meget røde og Hagen noget spids, men dog
+stærk og kraftig formet. Hendes Paaklædning var ikke meget ordenlig:
+en gammel, sort Fløjelsrobe med afbleget Guldbroderi, en ny, grøn
+Filthat med store, snehvide Strudsfjer og Lædersko med rødslidte
+Næser. Hun havde Dun i Haaret, og hverken hendes Halskrave eller
+hendes lange hvide Hænder var ganske rene.
+
+Det var Christoffer Urnes Broderdatter Sofie. Hendes Fader, Rigens
+Raad og Marsk, Jørgen Urne til Alslev, Ridder af Elefanten, var død
+allerede i hendes Barndom, Moderen Fru Margrethe Marsvin for et Par
+Aar siden. Hun havde derfor nu sit Tilhold hos den gamle Farbroder
+og da han var Enkemand, var hun, ialtfald af Navn, den, der styrede
+Huset.
+
+Hun sad og syede og nynnede til, mens hun i Takt vuggede den ene af
+sine Sko paa Spidsen af Foden.
+
+Over hendes Hoved susede og svajede de tætløvede Kroner i den stærke
+Blæst med en Lyd som af brusende Vande. De høje Stokroser svingede
+deres blomsterknappede Toppe frem og tilbage i ustadige Buer som
+grebet af uroligt Vanvid og Hindbærriset dukkede sig forknyt og
+vendte den lyse Vrange ud af Bladene, saa det skiftede Farve ved
+hvert Pust. Tørre Blade sejlede ned gjennem Luften, Græsset lagde sig
+fladt henad Jorden og paa Spiræabuskens lyse Løvbølge vuggede den
+hvide Blomsterfraade op og ned i evig Skiften.
+
+Saa blev en Stund Alt stille. Alting rettede sig, endnu som dirrende
+af Angst og i aandeløs Forventning, og i næste Nu hvinede Vinden ned
+igjen og Urosbølgen med dens Brus og dens Glittren, dens vilde Vuggen
+og rastløse Vekslen bredte sig atter ud over Haven.
+
+    "Fillis sad udi en Skøyte,
+    Koridon blæst' i sin Fløjte
+    Højt saa at det Fillis hørte
+    Og sin Roer ej mere rørte,
+    Thi drev Skøyten paa en Sand,
+    Thi drev Skøyten ....."
+
+Nede fra Laagen i den anden Ende af Haven kom Ulrik Frederik gaaende.
+Sofie saae et Øjeblik forbavset der henad, saa bøjede hun sig atter
+over sit Sytøj og nynnede videre.
+
+Ulrik Frederik slentrede langsomt opad Gangen, stod nu og da stille
+og saae paa Blomsterne og lod i det Hele taget som om han ikke havde
+seet, at der var Nogen i Haven. Han drejede saa ind paa en Sidesti,
+standsede bag en stor Jasminbusk og rettede paa sin Uniform og sit
+Belte, tog Hatten af og purrede op i Haaret og gik saa videre.
+
+Stien gik i en Bue og mundede ud lige foran Sofie.
+
+«Ah Goddag, Jomfru Sofie,» udbrød han ganske overrasket.
+
+«Goddag,» sagde hun roligt og venligt, fæstede betænksomt sin Naal i
+Sytøjet, glattede det med Haanden, saae saa smilende op og nikkede.
+«Velkommen, Hr. Gyldenløve!»
+
+«Das nenn' ich blindes Glück,» sagde han og bukkede, «jeg ventede kun
+at finde Jomfruens Hr. Cousin herude.»
+
+Sofie saae hurtigt paa ham og smilte: «han er her intet,» sagde hun
+og rystede paa Hovedet.
+
+«Nej,» sagde Ulrik Frederik og saae ned for sig.
+
+Efter en lille Pavse sukkede Sofie og sagde: «Hvad for en Lummervarme
+det da ogsaa er idag!»
+
+«Ja, det falder trolig ud til Torden, om Blæsten stiller af.»
+
+«Ja--a,» sagde Sofie og stirrede tankefuldt op mod Huset.
+
+«Hørte I det Skud imorges?» spurgte Ulrik Frederik og rettede sig som
+for at antyde, at han vilde gaa.
+
+«Ja, det er Hjærtens tunge Tider vi gaar imod i denne Sommer. En
+kan fluks blive svagsindet ved at tænke paa al den Farlighed baade
+for Folk og Ejendele, og naar En har saa mange kjære Slægtninge og
+gode Venner som jeg har, der allesammen er med i denne ulykkelig'
+Affaire og udsat' for at miste enten Liv eller Førlighed eller hvad
+de ejendes er, saa er der ogsaa mer end Aarsage nok til at komme paa
+alskens modige og underlige Tanker.»
+
+«Nej, hjærte Jomfru Sofie! I maa for den lebendiges Gud intet falde
+hen i Taarer, I maler Eder alting altfor dyster af
+
+    Tousiours Mars ne met pas au jour
+    Des objects de sang et de larmes
+    Mais»
+
+og han greb hendes Haand og førte den op til sine Læber
+
+    «.... tousiours l'Empire d'amour
+    Est plein de troubles et d'alarmes.»
+
+Sofie saae naivt op paa ham.
+
+Hvor var hun ikke dejlig: Øjets mægtige, sugende Nat, hvor Dagen
+vældede frem i Stimer af myldrende Lysblink som en sort Diamantsten,
+der spiller i Solskjæret, Læbernes smertelig skjønne Bue, Kindens
+stolte Liliebleghed, der langsomt svandt i rosengylden Rødme, lig en
+Sky, som Morgensolen belyser og dunkelaaret som skære Blomsterblade
+de fine Tindinger, der hemmelighedsfuldt tabte sig op i det mørke
+Haar ....
+
+Hendes Haand skjælvede i hans, kold som Marmor; hun drog den lempelig
+tilbage og slog Øjnene ned. Sytøjet gled fra hendes Skjød, Ulrik
+Frederik bøjede det ene Knæ mod Jorden for at tage det op og blev
+liggende i den knælende Stilling.
+
+«Jomfru Sofie!» sagde han.
+
+Hun lagde sin Haand paa hans Mund og saae mildt alvorligt, næsten
+smerteligt paa ham.
+
+«Kjære Ulrik Frederik!» bad hun, «tag mig det intet op i nogen
+ilde Mening, at jeg besværger Eder intet at lade Eder henføre af
+en øjeblikkelig Sentiment til at søge at provocere en Forandring i
+det angenemme Forholdende, der hidtil har bestanden os imellem. Det
+tjener til Intet uden at føre os begge Fortræd og Misnøje. Rejs Eder
+op fra denne ufornumstige Positur og sæt Eder manerligen hos mig her
+paa Bænken, at vi kan tales ved i al Rolighed.»
+
+«Nej jeg vil have min Skjæbnebog gjort op nu i denne Time,» sagde
+Ulrik Frederik og blev liggende. «I veed kuns lidet hvor stor og
+brændendes er den Amour jeg bær' til Eder, om I har kunnet tænke,
+jeg skulde nøjes med slet og bart at være Eders gode Ven. For Kristi
+blodige Sveds Skyld tro dog intet paa en Ting saa ren og platterdings
+umulig. Min Kjærlighed til Eder er intet nogen ringe ulmendes Gniste
+eller Funke, som I kan øge eller svække med Eders Munds Vejr, alt
+som Eders Hu er; par dieu! den er en luestærk og fortærendes Ild,
+men det staar til Eder om den skal spredes og slukkes ud i tusinde
+vildsomme Flakkeflammer og irrende Vejrlys eller den skal brænde
+fort varmendes og rolig, høj og skinnendes op imod Himlen.»
+
+«Men kjære Ulrik Frederik, vær dog barmhjertig og hav Medynk med mig
+og stæd mig intet i en Fristelse, jeg muligen intet kan staa imod,
+thi I maa tro, I er mig af Hjærtet kjær og dyrebar, men netop af
+den Aarsag vil jeg til det Yderligste værge mig mod at bringe Eder
+i en falsk og ufornumstig Situation, som I ingenledes fideliter kan
+meintenere. I er vel seks Aar paa det Nærmeste yngre end jeg er og
+det, som udi min Gestalt nu kanske er Eder til Behag, kan Alderen
+lettelig forvanske eller vende om til Grimhed. Ja! I smiler, men
+supponer at I, naar I er fyldt de Tredive, drages med en rynket
+Heks af en Kjæreste[3], der kuns har ført Eder en ringe Medgift og
+heller intet paa anden Maade har været Eder til Forfremmelse; tænker
+I intet, I vilde da ønske Jer, I da I var de Tyve havde giftet en
+ung, fyrstelig Person, hvad der baade havde været Eders Alder og
+Byrd allermest gemäss og som og vilde have baaret Eder bedre frem
+end den simple Adelspige vilde have gjort? Hjærte Ulrik Frederik,
+talte I til Eders høje Slægtninge, de vilde sige Jer det Samme;
+men de vilde intet sige Eder at om I hjemførte den Adelsjomfru som
+var ældre end Jer, vilde hun kvæle Eder tildøde med sin Iversyge;
+iversyg vilde hun være paa hvert Jert Øjekast, ja paa Eders inderste
+Hjærtenstanker! for just fordi hun vidste I havde sluppet saa meget
+for at fange hende, vilde hun strænge sig an for at hendes Elskov
+kunde være Eder Alverden. Tro mig, hun vilde omgive Eder med sin
+afgudiske Kjærlighed som med et Bur af Jern, og fornam hun I længtes
+ud deraf et Minut, hun vilde græmme sig i Dage og Nætter og forbittre
+Eder hver en Time med sin mistrøstige Sorg.»
+
+ [3] Kjæreste, dengang = Kone.
+
+Hun rejste sig op og rakte ham Haanden. «Farvel, Ulrik Frederik, det
+er bedskt som Døden at vi maa skilles, men om mange Aar naar jeg er
+en gammel, gusten Pige eller er en gammel Mands halvgamle Kjæreste,
+vil I sande at Sofie Urne havde Ret. Gud Fader holde sin Haand over
+Jer. -- Mindes I den spanske Romanbog, den Sted om den indianske,
+slyngendes Urt, der har sin Støtte af et Træ i sin Ungdom, men bliver
+ved at vinde sig om det længe efter at Træet er morsk og ude og er
+tilsidst den, der holder Træet, som intet kan støtte mere. Tro,
+Ulrik Frederik, saadan vil mit Sind ogsaa støttes og bæres af Eders
+Kjærlighed lange Tider efter at den er visnet og vejret hen.»
+
+Hun saae ham lige ind i Øjet og vendte sig for at gaa, men Ulrik
+Frederik holdt Haanden fast.
+
+«Vil I da gjøre mig ganske og aldeles rasendes! skal jeg da sige
+dig at nu, jeg veed du har mig kjær, kan ingen Livets Magt gjøre
+Skilsmisse mellem os. Aner du da intet at det er daarligt at tale
+om hvad du eller jeg vil. Er intet mit Blod som drukken af dig, er
+jeg mig selv mægtig nu? jeg er besat af dig, saa om du i denne Time
+vendte din Hu fra mig, du skulde dog blive min, dig til Trods, mig
+til Trods. Jeg elsker dig som om jeg hadede -- -- jeg tænker intet
+paa _din_ Lykke, hvad rører det mig om du kommer i Lykke eller
+Ulykke, blot _jeg_ er med i din Glæde, blot _jeg_ er med i din
+Lidelse, blot _jeg_ ....»
+
+Han slængte hende med et Ryk ind mod sig og knugede hende op til sit
+Bryst.
+
+Langsomt løftede hun sit Ansigt op mod ham og saae længe paa ham med
+taarefyldte Øjne; smilte saa: «som du vil da, Ulrik Frederik,» og hun
+kyssede ham lidenskabeligt flere Gange efter hinanden.
+
+Tre Uger efter fejredes Trolovelsen med megen Pragt. Kongen havde
+villigt givet sit Samtykke, for dog en Gang at gjøre Ende paa Ulrik
+Frederiks vel lystige Ungkarleliv.
+
+
+
+
+V.
+
+
+Efter Hovedudfaldene anden September og tyvende Oktober var Byen fuld
+af Ulrik Christian Gyldenløves Ry. Oberst Satan, som Borgerne kaldte
+ham. Hans Navn var i Alles Munde; der var ikke det Barn i Byen uden
+det kjendte Bellarina, hans Fuks med de hvide Sokker, og naar han
+red forbi, kiggede Stadens Ungmøer beundrende efter den slanke, høje
+Skikkelse i den bredskjødede, blaa Drabantfrakke med de vældige,
+hvide Opslag, det røde Skjærf og det spandbrede Kaardegehæng, og de
+var stolte, naar deres kjønne Ansigt indbragte dem et Nik eller et
+Øjekast fra den frække Soldat. Ja selv de astadige Familiefædre og
+deres kruskappede Matroner, der dog vidste, hvor slem han var, og
+kjendte alle hans kjønne Historier, nikkede fornøjet til hinanden,
+naar de havde mødt ham og fordybede sig i det vanskelige Spørgsmaal
+om, hvordan det vilde været gaaet Byen, naar han ikke havde været.
+
+At Soldaterne og Voldmandskabet forgudede ham, var nu intet Under,
+thi han havde ganske sin Faders, Kong Christians, folkevindende
+Gaver. Men ogsaa i andre Henseender havde han taget Arv efter ham,
+han havde faaet baade hans Hidsighed og hans Umaadelighed, men ogsaa
+en Del af hans Begavelse, hans Raadsnarhed og hans Overblik. Han var
+meget ligefrem; flere Aars Ophold ved udenlandske Hoffer havde ikke
+gjort nogen Hofmand ud af ham, ja, han var ikke en Gang nogenlunde
+beleven, til daglig Brug var han stødende ordknap og i Tjenesten
+lukkede han aldrig sin Mund op uden at han bandede og svor som den
+gemeneste Matros.
+
+Men Soldat det var han. Trods sin unge Alder, han var kun otte og
+tyve Aar, ordnede han Byens Forsvar og ledede de farefulde, men
+vigtige Udfald med en saa overlegen Indsigt og en saa stor Modenhed
+i Planerne, at Sagen neppe havde været i saa gode Hænder hos nogen
+anden af Frederik den Tredies Mænd.
+
+Det var derfor rimeligt, at hans Navn fordunklede alle andre, og
+at Vinkelpoeterne i deres versificerede Beretninger om Udfaldene
+tilraabte ham: «du sejerkronte Gyldenløv, du Danmarks Fiende-Frelse»,
+eller hilste ham med et: «o, hil dig, hil du nordisk' Mars, du tapre
+David danske,» og ønskede ham at hans Liv maatte vorde som et cornu
+copiae eller Overflødighedens Horn, fuldt med Roes og Ære, Sundhed,
+Velstand og Lykke; og det var saare naturligt, at mangen stille
+Aftenandagt endte med en Bøn til Gud om ogsaa fremtidigen at opholde
+Hr. Ulrik Christian; ja, der fandtes vel enkelte fromme Sind,
+der sukkede til Herren, at hans Fod maatte ledes bort fra Syndens
+slibrige Adelveje og hans Hu vendes fra Alt, som ondt var, til
+Dydernes og Sandhedens skinnende Lyskrands, at den, som i saa fuldt
+Maal havde vundet sig denne Verdens Ære, ogsaa maatte blive delagtig
+i den eneste sande og rette Ære.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Marie Grubbe var meget optaget af denne hendes Fasters nære
+Slægtning. Tilfældigvis havde hun aldrig været sammen med ham,
+hverken hos Fru Rigitze eller andetsteds; kun paa Gaden havde hun
+seet ham, en Gang i Skumringen, da Lucie havde viist hende ham.
+
+Alle talte om ham; næsten hver Dag blev der fortalt hende nye,
+modige Træk af ham; hun baade hørte og læste, at han var en Helt,
+og den jublende Mumlen, der var gaaet igjennem Folkehoben hin
+Skumringsstund, da han red forbi, havde gjort et uudsletteligt
+Indtryk paa hende.
+
+Det store Navn, som Heltenavnet er, løftede ham ganske ud af de
+almindelige Menneskers Rækker. Hun havde egenlig aldrig tænkt sig
+Helte være til som andre Mennesker. Kong Alexander af Macedonia,
+Olger Danske, Ridder Bayard og de der, det var Helte, store, fjerne,
+straalende Skikkelser, der mere var Mønstre eller saadan Noget end de
+var Mennesker som andre Folk. Ligesom hun, da hun var mindre, aldrig
+havde troet, at Nogen kunde komme til at skrive saa sirligt som de
+Forskrifter, En skrev efter, saadan var det heller ingensinde faldet
+hende ind, at Nogen kunde naa op til at blive en Helt. Helte det var
+noget Forbigangent, Noget, der havde været til. At man kunde møde en
+Helt, en virkelig Helt, møde ham ridende i Store-Færgestræde, saa
+vildt havde hun aldrig drømt. Livet saae pludselig helt anderledes
+ud, der var Andet til i Verden end det Dagligdags; det Store,
+Skjønne, det brogede Rige, som der stod om i Historiebøger og Viser,
+det kunde En Altsammen møde. Der var da virkelig Noget til, En kunde
+længes efter af sin ganske Sjæl; alle disse Ord som Folk og Bøger
+var fulde af, de betød Noget, de var Noget; der var Mening i hendes
+uklare Drømme og Længsler, det var ikke Noget, hun var ene om; voksne
+Folk troede paa det. Livet var rigt, straalende rigt.
+
+Endnu anede hun det kun, hun var overbevist om at det var sandt,
+men hun kunde ikke se og føle at det var det. Han alene var det
+Haandgribelige for hende, var hende et Pant paa, at det var saaledes.
+Derfor drejede alle hendes Tanker og Drømme sig evigt og bestandigt
+om ham, og tidt og mange Gange foer hun til Vinduet, naar hun hørte
+Hestetrav nede paa Gaden, og hun overtalte ofte den villige Lucie,
+naar de var ude, til at gaa en Omvej med sig om ad Slottet, men de
+saae ham aldrig.
+
+Saa var det en af de allersidste Dage i Oktober, hen paa
+Eftermiddagen, at hun sad og kniplede i en af Vinduesfordybningerne
+i den lange Stue, hvor Kaminen stod. Fru Rigitze sad ved Kaminen,
+hun havde en lille Bakke med Gløder hos sig og tog nu og da lidt
+tørrede Blomster og Kanelbark af en Bøsse, hun holdt paa Skjødet, og
+lagde paa Gløderne. Luften i den lave Stue var hed og kvalm og sød,
+og mellem de brede, mørktblomsterbrogede Gardiner kom der kun meget
+lidet Lys ind. Fra det tilstødende Kammer hørtes en Rok snurre, og
+altimellem nikkede Fru Rigitze saa smaat i sin polstrede Stol.
+
+Marie Grubbe var mat af Varmen. Hun søgte at kjøle sine hede Kinder
+mod de smaa, duggede Ruder og kiggede med det samme ud paa Gaden,
+hvor et tyndt Lag friskfalden Sne gjorde Luften skjærende lys. Saae
+hun saa ind i Stuen igjen, blev der dobbelt mørkt og trykkende.
+Pludselig traadte Ulrik Christian saa raskt ind ad Døren, at det gav
+et Sæt i Fru Rigitze. Han saae ikke Marie og satte sig straks henne
+ved Kaminen. Saa nævnte han et Par undskyldende Ord om at det var saa
+længe siden, han havde været der, sagde, at han var træt, satte sig
+saa forover paa Stolen med Haanden under Kinden og tav stille, kun
+halvvejs lyttende til Fru Rigitzes livlige Tale.
+
+Marie Grubbe var bleven ganske bleg af Bevægelse, da hun saae ham
+træde ind! hun lukkede et Øjeblik Øjnene som om det svimlede for
+hende, saa blev hun blussende rød og havde ondt ved at trække
+Vejret. Hun havde en Fornemmelse som Gulvet sank under hende eller
+som at hele Stuen med Stole, Borde og Mennesker dalede ned gjennem
+Luften, og Alt hvad der var derinde saae hun saa underlig skarpt og
+bestemt, men dog saa uroligt, det var som om hun ikke rigtig kunde
+holde det fast med Blikket, og saa saae det desuden saa nyt og
+fremmed ud altsammen. Imidlertid, længe før dette fortog sig varede
+det ikke, og hun kom til sig selv igjen. Der var han altsaa. Hun
+vilde ønske, hun var langt borte eller blot oppe paa sit Kammer, sit
+fredelige, lille Kammer; hun var saa bange; hun kunde mærke hendes
+Hænder rystede. Bare han ikke saae hende!
+
+Hun trykkede sig lydløst længere ind i Vinduesfordybningen og fæstede
+nu først bestemt Blikket paa sin Fasters Gjæst.
+
+Var det saadan han saae ud! Ikke meget, meget større; og hans Øjne
+var jo slet ikke skinnende sorte, blaa var de, rare blaa, sørgmodige
+Øjne, det havde hun slet ikke tænkt sig. Han var saa bleg og saae saa
+bedrøvet ud; -- nu smilede han, men ikke rigtig glad, hans Tænder var
+saa hvide og hvor hans Mund var smuk, saa fin og lille.
+
+Jo længer hun saae paa ham, jo smukkere syntes han hende, og hun
+begyndte at undres over, at hun kunde have tænkt sig ham større eller
+anderledes i det Hele. Hun glemte rent sin Frygt og tænkte kun paa
+al den Roes og Berømmelse, hun havde hørt over ham. Hele Tiden saae
+hun paa ham og hun forestillede sig ham i Spidsen for sine Skarer,
+stormende fremad under Folkenes Jubel og Alting veg eller det blev
+kastet tilside som Bølgerne kastes tilside, naar de skummende springe
+op mod en Sejlers brede Bringe. Kartoverne dundrede, Palladsker
+blinkede og Kugler peb i den uvejrsmørke Røg, men han sprængte
+fremad, kjæk og rank, og ved hans Stigremme slæbte Sejren, som der
+stod i Krøniken, hun havde læst.
+
+Fuldt af Beundring og Begejstring lyste hendes Øje paa ham.
+
+Ved en pludselig Bevægelse fangede han Blikket. Han drejede Hovedet
+til Siden, saae ned og havde ondt ved at undertrykke et triumferende
+Smil, saa rejste han sig op og lod som om han først nu fik Øje paa
+Marie Grubbe.
+
+Fru Rigitze sagde, det var hendes lille Broderdatter, og Marie gjorde
+sin Kompliment.
+
+Ulrik Christian blev forbavset, ogsaa lidt skuffet ved at erfare at
+de Øjne, der havde seet saaledes paa ham, vare et Barns.
+
+«Ma chere,» sagde han lidt spidst og saae ned paa hendes Arbejde,
+«hun er den største Mesterinde i at arbejde geheimt og stille, jeg
+nogentid har kjendt; En har jo intet hørt det Ringeste til hendes
+Kniplestokke hele Tiden.»
+
+«Aa!» sagde Marie, der godt forstod ham, «der jeg saae
+Generallieutenanten,» og hun skjød den svære Kniplepude ind i
+Vindueskarmen, «kom det mig i Hu, det mere var Tider til at sørge for
+Lægevæle[4] end for Huestads.»
+
+ [4] Lægevæle = Charpi.
+
+«Da veed jeg Huer klæder ligesaa charmant i Krigstid som ellers,»
+sagde han og saae paa hende.
+
+«Ja, men hvem har Tanker for det i saadanne Tider som nærværendes!»
+
+«Mange,» sagde Ulrik Christian, der begyndte at more sig over hendes
+Alvorlighed, «og jeg for een.»
+
+«Ja, jeg forstaar,» svarede Marie og saae alvorligt op paa ham, «det
+er jo kuns et Barn, I taler til.» Hun nejede ceremonielt og tog efter
+Knipletøjet.
+
+«Tøv lidt, lille Jomfru!»
+
+«Aa nej, lad mig intet incomodere Eder længer.»
+
+«Hør nu,» sagde han og greb hende haardt om Haandledene og bøjede
+hende over mod sig over Kniplebordet, «hun er mig for Gud en
+vanskelig Person, men,» hviskede han, «har En bedet mig Goddag med et
+Øjekast som det, hun saae paa mig med, saa vil jeg intet, at En en
+Haandevending efter hilser mig saa fattigt Farvel, jeg vil det intet
+-- saa -- kys hun mig nu!»
+
+Marie trykkede med Taarer i Øjnene sine skjælvende Læber mod hans,
+han slap hende og hun sank ned ved Bordet, med Hovedet hvilende paa
+sine Arme.
+
+Marie var ganske fortumlet. Baade den Dag og den næste havde hun en
+dump Fornemmelse af Trældom, af at hun ikke var fri længer. Det var
+hende som var der bleven sat en Fod paa hendes Nakke, som var hun
+bleven traadt i Støvet og ikke kunde rejse sig igjen. Men det var
+ingen bitter Følelse, der var ingen Trods i hendes Tanker, ingen
+Ønsker om Hævn var der. En sælsom Ro var kommen over hendes Sind,
+ingen flyvende Tog af brogede Drømme og heller ingen Længsler mere.
+Overfor Ulrik Christian følte hun ikke noget Bestemt, hun vidste blot
+at hvis han sagde: kom, maatte hun komme, hvis han sagde: gaa, maatte
+hun fjerne sig. Hun forstod det ikke, men saadan var det, det vilde
+blive ved at være saaledes og anderledes kunde det ikke blive.
+
+Hun kniplede og syede den ganske Dag med en usædvanlig Udholdenhed
+og mens hun arbejdede nynnede hun alle de modige Viser hun kjendte
+om Elskovs Roser, hvis Farve blegned og aldrig blomstred paany, om
+Svenden, der maatte forlade sin Mø og drage til det fremmede Land,
+hvorfra han aldrig, aldrig vendte tilbage, og om Fangen, der sad i
+det skumle Taarn saa sørgelig længe og hvordan saa først hans ædle
+Falk den _døde_, dernæst hans trofaste Hund _døde_ og sidst hans
+gode Ganger graa _døde_, men hans troløse Viv Malvina hun levede
+frydelig og fro og uden Sorger. De Viser sang hun og mange andre, og
+imellem sukkede hun, imellem var hun lige ved at græde, saa Lucie
+troede hun var syg og vilde have, hun skulde lægge Vejbredblade i
+sine Strømper.
+
+Da Ulrik Christian et Par Dage efter atter saae ind og talte mildt
+og venligt til hende, var ogsaa hun som om der Intet havde været dem
+imellem; men hun saae med en barnagtig Nysgjerrighed paa de store,
+hvide Hænder, der havde taget saa haardt paa hende og hun spejdede
+efter, hvad det havde været i hans Øje og hans Stemme, der saaledes
+havde kunnet kyse hende, og ogsaa Munden med det smale nedadbøjede
+Overskjæg betragtede hun, men stjaalent og med en hemmeligt kildrende
+Skræk.
+
+I den nærmest følgende Tid kom han næsten hver eller hveranden Dag,
+og Marie Grubbe blev mere og mere optaget af ham. Naar han var borte,
+var der øde og livløst i den gamle Gaard, syntes hun, og hun længtes
+efter ham som den Søvnløse længes efter at det skal blive Dag, men
+naar han saa kom, var hendes Glæde dog aldrig fuld og fri, hun følte
+sig altid saa usikker overfor ham.
+
+En Nat drømte hun at hun saae ham ride gjennem den tætopfyldte Gade
+ligesom hin første Aften, men der lød ingen Jubel og alle Ansigter
+saae koldt og ligegyldigt paa ham, hun selv blev bange i Tavsheden
+og turde ikke smile til ham, men gjemte sig bag Hoben; da saae han
+sig om med et spørgende, underlig vemodigt Blik, og det fæstede sig
+paa hende, det Blik, og hun trængte sig frem gjennem Folkestimlen,
+kastede sig ned lige for hans Hest og den satte sine kolde Jernsko
+paa hendes Nakke ...
+
+Hun vaagnede, satte sig op i Sengen og saae sig forbavset om i det
+kolde, maanelyse Kammer: ak, det var kun en Drøm! og hun sukkede,
+hun vilde dog saa gjerne vise ham, hvor højt hun elskede ham. -- Ja
+saadan var det, hun havde ikke vidst det før, hun elskede ham. Det
+blev hende, som hun laa i Ild, ved den Tanke, det flimrede for hendes
+Øjne og alle Hjertets Pulse banked, banked, banked. Hun elskede ham;
+hvor det var forunderligt at sige, hun elskede ham! saa herligt
+var det, saa stolt, saa mægtigt virkeligt, men dog saa uvirkeligt.
+Herregud, hvad kunde det hjælpe, hun elskede ... og hun fik Taarer i
+Øjnene af Medlidenhed med sig selv -- men alligevel! og hun gjemte
+sig lunt og blødt under Dynen igjen, det var dog dejligt at ligge
+og tænke paa ham saadan og paa sin Kjærlighed, sin store, store
+Kjærlighed.
+
+Næste Gang Marie saae Ulrik Christian var der ingen Følelse af
+Usikkerhed hos hende, tvertimod, den Hemmelighed, hun bar paa, gjorde
+hende betydelig i hendes egne Øjne og Frygten for at røbe den gjorde
+hendes Væsen mere behersket, næsten voksent. Der kom nu en dejlig
+Tid fuld af Drømme og fuld af Længsler, en fantastisk dejlig Tid;
+eller var det ikke dejligt, naar Ulrik Christian gik, skjult for ham
+og alle Andre, at tilkaste ham Hundrede af Fingerkys, eller naar han
+kom, da at forestille sig, hvordan hendes elskede Ven vilde tage
+hende i Favn, kalde hende ved alle Verdens søde Navne og sætte sig
+hos hende og hvordan de saa vilde se hinanden i Øjnene -- længe, og
+hun vilde lade sin Haand glide igjennem hans bløde, brune, buklede
+Haar? Hvad gjorde vel det, at det ikke skete, tvertimod, hun blev
+ganske rød ved Tanken om at det var Noget, der virkelig kunde ske.
+
+Det var skjønne, lykkelige Dage, men saa var det at Ulrik Christian
+sidst i November blev saa farligt syg. Hans Helbred, der længe havde
+været svækket af Udskejelser i alle mulige Retninger, havde maaske
+ikke kunnet udholde den vedholdende Nattevaagen og det anstrengende
+Arbejde, der var forbunden med hans Post, eller maaske det ogsaa
+var nye Udskejelser, der havde spændt Buen for højt. En smertefuld,
+tærende Sygdom med vilde Febersyner og evindelig Uro brød løs og tog
+efter kort Tids Forløb en saa farlig Vending, at det var øjensynligt
+at Sotens Navn var Døden.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det var den ellevte December.
+
+I det store, læderbrune Gemak, der førte ind til Ulrik Christians
+Sygeværelse, gik kongelig Confessionarius Hans Didrichsen Bartskjær
+urolig frem og tilbage over det med kunstigt flettede Straamaatter
+belagte Gulv. Han standsede aandsfraværende foran Malerierne paa
+Væggene og betragtede tilsyneladende med stor Opmærksomhed de bare,
+fyldige Nymfer, der laa udstrakte i Skyggen af mørke Træer, de
+badende Susanner og den sødlige Judith med de kraftige, nøgne Arme;
+men længe formaaede de ikke at fængsle ham, han gik hen til Vinduet
+og lod Blikket rastløs vandre om fra den graahvide Himmel til de
+vaade, glindsende Kobbertag og de langlige Dynger af grumset Tøsne
+nede i Slotsgaarden. Saa begyndte han igjen sin urolige Vandring,
+mumlende og gestikulerende.
+
+Det synes ham de gik med Døren, han standsede pludseligt og lyttede:
+nej! Saa trak han Vejret tungt og lod sig falde ned paa en Stol og
+der sad han og sukkede og gned beklemt sine Haandflader mod hinanden,
+da Døren virkelig gik op og et halvgammelt Fruentimmer med en stor
+Falbeladekappe af rødprikket Tøj forsigtigt vinkede ad ham.
+
+Præsten tog sig sammen, stak Alterbogen under Armen, glattede paa sin
+Samarie og traadte ind i Sygeværelset.
+
+Det var en stor, oval Stue; fra Gulv til Loft med mørkt Panel,
+fra hvis stærkt dybede Midtfyldinger en Rad grimme, broget malede
+Hoveder af Tyrker og Morer grinede frem med hvide Tænder. Et tyndt,
+blaagraat Klæde, hvormed det smale, dybe Gittervindue var hængt til
+forneden, holdt den nederste Halvdel af Stuen i et dybt Halvmørke,
+medens Lyset spillede frit paa Loftsmaleriet, hvor Heste, Vaaben
+og nøgne Legemer vare samlede i en uopløselig Forvirring, og paa
+Himmelsengens Baldakin med dens sølvfryndsede Omhæng af gult Damassin.
+
+En varm, af Salver og andre Medikamenter beklumret Luft slog Præsten
+imøde som han traadte ind og var ved at tage Vejret fra ham. Han greb
+efter en Stol og støttet til den saae han i sin Svimmelhed Alting
+dreje sig forbi, Bordet med Flasker, Phioler og Uringlas, Vinduet,
+Sygevogtersken med hendes Kappe, Sengen med den Syge, Vaabenstativet
+og den aabne Dør ind til Naboværelset, hvor Ilden blussede i Kaminen.
+
+«Guds Fred, Herre!» hilste han med skjælvende Røst, da Svimmelheden
+havde fortaget sig.
+
+«Hvad i Helvede vil han her?» brølede den Syge og lettede sig op i
+Sengen.
+
+«Gemach, gnädigster Herr, gemach,» tydsede Ane Skomagers, Sygekonen,
+og gik hen mod Sengen og strøg kjærtegnende hen over Dynen, «es is de
+hochwürdige Confessionar sejner Majestät, der hiegeschicket is und
+Euch beichten soll.»
+
+«Naadigste Herre! ædle Hr. Gyldenleu!» begyndte Præsten og nærmede
+sig Sengen, «vel veed jeg, I intet haver hørt til de enfoldige Vise
+eller vise Enfoldige, som haver havt Herrens Ord til deres idelige
+Støttestav og hans Hus til deres stadige Herberge, og skjøndt den
+Gud, der lader Tordenens Kartover drøne, ogsaa er den Gud, som holder
+Sejrens gyldne Palmer eller Nederlagets bloddryppende Cypresser i sin
+Haand, saa er det dog for Mennesken' om ikke til at undskylde, saa
+dog til at begribe, at den, hvem meget Folk er givet at byde over og
+at foregaa med sit vaillante Exemple, kan for en Stund forgjætte at
+vi ere som idel Intet, som et svajende Siv, ja, som kraftløse Ymper
+i Verdens Skaberes vældige Hænder og at han daarligen tænker: dette
+haver jeg udrettet, denne Daad er en Frugt, som jeg haver bragt til
+Modenhed og til Fuldkommelse. Men, dyrebare Herre! nu I er hvilendes
+paa Eders haarde Smertensleje, nu haver visseligen den Gud, som er
+Kjærlighedens huldrige Gud, oplyset Eders Forstand og tilvendet sig
+Eders Hjærte, saa at I med Angst og Bævelse haver lidet efter at
+bekjende Eders utoede Synder, at I med Fortrøstning kunde modtage den
+Naade og Tilgivelse, han med baade kjærlige Hænder rækker Eder i Møde
+til Annammelse. Angerens Orme med de hvasse Tænder ...»
+
+«Kryds mig for og Kryds mig bag, Bod og Bedring, Syndernes Forladelse
+og det evige Liv,» vrængede Ulrik Christian og satte sig helt op i
+Sengen, «tror han, surfjæsede Skaldenakke han er, tror han, fordi Ens
+Ben bulner ud af Kroppen i Stumper og Skjæver, En for den Sags Skyld
+skulde blive mere genegen til at høre paa hans Præstepjadder?»
+
+«Naadigste Herre, I misbruger højligen det Privilegium, Eders høje
+Stand og endmere Eders ynkværdige Sygdom giver Eder, til unødigen
+at overskjælde en Kirkens ringe Tjenere, som ikkuns gjør sin Pligt
+ved at søge at vende Eders Tanker til det for Eder visseligen ene
+Fornødne. Ak, høje Herre, det hjælper kuns lidet at stampe mod
+Braaden! har ikke denne fortærende Sot, som haver slagen Eders
+Legeme, lært Eder, at Ingen kan undgaa Herrens Straffedomme og at
+Himlens Svøbeslag falder paa Høje som paa Lave?»
+
+Ulrik Christian afbrød ham leende: «der taler I, Helved fortære
+mig, som en uvittig Pog; det, der mig nager, det har jeg ærligen og
+redeligen skaffet mig selv, og dersom I tror, at Himmel eller Helved'
+skikker Folk saadant paa, saa skal jeg sige Jer, at de faar det ved
+Drik og ved Nattesvir og ved Galanteri, og den Slags Ting, det kan I
+stole paa. Naa, men tag han mig nu sine højlærde Ben ud af Kammerset
+her det Forteste han kan, ellers skal jeg ...»
+
+Her fik han et af sine Anfald og medens han vred og vaandede sig
+under heftige Smerter, svor og bandte han saa bespottelig og
+saa kurieus forfærdeligt, at Præsten blev bleg af Forargelse og
+Rædsel, og han bad til Gud om Styrke og overbevisende Kraft, at det
+dog maatte forundes ham at gjøre denne saa haardt forsømte Sjæl
+tilgængelig for Religionens Sandhed og herlige Trøst, og da den
+Syge igjen var bleven rolig, begyndte han atter: «Herre, Herre! med
+grædendes Røst anraaber og bønfalder jeg Eder at lade af med saadan
+vederstyggelig Banden og Sværgen; betænk dog at Øksen alt ligger ved
+Træets Rod og at det bradt skal afhugges og kastes paa Ilden, om det
+farer fort med sin Goldhed og intet i den ellevte Time bryder ud i
+Blomst og sætter Frugt! Lad af med Eders usalige Viderspændstighed og
+kast Eder fuld af Ruelse og Bøn for vor Frelseres Fødder ...»
+
+Ulrik Christian havde, da Præsten begyndte, sat sig op paa
+Hovedgjærdet og nu viste han truende mod Døren og raabte den ene Gang
+efter den anden: «H'raus Præst! h'raus, marche! jeg taal' ham intet
+længer!»
+
+«Og kjære Herre,» fortsatte Præsten, «om I gjør Eder haard,
+fordi I mistvivler om at finde Naade, fordi Eders Syndebjerg er
+saa overmaade, saa hør da med Jubel, at Guds Naadsens Væld er
+uudtømmeligt ...»
+
+«Galne Præstehund, gaar han nu!» hvæsede Ulrik Christian frem mellem
+de sammenbidte Tænder, «ejns -- zwej --!»
+
+«og om Eders Synder vare røde som Blod, ja, som tyriske Purpur ...»
+
+«Rechtsum!»
+
+«han skal dog gjøre dem hvide som Libanons ...»
+
+«Saa skal da ogsaa St. Satan og alle hans hellige Engle,» brølte
+Ulrik Christian, idet han sprang ud af Sengen, snappede en Kaarde
+fra Vaabenstativet og stødte heftigt efter Præsten, men denne havde
+hurtigt bjerget sig ind i Sideværelset og slaaet Døren i efter sig.
+Ulrik Christian løb nu rasende mod Døren, faldt saa magtesløs om paa
+Gulvet og maatte løftes op i Sengen, men han tog Kaarden med sig.
+
+Resten af Formiddagen gik hen i døsig Ro, han havde ingen Smerter,
+og den Mathed, der var kommen over ham, fandt han behagelig og
+velgjørende. Han laa og stirrede paa de smaa Lysprikker, som trængte
+sig ind mellem Traadene i Klædet, der var hængt for Vinduet, og talte
+de sorte Ringe i Jerngitret. Imellem smilte han fornøjet, naar han
+kom til at tænke paa Præstejagten og blev kun gnaven hvergang Ane
+Skomagers vilde have, han skulde lukke Øjnene og forsøge paa at sove.
+
+Lidt over Middag bankedes der haardt paa Døren, og umiddelbart efter
+traadte Præsten ved Trinitatis, Mag. Jens Justesen, ind. Den store
+føerladne Mand med de grove, kraftige Træk, kort sort Haar og store
+dybtliggende Øjne, traadte straks hen til Sengen og hilste: Goddag.
+
+Saasnart Ulrik Christian saae, der atter var en Præst for hans Seng,
+blev han saa rasende, at han rystede paa alle Lemmer, og Eder og
+Skjældsord foer ud af ham mod Præsten, mod Ane Skomagers, der ikke
+bedre kunde vare hans Fred, og mod Gud i Himlen og alle hellige Ting.
+
+«Ti stille, Menneskebarn!» dundrede Hr. Jens, «er det en Mund at
+føre for En, der alt har sit ene Ben i Graven? Brug I heller den
+flakkende Livsfunke, der end er i Jer, til at gjøre Eders Fred med
+Vorherre, end til at yppe Kiv med Mennesken'. I bær' Jer jo ad som de
+Misdædere og Ugjerningsmænd, der, naar deres Dom er falden og de ser,
+de intet kunne undgaa Tængerne og Øksen, der holdes dem i Beredskab,
+da i deres usle Afmægtighed true og skjælde mod Gud Vorherre med
+skidne Vanvittighedsord, for dermed at sætte Mod i sig selv og
+saalunde holde sig oppe over den Sø af hartad dyrisk Sønderknuselse,
+den lamslagne Fejghedstilstand og trælleagtig mistrøstige Anger, i
+hvilken dog slige Kumpaner paa det Sidste hensynke, og som de fast
+mere have i Frygt end Døden og Dødsens Pinsler.»
+
+Ulrik Christian hørte roligt til, indtil han havde faaet listet
+Kaarden frem over Dynen, da raabte han: «var dig, Præstevom!» og
+gjorde et Udfald efter Hr. Jens, men denne afparerede sikkert Stødet
+med sin brede Alterbog.
+
+«Lad dog slige Pagenstreger fare,» sagde han haanligt, «dertil er vi
+vel begge to for gode, og nu hun derhenne,» og han vendte sig mod Ane
+Skomagers, «er det bedst hun lader os ene.»
+
+Ane gik, Præsten trak sin Stol hen mod Sengen og Ulrik Christian
+lagde Kaarden fra sig ovenpaa Dynen.
+
+Saa talte Hr. Jens med vakre Ord om Synden og Syndens Sold, om Guds
+Kjærlighed til Menneskenes Børn og om Døden paa Korset.
+
+Mens Præsten talte, laa Ulrik Christian og legede med Kaarden, at
+Lyset kunde spille paa den blanke Klinge, og han bandede, nynnede
+Stumper af utugtige Viser og vilde afbryde ham med gudsbespottelige
+Spørgsmaal, men Hr. Jens lod sig ikke forstyrre og talte videre om de
+syv Korsens Ord, om den hellige Nadvere, om Syndernes Forladelse og
+Himmerigs Glæde.
+
+Men saa rejste Ulrik Christian sig overende i Sengen og sagde lige i
+Ansigtet paa Hr. Jens: «det er idel Løgn og Digt tilhobe.»
+
+«Fanden skal tage mig som jeg staar, er det sandt!» raabte Præsten,
+«hvert evige Ord,» og han slog i Bordet, saa Krukker og Glas ramlede
+mellem hinanden og nu rejste han sig op og med streng Røst talte han
+ham til og sagde: «I fortjente, jeg i min Retfærdigheds Vrede rystede
+Støvet fra mine Fodsaaler og lod Eder ligge ene her tilbage som et
+sikkert Bytte for Djævelen og hans Rige, thi did skal I visseligen
+komme. I er af dem, som dagligen nagle den Herre Jesum ind til
+Korsens Galge og for dem er al Helvedes Gaarde beredt. Spot intet ad
+Helvedes frygtelige Navn, thi det er en Lyd, som har i sig en Ild
+af Pine, ja som slutter i sig inde de Martredes og Vaandefuldes
+jammerlige Skrig og Smertes Gnidsel! Ak, Helvedes Nød og Kvaler er
+større end noget Menneske kan fatte, thi om En døde radebrækket og
+under Kneb af gloendes Tænger og han vaagnede udi Helvedes Ild, han
+vilde længes til sin Bøddelsted som til Abrahams Skjød. Vel er Sot og
+Sygdomme bedske for Menneskens Kjød, naar de som en Trækvind piner
+sig Tomme for Tomme gjennem alle Fibre og naar de spænder Senerne som
+de skulde briste, naar de brænder som salten Ild i Livets Indvolde
+og gnaver med sløve Tænder paa Legemets inderste Marv, men Helvedes
+Kvaler er som en susende Stormvind af Smerter, der slider i alle
+Ledemods mindste Led, som et hvirvlendes Uvejr af ufattelige Veer,
+en evig Hvirvel af Jammer og Pine, thi som een Bølge skyller mod
+Stranden og en næste følger og den næste igjen i al Evindelighed,
+saaledes følge Helvedes skoldende Sting og Hug paa hinanden evig og
+evindelig og uden Ende og uden Ophør.»
+
+Den Syge saae sig forvildet omkring, «jeg vil intet,» mumlede han,
+«jeg vil intet; jeg har hverken at skaffe med Jeres Helved' eller
+Himmerig; jeg vil dø, eneste og aleneste dø og Ingenting andet.»
+
+«I skal visseligen dø,» sagde Præsten, «men for Enden af Dødsens
+mørke Gang der er kuns tvende Porte, een ind til Himmerigs Glæde
+og een til Helvedes Jammer, og der er ingen anden Vej at komme,
+visseligen ingen.»
+
+«Jo der er, Præst, jo, der er, -- er der ikke? svar! er der ikke en
+dyb, dyb Grav, digt hos, for dem, der gik deres egne Veje, en dyb,
+sort Grav ned til Ingenting, slet ingen Verdens Ting?»
+
+«De, der gik deres egne Veje, de styre mod Djævelens Rige; der
+myldrer af dem for Helvedes Porte, Høje og Lave, Gamle og Unge,
+de skubbes og drages for at undgaa den gabendes Svælg og de raabe
+ynkeligen paa den Gud, hvis Vej de intet vilde følge, at han skal
+føre dennem bort. Afgrundenes Skrig er over deres Hoveder og de
+krympe sig i Rædsel og Elende, men Helvedes Porte skal lukke sig over
+dem som Vandene lukke sig over den Druknede.»
+
+«Er det nu Noget, I fortæller, er det? Ved Eders ærlige Navn, er det
+andet end som Digt?»
+
+«Ja!»
+
+«Jamen jeg vil intet, jeg vil være Jeres Vorherre foruden, jeg vil
+slet intet udi Himmerig, bare dø.»
+
+«Saa far da hen til de evig Fordømtes gruelige Pinested, hvor den
+uendelige Svovlsøs kogende Bølger omkaster de usalige Skarer, hvis
+Lemmer trækkes i Kvalens Kramper og hvis hede Munde suger efter Vejr
+imellem Overfladens spillende Luer. -- Jeg ser deres Kropper drives
+om som hvide Maager paa Havet, ja som flyvendes Fraade i blæsende
+Storm, og deres Skrig ere som Jordens Brølen, naar Jordskjælv ryster
+dens Indvolde og deres Jammer er uden Navne. Ak! at mit Hjærte turde
+bede dig løs, du Arme! men Naaden haver tilhyllet sit Aasyn og
+Barmhjærtighedens Sol er gangen under.»
+
+«Men saa hjælp mig da, hjælp mig, Præst!» stønnede Ulrik Christian,
+«hvad er du Præst for, naar du intet kan hjælpe? bed! for Guds
+Skyld bed! er der ingen Bønner i din Mund? eller giv mig din Vin og
+dit Brød, der er jo Frelse, siger de, i Vinen og Brødet; eller er
+det Løgn, lutter forsmædelig Løgn? jeg vil krybe for din Gud som
+en angergiven Pog, han er jo saa stærk, saa uretfærdig stærk, saa
+trøstesløs mægtig; gjør ham god, din Gud, gjør ham god imod mig, jeg
+bøjer mig, jeg bøjer mig, jeg kan jo ikke mere!»
+
+«Bed!»
+
+«Ja, jeg vil bede, jeg vil bede saameget det skal være -- ja!» og han
+lagde sig paa Knæ i Sengen og foldede Hænderne, «er det ret?» spurgte
+han og saae hen til Hr. Jens, «og hvad skal jeg sige?»
+
+Præsten svarede ikke.
+
+En Stund laa Ulrik Christian saaledes og stirrede opad med store,
+feberstraalende Øjne, «der er ingen Ord, Præst!» klynkede han, «Herre
+Jesus! de er borte allesammen,» og han sank grædende sammen.
+
+Pludselig foer han op, greb sin Kaarde, brød den itu og raabte:
+«Herre Jesus Christus, se, jeg brækker min Kaarde!» og han holdt de
+blanke Klingestykker i Vejret: «Pardon, Jesus, Pardon!»
+
+Præsten talte nu Forsoningens Ord til ham og skyndte sig med at
+berette ham, da han ikke saae ud til at have meget igjen.
+
+Saa kaldte Hr. Jens paa Ane Skomagers og gik.
+
+Da Sygdommen ansaaes for smitsom, kom der ingen af de Nærmeste ind
+til den Syge, men i et Gemak nedenunder var nogle Slægtninge og
+Venner, Kongens Livmedikus og et Par Hofkavalerer samlede for at
+modtage de Besøg af Adelspersoner, Gesandter, Officerer, Hoffolk og
+Raadmænd, som kom for at spørge til hans Befindende. Sygeværelsets
+Fred blev derfor ikke forstyrret og Ulrik Christian var atter allene
+med Ane Skomagers.
+
+Det begyndte at skumre, Ane lagde noget Brænde til Ilden i Kaminen,
+fik et Par Lys tændt, tog sin Bønnebog frem og satte sig lunt
+tilrette; hun trak sin Kappe fremefter og faldt snart i Søvn. Ude
+i Forværelset var der bleven posteret en Badskærer og en Lakaj i
+Tilfælde af at der skulde komme noget paa; de laa nu begge to paa
+Gulvet henne ved Vinduet og spillede Tærninger paa Straamaatten for
+at det ikke skulde rasle og de var saa optagne af deres Spil, at de
+ikke mærkede at der var En, der listede sig gjennem Stuen, før de
+hørte Sygeværelsets Dør lukke sig efter den.
+
+Det var Medikus, sagde de og saae forskrækkede paa hinanden.
+
+Det var Marie Grubbe.
+
+Hun nærmede sig lydløst Sengen og bøjede sig over den Syge, der laa
+stille hen og blundede. I det døsige, usikre Lys saae han saa bleg
+og fremmed ud, Panden saa dødningehvid, Øjelaagene saa sælsomt store
+og de magre, voksgule Hænder famlede matte og hjælpeløse om paa det
+mørkeblaa Bolster.
+
+Marie græd. «Er du saa syg?» mumlede hun. Hun lagde sig ned paa Knæ
+foran Sengen, støttede sine Albuer paa Sengestokken og saae ham lige
+ind i Ansigtet.
+
+Han vaandede sig og slog Øjnene op. Søgende og uroligt var Blikket.
+
+«Ulrik Christian!» sagde hun og lagde sin Haand paa hans Skulder.
+
+«Er her flere?» stønnede han mat.
+
+Hun rystede paa Hovedet. «Er du meget syg?» spurgte hun.
+
+«Ja, det er snart forbi med mig.»
+
+«Nej, nej! det maa intet være, for hvem har jeg tilbage, naar du gaar
+hen? Nej, nej, hvor skal jeg holde det ud?»
+
+«At leve! -- det er let at leve; men jeg har faaet Dødsens Brød og
+Dødsens Vin, jeg maa dø ... ja, ja, ja ... Brød og Vin, Kjød og Blod
+-- tror du, det kan ... nej, nej, Jesu Christi Navn, Jesu Christi
+Navn! Bed en Bøn, Barn, ret en stærk Bøn!»
+
+Marie foldede sine Hænder og bad.
+
+«Amen, Amen! bed igjen! jeg er saa stor en Syndere, Barn, der maa saa
+meget til, bed igjen, en lang Bøn med mange Ord -- mange Ord! -- aa,
+nej? hvad er det nu? hvorfor drejer Sengen? -- hold fast, hold fast!
+den gaar rundt ... som et hvirvlendes Uvejr af mange Piner, en evig
+Hvirvel af Kval og ... ha, ha, ha ... er jeg drukken igjen? hvad er
+det for Spil! og hvad Satan har jeg da drukken? -- Vin! -- ja vist,
+det var Vin, jeg drak! ha, ha, lustig, mein Kind, lustig! kys mig,
+min Høne!
+
+    Herzen und küssen
+    Ist Himmel auf Erd ....
+
+kys igjen min Snut, jeg er saa kold, men du er rund og varm ... kys
+mig varm? -- og du er hvid og trind og hvid og glat ....»
+
+Han havde slaaet sine Arme om Marie og knugede det forskrækkede Barn
+ind til sig. I det samme vaagnede Ane Skomagers og saae den Syge
+sidde og gantes med et fremmed Fruentimmer. Truende holdt hun sin
+Bønnebog op i Vejret og raabte: «h'raus du höllisch' Weib -- sitzt
+mich das lose Ding und tändeliret mit de sterbende Gnad'! h'raus wer
+du bist -- elender Bote des Menschenfeindes, des lebendigen Teufels!»
+
+«Teufel!» brølede Ulrik Christian og slyngede forfærdet Marie Grubbe
+fra sig. «Vig bort Satan! ud, ud!» og han slog Kors paa Kors, «o,
+du forbandede Djævel! du vilde bringe mig til Synd i mit sidste
+Aandepust, i den sidste Time, hvor En skal være saa forsigtig,
+bort, bort i Herrens velsignede Navn, du forbandede Gestalt.» Med
+vidtopspilede Øjne og Forfærdelse i hvert Træk stod han op i Sengen
+og pegede mod Døren.
+
+Maalløs og ude af sig selv af Rædsel styrtede Marie ud.
+
+Den Syge kastede sig ned og bad og bad, mens Ane Skomagers højt og
+langsomt læste den ene Bøn efter den anden af sin storstilede Bog.
+
+Et Par Timer efter døde Ulrik Christian.
+
+
+
+
+VI.
+
+
+Efter Stormen paa Kjøbenhavn i Februar Nioghalvtreds trak Svensken
+sig tilbage og nøjedes med at holde Byen indesluttet.
+
+De Belejrede aandede nu friere, Krigens Byrder blev mindre tunge end
+før, man fik Aanderum til at glæde sig over det, man havde gjort og
+over det, man havde vundet, baade af Ære og Privilegier. Vel var der
+de, der havde faaet Smag paa det bevægede Krigerliv og som med Mismod
+saae en trist, kjedsommelig Fredstid udfolde sine dagligdags Scener,
+men Hovedmassen af Befolkningen var glad og følte sig let om Hjærtet.
+Og Glæden fik Luft i muntre Lag, thi alle de Bryllupper, Barselgilder
+og Fæstensøl, der vare blevne holdte tilbage mens Fjenden var saa
+knugende nær, de samlede nu glade Skarer i hver en Gyde og Gænge i
+Byen.
+
+Nu blev der ogsaa Tid til at beskjæftige sig med sine Naboer og
+til at gjøre Skjæven i deres Øjne til Bjælker. Der blev Tid til at
+bagtale hinanden, misunde og hade hinanden. Brødnid og Lykkenid
+levede kraftigt op og gammelt Fjendskab slog ud i nyt Nag og ny
+Hævntørst. En var der, som i den seneste Tid havde forøget Tallet
+paa sine Fjender og næsten samlet Alles Had over sit Hoved, og det
+var Corfitz Ulfeldt. Ham kunde man nu ikke ramme, thi han var tryg
+i Fjendens Lejr; men de af hans og hans Hustrus Slægtninge, som
+man troede vare venligt sindede mod ham, dem betragtede man med
+mistænksomme Blikke, belurede og fortrædigede dem og Hoffet kjendte
+dem ikke.
+
+Det var vel ikke mange dette gjaldt, men blandt de faa var Sofie
+Urne, Ulrik Frederiks Fæstemø.
+
+Dronningen, der mere hadede Ulfeldts Hustru end hun hadede Ulfeldt
+selv, havde fra Begyndelsen af været imod Ulrik Frederiks Forbindelse
+med en Dame, der var saa nært knyttet til Eleonore Christine, og nu
+da Ulfeldts sidste Handlinger havde stillet ham og hans i et endnu
+hadefuldere Lys end tidligere, begyndte hun igjen, baade hos Kongen
+og hos Andre, at arbejde hen til at faa Forbindelsen hævet.
+
+Det varede ikke længe før Kongen havde samme Ønske som Dronningen,
+thi man havde skildret ham den virkelig intriguante Sofie Urne som
+saa listig og farlig og Ulrik Frederik som saa letsindig og let at
+lede, at det blev ham klart, hvormegen Fortrædelighed og Ufred, der
+heraf kunde vokse frem; men han havde nu engang givet sit Minde og
+var altfor øm over sit Ord og sin Ære til at tage det tilbage. Han
+forsøgte derfor at overtale Ulrik Frederik. Han viste ham hvor let
+det gode Forhold, hvori han stod til Hoffet, kunde forstyrres ved
+en Person, der med Rette var ham og Dronningen saa meget imod, da
+hendes Sympathier saa ganske var for Kongehusets Fjender og endvidere
+hvorledes han stod sin egen Lykke i Vejen, idet der vanskelig blev
+den vigtige Æresposter betroet, som vidstes under stadig Paavirkning
+af en Hoffet fjendtlig Kreds. Endelig tydede han hen til Jomfru
+Sofies intriguante Karakter og yttrede sin Tvivl om at hun virkelig
+bar Kjærlighed til ham, thi en ret og oprigtig Kjærlighed, sagde
+han, vilde hellere have forsaget end at bringe sin Objekt i Vaade og
+Vanskelighed, hellere sørgende have holdt sig fordækt end jubilerende
+aabenbare sig, men Jomfru Sofie havde ikke gjort sig Skrupler,
+tvertimod hun havde benyttet sig af hans Ungdom og blinde Elskov.
+Saaledes talte Kongen, men han kom ingen Vegne med Ulrik Frederik,
+thi han havde i frisk Minde hvormegen Overtalelse det havde kostet
+ham at faa Jomfruen til at give sit Sindelag tilkjende, og da han
+gik fra Kongen, var han endnu fastere end før besluttet paa at Intet
+skulde skille dem ad. Hans Bejlen til Sofie var det første alvorlige
+Skridt han i sit Liv havde taget og han satte sin Ære i at det blev
+taget fuldt ud, der havde altid været saamange Hænder rede til at
+lede og føre ham, men han var nu for gammel, han kunde gaa alene og
+han vilde det. Hvad var Hoffet og Kongens Naade, hvad var Glands og
+Ære for ham mod hans Kjærlighed, kun for den vilde han kæmpe og
+savne, kun i den vilde han leve.
+
+Men Kongen lod Christoffer Urne vide, at han var imod Forbindelsen,
+og Huset blev derfor lukket for Ulrik Frederik, som nu kun i Smug
+kunde besøge Jomfru Sofie. I Begyndelsen var dette som Blæst til
+brændendes Lue, men efterhaanden voldte det, at han sjældnere saae
+sin Fæstemø, at han blev mere klarsynet over for hende, og der var
+Øjeblikke, hvor han tvivlede om hendes Kjærlighed, ja end ikke ret
+vidste om hun hin Sommerdag ikke havde draget ham fremad, medens hun
+syntes at holde ham tilbage.
+
+Hoffet, der hidtil havde taget imod ham med aabne Arme, viste ham
+nu en isnende Kulde, Kongen, der før saa varmt havde beskjæftiget
+sig med hans Fremtid, var nu Ligegyldigheden selv; nu var der ingen
+Hænder strakte frem for at lede ham og han begyndte at savne dem,
+han var slet ikke den Mand, der duede til at stævne _mod_ Strømmen,
+blot den ikke bar _med_, var han modløs. Fra hans Fødsel var der lagt
+ham en gylden Traad ihænde, blot han fulgte den, gik det opad til
+Lykke og Ære, den havde han sluppet for selv at finde sig frem, endnu
+glimtede den for ham, -- skulde han gribe den igjen? Han kunde ikke
+mande sig op til at trodse Kongen, han kunde ikke slippe Sofie; ad
+Krogveje maatte han liste sig til at besøge hende, hans Stolthed led
+ved denne uværdige Snigen sig frem, det var ham næsten det Haardeste
+af Alt, han var vant til at komme i Pomp og Pragt, vant til at tage i
+Fyrstestil hvert Skridt han tog, og dette var saa ganske anderledes.
+Dage gik og Uger gik med daadløs Grublen og dødfødte Planer, han
+lededes ved sin Raadløshed, kom i Foragt for sig selv, og saa
+Tvivlen: havde ikke hans evindelige Tøven dræbt hendes Kjærlighed
+eller havde hun aldrig elsket ham, hun var saa klog sagde de, ja vist
+var hun klog, men var hun _saa_ klog, som de sagde? aa nej, hvad var
+da Kjærlighed, naar hun ikke elskede, og dog, og dog ....
+
+       *       *       *       *       *
+
+Bagom Christoffer Urnes Have gik der en lille Smøge, ikke bredere
+end at en Mand kunde klemme sig igjennem den; den Vej var det Ulrik
+Frederik maatte gaa naar han vilde besøge sin Fæstemø, og han havde
+da gjerne Livsens Korthed med til at holde Vagt for Enden af Smøgen,
+forat Ingen fra Gaden skulde se ham klavre over Plankeværket.
+
+Det var en lun, maaneklar Sommernat, en tre-fire Timer over Sengetid;
+Daniel havde svøbt sig ind i sin Kappe og sat sig tilsæde paa
+Resterne af et Svinetrug, der fra en tilstødende Gaard var kastet
+over i Smøgen; han var glad tilmode, en Kjende drukken og sad
+og smaafniste ad sine egne lystelige Tanker. Ulrik Frederik var
+allerede over Plankeværket inde i Haven. Hylden duftede stærkt, paa
+Grønsværet laa Lærred paa Bleg i lange, hvide Stykker, det susede
+sagte i Løntræet over ham og i Roserne ved Siden; de var fulde af
+røde Blomster, men i det stærke Maaneskin syntes de ham næsten hvide.
+Han gik op mod Huset, der laa det med sin skjærende hvide Væg og de
+gulligt glittrende Ruder. Hvor alt var stille, straalende og stille
+... Nu sittrede en Faarekyllings svirrende Glastoner hen gjennem
+Luften, Stokrosernes skarpe, blaalige Skygger stod som malede paa den
+hvide Mur, en fin Em steg op over Blegen -- nu, Krogen af Døren og
+han var inde i Mørket. Forsigtigt famlede han op ad den gamle Trappe,
+den lumre, krydrede Loftsluft slog ham imøde og under hans Fødder
+knirked og knirked det møre Gulv. Maanen skinnede derind gjennem et
+lille Tagvindue og aftegned i Lys dets firkantede Form midt paa en
+Korndynges jævne Overflade -- over Dyngen, Støvet hvirvlede i Skjæret
+bag ham, nu var han ved Gavlkammerets Dør. Den aabnedes indenfra, et
+svagt, rødligt Lysskin lod et Øjeblik Korndyngen, den skraa, sodgule
+Skorsten og Tagets Lægter træde ud af Mørket, saa var det borte og
+han stod inde hos Sofie i Gaardens Klædekammer.
+
+Det var lavt og lille, opfyldt med store Linnedskabe, under Loftet
+hang Lærredsposer med Dun og Fjer, gamle Spinderokke stod i Krogene
+og Væggene vare behængte med Knipper af Rødløg og sølvbeslaaet
+Seletøj. Henne under Vinduet, der var lukket med store Træskodder,
+stod paa en messingforsiret Kiste en lille Haandlygte. Sofie aabnede
+dens Hornrude, at den kunde lyse lidt bedre; hendes Haar var løst
+og hang ned paa Ryggen af den skindbræmmede Klædestrøje, hun havde
+taget over sin Hvergarnskjole, hendes Ansigt var blegt og forgræmmet,
+men hun smilede lystig og sladrede i Eet væk. Hun havde sat sig paa
+en lav Skammel, foldet Hænder om sine Knæ og snakkede muntert op til
+Ulrik Frederik, der stod og Ingenting sagde, men hun snakkede af
+Angst, thi hans Tværhed havde gjort hende bange.
+
+«Nu Junker Tavs og Tvær!» sagde hun «du siger Intet, er der da i alle
+de hundrede Timer intet kommen dig hundrede Ting, du ønsked at hviske
+mig til, aa, da har du intet længtes som jeg,» hun pudsede Lyset i
+Lygten med sine Fingre og kastede den glødende Tande paa Gulvet og
+Ulrik Frederik gik uvilkaarligt et Skridt frem og traadte Gnisten ud.
+
+«Det var Ret,» vedblev hun, «kom herhen og sæt dig ned, men først
+maa du knæle og sukke og tigge mig god, for nu er det tredie Nat jeg
+sidder her og vaager, igaar og iovergaars sad jeg forgjæves og vented
+og længtes til mine Øjne blev dumme.» Hun løftede truende Haanden:
+«paa Knæ, Junker Troløs! og bed som I bad for Jert Liv;» det sagde
+hun med spøgende Højtidelighed, saa smilte hun og bad halv bønligt,
+halv utaalmodigt: «kom nu hen og knæl, kom nu hen og knæl!»
+
+Ulrik Frederik saae sig næsten uvilligt om, det var saa latterligt
+at knæle her i Christoffer Urnes Pulterkammer, men han knælte dog,
+lagde sin Arm om hendes Liv og skjulte sit Ansigt i hendes Skjød, men
+han sagde Intet.
+
+Ogsaa hun tav, beklemt og bange, hun havde seet at Ulrik Frederik
+var bleg og forpint og hans Øje sky og uroligt; hendes Haand
+legede sorgløst med hans Haar, men hendes Hjærte bankede heftigt i
+anelsesfuld Angst.
+
+I den Stilling sad de længe.
+
+Pludselig sprang Ulrik Frederik op.
+
+«Nej, nej!» sagde han, «det kan ikke saadan blive ved! Det veed
+Gud Fader, vor Herre i Himlen, du er mig saa kjær som mit inderste
+Leveblod, saa jeg aldrig veed hvad Liv det bliver at føre, som skal
+leves dig foruden. Men hvad kan det baade? hvortil skal det lede? de
+staar os jo Alle saa haardt imod, der er ikke en Mund, der har Trøst
+i Mæle, de vender sig fra os Een og Hver. Det er som der krøb dem en
+kold Skygge over, naar de nu ser mig; men før, da var det som kom
+der et Lys naar jeg kom. Jeg staar saa allene, Sofie, saa bitterlig,
+bitterlig ene! Ja jeg veed du har varet mig ad -- og jeg har Synd
+og Skam af at bede den Bøn jeg vil, men jeg ædes op i denne Strid,
+den har suget mit Mod og min Værdighed bort, saa jeg brændende af
+Skam, men forknyt og forpint, beder dig: giv mig fri! giv mig mit Ord
+tilbage, hjærtensdyre Pige!»
+
+Sofie havde rejst sig op, hun stod tryg og kold som en Støtte og
+stirrede alvorligt paa ham mens han talte.
+
+«Jeg er frugtsommelig,» sagde hun roligt og fast.
+
+Havde hun sagt ja, havde hun givet ham fri, Ulrik Frederik følte det,
+han havde ikke taget derimod, han vilde have kastet sig tilbedende
+for hendes Fødder, han vilde have trodset Kongen og dem alle, sikker
+paa hende; men hun gjorde det ikke, hun rykkede kuns i hans Lænke
+for at vise ham hvor godt han var bunden, o, hun var klog, som de
+sagde; det kogte i ham, han kunde kastet sig over hende, grebet hende
+i hendes hvide Strube, for at vriste Sandheden ud af hende, for at
+tvinge hende til at lægge hvert Blad i hendes Kjærligheds Rose aaben
+for ham i hver dets Skygge og hver dets Fold, at han dog kunde faa
+Vished, men han tvang sig og sagde med et Smil: «javist, jeg veed --
+det var jo ene Spøg, forstaar du vel.»
+
+Sofie saae uroligt paa ham, nej det var ikke ene Spøg, det var det
+ikke, hvorfor kom han ikke hen og kyssede hende, hvis det var Spøg,
+hvorfor blev han staaende saa stille der henne i Skyggen, blot hun
+kunde se hans Øjne, nej det var ikke Spøg, han havde spurgt ligesaa
+alvorligt som hun havde svaret, ak det Svar! hun anede hvad hun havde
+tabt ved det, han havde ikke forladt hende, hvis hun havde sagt ja;
+«o Ulrik Frederik,» sagde hun, «jeg havde kuns vort Barn i Tanker,
+men har du mig intet længer kjær, saa gaa, skynd dig at gaa og byg op
+paa din Lykke, jeg holder dig intet tilbage.»
+
+«Forstaar du da intet, det var kun Spøg; vil du tro, jeg kunde tigge
+mit Ord tilbage og luske bort dermed i Skam og nedrig Skjændsel! Jeg
+maatte jo,» sagde han, «hver den Gang jeg løfted mit Hoved, være i
+Angst for at det Blik, der havde seet min Vanære, skulde mødes med
+mit og tvinge det skamfuldt ned til Jorden,» og han mente hvad han
+sagde, havde hun elsket ham saa inderligt som han havde elsket hende,
+da maaske, men nu, aldrig.
+
+Sofie gik hen til ham, hun lagde sit Hoved paa hans Skulder og græd.
+
+«Farvel, Ulrik Frederik,» sagde hun, «gaa, gaa, intet om jeg kunde
+binde dig med et Haar vilde jeg holde dig tilbage, den Time du længes
+bort.»
+
+Han rystede utaalmodigt paa Hovedet. «Hjærte Sofie,» sagde han og
+løste sig ud af hendes Arme, «lad os nu intet drive Comediespil med
+hinanden, jeg er jo baade dig og mig selv det skyldig at Præsten
+lægger vore Hænder tilsammen, det kan kuns intet ske for snart og
+derfor skal det ogsaa være om et Par Dage, men det skal gaa for sig i
+alt Fordulgthed, for det er til ingen Nytte at sætte Verden mere op
+imod os end skeet er.» Sofie turde Intet sige dertil og de aftalte
+hvor og hvorledes det skulde sættes i Værk, endelig bad de hinanden
+kjærligt Farvel.
+
+Da Ulrik Frederik kom ned i Haven, var Maanen borte og Alting mørkt,
+enkelte tunge Regndraaber faldt fra den sorte Himmel. I Gaardene
+galede de aarvaagne Haner, men Daniel var falden i Søvn paa sin Post.
+
+I hans Stadsstue blev en Ugestid efter Jomfru Sofie og Ulrik Frederik
+hemmeligt viede af en fattig Præst. Men Hemmeligheden blev ikke bedre
+bevaret end at Dronningen et Par Dage efter talte til Kongen derom.
+Følgen heraf var at Ægteskabet en Maanedstid efter ophævedes ved
+kongelig Ordre, og næsten samtidig sendtes Jomfru Sofie med hendes
+Frænders Samtykke til Frøkenklostret i Itzehoe.
+
+Ulrik Frederik gjorde intet Forsøg paa at afværge dette Skridt; vel
+følte han sig krænket derved, men han var træt og sløvet og bøjede
+sig i dump Mismodighed for det, der som han sagde, nu en Gang saa
+skulde være. Næsten hver Dag var han drukken og han elskede, naar
+Vinen havde gjort sin Virkning, for det Par trofaste Svirebrødre,
+der var hans eneste stadige Omgang, grædende og klagende at skildre
+det søde, fredelige Lykkens Liv, som kunde være blevet hans og endte
+saa altid med tungsindige Hentydninger til at hans Levnets Dage
+var faa i Tal og at de snart vilde bære hans knuste Hjærte til
+den Lægedomssted, hvor Lejet redtes i sorte Dun og hvor Ormene var
+Badskjær.
+
+For at gjøre Ende paa dette Levnet lod Kongen ham følge med de
+Tropper, som Hollænderne overførte til Fyen, og herfra vendte han
+midt i November tilbage med Budskabet om Sejren ved Nyborg. Han
+indtog nu igjen sin Plads i Kongens Gunst og i Hoffets Rækker, blev
+udnævnt til Oberst tilhest og syntes nu helt at være bleven sig selv
+igjen.
+
+
+
+
+VII.
+
+
+Marie Grubbe er nu sytten Aar.
+
+Den Eftermiddag, hun i Rædsel var flygtet fra Ulrik Christian
+Gyldenløves Dødsleje, var hun kommen styrtende op paa sit Kammer og
+var gaaet hændervridende op og ned ad Gulvet, jamrende sig som stædt
+i stærke legemlige Smerter, saa Lucie ganske aandeløs løb ned til Fru
+Rigitze og bad hende for Guds Skyld endelig se op, hun troede der
+Noget var sprungen inden i Jomfru Marie, og Fru Rigitze kom da ogsaa
+derop, men hun kunde ikke faa et Ord ud af Barnet; hun havde kastet
+sig ned foran en Stol og gjemt sit Ansigt i Hyndet, og til Alt, hvad
+Fru Rigitze spurgte, svarede hun kun, hun vilde hjem, hun vilde hjem,
+hun kunde nu aldrig blive længer, og hun græd og hulkede og rokkede
+med Hovedet fra den ene Side til den anden. Saa gav Fru Rigitze hende
+et Livfuld Hug og skjældte Lucie ud fordi de havde været ved at tage
+Livet af hende med deres Pjank og lod dem saa skjøtte sig selv.
+
+Det var Marie ligegyldigt at de slog hende. I hendes Kjærligheds
+lykkelige Dage, var der da bleven budet hende Hug, vilde det have
+ramt hende som den sorteste Ulykke, som den dybeste Beskæmmelse, men
+nu var det hende ligegyldigt, nu alle hendes Længsler, hendes Tro
+og hvert hendes Haab i een kort Time var visnet, skrumpet sammen og
+vejret hen. Hun tænkte paa, hun en Gang hjemme paa Tjele havde seet
+Karlene stene en Hund ihjel, der var kommen ind i den højgjærdede
+Andepark; det arme Dyr svømmede stumt omkring; op kunde det ikke
+komme, og Blodet randt af det, een Sten saarede det hist, en anden
+her, og hun huskede, hun bad til Gud for hver Sten, der faldt, at den
+maatte ramme ret dybt, thi Dyret var saa elendigt at Skaansel havde
+været den blodigste Synd. Nu følte hun sig selv som den stakkels
+Diana, og hun bød hver Sorg og Bitterhed velkommen, blot den ret
+vilde ramme, for nu var hun saa ulykkelig at Naadesstødet var al
+hendes Haab og Forlængsel. O, naar det var Enden paa al Storhed: en
+trælleagtig Klynken, et lystent Vanvid og knælende Angst, o, saa
+var der ingen Storhed; den Helt, som hun havde drømt, han red ud ad
+Dødens Porte med klirrende Spore og ringende Bidsel; med blottet
+Hoved og sænket Kaarde, men ikke med Angst i vidløse Øjne, ikke
+med Naadesbønner paa skjælvende Læber. Der var da ingen straalende
+Skikkelser at længes frem imod i tilbedende Kjærlighed, ingen Sol at
+stirre sig lysblind paa saa Alt blev Straaler og Glands og Farver!
+mat og graat -- Altsammen saa var det mat og graat og øde, bundløs
+Hverdag, lunken Søgnedagsliv tilhobe.
+
+Saadan var hendes Tanker i den første Tid, det var hende som havde
+hun en stakket Stund været bortrykket til en forunderlig, rigbroget
+Fabelverden, i hvis varme, livssvangre Luft hele hendes Væsen havde
+foldet sig ud som en underlig fremmed Blomst og straalet Sol fra alle
+Blade og aandet Duft fra alle Aarer, og salig i sit Lys og sin Duft
+var den vokset og vokset, Blad i Mylder ved Blad, Fold bredt ud paa
+Fold i ustandselig Kraft og Fylde. Og nu var det Alt forbi, hun var
+gold og fattig igjen, tom og isnet af Kulde, og saadan var den hele
+Verden, alle de Mennesker, der var til, saa var de saadan. Og dog
+levede de løs i daarlig Travlhed, o, hendes Hjærte blev sygt i hende
+af Lede ved at se dem brede og strække deres usle Armod og stolte
+lytte efter lødig Klang i deres Tomheds Buldren.
+
+Nu greb hun begjærligt efter den Skat af gamle Postiller, der saa
+tidt var bleven hende budt og ligesaa tidt vraget, og hun fandt
+en mismodig Trøst i deres strenge Ord om Verdens Elende og alle
+jordiske Tings Forfængelighed, men een Bog, var der, som hun fremfor
+alle andre hængte over og stadig vendte tilbage til, og det var
+Johannes' Aabenbaring. Hun kunde ikke blive træt af at beskue det
+himmelske Jerusalems Pragt, hun udmalte sig det i alle Enkeltheder,
+gik gjennem dets mindste Stræder og saae ind ad alle Døre; hun
+lod sig blænde af Straaleglandsen fra Sarder og Beryl, Chrysopras
+og Hyacinth, hun hvilede i Perleportenes Skygge og spejlede sig i
+Gadernes gjennemsigtige Guld. Tidt tænkte hun sig ogsaa hvordan hun
+og Lucie og Faster Rigitze og alle de andre i Kjøbenhavn vilde te
+sig, naar den første Engel udgød Guds Vredes Skaal over Jorden og
+naar den anden udgød sin Skaal, og den tredie sin, længer kom hun
+aldrig, thi hun begyndte altid forfra.
+
+Hun var utrættelig i, naar hun sad ved sit Arbejde, at synge lange
+Passionspsalmer med høj og klagende Røst, og var hun ledig, bad hun
+paa lange Bønner af «den Bedendes Kjæde» eller «de tolv gudelige
+Maaneds Stemmer,» for de to kunde hun næsten udenad.
+
+Der var i al denne Fromhed endel forklædt Ærgjærrighed, thi vel
+følte hun virkelig Tynge af Syndens Lænker og Længsel efter Samfund
+med Gud, men der laa dog tillige til Grund for alle disse gudelige
+Øvelser en halvklar Lyst til Magt, et halvbevidst Haab om at blive
+en af de udvalgte Fromme, en af de Første i Himmeriges Rige. Hendes
+Væsen var ved Alt dette bleven helt forandret; hun var bleven
+indesluttet og folkesky og ogsaa hendes Udseende blev et andet; hun
+blev mager og bleg og hendes Øjne fik en haard, brændende Glands
+og det var intet Under; thi Apokalypsens frygtelige Syner red
+lyslevende gjennem hendes Nattedrømme, og hele Dagen rugede hendes
+Tanker over alt hvad Livet havde af Mørkt og Tungt, og om Aftenen
+naar Lucie var falden i Søvn stod hun op af sin Seng og fandt et
+mystisk asketisk Velbehag i at lægge sig paa sine bare Knæ paa Gulvet
+og bede til hendes Ben værkede eller hun ikke mere kunde føle sine
+Fødder af Kulde.
+
+Saa var det at den Tid kom da Svensken trak sig tilbage og det hele
+Kjøbenhavn delte sin Tid mellem at skjænke som Vært og drikke som
+Gjæst, og en af de Dage skete der et Omslag hos Marie, thi paa den
+kom Fru Rigitze fulgt af en Skrædderpige op paa Kammeret og fyldte
+Bord og Stole med den Rigdom af Trøjer, Kjoler og perlestukne Huer,
+som Marie havde faaet i Arv efter sin salig Moder; nu var det nemlig
+bleven funden paa Tide at Marie kom til at gaa i voksne Klæder.
+
+Det var saa betagende at blive gjort til Gjenstand for al den
+Travlhed, der nu brød ind over det lille Kammer, for al denne
+Sprætten-op og tagen-Maal og Skjæren-til og Rien-sammen, og hvor
+kjært var ikke dette poncerøde Atlask, naar det gløded tungt i lange,
+rige Folder eller straalede blankt, hvor det sad tæt og stramt og
+hvor fængslende, hvor vidunderlig fængslende var det ikke at lytte
+til de ivrige Disputer om, hvorvidt hint Silke-Camelot ikke var for
+tykt til ret at udhæve Ens Figur eller om dette tyrkiske Grovgrønt
+vel vilde passe til Ens Teint! Ingen Skrupler, ingen tungsindige
+Drømmerier kunde staa for denne glade, straalende Virkelighed. Og nu
+blot een Gang at sidde ved Gildesbord, -- og nu kom hun til Gilder
+--, med denne snehvide, krusede Halskrave blandt andre Jomfruer med
+ligesaa krusede Kraver, saa vilde hele hin Tid være fremmed som en
+døgngammel Drøm, og blot een Gang at have traadt Sarabande og Pavone
+i sidskjørtet Gyldenstykskjole med Kniplingshaandstrømper og med
+spranget Lin, og hine sjælelige Excesser vilde bringe hendes Kind til
+at brænde af Skamrødme.
+
+Og hun kom til at skamme sig, hun kom til at træde Sarabanden og
+Pavonen, for to Gange om Ugen maatte hun nu gaa paa Dandseexercitier
+sammen med andre unge Adelspersoner i Christen Skeels Storstue, hvor
+en gammel Meklenborger informerede dem i Holdning, Pas og Reverentser
+efter de nyeste spanske Facons. Desuden blev hun oplært i at spille
+paa Luth og blev yderligere perfectioneret i det Franske, thi Fru
+Rigitze havde nu saa sine egne Planer.
+
+Marie var lykkelig.
+
+Ligesom et ungt Fyrstebarn, der har været holdt fangen og nu lige fra
+Fængslets Mulm og Fangevogterens barske Omgang af et jublende Folk
+løftes op paa Tronen, faar Magtens og Ærens Guldring trykket fast paa
+sine Lokker og ser Alt smile sig ærbødigt i Møde, ser Alt bøje sig
+og anerkjende dets Herskerret, saaledes var ogsaa hun fra sit stille
+Kammer traadt ud i Verden, og Alle havde hyldet og smigret hende som
+havde hun været en Dronning, Alle havde smilende bøjet sig for hendes
+Skjønheds Magt.
+
+Der er en Blomst, der kaldes for Perlehyacinth, som den er blaa,
+saaledes var hendes Øjne i Farve, men de var som den trillende
+Dugdraabe i Glands og dybe som en Safirsten, der hviler i Skygge.
+De kunde sænkes saa blyt som en sød Tone, der dør, og løfte sig saa
+kjækt som en Fanfare. Vemodigt -- ja, naar Dagen kommer, saa ruste
+Stjernerne med et sløret skjælvende Skjær, saadan var hendes Blik,
+naar det var vemodigt. Det kunde hvile saa smilende fortroligt, og da
+blev det mangen En, som naar det i Drømme fjernt, men indtrængende
+kalder paa Ens Navn, men naar det mørknedes i Sorg, haabløst og
+vaandefuldt, var det som hørtes der Blodsdraaber dryppe.
+
+Det var det Indtryk, hun gjorde, og hun vidste det, men kun halvvejs,
+havde hun vidst det helt og havde hun været ældre, end hun var,
+maaske hun da vilde være bleven som til Sten ved sin egen Skjønhed og
+have betragtet sig selv som et sjelden kosteligt Klenodie, der kun
+skulde holdes blankt og rigt indfattet, for at det kunde blive Alles
+Begjær, og da koldt og roligt have ladet sig beundre. Men det var nu
+ikke saa. Hendes Skjønhed var saameget ældre end hun selv, og hun
+havde saa pludselig lært dens Magt at kjende, at det varede længe
+før hendes Væsen med Ro og Sikkerhed kunde støtte sig til den og
+lade sig bære frem af den; tvertimod, hun gjorde sig megen Umag for
+at behage, blev ikke lidet coquet og meget pyntesyg, og hendes Øre
+inddrak begjærligt hvert smigrende Ord, som hendes Øje de beundrende
+Blikke, og hun gjemte det troligt Altsammen i sit Hjærte.
+
+Hun var nu sytten Aar og idag var det Søndag, den første Søndag efter
+Fredsslutningen. Om Formiddagen havde hun været til Takkegudstjeneste
+og nu stod hun og pyntede sig til at spadsere en Eftermiddagstour med
+Fru Rigitze.
+
+Den hele By var den Dag halvt som i Oprør, for Portene var jo først
+ved Fredsslutningen blevne lukkede op igjen, efter at have været
+stængede i samfulde toogtyve Maaneder. Alle maatte nu derfor ud at
+se, hvor Forstaden havde staaet, hvor Fjenden havde ligget og hvor
+Vore havde kæmpet; man maatte ind i Løbegrave og op paa Brystværn;
+der skulde kigges ind i Minehalsene og pilles ved Skandsekurvene; der
+havde _den_ staaet og der var _den_ falden, hin havde rykket frem
+hist og var bleven omringet her, og Alting derude var mærkværdigt,
+fra Kanonlavetternes Hjulspor og Vagtblussenes Kul, til det
+gjennemskudte gamle Plankeværk og de solblegede Horsepander, og der
+var en Fortællen og Forklaren, en Formoden og Debatteren, opad Volde
+og nedad Skandser, opad Vægge og nedad Stolper.
+
+Gert Pyper og hele hans Familie spanked omkring der og han stamped
+vel hundrede Gange paa Jorden og syntes for det Meste, det lød saa
+synderlig hult, og hans trivelige Ægtemage trak ham angst i Ærmet
+og bad ham ikke være altfor forvoven, men Mester Gert tramped lige
+haardt endda. Den voksne Søn viste sin lille Fæstemø, hvor det var
+at han var posteret den Nat, de skød Hul i hans Dyffels Kavaj, og
+hvor Rokkedrejerens Søn blev skudt Hovedet af; medens de smaa Børn
+græd over, at de ikke maatte beholde den Bøssekugle, de havde funden,
+fordi der kunde være Forgift ved den, som Erik Lauritzen sagde,
+thi han var da ogsaa derude og gik og stak i den halvraadne Halm,
+hvor Barakkerne havde staaet, eftersom han mindedes en Historie om
+en Soldat, der blev hængt for Magdeborg, og under hvis Hovedgjærde
+syv af hans Kammerater fandt saamange Penge, at de deserterede da
+Plyndringen af Staden skulde til at gaa for sig.
+
+Ja, der var ret en Gaaen og Kommen, de grønne Marker og hvidgraa
+Veje var prikkende sorte af Folk, der gik og betragtede de dem
+velbekjendte Steder saa nøje og opmærksomt, som om det var en
+nyopdaget Verden eller et aldrig før kjendt Ejland, der lige var
+skudt op fra Havsens Bund, og der var Mange, som ved at se Egnen
+ligge saa fri og aaben, Mark bag Mark og Eng bag Eng, blev grebne
+af en pludselig Vandrelyst og blev ved at gaa og gaa, ligesom
+beruste af Rummets Vidde, Rummets grændseløse Vidde. Men udpaa
+Eftermiddagen, henad Nadvertid, vendte dog de Fleste deres Skridt
+mod Byen og søgte hen til Nørrekvarter, til Petri Kirkegaard og de
+omliggende store Haver, thi det var saa Skik fra gammel Tid, at man
+de Sommersøndage efter Aftensang spadserede der og drog frisk Luft i
+de grønne Træers Skygge. Den Gang nu Fjenden lagde sig foran Voldene,
+var den Skik falden bort af sig selv og Kirkegaarden havde været tom
+de Helligdage som de Søgne, men idag var den bleven tagen op igjen,
+og gjennem begge Indgangene ud til Nørregade myldrede det ind med
+Folk; Adel og Borger, Ringe og Høje, Alle saa havde de mindedes Petri
+Kirkegaards bredkronede Linde.
+
+Mellem grønne Tuer og paa brede Ligsten laa Borgerfolk i muntre
+Klynger, Mand og Kone, Børn og Bekjendte, og nød deres Aftenkost;
+Læredrengen stod bagved og gumled fornøjet paa det lækre Søndagsbrød,
+mens han ventede paa Kurven. Smaabørn trippede med Hænderne fulde
+af Levninger hen til de forsultne Tiggerunger oppe ved Muren,
+videbegjærlige Drenge stavede sig igjennem de lange Gravskrifter og
+Fatter lytted beundrende til, mens Mutter og Pigebørnene mønstred de
+Spadserendes Dragter; thi i de brede Gange gik de fornemme Folk frem
+og tilbage, de kom lidt senere end de andre og spiste enten hjemme
+eller paa Trakteurstederne i Haverne bagved.
+
+Det var stive Fruer og fine Jomfruer, gamle Raadmænd og unge
+Officerer, brede Herremænd og fremmede Residenter. Her gik den rørige
+graa Hans Nansen, smilende til alle Sider, mens han lemped sine
+Skridt efter den gamle, hovedrige Villem Fiuren og lyttede til hans
+pibende Røst; der kom Corfitz Trolle og den stive Otto Krag, her stod
+Fru Ide Daa med de dejlige Øjne og talte med gamle Axel Urup med det
+evige Smil og de store Tænder, mens hans krumpne Hustru, Fru Sidsel
+Grubbe tripped langsomt afsted med Søster Rigitze og den utaalmodige
+Marie, og der var Gersdorf og der var Schack, og der var Thuresen med
+hans hørgule Manke og Peder Retz med hans spanske Lader og spanske
+Dragt.
+
+Ulrik Frederik var der ogsaa, han var i Følge med Niels Rosenkrands,
+den kjække Oberstlieutenant med det franske Væsen og de livlige
+Gebærder.
+
+De mødte Fru Rigitze og de Andre. Ulrik Frederik hilser koldt og
+fornemt og vil gaa forbi, thi siden Skilsmissen fra Sofie Urne bærer
+han Nag til Fru Rigitze, hvem han, som en af Dronningens varmeste
+Tilhængere, mistænker for at have havt en Finger med i Spillet; men
+Rosenkrands standser og Axel Urup beder dem nu saa venligt spise til
+Aften med i Johan Adolfs Have, at det var vanskeligt at slippe, og de
+gaa begge to med.
+
+Lidt efter sidder da hele Selskabet i det murede Lysthus og tager for
+sig af de landlige Retter, som Urtegaardsmanden havde at opvarte med.
+
+«Er det sandt, skal En tro,» spurgte Fru Ide Daa, «at de svenske
+Officiers skal havt saa særdeles angenemme Manerer med de sjællandske
+Jomfruer, at de hobetalsvis er rejset med dem ud af Land og Rige?»
+
+«Ja allenfals,» svarede Fru Sidsel Grubbe, «er det da tilforladelig
+nok med den Skarns Kvinde til Jomfru Dyre.»
+
+«Af hvad for Dyrer er det?» spurgte Fru Rigitze.
+
+«De Skaanelands Dyrer, du veed, hjærte Søster, dem der er saa lyse i
+Haarlød, de er i Svogerskab med de Powitzer alle tilsammen. Hun, der
+forløb Landet, hun var Datter af Henning Dyre til Vester-Neergaard,
+ham der fik Sidonie, den ældste af Ove Powitzes og hun tog nok med
+sig baade i Daase og Pose af hendes Faders, baade Lagner og Bolstre
+og Sølvtøj og rede Pengestykker.»
+
+«Ja,» smilede Axel Urup, «stor Elskov drager stort Læs.»
+
+«Jo -- at forstaa --» bekræftede Oluf Daa, han slog altid ud med den
+venstre Haand, naar han talte, «Elskov -- at forstaa -- den er -- den
+er stærk.»
+
+«El--skov,» sagde Rosenkrands og strøg sirligt sit Mundskjæg med
+Bagen af den lille Finger, «er som Her--kules udi Fruentimmersdragt,
+af Lader er den mild og charmant og ser ud som idel Veg--hed og
+Tam--hed, men ligegodt har den i sig Kra--ft og Listighed nok til at
+føre igjennem de tolv herku--liske Prøver tilhobe.»
+
+«Ja,» afbrød Fru Ide Daa ham, «Jomfru Dyres Elskov alene lader se,
+den kunde helt vel med den ene af de Herkules-Prøver, for den rensed
+Kister og Skrine ud for hvad der var i dem, ligesaavel som han rensed
+Urias, eller hvad han hed, hans Stald, I veed.»
+
+«Jeg mener heller'», sagde Ulrik Frederik, henvendt til Marie Grubbe,
+«at Elskov er som naar man er falden i Søvn udi en Ørk og vaagner op
+i en skjøn og angenem Lustpark; thi saadan Dyd har Elskov, at den
+helt omvandler Menneskens Sind, saa det, der før syntes En gold og
+øde, det skinner En nu i Øjnene som idel Lystighed og Pragt; men hvad
+for Tanker har vel I om Elskov, skjønne Jomfru Marie?»
+
+«Jeg?» spurgte hun, «jeg holder Elskov for at være lig en Demant,
+for ligesom Demanten er skjøn og prægtig at se til, saadan er og
+Elskov skjøn og liflig, og ligesom Demanten er giftig for den, der
+nedsvælger den, saaledes er ogsaa Elskov en Slags Forgiftighed eller
+skadelig Rasenheds Sot for den, der bliver beladt dermed, aldenstund
+En da skal gjøre sin Jugement efter de synderlige Fagter, En
+antræffer hos amoureuse Personer, og efter den remarkable Discours,
+de føre.»
+
+«Ja,» hviskede Ulrik Frederik galant, «Kjærten kan sagte tale Raison
+til den arme Flue, som forvirres af dens Glindsenhed!»
+
+«Jo saamænd kan du have Ret, Marie,» begyndte Axel Urup og holdt op
+igjen for at smile og nikke over til hende, «jo, jo, det er nok til
+Troende, at Elskov er kuns Forgift, der kommer i Blodet, for hvor
+skulde ellers kloge Folk med Mirakkel-Absud eller Wunder-Dekokt kunne
+indgive koldsindige Personer den mest brændendes Passion?»
+
+«Ih nej, fy da!» udbrød Fru Sidsel, «snak da aldrig om saadan gruelig
+Ugudeligheds Værk -- og paa en Søndag!»
+
+«Hjærte Sidse,» svarede han, «derudi er min Tro ingen Synd, tværtimod
+... nej ... nej ... Holder vel I det for en Synd, min Hr. Oberst
+Gyldenleu? -- Nej? -- nej vist intet; taler intet ogsaa den hellige
+Skrift om Troldkvinder og onde Besværgelser! Jo den gjør, gjør den.
+Nej, hvad jeg vilde sagt, alle vores Affekter, mener jeg, de har
+deres Bo og Sæde udi Blodet, for bliver En hidsig, kan En da intet
+føle Blodet rusle op igjennem sig og svømme En baade for Øjne og
+Øren? og bliver En bradt forfærdet, er det da intet ret ligesom
+Blodet sank En neder i Benene og blev helt svalt med det Samme?
+skulde det, tror I, være for Intet at Sorrig er bleg og blodløs, men
+Glæde rød som en Rose? Ingenledes, siger jeg, ingen -- ingenledes!
+alle Menneskens Affekter de forvoldes af en vis Blodets Tilstand
+og Beskaffelse; og nu da Elskov! den kommer først naar Blodet ved
+sytten--atten Aars Omskiftning af Varme og Kuld er bleven moden i
+Aarerne, da tager det paa at gjæres ret som en god Druevin; for
+Elskov det er en Gjæring udi Blodet; det trænger og blærer sig op,
+det sætter Varme og tager paa Vej saa ingen Menneske ret er sig selv
+saalænge det staar paa, men sidenhen saa klarnes det af som anden
+gjærendes Stof og bliver mere sagte og blid, mindre hed og bespændt.
+Ja, der er endnu en Lighed med Vin det har, for retsom den ædelig'
+Vin hvert Aar giver sig til at bruse og skumme og vil som til at
+gjæres, naar den Foraarstid kommer, der Drueranken staar i Blomst,
+saaledes bliver ogsaa alle Menneskers Sind, selv de Gamles, en kort
+Tid om Foraaret mere end ellers genegen til Elskov og det har deri
+sin rette Grund, at Blodet aldrig ret kan forglemme den Gjæringens
+Tid i Livsens Foraar og nu ihukommer den, hvergang Aarsens Foraar
+vender tilbages og forsøger at gjæres igjen.»
+
+«Jo Blodet,» indrømmede Oluf Daa, «at forstaa -- Blodet, det er --
+det -- at forstaa det er en subtilig Materie nok -- at forstaa.»
+
+«Ja det er saa,» nikkede Fru Regitze, «ja, alting virker ind paa
+Blodet, baade Sol og Maane og tilstundendes ondt Vejrligt, det er saa
+vist som det var prentet.»
+
+«Ligesaadan andre Menneskers Tanker,» tilføjede Fru Ide, «jeg veed
+det fra min ældste Søster, vi laa i Seng sammen og hver Nat, ret som
+hendes Øjne var faldne til, begyndte hun paa at sukke og at stride
+med Arme og Ben, ligesom hun vilde rejse sig og gaa en Steds hen,
+hvor de kaldte paa hende, og det kom af det, at hendes Fæstemand, som
+var i Holland, han var saa grim til at længes og laa tænkte paa hende
+Nat med Dag, saa hun aldrig havde en rolig Time eller ret var ved
+Helbred al den Tid; mindes I ikke ogsaa hjærte Fru Sidsel hvor krank
+og elendig hendes Øjesyn var indtil Jørgen Bilde kom hjem igjen?»
+
+«Om jeg gjør! var det at tale om! -- den kjære Sjæl! men saa
+blomstred' hun ogsaa op som nogen Rosensknop at se til. -- Herre Gud
+hendes første Barselseng ....» og saa hviskede hun videre om den.
+
+Rosenkrands vendte sig nu til Axel Urup, «Formener I da vel,» sagde
+han, «at en Elixire d'am--our er som en gjæ--rendes Materie, der
+bliver Blodet isprængt og derved kommer det til at ra--se, saa takler
+det hel vel til en Aventure, den salig Herre Ulrik Christian fortalte
+mig en Gang vi fulgtes op til Volden. Det var til Ant--werpen i
+Hotellerie des trois bro-chets, hvor han havde sit Logemente at
+det passerte. Om Mor--genen havde han i Messen faaet Øje paa en
+skjøn--ne, skjønne Jomfru -- og hun hav--de seet helt mildt til
+ham, men den hele Dag havde han in--tet havt hende i Tan--ker. Saa
+kommer han ud paa Af--tenen ind paa sit Kam--mer, og da ligger der
+en Ro--se paa Hovedgjærdet af hans Se--ng, og han tager Ro--sen
+og lugter ti--l den, og i samme Minute staar den skjønne Jomfrues
+Af--billede li--vagtigen for hans Øje som va--r det kontrafejet af
+paa Væggen li--gehos og den hef--tigste Forlæng--sel opstod hos ham
+efter samme Jom--fru saa plud--seligen og stærk at han sag--de, han
+kunde have skre--get i vilden Sky af Smerte, ja ha--n ble--v som
+hel vild og furieus, saa han strøg u--d af Huset og løb jamrendes
+op ad en Ga--de nedad en an--den, ret som han var be--hekset og han
+vid--ste ikke af sig selv; det var som noget dro--g og dro--g og det
+brændte som Ild i ham og saadan blev han ved at løbe til den lyse
+Morgen.»
+
+Saaledes taltes de endnu længe ved, og Solen gik ned inden de skiltes
+ad og gik hjem ad de skumrende Gader.
+
+Ulrik Frederik havde hele Tiden været meget tavs og næsten ganske
+holdt sig udenfor den almindelige Samtale, da han var bange for at
+man, dersom han sagde noget videre om Elskov, vilde opfatte det som
+personlige Erindringer og Indtryk fra hans Forhold til Sophie Urne;
+men han var forøvrigt heller ikke oplagt til at tale, og da han blev
+ene med Rosenkrands, svarede han saa kort og adspredt paa Alting, at
+denne snart blev kjed af ham og gik sin Vej.
+
+Ulrik Frederik begav sig nu hjem; han havde den Gang Gemakker anvist
+paa Rosenborg, og da hans Tjener var ude, blev der ikke tændt Lys, og
+han sad alene og i Mørke i den store Stue til henad Midnat.
+
+Han var i saadan en underlig, halvt bedrøvet, halvt anelsesfuld
+Stemning, saadan en letblundende Stemning, hvor det er som
+Sjælen villieløs driver nedad en langsomt glidende Strøm medens
+taageflygtige Billeder drage henover Breddens mørke Træer, og halve
+Tanker som store, svagtskinnende Bobler langsomt hæve sig op af
+den dunkle Flod, glide med -- glide med og briste. Efterklang af
+Samtalen var der, den brogede Stimmel paa Kirkegaarden, Marie Grubbes
+Smil, Fru Rigitze, Dronningen, Kongens Naade, Kongens Vrede dengang
+-- -- Maries Haandbevægelser, Sofie Urne, bleg og fjern -- endnu
+blegere, endnu fjernere, -- Rosen paa Hovedgjærdet og Marie Grubbes
+Stemme, Klangen af et enkelt Ord, Betoningen af det, -- han sad og
+lyttede efter det og hørte det igjen og igjen svinge sig hen gjennem
+Stilheden.
+
+Han stod op og gik hen til Vinduet, aabnede det og lagde sig paa
+Albuerne udover den brede Karm: saa friskt som det var -- saa svalt
+og stille.
+
+Den syrligtsøde Duft af dugkolde Roser, den friske Bitterhed af
+nysudfoldet Løv og krydret Vinduft fra blomstrende Løn bar hen imod
+ham derude fra. En fin, fin Støvregn duggede ned fra Himlen og bredte
+et blaanende, sitrende Mørke ud over Haven. Lærkens sorte Grene,
+Birkens slørede Løvhang og Bøgens buklende Krone stod som Skygger
+aanded hen paa en Baggrund af glidende Taage, mens Taksens klippede
+Toppe skød i Vejret som sorte Søjler af et Tempel, hvis Tag var
+falden.
+
+Stille var der som dybt i en Grav, kun den ensformige Lyd af de
+fnuglette Regndraabers Fald var at høre som en næsten umærkelig,
+stadigt hendøende, stadigt begyndende Hvisken hist bag de
+vædeglindsende Stammer.
+
+Saadan underlig Hvisken det var at lytte paa, saa vemodigt den lød!
+var det som de lette Vingeslag af gamle Minder, der i Flok drog forbi
+i det Fjerne? var det som sagte Raslen i tabte Illusioners visne Løv?
+-- Ak saa ene, saa sørgeligt alene og forladt! Ikke blandt alle de
+tusinde Hjærter, der trindtom banked i Nattens Stille eet Hjærte,
+der længtes imod ham ... Vidt over Jorden var spændt et Net af
+usynlige Traade, der bandt Sjæl til Sjæl, Traade stærkere end Livets,
+stærkere end Døden; men ingen i hele Nettet naaede hen til ham.
+Hjemløs, forladt! -- Forladt? -- Klang det derude som Bægre og Kys?
+blinked det derude som hvide Skuldre og mørke Blikke? lo det ikke
+lydt igjennem Natten? -- Hvadsaa! -- hellere Ensomhedens langsomt
+dryppende Bitterhed end hin giftigt vamle Sødme. O forbandet! jeg
+ryster dit Støv af mine Tanker, løjede Liv, Liv for Hunde .... for
+Blinde, for -- Stakler .... -- Som en Rose .... o Gud skjærm og bevar
+hende vel i den dybe Nat .... o, at være hendes Værn og Vagt at jævne
+hver en Sti og dække for hver en Vind .... saa skjøn .... lyttende
+lig et Barn .... -- som en Rose! ....
+
+
+
+
+VIII.
+
+
+Saa fejret som Marie Grubbe var, saa mærkede hun dog snart, at var
+hun end kommen ud af Børnestuen, i de rigtig Voksnes Lag var hun dog
+ikke helt optaget. Saadanne unge Jomfruer blev dog altid trods alle
+Komplimenter og Smigrerier holdt nede paa en egen, underordnet Plads
+i Selskabet; det fik de at føle i Hundrede af Smaating, der hver for
+sig var ubetydelig nok, men som tilsammen dog betød en Del. Først
+var nu Børnene altid saa ubehageligt familiære mod dem og befandt
+sig saa drilagtig godt i deres Selskab, ganske som de vare deres
+Lige. Og saa Tyendet; der var en tydelig Forskjel paa den Maade, paa
+hvilken den gamle Tjener tog mod en Frues eller en Jomfrues Kaabe,
+og en ganske lille Nuance i Pigens tjenstvillige Smil, efter som det
+var en gift eller ugift Dame, hun hjalp tilrette. Den kammeratlige
+Tone, som de pur unge Junkere tillod sig, var højst ubehagelig,
+og det ringe Indtryk som fornærmede Blikke og iskolde Afvisninger
+gjorde paa dem, var til at fortvivle over. Bedst gik det med de yngre
+Kavallerer, thi selv naar de ikke var forelskede i En, saa tog de
+dog de allersartede Hensyn og sagde En det Smukkeste de kunde finde
+paa med en gallant Ærbødighed i Miner og Lader, som hæved En i Ens
+egne Øjne, men der var rigtignok kjedeligt mange, som man kunde mærke
+paa at de mest gjorde det for Øvelsens Skyld. Af de ældre Herrer var
+der nogle, der kunde være ganske utaalelige med deres overdrevne
+Komplimenter og spøgende Cour, men Fruerne var dog de værste, især de
+unge nygifte; det halvt opmuntrende, halvt aandsfraværende Blik, den
+lette, nedladende Sidebøjning af Hovedet og det Smil, lidt spottende,
+lidt medlidende, hvormed de hørte paa En -- det var ikke til at
+udholde. Saa var der ogsaa Forholdet mellem de unge Jomfruer selv;
+det skulde da heller ikke hæve dem; der var ingen Sammenhold mellem
+dem, kunde den ene berede den anden en Ydmygelse saa gjorde den det,
+de ansaa egenlig hinanden for rene Børn og kunde slet ikke som de
+unge Fruer komme ud af ved at omgaaes hinanden værdigt og med alle
+mulige Tegn paa udvortes Agtelse at omgive sig selv med et Skjær af
+Værdighed. Det var i det Hele slet ingen misundelsesværdig Stilling,
+og det var derfor ganske naturligt at da Fru Rigitze lod falde nogle
+Ord til Marie om, at hun og hendes andre Frænder havde paatænkt
+en Forbindelse mellem hende og Ulrik Frederik, saa blev denne
+Meddelelse, uagtet Marie slet ikke havde tænkt paa at være indtaget
+i Ulrik Frederik, modtaget som et velkomment Budskab, der aabnede
+store Bredder af fornøjelige Udsigter, og da der nu videre udmaledes
+hende, hvor ærefuld og fordelagtig en saadan Forbindelse vilde være,
+hvorledes hun vilde blive optaget i den snevrere Hofkreds, i hvilken
+Pragt hun vilde blive holdt og hvilken slagen Vej til Ære og Højhed,
+der laa Ulrik Frederik aaben som Kongens naturlige Søn og hvad mere
+var, hans erklærede Yndling, medens hun selv i sit stille Sind
+tilføjede, hvor smuk han var, hvor høvisk og beleven og forelsket,
+saa syntes det hende næsten, at hendes Lykke var for stor, og hun
+blev ganske ængstelig ved Tanken om, at det dog endnu kun var Planer
+og løs Tale og løst Haab.
+
+Men Fru Rigitze havde Grund at bygge paa; ikke alene havde Ulrik
+Frederik betroet hende sine Tanker og bedet hende være ham en god
+Talsmand hos Marie, men han havde ogsaa formaaet hende til at
+undersøge, hvorvidt det vilde være Dronningens og Kongens naadige
+Villie med, og de havde begge optaget det saare vel og givet deres
+Bifald, Kongen dog først efter nogen Betænkning.
+
+Mellem Dronningen og Fru Rigitze, hendes fuldtro Veninde og meget
+betroede Dame, havde denne Forbindelse vistnok alt længere Tid
+været omtalt og bestemt, men Kongen lod sig foruden af Dronningens
+Overtalelser sikkert ogsaa bevæge af den Omstændighed at Marie Grubbe
+var saa rigt et Gifte, thi det var Kongen overhaands trangt med
+Penge, og vel havde Ulrik Frederik Vordingborg i Forlehning, men
+hans Pragtlyst og Overdaadighed lod ham altid i Mangel, og Kongen var
+jo saa den, der var nærmest til at afhjælpe den. Da Maries Moder,
+Fru Marie Juul jo var død, vilde hun saasnart hun var gift faa sin
+Mødrenearv, og hendes Fader Erik Grubbe, var paa den Tid Ejer af
+Tjele, Vinge, Gammelgaard, Bigum, Trinderup og Nørbek Hovedgaarde,
+foruden Strøgods trindt omkring, saa der efter ham var en god Arv i
+Vente, tilmed da han havde Ord for at være en skrap Husholder, der
+Ingenting forødte.
+
+Alt var jo saaledes vel, Ulrik Frederik kunde trøstigt bejle, og otte
+Dage efter St. Hansdag blev de da saa højtideligt trolovede.
+
+Ulrik Frederik var meget forelsket, men ikke paa en saadan stormende,
+urolig Maade som da Sofie Urne var hans Hjærtes Tanke. En drømmende,
+blidt bevæget, næsten tungsindig Elskov var det, ingen livsmodig,
+rødmusset, frisk.
+
+Marie havde fortalt ham sin lidet lystelige Barndomshistorie, og han
+elskede, drømmende at udmale sig hendes unge Lidelser med det samme
+medlidsfulde, lystne Velbehag, som gjennemstrømmer den unge Munk,
+der i sin Fantasi ser den skjønne, hvide Martyrkvinde bløde mellem
+Tornehjulenes hvasse Pigge. Saa var der Tider, hvor han plagedes
+af mørke Anelser om at det ikke vilde blive ham forundt at beholde
+hende, men at en tidlig Død vilde rive hende ud af hans favnende
+Arme, og da kunde han fortvivlet tilsværge sig selv med dyre Eder,
+at han skulde bære hende paa Hænder og holde hvert giftigt Pust borte
+fra hende, at han skulde lede hver guldfarvet Stemnings Skjær ind i
+hendes unge Bryst og aldrig, aldrig volde hende Sorg.
+
+Men der var ogsaa den Stund, hvor han hoverende jublede ved den
+Tanke, at al denne rige Skjønhed, hele denne forunderlige Sjæl var
+given ham i Vold som en død Mands Sjæl Vorherre, til at træde i
+Støvet om han vilde, til at opløfte naar han vilde, til at ydmyge,
+til at bøje.
+
+At saadanne Tanker som denne kunde blive vakt hos ham, deri havde nu
+Marie tildels selv Skyld; thi hendes Elskov, om hun da elskede, var
+af en sælsom stolt og overmodig Natur. Det vilde kun være et dunkelt
+og halvsandt Billede, naar der sagdes, at hendes Kjærlighed til den
+afdøde Ulrik Christian havde været som en Indsø, pidsket, jaget og
+tumlet af Stormen, medens hendes Kjærlighed til Ulrik Frederik var
+at ligne ved den samme Sø ved Aftenstide, naar Vejret havde bedaget,
+spejlblank, kold og klar, og uden anden Bevægelse end Skumboblernes
+Bristen inde blandt Breddens dunkle Siv. Og dog vilde det paa en
+Maade være ret grebet, ikke blot i det, at hun var kold og rolig mod
+ham, men endnu mere deri, at alle de brogede, myldrende Drømme og
+Livstanker, som hin første Lidenskab havde havt i Følge, de blegnede
+og luftedes bort i denne sidste Følelses magtløse Magsvejr.
+
+Hun elskede jo nok Ulrik Frederik, men var det ikke mere fordi han
+var som den magiske Vaand, der slog Portene ind til Livets Herlighed
+og Pragt aabne for hende, og var det ikke mest Pragten, hun egenlig
+elskede?
+
+Det kunde se ud undertiden som det var ikke saa. Naar hun i
+Skumringen sad paa hans Skjød og, akkompagnerende sig selv, sang
+smaa franske Arier for ham om Daphnis og Amaryllis, og da imellem
+standsede, og medens hun skjødesløst lod Fingrene lege med Citharens
+Strænge, lænede sit Hoved mod hans Skulder, da havde hun saa søde
+og elskovsvarme Ord for hans ventende Øre, at ingen ret Elskov
+har dem sødere, og der var kjælne Taarer i hendes Øjne, som kun
+Kjærlighedens milde Uro dugger frem -- og dog -- kunde det ikke være
+at hun i Længsel, paa en svunden Følelses Minder byggede en Stemning
+op, der skjærmet af det milde Mørke, næret af det blussende Blod og
+de bløde Toner, narrede hende selv og gjorde ham lykkelig? For var
+det blot jomfruelig Blyhed, der ved Dagens Lys gjorde hende karrig
+paa Elskovsord, og utaalmodig ved Kjærtegn; eller var det blot
+Pigefrygt for at synes saa pigesvag, der lagde hende Spot i Øje og
+Haan paa Læbe, saa mangen en Gang, naar han bad om et Kys eller med
+Elskovseder vilde lokke det Ord fra hendes Mund, som alle Elskere
+saa gjerne høre; hvoraf kom det da, at hun tidt og ofte, naar hun
+var alene og hendes Fantasi var bleven træt af for tusinde Gange at
+udmale sig Fremtidens Herlighed, kunde stirre saa haabløst og fortabt
+ud for sig, og føle sig saa uendelig ensom og forladt?
+
+               *       *       *
+
+Lidt over Middag sidst i August, red Ulrik Frederik og Marie, som saa
+ofte før, henad den sandede Vej langs Sundet udenfor Østerport.
+
+Luften var frisk af en Formiddagsbyge, Solen i Spejl over Vandet,
+tordenblaa Skyer rullede bort i det Fjerne.
+
+Saa rask som Vejen tillod red de frem, baade de og Lakejen i hans
+lange, karmoisinrøde Skjødefrakke. Forbi Haverne red de, hvor de
+grønne Æbler lyste frem mellem de mørke Blade, forbi de udspændte
+Bundgarn, paa hvis Traade endnu de blinkende Regndraaber hang,
+Kongens Fiskerhus forbi, med det røde Tegltag, og gjennem Limsyderens
+Gaard, hvor Røgen stod lige som en Støtte ud af Skorstenen. De spøgte
+og lo, smilte og lo og jog afsted.
+
+Ved Gyldenlundskroen drejede de af og red gjennem Skoven lige efter
+Overdrup, hvorfra det saa i sindigt Ridt gik gjennem Krattet ned mod
+Overdrupsøens[5] blanke Vandflade.
+
+ [5] Overdrupsø nu = Ordrupmose.
+
+Store, ludende Bøge spejlede her deres grønne Løvtag i den klare
+Sø og saftigt Mosegræs og blegrøde Vandrølliker dannede en bred og
+broget Bræmme i Skjællet, hvor Skraaningen, der var brun af vissent
+Løv, faldt af mod Vandet. Oppe i Luften, under Bladhangets Skjærm,
+hvor en Lysstribe skjød ned gjennem det svale Halvmørke, hvirvlede
+Myggene i lydløs Dands; en rød Sommerfugl lyste der et Øjeblik, saa
+fløj den ud i Solskjæret ud over Søen, hvor staalblaa Guldsmedde
+blinkede blankt gjennem Luften og jagende Gjedder drog hurtig
+glidende Bølgelinier hen over Fladen. Fra en Gaard bag Krattet lød
+Hønsenes Kaglen derned, og paa den anden Side Søen kurrede Skovduerne
+under Dyrehavens kuplede Bøge.
+
+De holdt Hestene an og lod dem langsomt pjadske ud i Vandet for
+at skylle de støvede Koder og læske deres Tørst. Marie holdt lidt
+længere ude i Vandet end Ulrik Frederik, med Tøjlerne slappe, for
+at Hoppen frit kunde bøje sit Hoved; i Haanden havde hun en lang
+Bøgegren, hvis Blade hun, et for et, rev af og lod falde ned i det nu
+smaat skvulpende Vand.
+
+«Jeg tror, vi faar Torden,» sagde hun og fulgte opmærksomt et
+svagt Vindpust, der ved sin hvirvlende Bevægelse frembragte runde,
+mørktkrusede Pletter ude over Søen.
+
+«Lad os saa vende,» raadede Ulrik Frederik.
+
+«Ikke for Guld,» svarede hun og drev pludselig sin Hest i Land.
+
+I Skridtgang red de nu Søen rundt hen til Vejen og ind i Storskoven.
+
+«Jeg gad vist,» sagde Marie, da hun atter følte Skovfriskheden paa
+sin Kind og længe i lange Drag havde indaandet dens Kjølighed, «jeg
+gad vidst,» længer kom hun ikke, men saae med straalende Blikke op i
+det grønne Løv.
+
+«Hvad gad du vidst, min Hjærte?»
+
+«Jo, om Skovluft intet kan gjøre kloge Folk galne. -- Aa, for de
+mange Gange jeg har løbet i Lindum Skov og holdt ved med at løbe
+længere og længere ind i det Aller-tykkeste og tætteste. Jeg var saa
+ellevild af Lystighed og sang af fuld Hals og gik og gik, rykked'
+Blomster op og kasted' dem igjen og hujed' efter Fuglene, naar de
+fløj op, indtil jeg saa lige med Et blev saa underlig skræmt og sky,
+-- aa, jeg blev saa beklemt og ulykkelig, og for hver en Gren, der
+knaged', foer det i mig, og min egen Røst, den var jeg næsten mere
+bange for end for alting Andet. Er aldrig det hændt dig?»
+
+Men inden Ulrik Frederik kunde svare, begyndte hun at synge i vilden
+Sky:
+
+    "Jeg ganger mig i Skoven fro,
+    Hvor Ælm og Abild gro,
+    Og smykker der med Roser to
+    Vel mine Silkesko.
+    For en Dands,
+    For en Dands,
+    For en Tralala,
+    For de røde, røde Bær paa den Hybengren!"
+
+og alt imellem susede Pidsken ned over Hesten og hun lo og jubled og
+sprængte afsted, alt hvad Hesten bære kunde, henad en smal Skovsti,
+hvor Grenene fejede hen over hende, og hendes Øjne funklede og
+Kinderne brændte, hun hørte ikke paa Ulrik Frederiks Raaben, Pidsken
+hvinede ned og afsted stod det med slappe Tøjler -- Skummet sad i
+Flager paa hendes flagrende Skjørt, den bløde Skovjord haglede op om
+Hestens Sider og hun lo og hug med Pidsken i de høje Bregner.
+
+Med Eet ligesom løftede Lyset sig fra Blad og Gren og flygted for et
+regntungt Mørke. Buskene raslede ikke, Hovslaget hørtes ikke: hun
+red frem over en lang Skovslette. Til begge Sider: Skovens Træer
+som en tung, mørk Ringmur; over hende: truende sort Himmel med
+jagende, graaflossede Skyer; ligefor: Sundets skummelt blaasorte,
+taagebegrændsede Flade. Hun strammede Tøjlerne og det udmattede Dyr
+standsede villigt. I en stor Bue jog Ulrik Frederik forbi, svingede
+op imod hende og holdt snart ved hendes Side.
+
+I samme Øjeblik slæbte som et tungt, graat, regnvædet Forhæng en Byge
+skraat henover Sundet; et iskoldt, fugtigt Stormpust susede frem over
+det flagrende Græs, peb forbi deres Øren og larmed som skummende
+Bølger i de fjerne Trætoppe. Store, flade Hagl raslede ned over dem
+i hvide Striber, lagde sig i Perlerader i Kjolens Folder, stænkede
+bort fra Hestenes Manke og sprang og trilled omkring i Græsset, som
+myldred de op af Jorden.
+
+For at komme i Ly, red de ind imellem Træerne, søgte ned mod
+Stranden og holdt snart udenfor «Stataf-Kroens» lave Døre.
+
+En Karl tog Hestene, og den lange, barhovede Kromand viste dem ind i
+sin Storstue, hvor der, som han sagde, allerede var en Fremmed inde.
+
+Det var Livsens Korthed, og han rejste sig straks for de Indtrædende
+og tilbød med et ydmygt Buk at rømme Stuen for det høje Herskab, men
+Ulrik Frederik bød ham huldsaligt at blive.
+
+«I skal blive, Mand,» sagde han, «og muntre os op i dette
+fortrædelige Herrens Vejr. Du skal vide, min Hjærte,» og han vendte
+sig mod Marie, «at denne uanseelige Dværgemand er den vidtberømte
+Komediantenspiller og Ølstue-Hans-Wurst, Daniel Knopf, vel drillet i
+alle frie Kunster, saasom Dobbel, Fægtning, Drik, Fastnachtgalenskab
+og deslige, ellers agtbar og ærlig Kjøbmand i den gode Stad
+Kjøbenhavn.»
+
+Daniel hørte kun halvt denne Lovprisning, saa optaget var han
+af at betragte Marie Grubbe og af at formulere nogle ret artige
+Lykønskningsord, men da Ulrik Frederik nu med et drøjt Slag paa han
+brede Ryg vakte ham, blussede hans Ansigt op af Harme og Undseelse og
+han vendte sig vredt imod ham, men tvang sig i det Samme og sagde med
+sit koldeste Smil: «vi er vist intet nok drukne, Hr. Oberst.»
+
+Ulrik Frederik lo og puffede ham i Siden og raabte: «o, din
+Sakraments Gaudieb, vil din Helvedes Karl nu lade mig staa til
+Skamme som en usselig Pralere, der intet har Dokumenter at belægge
+sine storskryderiske Ord med? Tvi, tvi, for al den Del! er det
+Ret? har jeg intet de Snese Gange berømmet din Kunstfærdighed
+for denne ædelige Jomfru, saa hun tiere end tidt har ytret
+den største Forlængsel efter at se og høre dine vidtomspurgte
+Vidunderlighedskunster! I kan jo sagte agere lidt den blinde Cornelis
+Fuglefænger og hans fløjtende Fugle eller lege den Puds med den
+kranke Hane og den skrukke Høne!»
+
+Marie tog nu ogsaa Ordet og sagde smilende, at det var som Oberst
+Gyldenleu sagde, at hun tidt og ofte havde længtes at erfare, hvad
+for Tidkort, hvad for fin og særdeles Skjæmt det var, der kunde holde
+de unge Cavalliers fast paa smudsige Ølkipper halve Dage og hele
+Nætter i Rad, og hun bad Mester Daniel, han nu vilde stille hendes
+Længsel og ikke lade sig for længe bede.
+
+Daniel bukkede sirligt og sagde, at hvorvel hans ringe Pudserier
+mere vare skikkede til at give ørhovede Cavalliers en bekvemme
+Lejlighed til at brøle og stime endnu højere, end til saadan fin og
+skjøn Jomfru at amusere, saa vilde han dog fluks begynde, for at det
+aldrig skulde siges, at ham nogen Tid var noget af hendes skjønne
+Velbaarenhed befalet eller ombedet, uden han jo det havde paa Stand
+exequeret og udført.
+
+«Se nu!» sagde han med et helt andet Stemmelag og slængte sig ved
+Bordet med Albuerne ud til Siden, «nu er jeg en hel Forsamling af
+Eders Fæstemands velbaarne Kjendinger og synderligt gode Venner.»
+
+Han tog en Hoben Sølvdalere op af en Lomme, lagde dem paa Bordet,
+strøg Haaret ned i Øjnene og lod sin Underlæbe hænge dorskt ned.
+
+«Dæ'len smelte mig!» drævede han og slog raslende med Pengene som det
+var Terninger, «er jeg intet velbaaren Erik Kaases ældste Søn for
+Ingenting! Hvad? vil din Skarnædere gjø' mig ubetroet? Ti slog jeg,
+Helved fortære mig, ti, saa det klingred'. Kan din Fæhund se? siger
+jeg. Jeg siger, kan du se, din tynde Negenøjenskarl, kan du? Eller
+skal jeg aabne din Bælg med min Stingendal, saa din Lever og Lunge
+kan se med? hvad, skal jeg? hvad! din Nøvt du er!»
+
+Han sprang op og gjorde sig lang i Ansigtet:
+
+«Høder du?» hvæsede han med nordskaansk Accent, «vet din Dræksjung
+hvem du høder? Tag mig hin Helvedes Fursta, slaar jeg din ...»
+
+«Nej, nej,» sagde han med sin rigtige Stemme, «det er sagte vel stor
+Lystighed at fange an med; nej, nu!» og han satte sig ned, støttede
+Hænderne helt ude paa Knæene som for at undgaa sin Mave, gjorde
+sig tyk og pluskjæbet og fløjtede med rolig Betænksomhed, altfor
+langsomt, Visen om Roselil og Hr. Peder. Saa holdt han op, rullede
+forelsket med Øjnene og raabte kjælent:
+
+«Poppegøj--e! lille Poppegøj--e,» fløjtede igjen, men havde nu
+Vanskelighed ved samtidigt at trække Munden op til et indsmigrende
+Smil. «Lille Sukkerdukke!» raabte han saa, «lille Honningsnut! om til
+mig, lille Nus, om til mig! labe Vin, den lille Katunge? labe sød,
+sød Vin af lille Krus?»
+
+Atter skiftede han Mæle, han lagde sig frem i Stolen, plirede med det
+ene Øje og redte med krogede Fingre i et langt, indbildt Hageskjæg.
+
+«Bliv nu her,» sagde han lokkende, «bliv nu her, skjøn Karen, aldrig
+skal jeg forlade dig og du maa heller aldrig forlade mig,» og hans
+Stemme blev graadrusten, «vi vil aldrigen forlade hinanden, min leve,
+leve Hjærte, aldrig i Verden. -- Gods og Guld og Ære og Ædeligheds
+Berømmelse og dyrebare Slægteblod! væk, bander jeg, væk! det er mig
+som Drank det og Bærmevalle. -- Fine Jomfruer og Fruer! væk, siger
+jeg, du er mig hundrede Himmelhøjder bedre end som de, den Dejligheds
+Ting, du er. Fordi de har Vaabenskjold og Mærke, de! -- skulde de
+være bedre for det? du har ogsaa Vaabentegn, har du saa! det røde
+Mærke paa din hvide Skulder, som Mester Anders har brændt med sit
+røde Jern, det er Adelstegn det, -- jeg spier paa mit Skjold for at
+kysse det Mærke, det gjør jeg, det regner jeg Skjold for -- ja. For
+er der i hele Sjællands Land en adelig Kvinde saa dejlig som du er?
+spørger jeg -- er der? -- nej, der er ikke, ikke en Stump af en!»
+
+«Det -- det -- det er Løgn at forstaa,» raabte han med ny Røst,
+sprang op og gestikulerede henover Bordet, «min Fru Ide, at forstaa
+-- din Hjadderkop -- hun har Skabning, du, at forstaa -- Lemmer --
+hun har Lemmer, siger jeg, din Rakkesvands ...»
+
+Her vilde Daniel lade sig falde tilbage paa Stolen, men da Ulrik
+Frederik i det samme rev den bort, faldt han og trillede henad
+Gulvet. Ulrik Frederik lo som en Besat, Marie sprang hurtig op, rakte
+begge sine Hænder ud som for at hjælpe Daniel op. Den Lille greb
+halvt liggende, halvt knælende Haanden og stirrede paa hende med et
+saa taknemmelighedsfuldt og hengivent Blik, at hun længe ikke kunde
+glemme det.
+
+Saa red de hjem, og der var Ingen af dem, der tænkte paa, at dette
+tilfældige Møde i «Statafkroen» skulde række længere end det havde
+rakt.
+
+
+
+
+IX.
+
+
+Den Rigsforsamling, der lige som Høsten var bragt tilende, tog sin
+Begyndelse i Kjøbenhavn, førte jo en Mængde af Landets Adel til
+Byen, alle begjærlige efter at værne om deres Rettigheder, men ogsaa
+betænkte paa at forlyste sig ovenpaa Sommerens Travlhed. Heller ikke
+var det dem imod at gjøre Forsøg paa at blænde den siden Krigen
+temmelig højttalende, kjøbenhavnske Befolkning ved deres Pragt og
+Rigdom og derved give den en liden Mindelse om at Skjællet mellem
+Landets gode Mænd og den ufri Hob endnu stod støt og trygt, trods
+kongelige Privilegier, trods borgerlig Vaabendaad og Sejersglands og
+trods Kræmmerkisternes ynglende Dukater.
+
+Af rigtklædte Adelsmænd og Fruer vrimlede da Gaderne, af
+skrammererede Adelstjenere og adelige Heste med sølvspændt Seletøj
+og brogede Vaabendækner. Og der blev en Gjæstereren _og_ Beværten i
+alle Byens Adelsgaarde -- til sent ud paa Natten klang Fiolen fra
+de oplyste Sale ud over Byen og fortalte de blundende Borgere at
+Landets bedste Blod varmede sig der i statelig Dands over tavlede
+Gulv og ved skummende Vin i arvede Pokaler.
+
+Alt dette gik Marie Grubbe forbi; hende var der Ingen, der bød
+til Gjæst, thi dels mentes der at endel af de Grubber, paa Grund
+af deres Forbindelse med Kongehuset, stod mere paa dettes end paa
+Standens Side og dels hadede den gode gamle Adel oprigtigt den i de
+senere Aartier temmelig talrige Overadel, der dannedes af Kongernes
+naturlige Børn og deres Nærmeste. Marie blev da saaledes af en
+dobbelt Grund forbigaaet, og Hoffet, der under hele Rigsforsamlingen
+levede meget indgetogen, bød hende ingen Erstatning.
+
+I Begyndelsen faldt dette hende vel lidt haardt, men da det blev
+ved, vakte det snart hendes Sinds let vækkelige Trods og havde den
+saare naturlige Virkning tilfølge, at hun sluttede sig inderligere
+til Ulrik Frederik og kom til at holde mere af ham, fordi der, som
+det syntes hende, for hans Skyld blev gjort hende Uret; og denne
+hendes Tilbøjelighed blev ved at vokse i Styrke, saa der, da de den
+sekstende December sekstenhundrede og treds i al Stilhed blev viede
+til hinanden, var de bedste Udsigter til et lykkeligt Samliv mellem
+hende og Rigens Jægermester, denne Tittel og Bestilling var nemlig
+Ulrik Frederiks Part af det sejrende Kongehuses Naadesbevisninger.
+
+At Vielsen gik saa stille af, var ganske imod hvad der havde været
+paatænkt, for det havde længe været bestemt, at Kongen skulde gjøre
+deres Bryllup paa Slottet, ligesom Christian den Fjerde havde gjort
+Fru Rigitzes og Hans Ulriks, men i den sidste Time fik man Skrupler
+og mente, af Hensyn til Ulrik Frederiks tidligere Giftermaal og
+Skilsmisse, at burde lade det blive som det saa blev.
+
+       *       *       *       *       *
+
+De er da saa nu gifte og hjemfarne Folk, og Tiden lider og Tiden
+løber og Alt er vel -- og Tiden mindsked Fart og Tiden krøb, for
+det er jo nu engang i Almindelighed saa, at naar Leander og Leonora
+har været sammen i et Halvtaarstid, saa er Aanden ikke altid over
+Leanders Kjærlighed, uagtet Leonora som oftest elsker ham endnu
+stærkere og inderligere end i Trolovelsesdagene. Thi, medens hun
+er som de smaa Børn, der finder det gamle Æventyr nyt hvor tidt
+det end fortælles med de selvsamme Ord, de selvsamme Overraskelser
+og det selvsamme evige «Snip, snap, snude,» saa er Leander saa
+fordringsfuld, at han trættes, saasnart hans Følelse ikke længer gjør
+ham ny for sig selv. Saasnart han ikke længer er helt beruset, er
+han ogsaa i det Samme mer end ædru. Rusens svulmende lyse Overmod,
+der har givet ham en Halvguds Selvtillid og Tryghed, forlader ham,
+han ængstes, han tænker og fanger Tvivl. Han ser tilbage paa sin
+Lidenskabs urolige Levnetsløb, sukker sit Suk og gaber. Og han
+længes, han føler sig som En, der er kommen hjem efter en langvarig
+Fart i fremmede Lande og nu atter ser de saa inderlig velkjendte, saa
+lang Tid forglemte Steder liggende for sig, og alt mens han ser dem,
+tankeløst undrer sig over at han virkelig har været borte fra denne
+hjemlige Verdenspart saa længe.
+
+I en saadan Stemning sad Ulrik Frederik en regnfuld Septemberdag.
+
+Han havde havt sine Hunde inde at lege med, havde forsøgt paa at
+læse og havde spillet Daldøs[6] med Marie. Regnen skyllede ned, det
+var ikke Vejr til at tage ud i, og han var derfor gaaet ind i sit
+Vaabenkammer, som han kaldte det, i den Tanke at pudse og efterse
+sine Skatte -- det var det just Vejr til -- og var saa kommen til
+at tænke paa en Kasse Vaaben, han havde faaet i Arv efter Ulrik
+Christian, havde ladet den bringe ned fra Loftet og sad nu og løftede
+Arven Stykke for Stykke.
+
+ [6] Daldøs = Et Brædtspil, der spilledes med Brikker og Tærninger.
+
+Der var Pragtkaarder, blaaanløbne med Guldindlægning og sølvblanke
+med mat Gravering; der var Jagtknive med tunge, enkelt eggede Blade,
+med lange, flammebugtede, med trekantede, naalespidse Blade; der
+var Toledoklinger, mange Toledoklinger, lette som Rør og bøjelige
+som Vidjer, med Fæster af Sølv og af Jaspisagat, af drevet Guld og
+af Guld med Karbunkler, og een iblandt dem, den havde kun Fæste af
+ætset Staal, den var stukken igjennem et lille Spændebaand af Silke,
+besyet i Roser og Ranker med røde Glasperler og grøn Floksilke. Enten
+var det et Armbaand, et simpelt Armbaand eller, som Ulrik Frederik
+troede, et Strømpebaand -- og Kaarden var stukket der igjennem.
+
+Det er fra Spanien, tænkte Ulrik Frederik, for der havde den Afdøde
+været i ni Aar og tjent i Armeen. Ak ja, han skulde ogsaa have været
+i Fremmedtjeneste hos Carl Gustav, men saa kom Krigen, nu kom han
+vel aldrig ud at tumle sig, og han var dog knap treogtyve Aar. Altid
+leve her ved dette lille, kjedelige Hof, dobbelt kjedeligt nu da al
+Adelen holdt sig hjemme. -- Jage lidt, se lidt til sit Lehn, en Gang
+i Tiden, ved Kongens Naade, blive Gehejmestatsraad og Ridder, holde
+gode Miner med Prinds Christian og beholde sin Bestilling, nu og da
+bruges til en kjedsommelig Ambassade til Holland, blive gammel, faa
+Værk, dø og blive begravet i Frue Kirke, det var den glimrende Bane,
+der var ham afstukken. -- Nu krigedes de nede i Spanien, der var
+Hæder at vinde, Liv at leve -- der var Kaarden og Baandet fra. Nej --
+han maatte tale med Kongen, det regnede endnu og der var langt til
+Frederiksborg, men det fik ikke hjælpe, vente kunde han ikke, det
+maatte afgjøres.
+
+Kongen syntes godt om Forslaget. Imod Sædvane sagde han straks ja,
+til stor Forbavselse for Ulrik Frederik, der hele Vejen havde redet
+og for sig selv anført alt, alt det, der gjorde det vanskeligt,
+urimeligt, umuligt -- og nu sagde Kongen ja, til Jul kunde han rejse,
+til den Tid kunde nok de indledende Skridt være gjorte og den spanske
+Konges Svar være kommet.
+
+Svaret kom da ogsaa allerede i Begyndelsen af December, men Ulrik
+Frederik kom dog først til at rejse noget hen i April; der var saa
+meget, der skulde gjøres forinden, Penge, der skulde skaffes, Folk,
+der skulde udrustes, Breve, der skulde skrives; men saa rejste han da.
+
+Marie Grubbe var kun daarligt tilfreds med denne Spaniensrejse,
+og vel fik Fru Rigitze hende til at indse, at det var nødvendigt,
+at Ulrik Frederik rejste udenlands og vandt Hæder og Berømmelse
+for at Kongen ret kunde gjøre noget for ham; thi vistnok var hans
+Majestæt en absolut Herre, men han var desuagtet meget ømfindtlig for
+Folks Omtale og Adelsskabet var jo nu paa denne Tid saa forkert og
+vrangvilligt, at det visselig vilde lægge Alt, hvad Kongen foretog
+sig ud i den daarligste Mening -- men alligevel, Kvinder have nu en
+Gang en medfødt Frygt for al Sigen Farvel og her var meget at være
+bange for, thi selv om Marie kunde se bort fra Krigsfaren og den
+lange, farlige Rejse og trøste sig ved at der jo nok blev taget vel
+Vare paa en Konges Søn, saa kunde hun dog ikke Andet end ængstes
+for, at det Samliv, de saa vel havde begyndt, ved en maaske mer end
+aarelang Adskillelse kunde blive saaledes afbrudt, at det aldrig
+kom til at fortsættes som det var begyndt. Deres Kjærlighed var saa
+ny og saa lidet befæstet, og nu just som den var kommen i Vækst,
+skulde den skaanselløst udsættes for allehaande Umildhed og Fare;
+var det ikke ret at stile henimod at lægge den øde? -- og det havde
+hendes korte Ægtestand lært hende, at det Slags Ægteskab hun i sin
+Trolovelsesstand havde set an for saare let at føre, det hvor Mand
+og Kvinde gik hver sin egen Vej, det kunde kun være et Ulykkens
+Liv med idel Mulm og ingen Dagning, og det var der jo nu her gjort
+en Begyndelse til udvortes: Gud forbyde det skulde komme saaledes
+indvortes, men det var at friste Lykken haardt at aabne Dør for
+saadan Skilsmisse.
+
+Og saa var hun ogsaa meget skinsyg paa alt det lette, katolske
+Kvindepak dernede i Spaniens Riger og Lande.
+
+               *       *       *
+
+Frederik den Tredie, der, som saamange andre Fyrster og Herrer
+dengang, ivrigt dyrkede Guldmagerkunsten, havde medgivet Ulrik
+Frederik det Hverv, i Amsterdam at opsøge den berømte Guldmager,
+Italieneren Burrhi, forhøre om han ikke agtede sig til Danmark og
+underhaanden lade ham forstaa at saavel Kongen som den rige Christen
+Skeel til Sostrup vel kunde gjøre ham hans Umag betalt, hvis han
+vilde ulejlige sig did.
+
+Da Ulrik Frederik derfor i Juni Maaned Toogtreds naaede den nævnte
+By, lod han sig ved Ole Borch, der da studerede her og var vel kjendt
+med Burrhi, føre hen til ham. Guldmageren, dengang lidt oppe i de
+Halvhundrede, var en Mand lidt under Middelhøjde med gode Anlæg til
+Fedme, let i Gang og Holdning, noget gulladen, med sort Haar og en
+smal Knebelsbart, runde Kinder, fyldig Hage, kroget, lidt plump Næse
+og smaa, blinkende Øjne, der vare omgivne af en utallig Mængde smaa
+og store Rynker, som i en Vifte gik ud fra Øjenkrogene og gav ham et
+paa en Gang fiffigt og godlidende Udseende.
+
+Sort Fløjelsfrakke med store Opslag og florbetrukne Sølvknapper,
+sorte Knæbenklæder, sorte Silkestrømper og Sko med store, sorte
+Baandroser var hans Dragt. Han syntes at sætte Pris paa Kniplinger,
+thi han havde Kniplinger i Brystet og i Enderne af sin Halsklud og
+baade om Haandledene og fra Kanten af hans Knæbenklæder hang rige
+Kniplingsmansketter i tykke Folder. Hans Hænder var hvide, fede,
+buttede og smaa og saa overlæssede med sjelden plumpe Guldringe, at
+han ikke kunde faa Fingrene sammen. Endogsaa om Tommelfingrene havde
+han store, juvelblinkende Ringe. Saasnart han sad ned, gjemte han,
+uagtet det jo var Sommerdage, Hænderne i en stor Skindmuffe, for han
+frøs altid sine Hænder, som han sagde.
+
+Den Stue, han førte Ulrik Frederik ind i, var stor og rummelig med
+Hvælvingsloft og smale spidsbuede Vinduer højt oppe paa Væggen.
+Et stort, rundt Bord stod midt paa Gulvet, omgivet af Træstole,
+paa hvis Sæder der laa bløde Hynder af rødt Silke med lange, tunge
+Kvaster i alle fire Hjørner. Bordskiven var indlagt med en stor
+Sølvplade, hvorpaa der i Niello var fremstillet de tolv Himmeltegn,
+Planeterne og de vigtigste Stjernebilleder. En Rad Strudsæg hang paa
+Snor ned fra Hvælvingens Midtroset. Gulvet var malet i graa og røde
+Tavl, og indenfor Døren var gamle Hestesko i Triangel indfældede i
+Gulvplankerne. Et stort Koraltræ stod under det ene Vindue, et mørkt,
+udskaaret Træskab med Messingbeslag under det andet. I en Krog var
+anbragt en Voksdukke i Legemsstørrelse, forestillende en Morian, og
+langs Væggen laa Blokke af Tinerts og Kobbermalm. Morianen havde et
+tørt Palmeblad i Haanden.
+
+Efter at de nu vare skikkede til Sæde og de første
+Høflighedsyttringer udvekslede, spurgte Ulrik Frederik -- de talte
+Fransk -- Burrhi om han ikke ogsaa vilde komme de Søgende i Danmarks
+Land til Hjælp med sin Visdom og Forfarenhed.
+
+Burrhi rystede paa Hovedet.
+
+«Jeg veed vel,» sagde han, «at den hemmelig' Kunst har fornemme
+og mægtige Dyrkere i Danmark, men jeg har nu underviset saa mange
+fyrstelige Herrer og Prælater, og har jeg end ikke altid set Utak
+og liden Skjønsomhed for min ventede Løn, saa har jeg dog mødt saa
+megen Vrangsindethed og Uforstandighed, at jeg vanskelig tiere tager
+mig en Skikkelse paa som Læremester for saa ophøjede Skolarer. Det er
+mig ikke vitterligt efter hvilken Regula eller Methode hans Majestæt
+Kongen af Danmark laborerer, saa mine Ord ingen Sigtelse mod ham
+kan have til Indhold, men jeg kan i al Gehejmhed bedyre, at jeg har
+antruffen Herrer af Rigens allerhøjeste Adel, ja salvede Fyrster
+og Arveherrer, der vare saa uvittige i deres Historia naturalis og
+Materia magica, at den gemeneste Marktskrigere ikke kan være mere
+bondeagtig overtroisk end som de var. De slaa endog deres Lid til
+det vidtudspredte, forsmædelige Landerygte, at det at lave Guld, det
+er som at lave en Dvaledrik eller Lægedomspillula; blot En har den
+rette Opskrift, saa mænges det tilhobe, sættes paa Ilden, en Formula
+udsiges, og saa skal Guldet være der. Saadant har Styverfængere og
+ignorantiske Personer udspredt -- dem Djævelen have! Kan de Folk dog
+intet forstaa, at dersom det saaledes gik an, da vilde Verden svømme
+udi Guld. Vel er det som gode Autores, sikkerlig med Rette, formode,
+saaledes bestilt af Naturen, at kuns en vis Del af Materie kan
+luttres ud i Guldets Gestalt, men vi vilde dog blive oversvømmede.
+Nej, Guldmagerkunsten er en vanskelig og bekostelig Kunst. Der maa
+en lykkelig Haand til, der maa være visse særdeles Constellationer
+og Conjunctioner forhaanden, om Guldet ret skal vælde. Intet alle
+Aaringer er Materien lige guldgivtig, nej, nej, betænker dog at
+det ingen ringe Destilatio eller Sublimatio er, men en Naturens
+Omskabelse, der skal gaa an. Ja, jeg tør sige, at der gaar en
+Sittring gjennem Naturgejsternes Pauluner hver den Gang en Del af det
+pure, tindrendes blanke Guld fries ud af Materia vilis's tusindaarige
+Omfavnelse!»
+
+«Men,» sagde Ulrik Frederik, «I forlade mig jeg spørger, men sætter
+En intet ved slige lønlige Kunster sin Sjæl udi Fare og Vaade?»
+
+«Nej, nej,» svarede Burrhi ivrigt, «hvor vil I tro! hvilken Mager
+var vel større en Salomo, hvis Segl, baade det store og det lille,
+vidunderligen er os bevaret den Dag idag vi lever? Hvo gav vel Mosem
+Trolddomsgave? Mon ikke Zebaoth, Stormenes Aand, den Forfærdelige?»
+og han trykkede Stenen i en af sine Ringe op til sine Læber. «Jo,
+jo,» vedblev han, «visselig have vi store Mørkets Navne og farlige
+Ord, ja gruelige Hemmeligheds-Tegn, der, hvis de bruges til det Onde,
+som mangfoldige Spaakvinder og Troldkarle og Lægmandsmedici gjøre,
+fluks lægger deres Paakalderes Sjæle i Gehennas Lænker. Men vi, vi
+paakalde dem ikkuns for at udfri den hellige Urmaterie af Støvs og
+jordisk Askes urene Besmittelse og Beblandelse; thi det _er_ Guldet;
+Guldet er den originale Begyndelsesmaterie, som det gaves at give Lys
+før Solen og Maanen blev indsat i Himlens Hvælvinger.»
+
+Saaledes talte de længe om Guldmagerkunsten og andre Lønvidenskaber,
+til Ulrik Frederik spurgte ham om han ved Hjælp af den lille Seddel,
+han for nogle Dage siden havde ladet ham tilskikke ved Ole Borch,
+havde stillet hans Horoskop.
+
+«I det Store,» sagde Burrhi, «kunde jeg vel nok sige Eder, hvad
+Eder er bestemt, men naar ikke Nativiteten stilles ret lige i den
+Time Barnet fødes, saa kommer intet alle Smaategn med og Resultatet
+bliver da kuns meget lidt at lide paa. Dog veed jeg noget. Ja ja,»
+vedblev han og strøg sig over Øjnene, «havde I været borgerlig født
+og i en Medikusses ringe Stilling, da havde jeg kun havt glade
+Ting at berette Eder; men nu vil Verden intet blive Eder fuldt saa
+let. Det er paa visse Maader meget at beklage, at Verdens Gang
+i de meste Tilfælde er saaledes, at en Haandværkeres Søn bliver
+og en Haandværkere, en Kjøbmands Søn en Kjøbmand, en Bondes Søn
+en Bonde og saaledes fort over det Hele, thi, Manges Ulykke har
+aleneste deri sin Grund, at de give sig hen i en anden Bestilling
+end den, Himmeltegnenes Stilling ved deres Fødsel anviser Dem. Om
+saaledes En, der er født i Begyndelsen af Vædderens Tegn, giver
+sig i Krigerstanden, da vil Intet lykkes for ham, og Saar og liden
+Forfremmelse og tidlig Død vil være ham vis, men om han tager sig
+til at arbejde med sine Hænder som Kunstsmed eller Stensnidere, vil
+Alting staa for ham som paa Pinde. En, der er født under Fiskenes
+Tegn, i den første Part, ham bør det at dyrke Jorden eller om han
+er rig, at skaffe sig meget Jordegods, den, som er født i sidste
+Part, maa søge sin Lykke paa Søen, enten det saa maa være som gemen
+Børtskippere eller som Admiral. Tyrens Tegn i første Part er for
+Krigsfolk, i sidste Part for Advokater, Tvillingerne som I er født
+under, er som jeg siger for Medici i første Part, og for Kjøbmænd i
+anden Part. -- Men lad mig nu se Eders Haand!»
+
+Ulrik Frederik rakte Haanden frem, Burrhi gik hen til
+Hestesko-Trianglen og strøg sine Sko henover dem, som en Linedandser
+stryger sine Saaler paa Harpiksbrædtet inden han gaar ud paa Tovet.
+Saa saae han i Haanden.
+
+«Ja,» sagde han, «Æres-Linien er hel og lang, ser jeg, og rækker saa
+vidt, den række kan, uden at naa til en Krone. Lykke-Stregen er mat
+paa nogen Tid, men bliver alt mere og mere klar. Der er Livsfuren,
+den ser hel ilde ud desværre, I maa tage Jer vel i Vare til I har
+naaet Syvogtyveaarsalderen, til da er Eders Liv haardt og hemmeligt
+truet, men saa bliver Linien klar og stærk helt op i høj Alderdom,
+men den skyder kun en Streg ud -- jo dog, der er alt en mindre hos --
+ja, I vil faa Livsarvinger i tvende Kuld, det fejler intet, men faa
+i hvert.»
+
+Han slap Haanden.
+
+«Hør,» sagde han alvorligt, «der er Fare for Eder, men hvor den
+truer, det ser jeg intet, dog, aaben Krigsfare det er det ingenlunde;
+skulde det være Fald eller anden Rejsevaade, saa tag her disse
+trekantede Malakiter, de er af en særdeles Sort; ser I her, i denne
+Ring har jeg dem selv, de skytter godt mod Fald eller Styrtning fra
+Hest eller Vogn. Tag dem med, bær dem paa Jert blotte Bryst, eller
+om I lader dem sætte i en Ring, da tag Guldet ud bagved, for de maa
+røre, hvis de skal skjærme; og se her en Jaspissten, kan I se, der
+sidder i den som et Træes Lignelse, den er saare rar og fin, og god
+mod snigendes Vaabenstik og flydendes Forgift. Jeg beder Eder end en
+Gang, min dyrebare, unge Herre, I vogte Eder vel, især for Kvindfolk;
+jeg veed det intet sikkert, men der er Tegn, der tyder, at Faren
+blinker i et Kvindfolks Haand, men jeg veed det intet, det er intet
+vist, vogt Eder derfor ogsaa for arge Venner og skalkagtige Tjenere,
+for kolde Vande og for lange Nætter.»
+
+Ulrik Frederik tog venligt mod Gaverne og glemte ikke den følgende
+Dag at sende Guldmageren en kostbar Halskjæde til Tak for hans gode
+Raad og gode Værgestene.
+
+Herefter gik hans Rejse uden Standsning lige til Spanien.
+
+
+
+
+X.
+
+
+Der blev saa stille i Gaarden den Foraarsdag, da Hestenes Hovslag
+var døet bort i det Fjerne. Endnu stod alle Døre aabne efter
+Afskedsstundens Travlhed, endnu stod Bordet dækket, hvorved Ulrik
+Frederik havde spist, hans Salvet laa endnu ved hans Couvert,
+saaledes som han havde krammet den sammen, og fugtige Spor af hans
+store Ridestøvler var endnu synlige hele Gulvet over.
+
+Derhenne ved det store Pillespejl havde han trykket hende til sit
+Bryst, kysset og kysset hende til Farvel og søgt at trøste hende ved
+svorne Løfter om snarligt Gjensyn.
+
+Uvilkaarligt gik hun hen for Spejlet som for at se, om det ikke
+havde holdt hans Billede fast, saaledes som hun for et Øjeblik
+siden, indesluttet i hans Arme, havde set det. Hendes egen ensomme,
+forknytte Skikkelse, hendes blege, forgrædte Ansigt mødte hendes
+søgende Blik inde bag Spejlets glatte, blanke Flade.
+
+Porten blev lukket i dernede, Tjeneren tog af Bordet, og Nero,
+Passando, Rumor og Delphin, hans kjæreste Hunde, der havde været
+lukket inde, løb med ynkelig Piben, snusende til Sporene, rundt i
+Stuen. Hun vilde kalde dem hen til sig, men kunde ikke for Graad.
+Passando, den store, røde Rævemynde, kom hen til hende, hun knælede
+ned og klappede den og strøg den, men den logrede kun adspredt med
+Halen og saae hende med store Øjne lige op i Ansigtet og peb og peb.
+
+Hine første Dage, -- hvor dog Alt var tomt og trist, hvor langsomt
+Tiden randt, og hvor knugende tungt Ensomheden laa paa hende, og hvor
+Længslen saa imellem var skjærende skarp som Salt i en aaben Vunde.
+
+Ja, det var de første Dage, men da det saa ikke var nyt længer
+og blev ved at komme Altsammen, Mørket og Tomheden, Længslen og
+Sorgen, Dag for Dag, som et Snevejr, der falder Flok paa Flok,
+den ene langsomt dalende Flage efter den anden, da kom der en
+underlig Haabløshedens Sløvhed og Ro over hende, ja næsten som en
+Følelsesløshed, der sætter sig lunt tilrette i Sorgens Hygge.
+
+Og saa var det pludseligt igjen helt anderledes.
+
+Alle Nerver spændte i den højeste Pirrelighed, alle Aarer bankende
+af livstørstigt Blod og hendes Fantasi saa fuld som Ørkenens Luft af
+farverige Billeder og daarende Syner.
+
+I slige Dage følte hun sig som en Fange, der utaalmodigt ser sin
+Ungdomstid, Vaar paa Vaar, glide gold forbi, uden Blomster, mat
+og øde, stadigt svindende, aldrig kommende. Og det var hende som
+Tidens Sum blev talt hende til Time-Hvid for Time, og som hver af
+dem med Klokkeslagets Klang faldt klirrende ned for hendes Fødder og
+smulnedes og blev til Støv, og da kunde hun i kvalfuld Livslængsel
+vride sine Hænder og skrige som i Pine.
+
+Sjældent viste hun sig ved Hoffet eller hos sin Slægt, thi Etiketten
+fordrede, at hun holdt sig hjemme, og da hun kun var meget lidt stemt
+til at paaskjønne Besøg, ophørte disse snart, og hun var ganske
+overladt til sig selv.
+
+En lad Mathed blev snart Følgen af denne ensomme Grublen og Sørgen,
+og hele Dage og Nætter i Rad blev hun liggende tilsengs og søgte her
+at holde sig i en halv vaagende, halv slumrende Tilstand, der affødte
+æventyrlige Drømme, som i Klarhed langt overgik den sunde Søvns
+taagede Drømmebilleder, saa de næsten var som virkelige, og gav en
+kjærkommen Erstatning for det Liv, hun savnede.
+
+Dag for Dag blev hun mere og mere pirrelig, saa den mindste Larm
+voldte hende Smerte, og hun kunde faa de sælsomste Indfald og
+pludselige, vanvittige Ønsker, der næsten maatte vække Tvivl om
+hendes Forstand.
+
+Der var vel ogsaa kun et Straas Bredde mellem Vanviddet og denne
+sælsomme Lystenhed, som betog hende efter at udføre en eller anden
+fortvivlet Handling, blot for at udføre den, ikke fordi hun havde
+mindste Grund dertil, ja ikke en Gang rigtig ønskede det.
+
+Saaledes hændte det undertiden, naar hun stod ved det aabne Vindue,
+lænet til Vindueposten og saae ned i den stenlagte Gaard dybt under
+hende, at der foer igjennem hende en fristende Drift til at kaste
+sig derned, blot for at gjøre det. Men i det samme Nu havde hun
+i Fantasien gjort Springet, og hun følte den skjærende, kjølige
+Kildren, som Spring fra høje Steder frembringer og hun foer fra
+Vinduet ind i det Inderste af Stuen, rystende af Angst og med
+Billedet af sig selv, liggende blodig nede paa de haarde Sten, saa
+tydeligt for sig, at hun maatte gaa til Vinduet igjen og se ned, for
+at jage Billedet bort.
+
+Mindre farlig og af en lidt anden Natur var den Lyst hun følte, naar
+hun, hvad der stundom hændte, kom til at se paa sin blottede Arm, og
+næsten nysgjerrigt fulgte de blaa og dunkeltviolette Aarers Løb under
+den hvide Hud, den Lyst, hun da følte til at bide ned i dens hvide
+Runding, og hun fulgte virkelig sin Lyst og bed som et grumt lille
+Rovdyr Mærke paa Mærke, men saasnart det gjorde rigtig ondt, holdt
+hun straks op og gav sig til at kjæle for den stakkels mishandlede
+Arm.
+
+Til andre Tider kunde hun, bedst som hun sad, finde paa at gaa ind og
+klæde sig af, blot for at svøbe sig i et tykt, rødt Silketæppe og
+mærke det blanke Stofs kjøligt glatte Berøring eller for at lægge en
+iskold Staalklinge nedad sin blottede Ryg.
+
+Af saadanne Indfald havde hun mange.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Efter fjorten Maaneders Fraværelse vender saa Ulrik Frederik hjem.
+
+Det var en Julinat. Marie kunde ikke sove, hun laa og lyttede paa den
+langsomt pibende Sommernatsvind, urolig af alskens ængstende Tanker.
+
+De sidste otte Dage havde hun ventet Ulrik Frederik hver Time i
+Døgnet, ønskende hans Komme, frygtende hans Komme.
+
+Vilde Alting blive igjen som i gamle Dage, for fjorten Maaneder
+siden? -- det syntes hende nej det ene Øjeblik, ja det andet. Hun
+kunde nu ikke rigtig tilgive ham den Spaniensrejse, hun var bleven
+saa gammel i al den Tid, saa forsagt og stilfærdig, og nu kom han
+hjem, vant til Glands og Tummel, friskere og mere ungdommelig end
+før, og fandt hende bleg og falmet, tung i Sind -- tung i Gang, slet
+ikke den Gamle, og i det første Møde vilde han være saa fremmed og
+kjølig overfor hende og det vilde gjøre hende endnu mere forskræmt,
+og han vilde vende sig fra hende, men aldrig vilde hun vende sig fra
+ham, nej, nej, hun vilde vaage over ham som en Moder, og naar Verden
+gik ham imod, saa vilde han komme til hende, og hun vilde trøste ham
+og være ham saa god, savne for hans Skyld, lide og græde, gjøre Alt
+for hans Skyld. -- Saa syntes det hende igjen at saasnart hun saae
+ham, vilde Alt være som det var, jo, de stormede gjennem Stuen, som
+kaade Pager, stimede og støjede, og Væggene gav Gjenlyd af Latter og
+Jubel og Krogene hviskede med Kys --.
+
+Som hun tænkte sig det saadan, faldt hun i en let Blund og det larmed
+og legte ind i hendes Drømme, og da hun vaagnede, larmed det endnu,
+raske Fodtrin lød paa Trapperne, Porten slog op, Døre lukkedes, Vogne
+rumlede paa Gaden og Hestehove skrabede i Stenbroen.
+
+Det er ham! tænkte hun, sprang op, greb det store, stukne Sengetæppe,
+og svøbt i det som en Kaabe, ilede hun ind gjennem Værelserne. I
+Storstuen standsede hun, der stod en Bissepraas i en Træstage nede
+paa Gulvet og brændte, et Par af Lysene i Armstagerne var tændte,
+Tjeneren var løben fra disse Forberedelser af lutter Travlhed.
+Det talte derude. Det var Ulrik Frederiks Røst, hun skjælvede af
+Bevægelse.
+
+Døren gik op, og med Hat paa Hovedet og Kappe omkring sig stormede
+han ind, vilde gribe hende i sine Arme, men fik kun fat i hendes
+Haand, for hun foer tilbage, han saae saa fremmed ud, hun kjendte
+ikke hans Dragt, han var bleven saa brun og saa fyldig, og under
+Kappen var han i en sælsom Klædning, hun aldrig havde seet Mage til,
+det var den nye Mode med lang Vest og skindbræmmet Kjole, og den
+forandrede helt hans Figur og gjorde ham endnu mere ukjendelig.
+
+«Marie,» raabte han, «min hjærte Pige,» og han vred hende ind til
+sig, saa det værkede i hendes Haandled og hun vaandede sig af Smerte.
+Men han mærkede det ikke, han var temmelig drukken, thi Natten var
+ikke varm og de havde bedet godt i den sidste Kro.
+
+Det hjalp kun lidt Marie stred imod, han kyssede og klappede hende
+vildt og ubændigt. Endelig slap hun dog fra ham, og med blussende
+Kind og bølgende Barm flygtede hun ind i den nærmeste Stue; saa kom
+hun dog i Tanker om, at det maaske var en vel sælsom Velkomst og
+vendte tilbage.
+
+Ulrik Frederik stod paa samme Plet, helt forvirret, delt imellem
+Bestræbelsen for at faa sin omtaagede Forstand til at fatte, hvad der
+foregik, og Anstrængelsen for at hægte Hagekrogen i sin Kappe op,
+men hans Tanker og hans Hænder var lige hjælpeløse. Da nu Marie kom
+tilbage og friede ham for Kappen, kom han paa, at det Foregaaende
+nok skulde være Spøg og brast ud i en skogrende Latter, slog sig paa
+Laarene, vred og vendte sig, ravende som han var, truede skjælmsk ad
+Marie og lo fornøjet og godmodigt, havde aabenbart noget Spøgefuldt,
+han vilde sige, begyndte ogsaa paa det, men kunde ikke faa det frem,
+og sank endelig ganske opløst og lattergreben ned paa en Stol,
+stønnende og gispende af al den Leen, med et lykkeligt, bredt Smil
+over hele Ansigtet.
+
+Lidt efter lidt veg Smilet for et døsigt Alvor, saa rejste han sig
+op og gik i tavs, misfornøjet Majestæt frem og tilbage over Gulvet,
+stillede sig omsider op ved Kaminen, foran Marie, med den ene Arm i
+Siden, den anden støttet paa Gesimsen og saae overlegent -- stadig
+slynget af den stærke Rus -- ned paa hende.
+
+Han holdt nu en lang, usammenhængende Fuldmandstale om sin egen
+Storhed, om den Ære, der var viist ham udenlands, og om den store
+Lykke, det var for Marie som en menig Adelsmands Datter, at have til
+Gemal En, der om han havde villet, kunde have hjemført en Prindsesse
+af Blodet. Han gik derefter uden Grund over til at sige, at han vilde
+være Herre i sit Hus, og truede Marie, at hun skulde være saa lydig,
+saa lydig, han vilde ingen Raisonering høre paa, ikke et Kny, ikke
+eet; hvor højt han ogsaa havde hævet hende, saa blev hun dog altid
+hans Slave, hans lille Slave, lille, søde Slave, og nu blev han saa
+mild som en legende Los, græd og smiskede og trængte med hele en
+drukken Mands Ihærdighed ind paa hende med grove Kjærtegn og plumpe
+Elskovsord -- uundgaaelige, uafviselige.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Næste Dags Morgen vaagnede Marie længe før Ulrik Frederik.
+
+Det var næsten med Had, hun betragtede den sovende Skikkelse ved
+hendes Side. Hendes Haandled var hovnet op og var ganske ømt fra hans
+voldelige Velkomsthilsen igaaraftes. Der laa han med de kraftige Arme
+under den stærke, laadne Nakke; sorgløst, trodsigt, syntes det hende,
+aandede det brede Bryst, og der var et dorsk, mæt Smil paa de røde,
+fugtigt glindsende Læber.
+
+Hun blev bleg af Harme og rød af Undseelse, ved at se paa ham.
+Næsten fremmed for hende ved den lange Adskillelse, var han trængt
+ind, pukkende paa hendes Kjærlighed som sin Ret, overmodig vis paa
+hele hendes Sjæls Hengivenhed og Tilbøjelighed, som En er vis paa at
+finde sine Møbler staaende, hvor de stod, da En gik ud. Vis paa at
+være savnet, vis paa at Længsels Klager havde svunget sig fra hendes
+skjælvende Læber henimod ham i det Fjerne, vis paa at alle hendes
+Ønskers Maal var hans brede Favn --.
+
+Da Ulrik Frederik stod op, fandt han hende halvt siddende, halvt
+liggende paa en Løjbænk inde i den blaa Stue. Hun var bleg,
+Ansigtstrækkene slappe, Øjnene nedslagne, og den syge Haand laa mat
+ned i hendes Skjød, svøbt i et Kniplingslommetørklæde; han greb
+efter den, men hun rakte ham langsomt den venstre og heldte med et
+smerteligt Smil Hovedet tilbage.
+
+Ulrik Frederik kyssede smilende den fremrakte Haand, kom med nogle
+spøgefulde Bemærkninger om hans Tilstand igaaraftes og undskyldte
+sig med, at han, saalænge han var i Spanien, aldrig havde faaet en
+eneste god Rus, fordi Spanierne slet ingen Forstand havde paa at
+drikke, og han tilføjede, at naar han skulde være ærlig, saa drak han
+heller den uægte Alikant og Malagavin fra Johan Lehns Stue eller fra
+Bryhanskjælderen, end det ægte, søde Djævelskab, der vankede dernede.
+
+Marie tav.
+
+Frokostbordet stod dækket og Ulrik Frederik spurgte, om de ikke
+skulde spise.
+
+Marie skulde Ingenting have, hun bad ham undskylde, han maatte spise
+ene, hun havde ingen Madlyst, og hendes Haand gjorde saa ondt, han
+havde rent kvæstet den.
+
+Saa fik han da at vide, hvor skyldig han var, og han vilde endelig
+se den syge Haand og kysse den, men Marie skjulte den hurtigt i sin
+Kjoles Folder og saae paa ham, som han sagde, med et Blik som en
+Tigerinde, der forsvarer sit værgeløse Afkom. Han bad længe, men
+det hjalp ikke, saa satte han sig leende tilbords og spiste med en
+Appetit, der levende mishagede Marie. Roligt kunde han imidlertid
+ikke sidde, han maatte hvert Øjeblik løbe til Vinduet og se ud, for
+alle Gadens hjemlige Scener var ham saa nye og kurieuse, og han
+fik snart ved denne idelige Løben den halve Opdækning spredt rundt
+omkring i Stuen, hans Øl stod i det ene Vindue, Brødkniven laa i det
+andet, hans Serviet hang over Vasen paa den forgyldte Gueridon og en
+Kringle laa paa det lille Bord i Krogen.
+
+Endelig blev han færdig og satte sig hen ved Vinduet og sad længe og
+saae ud, snakkende til Marie, der henne fra sin Løjbænk kun svarede
+ham sjeldent eller slet ikke svarede.
+
+Omsider rejste hun sig og gik hen til Vinduet, hvor han sad. Hun
+sukkede og saae tungsindigt ud i Luften.
+
+Ulrik Frederik smilte og drejede med stor Ihærdighed sin Signetring
+rundt paa Fingeren.
+
+«Skal jeg puste paa den kranke Haand?» sagde han i en klagende,
+medlidende Tone.
+
+Marie rev Kniplingstørklædet af Haanden uden at sige et Ord og blev
+ved at se ud.
+
+«Den tager Kuld, den lille Stakkel,» sagde han og saae et Øjeblik op.
+
+Marie støttede, tilsyneladende tankeløst, den syge Haand mod
+Vindueskarmen og spillede med Fingrene, som paa et Klavikordium,
+frem og tilbage, ud af Solen og ind i Vinduespostens Skygge og ud af
+Skyggen og ind i Solen igjen, frem og tilbage.
+
+Ulrik Frederik saae med smilende Velbehag paa den smukke, blege
+Haand, der som et vevert, smidigt, lille Kattedyr leged og tumled i
+Karmen, krummed sig som til Spring, drejed og vendte sig, skød Ryg,
+tog Tilløb hen til Brødkniven, rullede med Skaftet, krøb tilbage,
+lagde sig fladt ned i Karmen, listed sig langsomt hen til Kniven
+igjen, snoede sig smidigt i Greb om Skaftet, løftede Bladet og lod
+det spille blankt i Solen, fløj saa op med Kniven ...
+
+I samme Nu lynede Kniven ned imod hans Bryst, men han værgede med
+Armen, og Klingen skar igjennem hans lange Kniplingsmansketter ned
+i Ærmet og han hugged den til Side ned paa Gulvet, sprang med et
+Forfærdelsesraab op, saa Stolen tumled tilbage, Altsammen i eet kort
+Sekund, ligesom med en eneste Bevægelse.
+
+Marie var dødbleg, hun klemte Hænderne op mod sit Bryst, hendes Blik
+var stivt og forfærdet, det stirrede hen paa den Plet, hvor Ulrik
+Frederik havde siddet, saa sænkede Øjelaagene sig, en skærende, død
+Latter trængte sig over hendes Læber, og hun sank om paa Gulvet,
+lydløst og ganske langsomt, som støttet af usynlige Hænder.
+
+Dengang hun legede med Kniven, havde hun pludselig lagt Mærke til, at
+Ulrik Frederiks Kniplingsskjorte stod aaben og blottede hans Bryst,
+og i samme Øjeblik var den meningsløse Drift opstaaet hos hende,
+at hugge det kolde, blinkende Blad ind i det hvide Bryst, og hun
+gjorde det; ikke fordi hun ønskede at dræbe eller blot at saare ham,
+maaske kun fordi Kniven var kold og Brystet varmt, eller mulig fordi
+hendes Haand var syg og svag og Brystet stærkt og sundt, men først
+og fremmest fordi hun ikke kunde lade være, fordi hendes Vilje ingen
+Magt havde over hendes Hjærne, eller hendes Hjærne ingen Magt over
+hendes Vilje.
+
+Ulrik Frederik stod bleg og støttede sig med Haandfladerne paa
+Frokostbordet, han skjælvede, saa Bordet rystede og Fadene klirrede
+mod hinanden. Frygt var ellers ikke blandt hans Egenskaber eller
+Mod blandt hans Mangler, men dette var kommet saa uanet, var saa
+vanvittig ubegribeligt, at han kun med Spøgelserædsel kunde tænke paa
+den Skikkelse, der laa livløs og stille paa Gulvet henne ved Vinduet.
+Burrhis Ord om Faren, der blinkede i en Kvindes Haand, klang for ham,
+han sank paa Knæ og bad; for al rimelig Sikkerhed, al forstandig
+Tryghed var vegen fra Jordelivet og al menneskelig Vished ogsaa, thi
+det var Himlen selv, der regjered, ukjendte Gejsters Indflydelse, der
+styred, overjordiske Magter og Tegn, der bestemte. Hvorfor skulde
+hun ellers ville dræbe ham, hvorfor, Gud, du Almægtigste, hvorfor,
+hvorfor? ... Fordi det skulde være. Skulde.
+
+Næsten stjaalent tog han Kniven op, brækkede Bladet over og kastede
+Stumperne ind i den tomme Kamin.
+
+Endnu rørte Marie sig ikke.
+
+Hun var da ikke saaret? nej, Kniven var jo blank, og der var ingen
+Blod paa hendes Mansketter, men hun laa saa stille, dødsens stille;
+han ilede hen til hende og løftede hende op i sine Arme.
+
+Marie sukkede, slog Øjnene op, saae stivt og dødt ud for sig, saae
+paa Ulrik Frederik, og hun slyngede sine Arme om ham, kyssede og
+kjærtegnede ham, men sagde ikke et Ord. Hun smilede vel saa lykkelig
+og glad, men der var en spørgende Angst i hendes Blik, hun saae henad
+Gulvet som om hun søgte Noget, greb saa pludselig Ulrik Frederik om
+Haandledet og følte paa hans Ærme, og da hun saae, at det var udrevet
+og Mansketten flænget, skreg hun i Forfærdelse.
+
+«Saa gjorde jeg det dog,» raabte hun fortvivlet, «aa Gud i din
+højeste Himmel, bevar min Forstand, saa mindelig jeg beder! -- Men
+hvorfor spørger du intet?» sagde hun til Ulrik Frederik, «hvorfor
+slænger du mig intet fra dig som en forgiftig Eddersnog! Alligevel,
+Gud skal vide, jeg intet har Skyld eller Andel i, hvad jeg gjorde;
+det kom saadan paa mig, der var _det_, der tvang mig, jeg svær' dig
+min højeste Helgens Ed, der var _det_, der styred' min Haand; men du
+tror det intet, hvor kan du ogsaa?» og hun græd og jamred.
+
+Men Ulrik Frederik troede hende ganske. Det var jo den fuldeste
+Bekræftelse af hans egne Tanker, og han trøstede hende med gode Ord
+og Kjærtegn, skjøndt han følte en hemmelig Rædsel for hende som den,
+der var et stakkels vanvittigt Redskab i arge Gejsters usalige Vold.
+Og han overvandt ikke denne Rædsel, uagtet Marie Dag for Dag opbød
+al en klog Kvindes Kløgt for at vinde hans Tillid. For havde hun hin
+første Morgen svoret i sit Hjærte, at Ulrik Frederik skulde faa Lov
+til at udfolde al sin Elskværdighed og bruge alt sit Taalmod for at
+vinde hende igjen, saa svor hendes Opførsel nu lige det Modsatte;
+hvert Blik var en Bøn, hvert Ord et ydmygt Løfte, og i tusinde
+Smaating, i Dragt og Lader, i snilde Overraskelser og sarte Hensyn
+tilstod hun ham, hver Time paa Dagen, sin inderlige, længselsfulde
+Kjærlighed, og havde hun kun havt Mindet om hin Formiddags Optrin at
+overvinde, da var Sejren ogsaa bleven hende vis.
+
+Men større Fjender stod hendes Sag imod.
+
+Ulrik Frederik var draget bort som fattig Prinds fra et Land, hvor
+den mægtige Adel ingenlunde betragtede en Konges uægte Børn som mere
+end sin Lige. Enevælden var endnu saa ung, og den Betragtning, at
+Kongen var en Mand, der kjøbte sin Magt ved at give sin Magt, saa
+saare gammel. Det Halvgudsskjær, der i senere Tider omstraalede den
+absolute Arveherre, om det end alt var tændt, det var dog endnu kun
+spagt og spædt og blændede Ingen, der ikke stod altfor nær.
+
+Fra dette Land drog Ulrik Frederik til Phillip den Fjerdes Hær
+og Hof, og her blev han overvældet med Gaver og Æresbevisninger,
+udnævntes til Grand d'Espagne og behandledes paa lige Fod med
+Don Juan d'Austria, thi de Spanskes Konge lod sig det være
+magtpaaliggende, i hans Person at hylde Frederik den Tredie og ved
+overvættes Gavmildhed og Naade at udtrykke sin Tilfredshed med
+Regjeringsforandringen i Danmark og sin Anerkjendelse af Kong
+Frederiks sejerkronede Bestræbelser for at indtræde i de absolute
+Herskeres Række.
+
+Løftet og beruset af al denne Hæder, som ganske forandrede hans
+Opfattelse af hans egen Betydning, saae Ulrik Frederik snart, at han
+havde handlet utilgivelig letsindigt i at gjøre en menig Adelsmands
+Datter til sin Gemalinde, og Tanker om at lade sin egen Ubesindighed
+gaa ud over hende, Tanker om at lade hende ophøje og om at lade sig
+skille fra hende, krydsede i broget Forvirring hinanden under hans
+Rejse hjem, og da nu den overtroiske Frygt for, at hans Liv var
+truet af hende, kom til, tog han den Beslutning, indtil han kunde
+skjønne, hvad der videre var at foretage, at behandle hende koldt
+og ceremonielt, og at afvise ethvert Forsøg paa at vække det gamle,
+idyliske Forhold tillive igjen.
+
+Frederik den Tredie, der ingenlunde var nogen ufin Iagttager,
+opdagede snart, at Ulrik Frederik ikke var vel fornøjet med sit
+Ægteskab og forstod ogsaa helt vel Grunden, og han benyttede derfor
+enhver Lejlighed til at fremdrage og udmærke Marie Grubbe, og
+overvældede hende med Tegn paa Gunst og Naade, og troede paa denne
+Vis at kunne hæve hende i Ulrik Frederiks Øjne og Yndest, men det
+hjalp ikke, det bidrog kun til at skabe en Hær af aarvaagne og
+misundelige Fjender rundt om den Udkaarne.
+
+               *       *       *
+
+Den Sommer, som saa ofte ellers, boede Kongefamilien paa
+Frederiksborg.
+
+Ulrik Frederik og Marie tog ogsaa derud, thi de skulde hjælpe med
+til at udfinde og optænke alle mulige Festligheder og Optog, som i
+September og Oktober skulde gaa for sig, naar Churfyrsten af Sachsen
+kom for at trolove sig med Prindsesse Anna Sofie.
+
+Foreløbig var Hofkredsen derude ganske lille, først i Slutningen af
+Avgust skulde den udvides, thi da skulde Prøverne paa Balletter og
+anden Lystbarhed begynde. Der var derfor meget stille, og de sled
+Tiden som de bedst kunde. Ulrik Frederik var næsten hver Dag paa
+lange Jagt- og Fisketoure, Kongen havde travlt med sit Drejelad
+og sit Laboratorium, som han havde ladet indrette i et af de smaa
+Taarne, og Dronningen og Prindsesserne baldyrede til den forestaaende
+Fest.
+
+       *       *       *       *       *
+
+I den Allee, som fra Skoven fører op mod Laagen til lille Dyrehave,
+plejede Marie Grubbe at gaa sin Morgengang.
+
+Hun var der ogsaa idag.
+
+Højt oppe i Alleen lyste hendes kraprøde Robe skarpt mod den
+muldsorte Gang og det grønne Løv.
+
+Langsomt kom hun nærmere.
+
+Den sirlige, sorte Filthat, uden andet Smykke end en smal Perlelidse
+og en blinkende, sølvindfattet Solitaire paa den opkrammede
+Sideskygge, sad let paa det i tunge Lokker opsatte Haar. Robelivet
+sad stramt og glat, Ærmerne var snevre til ned imod Albuen, der blev
+de dybt opslidsede, hængende, agrafferede over Slidsen med Perlemoder
+og forede med ansigtsfarvet Silke. En tætvævet Kniplingsbredde
+skjulte de nøgne Arme. Robeskjørtet, der bagtil slæbte en Smule,
+var paa Siderne højt ophæftet og faldt i rundede Folder kortelig af
+foran, og lod et sort og hvidt skraastribet Silkeskjørt tilsyne, saa
+langt, at Foden med de sortsviklede Strømper og perlespændte Sko
+netop kunde sees. I Haanden havde hun en Vifte af Svanefjer og Fjer
+af Ravne.
+
+Tæt ved Laagen standsede hun, aandede i sin hule Haand og holdt den
+først for det ene, saa for det andet Øje, saa rev hun en Kvist af og
+lagde de kjølige Blade paa de hede Øjelaag, men det kunde alligevel
+sees, at hun havde grædt. Saa gik hun ind ad Laagen, op mod Slottet,
+vendte tilbage igjen og slog ind paa en Sidegang.
+
+Neppe var hun forsvunden mellem de mørkegrønne Buksbomhække, før der
+oppe i Alleen viste sig et sælsomt, skrøbeligt Par: et Mandfolk, der
+gik langsomt og vaklende som En, der nys var kommen op af en haard
+Sygdom, støttede sig til et Fruentimmer i en gammeldags Stoffes Kaabe
+og med en stor, grøn Skjærm for Øjnene. Manden vilde gaa hurtigere
+til, end han ret vel kunde aarke, og Fruentimmeret holdt igjen og
+trippede smaaskjændende med.
+
+«Naa, naa!» sagde hun, «bi at tage dine Ben med, du flyver jo til som
+et vindt Hjul i en skjæv Vej, kranke Lemmer skal krankelig bæres.
+Gaa nu stille! sagde hun ikke det, den kloge Kone i Lynge. Er det at
+stolpre afsted paa Ben, som der intet er mere Støtte og Stivelse i,
+end som i gammel Sime!»
+
+«Herregud, da ogsaa for Ben det er!» klynkede den Syge og standsede,
+da Knæene rystede under ham, «nu er hun helt af Syne,» og han saae
+langeligt op imod Laagen, «helt af Syne! og der bliver ingen Lystfart
+i Dag, har Foureren sagt, og der er saa længe til imorgen!»
+
+«Ja, ja, den Tid gaar nok, lille Daniel, og saa kan du hvile idag,
+saa er du saameget des stærkere imorgen, saa følger vi hende hele
+Skoven igjennem, fluks ned til Laagen, ja vi gjør, og nu gaar vi
+hjem, og saa skal du ligge paa den bløde Løjbænk og have et godt Krus
+Øl, og saa spiller vi Verkehring og saa kommer Reinholdt Vinskjænk,
+naar det høje Herskab har spiset af, og saa spørger du Nyt og vi faar
+os en god, trofast Lanter til Sol gaar i Bjerge, ja, vi gjør, lille
+Daniel, ja, vi gjør!»
+
+«Ja, vi gjør, ja, vi gjør!» vrængede Daniel, «du med din Lanter og
+Spil og Verkehring! naar det brænder i min Hjærne som Løbebly og min
+Forstand er i vilden Vaade og -- hjælp mig hen til Vejkanten, at jeg
+kan sætte mig lidt -- saa, saa ... er jeg klog, Magnille? er jeg? --
+jeg er galen som en Flue i en Flaske, hvad? Hille Kors og Sakrament!
+det er klog Mands Fart for en vanbaaren Vanbyrdig, ussel, ussel,
+rygbraaden Stakkarl, at æde sig op af højgalen Elskov til en Prindses
+Hustru, det er klogt, Magnille, at længes Øjnene ud af Hovedet efter
+hende, at gispe som en landsmidt Fisk efter at se kuns et Glimt af
+hendes Gestalt, at minde med sin Mund det Støv, hun har traadt, det
+er klogt, siger jeg! -- aa, var der intet de Drømme, Magnille, hvor
+hun bøjer sig over mig og lægger sin hvide Haand paa mit pinefulde
+Bryst eller ligger saa stille og aander saa sagte og er saa kold
+og forladt og har Ingen til at værge sig, uden som mig ... eller
+hvirvler forbi i et stakket Glimt, hvid, hvid som en nøgen Lilie! --
+men det er nichtige Drømmer, Røg og Tant kuns og fattige Luftblaser.»
+
+De gik igjen.
+
+Ved Laagen standsede de.
+
+Daniel støttede sig med Armene paa den og stirrede op imellem Hækkene.
+
+«Derinde!» sagde han.
+
+Stille og lys laa Dyrehaven med Sol i Luft og Sol i Løv. Kisel
+og Smaaskaar nede i Gangen kasted Lyset tilbage i dirrende
+Straalebundter, flyvende Edderkoppespind blinked gjennem Luften og
+tørre Knopblade dalede vrikkende ned fra Bøgenes Grene, mens højt
+oppe mod den blaa Himmel Slottets hvide Duer tumlede sig med Solguld
+over de hurtige Vinger.
+
+Fra en fjern Luth klang en lystig Dandsemelodi dæmpet derned.
+
+«Saadan en Nar!» mumlede Daniel. «Skulde En tro det, Magnille, at
+En, der har Indialands dyrbareste Demantsperle, vilde agte den ringe
+og løbe efter Skjærver af malet Glas! Marie Grubbe og -- Karen Fiol!
+er _han_ klog? og nu tænker de, han jagter, tænker de, fordi han
+lader Vildtskytten skyde til sig og kommer hjem med Horsgummer og
+Tredækkere i Bundter og Par, og imens saa stimer og fjaser han nede
+i Lynge med en Kjøbemø, en Carnaille -- tvi, tvi, i Helvedes Hav for
+skidden Commerce! -- og han er saa iversyg paa den Majmaanedskilling,
+at han knap tør vende sine Øjne fra hende en Dag tilende, mens ...»
+
+Det rasled i Løvet, og Marie Grubbe stod lige foran ham indenfor
+Laagen.
+
+Dengang hun drejede af ned i Haven, var hun nemlig gaaet ned til
+Indhegningen, hvor Elsdyrene og de Esrom-Kameler nu holdtes, og var
+derfra søgt hen til et Lysthus, lige tæt op mod Laagen. Her havde hun
+hørt Daniels Ord til Magnille og nu:
+
+«Hvem er I?» spurgte hun, «og var de sande, de Ord, I sagde?»
+
+Daniel havde ondt ved at holde sig opret ved Laagen, saadan rystede
+han.
+
+«Daniel Knopf, velbaarne Madame, den galne Daniel,» svarede han,
+«bryd Jer intet om hans Snak, det løber ham saadan af Tungen, Redt
+og Uredt mellem hinanden, Hjærneavner og Tungetærsken, Tungetærsken
+og intet Andet.»
+
+«I lyver, Daniel.»
+
+«Ja, ja, Herregud! vist lyver jeg saa, det er troligt nok, for her,
+velbaarne Madame,» og han pegede paa sin Pande, «her er det som en
+Jerusalems Forstyrrelse -- nej dig, Magnille, nej dig høvisk og
+sig den velbaarne Madame Gyldenleu, hvor galen jeg er bleven, --
+vær intet undseendes! Herregud, vi har jo alle vores smaa Bræk og
+Skrøbeligheder! sig det kuns, Magnille, vi er jo ligegodt dog kuns
+saa galne, som Vorherre han gjør os.»
+
+«Er han virkelig ret galen?» spurgte Marie Magnille.
+
+Magnille dyppede sig forvirret, greb efter Maries Kjoleflig ind
+mellem Laagens Tremmer og kyssede paa den og saae ganske forskrækket
+ud: «Aa nej, nej, er han intet, Gud have Lov.»
+
+«Hun er ogsaa ...» og Daniel slog med Haanden en Kreds i Luften, «vi
+passer paa hinanden, vi to Galne, saa vel vi kan, det er intet for
+det Bedste, men Herregud, Galne se, Galne gaa, ved fælles Hjælp de
+Graven naa, men der bliver intet ringet over dem, det maa intet være.
+Ellers Tak for god Efterspørgsel, mange Tak, mange Tak og Gud i Vold.»
+
+«Bliv,» sagde Marie Grubbe, «I er intet mere galen, end I gjør Jer
+selv. I skal tale, Daniel; vil I, jeg skal tro saa laveligt om Jer,
+at I er Mellemmand mellem hende, I nævnte, og min Hr. Gemal? vil I
+det?»
+
+«En stakkels, galen Mand,» klynkede Daniel og slog undskyldende ud
+med Haanden.
+
+«Gud forlade Eder, Daniel, det er skjændigt Spil, I driver; jeg havde
+troet Eder saa meget, meget bedre!»
+
+«Er det sandt, er det sandfærdigen sandt,» raabte han ivrig og hans
+Øjne lyste af Glæde, «saa er jeg klog igjen, spørg mig kuns, bare
+spørg!»
+
+«Var de sande, de Ord ...»
+
+«Som Evangelium, men ...»
+
+«Er I vis derpaa? I fejler intet?»
+
+Daniel smilte.
+
+«Er ... han der idag?»
+
+«Er han paa Jagt?»
+
+«Ja.»
+
+«Saa ja.»
+
+«Hvad er --,» begyndte Marie igjen efter en lille Pavse, «hvad er hun
+for Slags Person, om I veed det?»
+
+«Lille, velbaarne Madame, ret lille, rød og rund som et Løgæble,
+gesvadsig og munter, med leendes Mund og væver Tunge.»
+
+«Men af hvad Folk er hun kommen?»
+
+«For to Aar siden, eller halvtredie, var hun gift med en fransøsk
+Valet de chambre, som forløb Landet og lod hende blive siddendes, men
+hun sad intet ret længe, førend som hun, i Ledtog med en forgjældet
+Harpenist, satte ud for Paris og _der_ og til Bryssel har hun været,
+til hun kom her tillands igjen iaar ved Pindsedagstide. Hun har
+ellers et naturligt oplyst Hoved og angenemme Manerer, undtagen naar
+som er, at hun er drukken; det er nu al den Videnskab, jeg haver.»
+
+«Daniel,» sagde hun og standsede uvis.
+
+«Daniel,» svarede denne med et fint Smil, «er Eder nu og evindelig
+saa tro som Eders højre Haand.»
+
+«Vil I da være mig til Hjælp? -- Kan I komme over ... over en Vogn og
+en Agesvend, der er til at lide paa, saa fluks jeg giver Jer Varsel?»
+
+«Ja, jeg kan, det kan jeg, en maadelig Time efter skal der holde en
+Vogn i Herman Blytækkers Vænge, op imod det gamle Fjælleskur. Lid I
+kuns paa det, velbaarne Madame.»
+
+Marie stod et Øjeblik, som om hun betænkte sig. «Vi tales ved igjen,»
+sagde hun saa, nikkede venligt til Magnille og gik.
+
+«Er hun nu intet al Dejligheds Tresor, Magnille!» udbrød Daniel og
+stirrede henrykt opad Gangen, ad hvilken hun var forsvunden. «Og saa
+ædelig stolt,» tilføjede han triumferende, «aa, hun vilde sparke
+mig bort, ret foragtendes sætte sin Hæl paa min Nakke og træde mig
+sagtelig ned i det ringeste Støv, om hun vidste, hvor djærvelig
+Daniel drømmer om hendes Person. -- Saa brændendes skjøn og herlig!
+det sved mig i Hjærtet for hende, hun maatte fortro sig til mig, til
+mig! nedbøje sin Stoltheds majestætiske Palme ... men der er Fryd i
+den Sentiment, Magnille, Himmerigs Fryd, Magnilleke!»
+
+Saa stavrede de af med hinanden.
+
+       *       *       *       *       *
+
+At Daniel og hans Søster var komne til Frederiksborg, var gaaet
+saaledes til: den arme Livsens Korthed havde efter Scenen i
+Statafkroen fattet en afsindig Kjærlighed til Marie Grubbe. En
+fattig, fantastisk Kjærlighed, der Intet haabede, fordrede eller
+ventede andet end golde Drømme. Ikke mere. Og den Smule Virkelighed,
+der krævedes til at farve Drømmene med et svagt Skjær af Liv, fandt
+han i rigt Maal ved nu og da at se hende saadan som Lejligheden
+faldt, glimtvis nærved eller dragende forbi i det Fjerne. Men da
+nu Gyldenløve rejste bort og Marie aldrig tog ud, da voksede hans
+Længsel og steg og steg, til den var ved at gjøre ham vanvittig, og
+kastede ham omsider paa Sygelejet.
+
+Da han svækket og ødelagt rejste sig igjen, var Gyldenløve kommen
+hjem, og af en af Maries Piger, som han havde i sin Sold, erfarede
+han, at Forholdet mellem Marie og hendes Gemal ikke var det Bedste,
+og denne Efterretning gav hans umulige Lidenskab ny Næring og ny
+Vækst, Fantasteriets overnaturlig frodige Vækst. Inden han endnu
+havde forvundet sin Sygdom saameget, at han ret kunde staa og støtte,
+rejste Marie til Frederiksborg. Han maatte følge efter, bie kunde
+han ikke. Han sagde, han vilde tage til den kloge Kone i Lynge for
+at blive fuldstændig helbredet, og hans Søster Magnille skulde følge
+ham, saa kunde hun med det Samme faa Raad for sine daarlige Øjne.
+Det fandt Venner og Bekjendte rimeligt og afsted kjørte de Daniel og
+Magnille til Lynge. Her opdagede han Gyldenløves Forhold til Karen
+Fiol, og her fortroede han sig fuldstændig til Magnille, sagde hende
+sin besynderlige Elskov, sagde hende, at der for ham kun var Lys og
+Livsens Aande, hvor Marie Grubbe var, og besvor hende at følge ham
+til Frederiksborgby, for at han kunde være den nær, der saa ganske
+fyldte hans Hu.
+
+Magnille føjede ham, de lejede sig ind i Frederiksborg og havde nu
+alt i mange Dage fra det Fjerne fulgt Marie Grubbe paa hendes ensomme
+Morgengange.
+
+Og saa var det, de mødtes.
+
+
+
+
+XI.
+
+
+Et Par Dage efter ud paa Formiddagen var Ulrik Frederik i Lynge.
+
+Han laa paa alle Fire ude i den lille Have foran Huset, hvor Karen
+Fiol boede, med en Krands af Roser i den ene Haand, medens han med
+den anden søgte, snart at lokke, snart at trække en lille, hvid
+Fruerhund frem under Hasselbuskene i Hjørnet.
+
+«Boncoeur! petit petit Boncoeur! Boncoeur, kom saa da, din lille
+Skalk, aa, saa kom da, din Narrifas -- aa, dit Bæst, Boncoeur, lille
+Hund! -- forbandede, stædige Tingest ...»
+
+Karen stod i Vinduet og lo.
+
+Hunden kom ikke, og Ulrik Frederik lokkede og bandede.
+
+    "Amy des morceaux delicats,"
+
+sang Karen og vinkede med en fyldt Vinpokal.
+
+    "Et de la debauche polie
+    Viens noyer dans nos Vins Muscats
+    Ta soif et ta melancolie!"
+
+Hun var meget oprømt, meget hed, og somme af Sangens Toner gik
+højere, end de egenlig skulde.
+
+Endelig fangede Ulrik Frederik Hunden.
+
+Triumferende bar han den hen for Vinduet, trykkede den Rosenkrandsen
+ned over Ørerne og rakte den knælende op mod Karen.
+
+«Adorable Venus, reine des coeurs, je vous prie accepter de ton
+humble esclave cet petit agneau innocente, couronné des fleurs ...»
+
+I det Samme aabnede Marie Grubbe Havelaagen. Hun blev bleg, da hun
+saae Ulrik Frederik paa Knæ række en Rosenkrands, eller hvad det var,
+op mod det røde, leende Kvindfolk, og hun bukkede sig ned, tog en
+Sten og kastede den af al Magt efter hende, men den ramte paa Kanten
+af det aabne Vindu, saa Ruderne klirrende regnede ned paa Jorden.
+
+Karen styrtede skrigende bort. Ulrik Frederik saa ængsteligt ind
+efter hende, tabte i Overraskelsen Hunden, men beholdt Krandsen, og
+stod nu forbavset, vred og forlegen og drejede den rundt mellem sine
+Hænder.
+
+«Bi kuns, bi kuns,» raabte Marie, «jeg traf dig intet, men jeg
+skal nok, jeg skal nok,» og hun trak en lang, svær Staalnaal med
+rubinforsiret Hoved ud af sit Haar, den holdt hun saa op for sig som
+en Dolk og ilede i et underligt smaatrinet, næsten hoppende Løb op
+imod Huset; det var ligesom hun ikke kunde se, for hun løb ikke lige
+paa, men i sælsomme, usikre Bugter op efter Husets Dør.
+
+Der standsede Ulrik Frederik hende.
+
+«Gaa tilside,» sagde hun næsten klynkende, «du med din Krands.»
+
+«Saadan En,» vedblev hun, medens hun vendte sig fra den ene Side til
+den anden for at smutte ind, og stadigt holdt Øjnene fæstede paa
+Døraabningen, «saadan En binder du Krandse til, Rosenkrandse, ja--a,
+her er du den kjælne Hyrde; har du intet en Skalmeje ogsaa? har du
+ingen Skalmeje?» gjentog hun og snappede i det Samme Krandsen ud
+af hans Hænder, kastede den paa Jorden og trampede paa den, «og en
+Hyrdestav, Amaryllis? med en Silkesløjfe?»
+
+«Lad mig komme frem, siger jeg,» truede hun og løftede Naaledolken
+mod ham.
+
+Han greb hende om begge Haandled og holde hende fast; «vil du stinge
+igjen?» sagde han skarpt.
+
+Marie saae op paa ham.
+
+«Ulrik Frederik,» sagde hun ganske sagte, «_jeg_ er din Hustru for
+Gud og Mennesker. Hvorfor elsker du mig intet mere? Følg med, lad
+hende derinde være den, hun er og følg med. Følg med, Ulrik Frederik,
+du veed intet, hvad brændendes Elsk jeg bær' til dig, hvor bitterligt
+jeg længes og sørger. Følg med, hører du, følg med!»
+
+Ulrik Frederik svarede ikke, han bød hende Armen og fulgte hende ud
+af Haven, hen til hendes Vogn, der holdt ikke langt derfra. Han hjalp
+hende op, gik forom Hestene og saae paa Seletøjet, spændte et Spænde
+om og kaldte Kusken ned, som for at lade ham rette ved Koblerne, og
+hviskede saa til ham, da de stod der foran:
+
+«Saasnart du er i Sædet saa kjør til, alt hvad Øgene strække kan, og
+stop aldrig et Minut, før I er hjemme, det siger jeg, og du kjender
+mig vel!»
+
+Kusken var oppe, Ulrik Frederik tog i Siden af Vognen, som for at
+stige op ogsaa, Pidsken susede ned over Hestene, han sprang tilbage
+og Vognen foer afsted.
+
+Et Øjeblik tænkte Marie paa at faa Kusken til at standse, paa at
+gribe Tøjlerne, paa at springe ud, men der kom en Afmagts Ro over
+hende med Et, og en uendelig dyb, navnløs Væmmelse, en kvalmende
+Lede, og hun blev siddende rolig og stille, stirrende ud for sig,
+uden at lægge Mærke til Vognens rasende Fart.
+
+Og Ulrik Frederik var atter hos Karen Fiol.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Om Aftenen, da Ulrik Frederik vendte hjem, var han egenlig en
+lille Smule beklemt, ikke just ængstelig var han, men betaget af
+den Spænding, som lister sig over Folk, naar de har den bestemte
+Overbevisning, at de gaar en hel Række af Fortrædeligheder og
+Ubehageligheder imøde, og som ikke kan undgaaes, som man skal
+igjennem.
+
+Marie havde naturligvis klaget til Kongen, og denne vilde nu gjøre
+ham kjedsommelige Bebrejdelser, som maatte høres til Ende; Marie
+vilde hylle sig i den krænkede Dydefuldheds majestætiske Tavshed,
+hvad han saa skulde gjøre sig den Ubelejlighed at ignorere.
+Stemningen deroppe vilde være yderst trykkende, Dronningen vilde se
+træt og lidende ud, fornemt lidende, og Hofdamerne, der Ingenting
+vidste, men Alting anede, vilde sidde tavse, nu og da sagte sukkende
+løfte deres Hoveder og se mildt bebrejdende paa ham med store,
+tilgivende Øjne, aa, han kjendte det Hele lige til den Glorie af
+højhjertet Trofasthed og heroisk Selvopoffrelse, hvormed Dronningens
+stakkels Kammerjunker vilde søge at omgive sit smalle Hoved, ved
+med komisk Modighed at stille sig ved hans, Ulrik Frederiks, Side,
+overvældende ham med Høflighed og ærbødigt trøstende Dumheder, medens
+hans smaa, vandblaa Øjne og hele hans spinkle Skikkelse, tydeligt som
+klare Ord, talte og sagde: se, alle vende ham Ryggen, men jeg ikke,
+med Fare for kongelig Vrede, for Dronningens Mishag, trøster jeg den
+Forladte! Jeg sætter mit trofaste Bryst mod ... aa, hvor han kjendte
+det godt, Altsammen, Alting, det Hele.
+
+Han tog fejl.
+
+Kongen modtog ham med et latinsk Sprichwort, hvad der var et
+ubedrageligt Kjendetegn paa, at han var glad stemt, og Marie rejste
+sig og gav ham Haanden som sædvanlig, lidt koldere maaske, lidt mere
+afmaalt, men ialtfald helt anderledes, end han havde ventet det.
+
+Heller ikke da de blev alene, hentydede hun saameget som med et Ord
+til deres Møde i Lynge, og Ulrik Frederik undrede sig mistroisk
+derover; han vidste ikke ret, hvad Tanke han skulde gjøre sig om
+denne besynderlige Tavshed.
+
+Han vilde næsten hellere, hun havde talt!
+
+Skulde han lokke hende til at tale, takke hende, fordi hun havde
+tiet, give sig Anger og Bod i Vold og lege den Leg, at de bleve
+forsonede igjen?
+
+Han turde ikke ret prøve derpaa, for han havde lagt Mærke til, at hun
+nu og da saae hen paa ham i Smug, med saadan et sælsomt Udtryk i sine
+Øjne, et roligt, maalende, gjennemtrængende Blik, fuldt af stille
+Undren og af kjølig, næsten haanende Nysgjerrighed. Ikke et Glimt af
+Hævn eller Had, ikke en Skygge af Sorg eller Klage, ikke et sittrende
+Blink af tilbagetrængt Vemod! Intet saadant, slet intet!
+
+Derfor turde han ikke, og der blev Ingenting sagt.
+
+Engang imellem i de paafølgende Dage, kunde hans Tanker dvæle uroligt
+derved, og en feberagtig Lyst til at faa det klaret, opstaa hos ham.
+
+Men det skete ikke, og han kunde ikke lade være med at tænke sig,
+at hine uudtalte Bebrejdelser, de laa nu som Lindorme ligger i deres
+mørke Hule, rugende over skumle Skatte, der voksede alt som Øglerne
+vokste, blodrød Karfunkel løftende sig frem paa guldrød Stilk og bleg
+Opal langsomt bredende sig i Løg ved Løg, svulmende og ynglende,
+medens Ormenes Kroppe stille, men ustandset voksende, gled ud i Bugt
+paa Bugt, løfted sig i Ring paa Ring over Skattens frodige Mylder.
+
+Ja, hun maatte hade ham, maatte gaa og gjemme paa Hævntanker, thi
+en saadan Forhaanelse som den, han havde tilføjet hende, kunde ikke
+glemmes, og han satte denne formodede Hævnlyst i Forbindelse med det
+sælsomme Optrin, da hun løftede sin Haand mod ham, og med Burrhis
+varslende Ord, og han undgik hende endnu mere end før, og ønskede
+endnu ivrigere, at deres Veje maatte blive skilte.
+
+Men Marie tænkte ikke paa Hævn, hun havde glemt baade ham og Karen
+Fiol; thi i hint Minut af navnløs Lede var hendes Kjærlighed bleven
+udslettet, sporløst udslettet, som en straalende Boble, der brister
+i Støv og ikke er mere. Og dens Glands er heller ikke mere, og de
+flyvende Farver, den laante hvert lille Billed, den afspejlede i sig,
+ikke heller de er mere. De er det ikke, og Blikket, som den fængslede
+ved sin Pragt og urolige Skjønhed, er nu frit, skuer frit omkring og
+ser vidt udover Verden, den Verden, som i farvede Billeder spejledes
+i Boblens Glar.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Paa Slottet var Dag for Dag Antallet af de Fremmede vokset.
+Balletprøverne vare allerede i fuld Gang og Dandsemestere og
+Akteurer, Pilloy og Kobbereau, var beordrede herud, dels for at
+instruere, dels for at overtage de vanskeligste eller utaknemmeligste
+Roller.
+
+Ogsaa Marie Grubbe skulde optræde i Balletten og tog med Iver Del i
+Øvelserne. Hun var siden Dagen i Lynge bleven langt mere virksom og
+selskabelig, saa at sige mere vaagen.
+
+Før var hendes Samliv med hendes Omgivelser temmelig udvortes; naar
+der ikke just var Noget, der ligesom kaldte paa hende, vakte hendes
+Opmærksomhed eller Interesse, saa smuttede hun straks ned i sin egen
+lille Verden og saae derfra ligegyldigt ud paa de Udenforstaaende.
+
+Nu derimod levede hun med; og havde hendes Omgangskreds ikke været
+saa optaget af alle hine Dages mangfoldige Nyheder og Afvekslinger,
+vilde de med Forbavselse have seet, hvor forandret hendes Væsen var
+blevet. Der var kommen en rolig Sikkerhed over hendes Bevægelser, en
+næsten fjendtlig Finhed i hendes Tale og en klog Agtpaagivenhed i
+hendes Miner.
+
+Men det var der Ingen, der mærkede, kun Ulrik Frederik greb sig
+enkelte Gange i at beundre hende som en fremmed, ham ubekjendt
+Person.
+
+Blandt de Fremmede, Augustmaaned bragte, var der ogsaa en af Maries
+Slægtninge, Sti Høg, hendes Søsters Mand.
+
+Ud paa Eftermiddagen, et Par Dage efter hans Ankomst, stod de med
+hinanden paa en Bakke i Skoven, hvorfra man saae ud over Byen og det
+flade, solsvedne Land bagved den.
+
+Store, langsomt glidende Regnskyer samlede sig oppe paa Himlen, og
+fra Jorden steg der en bitter, vissen Duft, som var det de matte,
+halvtudgaaede Urters Suk efter Livsens Væde.
+
+Den svage Luftning, der næppe var stærk nok til at holde Møllen
+dernede ved Korsvejen i Gang, susede mismodigt i Trætoppene, saa det
+lød, som klagede Skoven forknyt over Soleglød og Sommerbrynde, -- og
+som Tiggeren, der blotter sit medynksvækkende Saar, saaledes syntes
+de gule, fortørrede Græsmarker at lægge deres golde Jammer aaben for
+Himlens Blikke.
+
+Tættere og tættere samlede Skyerne sig, og enkelte store Regndraaber,
+ganske enkelte, faldt med et Slag paa Blade eller Straa, som saa et
+Øjeblik svingede til Siden, rystede og pludselig blev stille igjen.
+Svalerne strøg lavt langs med Jorden, og den blaalige Nadverrøg slog
+slørende ned over de sorte Straatage i den nære By.
+
+En Vogn skumpede besværligt henad Vejen, og nede fra Gange og Stier
+rundt om Højens Fod hørtes dæmpet Latter og munter Tale, Raslen af
+Vifter og Silke, Bjæffen af smaa Skjødehunde og Lyden af tørre Grene,
+der knagede og knækkedes.
+
+Det var Hoffet paa dets Eftermiddagspromenade.
+
+Marie og Sti Høg havde skilt sig fra de Andre og var gaaet op ad
+Bakken, nu stod de tavse og saae ud, stakaandede af saa hurtigt at
+have besteget den bratte Skraaning.
+
+Sti Høg var den Gang et Par Aar over de Tredive, han var en høj
+Mand, høj og mager, rødhaaret og med et langt, smalt Ansigt. Han var
+bleg og fregnet, og hans tynde, hvidgule Øjenbryn buede højt op over
+hans blanke, lysgraa Øjne, der fik et træt, lyssky Udtryk ved at
+Øjelaagene var ganske rosenrøde, og derved at han, naar han blinkede,
+blinkede langsommere, eller bedre: lod Øjet længere være lukket
+end andre Mennesker. Hans Pande var høj og over Tindingen var den
+stærkt rundet og blank. Næsen, smal og langsomt krummet, var lidt for
+lang og Hagen baade for lang og spids, medens Munden var fuldkommen
+smuk, Læbernes Farve saa frisk, deres Linier saa rene og Tænderne
+smaa og hvide. Men det var dog ikke det, der gjorde denne Mund saa
+ejendommelig, det var det, at han havde dette underlig sørgmodige,
+grusomme Smil, som undertiden findes hos store Vellystninge, dette
+Smil, der er higende Begjær og foragtende Træthed paa een Gang, paa
+een Gang ømt og længselssygt som søde Toner og grumt og blodlystent
+som den dæmpede Tilfredsstillelsens Knurren, der trænger sig ud af
+Rovdyrets Strube, naar dets Tænder slide i det bævrende Bytte.
+
+Saadan saae Sti Høg ud.
+
+Dengang.
+
+«Madame,» sagde han, «har I ingentid ønsket Jer, I sad vel og godt
+forvaret inden et Klosters Porte, saadan som de har dem i Italien og
+de Steder der?»
+
+«Ih nej, Gud frels mig vel! hvor skulde jeg komme paa slige katoliske
+Tanker?»
+
+«I er da meget lykkelig, min dyrebare Frænke? Livsens Drik er for
+Eder da skær og frisk, den smager sødt paa Eders Tunge, gjør den,
+varmer Eders Blod op og rasker Eders Tanker? Er det Sanden! aldrig
+bærmebedsk, doven og forfulet? aldrig blakket som af Edderdyr og
+Orme, der mimrer og kravler omkring ...? Saa har jeg taget Fejl af
+Eders Øjesyn da?»
+
+«Ja, kunde I faa mig til at skrifte paa den Vis!» sagde Marie og lo
+ham lige op i Øjnene.
+
+Sti Høg smilte, førte hende hen til en lille Græsbrink deroppe, og de
+satte sig ned.
+
+Han saae forskende op paa hende.
+
+«Veed I intet,» sagde han langsomt, tilsyneladende forlegen og
+uvis paa, om han skulde tie eller tale, «veed I intet, Madame, at
+der her i Verden er en gehejm Societet, som En kunde kalde for de
+Melankoliskes Kompagnie? Det er Folk, som fra Fødselen af er givne en
+anden Natur og Beskaffelse, end som Andre, de har et større Hjærte og
+fortere Blod, de higer og attraar mere, begjærer stærkere, og deres
+Forlængsel er vildere og mere brændendes, end den er hos den gemene
+Adelhob. De er fluks som Søndagsbørn, deres Øjne er mere aabne, alle
+deres Sandser er subtilere i deres Fornemmelser. Livsens Glædskab og
+Lyst, den drikker de med deres Hjærterødder, imens de Andre de kuns
+griber dem med deres grove Hænder.»
+
+Han standsede lidt, tog sin Hat i Haanden og lod Fingrene legende
+glide hen over den fyldige Fjerbusk.
+
+«Men,» vedblev han med mere dæmpet Stemme og ligesom for sig selv,
+«Vellyst i Dejlighed, Vellyst i Pragt, i alle de Dele, som nævnes
+kan, Vellyst i Gemyttets inderste Rørelser, Vellyst i de lønlige
+Drifter og Tanker, Mennesken selv aldrig ret kan begribe, alt Dette,
+som for Andre tjener dem, naar de er ørkesløse, til stakket Kortvil
+eller fult Slemmeri, det er for deres Sjæle som Lægedom og kostelig
+Balsam. Det er Livsens eneste honningdraabendes Blomster, hvoraf de
+dier deres daglige Føde, og derfor søge de ogsaa paa Livsens Træ
+Blomster op, hvor hine aldrig vilde tro de fandtes, under mørke Blade
+og paa tørre Grene, men de, de Andre, kjender de til Vellyst i Sorg
+eller i Fortvivlelse?»
+
+Han smilte haanligt og tav.
+
+«Men hvorfor», spurgte Marie og saae ligegyldigt bort fra ham,
+«hvorfor kalder I dem Melankoliske, medens det jo kun er Verdens
+Glædskab og Lyst, de har i Tanker, og hverken hvad tungt er eller
+travrigt heller?»
+
+Sti Høg trak paa Skuldrene og gjorde Mine til at rejse sig, som om
+han var træt af at dvæle længer ved dette Emne og vilde afbryde
+Samtalen.
+
+«Men hvorfor da?» gjentog Marie.
+
+«Hvorfor?» udbrød han utaalmodig og med en foragtelig Betoning,
+«fordi al Jorderigs Fryd er saa stakket og forkrænkelig, saa falsk
+og ufuldkommen, fordi hver Vellyst den Stund den blusser op som
+rigen Rose, løves af som Træ i Høst, fordi hver Livsens prægtig Lyst
+straalendes i Dejlighed og i sin Velmagts frugtbareste Flor, fluks
+som den favner dig med sunde Arme, eddres af Dødens Kræft, saa du
+just som den minder din Mund, mærker den rystes af Forkrænkelighedens
+Kramper. Er det vel frydefuldt? maa intet den Tanke æde sig ind som
+røden Rust paa hver en lykkeglimrendes Time, ja ligesom skadelig Rim
+fryse død hver frodig Sjælens Sentiment, ned til dens dybeste Rod?»
+
+Han sprang op fra Brinken og talte med hæftige Gebærder ned imod
+hende.
+
+«Saa I spørger, hvorfor de nævnes de Melankoliske, naar al Vellyst,
+som den gribes, skyder Ham og vorder Lede, naar al Jubel kun er
+Glædskabens sidste vaandefulde Aandedrag, naar al Dejlighed er
+Dejlighed, der svinder, og al Lykke er Lykke, der brister!»
+
+Han gav sig til at gaa frem og tilbage foran hende.
+
+«Det er da det, der bringer _Eder_ paa Klostertanker?» sagde Marie og
+saae smilende ned.
+
+«Det er saa, Madame; mangen en Stund er den, da jeg stiller mig fore,
+at jeg her stænget inde paa et enligt Klosterkammer eller holdes
+fangen i et højt Taarn, hvor jeg ensom sidder ved min Rude og vogter,
+hvor Lyset rinder hen og Mørket vælder ud, mens Ensomheden, tavs og
+stilt, men stærk og frodigen, ranker sig op om min Sjæl og gyder sine
+Dvaledruers Safter i mit Blod. -- Aa, men jeg veed hel vel, at det er
+Digt og Bedrag; aldrig vilde Ensomheden faa Magt over mig, jeg vilde
+længes som Brand og røden Lue, længes ud af Vid og Samling efter
+Livet igjen og hvad Livets er ... men I forstaar intet Alt det, jeg
+her præker. Lad os gaa, ma chere! det vil snarligen regne, nu Vinden
+saa helt har lagt sig.»
+
+«Men det letter jo! se, hvor lyst det er den hele Himmelsrand rundt!»
+
+«Ja vel, det letter og tætter.»
+
+«Jeg mener: nej,» sagde Marie og rejste sig.
+
+«Jeg bander: jo, med Eders gunstige Forlov.»
+
+Marie løb nedad Bakken.
+
+«Mands Villie er Mands Himmerig!» raabte hun tilbage, «kom I nu ned
+i Eders!»
+
+Da de vare nede, drejede Marie af, bort fra Slottet, og Sti Høg
+fulgte med ved hendes Side.
+
+Han lod tankefuld og gjorde ikke Mine til at optage den afbrudte
+Samtale.
+
+«Hør nu!» sagde saa Marie, «I har saa egenlig gode Tanker om mig, Sti
+Høg, Vejr har jeg ingen Forstand paa, og hvad Folk taler til mig,
+forstaar jeg ikke heller.»
+
+«Aa jo!»
+
+«Men intet, hvad I talte til mig.»
+
+«Nej.»
+
+«Nu bander jeg: jo.»
+
+«Bande bider intet Øje ud, veed I, uden Næve følger efter.»
+
+«Nu da, tro det, om I vil, men jeg kjender grant nok, veed Vorherre,
+den svære, stille Bedrøvelse, der kommer over En, uden En veed
+hvorfor. Hr. Jens han sagde immer, det var Hjemsygen efter Himmerigs
+Rige, hvor hver Kristensjæls rette Hjemland er, men jeg tror det
+knap. En længes og trænges og veed ikke levendes Haab at trøste
+sig med; nej, nej, for den stride Graad, det har kostet mig tidt!
+Det kommer saa urandsagelig tungt og tærendes paa, saa En sygner
+i sit Hjærte og kjender sig saa træt af sine Tanker og ønsker, En
+aldrig var fød. Men det har ingentid været Lykkens eller Verdens
+Forkrænkelighed, der har ligget mig tungt i Tanker, at det var
+det, jeg sørgede for, nej, aldrig! Det var helt en anden Vej, det
+var ... ja, det er nu saa plat umuligen at give den Sorrig Navn,
+men det kommer mig for, at det stundom var mest lig en Sorg for en
+fordækket Brøst ved Ens Natur, en indvendig Skade paa Ens Sjæl, som
+gjorde En hel anderledes end andre Folk; ringere i alle Maader ...
+nej, det er nu saa overhaands svært, at faa det fundet i Ord, just
+i den rette Mening! Se, Livet, Verden, den syntes mig saa usigelig
+prægtig og skjøn, det maatte være saa stolt og lystelig over al
+Maade, at være med deri; om i Sorg eller Lykke, det skjællede Intet,
+blot jeg led eller glædtes ret rigtigen, ikke paa Skrømt som i en
+Mummenskands eller Fastnachtsspil. Jeg vilde, at Livet skulde tage
+mig saa stærkt at jeg nedbøjedes eller opløftedes, saa der intet
+var Tankerum i mit Sind for Andet end som det, der løftede mig op,
+eller det, som der bøjed' mig ned; jeg vilde smelte ud i min Kummer
+eller brænde sammen med min Glæde. Ak, I fatter det aldrig! -- om
+jeg blev som en af det romerske Landeriges Feltherrer, der førtes i
+Triumfvogn gjennem Gaderne, da vilde jeg være det saadan, at Sejren
+og Jubileringen det var mig, og Stoltheden og Folkets Frydeskrig og
+Basunernes Lyd, Magten og Æren, Altsammen i een skingrendes Klang,
+saadan vilde jeg være det, men intet som den, der i usselig Æresyge
+og koldt Hovmod, medens Vognen ruller frem, tænker i sit Hjærte paa,
+hvor stolt han straaler i Hobens avindsyge Øjne, og hvor afmægtigt
+Misundelsens Bølger slikker efter hans Fødder, mens han med Velbehag
+føler Purpuret blødt om sin Skulder og Krandsen kjølig om sin Pande.
+-- Forstaar I, Sti Høg, _det_ tror jeg er at leve til, det er det
+Liv, jeg tørstede efter, men jeg vidste med mig selv, at saadan kunde
+det aldrig blive for mig, og det bares mig for, at jeg var selv Skyld
+deri paa en eller anden ubegribelig Vis, at jeg havde forsyndet mig
+mod mig selv eller ledet mig selv vild; jeg veed intet, men det
+syntes mig, som vældede derudaf min bitre Kummer, at jeg havde rørt
+ved en Stræng, der intet maatte tone, og ved dens Klingen var der
+Noget revet sønder i mig, der ingentid vilde læges, saa jeg aldrig
+vilde fange den Førlighed igjen, at jeg kunde tvinge Livets Dør
+aaben, men maatte staa derudenfor og lytte til Festens Toner, ubuden
+og usøgt, som en vanfør Terne.»
+
+«I!» udbrød Sti Høg som forbavset, saa forandredes hans Miner
+pludseligt og han sagde med et helt andet Stemmelag, «nej, nej, nu
+ser jeg, hvad det er,» og han rystede paa Hovedet ad hende, «Herre
+du Godeste, hvad et Menneske har nemt ved at bedrage sig selv i de
+Materier. Det er saa sjeldent, vore Tanker er den Vej vendte, at
+vi kjender der hverken Stente eller Sti, men vi løber saa bus til,
+gladelig hen, blot vi øjner den Ting, der kan lignes ved et Spor,
+og er rede til at sværge det er Adelkongevej. Eller har jeg Uret,
+ma chere? Er vi intet begge to, en for sig og hver for en, der vi
+søgte en Aarsage til vor Melankolie, gaaet hen og har kejset den
+gjenneste den bedste Tanke, vi traf at træffe paa, til den eneste
+sandfærdige Forklaring. Skulde En intet efter det, vi hver har sagt,
+tænke, at jeg gik omkring, svarlig betynget af Tanken om Verdens
+Forkrænkelighed og om de Ting, der er i Verden, deres Ustadighed
+og Forgængelighed, og at I, min hjærte Frænke, var helt igjennem
+overbeviset om, at I var en Sølle-Sidse, for hvem Døren er lukt og
+Lyset slukt, og som knap har Mod til Haab? -- Men det har Alt kuns
+lidet paa sig, for naar vi komme paa det Kapitel at tale, saa drikkes
+vi saa lettelig drukne af vore egne Ord og vi rider saa haardelig til
+paa hver Tanke, vi kuns kan faa Grime paa!»
+
+Nede i Gangen kom det øvrige Selskab, og de fulgtes med dem ad
+Slottet til.
+
+               *       *       *
+
+Klokken var halvgaaen otte om Aftenen den seksogtyvende September,
+da Knaldet af Kanoner og en festlig Marsches skingrende Trompettoner
+gav tilkjende, at begge Majestæterne, ledsagede af hans kurfyrstelige
+Højhed Prinds Johan Georg af Sachsen og hans fyrstelige Fru Moder, i
+Spidsen for Landets fornemste Mænd og Kvinder, fra Slottet begav sig
+ned igjennem Haven for at overvære den Ballet, der nu der skulde tage
+sin Begyndelse.
+
+En Række af Begblus kastede et brandrødt Skjær over Havefacadens
+røde Mure, lod Taks og Buksbom rødme med en Glands af Bronze og alle
+Kinder lue med kraftig Sundheds dunkelstærke Lød.
+
+Se, skarlagenrøde Drabanter i dobbelt Række holde blomsteromvundne
+Kjærter op i den mørke Luft, Lyskroner og Ildpotter, Fyrboller og
+kunstige Lampetter, lavt med Jorden og højt mellem Træernes gulnende
+Blade, tvinge Mørket tilside og holde en straalende Sti aaben for det
+prægtige Tog.
+
+Og Lyset gnistrer i Guld og gyldne Traade, spejler sig blankt i
+Sølv og Staal og glider i glandsfulde Strimer nedad Silkeslag og
+Silkeslæb. Saa blødt som rødlig Dug er det aandet hen over det dunkle
+Fløjel, og sprudende hvidt sætter det sig som Stjerner paa Rubiner og
+Diamanter, og røde Farver bryste sig med Gule, det klare Himmelblaa
+lukker for det Brune, blandt Hvidt og Violblaat skjærer Søgrønt sig
+lysende frem, Koralrødt synker mellem Sort og Lilla, og Gulbrunt
+og Rosa, Staalgraat og Purpur hvirvles imellem hinanden, lyst og
+dunkelt, Lød paa Lød i broget Bølgen.
+
+Forbi -- nede i Gangen nikke endnu de buskede Fjer hvidt, hvidt i den
+dæmrende Luft ...
+
+Den Ballet eller Masqverada, der nu ageres, hedder «Die Waldlust».
+
+Scenen er en Skov.
+
+Kronprinds Christian som Jæger tolker sin Glæde over det frejdige
+Jægerliv under de løvrige Kroner, spadserende Damer nynne om
+Violernes Duft, Børn lege Skjul mellem Stammerne og plukke Bær i
+nydelige, smaa Kurve, og muntre Borgermænd jubilere over den rene
+Luft og den klare Drue, mens to naragtige, gamle Kjærlinger med
+forelskede Fagter forfølge en smuk Bondeknøs.
+
+Saa svæver Skovgudinden frem, den jomfruelige Diana, hendes kongelige
+Højhed Prindsesse Anne Sofie.
+
+Henrykt rejser Kurprindsen sig og tilkaster hende Fingerkys med begge
+Hænder, mens hele Hoffet jubler.
+
+Og Skovgudinden deklamerer, og hendes fyrstelige Bejler fører i
+overstrømmende glad Taknemmelighed de høje Forældres Hænder til sine
+Læber.
+
+Næppe er Gudinden forsvunden, før Bondemand og Bondekone træde frem
+og synge en Duet om Kjærligheds Lykke.
+
+Nu følge lystige Scener Slag i Slag, tre unge Herrer pynte og glæde
+sig i det Grønne, fire Officerer er glade, to Bondekarle komme
+veltilmode fra Marked, en Gartnerdreng synger og en Poet synger og
+endelig seks Personer, der paa allehaande kaade Instrumenter opføre
+en meget overgiven Musik.
+
+Nu Slutningsscenen.
+
+Det er elleve Schæferinder, nemlig deres kongelige Højheder
+Prindsesserne Anne Sofie, Friderica Amalie og Vilhelmina Ernestina,
+Madame Gyldenløve og syv skjønne, adelige Jomfruer.
+
+De dandse nu med stor Kunstfærdighed en landlig Dands, hvori det
+forestilles, at Madame Gyldenløve af de Andre drilles og gjækkes,
+fordi hun er hensunken i Elskovstanker og ikke vil deltage i deres
+lystige Menuette, og de spotte hende, fordi hun har givet Afkald paa
+sin Frihed og bøjet sin Nakke under Elskovens Aag; men da triner
+hun frem og i en sirlig Pas de deux, som hun dandser med Prindsesse
+Anne Sofie, udtrykker hun for denne Kjærligheds rige Henrykkelse og
+Salighed, og saa dandse de Alle glade frem, slyngende sig imellem
+hverandre i vanskelige Toure, medens et usynligt Chor bagved Scenen,
+ledsaget af en skjønne Strygemusik, synger til deres Pris:
+
+    "Ihr Nümphen hochberühmt, ihr sterblichen Göttinnen,
+    Durch deren Treff'ligkeit sich lassen Heldensinnen
+    Ja auch die Götter selbst bezwingen für und für,
+    Last nun durch diesen Tantz erblicken eure Zier
+    Der Glieder Hurtigkeit, die euch darum gegeben
+    So schön und prächtig sind, und zu den End erheben
+    Was an euch göttlich ist, auff dass je mehr und mehr
+    Man preisen mög an euch des Schöpfers Macht und Ehr."
+
+Dermed var saa Balletten forbi, og man spredte sig i Haven og
+lystvandrede mellem de oplyste Bosquetter, eller hvilte sig i skjønt
+indrettede Grotter, medens Ædelknaberne, udstafferede som italieniske
+eller spaniolske Frugtsælgere, bøde Vin og Bagværk og Konfiturer
+omkring i flettede Kurve, som de bar paa deres Hoveder.
+
+De Agerende blande sig nu ogsaa i Selskabet og modtage
+Komplimenteringer for deres store Kunstfærdighed og Adræthed, men
+Alle er enige om, at næst Kronprindsen og Prindsesse Anne Sofie
+havde Ingen ageret sin Part saa vel som Madame Gyldenløve, og baade
+Majestæterne saa vel som Kurfyrstinden gave hende stort Lov, og
+Kongen sagde, at selv Mademoiselle La Barre havde intet kunne føre
+den Rolle ud med større Gratie eller med livagtigere Gebærder.
+
+Til langt ud paa Natten blev nu Festen ved i de oplyste Gange og i de
+mod Haven vendende Sale, hvor Fioler og Fløjter lokkede til Dands og
+bugnende Borde til Drik og Pokulats. Selv ud paa Søen strakte Festen
+sig, og munter Latter klang ind over Haven fra lampebehængte Gondoler
+derude.
+
+Overalt var der Folk; flest hvor Lyset straalte og Tonerne legte,
+færre hvor Lyset var fjernt, men selv hvor Mørket herskede alene
+og Tonerne halvt gik under i Løvets Hvisken, vandrede der lystige
+Rækker og stumme Par. Ja, om det saa var den fjerne Grotte længst
+mod Øst, havde her en enlig Gjæst skikket sig til Sæde. Men han var
+travrig tilmode; den lille Lampet oppe i Grottens Løvhang kastede
+sit flimrende Lys paa bedrøvede Miner og mismodige Bryn.
+
+Hvidgule Bryn.
+
+Det var Sti Høg.
+
+    "...... È di persona
+    Anzi grande, che no; di vista allegra,
+    Di bionda chioma, e colorita alquanto."
+
+hviskede han for sig selv.
+
+Han havde ikke ustraffet i de sidste fire, fem Uger stadig været
+sammen med Marie Grubbe. Hun havde aldeles bedaaret ham. Han længtes
+kun hende, drømte kun hende, hun var hans Haab og hans Fortvivlelse.
+Han havde elsket før, men aldrig saaledes, aldrig saa vegt og blødt
+og modløst. Det var ikke det, at hun var Ulrik Frederiks Gemalinde,
+ikke heller det, at han var gift med hendes Søster, der betog ham
+Haabet. Men det var nu denne hans Kjærligheds Væsen at være modløs,
+hans Pogekjærlighed, som han bittert kaldte den. Den havde i sig saa
+liden Begjær, saa megen Frygt og Beundring, og dog paa en anden Vis
+saa megen Begjær. En feberbrændende, vemodig Længsel ind imod hende,
+en sygelig Smægten efter at leve med hende i hendes Minder, drømme
+med i hendes Drømme, lide hendes Sorger og dele hendes modige Tanker,
+ikke mere, ikke mindre. Hun havde været saa smuk i Dansene, men
+endnu mere fremmed, endnu mere fjern; de runde, blændende Skuldre,
+den rige Barm og de slanke Lemmer, det gjorde ham rentud bange; al
+denne Legemspragt, som gjorde hende endnu rigere og fuldkomnere, han
+frygtede for den, den bragte ham til at skjælve og betyngede ham hans
+Aandedræt, han vovede ikke at lade sig betage deraf, han frygtede for
+sin Lidenskab, for den svælgende, himmelbrændende Brand, der ulmed
+derinde; thi denne Arm om hans Nakke, disse Læber trykkede mod hans,
+det var Vanvid, taabelige Vanvidsdrømme; denne Mund ...
+
+    "Paragon di dolcezza!
+    ..............
+    ... bocca beata,
+    ... bocca gentil, che può ben dirsi
+    Conca d'Indo odorata
+    Di perle orientali e pellegrine;
+    E la porte, che chiude
+    Ed apre il bel tesoro,
+    Con dolcissimo mel porpora mista."
+
+Han løftede sig et Øjeblik fra Bænken som i Smerte; nej, nej! og han
+klyngede sig igjen til sin ydmyge Kjærlighedslængsel, han slængte
+sig i Tanken i Støvet for hendes Fødder, hagede sig fast til sin
+Kjærligheds Haabløshed, holdt Billedet af hendes Ligegyldighed op
+for sine Øjne, da -- stod Marie Grubbe for ham i Grottens hvælvede
+Aabning, lys imod Mørket derude.
+
+Hun havde den hele Aften været i en sælsom lyksalig Stemning; hun
+følte sig saa tryg og sund og mægtig; Festens Pragt og Toner,
+Mændenes Hyldest og Beundring, hun skred hen derover som var det
+et Skarlagenstæppe, bredt ud for hendes Fod at træde paa. Thi hun
+var saa helt betaget, helt beruset af sin egen Skjønhed. Det var,
+som skød sig Blodet i rige, funklende Straaler ud fra hendes Hjærte
+og blev til Skjønhedssmil paa hendes Læber, til Straaleglands i
+hendes Øje og Vellydsklang i hendes Stemme. Der var en jubelmættet
+Ro i hendes Sind, en skyløs Klarhed over hendes Tanker, en frodig
+Folden-ud i hendes Sjæl, en salig Følelse af Magt og Harmoni.
+
+Aldrig havde hun været saa dejlig som nu, med Lykkens overmodige Smil
+paa sine Læber, og i Blik og Miner en Dronnings stolte Ro, og saadan
+stod hun nu i Grottens hvælvede Aabning, lys imod Mørket derude.
+Hun saae ned paa Sti Høg og mødte hans haabløst beundrende Blik, og
+hun bøjede sig ned imod ham, lagde medlidsfuldt sin hvide Haand paa
+hans Haar og kyssede ham. Ikke i Elskov, nej, nej! Som en Konge, der
+skjænker en trofast Vasal en kostelig Ring til Tegn paa sin kongelige
+Yndest og Naade, saaledes gav hun ham sit Kys i rolig Gavmildhed.
+
+Men saa! saa veg et Øjeblik Sikkerheden fra hende, hun rødmede og
+slog Øjnene ned.
+
+Havde nu Sti Høg grebet til, havde han taget det Kys som mer end
+en fyrstelig Gave, han havde mistet hende for bestandig. Men han
+knælede tavs ned for hende, trykkede taknemmelig hendes Haand til
+sine Læber, veg saa ærbødigt til Side og hilste hende dybt og
+ærefrygtsfuldt med blottet Hoved og bøjet Nakke. Og hun skred stolt
+forbi, bort fra Grotten, bort i Mørket.
+
+
+
+
+XII.
+
+
+I Januar seksten hundrede og fire og treds udnævntes Ulrik Frederik
+til Statholder i Norge, og i de første Dage af April samme Aar rejste
+han derop.
+
+Marie Grubbe fulgte ham.
+
+Forholdet mellem dem havde senere ikke forbedret sig synderligt, blot
+at deres Mangel paa indbyrdes Forstaaelse og indbyrdes Kjærlighed
+ligesom var bleven anerkjendt af begge Parter som en uforanderlig
+Kjendsgjerning og havde fundet sit Udtryk i den yderst ceremonielle
+Maade, paa hvilken de omgikkes med hinanden.
+
+Det første Aarstid, eller halvandet, efter at de havde taget Bolig
+paa Aggershus, levede de saaledes, og Marie ønskede heri for sit
+Vedkommende ingen Forandring. Men med Ulrik Frederik forholdt det sig
+anderledes: han var nemlig igjen bleven forelsket i sin Gemalinde.
+
+Og nu var det en Vintereftermiddag, henimod Skumringen, at Marie
+Grubbe sad alene i den lille Stue, der fra gammel Tid førte Navn af:
+Daasen.
+
+Det var raat og blæsende Vejr, graat og mørkt. De tunge Tøsneflokke
+klinede sig op i Hjørnet af de smaa Ruder og dækkede fast det halve
+af det grønlige Glas. Regnkolde Vindpust, som hvirvledes ned mellem
+de høje Mure, ligesom tabte Besindelsen og kastede sig blindt frem
+og dundred paa Porte og Døre og foer saa pludselig lige op i Luften
+med en hæs og hundeagtig Tuden. Mægtige Vindpust kom hujende ned over
+Taget derovre og kasted sig plat imod Ruder og Mur med et Slag som
+en Bølges, og blev borte med det Samme. Og der var andre Vindpust,
+der brølede ned i Kaminen, saa Flammen dukkede sig af Angst og den
+hvidlige Brænderøg forskrækket krummede sig som en Bølgekam henimod
+Kaminaabningen, parat til at kaste sig ud i Stuen, men saa i næste Nu
+hvirvled den tynd og let og blaa op igjennem Skorstenen, og Flammerne
+raabte efter den, hopped og sprang og sendte den spragende Gnister
+i Haandfuldvis lige i Hælene. Og saa begyndte Ilden først rigtig at
+brænde, lagde sig med brummende Velbehag bredt over Gløder og Aske
+og Emmer, kogte og syded af Fryd i det hvide Birkeveds inderste
+Marv, snurred og spandt som en brandrød Kat og strøg saa med Luer
+og Flammer polidsk og fornøjet om Næsen paa sortladne Knuder og
+hedhovede Favnestykker.
+
+Rød og lun og lysende strømmede den lystige Ilds Aande ud i den
+lille Stue. I en flimrende Lysvifte spilled den hen over det tavlede
+Gulv og jog det fredsommelige Skumringsmørke foran sig, saa det
+bange gjemte sig som zittrende Skygger tilhøjre og tilvenstre bag de
+snirklede Stoleben, eller trykked sig ind i Krogene, gjorde sig langt
+og tyndt i Skjul bag fremspringende Lister eller lagde sig plat ned
+under den store Dragkiste.
+
+Saa med Eet ligesom sugede Kaminen Lyset og Varmen buldrende til sig
+igjen, og Mørket bredte sig frejdigt over hele Gulvet, paa hver en
+Tavle og hvert et Brædt, helt henimod Ilden, men saa kom Ildskjæret
+jagende henover Gulvet igjen, saa Skumringsmulmet fløj til alle
+Sider, og Skjæret efter det, opad Vægge og opad Døre, helt op over
+den blanke Messingklinke, -- ingensteds var det sikkert; ja, der sad
+Mørket og klemte sig ind til Mur og Loft som en Kat i et Træ, og
+Skjæret sprang omkring dernede, hen og frem, hoppende og jagende som
+Hunden ved Træets Rod. Ikke engang mellem Glas og Pokaler højt oppe
+paa Dragkistens Tag kunde Mørket være i Fred, for de røde Rubinglas,
+de blaa Pokaler og grønne Rømere, alle saa tændte de brogede Fyr og
+hjalp Skjæret at finde det frem.
+
+Og Blæsten blev ved derude og Mørket tog til, men derinde, der luede
+der Ild og der dandsed der Lys, og Marie Grubbe hun sang. Snart sang
+hun Ordene lige som hun kunde huske dem, snart nynnede hun blot
+Melodien; hun havde sin Luth i Haanden, men hun spillede ikke, hun
+blot nu og da greb i Strængene og fremlokkede et Par klare, længe
+klingende Toner.
+
+Det var en af disse hyggelige, smaa, vemodige Sange, som gjør
+Ens Hynde blødere og Ens Stue lunere, en af disse sagteligt
+bølgende Melodier, der ligesom synger sig selv i deres magelige
+Sørgmodighed og med det Samme lader Ens Stemme lyde saa fornøjeligt
+fyldig, saa svulmende og saa rund. Marie sad lige i Skjæret fra
+Kaminen, omspillet af det rødlige Lys, og hun sang saa tankeløst
+velbehageligt, ligesom kjærtegnende sig selv med sin egen Røst.
+
+Da aabnedes den lave Dør, og Ulrik Frederiks høje Skikkelse dukkede
+ind ad den.
+
+Marie holdt straks op med at synge.
+
+«Ah, Madame!» udbrød Ulrik Frederik i en mildt bebrejdende Tone, idet
+han med bønfaldende Gebærde traadte hen imod hende, «havde jeg vidst,
+I vilde lade Eder incommodere af min Nærværelse ...!»
+
+«Aa nej, jeg sang ikkun for at holde mine Drømme vaagne.»
+
+«Aimable Drømme?» spurgte han og bøjede sig ned over Varmebukken
+foran Kaminen og varmede sine Hænder paa dens blanke, røde
+Kobberkugler.
+
+«Ungdomsdrømme,» svarede Marie og løb med Haanden over Luthens
+Strenge.
+
+«Ja, immer er Alderdommen sig selv lig!» og han saae smilende paa
+hende.
+
+Marie tav lidt, saa sagde hun pludseligt:
+
+«En kan være ret ung og have gamle Drømme endda.»
+
+«Hvad her er for en skjønne Desmerlugt herinde! -- men er ellers min
+Ringhed med i _de_ gamle Drømme, Madame? -- om En tør spørge.»
+
+«Ak nej!»
+
+«Der var dog en Tid ...»
+
+«Blandt alle andre Tider.»
+
+«Ja, Madame, blandt alle andre Tider var der en Gang en underskjønne
+Tid, hvor jeg var Eder saare, saare kjær. Kan I kuns mindes en
+Mørkningstime, Ottesdagen efter vort Bilager eller ved det Lav? Det
+var en Blæst og Sne ...»
+
+«Ret som nu.»
+
+«I sad foran Kaminen ...»
+
+«Ret som nu.»
+
+«Ja, og jeg laa ved Eders Fødder, og Eders kjære Hænder legte I mit
+Haar.»
+
+«Ja, den Gang elskede I mig!»
+
+«O, ret som nu! -- og I -- I bøjede Eder ned over mig, I græd, saa
+Taarerne randt Jer ned ad Kinderne, og I kyssede mig og saae saa ømt
+og bevæget paa mig, som om I bad en Bøn for mig i Eders Hjærte, og
+saa paa een Gang, -- kan I mindes? -- saa bed i mig i Halsen.»
+
+«Ja, Gud du Godeste, hvor jeg dog elskede Jer, min Hr. Gemal! Naar
+jeg hørte Eders Sporer klingre paa Trappen, saa ringede mit Blod for
+mine Øren, jeg zittrede fra Hoved og til Fod og mine Hænder blev saa
+kolde som en Is. Og naar I saa kom ind og trykkede mig i Eders Arme
+...»
+
+«De grace, Madame!»
+
+«Aa, det er jo kuns døde Minder om en Amour, som længst er slukket
+ud.»
+
+«Ak, slukket ud, Madame! den ulmer dog hedere end før.»
+
+«Nej, den er dækket til med altfor mange Dages kolde Aske.»
+
+«Men den rejser sig af Asken som den Fugl Fønix, skjønnere og
+fyrigere end før -- sig, gjør den intet?»
+
+«Nej, Elskov er som en fin Blomst; om en frostig Nats Kulde forvisner
+dens Hjærte, saa gaar den ud fra Top til Rod.»
+
+«Nej, Elskov er som den Urt, der kaldes for Jerichos Rose; om Tørken
+kommer, saa tørres den bort og krymper sig sammen, men bliver det saa
+en mild og liflig Nat med frodig Dug, saa slaar den alle sine Blade
+ud igjen og er saa grøn og frisk som ingen Tid før.»
+
+«Kan hænde! der er vel mange Slags Elskov til.»
+
+«Det er der, -- ja, og vor var just saadan Elskov.»
+
+«At Eders var det, det siger I mig nu, men min, aldrig var den det,
+aldrig.»
+
+«Saa har I aldrig elsket.»
+
+«Elsket ikke! nu skal jeg fortælle Jer, hvor jeg har elsket -- Det
+var paa Frederiksborg ...»
+
+«O, Madame, I er uden Skaansel!»
+
+«Nej, nej, det er slet intet det. -- Det var paa Frederiksborg. Ak,
+I veed kuns lidet, hvad jeg der led. Jeg saae, at Eders Kjærlighed
+til mig var intet nær som før. Ak, som en Moder vaager over sit
+kranke Barn og giver Agt paa hvert et lille Tegn, saaledes fulgte
+jeg med Angst og Bævelse Eders Kjærlighed. Og da jeg saae i Eders
+kolde Blikke, hvor bleg den blev, og følte i Eders Kys, hvor svagt
+dens Pulse slog, da var det som skulde jeg forgaas i Kval og i Pine.
+Jeg græd for denne Kjærlighed i lange Nætter, jeg bad for den som
+for et Hjærtens dyrebart Barn, der dør og dør, Time for Time. Og
+jeg spejdede efter Hjælp og efter Raad i min Kvide, efter Lægedom
+for Eders kranke Kjærlighed og hvad gehejme Midler, som kom mig for
+Øre, af Elskovsdrikke at være, dem blandede jeg med tvivlendes Haab
+i Eders Morgendrikke og Aftenvin. Jeg lagde Eders Brystdug ud for
+trende voksende Maaner og læste Bryllupspsalmen derover, og paa Eders
+Sengefjæl, der malte jeg forinden med mit eget Blod tretten Hjærter
+i Kors, men uden Gavn, min Hr. Gemal, for Eders Kjærlighed var krank
+til Døden. -- Se, saadan var I elsket!»
+
+«O nej, Marie, min Kjærlighed er ikke død, den er opstanden. Hør mig,
+Hjærte! hør mig, for jeg har været slagen med Blindhed, med daarlig
+Vanvittighedssot, men nu, Marie, knæler jeg ned for Eders Fødder,
+og se, jeg bejler igjen, med Tryglen og med Bøn. Ak, min Elskov har
+været som et vægelsindet Barn, men nu er den vokset op til Mand, o,
+giv Jer trygt hen i dens Arme og jeg sværger Jer ved Korsens Træ og
+Mands Honneur, at de skal ingensinde slippe Jer igjen.»
+
+«Ti, ti, hvad kan det hjælpe!»
+
+«O, tro mig dog, Marie!»
+
+«Ved Gud den Levendes! jeg tror Jer, der er ikke Trevl eller Traad af
+Tvivl i mit Sind, jeg tror Jer fuldt, jeg tror, at Eders Kjærlighed
+er stor og stærk, men _min_! den har I kvalt med egne Hænder, den
+er et Lig, og hvor højt saa Eders Hjærte raaber, saa vil det aldrig
+vække den op igjen.»
+
+«O jo, Marie! I af Eders Kjøn ... jeg veed, at der er dem iblandt
+Jer, som naar de elsker en Mand, saa om han støder dem bort med sin
+Fod, de kommer dog igjen, evindelig igjen, for deres Kjærlighed er
+fast mod alle Saar.»
+
+«Ja, det er ret, min Hr. Gemal, og jeg -- jeg er et saadant
+Kvindfolk, skal I vide, men I -- er intet af de rette Mænd.»
+
+               *       *       *
+
+  «Gud holde sin beskjærmendes Haand over dig, min hjærtens
+  allerkjæreste Søster, og være dig en god og rund Givere af hvad
+  som ønskværdig er, baade til Liv og Sjæl, det ønsker jeg dig af
+  Hjærte.
+
+  Hjærtens allerkjæreste Søster, som er min eneste velmenendes Ven
+  fra Børnetid, vil jeg nu beskrive, hvad skjønne Frugter jeg har
+  af min Ophøjelsesstand, som skal være forbandet fra den Dag, den
+  begyndte; thi den har, som Gud veed, ikkuns ført mig Fortræd og
+  Tribulats i fulde Skaale.
+
+  Ja, var det mig intet en rette Ophøjelse paa bagvendt Vis, som
+  allerkjæreste Søster nu skal høre, og som vel hende allerede i
+  mange Stykker er bevidst; thi det kan intet fejle, at Søster jo
+  af hendes kjære Mand har fornummet at det, allerede mens vi var
+  paa Sjælland at bo, stod ganske koldsindigt til imellem mig og
+  min fine Hr. Gemal; og her til Aggershus var det paa nogen Tid
+  ikke anderledes, thi han har ført sig saaledes op imod mig som
+  mestendels er utroligen at fortælle, men som nok stod til ventendes
+  af slig en smukke Junkere. Men jeg bryder mig kuns fejl om hans
+  skidne Galanterier, thi de gaa mig i Ingenting an, saasom jeg bær'
+  til ham for længe siden saa ringe Kjærlighed, at det jo intet
+  skulde være nok til at holde en kranker Ælling ved Live, og kan han
+  for mig løbe Runsk efter Rakkerens Kvind, om det skulde være hans
+  Ønske, kuns han i Ingenting kommer mig for nær at fægte, som han
+  just netop gjør, og i saa Manering, at man skulde undres paa, om
+  han er optændt af Galenskab heller Djævelen har besættet ham, og
+  det har deraf sin Begyndelse, at han kom til mig en Dag med fine
+  Ord og strunke Løfter og vilde, Alting skulde være godt igjen os
+  imellem, mens han er af mig saa afskyet og foragt', hvad jeg ham
+  og fortalte i de Ord, at jeg holdt mig ham altfor god at være; men
+  da var det, det ret gik an, thi wenn's de Düwel friert, plejer
+  man sige, macht er sein Hölle glühn, og tændte han mig fluks en
+  Helvedes Badstue op, i saa Maade, at han kjørte herind paa Slottet
+  i Hobevis af løse Kvindfolk og Skarns Skjøger, og beværtede paa
+  dem med Mad og Drikke i store Stykker, ja med dyrebar Snemos og
+  bekostlige Schauessen, som til nogen fyrstelig Banquete, og der
+  skulde mine kunstig vævede Damaskes Duge, som jeg har i Arv efter
+  vor sal. Moder, være lagt frem, og mine Silkeshynder med Fryndserne
+  om ligedan, men blev der Intet af, som jeg slog det bag Laas
+  tilhobe, saa han maatte laane i Staden baade til Borde og Bænke at
+  brede.
+
+  Min hjærtens allerkjæreste Søster, jeg vil nu intet trætte hende
+  længer med saadan garstig Kompagnie, men er det intet forsmædeligt,
+  at saadant Skjøgepak, som, om dem skete deres Ret, skulde have
+  deres Hud strøgen brav af ved Stadens Kag, skal sidde paa
+  Stadsebænk i kongelig Majestæts Statholderes Stue; jeg mener, det
+  er saa uerhørt og bespotteligen, at om det kom kongelig Majestæt
+  til Gehør, som jeg ønsker af ganske Hjærte, Liv og Sjæl, da vilde
+  han tale min guten Ulrik Friederich saadan til, som han kuns lidet
+  skulde forlystes at høre paa. Den artigste af hans Streger imod
+  mig har jeg endnu intet fortalt; den er og hel ny, som den skete
+  forgangen Dag, der jeg lod sende efter en Kræmmere, at han skulde
+  komme op med nogle brabandtiske Silkes-Agramaner, som jeg vilde
+  have forneden en Trøje; men han lod svare, om jeg vilde skikke
+  Pengene ned, skulde Varerne vel komme, men Statholderen havde
+  forbøden ham at sælge mig Noget paa Borg, og ligedan Bud kom der
+  fra Hattestaffereren, som der var sendt efter, saa jeg formener,
+  han har gjort mig ubetroet over det ganske Sted, mens jeg har ført
+  i hans Bo for mange tusinde Rigsdaler og tusinder til. Nu intet
+  mere for denne Gang. Gud være alting befalet, og han sende mig
+  altid gode Bud fra dig.
+
+    af Aggershus Slot, 12 Decembris 1665.
+
+                                        Din fuldtro Søster altid
+                                             _Marie Grubbe_.
+
+  Velbyrdige Frue, Fru Ane Marie Grubbe, Styge Høeghs, Landsdommere
+    paa Laaland, min hjærte kjære Søster huldeligen tilhaande.»
+
+  «GUD have hende i sin Forvaring, min allerkjæreste Søster, nu og
+  altid, det vil jeg ønske hende af et oprigtig Hjærte, og vil jeg
+  bede for hende den Bøn, at hun maa fatte et oprejset Sind og intet
+  lade sig plat nedtrykke, thi hver har sin Jammerslod tildelet, og
+  vi svømme og bade i idel Elendighed.
+
+  Hendes Skrivelse M. A. K. S. er kommen mig tilhaande, uskadt og
+  ubrudt i alle Maader, og fornemmer jeg deraf med synkendes Hjærte
+  den Spot og Beskæmmelse, hendes Gemal fører hende paa, som er en
+  store Uret af kongelig Majestæts Statholdere at gjøre, som han
+  gjør. Men vær dog ikke for hastig, min Høne, thi hun har Aarsage
+  til Taalmod, som hende er saa høj en Plads anviset, som ikke var
+  god at gaa Forlis af, og som vel er det værd med Uro at bevare,
+  thi om hendes Gemal sværmer hen og spilder meget Gods, saa er det
+  af hans eget, han forøder, mens min Slemmere til Mand har sat Veje
+  for baade hans og mit, som er en Ynk, at en Mand, der skulde holde
+  sammen paa, hvad af GUD os er fortroet, i den Sted splitter og øder
+  det aldeles. Vilde kuns GUD skille mig vel ved ham, om det blev saa
+  heller saa, da var der derudi stor Almisse mod mig arme Kvinde, og
+  som ikke nok var at takke for, og kunde det ligesaavel ske, som vi
+  det sidste Aar aldeles ikke have været tilsammens, som GUD have Lov
+  og Tak for, om det maatte vare ved, saa M. A. K. S. kan skjønne,
+  at ikke heller min Seng er aldeles med Silke bredt, men M. A. K. S.
+  maa tænke, at hendes Gemal stiller sig nok og kommer til Fornuft
+  igjen, at han ikke sætter alting paa ublu Skjøger og Skarns-Folk,
+  og som hans Embed giver ham stor Indtægt, skal hun ikke lade sit
+  kjære Hjærte foruroes af hans bespottelige Ødselhed eller af hans
+  Uhuldhed heller. GUD vil det bedre, det tror jeg forvist. Gjør nu
+  vel, min Høne, og have hun mange tusind gode Nætter fra mig,
+
+                              hendes tro Søster, mens jeg lever,
+                                     _Ane Marie Grubbe_.
+
+    af Vang, 6 Februari 1666.
+
+  A Madame
+    Madame Gyldenleu, min gode Ven og Søster, venligen tilskreven.»
+
+  «Gud holde sin beskjærmendes Haand over dig, min hjærtens
+  allerkjæreste Søster, og være dig en god og rund Givere af hvad som
+  ønskværdigt er i alle Maader til Liv og Sjæl, det ønsker jeg dig af
+  ganske Hjærte.
+
+  Hjærtens allerkjæreste Søster, man siger vel af Gammelt, at Ingen
+  er saa rasendes galen, den jo helmer et Blink mellem St. Hans og
+  Paulinus[7], men det vil her ingen Skik have, thi min galne Hr.
+  Gemal er intet kommen til sin Vittighed endnu, ja, han er ti, ja
+  tusindfold galnere end tilforn, thi hvad som før jeg skrev om, det
+  er kuns for Børneværk at regne mod det, som nu gaar an, som er
+  over al Maade; at vide, allerkjæreste Søster, han har været til
+  Kjøbenhavn og, o, utænkelig Spot og Beskæmmelse, havde med sig
+  hertil en af hans gamle Karnaillekvinder, navnlig Karen, som han
+  fluks lod tage bestandig Lossemente her paa Slottet og som er over
+  alle Ting og regjerer i alle Maader, mens jeg er sat bag Døren at
+  staa; men, hjærte kjære Søster, hun maa nu gjøre mig den Villighed,
+  at hun forhører sig om vor kjære Fader vilde tage sig min Sag an,
+  om jeg rømmede herfra, som han jo nok vil, thi Ingen kan uden stor
+  Medlidenhed min ulykkelige Stilling anse, og det som byltes mig
+  paa, er saa ulideligen, at jeg tænker, jeg kan kuns gjøre Ret, om
+  jeg kaster det af. Det er intet længer end som nu, dyre vor Frue
+  Dag[8], jeg var gangen ned i vores Abildhave, og den Tid, jeg kom
+  ind igjen, da var Slaaen for mit Sengekammer skudt for indvendig
+  fra, og der jeg spurgte, hvad den Streg skulde læses for, svartes
+  mig, at den Kammer og den næstved, dem vilde hun, Karen, have,
+  og var min Seng flyttet op i den vestre Stue, som er saa kold som
+  en Kirke, naar Blæsten staar paa, og fuld af Trækvinde, og Gulvet
+  aldeles frønnet og her og der med ganske store Huller. Men skulde
+  jeg tilfulde beskrive al den Haanhed, mig her overgaar, da blev det
+  saa lang som nogen Fasteprædiken, og om det paa den Vis farer fort,
+  da tror jeg knap, mit Hoved skal holde. Gud være alting befalet og
+  han sende mig altid gode Bud fra dig,
+
+   [7] Mellem St. Hans og Paulinus = fra 24 til 23 Juni.
+
+   [8] Frue Dag = 15 August.
+
+                                        din fuldtro Søster altid
+                                             _Marie Grubbe_.
+
+    af Aggershus Slot, 2 Septembris 1666.
+
+  Velbyrdige Frue, Fru Ane Marie Grubbe, Sti Høeghs, Landsdommere
+    paa Laaland, min hjærte kjære Søster huldeligen tilhaande.»
+
+Ulrik Frederik var egenlig ligesaa kjed af Tilstanden paa Slottet,
+som Marie Grubbe var det.
+
+Han var bedre vant i Retning af Udsvævelser. Det var kun tarvelige
+Svirebrødre, disse fattige, simple Officerer der i Norge, og deres
+Soldaterskjøger var heller ikke til at holde det ud med ret længe.
+Karen Fiol var den eneste, der ikke var idel Raahed og Plumphed, men
+selv hende sagde han hellere Farvel idag end imorgen.
+
+Det var i Ærgrelse over Marie Grubbes Afslag, at han havde gjort
+disse Folk til sit Selskab; saa havde det en Stund moret ham, men
+ikke længe, og da det Hele nu begyndte at blive ham mat og næsten
+ubehageligt, og der ligesom var kommen en svag Fornemmelse af Anger
+over ham, saa trængte han til at bilde sig selv ind, at det havde
+været nødvendigt, og kom virkelig ogsaa til at tro, at det var det,
+og at han havde havt en Plan med det altsammen, den nemlig, at bringe
+Marie Grubbe til at fortryde sin Opførsel og føre hende angrende
+tilbage. Men da det nu ikke syntes, at Fortrydelsen vilde komme, saa
+tog han haardere fat, i det Haab, at han ved at gjøre hende Livet saa
+ubehageligt som muligt, nok skulde overvinde hendes Stædighed; for
+at hun ikke elskede ham mere, det troede han ikke paa, han følte sig
+overbevist om, at hun i sit Hjærte længtes efter at kaste sig i hans
+Arme, men at hun, da hun mærkede, at hans Kjærlighed var kaldt til
+Live igjen, saae, at hun kunde faa Hævn over ham for hans Frafald ...
+og han undte hende denne Hævn, han kunde godt lide, hun vilde hævne
+sig, men hun trak det for længe ud, det blev ham altfor langvarigt
+her i dette barbariske Norge.
+
+Alligevel, han var dog ikke rigtig sikker paa, om han ikke havde
+gjort bedst i at lade Karen Fiol blive i Kjøbenhavn, men paa den
+ene Side kunde han ikke holde det ud mere med de Andre, og paa den
+anden var Skinsyge en mægtig Allieret, og Marie Grubbe _havde_ været
+skinsyg paa Karen, det vidste han.
+
+Marie Grubbe kom nu imidlertid stadig ikke, og han begyndte at tvivle
+paa, at hun nogensinde vilde komme, og hans Kjærlighed voksede med
+hans Tvivl.
+
+Der kom nu noget af et Spils eller en Jagts Spænding over Forholdet.
+
+Det var med ængsteligt Sind, med beregnende Frygt, at han voldte
+Marie Grubbe den ene Tort efter den anden og han ventede spændt paa
+et Tegn, blot et lille Tegn paa, at han drev sit Vildt paa den rette
+Vej, men der skete intet.
+
+Jo endelig.
+
+Endelig skete der Noget, og han var vis paa, at det var Tegnet, just
+det Tegn, han ventede. Marie Grubbe tog nemlig en Dag, Karen havde
+tilføjet hende en usædvanlig nærgaaende Fornærmelse, en god, stærk
+Lædertømme i sin Haand, gik gjennem Huset hen til det Kammer, hvor
+Karen just sov sin Middagssøvn, lukkede Dørene til indenfra og gav
+den forfærdede Skjøge et godt Livfuld Hug af den tunge Tømme og
+gik saa roligt tilbage til det vestre Kammer, midt imellem alle de
+maalløse Tjenestefolk, som Karens Skrigen havde kaldt til.
+
+Ulrik Frederik var nede i Byen, da det skete; Karen sendte ham straks
+Bud, men han forhastede sig ikke med at komme, først langt ud paa
+Eftermiddagen hørte den ventende Karen hans Hest i Gaarden.
+
+Hun løb ned imod ham, men han skød hende lempeligt, men bestemt til
+Side, og gik lige op til Marie Grubbe.
+
+Døren stod paa Klem -- saa var hun vel ikke derinde.
+
+Han stak Hovedet ind, vis paa at finde Stuen tom, men hun var der,
+hun sad ved Vinduet og sov. Saa traadte han forsigtigt ind, saa
+forsigtigt, han kunde, for han var ikke aldeles ædru.
+
+I en gul og gylden Strøm stod Lyset fra den synkende Septembersol
+ind i Kammeret og hæved de fattige Farver derinde til Glands og
+Herlighed; de kalkede Vægge fik Svaners Hvidhed, det brunede Træloft
+Malmens Glød, og det falmende Sengeomhæng blev vinrøde Folder og
+purpurne Læg. Der var blændende lyst; selv det, der var i Skygge, det
+lysned endda, det var som skimted det frem af en Taage af løvgult
+Lys. Om Marie Grubbes Hoved spandt det en Glories Guld og kyssed
+hendes hvide Pande; men at Øjne og Mund var dybt i Skygge, det voldte
+et gulnende Æbletræ, der holdt sine abbildrødmende Grene fristende op
+for Ruden.
+
+Men hun sov, sad paa en Stol og sov, med Hænderne foldede i Skjødet.
+
+Paa Taaspidsen listede Ulrik Frederik sig hen til Marie, og Glorien
+svandt, da han stillede sig mellem Vinduet og hende.
+
+Han betragtede hende nøje.
+
+Hun var blegere end før. Hun saae saa god og blid ud som hun sad der,
+med Hovedet bøjet tilbage, med letadskilte Læber og med den hvide
+Strube bar og blottet; han kunde se, hvor Pulsen banked paa Siden af
+Halsen, lige under det brune, lille Modermærke. Han fulgte Skulderens
+faste Runding under den stramme Silke og den slanke Arm, til den
+hvide, hvilende Haand. -- Og den var hans. -- Han saae, hvordan den
+knyttede de trinde Fingre om den brune Tømme, og hvordan Armen i dens
+hvide, aareløbne Former blev fast og blank, blev slap med mattet
+Glands i Slaget, som den slog paa Karens arme Krop. Han saae, hvordan
+hendes skinsyge Blik det tindrede tilfreds, og hvordan hendes vrede
+Læber smilte grusomt ved Tanken om at hun slettede Kys paa Kys med
+Tømmesvøben. -- Og hun var hans. -- Han havde været ond og stræng og
+grusom, han havde ladet disse kjære Hænder vride sig i Kvide og disse
+røde Læber aabne sig i Klage.
+
+Hans Øjne fik en fugtig Glands imens han tænkte saa, og han følte sig
+gjennemtrængt af hele en drukken Mands letvakte, bløde Medlidenhed,
+og han blev ved at staa og stirre i dorsk og drukken Følsomhed, til
+Solens rige Lysstrøm var tæret ind til en tynd, lille, blinkende
+Traad, højt mellem Loftets mørke Bjælker.
+
+Da vaagnede Marie Grubbe.
+
+«Jer!» næsten skreg hun, idet hun foer op og kasted sig tilbage, saa
+Stolen tumlede henad Gulvet.
+
+«Marie!» sagde Ulrik Frederik saa ømt, som han formaaede, og strakte
+bønfaldende Hænderne ud imod hende.
+
+«Hvad vil I? -- I vil vel klage for de Hug, Eders Skjøge bekom?»
+
+«Nej, nej, Marie, lad os være Venner, gode Venner!»
+
+«I er drukken,» sagde hun koldt og vendte sig fra ham.
+
+«Ja, Marie, af Kjærlighed til dig er jeg drukken, jeg er svimlendes
+drukken af din Dejlighed, min Hjærtens Dukke.»
+
+«Ja, saa drukken, at Eders Syn har slaaet Jer fejl, og I har taget
+Andre for mig.»
+
+«Marie, Marie, vær nu intet iversyg!»
+
+Hun gjorde en haanlig afvisende Bevægelse.
+
+«Jo, Marie! du varst iversyg; du har forraad dig selv, nu du tog den
+Ridetømme, du veed ... men lad nu hele det skidne Slæng være glemt og
+dødt og Djævelen i Vare; kom, kom! leg nu intet mere den Uhulde med
+mig, som jeg har leget den troløse Gast med dig, med al denne Slemmen
+og Bolen paa Skrømt. Vi gjør jo kuns hinanden en Helvedes Kule deraf,
+for det kunde være en Himmerigs Sal. -- Du skal faa din Villie i hvad
+du vil; vil du svæve i Silke, saa tykt som Camelot, vil du have
+Perler i Strænge, saa lange som dit Haar, du skal faa det, og Ringe
+og Gyldenstyksstoffer i hele Væve, og Fjer og Stene, hvad du kuns
+vil, der er Ingenting for dyr'bart til at slides af dig.»
+
+Han vilde lægge sin Arm om hendes Liv, men hun greb ham om
+Haandleddet og holdt ham ud fra sig.
+
+«Ulrik Frederik,» sagde hun, «skal jeg sige dig en Ting? -- Om du
+kunde svøbe din Kjærlighed i Sindal og Maar, om du kunde klæde den i
+Zobel og krone den med Guld, ja give den Sko af den skære Demant, jeg
+vilde kaste den fra mig som Skarn og Dræk, for jeg agter den ringer'
+end den Jord, som jeg træder med min Fod. Der er intet en Dryp af
+mit Blod, der er dig god, intet en Trævl af mit Kjød, den jo støder
+dig væk, -- hører du! der er intet en Vraa i min Sjæl, du jo kaldes
+med Navne. -- Forstaa mig kuns ret! om jeg kunde løse din Krop af en
+Helsots Pine eller din Sjæl af Helvedes Nød ved at blive som Din, jeg
+gjorde det intet.»
+
+«Jo, du gjorde det, Kvind, og saa sig ikke saa!»
+
+«Nej og nej og mer' end nej!»
+
+«Saa ud, ud! bort fra mit Øjesyn i Helvedes forbandede Navn.»
+
+Han var hvid som en Væg og rystede paa alle Lemmer. Mælet var hæst og
+ukjendeligt og han fægtede med Armene i Luften som en vanvittig Mand.
+
+«Tag din Fod af min Vej! tag din -- tag din -- tag din Fod af min
+Vej, eller jeg flækker din Stjærn, der er Dræbningsblod oppe og rødt
+for mit Syn. -- Ud, ud af Norges Land og Rige og Helvedes Brand til
+Gefährt[9]! Ud ...»
+
+ [9] Gefährt = Kjøretøj.
+
+Marie saae en Stund forfærdet paa ham, saa løb hun, hvad hun kunde,
+ud af Stuen, bort fra Slottet.
+
+Som hun slog Døren til, greb Ulrik Frederik Stolen, hun havde siddet
+i, da han kom, og rendte den ud af Vinduet, flængede det møre Omhæng
+af Sengestedet og rev det i Pjalter og Taver, mens han flakkede frem
+og tilbage i Værelset; saa sank han ned paa Gulvet og krøb omkring
+paa sine Knæ, hvæsende som et vildt Dyr og hamrende sine Knoer
+tilblods. Omsider trættedes han, krøb hen til Sengen og kastede sig i
+den med Ansigtet ned i Puderne, og raabte paa Marie med ømme Navne og
+græd og hulkede og forbandede hende, og talte saa igjen, som kjælede
+han for hende, med blid og sagte Røst.
+
+Samme Nat fik Marie Grubbe en Skipper til for gode Ord og stor
+Betaling at sejle sig til Danmark.
+
+Næste Dag jog Ulrik Frederik Karen Fiol bort af Slottet, og faa Dage
+efter rejste han til Kjøbenhavn.
+
+
+
+
+XIII.
+
+
+En skjønne Dag overraskedes Erik Grubbe ved at se Madame Gyldenløve
+kjøre ind paa Tjele.
+
+Han skjønnede straks, at der var noget Galt paafærde, som hun saadan
+kom agende uden Tjenerskab og nogen Ting, og da han fik at vide,
+hvordan det egenlig forholdt sig, var det ikke noget varmt Velkommen,
+han bød hende, for han blev saa vred, at han gik sin Vej, smeldende
+Døren i efter sig og viste sig ikke mere den Dag.
+
+Men da han fik sovet paa det, blev han mere omgængelig, ja han
+behandlede endog sin Datter med en næsten respektfuld Kjærlighed, og
+der kom noget af en gammel Hofmands stive Pyntelighed i hans Tale.
+Han var nemlig kommen i Tanker om, at endnu var der jo egenlig ingen
+Ulykke skeet; der havde vel været en lille Uenighed mellem de unge
+Ægtefolk, men Marie var endnu Madame Gyldenløve, og Sagen maatte uden
+stor Vanskelighed kunne bringes i den gamle Skure igjen.
+
+Rigtignok raabte Marie paa Skilsmisse og vilde ikke høre et Ord om
+Forsoning, men det vilde næsten være urimeligt at vente andet, lige
+i den første Hedes friske Forbittrelse, nu mens alle Minder vare
+ømme Vunder og gabende Saar, saa det lagde han ingen Vægt paa; der
+vilde Tiden hjælpe, det var han overbevist om.
+
+Der var desuden en Omstændighed af hvilken han lovede sig en ikke
+ringe Bistand. Marie var jo kommen næsten nøgen fra Aggershus uden
+Klæder og Klenodier, og hun vilde snart savne den Pragt, hun havde
+lært at anse for dagligdags, og selv den jævne Kost paa Tjele, den
+ringe Betjening og hele det daglige Livs Tarvelighed vilde faa hende
+til at længes efter det, hun havde forladt. Paa den anden Side kunde
+Ulrik Frederik, han være nu saa vred han vilde, vanskelig tænke
+paa Skilsmisse. Hans Pengesager var ikke i den Orden, at han kunde
+skilles ved Maries Medgift, thi tolv tusind Daler var mange rede
+Penge, og Guld og Jordegods og anden Herlighed var ogsaa haardt at
+komme af med, naar man nu endelig en Gang havde faaet det.
+
+Et Halvaarstid gik Alting godt paa Tjele. Marie befandt sig vel
+paa den stille Gaard. Den dybe Fred, der herskede der, Dagenes
+Ensformighed og deres fuldstændige Mangel paa Begivenheder var noget
+Nyt for hende, og hun nød det med et drømmende, passivt Velbehag.
+
+Naar hun tænkte paa Fortiden, kom den hende for som en trættende
+Kæmpen og Bryden, en rastløs Trængen sig frem uden Maal, lysnet af et
+skærende, stikkende Lys og gjennemlarmet af en utaalelig, bedøvende
+Tummel, og der kom en frydelig Fornemmelse over hende af Tryghed
+og Ro, af uforstyrret Hvile i velgjørende Skygge, i sød og venlig
+Tavshed; og hun yndede at forhøje sit Tilflugtssteds Fred ved at
+tænke sig, at i Verden derude der larmede og stredes og trængtes de
+endnu, mens hun havde listet sig bort ligesom bagom Livet og truffet
+en tryg lille Plet, hvor Ingen kunde finde hende og bringe Uro i
+hendes yndigt dunkle Ensomhed.
+
+Men alt som Tiden led, blev Stilheden tung og Freden død og Skyggen
+mørk, og hun begyndte nu ligesom at lytte efter en levende Lyd fra
+Livet derude. Det var hende derfor ikke uvelkomment, at Erik Grubbe
+foreslog en Forandring. Han vilde nemlig have, at hun skulde tage
+hen og bo paa sin Gemals Slot, Kalø, og han udviklede for hende,
+at da hendes Gemal havde hele hendes Medgift i Besiddelse og dog
+Intet sendte til hendes Underhold, saa var det rimeligt, hun lod sig
+underholde af Kalø Gods, og der kunde hun saa leve som Blommen i et
+Æg, holde stort Tjenerskab og føre sig op med Pragt og Bekostning,
+langt anderledes end her paa Tjele, som var altfor tarveligt til
+hende, der var saa meget bedre vant. Desuden var der i Kongens
+Morgengavebrev til hende, hvori der tilsikredes hende tusinde Tønder
+Hartkorn, ifald Ulrik Frederik skulde dø fra hende, aabenbarlig tænkt
+paa Kalø Gods, som netop var de tusinde Tønder og som tilskjødedes
+Ulrik Frederik et Halvaarstid efter Bryllupet. Dersom nu de ikke
+skulde blive forligte igjen, saa var det ikke usandsynligt, at Ulrik
+Frederik kom til at afstaa hende det hende som Enkesæde tiltænkte
+Gods, og det var derfor tjenligt, baade at hun lærte det at kjende og
+at Ulrik Frederik vænnede sig til at vide det i hendes Besiddelse,
+desto lettere vilde han maaske afstaa det.
+
+Erik Grubbes Mening med denne Ordning var den, at blive fri for de
+Bekostninger, han sattes i ved Maries Ophold paa Tjele, og saa i
+Folks Øjne at gjøre Bruddet mellem Ulrik Frederik og hans Gemalinde
+mindre end det var; desuden var det jo altid en Tilnærmelse, og man
+vidste aldrig, hvad den kunde føre til.
+
+Marie rejste da til Kalø, men kom ikke til at leve der som hun havde
+tænkt sig det, for Ulrik Frederik havde givet sin Ridefoged Johan
+Utrecht Ordre til, vel at modtage og underholde Madame Gyldenløve,
+men ikke at lade hende faa Hvid eller Skilling i rede Penge. Paa Kalø
+var der nu desuden, om muligt, endnu kjedsommeligere end paa Tjele,
+saa Marie var neppe blevet der længe, hvis hun ikke havde faaet en
+Gjæst, der snart skulde blive hende mere end en Gjæst.
+
+Hans Navn var Sti Høg.
+
+Siden Festen i Frederiksborg Slotshave havde Marie Grubbe ofte
+tænkt paa denne sin Svoger og altid med en Følelse af inderlig
+Taknemmelighed, og mangen den Gang, naar hun paa Aggershus var
+bleven krænket eller saaret særlig føleligt, havde det været hende en
+Trøst at mindes Stis ærbødige, tavs tilbedende Hyldest. Og hans Væsen
+var det samme nu, hun var forglemt og forladt, som i hine hendes
+Herligheds Dage; der var den samme smigrende Haabløshed i hans Miner,
+den samme ydmyge Beundring i hans Blik.
+
+Mere end to--tre Dage ad Gangen blev han aldrig paa Kalø, saa tog
+han en otte Dages Tid paa Besøg i Omegnen, og Marie lærte at længes
+efter, at han skulde komme, og at sukke, naar han drog bort, thi
+han var saa godt som hendes eneste Omgang, og de blev derfor meget
+fortrolige, og det var kun lidet, de skjulte for hinanden.
+
+«Madame!» spurgte Sti Høg en Dag, «er det Eders Agt at vende tilbage
+til Hans Exellence, om han gjør Eder fuld og rundelig Afbigt?»
+
+«Om han saa kom krybendes hertil paa sine Knæ,» svarede hun, «vilde
+jeg støde ham bort. Jeg har for ham kuns Afsky og Foragt i Hjærte,
+for der er intet een trofast Sentiment i hans Sind, intet een ærlig,
+varm Blodsdraabe i hans Legem'; han er en Skjøge, ret en forfulet,
+forbandet Skjøge, og intet en Mand; han har en Skjøges tomme, troløse
+Øjne og en Skjøges sjælløse, klamme Begjær. Aldrigen har en ærlig,
+blodsvarm Passion reven ham hen, aldrigen har et hjærtebaaret Ord
+raabet fra hans Læber. Jeg hader ham, Sti, for jeg føler mig som
+besudlet af hans listende Hænder og hans skjøgeagtige Ord.»
+
+«I vil da andrage paa Separation, Madame?»
+
+Marie svarede, hun vilde det, og om det ellers havde været hendes
+Fader med, vilde den Sag sikkert alt være vidt fremmet, men han
+forhastede sig ikke, saasom han havde den Tro, at Alt endnu vilde gaa
+i Lave, men det vilde det aldrig.
+
+De talte saa om, hvad hun kunde vente at faa til sit Underhold efter
+Skilsmissen, og Marie mente, at Erik Grubbe paa hendes Vegne navnlig
+vilde gjøre Fordring paa Kalø.
+
+Det syntes Sti Høg var ilde betænkt. Han havde i sine Tanker viist
+hende et andet Liv ud end det at sidde Enke i en afsides Krog af
+Jylland og saa maaske tilsidst blive gift med en menig Adelsmand, thi
+højere vilde hun ikke naa her; ved Hoffet var hendes Rolle udspillet,
+for der var Ulrik Frederik for vel anskreven til at han ikke skulde
+kunne holde hende borte fra det og det fra hende. Nej, han havde nu
+den Mening, at hun skulde faa sin Medgift udbetalt i rede Penge og
+saa forrejse Landet og aldrig sætte sine Fødder der mere; thi med
+hendes Skjønhed og Anstand kunde hun i Frankrig vinde en anderledes
+fager Skjæbne end her i dette usselige Land med dets bondeagtige Adel
+og fattige Kontrafej af et Hof.
+
+Det sagde han, og det tarvelige Liv i Kaløs Ensomhed var saa god en
+Baggrund for de bedaarende Billeder, han udkastede af Ludvig den
+Fjortendes rige og prægtige Hof, at Marie fuldstændig fængsledes
+deraf og i den nærmest følgende Tid gjorde Frankrig til Skuepladsen
+for alle sine Drømme.
+
+Sti Høg var endnu lige saa betagen af Kjærlighed til Marie Grubbe
+som før, og han talte ofte til hende om denne sin Lidenskab, ikke
+bedende eller bønfaldende, nej, ikke engang i Haab eller i Klage,
+tvertimod, fuldstændig haabløst, altid forudsættende Umuligheden af,
+at hun kunde gjengjælde den eller komme til at gjengjælde den. I
+Begyndelsen hørte Marie disse Yttringer med en ængstelig Forbavselse,
+men efterhaanden begyndte det at interessere hende at lytte til disse
+haabløse Reflektioner over en Kjærlighed, hvis Kilde hun selv var,
+og det var ikke uden en vis berusende Magtfølelse, at hun hørte sig
+gjort til Livs og Døds Herre over en saa forunderlig Natur som Sti
+Høgs. Alligevel varede det ikke længe, inden det Modløse i Stis Ord
+vakte en Følelse af Irritation hos hende, og hans Opgivelse af Kamp,
+fordi Kampens Maal syntes uopnaaeligt, hans tamme Slaaen sig til Ro
+ved at for højt var for højt, bragte hende til at tvivle, just ikke
+om, at der virkelig var Lidenskab bag Stis forunderlige Ord eller
+Sorg bag hans tungsindige Miner, men om han ikke talte stærkere end
+han følte, thi denne haabløse Lidenskab, som ikke trodsigt lukkede
+Øjnene i for, at der intet Haab var, og blindt stormede frem, den
+forstod hun ikke, den kunde hun ikke tro paa, og hun dannede sig
+et Billede af Sti Høg som en overspændt Natur, der, ved ligesom
+evindeligen at gaa og overbeføle sig selv, var kommen til at tro
+sig rigere og større og meget betydeligere, end han var, og som nu,
+da ingen Virkelighed bekræftede denne Forestilling, gik og løj sig
+ind i store Stemninger og stærke Lidenskaber, der kun var fødte i
+fantastisk Svangerskab af hans sygeligt travle Hjærne. Og de sidste
+Ord, hun nu for længere Tid hørte af hans Mund, hun tog nemlig paa
+sin Faders Opfordring tilbage til Tjele, hvor Sti ikke turde komme,
+tjente kun til at befæste hende i den Tro, at Billedet var ham i
+Alting ligt.
+
+Det var nemlig, da han havde budet hende Farvel og stod med Haanden
+paa Klinken, at han vendte sig om mod hende og sagde: «det er en sort
+Side af min Levnetsbog, der nu vendes op, Madame, nu eders Kalødage
+er forbi, og jeg vil længes i Kval og i Pine og sørge som En, der
+har tabt det, der var al hans Jorderigs Lykke, al hans Haab og
+Forlængsel, og dog, Madame, om det en Gang skulde times, at der var
+skjællig Aarsag til at tro, at I havde mig kjær og jeg troede derpaa,
+da veed kuns Gud allene, hvad det vilde gjøre mig til. Kan hænde
+det vækked op i mig de Krafter, jeg aldrig endnu fik til at bruge
+deres Vældigheds Vinger, saa den Part af mit Sind, der er tørstig
+for Daad og brændendes af Haab, vilde vinde Overhaand og gjøre mit
+Navn berømmeligt og herligt. Men det er lige let at tænke, at slig
+unævnelig Lykke vilde spænde af hver højspændt Stræng, tage Mælet fra
+hvert raabendes Krav og døve hvert lyttendes Haab, saa min Lykkes
+Land blev mine Krafter og Evner et slapvorent Capua ...»
+
+Det var rimeligt, Marie tænkte, som hun tænkte, og hun indsaae, at
+det var bedst saaledes, men dog sukkede hun derved.
+
+Nu var det, hun tog til Tjele. Erik Grubbe ønskede denne Venden
+tilbage, fordi han var bange for, at Sti Høg skulde faa hende til at
+tage Forholdsregler, der ikke stemmede med hans Planer, og desuden
+vilde han prøve, om det ikke nu var muligt, ved Overtalelser at
+gjøre hende villig til at gaa ind paa en Ordning af Sagen, hvorved
+Ægteskabet blev staaende ved Magt.
+
+Dette viste sig imidlertid at være frugtesløst, men ikke desto mindre
+vedblev Erik Grubbe ved Breve at opfordre Ulrik Frederik til at tage
+Marie til sig igjen. Ulrik Frederik svarede aldrig, han ønskede at
+holde det hen i det Uvisse, saalænge det var muligt, thi enhver af
+Skilsmissen nødvendig følgende Formuesafstaaelse var ham særdeles
+ubelejlig, og paa Svigerfaderens Forsikkringer om Maries Forsonlighed
+troede han ikke. Hr. Erik Grubbes Usandfærdighed var altfor vel
+bekjendt.
+
+Tonen i Erik Grubbes Breve blev imidlertid mere og mere truende, og
+der begyndte at blive Tale om en personlig Henvendelse til Kongen.
+Ulrik Frederik indsaae, at det ikke kunde blive saaledes ved længe,
+og han skrev nu fra Kjøbenhavn til sin Ridefoged paa Kalø, Johan
+Utrecht et Brev, hvori han paabød ham i al Hemmelighed at forvisse
+sig om, hvorvidt Madame Gyldenløve vilde mødes med ham paa Kalø Slot,
+uden at Erik Grubbe fik Noget at vide derom. Dette Brev blev skrevet
+i Marts, Niogtreds.
+
+Ulrik Frederik haabede ved den heri foreslaaede Sammenkomst at erfare
+Marie Grubbes sande Sindelag, og ifald han fandt hende forsonlig,
+vilde han straks tage hende med sig til Aggershus, men hvis ikke, da
+ventede han ved Løftet om at virke for en øjeblikkelig Separation, at
+skaffe sig saa blide Skilsmissekaar som muligt.
+
+Men Marie Grubbe afviste Mødet, og Ulrik Frederik rejste med
+uforrettet Sag til Norge.
+
+Erik Grubbe fortsatte endnu en Tid sit unyttige Skriveri, men saa
+var det, i Februar, Halvfjerds, at Budskabet kom om Frederik den
+Tredies Død, og nu mente Erik Grubbe, det var Tid til at handle;
+thi Kong Frederik havde altid sat sin Søn Ulrik Frederik saa højt
+og havt en saa blind Kjærlighed til ham, at han i en Sag som denne
+vilde fundet al Skyld hos Modparten, men med Kong Christian var det
+at vente, at det vilde være anderledes, thi vel var han og Ulrik
+Frederik Hjærtensvenner og meget sammenlevede Selskabsbrødre, men
+det var dog muligt der var en lille Skygge af Misundelse hos Kongen,
+thi han var i Faderens Tid saa ofte bleven sat i Skygge af den mere
+begavede og langt anseeligere Halvbroder, desuden holdt unge Fyrster
+af at vise deres Upartiskhed og var da ikke sjælden i deres iltre
+Retfærdighedsfølelse uretfærdige imod dem, Almenheden kunde tro, de
+netop vilde tage under deres Beskjærmelse. Det blev da nu derfor
+bestemt, at de, saasnart Foraaret kom, begge to skulde tage til
+Kjøbenhavn, og Marie skulde se ad i Mellemtiden at faa tohundrede
+Rigsdaler af Johan Utrecht til at kjøbe Sørgeklæder for, at hun kunde
+vise sig med Anstand for den nye Konge; men Ridefogeden turde ingen
+Penge levere fra sig uden Ulrik Frederiks Ordre, og Marie kom til at
+rejse uden Sørgeklæder, thi hendes Fader vilde ingen betale og mente
+desuden, at denne Mangel saameget bedre viste hendes Elendighed.
+
+Sidst i Maj kom de til Kjøbenhavn, og da et Møde mellem Fader og
+Svigersøn intet Resultat bragte, skrev Erik Grubbe til Kongen, at
+han ikke noksom i al Underdanighed kunde beskrive, med hvad Spot,
+Beskæmmelse og Vanære hans Exellence Gyldenleu for nogle Aar siden
+havde udskikket sin Hustru, Marie Grubbe af Aggershus og givet hende
+til Pris for Vejr og Vind og Kapere, som den Gang heftig grasserede
+i Søen, eftersom der da var en brændendes Fejde mellem Holland og
+England. Gud havde imidlertid naadig bevaret hende for ovenskrevne
+Livsfare, og hun var kommen til hans Hus med Liv og Helbred. Men
+det var en uhørt Beskæmmelse, der var overgaaet hende, og han havde
+nu mange Gange med Skrivelser, Bøn og grædendes Taarer besøgt sin
+høje, højtærede Søn, velbaarne hans Exellence, om, at han dog i den
+Sag vilde sig betænke og enten bevise Marie hendes Sag paa hende,
+hvorfor Ægteskabet maatte skilles ad, eller ogsaa tage hende til sig
+igjen, hvilket imidlertid Altsammen Intet havde frugtet. Marie havde
+ført i hans Bo mange tusinde Rigsdaler, men ikke desto mindre havde
+hun ikke kunnet faa saa meget som to hundrede Daler til at kjøbe
+Sørgeklæder for; in summa: hendes Elendighed var altfor vidtløftig
+at beskrive, og derfor indflyede de til hans kongelige Majestæt,
+deres allernaadigste Arveherre og Konges medfødte Naade og Mildhed
+med deres allerunderdanigste Bøn og Supplicering om, at hans Majestæt
+for Guds Skyld vilde forbarme sig over ham, Erik Grubbe, for hans
+høje Alders Skyld, som var syvogtredsindstyve Aar, og over hende for
+hendes store Elendigheds og Beskæmmelses Skyld og naadigst lade sig
+behage at befale hans Exellence Gyldenleu, at han enten beviste Marie
+hendes Sag paa hende, hvorfor Kristus siger, at Ægtefolk maa skilles
+ad, hvad han aldrig skulde kunne gjøre, eller ogsaa tog hende til sig
+igjen, hvorved fremmedes Guds Ære, idet Ægteskab holdtes udi den Agt,
+som Gud det selver udi har sat, stor Forargelse forhindredes, store
+Synder bortjagedes, og en Sjæl befriedes fra Fordømmelse.
+
+Marie vilde først aldeles ikke sætte sit Navn under denne Supplike,
+da hun paa ingen Maade vilde leve sammen med Ulrik Frederik, hvordan
+det saa end skulde gaa. Men Faderen forsikkrede hende, at det var
+kun Formaliteter med det Forlangende, at Ulrik Frederik skulde tage
+hende til sig igjen, thi han _vilde_ nu have Skilsmisse for enhver
+Pris, og den Maade, Bønskriftet var affattet paa, tvang ham til at
+begjære det, og det vilde sætte hendes Sag i et bedre Lys og skaffe
+hende bedre Vilkaar. Saa gav Marie da efter, ja hun føjede endog paa
+Faderens Opfordring og efter hans Udkast følgende Efterskrift til
+Suppliken:
+
+  «Jeg vilde gjerne talt med Eders kongelige Majestæt, men jeg
+  Elendige har ikke de Klæder, jeg kan komme iblandt Folk med.
+  Forbarm Eder over mig, allernaadigste Arveherre og Konge, og hjælp
+  mig Elendige til Rette. Gud vil det belønne.
+
+                                                _Marie Grubbe_.»
+
+Men da hun ikke stolede altfor vel paa Erik Grubbes Ord, fik hun,
+ved en af sine gamle Hofvenners Mellemkomst, Kongen en ganske privat
+Skrivelse i Hænde, i hvilken hun uforblommet udtalte, hvor stærkt hun
+afskyede Ulrik Frederik, hvor ivrigt hun længtes efter Skilsmisse og
+hvor nødigt hun vilde, at hun ved Ordningen af Formuespørgsmaalet
+skulde komme til at have selv den fjerneste Forbindelse med ham.
+
+Erik Grubbe havde nu imidlertid denne ene Gang sagt Sandhed. Ulrik
+Frederik _vilde_ skilles. Hans Stilling ved Hoffet var en anden som
+Kongens Halvbroder end som Kongens Yndlingssøn. Det var nu ikke nok
+at stole paa faderlig Godhed, han maatte ligefrem kappes med andre
+Hoffets Mænd om Ære og Løn. At have en Sag som den foreliggende
+verserende bidrog kun lidet til at styrke hans Anseelse, det vilde
+være langt tjenligere at faa den endt saa hurtigt som muligt og i et
+nyt og bedre betænkt Ægteskab at søge Erstatning for det, Skilsmissen
+kunde koste baade af Ry og Gods. Han anvendte derfor den Indflydelse,
+han havde, til at naa dette Maal.
+
+Kongen lod straks Sagen forelægge Konsistorium, at det derover kunde
+afgive sin Betænkning, og denne var saaledes, at Ægteskabet ved
+Højesteretsdom af fjortende Oktober seksten hundrede og halvfjerds
+erklæredes for ophævet, saaledes at begge Parter havde Lov til at
+gifte sig igjen. Marie Grubbe fik de tolv tusind Rigsdaler og al
+den øvrige Medgift af Klenodier og Jordegods tilbage, og saasnart
+hun havde faaet Pengene udbetalt, beredte hun sig trods Faderens
+Forestillinger til at rejse ud af Landet. Hvad Ulrik Frederik angaar,
+tilskrev han straks sin Halvsøster, Kurfyrste Johan Georg af Sachsens
+Gemalinde, om sit Ægteskabs Opløsning og spurgte hende, om hun vilde
+vise ham saamegen søsterlig Kjærlighed, at han turde hengive sig
+til det smigrende Haab at modtage en Gemalinde af hendes fyrstelige
+Hænder.
+
+
+
+
+XIV.
+
+
+Marie Grubbe havde aldrig før havt Penge at raade over, og derfor
+syntes det hende, nu hun havde faaet saa stor en Sum i Hænde, at
+hendes Magt og Evne var uden Grændser. Ja, det var hende, som om
+selve Vidunderlighedens Ønskekvist var lagt i hendes Haand, og hun
+længtes som et Barn efter at svinge den Sving i Sving og kalde alle
+Jordens Herligheder hen for sine Fødder.
+
+Hendes nærmeste Ønske var at være langt borte fra Kjøbenhavns Taarne
+og Tjeles Enge, fra Erik Grubbe og Faster Rigitze, og saa svang hun
+da Kvisten første Gang, og paa Hjul og Kjøl over Vand og Vej førtes
+hun bort fra Sjælland, ned gjennem Jylland og Slesvig til Lübecks
+By. Hendes hele Følge var Kammerpigen Lucie, som hun havde faaet sin
+Faster til at overlade sig, og saa en Kjøbmandskusk fra Aarhus, thi
+først i Lübeck skulde de egenlige Rejseforberedelser træffes.
+
+Det var Sti Høg, der havde bragt hende paa den Tanke at rejse, og den
+Gang havde han sagt, at han ogsaa vilde forlade Landet og søge sin
+Lykke ude og havde tilbudt sig at være hendes Rejsemarskalk. Han kom
+nu ogsaa, hidkaldt ved et Brev fra Kjøbenhavn, til Lübeck en fjorten
+Dages Tid efter Maries Ankomst dertil og begyndte straks paa at gjøre
+sig nyttig ved at træffe de Foranstaltninger, en saa lang Rejse
+gjorde nødvendig.
+
+I sit stille Sind havde Marie egenlig tænkt at være en Velgjører
+for den stakkels Sti Høg, ved med sine rige Midler at lette ham
+Bekostningerne ved Rejsen og ved Opholdet i Frankrig, indtil det
+skulde vise sig, om en anden Kilde vilde vælde for ham. Hun blev
+derfor, da den stakkels Sti Høg kom, forbavset ved at finde ham klædt
+med megen Pragt, udmærket bereden og ledsaget af tvende statelige
+Ridesvende, i det Hele med alle mulige Tegn paa, at hans Pung
+ingenlunde trængte til at fylde sig rund med hendes Guld. Men endnu
+mere forbavsedes hun ved det Omslag, der syntes at være foregaaet i
+hans Sind, han var livlig og næsten munter, og mens han før saae ud,
+som om han med statelige Fjed fulgte sig selv til Jorden, saa traadte
+han nu i Gulvet som en Mand, der ejed den halve Verden og havde den
+anden Halvdel i Vente. Der havde været Noget af en plukket Fugl ved
+ham før, nu ligned han mest en Ørn med brusende Fjer og skarpe Øjne,
+der talte om endnu skarpere Klør.
+
+Marie tænkte først, at det var Glæden over at kunne kaste alle
+Fortidens Bekymringer bagved sig og Haabet om at vinde en Fremtid,
+der var værd at vare, som havde bevirket denne Forandring; men da
+han havde været der i nogle Dage uden at aabne sin Mund for hine
+elskovssyge, modløse Ord, hun kjendte saa godt, begyndte hun at
+tro, han havde faaet Bugt med sin Lidenskab og nu, i Følelsen af
+sejersstolt at kunne sætte sin Hæl paa Elskovsdragens Hoved, kjendte
+sig fri og stærk og sin Skjæbnes Herre, og hun blev ganske nysgjærrig
+efter at faa at vide, om hun havde gjættet ret, og hun tænkte ved sig
+selv, lidt fortrydelig med det Samme, at jo mere hun saae til Sti
+Høg, jo mindre kjendte hun ham.
+
+En Samtale, hun havde med Lucie, kunde ikke Andet end bestyrke hende
+i denne hendes Formodning.
+
+Det var en Formiddag, de begge to gik frem og tilbage i det store
+Portrum, der fandtes i alle Lübeckerhuse og som baade var Gang
+og Dagligstue, Tumleplads for Børnene og Scenen for de fleste
+Haandgjerningsarbejder, undertiden ogsaa Spisestue og Grøntkammer.
+Det Rum, de gik i, blev imidlertid nærmest kun brugt i de mildere
+Aarstider, derfor var der nu blot et langt, hvidtskuret Bord, nogle
+tunge Træstole og et gammelt Skab derinde, bagerst var der slaaet
+lange Fjælhylder op, hvor Hvidkaal laa i grønne Rader over røde
+Dynger af Gulerødder og strittende Peberrodsbundter.
+
+Porten stod paa vidt Gab ud til den vædeblanke Gade, hvor Regnen
+plaskede ned i blinkende Strømme.
+
+Baade Marie Grubbe og Lucie var klædte paa til at gaa ud, den Ene
+i en skindbræmmet Klædeskaabe, den Anden i et Slag af brungraat
+Hvergarn; de gik og ventede paa, at Regnen skulde holde op og
+skrede hurtigt frem og tilbage over det røde Murstensgulv, med smaa
+trampende Trin, som om de havde ondt ved at holde Fødderne varme.
+
+«Skulde det nu ogsaa være en rigtig sikker Ledsagere, I tror?»
+spurgte Lucie.
+
+«Sti Høg? -- ja, ja er han da saa, skulde jeg tænke. Hvad mener du
+med det?»
+
+«Aa, kuns om han intet bliver siddendes i det paa Veien.»
+
+«Hvad!»
+
+«Jo, de tydske Jomfruer eller da de hollandske med ... I veed,
+han har det Ord paa sig, at hans Hjærte er gjort af saa glødendes
+Materie, at det slaar i lysendes Brand, saasnart der kuns er et
+Skjørt, der vifter til.»
+
+«Hvem har holdt Tossemarked for dig med de Parabler?»
+
+«Men Herregud, har I da aldrig hørt _det_ før? Jeres egen Svoger! --
+Hvem kunde tvivle paa[10], at det var Nyt; jeg kunde da ligesaa godt
+være falden paa at fortælle Jer, at der er syv Dage i en Uge.»
+
+ [10] Tvivle paa: i Betydningen: tro.
+
+«Hvad mon der har seet dig idag, du primer som havde du faaet spansk
+Vin til Morgenkost?»
+
+«Ja, een af os, lader det til. -- Sig mig: Ermegaard Lynow, har I
+aldrig hørt det Navn før?»
+
+«Nej!»
+
+«Saa spørg Sti Høg, om han skulde hændes at kjende det, og nævn saa
+med det Samme Jydte Krag og Christence Rud og Edele Hansdatter, og
+Lene Poppings om I vil, det var jo tænkeligen, han kunde træffe til
+at vide nogle Parabler, som I kalder det, om dem alle tilhobe.»
+
+Marie standsede i sin Gang ved den aabne Port og saae længe vist ud
+paa Regnvejret. «Veed du kanhænde», sagde hun saa og begyndte at gaa
+igjen, «veed du kanhænde ogsaa om nogle af de Parabler at sige?»
+
+«Det skulde En næsten vente sig.»
+
+«Om Ermegaard Lynow?»
+
+«Jo besynderlig om hende.»
+
+«Hvad da?»
+
+«Aa det var med en af de Høger, Sti tror jeg han hed, en høj,
+rødhaaret, bleg ....»
+
+«Tak, det veed jeg nu just saa lige.»
+
+«Veed I ogsaa det med Forgiften?»
+
+«Nej, nej!»
+
+«Eller Brevet da?»
+
+«Naa, fortæl!»
+
+«Hu, det er saa en grimme Fortælling den.»
+
+«Naa!»
+
+«Jo, den Høg han var nok gode Venner, det var da førend som han blev
+gift, ja han var de allerbedste Venner med Ermegaard Lynow; hun havde
+det længste Haar nogen Jomfru kunde have, for hun kunde fast træde
+i det, og hun var saa hvid og rød, ret en Dejligheds Dukkebarn var
+hun, men han var saa haard og bøs mod hende, sagde de, som var hun
+en opsætsig Myndehund og intet den blide Skabning hun var, men jo
+slemmer' han var, jo mer holdt hun af ham, han kunde have slaaet
+hende blaa og grøn, om han intet gjorde det, hun vilde have kysset
+ham for det, huha, det er ligeud grim at tænke paa, som en Mennesk'
+kan være, naar den ret har sat sit Sind til en Anden. Men saa blev
+han kjed af hende og saae aldrig den Vej hun var, for det han havde
+faaet en Anden i Tanker, og Jomfru Ermegaard hun græmmed' sig og
+sørged' og var ved at gaa til af ene Jammer og Elendighed, men hun
+leved' endda, det Liv det var. Saa kunde hun intet holde det længer
+ud, Jomfruen; de siger, hun havde seet Sti Høg ride Gaarden forbi og
+var rendt ud efter ham og havde løbet en Mil Side om Side med hans
+Hest, uden at han skulde saameget som standse et Trin eller skulde
+ville høre paa hendes Bønner og Begrædelser, men bare red haardt til
+og bort fra hende. Det kunde hun intet bære og saa tog hun dræbendes
+Forgift ind og skrev saa til Sti Høg, at det havde hun gjort for
+hans Skyld, nu skulde hun aldrig være ham til Hinder mere, blot hun
+maatte se ham engang inden hun døde.»
+
+«Og saa?»
+
+«Ja Gud veed om det ogsaa er som Folk siger, for saa er han da den
+ledeste Krop og Sjæl som nogen Helvedes Pine kan vente paa; -- saa
+skrev han tilbages -- ja, saadan var det, han skrev tilbages, at
+den Modgift, som bedst kunde gjøre hende frisk igjen, det var hans
+Kjærlighed, men den stod det intet i hans Magt at give hende, men han
+havde hørt at Melk og Hvidløg skulde ogsaa være godt, og det vilde
+han raade hende til at tage ind. Se, det svared' han; hvad tænker I?
+kan der nu være Noget mer skammeligt til end som det?»
+
+«Og Jomfru Ermegaard?»
+
+«Jomfru Ermegaard?»
+
+«Ja vist.»
+
+«Ja, det var intet hans Skyld, men hun havde intet taget Forgift nok
+til at dø af, men hun blev saa krank og ilde, at hun nær aldrig var
+kommen til Helsen igjen.»
+
+«Det bitte Lam,» sagde Marie og lo.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Næsten hver Dag i den nu paafølgende Tid hidførte en eller anden
+lille Forandring i Marie Grubbes Opfattelse af Sti Høg og derved
+ogsaa i den Maade paa hvilken de omgikkes med hinanden.
+
+Det var saa let at se, at Sti ikke var nogen Drømmer, af den Omsigt
+og Raadsnarhed hvormed han fjernede alle de utallige Hindringer og
+Vanskeligheder, Rejsen frembød, og det var ligeledes let at blive
+klog paa, at han baade i Manerer og Begavelse stod langt over selv de
+ypperste af de Adelsmænd, de traf sammen med. Altid var hans Tale ny
+og interessant og ulig alle Andres, det var som havde han en egen,
+kun af ham kjendt Vej, til Forstaaelse af Mennesker og Ting, og det
+var med en frejdig Haan, syntes Marie, at han bekjendte sin Tro paa,
+hvor stærkt Dyret i Mennesket var, eller hvor lidt Guld, der skjulte
+sig i dets Naturs Slakker, og den kolde, lidenskabelige Veltalenhed
+hvormed han beviste hende, hvor ringe Sammenhæng der var i Menneskets
+Væsen, hvor uforstaaet og uforstandig, hvor leddeløs og famlende og
+ganske i Tilfældets Vold det, der var ædelt og det, der var lavt,
+brødes i Ens Sjæl, den Veltalenhed, hvormed han søgte at gjøre hende
+dette klart, syntes hende stor og betagende, og hun begyndte at tro
+at sjældnere Gaver og mægtigere Kræfter vare blevne ham til Del end
+der ellers faldt i Dødeliges Lod, og hun bøjede sig i Beundring, ja
+næsten i Tilbedelse for den Vældigheds Magt hun anede; men dog var
+der med alt dette i hendes Sjæl en stille, lurende, stadigt hviskende
+Tvivl, der aldrig fik Mæle i udtænkte Tanker, men kun i dunkel,
+instinktmæssig Følelse rørtes af Frygt for at Magten var en Magt, der
+trued og rased, der ønsked og higed, men aldrig slog ned, aldrig
+greb til.
+
+               *       *       *
+
+I Lohendorf en tre Mil fra Vechta laa der, lige ved Landevejen, et
+gammelt Krosted, og her var Marie og hendes Følge, et Par Timer efter
+at Solen var gaaet ned, taget ind.
+
+Ud paa Aftenen, da Kusk og Ridesvende var gaaet til Hvile i Udhusene,
+sad Sti Høg, Marie og et Par bondeagtigt udseende, oldenborgske
+Adelsmænd i en ret fortrolig Samtale, ved et lille rødmalet Bord
+foran den store Bilæggerovn i Kroens Skjænkestue.
+
+Ved det lange Bord henne under Vinduerne, med Ryggen støttet mod
+Bordpladens Kant, sad Lucie paa Enden af en Bænk og strikkede og saae
+til.
+
+Paa Herskabsbordet stod der et Tællelys i en gul Leerstage og spredte
+sit søvnige Skjær over Ansigterne derhenne og spejlede sig fidtet
+i den Række Tintallerkener, som fandtes over Ovnen. Marie havde en
+lille Tinkande med varm Vin foran sig, Sti Høg en større, medens de
+to Oldenborgere vare fælles om en mægtig Træstob med Øl, der stadig
+tømtes og ligesaa stadig fyldtes af en pjudskhaaret Karl, som laa og
+drev paa en Gaasebænk inderst i Stuen.
+
+Baade Marie og Sti Høg havde helst trukket sig tilbage til deres
+Kamre, thi de to Landadelsmænd var ikke noget muntert Selskab; og de
+havde ogsaa gjort det, havde Kamrene ikke været saa isnende kolde og
+Ulemperne ved at opvarme dem endnu værre end Kulden, hvad de havde
+erfaret da Verten bragte dem Kakkelovnspotter derind; Tørvene var
+nemlig der paa Egnen saa svovlede, at kun Folk, der var vante til
+dem, kunde faa deres Vejr, hvor de var i Glød.
+
+Oldenborgerne var ikke muntre, for de skjønnede nok de var i fint
+Selskab og gjorde sig derfor Umag for at udtrykke sig saa belevent
+som det stod i deres Magt, men efterhaanden som Øllet fik mere og
+mere Magt over dem, blev ogsaa det Baand, de havde lagt paa sig selv,
+slappere og slappere, ja, ganske løst. Deres Sprog fik et endnu
+mere lokalt Anstrøg end før, deres Skjæmt blev massivere og deres
+Spørgsmaal nok saa nærgaaende.
+
+Som nu Spøgen voksede i Plumphed og Uhøviskhed, begyndte Marie at
+blive urolig i Sædet, og Sti Høgs Øjne spurgte over Bordet om de
+skulde gaa bort. Da kom just den lyseste af de Fremmede med en vel
+grov Hentydning, som fik Sti til at rynke Brynene og se truende paa
+ham, men dette æggede ham kun, og han gjentog sin skidne Skjæmt i
+endnu kraftigere Udtryk, hvad der fik Sti til at love ham, han skulde
+finde Tinkruset i sin Pande hvis han voved et Ord mer af samme Slags.
+
+Netop i det Øjeblik nærmede Lucie sig Bordet med sit Strikketøj for
+at se at finde en Maske, hun havde tabt, og heraf benyttede den anden
+Oldenborger sig; han tog hende om Livet, tvang hende ned paa sit
+Skjød og trykkede et forsvarligt Smækkys paa hendes Læber.
+
+Denne Frejdighed opildnede den Lyse, og han slog sin Arm om Marie
+Grubbes Hals.
+
+I samme Nu sad Stis Krus ham i Panden saa kraftigt og sikkert, at han
+sank over mod Bilæggeren med et dybt Grynt.
+
+I næste Sekund var Sti og den Mørke ude midt paa Gulvet, og Marie og
+hendes Pige flygtet hen i et Hjørne.
+
+Karlen paa Gaasebænken sprang op, gav et Brøl fra sig ud ad Stuens
+ene Dør, løb selv hen til den anden og gav sig til at stænge den
+med en alenlang Jernbom, samtidig hørtes en Slaa smække for Husets
+Bagdør. Det var nemlig Skik der i Kroen, saasnart der var Slagsmaal,
+at stænge saadan, at Ingen, der var udenfor, kunde komme til at tage
+Del i Striden og saaledes give den større Udstrækning end nødvendigt,
+men det var ogsaa deres eneste Indblanden, og naar Stængselen var
+besørget, listede de straks til deres Senge; for den, der Ingenting
+saae, kunde heller Ingenting forklare.
+
+Der var ingen af de Kæmpende, der havde Vaaben hos sig, saa de havde
+kun Næverne at jævne Sagen med. Og der stod de, Sti og den Mørke og
+bandte og brødes. De trak hinanden fra Plet til Plet, drejed sig i
+sejge, modstridende Vendinger og tørned hinanden opad Døre og Vægge;
+de fanged hinandens Arme, fried sig af hinandens Tag, bøjed og vred
+sig, frem og tilbage med Hagerne trykket i hinandens Skuldre. Endelig
+tumled de om paa Gulvet; Sti var øverst og havde lige et Par Gange
+hugget sin Modstanders Hoved tungt mod det kolde Lergulv, da han
+følte to kraftige Hænder i Greb om sin Hals. Det var den Lyse, der
+var kommen til sig selv igjen.
+
+Sti var ved at kvæles, Luften ralled i hans Strube, det sortned for
+hans Øjne, og hans Lemmer lammedes. Den Mørke slog sine Ben om ham og
+trak ham i Skulderen nedefter, den Lyse havde Hænderne om hans Hals
+og Knæene i hans Sider.
+
+Marie skreg og vilde ile til Hjælp, men Lucie havde slynget sine Arme
+om hende i et næsten krampagtigt Tag, saa hun ikke kunde flytte sig.
+
+Da, just som Sti var ved at miste sin Samling, huggede han sig med
+en sidste Kraftanstrængelse forover, saa den Mørkes Baghoved hamrede
+ned mod Jorden og den Lyse glippede lidt i sit Greb og aabned Vej
+for en Kjende Luft. I et smidigt, kraftigt Kast rev Sti sig bort til
+Siden, kasted sig ind paa den Lyse, saa han vælted til Jorden, bøjed
+sig dernæst rasende frem over den Faldne, men ramtes af et Spark i
+Hjærtekulen, saa han næsten segned; men saa greb han med den ene
+Haand om Anklen den Fod, der havde ramt ham, og med den anden Haand
+fik han Hold i Støvleskaftet lige neden til Knæet, løftede saaledes
+Benet i Vejret og hug det ned mod sit fremspændte Laar, saa Knoglerne
+brødes i Støvlen og den Lyse besvimet sank hen. Den Mørke, som laa
+og stirred, fortumlet af Slaget i Hovedet, udstødte, da han saae
+dette, et saa vaandefuldt Vræl, som havde det været ham selv, det gik
+udover, og kravled i Skjul under Bænken oppe ved Vinduet, og dermed
+var det Slagsmaal da forbi.
+
+Men den Vildskab, Sti Høg ved denne Lejlighed havde viist at der
+boede i hans Sind, havde en mægtig, forunderlig Indflydelse paa
+Marie; thi da hun den Nat lagde sit Hoved paa sin Pude, sagde hun til
+sig selv, at hun elskede ham, og da Sti Høg i de paafølgende Dage
+havde lagt Mærke til, at der var Noget i hendes Blik og Adfærd, der
+tydede paa, at der var skeet en stor Forandring til Gunst for ham i
+hendes Sind og han opmuntret heraf, bad om hendes Kjærlighed, fik han
+det Svar, han ønskede.
+
+
+
+
+XV.
+
+
+Nu i Paris.
+
+Der er gaaet saa meget som et Halvtaarstid, og den Kjærlighedspagt,
+der saa brat blev sluttet, var løsnet og braadnet en Stund forinden,
+og Marie Grubbe og Sti Høg er langsomt gledne fra hinanden.
+
+De veed det beggeto, men det er ikke blevet til Ord imellem dem;
+der er saamegen Bitterhed og Smerte, saa megen Nedværdigelse og
+Selvforagt gjemt i den Tilstaaelse, der truer, at der er Lindring i
+at tøve.
+
+I det er deres Sind ens.
+
+Men i deres Maade at bære deres Kummer paa er de yderst forskjellige.
+Thi mens Sti Høg i haabløs Kvide, sløvet af selve Smerten mod
+Smertens hvasseste Braad, sørger og sørger i magtløs Betagenhed,
+ligesom et fanget Rovdyr gaar frem og tilbage, frem og tilbage i sit
+snevre Bur, saa er Marie nærmere at ligne ved et Dyr, der har revet
+sig løs og flygter i ustandset Flugt, aldrig hvilemildnet Flugt,
+dreven fremad og fremad, i vanvittig Frygt, af Lænken, der klirrende
+slæber i dens Spor.
+
+Hun vilde glemme.
+
+Men Glemsel er som Lyngen, den gror kun af sig selv, og Alverdens
+Fredning og Omhu og Røgt lægger ikke en Tomme til dens Vækst.
+
+Hun øste ud af sit Guld med fulde Hænder og kjøbte sig Pragt; hun
+greb hver Nydelses Bæger, som Guld kunde kjøbe, som Aand og Skjønhed
+og Rang kunde kjøbe, men det var Alt forgjæves.
+
+Der var ingen Ende paa hendes Elendighed, og Intet, Intet kunde fri
+hende fra den. Havde det at skilles fra Sti Høg kunnet frembringe,
+ikke en Lettelse, men blot en Forandring i hendes Pine, det havde
+været gjort for længe siden, men det var ligegyldigt, ganske det
+Samme, om det skete eller ej, der var ikke en Gnist af Haab om
+Lindring i det, ligesaa godt følges ad som skilles, deri var der
+ingen Redning.
+
+Men de skiltes alligevel, og det var Sti Høg, der foreslog det.
+
+De havde ikke seet hinanden et Par Dage, da Sti traadte ind i det
+forreste af de pragtfulde Værelser, de havde lejet af Isabel Gilles,
+Værtinden i la croix de fer.
+
+Marie var der, og hun sad og græd.
+
+Sti rysted mismodigt paa Hovedet og tog Plads i den anden Ende af
+Stuen.
+
+Det var saa tungt at se hende græde og vide, at hvert trøstende Ord
+fra Ens Læber, hvert medlidende Suk og deltagende Blik kun vilde
+gjøre Sorgen mere bitter og Graaden stærkere.
+
+Han gik hen imod hende.
+
+«Marie,» sagde han sagte og tonløst, «lad os endnu en Gang ret
+rigtigen tales ved og saa skilles.»
+
+«Ja, hvad kan det nytte?»
+
+«Sig intet det, Marie, der venter paa dig endnu glade Dage i tykke
+Skarer.»
+
+«Ja Grædedage og Taarenætter i en hel og ubrydelig Kjæde.»
+
+«Marie, Marie, tag Vare paa de Ord, du siger, for jeg forstaar dem,
+som du aldrig vilde tro, jeg kunde forstaa dem, og saa saarer de saa
+smerteligen haardt.»
+
+«De Saar, der stinges med Ord til Od, dem agter jeg kuns ringe og har
+aldrig havt i Tanke at skaane dig for dem.»
+
+«Saa stød da til, hav intet Medlidenhed saameget som et Blink mere;
+sig mig, du kjender dig fornedret ved din Kjærlighed til mig,
+laveligt fornedret! Sig mig, du vilde give Aar af dit Liv for at
+vriste hvert eneste Minde om mig ud af din Sjæl! Og gjør mig saa til
+Hund og giv mig Hundenavne, kald mig det Forsmædeligste, du veed af
+at sige, og jeg skal lyde alle dine Navne og sige du har Ret, fordi
+du _har_ Ret, _har_ Ret, saa pinendes, som det er at sige. For hør,
+Marie, hør, og tro det om du kan: endog jeg veed, du ræddes, ved dig
+selv, for du har været min, og sygner i din Sjæl hver Gang du tænker
+derpaa og rynker din Pande i Afsky og Vaade, saa elsker jeg dig dog
+-- jo, jo, af al min Magt og Formue elsker jeg dig, Marie.»
+
+«Nej, fy for Skam Sti Høg, aa, skam dig dog, skam dig dog, du veed
+ej hvad du taler. Og dog, aa Gud forlad mig, dog er det sandt, saa
+ræddeligt det lyder. Aa, Sti, Sti! hvorfor er du den Bondesjæl du
+er, den krybendes Maddikeorm, som trædes og stinger dog intet? Om du
+vidste, hvor jeg troed' dig stor! stolt og stor og stærk, du som er
+saa svag. Men det voldte dine klingrendes Ord, som løj om en Magt,
+du aldrig ejed', som raabte om en Sjæl, der var Alt, hvad din aldrig
+var eller vilde blive. Sti, Sti, var det Ret, jeg fandt Klejnhed for
+Styrke, ussel Tvivl for frejdigt Haab, og Stolthed, Sti! hvor blev
+din Stolthed af?»
+
+«Ret og Retfærdighed er kuns ringe Naade, men jeg fortjener intet
+mere, thi jeg har været lidet bedre end en Falsknere imod dig. --
+Marie, jeg har aldrig troet paa din Kjærlighed til mig, nej, aldrig,
+end ikke hin Stund, da du svor mig den til, var der Tro i min Sjæl.
+Ak, som jeg gjerne vilde tro, men kunde intet. Jeg kunde intet tvinge
+Tvivlens mørke Hoved ned mod Jorden, den stirred' paa mig med de
+kolde Øjne og alle mine Drømmes rige, ranke Haab, dem blæste den
+bort med sin bedskelig smilendes Mund. Jeg kunde ikke tro du elskede
+mig, Marie, og dog greb jeg din Kjærligheds Skat med baade Hænder og
+al min Sjæl, og jeg fryded' mig ved den i Angst og bange Lykke, som
+en Røver kan fryde sig ved sit gyldent blinkende Rov, naar han veed
+den rette Ejersmand vil komme om en stakket Stund og rive ham det ud
+af hans kjært belastede Hænder. For _den_ vil komme en Gang, Marie,
+som er din Kjærlighed værd eller som du tror den værd, og han vil
+intet tvivle, intet trygle eller skjælve, han vil bøje dig som lødigt
+Guld i sin Haand og sætte sin Fod paa din Villie, og du vil være ham
+følgagtig i Ydmyghed og Glæde; men det er intet fordi han elsker dig
+mere end som jeg, for det kan intet være, men for han mer har Tro til
+sig selv og mindre Øje for dit uskaterlige Værd, Marie.»
+
+«Ak det er jo ret en Spaamandslektie, I der ramser op, Sti Høg, men
+det er som I plejer, immer vil Jer Tanke paa Langvejsfart. I er just
+som Børn, der faar et Spilleværk til Givendes; istedenfor at lege med
+det og fornøjes ved det, har de ingen Ro, før de faar seet hvad der
+er inden til og revet det ud af Led og Lave. I fik aldrig Tid til at
+holde og vare for at fange og gribe; I hugger al Livsens Tømmer op i
+Tankespaaner tilhobe.»
+
+«Farvel, Marie.»
+
+«Far vel, Sti Høg, det Bedste I kan.»
+
+«Tak -- Tak -- det maa saa være -- men jeg beder om en Ting.»
+
+«Nu.»
+
+«Naar I rejser herfra, lad saa Ingen vide den Vej I vil, at jeg intet
+skal faa det at høre, for ... for jeg svarer intet for, at jeg da fik
+Magt til at holde mig fra at følge Jer efter.»
+
+Marie trak utaalmodigt paa Skuldrene.
+
+«Vorherre velsigne Jer, Marie, nu og evindelig.»
+
+Saa gik han.
+
+               *       *       *
+
+En lys Novemberskumring, hvor Solens bronzebrune Lys tøvende trækker
+sig bort fra høje Gavles ensomt blinkende Ruder, dvæler paa Kirkens
+Tvillingtaarnes slanke Spir, funkler paa Kors og gyldne Krandse
+deroppe, løses i lysende Luft og svinder, mens Maanen alt har løftet
+sin runde, blanke Skive op over de fjerne, brune Højes langeligt
+rundede Liniers Drag.
+
+I gule, blaanende og violette Flager spejles Himlens svindende Farver
+i Flodens blanke, lydløst rindende Vande, og Blad fra Pil og Løn og
+Hyld og Rose løsner sig ud af det gule Løvhang, flagrer imod Vandet
+i dirrende Flugt, fanges af den blanke Flade og glider med langs
+ludende Mure og vaade Stentrapper, ind i Mørket under tunge, lave
+Broer, rundt om fugtsorte Træpæle, fanger et Glimt fra de glødende
+Kul i den rødtoplyste Smedie, hvirvles omkring af den rustrøde Strøm
+fra Sliberens Gaard, og svinder saa imellem Siv og lække Baade,
+imellem sænkede Kar og dyndede Risgjærders druknende Fletværk.
+
+En blaalig Dæmring breder sit gjennemsigtige Mørke over Torve og
+aabne Pladser, hvor Vandet sløret blinker, mens det strømmer fra
+vaade Slangesnuder og drypskjæggede Dragemunde i Vandspringenes
+fantastisk brudte Buer og mellem takliniede, slanke Fialer; det
+mumler blidt og risler koldt, det bobler dæmpet og drypper skarpt
+og danner hurtigt voksende Ringe paa det rigeligt overflydende
+Kummebassins mørke Spejl. Et sagte Vindpust suser over Pladsen, og
+rundt omkring fra dunkle Porte, fra sorte Ruder og fra skumle Gyder,
+stirrer et andet Mørke ud i Mørket.
+
+Saa kommer Maanen frem og kaster Sølvskjær over Tag og Tinder og
+deler Lys og Skygge af i skarpe Felter. Hvert Bjælkehoved, hvert et
+snørklet Skilt, hver kort Balustre i Svalernes lave Gelænder, bliver
+tegnet af paa Mur og Væg. Alt skjæres ud i skarpe, sorte Former, de
+kunstigt brudte Stenmønstre over Kirkernes Dørgab, St. Georg med
+hans Landse hist paa Husets Hjørne og Blomsten med dens Blade her i
+Vinduet. Og som den lyser i den brede Gade og som den spejler sig i
+Flodens Vand! Og der er ingen Skyer paa Himlen, en hvidlig Kreds, en
+Glorie om Maanen, og ellers Intet uden tusind Stjerner.
+
+En saadan Aften var det nu i Nürnberg, og i den stejle Gade op til
+Borgen og i den Gaard som kaldtes for v. Karndorfs, der var der Gilde
+denne samme Aften.
+
+De sad ved Bordet, og de var Alle mætte, lystige og drukne. Paa En
+nær var de alle ældre Folk, og denne Ene var kun atten Aar. Han havde
+ingen Paryk, han bar sit eget Haar, og det var stort nok til det,
+gyldent, langt og lokket. Hans Ansigt var saa dejligt som en Piges,
+hvidt og rødt, og Øjnene var store, blaa og stille.
+
+Den gyldne Remigius kaldte de Andre ham, og gylden ikke blot for hans
+Haars Skyld, men for hans store Rigdom, thi trods hans unge Aar var
+han den rigeste Adelsmand i hele bayrisch Wald, -- for bayrisch Wald
+der var han fra.
+
+De talte om Kvindeskjønhed, de lystige Herrer ved det gode Bord, og
+alle var de enige om, at den Gang de var unge, da vrimled Verden
+af Skjønheder med hvilke de, der nu bar Skjønheds Navn, slet ingen
+Sammenligning kunde taale.
+
+«Men hvem har seet Perlen for dem Alle tilhobe?» sagde en rødmusset
+Tyksak med smaa, bitte, funklende Øjne, «hvem har seet Dorothea v.
+Falkenstein af de Falkensteiner fra Harzen, hun var rød som en Rose
+og hvid som et Lam, hun kunde spænde med sine Hænder om sit Liv og en
+Tomme til, og hun kunde træde paa Lærkeæg uden de gik istykker, saa
+let var hendes Gang paa Jorden, men hun var ingen af Jeres Hejreben
+for det, hun var fyldig som en Svanefugl, der sejler paa en Dam og
+fast som nogen Raa, der springer i en Skov.»
+
+Saa drak de paa det.
+
+«Gud velsigne Jer allesammen saa graa som I er!» raabte en lang,
+gammel Knark for Enden af Bordet, «men Verden bliver grimmere Dag for
+Dag. Vi kan se det paa os selv,» og han saae rundt paa dem, «hvad
+for Karle vi dog var! men saa Fanden med det endda. Men hvor i al
+Verdens den drikkendes Navn, kan Nogen fortælle mig det? hvad? --
+kan der? -- hvem kan? -- kan Nogen fortælle mig det: hvor de trinde
+Værtinder med deres leendes Munde og spillendes Øjne og nette Fødder,
+og saa Krokonens Datter med det gule, gule Haar og med Øjne saa blaa,
+hvor er de bleven af? Hvad? Eller er det Løgn, kunde En komme i et
+Herberg, i en Landevejskro eller Gjæstgivergaard, hvad, kunde En
+komme der, uden de var der ogsaa? Aa, Jammerens Jammer og Elendighed,
+hvad er det for skrutryggede Døttre med Griseøjne og brede Hofter, de
+Værtshusfolk lægger sig til nu til Dags, hvad er det for tandløse,
+skalhovede Hekser, der nu faar Brev og Bevilling paa at skræmme Livet
+af sultne og tørstige Folk med deres rindendes Øjne og runkne Hænder?
+Uh, føj, jeg er saa bange for et Krosted som for klare Fanden, for
+jeg veed jo, det Ølskjænkerasen derinde er gift med Døden fra Lübeck
+i egen lede Gestalt, og naar som En først er bleven saa gammel som
+jeg, saa er der Noget i memento mori, En heller vil glemme end huskes
+paa.»
+
+Der sad en Mand midt for Bordet, kraftig bygget og ret fyldig i
+Ansigtet, der var gult som Voks, han havde graa og buskede Bryn og
+klare spejdende Øjne, han saae just ikke svagelig ud, men som om han
+havde lidt meget, lidt store legemlige Smerter, og der var et Træk
+ved hans Mund naar han smilte, som om han sank noget Bedskt med det
+Samme. Han sagde med en blød og dæmpet Stemme, lidt hæs var den:
+«den brune Euphemia af de Burtenbachers Stok, hun var stateligere
+end nogen Dronning, jeg har seet for mine Øjne. Hun kunde bære den
+stiveste Gyldenstykspragt, som var det den bekvemmeligste Husdragt,
+der var til, og Kjæder og Klenodier om Hals og Midie, paa Bryst og
+paa Haar, det hang og det sad, som var det de Krandse af vilde Bær,
+som Børn hænger paa sig, naar de leger i Skoven. Der var ingen, der
+var som hun; naar de andre unge Jomfruer de prunked i deres Stads som
+prægtige Relikviehuse med Snørkler af Guld, og med Lænker af Guld,
+med Roser af dyr'bare Stene, saa var hun at se til, saa festlig og
+fager og frisk og let som et Banner, der flyver for Vinden. Der var
+Ingen hendes Lige, hverken var eller er.»
+
+«Jo, jo, og hendes Overmand med!» raabte den unge Remigius og sprang
+op. Han bøjede sig ivrig frem over Bordet, støttet paa den ene Haand,
+medens han i den anden svingede en blank Pokal hvis gyldne Drue
+skvulpede over Randen og vædede hans Finger og hans Haandled, og
+dryppede i klare Draaber fra hans hvide, brusende Kniplingsmansket.
+Hans Kinder blussede af Vin, hans Øjne funkled, og han talte med
+usikker Stemme.
+
+«Dejlighed!» sagde han, «er I blinde allesammen, eller har der ingen
+af Jer seet den danske Frue, ikke saameget som seet Fru Marie? Hendes
+Haar er som naar Solen den skinner paa en Eng og Græsset staar i Aks,
+hendes Øje er mere blaat end som en Klinge, og hendes Læber er saa
+røde som en blødendes Drue. Hun gaar som en Stjerne, der gaar over
+Himlen, hun er rank som et Scepter og statelig som en Trone, aa,
+alle, alle Legemsdyder og Dejligheders Flok er i Blomster hos hende,
+som Rose ved Rose i florerendes Pragt. Men der er det ved hendes
+Dejlighed, som gjør, at naar En seer hende, bliver En tilsinds, som
+naar En om Højtidsmorgen hører dem blæse fra Domkirkens Taarne; En
+bliver saa stille, for hun er ligesom den hellige Smertens Moder paa
+den skjønne Billedtavle, der er saadan en Højhedens Sorg i hendes
+klare Øjne, og det samme haabløse Taalmodssmil om hendes Mund.»
+
+Han var helt bevæget og havde Taarer i Øjnene, han vilde tale, men
+kunde ikke, og blev staaende oprejst, kæmpende med sin Stemme, for
+at faa Ordene frem. Men saa slog en af hans Naboer ham venligt paa
+Skuldren, og fik ham til at sidde ned, og drak saa med ham Bæger paa
+Bæger, og saa blev Alting godt igjen, de Gamles Lystighed gik højt
+som før, og Alt blev Jubel, Sang og Latter.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Marie Grubbe var da i Nürnberg.
+
+Siden hun skiltes fra Sti Høg havde hun flakket om i det meste af et
+Aar, og havde nu endelig slaaet sig til Ro her.
+
+Hun havde forandret sig meget siden den Aften, hun tog Del i
+Balletten i Frederiksborg Slotshave. Ikke blot gik hun nu i sit
+tredivte Aar, men den ulykkelige Forbindelse med Sti havde gjort et
+mærkværdigt stærkt Indtryk paa hende. Hun havde skilt sig fra Ulrik
+Frederik, ledet og fremskyndet af tilfældige Omstændigheder, men
+fremfor Alt, i Kraft og Medfør af, at hun havde bevaret hine sin
+første Ungdoms Drømme om, at den, en Kvinde skulde følge, han skulde
+være hende som en Gud paa Jorden, at hun med Kjærlighed og ydmygt
+kunde tage af hans Hænder Godt og Ondt, alt som hans Villie var, og
+nu havde hun i et Øjebliks Forblindelse taget Sti for denne Gud, han,
+som ikke en Gang var en Mand. Det var hendes Tanker. Hver Svaghed,
+hver umandig Tvivl hos Sti, følte hun som en uafviskelig Skamplet paa
+sig selv. Hun væmmedes ved sig selv, for hin stakkede Kjærlighed, og
+gav den lave Skjændselsnavne. Disse Læber, som havde kysset ham, gid
+de maatte visne, disse Øjne, som havde smilt til ham, gid de maatte
+dummes, dette Hjærte, som havde elsket ham, gid det maatte briste.
+Hver Evne i hendes Sjæl, hun havde besudlet den ved denne Kjærlighed,
+hver Følelse, hun havde vanhelliget den. Hun havde mistet al Tillid
+til sig selv, al Tro paa sit eget Værd, og i Fremtiden -- der lyste
+intet Haab for hende i Fremtiden.
+
+Hendes Liv var afsluttet, hendes Levnets Løb fuldendt; en rolig Krog,
+hvor hun kunde lægge sit trætte Hoved til Hvile, for aldrig at løfte
+det mere, det var alle hendes Ønskers Maal.
+
+Saadan var hendes Sind, da hun kom til Nürnberg. Et Tilfælde førte
+hende sammen med den gyldne Remigius, og hans inderlige, men
+tilbageholdne Tilbedelse, den friske Ungdoms afgudiske Tilbedelse,
+hans jublende Tro paa hende, og hans Lykke ved hans Tro paa hende,
+har været som kjølig Dug for den nedtraadte Blomst, den rejser sig
+vel ikke, men den visner ikke heller, den folder endnu de fine,
+farverige Blade ud for Lyset, og dufter og straaler i tøvende
+Livskraft. Og saadan hun. For der var Lise i at se sig ren og skær
+og ubesmittet i en Andens Tanker, og der var halvt som Frelse i at
+vide, at En var den, der vakte i en Andens Sjæl en frejdig Tillid,
+Skjønhedshaab og ædle Længsler, som gjorde den, hos hvem de vaktes,
+rig. Og det var ogsaa blidt og dulmende, i vage Billeder og dunkle
+Ord at klage sine Sorgers Klage for en Sjæl, der selv uprøvet og fri
+for Kummer, med stille Vellyst led hver Lidelse af hendes, og var
+taknemmelig, fordi at den fik Lov at dele de Sorger, som den anede,
+men ikke forstod, og dog ligefuldt delte. Jo, det var blidt at klage,
+naar En saae Ens Sorger vakte Ærefrygt og ikke Medlidenhed, saa de
+blev som et mørkt og majestætisk Pragtgevandt om Ens Skuldre, et
+taarefunklende Diadem om Ens Pande.
+
+Saaledes begyndte Marie lidt efter lidt at forsones med sig selv, men
+saa hændte det en Dag, Remigius var redet ud, at hans Hest blev sky,
+kastede ham af Sadlen, og slæbte ham tildøde i Stigbøjlerne.
+
+Da Marie hørte dette, sank hun hen i en tung, sløv og taareløs Sorg.
+Hun sad i hele Timer og stirrede hen for sig med et træt, tankeløst
+Blik, tavs som En, hvem Mælet var røvet, og var ikke til at bevæge
+til at tage sig Nogetsomhelst for, ja hun vilde end ikke at der
+taltes til hende; gjorde Nogen det, afviste hun dem med en mat
+Bevægelse med Haanden og en stille Rysten paa Hovedet, ligesom om det
+voldte hende Smerte.
+
+Dette varede nu længe, men imidlertid var næsten alle hendes Penge
+opbrugte, og der var næppe saa mange tilbage, at de kunde rejse hjem
+for dem. Lucie blev ikke træt af at foreholde Marie dette, men det
+var først langt om længe at det fandt Gehør.
+
+Endelig rejste de da.
+
+Undervejs blev Marie syg, saa Rejsen blev meget forlænget, og Lucie
+maatte sælge den ene rige Dragt efter den anden, det ene kostbare
+Smykke efter det andet, for at de kunde komme Vejen frem.
+
+Da de naaede Aarhus, ejede Marie næppe mere end de Klæder, hun havde
+paa sig.
+
+Her skiltes de; Lucie tog tilbage til Fru Rigitze, Marie tog til
+Tjele.
+
+Det var i Foraaret Treoghalvfjerds.
+
+
+
+
+XVI.
+
+
+Efter at Fru Marie Grubbe var kommen til Tjele blev hun ved at bo
+der, sammen med sin Fader, indtil hun seksten hundrede og ni og
+halvfjerds lod sig vie til kongelig Majestæts Justitsraad Palle Dyre,
+og med ham levede hun saa i et, indtil seksten hundrede og ni og
+firs, aldeles begivenhedsløst Ægteskab.
+
+Det er et Tidsrum, der begynder med hendes tredivte Aar og ender med
+hendes seks og fyrretyvende, fulde seksten lange Aar.
+
+Fulde seksten lange Aar, levet i dagligdags Bekymringer, i smaalige
+Pligter og i sløvende Ensformighed, og intet Tillids- eller
+Fortrolighedsforhold til at give det Varme, ingen forsonende Hygge
+til at gjøre det lyst. Evindelige Trætter om Ingenting, larmende
+Skjænderi for ubetydelige Forglemmelser, knarvurne Udsættelser her og
+plumpe Spotterier hist, det var Alt hvad hendes Øren hørte. Og saa
+hver sollys Levnetsdag møntet ud i Daler, Ort og Hvid, hvert Suk, der
+lød, et Suk for Tab, hvert Ønske, der hørtes, et Ønske om Vinding,
+hvert Haab et Haab om Mere. Og luvslidt Karrighed paa alle Kanter,
+hyggefjendsk Travlhed i hver en Vraa, og Gjerrigheds altid spejdende
+Øje stirrende vaagent ud af hver en Time. Det var det Liv, hvori
+Marie Grubbe leved.
+
+I den første Tid hændtes det ofte, at hun midt i Travlheden og Larmen
+glemte Alt omkring sig, betagen af vaagne Skjønhedsdrømme, skiftende
+som Skyer, rige som Lyset.
+
+Men der var een især.
+
+Det var Drømmen om det slumrende Slot, som Roserne skjulte.
+
+Den stille Have, Slottets stille Have! Hvile i Luft og i Løv, og
+som en Nat uden Mørke, Tavsheden drømmende over det Hele. Der
+blunded Duften i Blomstens Klokker og Duggen paa det spæde Græsblads
+bøjelige Klinge. Der sov Violen med halvvejsaaben Mund under Bregnens
+krummede Spire, mens tusinde bristende Knopper var dysset i Søvn
+midt i Foraarets frodigste Tid paa de mosgrønne Træers Kviste. --
+Hun kom til Borgens Gaard: Rosernes tornede Ranker væltede lydløst
+den mægtige grønne Løvbølge ned over Mure og Tag og skummed tyst
+og blomsterblegt i Rosenmylder og Rosenstænk. Fra Marmorløvens
+aabne Grab stod den springende Vandstraale som et spindelvævsgrenet
+Krystaltræ, og blanke Heste spejled deres aandeløse Muler og lukkede
+Øjne i Porfyrkummens slumrende Vand, mens Pagen sovende gned Søvnen
+af sit Øje.
+
+Hun mættede sit Blik ved denne Skjønhedshvile i den tavse Gaard, hvor
+faldne Rosenblade laa i høje Driver op mod Mur og Dør og skjulte med
+deres rødmende Sne den brede Marmortrappes brede Trin.
+
+-- At kunne hvile! -- I salig Fred at lade Dagene dale ned over sig,
+Time efter Time, mens alle Minder, Haab og Tanker i vage, bløde
+Bølger randt bort af Ens Sjæl ..... det var den skjønneste Drøm, hun
+kjendte.
+
+Det var den første Tid; men Fantasien trættedes af evigt frugtesløst
+at flyve mod det samme Maal, som en indelukket Bi, der summer imod
+Ruden, og alle Evner trættedes med den.
+
+Som en skjøn og ædel Bygning i Barbarers Hænder forsømmes og
+fordærves, idet de dristige Spir trykkes ned til plumpe Kuppelhatte,
+de kniplingsfine Ornamenter brydes Led efter Led, og den rige
+Billedpragt dækkes Lag paa Lag med dødende Kalk, saaledes forsømtes
+og fordærvedes Marie Grubbe i disse seksten Aar.
+
+Faderen, Erik Grubbe, var bleven gammel og affældig, og det syntes
+at Alderen, ligesom den havde gjort hans Ansigt skarpere og mere
+frastødende, saaledes havde den ogsaa skærpet og fremhævet alle hans
+slette Egenskaber. Han var gnaven og umedgjørlig, paastaaelig indtil
+Barnagtighed, hidsig, i allerhøjeste Grad mistroisk, listig, uærlig
+og gjerrig. Han førte nu paa sine gamle Dage altid Gud i Munden,
+især naar der var Kreaturer syge eller Høsten var vanskelig, og han
+havde da en Hærskare af krybende, sledske Tilnavne af egen Opfindelse
+til Vorherre. Det var umuligt at Marie enten kunde elske eller ære
+ham, og hun bar nu oven i Kjøbet Nag til ham, fordi han ved aldrig
+opfyldte Løfter, ved Trudsler om at gjøre hende arveløs og om at jage
+hende fra Tjele og berøve hende al Understøttelse, havde formaaet
+hende til at gifte sig med Palle Dyre; skjøndt det, der mest havde
+tilskyndet hende til dette Skridt, var Haabet om at blive uafhængig
+af den faderlige Myndighed, hvilket Haab imidlertid ikke var blevet
+opfyldt, paa Grund af, at Palle Dyre og Erik Grubbe vare komne
+overens om at drive Tjele og Nørbækgaard, der betingelsesvis var
+given Marie i Medgift, i Fællesskab, og da Tjele var den største af
+Gaardene, og Erik Grubbe ikke kunde aarke at føre Tilsynet, medførte
+dette at de Nygifte tiere opholdt sig under Faderens Tag end under
+deres eget.
+
+Palle Dyre, Manden, en Søn af Oberst Clavs Dyre til Sandvig og
+Krogsdal, senere til Vinge, og hans Hustru Edele Pallesdatter
+Rodtsteen, var en førladen, korthalset, lille Mand med ret livlige
+Bevægelser og et determineret Ansigt, der imidlertid vansiredes noget
+af et Lungeslag, som bredte sig over hele den højre Kind.
+
+Marie foragtede ham.
+
+Han var ligesaa gjerrig og nøjeregnende som Erik Grubbe, men egenlig
+var han en dygtig Mand, klog, rask og modig, kun manglede han
+fuldstændigt Æresfølelse; han snød og bedrog, naar han kunde komme
+afsted med det, og skammede sig aldrig, naar det blev opdaget;
+han lod sig skjælde ud som en Hund, hvis det kunde bringe ham en
+Skillings Fortjeneste ikke at tage til Gjenmæle, og dersom en
+Bekjendt eller Slægtning overdrog ham at besørge et Kjøb eller Salg
+eller et andet Tillidshverv, tog han aldrig i Betænkning at bruge
+denne Tillid saaledes, at den bragte ham selv Fordel. Uagtet hans
+Ægteskab i Hovedsagen havde været ham en Forretning, var han dog
+stolt af at være gift med Statholderens fraskilte Kone, hvad der
+imidlertid ikke forhindrede ham fra at tiltale og behandle hende paa
+en Maade, der syntes uforenelig med hin anden Følelse; ikke at han
+paa nogen Vis var usædvanlig grov eller voldsom, ingenlunde, men
+han hørte til det Slags Mennesker, der i en stolt og selvtilfreds
+Bevidsthed om deres egen Ulastelighed, som i alle Maader korrekte og
+normale Hverdagsmennesker, ikke kunne afholde sig fra at lade Andre,
+i den Henseende mindre heldigt stillede, føle deres Overlegenhed,
+og med en ubehagelig Naivitet opstille sig selv som Mønstre til
+Efterfølgelse -- og Marie var jo nu ikke blandt de heldigt Stillede;
+baade hendes Skilsmisse fra Ulrik Frederik og Forødelsen af hendes
+Mødrenearv var kun altfor iøjnefaldende Uregelmæssigheder.
+
+Saadan var nu altsaa den Mand, der blev den Tredie i Livet paa Tjele,
+og der var ingen af hans Egenskaber, der kunde give Haab om, at han
+skulde evne at gjøre det lysere eller blidere, hvad han da heller
+ikke gjorde. Evindelig Strid og Uenighed, gjensidig Tværhed og
+indbyrdes Pukken paa hinanden, det var det, den ene Dag førte med sig
+efter den anden.
+
+Marie sløvedes derved, og Alt det blomsterfine, duftende og fagre,
+der hidtil i frodige, vistnok ustyrlige og tidt barokke Arabesker
+havde slynget sig gjennem hendes Liv, det visned bort og døde Døden.
+Raahed i Tanker som i Tale, en plump og trællesindet Tvivl om det
+Ædle og Store, og en fræk Foragt for sig selv, det havde disse
+seksten Tjeleaar bragt hende.
+
+Og Eet endnu.
+
+Der var kommet en tykblodet Sandselighed over hende, en higende
+Attraa efter Livets gode Ting, et kraftigt Velbehag ved Mad og
+Drikke, ved bløde Sæder og ved bløde Lejer, en vellystig Fryd
+ved bedøvende, krydrede Dufte og et hverken smagbehersket eller
+skjønhedsadlet Hang til Pragt. Altsammen Lyster, som hun kun
+tarveligen fik stillet -- men, det gjorde jo ikke hendes Attraa
+mindre stærk.
+
+Hun var bleven fyldig og bleg og der var en dvælende Ladhed over alle
+hendes Bevægelser. Hendes Blik var for det Meste forunderlig tomt og
+udtryksløst, men stundom sælsomt skinnende og hun var kommen i Vane
+med at stille sine Læber til et uforanderligt og intetsigende Smil.
+
+Saa skrives der seksten hundrede og ni og firs. -- Det er Nat, og
+Tjele Hestelade brænder.
+
+De flakkende Flammer flagrede frem gjennem den tykke, brandbrune
+Røg og lyste over hele den græssede Gaardsplads, hen paa de lave
+Udhuslænger, paa Hovedbygningens hvide Mure, lige til Havens sorte
+Trækroner, der løftede sig op over Taget. Karle og tilløbne Folk
+løb frem og tilbage mellem Brønden og Brandstedet med ildblankt
+blinkende Vand i Saaer og Spande. Palle Dyre foer et Steds fra og
+et andet Steds hen med Haaret flyvende om Ørerne og med en rødmalet
+Rive i Haanden, mens Erik Grubbe laa bedende over en gammel udbjerget
+Skjærekiste og fulgte med stigende Angst Ildens Fremskridt fra Spænde
+til Spænde og vaandede sig lydeligt hver Gang en Flamme fik Luft og
+triumferende svinged sin gnistomflagrede Hvirvel højt over Huset.
+
+Marie var ogsaa dernede, men hendes Blik havde andet Maal end Branden.
+
+Hun saae paa den nye Kudsk, som ledte de forskrækkede, ildsky Heste
+ud af den røgopfyldte Stald. Dørkarmen var stødt ud og Dørgabet
+udvidet over sin dobbelte Bredde, idet den svage Raastensmur var
+reven ned til begge Sider, og ud ad denne Aabning førte han Hestene,
+en ved hver Haand. De kraftige Dyr, som var helt forstyrrede af
+Røgen, stejlede og kastede sig voldsomt efter Siden, saasnart det
+skjærende, usikre Lys fra Flammerne mødte deres Øjne, og det saae ud
+som Kudsken skulde rives i Stykker eller trampes ned imellem dem, men
+han hverken slap eller faldt, han tvang dem Mulerne ned mod Jorden og
+jog med dem, halvt løbende eller springende, halvt slæbende, tværs
+over Gaarden og slap dem saa løs indad Haveporten.
+
+Der var mange Heste paa Tjele, og Marie Grubbe havde rig Lejlighed
+til at beundre den skjønne, kæmpemæssige Skikkelse, alt som den i
+vekslende Stillinger brødes med de vælige Dyr, nu næsten hængende i
+oprakt Arm, løftet i Vejret af en stejlende Hingst, nu kastende sig
+voldsomt tilbage paa jordstemte Fødder, nu atter hidsende dem frem i
+Spring og Sæt, og Alt med disse bløde, sejge, fjedrende Bevægelser,
+som er ejendommelige for alle overhaands stærke Folk.
+
+De korte Lærredsbenklæder og den graalige Blaargarnsskjorte, som
+Branden gav et gulligt Skjær og tegnede med skyggestærke Folder,
+fremhævede ypperligt de prægtige Former og stemmede skjønt og simpelt
+med det kraftigt farvede Ansigt, de fine blonde Dun om Mund og Hage
+og det store, lyse, brusende Haar.
+
+Søren Ladefoged kaldtes denne toogtyveaarige Kæmpe, egenlig hed han
+Søren Sørensen Møller, men havde faaet Tilnavnet efter sin Fader, der
+havde været Ladefoged paa en Hovedgaard i Hvornum.
+
+Hestene blev da bjergede, Laden brændte ned, Ilden i Grunden blev
+slukket, og Folkene gik hen at tage sig et lille Morgenblund ovenpaa
+den gjennemvaagede Nat.
+
+Marie Grubbe søgte ogsaa sin Seng, men hun sov ikke, hun laa og
+tænkte, og imellem rødmede hun over sine Tanker, imellem kastede hun
+sig uroligt, ligesom om hun blev bange for dem.
+
+Endelig stod hun op.
+
+Hun smilte haanligt medlidende ad sig selv, mens hun klædte sig
+paa. I Almindelighed plejede hun om Hverdagen at gaa skjødesløst,
+urenligt, næsten lurvet klædt, for saa ved Lejlighed at pynte sig saa
+meget desto stærkere paa en mere iøjnefaldende end smagfuld Maade;
+men i Dag var det anderledes; hun tog en gammel, men ren, mørkeblaa
+Hvergarnskjole paa, bandt et lille, højrødt Silketørklæde om sin Hals
+og tog en net, lille, simpel Hue frem; men saa betænkte hun sig og
+valgte en anden, der med sin ombøjede, gult- og bruntblomstrede Kant
+og sit Nakkeskjæg af uægte Sølvbrokade slet ikke passede til det
+Øvrige. Palle Dyre tænkte, hun vilde i Byen og snakke om Branden, men
+sagde til sig selv, at der blev ingen Heste til hende at kjøre med.
+Hun blev imidlertid hjemme, men Arbejdet vilde ikke rigtig gaa, der
+var saadan en Uro over hende, hun slap det Ene for det Andet, for at
+slippe det igjen. Omsider gik hun ud i Haven; hun sagde, det var for
+at rette ved det, Hestene havde lagt øde om Natten; men hun gjorde
+ikke megen Gavn derude, for hun sad det Meste af Tiden i Lysthuset
+med Hænderne i Skjødet og stirrede tankefuldt ud for sig.
+
+Den Uro, som var kommen over hende, fortog sig ikke, den blev snarere
+stærkere Dag for Dag, og hun havde faaet en pludselig Lyst til
+ensomme Vandringer over ad Fastruplund til eller i den nederste Del
+af Yderhaven. Baade hendes Mand og hendes Fader skjændte paa hende
+derfor; men hun var ligesom hun var døv og ikke saa meget som blot
+svarede dem, og saa tænkte de, det var bedst at lade hende raade sig
+selv en stakket Tid, saalænge Travlheden ikke var større. --
+
+En Ugestid efter Branden gik hun en Eftermiddag sin vante Gang over
+ad Fastrup til, og fulgte just Randen af et langstrakt, brysthøjt
+Krat af Egepurre og vilde Hybenroser, da hun pludselig saae Søren
+Ladefoged liggende, ligesaalang han var, i Kratbrynet, med lukkede
+Øjne ligesom om han sov. Der laa en Høle lidt fra ham, og Græsset var
+slaaet hvor hun stod og et langt Stykke opefter.
+
+Hun blev længe staaende, stirrende paa hans store, regelmæssige Træk,
+paa hans brede, kraftigt aandende Bryst og hans mørke, storaarede
+Hænder, som han havde foldet over sit Hoved; men Søren mere hvilte
+sig end sov, og slog pludseligt Øjnene op og saae lysvaagent op paa
+hende. Det gav et Sæt i ham af Forskrækkelse over at Herskabet havde
+truffet ham sovende i Stedet for i Færd med at meje; men han var
+bleven saa forbavset over Udtrykket i Maries Blik, at det var først
+da hun rødmende sagde Noget om Varmen og vendte sig for at gaa, først
+da var det, at han kom til Besindelse og sprang op, greb sin Le og
+sin Strygestikke og gav sig til at stryge Staalet saa det klingrede
+hen igjennem den varme, sitrende Luft.
+
+Og saa begyndte han at slaa, som det var Livet om at gjøre.
+
+Endelig da han saae Marie gaa over Stenten til Lunden, holdt han
+op og stod en Stund stirrende efter hende, med Armene støttede paa
+Leen. Saa kylede han med Et Leen langt fra sig og satte sig ned med
+skrævende Ben, med aaben Mund og med Hænderne fladt stemmede ned i
+Græsset ud til Siden, og saadan sad han i stille Forundring over sig
+selv og sine egne forunderlige Tanker.
+
+Han lignede ganske en Mand, der lige var faldet ned fra et Træ.
+
+Han syntes hans Hoved var saa fuldt, ligesom om han drømte. -- Om der
+nu ikke var Nogen, der havde gjort noget Trolddom ved ham? for saadan
+havde han aldrig været, det myldred paa og myldred paa inden i hans
+Hoved, det var just som om han kunde tænke paa syv Ting ad Gangen,
+og han havde slet ingen Styr paa det, det kom af sig selv og tog sig
+selv væk igjen, ligesom om han slet ikke havde med det at gjøre.
+-- Det var da mærkeligt, som hun havde seet paa ham, og hun havde
+Ingenting sagt om, at han laa og sov der midt paa Dagen. -- Lige
+ud af sine klare Øjne havde hun seet saa mildt og saa ... ligesom
+Jens Pedersens Trine, havde hun seet paa ham. Den naadige Frue. Den
+naadige Frue. Der var en Fortælling om en Frue paa Nørbækgaard, som
+var løbet bort med sin Skytte; om han nu ogsaa var bleven seet saadan
+paa, mens han laa og sov? -- Den naadige Frue! mon han kunde blive
+gode Venner med den naadige Frue, ligesom den Skytte blev det? Han
+forstod det ikke, mon han var syg? det brændte i en Plet paa hver
+af hans Kinder, hans Hjærte banked og var saa beklemt, og det var
+ilde nok han kunde faa sit Vejr ... Han gav sig til at rykke i en
+Egepurre; men kunde ikke faa den op, som han sad; saa rejste han sig
+og sled den løs, kastede den, greb sin Le og gav sig til at slaa saa
+Græsset røg af Skaaret.
+
+I de nærmeste Dage derefter traf det sig tidt, at Marie kom tæt om
+ved Søren Ladefoged, fordi han i den Tid mest havde Gaardarbejde,
+og han stirrede da altid paa hende med et ulykkeligt, forvirret og
+spørgende Blik, som om han vilde bede hende om Løsningen paa den
+forunderlige Gaade, hun havde kastet paa hans Vej; men Marie saae
+blot stjaalent hen paa ham og vendte Hovedet bort.
+
+Søren var ganske skamfuld over sig selv, og gik i en stadig Angst
+for, at hans Medtjenere skulde mærke, at det ikke var rigtig fat
+med ham. Han havde aldrig i sine Dage været betaget af nogen Følelse
+eller Længsel, der blot var det mindste fantastisk, før nu, og
+derfor gjorde det ham urolig og bange. Det kunde jo være, han var
+ved at blive sær eller forrykt. En vidste jo aldrigen, hvordan sligt
+kom Folk paa, og han lovede sig selv, han vilde aldrig tænke paa
+det mere; men et Øjeblik efter var hans Tanker der, hvor han vilde
+stænge dem fra at komme. Netop det, at han ikke kunde slippe for
+disse Tanker, hvad han saa gjorde, forknyttede ham mest, for han
+sammenlignede det med, hvad han havde hørt om Cyprianus, med at En
+kunde brænde den og drukne den, og den kom dog ligegodt igjen, og dog
+nærede han inderst inde et Ønske om, at Tankerne ikke maatte fortage
+sig, fordi det vilde blive saa tomt og trist derefter; men det vilde
+han ikke tilstaa for sig selv, thi han skammede sig, saa hans Kinder
+bleve røde, hvergang han roligt overvejede, hvad det var for Galskab,
+han gik og havde i Tanker. --
+
+En Ugestid efter at hun havde fundet Søren sovende, sad Marie Grubbe
+under den store Bøg, paa Lyngbakken midt inde i Fastruplund. Hun
+sad med Ryggen lænet op mod Stammen og havde en opslaaet Bog paa
+Skjødet, men hun læste ikke, hun stirrede alvorligt ud for sig, op
+efter en stor, mørk Rovfugl, der i langsomt glidende, spejdende Flugt
+svævede hen over de løvtunge Kroners uendelige, bølgede Flade. Den
+lysopfyldte, solede Luft, gjennemsitredes af Myriader af usynlige
+Insekters enstonede, søvndyssende Summen, og søde, altfor søde Dufte
+af den gulblomstrede Gyvel, og den bitre Duft af det solvarmede
+Birkeløv ved Højens Fod blandede sig med den muldede Skovbundsduft og
+den mandelsøde Duft af den hvide Mjødurt borte i Lavningen.
+
+Marie sukkede.
+
+    "Petits oiseaux des bois,"
+
+hviskede hun klagende,
+
+    "que vous estes heureux,
+    De plaindre librement vos tourmens amoureux.
+    Les valons, les rochers, les forests et les plaines
+    Sçauent également vos plaisirs et vos peines;"
+
+Hun sad et Øjeblik som om hun anstrængte sig for at huske Resten, saa
+tog hun Bogen, og læste med sagte og modfalden Røst:
+
+    "Vostre innocente amour ne fuit point la clarté,
+    Tout le monde est pour vous un lieu de liberté,
+    Mais ce cruel honneur, ce fleau de nostre vie,
+    Sous de si dures loix la retient asservie,"
+    ..........
+
+Hun lukkede Bogen med et Slag, og næsten raabte:
+
+    "Il est vray je ressens une secréte flame
+    Qui malgré ma raison s'allume dans mon ame
+    Depuis le jour fatal que je vis sous l'ormeau
+    Alcidor, qui dançoit au son du chalumeau."
+
+Hendes Stemme var igjen falden af, og de sidste Linier blev kun
+hvisket ganske sagte og udtryksløst, næsten mekanisk, som om hendes
+Fantasi til Akkompagnementet af Rhytmen dannede sig et andet
+Billede, end det, Ordene tegned.
+
+Hun lænede Hovedet tilbage og lukkede sine Øjne. Det var saa
+besynderligt, saa ængstende, nu hun var bleven halvgammel, at føle
+sig bevæget af de samme tungtaandende Længsler, de samme anelsesfulde
+Drømme og urolige Forhaabninger, som havde gjennembævet hendes
+Ungdom; men vilde de vare, vilde de være anderledes end det korte
+Flor, som en solrig Efteraarsuge kunde kalde tillive, et Efterflor,
+som bygged sine Blomster af Plantens allersidste Kraft, og gav
+den svag og udtømt i Vinterens Vold? De var jo engang døde, disse
+Længsler, og havde hvilet tyst i deres Grav. Hvad vilde de, hvad kom
+de for? Var ikke deres Livsmaal opfyldt, at de kunde hvile i Fred,
+og ikke rejse sig igjen i løjet Form af Liv, og lege Ungdomslegen om
+igjen?
+
+Saadan tænkte Marie vel, men det var ingenlunde alvorligt ment med
+disse Tanker, det var kun digtende tænkt, og ganske upersonligt,
+ligesom med en Andens Tankegang, thi hun havde ingen Tvivl om sin
+Lidenskabs Styrke eller Varighed, og den havde fyldt hende saa
+ganske og saa uimodstaaelig virkeligt, at der slet ingen Plads blev
+til eftertænksom Forundring. I Fortsættelse af disse uvirkelige
+Forestillinger, dvælede hun et Øjeblik ved Billedet af den gyldne
+Remigius og hans urokkelige Tro paa hende, men det aflokkede hende
+kun et bittert Smil, og et kunstigt Suk, og saa var hendes Tanker
+andetsteds bundne.
+
+Hun undredes paa, om Søren vilde have Mod til at bejle til hende.
+Hun kunde knap tro det. Han var jo en Bonde ... og hun udmalede
+sig hans slaviske Frygt for Herremandsfolkene -- hans hundeagtige
+Lydighedsfølelse, hans krybende, selvnedsættende Ærbødighed; hun
+tænkte paa hans simple Vaner og hans Uvidenhed, hans bondeagtige
+Sprog og grove Klæder, hans grove Arbejde, hans slidhærdede Legeme og
+hans plumpe Graadighed. Og hun skulde bøje sig ind under alt dette,
+elske alt dette, tage Godt og Ondt af denne sorte Haand ... der var
+i denne Selvnedværdigelse en sælsom Nydelse, som halvt var i Slægt
+med grov Sandselighed, men ogsaa i Slægt med det, der regnes for det
+Ædleste og Bedste i Kvindens Natur.
+
+Men saadan var jo ogsaa det Ler blandet, af hvilket hun var skabt --.
+
+Nogle Dage senere færdedes Marie Grubbe i Bryggerset paa Tjele i Færd
+med at blande Mjød; thi der var ikke faa af Bistaderne, der havde
+taget Skade den Nat, Branden var.
+
+Hun stod just inderst inde ved Gruen og stirrede ud gjennem Døren,
+i hvis Aabning Hundrede af Bier, lokkede af den søde Honninglugt,
+summede omkring, gyldne og glindsende af det indfaldende Sollys.
+
+I det Samme kom Søren Ladefoged svingende ind ad Porten med en tom
+Rejsevogn, i hvilken han havde kjørt Palle Dyre til Viborg.
+
+Han saae et Glimt af Marie, skyndte sig at spænde fra, fik Vognen
+trukket ind og Hestene paa Stald, og spankede saa en Stund omkring
+med Hænderne dybt i Lommen paa sin lange Kudskefrakke og med Blikket
+heftet paa sine store Støvler. Pludselig drejede han rundt og gik hen
+mod Bryggerset, svingende resolut med den ene Arm, rynkende Panden
+og bidende sig i Læben, som en Mand, der tvinger sig selv til en
+ubehagelig, men uundgaaelig Afgjørelse. Han havde ogsaa bandt paa,
+det skulde have Ende, ligefra Viborg og til Foulum, og han havde
+holdt sig ved Mod ved en lille Flaske, som Husbonden havde glemt i
+Vognen.
+
+Han tog sin Hat i Haanden, da han kom ned i Bryggerset, men sagde
+Ingenting og stod og gned forlegent med Fingeren paa Kanten af
+Bryggekarret.
+
+Marie spurgte, om Søren havde Bud til hende fra hendes Mand.
+
+Nej.
+
+Om Søren vilde smage paa hendes Bryg eller han vilde have et Stykke
+Stenhonning?
+
+Jo tak, -- nej, ellers Tak, det var ikke det, han var kommen om.
+
+Marie blev rød og følte sig hel beklemt.
+
+Om han maatte spørge om en Ting?
+
+Jo, det maatte han saa godt.
+
+Ja, han vilde da, med gunstig Forlov, bare sige det, at han var ikke
+rigtig, for baade naar han sov og naar han var vaagen, havde han
+alletider den naadige Frue i Tanker, men han kunde ikke gjøre for det.
+
+Ja, men det var jo ogsaa rigtig nok af Søren.
+
+Ja, det vidste han nu ikke, om det var, for det var ikke med at passe
+det, han skulde, at han tænkte paa den naadige Frue. Det var paa en
+anden Maner; han tænkte paa hende i hvad Folk kaldte for Kjærlighed.
+
+Han saae ængsteligt spørgende paa hende og blev helt modfalden og
+rystede paa Hovedet, da Marie svarede, at det var ret nok, det var,
+hvad Præsten sagde, alle Mennesker skulde.
+
+Nej, det var heller ikke paa den Vis, det var saadan elskendes. Men
+det var nok uden Aarsag, for, vedblev han i en tirrende Tone, ligesom
+han vilde yppe Klammeri, saadan en fine Frue, hun var vel bange for
+at røre ved en simpel Bondekarl som han, endda Bønder alligevel var
+halv som Mennesker ogsaa og hverken havde Vand eller sur Vælling til
+Blod mere end som andre havde; han vidste nok fornemme Folk, de holdt
+dem for at være en Slags for sig selv, men det var da nok det Ene
+som det Andet, skulde han da tro, for de baade aad og drak og sov
+og saadan Noget, ligesom det simpleste sølle Bondeskrog gjorde, og
+han kunde derfor aldrig tænke, at den naadige Frue kunde tage Skade
+af, at han kyste hende for hendes Mund, mere, end som hun tog af en
+Herremands Kys. -- Ja, hun skulde nu ikke se saa vist paa ham, fordi
+han var saa fri i sin Snak, han brød sig ikke om hvad han sagde, hun
+var fri for at føre ham i Fortræd, for naar han gik herfra, gik han
+enten ud i Møllerens Dam eller slog et Stykke Reb om sin Hals.
+
+Det maatte han ikke sige, hun havde slet ikke tænkt paa at nævne et
+Ord om ham til noget Menneske i Verden.
+
+Naa, det havde hun endda ikke, ja det kunde En jo tro, om En vilde,
+men det gjorde nu heller ingen Forandring i de Dele alligevel. Hun
+havde ellers voldt ham Fortred nok, og det var ene hendes Skyld, at
+han vilde undlive sig, for han elsked hende da saa inderlig.
+
+Han havde sat sig ned paa en Ølskammel og sad nu og stirrede paa
+Marie med et inderlig bedrøvet Udtryk i sine trofaste, milde Øjne;
+mens hans Læber dirrede, som om han kæmpede med Graaden.
+
+Hun kunde ikke lade være at gaa hen til ham og trøstende at lægge sin
+Haand paa hans Skulder.
+
+Men det maatte hun ikke, han vidste godt, at naar hun lagde sin
+Haand paa ham og sagde nogle Ord stille for sig selv, saa kunde hun
+læse Modet fra ham, og det vilde han nu ikke have. Ellers kunde hun
+da godt sætte sig ved Siden af ham, alligevel han kun var en simpel
+Bondekarl, naar hun betænkte at han var død inden Aften.
+
+Marie satte sig.
+
+Søren skulede hen til hende og flyttede sig lidt bort paa Bænken,
+saa rejste han sig pludseligt op. Han vilde da sige Farvel og takke
+den naadige Frue for alt Godt, den Tid de havde kjendt hinanden,
+og om hun saa vilde hilse hans Sødskendebarn Ane, hende, der var
+Bryggerspige der paa Gaarden.
+
+Marie holdt hans Haand fast.
+
+Ja, nu vilde han da gjerne afsted.
+
+Nej, han skulde blive, der var ingen i Verden, hun holdt saa meget
+af, som ham.
+
+Aa, det sagde hun nu blot fordi at hun var bange for, at han skulde
+gaa og pusle om hende alle Steder, men det kunde hun være rolig for,
+for han var hende slet ikke hadsk, og han skulde aldrig komme hende
+nær, efter at han var død, det skulde han baade love og holde, om hun
+saa vilde slippe.
+
+Nej, hun vilde aldrig slippe.
+
+Ja, det kunde da ikke hjælpe, og Søren rev sin Haand til sig og løb
+ud af Bryggerset, og tværs over Gaarden.
+
+Marie var lige bag efter ham, da han smuttede ind i Karlekammeret,
+slog Døren i efter sig og stemmede Ryggen imod.
+
+«Luk op, Søren, luk op, ellers kalder jeg alle Folkene sammen.»
+
+Søren svarede ikke, men tog ganske rolig noget beget Sejlgarn op af
+Lommen og gav sig til at surre det om Klinken, mens han holdt Døren
+i med Knæ og Skulder. Trudselen om Folkene frygtede han ikke, da han
+vidste, de alle var i Engene ved Høet.
+
+Marie hamrede paa Døren, alt hvad hun kunde.
+
+«Herregud, Søren!» raabte hun, «saa kom da ud, jeg elsker dig jo saa
+højt et Menneske elske kan, jeg gjør, Søren, jeg elsker dig, elsker
+dig, elsker dig, -- aa, han tror mig intet, hvad skal jeg arme,
+elendige Menneske da gribe til?»
+
+Søren hørte hende ikke, han var gaaet igjennem Karlekammeret, og ind
+i et lille Kammer der bagved, hvor han og Skytten plejede at sove.
+Her skulde det gaa for sig, og han saae sig om derinde. Saa kom han
+i Tanker om, at det var Synd for Skytten, det var bedre at gjøre det
+derude, hvor de laa saa mange sammen. Han gik ud i Karlekammeret
+igjen.
+
+«Søren, Søren, aa lad mig komme ind, lad mig, hvad, aa luk op. Nej,
+nej, aa, han hænger sig, og her staar jeg. Aa, for Gud den Almægtiges
+Skyld, Søren, saa luk da op, jeg har jo elsket dig fra den første
+Gang jeg saae dig. Kan du da intet høre? Der er Ingen, jeg har saa
+kjær, som dig, Ingen, Ingen i Verden, Søren.»
+
+«Er ed sand?» spurgte Sørens Stemme, hæs og ukjendelig, lige ved
+Døren.
+
+«Aa Gud have Lov til evig Tid! ja, ja, ja, Søren, det er sandt, det
+er sandt, jeg svær' dig den højeste Ed, som paa Jorden er til, at
+jeg elsker dig udaf min inderste Sjæl. Aa, Gud have evig Lov og Tak
+...»
+
+Søren havde taget Snoren af, og Døren gik op.
+
+Marie foer ind i Kammeret, og kastede sig om hans Hals, hulkende og
+jublende.
+
+Søren stod ganske forvirret og forlegen ved det Hele.
+
+«Aa, Himlen ske Tak, at jeg har dig igjen!» raabte Marie, «men hvor
+var det, du vilde have gjort det? sig mig det nu,» og hun saae sig
+nysgjerrigt om i Kammeret, med dets uredte Senge, hvor afblegede
+Bolstre, sammenfiltret Halm og snavsede Læderlagner laa uordenligt
+over hinanden.
+
+Men Søren svarede ikke, han stirrede truende paa Marie: «hvafor saa
+do ed et nøj far?[11]» sagde han og slog hende over Armen.
+
+ [11] "Hvafor saa" osv. = "hvorfor sagde du det ikke noget før?"
+
+«Om Forladelse, Søren! om Forladelse!» græd Marie, og trykkede sig op
+til ham, medens hendes Øjne bedende søgte hans.
+
+Søren bøjede sig undrende ned over hende, og kyssede hende. Han var
+ganske forbavset.
+
+«De er da hverken Komeddi eller Obenbarels[12]?» spurgte han stille
+hen for sig.
+
+ [12] Obenbarels = Aabenbarelse.
+
+Marie rystede smilende paa Hovedet.
+
+«Aa den Unde[13]! hvem skuld' da ha' tint[14] ....»
+
+ [13] Unde = Onde.
+
+ [14] tint = tænkt.
+
+               *       *       *
+
+I Begyndelsen blev Forholdet mellem Marie og Søren holdt godt skjult,
+men da Palle Dyres hyppige Rejser til Randers og langvarige Ophold
+der, i Egenskab af kongelig Commissarius gjorde dem uforsigtige, blev
+det snart ikke nogen Hemmelighed for Tyendet paa Tjele, og da Parret
+saae sig røbet, forsøgte det ikke i mindste Maade at holde Sagen
+skjult, men levede som om Palle Dyre befandt sig i den anden Ende af
+Verden, og ikke i Randers. Erik Grubbe brød de sig slet ikke om; naar
+han truede ad Søren med sin Krykkestok, truede denne igjen med sin
+Næve, og naar han skjændte paa Marie og vilde forsøge paa at bringe
+hende til Fornuft, drillede hun ham med at ramse en hel Mængde op
+for ham, uden at hæve sin Stemme højere end sædvanligt, hvad der var
+nødvendigt, om han skulde høre Noget, da han var bleven helt tunghør,
+og oven i Kjøbet paa Grund af sin Skaldethed og sin Gigt gik med en
+Hue, hvis lange Øreklapper var bundet tæt ind til Hovedet, hvad der
+da heller ikke gjorde ham mere lydhør.
+
+At ikke ogsaa Palle Dyre blev Medvider, var ikke Sørens Skyld, thi i
+sin ungdommelige Kjærligheds Ustyrlighed tog han ikke i Betænkning,
+selv naar Husbonden var hjemme, i Mørkningen, eller naar han ellers
+havde Lejlighed, at søge Marie op oppe i selve Herskabsstuerne, og
+det var kun Loftstrappens heldige Beliggenhed, der i mere end eet
+Tilfælde frelste ham fra at blive røbet.
+
+Hans Stemning overfor Marie var noget vekslende, idet han undertiden
+kunde komme i Tanker om, at hun var stolt og foragtede ham, og han
+blev da meget lunefuld, tyrannisk og urimelig, og behandlede hende
+haardere og raaere, end han egenlig mente af, for saa ved hendes
+Lydighed og Blidhed at faa sin Tvivl modbevist og gjort til Intet;
+som oftest var han imidlertid god og føjelig og let at lede, kun
+skulde Marie være meget forsigtig med sine Klager over hendes Mand
+og hendes Fader, at hun ikke skildrede sig som altfor føleligt
+forurettet, thi saa blev han gal og rasende, og svor, han vilde slaa
+Hjærnen ind paa Palle Dyre og lægge sine Hænder om Erik Grubbes tynde
+Hals, og var saa opsat paa at fuldbyrde sin Trudsel, at der maatte
+Bønner og Taarer til, for at faa ham gjort rolig igjen.
+
+Men af Alt det, der kunde indvirke forstyrrende paa Forholdet mellem
+Søren og Marie, var der dog Intet, der var mere vedholdende eller
+mere virksomt, end Folkenes Drillerier, for de var selvfølgelig
+yderst forbittrede over dette Kjærresteri mellem Madmoder og
+Kudsk, der jo stillede denne deres Medtjener ulige heldigere end de
+selv var stillede, og gav ham, navnlig i Husbondens Fraværelse, en
+Indflydelse, hvortil han ikke havde mere Ret end de. Derfor pinte og
+plagede de da ogsaa Søren paa alle optænkelige Maader, saa han tidt
+var ude af sig selv, og snart var bestemt paa at rømme, snart paa at
+tage sig af Dage.
+
+Pigerne var naturligvis de, der var værst ved ham.
+
+       *       *       *       *       *
+
+En Aften blev der støbt Lys i Tjele Borgestue. Marie stod ved den i
+et halmfyldt Kar nedsænkede Kobberform[15] og dyppede Vægerne, som
+Bryggerspigen Ane Trinderup, Sørens Sødskendebarn, lod dryppe af i
+et gult Lerfad. Kokkepigen bragte og hentede Brikkerne, hængte dem
+op under Lysebordet, og tog Lysene af, naar de var bleven tykke nok.
+Ved Borgestuebordet sad Søren Ladefoged og saae til, han havde en
+rød Klædeshue paa, der var udstafferet med Guldgalloner og sorte
+Plumager, foran ham stod en Sølvkande med Mjød, og han sad og spiste
+af et stort Stykke Steg, som han med sin Foldekniv skar i Stykker paa
+en liden Tintallerken. Han spiste med stor Sindighed, drak imellem af
+Kruset, og besvarede nu og da Maries smilende Nik med en langsom,
+anerkjendende Hovedbevægelse.
+
+ [15] Form = Kjedelen, hvori den smeltede Tælle er.
+
+Hun spurgte ham, om han sad godt.
+
+Det var der Maade med.
+
+Saa var det bedst, at Ane gik ind i Pigekammeret og hentede en Pude
+til ham.
+
+Det gjorde hun saa, men ikke uden at gjøre en hel Del Tegn til den
+anden Pige, bag Maries Ryg.
+
+Vilde Søren ikke have et Stykke Kage?
+
+Jo, det kunde ikke være saa ilde.
+
+Marie tog en Vægeten[16], og gik efter Kagen, men blev temmelig længe
+borte.
+
+ [16] Vægeten = en Rulle af løstvunden Blaarvæge, gjennemtrukken med
+ Tælle, anbragt i en Stage af Konstruktion som en Voksstabelholder.
+
+Hun var næppe ude af Døren, før begge Pigerne gav sig til at
+skoggerle af fuld Hals, ligesom efter Aftale.
+
+Søren skjævede arrigt hen til dem.
+
+«Aa lille Søren,» sagde Ane, idet hun efterlignede Marie Grubbes
+Røst og Tale, «vil Søren intet have en Salvet at tørre Sørens fine
+Fingre paa, og en udpolstret Skammel til Sørens Fødder? Og kan
+Søren nu ogsaa se at spise ved det ene tykke Lys, eller skal jeg
+tænde bedre op for ham? hvad lille Søren? Og saa hænger der en sid,
+blommerantes[17] Kjol' i Husbonds Kammers, skal jeg intet hente den,
+den vilde være saa stads til Sørens røde Kabuds?»
+
+ [17] blommerantes = broget blomstret.
+
+Søren værdigede hende ikke et Svar.
+
+«Aa, vil Junkeren intet tale et bitte Ord?» fortsatte Ane, «saadan
+simple Folk som os og vores Lige vil saa gjerne høre lidt fin Snak,
+og jeg veed, at Junker kan, for du har da hørt, Trine, at hans
+Kjærrest' har givet ham en Komplimentbog med al Slags Finhed i, og
+det kan jo aldrigen fejle, at saadan en højbaaren Herre kan baade
+stave og læse, enten det saa skal være forlænds eller baglænds.»
+
+Søren slog med den knyttede Næve i Bordet, og saae vredt til hende.
+
+«Søren,» begyndte nu den Anden, «A vil gi' dæ en gal Skjelling for en
+Kys; A ved nok te do plejer at faa baade Stieg og Most a hinner den
+Gammel ...»
+
+I det Samme traadte Marie ind med Kagen og satte den for Søren, men
+han slængte den hen over Bordet.
+
+«Jav di Kvinner ud!» raabte han.
+
+Ja men Tællen blev jo kold.
+
+Det brød han sig ikke om.
+
+Saa blev Pigerne da sendt udenfor.
+
+Søren smed den røde Hue langt fra sig og bandte og var vred; hun
+skulde ikke her gaa og bringe Æde for ham, som om han var en mager
+Gris, og han vilde ikke gjøres til Nar for Folk ved hendes Laven
+Komediantspillerhuer til ham, det skulde have en Ende dette her, det
+var ham, der var en Mand, og det var Ingenting lig ad, at han gik
+her og lod sig kjæle for, han havde ikke ment det saaledes, han vilde
+raade og hun skulde lyde, han vilde give og hun skulde tage; ja han
+vidste nok, han Ingenting havde at give af, men derfor skulde hun
+ikke gaa og gjøre ham til Nummer Nul ved at give til ham. Vilde hun
+ikke gaa med ham gjennem Kamp og Flint, saa maatte de skilles ad.
+Dette kunde han ikke holde ud, hun skulde give sig rigtig i hans Magt
+og rømme med ham, hun skulde ikke sidde der og være den naadige Frue,
+saa han altid skulde se op til hende, han trængte til hun skulde være
+Hund med ham, hun skulde have det saadan at han kunde være god imod
+hende og faa Tak af hende, og hun skulde være bange for ham, og hun
+skulde Ingenting have at stole paa uden paa ham.
+
+En Vogn kom rullende ind ad Porten, og da det skjønnedes at maatte
+være Palle Dyre, listede Søren ned til Karlekammeret.
+
+Her sad der tre Karle paa deres Senge, foruden Skytten Søren Jensen,
+som stod op.
+
+«Der haar vi Baruenen!» sagde den ene Karl, som Kudsken traadte ind.
+
+«Tys, lad ham Ingenting høre!» udbrød den Anden med forstilt
+Ængstelighed.
+
+«Ja,» hviskede den Første halvhøjt, «A vild' it vær' i hanses Sted
+for saamanne Rosenobler, som der kan gaa i en Møl'sæk.»
+
+Søren saae sig urolig omkring og satte sig saa ned paa en Kiste, der
+stod opimod Væggen.
+
+«Det maa vær' en pinagtig Død aa faa,» sagde den, der havde tiet og
+gøs.
+
+Søren Skytte nikkede alvorligt ad ham og sukkede.
+
+«Hva er et, der er po Snak?» spurgte Søren med forstilt Ligegyldighed.
+
+Ingen svarede.
+
+«Er et herover?» spurgte den første Karl og lod Fingeren glide
+tversover sin Nakke.
+
+«Tys!» sagde Skytten og rynkede Pande ad Spørgeren.
+
+«Er et mæ, I snakker om,» sagde Søren, «saa sej it der og kryk, men
+sæj hva' I vil sæj.»
+
+«Ja!» svarede Skytten med megen Eftertryk paa Ordet, og saae med
+alvorsfuld Bestemthed paa ham. «Ja, Søren, det _er_ om dig. Herregud!
+...» han foldede sine Hænder og syntes at fortabe sig i mørke
+Grublerier. «Søren,» begyndte han saa igjen og tørte sig om Næsen,
+«det er halsløs Gjerning, du bedriver, og jeg vil sige dig det,»
+han talte som om han læste det op af en Bog, «vend om, Søren! der
+staar Galgen og Blokken,» han pegte imod Hovedbygningen, «der er en
+kristelig Levnet og Begravelse,» og han førte i en Bue Haanden i
+Retning af Hestestalden. «For du skal straffes paa din Hals, det er
+Lovens hellige Ord, ja det er, det er det, betænk det.»
+
+«Aa,» sagde Søren trodsigt, «hvem vil angi'e mæ?»
+
+«Jo,» gjentog Skytten med en Betoning, som om der var bleven
+fremført en Ting, der meget forværrede Sagen, «hvem vil angive dig?
+Søren, Søren, hvem vil angive dig? -- Du er jo Fanden partere mig
+ogsaa taabelig,» fortsatte han i en ganske uhøjtidelig Tone, «og det
+ogsaa rigtig taabeligen at rende efter saadan en halvgammel Kvind,
+naar der er det at vove ved det, som der er. Var hun endda ung! --
+Og saa en gal Satan ogsaa, lad du den Blaakindede beholde _hende_ i
+Fred, der er da Gud ha' Lov andre Kvindfolk til end som hende.»
+
+Søren havde hverken Mod eller Lyst til at forsøge paa at forklare
+dem, at han slet ikke kunde leve uden Marie Grubbe, han var selv
+ganske skamfuld over denne ufornuftige Lidenskab, men det vilde være
+at hidse hele Koblet, Karle og Piger paa sig at tilstaa Sandheden, og
+derfor løj han saa og fornægtede sin Kjærlighed.
+
+«Ja de' er en viis Vej,» sagde han, «men sier I Folkens, A haar
+en Rigsdaler, naar som Ajer[18] di ingen haar, og jen Lap og jen
+Ralt[19], og jen til og manne flier[20], det blyver en hiel Las[21],
+bette Venner, og foer A føst mi Paang fuld, saa kvitterer A lissaa
+stil', og saa ka jo jen a Jer forsøg hans Lyk'.»
+
+ [18] Ajer = andre.
+
+ [19] jen Ralt = een Pjalt.
+
+ [20] flier = flere.
+
+ [21] hiel Las = helt Læs.
+
+«Det er nu godt nok,» svarede Søren Skytte, «men det er at stjæle
+Penge med Rebet om sin Hals, kalder jeg det. Det kan jo være liflig
+nok at faa givendes til Gave baade Klæder og Sølv, og det kan jo
+ogsaa være skjønt nok at ligge og strække sig paa sin Seng, og
+give sig ud for syg, og saa faa baade Vin og Steg og hvad godt er
+sendendes ned, men det vil aldrig gaa her mellem saa mange Folk, det
+kommer lige godt op en Dag, og saa er det værste i Verden dig vist.»
+
+«Aa, di lar et aldrig go saa vidt,» sagde Søren lidt modløs.
+
+«Ja, de vil da gjerne af med hende begge to, og hendes Søstre og
+hendes Svogre, de er' ikke det Slags Folk, der skulde ville gaa
+imellem, naar de kan faa hende gjort arveløs.»
+
+«Aa, Fajen i hvi't[22], saa hjælper hun mæ nok!»
+
+ [22] hvi't = hvilket.
+
+«Tror du? hun kan have nok med at hytte sig selv, det har været galt
+med hende for tidt, til at der skulde være Nogen, der vilde hjælpe
+hende med saa meget som en Havresaa.»
+
+«Naa ja da,» sagde Søren og gik ind i Bagkammeret, «truet Mand ka'
+læng' løv'[23].»
+
+ [23] løv' = leve.
+
+Fra den Dag af maatte Søren, hvor han stod og hvor han gik, høre
+paa skumle Hentydninger til Galgen og Blokken og de gloende Tænger
+og Følgen heraf var, at han for at holde Skrækken borte og Modet
+oppe, tog sin Tilflugt til Brændevinet, og da Marie jævnlig havde
+stukket Penge til ham, var han aldrig nødt til at holde sig ædru.
+Efterhaanden blev han imidlertid ligegyldig for Trudslerne, men var
+dog meget forsigtigere end før, holdt sig mere til Folkene og søgte
+sjeldnere Marie.
+
+Da Julen nærmede sig og Palle Dyre kom hjem og blev hjemme, ophørte
+Møderne mellem Søren og Marie ganske, og for nu end yderligere at
+bringe sine Medtjenere til at tro, at Alt var forbi og saaledes
+afholde dem fra at sladre til Husbonden, gav Søren sig til at lege
+Kjæreste med Ane Trinderup, og han skuffede dem Alle, endogsaa Marie,
+hvem han dog havde indviet i Planen.
+
+Tredie Helligdag, medens næsten Alle var i Kirke, stod Søren for
+Enden af Hovedbygningen og legede med en af Hundene, da han hørte
+Maries Stemme kalde, næsten under Jorden, syntes han.
+
+Han vendte sig om, og saae da Maries Ansigt gjennem en Luge lige nede
+ved Grunden, Lugen til Saltkjælderen.
+
+Hun var bleg og forgrædt, og hendes Øjne stirrede saa forvildet og
+ængsteligt under de smerteligt sammendragne Bryn.
+
+«Søren,» sagde hun, «hvad har jeg gjort dig, at du intet mere holder
+af mig?»
+
+«Jamen det gjør A jo! Ka' do it forstaa, te A mo si mæ fuer, for her
+laver de jo po ingenting Ant end aa leg mæ ö og fo mæ undlyvet. Snak
+it te mæ og la mæ go, om do it vil ha e Hjæl a mæ[24].»
+
+ [24] tage Hjællet af En = slaa En ihjæl.
+
+«Lyv intet, Søren, jeg ser vel hvorhen du stiler, men jeg ønsker
+aldrig en ond Time over dig for det, for jeg er jo intet din
+Ungdomslige, og du har altid havt Sind til Ane, men du har Synd af at
+lade mig se paa det, det er intet vel betænkt. Du skal aldrig tro,
+jeg vil tigge mig dig paa, for jeg veed saa grangivelig hvor vovelig
+det vilde stæde dig og hvad Ryk og Slid og Haardhed der skulde til,
+om vi skulde blive et Par for os selv, og det var da ogsaa knap at
+ønske for Nogen af os, alligevel jeg intet kan lade det være.»
+
+«Jamen A vil hverken ha' Ane for lidt eller møj, den Buentøs[25] hun
+er, A holder a Ingen i Verden foruden som dæ, la' dem saa kald' dæ
+gammel og und og hvad Dævlen di vil.»
+
+ [25] Buentøs = Bondetøs.
+
+«Jeg tror dig intet, Søren, saa gjærne jeg vilde.»
+
+«Trover do mæ it?»
+
+«Nej, Søren, nej; jeg vilde kuns ønske at det var min Grav her, hvor
+jeg staar og jeg kunde lukke Lugen og sætte mig ned og sove hen i
+Mørket.»
+
+«Du skal nok kom' te og trov mæ.»
+
+«Aldrigen, aldrigen, der er ikke den Ting i Verden du kunde gjøre,
+der kunde faa mig til det, for der er intet en Rimelighedstanke deri.»
+
+«Do gjør' mæ tobele mæ di Snak, og det vil do fortryd', for om saa A
+skal brindes løvendes op eller pines ihjæl for den Tings Skyld, saa
+skal do kom' te aa trov mæ.»
+
+Marie rystede paa Hovedet og saae bedrøvet paa ham.
+
+«Ja saa mo et vær'[26], i hunt[27] et saa gor,» raabte Søren og løb
+bort.
+
+ [26] saa mo et vær' = saa maa det ske.
+
+ [27] i hunt = hvordan end.
+
+Ved Kjøkkendøren standsede han og spurgte efter Ane Trinderup og fik
+til Svar at hun var i Haven. Han gik saa over i Karlekammeret, tog en
+ladt, gammel Bøsse af Skyttens, og løb ud i Haven.
+
+Ane stod og skar Grønkaal da Søren fik Øje paa hende. Hun havde
+Forklædet fuldt af Blade og holdt den ene Haands Fingre op til Munden
+for at aande dem varme. Ganske langsomt listede Søren henimod hende,
+med Blikket fæstet paa det Nederste af hendes Skjørt, for han vilde
+ikke se Ansigtet.
+
+Pludselig vendte Ane sig om og saae Søren, og hans mørke Miner,
+Bøssen og den listende Gang gjorde hende bange, og hun raabte henimod
+ham: «aa lad vær, Søren, lad vær!» Han løftede Bøssen, Ane styrtede
+med et vildt, skingrende Skrig afsted hen igjennem Sneen.
+
+Skuddet faldt, Ane blev ved at løbe, tog sig saa til Kinden og sank
+om med et forfærdet Raab.
+
+Søren kastede Bøssen og løb hen til Enden af Vaaningshuset.
+
+Lugen var lukket.
+
+Saa hen til Hoveddøren, ind gjennem alle Stuer, til han fandt Marie.
+
+«Det er forbi!» hviskede han bleg som et Lig.
+
+«Er de efter dig, Søren?»
+
+«Nej, A haar skot hende.»
+
+«Ane? aa hvordan skal det gaa os? -- rend Søren, rend -- tag en Hest
+og røm, skynd dig, skynd dig, tag den Graa.»
+
+Søren løb.
+
+Et Øjeblik efter sprængte han ud ad Porten.
+
+Han var ikke kommen Halvvejs til Foulum, før Kirkefolkene kom hjem.
+
+Palle Dyre spurgte straks, hvor Søren skulde hen.
+
+«Der ligger En ude i Haven og jamrer,» svarede Marie; hun skjælvede
+over hele Legemet og kunde neppe staa paa sine Ben.
+
+Palle og en af Karlene bar Ane ind, der skreg, saa det kunde høres
+langt bort; men forøvrigt var Faren ikke stor, Bøssen havde været
+ladet med Rævehagl, og et Par Stykker var gaaet igjennem Kinden og
+nogle flere havde boret sig ind i Skulderen, men da det blødte
+stærkt og hun klagede sig saa ynkeligt, blev der sendt Vogn til
+Viborg efter Badskjæreren.
+
+Palle Dyre udspurgte hende, da hun nogenlunde havde fattet sig, om
+hvorledes det Hele var gaaet til og fik da baade det at vide og hele
+Historien om Forholdet mellem Søren og Marie.
+
+Da han kom ud fra Sygeværelset, trængte Tjenestefolkene sig om ham
+og vilde alle fortælle ham om det, han nys havde hørt; de var nemlig
+bange for at de ellers paa en eller anden Maade kunde komme til at
+blive straffede. Palle vilde imidlertid ikke høre paa dem, sagde, det
+var Snak og dumme Rygter og sendte dem bort. Det Hele var ham nemlig
+meget ubelejligt; Skilsmisse, Forhørsrejser, Proces og lignende
+Udgifter, det vilde han helst undgaa, Sagen maatte kunne neddysses
+og Alt gaa i Orden igjen og blive som det var. Selve Maries Utroskab
+var ham taalelig ligegyldig, og Sagen kunde maaske vendes til det
+Gode derved, at han kunde faa mere Magt over hende og muligvis ogsaa
+over Erik Grubbe, hvem det sagtens vilde være meget om at gjøre, at
+Ægteskabet holdt, tiltrods for at det var brudt.
+
+Da han fik talt med Erik Grubbe, vidste han alligevel ikke rigtig,
+hvad han skulde tro; den Gamle var ikke til at blive klog paa, han
+var meget ophidset og havde straks sendt fire beredne Karle afsted
+med Ordre til at anholde Søren død eller levende, og det var ingen
+god Maade at sørge for Hemmeligholdelsen paa, thi der kunde komme
+saa meget Andet op under Forhørene angaaende Mordforsøget.
+
+Den næste Dags Aften vendte de tre af Karlene hjem; de havde fanget
+Søren ved Dallerup, hvor den Graa var styrtet, og havde bragt ham til
+Skanderborg, hvor han nu sad i Arrest. Den fjerde Karl var redet vild
+og kom først Dagen efter.
+
+Midt i Januar flyttede Palle Dyre og Marie til Nørbækgaard, thi
+Folkene havde lettere ved at glemme, naar Fruen kom dem ud af Syne,
+men sidst i Februar blev de da mindet om Alting igjen, thi da kom
+der en Skriver fra Skanderborg og skulde forhøre, om Søren ikke var
+seet der paa Egnen, da han var brudt ud af Arresten. Skriveren var
+imidlertid kommet for tidlig, først en Fjortendagstid efter vovede
+Søren sig en Nat til Nørbækgaard og bankede paa Maries Kammervindue.
+Det Første, han spurgte om, da hun lukkede op, var om Ane var død,
+og det lod til at lette hans Sind for en tung Byrde, da han hørte,
+hun var hel rask. Han havde sit Tilhold i et øde Hus i Gassum Hede
+og kom senere ofte igjen, og blev jevnlig hjulpen baade med Penge og
+Fødemidler. Saavel Folkene som Palle Dyre vidste at han havde sin
+Gang paa Gaarden, men Palle lod som Ingenting, og Folkene brød sig
+heller ikke meget derom, da de saae, at Husbonden var saa ligegyldig
+derved.
+
+Ved Høbjergningstid flyttede Herskabet tilbage til Tjele, og der
+turde Søren ikke vise sig. Baade herover og over Faderens idelige
+Stiklerier og Fortrædigelser blev Marie saa utaalmodig og ophidset,
+at hun et Par Gange tog Faderen for sig i Enerum og skjældte ham ud
+som han kunde have været hendes Hundedreng. Følgen heraf var, at
+Erik Grubbe midt i Avgust sendte et Klagebrev til Kongen. Dette Brev
+endte, efter at det udførligt havde omtalt alle hendes Forseelser,
+hvorved Gud maatte fortørnes, stor Skandalum begaaes, og snart al
+Kvindkjøn forarges, saaledes:
+
+  «For saadan hendes Forholds, hendes Uskikkeligheds og Ulydigheds
+  Skyld er jeg foraarsaget at gjøre hende arveløs, som jeg beder
+  Eders kgl. Majt. allerunderdanigst, allernaadigst vil mig bifalde
+  og konfirmere og at Eders kgl. Majt. ydermere vilde bevise mig den
+  Naade at tillade mig ved Eders kgl. Majt.'s allernaadigste Befaling
+  til Stiftamtmand Hr. Mogens Scheel at han efter Erforskning paa
+  saadan hendes Forhold baade mod mig og sin Mand og hendes egen
+  Uskikkeligheds Skyld, at hun paa min egen Bekostning maatte vorde
+  hensat paa Borringholm, for Guds Vrede og Fortørnelse at forekomme
+  over hende, som er saadant et ulydigt Kreatur, Andre til Afsky, og
+  derved hendes Salighed kunde erlanges. Hvis det Alleryderste mig
+  ikke dertil havde drevet, skulde jeg ikke understaaet mig om dette
+  at anholde; men lever i den allerunderdanigste visse Forhaabning om
+  Eders kgl. Majt. allernaadigste Bønhørelse, Svar og Hjælp, som Gud
+  skal visseligen belønne. Jeg lever og dør
+
+    Tjele, 14 Avg. 1690.
+
+                                    Eders kgl. Majestæts
+                           Allerunderdanigste og pligtskyldigste
+                                     tro Arve-Undersaat
+                                            _Erik Grubbe_.»
+
+Kongen vilde herom have velb. Palle Dyres Erklæring, og denne gik
+da ud paa, at Marie Grubbe ikke skikkede sig imod ham som en ærlig
+Ægtehustru, og han ansøgte nu om, at Kongen vilde bevise ham den
+Naade at ophæve Ægteskabet uden Proces.
+
+Dette blev ikke bevilliget, Ægtefolkene bleve skilte ad ved Dom af
+treogtyvende Marts sekstenhundrede og enoghalvfems.
+
+Heller ikke Erik Grubbes Ansøgning om at maatte gjøre hende arveløs
+og lade hende indespærre, blev hørt; han maatte lade sig nøje med at
+holde Marie fangen paa Tjele, under Bevogtning af Bønder, saalænge
+Processen stod paa, og han var da ogsaa en af de Sidste, det kunde
+tillades, at kaste med Fordømmelsens straffende Sten.
+
+Straks efter Domsafsigelsen forlod Marie Grubbe Tjele med en fattig
+Bylt Klæder i Haanden. Hun traf Søren der syd paa Heden og fik i ham
+sin tredie Mand.
+
+
+
+
+XVII.
+
+
+En Maaned senere, en Aftenstund i April var der stimlet mange
+Mennesker sammen udenfor Døren til Ribe Domkirke. Det var nemlig i
+Landemod'stiden, og det var nu engang en gammel Skik, at saalænge
+den stod paa blev der tre Gange om Ugen tændt Lys i Kirken Klokken
+otte om Aftenen, og saa kom Byens fine og fornemme Standspersoner,
+saavel som dens agtbare Borgerfolk derhen for at spadsere op og ned
+i Skibet, medens en kunstfærdig Organist legte for dem paa Orgelet.
+Men de ringere Folk maatte nøjes med at høre til der udenfor.
+
+Mellem dem var Marie Grubbe og Søren.
+
+Deres Klæder vare simple og forrevne, og de saae just ikke ud til
+hver Dag at have faaet det de kunde spise, hvad der var rimeligt nok,
+for det var ikke nogen indbringende Haandtering, de drev. Søren havde
+nemlig i en Kro imellem Aarhus og Randers truffet paa en stakkels,
+syg Tydsker, som for seks Sletdaler havde solgt ham en lille, haardt
+medtaget Lire, et Sæt brogede Bajadsklæder og et tærnet, gammelt
+Tæppe, og nu levede han og Marie af at trække fra Marked til Marked,
+hvor saa hun drejede Liren, medens han, iført de brogede Klæder, stod
+paa det tærnede Tæppe og løftede og tumlede paa saa mange Maader, han
+kunde finde paa, store Jernlodder og lange Jernstænger, som de laante
+hos Kjøbmændene.
+
+Det var da ogsaa et Marked, der gjorde, at deres Vej faldt igjennem
+Ribe.
+
+De stod tæt ved Kirkedøren, og der løb et svagt, ligesom falmet
+Lysskjær derindefra ud over deres blege Ansigter og over den
+dunkle Klynge af Hoveder bagved dem. Folk blev ved at komme i Par
+og enkeltvis og i korte Rækker, talende og høvisk leende lige til
+Kirkedørens Tærskel, der tav de pludseligt, stirrede alvorligt ud for
+sig og forandrede deres Gang.
+
+Søren fik Lyst til at se mere af Stadsen, og hviskede til Marie, at
+de vilde derind ogsaa, de kunde jo da forsøge paa det, da der ikke
+kunde hændes dem Noget værre, end at blive jaget ud igjen. Det gøs
+i Marie ved Tanken om, at _hun_ skulde blive vist tilbage fra et
+Sted, hvor simple Haandværksfolk frit kunde sætte deres Fødder, og
+hun holdt tilbage paa Søren, der vilde trække hende med sig; men saa
+med Et kom hun paa andre Tanker, hun trængte sig ivrigt frem, drog
+Søren efter sig, og gik til, uden frygtagtig Varsomhed eller luskende
+Forsigtighed, tværtimod, ligesom om hun var opsat paa at blive
+bemærket og jaget bort. Foreløbig var der Ingen, der standsede dem,
+men da de lige skulde til at træde ind i det oplyste, folkefyldte
+Langskib, blev de bemærkede af den der posterede Kirkebetjent,
+der efter at have kastet et forfærdet Sideblik op i Kirken, med
+afvisende, udstrakte, ivrigt bortvinkende Hænder og indigneret raske
+Skridt, jog dem foran sig, helt ud over Dørtærskelen. Her blev han et
+Øjeblik staaende og saae bebrejdende paa Mængden, som om han lagde
+den det nyligt Forefaldne til Last, gik saa astadigt tilbage, og
+stillede sig gysende op paa sin Post.
+
+Hoben modtog de Udjagne med en skraldende Haanlatter, og en Regn af
+drillende Spørgsmaal, som fik Søren til at brumme og se sig truende
+om; men Marie var tilfreds, hun havde udsat sig for det Slag, den
+respektable Del af Samfundet altid har paa rede Haand for Folk som
+_ham_ og hans Lige, og hun havde faaet Slaget.
+
+               *       *       *
+
+I et af de simpleste Herberger i Aarhus sad Aftenen før St. Olufs
+Marked fire Karle og spillede Styrvolt.
+
+Den ene af de Spillende var Søren Ladefoged. Hans Makker, en smuk
+Mand med kulsort Haar og mørk Hudfarve, kaldtes almindeligt for
+Jens Nedenom, og var Taskenspiller, medens de to andre i Laget var
+fælles om en skabet Bjørn, og begge var meget stygge, den ene havde
+et vældigt Hareskaar, og hed Salmand Bjørnetrækker, den anden var
+enøjet, bredkjæbet og koparret, og kaldtes for Rasmus Kig, aabenbart
+fordi det syge Øjes Hudomgivelser var sammenkrympede saaledes, at
+han havde Udseende af at holde sig parat til at kigge igjennem et
+Nøglehul eller en lignende lille Aabning.
+
+Kortspillerne sad ved Enden af det lange Bord under Vinduet. Et Lys
+og et øreløst Krus stod paa Bordet. Paa Væggen ligeover for dem,
+var der et opslaaet Klapbord, fæstet op til Muren med en Jernkrog.
+I den anden Ende af Værelset gik der en Skjænkedisk tværsover, og
+et tyndt, langtandet Lys, der var stukket ned gjennem Piben paa en
+gammel Tragt, kastede et døsigt Skjær paa Flaskehylden bagved, hvor
+nogle store firkantede Flasker med Brændevin og Bitter, nogle Potte
+og Pæglemaal og en halv Snees Snapseglas havde god Plads ved Siden af
+et Halmløb fuldt af Senopsfrø og en stor Lygte med Ruder af afbrudte
+Glasfødder. Det ene Hjørne udenfor Disken optoges af Marie Grubbe,
+der vekselvis sov og strikkede, og i det andet sad der en Mand med
+foroverbøjet Krop og Albuerne støttende paa Knæene. Han var meget
+opmærksomt beskjæftiget med at trække sin sorte Filthat saalangt ned
+paa Hovedet som muligt, og naar det var opnaaet, tog han fat i den
+brede Skygge, drejede med sammenknebne Øjne og optrukne Mundvige,
+rimeligvis fordi det rykkede i Haaret, langsomt Hatten af Hovedet,
+og saa begyndte han forfra.
+
+«Det er saa Mesterspil[28] vi spiller,» sagde Jens Nedenom og
+spillede ud.
+
+ [28] Mesterspil = sidste Spil. Naar man i Styrvolt banker i Bordet,
+ betyder det, at Makkeren skal stikke.
+
+Rasmus Kig bankede med Knoerne i Bordet, for at tilkjendegive
+Salmand, at han skulde stikke.
+
+Salmand stak med en To.
+
+«En Dus!» udbrød Rasmus, «har du da aldrig andet end Duser og
+Trester[29] paa din Haand.»
+
+ [29] Dus, Trest og Pavst = To, Tre og Seks i Trumf.
+
+«Ja, Herregud,» brummede Salmand, «der har altid været Fattigfolk til
+og nogle faa Stakler.»
+
+Søren Ladefoged stak over med en Seks.
+
+«Aa, aa,» vaandede Rasmus sig, «skal han have den for en Pavst[29]?
+hvad den Djævelen sidder du ogsaa og kniber paa de gamle Stikkere
+for, Salmand!»
+
+Han lagde til, og Søren tog Stikket hjem.
+
+«Kirsten Myg[30],» sagde Søren og spillede Hjerter fire ud.
+
+ [30] Kirsten Myg og hendes Søster = to ganske værdiløse Kort.
+
+«Og hendes halvgale Søster[30],» fortsatte Rasmus og lagde Firen til
+i Ruder.
+
+«En Styrvolt[31] kan vel være stor nok,» sagde Jens, og stak med
+Trumf Es.
+
+ [31] Styrvolt = Es.
+
+«Stik, Mand, stik, om du saa aldrigen skal stikke mere,» raabte
+Rasmus.
+
+«Den er for dyr,» klynkede Salmand og gav til.
+
+«Saa fører jeg min Syv[32] og een endda,» sagde saa Jens.
+
+ [32] fører min Syv = de to Syvere i de to Trumffarver ere
+ ustikkelige.
+
+Søren tog Stikkene hjem.
+
+«Og saa Bukskin[33],» vedblev Jens og spillede ud.
+
+ [33] Bukskin = Ni og Otte i Trumf.
+
+«Nu maa jeg til med det gule Øg[34],» raabte Salmand, og stak med
+Hjærter to.
+
+ [34] det gule Øg = Hjærter to, det næsthøjeste Kort i Spillet.
+
+«Den kommer aldrigen i Stald,» lo Søren og stak over med Spader
+fire[35].
+
+ [35] Spader fire = det højeste Kort.
+
+«Jan[36]!» brølede Rasmus Kig, og smed sine Kort. «Jan, paa Hjærter
+to, det var en god Dags Arbejde. Nej, nej, nej, det var da godt vi
+intet skulde blive ved længere, nu kan de kysse paa Kortene, der har
+vundet.»
+
+ [36] Jan = Beet.
+
+De gav sig nu til at tælle Stregerne op, og imens kom der en
+førladen, velhavende paaklædt Mand ind. Han slog straks Klapbordet
+ned, og satte sig inderst ved Væggen. Da han gik forbi Kortspillerne,
+rørte han med sin sølvknappede Stok ved Hatten og bød dem: «Godaften
+i Stuen.»
+
+«Tak,» svarede de og spyttede saa alle Fire.
+
+Den Nysankomne tog et Papir med Tobak og en lang Kridtpibe frem,
+stoppede Piben og bankede saa med sin Stok i Bordet.
+
+En barbenet Pige bragte ham et Fyrfad med Gløder og et stort Stenkrus
+med Tinlaag.
+
+Han tog en lille Kobbertang op af sin Vestelomme og lagde med den
+Gløder paa Piben, stillede Kruset tilrette, lænede sig tilbage og
+gjorde sig det i det Hele taget saa bekvemt, som Pladsen tillod.
+
+«Hvad koster saadan et Brev Tobak, som det, Mester der har?»
+spurgte Salmand, idet han gav sig til at stoppe en lille Pibe af en
+Sælskindspung med røde Snore.
+
+«Tolv Skilling,» svarede Manden og tilføjede, ligesom for at
+undskylde denne Ødselhed, «den er saa angenem for Brystet, skal jeg
+sige Jer.»
+
+«Hvor gaar det ellers med Handteringen,» vedblev Salmand og slog Ild
+til sin Pibe.
+
+«Vel nok, med skyldig Tak for gunstig Efterspørgsel, vel nok; men En
+bliver jo gammel, skal jeg sige Jer.»
+
+«Ja,» sagde Rasmus Kig, «men I har jo heller Intet behov at være
+om Jer for at skaffe Kunder til Huset, de bliver Jer jo bragt
+allesammen.»
+
+«Jo», lo Manden, «det er saa en god Handtering med det, og En slider
+intet paa sit Mundlæder heller med at snakke Folk Varerne paa, de
+maa tage dem som de falder, og kan hverken vælge eller vrage.»
+
+«Og de forlanger ingen Tilgift, de,» vedblev Rasmus, «og vil aldrig
+have mere, end der kommer dem til, med Ret og Skjæl.»
+
+«Mester, skriger di møj?» spurgte Søren halvt hviskende.
+
+«Ja, de griner da sjælden.»
+
+«Hu, de er en grimme Handtiering.»
+
+«Saa kan det intet hjælpe, jeg gjør Regning paa Jer til at hjælpe
+mig.»
+
+«Gjør I kanske Regning paa os?» spurgte Rasmus og rejste sig truende.
+
+«Jeg gjør slet ingen Regning, gjør jeg, men jeg er paa Søgen om en
+Svend, der kunde være mig til Hjælp, og som saa kunde faa Embedet
+efter mig igjen, det er det, jeg gjør, skal jeg sige Jer.»
+
+«Hvad Løn kunde vel den Svend faa?» spurgte Jens Nedenom meget
+alvorligt.
+
+«Femten Daler Courant om Aaret, Trediepart af Klæderne og en Mark af
+hver Daler, som tjenes efter Taksten.»
+
+«Hvad er det for en Takst?»
+
+«Det er saadan Takst, at jeg faar fem Daler for at stryge til Kagen,
+syv Daler for at pidske af Byen, fire Daler for at vise af Herredet,
+og ligesaa for at brændemærke.»
+
+«Men nu for det bedre Arbejde?»
+
+«Ja, desværre, det falder jo sjældnere ind, men ellers er det otte
+Daler for at hugge En Hovedet fra, at sige, med Økse, med Sværd er
+det ti, men der kan være syv Aar imellem, at det bliver forlangt.
+Hængning er fjorten Rigsdaler, de ti for selve Arbejdet, de fire
+for at tage Kroppen ned ad Galgen igjen. Stejlning og Hjulning er
+syv Daler, for en hel Krop da, og saa lægger jeg selv Pæl til og
+sætter den ned ogsaa. Er der saa mere? jo, for at slaa En Arme og Ben
+istykker efter den tydske Mode og lægge til Stejls, det giver fjorten
+-- det giver fjorten, og for at partere og stejle faar jeg tolv, og
+saa Knibning med røde Tænger, det er to Daler for hvert Nap, det er
+det Hele, saa er der intet mere, uden hvad særdeles kan være.»
+
+«Det er vel intet vanskelig at lære?»
+
+«Professionen! Enhver kan jo gjøre det, men hvordan, det er Tingen,
+der skal jo Haandelag og Øvelse til som til al anden Hænders
+Gjerning. Stryge til Kagen er jo intet saa lige at komme afsted med,
+der skal jo et vist Tag til med de tre Svup i eet Træk med hvert
+Ris, at det kan gaa flaadig og flydende som En vifter med en Klud og
+dog ligegodt bide saa samvittighedsfuldt i som Lovens Strænghed og
+Synderens Forbedrelse det fordrer.»
+
+«Jeg vilde nok, tror jeg,» sagde Jens og sukkede ved det.
+
+Hans Naboer trak sig lidt bort fra ham.
+
+«Her er Fæstepenge!» fristede han ved Slagbordet og spredte nogle
+blanke Sølvpenge ud for sig.
+
+«Betink et val!» bad Søren.
+
+«Betænke og sulte og vente og fryse, det er to Par Fugle, der er vel
+magede,» svarede Jens og rejste sig, «farvel som ærlig og lavgod
+Mand,» vedblev han og rakte Søren Haanden.
+
+«Farvel af Lavet, og Gud vær' mæ dæ,» svarede Søren.
+
+Saaledes gik det Bordet rundt med samme Tiltale og samme Svar. Ogsaa
+med Marie tog Jens Afsked og med Manden i Krogen, der maatte slippe
+sin Hat saalænge.
+
+Jens gik saa hen til Slagbordet til Manden der, som satte et
+højtideligt Ansigt op, lagde sin Pibe fra sig og sagde «jeg Mester
+Herman Køppen, Skarprettere for Aarhus By, fæster dig i disse gode
+Mænds Paasyn for Svend at være og Svendegjerning at udøve, Gud til
+Ære, dig til Forfremmelse og mig og det retfærdige Skarprettere-Amt
+til Gavn,» og under denne unødvendig pompeuse Tale, som syntes at
+volde ham en inderlig Tilfredsstillelse, trykkede Mesteren Jens de
+blanke Fæstepenge i Haanden. Derefter rejste han sig op, blottede sit
+Hoved, bukkede og spurgte, om det maatte forundes ham den Ære at byde
+de gode Vidnere en Drik Polak.
+
+Da han herpaa intet Svar fik, vedblev han, at det vilde være ham en
+stor, en meget stor Ære at byde dem en Drik Polak[37], at de imellem
+dem selv kunde drikke paa deres forrige Stalbroders Velgaaende.
+
+ [37] Polak = Blanding af Mjød og Brændevin.
+
+De tre ved det lange Bord saa spørgende paa hinanden og nikkede saa
+omtrent samtidig.
+
+Den barbenede Pige bragte nu en simpel Lerskaal og tre grønne
+Glaskruse, der hist og her vare forsynede med røde og gule
+Stjernepletter. Da hun havde sat Lerskaalen for Jens og Krusene for
+Søren og Bjørnetrækkeren, hentede hun en stor Trækande og fyldte
+først de tre ærlige Mænds Kruse, dernæst Lerskaalen og heldte saa
+Resten i Mester Hermans private Pokal.
+
+Rasmus trak sit Glas hen til sig og spytted, de to Andre fulgte hans
+Exempel og saa sad de en Stund og saae paa hinanden, som om Ingen
+af dem ret havde Lyst til at være den Første, der drak. Imidlertid
+kom Marie Grubbe hen til Søren og hviskede Noget til ham, som han
+besvarede med at ryste paa Hovedet. Hun vilde saa hviske igjen, men
+Søren vilde Ingenting høre. Et Øjeblik blev hun staaende uvis, saa
+greb hun hans Krus og slængte Indholdet paa Gulvet med de Ord, at
+han ikke skulde drikke hvad Rakkeren skjænked. Søren sprang op, greb
+hende haardt i Armen og satte hende ud af Døren, idet han barskt
+befalede hende at gaa op. Saa forlangte han en Pægel Brændevin og
+gik tilbage til sin Plads.
+
+«Det skulde min salig Abelone have dristet sig til,» sagde Rasmus og
+drak.
+
+«Ja,» istemmede Salmand, «hun kan intet fuldt takke Vorherre for, at
+hun intet er min Kjærling, jeg skulde minsæl givet hende noget Andet
+at tage sig til, end at helde Guds Gaver i Skarnet.»
+
+«Men ser du Salmand,» indvendte Rasmus med et fiffigt Blink over til
+Mester Herman, «din Kjærling hun er heller ingen stor Kreatur af de
+Velbaarnes deres Slæng, hun er en simpel Stakkel ligesom vi her er
+og derfor faar hun sine Hug naar hun har forseet sig, saadan som
+Skik og Brug er iblandt simpelt Folk; men havde hun i det Sted været
+en højadelig Ting, saa vilde du skinbarligen aldrig have vovet dig
+til at ærgre hendes højadelige Ryg, men ladet hende spie dig mellem
+Øjnene om det skulde hende gefalle.»
+
+«Nej, den Dæv'len vilde jeg!» bandte Salmand, «jeg skulde have smurt
+hende til hun hverken kunde se eller gabe, skulde jeg, og pillet
+hende Nykkerne ud, spørg kuns Min en Gang om hun kjender den smækkre
+Lænke, som Nalle[38] staar i, og du skal se det værker i hendes Ryg
+alene at høre det; men at hun skulde komme her som jeg sidder og slaa
+min Drikke paa Gulvet, nej om hun saa var Kejserens kjødelige Datter
+skulde hun blive striglet af, saalænge jeg kunde røre en Haand og der
+knus var Livsvejr i mig. Hvad bilder slig en forbandede Dukke sig
+vel ind! er hun mer end som andre Folks Koner de er, at hun saadan
+tør skamme sin Mand ud i gode Mænds Lag? Tror hun, hun vilde tage
+Skade, naar du rørte ved hende desformedelst du havde drukket denne
+brave Mands Traktemaade? Nej, om du vil lyde mig, Søren, saa,» og
+han gjorde en Bevægelse som om han slog, «ellers faar du aldrig i
+Evigheden Gavn af hende.»
+
+ [38] Nalle = Bjørnen.
+
+«Ja hvem der turde!» sagde Rasmus drillende over til Søren.
+
+«Var dæ bitte Kig, ellers skal A viis' dæ hvor e Høns di pikker.»
+
+Saa gik han.
+
+Da han kom op til Marie, sparkede han Døren i efter sig og gav sig
+til at løse det Reb, som holdt deres lille Bylt Klæder sammen.
+
+Marie sad paa Kanten af den Fjælleramme, der var slaaet sammen for at
+tjene til Seng. «Er du vred Søren?» spurgte hun.
+
+«Det skal du faa at formærk'.»
+
+«Tag dig i Agt, Søren! der har Ingen budt mig Hug endnu siden jeg kom
+til Alder, og jeg taaler det intet.»
+
+Hun kunde gjøre hvad hun vilde, sagde han, Hug skulde hun have.
+
+«Søren, for Guds Skyld, for Guds Skyld, slaa mig intet, læg intet
+voldelig Haand paa mig, det vil du fortryde.»
+
+Men Søren tog hende i Haaret og slog hende med Strikken.
+
+Hun skreg ikke, men blot stønnede under Slagene.
+
+«Saa,» sagde Søren og kastede sig paa Sengen.
+
+Marie blev liggende paa Gulvet.
+
+Hun var ganske forbavset over sig selv, hun ligesom laa og ventede
+paa at der i hendes Sjæl skulde fødes en Følelse af rasende Had til
+Søren, uforsonligt, aldrig tilgivende Had; men den kom ikke, der var
+kun en inderlig dyb og mild Bedrøvelse, ligesom en stille Sorg over
+et Haab, der var bristet ....... hvor kunde han nænne det?
+
+
+
+
+XVIII.
+
+
+I Maj sekstenhundrede og seks og halvfems døde Erik Grubbe, syv og
+firsindstyve Aar gammel. Arven skiftedes straks mellem hans tre
+Døttre; men Marie fik ikke meget, thi den Gamle havde før sin Død,
+ved pro forma-Skyldbreve og paa anden Maade, til Skade for Marie
+og til Gavn for de to Andre, unddraget Skiftet den største Part af
+Formuen.
+
+Den Lod, Marie fik, var imidlertid stor nok til at gjøre hende og
+hendes Mand fra Stoddere til Folk, og ved en fornuftig Anvendelse
+af Arven kunde de have sikret sig et jævnt Udkomme lige til deres
+Dages Ende; men uheldigvis bestemte Søren sig til at kaste sig over
+Hestehandelen, og efter nogle faa Aars Forløb var de fleste af
+Pengene tabte. Resten var dog saa meget at Søren for den kunde komme
+i Besiddelse af Færgestedet Burrehuset paa Falster, og dertil blev
+den saa ogsaa brugt.
+
+I Begyndelsen maatte de slide meget haardt, og Marie kom tidt til
+Aaren; men senere var det hendes meste Bestilling at passe det
+Øludsalg, der var forbundet med Færgeprivilegiet. De levede i det
+Hele meget lykkeligt; thi Marie vedblev at elske sin Mand over Alt i
+Verden, og om han end tidt drak sig fuld og slog hende, saa gjorde
+det ikke saa meget; Marie vidste jo, det var Hverdagsbrug i det
+Samfundslag, i hvilket hun havde ladet sig indskrive, og blev hun en
+enkelt Gang utaalmodig, saa stilledes hun dog snart tilfreds naar hun
+kom til at tænke paa, at den Søren, der var saa haard og barsk, var
+den Samme, der engang havde skudt et Menneske for hendes Skyld.
+
+       *       *       *       *       *
+
+De Folk, de havde at færge over, var for det Meste Bønder og
+Prangere, men stundom kunde der jo ogsaa komme de, der var højere paa
+Straa. Saadan kom Sti Høg der en Dag. Marie og hendes Mand roede for
+ham, og han satte sig bagi Baaden, saa at han kunde tale med Marie,
+der havde den bagerste Aare. Han kjendte hende straks, da han saae
+hende, men viste ingen Tegn paa Forundring; maaske han havde vidst,
+han vilde træffe hende der. Marie maatte se to Gange til ham, før hun
+kunde kjende ham, thi han var meget forandret. Hans Ansigt var bleven
+rødfedt og oppustet, Øjnene svømmende, og Underkjæben hang som om
+han var lam i Mundvigene, saa var hans Ben tynde og hans Mave stor
+og hængende, kortsagt, der var alle tydelige Tegn paa et Liv fuldt
+af sløvende Udskejelser i hver en Retning, og det havde ogsaa været
+han Livs Hovedindhold siden han skiltes fra Marie. I det Ydre havde
+hans Historie været den, at han en Tidlang havde været Gentilhomme
+og maître d'hôtel hos en fyrstelig Kardinal i Rom, var gaaet over
+til Katolicismen, var rejst til sin Broder Just Høg, den Gang denne
+opholdt sig som Gesandt i Nimwegen, var gaaet over til Lutherdommen
+igjen, og rejst hjem til Danmark, hvor han nu spiste Naadsensbrødet
+hos Broderen.
+
+«Er det,» spurgte han og nikkede med Hovedet i Retning af Søren, «er
+det ham, jeg spaaede der skulde komme efter mig?»
+
+«Ja, det er ham,» svarede Marie lidt sendrægtigt; hun havde mest Lyst
+til at lade være med at svare.
+
+«Og han er større end jeg -- var?» spurgte han igjen og rettede sig
+i Sædet.
+
+«Aa, der er ingen Sammenligning, Eders Naade,» svarede hun med
+paatagen Bondeagtighed.
+
+«Ja saamænd, saadan gaar det, -- vi har da givet Kjøb vi to, saa godt
+som alle Andre, og givet os Livet i Vold for en billigere Penge end
+vi nogen Tid havde tænkt, vi skulde -- I paa een Vis og jeg paa en
+anden.»
+
+«Ja, Eders Naade har det vel godt nok?» spurgte Marie paa den samme
+enfoldige Maade.
+
+«Godt nok,» lo han, «godt _nok_ er halv fordærvet; jeg har det
+saamænd just godt _nok_, og I, Marie?»
+
+«Jo tak, vi har Helsen, og naar vi slider ret udaf den karske Bælg,
+har vi Brød og Brændevin til.»
+
+De var ved Land, og Sti steg ud og bød Farvel.
+
+«Herregud!» sagde Marie og saae medlidende efter ham, «ham har det da
+skaaret baade Vinger og Top.»
+
+               *       *       *
+
+Fredeligt og ensformigt gik Tiden for Burrehusfolkene med dagligt
+Arbejde og daglig Vinding. Lidt efter lidt sled de sig frem til bedre
+og bedre Kaar, holdt Karle til at besørge Færgetjenesten, drev en
+Del Smaahandel og bygged op paa deres gamle Hus. De leved det gamle
+Aarhundrede ud og en halv Snes Aar ind i det ny, og Marie blev treds
+og hun blev fem og treds, og holdt sig rask og rørig, arbejdsfør
+og arbejdsmunter, som var hun paa den rette Side af de Halvtreds;
+men saa var det paa hendes otteogtredsindstyvende Fødselsdag i
+Foraaret syttenhundrede og elleve, at Søren, under meget mistænkelige
+Omstændigheder, ved et Vaadeskud kom til at dræbe en Skippermand fra
+Dragør, og som Følge deraf blev taget i Forvaring.
+
+Det var et haardt Stød for Marie, og den lange Uvished om
+hvad Straffen vilde blive, thi Dommen faldt først Aaret efter
+ved Midsommerstid, og hendes Frygt for, at den gamle Sag med
+Mordforsøget paa Ane Trinderup skulde komme op, ældede hende meget.
+
+En Dag i Begyndelsen af denne Ventetid gik Marie ud for at tage mod
+Færgen, som just lagde til Land. Der var to Rejsende ombord, og den
+ene af disse, en Haandværkssvend, optog ganske hendes Opmærksomhed
+ved at nægte at vise sin Vandrebog, som han paastod at have viist
+Færgefolkene, da de tog ham ombord, hvad disse imidlertid benægtede.
+Da hun imidlertid truede Svenden med at han skulde betale hel Takst,
+naar han ikke ved sin Vandrebog beviste at han var rejsende Svend og
+som saadan kun pligtig at betale det Halve, faldt han tilføje. Først
+da dette var afgjort, lagde Marie Mærke til den anden Passager, en
+lille, spinkel Skikkelse, der bleg og frysende af den nys overstandne
+Søsyge stod stramt-indhyllet i sin sortgrønne, grovtraadede Kappe
+og støttede sig mod Rælingen af en optrukken Baad. Han spurgte i en
+gnaven Tone, om han kunde faa Logi i Burrehuset, og Marie svarede,
+han kunde se paa Lejligheden.
+
+Hun viste ham saa et lille Kammer, der foruden Seng og Stol indeholdt
+en Tønde Brændevin med Tragt og Spildebakke, nogle store Dunke med
+Sirup og Eddike, og endelig et Bord med perlemalede Ben og Plade
+af firkantede Lertøjsfliser, hvor der i sortviolette Tegninger var
+fremstillet Scener af det gamle og det nye Testamente. Den Fremmede
+bemærkede straks, at der var tre af Fliserne, der alle fremstillede
+Jonas, som kastes i Land fra Hvalfiskens Gab, og da han lagde Haanden
+paa en af dem, gøs det i ham, og han sagde han vilde faa Snue, dersom
+han var saa uforsigtig at sidde og læse med Albuerne paa Bordet.
+
+Paa Maries Forespørgsel forklarede han, at han var taget bort fra
+Hovedstaden for Pestens Skyld og vilde blive her paa Stedet til den
+var holdt op igjen, han spiste kun tre Gange om Dagen og kunde ikke
+taale Saltmad eller friskbagt Brød, forøvrigt var han Magister, for
+Tiden Alumnus paa Borchs Collegium og hed Holberg, Ludvig Holberg.
+
+Magister Holberg var en meget stille Mand med et overordenlig
+ungdommeligt Udseende, han saae ved første Øjekast kun ud til at være
+en atten, nitten Aar gammel, men lagde man Mærke til hans Mund og
+hans Hænder og Udtrykket i hans Stemme, kunde man nok skjønne, han
+maatte være ikke saa lidt ældre. Han holdt sig meget for sig selv,
+talte lidt og som det syntes ikke gjerne. Dog skyede han ingenlunde
+Selskab, naar han blot kunde have det saaledes, at man lod ham i Fred
+og ikke vilde drage ham ind i Samtalen, og det var ham aabenbart en
+Fornøjelse, naar Færgen bragte Rejsende hen eller hjem, eller naar
+Fiskerne kom i Land med deres Dræt, i Afstand at betragte deres
+Travlhed og lytte til deres Ordskifte. I det Hele taget holdt han
+meget af at se Folk arbejde, enten det saa var med at pløje eller
+stække eller sætte Baade ud, og var der En, der tog et Tag, som
+oversteg det almindelige Jevnmaal af menneskelige Kræfter, kunde han
+smile helt tilfreds derved og løfte paa Skuldrene i stille Velbehag.
+Da han havde været i Burrehuset en Maanedstid, begyndte han at nærme
+sig Marie Grubbe eller tillod hende at nærme sig ham, og de sad tidt
+i de lune Sommeraftener og talte med hinanden en Timestid eller to i
+Træk inde i Krostuen, hvor saa Døren stod aaben og gav Udsigt ud over
+det blanke Vand til det blaaligt dæmrende Møen.
+
+En Aftenstund, da deres Bekjendtskab var blevet temmelig gammelt,
+havde Marie fortalt ham sin Historie og endt den med et Klagesuk
+over, at Søren var bleven taget fra hende.
+
+«Jeg maa bekjende,» sagde Holberg, «at jeg er aldeles uformuendes
+til at begribe, hvorlunde I har kunnet præferere en gemen Staldkarl
+og Stoddere for en saa perfekt Cavalliere som hans Exellence
+Statholderen, der jo dog af alle berømmes som en Mester i Belevenhed
+og fine Manerer, ja som et Mønster paa hvad som besynderligen er
+gallant og aimabelt.»
+
+«Endog han havde været deraf saa fuld som den Bog, der kaldes for
+alamodische Sittenschule, det vilde intet have vejet saa meget som
+en Fjer, eftersom jeg nu en Gang havde for ham en saadan degout og
+Afsky, at jeg knap kunde taale ham for mine Øjne, og I veed, hvor
+aldeles uovervindelig en saadan degout kan være, saa om En havde
+en Engels Dyd og Principier, saa vilde den naturlige Afsky dog bære
+Sejren derfra. Min arme nuværendes Mand derimod, til ham optændtes
+jeg af en saa hastig og uformodenlig Tilbøjelighed, at jeg kan intet
+andet end tilskrive det en naturlig Attraktion, som heller intet var
+at modstaa.»
+
+«Saadant kalder jeg vel raisoneret! Vi har da kuns at pakke ned al
+Verdens Morale i en Kiste og skikke den til Hekkenfjeld og leve efter
+vore Hjærtens Lyster, thi der er jo ikke den Uterlighed til, En
+nævne vil, den jo kan klædes op som en naturligen og uovervindeligen
+Attraktion, og heller ikke den Dyd er til, iblandt alle de Dyder, der
+opregnes kan, at En jo lettelig siger sig den fra, thi der vil være
+den, som haver degout for Maadehold, den for Sandfærdighed og den for
+Ærbarhed, og saadan naturlig degout er aldeles uovervindelig, vil de
+sige, og den, som er beladt dermed, derfor ganske uskyldig. Men I er
+for vel oplyset, Morlille, til at I ikke skulde vide, at saadant er
+kuns skammeligt Hjernespind og Daarekistesnak.»
+
+Marie svarede ikke.
+
+«Tror I da ikke paa en Gud, Morlille,» vedblev Magisteren, «og paa
+det evige Liv?»
+
+«Gud have Lov og Tak, jo, jeg gjør, jeg tror paa Vorherre.»
+
+«Men den evige Straf eller evige Løn, Morlille?»
+
+«Jeg tror, hver Menneske lever sit eget Liv og dør sin egen Død, det
+tror jeg.»
+
+«Det er jo ingen Tro, tror I paa Opstandelsen?»
+
+«Hvordan skal jeg opstaa? som det unge, uskyldige Barn jeg var, jeg
+først kom ud mellem Folk og Ingenting vidste og Ingenting kjendte,
+eller som den Gang, jeg æret og misundt som Kongens Yndling var
+Hoffets Zirat, eller skal jeg opstaa som den gamle, fattige, haabløse
+Marie Færgemands, skal jeg? og skal jeg svare til, hvad de andre,
+Barnet og den livsranke Kvinde de synded', eller skal en af dem svare
+for mig? Kan I sige mig det, Hr. Magister?»
+
+«Men I har jo dog kuns havt een Sjæl, Morlille!»
+
+«Ja, har jeg?» spurgte Marie og sank hen i Tanker. «Lad mig tale med
+Jer ret oprigtigen,» fortsatte hun, «og svar mig som I tænker: tror
+I, at den, som sit ganske Liv igjennem har forsyndet sig haardeligen
+mod sin Gud og Skabere, men som i sin sidste Stund, naar han ligger
+og drages med Døden, bekjender sin Synd af et oprigtigt Hjærte og
+angrer og giver sig Gud i Vold uden Tvivl og uden Betænkning, tror
+I, den er Gud velbehageligere end En, som ogsaa har været ham haardt
+imod med Synd og Forargelse, men saa i mange Livsens Aar har stridt
+for at gjøre sin Pligt og baaret hver Byrde uden at knurre, men
+aldrig i Bøn eller aaben Anger har begrædt sit forrige Levnet, tror
+I, at hun, som har levet som hun har troet, var rettelig levet, men
+uden Haab om Belønning hisset og uden Bøn derom, tror I, Gud vil
+skyde hende fra sig og kaste hende bort, endog hun aldrig bad Gud et
+Bønnens Ord?»
+
+«Derpaa tør intet Menneske svare,» sagde Magisteren og gik.
+
+Kort efter rejste han.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det næste Aar i Avgust faldt Dommen over Søren Færgemand, og lød paa
+tre Aars Arbejde i Jern paa Bremerholm.
+
+Lang Tid var det at lide, længere Tid at vente, saa gik da ogsaa den.
+
+Søren kom hjem, men Fangenskabet og den haarde Behandling havde
+nedbrudt hans Sundhed, og inden Marie havde plejet ham et Aar, bar de
+ham paa Kirkegaarden.
+
+Endnu et langt, langt Aar maatte Marie drages med Livet. Saa blev hun
+pludseligt syg og døde. Hun var under sin hele Sygdom slet ikke ved
+sin Forstands Brug, og Præsten kunde derfor hverken bede med hende
+eller berette hende.
+
+En sollys Sommerdag begrov de hende ved Sørens Side, og udover det
+blanke Sund og de korngyldne Marker, sang det fattige Ligfølge, træt
+af Varmen, uden Sorg og uden Tanke:
+
+    Vreden din afvend, Herre Gud, af Naade,
+    Riset det blodigt, som os over Maade,
+    Plaget saa redelig af en Vredes Brynde,
+    Fordi vi synde.
+
+    Thi om du efter vore Synder onde,
+    Straffed', som du med al Rette kunde,
+    Da maatte Alting gaa i Grund, og falde,
+    Ja, een og alle.
+
+    ..........
+    ..........
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Fru Marie Grubbe, by Jens Peter Jacobsen
+
+*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 44275 ***