Add files from ibiblio as of 2025-03-08 23:45:55HEADmain

5 files changed, 15083 insertions, 15885 deletions

diff --git a/40291-0.txt b/40291-0.txt
new file mode 100644
index 0000000..46f2621
--- /dev/null
+++ b/40291-0.txt
@@ -0,0 +1,10611 @@
+*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 40291 ***
+
+Afskriverens bemærkninger: Åbenlyse trykfejl er rettet i denne
+e-bog, men forfatterens stavning er i øvrigt bevaret. Kursiv tekst
+i originalen er gengivet med =lighedstegn=, mens s p a t i e r e t
+tekst er gengivet med _understregning_.
+
+
+
+
+ ABSALONS BRØND
+
+
+
+
+ Af "Absalons Brønd" udkommer samtidigt en svensk Udgave
+ (=Alb. Bonnier=, Stockholm) og en tysk (=Fr. Wilh. Grunow=,
+ Leipzig).
+
+
+
+
+ ABSALONS BRØND
+
+      AF
+
+ SOPHUS BAUDITZ
+
+
+ KJØBENHAVN
+
+ GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG
+
+ FR. BAGGES BOGTRYKKERI
+
+ 1901
+
+
+
+
+ Første til tredie Tusende.
+
+
+
+
+Øverst oppe i et Hus i Gothersgade, nær ved Kongens Nytorv, stod der
+To og saae fra et Dueslag ud over Kjøbenhavn.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Et stivnet Bølgehav af spidse, mørkerøde Tage med utalte Skorstene og
+nysgjerrige Luger; Gaarde, snevre og dybe som Skakter, Gaarde, der
+ligesom visse indeklemte Fjelddale kun een Gang om Aaret fanger en
+Solstraale i deres Bund; aabne Vinduer og lukkede Vinduer, Smaavask
+paa Tørresnore spændte fra Kvist til Kvist, og hist og her, hvor man
+mindst venter det, Trækroner indesluttede af Mure som Stueplanten af
+Urtepotten -- det er det Nærmeste.
+
+Rundt omkring voxer Taarne og Kirkespir op over den røgslørede
+Tagvrimmel; de irrede Kobbertage paa Christiansborgs Sidefløie, paa
+Slotskirken og paa Thorvaldsens Musæum ligger som smilende, lysgrønne
+Enge, men glider Øiet længere ud, er der ikke mere lystige røde
+Spidstage eller Farver overhovedet: kun graa Skifer, død, flad
+Skifer -- en ensformig Stenørken som i alle moderne Storbyer.
+
+Langt borte blinker til den ene Side Sundet med Søforterne og den
+svenske Kyst i Baggrunden, til den anden Side, Nordpaa, strækker sig
+"Landet" -- hvor langt _det_ gaaer, veed ingen Kjøbenhavner.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Det var bagende varmt, Himlen var blaa og Havet blaat, og naar den
+tumlende Dueflok pludselig slog et Slag, glitrede Vingerne i Solen.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- "Jeg kjender dog ellers mit Kjøbenhavn," sagde den Ene, "men seet
+i Fugleperspectiv tager det sig jo rigtignok noget anderledes ud end
+seet nedefra!"
+
+"Ja, se _De_ kjender nu Gaderne," svarede den Anden med kjendeligt
+jydsk Tonefald, "_jeg_ kjender bedst Tagene og Skorstenene."
+
+Den Første var en halvhundredaarig Mand, beskedent men soigneret,
+næsten pillent klædt; mager og skjægløs var han, et Par Guldbriller
+sad tæt ind til de graa, rolige Øine, Frakken -- lang, sort -- saae
+ud til at være for stor til ham, men var det alligevel ikke: han
+lignede nærmest en gammeldags Professor eller en Adjunct fra en
+Provinsby.
+
+Det var cand. phil., Kommunelærer _Berner_.
+
+Den Anden saae ud til at være nogle Aar ældre. En gammel Kaskjet var
+skudt tilbage i Nakken, saa det graasprængte, krusede Haar stak frem
+under den knækkede Skygge, eet Øie havde han kun -- et fiffigt,
+polisk Øie -- og det runde, rødmussede Ansigt var stubbet -- kjøn var
+han ikke og soigneret saamænd heller ikke.
+
+Det var Boghandler -- antikvarisk Boghandler -- _Terndrup_.
+
+-- "Ja, heroppe kan man da faae en Mundfuld Luft," vedblev
+Sidstnævnte.
+
+"Det kan man da heldigvis ogsaa i Gaderne," sagde Berner.
+
+"Aa, ja -- ja, saagu," indrømmede Terndrup, "men hvad _er_ det for
+Luft! Den er brugt noget rigeligt, før man faaer den -- ligesom
+de fleste af de Skolebøger, Drengene vil sælge til mig. Nei,
+Kjøbenhavn --"
+
+"Ja, Kjøbenhavn er en velsignet By -- eller _har_ i alt Fald været
+det!" afbrød Berner ham og saae frem for sig.
+
+-- "Naa, De kigger over til det ny Raadhus," sagde Terndrup efter en
+Pause, "ja, det bliver et grumme Taarn efter Tegningen at dømme, og
+det vil alligevel pynte svært op paa Revieret!"
+
+"Jeg saae nu forresten _ikke_ efter Raadhuset" svarede Berner
+alvorligt. "Jeg saae paa Christiansborgs Ruiner -- _de_ pynter ikke!"
+
+"Aa, nei, saagu, ikke saadan -- men saa maa Kjøbenhavnerne trøste sig
+med, at de faaer Raadhuset."
+
+"Ja, det er mig dog ikke tilstrækkeligt. Det er meget godt, at
+Kjøbenhavn udvider sig til alle Sider, at der kommer Hotel efter
+Hotel, Butik ved Butik -- en By af Jern og Glas -- og at det ny
+Raadhus skygger over det Hele, men som der over enhver By maa løfte
+sig Kirketaarne -- Klokkeklangen maa kunne række over alle Tage og
+ned i alle Gaarde -- saadan maa der midt i en gammel Kongestad kneise
+et Slot med Tinder og kronet Spir."
+
+"Aa, ja, saagu, der kan være Noget i det."
+
+"Det er ganske naturligt," vedblev Berner, "at man nu vil stille en
+Statue af Den, der grundede Byen, op over Hovedindgangen til det ny
+Raadhus, men for mig er der dog noget underlig Trist i at gjøre det,
+saa længe som der ikke ligger et Slot men kun sodede Ruiner paa
+Absalons Holm og over Absalons gamle Brønd. -- Ja, De veed jo nok, at
+den djærve Bisp nu engang er _min_ Helt: han værnede ikke blot Kirken
+men ogsaa Landet, han sloges selv som den Bedste mod Venderne, og han
+reiste den Borg, som Kjøbenhavn er voxet op om."
+
+"Ja, han gjorde jo saa."
+
+"Men kan De saa ikke forstaa, at der i 'Kongens Kjøbenhavn' maa være
+et 'Kjøbenhavns Slot' som Midtpunct paa den ældste historiske Grund!"
+
+"Aa, jo, saagu," indrømmede Terndrup atter, "men det ny Raadhus
+kommer jo ogsaa til at ligge paa historisk Grund: det var da _der_,
+Borgerne i 1659 slog Stormen tilbage -- jeg gad nu ellers vidst, om
+Kjøbenhavnerne vil bære sig ligedan ad som dengang, om der igjen
+skulde komme en Fjende og ligge for Voldene."
+
+"Det kan De stole paa -- i saa Tilfælde føler Enhver sig som Borger
+af sin By! Men de gamle Volde og Grave fra dengang -- ja, nu er der
+fem Etagers Huse, hvor de laa! -- Aa, hvor var der deiligt, Terndrup,
+nede ved Stadsgraven! Jeg kan slet ikke tænke mig noget mere Frodigt
+end _den_ Vegetation: alle de mange forskjellige Træer -- sjeldne
+Salix -- og Gifttyde, Arum, Calmus og Krebsklo -- _der_ var Noget at
+samle! Og hvor var der fredeligt dernede en Sommeraften! Min Fader
+havde Baad og Fisketegn, og naar vi laa udenfor Rørene, ude i det
+stille, sorte Vand, mens Nattergalene slog i Buskene, og Myggene
+dansede over den oliegrønne Andemad -- De kan tro, _det_ glemmer man
+ikke!"
+
+"Aa, nei, det kan jeg forstaa! -- Der var nok ogsaa god Jagt ved
+Stadsgraven, har jeg ladet mig fortælle: der blev lagt Ællinger ud
+og --"
+
+"Ja, _der_ var Dyreliv!" afbrød Berner ham ivrigt. "Jeg har Snese
+Gange truffet baade Odder, Ræv og Grævling dernede; de hule Piletræer
+var fulde af Flagermus, og i strenge Vintre kunde der komme et helt
+Træk af Sidensvanser -- ja, een Gang har jeg seet Isfuglen dykke! --
+Og hele den Flora, der var i Kirsebærgangen og paa Voldene: =Tulipa
+silvestris= og de to Arter =Ornithogalum= og --"
+
+"Naa, ja, Planterne, veed De nok, kerer jeg mig nu ikke saa meget om,
+men Jagten -- hvor fik man Skydetegn fra?"
+
+"Det veed jeg virkelig ikke!"
+
+"Ikke? -- Naa, ja, man kunde vel ogsaa ramme uden at have Tegn!"
+
+Der blev igjen en Pause, og denne Gang var det Berner, der gjorde
+Ende paa den ved at spørge:
+
+"Hvad staaer _De_ nu egentlig og seer saa vist efter?"
+
+"Aa, ikke saadan efter Noget," svarede Terndrup. -- "Jo, jeg troer
+ellers, jeg saae ud over Dyrehaven og tænkte paa, at derovre, ud ad
+den Kant til, _der_ ligger Jylland!"
+
+"Ja, er det nu ikke underligt nok," sagde Berner, "det gaaer med en
+Bys Befolkning som med dens Flora: der er en fast Bestand, som ikke
+skifter, men ny Arter forvilder sig stadig herind mellem Brostenene,
+og nogle acclimatiseres, andre ikke -- _De_ er nu aldrig bleven det!"
+
+"Nei, det veed Gud, jeg ikke er!" erklærede Terndrup.
+
+"Og jeg," vedblev Berner, "jeg er knyttet saa fast til min By, at jeg
+slet ikke kunde tænke mig at leve noget andet Sted i Verden end her.
+-- Det kommer vel ogsaa af, at jeg er født paa Slottet, paa selve
+Absalons Holm," tilføiede han med et Smil -- han blev formelig kjøn
+ved det Smil -- "og døbt med Vand fra Absalons Brønd!"
+
+"Ja, og _jeg_ er født ved Ringkjøbing," sagde Terndrup, "det gjør
+strax en Forskjel!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- De var ved at gaa ned fra Dueslaget, da Terndrup pludselig
+interesseret udbrød:
+
+"Nei, vil man se, hvor Jomfruens Pralbønner skyder op, det var da
+svært!"
+
+"Hvor?" spurgte Berner.
+
+"Dernede -- i Kassen udenfor det Vindue paa fjerde Sal! Ja, hun har
+baade Pralbønner og Purløg og Karse og Radiser, det er en hel Have."
+
+"Hvilken Jomfru?" spurgte Berner igjen.
+
+"Herregud, Jomfru Buxbom! -- De veed, hende, der holder Skole!"
+
+"Naa, hun!"
+
+"Ja, hun er da omtrent lige saa god Kjøbenhavner som De!"
+
+"Er hun det?"
+
+"Ja -- det vil sige, hun er rigtignok ikke født paa Slottet!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Og saa gik de ned, ned ad de mange slidte, mørke Trapper, hvor
+indegjemt Petroleumsos og gammel Kjøkkenlugt slog dem imøde, og da
+de stod i Gadedøren, følte Berner sig aabenbart igjen paa hjemlig
+Grund, medens Terndrup egentlig snarest saae ud som en Mand, der har
+sagt Farvel til Frihed, Lys og Luft.
+
+-- "Saa kommer jeg altsaa paa Lørdag Aften," sagde Berner, "og saa
+gjør vi en Excursion til Amager."
+
+"Ja, det er saa meget godt -- Farvel!"
+
+"Farvel!"
+
+
+
+
+_Terndrup_ var en ægte Vesterjyde, Søn af en fattig Skolelærer. Da
+han var tolv Aar, skjød han sin første Hare inde paa Sognefogdens
+Pløiejord, og da han var bleven sexten, vidste intet løbende eller
+flyvende Vildt indenfor en Omkreds med ham som Centrum og en Radius
+af tre Mil sig sikkert for hans Skud.
+
+Han kom paa Seminariet, gik ogsaa, mens han var _der_, paa Jagt, men
+fik dog Examen -- med hvad Characteer er det ikke værd at tale om --
+og var derefter saa heldig, eller uheldig, at blive kaldet til
+Skolelærer et Sted vesterpaa i Jylland, hvor der var godt med al
+Slags Jagt.
+
+Det var en Skolelærer, som Ungerne kunde bruge! I Jagttiden -- og den
+spændte for _ham_ over Størstedelen af Aaret -- hændte det nemlig
+hveranden Dag, at Skolen fik fri, saa under _det_ og saa under _det_
+Paaskud, og var et Stykke Vildt fra et af Godserne i Omegnen bleven
+seet i Amtsplantagen -- hvor han forresten slet ikke havde Jagtret
+-- saa belønnedes en halv Snes Stykker af de flinkeste Drenge med at
+faae Lov til at klappe Plantagen igjennem for ham. Det gik endda --
+mærkeligt nok -- men værre var det, at han sommetider, naar der ikke
+vilde gaa Streifvildt i Amtsplantagen, selv gik ind og hentede et
+Stykke paa det nærmeste Gods. Det blev naturligvis baade opdaget og
+meldt, han fik skrappe Advarsler, siden Bøder -- hans Stilling blev
+efterhaanden stærkt truet.
+
+Og saa kom Katastrophen: Bispevisitatsen, den, han af og til, naar
+han havde spist rørig Mad til Aften, kunde drømme om som i Mareridt.
+Børnene havde naturligvis Ingenting -- bogstavelig Ingenting -- lært;
+Examinationen blev en Skandale, og han fik Afsked paa graat Papir.
+
+Saa levede han et Par Aar paa Gjæsteri hos gode jydske Venner, gik
+paa Jagt og drak Kaffepunscher -- mange Kaffepunscher og stærke
+Kaffepunscher -- men da han en skjønne Dag mærkede, at han rystede
+lidt paa Haanden i Aftrækket, og at man ligesom begyndte at blive en
+Smule kjed af ham, tog han en kraftig Beslutning, solgte sin Bøsse
+for ti Rigsdaler, lovede sig selv hverken at røre Skyder eller
+Punscher mere og drog til Kjøbenhavn.
+
+Her begyndte han i en mørk Baggade at handle med gamle Bøger og
+Naturalier, og efterhaanden fik han en fast Kundekreds af
+Skoledrenge i skiftende Generationer, saa at han efter en Del Aars
+Forløb kunde flytte hen i Gothersgade, i et af de høie, kjedelige
+Huse, der hverken har nogen bestemt Farve eller nogensomhelst
+Architectur, men kun gjør et Indtryk af tilfældigt Graat i Graat. I
+Stueetagen her aabnede han sin "Handel med brugte Bøger og
+Naturalier" -- senere kom Frimærkernes Tid; de sidste blev han lidt
+efter lidt tvungen ind paa, men skjøndt han egentlig bestandig dybt
+foragtede dem, maatte han dog indrømme, "at man ligegodt ender med at
+faae saadan en Slags Interesse for det Kram, naar man hver Dag maa
+staa og pille ved det."
+
+Efterhaanden kjendte han sine Kunders forskjellige Samlinger omtrent
+lige saa godt, som de selv kjendte dem: vidste, om Peter manglede et
+Turn og Taxis Mærke, og Hans et Æg af den store Tornskade, og
+huskede, hvem der havde byttet Skolebøger for Morskabsbøger, og hvem
+der havde gjort det Modsatte.
+
+Pige holdt han ikke, og Hund heller ikke; han nøiedes med at have
+Duer og Stærkasser, og sin Mad lavede han selv, tarvelig til det
+Yderste -- han var ikke for Ingenting Jyde. Vilde han imellem
+delicatere sig, gik han om Efteraaret tidlig paa Morgenen til
+Grønttorvet og kjøbte et halvt Fjerdingkar gule Blommer eller ned til
+en Pæreskipper ved Gammelstrand og fik et rødternet Tørklæde fyldt
+med Løgæbler, som han selv bar hjem og stegte i Kakkelovnen;
+Vinteraftener kunde han fristes af en Lageagurk eller af Rødbederne i
+et Spækhøkervindue -- det var den høieste Luxus.
+
+Adskillige Gange om Dagen heftede han et Stykke Pap med Paaskriften
+"Kommer strax" paa Døren; det betød, at han var oppe at trække frisk
+Luft paa Slaget. Stod han _der_ og saae sine Duer tumle omkring og
+kæntre paa Vingerne, glemte han for en Stund Butiken og Gaderne --
+han var hævet over det Hele.
+
+Men "nede" havde han af og til sine Anfægtelser. Andre Mennesker har
+Foraarsfornemmelser, _han_ havde Efteraarsfornemmelser. Naar de
+første Agerhøns viste sig udenfor Vildthandlernes Vinduer, og naar
+der hang Knipper af Brokfugle, saa længtes han dobbelt efter det
+forjættede Land. Og mødte han en kjøn Hønsehund paa Gaden, stod han
+stille og saae efter den, og hørte han pludselig et ægte, uforfalsket
+Jydsk lyde midt i Kjøbenhavn, saa standsede han ogsaa og lyttede som
+til en liflig Musik.
+
+Søndag Aftener kunde han gaa ad Damhussøen og Rødovre til forat høre
+Solen blive ringet ned fra en Landsbykirke, og kom han hjem fra
+saadan en Tur, var han gjerne hel vemodig stemt, ligesom naar han i
+Efteraarsnætter havde hørt Regnspoverne fløite paa Trækket over
+Kjøbenhavn. Saa maatte den gamle Violin frem -- den var det eneste
+ydre Minde fra hans Skolemesterdage -- og inde i den lille Stue bag
+Butiken spillede han sig til Ro ved gamle Melodier, Bondeviser og
+Danse fra Høstgilderne.
+
+En fremmed Fugl i den store By var og blev han, men helt anderledes
+end tidligere formede dog hans Liv sig fra den Tid af, da han havde
+lært Berner at kjende.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det var nu en femten Aar siden, at Cand. phil. _Berner_ første Gang
+var kommen ind i hans Butik og havde spurgt efter et gammelt
+naturhistorisk Værk; han var oftere kommen igjen, de passiarede
+sammen, de mødtes i en fælles Interesse, og tilsidst var de, til
+Trods for al Forskjel i Dannelse, Anskuelser og Sympathier bleven
+Venner.
+
+Den fælles Interesse, i hvilken de mødtes, var Interessen for
+Kjøbenhavns Fauna.
+
+Berner, der var Søn af ret velstillede Forældre -- Faderen havde
+været kongelig Livkusk og havde som saadan havt Embedsbolig i den
+vestre Sidefløi af Christiansborg Slot -- vilde oprindelig, da han
+var bleven Student, have taget Magisterconferens i Naturhistorie, men
+efterhaanden blev _det_, der tiltrak ham ved Studiet, saa udelukkende
+Kjøbenhavns Fauna og Flora, at han forsømte alt Andet og ikke fik
+Examen. Saa blev han Lærer ved de offentlige Skoler, passede sin
+Undervisning samvittighedsfuldt, men brugte saa godt som al Fritid
+til sit Yndlingsstudium.
+
+Terndrup havde i Begyndelsen slet ikke villet tro, at der overhovedet
+kunde være nogen Fauna og Flora at studere paa Kjøbenhavns Grund, og
+han gjorde store Øine, da han første Gang hørte, at der endnu var
+Odder i Christianshavns Grave, at Vandrefalken hvert Foraar og
+Efteraar holdt til ved Frederikskirken, hvorfra den gjorde sine
+Razziaer efter Duer rundt omkring i Staden, og at der i enkelte gamle
+Huse maaske endnu kunde findes Exemplarer af den sorte Rotte.
+Jægerblodet skjød op i ham; kunde -- og vilde -- han end ikke mere
+skyde, saa var det dog en Slags Surrogat for Jagt at følge Berner paa
+hans Excursioner, opdage en rugende Graaand i Frederiksberg Have og
+iagttage Fugletrækket ved Kallebodstrand.
+
+Byens Flora lærte Terndrup derimod aldrig at faae nogen rigtig
+Interesse for, og end ikke Berners Fortælling om en saadan forsvunden
+Raritet som den italienske Kløver -- =Trifolium resupinatum= -- der i
+sin Tid fandtes paa Slotsholmen, paa Pladsen omkring Thorvaldsens
+Musæum, formaaede at fængsle ham videre.
+
+Som Berner levede for sin Fødebys skiftende Fauna og skiftende Flora
+og dyrkede den med en næsten pietetsfuld Kjærlighed, saaledes dyrkede
+han ogsaa selve Byen, den gamle By, elskede -- lidenskabeligt men
+ensidigt -- Alt, hvad der i den mindede om Fortiden, og saae med
+historisk Glæde paa hver gammel Mur og hvert gammelt Træ.
+
+Og denne Kjærlighed og denne Glæde søgte han efter Evne at meddele
+sine Elever. Om Søndagen gjorde han næsten altid Ture med en Flok
+Drenge fra Kommuneskolen; det var naturligvis Drengenes egen Sag, om
+de vilde møde, men der meldte sig altid Frivillige nok, for Berners
+Excursioner havde et godt Lov paa sig. Snart gik han rundt med dem i
+selve Byen -- først og fremmest paa Slotsholmen, "Absalons Holm", som
+han aldrig glemte at tilføie -- viste dem Grænserne for det gamle
+Kjøbenhavn, Ruinerne af Jermers Taarn og den Linie udenfor Stormgade,
+hvor det var gaaet hedest til under Kampen, og derfra kunde han gjøre
+en Runde gjennem Gader som Knabrostræde, Kattesundet, Snaregade og
+Hyskenstræde blot for paa selve Stedet at forklare de underlige Navne
+og for i et gammelt Hus at vise dem en indmuret Bombe fra 1807; snart
+var man i Byens Udkanter med ham, paa Fælleden og paa Christianshavn,
+og saa var det nærmest Dyre- og Plantelivet, det gjaldt, men hvert
+Øieblik bragte dog ogsaa her en historisk Bemærkning, en Oplysning om
+gamle Dage -- "for en kjøbenhavnsk Dreng kan aldrig vide for meget om
+Kjøbenhavn," pleiede han at sige.
+
+Reiser havde han aldrig gjort, knap nok været borte fra Byens
+Territorium. Rosenborg Have og Frederiksberg Have, Castelsvolden og
+Christianshavns Vold, Lindetræerne paa Helligaands Kirkeplads og
+Kastanietræet i Holbergs Gaard, det var for ham Skov nok: her kunde
+han jo følge Udspring, Blomstring og Løvfald, og her var "historisk
+Luft" under Trækronerne.
+
+Conservativ paa alle Omraader var han, conservativ af Opdragelse,
+Overbevisning og Temperament. Ikke for Intet var han jo, som han nok
+holdt af at fortælle, født paa Absalons Holm, paa selve Slottet, og
+"døbt med Vand fra Absalons Brønd", og ikke for Intet havde hans
+Slægt -- en ganske jevn Borgerslægt -- været bosat i Byen saa langt
+tilbage, at en af hans Forfædre under Kjøbenhavns Beleiring 1659
+vidstes at have staaet i Gevær under Gyldenløve og gjort det store
+Udfald med gjennem Dronningens Have.
+
+Stilfærdigt og uden synderlig Omgang levede han efter Faderens Død i
+sin Ungkarleleilighed i Nyhavn -- han var naturligvis Pebersvend --
+og som han aldrig havde været egentlig ung, syntes han heller ikke at
+ældes med Aarene -- maaske kom det ogsaa af, at han Livet igjennem
+aldrig havde slaaet en Streg uden efter Lineal.
+
+
+
+
+Lørdag Formiddag bankede det paa Døren til Terndrups Butik, og et
+kjønt Pigebarn paa en halv Snes Aar, lille og fin, med store blaa
+Øine og gule Krøller kom ind.
+
+"Goddag, Goddag, bitte Marie!" raabte Terndrup, "hvad vil Du? Er Du
+ikke i Skole?"
+
+"Jo," lød Svaret, "men jeg skulde hilse fra Jomfru Buxbom og bede, om
+De ikke kunde komme op til hende strax, for der var noget meget
+Vigtigt, hun endelig maatte tale med Dem om."
+
+"Meget Vigtigt?" brummede Terndrup. "Vrøvl naturligvis! -- Er
+Papegøien bleven syg?"
+
+"Nei, den feiler vist Ingenting."
+
+"Naa, ja, saa sig, at jeg skal komme."
+
+Pigebarnet gik, Terndrup hængte Placaten med "Kommer strax" paa Døren
+og stavrede saa op paa fjerde Sal.
+
+En Porcelainsplade paa en skjæv Dør bar Inscriptionen:
+
+       _Emilie Buxbom._
+
+      Privat Undervisning.
+
+Her bankede han paa, og en skingrende Stemme raabte: "Kom ind!"
+
+Omkring et udslaaet Klapbord sad en halv Snes Pigebørn i syv, otte
+Aars Alderen og stavede høit eller skrev paa Tavle. Marie sad ved
+Vinduet paa en Forhøining og læste, men Jomfru Buxbom var ikke i
+Stuen -- det var Papegøien i Messingburet, der havde raabt "Kom ind!"
+
+Terndrup sagde Goddag til Børnene og gik husvant rundt og pillede ved
+Smaatingene henne paa Commoden, hvor en Christus i Gibs velsignende
+strakte Hænderne ud mod Ganymedes og Psyche i Biscuit, og hvor
+forresten Photographier af Hovedstadspræster og tidligere Elever
+faldt over hinanden.
+
+Døren ud til Kjøkkenet gik op, og ind trippede Jomfru _Buxbom_ selv,
+lille, indskrumpen men væver som en Lækat til Trods for sine
+halvfjerdsindstyve Aar; sort, slidt Kjole, Kappe med flagrende
+Hængebaand over en mørk Paryk, der faldt i det Rødlige, sorte,
+spillende Øine, Ravhjerte i en Snor _om_ Halsen og store Guldringe i
+Ørene.
+
+"Gud, er De allerede kommen, Terndrup!" udbrød hun og gjorde et Knix.
+"Det var kjønt af Dem at se herop! -- Skriver I flittigt, I smaa Guds
+Lam? Det var Ret! -- Jeg hørte slet ikke, De gik med Døren!"
+
+"Jo, jeg pikked paa, og saa skreg det gamle Asen _der_ 'Kom ind',"
+sagde Terndrup. -- "Det lyder omtrent, som naar man filer en Sav!"
+
+"Det maa De ikke sige," indvendte Jomfruen ivrigt. "Det er min
+Oldefaders Røst, der taler ud af Poppe -- min salig Moder sagde
+altid, at det var, ligesom hun hørte sin Bedstefader!"
+
+"Saa? -- Ja, De skulde nu ligegodt vride Halsen om paa det Kræ,
+Jomfru -- den kan jo jage En ud af Huset!"
+
+"Gud, hvor vil De hen! Jeg har jo tyve Kroner om Aaret i
+Familielegat, saa længe Poppe lever, for at passe og pleie ham!"
+
+"Det er sgu ogsaa sandt! -- Men hvad var det saa, De vilde mig?"
+
+"Jo, seer De -- ja, det er en meget vigtig Affaire. -- Puds din Næse,
+lille Petra, saadan! -- Det er en Datter af den fine Spækhøker henne
+i Grønnegade -- _han_ betaler altid sine to Kroner i Skolepenge
+præcis den første i Maaneden!"
+
+"Det er nok ikke alle Børnenes Forældre, der gjør _det_!"
+
+"Nei -- nei, ikke alle -- det kan jo nok knibe sommetider."
+
+"Ja, de Fleste gaaer vel ogsaa frit?"
+
+"Nei, egentlig frit gaaer kun fire!"
+
+"Naa, ikke flere!"
+
+"Nei -- men har De seet det yndige Billede af Pastor Jespersen!
+Ligner det ikke storartet!"
+
+"Det gjør det formodentlig nok."
+
+"Ja, han er en deilig Mand -- det er ogsaa _min_ Præst!"
+
+Det Sidste blev sagt med en saadan Betoning, at man fik en bestemt
+Fornemmelse af, at Vedkommende egentlig ikke havde anden
+Præstegjerning end at være _hendes_ Sjælesørger, og at _hun_ paa den
+anden Side underholdt _ham_ som sin private Huscapellan.
+
+"Jeg troede ellers, De hørte Pastor Illum?" bemærkede Terndrup.
+
+"Ja -- ja, sommetider -- navnlig tidligere -- men han er gaaet
+tilbage: der er ikke den Kraft i hans Forkyndelse, som der har været.
+Nei, Pastor Jespersen, ham skulde De høre! Naar man gaaer hjem fra
+hans Præken, saa føler man sig saa glad og saa tilfreds med sig selv,
+og det er saa trøsteligt. -- Saa, nu maa I have Lov at spise Frokost,
+I smaa Lam! -- Har _Du_ kun bart Smørrebrød med, lille Fie! Bi lidt,
+det er der Raad for!"
+
+Ud vimsede Jomfru Buxbom i Kjøkkenet og kom strax tilbage med en
+uhyre Spegepølse. -- "Den har jeg faaet sendende fra Frøkenerne paa
+Vennebjerg, De veed," sagde hun forklarende til Terndrup, "den er
+hjemmelavet. -- Nu skal Fie faae Spegepølse! Ja, I Andre skal ogsaa
+nok faae Lov at smage! -- Luk Vinduet op, lille Marie, der er
+Liremanden! -- Jeg skal sige Dem, Terndrup, den Liremand, der kommer
+om Lørdagen, han har altid de nyeste Melodier -- Revueviser og
+saadant noget -- i Kassen, og man vil jo dog gjerne følge lidt med
+Tiden. Men De kan tænke Dem, forrige Lørdag var det saa grumme
+uheldigt, for da kom han sammen med Gaardmissionairen, og ham vil jeg
+ogsaa gjerne høre, for man skal dog tage den Opbyggelse, man kan
+faae, ikke sandt? -- Aa, han har en velsignet Røst! Man kan høre
+hvert Ord, han siger, helt her op paa fjerde Sal, og saa taler han
+saa deiligt; der er altid Noget af, hvad han siger, som man kan tage
+op og gjemme paa -- som nu forleden, saa sagde han: 'Vi er alle
+Syndere,' sagde han, og det _er_ vi, det er meget rigtigt -- _De_
+ogsaa, Terndrup! Jo, De er! -- Men sæt Dem dog ned! Sæt Dem i
+Lænestolen _der_ -- den skal Pastor Jespersen have til Erindring om
+gamle Mille Buxbom, naar jeg er død og borte -- det _har_ jeg ogsaa
+sagt til ham!"
+
+"Jeg troede ellers, Pastor Illum skulde have den," bemærkede
+Terndrup, "for det _har_ De da sagt til ham!"
+
+"Saa? Nei, det troer jeg ikke, jeg har sagt -- det kan jeg da i alt
+Fald ikke huske! -- Naa, nu maa I have spist af, Børn! Tør Dig om
+Munden, lille Sine, saadan! Skriv nu flittigt paa Tavlen -- rigtig
+pæne Bogstaver -- saa skal jeg siden, naar Hr. Terndrup er gaaet,
+fortælle Jer Indholdet af 'Røverborgen': det er saadan et deiligt
+Stykke fra _min_ Ungdom! -- Jo, seer De, Terndrup, det, jeg egentlig
+vilde spørge Dem om, var -- kom ind! -- Nei, er det Dem, Frøken
+Hansen! -- Hr. Boghandler Terndrup -- Frøken Hansen, der synger i
+Garnisons Kirkes Kor!"
+
+Frøkenen vilde blot give Jomfru Buxbom en Billet, der gav Adgang til
+at overvære et Bryllup samme Eftermiddag, og efterat hun som en dyb
+Hemmelighed havde betroet hende, at General Tapto var meget daarlig,
+og at det vilde blive en deilig Begravelse med Masser af Uniformer
+indenfor og militair Honneur udenfor, tog Frøkenen Afsked og fik et
+Stykke af Spegepølsen med hjem.
+
+"Ja, nu maa De se at fatte Dem i Korthed, bitte Jomfru," sagde
+Terndrup, "for jeg maa sgu ned i Butiken!"
+
+"Det skal ske! -- Aa, et Øieblik!" --
+
+Jomfru Buxbom gik hen i en Krog og tog sig en Pris. Hun snuste
+stærkt, men vendte sig altid bort, naar hun gjorde det, og antog
+derfor, at hendes Brug af Tobakken var en lige saa stor Hemmelighed
+for Alle, som at hun bar Paryk.
+
+"Nu skal De høre," begyndte hun igjen, "det angaaer den lille Marie
+-- aa, hun er et velsignet Barn, og saa god! Kom hun ikke idag og
+forærede mig en lille Buket, hun havde i sit Belte, og som hun selv
+havde faaet til givende af Grossererens Poul -- _der_ kan De se! Ja,
+det er ikke andet end simple Blomster hjemme fra Gaarden, men det er
+det Samme, de skal blive gjemt alligevel -- kom ind!"
+
+Det var Kogekonen, Madam Siegler, der boede i Huset, og som altid
+samvittighedsfuldt gav Rapport om de Middage, hun havde været til.
+Hun kom forat bringe Menuen fra et Sølvbryllup i et større
+Herskabshus, men da Terndrup begyndte at blive urolig i Lænestolen,
+fik Jomfruen dog Madamen til at gaa med Løfte om at ville komme igjen
+senere.
+
+-- "Jo, seer De," begyndte hun igjen, "De kjender jo Maskinmanden paa
+tredie Sal?"
+
+"Maskinmanden?"
+
+"Ja, fra det kongelige Theater -- ham, der er med at heise Bagtepper
+op og ned og flytte Coulisser."
+
+"Naa, ham!"
+
+"Ja, han kommer herind forat faae en halv Flaske Saft til Konen, der
+lige har bekommet sig en Lille."
+
+"Det har hun jo altid!"
+
+"Naa, ja -- ja, jeg kan nu godt lide Manden alligevel -- han drikker
+lidt, men han banker aldrig Konen -- og De veed, det morer mig
+imellem at høre Noget ovre fra Theatret: Repertoire og røde Placater
+og nye Decorationer -- Herregud, min salig Fader var jo Korist ved
+det Kongelige og --"
+
+"Ja, det veed jeg," skyndte Terndrup sig at forsikre.
+
+"Naa, jeg har jo ikke Raad til at holde Aviser, saa jeg maa have al
+min Visdom fra gode Mennesker og --"
+
+"Det var sgu vist alligevel billigere at holde Aviser!"
+
+"Troer De? Nei -- men det var Maskinmanden, vi kom fra -- det var Dem
+selv, der afbrød mig! Seer De, just som han -- Maskinmanden -- sidder
+_der_ i den samme Lænestol, De nu sidder i, og som med Guds Hjælp
+engang, naar jeg er død og borte, Pastor Jespersen skal sidde og
+memorere sine deilige Prækener i, saa kommer Liremanden, -- Fredags
+Liremanden -- og han spiller en Dans -- en ganske ny en: la, la,
+la--la, la, la--la -- og Marie giver sig til at danse -- jeg skal
+sige Dem, vi havde Frikvarteer."
+
+"Det har de nok i Reglen heroppe!" bemærkede Terndrup og kom
+uvilkaarligt til at mindes sin egen Skolemestertid.
+
+"Nu veed De nok, at hun har lært at danse forrige Vinter -- ikke? Jo,
+Grossereren betalte saamænd for hende, og De skulde se hende flytte
+sine smaa Fødder som Trommestikker: det er som at se en Guds Engel --
+især i Hopsa! Saa siger jeg til Maskinmanden, som jeg nu siger til
+Dem: 'Er det ikke som at se en Guds Engel?' siger jeg, og han svarer
+strax: 'Jo, det er, Jomfru!' -- der var nu heller ikke Andet at
+svare til! Men saa fortæller han mig, at de ovre ved Theatret i næste
+Uge skal antage en tre, fire Børn til Balletten, og accurat ligesom
+ved en Indskydelse ovenfra foreslaaer han, at man skulde lade
+Balletmesteren se paa Marie og sige, om hun ikke kunde bruges. --
+Tænk Dem en Lykke for en fattig Enke som Madam Lund -- eller Frue,
+skal hun vel kaldes nu -- at faae sit Barn til det Kongelige: fri
+Undervisning, baade Tysk og Fransk, foruden Dansetimerne, og Skopenge
+og gratis Komedie hver Lørdag Aften fra den lille aparte Loge i
+Galleriet -- er det ikke storartet!"
+
+"Aa, jo -- maaske sgu -- men hvad siger Moderen? For hun maa da vel
+ogsaa have en Stemme med!"
+
+"Gud, hun sidder jo nede i Store Kongensgade og aner ingen Verdens
+Ting! -- Men hende skal _jeg_ nok tale med!"
+
+"Hvad skal _jeg_ da egentlig?"
+
+"De skal tale med Grossereren!"
+
+"Om hvad?"
+
+"Herregud, Terndrup, naar han bestandig har taget sig af Madam Lund
+-- eller Fru Lund -- og ladet hende have to Værelser og Kjøkken og
+Adgang til Tørreloft gratis i Baghuset og nu i tre Aar har betalt mig
+to Kroner hver Maaned i Skolepenge for Marie, saa er det da ikke mere
+end rimeligt, at man spørger ham, om han har Noget imod, at
+Pigebarnet kommer i en anden Skole!"
+
+"Hvor _han_ ikke skal betale for hende -- det har han sgu Ingenting
+imod! -- Men De mister jo to Kroner om Maaneden, naar Marie gaaer!"
+
+"Ja, det gjør jeg jo -- men man slaaer sig vel igjennem uden dem. Og
+tænk saa paa, hvad Marie kan fortælle ovre fra Theatret, hvis hun
+kommer til Balletten! -- Men hvad jeg vilde sige, det er nu alligevel
+kjønt, som Grossereren altid har været imod Fru Lund!"
+
+"Synes De?"
+
+"Ja, det veed Gud, jeg synes! -- Aa, gaa lidt ud i Kjøkkenet, lille
+Marie, og hent mig et Glas Vand -- men lad Hanen løbe længe, at det
+kan blive rigtig koldt! -- Jo, seer De, fordi hendes Mand i sin Tid
+havde været Reisende eller Agent, eller hvad det var, for
+Grossereren, derfor havde han da virkelig ingen Forpligtelser overfor
+Enken og Barnet, naar den salig Mand saa skammelig havde misbrugt
+Grossererens Tillid!"
+
+"Aa, var det saa farligt?"
+
+"Jo, veed De hvad, Terndrup, Grossereren handler med Klipfisk og
+Hørkram o. s. v., det veed Gud og Hvermand, og det skulde Lund have
+reist i, men han drev Geschäft paa egen Haand, gjorde han, og
+smuglede, og det taalte Vorherre ikke i Længden, for det blev
+opdaget, at der var Silketøier paa Bunden af de Kasser med
+Appelsiner, som han fortoldede for egen Regning, og saa blev han sat
+fast, og saa døde han -- heldigvis!"
+
+"Ja, ja, lad nu det være godt! -- Tal saa i Guds Navn med Fru Lund,
+og vil hun have Barnet til Dansen, saa kan De skikke mig Bud om det
+iaften med Marie, saa skal jeg nok, siden De endelig vil have det,
+snakke med Grossereren imorgen. -- Farvel, Jomfru!"
+
+
+
+
+Lørdag Aften har Alle travlt.
+
+Arbeiderne har faaet Ugeløn, og Konerne gjør Indkjøb hos Spækhøkerne
+i Smaagaderne -- der er ligefrem Beleiringstilstand. Ud ad Vesterbro
+til, ad "Strøget", gaaer den Sværm, der vil more sig: til Tivoli, til
+Variétéerne og til Frederiksberg. Men de, der maa blive hjemme, har
+det lunt nok inde i Byen den varme Septemberaften, og seer man ned ad
+en Gade, seer man næsten kun aabne Vinduer.
+
+Udenfor Terndrups Butik staaer der til Stadighed en tre, fire Drenge
+og betragter de Bøger, der ligger fremme, betragter Conchylierne,
+Fugleæggene, Hugormen i Spiritus og Frimærkerne, der er klistret op
+paa gamle Papbind. Lørdag Aften er ogsaa Terndrups travle Dag: saa
+har hans Kunder faaet Characteerpenge -- eller i alt Fald Ugepenge --
+og Capitalerne skal strax omsættes.
+
+Inde i den mørke Butik er der foran Disken kun Plads til et Par ad
+Gangen. Fra Gulv til Loft staaer der op ad Væggen umage Reoler
+fyldte med Bøger; Bøger ligger i Stabler og Bunker, paa Gulvet og paa
+Disken -- det er næsten umuligt at røre sig herinde, vanskeligere
+endnu, skulde man tro, at orientere sig.
+
+En eiendommelig muggen, støvmættet Lugt slaaer En imøde -- _den_
+ubeskrivelige Lugt, som gamle Bøger, og _kun_ gamle Bøger har, men
+Terndrup generer den ikke. Munden staaer ikke paa ham, han giver
+Besked, og han handler, raader og skjænder, og Alt i en høi,
+skrattende Skolemestertone, som Drengene har vænnet sig til og sætter
+Pris paa.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- "'Gjøngehøvdingen'? Jo, Du kan faae et meget pænt Exemplar for 50
+Øre; der mangler rigtignok et Par Blade henimod Slutningen, men naar
+Du kommer saa vidt, skal jeg fortælle Dig, hvad der staaer paa dem.
+-- Naa, nu skal Eskildsen nok sælge sin Frimærkesamling? Ja, jeg
+sagde Dig det nok: Du skulde være bleven ved Fugleæg, det veed man,
+hvad er! -- Bi lidt, lad mig faae Piben tændt først!"
+
+Terndrup tænder en lille Snadde, der strax gaaer ud igjen -- han
+bruger flere Penge til Tændstikker end til Tobak.
+
+To unge Piger kommer forlegne ind; den Ene puffer til den Anden,
+Ingen vil begynde, og først da Terndrup spørger, hvad der er til
+Tjeneste, faaer den Dristigste af dem, gloende rød i Hovedet,
+spurgt, om han har den og den moderne, "uartige" Bog -- nei, Terndrup
+har den ikke, og saa gaaer de, men de er ved at falde over hinanden
+for at komme først ud ad Døren.
+
+_Der_ kommer Berner.
+
+-- "Goddag, Goddag! Værsgod at komme indenfor Disken!" sagde
+Terndrup. "De kan nok finde en Plads, for De maa vente, til jeg er
+færdig med Forretningerne! -- Om jeg har 'Peter Simple'? Jo, jeg
+troer sgu nok, jeg har den, men hør hellere herind paa Mandag, for
+jeg skal først have flyttet den Bunke. -- Nei, er _Du_ der, _Poul_!
+Er Du allerede flyttet ind fra Landstedet?"
+
+Dette Spørgsmaal henvendtes til en kjøn, fjortenaars Dreng, frisk og
+solbrændt, sund og freidig.
+
+"Hvad samler _Du_ paa for Tiden? I Foraaret var det Conchylier, og
+før Sommerferien var det Frimærker -- Du skulde sgu hellere give Dig
+til at samle paa Penge! -- Det gjør hans Fader," hviskede Terndrup
+til Berner, "det er den rige Grosserer Lange henne i Store
+Kongensgade. -- -- Naa, Du vil sælge dit latinske Lexicon? Er Du
+kommen i Realklassen? Ja, jeg tænkte nok, det gik ikke med Dig og
+Klassikerne! -- Værsgod: fire Kroner og femogtyve Øre for Lexicon'et
+-- jeg kan se, Du har ikke slidt ret meget paa det! Nu skulde Du
+saamænd kjøbe Dig Dyr i Spiritus for Pengene -- her er en pæn
+Bændelorm og en Blæksprutte -- ikke? Naa, Du skal i Tivoli, ja, saa
+god Fornøielse da!"
+
+Kunderne udtyndedes efterhaanden, og Terndrup tænkte allerede paa at
+lukke Butiken, da den lille _Marie_ -- Jomfru Buxboms ældste Elev --
+kom ind.
+
+"Naa, hvad sagde saa Moder?" spurgte Terndrup.
+
+"Jo, jeg skulde bede, om De vilde tale med Grossereren."
+
+"Det skal jeg! -- Hun vil til Dansen," forklarede Terndrup Berner,
+"det er en Datter af Enkefru Lund, som boer i Baghuset hos Grosserer
+Lange. -- Hvordan har din tamme Hane det? Naa, den har det godt, det
+var jo rart!"
+
+Berner, der havde siddet og seet skarpt paa Noget, reiste sig
+pludselig op, bøiede sig ned og tog med varsom Haand et Par visne
+Smaablade ud af Pigebarnets Belte, saae vist paa dem og sagde:
+
+"Hvor i al Verden har Du faaet dem fra, min Pige?"
+
+Marie blev rød i Hovedet, slog Øinene ned, saae derefter op paa
+Terndrup og svarede:
+
+"Det er vist nogle af de Blomster, jeg har faaet af Poul imorges."
+
+"Hvem er Poul?" spurgte Berner.
+
+"Det er jo ham, der var her før -- Grossererens Søn fra Forhuset,"
+forklarede Terndrup.
+
+"Og hvor har _han_ faaet dem fra?" spurgte Berner ivrigt.
+
+"Jeg troer nok, han har plukket dem hjemme i Gaarden," svarede Marie.
+-- "Men han har Lov til det," tilføiede hun, "for det er bare
+Ukrudt."
+
+"Ja, det er saa meget godt," sagde Terndrup. "Gaa Du nu kun hjem,
+bitte Marie, og sig til din Moder, at jeg nok skal tale med
+Grossereren imorgen. -- Farvel, min Pige, og hils hjemme!"
+
+-- "Er der ellers noget Mærkeligt ved de Blade?" spurgte Terndrup, da
+Marie var gaaet.
+
+Berner, der havde faaet en Lupe frem og omhyggeligt havde undersøgt
+Bladene, rystede betænksomt paa Hovedet og svarede:
+
+"De er ganske vist saa forkrøllede og visne, at det er umuligt at
+sige noget Bestemt, men det er ligefrem forbausende, saa de ligner
+=Trifolium resupinatum=."
+
+"Hvad er det for Noget?"
+
+"Men Herregud, Terndrup, det har jeg jo fortalt Dem om: den
+udenlandske Kløverart, som engang dukkede op paa Pladsen omkring
+Thorvaldsens Musæum, men som nu i lange Tider har været forsvunden."
+
+"Naa _den_! Det var jo ellers morsomt nok!"
+
+"Men hvordan skulde den være kommen i Grossererens Gaard?"
+
+"Ja, det er jo ikke godt for _mig_ at sige."
+
+"Men det vilde dog være uhyre interessant, hvis det virkelig skulde
+være =Trifolium resupinatum=! -- Troer De, Grossereren kan give nogen
+Oplysning om Plantens Forekomst!"
+
+"Nei, jeg troer sgu ikke -- men De kan jo spørge ham ad foruden
+Betaling!"
+
+"Ja, det troer jeg ogsaa, jeg vil. -- Har De noget imod, at vi
+opsætter Turen til Amager et Par Dage, for jeg har alligevel ingen Ro
+paa mig, før jeg har faaet rigtig Besked om den Trifolium!"
+
+"Nei, gaa De kun, Berner -- og Lykke paa Reisen!"
+
+
+
+
+Nede i Store Kongensgade, paa venstre Haand fra Gothersgade, og kun
+et Par Steder fra denne, laa der et toetages, ældre Hus.
+
+Da det i sin Tid blev bygget, var der vistnok ikke nogetsomhelst
+Fornemt ved det, men nu, da Husene rundt omkring alle havde fjerde
+Sal og Kviste, gjorde det med sine to Etager og den fugede Kalkpuds
+mellem de mørkerøde Sten næsten Indtryk af et Patricierhus.
+
+Her boede Grosserer _Lange_.
+
+Hans Fader var en Proprietairsøn fra Sjælland, der som Dreng var
+kommen i Handelslære i Kjøbenhavn og i Slutningen af Tyverne havde
+aabnet en Hørkramforretning paa Vestergade. Den havde han nu for en
+halv Snes Aar siden afstaaet til Sønnen, men Sønnen havde opgivet
+Detailhandelen og handlede kun som Grossist -- hovedsagelig med
+Klipfisk og Sild.
+
+Af Sildelage og Klipfisk lugtede der i Baghuset, hvor Lagrene var, og
+hvor Enkefru Lund havde to Værelser og Kjøkken, men i Forhuset
+lugtede der af levende Blomster, af ægte Maria Farina og fine Stege
+-- _der_ betragtedes Klipfisken og Silden som Noget, der kun omtaltes
+og kun existerede i Handelskorrespondance.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Grosserer Lange sad Søndag Formiddag inde i sit private Kontor,
+hvis fornemste Prydelse var et stort, brunet Verdenskort "i Mercators
+Projection", der muligvis kunde bibringe Besøgende den Forestilling,
+at Husets Forbindelser spændte over hele Jordkloden. Grossererens
+rundladne Ansigt, som det var umuligt at kjende igjen efter et
+flygtigt Bekjendtskab, fordi det lignede hundrede andre, var rødt og
+kun udstyret med et Par tynde, blege Whiskers; i Øieblikket saae han
+anstrengt ud, skrev en Linie eller to, stregede ud og skrev igjen.
+
+-- "Er det Calculen over den sidste Sending, Du er ved, Fader?"
+spurgte Datteren _Ragna_, der stod ved en Pult henne i den anden Ende
+af Kontoret.
+
+Det var en høi, smuk Pige paa et Par og tyve Aar, med store,
+graablaa, rolige Øine, regelmæssige Træk og en kraftig, ualmindelig
+elegant Figur, der kom godt til sin Ret i en drapfarvet,
+=tailor-made= Kjole.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Frøken Ragna havde gaaet i en af Byens bedste Pigeskoler og i ti
+Aar faaet Undervisning i Klaverspil, men opgivet det, da hun blev
+confirmeret, havde som Barn besøgt alle de vigtigste Musæer een Gang,
+og som Voxen havt abonneret i det Kongelige med den øvrige Familie
+hver Lørdag.
+
+Da hun var fyldt tyve Aar, havde hun imidlertid pludselig erklæret,
+at hun vilde have noget Ordentligt at bestille; hun gjennemgik en
+Handelsskole for Kvinder, forlangte derpaa Plads som Bogholderske hos
+Faderen, tiltvang sig Pladsen og var efterhaanden bleven ham
+fuldstændig uundværlig, saa at han nu Intet foretog sig uden at have
+confereret med Datteren.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- "Er det Calculen, Du er ved," gjentog hun, da hun ikke fik noget
+Svar.
+
+"Nei," svarede Grossereren, "nei, det er ikke saadan noget med
+Calcule. -- Det er saamænd Listen over, hvem der skal bedes til
+Herreselskabet."
+
+"Herregud!" sukkede Frøken Ragna. "Allerede! -- Enten _har_ vi
+Selskab, eller ogsaa skal Du ud i Selskab -- saa var der dog meget
+bedre ude paa Landstedet!"
+
+"Ja, seer Du, Ragna, Tingen er, man skal bede Folk tidlig paa
+Eftersommeren: saa er de endnu ikke forspiste af alle de Middage, de
+har været til, og saa er der mange flere Retter at vælge imellem --
+det siger ogsaa Madam Siegler. -- Har Du seet Julius?"
+
+"Nei, han er formodentlig ikke kommen op endnu."
+
+"Naturligvis! Der var nok Sportsfest igaar -- Cycleløb eller Fodbold,
+eller hvad Pokker det var -- hørte Du, naar han kom hjem?"
+
+"Nei, jeg sov."
+
+-- "Vil Du saa se Listen over, hvem der skal bedes?"
+
+Og Grossereren læste op. Der var een General og to Etatsraader mellem
+de projecterede Gjæster -- der havde været den Tid, da han var glad
+for en Kammerraad ved sine Middage, men den Tid laa saa langt
+tilbage, at han ikke mere kunde huske den.
+
+Ragna hørte efter af Pligt, ikke interesseret, men da hun ingen
+Bemærkninger gjorde, ansaaes Listen for approberet.
+
+"Aa, kald paa din Moder," bad saa Grossereren, og Fruen kom.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Hun var det bedste Menneske og den bedste Kone under Solen, og hun
+havde kun to Sorger her i Verden: den ene var, at hun med Aarene blev
+noget corpulent, og den anden, at hendes Mand ikke længere tillod, at
+hun selv gik i Kjøkkenet -- det passede sig ikke, mente han. Kun
+Syltningen maatte hun have med at gjøre, det var en Indrømmelse fra
+Mandens Side, og Syltetiden var derfor ogsaa hendes bedste Tid.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Invitationslisten blev læst op for Fruen, og Grossereren erklærede
+derefter, at hun skulde have Generalen tilbords.
+
+"Det havde jeg jo sidst," tillod Fruen sig at bemærke.
+
+"Ja, det kan ikke hjælpe! Du maa have ham: ellers bliver han
+fornærmet!"
+
+"Aa, saa holder han Tale for mig!"
+
+"Ja, lad ham bare det -- det er sgu det, han bliver bedt for!"
+
+"Men kunde Du ikke lade være med at byde Velkommen -- saa har han da
+ingen Forpligtelser!"
+
+"Nei, Velkommen vil jeg byde -- og han taler forresten i alle
+Tilfælde -- han taler nu storartet! Han kan saadan gribe et eller
+andet Ord, som en Anden har sagt og sætte Noget om det ind i den
+Tale, han har lavet hjemme -- _det_ beundrer jeg. -- Hvor bliver
+Julius af?"
+
+"Han kommer vist strax," skyndte Fruen sig at sige, "han var saa
+træt."
+
+"Ja, det vil jeg tro! -- Naa, _der_ er Du -- Dagdriver!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Den saaledes Tiltalte var en stor Pløk paa atten Aar. Haaret var redt
+ned i Panden som paa en Bologneser, og Øinene stod kun paa Klem;
+gabende kom han ind i Stuen med begge Hænder i Lommen, og efter et
+søvnigt Nik til Deling mellem Familien smed han sig i en Stol.
+
+Det var Grossererens ældste Søn _Julius_ -- Sportssønnen.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det er muligt, at et tidligere Slægtleds physiske Opdragelse var
+forsømt, men Julius tilhørte _den_ yngre Slægt, hvis hele Uddannelse
+saa at sige er legemlig.
+
+I en Alder af ti Aar vandt han Præmier for Skøiteløb og figurerede
+jevnlig i Aviserne, og da han var fjorten, vurderedes en Anbefaling
+af ham for en ny Cycle-Model som en Udtalelse af en Autoritet. I
+Begyndelsen havde Faderen været stolt af Sønnen, naar han kom hjem
+med Præmieuhre, Potageskeer og Vandrepocaler, men efterhaanden som
+det viste sig, at det Eneste i Verden, Julius overhovedet bestilte,
+var at traine og starte, og at han -- i Modsætning til Samson, der jo
+havde sin Styrke i Haaret -- kun havde _sin_ Styrke i Læggene, blev
+Grossereren ligefrem gal i Hovedet ved blot at se ham. Faderen
+skjældte ham ud -- i Tide og Utide -- Moderen forkjælede ham og gav
+ham de Penge, der var nødvendige til at dyrke Variétéerne og
+Forstadstheatrene for; thi helt uden aandelig Interesse var Julius
+heller ikke: han læste ganske vist ikke Andet end Cyclecataloger og
+Sportsblade, og han gik ikke i Theatret, men Parodier og Revuer
+kjendte han grundigt -- kunde endogsaa sommetider fløite et særlig
+actuelt Refrain temmelig rigtigt -- og af dem lærer man jo dog ogsaa
+saa meget, at man med lidt Freidighed kan snakke med om, hvad det
+skal være.
+
+       *       *       *       *       *
+
+"Uh, den Dragt, Du har uglet Dig ud i," vedblev Grossereren. "Man kan
+faae Kvalme af at se paa Dig!"
+
+"=English fashion!=" nedlod Sønnen sig til at bemærke.
+
+"Hold Mund, Flab! -- Jeg troer ikke, at jeg i to Aar har seet Dig paa
+Kontoret uden i ternede Knæbuxer og svedt Uldskjorte!"
+
+"Herregud, lille Mand, han skal jo ud at bentraine," sagde Moderen.
+
+"Hvorfor kom Du først hjem imorges?" spurgte Grossereren.
+
+"Jeg =pacede= Hansen-Rod", svarede Julius gnavent -- det kostede ham
+øiensynlig Anstrengelse at overvinde sig til at tale, "og saa festede
+vi ham bagefter."
+
+"Rod -- hvad for en Rod?"
+
+"Ham, der var lige ved at vinde Verdensmesterskabet i Rotterdam."
+
+"Aa, de forbandede Cycler, man kan snart ikke gaa for dem."
+
+"Ja, hvad skal ogsaa alle de Fodgængere drive om paa Gaderne for --
+de kan jo blive hjemme! Det er sgu næsten ikke muligt at komme frem
+med sin Maskine, uden at vælte idetmindste en gammel Kone og et Par
+Barnevogne!"
+
+"Laban! -- Naa, hvad er der nu?"
+
+Pigen kom ind og meldte, at Madam Siegler var ude i Entreen, og Madam
+Siegler -- Kogekonen, der boede Dør om Dør med Jomfru Buxbom -- blev
+strax indladt, hvilket Julius benyttede sig af til skyndsomt at
+forsvinde.
+
+Der udspandt sig nu en længere Forhandling om Menu'en med Madam
+Siegler, og Grossereren spurgte tilsidst, om hun ikke havde et eller
+andet Nyt at foreslaa, saadan en fix lille Ret, der kunde stikkes ind
+mellem det allerede Vedtagne.
+
+Jo, Madamen foreslog en Chartreuse, det havde de nylig havt hos den
+spanske Minister, vidste hun.
+
+"Chartreuse?" sagde Grossereren. "Det er jo ingen Ret! Det er det
+grønne Skidt, Julius blev saa daarlig af ifjor!"
+
+Madam Siegler forklarede nu, hvad _hun_ mente med en Chartreuse,
+Menuen fik sin endelige Form, og Grossereren og Ragna blev alene, da
+Fruen havde en yderligere Kjøkkenforhandling med Madamen.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- "Hvad siger Du til, at Poul vil være Søofficeer?" spurgte
+Grossereren sin Datter.
+
+"Ja, hvad skal man sige -- naar han har Lyst til det, saa --"
+
+"Det er den forbandede Plasken i Baad ude ved Landstedet, der har
+gjort Ulykken, og saa, at vi havde to Cadetter med til Julius' Bal
+sidste Vinter! Poul skulde have været i Forretningen -- Julius bliver
+dog aldrig til Noget! -- Naa det kan maaske alligevel ikke være saa
+galt -- der er jo flere Prinser i Marinen."
+
+"Ja, hvad saa?"
+
+"Hvad saa, hvad saa -- man kan aldrig vide -- ja, det kunde jo dog
+tænkes, at man engang gjennem Poul kunde se en Kongelig Høihed ved
+sit Bord!"
+
+Ragna nøiedes med at smile, og Grossereren studerede meget
+omhyggeligt Verdenskortet.
+
+"Veed Du, hvor Yocobora ligger?" spurgte han pludselig.
+
+"Nei -- jo, er det ikke en Republik i Mellemamerika?"
+
+"Troer Du? -- Ja, her er den sgu! Den seer ikke ud af Meget! -- Veed
+Du, hvad Sprog de taler _der_?"
+
+"Det er vel Spansk, tænker jeg."
+
+"Spansk -- mon det er meget svært at lære?"
+
+"Ja, det er det vel nok."
+
+"Ja, jeg mener ikke saadan rigtigt -- men saa meget, at man f. Ex.
+kunde holde en Tale -- den skulde naturligvis være skreven i Forveien
+-- dersom der kom en Orlogsmand fra Yocobora hertil -- de har en
+Orlogsmand veed jeg!"
+
+"Men hvad vedkommer det Dig?"
+
+"Aa, ikke saadan -- ja, jeg kan forresten gjerne betro dig det:
+Møller, der har været Generalconsul for Yocobora, flytter fra Byen og
+vil derfor sælge -- ja, ikke ligefrem sælge, naturligvis, for det kan
+man ikke -- men han vil mod en Affindelsessum anbefale mig til
+Regjeringen derovre, saa at jeg kan blive hans Eftermand."
+
+"Men Fader dog!"
+
+"Ja, Du skal ikke saadan uden videre slaa det hen min Pige. Ganske
+vist er Yocobora kun en Republik -- og Ordener har de ikke, jeg _har_
+forhørt mig -- men Uniformen er sgu storartet: trekantet Hat, Kaarde
+og Guldbroderi i Masse, baade paa Kjolen og Benklæderne -- jeg _har_
+prøvet Møllers Kjole: den passer mig, som den var syet til mig, og
+han har kun havt den paa to Gange."
+
+"Men tænker Du da virkelig --"
+
+"Ja, det veed Gud, jeg gjør! -- Det er nu forresten mest for din
+Moders Skyld."
+
+"For Moders Skyld?"
+
+"Ja, seer Du, _jeg_ er Grosserer -- 'Grosserer Lange', det kan man
+baade sige og skrive -- men din Moder er slet og ret Frue -- 'Fru
+Lange,' hverken mer eller mindre. -- Kunde Du nu ikke unde din egen
+Moder at hedde Generalconsulinde, og troer Du ikke, hun vilde have
+Glæde af Uniformen?"
+
+"Skal Moder maaske ogsaa have Uniform?"
+
+"Snak! Men hun kan da vel glæde sig over min! -- Hvad er der nu?"
+
+Pigen meldte, at den Herre, der havde spurgt efter Grossereren igaar
+Aftes, var her igjen.
+
+"Hvad for en Herre?"
+
+"Candidat Berner."
+
+"Kjender Ingen af det Navn -- ja, lad ham saa komme i Guds Navn!"
+
+Berner kom ind.
+
+Han var i sort Diplomatfrakke, og da hans Diplomatfrakker altid,
+endnu mere end hans daglige Tøi, saae ud, som de var for store til
+ham, og havde et Snit, som om de var syet til hans Bedstefader,
+gjorde han ikke noget egentlig imponerende Indtryk.
+
+Det gjorde derimod Grossereren. Han stillede sig op ved Pulten, slog
+ud med Haanden som en Minister, der første Gang giver Audiens, og
+spurgte i en nedladende Tone:
+
+"Hvad er til Deres Tjeneste?"
+
+Roligt og sagligt begyndte Berner at fortælle, at han den foregaaende
+Aften havde seet en lille Pige, der nok boede her i Baghuset, og i
+hendes Belte havde han opdaget et Par visne Blade, som hun paa
+Forespørgsel erklærede at have faaet af Grossererens yngste Søn.
+
+"Hm," hostede Grossereren og saae fortrædelig ud.
+
+Disse Blade, vedblev Berner, der tydelig nok hidrørte fra en Plante
+af Slægten Kløver, var desværre i en saa forkrøllet Tilstand, at det
+var ganske umuligt med blot nogenlunde Sikkerhed at afgjøre, fra
+hvilken Art de hidrørte, men saa vel Stængel som Blade -- Blomst var
+der uheldigvis ikke -- mindede alligevel paafaldende om en Kløver --
+=Trifolium resupinatum= -- som ellers nærmest hørte hjemme i Italien,
+men som i sin Tid havde voxet paa Pladsen omkring Thorvaldsens
+Musæum, hvorhen den bevislig var bleven bragt med det Hø, som havde
+været brugt ved Indpakningen af Marmorstatuerne nede i Rom, og da det
+nu var ham, Berner, af største Interesse at erfare, hvorledes denne
+Plante -- hvis det virkelig var _den_ -- kunde være kommen her, saa
+tillod han sig --
+
+"Jeg behøver vel ikke at gjøre Nogen Regnskab for, hvad der groer
+eller ikke groer i min Gaard!" foer Grossereren op.
+
+"Men Fader dog!" udbrød Ragna uvilkaarligt, og Grossereren tog sig i
+det og erklærede i en noget høfligere Tone, at Gaarden og Baghuset
+var Noget, der ikke interesserede ham, og som han derfor heller ingen
+Besked vidste om.
+
+Berner tillod sig at spørge, om Grossereren muligvis havde, eller
+havde havt, Handelsforbindelse med Italien eller med sydlige Lande
+overhovedet, men saa foer Grossereren atter op og svarede:
+
+"Klipfisk og Spegesild, det handler jeg med" -- nu var han jo nødt
+til at vedkjende sig Forretningen -- "og de Varer veed De vel som en
+studeret Mand kommer ikke fra Italien! -- Er der mere, jeg kan være
+Dem til Tjeneste med?"
+
+Nei, det var der ikke, og Berner gik.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- "Men hvorfor var du dog saa uhøflig, Fader?" spurgte Ragna.
+
+"Uhøflig! Jeg? -- Det var jo ham! Saadan en Næsvished, at trænge sig
+herind til mig og spørge mig ud, som om jeg var i Forhør! Maa jeg
+være her! -- Men er der Ukrudt i den lille Plaine omkring Lindetræet
+i Gaarden, saa er det en Uorden, og saa skal det naturligvis luges op
+-- jeg vil give Karlen Ordre til den Dag idag at grave Plainen om --
+og Pouls Intimiteter med Baghustøsen skal ogsaa have en Ende! -- Han
+giver hende Blomster -- det er nydeligt! -- Nei, det er vist meget
+godt, han kommer ud at seile -- væk fra det Hele! Man har kun
+Ærgrelser! -- Ja, vi skulde vel have fat paa den Calcule!"
+
+Men det var nu aabenbart bestemt, at Grossereren den Søndag Formiddag
+idelig skulde forstyrres: nu kom Terndrup.
+
+Grossereren brugte ham ind imellem som en Slags Commissionair, dels
+naar det gjaldt om paa en fin Maade at skaffe Oplysning om Den og
+Dens Soliditet, dels naar der var Tale om at anbringe Penge i et
+eller andet halvt obscurt Foretagende; thi det var en Eiendommelighed
+for Grossereren, at det morede ham, ved Siden af sin egentlige
+Forretning, at vove mindre Summer paa tvivlsomme Forretninger, der
+under særlig heldige Conjuncturer kunde give en forholdsvis stor
+Gevinst.
+
+Terndrup indledede da ogsaa sit Besøg med at tale om en anden
+Prioritet i en Eiendom ude i Saxogade men endte med at bringe
+Spørgsmaalet Marie paa Bane og udbad sig Grossererens Sanction paa
+hendes mulige Overgang til Theatret.
+
+Den var let nok at opnaa: Grossereren brød sig, som han smagfuldt
+udtrykte sig, Fanden om det Pigebarn, og hun kunde for ham gaa til
+Balletten eller til Dyrehavsbakken, hvis hun lystede, _han_ var lige
+glad.
+
+Med den Besked gik saa Terndrup.
+
+Men Frøken Ragna sad i Tanker og glemte mod al Sædvane rent Calculen,
+og Faderen maatte to Gange spørge, hvad hun egentlig tænkte paa, før
+hun ligesom tøvende svarede:
+
+"Aa, jeg tænkte paa den sjeldne Blomst, der skulde voxe nede i
+Gaarden -- jeg synes egentlig det er umuligt, at Poesi eller
+Romantik, hvad man nu skal kalde det, kan forvilde sig ind i vort
+Hus."
+
+"Ja, det Ukrudt skal nok blive luget op," sagde Faderen, der kun
+halvt havde hørt efter, hvad Ragna svarede, "og Poul skal væk -- han
+skal ikke have sin Gang i Baghuset!"
+
+
+
+
+Men _det_ havde nu Poul alligevel.
+
+Han sad netop imens ovre i Fru Lunds Stadsestue og fortalte hende og
+Marie, at han nu endelig havde faaet Lov at gaa til Søs: hans
+Ansøgning var inde hos Marineministeriet, og han haabede bestemt at
+komme ud som frivillig Lærling med Vintercorvetten.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Intet Sted i Verden befandt Poul sig saa vel som hos Fru Lund, og
+Intet i Verden smagte ham, som hvad han fik _der_: et rørt Æg med
+Sukker, en tør Kage eller et Glas Saft og Vand. Fra ganske Lille var
+han vant til at komme der, og den beskedne Stue, der skinnede af
+Renlighed og formelig lugtede af grøn Sæbe, syntes ham meget, meget
+hyggeligere end de elegant monterede Sale i Forhuset -- den forekom
+ham nemlig, uden at han selv gjorde sig Rede for det, at være et
+Hjem.
+
+Og et Hjem havde han her, et Hjem, hvor man baade følte sig glad og
+beæret, naar "Grossererens Søn" kom, hvor han kunde snakke løs med
+Marie og lege med hendes tamme Hane, og hvor han bestandig kunde ty
+hen med sine Sorger og være sikker paa at faae Trøst.
+
+Poul havde nemlig i en vis Forstand altid hørt til de "uheldige"
+Børn. Havde han som Lille faaet en ren Blouse paa, var det givet, at
+han ganske kort efter trillede i Rendestenen; standsede hans
+Barnepige blot fem Minuter forat tale med en Gardist, kunde hun
+være sikker paa, at Drengen var borte og maatte hentes paa
+Politistationen, og var der en nymalet Bænk i Kongens Have, skulde
+han nok finde den og tage en tydelig Erindring om den med sig hjem. I
+saa Tilfælde fik Fru Lund ham fat og vaskede og gned, til han blev
+nogenlunde præsentabel før Hjemkomsten og slap for Skjænd, og _det_
+paaskjønnede han i høi Grad -- han kunde ikke udstaa at faae Skjænd.
+
+Saa var Poul forresten ogsaa tidlig et "fremmeligt" Barn: han var
+forlængst falden ned fra alle Grene i Lindetræet og havde
+efterhaanden brækket Alt, hvad brækkes kunde, undtagen Halsen; fem
+Aar gammel spillede han til Moderens Forfærdelse Klink paa Gaden, og
+paa sin syvaarige Fødselsdag havde han paa egen Haand bedt Melmandens
+skeløiede Søn hjem til Middag.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Fru _Lund_ sad med Andagt og hørte paa Pouls Udmalinger af sin
+maritime Fremtid.
+
+Hun var en lille, mager Kone, altid som et pillet Æg, med Kappe,
+hvidt Forklæde og sort Kjole -- altid ens. Hun syede for et
+Broderimagazin, vaskede og stoppede paa Maries Tøi og tilbragte en
+hel Del af sit Liv med at søge Legater, som hun aldrig fik, og med
+som en fjern, uopnaaelig Mulighed at drømme om engang at blive
+Klasselotteri-Collectrice. Grossererens og Alt, hvad hans var, saae
+hun op til med Ærefrygt og Taknemmelighed, levede af brugt Sol fra
+det rige Forhus og var i det Hele taget saa ydmyg, at hun end ikke i
+sin egen Stue nogensinde sad paa mere end Kanten af en Stol.
+
+Af og til rystede hun nu betænkeligt paa Hovedet, naar Poul talte om
+Hundevagter, Kanonexercits og Olietøi, og i sit stille Sind ønskede
+hun af og til at kunne være med ombord forat tage Pletter af hans Tøi
+og sy Rifter sammen over Knæene.
+
+Marie fortalte straalende glad Poul, at hun skulde til Theatret; hver
+Morgen skulde hun paa Danseskole og om Lørdagen paa Komedie -- Alt
+naturligvis under Forudsætning af, at hun blev antagen -- i næste Uge
+skulde det afgjøres.
+
+Omsider gik Poul og var heldig nok til at komme over i Forhuset uden
+at være bleven savnet.
+
+
+
+
+Der var ordentligt Rykind hos Jomfru Buxbom.
+
+Børnene holdt Frokost, og Jomfruen skar just Karse af til deres
+Smørrebrød fra Kassen udenfor Vinduet, da det bankede, og efterat
+Oldefaderens Røst havde talt ud af Papegøien og raabt "Kom ind!"
+viste Madam Siegler sig.
+
+Hun havde Meget at fortælle: om Middagen hos Grosserer Lange's og om
+et femogtyve Aars Jubilæum hos en velhavende Manufacturhandler.
+
+Hos Grossererens havde de faaet Gaaseleverpostei =en croûte= før den
+anden Steg -- ikke, som tidligere, bagefter -- det havde _hun_ oplyst
+dem om, at man nu brugte -- og Generalen havde ikke blot udbragt en
+Skaal for Fruen, men ogsaa for den yngste Søn, der jo nu skulde til
+Orlogs, og Generalen havde sagt, at han ved at vælge Havet til
+Virkefelt kun fortsatte de fædrene Traditioner, eftersom Huset Lange
+jo altid havde havt sin Levevei af Havets Producter. Den Tale havde
+Madam Siegler selv hørt Ord til andet ude fra Corridoren.
+
+Jubilæet var der ikke andet Mærkeligt at fortælle om, end at der
+blandt Gjæsterne havde været en Vegetarianer, eller, som Madamen
+udtrykte sig: en "Gemysemand" -- "men han kunde jo dog faae Rødderne
+fra Suppen og Persillen fra Kyllingerne," sagde hun -- hun yndede
+ikke Vegetarianere.
+
+De to Menuer var neppe nok drøftede, før der kom en ny Visit: det var
+Madam Asters, Portnerske i et høigreveligt Hus i Bredgade.
+
+Hun var et af Jomfru Buxboms allerinteressanteste og paa en vis Maade
+allerfineste Bekjendtskaber; hun sagde "vi" om Herskabet, kunde
+fortælle om Baller, hvor der kom Prinser og Prinsesser, og vidste paa
+en Prik, om Damerne for Tiden brugte rundt eller firkantet Slæb.
+
+Det Første, der skete efter hendes Ankomst, var, at Kaffekanden blev
+sat paa Petroleumsapparatet, og at et af Børnene fik Lov til at lægge
+Tavlen og blev sendt ned efter Wienerbrød. Kaffekanden blev i det
+Hele sjelden kold her i Stuen, for der var næsten altid Besøg, og
+Jomfruen selv hørte til de mærkelig construerede Kvinder, der i
+Sommermaanederne hovedsagelig ernærer sig af Rødgrød, og Resten af
+Aaret af Kaffe med Wienerbrød.
+
+-- "Naa, lille Madam Asters," begyndte Jomfruen, da der var skjænket
+i Kopperne, "hvad Nyt ude fra Bredgade af? Har der nylig været
+Selskabelighed?"
+
+"Gud, nei, Jomfru, hvor vil De hen!" svarede Portnersken. "Vi har jo
+Sorg!"
+
+"Det er ogsaa sandt, det veed jeg jo."
+
+"Det er forresten saa kjønt med Sorg," vedblev Madamen, "især naar
+Herskabet kjører ud. Tjeneren -- det er nu et nydeligt Menneske og af
+pæn Familie: hans Fader er Skovløber ude paa Grevskabet -- han seer
+saa gentil ud i Sort med et blaat og hvidt Silkebaand ned ad
+Skuldrene, og Lygterne er ogsaa helt overtrukken med Sort -- det er
+saa høitideligt!"
+
+Madam Siegler hørte efter med stum Andagt -- hun selv kom kun til det
+velhavende Bourgeoisie.
+
+"Gud veed forresten, om der bliver nogen rigtig Selskabelighed mere
+paa Palais'et," vedblev Madam Asters -- "nei, Tak, kun en lille Kop!"
+
+"Men hvorfor dog ikke det?"
+
+"Nei, jeg har nu min egen Tro -- men ikke _mine_ Ord igjen! --
+Børnene lytter da ikke efter? -- Jo, jeg skal sige Dem, Herskabet
+hører ikke mere Pastor Jespersen, som de før pleiede van."
+
+"Ikke det!" udbrød Jomfru Buxbom. "Det er da ellers den deiligste
+Præst i hele Byen -- det er _min_ Præst -- her skal De se hans
+Photographi! -- Han skal saamænd ogsaa arve den Stol, De sidder i!"
+
+"Nei, nu er Herskabet begyndt at høre Pastor Knastrup," vedblev
+Madamen. "Gudbevares, han præker storartet -- min Mand og jeg er
+ogsaa begyndt at høre ham -- men han er jo noget strix."
+
+"Er han _det_?"
+
+"Jo! -- Og det mærkes naturligvis saadan allerede med den megen
+Gudfrygtighed paa Palais'et."
+
+"Gjør det _det_?"
+
+"Ja, det gjør, Jomfru -- vi holder 'Kristeligt Dagblad'!"
+
+"Nei, tænk!"
+
+"Ja, det er forresten et rigtig godt Blad. Der staaer baade Brylluper
+og Begravelser og Ulykkestilfælde ligesom i 'Berlingske', og hvis man
+synes, man faaer for meget af Gudeligheden, saa kan man jo springe
+den over."
+
+"Ja, det kan man jo."
+
+"Saa har vi ogsaa faaet en hellig Student, som spiser hos os om
+Torsdagen -- det vil sige, han spiser ved Mellembordet med
+Husjomfruen og Oldfruen -- naturligvis -- men _han_ kan sagtens, for
+er han blot færdig med at læse til Præst, saa faaer han naturligvis
+nok Kald ude paa Grevskabet!"
+
+"Gud, tænk, saa er _han_ forsørget!"
+
+"_Det_ er han! -- Forleden Dag havde vi ogsaa en Missionair fra
+Bagindien, men _han_ spiste ved Herskabets eget Bord."
+
+"Nei, gjorde han virkelig!"
+
+"Ja, han gjorde saamænd saa -- men Tjeneren sagde ellers, at han
+spiste med Kniven!"
+
+"Gud, er det sandt!" udbrød Jomfru Buxbom og Madam Siegler i forarget
+Kor og slog Øinene mod Himlen, ret som om de vilde kalde _den_ til
+Vidne paa, at _de_ aldrig før havde tænkt sig, at en Kniv overhovedet
+kunde bruges paa den Maade.
+
+"Ja, man skal jo ikke kritisere det Herskab, hvis Brød man er i,"
+sagde Madam Asters med Værdighed, "men _jeg_ synes nu heller ikke,
+Greven saadan skulde byde alle Slags til sit Bord. Det kan være, det
+var nødvendigt, dengang han var Politiker og sad i Landsthinget --
+det var net Selskab, vi tidt havde den Gang, kan De tro! -- men fordi
+man hører Pastor Knastrup, behøver man da ikke at gjøre sig gemeen
+med hele Slænget -- vel, Jomfru? -- Ja, Tak for Kaffe!"
+
+-- Da Madam Asters og Madam Siegler vel var ude af Døren, kom
+Maskinmanden forat meddele, at Marie var bleven antaget af
+Balletmesteren og næste Dag skulde begynde sin Skole i selve det
+Kongelige Theater, og _saa_ stærkt virkede Meddelelsen om denne store
+Begivenhed, at Jomfruen knap hørte efter, da han fortalte om de ny
+Decorationer til "Jægerbruden" og alt det kunstige Spøgeri, der
+skulde være i Ulvesvælget.
+
+_Han_ havde forresten ogsaa travlt, for han skulde hen og bringe det
+vigtige Budskab til Fru Lund, der sad nede i Store Kongensgade og
+anede Ingenting.
+
+_Der_ blev naturligvis Glæde, men samme Dag havde Marie havt sin
+første store Sorg: Hanen havde brækket Benet, og Maskinmanden
+anmodedes derfor om paa en saa vidt muligt lempelig Maade at tage
+Livet af den og begrave den under Lindetræet.
+
+Det lovede han beredvilligt, og om Aftenen græd Marie ved Hanens Grav
+samtidig med, at Maskinmandens Familie spiste Hønsefricassée.
+
+
+
+
+Det lider hen paa Eftersommeren.
+
+Anlæggene paa Kongens Nytorv og foran Christiansborg Slotsruiner har
+ganske vist endnu en blændende Blomsterpragt at opvise, og Gladiolus,
+Asters og Cactusgeorginer kappes i Farveglød med hinanden, men der
+ligger dog et enkelt gulnet Blad i de mørknende Plainer. I Skyggen
+seer den store Kastanie ved Holmens Kirke endnu hel grøn ud, men naar
+Septembersolen lyser igjennem den, faaer man Øie paa det gyldne Løv,
+som allerede er begyndt at tyndes ud.
+
+Midt paa Dagen er "Strøget" endnu sommerligt: der er lyse Damedragter
+og ingen Overfrakker, men i Butiksvinduer og Aviser læser man om
+"Efteraarsudsalg", og forsynlige Folk med god Samvittighed og stor
+Credit -- eller med een af Delene -- bestiller allerede nu den ny
+Vinterfrakke hos Skrædderen.
+
+Cyclerne falder i Pris -- brugte eller stjaalne er slet ikke til at
+sælge -- Fiskesnører og Boldspilrekvisiter maa bag Sportshandlerens
+Ruder vige Pladsen for engelske røgfri Patroner, og nu kommer Vildt-
+og Frugthandlernes gyldne Tid: Agerhøns, Harer og Fasaner viser sig i
+saadanne Mængder, at Fremmede maa faae den Forestilling, at
+Kjøbenhavn hovedsagelig lever af Vildt, og Tomater, Ferskener og
+Druer fryder Øiet rundt omkring.
+
+Skinnende hvide Theaterplacater er traadt i Stedet for de skidne,
+krøllede Laser fra Mai Maaned, der har maattet døie hele Sommerens
+Sol og Regn, Tivoli holder Høst- og Fyrværkerifester, og om Søndagen
+er der vel endnu stærk Trafik til og fra Dyrehaven, men Folk kommer
+tidligt hjem, og det er broget Løv til Kaminvaserne, som de bringer
+med fra Skoven.
+
+Nu har Grønttorvet sin Glansperiode -- der kjøbes ligefrem ind
+til Vinterforraad -- og Gammelstrand ligger hver Morgen i sin
+feireste Pragt: hele Kanalen er stuvende fuld af Sildebaade, der
+tørrer de røde Seil, Fiskerne vader i det sølvskinnende Dræt, og
+Skjællene blinker i Garnet -- det er som Pailletter i et mægtigt
+Kniplingsklæde.
+
+De kridtede Ruder forsvinder, de sidste Efternølere flytter omsider
+ind; Landliggerne har længe kjedet sig gudsjammerligt i de mørke
+Aftener ude paa Villaerne, men for en Ordens Skyld klager de dog over
+at have maattet tage ind.
+
+Husmoderen faaer travlt: Pelsværket hentes fra Bundtmageren, der
+syltes Sveskeblommer og Asier -- hele Byen lugter surt --
+Efteraarsrengjøringen ligger i Luften, og Ægtemændene gruer.
+
+Om Aftenen, især efterat Lampen er tændt, begynder man at fryse ved
+at se paa de hvide Gardiner -- Stemningen er trykket.
+
+Med Vemod stirrer Hotelportier'en efter hver kuffertlastet Droske,
+der ruller bort, og en skjønne Dag opdager de unge Spurve i Tivoli,
+der endnu ikke kjender Livets Kamp, at Saison'en er sluttet, og at de
+fra nu af selv maa sørge for deres Udkomme.
+
+Sommeren er forbi, det er Efteraar.
+
+               *       *       *
+
+-- Terndrup havde Efteraarsfornemmelser, Efteraarsanfægtelser.
+
+Bøgerne var ikke fri for at lugte ham noget muggent -- det gjorde de
+aldrig om Sommeren -- Handelen med brugte Frimærker forekom ham endnu
+foragteligere, end den pleiede, og saa vidste han oven i Kjøbet, at
+det var et særlig godt Aar med Høns.
+
+Hyppigere end ellers og længere ad Gangen end tidligere stod han
+derfor ogsaa paa Jageslaget, fulgte sine Duers Flugt og saae "over ad
+den Kant til, hvor Jylland ligger", og hvor Brokfuglene flokkedes, og
+endte saa med at falde i Staver.
+
+Som han saadan stod en Eftermiddag, og hans Øie forvildede sig over
+Gaarden forbi en nøgen, sværtet Brandmur og ind imellem et Par spidse
+Gavle, opdagede han pludselig noget Nyt: oppe i en gammel Rønne var
+der ud fra Kvisten bygget et lille Glashus, og paa en Stump fladt
+Tag, hvortil der var Adgang fra Glashuset, stod en Kasse med
+blomstrende Solsikker og store, rødbrune Lerkrukker med Canna og
+Nerier.
+
+Hvor vel bevandret Terndrup end var i Fugleperspectivets Geographi,
+var det ham dog ikke muligt strax at afgjøre, om det Hus, han saae
+paa, vendte ud til Grønnegade eller til Hovedvagtsgade, og det varede
+en god Stund, inden han blev paa det Rene med, at det alligevel
+maatte være i Grønnegade, i Marskandiserens Sted, at der var bleven
+indrettet et photographisk Atelier.
+
+Det kunde jo i og for sig være ham ganske ligegyldigt, men nysgjerrig
+var han -- som de fleste Mennesker jo er -- og han vilde dog nok,
+blot for en Ordens Skyld, vide, hvem det var, der var flyttet ind
+derovre, og som paa en Maade var bleven Nabo paa Afstand til hans
+Dueslag.
+
+Da Jomfru Buxbom, hvis Stue jo var en Slags Centralstation for al
+Sladder rundt omkring fra, maaske kunde antages at vide Besked om
+Photographen, stak han Hovedet ind ad Døren til hende, da han gik
+forbi, og spurgte sig for.
+
+Nei, Jomfruen vidste saamænd ikke engang, at der var indrettet noget
+photographisk Atelier, men det var jo høist interessant, var det, og
+hun skulde nok gjøre sit Bedste forat faae Klarhed i Sagen. -- Om
+Terndrup ikke vilde sidde lidt ned? Jo, det maatte han endelig! Og
+Terndrup satte sig.
+
+-- "Ja, jeg slider vel i Grunden alt for meget paa Pastor Jespersens
+Stol," sagde han. "Pastoren maa da vist koste nyt Betræk paa den,
+naar han engang faaer den!"
+
+Jomfruen blev kjendelig nerveus og svarede efterat have rømmet sig et
+Par Gange:
+
+"Ja, nyt Betræk maa der -- men jeg har forresten de to sidste Søndage
+hørt Pastor Knastrup."
+
+"Naa, det har De -- ja, saa kan Pastor Jespersen nok selv se sig om
+efter en Lænestol!"
+
+Uden at udtale sig videre om Arvespørgsmaalet vedblev hun:
+
+"Han er jo noget strix, Pastor Knastrup, som Madam Asters ogsaa
+sagde, men deiligt taler han, vækkende og indtrængende, saa man
+føler, man er en stor Synder -- hvad man jo ogsaa er, og hvad han,
+Gaardmissionairen, ogsaa sagde!"
+
+"Naa, gjør han _det_!"
+
+"Ja, det veed Gud, han gjør! Jeg kjender ogsaa et helt greveligt Hus,
+der hører ham til Stadighed, og i Søndags var han bedt til Herskabets
+eget Bord, hvor en Tjener i Sort og med blaa og hvide Baand paa
+Skuldrene vartede op med Handsker paa."
+
+"Der kan man se," sagde Terndrup, "man skulde have været Præst,
+skulde man, og have faaet et Kald i en god, jydsk Egn, hvor Bønderne
+ikke selv gjorde Noget af Jagten!"
+
+-- "Marie var her ellers igaar," vedblev Jomfruen. "Aa, hun har saa
+Meget at fortælle ovre fra Theatret -- De maa endelig komme op og
+høre paa det en Dag!"
+
+"Ja, det skal jeg -- men nu maa jeg gaa!"
+
+"Aa, Terndrup, De kunde gjøre mig en Tjeneste: vil De ikke laane mig
+en eller anden god, ny Bog?"
+
+"Jo, men hvad skulde det være for en Bog?"
+
+"En, der ender godt!"
+
+"Dem er der sgu ikke mange af for Tiden!"
+
+"Ja, ellers vil jeg ikke have den -- man læser da forat blive i godt
+Humør og forat være i godt Selskab! -- I gamle Dage var det altid saa
+beroligende at læse en Bog, for Forfatteren caverede for sine
+Personer, og naar Helten eller Heltinden fik et Barn paa sidste Side,
+saa vidste man, at det ogsaa gik Barnet godt Resten af Livet -- og
+_det_ var saa hyggeligt!"
+
+"Ja, ja, nu skal jeg se at finde en Bog og skikke den op til Dem --
+Farvel, Jomfru!"
+
+"Farvel, Terndrup!"
+
+
+
+
+Om Eftermiddagen kom Berner. Han havde "Fjortendags Lov" fra Skolen
+og vilde i den Anledning benytte Eftermiddagen til at gjøre sin
+tidligere omtalte Excursion ud paa Amager, og paa _den_ maatte
+Terndrup være med.
+
+Butiken var aaben, men Terndrup var der ikke.
+
+Saa gik Berner ud i det lille Lukaf bagved, der baade var Sovekammer
+og Spisestue, og _der_ saae han Terndrup sidde ubevægelig ved det
+aabne Vindue og stirre ud i Gaarden.
+
+Berner sagde Goddag, men Terndrup svarede ikke, dreiede kun Hovedet
+halvt om og gjorde Tegn, at Berner skulde være ganske stille.
+
+Der gik et Par Minuter, saa lød der et Smeld, Terndrup vendte sig om
+med en Salonbøsse i Haanden og sagde:
+
+"Den blev der sgu!"
+
+"Hvad for En?"
+
+"Rotten, naturligvis -- ja, det var ingen af de sorte, men jeg har
+havt Kig paa den en halv Time, før jeg kunde faae Ram paa den."
+
+"Naa, saa De jagter!"
+
+"Nei, jeg gjør sgu ikke! Jeg har lovet mig selv aldrig mere at røre
+en Skyder, men saadan en Legetøistingest kan man da ikke kalde en
+Bøsse -- og Rotter er da heller ikke Vildt! -- Nei, hvad man har
+lovet, det skal man holde! -- Hvad vil De ellers idag?"
+
+Ja, Berner vilde da have ham med ud paa Amager, men Terndrup vidste
+ikke, om det gik an at lukke saa tidligt.
+
+"Aa, hvad -- nu er Fugletrækket for Alvor begyndt?" bad Berner.
+
+"Ja, det _er_ jo saa -- lad gaa!"
+
+Mens Terndrup gjorde sig istand, satte Berner sig ude i Butiken paa
+en Stabel Bøger, der gyngede frem og tilbage, tændte en Cigar og
+grundede.
+
+-- "Hvad sidder De og speculerer paa?" spurgte Terndrup.
+
+"Aa, jeg sad egentlig og tænkte paa den =Trifolium resupinatum= -- om
+det virkelig skulde være _den_! Jeg listede mig ind i Grossererens
+Gaard imorges ganske tidligt forat se, om jeg kunde finde et Exemplar
+til, men der var gravet op omkring Lindetræet og altsaa Ingenting at
+finde -- hvor kunde det dog være, at den Grosserer var saa ubehagelig
+imod mig?"
+
+Terndrup smaafløitede. "Han har for mange Penge -- og han er kommen
+for nemt til dem -- det er det Hele!"
+
+"Er det et gammelt Handelshus, det Lange'ske?" spurgte Berner.
+
+"Nei, det var først Faderen, der begyndte."
+
+"Naa, det tænkte jeg nok!"
+
+"Hvorfor det?"
+
+"Jo, fordi der i et gammelt Handelshus -- ganske som i enhver
+anden Slægt, der har en Tradition -- altid som Regel raader en
+urban Tone. -- Det er forresten mærkeligt," vedblev han, "saa faa
+Handelsdynastier, der overhovedet er ældre end et Par Generationer i
+samme Familie. Det maa vel sagtens komme af, at der kræves en særlig
+Finhed og Fornemhed i Forretninger og en særlig udviklet
+Familiefølelse, forat et Firma kan vedblive at gaa i Arv fra Fader
+til Søn."
+
+"Maaske, sgu," svarede Terndrup. "Se, hvad Finheden i Forretninger
+angaaer, saa trykker den nu heller ikke Grossereren, og
+Familiefølelse troer jeg ikke, den ældste Søn har Synderligt at give
+hen af!"
+
+"Men Datteren er en ualmindelig tiltalende Pige," vedblev Berner med
+Varme, "saa rank og saa damesikker!"
+
+"Ja, hun er sikker nok! -- Hende skulde _De_ tage, Berner -- hun
+kunde føre deres Regnskaber med dobbelt Bogholderi!"
+
+"Nei, virkelig!"
+
+"Ja, hun kunde sgu: det er et grov dygtigt Stykke Fruentimmer! --
+Men De vil maaske ikke alligevel?"
+
+"Nei, jeg troer dog ikke -- _hun_ vil vist heller ikke --"
+
+"Aa, nei, det kan være troligt nok!"
+
+"Ja, lad os saa komme afsted!"
+
+Og afsted vandrede de, Berner med Straahat og Botaniseerkasse,
+Terndrup med Kaskjet og Knortekjep.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Ad Frederiksholms Kanal og over Langebro gik de, saa standsede de
+udenfor den gamle Accisebod, der ligger for Enden af Christianshavns
+Vold, Acciseboden med de grønne Skodder og det fremspringende
+Halvtag.
+
+-- "Er _det_ nu ikke meget kjønnere end hele det moderne Kjøbenhavn!"
+udbrød Berner. "Acciseboden i Forgrunden, de lave 'Holms Huse' paa
+den anden Side af Gaden, og nedenfor Volden Reberbanen under
+Lindetræerne -- Herregud, det er vel næsten den eneste Reberbane, en
+kjøbenhavnsk Dreng nu kan faae at se!"
+
+"Ja, han har ellers godt Øl inde i Siseboden -- det er en rar, kjølig
+Kjelder," bemærkede Terndrup, og Berner overhørte ikke det fine Vink,
+men gik strax hen og satte sig ved et af de smaa Borde foran og
+bestilte to Glas Øl.
+
+-- "Lagde De egentlig Mærke til den gamle Proviantgaard, da vi før
+gik forbi den?" spurgte Berner.
+
+"Nei -- er der ellers noget Mærkeligt ved den?"
+
+"Det er da for det Første en af Christian den Fjerdes Bygninger."
+
+"Naa, er det _det_!"
+
+"Ja, kan De ikke ogsaa se, at de vældige Gavle og det vældige Tag
+seer anderledes solid og imponerende ud end de nye Bygninger?"
+
+"Aa, jo!"
+
+"Og saa ligger den lige opad Tøihusgaarden med de mange gamle,
+udrangerede Kanoner, der har tjent mere end een Konge og været med
+baade tillands og tilvands -- jeg bliver formelig høitidelig tilmode,
+naar jeg gaaer der forbi!"
+
+"Aa, ja -- ja, saagu -- Skaal!"
+
+-- "Ja, vi skal vel videre," sagde Berner, da Øllet var drukket. "Men
+har De noget imod at gaa om ad Volden -- det Stykke, man endnu _kan_
+gaa ad? Det er nok lidt længere, men betydelig kjønnere, og jeg vilde
+ogsaa gjerne have Frø af =Lathyrus latifolius= -- den findes
+deroppe."
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Kjøn er Christianshavns gamle Vold. Lind og Kastanie, Ahorn og Elm
+voxer i lige Rader paa dens Ryg, og ned ad Skraaningerne til Graven
+er der en hel tæt Underskov af Tjørn, Hassel og Hyld.
+
+Drengene har lavet hulslidte Stier mellem Krattet, og gaaer man ned
+ad en af dem, kan man komme for Skade med at overraske et elskende
+Par eller en upriviligeret Fisker, der har faaet anbragt sin Snøre
+udenfor den brede Rørbræmme med de mumlende, blaagrønne Spydblade.
+Graven selv -- sine Steder bred som en Sø, andre Steder smal som en
+Aa -- er saa stille, saa byfjern som Vandene omkring Torneroses Borg,
+og naar Smaafisken slaaer, bliver man helt forundret over, at Fladen
+virkelig kan sætte Ringe og ikke springer som skjørt Glas.
+
+Oppe paa Bastionerne leger Børnene Tagfat og Enkemand, eller de slaaes
+om nedfaldne Kastanier; gamle Folk ryger en Eftermiddagspibe paa
+Bænkene, og selv Hammerslagene fra Christianshavns Maskinværksteder
+forstyrrer ikke Idyllen men fremhæver den kun end mere gjennem
+Modsætningen.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Ude paa det rigtige Amager gik de hen ad Kløvermarksveien, forbi
+Colonihaverne.
+
+Det er jo som en hel By af Lysthuse, smaa, grøntmalede Træhuse med
+Døre, Vinduer og Flagstang -- de ligner strandede Badehuse. Vild Vin,
+Humle og Pralbønner snoer sig op ad Væggene, og som den lille
+Haveplet udenom dyrkes, saadan dyrkes ingen Plet i Verden! De
+Radiser, her faaes, smager bedre end noget Andet, den Buket, her
+skjæres, overgaaer Orchideerne fra Dina Schuldts Vinduer, og har det
+lille Æbletræ virkelig omsider bekvemmet sig til at bære et enkelt
+Æble, er dets Trivsel og Rødmen Gjenstand for en hel Families udelte
+Interesse Sommeren igjennem.
+
+-- "Det er sgu kjønt," sagde Terndrup.
+
+"Ja, det er Trangen til at se Andet end Glas og Jern, der her finder
+sit Udtryk," svarede Berner. "Det minder om Sporskifteren paa
+Jernbanestationen, der laver sig en tre Alens Have mellem de
+krydsende Skinner."
+
+       *       *       *       *       *
+
+De passerede den store Losseplads, hvor Rotterne løb husvant om
+mellem Kjøkkenaffald, Rester af fordums Bohave, Murbrokker og rustne
+Blikdaaser, og Berner modstod ikke Fristelsen, men kom strax ind paa
+sit Yndlingsemne: den sorte Rotte contra den brune.
+
+"Ja, nu er den sorte snart forsvunden overalt," sagde han, "dens
+Mission er vel sagtens endt."
+
+"Hvad for en Mission?" spurgte Terndrup.
+
+"Det veed jeg ikke, men ligesom jeg fuldt og fast troer paa, at hvert
+enkelt Menneske har sin Mission, stor eller lille, her i Verden,
+saadan troer jeg ogsaa, at de enkelte Folkeslag, Slægter og og Arter
+af Dyr og Planter har det, og naar et Individs eller en Races Mission
+er endt, saa døer Individet eller Racen. -- Noget af det Tungeste, et
+Menneske kan opleve, maa da ellers være, at det Folk, han tilhører,
+udslettes af Tilværelsen som saadant, fordi det ikke længere har
+nogen Mission -- eller fordi det ikke længere magter den, det har!"
+
+"Aa, ja, saagu -- men saa maa man da ønske, at De aldrig maa faae
+Deres Bog skrevet," bemærkede Terndrup, "for _den_ er da vel _Deres_
+Mission!"
+
+"Det var et fromt Ønske!" svarede Berner leende. "Men det kunde jo
+dog tænkes, at jeg ogsaa havde en anden Mission."
+
+"Hvad skulde det være for en?"
+
+"Aa, f. Ex. at lære mine Drenge at kjende Kjøbenhavn og give min
+Skjærv til deres historiske Opdragelse."
+
+"Aa, ja, det kunde jo tænkes. -- Ja, saa kan De jo godt give Bogen ud
+og maaske leve lidt alligevel!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Det var Krudttaarnsveien, Veien langs Kysten indenfor Mellemfortet
+og Prøvestenen, der var Dagens Maal; Berner havde Tegn, og det, han
+nærmest vilde, var gjennem Kikkert at constatere, hvilke Vadefugle
+der nu paa Efteraarstrækket gjæstede Stranden og altsaa for saa vidt
+kunde siges at tilhøre Kjøbenhavns Fauna i videre Forstand.
+
+Af saadanne Excursioner gjorde Berner flere hvert Aar, og paa dem var
+Terndrup ham en værdifuld Støtte, thi med sit ene, høire Øie saae
+han glimrende, og selv om han kun havde _hørt_ en Fugls Fløiten, var
+han næsten altid Mand for strax at kunne sige, hvad Fugl det var. Af
+og til, navnlig naar det var en Bekasin, der lettede, kunde han kaste
+Stokken til Kinden, men saa tog han den halv skamfuld ned igjen og
+sagde regelmæssigt: "Nei, de Tider er forbi -- hvad man har lovet,
+det skal man holde!"
+
+Turen blev ikke uden Udbytte, thi foruden at finde =Onopordon
+Acanthium= paa et nyt Voxested -- bagved Strickers Batteri --
+lykkedes det Berner at iagttage baade en Flok Islandsryler og en
+Kobbersneppe, og da dette var henholdsvis en Uge og ti Dage
+tidligere, end disse Trækfugle ellers pleiede at komme her, berigedes
+jo hans Optegnelser med to nye Data.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Fyret paa Trekroner var allerede tændt, da de brød op og lagde
+Hjemveien om ad den ydre Grav, udenfor Orlogsværftet -- her havde
+Berner Aaret iforveien seet Odder.
+
+Som gravet op af Jorden mødte de her ved en Omdreining to Mænd, begge
+oppe i Trediverne.
+
+Den Ene var mørk, med opadstrøget Overskjæg, spids Fip og spillende
+Øine; hans Halstørklæde var bundet i en flot Sløife, Frakken var af
+sort Fløil, og under Armen og i Haanden havde han en Malerkasse, et
+sammenslaaet Staffeli og en Feltstol.
+
+Den Anden var der ikke noget Flot ved, men det var en Kjæmpeskikkelse
+med blond Fuldskjæg, store, blaa Øine, klædt ganske som almindelige
+Dødelige.
+
+-- "Godaften, Høistærede!" sagde _han_ med Fløilsfrakken. "Ja,
+undskyld, at jeg spørger saa ligefrem, men hvad i Alverden har De
+bestilt ude paa Krudttaarnsveien? Mens jeg sad og malede, har jeg
+seet paa Dem i en stiv Klokketime: De pegede udefter, og de satte
+Kikkerten for Øiet -- ja, undskyld, men jeg _er_ nysgjerrig!"
+
+Berner forklarede, saa godt det lod sig gjøre i faa Ord, hvad der
+havde ført ham herud, og præsenterede sig selv.
+
+"Ja, mit Navn er _Holst_ -- Carl Holst -- jeg er Maler."
+
+"Nei, er _det_ Dem!"
+
+"Ja, det veed Gud, det er! Og min tause Ven der, det er Hans
+_Duborg_."
+
+"Hans Duborg! Var det da Dem, som --" begyndte Berner.
+
+"Ja, det var!" afbrød Holst ham. "Det var ham, som for fire Aar siden
+gjorde den uhyre Lykke med sit store Billede, som baade fik
+Udstillingsmedaillen og blev kjøbt af Galleriet, og det er ham, som
+siden ikke har rørt Pensel og Palet!"
+
+"Maa jeg præsentere," sagde Berner: "Boghandler Terndrup."
+
+"Ja, det veed vi," svarede Holst. "Vi har seet Dem oppe paa
+Dueslaget."
+
+"Har De _det_!" sagde Terndrup. "Det var sgu da ellers morsomt!"
+
+"Ja, oppe fra Atelier'et!"
+
+"Er De da ogsaa Photograph?" spurgte Terndrup interesseret.
+
+"Hvad for Noget!" raabte Holst. "Kalder De mig Photograph? Nei, hør
+nu, det maa jeg dog paa det Bestemteste frabede mig! Vel udmærker
+mine Billeder sig ved den mest slaaende Naturtroskab og indgaaende
+Redegjørelse for Detaillerne, men med Photographer ønsker jeg dog
+ikke at concurrere! Nei, jeg er sgu da Kunstner -- Maler i alt Fald
+-- og Duborg og jeg har nu for en forholdsvis billig Penge indrettet
+os et fælles Atelier oppe paa Taget af No 67 i Grønnegade, i det
+maaske -- og desværre rimeligvis -- forfængelige Haab, at Lykken
+_der_ skal tilsmile os."
+
+Man fulgtes nu ad, og Berner spurgte underveis Duborg, hvorfor han
+ikke mere malede.
+
+"Aa --", begyndte Duborg, men Holst afbrød ham og svarede:
+
+"Det skal _jeg_ sige Dem: han er bange for, at hans næste Billede
+ikke skal blive lige saa godt som det forrige, og derfor maler han
+slet ikke det næste! Saa har han siden slaaet sig paa Decoration af
+Porcelain og anden Husflid -- meget hæderligt! -- men Malerier tør
+han ikke mere give sig i Lag med, for han siger, der er Ingenting at
+male. -- Gudbevares, havde _jeg_ noget af hans Talent og Teknik, og
+havde _han_ noget af min Hitten-paa og Gaaen-paa, saa havde Verden
+ikke seet to større Kunstnere siden Michelangelo's og Raffael's Tid!"
+
+"Gud veed, hvor Du gider!" indskjød Duborg.
+
+"Jo, jeg gider! Det kan da ikke hjælpe som Du i Taushed at gaa rundt
+og betragte Tilværelsen med store Øine og et svagt Smil," svarede
+Holst. "_Jeg_ snakker for meget -- det veed Gud, jeg gjør -- men Du
+siger Ingenting, og saa maa det Ene bøde paa det Andet!"
+
+-- "Har De malet et Billede her fra Amager?" spurgte Berner Holst.
+
+"Ja, jeg har -- et lille et."
+
+"Men Du var da nær ikke kommen længere end til Frederiksholms Kanal",
+brummede Duborg.
+
+"Nei, jeg skal sige Dem," sagde Holst til Berner, "jeg faldt i
+Begeistring over Proviantgaarden, da vi kom der forbi, og saa maatte
+Duborg trække af med mig."
+
+"Det er sgu accurat ligesom Berner", bemærkede Terndrup.
+
+"Ja, men Proviantgaarden er ogsaa storartet!" vedblev Holst. "Det er
+det eneste ordentlige Tag i hele Kjøbenhavn: mægtig skraanende som en
+Bjergside og af den rigtige gamle Kulør -- ikke ækelt carmoisinrødt
+eller brandgult som den moderne Tegl er, men varmt rødbrunt med en
+Tinte af Blod -- gjort til at sees i Eftermiddagssol! Og saa
+Tøihusgaarden ved Siden af -- ja, jeg er Antimilitarist --
+naturligvis -- men Græsset, der groer op mellem de ærværdige, sorte
+Kanoner og Morterer -- _det_ er et Billede! -- Jeg vil ogsaa male
+det!"
+
+"Ja, der er en ualmindelig historisk Stemning over det Parti," sagde
+Berner.
+
+"Naa, ja, historisk -- ja, _det_ ligger nu ikke saadan for mig,"
+erklærede Holst, "men det er malerisk, og det kan jeg bruge! Jeg skal
+sige Dem, de pæne Landskaber med Bøgetræer og Bukøer, dem maler jeg
+med Gurkemeie og Spinatgrønt forat leve, men for min egen Fornøielses
+Skyld og forat affinde mig med min kunstneriske Samvittighed maler
+jeg smaa Billeder rundt om fra Kjøbenhavn. -- Der er jo tidt stor
+Forskjel paa, hvad man lever _af_, og hvad man lever _for_!"
+
+"Holder De da saa meget af Kjøbenhavn?" spurgte Berner interesseret.
+
+"Om jeg gjør! Jeg elsker den -- der er ikke Mage til By i hele
+Verden!"
+
+"Vaas!" snærrede Duborg.
+
+"Nei, det er slet ikke Vaas! _Jeg_ kjender da i alt Fald ikke saa en
+smuk By -- og Du heller ikke -- nei, Du gjør ikke! -- Ja, jeg veed
+meget godt, hvad Du vil sige! Gudbevares, Italien har sine Fortrin:
+Klimaet medfører, at Menneskenes Børn dernede kan nøies med saa faa
+Beklædningsgjenstande, at man i al Uskyldighed kan se det Meste af de
+deilige Former, Vorherre har givet dem -- hertillands aner man jo
+slet ikke, hvor mange smukke Arme og Ben, Kvinderne gaaer rundt med
+-- og Italien er et Vinland, hvor ogsaa Andre end det velhavende
+Bourgeoisie kan drikke sig glad og god i ædel Druesaft -- det er
+sandt, men hvad Skjønhed angaaer, maa jeg saa bede om Kjøbenhavn!"
+
+"Det er virkelig høist interessant at høre en Kunstner udtale sig
+saaledes," bemærkede Berner, kjendelig oplivet.
+
+"Ja, men hvorfor har ikke alle den samme rigtige Opfattelse?" vedblev
+Holst. "Hovedsagelig fordi Kjøbenhavnerne slet ikke kjender
+Kjøbenhavn!"
+
+"Det er sandt," indrømmede Berner. "De Allerfleste kjender egentlig
+ikke Andet af deres By end de Gader, de daglig passerer, og af dem
+kjender de endda kun Stueetagerne, for det falder dem saamænd aldrig
+ind at se tilveirs, undtagen naar der er Ildløs paa Kvisten."
+
+"Eller naar en kjøn Stuepige polerer Vinduer," tilføiede Holst, "det
+har De Ret i! -- Jeg vil nu slet ikke tale om, at der ikke er Een
+blandt Hundrede eller Tusinde af vore Bysbørn, som nogensinde har
+faaet Syn for de enkelte Gaders eller Kvarterers Physiognomi,
+eller som overhovedet har noget Begreb om, at en By ogsaa har
+sine forskjellige Landskaber, der i og for sig er lige saa
+characteristiske som Skoven og Stranden, Marken og Mosen, og ligesom
+de kan skifte Stemning efter Aarstiden og Belysningen."
+
+"Ja, det er sandelig vist," sagde Berner. "Som nu, for blot at nævne
+Noget, Forskjellen mellem en af de gamle, bestandig borgerlige Gader
+som Grønnegade, og saa den rolige, aristokratiske Amaliegade."
+
+"Men hvor Mange, troer De, staaer stille paa deres Vei i Amaliegade
+og glæder sig ved at se Frederik den Femtes Rytterstatue tegne sin
+Silhouet gjennem Colonnaden?" spurgte Holst. "Næsten Ingen, og det
+skjøndt der maaske ikke existerer mere end et Par Rytterstatuer i
+hele Verden, der er bedre, og Ingen, der har Mage til Indramning!
+Nei, Folk er utrolige -- jeg er, i Parenthes sagt, overbevist om, at
+heller ikke een af ti saakaldte Kunstforstandige aner, at de to smaa
+Porttaarne paa den anden Side Marmorbroen er en Perle af Barokstil --
+paa sin Vis lige saa god som Pavillonerne i Dresdens Zwinger -- har
+De været _der_?"
+
+"Nei, jeg har aldrig været udenlands."
+
+"Det er saamænd heller ikke det Vigtigste! Ministeriet giver hvert
+Aar saa og saa mange Umuligheder af begge Kjøn Stipendier til
+Udenlandsreiser: det skulde meget hellere give Mulighederne
+Stipendium til at blive hjemme og studere Kjøbenhavn for! Og veed
+De, hvad saa _jeg_ skulde være?"
+
+"Nei!"
+
+"Jeg skulde være Fører for Stipendiaterne! -- Første Dag begyndte vi
+med 'Strøget' -- naturligvis en Sommerdag, naar Damerne har lyse,
+lette Dragter og tynde, sorte Silkestrømper, som man accurat kan ane
+det Blegrøde igjennem -- _den_ Farvecombination er slet ikke til at
+gjengive! -- Naa, jeg indrømmer naturligvis, at ogsaa Morgenstunden
+kan være bedaarende, den tidlige Morgen, hvor man seer Byen vaagne,
+Vinduerne lukkes op og de fornøielige Tjenestepiger gaa til Bageren
+-- ja, jeg elsker ligefrem Morgenen, den friske, liflige Morgen -- i
+alt Fald theoretisk -- og en Regnveirsaften kan nu ogsaa have sin
+Charme, en Regnveirsaften, naar Buelamperne speiler sig i den vaade
+Asphalt -- bleggult, dirrende Lys -- charmant! Men lad os nu
+alligevel holde os til Middagstiden! -- Tænk blot, hvad der er at se
+paa Gammeltorv og Nytorv! Jeg vil slet ikke tale om, at Folk saamænd
+i Reglen ikke veed, hvilket der er hvilket -- det kan ogsaa være det
+Samme! -- men her er Borgerbyens, City'ens Centrum, her er alle
+Tidsaldere, alle Stilarter samlede paa eet Sted, her er Motiver nok
+for tyve Kunstnere og tredive Forfattere! Portalen til det gamle
+Raad- og Domhus à la Pantheon giver Torvet noget Classisk, 'Sukkenes
+Bro', der fører over til Varetægtsarresten, minder om Venedig, og
+Duerne baade om Lagunestaden og Florents. Springvandet er maaske
+nærmest gammeltysk i Characteren, men det er blevet os saa hjemligt,
+fordi vi er opfødt med det: vi har seet med Andagt paa det, naar
+Guldæblerne sprang paa Kongens Fødselsdag, og vi har seet Stenkummen
+blive restaureret og Sokkelen blive forsynet med de mærkelige
+Kobber-Knurhaner; vi kjender det en Sommerdag, naar Bassinet er en
+hel, kjølig Sø, og naar det om Vinteren i Frostveir staaer tomt --
+det er storartet! -- Og saa selve de to Torve! Nytorv er Svinenes,
+Gammeltorv Fjerkræets. Se blot paa Nytorv en Morgenstund, naar de
+rødgule, hovedløse Svinekroppe ligger i Lag ovenpaa hinanden paa
+Vognene -- _det_ er malerisk! Jeg har, i Parenthes sagt, en Bekjendt,
+der baade er Vegetarianer og Fredsven -- _jeg_ er nu kun Fredsven! --
+han siger, at det minder ham om nøgne Menneskekroppe efter et blodigt
+Slag, og Sjouerne, der bærer Svinene ned i Victualiekjelderne, det er
+Ambulancesoldaterne -- men _det_ kan jeg nu ikke være med til -- jeg
+har aldrig seet noget Slag. Nei, saa synes jeg snarere, det minder om
+det stockholmske Blodbad -- som jeg forresten heller ikke har seet --
+men deiligt er det! Og Gammeltorv, hvor Konerne sidder om
+Springvandet med slagtet Fjerkræ: Ænderne, hoved- og halsløse, ligger
+ganske upersonlige, men Hønsene, med slapt nedhængende Hals og Fjer
+paa Hovedet, de seer formelig intelligente ud, skjøndt de hænger med
+Næbbet. Og Kalkunerne med den gulnede, halv gjennemsigtige Hud -- de
+ligner gamle Hofdamer, der er stærkt nedringede -- pragtfuldt, siger
+jeg!"
+
+"Er Du ikke snart færdig med 'Strøget'"? spurgte Duborg.
+
+"Færdig?" gjentog Holst. "Det bliver jeg aldrig! -- Tænk saa blot paa
+Pladsen om Helligaandskirken, og Helligaandshuset -- se paa
+Trappegavlene _der_! Der er ikke noget andet Land i Verden end
+Danmark -- og Skaane, naturligvis -- hvor Kirkebygninger har
+Trappegavle. Og Lindeskyggerne over de gamle, slidte Gravsten --
+hvadbehager! -- Anden Dag skulde man se Fællederne og Udsigten fra
+Rundetaarn -- der er ikke noget Pompøsere end heroppefra at se Nyrops
+Raadhus skyde i Veiret og Christiansborg ligge i Ruiner."
+
+"Kalder De Ruinerne smukke?" udbrød Berner forbauset.
+
+"Ja, det gjør jeg da rigtignok! Jeg vil heller ikke haabe, man igjen
+bygger en Kasse op _der_, for den kan da aldrig blive tilnærmelsesvis
+saa kjøn som Ruinerne. -- Det var ogsaa stor Synd, de kuplede
+Marmorkirken færdig -- den var ti Gange mere malerisk som Ruin!"
+
+"Det giver jeg Dem Ret i," sagde Berner, "og da Marmorkirken aldrig
+havde været Andet end en Begyndelse, var der ingen Forpligtelse til
+at bygge den op. -- Der var ogsaa en meget eiendommelig Flora paa
+Kirkepladsen: =Papaver Rhoeas= og mange andre sjeldne Planter midt
+inde i Byen, -- ja, Ruiner har nu altid en interessant Flora: jeg
+veed, der skal voxe fire Hundrede forskjellige Planter paa Colosseum
+i Rom."
+
+"Det kan der maaske ogsaa med Tiden komme paa Christiansborgs Ruiner
+-- og det er altsaa een Grund mere til ikke at bygge dem op!"
+
+"Men seer De da slet ikke historisk paa dem?" spurgte Berner skuffet.
+
+"Nei -- jeg seer selvfølgelig kun malerisk paa dem!"
+
+"De er maaske saadan radical?"
+
+"Ja, hvad i al Verden skulde man ellers være! De vil da vel ikke
+have, jeg skal være conservativ? -- Nei, duer en Kunsner noget, maa
+han altid være i Opposition -- beredt til at holde den hellige Ild
+vedlige, selv om der imellem gaaer et af Borgerskabets Stoleben eller
+et Afgudsbillede i Løbet."
+
+"Talemaader!" indskjød Duborg.
+
+"Nei, aldeles ikke! Jeg vil have Frihed men ikke Lighed -- Gud fri os
+for _den_. Saadan almindelig Nivelleren og Udstykning over det Hele,
+saa Tilværelsen kom til at se ud som en af de lige Sidegader ude paa
+Vesterbro, det vil jeg dog bede mig fritaget for! Nei, Liv og Farver
+maa der til! Derfor holder jeg ogsaa -- skjøndt jeg er Republikaner
+af Princip -- naturligvis -- det er vi vel forresten Allesammen --"
+
+"Nei, jeg er da for den Sags Skyld saadan Høiremand," forsikrede
+Terndrup. "Bønderne har sgu alt for megen Frihed: de skulde aldrig
+havt Lov selv at drive Jagten, og de er ogsaa bleven alt for
+storsnudede af at være med at kalde Skolelærerne. -- Naa, det er nu
+ikke for _det_: Kjøbenhavnerne er ogsaa storsnudede -- ja, undskyld,
+at jeg siger det saa ligefrem -- men de troer, at Kjøbenhavn er hele
+Landet!"
+
+"Kjøbenhavn er Landets Hjerte!" udbrød Holst begeistret.
+
+"Gud veed, hvor Du gider!" brummede Duborg.
+
+"Ja, jeg er Høiremand," erklærede Terndrup igjen, temmelig
+umotiveret, "og Berner er da ogsaa --"
+
+"Hver Mand sin Lyst!" afbrød Holst ham. "Men hvad jeg vilde sige, var
+kun, at skjøndt jeg som sagt er Republikaner -- naturligvis -- saa
+holder jeg dog ubetinget paa Kongehus, Hof, Adel, Uniformer og
+Vagtparade -- malerisk, forstaaer sig -- det liver nemlig op i
+Landskabet og giver Kulører."
+
+Berner smilte. -- "Det var jo _ogsaa_ et Forsvar for Kongedømmet!"
+sagde han.
+
+"Ja, kan _De_ levere et bedre?" spurgte Holst.
+
+"Om det vilde blive bedre, beroer jo ganske paa, hvad Standpunct man
+seer Sagen fra, men at det vilde blive et andet, er sikkert nok --
+jeg er nemlig til en vis Grad nærmest en Beundrer af Enevælden."
+
+"Det var som Pokker!" udbrød Holst og saae uvilkaarligt forbauset op.
+"Kan man virkelig være _det_!"
+
+"Ja, man kan," svarede Berner. "For en Del kommer det maaske af, at
+min Stammefader, der sloges paa Volden 1659, var med at overdrage
+Frederik den Tredie Souverainiteten, og at jeg selv baade er født paa
+Slottet og døbt med Vand fra Absalons Brønd. Men hvad jeg forresten
+navnlig altid har beundret ved Enevælden -- baade herhjemme og
+andensteds -- er dens Evne til at drage Dygtigheden frem, hvor den
+findes, uden Hensyn til Anciennitet, Fødsel eller Familieforhold
+overhovedet. Den constitutionelle Stat derimod -- jeg vil slet ikke
+tale om et socialistisk Fremtidssamfund -- den bliver ganske
+naturligt alt for let en Forsørgelsesanstalt for Middelmaadigheden."
+
+"Det maa jeg sige," erklærede Holst, "det er, ærlig talt, noget af
+det Stiveste, jeg endnu har hørt! Men troer De da ikke, at Friheden i
+al Almindelighed er nok til --"
+
+Berner rystede paa Hovedet.
+
+"Naa ja, De har jo Lov at mene, hvad De vil. Fremskridtsmænd og
+Conservative trækker hver fra sin Side i Tovet, men jeg synes nu
+rigtignok, det maa være noget Trist at høre til den Side, der kun
+holder igjen, saa vi Andre kommer langsommere frem!"
+
+"Ja, var der Ingen, der holdt igjen, saa faldt sgu de, der trak, paa
+Enden," bemærkede Terndrup.
+
+"Nei, vi gjorde ikke, Høistærede," indvendte Holst, "for saa behøvede
+vi ikke at tage saa haardt fat, som vi gjør!"
+
+"Det er sandt," sagde Berner, "men var der Ingen til at holde igjen
+eller, rettere sagt, til at drage i en anden Retning, saa løb vi
+grassat og var snart derude, hvor der endnu hverken er Vei eller Sti
+-- og hvor vi slet ikke skal hen."
+
+"Hvad mener De egentlig med, at 'vi slet ikke skal derhen' -- _hvor_
+skal vi ikke hen?"
+
+"Ligeud!" svarede Berner. "Har De aldrig tænkt over, at
+Menneskeheden, Culturen, eller hvad De nu vil kalde det, aldrig
+nogensinde har bevæget sig i lige Retning mod det, vi forstaaer ved
+Maalet, men altid har krydset sig frem?"
+
+"Jo, det kan saamænd gjerne være," indrømmede Holst.
+
+"Og _det_, troer De er tilfældigt! Indseer De da ikke, at det er,
+fordi Forsynet leder Menneskekaravanen ad den Vei, den skal! -- De
+husker nok, der er noget i Physiken, der hedder 'Kræfternes
+Parallelogram', ikke sandt? Den ene Kraft drager f. Ex. mod Øst, den
+anden mod Syd, men det, der drages, føres saa hverken i den ene eller
+den anden af de to Retninger, for naar Kræfterne er lige stærke, maa
+det følge Diagonalen og altsaa føres mod Sydost."
+
+"Ja, hvad saa?"
+
+"Saa synes jeg," svarede Berner, "at begge Kræfter, baade den, De vil
+kalde det absolute Fremskridt, og den, som De formodentlig helst vil
+kalde Reactionen, har ganske samme Betydning og lige stor Ære af at
+have ført Udviklingen det paagjældende Stykke Vei."
+
+"Ja, jeg vil nu alligevel med Deres Tilladelse helst være noget af
+den Kraft, som repræsenterer Fremskridtet," sagde Holst.
+
+"Men _hvilken_ er det?" spurgte Berner med _et_ lunt Smil. "Er det,
+forat blive i Billedet, den, der drager En mod Øst, eller den, der
+drager En mod Syd -- man kan jo paastaa begge Dele!"
+
+Holst betænkte sig, lo saa og svarede:
+
+"Det er den, der trækker i ret Sydost -- naturligvis -- jeg forstaaer
+mig ikke paa at krydse! -- Men jeg kommer jo rent bort fra, hvad jeg
+vilde have sagt -- det gjør jeg nu forresten altid! -- Det var
+Farverne, troer jeg, jeg slap ved -- jeg elsker Farver!"
+
+"Ja, _Du_ er jo farvegal!" sagde Duborg.
+
+"Det skulde _Du_ nødigt bebreide mig, for Du har da havt rent
+Farvedelirium! -- Ja, jeg kan ganske vist godt give mig til at male
+et Billede alene for Farvesammenstillingernes Skyld, det vedkjender
+jeg mig. Som nu i Forsommeren: Jeg kom gaaende ad Skindergade, ned
+imod Kjøbmagergade -- det var et storartet Syn! Gaden var som klippet
+ud af en Holbergsk Komedie -- spidse Tage og glade Kviste, naar man
+saae op, et skinnende Messingbækken dinglede udenfor Barberen, og
+hængende Sørgefaner udenfor Farveren; Rundetaarns Top som Afslutning
+i Baggrunden til Venstre, og grønne Lindekroner -- jeg troer da, det
+er Lindekroner -- ud over den teglstenstækte Mur om Ehlers Collegium
+-- jeg sværmer, i Parenthes sagt, for Lindetræer!"
+
+"Og for Parentheser!" knurrede Duborg.
+
+"Ja, det er Linden, der danner Oaserne i den store By," sagde Berner,
+"og Linden er et fornemt Træ: det havde allerede Middelalderens
+Folkeviser Blik for, Linden med de sorte Stammer og de silkeblanke
+Blade, og kun de, der har Tro paa deres Slægts og deres Eiendoms
+Fremtid, planter Lind -- Parvenuer nøies med Elm -- den groer
+hurtigere!"
+
+"Det er meget muligt -- men vi slap ved Skindergade, altsaa: grønne
+Linde, nylig udsprungne, over den gamle Mur, og midt i Gaden holdende
+en kanariegul Postvogn med Postillon paa Bukken -- jeg beder Dem blot
+erindre: rød Frakke og lyseblaa Buxer -- der er ikke saa pragtfuld
+en Uniform i hele Armeen! -- Det blev ogsaa, naar jeg selv skal sige
+det, et storartet Billede!"
+
+"Hvem kjøbte det, med Forlov?" spurgte Terndrup.
+
+"Det var der sgu Ingen, der kjøbte -- naturligvis -- det hænger
+hjemme paa Væggen og længes efter at blive solgt!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Paa Hjørnet af Gothersgade og Kongens Nytorv skiltes man ad --
+alle Fire oplivde ved det ny Bekjendtskab, som man lovede hinanden --
+og sig selv -- at fortsætte.
+
+
+
+
+Hver Fredag Eftermiddag, naar Marie kom fra Theatret, stillede hun
+hos Jomfru Buxbom -- det blev en fast Regel. Saa kunde hun jo nemlig
+meddele Repertoiret for den kommende Uge, hvilket Jomfruen, skjøndt
+hun næsten aldrig mere kom paa Komedie, dog havde den største
+Interesse af at vide Besked om to, tre Timer førend almindelige
+Dødelige kunde læse sig det til i Aftenaviserne. Repertoiret
+refereredes, og Repertoiret kritiseredes, og saa fortalte Marie Løst
+og Fast derovrefra -- Jomfru Buxbom gjorde ligefrem Kaffegilde paa
+hende, og selv Madam Asters udbad sig speciel Invitation til et
+saadant.
+
+Det var jo endnu kun Smaatræk af det daglige Liv og den daglige
+Undervisning paa Theatret, som Marie kunde fortælle, men ogsaa _det_
+var jo høist interessant; i alt Fald var hun selv uhyre optagen deraf
+og syntes, at alle Andre ogsaa maatte være det.
+
+Øverst oppe i Theatret, paa "femte Sal", laa "Dansebørnene"s Værelse
+med Ovenlys, Skabe med struttende hvide Skjørter langs den ene Væg,
+og langs den anden Toiletbordene med de bevægelige Speile og Skuffer
+til Sminke og Pudder.
+
+Med bankende Hjerte traadte hun hver Morgen præcis Klokken Halvni ind
+i Dansesalen. Gulvet her skraanede som Scenens Gulv, der var Barrer
+af forskjellig Høide langs med Siderne og store Speile -- man kunde
+næsten blive bange for sig selv, syntes hun.
+
+Paa den høie Stol med Lædersædet placerede Repetiteuren sig med sin
+Violin, saa kom Børnenes Lærer, i sort Fløils Frakke og bred, hvid
+Krave, Pigerne neiede og Drengene bukkede, og saa begyndte
+Undervisningen.
+
+Naar _den_ efter en god Times Forløb var endt, kom man igjen op paa
+Værelset, fik Dansetøiet af og "Gadetøiet" paa, blev stundom sendt et
+Ærinde i Byen for en af de Voxne, spiste Frokost og begyndte saa paa
+"Læseskolen" Klokken Halvtolv.
+
+_Den_ var ikke fuldt saa morsom som Danseskolen, men hyppig -- alt
+for hyppig, mente Lærerne og Lærerinden -- blev Undervisningen
+afbrudt af Prøver. Man var iforveien sagt til af Ballettens Bud og
+sad i spændt Forventning -- Tankerne var langt fra Geographien eller
+Naturhistorien -- endelig ringede det, og man skyndte sig ned paa
+Scenen.
+
+Det var helt underligt ved de forberedende Prøver at se Herrerne i
+almindeligt Dansetøi med Sværd ved Siden og de Underofficerer, der
+blev brugt som Statister, kjæmpe i Uniform paa Grathe Hede uden
+rigtige Decorationer, og det var forfærdeligt irriterende hvert
+Øieblik at høre Capelmesteren slaa to skarpe Slag med Tactstokken i
+Nodepulten, standse Orchestret og bede det tage saa og saa mange
+Tacter om.
+
+Generalprøven, det var rigtignok noget Andet: det var som en complet
+Forestilling. Tilskuerpladsen var oplyst, Chef og Embedsmænd sad paa
+Kongesiden paa en af de første Rækker, og Alle, der hørte Theatret
+til, Costumerede og Ikke-Costumerede, fyldte Parkettet. Der blev
+kritiseret -- og kritiseret skarpt -- Theatermaleren saae første Gang
+sine nye Decorationer med den rette Staffage, og Theaterskrædderen
+beundrede sine egne Dragter.
+
+Men selv om der ikke var Prøver, var der dog nok at se, nok at
+drøfte.
+
+Hver Formiddag blev de Dragter, som Børnene skulde bruge om Aftenen,
+bragt op paa deres Værelser, og broget kunde der da se ud derinde,
+naar Englevinger, Troldemasker, Spyd og Skjolde hang paa Knagerne
+mellem de pailletterede Skjørter.
+
+Til daglig Brug var der interessantest paa Forbindelsesgangen over
+Heibergsgade. Her laa nemlig Rekvisiterne, som skulde bruges om
+Aftenen: gyldne Bægre, Frugter, Fjerkræ, Skinker og Kransekager --
+Alt kunstfærdigt fremstillet af Pap -- og stod en Ballet som "Napoli"
+eller en Opera som "Aladdin" paa Repertoiret, var der en hel
+Opdækning af Muslingeskaller og Kurve fyldte med Juveler, som
+repræsenterede mindst to Keiserdømmers Skatkamre.
+
+Smaa Udflugter paa forbudent Territorium havde Marie ogsaa gjort.
+Inde paa Maskinloftet over Sidekulisserne havde hun været med en
+ældre Kamerat -- de listede sig derind fra Dansesalen forat høre paa
+en ny Tenor, der gjorde Prøve for Capelmesteren og Directionen. Her
+gjaldt det om ikke at snuble i Mørket, thi Tove, stramme og
+"slikkede", krydsede vildsomt hinanden, som Takkelagen paa en gammel
+Orlogsmand, og der var hundrede Blokke og Tailler at falde over.
+Bøiede man sig ud over Rækværket og saae ned paa Scenen, var der saa
+dybt som i en Afgrund, men saae man opad, op mellem Soffiter og
+Herter, syntes Afstanden endnu større: Løbebroerne hang som gyngende
+Fjeldstier oppe mellem Bagtæpperne, og allerøverst oppe, hvor Øiet
+slet ikke kunde naa hen, _der_ var Snoreloftet.
+
+Det var et stort Øieblik for hende, da hun første Gang nede i
+Regisseurens Værelse hentede sine Skopenge for den forløbne Maaned;
+stort var Beløbet ikke, men det var selverhvervet Formue. Regisseuren
+var lidt nerveus: han havde just faaet to Sygemeldinger, saa der
+maatte spilles paa rød Placat, men et Par venlige Ord havde han dog
+til hende, og hun var ikke lidt stolt, da hun med sine Penge i
+Haanden ganske langsomt gik forbi Skuespillernes Foyer, hvor Døren
+stod aaben, og kastede et Blik ind i den fornemt hyggelige Sal, med
+Portraiterne af de henfarne Koryphæer paa Væggene.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Om Alt det og om meget, meget Andet kunde Marie fortælle. Jomfru
+Buxbom var lutter Øre og lutter Beundring -- og denne Beundring var
+medvirkende til, at Jomfruen igjen skiftede Præst.
+
+Pastor Knastrup havde nemlig en Søndag, da han prædikede til
+Aftensang, talt mod Theatret og tilladt sig at kalde dette for
+"Satans Tempel", og _det_ var dog Jomfru Buxbom for meget. --
+"Theatret, som min salig Fader har virket ved syvogtyve Aar," sagde
+hun til Terndrup, "Theatret, hvor jeg selv har havt mine skjønneste
+og uskyldigste Glæder, og hvor Mie, den lille Guds Engel, danser
+rundt med hvide Vinger paa -- det kalder han for Satans Tempel! Nei,
+jeg vil ikke høre den Person tiere!"
+
+Og efter dette mente Terndrup, at Pastor Jespersens Actier i
+Lænestolen igjen maatte siges at staa al pari.
+
+
+
+
+Poul var ude med Vintercorvetten.
+
+Han var bleven ekviperet og photographeret i Orlogstøiet, havde gjort
+Afskedsvisiter og faaet de nødvendige Formaninger. Moderens og Fru
+Lunds gik navnlig ud paa, at han endelig ikke maatte forkjøle sig og
+saa vidt muligt ikke falde ned; Faderens gik navnlig i Retning af, at
+han ganske vist skulde se at holde sig gode Venner med de andre
+frivillige Lærlinge, men dog fortrinsvis søge nærmere Kameratskab med
+en lille Grevesøn, der var med blandt Lærlingene og saa i det Hele
+gjøre Familien Ære. -- "Hvem veed, lille Poul," sagde han, "om ikke
+din Fader naar Du kommer hjem igjen til Foraaret, kan komme ombord og
+byde dig velkommen til dit Fædreland i Uniform -- og saa skal der
+saluteres for mig: en Generalconsul skal have Salut!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Inden Poul reiste, supplerede han sine Lommepenge ved at gjøre en
+større Forretning.
+
+Han havde altid omhyggeligt samlet de islandske Frimærker, som
+Faderens Klipfiskecorrespondance bragte til Huse, og solgt dem til
+Terndrup, men ved at ransage et Par støvede Kasser paa Loftet havde
+han fundet hele Pakker gamle Forretningsbreve med ældre Frimærketyper
+paa, og den Skat havde han inden Afreisen omsat i klingende Mønt.
+
+Poul var saare vel tilfreds med Handelen -- og det var Terndrup
+ogsaa. Han læste nemlig Brevene -- det gjorde han altid, naar han
+kjøbte Frimærker udenpaa Breve -- og eet af dem læste han med særlig
+Interesse, læste det baade to og tre Gange, betænkte sig en hel Aften
+og brændte det saa i Kakkelovnen -- naturligvis efter først at have
+klippet Frimærket af.
+
+
+
+
+En Morgen i Begyndelsen af December stod Grossereren ved Pulten i sit
+Kontor, Ragna ligeoverfor.
+
+-- "Julius er vel ikke oppe?" begyndte han.
+
+"Nei -- der var Brydekamp paa en af Variétéerne iaftes," svarede
+Ragna, som var det den naturligste Ting af Verden.
+
+"Laban!" sagde Grossereren. "Sportslaban! At _det_ skal være _min_
+Søn! -- Og Moder!"
+
+"Hun er til Strikkemøde i Asylselskabet."
+
+"Aa, Asylselskabet! -- Lad de Proletarbørn gaa med bare Ben! Nei, hun
+skulde se at komme ind i den finere Velgjørenhed; i en Comité med
+Geheimeraadinder og Baronesser og Resten af de tre høieste
+Rangklasser -- eller allerhelst i en Bazar, som de Kongelige
+protegerer, _det_ gav Relief! Naa, lad mig nu bare først blive
+Generalconsul, saa kommer det nok Altsammen af sig selv. -- Har vi
+faaet noget Tilbud om Lagerrum efter Avertissementet?"
+
+"Nei, endnu ikke."
+
+"Ja, vi _maa_ have mere Plads, men det er ærgerligt nok at leie
+Lagerrum hos Fremmede, naar man i og for sig har Plads i Huset!"
+
+"Hvad vil det sige?"
+
+"Fru Lunds Leilighed, naturligvis!"
+
+"Ja, men Du kunde da ogsaa leie en Leilighed til hende -- meget bedre
+end den, hun har -- og saa lade hendes Værelser indrette til Lager."
+
+"Ja, det kunde jeg, det kunde jeg -- men det kan jeg alligevel ikke!"
+
+"Hvorfor ikke?"
+
+"Nei -- nei, det gaaer ikke! Jeg har lovet hendes Mand, lige før han
+døde, at hun skulde blive boende, saa længe jeg levede. Han var
+ganske vist en stor Kjeltring -- meget større, end Nogen aner -- men
+alligevel -- nei, det kan jeg ikke! -- Jeg er ikke overtroisk, men
+Fru Lund tør jeg ikke lade flytte, skjøndt jeg af flere Grunde nok
+ønskede, jeg kunde det. -- Nei, man har dog Samvittighed -- og Hjerte
+-- men det er dyrt at holde den Artikel paa Lager -- meget dyrt! --
+Veed Du forresten af, at jeg har kjøbt et Maleri!"
+
+"Har Du?"
+
+"Ja, kjøbt og kjøbt -- Du veed, der var en Post paa 150 Kr. for
+Høstsild, som jeg ikke kunde faae betalt hos C. J. Thomsen & Søn --
+naa, saa bød han mig en Fordring paa 100, som han havde paa en Maler
+-- Holst, hed han -- og saa gik jeg igaar op til Fyren -- han har
+Værksted henne i Grønnegade -- og ledte mig et Billede ud. Det er
+ganske livligt -- her skal Du se, det staaer _der_! -- Er det ikke
+meget net? Den gule Postvogn og Postillonen -- man kan strax se, hvad
+det skal forestille!"
+
+"Hvor skal det hænge?" spurgte Ragna.
+
+"Jeg har tænkt mig inde i Dagligstuen over Sophaen -- det vil glæde
+din Moder!"
+
+"Ja, jeg troer nu ellers, Moder hellere vilde have nyt Betræk paa
+Sophaen."
+
+"Saa? -- Naa, ja, men det kunde jeg jo ikke faae hos Maleren! Du veed
+ogsaa, der er en Fugtplet _der_ i Muren, som ikke vil gaa bort -- det
+er nu meget for den Plets Skyld, jeg har kjøbt Billedet."
+
+"Naa, ja, til at dække med kan det jo altid bruges," sagde Ragna, og
+saa taltes der ikke mere om Billedet.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Poesi og Kunst var Frøken Ragna aldrig kommen i nærmere Forhold
+til.
+
+I Skolen havde hun læst Literaturhistorie, og paa Foraarsudstillingen
+havde hun i Reglen været een Gang hvert Aar -- det var omtrent det
+Hele. Poesi og Kunst var for hende en Luxus, som man kunde
+beskjæftige sig med, om man havde Lyst, og Kunstnerne og Poeterne
+selv en Pariakaste -- Folk, der aldrig førte ordentligt Regnskab, og
+store Egoister, som kun brød sig om deres Kunst og lod Familien suge
+paa Labben.
+
+-- Og dog havde der været een Gang i hendes Liv, hvor hun havde faaet
+et andet Indtryk af Kunsten og af et Kunstnerhjem.
+
+Hun var som Skolepige bedt til Fødselsdag hos en Kamerat, hvis Fader
+var Maler -- Kunstmaler. Hjemmet var vistnok temmelig tarveligt, og
+Tractementet ligesaa, men de spiste til Aften i Atelieret, hvor der
+hang fuldt op af Studier, og Veninden -- Datteren -- kjendte dem alle
+udenad, deres Tilblivelse og senere Skjæbne, fremhævede særlig _den_,
+hvorefter det Billede, der fik Aarsmedaillen, var malet, og var
+tydelig nok stolt af sin Fader -- stolt af at have netop en Kunstner
+til Fader.
+
+_Den_ Veninde havde Ragna aldrig villet have hjem i Store Kongensgade
+-- om det nu var, fordi hun syntes, at Store Kongensgade var for god
+til hende, eller hun til Store Kongensgade, det var hun vist knap
+klar over selv.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Julius kom ind, naturligvis gabende, og Faderen gav ham den
+sædvanlige Overhaling for hans sene Tilsynekomst, men den idrætlige
+Yngling erklærede, at naar de blot vilde lade være med at kalde paa
+ham, skulde han nok komme op i ordentlig Tid: det var den evindelige
+Banken paa Døren, der forstyrrede ham i hans Toilette, saa det tog
+dobbelt saa lang Tid, som det ellers vilde gjøre.
+
+Saa kom Posten.
+
+"Tak!" udbrød Grossereren, da han saae Udskriften paa et af Brevene.
+"Nu har vi Vennebjergerne til Terminen!"
+
+-- "Vennebjergerne" var hans to gamle, ugifte Fastere, der i Sorø
+Kanten eiede en større Gaard, "Vennebjerg", efter hvilken de i Reglen
+benævnedes.
+
+"Ja, _jeg_ holder nu af Tanterne, og _de_ af mig," sagde Ragna.
+
+"Det er sgu en underlig Smag!" erklærede Julius.
+
+"Fra deres eller fra min Side?" replicerede Ragna, men uden at faae
+noget Svar.
+
+-- "Aa, det skulde forbydes Familie fra Landet at komme ind og genere
+Folk!" raabte Grossereren arrigt. "Og saa skal vi have Fader hængende
+her i de Dage -- han bestiller jo ikke Andet end at gaa rundt og
+ærgre sig og være ondskabsfuld!"
+
+"Bedstefader kommer da sjeldent nok!" sagde Ragna.
+
+"Er det maaske min Skyld! -- Aa, husk at lade Moder vide, at Tanterne
+er under Opseiling!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+"_Vennebjergerne_" havde saa at sige tilbragt hele Livet -- de var
+nu om ved de Halvfjerds -- paa deres Fødegaard.
+
+Den Ene hed _Hanne_, den Anden _Sine_.
+
+Hanne saae ikke godt, og Sine hørte ikke godt, men den Ene hørte, og
+den Anden saae for dem Begge -- de mindede i saa Henseende om
+Troldene i Eventyret, der tilsammen kun havde eet Øie, som de
+skiftedes til at bruge.
+
+Forresten havde de et Jernhelbred -- "Nerver af Staaltraad," sagde
+Grossereren -- forstod ikke, at Nogen kunde være syg og foragtede i
+Grunden dem, der var det.
+
+De talte altid i første Person Pluralis og sagde virkelig ofte ganske
+det Samme omtrent paa samme Tid -- det vil sige, Sine, der ikke hørte
+saa godt og var en Smule langsommere i Vendingen end Hanne, sagde
+ikke sjeldent det Samme, som Søsteren havde sagt lige iforveien, og
+heraf kom det, at Ingen nogensinde tænkte paa at citere en Replik af
+en enkelt af Søstrene, men man sagde altid: "Tanterne siger" og
+"Tanterne mener".
+
+De lignede ogsaa hinanden som to rynkede Tvillingæbler, gik altid i
+ens Dragt og saae nærmest ud som forklædte Mandfolk. Gaarden drev de
+i Endrægtighed ganske paa egen Haand, og de drev den, saadan som
+deres Fader havde drevet den -- fordelagtig var Driften neppe.
+
+Nutiden og nyere Opfindelser overhovedet saae de ned paa. Postvæsenet
+betragtede de som en Institution, man til Nød kunde betro mere
+ligegyldige Forsendelser, men vigtigere Meddelelser maatte kun sendes
+pr. Bud, og aabne Brevkort bragte dem ligefrem i Harnisk: "dem kan
+jo Landposten læse i, hvad man skriver," sagde de, "og det er da
+ikke Meningen!" Jernbanerne benyttede de ikke, men naar de i
+Terminstiderne skulde til Byen, kjørte de altid hele Veien i den
+gamle Calesche, bedede i Ringsted og Roskilde, og havde skaaret
+Smørrebrød og Solbærrom med i Magazinet under Sædet.
+
+Som ugifte nærede de et indgroet Had til Ægteskabet og betragtede det
+egentlig nærmest som staaende lige med at begaa et Feiltrin, naar en
+ung Pige af Familien gik hen og giftede sig. -- "Ragna, hende kan man
+stole paa," sagde de, "hun gifter sig aldrig", og Ragna elskede de.
+
+At de saae ned paa Kjøbenhavn og Livet _der_, er en Selvfølge. --
+"Det har ikke været Vorherres Mening, at Menneskene skal klumpe sig
+sammen og bo i sex, syv Lag ovenpaa hinanden," forsikrede de -- men
+_kom_ de til Byen, vilde de dog alligevel nok se, hvad Nyt der var,
+og gjerne høre Noget om det moderne Sodoma for siden i Ro at kunne
+forarges over det hjemme paa Gaarden -- det gik de lange Aftener saa
+godt med.
+
+
+
+
+Til Klokken Fire om Eftermiddagen den 11. December havde
+Vennebjergerne meldt deres Ankomst, men allerede flere Timer
+iforveien var Alt i Orden til deres Modtagelse i Grossererens Hus.
+
+Fruen gik nerveus rundt og tørrede for tyvende Gang det Støv, som
+ikke var, af Møblerne, rensede Nøglehullet med en Fjer og gjorde smaa
+Afstikkere ud i Kjøkkenet forat se til Maden; vel erklærede nemlig
+Vennebjergerne altid, at de ikke satte mindste Pris paa Mad og
+Drikke, og at Levemaaden i Kjøbenhavn var alt for overdaadig, men
+ikke desto mindre holdt de dog nok af, at der kræsedes lidt op for
+dem, thi -- som de engang havde sagt -- "kogt Lax, Kalvesteg og
+Lagkage, det kan være meget godt, men det er dog ikke _det_, man
+tager til Kjøbenhavn for!"
+
+Grossereren havde længe før Tiden trukket sig tilbage fra Kontoret og
+sad i Julius' Værelse til Gaarden, hvor han ærgrede sig saadan over
+Photographier af Bech-Olsen og andre halvnøgne "stærke Mænd", at han
+næsten Ingenting fik bestilt. Til Gaden vilde han imidlertid ikke
+sidde, for han ønskede ikke at overvære "den afdøde Diligences
+Ankomst med Tanterne og se Melmanden ligeoverfor ligge i Vinduet og
+grine."
+
+       *       *       *       *       *
+
+Paa Slaget Fire kom Caleschen -- den gamle Andrees satte en Ære i at
+være lige saa præcis som en kongelig Kusk.
+
+En stor, slidt Sælhundeskinds Kuffert, to Hatæsker og en Uendelighed
+af Kurve blev læsset af Vognen og baaret op, og først da begge
+Tanterne havde forvisset sig om, at hele deres Bagage var i Behold og
+Intet glemt, løb de op ad Trappen -- to Trin tog de i hvert Spring.
+
+Hænge deres Overtøi i Entreen kunde de imidlertid ikke -- det
+maatte nødvendigvis lægges paa Sengen, og før Kufferterne var
+pakket helt ud og Pyntekapperne anbragt paa medbragte Stativer
+foran Toilettespeilet, var der ikke Tale om at formaa dem til at
+gaa tilbords.
+
+Endelig var dog Forberedelserne endt, og Tanterne kom ind i
+Dagligstuen, opdagede strax Maleriet -- som de fandt græsseligt --
+følte paa de nye Portièrer og kyssede skiftevis Ragna hvert andet
+Minut.
+
+-- "Hvor er vores Broder?" lød det pludselig paa een Gang fra dem
+Begge, da Døren til Spisestuen blev lukket op.
+
+Grossereren forklarede dem, at hans gamle Fader var til Møde i "det
+forenede Begravelsesselskab af 1762", men at han vilde komme næste
+Dag; hermed erklærede Tanterne sig nogenlunde tilfreds, tog dygtigt
+for sig af Retterne men raisonnerede over, at de fik Conditor-Is og
+ikke hjemmelavet Dessert.
+
+Aftenen gik ellers med Udspørgen om alle mulige Forhold fra Tanternes
+Side og detaillerede Besvarelser fra Familiens Side.
+
+Pouls Valg af Livsstilling misbilligede de i høi Grad: "der har
+aldrig før været Nogen af vores Familie, der er gaaet til Søs," sagde
+de, "men vi er blevet paa Landjorden og har ernæret os mere eller
+mindre honnet -- Pjank!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Næste Morgen var de oppe Klokken Sex og var saa heldige, da de
+aabnede deres Sovekammerdør, at møde Julius, som netop nu kom hjem.
+Da de ikke kunde tænke sig en saadan Afgrund af Fordærvelse som at
+være ude om Natten, fik Julius -- for første og sidste Gang i sit Liv
+-- Ros af dem. -- "En Døgenigt er han," sagde de altid siden, "men
+han er alligevel den Eneste i Huset, som er Morgenmand -- hvad sandt
+er, skal være sandt!"
+
+Førend det endnu var rigtig lyst, var de paa Gaden. Tage en Droske
+kunde naturligvis ikke falde dem ind, og i Sporvogn maatte man jo
+sidde ved Siden af Hvemsomhelst, følgelig _gik_ de -- hele Dagen --
+op og ned ad Gaderne og op og ned ad Trapper. -- "De bentrainer sgu!"
+sagde Julius.
+
+Ærinder havde de mangesteds. Rundt i Butiker forat gjøre Indkjøb --
+de _saae_ nu paa betydelig Mere, end de _kjøbte_ -- henne hos
+Procuratoren, som besørgede deres Pengeaffairer, og oppe hos Jomfru
+Buxbom, deres gamle Barndomsveninde.
+
+-- "Nei, Sine! Og Hanne!" udbrød Jomfruen. "Er det virkelig Jer!
+Velkommen skal I rigtignok være -- og tusind Tak for den deilige
+Slagtemad, jeg fik forleden!"
+
+"Ja, Du gav den naturligvis væk strax, Mille!" sagde Hanne, og et
+Øieblik efter sagde Sine: "Du forærede den formodentlig bort, ligesom
+Du havde faaet den!"
+
+Kaffen kom paa Bordet, Søstrene kritiserede Fløden og drøftede det
+interessante Spørgsmaal, om den var forfalsket med Kartoffelmel eller
+med Maizena, og saa kom -- som lokket af Kaffelugten -- Frøken
+Hansen, der lige havde været henne at synge til en civil Begravelse i
+Garnisons Kirke.
+
+Hun kunde en ganske ny, styg Historie om en ung Kone, der var bleven
+forladt af sin Mand, og dette gav Vennebjergerne Anledning til at
+fremhæve sig selv som dem, der ikke havde indladt sig paa saadanne
+tvivlsomme Vidtløftigheder som Ægteskab.
+
+Jomfruen tillod sig en beskeden Bemærkning om, at _hun_ jo da heller
+ikke var gift, men den skulde hun hellere have holdt for sig selv,
+thi som stukket af en Brems udbrød begge Søstrene i Munden paa
+hinanden:
+
+"Nei, tal _Du_ bare ikke med, Mille, for _det_ er saamænd ikke _din_
+Skyld: Du har aldrig været paalidelig! Havde _Du_ kunnet faae en
+eller anden Bierfiedler eller Bajads, havde Du taget ham med
+Kyshaand, for der er Gjøglerblod i Dig, Mille -- din Fader var jo
+ogsaa Korist!"
+
+Efterat denne Salve var afgivet, skyndte Frøken Hansen sig
+forskrækket bort, og dette benyttede Vennebjergerne sig af til at
+spørge "Mille" ordentlig ud om hendes Skole.
+
+"Du har ni Elever," sagde de, "naa, de fire gaaer frit, og de tre
+betaler ikke regelmæssigt -- det kan Du umuligt leve af, Mille! --
+Maa vi se en Statusopgjørelse?"
+
+Var der Noget, Mille Buxbom vidste sin Samvittighed fri for, saa var
+det Statusopgjørelser og Regnskab overhovedet. Hun saae derfor ogsaa
+overordentlig ulykkelig ud, men hendes Veninder rystede paa Hovedet
+og sagde:
+
+"Paa den Maneer kan Du aldrig lægge Penge op, Mille!"
+
+Mille indrømmede stiltiende og angergivent Factum, og efterat have
+givet mange Formaninger og en klækkelig contant Julegave forlod
+Vennebjergerne hende.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Til Middagen kom deres Broder -- "_den gamle Grosserer_", som han
+kaldtes.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Han var henved de Firs, men rask og rørig, lille og indskrumpen med
+smaa, stikkende, urolig flakkende Øine og et grimt Smil.
+
+Da han i sin Tid trak sig ud af Forretningen, flyttede han til
+Frederiksberg og levede der hovedsagelig af at ærgre sig -- navnlig
+over Sønnen.
+
+-- "Han slaaer stort paa, gjør Jesper," sagde han, "Gud maa vide,
+hvor længe _det_ kan holde -- men af _mig_ faaer han ikke en
+Skilling!" og Sønnen paa sin Side sagde: "Fader tænker og calculerer
+stadigt en detail -- han mangler det mercantile Overblik!"
+
+For den Gamle var og blev Vestergade Jordens Centrum, og Vestergade
+passerede han, _hvor_ i Byen han end skulde hen. -- "Men der lugter
+ikke mere, som der gjorde i min Tid," sukkede han, "dengang kunde man
+mærke Sildelagen og de harske Klipfisk helt ud paa Halmtorvet -- det
+kan man ikke nu!"
+
+Tiden gik brillant for ham, thi han traskede gjerne paa sin Fod helt
+ud til Østerbro, naar han havde hørt, at man _der_ kunde faae
+Risengryn to Øre billigere Pundet end andre Steder, og havde han
+ikke Andet at bestille, kunde han godt tilbringe en halv Dag med at
+pille rustne Søm ud af gamle Pakkasser og banke dem lige -- saa havde
+han dog baade udrettet Noget og tjent Noget, syntes han.
+
+Udenfor det Daglige undte han sig ogsaa smaa uskyldige Adspredelser
+af den Slags, som ikke kostede Noget. Sommer Søndage stillede han
+saaledes jevnlig ved Klampenborg Stationen forat fornøie sig over
+dem, der kom for sent til Toget, og i stærk Blæst kunde han godt et
+helt Kvarteer tage Post paa et Gadehjørne, hvor der var rimelig
+Udsigt til, at Hattene hyppig vilde blæse af, saa at han kunde more
+sig ved at se de barhovede Eiermænd løbe efter dem.
+
+I Aviserne var det først og fremmest Falliter, der interesserede ham.
+-- "Naa, nu er _han_ da endelig røget af Pinden!" kunde han sige med
+et særeget Behag. "Ja, jeg har længe ventet paa det!" Og saa var han
+i forholdsvis godt Humør den Dag og gik om med et Smil over hele
+Ansigtet. Det Samme var Tilfældet, naar han uformodet hørte noget
+Ondt om en Mand, især naar han hidtil ikke havde hørt noget
+Ufordelagtigt om ham, men han var for saa vidt nøisom, som han ogsaa,
+i Mangel af Bedre, tog til Takke med at høre, at en Mand havde en
+Søn, der ikke artede sig vel -- det bestyrkede dog hans Tro paa
+Menneskeheden.
+
+Saae han i et Kjeldervindue en Reclameseddel fra et af Smaabladene,
+hvoraf det fremgik, at En eller Anden maatte være taget rigtig under
+Behandling, kunde han gjerne staa fem Minuter og betænke sig, men det
+endte dog altid med, at han gav sine to Øre ud for Bladet, og selv om
+han ikke kjendte Den, der blev skjældt Hæder og Ære fra, gned han sig
+dog i Hænderne og mumlede: "_Den_ er sgu god! _Den_ kan han være
+længe om at hoste af sig!"
+
+Familien frygtede ham og hadede ham, og af sine egne betragtedes han
+nærmest som et Slags Husspøgelse eller =spiritus familiaris=, der gik
+igjen ved høilys Dag og altid varslede Ondt. Selv hans gamle Søstre
+var i Virkeligheden gladest, naar han var borte, og Ragna forsvarede
+ham nok til en vis Grad, men kunde alligevel ikke udstaa ham.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- "Godaften i Stuen," sagde han, da han kom ind. "Godaften, Hanne,
+og Godaften, Sine! -- Nei, hvor I har skjæmmet Jer, siden jeg saae
+Jer! Det bliver nok sidste Termin, vi sees!"
+
+Denne Vending gjorde imidlertid ikke den tilsigtede Virkning, thi han
+havde regelmæssigt benyttet den de sidste ti Aar, og man gik tilbords
+uden flere Giftigheder.
+
+Den Gamle passede sin Mad, og først da der ved Desserten blev budt
+Æbler om fra Familiens eget Landsted, blev han livlig og morede sig
+med at regne ud, hvad hvert Æble stod Sønnen i, og efterat Regnskabet
+var opgjort, tilføiede han smilende: "Ja, har _Du_ Raad til det,
+lille Jesper, er det jo godt!"
+
+Kort efter Kaffe gik han, medtagende tre Stykker Sukker i
+Vestelommen; det tog han altid med til sin The næste Morgen, og han
+lod pligtskyldigst, som om han troede, at Ingen saae eller vidste
+det.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Hen paa Aftenen vilde Julius knibe ud fra Familietheen, men Faderen
+mærkede det og sagde snærrende:
+
+"Nu skal Du vel paa Variété -- Laban!"
+
+"Hvad er egentlig en Variété for Noget?" spurgte saa Tanterne. "Vi
+har saa tidt læst om det i Aviserne, men vi har aldrig seet saadan
+en!"
+
+"I kan jo gaa med _mig_!" sagde Julius grinende, men rigtignok uden
+noget Øieblik at kunne tænke sig blot Muligheden af at blive taget
+paa Ordet.
+
+"Top!" sagde Tanterne imidlertid. "Vi vil ikke gaa i vores Grav uden
+at have seet en Variété!" Og til Trods for den øvrige Families
+lydelige Protest tog de Overtøiet paa og kjørte ad Vesterbro til med
+Julius, der fandt det hele sjou nok for en Gangs Skyld.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Ret længe blev de dog ikke i Kunstens Tempel.
+
+Hanne sagde hvert Øieblik: "Sine, hvad er det, man seer nu?" og Sine
+spurgte hvert Øieblik: "Hanne, hvad er det, hun synger?" saa tilsidst
+var en af Tjenerne lige ved at vise dem ud, fordi de forstyrrede
+Forestillingen.
+
+Indignerede reiste de sig, og da de var kommen vel udenfor, havde
+hver af dem for første Gang i længere Tid en virkelig selvstændig
+Replik. Hanne sagde nemlig: "Sine, Du kan være glad ved, Du ikke
+hører saa godt, for der var en tysk Mamsell, der sang en meget
+uanstændig Vise," og Sine svarede: "Hanne, vær Vorherre taknemmelig
+for dit svage Syn: der var et fransk Fruentimmer, som havde næsten
+Ingenting paa!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Næste Dag reiste Vennebjergerne og rystede Støvet af deres Fødder, og
+Grossererfamilien trak lettet Veiret.
+
+
+
+
+Midt i Terminen blev det Vinter i Byen.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Himlen mørknes og bliver hel blaasort, i to Timer gaaer man og venter
+som paa et optrækkende Uveir -- endelig begynder det.
+
+Først løber der over Torve og Pladser som hvide, bølgende Røglinier
+af fin, fygende Sne, og et Par Øieblikke efter er Mellemrummene
+mellem Brostenene hvide, saa at Torvet seer ud som en Mur med Kalk
+mellem Fugerne.
+
+Saa først kommer det rigtige Snefog med de store Fnug, der hvirvler
+og jager rundt -- man forstaaer ikke, hvordan noget kan naa ned, thi
+følger man med Øinene et enkelt, hvirvles det rundt, til Siden og
+opad, og forsvinder i Sværmen, den tætte, rastløse Sværm, gjennem
+hvilken Kirkespirene kun skimtes som Skygger bag et Florteppe.
+
+Folk slaaer Kraverne op om Ørene, dækker sig, holder paa Hattene og
+seer ud, som om de hele Tiden skulde hilse, men Alle er de
+fornøiede, vexler Ord med tilfældig Forbipasserende, som de aldrig
+før har truffet -- det er ganske anderledes end i Regnveir, som kun
+gjør Menneskenes Børn gnavne.
+
+Stormen tager til. Aabne Pladser skyes saa vidt muligt af
+Fodgjængerne, Paraplyen maa slaaes ned, inden man dreier om Hjørnet,
+og skrøbelige gamle Koner venter taalmodigt paa, at en Betjent eller
+anden barmhjertig Sjæl skal lodse dem over Gaden.
+
+Saltvognen med fire dampende Heste for søger at holde
+Sporveisskinnerne farbare, men det gaaer kun til en Tid, saa standser
+Trafiken. Det ryger fra Tagene, og det fyger langs Husrækkerne,
+Kjeldervinduerne dækkes, og naar en Butiksdør aabnes, smutter en
+nysgjerrig lille Lavine med ind.
+
+Endelig standser Stormen, og Fodsporene faaer Lov at blive staaende
+ude i den hvide Ørken; snart er der hele Stier over Torvene, Skovle
+og Koste faaer travlt, Vognmændene begynder at kjøre Sne bort, en
+enkelt Kane viser sig i Gaderne, og Terndrup faaer landlige
+Anfægtelser, tænker paa Sporsne og Klapjagt og maa have Violinen frem
+om Aftenen.
+
+-- Frosten tager til, og dobbelt koldt synes Alt, naar man seer paa
+de døde Springvandskummer eller paa Statuerne, der har hvid Kalot og
+hvidt Skjæg. Henne paa Frue Plads bombarderer Drengene Broncebusterne
+med Sneboldte -- Kirkeskolerne kiler løs paa Martensen og Mynster,
+Metropolitanerne lader det fortrinsvis gaa ud over Madvig.
+
+Sultne Krager skriger fra et enkelt, afsides Tag, Musviten hakker i
+den frosne Steg udenfor Kjøkkenvinduet, og Spurvene tager
+Standkvarteer ved Droskernes Holdepladser, hvor de lever høit paa den
+spildte Havre og stundom gjør et samlet Choc imod en forsulten
+Bogfinke, der er kommen til Byen uden at være Medlem af den stedlige
+Fagforening.
+
+Folk, der spadserer og har Tid til at spadsere, gaaer ind i Kongens
+Have og Ørstedsparken -- i Ørstedsparken er der kjønnest.
+
+Nedenfor den saarede Galler er der aabent Vand, og ved Solnedgang
+falder der messinggule Lysreflexer hen over det. Skrænten ligeoverfor
+er hvid -- et Par Graner og Thujaer tegner sig helt sorte paa den.
+Hundreder af Maager er trukne herind fra Stranden, svømmer husvant om
+eller sidder ubevægelige paa Iskanten. Af og til letter hele Sværmen
+ganske umotiveret, flyver nogle Gange frem og tilbage, holder sig
+vippende med Vingerne paa samme Plet og seer undertiden ud som en
+Flok af mægtige, hvide Sommerfugle.
+
+Mod Aften kommer Krager langsomt trækkende, og pludselig suser med
+Iltogsfart to Vildænder gjennem Luften og kaster sig i Vaagen. En
+Svane kommer majestætisk brusende hen imod dem, men standser
+pludselig, betænker sig og vender om -- det "Vilde" imponerer den
+uvilkaarligt.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Herinde mødes Berner og Terndrup, Holst og Duborg.
+
+Holst maler med valne Hænder et af de smaa Billeder, han gjør for sin
+egen Fornøielse, Berner og Terndrup bestemmer Vildænderne som
+Brunnakker (d. e. =Anas Penelope=), og Duborg erklærer, at det
+Smukkeste, han overhovedet kan tænke sig, er Sollys, der falder
+gjennem en hvid Maagevinge -- "men det kan ikke engang gjengives i
+Underglasurfarver!"
+
+Saa skilles de Fire igjen ad efterat have aftalt at mødes en Aften
+mellem Jul og Nytaar.
+
+
+
+
+Nu ligger Julen i Luften, Alt er Travlhed.
+
+Butiksvinduerne pyntes med Gran og hele smaa Juletræer, de Handlendes
+private Leilighed maa gjøre Tjeneste som Udstillingslocaler, og Alt
+figurerer nu under Navn af "Julegaver": nyttige Julegaver og billige
+Julegaver, belærende Julegaver for Børn og Julegaver for voxne
+Herrer.
+
+Alt fixes op og pyntes, Slagterne giver Grisene Citron i Munden, og
+Tobakshandleren sætter Mavebelte om alle sine Cigarer. I Hovedgaderne
+kjører Herskaber rundt i egen Vogn og gjør deres Indkjøb i god Tid,
+og unge Piger "hjælper" hinanden med -- til Kræmmerens Fortvivlelse
+-- at vælge Julekort.
+
+Godstogene bringer hele Ladninger af Graner -- Skoven kommer til Byen
+-- og paa Amagertorv sidder Mutter mellem alle sine Juletræer med
+uldent Tørklæde om Hals og Hovede, og mens Handelen gaaer livligt, og
+Bydreng efter Bydreng tager et solgt Træ paa Nakken og skridter
+afsted, nyder hun alt imellem en Slurk af den varme Kaffe, der
+damper i Spølkummen.
+
+Paa Posthusene staaer Folk i Queue forat faae afleveret deres Pakker,
+og de gule Postvogne og Char-à-banc'er med de mange røde Postbude
+kjører tre Gange saa hyppigt som ellers og tager sig dobbelt saa godt
+ud paa den hvide Sne -- det er Noget for Holst at se paa!
+
+Nye Bøger vælter ned fra Himlen, ligesom Sneen, Anmelderne maa sidde
+oppe hele Natten, og Aviserne udkommer med tre Tillæg.
+
+Udenfor Victualiehandlerne hænger Knipper af Gjæs, Julens nationale
+Fugl. I de fine Gader er de pænt plukkede, men i Smaagaderne og ude
+paa Broerne er Skindet revnet og hullet; fattige Børn seer med store
+Øine paa dem og taber Næse og Mund over Udstillingen i deres egen
+Urtekræmmers Vinduer: her er hængt et halvt Dusin blege Appelsiner op
+paa et Par Grangrene, og under dem ligger et Hav af simpel Confect i
+skrigende, giftige Farver -- tænk, hvilken Herlighed! -- Hvad bruges
+der ikke af Indpakningspapir, og hvor mange Mile Seilgarn gaaer der
+ikke med!
+
+Alt er Travlhed, Alt er Forventning. Men Julius tænker med Gru paa de
+mange forestaaende Helligdage, da Alt er lukket, den gamle Grosserer
+ærgrer sig over de Penge, som Sønnen naturligvis giver ud, og Ragna
+flygter fra Selskabeligheden, ud paa Landet til Vennebjerg. Forinden
+har hun været ovre hos Fru Lund med en Foræring til Marie og med et
+Brevkort fra Poul; det var fra Malta: han har det godt og er kun een
+Gang falden ned ad en Trappe men slap -- mærkeligt nok -- med kun at
+brække Kravebenet.
+
+Mille Buxbom har frygtelig travlt: i flere Uger har Børnene omtrent
+ikke bestilt Andet end at klistre Julestads, og selv laver hun Snese
+af smaa Papirs Danserinder med korte, luftige Florsskjørter; de
+hænger paa Traade over hele Værelset, og hun synes, de ligner Marie
+allesammen. En Kasse ankommer fra Vennebjerg; den har været ventet
+med Længsel, ikke blot af hende, men ogsaa af Maskinmandens Kone og
+af Madam Siegler.
+
+Og saa kommer omsider Juleaften. Alle Juleroser i hele Byen er
+udsolgt -- baade Blomsterhandlernes og Ernst Bojesens --
+Kirkeklokkerne kimer, og fra Frue Kirke falder Lyset i Strimer ud paa
+Sneen. Her er Berner og Terndrup til lithurgisk Gudstjeneste, og fra
+_den_ gaaer de hjem til Berner -- det er en fast Regel.
+
+
+
+
+Efter truffen Aftale mødtes Holst og Duborg sammen med Terndrup hos
+Berner en Aften mellem Jul og Nytaar.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Berner boede paa en første Sal i Nyhavn ligeoverfor
+Charlottenborgsiden, og her havde han boet, lige siden han efter
+Faderens Død havde maattet flytte fra Slottet og "Absalons Holm".
+
+Nyhavn tiltalte ham, mest vel fordi dette Kvarteer midt inde i Byens
+Centrum, lige op til "Hallandsaas", har bevaret saa Meget af det
+gamle, det maritime Kjøbenhavn.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Mast ved Mast viser der sig i Kanalen, ikke Skyskrabere med Mers og
+Ræer, som man seer dem paa Indrerheden, men Smaamaster i Everter og
+Galeaser, der farer paa Island om Sommeren, men som med strøgen Stang
+og skalkede Luger overvintrer i Nyhavn.
+
+Husrækkerne er -- heldigvis, finder Berner -- af meget forskjellig
+Høide og kan i Halvmørke næsten gjøre Indtryk af et takket
+Fjeldlandskab; adskillige spidse Gavle vender ud til Gaden og forøger
+det "hollandske" Indtryk, og enkelte stilfulde Huse er her fra gammel
+Tid med Neptun og Mercur i broderligt Sandstensrelief over Porten.
+
+       *       *       *       *       *
+
+I saadant et Hus boede Berner. I Kjelderen var der til den ene
+Side Forhyringskontor og Logis for Søfolk, kjendetegnet ved to
+af de engelske Fayencehunde -- med forgyldt Halsbaand og Hængelaas
+-- og en hvid Koralblok i Vinduet; til den anden Side var der
+Skibsprovianteringshandel med en grønmalet Skibskiste udenfor, og
+Seler, kulørte Prospectlommetørklæder og Shagpiber indenfor Ruden. I
+Stuen var der Dampskibsexpedition for et Par udenlandske Linier, og
+her saaes i Vinduet en Kjæmpedamper, der uden saa meget som at krænge
+hjulede sig frem over Atlanterhavets let krusede Flade.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Til bestemt Tid kom Selskabet. Berner havde hørt sine Gjæster paa
+Trappegangen -- en deilig bred Trappegang med lave Trin og
+Mahognirækværk -- og lukkede selv op; de fik Tøiet af ude i Entreen
+og kom ind i den forreste, store men lavloftede Stue.
+
+-- "Her er forfærdelig hyggeligt!" udbrød Holst.
+
+Og hyggeligt var her.
+
+Perlemalede Reoler stod fra Væggene ud paa Gulvet, Møblerne var af
+gult poleret Birketræ fra Aarhundredets Begyndelse, og overalt, paa
+Væggene, Dørene og Enderne af Reolerne, hang i gamle Rammer
+Kobberstik af det forsvundne Kjøbenhavn.
+
+Duborg gik rundt og saae paa de mange Bøger med en uvilkaarlig
+Respect for den Lærdom, de repræsenterede, Holst betragtede Rammerne,
+og Terndrup gjorde sig det strax mageligt i en Lænestol.
+
+Berner skjænkede til en Begyndelse selv The og bød sine Gjæster den
+af kulørt decorerede Kopper af kjøbenhavnsk Porcelain -- selvfølgelig
+gamle -- Cigarerne blev tændt -- selv røg Berner lang Pibe -- det
+Hele tegnede til at blive en rigtig behagelig Aften.
+
+-- "Jeg har egentlig aldrig tænkt mig, at Thevand var Noget, man
+saadan kunde drikke, undtagen naar man havde Influenza," sagde Holst,
+"men det smager i Grunden godt!"
+
+Man saae paa Kobberstikkene, og man mødtes i skjøn Enighed om, at det
+gamle Kjøbenhavn var smukkere end det ny -- "Nyrops Raadhus
+naturligvis undtaget," tilføiede Holst.
+
+"Og man gjør det Muligste for at ødelægge det Kjønne, der endnu er
+tilbage," vedblev han. "Som nu f. Ex. Nyhavn! Hvor i Verden findes
+der Mage til det Prospect, som Nyhavn _har_ frembudt og kunde
+frembyde, seet fra Kongens Nytorv! Men hvad gjør man: man lægger
+Bethelskibet og det uartige Hus foran, saa at Prospectet gaaer
+fløiten! -- Nei, den Dag, da Bethelskibet af Holmens Provst -- som
+det vel sagtens maa sortere under -- faaer Ordre til at stryge
+Commandoen, og da Huset synker i Jorden, den Dag giver jeg Bourgogne!
+-- Bourgogne er nemlig, i Parenthes sagt, den ædleste af alle Vine,
+den eneste, der i Grunden fortjener Navn af Drueblod. Bourgogne er
+herlig -- men til daglig Brug kan den desværre kun nydes af det
+velhavende Bourgeoisie."
+
+Fra Kobberstikkene gik Samtalen over til Berners egentlige Studium.
+
+Holst og Duborg lyttede som til et Eventyr, da Berner fortalte dem om
+Kjøbenhavns Fauna og Flora, om Fugletræk og Plantevandringer --
+Haveplanters Udvandring til Marken, og nye Planters Opdukken og
+Forsvinden paa Lossepladser og Ruiner. Med stor Interesse hørte de om
+=Trifolium resupinatum=, der havde voxet ved Thorvaldsens Musæum og
+senest muligvis var funden i Store Kongensgade i Grosserer Langes
+Gaard, og med endnu større Interesse hørte de om den sorte Rotte --
+Terndrup saae imens i en Bog.
+
+Ikke uden en vis Veltalenhed skildrede Berner, hvordan den sorte
+Rotte i umindelige Tider havde været eneherskende paa sit Omraade i
+det hele Europa, i Kjelder og paa Loft -- navnlig dog paa Lofter.
+Men i Slutningen af det attende Aarhundrede vældede der pludselig en
+Hær af brune Rotter, et hidtil ukjendt Dyr, frem fra Asien -- "fra
+Asien", sagde han, "hvorfra Alt, Godt og Ondt, er kommet, hvorfra
+alle Verdensreligioner stammer, og hvorfra vi har faaet alle
+Landeplager: Hunner, Pest, Tyrker og Cholera -- Asien, hvorfra vi
+maaske ogsaa en Gang faaer den gule Kineserbølge ind over os, som
+bringer Europa til at slutte sig sammen og til for en Tid at føle sig
+som eet Land." Seirrigt og skaanselsløst som Hunnerne drog den brune
+Rotte fra Land til Land, kjæmpende paa Liv og Død med den sorte. Her
+i Kjøbenhavn havde Parvenuen først rigtig viist sig efter
+Englændernes Bombardement 1807, og nu var der _maaske_ i hele Byen
+ikke et eneste Exemplar mere tilbage af den sorte -- senest var den
+iagttaget ude i Dragør, men dertil var den formodentlig bragt ved et
+Skib.
+
+Og uden maaske egentlig selv at ville det symboliserede Berner
+gjennem Fortællingen om den sorte og den brune Rotte den ene Races
+Fortrængen af den anden, Arternes, Generationernes og Tidsaldrenes
+Vexlen, Indvandring og Udvandring til og fra den store By. Han kom
+ind paa Jordlagenes Afleiringer; dette førte atter til Samtaler om
+"Byens Afleiringer", hvorledes man hver Gang, der gravedes Grund,
+stødte paa gamle Murrester, der atter hvilede paa endnu ældre
+Fundamenter, Minder om graa Tider, der nu var glemte, og tilsidst
+talte man om, hvordan den skiftende Smag, den vexlende Stil, prægede
+sig i de gamle Bygninger, hvor Rundbuerne var tilmurede, og Spidsbuen
+havde trængt sig frem.
+
+-- "Men De maatte jo kunne skrive en forfærdelig god Bog om Alt det,"
+sagde Holst, "om den forsvindende Dyreverden og den skiftende
+Plantevæxt her i Kjøbenhavn -- det maatte jo blive et rigtig
+videnskabeligt Værk!"
+
+"Ja, kan _De_ faae ham til at skrive Bogen, saa tager jeg min Hat af
+for Dem," sagde Terndrup -- "han skulde have skrevet den for længe
+siden!"
+
+"Jeg skriver virkelig ogsaa paa en Bog," svarede Berner, "men
+videnskabelig kan man ikke kalde den -- jeg er kun Dilettant. Kunde
+jeg, inden jeg døer, opnaa at faae gjort noget Lignende for
+Kjøbenhavns Fauna og Flora, som en gammel Student, der hed Peder
+Kylling, i det syttende Aarhundrede gjorde for Danmarks Flora, og
+specielt for Gyldenlunds -- skaffe en Samling af paalidelige
+Iagttagelser, saa forlanger jeg ikke mere. Men jeg trænger til et
+'Puf' udefra, en Impuls, ellers er jeg bange for, det gaaer mig,
+ligesom det gik Historikeren Anders Sørensen Vedel, der samlede og
+samlede, men aldrig kunde bekvemme sig til at blive færdig." "De
+veed dog voldsomt meget!" udbrød Duborg imponeret.
+
+"Ja, saagu veed han saa!" attesterede Terndrup.
+
+"Nei, saamænd om jeg gjør," indvendte Berner, "men Lidt veed jeg
+naturligvis -- _saa_ Meget i alt Fald, at jeg tør sige, jeg har
+_nogen_ historisk Sans, og det er _det_, som vort Folk, og vor Tid i
+det Hele taget, mest trænger til. Opdragelsen er alt for lidt
+historisk!"
+
+"Er den _det_?" spurgte Holst. "Jeg mener da netop, at det, der
+skulde lægges mest Vægt paa ved Skoleundervisningen, var det Reale,
+Naturfagene -- Alt, hvad der kan aabne Øiet og lære Ungdommen at se
+og forstaa Skjønheden i Tilværelsen!"
+
+"Naturfagene i Ære," svarede Berner, "_jeg_ er vel nærmest til at
+forsvare dem, og jeg er ogsaa villig til at gjøre det, om det skulde
+blive nødvendigt. Men man maa blot ikke tro, at det er tilstrækkeligt
+ensidigt at udvikle Børns Erkjendelse, det er at give dem Stene for
+Brød: Udviklingen af deres Phantasi og Følelse er mindst lige saa
+vigtig, og dertil hjælper Historien som intet andet Fag."
+
+"Naa--aa, Aarstal og Kongerækker," indvendte Holst, "de er da ikke
+egentlig udviklende!"
+
+"Men Aarstal og Kongerækker er jo heller ikke Historie," svarede
+Berner, "lige saa lidt som Bogstaver er Literatur eller Tal er
+Mathematik. -- Nei, _hele_ Undervisningen skal paa en vis Maade være
+historisk: vise, hvordan Verdensudviklingen paa alle Omraader er
+gaaet for sig, og hvordan man har levet, tænkt og troet til de
+forskjellige Tider -- _det_ vilde være en gavnlig Lærdom: for
+historisk Opdragelse, den er baade religiøs, ethisk og national. Og
+De kan tro, ni Tiendedele af alle de Misforstaaelser, som Menneskenes
+Børn nu gjør sig skyldig i overfor hinanden, de vilde forsvinde, hvis
+man blot havde noget mere historisk Sans og historisk Syn!"
+
+"Ja, jeg vilde nu alligevel foretrække, at man først og fremmest
+søgte at aabne Børnenes Øine for Kunst og Skjønhed," sagde Holst,
+"det mener _jeg_ er mest udviklende!"
+
+"Kunst i Skolen er god -- men man kan ikke leve et Liv paa Skjønhed
+alene!"
+
+"Heller ikke paa Tradition alene!"
+
+"Bedre i alt Fald! -- Har De ikke lagt Mærke til, at det, der har en
+Fortid, en historisk Baggrund bagved sig, virker ganske anderledes
+betagende end det, der ikke har det?"
+
+"Aa, jeg veed ikke -- naar der bydes En virkelig Skjønhed, troer jeg,
+den tager En ganske umiddelbart."
+
+"Til en vis Grad, selvfølgelig. Men _De_, som Kunstner, maa da bedre
+end de Fleste have Blik for den Betydning, en Baggrund har, og --"
+
+"Ja, i Maleriet!"
+
+"Sandelig ogsaa i Livet! Og den virkningsfuldeste Baggrund, Noget kan
+springe frem af, det er netop den historiske. -- Hvorpaa beroer den
+forventningsfulde, festlige Glædesmumlen, der som et Bølgesus kan gaa
+gjennem et helt Theater, naar en feiret Kunstner blot viser sig paa
+Scenen? Simpelthen derpaa, at han i Øieblikket har sin egen Fortid
+til Baggrund og spiller paa _den_; Tilskuerne tænker uvilkaarligt paa
+de mange glade Minder, som han og de har sammen, og _det_ vækker
+Stemningen. -- Og hvorfor valfarter man til Forum Romanum?"
+
+"Fordi Tempelresterne og Triumphbuerne og det Hele er saa ualmindelig
+malerisk!"
+
+"Nei, det er slet ikke Grunden. Det er, fordi man der staaer i
+Verdenshistoriens locale Centrum; deroppe ligger det Capitolium, som
+frelste Rom fra Gallerne, her har Cato og Cicero talt, og i
+Titusbuens Reliefer seer man endnu Triumphen efter Jerusalems
+Indtagelse og selve den syvarmede Guldstage. -- Og hvorfor valfarter
+man til Wartburg? Ja, _jeg_ har ikke været der, lige saa lidt som paa
+Forum --"
+
+"Det har _jeg_," sagde Duborg, "der er kjønt!"
+
+"Jeg tvivler ikke paa det, men det er saamænd alligevel hverken
+Architecturen eller Udsigten over Thüringens blaanende Skovbølger,
+der gjør Wartburg til et Valfartssted; det er Borgen kun bleven,
+fordi den er Reformationens Vugge, det Sted, hvor den nyere
+Verdenshistorie begynder. -- Og saa kan alligevel hverken Forum
+Romanum eller Wartburg give _mig_ som Nordbo den høitidsfulde Glæde,
+den Følelse af Betagethed, der ligesom paatvinges mig, naar jeg møder
+Noget, der har Bud til mig fra min egen Slægts, mit eget Lands
+Fortid. Jeg bliver sjeldent paa rent ydre Maade greben af et
+Skuespil, men jeg skammer mig ikke ved at tilstaa, at jeg kan faae
+Taarer i Øinene blot ved at se Fanen, mit Lands gamle Flag, blive
+hilst med militair Honneur, eller ved at høre f. Ex. det finske
+Rytteris Marsch fra Trediveaarskrigen -- med _den_ er jeg som Dansk
+jo i saa nær Slægt, at den ligefrem bliver mig nationale Toner -- og
+jeg troer fuldt og fast, at _den_ Følelse, _den_ Betagethed, er i
+Slægt med det Allerbedste i os Mennesker."
+
+"Og det er Følelsen for Kunsten maaske ikke?" spurgte Holst.
+
+"Jo, ubetinget! Men Menigmand, det store Flertal, kommer nu engang
+lettere under Paavirkning af en historisk end af en kunstnerisk
+Stemning."
+
+"Det benægter jeg!"
+
+"Men saa tænk dog blot paa, hvordan Forholdet er Verden over: Hvilke
+Musæer er mest besøgt paa Søn- og Helligdage, de historiske eller
+Kunstsamlingerne? Det er virkelig de første. Og hvad er det for
+Billeder, der samler flest Tilskuere paa Gallerierne! Det er dem, der
+giver et Optrin af Folkets, af Slægtens Historie, og deri, synes jeg,
+ligger ogsaa et Fingerpeg i Retning af, at det Land, hvis Kunstnere
+og Digtere forsømmer Folkets historiske Opdragelse, forsømmer en
+væsentlig Del af sin Opgave."
+
+"Ja, _jeg_ kan ikke male Historie!"
+
+"Jo, De kan!"
+
+"Hvadbehager?"
+
+"Der er saamænd mere 'Historie', end De formodentlig selv troer, i
+Deres Billeder fra Kjøbenhavn!"
+
+"Mener De virkelig, at --"
+
+"Ja, det gjør jeg rigtignok!"
+
+"Det var som Pokker! 'Historiemaler Holst', det lyder ligefrem af
+Noget!"
+
+-- "Ja, _jeg_ er nu egentlig tidig til Aftensmad," sagde Terndrup, og
+saa ophørte Discussionen.
+
+Man gik ind til et velbesat, sirligt dækket Bord, senere drak man
+Toddy, og det var over Midnat, da Gjæsterne stod paa Gaden.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- "Han, Berner, han er god nok," sagde Duborg til de to Andre, da de
+gik langs Kanalen. "Der er ingen Humbug ved ham!"
+
+"Det er sandt," svarede Holst. "Da jeg første Gang traf ham ude paa
+Amager, syntes jeg nok, han smagte mig noget af hjemmebagte Kager,
+men det har fortaget sig -- han er, som Du siger, god nok!"
+
+Terndrup sluttede sig uden nogetsomhelst Forbehold til disse
+Udtalelser, og Holst, hvis Specialitet det var, aldrig at kunne gaa
+hjem, naar han var ude om Aftenen -- og _det_ var han altid -- fik
+Duborg og Terndrup smuglede bagfra ind paa en Café, og ved "et
+sildigt Aftenbæger" -- som Giveren euphemistisk kaldte det --
+drøftede de endnu en rum Tid Berner, d. v. s. Holst talte, og de
+Andre sagde Ja og nikkede paa de rigtige Steder.
+
+
+
+
+Ugedagen efter var der travlt oppe hos Holst og Duborg: Berner og
+Terndrup ventedes om Aftenen.
+
+Travlheden var nu omtrent udelukkende paa Holsts Side -- Duborg
+indskrænkede sig i det Væsentlige til at sidde ned og se interesseret
+ud, og saadan havde det stadig gaaet i en Række af Aar.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Holst og Duborg var jevnaldrende -- et Par og Tredive -- havde været
+Kamerater paa Academiet og havde ogsaa siden, til Trods for al
+Forskjel, fulgtes troligt ad gjennem Livet; de boede sammen,
+arbeidede sammen og skjændtes sammen.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Duborg var en Bondesøn fra Jylland, hvem en kunstelskende Præst havde
+"opdaget" og faaet sendt til Kjøbenhavn.
+
+Han ansaaes i Kunstnerkredse for en Slags Autoritet paa forskjellige
+Omraader; Meget sagde han ikke, men sagde han Noget, havde det Vægt,
+mente man.
+
+Da han i femogtyve Aars Alderen havde faaet Udstillingsmedaillen for
+sit store Billede og solgte det til Galleriet, troede Alle -- og han
+selv maaske med -- at nu skulde han for Alvor producere, men han
+holdt tvertimod pludselig helt op med at male -- som Holst sagde,
+fordi han var bange for ikke oftere at kunne gjøre noget saa Godt,
+men efter hvad han selv paastod, fordi han manglede Inspiration, og
+fordi han, utilfreds med den traditionelle Teknik og haabende paa en
+ny Renaissance, ad forskjellige Veie ledte efter "den ny Stil".
+
+I nogen Tid experimenterede han med Temperafarver, var først
+Impressionist og saa Prærafaelit, og prøvede siden paa at fremkalde
+en Slags musikalske Stemninger ved brogede, halv rhytmiske
+Farvesammenstillinger, som han snart gav Navn efter bibelske
+Skikkelser, snart efter kjendte Digterværker. Men saa kastede han sig
+pludselig over Keramik og fandt en Forløsning i Porcelainets sarte
+Underglasurfarver, som han nu erklærede for de eneste, der ikke
+virkede brutalt; desuden illustrerede han af og til Bøger og tegnede
+Titelblade -- hyppigst med stiliserede Friser og med blot decorative
+Motiver -- og kritiserede forresten strengt, hvad Holst og alle Andre
+malede.
+
+Holst var Kjøbenhavner, født af fattige Forældre, Student og begavet
+med ikke ringe practisk Sans -- Forretningssans, vilde Grosserer
+Lange have kaldt det.
+
+"Den gamle Teknik er sgu god nok," paastod han, "bare man forstaaer
+at bruge den," og saa malede han løs og sørgede for at faae sine
+Arbeider solgt -- helst naturligvis til Bestillere eller i alt Fald
+til private Kjøbere, men i Mangel heraf ved Auctioner, naar han
+trængte stærkt til Penge. Ogsaa Duborgs Affairer tog han sig af,
+bestemte Priserne for hvad _han_ leverede, incasserede Pengene og
+styrede den fælles Husholdning.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Der var helt festligt den Aften hos de to Kunstnere.
+
+Holst havde ryddet op i, hvad han kaldte "Modtagelsesværelset",
+støvet af og flyttet om paa de utallige Smaating, der til daglig
+bedækkede ikke blot Borde og Skabe, men ogsaa Stolene og "Løibænken"
+-- Duborg taalte ikke Ordet "Sopha".
+
+Der stod Foglietter med rød og hvid Vin paa Chatolklappen og gamle,
+slebne Glas; i et Par Messingstager lyste Voxlys ned over Opdækningen
+-- Holst elskede _Vox_lys -- det Hele var høist tiltalende.
+
+Og inde i Atelieret var der fyret i, saa den lille Kakkelovn var
+rødglødende, Hængelampen kastede sit Lys over levende Planter, over
+Studier, Billeder, Statuetter og Krukker -- "over Godt og Ondt," som
+Duborg sagde -- nu kunde Gjæsterne komme, naar det skulde være.
+
+Og Gjæsterne kom, og Gjæsterne var imponerede.
+
+Berner havde den gjennemdannede Mands Respect for Kunsten uden paa
+nogen Maade at være særlig kunstforstandig og uden paa nogen Maade at
+give sig Mine af at være det, og i et Kunstnerhjem havde han ikke før
+været. Terndrup var smigret over at være bedt i, hvad _han_ kaldte
+fint Selskab; han var ogsaa til Ære for Festen nybarberet -- henne i
+Grønnegade, det var ikke hjemmegjort Arbeide -- og havde sort Frakke
+paa, men det klædte ham egentlig ikke.
+
+Man begyndte med at se paa Billederne -- det var næsten allesammen
+Holsts -- man spurgte og fik Forklaring.
+
+-- "Har _hun_ nu staaet saadan -- jeg mener uden nogen Klæder paa?"
+spurgte Terndrup og pegede paa Billedet af en kvindelig Model.
+
+"Ja, hun har," svarede Duborg, "jeg malede hende nede i Italien."
+
+Berner fandt en lille Studie af en gammel Herregaard med Spir og
+Tinder og Grave omkring. "Det er kjønt," sagde han.
+
+"Ja, det er ude ved Skovnæsholm," svarede Holst. "Jeg var der en
+fjorten Dages Tid ifjor, efter Bestilling. -- Gudbevares, jeg er god
+Demokrat, men jeg tilstaaer, at det -- naar man endelig _skal_ være
+borte fra Kjøbenhavn -- er Pokkers tiltalende at hentes ved Stationen
+af en grevelig Kusk med fire Heste for Landaueren, spise paa Sølv og
+hver Dag drikke forfærdelig god Cognac til Kaffen."
+
+"Du spiste jo slet ikke paa Sølv," bemærkede Duborg.
+
+"Nei, det gjorde jeg nu forresten heller ikke," indrømmede Holst,
+"men de fire Heste og Cognac'en er i det Væsentlige sandt -- ja, skal
+vi saa gaa tilbords!"
+
+Det var en hel anden Slags Opdækning og en hel anden Slags Mad end
+hos Berner. Her var varme Nyrer, som Holst selv havde ristet, grøn
+Salat med _lidt_ Eddike og _megen_ Olie, stuvede Muslinger, og som
+Dessert Druer, en stor Skaal fuld af deilige, gjennemsigtige Druer.
+Og Vinen flød: Bourgogne og hvid Capri.
+
+"Jeg har faaet en hel Kurv fuld," forklarede Holst, "foruden rigeligt
+Honorar, blot for at tegne Vinhandleren henne paa Hjørnet en
+Reclameplacat, der opfylder alle moderne Fordringer: den er grim, den
+har grelle Farver og ulæselige Bogstaver -- mere kan man da billigvis
+ikke forlange!"
+
+Cigarer og Cigaretter blev tændt ved Bordet, og Tungebaandene løstes
+-- selv Duborg blev talende. Han og Terndrup mødtes nemlig i at være
+Jyder og Jægere, og i over en Time drøftede de Andejagt og
+Bekasinjagt med Alvor, Sagkundskab og correct Terminologi.
+
+-- "Ja, var _jeg_ enevældig Konge af Kjøbenhavn," sagde Holst som
+Afslutning paa et for Berner holdt, indgaaende Foredrag, "saa skulde
+De se Løier! For det første skulde Alt, hvad der nu er lukket, aabnes
+for Alle og Enhver -- først og fremmest det chinesiske Lysthus i
+Frederiksberg Have! De maa gjerne kalde det barnagtigt af mig, men
+saa langt tilbage, jeg kan huske, har jeg havt en brændende Længsel
+efter at komme over til det, og endnu den Dag idag troer jeg i
+Grunden, at der er et eller andet Mystisk -- en sovende Prinsesse
+eller en glemt Eremit eller saadan Noget derovre. Det irriterer mig
+ligefrem, at jeg ikke kan komme over paa den Ø!"
+
+"Men troer De ikke," indvendte Berner, "at al Charme saa vilde
+forsvinde? Troer De ikke, at Øen netop ved sin Afspærring -- og kun
+ved den -- virker, som den skal?"
+
+"Aa, jo, saagu, der kan være Noget i det -- men det irriterer mig nu
+alligevel!" svarede Holst og faldt et Øieblik i Tanker. Pludselig
+saae han op paa Berner og sagde:
+
+"Veed De, hvad jeg egentlig misunder Dem? _De_ har Pietet, det har
+_jeg_ ikke! Jeg vilde ikke have det, om jeg kunde faae det -- ikke
+for Alt i Verden! -- men de Mennesker, der har det, er vist
+alligevel de lykkeligste!"
+
+"De maa ogsaa huske, jeg er født paa Absalons Holm," sagde Berner
+smilende.
+
+"Ja, og 'døbt med Vand fra Absalons Brønd', det er _jeg_ ganske vist
+ikke," indrømmede Holst. "Men jeg er ellers ogsaa en god
+Kjøbenhavner: jeg er da født paa Gammelholm!"
+
+"Men Gammelholm er nærmest opfyldt Grund," svarede Berner og lo. "Det
+er en senere Afleiring, der ikke har nogen rigtig Tradition!"
+
+Bordet blev ryddet, Holst tog Guitaren frem og begyndte til eget
+Accompagnement at synge, med ganske god Stemme og med ypperligt
+Foredrag: italienske Folkeviser, gamle franske Sange og danske
+Kjæmpeviser.
+
+"Kan De _ogsaa_ spille?" udbrød Berner.
+
+"Nei, i Grunden ikke," svarede Holst. "BDur Accorden f. Ex. faaer jeg
+aldrig i Fingrene, men saadan klimpre lidt Musik af Guds Naade, det
+kan jo de fleste Kunstnere."
+
+"Ja, det er sgu da meget bedre end en hel Variété!" erklærede
+Terndrup, formelig begeistret.
+
+"Nei, virkelig! Er det _det_!" svarede Holst. -- Nu skal _jeg_ sige
+_Dem_ noget: var jeg, som jeg før sagde, enevældig Konge af
+Kjøbenhavn, saa skulde en af mine første Regjeringshandlinger være at
+jevne alle Variétéer med Jorden. De ødelægger Menneskenes Børn --"
+
+"Og de fordærver Smagen -- den er daarlig nok i Forveien!" supplerede
+Duborg.
+
+"Det er simpelthen Idioti!" sagde Holst.
+
+"Internationalt Idioti!" vedblev Duborg helt ivrig. "Det er ens over
+hele Verden! Jeg gik en Aften nede ved Santa Lucia i Neapel og saae
+paa Middelhavet og syntes, det var for tidligt at krybe under
+Moskitonettet. Saa hørte jeg Musik og Kvinkeleren lyde ud fra en Sal,
+og saa gik jeg derind. Men hvad fik jeg at høre! Troer De, det var
+Viser paa Landets Maal, de sang? Nei! Et Fruentimmer i lang Kjole,
+der gav sig paa Tysk, og et andet i kort, der hvinede Fransk.
+Publicum forstod naturligvis ikke et Ord, men alligevel hylede de op
+af Glæde -- ligesom herhjemme -- over hvert Nummer, klappede med
+Næverne og stampede med Stokkene. Bagefter kom der saa et Par
+Negerkomikere og --"
+
+"Negerkomikere!" afbrød Holst ham. "Ja, _det_ uappetitlige Griseri
+vover man jo at byde En! -- Negerkomikere! Deres Optræden var ikke
+bleven taalt paa Arenaen i Roms værste Forfaldsperiode -- man havde i
+det Høieste brugt dem til at kaste for vilde Dyr -- om de ellers gad
+ædt dem, hvad jeg meget betvivler! -- Man vilde saamænd heller ikke
+finde sig i dem paa Dyrehavsbakken!"
+
+"Ja, Dyrehavsbakken er nu ellers ogsaa noget simpelt Gjøgl, der
+skulde afskaffes!" sagde Duborg.
+
+"Dyrehavsbakken!" raabte Holst og Berner i Kor.
+
+"Ja, _jeg_ kommer der da i alt Fald ikke!"
+
+"Men Dyrehavsbakken er jo et Stykke Folkeliv," indvendte Berner, "og
+Dyrehavsbakken har jo baade sin Historie og sin Poesi -- hvor kan De
+dog sammenligne _den_ med Variétéerne!"
+
+"Aa, det er, fordi han ikke har Begreb om det Hele!" svarede Holst.
+"Kan man tænke sig noget Kjønnere, noget Festligere end en
+Eftermiddag oppe paa Bakken at se Folk myldre omkring eller ligge i
+Græsset! De hvide Telte med Dannebrogsflag i Toppen -- der er ikke et
+Flag i Verden, hvis Farver staaer saa godt sammen -- Tørverøgen fra
+Beværtningerne, som mørkeblaa trækker sig op under de grønne
+Bøgekupler, ja, selv hele den disharmoniske Symphoni af falske
+Lirekasser, skrattende Trompeter, Harmonikaer og Skrigeballoner midt
+inde i den stolte Skov -- _det_ er Stemning! -- Nei, maa vi beholde
+Dyrehavsbakken!"
+
+"For mig gjerne," brummede Duborg, "men man skulde indrette
+Forstadstheatre -- rigtige Folketheatre -- ude paa Broerne, saadan
+Theatre, hvor der for halvtredsindstyve Øre -- eller allerhelst
+gratis -- blev spillet god Komedie -- eller hvor der i alt Fald blev
+budt paa gode Stykker, daarligt spillede -- _det_ var en
+Samfundsopgave!"
+
+"Og man skulde have store, lyse Concertsale med gratis Entré, billig
+Vin og billigt Øl," sagde Holst, "og saa Pokker i Vold med de simple
+Syngepiger!"
+
+"Ja, i Absalons Kjøbenhavn hører de da ikke hjemme," sagde Berner.
+
+-- "Mine Herrer!" begyndte Holst og slog med en Pensel paa Glasset.
+"Vi er uenige om Meget. Vi er uenige om Politik --"
+
+"Nei, vi er ikke," protesterede Duborg, "for jeg har ingen politisk
+Mening og har Gudskelov aldrig i mit Liv været til et politisk Møde.
+-- _Du_ har da forresten heller ingen politisk Mening, Holst!"
+
+"Har _jeg_ ikke!"
+
+"Nei! -- Har Du glemt, dengang Du var Stiller, eller hvad det hedder
+-- det skulde Du fortælle de to Herrer!"
+
+"Ja, hvad skulde afholde mig fra det? -- Det var for en tre, fire Aar
+siden, da var jeg Stiller for en af Folkethingscandidaterne her i
+Byen -- naturligvis en af de radicale -- det var det Hele; han var
+min personlige Ven, saa det var jo ikke mere end rimeligt!"
+
+"Men Du glemmer det Vigtigste," sagde Duborg. "Du husker nok ikke, at
+Du samtidigt gik rundt ude paa Nørrebro og agiterede for en
+Høirecandidat!"
+
+"Ja, hvad saa?" svarede Holst. "Det var jo i en hel anden Kreds!
+_Han_ var ogsaa min personlige Ven, og han havde bedt mig om at tage
+mig lidt af hans Affairer -- men jeg vidste, at han ikke kunde blive
+valgt, saa det gjorde da Ingenting!"
+
+"Gud veed, hvor Du gad! -- Nei, Høire og Venstre, Conservatisme og
+Socialisme, det er mig knusende ligegyldigt Altsammen, naar _jeg_
+blot maa have min Frihed!"
+
+"Ja, den _personlige_ Frihed, det er Hovedsagen," sagde Berner.
+
+"Friheden leve!" raabte Holst.
+
+"Men den personlige Frihed," vedblev Berner, "den, man har kjæmpet
+for lige fra 1789, den maa vi sandelig efter Evne værne om nu."
+
+"Naa, De mener Reactionen og Provisorierne o. s. v.," udbrød Holst.
+
+"Nei, jeg taler ikke om politisk men om personlig Frihed," svarede
+Berner. "Nu for Tiden har man jo knap Lov til overhovedet at mene
+eller tro andet, end hvad den Fagforening, man tilfældig sorterer
+under, decreterer, at der skal menes eller troes her paa Bjerget --
+det er _ikke_ Frihed!"
+
+"Aa, hvad," indvendte Holst, "det er kun en Overgang!"
+
+"Det troer jeg ogsaa, men det er altid ubehageligt at leve i en
+Overgangstid."
+
+"Tvertimod!" raabte Holst. "Jeg vilde ikke for Alt i Verden have
+levet paa nogen anden Tid end netop nu -- og De skal se, det bliver
+saa meget desto bedre, naar Overgangen først er forbi!"
+
+"Ja, _jeg_ nærer selvfølgelig heller ingen Tvivl om, at Udviklingen,
+nu som bestandig, bærer fremad," sagde Berner -- "troede jeg ikke
+_det_, var det jo ikke til at holde ud at være Lærer for den
+opvoxende Slægt! Jeg troer ogsaa fuldt og fast paa, at vor Landalmue
+_er_, og at vort Socialdemokrati i Virkeligheden vil _blive_ et
+nationalt Parti, der viser sig lige saa interesseret som alle Andre i
+at hævde Landets Ære og Selvstændighed, og desuden --"
+
+"Troer De da, Socialdemokraterne nogensinde bliver Militarister?"
+udbrød Holst.
+
+"Nei, ikke Militarister -- det er nu forresten et af de mest
+misbrugte Ord, Sproget har -- men Venner af det nationale Forsvar,
+selvfølgelig. Jeg tvivler heller ikke om, at dersom en Fjende imorgen
+laa for Kjøbenhavn, saa vilde dens Arbeiderbefolkning vise sig saa
+fædrelandssindet og saa offervillig som Nogen -- det var jo en
+Fornærmelse at tro Andet."
+
+"Ja -- ja, det kan være sandt nok," indrømmede Holst, "men jeg er
+rigtignok noget forbauset over, at _De_ -- stokconservativ, som De
+er -- virkelig troer paa, at --"
+
+"Hvorfor undrer _det_ Dem?" spurgte Berner med et Smil. "Radical og
+conservativ, det er jo blandt hæderlige Mennesker væsentligst kun en
+Temperamentsforskjel: der er dem, som glæder sig over Noget, blot
+fordi det er nyt, og der er Andre, som føler den samme Glæde ved at
+møde Noget, blot fordi det er gammelt. Begge Betragtningsmaader kan
+være lige forsvarlige og lige honnette -- men jeg synes nu rigtignok,
+det er mere rationelt at glæde sig over _det_, som paa en eller anden
+Maade _har_ staaet sin Prøve, end nøies med at haabe paa det Ny, der
+først skal udvikle sig, og som man slet ikke kjender."
+
+"Det var nu ellers Militarismen, vi kom fra," sagde Holst -- "_jeg_
+kommer jo forresten altid fra _det_, jeg taler om! -- Seer De, var
+der Krig, saa mødte jeg ogsaa paa Skansen, Gudbevares --"
+
+"Men De vilde alligevel hellere staa bag en Barricade end paa en
+Skanse!" afbrød Berner ham.
+
+"Der kan være Noget i det! Jeg vilde ellers blot have sagt, at under
+Krigsforhold, saa slaaes man -- naturligvis -- men Rustninger i
+Fredstid og navnlig Befæstninger, dem er jeg afgjort imod. Jeg skal
+sige Dem, jeg troer, at det bærer hen imod den almindelige
+Verdensfred -- troer De ikke ogsaa?"
+
+"Maaske. -- _Om_ den evige Fred forresten vilde være et saa absolut
+Gode for Menneskeheden, det drister i alt Fald _jeg_ mig ikke til at
+afgjøre, men der er dog vist et Stykke til den endnu, og derfor synes
+jeg egentlig ikke, det er rigtig practisk allerede nu at indrette
+sig, som om den _var_ proclameret og garanteret. -- Det er jo ogsaa
+gjerne muligt, at Menneskene engang bliver _saa_ gode, at der hverken
+er Vagabonder eller uartige Drenge mere, men indtil den Tid kommer,
+synes jeg virkelig, det er ganske fornuftigt at sætte Stakit om sin
+Have -- navnlig naar den vender ud til Alfarvei!"
+
+"De har det nu altid med Billeder!" sagde Holst. "Men naar jeg troer
+paa den kommende Verdensfred, saa er det, fordi jeg i det Hele troer
+paa Udviklingslæren, _vor_ Tids Evangelium: vi gaaer fremad til
+større og større Fuldkommenhed -- troer De ikke ogsaa _det_?"
+
+"Jo," svarede Berner, "i visse Henseender ubetinget. -- Men hvor kan
+det være, at de fleste svorne Tilhængere af Evolutionslæren i Reglen
+er saa mærkværdig inconsekvente eller ulogiske, hvad De nu vil kalde
+det?"
+
+"Hvordan det?"
+
+"Jo, har De ikke lagt Mærke til, at de for det Første, snurrigt nok,
+ynder at kokettere med Samfundets revolutionaire Tendentser,
+endskjøndt jo netop Alt, hvad der blot ligner en pludselig Omvæltning
+eller et Spring i Bevægelsen, er ligefrem utænkeligt efter
+Evolutionstheorien, og derfor dog vel ogsaa skulde synes at være i
+alt Fald irrationelt, naar Mennesker gjør det. Og dernæst hævder de
+bestandig den skete Udvikling paa alle Omraader, men paa det ethiske,
+det moralske Omraade, _der_ kan de aabenbart ikke tænke sig
+Muligheden af, at der ogsaa maa være skeet en Udvikling. Saa snart
+Talen er om det Ethiske -- eller i alt Fald om den sexuelle Ethik --
+saa er det jo nu godt Latin strax at møde op med 'Menneskedyret' og
+de animalske Drifter, men _har_ vi udviklet os fra Aber til, hvad vi
+nu er, saa er der dog virkelig ikke noget saa Unaturligt i, at vi
+heller ikke længere kan nøies med en Abemoral."
+
+"Det kan vi ikke," sagde Holst, "men hvad der er skjønt, har sin egen
+Moral eller, rettere sagt: jeg troer nu paa, at hvad der er skjønt,
+ogsaa maa være godt -- _det_ troede de gamle Grækere. -- Men hvor var
+det forresten, jeg slap? Det er sandt, det var ved Militarismen! Men
+den er nu heller ikke det Værste i vore Dage: det Værste er den
+perverse Religieusitet, den sneverhjertede Pietisme, som igjen er
+ifærd med at faae Vind i Seilene -- det minder mig ligefrem om
+Vegetarianerne!"
+
+"Om Vegetarianerne!"
+
+"Ja! Baade _de_ og Missionsfolkene mener jo aabenbart, at Menneskenes
+Børn kun er skabt til at nyde Fastespiser. -- Jeg kan ikke taale
+Vegetarianere -- allermindst deres forlorne Videnskabelighed og deres
+Fanatisme!"
+
+"Jeg ynder virkelig ikke Pietismen," sagde Berner med et Smil,
+"tvertimod! Men beskylde den for at kokettere med Videnskabelighed,
+det kan man ikke! Forresten maa jeg tilstaa, at af to Onder
+foretrækker jeg alligevel Troens Intolerance for Vantroens -- som jeg
+overhovedet altid foretrækker det Positive for det Negative -- og
+naar der nu, baade af Myndige og Umyndige -- mest naturligvis af de
+Sidste -- raabes op mod den indre Mission, som ganske vist har gjort
+umaadelig Fortræd, saa glemmer man helt det Gode, den mange Steder
+har bragt. Og _hvem_ er det, der raaber høiest? Det er saamænd ikke
+dem, der i den indre Mission seer en ensidig Opfattelse af
+Christendommen og derfor raaber Vagt i Gevær, nei, det er dem, der
+bruger Angrebene paa _den_ til at komme Troen overhovedet og den
+religieuse Følelse til Livs!"
+
+"Det benægter jeg bestemt!" indvendte Holst. "Det gjælder da i alt
+Fald ikke om mig selv. -- Men jeg begyndte for lang Tid siden paa en
+Tale, hvor var det nu, jeg slap? -- Jo, det var ved Uenigheden! --
+Altsaa, mine Herrer!" -- han slog igjen paa Glasset -- "Vi er uenige
+om det Meste, men om Eet er vi enige, hver paa sin Vis: vi føler os
+høit hævede over _det_ Kjøbenhavn, der kun lever for Valgagitation,
+Variété-Premièrer, Fagforeninger, Speculationer og Demonstrationer;
+vi staaer udenfor -- eller over -- Massen, det er maaske en Feil --"
+
+"Ja!" brummede Duborg.
+
+-- "men vi gjør det nu engang. Folk troer, at hele Myretuen er een
+Organisme -- det er den ikke! Naar Duborg og jeg sidder paa vort
+flade Tag -- der er ialt tyve Kvadratalen -- og naar D'Hrr. Berner og
+Terndrup staaer paa Dueslaget og seer ud over Byen, saa lyder den
+store Bys uharmoniske og philistrøse Larmen op til os i afdæmpet og
+harmonisk Form. Og hvorfor? Fordi vi, skjøndt vi lever i den og ikke
+vilde leve noget andet Sted -- _jeg_ i alt Fald ikke -- alligevel har
+den paa Afstand. Og det har vi forresten ogsaa, naar vi gaaer nede i
+Gaderne -- naturligvis -- og derfor en Skaal for godt Gjenboskab over
+Tagene!"
+
+"Det er jo Sludder det Meste af, hvad Du siger," erklærede Duborg,
+"men det Sidste er jeg med til -- Skaal!"
+
+"Du er saa ualmindelig veltalende iaften, Duborg," sagde Holst, "jeg
+har flere Gange hørt din indsmigrende Baryton! -- Bare Du ogsaa vilde
+begynde at male igjen!"
+
+"Vrøvl!" svarede Duborg mut. "Troer Du maaske, _Du_ kan inspirere
+mig? Ja, skaf mig et Motiv, der duer noget, saa skal jeg nok tage
+fat -- men Motiver voxer ikke paa Træer!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Holst sang endnu et Par Sange, et Par Foglietter tømtes, og Klokken
+blev henad To, før man endelig skiltes.
+
+
+
+
+Der var kommet Brev fra Poul, fra Athen.
+
+Juleaften havde han og de andre Lærlinge været oppe paa Slottet, og
+Grossereren gjentog til Alle og Enhver, han traf:
+
+"Min Søn har været Kong Georgs Gjæst, og begge Majestæterne var
+særdeles allernaadige imod ham!"
+
+Grossereren havde ellers godt Haab om at blive Generalconsul nu, for
+Møller _havde_ skrevet til Yocobora, og Republikens Præsident
+stillede sig velvilligt til Sagen. -- "Men hvem veed", tænkte han,
+"om _det_ ikke blot er en Begyndelse, for europæisk Generalconsul --
+f. Ex. græsk -- var rigtignok bedre, og har man først Frelserens
+Officeerskors, bliver man nok bagefter Ridder af Dannebrog -- man kan
+godt begynde med at være 'p. p.'!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Marie havde ogsaa faaet Brev fra Poul, men det vidste Grossereren
+ikke noget af. Hun gjorde gode Fremskridt baade i Dans og i
+Skolekundskaber, og Mille Buxbom var ude af sig selv af Beundring og
+Rørelse, da hun hørte, at hendes fordums Elev havde været Gadedreng i
+"Carmen" og som Gnom i "Hans Heiling" var gaaet ned i en
+Forsænkning.
+
+
+
+
+Nu begyndte det saa smaat at lide mod Foraar.
+
+Det er jo -- som Holst ogsaa altid sagde -- en ren Overtro, at
+Aarstidernes Vexlen kun mærkes paa Landet og ikke i Byen -- de mærkes
+kun paa anden Maade.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Midt i Februar opdager de faste Strøgspadserende pludselig en skjønne
+Dag om ved Klokken Fire, at Dagen virkelig længes; Smaafuglene
+kvidrer i Kor i Lindene ved Helligaandskirken, og naar man fra
+Gammeltorv gaaer ud ad Frederiksberggade, kan man se Gaden fyldt af
+et glødende Solnedgangsskjær. Kuplen paa Panoptikon ligger i
+farvemættet, violet Skygge som Kuplen paa San Pietro seet fra Monte
+Pincio, og saa faaer En og Anden, der ellers kun traver regelmæssigt
+mellem Kongens Nytorv og Raadhuspladsen, den underlige Idee at vandre
+helt ud ad Vesterbro -- derud ad, hvor Solen gaaer ned.
+
+I Begyndelsen af Marts seer man en Morgen stund, at Stæren er kommen;
+husvant og selvbevidst sidder den paa Pinden foran sin gamle Kasse og
+lader, som om den slet ikke har været borte, fløiter efter Varme og
+koketterer i Solskinnet med sin mørkegrønne, hvidprikkede Silketrøie.
+
+Det er næsten ganske lyst, naar man gaaer til Theatret -- Overtøiet
+taaler ikke altid Dagslyset. Der hænger Snepper i Vildthandlerens
+Vinduer, og paa Blomstertorvet, paa Høibroplads, begynder Glasvognene
+med den brændende Petroleumslampe inde mellem Palmerne og Azaleaerne
+at forsvinde -- først i April er hele Torvet een Foraarspragt af
+Tulipaner og Tazetter, Hyacinther, Paaske- og Pintselilier.
+
+Bananerne bag Frugthandlernes Vinduer er bleven plettede, og Æblerne
+faaer endnu fler Rynker. Damer og enkelte Herrer viser sig allerede i
+bar Figur, Drengene paa Frue Plads spiller Klink, og Pigerne i
+Grønningen leger Paradis.
+
+Om Søndagen begynder Karusellerne paa Alleenberg og Sommerlyst igjen
+at gaa, og man seer, at "Hestene" er bleven malet op: Skimlerne
+straaler ligefrem, og de chocoladefarvede Arabere glinser fedt.
+
+Tjørnehækkene ude ved St. Jørgens Sø og Ligustrumbuskene i
+Villahaverne faaer en grøn Tone, Holbergs Kastanie svulmer,
+Skjællene bøier sig nedad, og Knopperne seer ud som heraldiske
+Lilier.
+
+Saa kommer Udstillingens Aabning: Splitflaget smelder i Luften fra
+Charlottenborg, de kongelige Kjøretøier med røde Kuske holder
+udenfor, og nu veed hele Kjøbenhavn, at der er rigtigt Foraar i
+Luften.
+
+Caféerne sætter Laurbærtræer og Vedbendkasser ud paa Fortovene, de
+Handlende skynder sig med Foraarsudsalget, og Selskabsherrer, der har
+gjort hele Vinterens Campagne med, begynder at tænke paa Carlsbad.
+
+Efter Fyraften er der travlt i Colonihaverne udenfor Byen: der
+graves, rives, saaes og plantes -- det er Forhaabningernes Tid.
+Grossereren tager ud og seer til sit Landsted, giver Gartneren Ordrer
+og bestiller Maleren -- han kommer saa sent hjem, at han maa stavre
+op ad Trappen i Mørke, for Husværten holder naturligvis op med at
+tænde Gassen den 15. April!
+
+Om Boulevardernes Lindekroner hviler endnu som en stillestaaende,
+grønlig Bisværm: det er Knopperne, der betænker sig paa at skride,
+men snart er de i Udspring, Folk kommer fra Skoven med Anemoner og
+Bøgeløv, Tivoli lukker op, og de "faste" Spurve pipper af Fornøielse
+-- og saa -- ja, saa er det Foraar i Kjøbenhavn.
+
+
+
+
+Poul kom hjem, glad og seig.
+
+Han havde Smaaforæringer med til hele Familien, men til Marie havde
+han det Bedste: et Syskrin med Træmosaik, som han havde kjøbt i
+Neapel -- _det_ havde sin Historie.
+
+       *       *       *       *       *
+
+En Nat paa Hundevagten havde Poul i aldeles usædvanlig Grad følt den
+blandt Lærlingene ombord meget almindelige Trang til at faae et eller
+andet "Extra" -- ligegyldigt hvad -- i Livet, og just som denne Trang
+var paa sit Høieste, saae han en Kamerat, en Grosserersøn som han
+selv, tage et Par Figen op af Lommen og ganske langsomt spise dem --
+det var ikke til at holde ud.
+
+"Hei, Du! Giv mig en!" sagde Poul.
+
+"Nei, jeg har kun fire tilbage," lød Svaret.
+
+"Vil Du sælge dem?" spurgte Poul saa.
+
+"Nei, jeg har jo ingen Brug for Penge nu."
+
+"Hvad vil Du _da_ have for dem?"
+
+"Aa, jeg veed ikke -- jo, Du kan faae dem for det Skrin, Du kjøbte i
+Neapel!"
+
+Det blev nærmest sagt i Spøg, men Poul var bleven hidset, netop fordi
+det Attraaede syntes ham uopnaaeligt, og han slog til -- han havde i
+Øieblikket givet baade Skrinet, Førstefødselsret, og hvad det nu
+ellers skulde være, for de fire Figen.
+
+Næste Morgen skammede han sig -- skammede sig som en Hund. Han havde
+kjøbt Syskrinet til Marie, og hun _skulde_ have det, _hun_ og ingen
+Anden.
+
+Han bød Kameraten fem Kroner, ti Kroner, Alt, hvad han eiede og
+havde, for at lade Handelen gaa tilbage, men i rum Sø synker Pengenes
+Værdi, ganske ligesom den stiger med Udsigt til Landlov, og den Anden
+vilde beholde sit Skrin -- Poul var fortvivlet. "Om der da ikke var
+nogensomhelst Maade, han kunde faae det tilbage paa?" -- "Nei! Jo,
+det Eneste skulde være, om Poul for Resten af Togtet hver Dag vilde
+afstaa sin Ration Vin?"
+
+Og _det_ gjorde han. Det ene Øiebliks Letsindighed paa Hundevagten
+kostede ham et dagligt og føleligt Afsavn, men Gaven til Marie havde
+da ogsaa faaet dobbelt Værdi, syntes han selv, og han var ikke helt
+fri for at være lidt stolt, da han afleverede den.
+
+_Nogen_ Bitterhed nærede han fremdeles mod den mercantile Kamerat,
+der saa godt havde forstaaet at benytte sig af Conjuncturerne, men
+Bitterheden fortog sig, da Denne, der havde faaet nok af Søen, forlod
+Marinen og blev anbragt paa et Handelskontor, hvor han efter Pouls
+Mening vistnok hurtigt vilde avancere.
+
+
+
+
+En smuk Mai Morgen, ganske tidligt, stod Duborg alene oppe i
+Atelieret -- Holst var taget paa Landet "forat male Bøgeskov og
+Bukøer", som han pleiede at sige.
+
+Som Duborg nu stod og saae tvers over Gothersgade, aabnedes der
+pludselig et Kvistvindue ud til en Gaard, og en ung Kvinde kom til
+Syne. Den høire, helt op til Skulderen blottede Arm strakte hun langt
+ud forat faae Stormkrogen sat paa, med venstre holdt hun Linnedet
+sammen over Brystet.
+
+Det Hele stod kun paa et Øieblik, saa var hun forsvunden, men Duborg
+blev idetmindste i fem Minuter ved at stirre over Tagene, hen til
+Vinduet, som efter en tabt Skjønhedsaabenbaring.
+
+Den unge Kvinde, der aabnede sit Vindue, det var jo et Motiv, det var
+Noget at male! De røde Tage i Baggrunden og de hvide, hvide Arme --
+hvor havde hun dog holdt den venstre Haand gratiøst! Der var en
+ubevidst Kyskhed i den hele Stilling, og hun var ganske sikkert
+smuk, meget smuk -- det var han overbevist om, skjøndt han
+naturligvis paa Grund af Afstanden Intet havde kunnet opfatte af
+hendes Ansigt.
+
+Duborg gik op og ned i Atelieret i en Time, fløitede og nynnede
+afvexlende -- begge Dele hvinende falskt -- kigede til det stadig
+aabne Vindue og saae ud som en Mand, hvem der er vederfaredes en stor
+Lykke. -- Ja, vist skulde det males, _hun_ skulde males -- men netop
+_hun_, ingen anden Model i Verden vilde han have!
+
+Han tog Peiling af Stedet, gik ned paa Gaden og recognoscerede, stjal
+sig til at se ind i forskjellige Gaarde -- nei, Vinduet var ikke til
+at finde -- hvem var hun?
+
+Han gik op igjen, tog endnu nøiagtigere Sigte paa Huset og forsøgte
+at finde, men atter forgjæves.
+
+Saa hentede han Terndrup op paa Atelieret, viste ham Kvistvinduet og
+spurgte, hvor det var.
+
+"Tøv lidt," svarede Terndrup, "derovre i Store Kongensgade? -- Men
+det er jo Grosserer Langes Gaard!"
+
+"Og hvem boer paa Kvisten?"
+
+"Det gjør hans Datter."
+
+Duborg følte selv, at det var Vanvid, men ti Minuter senere stod han
+i Grossererens Gaard. Inde under Lindetræet stod han, kastede sky
+Blikke til Kvisten, som om han ventede, at Synet skulde komme igjen,
+og betænkte sig paa, om han virkelig skulde gaa op og ringe paa.
+
+Grossereren gik ud ad Porten i det Samme. Han saae noget mistænksomt
+paa Duborg og drøftede et Øieblik med sig selv Muligheden af, at det
+igjen kunde være en næsvis Naturforsker, der vilde lede efter sjeldne
+Planter, men den Fremmede saae slet ikke _ned_, kun _op_, saa var det
+jo ligegyldigt, og Grossereren gik.
+
+Duborg tog en rask Beslutning, skridtede op ad Trappen, ringede paa,
+spurgte efter Frøkenen og kom ind til Ragna, der heldigvis var alene
+paa Kontoret -- hvad han vilde have gjort, om hun _ikke_ havde været
+det, er ikke godt at sige!
+
+Forgjæves bestræbte Duborg sig senere i Livet mangen god Gang for at
+gjenkalde i sin Erindring, hvad han egentlig sagde, hvordan han
+begyndte, og hvordan han endte, men det var ham ganske umuligt. Kun
+_saa_ Meget vidste han, at han havde fortalt om sit Morgensyn fra
+Atelieret, sagt, at han følte med sig selv, at han nu -- nu og maaske
+aldrig mere -- kunde gjøre et godt Billede, men at _hun_ maatte være
+hans Model -- blot for Armenes og Skuldrenes Vedkommende -- Ansigtet
+var der ikke Tale om, hvis hun ikke ønskede det -- men hun maatte
+endelig, endelig sige Ja, og ikke blive vred over hans Dristighed.
+
+Og Ragna! Ja, hun følte for anden Gang i sit Liv, at der midt i det
+nøgterne Kontor kunde komme som Bud fra en anden Verden, en Verden,
+som hun ikke kjendte, og som laa langt, langt borte fra Journalen,
+Hovedbogen og hele Store Kongensgade.
+
+Et lille Øieblik blev hun fornærmet, men _det_ fortog sig i næste Nu,
+da hun slog Øiet op, for Duborg saae paa een Gang saa troskyldig og
+saa betagen ud.
+
+Fra sin Skoletid mindedes hun Plougs Digt "Et Kys". _Der_ kom en ung
+Mand op til en ung Dame og bad hende om at give ham et Kys ved
+Vinduet, mens Vennerne saae paa det -- _det_ var da meget værre; men
+den unge Pige i Digtet gav ham alligevel Kysset, for hans Livslykke
+afhang deraf. -- Maleren her sagde jo ogsaa, at det beroede paa
+hende, udelukkende paa hende, om han skulde gjøre sin Lykke -- fattig
+var han formodentlig, det var jo alle Kunstnere -- og hvad var saa i
+Grunden det Hele? At møde som til Bal, ikke Andet. -- Hun havde nu
+forresten næsten aldrig været nedringet som Voxen -- men hendes Arme
+kunde godt taale at sees, vidste hun, og Skuldrene med -- og hans
+Blik var saa aabent og saa discret -- hun sagde Ja.
+
+Men hun sagde det saa tilkjæmpet overlegent som muligt, tvang et
+lille Smil frem, der skulde antyde, at hun egentlig fandt det Hele
+ret komisk, og tilføiede saa, at hun foreløbig vilde staa til hans
+Disposition i Atelieret fra Tolv til Et; paa den Tid var Kontoret
+lukket, og hendes Fader og Broder henne at spise Frokost paa
+d'Angleterre -- Moderen var nemlig allerede flyttet ud paa Landstedet
+Dagen iforveien.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Duborg gik efter forinden at have klemt hendes Haand mellem sine, saa
+den blev ganske øm -- det var nu _hans_ Maade at udtrykke sin
+Taknemmelighed paa.
+
+
+
+
+Paa Slaget Tolv næste Dag kom Ragna ind i Atelieret.
+
+Duborg modtog hende næsten ærbødigt og bad hende forlegent gaa ind i
+Dagligstuen.
+
+_Der_ tog hun Livet og Underlivet af, saae sig om efter et Speil, men
+fandt intet, stod et Øieblik og betænkte sig og gik saa rolig ind i
+Atelieret med en lignende Fornemmelse, som naar hun første Gang om
+Sommeren sprang i Vandet ude fra Landstedets Badehustrappe.
+
+Duborg viste hende den Stilling, han ønskede, hun skulde staa i,
+rettede lidt paa den, da hun havde stillet sig op, og begyndte saa --
+først uden egentlig at se rigtigt paa hende -- at tegne Omridsene op
+paa Lærredet med Kul.
+
+Ragna ventede stadig, at han skulde conversere hende -- ikke fordi
+hun ønskede det, men fordi Tausheden ligefrem generede hende -- men
+han tegnede kun, begyndte at undermale, saae paa hende og saae paa
+Lærredet -- det var ikke til at holde ud.
+
+Pludselig reiste han sig op, satte Armene i Siden, lagde Hovedet paa
+skraa og udbrød:
+
+"De har dog et Par deilige Arme, Frøken!"
+
+Ragna havde en bestemt Følelse af, at hun blev rød i Hovedet. Hun var
+efterhaanden bleven vant til at betragte sig selv som Bogholderske,
+som Procurist, og havde næsten glemt, at hun tillige var en ung, smuk
+Pige. Det tiltalte hende i og for sig nok at blive beundret, men
+Duborg sagde sin Replik saa fagligt, saa objectivt, at det formelig
+var irriterende.
+
+-- "Han er dog en ualmindelig Træmand," tænkte hun, og synderlig mere
+end Farvel og Tak sagde han heller ikke den Dag.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Næste Dag gik det allerede bedre.
+
+Hun fik sig selv til "i Costume" at gaa rundt i Atelieret og se paa
+Studierne, og _han_ begyndte et Par Gange paa en Slags Conversation,
+der dog hurtig døde hen igjen.
+
+Med eet gled der et Smil hen over hendes Ansigt, hun lo næsten.
+
+"Er det _mig_, De leer af Frøken?" spurgte han roligt.
+
+"Nei, undskyld," svarede hun, "det er det virkelig ikke! Men jeg kom
+pludselig til at tænke paa, hvad min Faders to gamle Tanter ude paa
+Vennebjerg egentlig vilde sige, om de vidste, at jeg stod Model nu!
+-- Jeg troer saamænd ikke, de vilde se mig mere for deres Øine!"
+
+"Vennebjerg," sagde Duborg. "Det er jo den Gaard _der_ -- er det
+ikke?" -- han pegede paa en af Holsts Studier.
+
+"Jo, det er det ogsaa! Det var da morsomt! -- Skal Deres Billede --
+det, De nu maler paa, udstilles?"
+
+"Det skal det vel nok -- hvis det ellers lykkes."
+
+"Hvorfor skulde det ikke det?"
+
+"Aa, man veed jo aldrig iforveien --"
+
+"Det maa man da vide! Naar man overhovedet _kan_ male, og man sætter
+al sin Energi ind paa Arbeidet, saa _maa_ det jo blive godt!"
+
+"Nei -- nei, det gaaer nu alligevel ikke saadan," svarede Duborg, og
+der blev en længere Pause.
+
+Ragna hvilede -- efter hans Opfordring -- nogle Minuter, skjøndt hun
+erklærede, at hun slet ikke var træt, og lod imens Blikket streife
+rundt paa Væggene. Det standsede uvilkaarligt ved den samme
+kvindelige Modelfigur, som havde fanget Terndrups Blik, og da hun
+instinctmæssigt mærkede, at Duborg havde seet, hvad det var, hun saae
+paa, vilde hun ikke faae Udseende af, at der kunde være Noget at
+genere sig for, og spurgte derfor ganske ligefrem:
+
+"Har _De_ malet det?"
+
+"Ja, jeg har saa," svarede Duborg.
+
+"Det er altsaa en Model?"
+
+"Ja, _det_ var det -- hun var fra Capri."
+
+-- "Var det nu virkelig -- ja, jeg mener en anstændig Pige?"
+
+Nei, saadan hvad man herhjemme vilde kalde en anstændig Pige -- nei,
+det mente da Duborg ikke, det havde været.
+
+Ragna fortrød i samme Nu sit Spørgsmaal og sagde:
+
+"Hvorfor bruger Kunstnerne dog _den_ Slags til Modeller -- hvorfor er
+det ikke Damer?"
+
+"Aa," svarede Duborg sindigt, "hvor skulde man egentlig faae Damer
+fra til at staa for det Hele?"
+
+Og saa spurgte Ragna ikke videre.
+
+               *       *       *
+
+-- En Dag lagde Duborg pludselig Penselen og erklærede, at nu kunde
+han ikke mere for den Gang, det gik ikke.
+
+"Men jeg kan jo blive en halv Time endnu!" sagde Ragna.
+
+"Ja, men jeg er ikke oplagt idag."
+
+"Oplagt?" gjentog hun. "Hvad vil det sige? Fordi jeg en Dag har
+Hovedpine, fører jeg virkelig alligevel Bøgerne og besørger
+Correspondancen lige til Middag!"
+
+"Ja," indvendte Duborg, "men det er vel ogsaa noget Andet med Kunst
+end med Bogholderi."
+
+"Det kan jeg aldeles ikke indrømme! Arbeide er Arbeide! -- Mal nu
+blot: De har mig en halv Time endnu!"
+
+"Nei, jeg kan ikke idag."
+
+Saa gik hun halvfornærmet bort men kom næste Dag igjen til sædvanlig
+Tid -- Duborg havde slet ikke mærket, hun var vred.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- "Hvorefter vil De male Hovedet paa Billedet?" spurgte hun, da der
+var gaaet en Ugestid.
+
+"Aa, jeg veed ikke rigtig endnu," svarede han. "Maaske efter en Model
+her i Byen, som en Bekjendt af mig har brugt, maaske efter Motiver
+fra den Skizze _der_" -- han pegede paa Capripigen.
+
+Der var Ingenting at sige hertil, eftersom det jo netop var en
+bestemt Forudsætning, at Billedet _ikke_ maatte ligne _hende_, men
+ubehagelig berørt følte hun sig dog ved Tanken om, at en simpel Model
+-- rimeligvis en fordærvet Pige -- skulde ligesom give Personlighed
+til Billedet -- _hendes_ Billede, for _det_ var og blev det
+alligevel, følte hun -- hendes og ingen Andens.
+
+Hun blev forstemt og taus Resten af den Time.
+
+
+
+
+Holst kom uventet en Dag til Byen.
+
+Han skulde kjøbe Farver, hed det, "Gurkemeie og Spinatgrønt", men i
+Virkeligheden kom han nok nærmest forat gaa en Tur nedad Strøget, se
+de kjendte Omgivelser og de kjendte Ansigter og indaande lidt
+kjøbenhavnsk Luft, som han kunde have at tære paa ude mellem alt det
+Grønne.
+
+Han gik naturligvis op til Duborg, men blev modtaget underlig
+forbeholdent, og da han vilde gaa ind i Atelieret, stillede Duborg
+sig omtrent i Veien for ham.
+
+"Hvadbehager?" sagde Holst forbauset. "Maa jeg ikke komme ind til mig
+selv! -- Har Du Damebesøg?"
+
+"Nei, det har jeg ikke, men --"
+
+"Naa, det manglede ogsaa kun, at Du skulde benytte Dig af min
+Fraværelse til den Slags Vidtløftigheder -- ja, var det _mig_, der
+var alene i Byen, det var en anden Sag! -- Vil Du saa behage at
+flytte Dig!"
+
+Holst kom ind i Atelieret og saae Maleriet.
+
+"Naa, saa _det_ var Hemmeligheden!" udbrød han. "Du er igjen begyndt
+at male -- maa jeg gratulere! -- Og det tegner jo ligefrem udmærket:
+det er den gamle Niels Duborg lyslevende opstaaet fra Porcelainet! Og
+sikken en Model, det maa være! Vidunderlig deilige Arme -- _det_ er
+Noget, _jeg_ forstaaer mig paa! -- og hele Skikkelsen kysk og
+jomfruelig -- hvor Pokker har Du hittet det Pigebarn?"
+
+"Det er ikke noget Pigebarn," brummede Duborg.
+
+"Er det ikke noget Pigebarn! Hvad er det da, om jeg maa spørge?"
+
+"Det er en Dame."
+
+"En Dame! -- Nu staaer Verden ikke til Foraarsudstillingen! -- Men
+hvem er hun da?"
+
+"Det kan jeg virkelig ikke sige Dig!"
+
+"Men hvordan, i Himlens Navn, har Du dog --"
+
+"Ja, det kan jeg heller ikke sige Dig."
+
+"Naa saaledes! -- Ja, jeg respecterer din Discretion -- naturligvis
+-- men vil Du da blot sige mig, med hvem hun er forlovet -- om det er
+med en Kunstner, mener jeg, for jeg under ikke en Bourgeois at være
+den lykkelige!"
+
+"Hun er slet ikke forlovet, det _jeg_ veed," svarede Duborg og blev
+umotiveret rød i Hovedet, "det troer jeg da ikke, hun er."
+
+"Og _de_ Arme er ikke forlovede!" udbrød Holst begeistret. "Det er jo
+umuligt! Saa maa Ingen have seet dem -- men _det_ er jo ogsaa
+umuligt! Det skulde nu lige rent ud forbydes vedkommende unge Dame at
+vise sig høihalset -- sig det til hende fra mig!"
+
+"Gud veed, hvor Du gider!"
+
+"Ja, Du _har_ da vel fortalt hende, at der ikke er Mage til de Arme i
+Kjøbenhavn? -- Ikke engang det! -- Du er jo umulig! Den Slags Ting
+fortæller _jeg_ altid unge Damer: _mig_ er det en Lettelse at sige
+det, og _dem_ fornøier det at høre det, selv om de meget godt veed
+det!"
+
+"Er Du snart færdig?"
+
+"Nei, jeg kunde gjerne blive ved en halv Time endnu! -- Men forat
+komme tilbage til Billedet: det bliver brillant, gamle Duborg! Det er
+jo som en Personification af selve Foraaret, eller snarere af
+Morgenstemningen i den store By, der vaagner -- Du veed, jeg elsker
+den tidlige Morgen -- theoretisk i alt Fald -- Morgenens Friskhed
+repræsenteret af den skjønne Kvinde, som aabner sit Jomfrubur og --"
+
+"Vrøvl! -- Det er da ikke Andet end en ung Pige, der lukker sit
+Vindue op," indvendte Duborg.
+
+"Prosaist, som Du er!" raabte Holst. "Du veed, Gud hjælpe mig, ikke
+engang, hvad det er, Du selv gjør! Det kan man rigtignok kalde
+kunstnerisk Umiddelbarhed!"
+
+"Du kan for mig kalde det, hvad Du vil!"
+
+"Ja, man kan ogsaa kalde det Philisteri, Aandsforladthed eller
+plebejisk Syn paa Tilværelsen, hvis Du foretrækker _det_! -- Men godt
+bliver Billedet sgu alligevel -- og _det_ er egentlig det
+irriterende!"
+
+Lidt efter gik Holst.
+
+
+
+
+Grossereren og Julius spiste, som Ragna havde sagt, om Sommeren deres
+Frokost paa d'Angleterre mellem Tolv og Et, men Ragna havde altid sin
+Pakke Smørrebrød med fra Hjemmet og nød den til et Glas Melk paa
+Kontoret, som hun ellers aldrig forlod.
+
+Stor var derfor ogsaa Julius' Forbauselse, da han en Dag mellem Tolv
+og Et tilfældigvis kom tilbage paa Kontoret forat hente sit
+Cigaretetui og ikke fandt Søsteren ved Pulten, og da Faderen senere
+gav ham en Overhaling, fordi han ikke passede Kontortiden, udlod han
+sig gnavent med, at _han_ da ikke var den Eneste, der sløiede den af,
+for Ragna var saamænd ikke bedre, o. s. v.
+
+"Vaas!" svarede Grossereren.
+
+En Gang til traf Julius Kontoret tomt mellem Tolv og Et og
+rapporterede det samvittighedsfuldt til Faderen. Denne gik saa
+tilbage noget før Et -- nei, Ragna var der virkelig ikke!
+
+Grossereren fandt nu selv Sagen saa besynderlig, at han nedlod sig
+til at opfordre Julius til at udspionere Søsterens Veie, og _det_
+gjorde Julius med en god Villie og med saa godt Resultat, at han et
+Par Dage efter kunde meddele Faderen, _hvor_ det var, hun gik hen,
+men _hvad_ hun bestilte _der_, det vidste han rigtignok ikke.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Ragna stod imidlertid oppe paa Atelieret uden at ane Noget om, at man
+udspeidede hendes skjulte Skridt.
+
+Forholdet mellem hende og Duborg havde _noget_ skiftet Characteer.
+
+Hun var ham ikke længere blot Modellen med de deilige Arme og de
+runde Skuldre, men hun var bleven en Personlighed, der mere og
+mere fyldte ham og navnlig imponerede ham ved sin i alt Fald
+tilsyneladende uanfægtelige Sikkerhed i Eet og Alt. Hun havde en
+bestemt Mening om Alt, Principer og en færdig Dom, og desuden var hun
+saa behagelig ladylike, saa smuk og saa sund -- navnlig ladylike.
+
+Og _han_ var heller ikke længer for hende Træmanden eller den fattige
+Kunstner, som hun gjorde vel imod ved at stille sin Deilighed til
+Skue; han var et stort Barn, uden al Forstand paa Livets almindelige
+Krav, det var sandt, men hvor var det alligevel velgjørende at høre
+ham tale -- sindigt og jevnt og med lange Pauser mellem de enkelte
+Ord -- som om der Intet i Verden var til, der var værd at leve sit
+Liv for uden Kunsten, og hvor høit stod han ikke over hende og hele
+den Kreds, hun hidtil havde bevæget sig i! Aldrig før havde hun
+vidst, hvad Begeistring -- stilfærdig men glødende Begeistring --
+var; nu fik hun en Anelse om det.
+
+Og heller aldrig før havde hun vidst, hvad det vil sige, naar en
+Mands Blik med taus Beundring hviler paa en Kvinde: hvordan man kan
+føle Blikket uden at møde det, varmes af det og fyldes af en dulgt
+Glæde, en Stolthed, som man ikke selv forstaaer.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Billedet var snart færdigt: Omgivelserne, Kvistvinduet, de røde
+Tage i Baggrunden og hele Skikkelsen stod omtrent, som det skulde --
+han arbeidede ogsaa flittigt, naar hun _ikke_ var til Stede -- og
+skjøndt Hovedet kun var løst anlagt, uden nogen Individualitet, havde
+hun dog, da hun saae paa Billedet, en bestemt Følelse af, at det
+allerede var et Hele -- Morgenstemningen aandede ud af det.
+
+       *       *       *       *       *
+
+En Dag var han særlig ivrig, næsten febrilsk, talte mindre end ellers
+og var underlig nerveus, naar hun spurgte ham om Noget.
+
+Da hun var færdig og paaklædt til at gaa, saae hun, at det var
+Hovedet, han havde malet paa, og -- hun tog ikke feil -- det var
+_hendes_ Træk!
+
+-- "Skal _det_ Billede udstilles?" spurgte hun.
+
+"Ja, det tænker jeg da," svarede han roligt. "Jeg har aldrig før
+gjort Noget, der var saa godt."
+
+"Men det er jo _mig_ -- _mit_ Ansigt!"
+
+"Ja, det er det nok blevet -- det er saadan kommen ganske af sig
+selv. Jeg skal sige Dem, der er alligevel ikke noget andet Hovede,
+der kan passe ind i _det_ Billede, saadan som jeg har tænkt mig det."
+
+"Men De lovede jo bestemt, at --"
+
+"Ja, jeg gjorde saa, og jeg troede saamænd ogsaa, jeg kunde have
+holdt, hvad jeg lovede -- dengang kjendte jeg Dem jo kun paa saa lang
+Afstand, maa De huske."
+
+Ragna vidste ikke selv, om hun i Øieblikket nærmest var glad over,
+hvad der var skeet, eller dybt krænket, men sin Glæde kunde hun jo
+dog i hvert Fald ikke give Udtryk, og derfor kom det, tilsyneladende
+kun indigneret og overlegent, fra hende:
+
+"Jeg burde have betænkt det i Forveien: en Kunstners Ord er
+selvfølgelig ikke bindende -- end ikke overfor en Dame -- hvis blot
+hans Kunst -- eller, forat bruge det rette Ord: hans Egoisme --
+kræver, at det brydes! Men _det_ Billede skal _ikke_ udstilles --
+forstaaer De mig! -- Hvor meget koster det? Jeg faaer vel Raad til
+selv at kjøbe det."
+
+I det Samme gik Døren op, og ind traadte Grossereren og Julius.
+
+"Fader!" udbrød Ragna og blev blodrød.
+
+"Maa jeg spørge, hvad Du tager Dig for her?" spurgte Grossereren
+fnysende. "Oppe hos en fremmed Maler -- Du er maaske Model -- eller
+har Stævnemøder -- hvadbehager?"
+
+Duborg stod foran Billedet med Ansigtet vendt mod Døren. I samme Nu,
+som han forstod Situationen, gjorde han med Penslen et Par hurtige
+Strøg over Billedet, saa Hovedet helt udviskedes; derefter saae han
+op paa Grossereren og sagde roligt:
+
+"Nei, Deres Datter er kommen herop forat bestille et Billede af
+Vennebjerg efter _den_ Skizze -- hun vidste, at min Ven Holst havde
+malet derude."
+
+Strax da Ragna saae, eller snarere instinctmæssigt forstod, hvad
+Duborg havde i Sinde, gjorde hun en uvilkaarlig Bevægelse som forat
+forhindre ham fra det, men da det var skeet, skjød Blodet op i hende,
+hun rakte ham sin Haand med et straalende Blik og sagde til Faderen:
+
+"Her er en Mand, der holder af _mig_ -- og _jeg_ holder af _ham_!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Saadan blev Duborg forlovet.
+
+
+
+
+En Forlovelse hører jo altid til de Begivenheder, der kan glæde sig
+ved at omfattes med almindelig Interesse, men Duborgs og Ragnas
+Forlovelse vakte mere end almindeligt Røre.
+
+Aviserne meddelte naturligvis Nyheden. De fleste benyttede Vendinger
+som: "den udmærkede Maler" eller "vor berømte Kunstner" og fortalte
+tillige, at Ragna var Datter af "den i Forretningsverdenen vel
+bekjendte Grosserer Lange". _Det_ tiltalte naturligvis den for
+offentlig Berømmelse ikke ufølsomme Grosserer, men forresten var han,
+til en Begyndelse, ædende gal.
+
+"_Min_ Datter giftes med en Lærredsmører!" sagde han. "En, der kun
+lever af Haanden og i Munden! Og jeg, som troede, at hun skulde have
+været min Alderdoms Forretningsstøtte -- Julius er umulig, og Poul
+vil være Søofficeer -- nei, Verdens Løn er Utaknemmelighed!"
+
+Grossererfruen var glad, lige rent ud glad -- hverken mere eller
+mindre -- over at have faaet sin Datter forlovet, og paa Forhaand
+syntes hun, at _hendes_ Svigersøn maatte være et udmærket Menneske.
+
+Poul, der efter sin Hjemkomst fra Vintertogtet gik paa Cursus for at
+forberedes til Adgangsexamen til Søofficeersskolen, syntes, det var
+morsomt at have faaet en forlovet Søster, og navnlig at have faaet En
+at være Svoger med -- det sagde han ogsaa til Fru Lund og Marie, der
+som Ragnas Husfæller var stærkt interesserede i Begivenheden -- og
+Julius, ja, han var sgu i og for sig lige glad, men det var dog ham,
+paastod han selv, der egentlig var Skyld i det Hele.
+
+Holst skrev strax et længere, overstrømmende Brev til Duborg, et
+Brev, der begyndte med en Bemærkning om, at "de Arme selvfølgelig
+ikke kunde blive ved med at være uforlovede", og forresten
+hovedsagelig handlede om, at Kvinderne i al Almindelighed var en
+mærkelig Race, for den Klasse Mandfolk, som de elskede inderligst og
+mest opofrende, var altid elendige Karle som Loke, Faust, Adam Homo
+og Peer Gynt; men til Trods herfor haabede han, at den ubekjendte
+Dame, hvem han, Carl Holst, endnu ikke havde den Fornøielse at
+kjende, vilde holde lige meget af ham, Hans Duborg, skjøndt _han_ jo
+ikke ubetinget var nogen elendig Karl.
+
+Berner mindedes stadig fra sit eneste Besøg hos Grossereren den
+smukke, ranke Pige, hvis Forekomst i Kontoret egentlig var lige saa
+mærkelig, som om =Trifolium resupinatum= virkelig skulde være funden
+i Gaarden, og Terndrup erklærede med Sikkerhed, at Ragna og Poul var
+de Bedste af Familien.
+
+Oppe hos Mille Buxbom blev der ligefrem holdt Kaffegilde paa
+Forlovelsen. Kogekonen Madam Siegler syntes, at Ragna var en yndig
+Pige, og mente, at hun under kyndig Veiledning nok kunde tilegne sig
+de nødvendige Kundskaber i Husholdning og Madlavning, hvilket var og
+blev Basis for et lykkeligt Ægteskab, og Frøken Hansen haabede
+bestemt paa at komme til at synge ved hendes Bryllup -- det skulde
+naturligvis staa i Garnisons Kirke -- og lovede paa Forhaand Jomfruen
+en Billet til Kirken. Maskinmandens Kone, der atter var i velsignede
+Omstændigheder og derfor noget tilbøielig til altid at tro det
+Værste, havde paa fjerde Haand en skrækkelig Historie om, at
+Grossereren skulde have overrasket sin Datter oppe i Malerens
+Atelier, hvor hun stod Model som Havfrue med saa godt som slet
+Ingenting paa, og at han i den Situation skulde have givet Parret sin
+faderlige Velsignelse, men Mille Buxbom følte strax i sin
+Samvittighed, at der ikke var et Ord sandt i den Krønike, og Madam
+Siegler erklærede med Sikkerhed, at Frøkenen rigtignok ikke var af
+_den_ Slags.
+
+-- "Men Gud skal vide, hvad Vennebjergerne siger!" udbrød Mille
+Buxbom ganske umotiveret.
+
+Ja, hvad sagde Vennebjergerne?
+
+De sagde foreløbig ikke et Ord, for de var bleven saa rystede over
+Begivenheden, at de ikke engang gratulerede skriftligt.
+
+
+
+
+Forlovelsen kom forresten, særlig paa dette Tidspunct, Grossereren
+meget ubeleiligt.
+
+Han havde, allerede da Begivenheden indtraf, bedt til en mindre
+Middag ude paa sit Landsted; afsige Middagen kunde han jo ikke, men
+da den nu nødvendigvis maatte blive en Forlovelsesmiddag, maatte der
+jo Flere med.
+
+For det Første den gamle Grosserer. Dernæst maatte Duborg spørges, om
+han havde Familie eller meget nære Venner, han ønskede med, og Duborg
+erklærede sig fuldstændig renonce paa Familie, men udtalte Ønsket om,
+at Holst og Berner maatte blive bedt, og det blev de. Han havde ogsaa
+gjerne seet Terndrup ved denne Leilighed, men da han havde en bestemt
+Fornemmelse af, at han ikke vilde passe i Omgivelserne -- og navnlig
+ikke vilde more sig -- foreslog han det ikke.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Klokken Sex mødte de Indbudte paa Landstedet -- den gamle Grosserer
+var dog kommen forinden. Han optraadte af Princip altid i Frakke,
+aldrig i Kjole -- vistnok nærmest forat drille Sønnen.
+
+Der var Generalen, den store Taler, som ikke med sin gode Villie
+forsømte nogen Middag; der var en Etatsraad med tre Ordener -- den
+ene af dem om Halsen -- der var Directeuren for det amerikanske
+Exportselskab, to, tre Ligegyldigheder og endelig Duborg, Holst og
+Berner.
+
+Et lille Skaar i Feststemningen havde det paa Forhaand gjort, at
+Julius Aftenen forud paa Strandveien havde havt et Sammenstød, dels
+med en anden Cyclist, dels med Nordre Birks Politi, og derved havde
+erhvervet sig to Skrammer og Udsigt til en større Bøde. Nu mødte han
+op til Middagen med en ny, ganske sindssvag Flip, der gik helt op i
+Nakken og snærede Halsen ind, saa at Hovedet saae ud, som det, hvad
+Øieblik det skulde være, kunde trille af Pinden, men da Faderen
+tillod sig en kritisk Bemærkning desangaaende, fik han ikke andet
+Svar end et medlidende: "=English fashion="!
+
+Poul, der naturligvis havde ligget ude og rakket med Jollen lige til
+det Sidste, optraadte med Tjære paa Benklæderne, men det var jo af
+den Slags Gjenvordigheder, som Verden giver, og som egentlig ikke
+Andre end hans Moder saae eller i alt Fald tog sig nær.
+
+De Gjæster, der for første Gang var ude paa Landstedet -- det hed
+"Kildehøien", rimeligvis fordi der hverken fandtes nogen Høi eller
+nogen Kilde -- gik før Bordet rundt og beundrede pligtskyldigst
+Bygningen og Haven.
+
+Haven var nok værd at beundre, for den gik skraanende lige ud til
+Sundet og stod jo netop nu i sin feireste Pragt med blomstrende
+Syrener og Guldregn, med Kastanier og Rødtjørn. Villaen derimod var i
+den mærkelige Blandingsstil, der characteriserer saa mange Villaer i
+de forskjelligste Lande: et Miniaturtaarn, nærmest passende for en
+gothisk Ridderborg, hævede sig over Skifertaget, korinthiske Pilastre
+prydede Sidemurene og en Loggia udgik fra den store Gavltrappe, som
+bevogtedes af to støbte Cementløver, der begge saae uhyre
+menneskevenlige og gjæstfri ud, og af hvilke den ene fuldstændig
+havde Udtryk som en soigneret =père noble= fra en Scribe'sk Komedie.
+
+Den gamle Grosserer gik rundt med Hænderne paa Ryggen og ludende
+Hoved, men han kigede op alligevel, saae Alt, ærgrede sig over Alt og
+smilede.
+
+Duborg var saa glad og saa stolt som et Barn, og Ragna, i hvid,
+luftig Sommerkjole, saae ud, som om hun var bleven ti Aar yngre, og
+som om der hverken havde existeret Klipfisk eller Hovedbøger.
+
+Holst følte sig paa Vennens Vegne forpligtet til at conversere Alle
+og være behagelig mod Alle -- han drev det endogsaa til i
+Grossererens Paahør at rose de to Familieløver -- og Berner, hvem
+Grossereren syntes at skulle kjende, men alligevel ikke kjendte, gik
+om og var stille begeistret ved at se paa Ragna.
+
+Middagen var udmærket, og Champagnen -- fortræffelig frapperet --
+flød i stride Strømme. Grossereren udbragte, ganske kort og uden
+overdreven Varme, de Forlovedes Skaal, og Duborg talte -- endnu
+kortere -- for Ragnas Forældre. Generalen talte, efter Opfordring,
+for den gamle Grosserer -- han fordrede nemlig, at der altid skulde
+henvendes en speciel Tale til ham -- og saa vidt var Alting gaaet
+godt, men da man var naaet længere hen i Middagen, forbi det Stadium,
+hvor ældre Gentlemen med eet bliver klar over, at de maa skynde sig
+med at tømme deres Glas Bordeaux inden Desserten, og derfor udleder
+sig en eller anden beskeden Yngling, som de til hans store Forundring
+hædrer ved at drikke et Glas med, da reiste til alt Uheld Generalen
+sig anden Gang og holdt en Tale for Duborg, en Tale, der i det
+Væsentlige gik ud paa, at _den_ Mand maatte misundes, der ledet af
+Kjærlighedens Genius var saa lykkelig at blive indført i en Familie
+som Grosserer Langes.
+
+Dette var mere end Holst, som allerede var noget oplivet, kunde sidde
+rolig ved.
+
+Neppe havde Generalen sluttet, før han slog paa sit Glas og reiste
+sig -- Duborg saae ængstelig og advarende hen paa ham.
+
+"Mine Damer og Herrer!" begyndte han. "Den sidste, meget ærede Taler
+sagde, at den Mand maatte være lykkelig, der var bleven indført i den
+Lange'ske Familie, hvor jeg for Øieblikket har den Fornøielse at
+befinde mig -- og befinder mig vel. Jeg troer nu ogsaa, at min Ven
+Duborg er lykkelig -- jeg kan se det paa ham! -- og han har jo ogsaa
+forsaavidt god Grund til det, som det er en ualmindelig bedaarende
+Pige, han har faaet sig til Kjæreste og -- rimeligvis -- senere vil
+faae til Kone. -- Skaal, gamle Dreng, hun gjør din Smag Ære! -- Men
+_er_ der forresten Nogen, der skal være stolt, og er der Nogen, der
+er bleven hædret, saa er det da den Familie, i hvilken en Kunstner
+som Duborg har indforlovet sig og -- rimeligvis -- senere agter at
+indgifte sig. Menneskeheden bestaaer jo nemlig, som vi Alle veed, af
+to, i og for sig ganske incommensurable, Verdener: Kunstnerne og
+Borgerskabet. Det sidste kan overhovedet kun komme i Berøring med
+Kunsten paa tre Maader: dels ved Giftermaal, dels ved at kjøbe
+Malerier -- det skeer nu forresten saa forbandet sjeldent! -- og
+endelig gjennem de bedre Middage, som det er Bourgeoisiets lykkelige
+Privilegium ind imellem at kunne give. Og derfor, mine Damer og
+Herrer -- jeg haaber at have motiveret tilstrækkeligt -- et Leve for
+Kunsten!"
+
+Der blev en pinlig Pause, og midt under den sagde den gamle Grosserer
+fornøiet smilende til Sønnen:
+
+"Jeg troer sgu, han gjør Nar af Dig i dit eget Landsted, lille
+Jesper! -- Ikke? Naa, ja, jeg tager maaske feil, jeg hører jo ikke
+saa godt mere!"
+
+Etatsraaden søgte at redde Situationen ved at holde en særlig Tale
+for Grosserer Lange, "hvis Forretningsskjold var uden nogen Plet,
+lige saa blankt som Messingpladen med hans Navn udenfor Porten." Det
+havde imidlertid kun til Følge, at Holst gemytligt afbrød ham ved at
+sige:
+
+"Ja, men selv om Pladen skulde blive anløben, saa kan den jo pudses
+-- _jeg_ er ogsaa anløben, men _jeg_ kan ikke pudses -- det er hele
+Forskjellen."
+
+Fruen skyndte sig nu at faae Bordet hævet, og man gik ud i Haven
+forat drikke Kaffe og ryge Cigar.
+
+Den gamle Grosserer reddede sine tre Stykker Sukker, Sønnen benyttede
+sig af Leiligheden til at betro Generalen og Etatsraaden sine
+Fremtidsplaner om Yocobora, og Holst, hvem den friske Luft strax
+gjorde godt, faldt i Begeistring over Sundet.
+
+-- "Hvor i Verden har man en Kyst som her!" udbrød han. "Ingensteds!
+Det skulde være ved Sorrent, naar man om Aftenen sidder under
+Vinløvet og seer over til Capri -- men _vi_ har ogsaa et Capri:
+Middelgrundsfortet derude! Jeg er naturligvis Anti-Militarist og
+Fredsven -- Gudbevares! -- men Middelgrundsfortet, decorativt seet,
+er en afgjort Vinding for Sundet -- her er vidunderligt!"
+
+Herrerne satte sig i Lysthuset, drak Cognac og Likør, og drøftede
+forholdsvis neutrale Emner.
+
+En kom til at nævne Amerika, og Directeuren, der hørte til
+Oppositionen, udbrød pludselig med _den_ beherskede Lyrik, der kommer
+til Orde efter en Sommermiddag: "Ja, Amerika, _det_ er et Land!" og
+saa tilføiede han, velvilligt henvendt til Berner, der sad ham
+nærmest; "_De_ vilde formodentlig ogsaa gjerne se Amerika?"
+
+"Nei," svarede Berner paa sin stilfærdige Maade, "det brød jeg mig da
+egentlig ikke om."
+
+"Ikke det! Tør man spørge hvorfor?"
+
+"Aa, fordi Parvenu-Stater interesserer mig lige saa lidt som
+Parvenu-Byer: de har jo hverken Historie eller Tradition! Det er da
+ogsaa characteristisk nok, at Amerika, til Trods for sin Udstrækning
+og sin Folkemængde, endnu ikke har frembragt nogen Aandens Stormand."
+
+"Nu har jeg sandelig hørt _det_ med!" raabte Directeuren. "Hvad
+forstaar _De_ ved en Aandens Stormand, Høistærede?"
+
+"Derved forstaaer jeg simpelthen en Mand, uden hvem Verdens aandelige
+Habitus vilde være betydelig anderledes, end den er," svarede Berner.
+"Shakespeare og Linné, Goethe og Thorvaldsen f. Ex. kalder jeg
+Aandens Stormænd, og mange, mange Andre."
+
+"Og Edison skulde ikke være lige saa stor som Nogen af dem!" haanlo
+Directeuren. "Han, Menneskehedens Velgjører!"
+
+"Menneskehedens Velgjører!" gjentog Holst. "_Den_ er ualmindelig god!
+-- Nei, seer De, Edison er fingernem, og --"
+
+"Er Edison fingernem!" fnysede Directeuren og saae næsten forfærdet
+ud.
+
+"Ja, han er sgu," forsikrede Holst. "Baade hans Phonograph og hans
+levende Billeder er brillante Variéténumre, det indrømmer jeg,
+men --"
+
+"De glemmer Telephonen, min Herre," sagde Etatsraaden.
+
+"Nei, jeg gjør ikke. Telephonen sparer os adskillige Støvlesaaler, og
+vil en velhavende Bedsteborger inde fra sit Kontor i Byen bestille en
+bedre Middag ude paa Klampenborg eller Skodsborg og være ganske
+sikker paa, at Champagnen er isafkjølet, naar han kommer, saa er
+Telephonen ligefrem uvurdeerlig. Men Verdens aandelige Habitus, som
+Candidat Berner kaldte det, vilde saamænd være accurat den samme,
+hvad enten Edison havde existeret eller ei!"
+
+"Amerika -- Amerika er dog sikkert Fremtidens Land!" henkastede
+Generalen og behagede sig saaledes i Repliken, at han gjentog: "Jeg
+siger Fremtidens Land, mine Herrer!"
+
+"Det er høist rimeligt," indrømmede Berner, "men _det_ hjælper da
+ingen af _os_. Englænderne siger, at der skal syv Generationer til
+for at skabe en Gentleman, og er _det_ sandt, kan man vel nok gaa ud
+fra, at der hører idetmindste adskillige Aarhundreder til at skabe et
+Folk. For mig i alt Fald er Amerikanerne endnu kun dygtige men
+ucultiverede Barbarer, og jeg synes ogsaa, at det er saa betegnende,
+at den eneste ordentlige Krig, de siden Uafhængighedskampen har ført
+mod Europa, var Røvertoget mod Spanien -- og _det_ var de oven i
+Kjøbet Hyklere nok til at kalde en Befrielseskrig!"
+
+"Ja, vist er de Barbarer!" brummede Duborg. "Se blot paa den Smag, de
+saakaldte Dannede derovre har for Kunst og Digtning og Musik: det, de
+klapper i Næverne for, er jo det Samme, som Pøbelen herhjemme himler
+over!"
+
+"Ja, Negerkomikere!" indskjød Holst.
+
+"Amerikanerne boxer da storartet," sagde Julius, der endelig fandt en
+Anledning til at blande sig i Samtalen, "det kan man se af '=Police
+Gazette=', og der er heller Ingen, der kan tage det op med dem i at
+bygge Cycler!"
+
+"Man maa nu heller ikke skjære hele Amerika over een Kam," mente
+Grossereren. "Fristaterne ynder jeg ikke, men i Mellemamerikas
+Republiker rører der sig et fremadstræbende Liv, og jeg veed f. Ex.
+at Yocobora --"
+
+"Amerikanerne er det sande Demokratis og den sande Fordomsfriheds
+Folk!" afbrød Directeuren ham.
+
+"De er da slet ikke noget Folk," tillod Berner sig at bemærke.
+
+"Er de ikke noget Folk! Hvad er de da?"
+
+"De er endnu kun Indbyggere."
+
+Etatsraaden saae uforstaaende op paa Berner, og imens tog Holst fat.
+
+"Det er en rar Fordomsfrihed!" sagde han. "Der er da ikke saa snobbet
+en Race til i Verden! Fortæl en Amerikaner, at en Mand er berømt, og
+han kliner sig op ad ham -- giv en amerikansk Millionair Udsigt til,
+at hans Datter kan blive gift med en forgjældet Greve og faae Krone
+paa alt sit Nattøi: han byder strax det halve af Millionerne i
+Medgift!"
+
+"Amerika er og bliver Frihedens Land!" sagde Directeuren irriteret,
+og denne Udtalelse vilde sikkert have affødt adskillige Bemærkninger,
+hvis ikke den gamle Grosserer, der netop rokkede forbi, havde
+opfanget et Par af de sidste Ord.
+
+"Frihed!" sagde han. "Jeg synes, der blev talt om Frihed? Aa, ja, vi
+har da ogsaa havt Frihed her i Landet, lige til vi fik den
+forbandede Grundlov, men nu har man jo ikke engang Lov at slaa sine
+egne Tjenestefolk paa Snuden længer! Aa, ja, Herregud!"
+
+Efter denne Replik følte Ingen mere Kraft til at føre Samtalen
+tilbage til Amerika, og man bevægede sig fra nu af i almindelige
+Talemaader og i _den_ Velvillie, der følger med at have spist og
+drukket mere end absolut nødvendigt.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Duborg var med Ragna gaaet ned til Stranden. Aftenen var lys som
+Dæmring, Maanen slog en gylden Bro over Sundet helt over til den
+svenske Kyst, og bløde Smaabølger, blaa som en svag Svovllue,
+skyllede klirrende ind mod Bredden.
+
+-- "Din Ven var rigtignok ikke ganske heldig som Taler," sagde Ragna.
+
+"Aa, hvad Herregud -- Du maa huske, han er Kunstner," svarede Duborg.
+
+"Men han er da ogsaa Gjæst i vort Hus," indvendte Ragna.
+
+Der blev en Pause, Hver tænkte Sit.
+
+-- "Hans er saa god og saa opofrende," tænkte Ragna, "Ingen af alle
+de Andre er som han, og alligevel -- alligevel har han lidt -- ganske
+lidt -- af Kunstnernes Hovmod og Formløshed. Men det forsvinder nok,
+naar han faaer et godt Hjem, et roligt Hjem med Hygge og Orden."
+
+Og Duborg tænkte: "Ragna er den deiligste Kvinde under Solen, fin og
+klog; den Smule Spidsborgerlighed, hun har taget i Arv fra Hjemmet,
+gaaer nok af hende, naar hun bliver revet ud af de vante Forhold!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Saa drog han hende tættere til sig, hun lagde sin Haand paa hans
+Skulder, og saa tænkte Ingen af dem mere.
+
+
+
+
+Da otte Dage var gaaet, kunde Duborg ikke holde det ud længere saadan
+at gaa om som forlovet tam Stork, og Ragna mærkede det. Hun tog
+derfor en rask Beslutning og telegrapherede til Vennebjergerne:
+
+"Min Forlovede og jeg kommer i Eftermiddag med Femtoget. Hent os ved
+Stationen."
+
+Vennebjergerne havde stadig ikke ladet høre fra sig, og Ragna fandt
+det derfor rigtigere at telegraphere til dem end at skrive -- saa
+levnedes der dem ikke Tid til at reflectere.
+
+Og ved Femtoget holdt den gamle Andrees med den gamle Vogn og de
+gamle Heste, og et Kvarteer senere rullede de Nyforlovede ind paa
+Vennebjerg.
+
+Tanterne stod opstillede paa Stentrappen, stive og stramme som
+Postamenter -- de saae ikke nær saa menneskevenlige og gjæstfrie ud
+som Neveuens Cementløver -- men ikke saa snart var Ragna sprungen ud
+af Vognen og havde givet hver af dem et Kys paa Panden, før de i
+samme Nu tøede op, et Par klare Taarer trillede dem ned ad de magre
+Kinder, de rystede paa Hovedet og udbrød i Kor:
+
+"Stakkels, lille Ragna!"
+
+Ragna lo og præsenterede Duborg, og efterat Tanterne havde taget Maal
+af ham fra øverst til nederst, fandt de, at _skulde_ Ulykken ske,
+kunde Vedkommende jo have seet værre ud, og de erklærede, at han i
+alt Fald var velkommen paa Vennebjerg i sin Egenskab af Ragnas
+Forlovede.
+
+Saa lo Duborg ogsaa, Tanterne saae fornøiet paa hinanden, og Hanne
+sagde: "Sine, han leer af os!" og Sine fortsatte: "Hanne, Mennesket
+er jo gemytligt!" og dermed var Duborg introduceret paa Vennebjerg.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Tanterne skulde sees i deres Hjem. I Kjøbenhavn gav de kun
+Gjæsteroller og følte sig paa fremmed Grund, men paa Vennebjerg, hvor
+de var født, og hvor de havde levet deres hele, lange Liv, _der_
+passede de til Omgivelserne og Omgivelserne til dem.
+
+Selv styrede de Bedriften uden at taale nogen som helst fremmed
+Indblanding: de bestemte Saaning og Høst, Kjøb af Kreaturer og
+Udvisning i Skoven, kort sagt, det Hele, og det gik nøiagtigt, som
+det havde gaaet i deres Faders Tid: i det Bed, hvor der nu var
+Levkøier, havde der været Levkøier i de sidste halvhundrede Aar, og
+gik en Busk ud, plantedes der en af samme Slags i Steden. Folkene paa
+Gaarden var alle gamle, Frugttræerne gamle og Kreaturerne gamle --
+Grossereren paastod, at de døde af Apoplexi.
+
+Søstrenes Liv gik som et Uhrværk. Om Sommeren var de oppe Klokken
+Fem, om Vinteren Klokken Sex; Dagen var inddelt som en Timetabel:
+selv Middagssøvnen fra 1¼ til 2 var paa Klokkeslet, og i det Øieblik,
+de satte sig hen for at sove, sov de -- "saadant Noget er kun en
+Vane", erklærede de.
+
+De skiftedes for Madlavningens Vedkommende til at have Uge, men gik
+forresten bogstaveligt i hinandens Fodspor Dagen igjennem: fulgtes
+ad, naar de lugede Gulerødderne med Grossererfruens eller Ragnas
+aflagte Handsker paa, og fulgtes ad, naar de om Sommeren efter Middag
+gik et Kvarteer i Stikkelsbærrene; saa havde de, af Økonomi, Vrangen
+vendt ud af Forklæderne, Ansigtet var hel skjult af en mægtig
+Shirtings Solhat af Form som en Kyse, og hver af dem bar sin
+"Skallekurv", i hvilken Stikkelsbærskallerne omhyggeligt gjemtes til
+Hønsene.
+
+Sommeren igjennem var der Gjæster paa Vennebjerg: gamle, hjemløse
+Damer, mere eller mindre havarerede Existenser, der var kommen paa
+Livets Skyggeside; Mille Buxbom blev regelmæssig bedt men kom næsten
+aldrig, for hun kjedede sig frygteligt ude paa Landet og erklærede
+selv, at "Luften _der_ var hende for stærk."
+
+Gjæsterne havde det som Blommen i et Æg, fededes systematisk og kunde
+gjøre og lade, ganske som de selv vilde, naar blot den rent ydre
+Caserneorden iagttoges.
+
+Paa Slaget Syv om Morgenen skulde Alle være ved Frokostbordet,
+Klokken Tolv spistes der til Middag, og fra 1¼ til 2 skulde der være
+Ro i Huset. Den, der kom for sent til Bordet, havde at betale en Bøde
+af ti Øre, der gik til Sognets Fattigkasse, men Søstrene betalte
+rigtignok i de fleste Tilfælde selv Bøderne for deres Gjæster.
+Klokken Syv spistes der til Aften, og Klokken Otte var der staaende
+Dessert -- Rødgrød, Smaakager eller Frugt -- inde i Havestuen; det
+var egentlig det Maaltid, de selv satte mest Pris paa, for de var
+store Slikmunde, der altid hver havde sin private Krukke med
+Syltetøi, som de i Utide kunde tage en Skefuld af. Klokken Ti skulde
+Alle uden Undtagelse være i Seng, og Alt lukket og slukket, og før de
+selv lagde sig, gjorde de en Runde i hele Huset.
+
+To Gange om Ugen var de og alle Gjæster paa Kjøretur i den store
+Char-à-banc; selv sad de lige overfor hinanden, inderst i Vognen, op
+til Kuskesædet, og naar de mente, der var Fare paa Færde -- naar den
+gamle Andrees gjorde for kort en Vending ved Hovmarksveien, eller
+naar der i det Fjerne viste sig en Cycle -- reiste de sig op og greb
+hver fra sin Side i Linerne. Cycler hadede de; i deres Skov var ved
+alle Indgangene opslaaet Placater med Indskriften "Ingen Adgang for
+Cyclister!" og den nærmest boende Læge havde de afskediget, fordi han
+havde tilladt sig at møde paa Vennebjerg pr. Hjul: "Vi vil ikke have
+en svedt Doctor ved vores Seng," sagde de.
+
+Udenfor Sommertiden var der stille paa Gaarden, men Tiden gik,
+umærkeligt og uden et ledigt Øieblik.
+
+Mange Timer om Dagen spandt de -- alt deres Dækketøi og Linned var
+selvfølgelig hjemmegjort -- og altid uheglet Hør; "Frøkenerne har
+haarde Hænder men bløde Hjerter," hed det derfor ogsaa almindeligt i
+Egnen. Om Aftenen skiftedes de til at rode op i Kakkelovnen med en
+Ildrager -- det var en af de bedste Vinterfornøielser -- og til at
+læse "Berlingske Tidende" høit fra Ende til anden, og en særlig
+Interesse havde da Trækningslisten, ikke fordi de spillede i
+Lotteriet, men de havde hver valgt sig et Nummer, og det lod de, som
+de spillede paa; "_mit_ Nummer er kommet ud med Hundrede Kroner,"
+kunde den Ene triumpherende sige, og den Anden kunde da i nedstemt
+Tone svare: "denne Gang har _jeg_ ikke vundet."
+
+For den nærliggende Landsby havde de en protegerende Interesse og
+stor Nysgjerrighed. Flere Gange om Aaret holdt de Middag for
+Honoratiores: Præst, Læge, Skolelærer og Sognefoged, og til Trods
+for deres afgjorte Uvillie mod Ægteskabet var det dem dog ganske
+umuligt at blive hjemme, naar de hørte, at En eller Anden havde gjort
+Barsel nede i Byen; saa skridtede de ud som et Par Landpostbude --
+Sine regelmæssigt bagved Hanne -- gjorde Visit, saae paa den Nyfødte
+og bragte Moderen en Flaske Hindbærsaft. Og de Fornøielser, Egnen
+bød, dem tog de. Var der en Liremand i Byen, hørte de med større
+Fornøielse paa hans Toner end mangt et Medlem af Musikforeningen paa
+Concerterne, og var der Foredrag eller Oplæsning paa Kroen, sad de i
+forreste Række med fine Pyntekapper og fransk Langshawl paa. Naar
+derimod Missionsfolkene reiste deres transportable Telt paa den
+hellige Husmands Udlod, kom de _ikke_ til Bønnemøderne: "Vi gaaer i
+Kirke," sagde de, "og ikke i Telt," og da en Totalafholdsforening
+omsider fik Lov af dem at holde Fest i deres Skov, blev de ogsaa selv
+borte, men betalte Entreen for deres Factotum, den fordrukne Smed, i
+det forfængelige Haab, at Talerne skulde have en heldig Indflydelse
+paa hans fugtige Tilbøieligheder.
+
+Glade og taknemmelige var de altid, og selv en vis Aarstidernes Poesi
+kunde der falde over dem. Æblehøsten var dem en Fest -- de klatrede
+naturligvis som Egern -- det var med formelig Andagt, de første Gang
+efter den lange Vinter aabnede de tildækkede Havedøre og sagde: "Nu
+lukker vi Foraaret ind i Stuen!" og naar Hanne en Dag i Mai kunde
+raabe: "Sine, Sine! Jeg har hørt Gjøgen kukke!" og naar saa Sine
+kunde svare: "Hanne, Hanne! Jeg har seet Storken!" ja, saa kunde
+Enhver paa Røsten høre, at de to Gamle følte Jubelen over Vaarens
+Komme lige saa varmt som nogen Ung.
+
+
+
+
+Duborg var naturligvis strax bleven præsenteret for alle de liggende
+kvindelige Gjæster, men det holdt haardt for ham at huske Navnene og
+holde Personerne ude fra hinanden.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Der var den gamle, forhenværende Lærerinde, som af ren og skjær Pligt
+gik sine reglementerede Ture, saa hun transpirerede ved det, blot
+forat faae rigtig Appetit til Maaltiderne. Hun fortalte hver Morgen
+sine Medmennesker, hvordan hun havde sovet om Natten, og havde hun
+drømt, undgik Ingen at faae Drømmen i alle dens Detailler.
+
+Der var den ældgamle, døve Dame, som aldrig kom længere end i
+Verandaen, og som troligt sad posteret _der_ med Hørerøret i Haab om,
+at en barmhjertig Sjæl skulde raabe Noget ind i det; skete det saa,
+straalede hun over hele Ansigtet og holdt Vedkommende fast, saa længe
+det paa nogen Maade var muligt.
+
+Saa var der Frøkenen fra Langeland, hvis Specialitet det var hver Dag
+at liste sig ned i Kjøkkenet forat se eller lugte sig til, hvad man
+skulde have til Middag, og var Missionen lykkedes, fortalte hun stolt
+Resultatet til de Andre.
+
+Endelig var der Enkefruen med Datter; de var lige tynde, ens klædt og
+tilsyneladende lige gamle -- ubestemmelig Alder. De _gav_ Veninderne,
+supplerede hinandens Fortællinger og betroede hinanden, hvad de mente
+at have erfaret. Den største Mærkelighed var imidlertid Moderens Evne
+til ved Alt i Verden, hvad hun foretog sig, at give det Udseende af,
+at hun handlede netop saaledes, som hun gjorde, af Hensyn til sine
+Medmennesker, og dog gjorde hun aldrig Andet, end hvad hun havde Lyst
+til. Gik hun Tur, saa var det forat glæde den appetitspadserende
+Jomfru, og blev hun hjemme, var det forat holde den Døve med Selskab;
+tog hun Brystet af Anden, var det, fordi hun vidste, at Vingen var
+hendes Sidemands Livret, og var hun nødt til at byde en af de Andre
+først af Kagefadet, forstod hun, ligesom en Taskenspiller, der
+forcerer et Kort, ufravigeligt at faae Vedkommende til at tage _den_
+Kage, hun skulde, og lade _den_ ligge, som hun selv vilde have.
+Datteren maatte, forat befinde sig fuldstændig vel, daglig kunne
+consumere flere Lispund høirøstet Beundring, men kneb det med
+Tilveiebringelsen af dette Kvantum paa anden Maade, var Moderen Mand
+for at levere mindst de fire.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- "Det er ikke nogen bedaarende kvindelig Modelsamling, der er
+her paa Gaarden," erklærede Duborg til Ragna, der sad og saae paa
+ham, mens han malede et Interieur af Bryggerset, hvor Ilden under
+Kjedlen og Solskinnet fra Vinduerne hver fra sin Side lyste paa
+Bryggerspigens kraftige Skikkelse. "Men det er det samme," tilføiede
+han, "jeg har _Dig_, og Du er mere end nok for mig at se paa!"
+
+-- "Hvor jeg dog fører et Driverliv!" sagde Ragna. "Det er egentlig
+ganske utilladeligt saadan at sidde med Hænderne i Skjødet!"
+
+"Savner Du maaske Kontoret?" spurgte Duborg.
+
+"Nei, jeg vil ikke sige, jeg savner det, men --"
+
+"Da maa Du skam vænne Dig til at undvære det! Naar vi nu til
+Efteraaret har holdt Bryllup, saa reiser vi til Syden, og saa --"
+
+"Skal vi have Bryllup til Efteraaret?" spurgte Ragna tøvende.
+
+"Ja, hvad skulde vi bie efter!"
+
+"Nei -- ja, jeg tænkte kun -- har vi -- _Du_, mener jeg -- faste
+Indtægter, saa vi kan leve?"
+
+"Faste Indtægter!" gjentog Duborg forbauset og lod Haanden synke.
+"Nei -- hvordan skulde en Kunstner have _det_?"
+
+"Nei, det kan han vel hel heller ikke have," indrømmede Ragna, "men
+det er alligevel saa underligt at tænke paa!"
+
+Saa blev der en længere Pause, men Duborg malede flittigt.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- "Er det Olie, De sidder og sviner med!" udbrød Tanterne,
+da de lidt efter kom forbi. "Faae ikke noget af _det_ paa Tøiet,
+og vær endelig forsigtig med Billedet, naar de gaaer gjennem
+Dagligstuedøren, at der ikke bliver smurt noget af paa Portièren!
+Vandfarve er meget bedre og proprere -- det lærte _vi_ at male med i
+vores Ungdom, og det blev pæne Stykker, der tørrede hurtigt."
+
+Duborg lo. Han kunde i Grunden rigtig godt lide Tanterne, men det
+generede ham skrækkeligt om Aftenen efter den staaende Dessert at
+maatte sidde en Time inde i den store, kjedelige Havestue med de faa,
+stilfulde Møbler, høre paa Gjæsternes Samtale og af og til selv tage
+Del i den.
+
+       *       *       *       *       *
+
+_Nogen_ Oplivelse bragte Pouls uformodede Ankomst. Han havde faaet
+Ferie og var strax taget til Vennebjerg, nærmest forat være sammen
+med sin nye Svoger. -- "Ja, _vi_ vil ingen Ansvar have for ham,"
+erklærede Tanterne strax til Ragna. "Tager han ud paa Søen og drukner
+sig, er det paa hans egen og din Kjærestes Risico -- _vi_ kan ikke
+redde ham!"
+
+Forresten morede det i høi Grad de to Gamle at høre om hans
+Vintertogt, navnlig om Forpleiningen ombord. -- "Lutter Mandfolk,
+ogsaa i Kjøkkenet!" sagde de. "Gud, sikke noget Griseri, den Mad maa
+være! -- Lutter Mandfolk, hvad skal _det_ ogsaa blive til!"
+
+Men Poul følte sig krænket paa Mandkjønnets Vegne og svarede:
+
+"Det kan gjerne være, at Kjøkkenet paa Vennebjerg er renere end
+Kabyssen ombord, men veed I hvad, Tante Hanne og Tante Sine: naar der
+ligger en Krydser med, lad os sige tre Hundrede Mand ombord paa
+Indrerheden, og den faaer Ordre til at lette næste Morgen Klokken
+Fem, saa letter den; og lyder Seilordren paa, at den skal gjøre et
+Togt til Vestindien og anløbe Madeira paa Udreisen og være hjemme fem
+Maaneders Dagen efter, saa _er_ den hjemme og stryger Commandoen til
+bestemt Tid. -- Troer I nu ogsaa, naar det var en Krydser med tre
+Hundrede Fruentimmer ombord, at den kunde holde sig sin Seilordre
+efterrettelig? -- Nei, Mænd, om den kunde, for Fruentimmer er og
+bliver udisciplinerede!"
+
+"Der er Noget i, hvad Drengen _der_ siger!" svarede Hanne, og et
+Øieblik efter sagde Sine: "Hvad der _er_ sandt, _skal_ være sandt:
+Poul har Ret!"
+
+Fra det Øieblik af havde Tanterne vundet Pouls Hjerte, og han deres,
+og der var ikke den Ting, han ikke turde tillade sig, ja, tilsidst
+drev han det endogsaa til at indføre saadanne maritime Retter som
+Lobescowes og Bixemad paa Vennebjerg, og Tanterne erklærede ganske
+vist, at det saae fælt ud, men indrømmede, at det smagte godt.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Duborgs Bryggersbillede var færdigt, og Ragna syntes naturligvis,
+det var udmærket.
+
+"Ja, det er slet ikke saa galt," sagde han selv, "male kan jeg jo nok
+endnu, men det er alligevel Ingenting -- saadant Noget kan Enhver,
+der vil, lære at gjøre. -- Nei, det forrige -- det, jeg blev forlovet
+paa -- det kunde have blevet godt!"
+
+"Men Du gjør det da færdigt en anden Gang -- naar vi først er gift,
+og Du altid kan have mig som Model," sagde Ragna men blev uvilkaarlig
+forlegen ved sine Ord.
+
+"Nei," svarede Duborg, "det kan jeg ikke."
+
+"Hvad vil det sige?"
+
+"Jo, kan Du ikke forstaa, at naar man _har_ gjort et Billede, saa er
+_det_ gjort, og saa kan man ikke gjøre det om igjen."
+
+"Nei, det forstaaer jeg virkelig ikke -- det maa jo være lettere
+anden Gang!"
+
+Duborg saae hjælpeløst op paa hende. Han vidste slet ikke, hvordan
+han skulde forklare sig, men saa fik han en lykkelig Indskydelse,
+syntes han selv, og sagde smilende:
+
+"Kan Du huske, hvad Du sagde til din Fader, da Du friede til mig?"
+
+"Men Hans dog!"
+
+"Du sagde: '_Der_ staaer en Mand, der holder af _mig_, og _jeg_
+holder af ham!' -- Se, det kunde _Du_ heller ikke gjøre om, og det
+blev skam ikke lettere at sige anden Gang end første -- tvertimod!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- "Skal det Billede nu paa Udstillingen derinde?" spurgte Tanterne
+siden.
+
+"Aa, jeg veed saamænd ikke," svarede Duborg. "Jeg er egentlig helst
+fri for at udstille; Folk, de gaaer og gloer og forstaaer Ingenting,
+og saa er man dog selv alligevel i en Slags Spænding!"
+
+"Ja, om man faaer Præmie eller ei!" afbrød Hanne ham, "det er saa
+rimeligt!" og Sine tilføiede: "Det kan _vi_ saa godt forstaa, for vi
+var ogsaa helt æggesyge ifjor, inden vi vidste, om vores engelske
+Vædder havde faaet 'Hæderlig Omtale' paa Jyderup Dyrskue -- det er
+saa sin Sag med at udstille!"
+
+Duborg lo, saa det rungede efter, men to Dage efter sagde han til
+Ragna, at hun ikke maatte blive vred, men nu kunde han ikke længer
+holde det ud, han maatte bort.
+
+"Dine Tanter kan jeg rentud godt lide," sagde han, "og jeg troer
+ogsaa, jeg kunde døie det øvrige Antikcabinet en Uge eller to endnu,
+naar blot den Enkefrue og hendes Datter ikke var, men _de_ tager for
+meget paa Humeuret -- jeg seer mig gal paa dem! De snakker jo
+ligefrem forat snakke, bare forat høre deres egne, sprukne Stemmer --
+og det lige fra Morgenstunden -- nei, jeg maa væk!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Og Duborg og Ragna reiste, og Poul med -- han længtes efter Saltvand,
+sagde han.
+
+
+
+
+Midt om Sommeren er Kjøbenhavn en hel anden By.
+
+Gaaer man ned ad Strøget, seer man lutter fremmede Ansigter, og mødes
+to Bekjendte, maa de nødvendigvis standse forat meddele hinanden
+deres Forundring.
+
+Udlændinge med Bädeker eller Murray under Armen stiller sig op paa et
+Gadehjørne, studerer Kortet, seer sig forvildet omkring og ender
+alligevel med at spørge den nærmeste Betjent om Vei til Thorvaldsens
+Musæum eller Frue Kirke.
+
+Landsbyskolelærere kommer til Byen med deres Ungdom; parvis trasker
+Poderne med en Bylt i Haanden bagved Skolemester, besøger
+Amalienborg, Rundetaarn og et Par af Samlingerne, gaaer i Zoologisk
+Have om Eftermiddagen og ender dødtrætte i Tivoli om Aftenen.
+
+Vinduerne staaer aabne overalt, hvor en Leilighed er beboet, Gaderne
+vandes, og det drypper kjøligt fra Isværkernes Vogne; offentlige
+Bygninger restaureres, og Græsset luges op mellem Brostenene paa de
+afsides, lidet befærdede Pladser.
+
+Butikerne har indrettet sig paa Fremmedbesøg: det vrimler med
+"=Souvenirs de Copenhague=", og i Boghandlervinduerne er det
+Reisebøger, Kort, Photographier og udenlandsk Lecture, der dominerer
+Markedet.
+
+Hotellerne er overfyldte, og Portier'ne blaseerte; udenfor Caféerne
+er der neppe en Plads at opdrive, og man faaer et Indtryk af rastløs
+Flid ved at se Udlændinge sidde og skrive Adresser paa Bunker af
+Prospect-Brevkort.
+
+En enkelt fredlyst Plet paa Strøget er der dog, som altid bliver sig
+selv lig: det er Helligaands Kirkeplads. Gamle, graa Mænd sidder her
+under Lindeskyggerne, tegner med Stokken i Gruset, lokker for en
+vagabonderende Hund eller henvender et Par Ord til Børnene, der leger
+mellem de slidte Gravsten -- "Slægt skal følge Slægters Gang!"
+
+De hvidtede Vinduer kan gjøre En hel trist -- man faaer Fornemmelsen
+af selv at være den eneste Indfødte i den uddøde By. Intet Hof, ingen
+Vagtparade af Garden; Gesandtskabspalaiserne i Bredgade staaer tomme:
+i det Høieste er der efterladt en overcomplet Attaché -- diplomatiske
+Forviklinger frabedes i Sommerferien! Sognepræsterne er borte, og
+Capellanerne faaer Lov at øve sig om Søndagen for tomme Bænke;
+Aviserne lever høit paa at bringe bekjendte og ubekjendte Mænds
+Ferieadresser, Søslangen er paa sin aarlige Tournée i Smaabladene, og
+kasserede Feuilletoner trykkes. Selv Militairet skifter Physiognomi:
+Infanteriet, der kommer fra Skydebanerne paa Amager, og
+Gardehusarerne, der trækker ad Østerbro til, er hvide -- hvide af
+Uniform og hvide af Støv -- og Officerernes Ansigter seer ud som
+kogte Krebs med lyst Overskjæg.
+
+Om Aftenen bevæger der sig igjen en Strøm af Mennesker i forskjellige
+Retninger: Nogle ad Langelinie til, Andre mod Vesterbro -- Tivoli
+haaber paa Tørveir, Circus paa Regn -- og atter Andre tager i Skoven,
+til Charlottenlund og Klampenborg eller længere bort. -- Men
+Smaafolk! Hvor er de henne?
+
+Ja, i den gamle By, i "City", er de jo snart en uddøende Race,
+ligesom Berners sorte Rotte, men i de snevre, afsidesliggende Gader
+er der dog endnu en varm Sommeraften et "Stillleben", der kan minde
+om Frederik den Sjettes Tid eller om en fredelig Provinsidyl.
+
+Fatter har flyttet sin Stol ud paa Fortovet og ryger sin Pibe i det
+Fri, af og til converserende Pigerne inde i Strygeriet, hvor der
+endnu arbeides for aabne Døre og i let Costume, Kjeldermanden staaer
+i Skjorteærmer ved Nedgangen til sin Hule, Madamen passiarer
+tversover Gaden, Børnene leger -- der er saa mange, at de synes at
+gro op ad Brostenene -- fede Mopper døser med gispende Tunge, og en
+Trækkevogn med solhedet, halvfordærvet Frugt gjør glimrende
+Forretninger.
+
+Og ude paa Broerne, i Arbeiderkvartererne, _der_ foregaar ogsaa en
+hel Udvandring til Colonihaver, Marker, Grønninger og -- fremfor Alt
+-- til Fællederne.
+
+Hvor mangen Kjøbenhavner kjender egentlig Fællederne rigtigt? Og hvor
+er dog Fællederne smukke, med fine Farvenuancer og med fine
+Curvelinier, og hvor er det dog skiftende Sommerbilleder, de
+frembyder! -- Om Formiddagen, naar der exerceres, er Indtrykket
+overveiende militairt; de marscherende Colonner seer i Afstand ud som
+eet fremadskridende Legeme, der er mørkt og ensfarvet, men saa høres
+der en Commando eller et Hornsignal, en Vending følger, og der kommer
+et Farveskjær og et Lynblink i blanke Vaaben -- Garde, Infanteri
+eller Husarer. -- Om Eftermiddagen er her civilt fredeligt, saa
+dyrkes Sporten, den mere demokratiske Sport: Fodbold, Cricquet eller
+Langbold, og der bevæger sig hvide, blaa og røde Huer over den
+gulgrønne Flade. -- Men Den, der vil se Fællederne i deres Glans,
+skal se dem en Sommeraften, naar Smaakaarsfolk leirer sig derude om
+de medbragte Madkurve -- Mand, Kone, Børn og Hund -- og ligger paa
+Maven og nyder Aftensmaden i det Grønne. Saa er der Liv ved "Holger
+Danskes Briller": Børnene vader, Skibe seiler og gaaer til Bunds, og
+en enkelt Terne vipper paa sine Vinger. Heste og Køer søger herned
+forat drikke, og Husdyrene vækker hos mangen kulsværtet, skjægstubbet
+Byarbeider halv vemodige Minder om den Tid, da han selv var en god,
+lille Dreng ude paa Landet -- det fredelige, stille Land, Barndommens
+tabte Paradis.
+
+
+
+
+Nu var der dem, som begyndte at længes efter, at Sommeren snart
+skulde faae Ende -- først og fremmest Mille Buxbom. Hun kjedede sig
+gudsjammerligt, savnede sine sex Børn og gik ikke engang i Kirke, for
+hun hørte af Princip ikke Capellaner. Besøg havde hun kun faa af, og
+selv Maskinmanden og Marie havde intet Nyt at melde, naar de kom.
+
+Marie var voxet stærkt, kjøn var hun bleven, dygtig til Dansen og
+dygtig i Læseskolen, men spinkel, meget spinkel, og noget bleg -- hun
+trængte aabenbart til Sol og kraftig Føde. Sin daglige Gjerning og
+Kameraterne savnede hun voldsomt, og en Dag, da hun havde været oppe
+paa Theatret forat hente Noget, hun havde glemt, og var gaaet ned paa
+Scenen, havde det formelig været trist at se op i det mægtige, tomme
+Rum, hvor der nu hverken var Soffiter eller Bagtepper, og hvor
+Løbebroerne hang saa ensomt oppe under Snoreloftet.
+
+Endelig kom da den femtende August; Danseskolen begyndte, Prøverne
+begyndte, og hun fik tildelt et Soloparti: hun skulde danse
+Børnemenuetten i "Elverhøi", det var en stor Begivenhed! I Fritiden
+sad hun, naar Veiret var godt, gjerne sammen med Kameraterne ude paa
+det flade Tag over Forbindelsesbygningen og spiste sin Frokost, saae
+paa Folk, der gik nedenfor, og listede sig stundom ind ad et af
+Vinduerne paa den anden Side, ind i Malersalen, hvor de nye Bagtepper
+laa paa det store Gulv, og hvor Theatermaleren prøvede Virkningen af
+sine Decorationsskizzer paa det lille Modeltheater -- det var Noget
+at høre om baade for Mille Buxbom og Madam Siegler, Frøken Hansen og
+Madam Asters.
+
+Madam Siegler klagede ellers stærkt over den døde Tid, og det samme
+gjorde Frøken Hansen. "Ingen Brylluper er der," sagde hun, "og _det_
+kan jeg forstaa, men hvorfor der heller aldrig er fine Lig om
+Sommeren, _det_ veed jeg ikke!"
+
+Madam Asters residerede ganske alene med sin Mand i det grevelige
+Palais, men det var ikke morsomt, erklærede hun: "der er Betræk over
+alle Møblerne og Flor om Lysekronen, ikke et Menneske ringer paa
+Porten, og man kan ligefrem forfalde til Tungsindighed og
+Religionsskrupler."
+
+Terndrup tilbragte den halve Dag oppe paa Dueslaget; Ingen kjøbte
+Naturalier, Ingen byttede Frimærker, og der var endnu noget til,
+Drengene skulde have de ny Skolebøger. Saa fulgtes han i Reglen om
+Aftenen med Berner, der nød sin Ferie, paa Excursioner, og da
+Holst kom til Byen, fordi han ikke længere kunde holde ud at være
+borte, slog de Tre sig jevnlig sammen -- en Dag var de inde i
+Christiansborgs Ruiner.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Berner havde jo saa tidt og saa vemodig-begeistret talt om den
+eiendommelige Verden, Ruinerne indesluttede -- "Absalons Brønd" først
+og fremmest -- at Holst havde faaet umaadelig Lyst til at se dem;
+Berner selv vilde gjerne engang igjen undersøge, om Faunaen og
+Floraen skulde være bleven forøget, og saa gik naturligvis Terndrup
+ogsaa med, for Selskabs og mulig Fornøielses Skyld.
+
+En af Brandvagterne, som Berner kjendte fra gamle Dage, havde han
+faaet til at lukke dem ind -- Adgangen til Ruinerne er jo ellers af
+Hensyn til mulige Nedstyrtninger forbudt -- og forsynet med en tændt
+Lygte gik han da i Spidsen for Trekløveret ind gjennem Kirkeporten og
+ned i Kjelderne.
+
+De mægtige, vildsomme Kjelderhvælvinger ligger endnu uberørte fra det
+forrige Slots Tid; Lygteskjæret flakker og skrider hen over de
+graalige, fugtige Flader, hvor de vaklende Skygger nysgjerrigt følger
+efter -- man gaaer som i en Fæstnings underjordiske Kasematter.
+
+Pludselig, efter en Dreining, staaer der en Væg af Dagslys ind i
+Gangen, man gaaer et Skridt til Høire og seer op som gjennem en uhyre
+Skakt med ru, sodede Mursider og med blaa Himmel foroven. -- "Ja,
+_der_ var Kjøkkentrappen," siger Berner, "og derinde er den kongelige
+Vinkjelder!"
+
+"Er De _saa_ localiseret!" udbryder Holst.
+
+"Det er da intet Under," svarer Berner. "Husk, at jeg er født paa
+Slottet og har levet al min Tid her -- lige til hin Octobernat, der
+lagde det Hele i Grus -- min gamle Fader tog sin Død over det!"
+
+-- "Der ligger Kjøkkenerne," siger Brandvagten og viser dem ind til
+Venstre, ind i de vældige, kjølige Rum, hvor de lange, massive
+Plankeborde endnu strækker sig under Hvælvingerne, hvor et Par uhyre
+Stenmortere staar i Hjørnerne, og hvor rustne Ringe foran det aabne
+Ildsted engang har baaret Spiddene.
+
+"Her er bleven lavet megen god Mad i Tidens Løb!" siger Terndrup.
+
+"Og hentet megen god Vin!" tilføier Holst -- han smækker ligefrem med
+Tungen.
+
+"Ja, men Gudbevares, hvor der maa være gaaet meget til Spilde i
+saadan en Husholdning!" bemærker Terndrup, og saa gaaer de videre.
+
+-- "Nu nærmer vi os til Absalons Brønd," siger Berner, og hans Stemme
+faaer en næsten høitidelig Klang.
+
+Henad en Sidehvælving dreier de, og fra den kommer de ind i en anden
+Gang, smallere og ganske lav; her er mørkt som i Graven og blød,
+sivende Grund -- man maa føle sig for med Foden for hvert Skridt.
+
+For Enden af Gangen ligger en simpel, rund Stenbrystning, Lygten
+holdes ind over den, og et Par Alen nede blinker der et lille
+Vandspeil.
+
+-- "Er her dybt?" spørger Holst.
+
+"Ja, der er vel en halv Snes Alen Vand," svarer Brandvagten, "og naar
+det ikke, som nu, staaer og bliver surt, fordi der aldrig tages af
+det, saa er det saamænd det bedste Vand i Kjøbenhavn. I gamle Dage, i
+Frederik den Sjettes og Christian den Ottendes Tid, længe før vi
+havde Vandværk, da var det nu ogsaa en hel Herlighed og en stor Naade
+for de fornemste Familier i Byen at faae Nøgle her til Brønden og
+have Lov at hente Vand af den; min salig Fader har fortalt mig, at
+der om Morgenen tidt kunde komme en halv Snes kjønne Herskabspiger
+paa een Gang med deres Spande -- ak, ja, det var andre Tider!"
+
+"Men hvorfor kaldes den nu egentlig 'Absalons Brønd'?" spørger
+Terndrup.
+
+"Ganske simpelt, fordi den stammer fra hans Tid," svarer Berner.
+
+"Ja, er _det_ nu saa vist?"
+
+"Saa vist, som at Brønden overhovedet existerer! Troer De, at der i
+henimod syv Hundrede Aar holder sig en fast, uafbrudt Tradition om
+Brøndens Oprindelse, naar Traditionen ikke er ægte -- nei! Og selve
+Forholdene viser jo ogsaa tydeligt, at Traditionen er rigtig. Det
+Første, Absalon har gjort, da han tænkte paa at bygge sin Borg her
+paa Holmen, har naturligvis været at sikre sig, at der var fersk
+Vand; Brønden er bleven gravet, og Taarnet er reist udenom _den_ --
+med faste, høie Mure forat værne Livskilden i Ufredstider. Absalons
+Borg maatte give Plads for 'Kjøbenhavns Slot', og Kjøbenhavns Slot
+for det første og det andet Christiansborg, men Kjelderne hvælvedes
+over den gamle Brønd -- Slottets eneste -- og som Hovedstaden er
+opstaaet omkring Borgen, saadan kan man sige, at Borgen er opstaaet
+om Absalons Brønd -- _den_ er det inderste Centrum, Kjernen,
+Livskilden, hvad De vil kalde det -- Byens og Landets. -- Med _dens_
+Vand er _jeg_ døbt, og af _den_ har jeg drukket Hundreder af Gange!"
+
+"Og ved den Daab har De faaet Deres Indvielse som Ridder af
+Kjøbenhavn," siger Holst, "og Pietet og historisk Sans har De siden
+drukket Dem til af den!"
+
+"Maaske! -- I saa Fald vilde jeg blot ønske, at mange, mange Flere
+kunde faae deres Indvielse og læske deres Tørst af Absalons gamle
+Brønd!"
+
+"Ja, der skulde først og fremmest være uhindret Adgang til Ruinerne,"
+siger Holst.
+
+"Nei, først og fremmest skulde Ruinerne ryddes og Borgen reises,"
+svarer Berner -- og saa gaaer de videre, opad, op til Lyset, til den
+varme Dag.
+
+Tommetykt ligger sine Steder den faldne Askeregn over de blottede
+Hvælvinger -- i Asken opdager Berner tydelige Aftryk af Husmaarens
+lette Fod, og inde under en Murkant finder han en indtørret Mumie af
+den store Flagermus, =Vesperugo noctula=.
+
+"Ja, det Stads er der nok af," forklarer Brandvagten. "De ligger i
+Dvale herinde om Vinteren i snesevis, og Sommeraftener kan det være
+hel fælt, naar man skræmmer dem op, og de flagrer lige om Ørerne paa
+En!"
+
+-- Gjennem en Vinduesaabning seer de ind i et uhyre, aflangt Rum,
+stort som Torvet i en Kjøbstad; Fordybninger i Mursiderne viser,
+_hvor_ Bjælkehovederne har hvilet, sværtede Nischer, _hvor_ der har
+staaet Ovne -- her laa Riddersalen.
+
+"_Der_ har jeg som Barn to Gange været oppe paa Galleriet og seet ned
+paa Nytaarstaflet," siger Berner. "Og ovre i det Hjørnevindue, ud mod
+Slotspladsen -- ved Siden af Colonnaden, hvor der var Opgang til
+Høiesteret -- _der_ stod Frederik den Syvende, husker jeg, en
+Grundlovsdag og talte til Folket. Naar man hørte ham tale, og naar
+man saae hans stolte Skikkelse, saa var han Kongen, og man glemte
+rent, at han kastede en Slagskygge, der hed Grevinde Danner, ud over
+Landet!"
+
+"Hun maa ligegodt have været et svært bjergsomt Fruentimmer," siger
+Terndrup, "saa mange Contanter hun kunde efterlade sig!" -- det lyder
+til en vis Grad anerkjendende, jydsk anerkjendende.
+
+-- "Det er 'Kongens Trappe'," forklarer Brandvagten, da de gaaer op
+ad de massive Mahognitrin med de røgsværtede Messingbalustre paa
+Siderne; kulsort, trekantet Spindelvæv hænger i Hjørner paa
+Marmorvæggene, Støv og Aske dækker Afsatserne.
+
+"_Jeg_ interesserer mig nu mest for 'Dronningens Trappe'," siger
+Holst, "for _der_ stod Jerichau's 'Hercules og Hebe' -- men _den_
+Gruppe blev da heldigvis reddet!"
+
+"Ja, 'Dronningens Trappe' er derovre," svarer Berner, "ovre paa den
+anden Side af Hovedporten."
+
+Og gjennem Hovedporten gaaer de, det endnu helt bevarede Portrum, der
+er høit som en Kirke og vidtstrakt som en Hal.
+
+-- "Husker De, hvor det rungede, naar man ved Nattetide gik igjennem
+her og slog den lille Portlaage i efter sig!" udbryder Holst. "Jeg
+kan høre det tordne endnu!"
+
+"Ja, her er Plads!" erklærer Brandvagten. "Naar Portene for begge
+Ender var lukket, holdt der mageligt et Sexspand herinde -- det tog
+sig ud!"
+
+"Aa, jeg husker endnu, som var det igaar," siger Berner, "sidste Gang
+der var rigtigt Hof i stor Stil her paa Slottet! Det var i 1875, da
+Kong Oscar var Kong Christians Gjæst -- da var her Liv! Ekvipagerne
+rullede ud og ind Dagen igjennem, og Gardervagten her ved Foden af
+Trappen havde nok at gjøre: uafbrudt maatte den træde under Gevær, og
+Musiken spillede -- nu er der ikke Andet tilbage af den Tids
+Herlighed end Ringen _der_, som Fanen stod i, og saa Fourchetterne
+ovenover!"
+
+Ude i Slotsgaarden sætter Holst sig til at tegne, og Berner finder
+mellem de store Dynger af Murbrokker og Slakker allerede en hel
+begyndende Vegetation: flere Tidselarter, Følfod, Nelder og Fuglegræs
+-- Planteverdenens Pariaer.
+
+-- "Men den sjeldne italienske Kløver, De har talt om," spørger
+Holst, da han er færdig, "kan den ikke være her?"
+
+"Var den italiensk!" udbryder Terndrup og seer pludselig interesseret
+ud.
+
+"Ja, vist var den italiensk," svarer Berner.
+
+"Og det var jo i Gaarden hos Duborgs Svigerfader, den siden skulde
+være funden, ikke sandt?" spørger Holst videre.
+
+"_Det_ var det!"
+
+-- "Veed De af, at han nu skal være Generalconsul?"
+
+"Nei!"
+
+"Jo, han skal sgu!"
+
+-- "Veed De af, at han er en stor Kjeltring?" siger Terndrup,
+tilsyneladende ganske umotiveret.
+
+"Nei, jeg _veed_ det ikke," erklærer Holst, "men det forbauser mig
+ikke: jeg har paa Forhaand ikke nogen synderlig Fidus til
+Bourgeoisiets Hæderlighed!"
+
+"Det veed De jo slet ikke noget om, Terndrup!" siger Berner.
+
+"Ikke det! -- Naa, ja ja, saa veed jeg Ingenting! Men jeg har da
+ellers engang læst et Brev, som jeg brændte, for man skal ikke lede
+sig selv udi Fristelse, og nu, da jeg hører, at -- jo, gu er _han_ en
+Kjeltring -- man kan da baade stave og lægge sammen!"
+
+"Grosserer Lange repræsenterer den ny, den indvandrede Slægt, der
+trænger sig frem," siger Berner.
+
+"Ligesom den brune Rotte!" svarer Terndrup, og Berner smiler.
+
+-- Inde i Buegangene falder Holst i Extase. "Se dog blot det
+Perspectiv, man har for Øie herinde! -- Det er noget af det Fineste
+og mest Harmoniske i Linier, som Kjøbenhavn overhovedet har at opvise
+-- det minder ligefrem om Fratergangen i et italiensk Kloster!"
+
+"Men veed De saa, hvad der alligevel er mest Stemning over her i
+Buegangene?" spørger Berner. "Det er saamænd over de gamle,
+hvidhaarede Veteraner fra Hans Majestæts Staldetat. -- Ja, _jeg_ seer
+naturligvis med andre Øine end De, det er rimeligt, men betragt
+alligevel saadan en gammel Livkusk, naar han en Sommerdag er ude at
+sole sig selv og de kongelige Ekvipager og Seletøier paa Ridebanen!
+Se det Blik, hvormed han betragter den bedagede Galakareth, som han i
+sine Velmagtsdage maaske selv har tronet paa Bukken af, mens hans
+Konge sad derinde! Firspandet, han styrede, det er forlængst
+forsvundet, men Karethen existerer endnu, og _den_ vækker for ham
+stolte, lykkelige Minder -- det er nu _hans_ Livs Poesi!"
+
+"Ja, de høirøde Frakker og gule Veste tager sig brillant ud paa
+saadan en gammel Patriark," siger Holst. "Han er egentlig lige saa
+festlig at se paa som en Postillon!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Ved Frederiksholms Kanal skilles man, og Holst takker Berner for
+Turen.
+
+-- "Nu har De da været paa Valfart!" siger Berner.
+
+"Valfart?"
+
+"Ja, til Absalons Brønd!"
+
+"Naa, saadan at forstaa!"
+
+"Ja, den er og bliver da Kjøbenhavns 'hellige Kilde'," svarer
+Berner, "og hvis der blot med Tro og Andagt blev valfartet til _den_,
+saa --"
+
+"Hvad saa?"
+
+"Saa var der maaske mere Sans for Historiens Poesi og for de
+Forpligtelser, der følger med en Tradition, end der nu er!"
+
+
+
+
+Det forholdt sig ganske rigtigt, hvad der hin Dag blev sagt i
+Christiansborgs Ruiner om Grosserer Lange -- det vil sige _det_ af
+det, der angik Generalconsulværdigheden. Grossereren var virkelig ved
+at naa sine foreløbige Ønskers Maal.
+
+Den tidligere Generalconsul havde varmt anbefalet Grossereren til
+Præsidenten for Republiken Yocobora, og Præsidenten havde efter moden
+Overveielse og i Betragtning af de udmærkede mercantile og
+diplomatiske Egenskaber, som altid havde været et Særkjende for
+Grosserer Jesper Lange, bestemt sig til at meddele hans Exequatur som
+Republikens Generalconsul for Kongeriget Danmark. Nu manglede der kun
+Hans Majestæt Kongen af Danmarks Sanction -- "men de smøler jo altid
+oppe i Ministerierne," sagde Grossereren, "saa det kan gjerne trække
+en Maaned eller to ud endnu." Og dette var saa meget ubehageligere,
+som Ragna og Duborg jo skulde have Bryllup, men der naturligvis ikke
+kunde blive noget Bryllup, før Grossereren havde Ret til at optræde
+i Uniform. -- "_Den_ Satisfaction vil jeg dog nok have," sagde han.
+
+Fruen havde travlt med at sørge for Ragnas personlige Udstyr -- om
+Indbo var der ikke Tale, da Ægteparret for det Beløb, som Indboet
+vilde have kostet, strax efter Bryllupet agtede at reise til Udlandet
+paa ubestemt Tid -- og næsten hver Dag tog hun ind fra Landstedet,
+besaae og vragede, kjøbte og byttede og spillede som en Fisk i
+Vandet.
+
+Poul var utaalelig, erklærede hele Familien; han var altid værst i
+lange Ferier, og saa tyede Poul, naar han da var i Byen, over i
+Baghuset til Fru Lund, udmalede sin egen Fremtid som Cadet og hørte
+med stor Interesse paa Marie, der i Slutningen af Saisonen havde
+været Skibsdreng i "Fjernt fra Danmark".
+
+Julius var forholdsvis skikkelig, syntes Faderen. -- "Gudbevares, han
+møder ikke paa Kontoret i rette Tid, og møder han, bestiller han
+Ingenting, men han har ikke i sex Uger plustret mig for Extra-Penge,
+og det er store Ting!"
+
+Sagen var den, at Julius en Søndag ude paa Traverbanen, som han nu
+var begyndt at dyrke, af en ren Feiltagelse havde holdt paa en Hest,
+som Ingen ventede sig Noget af, og da den ganske uformodet kom ind
+som en smuk Nummer Eet, gav den saa store Odds, at Julius i længere
+Tid kunde leve paa Gevinsten -- og leve flot.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Ragna var under sin korte Forlovelsestid baade stolt og lykkelig,
+glad og forventningsfuld, men alligevel var hun af og til en lille
+Smule betænkelig -- navnlig efter et Kunstnergilde, som en af Duborgs
+gifte Bekjendte gav til Ære for de Forlovede.
+
+Allerede det at blive bedt ud til _Aften_, og ikke til Middag, var
+saa underligt, syntes hun, og saa spiste man baade i Atelieret og i
+de andre Værelser, drak megen Vin af umage Glas, lo og talte i Munden
+paa hinanden og røg uafbrudt Cigaretter -- ogsaa Damerne; _det_ sved
+græsseligt i Øinene, og det hjalp jo ikke, at Duborg forsikrede, at
+naar hun blot selv røg, mærkede hun det slet ikke, for hun _kunde_
+ikke ryge.
+
+Saa blev der talt om Kunst, Udstillinger og Academiet, nævnet Navne,
+hun aldrig før havde hørt, og hentydet til Forhold, hun ikke kjendte.
+
+Hun sad taus, søgte at være elskværdig mod Alle, men blev alligevel
+nærmest opfattet som stiv og overlegen. Duborg mærkede det, _han_
+blev ærgerlig, og _hun_ blev bedrøvet.
+
+Man sang og spillede -- Nogle Mandolin, Andre Guitar. Ragna spillede
+jo intet Instrument, sang ikke heller, og saa havde hun desuden saa
+svært ved strax at finde de anerkjendende Ord, som Enhver, der
+præsterer Noget, det være nok saa Lidt, nu engang venter af
+Tilhørerne.
+
+-- "Det er jo lidt kjedeligt, at Du slet ikke kan gjøre noget Musik,"
+sagde Duborg til hende, da de langt ud paa Natten gik hjem, men hun
+var saa træt og saa søvnig, at hun i Grunden neppe tænkte over det i
+Øieblikket, og først op ad Dagen huskede hun, hvad han havde sagt,
+gav ham i sit stille Sind Ret og syntes, at hun var en dum og
+kjedelig En. Men hvad der, naar hun senere tænkte paa Aftenselskabet,
+dog optog hende mere end noget Andet, var, at alle Gjæsterne, -- alle
+undtagen hun -- aabenbart havde moret sig storartet.
+
+Det, at man overhovedet kunde more sig i et Selskab, det var ikke før
+forefaldet i hendes Praxis.
+
+
+
+
+I Begyndelsen af October stod Ragnas og Duborgs Bryllup.
+
+I sidste Øieblik havde det maattet udsættes otte Dage af Hensyn til
+Generalconsulens Uniform, thi vel var Formandens, som han jo havde
+overtaget samtidig med Stillingen, overmaade vel conditioneret, men
+den strammede i Ærmegabene, og Kraven var for snever. Alt blev dog
+ordnet, og den store Dag oprandt.
+
+Vielsen fandt Sted i Garnisons Kirke, Frøken Hansen sang, og Mille
+Buxbom havde Billet til Pulpituret, hvorfra hun kunde se det Hele
+storartet.
+
+Efter Vielsen Middag i Hjemmet -- Madam Siegler omtalte senere altid
+med særlig Anerkjendelse, at Generalconsulen ikke havde holdt Festen
+paa Skydebanen.
+
+Generalen var med, Berner var med og Holst ogsaa -- men _han_ havde
+faaet bestemt Tilhold af Duborg om ikke under nogen Omstændigheder at
+holde Tale.
+
+Den gamle Grosserer tog Maal af Sønnen og sagde med sit grimmeste
+Smil: "Herregud, han, Petersen, som vi grinede saa meget af -- han,
+Du veed, der var Brandmajor og altid fulgte Lig i Uniform -- han var
+da ikke nær saa pyntet som Du!" og Vennebjergerne stillede sig op
+foran den nye Generalconsul, slog Hænderne sammen og sagde: "Jesper,
+Du har trekantet Hat, Sabel ved Siden og forgyldte Buxer -- Du kunde
+bruges til at ride Fastelavn ind, _hvor_ det skulde være!"
+
+Ellers gik Middagen rigtig godt. Generalen holdt først en Tale for
+Brudeparret og characteriserede træffende den nu sluttede Forbindelse
+som en Alliance mellem den store Forretningsverden og den mere
+flygtige, høitsvævende Kunst, og desuden en Tale for den nye
+Generalconsul, hvem han betegnede som en Mand, i hvis Hænder den
+fremadstræbende Republik Yocoboras Velfærd trygt kunde betroes.
+
+Tilsidst talte Berner. Han fortalte, hvordan han en Dag var kommen
+ind til daværende Grosserer Lange -- Grossereren nød Ordet
+"daværende" -- og hos ham havde søgt Oplysninger om en sjelden Plante
+-- ja, Generalconsulen mindedes det vel neppe. Han, Berner, havde
+ikke fundet, hvad han søgte, men Duborg var bleven den Lykkelige:
+_han_ havde fundet Den, der for ham var Verdens deiligste Rose -- et
+Leve for Bruden, den skjønne, ranke Frue!
+
+Lidt efter Middagen brød Brudeparret op -- de skulde reise sydpaa med
+Ottetoget.
+
+Den gamle Grosserer, der jo gjerne havde et venligt Ord til Enhver,
+saae op paa dem med sine smaa, rødkantede Øine og sagde:
+
+"Aa, ja, Herregud, det gaaer jo nok en lille Tid, men naar Krybben er
+tom, bides Hestene, Børn -- ja, de gjør saamænd! Men det kommer _jeg_
+nu ikke til at opleve, ak, nei, jeg er saa gammel!"
+
+Holst kom til dem ude i Entreen, trykkede hjerteligt Begges Hænder og
+sagde til Ragna:
+
+"Jeg vil blot sige Dem een Ting, lille, deilige Frue: Deres Mand har
+omtrent aldrig kysset nogen anden Kvinde end sin Moder -- men _det_
+har f. Ex. _jeg_! Derfor skal De ogsaa skjønne paa, at det er _ham_,
+og ikke f. Ex. _mig_, De iaften reiser ud i den vide Verden med --
+Levvel!"
+
+Og da Parret gik ned ad Trappen, sagde Duborg til Ragna:
+
+"Er Du nu rigtig glad ved Tanken om alt det, Du skal se i Syden?"
+
+Men Ragna saae op paa ham med sine store, klare Øine og svarede:
+
+"Hvor kan jeg tænke paa _det_! Jeg er kun opfyldt af, at det er med
+_Dig_, jeg reiser!"
+
+
+
+
+-- Holst savnede Duborg umaadeligt.
+
+Det var ikke til at holde ud, syntes han, at gaa alene rundt i
+Atelieret; der var tomt og koldt, han tænkte paa at flytte.
+
+-- "Hvad om vi To slog os sammen," sagde han en Dag til Berner, "det
+kunde blive hyggeligt! Saa leiede vi en større Leilighed -- _De_
+faaer en stor Stue, hvor De stiller alle Bøgerne op i de perlemalede
+Reoler og pynter med de kjøbenhavnske Kobberstik, _jeg_ faaer et
+Atelier, og saa holder vi en fælles Stue, der bliver udstyret med en
+Blanding af Deres og min Smag!"
+
+Men Berner vilde naturligvis ikke fra Nyhavn. Han tænkte ogsaa med
+Gru paa Oliepletter, henkastede Pensler og geniale Drapperier, saa
+den Sammenflytning blev der ikke Noget af, men hyppig mødtes de, og
+glade var de for hinanden.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Terndrup var bleven lidt underlig, fandt Berner.
+Efteraarsanfægtelserne var stærkere, end de pleiede at være: han
+faldt jevnlig i Tanker, som de allerbedst sad, spillede paa Violin
+midt om Dagen, og en Aften, da de var paa Expedition sammen ude ved
+Kallebodstrand, kastede han tre, fire Gange Stokken til Kinden blot
+ved at se en Ryle eller en Strandbrokfugl.
+
+En Eftermiddag, da Berner kom ind i Butiken, søgte Terndrup
+omhyggeligt at skjule Noget, han sad med i Skjødet, men det
+mislykkedes, og corpus delicti viste sig at være en Bøsse.
+
+"Ja, det er rent tilfældigt, jeg er kommen til den Skyder,"
+forklarede Terndrup undskyldende, "og naar jeg i sin Tid lovede mig
+selv ikke mere at røre en Bøsse, saa mente jeg begribeligvis bare, at
+jeg ikke mere vilde skyde, og det gjør jeg heller aldrig -- nei, hvad
+man har lovet, det skal man holde -- saa vidt muligt da! Men der kom
+forleden en Fyr ind i Butiken og vilde sælge den her Tingest -- han
+troede nok, jeg var saadan en almindelig Marschandiser -- og han var
+i Pengetrang, sagde han, og Bøssen er sgu meget god -- det er
+Baandløb, og Fjedrene er stærke -- saa kjøbte jeg den -- jeg kan jo
+altid sælge den igjen for den Pris, jeg har givet, eller maaske tjene
+lidt paa den!"
+
+Men hvad der ikke blev solgt, det var Bøssen. Den blev anbragt over
+Terndrups Seng paa det Søm, hvor Violinen hidtil havde hængt, og
+_der_ blev den hængende.
+
+
+
+
+En Fredag Eftermiddag blev Terndrup hentet op til Mille Buxbom -- han
+maatte endelig komme strax, blev der sagt.
+
+Neppe var han imidlertid bragt til Sæde i den Lænestol, som for
+Øieblikket tænktes testamenteret til den ny Catechet ved Frelsers
+Kirke, før Madam Asters kom. Terndrup vilde gaa, men det fik han
+naturligvis ikke Lov til, og saa maatte han da i en stiv halv Time
+døie alle Madamens Fortællinger om det grevelige Herskab, som nu
+endelig var kommet til Byen. -- Det var rigtignok ikke som før, sagde
+hun, nede paa Palais'et. I gamle Dage, saa havde man Diner'er, Baller
+og Router -- men nu! Det var kun Bønnemøder og Samtalemøder, og
+Missionsmøder og Tractatmøder, men økonomisk maatte den
+Selskabelighed da være, mente hun, for Gjæsterne fik ikke Andet end
+Thevand og smaa Tvebakker -- Vin taaltes ikke mere i Huset. "Greven
+siger ogsaa altid, at Guds Rige koster ham femten Tusind om Aaret,"
+fortsatte hun, "det er mange Penge, saa der maa jo spares paa andre
+Maader. Og Grevinden og Comtesserne, de er altid klædt i Sort nu og
+altid høihalsede -- det gaaer der jo mere Tøi med til end før, men
+saa faaer de jo ogsaa mere for Kjolerne, naar de sælger dem, det kan
+vel gaa lige op, tænker jeg. -- Men et deiligt Herskab er det!"
+
+Endelig gik da Madam Asters, og Mille Buxbom rykkede frem med, hvad
+hun vilde.
+
+Marie havde faaet den største Børnerolle, der var i nogen Ballet --
+Fanny i "Conservatoriet" -- og Balletten skulde gaa første Gang paa
+Onsdag, og gamle Mille vilde da saa forfærdelig gjerne hen at se sin
+egen Marie.
+
+Terndrup saae spørgende op og bemærkede først nu, at Jomfruen kun
+havde een Guldørenring paa. Saa vidste han af Erfaring, at den anden
+var paa Assistentshuset, og at der var særlig Ebbe i Portemonnaien,
+og med en næsten galant Haandbevægelse sagde han:
+
+"Maa _jeg_ have den Fornøielse at invitere Jomfruen til den Aften!"
+
+"Tusind Tak, lille Terndrup!" svarede hun og lod uhyre overrasket.
+"Det var rigtignok pænt af Dem -- men De gaaer da selv med?"
+
+"Aa, jeg veed ikke --"
+
+"Ja, maa jeg saa ikke have den Fornøielse at invitere _Dem_!" sagde
+Jomfruen, og Terndrup, der naturligvis intet Øieblik var i Tvivl om,
+at Invitationen var paa hans egen Regning, sagde Ja, Tak og fik saa
+omsider Lov at gaa.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Næste Dag gik han hen til Fru Lund, hvem han traf ved Vaskeballien --
+_der_ tilbragte hun en stor Del af sin Tid, navnlig efterat Marie var
+kommen til Theatret, hvor hun jo skulde bruge saa meget rent
+Dansetøi. Hun strøg Sæben af Hænderne og tørrede dem i sit Forklæde
+og gjorde forresten mange Undskyldninger, fordi han fandt hende
+saadan. Først talte hun om sin salig Mand og græd lidt, saa talte hun
+om Datteren med moderlig Stolthed og om Generalconsulen med ærbødig
+Taknemmelighed, drøftede sine Chancer for at faae et af de ledige
+Legater og vendte saa igjen tilbage til Marie.
+
+Terndrup fortalte da, at han var kommen for at invitere hende til
+Galleriets Pladsloge førstkommende Onsdag Aften, og Fru Lund neiede,
+hel rød i Hovedet, og sagde saa mange Tak.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Da Berner og Holst hørte om Terndrups Invitationer, vilde de ogsaa
+med -- de satte Begge megen Pris paa Balletten.
+
+"Jeg er voxet op med Bournonville's Værker," sagde Berner, "og en
+Ballet som 'Valdemar' er mere vækkende og folkeopdragende end hele
+den nyere Literatur!"
+
+Det var nu stærke Ord, mente Holst, men ogsaa han elskede den danske
+Ballet, navnlig "Et Folkesagn" og "Napoli". -- "Der er festivitas
+over dem," sagde han, "Livsglæde og Skjønhed, og man trænger ligefrem
+til Skjønhed en Gang imellem. -- Jeg glæder mig til paa Onsdag!"
+
+
+
+
+Onsdag Aften mødtes Terndrups Selskab i Galleriets Pladsloge.
+
+Mille Buxbom havde begge Guldørenringe paa, grøn Sløife i Halsen og
+gule Handsker -- dem, hun pleiede at gaa til Bryllup i Garnisons
+Kirke med.
+
+Fru Lund var sortklædt som altid -- hun kunde, for den Sags Skyld,
+gaa til Bønnemøde hos Grevens, naar det skulde være -- pibet og
+strimlet, og sad kun paa det Yderste af Klappladsen.
+
+Inden Ouverturen begyndte, havde Jomfruen faaet fortalt de
+Nærmestsiddende om Marie: at hendes Moder sad _der_, at hun, Mille
+Buxbom, havde lagt Grunden til hendes boglige Viden, og at Terndrup
+havde inviteret dem Allesammen hen til Debut'en. Fra de
+Nærmestsiddende forplantede Meddelelsen sig videre, og snart vidste
+hele Logen al ønskelig Besked, og alle Tilskuerne i den dreiede
+Hovederne om efter Fru Lund.
+
+Det første Stykke blev ikke fulgt med synderlig Interesse af
+Selskabet -- man fandt det langtrukkent og higede kun efter
+"Conservatoriet".
+
+Endelig begyndte Balletten, og da Marie viste sig i første Act,
+udbrød Mille Buxbom: "Der er hun, det yndige Lam!" og det saa høit,
+at hele Logen hørte det, og Fru Lund maatte tysse paa hende. Men
+efter den store Scene i anden Act var det tydeligt at se, at ogsaa
+Andre end Terndrups Selskab havde lagt Mærke til Marie: det rungede
+med Bifald, Mille Buxbom græd, som hun var pisket, og Fru Lund
+tørrede bevæget Øinene.
+
+Da Teppet faldt, skyndte Fru Lund sig ud: hun skulde jo, som hun
+gjorde hver Aften, hente Marie, og saa blev Jomfruen fulgt hjem af
+hele tre Kavalerer -- _det_ var ikke det mindst storartede ved den
+uforglemmelige Aften!
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- "Hvor skal vi saa gaa hen?" spurgte Holst.
+
+Ja, Berner havde rigtignok nærmest tænkt paa at gaa hjem: Kjedlen
+stod over Spritapparatet, saa han kunde lave The paa fem Minuter.
+
+"The!" raabte Holst indigneret. "Maa jeg være her -- jeg har ikke
+Influenza!"
+
+Terndrup foreslog at gaa hen paa en Ølstue i Gothersgade, hvor han
+vidste, at de havde god Grisesylte med Rødbeder til, men heller ikke
+det Forslag vandt Holsts Bifald.
+
+"Øl vilde profanere Aftenens Indtryk", sagde han, "og lille Maries
+Debut skal feires med Vin, for sød var hun! -- Vi kan jo gaa hen i
+Ankjærs Vinstue i Lille Kongensgade," foreslog han, "_der_ faaer man
+en forfærdelig god Burgunder til rimelig Pris!"
+
+Terndrup erklærede imidlertid, at i alt Fald _han_ ikke kunde nøies
+med at drikke, han maatte have Noget at _spise_, men Holst afviste
+enhver Indvending. -- "Spise!" gjentog han. "Ja, naturligvis skal De
+have Noget at spise -- troer De, _jeg_ vil faste! Kom blot med!"
+
+Ankjærs Vinstue var en Overlevering fra Fortiden -- fra den Tid, da
+baiersk Øl ikke kjendtes, og da agtbare Skatteborgere, naar de ikke
+gik i Clubben og ikke vilde sidde hjemme, ufravigeligt om Aftenen gik
+hen og drak en halv Flaske Vin.
+
+Udstyrelsen viste ogsaa, at man ikke fulgte med Tiden: i en lille,
+daarlig oplyst og tilrøget Stue var der tre, fire slidte Smaaborde
+med Stole omkring, Skjænken var af umalet Fyrretræ, og bagved den
+stod der Ankere med Rom, Cognac og Arrac; i Baggrunden af Rummet, i
+mystisk Halvmørke, laa i tilgitrede Rum Stabler af støvede Flasker,
+og i Gulvet fandtes en Lem, der førte ned til Kjelderen, den dybe,
+mørke Kjelder, hvor Fadene laa.
+
+Et halvt Dusin Spidsborgere sad om Bordene og drak -- mest Portvin --
+røg og smaasnakkede, men halv sagte og i Enstavelsesord -- det var
+tydeligt nok, at de kom for Vinens og ikke for Passiarens Skyld.
+
+Holst anbragte sig selv og de to Andre ved et ledigt Bord, vinkede ad
+Kjeldersvenden, der bar et mægtigt Forklæde af Læder, og sagde blot:
+
+"En Flaske Bourgogne af den rigtige, og Aftensmad til Tre!"
+
+"Ja, vel, Hr. Holst!" svarede Kjeldersvenden, tændte en Lygte,
+forsvandt i Dybet og vendte et Øieblik efter tilbage med en støvet,
+tykmavet Flaske, som han med en vis Kjærlighed satte for de
+nysankomne Gjæster. Saa trak han den op, nød selv fagmæssigt Buketten
+og satte Glas paa Bordet. Lidt efter kom han igjen med tre dybe
+Tallerkener, og paa hver af dem fandtes et Surbrød, en Skive Smør, to
+Ansjoser og en Kile Eidammer Ost -- det var, hvad Ankjærs Vinstue bød
+-- og rimeligvis i Menneskealdere havde budt -- af Aftensmad.
+
+-- "Smager det saa ikke storartet?" spurgte Holst.
+
+"Udmærket!" forsikrede Terndrup. "Det er en god, fed Ost!"
+
+"Men Vinen!"
+
+"Ja -- er den ikke noget sur?"
+
+"Sur!" raabte Holst. "Men Menneske, kan De da ikke smage, at det er
+en Drue, som der maaske ikke har været Mage til i den kongelige
+Vinkjelder, man viste os i Christiansborgs Ruiner! -- Det er et rent
+Tilfælde, at den i sin Tid har forvildet sig herhen i Lille
+Kongensgade," tilføiede han hviskende, "og der er ikke meget tilbage
+af den, har Kjeldersvenden betroet mig, saa man maa nyde den, mens
+man har den! -- Aa, hvor den smager!"
+
+"De er vist egentlig en stor Gourmand!" sagde Berner.
+
+"Nei, det tør jeg ikke rose mig af," svarede Holst, "men jeg skjønner
+paa, naar jeg faaer noget Godt, og jeg nyder det -- hvor Mange gjør
+det! Der er jo Folk, som, hvor utroligt det end kan lyde, roser sig
+af at have Grød og Vælling til Livretter -- som om _det_ var noget
+Fortjenstligt, at have en daarlig Smag! Og der er Folk, som f. Ex.
+Duborg, der bilder sig selv ind at have Smag, men som i Virkeligheden
+ikke kan kjende Forskjel paa Slikasparges og Macaroni! -- Aa, mærk
+den Buket! Gudbevares, jeg er en god Demokrat, men _saa_ demokratisk,
+at jeg foretrækker Øl for ædel Vin, det er jeg dog ikke, og var _jeg_
+enevældig Konge af Kjøbenhavn, saa skulde alle Kjeldere i det nye
+Raadhus fyldes med Fade, der indeholdt det Bedste, Jorden kan byde:
+Burgunder og Asmannshäuser, hvid Capri og Tokayer -- til Folket er
+det Bedste ikke for godt! Borgmestre og Raad skulde som i gamle Dage
+selv gjøre Indkjøb for Stadens Regning, Vinen skulde modnes i den
+kjølig-lune Kjelder, og af stilfulde Glas skulde Byens jevne Borgere
+-- ikke blot det velhavende Bourgeoisie -- her for en rimelig Pris
+kunne gjøre sig til Gode -- se, det kalder _jeg_ en demokratisk
+Idee!"
+
+Om Ideen egentlig var demokratisk, vidste Berner ikke, men han kunde
+godt sympathisere med Tanken om en rigtig Raadhuskjelder, forsaavidt
+det jo herved dreiede sig om at kalde en gammel, nu forsvunden
+Tradition til Live, og Holst benyttede sig strax af Berners
+Tilslutning til at bestille endnu en Flaske, og dette havde til
+Følge, at Terndrup indrømmede, at naar man havde drukket et Par Glas
+af den Burgunder, saa begyndte det Ramme at gaa af den.
+
+-- "Apropos hvid Capri, som jeg nævnte før," sagde Holst pludselig,
+"jeg har faaet Brev fra Capri, fra Duborg!"
+
+"Hvordan har han det?" spurgte Terndrup.
+
+"Ja, og Fruen?" tilføiede Berner.
+
+"Meget skriver han ikke," svarede Holst, -- "Skriveri har nu aldrig
+været hans stærke Side -- men de er raske begge To, og han har faaet
+et Par Bestillinger."
+
+"Naa, ja, saa er jo Alting godt!" sagde Terndrup.
+
+
+
+
+Og Alting var forsaavidt ogsaa godt.
+
+Langsomt var Ragna og Duborg reist sydpaa -- første Station havde
+været _Dresden_. _Der_ gik de naturligvis strax op paa Galleriet, og
+Ragna var virkelig betaget af den sixtinske Madonna. _Den_ kjendte
+hun dog, baade af Navn og af Gjengivelser, men Holbeins Madonna havde
+hun aldrig før hørt nævne; den gjorde imidlertid stærkt Indtryk paa
+hende, og hun spurgte beskedent Duborg, om den ikke, paa sin Vis, var
+lige saa stor Kunst som Raffaels.
+
+"Det er den dog vel knap," svarede han, "men Du er alligevel en klog
+lille Kone, at Du synes saa godt om den -- det kan jeg lide Dig for!"
+
+Og Ragna saae taknemmelig op paa ham og syntes, at hun blev
+anerkjendt som aldrig før.
+
+Det kneb noget for hende at blive begeistret over Rubens' og Lucas
+Cranachs Kvinder -- de første fandt hun for fede, de sidste for
+magre, men det maatte hun ikke paa nogen Maade have Lov til: hun
+skulde have Blik for den skiftende Opfattelse af den menneskelige
+Idealskikkelse.
+
+"Ja, Du maa bære over med mig, Hans," sagde hun saa, "og huske, at
+jeg egentlig aldrig har været udenfor Store Kongensgade -- men det
+skal forhaabentlig nok komme Altsammen, naar _Du_ blot hjælper mig!"
+
+Gjerne havde hun gjort en Tur ind i sachsisk Schweiz -- det var jo
+endnu den gode Aarstid -- men Duborg erklærede, at sachsisk Schweiz
+var Legetøis-Natur, det var saamænd ikke Noget at se -- og _han_
+maatte jo vide det, for _han_ havde været der, og saa kom de der
+ikke.
+
+       *       *       *       *       *
+
+I _Nürnberg_ mødtes de Begge i Glæden over Helhedsindtrykket af den
+gamle By, og da de om Aftenen stod oppe paa Borgen og saae ud over
+alle de vildsomme, rødbrune Tage, lagde han Armen om hendes Liv, drog
+hende ind til sig og sagde:
+
+"_Dig_ saae jeg ogsaa for første Gang mellem de røde Tage -- se,
+derhenne, bagved det Hus med de to Karnapper, _der_ er en Kvist, hvor
+jeg gad se Dig staa og aabne Vinduet med din hvide Arm! -- Ja, det
+kunde være blevet et godt Billede, det, jeg malede af Dig!"
+
+Saa talte han om Terndrup og sagde, at Nürnberg maatte være en By for
+ham at holde Dueslag i, og da de lidt efter stod i Raadhusgaarden,
+mindedes han Holst og sagde forresten, at Labenswolffs lille
+Fontaine herinde egentlig var mere værd end al Nürnbergs øvrige Kunst
+-- bedre end selve Peter Vischer's Sebaldusgrav og Veit Stoss'
+Sacramenthus. Det forstod Ragna nu ikke, men hun vidste jo, at naar
+Hans sagde det, var det rigtigt, og bestræbte sig troligt for at se
+med hans Øine.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Fra Nürnberg reiste de lige til Florents.
+
+Ragna var henrykt over Arnofloden og =Palazzo vecchio=, over Turen
+til Fiesole og hele det Stykke italiensk Renaissance, Medicæerstaden
+frembyder, men det var knebent nok, hun fik Lov at være det.
+
+"Du seer jo kun paa det Hele saadan som i Fugleperspectiv," sagde
+Duborg, "men det maa man ikke: man skal se paa Enkelthederne og lære
+at forstaa dem. -- Nu i Formiddag tager vi Ghiberti's Broncedøre og
+Verrocchio's Fontaine inde i =Palazzo vecchio=, saa kan vi altid se,
+om vi kan overkomme mere i Eftermiddag."
+
+"Der er forresten een Ting her i Florents, jeg saa gjerne vilde se,"
+svarede Ragna.
+
+"Hvad er det? Er det nogle af Luca della Robbia's Majolikaer?"
+
+"Nei, dem kjender jeg ikke -- det er Metalsvinet!"
+
+"Metalsvinet! Hvad for et Metalsvin? -- Naa, jeg troer forresten nok,
+jeg saae det forrige Gang, jeg var her -- det staaer henne paa det
+lille Grønttorv. -- Men hvor kjender Du _det_ fra?"
+
+"Men, Herregud, Hans: fra H. C. Andersens Eventyr!"
+
+"Naa, har _han_ skrevet om _det_, se, se! -- Men det er da ellers
+ingen Grund til at rende efter det!"
+
+Og saa kom de naturligvis ikke til Metalsvinet.
+
+-- Næste Dag skulde de i Uffizierne, men lige som de var ved at gaa
+ind, og Duesværmen flagrede omkring dem, opdagede Ragna, at man kunde
+kjøbe Kræmmerhuse med Mais og fodre Duerne. Det maatte hun prøve, og
+et Øieblik efter sad der til hendes store Fryd en halv Snes af de
+tamme Fugle rundt omkring paa hende, paa Hænder, Skuldre og Hoved.
+Maisen var fortæret i et Nu, og hun bad derfor Duborg kjøbe et
+Kræmmerhus til og række hende: hun vilde saa nødig skræmme de Duer,
+der sad paa hende, ved en større Bevægelse.
+
+"Ja, jeg kunde jo gjerne kjøbe noget mere Mais," svarede han, "det
+kunde jeg saamænd godt, men det er da egentlig at spilde Tiden -- Du
+maa huske paa, vi skal op at se paa Kunst, _det_ er da vigtigere!"
+
+Saa lod Ragna Duerne flyve og gik i Uffizierne med ham.
+
+Da de kom i den Sal, hvor de store Mestres Selvportraiter fra alle
+Lande er samlet, udbrød hun pludselig:
+
+"Men, Hans! _Der_ hænger jo Otto Bache -- og Krøyer! Og _der_ hænger
+jo Carl Bloch!"
+
+"Ja, de gjør saa!"
+
+"Nei, hvor det dog er morsomt at træffe sine berømte Landsmænd paa
+den Maade -- synes Du ikke?"
+
+"Aa, jo -- jo -- men det er da ellers ikke _dem_, man tager til
+Florents for at se!"
+
+"Nei, det er det ikke, men alligevel -- Hans, troer Du nogensinde
+_Du_ kan komme til at hænge her?"
+
+"Nei -- aa, nei -- jeg maler jo heller ikke saadan Portraiter."
+
+Og saa gik de videre, saae paa Malerier og Haandtegninger -- mest paa
+de sidste, for Duborg sagde, at _de_ var interessantest.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Efter et Par Dages Ophold reiste de videre, men der var endnu for
+varmt i Rom, sagde han, de skulde være en Maaned paa _Capri_.
+
+Her var Ragna egentlig for første Gang i sit Liv begeistret. Hvor hun
+gik og stod, laa det vidunderlige Hav dybt under hende med _den_ blaa
+Farve, som hun kun kjendte fra Billeder -- og dog ikke kjendte -- og
+med skiftende grønt og violet Perlemoersskjær inde mellem de rødbrune
+Klipper; modne Druer hang i overvældende Rigdom fra Loggiaer, Mure
+og Træer, Citronerne blinkede lyst mellem det mørke Løv, Solen bagte,
+og lette som Gemser løb Pigerne op ad Klippetrapperne med de tunge
+Byrder paa Hovedet.
+
+-- "Den Capripige, Du havde hjemme paa din Væg," sagde Ragna en Dag,
+"hende Modellen, hvad hed hun?"
+
+"Hun hed Graziella," svarede Duborg.
+
+"Troer Du, hun lever endnu -- jeg kunde have Lyst til at se hende!"
+
+"Det skal Du ikke ønske -- hun maa nu være om ved de tredive Aar, og
+saa er hun her paa Capri en gammel Kone."
+
+"Jeg kunde nu alligevel nok lide at se hende," erklærede Ragna, men
+der blev ikke gjort noget Skridt for at imødekomme hendes Ønske, og
+saa talte hun ikke oftere om det.
+
+-- De boede først hos Pagano, og her var Duborg flittig, malede det
+meste af Dagen og fik to Bestillinger af tyske Familier.
+
+Ragna sad og saae paa ham, mens han arbeidede og tog sig af og til en
+Cigaret; oprindelig havde hun begyndt at ryge udelukkende forat glæde
+sin Mand, men efterhaanden smagte det hende, og nu kunde hun ligefrem
+daarligt undvære sin "Bostanjoglo" efter Middag. Stundom tog hun
+ogsaa et Arbeide frem imens, men det blev ikke til Noget: hun kunde
+aldrig blive træt af at se paa ham, syntes hun.
+
+Om Eftermiddagen gik de ned til den store Marina, fik et dobbelt
+Badehus og svømmede sammen.
+
+Den første Gang gjorde hun Indvendinger. -- "Men Ragna dog!" sagde
+han og lo. "Hvad generer Du Dig for? _Jeg_ har jo ogsaa Badedragt
+paa, og kan den magre, russiske Fyrstinde plaske om her ved Siden af,
+saa kan _Du_ virkelig ogsaa -- _Du_ kan godt lade Dig se!"
+
+Saa svømmede de ud til et lille Skjær, der laa en halv Snes Alen
+udenfor Badehuset, satte sig _der_, hvilede et Par Minuter og saae
+over ad Sorrent til.
+
+-- "Nei, hvor Du dog er kjøn, som Du sidder _der_!" udbrød han en
+Dag.
+
+"Troer Du ogsaa, Tanterne paa Vennebjerg vilde finde det?" svarede
+hun og lo.
+
+"Aa, lad være at røre Dig, blot et Øieblik!" bad Duborg. "Det er
+accurat, som der kom en Sølvhinde af Vandet om dine Fødder -- jeg
+kunde male Dig som Havfrue -- hvis jeg da gav mig af med at male den
+Slags!" lagde han til.
+
+Ragna smilede, lod sig glide ned i Vandet og strakte ud i lange,
+sikre Tag. Han svømmede efter og anstrengte sig for at række hende,
+men da han naaede ind til Badehuset, stod hun allerede paa Trappen.
+
+-- Af og til faldt det hende lidt underligt, at han kunde sidde i
+timevis uden at tale, men det vænnede hun sig til, og Tiden blev
+hende sjelden lang.
+
+Saa flyttede de efter nogle Ugers Forløb op til Anacapri og boede i
+"=Paradiso=".
+
+Her var Forholdene jevnere, man levede paa nært Hold sammen med
+Værtsfolkene og de Omboende, og Duborg kunde længe ad Gangen more sig
+med at pludre med Børnene, mens Ragna sad overladt til sig selv. En
+Aften udbrød han pludselig: "Men det er sandt: Du kan vel ikke
+Italiensk?"
+
+Nei, det kunde Ragna rigtignok ikke.
+
+"Det er ellers kjedeligt," sagde han saa, -- og Ragna modsagde ham
+ikke.
+
+Ogsaa heroppe malede han et Par Billeder og flere Studier. -- "Det
+gaaer saa let for mig," sagde han, "naar Du sidder og seer paa mig --
+saa let har jeg saamænd aldrig arbeidet før!"
+
+Ragna smilte fornøiet -- men hun begyndte alligevel saa smaat at
+længes efter at have en lille Smule at tage sig for, _lidt_ Andet at
+bestille end blot at se paa ham, og _det_ sagde hun ogsaa en Dag til
+ham, forsigtigt og følende sig for.
+
+"Naa, Noget at bestille," svarede han, "det er saamænd ikke faldet
+mig ind, for jeg synes i Grunden, det er allerrarest Ingenting at
+have for. Men vent kun, til vi kommer til Rom, saa skal vi føre egen
+Husholdning!"
+
+-- Ragna tænkte imidlertid alligevel paa at skaffe sig Noget, der
+baade kunde udfylde en Del af hendes mange ledige Timer, og, som hun
+haabede, tillige glæde Duborg, og uden at han anede det, gik hun en
+Dag ned til Signora Morgana, der i sin Café tæt ved Pagano jo
+handlede med alt Muligt. Her kjøbte hun for sine private Lommepenge
+en stor, oval Gjenstand, bar den selv, omhyggeligt indpakket, op til
+Anacapri og havde hver Dag siden hemmelige Sammenkomster med Datteren
+i "=Paradiso=", som hun efterhaanden saa nogenlunde havde lært at
+gjøre sig forstaaelig for.
+
+-- Den sidste Aften, de var paa Capri, faldt Duborg ligefrem i
+Begeistring over en Agave, som stod yderst ude paa en brat Skrænt.
+
+"Er den ikke deilig i Linierne!" udbrød _han_. "Og saa den dæmpede,
+discrete Tone, den har -- lige til at bruge i Underglasurfarver! Den
+er ti Gange mere værd end den brutalt grønne Bøgeskov derhjemme!"
+
+Ragna sagde ikke Noget, men den Aften følte hun med sig selv, at hun
+alligevel med Tiden kunde komme til at længes efter Bøgeskoven.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Saa tog de til _Rom_.
+
+Hvor mange Forudsætninger Ragna end manglede, saa var det dog med en
+naturlig Andagt, hun betraadte den evige Stad, og da hun første Gang
+saae Solen gaa ned oppe fra Monte Pincio, saae de gyldne Toner vige
+for de violette, og Peterskirkens Kuppel indrammet af Forgrundens
+Løvværk, da var det Hele som Slutningen paa en Kirkegang, hvor
+Velsignelsen lyses, og man bøier sit Hoved.
+
+De leiede sig en Bolig med Atelier i Via Sistina, og Ragna begyndte
+at føre Hus: gjorde selv Indkjøb om Morgenen og lavede Maden. Hun
+havde egentlig tænkt sig, at man maatte kunne leve i Rom omtrent som
+i Kjøbenhavn, men det gik aabenbart ikke, for man maatte jo tage,
+hvad man kunde faae, og prøvede hun en enkelt Gang paa at lave en
+hjemlig Ret som Grød, frabad Duborg sig paa det Bestemteste
+Gjentagelser.
+
+"Du længes da vel ikke efter Klipfisken?" kunde han saa sige, og det
+holdt Ragna ikke af at høre.
+
+Flittig var han, og hurtigt arbeidede han, men han talte mindre og
+mindre med hende, mens han malede. Kom imidlertid en Fremmed til,
+kunde han blive livlig og forholdsvis talende, endog lægge Penselen
+og tænde en Cigaret, og det krænkede i Grunden Ragna lidt, at han
+aldrig kunde tænke sig at gjøre en Pause for hendes Skyld -- hun
+sagde det ogsaa en Gang til ham, men han slog det hen.
+
+Om Aftenen vilde _hun_ helst sidde hjemme; hun indrettede ogsaa deres
+Opholdsstue saa hyggeligt som muligt, fik anskaffet en Lampe og et
+Spritapparat, lavede The og sad med sit Sytøi eller Hæklearbeide,
+men saa gabede Duborg, det kunde han ikke holde ud.
+
+"Du er da ikke kommen til Rom forat drikke Thevand og sidde og gnirke
+med et Hækletøi," sagde han en Dag. "Nei, om Aftenen vil vi ud, ud at
+drikke Vin og faae Musik -- det hører sig til!"
+
+"Du kunde nu ogsaa faae baade Vin og Musik herhjemme," svarede Ragna
+smilende men rød i Hovedet, gik ind i Soveværelset og kom et Øieblik
+efter tilbage med en Mandolin, som hun til Duborgs store Forbauselse
+spillede et Par italienske Folkemelodier paa, correct og musikalsk,
+men uhyre angst. Det var Mandolinen, hun havde kjøbt hos Signora
+Morgana, og den unge Pige i "=Paradiso=" havde lært hende
+Begyndelsesgrundene af Kunsten.
+
+"Naa, Du spiller!" sagde Duborg. "Naar har Du lært det?"
+
+"Jeg har øvet mig, naar jeg var alene," svarede Ragna, "men Du skulde
+egentlig slet ikke have hørt mig, før jeg var dygtigere."
+
+"Aa, det er saamænd meget pænt -- synger Du ogsaa?"
+
+Ragna var ligefrem bange for at høre sin egen Stemme -- men hun sang
+alligevel, lidt vibrerende men rent og kjønt.
+
+"Ja, det er jo meget rart, Du har _det_ at more Dig med, naar jeg er
+ude," sagde Duborg anerkjendende, -- "skal vi saa gaa!"
+
+Og de gik hen i "Thunfisken" ved Trevi og drak Frascati; _han_ indlod
+sig med hvem han traf, _hun_ blev søvnig og træt -- hun kunde jo
+endnu ikke følge en Samtale paa Italiensk.
+
+En Aften traf de en fransk Familie, unge, livlige Folk, der var paa
+Bryllupsreise, og det morede Ragna at tale med dem; men Duborg talte
+ikke Fransk og var halv stødt, da de gik hjem, over at have maattet
+sidde saa længe udenfor Samtalen.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Landsmænd omgikkes de i Begyndelsen slet ikke, og da Ragna en Dag
+paa Gaden hørte to Danske tale sammen og glad overrasket vendte sig
+om, skyndte Duborg sig at sige: "Giv Dig bare ikke til Kjende som
+Dansk -- Landsmænd har vi saamænd nok af hjemme!", men efterhaanden
+kunde det dog ikke undgaaes, at de traf Danske, og i "Skandinavisk
+Forening" kom de af og til.
+
+Her blev Ragna strax taget under beskyttende Vinger af
+Kunstnercoloniens kvindelige Nestor, Billedhuggerinden _Asta Hansen_,
+der uden Afbrydelse havde tilbragt en halv Snes Aar i Rom. Hun var om
+ved Halvtreds, meget lidt kjøn men umaadelig hjælpsom, havde et lille
+Talent men stor Forretningssans, var som et Forsyn for alle
+tilreisende Skandinaver og tilbragte en stor Del af sin Tid med at
+være ulønnet Cicerone og ulønnet Commissionair.
+
+-- "Men Gud forbarme sig, lille Frue," udbrød Frøken Hansen næsten
+forfærdet en af de første Gange, de var sammen, "De har været to
+Maaneder i Rom og har ikke seet Peterskirken! -- Skammer De Dem ikke,
+Duborg!"
+
+"Nei, jeg gjør ikke," svarede Duborg gnavent. "Peterskirken morer mig
+ikke, derfor har jeg ikke viist min Kone den -- men jeg har havt
+hende to Gange henne i =San Clemente=, _den_ morer mig, og den er der
+saa Faa, der har seet ordentligt! -- Forresten kan hun jo gaa i
+Peterskirken, _naar_ hun vil!"
+
+Følgen af denne Samtale var, at Ragna saa smaat begyndte at gaa paa
+egen Haand og at gaa paa Opdagelse, og hver Dag fandt hun noget Nyt,
+som hun, i alt Fald i Begyndelsen, absolut maatte vise Duborg næste
+Gang, de kom forbi. Snart var det et antikt Capitæl, der var muret
+ind i Sokkelen paa et moderne Hus, snart en Klynge frodiggrønne,
+spydbladede Bregner, der voxede frem mellem Fugerne paa en Brøndkarm,
+snart et særlig decorativt Motiv i Mosaikgulvene i Caracallas
+Thermer.
+
+"Ja, aa, ja," sagde Duborg saa i Reglen, "det kan være meget kjønt,
+men Du skal nu ikke gaa og se paa alt det Smaatteri: Du skal se
+stort paa Rom!"
+
+Og Duborg var egentlig ikke fri for at være fornærmet paa Asta
+Hansen, der var Skyld i, at hans Kone gik paa egen Haand, men Ragna
+tænkte i sit stille Sind, at det alligevel var svært nok at vide,
+_naar_ man skulde se paa Detaillerne og _naar_ paa Helheden.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Med Asta Hansen og Duborg gik det dog. Værre var det, naar han i
+Foreningen traf Maleren og Kunstkritikeren _A. B. Jensen_ --
+undertiden kaldet "A. B. C. Jensen".
+
+Han havde i sin Tid malet lidt, men da det ikke blev til videre,
+slog han sig paa Kritik, og gik nu i Reglen under Navnet
+"Stabstrompeteren", fordi han i det lille Blad, der stod til hans
+Raadighed, ved enhver Leilighed var frivillig Trompeter for den
+faatallige Flok af miskjendte Blænkere, der altid var formeret som
+helt Compagni og egentlig helst omtalte sig selv som Bataillon. Ham
+kunde Duborg ikke udstaa, og det skjøndt der havde været en Tid, da
+A. B. Jensen ogsaa trompetede for _ham_.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Saa var der endnu En, som Duborg havde seet sig gal paa -- egentlig
+ganske uden Grund -- det var Maleren _Løvenørn-Petersen_, hvem han
+forresten havde kjendt i mange Aar.
+
+Løvenørn-Petersen var halvhundrede Aar og nu, som for tredive Aar
+siden, stadig "lovende". Han var velhavende gift uden Børn, havde en
+ganske lille Kone, der beundrede ham og kun levede for ham og hans
+Kunst, og et Par skikkelige Svigerforældre, af hvilke _han_ levede.
+
+I sine unge Dage havde han oprindelig tænkt paa først at erhverve sig
+europæisk Berømmelse og derefter at anlægge et genialt Ydre med
+tætklippet Haar, blød Skjorte o. s. v., men da det trak noget ud med
+den europæiske Berømmelse, bestemte han sig til at begynde med det
+geniale Ydre i Haab om, at Resten saa nok vilde komme af sig selv.
+Men skjøndt han, som Duborg sagde, i flere Aar egentlig ikke havde
+turdet gaa hjemmefra, af Frygt for, at Berømmelsen imens skulde komme
+og banke paa Døren, og skjøndt han gjorde alt Muligt -- og lidt til
+-- forat blive bemærket, lykkedes det dog ikke. Forgjæves søgte han
+at arrangere Succes'er ved af og til at sætte sine Smaabilleder ind
+til Salg hos Kunsthandlere og paa Auctioner og saa lade Familiens
+Medlemmer skiftes til at opkjøbe dem; forgjæves sled han alle
+Redactionskontorers Bagtrapper forat tigge sig en Smule trykt
+Anerkjendelse til -- det hjalp Altsammen ikke, Berømmelsen udeblev,
+og saa blev Løvenørn-Petersen bitter, bitter mod Alle og misundelig
+paa Enhver, det gik godt. Hørte han om en Kamerat, der havde gjort et
+Billede, var han hel nerveus, inden han havde seet det; var han da
+saa heldig strax at kunne skjønne, at det ikke var noget Betydeligt,
+gik han beroliget bort, men saae han, at det var godt og vilde gjøre
+sig, blev han næsten syg.
+
+Hvert tredie, fjerde Aar fik han en Gyldenlak eller en Buket Aurikler
+paa Udstillingen, og da Blomsterne jo dog maatte have en Anvendelse,
+pleiede _han_ at forære Svigerfaderen to Billeder om Aaret, og
+Svigermoderen at kjøbe fire Billeder af ham, saaledes at
+Svigerforældrenes Hus efterhaanden, som Duborg ogsaa sagde, var
+blevet et helt "Petersens Musæum", hvor der ikke manglede Andet end
+Petersens egen Grav i Gaarden. -- _Ham_ kunde Duborg ikke taale.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Julen kom. Ragna var fra Hjemmet ikke synderlig religieust
+udviklet men kunde dog ikke tænke sig en Juleaften uden Kirkegang og
+spurgte derfor Juleaftens Formiddag Duborg, _hvor_ de skulde gaa i
+Kirke.
+
+"Ja," svarede han, "der er jo saa mange Kirker. -- Belysningen er
+naturligvis mest storartet i Peterskirken, men Musiken er vel
+egentlig bedst i =Maria Maggiore=."
+
+"Men Hans dog!" udbrød hun. "Du kan da vel nok begribe, at jeg mener
+protestantisk Gudstjeneste!"
+
+"Naa, ja, det kan vi jo ogsaa gaa til," svarede han, "men det
+Katholske er forresten slet ikke saa galt. -- Kunde _Du_ ikke tænke
+Dig at blive Katholik?"
+
+"Nei!"
+
+"Da kunde _jeg_ godt tænke mig at være Munk!"
+
+"Munk!"
+
+"Ja, hvis jeg ikke var gift, naturligvis, og kun naar Klostrene endnu
+var, hvad de var i den gode, gamle Pavetid. -- Tænk blot, hvor det
+maatte være storartet altid at sidde oppe i =Bonaventura= paa
+Palatinerbjerget, ligesom Küchler gjorde, og se ud over Rom og kun
+male, naar man havde Lyst! Og saa aldrig at skulle tænke paa at
+skaffe Penge eller give Penge ud! -- Jo, Katholicismen er saamænd
+meget god i mange Dele, men vi kan jo gjerne gaa til protestantisk
+Gudstjeneste alligevel!"
+
+Og saa var de først til tysk Prædiken og siden til Julefest i
+"Skandinavisk Forening". _Der_ forærede han hende en udmærket smuk
+antik Gemme -- en Hermesfigur -- som han en Morgen havde kjøbt paa
+=Campo de' fiori= og siden ladet fatte i en svær Guldring. Hun blev
+umaadelig glad for den men syntes blot, at Gaven var alt for kostbar.
+-- "Aa, hvad," svarede han, "saa suger vi paa Labben siden, om det
+bliver nødvendigt. Hellere for meget den ene Dag og for lidt den
+anden end evig og altid den samme nøgterne Indtægt -- men _Du_
+tænker naturligvis bestandig paa din Hovedbog, der skulde stemme hver
+Aften!"
+
+Bestandig tænkte Ragna ganske vist ikke paa Hovedbogen, men jevnlig,
+efterhaanden hyppigere og hyppigere, gik hendes Tanker til Hjemmet.
+Ikke at hun just savnede Kontoret, og ikke at hun vilde bytte sit
+nuværende Liv med det forrige, men Overgangen havde alligevel været
+for stærk og for brat, hun trængte ligefrem til Arbeide, og hun
+længtes -- af og til i alt Fald -- efter Hjemmet. Brevene fra
+Familien -- faa og temmelig indholdsløse -- var et saa tarveligt
+Surrogat, syntes hun, og dog blev hun glad, hvergang der kom et --
+men det kunde Duborg ikke lide, at hun blev: han var næsten skinsyg
+paa Hjemmet og kunde undertiden rent ud krænke hende ved saarende
+Ytringer.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- I Begyndelsen af April, romersk Foraar, arrangerede Asta Hansen en
+Tur til Tivoli, og Duborg lod sig overtale til for Ragnas Skyld at
+tage med, skjøndt baade A. B. Jensen og Løvenørn-Petersen var
+Deltagere.
+
+Man forsmaaede Dampsporvognen og havde eget Kjøretøi. Hen over den
+vaargrønne, fint nuancerede Campagne kjørte de, mødte tungtlæssede
+Æselskærrer med mægtige Hjul, langhornede Oxer og maleriske
+Campagnuoler med Gedeflokke -- her var nok at se. Aniofloden
+passerede de, bedede ved =Acque Albule= med det dampende, svovlede
+Vand, og havnede endelig i Tivoli.
+
+Anemoner, røde og blaa, stod i fuldt Flor, Venushaarenes fine, sorte
+Stilke bar allerede det grønne Kniplingsslør, og nede i Grotterne
+buldrede Vandmasserne, som vilde de sprænge Klippefanget. Det var
+deiligt Veir, næsten dansk Sommervarme, og man spiste naturligvis i
+det Fri, ved Siden af Sibylletemplet.
+
+Duborg var paa Forhaand gnaven. Løvenørn-Petersen havde bestemt sig
+til at ville skabe et nyt, udødeligt Mesterværk til næste
+Foraarsudstilling, forestillende italienske Anemoner, og klistrede
+sig i den Anledning uafbrudt opad A. B. Jensen, medens den lille Frue
+hagede sig fast ved den anden Side for gjennem orienterende
+Bemærkninger at stille ham paa det rette Standpunct overfor al den
+Miskjendelse, Manden bestandig havde været Gjenstand for. _Det_
+irriterede yderligere Duborg, og lige efter Maaltidet reiste han sig
+og gik hen til Skrænten. Ragna fulgte efter, lagde en Haand paa hans
+Skulder og sagde, idet hun saae ud over Faldene:
+
+"Hvor er det dog en deilig Natur her -- Tak, fordi Du tog mig med,
+Hans!"
+
+Duborg vendte ikke Hovedet om men brummede:
+
+"Natur! Det er ikke Natur, det er Kunst -- daarlig Kunst,
+Panoramaopstilling!"
+
+"Ja, _jeg_ finder det nu smukt alligevel," sagde Ragna, "og det vil
+jeg med din Tilladelse blive ved med!"
+
+"Se, se! Du begynder nok at lægge Dig en selvstændig Opfattelse til!
+Det klæder Dig godt -- næsten lige saa godt som at ryge Cigaret!"
+
+"Om det klæder mig, veed jeg ikke," svarede Ragna, "og det er mig
+ogsaa ligegyldigt, men vær Du glad ved at have en Kone, der ikke som
+Løvenørn-Petersens talende Automat kun har lært at sige: 'Allah er
+stor!' -- Aa, jeg holdt det ikke ud!" udbrød hun heftigt. "Og jeg
+holder det heller ikke ud, Hans, hører Du! Jeg maa have Noget, der
+kan fylde mig, Noget at tænke paa og tage fat i -- giv mig en Opgave,
+ellers ender det med, jeg gaaer til Grunde!"
+
+Duborg havde vendt sig om og saae næsten forskrækket paa hende.
+
+"Men Herregud, lille Ragna," sagde han hjælpeløst som til et Barn,
+"hvad er der dog i Veien! Og hvor skulde _jeg_ faae en Opgave fra?
+Det kan jeg virkelig ikke skaffe Dig!"
+
+"Du skal ikke bryde Dig om, at jeg blev heftig," sagde Ragna nu
+roligt. "Jeg er lidt træt og lidt nerveus i den sidste Tid, men det
+gaaer nok over -- tænk blot ikke paa, hvad jeg sagde før -- hører
+Du!"
+
+Det gjorde Duborg nu alligevel et Par Gange i de nærmest følgende
+Dage efter Tivoli Turen, men hvor meget han end tænkte -- undertiden
+et helt Kvarteer ad Gangen -- var og blev det ham dog umuligt at
+skaffe Ragna en Opgave.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Saa kom den imidlertid af sig selv -- hun følte, at hun skulde være
+Moder.
+
+
+
+
+Hjemme i Kjøbenhavn blev det ogsaa Foraar, men først senere.
+
+Vinteren igjennem havde den nye Generalconsul savnet Ragna paa
+Kontoret, og nu endte det med, at han maatte tage en Bogholder, saa
+meget mere som Cyclisten Julius, til Faderens Forbitrelse, for Alvor
+tænkte paa at gaa over fra "Amateur" til "Professional".
+
+Generalconsulen nød forresten sin Værdighed, nød hvert Brev med
+Titlen udenpaa, og blev for saa vidt en stadig Kirkens Mand, som han
+nu, langt hyppigere end tidligere, mødte ved Begravelser og luftede
+Uniformen. _Den_ Tilfredsstillelse havde han ogsaa, at han fik sin
+Kone ind i en meget fin Damecomitée til Opklædning af ubemidlede
+Negerconfirmander i Dahomey; Møderne holdtes i selve det grevelige
+Palais, hvor Madam Asters var Portnerske, og Madamen gav Referat til
+Mille Buxbom af Generalconsulindens Ankomst.
+
+Den største Begivenhed i det generalconsulige Hus var imidlertid, at
+Poul i April skulde op til Adgangsexamen til Søofficeersskolen.
+
+Aftenen før den første "mundtlige Examensdag" sad han ovre hos Fru
+Lund og Marie, som den Aften ikke var "med". Han var i Gravstemning
+og var ganske sikker paa at falde; "men saa gaaer jeg til Koffardis,"
+forsikrede han, "for til Søs _vil_ jeg!"
+
+Fru Lund rystede bekymret paa Hovedet og tænkte, at det vist næsten
+maatte være lige saa svært at komme ind paa Søofficeersskolen som at
+blive Klasselotteri-Collectrice, men Marie sagde:
+
+"Aa, Pyt! Hvorfor skulde _Du_ falde! Du har jo været flittig!"
+
+"Ja--a, de sidste to Maaneder!"
+
+"Naa, ja, saa gaaer det nok, Du skal bare have Courage!"
+
+-- Da det høitidelige Øieblik kom, da Poul næste Morgen gik ind ad
+Søofficeersskolens Port og passerede den maritime Skildvagt i
+Gaarden, var det med et Udtryk af overlegen Freidighed, som om det
+ikke kom ham ved, men Hjertet sad ham i Halsen, og da han traadte ind
+ad Døren og stod i Vestibulen, bankede hans Hjerte stærkere, end da
+han som Lærling første Gang stod til Rors.
+
+Med Huen i Haanden traadte han ind i den store, eiendommelig
+stilfulde Gymnastiksal, der indtager hele Bygningens Midte, og
+hvorfra der er Indgang til alle Rummene i Stueetagen; foroven løber
+et Galleri af udskaaret Træværk, og derfra er Indgang til første Sals
+Rum.
+
+Han og en anden Adgangsgast havde foreløbig god Tid til at se sig om.
+Gallionsfiguren af gamle "Heimdal", der var med ved Helgoland,
+kneiste i Baggrunden af Salen, og oppe paa Galleriet, hvor i
+Øieblikket den vagthavende Kvarteerchef, som sad og skrev en Rapport,
+var det eneste Levende, straalede i Guld og Farver danske Søheltes
+Vaabenskjolde lige fra Absalon til Suenson.
+
+Saa trak Adgangsgasterne deres Nummer -- Poul trak Nummer Tre.
+
+Nummer Et kom ind i et af Klasseværelserne nedenunder, Døren lukkede
+sig efter ham -- nu var _han_ i Ilden!
+
+Saa kom Nummer To -- det var dog en syndig Tid, han var oppe, syntes
+Poul! Men Alt faaer en Ende, og det fik da Examinationen af Nummer To
+ogsaa -- nu var det Pouls Tur!
+
+Hvor betagen han end var af Situationen, saae han dog i et eneste Nu
+hver Enkelthed i Værelset for sig: Skabet med Modeller og
+Projectilprøver, Rammerne paa Væggen med artilleristiske Tegninger og
+-- først og sidst -- Examinator og de to Censorer ved det grønne
+Bord.
+
+Alt løb rundt for ham, da han satte sig ned, men lige saa snart han
+hørte sin egen Stemme, var al Benouelse som blæst væk, og han
+klarede sig meget anstændigt.
+
+Og som det gik den første Dag, gik det de følgende. _Meget_ stiv i
+Papirerne var Poul ikke noget Sted, men han dummede sig ikke mere end
+nødvendigt, og da han hørte til de Lykkelige, hvis blotte Fremtræden
+uvilkaarlig virker behageligt, hjalp det vel ogsaa: han blev virkelig
+en af de tolv Aspiranter, der skulde gjøre Sommertogtet med
+Cadetcorvetten. Nu gjaldt det altsaa blot om at være blandt de
+Flinkeste ombord, "og det skal jeg nok blive," sagde han til Fru Lund
+og Marie, "saa til Efteraaret er jeg Cadet og har Dolken ved Siden!"
+
+
+
+
+Marie skrantede.
+
+Ikke at hun feilede noget Bestemt, men hun blev spinklere og
+spinklere, blegere og blegere. Hun var efterhaanden bleven Alles
+Yndling oppe paa Theatret, og snart kom den Ene og snart den Anden
+derovre og spurgte deltagende til hende og gav gode Raad i Retning af
+Maltextract og Hæmatogeen. Balletmesteren talte til Theaterlægen, og
+Theaterlægen erklærede, at hun led af Blodmangel -- hun skulde blot,
+naar Theaterferien kom, ud paa Landet og have frisk Luft og kraftig
+Føde.
+
+Det blev sagt som en Beroligelse til Moderen, men det var ingen
+Beroligelse, for Fru Lund vidste ikke sine levende Raad for, hvordan
+og hvor hun skulde faae Marie paa Landet; hun havde ingen Bekjendte
+udenfor Byen -- hvor skulde man sende et halvvoxent Pigebarn hen paa
+egen Haand, og hvor skulde Pengene komme fra?
+
+I sin Nød henvendte hun sig da til Maries gamle Læremo'er, til Mille
+Buxbom. Og Mille Buxbom, der nu var reduceret til fem Børn, sendte
+midt i Skoletiden Bud ned til Terndrup, som hun altid pleiede, og bad
+ham komme op strax.
+
+Terndrup var imidlertid ikke hjemme, og paa hans Dør stod ikke den
+sædvanlige Placat med Paaskriften "Kommer strax!" men en ny, hvorpaa
+læstes: "Forretningen lukket paa Grund af Begravelse." Det var første
+Gang, Mille Buxbom oplevede _det_ -- Terndrup gik jo ellers aldrig
+til Begravelse! Hvem kunde det være, der blev begravet!
+
+Havde hun spurgt Terndrup selv, var hun neppe bleven synderlig
+klogere, men havde hun spurgt Berner, kunde han nok have givet visse
+Oplysninger. Han havde nemlig i Løbet af Efteraaret og Vinteren
+oftere seet den samme Begravelsesplacat paa Terndrups Dør, og da han
+ikke kunde forstaa, hvorfor just hele hans gamle Vens meget
+indskrænkede Bekjendtskabskreds skulde gaa hen og dø paa omtrent
+samme Tid -- der var jo dog ikke Pest i Byen -- havde han lirket og
+frittet saa længe, til Terndrup omsider, meget tøvende, var gaaet til
+Bekjendelse og havde maattet tilstaa, at Begravelsen kun betød, at
+han var "ude med sin Bøsse", som han kaldte det.
+
+"Seer De," sagde han, "jeg lovede mig selv ovre i Jylland aldrig mere
+at røre en Bøsse -- men her er vi jo paa Sjælland, og her gjælder
+Jydske Lov ikke. -- Jeg kan sgu ikke længer lade det Skyderi helt
+fare," lagde han til, "det er Jægerblodet -- enten har man det, eller
+ogsaa har man det ikke -- men jeg gaaer begribeligvis kun, hvor jeg
+har Lov til det -- det kan De stole paa!"
+
+-- Den Maidag, Mille Buxbom sendte Bud efter Terndrup, var han ude i
+Sundet efter Knortegjæs sammen med fire Andre -- Jægere finder jo
+altid hinanden, hvor stor saa Byen er -- men næste Dag var der ingen
+"Begravelse", og han stillede derfor efter Anmodning oppe paa
+Kvisten.
+
+Først converserede Jomfruen ham om Familiepapegøien, af hvilken
+Oldefaderens Røst endnu talte, men svagere og hæsere. -- "Poppe
+bliver gammel," sagde hun, "jeg beholder ham vist ikke længe, og det
+er lige saa meget som et Tab af tyve Kroner om Aaret, naar han gaaer
+bort. -- Troer De, der er Noget at gjøre ved ham, Terndrup?"
+
+Terndrup foreslog ti Draaber amerikansk Olie, og det bedst begavede
+og flittigste af de fem Børn blev strax sendt hen paa Hjorteapotheket
+efter det foreskrevne Medicament.
+
+"Skriv nu flinkt paa Tavlen imens, I smaa Guds Unger," sagde hun
+opmuntrende til de resterende fire Børn, "og sæt De Dem i Lænestolen,
+lille Terndrup, jeg har noget meget Vigtigt at tale med Dem om!"
+
+"Hvis Lænestol er det for Tiden, jeg sidder i?" spurgte Terndrup. "Er
+det nu Pastor Knastrups eller Pastor Jespersens, eller er de i
+Compagni om den?"
+
+"Aa, Passiar!" svarede hun vrippent. "Pastor Jespersen er jo
+forflyttet til Jylland -- han er dem forresten vel undt derovre! --
+og Pastor Knastrup har jeg ikke hørt det sidste Aar. -- Nei, om Gud
+vil, er det jo rigtignok min Mening, at Præsten ved tysk Kirke skal
+have Lænestolen -- men han bliver nødt til at koste nyt Betræk til
+den!"
+
+"Det gjør han vist! -- Men gaaer De nu i tysk Kirke, Jomfru?"
+
+"Ja, jeg gjør saamænd -- sommetider i alt Fald. Man forstaaer dog
+næsten altid Noget af, hvad Præsten siger -- han har en deilig stærk
+Stemme -- og saa er det saa nemt at faae en god Plads i tysk Kirke --
+det er en vigtig Post! -- Men hvad jeg vilde sige, har De hørt _det_
+med lille Marie?"
+
+Nei, Terndrup vidste Ingenting, og saa fortalte Jomfruen, at Marie
+maatte paa Landet og have mere Blod, sagde Doctoren, men Fru Lund
+vidste ikke, hvor hun skulde faae hende anbragt, og saa havde hun,
+Mille Buxbom, tænkt sig, om ikke Frøkenerne paa Vennebjerg vilde tage
+hende i Ferien, og vilde nu spørge, om det ikke kunde gaa an at bede
+dem om det.
+
+Jo, det mente Terndrup godt det kunde, Mille skrev til Vennebjerg, og
+Søstrene svarede, at Pigebarnet skulde være velkomment.
+
+
+
+
+Marie var naturligvis henrykt over at skulle ud i den vide Verden,
+Fru Lund var taknemmelig men høitidelig -- Moder og Datter havde jo
+hidtil aldrig været en Dag borte fra hinanden.
+
+Mille Buxbom og Terndrup fulgte sammen med Fru Lund Marie paa
+Stationen, Terndrup tog Perronbilletter, og alle Tre saae de hende
+vel anbragt i en Coupée i det rigtige Tog -- saa gik det.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Søstrene paa Vennebjerg havde to Dage forinden havt Sengen til hende
+opredt, og ti Gange om Dagen saae de paa den, vendte og dreiede paa
+Hovedpuden og pillede ved Teppet.
+
+-- "Det er et stort Ansvar for Gud og Mennesker," sagde de til
+hinanden, "saadan at tage et fremmed Barn til sig, men et Pigebarn,
+det kan dog gaa, og proper og velopdragen skriver Mille jo, hun er."
+
+Det havde Mille Buxbom ogsaa ganske rigtigt skrevet men derimod
+klogeligt fortiet, at hun var ved Balletten, vel vidende, at de
+Gamle i saa Fald aldrig havde indladt sig paa at huse et efter deres
+Mening moralsk fordærvet Pigebarn, der snarere hørte hjemme paa
+Flakkebjerg end paa Vennebjerg.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- "Nu maa Andrees kunne være her med hende," sagde Hanne, der jo
+altid var lidt forud.
+
+"Nei," svarede Sine, "før om fem Minuter kan Vognen ikke komme."
+
+"Jo, den skulde have været her nu, men der er formodentlig skeet en
+Ulykke -- ikke med Andrees, men med Jernbanen!"
+
+Det troede Hanne nu altid, der var, men heldigvis spaaede hun ved
+denne som ved alle andre tidligere Leiligheder feil, for et Øieblik
+efter svingede Andrees ind i Gaarden og holdt nedenfor Stentrappen.
+
+-- "Hun er jo sød!" udbrød Søstrene ganske ugeneert, ligesom hun var
+kommen af Vognen.
+
+"Men Du er meget større, end vi havde tænkt os," tilføiede Hanne.
+"Hvor gammel er Du?"
+
+"Tretten Aar."
+
+"Og hvad hedder Du?" spurgte Sine.
+
+"Marie."
+
+"Herregud, Marie! Det hed Væverens Datter, der døde ifjor, jo ogsaa!"
+
+"Naa, Velkommen til Vennebjerg!" lød det i Kor.
+
+"Og nu skal Du se dit Værelse og din Seng," sagde Hanne.
+
+"Men _jeg_ vil være med at vise det!" erklærede Sine, og saa fulgtes
+de alle Tre ad.
+
+Marie syntes, det var meget for pænt Altsammen til hende, sagde hun
+med straalende Øine, Søstrene puffede fornøiet til hinanden, og saa
+skulde den ny Gjæst vises om i Hus og Have.
+
+-- "Nei, hvor den er stor!" sagde Marie om Havesalen. "Den er jo lige
+saa stor som Ballettens Foyer!"
+
+"Som hvad for Noget?" spurgte Hanne forbauset.
+
+"Som Ballettens Foyer," gjentog Marie.
+
+"Kjender den ikke!" sagde Søstrene, og saa gik de ud i Haven.
+
+-- "Aa, hvor her er kjønt!" udbrød Marie. "Saadan en Have har jeg
+aldrig seet -- den er ligesom anden Act af 'Eventyr paa Fodreisen'."
+
+"Hvad er det for noget underligt Noget, Barnet gaaer og siger!" sagde
+Sine, og Hanne rystede paa Hovedet. "Anden Act af hvad for Noget?"
+
+"Af Hostrups 'Eventyr paa Fodreisen'," svarede Marie, der blev hel
+betuttet. "Kjender De ikke det Stykke?"
+
+"Nei! Vi har ikke Noget med Komedie og Linedansere at gjøre -- men
+hvor i al Verden veed Du alt saadant Noget fra?"
+
+"Men, Herregud, jeg er jo ved Balletten," svarede Marie troskyldigt.
+
+"Ved Balletten!" formelig raabte Søstrene og slog Hænderne sammen.
+"Ja, det kunde man jo have tænkt sig, at naar Mille anbefalede os et
+Pigebarn, saa maatte det være en Badutspringerske -- naturligvis! --
+for der er Gjøglerblod i Mille! -- Du forbarmende Gud! Et Balletbarn
+her paa Vennebjerg!"
+
+Marie havde Øinene fulde af Taarer, og det saae et Øieblik ud til, at
+hun skulde briste i Graad, men hun tog sig sammen, reiste Hovedet og
+sagde:
+
+"Det er meget kjedeligt, at Jomfru Buxbom ikke har skrevet til Dem,
+hvem jeg var, og hvad jeg var, men jeg har rigtignok aldrig før
+vidst, at der var nogen Skam i at være ved Balletten -- tvertimod,
+jeg er stolt af det! Jeg veed nok, at Danserinder i andre Lande
+maaske ikke har saa godt et Navn paa sig, men er det andre Steder en
+Plet paa en ung Pige at være ved Balletten, saa er det en Ære at være
+det i Kjøbenhavn, ved Bournonville's Ballet, ved det kongelige
+Theater -- _det_ veed jeg ogsaa! Og jeg har ikke tigget mig paa her
+hos Dem -- De har bedt mig, og jeg troede, jeg var velkommen, som De
+ogsaa før sagde, jeg var; men det er jeg altsaa ikke, mærker jeg nok,
+og saa beder jeg blot om at maatte blive kjørt til Stationen igjen --
+jeg kan ogsaa godt _gaa_, hvis De vil sende mit Tøi efter mig -- og
+saa tager jeg hjem til min Moder, til mit eget, gode Hjem!"
+
+"Pigebarnet har fuldstændig Ret, Sine!" udbrød Hanne, og neppe havde
+hun faaet det sagt, før Sine busede ud med et lige saa fuldtonende:
+"Hanne, det er vist og sandt, hvert Ord, hun siger!" og i Kor kom det
+saa: "Vi er to gamle, ufornuftige Mennesker, der staaer her og
+snakker op om, hvad vi ikke har mindste Forstand paa! Vi har været
+een Gang i vores Liv paa en Variété, og det tiltalte os ikke; Ballet
+har vi aldrig været paa, men nu vil vi saamænd ikke gaa i Graven uden
+at have seet en, det er sikkert!"
+
+"Din lille Stakkel!" sagde Hanne og kyssede hende to Gange, Sine
+gjorde det Samme, saa græd de lidt alle Tre, og dermed var Venskabet
+sluttet -- for bestandig.
+
+Om Aftenen, da Marie var kommen i Seng, listede de to Gamle sig sagte
+ind forat se til hende -- jo, hun sov! Og Hanne saae paa hende og
+sagde: "Søster!" -- det sagde Vennebjergerne nu kun til hinanden ved
+høitidelige Leiligheder, eller naar de var meget rørt -- "Søster! Hun
+ligner en Guds Engel!" Og Sine svarede: "Det gjør hun! -- Gamle Mille
+skal ogsaa have en Spegepølse og en Sødmelksost imorgen, fordi hun
+har sendt os Barnet!"
+
+De nærmest følgende Dage bragte idel Glæde for alle Parter. De Gamle
+kunde ikke blive træt af Maries Fortællinger om Livet paa Theatret,
+Kameraterne, Prøver og Forestillinger, og det ene Øieblik imponeredes
+de af at høre hende tale ud fra den Verdenserfaring, Skuespillene
+havde givet hende, ret som om hun var en voxen Dame paa mindst tyve,
+det næste Øieblik slog de Hænderne sammen over hendes Uvidenhed om
+Alt, hvad der blot laa udenfor Scenen.
+
+Naturen kjendte hun jo egentlig slet ikke Noget til, havde kun en
+dunkel Anelse om den. Hun mindedes en Foraarsdag, da hun som ganske
+Lille havde været inde i Kongens Have og _der_ seet et stort Bed med
+Hundreder af spættede Crocus, som Solen skinnede paa; _det_ Bed var
+efterhaanden blevet hende Udtryk baade for Foraar, Farvepragt og al
+Sydens Herlighed, og hver Gang hun siden paa Theatret saae en tropisk
+Decoration med Palmer, Magnolier og Lianer, maatte hun bestandig
+tænke paa de spættede Crocus inde i Kongens Have.
+
+Bagtepper og Sætstykker, det var iøvrigt hendes Natur og hendes
+Landskaber, og uvilkaarligt sammenlignede hun nu ude paa Vennebjerg
+Alt med Scenen: bryggede Mosekonen nede paa Engen, mindedes hun strax
+om "Et Folkesagn", og lærte Søstrene hende at klatre til Veirs i det
+store Kirsebærtræ, tænkte hun paa Zerina og Zeretta i "Alferne".
+
+-- "Nei, hvad er det, _der_ løber?" spurgte hun en Dag meget
+interesseret.
+
+"Det er jo en Hare, Barn!"
+
+"Tænk, kan _den_ løbe saa hurtigt! -- Ja, jeg kjender ellers godt
+Harer: jeg har seet mange af dem hænge udenfor Generalconsulens
+Kjøkkenvinduer!"
+
+"Hvad for en Generalconsul?" spurgte Søstrene og spidsede alle fire
+Ører.
+
+"Generalconsul Lange -- _der_, hvor vi boer i Baghuset!"
+
+"Vores egen Brodersøn! Nei, boer Du _der_!"
+
+Denne Oplysning blev jo ganske naturligt Udgangspunctet for en hel
+Række interessante Samtaler om den generalconsulige Familie, og Alle
+Tre enedes om at gjøre mest af Ragna og Poul -- Tanterne dog mest af
+Ragna, Marie af Poul.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Ud i den lille Skov kom de, hvor Alt undtagen Cyclister frededes --
+_der_ saae de et Stykke Raavildt -- og ned til Søen gik de, hvor
+Søstrene lærte hende at fiske og skiftedes til at sætte Orm paa
+Krogen for hende. Bredden var flad og deilig fintsandet, som _gjort_
+til at soppe ud fra, og Marie tog Sko og Strømper af og vadede ud
+mellem Sivene -- _det_ havde hun naturligvis heller aldrig før
+prøvet.
+
+"Sine," sagde Hanne imens, "vi har aldrig i vores unge Dage danset
+med korte Skjørter, det veed Gud -- men lad os være enige om, at vi
+heller aldrig har havt saadan et Par Ben at vise frem!" og Sine
+svarede:
+
+"Nei, Hanne, det har Du Ret i: vores Ben har altid været lige op og
+ned som Portstolper -- det var Faconen, der manglede!"
+
+Og da Marie kom iland og satte sig i Græsset hos dem forat trække
+Strømperne paa, kunde Hanne ikke dy sig men udbrød:
+
+"Det var dog en nydelig lille Fod, Du har, Barn!"
+
+"Aa, den er slet ikke saa pæn," svarede Marie ganske roligt og saae
+selv ned. "Nei, saa skulde De se Ellen Haudrups Fod: Vristen er saa
+høi og Svanget saa stort -- aa, den er ligefrem deilig! _Hun_ kunde
+spille 'Trilby', kan De tro!"
+
+"Kjender det ikke!" lød Koret.
+
+"Og saa er hun saa udværts," vedblev Marie, faglig begeistret, "og
+der Ingen, der har saadanne Taaspidser som hun ved hele Theatret!"
+
+"Ikke!"
+
+"Nei, ikke Een!"
+
+"Ja, _vi_ har da ellers ogsaa lært at danse, da vi var unge," sagde
+Hanne. "Vi gik til Trinøvelser hos Mamsell Pitoretti -- hun var meget
+bekjendt i sin Tid. Der var en Dans, der var saa anstændig og saa
+rolig -- men den var meget svær, saa _vi_ fik den aldrig rigtig lært
+-- den hed Menuet, kjender Du _den_?"
+
+Om Marie kjendte Menuet! Hun helmede da heller ikke, før hun om
+Aftenen fik det gamle, forstemte Klaveer i Havestuen, der ikke havde
+været rørt i tyve Aar, lukket op; Sine maatte med stive Fingre og med
+et Anslag, som om hun tærskede, spille Menuetten af "Elverhøi", Marie
+dansede, og de Gamle græd -- det var en skjøn Aften!
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Der var ikke gaaet en Uge, før Marie kunde vikle hele Vennebjerg
+-- Søstrene først og fremmest -- om sin lille Finger. Hun fik sin
+egen private Syltetøiskrukke, af hvilken hun kunde slikke i Utide,
+den gamle, blinde "Fido", der ellers altid saa vidt muligt bed Folk i
+Benene, strøg sig op ad hende, og Andrees vilde paa Kjøreturene helst
+have hende op ved Siden af sig paa Bukken, hvor han ellers ikke
+taalte Nogens siddende Nærværelse.
+
+Hvor man gik, og hvor man stod paa Vennebjerg, hørte man, at der blev
+kaldt paa Marie -- Marie her og Marie der -- og en frisk, klokkeren
+Latter lød hundrede Gange om Dagen gjennem Haven og Lunden, over
+Markerne og Søen, og saadan en Latter havde Ekkoet derude aldrig før
+kjendt, saa det gjorde sig en særlig Fornøielse af at gjentage den
+saa længe og saa kjønt som muligt -- det sagde i alt Fald Hanne.
+
+-- Saa kom de sædvanlige Sommergjæster, og Marie blev udtrykkeligt
+præsenteret for hver enkelt af dem som vordende Danserinde ved det
+kongelige Theater -- de Gamle syntes ligefrem at være stolte ikke
+blot af deres Gjæst men ogsaa af hendes Livsstilling, og Gud naade
+Den, der havde vovet at kimse ad den! Men det var der heller Ingen,
+der gjorde, og i Løbet af et Par Dage var Marie lige saa indgaaet med
+hele "Antikcabinettet" som med de to Værtinder selv. Hun gik Tur med
+den appetitspadserende Jomfru og hørte hver Morgen hendes Drømme,
+Frøkenen fra Langeland betroede hende Spisesedlen, før nogen Anden
+fik den, den Døve satte strax Trompeten for Øret og smilede over hele
+Ansigtet, saa snart Marie blot viste sig i det Fjerne, og selv
+Enkefruen og hendes Datter beundrede -- foruden hinanden -- tilsidst
+ogsaa hende.
+
+Hver eneste Dag bragte noget Nyt -- noget Morsomt eller noget høist
+Interessant. Snart var Marie med "Tanterne" -- som Søstrene nu
+bestemt forlangte, at hun skulde kalde dem -- oppe paa Kirkegaarden
+forat luge deres Gravsted -- det skete regelmæssigt en Gang om
+Maaneden -- og paa Hjemturen plukkede de Perikum paa Grøftekanten;
+snart var hun med ude at røgte Ruserne i Søen eller nede i Byen hos
+Smeden, der desværre stadig drak men stadig var Vennebjergs tekniske
+Factotum.
+
+En Dag var det Regnveir, og Tanterne udgød sig i Forbitrelse mod
+Metereologisk Institut. -- "Veiret er slet ikke blevet bedre, siden
+vi har faaet _det_," sagde de, "og hvordan det er eller ikke er, saa
+veed man nu aldrig mere Besked: Veiret retter sig ikke længer efter
+Barometret, og Barometret ikke efter Veiret -- der er Kludder i det!"
+
+Stemningen inden Døre var følgelig lidt trykket paa Grund af
+Dagregnen, men saa opdagede Hanne, da "Berlingske" kom, at hun havde
+vundet to Hundrede Kroner paa sin imaginaire Lotteriseddel, og i
+denne glædelige Anledning gav hun Æggepunsch om Aftenen. Alle maatte
+de skiftes til at "røre" -- Enkefruen og Datteren benyttede
+Leiligheden til i høie Toner at berømme hinandens Ihærdighed -- og
+saa drak man og blev saa gemytlig, at Klokken virkelig blev fem
+Minuter over Ti, før Tappenstregen gik, og alle de gamle Mennesker
+kom mere eller mindre omtaagede i Seng og sov over sig næste Morgen,
+saa Hanne og Sine maatte betale adskillige Mulcter for deres Gjæster.
+
+En anden Aften kom Capellanen paa Besøg. Han var jo temmelig
+pietistisk, og den Dag var Tanterne paa Forhaand endnu mere krigersk
+stemt imod ham, end de pleiede, for de havde nylig seet et
+Avertissement fra ham i det stedlige Organ, hvori han til November
+ønskede sig "en _troende_ Barnepige og en _from_ Kjørehoppe", og
+_den_ Sammenstilling havde de taget ham meget ilde op. Han kom ellers
+forat bede om et Bidrag til et Varmeapparat til Kirken, men _det_ gik
+ogsaa galt. -- "Varmeapparat!" udbrød Søstrene forargede. "Vi fryser
+aldrig om vores Fødder, og fryser vi, saa mærker vi det ikke, naar vi
+er i Guds Hus -- og hører en _ordentlig_ Prædiken, vel at mærke! Nei,
+vil De have Bidrag til et Orgel, _det_ kan De faae -- og vil De sidde
+ned og have en Portion Rødgrød, saa kan De ogsaa -- værsaaartig!"
+
+Selv _det_, som i og for sig slet ikke var morsomt men nærmest det
+modsatte, havde ude paa Vennebjerg i Maries Øine et fornøieligt Præg.
+Som f. Ex. den Mavepine, Tanterne pludselig fik -- de fik,
+naturligvis, Mavepine, som alt Andet, i Pluralis og nøiagtigt paa
+samme Tid. Andrees blev strax sendt efter Huslægen -- ikke
+Cycledoctoren, men den rigtige, der boede en halv Mil længere borte
+-- "for _har_ man en Doctor," sagde de, "saa er det ogsaa simpel
+Høflighed mod ham at sende Bud, naar der er Noget i Veien, ikke fordi
+han kan hjælpe, men fordi det maa være ham en Behagelighed dog at
+have gjort Noget for sit Nytaarshonorar" -- men inden Doctoren kom,
+spiste hver af Patienterne en stor Portion Stikkelsbær, da de gik ud
+fra, at det Første, Doctoren vilde paabyde, var Diæt, "og hvad
+Doctoren siger, det skal man gjøre!" -- Naa, næste Dag var Tanterne
+naturligvis raske igjen, og Alt gik sin daglige Gang.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Da Ferien omsider var til Ende, fik Fru Lund en rødmusset Datter hjem
+i Store Kongengade, og Marie medbragte, foruden adskillige gode
+Sager, en staaende Invitation til alle Ferier -- men ude paa
+Vennebjerg gik de to Søstre rundt og syntes, at der var saa tomt paa
+Gaarden.
+
+
+
+
+Berner var nær ved at opgive Terndrup det Efteraar.
+
+Begravelsesplacaten anvendtes hyppigere og hyppigere, og da den 16.
+September faldt paa en Lørdag, og Terndrup af den Grund endogsaa
+udeblev fra Forretningen paa den vigtigste Ugedag, rystede Berner
+betænkeligt paa Hovedet og beklagede sig til Holst, da han mødte ham
+paa Gaden.
+
+Men Holst havde ingen Betænkeligheder, tvertimod.
+
+"Kan De ikke indse," sagde han til Berner, "at Terndrup i en Snes Aar
+har ført et mod hans Natur stridende og derfor i Virkeligheden ganske
+uværdigt Liv! Men nu, da han begynder at blæse Forretning og
+Spidsborgerlighed et Stykke, nu opfylder han sin Mission. -- Det
+skulde _De_ ogsaa gjøre! De skulde opgive alt Andet, hvis det er
+nødvendigt, og lægge sidste Haand paa det udmærkede Værk, De saa
+længe har arbeidet paa, hører De!"
+
+Men med _det_, mente Berner, havde det lange Udsigter; der var saa
+Meget, der endnu maatte undersøges og constateres, Huller skulde
+udfyldes, og nye Oplysninger tilveiebringes. -- "Jeg har jo ikke
+engang fundet den sorte Rotte!" sagde han med et Smil.
+
+"Og heller ikke faaet Klarhed over den italienske Kløver," supplerede
+Holst, "nei, det veed jeg! Men De er alt for samvittighedsfuld, alt
+for nerveus og --"
+
+"_Er_ jeg nerveus," svarede Berner, "saa er det Tidens Skyld. -- Men
+hvad er det, som gjør Tiden nerveus? Det er Jernbaner og Telegrapher,
+Telephoner og elektriske Ringeapparater, og, fremfor Alt,
+Smaabladene!"
+
+"Smaabladene!" gjentog Holst. "_De_ læser dem jo ikke!"
+
+"Jeg ikke, men næsten alle Andre. Seer De, naar en russisk Krydser i
+vore Dage løber ud af Kronstadts Havn, saa telegrapheres det Verden
+rundt, og Aviserne har strax en Spidsartikel med Overskriften 'Europa
+i Flammer', og forefalder der idag et mistænkeligt Sygdomstilfælde i
+Constantinopel, har Smaabladene imorgen i alle Kjeldervinduer
+Reclamesedler med Ordene: 'Pesten nærmer sig!' Det gjælder jo kun om
+at hidse, om at lave Panik, og den Slægt, der fra Barndommen af er
+voxet op under den Slags Paavirkninger, den bliver nerveus!"
+
+-- "_Der_ var da ellers et Par, som ikke saae ud til at lide under
+Tidens Daarligheder!" udbrød Holst.
+
+Det var Poul, som i Cadetuniform hilste paa Marie. Hun blev rød i
+Hovedet, og Begge saae lige straalende, lige ungdommelige ud.
+
+Berner vendte sig om efter dem, smilte og svarede:
+
+"Det har De Ret i! -- Men veed De, hvad jeg troer, der er de Tos
+Lykke?"
+
+"Nei!"
+
+"At de er dygtige og sunde Gjennemsnitsmennesker -- hverken mere
+eller mindre!"
+
+"Skal _det_ være en Lykke?"
+
+"Ja, ubetinget! -- Og det er fremfor Alt en Lykke for Samfundet:
+_det_ kan nemlig ikke leve paa Genierne alene!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Et Øieblik efter skiltes Holst og Berner.
+
+
+
+
+Poul var, som han ganske rigtigt selv havde propheteret, bleven
+blandt de Flinkeste af Aspiranterne ombord, baade i Corvetten og
+senere paa Kanonbaaden; efter Togtets Afslutning kom Udnævnelsen til
+Cadet, og nu var han altsaa caserneret paa Søofficeersskolen, hvorfra
+han i Begyndelsen havde nok at fortælle Fru Lund og Marie: om
+Sovesalen, om Cadetternes Forsamlingsværelse med Billardet og
+Bogsamlingen, om Chefens Værelse, som man aldrig nærmede sig uden en
+vis Ængstelse -- "for _Noget_ har man jo altid paa Samvittigheden,"
+mente han -- om Skoleofficerer og Lærere. En og anden af
+Kvarteercheferne kunde jo nok være noget skrap og sommetider ogsaa
+urimelig, syntes han, "men man bliver jo selv Kvarteerchef engang,"
+trøstede han sig med.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Generalconsulen var ikke saa lidt stolt af sin uniformerede Søn og
+protegerede ham, til stor Forbitrelse for Julius, nu afgjort fremfor
+Denne.
+
+Julius havde forresten igjen opgivet at blive "Professional" og
+interesserede sig nu væsentlig for Brydekampe og Athletpræstationer;
+han havde anskaffet sig en hel Mængde Jernlodder og Stænger og
+fortalte daglig sine -- i Reglen uinteresserede -- Medmennesker, hvor
+mange Pund han nu kunde "stemme" et vist Antal Gange.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- En Søndag, da Poul var hjemme, sad han og Julius alene i
+Dagligstuen, Hver i sin Lænestol, og stiklede paa hinanden -- det
+gjorde de hver Søndag.
+
+-- "Det maa være en rar Levevei at være Officeer!" sagde Julius.
+
+"Ja, det er da i alt Fald bedre end at være Sports-Laban," svarede
+Poul.
+
+"Veed Du, hvad _jeg_ synes," vedblev Julius, "jeg synes, det er
+ynkeligt for et lille Land at ville starte med saadan en Klat
+tillands og tilvands, som vi har; for Verdensmesterskabet, det er hos
+Stormagterne, og den Record, de har sat, den kan _vi_ sgu ikke slaa!"
+
+"Vi skulde maaske afvæbne, hvad?"
+
+"Ja, Du troer vel ikke, vi kan staa os mod en Stormagt!"
+
+"Nei, det troer jeg ikke, men vi kan vel først mule Hvem det skal
+være nogenlunde af med en god Villie, før vi selv maa stryge, og
+_det_ er da altid en Tilfredsstillelse!"
+
+"Er _det_ en Tilfredsstillelse?"
+
+"Ja, det veed Gud, det er!"
+
+-- Saa kom Generalconsulen.
+
+"Aa, Poul, maa jeg tale lidt alene med Dig," sagde han.
+
+"Det vil vel ikke sige, at _jeg_ skal forlade Localet?" spurgte
+Julius.
+
+"Jo, det vil!"
+
+"Skal man nu jages ud af sine Forældres Stue for saadan en
+Søofficeersspire!"
+
+"Dy Dig lidt, din Cyclebølle!" replicerede Poul.
+
+"Ja, _jeg_ gaaer ikke," erklærede Julius, "jeg sidder godt, hvor jeg
+er!"
+
+Faderen snærrede ad ham som en Lænkehund, men det endte dog med, at
+han og Poul gik over i Kontoret og lod Julius beholde Valpladsen.
+
+-- "Sig mig, Poul," begyndte Generalconsulen, efterat have laaset
+Døren, "har I havt nogen Generalconsul ombord paa Turen?"
+
+"Nei -- jo, det er sandt: vi havde een i Havre!"
+
+"Naa, og hvordan blev han saa modtaget?"
+
+"Han blev naturligvis pænt modtaget og fik en bedre Frokost hos
+Chefen o. s. v., men _hvad_ han fik, det veed jeg ikke, for _jeg_ var
+ikke inviteret med!"
+
+"Aa, jeg bryder mig Pokker om Frokosten, men jeg mener, hvordan han
+ellers blev modtaget, med hvad Ceremoniel?".
+
+"Naa, saadan! Jo, han fik naturligvis baade Salut og Faldereb og --"
+
+"Faldereb?"
+
+"Ja, Honneur, da han kom ombord!"
+
+"Naa, ja, vel! Men Salut -- skyder de Kanonerne af lige over Hovedet
+paa En?"
+
+"Ja, hvor skulde man ellers skyde?"
+
+"Nei, det er ogsaa sandt. -- Knalder det svært?"
+
+"Ja, det er ligesom man tager det -- vi skyder ikke med brugt Krudt!"
+
+"Nei, det knalder sgu vist ækelt! -- Jeg troer, jeg vil gaa et Par
+Gange ud paa Amager i Nærheden af faste Batteri og øve mig i at staa
+for Skud!"
+
+"Hvorfor det?"
+
+"Herregud, fordi, fordi -- ja, jeg kan jo gjerne betro Dig det: jeg
+har officiel Meddelelse om, at Yocobora til Foraaret sender en
+Krydser herop for at vise Flaget."
+
+"Det var som Fanden! -- Har _de_ nogen Flaade?"
+
+"Ja, de har da een Krydser -- de kjøbte den af Honduras ifjor!"
+
+"Sikke Sjov! -- Men det maa jo være sorte Officerer!"
+
+"Hvad for Noget?"
+
+"Ja, er det ikke en Negerrepublik?"
+
+Generalconsulen saae et Øieblik usikkert paa Sønnen, men Denne
+vedblev:
+
+"Nei, det er sandt: det er nok Haïti! -- Men gjør Dig nu bare ikke
+til Grin, Fader!"
+
+"Maa jeg frabede mig dine Næsvisheder! -- Tag ikke Exempel af din
+Broder Julius!"
+
+"Nei, _det_ skal jeg nok hytte mig for!"
+
+"Og saa taler Du ikke et Ord til Nogen om, hvad jeg har betroet Dig
+-- det er Statshemmeligheder, hører Du!"
+
+Poul førte Skarpen af sin høire Haand over Halsen og sagde: "Amager!"
+-- det var den kraftigste Edsformular, han kjendte -- saa blev han
+dimitteret, og Generalconsulen satte sig ned og begyndte for
+halvtredsindstyvende Gang paa Begyndelsesgrundene af den spanske
+Formlære, som han paa egen Haand studerede forat kunne byde
+Yocobora's Søofficerer Velkommen til Kjøbenhavn paa deres eget Maal.
+
+
+
+
+Da Vennebjergerne det Aar kom ind til December Termin, ventede der
+baade dem og adskillige Andre forskjellige Overraskelser.
+
+Ragna havde faaet en Søn nede i Rom; der var lige kommet Brev, og Alt
+stod vel til.
+
+"Saa er vi Oldetanter!" sagde Vennebjergerne og kneiste uvilkaarligt,
+og samme Dag sendte de Ragna hundrede Kroner, "der kunde bruges
+saaledes, som den Nyfødte maatte ønske det". De hundrede Kroner kom
+saare beleiligt.
+
+Efter Middag erklærede Søstrene, at de skulde over i Baghuset, paa
+Visit hos Fru Lund.
+
+"Hvad Pokker vil I der!" udbrød Generalconsulen forbauset.
+
+"Vi vil se Maries Moder", lød Svaret, "for saadant et Pigebarn maa
+have sjeldne Forældre!"
+
+"Aa, Faderen er der da i alt Fald ikke noget særligt at være stolt
+af!" sagde Generalconsulen haanligt. "Han begik Toldsvig og
+adskilligt Andet, og havde han ikke været saa fornuftig at dø i
+Tide, var han endt i Forbedringshuset!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det blev et langt Besøg, Vennebjergerne aflagde hos Fru Lund. De
+maatte jo fortælle Marie om Alt, hvad der var foregaaet paa Gaarden
+og i Egnen, siden hun reiste, og det var Meget! Husjomfruen havde
+faaet en Tand trukket ud, Cycledoctoren var væltet med sin
+Helvedesmaskine og havde forstuvet Foden, Capellanen frøs i Kirken,
+og der var to Streifdyr i Lunden. Men det Bedste, de havde at melde,
+kom tilsidst: de ventede bestemt baade Marie og hendes Moder
+Lille-Juleaften -- Marie kunde jo i alt Fald blive til anden Juledags
+Morgen.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Havde Generalconsulens Forbauselse været stor, da hans Tanter gjorde
+Visit i Baghuset, blev den endnu større, da de næste Dag erklærede,
+at de vilde i det kongelige Theater om Aftenen.
+
+"I Theatret!" udbrød han. "Næste Gang vil I formodentlig i 'Figaro!'
+Hvordan er I pludselig bleven saa forlystelsessyge!"
+
+Jo, de vilde da se en Ballet, der hed "Fjernt fra Danmark", for i
+_den_ dansede Marie Noget, der hed Eskimodansen, og da samme Ballet,
+efter hvad de havde hørt, til Dels foregik ombord paa en dansk
+Orlogsmand, og da Poul, efter hvad de ligeledes havde erfaret,
+kjendte Marie og var hendes gode Ven, havde de inviteret ham med.
+
+"Vil I ikke hellere have Julius med?" spurgte Generalconsulen. "Jeg
+synes, I pleier at bruge ham til Fører paa Jeres Udflugter, og ham
+har I da ogsaa mere Nytte af!"
+
+Generalconsulens Forslag var ikke blot en Spydighed men skyldtes
+forsaavidt ogsaa Beregning, som han efterhaanden var kommen til det
+Resultat, at Julius vistnok vilde egne sig bedst til Landmand -- d.
+v. s. til at være borte fra Hovedstaden -- og den kjærlige Fader
+haabede nu saa smaat paa ved forsigtig og stadig Lirken at kunne
+bringe Tanterne til i saa Fald at testamentere _ham_ Vennebjerg.
+
+Men Forslaget vandt ingen Tilslutning: det blev Poul, Tanterne tog
+med sig i Theatret -- i første Parket.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Ligesom der blev lukket op, stillede de og sad omtrent ene Tre i det
+store, endnu kun halvt oplyste Theater.
+
+-- "Da vi i vores Ungdom kom i det gamle Komediehus," sagde de, "saa
+sad vi der allerøverst oppe under Loftet -- er _det_ ikke bedre?"
+
+Nei, Poul forklarede dem, at de sad paa bedste Plads.
+
+"Ja, det er maaske ogsaa lovlig høit til Veirs," indrømmede Hanne,
+"men næste Gang, vi kommer her, vil vi sidde deroppe til Venstre,
+lige ved Forteppet," og Sine var ganske af samme Mening.
+
+"Men det er jo Kongelogen!" svarede Poul og lo.
+
+"Nei, er _det_ Kongelogen!" udbrød de i Kor og var ikke langt fra at
+reise sig op og neie for den tomme Loge. "Mon Kongen ogsaa kommer
+iaften og seer Marie?"
+
+Ja, det vidste Poul jo ikke, men nu begyndte der at komme Folk, saa
+han maatte tysse paa dem.
+
+-- "Der er hun!" sagde Sine, da Marie viste sig paa Scenen -- mod al
+Sædvane var det Sine, der denne Gang paa Grund af sit skarpe Syn
+havde den første Replik.
+
+"Lad mig se!" svarede Hanne og laante Pouls Kikkert. -- "Ja, det er
+hende!"
+
+Efter Eskimodansen klappede Søstrene _for_, som var det Banketræer og
+ikke Hænder, de arbeidede med, og skjøndt Poul var mindst lige saa
+begeistret som de to Gamle, dreiede han sig dog til Siden og lod, som
+om han ikke kjendte dem.
+
+-- "Gaaer det nu saadan til ombord?" spurgte Hanne ham paa Hjemveien.
+
+"Ja, for saa er det alligevel nettere, end vi troede," bemærkede
+Sine.
+
+"Nei, ikke altid!" svarede Poul og lo.
+
+-- "Veed Du, hvad _jeg_ vilde være, min Dreng, hvis jeg var et ungt
+Mandfolk?" spurgte Hanne lidt efter, og Poul svarede Nei men
+ventede, at Tanten, imponeret af den maritime Ballet, vilde sige
+saadan Noget som Cadet eller Søofficeer.
+
+Hanne sagde imidlertid til hans store Forbauselse: "Jeg vilde være
+forelsket i Marie!" og Sine sagde: "Det vilde _jeg_ ogsaa!" hvorpaa
+Poul erklærede, at der jo heller ikke var Nogen, der vidste, om et
+ungt Mandfolk ikke var det.
+
+Saadan endte _den_ bevægede Aften, og saa opfyldt var Vennebjergerne
+af, hvad de havde seet, at det varede mindst ti Minuter, efterat de
+var gaaet iseng, inden Nogen af dem sov.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Næste Dag var de hos Mille Buxbom.
+
+De var usædvanlig mildt stemt overfor hende og enige om, at man i
+Grunden ikke kunde være hende taknemmelig nok, fordi det var hende,
+der havde skaffet dem Bekjendtskabet med Marie.
+
+Da de kom op paa Kvisten, traf de _der_ til deres Forfærdelse to
+rigtige, sorte Nonner, som imidlertid strax anbefalede sig og gik.
+
+"Mille, Mille!" raabte de og hævede i samme Tempo advarende
+Pegefingeren. "Er Du bleven Katholik?"
+
+Mille saae uhyre sønderknust ud, men erklærede da, at hun ikke var
+Katholik; de to "Søstre" besøgte hende af og til -- det var saadan et
+Par velsignede Mennesker -- og de talte sammen, og de drøftede
+aandelige Ting sammen o. s. v.
+
+"Mille, Mille!" lød det igjen formanende. "Skal Du, gamle Menneske,
+nu gaa rundt og knixe for Helgenbilleder og krydse Dig af, og stænke
+Dig med Vievand -- fy, Du maa skamme Dig, maa Du! Og nu skal Du vel
+ogsaa staa Skrifte for en eller anden Jesuit eller Sortebroder! --
+Ja, skulde _Du_ skrifte, hvor tidt Du i din Ungdom har været forliebt
+i en Badutspringer, saa blev det nok et vidtløftigt Skriftemaal!"
+
+Omsider forlod de, til Milles store Lettelse,
+Confessionsspørgsmaalet; hun fik Lov at byde Kaffe, og Samtalen
+bevægede sig i nogen Tid om Marie. Derfra gik den over til hendes
+Moder og saa til Faderen. -- "Om det var sandt, hvad de havde hørt,
+at han paa det Sidste havde siddet arresteret for Toldsvig?" -- Jo,
+det havde han da, indrømmede Mille, men Fru Lund var fuldt og fast
+overbevist om, at der var skeet Manden den blodigste Uret, og paastod
+altid, at han lige til sin Død havde erklæret, at han var uskyldig i
+det, han sad for. -- "Det paastaaer Mandfolk nu altid," sagde de,
+"men derfor _kan_ han jo gjerne have været uskyldig!"
+
+Tilsidst drøftedes Jomfruens egne Affairer.
+
+Hun havde nu kun to Børn tilbage, og da det ene antoges at ville gaa
+ud til Nytaar, maatte hun indrømme, at der jo ikke godt kunde være
+Tale om at fortsætte Skolen.
+
+"Hvad hun da saa havde tænkt paa?"
+
+Ja, Mille havde naturligvis egentlig ikke tænkt paa Noget, men man
+læste jo dog i Aviserne om saa mange Legater og Stiftelser og --
+
+"Vaas!" sagde Vennebjergerne. "Nei, Du maa sættes i Huset paa et godt
+Sted, og hvad Du ikke faaer paa anden Maade, det betaler _vi_! -- Se
+nu blot at finde et passende Sted!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Næste Morgen reiste Vennebjergerne hjem.
+
+
+
+
+-- Oldefaderens Røst talte ikke længere ud af Poppe.
+
+Kort før Jul døde den efterat have faaet den sidste Olie af Terndrup
+og blev strax sendt til Udstopning. Familielegatet paa de tyve Kroner
+aarligt gik nu over til Bombebøssen, og Mille Buxbom var høitideligt
+stemt.
+
+Ganske vist hang hendes lille Værelse nu, som altid før Jul, fuldt af
+Papirsdanserinder, Kurve og malede Æggeskaller med Baand i, og ganske
+vist havde hun i Steden for Papegøien anskaffet sig en Kumme med to
+blegsottige Guldfisk, som hun forsikrede var høist interessante at se
+paa, men de forestaaende store Begivenheder -- Opbrud og Flytning --
+havde rent taget Veiret fra hende, og hun var hel distrait, da
+Terndrup efter Tilsigelse saae op til hende.
+
+Først talte hun om Løst og Fast, om Marie og Vennebjerg og Alt, hvad
+hun havde hørt derudefra; om tysk Kirke, som hun havde forladt, og
+om Madam Asters, som havde været der den foregaaende Dag.
+
+Pludselig faldt Terndrups Øie paa et nyt Skilderi henne over
+Commoden, og da han reiste sig forat se, hvad det var, skyndte
+Jomfruen sig halv forlegen at sige:
+
+"Det er saamænd ikke Andet end den hellige Barbara!"
+
+"Naa, er det _det_," svarede Terndrup. "Hvor kommer De ellers til
+hende? Er det fra en Auction?"
+
+"Gud, Nei, jeg har faaet hende af Søster Veronica!"
+
+"Hvem er hun?"
+
+"Det er et velsignet Menneske! -- Hvem der blot var som hun!"
+
+"De tænker da ikke paa at tage Sløret, Jomfru? Er De ikke lovlig
+gammel til _det_?"
+
+"Snak, Terndrup! -- Nei, men nu, da jeg maa opgive at holde Skole og
+opgive at holde egen Leilighed -- nu kunde jeg komme i saadan et
+Slags katholsk Pensionat, hvor man har det saa udmærket: første
+Klasses aandelig og legemlig Pleie og to Retter kraftig Mad hver
+Middag -- synes De ikke, jeg skulde se at komme _der_?"
+
+"Nei, jeg synes sgu ikke!"
+
+"Ja, hvorfor ikke?"
+
+"Troer De, Frøkenerne paa Vennebjerg vil give Penge til Katholiker?"
+
+"Nei, det vil de maaske ikke --"
+
+"Nei, det kan De godt bande to Gange paa, de ikke vil!"
+
+"Ja, ja, saa opgiver vi _det_! -- Men saa vil jeg bo hos en Familie,
+hvor Manden er Frimurer!"
+
+"Frimurer?"
+
+"Ja, min salig Fader var tjenende Broder ved Logen i
+Kronprinsensgade, og min salig Moder sagde altid: 'Mille,' sagde hun,
+'_hvad_ de bestiller i deres Loge, det veed jeg ikke, men der maa
+ikke komme Fruentimmer med, og _det_ respecterer jeg, for saa veed
+man, at det gaaer anstændigt til.' -- Jo, jeg vil avertere i
+Adresseavisen om en pæn Frimurerfamilie -- vil De hjælpe mig med at
+sætte saadan et Avertissement sammen?"
+
+Terndrup rystede paa Hovedet, men satte sig alligevel til at skrive,
+og omsider fik han da Lov at gaa.
+
+Neppe var han imidlertid ude af Døren, før han efter Sædvane blev
+kaldt tilbage: Jomfruen havde naturligvis glemt Noget.
+
+"Seer De," sagde hun, "jeg har to levende Vinterfluer her i Stuen;
+dem er det jo ikke saa godt at flytte med -- troer De ikke, det
+kunde more den lille Marie, om De fik den ene med i et Kræmmerhus og
+forærede hende den fra mig af? -- Naa, ikke? -- Ja, saa kan
+Maskinmandens Børn faae den -- Farvel, Terndrup!"
+
+
+
+
+Sne var der falden, og Frost var det -- Marie og hendes Moder blev
+hentet i Kane ved Stationen.
+
+Gamle Andrees saae hel fornøiet ud ved Gjensynet med Marie, stoppede
+hende omhyggeligt ned i Fodposen, stod op bagpaa og slog et knaldende
+Smeld med den lange Pisk -- saa susede de afsted.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Vennebjergerne havde havt ordentlig travlt. I to Dage var der bleven
+fyret i Gjæsteværelset, Smeden havde været oppe forat hjælpe med at
+pynte det mægtige Juletræ, der stod i Havestuen -- det var fuldt af
+Lys, Æbler og forgyldte Valnødder, Andet var der ikke paa det -- og
+der var bleven slagtet, bagt, kogt og braset, som om Gaarden skulde
+have Indkvartering under Cantonnementstiden. Rokkene var sat til
+Side, der var ødslet med hjemmelavet Potpourri paa alle Kakkelovne,
+og en Blikæske med Kager var specielt sat hen til Marie: "til Slik i
+Utide."
+
+-- "Velkommen, velkommen!" raabte Søstrene, længe før Vognen holdt
+for Stentrappen. "Kom ind, og læg Tøiet i en Fart, og faae noget
+Varmt i Livet -- nei, _vi_ fryser ikke!"
+
+Marie var rundt, oppe og nede, ude og inde, lo og trallede hele den
+korte Vinterdag igjennem, alle Folkene smilte, naar de saae hende, og
+Fido kjendte hende aabenbart igjen, for den knurrede kun ganske smaat
+ad hende.
+
+Fru Lund gik andægtig rundt og følte sig saa inderlig taknemmelig,
+lod sig nøde til at drikke to Kopper Kaffe efter Middag, men var ikke
+at formaa til at sætte sig i Sophaen.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- "Saa skal vi have Træet tændt!" sagde Hanne næste Aften. --
+"Lænkehunden har vel faaet sine Kjødben?"
+
+"Ja, for længe siden," svarede Sine, "og jeg _har_ taget Musefælden
+ind -- det gjør vi altid Juleaften," tilføiede hun forklarende til
+Fru Lund, "for Julenat vil vi ikke have, der skal gaa nogen Mus i. --
+Kom saa!"
+
+Træet straalede omkap med de glade Ansigter -- Gjæsternes og alle
+Folkenes -- Sine spillede en Psalme, Marie sang, og de Fleste havde
+Taarer i Øinene.
+
+-- "Søster," sagde Hanne til Sine, da de gik i Seng, "det var en
+velsignet Juleaften!" og Sine svarede: "Ja, _det_ var det!"
+
+-- Julemorgen, før det endnu var hel lyst, kjørte de Alle til Kirke.
+
+Kirken var oplyst -- det var den altid Julemorgen paa Vennebjergs
+Bekostning -- og den duftede af Gran; alle Mennesker saae saa glade
+ud, og de gamle Psalmer lød saa kjønt under det lave Loft.
+
+-- "Det er næsten bedre at være i Kirke paa Landet end i Byen," sagde
+Marie paa Hjemturen.
+
+"Ja, _det_ skulde vi nok mene," svarede Tanterne.
+
+"Idag var Capellanen nu ogsaa særlig heldig," sagde Hanne.
+
+"Ja, han mener det vist i Grunden ikke saa slemt, som han siger,"
+tilføiede Sine.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det blev en bevæget Formiddag. Lige som de var kommen hjem fra Kirke,
+viste Poul sig -- han var gaaet hertil fra Stationen.
+
+Stor var Glæden hos Marie og Fru Lund, men ogsaa Tanterne var paa
+deres Vis ikke helt fri for at være lidt stolte af Cadetten, og naar
+Hanne sagde: "Vi er saamænd bleven en militair Familie: Poul har
+Dolk, og hans Fader har Sabel ved Siden!" og naar Sine tilføiede:
+"Skal _Du_ ikke ogsaa have forgyldte Buxer?" saa klang der alligevel
+herigjennem en Anerkjendelse af den maritime Militarisme som et i
+alt Fald ubestrideligt =fait accompli=.
+
+Umiddelbart efter Frokosten kom Smeden -- desværre ikke absolut ædru
+-- og meldte, at der igjen stod to Stykker Raavildt i Lunden, ikke
+tusend Alen fra Gaarden: han havde selv seet dem, da han før kom
+gaaende fra Kroen.
+
+"Saa vil vi se at skyde det ene af dem," sagde Hanne, "for det hører
+ikke til her, det er Streifvildt."
+
+"Ja, vi har vores Faders Bøsse, Krudthorn og Haglpung," sagde Sine,
+"og vi har saa tidt skudt efter Stære i Kirsebærtræerne, saa et Dyr
+maa vi da sagtens kunne ramme!"
+
+Poul tilbød at ville fungere som Skytte, men Tilbudet modtoges ikke.
+-- "Du kan maaske skyde med Kanoner," hed det, "det er gjerne muligt,
+men vores Faders Bøsse troer vi dog nok, vi selv kan haandtere bedst
+-- kom saa!"
+
+De to Gamle skridtede ud, fulgte af Marie og Poul, der nok vilde se,
+hvordan den Jagt spændte af.
+
+Ude paa Engen, foran Skoven, stod ganske rigtigt et Stykke Raavildt
+-- _to_ var der ikke, men Smeden havde maaske seet dobbelt -- og Sine
+opdagede det strax.
+
+"Giv mig Bøssen!" sagde hun til Hanne.
+
+"Ja, men vær forsigtig, Sine!" lød det. "Du veed, den venstre Hane
+kan ikke staa paa Halv! -- Er Dyret der endnu?"
+
+"Ja, vist er det der -- men vær nu bare stille -- nu sigter jeg!"
+
+"Hold paa Hovedet af den, Sine! Du skal ikke være bange for at trykke
+af -- Du kan jo i det Høieste faae en hoven Kind! -- Men hvad var
+_det_?"
+
+Ja, _det_ maatte Hanne _nok_ spørge om!
+
+Inde fra Skoven lød der et Skud, Dyret brækkede sammen og laa
+ubevægeligt paa Pletten, og frem mellem Stammerne kom en Mand med
+Bøsse i Haanden.
+
+Poul, der selvfølgelig strax var paa det Rene med, at det maatte være
+en Krybskytte, satte i fuldt Firspring afsted efter ham, fulgt af
+Tanterne og Marie, og et Øieblik efter stod de alle Tre ved Siden af
+Jægeren, der aabenbart havde opgivet at stole paa sine Ben.
+
+"Hvor understaaer han sig i at skyde vores Dyr lige for Næsen af os!"
+raabte Vennebjergerne. "Arresteres skal han -- hvad hedder han?"
+
+"Men Goddag, Hr. Terndrup, og glædelig Jul!" udbrød Marie og gav ham
+Haanden. "Er det virkelig Dem!"
+
+"Ja, det er sgu!" svarede Terndrup, yderlig flou.
+
+Han havde af Mille Buxbom hørt om Streifdyrene i Vennebjerg Lund --
+_hun_ havde jo hørt det af Marie -- og da han ikke godt kunde tænke
+sig Muligheden af, at Frøkenerne selv pürschede -- tilmed paa en
+første Juledag -- havde han troet, at der var Fred og ingen Fare, og
+var taget afsted med Morgentoget for en Gang igjen at skyde et
+ordentligt Stykke Vildt -- hidtil havde han jo maattet lade sig nøie
+med Fugle og hvad Smaat, der kunde falde for.
+
+Ikke saa snart havde imidlertid Marie rakt Terndrup Haanden, før
+Situationen med Eet var forandret.
+
+"Hun kjender Mennesket!" sagde Søstrene til hinanden. "Ja, det er jo
+en anden Sag! -- Vær saa god at følge med op paa Gaarden og drikke en
+Kop Kaffe -- og Tak, fordi De skjød Dyret, det var meget godt gjort!"
+
+Terndrup saae lidt mistænksomt hen paa de Gamle, som forat forvisse
+sig om, at den overvættes Artighed ikke var en Fælde, men da han ved
+at se paa dem blev fuldt beroliget i saa Henseende, tog han
+Kaskjetten af, sagde: "Tak, som byder!" og fulgte med til Vennebjerg
+efter dog først at have brækket Dyret op og taget det paa Nakken.
+
+Underveis erfarede Søstrene, at det var _den_ Terndrup, som tog sig
+saa meget af Mille Buxbom, og som de saa tidt havde hørt Tale om, og
+oppe paa Gaarden viste det sig, at han jo ogsaa var en god Bekjendt
+af Fru Lund.
+
+-- "Maa vi tale et Par Ord med Dem, men afsides," sagde Hanne, da
+Kaffen var drukken.
+
+Terndrup var endnu ikke helt vel til Mode og ventede sig et
+Krydsforhør angaaende den ulovlige Jagt, som han navnlig var uhyre
+bange for, at Berner skulde høre noget om.
+
+-- "Har De kjendt Fru Lunds Mand?" begyndte Hanne.
+
+Ja, det havde Terndrup da.
+
+Om det var sandt, at Manden havde været uskyldig?
+
+"Ja, til Dels -- i _det_, han fik Skyld for," svarede Terndrup.
+
+Om han kunde bevise det?
+
+Nei, det kunde han ikke, men han _havde_ kunnet.
+
+Hanne og Sine saae uforstaaende paa hinanden. -- "Men saa var der vel
+en Anden, som --"
+
+Terndrup nikkede.
+
+Og han vidste, hvem det var?
+
+Terndrup nikkede igjen -- men Mere var der aabenbart ikke at faae ud
+af ham.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Om Aftenen tog Poul og Terndrup bort med samme Tog -- den Ene paa
+anden, den Anden paa tredie Klasse. Poul havde faaet mange Hilsener
+med, og Terndrup havde faaet Anmodning om endelig at komme ud paa
+Vennebjerg, _naar_ han vilde, og skyde det Vildt, der fandtes.
+
+-- "Det er saamænd første Gang, Poul har besøgt os ved Juletid,"
+sagde Hanne om Aftenen, da Søstrene var kommen ind i deres
+Soveværelse.
+
+"Ja, men det er vel egentlig heller ikke _os_, han har besøgt,"
+svarede Sine, og saa vexledes der ikke flere Ord imellem dem den
+Aften.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Næste Morgen reiste Fru Lund og Marie, og om Aftenen dansede Marie i
+"Livjægerne paa Amager".
+
+
+
+
+-- Tiden gaaer.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Paa Vinter følger Vaar og Sommer; det bliver atter Vinter, atter
+Vaar. Tiden lider fremdeles men uden store Begivenheder.
+
+Mille Buxbom er forlængst flyttet fra Frimurerfamilien og skifter
+stadig Pensionat og stadig Husdyr.
+
+Vennebjergerne kommer ind til Terminerne, gaaer regelmæssigt i det
+kongelige Theater og seer _der_, hvor Marie danser sig større og
+smukkere -- seer ogsaa, hvor hun danser sig ind i Hjertet paa Poul og
+paa alle Andre med.
+
+Poul læser om Vinteren og er paa Togt om Sommeren, Julius uddanner
+sig til practisk Landmand paa en Herregaard, og Generalconsulens
+Knaphul begynder at gabe efter et Baand.
+
+Berner passer sin Skole og samler og samler til sit store Værk, men
+han har hverken fundet den sorte Rotte eller den italienske Kløver;
+han er forresten stadig paa "historiske" Excursioner med sine
+Drenge, og imellem ogsaa paa Excursion med Holst og Terndrup, men
+Denne er bleven upaalideligere og upaalideligere, han lader
+Forretningen skjøtte sig selv og "jagter" mere og mere: Sjælland, og
+specielt Vennebjerg, ligger jo udenfor _hans_ Lov og Ret!
+
+       *       *       *       *       *
+
+Men Duborgs!
+
+       *       *       *       *       *
+
+Jo, en Foraarsdag sagde Holst til Berner:
+
+"Har De hørt, at Duborgs kommer hjem om en Maaned?"
+
+"Nei!"
+
+"Ja, De maa ikke tro, han selv har skrevet det, men jeg fik Brev fra
+min gamle Veninde, Asta Hansen i Rom, og hun fortalte det!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Og det var ganske rigtigt, Duborgs kom hjem.
+
+Ragna havde jo sin "Opgave", en prægtig, stor Dreng, som hun selv
+havde ammet, og hun var, som rimeligt, baade glad og stolt, som alle
+Mødre. Men Duborg -- ja han var paa sin Vis ellevild! I timevis kunde
+han sidde og se paa sin "romerske Dreng", der forresten var født i
+Olevano, hvor de havde tilbragt de varme Sommermaaneder, beundre ham,
+lege for ham, røre Vuggen og smaasynge -- ganske uden Stemme -- han
+bestilte til Tider ligefrem ikke Andet.
+
+-- "Men Hans dog!" sagde Ragna en Dag. "Du glemmer jo rent dit
+Arbeide!"
+
+"Aa, blæse være med det! Det er skam meget morsommere at sidde og se
+paa Drengen," svarede han.
+
+"Men Du havde jo bestemt lovet Englænderen Billedet færdigt inden
+Jul!"
+
+"Det kan det vel ogsaa blive -- og bliver det ikke færdigt, saa maa
+han vente."
+
+Ragna maatte tvinge sig for ikke at blive heftig. -- "Men
+Betalingen," sagde hun. "Der er snart Ebbe i Kassen!"
+
+"Ja, Herregud, saa har vi vel Kredit!"
+
+"Jeg er ikke vant til at leve paa Kredit!"
+
+"Det kan man vænne sig til!"
+
+Ragna bed sig i Læben, Drengen vaagnede og skreg, og hun tog ham paa
+Skjødet.
+
+"Veed Du hvad," udbrød Duborg pludselig, "Du seer storartet ud saadan
+-- en ren Madonna!"
+
+Ragna blev formelig rød i Hovedet, men glemt var alligevel Vreden, og
+det var med et fornøiet Smil, hun svarede:
+
+"Aa, Pjank, Hans!"
+
+"Nei, det er ikke Pjank! Nu skal jeg sige Dig Noget: Englænderen skal
+nok faae sit Billede, men før jeg har gjort _det_ færdigt, vil jeg
+male et, som Du og ingen Anden skal have: jeg vil male Dig med
+Drengen paa Skjødet!"
+
+"Aa, hvad!"
+
+"Jo, jeg vil. Og det skal nok blive et godt Billede, for _det_ er et
+Motiv, jeg synes om!"
+
+-- Og Billedet _blev_ godt.
+
+I forbausende kort Tid gjorde Duborg det færdigt, og det var, som om
+hans Kjærlighed til Emnet lyste ud af Billedet; Venner og Bekjendte
+roste det, Løvenørn-Petersen blev næsten syg af at se det, og selv
+sagde Duborg, at det var det næstbedste, han i sit Liv havde gjort.
+
+-- "Jeg er ogsaa umaadelig glad for det, Hans," sagde Ragna, "først
+og fremmest naturligvis for Drengen --"
+
+"Og for Dig selv!"
+
+"-- men ogsaa for hele Interieuret. Nu har jeg jo altid et synligt
+Romerminde hjemme i Kjøbenhavn."
+
+"I Kjøbenhavn?"
+
+"Ja, vi skal jo hjem til Foraaret."
+
+"Hvem siger _det_?"
+
+"Det har _Du_ jo sagt!"
+
+"Naa, ja -- men jeg kan jo ellers ombestemme mig mange Gange."
+
+"Men _jeg_ ombestemmer mig ikke, Hans, og _jeg_ har bestemt at reise
+hjem i April -- sammen med Drengen naturligvis."
+
+"Herregud, hvad vil Du egentlig hjemme, Ragna?"
+
+"Længes _Du_ da aldrig hjem?"
+
+"Nei -- ikke, naar jeg har det godt, hvor jeg er -- Du veed nok, jeg
+sætter mere Pris paa Pinier og Agaver end paa Bøgeskov."
+
+"Men kan Du da ikke forstaa, at jeg længes efter eget Hus og Hjem og
+ordentlige Kakkelovne og --"
+
+"Kakkelovne! Uha! Noget Grimmere end saadan en sort Jerncylinder kan
+man da ikke tænke sig at have i en Stue!"
+
+"Naa, ja, saa længes jeg ogsaa efter ordentlig Mad: Grød og --"
+
+"Klipfisk!"
+
+"Ja, ogsaa det! -- _Du_ har ingen Forældre, og Du har aldrig havt
+Søskende, men Du maa vel alligevel kunne forstaa, at jeg ogsaa føler
+mig _saa_ meget knyttet til min Familie, at jeg gjerne vil se den
+igjen -- kan Du ikke?"
+
+"Aa, jeg veed ikke -- naar Du har Drengen og mig, saa maa Du da kunne
+være tilfreds. _Jeg_ savner jo Ingenting, naar jeg har ham og Dig!"
+
+"Men Du har dit Arbeide, din Kunst!"
+
+"Ja, jo -- det har jeg ogsaa, det er sandt nok -- men det er da
+forresten rarest at være fri for at male."
+
+"Hvad mener Du med det?"
+
+"Ja, det er ikke saadan at forklare -- jo, jeg mener egentlig, at
+det, _jeg_ maler, det er saamænd i Reglen Noget, som hundrede Andre
+kunde gjøre lige saa godt, og saa kunde Verden lige saa gjerne
+undvære det -- og _jeg_ vilde helst være fri for at lave det."
+
+"Det mener Du jo slet ikke!"
+
+"Jo, vist mener jeg det! -- Jeg har egentlig aldrig været gladere,
+end naar jeg saadan i lange Tider havde siddet og svinet med et
+Billede, som jeg ikke kunde faae ordentligt, og jeg saa tilsidst blev
+arrig og tog en Kniv og flængede det igjennem paa Kryds og tvers --
+_det_ var en Lettelse, kan Du tro! Jeg skal sige Dig, jeg har kun
+været, hvad de Andre kalder inspireret, et Par Gange i mit Liv, og
+det er jo ikke godt at vide, om jeg nogen Tid bliver _det_ mere.
+Holst, han er nu altid enten begeistret eller indigneret, men det
+ligger nu ikke for _mig_ -- _jeg_ kunde heller ikke holde ud saadan
+som han hele Livet igjennem at male smaa Billeder til Dagligstuer,
+nei, Galleribilleder, det er noget Andet, men _dem_ kan man ikke
+gjøre hvert Aar. Der skulde slet ikke være Malerier andre Steder end
+i Musæer, og de Malerier, der ikke var gode nok til Musæerne, de
+skulde brændes!"
+
+"Hvad skulde der da hænge paa Væggene i Dagligstuerne?" spurgte
+Ragna.
+
+"Ingenting! -- Der skulde i det Hele taget ikke existere Dagligstuer
+-- i alt Fald ikke hos Kunstnere!"
+
+"Skulde _de_ maaske slet ingen Hjem have?"
+
+"Nei! -- Og Folk, der er saa uheldige at bo i de nordlige Lande, de
+skulde om Vinteren altid reise sydpaa, lukke Landet af til om
+Foraaret og tage Nøglen med. -- Hvad er det, Du har saa travlt med?"
+
+"Aa, det er ikke Noget," svarede Ragna, blev rød i Hovedet og pakkede
+Noget sammen.
+
+"Nei, lad mig se! -- Hvad skal det være til?"
+
+Det var et Stykke vissengrønt Stof, hvorpaa der var syet en hel lille
+Skov af Svampe, klippede ud af forskjelligfarvede Klædestumper
+og skyggede med Silkesting: der var hvide Champignons med
+chocoladefarvede Lameller, gloende røde Fluesvampe og slanke
+Paddehatte, der lignede chinesiske Parasoller.
+
+"Hvad det skal være til?" gjentog Ragna. "Aa, jeg veed saamænd ikke
+-- til at lægge over en Stol eller en Bænk, naar vi faaer vor egen
+Dagligstue -- den Slags Ting har jeg syet saa mange af, naar Du var
+ude: Noget maatte jeg have at bestille, og man maa jo dog ogsaa tænke
+paa, at vi egentlig ikke har ret Meget at gjøre det hyggeligt med
+hjemme."
+
+"Det er slet ikke daarligt!" sagde Duborg. "Det er egentlig ligefrem
+godt. Hvem har tegnet det for Dig?"
+
+"Det har virkelig Ingen -- jeg har gjort det saa godt, jeg kunde."
+
+"Ja, det er naturligvis heller ikke hel godt tegnet -- men det er
+godt fundet paa -- det kunde ogsaa have været brugt til Decoration
+af Porcelain. -- Lad mig se, hvad Du ellers har gjort!"
+
+Meget forlegen kom Ragna nu frem med en Del andre Ting, som hun selv
+havde udstyret med originale Motiver -- italienske Anemoner, Firben,
+Piniekogler og Bregner -- i paasyet Klæde.
+
+Duborg saae længe paa det Altsammen, nikkede roligt og udtalte af og
+til et Par anerkjendende Ord, men om Nogen havde spurgt ham, om han
+nu nærmest var stolt af sin Kone eller skinsyg paa hende, vilde han
+have været i den største Forlegenhed med Svaret, og tilsidst brummede
+han -- ret som om han var bange for at have sagt for meget:
+
+"Jeg synes nu forresten, det maatte være morsommere for Dig at sidde
+og se paa, at _jeg_ maler, end selv at lave saadant Noget!"
+
+"Ja, men jeg kan da ikke hele Livet igjennem sidde og se paa Dig!"
+indvendte Ragna.
+
+"Nei -- men Du kan jo ogsaa gjerne klimpre lidt paa din Mandolin,
+naar jeg er ude, og saa har Du da Drengen at passe."
+
+"Men han skal da ikke Livet igjennem have Bryst!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det maatte Duborg indrømme, og Resultatet af denne Indrømmelse blev,
+at de virkelig kom til Kjøbenhavn sidst i April.
+
+
+
+
+Holst havde havt i Commission at leie Leilighed til det hjemvendende
+Ægtepar, og det var ingen let Opgave med de Betingelser, Duborg havde
+stillet ham: han vilde bo udenfor Byen, men ikke _for_ langt borte;
+helst skulde det være et Hus for sig selv, et Værelse brugeligt til
+Atelier maatte der være, og mere end fem Hundrede Kroner aarligt
+vilde han ikke give.
+
+Holst havde været paa Expedition sammen med Berner, Gud veed, hvor
+mange Gange, og tilsidst lykkedes det ham virkelig at finde saa
+omtrent, hvad han søgte.
+
+Langt ude ved Østerfælled, paa Jagtveien, laa der et gammelt, halv
+forfaldent Hus, som engang i sine Velmagtsdage havde været brugt som
+Landsted. Kalkpudsen paa Pilastrene var falden af, Trapperne var
+slidte og skjæve, og Haven tilgroet som en Urskov og fuld af Ukrudt,
+men den kunde blive voldsom hyggelig, mente baade Holst og Berner, og
+da ingen Andre vilde bo der, var Eieren villig til at overlade
+Leieren alle Herlighederne for de fem Hundrede om Aaret.
+
+-- "Her er forfærdelig godt at være!" sagde Holst. "Gudbevares, _jeg_
+vilde ikke bo her -- det er mig alt for langt borte fra det rigtige
+Kjøbenhavn -- men Udsigten over Fællederne vil minde Duborg om
+Campagnen -- kun at _her_ er meget kjønnere -- og saa gaaer det nok!"
+
+"Ja, her kan et Barn da voxe op i Omgivelser, der giver en Baggrund
+af Minder," sagde Berner. "Her er mørke Trapperum og Loft og Have,
+Skodder for Vinduerne og ordentligt Ringetøi ved Døren -- ikke det
+fæle elektriske Stads, der gjør En saa nerveus!"
+
+Duborgs Ungkarlemøbler, der havde været magazinerede, mens han var i
+Udlandet, kom paa Plads, og Ragnas Moder kjøbte for sine opsparede
+Naalepenge det Nødvendigste, men skjønt det var smaa Rum, forslog det
+alligevel ikke ret meget.
+
+Berner paastod, at en kjøn, gammel Etagère, han havde, stod ham i
+Veien hjemme i Nyhavn, og lod den derfor flytte ud til Østerfælled,
+og Holst forsikrede, at han var ligefrem glad ved at blive af med et
+lille japanesisk Bord, som han nylig havde tusket sig til, men det
+voldte nogen Vanskelighed at enes om, _hvor_ Stykkerne skulde
+anbringes, idet begge Giverne var enige om, at der egentlig var mest
+Trang til Noget inde i Atelieret, men alligevel vilde de begge To
+have hver sin Gjenstand placeret inde i "Fruens Værelse". Saa endte
+de da ogsaa tilsidst med at negligere Atelieret, og da Duborg og
+Ragna kom hjem, var Alt i foreløbig Orden.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Ragna var henrykt over sit Hjem og glad ved at se sine Nærmeste efter
+den lange Adskillelse, og Duborg var -- i alt Fald til en Begyndelse
+-- temmelig elskværdig mod sin Kones Familie. Julius var jo ikke
+hjemme -- han studerede stadig til Agrar -- Poul var efter Duborgs
+Mening saa frisk og saa kjøn, at selv _han_ blev i godt Humeur ved
+blot at se ham, Svigermoderen mødtes med Svigersønnen i Beundring
+over den "romerske Dreng", og Svigerfader og Svigersøn talte saa lidt
+som muligt med hinanden.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Generalconsulen beklagede forresten, at det var Italiensk, Ragna
+havde lært at tale paa Reisen, og ikke Spansk, for havde det blot
+været _det_, kunde hun jo have hjulpet ham med den rette Betoning af
+den Tale, som han, da Selvstudierne ikke førte til noget, havde ladet
+en Translateur oversætte til ham efter selve Generalens Concept. I
+flere Maaneder havde han øvet sig -- høit -- inde paa Kontoret, og
+hele Huset, lige fra Generalconsulinden til Stuepigen, kunde
+Begyndelsen: "=¡Señores! Perdonen Vds:, que hablo sin preparación!="
+udenad. Han havde virkelig ogsaa tilsidst opnaaet at kunne aflevere
+hele Talen uden Standsninger, da der pludselig arriverede en
+Hjobspost: der kom ingen Krydser fra Yocobora!
+
+       *       *       *       *       *
+
+Dette hang saaledes sammen.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Fra umindelige Tider havde der i Republiken Yocobora -- ligesom i de
+andre mellem- og sydamerikanske Stater -- været to Partier, der
+skiftedes til at have Magten og til paa alle Maader at fortrædige den
+til enhver Tid bestaaende Regjering. Det ene Parti kaldtes "de Gule"
+og det andet "de Røde"; var Præsidenten "gul", gjorde "de Røde"
+Opstand, og var han "rød", gjorde "de Gule" det Samme, men altid var
+det en ganske uskyldig Opstand, der aldrig kostede Blod, men kun
+nogle Vinduesruder og et Par Snese raadne Æg.
+
+Den Præsident, der havde lagt Republikens diplomatiske og mercantile
+Forbindelser med Kongeriget Danmark i Generalconsulens faste Haand,
+var "rød", og det var derfor altsaa i sin Orden, at "de Gule" ved
+enhver Leilighed demonstrerede imod ham. Saaledes ogsaa ved en
+Tropperevue, hvor Oppositionens Fører gav Møde til Hest i Spidsen for
+sin udvalgte Garde, udskjældte Præsidenten i passende Afstand og
+erklærede strax at ville rykke ind paa Livet af ham. Det var der
+imidlertid Ingen, der tog alvorligt, og allermindst den "gule" Chef,
+der meget skulde have sig frabedt Noget, der blot lignede
+Haandgribeligheder; men hvad _han_ ikke vilde, det vilde hans fyrige,
+spanske Hingst: den blev sky for Et eller Andet og satte uheldigvis i
+fuldt Firspring over ad Præsidenten til.
+
+Ikke saa snart saae Denne til sin store Forbauselse, at det virkelig
+syntes at være Alvor med "de Gule", før han resolut gjorde omkring og
+som klog General salverede sin dyrebare Person, og til sin endnu
+større Forbauselse saae den "gule" Høvding sig fem Minuter senere
+hyldet af et forholdsvis begeistret Folk og indsat som Præsident.
+
+Dette havde et Systemskifte til Følge: den nye Præsident sendte
+_ikke_ Republikens Krydser til Europa men bestemte sig til at holde
+den i hjemlige Farvande for i paakommende Tilfælde at kunne stikke
+til Søs, og at Generalconsulen brændte inde med sin improviserede
+spanske Tale, skyldtes saaledes i Virkeligheden udelukkende den
+fyrige spanske Hingst. -- "En Hest, en Hest!" kunde han med Føie have
+udraabt, men Generalconsulen citerede aldrig Shakespeare.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Den fyrige Hingst blev imidlertid -- indirecte -- ogsaa Skyld i noget
+Andet.
+
+Generalconsulen var i Forveien skuffet og ærgerlig -- skuffet over
+endnu ikke at være bleven decoreret, ærgerlig over Julius, hvis
+agrariske Virksomhed efter de Oplysninger, der forelaa, nærmest
+indskrænkede sig til at deltage i Fællesspisningen ved Dyrskuer og
+til at vise en levende Interesse for Hestevæddeløb og Ridning
+overhovedet, hvilket sidste kun fandt en Slags Opmuntring hos den
+gamle Grosserer, der med et mimrende Smil erklærede, at af al den
+Sport, Sønnesønnen havde drevet, var denne saamænd den fornuftigste,
+for ved _den_ havde han dog _nogen_ Udsigt til engang at
+brække Halsen. Til den hjemlige Skuffelse og Ærgrelse kom saa
+Yocobora-Krydserens Udeblivelse, og Generalconsulens Misstemning fik
+jevnlig Udbrud, saaledes ogsaa en Dag, da Ragna og Duborg spiste
+hjemme hos ham, og da han var bleven yderligere irriteret over, at en
+af hans smaa, mindre fine, Transactioner var falden uheldig ud.
+
+Hans Kone, der jo baade vidste og mærkede, at Datteren og
+Svigersønnen havde det smaat, vilde gjerne have sin Mand til at give
+dem et fast aarligt Tilskud, men dels tvivlede hun paa at kunne faae
+ham til det, dels havde hun paa Fornemmelsen, at Duborg rimeligvis
+vilde afslaa at modtage noget Fast. Saa havde hun da som en Udvei,
+der gjorde baade hendes Moderhjerte og hendes diplomatiske Sans Ære,
+foreslaaet sin Mand at tilbyde Ragna, at hun daglig skulde komme et
+Par Timer paa Kontoret og føre Bøgerne -- _saa_ længe kunde hun jo
+nok være borte fra Hjemmet -- og for det Arbeide have et ret
+klækkeligt Honorar. Det Forslag var Generalconsulen ogsaa gaaet ind
+paa -- han havde jo udmærket Brug for Datteren -- og ved Kaffen kom
+han frem med sit Tilbud men -- rimeligvis paa Grund af de inden- og
+udenlandske Ærgrelser -- under en saadan Form, at det nærmest lød som
+et Løfte om fast Almisse.
+
+Duborg reiste sig strax op, høirød i Kammen. Ragna vilde, skjøndt hun
+naturligvis ogsaa følte sig krænket, dog søge at dæmpe ham, men det
+var for sent, og han svarede i en skarp Tone, at _hans_ Kone ikke
+skulde bruges til at calculere Klipfisk, hun havde Andet at bruge sin
+Tid til, og forresten behøvede hun slet ikke at arbeide og tjene
+Penge, _han_, Hans Duborg, skulde nok ernære Kone og Barn ved sin
+Kunst.
+
+"Talemaader!" hvæsede Grossereren og tyggede arrigt paa Cigaren.
+"Kunstnerhovmod! Store Ord og fedt Flæsk! Troer De, _De_ kan ernære
+en Familie med Deres Pensel -- hidtil har De jo levet af _det_, som
+et ordentligt Udstyr skulde have kostet, og nu -- nei, havde De ikke
+_mig_ i Ryggen, saa sultede De!"
+
+"Men Fader dog!" raabte Ragna.
+
+"Ja, jeg mener, hvad jeg siger -- men _Du_ kan jo ikke gjøre ved, at
+din Mand er en Pjalt!"
+
+"Hans, lad os gaa!" sagde Ragna, ligbleg men rolig. "Den, der
+fornærmer min Mand, fornærmer mig -- ligegyldigt, hvem det er -- og
+i hans Hus hverken kan eller vil jeg sætte min Fod!"
+
+"Naa, _Du_ er ogsaa høibenet!" brølte Faderen og smed Cigaren henad
+Gulvet. "Ja, ja, Du kommer nok igjen, naar Du bliver sulten, min
+Pige! -- Farvel saa længe!" raabte han nedad Trappen efter hende.
+
+
+
+
+Men Ragna kom ikke -- selv om hun var sulten.
+
+Hun led i Stilhed under Forholdene, men hun anstrengte sig dobbelt
+for altid at vise Duborg et mildt Ansigt, og det lykkedes ogsaa i
+Reglen. Hvad der hjalp hende, var, at hun havde nok at tage Vare paa
+i Hjemmet -- næsten for meget.
+
+I forbausende kort Tid fik hun med ganske smaa Midler hele Huset
+monteret. Romer-Portièrerne blev hængt op, gamle Fyrretræs Kister
+dækkedes med de udsyede Stykker og blev til "Løibænke" og Skamler, og
+af Cigarkasser, der limedes sammen, lavede hun et stort, morsomt
+Kryderiskab med utallige Rum og med indbrændte, "allegoriske"
+Ornamenter -- det saae ligefrem ud af Noget.
+
+"Ja, saadan en vis Smag for det Decorative, det har Du," indrømmede
+Duborg. "Men det er jo egentlig ingen Nytte til," tilføiede han, "og
+først og fremmest maa Du jo tænke paa at passe Drengen."
+
+Stundom kunde det falde hende lidt svært at holde Humeuret oppe,
+navnlig naar Duborg pludselig i otte Dage holdt op at bestille Noget,
+fordi han erklærede, at det var ham ganske umuligt at arbeide. --
+"Jeg har heller Ingenting mere at male," sagde han saa, "Ingenting!
+-- Jeg skulde være bleven ved Porcelainet!"
+
+"Saa begynd paa det igjen!" foreslog Ragna mere end een Gang, men
+_det_ vilde han heller ikke, og saa kunde, hvad Duborg kaldte
+"Kontorblodet" komme op i hende: hun blev taus og myndig, og hun
+kunde lade ham vide, at han manglede Energi.
+
+Holst var hendes Trøst.
+
+Han beundrede hende i Stort og Smaat, udtalte sig i stærke Ord om
+hendes sikre decorative Smag og var altid den Oplivende. Imellem
+spillede han ogsaa lidt sammen med hende og bragte hende Bøger til
+Laans, men Duborg holdt ikke af, at hun læste ret længe ad Gangen:
+"det er saa uselskabeligt," sagde han.
+
+Duborgs Affairer begyndte Holst igjen at tage sig af, skaffede ham
+Bestillinger -- som han forresten jevnlig kun modstræbende tog imod
+-- og skaffede Udveie, bestandig lige fornøielig og lige uegennyttig.
+
+-- "Du skulde holde Auction!" sagde han en Dag til Duborg. "Det har
+Du aldrig gjort, og Du vilde faae forfærdelig gode Priser -- prøv
+det en Gang!"
+
+Men det vilde Duborg ikke paa nogen Maade. -- "Vil Folk kjøbe et
+Billede af mig, saa kan de jo komme ud at bestille det," sagde han.
+
+"Ja, det _kan_ de," indrømmede Holst, "men det _gjør_ de sgu ikke!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+En Dag foreslog Ragna Duborg at gjøre nogle Tegninger til Julekort.
+-- "Holst siger, at det betaler sig saa godt," sagde hun.
+
+Men det blev han som ude af sig selv over.
+
+"Holst!" raabte han. "Hvad kommer det ham ved? Og hvad har _min_ Kone
+i det Hele at drøfte med ham! -- Julekort! Troer Du, jeg vil stykke
+min Kunst ud i Skillinger! Tegne Julenisser og Grantræer og oplyste
+Kirker -- nei, Pøbelkunstner er jeg ikke!"
+
+Ragna græd, og det oplivede hende kun lidt, at der samme Dag bragtes
+hende en anonym Høne og en do. Rullepølse; saadanne Victualier viste
+sig af og til, og hun søgte af Princip aldrig at faae at vide,
+hvorfra de kom, men hun vidste alligevel godt, at det var fra
+Moderen, hvem Faderen naturligvis paa det strengeste havde forbudt at
+besøge hende.
+
+Den Eneste af Familien, hun saae, var Poul.
+
+_Han_ brød sig Pokker om Familievrøvlet, sagde han, og han vilde
+besøge sin Søster og sin Svoger og sin lille Neveu, _naar_ han havde
+Lyst.
+
+Nu skulde han jo snart være Officeer og optraadte i den Anledning i
+det Hele med større Selvstændighed overfor Faderen, ja, vovede
+endogsaa, da Denne en Dag beklagede sig over Yocobora-Krydserens
+Udeblivelse, at sige:
+
+"Vær Du glad ved _det_, Fader: Du havde sgu dog rystet i de forgyldte
+Buxer, naar Saluten var gaaet!"
+
+
+
+
+En Aften i December var der Selskab hos Duborgs. Der var ikke Andre
+end Holst, Berner og Terndrup, og de var bedt paa Slagtemad fra
+Vennebjerg.
+
+Holst var til at begynde med rasende indigneret. Han havde paa anden
+Haand faaet en "Stambog" sendende fra en ikke kjøn Dame, som han een
+Gang havde været sammen med i stort Selskab, og Meningen var, at han
+skulde tegne et Billede i den og skrive sit Navn.
+
+-- "Er det nu ikke for galt," sagde han, "at saadan en ganske
+almindelig Grossererfrue tillader sig at holde Stambog! Det kan en
+Kunstners eller en Forfatters eller en Componists Kone gjøre -- En,
+der hører til Lavet -- men Andre har sgu ikke Lov til at stille den
+Slags Fordringer! -- Troer hun, det kan være _mig_ en Fornøielse at
+male Bøgeskov og Bukøer i et Album inde mellem de Forglemmigeier,
+hendes private Veninder har tegnet, og de Flouser, hendes Mands
+Kontorister har skrevet! Nei, det er for frækt!"
+
+"Gud veed, hvor Du gider!" mumlede Duborg, der var sulten.
+
+"Jo, det er _for_ paatrængende," vedblev Holst, "det sagde jeg ogsaa,
+da jeg gav Bogen tilbage."
+
+"Du gjorde da ikke Noget ved den?"
+
+"Jo -- naturligvis! Hun fik for fem Øre Gurkemeie og for ti Øre
+Spinatgrønt i passende Blanding -- jeg vil først og fremmest have
+Fred -- men jeg vil have Lov til at ærgre mig bagefter!"
+
+"Gud veed, hvor Du gider!" gjentog Duborg, og saa gik man til Bords.
+
+-- "Sikken Sylte!" udbrød Terndrup og satte Servietten fastere om
+Halsen. "Ja, jeg smagte Magen til den forgangen Dag, da jeg var ude
+at skyde et Par Harer for Frøkenerne."
+
+"Og Leverpølsen er delicat!" erklærede Holst. -- "I Parenthes sagt:
+Gudskelov, man ikke er Vegetarianer!"
+
+"Du med dine Parentheser!" brummede Duborg.
+
+"Ja, nu har jeg en Menneskealder igjennem talt i Parentheser,"
+svarede Holst, "saa vil jeg ogsaa blive ved med det! -- Apropos
+Leverpølsen: som god Demokrat maa jeg naturligvis misbillige
+Herregaardenes Existens saadan ganske i Almindelighed, men at
+Herregaards Pølse er noget for _sig_, det maa man indrømme."
+
+"Det er mig alt for svær Mad om Aftenen," sagde Duborg. -- "Har Du
+ikke noget Salat, Ragna?"
+
+Nei, det havde hun virkelig ikke, det var alt for dyrt paa denne
+Aarstid.
+
+Duborg saae gnaven ud, men Berner, der jo altid havde næret et stille
+Sværmeri for "den ranke Frue", som han kaldte Ragna, og ikke forsømte
+nogen Leilighed til at bryde en Lanse for hende, tog nu Ordet og
+sagde:
+
+"Og selv om Salat slet ikke var dyrere nu end om Sommeren, saa skulde
+man alligevel ikke have den paa sit Bord i December Maaned!"
+
+"Hvadbehager! Hvorfor ikke det?"
+
+"Fordi man efterhaanden helt forrykker Aarstiderne og ikke længer
+veed, naar det er Paaske, og naar det er Jul! Nu har man jo Violer
+hele Aaret om, og Ingen skjønner mere paa dem om Foraaret. Nei, i
+gamle Dage, paa Frederik den Sjettes Fødselsdag den 28. Januar, saa
+fik Hoffet første Gang Lammesteg og Jordbær fra Driverierne ved
+Rosenborg; det vidste hele Byen, og hele Byen vidste ogsaa, at ingen
+Andre kunde faae det -- _det_ gav Ro og Tilfredshed i Gemytterne!"
+
+"Aa, De fortjente selv at have levet paa Frederik den Sjettes Tid!"
+sagde Holst.
+
+"Ja, jeg vilde sikkert have befundet mig inderlig vel," svarede
+Berner. "Det var hyggelige Hjem, som fandtes dengang, tarvelige men
+hyggelige!"
+
+"Nei, det bliver snart for galt!" raabte Holst. "Vover De virkelig at
+prise Hjemmenes Hygge i de Tider! Man _havde_ jo ingen Hjem: Manden
+gik i Clubben, og Kone og Børn sad om Aftenen og halvsov over et
+Tællelys i de kjedelige Stuer med de nøgne Vægge og de stive, haarde
+Stole. Nu til Dags bestræber dog næsten Enhver sig for efter Evne at
+forme Hjemmet efter sin Smag -- den er ikke altid fin --"
+
+"Nei!" sagde Duborg.
+
+-- "men, enfin, man begynder at forstaa, at Bohavet ikke er noget
+Ligegyldigt, at det giver Hjemmet Physiognomi, Characteer; man
+begynder at komme bort fra, at Alt skal være Fabrikarbeide, man
+sætter Pris paa, at Haandværkeren, ligesom i Middelalderen, har søgt
+at lægge sin Individualitet og sin Kjærlighed i hvert enkelt Stykke,
+og man ender med selv at faae Kjærlighed til alle de enkelte livløse
+Ting, der i Forening danner Rammen om et Hjem. Og selve Kunsten er
+bleven demokratiseret: den finder jo Vei derhen, hvor den fordum kun
+kjendtes af Navn! Gudbevares, jeg indrømmer villigt, at vor Tid ikke
+er den _store_ Kunsts, ikke Galleribilledernes, men den er en Tid for
+Hjemmets Kunst og for Samarbeidet mellem Kunst og Haandværk. -- Nei,
+Gud velsigne vor Tid! Tænk blot paa Blomsterne, Berner! _Har_ De
+egentlig nogensinde skjønnet paa, hvordan vi i vore Dage svælger i
+Blomster Aaret om -- Blomster i Hjemmet og Blomster paa Strøget --
+det er jo en ren Øienlyst! Og man kan ligefrem bedømme det
+Culturtrin, en By staaer paa, efter dens Blomsterforbrug! -- Ja, i
+een Henseende staaer vi endnu tilbage: vi har ikke lært at sætte
+Blomster udenfor Vinduerne, som de gjør i Syden, i alt Fald i
+Smaabyerne, hvor hele Gaden om Sommeren er een broget Altanhave --
+men det kommer nok!"
+
+"Nei, det kommer vist alligevel ikke," indvendte Berner.
+
+"Hvorfor ikke det?"
+
+"Fordi det netop er characteristisk for Sydboerne at smykke udadtil,
+mens vi pynter op inden Døre. Nordboen har et _Hjem_ -- det kjender
+Sydboen i Virkeligheden ikke. Og naar De paastaaer, at man kan
+bedømme det Culturtrin, en By staaer paa, efter dens Blomsterforbrug,
+saa vil jeg rigtignok hævde, at der er en anden Maalestok, der er
+meget, meget bedre."
+
+"Hvad er det for en?"
+
+"Det er de Monumenter, som vedkommende By rummer. De peger nemlig
+ikke blot paa bestemte historiske Begivenheder eller Personer, men de
+viser, _hvad_ det er, og _hvem_ det er, Byen ønsker at mindes om. De
+er et Led i den historiske Opdragelse, og _den_, veed De jo nok, jeg
+i en vis Forstand sætter over al anden Opdragelse."
+
+"Det veed jeg!"
+
+"Derfor beundrer jeg f. Ex. ogsaa Keiser Wilhelms Idee, i
+'Siegesallee' at give sine Berlinere en kronologisk Række Statuer og
+Buster af de Fyrster og de store Mænd, der fra den graa Fortid til nu
+har skabt Landets Saga -- daglig historisk Læsning for Menigmand i
+hvidt Marmor -- det er alligevel en stolt Tanke!"
+
+"Ja, jeg har ikke været i Berlin i de senere Aar, saa jeg veed ikke,
+hvordan det tager sig ud i Praxis, men de fleste Monumenter kjeder
+mig, det tilstaaer jeg."
+
+"Et Monument kan aldrig kjede, naar det betyder Noget og siger Noget.
+-- Tænk blot paa Carl den Tolvtes Statue i Stockholm -- ja, jeg har
+ikke været _der_, lige saa lidt som i Berlin, men selv gjennem
+Afbildninger faaer man dog et Indtryk, som aldrig glemmes, af den
+faste Kongeskikkelse med det dragne Værge, der peger mod _Øst_,
+bestandig mod _Øst_. -- Det er et helt stort Capitel af Sveriges
+Historie, man kan læse sig til af _den_ Statue! -- Og herhjemme! For
+blot at nævne et enkelt Eksempel: hvad siger De om Huitfeldt-Søilen
+ved Langelinie!"
+
+"Ja, den er smuk!"
+
+"Men det er ikke _det_, der gjør den til, hvad den er -- lige saa
+lidt som de maleriske Buer og Tempelrester skaber Forum Romanum!"
+sagde Berner med et Smil. "Nei, med al Respect for den slanke,
+korinthiske Søile, der bærer Udødelighedens Genius, saa er det dog de
+gamle, irrede Malmkanoner ved dens Fod, der er det egentlige
+Monument. Hvert Barn veed, at de var med, da 'Dannebrog' sprang i
+Luften, og at de først et Par Aarhundreder efter hentedes op fra
+Kjøge Bugt; hvert Barn kan lægge sin varme Haand paa dem -- man har
+ikke mange historiske Documenter af den Slags!"
+
+"Naa, ja, Huitfeldt-Søilen har nu ogsaa Verdens deiligste Promenade
+-- mindst lige saa smuk som =Villa nazionale= i Neapel -- til
+Omgivelse: paa den ene Side Rheden med Seilere og Dampere, paa
+den anden Side Castelsgraven som en skovkranset Indsø -- en
+Maaneskinsaften her -- vidunderlig!"
+
+"Ja, Huitfeldts Æresminde staaer paa den Plads, der passer for det,"
+sagde Berner. "Orlogsmænd passerer ud og ind forbi det, paa
+Vagtskibet ligeoverfor vaier Splitflaget, og Saluten fra Sixtus
+drøner lige imod det."
+
+-- "Jeg har hele Tiden siddet og villet sige Noget," sagde Duborg.
+
+"Saa kom med det!" svarede Holst.
+
+"Ja, men det er ikke om jeres Monumenter -- der er kun to eller tre i
+hele Verden, der duer noget -- nei, det var dengang Talen var om
+Blomster."
+
+"Saa kom med Blomsterne!"
+
+"Ja, jeg vilde bare have sagt, at Blomster, det kan være meget godt
+-- men hvad kan det hjælpe, man pynter op med _dem_, saa længe vi har
+de rædsomme Kakkelovne herhjemme! Saadan en sort, poleret Tingest kan
+jo tage Humeuret rent fra En ved bare Grimhed -- og _dem_ længtes
+Ragna efter nede i Rom!"
+
+"Ja, naar jeg frøs!" svarede Ragna.
+
+"Kakkelovnene var nok baade kjønnere og hyggeligere i Frederik den
+Sjettes Tid," sagde Berner, "de gamle, norske Ovne med bibelske
+Scener og danske Konger i Relief paa Siderne!"
+
+"Ja, de var sgu gode!" forsikrede Terndrup. "De holdt storartet paa
+Varmen, og saa var der de her rare Rum, hvor man kunde stege Løgæbler
+i og have en Kaffepunsch staaende!"
+
+"Er det ikke det, jeg siger," udbrød Holst. "Berner skulde have levet
+paa Frederik den Sjettes Tid!"
+
+"Maaske!" svarede Berner med et Smil. -- "Men hvem indestaaer mig saa
+for, at jeg ikke havde seet hen til Frederik den Femtes Tid som
+Idealet! Der er dem, som er forud for deres Tid: Folk, som helst
+gaaer langt udenfor Portene blot forat tage imod det Ny -- og der er
+dem, som helst sidder indenfor Voldene og seer tilbage -- _jeg_
+hører nu engang til de Sidste!"
+
+"Og beskjæftiger Dem derfor med de uddøende Racer!"
+
+"Og med de indvandrende!" tilføiede Berner.
+
+"Ja, det er sandt," sagde Duborg, "hvordan gaaer det med Deres Bog?"
+
+"Som det har gaaet i Aaringer," svarede Berner. "Jeg samler og samler
+og faaer jo ogsaa stadig nye Data, men jeg mangler Energi eller
+Resignation -- man kan vel kalde det begge Dele -- til at sætte
+Punctum. Jeg mangler et Stød fremad, et Puf i Nakken!"
+
+"Som f. Ex. at kunne constatere den sorte Rottes Existens paa et
+kjøbenhavnsk Loft!" sagde Holst.
+
+"Ja, for Exempel!"
+
+"Veed De, hvem der egentlig er en gammel sort Rotte!" spurgte
+Terndrup pludselig. "Det er Jomfru Buxbom! Hun hører sgu til den
+oprindelig indfødte Kjøbenhavnerrace, men hun har i lange Tider været
+fortrængt til Loftskamrene, og naar hun engang døer, er hun saamænd
+den Sidste af sin Slags! -- Hun er ogsaa ligefrem kommen til at ligne
+en gammel Stængerotte!"
+
+Alle de Tilstedeværende kjendte jo Mille Buxbom af Navn og Omtale, og
+det interesserede dem derfor ogsaa meget at høre, hvordan hun efterat
+være flyttet fra Frimurerfamilien til Christianshavn, og gjennem
+flere Mellemstationer til Nørrebro, nu var havnet i Vingaardsstræde
+med sin udstoppede Papegøie, Lænestolen og to levende Vinterfluer. --
+"Men _der_ bliver hun naturligvis heller ikke længe!" sluttede
+Terndrup.
+
+Saa reiste man sig fra Bordet, fik Vin i Glassene og Cigarerne tændt;
+Holst sang -- Duborg havde en gammel Guitar, som han kun brugte til
+at decorere med -- og der var saare fornøieligt i den lille lune
+Stue, mens Vinterstormen hylede udenfor.
+
+"Men nu maa Fru Ragnas Mandolin med," erklærede Holst. "Mandolin og
+Guitar, de supplerer hinanden!"
+
+Ragna saae til Duborg, men han lod, som om han ikke mærkede det, og
+saa svarede hun undvigende.
+
+"Jo, vist saa!" vedblev Holst. "Duborg, hjælp mig at overtale din
+Kone!"
+
+"Hvorfor skulde jeg egentlig det?" lød Svaret mut.
+
+"Fordi det fornøier baade hende og os Andre at faae lidt Musik -- hun
+og jeg spiller saa godt sammen!"
+
+"Ja, det er nok muligt -- men _jeg_ spiller jo ikke!"
+
+"Nei, netop derfor!"
+
+"Du er mageløs!" sagde Holst, rystede smilende paa Hovedet og tog
+igjen fat paa sin Sang.
+
+-- "Ja, var man endda _der_nede!" brummede Duborg, efterat Holst
+havde sunget =Sul mare l'uccica=.
+
+"_Her_ er jo meget bedre!" paastod Holst.
+
+"Ja, jeg skal love for det! -- Man hundefryser jo!"
+
+"Saa se Dig varm paa Billedet _der_! -- Det er da Romerminder!" --
+Holst pegede paa Maleriet af Ragna og Drengen.
+
+"Ja, det er godt gjort," sagde Duborg.
+
+"Jeg er ogsaa hel stolt af, at Hans har malet det til _mig_," sagde
+hun. "Før han begyndte paa det, sagde han: 'det Billede skal Du og
+ingen Anden have!' -- Han havde nu heller ikke faaet Lov at male det
+paa andre Vilkaar!" tilføiede hun med et Smil.
+
+Men ellers var det smaat bevendt med Smilet hos hende. Berner lagde
+Mærke til, at hun kunde falde helt hen, naar hun sad imellem dem, og
+der gled hvert Øieblik som en Skygge over hendes Ansigt -- den ranke,
+kloge Frue!
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- "Er hun lykkelig?" spurgte Berner paa Hjemveien Holst.
+
+"Ja, Lykke er jo som alt Andet noget Relativt," svarede Denne. "Men
+hvis hun fik Valget imellem Alverdens Herligheder paa den ene Side
+og Duborg paa den anden Side, saa valgte hun alligevel ham."
+
+"Troer De?"
+
+"Ja, _De_ troer maaske, hun valgte _mig_ -- eller _Dem_!"
+
+Berner blev rød i Hovedet og skyndte sig at sige:
+
+"Hun er da ikke syg?"
+
+"Nei. Men hun har Pengesorger, og det er ogsaa saadan en Slags
+Sygdom. Jeg kjender den godt, for det velhavende Bourgeoisi er ikke
+engang rigtig villigt til at kjøbe _mine_ Mesterværker for Tiden. --
+Det er nu ogsaa Pokkers uheldigt for en Kunstner, at Ingen finder paa
+at anskaffe sig Malerier ved Juletid!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det var der forresten En, der gjorde -- men han var anonym.
+
+Et Par Dage før Jul viste Terndrup sig hos Duborgs og skulde i
+dybeste Hemmelighed spørge, fra en ubekjendt Kunstven, der ønskede at
+være unævnt, om en nærmere betegnet Studie fra Albano var at faae til
+Kjøbs, og hvad Prisen var.
+
+Duborg smaavrissede og sagde, at han egentlig ikke solgte Studier,
+men Ragna skyndte sig at tage Ordet og sagde:
+
+"Vil De sige, at den kan faaes for hundrede Kroner."
+
+Saa betalte Terndrup og gik med Billedet, og Ragna var vis paa, at
+det var Moderen, der var Kjøberen.
+
+Det _var_ imidlertid Berner, men foreløbig turde han dog ikke hænge
+Albaneserinden op.
+
+
+
+
+Terndrup havde naturligvis havt fuldstændig Ret den Aften ude hos
+Duborgs: Mille Buxbom blev _ikke_ i Vingaardsstræde.
+
+De første otte Dage, hun var der, havde som sædvanligt Alt været
+udmærket: Værelset, Kosten og den selskabelige Omgang. Men saa blev
+paa een Gang Alt umuligt: der var ingen Sol, hun fik Puddersukker til
+Eftermiddagskaffen, kort sagt, hun _maatte_ flytte, og _det_ mente
+ogsaa baade Madam Asters og Frk. Hansen og Madam Siegler, der troligt
+opsøgte hende, _hvor_ hun boede, og aldrig forsmaaede hendes private
+Kaffe.
+
+Jomfruen var bleven gammel og daarlig til Bens, kunde ikke mere gaa
+til Brylluper men nøiedes med Frk. Hansens Referater og maatte til
+sin store Sorg lade Maskinmandens Kone kjøbe den Snus, som hun stadig
+brugte og stadig betragtede som en Statshemmelighed. Hun kom i
+Grunden kun paa Gaden, naar hun flyttede, men da dette i Reglen
+skete hver Maaned, blev hun dog ikke hel fremmed for Byen og dens
+forskjellige Kvarterer.
+
+Sidst havde hun jo boet ude paa Nørrebro, lige overfor
+Assistens-Kirkegaard, og det havde strax tiltalt hende i høi Grad. --
+"Her er tre, fire store Begravelser hver Dag," sagde hun, "og om
+Søndagen kommer Folk ud og har deres Smørrebrød og en Baier med i
+Lommen -- det er lige saa livligt som Dyrehavsbakken!" men da
+Madamen, hun boede hos, tillod sig at skulle have en Lille, erklærede
+hun strax, at hun vilde bort. "_Den_ Historie ønsker jeg dog ikke at
+overvære," sagde hun bestemt, "og saa skulde man maaske oven i Kjøbet
+i otte Dage spises af med Havresuppe og Vandgrød -- nei, Tak!"
+
+Nu var hun foreløbig installeret hos en Rodemesterfamilie ved
+Vestervold, men da Solen stod paa, saa det ikke var muligt at være
+der, havde hun bestilt Terndrup op forat gjøre Aftale om et nyt Sted.
+
+-- "Ak, ja, lille Terndrup," sagde Jomfruen, "det er besværligt, kan
+De tro, for mig skrøbelige Stakkel at skulle raabe 'Kom ind!' hver
+Gang det banker -- De maa tro, jeg savner salig Poppe og de tyve
+Kroner aarligt! Men jeg trøster mig med den _der_" -- hun pegede paa
+en Løvfrø, der med store Øine sad og philosopherede i et Sylteglas.
+"Den har jeg byttet mig til for de hvide Mus, jeg fik efter
+Guldfiskene -- de var ikke til at holde ud at have i Længden -- og
+den er uhyre interessant, for man kan bestemt se paa den, hvordan
+Veiret bliver, og det slaaer mangen Gang til. -- Aa, vær saa god at
+sidde ned -- nei, i Lænestolen -- ja, der skulde nyt Betræk, jeg veed
+det nok, men det maa Doctor Hjarup selv koste sig!"
+
+"Hvem?" spurgte Terndrup.
+
+"Min egen Læge, den velsignede Mand! _Han_ har fundet ud af, hvad tre
+andre Læger ikke kunde: det er i mit Hovede, det sidder, siger han,
+og der er ikke Noget at gjøre ved det, men det er dog saa beroligende
+at vide, _hvad_ det er, man feiler."
+
+Siden Mille Buxbom ikke mere kunde komme i Kirke, havde hun nemlig
+kastet sig over Læger. Hver Gang hun flyttede, skiftede hun ogsaa
+Doctor og omtalte naturligvis Vedkommende, som om han var hendes
+private Hof-Medicus; Honorar fik han ikke, men Expectance paa
+Lænestolen.
+
+-- "Naa, _har_ De saa fundet et Sted, hvor De vil hen?" spurgte
+Terndrup.
+
+"Gud, ja! Det er et lille Pensionat for enlige Damer, der har kjendt
+bedre Dage, henne i Løngangsstræde, lige ved det nye Raadhus, saa man
+har Klokkerne _der_ paa første Haand. Det er kun fine, dannede Damer,
+som logerer _der_ -- ifjor havde to af dem abonneret i Tivoli, og den
+Ene, som jeg kjender gjennem Frøken Hansen, er saa musikalsk, at hun
+kan fortælle om Symphonierne saa livagtigt, at det er, som om man
+hørte dem. -- _Der_ vil jeg hen!"
+
+"Ja, ja, saa skal jeg se at ordne det -- men prøv paa at holde ud
+_der_ et Par Maaneder!"
+
+"Et Par Maaneder -- hvor vil De hen! Jeg vil aldrig derfra, før jeg
+skal kjøres ud paa Kirkegaarden! Nu har jeg ogsaa aftalt det Hele
+angaaende Begravelsen med Be'emanden: der skal være Kareth til
+Præsten og to smaa Laurbærtræer i Capellet ved Hovedenden af Kisten
+-- vil De huske det, hvis han skulde glemme det?"
+
+"Det skal jeg!"
+
+"Saa var der ogsaa noget Andet, jeg vilde tale med _Dem_ om: De veed
+jo, at Marie skal confirmeres nu?"
+
+"Ja, hun skal jo saa."
+
+"Troer De, hun vilde bryde sig om at faae Poppe -- med Bur,
+naturligvis? Han er saa besværlig at flytte med!"
+
+"Nei, det troer jeg sgu egentlig ikke!"
+
+"Naa, ikke -- nei, det kan jo ogsaa nok være, det var for verdslig en
+Gave ved saadan en Leilighed. -- Ja, saa troer jeg, jeg vil give
+hende den hellige Barbara i Ramme, som jeg fik af Søster Veronica."
+
+"Ja, gjør De det, Jomfru!"
+
+-- "Hvordan mon Frøkenerne paa Vennebjerg har det?"
+
+"Udmærket! -- Jeg skjød to Snepper i Lunden til dem forgangen Dag. --
+Farvel Jomfru!"
+
+"Farvel, lille Terndrup! -- Og husk saa angaaende min Begravelse, at
+Be'emanden veed Besked! -- Farvel!"
+
+
+
+
+Marie blev confirmeret i Slotskirken -- det kongelige Theater hører
+jo til Slotsmenigheden.
+
+Vennebjergerne kom, for første Gang i Gud veed hvor mange Aar, til
+Byen udenfor Terminstiderne og var høiligt opbyggede: Marie svarede
+storartet, syntes de, og Slotspræsten talte meget bedre end
+Capellanen derhjemme, som stadig var uden Varmeapparat.
+
+Holst og Terndrup forærede Marie henholdsvis en Aquarel og
+Oehlenschläger's Tragedier -- et saa godt som nyt Exemplar -- Mille
+Buxbom blev ved den trufne Aftale og skjænkede hende den hellige
+Barbara i Ramme, og Generalconsulen havde om Morgenen sendt hende en
+Psalmebog med Guldsnit.
+
+Men det Bedste af Alt var dog den Ring -- en glat Guldring med en
+enkelt Turkis -- som Poul selv kom med om Aftenen; _han_ var halv
+forlegen ved at give den, og hun blev baade rød og bleg ved at tage
+imod den, men Ingen af dem sagde egentlig noget Rigtigt. Poul
+fortalte mest om sin Afgangsexamen, som han nu var oppe til, og om
+sin Udnævnelse til Officeer, som han vilde faae til Efteraaret, naar
+Sommertogtet var forbi, og Marie ønskede ham god Lykke og tænkte
+uvilkaarligt: "Hvad saa?"
+
+-- "Nu kommer min Marie paa Placaten som 'Frøken'," sagde Fru Lund og
+tørrede Øinene. "Herregud, havde blot min Mand oplevet _den_ Dag!"
+
+"Ja, De har Glæde af Deres Datter," sagde Generalconsulinden, der
+ogsaa var kommen paa Gratulationsvisit i Baghuset, "og De lever
+daglig sammen med hende -- skjøn paa _det_!"
+
+Og saa græd ogsaa hun -- det gjorde hun nu saa jevnlig, naar Manden
+ikke saae det.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Generalconsulen var ikke bleven blidere, tvertimod.
+
+Han havde af en eller anden Grund -- eller maaske af flere -- ventet
+at blive udnævnt til Ridder af Dannebrog ved en bestemt Leilighed,
+men han blev det ikke, og saa gik det pludselig op for ham, at han
+egentlig altid havde næret frisindede, oppositionelle Anskuelser.
+Høireregjeringen havde ikke holdt, hvad han havde ventet sig af den,
+og det var jo da ogsaa en Republik, intet Monarchi, som han havde den
+Ære at repræsentere: han besluttede sig til at blive radical. Da
+imidlertid den liberale Directeur for det amerikanske Exportselskab
+omtrent samtidig udnævntes til Etatsraad og fra nu af blev en trofast
+og værdifuld Støtte for de conservative Interesser, skete der altsaa
+ingen Forrykkelse af de politiske Partiers numeriske Forhold.
+
+Generalconsulens Frontforandring foregik med _den_ resolute
+Forretningsdygtighed, der altid havde udmærket ham: han meldte sig ud
+af Høires Arbeider- og Vælgerforening og ind i den liberale
+Vælgerforening, og forat constatere, at han nu var rettroende radical
+paa alle Omraader, opsagde han samtidigt sin faste Stol i Garnisons
+Kirke og blev Medlem af Foreningen for Ligbrænding.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- "Jesper vil brændes!" sagde Vennebjergerne og slog Hænderne
+sammen, da dette rygtedes ud paa Landet. "Han vil brændes i de
+forgyldte Buxer, og saa skal hans Aske kommes paa Krukke og bindes
+til ligesom Syltetøi! -- Ja, vi vil i alt Fald ikke have Krukken ned
+i _vores_ Familiebegravelse!"
+
+
+
+
+Ude i det gamle Havehus paa Jagtveien sad en Junidag "den ranke Frue"
+-- betydelig mindre rank end før, syntes Holst, der var kommen paa
+Besøg; Duborg var ude.
+
+-- "Skal vi saa gjøre lidt Musik, Fru Ragna?" spurgte han.
+
+"Nei, Tak," svarede hun, "Hans holder nu engang ikke rigtig af det,
+og saa kan jeg ikke lide at spille med Dem, naar han er ude."
+
+"Men det er jo mere end urimeligt!" indvendte Holst. "Hvad i al
+Verden kan han dog have imod _det_?"
+
+"Ja, det er jo en lille Særhed -- dem har vi vel Alle -- men jeg
+troer ligefrem, han er jaloux!"
+
+"Paa mig?"
+
+"Nei, _det_ troer jeg dog ikke! Men paa Alt, hvad jeg overhovedet
+foretager mig, undtagen netop at passe Drengen og en Strikkestrømpe!"
+
+"Er han da heller ikke glad for Deres Teppe?"
+
+"Han har saamænd slet ikke seet det! Jeg arbeider kun paa det, naar
+han er ude, for saae han det, vilde han sige, at det ikke var nogen
+Nytte til, og at det kun tog mine Tanker fra _ham_!"
+
+Holst rystede paa Hovedet. -- "Maa jeg se, hvor vidt De er kommen?"
+
+Ragna gik ind i Værelset ved Siden af, lukkede en Puf op og hentede
+et Teppe, som hun bredte ud over Gulvet. Paa hvid Bund var der over
+hele Midten syet gule Silkebaand overkors, saa de dannede
+regelmæssige Parallelogrammer; udenom var der Tunger af Laurbærblade
+i mørkegrønt Klæde.
+
+"Det er jo bleven complet smukt!" udbrød Holst. "Ren Empire! Og _det_
+har De selv componeret saadan lige ud af deres kloge lille Hoved! --
+Veed De hvad: der er ikke ti Fruentimmer -- om Forladelse: Damer! --
+i hele Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande, der kunde gjøre
+noget saa Simpelt og Stilfuldt! -- De har en Fremtid for Dem, hvis De
+selv vil!"
+
+"Aa, det mener De jo slet ikke!"
+
+"Jo, det veed Gud, jeg gjør! Den _store_ Kunst, den staaer i Stampe
+hele Verden over, men den 'lille', den florerer, og i _den_ kan De
+ogsaa præstere Noget. -- Maa jeg have Lov at indlevere Teppet til den
+kunstindustrielle Udstilling -- det er jo færdigt!"
+
+"Aa, nei, lad hellere være! Det er ikke nær godt nok, og --"
+
+"Jo, det er!"
+
+-- "og Hans vilde slet ikke synes om, hvis det virkelig blev
+antaget!"
+
+"Han skal Ingenting vide, før det _er_ paa Udstillingen. -- Nu pakker
+jeg det ind og tager det med mig!"
+
+Holst begyndte at rulle Teppet sammen og fik et stort Papir lagt om,
+men han var knap færdig, da Ragna ængstelig udbrød:
+
+"Der kommer Duborg! Jeg kan høre ham i Haven -- skynd Dem endelig!"
+
+Teppet var accurat bundet sammen, da Duborg kom ind, men Ragna blev
+alligevel rød i Hovedet, da han saae paa hende, og der blev et Par
+Øieblikkes Taushed, før Nogen sagde Noget.
+
+Lidt efter lidt tøede man dog saa temmelig op, og Duborg hentede
+Drengen ind, saae beundrende paa ham med store Øine og sagde saa til
+Holst:
+
+"Er han nu ikke storartet!"
+
+"Jo, det er han vist," svarede Holst, "men det interesserer mig altid
+mere at se paa de smaa Børns Mødre end paa Børnene selv!"
+
+Duborg kigede stjaalent op paa ham, saae ogsaa hen paa Ragna men
+sagde ikke Noget.
+
+-- "Veed Du, hvad jeg vilde gjøre, hvis jeg var i dit Sted, Duborg?"
+spurgte Holst, der Ingenting havde mærket. "Havde jeg _den_ Kone, Du
+har, saa gjorde jeg hende for det Første til enevældig Minister --
+Gudbevares, jeg er Demokrat, udadtil, men i Hjemmet, det er noget
+Andet -- og saa gav jeg hende Ret til Krigserklæringer og Afslutning
+af Fred og Tractater -- ved de sidste forstaaer jeg nu nærmest
+Overdragelse af Kunstværker for contant Betaling til det velhavende
+Bourgeoisi -- og veed Du, hvad jeg saa mere vilde gjøre? Jeg vilde
+igjen tage fat paa det Decorative og --"
+
+"Naa, paa Porcelainet!"
+
+"Ja! Du skal naturligvis male Billeder imellem, men der er Ingen
+herhjemme, der har viist den Sans for det Decorative som Du --
+skjøndt vor moderne Keramik i det Hele jo ubestridt staaer som den
+første i Verden -- og naar Du nu oven i Kjøbet har en Kone, som --"
+
+"Som hvad for Noget?"
+
+Ragna saae bønligt hen paa Holst, han dreiede af og svarede blot:
+
+"En Kone, som ogsaa har Interesse for den Gren af Kunsten -- ja, saa
+synes jeg, at Du --"
+
+"Og jeg synes, Du skulde lade mig passe mig selv!" afbrød Duborg ham.
+"Gjøres umyndig vil jeg ikke!"
+
+Saa vovede Holst sig ikke længere frem, han tog Fru Ragnas Teppe og
+gik.
+
+
+
+
+Duborg blev ved med at være i et skrækkeligt Humeur, og det blev ikke
+bedre, da Løvenørn-Petersen -- Gud maa vide hvorfor -- aflagde ham et
+længere Besøg. Han kom lige fra Cultusministeriet -- der var nemlig
+udnævnt en ny Minister, og den lovende Yngling paa de halvhundrede
+Aar forsømte ikke ved hvert Personskifte at bringe sig selv og sin
+miskjendte Kunst i behagelig Erindring hos Excellencen for om muligt
+ad den Vei at opnaa en beskeden Understøttelse paa Finansloven eller
+en ydre Anerkjendelse af sine Fortjenester.
+
+Duborg snærrede næsten ad ham, og Løvenørn-Petersen maatte to, tre
+Gange bede om at se det sidste Billede, han havde malet, før han
+bekvemmede sig til at vise ham det. Saa blev Løvenørn-Petersen
+elskværdig og smilende og roste det i høie Toner, og da han omsider
+var vel ude af Døren, sagde Duborg til Ragna:
+
+"Det er ikke til at tage feil af: selv _han_ kan se, at det er noget
+Skidt!"
+
+Men det blev ikke ved _det_ Besøg: samme Dag kom "Stabstrompeteren",
+A. B. Jensen.
+
+Han var for sin Klike ifærd med at arrangere en Salgsudstilling hos
+en tysk Kunsthandler, men han vilde gjerne have et Par Navne udenfor
+de Sammensvornes Kreds med, og derfor kom han til ham og bad ham
+udstille; der var udmærkede Chancer for at sælge, forsikrede han, og
+han skulde blot ikke forlange for lave Priser.
+
+Nei, Duborg havde saamænd Ingenting at udstille og Ingenting at sælge
+for Tiden, saa det kunde ikke hjælpe.
+
+Jo, han havde da det brillante Billede nede fra Rom, sagde A. B.
+Jensen, det af Fruen og Barnet. -- "_Der_ hænger det jo!"
+
+Ja, mente Duborg, men det var jo ikke saadan Noget at udstille og --
+
+"Det er det Bedste, De nogensinde har gjort!" forsikrede den Anden.
+
+"Ja, Billedet er godt nok, men --"
+
+"Jeg vil næsten garantere Dem, at De kan faae det solgt dernede -- De
+skal forlange 1500 Mark!"
+
+"Ja--a, det er godt nok, men --"
+
+"Det Billede er hverken bestemt til at udstilles eller til at
+sælges," sagde Ragna.
+
+"Ja, det vil da sige --", begyndte Duborg.
+
+"Billedet er min personlige Eiendom," afbrød Ragna ham og reiste sig
+op, "og det kommer ikke udenfor denne Stue uden min Villie!"
+
+Duborg havde knap et eneste Øieblik for Alvor tænkt sig Muligheden af
+at udstille eller afhænde Billedet, men Ragnas bestemte Optræden
+irriterede ham, han vilde ikke "gjøres umyndig", og derfor svarede
+han bryskt:
+
+"_Jeg_ har da _malet_ Billedet, veed jeg!"
+
+"Ja, til _mig_," indvendte Ragna.
+
+"Men vil De da virkelig forhindre Deres Mand fra en stor Succes?"
+spurgte A. B. Jensen nok saa lumskeligt.
+
+"Ja! Naar Succes'en kun kan kjøbes paa Bekostning af noget Større!"
+
+"Noget Større?"
+
+"Ja, De forstaaer det formodentlig ikke -- men det _er_ noget Andet
+og Større, der staaer paa Spil!"
+
+"Og jeg skal virkelig gaa med uforrettet Sag?"
+
+"Ja, tvinge min Kone kan jeg jo ikke," svarede Duborg med indeklemt
+Forbitrelse, og A. B. Jensen gik.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det varede nogle Øieblikke, inden Uveiret brød løs -- hverken Duborg
+eller Ragna vilde begynde.
+
+Omsider busede han ud med et rasende:
+
+"Egoist, som Du er! -- Hvad mente Du med den Snak om, at 'noget
+Større' stod paa Spil?"
+
+"Dit og mit Samliv!" svarede hun.
+
+"Talemaader!"
+
+"Det er ikke Talemaader! -- Nei, Du _skal_ blive og høre mig! Kunde
+Du virkelig ønske, at _det_ Billede blev solgt! Forstaaer Du da ikke,
+at det er _mit_ -- paa samme Maade som _jeg_ tilhører Dig, og Dig
+alene, med Sjæl og Legeme!"
+
+"Ja, gjør Du da det?"
+
+"Om jeg gjør! Betragter Du mig som en Model, som Capripigen, der --"
+
+"Snerperi!"
+
+"Og _det_ kalder Du Snerperi! -- Du maa være mig taknemmelig, fordi
+jeg har forhindret Dig fra at gjøre Noget, som Du bittert vilde have
+fortrudt!"
+
+"Glad!" raabte Duborg ude af sig selv. "Glad over, at din utidige
+Sentimentalitet forhindrer mig fra at vinde Anerkjendelse som
+Kunstner! -- Du glemmer nok, at Du allerede een Gang har spoleret min
+Lykke!"
+
+"Jeg!"
+
+"Ja, Du! Var det maaske ikke for din Skyld, jeg ødelagde det bedste
+Billede, jeg nogensinde har gjort!"
+
+"Og _det_ fortryder Du! Glemmer Du da, at det var _det_, som --"
+
+"Jeg mener hvert Ord, jeg siger! Havde jeg dengang gjort, som enhver
+Anden vilde have gjort, og ikke været dum hensynsfuld, saa havde det
+Billede bragt mit Navn Verden over og --"
+
+"Og havde Du saa været lykkeligere?"
+
+"Saa havde jeg nu været en fri Mand, der ikke maatte gaa i
+Trædemøllen forat føde Kone og Barn!"
+
+"For Guds Skyld, Hans, sig dog, at Du ikke mener et Ord af, hvad Du
+_der_ har sagt!"
+
+"Jeg mener hvert Ord! En Kunstner skal være fri -- uafhængig til alle
+Sider -- ellers gaaer han bag af Dansen som Kunstner!"
+
+Ragna var bleven ligbleg. -- "Jeg skal ikke længer staa Dig i Veien!"
+sagde hun. "Jeg gaaer og tager mit Barn med mig!"
+
+"Naa, saa Du gaaer! Hvor gaaer Du hen? Til dine Forældre, til
+Kontoret? -- Du kommer nok snart igjen!"
+
+"Nei, Hans, jeg kommer ikke igjen!"
+
+"Hvor skulde Du løbe hen, spørger jeg? -- Du tænker da vel ikke paa
+-- Pjank!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Duborg slog en tvungen Latter op, tog sin Hat og gik, men da han en
+Timestid efter kom hjem, var baade hans Kone og Barn borte.
+
+Som en Vanvittig styrtede han op til Holst -- han var ikke hjemme.
+
+
+
+
+-- "Hvem er det, der kommer Sine?" udbrød Hanne, der stod paa den
+lille Høi i Vennebjergs Have og saae ned ad Veien til Stationen. "Er
+det ikke Posten?"
+
+"Ih, nei!" svarede Sine. "Det er jo et Fruentimmer med en Barnevogn!"
+
+"Er det Smedekonen?"
+
+"Nei, _det_ er det ikke -- hun har rund Hat paa! -- Jeg troer, saa
+min Sandten, det er Ragna!"
+
+Og _det_ var det.
+
+-- "Velkommen til Vennebjerg!" raabte Tanterne i Kor. "Det er dog et
+deiligt Barn, Du har! -- Men hvad er der i Veien! Du seer jo ud, som
+om Du havde solgt Smørret og tabt Pengene! -- Og hvor er din Mand?"
+
+Saa let og saa skaansomt som muligt sagde Ragna, at hun havde maattet
+forlade ham, fordi hun ikke _kunde_ blive, men bad dem forresten
+gjøre hende den Tjeneste ikke at spørge videre.
+
+"Er Du rendt fra ham!" udbrød Søstrene. "Saa Marsch omkring strax, og
+hjem igjen -- vi har ingen Fraskilte i vores Familie!"
+
+Ragna brast i Graad -- "den ranke Frue" var som et knækket Rør.
+
+"Jeg har ikke et Sted i Verden at gaa hen uden her," hulkede hun, "og
+saa jager I mig bort!"
+
+"Nei, det veed Gud, vi ikke gjør!" sagde Hanne og kyssede hende, og
+Sine sagde: "Vel er vi et Par haardhændede gamle Jomfruer, men rene
+Umennesker er vi da heller ikke! -- Sikken en Skurk han maa være!"
+
+"Nei, det er han slet ikke, Tante!"
+
+"Jo, vist er han saa! Han skulde kagstryges paa Gammel-Torv, skulde
+han, om der ellers var Lov og Ret i Landet, og vi vilde leie Vinduer
+hos Conditoren paa Hjørnet og se paa det!"
+
+"Tante Hanne og Tante Sine, jeg beder Jer saa mindeligt om det: sig
+ikke noget Ondt om Hans -- det bedrøver mig jo kun!"
+
+"Gud, lille Ragna, det maa da kun opmuntre Dig!" sagde Hanne, og Sine
+tilføiede: "Vi siger det jo kun forat vise, at vi er paa dit Parti
+overfor det fremmede Mandfolk, der har trængt sig ind i Familien --
+men naar Du vil have det, saa tier vi bomstille og nævner ikke
+Mennesket! -- Kom nu med indenfor!"
+
+Hvor diplomatisk Tanterne end optraadte, og hvor taus end Ragna var,
+kunde det dog ikke undgaaes, at Sommergjæsterne paa Vennebjerg
+efterhaanden fik Færten af, at der var noget Aparte ved Ragnas
+uventede Besøg uden Mand. Enkefruen og Datteren overbød hinanden i
+ufine Spørgsmaal og ufin Hvisken, Frøkenen fra Langeland tabte næsten
+Interessen for Spisesedlen, og selv den Døve fik man gjennem
+Trompeten bibragt Forestillingen om, at der var Noget paa Færde.
+
+Under disse Forhold blev Marie Ragnas eneste Trøst.
+
+Ragna stod for Marie bestandig som den fine Frøken fra Forhuset, hvem
+hun havde seet op til fra ganske Lille, men Ragna var jo tillige
+noget Andet: hun var Pouls Søster. Intet Under derfor, at Marie af
+hele sin sextenaarige Sjæl kom Ragna imøde og, uden at spørge,
+instinctmæssigt forstod hende bedre end Nogen af de Andre. Ragna
+_maatte_ aabne sit Hjerte for En, og det var, til Trods for
+Aldersforskjellen, Marie, der blev hendes Fortrolige. Time efter Time
+kunde de To sidde sammen, Ragna talte som til en Jevnaldrende, og
+tilsidst blev hun for Marie som den ældre Søster, hvem man kunde
+betro Alt. Ængstelig prøvende sig frem nævnede Marie tilsidst Pouls
+Navn efterat have havt det paa Læberne hundrede Gange, og da det
+først var nævnet, var det, som alle Sluser sprængtes; hidtil havde
+hun kun turdet hviske til Sivene ved Søen, nu kunde hun tale til et
+levende Væsen, nævne Navnet høit: Poul, Poul, Poul!
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Et Par Dage efter Ragnas Ankomst til Vennebjerg kom der Brev til
+hende fra Faderen. Heri erklærede han, til Trods for sine nyanlagte
+moderne Anskuelser, at han betragtede det Hele som en Skandale, men
+at hendes Plads i Hjemmet og paa Kontoret ikke desto mindre stod
+hende aaben, naar hun snarest muligt vilde gjøre de fornødne Skridt
+til en lovformelig Separation.
+
+Det Brev svarede hun ikke paa.
+
+Dagen efter kom Terndrup paa Besøg fra Morgen til Aften -- han var
+ude forat skyde Ænder.
+
+-- "Jeg har ellers en Hilsen til Fruen," sagde han til Ragna, og
+Ragna blev blodrød. "Det er fra Holst, han kommer imorgen."
+
+       *       *       *       *       *
+
+Og Holst kom.
+
+I flere Timer gik han alene rundt med Ragna, i Haven og i Lunden;
+Sine saae, at han kyssede hende paa Haanden, baade da han kom, og da
+han gik, og Hanne hørte, at han kaldte hende "Kjære Fru Ragna!"
+
+-- "_Ham_ kan vi ikke lide!" sagde Tanterne.
+
+Og Holst kom igjen to Dage efter. Ragna blev hel febrilsk, Enkefruen
+og hendes Datter korsede sig, og der blev sagt stygge Ting i
+Trompeten til den Døve.
+
+-- "Sine!" sagde Hanne. "Vi har næret en Slange ved vores Barm! Ragna
+er rendt væk fra een Mand forat løbe væk med en anden -- saadan gaar
+det til nutildags!" Og Sine svarede: "Hanne! Hun løber ingen Steder
+uden Barnet -- _saa_ meget Fruentimmer er hun dog! Lad os bare passe
+paa Drengen men forresten lade som Ingenting, for _tale_ til hende,
+det kan gjøre Ondt værre!"
+
+Med den største Forbauselse mærkede Ragna, at Tanterne var hel
+anderledes imod hende end før; de iagttog hende skarpt, benyttede
+enhver Leilighed til at omtale Duborg med en vis Anerkjendelse og
+skiftedes ligefrem til i Afstand at gaa efter hende, saa snart hun
+var udenfor med Barnet.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Tredie Gang kom Holst.
+
+-- "Tør vi spørge, hvem der egentlig har havt Bud efter Dem?" spurgte
+Hanne, og Sine tilføiede den ganske overflødige Forsikring: "_Mig_ er
+det ikke!" Men Holst var uforknyt og svarede blot, at da han laa paa
+Landet kun to Mil fra Vennebjerg, saa var det jo saa rimeligt, at han
+besøgte sin Veninde Fru Ragna saa ofte, han kunde.
+
+-- "Han er lige saa fræk som Stratenrøveren i den forrige
+Feuilleton!" erklærede Hanne, og da Ragna gik ud i Haven med Holst,
+listede de sig begge To efter dem.
+
+"Hvor blev de af?" spurgte Hanne.
+
+"De satte sig paa Bænken nede ved den gamle Eg -- jeg kan se dem
+gjennem Buskene!" svarede Sine.
+
+"Kom saa -- men forsigtigt!"
+
+-- "Kan Du høre, hvad de siger?"
+
+"Vist kan jeg saa, men vær blot stille!"
+
+Hvad Hanne hørte og siden meddelte til Sine, opfyldte imidlertid de
+Gamle med Forfærdelse -- _saa_ vidt havde dog Ingen af dem troet, det
+var kommet!
+
+-- "Tage Afsked forinden med Tanterne vil jeg ikke," havde Ragna sagt
+til Holst, "det giver kun Scener, og jeg troer heller ikke engang, de
+godvilligt lod mig tage afsted, for i de sidste Dage vogter de paa
+hvert af mine Skridt, som om de anede Noget! Skal det ske imorgen,
+saa maa det være, efterat hele Gaarden er iseng, ikke før Klokken
+Elleve!"
+
+Og Holst havde svaret: "Altsaa imorgen Aften Klokken Elleve med
+lukket Vogn paa Landeveien nedenfor Havehøien!"
+
+-- Tanterne holdt Krigsraad.
+
+"Skal vi lukke hende inde?" foreslog Hanne.
+
+"Nei, hun springer ud af Vinduet!" mente Sine.
+
+"Eller ligefrem tage Barnet fra hende?"
+
+"Nei, saa kan hun gjøre en Ulykke paa sig selv!"
+
+"Ja, hvad da?"
+
+-- "Veed Du hvad, Søster," sagde Sine efter nogen Betænkning, "hendes
+Mand er da nærmest til at vide det Hele, saa kan _han_ jo gjøre, hvad
+han vil. Vi ynder ham ikke, men vi skal dog huske paa, at det ikke er
+_ham_, der er løbet fra _hende_, saa _noget_ Hensyn skylder man ham
+da!"
+
+"Det har Du Ret i, Søster, vi maa skrive!"
+
+"Nei, det bliver for sent at skrive, og Postvæsenet er ogsaa noget
+usikkert Noget: vi maa telegraphere."
+
+Efter længere Raadslagning opsattes da et Telegram til Duborg
+saalydende:
+
+  "Hun vil løbe væk igjen imorgen Nat Klokken Elleve, men vi veed
+  det Hele og passer paa. Nu kan De gjøre, hvad De synes."
+
+                                        Hanne og Sine.
+
+Telegrammet blev afsendt -- det var første Gang i deres lange Liv, at
+Vennebjergerne havde telegrapheret -- og hele næste Dag ventede de to
+Gamle Duborg, men han kom ikke.
+
+"Ja, ja," sagde de til hinanden, "saa har _vi_ i alt Fald vores
+Samvittighed fri overfor det fremmede Menneske. Men selv om _han_
+ikke vil holde sin Kone fra at løbe bort med Galanen, saa vil _vi_!"
+
+Lidt før Rødgrødstid gik Ragna en Tur i Haven med Barnet; _det_ kunde
+der jo ikke være nogen Fare ved, saa Tanterne fritog sig selv for
+yderligere Observation. Rødgrøden kom paa Bordet, Enkefruen og
+Datteren havde lige øst op til hinanden, saa sprang Bomben: Ragna var
+borte.
+
+Hvor var Ragna! Hele Huset kom i Forhør, og Gaasepigen kunde da
+tilsidst melde, at der for lidt siden havde holdt en lukket Vogn paa
+Veien nedenfor Havehøien; af den var der steget en Mandsperson ud,
+han havde omfavnet og kysset den unge Frue, og hun havde sat sig ind
+i Vognen med ham og Barnet og var kjørt bort -- i Retning af
+Hovedlandeveien.
+
+Hele Gaarden i Oprør: Ordrer og Contraordrer, Lamenteren og Skrigen
+op! Den Eneste, der var rolig, var Marie. Hun gik oven i Kjøbet rundt
+med et stille Smil, og det var ikke langt fra, at Tanterne et Øieblik
+endogsaa næsten tænkte sig Muligheden af at kunne blive ganske lidt
+vrede paa hende for hendes Mangel paa Medfølelse, eftersom hun
+bestemt raadede dem til at forholde sig rolige og endelig ikke
+foretage sig noget uoverlagt Skridt, før de næste Dag havde faaet
+paalidelige Efterretninger.
+
+"Næste Dag!" udbrød de. "Imorgen kan Ragna jo være i Hamborg, og
+iovermorgen i Polen eller Tyrkiet! Nei, enten har man Familie, eller
+ogsaa har man det ikke -- nu kjører vi ind til hendes Forældre og
+derfra til hendes Mand, saa maa _de_ tage Affaire!"
+
+Andrees fik til sin utrolige Forbauselse Ordre til strax at spænde
+for, de Gamle satte sig i Caleschen, kjørte hele Natten og holdt hen
+paa Morgenstunden i Store Kongensgade udenfor Generalconsulens
+Gaard.
+
+
+
+
+Der var naturligvis Ingen oppe hos Generalconsulens paa den Tid --
+Julius var jo den eneste Morgenmand i Huset, og han var i Jylland --
+men Portneren lukkede dem omsider ind, og de fik da banket Familien
+op.
+
+-- "Hvad er der paa Færde!" raabte Generalconsulen.
+
+"Er Ragna død?" udbrød hans Kone forfærdet.
+
+"Gid det var saa vel!" svarede Tanterne. "Veed I virkelig Ingenting?"
+
+Nei, Forældrene vidste af gode Grunde ikke det Mindste, og saa
+fortalte Vennebjergerne dem, at deres Datter den foregaaende Aften,
+mir nichts dir nichts, var løben væk med en anden Mand. De havde, saa
+snart de var kommen under Veir med, hvad hun tænkte paa, telegraphisk
+meddelt Manden det, men han var formodentlig lige glad, for han havde
+slet ikke ladet høre fra sig.
+
+"Men det er din egen Skyld, Jesper!" sagde Hanne. "Det er Straffen,
+fordi Du hjerteløst har lukket din Dør for dit eget Barn og smidt
+Blodets Røst ned ad Trapperne!"
+
+"Ja, og Du har sagt din Stol af i Garnisons Kirke," supplerede Sine,
+"og Du vil brændes og kommes paa Krukke -- den Slags Ting taaler
+Vorherre ikke i Længden!"
+
+"Vaas!" raabte Generalconsulen men var dog aabenbart selv en Del
+rystet ved, hvad han hørte. -- "Skulde det virkelig være Ragna, der
+har Skylden -- vi maa ud til min Svigersøn, hvor ubehageligt det end
+er mig -- men han maa vel kunne give Besked!"
+
+"Ja, _vi_ tager med!" erklærede Vennebjergerne. "Det er _vores_ Hjem,
+hun senest er løben fra, saa vi har dog vel en vis Ret til at faae
+nogen Redelighed paa Tingene! -- Skynd Jer lidt -- nei, Tak, vi skal
+ikke have Kaffe!"
+
+Og saa kjørte de alle Fire afsted i den gamle Calesche --
+Generalconsulen sagde altid siden, at var der Noget, han var
+taknemmelig for, saa var det, at han ikke havde mødt nogen af sine
+Bekjendte i _den_ Ekvipage! Ud ad Jagtveien kjørte de, langs
+Østerfælled -- og de saae da ogsaa ud, som om de skulde til
+Henrettelse Allesammen.
+
+Endelig holdt de ved det gamle Landsted; Døren stod aaben -- Duborg
+var altsaa hjemme -- og de gik lige ind i Havestuen.
+
+_Der_ sad Ragna og Duborg med Drengen imellem sig og drak
+Morgenkaffe, og det Hele saae høist tiltalende og høist fredeligt ud.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Ægteparret foer noget hurtigt op, da de uventede Morgengjæster
+traadte ind, og en eneste lille Brøkdel af et Secund var det
+tydeligt, at Ingen vidste, hvad der skulde siges eller gjøres; men
+saa faldt Moder og Datter i Armene paa hinanden, og Vennebjergerne
+snøftede og tørrede Øinene.
+
+-- "Ja, I maa ikke være vrede paa mig, fordi jeg ikke fik sagt Farvel
+iaftes," sagde Ragna med et Smil til Tanterne, "men jeg kom lidt
+hovedkulds afsted."
+
+"Det kan man jo godt kalde det," svarede Hanne spidst, "men maa vi
+saa alligevel bede om en Forklaring!"
+
+Ja, Ragna gav den Forklaring, hun kunde. Hun havde længtes saa
+umaadeligt efter Duborg, og Duborg efter hende -- tilsidst havde
+egentlig Ingen af dem kunnet holde det ud, men Ingen af dem vilde dog
+gjøre det første Skridt. Men saa var Holst traadt til og havde
+afvexlende læst begge Parter Texten og foreslaaet Duborg, at han
+simpelthen skulde tage ud til Vennebjerg, hilse paa Tanterne og hente
+sin Kone og sit Barn. Det vilde Duborg ogsaa hellere end gjerne have
+gjort, men Ragna vilde for enhver Pris undgaa Scener ude paa Gaarden
+i Gjæsternes Overværelse og havde derfor bestemt at gaa alene ned til
+Stationen og _der_ møde sin Mand og tage hjem med ham. Men saa kom
+Tanternes uafbrudte Observation, der gjorde det umuligt for hende at
+forlade Gaarden sammen med Barnet, og saa maatte hun forat komme
+ubemærket bort lade Holst bede Duborg om at hente hende med Vogn
+Klokken Elleve om Aftenen.
+
+-- "Ham, Holst, ham kan vi godt lide!" erklærede Tanterne, men de var
+dog endnu ikke rigtig klare over Forholdene, og Sine spurgte
+tvivlende: "Var det virkelig din egen Mand, Du løb væk med?"
+
+"Ja, det veed Gud, det var!"
+
+"Men vi telegrapherede jo!" sagde Hanne.
+
+"Ja, det er sandt," svarede Duborg, "Tak for _det_! Derfor kom jeg
+ogsaa med Vognen to Timer før, end jeg ellers var kommen, og saa var
+Marie Lund saa god at kalde paa Ragna, og saa gik det Hele!"
+
+-- "Maa vi _saa_ faae Kaffe!" sagde Tanterne og satte sig ned.
+
+Alt aandede Fred og Forsoning over hele Linien -- selv
+Generalconsulen kyssede sin Datter paa Panden og trykkede sin
+Svigersøn i Haanden.
+
+-- Da Morgengjæsterne omsider var taget bort, gik Ragna hen til sin
+Mand, lagde begge Hænder paa hans Skuldre og sagde:
+
+"Veed Du, hvad _min_ store Feil har været, Hans! Jeg vilde have, at
+Du skulde være som alle de Andre -- og saa er _det_, jeg er lykkelig
+over og stolt af, jo netop det, at Du _ikke_ er det!"
+
+"Er Du virkelig!" brummede Duborg. "Vilde Du da ikke alligevel
+hellere sidde hjemme hos dine Forældre -- med Drengen, naturligvis --
+og ønske, at Du aldrig havde seet mig?"
+
+"Men Hans dog!" sagde Ragna og lo. "Hvor skulde saa Drengen være
+kommen fra!"
+
+"Naa, ja, det er jo sandt nok, men jeg mener bare, om Du ikke havde
+været lykkeligere, hvis Alt var bleven ved at gaa i den gamle Gjænge,
+og Du endnu havde siddet paa Kontoret -- saa havde Du dog været
+sparet for mange Sorger!"
+
+"Men saa havde jeg jo heller ikke været Den, jeg nu er! -- Troer Du
+da ikke, jeg veed, at jeg er en Anden nu end før -- og at det er Dig,
+der er Skyld i det!"
+
+"Jo, det er Du vel ogsaa. -- Du havde da i alt Fald ikke faaet
+Sølvmedaille for dit Teppe, hvis Du endnu havde siddet over
+Klipfisken," tilføiede han med et lunt Smil.
+
+"Har _jeg_! Er det sandt!"
+
+"Ja, vist er det sandt, og Teppet er godt nok, jeg _har_ seet det!"
+
+"Og Du er ikke vred over, at jeg --"
+
+"Vred! Nei, det manglede kun! Jeg er skam ikke helt fri for at være
+vigtig af min Kone! -- Men nu skal jeg fortælle Dig Noget: mens Du
+var borte, har jeg naturligvis tænkt over mange Ting, og jeg er ogsaa
+bleven klar over, at Holst havde Ret, da han sagde Noget om, at vor
+Tid ikke er den store, men den _lille_ Kunsts. Jeg interesserer mig
+ganske vist mest for Gallerierne, det gjør jeg -- men Dagligstuerne
+har vel alligevel ogsaa deres Ret. Naa, saa bestemte jeg mig til
+igjen at slaa mig paa Porcelainet -- det er dog saadan noget temmelig
+fornemt Noget -- og _det_ duer jeg til. -- Nu _har_ jeg været ude paa
+Fabriken, og _der_ tog man imod mig med Kyshaand."
+
+"Ja, det troer jeg nok! -- Men Du skal da ogsaa male rigtige
+Malerier, Hans?"
+
+"Ja -- naar jeg _har_ Noget at male! Men seer Du, det er mere og mere
+gaaet op for mig: jeg er jo af dem, der kun en sjelden Gang saadan
+bliver inspireret -- og jeg kan ogsaa kun en Gang imellem lade være
+med at være Egoist -- men holde af Dig, det gjør jeg alligevel
+altid!"
+
+Ragna faldt ham rent ud om Halsen og græd og lo, og lo og græd -- det
+var længe siden, hun havde gjort det!
+
+"Men _Du_ skal hjælpe mig med at hitte paa decorative Motiver,"
+vedblev Duborg, "for _det_ har Holst ogsaa Ret i: Du seer brillant,
+og havde Du i Tide lært det, _jeg_ har, saa var Du ti Gange mere
+værd, end _jeg_ er -- jo, Du var!"
+
+-- Efter en Pause sagde Duborg: "Og veed Du, hvad jeg egentlig troer,
+der har været min største Feil: jeg har ikke saadan altid kunnet
+finde mig i, at _Du_ var den Overlegne -- men det _er_ Du! -- og saa
+har jeg været jaloux -- paa Alt, hvad Du rørte ved, og Alt, hvad Du
+saae til -- men det skal jeg ikke være mere!"
+
+"Aldrig?"
+
+"Jo, jeg bliver det vel nok alligevel -- en Gang imellem. Men det,
+som jeg især ikke har kunnet udstaa ved Dig, det var, at Du altid --
+næsten altid -- havde Ret -- det maa en Kone aldrig have!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Fra den Dag af var Duborgs Hjem, som Holst udtrykte sig, en
+constitutionel Stat, i hvilken den hidtil enevældige Souverain af fri
+Villie havde delt sin Magt baade m. H. t. Lovgivning, Administration
+i Almindelighed og Finansvæsen i Særdeleshed med en ansvarlig
+Eneminister, og samtidig havde Duborg indført en ny Tidsregning, idet
+det senere altid hed: "Det var saa og saa længe før eller efter, at
+jeg hentede min Kone paa Vennebjerg!"
+
+
+
+
+Poul blev da Officeer og skulde med Vintercorvetten til Vestindien.
+Uniformen havde været prøvet Uger iforveien, og den Dag, han fik sin
+Udnævnelse, gjorde han i fuld Gala Visit hos Fru Lund og Marie.
+
+Marie havde ganske naivt troet, at naar han først var Officeer, saa
+vilde han med Sabelen ved Siden komme over og fri, og hans Besøg var
+hende derfor en uhyre Skuffelse. Han sagde rigtignok, at _hun_ var
+hans eneste rigtige Ven, den Eneste, hvem han kunde betro alle sine
+Sorger og alle sine Glæder, men forresten var han overgiven, næsten
+ellevild, og talte mest om den forestaaende Vestindietur, som han
+glædede sig umaneerligt til -- hvor _kunde_ han dog glæde sig til at
+være en hel Vinter borte!
+
+       *       *       *       *       *
+
+Marie græd, da han var gaaet, og mistede rent Humeuret, og det var
+saa meget desto uheldigere, som hun netop nu skulde have sin
+egentlige Debut: Titelrollen i "Søvngjængersken".
+
+Maaneder igjennem havde hun arbeidet, været til Gud veed hvor mange
+Prøver i Dansesalen og siden paa Scenen, og Alle, baade Balletmester
+og Kamerater, ventede sig en Succes.
+
+Og saa kom den store Aften. Fru Lund havde fra Morgenstunden af været
+ude forat kaste stjaalne Blikke til alle Gadehjørner og i
+Forbigaaende læse Datterens Navn paa Placaterne; Marie syntes, at den
+Dag aldrig fik Ende, og saa blev det dog omsider Aften.
+
+Alle hendes Venner var i Theatret. Poul sad med Vennebjergerne i
+første Parket, Duborg med Holst og Berner i andet, og Terndrup i
+Galleriet -- han var mødt, skjøndt Hønsejagten gik ind den Dag.
+
+Oppe paa sit Paaklædningsværelse fandt Marie en Buket med et Par
+Linier fra Ragna -- Alle paa Theatret var saa venlige imod hende, og
+da hun i god Tid stod fuldt færdig i Foyeren, syntes hun, at
+Bournonvilles Billede saae opmuntrende ned paa hende.
+
+Og Debut'en blev en Succes, i Grunden en stor Succes. Det var ikke
+alene hendes Skjønhed, og hendes sikre, fuldt beherskede Dans, der
+tog Publicum med Storm: det var først og fremmest den kvindelige
+Ynde, der prægede hver af hendes Bevægelser, den Følelse, hun lagde
+for Dagen i de alvorlige Scener, og den kyske Frihed, hvormed hun
+helt igjennem førte sig.
+
+Hun vidste, at Poul sad i Parkettet -- men hun vidste ikke, om hun
+var glad eller bedrøvet over det.
+
+Publicum var begeistret, og Aviserne var næste Morgen dog for en
+Gangs Skyld enige om Noget, nemlig om, at Balletten havde faaet en
+ny, vordende Primadonna; det morede Marie at læse, men hun læste det
+egentlig som Noget, der handlede om en Anden, en ganske Anden end den
+Marie, der sad i Baghuset i Store Kongensgade.
+
+-- "Du var storartet iaftes!" sagde Poul, der lige kigede over til
+hende. "Jeg er hel stolt over, at vi To er voxet op i samme Gaard!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Terndrup kom efter Løfte op til Mille Buxbom og gav Referat --
+Mille var bleven meget gammel.
+
+Hun havde virkelig for et Par Maaneder siden faaet sat igjennem, at
+hun var kommen til at bo i et Slags Gjæstehjem, der styredes af St:
+Apollonia Søstrene, og i Begyndelsen havde dette selvfølgelig været
+det eneste Sted paa Jorden, hvor hun overhovedet kunde tænke sig at
+existere. Men lige saa selvfølgeligt havde Bladet vendt sig. -- "Nei,
+jeg vil ikke dø hos Katholikerne," havde hun erklæret. "Katholiklig,
+dem ryger de over og læser over og gjør Stads af, men almindelige
+Lig, som jeg og andre Lutheranere, de bliver puttet i en umalet
+Fyrretræs Kiste og baaret ned ad Kjøkkentrappen -- det har jeg selv
+seet! Nei, nu har jeg igjen gjort ordentlig Aftale om min Begravelse,
+og Be'emanden veed Besked!"
+
+Og saa sad hun da nu i Nyhavn hos en Skræderfamilie og var foreløbig
+henrykt baade over Værelset, Udsigten og Skræderfamilien; det var jo
+nok lidt høit oppe -- fjerde Sal -- "men saa er man saa rart nær ved
+Pulterkammeret," mente hun, "og det er en vigtig Post!"
+
+Løvfrøen havde hun skilt sig af med og i Steden faaet en Skildpadde,
+som var meget oplivende, sagde hun: det var et roligt Dyr, rigtig
+passende for ældre, enlige Folk, og grumme billigt at holde, for
+Vinteren igjennem spiste den slet Ingenting, men for Øieblikket var
+Padden laant ud til Nabokonen, der sommetider var noget tungsindig af
+sig og derfor trængte til Opmuntring.
+
+Terndrup blev anbragt i Lænestolen, og Terndrup maatte fortælle.
+
+-- "Herregud, at lille Marie nu er naaet _saa_ vidt!" sagde Jomfruen
+rørt. "Kan De huske, da hun sad paa Skammelen under Vinduet og skrev
+paa sin Tavle! -- Poppe kunde saa godt lide hende -- ja, nu er der
+gaaet Møl i ham, det gamle Skind, og Gud veed, hvad Bombebøssen gjør
+med de tyve Kroner -- og hun var et fromt Barn: hun skal ogsaa have
+mit Ravhjerte, naar jeg er død og borte og er kommen honnet i
+Jorden! -- Ak, ja, man bliver gammel, og man har det ensomt.
+Gudbevares, Skræderens er flinke Folk, det var Synd at klage paa dem,
+men fine er de jo ikke, og han er da egentlig ogsaa kun Buxeskræder
+-- ja, det vil sige, han vender en bedre Frakke imellem og syer en
+Vest om, men alligevel -- nei! Frøken Hansen synger ikke mere i
+Garnisons -- hun har rent mistet Stemmen, og nu gaaer hun rundt og
+seer paa Leiligheder -- ikke fordi hun flytter -- hun har jo sine to
+Værelser i 'Trøstens Bolig' -- men forat faae Tiden til at gaa med
+Noget -- og Madam Siegler tager ikke mere ud til Middag, og Madam
+Asters er bleven værkelig. -- Lirekasserne er heller ikke mere, hvad
+de _har_ været -- det er altid saadan gesvindte Melodier, de nu
+spiller, saa man faaer hel ondt i Hovedet, naar man vil nikke Tacten
+med. -- Nei, det var andre Tider, Terndrup, da vi boede i Hus sammen
+i Gothersgade -- har Duerne det godt? -- Ja, jeg vilde gjerne give
+Dem en lille Ting med til Marie, der kunde glæde hende, men jeg veed
+saamænd ikke, hvad det skulde være -- jo, bi lidt! Jeg maa have dem i
+Commoden!"
+
+Og Jomfruen ledte og ledte i tre Commodeskuffer, og tilsidst fandt
+hun mellem havarerede Papirsdanserinder og Stumper af brogede
+Silkebaand en gulnet Convolut.
+
+"Giv lille Marie dem," sagde hun, "det vil fornøie hende at se, at
+jeg har gjemt dem!"
+
+"Hvad for nogen?" spurgte Terndrup og vendte og dreiede Convoluten.
+
+"Aa, det er saamænd ikke Andet end et Par Blomster, hun engang gav
+mig for mange Aar siden -- jeg troer, hun havde faaet dem af den
+lille Poul Lange -- ja, nu er _han_ vel ogsaa bleven stor, for
+Officeer _er_ han da -- men det kunde jo være, det vilde more hende
+at faae dem igjen saa længe efter. -- Husk nu at give hende dem, og
+sig, at hun snart skal se op til sin gamle Læremo'er!"
+
+"Det skal jeg!
+
+"Ak, ja, Herregud, man er skrøbelig, Terndrup. Og saa har Doctoren
+her i Gaden ikke mindste Begreb om, hvad jeg feiler!"
+
+"Ikke det?"
+
+"Nei! Han siger, at det er Alderdom -- men Alderdom er da ingen
+Sygdom, vel?"
+
+"Nei, det er det jo ikke."
+
+"Bare jeg kunde dø, Terndrup -- men jeg troer, Sjælen er groet fast i
+Ryggen paa mig!"
+
+"Aa, hvad, saa slemt er det vel heller ikke! -- Men nu maa jeg afsted
+-- Farvel, Jomfru!"
+
+Terndrup var allerede ude af Døren, da han blev kaldt tilbage:
+
+"Der var blot een Ting, jeg endnu vilde sige Dem -- De skal have
+Lænestolen efter mig -- jo De skal!"
+
+"Skal _jeg_! -- Er der da ikke en eneste Præst eller Doctor, som
+De --"
+
+"Nei, der er ikke. -- Men De maa selv koste nyt Betræk til den!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Og efter dette var Terndrup sikker paa, at Mille Buxbom ikke kunde
+have ret langt tilbage.
+
+
+
+
+Der var Bal hos Generalconsulens, Bal for Poul inden hans Afreise.
+
+Poul vilde havt Marie bedt med, men det vilde Faderen ikke paa nogen
+Maade vide af. -- "Vi gjør ikke Fester for Balletdronninger," sagde
+han, "og Du har allerede havt Maskepi nok med Baghuset -- mere end
+nok!"
+
+Saa fandt Poul sig ogsaa i det og trøstede sig med, at Marie egentlig
+var alt for god til at tages om Livet af Alle og Enhver -- "og hun
+vilde saamænd heller ikke engang have moret sig," mente han.
+
+Men more sig, det gjorde Poul. Marie sad Balaftenen i Mørke i aabent
+Vindue, og saae over mod den oplyste Etage. Musiken lød ned til
+hende, Par for Par bevægede sig forbi Ruderne -- _der_ var Poul med
+en ung, smuk Dame. De standsede i Vinduesfordybningen, han lo og saae
+straalende fornøiet ud -- nu bøiede han sig ind bag Gardinet og
+hviskede Noget til hende -- _hun_ saae ned -- Parret forsvandt.
+
+Og Marie græd. Hvad hjalp det hende, at Aviserne sagde, hun havde
+lagt hele Kjøbenhavn for sine Fødder, naar _han_, han, den Eneste --
+aa, det var til at fortvivle over! Illusion efter Illusion var tabt,
+fløiet som Trækfuglene i den kolde Efteraarsnat -- forbi, forbi!
+
+Og hun aabnede den gulnede Convolut, som hun samme Dag havde faaet af
+Terndrup -- et Barndomsminde dæmrede frem for hende: hun huskede saa
+tydeligt, da Poul gav hende den lille Buket, han selv havde plukket i
+Grønsværen om Lindetræet -- nu stod ogsaa _det_ afbladet, sort og
+nøgent mod den stjerneklare Himmel. Tidligere vilde de tørre Blade
+have været hende en Relikvie -- nu var de kun Symbolet paa en tabt
+Illusion.
+
+-- "Far hen for Vinden, forsvind i Rummet -- den visne Blomst grønnes
+aldrig mere!"
+
+Og ud i Septembernatten flyver Convoluten med de skjørnede Stilke og
+det smulrede Løv, et Vindpust løfter den opad, op over Lindetræet --
+saa bliver den borte i Mørket.
+
+
+
+
+-- I Februar fik Marie et underligt Brev fra Poul, fra Vestindien.
+Hun maatte læse det baade to og tre Gange, før hun rigtig forstod
+det.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det lød saadan:
+
+    Min egen, kjære Marie!
+
+  Jeg veed slet ikke, hvordan jeg skal faae begyndt, og endnu
+  mindre, hvordan jeg skal faae sagt, hvad jeg vil.
+
+  Jeg skammer mig som en Hund over mig selv, det er sikkert, men
+  det er forresten alt for lidt sagt. Naar jeg blot i fem Minuter
+  nu kunde se Dig ind i Øinene -- eller maaske slaa mine Øine ned
+  for Dig! -- Men det er jo umuligt -- og komme hjem uden at have
+  skrevet Dig til, som det er, det vil jeg heller ikke.
+
+  Marie, jeg er en Æsel! Jeg veed jo godt, at _Du_ holder af mig --
+  hvis Du da ikke har skiftet Sind, mens jeg har været borte -- og
+  _jeg_ holder mere af Dig end af noget andet Menneske paa Jorden
+  -- det har jeg altid gjort. Men jeg er en letsindig Hund. Og det
+  er saa underligt, at jeg egentlig først, efterat vi havde staaet
+  Skagen ud, blev rigtig klar over, at Du var den Eneste i hele
+  Verden, jeg vilde have til Kone -- hvis Du da ellers vilde have
+  mig. Det tænkte jeg saa paa at ville skrive til Dig fra Madeira,
+  men det blev ikke til Noget, for Du veed jo, at Skriveri aldrig
+  har været min Sag, og jeg syntes ogsaa, det var naturligst at
+  sige saadan Noget mundtligt, naar jeg kom hjem, i Steden for at
+  skrive det -- og Du vidste det vel ogsaa iforveien.
+
+  Det var der jo alligevel ingen Ulykke i Altsammen, men nu kommer
+  det.
+
+  Der var Bal igaar ude paa en af Plantagerne, og _jeg_ var med.
+  Jeg veed godt, at Du ikke kan forstaa det, men jeg vil alligevel
+  have Lov at skrive det, for sandt er det: jeg tænkte paa _Dig_,
+  og ikke paa noget Andet end Dig hele Veien ud, baade da vi roede
+  ind til Quaien, og da vi red ud til den forbandede Plantage, og
+  jeg var saa glad, som jeg ikke længe har været. Men netop fordi
+  jeg tænkte paa Dig hele Tiden, var jeg munter, overstadig, og
+  gjorde Kur til Damerne over en lav Sko.
+
+  Damerne i Troperne er nu anderledes end Damerne hjemme -- Du
+  kjender Spanierinden i "Fjernt fra Danmark"! Der var En af dem,
+  som jeg dansede meget med. Hun var kjøn -- det vil sige, det
+  syntes jeg igaar -- og hun var venlig og indladende og alt
+  Muligt. Jeg maatte tale _om Dig_ med et Menneske -- netop fordi
+  Du er saa forskjellig fra alle dem, jeg var sammen med -- og saa
+  fortalte jeg hende Løst og Fast: at vi var voxet op sammen og
+  havde holdt af hinanden som Børn, at Du allerede var en berømt
+  Danserinde, og at jeg vilde fri høitideligt til Dig, saa snart
+  jeg kom hjem -- det var ligefrem en Lettelse at faae talt ud. Og
+  hun var saa deltagende, spurgte, hvad Du hed -- kun Fornavn
+  naturligvis -- og jeg sagde hende det, og hun gjentog: "Marie,
+  Marie, Marie" -- og _det_ lød meget kjønnere end hele Balmusiken.
+
+  Ja, kan Du saa gjætte Dig til Resten? Nei, det er Ulykken, det
+  kan Du ikke, for det er Du alt for god og honnet til, og der er
+  naturligvis heller ikke et Menneske, der vil forstaa, at man kan
+  bære sig saadan ad.
+
+  Kjære, lille Marie, jeg vil ikke gjøre mig bedre, end jeg er, men
+  det _var_ hende, som ude i den mørke Palmeallee pludselig slog
+  sine Arme om Halsen paa mig og sagde noget Sludder, som jeg i
+  Øieblikket tog for gode Varer -- jeg havde jo ogsaa drukket en
+  hel Del iskold Champagne, og varmt var det -- noget Sludder om,
+  at her i Vestindien var _hun_ min Marie, og at hun skulde
+  erstatte mig Savnet af den rigtige Marie o. s. v. i den Dur. Men
+  det var nu alligevel voldsomt durkdrevent af hende, for det var
+  den eneste Maade, hun kunde fange mig paa.
+
+  Jeg tænkte paa _Dig_, men jeg tog _hende_ i mine Arme.
+
+  Og nu er jeg saa voldsom ulykkelig og skamfuld, og jeg veed slet
+  ikke, om Du kan tilgive mig. Men det troer jeg nu alligevel, Du
+  kan, for Du er saa god, og jeg er egentlig saa umaadelig glad
+  over at have faaet Dig sagt alt det, jeg vilde. Men Anledningen
+  skulde jo rigtignok helst have været en anden.
+
+  Holder Du af mig endnu, saa skriv to Ord til mig, til Havre --
+  saa veed jeg dog, om jeg er kjøbt eller solgt, inden jeg kommer
+  hjem. Men Du skal ikke sige Noget til Nogen -- for med Fader maa
+  man varpe sig frem, og det vil jeg selv gjøre.
+
+  Gud velsigne Dig, og hold af mig trods Alt!
+
+                                        Din
+                                          Poul.
+
+Marie skrev til Havre, og Ragna var den Eneste, hun betroede sin
+Lykke til.
+
+
+
+
+Sidst i Marts kom Poul hjem med Corvetten, brunet af Vestindiens Sol
+og straalende af Glæde. _Naar_ han kunde, stjal han sig over til
+Marie i hendes Hjem, ellers mødtes de kun hos Duborgs.
+
+       *       *       *       *       *
+
+I Begyndelsen af Juni var det Ragnas Fødselsdag. Hendes Forældre
+havde været paa officiel Visit om Formiddagen, men til om Aftenen var
+der bedt større Selskab: Holst, Berner og Terndrup, Poul og Marie.
+
+-- "Jomfru Buxbom er død imorges," sagde Terndrup, "og det er godt
+for _hende_, men jeg vil ligegodt savne at komme op og høre paa
+hendes Kjørileis en Gang om Maaneden, det veed Gud, jeg vil!"
+
+"Herregud, er _hun_ borte!" udbrød Berner. "Den Slags Existenser døer
+ud og erstattes ikke af lignende ny."
+
+"Ja, kan De huske, jeg kaldte hende den sidste sorte Rotte?" vedblev
+Terndrup. "Nu, da hun er død, kan _det_ saa ikke give Dem det 'Puf',
+De trænger til for at lade Bogen komme ud?"
+
+"Nei, det troer jeg dog ikke," svarede Berner med et Smil. "Min Bog
+skulde jo ikke beskjæftige sig med Symboler men med Realiteter!"
+
+Saa kom Holst.
+
+-- "Det er da en Evighed, siden man har seet noget til Dig!" brummede
+Duborg. "Man skulde tro, Du havde været udenlands!"
+
+"Udenlands!" gjentog Holst. "Nei! Jeg forlader ikke uden bydende
+Nødvendighed mit kjære Kjøbenhavn, men jeg har havt forfærdelig
+travlt!"
+
+"Hvormed?"
+
+"Med de forberedende Arbeider og Forsøg, der har været nødvendige for
+at kunne bringe Fru Ragna en Fødselsdagsgave -- værsaagod!"
+
+Ragna aabnede en Mappe, han rakte hende, og fandt en Radering: et
+Billede af Gaarden i hendes gamle Hjem, hvor Lindetræet løftede sin
+Krone op over Taget.
+
+"Nei, hvor det er kjønt!" udbrød Ragna. "Og endnu kjønnere af Dem at
+tænke paa _mig_ -- Tusind Tak!"
+
+"Ja, det er jo det 'historiske Vindue'," sagde Holst. "Havde Duborg
+ikke hin Morgen seet en hvid, uforlovet Arm lukke det op, saa Gud
+veed, hvordan Alting var gaaet!"
+
+"Saa havde Du formodentlig endnu været en fri Mand," sagde Ragna til
+Duborg, "som en Kunstner jo bør være!"
+
+"Det er nok muligt," svarede Duborg, "men saa havde jeg heller ikke
+havt en enevældig Minister, der styrede mine Affairer -- og styrede
+dem godt! -- Men hvad er _det_, Holst, er Du begyndt at radere?"
+
+"Ja, jeg er! Jeg havde en temmelig bestemt Fornemmelse af, at
+Kjøbelysten hos det velhavende Bourgeoisi begyndte at tabe sig -- i
+alt Fald overfor _mine_ Mesterværker -- og saa tog jeg fat paa
+Radeernaalen og prøvede mig frem -- ja, det er det første rigtige
+Forsøg, din Kone har faaet."
+
+"Det er sgu godt!" erklærede Duborg.
+
+"Ja, Løvenørn-Petersen fik ogsaa hel ondt af det igaar -- men det
+skal nok blive bedre," forsikrede Holst, "og gjennem det Utal af
+fortrinlige Blade, der efterhaanden vil udkomme fra min agtede Haand,
+skal Efterverdenen faae et Begreb om, hvordan _det_ gamle Kjøbenhavn
+saae ud, der var tilbage ved Aarhundredets Begyndelse."
+
+"Det kan jeg lide!" sagde Berner. "Det er historisk Opdragelse
+gjennem Kunsten, og det er historisk Opdragelse, det kommer an paa!"
+
+-- "Men jeg glemmer jo rent, at jeg har en Present endnu!" sagde
+Holst og tog en lille Convolut frem af Lommen, lukkede den op og gav
+Ragna en Firkløver. -- "Den fandt jeg under Deres Faders Lindetræ
+forleden, da jeg var inde i Gaarden og gjøre en Skizze til
+Raderingen -- den bringer nok Lykke, skal De se!"
+
+"Tillader De!" sagde Berner, reiste sig hurtigt og saae interesseret
+paa Firkløveren. "Og _den_ har De virkelig plukket i Generalconsulens
+Gaard?"
+
+"Ja, det veed Gud, jeg har! Der stod et Par Kløverplanter under
+Lindetræet, og saa --"
+
+"Det er =Trifolium resupinatum=!" sagde Berner næsten høitideligt.
+
+"Den fra Pladsen om Thorvaldsens Musæum -- 'Planten funden og
+forsvunden'!"
+
+"Ja, den italienske Kløverart, som i sin Tid kom hertil med det Hø,
+som var brugt ved Indpakningen af Marmorstatuerne."
+
+"Men De har jo een Gang tidligere funden den i Generalconsulens Gaard
+-- har De ikke?" spurgte Holst.
+
+"Nej, _jeg_ har ikke fundet den," svarede Berner, "men jeg har for en
+Del Aar siden havt et Exemplar i min Haand, som jeg tog ud af Beltet
+paa Frøken Marie, og hun sagde dengang, at nuværende Lieutenant Lange
+havde plukket det hjemme i sin Faders Gaard."
+
+"Det er sgu rigtigt!" udbrød Terndrup. "Nu kan jeg huske det!"
+
+"Men jeg har i Grunden lige til nu troet, at der dengang forelaa en
+Feiltagelse," vedblev Berner, "for jeg har siden flere Aar i Træk om
+Sommeren, naar Generalconsulen laa paa Landet, listet mig ind i
+Gaarden og ledt og ledt men aldrig fundet hverken =Trifolium
+resupinatum= eller nogen anden Kløver. -- Og hvordan kan den nu
+pludselig efter saa lang Tids Forløb dukke op?"
+
+Berner satte sig ned og saae og saae paa Firkløveren, med og uden
+Lupe, saae og grundede, og grundede og saae, og var temmelig taus
+Resten af Aftenen.
+
+Saa kom Poul og Marie -- de kom "ganske tilfældigt" sammen.
+
+-- "Maa jeg se min Neveu!" sagde Poul, da Gratulationen og
+Haandtrykningen var endt. "Det er saa flot at være Onkel!"
+
+Og Poul og Marie saae paa Drengen sammen og snakkede med Drengen
+sammen, og Marie kom pludselig til at tænke sig selv som Tante til
+ham og blev rød i Hovedet ved sine egne Tanker.
+
+-- "Aa, maatte jeg have talt to Ord med Dem i Enrum," sagde Terndrup
+efter Aftensbordet til Marie ude i Haven, og saa gik de ind i
+"Urskoven", mens Poul saae langt efter dem.
+
+"Sig mig, bitte Frøken," begyndte han, "det Papir med nogle tørrede
+Blomster i, som jeg gav Dem engang fra gamle Jomfru Buxbom -- har De
+det endnu?"
+
+"Nei, det har jeg ikke," svarede Marie og blev hel ulykkelig.
+
+"Ja, det gjør Ingenting," sagde Terndrup, "slet Ingenting. -- Men
+skulde De kunne huske, hvor Papiret blev af, for det kunde saadan
+more mig at vide?"
+
+"Ja -- jo, jeg troer nok, det fløi fra mig en Aften," svarede Marie.
+
+"Se, se! -- Og _hvor_ var det, med Forlov at spørge?"
+
+"Det var hjemme i Gaarden -- jeg ledte efter det næste Dag, men det
+var ikke til at finde, og jeg er saa voldsom bedrøvet over det netop
+nu, da gamle Jomfru Buxbom er død -- det havde dog været et Minde om
+hende."
+
+"Aa, De faaer jo hendes Ravhjerte," trøstede Terndrup, "og hvad de
+her Blomster angaaer, saa skal De ikke sørge -- det var maaske
+allerbedst, det gik, som det gik. -- Ja, Tak, Andet var det ikke, jeg
+vilde!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Man brød sent op og _gik_ hjem i den lune, lyse Midsommernat.
+
+-- "Hvor er det dog et kjønt Par!" sagde Holst til Berner og Terndrup
+om Poul og Marie, der Arm i Arm gik foran.
+
+"Gu, er det saa!" indrømmede Terndrup.
+
+"Ja, og veed De, hvad der er saa velgjørende ved de To?" spurgte
+Berner. "Det er, at de har Tro paa Livet, Mod paa Fremtiden -- der er
+vist ikke den Ting i hele Verden, Nogen af dem er bange for!"
+
+"Naa -- aa," sagde Terndrup, "jeg troer sgu ikke, Lieutenanten vil
+være synderlig kaalhøgen, naar han skal til at tale med sin Fader!"
+
+"Det skulde da ogsaa være det Eneste!" indrømmede Berner.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det allersidste Stykke af Hjemveien fulgtes Terndrup og Berner alene
+ad.
+
+-- "Naa," sagde Terndrup, "nu har De da Deres Trifolium. -- Er _det_
+heller ingen 'Puf' til Bogen?"
+
+"Jo -- umuligt var det jo ikke!"
+
+"Naa, det var da godt! Klem saa bare paa, og smed, mens Jernet er
+varmt! -- Jeg vil dog ogsaa nok se den Bog trykt, før jeg tager fra
+Byen!"
+
+"Fra Byen?"
+
+"Ja -- jeg reiser til Efteraaret -- til Hønsetiden," svarede Terndrup
+og saae ned.
+
+"Men hvorhen dog?"
+
+"Til Jylland, begribeligvis! Først tager jeg over ad Skjern til, og
+saa seer jeg, hvor jeg vil slaa mig ned for Resten af min Levetid."
+
+"Men jeg troede dog, at De --"
+
+"Naa, at jeg havde lovet mig selv o. s. v. -- Ja, det har jeg jo paa
+en Maade ogsaa. -- Men saadan Noget skal man ikke love -- for i
+Længden kan man ikke holde det!"
+
+"Herregud, skal man nu miste _Dem_! -- Men har De da Raad til at
+opgive Forretningen?"
+
+"Gu', har jeg saa! -- Man er da ikke for Ingenting Jyde, og jeg har
+lagt Skilling paa Skilling."
+
+"Og det skal virkelig være allerede til Efteraaret?"
+
+"Ja, det er da paa høie Tid!"
+
+"Hvad vil det sige?"
+
+"Jo, seer De, Vorherre har nu bestemt et vist Antal Patroner for
+enhver Jæger, og jeg har jo sparet svært paa mine i over tyve Aar;
+skydes op _skal_ de, og saa vil jeg dog helst knalde dem af, mens jeg
+endnu kan se lige ud ad en Bøssepibe. -- Godnat, Berner!"
+
+
+
+
+Vel var Poul, som Terndrup rigtigt havde bemærket, ikke synderlig
+"kaalhøgen" overfor sin Fader, men der maa jo en Ende paa Alting, og
+en skjønne Dag i Eftersommeren, ude paa Landet, opgav han -- efter
+Poussecaféen -- at "varpe sig frem" og fortalte rent ud, at han og
+Marie holdt af hinanden.
+
+Det blev en artig Scene!
+
+Generalconsulen saae saa forfærdet ud, som om Saluten fra mindst ti
+mellemamerikanske Orlogsmænd var gaaet lige over Hovedet paa ham; han
+kylede Cigaren i Ansigtet paa den nærmeste og mest menneskevenlige af
+Familieløverne, begyndte med at spørge, om Poul var bleven gal, sagde
+derefter, at han kun havde Sorg af sine Børn, og erklærede saa,
+aldrig, aldrig at ville finde sig i en saadan Forbindelse. --
+"Heldigvis," sluttede han, "veed jeg dog, at Du som Lieutenant skal
+have en vis Indtægt for at faae Giftermaalstilladelse, og den Indtægt
+kan Du -- heldigvis! -- ikke skaffe, for din Danserinde har vist
+ikke nogen større Formue, vel?"
+
+Poul fandt det klogest ikke at spænde mere i den Gang og trak sig
+tilbage, men Generalconsulen lod det ikke være nok med at have sagt
+Poul Besked: han gik næste Dag til Fru Lund.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- "Det er nydelige Historier," begyndte han, "med min Søn og Deres
+Datter! Men det har man for sin Godhed! Skjøndt jeg ikke havde
+mindste Forpligtelse overfor Dem -- hører De: ikke den mindste! --
+saa har jeg dog ladet Dem bo gratis her i Huset, jeg har støttet Dem
+med et fast contant Beløb, og saa har De alligevel systematisk søgt
+at lokke min uerfarne Søn -- jo, De har! Da Deres Mand kom i
+Fedtefadet --"
+
+"Han var uskyldig, Hr. Generalconsul," indvendte Fru Lund ydmygt,
+"det blev han ved med at sige til det Sidste!"
+
+"Lad os ikke tale om _det_! Jeg anklager Ingen, men at der ikke kan
+være Tale om Giftermaal, haaber jeg, De som en fornuftig Kone
+indseer. Vel er jeg en fordomsfri og afgjort liberal Mand -- en god
+Demokrat -- men Fordomsfriheden har ogsaa sine Grænser, og i dette
+Tilfælde betegner Begrebet Balletdanserinde som Svigerdatter for mig
+Grænsen, den absolute Grænse. Gudbevares, jeg siger ikke Noget om
+Deres Datter i og for sig, men min Søns Hustru -- nei! -- De maa
+flytte til October, Understøttelsen beholder De!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Fru Lund græd, og Marie græd, da hun i skaansomme Udtryk fik
+Meddelelsen om det Forefaldne; Generalconsulinden sørgede, Duborg
+brummede, og Poul saae ikke til sin Fader.
+
+
+
+
+-- "Jeg kommer nok ikke til Jylland iaar før efter Hønsetiden," sagde
+Terndrup. "Ja, jeg _har_ nok tænkt det!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Terndrup havde forresten allerede "hævet" sin Forretning og
+realiseret Bøger, Frimærker, Conchylier og "Spirituosa". Han havde
+imidlertid travlt alligevel, var stærkt interesseret i Trykningen af
+Berners Bog og gjorde flere Afstikkere fra Byen uden at have Bøsse
+med.
+
+       *       *       *       *       *
+
+En skjønne Dag stillede han paa Generalconsulens Kontor.
+
+"Hvad er til Tjeneste?" spurgte Denne og stillede sig i
+Audienspositur.
+
+"Aa, det er skam egentlig kun et godt Raad, jeg vilde bede om,"
+svarede Terndrup, "men det kan jo nok være, det trækker lidt ud, saa
+jeg troer, vi gjør bedst i at sætte os ned."
+
+Dermed tog han ugeneert en Stol, og da _han_ satte sig, gjorde
+Generalconsulen fornærmet det Samme.
+
+"Det er saamænd angaaende Fru Lund," vedblev Terndrup. "Hvad skal vi
+stille op med hende: hun vil flytte!"
+
+"Vil flytte!" raabte Generalconsulen. "Hun _skal_!"
+
+"Naa, hun _skal_, se, se! -- Ja, det kommer jo strengt taget ikke mig
+ved, men --"
+
+"Nei!"
+
+-- "men jeg synes sgu, det er urimeligt! Saa faaer jo for det Første
+Deres Søn længere at gaa, naar han vil besøge sin Kjæreste -- naa,
+han har naturligvis unge Ben, saa --"
+
+"Kjæreste! Er De gal, Menneske! Hvem taler De om?"
+
+"Om Deres Søn og Fru Lunds Datter, begribeligvis!"
+
+"De faaer aldrig i Evighed hinanden!"
+
+"Naa, ikke det? -- Gjør Fru Lund maaske Vanskeligheder, fordi Deres
+Søn kun er Secondlieutenant?"
+
+"Nei, _det_ troer jeg dog ikke, hun gjør!"
+
+"Ja, men hvad kan det da være for? -- Er det monstro, fordi hun veed
+Noget?"
+
+"Om hvem?"
+
+"Ja, det maatte vel være om Dem!"
+
+"Om mig!"
+
+"Ja, men det kan Deres Søn jo ikke gjøre ved!"
+
+"Maa jeg bede Dem øieblikkelig --"
+
+"Ja, jeg skal strax være der! -- Saa maa Fru Lund alligevel have
+faaet Noget at vide -- men det er ikke af _mig_!"
+
+"Aa, De er jo forrykt -- hvad mener De?"
+
+"Det var ellers en Skam, for _jeg_ har holdt ren Mund -- men hun maa
+jo have faaet Rede paa de her Appelsiner!"
+
+Generalconsulen var bleven høirød i Hovedet, og hans Stemme rystede,
+da han sagde:
+
+"Jeg indseer virkelig ikke, hvad det vedkommer _mig_, at hendes Mand
+smuglede og blev overbevist om Toldsvig!"
+
+"Naa, ikke?"
+
+"Nei!"
+
+"Ja, saa maa jeg nok forklare mig tydeligere. -- Det var sgu _Dem_,
+der smuglede!"
+
+"Mig!"
+
+"Ja, vist var det saa!"
+
+"De lyver! -- Og om det saa var sandt tusende Gange og tusende Gange
+til, saa veed _De_ Ingenting -- Ingenting!"
+
+"Ja, det er nu ellers, ligesom man tager det! -- Jeg har altid havt
+saadan hvad man kalder Misfidus til Dem, og saa var det for en hel
+Del Aar siden, at Deres yngste Søn en Dag solgte mig nogle gamle
+Frimærker, som sad paa Brevene."
+
+"Den Satans Dreng!" udbrød Generalconsulen.
+
+"Og eet af dem var skam fra Fru Lunds Mand!"
+
+"Naa, og det Brev, det læste De?"
+
+"Ja, jeg gjorde saamænd! -- Det skulde jeg maaske ikke have gjort,
+men --"
+
+"En Gentleman læser ikke andre Folks Breve!"
+
+"Det har De sgu vist egentlig Ret i! Jeg har ogsaa fortrudt det, men
+gjort er gjort!"
+
+"Naa, og Brevet, Brevet!"
+
+"Ja, man maatte jo stave og lægge sammen, men saa blev Meningen ogsaa
+grumme tydelig."
+
+"Naa, det blev den!"
+
+"Ja, grumme tydelig! -- De har jo nu altid holdt af saadan smaa,
+mindre propre Nebengeschäfter -- ogsaa _før_ De blev Generalconsul --
+og saa havde De hittet paa -- bare som en Adspredelse, begribeligvis
+-- at smugle Silketøi ind paa Bunden af Appelsinkasser, og Kasserne
+blev slaaet op om Natten i Deres Gaard -- jo, de gjorde! -- og De
+brugte Deres Agent, Lund, som Straamand -- det var _hans_ Navn, der
+blev klareret paa, og det var da ogsaa _ham_, der blev snuppet!"
+
+"Tilstod han maaske ikke selv?"
+
+"Jo, han gjorde!"
+
+"Og det vil De bilde voxne Folk ind, at han havde gjort godvilligt,
+hvis han havde havt rent Mel i Posen!"
+
+"Nei, aa, nei! Han gjorde det heller ikke godvilligt, og han havde
+heller ikke rent Mel i Posen, det var Synd at sige, for han havde
+brugt af de Penge, han havde incasseret som Deres Reisende, og han
+kunde ikke erstatte Beløbet. Saa gjorde _De_ ham klar paa, at
+Straffen for Bedrageri var meget større end for den Smule Toldsvig,
+og De lovede ham at holde ren Mund med det Første, naar han alene
+vilde tage sig Skylden paa for det Andet!"
+
+"Hvor meget koster det Brev?"
+
+"Ja, jeg har nu aldrig saadan handlet med Breve," svarede Terndrup,
+stadig lige irriterende rolig, "kun med Frimærker, og _det_ er jeg
+ogsaa hørt op med nu -- men forresten er det Brev ikke til at faae."
+
+"Hvad skal det sige?"
+
+"Nei, for jeg har brændt det."
+
+"Har De brændt det?"
+
+"Ja, jeg har sgu. Det skulde jeg maaske ikke have gjort -- jeg har
+ogsaa fortrudt det bagefter!"
+
+Generalconsulen trak lettet Veiret og reiste sig igjen.
+
+"Vil De uopholdeligt forlade mit Kontor!" sagde han.
+
+"Ja, jeg kan snart være færdig," svarede Terndrup. -- "Men jeg er
+alligevel bange for, at Fru Lund har faaet noget at vide om den
+Kløver, siden hun absolut vil flytte, og det er sgu kjedeligt!"
+
+"Kløver! -- Vaas! -- Hvad for en Kløver?"
+
+"Ja, Generalconsulen kan nok huske, at Berner -- De veed, ham, Deres
+Svigersøns gode Ven -- han kom engang for mange Tider siden og sagde
+til Dem, at han havde faaet et Par visne Blade af en sjelden Plante,
+som skulde være funden i Deres Gaard. Det var nu mærkeligt nok, for
+det var en Kløver, som ellers kun findes nede i Italien, og som kun
+var funden eet Sted før i Kjøbenhavn -- nei, De maa sgu sidde ned og
+høre paa mig, for det er ligefrem en Historie, der kunde trykkes i
+Aviserne!"
+
+"Alt det Vrøvl kommer jo ikke mig ved!"
+
+"Nei, man skulde ikke tro det, for _De_ faaer jo ingen Klipfisk nede
+fra Italien, vel? Det var jo ogsaa _det_, der var det Mærkelige, at
+den Plante netop skulde voxe i _Deres_ Gaard!"
+
+"Det har været en Feiltagelse. Jeg har selv seet efter i flere Aar
+siden: der har ikke været mere Kløver end bag paa min Haand!"
+
+"Det er rigtigt -- men iaar er der sgu!"
+
+"Det er jo umuligt! Men selv om det var sandt -- den Kløver iaar kan
+da ikke stamme fra Høet i de Appelsinkasser, som Lund -- selvfølgelig
+imod mit Vidende og Villie -- muligvis har brugt min Gaard til at
+slaa op i!"
+
+"Jo, det er det Underlige af det: det gjør den nu alligevel! Det er
+skam, som jeg før sagde, en Historie, der er lige til at trykke --
+men den er lidt lang. -- Seer De, de visne Blade, som Berner i sin
+Tid fik fat paa, de var af en lille Buket, som Deres yngste Søn havde
+plukket her i Gaarden og givet Marie Lund."
+
+"Den Satans Dreng!" udbrød Generalconsulen for anden Gang.
+
+"Ja, det er Satan til Dreng!" indrømmede Terndrup. -- "Om Forladelse,
+nu er han jo Lieutenant! -- Men, hvad jeg vilde sige, Marie Lund, hun
+havde saamænd, før Berner kom til, givet den gamle Jomfru Buxbom --
+De veed hende, der var kjendt fra Barn af med Deres Tanter fra
+Vennebjerg -- det Meste af Buketten, og se, Jomfruen -- hun var jo
+saadan sær i mange Dele, men honnet, det var hun -- naa, hun havde
+gjemt de her Blomster i et Papir, og dem gav hun mig ifjor, forat jeg
+skulde fly dem tilbage til Marie Lund som en lille Amindelse. Det
+gjorde jeg ogsaa, men saa gik det hverken værre eller bedre, end at
+Papiret en Aften, da hun stod i et aabent Vindue her i Baghuset, fløi
+fra hende, op over Lindetræet. Og saa har der formodentlig været lidt
+Frø ved de visne Stilke, og det har spiret. -- Kan De saa se, at
+Kløveren iaar alligevel stammer fra _den_, Deres Appelsiner har været
+pakket i? Og troer De ikke, at saadan en italiensk Plante i Store
+Kongensgade, naar man pirred lidt op i de gamle Historier, kunde
+være, hvad de oppe i Criminalretten kalder for et Indicium?"
+
+"Aa, De er jo gal, Menneske -- splittergal!" raabte Generalconsulen.
+"Og jeg skal i alt Fald nok sørge for, at der ikke mere skal være
+Noget at finde i Gaarden -- det kan De stole paa!"
+
+"Aa, ja, saamænd, ja," svarede Terndrup, "det kunde jeg næsten tænke
+mig. -- Men det gjør nu Ingenting!"
+
+"Ikke det!"
+
+"Nei! -- Jeg skal sige Dem, den er allerede paa Tryk!"
+
+"Hvad for en?"
+
+"Kløveren! De veed, Berner -- ham, Deres Svigersøns gode Ven -- han
+har i lange Tider skrevet paa en Bog om alle Planter og Dyr i hele
+Kjøbenhavn, og nu er den da endelig givet i Trykken -- det har
+saamænd holdt haardt nok at faae ham til det! -- Jeg har ellers et
+Correcturark i Lommen, som jeg fik Lov at laane -- her skal De se,
+hvad der staaer:
+
+  "=Trifolium resupinatum.= Første Gang funden paa Pladsen omkring
+  Thorvaldsens Musæum. Senere funden i Generalconsul Lange's Gaard,
+  Store Kongensgade 238."
+
+"Se, nu kan De jo luge, saa meget De vil, om Deres Lindetræ -- De
+kan sgu ikke luge Historien ud af Berners Bog!"
+
+"Det er mig ogsaa ganske ligegyldigt! Naar der Ingenting findes i
+Gaarden, saa vil Enhver sige, at Deres Hr. Berner har taget feil!"
+
+"Ja, Gud veed! -- Jeg skal sige Dem, han har været saa forsigtig at
+plukke nogle Stykker, som han har, pænt tørret, i sit Herbarium."
+
+"Det er Tyveri! Jeg kan sagsøge ham for uberettiget Indtrængen paa
+mit Territorium og for Krænkelse af Privatlivets Fred!"
+
+"Det kan De! -- Men De lader nok være med det!"
+
+"Nei, jeg gjør ikke!"
+
+"Jo, gu, gjør De saa! For nu skal _jeg_ sige _Dem_ Noget: _De_ kunde
+ikke staa Dem ved, at jeg sørgede for, der i Smaabladene kom en nem
+lille Historie om Generalconsul Lange og Handelsagent Lund og
+Toldsvig og italiensk Kløver. Veed De hvad: _det_ Nummer af Avisen,
+det kjøbte sgu Deres Fader strax!"
+
+"Det Hele beviser Ingenting!"
+
+"Nei, _det_ gjør det ikke -- men De er ligegodt en død Mand den Dag,
+det kommer frem!"
+
+Generalconsulen begyndte at se ud, som om han mente Slaget tabt og
+ikke engang selv troede paa Muligheden af, at der var Tid til at
+vinde et nyt.
+
+-- "Hvad forlanger De saa for at tie stille?" spurgte han med brudt
+Stemme. "Ikke fordi jeg har Nogetsomhelst at bebreide mig -- ikke det
+Mindste! -- men offentlig Skandale er mig modbydelig!"
+
+"Ja, mig ogsaa, uha, uha!" forsikrede Terndrup. "Men jeg er ellers
+grumme billig, for jeg holder ren Mund, naar bare Fru Lund bliver
+boende -- og De saa lader hendes Datter og Deres Søn faae hinanden,
+begribeligvis!"
+
+"Men er De da forrykt, Menneske! _Min_ Søn og den fattige
+Balletspringerske -- aldrig!"
+
+"Ja, se fattig kan man nu vel i Grunden ikke kalde hende."
+
+"Ikke det!"
+
+"Nei, det kan man ikke -- hun faaer da baade at bide og brænde!"
+
+"Saa! -- Maa jeg spørge hvorfra?"
+
+"Ja, det skulde jo egentlig være en Hemmelighed, men siden
+Generalconsulen ligefrem spørger om det, og da De jo saadan paa en
+Maade er nærmest til at vide det -- jo, seer De: Frøkenerne paa
+Vennebjerg har gjort Testamente for nylig -- jeg var selv
+Vitterlighedsvidne sammen med Smeden."
+
+"Naa, det _var_ De! -- Og hvad kommer det Sagen ved?"
+
+"Jo, det kommer den sgu meget ved! Se, de rede Penge, som Frøkenerne
+efterlader sig --"
+
+"Dem skal maaske Dansefrøkenen have?"
+
+"Nei, aa, nei! -- Nei, dem skal Deres Datter have, men se Gaarden --"
+
+"Ja, _den_ skal min Søn Julius have -- han er den eneste Landmand i
+Familien!"
+
+"Det er nok muligt -- men den er nu ligegodt testamenteret til Marie
+Lund."
+
+"Vennebjerg! Til Fremmede! Det er for galt! -- De to gamle
+Fruentimmer maa jo gaa i Barndom!"
+
+"Aa, nei, det maa man ikke sige! Det er jo nok lidt kleint med Synet
+for Frøken Hanne, og Frøken Sine kunde jo være noget mere skrap til
+at høre, end hun er, men Forstanden, den skader Gudskelov Ingenting!"
+
+Generalconsulen gik op og ned ad Gulvet, standsede ved Pulten og
+trommede med Fingrene, gik igjen op og ned, og standsede igjen --
+overveiede og beregnede, calculerede Skandalen og taxerede
+Vennebjerg, og endte med at give sig.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Terndrup var allerede ude paa Gangen, da han blev kaldt tilbage.
+
+-- "Hør, den Bog," begyndte Generalconsulen, "den, som han -- hvad er
+det nu, han hedder --"
+
+"Berner!"
+
+"Ja, Berner -- der har altid været mig noget Ubehageligt ved den
+Person, lige fra den første Gang, jeg saae ham! -- Den Bog ønsker jeg
+ikke skal udkomme!"
+
+"Ikke det!"
+
+"Nei, De maa standse Trykningen!"
+
+"Det kan jeg sgu ikke!"
+
+"Ja, det om den forbandede -- om denne Kløver -- det maa i alt Fald
+gaa ud! Det stiller jeg som Betingelse, som absolut Betingelse for
+min -- forresten ganske frivillige -- Indvilligelse i Partiet!"
+
+"Ja, ja, saa maa jeg jo se, hvad jeg kan gjøre! -- Godmorgen, Hr.
+Generalconsul!"
+
+
+
+
+Samme Aften søgte Terndrup Berner i hans Hjem.
+
+-- "Hør, Berner," sagde han, "De kommer til at gjøre mig en Tjeneste.
+Det om den her Trifolium -- det maa De stryge i Correcturen!"
+
+"Jeg troer, De vil!" svarede Berner og saae næsten forfærdet ud.
+"Dens sporadiske Forekomst er jo netop det Mærkeligste i hele Bogen!"
+
+"Ja, det er nok muligt -- men den maa sgu væk alligevel! Jeg har ikke
+Lov saadan at sætte Dem ind i hele Redeligheden, men jeg skal sige
+Dem: der er To, som ikke kan faae hinanden, uden at De stryger den
+Trifolium."
+
+"Hvem er det?"
+
+"Ja, det er ogsaa en Hemmelighed, men det er ellers Marie Lund og
+Lieutenant Lange -- nu veed De det!"
+
+"Men Terndrup -- kan De forlange _det_ af mig!"
+
+"Ja, jeg kan sgu! -- Har De ikke altid sagt, at naar en Art -- et Dyr
+eller en Plante -- saadan har opfyldt sin Mission, saa forsvinder
+den?"
+
+"Jo, det har jeg vel nok, men --"
+
+"Naa, den Trifolium, den _har_ opfyldt sin Mission -- det kan De
+stole paa! -- og saa lader vi den forsvinde!"
+
+"Mission -- ja, hvilken Mission?"
+
+Terndrup stod et Øieblik og betænkte sig, saa saae han op med et
+polisk Smil i det ene Øie og svarede:
+
+"Den har jo faaet Dem til at udgive Deres Bog -- det var saamænd
+ellers aldrig bleven til Noget uden den."
+
+Det kunde Berner ikke Andet end indrømme; saa tænkte han paa Poul og
+Marie -- og saa lovede han -- med et resigneret Suk -- at føie sin
+gamle Ven.
+
+"Det var Ret!" sagde Terndrup. "Og Bogen kan sgu være lige god for
+_det_! Men siden De var saa nem at faae i Tale, skal De ogsaa have
+hele Historien!" og saa fortalte han Alt, hvad han vidste, fra først
+til sidst.
+
+Berner hørte efter med største Opmærksomhed, og da Terndrup omsider
+var færdig, sad Berner endnu lidt og grundede, før han sagde:
+
+"Det er altsaa egentlig gamle Jomfru Buxbom, som Lieutenant Lange og
+Frøken Marie kan takke for, at de faaer hinanden!"
+
+"Hvordan det?"
+
+"Jo, havde _hun_ ikke gjemt den lille Buket, saa --"
+
+"Ja, men hvad kunde det have hjulpet, naar _De_ ikke strax havde
+seet, at der var noget Aparte ved de Blade, De tog fra Marie Lunds
+Belte!"
+
+"Nei, det er ogsaa sandt! -- Men det er dog Marie selv, der har saaet
+Frøet!"
+
+"_Det_ er det! -- Men dersom Holst ikke var gaaet ind i
+Generalconsulens Gaard forat tegne, saa havde han ikke fundet
+Firkløveren, og saa havde vi været lige nær!"
+
+"Og dersom _De_ ikke paa Forhaand havde havt Deres Viden fra det
+Brev, Terndrup --"
+
+"Ja, det, som Lieutenanten solgte mig!"
+
+-- "Og _saa_ siger man, at Livet selv aldrig 'componerer'!" udbrød
+Berner. "Jo, Livet combinerer og componerer saamænd omkap med
+Alverdens Forfattere -- men man har ikke altid saa let ved at se det
+i Virkeligheden som i Bøgerne!"
+
+"Det er nok muligt, men veed De, hvad jeg forresten tænker paa,
+Berner: gamle Jomfru Buxbom, hun vilde altid laane Bøger, hvor man
+paa sidste Side havde en Fornemmelse af, at de, der fik hinanden,
+blev lykkelige, og det var skam tidt svært at skaffe hende, især i de
+senere Aar. Men _den_ Fornemmelse, den har jeg med Marie Lund og
+Lieutenanten -- jeg var sgu ikke nær saa sikker, dengang Duborg blev
+gift med hans Søster!"
+
+"Hun er dog en sjelden Kvinde," svarede Berner, "saa rank og saa
+sikker!"
+
+-- "Ja, gu, er _hun_ sikker!" indrømmede Terndrup.
+
+
+
+
+Terndrup sagde selv, at hans "Mission" i Kjøbenhavn nu ogsaa var endt
+-- ligesom Trifolium's -- der var Ingenting at bie efter, og først i
+October vilde han reise.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Om Formiddagen, som han skulde med Dampskibet om Aftenen, kom Holst
+og Berner hen til ham forat sige et sidste Farvel i den gamle, tomme
+Leilighed, hvor der nu saae saa underlig fremmed ud, og hvor man
+mindst af Alt forstod, at der kunde have været saa mange Bøger til
+Huse i de smaa Rum.
+
+Terndrup vilde endnu engang op paa Slaget og tage Afsked med Udsigten
+og Duerne -- han havde forresten foræret dem til Værtens Søn -- og
+saa gik Holst og Berner med op.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Det var smukt Octoberveir med ualmindelig klar Luft; Røgsløret laa
+lavt nede, kun Tage og Kviste ragede op af det.
+
+-- "Herregud, _der_ er gamle Jomfru Buxboms Vindue!" siger Terndrup.
+"Ja, nu er der ingen Kasser med Purløg og Pralbønner udenfor -- Gud
+maa vide, hvem der egentlig boer!"
+
+"Og _der_ var Duborgs og mit Atelier!" svarer Holst. "Nu boer der en
+Photograph -- =sic transit= --!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+Berner seer i modsat Retning, over ad Store Kongensgade til. --
+"_Der_ er Generalconsulens Gaard," siger han og falder i Tanker, men
+om han nærmest tænker paa =Trifolium resupinatum= eller paa det
+"historiske Vindue", hvor Duborg første Gang saae sin "ranke Frue",
+det er ikke godt at sige.
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- "Hvor der dog i Virkeligheden er Faa i en stor By, der rigtig
+føler sig knyttet til den!" udbryder Holst. "Somme er og bliver
+Fremmede --"
+
+"Ja, Terndrup har jo altid seet over ad den Kant til, hvor Jylland
+ligger," afbryder Berner ham med et Smil.
+
+"Og Andre har bestandig staaet udenfor det Hele," vedbliver Holst,
+"som f. Ex. Duborg -- han er lige glad, om han er paa Capri eller i
+Kjøbenhavn -- eller, rettere sagt, han er gladest, naar han blot er
+borte!"
+
+"Men hvor _er_ det dog muligt!" svarer Berner. "Her er jo bedst i
+hele Verden!"
+
+"Og smukkest!" tilføier Holst. "Her bliver kjønnere og kjønnere -- se
+blot paa Nyrops Raadhus, hvor det kneiser over Kjøbenhavn!"
+
+"Men Christiansborg ligger endnu i Ruiner," indvender Berner,
+"'Kongens Kjøbenhavn' har intet Midtpunct!"
+
+"Det _skal_ det have!" forsikrer Holst. "Festivitas kan ingen By og
+ingen Tid undvære, og derfor skal Slotstinderne ogsaa løfte sig over
+Staden Side om Side med Raadhustaarnet!"
+
+"Men Slotstaarnet maa være det høieste, og Spiret skal bære den
+gyldne Kongekrone!"
+
+"Kan indrømmes -- af Skjønhedshensyn! -- Men det bliver os
+Demokrater, og ikke Dem og Deres Lige, som bygger Kongen det ny
+'Kjøbenhavns Slot'!"
+
+Berner smiler. -- "For _mig_ er det Væsentlige ikke, _hvem_ der
+bygger, men at der bygges. Hovedsagen er, at Holmen ikke ligger hen
+som en Brandtomt, et Splittelsens Tegn, men at man igjen reiser den
+sunkne Kongeborg paa historisk Grund, hvælver og kupler den over
+Absalons Brønd -- Traditionens 'hellige Kilde' -- _den_, som er og
+bliver et Folks dyreste Eie!"
+
+-- "Ja, Eet er sikkert," siger Holst, "De og jeg, vi holder af
+Kjøbenhavn -- 'Landets Hjerte', som Duborg ikke kan lide, jeg siger
+-- og hver af os holder nu af den paa sin Maade. -- Men var _jeg_
+enevældig Konge af Kjøbenhavn, saa lod jeg Folk som Dem og mig sætte
+i forgyldte Rammer!"
+
+"_Jeg_ vilde dog foretrække en gammel Mahogniramme," indvender
+Berner, "jeg troer, den vil passe mig bedst!"
+
+"Ogsaa indrømmet!" svarer Holst, og der bliver en Pause.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Lidt efter siger Berner: "Har De tænkt paa, at det rimeligvis er
+sidste Gang, vi To staaer heroppe og seer ud over Byen! Det er dog
+altid en Afslutning paa Noget, Noget, man er færdig med -- og jeg
+synes, den sidste Tid har bragt saa mange Afslutninger!"
+
+"Afslutning!" gjentager Holst. "Jeg kan ikke fordrage Afslutninger,
+hverken i Livet eller i Bøger! Man skal altid kunne tænke sig en
+Fortsættelse, ellers er jo Interessen forbi, men man skal ikke vide,
+_hvordan_ Fortsættelsen bliver -- og det veed man da heldigvis
+heller aldrig! -- Færdig, siger De! Troer De, _jeg_ er færdig,
+eller nogensinde bliver det? Nei! Jeg kan skabe mange smaa
+udødelige Mesterværker endnu -- og De! De skal naturligvis udgive
+Supplementbind til Deres store Værk -- hvem veed, maaske naaer De
+endnu at faae den sidste sorte Rotte med: den kan jo komme for Dagens
+Lys, naar vi begynder at rydde Christiansborgs Ruiner forat bygge det
+ny Slot! -- og saa skal De fortsætte Ungdommens historiske Opdragelse
+-- helst naturligvis gjennem Kunsten! -- Og Duborgs! Troer De, _de_
+er færdige? Jo, Pyt! _Han_ kan endnu blive inspireret og gjøre et
+Galleribillede, og Fru Ragna -- ja, _hun_ kan gjøre, _hvad_ det skal
+være! -- Og Lieutenanten og hans bedaarende lille Kjæreste -- den
+sunde Ungdom, som ethvert Samfunds Fremtid skal bygges paa -- de skal
+jo først til at begynde! Selv Terndrup kan der saamænd ovre i
+Tredækkernes Land være forbeholdt de mærkeligste Oplevelser -- det er
+kun _Byens_ Saga, han gaaer ud af, ikke Aarhundredets! -- Ja, vi
+_skal_ vel ned!"
+
+-- Berner gaaer forrest. -- "Giv mig Deres Haand," siger han til
+Holst, "her er mørkt, og jeg er dog mere husvant end De!"
+
+"Den ny Tid støtter sig til den gamle," svarer Holst, "og det er
+_det_, den skal, for saa bryder vi da ikke med Traditionen!"
+
+       *       *       *       *       *
+
+-- Terndrup staaer endnu deroppe og seer sig omkring -- det er jo
+tyve Aar af sit Liv, han tager Afsked med.
+
+Den dæmpede Støi fra Gaderne nedenunder -- et sammenstemt Kor af
+Raslen og Klirren, Rumlen og Raaben -- lyder op til ham, i Øieblikke
+stærkere, i Øieblikke svagere -- snart skal han slet ikke mere høre
+den, _han_ drager bort, Andre kommer til.
+
+Dueflokken slaaer et Slag over de nærmeste røde Tage, løfter og
+sænker sig og bliver borte for Øiet, borte i Soltaagen, som dirrer
+over den store By.
+
+       *       *       *       *       *
+
+Og saa gaaer ogsaa Terndrup ned forat drage til sine Fædres Land og
+_der_ bruge de Patroner, som Vorherre endnu maatte have bestemt for
+ham.
+
+
+
+
+
+End of the Project Gutenberg EBook of Absalons Brond, by Sophus Bauditz
+
+*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 40291 ***
diff --git a/40291-8.txt b/40291-8.txt
deleted file mode 100644
index 458d1f4..0000000
--- a/40291-8.txt
+++ /dev/null
@@ -1,10998 +0,0 @@
-The Project Gutenberg EBook of Absalons Brond, by Sophus Bauditz
-
-This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
-almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
-re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
-with this eBook or online at www.gutenberg.org
-
-
-Title: Absalons Brond
-
-Author: Sophus Bauditz
-
-Release Date: July 21, 2012 [EBook #40291]
-
-Language: Danish
-
-Character set encoding: ISO-8859-1
-
-*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK ABSALONS BROND ***
-
-
-
-
-Produced by The Online Distributed Proofreading Team at
-http://www.pgdp.net (This book was produced from scanned
-images of public domain material from the Google Print
-project.)
-
-
-
-
-
-Afskriverens bemærkninger: Åbenlyse trykfejl er rettet i denne
-e-bog, men forfatterens stavning er i øvrigt bevaret. Kursiv tekst
-i originalen er gengivet med =lighedstegn=, mens s p a t i e r e t
-tekst er gengivet med _understregning_.
-
-
-
-
- ABSALONS BRØND
-
-
-
-
- Af "Absalons Brønd" udkommer samtidigt en svensk Udgave
- (=Alb. Bonnier=, Stockholm) og en tysk (=Fr. Wilh. Grunow=,
- Leipzig).
-
-
-
-
- ABSALONS BRØND
-
-      AF
-
- SOPHUS BAUDITZ
-
-
- KJØBENHAVN
-
- GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG
-
- FR. BAGGES BOGTRYKKERI
-
- 1901
-
-
-
-
- Første til tredie Tusende.
-
-
-
-
-Øverst oppe i et Hus i Gothersgade, nær ved Kongens Nytorv, stod der
-To og saae fra et Dueslag ud over Kjøbenhavn.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Et stivnet Bølgehav af spidse, mørkerøde Tage med utalte Skorstene og
-nysgjerrige Luger; Gaarde, snevre og dybe som Skakter, Gaarde, der
-ligesom visse indeklemte Fjelddale kun een Gang om Aaret fanger en
-Solstraale i deres Bund; aabne Vinduer og lukkede Vinduer, Smaavask
-paa Tørresnore spændte fra Kvist til Kvist, og hist og her, hvor man
-mindst venter det, Trækroner indesluttede af Mure som Stueplanten af
-Urtepotten -- det er det Nærmeste.
-
-Rundt omkring voxer Taarne og Kirkespir op over den røgslørede
-Tagvrimmel; de irrede Kobbertage paa Christiansborgs Sidefløie, paa
-Slotskirken og paa Thorvaldsens Musæum ligger som smilende, lysgrønne
-Enge, men glider Øiet længere ud, er der ikke mere lystige røde
-Spidstage eller Farver overhovedet: kun graa Skifer, død, flad
-Skifer -- en ensformig Stenørken som i alle moderne Storbyer.
-
-Langt borte blinker til den ene Side Sundet med Søforterne og den
-svenske Kyst i Baggrunden, til den anden Side, Nordpaa, strækker sig
-"Landet" -- hvor langt _det_ gaaer, veed ingen Kjøbenhavner.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Det var bagende varmt, Himlen var blaa og Havet blaat, og naar den
-tumlende Dueflok pludselig slog et Slag, glitrede Vingerne i Solen.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- "Jeg kjender dog ellers mit Kjøbenhavn," sagde den Ene, "men seet
-i Fugleperspectiv tager det sig jo rigtignok noget anderledes ud end
-seet nedefra!"
-
-"Ja, se _De_ kjender nu Gaderne," svarede den Anden med kjendeligt
-jydsk Tonefald, "_jeg_ kjender bedst Tagene og Skorstenene."
-
-Den Første var en halvhundredaarig Mand, beskedent men soigneret,
-næsten pillent klædt; mager og skjægløs var han, et Par Guldbriller
-sad tæt ind til de graa, rolige Øine, Frakken -- lang, sort -- saae
-ud til at være for stor til ham, men var det alligevel ikke: han
-lignede nærmest en gammeldags Professor eller en Adjunct fra en
-Provinsby.
-
-Det var cand. phil., Kommunelærer _Berner_.
-
-Den Anden saae ud til at være nogle Aar ældre. En gammel Kaskjet var
-skudt tilbage i Nakken, saa det graasprængte, krusede Haar stak frem
-under den knækkede Skygge, eet Øie havde han kun -- et fiffigt,
-polisk Øie -- og det runde, rødmussede Ansigt var stubbet -- kjøn var
-han ikke og soigneret saamænd heller ikke.
-
-Det var Boghandler -- antikvarisk Boghandler -- _Terndrup_.
-
--- "Ja, heroppe kan man da faae en Mundfuld Luft," vedblev
-Sidstnævnte.
-
-"Det kan man da heldigvis ogsaa i Gaderne," sagde Berner.
-
-"Aa, ja -- ja, saagu," indrømmede Terndrup, "men hvad _er_ det for
-Luft! Den er brugt noget rigeligt, før man faaer den -- ligesom
-de fleste af de Skolebøger, Drengene vil sælge til mig. Nei,
-Kjøbenhavn --"
-
-"Ja, Kjøbenhavn er en velsignet By -- eller _har_ i alt Fald været
-det!" afbrød Berner ham og saae frem for sig.
-
--- "Naa, De kigger over til det ny Raadhus," sagde Terndrup efter en
-Pause, "ja, det bliver et grumme Taarn efter Tegningen at dømme, og
-det vil alligevel pynte svært op paa Revieret!"
-
-"Jeg saae nu forresten _ikke_ efter Raadhuset" svarede Berner
-alvorligt. "Jeg saae paa Christiansborgs Ruiner -- _de_ pynter ikke!"
-
-"Aa, nei, saagu, ikke saadan -- men saa maa Kjøbenhavnerne trøste sig
-med, at de faaer Raadhuset."
-
-"Ja, det er mig dog ikke tilstrækkeligt. Det er meget godt, at
-Kjøbenhavn udvider sig til alle Sider, at der kommer Hotel efter
-Hotel, Butik ved Butik -- en By af Jern og Glas -- og at det ny
-Raadhus skygger over det Hele, men som der over enhver By maa løfte
-sig Kirketaarne -- Klokkeklangen maa kunne række over alle Tage og
-ned i alle Gaarde -- saadan maa der midt i en gammel Kongestad kneise
-et Slot med Tinder og kronet Spir."
-
-"Aa, ja, saagu, der kan være Noget i det."
-
-"Det er ganske naturligt," vedblev Berner, "at man nu vil stille en
-Statue af Den, der grundede Byen, op over Hovedindgangen til det ny
-Raadhus, men for mig er der dog noget underlig Trist i at gjøre det,
-saa længe som der ikke ligger et Slot men kun sodede Ruiner paa
-Absalons Holm og over Absalons gamle Brønd. -- Ja, De veed jo nok, at
-den djærve Bisp nu engang er _min_ Helt: han værnede ikke blot Kirken
-men ogsaa Landet, han sloges selv som den Bedste mod Venderne, og han
-reiste den Borg, som Kjøbenhavn er voxet op om."
-
-"Ja, han gjorde jo saa."
-
-"Men kan De saa ikke forstaa, at der i 'Kongens Kjøbenhavn' maa være
-et 'Kjøbenhavns Slot' som Midtpunct paa den ældste historiske Grund!"
-
-"Aa, jo, saagu," indrømmede Terndrup atter, "men det ny Raadhus
-kommer jo ogsaa til at ligge paa historisk Grund: det var da _der_,
-Borgerne i 1659 slog Stormen tilbage -- jeg gad nu ellers vidst, om
-Kjøbenhavnerne vil bære sig ligedan ad som dengang, om der igjen
-skulde komme en Fjende og ligge for Voldene."
-
-"Det kan De stole paa -- i saa Tilfælde føler Enhver sig som Borger
-af sin By! Men de gamle Volde og Grave fra dengang -- ja, nu er der
-fem Etagers Huse, hvor de laa! -- Aa, hvor var der deiligt, Terndrup,
-nede ved Stadsgraven! Jeg kan slet ikke tænke mig noget mere Frodigt
-end _den_ Vegetation: alle de mange forskjellige Træer -- sjeldne
-Salix -- og Gifttyde, Arum, Calmus og Krebsklo -- _der_ var Noget at
-samle! Og hvor var der fredeligt dernede en Sommeraften! Min Fader
-havde Baad og Fisketegn, og naar vi laa udenfor Rørene, ude i det
-stille, sorte Vand, mens Nattergalene slog i Buskene, og Myggene
-dansede over den oliegrønne Andemad -- De kan tro, _det_ glemmer man
-ikke!"
-
-"Aa, nei, det kan jeg forstaa! -- Der var nok ogsaa god Jagt ved
-Stadsgraven, har jeg ladet mig fortælle: der blev lagt Ællinger ud
-og --"
-
-"Ja, _der_ var Dyreliv!" afbrød Berner ham ivrigt. "Jeg har Snese
-Gange truffet baade Odder, Ræv og Grævling dernede; de hule Piletræer
-var fulde af Flagermus, og i strenge Vintre kunde der komme et helt
-Træk af Sidensvanser -- ja, een Gang har jeg seet Isfuglen dykke! --
-Og hele den Flora, der var i Kirsebærgangen og paa Voldene: =Tulipa
-silvestris= og de to Arter =Ornithogalum= og --"
-
-"Naa, ja, Planterne, veed De nok, kerer jeg mig nu ikke saa meget om,
-men Jagten -- hvor fik man Skydetegn fra?"
-
-"Det veed jeg virkelig ikke!"
-
-"Ikke? -- Naa, ja, man kunde vel ogsaa ramme uden at have Tegn!"
-
-Der blev igjen en Pause, og denne Gang var det Berner, der gjorde
-Ende paa den ved at spørge:
-
-"Hvad staaer _De_ nu egentlig og seer saa vist efter?"
-
-"Aa, ikke saadan efter Noget," svarede Terndrup. -- "Jo, jeg troer
-ellers, jeg saae ud over Dyrehaven og tænkte paa, at derovre, ud ad
-den Kant til, _der_ ligger Jylland!"
-
-"Ja, er det nu ikke underligt nok," sagde Berner, "det gaaer med en
-Bys Befolkning som med dens Flora: der er en fast Bestand, som ikke
-skifter, men ny Arter forvilder sig stadig herind mellem Brostenene,
-og nogle acclimatiseres, andre ikke -- _De_ er nu aldrig bleven det!"
-
-"Nei, det veed Gud, jeg ikke er!" erklærede Terndrup.
-
-"Og jeg," vedblev Berner, "jeg er knyttet saa fast til min By, at jeg
-slet ikke kunde tænke mig at leve noget andet Sted i Verden end her.
--- Det kommer vel ogsaa af, at jeg er født paa Slottet, paa selve
-Absalons Holm," tilføiede han med et Smil -- han blev formelig kjøn
-ved det Smil -- "og døbt med Vand fra Absalons Brønd!"
-
-"Ja, og _jeg_ er født ved Ringkjøbing," sagde Terndrup, "det gjør
-strax en Forskjel!"
-
-       *       *       *       *       *
-
--- De var ved at gaa ned fra Dueslaget, da Terndrup pludselig
-interesseret udbrød:
-
-"Nei, vil man se, hvor Jomfruens Pralbønner skyder op, det var da
-svært!"
-
-"Hvor?" spurgte Berner.
-
-"Dernede -- i Kassen udenfor det Vindue paa fjerde Sal! Ja, hun har
-baade Pralbønner og Purløg og Karse og Radiser, det er en hel Have."
-
-"Hvilken Jomfru?" spurgte Berner igjen.
-
-"Herregud, Jomfru Buxbom! -- De veed, hende, der holder Skole!"
-
-"Naa, hun!"
-
-"Ja, hun er da omtrent lige saa god Kjøbenhavner som De!"
-
-"Er hun det?"
-
-"Ja -- det vil sige, hun er rigtignok ikke født paa Slottet!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Og saa gik de ned, ned ad de mange slidte, mørke Trapper, hvor
-indegjemt Petroleumsos og gammel Kjøkkenlugt slog dem imøde, og da
-de stod i Gadedøren, følte Berner sig aabenbart igjen paa hjemlig
-Grund, medens Terndrup egentlig snarest saae ud som en Mand, der har
-sagt Farvel til Frihed, Lys og Luft.
-
--- "Saa kommer jeg altsaa paa Lørdag Aften," sagde Berner, "og saa
-gjør vi en Excursion til Amager."
-
-"Ja, det er saa meget godt -- Farvel!"
-
-"Farvel!"
-
-
-
-
-_Terndrup_ var en ægte Vesterjyde, Søn af en fattig Skolelærer. Da
-han var tolv Aar, skjød han sin første Hare inde paa Sognefogdens
-Pløiejord, og da han var bleven sexten, vidste intet løbende eller
-flyvende Vildt indenfor en Omkreds med ham som Centrum og en Radius
-af tre Mil sig sikkert for hans Skud.
-
-Han kom paa Seminariet, gik ogsaa, mens han var _der_, paa Jagt, men
-fik dog Examen -- med hvad Characteer er det ikke værd at tale om --
-og var derefter saa heldig, eller uheldig, at blive kaldet til
-Skolelærer et Sted vesterpaa i Jylland, hvor der var godt med al
-Slags Jagt.
-
-Det var en Skolelærer, som Ungerne kunde bruge! I Jagttiden -- og den
-spændte for _ham_ over Størstedelen af Aaret -- hændte det nemlig
-hveranden Dag, at Skolen fik fri, saa under _det_ og saa under _det_
-Paaskud, og var et Stykke Vildt fra et af Godserne i Omegnen bleven
-seet i Amtsplantagen -- hvor han forresten slet ikke havde Jagtret
--- saa belønnedes en halv Snes Stykker af de flinkeste Drenge med at
-faae Lov til at klappe Plantagen igjennem for ham. Det gik endda --
-mærkeligt nok -- men værre var det, at han sommetider, naar der ikke
-vilde gaa Streifvildt i Amtsplantagen, selv gik ind og hentede et
-Stykke paa det nærmeste Gods. Det blev naturligvis baade opdaget og
-meldt, han fik skrappe Advarsler, siden Bøder -- hans Stilling blev
-efterhaanden stærkt truet.
-
-Og saa kom Katastrophen: Bispevisitatsen, den, han af og til, naar
-han havde spist rørig Mad til Aften, kunde drømme om som i Mareridt.
-Børnene havde naturligvis Ingenting -- bogstavelig Ingenting -- lært;
-Examinationen blev en Skandale, og han fik Afsked paa graat Papir.
-
-Saa levede han et Par Aar paa Gjæsteri hos gode jydske Venner, gik
-paa Jagt og drak Kaffepunscher -- mange Kaffepunscher og stærke
-Kaffepunscher -- men da han en skjønne Dag mærkede, at han rystede
-lidt paa Haanden i Aftrækket, og at man ligesom begyndte at blive en
-Smule kjed af ham, tog han en kraftig Beslutning, solgte sin Bøsse
-for ti Rigsdaler, lovede sig selv hverken at røre Skyder eller
-Punscher mere og drog til Kjøbenhavn.
-
-Her begyndte han i en mørk Baggade at handle med gamle Bøger og
-Naturalier, og efterhaanden fik han en fast Kundekreds af
-Skoledrenge i skiftende Generationer, saa at han efter en Del Aars
-Forløb kunde flytte hen i Gothersgade, i et af de høie, kjedelige
-Huse, der hverken har nogen bestemt Farve eller nogensomhelst
-Architectur, men kun gjør et Indtryk af tilfældigt Graat i Graat. I
-Stueetagen her aabnede han sin "Handel med brugte Bøger og
-Naturalier" -- senere kom Frimærkernes Tid; de sidste blev han lidt
-efter lidt tvungen ind paa, men skjøndt han egentlig bestandig dybt
-foragtede dem, maatte han dog indrømme, "at man ligegodt ender med at
-faae saadan en Slags Interesse for det Kram, naar man hver Dag maa
-staa og pille ved det."
-
-Efterhaanden kjendte han sine Kunders forskjellige Samlinger omtrent
-lige saa godt, som de selv kjendte dem: vidste, om Peter manglede et
-Turn og Taxis Mærke, og Hans et Æg af den store Tornskade, og
-huskede, hvem der havde byttet Skolebøger for Morskabsbøger, og hvem
-der havde gjort det Modsatte.
-
-Pige holdt han ikke, og Hund heller ikke; han nøiedes med at have
-Duer og Stærkasser, og sin Mad lavede han selv, tarvelig til det
-Yderste -- han var ikke for Ingenting Jyde. Vilde han imellem
-delicatere sig, gik han om Efteraaret tidlig paa Morgenen til
-Grønttorvet og kjøbte et halvt Fjerdingkar gule Blommer eller ned til
-en Pæreskipper ved Gammelstrand og fik et rødternet Tørklæde fyldt
-med Løgæbler, som han selv bar hjem og stegte i Kakkelovnen;
-Vinteraftener kunde han fristes af en Lageagurk eller af Rødbederne i
-et Spækhøkervindue -- det var den høieste Luxus.
-
-Adskillige Gange om Dagen heftede han et Stykke Pap med Paaskriften
-"Kommer strax" paa Døren; det betød, at han var oppe at trække frisk
-Luft paa Slaget. Stod han _der_ og saae sine Duer tumle omkring og
-kæntre paa Vingerne, glemte han for en Stund Butiken og Gaderne --
-han var hævet over det Hele.
-
-Men "nede" havde han af og til sine Anfægtelser. Andre Mennesker har
-Foraarsfornemmelser, _han_ havde Efteraarsfornemmelser. Naar de
-første Agerhøns viste sig udenfor Vildthandlernes Vinduer, og naar
-der hang Knipper af Brokfugle, saa længtes han dobbelt efter det
-forjættede Land. Og mødte han en kjøn Hønsehund paa Gaden, stod han
-stille og saae efter den, og hørte han pludselig et ægte, uforfalsket
-Jydsk lyde midt i Kjøbenhavn, saa standsede han ogsaa og lyttede som
-til en liflig Musik.
-
-Søndag Aftener kunde han gaa ad Damhussøen og Rødovre til forat høre
-Solen blive ringet ned fra en Landsbykirke, og kom han hjem fra
-saadan en Tur, var han gjerne hel vemodig stemt, ligesom naar han i
-Efteraarsnætter havde hørt Regnspoverne fløite paa Trækket over
-Kjøbenhavn. Saa maatte den gamle Violin frem -- den var det eneste
-ydre Minde fra hans Skolemesterdage -- og inde i den lille Stue bag
-Butiken spillede han sig til Ro ved gamle Melodier, Bondeviser og
-Danse fra Høstgilderne.
-
-En fremmed Fugl i den store By var og blev han, men helt anderledes
-end tidligere formede dog hans Liv sig fra den Tid af, da han havde
-lært Berner at kjende.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Det var nu en femten Aar siden, at Cand. phil. _Berner_ første Gang
-var kommen ind i hans Butik og havde spurgt efter et gammelt
-naturhistorisk Værk; han var oftere kommen igjen, de passiarede
-sammen, de mødtes i en fælles Interesse, og tilsidst var de, til
-Trods for al Forskjel i Dannelse, Anskuelser og Sympathier bleven
-Venner.
-
-Den fælles Interesse, i hvilken de mødtes, var Interessen for
-Kjøbenhavns Fauna.
-
-Berner, der var Søn af ret velstillede Forældre -- Faderen havde
-været kongelig Livkusk og havde som saadan havt Embedsbolig i den
-vestre Sidefløi af Christiansborg Slot -- vilde oprindelig, da han
-var bleven Student, have taget Magisterconferens i Naturhistorie, men
-efterhaanden blev _det_, der tiltrak ham ved Studiet, saa udelukkende
-Kjøbenhavns Fauna og Flora, at han forsømte alt Andet og ikke fik
-Examen. Saa blev han Lærer ved de offentlige Skoler, passede sin
-Undervisning samvittighedsfuldt, men brugte saa godt som al Fritid
-til sit Yndlingsstudium.
-
-Terndrup havde i Begyndelsen slet ikke villet tro, at der overhovedet
-kunde være nogen Fauna og Flora at studere paa Kjøbenhavns Grund, og
-han gjorde store Øine, da han første Gang hørte, at der endnu var
-Odder i Christianshavns Grave, at Vandrefalken hvert Foraar og
-Efteraar holdt til ved Frederikskirken, hvorfra den gjorde sine
-Razziaer efter Duer rundt omkring i Staden, og at der i enkelte gamle
-Huse maaske endnu kunde findes Exemplarer af den sorte Rotte.
-Jægerblodet skjød op i ham; kunde -- og vilde -- han end ikke mere
-skyde, saa var det dog en Slags Surrogat for Jagt at følge Berner paa
-hans Excursioner, opdage en rugende Graaand i Frederiksberg Have og
-iagttage Fugletrækket ved Kallebodstrand.
-
-Byens Flora lærte Terndrup derimod aldrig at faae nogen rigtig
-Interesse for, og end ikke Berners Fortælling om en saadan forsvunden
-Raritet som den italienske Kløver -- =Trifolium resupinatum= -- der i
-sin Tid fandtes paa Slotsholmen, paa Pladsen omkring Thorvaldsens
-Musæum, formaaede at fængsle ham videre.
-
-Som Berner levede for sin Fødebys skiftende Fauna og skiftende Flora
-og dyrkede den med en næsten pietetsfuld Kjærlighed, saaledes dyrkede
-han ogsaa selve Byen, den gamle By, elskede -- lidenskabeligt men
-ensidigt -- Alt, hvad der i den mindede om Fortiden, og saae med
-historisk Glæde paa hver gammel Mur og hvert gammelt Træ.
-
-Og denne Kjærlighed og denne Glæde søgte han efter Evne at meddele
-sine Elever. Om Søndagen gjorde han næsten altid Ture med en Flok
-Drenge fra Kommuneskolen; det var naturligvis Drengenes egen Sag, om
-de vilde møde, men der meldte sig altid Frivillige nok, for Berners
-Excursioner havde et godt Lov paa sig. Snart gik han rundt med dem i
-selve Byen -- først og fremmest paa Slotsholmen, "Absalons Holm", som
-han aldrig glemte at tilføie -- viste dem Grænserne for det gamle
-Kjøbenhavn, Ruinerne af Jermers Taarn og den Linie udenfor Stormgade,
-hvor det var gaaet hedest til under Kampen, og derfra kunde han gjøre
-en Runde gjennem Gader som Knabrostræde, Kattesundet, Snaregade og
-Hyskenstræde blot for paa selve Stedet at forklare de underlige Navne
-og for i et gammelt Hus at vise dem en indmuret Bombe fra 1807; snart
-var man i Byens Udkanter med ham, paa Fælleden og paa Christianshavn,
-og saa var det nærmest Dyre- og Plantelivet, det gjaldt, men hvert
-Øieblik bragte dog ogsaa her en historisk Bemærkning, en Oplysning om
-gamle Dage -- "for en kjøbenhavnsk Dreng kan aldrig vide for meget om
-Kjøbenhavn," pleiede han at sige.
-
-Reiser havde han aldrig gjort, knap nok været borte fra Byens
-Territorium. Rosenborg Have og Frederiksberg Have, Castelsvolden og
-Christianshavns Vold, Lindetræerne paa Helligaands Kirkeplads og
-Kastanietræet i Holbergs Gaard, det var for ham Skov nok: her kunde
-han jo følge Udspring, Blomstring og Løvfald, og her var "historisk
-Luft" under Trækronerne.
-
-Conservativ paa alle Omraader var han, conservativ af Opdragelse,
-Overbevisning og Temperament. Ikke for Intet var han jo, som han nok
-holdt af at fortælle, født paa Absalons Holm, paa selve Slottet, og
-"døbt med Vand fra Absalons Brønd", og ikke for Intet havde hans
-Slægt -- en ganske jevn Borgerslægt -- været bosat i Byen saa langt
-tilbage, at en af hans Forfædre under Kjøbenhavns Beleiring 1659
-vidstes at have staaet i Gevær under Gyldenløve og gjort det store
-Udfald med gjennem Dronningens Have.
-
-Stilfærdigt og uden synderlig Omgang levede han efter Faderens Død i
-sin Ungkarleleilighed i Nyhavn -- han var naturligvis Pebersvend --
-og som han aldrig havde været egentlig ung, syntes han heller ikke at
-ældes med Aarene -- maaske kom det ogsaa af, at han Livet igjennem
-aldrig havde slaaet en Streg uden efter Lineal.
-
-
-
-
-Lørdag Formiddag bankede det paa Døren til Terndrups Butik, og et
-kjønt Pigebarn paa en halv Snes Aar, lille og fin, med store blaa
-Øine og gule Krøller kom ind.
-
-"Goddag, Goddag, bitte Marie!" raabte Terndrup, "hvad vil Du? Er Du
-ikke i Skole?"
-
-"Jo," lød Svaret, "men jeg skulde hilse fra Jomfru Buxbom og bede, om
-De ikke kunde komme op til hende strax, for der var noget meget
-Vigtigt, hun endelig maatte tale med Dem om."
-
-"Meget Vigtigt?" brummede Terndrup. "Vrøvl naturligvis! -- Er
-Papegøien bleven syg?"
-
-"Nei, den feiler vist Ingenting."
-
-"Naa, ja, saa sig, at jeg skal komme."
-
-Pigebarnet gik, Terndrup hængte Placaten med "Kommer strax" paa Døren
-og stavrede saa op paa fjerde Sal.
-
-En Porcelainsplade paa en skjæv Dør bar Inscriptionen:
-
-       _Emilie Buxbom._
-
-      Privat Undervisning.
-
-Her bankede han paa, og en skingrende Stemme raabte: "Kom ind!"
-
-Omkring et udslaaet Klapbord sad en halv Snes Pigebørn i syv, otte
-Aars Alderen og stavede høit eller skrev paa Tavle. Marie sad ved
-Vinduet paa en Forhøining og læste, men Jomfru Buxbom var ikke i
-Stuen -- det var Papegøien i Messingburet, der havde raabt "Kom ind!"
-
-Terndrup sagde Goddag til Børnene og gik husvant rundt og pillede ved
-Smaatingene henne paa Commoden, hvor en Christus i Gibs velsignende
-strakte Hænderne ud mod Ganymedes og Psyche i Biscuit, og hvor
-forresten Photographier af Hovedstadspræster og tidligere Elever
-faldt over hinanden.
-
-Døren ud til Kjøkkenet gik op, og ind trippede Jomfru _Buxbom_ selv,
-lille, indskrumpen men væver som en Lækat til Trods for sine
-halvfjerdsindstyve Aar; sort, slidt Kjole, Kappe med flagrende
-Hængebaand over en mørk Paryk, der faldt i det Rødlige, sorte,
-spillende Øine, Ravhjerte i en Snor _om_ Halsen og store Guldringe i
-Ørene.
-
-"Gud, er De allerede kommen, Terndrup!" udbrød hun og gjorde et Knix.
-"Det var kjønt af Dem at se herop! -- Skriver I flittigt, I smaa Guds
-Lam? Det var Ret! -- Jeg hørte slet ikke, De gik med Døren!"
-
-"Jo, jeg pikked paa, og saa skreg det gamle Asen _der_ 'Kom ind',"
-sagde Terndrup. -- "Det lyder omtrent, som naar man filer en Sav!"
-
-"Det maa De ikke sige," indvendte Jomfruen ivrigt. "Det er min
-Oldefaders Røst, der taler ud af Poppe -- min salig Moder sagde
-altid, at det var, ligesom hun hørte sin Bedstefader!"
-
-"Saa? -- Ja, De skulde nu ligegodt vride Halsen om paa det Kræ,
-Jomfru -- den kan jo jage En ud af Huset!"
-
-"Gud, hvor vil De hen! Jeg har jo tyve Kroner om Aaret i
-Familielegat, saa længe Poppe lever, for at passe og pleie ham!"
-
-"Det er sgu ogsaa sandt! -- Men hvad var det saa, De vilde mig?"
-
-"Jo, seer De -- ja, det er en meget vigtig Affaire. -- Puds din Næse,
-lille Petra, saadan! -- Det er en Datter af den fine Spækhøker henne
-i Grønnegade -- _han_ betaler altid sine to Kroner i Skolepenge
-præcis den første i Maaneden!"
-
-"Det er nok ikke alle Børnenes Forældre, der gjør _det_!"
-
-"Nei -- nei, ikke alle -- det kan jo nok knibe sommetider."
-
-"Ja, de Fleste gaaer vel ogsaa frit?"
-
-"Nei, egentlig frit gaaer kun fire!"
-
-"Naa, ikke flere!"
-
-"Nei -- men har De seet det yndige Billede af Pastor Jespersen!
-Ligner det ikke storartet!"
-
-"Det gjør det formodentlig nok."
-
-"Ja, han er en deilig Mand -- det er ogsaa _min_ Præst!"
-
-Det Sidste blev sagt med en saadan Betoning, at man fik en bestemt
-Fornemmelse af, at Vedkommende egentlig ikke havde anden
-Præstegjerning end at være _hendes_ Sjælesørger, og at _hun_ paa den
-anden Side underholdt _ham_ som sin private Huscapellan.
-
-"Jeg troede ellers, De hørte Pastor Illum?" bemærkede Terndrup.
-
-"Ja -- ja, sommetider -- navnlig tidligere -- men han er gaaet
-tilbage: der er ikke den Kraft i hans Forkyndelse, som der har været.
-Nei, Pastor Jespersen, ham skulde De høre! Naar man gaaer hjem fra
-hans Præken, saa føler man sig saa glad og saa tilfreds med sig selv,
-og det er saa trøsteligt. -- Saa, nu maa I have Lov at spise Frokost,
-I smaa Lam! -- Har _Du_ kun bart Smørrebrød med, lille Fie! Bi lidt,
-det er der Raad for!"
-
-Ud vimsede Jomfru Buxbom i Kjøkkenet og kom strax tilbage med en
-uhyre Spegepølse. -- "Den har jeg faaet sendende fra Frøkenerne paa
-Vennebjerg, De veed," sagde hun forklarende til Terndrup, "den er
-hjemmelavet. -- Nu skal Fie faae Spegepølse! Ja, I Andre skal ogsaa
-nok faae Lov at smage! -- Luk Vinduet op, lille Marie, der er
-Liremanden! -- Jeg skal sige Dem, Terndrup, den Liremand, der kommer
-om Lørdagen, han har altid de nyeste Melodier -- Revueviser og
-saadant noget -- i Kassen, og man vil jo dog gjerne følge lidt med
-Tiden. Men De kan tænke Dem, forrige Lørdag var det saa grumme
-uheldigt, for da kom han sammen med Gaardmissionairen, og ham vil jeg
-ogsaa gjerne høre, for man skal dog tage den Opbyggelse, man kan
-faae, ikke sandt? -- Aa, han har en velsignet Røst! Man kan høre
-hvert Ord, han siger, helt her op paa fjerde Sal, og saa taler han
-saa deiligt; der er altid Noget af, hvad han siger, som man kan tage
-op og gjemme paa -- som nu forleden, saa sagde han: 'Vi er alle
-Syndere,' sagde han, og det _er_ vi, det er meget rigtigt -- _De_
-ogsaa, Terndrup! Jo, De er! -- Men sæt Dem dog ned! Sæt Dem i
-Lænestolen _der_ -- den skal Pastor Jespersen have til Erindring om
-gamle Mille Buxbom, naar jeg er død og borte -- det _har_ jeg ogsaa
-sagt til ham!"
-
-"Jeg troede ellers, Pastor Illum skulde have den," bemærkede
-Terndrup, "for det _har_ De da sagt til ham!"
-
-"Saa? Nei, det troer jeg ikke, jeg har sagt -- det kan jeg da i alt
-Fald ikke huske! -- Naa, nu maa I have spist af, Børn! Tør Dig om
-Munden, lille Sine, saadan! Skriv nu flittigt paa Tavlen -- rigtig
-pæne Bogstaver -- saa skal jeg siden, naar Hr. Terndrup er gaaet,
-fortælle Jer Indholdet af 'Røverborgen': det er saadan et deiligt
-Stykke fra _min_ Ungdom! -- Jo, seer De, Terndrup, det, jeg egentlig
-vilde spørge Dem om, var -- kom ind! -- Nei, er det Dem, Frøken
-Hansen! -- Hr. Boghandler Terndrup -- Frøken Hansen, der synger i
-Garnisons Kirkes Kor!"
-
-Frøkenen vilde blot give Jomfru Buxbom en Billet, der gav Adgang til
-at overvære et Bryllup samme Eftermiddag, og efterat hun som en dyb
-Hemmelighed havde betroet hende, at General Tapto var meget daarlig,
-og at det vilde blive en deilig Begravelse med Masser af Uniformer
-indenfor og militair Honneur udenfor, tog Frøkenen Afsked og fik et
-Stykke af Spegepølsen med hjem.
-
-"Ja, nu maa De se at fatte Dem i Korthed, bitte Jomfru," sagde
-Terndrup, "for jeg maa sgu ned i Butiken!"
-
-"Det skal ske! -- Aa, et Øieblik!" --
-
-Jomfru Buxbom gik hen i en Krog og tog sig en Pris. Hun snuste
-stærkt, men vendte sig altid bort, naar hun gjorde det, og antog
-derfor, at hendes Brug af Tobakken var en lige saa stor Hemmelighed
-for Alle, som at hun bar Paryk.
-
-"Nu skal De høre," begyndte hun igjen, "det angaaer den lille Marie
--- aa, hun er et velsignet Barn, og saa god! Kom hun ikke idag og
-forærede mig en lille Buket, hun havde i sit Belte, og som hun selv
-havde faaet til givende af Grossererens Poul -- _der_ kan De se! Ja,
-det er ikke andet end simple Blomster hjemme fra Gaarden, men det er
-det Samme, de skal blive gjemt alligevel -- kom ind!"
-
-Det var Kogekonen, Madam Siegler, der boede i Huset, og som altid
-samvittighedsfuldt gav Rapport om de Middage, hun havde været til.
-Hun kom forat bringe Menuen fra et Sølvbryllup i et større
-Herskabshus, men da Terndrup begyndte at blive urolig i Lænestolen,
-fik Jomfruen dog Madamen til at gaa med Løfte om at ville komme igjen
-senere.
-
--- "Jo, seer De," begyndte hun igjen, "De kjender jo Maskinmanden paa
-tredie Sal?"
-
-"Maskinmanden?"
-
-"Ja, fra det kongelige Theater -- ham, der er med at heise Bagtepper
-op og ned og flytte Coulisser."
-
-"Naa, ham!"
-
-"Ja, han kommer herind forat faae en halv Flaske Saft til Konen, der
-lige har bekommet sig en Lille."
-
-"Det har hun jo altid!"
-
-"Naa, ja -- ja, jeg kan nu godt lide Manden alligevel -- han drikker
-lidt, men han banker aldrig Konen -- og De veed, det morer mig
-imellem at høre Noget ovre fra Theatret: Repertoire og røde Placater
-og nye Decorationer -- Herregud, min salig Fader var jo Korist ved
-det Kongelige og --"
-
-"Ja, det veed jeg," skyndte Terndrup sig at forsikre.
-
-"Naa, jeg har jo ikke Raad til at holde Aviser, saa jeg maa have al
-min Visdom fra gode Mennesker og --"
-
-"Det var sgu vist alligevel billigere at holde Aviser!"
-
-"Troer De? Nei -- men det var Maskinmanden, vi kom fra -- det var Dem
-selv, der afbrød mig! Seer De, just som han -- Maskinmanden -- sidder
-_der_ i den samme Lænestol, De nu sidder i, og som med Guds Hjælp
-engang, naar jeg er død og borte, Pastor Jespersen skal sidde og
-memorere sine deilige Prækener i, saa kommer Liremanden, -- Fredags
-Liremanden -- og han spiller en Dans -- en ganske ny en: la, la,
-la--la, la, la--la -- og Marie giver sig til at danse -- jeg skal
-sige Dem, vi havde Frikvarteer."
-
-"Det har de nok i Reglen heroppe!" bemærkede Terndrup og kom
-uvilkaarligt til at mindes sin egen Skolemestertid.
-
-"Nu veed De nok, at hun har lært at danse forrige Vinter -- ikke? Jo,
-Grossereren betalte saamænd for hende, og De skulde se hende flytte
-sine smaa Fødder som Trommestikker: det er som at se en Guds Engel --
-især i Hopsa! Saa siger jeg til Maskinmanden, som jeg nu siger til
-Dem: 'Er det ikke som at se en Guds Engel?' siger jeg, og han svarer
-strax: 'Jo, det er, Jomfru!' -- der var nu heller ikke Andet at
-svare til! Men saa fortæller han mig, at de ovre ved Theatret i næste
-Uge skal antage en tre, fire Børn til Balletten, og accurat ligesom
-ved en Indskydelse ovenfra foreslaaer han, at man skulde lade
-Balletmesteren se paa Marie og sige, om hun ikke kunde bruges. --
-Tænk Dem en Lykke for en fattig Enke som Madam Lund -- eller Frue,
-skal hun vel kaldes nu -- at faae sit Barn til det Kongelige: fri
-Undervisning, baade Tysk og Fransk, foruden Dansetimerne, og Skopenge
-og gratis Komedie hver Lørdag Aften fra den lille aparte Loge i
-Galleriet -- er det ikke storartet!"
-
-"Aa, jo -- maaske sgu -- men hvad siger Moderen? For hun maa da vel
-ogsaa have en Stemme med!"
-
-"Gud, hun sidder jo nede i Store Kongensgade og aner ingen Verdens
-Ting! -- Men hende skal _jeg_ nok tale med!"
-
-"Hvad skal _jeg_ da egentlig?"
-
-"De skal tale med Grossereren!"
-
-"Om hvad?"
-
-"Herregud, Terndrup, naar han bestandig har taget sig af Madam Lund
--- eller Fru Lund -- og ladet hende have to Værelser og Kjøkken og
-Adgang til Tørreloft gratis i Baghuset og nu i tre Aar har betalt mig
-to Kroner hver Maaned i Skolepenge for Marie, saa er det da ikke mere
-end rimeligt, at man spørger ham, om han har Noget imod, at
-Pigebarnet kommer i en anden Skole!"
-
-"Hvor _han_ ikke skal betale for hende -- det har han sgu Ingenting
-imod! -- Men De mister jo to Kroner om Maaneden, naar Marie gaaer!"
-
-"Ja, det gjør jeg jo -- men man slaaer sig vel igjennem uden dem. Og
-tænk saa paa, hvad Marie kan fortælle ovre fra Theatret, hvis hun
-kommer til Balletten! -- Men hvad jeg vilde sige, det er nu alligevel
-kjønt, som Grossereren altid har været imod Fru Lund!"
-
-"Synes De?"
-
-"Ja, det veed Gud, jeg synes! -- Aa, gaa lidt ud i Kjøkkenet, lille
-Marie, og hent mig et Glas Vand -- men lad Hanen løbe længe, at det
-kan blive rigtig koldt! -- Jo, seer De, fordi hendes Mand i sin Tid
-havde været Reisende eller Agent, eller hvad det var, for
-Grossereren, derfor havde han da virkelig ingen Forpligtelser overfor
-Enken og Barnet, naar den salig Mand saa skammelig havde misbrugt
-Grossererens Tillid!"
-
-"Aa, var det saa farligt?"
-
-"Jo, veed De hvad, Terndrup, Grossereren handler med Klipfisk og
-Hørkram o. s. v., det veed Gud og Hvermand, og det skulde Lund have
-reist i, men han drev Geschäft paa egen Haand, gjorde han, og
-smuglede, og det taalte Vorherre ikke i Længden, for det blev
-opdaget, at der var Silketøier paa Bunden af de Kasser med
-Appelsiner, som han fortoldede for egen Regning, og saa blev han sat
-fast, og saa døde han -- heldigvis!"
-
-"Ja, ja, lad nu det være godt! -- Tal saa i Guds Navn med Fru Lund,
-og vil hun have Barnet til Dansen, saa kan De skikke mig Bud om det
-iaften med Marie, saa skal jeg nok, siden De endelig vil have det,
-snakke med Grossereren imorgen. -- Farvel, Jomfru!"
-
-
-
-
-Lørdag Aften har Alle travlt.
-
-Arbeiderne har faaet Ugeløn, og Konerne gjør Indkjøb hos Spækhøkerne
-i Smaagaderne -- der er ligefrem Beleiringstilstand. Ud ad Vesterbro
-til, ad "Strøget", gaaer den Sværm, der vil more sig: til Tivoli, til
-Variétéerne og til Frederiksberg. Men de, der maa blive hjemme, har
-det lunt nok inde i Byen den varme Septemberaften, og seer man ned ad
-en Gade, seer man næsten kun aabne Vinduer.
-
-Udenfor Terndrups Butik staaer der til Stadighed en tre, fire Drenge
-og betragter de Bøger, der ligger fremme, betragter Conchylierne,
-Fugleæggene, Hugormen i Spiritus og Frimærkerne, der er klistret op
-paa gamle Papbind. Lørdag Aften er ogsaa Terndrups travle Dag: saa
-har hans Kunder faaet Characteerpenge -- eller i alt Fald Ugepenge --
-og Capitalerne skal strax omsættes.
-
-Inde i den mørke Butik er der foran Disken kun Plads til et Par ad
-Gangen. Fra Gulv til Loft staaer der op ad Væggen umage Reoler
-fyldte med Bøger; Bøger ligger i Stabler og Bunker, paa Gulvet og paa
-Disken -- det er næsten umuligt at røre sig herinde, vanskeligere
-endnu, skulde man tro, at orientere sig.
-
-En eiendommelig muggen, støvmættet Lugt slaaer En imøde -- _den_
-ubeskrivelige Lugt, som gamle Bøger, og _kun_ gamle Bøger har, men
-Terndrup generer den ikke. Munden staaer ikke paa ham, han giver
-Besked, og han handler, raader og skjænder, og Alt i en høi,
-skrattende Skolemestertone, som Drengene har vænnet sig til og sætter
-Pris paa.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- "'Gjøngehøvdingen'? Jo, Du kan faae et meget pænt Exemplar for 50
-Øre; der mangler rigtignok et Par Blade henimod Slutningen, men naar
-Du kommer saa vidt, skal jeg fortælle Dig, hvad der staaer paa dem.
--- Naa, nu skal Eskildsen nok sælge sin Frimærkesamling? Ja, jeg
-sagde Dig det nok: Du skulde være bleven ved Fugleæg, det veed man,
-hvad er! -- Bi lidt, lad mig faae Piben tændt først!"
-
-Terndrup tænder en lille Snadde, der strax gaaer ud igjen -- han
-bruger flere Penge til Tændstikker end til Tobak.
-
-To unge Piger kommer forlegne ind; den Ene puffer til den Anden,
-Ingen vil begynde, og først da Terndrup spørger, hvad der er til
-Tjeneste, faaer den Dristigste af dem, gloende rød i Hovedet,
-spurgt, om han har den og den moderne, "uartige" Bog -- nei, Terndrup
-har den ikke, og saa gaaer de, men de er ved at falde over hinanden
-for at komme først ud ad Døren.
-
-_Der_ kommer Berner.
-
--- "Goddag, Goddag! Værsgod at komme indenfor Disken!" sagde
-Terndrup. "De kan nok finde en Plads, for De maa vente, til jeg er
-færdig med Forretningerne! -- Om jeg har 'Peter Simple'? Jo, jeg
-troer sgu nok, jeg har den, men hør hellere herind paa Mandag, for
-jeg skal først have flyttet den Bunke. -- Nei, er _Du_ der, _Poul_!
-Er Du allerede flyttet ind fra Landstedet?"
-
-Dette Spørgsmaal henvendtes til en kjøn, fjortenaars Dreng, frisk og
-solbrændt, sund og freidig.
-
-"Hvad samler _Du_ paa for Tiden? I Foraaret var det Conchylier, og
-før Sommerferien var det Frimærker -- Du skulde sgu hellere give Dig
-til at samle paa Penge! -- Det gjør hans Fader," hviskede Terndrup
-til Berner, "det er den rige Grosserer Lange henne i Store
-Kongensgade. -- -- Naa, Du vil sælge dit latinske Lexicon? Er Du
-kommen i Realklassen? Ja, jeg tænkte nok, det gik ikke med Dig og
-Klassikerne! -- Værsgod: fire Kroner og femogtyve Øre for Lexicon'et
--- jeg kan se, Du har ikke slidt ret meget paa det! Nu skulde Du
-saamænd kjøbe Dig Dyr i Spiritus for Pengene -- her er en pæn
-Bændelorm og en Blæksprutte -- ikke? Naa, Du skal i Tivoli, ja, saa
-god Fornøielse da!"
-
-Kunderne udtyndedes efterhaanden, og Terndrup tænkte allerede paa at
-lukke Butiken, da den lille _Marie_ -- Jomfru Buxboms ældste Elev --
-kom ind.
-
-"Naa, hvad sagde saa Moder?" spurgte Terndrup.
-
-"Jo, jeg skulde bede, om De vilde tale med Grossereren."
-
-"Det skal jeg! -- Hun vil til Dansen," forklarede Terndrup Berner,
-"det er en Datter af Enkefru Lund, som boer i Baghuset hos Grosserer
-Lange. -- Hvordan har din tamme Hane det? Naa, den har det godt, det
-var jo rart!"
-
-Berner, der havde siddet og seet skarpt paa Noget, reiste sig
-pludselig op, bøiede sig ned og tog med varsom Haand et Par visne
-Smaablade ud af Pigebarnets Belte, saae vist paa dem og sagde:
-
-"Hvor i al Verden har Du faaet dem fra, min Pige?"
-
-Marie blev rød i Hovedet, slog Øinene ned, saae derefter op paa
-Terndrup og svarede:
-
-"Det er vist nogle af de Blomster, jeg har faaet af Poul imorges."
-
-"Hvem er Poul?" spurgte Berner.
-
-"Det er jo ham, der var her før -- Grossererens Søn fra Forhuset,"
-forklarede Terndrup.
-
-"Og hvor har _han_ faaet dem fra?" spurgte Berner ivrigt.
-
-"Jeg troer nok, han har plukket dem hjemme i Gaarden," svarede Marie.
--- "Men han har Lov til det," tilføiede hun, "for det er bare
-Ukrudt."
-
-"Ja, det er saa meget godt," sagde Terndrup. "Gaa Du nu kun hjem,
-bitte Marie, og sig til din Moder, at jeg nok skal tale med
-Grossereren imorgen. -- Farvel, min Pige, og hils hjemme!"
-
--- "Er der ellers noget Mærkeligt ved de Blade?" spurgte Terndrup, da
-Marie var gaaet.
-
-Berner, der havde faaet en Lupe frem og omhyggeligt havde undersøgt
-Bladene, rystede betænksomt paa Hovedet og svarede:
-
-"De er ganske vist saa forkrøllede og visne, at det er umuligt at
-sige noget Bestemt, men det er ligefrem forbausende, saa de ligner
-=Trifolium resupinatum=."
-
-"Hvad er det for Noget?"
-
-"Men Herregud, Terndrup, det har jeg jo fortalt Dem om: den
-udenlandske Kløverart, som engang dukkede op paa Pladsen omkring
-Thorvaldsens Musæum, men som nu i lange Tider har været forsvunden."
-
-"Naa _den_! Det var jo ellers morsomt nok!"
-
-"Men hvordan skulde den være kommen i Grossererens Gaard?"
-
-"Ja, det er jo ikke godt for _mig_ at sige."
-
-"Men det vilde dog være uhyre interessant, hvis det virkelig skulde
-være =Trifolium resupinatum=! -- Troer De, Grossereren kan give nogen
-Oplysning om Plantens Forekomst!"
-
-"Nei, jeg troer sgu ikke -- men De kan jo spørge ham ad foruden
-Betaling!"
-
-"Ja, det troer jeg ogsaa, jeg vil. -- Har De noget imod, at vi
-opsætter Turen til Amager et Par Dage, for jeg har alligevel ingen Ro
-paa mig, før jeg har faaet rigtig Besked om den Trifolium!"
-
-"Nei, gaa De kun, Berner -- og Lykke paa Reisen!"
-
-
-
-
-Nede i Store Kongensgade, paa venstre Haand fra Gothersgade, og kun
-et Par Steder fra denne, laa der et toetages, ældre Hus.
-
-Da det i sin Tid blev bygget, var der vistnok ikke nogetsomhelst
-Fornemt ved det, men nu, da Husene rundt omkring alle havde fjerde
-Sal og Kviste, gjorde det med sine to Etager og den fugede Kalkpuds
-mellem de mørkerøde Sten næsten Indtryk af et Patricierhus.
-
-Her boede Grosserer _Lange_.
-
-Hans Fader var en Proprietairsøn fra Sjælland, der som Dreng var
-kommen i Handelslære i Kjøbenhavn og i Slutningen af Tyverne havde
-aabnet en Hørkramforretning paa Vestergade. Den havde han nu for en
-halv Snes Aar siden afstaaet til Sønnen, men Sønnen havde opgivet
-Detailhandelen og handlede kun som Grossist -- hovedsagelig med
-Klipfisk og Sild.
-
-Af Sildelage og Klipfisk lugtede der i Baghuset, hvor Lagrene var, og
-hvor Enkefru Lund havde to Værelser og Kjøkken, men i Forhuset
-lugtede der af levende Blomster, af ægte Maria Farina og fine Stege
--- _der_ betragtedes Klipfisken og Silden som Noget, der kun omtaltes
-og kun existerede i Handelskorrespondance.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Grosserer Lange sad Søndag Formiddag inde i sit private Kontor,
-hvis fornemste Prydelse var et stort, brunet Verdenskort "i Mercators
-Projection", der muligvis kunde bibringe Besøgende den Forestilling,
-at Husets Forbindelser spændte over hele Jordkloden. Grossererens
-rundladne Ansigt, som det var umuligt at kjende igjen efter et
-flygtigt Bekjendtskab, fordi det lignede hundrede andre, var rødt og
-kun udstyret med et Par tynde, blege Whiskers; i Øieblikket saae han
-anstrengt ud, skrev en Linie eller to, stregede ud og skrev igjen.
-
--- "Er det Calculen over den sidste Sending, Du er ved, Fader?"
-spurgte Datteren _Ragna_, der stod ved en Pult henne i den anden Ende
-af Kontoret.
-
-Det var en høi, smuk Pige paa et Par og tyve Aar, med store,
-graablaa, rolige Øine, regelmæssige Træk og en kraftig, ualmindelig
-elegant Figur, der kom godt til sin Ret i en drapfarvet,
-=tailor-made= Kjole.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Frøken Ragna havde gaaet i en af Byens bedste Pigeskoler og i ti
-Aar faaet Undervisning i Klaverspil, men opgivet det, da hun blev
-confirmeret, havde som Barn besøgt alle de vigtigste Musæer een Gang,
-og som Voxen havt abonneret i det Kongelige med den øvrige Familie
-hver Lørdag.
-
-Da hun var fyldt tyve Aar, havde hun imidlertid pludselig erklæret,
-at hun vilde have noget Ordentligt at bestille; hun gjennemgik en
-Handelsskole for Kvinder, forlangte derpaa Plads som Bogholderske hos
-Faderen, tiltvang sig Pladsen og var efterhaanden bleven ham
-fuldstændig uundværlig, saa at han nu Intet foretog sig uden at have
-confereret med Datteren.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- "Er det Calculen, Du er ved," gjentog hun, da hun ikke fik noget
-Svar.
-
-"Nei," svarede Grossereren, "nei, det er ikke saadan noget med
-Calcule. -- Det er saamænd Listen over, hvem der skal bedes til
-Herreselskabet."
-
-"Herregud!" sukkede Frøken Ragna. "Allerede! -- Enten _har_ vi
-Selskab, eller ogsaa skal Du ud i Selskab -- saa var der dog meget
-bedre ude paa Landstedet!"
-
-"Ja, seer Du, Ragna, Tingen er, man skal bede Folk tidlig paa
-Eftersommeren: saa er de endnu ikke forspiste af alle de Middage, de
-har været til, og saa er der mange flere Retter at vælge imellem --
-det siger ogsaa Madam Siegler. -- Har Du seet Julius?"
-
-"Nei, han er formodentlig ikke kommen op endnu."
-
-"Naturligvis! Der var nok Sportsfest igaar -- Cycleløb eller Fodbold,
-eller hvad Pokker det var -- hørte Du, naar han kom hjem?"
-
-"Nei, jeg sov."
-
--- "Vil Du saa se Listen over, hvem der skal bedes?"
-
-Og Grossereren læste op. Der var een General og to Etatsraader mellem
-de projecterede Gjæster -- der havde været den Tid, da han var glad
-for en Kammerraad ved sine Middage, men den Tid laa saa langt
-tilbage, at han ikke mere kunde huske den.
-
-Ragna hørte efter af Pligt, ikke interesseret, men da hun ingen
-Bemærkninger gjorde, ansaaes Listen for approberet.
-
-"Aa, kald paa din Moder," bad saa Grossereren, og Fruen kom.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Hun var det bedste Menneske og den bedste Kone under Solen, og hun
-havde kun to Sorger her i Verden: den ene var, at hun med Aarene blev
-noget corpulent, og den anden, at hendes Mand ikke længere tillod, at
-hun selv gik i Kjøkkenet -- det passede sig ikke, mente han. Kun
-Syltningen maatte hun have med at gjøre, det var en Indrømmelse fra
-Mandens Side, og Syltetiden var derfor ogsaa hendes bedste Tid.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Invitationslisten blev læst op for Fruen, og Grossereren erklærede
-derefter, at hun skulde have Generalen tilbords.
-
-"Det havde jeg jo sidst," tillod Fruen sig at bemærke.
-
-"Ja, det kan ikke hjælpe! Du maa have ham: ellers bliver han
-fornærmet!"
-
-"Aa, saa holder han Tale for mig!"
-
-"Ja, lad ham bare det -- det er sgu det, han bliver bedt for!"
-
-"Men kunde Du ikke lade være med at byde Velkommen -- saa har han da
-ingen Forpligtelser!"
-
-"Nei, Velkommen vil jeg byde -- og han taler forresten i alle
-Tilfælde -- han taler nu storartet! Han kan saadan gribe et eller
-andet Ord, som en Anden har sagt og sætte Noget om det ind i den
-Tale, han har lavet hjemme -- _det_ beundrer jeg. -- Hvor bliver
-Julius af?"
-
-"Han kommer vist strax," skyndte Fruen sig at sige, "han var saa
-træt."
-
-"Ja, det vil jeg tro! -- Naa, _der_ er Du -- Dagdriver!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Den saaledes Tiltalte var en stor Pløk paa atten Aar. Haaret var redt
-ned i Panden som paa en Bologneser, og Øinene stod kun paa Klem;
-gabende kom han ind i Stuen med begge Hænder i Lommen, og efter et
-søvnigt Nik til Deling mellem Familien smed han sig i en Stol.
-
-Det var Grossererens ældste Søn _Julius_ -- Sportssønnen.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Det er muligt, at et tidligere Slægtleds physiske Opdragelse var
-forsømt, men Julius tilhørte _den_ yngre Slægt, hvis hele Uddannelse
-saa at sige er legemlig.
-
-I en Alder af ti Aar vandt han Præmier for Skøiteløb og figurerede
-jevnlig i Aviserne, og da han var fjorten, vurderedes en Anbefaling
-af ham for en ny Cycle-Model som en Udtalelse af en Autoritet. I
-Begyndelsen havde Faderen været stolt af Sønnen, naar han kom hjem
-med Præmieuhre, Potageskeer og Vandrepocaler, men efterhaanden som
-det viste sig, at det Eneste i Verden, Julius overhovedet bestilte,
-var at traine og starte, og at han -- i Modsætning til Samson, der jo
-havde sin Styrke i Haaret -- kun havde _sin_ Styrke i Læggene, blev
-Grossereren ligefrem gal i Hovedet ved blot at se ham. Faderen
-skjældte ham ud -- i Tide og Utide -- Moderen forkjælede ham og gav
-ham de Penge, der var nødvendige til at dyrke Variétéerne og
-Forstadstheatrene for; thi helt uden aandelig Interesse var Julius
-heller ikke: han læste ganske vist ikke Andet end Cyclecataloger og
-Sportsblade, og han gik ikke i Theatret, men Parodier og Revuer
-kjendte han grundigt -- kunde endogsaa sommetider fløite et særlig
-actuelt Refrain temmelig rigtigt -- og af dem lærer man jo dog ogsaa
-saa meget, at man med lidt Freidighed kan snakke med om, hvad det
-skal være.
-
-       *       *       *       *       *
-
-"Uh, den Dragt, Du har uglet Dig ud i," vedblev Grossereren. "Man kan
-faae Kvalme af at se paa Dig!"
-
-"=English fashion!=" nedlod Sønnen sig til at bemærke.
-
-"Hold Mund, Flab! -- Jeg troer ikke, at jeg i to Aar har seet Dig paa
-Kontoret uden i ternede Knæbuxer og svedt Uldskjorte!"
-
-"Herregud, lille Mand, han skal jo ud at bentraine," sagde Moderen.
-
-"Hvorfor kom Du først hjem imorges?" spurgte Grossereren.
-
-"Jeg =pacede= Hansen-Rod", svarede Julius gnavent -- det kostede ham
-øiensynlig Anstrengelse at overvinde sig til at tale, "og saa festede
-vi ham bagefter."
-
-"Rod -- hvad for en Rod?"
-
-"Ham, der var lige ved at vinde Verdensmesterskabet i Rotterdam."
-
-"Aa, de forbandede Cycler, man kan snart ikke gaa for dem."
-
-"Ja, hvad skal ogsaa alle de Fodgængere drive om paa Gaderne for --
-de kan jo blive hjemme! Det er sgu næsten ikke muligt at komme frem
-med sin Maskine, uden at vælte idetmindste en gammel Kone og et Par
-Barnevogne!"
-
-"Laban! -- Naa, hvad er der nu?"
-
-Pigen kom ind og meldte, at Madam Siegler var ude i Entreen, og Madam
-Siegler -- Kogekonen, der boede Dør om Dør med Jomfru Buxbom -- blev
-strax indladt, hvilket Julius benyttede sig af til skyndsomt at
-forsvinde.
-
-Der udspandt sig nu en længere Forhandling om Menu'en med Madam
-Siegler, og Grossereren spurgte tilsidst, om hun ikke havde et eller
-andet Nyt at foreslaa, saadan en fix lille Ret, der kunde stikkes ind
-mellem det allerede Vedtagne.
-
-Jo, Madamen foreslog en Chartreuse, det havde de nylig havt hos den
-spanske Minister, vidste hun.
-
-"Chartreuse?" sagde Grossereren. "Det er jo ingen Ret! Det er det
-grønne Skidt, Julius blev saa daarlig af ifjor!"
-
-Madam Siegler forklarede nu, hvad _hun_ mente med en Chartreuse,
-Menuen fik sin endelige Form, og Grossereren og Ragna blev alene, da
-Fruen havde en yderligere Kjøkkenforhandling med Madamen.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- "Hvad siger Du til, at Poul vil være Søofficeer?" spurgte
-Grossereren sin Datter.
-
-"Ja, hvad skal man sige -- naar han har Lyst til det, saa --"
-
-"Det er den forbandede Plasken i Baad ude ved Landstedet, der har
-gjort Ulykken, og saa, at vi havde to Cadetter med til Julius' Bal
-sidste Vinter! Poul skulde have været i Forretningen -- Julius bliver
-dog aldrig til Noget! -- Naa det kan maaske alligevel ikke være saa
-galt -- der er jo flere Prinser i Marinen."
-
-"Ja, hvad saa?"
-
-"Hvad saa, hvad saa -- man kan aldrig vide -- ja, det kunde jo dog
-tænkes, at man engang gjennem Poul kunde se en Kongelig Høihed ved
-sit Bord!"
-
-Ragna nøiedes med at smile, og Grossereren studerede meget
-omhyggeligt Verdenskortet.
-
-"Veed Du, hvor Yocobora ligger?" spurgte han pludselig.
-
-"Nei -- jo, er det ikke en Republik i Mellemamerika?"
-
-"Troer Du? -- Ja, her er den sgu! Den seer ikke ud af Meget! -- Veed
-Du, hvad Sprog de taler _der_?"
-
-"Det er vel Spansk, tænker jeg."
-
-"Spansk -- mon det er meget svært at lære?"
-
-"Ja, det er det vel nok."
-
-"Ja, jeg mener ikke saadan rigtigt -- men saa meget, at man f. Ex.
-kunde holde en Tale -- den skulde naturligvis være skreven i Forveien
--- dersom der kom en Orlogsmand fra Yocobora hertil -- de har en
-Orlogsmand veed jeg!"
-
-"Men hvad vedkommer det Dig?"
-
-"Aa, ikke saadan -- ja, jeg kan forresten gjerne betro dig det:
-Møller, der har været Generalconsul for Yocobora, flytter fra Byen og
-vil derfor sælge -- ja, ikke ligefrem sælge, naturligvis, for det kan
-man ikke -- men han vil mod en Affindelsessum anbefale mig til
-Regjeringen derovre, saa at jeg kan blive hans Eftermand."
-
-"Men Fader dog!"
-
-"Ja, Du skal ikke saadan uden videre slaa det hen min Pige. Ganske
-vist er Yocobora kun en Republik -- og Ordener har de ikke, jeg _har_
-forhørt mig -- men Uniformen er sgu storartet: trekantet Hat, Kaarde
-og Guldbroderi i Masse, baade paa Kjolen og Benklæderne -- jeg _har_
-prøvet Møllers Kjole: den passer mig, som den var syet til mig, og
-han har kun havt den paa to Gange."
-
-"Men tænker Du da virkelig --"
-
-"Ja, det veed Gud, jeg gjør! -- Det er nu forresten mest for din
-Moders Skyld."
-
-"For Moders Skyld?"
-
-"Ja, seer Du, _jeg_ er Grosserer -- 'Grosserer Lange', det kan man
-baade sige og skrive -- men din Moder er slet og ret Frue -- 'Fru
-Lange,' hverken mer eller mindre. -- Kunde Du nu ikke unde din egen
-Moder at hedde Generalconsulinde, og troer Du ikke, hun vilde have
-Glæde af Uniformen?"
-
-"Skal Moder maaske ogsaa have Uniform?"
-
-"Snak! Men hun kan da vel glæde sig over min! -- Hvad er der nu?"
-
-Pigen meldte, at den Herre, der havde spurgt efter Grossereren igaar
-Aftes, var her igjen.
-
-"Hvad for en Herre?"
-
-"Candidat Berner."
-
-"Kjender Ingen af det Navn -- ja, lad ham saa komme i Guds Navn!"
-
-Berner kom ind.
-
-Han var i sort Diplomatfrakke, og da hans Diplomatfrakker altid,
-endnu mere end hans daglige Tøi, saae ud, som de var for store til
-ham, og havde et Snit, som om de var syet til hans Bedstefader,
-gjorde han ikke noget egentlig imponerende Indtryk.
-
-Det gjorde derimod Grossereren. Han stillede sig op ved Pulten, slog
-ud med Haanden som en Minister, der første Gang giver Audiens, og
-spurgte i en nedladende Tone:
-
-"Hvad er til Deres Tjeneste?"
-
-Roligt og sagligt begyndte Berner at fortælle, at han den foregaaende
-Aften havde seet en lille Pige, der nok boede her i Baghuset, og i
-hendes Belte havde han opdaget et Par visne Blade, som hun paa
-Forespørgsel erklærede at have faaet af Grossererens yngste Søn.
-
-"Hm," hostede Grossereren og saae fortrædelig ud.
-
-Disse Blade, vedblev Berner, der tydelig nok hidrørte fra en Plante
-af Slægten Kløver, var desværre i en saa forkrøllet Tilstand, at det
-var ganske umuligt med blot nogenlunde Sikkerhed at afgjøre, fra
-hvilken Art de hidrørte, men saa vel Stængel som Blade -- Blomst var
-der uheldigvis ikke -- mindede alligevel paafaldende om en Kløver --
-=Trifolium resupinatum= -- som ellers nærmest hørte hjemme i Italien,
-men som i sin Tid havde voxet paa Pladsen omkring Thorvaldsens
-Musæum, hvorhen den bevislig var bleven bragt med det Hø, som havde
-været brugt ved Indpakningen af Marmorstatuerne nede i Rom, og da det
-nu var ham, Berner, af største Interesse at erfare, hvorledes denne
-Plante -- hvis det virkelig var _den_ -- kunde være kommen her, saa
-tillod han sig --
-
-"Jeg behøver vel ikke at gjøre Nogen Regnskab for, hvad der groer
-eller ikke groer i min Gaard!" foer Grossereren op.
-
-"Men Fader dog!" udbrød Ragna uvilkaarligt, og Grossereren tog sig i
-det og erklærede i en noget høfligere Tone, at Gaarden og Baghuset
-var Noget, der ikke interesserede ham, og som han derfor heller ingen
-Besked vidste om.
-
-Berner tillod sig at spørge, om Grossereren muligvis havde, eller
-havde havt, Handelsforbindelse med Italien eller med sydlige Lande
-overhovedet, men saa foer Grossereren atter op og svarede:
-
-"Klipfisk og Spegesild, det handler jeg med" -- nu var han jo nødt
-til at vedkjende sig Forretningen -- "og de Varer veed De vel som en
-studeret Mand kommer ikke fra Italien! -- Er der mere, jeg kan være
-Dem til Tjeneste med?"
-
-Nei, det var der ikke, og Berner gik.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- "Men hvorfor var du dog saa uhøflig, Fader?" spurgte Ragna.
-
-"Uhøflig! Jeg? -- Det var jo ham! Saadan en Næsvished, at trænge sig
-herind til mig og spørge mig ud, som om jeg var i Forhør! Maa jeg
-være her! -- Men er der Ukrudt i den lille Plaine omkring Lindetræet
-i Gaarden, saa er det en Uorden, og saa skal det naturligvis luges op
--- jeg vil give Karlen Ordre til den Dag idag at grave Plainen om --
-og Pouls Intimiteter med Baghustøsen skal ogsaa have en Ende! -- Han
-giver hende Blomster -- det er nydeligt! -- Nei, det er vist meget
-godt, han kommer ud at seile -- væk fra det Hele! Man har kun
-Ærgrelser! -- Ja, vi skulde vel have fat paa den Calcule!"
-
-Men det var nu aabenbart bestemt, at Grossereren den Søndag Formiddag
-idelig skulde forstyrres: nu kom Terndrup.
-
-Grossereren brugte ham ind imellem som en Slags Commissionair, dels
-naar det gjaldt om paa en fin Maade at skaffe Oplysning om Den og
-Dens Soliditet, dels naar der var Tale om at anbringe Penge i et
-eller andet halvt obscurt Foretagende; thi det var en Eiendommelighed
-for Grossereren, at det morede ham, ved Siden af sin egentlige
-Forretning, at vove mindre Summer paa tvivlsomme Forretninger, der
-under særlig heldige Conjuncturer kunde give en forholdsvis stor
-Gevinst.
-
-Terndrup indledede da ogsaa sit Besøg med at tale om en anden
-Prioritet i en Eiendom ude i Saxogade men endte med at bringe
-Spørgsmaalet Marie paa Bane og udbad sig Grossererens Sanction paa
-hendes mulige Overgang til Theatret.
-
-Den var let nok at opnaa: Grossereren brød sig, som han smagfuldt
-udtrykte sig, Fanden om det Pigebarn, og hun kunde for ham gaa til
-Balletten eller til Dyrehavsbakken, hvis hun lystede, _han_ var lige
-glad.
-
-Med den Besked gik saa Terndrup.
-
-Men Frøken Ragna sad i Tanker og glemte mod al Sædvane rent Calculen,
-og Faderen maatte to Gange spørge, hvad hun egentlig tænkte paa, før
-hun ligesom tøvende svarede:
-
-"Aa, jeg tænkte paa den sjeldne Blomst, der skulde voxe nede i
-Gaarden -- jeg synes egentlig det er umuligt, at Poesi eller
-Romantik, hvad man nu skal kalde det, kan forvilde sig ind i vort
-Hus."
-
-"Ja, det Ukrudt skal nok blive luget op," sagde Faderen, der kun
-halvt havde hørt efter, hvad Ragna svarede, "og Poul skal væk -- han
-skal ikke have sin Gang i Baghuset!"
-
-
-
-
-Men _det_ havde nu Poul alligevel.
-
-Han sad netop imens ovre i Fru Lunds Stadsestue og fortalte hende og
-Marie, at han nu endelig havde faaet Lov at gaa til Søs: hans
-Ansøgning var inde hos Marineministeriet, og han haabede bestemt at
-komme ud som frivillig Lærling med Vintercorvetten.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Intet Sted i Verden befandt Poul sig saa vel som hos Fru Lund, og
-Intet i Verden smagte ham, som hvad han fik _der_: et rørt Æg med
-Sukker, en tør Kage eller et Glas Saft og Vand. Fra ganske Lille var
-han vant til at komme der, og den beskedne Stue, der skinnede af
-Renlighed og formelig lugtede af grøn Sæbe, syntes ham meget, meget
-hyggeligere end de elegant monterede Sale i Forhuset -- den forekom
-ham nemlig, uden at han selv gjorde sig Rede for det, at være et
-Hjem.
-
-Og et Hjem havde han her, et Hjem, hvor man baade følte sig glad og
-beæret, naar "Grossererens Søn" kom, hvor han kunde snakke løs med
-Marie og lege med hendes tamme Hane, og hvor han bestandig kunde ty
-hen med sine Sorger og være sikker paa at faae Trøst.
-
-Poul havde nemlig i en vis Forstand altid hørt til de "uheldige"
-Børn. Havde han som Lille faaet en ren Blouse paa, var det givet, at
-han ganske kort efter trillede i Rendestenen; standsede hans
-Barnepige blot fem Minuter forat tale med en Gardist, kunde hun
-være sikker paa, at Drengen var borte og maatte hentes paa
-Politistationen, og var der en nymalet Bænk i Kongens Have, skulde
-han nok finde den og tage en tydelig Erindring om den med sig hjem. I
-saa Tilfælde fik Fru Lund ham fat og vaskede og gned, til han blev
-nogenlunde præsentabel før Hjemkomsten og slap for Skjænd, og _det_
-paaskjønnede han i høi Grad -- han kunde ikke udstaa at faae Skjænd.
-
-Saa var Poul forresten ogsaa tidlig et "fremmeligt" Barn: han var
-forlængst falden ned fra alle Grene i Lindetræet og havde
-efterhaanden brækket Alt, hvad brækkes kunde, undtagen Halsen; fem
-Aar gammel spillede han til Moderens Forfærdelse Klink paa Gaden, og
-paa sin syvaarige Fødselsdag havde han paa egen Haand bedt Melmandens
-skeløiede Søn hjem til Middag.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Fru _Lund_ sad med Andagt og hørte paa Pouls Udmalinger af sin
-maritime Fremtid.
-
-Hun var en lille, mager Kone, altid som et pillet Æg, med Kappe,
-hvidt Forklæde og sort Kjole -- altid ens. Hun syede for et
-Broderimagazin, vaskede og stoppede paa Maries Tøi og tilbragte en
-hel Del af sit Liv med at søge Legater, som hun aldrig fik, og med
-som en fjern, uopnaaelig Mulighed at drømme om engang at blive
-Klasselotteri-Collectrice. Grossererens og Alt, hvad hans var, saae
-hun op til med Ærefrygt og Taknemmelighed, levede af brugt Sol fra
-det rige Forhus og var i det Hele taget saa ydmyg, at hun end ikke i
-sin egen Stue nogensinde sad paa mere end Kanten af en Stol.
-
-Af og til rystede hun nu betænkeligt paa Hovedet, naar Poul talte om
-Hundevagter, Kanonexercits og Olietøi, og i sit stille Sind ønskede
-hun af og til at kunne være med ombord forat tage Pletter af hans Tøi
-og sy Rifter sammen over Knæene.
-
-Marie fortalte straalende glad Poul, at hun skulde til Theatret; hver
-Morgen skulde hun paa Danseskole og om Lørdagen paa Komedie -- Alt
-naturligvis under Forudsætning af, at hun blev antagen -- i næste Uge
-skulde det afgjøres.
-
-Omsider gik Poul og var heldig nok til at komme over i Forhuset uden
-at være bleven savnet.
-
-
-
-
-Der var ordentligt Rykind hos Jomfru Buxbom.
-
-Børnene holdt Frokost, og Jomfruen skar just Karse af til deres
-Smørrebrød fra Kassen udenfor Vinduet, da det bankede, og efterat
-Oldefaderens Røst havde talt ud af Papegøien og raabt "Kom ind!"
-viste Madam Siegler sig.
-
-Hun havde Meget at fortælle: om Middagen hos Grosserer Lange's og om
-et femogtyve Aars Jubilæum hos en velhavende Manufacturhandler.
-
-Hos Grossererens havde de faaet Gaaseleverpostei =en croûte= før den
-anden Steg -- ikke, som tidligere, bagefter -- det havde _hun_ oplyst
-dem om, at man nu brugte -- og Generalen havde ikke blot udbragt en
-Skaal for Fruen, men ogsaa for den yngste Søn, der jo nu skulde til
-Orlogs, og Generalen havde sagt, at han ved at vælge Havet til
-Virkefelt kun fortsatte de fædrene Traditioner, eftersom Huset Lange
-jo altid havde havt sin Levevei af Havets Producter. Den Tale havde
-Madam Siegler selv hørt Ord til andet ude fra Corridoren.
-
-Jubilæet var der ikke andet Mærkeligt at fortælle om, end at der
-blandt Gjæsterne havde været en Vegetarianer, eller, som Madamen
-udtrykte sig: en "Gemysemand" -- "men han kunde jo dog faae Rødderne
-fra Suppen og Persillen fra Kyllingerne," sagde hun -- hun yndede
-ikke Vegetarianere.
-
-De to Menuer var neppe nok drøftede, før der kom en ny Visit: det var
-Madam Asters, Portnerske i et høigreveligt Hus i Bredgade.
-
-Hun var et af Jomfru Buxboms allerinteressanteste og paa en vis Maade
-allerfineste Bekjendtskaber; hun sagde "vi" om Herskabet, kunde
-fortælle om Baller, hvor der kom Prinser og Prinsesser, og vidste paa
-en Prik, om Damerne for Tiden brugte rundt eller firkantet Slæb.
-
-Det Første, der skete efter hendes Ankomst, var, at Kaffekanden blev
-sat paa Petroleumsapparatet, og at et af Børnene fik Lov til at lægge
-Tavlen og blev sendt ned efter Wienerbrød. Kaffekanden blev i det
-Hele sjelden kold her i Stuen, for der var næsten altid Besøg, og
-Jomfruen selv hørte til de mærkelig construerede Kvinder, der i
-Sommermaanederne hovedsagelig ernærer sig af Rødgrød, og Resten af
-Aaret af Kaffe med Wienerbrød.
-
--- "Naa, lille Madam Asters," begyndte Jomfruen, da der var skjænket
-i Kopperne, "hvad Nyt ude fra Bredgade af? Har der nylig været
-Selskabelighed?"
-
-"Gud, nei, Jomfru, hvor vil De hen!" svarede Portnersken. "Vi har jo
-Sorg!"
-
-"Det er ogsaa sandt, det veed jeg jo."
-
-"Det er forresten saa kjønt med Sorg," vedblev Madamen, "især naar
-Herskabet kjører ud. Tjeneren -- det er nu et nydeligt Menneske og af
-pæn Familie: hans Fader er Skovløber ude paa Grevskabet -- han seer
-saa gentil ud i Sort med et blaat og hvidt Silkebaand ned ad
-Skuldrene, og Lygterne er ogsaa helt overtrukken med Sort -- det er
-saa høitideligt!"
-
-Madam Siegler hørte efter med stum Andagt -- hun selv kom kun til det
-velhavende Bourgeoisie.
-
-"Gud veed forresten, om der bliver nogen rigtig Selskabelighed mere
-paa Palais'et," vedblev Madam Asters -- "nei, Tak, kun en lille Kop!"
-
-"Men hvorfor dog ikke det?"
-
-"Nei, jeg har nu min egen Tro -- men ikke _mine_ Ord igjen! --
-Børnene lytter da ikke efter? -- Jo, jeg skal sige Dem, Herskabet
-hører ikke mere Pastor Jespersen, som de før pleiede van."
-
-"Ikke det!" udbrød Jomfru Buxbom. "Det er da ellers den deiligste
-Præst i hele Byen -- det er _min_ Præst -- her skal De se hans
-Photographi! -- Han skal saamænd ogsaa arve den Stol, De sidder i!"
-
-"Nei, nu er Herskabet begyndt at høre Pastor Knastrup," vedblev
-Madamen. "Gudbevares, han præker storartet -- min Mand og jeg er
-ogsaa begyndt at høre ham -- men han er jo noget strix."
-
-"Er han _det_?"
-
-"Jo! -- Og det mærkes naturligvis saadan allerede med den megen
-Gudfrygtighed paa Palais'et."
-
-"Gjør det _det_?"
-
-"Ja, det gjør, Jomfru -- vi holder 'Kristeligt Dagblad'!"
-
-"Nei, tænk!"
-
-"Ja, det er forresten et rigtig godt Blad. Der staaer baade Brylluper
-og Begravelser og Ulykkestilfælde ligesom i 'Berlingske', og hvis man
-synes, man faaer for meget af Gudeligheden, saa kan man jo springe
-den over."
-
-"Ja, det kan man jo."
-
-"Saa har vi ogsaa faaet en hellig Student, som spiser hos os om
-Torsdagen -- det vil sige, han spiser ved Mellembordet med
-Husjomfruen og Oldfruen -- naturligvis -- men _han_ kan sagtens, for
-er han blot færdig med at læse til Præst, saa faaer han naturligvis
-nok Kald ude paa Grevskabet!"
-
-"Gud, tænk, saa er _han_ forsørget!"
-
-"_Det_ er han! -- Forleden Dag havde vi ogsaa en Missionair fra
-Bagindien, men _han_ spiste ved Herskabets eget Bord."
-
-"Nei, gjorde han virkelig!"
-
-"Ja, han gjorde saamænd saa -- men Tjeneren sagde ellers, at han
-spiste med Kniven!"
-
-"Gud, er det sandt!" udbrød Jomfru Buxbom og Madam Siegler i forarget
-Kor og slog Øinene mod Himlen, ret som om de vilde kalde _den_ til
-Vidne paa, at _de_ aldrig før havde tænkt sig, at en Kniv overhovedet
-kunde bruges paa den Maade.
-
-"Ja, man skal jo ikke kritisere det Herskab, hvis Brød man er i,"
-sagde Madam Asters med Værdighed, "men _jeg_ synes nu heller ikke,
-Greven saadan skulde byde alle Slags til sit Bord. Det kan være, det
-var nødvendigt, dengang han var Politiker og sad i Landsthinget --
-det var net Selskab, vi tidt havde den Gang, kan De tro! -- men fordi
-man hører Pastor Knastrup, behøver man da ikke at gjøre sig gemeen
-med hele Slænget -- vel, Jomfru? -- Ja, Tak for Kaffe!"
-
--- Da Madam Asters og Madam Siegler vel var ude af Døren, kom
-Maskinmanden forat meddele, at Marie var bleven antaget af
-Balletmesteren og næste Dag skulde begynde sin Skole i selve det
-Kongelige Theater, og _saa_ stærkt virkede Meddelelsen om denne store
-Begivenhed, at Jomfruen knap hørte efter, da han fortalte om de ny
-Decorationer til "Jægerbruden" og alt det kunstige Spøgeri, der
-skulde være i Ulvesvælget.
-
-_Han_ havde forresten ogsaa travlt, for han skulde hen og bringe det
-vigtige Budskab til Fru Lund, der sad nede i Store Kongensgade og
-anede Ingenting.
-
-_Der_ blev naturligvis Glæde, men samme Dag havde Marie havt sin
-første store Sorg: Hanen havde brækket Benet, og Maskinmanden
-anmodedes derfor om paa en saa vidt muligt lempelig Maade at tage
-Livet af den og begrave den under Lindetræet.
-
-Det lovede han beredvilligt, og om Aftenen græd Marie ved Hanens Grav
-samtidig med, at Maskinmandens Familie spiste Hønsefricassée.
-
-
-
-
-Det lider hen paa Eftersommeren.
-
-Anlæggene paa Kongens Nytorv og foran Christiansborg Slotsruiner har
-ganske vist endnu en blændende Blomsterpragt at opvise, og Gladiolus,
-Asters og Cactusgeorginer kappes i Farveglød med hinanden, men der
-ligger dog et enkelt gulnet Blad i de mørknende Plainer. I Skyggen
-seer den store Kastanie ved Holmens Kirke endnu hel grøn ud, men naar
-Septembersolen lyser igjennem den, faaer man Øie paa det gyldne Løv,
-som allerede er begyndt at tyndes ud.
-
-Midt paa Dagen er "Strøget" endnu sommerligt: der er lyse Damedragter
-og ingen Overfrakker, men i Butiksvinduer og Aviser læser man om
-"Efteraarsudsalg", og forsynlige Folk med god Samvittighed og stor
-Credit -- eller med een af Delene -- bestiller allerede nu den ny
-Vinterfrakke hos Skrædderen.
-
-Cyclerne falder i Pris -- brugte eller stjaalne er slet ikke til at
-sælge -- Fiskesnører og Boldspilrekvisiter maa bag Sportshandlerens
-Ruder vige Pladsen for engelske røgfri Patroner, og nu kommer Vildt-
-og Frugthandlernes gyldne Tid: Agerhøns, Harer og Fasaner viser sig i
-saadanne Mængder, at Fremmede maa faae den Forestilling, at
-Kjøbenhavn hovedsagelig lever af Vildt, og Tomater, Ferskener og
-Druer fryder Øiet rundt omkring.
-
-Skinnende hvide Theaterplacater er traadt i Stedet for de skidne,
-krøllede Laser fra Mai Maaned, der har maattet døie hele Sommerens
-Sol og Regn, Tivoli holder Høst- og Fyrværkerifester, og om Søndagen
-er der vel endnu stærk Trafik til og fra Dyrehaven, men Folk kommer
-tidligt hjem, og det er broget Løv til Kaminvaserne, som de bringer
-med fra Skoven.
-
-Nu har Grønttorvet sin Glansperiode -- der kjøbes ligefrem ind
-til Vinterforraad -- og Gammelstrand ligger hver Morgen i sin
-feireste Pragt: hele Kanalen er stuvende fuld af Sildebaade, der
-tørrer de røde Seil, Fiskerne vader i det sølvskinnende Dræt, og
-Skjællene blinker i Garnet -- det er som Pailletter i et mægtigt
-Kniplingsklæde.
-
-De kridtede Ruder forsvinder, de sidste Efternølere flytter omsider
-ind; Landliggerne har længe kjedet sig gudsjammerligt i de mørke
-Aftener ude paa Villaerne, men for en Ordens Skyld klager de dog over
-at have maattet tage ind.
-
-Husmoderen faaer travlt: Pelsværket hentes fra Bundtmageren, der
-syltes Sveskeblommer og Asier -- hele Byen lugter surt --
-Efteraarsrengjøringen ligger i Luften, og Ægtemændene gruer.
-
-Om Aftenen, især efterat Lampen er tændt, begynder man at fryse ved
-at se paa de hvide Gardiner -- Stemningen er trykket.
-
-Med Vemod stirrer Hotelportier'en efter hver kuffertlastet Droske,
-der ruller bort, og en skjønne Dag opdager de unge Spurve i Tivoli,
-der endnu ikke kjender Livets Kamp, at Saison'en er sluttet, og at de
-fra nu af selv maa sørge for deres Udkomme.
-
-Sommeren er forbi, det er Efteraar.
-
-               *       *       *
-
--- Terndrup havde Efteraarsfornemmelser, Efteraarsanfægtelser.
-
-Bøgerne var ikke fri for at lugte ham noget muggent -- det gjorde de
-aldrig om Sommeren -- Handelen med brugte Frimærker forekom ham endnu
-foragteligere, end den pleiede, og saa vidste han oven i Kjøbet, at
-det var et særlig godt Aar med Høns.
-
-Hyppigere end ellers og længere ad Gangen end tidligere stod han
-derfor ogsaa paa Jageslaget, fulgte sine Duers Flugt og saae "over ad
-den Kant til, hvor Jylland ligger", og hvor Brokfuglene flokkedes, og
-endte saa med at falde i Staver.
-
-Som han saadan stod en Eftermiddag, og hans Øie forvildede sig over
-Gaarden forbi en nøgen, sværtet Brandmur og ind imellem et Par spidse
-Gavle, opdagede han pludselig noget Nyt: oppe i en gammel Rønne var
-der ud fra Kvisten bygget et lille Glashus, og paa en Stump fladt
-Tag, hvortil der var Adgang fra Glashuset, stod en Kasse med
-blomstrende Solsikker og store, rødbrune Lerkrukker med Canna og
-Nerier.
-
-Hvor vel bevandret Terndrup end var i Fugleperspectivets Geographi,
-var det ham dog ikke muligt strax at afgjøre, om det Hus, han saae
-paa, vendte ud til Grønnegade eller til Hovedvagtsgade, og det varede
-en god Stund, inden han blev paa det Rene med, at det alligevel
-maatte være i Grønnegade, i Marskandiserens Sted, at der var bleven
-indrettet et photographisk Atelier.
-
-Det kunde jo i og for sig være ham ganske ligegyldigt, men nysgjerrig
-var han -- som de fleste Mennesker jo er -- og han vilde dog nok,
-blot for en Ordens Skyld, vide, hvem det var, der var flyttet ind
-derovre, og som paa en Maade var bleven Nabo paa Afstand til hans
-Dueslag.
-
-Da Jomfru Buxbom, hvis Stue jo var en Slags Centralstation for al
-Sladder rundt omkring fra, maaske kunde antages at vide Besked om
-Photographen, stak han Hovedet ind ad Døren til hende, da han gik
-forbi, og spurgte sig for.
-
-Nei, Jomfruen vidste saamænd ikke engang, at der var indrettet noget
-photographisk Atelier, men det var jo høist interessant, var det, og
-hun skulde nok gjøre sit Bedste forat faae Klarhed i Sagen. -- Om
-Terndrup ikke vilde sidde lidt ned? Jo, det maatte han endelig! Og
-Terndrup satte sig.
-
--- "Ja, jeg slider vel i Grunden alt for meget paa Pastor Jespersens
-Stol," sagde han. "Pastoren maa da vist koste nyt Betræk paa den,
-naar han engang faaer den!"
-
-Jomfruen blev kjendelig nerveus og svarede efterat have rømmet sig et
-Par Gange:
-
-"Ja, nyt Betræk maa der -- men jeg har forresten de to sidste Søndage
-hørt Pastor Knastrup."
-
-"Naa, det har De -- ja, saa kan Pastor Jespersen nok selv se sig om
-efter en Lænestol!"
-
-Uden at udtale sig videre om Arvespørgsmaalet vedblev hun:
-
-"Han er jo noget strix, Pastor Knastrup, som Madam Asters ogsaa
-sagde, men deiligt taler han, vækkende og indtrængende, saa man
-føler, man er en stor Synder -- hvad man jo ogsaa er, og hvad han,
-Gaardmissionairen, ogsaa sagde!"
-
-"Naa, gjør han _det_!"
-
-"Ja, det veed Gud, han gjør! Jeg kjender ogsaa et helt greveligt Hus,
-der hører ham til Stadighed, og i Søndags var han bedt til Herskabets
-eget Bord, hvor en Tjener i Sort og med blaa og hvide Baand paa
-Skuldrene vartede op med Handsker paa."
-
-"Der kan man se," sagde Terndrup, "man skulde have været Præst,
-skulde man, og have faaet et Kald i en god, jydsk Egn, hvor Bønderne
-ikke selv gjorde Noget af Jagten!"
-
--- "Marie var her ellers igaar," vedblev Jomfruen. "Aa, hun har saa
-Meget at fortælle ovre fra Theatret -- De maa endelig komme op og
-høre paa det en Dag!"
-
-"Ja, det skal jeg -- men nu maa jeg gaa!"
-
-"Aa, Terndrup, De kunde gjøre mig en Tjeneste: vil De ikke laane mig
-en eller anden god, ny Bog?"
-
-"Jo, men hvad skulde det være for en Bog?"
-
-"En, der ender godt!"
-
-"Dem er der sgu ikke mange af for Tiden!"
-
-"Ja, ellers vil jeg ikke have den -- man læser da forat blive i godt
-Humør og forat være i godt Selskab! -- I gamle Dage var det altid saa
-beroligende at læse en Bog, for Forfatteren caverede for sine
-Personer, og naar Helten eller Heltinden fik et Barn paa sidste Side,
-saa vidste man, at det ogsaa gik Barnet godt Resten af Livet -- og
-_det_ var saa hyggeligt!"
-
-"Ja, ja, nu skal jeg se at finde en Bog og skikke den op til Dem --
-Farvel, Jomfru!"
-
-"Farvel, Terndrup!"
-
-
-
-
-Om Eftermiddagen kom Berner. Han havde "Fjortendags Lov" fra Skolen
-og vilde i den Anledning benytte Eftermiddagen til at gjøre sin
-tidligere omtalte Excursion ud paa Amager, og paa _den_ maatte
-Terndrup være med.
-
-Butiken var aaben, men Terndrup var der ikke.
-
-Saa gik Berner ud i det lille Lukaf bagved, der baade var Sovekammer
-og Spisestue, og _der_ saae han Terndrup sidde ubevægelig ved det
-aabne Vindue og stirre ud i Gaarden.
-
-Berner sagde Goddag, men Terndrup svarede ikke, dreiede kun Hovedet
-halvt om og gjorde Tegn, at Berner skulde være ganske stille.
-
-Der gik et Par Minuter, saa lød der et Smeld, Terndrup vendte sig om
-med en Salonbøsse i Haanden og sagde:
-
-"Den blev der sgu!"
-
-"Hvad for En?"
-
-"Rotten, naturligvis -- ja, det var ingen af de sorte, men jeg har
-havt Kig paa den en halv Time, før jeg kunde faae Ram paa den."
-
-"Naa, saa De jagter!"
-
-"Nei, jeg gjør sgu ikke! Jeg har lovet mig selv aldrig mere at røre
-en Skyder, men saadan en Legetøistingest kan man da ikke kalde en
-Bøsse -- og Rotter er da heller ikke Vildt! -- Nei, hvad man har
-lovet, det skal man holde! -- Hvad vil De ellers idag?"
-
-Ja, Berner vilde da have ham med ud paa Amager, men Terndrup vidste
-ikke, om det gik an at lukke saa tidligt.
-
-"Aa, hvad -- nu er Fugletrækket for Alvor begyndt?" bad Berner.
-
-"Ja, det _er_ jo saa -- lad gaa!"
-
-Mens Terndrup gjorde sig istand, satte Berner sig ude i Butiken paa
-en Stabel Bøger, der gyngede frem og tilbage, tændte en Cigar og
-grundede.
-
--- "Hvad sidder De og speculerer paa?" spurgte Terndrup.
-
-"Aa, jeg sad egentlig og tænkte paa den =Trifolium resupinatum= -- om
-det virkelig skulde være _den_! Jeg listede mig ind i Grossererens
-Gaard imorges ganske tidligt forat se, om jeg kunde finde et Exemplar
-til, men der var gravet op omkring Lindetræet og altsaa Ingenting at
-finde -- hvor kunde det dog være, at den Grosserer var saa ubehagelig
-imod mig?"
-
-Terndrup smaafløitede. "Han har for mange Penge -- og han er kommen
-for nemt til dem -- det er det Hele!"
-
-"Er det et gammelt Handelshus, det Lange'ske?" spurgte Berner.
-
-"Nei, det var først Faderen, der begyndte."
-
-"Naa, det tænkte jeg nok!"
-
-"Hvorfor det?"
-
-"Jo, fordi der i et gammelt Handelshus -- ganske som i enhver
-anden Slægt, der har en Tradition -- altid som Regel raader en
-urban Tone. -- Det er forresten mærkeligt," vedblev han, "saa faa
-Handelsdynastier, der overhovedet er ældre end et Par Generationer i
-samme Familie. Det maa vel sagtens komme af, at der kræves en særlig
-Finhed og Fornemhed i Forretninger og en særlig udviklet
-Familiefølelse, forat et Firma kan vedblive at gaa i Arv fra Fader
-til Søn."
-
-"Maaske, sgu," svarede Terndrup. "Se, hvad Finheden i Forretninger
-angaaer, saa trykker den nu heller ikke Grossereren, og
-Familiefølelse troer jeg ikke, den ældste Søn har Synderligt at give
-hen af!"
-
-"Men Datteren er en ualmindelig tiltalende Pige," vedblev Berner med
-Varme, "saa rank og saa damesikker!"
-
-"Ja, hun er sikker nok! -- Hende skulde _De_ tage, Berner -- hun
-kunde føre deres Regnskaber med dobbelt Bogholderi!"
-
-"Nei, virkelig!"
-
-"Ja, hun kunde sgu: det er et grov dygtigt Stykke Fruentimmer! --
-Men De vil maaske ikke alligevel?"
-
-"Nei, jeg troer dog ikke -- _hun_ vil vist heller ikke --"
-
-"Aa, nei, det kan være troligt nok!"
-
-"Ja, lad os saa komme afsted!"
-
-Og afsted vandrede de, Berner med Straahat og Botaniseerkasse,
-Terndrup med Kaskjet og Knortekjep.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Ad Frederiksholms Kanal og over Langebro gik de, saa standsede de
-udenfor den gamle Accisebod, der ligger for Enden af Christianshavns
-Vold, Acciseboden med de grønne Skodder og det fremspringende
-Halvtag.
-
--- "Er _det_ nu ikke meget kjønnere end hele det moderne Kjøbenhavn!"
-udbrød Berner. "Acciseboden i Forgrunden, de lave 'Holms Huse' paa
-den anden Side af Gaden, og nedenfor Volden Reberbanen under
-Lindetræerne -- Herregud, det er vel næsten den eneste Reberbane, en
-kjøbenhavnsk Dreng nu kan faae at se!"
-
-"Ja, han har ellers godt Øl inde i Siseboden -- det er en rar, kjølig
-Kjelder," bemærkede Terndrup, og Berner overhørte ikke det fine Vink,
-men gik strax hen og satte sig ved et af de smaa Borde foran og
-bestilte to Glas Øl.
-
--- "Lagde De egentlig Mærke til den gamle Proviantgaard, da vi før
-gik forbi den?" spurgte Berner.
-
-"Nei -- er der ellers noget Mærkeligt ved den?"
-
-"Det er da for det Første en af Christian den Fjerdes Bygninger."
-
-"Naa, er det _det_!"
-
-"Ja, kan De ikke ogsaa se, at de vældige Gavle og det vældige Tag
-seer anderledes solid og imponerende ud end de nye Bygninger?"
-
-"Aa, jo!"
-
-"Og saa ligger den lige opad Tøihusgaarden med de mange gamle,
-udrangerede Kanoner, der har tjent mere end een Konge og været med
-baade tillands og tilvands -- jeg bliver formelig høitidelig tilmode,
-naar jeg gaaer der forbi!"
-
-"Aa, ja -- ja, saagu -- Skaal!"
-
--- "Ja, vi skal vel videre," sagde Berner, da Øllet var drukket. "Men
-har De noget imod at gaa om ad Volden -- det Stykke, man endnu _kan_
-gaa ad? Det er nok lidt længere, men betydelig kjønnere, og jeg vilde
-ogsaa gjerne have Frø af =Lathyrus latifolius= -- den findes
-deroppe."
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Kjøn er Christianshavns gamle Vold. Lind og Kastanie, Ahorn og Elm
-voxer i lige Rader paa dens Ryg, og ned ad Skraaningerne til Graven
-er der en hel tæt Underskov af Tjørn, Hassel og Hyld.
-
-Drengene har lavet hulslidte Stier mellem Krattet, og gaaer man ned
-ad en af dem, kan man komme for Skade med at overraske et elskende
-Par eller en upriviligeret Fisker, der har faaet anbragt sin Snøre
-udenfor den brede Rørbræmme med de mumlende, blaagrønne Spydblade.
-Graven selv -- sine Steder bred som en Sø, andre Steder smal som en
-Aa -- er saa stille, saa byfjern som Vandene omkring Torneroses Borg,
-og naar Smaafisken slaaer, bliver man helt forundret over, at Fladen
-virkelig kan sætte Ringe og ikke springer som skjørt Glas.
-
-Oppe paa Bastionerne leger Børnene Tagfat og Enkemand, eller de slaaes
-om nedfaldne Kastanier; gamle Folk ryger en Eftermiddagspibe paa
-Bænkene, og selv Hammerslagene fra Christianshavns Maskinværksteder
-forstyrrer ikke Idyllen men fremhæver den kun end mere gjennem
-Modsætningen.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Ude paa det rigtige Amager gik de hen ad Kløvermarksveien, forbi
-Colonihaverne.
-
-Det er jo som en hel By af Lysthuse, smaa, grøntmalede Træhuse med
-Døre, Vinduer og Flagstang -- de ligner strandede Badehuse. Vild Vin,
-Humle og Pralbønner snoer sig op ad Væggene, og som den lille
-Haveplet udenom dyrkes, saadan dyrkes ingen Plet i Verden! De
-Radiser, her faaes, smager bedre end noget Andet, den Buket, her
-skjæres, overgaaer Orchideerne fra Dina Schuldts Vinduer, og har det
-lille Æbletræ virkelig omsider bekvemmet sig til at bære et enkelt
-Æble, er dets Trivsel og Rødmen Gjenstand for en hel Families udelte
-Interesse Sommeren igjennem.
-
--- "Det er sgu kjønt," sagde Terndrup.
-
-"Ja, det er Trangen til at se Andet end Glas og Jern, der her finder
-sit Udtryk," svarede Berner. "Det minder om Sporskifteren paa
-Jernbanestationen, der laver sig en tre Alens Have mellem de
-krydsende Skinner."
-
-       *       *       *       *       *
-
-De passerede den store Losseplads, hvor Rotterne løb husvant om
-mellem Kjøkkenaffald, Rester af fordums Bohave, Murbrokker og rustne
-Blikdaaser, og Berner modstod ikke Fristelsen, men kom strax ind paa
-sit Yndlingsemne: den sorte Rotte contra den brune.
-
-"Ja, nu er den sorte snart forsvunden overalt," sagde han, "dens
-Mission er vel sagtens endt."
-
-"Hvad for en Mission?" spurgte Terndrup.
-
-"Det veed jeg ikke, men ligesom jeg fuldt og fast troer paa, at hvert
-enkelt Menneske har sin Mission, stor eller lille, her i Verden,
-saadan troer jeg ogsaa, at de enkelte Folkeslag, Slægter og og Arter
-af Dyr og Planter har det, og naar et Individs eller en Races Mission
-er endt, saa døer Individet eller Racen. -- Noget af det Tungeste, et
-Menneske kan opleve, maa da ellers være, at det Folk, han tilhører,
-udslettes af Tilværelsen som saadant, fordi det ikke længere har
-nogen Mission -- eller fordi det ikke længere magter den, det har!"
-
-"Aa, ja, saagu -- men saa maa man da ønske, at De aldrig maa faae
-Deres Bog skrevet," bemærkede Terndrup, "for _den_ er da vel _Deres_
-Mission!"
-
-"Det var et fromt Ønske!" svarede Berner leende. "Men det kunde jo
-dog tænkes, at jeg ogsaa havde en anden Mission."
-
-"Hvad skulde det være for en?"
-
-"Aa, f. Ex. at lære mine Drenge at kjende Kjøbenhavn og give min
-Skjærv til deres historiske Opdragelse."
-
-"Aa, ja, det kunde jo tænkes. -- Ja, saa kan De jo godt give Bogen ud
-og maaske leve lidt alligevel!"
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Det var Krudttaarnsveien, Veien langs Kysten indenfor Mellemfortet
-og Prøvestenen, der var Dagens Maal; Berner havde Tegn, og det, han
-nærmest vilde, var gjennem Kikkert at constatere, hvilke Vadefugle
-der nu paa Efteraarstrækket gjæstede Stranden og altsaa for saa vidt
-kunde siges at tilhøre Kjøbenhavns Fauna i videre Forstand.
-
-Af saadanne Excursioner gjorde Berner flere hvert Aar, og paa dem var
-Terndrup ham en værdifuld Støtte, thi med sit ene, høire Øie saae
-han glimrende, og selv om han kun havde _hørt_ en Fugls Fløiten, var
-han næsten altid Mand for strax at kunne sige, hvad Fugl det var. Af
-og til, navnlig naar det var en Bekasin, der lettede, kunde han kaste
-Stokken til Kinden, men saa tog han den halv skamfuld ned igjen og
-sagde regelmæssigt: "Nei, de Tider er forbi -- hvad man har lovet,
-det skal man holde!"
-
-Turen blev ikke uden Udbytte, thi foruden at finde =Onopordon
-Acanthium= paa et nyt Voxested -- bagved Strickers Batteri --
-lykkedes det Berner at iagttage baade en Flok Islandsryler og en
-Kobbersneppe, og da dette var henholdsvis en Uge og ti Dage
-tidligere, end disse Trækfugle ellers pleiede at komme her, berigedes
-jo hans Optegnelser med to nye Data.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Fyret paa Trekroner var allerede tændt, da de brød op og lagde
-Hjemveien om ad den ydre Grav, udenfor Orlogsværftet -- her havde
-Berner Aaret iforveien seet Odder.
-
-Som gravet op af Jorden mødte de her ved en Omdreining to Mænd, begge
-oppe i Trediverne.
-
-Den Ene var mørk, med opadstrøget Overskjæg, spids Fip og spillende
-Øine; hans Halstørklæde var bundet i en flot Sløife, Frakken var af
-sort Fløil, og under Armen og i Haanden havde han en Malerkasse, et
-sammenslaaet Staffeli og en Feltstol.
-
-Den Anden var der ikke noget Flot ved, men det var en Kjæmpeskikkelse
-med blond Fuldskjæg, store, blaa Øine, klædt ganske som almindelige
-Dødelige.
-
--- "Godaften, Høistærede!" sagde _han_ med Fløilsfrakken. "Ja,
-undskyld, at jeg spørger saa ligefrem, men hvad i Alverden har De
-bestilt ude paa Krudttaarnsveien? Mens jeg sad og malede, har jeg
-seet paa Dem i en stiv Klokketime: De pegede udefter, og de satte
-Kikkerten for Øiet -- ja, undskyld, men jeg _er_ nysgjerrig!"
-
-Berner forklarede, saa godt det lod sig gjøre i faa Ord, hvad der
-havde ført ham herud, og præsenterede sig selv.
-
-"Ja, mit Navn er _Holst_ -- Carl Holst -- jeg er Maler."
-
-"Nei, er _det_ Dem!"
-
-"Ja, det veed Gud, det er! Og min tause Ven der, det er Hans
-_Duborg_."
-
-"Hans Duborg! Var det da Dem, som --" begyndte Berner.
-
-"Ja, det var!" afbrød Holst ham. "Det var ham, som for fire Aar siden
-gjorde den uhyre Lykke med sit store Billede, som baade fik
-Udstillingsmedaillen og blev kjøbt af Galleriet, og det er ham, som
-siden ikke har rørt Pensel og Palet!"
-
-"Maa jeg præsentere," sagde Berner: "Boghandler Terndrup."
-
-"Ja, det veed vi," svarede Holst. "Vi har seet Dem oppe paa
-Dueslaget."
-
-"Har De _det_!" sagde Terndrup. "Det var sgu da ellers morsomt!"
-
-"Ja, oppe fra Atelier'et!"
-
-"Er De da ogsaa Photograph?" spurgte Terndrup interesseret.
-
-"Hvad for Noget!" raabte Holst. "Kalder De mig Photograph? Nei, hør
-nu, det maa jeg dog paa det Bestemteste frabede mig! Vel udmærker
-mine Billeder sig ved den mest slaaende Naturtroskab og indgaaende
-Redegjørelse for Detaillerne, men med Photographer ønsker jeg dog
-ikke at concurrere! Nei, jeg er sgu da Kunstner -- Maler i alt Fald
--- og Duborg og jeg har nu for en forholdsvis billig Penge indrettet
-os et fælles Atelier oppe paa Taget af No 67 i Grønnegade, i det
-maaske -- og desværre rimeligvis -- forfængelige Haab, at Lykken
-_der_ skal tilsmile os."
-
-Man fulgtes nu ad, og Berner spurgte underveis Duborg, hvorfor han
-ikke mere malede.
-
-"Aa --", begyndte Duborg, men Holst afbrød ham og svarede:
-
-"Det skal _jeg_ sige Dem: han er bange for, at hans næste Billede
-ikke skal blive lige saa godt som det forrige, og derfor maler han
-slet ikke det næste! Saa har han siden slaaet sig paa Decoration af
-Porcelain og anden Husflid -- meget hæderligt! -- men Malerier tør
-han ikke mere give sig i Lag med, for han siger, der er Ingenting at
-male. -- Gudbevares, havde _jeg_ noget af hans Talent og Teknik, og
-havde _han_ noget af min Hitten-paa og Gaaen-paa, saa havde Verden
-ikke seet to større Kunstnere siden Michelangelo's og Raffael's Tid!"
-
-"Gud veed, hvor Du gider!" indskjød Duborg.
-
-"Jo, jeg gider! Det kan da ikke hjælpe som Du i Taushed at gaa rundt
-og betragte Tilværelsen med store Øine og et svagt Smil," svarede
-Holst. "_Jeg_ snakker for meget -- det veed Gud, jeg gjør -- men Du
-siger Ingenting, og saa maa det Ene bøde paa det Andet!"
-
--- "Har De malet et Billede her fra Amager?" spurgte Berner Holst.
-
-"Ja, jeg har -- et lille et."
-
-"Men Du var da nær ikke kommen længere end til Frederiksholms Kanal",
-brummede Duborg.
-
-"Nei, jeg skal sige Dem," sagde Holst til Berner, "jeg faldt i
-Begeistring over Proviantgaarden, da vi kom der forbi, og saa maatte
-Duborg trække af med mig."
-
-"Det er sgu accurat ligesom Berner", bemærkede Terndrup.
-
-"Ja, men Proviantgaarden er ogsaa storartet!" vedblev Holst. "Det er
-det eneste ordentlige Tag i hele Kjøbenhavn: mægtig skraanende som en
-Bjergside og af den rigtige gamle Kulør -- ikke ækelt carmoisinrødt
-eller brandgult som den moderne Tegl er, men varmt rødbrunt med en
-Tinte af Blod -- gjort til at sees i Eftermiddagssol! Og saa
-Tøihusgaarden ved Siden af -- ja, jeg er Antimilitarist --
-naturligvis -- men Græsset, der groer op mellem de ærværdige, sorte
-Kanoner og Morterer -- _det_ er et Billede! -- Jeg vil ogsaa male
-det!"
-
-"Ja, der er en ualmindelig historisk Stemning over det Parti," sagde
-Berner.
-
-"Naa, ja, historisk -- ja, _det_ ligger nu ikke saadan for mig,"
-erklærede Holst, "men det er malerisk, og det kan jeg bruge! Jeg skal
-sige Dem, de pæne Landskaber med Bøgetræer og Bukøer, dem maler jeg
-med Gurkemeie og Spinatgrønt forat leve, men for min egen Fornøielses
-Skyld og forat affinde mig med min kunstneriske Samvittighed maler
-jeg smaa Billeder rundt om fra Kjøbenhavn. -- Der er jo tidt stor
-Forskjel paa, hvad man lever _af_, og hvad man lever _for_!"
-
-"Holder De da saa meget af Kjøbenhavn?" spurgte Berner interesseret.
-
-"Om jeg gjør! Jeg elsker den -- der er ikke Mage til By i hele
-Verden!"
-
-"Vaas!" snærrede Duborg.
-
-"Nei, det er slet ikke Vaas! _Jeg_ kjender da i alt Fald ikke saa en
-smuk By -- og Du heller ikke -- nei, Du gjør ikke! -- Ja, jeg veed
-meget godt, hvad Du vil sige! Gudbevares, Italien har sine Fortrin:
-Klimaet medfører, at Menneskenes Børn dernede kan nøies med saa faa
-Beklædningsgjenstande, at man i al Uskyldighed kan se det Meste af de
-deilige Former, Vorherre har givet dem -- hertillands aner man jo
-slet ikke, hvor mange smukke Arme og Ben, Kvinderne gaaer rundt med
--- og Italien er et Vinland, hvor ogsaa Andre end det velhavende
-Bourgeoisie kan drikke sig glad og god i ædel Druesaft -- det er
-sandt, men hvad Skjønhed angaaer, maa jeg saa bede om Kjøbenhavn!"
-
-"Det er virkelig høist interessant at høre en Kunstner udtale sig
-saaledes," bemærkede Berner, kjendelig oplivet.
-
-"Ja, men hvorfor har ikke alle den samme rigtige Opfattelse?" vedblev
-Holst. "Hovedsagelig fordi Kjøbenhavnerne slet ikke kjender
-Kjøbenhavn!"
-
-"Det er sandt," indrømmede Berner. "De Allerfleste kjender egentlig
-ikke Andet af deres By end de Gader, de daglig passerer, og af dem
-kjender de endda kun Stueetagerne, for det falder dem saamænd aldrig
-ind at se tilveirs, undtagen naar der er Ildløs paa Kvisten."
-
-"Eller naar en kjøn Stuepige polerer Vinduer," tilføiede Holst, "det
-har De Ret i! -- Jeg vil nu slet ikke tale om, at der ikke er Een
-blandt Hundrede eller Tusinde af vore Bysbørn, som nogensinde har
-faaet Syn for de enkelte Gaders eller Kvarterers Physiognomi,
-eller som overhovedet har noget Begreb om, at en By ogsaa har
-sine forskjellige Landskaber, der i og for sig er lige saa
-characteristiske som Skoven og Stranden, Marken og Mosen, og ligesom
-de kan skifte Stemning efter Aarstiden og Belysningen."
-
-"Ja, det er sandelig vist," sagde Berner. "Som nu, for blot at nævne
-Noget, Forskjellen mellem en af de gamle, bestandig borgerlige Gader
-som Grønnegade, og saa den rolige, aristokratiske Amaliegade."
-
-"Men hvor Mange, troer De, staaer stille paa deres Vei i Amaliegade
-og glæder sig ved at se Frederik den Femtes Rytterstatue tegne sin
-Silhouet gjennem Colonnaden?" spurgte Holst. "Næsten Ingen, og det
-skjøndt der maaske ikke existerer mere end et Par Rytterstatuer i
-hele Verden, der er bedre, og Ingen, der har Mage til Indramning!
-Nei, Folk er utrolige -- jeg er, i Parenthes sagt, overbevist om, at
-heller ikke een af ti saakaldte Kunstforstandige aner, at de to smaa
-Porttaarne paa den anden Side Marmorbroen er en Perle af Barokstil --
-paa sin Vis lige saa god som Pavillonerne i Dresdens Zwinger -- har
-De været _der_?"
-
-"Nei, jeg har aldrig været udenlands."
-
-"Det er saamænd heller ikke det Vigtigste! Ministeriet giver hvert
-Aar saa og saa mange Umuligheder af begge Kjøn Stipendier til
-Udenlandsreiser: det skulde meget hellere give Mulighederne
-Stipendium til at blive hjemme og studere Kjøbenhavn for! Og veed
-De, hvad saa _jeg_ skulde være?"
-
-"Nei!"
-
-"Jeg skulde være Fører for Stipendiaterne! -- Første Dag begyndte vi
-med 'Strøget' -- naturligvis en Sommerdag, naar Damerne har lyse,
-lette Dragter og tynde, sorte Silkestrømper, som man accurat kan ane
-det Blegrøde igjennem -- _den_ Farvecombination er slet ikke til at
-gjengive! -- Naa, jeg indrømmer naturligvis, at ogsaa Morgenstunden
-kan være bedaarende, den tidlige Morgen, hvor man seer Byen vaagne,
-Vinduerne lukkes op og de fornøielige Tjenestepiger gaa til Bageren
--- ja, jeg elsker ligefrem Morgenen, den friske, liflige Morgen -- i
-alt Fald theoretisk -- og en Regnveirsaften kan nu ogsaa have sin
-Charme, en Regnveirsaften, naar Buelamperne speiler sig i den vaade
-Asphalt -- bleggult, dirrende Lys -- charmant! Men lad os nu
-alligevel holde os til Middagstiden! -- Tænk blot, hvad der er at se
-paa Gammeltorv og Nytorv! Jeg vil slet ikke tale om, at Folk saamænd
-i Reglen ikke veed, hvilket der er hvilket -- det kan ogsaa være det
-Samme! -- men her er Borgerbyens, City'ens Centrum, her er alle
-Tidsaldere, alle Stilarter samlede paa eet Sted, her er Motiver nok
-for tyve Kunstnere og tredive Forfattere! Portalen til det gamle
-Raad- og Domhus à la Pantheon giver Torvet noget Classisk, 'Sukkenes
-Bro', der fører over til Varetægtsarresten, minder om Venedig, og
-Duerne baade om Lagunestaden og Florents. Springvandet er maaske
-nærmest gammeltysk i Characteren, men det er blevet os saa hjemligt,
-fordi vi er opfødt med det: vi har seet med Andagt paa det, naar
-Guldæblerne sprang paa Kongens Fødselsdag, og vi har seet Stenkummen
-blive restaureret og Sokkelen blive forsynet med de mærkelige
-Kobber-Knurhaner; vi kjender det en Sommerdag, naar Bassinet er en
-hel, kjølig Sø, og naar det om Vinteren i Frostveir staaer tomt --
-det er storartet! -- Og saa selve de to Torve! Nytorv er Svinenes,
-Gammeltorv Fjerkræets. Se blot paa Nytorv en Morgenstund, naar de
-rødgule, hovedløse Svinekroppe ligger i Lag ovenpaa hinanden paa
-Vognene -- _det_ er malerisk! Jeg har, i Parenthes sagt, en Bekjendt,
-der baade er Vegetarianer og Fredsven -- _jeg_ er nu kun Fredsven! --
-han siger, at det minder ham om nøgne Menneskekroppe efter et blodigt
-Slag, og Sjouerne, der bærer Svinene ned i Victualiekjelderne, det er
-Ambulancesoldaterne -- men _det_ kan jeg nu ikke være med til -- jeg
-har aldrig seet noget Slag. Nei, saa synes jeg snarere, det minder om
-det stockholmske Blodbad -- som jeg forresten heller ikke har seet --
-men deiligt er det! Og Gammeltorv, hvor Konerne sidder om
-Springvandet med slagtet Fjerkræ: Ænderne, hoved- og halsløse, ligger
-ganske upersonlige, men Hønsene, med slapt nedhængende Hals og Fjer
-paa Hovedet, de seer formelig intelligente ud, skjøndt de hænger med
-Næbbet. Og Kalkunerne med den gulnede, halv gjennemsigtige Hud -- de
-ligner gamle Hofdamer, der er stærkt nedringede -- pragtfuldt, siger
-jeg!"
-
-"Er Du ikke snart færdig med 'Strøget'"? spurgte Duborg.
-
-"Færdig?" gjentog Holst. "Det bliver jeg aldrig! -- Tænk saa blot paa
-Pladsen om Helligaandskirken, og Helligaandshuset -- se paa
-Trappegavlene _der_! Der er ikke noget andet Land i Verden end
-Danmark -- og Skaane, naturligvis -- hvor Kirkebygninger har
-Trappegavle. Og Lindeskyggerne over de gamle, slidte Gravsten --
-hvadbehager! -- Anden Dag skulde man se Fællederne og Udsigten fra
-Rundetaarn -- der er ikke noget Pompøsere end heroppefra at se Nyrops
-Raadhus skyde i Veiret og Christiansborg ligge i Ruiner."
-
-"Kalder De Ruinerne smukke?" udbrød Berner forbauset.
-
-"Ja, det gjør jeg da rigtignok! Jeg vil heller ikke haabe, man igjen
-bygger en Kasse op _der_, for den kan da aldrig blive tilnærmelsesvis
-saa kjøn som Ruinerne. -- Det var ogsaa stor Synd, de kuplede
-Marmorkirken færdig -- den var ti Gange mere malerisk som Ruin!"
-
-"Det giver jeg Dem Ret i," sagde Berner, "og da Marmorkirken aldrig
-havde været Andet end en Begyndelse, var der ingen Forpligtelse til
-at bygge den op. -- Der var ogsaa en meget eiendommelig Flora paa
-Kirkepladsen: =Papaver Rhoeas= og mange andre sjeldne Planter midt
-inde i Byen, -- ja, Ruiner har nu altid en interessant Flora: jeg
-veed, der skal voxe fire Hundrede forskjellige Planter paa Colosseum
-i Rom."
-
-"Det kan der maaske ogsaa med Tiden komme paa Christiansborgs Ruiner
--- og det er altsaa een Grund mere til ikke at bygge dem op!"
-
-"Men seer De da slet ikke historisk paa dem?" spurgte Berner skuffet.
-
-"Nei -- jeg seer selvfølgelig kun malerisk paa dem!"
-
-"De er maaske saadan radical?"
-
-"Ja, hvad i al Verden skulde man ellers være! De vil da vel ikke
-have, jeg skal være conservativ? -- Nei, duer en Kunsner noget, maa
-han altid være i Opposition -- beredt til at holde den hellige Ild
-vedlige, selv om der imellem gaaer et af Borgerskabets Stoleben eller
-et Afgudsbillede i Løbet."
-
-"Talemaader!" indskjød Duborg.
-
-"Nei, aldeles ikke! Jeg vil have Frihed men ikke Lighed -- Gud fri os
-for _den_. Saadan almindelig Nivelleren og Udstykning over det Hele,
-saa Tilværelsen kom til at se ud som en af de lige Sidegader ude paa
-Vesterbro, det vil jeg dog bede mig fritaget for! Nei, Liv og Farver
-maa der til! Derfor holder jeg ogsaa -- skjøndt jeg er Republikaner
-af Princip -- naturligvis -- det er vi vel forresten Allesammen --"
-
-"Nei, jeg er da for den Sags Skyld saadan Høiremand," forsikrede
-Terndrup. "Bønderne har sgu alt for megen Frihed: de skulde aldrig
-havt Lov selv at drive Jagten, og de er ogsaa bleven alt for
-storsnudede af at være med at kalde Skolelærerne. -- Naa, det er nu
-ikke for _det_: Kjøbenhavnerne er ogsaa storsnudede -- ja, undskyld,
-at jeg siger det saa ligefrem -- men de troer, at Kjøbenhavn er hele
-Landet!"
-
-"Kjøbenhavn er Landets Hjerte!" udbrød Holst begeistret.
-
-"Gud veed, hvor Du gider!" brummede Duborg.
-
-"Ja, jeg er Høiremand," erklærede Terndrup igjen, temmelig
-umotiveret, "og Berner er da ogsaa --"
-
-"Hver Mand sin Lyst!" afbrød Holst ham. "Men hvad jeg vilde sige, var
-kun, at skjøndt jeg som sagt er Republikaner -- naturligvis -- saa
-holder jeg dog ubetinget paa Kongehus, Hof, Adel, Uniformer og
-Vagtparade -- malerisk, forstaaer sig -- det liver nemlig op i
-Landskabet og giver Kulører."
-
-Berner smilte. -- "Det var jo _ogsaa_ et Forsvar for Kongedømmet!"
-sagde han.
-
-"Ja, kan _De_ levere et bedre?" spurgte Holst.
-
-"Om det vilde blive bedre, beroer jo ganske paa, hvad Standpunct man
-seer Sagen fra, men at det vilde blive et andet, er sikkert nok --
-jeg er nemlig til en vis Grad nærmest en Beundrer af Enevælden."
-
-"Det var som Pokker!" udbrød Holst og saae uvilkaarligt forbauset op.
-"Kan man virkelig være _det_!"
-
-"Ja, man kan," svarede Berner. "For en Del kommer det maaske af, at
-min Stammefader, der sloges paa Volden 1659, var med at overdrage
-Frederik den Tredie Souverainiteten, og at jeg selv baade er født paa
-Slottet og døbt med Vand fra Absalons Brønd. Men hvad jeg forresten
-navnlig altid har beundret ved Enevælden -- baade herhjemme og
-andensteds -- er dens Evne til at drage Dygtigheden frem, hvor den
-findes, uden Hensyn til Anciennitet, Fødsel eller Familieforhold
-overhovedet. Den constitutionelle Stat derimod -- jeg vil slet ikke
-tale om et socialistisk Fremtidssamfund -- den bliver ganske
-naturligt alt for let en Forsørgelsesanstalt for Middelmaadigheden."
-
-"Det maa jeg sige," erklærede Holst, "det er, ærlig talt, noget af
-det Stiveste, jeg endnu har hørt! Men troer De da ikke, at Friheden i
-al Almindelighed er nok til --"
-
-Berner rystede paa Hovedet.
-
-"Naa ja, De har jo Lov at mene, hvad De vil. Fremskridtsmænd og
-Conservative trækker hver fra sin Side i Tovet, men jeg synes nu
-rigtignok, det maa være noget Trist at høre til den Side, der kun
-holder igjen, saa vi Andre kommer langsommere frem!"
-
-"Ja, var der Ingen, der holdt igjen, saa faldt sgu de, der trak, paa
-Enden," bemærkede Terndrup.
-
-"Nei, vi gjorde ikke, Høistærede," indvendte Holst, "for saa behøvede
-vi ikke at tage saa haardt fat, som vi gjør!"
-
-"Det er sandt," sagde Berner, "men var der Ingen til at holde igjen
-eller, rettere sagt, til at drage i en anden Retning, saa løb vi
-grassat og var snart derude, hvor der endnu hverken er Vei eller Sti
--- og hvor vi slet ikke skal hen."
-
-"Hvad mener De egentlig med, at 'vi slet ikke skal derhen' -- _hvor_
-skal vi ikke hen?"
-
-"Ligeud!" svarede Berner. "Har De aldrig tænkt over, at
-Menneskeheden, Culturen, eller hvad De nu vil kalde det, aldrig
-nogensinde har bevæget sig i lige Retning mod det, vi forstaaer ved
-Maalet, men altid har krydset sig frem?"
-
-"Jo, det kan saamænd gjerne være," indrømmede Holst.
-
-"Og _det_, troer De er tilfældigt! Indseer De da ikke, at det er,
-fordi Forsynet leder Menneskekaravanen ad den Vei, den skal! -- De
-husker nok, der er noget i Physiken, der hedder 'Kræfternes
-Parallelogram', ikke sandt? Den ene Kraft drager f. Ex. mod Øst, den
-anden mod Syd, men det, der drages, føres saa hverken i den ene eller
-den anden af de to Retninger, for naar Kræfterne er lige stærke, maa
-det følge Diagonalen og altsaa føres mod Sydost."
-
-"Ja, hvad saa?"
-
-"Saa synes jeg," svarede Berner, "at begge Kræfter, baade den, De vil
-kalde det absolute Fremskridt, og den, som De formodentlig helst vil
-kalde Reactionen, har ganske samme Betydning og lige stor Ære af at
-have ført Udviklingen det paagjældende Stykke Vei."
-
-"Ja, jeg vil nu alligevel med Deres Tilladelse helst være noget af
-den Kraft, som repræsenterer Fremskridtet," sagde Holst.
-
-"Men _hvilken_ er det?" spurgte Berner med _et_ lunt Smil. "Er det,
-forat blive i Billedet, den, der drager En mod Øst, eller den, der
-drager En mod Syd -- man kan jo paastaa begge Dele!"
-
-Holst betænkte sig, lo saa og svarede:
-
-"Det er den, der trækker i ret Sydost -- naturligvis -- jeg forstaaer
-mig ikke paa at krydse! -- Men jeg kommer jo rent bort fra, hvad jeg
-vilde have sagt -- det gjør jeg nu forresten altid! -- Det var
-Farverne, troer jeg, jeg slap ved -- jeg elsker Farver!"
-
-"Ja, _Du_ er jo farvegal!" sagde Duborg.
-
-"Det skulde _Du_ nødigt bebreide mig, for Du har da havt rent
-Farvedelirium! -- Ja, jeg kan ganske vist godt give mig til at male
-et Billede alene for Farvesammenstillingernes Skyld, det vedkjender
-jeg mig. Som nu i Forsommeren: Jeg kom gaaende ad Skindergade, ned
-imod Kjøbmagergade -- det var et storartet Syn! Gaden var som klippet
-ud af en Holbergsk Komedie -- spidse Tage og glade Kviste, naar man
-saae op, et skinnende Messingbækken dinglede udenfor Barberen, og
-hængende Sørgefaner udenfor Farveren; Rundetaarns Top som Afslutning
-i Baggrunden til Venstre, og grønne Lindekroner -- jeg troer da, det
-er Lindekroner -- ud over den teglstenstækte Mur om Ehlers Collegium
--- jeg sværmer, i Parenthes sagt, for Lindetræer!"
-
-"Og for Parentheser!" knurrede Duborg.
-
-"Ja, det er Linden, der danner Oaserne i den store By," sagde Berner,
-"og Linden er et fornemt Træ: det havde allerede Middelalderens
-Folkeviser Blik for, Linden med de sorte Stammer og de silkeblanke
-Blade, og kun de, der har Tro paa deres Slægts og deres Eiendoms
-Fremtid, planter Lind -- Parvenuer nøies med Elm -- den groer
-hurtigere!"
-
-"Det er meget muligt -- men vi slap ved Skindergade, altsaa: grønne
-Linde, nylig udsprungne, over den gamle Mur, og midt i Gaden holdende
-en kanariegul Postvogn med Postillon paa Bukken -- jeg beder Dem blot
-erindre: rød Frakke og lyseblaa Buxer -- der er ikke saa pragtfuld
-en Uniform i hele Armeen! -- Det blev ogsaa, naar jeg selv skal sige
-det, et storartet Billede!"
-
-"Hvem kjøbte det, med Forlov?" spurgte Terndrup.
-
-"Det var der sgu Ingen, der kjøbte -- naturligvis -- det hænger
-hjemme paa Væggen og længes efter at blive solgt!"
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Paa Hjørnet af Gothersgade og Kongens Nytorv skiltes man ad --
-alle Fire oplivde ved det ny Bekjendtskab, som man lovede hinanden --
-og sig selv -- at fortsætte.
-
-
-
-
-Hver Fredag Eftermiddag, naar Marie kom fra Theatret, stillede hun
-hos Jomfru Buxbom -- det blev en fast Regel. Saa kunde hun jo nemlig
-meddele Repertoiret for den kommende Uge, hvilket Jomfruen, skjøndt
-hun næsten aldrig mere kom paa Komedie, dog havde den største
-Interesse af at vide Besked om to, tre Timer førend almindelige
-Dødelige kunde læse sig det til i Aftenaviserne. Repertoiret
-refereredes, og Repertoiret kritiseredes, og saa fortalte Marie Løst
-og Fast derovrefra -- Jomfru Buxbom gjorde ligefrem Kaffegilde paa
-hende, og selv Madam Asters udbad sig speciel Invitation til et
-saadant.
-
-Det var jo endnu kun Smaatræk af det daglige Liv og den daglige
-Undervisning paa Theatret, som Marie kunde fortælle, men ogsaa _det_
-var jo høist interessant; i alt Fald var hun selv uhyre optagen deraf
-og syntes, at alle Andre ogsaa maatte være det.
-
-Øverst oppe i Theatret, paa "femte Sal", laa "Dansebørnene"s Værelse
-med Ovenlys, Skabe med struttende hvide Skjørter langs den ene Væg,
-og langs den anden Toiletbordene med de bevægelige Speile og Skuffer
-til Sminke og Pudder.
-
-Med bankende Hjerte traadte hun hver Morgen præcis Klokken Halvni ind
-i Dansesalen. Gulvet her skraanede som Scenens Gulv, der var Barrer
-af forskjellig Høide langs med Siderne og store Speile -- man kunde
-næsten blive bange for sig selv, syntes hun.
-
-Paa den høie Stol med Lædersædet placerede Repetiteuren sig med sin
-Violin, saa kom Børnenes Lærer, i sort Fløils Frakke og bred, hvid
-Krave, Pigerne neiede og Drengene bukkede, og saa begyndte
-Undervisningen.
-
-Naar _den_ efter en god Times Forløb var endt, kom man igjen op paa
-Værelset, fik Dansetøiet af og "Gadetøiet" paa, blev stundom sendt et
-Ærinde i Byen for en af de Voxne, spiste Frokost og begyndte saa paa
-"Læseskolen" Klokken Halvtolv.
-
-_Den_ var ikke fuldt saa morsom som Danseskolen, men hyppig -- alt
-for hyppig, mente Lærerne og Lærerinden -- blev Undervisningen
-afbrudt af Prøver. Man var iforveien sagt til af Ballettens Bud og
-sad i spændt Forventning -- Tankerne var langt fra Geographien eller
-Naturhistorien -- endelig ringede det, og man skyndte sig ned paa
-Scenen.
-
-Det var helt underligt ved de forberedende Prøver at se Herrerne i
-almindeligt Dansetøi med Sværd ved Siden og de Underofficerer, der
-blev brugt som Statister, kjæmpe i Uniform paa Grathe Hede uden
-rigtige Decorationer, og det var forfærdeligt irriterende hvert
-Øieblik at høre Capelmesteren slaa to skarpe Slag med Tactstokken i
-Nodepulten, standse Orchestret og bede det tage saa og saa mange
-Tacter om.
-
-Generalprøven, det var rigtignok noget Andet: det var som en complet
-Forestilling. Tilskuerpladsen var oplyst, Chef og Embedsmænd sad paa
-Kongesiden paa en af de første Rækker, og Alle, der hørte Theatret
-til, Costumerede og Ikke-Costumerede, fyldte Parkettet. Der blev
-kritiseret -- og kritiseret skarpt -- Theatermaleren saae første Gang
-sine nye Decorationer med den rette Staffage, og Theaterskrædderen
-beundrede sine egne Dragter.
-
-Men selv om der ikke var Prøver, var der dog nok at se, nok at
-drøfte.
-
-Hver Formiddag blev de Dragter, som Børnene skulde bruge om Aftenen,
-bragt op paa deres Værelser, og broget kunde der da se ud derinde,
-naar Englevinger, Troldemasker, Spyd og Skjolde hang paa Knagerne
-mellem de pailletterede Skjørter.
-
-Til daglig Brug var der interessantest paa Forbindelsesgangen over
-Heibergsgade. Her laa nemlig Rekvisiterne, som skulde bruges om
-Aftenen: gyldne Bægre, Frugter, Fjerkræ, Skinker og Kransekager --
-Alt kunstfærdigt fremstillet af Pap -- og stod en Ballet som "Napoli"
-eller en Opera som "Aladdin" paa Repertoiret, var der en hel
-Opdækning af Muslingeskaller og Kurve fyldte med Juveler, som
-repræsenterede mindst to Keiserdømmers Skatkamre.
-
-Smaa Udflugter paa forbudent Territorium havde Marie ogsaa gjort.
-Inde paa Maskinloftet over Sidekulisserne havde hun været med en
-ældre Kamerat -- de listede sig derind fra Dansesalen forat høre paa
-en ny Tenor, der gjorde Prøve for Capelmesteren og Directionen. Her
-gjaldt det om ikke at snuble i Mørket, thi Tove, stramme og
-"slikkede", krydsede vildsomt hinanden, som Takkelagen paa en gammel
-Orlogsmand, og der var hundrede Blokke og Tailler at falde over.
-Bøiede man sig ud over Rækværket og saae ned paa Scenen, var der saa
-dybt som i en Afgrund, men saae man opad, op mellem Soffiter og
-Herter, syntes Afstanden endnu større: Løbebroerne hang som gyngende
-Fjeldstier oppe mellem Bagtæpperne, og allerøverst oppe, hvor Øiet
-slet ikke kunde naa hen, _der_ var Snoreloftet.
-
-Det var et stort Øieblik for hende, da hun første Gang nede i
-Regisseurens Værelse hentede sine Skopenge for den forløbne Maaned;
-stort var Beløbet ikke, men det var selverhvervet Formue. Regisseuren
-var lidt nerveus: han havde just faaet to Sygemeldinger, saa der
-maatte spilles paa rød Placat, men et Par venlige Ord havde han dog
-til hende, og hun var ikke lidt stolt, da hun med sine Penge i
-Haanden ganske langsomt gik forbi Skuespillernes Foyer, hvor Døren
-stod aaben, og kastede et Blik ind i den fornemt hyggelige Sal, med
-Portraiterne af de henfarne Koryphæer paa Væggene.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Om Alt det og om meget, meget Andet kunde Marie fortælle. Jomfru
-Buxbom var lutter Øre og lutter Beundring -- og denne Beundring var
-medvirkende til, at Jomfruen igjen skiftede Præst.
-
-Pastor Knastrup havde nemlig en Søndag, da han prædikede til
-Aftensang, talt mod Theatret og tilladt sig at kalde dette for
-"Satans Tempel", og _det_ var dog Jomfru Buxbom for meget. --
-"Theatret, som min salig Fader har virket ved syvogtyve Aar," sagde
-hun til Terndrup, "Theatret, hvor jeg selv har havt mine skjønneste
-og uskyldigste Glæder, og hvor Mie, den lille Guds Engel, danser
-rundt med hvide Vinger paa -- det kalder han for Satans Tempel! Nei,
-jeg vil ikke høre den Person tiere!"
-
-Og efter dette mente Terndrup, at Pastor Jespersens Actier i
-Lænestolen igjen maatte siges at staa al pari.
-
-
-
-
-Poul var ude med Vintercorvetten.
-
-Han var bleven ekviperet og photographeret i Orlogstøiet, havde gjort
-Afskedsvisiter og faaet de nødvendige Formaninger. Moderens og Fru
-Lunds gik navnlig ud paa, at han endelig ikke maatte forkjøle sig og
-saa vidt muligt ikke falde ned; Faderens gik navnlig i Retning af, at
-han ganske vist skulde se at holde sig gode Venner med de andre
-frivillige Lærlinge, men dog fortrinsvis søge nærmere Kameratskab med
-en lille Grevesøn, der var med blandt Lærlingene og saa i det Hele
-gjøre Familien Ære. -- "Hvem veed, lille Poul," sagde han, "om ikke
-din Fader naar Du kommer hjem igjen til Foraaret, kan komme ombord og
-byde dig velkommen til dit Fædreland i Uniform -- og saa skal der
-saluteres for mig: en Generalconsul skal have Salut!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Inden Poul reiste, supplerede han sine Lommepenge ved at gjøre en
-større Forretning.
-
-Han havde altid omhyggeligt samlet de islandske Frimærker, som
-Faderens Klipfiskecorrespondance bragte til Huse, og solgt dem til
-Terndrup, men ved at ransage et Par støvede Kasser paa Loftet havde
-han fundet hele Pakker gamle Forretningsbreve med ældre Frimærketyper
-paa, og den Skat havde han inden Afreisen omsat i klingende Mønt.
-
-Poul var saare vel tilfreds med Handelen -- og det var Terndrup
-ogsaa. Han læste nemlig Brevene -- det gjorde han altid, naar han
-kjøbte Frimærker udenpaa Breve -- og eet af dem læste han med særlig
-Interesse, læste det baade to og tre Gange, betænkte sig en hel Aften
-og brændte det saa i Kakkelovnen -- naturligvis efter først at have
-klippet Frimærket af.
-
-
-
-
-En Morgen i Begyndelsen af December stod Grossereren ved Pulten i sit
-Kontor, Ragna ligeoverfor.
-
--- "Julius er vel ikke oppe?" begyndte han.
-
-"Nei -- der var Brydekamp paa en af Variétéerne iaftes," svarede
-Ragna, som var det den naturligste Ting af Verden.
-
-"Laban!" sagde Grossereren. "Sportslaban! At _det_ skal være _min_
-Søn! -- Og Moder!"
-
-"Hun er til Strikkemøde i Asylselskabet."
-
-"Aa, Asylselskabet! -- Lad de Proletarbørn gaa med bare Ben! Nei, hun
-skulde se at komme ind i den finere Velgjørenhed; i en Comité med
-Geheimeraadinder og Baronesser og Resten af de tre høieste
-Rangklasser -- eller allerhelst i en Bazar, som de Kongelige
-protegerer, _det_ gav Relief! Naa, lad mig nu bare først blive
-Generalconsul, saa kommer det nok Altsammen af sig selv. -- Har vi
-faaet noget Tilbud om Lagerrum efter Avertissementet?"
-
-"Nei, endnu ikke."
-
-"Ja, vi _maa_ have mere Plads, men det er ærgerligt nok at leie
-Lagerrum hos Fremmede, naar man i og for sig har Plads i Huset!"
-
-"Hvad vil det sige?"
-
-"Fru Lunds Leilighed, naturligvis!"
-
-"Ja, men Du kunde da ogsaa leie en Leilighed til hende -- meget bedre
-end den, hun har -- og saa lade hendes Værelser indrette til Lager."
-
-"Ja, det kunde jeg, det kunde jeg -- men det kan jeg alligevel ikke!"
-
-"Hvorfor ikke?"
-
-"Nei -- nei, det gaaer ikke! Jeg har lovet hendes Mand, lige før han
-døde, at hun skulde blive boende, saa længe jeg levede. Han var
-ganske vist en stor Kjeltring -- meget større, end Nogen aner -- men
-alligevel -- nei, det kan jeg ikke! -- Jeg er ikke overtroisk, men
-Fru Lund tør jeg ikke lade flytte, skjøndt jeg af flere Grunde nok
-ønskede, jeg kunde det. -- Nei, man har dog Samvittighed -- og Hjerte
--- men det er dyrt at holde den Artikel paa Lager -- meget dyrt! --
-Veed Du forresten af, at jeg har kjøbt et Maleri!"
-
-"Har Du?"
-
-"Ja, kjøbt og kjøbt -- Du veed, der var en Post paa 150 Kr. for
-Høstsild, som jeg ikke kunde faae betalt hos C. J. Thomsen & Søn --
-naa, saa bød han mig en Fordring paa 100, som han havde paa en Maler
--- Holst, hed han -- og saa gik jeg igaar op til Fyren -- han har
-Værksted henne i Grønnegade -- og ledte mig et Billede ud. Det er
-ganske livligt -- her skal Du se, det staaer _der_! -- Er det ikke
-meget net? Den gule Postvogn og Postillonen -- man kan strax se, hvad
-det skal forestille!"
-
-"Hvor skal det hænge?" spurgte Ragna.
-
-"Jeg har tænkt mig inde i Dagligstuen over Sophaen -- det vil glæde
-din Moder!"
-
-"Ja, jeg troer nu ellers, Moder hellere vilde have nyt Betræk paa
-Sophaen."
-
-"Saa? -- Naa, ja, men det kunde jeg jo ikke faae hos Maleren! Du veed
-ogsaa, der er en Fugtplet _der_ i Muren, som ikke vil gaa bort -- det
-er nu meget for den Plets Skyld, jeg har kjøbt Billedet."
-
-"Naa, ja, til at dække med kan det jo altid bruges," sagde Ragna, og
-saa taltes der ikke mere om Billedet.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Poesi og Kunst var Frøken Ragna aldrig kommen i nærmere Forhold
-til.
-
-I Skolen havde hun læst Literaturhistorie, og paa Foraarsudstillingen
-havde hun i Reglen været een Gang hvert Aar -- det var omtrent det
-Hele. Poesi og Kunst var for hende en Luxus, som man kunde
-beskjæftige sig med, om man havde Lyst, og Kunstnerne og Poeterne
-selv en Pariakaste -- Folk, der aldrig førte ordentligt Regnskab, og
-store Egoister, som kun brød sig om deres Kunst og lod Familien suge
-paa Labben.
-
--- Og dog havde der været een Gang i hendes Liv, hvor hun havde faaet
-et andet Indtryk af Kunsten og af et Kunstnerhjem.
-
-Hun var som Skolepige bedt til Fødselsdag hos en Kamerat, hvis Fader
-var Maler -- Kunstmaler. Hjemmet var vistnok temmelig tarveligt, og
-Tractementet ligesaa, men de spiste til Aften i Atelieret, hvor der
-hang fuldt op af Studier, og Veninden -- Datteren -- kjendte dem alle
-udenad, deres Tilblivelse og senere Skjæbne, fremhævede særlig _den_,
-hvorefter det Billede, der fik Aarsmedaillen, var malet, og var
-tydelig nok stolt af sin Fader -- stolt af at have netop en Kunstner
-til Fader.
-
-_Den_ Veninde havde Ragna aldrig villet have hjem i Store Kongensgade
--- om det nu var, fordi hun syntes, at Store Kongensgade var for god
-til hende, eller hun til Store Kongensgade, det var hun vist knap
-klar over selv.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Julius kom ind, naturligvis gabende, og Faderen gav ham den
-sædvanlige Overhaling for hans sene Tilsynekomst, men den idrætlige
-Yngling erklærede, at naar de blot vilde lade være med at kalde paa
-ham, skulde han nok komme op i ordentlig Tid: det var den evindelige
-Banken paa Døren, der forstyrrede ham i hans Toilette, saa det tog
-dobbelt saa lang Tid, som det ellers vilde gjøre.
-
-Saa kom Posten.
-
-"Tak!" udbrød Grossereren, da han saae Udskriften paa et af Brevene.
-"Nu har vi Vennebjergerne til Terminen!"
-
--- "Vennebjergerne" var hans to gamle, ugifte Fastere, der i Sorø
-Kanten eiede en større Gaard, "Vennebjerg", efter hvilken de i Reglen
-benævnedes.
-
-"Ja, _jeg_ holder nu af Tanterne, og _de_ af mig," sagde Ragna.
-
-"Det er sgu en underlig Smag!" erklærede Julius.
-
-"Fra deres eller fra min Side?" replicerede Ragna, men uden at faae
-noget Svar.
-
--- "Aa, det skulde forbydes Familie fra Landet at komme ind og genere
-Folk!" raabte Grossereren arrigt. "Og saa skal vi have Fader hængende
-her i de Dage -- han bestiller jo ikke Andet end at gaa rundt og
-ærgre sig og være ondskabsfuld!"
-
-"Bedstefader kommer da sjeldent nok!" sagde Ragna.
-
-"Er det maaske min Skyld! -- Aa, husk at lade Moder vide, at Tanterne
-er under Opseiling!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-"_Vennebjergerne_" havde saa at sige tilbragt hele Livet -- de var
-nu om ved de Halvfjerds -- paa deres Fødegaard.
-
-Den Ene hed _Hanne_, den Anden _Sine_.
-
-Hanne saae ikke godt, og Sine hørte ikke godt, men den Ene hørte, og
-den Anden saae for dem Begge -- de mindede i saa Henseende om
-Troldene i Eventyret, der tilsammen kun havde eet Øie, som de
-skiftedes til at bruge.
-
-Forresten havde de et Jernhelbred -- "Nerver af Staaltraad," sagde
-Grossereren -- forstod ikke, at Nogen kunde være syg og foragtede i
-Grunden dem, der var det.
-
-De talte altid i første Person Pluralis og sagde virkelig ofte ganske
-det Samme omtrent paa samme Tid -- det vil sige, Sine, der ikke hørte
-saa godt og var en Smule langsommere i Vendingen end Hanne, sagde
-ikke sjeldent det Samme, som Søsteren havde sagt lige iforveien, og
-heraf kom det, at Ingen nogensinde tænkte paa at citere en Replik af
-en enkelt af Søstrene, men man sagde altid: "Tanterne siger" og
-"Tanterne mener".
-
-De lignede ogsaa hinanden som to rynkede Tvillingæbler, gik altid i
-ens Dragt og saae nærmest ud som forklædte Mandfolk. Gaarden drev de
-i Endrægtighed ganske paa egen Haand, og de drev den, saadan som
-deres Fader havde drevet den -- fordelagtig var Driften neppe.
-
-Nutiden og nyere Opfindelser overhovedet saae de ned paa. Postvæsenet
-betragtede de som en Institution, man til Nød kunde betro mere
-ligegyldige Forsendelser, men vigtigere Meddelelser maatte kun sendes
-pr. Bud, og aabne Brevkort bragte dem ligefrem i Harnisk: "dem kan
-jo Landposten læse i, hvad man skriver," sagde de, "og det er da
-ikke Meningen!" Jernbanerne benyttede de ikke, men naar de i
-Terminstiderne skulde til Byen, kjørte de altid hele Veien i den
-gamle Calesche, bedede i Ringsted og Roskilde, og havde skaaret
-Smørrebrød og Solbærrom med i Magazinet under Sædet.
-
-Som ugifte nærede de et indgroet Had til Ægteskabet og betragtede det
-egentlig nærmest som staaende lige med at begaa et Feiltrin, naar en
-ung Pige af Familien gik hen og giftede sig. -- "Ragna, hende kan man
-stole paa," sagde de, "hun gifter sig aldrig", og Ragna elskede de.
-
-At de saae ned paa Kjøbenhavn og Livet _der_, er en Selvfølge. --
-"Det har ikke været Vorherres Mening, at Menneskene skal klumpe sig
-sammen og bo i sex, syv Lag ovenpaa hinanden," forsikrede de -- men
-_kom_ de til Byen, vilde de dog alligevel nok se, hvad Nyt der var,
-og gjerne høre Noget om det moderne Sodoma for siden i Ro at kunne
-forarges over det hjemme paa Gaarden -- det gik de lange Aftener saa
-godt med.
-
-
-
-
-Til Klokken Fire om Eftermiddagen den 11. December havde
-Vennebjergerne meldt deres Ankomst, men allerede flere Timer
-iforveien var Alt i Orden til deres Modtagelse i Grossererens Hus.
-
-Fruen gik nerveus rundt og tørrede for tyvende Gang det Støv, som
-ikke var, af Møblerne, rensede Nøglehullet med en Fjer og gjorde smaa
-Afstikkere ud i Kjøkkenet forat se til Maden; vel erklærede nemlig
-Vennebjergerne altid, at de ikke satte mindste Pris paa Mad og
-Drikke, og at Levemaaden i Kjøbenhavn var alt for overdaadig, men
-ikke desto mindre holdt de dog nok af, at der kræsedes lidt op for
-dem, thi -- som de engang havde sagt -- "kogt Lax, Kalvesteg og
-Lagkage, det kan være meget godt, men det er dog ikke _det_, man
-tager til Kjøbenhavn for!"
-
-Grossereren havde længe før Tiden trukket sig tilbage fra Kontoret og
-sad i Julius' Værelse til Gaarden, hvor han ærgrede sig saadan over
-Photographier af Bech-Olsen og andre halvnøgne "stærke Mænd", at han
-næsten Ingenting fik bestilt. Til Gaden vilde han imidlertid ikke
-sidde, for han ønskede ikke at overvære "den afdøde Diligences
-Ankomst med Tanterne og se Melmanden ligeoverfor ligge i Vinduet og
-grine."
-
-       *       *       *       *       *
-
-Paa Slaget Fire kom Caleschen -- den gamle Andrees satte en Ære i at
-være lige saa præcis som en kongelig Kusk.
-
-En stor, slidt Sælhundeskinds Kuffert, to Hatæsker og en Uendelighed
-af Kurve blev læsset af Vognen og baaret op, og først da begge
-Tanterne havde forvisset sig om, at hele deres Bagage var i Behold og
-Intet glemt, løb de op ad Trappen -- to Trin tog de i hvert Spring.
-
-Hænge deres Overtøi i Entreen kunde de imidlertid ikke -- det
-maatte nødvendigvis lægges paa Sengen, og før Kufferterne var
-pakket helt ud og Pyntekapperne anbragt paa medbragte Stativer
-foran Toilettespeilet, var der ikke Tale om at formaa dem til at
-gaa tilbords.
-
-Endelig var dog Forberedelserne endt, og Tanterne kom ind i
-Dagligstuen, opdagede strax Maleriet -- som de fandt græsseligt --
-følte paa de nye Portièrer og kyssede skiftevis Ragna hvert andet
-Minut.
-
--- "Hvor er vores Broder?" lød det pludselig paa een Gang fra dem
-Begge, da Døren til Spisestuen blev lukket op.
-
-Grossereren forklarede dem, at hans gamle Fader var til Møde i "det
-forenede Begravelsesselskab af 1762", men at han vilde komme næste
-Dag; hermed erklærede Tanterne sig nogenlunde tilfreds, tog dygtigt
-for sig af Retterne men raisonnerede over, at de fik Conditor-Is og
-ikke hjemmelavet Dessert.
-
-Aftenen gik ellers med Udspørgen om alle mulige Forhold fra Tanternes
-Side og detaillerede Besvarelser fra Familiens Side.
-
-Pouls Valg af Livsstilling misbilligede de i høi Grad: "der har
-aldrig før været Nogen af vores Familie, der er gaaet til Søs," sagde
-de, "men vi er blevet paa Landjorden og har ernæret os mere eller
-mindre honnet -- Pjank!"
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Næste Morgen var de oppe Klokken Sex og var saa heldige, da de
-aabnede deres Sovekammerdør, at møde Julius, som netop nu kom hjem.
-Da de ikke kunde tænke sig en saadan Afgrund af Fordærvelse som at
-være ude om Natten, fik Julius -- for første og sidste Gang i sit Liv
--- Ros af dem. -- "En Døgenigt er han," sagde de altid siden, "men
-han er alligevel den Eneste i Huset, som er Morgenmand -- hvad sandt
-er, skal være sandt!"
-
-Førend det endnu var rigtig lyst, var de paa Gaden. Tage en Droske
-kunde naturligvis ikke falde dem ind, og i Sporvogn maatte man jo
-sidde ved Siden af Hvemsomhelst, følgelig _gik_ de -- hele Dagen --
-op og ned ad Gaderne og op og ned ad Trapper. -- "De bentrainer sgu!"
-sagde Julius.
-
-Ærinder havde de mangesteds. Rundt i Butiker forat gjøre Indkjøb --
-de _saae_ nu paa betydelig Mere, end de _kjøbte_ -- henne hos
-Procuratoren, som besørgede deres Pengeaffairer, og oppe hos Jomfru
-Buxbom, deres gamle Barndomsveninde.
-
--- "Nei, Sine! Og Hanne!" udbrød Jomfruen. "Er det virkelig Jer!
-Velkommen skal I rigtignok være -- og tusind Tak for den deilige
-Slagtemad, jeg fik forleden!"
-
-"Ja, Du gav den naturligvis væk strax, Mille!" sagde Hanne, og et
-Øieblik efter sagde Sine: "Du forærede den formodentlig bort, ligesom
-Du havde faaet den!"
-
-Kaffen kom paa Bordet, Søstrene kritiserede Fløden og drøftede det
-interessante Spørgsmaal, om den var forfalsket med Kartoffelmel eller
-med Maizena, og saa kom -- som lokket af Kaffelugten -- Frøken
-Hansen, der lige havde været henne at synge til en civil Begravelse i
-Garnisons Kirke.
-
-Hun kunde en ganske ny, styg Historie om en ung Kone, der var bleven
-forladt af sin Mand, og dette gav Vennebjergerne Anledning til at
-fremhæve sig selv som dem, der ikke havde indladt sig paa saadanne
-tvivlsomme Vidtløftigheder som Ægteskab.
-
-Jomfruen tillod sig en beskeden Bemærkning om, at _hun_ jo da heller
-ikke var gift, men den skulde hun hellere have holdt for sig selv,
-thi som stukket af en Brems udbrød begge Søstrene i Munden paa
-hinanden:
-
-"Nei, tal _Du_ bare ikke med, Mille, for _det_ er saamænd ikke _din_
-Skyld: Du har aldrig været paalidelig! Havde _Du_ kunnet faae en
-eller anden Bierfiedler eller Bajads, havde Du taget ham med
-Kyshaand, for der er Gjøglerblod i Dig, Mille -- din Fader var jo
-ogsaa Korist!"
-
-Efterat denne Salve var afgivet, skyndte Frøken Hansen sig
-forskrækket bort, og dette benyttede Vennebjergerne sig af til at
-spørge "Mille" ordentlig ud om hendes Skole.
-
-"Du har ni Elever," sagde de, "naa, de fire gaaer frit, og de tre
-betaler ikke regelmæssigt -- det kan Du umuligt leve af, Mille! --
-Maa vi se en Statusopgjørelse?"
-
-Var der Noget, Mille Buxbom vidste sin Samvittighed fri for, saa var
-det Statusopgjørelser og Regnskab overhovedet. Hun saae derfor ogsaa
-overordentlig ulykkelig ud, men hendes Veninder rystede paa Hovedet
-og sagde:
-
-"Paa den Maneer kan Du aldrig lægge Penge op, Mille!"
-
-Mille indrømmede stiltiende og angergivent Factum, og efterat have
-givet mange Formaninger og en klækkelig contant Julegave forlod
-Vennebjergerne hende.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Til Middagen kom deres Broder -- "_den gamle Grosserer_", som han
-kaldtes.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Han var henved de Firs, men rask og rørig, lille og indskrumpen med
-smaa, stikkende, urolig flakkende Øine og et grimt Smil.
-
-Da han i sin Tid trak sig ud af Forretningen, flyttede han til
-Frederiksberg og levede der hovedsagelig af at ærgre sig -- navnlig
-over Sønnen.
-
--- "Han slaaer stort paa, gjør Jesper," sagde han, "Gud maa vide,
-hvor længe _det_ kan holde -- men af _mig_ faaer han ikke en
-Skilling!" og Sønnen paa sin Side sagde: "Fader tænker og calculerer
-stadigt en detail -- han mangler det mercantile Overblik!"
-
-For den Gamle var og blev Vestergade Jordens Centrum, og Vestergade
-passerede han, _hvor_ i Byen han end skulde hen. -- "Men der lugter
-ikke mere, som der gjorde i min Tid," sukkede han, "dengang kunde man
-mærke Sildelagen og de harske Klipfisk helt ud paa Halmtorvet -- det
-kan man ikke nu!"
-
-Tiden gik brillant for ham, thi han traskede gjerne paa sin Fod helt
-ud til Østerbro, naar han havde hørt, at man _der_ kunde faae
-Risengryn to Øre billigere Pundet end andre Steder, og havde han
-ikke Andet at bestille, kunde han godt tilbringe en halv Dag med at
-pille rustne Søm ud af gamle Pakkasser og banke dem lige -- saa havde
-han dog baade udrettet Noget og tjent Noget, syntes han.
-
-Udenfor det Daglige undte han sig ogsaa smaa uskyldige Adspredelser
-af den Slags, som ikke kostede Noget. Sommer Søndage stillede han
-saaledes jevnlig ved Klampenborg Stationen forat fornøie sig over
-dem, der kom for sent til Toget, og i stærk Blæst kunde han godt et
-helt Kvarteer tage Post paa et Gadehjørne, hvor der var rimelig
-Udsigt til, at Hattene hyppig vilde blæse af, saa at han kunde more
-sig ved at se de barhovede Eiermænd løbe efter dem.
-
-I Aviserne var det først og fremmest Falliter, der interesserede ham.
--- "Naa, nu er _han_ da endelig røget af Pinden!" kunde han sige med
-et særeget Behag. "Ja, jeg har længe ventet paa det!" Og saa var han
-i forholdsvis godt Humør den Dag og gik om med et Smil over hele
-Ansigtet. Det Samme var Tilfældet, naar han uformodet hørte noget
-Ondt om en Mand, især naar han hidtil ikke havde hørt noget
-Ufordelagtigt om ham, men han var for saa vidt nøisom, som han ogsaa,
-i Mangel af Bedre, tog til Takke med at høre, at en Mand havde en
-Søn, der ikke artede sig vel -- det bestyrkede dog hans Tro paa
-Menneskeheden.
-
-Saae han i et Kjeldervindue en Reclameseddel fra et af Smaabladene,
-hvoraf det fremgik, at En eller Anden maatte være taget rigtig under
-Behandling, kunde han gjerne staa fem Minuter og betænke sig, men det
-endte dog altid med, at han gav sine to Øre ud for Bladet, og selv om
-han ikke kjendte Den, der blev skjældt Hæder og Ære fra, gned han sig
-dog i Hænderne og mumlede: "_Den_ er sgu god! _Den_ kan han være
-længe om at hoste af sig!"
-
-Familien frygtede ham og hadede ham, og af sine egne betragtedes han
-nærmest som et Slags Husspøgelse eller =spiritus familiaris=, der gik
-igjen ved høilys Dag og altid varslede Ondt. Selv hans gamle Søstre
-var i Virkeligheden gladest, naar han var borte, og Ragna forsvarede
-ham nok til en vis Grad, men kunde alligevel ikke udstaa ham.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- "Godaften i Stuen," sagde han, da han kom ind. "Godaften, Hanne,
-og Godaften, Sine! -- Nei, hvor I har skjæmmet Jer, siden jeg saae
-Jer! Det bliver nok sidste Termin, vi sees!"
-
-Denne Vending gjorde imidlertid ikke den tilsigtede Virkning, thi han
-havde regelmæssigt benyttet den de sidste ti Aar, og man gik tilbords
-uden flere Giftigheder.
-
-Den Gamle passede sin Mad, og først da der ved Desserten blev budt
-Æbler om fra Familiens eget Landsted, blev han livlig og morede sig
-med at regne ud, hvad hvert Æble stod Sønnen i, og efterat Regnskabet
-var opgjort, tilføiede han smilende: "Ja, har _Du_ Raad til det,
-lille Jesper, er det jo godt!"
-
-Kort efter Kaffe gik han, medtagende tre Stykker Sukker i
-Vestelommen; det tog han altid med til sin The næste Morgen, og han
-lod pligtskyldigst, som om han troede, at Ingen saae eller vidste
-det.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Hen paa Aftenen vilde Julius knibe ud fra Familietheen, men Faderen
-mærkede det og sagde snærrende:
-
-"Nu skal Du vel paa Variété -- Laban!"
-
-"Hvad er egentlig en Variété for Noget?" spurgte saa Tanterne. "Vi
-har saa tidt læst om det i Aviserne, men vi har aldrig seet saadan
-en!"
-
-"I kan jo gaa med _mig_!" sagde Julius grinende, men rigtignok uden
-noget Øieblik at kunne tænke sig blot Muligheden af at blive taget
-paa Ordet.
-
-"Top!" sagde Tanterne imidlertid. "Vi vil ikke gaa i vores Grav uden
-at have seet en Variété!" Og til Trods for den øvrige Families
-lydelige Protest tog de Overtøiet paa og kjørte ad Vesterbro til med
-Julius, der fandt det hele sjou nok for en Gangs Skyld.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Ret længe blev de dog ikke i Kunstens Tempel.
-
-Hanne sagde hvert Øieblik: "Sine, hvad er det, man seer nu?" og Sine
-spurgte hvert Øieblik: "Hanne, hvad er det, hun synger?" saa tilsidst
-var en af Tjenerne lige ved at vise dem ud, fordi de forstyrrede
-Forestillingen.
-
-Indignerede reiste de sig, og da de var kommen vel udenfor, havde
-hver af dem for første Gang i længere Tid en virkelig selvstændig
-Replik. Hanne sagde nemlig: "Sine, Du kan være glad ved, Du ikke
-hører saa godt, for der var en tysk Mamsell, der sang en meget
-uanstændig Vise," og Sine svarede: "Hanne, vær Vorherre taknemmelig
-for dit svage Syn: der var et fransk Fruentimmer, som havde næsten
-Ingenting paa!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Næste Dag reiste Vennebjergerne og rystede Støvet af deres Fødder, og
-Grossererfamilien trak lettet Veiret.
-
-
-
-
-Midt i Terminen blev det Vinter i Byen.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Himlen mørknes og bliver hel blaasort, i to Timer gaaer man og venter
-som paa et optrækkende Uveir -- endelig begynder det.
-
-Først løber der over Torve og Pladser som hvide, bølgende Røglinier
-af fin, fygende Sne, og et Par Øieblikke efter er Mellemrummene
-mellem Brostenene hvide, saa at Torvet seer ud som en Mur med Kalk
-mellem Fugerne.
-
-Saa først kommer det rigtige Snefog med de store Fnug, der hvirvler
-og jager rundt -- man forstaaer ikke, hvordan noget kan naa ned, thi
-følger man med Øinene et enkelt, hvirvles det rundt, til Siden og
-opad, og forsvinder i Sværmen, den tætte, rastløse Sværm, gjennem
-hvilken Kirkespirene kun skimtes som Skygger bag et Florteppe.
-
-Folk slaaer Kraverne op om Ørene, dækker sig, holder paa Hattene og
-seer ud, som om de hele Tiden skulde hilse, men Alle er de
-fornøiede, vexler Ord med tilfældig Forbipasserende, som de aldrig
-før har truffet -- det er ganske anderledes end i Regnveir, som kun
-gjør Menneskenes Børn gnavne.
-
-Stormen tager til. Aabne Pladser skyes saa vidt muligt af
-Fodgjængerne, Paraplyen maa slaaes ned, inden man dreier om Hjørnet,
-og skrøbelige gamle Koner venter taalmodigt paa, at en Betjent eller
-anden barmhjertig Sjæl skal lodse dem over Gaden.
-
-Saltvognen med fire dampende Heste for søger at holde
-Sporveisskinnerne farbare, men det gaaer kun til en Tid, saa standser
-Trafiken. Det ryger fra Tagene, og det fyger langs Husrækkerne,
-Kjeldervinduerne dækkes, og naar en Butiksdør aabnes, smutter en
-nysgjerrig lille Lavine med ind.
-
-Endelig standser Stormen, og Fodsporene faaer Lov at blive staaende
-ude i den hvide Ørken; snart er der hele Stier over Torvene, Skovle
-og Koste faaer travlt, Vognmændene begynder at kjøre Sne bort, en
-enkelt Kane viser sig i Gaderne, og Terndrup faaer landlige
-Anfægtelser, tænker paa Sporsne og Klapjagt og maa have Violinen frem
-om Aftenen.
-
--- Frosten tager til, og dobbelt koldt synes Alt, naar man seer paa
-de døde Springvandskummer eller paa Statuerne, der har hvid Kalot og
-hvidt Skjæg. Henne paa Frue Plads bombarderer Drengene Broncebusterne
-med Sneboldte -- Kirkeskolerne kiler løs paa Martensen og Mynster,
-Metropolitanerne lader det fortrinsvis gaa ud over Madvig.
-
-Sultne Krager skriger fra et enkelt, afsides Tag, Musviten hakker i
-den frosne Steg udenfor Kjøkkenvinduet, og Spurvene tager
-Standkvarteer ved Droskernes Holdepladser, hvor de lever høit paa den
-spildte Havre og stundom gjør et samlet Choc imod en forsulten
-Bogfinke, der er kommen til Byen uden at være Medlem af den stedlige
-Fagforening.
-
-Folk, der spadserer og har Tid til at spadsere, gaaer ind i Kongens
-Have og Ørstedsparken -- i Ørstedsparken er der kjønnest.
-
-Nedenfor den saarede Galler er der aabent Vand, og ved Solnedgang
-falder der messinggule Lysreflexer hen over det. Skrænten ligeoverfor
-er hvid -- et Par Graner og Thujaer tegner sig helt sorte paa den.
-Hundreder af Maager er trukne herind fra Stranden, svømmer husvant om
-eller sidder ubevægelige paa Iskanten. Af og til letter hele Sværmen
-ganske umotiveret, flyver nogle Gange frem og tilbage, holder sig
-vippende med Vingerne paa samme Plet og seer undertiden ud som en
-Flok af mægtige, hvide Sommerfugle.
-
-Mod Aften kommer Krager langsomt trækkende, og pludselig suser med
-Iltogsfart to Vildænder gjennem Luften og kaster sig i Vaagen. En
-Svane kommer majestætisk brusende hen imod dem, men standser
-pludselig, betænker sig og vender om -- det "Vilde" imponerer den
-uvilkaarligt.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Herinde mødes Berner og Terndrup, Holst og Duborg.
-
-Holst maler med valne Hænder et af de smaa Billeder, han gjør for sin
-egen Fornøielse, Berner og Terndrup bestemmer Vildænderne som
-Brunnakker (d. e. =Anas Penelope=), og Duborg erklærer, at det
-Smukkeste, han overhovedet kan tænke sig, er Sollys, der falder
-gjennem en hvid Maagevinge -- "men det kan ikke engang gjengives i
-Underglasurfarver!"
-
-Saa skilles de Fire igjen ad efterat have aftalt at mødes en Aften
-mellem Jul og Nytaar.
-
-
-
-
-Nu ligger Julen i Luften, Alt er Travlhed.
-
-Butiksvinduerne pyntes med Gran og hele smaa Juletræer, de Handlendes
-private Leilighed maa gjøre Tjeneste som Udstillingslocaler, og Alt
-figurerer nu under Navn af "Julegaver": nyttige Julegaver og billige
-Julegaver, belærende Julegaver for Børn og Julegaver for voxne
-Herrer.
-
-Alt fixes op og pyntes, Slagterne giver Grisene Citron i Munden, og
-Tobakshandleren sætter Mavebelte om alle sine Cigarer. I Hovedgaderne
-kjører Herskaber rundt i egen Vogn og gjør deres Indkjøb i god Tid,
-og unge Piger "hjælper" hinanden med -- til Kræmmerens Fortvivlelse
--- at vælge Julekort.
-
-Godstogene bringer hele Ladninger af Graner -- Skoven kommer til Byen
--- og paa Amagertorv sidder Mutter mellem alle sine Juletræer med
-uldent Tørklæde om Hals og Hovede, og mens Handelen gaaer livligt, og
-Bydreng efter Bydreng tager et solgt Træ paa Nakken og skridter
-afsted, nyder hun alt imellem en Slurk af den varme Kaffe, der
-damper i Spølkummen.
-
-Paa Posthusene staaer Folk i Queue forat faae afleveret deres Pakker,
-og de gule Postvogne og Char-à-banc'er med de mange røde Postbude
-kjører tre Gange saa hyppigt som ellers og tager sig dobbelt saa godt
-ud paa den hvide Sne -- det er Noget for Holst at se paa!
-
-Nye Bøger vælter ned fra Himlen, ligesom Sneen, Anmelderne maa sidde
-oppe hele Natten, og Aviserne udkommer med tre Tillæg.
-
-Udenfor Victualiehandlerne hænger Knipper af Gjæs, Julens nationale
-Fugl. I de fine Gader er de pænt plukkede, men i Smaagaderne og ude
-paa Broerne er Skindet revnet og hullet; fattige Børn seer med store
-Øine paa dem og taber Næse og Mund over Udstillingen i deres egen
-Urtekræmmers Vinduer: her er hængt et halvt Dusin blege Appelsiner op
-paa et Par Grangrene, og under dem ligger et Hav af simpel Confect i
-skrigende, giftige Farver -- tænk, hvilken Herlighed! -- Hvad bruges
-der ikke af Indpakningspapir, og hvor mange Mile Seilgarn gaaer der
-ikke med!
-
-Alt er Travlhed, Alt er Forventning. Men Julius tænker med Gru paa de
-mange forestaaende Helligdage, da Alt er lukket, den gamle Grosserer
-ærgrer sig over de Penge, som Sønnen naturligvis giver ud, og Ragna
-flygter fra Selskabeligheden, ud paa Landet til Vennebjerg. Forinden
-har hun været ovre hos Fru Lund med en Foræring til Marie og med et
-Brevkort fra Poul; det var fra Malta: han har det godt og er kun een
-Gang falden ned ad en Trappe men slap -- mærkeligt nok -- med kun at
-brække Kravebenet.
-
-Mille Buxbom har frygtelig travlt: i flere Uger har Børnene omtrent
-ikke bestilt Andet end at klistre Julestads, og selv laver hun Snese
-af smaa Papirs Danserinder med korte, luftige Florsskjørter; de
-hænger paa Traade over hele Værelset, og hun synes, de ligner Marie
-allesammen. En Kasse ankommer fra Vennebjerg; den har været ventet
-med Længsel, ikke blot af hende, men ogsaa af Maskinmandens Kone og
-af Madam Siegler.
-
-Og saa kommer omsider Juleaften. Alle Juleroser i hele Byen er
-udsolgt -- baade Blomsterhandlernes og Ernst Bojesens --
-Kirkeklokkerne kimer, og fra Frue Kirke falder Lyset i Strimer ud paa
-Sneen. Her er Berner og Terndrup til lithurgisk Gudstjeneste, og fra
-_den_ gaaer de hjem til Berner -- det er en fast Regel.
-
-
-
-
-Efter truffen Aftale mødtes Holst og Duborg sammen med Terndrup hos
-Berner en Aften mellem Jul og Nytaar.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Berner boede paa en første Sal i Nyhavn ligeoverfor
-Charlottenborgsiden, og her havde han boet, lige siden han efter
-Faderens Død havde maattet flytte fra Slottet og "Absalons Holm".
-
-Nyhavn tiltalte ham, mest vel fordi dette Kvarteer midt inde i Byens
-Centrum, lige op til "Hallandsaas", har bevaret saa Meget af det
-gamle, det maritime Kjøbenhavn.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Mast ved Mast viser der sig i Kanalen, ikke Skyskrabere med Mers og
-Ræer, som man seer dem paa Indrerheden, men Smaamaster i Everter og
-Galeaser, der farer paa Island om Sommeren, men som med strøgen Stang
-og skalkede Luger overvintrer i Nyhavn.
-
-Husrækkerne er -- heldigvis, finder Berner -- af meget forskjellig
-Høide og kan i Halvmørke næsten gjøre Indtryk af et takket
-Fjeldlandskab; adskillige spidse Gavle vender ud til Gaden og forøger
-det "hollandske" Indtryk, og enkelte stilfulde Huse er her fra gammel
-Tid med Neptun og Mercur i broderligt Sandstensrelief over Porten.
-
-       *       *       *       *       *
-
-I saadant et Hus boede Berner. I Kjelderen var der til den ene
-Side Forhyringskontor og Logis for Søfolk, kjendetegnet ved to
-af de engelske Fayencehunde -- med forgyldt Halsbaand og Hængelaas
--- og en hvid Koralblok i Vinduet; til den anden Side var der
-Skibsprovianteringshandel med en grønmalet Skibskiste udenfor, og
-Seler, kulørte Prospectlommetørklæder og Shagpiber indenfor Ruden. I
-Stuen var der Dampskibsexpedition for et Par udenlandske Linier, og
-her saaes i Vinduet en Kjæmpedamper, der uden saa meget som at krænge
-hjulede sig frem over Atlanterhavets let krusede Flade.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Til bestemt Tid kom Selskabet. Berner havde hørt sine Gjæster paa
-Trappegangen -- en deilig bred Trappegang med lave Trin og
-Mahognirækværk -- og lukkede selv op; de fik Tøiet af ude i Entreen
-og kom ind i den forreste, store men lavloftede Stue.
-
--- "Her er forfærdelig hyggeligt!" udbrød Holst.
-
-Og hyggeligt var her.
-
-Perlemalede Reoler stod fra Væggene ud paa Gulvet, Møblerne var af
-gult poleret Birketræ fra Aarhundredets Begyndelse, og overalt, paa
-Væggene, Dørene og Enderne af Reolerne, hang i gamle Rammer
-Kobberstik af det forsvundne Kjøbenhavn.
-
-Duborg gik rundt og saae paa de mange Bøger med en uvilkaarlig
-Respect for den Lærdom, de repræsenterede, Holst betragtede Rammerne,
-og Terndrup gjorde sig det strax mageligt i en Lænestol.
-
-Berner skjænkede til en Begyndelse selv The og bød sine Gjæster den
-af kulørt decorerede Kopper af kjøbenhavnsk Porcelain -- selvfølgelig
-gamle -- Cigarerne blev tændt -- selv røg Berner lang Pibe -- det
-Hele tegnede til at blive en rigtig behagelig Aften.
-
--- "Jeg har egentlig aldrig tænkt mig, at Thevand var Noget, man
-saadan kunde drikke, undtagen naar man havde Influenza," sagde Holst,
-"men det smager i Grunden godt!"
-
-Man saae paa Kobberstikkene, og man mødtes i skjøn Enighed om, at det
-gamle Kjøbenhavn var smukkere end det ny -- "Nyrops Raadhus
-naturligvis undtaget," tilføiede Holst.
-
-"Og man gjør det Muligste for at ødelægge det Kjønne, der endnu er
-tilbage," vedblev han. "Som nu f. Ex. Nyhavn! Hvor i Verden findes
-der Mage til det Prospect, som Nyhavn _har_ frembudt og kunde
-frembyde, seet fra Kongens Nytorv! Men hvad gjør man: man lægger
-Bethelskibet og det uartige Hus foran, saa at Prospectet gaaer
-fløiten! -- Nei, den Dag, da Bethelskibet af Holmens Provst -- som
-det vel sagtens maa sortere under -- faaer Ordre til at stryge
-Commandoen, og da Huset synker i Jorden, den Dag giver jeg Bourgogne!
--- Bourgogne er nemlig, i Parenthes sagt, den ædleste af alle Vine,
-den eneste, der i Grunden fortjener Navn af Drueblod. Bourgogne er
-herlig -- men til daglig Brug kan den desværre kun nydes af det
-velhavende Bourgeoisie."
-
-Fra Kobberstikkene gik Samtalen over til Berners egentlige Studium.
-
-Holst og Duborg lyttede som til et Eventyr, da Berner fortalte dem om
-Kjøbenhavns Fauna og Flora, om Fugletræk og Plantevandringer --
-Haveplanters Udvandring til Marken, og nye Planters Opdukken og
-Forsvinden paa Lossepladser og Ruiner. Med stor Interesse hørte de om
-=Trifolium resupinatum=, der havde voxet ved Thorvaldsens Musæum og
-senest muligvis var funden i Store Kongensgade i Grosserer Langes
-Gaard, og med endnu større Interesse hørte de om den sorte Rotte --
-Terndrup saae imens i en Bog.
-
-Ikke uden en vis Veltalenhed skildrede Berner, hvordan den sorte
-Rotte i umindelige Tider havde været eneherskende paa sit Omraade i
-det hele Europa, i Kjelder og paa Loft -- navnlig dog paa Lofter.
-Men i Slutningen af det attende Aarhundrede vældede der pludselig en
-Hær af brune Rotter, et hidtil ukjendt Dyr, frem fra Asien -- "fra
-Asien", sagde han, "hvorfra Alt, Godt og Ondt, er kommet, hvorfra
-alle Verdensreligioner stammer, og hvorfra vi har faaet alle
-Landeplager: Hunner, Pest, Tyrker og Cholera -- Asien, hvorfra vi
-maaske ogsaa en Gang faaer den gule Kineserbølge ind over os, som
-bringer Europa til at slutte sig sammen og til for en Tid at føle sig
-som eet Land." Seirrigt og skaanselsløst som Hunnerne drog den brune
-Rotte fra Land til Land, kjæmpende paa Liv og Død med den sorte. Her
-i Kjøbenhavn havde Parvenuen først rigtig viist sig efter
-Englændernes Bombardement 1807, og nu var der _maaske_ i hele Byen
-ikke et eneste Exemplar mere tilbage af den sorte -- senest var den
-iagttaget ude i Dragør, men dertil var den formodentlig bragt ved et
-Skib.
-
-Og uden maaske egentlig selv at ville det symboliserede Berner
-gjennem Fortællingen om den sorte og den brune Rotte den ene Races
-Fortrængen af den anden, Arternes, Generationernes og Tidsaldrenes
-Vexlen, Indvandring og Udvandring til og fra den store By. Han kom
-ind paa Jordlagenes Afleiringer; dette førte atter til Samtaler om
-"Byens Afleiringer", hvorledes man hver Gang, der gravedes Grund,
-stødte paa gamle Murrester, der atter hvilede paa endnu ældre
-Fundamenter, Minder om graa Tider, der nu var glemte, og tilsidst
-talte man om, hvordan den skiftende Smag, den vexlende Stil, prægede
-sig i de gamle Bygninger, hvor Rundbuerne var tilmurede, og Spidsbuen
-havde trængt sig frem.
-
--- "Men De maatte jo kunne skrive en forfærdelig god Bog om Alt det,"
-sagde Holst, "om den forsvindende Dyreverden og den skiftende
-Plantevæxt her i Kjøbenhavn -- det maatte jo blive et rigtig
-videnskabeligt Værk!"
-
-"Ja, kan _De_ faae ham til at skrive Bogen, saa tager jeg min Hat af
-for Dem," sagde Terndrup -- "han skulde have skrevet den for længe
-siden!"
-
-"Jeg skriver virkelig ogsaa paa en Bog," svarede Berner, "men
-videnskabelig kan man ikke kalde den -- jeg er kun Dilettant. Kunde
-jeg, inden jeg døer, opnaa at faae gjort noget Lignende for
-Kjøbenhavns Fauna og Flora, som en gammel Student, der hed Peder
-Kylling, i det syttende Aarhundrede gjorde for Danmarks Flora, og
-specielt for Gyldenlunds -- skaffe en Samling af paalidelige
-Iagttagelser, saa forlanger jeg ikke mere. Men jeg trænger til et
-'Puf' udefra, en Impuls, ellers er jeg bange for, det gaaer mig,
-ligesom det gik Historikeren Anders Sørensen Vedel, der samlede og
-samlede, men aldrig kunde bekvemme sig til at blive færdig." "De
-veed dog voldsomt meget!" udbrød Duborg imponeret.
-
-"Ja, saagu veed han saa!" attesterede Terndrup.
-
-"Nei, saamænd om jeg gjør," indvendte Berner, "men Lidt veed jeg
-naturligvis -- _saa_ Meget i alt Fald, at jeg tør sige, jeg har
-_nogen_ historisk Sans, og det er _det_, som vort Folk, og vor Tid i
-det Hele taget, mest trænger til. Opdragelsen er alt for lidt
-historisk!"
-
-"Er den _det_?" spurgte Holst. "Jeg mener da netop, at det, der
-skulde lægges mest Vægt paa ved Skoleundervisningen, var det Reale,
-Naturfagene -- Alt, hvad der kan aabne Øiet og lære Ungdommen at se
-og forstaa Skjønheden i Tilværelsen!"
-
-"Naturfagene i Ære," svarede Berner, "_jeg_ er vel nærmest til at
-forsvare dem, og jeg er ogsaa villig til at gjøre det, om det skulde
-blive nødvendigt. Men man maa blot ikke tro, at det er tilstrækkeligt
-ensidigt at udvikle Børns Erkjendelse, det er at give dem Stene for
-Brød: Udviklingen af deres Phantasi og Følelse er mindst lige saa
-vigtig, og dertil hjælper Historien som intet andet Fag."
-
-"Naa--aa, Aarstal og Kongerækker," indvendte Holst, "de er da ikke
-egentlig udviklende!"
-
-"Men Aarstal og Kongerækker er jo heller ikke Historie," svarede
-Berner, "lige saa lidt som Bogstaver er Literatur eller Tal er
-Mathematik. -- Nei, _hele_ Undervisningen skal paa en vis Maade være
-historisk: vise, hvordan Verdensudviklingen paa alle Omraader er
-gaaet for sig, og hvordan man har levet, tænkt og troet til de
-forskjellige Tider -- _det_ vilde være en gavnlig Lærdom: for
-historisk Opdragelse, den er baade religiøs, ethisk og national. Og
-De kan tro, ni Tiendedele af alle de Misforstaaelser, som Menneskenes
-Børn nu gjør sig skyldig i overfor hinanden, de vilde forsvinde, hvis
-man blot havde noget mere historisk Sans og historisk Syn!"
-
-"Ja, jeg vilde nu alligevel foretrække, at man først og fremmest
-søgte at aabne Børnenes Øine for Kunst og Skjønhed," sagde Holst,
-"det mener _jeg_ er mest udviklende!"
-
-"Kunst i Skolen er god -- men man kan ikke leve et Liv paa Skjønhed
-alene!"
-
-"Heller ikke paa Tradition alene!"
-
-"Bedre i alt Fald! -- Har De ikke lagt Mærke til, at det, der har en
-Fortid, en historisk Baggrund bagved sig, virker ganske anderledes
-betagende end det, der ikke har det?"
-
-"Aa, jeg veed ikke -- naar der bydes En virkelig Skjønhed, troer jeg,
-den tager En ganske umiddelbart."
-
-"Til en vis Grad, selvfølgelig. Men _De_, som Kunstner, maa da bedre
-end de Fleste have Blik for den Betydning, en Baggrund har, og --"
-
-"Ja, i Maleriet!"
-
-"Sandelig ogsaa i Livet! Og den virkningsfuldeste Baggrund, Noget kan
-springe frem af, det er netop den historiske. -- Hvorpaa beroer den
-forventningsfulde, festlige Glædesmumlen, der som et Bølgesus kan gaa
-gjennem et helt Theater, naar en feiret Kunstner blot viser sig paa
-Scenen? Simpelthen derpaa, at han i Øieblikket har sin egen Fortid
-til Baggrund og spiller paa _den_; Tilskuerne tænker uvilkaarligt paa
-de mange glade Minder, som han og de har sammen, og _det_ vækker
-Stemningen. -- Og hvorfor valfarter man til Forum Romanum?"
-
-"Fordi Tempelresterne og Triumphbuerne og det Hele er saa ualmindelig
-malerisk!"
-
-"Nei, det er slet ikke Grunden. Det er, fordi man der staaer i
-Verdenshistoriens locale Centrum; deroppe ligger det Capitolium, som
-frelste Rom fra Gallerne, her har Cato og Cicero talt, og i
-Titusbuens Reliefer seer man endnu Triumphen efter Jerusalems
-Indtagelse og selve den syvarmede Guldstage. -- Og hvorfor valfarter
-man til Wartburg? Ja, _jeg_ har ikke været der, lige saa lidt som paa
-Forum --"
-
-"Det har _jeg_," sagde Duborg, "der er kjønt!"
-
-"Jeg tvivler ikke paa det, men det er saamænd alligevel hverken
-Architecturen eller Udsigten over Thüringens blaanende Skovbølger,
-der gjør Wartburg til et Valfartssted; det er Borgen kun bleven,
-fordi den er Reformationens Vugge, det Sted, hvor den nyere
-Verdenshistorie begynder. -- Og saa kan alligevel hverken Forum
-Romanum eller Wartburg give _mig_ som Nordbo den høitidsfulde Glæde,
-den Følelse af Betagethed, der ligesom paatvinges mig, naar jeg møder
-Noget, der har Bud til mig fra min egen Slægts, mit eget Lands
-Fortid. Jeg bliver sjeldent paa rent ydre Maade greben af et
-Skuespil, men jeg skammer mig ikke ved at tilstaa, at jeg kan faae
-Taarer i Øinene blot ved at se Fanen, mit Lands gamle Flag, blive
-hilst med militair Honneur, eller ved at høre f. Ex. det finske
-Rytteris Marsch fra Trediveaarskrigen -- med _den_ er jeg som Dansk
-jo i saa nær Slægt, at den ligefrem bliver mig nationale Toner -- og
-jeg troer fuldt og fast, at _den_ Følelse, _den_ Betagethed, er i
-Slægt med det Allerbedste i os Mennesker."
-
-"Og det er Følelsen for Kunsten maaske ikke?" spurgte Holst.
-
-"Jo, ubetinget! Men Menigmand, det store Flertal, kommer nu engang
-lettere under Paavirkning af en historisk end af en kunstnerisk
-Stemning."
-
-"Det benægter jeg!"
-
-"Men saa tænk dog blot paa, hvordan Forholdet er Verden over: Hvilke
-Musæer er mest besøgt paa Søn- og Helligdage, de historiske eller
-Kunstsamlingerne? Det er virkelig de første. Og hvad er det for
-Billeder, der samler flest Tilskuere paa Gallerierne! Det er dem, der
-giver et Optrin af Folkets, af Slægtens Historie, og deri, synes jeg,
-ligger ogsaa et Fingerpeg i Retning af, at det Land, hvis Kunstnere
-og Digtere forsømmer Folkets historiske Opdragelse, forsømmer en
-væsentlig Del af sin Opgave."
-
-"Ja, _jeg_ kan ikke male Historie!"
-
-"Jo, De kan!"
-
-"Hvadbehager?"
-
-"Der er saamænd mere 'Historie', end De formodentlig selv troer, i
-Deres Billeder fra Kjøbenhavn!"
-
-"Mener De virkelig, at --"
-
-"Ja, det gjør jeg rigtignok!"
-
-"Det var som Pokker! 'Historiemaler Holst', det lyder ligefrem af
-Noget!"
-
--- "Ja, _jeg_ er nu egentlig tidig til Aftensmad," sagde Terndrup, og
-saa ophørte Discussionen.
-
-Man gik ind til et velbesat, sirligt dækket Bord, senere drak man
-Toddy, og det var over Midnat, da Gjæsterne stod paa Gaden.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- "Han, Berner, han er god nok," sagde Duborg til de to Andre, da de
-gik langs Kanalen. "Der er ingen Humbug ved ham!"
-
-"Det er sandt," svarede Holst. "Da jeg første Gang traf ham ude paa
-Amager, syntes jeg nok, han smagte mig noget af hjemmebagte Kager,
-men det har fortaget sig -- han er, som Du siger, god nok!"
-
-Terndrup sluttede sig uden nogetsomhelst Forbehold til disse
-Udtalelser, og Holst, hvis Specialitet det var, aldrig at kunne gaa
-hjem, naar han var ude om Aftenen -- og _det_ var han altid -- fik
-Duborg og Terndrup smuglede bagfra ind paa en Café, og ved "et
-sildigt Aftenbæger" -- som Giveren euphemistisk kaldte det --
-drøftede de endnu en rum Tid Berner, d. v. s. Holst talte, og de
-Andre sagde Ja og nikkede paa de rigtige Steder.
-
-
-
-
-Ugedagen efter var der travlt oppe hos Holst og Duborg: Berner og
-Terndrup ventedes om Aftenen.
-
-Travlheden var nu omtrent udelukkende paa Holsts Side -- Duborg
-indskrænkede sig i det Væsentlige til at sidde ned og se interesseret
-ud, og saadan havde det stadig gaaet i en Række af Aar.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Holst og Duborg var jevnaldrende -- et Par og Tredive -- havde været
-Kamerater paa Academiet og havde ogsaa siden, til Trods for al
-Forskjel, fulgtes troligt ad gjennem Livet; de boede sammen,
-arbeidede sammen og skjændtes sammen.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Duborg var en Bondesøn fra Jylland, hvem en kunstelskende Præst havde
-"opdaget" og faaet sendt til Kjøbenhavn.
-
-Han ansaaes i Kunstnerkredse for en Slags Autoritet paa forskjellige
-Omraader; Meget sagde han ikke, men sagde han Noget, havde det Vægt,
-mente man.
-
-Da han i femogtyve Aars Alderen havde faaet Udstillingsmedaillen for
-sit store Billede og solgte det til Galleriet, troede Alle -- og han
-selv maaske med -- at nu skulde han for Alvor producere, men han
-holdt tvertimod pludselig helt op med at male -- som Holst sagde,
-fordi han var bange for ikke oftere at kunne gjøre noget saa Godt,
-men efter hvad han selv paastod, fordi han manglede Inspiration, og
-fordi han, utilfreds med den traditionelle Teknik og haabende paa en
-ny Renaissance, ad forskjellige Veie ledte efter "den ny Stil".
-
-I nogen Tid experimenterede han med Temperafarver, var først
-Impressionist og saa Prærafaelit, og prøvede siden paa at fremkalde
-en Slags musikalske Stemninger ved brogede, halv rhytmiske
-Farvesammenstillinger, som han snart gav Navn efter bibelske
-Skikkelser, snart efter kjendte Digterværker. Men saa kastede han sig
-pludselig over Keramik og fandt en Forløsning i Porcelainets sarte
-Underglasurfarver, som han nu erklærede for de eneste, der ikke
-virkede brutalt; desuden illustrerede han af og til Bøger og tegnede
-Titelblade -- hyppigst med stiliserede Friser og med blot decorative
-Motiver -- og kritiserede forresten strengt, hvad Holst og alle Andre
-malede.
-
-Holst var Kjøbenhavner, født af fattige Forældre, Student og begavet
-med ikke ringe practisk Sans -- Forretningssans, vilde Grosserer
-Lange have kaldt det.
-
-"Den gamle Teknik er sgu god nok," paastod han, "bare man forstaaer
-at bruge den," og saa malede han løs og sørgede for at faae sine
-Arbeider solgt -- helst naturligvis til Bestillere eller i alt Fald
-til private Kjøbere, men i Mangel heraf ved Auctioner, naar han
-trængte stærkt til Penge. Ogsaa Duborgs Affairer tog han sig af,
-bestemte Priserne for hvad _han_ leverede, incasserede Pengene og
-styrede den fælles Husholdning.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Der var helt festligt den Aften hos de to Kunstnere.
-
-Holst havde ryddet op i, hvad han kaldte "Modtagelsesværelset",
-støvet af og flyttet om paa de utallige Smaating, der til daglig
-bedækkede ikke blot Borde og Skabe, men ogsaa Stolene og "Løibænken"
--- Duborg taalte ikke Ordet "Sopha".
-
-Der stod Foglietter med rød og hvid Vin paa Chatolklappen og gamle,
-slebne Glas; i et Par Messingstager lyste Voxlys ned over Opdækningen
--- Holst elskede _Vox_lys -- det Hele var høist tiltalende.
-
-Og inde i Atelieret var der fyret i, saa den lille Kakkelovn var
-rødglødende, Hængelampen kastede sit Lys over levende Planter, over
-Studier, Billeder, Statuetter og Krukker -- "over Godt og Ondt," som
-Duborg sagde -- nu kunde Gjæsterne komme, naar det skulde være.
-
-Og Gjæsterne kom, og Gjæsterne var imponerede.
-
-Berner havde den gjennemdannede Mands Respect for Kunsten uden paa
-nogen Maade at være særlig kunstforstandig og uden paa nogen Maade at
-give sig Mine af at være det, og i et Kunstnerhjem havde han ikke før
-været. Terndrup var smigret over at være bedt i, hvad _han_ kaldte
-fint Selskab; han var ogsaa til Ære for Festen nybarberet -- henne i
-Grønnegade, det var ikke hjemmegjort Arbeide -- og havde sort Frakke
-paa, men det klædte ham egentlig ikke.
-
-Man begyndte med at se paa Billederne -- det var næsten allesammen
-Holsts -- man spurgte og fik Forklaring.
-
--- "Har _hun_ nu staaet saadan -- jeg mener uden nogen Klæder paa?"
-spurgte Terndrup og pegede paa Billedet af en kvindelig Model.
-
-"Ja, hun har," svarede Duborg, "jeg malede hende nede i Italien."
-
-Berner fandt en lille Studie af en gammel Herregaard med Spir og
-Tinder og Grave omkring. "Det er kjønt," sagde han.
-
-"Ja, det er ude ved Skovnæsholm," svarede Holst. "Jeg var der en
-fjorten Dages Tid ifjor, efter Bestilling. -- Gudbevares, jeg er god
-Demokrat, men jeg tilstaaer, at det -- naar man endelig _skal_ være
-borte fra Kjøbenhavn -- er Pokkers tiltalende at hentes ved Stationen
-af en grevelig Kusk med fire Heste for Landaueren, spise paa Sølv og
-hver Dag drikke forfærdelig god Cognac til Kaffen."
-
-"Du spiste jo slet ikke paa Sølv," bemærkede Duborg.
-
-"Nei, det gjorde jeg nu forresten heller ikke," indrømmede Holst,
-"men de fire Heste og Cognac'en er i det Væsentlige sandt -- ja, skal
-vi saa gaa tilbords!"
-
-Det var en hel anden Slags Opdækning og en hel anden Slags Mad end
-hos Berner. Her var varme Nyrer, som Holst selv havde ristet, grøn
-Salat med _lidt_ Eddike og _megen_ Olie, stuvede Muslinger, og som
-Dessert Druer, en stor Skaal fuld af deilige, gjennemsigtige Druer.
-Og Vinen flød: Bourgogne og hvid Capri.
-
-"Jeg har faaet en hel Kurv fuld," forklarede Holst, "foruden rigeligt
-Honorar, blot for at tegne Vinhandleren henne paa Hjørnet en
-Reclameplacat, der opfylder alle moderne Fordringer: den er grim, den
-har grelle Farver og ulæselige Bogstaver -- mere kan man da billigvis
-ikke forlange!"
-
-Cigarer og Cigaretter blev tændt ved Bordet, og Tungebaandene løstes
--- selv Duborg blev talende. Han og Terndrup mødtes nemlig i at være
-Jyder og Jægere, og i over en Time drøftede de Andejagt og
-Bekasinjagt med Alvor, Sagkundskab og correct Terminologi.
-
--- "Ja, var _jeg_ enevældig Konge af Kjøbenhavn," sagde Holst som
-Afslutning paa et for Berner holdt, indgaaende Foredrag, "saa skulde
-De se Løier! For det første skulde Alt, hvad der nu er lukket, aabnes
-for Alle og Enhver -- først og fremmest det chinesiske Lysthus i
-Frederiksberg Have! De maa gjerne kalde det barnagtigt af mig, men
-saa langt tilbage, jeg kan huske, har jeg havt en brændende Længsel
-efter at komme over til det, og endnu den Dag idag troer jeg i
-Grunden, at der er et eller andet Mystisk -- en sovende Prinsesse
-eller en glemt Eremit eller saadan Noget derovre. Det irriterer mig
-ligefrem, at jeg ikke kan komme over paa den Ø!"
-
-"Men troer De ikke," indvendte Berner, "at al Charme saa vilde
-forsvinde? Troer De ikke, at Øen netop ved sin Afspærring -- og kun
-ved den -- virker, som den skal?"
-
-"Aa, jo, saagu, der kan være Noget i det -- men det irriterer mig nu
-alligevel!" svarede Holst og faldt et Øieblik i Tanker. Pludselig
-saae han op paa Berner og sagde:
-
-"Veed De, hvad jeg egentlig misunder Dem? _De_ har Pietet, det har
-_jeg_ ikke! Jeg vilde ikke have det, om jeg kunde faae det -- ikke
-for Alt i Verden! -- men de Mennesker, der har det, er vist
-alligevel de lykkeligste!"
-
-"De maa ogsaa huske, jeg er født paa Absalons Holm," sagde Berner
-smilende.
-
-"Ja, og 'døbt med Vand fra Absalons Brønd', det er _jeg_ ganske vist
-ikke," indrømmede Holst. "Men jeg er ellers ogsaa en god
-Kjøbenhavner: jeg er da født paa Gammelholm!"
-
-"Men Gammelholm er nærmest opfyldt Grund," svarede Berner og lo. "Det
-er en senere Afleiring, der ikke har nogen rigtig Tradition!"
-
-Bordet blev ryddet, Holst tog Guitaren frem og begyndte til eget
-Accompagnement at synge, med ganske god Stemme og med ypperligt
-Foredrag: italienske Folkeviser, gamle franske Sange og danske
-Kjæmpeviser.
-
-"Kan De _ogsaa_ spille?" udbrød Berner.
-
-"Nei, i Grunden ikke," svarede Holst. "BDur Accorden f. Ex. faaer jeg
-aldrig i Fingrene, men saadan klimpre lidt Musik af Guds Naade, det
-kan jo de fleste Kunstnere."
-
-"Ja, det er sgu da meget bedre end en hel Variété!" erklærede
-Terndrup, formelig begeistret.
-
-"Nei, virkelig! Er det _det_!" svarede Holst. -- Nu skal _jeg_ sige
-_Dem_ noget: var jeg, som jeg før sagde, enevældig Konge af
-Kjøbenhavn, saa skulde en af mine første Regjeringshandlinger være at
-jevne alle Variétéer med Jorden. De ødelægger Menneskenes Børn --"
-
-"Og de fordærver Smagen -- den er daarlig nok i Forveien!" supplerede
-Duborg.
-
-"Det er simpelthen Idioti!" sagde Holst.
-
-"Internationalt Idioti!" vedblev Duborg helt ivrig. "Det er ens over
-hele Verden! Jeg gik en Aften nede ved Santa Lucia i Neapel og saae
-paa Middelhavet og syntes, det var for tidligt at krybe under
-Moskitonettet. Saa hørte jeg Musik og Kvinkeleren lyde ud fra en Sal,
-og saa gik jeg derind. Men hvad fik jeg at høre! Troer De, det var
-Viser paa Landets Maal, de sang? Nei! Et Fruentimmer i lang Kjole,
-der gav sig paa Tysk, og et andet i kort, der hvinede Fransk.
-Publicum forstod naturligvis ikke et Ord, men alligevel hylede de op
-af Glæde -- ligesom herhjemme -- over hvert Nummer, klappede med
-Næverne og stampede med Stokkene. Bagefter kom der saa et Par
-Negerkomikere og --"
-
-"Negerkomikere!" afbrød Holst ham. "Ja, _det_ uappetitlige Griseri
-vover man jo at byde En! -- Negerkomikere! Deres Optræden var ikke
-bleven taalt paa Arenaen i Roms værste Forfaldsperiode -- man havde i
-det Høieste brugt dem til at kaste for vilde Dyr -- om de ellers gad
-ædt dem, hvad jeg meget betvivler! -- Man vilde saamænd heller ikke
-finde sig i dem paa Dyrehavsbakken!"
-
-"Ja, Dyrehavsbakken er nu ellers ogsaa noget simpelt Gjøgl, der
-skulde afskaffes!" sagde Duborg.
-
-"Dyrehavsbakken!" raabte Holst og Berner i Kor.
-
-"Ja, _jeg_ kommer der da i alt Fald ikke!"
-
-"Men Dyrehavsbakken er jo et Stykke Folkeliv," indvendte Berner, "og
-Dyrehavsbakken har jo baade sin Historie og sin Poesi -- hvor kan De
-dog sammenligne _den_ med Variétéerne!"
-
-"Aa, det er, fordi han ikke har Begreb om det Hele!" svarede Holst.
-"Kan man tænke sig noget Kjønnere, noget Festligere end en
-Eftermiddag oppe paa Bakken at se Folk myldre omkring eller ligge i
-Græsset! De hvide Telte med Dannebrogsflag i Toppen -- der er ikke et
-Flag i Verden, hvis Farver staaer saa godt sammen -- Tørverøgen fra
-Beværtningerne, som mørkeblaa trækker sig op under de grønne
-Bøgekupler, ja, selv hele den disharmoniske Symphoni af falske
-Lirekasser, skrattende Trompeter, Harmonikaer og Skrigeballoner midt
-inde i den stolte Skov -- _det_ er Stemning! -- Nei, maa vi beholde
-Dyrehavsbakken!"
-
-"For mig gjerne," brummede Duborg, "men man skulde indrette
-Forstadstheatre -- rigtige Folketheatre -- ude paa Broerne, saadan
-Theatre, hvor der for halvtredsindstyve Øre -- eller allerhelst
-gratis -- blev spillet god Komedie -- eller hvor der i alt Fald blev
-budt paa gode Stykker, daarligt spillede -- _det_ var en
-Samfundsopgave!"
-
-"Og man skulde have store, lyse Concertsale med gratis Entré, billig
-Vin og billigt Øl," sagde Holst, "og saa Pokker i Vold med de simple
-Syngepiger!"
-
-"Ja, i Absalons Kjøbenhavn hører de da ikke hjemme," sagde Berner.
-
--- "Mine Herrer!" begyndte Holst og slog med en Pensel paa Glasset.
-"Vi er uenige om Meget. Vi er uenige om Politik --"
-
-"Nei, vi er ikke," protesterede Duborg, "for jeg har ingen politisk
-Mening og har Gudskelov aldrig i mit Liv været til et politisk Møde.
--- _Du_ har da forresten heller ingen politisk Mening, Holst!"
-
-"Har _jeg_ ikke!"
-
-"Nei! -- Har Du glemt, dengang Du var Stiller, eller hvad det hedder
--- det skulde Du fortælle de to Herrer!"
-
-"Ja, hvad skulde afholde mig fra det? -- Det var for en tre, fire Aar
-siden, da var jeg Stiller for en af Folkethingscandidaterne her i
-Byen -- naturligvis en af de radicale -- det var det Hele; han var
-min personlige Ven, saa det var jo ikke mere end rimeligt!"
-
-"Men Du glemmer det Vigtigste," sagde Duborg. "Du husker nok ikke, at
-Du samtidigt gik rundt ude paa Nørrebro og agiterede for en
-Høirecandidat!"
-
-"Ja, hvad saa?" svarede Holst. "Det var jo i en hel anden Kreds!
-_Han_ var ogsaa min personlige Ven, og han havde bedt mig om at tage
-mig lidt af hans Affairer -- men jeg vidste, at han ikke kunde blive
-valgt, saa det gjorde da Ingenting!"
-
-"Gud veed, hvor Du gad! -- Nei, Høire og Venstre, Conservatisme og
-Socialisme, det er mig knusende ligegyldigt Altsammen, naar _jeg_
-blot maa have min Frihed!"
-
-"Ja, den _personlige_ Frihed, det er Hovedsagen," sagde Berner.
-
-"Friheden leve!" raabte Holst.
-
-"Men den personlige Frihed," vedblev Berner, "den, man har kjæmpet
-for lige fra 1789, den maa vi sandelig efter Evne værne om nu."
-
-"Naa, De mener Reactionen og Provisorierne o. s. v.," udbrød Holst.
-
-"Nei, jeg taler ikke om politisk men om personlig Frihed," svarede
-Berner. "Nu for Tiden har man jo knap Lov til overhovedet at mene
-eller tro andet, end hvad den Fagforening, man tilfældig sorterer
-under, decreterer, at der skal menes eller troes her paa Bjerget --
-det er _ikke_ Frihed!"
-
-"Aa, hvad," indvendte Holst, "det er kun en Overgang!"
-
-"Det troer jeg ogsaa, men det er altid ubehageligt at leve i en
-Overgangstid."
-
-"Tvertimod!" raabte Holst. "Jeg vilde ikke for Alt i Verden have
-levet paa nogen anden Tid end netop nu -- og De skal se, det bliver
-saa meget desto bedre, naar Overgangen først er forbi!"
-
-"Ja, _jeg_ nærer selvfølgelig heller ingen Tvivl om, at Udviklingen,
-nu som bestandig, bærer fremad," sagde Berner -- "troede jeg ikke
-_det_, var det jo ikke til at holde ud at være Lærer for den
-opvoxende Slægt! Jeg troer ogsaa fuldt og fast paa, at vor Landalmue
-_er_, og at vort Socialdemokrati i Virkeligheden vil _blive_ et
-nationalt Parti, der viser sig lige saa interesseret som alle Andre i
-at hævde Landets Ære og Selvstændighed, og desuden --"
-
-"Troer De da, Socialdemokraterne nogensinde bliver Militarister?"
-udbrød Holst.
-
-"Nei, ikke Militarister -- det er nu forresten et af de mest
-misbrugte Ord, Sproget har -- men Venner af det nationale Forsvar,
-selvfølgelig. Jeg tvivler heller ikke om, at dersom en Fjende imorgen
-laa for Kjøbenhavn, saa vilde dens Arbeiderbefolkning vise sig saa
-fædrelandssindet og saa offervillig som Nogen -- det var jo en
-Fornærmelse at tro Andet."
-
-"Ja -- ja, det kan være sandt nok," indrømmede Holst, "men jeg er
-rigtignok noget forbauset over, at _De_ -- stokconservativ, som De
-er -- virkelig troer paa, at --"
-
-"Hvorfor undrer _det_ Dem?" spurgte Berner med et Smil. "Radical og
-conservativ, det er jo blandt hæderlige Mennesker væsentligst kun en
-Temperamentsforskjel: der er dem, som glæder sig over Noget, blot
-fordi det er nyt, og der er Andre, som føler den samme Glæde ved at
-møde Noget, blot fordi det er gammelt. Begge Betragtningsmaader kan
-være lige forsvarlige og lige honnette -- men jeg synes nu rigtignok,
-det er mere rationelt at glæde sig over _det_, som paa en eller anden
-Maade _har_ staaet sin Prøve, end nøies med at haabe paa det Ny, der
-først skal udvikle sig, og som man slet ikke kjender."
-
-"Det var nu ellers Militarismen, vi kom fra," sagde Holst -- "_jeg_
-kommer jo forresten altid fra _det_, jeg taler om! -- Seer De, var
-der Krig, saa mødte jeg ogsaa paa Skansen, Gudbevares --"
-
-"Men De vilde alligevel hellere staa bag en Barricade end paa en
-Skanse!" afbrød Berner ham.
-
-"Der kan være Noget i det! Jeg vilde ellers blot have sagt, at under
-Krigsforhold, saa slaaes man -- naturligvis -- men Rustninger i
-Fredstid og navnlig Befæstninger, dem er jeg afgjort imod. Jeg skal
-sige Dem, jeg troer, at det bærer hen imod den almindelige
-Verdensfred -- troer De ikke ogsaa?"
-
-"Maaske. -- _Om_ den evige Fred forresten vilde være et saa absolut
-Gode for Menneskeheden, det drister i alt Fald _jeg_ mig ikke til at
-afgjøre, men der er dog vist et Stykke til den endnu, og derfor synes
-jeg egentlig ikke, det er rigtig practisk allerede nu at indrette
-sig, som om den _var_ proclameret og garanteret. -- Det er jo ogsaa
-gjerne muligt, at Menneskene engang bliver _saa_ gode, at der hverken
-er Vagabonder eller uartige Drenge mere, men indtil den Tid kommer,
-synes jeg virkelig, det er ganske fornuftigt at sætte Stakit om sin
-Have -- navnlig naar den vender ud til Alfarvei!"
-
-"De har det nu altid med Billeder!" sagde Holst. "Men naar jeg troer
-paa den kommende Verdensfred, saa er det, fordi jeg i det Hele troer
-paa Udviklingslæren, _vor_ Tids Evangelium: vi gaaer fremad til
-større og større Fuldkommenhed -- troer De ikke ogsaa _det_?"
-
-"Jo," svarede Berner, "i visse Henseender ubetinget. -- Men hvor kan
-det være, at de fleste svorne Tilhængere af Evolutionslæren i Reglen
-er saa mærkværdig inconsekvente eller ulogiske, hvad De nu vil kalde
-det?"
-
-"Hvordan det?"
-
-"Jo, har De ikke lagt Mærke til, at de for det Første, snurrigt nok,
-ynder at kokettere med Samfundets revolutionaire Tendentser,
-endskjøndt jo netop Alt, hvad der blot ligner en pludselig Omvæltning
-eller et Spring i Bevægelsen, er ligefrem utænkeligt efter
-Evolutionstheorien, og derfor dog vel ogsaa skulde synes at være i
-alt Fald irrationelt, naar Mennesker gjør det. Og dernæst hævder de
-bestandig den skete Udvikling paa alle Omraader, men paa det ethiske,
-det moralske Omraade, _der_ kan de aabenbart ikke tænke sig
-Muligheden af, at der ogsaa maa være skeet en Udvikling. Saa snart
-Talen er om det Ethiske -- eller i alt Fald om den sexuelle Ethik --
-saa er det jo nu godt Latin strax at møde op med 'Menneskedyret' og
-de animalske Drifter, men _har_ vi udviklet os fra Aber til, hvad vi
-nu er, saa er der dog virkelig ikke noget saa Unaturligt i, at vi
-heller ikke længere kan nøies med en Abemoral."
-
-"Det kan vi ikke," sagde Holst, "men hvad der er skjønt, har sin egen
-Moral eller, rettere sagt: jeg troer nu paa, at hvad der er skjønt,
-ogsaa maa være godt -- _det_ troede de gamle Grækere. -- Men hvor var
-det forresten, jeg slap? Det er sandt, det var ved Militarismen! Men
-den er nu heller ikke det Værste i vore Dage: det Værste er den
-perverse Religieusitet, den sneverhjertede Pietisme, som igjen er
-ifærd med at faae Vind i Seilene -- det minder mig ligefrem om
-Vegetarianerne!"
-
-"Om Vegetarianerne!"
-
-"Ja! Baade _de_ og Missionsfolkene mener jo aabenbart, at Menneskenes
-Børn kun er skabt til at nyde Fastespiser. -- Jeg kan ikke taale
-Vegetarianere -- allermindst deres forlorne Videnskabelighed og deres
-Fanatisme!"
-
-"Jeg ynder virkelig ikke Pietismen," sagde Berner med et Smil,
-"tvertimod! Men beskylde den for at kokettere med Videnskabelighed,
-det kan man ikke! Forresten maa jeg tilstaa, at af to Onder
-foretrækker jeg alligevel Troens Intolerance for Vantroens -- som jeg
-overhovedet altid foretrækker det Positive for det Negative -- og
-naar der nu, baade af Myndige og Umyndige -- mest naturligvis af de
-Sidste -- raabes op mod den indre Mission, som ganske vist har gjort
-umaadelig Fortræd, saa glemmer man helt det Gode, den mange Steder
-har bragt. Og _hvem_ er det, der raaber høiest? Det er saamænd ikke
-dem, der i den indre Mission seer en ensidig Opfattelse af
-Christendommen og derfor raaber Vagt i Gevær, nei, det er dem, der
-bruger Angrebene paa _den_ til at komme Troen overhovedet og den
-religieuse Følelse til Livs!"
-
-"Det benægter jeg bestemt!" indvendte Holst. "Det gjælder da i alt
-Fald ikke om mig selv. -- Men jeg begyndte for lang Tid siden paa en
-Tale, hvor var det nu, jeg slap? -- Jo, det var ved Uenigheden! --
-Altsaa, mine Herrer!" -- han slog igjen paa Glasset -- "Vi er uenige
-om det Meste, men om Eet er vi enige, hver paa sin Vis: vi føler os
-høit hævede over _det_ Kjøbenhavn, der kun lever for Valgagitation,
-Variété-Premièrer, Fagforeninger, Speculationer og Demonstrationer;
-vi staaer udenfor -- eller over -- Massen, det er maaske en Feil --"
-
-"Ja!" brummede Duborg.
-
--- "men vi gjør det nu engang. Folk troer, at hele Myretuen er een
-Organisme -- det er den ikke! Naar Duborg og jeg sidder paa vort
-flade Tag -- der er ialt tyve Kvadratalen -- og naar D'Hrr. Berner og
-Terndrup staaer paa Dueslaget og seer ud over Byen, saa lyder den
-store Bys uharmoniske og philistrøse Larmen op til os i afdæmpet og
-harmonisk Form. Og hvorfor? Fordi vi, skjøndt vi lever i den og ikke
-vilde leve noget andet Sted -- _jeg_ i alt Fald ikke -- alligevel har
-den paa Afstand. Og det har vi forresten ogsaa, naar vi gaaer nede i
-Gaderne -- naturligvis -- og derfor en Skaal for godt Gjenboskab over
-Tagene!"
-
-"Det er jo Sludder det Meste af, hvad Du siger," erklærede Duborg,
-"men det Sidste er jeg med til -- Skaal!"
-
-"Du er saa ualmindelig veltalende iaften, Duborg," sagde Holst, "jeg
-har flere Gange hørt din indsmigrende Baryton! -- Bare Du ogsaa vilde
-begynde at male igjen!"
-
-"Vrøvl!" svarede Duborg mut. "Troer Du maaske, _Du_ kan inspirere
-mig? Ja, skaf mig et Motiv, der duer noget, saa skal jeg nok tage
-fat -- men Motiver voxer ikke paa Træer!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Holst sang endnu et Par Sange, et Par Foglietter tømtes, og Klokken
-blev henad To, før man endelig skiltes.
-
-
-
-
-Der var kommet Brev fra Poul, fra Athen.
-
-Juleaften havde han og de andre Lærlinge været oppe paa Slottet, og
-Grossereren gjentog til Alle og Enhver, han traf:
-
-"Min Søn har været Kong Georgs Gjæst, og begge Majestæterne var
-særdeles allernaadige imod ham!"
-
-Grossereren havde ellers godt Haab om at blive Generalconsul nu, for
-Møller _havde_ skrevet til Yocobora, og Republikens Præsident
-stillede sig velvilligt til Sagen. -- "Men hvem veed", tænkte han,
-"om _det_ ikke blot er en Begyndelse, for europæisk Generalconsul --
-f. Ex. græsk -- var rigtignok bedre, og har man først Frelserens
-Officeerskors, bliver man nok bagefter Ridder af Dannebrog -- man kan
-godt begynde med at være 'p. p.'!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Marie havde ogsaa faaet Brev fra Poul, men det vidste Grossereren
-ikke noget af. Hun gjorde gode Fremskridt baade i Dans og i
-Skolekundskaber, og Mille Buxbom var ude af sig selv af Beundring og
-Rørelse, da hun hørte, at hendes fordums Elev havde været Gadedreng i
-"Carmen" og som Gnom i "Hans Heiling" var gaaet ned i en
-Forsænkning.
-
-
-
-
-Nu begyndte det saa smaat at lide mod Foraar.
-
-Det er jo -- som Holst ogsaa altid sagde -- en ren Overtro, at
-Aarstidernes Vexlen kun mærkes paa Landet og ikke i Byen -- de mærkes
-kun paa anden Maade.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Midt i Februar opdager de faste Strøgspadserende pludselig en skjønne
-Dag om ved Klokken Fire, at Dagen virkelig længes; Smaafuglene
-kvidrer i Kor i Lindene ved Helligaandskirken, og naar man fra
-Gammeltorv gaaer ud ad Frederiksberggade, kan man se Gaden fyldt af
-et glødende Solnedgangsskjær. Kuplen paa Panoptikon ligger i
-farvemættet, violet Skygge som Kuplen paa San Pietro seet fra Monte
-Pincio, og saa faaer En og Anden, der ellers kun traver regelmæssigt
-mellem Kongens Nytorv og Raadhuspladsen, den underlige Idee at vandre
-helt ud ad Vesterbro -- derud ad, hvor Solen gaaer ned.
-
-I Begyndelsen af Marts seer man en Morgen stund, at Stæren er kommen;
-husvant og selvbevidst sidder den paa Pinden foran sin gamle Kasse og
-lader, som om den slet ikke har været borte, fløiter efter Varme og
-koketterer i Solskinnet med sin mørkegrønne, hvidprikkede Silketrøie.
-
-Det er næsten ganske lyst, naar man gaaer til Theatret -- Overtøiet
-taaler ikke altid Dagslyset. Der hænger Snepper i Vildthandlerens
-Vinduer, og paa Blomstertorvet, paa Høibroplads, begynder Glasvognene
-med den brændende Petroleumslampe inde mellem Palmerne og Azaleaerne
-at forsvinde -- først i April er hele Torvet een Foraarspragt af
-Tulipaner og Tazetter, Hyacinther, Paaske- og Pintselilier.
-
-Bananerne bag Frugthandlernes Vinduer er bleven plettede, og Æblerne
-faaer endnu fler Rynker. Damer og enkelte Herrer viser sig allerede i
-bar Figur, Drengene paa Frue Plads spiller Klink, og Pigerne i
-Grønningen leger Paradis.
-
-Om Søndagen begynder Karusellerne paa Alleenberg og Sommerlyst igjen
-at gaa, og man seer, at "Hestene" er bleven malet op: Skimlerne
-straaler ligefrem, og de chocoladefarvede Arabere glinser fedt.
-
-Tjørnehækkene ude ved St. Jørgens Sø og Ligustrumbuskene i
-Villahaverne faaer en grøn Tone, Holbergs Kastanie svulmer,
-Skjællene bøier sig nedad, og Knopperne seer ud som heraldiske
-Lilier.
-
-Saa kommer Udstillingens Aabning: Splitflaget smelder i Luften fra
-Charlottenborg, de kongelige Kjøretøier med røde Kuske holder
-udenfor, og nu veed hele Kjøbenhavn, at der er rigtigt Foraar i
-Luften.
-
-Caféerne sætter Laurbærtræer og Vedbendkasser ud paa Fortovene, de
-Handlende skynder sig med Foraarsudsalget, og Selskabsherrer, der har
-gjort hele Vinterens Campagne med, begynder at tænke paa Carlsbad.
-
-Efter Fyraften er der travlt i Colonihaverne udenfor Byen: der
-graves, rives, saaes og plantes -- det er Forhaabningernes Tid.
-Grossereren tager ud og seer til sit Landsted, giver Gartneren Ordrer
-og bestiller Maleren -- han kommer saa sent hjem, at han maa stavre
-op ad Trappen i Mørke, for Husværten holder naturligvis op med at
-tænde Gassen den 15. April!
-
-Om Boulevardernes Lindekroner hviler endnu som en stillestaaende,
-grønlig Bisværm: det er Knopperne, der betænker sig paa at skride,
-men snart er de i Udspring, Folk kommer fra Skoven med Anemoner og
-Bøgeløv, Tivoli lukker op, og de "faste" Spurve pipper af Fornøielse
--- og saa -- ja, saa er det Foraar i Kjøbenhavn.
-
-
-
-
-Poul kom hjem, glad og seig.
-
-Han havde Smaaforæringer med til hele Familien, men til Marie havde
-han det Bedste: et Syskrin med Træmosaik, som han havde kjøbt i
-Neapel -- _det_ havde sin Historie.
-
-       *       *       *       *       *
-
-En Nat paa Hundevagten havde Poul i aldeles usædvanlig Grad følt den
-blandt Lærlingene ombord meget almindelige Trang til at faae et eller
-andet "Extra" -- ligegyldigt hvad -- i Livet, og just som denne Trang
-var paa sit Høieste, saae han en Kamerat, en Grosserersøn som han
-selv, tage et Par Figen op af Lommen og ganske langsomt spise dem --
-det var ikke til at holde ud.
-
-"Hei, Du! Giv mig en!" sagde Poul.
-
-"Nei, jeg har kun fire tilbage," lød Svaret.
-
-"Vil Du sælge dem?" spurgte Poul saa.
-
-"Nei, jeg har jo ingen Brug for Penge nu."
-
-"Hvad vil Du _da_ have for dem?"
-
-"Aa, jeg veed ikke -- jo, Du kan faae dem for det Skrin, Du kjøbte i
-Neapel!"
-
-Det blev nærmest sagt i Spøg, men Poul var bleven hidset, netop fordi
-det Attraaede syntes ham uopnaaeligt, og han slog til -- han havde i
-Øieblikket givet baade Skrinet, Førstefødselsret, og hvad det nu
-ellers skulde være, for de fire Figen.
-
-Næste Morgen skammede han sig -- skammede sig som en Hund. Han havde
-kjøbt Syskrinet til Marie, og hun _skulde_ have det, _hun_ og ingen
-Anden.
-
-Han bød Kameraten fem Kroner, ti Kroner, Alt, hvad han eiede og
-havde, for at lade Handelen gaa tilbage, men i rum Sø synker Pengenes
-Værdi, ganske ligesom den stiger med Udsigt til Landlov, og den Anden
-vilde beholde sit Skrin -- Poul var fortvivlet. "Om der da ikke var
-nogensomhelst Maade, han kunde faae det tilbage paa?" -- "Nei! Jo,
-det Eneste skulde være, om Poul for Resten af Togtet hver Dag vilde
-afstaa sin Ration Vin?"
-
-Og _det_ gjorde han. Det ene Øiebliks Letsindighed paa Hundevagten
-kostede ham et dagligt og føleligt Afsavn, men Gaven til Marie havde
-da ogsaa faaet dobbelt Værdi, syntes han selv, og han var ikke helt
-fri for at være lidt stolt, da han afleverede den.
-
-_Nogen_ Bitterhed nærede han fremdeles mod den mercantile Kamerat,
-der saa godt havde forstaaet at benytte sig af Conjuncturerne, men
-Bitterheden fortog sig, da Denne, der havde faaet nok af Søen, forlod
-Marinen og blev anbragt paa et Handelskontor, hvor han efter Pouls
-Mening vistnok hurtigt vilde avancere.
-
-
-
-
-En smuk Mai Morgen, ganske tidligt, stod Duborg alene oppe i
-Atelieret -- Holst var taget paa Landet "forat male Bøgeskov og
-Bukøer", som han pleiede at sige.
-
-Som Duborg nu stod og saae tvers over Gothersgade, aabnedes der
-pludselig et Kvistvindue ud til en Gaard, og en ung Kvinde kom til
-Syne. Den høire, helt op til Skulderen blottede Arm strakte hun langt
-ud forat faae Stormkrogen sat paa, med venstre holdt hun Linnedet
-sammen over Brystet.
-
-Det Hele stod kun paa et Øieblik, saa var hun forsvunden, men Duborg
-blev idetmindste i fem Minuter ved at stirre over Tagene, hen til
-Vinduet, som efter en tabt Skjønhedsaabenbaring.
-
-Den unge Kvinde, der aabnede sit Vindue, det var jo et Motiv, det var
-Noget at male! De røde Tage i Baggrunden og de hvide, hvide Arme --
-hvor havde hun dog holdt den venstre Haand gratiøst! Der var en
-ubevidst Kyskhed i den hele Stilling, og hun var ganske sikkert
-smuk, meget smuk -- det var han overbevist om, skjøndt han
-naturligvis paa Grund af Afstanden Intet havde kunnet opfatte af
-hendes Ansigt.
-
-Duborg gik op og ned i Atelieret i en Time, fløitede og nynnede
-afvexlende -- begge Dele hvinende falskt -- kigede til det stadig
-aabne Vindue og saae ud som en Mand, hvem der er vederfaredes en stor
-Lykke. -- Ja, vist skulde det males, _hun_ skulde males -- men netop
-_hun_, ingen anden Model i Verden vilde han have!
-
-Han tog Peiling af Stedet, gik ned paa Gaden og recognoscerede, stjal
-sig til at se ind i forskjellige Gaarde -- nei, Vinduet var ikke til
-at finde -- hvem var hun?
-
-Han gik op igjen, tog endnu nøiagtigere Sigte paa Huset og forsøgte
-at finde, men atter forgjæves.
-
-Saa hentede han Terndrup op paa Atelieret, viste ham Kvistvinduet og
-spurgte, hvor det var.
-
-"Tøv lidt," svarede Terndrup, "derovre i Store Kongensgade? -- Men
-det er jo Grosserer Langes Gaard!"
-
-"Og hvem boer paa Kvisten?"
-
-"Det gjør hans Datter."
-
-Duborg følte selv, at det var Vanvid, men ti Minuter senere stod han
-i Grossererens Gaard. Inde under Lindetræet stod han, kastede sky
-Blikke til Kvisten, som om han ventede, at Synet skulde komme igjen,
-og betænkte sig paa, om han virkelig skulde gaa op og ringe paa.
-
-Grossereren gik ud ad Porten i det Samme. Han saae noget mistænksomt
-paa Duborg og drøftede et Øieblik med sig selv Muligheden af, at det
-igjen kunde være en næsvis Naturforsker, der vilde lede efter sjeldne
-Planter, men den Fremmede saae slet ikke _ned_, kun _op_, saa var det
-jo ligegyldigt, og Grossereren gik.
-
-Duborg tog en rask Beslutning, skridtede op ad Trappen, ringede paa,
-spurgte efter Frøkenen og kom ind til Ragna, der heldigvis var alene
-paa Kontoret -- hvad han vilde have gjort, om hun _ikke_ havde været
-det, er ikke godt at sige!
-
-Forgjæves bestræbte Duborg sig senere i Livet mangen god Gang for at
-gjenkalde i sin Erindring, hvad han egentlig sagde, hvordan han
-begyndte, og hvordan han endte, men det var ham ganske umuligt. Kun
-_saa_ Meget vidste han, at han havde fortalt om sit Morgensyn fra
-Atelieret, sagt, at han følte med sig selv, at han nu -- nu og maaske
-aldrig mere -- kunde gjøre et godt Billede, men at _hun_ maatte være
-hans Model -- blot for Armenes og Skuldrenes Vedkommende -- Ansigtet
-var der ikke Tale om, hvis hun ikke ønskede det -- men hun maatte
-endelig, endelig sige Ja, og ikke blive vred over hans Dristighed.
-
-Og Ragna! Ja, hun følte for anden Gang i sit Liv, at der midt i det
-nøgterne Kontor kunde komme som Bud fra en anden Verden, en Verden,
-som hun ikke kjendte, og som laa langt, langt borte fra Journalen,
-Hovedbogen og hele Store Kongensgade.
-
-Et lille Øieblik blev hun fornærmet, men _det_ fortog sig i næste Nu,
-da hun slog Øiet op, for Duborg saae paa een Gang saa troskyldig og
-saa betagen ud.
-
-Fra sin Skoletid mindedes hun Plougs Digt "Et Kys". _Der_ kom en ung
-Mand op til en ung Dame og bad hende om at give ham et Kys ved
-Vinduet, mens Vennerne saae paa det -- _det_ var da meget værre; men
-den unge Pige i Digtet gav ham alligevel Kysset, for hans Livslykke
-afhang deraf. -- Maleren her sagde jo ogsaa, at det beroede paa
-hende, udelukkende paa hende, om han skulde gjøre sin Lykke -- fattig
-var han formodentlig, det var jo alle Kunstnere -- og hvad var saa i
-Grunden det Hele? At møde som til Bal, ikke Andet. -- Hun havde nu
-forresten næsten aldrig været nedringet som Voxen -- men hendes Arme
-kunde godt taale at sees, vidste hun, og Skuldrene med -- og hans
-Blik var saa aabent og saa discret -- hun sagde Ja.
-
-Men hun sagde det saa tilkjæmpet overlegent som muligt, tvang et
-lille Smil frem, der skulde antyde, at hun egentlig fandt det Hele
-ret komisk, og tilføiede saa, at hun foreløbig vilde staa til hans
-Disposition i Atelieret fra Tolv til Et; paa den Tid var Kontoret
-lukket, og hendes Fader og Broder henne at spise Frokost paa
-d'Angleterre -- Moderen var nemlig allerede flyttet ud paa Landstedet
-Dagen iforveien.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Duborg gik efter forinden at have klemt hendes Haand mellem sine, saa
-den blev ganske øm -- det var nu _hans_ Maade at udtrykke sin
-Taknemmelighed paa.
-
-
-
-
-Paa Slaget Tolv næste Dag kom Ragna ind i Atelieret.
-
-Duborg modtog hende næsten ærbødigt og bad hende forlegent gaa ind i
-Dagligstuen.
-
-_Der_ tog hun Livet og Underlivet af, saae sig om efter et Speil, men
-fandt intet, stod et Øieblik og betænkte sig og gik saa rolig ind i
-Atelieret med en lignende Fornemmelse, som naar hun første Gang om
-Sommeren sprang i Vandet ude fra Landstedets Badehustrappe.
-
-Duborg viste hende den Stilling, han ønskede, hun skulde staa i,
-rettede lidt paa den, da hun havde stillet sig op, og begyndte saa --
-først uden egentlig at se rigtigt paa hende -- at tegne Omridsene op
-paa Lærredet med Kul.
-
-Ragna ventede stadig, at han skulde conversere hende -- ikke fordi
-hun ønskede det, men fordi Tausheden ligefrem generede hende -- men
-han tegnede kun, begyndte at undermale, saae paa hende og saae paa
-Lærredet -- det var ikke til at holde ud.
-
-Pludselig reiste han sig op, satte Armene i Siden, lagde Hovedet paa
-skraa og udbrød:
-
-"De har dog et Par deilige Arme, Frøken!"
-
-Ragna havde en bestemt Følelse af, at hun blev rød i Hovedet. Hun var
-efterhaanden bleven vant til at betragte sig selv som Bogholderske,
-som Procurist, og havde næsten glemt, at hun tillige var en ung, smuk
-Pige. Det tiltalte hende i og for sig nok at blive beundret, men
-Duborg sagde sin Replik saa fagligt, saa objectivt, at det formelig
-var irriterende.
-
--- "Han er dog en ualmindelig Træmand," tænkte hun, og synderlig mere
-end Farvel og Tak sagde han heller ikke den Dag.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Næste Dag gik det allerede bedre.
-
-Hun fik sig selv til "i Costume" at gaa rundt i Atelieret og se paa
-Studierne, og _han_ begyndte et Par Gange paa en Slags Conversation,
-der dog hurtig døde hen igjen.
-
-Med eet gled der et Smil hen over hendes Ansigt, hun lo næsten.
-
-"Er det _mig_, De leer af Frøken?" spurgte han roligt.
-
-"Nei, undskyld," svarede hun, "det er det virkelig ikke! Men jeg kom
-pludselig til at tænke paa, hvad min Faders to gamle Tanter ude paa
-Vennebjerg egentlig vilde sige, om de vidste, at jeg stod Model nu!
--- Jeg troer saamænd ikke, de vilde se mig mere for deres Øine!"
-
-"Vennebjerg," sagde Duborg. "Det er jo den Gaard _der_ -- er det
-ikke?" -- han pegede paa en af Holsts Studier.
-
-"Jo, det er det ogsaa! Det var da morsomt! -- Skal Deres Billede --
-det, De nu maler paa, udstilles?"
-
-"Det skal det vel nok -- hvis det ellers lykkes."
-
-"Hvorfor skulde det ikke det?"
-
-"Aa, man veed jo aldrig iforveien --"
-
-"Det maa man da vide! Naar man overhovedet _kan_ male, og man sætter
-al sin Energi ind paa Arbeidet, saa _maa_ det jo blive godt!"
-
-"Nei -- nei, det gaaer nu alligevel ikke saadan," svarede Duborg, og
-der blev en længere Pause.
-
-Ragna hvilede -- efter hans Opfordring -- nogle Minuter, skjøndt hun
-erklærede, at hun slet ikke var træt, og lod imens Blikket streife
-rundt paa Væggene. Det standsede uvilkaarligt ved den samme
-kvindelige Modelfigur, som havde fanget Terndrups Blik, og da hun
-instinctmæssigt mærkede, at Duborg havde seet, hvad det var, hun saae
-paa, vilde hun ikke faae Udseende af, at der kunde være Noget at
-genere sig for, og spurgte derfor ganske ligefrem:
-
-"Har _De_ malet det?"
-
-"Ja, jeg har saa," svarede Duborg.
-
-"Det er altsaa en Model?"
-
-"Ja, _det_ var det -- hun var fra Capri."
-
--- "Var det nu virkelig -- ja, jeg mener en anstændig Pige?"
-
-Nei, saadan hvad man herhjemme vilde kalde en anstændig Pige -- nei,
-det mente da Duborg ikke, det havde været.
-
-Ragna fortrød i samme Nu sit Spørgsmaal og sagde:
-
-"Hvorfor bruger Kunstnerne dog _den_ Slags til Modeller -- hvorfor er
-det ikke Damer?"
-
-"Aa," svarede Duborg sindigt, "hvor skulde man egentlig faae Damer
-fra til at staa for det Hele?"
-
-Og saa spurgte Ragna ikke videre.
-
-               *       *       *
-
--- En Dag lagde Duborg pludselig Penselen og erklærede, at nu kunde
-han ikke mere for den Gang, det gik ikke.
-
-"Men jeg kan jo blive en halv Time endnu!" sagde Ragna.
-
-"Ja, men jeg er ikke oplagt idag."
-
-"Oplagt?" gjentog hun. "Hvad vil det sige? Fordi jeg en Dag har
-Hovedpine, fører jeg virkelig alligevel Bøgerne og besørger
-Correspondancen lige til Middag!"
-
-"Ja," indvendte Duborg, "men det er vel ogsaa noget Andet med Kunst
-end med Bogholderi."
-
-"Det kan jeg aldeles ikke indrømme! Arbeide er Arbeide! -- Mal nu
-blot: De har mig en halv Time endnu!"
-
-"Nei, jeg kan ikke idag."
-
-Saa gik hun halvfornærmet bort men kom næste Dag igjen til sædvanlig
-Tid -- Duborg havde slet ikke mærket, hun var vred.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- "Hvorefter vil De male Hovedet paa Billedet?" spurgte hun, da der
-var gaaet en Ugestid.
-
-"Aa, jeg veed ikke rigtig endnu," svarede han. "Maaske efter en Model
-her i Byen, som en Bekjendt af mig har brugt, maaske efter Motiver
-fra den Skizze _der_" -- han pegede paa Capripigen.
-
-Der var Ingenting at sige hertil, eftersom det jo netop var en
-bestemt Forudsætning, at Billedet _ikke_ maatte ligne _hende_, men
-ubehagelig berørt følte hun sig dog ved Tanken om, at en simpel Model
--- rimeligvis en fordærvet Pige -- skulde ligesom give Personlighed
-til Billedet -- _hendes_ Billede, for _det_ var og blev det
-alligevel, følte hun -- hendes og ingen Andens.
-
-Hun blev forstemt og taus Resten af den Time.
-
-
-
-
-Holst kom uventet en Dag til Byen.
-
-Han skulde kjøbe Farver, hed det, "Gurkemeie og Spinatgrønt", men i
-Virkeligheden kom han nok nærmest forat gaa en Tur nedad Strøget, se
-de kjendte Omgivelser og de kjendte Ansigter og indaande lidt
-kjøbenhavnsk Luft, som han kunde have at tære paa ude mellem alt det
-Grønne.
-
-Han gik naturligvis op til Duborg, men blev modtaget underlig
-forbeholdent, og da han vilde gaa ind i Atelieret, stillede Duborg
-sig omtrent i Veien for ham.
-
-"Hvadbehager?" sagde Holst forbauset. "Maa jeg ikke komme ind til mig
-selv! -- Har Du Damebesøg?"
-
-"Nei, det har jeg ikke, men --"
-
-"Naa, det manglede ogsaa kun, at Du skulde benytte Dig af min
-Fraværelse til den Slags Vidtløftigheder -- ja, var det _mig_, der
-var alene i Byen, det var en anden Sag! -- Vil Du saa behage at
-flytte Dig!"
-
-Holst kom ind i Atelieret og saae Maleriet.
-
-"Naa, saa _det_ var Hemmeligheden!" udbrød han. "Du er igjen begyndt
-at male -- maa jeg gratulere! -- Og det tegner jo ligefrem udmærket:
-det er den gamle Niels Duborg lyslevende opstaaet fra Porcelainet! Og
-sikken en Model, det maa være! Vidunderlig deilige Arme -- _det_ er
-Noget, _jeg_ forstaaer mig paa! -- og hele Skikkelsen kysk og
-jomfruelig -- hvor Pokker har Du hittet det Pigebarn?"
-
-"Det er ikke noget Pigebarn," brummede Duborg.
-
-"Er det ikke noget Pigebarn! Hvad er det da, om jeg maa spørge?"
-
-"Det er en Dame."
-
-"En Dame! -- Nu staaer Verden ikke til Foraarsudstillingen! -- Men
-hvem er hun da?"
-
-"Det kan jeg virkelig ikke sige Dig!"
-
-"Men hvordan, i Himlens Navn, har Du dog --"
-
-"Ja, det kan jeg heller ikke sige Dig."
-
-"Naa saaledes! -- Ja, jeg respecterer din Discretion -- naturligvis
--- men vil Du da blot sige mig, med hvem hun er forlovet -- om det er
-med en Kunstner, mener jeg, for jeg under ikke en Bourgeois at være
-den lykkelige!"
-
-"Hun er slet ikke forlovet, det _jeg_ veed," svarede Duborg og blev
-umotiveret rød i Hovedet, "det troer jeg da ikke, hun er."
-
-"Og _de_ Arme er ikke forlovede!" udbrød Holst begeistret. "Det er jo
-umuligt! Saa maa Ingen have seet dem -- men _det_ er jo ogsaa
-umuligt! Det skulde nu lige rent ud forbydes vedkommende unge Dame at
-vise sig høihalset -- sig det til hende fra mig!"
-
-"Gud veed, hvor Du gider!"
-
-"Ja, Du _har_ da vel fortalt hende, at der ikke er Mage til de Arme i
-Kjøbenhavn? -- Ikke engang det! -- Du er jo umulig! Den Slags Ting
-fortæller _jeg_ altid unge Damer: _mig_ er det en Lettelse at sige
-det, og _dem_ fornøier det at høre det, selv om de meget godt veed
-det!"
-
-"Er Du snart færdig?"
-
-"Nei, jeg kunde gjerne blive ved en halv Time endnu! -- Men forat
-komme tilbage til Billedet: det bliver brillant, gamle Duborg! Det er
-jo som en Personification af selve Foraaret, eller snarere af
-Morgenstemningen i den store By, der vaagner -- Du veed, jeg elsker
-den tidlige Morgen -- theoretisk i alt Fald -- Morgenens Friskhed
-repræsenteret af den skjønne Kvinde, som aabner sit Jomfrubur og --"
-
-"Vrøvl! -- Det er da ikke Andet end en ung Pige, der lukker sit
-Vindue op," indvendte Duborg.
-
-"Prosaist, som Du er!" raabte Holst. "Du veed, Gud hjælpe mig, ikke
-engang, hvad det er, Du selv gjør! Det kan man rigtignok kalde
-kunstnerisk Umiddelbarhed!"
-
-"Du kan for mig kalde det, hvad Du vil!"
-
-"Ja, man kan ogsaa kalde det Philisteri, Aandsforladthed eller
-plebejisk Syn paa Tilværelsen, hvis Du foretrækker _det_! -- Men godt
-bliver Billedet sgu alligevel -- og _det_ er egentlig det
-irriterende!"
-
-Lidt efter gik Holst.
-
-
-
-
-Grossereren og Julius spiste, som Ragna havde sagt, om Sommeren deres
-Frokost paa d'Angleterre mellem Tolv og Et, men Ragna havde altid sin
-Pakke Smørrebrød med fra Hjemmet og nød den til et Glas Melk paa
-Kontoret, som hun ellers aldrig forlod.
-
-Stor var derfor ogsaa Julius' Forbauselse, da han en Dag mellem Tolv
-og Et tilfældigvis kom tilbage paa Kontoret forat hente sit
-Cigaretetui og ikke fandt Søsteren ved Pulten, og da Faderen senere
-gav ham en Overhaling, fordi han ikke passede Kontortiden, udlod han
-sig gnavent med, at _han_ da ikke var den Eneste, der sløiede den af,
-for Ragna var saamænd ikke bedre, o. s. v.
-
-"Vaas!" svarede Grossereren.
-
-En Gang til traf Julius Kontoret tomt mellem Tolv og Et og
-rapporterede det samvittighedsfuldt til Faderen. Denne gik saa
-tilbage noget før Et -- nei, Ragna var der virkelig ikke!
-
-Grossereren fandt nu selv Sagen saa besynderlig, at han nedlod sig
-til at opfordre Julius til at udspionere Søsterens Veie, og _det_
-gjorde Julius med en god Villie og med saa godt Resultat, at han et
-Par Dage efter kunde meddele Faderen, _hvor_ det var, hun gik hen,
-men _hvad_ hun bestilte _der_, det vidste han rigtignok ikke.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Ragna stod imidlertid oppe paa Atelieret uden at ane Noget om, at man
-udspeidede hendes skjulte Skridt.
-
-Forholdet mellem hende og Duborg havde _noget_ skiftet Characteer.
-
-Hun var ham ikke længere blot Modellen med de deilige Arme og de
-runde Skuldre, men hun var bleven en Personlighed, der mere og
-mere fyldte ham og navnlig imponerede ham ved sin i alt Fald
-tilsyneladende uanfægtelige Sikkerhed i Eet og Alt. Hun havde en
-bestemt Mening om Alt, Principer og en færdig Dom, og desuden var hun
-saa behagelig ladylike, saa smuk og saa sund -- navnlig ladylike.
-
-Og _han_ var heller ikke længer for hende Træmanden eller den fattige
-Kunstner, som hun gjorde vel imod ved at stille sin Deilighed til
-Skue; han var et stort Barn, uden al Forstand paa Livets almindelige
-Krav, det var sandt, men hvor var det alligevel velgjørende at høre
-ham tale -- sindigt og jevnt og med lange Pauser mellem de enkelte
-Ord -- som om der Intet i Verden var til, der var værd at leve sit
-Liv for uden Kunsten, og hvor høit stod han ikke over hende og hele
-den Kreds, hun hidtil havde bevæget sig i! Aldrig før havde hun
-vidst, hvad Begeistring -- stilfærdig men glødende Begeistring --
-var; nu fik hun en Anelse om det.
-
-Og heller aldrig før havde hun vidst, hvad det vil sige, naar en
-Mands Blik med taus Beundring hviler paa en Kvinde: hvordan man kan
-føle Blikket uden at møde det, varmes af det og fyldes af en dulgt
-Glæde, en Stolthed, som man ikke selv forstaaer.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Billedet var snart færdigt: Omgivelserne, Kvistvinduet, de røde
-Tage i Baggrunden og hele Skikkelsen stod omtrent, som det skulde --
-han arbeidede ogsaa flittigt, naar hun _ikke_ var til Stede -- og
-skjøndt Hovedet kun var løst anlagt, uden nogen Individualitet, havde
-hun dog, da hun saae paa Billedet, en bestemt Følelse af, at det
-allerede var et Hele -- Morgenstemningen aandede ud af det.
-
-       *       *       *       *       *
-
-En Dag var han særlig ivrig, næsten febrilsk, talte mindre end ellers
-og var underlig nerveus, naar hun spurgte ham om Noget.
-
-Da hun var færdig og paaklædt til at gaa, saae hun, at det var
-Hovedet, han havde malet paa, og -- hun tog ikke feil -- det var
-_hendes_ Træk!
-
--- "Skal _det_ Billede udstilles?" spurgte hun.
-
-"Ja, det tænker jeg da," svarede han roligt. "Jeg har aldrig før
-gjort Noget, der var saa godt."
-
-"Men det er jo _mig_ -- _mit_ Ansigt!"
-
-"Ja, det er det nok blevet -- det er saadan kommen ganske af sig
-selv. Jeg skal sige Dem, der er alligevel ikke noget andet Hovede,
-der kan passe ind i _det_ Billede, saadan som jeg har tænkt mig det."
-
-"Men De lovede jo bestemt, at --"
-
-"Ja, jeg gjorde saa, og jeg troede saamænd ogsaa, jeg kunde have
-holdt, hvad jeg lovede -- dengang kjendte jeg Dem jo kun paa saa lang
-Afstand, maa De huske."
-
-Ragna vidste ikke selv, om hun i Øieblikket nærmest var glad over,
-hvad der var skeet, eller dybt krænket, men sin Glæde kunde hun jo
-dog i hvert Fald ikke give Udtryk, og derfor kom det, tilsyneladende
-kun indigneret og overlegent, fra hende:
-
-"Jeg burde have betænkt det i Forveien: en Kunstners Ord er
-selvfølgelig ikke bindende -- end ikke overfor en Dame -- hvis blot
-hans Kunst -- eller, forat bruge det rette Ord: hans Egoisme --
-kræver, at det brydes! Men _det_ Billede skal _ikke_ udstilles --
-forstaaer De mig! -- Hvor meget koster det? Jeg faaer vel Raad til
-selv at kjøbe det."
-
-I det Samme gik Døren op, og ind traadte Grossereren og Julius.
-
-"Fader!" udbrød Ragna og blev blodrød.
-
-"Maa jeg spørge, hvad Du tager Dig for her?" spurgte Grossereren
-fnysende. "Oppe hos en fremmed Maler -- Du er maaske Model -- eller
-har Stævnemøder -- hvadbehager?"
-
-Duborg stod foran Billedet med Ansigtet vendt mod Døren. I samme Nu,
-som han forstod Situationen, gjorde han med Penslen et Par hurtige
-Strøg over Billedet, saa Hovedet helt udviskedes; derefter saae han
-op paa Grossereren og sagde roligt:
-
-"Nei, Deres Datter er kommen herop forat bestille et Billede af
-Vennebjerg efter _den_ Skizze -- hun vidste, at min Ven Holst havde
-malet derude."
-
-Strax da Ragna saae, eller snarere instinctmæssigt forstod, hvad
-Duborg havde i Sinde, gjorde hun en uvilkaarlig Bevægelse som forat
-forhindre ham fra det, men da det var skeet, skjød Blodet op i hende,
-hun rakte ham sin Haand med et straalende Blik og sagde til Faderen:
-
-"Her er en Mand, der holder af _mig_ -- og _jeg_ holder af _ham_!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Saadan blev Duborg forlovet.
-
-
-
-
-En Forlovelse hører jo altid til de Begivenheder, der kan glæde sig
-ved at omfattes med almindelig Interesse, men Duborgs og Ragnas
-Forlovelse vakte mere end almindeligt Røre.
-
-Aviserne meddelte naturligvis Nyheden. De fleste benyttede Vendinger
-som: "den udmærkede Maler" eller "vor berømte Kunstner" og fortalte
-tillige, at Ragna var Datter af "den i Forretningsverdenen vel
-bekjendte Grosserer Lange". _Det_ tiltalte naturligvis den for
-offentlig Berømmelse ikke ufølsomme Grosserer, men forresten var han,
-til en Begyndelse, ædende gal.
-
-"_Min_ Datter giftes med en Lærredsmører!" sagde han. "En, der kun
-lever af Haanden og i Munden! Og jeg, som troede, at hun skulde have
-været min Alderdoms Forretningsstøtte -- Julius er umulig, og Poul
-vil være Søofficeer -- nei, Verdens Løn er Utaknemmelighed!"
-
-Grossererfruen var glad, lige rent ud glad -- hverken mere eller
-mindre -- over at have faaet sin Datter forlovet, og paa Forhaand
-syntes hun, at _hendes_ Svigersøn maatte være et udmærket Menneske.
-
-Poul, der efter sin Hjemkomst fra Vintertogtet gik paa Cursus for at
-forberedes til Adgangsexamen til Søofficeersskolen, syntes, det var
-morsomt at have faaet en forlovet Søster, og navnlig at have faaet En
-at være Svoger med -- det sagde han ogsaa til Fru Lund og Marie, der
-som Ragnas Husfæller var stærkt interesserede i Begivenheden -- og
-Julius, ja, han var sgu i og for sig lige glad, men det var dog ham,
-paastod han selv, der egentlig var Skyld i det Hele.
-
-Holst skrev strax et længere, overstrømmende Brev til Duborg, et
-Brev, der begyndte med en Bemærkning om, at "de Arme selvfølgelig
-ikke kunde blive ved med at være uforlovede", og forresten
-hovedsagelig handlede om, at Kvinderne i al Almindelighed var en
-mærkelig Race, for den Klasse Mandfolk, som de elskede inderligst og
-mest opofrende, var altid elendige Karle som Loke, Faust, Adam Homo
-og Peer Gynt; men til Trods herfor haabede han, at den ubekjendte
-Dame, hvem han, Carl Holst, endnu ikke havde den Fornøielse at
-kjende, vilde holde lige meget af ham, Hans Duborg, skjøndt _han_ jo
-ikke ubetinget var nogen elendig Karl.
-
-Berner mindedes stadig fra sit eneste Besøg hos Grossereren den
-smukke, ranke Pige, hvis Forekomst i Kontoret egentlig var lige saa
-mærkelig, som om =Trifolium resupinatum= virkelig skulde være funden
-i Gaarden, og Terndrup erklærede med Sikkerhed, at Ragna og Poul var
-de Bedste af Familien.
-
-Oppe hos Mille Buxbom blev der ligefrem holdt Kaffegilde paa
-Forlovelsen. Kogekonen Madam Siegler syntes, at Ragna var en yndig
-Pige, og mente, at hun under kyndig Veiledning nok kunde tilegne sig
-de nødvendige Kundskaber i Husholdning og Madlavning, hvilket var og
-blev Basis for et lykkeligt Ægteskab, og Frøken Hansen haabede
-bestemt paa at komme til at synge ved hendes Bryllup -- det skulde
-naturligvis staa i Garnisons Kirke -- og lovede paa Forhaand Jomfruen
-en Billet til Kirken. Maskinmandens Kone, der atter var i velsignede
-Omstændigheder og derfor noget tilbøielig til altid at tro det
-Værste, havde paa fjerde Haand en skrækkelig Historie om, at
-Grossereren skulde have overrasket sin Datter oppe i Malerens
-Atelier, hvor hun stod Model som Havfrue med saa godt som slet
-Ingenting paa, og at han i den Situation skulde have givet Parret sin
-faderlige Velsignelse, men Mille Buxbom følte strax i sin
-Samvittighed, at der ikke var et Ord sandt i den Krønike, og Madam
-Siegler erklærede med Sikkerhed, at Frøkenen rigtignok ikke var af
-_den_ Slags.
-
--- "Men Gud skal vide, hvad Vennebjergerne siger!" udbrød Mille
-Buxbom ganske umotiveret.
-
-Ja, hvad sagde Vennebjergerne?
-
-De sagde foreløbig ikke et Ord, for de var bleven saa rystede over
-Begivenheden, at de ikke engang gratulerede skriftligt.
-
-
-
-
-Forlovelsen kom forresten, særlig paa dette Tidspunct, Grossereren
-meget ubeleiligt.
-
-Han havde, allerede da Begivenheden indtraf, bedt til en mindre
-Middag ude paa sit Landsted; afsige Middagen kunde han jo ikke, men
-da den nu nødvendigvis maatte blive en Forlovelsesmiddag, maatte der
-jo Flere med.
-
-For det Første den gamle Grosserer. Dernæst maatte Duborg spørges, om
-han havde Familie eller meget nære Venner, han ønskede med, og Duborg
-erklærede sig fuldstændig renonce paa Familie, men udtalte Ønsket om,
-at Holst og Berner maatte blive bedt, og det blev de. Han havde ogsaa
-gjerne seet Terndrup ved denne Leilighed, men da han havde en bestemt
-Fornemmelse af, at han ikke vilde passe i Omgivelserne -- og navnlig
-ikke vilde more sig -- foreslog han det ikke.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Klokken Sex mødte de Indbudte paa Landstedet -- den gamle Grosserer
-var dog kommen forinden. Han optraadte af Princip altid i Frakke,
-aldrig i Kjole -- vistnok nærmest forat drille Sønnen.
-
-Der var Generalen, den store Taler, som ikke med sin gode Villie
-forsømte nogen Middag; der var en Etatsraad med tre Ordener -- den
-ene af dem om Halsen -- der var Directeuren for det amerikanske
-Exportselskab, to, tre Ligegyldigheder og endelig Duborg, Holst og
-Berner.
-
-Et lille Skaar i Feststemningen havde det paa Forhaand gjort, at
-Julius Aftenen forud paa Strandveien havde havt et Sammenstød, dels
-med en anden Cyclist, dels med Nordre Birks Politi, og derved havde
-erhvervet sig to Skrammer og Udsigt til en større Bøde. Nu mødte han
-op til Middagen med en ny, ganske sindssvag Flip, der gik helt op i
-Nakken og snærede Halsen ind, saa at Hovedet saae ud, som det, hvad
-Øieblik det skulde være, kunde trille af Pinden, men da Faderen
-tillod sig en kritisk Bemærkning desangaaende, fik han ikke andet
-Svar end et medlidende: "=English fashion="!
-
-Poul, der naturligvis havde ligget ude og rakket med Jollen lige til
-det Sidste, optraadte med Tjære paa Benklæderne, men det var jo af
-den Slags Gjenvordigheder, som Verden giver, og som egentlig ikke
-Andre end hans Moder saae eller i alt Fald tog sig nær.
-
-De Gjæster, der for første Gang var ude paa Landstedet -- det hed
-"Kildehøien", rimeligvis fordi der hverken fandtes nogen Høi eller
-nogen Kilde -- gik før Bordet rundt og beundrede pligtskyldigst
-Bygningen og Haven.
-
-Haven var nok værd at beundre, for den gik skraanende lige ud til
-Sundet og stod jo netop nu i sin feireste Pragt med blomstrende
-Syrener og Guldregn, med Kastanier og Rødtjørn. Villaen derimod var i
-den mærkelige Blandingsstil, der characteriserer saa mange Villaer i
-de forskjelligste Lande: et Miniaturtaarn, nærmest passende for en
-gothisk Ridderborg, hævede sig over Skifertaget, korinthiske Pilastre
-prydede Sidemurene og en Loggia udgik fra den store Gavltrappe, som
-bevogtedes af to støbte Cementløver, der begge saae uhyre
-menneskevenlige og gjæstfri ud, og af hvilke den ene fuldstændig
-havde Udtryk som en soigneret =père noble= fra en Scribe'sk Komedie.
-
-Den gamle Grosserer gik rundt med Hænderne paa Ryggen og ludende
-Hoved, men han kigede op alligevel, saae Alt, ærgrede sig over Alt og
-smilede.
-
-Duborg var saa glad og saa stolt som et Barn, og Ragna, i hvid,
-luftig Sommerkjole, saae ud, som om hun var bleven ti Aar yngre, og
-som om der hverken havde existeret Klipfisk eller Hovedbøger.
-
-Holst følte sig paa Vennens Vegne forpligtet til at conversere Alle
-og være behagelig mod Alle -- han drev det endogsaa til i
-Grossererens Paahør at rose de to Familieløver -- og Berner, hvem
-Grossereren syntes at skulle kjende, men alligevel ikke kjendte, gik
-om og var stille begeistret ved at se paa Ragna.
-
-Middagen var udmærket, og Champagnen -- fortræffelig frapperet --
-flød i stride Strømme. Grossereren udbragte, ganske kort og uden
-overdreven Varme, de Forlovedes Skaal, og Duborg talte -- endnu
-kortere -- for Ragnas Forældre. Generalen talte, efter Opfordring,
-for den gamle Grosserer -- han fordrede nemlig, at der altid skulde
-henvendes en speciel Tale til ham -- og saa vidt var Alting gaaet
-godt, men da man var naaet længere hen i Middagen, forbi det Stadium,
-hvor ældre Gentlemen med eet bliver klar over, at de maa skynde sig
-med at tømme deres Glas Bordeaux inden Desserten, og derfor udleder
-sig en eller anden beskeden Yngling, som de til hans store Forundring
-hædrer ved at drikke et Glas med, da reiste til alt Uheld Generalen
-sig anden Gang og holdt en Tale for Duborg, en Tale, der i det
-Væsentlige gik ud paa, at _den_ Mand maatte misundes, der ledet af
-Kjærlighedens Genius var saa lykkelig at blive indført i en Familie
-som Grosserer Langes.
-
-Dette var mere end Holst, som allerede var noget oplivet, kunde sidde
-rolig ved.
-
-Neppe havde Generalen sluttet, før han slog paa sit Glas og reiste
-sig -- Duborg saae ængstelig og advarende hen paa ham.
-
-"Mine Damer og Herrer!" begyndte han. "Den sidste, meget ærede Taler
-sagde, at den Mand maatte være lykkelig, der var bleven indført i den
-Lange'ske Familie, hvor jeg for Øieblikket har den Fornøielse at
-befinde mig -- og befinder mig vel. Jeg troer nu ogsaa, at min Ven
-Duborg er lykkelig -- jeg kan se det paa ham! -- og han har jo ogsaa
-forsaavidt god Grund til det, som det er en ualmindelig bedaarende
-Pige, han har faaet sig til Kjæreste og -- rimeligvis -- senere vil
-faae til Kone. -- Skaal, gamle Dreng, hun gjør din Smag Ære! -- Men
-_er_ der forresten Nogen, der skal være stolt, og er der Nogen, der
-er bleven hædret, saa er det da den Familie, i hvilken en Kunstner
-som Duborg har indforlovet sig og -- rimeligvis -- senere agter at
-indgifte sig. Menneskeheden bestaaer jo nemlig, som vi Alle veed, af
-to, i og for sig ganske incommensurable, Verdener: Kunstnerne og
-Borgerskabet. Det sidste kan overhovedet kun komme i Berøring med
-Kunsten paa tre Maader: dels ved Giftermaal, dels ved at kjøbe
-Malerier -- det skeer nu forresten saa forbandet sjeldent! -- og
-endelig gjennem de bedre Middage, som det er Bourgeoisiets lykkelige
-Privilegium ind imellem at kunne give. Og derfor, mine Damer og
-Herrer -- jeg haaber at have motiveret tilstrækkeligt -- et Leve for
-Kunsten!"
-
-Der blev en pinlig Pause, og midt under den sagde den gamle Grosserer
-fornøiet smilende til Sønnen:
-
-"Jeg troer sgu, han gjør Nar af Dig i dit eget Landsted, lille
-Jesper! -- Ikke? Naa, ja, jeg tager maaske feil, jeg hører jo ikke
-saa godt mere!"
-
-Etatsraaden søgte at redde Situationen ved at holde en særlig Tale
-for Grosserer Lange, "hvis Forretningsskjold var uden nogen Plet,
-lige saa blankt som Messingpladen med hans Navn udenfor Porten." Det
-havde imidlertid kun til Følge, at Holst gemytligt afbrød ham ved at
-sige:
-
-"Ja, men selv om Pladen skulde blive anløben, saa kan den jo pudses
--- _jeg_ er ogsaa anløben, men _jeg_ kan ikke pudses -- det er hele
-Forskjellen."
-
-Fruen skyndte sig nu at faae Bordet hævet, og man gik ud i Haven
-forat drikke Kaffe og ryge Cigar.
-
-Den gamle Grosserer reddede sine tre Stykker Sukker, Sønnen benyttede
-sig af Leiligheden til at betro Generalen og Etatsraaden sine
-Fremtidsplaner om Yocobora, og Holst, hvem den friske Luft strax
-gjorde godt, faldt i Begeistring over Sundet.
-
--- "Hvor i Verden har man en Kyst som her!" udbrød han. "Ingensteds!
-Det skulde være ved Sorrent, naar man om Aftenen sidder under
-Vinløvet og seer over til Capri -- men _vi_ har ogsaa et Capri:
-Middelgrundsfortet derude! Jeg er naturligvis Anti-Militarist og
-Fredsven -- Gudbevares! -- men Middelgrundsfortet, decorativt seet,
-er en afgjort Vinding for Sundet -- her er vidunderligt!"
-
-Herrerne satte sig i Lysthuset, drak Cognac og Likør, og drøftede
-forholdsvis neutrale Emner.
-
-En kom til at nævne Amerika, og Directeuren, der hørte til
-Oppositionen, udbrød pludselig med _den_ beherskede Lyrik, der kommer
-til Orde efter en Sommermiddag: "Ja, Amerika, _det_ er et Land!" og
-saa tilføiede han, velvilligt henvendt til Berner, der sad ham
-nærmest; "_De_ vilde formodentlig ogsaa gjerne se Amerika?"
-
-"Nei," svarede Berner paa sin stilfærdige Maade, "det brød jeg mig da
-egentlig ikke om."
-
-"Ikke det! Tør man spørge hvorfor?"
-
-"Aa, fordi Parvenu-Stater interesserer mig lige saa lidt som
-Parvenu-Byer: de har jo hverken Historie eller Tradition! Det er da
-ogsaa characteristisk nok, at Amerika, til Trods for sin Udstrækning
-og sin Folkemængde, endnu ikke har frembragt nogen Aandens Stormand."
-
-"Nu har jeg sandelig hørt _det_ med!" raabte Directeuren. "Hvad
-forstaar _De_ ved en Aandens Stormand, Høistærede?"
-
-"Derved forstaaer jeg simpelthen en Mand, uden hvem Verdens aandelige
-Habitus vilde være betydelig anderledes, end den er," svarede Berner.
-"Shakespeare og Linné, Goethe og Thorvaldsen f. Ex. kalder jeg
-Aandens Stormænd, og mange, mange Andre."
-
-"Og Edison skulde ikke være lige saa stor som Nogen af dem!" haanlo
-Directeuren. "Han, Menneskehedens Velgjører!"
-
-"Menneskehedens Velgjører!" gjentog Holst. "_Den_ er ualmindelig god!
--- Nei, seer De, Edison er fingernem, og --"
-
-"Er Edison fingernem!" fnysede Directeuren og saae næsten forfærdet
-ud.
-
-"Ja, han er sgu," forsikrede Holst. "Baade hans Phonograph og hans
-levende Billeder er brillante Variéténumre, det indrømmer jeg,
-men --"
-
-"De glemmer Telephonen, min Herre," sagde Etatsraaden.
-
-"Nei, jeg gjør ikke. Telephonen sparer os adskillige Støvlesaaler, og
-vil en velhavende Bedsteborger inde fra sit Kontor i Byen bestille en
-bedre Middag ude paa Klampenborg eller Skodsborg og være ganske
-sikker paa, at Champagnen er isafkjølet, naar han kommer, saa er
-Telephonen ligefrem uvurdeerlig. Men Verdens aandelige Habitus, som
-Candidat Berner kaldte det, vilde saamænd være accurat den samme,
-hvad enten Edison havde existeret eller ei!"
-
-"Amerika -- Amerika er dog sikkert Fremtidens Land!" henkastede
-Generalen og behagede sig saaledes i Repliken, at han gjentog: "Jeg
-siger Fremtidens Land, mine Herrer!"
-
-"Det er høist rimeligt," indrømmede Berner, "men _det_ hjælper da
-ingen af _os_. Englænderne siger, at der skal syv Generationer til
-for at skabe en Gentleman, og er _det_ sandt, kan man vel nok gaa ud
-fra, at der hører idetmindste adskillige Aarhundreder til at skabe et
-Folk. For mig i alt Fald er Amerikanerne endnu kun dygtige men
-ucultiverede Barbarer, og jeg synes ogsaa, at det er saa betegnende,
-at den eneste ordentlige Krig, de siden Uafhængighedskampen har ført
-mod Europa, var Røvertoget mod Spanien -- og _det_ var de oven i
-Kjøbet Hyklere nok til at kalde en Befrielseskrig!"
-
-"Ja, vist er de Barbarer!" brummede Duborg. "Se blot paa den Smag, de
-saakaldte Dannede derovre har for Kunst og Digtning og Musik: det, de
-klapper i Næverne for, er jo det Samme, som Pøbelen herhjemme himler
-over!"
-
-"Ja, Negerkomikere!" indskjød Holst.
-
-"Amerikanerne boxer da storartet," sagde Julius, der endelig fandt en
-Anledning til at blande sig i Samtalen, "det kan man se af '=Police
-Gazette=', og der er heller Ingen, der kan tage det op med dem i at
-bygge Cycler!"
-
-"Man maa nu heller ikke skjære hele Amerika over een Kam," mente
-Grossereren. "Fristaterne ynder jeg ikke, men i Mellemamerikas
-Republiker rører der sig et fremadstræbende Liv, og jeg veed f. Ex.
-at Yocobora --"
-
-"Amerikanerne er det sande Demokratis og den sande Fordomsfriheds
-Folk!" afbrød Directeuren ham.
-
-"De er da slet ikke noget Folk," tillod Berner sig at bemærke.
-
-"Er de ikke noget Folk! Hvad er de da?"
-
-"De er endnu kun Indbyggere."
-
-Etatsraaden saae uforstaaende op paa Berner, og imens tog Holst fat.
-
-"Det er en rar Fordomsfrihed!" sagde han. "Der er da ikke saa snobbet
-en Race til i Verden! Fortæl en Amerikaner, at en Mand er berømt, og
-han kliner sig op ad ham -- giv en amerikansk Millionair Udsigt til,
-at hans Datter kan blive gift med en forgjældet Greve og faae Krone
-paa alt sit Nattøi: han byder strax det halve af Millionerne i
-Medgift!"
-
-"Amerika er og bliver Frihedens Land!" sagde Directeuren irriteret,
-og denne Udtalelse vilde sikkert have affødt adskillige Bemærkninger,
-hvis ikke den gamle Grosserer, der netop rokkede forbi, havde
-opfanget et Par af de sidste Ord.
-
-"Frihed!" sagde han. "Jeg synes, der blev talt om Frihed? Aa, ja, vi
-har da ogsaa havt Frihed her i Landet, lige til vi fik den
-forbandede Grundlov, men nu har man jo ikke engang Lov at slaa sine
-egne Tjenestefolk paa Snuden længer! Aa, ja, Herregud!"
-
-Efter denne Replik følte Ingen mere Kraft til at føre Samtalen
-tilbage til Amerika, og man bevægede sig fra nu af i almindelige
-Talemaader og i _den_ Velvillie, der følger med at have spist og
-drukket mere end absolut nødvendigt.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Duborg var med Ragna gaaet ned til Stranden. Aftenen var lys som
-Dæmring, Maanen slog en gylden Bro over Sundet helt over til den
-svenske Kyst, og bløde Smaabølger, blaa som en svag Svovllue,
-skyllede klirrende ind mod Bredden.
-
--- "Din Ven var rigtignok ikke ganske heldig som Taler," sagde Ragna.
-
-"Aa, hvad Herregud -- Du maa huske, han er Kunstner," svarede Duborg.
-
-"Men han er da ogsaa Gjæst i vort Hus," indvendte Ragna.
-
-Der blev en Pause, Hver tænkte Sit.
-
--- "Hans er saa god og saa opofrende," tænkte Ragna, "Ingen af alle
-de Andre er som han, og alligevel -- alligevel har han lidt -- ganske
-lidt -- af Kunstnernes Hovmod og Formløshed. Men det forsvinder nok,
-naar han faaer et godt Hjem, et roligt Hjem med Hygge og Orden."
-
-Og Duborg tænkte: "Ragna er den deiligste Kvinde under Solen, fin og
-klog; den Smule Spidsborgerlighed, hun har taget i Arv fra Hjemmet,
-gaaer nok af hende, naar hun bliver revet ud af de vante Forhold!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Saa drog han hende tættere til sig, hun lagde sin Haand paa hans
-Skulder, og saa tænkte Ingen af dem mere.
-
-
-
-
-Da otte Dage var gaaet, kunde Duborg ikke holde det ud længere saadan
-at gaa om som forlovet tam Stork, og Ragna mærkede det. Hun tog
-derfor en rask Beslutning og telegrapherede til Vennebjergerne:
-
-"Min Forlovede og jeg kommer i Eftermiddag med Femtoget. Hent os ved
-Stationen."
-
-Vennebjergerne havde stadig ikke ladet høre fra sig, og Ragna fandt
-det derfor rigtigere at telegraphere til dem end at skrive -- saa
-levnedes der dem ikke Tid til at reflectere.
-
-Og ved Femtoget holdt den gamle Andrees med den gamle Vogn og de
-gamle Heste, og et Kvarteer senere rullede de Nyforlovede ind paa
-Vennebjerg.
-
-Tanterne stod opstillede paa Stentrappen, stive og stramme som
-Postamenter -- de saae ikke nær saa menneskevenlige og gjæstfrie ud
-som Neveuens Cementløver -- men ikke saa snart var Ragna sprungen ud
-af Vognen og havde givet hver af dem et Kys paa Panden, før de i
-samme Nu tøede op, et Par klare Taarer trillede dem ned ad de magre
-Kinder, de rystede paa Hovedet og udbrød i Kor:
-
-"Stakkels, lille Ragna!"
-
-Ragna lo og præsenterede Duborg, og efterat Tanterne havde taget Maal
-af ham fra øverst til nederst, fandt de, at _skulde_ Ulykken ske,
-kunde Vedkommende jo have seet værre ud, og de erklærede, at han i
-alt Fald var velkommen paa Vennebjerg i sin Egenskab af Ragnas
-Forlovede.
-
-Saa lo Duborg ogsaa, Tanterne saae fornøiet paa hinanden, og Hanne
-sagde: "Sine, han leer af os!" og Sine fortsatte: "Hanne, Mennesket
-er jo gemytligt!" og dermed var Duborg introduceret paa Vennebjerg.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Tanterne skulde sees i deres Hjem. I Kjøbenhavn gav de kun
-Gjæsteroller og følte sig paa fremmed Grund, men paa Vennebjerg, hvor
-de var født, og hvor de havde levet deres hele, lange Liv, _der_
-passede de til Omgivelserne og Omgivelserne til dem.
-
-Selv styrede de Bedriften uden at taale nogen som helst fremmed
-Indblanding: de bestemte Saaning og Høst, Kjøb af Kreaturer og
-Udvisning i Skoven, kort sagt, det Hele, og det gik nøiagtigt, som
-det havde gaaet i deres Faders Tid: i det Bed, hvor der nu var
-Levkøier, havde der været Levkøier i de sidste halvhundrede Aar, og
-gik en Busk ud, plantedes der en af samme Slags i Steden. Folkene paa
-Gaarden var alle gamle, Frugttræerne gamle og Kreaturerne gamle --
-Grossereren paastod, at de døde af Apoplexi.
-
-Søstrenes Liv gik som et Uhrværk. Om Sommeren var de oppe Klokken
-Fem, om Vinteren Klokken Sex; Dagen var inddelt som en Timetabel:
-selv Middagssøvnen fra 1¼ til 2 var paa Klokkeslet, og i det Øieblik,
-de satte sig hen for at sove, sov de -- "saadant Noget er kun en
-Vane", erklærede de.
-
-De skiftedes for Madlavningens Vedkommende til at have Uge, men gik
-forresten bogstaveligt i hinandens Fodspor Dagen igjennem: fulgtes
-ad, naar de lugede Gulerødderne med Grossererfruens eller Ragnas
-aflagte Handsker paa, og fulgtes ad, naar de om Sommeren efter Middag
-gik et Kvarteer i Stikkelsbærrene; saa havde de, af Økonomi, Vrangen
-vendt ud af Forklæderne, Ansigtet var hel skjult af en mægtig
-Shirtings Solhat af Form som en Kyse, og hver af dem bar sin
-"Skallekurv", i hvilken Stikkelsbærskallerne omhyggeligt gjemtes til
-Hønsene.
-
-Sommeren igjennem var der Gjæster paa Vennebjerg: gamle, hjemløse
-Damer, mere eller mindre havarerede Existenser, der var kommen paa
-Livets Skyggeside; Mille Buxbom blev regelmæssig bedt men kom næsten
-aldrig, for hun kjedede sig frygteligt ude paa Landet og erklærede
-selv, at "Luften _der_ var hende for stærk."
-
-Gjæsterne havde det som Blommen i et Æg, fededes systematisk og kunde
-gjøre og lade, ganske som de selv vilde, naar blot den rent ydre
-Caserneorden iagttoges.
-
-Paa Slaget Syv om Morgenen skulde Alle være ved Frokostbordet,
-Klokken Tolv spistes der til Middag, og fra 1¼ til 2 skulde der være
-Ro i Huset. Den, der kom for sent til Bordet, havde at betale en Bøde
-af ti Øre, der gik til Sognets Fattigkasse, men Søstrene betalte
-rigtignok i de fleste Tilfælde selv Bøderne for deres Gjæster.
-Klokken Syv spistes der til Aften, og Klokken Otte var der staaende
-Dessert -- Rødgrød, Smaakager eller Frugt -- inde i Havestuen; det
-var egentlig det Maaltid, de selv satte mest Pris paa, for de var
-store Slikmunde, der altid hver havde sin private Krukke med
-Syltetøi, som de i Utide kunde tage en Skefuld af. Klokken Ti skulde
-Alle uden Undtagelse være i Seng, og Alt lukket og slukket, og før de
-selv lagde sig, gjorde de en Runde i hele Huset.
-
-To Gange om Ugen var de og alle Gjæster paa Kjøretur i den store
-Char-à-banc; selv sad de lige overfor hinanden, inderst i Vognen, op
-til Kuskesædet, og naar de mente, der var Fare paa Færde -- naar den
-gamle Andrees gjorde for kort en Vending ved Hovmarksveien, eller
-naar der i det Fjerne viste sig en Cycle -- reiste de sig op og greb
-hver fra sin Side i Linerne. Cycler hadede de; i deres Skov var ved
-alle Indgangene opslaaet Placater med Indskriften "Ingen Adgang for
-Cyclister!" og den nærmest boende Læge havde de afskediget, fordi han
-havde tilladt sig at møde paa Vennebjerg pr. Hjul: "Vi vil ikke have
-en svedt Doctor ved vores Seng," sagde de.
-
-Udenfor Sommertiden var der stille paa Gaarden, men Tiden gik,
-umærkeligt og uden et ledigt Øieblik.
-
-Mange Timer om Dagen spandt de -- alt deres Dækketøi og Linned var
-selvfølgelig hjemmegjort -- og altid uheglet Hør; "Frøkenerne har
-haarde Hænder men bløde Hjerter," hed det derfor ogsaa almindeligt i
-Egnen. Om Aftenen skiftedes de til at rode op i Kakkelovnen med en
-Ildrager -- det var en af de bedste Vinterfornøielser -- og til at
-læse "Berlingske Tidende" høit fra Ende til anden, og en særlig
-Interesse havde da Trækningslisten, ikke fordi de spillede i
-Lotteriet, men de havde hver valgt sig et Nummer, og det lod de, som
-de spillede paa; "_mit_ Nummer er kommet ud med Hundrede Kroner,"
-kunde den Ene triumpherende sige, og den Anden kunde da i nedstemt
-Tone svare: "denne Gang har _jeg_ ikke vundet."
-
-For den nærliggende Landsby havde de en protegerende Interesse og
-stor Nysgjerrighed. Flere Gange om Aaret holdt de Middag for
-Honoratiores: Præst, Læge, Skolelærer og Sognefoged, og til Trods
-for deres afgjorte Uvillie mod Ægteskabet var det dem dog ganske
-umuligt at blive hjemme, naar de hørte, at En eller Anden havde gjort
-Barsel nede i Byen; saa skridtede de ud som et Par Landpostbude --
-Sine regelmæssigt bagved Hanne -- gjorde Visit, saae paa den Nyfødte
-og bragte Moderen en Flaske Hindbærsaft. Og de Fornøielser, Egnen
-bød, dem tog de. Var der en Liremand i Byen, hørte de med større
-Fornøielse paa hans Toner end mangt et Medlem af Musikforeningen paa
-Concerterne, og var der Foredrag eller Oplæsning paa Kroen, sad de i
-forreste Række med fine Pyntekapper og fransk Langshawl paa. Naar
-derimod Missionsfolkene reiste deres transportable Telt paa den
-hellige Husmands Udlod, kom de _ikke_ til Bønnemøderne: "Vi gaaer i
-Kirke," sagde de, "og ikke i Telt," og da en Totalafholdsforening
-omsider fik Lov af dem at holde Fest i deres Skov, blev de ogsaa selv
-borte, men betalte Entreen for deres Factotum, den fordrukne Smed, i
-det forfængelige Haab, at Talerne skulde have en heldig Indflydelse
-paa hans fugtige Tilbøieligheder.
-
-Glade og taknemmelige var de altid, og selv en vis Aarstidernes Poesi
-kunde der falde over dem. Æblehøsten var dem en Fest -- de klatrede
-naturligvis som Egern -- det var med formelig Andagt, de første Gang
-efter den lange Vinter aabnede de tildækkede Havedøre og sagde: "Nu
-lukker vi Foraaret ind i Stuen!" og naar Hanne en Dag i Mai kunde
-raabe: "Sine, Sine! Jeg har hørt Gjøgen kukke!" og naar saa Sine
-kunde svare: "Hanne, Hanne! Jeg har seet Storken!" ja, saa kunde
-Enhver paa Røsten høre, at de to Gamle følte Jubelen over Vaarens
-Komme lige saa varmt som nogen Ung.
-
-
-
-
-Duborg var naturligvis strax bleven præsenteret for alle de liggende
-kvindelige Gjæster, men det holdt haardt for ham at huske Navnene og
-holde Personerne ude fra hinanden.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Der var den gamle, forhenværende Lærerinde, som af ren og skjær Pligt
-gik sine reglementerede Ture, saa hun transpirerede ved det, blot
-forat faae rigtig Appetit til Maaltiderne. Hun fortalte hver Morgen
-sine Medmennesker, hvordan hun havde sovet om Natten, og havde hun
-drømt, undgik Ingen at faae Drømmen i alle dens Detailler.
-
-Der var den ældgamle, døve Dame, som aldrig kom længere end i
-Verandaen, og som troligt sad posteret _der_ med Hørerøret i Haab om,
-at en barmhjertig Sjæl skulde raabe Noget ind i det; skete det saa,
-straalede hun over hele Ansigtet og holdt Vedkommende fast, saa længe
-det paa nogen Maade var muligt.
-
-Saa var der Frøkenen fra Langeland, hvis Specialitet det var hver Dag
-at liste sig ned i Kjøkkenet forat se eller lugte sig til, hvad man
-skulde have til Middag, og var Missionen lykkedes, fortalte hun stolt
-Resultatet til de Andre.
-
-Endelig var der Enkefruen med Datter; de var lige tynde, ens klædt og
-tilsyneladende lige gamle -- ubestemmelig Alder. De _gav_ Veninderne,
-supplerede hinandens Fortællinger og betroede hinanden, hvad de mente
-at have erfaret. Den største Mærkelighed var imidlertid Moderens Evne
-til ved Alt i Verden, hvad hun foretog sig, at give det Udseende af,
-at hun handlede netop saaledes, som hun gjorde, af Hensyn til sine
-Medmennesker, og dog gjorde hun aldrig Andet, end hvad hun havde Lyst
-til. Gik hun Tur, saa var det forat glæde den appetitspadserende
-Jomfru, og blev hun hjemme, var det forat holde den Døve med Selskab;
-tog hun Brystet af Anden, var det, fordi hun vidste, at Vingen var
-hendes Sidemands Livret, og var hun nødt til at byde en af de Andre
-først af Kagefadet, forstod hun, ligesom en Taskenspiller, der
-forcerer et Kort, ufravigeligt at faae Vedkommende til at tage _den_
-Kage, hun skulde, og lade _den_ ligge, som hun selv vilde have.
-Datteren maatte, forat befinde sig fuldstændig vel, daglig kunne
-consumere flere Lispund høirøstet Beundring, men kneb det med
-Tilveiebringelsen af dette Kvantum paa anden Maade, var Moderen Mand
-for at levere mindst de fire.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- "Det er ikke nogen bedaarende kvindelig Modelsamling, der er
-her paa Gaarden," erklærede Duborg til Ragna, der sad og saae paa
-ham, mens han malede et Interieur af Bryggerset, hvor Ilden under
-Kjedlen og Solskinnet fra Vinduerne hver fra sin Side lyste paa
-Bryggerspigens kraftige Skikkelse. "Men det er det samme," tilføiede
-han, "jeg har _Dig_, og Du er mere end nok for mig at se paa!"
-
--- "Hvor jeg dog fører et Driverliv!" sagde Ragna. "Det er egentlig
-ganske utilladeligt saadan at sidde med Hænderne i Skjødet!"
-
-"Savner Du maaske Kontoret?" spurgte Duborg.
-
-"Nei, jeg vil ikke sige, jeg savner det, men --"
-
-"Da maa Du skam vænne Dig til at undvære det! Naar vi nu til
-Efteraaret har holdt Bryllup, saa reiser vi til Syden, og saa --"
-
-"Skal vi have Bryllup til Efteraaret?" spurgte Ragna tøvende.
-
-"Ja, hvad skulde vi bie efter!"
-
-"Nei -- ja, jeg tænkte kun -- har vi -- _Du_, mener jeg -- faste
-Indtægter, saa vi kan leve?"
-
-"Faste Indtægter!" gjentog Duborg forbauset og lod Haanden synke.
-"Nei -- hvordan skulde en Kunstner have _det_?"
-
-"Nei, det kan han vel hel heller ikke have," indrømmede Ragna, "men
-det er alligevel saa underligt at tænke paa!"
-
-Saa blev der en længere Pause, men Duborg malede flittigt.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- "Er det Olie, De sidder og sviner med!" udbrød Tanterne,
-da de lidt efter kom forbi. "Faae ikke noget af _det_ paa Tøiet,
-og vær endelig forsigtig med Billedet, naar de gaaer gjennem
-Dagligstuedøren, at der ikke bliver smurt noget af paa Portièren!
-Vandfarve er meget bedre og proprere -- det lærte _vi_ at male med i
-vores Ungdom, og det blev pæne Stykker, der tørrede hurtigt."
-
-Duborg lo. Han kunde i Grunden rigtig godt lide Tanterne, men det
-generede ham skrækkeligt om Aftenen efter den staaende Dessert at
-maatte sidde en Time inde i den store, kjedelige Havestue med de faa,
-stilfulde Møbler, høre paa Gjæsternes Samtale og af og til selv tage
-Del i den.
-
-       *       *       *       *       *
-
-_Nogen_ Oplivelse bragte Pouls uformodede Ankomst. Han havde faaet
-Ferie og var strax taget til Vennebjerg, nærmest forat være sammen
-med sin nye Svoger. -- "Ja, _vi_ vil ingen Ansvar have for ham,"
-erklærede Tanterne strax til Ragna. "Tager han ud paa Søen og drukner
-sig, er det paa hans egen og din Kjærestes Risico -- _vi_ kan ikke
-redde ham!"
-
-Forresten morede det i høi Grad de to Gamle at høre om hans
-Vintertogt, navnlig om Forpleiningen ombord. -- "Lutter Mandfolk,
-ogsaa i Kjøkkenet!" sagde de. "Gud, sikke noget Griseri, den Mad maa
-være! -- Lutter Mandfolk, hvad skal _det_ ogsaa blive til!"
-
-Men Poul følte sig krænket paa Mandkjønnets Vegne og svarede:
-
-"Det kan gjerne være, at Kjøkkenet paa Vennebjerg er renere end
-Kabyssen ombord, men veed I hvad, Tante Hanne og Tante Sine: naar der
-ligger en Krydser med, lad os sige tre Hundrede Mand ombord paa
-Indrerheden, og den faaer Ordre til at lette næste Morgen Klokken
-Fem, saa letter den; og lyder Seilordren paa, at den skal gjøre et
-Togt til Vestindien og anløbe Madeira paa Udreisen og være hjemme fem
-Maaneders Dagen efter, saa _er_ den hjemme og stryger Commandoen til
-bestemt Tid. -- Troer I nu ogsaa, naar det var en Krydser med tre
-Hundrede Fruentimmer ombord, at den kunde holde sig sin Seilordre
-efterrettelig? -- Nei, Mænd, om den kunde, for Fruentimmer er og
-bliver udisciplinerede!"
-
-"Der er Noget i, hvad Drengen _der_ siger!" svarede Hanne, og et
-Øieblik efter sagde Sine: "Hvad der _er_ sandt, _skal_ være sandt:
-Poul har Ret!"
-
-Fra det Øieblik af havde Tanterne vundet Pouls Hjerte, og han deres,
-og der var ikke den Ting, han ikke turde tillade sig, ja, tilsidst
-drev han det endogsaa til at indføre saadanne maritime Retter som
-Lobescowes og Bixemad paa Vennebjerg, og Tanterne erklærede ganske
-vist, at det saae fælt ud, men indrømmede, at det smagte godt.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Duborgs Bryggersbillede var færdigt, og Ragna syntes naturligvis,
-det var udmærket.
-
-"Ja, det er slet ikke saa galt," sagde han selv, "male kan jeg jo nok
-endnu, men det er alligevel Ingenting -- saadant Noget kan Enhver,
-der vil, lære at gjøre. -- Nei, det forrige -- det, jeg blev forlovet
-paa -- det kunde have blevet godt!"
-
-"Men Du gjør det da færdigt en anden Gang -- naar vi først er gift,
-og Du altid kan have mig som Model," sagde Ragna men blev uvilkaarlig
-forlegen ved sine Ord.
-
-"Nei," svarede Duborg, "det kan jeg ikke."
-
-"Hvad vil det sige?"
-
-"Jo, kan Du ikke forstaa, at naar man _har_ gjort et Billede, saa er
-_det_ gjort, og saa kan man ikke gjøre det om igjen."
-
-"Nei, det forstaaer jeg virkelig ikke -- det maa jo være lettere
-anden Gang!"
-
-Duborg saae hjælpeløst op paa hende. Han vidste slet ikke, hvordan
-han skulde forklare sig, men saa fik han en lykkelig Indskydelse,
-syntes han selv, og sagde smilende:
-
-"Kan Du huske, hvad Du sagde til din Fader, da Du friede til mig?"
-
-"Men Hans dog!"
-
-"Du sagde: '_Der_ staaer en Mand, der holder af _mig_, og _jeg_
-holder af ham!' -- Se, det kunde _Du_ heller ikke gjøre om, og det
-blev skam ikke lettere at sige anden Gang end første -- tvertimod!"
-
-       *       *       *       *       *
-
--- "Skal det Billede nu paa Udstillingen derinde?" spurgte Tanterne
-siden.
-
-"Aa, jeg veed saamænd ikke," svarede Duborg. "Jeg er egentlig helst
-fri for at udstille; Folk, de gaaer og gloer og forstaaer Ingenting,
-og saa er man dog selv alligevel i en Slags Spænding!"
-
-"Ja, om man faaer Præmie eller ei!" afbrød Hanne ham, "det er saa
-rimeligt!" og Sine tilføiede: "Det kan _vi_ saa godt forstaa, for vi
-var ogsaa helt æggesyge ifjor, inden vi vidste, om vores engelske
-Vædder havde faaet 'Hæderlig Omtale' paa Jyderup Dyrskue -- det er
-saa sin Sag med at udstille!"
-
-Duborg lo, saa det rungede efter, men to Dage efter sagde han til
-Ragna, at hun ikke maatte blive vred, men nu kunde han ikke længer
-holde det ud, han maatte bort.
-
-"Dine Tanter kan jeg rentud godt lide," sagde han, "og jeg troer
-ogsaa, jeg kunde døie det øvrige Antikcabinet en Uge eller to endnu,
-naar blot den Enkefrue og hendes Datter ikke var, men _de_ tager for
-meget paa Humeuret -- jeg seer mig gal paa dem! De snakker jo
-ligefrem forat snakke, bare forat høre deres egne, sprukne Stemmer --
-og det lige fra Morgenstunden -- nei, jeg maa væk!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Og Duborg og Ragna reiste, og Poul med -- han længtes efter Saltvand,
-sagde han.
-
-
-
-
-Midt om Sommeren er Kjøbenhavn en hel anden By.
-
-Gaaer man ned ad Strøget, seer man lutter fremmede Ansigter, og mødes
-to Bekjendte, maa de nødvendigvis standse forat meddele hinanden
-deres Forundring.
-
-Udlændinge med Bädeker eller Murray under Armen stiller sig op paa et
-Gadehjørne, studerer Kortet, seer sig forvildet omkring og ender
-alligevel med at spørge den nærmeste Betjent om Vei til Thorvaldsens
-Musæum eller Frue Kirke.
-
-Landsbyskolelærere kommer til Byen med deres Ungdom; parvis trasker
-Poderne med en Bylt i Haanden bagved Skolemester, besøger
-Amalienborg, Rundetaarn og et Par af Samlingerne, gaaer i Zoologisk
-Have om Eftermiddagen og ender dødtrætte i Tivoli om Aftenen.
-
-Vinduerne staaer aabne overalt, hvor en Leilighed er beboet, Gaderne
-vandes, og det drypper kjøligt fra Isværkernes Vogne; offentlige
-Bygninger restaureres, og Græsset luges op mellem Brostenene paa de
-afsides, lidet befærdede Pladser.
-
-Butikerne har indrettet sig paa Fremmedbesøg: det vrimler med
-"=Souvenirs de Copenhague=", og i Boghandlervinduerne er det
-Reisebøger, Kort, Photographier og udenlandsk Lecture, der dominerer
-Markedet.
-
-Hotellerne er overfyldte, og Portier'ne blaseerte; udenfor Caféerne
-er der neppe en Plads at opdrive, og man faaer et Indtryk af rastløs
-Flid ved at se Udlændinge sidde og skrive Adresser paa Bunker af
-Prospect-Brevkort.
-
-En enkelt fredlyst Plet paa Strøget er der dog, som altid bliver sig
-selv lig: det er Helligaands Kirkeplads. Gamle, graa Mænd sidder her
-under Lindeskyggerne, tegner med Stokken i Gruset, lokker for en
-vagabonderende Hund eller henvender et Par Ord til Børnene, der leger
-mellem de slidte Gravsten -- "Slægt skal følge Slægters Gang!"
-
-De hvidtede Vinduer kan gjøre En hel trist -- man faaer Fornemmelsen
-af selv at være den eneste Indfødte i den uddøde By. Intet Hof, ingen
-Vagtparade af Garden; Gesandtskabspalaiserne i Bredgade staaer tomme:
-i det Høieste er der efterladt en overcomplet Attaché -- diplomatiske
-Forviklinger frabedes i Sommerferien! Sognepræsterne er borte, og
-Capellanerne faaer Lov at øve sig om Søndagen for tomme Bænke;
-Aviserne lever høit paa at bringe bekjendte og ubekjendte Mænds
-Ferieadresser, Søslangen er paa sin aarlige Tournée i Smaabladene, og
-kasserede Feuilletoner trykkes. Selv Militairet skifter Physiognomi:
-Infanteriet, der kommer fra Skydebanerne paa Amager, og
-Gardehusarerne, der trækker ad Østerbro til, er hvide -- hvide af
-Uniform og hvide af Støv -- og Officerernes Ansigter seer ud som
-kogte Krebs med lyst Overskjæg.
-
-Om Aftenen bevæger der sig igjen en Strøm af Mennesker i forskjellige
-Retninger: Nogle ad Langelinie til, Andre mod Vesterbro -- Tivoli
-haaber paa Tørveir, Circus paa Regn -- og atter Andre tager i Skoven,
-til Charlottenlund og Klampenborg eller længere bort. -- Men
-Smaafolk! Hvor er de henne?
-
-Ja, i den gamle By, i "City", er de jo snart en uddøende Race,
-ligesom Berners sorte Rotte, men i de snevre, afsidesliggende Gader
-er der dog endnu en varm Sommeraften et "Stillleben", der kan minde
-om Frederik den Sjettes Tid eller om en fredelig Provinsidyl.
-
-Fatter har flyttet sin Stol ud paa Fortovet og ryger sin Pibe i det
-Fri, af og til converserende Pigerne inde i Strygeriet, hvor der
-endnu arbeides for aabne Døre og i let Costume, Kjeldermanden staaer
-i Skjorteærmer ved Nedgangen til sin Hule, Madamen passiarer
-tversover Gaden, Børnene leger -- der er saa mange, at de synes at
-gro op ad Brostenene -- fede Mopper døser med gispende Tunge, og en
-Trækkevogn med solhedet, halvfordærvet Frugt gjør glimrende
-Forretninger.
-
-Og ude paa Broerne, i Arbeiderkvartererne, _der_ foregaar ogsaa en
-hel Udvandring til Colonihaver, Marker, Grønninger og -- fremfor Alt
--- til Fællederne.
-
-Hvor mangen Kjøbenhavner kjender egentlig Fællederne rigtigt? Og hvor
-er dog Fællederne smukke, med fine Farvenuancer og med fine
-Curvelinier, og hvor er det dog skiftende Sommerbilleder, de
-frembyder! -- Om Formiddagen, naar der exerceres, er Indtrykket
-overveiende militairt; de marscherende Colonner seer i Afstand ud som
-eet fremadskridende Legeme, der er mørkt og ensfarvet, men saa høres
-der en Commando eller et Hornsignal, en Vending følger, og der kommer
-et Farveskjær og et Lynblink i blanke Vaaben -- Garde, Infanteri
-eller Husarer. -- Om Eftermiddagen er her civilt fredeligt, saa
-dyrkes Sporten, den mere demokratiske Sport: Fodbold, Cricquet eller
-Langbold, og der bevæger sig hvide, blaa og røde Huer over den
-gulgrønne Flade. -- Men Den, der vil se Fællederne i deres Glans,
-skal se dem en Sommeraften, naar Smaakaarsfolk leirer sig derude om
-de medbragte Madkurve -- Mand, Kone, Børn og Hund -- og ligger paa
-Maven og nyder Aftensmaden i det Grønne. Saa er der Liv ved "Holger
-Danskes Briller": Børnene vader, Skibe seiler og gaaer til Bunds, og
-en enkelt Terne vipper paa sine Vinger. Heste og Køer søger herned
-forat drikke, og Husdyrene vækker hos mangen kulsværtet, skjægstubbet
-Byarbeider halv vemodige Minder om den Tid, da han selv var en god,
-lille Dreng ude paa Landet -- det fredelige, stille Land, Barndommens
-tabte Paradis.
-
-
-
-
-Nu var der dem, som begyndte at længes efter, at Sommeren snart
-skulde faae Ende -- først og fremmest Mille Buxbom. Hun kjedede sig
-gudsjammerligt, savnede sine sex Børn og gik ikke engang i Kirke, for
-hun hørte af Princip ikke Capellaner. Besøg havde hun kun faa af, og
-selv Maskinmanden og Marie havde intet Nyt at melde, naar de kom.
-
-Marie var voxet stærkt, kjøn var hun bleven, dygtig til Dansen og
-dygtig i Læseskolen, men spinkel, meget spinkel, og noget bleg -- hun
-trængte aabenbart til Sol og kraftig Føde. Sin daglige Gjerning og
-Kameraterne savnede hun voldsomt, og en Dag, da hun havde været oppe
-paa Theatret forat hente Noget, hun havde glemt, og var gaaet ned paa
-Scenen, havde det formelig været trist at se op i det mægtige, tomme
-Rum, hvor der nu hverken var Soffiter eller Bagtepper, og hvor
-Løbebroerne hang saa ensomt oppe under Snoreloftet.
-
-Endelig kom da den femtende August; Danseskolen begyndte, Prøverne
-begyndte, og hun fik tildelt et Soloparti: hun skulde danse
-Børnemenuetten i "Elverhøi", det var en stor Begivenhed! I Fritiden
-sad hun, naar Veiret var godt, gjerne sammen med Kameraterne ude paa
-det flade Tag over Forbindelsesbygningen og spiste sin Frokost, saae
-paa Folk, der gik nedenfor, og listede sig stundom ind ad et af
-Vinduerne paa den anden Side, ind i Malersalen, hvor de nye Bagtepper
-laa paa det store Gulv, og hvor Theatermaleren prøvede Virkningen af
-sine Decorationsskizzer paa det lille Modeltheater -- det var Noget
-at høre om baade for Mille Buxbom og Madam Siegler, Frøken Hansen og
-Madam Asters.
-
-Madam Siegler klagede ellers stærkt over den døde Tid, og det samme
-gjorde Frøken Hansen. "Ingen Brylluper er der," sagde hun, "og _det_
-kan jeg forstaa, men hvorfor der heller aldrig er fine Lig om
-Sommeren, _det_ veed jeg ikke!"
-
-Madam Asters residerede ganske alene med sin Mand i det grevelige
-Palais, men det var ikke morsomt, erklærede hun: "der er Betræk over
-alle Møblerne og Flor om Lysekronen, ikke et Menneske ringer paa
-Porten, og man kan ligefrem forfalde til Tungsindighed og
-Religionsskrupler."
-
-Terndrup tilbragte den halve Dag oppe paa Dueslaget; Ingen kjøbte
-Naturalier, Ingen byttede Frimærker, og der var endnu noget til,
-Drengene skulde have de ny Skolebøger. Saa fulgtes han i Reglen om
-Aftenen med Berner, der nød sin Ferie, paa Excursioner, og da
-Holst kom til Byen, fordi han ikke længere kunde holde ud at være
-borte, slog de Tre sig jevnlig sammen -- en Dag var de inde i
-Christiansborgs Ruiner.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Berner havde jo saa tidt og saa vemodig-begeistret talt om den
-eiendommelige Verden, Ruinerne indesluttede -- "Absalons Brønd" først
-og fremmest -- at Holst havde faaet umaadelig Lyst til at se dem;
-Berner selv vilde gjerne engang igjen undersøge, om Faunaen og
-Floraen skulde være bleven forøget, og saa gik naturligvis Terndrup
-ogsaa med, for Selskabs og mulig Fornøielses Skyld.
-
-En af Brandvagterne, som Berner kjendte fra gamle Dage, havde han
-faaet til at lukke dem ind -- Adgangen til Ruinerne er jo ellers af
-Hensyn til mulige Nedstyrtninger forbudt -- og forsynet med en tændt
-Lygte gik han da i Spidsen for Trekløveret ind gjennem Kirkeporten og
-ned i Kjelderne.
-
-De mægtige, vildsomme Kjelderhvælvinger ligger endnu uberørte fra det
-forrige Slots Tid; Lygteskjæret flakker og skrider hen over de
-graalige, fugtige Flader, hvor de vaklende Skygger nysgjerrigt følger
-efter -- man gaaer som i en Fæstnings underjordiske Kasematter.
-
-Pludselig, efter en Dreining, staaer der en Væg af Dagslys ind i
-Gangen, man gaaer et Skridt til Høire og seer op som gjennem en uhyre
-Skakt med ru, sodede Mursider og med blaa Himmel foroven. -- "Ja,
-_der_ var Kjøkkentrappen," siger Berner, "og derinde er den kongelige
-Vinkjelder!"
-
-"Er De _saa_ localiseret!" udbryder Holst.
-
-"Det er da intet Under," svarer Berner. "Husk, at jeg er født paa
-Slottet og har levet al min Tid her -- lige til hin Octobernat, der
-lagde det Hele i Grus -- min gamle Fader tog sin Død over det!"
-
--- "Der ligger Kjøkkenerne," siger Brandvagten og viser dem ind til
-Venstre, ind i de vældige, kjølige Rum, hvor de lange, massive
-Plankeborde endnu strækker sig under Hvælvingerne, hvor et Par uhyre
-Stenmortere staar i Hjørnerne, og hvor rustne Ringe foran det aabne
-Ildsted engang har baaret Spiddene.
-
-"Her er bleven lavet megen god Mad i Tidens Løb!" siger Terndrup.
-
-"Og hentet megen god Vin!" tilføier Holst -- han smækker ligefrem med
-Tungen.
-
-"Ja, men Gudbevares, hvor der maa være gaaet meget til Spilde i
-saadan en Husholdning!" bemærker Terndrup, og saa gaaer de videre.
-
--- "Nu nærmer vi os til Absalons Brønd," siger Berner, og hans Stemme
-faaer en næsten høitidelig Klang.
-
-Henad en Sidehvælving dreier de, og fra den kommer de ind i en anden
-Gang, smallere og ganske lav; her er mørkt som i Graven og blød,
-sivende Grund -- man maa føle sig for med Foden for hvert Skridt.
-
-For Enden af Gangen ligger en simpel, rund Stenbrystning, Lygten
-holdes ind over den, og et Par Alen nede blinker der et lille
-Vandspeil.
-
--- "Er her dybt?" spørger Holst.
-
-"Ja, der er vel en halv Snes Alen Vand," svarer Brandvagten, "og naar
-det ikke, som nu, staaer og bliver surt, fordi der aldrig tages af
-det, saa er det saamænd det bedste Vand i Kjøbenhavn. I gamle Dage, i
-Frederik den Sjettes og Christian den Ottendes Tid, længe før vi
-havde Vandværk, da var det nu ogsaa en hel Herlighed og en stor Naade
-for de fornemste Familier i Byen at faae Nøgle her til Brønden og
-have Lov at hente Vand af den; min salig Fader har fortalt mig, at
-der om Morgenen tidt kunde komme en halv Snes kjønne Herskabspiger
-paa een Gang med deres Spande -- ak, ja, det var andre Tider!"
-
-"Men hvorfor kaldes den nu egentlig 'Absalons Brønd'?" spørger
-Terndrup.
-
-"Ganske simpelt, fordi den stammer fra hans Tid," svarer Berner.
-
-"Ja, er _det_ nu saa vist?"
-
-"Saa vist, som at Brønden overhovedet existerer! Troer De, at der i
-henimod syv Hundrede Aar holder sig en fast, uafbrudt Tradition om
-Brøndens Oprindelse, naar Traditionen ikke er ægte -- nei! Og selve
-Forholdene viser jo ogsaa tydeligt, at Traditionen er rigtig. Det
-Første, Absalon har gjort, da han tænkte paa at bygge sin Borg her
-paa Holmen, har naturligvis været at sikre sig, at der var fersk
-Vand; Brønden er bleven gravet, og Taarnet er reist udenom _den_ --
-med faste, høie Mure forat værne Livskilden i Ufredstider. Absalons
-Borg maatte give Plads for 'Kjøbenhavns Slot', og Kjøbenhavns Slot
-for det første og det andet Christiansborg, men Kjelderne hvælvedes
-over den gamle Brønd -- Slottets eneste -- og som Hovedstaden er
-opstaaet omkring Borgen, saadan kan man sige, at Borgen er opstaaet
-om Absalons Brønd -- _den_ er det inderste Centrum, Kjernen,
-Livskilden, hvad De vil kalde det -- Byens og Landets. -- Med _dens_
-Vand er _jeg_ døbt, og af _den_ har jeg drukket Hundreder af Gange!"
-
-"Og ved den Daab har De faaet Deres Indvielse som Ridder af
-Kjøbenhavn," siger Holst, "og Pietet og historisk Sans har De siden
-drukket Dem til af den!"
-
-"Maaske! -- I saa Fald vilde jeg blot ønske, at mange, mange Flere
-kunde faae deres Indvielse og læske deres Tørst af Absalons gamle
-Brønd!"
-
-"Ja, der skulde først og fremmest være uhindret Adgang til Ruinerne,"
-siger Holst.
-
-"Nei, først og fremmest skulde Ruinerne ryddes og Borgen reises,"
-svarer Berner -- og saa gaaer de videre, opad, op til Lyset, til den
-varme Dag.
-
-Tommetykt ligger sine Steder den faldne Askeregn over de blottede
-Hvælvinger -- i Asken opdager Berner tydelige Aftryk af Husmaarens
-lette Fod, og inde under en Murkant finder han en indtørret Mumie af
-den store Flagermus, =Vesperugo noctula=.
-
-"Ja, det Stads er der nok af," forklarer Brandvagten. "De ligger i
-Dvale herinde om Vinteren i snesevis, og Sommeraftener kan det være
-hel fælt, naar man skræmmer dem op, og de flagrer lige om Ørerne paa
-En!"
-
--- Gjennem en Vinduesaabning seer de ind i et uhyre, aflangt Rum,
-stort som Torvet i en Kjøbstad; Fordybninger i Mursiderne viser,
-_hvor_ Bjælkehovederne har hvilet, sværtede Nischer, _hvor_ der har
-staaet Ovne -- her laa Riddersalen.
-
-"_Der_ har jeg som Barn to Gange været oppe paa Galleriet og seet ned
-paa Nytaarstaflet," siger Berner. "Og ovre i det Hjørnevindue, ud mod
-Slotspladsen -- ved Siden af Colonnaden, hvor der var Opgang til
-Høiesteret -- _der_ stod Frederik den Syvende, husker jeg, en
-Grundlovsdag og talte til Folket. Naar man hørte ham tale, og naar
-man saae hans stolte Skikkelse, saa var han Kongen, og man glemte
-rent, at han kastede en Slagskygge, der hed Grevinde Danner, ud over
-Landet!"
-
-"Hun maa ligegodt have været et svært bjergsomt Fruentimmer," siger
-Terndrup, "saa mange Contanter hun kunde efterlade sig!" -- det lyder
-til en vis Grad anerkjendende, jydsk anerkjendende.
-
--- "Det er 'Kongens Trappe'," forklarer Brandvagten, da de gaaer op
-ad de massive Mahognitrin med de røgsværtede Messingbalustre paa
-Siderne; kulsort, trekantet Spindelvæv hænger i Hjørner paa
-Marmorvæggene, Støv og Aske dækker Afsatserne.
-
-"_Jeg_ interesserer mig nu mest for 'Dronningens Trappe'," siger
-Holst, "for _der_ stod Jerichau's 'Hercules og Hebe' -- men _den_
-Gruppe blev da heldigvis reddet!"
-
-"Ja, 'Dronningens Trappe' er derovre," svarer Berner, "ovre paa den
-anden Side af Hovedporten."
-
-Og gjennem Hovedporten gaaer de, det endnu helt bevarede Portrum, der
-er høit som en Kirke og vidtstrakt som en Hal.
-
--- "Husker De, hvor det rungede, naar man ved Nattetide gik igjennem
-her og slog den lille Portlaage i efter sig!" udbryder Holst. "Jeg
-kan høre det tordne endnu!"
-
-"Ja, her er Plads!" erklærer Brandvagten. "Naar Portene for begge
-Ender var lukket, holdt der mageligt et Sexspand herinde -- det tog
-sig ud!"
-
-"Aa, jeg husker endnu, som var det igaar," siger Berner, "sidste Gang
-der var rigtigt Hof i stor Stil her paa Slottet! Det var i 1875, da
-Kong Oscar var Kong Christians Gjæst -- da var her Liv! Ekvipagerne
-rullede ud og ind Dagen igjennem, og Gardervagten her ved Foden af
-Trappen havde nok at gjøre: uafbrudt maatte den træde under Gevær, og
-Musiken spillede -- nu er der ikke Andet tilbage af den Tids
-Herlighed end Ringen _der_, som Fanen stod i, og saa Fourchetterne
-ovenover!"
-
-Ude i Slotsgaarden sætter Holst sig til at tegne, og Berner finder
-mellem de store Dynger af Murbrokker og Slakker allerede en hel
-begyndende Vegetation: flere Tidselarter, Følfod, Nelder og Fuglegræs
--- Planteverdenens Pariaer.
-
--- "Men den sjeldne italienske Kløver, De har talt om," spørger
-Holst, da han er færdig, "kan den ikke være her?"
-
-"Var den italiensk!" udbryder Terndrup og seer pludselig interesseret
-ud.
-
-"Ja, vist var den italiensk," svarer Berner.
-
-"Og det var jo i Gaarden hos Duborgs Svigerfader, den siden skulde
-være funden, ikke sandt?" spørger Holst videre.
-
-"_Det_ var det!"
-
--- "Veed De af, at han nu skal være Generalconsul?"
-
-"Nei!"
-
-"Jo, han skal sgu!"
-
--- "Veed De af, at han er en stor Kjeltring?" siger Terndrup,
-tilsyneladende ganske umotiveret.
-
-"Nei, jeg _veed_ det ikke," erklærer Holst, "men det forbauser mig
-ikke: jeg har paa Forhaand ikke nogen synderlig Fidus til
-Bourgeoisiets Hæderlighed!"
-
-"Det veed De jo slet ikke noget om, Terndrup!" siger Berner.
-
-"Ikke det! -- Naa, ja ja, saa veed jeg Ingenting! Men jeg har da
-ellers engang læst et Brev, som jeg brændte, for man skal ikke lede
-sig selv udi Fristelse, og nu, da jeg hører, at -- jo, gu er _han_ en
-Kjeltring -- man kan da baade stave og lægge sammen!"
-
-"Grosserer Lange repræsenterer den ny, den indvandrede Slægt, der
-trænger sig frem," siger Berner.
-
-"Ligesom den brune Rotte!" svarer Terndrup, og Berner smiler.
-
--- Inde i Buegangene falder Holst i Extase. "Se dog blot det
-Perspectiv, man har for Øie herinde! -- Det er noget af det Fineste
-og mest Harmoniske i Linier, som Kjøbenhavn overhovedet har at opvise
--- det minder ligefrem om Fratergangen i et italiensk Kloster!"
-
-"Men veed De saa, hvad der alligevel er mest Stemning over her i
-Buegangene?" spørger Berner. "Det er saamænd over de gamle,
-hvidhaarede Veteraner fra Hans Majestæts Staldetat. -- Ja, _jeg_ seer
-naturligvis med andre Øine end De, det er rimeligt, men betragt
-alligevel saadan en gammel Livkusk, naar han en Sommerdag er ude at
-sole sig selv og de kongelige Ekvipager og Seletøier paa Ridebanen!
-Se det Blik, hvormed han betragter den bedagede Galakareth, som han i
-sine Velmagtsdage maaske selv har tronet paa Bukken af, mens hans
-Konge sad derinde! Firspandet, han styrede, det er forlængst
-forsvundet, men Karethen existerer endnu, og _den_ vækker for ham
-stolte, lykkelige Minder -- det er nu _hans_ Livs Poesi!"
-
-"Ja, de høirøde Frakker og gule Veste tager sig brillant ud paa
-saadan en gammel Patriark," siger Holst. "Han er egentlig lige saa
-festlig at se paa som en Postillon!"
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Ved Frederiksholms Kanal skilles man, og Holst takker Berner for
-Turen.
-
--- "Nu har De da været paa Valfart!" siger Berner.
-
-"Valfart?"
-
-"Ja, til Absalons Brønd!"
-
-"Naa, saadan at forstaa!"
-
-"Ja, den er og bliver da Kjøbenhavns 'hellige Kilde'," svarer
-Berner, "og hvis der blot med Tro og Andagt blev valfartet til _den_,
-saa --"
-
-"Hvad saa?"
-
-"Saa var der maaske mere Sans for Historiens Poesi og for de
-Forpligtelser, der følger med en Tradition, end der nu er!"
-
-
-
-
-Det forholdt sig ganske rigtigt, hvad der hin Dag blev sagt i
-Christiansborgs Ruiner om Grosserer Lange -- det vil sige _det_ af
-det, der angik Generalconsulværdigheden. Grossereren var virkelig ved
-at naa sine foreløbige Ønskers Maal.
-
-Den tidligere Generalconsul havde varmt anbefalet Grossereren til
-Præsidenten for Republiken Yocobora, og Præsidenten havde efter moden
-Overveielse og i Betragtning af de udmærkede mercantile og
-diplomatiske Egenskaber, som altid havde været et Særkjende for
-Grosserer Jesper Lange, bestemt sig til at meddele hans Exequatur som
-Republikens Generalconsul for Kongeriget Danmark. Nu manglede der kun
-Hans Majestæt Kongen af Danmarks Sanction -- "men de smøler jo altid
-oppe i Ministerierne," sagde Grossereren, "saa det kan gjerne trække
-en Maaned eller to ud endnu." Og dette var saa meget ubehageligere,
-som Ragna og Duborg jo skulde have Bryllup, men der naturligvis ikke
-kunde blive noget Bryllup, før Grossereren havde Ret til at optræde
-i Uniform. -- "_Den_ Satisfaction vil jeg dog nok have," sagde han.
-
-Fruen havde travlt med at sørge for Ragnas personlige Udstyr -- om
-Indbo var der ikke Tale, da Ægteparret for det Beløb, som Indboet
-vilde have kostet, strax efter Bryllupet agtede at reise til Udlandet
-paa ubestemt Tid -- og næsten hver Dag tog hun ind fra Landstedet,
-besaae og vragede, kjøbte og byttede og spillede som en Fisk i
-Vandet.
-
-Poul var utaalelig, erklærede hele Familien; han var altid værst i
-lange Ferier, og saa tyede Poul, naar han da var i Byen, over i
-Baghuset til Fru Lund, udmalede sin egen Fremtid som Cadet og hørte
-med stor Interesse paa Marie, der i Slutningen af Saisonen havde
-været Skibsdreng i "Fjernt fra Danmark".
-
-Julius var forholdsvis skikkelig, syntes Faderen. -- "Gudbevares, han
-møder ikke paa Kontoret i rette Tid, og møder han, bestiller han
-Ingenting, men han har ikke i sex Uger plustret mig for Extra-Penge,
-og det er store Ting!"
-
-Sagen var den, at Julius en Søndag ude paa Traverbanen, som han nu
-var begyndt at dyrke, af en ren Feiltagelse havde holdt paa en Hest,
-som Ingen ventede sig Noget af, og da den ganske uformodet kom ind
-som en smuk Nummer Eet, gav den saa store Odds, at Julius i længere
-Tid kunde leve paa Gevinsten -- og leve flot.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Ragna var under sin korte Forlovelsestid baade stolt og lykkelig,
-glad og forventningsfuld, men alligevel var hun af og til en lille
-Smule betænkelig -- navnlig efter et Kunstnergilde, som en af Duborgs
-gifte Bekjendte gav til Ære for de Forlovede.
-
-Allerede det at blive bedt ud til _Aften_, og ikke til Middag, var
-saa underligt, syntes hun, og saa spiste man baade i Atelieret og i
-de andre Værelser, drak megen Vin af umage Glas, lo og talte i Munden
-paa hinanden og røg uafbrudt Cigaretter -- ogsaa Damerne; _det_ sved
-græsseligt i Øinene, og det hjalp jo ikke, at Duborg forsikrede, at
-naar hun blot selv røg, mærkede hun det slet ikke, for hun _kunde_
-ikke ryge.
-
-Saa blev der talt om Kunst, Udstillinger og Academiet, nævnet Navne,
-hun aldrig før havde hørt, og hentydet til Forhold, hun ikke kjendte.
-
-Hun sad taus, søgte at være elskværdig mod Alle, men blev alligevel
-nærmest opfattet som stiv og overlegen. Duborg mærkede det, _han_
-blev ærgerlig, og _hun_ blev bedrøvet.
-
-Man sang og spillede -- Nogle Mandolin, Andre Guitar. Ragna spillede
-jo intet Instrument, sang ikke heller, og saa havde hun desuden saa
-svært ved strax at finde de anerkjendende Ord, som Enhver, der
-præsterer Noget, det være nok saa Lidt, nu engang venter af
-Tilhørerne.
-
--- "Det er jo lidt kjedeligt, at Du slet ikke kan gjøre noget Musik,"
-sagde Duborg til hende, da de langt ud paa Natten gik hjem, men hun
-var saa træt og saa søvnig, at hun i Grunden neppe tænkte over det i
-Øieblikket, og først op ad Dagen huskede hun, hvad han havde sagt,
-gav ham i sit stille Sind Ret og syntes, at hun var en dum og
-kjedelig En. Men hvad der, naar hun senere tænkte paa Aftenselskabet,
-dog optog hende mere end noget Andet, var, at alle Gjæsterne, -- alle
-undtagen hun -- aabenbart havde moret sig storartet.
-
-Det, at man overhovedet kunde more sig i et Selskab, det var ikke før
-forefaldet i hendes Praxis.
-
-
-
-
-I Begyndelsen af October stod Ragnas og Duborgs Bryllup.
-
-I sidste Øieblik havde det maattet udsættes otte Dage af Hensyn til
-Generalconsulens Uniform, thi vel var Formandens, som han jo havde
-overtaget samtidig med Stillingen, overmaade vel conditioneret, men
-den strammede i Ærmegabene, og Kraven var for snever. Alt blev dog
-ordnet, og den store Dag oprandt.
-
-Vielsen fandt Sted i Garnisons Kirke, Frøken Hansen sang, og Mille
-Buxbom havde Billet til Pulpituret, hvorfra hun kunde se det Hele
-storartet.
-
-Efter Vielsen Middag i Hjemmet -- Madam Siegler omtalte senere altid
-med særlig Anerkjendelse, at Generalconsulen ikke havde holdt Festen
-paa Skydebanen.
-
-Generalen var med, Berner var med og Holst ogsaa -- men _han_ havde
-faaet bestemt Tilhold af Duborg om ikke under nogen Omstændigheder at
-holde Tale.
-
-Den gamle Grosserer tog Maal af Sønnen og sagde med sit grimmeste
-Smil: "Herregud, han, Petersen, som vi grinede saa meget af -- han,
-Du veed, der var Brandmajor og altid fulgte Lig i Uniform -- han var
-da ikke nær saa pyntet som Du!" og Vennebjergerne stillede sig op
-foran den nye Generalconsul, slog Hænderne sammen og sagde: "Jesper,
-Du har trekantet Hat, Sabel ved Siden og forgyldte Buxer -- Du kunde
-bruges til at ride Fastelavn ind, _hvor_ det skulde være!"
-
-Ellers gik Middagen rigtig godt. Generalen holdt først en Tale for
-Brudeparret og characteriserede træffende den nu sluttede Forbindelse
-som en Alliance mellem den store Forretningsverden og den mere
-flygtige, høitsvævende Kunst, og desuden en Tale for den nye
-Generalconsul, hvem han betegnede som en Mand, i hvis Hænder den
-fremadstræbende Republik Yocoboras Velfærd trygt kunde betroes.
-
-Tilsidst talte Berner. Han fortalte, hvordan han en Dag var kommen
-ind til daværende Grosserer Lange -- Grossereren nød Ordet
-"daværende" -- og hos ham havde søgt Oplysninger om en sjelden Plante
--- ja, Generalconsulen mindedes det vel neppe. Han, Berner, havde
-ikke fundet, hvad han søgte, men Duborg var bleven den Lykkelige:
-_han_ havde fundet Den, der for ham var Verdens deiligste Rose -- et
-Leve for Bruden, den skjønne, ranke Frue!
-
-Lidt efter Middagen brød Brudeparret op -- de skulde reise sydpaa med
-Ottetoget.
-
-Den gamle Grosserer, der jo gjerne havde et venligt Ord til Enhver,
-saae op paa dem med sine smaa, rødkantede Øine og sagde:
-
-"Aa, ja, Herregud, det gaaer jo nok en lille Tid, men naar Krybben er
-tom, bides Hestene, Børn -- ja, de gjør saamænd! Men det kommer _jeg_
-nu ikke til at opleve, ak, nei, jeg er saa gammel!"
-
-Holst kom til dem ude i Entreen, trykkede hjerteligt Begges Hænder og
-sagde til Ragna:
-
-"Jeg vil blot sige Dem een Ting, lille, deilige Frue: Deres Mand har
-omtrent aldrig kysset nogen anden Kvinde end sin Moder -- men _det_
-har f. Ex. _jeg_! Derfor skal De ogsaa skjønne paa, at det er _ham_,
-og ikke f. Ex. _mig_, De iaften reiser ud i den vide Verden med --
-Levvel!"
-
-Og da Parret gik ned ad Trappen, sagde Duborg til Ragna:
-
-"Er Du nu rigtig glad ved Tanken om alt det, Du skal se i Syden?"
-
-Men Ragna saae op paa ham med sine store, klare Øine og svarede:
-
-"Hvor kan jeg tænke paa _det_! Jeg er kun opfyldt af, at det er med
-_Dig_, jeg reiser!"
-
-
-
-
--- Holst savnede Duborg umaadeligt.
-
-Det var ikke til at holde ud, syntes han, at gaa alene rundt i
-Atelieret; der var tomt og koldt, han tænkte paa at flytte.
-
--- "Hvad om vi To slog os sammen," sagde han en Dag til Berner, "det
-kunde blive hyggeligt! Saa leiede vi en større Leilighed -- _De_
-faaer en stor Stue, hvor De stiller alle Bøgerne op i de perlemalede
-Reoler og pynter med de kjøbenhavnske Kobberstik, _jeg_ faaer et
-Atelier, og saa holder vi en fælles Stue, der bliver udstyret med en
-Blanding af Deres og min Smag!"
-
-Men Berner vilde naturligvis ikke fra Nyhavn. Han tænkte ogsaa med
-Gru paa Oliepletter, henkastede Pensler og geniale Drapperier, saa
-den Sammenflytning blev der ikke Noget af, men hyppig mødtes de, og
-glade var de for hinanden.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Terndrup var bleven lidt underlig, fandt Berner.
-Efteraarsanfægtelserne var stærkere, end de pleiede at være: han
-faldt jevnlig i Tanker, som de allerbedst sad, spillede paa Violin
-midt om Dagen, og en Aften, da de var paa Expedition sammen ude ved
-Kallebodstrand, kastede han tre, fire Gange Stokken til Kinden blot
-ved at se en Ryle eller en Strandbrokfugl.
-
-En Eftermiddag, da Berner kom ind i Butiken, søgte Terndrup
-omhyggeligt at skjule Noget, han sad med i Skjødet, men det
-mislykkedes, og corpus delicti viste sig at være en Bøsse.
-
-"Ja, det er rent tilfældigt, jeg er kommen til den Skyder,"
-forklarede Terndrup undskyldende, "og naar jeg i sin Tid lovede mig
-selv ikke mere at røre en Bøsse, saa mente jeg begribeligvis bare, at
-jeg ikke mere vilde skyde, og det gjør jeg heller aldrig -- nei, hvad
-man har lovet, det skal man holde -- saa vidt muligt da! Men der kom
-forleden en Fyr ind i Butiken og vilde sælge den her Tingest -- han
-troede nok, jeg var saadan en almindelig Marschandiser -- og han var
-i Pengetrang, sagde han, og Bøssen er sgu meget god -- det er
-Baandløb, og Fjedrene er stærke -- saa kjøbte jeg den -- jeg kan jo
-altid sælge den igjen for den Pris, jeg har givet, eller maaske tjene
-lidt paa den!"
-
-Men hvad der ikke blev solgt, det var Bøssen. Den blev anbragt over
-Terndrups Seng paa det Søm, hvor Violinen hidtil havde hængt, og
-_der_ blev den hængende.
-
-
-
-
-En Fredag Eftermiddag blev Terndrup hentet op til Mille Buxbom -- han
-maatte endelig komme strax, blev der sagt.
-
-Neppe var han imidlertid bragt til Sæde i den Lænestol, som for
-Øieblikket tænktes testamenteret til den ny Catechet ved Frelsers
-Kirke, før Madam Asters kom. Terndrup vilde gaa, men det fik han
-naturligvis ikke Lov til, og saa maatte han da i en stiv halv Time
-døie alle Madamens Fortællinger om det grevelige Herskab, som nu
-endelig var kommet til Byen. -- Det var rigtignok ikke som før, sagde
-hun, nede paa Palais'et. I gamle Dage, saa havde man Diner'er, Baller
-og Router -- men nu! Det var kun Bønnemøder og Samtalemøder, og
-Missionsmøder og Tractatmøder, men økonomisk maatte den
-Selskabelighed da være, mente hun, for Gjæsterne fik ikke Andet end
-Thevand og smaa Tvebakker -- Vin taaltes ikke mere i Huset. "Greven
-siger ogsaa altid, at Guds Rige koster ham femten Tusind om Aaret,"
-fortsatte hun, "det er mange Penge, saa der maa jo spares paa andre
-Maader. Og Grevinden og Comtesserne, de er altid klædt i Sort nu og
-altid høihalsede -- det gaaer der jo mere Tøi med til end før, men
-saa faaer de jo ogsaa mere for Kjolerne, naar de sælger dem, det kan
-vel gaa lige op, tænker jeg. -- Men et deiligt Herskab er det!"
-
-Endelig gik da Madam Asters, og Mille Buxbom rykkede frem med, hvad
-hun vilde.
-
-Marie havde faaet den største Børnerolle, der var i nogen Ballet --
-Fanny i "Conservatoriet" -- og Balletten skulde gaa første Gang paa
-Onsdag, og gamle Mille vilde da saa forfærdelig gjerne hen at se sin
-egen Marie.
-
-Terndrup saae spørgende op og bemærkede først nu, at Jomfruen kun
-havde een Guldørenring paa. Saa vidste han af Erfaring, at den anden
-var paa Assistentshuset, og at der var særlig Ebbe i Portemonnaien,
-og med en næsten galant Haandbevægelse sagde han:
-
-"Maa _jeg_ have den Fornøielse at invitere Jomfruen til den Aften!"
-
-"Tusind Tak, lille Terndrup!" svarede hun og lod uhyre overrasket.
-"Det var rigtignok pænt af Dem -- men De gaaer da selv med?"
-
-"Aa, jeg veed ikke --"
-
-"Ja, maa jeg saa ikke have den Fornøielse at invitere _Dem_!" sagde
-Jomfruen, og Terndrup, der naturligvis intet Øieblik var i Tvivl om,
-at Invitationen var paa hans egen Regning, sagde Ja, Tak og fik saa
-omsider Lov at gaa.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Næste Dag gik han hen til Fru Lund, hvem han traf ved Vaskeballien --
-_der_ tilbragte hun en stor Del af sin Tid, navnlig efterat Marie var
-kommen til Theatret, hvor hun jo skulde bruge saa meget rent
-Dansetøi. Hun strøg Sæben af Hænderne og tørrede dem i sit Forklæde
-og gjorde forresten mange Undskyldninger, fordi han fandt hende
-saadan. Først talte hun om sin salig Mand og græd lidt, saa talte hun
-om Datteren med moderlig Stolthed og om Generalconsulen med ærbødig
-Taknemmelighed, drøftede sine Chancer for at faae et af de ledige
-Legater og vendte saa igjen tilbage til Marie.
-
-Terndrup fortalte da, at han var kommen for at invitere hende til
-Galleriets Pladsloge førstkommende Onsdag Aften, og Fru Lund neiede,
-hel rød i Hovedet, og sagde saa mange Tak.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Da Berner og Holst hørte om Terndrups Invitationer, vilde de ogsaa
-med -- de satte Begge megen Pris paa Balletten.
-
-"Jeg er voxet op med Bournonville's Værker," sagde Berner, "og en
-Ballet som 'Valdemar' er mere vækkende og folkeopdragende end hele
-den nyere Literatur!"
-
-Det var nu stærke Ord, mente Holst, men ogsaa han elskede den danske
-Ballet, navnlig "Et Folkesagn" og "Napoli". -- "Der er festivitas
-over dem," sagde han, "Livsglæde og Skjønhed, og man trænger ligefrem
-til Skjønhed en Gang imellem. -- Jeg glæder mig til paa Onsdag!"
-
-
-
-
-Onsdag Aften mødtes Terndrups Selskab i Galleriets Pladsloge.
-
-Mille Buxbom havde begge Guldørenringe paa, grøn Sløife i Halsen og
-gule Handsker -- dem, hun pleiede at gaa til Bryllup i Garnisons
-Kirke med.
-
-Fru Lund var sortklædt som altid -- hun kunde, for den Sags Skyld,
-gaa til Bønnemøde hos Grevens, naar det skulde være -- pibet og
-strimlet, og sad kun paa det Yderste af Klappladsen.
-
-Inden Ouverturen begyndte, havde Jomfruen faaet fortalt de
-Nærmestsiddende om Marie: at hendes Moder sad _der_, at hun, Mille
-Buxbom, havde lagt Grunden til hendes boglige Viden, og at Terndrup
-havde inviteret dem Allesammen hen til Debut'en. Fra de
-Nærmestsiddende forplantede Meddelelsen sig videre, og snart vidste
-hele Logen al ønskelig Besked, og alle Tilskuerne i den dreiede
-Hovederne om efter Fru Lund.
-
-Det første Stykke blev ikke fulgt med synderlig Interesse af
-Selskabet -- man fandt det langtrukkent og higede kun efter
-"Conservatoriet".
-
-Endelig begyndte Balletten, og da Marie viste sig i første Act,
-udbrød Mille Buxbom: "Der er hun, det yndige Lam!" og det saa høit,
-at hele Logen hørte det, og Fru Lund maatte tysse paa hende. Men
-efter den store Scene i anden Act var det tydeligt at se, at ogsaa
-Andre end Terndrups Selskab havde lagt Mærke til Marie: det rungede
-med Bifald, Mille Buxbom græd, som hun var pisket, og Fru Lund
-tørrede bevæget Øinene.
-
-Da Teppet faldt, skyndte Fru Lund sig ud: hun skulde jo, som hun
-gjorde hver Aften, hente Marie, og saa blev Jomfruen fulgt hjem af
-hele tre Kavalerer -- _det_ var ikke det mindst storartede ved den
-uforglemmelige Aften!
-
-       *       *       *       *       *
-
--- "Hvor skal vi saa gaa hen?" spurgte Holst.
-
-Ja, Berner havde rigtignok nærmest tænkt paa at gaa hjem: Kjedlen
-stod over Spritapparatet, saa han kunde lave The paa fem Minuter.
-
-"The!" raabte Holst indigneret. "Maa jeg være her -- jeg har ikke
-Influenza!"
-
-Terndrup foreslog at gaa hen paa en Ølstue i Gothersgade, hvor han
-vidste, at de havde god Grisesylte med Rødbeder til, men heller ikke
-det Forslag vandt Holsts Bifald.
-
-"Øl vilde profanere Aftenens Indtryk", sagde han, "og lille Maries
-Debut skal feires med Vin, for sød var hun! -- Vi kan jo gaa hen i
-Ankjærs Vinstue i Lille Kongensgade," foreslog han, "_der_ faaer man
-en forfærdelig god Burgunder til rimelig Pris!"
-
-Terndrup erklærede imidlertid, at i alt Fald _han_ ikke kunde nøies
-med at drikke, han maatte have Noget at _spise_, men Holst afviste
-enhver Indvending. -- "Spise!" gjentog han. "Ja, naturligvis skal De
-have Noget at spise -- troer De, _jeg_ vil faste! Kom blot med!"
-
-Ankjærs Vinstue var en Overlevering fra Fortiden -- fra den Tid, da
-baiersk Øl ikke kjendtes, og da agtbare Skatteborgere, naar de ikke
-gik i Clubben og ikke vilde sidde hjemme, ufravigeligt om Aftenen gik
-hen og drak en halv Flaske Vin.
-
-Udstyrelsen viste ogsaa, at man ikke fulgte med Tiden: i en lille,
-daarlig oplyst og tilrøget Stue var der tre, fire slidte Smaaborde
-med Stole omkring, Skjænken var af umalet Fyrretræ, og bagved den
-stod der Ankere med Rom, Cognac og Arrac; i Baggrunden af Rummet, i
-mystisk Halvmørke, laa i tilgitrede Rum Stabler af støvede Flasker,
-og i Gulvet fandtes en Lem, der førte ned til Kjelderen, den dybe,
-mørke Kjelder, hvor Fadene laa.
-
-Et halvt Dusin Spidsborgere sad om Bordene og drak -- mest Portvin --
-røg og smaasnakkede, men halv sagte og i Enstavelsesord -- det var
-tydeligt nok, at de kom for Vinens og ikke for Passiarens Skyld.
-
-Holst anbragte sig selv og de to Andre ved et ledigt Bord, vinkede ad
-Kjeldersvenden, der bar et mægtigt Forklæde af Læder, og sagde blot:
-
-"En Flaske Bourgogne af den rigtige, og Aftensmad til Tre!"
-
-"Ja, vel, Hr. Holst!" svarede Kjeldersvenden, tændte en Lygte,
-forsvandt i Dybet og vendte et Øieblik efter tilbage med en støvet,
-tykmavet Flaske, som han med en vis Kjærlighed satte for de
-nysankomne Gjæster. Saa trak han den op, nød selv fagmæssigt Buketten
-og satte Glas paa Bordet. Lidt efter kom han igjen med tre dybe
-Tallerkener, og paa hver af dem fandtes et Surbrød, en Skive Smør, to
-Ansjoser og en Kile Eidammer Ost -- det var, hvad Ankjærs Vinstue bød
--- og rimeligvis i Menneskealdere havde budt -- af Aftensmad.
-
--- "Smager det saa ikke storartet?" spurgte Holst.
-
-"Udmærket!" forsikrede Terndrup. "Det er en god, fed Ost!"
-
-"Men Vinen!"
-
-"Ja -- er den ikke noget sur?"
-
-"Sur!" raabte Holst. "Men Menneske, kan De da ikke smage, at det er
-en Drue, som der maaske ikke har været Mage til i den kongelige
-Vinkjelder, man viste os i Christiansborgs Ruiner! -- Det er et rent
-Tilfælde, at den i sin Tid har forvildet sig herhen i Lille
-Kongensgade," tilføiede han hviskende, "og der er ikke meget tilbage
-af den, har Kjeldersvenden betroet mig, saa man maa nyde den, mens
-man har den! -- Aa, hvor den smager!"
-
-"De er vist egentlig en stor Gourmand!" sagde Berner.
-
-"Nei, det tør jeg ikke rose mig af," svarede Holst, "men jeg skjønner
-paa, naar jeg faaer noget Godt, og jeg nyder det -- hvor Mange gjør
-det! Der er jo Folk, som, hvor utroligt det end kan lyde, roser sig
-af at have Grød og Vælling til Livretter -- som om _det_ var noget
-Fortjenstligt, at have en daarlig Smag! Og der er Folk, som f. Ex.
-Duborg, der bilder sig selv ind at have Smag, men som i Virkeligheden
-ikke kan kjende Forskjel paa Slikasparges og Macaroni! -- Aa, mærk
-den Buket! Gudbevares, jeg er en god Demokrat, men _saa_ demokratisk,
-at jeg foretrækker Øl for ædel Vin, det er jeg dog ikke, og var _jeg_
-enevældig Konge af Kjøbenhavn, saa skulde alle Kjeldere i det nye
-Raadhus fyldes med Fade, der indeholdt det Bedste, Jorden kan byde:
-Burgunder og Asmannshäuser, hvid Capri og Tokayer -- til Folket er
-det Bedste ikke for godt! Borgmestre og Raad skulde som i gamle Dage
-selv gjøre Indkjøb for Stadens Regning, Vinen skulde modnes i den
-kjølig-lune Kjelder, og af stilfulde Glas skulde Byens jevne Borgere
--- ikke blot det velhavende Bourgeoisie -- her for en rimelig Pris
-kunne gjøre sig til Gode -- se, det kalder _jeg_ en demokratisk
-Idee!"
-
-Om Ideen egentlig var demokratisk, vidste Berner ikke, men han kunde
-godt sympathisere med Tanken om en rigtig Raadhuskjelder, forsaavidt
-det jo herved dreiede sig om at kalde en gammel, nu forsvunden
-Tradition til Live, og Holst benyttede sig strax af Berners
-Tilslutning til at bestille endnu en Flaske, og dette havde til
-Følge, at Terndrup indrømmede, at naar man havde drukket et Par Glas
-af den Burgunder, saa begyndte det Ramme at gaa af den.
-
--- "Apropos hvid Capri, som jeg nævnte før," sagde Holst pludselig,
-"jeg har faaet Brev fra Capri, fra Duborg!"
-
-"Hvordan har han det?" spurgte Terndrup.
-
-"Ja, og Fruen?" tilføiede Berner.
-
-"Meget skriver han ikke," svarede Holst, -- "Skriveri har nu aldrig
-været hans stærke Side -- men de er raske begge To, og han har faaet
-et Par Bestillinger."
-
-"Naa, ja, saa er jo Alting godt!" sagde Terndrup.
-
-
-
-
-Og Alting var forsaavidt ogsaa godt.
-
-Langsomt var Ragna og Duborg reist sydpaa -- første Station havde
-været _Dresden_. _Der_ gik de naturligvis strax op paa Galleriet, og
-Ragna var virkelig betaget af den sixtinske Madonna. _Den_ kjendte
-hun dog, baade af Navn og af Gjengivelser, men Holbeins Madonna havde
-hun aldrig før hørt nævne; den gjorde imidlertid stærkt Indtryk paa
-hende, og hun spurgte beskedent Duborg, om den ikke, paa sin Vis, var
-lige saa stor Kunst som Raffaels.
-
-"Det er den dog vel knap," svarede han, "men Du er alligevel en klog
-lille Kone, at Du synes saa godt om den -- det kan jeg lide Dig for!"
-
-Og Ragna saae taknemmelig op paa ham og syntes, at hun blev
-anerkjendt som aldrig før.
-
-Det kneb noget for hende at blive begeistret over Rubens' og Lucas
-Cranachs Kvinder -- de første fandt hun for fede, de sidste for
-magre, men det maatte hun ikke paa nogen Maade have Lov til: hun
-skulde have Blik for den skiftende Opfattelse af den menneskelige
-Idealskikkelse.
-
-"Ja, Du maa bære over med mig, Hans," sagde hun saa, "og huske, at
-jeg egentlig aldrig har været udenfor Store Kongensgade -- men det
-skal forhaabentlig nok komme Altsammen, naar _Du_ blot hjælper mig!"
-
-Gjerne havde hun gjort en Tur ind i sachsisk Schweiz -- det var jo
-endnu den gode Aarstid -- men Duborg erklærede, at sachsisk Schweiz
-var Legetøis-Natur, det var saamænd ikke Noget at se -- og _han_
-maatte jo vide det, for _han_ havde været der, og saa kom de der
-ikke.
-
-       *       *       *       *       *
-
-I _Nürnberg_ mødtes de Begge i Glæden over Helhedsindtrykket af den
-gamle By, og da de om Aftenen stod oppe paa Borgen og saae ud over
-alle de vildsomme, rødbrune Tage, lagde han Armen om hendes Liv, drog
-hende ind til sig og sagde:
-
-"_Dig_ saae jeg ogsaa for første Gang mellem de røde Tage -- se,
-derhenne, bagved det Hus med de to Karnapper, _der_ er en Kvist, hvor
-jeg gad se Dig staa og aabne Vinduet med din hvide Arm! -- Ja, det
-kunde være blevet et godt Billede, det, jeg malede af Dig!"
-
-Saa talte han om Terndrup og sagde, at Nürnberg maatte være en By for
-ham at holde Dueslag i, og da de lidt efter stod i Raadhusgaarden,
-mindedes han Holst og sagde forresten, at Labenswolffs lille
-Fontaine herinde egentlig var mere værd end al Nürnbergs øvrige Kunst
--- bedre end selve Peter Vischer's Sebaldusgrav og Veit Stoss'
-Sacramenthus. Det forstod Ragna nu ikke, men hun vidste jo, at naar
-Hans sagde det, var det rigtigt, og bestræbte sig troligt for at se
-med hans Øine.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Fra Nürnberg reiste de lige til Florents.
-
-Ragna var henrykt over Arnofloden og =Palazzo vecchio=, over Turen
-til Fiesole og hele det Stykke italiensk Renaissance, Medicæerstaden
-frembyder, men det var knebent nok, hun fik Lov at være det.
-
-"Du seer jo kun paa det Hele saadan som i Fugleperspectiv," sagde
-Duborg, "men det maa man ikke: man skal se paa Enkelthederne og lære
-at forstaa dem. -- Nu i Formiddag tager vi Ghiberti's Broncedøre og
-Verrocchio's Fontaine inde i =Palazzo vecchio=, saa kan vi altid se,
-om vi kan overkomme mere i Eftermiddag."
-
-"Der er forresten een Ting her i Florents, jeg saa gjerne vilde se,"
-svarede Ragna.
-
-"Hvad er det? Er det nogle af Luca della Robbia's Majolikaer?"
-
-"Nei, dem kjender jeg ikke -- det er Metalsvinet!"
-
-"Metalsvinet! Hvad for et Metalsvin? -- Naa, jeg troer forresten nok,
-jeg saae det forrige Gang, jeg var her -- det staaer henne paa det
-lille Grønttorv. -- Men hvor kjender Du _det_ fra?"
-
-"Men, Herregud, Hans: fra H. C. Andersens Eventyr!"
-
-"Naa, har _han_ skrevet om _det_, se, se! -- Men det er da ellers
-ingen Grund til at rende efter det!"
-
-Og saa kom de naturligvis ikke til Metalsvinet.
-
--- Næste Dag skulde de i Uffizierne, men lige som de var ved at gaa
-ind, og Duesværmen flagrede omkring dem, opdagede Ragna, at man kunde
-kjøbe Kræmmerhuse med Mais og fodre Duerne. Det maatte hun prøve, og
-et Øieblik efter sad der til hendes store Fryd en halv Snes af de
-tamme Fugle rundt omkring paa hende, paa Hænder, Skuldre og Hoved.
-Maisen var fortæret i et Nu, og hun bad derfor Duborg kjøbe et
-Kræmmerhus til og række hende: hun vilde saa nødig skræmme de Duer,
-der sad paa hende, ved en større Bevægelse.
-
-"Ja, jeg kunde jo gjerne kjøbe noget mere Mais," svarede han, "det
-kunde jeg saamænd godt, men det er da egentlig at spilde Tiden -- Du
-maa huske paa, vi skal op at se paa Kunst, _det_ er da vigtigere!"
-
-Saa lod Ragna Duerne flyve og gik i Uffizierne med ham.
-
-Da de kom i den Sal, hvor de store Mestres Selvportraiter fra alle
-Lande er samlet, udbrød hun pludselig:
-
-"Men, Hans! _Der_ hænger jo Otto Bache -- og Krøyer! Og _der_ hænger
-jo Carl Bloch!"
-
-"Ja, de gjør saa!"
-
-"Nei, hvor det dog er morsomt at træffe sine berømte Landsmænd paa
-den Maade -- synes Du ikke?"
-
-"Aa, jo -- jo -- men det er da ellers ikke _dem_, man tager til
-Florents for at se!"
-
-"Nei, det er det ikke, men alligevel -- Hans, troer Du nogensinde
-_Du_ kan komme til at hænge her?"
-
-"Nei -- aa, nei -- jeg maler jo heller ikke saadan Portraiter."
-
-Og saa gik de videre, saae paa Malerier og Haandtegninger -- mest paa
-de sidste, for Duborg sagde, at _de_ var interessantest.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Efter et Par Dages Ophold reiste de videre, men der var endnu for
-varmt i Rom, sagde han, de skulde være en Maaned paa _Capri_.
-
-Her var Ragna egentlig for første Gang i sit Liv begeistret. Hvor hun
-gik og stod, laa det vidunderlige Hav dybt under hende med _den_ blaa
-Farve, som hun kun kjendte fra Billeder -- og dog ikke kjendte -- og
-med skiftende grønt og violet Perlemoersskjær inde mellem de rødbrune
-Klipper; modne Druer hang i overvældende Rigdom fra Loggiaer, Mure
-og Træer, Citronerne blinkede lyst mellem det mørke Løv, Solen bagte,
-og lette som Gemser løb Pigerne op ad Klippetrapperne med de tunge
-Byrder paa Hovedet.
-
--- "Den Capripige, Du havde hjemme paa din Væg," sagde Ragna en Dag,
-"hende Modellen, hvad hed hun?"
-
-"Hun hed Graziella," svarede Duborg.
-
-"Troer Du, hun lever endnu -- jeg kunde have Lyst til at se hende!"
-
-"Det skal Du ikke ønske -- hun maa nu være om ved de tredive Aar, og
-saa er hun her paa Capri en gammel Kone."
-
-"Jeg kunde nu alligevel nok lide at se hende," erklærede Ragna, men
-der blev ikke gjort noget Skridt for at imødekomme hendes Ønske, og
-saa talte hun ikke oftere om det.
-
--- De boede først hos Pagano, og her var Duborg flittig, malede det
-meste af Dagen og fik to Bestillinger af tyske Familier.
-
-Ragna sad og saae paa ham, mens han arbeidede og tog sig af og til en
-Cigaret; oprindelig havde hun begyndt at ryge udelukkende forat glæde
-sin Mand, men efterhaanden smagte det hende, og nu kunde hun ligefrem
-daarligt undvære sin "Bostanjoglo" efter Middag. Stundom tog hun
-ogsaa et Arbeide frem imens, men det blev ikke til Noget: hun kunde
-aldrig blive træt af at se paa ham, syntes hun.
-
-Om Eftermiddagen gik de ned til den store Marina, fik et dobbelt
-Badehus og svømmede sammen.
-
-Den første Gang gjorde hun Indvendinger. -- "Men Ragna dog!" sagde
-han og lo. "Hvad generer Du Dig for? _Jeg_ har jo ogsaa Badedragt
-paa, og kan den magre, russiske Fyrstinde plaske om her ved Siden af,
-saa kan _Du_ virkelig ogsaa -- _Du_ kan godt lade Dig se!"
-
-Saa svømmede de ud til et lille Skjær, der laa en halv Snes Alen
-udenfor Badehuset, satte sig _der_, hvilede et Par Minuter og saae
-over ad Sorrent til.
-
--- "Nei, hvor Du dog er kjøn, som Du sidder _der_!" udbrød han en
-Dag.
-
-"Troer Du ogsaa, Tanterne paa Vennebjerg vilde finde det?" svarede
-hun og lo.
-
-"Aa, lad være at røre Dig, blot et Øieblik!" bad Duborg. "Det er
-accurat, som der kom en Sølvhinde af Vandet om dine Fødder -- jeg
-kunde male Dig som Havfrue -- hvis jeg da gav mig af med at male den
-Slags!" lagde han til.
-
-Ragna smilede, lod sig glide ned i Vandet og strakte ud i lange,
-sikre Tag. Han svømmede efter og anstrengte sig for at række hende,
-men da han naaede ind til Badehuset, stod hun allerede paa Trappen.
-
--- Af og til faldt det hende lidt underligt, at han kunde sidde i
-timevis uden at tale, men det vænnede hun sig til, og Tiden blev
-hende sjelden lang.
-
-Saa flyttede de efter nogle Ugers Forløb op til Anacapri og boede i
-"=Paradiso=".
-
-Her var Forholdene jevnere, man levede paa nært Hold sammen med
-Værtsfolkene og de Omboende, og Duborg kunde længe ad Gangen more sig
-med at pludre med Børnene, mens Ragna sad overladt til sig selv. En
-Aften udbrød han pludselig: "Men det er sandt: Du kan vel ikke
-Italiensk?"
-
-Nei, det kunde Ragna rigtignok ikke.
-
-"Det er ellers kjedeligt," sagde han saa, -- og Ragna modsagde ham
-ikke.
-
-Ogsaa heroppe malede han et Par Billeder og flere Studier. -- "Det
-gaaer saa let for mig," sagde han, "naar Du sidder og seer paa mig --
-saa let har jeg saamænd aldrig arbeidet før!"
-
-Ragna smilte fornøiet -- men hun begyndte alligevel saa smaat at
-længes efter at have en lille Smule at tage sig for, _lidt_ Andet at
-bestille end blot at se paa ham, og _det_ sagde hun ogsaa en Dag til
-ham, forsigtigt og følende sig for.
-
-"Naa, Noget at bestille," svarede han, "det er saamænd ikke faldet
-mig ind, for jeg synes i Grunden, det er allerrarest Ingenting at
-have for. Men vent kun, til vi kommer til Rom, saa skal vi føre egen
-Husholdning!"
-
--- Ragna tænkte imidlertid alligevel paa at skaffe sig Noget, der
-baade kunde udfylde en Del af hendes mange ledige Timer, og, som hun
-haabede, tillige glæde Duborg, og uden at han anede det, gik hun en
-Dag ned til Signora Morgana, der i sin Café tæt ved Pagano jo
-handlede med alt Muligt. Her kjøbte hun for sine private Lommepenge
-en stor, oval Gjenstand, bar den selv, omhyggeligt indpakket, op til
-Anacapri og havde hver Dag siden hemmelige Sammenkomster med Datteren
-i "=Paradiso=", som hun efterhaanden saa nogenlunde havde lært at
-gjøre sig forstaaelig for.
-
--- Den sidste Aften, de var paa Capri, faldt Duborg ligefrem i
-Begeistring over en Agave, som stod yderst ude paa en brat Skrænt.
-
-"Er den ikke deilig i Linierne!" udbrød _han_. "Og saa den dæmpede,
-discrete Tone, den har -- lige til at bruge i Underglasurfarver! Den
-er ti Gange mere værd end den brutalt grønne Bøgeskov derhjemme!"
-
-Ragna sagde ikke Noget, men den Aften følte hun med sig selv, at hun
-alligevel med Tiden kunde komme til at længes efter Bøgeskoven.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Saa tog de til _Rom_.
-
-Hvor mange Forudsætninger Ragna end manglede, saa var det dog med en
-naturlig Andagt, hun betraadte den evige Stad, og da hun første Gang
-saae Solen gaa ned oppe fra Monte Pincio, saae de gyldne Toner vige
-for de violette, og Peterskirkens Kuppel indrammet af Forgrundens
-Løvværk, da var det Hele som Slutningen paa en Kirkegang, hvor
-Velsignelsen lyses, og man bøier sit Hoved.
-
-De leiede sig en Bolig med Atelier i Via Sistina, og Ragna begyndte
-at føre Hus: gjorde selv Indkjøb om Morgenen og lavede Maden. Hun
-havde egentlig tænkt sig, at man maatte kunne leve i Rom omtrent som
-i Kjøbenhavn, men det gik aabenbart ikke, for man maatte jo tage,
-hvad man kunde faae, og prøvede hun en enkelt Gang paa at lave en
-hjemlig Ret som Grød, frabad Duborg sig paa det Bestemteste
-Gjentagelser.
-
-"Du længes da vel ikke efter Klipfisken?" kunde han saa sige, og det
-holdt Ragna ikke af at høre.
-
-Flittig var han, og hurtigt arbeidede han, men han talte mindre og
-mindre med hende, mens han malede. Kom imidlertid en Fremmed til,
-kunde han blive livlig og forholdsvis talende, endog lægge Penselen
-og tænde en Cigaret, og det krænkede i Grunden Ragna lidt, at han
-aldrig kunde tænke sig at gjøre en Pause for hendes Skyld -- hun
-sagde det ogsaa en Gang til ham, men han slog det hen.
-
-Om Aftenen vilde _hun_ helst sidde hjemme; hun indrettede ogsaa deres
-Opholdsstue saa hyggeligt som muligt, fik anskaffet en Lampe og et
-Spritapparat, lavede The og sad med sit Sytøi eller Hæklearbeide,
-men saa gabede Duborg, det kunde han ikke holde ud.
-
-"Du er da ikke kommen til Rom forat drikke Thevand og sidde og gnirke
-med et Hækletøi," sagde han en Dag. "Nei, om Aftenen vil vi ud, ud at
-drikke Vin og faae Musik -- det hører sig til!"
-
-"Du kunde nu ogsaa faae baade Vin og Musik herhjemme," svarede Ragna
-smilende men rød i Hovedet, gik ind i Soveværelset og kom et Øieblik
-efter tilbage med en Mandolin, som hun til Duborgs store Forbauselse
-spillede et Par italienske Folkemelodier paa, correct og musikalsk,
-men uhyre angst. Det var Mandolinen, hun havde kjøbt hos Signora
-Morgana, og den unge Pige i "=Paradiso=" havde lært hende
-Begyndelsesgrundene af Kunsten.
-
-"Naa, Du spiller!" sagde Duborg. "Naar har Du lært det?"
-
-"Jeg har øvet mig, naar jeg var alene," svarede Ragna, "men Du skulde
-egentlig slet ikke have hørt mig, før jeg var dygtigere."
-
-"Aa, det er saamænd meget pænt -- synger Du ogsaa?"
-
-Ragna var ligefrem bange for at høre sin egen Stemme -- men hun sang
-alligevel, lidt vibrerende men rent og kjønt.
-
-"Ja, det er jo meget rart, Du har _det_ at more Dig med, naar jeg er
-ude," sagde Duborg anerkjendende, -- "skal vi saa gaa!"
-
-Og de gik hen i "Thunfisken" ved Trevi og drak Frascati; _han_ indlod
-sig med hvem han traf, _hun_ blev søvnig og træt -- hun kunde jo
-endnu ikke følge en Samtale paa Italiensk.
-
-En Aften traf de en fransk Familie, unge, livlige Folk, der var paa
-Bryllupsreise, og det morede Ragna at tale med dem; men Duborg talte
-ikke Fransk og var halv stødt, da de gik hjem, over at have maattet
-sidde saa længe udenfor Samtalen.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Landsmænd omgikkes de i Begyndelsen slet ikke, og da Ragna en Dag
-paa Gaden hørte to Danske tale sammen og glad overrasket vendte sig
-om, skyndte Duborg sig at sige: "Giv Dig bare ikke til Kjende som
-Dansk -- Landsmænd har vi saamænd nok af hjemme!", men efterhaanden
-kunde det dog ikke undgaaes, at de traf Danske, og i "Skandinavisk
-Forening" kom de af og til.
-
-Her blev Ragna strax taget under beskyttende Vinger af
-Kunstnercoloniens kvindelige Nestor, Billedhuggerinden _Asta Hansen_,
-der uden Afbrydelse havde tilbragt en halv Snes Aar i Rom. Hun var om
-ved Halvtreds, meget lidt kjøn men umaadelig hjælpsom, havde et lille
-Talent men stor Forretningssans, var som et Forsyn for alle
-tilreisende Skandinaver og tilbragte en stor Del af sin Tid med at
-være ulønnet Cicerone og ulønnet Commissionair.
-
--- "Men Gud forbarme sig, lille Frue," udbrød Frøken Hansen næsten
-forfærdet en af de første Gange, de var sammen, "De har været to
-Maaneder i Rom og har ikke seet Peterskirken! -- Skammer De Dem ikke,
-Duborg!"
-
-"Nei, jeg gjør ikke," svarede Duborg gnavent. "Peterskirken morer mig
-ikke, derfor har jeg ikke viist min Kone den -- men jeg har havt
-hende to Gange henne i =San Clemente=, _den_ morer mig, og den er der
-saa Faa, der har seet ordentligt! -- Forresten kan hun jo gaa i
-Peterskirken, _naar_ hun vil!"
-
-Følgen af denne Samtale var, at Ragna saa smaat begyndte at gaa paa
-egen Haand og at gaa paa Opdagelse, og hver Dag fandt hun noget Nyt,
-som hun, i alt Fald i Begyndelsen, absolut maatte vise Duborg næste
-Gang, de kom forbi. Snart var det et antikt Capitæl, der var muret
-ind i Sokkelen paa et moderne Hus, snart en Klynge frodiggrønne,
-spydbladede Bregner, der voxede frem mellem Fugerne paa en Brøndkarm,
-snart et særlig decorativt Motiv i Mosaikgulvene i Caracallas
-Thermer.
-
-"Ja, aa, ja," sagde Duborg saa i Reglen, "det kan være meget kjønt,
-men Du skal nu ikke gaa og se paa alt det Smaatteri: Du skal se
-stort paa Rom!"
-
-Og Duborg var egentlig ikke fri for at være fornærmet paa Asta
-Hansen, der var Skyld i, at hans Kone gik paa egen Haand, men Ragna
-tænkte i sit stille Sind, at det alligevel var svært nok at vide,
-_naar_ man skulde se paa Detaillerne og _naar_ paa Helheden.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Med Asta Hansen og Duborg gik det dog. Værre var det, naar han i
-Foreningen traf Maleren og Kunstkritikeren _A. B. Jensen_ --
-undertiden kaldet "A. B. C. Jensen".
-
-Han havde i sin Tid malet lidt, men da det ikke blev til videre,
-slog han sig paa Kritik, og gik nu i Reglen under Navnet
-"Stabstrompeteren", fordi han i det lille Blad, der stod til hans
-Raadighed, ved enhver Leilighed var frivillig Trompeter for den
-faatallige Flok af miskjendte Blænkere, der altid var formeret som
-helt Compagni og egentlig helst omtalte sig selv som Bataillon. Ham
-kunde Duborg ikke udstaa, og det skjøndt der havde været en Tid, da
-A. B. Jensen ogsaa trompetede for _ham_.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Saa var der endnu En, som Duborg havde seet sig gal paa -- egentlig
-ganske uden Grund -- det var Maleren _Løvenørn-Petersen_, hvem han
-forresten havde kjendt i mange Aar.
-
-Løvenørn-Petersen var halvhundrede Aar og nu, som for tredive Aar
-siden, stadig "lovende". Han var velhavende gift uden Børn, havde en
-ganske lille Kone, der beundrede ham og kun levede for ham og hans
-Kunst, og et Par skikkelige Svigerforældre, af hvilke _han_ levede.
-
-I sine unge Dage havde han oprindelig tænkt paa først at erhverve sig
-europæisk Berømmelse og derefter at anlægge et genialt Ydre med
-tætklippet Haar, blød Skjorte o. s. v., men da det trak noget ud med
-den europæiske Berømmelse, bestemte han sig til at begynde med det
-geniale Ydre i Haab om, at Resten saa nok vilde komme af sig selv.
-Men skjøndt han, som Duborg sagde, i flere Aar egentlig ikke havde
-turdet gaa hjemmefra, af Frygt for, at Berømmelsen imens skulde komme
-og banke paa Døren, og skjøndt han gjorde alt Muligt -- og lidt til
--- forat blive bemærket, lykkedes det dog ikke. Forgjæves søgte han
-at arrangere Succes'er ved af og til at sætte sine Smaabilleder ind
-til Salg hos Kunsthandlere og paa Auctioner og saa lade Familiens
-Medlemmer skiftes til at opkjøbe dem; forgjæves sled han alle
-Redactionskontorers Bagtrapper forat tigge sig en Smule trykt
-Anerkjendelse til -- det hjalp Altsammen ikke, Berømmelsen udeblev,
-og saa blev Løvenørn-Petersen bitter, bitter mod Alle og misundelig
-paa Enhver, det gik godt. Hørte han om en Kamerat, der havde gjort et
-Billede, var han hel nerveus, inden han havde seet det; var han da
-saa heldig strax at kunne skjønne, at det ikke var noget Betydeligt,
-gik han beroliget bort, men saae han, at det var godt og vilde gjøre
-sig, blev han næsten syg.
-
-Hvert tredie, fjerde Aar fik han en Gyldenlak eller en Buket Aurikler
-paa Udstillingen, og da Blomsterne jo dog maatte have en Anvendelse,
-pleiede _han_ at forære Svigerfaderen to Billeder om Aaret, og
-Svigermoderen at kjøbe fire Billeder af ham, saaledes at
-Svigerforældrenes Hus efterhaanden, som Duborg ogsaa sagde, var
-blevet et helt "Petersens Musæum", hvor der ikke manglede Andet end
-Petersens egen Grav i Gaarden. -- _Ham_ kunde Duborg ikke taale.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Julen kom. Ragna var fra Hjemmet ikke synderlig religieust
-udviklet men kunde dog ikke tænke sig en Juleaften uden Kirkegang og
-spurgte derfor Juleaftens Formiddag Duborg, _hvor_ de skulde gaa i
-Kirke.
-
-"Ja," svarede han, "der er jo saa mange Kirker. -- Belysningen er
-naturligvis mest storartet i Peterskirken, men Musiken er vel
-egentlig bedst i =Maria Maggiore=."
-
-"Men Hans dog!" udbrød hun. "Du kan da vel nok begribe, at jeg mener
-protestantisk Gudstjeneste!"
-
-"Naa, ja, det kan vi jo ogsaa gaa til," svarede han, "men det
-Katholske er forresten slet ikke saa galt. -- Kunde _Du_ ikke tænke
-Dig at blive Katholik?"
-
-"Nei!"
-
-"Da kunde _jeg_ godt tænke mig at være Munk!"
-
-"Munk!"
-
-"Ja, hvis jeg ikke var gift, naturligvis, og kun naar Klostrene endnu
-var, hvad de var i den gode, gamle Pavetid. -- Tænk blot, hvor det
-maatte være storartet altid at sidde oppe i =Bonaventura= paa
-Palatinerbjerget, ligesom Küchler gjorde, og se ud over Rom og kun
-male, naar man havde Lyst! Og saa aldrig at skulle tænke paa at
-skaffe Penge eller give Penge ud! -- Jo, Katholicismen er saamænd
-meget god i mange Dele, men vi kan jo gjerne gaa til protestantisk
-Gudstjeneste alligevel!"
-
-Og saa var de først til tysk Prædiken og siden til Julefest i
-"Skandinavisk Forening". _Der_ forærede han hende en udmærket smuk
-antik Gemme -- en Hermesfigur -- som han en Morgen havde kjøbt paa
-=Campo de' fiori= og siden ladet fatte i en svær Guldring. Hun blev
-umaadelig glad for den men syntes blot, at Gaven var alt for kostbar.
--- "Aa, hvad," svarede han, "saa suger vi paa Labben siden, om det
-bliver nødvendigt. Hellere for meget den ene Dag og for lidt den
-anden end evig og altid den samme nøgterne Indtægt -- men _Du_
-tænker naturligvis bestandig paa din Hovedbog, der skulde stemme hver
-Aften!"
-
-Bestandig tænkte Ragna ganske vist ikke paa Hovedbogen, men jevnlig,
-efterhaanden hyppigere og hyppigere, gik hendes Tanker til Hjemmet.
-Ikke at hun just savnede Kontoret, og ikke at hun vilde bytte sit
-nuværende Liv med det forrige, men Overgangen havde alligevel været
-for stærk og for brat, hun trængte ligefrem til Arbeide, og hun
-længtes -- af og til i alt Fald -- efter Hjemmet. Brevene fra
-Familien -- faa og temmelig indholdsløse -- var et saa tarveligt
-Surrogat, syntes hun, og dog blev hun glad, hvergang der kom et --
-men det kunde Duborg ikke lide, at hun blev: han var næsten skinsyg
-paa Hjemmet og kunde undertiden rent ud krænke hende ved saarende
-Ytringer.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- I Begyndelsen af April, romersk Foraar, arrangerede Asta Hansen en
-Tur til Tivoli, og Duborg lod sig overtale til for Ragnas Skyld at
-tage med, skjøndt baade A. B. Jensen og Løvenørn-Petersen var
-Deltagere.
-
-Man forsmaaede Dampsporvognen og havde eget Kjøretøi. Hen over den
-vaargrønne, fint nuancerede Campagne kjørte de, mødte tungtlæssede
-Æselskærrer med mægtige Hjul, langhornede Oxer og maleriske
-Campagnuoler med Gedeflokke -- her var nok at se. Aniofloden
-passerede de, bedede ved =Acque Albule= med det dampende, svovlede
-Vand, og havnede endelig i Tivoli.
-
-Anemoner, røde og blaa, stod i fuldt Flor, Venushaarenes fine, sorte
-Stilke bar allerede det grønne Kniplingsslør, og nede i Grotterne
-buldrede Vandmasserne, som vilde de sprænge Klippefanget. Det var
-deiligt Veir, næsten dansk Sommervarme, og man spiste naturligvis i
-det Fri, ved Siden af Sibylletemplet.
-
-Duborg var paa Forhaand gnaven. Løvenørn-Petersen havde bestemt sig
-til at ville skabe et nyt, udødeligt Mesterværk til næste
-Foraarsudstilling, forestillende italienske Anemoner, og klistrede
-sig i den Anledning uafbrudt opad A. B. Jensen, medens den lille Frue
-hagede sig fast ved den anden Side for gjennem orienterende
-Bemærkninger at stille ham paa det rette Standpunct overfor al den
-Miskjendelse, Manden bestandig havde været Gjenstand for. _Det_
-irriterede yderligere Duborg, og lige efter Maaltidet reiste han sig
-og gik hen til Skrænten. Ragna fulgte efter, lagde en Haand paa hans
-Skulder og sagde, idet hun saae ud over Faldene:
-
-"Hvor er det dog en deilig Natur her -- Tak, fordi Du tog mig med,
-Hans!"
-
-Duborg vendte ikke Hovedet om men brummede:
-
-"Natur! Det er ikke Natur, det er Kunst -- daarlig Kunst,
-Panoramaopstilling!"
-
-"Ja, _jeg_ finder det nu smukt alligevel," sagde Ragna, "og det vil
-jeg med din Tilladelse blive ved med!"
-
-"Se, se! Du begynder nok at lægge Dig en selvstændig Opfattelse til!
-Det klæder Dig godt -- næsten lige saa godt som at ryge Cigaret!"
-
-"Om det klæder mig, veed jeg ikke," svarede Ragna, "og det er mig
-ogsaa ligegyldigt, men vær Du glad ved at have en Kone, der ikke som
-Løvenørn-Petersens talende Automat kun har lært at sige: 'Allah er
-stor!' -- Aa, jeg holdt det ikke ud!" udbrød hun heftigt. "Og jeg
-holder det heller ikke ud, Hans, hører Du! Jeg maa have Noget, der
-kan fylde mig, Noget at tænke paa og tage fat i -- giv mig en Opgave,
-ellers ender det med, jeg gaaer til Grunde!"
-
-Duborg havde vendt sig om og saae næsten forskrækket paa hende.
-
-"Men Herregud, lille Ragna," sagde han hjælpeløst som til et Barn,
-"hvad er der dog i Veien! Og hvor skulde _jeg_ faae en Opgave fra?
-Det kan jeg virkelig ikke skaffe Dig!"
-
-"Du skal ikke bryde Dig om, at jeg blev heftig," sagde Ragna nu
-roligt. "Jeg er lidt træt og lidt nerveus i den sidste Tid, men det
-gaaer nok over -- tænk blot ikke paa, hvad jeg sagde før -- hører
-Du!"
-
-Det gjorde Duborg nu alligevel et Par Gange i de nærmest følgende
-Dage efter Tivoli Turen, men hvor meget han end tænkte -- undertiden
-et helt Kvarteer ad Gangen -- var og blev det ham dog umuligt at
-skaffe Ragna en Opgave.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Saa kom den imidlertid af sig selv -- hun følte, at hun skulde være
-Moder.
-
-
-
-
-Hjemme i Kjøbenhavn blev det ogsaa Foraar, men først senere.
-
-Vinteren igjennem havde den nye Generalconsul savnet Ragna paa
-Kontoret, og nu endte det med, at han maatte tage en Bogholder, saa
-meget mere som Cyclisten Julius, til Faderens Forbitrelse, for Alvor
-tænkte paa at gaa over fra "Amateur" til "Professional".
-
-Generalconsulen nød forresten sin Værdighed, nød hvert Brev med
-Titlen udenpaa, og blev for saa vidt en stadig Kirkens Mand, som han
-nu, langt hyppigere end tidligere, mødte ved Begravelser og luftede
-Uniformen. _Den_ Tilfredsstillelse havde han ogsaa, at han fik sin
-Kone ind i en meget fin Damecomitée til Opklædning af ubemidlede
-Negerconfirmander i Dahomey; Møderne holdtes i selve det grevelige
-Palais, hvor Madam Asters var Portnerske, og Madamen gav Referat til
-Mille Buxbom af Generalconsulindens Ankomst.
-
-Den største Begivenhed i det generalconsulige Hus var imidlertid, at
-Poul i April skulde op til Adgangsexamen til Søofficeersskolen.
-
-Aftenen før den første "mundtlige Examensdag" sad han ovre hos Fru
-Lund og Marie, som den Aften ikke var "med". Han var i Gravstemning
-og var ganske sikker paa at falde; "men saa gaaer jeg til Koffardis,"
-forsikrede han, "for til Søs _vil_ jeg!"
-
-Fru Lund rystede bekymret paa Hovedet og tænkte, at det vist næsten
-maatte være lige saa svært at komme ind paa Søofficeersskolen som at
-blive Klasselotteri-Collectrice, men Marie sagde:
-
-"Aa, Pyt! Hvorfor skulde _Du_ falde! Du har jo været flittig!"
-
-"Ja--a, de sidste to Maaneder!"
-
-"Naa, ja, saa gaaer det nok, Du skal bare have Courage!"
-
--- Da det høitidelige Øieblik kom, da Poul næste Morgen gik ind ad
-Søofficeersskolens Port og passerede den maritime Skildvagt i
-Gaarden, var det med et Udtryk af overlegen Freidighed, som om det
-ikke kom ham ved, men Hjertet sad ham i Halsen, og da han traadte ind
-ad Døren og stod i Vestibulen, bankede hans Hjerte stærkere, end da
-han som Lærling første Gang stod til Rors.
-
-Med Huen i Haanden traadte han ind i den store, eiendommelig
-stilfulde Gymnastiksal, der indtager hele Bygningens Midte, og
-hvorfra der er Indgang til alle Rummene i Stueetagen; foroven løber
-et Galleri af udskaaret Træværk, og derfra er Indgang til første Sals
-Rum.
-
-Han og en anden Adgangsgast havde foreløbig god Tid til at se sig om.
-Gallionsfiguren af gamle "Heimdal", der var med ved Helgoland,
-kneiste i Baggrunden af Salen, og oppe paa Galleriet, hvor i
-Øieblikket den vagthavende Kvarteerchef, som sad og skrev en Rapport,
-var det eneste Levende, straalede i Guld og Farver danske Søheltes
-Vaabenskjolde lige fra Absalon til Suenson.
-
-Saa trak Adgangsgasterne deres Nummer -- Poul trak Nummer Tre.
-
-Nummer Et kom ind i et af Klasseværelserne nedenunder, Døren lukkede
-sig efter ham -- nu var _han_ i Ilden!
-
-Saa kom Nummer To -- det var dog en syndig Tid, han var oppe, syntes
-Poul! Men Alt faaer en Ende, og det fik da Examinationen af Nummer To
-ogsaa -- nu var det Pouls Tur!
-
-Hvor betagen han end var af Situationen, saae han dog i et eneste Nu
-hver Enkelthed i Værelset for sig: Skabet med Modeller og
-Projectilprøver, Rammerne paa Væggen med artilleristiske Tegninger og
--- først og sidst -- Examinator og de to Censorer ved det grønne
-Bord.
-
-Alt løb rundt for ham, da han satte sig ned, men lige saa snart han
-hørte sin egen Stemme, var al Benouelse som blæst væk, og han
-klarede sig meget anstændigt.
-
-Og som det gik den første Dag, gik det de følgende. _Meget_ stiv i
-Papirerne var Poul ikke noget Sted, men han dummede sig ikke mere end
-nødvendigt, og da han hørte til de Lykkelige, hvis blotte Fremtræden
-uvilkaarlig virker behageligt, hjalp det vel ogsaa: han blev virkelig
-en af de tolv Aspiranter, der skulde gjøre Sommertogtet med
-Cadetcorvetten. Nu gjaldt det altsaa blot om at være blandt de
-Flinkeste ombord, "og det skal jeg nok blive," sagde han til Fru Lund
-og Marie, "saa til Efteraaret er jeg Cadet og har Dolken ved Siden!"
-
-
-
-
-Marie skrantede.
-
-Ikke at hun feilede noget Bestemt, men hun blev spinklere og
-spinklere, blegere og blegere. Hun var efterhaanden bleven Alles
-Yndling oppe paa Theatret, og snart kom den Ene og snart den Anden
-derovre og spurgte deltagende til hende og gav gode Raad i Retning af
-Maltextract og Hæmatogeen. Balletmesteren talte til Theaterlægen, og
-Theaterlægen erklærede, at hun led af Blodmangel -- hun skulde blot,
-naar Theaterferien kom, ud paa Landet og have frisk Luft og kraftig
-Føde.
-
-Det blev sagt som en Beroligelse til Moderen, men det var ingen
-Beroligelse, for Fru Lund vidste ikke sine levende Raad for, hvordan
-og hvor hun skulde faae Marie paa Landet; hun havde ingen Bekjendte
-udenfor Byen -- hvor skulde man sende et halvvoxent Pigebarn hen paa
-egen Haand, og hvor skulde Pengene komme fra?
-
-I sin Nød henvendte hun sig da til Maries gamle Læremo'er, til Mille
-Buxbom. Og Mille Buxbom, der nu var reduceret til fem Børn, sendte
-midt i Skoletiden Bud ned til Terndrup, som hun altid pleiede, og bad
-ham komme op strax.
-
-Terndrup var imidlertid ikke hjemme, og paa hans Dør stod ikke den
-sædvanlige Placat med Paaskriften "Kommer strax!" men en ny, hvorpaa
-læstes: "Forretningen lukket paa Grund af Begravelse." Det var første
-Gang, Mille Buxbom oplevede _det_ -- Terndrup gik jo ellers aldrig
-til Begravelse! Hvem kunde det være, der blev begravet!
-
-Havde hun spurgt Terndrup selv, var hun neppe bleven synderlig
-klogere, men havde hun spurgt Berner, kunde han nok have givet visse
-Oplysninger. Han havde nemlig i Løbet af Efteraaret og Vinteren
-oftere seet den samme Begravelsesplacat paa Terndrups Dør, og da han
-ikke kunde forstaa, hvorfor just hele hans gamle Vens meget
-indskrænkede Bekjendtskabskreds skulde gaa hen og dø paa omtrent
-samme Tid -- der var jo dog ikke Pest i Byen -- havde han lirket og
-frittet saa længe, til Terndrup omsider, meget tøvende, var gaaet til
-Bekjendelse og havde maattet tilstaa, at Begravelsen kun betød, at
-han var "ude med sin Bøsse", som han kaldte det.
-
-"Seer De," sagde han, "jeg lovede mig selv ovre i Jylland aldrig mere
-at røre en Bøsse -- men her er vi jo paa Sjælland, og her gjælder
-Jydske Lov ikke. -- Jeg kan sgu ikke længer lade det Skyderi helt
-fare," lagde han til, "det er Jægerblodet -- enten har man det, eller
-ogsaa har man det ikke -- men jeg gaaer begribeligvis kun, hvor jeg
-har Lov til det -- det kan De stole paa!"
-
--- Den Maidag, Mille Buxbom sendte Bud efter Terndrup, var han ude i
-Sundet efter Knortegjæs sammen med fire Andre -- Jægere finder jo
-altid hinanden, hvor stor saa Byen er -- men næste Dag var der ingen
-"Begravelse", og han stillede derfor efter Anmodning oppe paa
-Kvisten.
-
-Først converserede Jomfruen ham om Familiepapegøien, af hvilken
-Oldefaderens Røst endnu talte, men svagere og hæsere. -- "Poppe
-bliver gammel," sagde hun, "jeg beholder ham vist ikke længe, og det
-er lige saa meget som et Tab af tyve Kroner om Aaret, naar han gaaer
-bort. -- Troer De, der er Noget at gjøre ved ham, Terndrup?"
-
-Terndrup foreslog ti Draaber amerikansk Olie, og det bedst begavede
-og flittigste af de fem Børn blev strax sendt hen paa Hjorteapotheket
-efter det foreskrevne Medicament.
-
-"Skriv nu flinkt paa Tavlen imens, I smaa Guds Unger," sagde hun
-opmuntrende til de resterende fire Børn, "og sæt De Dem i Lænestolen,
-lille Terndrup, jeg har noget meget Vigtigt at tale med Dem om!"
-
-"Hvis Lænestol er det for Tiden, jeg sidder i?" spurgte Terndrup. "Er
-det nu Pastor Knastrups eller Pastor Jespersens, eller er de i
-Compagni om den?"
-
-"Aa, Passiar!" svarede hun vrippent. "Pastor Jespersen er jo
-forflyttet til Jylland -- han er dem forresten vel undt derovre! --
-og Pastor Knastrup har jeg ikke hørt det sidste Aar. -- Nei, om Gud
-vil, er det jo rigtignok min Mening, at Præsten ved tysk Kirke skal
-have Lænestolen -- men han bliver nødt til at koste nyt Betræk til
-den!"
-
-"Det gjør han vist! -- Men gaaer De nu i tysk Kirke, Jomfru?"
-
-"Ja, jeg gjør saamænd -- sommetider i alt Fald. Man forstaaer dog
-næsten altid Noget af, hvad Præsten siger -- han har en deilig stærk
-Stemme -- og saa er det saa nemt at faae en god Plads i tysk Kirke --
-det er en vigtig Post! -- Men hvad jeg vilde sige, har De hørt _det_
-med lille Marie?"
-
-Nei, Terndrup vidste Ingenting, og saa fortalte Jomfruen, at Marie
-maatte paa Landet og have mere Blod, sagde Doctoren, men Fru Lund
-vidste ikke, hvor hun skulde faae hende anbragt, og saa havde hun,
-Mille Buxbom, tænkt sig, om ikke Frøkenerne paa Vennebjerg vilde tage
-hende i Ferien, og vilde nu spørge, om det ikke kunde gaa an at bede
-dem om det.
-
-Jo, det mente Terndrup godt det kunde, Mille skrev til Vennebjerg, og
-Søstrene svarede, at Pigebarnet skulde være velkomment.
-
-
-
-
-Marie var naturligvis henrykt over at skulle ud i den vide Verden,
-Fru Lund var taknemmelig men høitidelig -- Moder og Datter havde jo
-hidtil aldrig været en Dag borte fra hinanden.
-
-Mille Buxbom og Terndrup fulgte sammen med Fru Lund Marie paa
-Stationen, Terndrup tog Perronbilletter, og alle Tre saae de hende
-vel anbragt i en Coupée i det rigtige Tog -- saa gik det.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Søstrene paa Vennebjerg havde to Dage forinden havt Sengen til hende
-opredt, og ti Gange om Dagen saae de paa den, vendte og dreiede paa
-Hovedpuden og pillede ved Teppet.
-
--- "Det er et stort Ansvar for Gud og Mennesker," sagde de til
-hinanden, "saadan at tage et fremmed Barn til sig, men et Pigebarn,
-det kan dog gaa, og proper og velopdragen skriver Mille jo, hun er."
-
-Det havde Mille Buxbom ogsaa ganske rigtigt skrevet men derimod
-klogeligt fortiet, at hun var ved Balletten, vel vidende, at de
-Gamle i saa Fald aldrig havde indladt sig paa at huse et efter deres
-Mening moralsk fordærvet Pigebarn, der snarere hørte hjemme paa
-Flakkebjerg end paa Vennebjerg.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- "Nu maa Andrees kunne være her med hende," sagde Hanne, der jo
-altid var lidt forud.
-
-"Nei," svarede Sine, "før om fem Minuter kan Vognen ikke komme."
-
-"Jo, den skulde have været her nu, men der er formodentlig skeet en
-Ulykke -- ikke med Andrees, men med Jernbanen!"
-
-Det troede Hanne nu altid, der var, men heldigvis spaaede hun ved
-denne som ved alle andre tidligere Leiligheder feil, for et Øieblik
-efter svingede Andrees ind i Gaarden og holdt nedenfor Stentrappen.
-
--- "Hun er jo sød!" udbrød Søstrene ganske ugeneert, ligesom hun var
-kommen af Vognen.
-
-"Men Du er meget større, end vi havde tænkt os," tilføiede Hanne.
-"Hvor gammel er Du?"
-
-"Tretten Aar."
-
-"Og hvad hedder Du?" spurgte Sine.
-
-"Marie."
-
-"Herregud, Marie! Det hed Væverens Datter, der døde ifjor, jo ogsaa!"
-
-"Naa, Velkommen til Vennebjerg!" lød det i Kor.
-
-"Og nu skal Du se dit Værelse og din Seng," sagde Hanne.
-
-"Men _jeg_ vil være med at vise det!" erklærede Sine, og saa fulgtes
-de alle Tre ad.
-
-Marie syntes, det var meget for pænt Altsammen til hende, sagde hun
-med straalende Øine, Søstrene puffede fornøiet til hinanden, og saa
-skulde den ny Gjæst vises om i Hus og Have.
-
--- "Nei, hvor den er stor!" sagde Marie om Havesalen. "Den er jo lige
-saa stor som Ballettens Foyer!"
-
-"Som hvad for Noget?" spurgte Hanne forbauset.
-
-"Som Ballettens Foyer," gjentog Marie.
-
-"Kjender den ikke!" sagde Søstrene, og saa gik de ud i Haven.
-
--- "Aa, hvor her er kjønt!" udbrød Marie. "Saadan en Have har jeg
-aldrig seet -- den er ligesom anden Act af 'Eventyr paa Fodreisen'."
-
-"Hvad er det for noget underligt Noget, Barnet gaaer og siger!" sagde
-Sine, og Hanne rystede paa Hovedet. "Anden Act af hvad for Noget?"
-
-"Af Hostrups 'Eventyr paa Fodreisen'," svarede Marie, der blev hel
-betuttet. "Kjender De ikke det Stykke?"
-
-"Nei! Vi har ikke Noget med Komedie og Linedansere at gjøre -- men
-hvor i al Verden veed Du alt saadant Noget fra?"
-
-"Men, Herregud, jeg er jo ved Balletten," svarede Marie troskyldigt.
-
-"Ved Balletten!" formelig raabte Søstrene og slog Hænderne sammen.
-"Ja, det kunde man jo have tænkt sig, at naar Mille anbefalede os et
-Pigebarn, saa maatte det være en Badutspringerske -- naturligvis! --
-for der er Gjøglerblod i Mille! -- Du forbarmende Gud! Et Balletbarn
-her paa Vennebjerg!"
-
-Marie havde Øinene fulde af Taarer, og det saae et Øieblik ud til, at
-hun skulde briste i Graad, men hun tog sig sammen, reiste Hovedet og
-sagde:
-
-"Det er meget kjedeligt, at Jomfru Buxbom ikke har skrevet til Dem,
-hvem jeg var, og hvad jeg var, men jeg har rigtignok aldrig før
-vidst, at der var nogen Skam i at være ved Balletten -- tvertimod,
-jeg er stolt af det! Jeg veed nok, at Danserinder i andre Lande
-maaske ikke har saa godt et Navn paa sig, men er det andre Steder en
-Plet paa en ung Pige at være ved Balletten, saa er det en Ære at være
-det i Kjøbenhavn, ved Bournonville's Ballet, ved det kongelige
-Theater -- _det_ veed jeg ogsaa! Og jeg har ikke tigget mig paa her
-hos Dem -- De har bedt mig, og jeg troede, jeg var velkommen, som De
-ogsaa før sagde, jeg var; men det er jeg altsaa ikke, mærker jeg nok,
-og saa beder jeg blot om at maatte blive kjørt til Stationen igjen --
-jeg kan ogsaa godt _gaa_, hvis De vil sende mit Tøi efter mig -- og
-saa tager jeg hjem til min Moder, til mit eget, gode Hjem!"
-
-"Pigebarnet har fuldstændig Ret, Sine!" udbrød Hanne, og neppe havde
-hun faaet det sagt, før Sine busede ud med et lige saa fuldtonende:
-"Hanne, det er vist og sandt, hvert Ord, hun siger!" og i Kor kom det
-saa: "Vi er to gamle, ufornuftige Mennesker, der staaer her og
-snakker op om, hvad vi ikke har mindste Forstand paa! Vi har været
-een Gang i vores Liv paa en Variété, og det tiltalte os ikke; Ballet
-har vi aldrig været paa, men nu vil vi saamænd ikke gaa i Graven uden
-at have seet en, det er sikkert!"
-
-"Din lille Stakkel!" sagde Hanne og kyssede hende to Gange, Sine
-gjorde det Samme, saa græd de lidt alle Tre, og dermed var Venskabet
-sluttet -- for bestandig.
-
-Om Aftenen, da Marie var kommen i Seng, listede de to Gamle sig sagte
-ind forat se til hende -- jo, hun sov! Og Hanne saae paa hende og
-sagde: "Søster!" -- det sagde Vennebjergerne nu kun til hinanden ved
-høitidelige Leiligheder, eller naar de var meget rørt -- "Søster! Hun
-ligner en Guds Engel!" Og Sine svarede: "Det gjør hun! -- Gamle Mille
-skal ogsaa have en Spegepølse og en Sødmelksost imorgen, fordi hun
-har sendt os Barnet!"
-
-De nærmest følgende Dage bragte idel Glæde for alle Parter. De Gamle
-kunde ikke blive træt af Maries Fortællinger om Livet paa Theatret,
-Kameraterne, Prøver og Forestillinger, og det ene Øieblik imponeredes
-de af at høre hende tale ud fra den Verdenserfaring, Skuespillene
-havde givet hende, ret som om hun var en voxen Dame paa mindst tyve,
-det næste Øieblik slog de Hænderne sammen over hendes Uvidenhed om
-Alt, hvad der blot laa udenfor Scenen.
-
-Naturen kjendte hun jo egentlig slet ikke Noget til, havde kun en
-dunkel Anelse om den. Hun mindedes en Foraarsdag, da hun som ganske
-Lille havde været inde i Kongens Have og _der_ seet et stort Bed med
-Hundreder af spættede Crocus, som Solen skinnede paa; _det_ Bed var
-efterhaanden blevet hende Udtryk baade for Foraar, Farvepragt og al
-Sydens Herlighed, og hver Gang hun siden paa Theatret saae en tropisk
-Decoration med Palmer, Magnolier og Lianer, maatte hun bestandig
-tænke paa de spættede Crocus inde i Kongens Have.
-
-Bagtepper og Sætstykker, det var iøvrigt hendes Natur og hendes
-Landskaber, og uvilkaarligt sammenlignede hun nu ude paa Vennebjerg
-Alt med Scenen: bryggede Mosekonen nede paa Engen, mindedes hun strax
-om "Et Folkesagn", og lærte Søstrene hende at klatre til Veirs i det
-store Kirsebærtræ, tænkte hun paa Zerina og Zeretta i "Alferne".
-
--- "Nei, hvad er det, _der_ løber?" spurgte hun en Dag meget
-interesseret.
-
-"Det er jo en Hare, Barn!"
-
-"Tænk, kan _den_ løbe saa hurtigt! -- Ja, jeg kjender ellers godt
-Harer: jeg har seet mange af dem hænge udenfor Generalconsulens
-Kjøkkenvinduer!"
-
-"Hvad for en Generalconsul?" spurgte Søstrene og spidsede alle fire
-Ører.
-
-"Generalconsul Lange -- _der_, hvor vi boer i Baghuset!"
-
-"Vores egen Brodersøn! Nei, boer Du _der_!"
-
-Denne Oplysning blev jo ganske naturligt Udgangspunctet for en hel
-Række interessante Samtaler om den generalconsulige Familie, og Alle
-Tre enedes om at gjøre mest af Ragna og Poul -- Tanterne dog mest af
-Ragna, Marie af Poul.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Ud i den lille Skov kom de, hvor Alt undtagen Cyclister frededes --
-_der_ saae de et Stykke Raavildt -- og ned til Søen gik de, hvor
-Søstrene lærte hende at fiske og skiftedes til at sætte Orm paa
-Krogen for hende. Bredden var flad og deilig fintsandet, som _gjort_
-til at soppe ud fra, og Marie tog Sko og Strømper af og vadede ud
-mellem Sivene -- _det_ havde hun naturligvis heller aldrig før
-prøvet.
-
-"Sine," sagde Hanne imens, "vi har aldrig i vores unge Dage danset
-med korte Skjørter, det veed Gud -- men lad os være enige om, at vi
-heller aldrig har havt saadan et Par Ben at vise frem!" og Sine
-svarede:
-
-"Nei, Hanne, det har Du Ret i: vores Ben har altid været lige op og
-ned som Portstolper -- det var Faconen, der manglede!"
-
-Og da Marie kom iland og satte sig i Græsset hos dem forat trække
-Strømperne paa, kunde Hanne ikke dy sig men udbrød:
-
-"Det var dog en nydelig lille Fod, Du har, Barn!"
-
-"Aa, den er slet ikke saa pæn," svarede Marie ganske roligt og saae
-selv ned. "Nei, saa skulde De se Ellen Haudrups Fod: Vristen er saa
-høi og Svanget saa stort -- aa, den er ligefrem deilig! _Hun_ kunde
-spille 'Trilby', kan De tro!"
-
-"Kjender det ikke!" lød Koret.
-
-"Og saa er hun saa udværts," vedblev Marie, faglig begeistret, "og
-der Ingen, der har saadanne Taaspidser som hun ved hele Theatret!"
-
-"Ikke!"
-
-"Nei, ikke Een!"
-
-"Ja, _vi_ har da ellers ogsaa lært at danse, da vi var unge," sagde
-Hanne. "Vi gik til Trinøvelser hos Mamsell Pitoretti -- hun var meget
-bekjendt i sin Tid. Der var en Dans, der var saa anstændig og saa
-rolig -- men den var meget svær, saa _vi_ fik den aldrig rigtig lært
--- den hed Menuet, kjender Du _den_?"
-
-Om Marie kjendte Menuet! Hun helmede da heller ikke, før hun om
-Aftenen fik det gamle, forstemte Klaveer i Havestuen, der ikke havde
-været rørt i tyve Aar, lukket op; Sine maatte med stive Fingre og med
-et Anslag, som om hun tærskede, spille Menuetten af "Elverhøi", Marie
-dansede, og de Gamle græd -- det var en skjøn Aften!
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Der var ikke gaaet en Uge, før Marie kunde vikle hele Vennebjerg
--- Søstrene først og fremmest -- om sin lille Finger. Hun fik sin
-egen private Syltetøiskrukke, af hvilken hun kunde slikke i Utide,
-den gamle, blinde "Fido", der ellers altid saa vidt muligt bed Folk i
-Benene, strøg sig op ad hende, og Andrees vilde paa Kjøreturene helst
-have hende op ved Siden af sig paa Bukken, hvor han ellers ikke
-taalte Nogens siddende Nærværelse.
-
-Hvor man gik, og hvor man stod paa Vennebjerg, hørte man, at der blev
-kaldt paa Marie -- Marie her og Marie der -- og en frisk, klokkeren
-Latter lød hundrede Gange om Dagen gjennem Haven og Lunden, over
-Markerne og Søen, og saadan en Latter havde Ekkoet derude aldrig før
-kjendt, saa det gjorde sig en særlig Fornøielse af at gjentage den
-saa længe og saa kjønt som muligt -- det sagde i alt Fald Hanne.
-
--- Saa kom de sædvanlige Sommergjæster, og Marie blev udtrykkeligt
-præsenteret for hver enkelt af dem som vordende Danserinde ved det
-kongelige Theater -- de Gamle syntes ligefrem at være stolte ikke
-blot af deres Gjæst men ogsaa af hendes Livsstilling, og Gud naade
-Den, der havde vovet at kimse ad den! Men det var der heller Ingen,
-der gjorde, og i Løbet af et Par Dage var Marie lige saa indgaaet med
-hele "Antikcabinettet" som med de to Værtinder selv. Hun gik Tur med
-den appetitspadserende Jomfru og hørte hver Morgen hendes Drømme,
-Frøkenen fra Langeland betroede hende Spisesedlen, før nogen Anden
-fik den, den Døve satte strax Trompeten for Øret og smilede over hele
-Ansigtet, saa snart Marie blot viste sig i det Fjerne, og selv
-Enkefruen og hendes Datter beundrede -- foruden hinanden -- tilsidst
-ogsaa hende.
-
-Hver eneste Dag bragte noget Nyt -- noget Morsomt eller noget høist
-Interessant. Snart var Marie med "Tanterne" -- som Søstrene nu
-bestemt forlangte, at hun skulde kalde dem -- oppe paa Kirkegaarden
-forat luge deres Gravsted -- det skete regelmæssigt en Gang om
-Maaneden -- og paa Hjemturen plukkede de Perikum paa Grøftekanten;
-snart var hun med ude at røgte Ruserne i Søen eller nede i Byen hos
-Smeden, der desværre stadig drak men stadig var Vennebjergs tekniske
-Factotum.
-
-En Dag var det Regnveir, og Tanterne udgød sig i Forbitrelse mod
-Metereologisk Institut. -- "Veiret er slet ikke blevet bedre, siden
-vi har faaet _det_," sagde de, "og hvordan det er eller ikke er, saa
-veed man nu aldrig mere Besked: Veiret retter sig ikke længer efter
-Barometret, og Barometret ikke efter Veiret -- der er Kludder i det!"
-
-Stemningen inden Døre var følgelig lidt trykket paa Grund af
-Dagregnen, men saa opdagede Hanne, da "Berlingske" kom, at hun havde
-vundet to Hundrede Kroner paa sin imaginaire Lotteriseddel, og i
-denne glædelige Anledning gav hun Æggepunsch om Aftenen. Alle maatte
-de skiftes til at "røre" -- Enkefruen og Datteren benyttede
-Leiligheden til i høie Toner at berømme hinandens Ihærdighed -- og
-saa drak man og blev saa gemytlig, at Klokken virkelig blev fem
-Minuter over Ti, før Tappenstregen gik, og alle de gamle Mennesker
-kom mere eller mindre omtaagede i Seng og sov over sig næste Morgen,
-saa Hanne og Sine maatte betale adskillige Mulcter for deres Gjæster.
-
-En anden Aften kom Capellanen paa Besøg. Han var jo temmelig
-pietistisk, og den Dag var Tanterne paa Forhaand endnu mere krigersk
-stemt imod ham, end de pleiede, for de havde nylig seet et
-Avertissement fra ham i det stedlige Organ, hvori han til November
-ønskede sig "en _troende_ Barnepige og en _from_ Kjørehoppe", og
-_den_ Sammenstilling havde de taget ham meget ilde op. Han kom ellers
-forat bede om et Bidrag til et Varmeapparat til Kirken, men _det_ gik
-ogsaa galt. -- "Varmeapparat!" udbrød Søstrene forargede. "Vi fryser
-aldrig om vores Fødder, og fryser vi, saa mærker vi det ikke, naar vi
-er i Guds Hus -- og hører en _ordentlig_ Prædiken, vel at mærke! Nei,
-vil De have Bidrag til et Orgel, _det_ kan De faae -- og vil De sidde
-ned og have en Portion Rødgrød, saa kan De ogsaa -- værsaaartig!"
-
-Selv _det_, som i og for sig slet ikke var morsomt men nærmest det
-modsatte, havde ude paa Vennebjerg i Maries Øine et fornøieligt Præg.
-Som f. Ex. den Mavepine, Tanterne pludselig fik -- de fik,
-naturligvis, Mavepine, som alt Andet, i Pluralis og nøiagtigt paa
-samme Tid. Andrees blev strax sendt efter Huslægen -- ikke
-Cycledoctoren, men den rigtige, der boede en halv Mil længere borte
--- "for _har_ man en Doctor," sagde de, "saa er det ogsaa simpel
-Høflighed mod ham at sende Bud, naar der er Noget i Veien, ikke fordi
-han kan hjælpe, men fordi det maa være ham en Behagelighed dog at
-have gjort Noget for sit Nytaarshonorar" -- men inden Doctoren kom,
-spiste hver af Patienterne en stor Portion Stikkelsbær, da de gik ud
-fra, at det Første, Doctoren vilde paabyde, var Diæt, "og hvad
-Doctoren siger, det skal man gjøre!" -- Naa, næste Dag var Tanterne
-naturligvis raske igjen, og Alt gik sin daglige Gang.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Da Ferien omsider var til Ende, fik Fru Lund en rødmusset Datter hjem
-i Store Kongengade, og Marie medbragte, foruden adskillige gode
-Sager, en staaende Invitation til alle Ferier -- men ude paa
-Vennebjerg gik de to Søstre rundt og syntes, at der var saa tomt paa
-Gaarden.
-
-
-
-
-Berner var nær ved at opgive Terndrup det Efteraar.
-
-Begravelsesplacaten anvendtes hyppigere og hyppigere, og da den 16.
-September faldt paa en Lørdag, og Terndrup af den Grund endogsaa
-udeblev fra Forretningen paa den vigtigste Ugedag, rystede Berner
-betænkeligt paa Hovedet og beklagede sig til Holst, da han mødte ham
-paa Gaden.
-
-Men Holst havde ingen Betænkeligheder, tvertimod.
-
-"Kan De ikke indse," sagde han til Berner, "at Terndrup i en Snes Aar
-har ført et mod hans Natur stridende og derfor i Virkeligheden ganske
-uværdigt Liv! Men nu, da han begynder at blæse Forretning og
-Spidsborgerlighed et Stykke, nu opfylder han sin Mission. -- Det
-skulde _De_ ogsaa gjøre! De skulde opgive alt Andet, hvis det er
-nødvendigt, og lægge sidste Haand paa det udmærkede Værk, De saa
-længe har arbeidet paa, hører De!"
-
-Men med _det_, mente Berner, havde det lange Udsigter; der var saa
-Meget, der endnu maatte undersøges og constateres, Huller skulde
-udfyldes, og nye Oplysninger tilveiebringes. -- "Jeg har jo ikke
-engang fundet den sorte Rotte!" sagde han med et Smil.
-
-"Og heller ikke faaet Klarhed over den italienske Kløver," supplerede
-Holst, "nei, det veed jeg! Men De er alt for samvittighedsfuld, alt
-for nerveus og --"
-
-"_Er_ jeg nerveus," svarede Berner, "saa er det Tidens Skyld. -- Men
-hvad er det, som gjør Tiden nerveus? Det er Jernbaner og Telegrapher,
-Telephoner og elektriske Ringeapparater, og, fremfor Alt,
-Smaabladene!"
-
-"Smaabladene!" gjentog Holst. "_De_ læser dem jo ikke!"
-
-"Jeg ikke, men næsten alle Andre. Seer De, naar en russisk Krydser i
-vore Dage løber ud af Kronstadts Havn, saa telegrapheres det Verden
-rundt, og Aviserne har strax en Spidsartikel med Overskriften 'Europa
-i Flammer', og forefalder der idag et mistænkeligt Sygdomstilfælde i
-Constantinopel, har Smaabladene imorgen i alle Kjeldervinduer
-Reclamesedler med Ordene: 'Pesten nærmer sig!' Det gjælder jo kun om
-at hidse, om at lave Panik, og den Slægt, der fra Barndommen af er
-voxet op under den Slags Paavirkninger, den bliver nerveus!"
-
--- "_Der_ var da ellers et Par, som ikke saae ud til at lide under
-Tidens Daarligheder!" udbrød Holst.
-
-Det var Poul, som i Cadetuniform hilste paa Marie. Hun blev rød i
-Hovedet, og Begge saae lige straalende, lige ungdommelige ud.
-
-Berner vendte sig om efter dem, smilte og svarede:
-
-"Det har De Ret i! -- Men veed De, hvad jeg troer, der er de Tos
-Lykke?"
-
-"Nei!"
-
-"At de er dygtige og sunde Gjennemsnitsmennesker -- hverken mere
-eller mindre!"
-
-"Skal _det_ være en Lykke?"
-
-"Ja, ubetinget! -- Og det er fremfor Alt en Lykke for Samfundet:
-_det_ kan nemlig ikke leve paa Genierne alene!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Et Øieblik efter skiltes Holst og Berner.
-
-
-
-
-Poul var, som han ganske rigtigt selv havde propheteret, bleven
-blandt de Flinkeste af Aspiranterne ombord, baade i Corvetten og
-senere paa Kanonbaaden; efter Togtets Afslutning kom Udnævnelsen til
-Cadet, og nu var han altsaa caserneret paa Søofficeersskolen, hvorfra
-han i Begyndelsen havde nok at fortælle Fru Lund og Marie: om
-Sovesalen, om Cadetternes Forsamlingsværelse med Billardet og
-Bogsamlingen, om Chefens Værelse, som man aldrig nærmede sig uden en
-vis Ængstelse -- "for _Noget_ har man jo altid paa Samvittigheden,"
-mente han -- om Skoleofficerer og Lærere. En og anden af
-Kvarteercheferne kunde jo nok være noget skrap og sommetider ogsaa
-urimelig, syntes han, "men man bliver jo selv Kvarteerchef engang,"
-trøstede han sig med.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Generalconsulen var ikke saa lidt stolt af sin uniformerede Søn og
-protegerede ham, til stor Forbitrelse for Julius, nu afgjort fremfor
-Denne.
-
-Julius havde forresten igjen opgivet at blive "Professional" og
-interesserede sig nu væsentlig for Brydekampe og Athletpræstationer;
-han havde anskaffet sig en hel Mængde Jernlodder og Stænger og
-fortalte daglig sine -- i Reglen uinteresserede -- Medmennesker, hvor
-mange Pund han nu kunde "stemme" et vist Antal Gange.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- En Søndag, da Poul var hjemme, sad han og Julius alene i
-Dagligstuen, Hver i sin Lænestol, og stiklede paa hinanden -- det
-gjorde de hver Søndag.
-
--- "Det maa være en rar Levevei at være Officeer!" sagde Julius.
-
-"Ja, det er da i alt Fald bedre end at være Sports-Laban," svarede
-Poul.
-
-"Veed Du, hvad _jeg_ synes," vedblev Julius, "jeg synes, det er
-ynkeligt for et lille Land at ville starte med saadan en Klat
-tillands og tilvands, som vi har; for Verdensmesterskabet, det er hos
-Stormagterne, og den Record, de har sat, den kan _vi_ sgu ikke slaa!"
-
-"Vi skulde maaske afvæbne, hvad?"
-
-"Ja, Du troer vel ikke, vi kan staa os mod en Stormagt!"
-
-"Nei, det troer jeg ikke, men vi kan vel først mule Hvem det skal
-være nogenlunde af med en god Villie, før vi selv maa stryge, og
-_det_ er da altid en Tilfredsstillelse!"
-
-"Er _det_ en Tilfredsstillelse?"
-
-"Ja, det veed Gud, det er!"
-
--- Saa kom Generalconsulen.
-
-"Aa, Poul, maa jeg tale lidt alene med Dig," sagde han.
-
-"Det vil vel ikke sige, at _jeg_ skal forlade Localet?" spurgte
-Julius.
-
-"Jo, det vil!"
-
-"Skal man nu jages ud af sine Forældres Stue for saadan en
-Søofficeersspire!"
-
-"Dy Dig lidt, din Cyclebølle!" replicerede Poul.
-
-"Ja, _jeg_ gaaer ikke," erklærede Julius, "jeg sidder godt, hvor jeg
-er!"
-
-Faderen snærrede ad ham som en Lænkehund, men det endte dog med, at
-han og Poul gik over i Kontoret og lod Julius beholde Valpladsen.
-
--- "Sig mig, Poul," begyndte Generalconsulen, efterat have laaset
-Døren, "har I havt nogen Generalconsul ombord paa Turen?"
-
-"Nei -- jo, det er sandt: vi havde een i Havre!"
-
-"Naa, og hvordan blev han saa modtaget?"
-
-"Han blev naturligvis pænt modtaget og fik en bedre Frokost hos
-Chefen o. s. v., men _hvad_ han fik, det veed jeg ikke, for _jeg_ var
-ikke inviteret med!"
-
-"Aa, jeg bryder mig Pokker om Frokosten, men jeg mener, hvordan han
-ellers blev modtaget, med hvad Ceremoniel?".
-
-"Naa, saadan! Jo, han fik naturligvis baade Salut og Faldereb og --"
-
-"Faldereb?"
-
-"Ja, Honneur, da han kom ombord!"
-
-"Naa, ja, vel! Men Salut -- skyder de Kanonerne af lige over Hovedet
-paa En?"
-
-"Ja, hvor skulde man ellers skyde?"
-
-"Nei, det er ogsaa sandt. -- Knalder det svært?"
-
-"Ja, det er ligesom man tager det -- vi skyder ikke med brugt Krudt!"
-
-"Nei, det knalder sgu vist ækelt! -- Jeg troer, jeg vil gaa et Par
-Gange ud paa Amager i Nærheden af faste Batteri og øve mig i at staa
-for Skud!"
-
-"Hvorfor det?"
-
-"Herregud, fordi, fordi -- ja, jeg kan jo gjerne betro Dig det: jeg
-har officiel Meddelelse om, at Yocobora til Foraaret sender en
-Krydser herop for at vise Flaget."
-
-"Det var som Fanden! -- Har _de_ nogen Flaade?"
-
-"Ja, de har da een Krydser -- de kjøbte den af Honduras ifjor!"
-
-"Sikke Sjov! -- Men det maa jo være sorte Officerer!"
-
-"Hvad for Noget?"
-
-"Ja, er det ikke en Negerrepublik?"
-
-Generalconsulen saae et Øieblik usikkert paa Sønnen, men Denne
-vedblev:
-
-"Nei, det er sandt: det er nok Haïti! -- Men gjør Dig nu bare ikke
-til Grin, Fader!"
-
-"Maa jeg frabede mig dine Næsvisheder! -- Tag ikke Exempel af din
-Broder Julius!"
-
-"Nei, _det_ skal jeg nok hytte mig for!"
-
-"Og saa taler Du ikke et Ord til Nogen om, hvad jeg har betroet Dig
--- det er Statshemmeligheder, hører Du!"
-
-Poul førte Skarpen af sin høire Haand over Halsen og sagde: "Amager!"
--- det var den kraftigste Edsformular, han kjendte -- saa blev han
-dimitteret, og Generalconsulen satte sig ned og begyndte for
-halvtredsindstyvende Gang paa Begyndelsesgrundene af den spanske
-Formlære, som han paa egen Haand studerede forat kunne byde
-Yocobora's Søofficerer Velkommen til Kjøbenhavn paa deres eget Maal.
-
-
-
-
-Da Vennebjergerne det Aar kom ind til December Termin, ventede der
-baade dem og adskillige Andre forskjellige Overraskelser.
-
-Ragna havde faaet en Søn nede i Rom; der var lige kommet Brev, og Alt
-stod vel til.
-
-"Saa er vi Oldetanter!" sagde Vennebjergerne og kneiste uvilkaarligt,
-og samme Dag sendte de Ragna hundrede Kroner, "der kunde bruges
-saaledes, som den Nyfødte maatte ønske det". De hundrede Kroner kom
-saare beleiligt.
-
-Efter Middag erklærede Søstrene, at de skulde over i Baghuset, paa
-Visit hos Fru Lund.
-
-"Hvad Pokker vil I der!" udbrød Generalconsulen forbauset.
-
-"Vi vil se Maries Moder", lød Svaret, "for saadant et Pigebarn maa
-have sjeldne Forældre!"
-
-"Aa, Faderen er der da i alt Fald ikke noget særligt at være stolt
-af!" sagde Generalconsulen haanligt. "Han begik Toldsvig og
-adskilligt Andet, og havde han ikke været saa fornuftig at dø i
-Tide, var han endt i Forbedringshuset!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Det blev et langt Besøg, Vennebjergerne aflagde hos Fru Lund. De
-maatte jo fortælle Marie om Alt, hvad der var foregaaet paa Gaarden
-og i Egnen, siden hun reiste, og det var Meget! Husjomfruen havde
-faaet en Tand trukket ud, Cycledoctoren var væltet med sin
-Helvedesmaskine og havde forstuvet Foden, Capellanen frøs i Kirken,
-og der var to Streifdyr i Lunden. Men det Bedste, de havde at melde,
-kom tilsidst: de ventede bestemt baade Marie og hendes Moder
-Lille-Juleaften -- Marie kunde jo i alt Fald blive til anden Juledags
-Morgen.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Havde Generalconsulens Forbauselse været stor, da hans Tanter gjorde
-Visit i Baghuset, blev den endnu større, da de næste Dag erklærede,
-at de vilde i det kongelige Theater om Aftenen.
-
-"I Theatret!" udbrød han. "Næste Gang vil I formodentlig i 'Figaro!'
-Hvordan er I pludselig bleven saa forlystelsessyge!"
-
-Jo, de vilde da se en Ballet, der hed "Fjernt fra Danmark", for i
-_den_ dansede Marie Noget, der hed Eskimodansen, og da samme Ballet,
-efter hvad de havde hørt, til Dels foregik ombord paa en dansk
-Orlogsmand, og da Poul, efter hvad de ligeledes havde erfaret,
-kjendte Marie og var hendes gode Ven, havde de inviteret ham med.
-
-"Vil I ikke hellere have Julius med?" spurgte Generalconsulen. "Jeg
-synes, I pleier at bruge ham til Fører paa Jeres Udflugter, og ham
-har I da ogsaa mere Nytte af!"
-
-Generalconsulens Forslag var ikke blot en Spydighed men skyldtes
-forsaavidt ogsaa Beregning, som han efterhaanden var kommen til det
-Resultat, at Julius vistnok vilde egne sig bedst til Landmand -- d.
-v. s. til at være borte fra Hovedstaden -- og den kjærlige Fader
-haabede nu saa smaat paa ved forsigtig og stadig Lirken at kunne
-bringe Tanterne til i saa Fald at testamentere _ham_ Vennebjerg.
-
-Men Forslaget vandt ingen Tilslutning: det blev Poul, Tanterne tog
-med sig i Theatret -- i første Parket.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Ligesom der blev lukket op, stillede de og sad omtrent ene Tre i det
-store, endnu kun halvt oplyste Theater.
-
--- "Da vi i vores Ungdom kom i det gamle Komediehus," sagde de, "saa
-sad vi der allerøverst oppe under Loftet -- er _det_ ikke bedre?"
-
-Nei, Poul forklarede dem, at de sad paa bedste Plads.
-
-"Ja, det er maaske ogsaa lovlig høit til Veirs," indrømmede Hanne,
-"men næste Gang, vi kommer her, vil vi sidde deroppe til Venstre,
-lige ved Forteppet," og Sine var ganske af samme Mening.
-
-"Men det er jo Kongelogen!" svarede Poul og lo.
-
-"Nei, er _det_ Kongelogen!" udbrød de i Kor og var ikke langt fra at
-reise sig op og neie for den tomme Loge. "Mon Kongen ogsaa kommer
-iaften og seer Marie?"
-
-Ja, det vidste Poul jo ikke, men nu begyndte der at komme Folk, saa
-han maatte tysse paa dem.
-
--- "Der er hun!" sagde Sine, da Marie viste sig paa Scenen -- mod al
-Sædvane var det Sine, der denne Gang paa Grund af sit skarpe Syn
-havde den første Replik.
-
-"Lad mig se!" svarede Hanne og laante Pouls Kikkert. -- "Ja, det er
-hende!"
-
-Efter Eskimodansen klappede Søstrene _for_, som var det Banketræer og
-ikke Hænder, de arbeidede med, og skjøndt Poul var mindst lige saa
-begeistret som de to Gamle, dreiede han sig dog til Siden og lod, som
-om han ikke kjendte dem.
-
--- "Gaaer det nu saadan til ombord?" spurgte Hanne ham paa Hjemveien.
-
-"Ja, for saa er det alligevel nettere, end vi troede," bemærkede
-Sine.
-
-"Nei, ikke altid!" svarede Poul og lo.
-
--- "Veed Du, hvad _jeg_ vilde være, min Dreng, hvis jeg var et ungt
-Mandfolk?" spurgte Hanne lidt efter, og Poul svarede Nei men
-ventede, at Tanten, imponeret af den maritime Ballet, vilde sige
-saadan Noget som Cadet eller Søofficeer.
-
-Hanne sagde imidlertid til hans store Forbauselse: "Jeg vilde være
-forelsket i Marie!" og Sine sagde: "Det vilde _jeg_ ogsaa!" hvorpaa
-Poul erklærede, at der jo heller ikke var Nogen, der vidste, om et
-ungt Mandfolk ikke var det.
-
-Saadan endte _den_ bevægede Aften, og saa opfyldt var Vennebjergerne
-af, hvad de havde seet, at det varede mindst ti Minuter, efterat de
-var gaaet iseng, inden Nogen af dem sov.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Næste Dag var de hos Mille Buxbom.
-
-De var usædvanlig mildt stemt overfor hende og enige om, at man i
-Grunden ikke kunde være hende taknemmelig nok, fordi det var hende,
-der havde skaffet dem Bekjendtskabet med Marie.
-
-Da de kom op paa Kvisten, traf de _der_ til deres Forfærdelse to
-rigtige, sorte Nonner, som imidlertid strax anbefalede sig og gik.
-
-"Mille, Mille!" raabte de og hævede i samme Tempo advarende
-Pegefingeren. "Er Du bleven Katholik?"
-
-Mille saae uhyre sønderknust ud, men erklærede da, at hun ikke var
-Katholik; de to "Søstre" besøgte hende af og til -- det var saadan et
-Par velsignede Mennesker -- og de talte sammen, og de drøftede
-aandelige Ting sammen o. s. v.
-
-"Mille, Mille!" lød det igjen formanende. "Skal Du, gamle Menneske,
-nu gaa rundt og knixe for Helgenbilleder og krydse Dig af, og stænke
-Dig med Vievand -- fy, Du maa skamme Dig, maa Du! Og nu skal Du vel
-ogsaa staa Skrifte for en eller anden Jesuit eller Sortebroder! --
-Ja, skulde _Du_ skrifte, hvor tidt Du i din Ungdom har været forliebt
-i en Badutspringer, saa blev det nok et vidtløftigt Skriftemaal!"
-
-Omsider forlod de, til Milles store Lettelse,
-Confessionsspørgsmaalet; hun fik Lov at byde Kaffe, og Samtalen
-bevægede sig i nogen Tid om Marie. Derfra gik den over til hendes
-Moder og saa til Faderen. -- "Om det var sandt, hvad de havde hørt,
-at han paa det Sidste havde siddet arresteret for Toldsvig?" -- Jo,
-det havde han da, indrømmede Mille, men Fru Lund var fuldt og fast
-overbevist om, at der var skeet Manden den blodigste Uret, og paastod
-altid, at han lige til sin Død havde erklæret, at han var uskyldig i
-det, han sad for. -- "Det paastaaer Mandfolk nu altid," sagde de,
-"men derfor _kan_ han jo gjerne have været uskyldig!"
-
-Tilsidst drøftedes Jomfruens egne Affairer.
-
-Hun havde nu kun to Børn tilbage, og da det ene antoges at ville gaa
-ud til Nytaar, maatte hun indrømme, at der jo ikke godt kunde være
-Tale om at fortsætte Skolen.
-
-"Hvad hun da saa havde tænkt paa?"
-
-Ja, Mille havde naturligvis egentlig ikke tænkt paa Noget, men man
-læste jo dog i Aviserne om saa mange Legater og Stiftelser og --
-
-"Vaas!" sagde Vennebjergerne. "Nei, Du maa sættes i Huset paa et godt
-Sted, og hvad Du ikke faaer paa anden Maade, det betaler _vi_! -- Se
-nu blot at finde et passende Sted!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Næste Morgen reiste Vennebjergerne hjem.
-
-
-
-
--- Oldefaderens Røst talte ikke længere ud af Poppe.
-
-Kort før Jul døde den efterat have faaet den sidste Olie af Terndrup
-og blev strax sendt til Udstopning. Familielegatet paa de tyve Kroner
-aarligt gik nu over til Bombebøssen, og Mille Buxbom var høitideligt
-stemt.
-
-Ganske vist hang hendes lille Værelse nu, som altid før Jul, fuldt af
-Papirsdanserinder, Kurve og malede Æggeskaller med Baand i, og ganske
-vist havde hun i Steden for Papegøien anskaffet sig en Kumme med to
-blegsottige Guldfisk, som hun forsikrede var høist interessante at se
-paa, men de forestaaende store Begivenheder -- Opbrud og Flytning --
-havde rent taget Veiret fra hende, og hun var hel distrait, da
-Terndrup efter Tilsigelse saae op til hende.
-
-Først talte hun om Løst og Fast, om Marie og Vennebjerg og Alt, hvad
-hun havde hørt derudefra; om tysk Kirke, som hun havde forladt, og
-om Madam Asters, som havde været der den foregaaende Dag.
-
-Pludselig faldt Terndrups Øie paa et nyt Skilderi henne over
-Commoden, og da han reiste sig forat se, hvad det var, skyndte
-Jomfruen sig halv forlegen at sige:
-
-"Det er saamænd ikke Andet end den hellige Barbara!"
-
-"Naa, er det _det_," svarede Terndrup. "Hvor kommer De ellers til
-hende? Er det fra en Auction?"
-
-"Gud, Nei, jeg har faaet hende af Søster Veronica!"
-
-"Hvem er hun?"
-
-"Det er et velsignet Menneske! -- Hvem der blot var som hun!"
-
-"De tænker da ikke paa at tage Sløret, Jomfru? Er De ikke lovlig
-gammel til _det_?"
-
-"Snak, Terndrup! -- Nei, men nu, da jeg maa opgive at holde Skole og
-opgive at holde egen Leilighed -- nu kunde jeg komme i saadan et
-Slags katholsk Pensionat, hvor man har det saa udmærket: første
-Klasses aandelig og legemlig Pleie og to Retter kraftig Mad hver
-Middag -- synes De ikke, jeg skulde se at komme _der_?"
-
-"Nei, jeg synes sgu ikke!"
-
-"Ja, hvorfor ikke?"
-
-"Troer De, Frøkenerne paa Vennebjerg vil give Penge til Katholiker?"
-
-"Nei, det vil de maaske ikke --"
-
-"Nei, det kan De godt bande to Gange paa, de ikke vil!"
-
-"Ja, ja, saa opgiver vi _det_! -- Men saa vil jeg bo hos en Familie,
-hvor Manden er Frimurer!"
-
-"Frimurer?"
-
-"Ja, min salig Fader var tjenende Broder ved Logen i
-Kronprinsensgade, og min salig Moder sagde altid: 'Mille,' sagde hun,
-'_hvad_ de bestiller i deres Loge, det veed jeg ikke, men der maa
-ikke komme Fruentimmer med, og _det_ respecterer jeg, for saa veed
-man, at det gaaer anstændigt til.' -- Jo, jeg vil avertere i
-Adresseavisen om en pæn Frimurerfamilie -- vil De hjælpe mig med at
-sætte saadan et Avertissement sammen?"
-
-Terndrup rystede paa Hovedet, men satte sig alligevel til at skrive,
-og omsider fik han da Lov at gaa.
-
-Neppe var han imidlertid ude af Døren, før han efter Sædvane blev
-kaldt tilbage: Jomfruen havde naturligvis glemt Noget.
-
-"Seer De," sagde hun, "jeg har to levende Vinterfluer her i Stuen;
-dem er det jo ikke saa godt at flytte med -- troer De ikke, det
-kunde more den lille Marie, om De fik den ene med i et Kræmmerhus og
-forærede hende den fra mig af? -- Naa, ikke? -- Ja, saa kan
-Maskinmandens Børn faae den -- Farvel, Terndrup!"
-
-
-
-
-Sne var der falden, og Frost var det -- Marie og hendes Moder blev
-hentet i Kane ved Stationen.
-
-Gamle Andrees saae hel fornøiet ud ved Gjensynet med Marie, stoppede
-hende omhyggeligt ned i Fodposen, stod op bagpaa og slog et knaldende
-Smeld med den lange Pisk -- saa susede de afsted.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Vennebjergerne havde havt ordentlig travlt. I to Dage var der bleven
-fyret i Gjæsteværelset, Smeden havde været oppe forat hjælpe med at
-pynte det mægtige Juletræ, der stod i Havestuen -- det var fuldt af
-Lys, Æbler og forgyldte Valnødder, Andet var der ikke paa det -- og
-der var bleven slagtet, bagt, kogt og braset, som om Gaarden skulde
-have Indkvartering under Cantonnementstiden. Rokkene var sat til
-Side, der var ødslet med hjemmelavet Potpourri paa alle Kakkelovne,
-og en Blikæske med Kager var specielt sat hen til Marie: "til Slik i
-Utide."
-
--- "Velkommen, velkommen!" raabte Søstrene, længe før Vognen holdt
-for Stentrappen. "Kom ind, og læg Tøiet i en Fart, og faae noget
-Varmt i Livet -- nei, _vi_ fryser ikke!"
-
-Marie var rundt, oppe og nede, ude og inde, lo og trallede hele den
-korte Vinterdag igjennem, alle Folkene smilte, naar de saae hende, og
-Fido kjendte hende aabenbart igjen, for den knurrede kun ganske smaat
-ad hende.
-
-Fru Lund gik andægtig rundt og følte sig saa inderlig taknemmelig,
-lod sig nøde til at drikke to Kopper Kaffe efter Middag, men var ikke
-at formaa til at sætte sig i Sophaen.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- "Saa skal vi have Træet tændt!" sagde Hanne næste Aften. --
-"Lænkehunden har vel faaet sine Kjødben?"
-
-"Ja, for længe siden," svarede Sine, "og jeg _har_ taget Musefælden
-ind -- det gjør vi altid Juleaften," tilføiede hun forklarende til
-Fru Lund, "for Julenat vil vi ikke have, der skal gaa nogen Mus i. --
-Kom saa!"
-
-Træet straalede omkap med de glade Ansigter -- Gjæsternes og alle
-Folkenes -- Sine spillede en Psalme, Marie sang, og de Fleste havde
-Taarer i Øinene.
-
--- "Søster," sagde Hanne til Sine, da de gik i Seng, "det var en
-velsignet Juleaften!" og Sine svarede: "Ja, _det_ var det!"
-
--- Julemorgen, før det endnu var hel lyst, kjørte de Alle til Kirke.
-
-Kirken var oplyst -- det var den altid Julemorgen paa Vennebjergs
-Bekostning -- og den duftede af Gran; alle Mennesker saae saa glade
-ud, og de gamle Psalmer lød saa kjønt under det lave Loft.
-
--- "Det er næsten bedre at være i Kirke paa Landet end i Byen," sagde
-Marie paa Hjemturen.
-
-"Ja, _det_ skulde vi nok mene," svarede Tanterne.
-
-"Idag var Capellanen nu ogsaa særlig heldig," sagde Hanne.
-
-"Ja, han mener det vist i Grunden ikke saa slemt, som han siger,"
-tilføiede Sine.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Det blev en bevæget Formiddag. Lige som de var kommen hjem fra Kirke,
-viste Poul sig -- han var gaaet hertil fra Stationen.
-
-Stor var Glæden hos Marie og Fru Lund, men ogsaa Tanterne var paa
-deres Vis ikke helt fri for at være lidt stolte af Cadetten, og naar
-Hanne sagde: "Vi er saamænd bleven en militair Familie: Poul har
-Dolk, og hans Fader har Sabel ved Siden!" og naar Sine tilføiede:
-"Skal _Du_ ikke ogsaa have forgyldte Buxer?" saa klang der alligevel
-herigjennem en Anerkjendelse af den maritime Militarisme som et i
-alt Fald ubestrideligt =fait accompli=.
-
-Umiddelbart efter Frokosten kom Smeden -- desværre ikke absolut ædru
--- og meldte, at der igjen stod to Stykker Raavildt i Lunden, ikke
-tusend Alen fra Gaarden: han havde selv seet dem, da han før kom
-gaaende fra Kroen.
-
-"Saa vil vi se at skyde det ene af dem," sagde Hanne, "for det hører
-ikke til her, det er Streifvildt."
-
-"Ja, vi har vores Faders Bøsse, Krudthorn og Haglpung," sagde Sine,
-"og vi har saa tidt skudt efter Stære i Kirsebærtræerne, saa et Dyr
-maa vi da sagtens kunne ramme!"
-
-Poul tilbød at ville fungere som Skytte, men Tilbudet modtoges ikke.
--- "Du kan maaske skyde med Kanoner," hed det, "det er gjerne muligt,
-men vores Faders Bøsse troer vi dog nok, vi selv kan haandtere bedst
--- kom saa!"
-
-De to Gamle skridtede ud, fulgte af Marie og Poul, der nok vilde se,
-hvordan den Jagt spændte af.
-
-Ude paa Engen, foran Skoven, stod ganske rigtigt et Stykke Raavildt
--- _to_ var der ikke, men Smeden havde maaske seet dobbelt -- og Sine
-opdagede det strax.
-
-"Giv mig Bøssen!" sagde hun til Hanne.
-
-"Ja, men vær forsigtig, Sine!" lød det. "Du veed, den venstre Hane
-kan ikke staa paa Halv! -- Er Dyret der endnu?"
-
-"Ja, vist er det der -- men vær nu bare stille -- nu sigter jeg!"
-
-"Hold paa Hovedet af den, Sine! Du skal ikke være bange for at trykke
-af -- Du kan jo i det Høieste faae en hoven Kind! -- Men hvad var
-_det_?"
-
-Ja, _det_ maatte Hanne _nok_ spørge om!
-
-Inde fra Skoven lød der et Skud, Dyret brækkede sammen og laa
-ubevægeligt paa Pletten, og frem mellem Stammerne kom en Mand med
-Bøsse i Haanden.
-
-Poul, der selvfølgelig strax var paa det Rene med, at det maatte være
-en Krybskytte, satte i fuldt Firspring afsted efter ham, fulgt af
-Tanterne og Marie, og et Øieblik efter stod de alle Tre ved Siden af
-Jægeren, der aabenbart havde opgivet at stole paa sine Ben.
-
-"Hvor understaaer han sig i at skyde vores Dyr lige for Næsen af os!"
-raabte Vennebjergerne. "Arresteres skal han -- hvad hedder han?"
-
-"Men Goddag, Hr. Terndrup, og glædelig Jul!" udbrød Marie og gav ham
-Haanden. "Er det virkelig Dem!"
-
-"Ja, det er sgu!" svarede Terndrup, yderlig flou.
-
-Han havde af Mille Buxbom hørt om Streifdyrene i Vennebjerg Lund --
-_hun_ havde jo hørt det af Marie -- og da han ikke godt kunde tænke
-sig Muligheden af, at Frøkenerne selv pürschede -- tilmed paa en
-første Juledag -- havde han troet, at der var Fred og ingen Fare, og
-var taget afsted med Morgentoget for en Gang igjen at skyde et
-ordentligt Stykke Vildt -- hidtil havde han jo maattet lade sig nøie
-med Fugle og hvad Smaat, der kunde falde for.
-
-Ikke saa snart havde imidlertid Marie rakt Terndrup Haanden, før
-Situationen med Eet var forandret.
-
-"Hun kjender Mennesket!" sagde Søstrene til hinanden. "Ja, det er jo
-en anden Sag! -- Vær saa god at følge med op paa Gaarden og drikke en
-Kop Kaffe -- og Tak, fordi De skjød Dyret, det var meget godt gjort!"
-
-Terndrup saae lidt mistænksomt hen paa de Gamle, som forat forvisse
-sig om, at den overvættes Artighed ikke var en Fælde, men da han ved
-at se paa dem blev fuldt beroliget i saa Henseende, tog han
-Kaskjetten af, sagde: "Tak, som byder!" og fulgte med til Vennebjerg
-efter dog først at have brækket Dyret op og taget det paa Nakken.
-
-Underveis erfarede Søstrene, at det var _den_ Terndrup, som tog sig
-saa meget af Mille Buxbom, og som de saa tidt havde hørt Tale om, og
-oppe paa Gaarden viste det sig, at han jo ogsaa var en god Bekjendt
-af Fru Lund.
-
--- "Maa vi tale et Par Ord med Dem, men afsides," sagde Hanne, da
-Kaffen var drukken.
-
-Terndrup var endnu ikke helt vel til Mode og ventede sig et
-Krydsforhør angaaende den ulovlige Jagt, som han navnlig var uhyre
-bange for, at Berner skulde høre noget om.
-
--- "Har De kjendt Fru Lunds Mand?" begyndte Hanne.
-
-Ja, det havde Terndrup da.
-
-Om det var sandt, at Manden havde været uskyldig?
-
-"Ja, til Dels -- i _det_, han fik Skyld for," svarede Terndrup.
-
-Om han kunde bevise det?
-
-Nei, det kunde han ikke, men han _havde_ kunnet.
-
-Hanne og Sine saae uforstaaende paa hinanden. -- "Men saa var der vel
-en Anden, som --"
-
-Terndrup nikkede.
-
-Og han vidste, hvem det var?
-
-Terndrup nikkede igjen -- men Mere var der aabenbart ikke at faae ud
-af ham.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Om Aftenen tog Poul og Terndrup bort med samme Tog -- den Ene paa
-anden, den Anden paa tredie Klasse. Poul havde faaet mange Hilsener
-med, og Terndrup havde faaet Anmodning om endelig at komme ud paa
-Vennebjerg, _naar_ han vilde, og skyde det Vildt, der fandtes.
-
--- "Det er saamænd første Gang, Poul har besøgt os ved Juletid,"
-sagde Hanne om Aftenen, da Søstrene var kommen ind i deres
-Soveværelse.
-
-"Ja, men det er vel egentlig heller ikke _os_, han har besøgt,"
-svarede Sine, og saa vexledes der ikke flere Ord imellem dem den
-Aften.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Næste Morgen reiste Fru Lund og Marie, og om Aftenen dansede Marie i
-"Livjægerne paa Amager".
-
-
-
-
--- Tiden gaaer.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Paa Vinter følger Vaar og Sommer; det bliver atter Vinter, atter
-Vaar. Tiden lider fremdeles men uden store Begivenheder.
-
-Mille Buxbom er forlængst flyttet fra Frimurerfamilien og skifter
-stadig Pensionat og stadig Husdyr.
-
-Vennebjergerne kommer ind til Terminerne, gaaer regelmæssigt i det
-kongelige Theater og seer _der_, hvor Marie danser sig større og
-smukkere -- seer ogsaa, hvor hun danser sig ind i Hjertet paa Poul og
-paa alle Andre med.
-
-Poul læser om Vinteren og er paa Togt om Sommeren, Julius uddanner
-sig til practisk Landmand paa en Herregaard, og Generalconsulens
-Knaphul begynder at gabe efter et Baand.
-
-Berner passer sin Skole og samler og samler til sit store Værk, men
-han har hverken fundet den sorte Rotte eller den italienske Kløver;
-han er forresten stadig paa "historiske" Excursioner med sine
-Drenge, og imellem ogsaa paa Excursion med Holst og Terndrup, men
-Denne er bleven upaalideligere og upaalideligere, han lader
-Forretningen skjøtte sig selv og "jagter" mere og mere: Sjælland, og
-specielt Vennebjerg, ligger jo udenfor _hans_ Lov og Ret!
-
-       *       *       *       *       *
-
-Men Duborgs!
-
-       *       *       *       *       *
-
-Jo, en Foraarsdag sagde Holst til Berner:
-
-"Har De hørt, at Duborgs kommer hjem om en Maaned?"
-
-"Nei!"
-
-"Ja, De maa ikke tro, han selv har skrevet det, men jeg fik Brev fra
-min gamle Veninde, Asta Hansen i Rom, og hun fortalte det!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Og det var ganske rigtigt, Duborgs kom hjem.
-
-Ragna havde jo sin "Opgave", en prægtig, stor Dreng, som hun selv
-havde ammet, og hun var, som rimeligt, baade glad og stolt, som alle
-Mødre. Men Duborg -- ja han var paa sin Vis ellevild! I timevis kunde
-han sidde og se paa sin "romerske Dreng", der forresten var født i
-Olevano, hvor de havde tilbragt de varme Sommermaaneder, beundre ham,
-lege for ham, røre Vuggen og smaasynge -- ganske uden Stemme -- han
-bestilte til Tider ligefrem ikke Andet.
-
--- "Men Hans dog!" sagde Ragna en Dag. "Du glemmer jo rent dit
-Arbeide!"
-
-"Aa, blæse være med det! Det er skam meget morsommere at sidde og se
-paa Drengen," svarede han.
-
-"Men Du havde jo bestemt lovet Englænderen Billedet færdigt inden
-Jul!"
-
-"Det kan det vel ogsaa blive -- og bliver det ikke færdigt, saa maa
-han vente."
-
-Ragna maatte tvinge sig for ikke at blive heftig. -- "Men
-Betalingen," sagde hun. "Der er snart Ebbe i Kassen!"
-
-"Ja, Herregud, saa har vi vel Kredit!"
-
-"Jeg er ikke vant til at leve paa Kredit!"
-
-"Det kan man vænne sig til!"
-
-Ragna bed sig i Læben, Drengen vaagnede og skreg, og hun tog ham paa
-Skjødet.
-
-"Veed Du hvad," udbrød Duborg pludselig, "Du seer storartet ud saadan
--- en ren Madonna!"
-
-Ragna blev formelig rød i Hovedet, men glemt var alligevel Vreden, og
-det var med et fornøiet Smil, hun svarede:
-
-"Aa, Pjank, Hans!"
-
-"Nei, det er ikke Pjank! Nu skal jeg sige Dig Noget: Englænderen skal
-nok faae sit Billede, men før jeg har gjort _det_ færdigt, vil jeg
-male et, som Du og ingen Anden skal have: jeg vil male Dig med
-Drengen paa Skjødet!"
-
-"Aa, hvad!"
-
-"Jo, jeg vil. Og det skal nok blive et godt Billede, for _det_ er et
-Motiv, jeg synes om!"
-
--- Og Billedet _blev_ godt.
-
-I forbausende kort Tid gjorde Duborg det færdigt, og det var, som om
-hans Kjærlighed til Emnet lyste ud af Billedet; Venner og Bekjendte
-roste det, Løvenørn-Petersen blev næsten syg af at se det, og selv
-sagde Duborg, at det var det næstbedste, han i sit Liv havde gjort.
-
--- "Jeg er ogsaa umaadelig glad for det, Hans," sagde Ragna, "først
-og fremmest naturligvis for Drengen --"
-
-"Og for Dig selv!"
-
-"-- men ogsaa for hele Interieuret. Nu har jeg jo altid et synligt
-Romerminde hjemme i Kjøbenhavn."
-
-"I Kjøbenhavn?"
-
-"Ja, vi skal jo hjem til Foraaret."
-
-"Hvem siger _det_?"
-
-"Det har _Du_ jo sagt!"
-
-"Naa, ja -- men jeg kan jo ellers ombestemme mig mange Gange."
-
-"Men _jeg_ ombestemmer mig ikke, Hans, og _jeg_ har bestemt at reise
-hjem i April -- sammen med Drengen naturligvis."
-
-"Herregud, hvad vil Du egentlig hjemme, Ragna?"
-
-"Længes _Du_ da aldrig hjem?"
-
-"Nei -- ikke, naar jeg har det godt, hvor jeg er -- Du veed nok, jeg
-sætter mere Pris paa Pinier og Agaver end paa Bøgeskov."
-
-"Men kan Du da ikke forstaa, at jeg længes efter eget Hus og Hjem og
-ordentlige Kakkelovne og --"
-
-"Kakkelovne! Uha! Noget Grimmere end saadan en sort Jerncylinder kan
-man da ikke tænke sig at have i en Stue!"
-
-"Naa, ja, saa længes jeg ogsaa efter ordentlig Mad: Grød og --"
-
-"Klipfisk!"
-
-"Ja, ogsaa det! -- _Du_ har ingen Forældre, og Du har aldrig havt
-Søskende, men Du maa vel alligevel kunne forstaa, at jeg ogsaa føler
-mig _saa_ meget knyttet til min Familie, at jeg gjerne vil se den
-igjen -- kan Du ikke?"
-
-"Aa, jeg veed ikke -- naar Du har Drengen og mig, saa maa Du da kunne
-være tilfreds. _Jeg_ savner jo Ingenting, naar jeg har ham og Dig!"
-
-"Men Du har dit Arbeide, din Kunst!"
-
-"Ja, jo -- det har jeg ogsaa, det er sandt nok -- men det er da
-forresten rarest at være fri for at male."
-
-"Hvad mener Du med det?"
-
-"Ja, det er ikke saadan at forklare -- jo, jeg mener egentlig, at
-det, _jeg_ maler, det er saamænd i Reglen Noget, som hundrede Andre
-kunde gjøre lige saa godt, og saa kunde Verden lige saa gjerne
-undvære det -- og _jeg_ vilde helst være fri for at lave det."
-
-"Det mener Du jo slet ikke!"
-
-"Jo, vist mener jeg det! -- Jeg har egentlig aldrig været gladere,
-end naar jeg saadan i lange Tider havde siddet og svinet med et
-Billede, som jeg ikke kunde faae ordentligt, og jeg saa tilsidst blev
-arrig og tog en Kniv og flængede det igjennem paa Kryds og tvers --
-_det_ var en Lettelse, kan Du tro! Jeg skal sige Dig, jeg har kun
-været, hvad de Andre kalder inspireret, et Par Gange i mit Liv, og
-det er jo ikke godt at vide, om jeg nogen Tid bliver _det_ mere.
-Holst, han er nu altid enten begeistret eller indigneret, men det
-ligger nu ikke for _mig_ -- _jeg_ kunde heller ikke holde ud saadan
-som han hele Livet igjennem at male smaa Billeder til Dagligstuer,
-nei, Galleribilleder, det er noget Andet, men _dem_ kan man ikke
-gjøre hvert Aar. Der skulde slet ikke være Malerier andre Steder end
-i Musæer, og de Malerier, der ikke var gode nok til Musæerne, de
-skulde brændes!"
-
-"Hvad skulde der da hænge paa Væggene i Dagligstuerne?" spurgte
-Ragna.
-
-"Ingenting! -- Der skulde i det Hele taget ikke existere Dagligstuer
--- i alt Fald ikke hos Kunstnere!"
-
-"Skulde _de_ maaske slet ingen Hjem have?"
-
-"Nei! -- Og Folk, der er saa uheldige at bo i de nordlige Lande, de
-skulde om Vinteren altid reise sydpaa, lukke Landet af til om
-Foraaret og tage Nøglen med. -- Hvad er det, Du har saa travlt med?"
-
-"Aa, det er ikke Noget," svarede Ragna, blev rød i Hovedet og pakkede
-Noget sammen.
-
-"Nei, lad mig se! -- Hvad skal det være til?"
-
-Det var et Stykke vissengrønt Stof, hvorpaa der var syet en hel lille
-Skov af Svampe, klippede ud af forskjelligfarvede Klædestumper
-og skyggede med Silkesting: der var hvide Champignons med
-chocoladefarvede Lameller, gloende røde Fluesvampe og slanke
-Paddehatte, der lignede chinesiske Parasoller.
-
-"Hvad det skal være til?" gjentog Ragna. "Aa, jeg veed saamænd ikke
--- til at lægge over en Stol eller en Bænk, naar vi faaer vor egen
-Dagligstue -- den Slags Ting har jeg syet saa mange af, naar Du var
-ude: Noget maatte jeg have at bestille, og man maa jo dog ogsaa tænke
-paa, at vi egentlig ikke har ret Meget at gjøre det hyggeligt med
-hjemme."
-
-"Det er slet ikke daarligt!" sagde Duborg. "Det er egentlig ligefrem
-godt. Hvem har tegnet det for Dig?"
-
-"Det har virkelig Ingen -- jeg har gjort det saa godt, jeg kunde."
-
-"Ja, det er naturligvis heller ikke hel godt tegnet -- men det er
-godt fundet paa -- det kunde ogsaa have været brugt til Decoration
-af Porcelain. -- Lad mig se, hvad Du ellers har gjort!"
-
-Meget forlegen kom Ragna nu frem med en Del andre Ting, som hun selv
-havde udstyret med originale Motiver -- italienske Anemoner, Firben,
-Piniekogler og Bregner -- i paasyet Klæde.
-
-Duborg saae længe paa det Altsammen, nikkede roligt og udtalte af og
-til et Par anerkjendende Ord, men om Nogen havde spurgt ham, om han
-nu nærmest var stolt af sin Kone eller skinsyg paa hende, vilde han
-have været i den største Forlegenhed med Svaret, og tilsidst brummede
-han -- ret som om han var bange for at have sagt for meget:
-
-"Jeg synes nu forresten, det maatte være morsommere for Dig at sidde
-og se paa, at _jeg_ maler, end selv at lave saadant Noget!"
-
-"Ja, men jeg kan da ikke hele Livet igjennem sidde og se paa Dig!"
-indvendte Ragna.
-
-"Nei -- men Du kan jo ogsaa gjerne klimpre lidt paa din Mandolin,
-naar jeg er ude, og saa har Du da Drengen at passe."
-
-"Men han skal da ikke Livet igjennem have Bryst!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Det maatte Duborg indrømme, og Resultatet af denne Indrømmelse blev,
-at de virkelig kom til Kjøbenhavn sidst i April.
-
-
-
-
-Holst havde havt i Commission at leie Leilighed til det hjemvendende
-Ægtepar, og det var ingen let Opgave med de Betingelser, Duborg havde
-stillet ham: han vilde bo udenfor Byen, men ikke _for_ langt borte;
-helst skulde det være et Hus for sig selv, et Værelse brugeligt til
-Atelier maatte der være, og mere end fem Hundrede Kroner aarligt
-vilde han ikke give.
-
-Holst havde været paa Expedition sammen med Berner, Gud veed, hvor
-mange Gange, og tilsidst lykkedes det ham virkelig at finde saa
-omtrent, hvad han søgte.
-
-Langt ude ved Østerfælled, paa Jagtveien, laa der et gammelt, halv
-forfaldent Hus, som engang i sine Velmagtsdage havde været brugt som
-Landsted. Kalkpudsen paa Pilastrene var falden af, Trapperne var
-slidte og skjæve, og Haven tilgroet som en Urskov og fuld af Ukrudt,
-men den kunde blive voldsom hyggelig, mente baade Holst og Berner, og
-da ingen Andre vilde bo der, var Eieren villig til at overlade
-Leieren alle Herlighederne for de fem Hundrede om Aaret.
-
--- "Her er forfærdelig godt at være!" sagde Holst. "Gudbevares, _jeg_
-vilde ikke bo her -- det er mig alt for langt borte fra det rigtige
-Kjøbenhavn -- men Udsigten over Fællederne vil minde Duborg om
-Campagnen -- kun at _her_ er meget kjønnere -- og saa gaaer det nok!"
-
-"Ja, her kan et Barn da voxe op i Omgivelser, der giver en Baggrund
-af Minder," sagde Berner. "Her er mørke Trapperum og Loft og Have,
-Skodder for Vinduerne og ordentligt Ringetøi ved Døren -- ikke det
-fæle elektriske Stads, der gjør En saa nerveus!"
-
-Duborgs Ungkarlemøbler, der havde været magazinerede, mens han var i
-Udlandet, kom paa Plads, og Ragnas Moder kjøbte for sine opsparede
-Naalepenge det Nødvendigste, men skjønt det var smaa Rum, forslog det
-alligevel ikke ret meget.
-
-Berner paastod, at en kjøn, gammel Etagère, han havde, stod ham i
-Veien hjemme i Nyhavn, og lod den derfor flytte ud til Østerfælled,
-og Holst forsikrede, at han var ligefrem glad ved at blive af med et
-lille japanesisk Bord, som han nylig havde tusket sig til, men det
-voldte nogen Vanskelighed at enes om, _hvor_ Stykkerne skulde
-anbringes, idet begge Giverne var enige om, at der egentlig var mest
-Trang til Noget inde i Atelieret, men alligevel vilde de begge To
-have hver sin Gjenstand placeret inde i "Fruens Værelse". Saa endte
-de da ogsaa tilsidst med at negligere Atelieret, og da Duborg og
-Ragna kom hjem, var Alt i foreløbig Orden.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Ragna var henrykt over sit Hjem og glad ved at se sine Nærmeste efter
-den lange Adskillelse, og Duborg var -- i alt Fald til en Begyndelse
--- temmelig elskværdig mod sin Kones Familie. Julius var jo ikke
-hjemme -- han studerede stadig til Agrar -- Poul var efter Duborgs
-Mening saa frisk og saa kjøn, at selv _han_ blev i godt Humeur ved
-blot at se ham, Svigermoderen mødtes med Svigersønnen i Beundring
-over den "romerske Dreng", og Svigerfader og Svigersøn talte saa lidt
-som muligt med hinanden.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Generalconsulen beklagede forresten, at det var Italiensk, Ragna
-havde lært at tale paa Reisen, og ikke Spansk, for havde det blot
-været _det_, kunde hun jo have hjulpet ham med den rette Betoning af
-den Tale, som han, da Selvstudierne ikke førte til noget, havde ladet
-en Translateur oversætte til ham efter selve Generalens Concept. I
-flere Maaneder havde han øvet sig -- høit -- inde paa Kontoret, og
-hele Huset, lige fra Generalconsulinden til Stuepigen, kunde
-Begyndelsen: "=¡Señores! Perdonen Vds:, que hablo sin preparación!="
-udenad. Han havde virkelig ogsaa tilsidst opnaaet at kunne aflevere
-hele Talen uden Standsninger, da der pludselig arriverede en
-Hjobspost: der kom ingen Krydser fra Yocobora!
-
-       *       *       *       *       *
-
-Dette hang saaledes sammen.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Fra umindelige Tider havde der i Republiken Yocobora -- ligesom i de
-andre mellem- og sydamerikanske Stater -- været to Partier, der
-skiftedes til at have Magten og til paa alle Maader at fortrædige den
-til enhver Tid bestaaende Regjering. Det ene Parti kaldtes "de Gule"
-og det andet "de Røde"; var Præsidenten "gul", gjorde "de Røde"
-Opstand, og var han "rød", gjorde "de Gule" det Samme, men altid var
-det en ganske uskyldig Opstand, der aldrig kostede Blod, men kun
-nogle Vinduesruder og et Par Snese raadne Æg.
-
-Den Præsident, der havde lagt Republikens diplomatiske og mercantile
-Forbindelser med Kongeriget Danmark i Generalconsulens faste Haand,
-var "rød", og det var derfor altsaa i sin Orden, at "de Gule" ved
-enhver Leilighed demonstrerede imod ham. Saaledes ogsaa ved en
-Tropperevue, hvor Oppositionens Fører gav Møde til Hest i Spidsen for
-sin udvalgte Garde, udskjældte Præsidenten i passende Afstand og
-erklærede strax at ville rykke ind paa Livet af ham. Det var der
-imidlertid Ingen, der tog alvorligt, og allermindst den "gule" Chef,
-der meget skulde have sig frabedt Noget, der blot lignede
-Haandgribeligheder; men hvad _han_ ikke vilde, det vilde hans fyrige,
-spanske Hingst: den blev sky for Et eller Andet og satte uheldigvis i
-fuldt Firspring over ad Præsidenten til.
-
-Ikke saa snart saae Denne til sin store Forbauselse, at det virkelig
-syntes at være Alvor med "de Gule", før han resolut gjorde omkring og
-som klog General salverede sin dyrebare Person, og til sin endnu
-større Forbauselse saae den "gule" Høvding sig fem Minuter senere
-hyldet af et forholdsvis begeistret Folk og indsat som Præsident.
-
-Dette havde et Systemskifte til Følge: den nye Præsident sendte
-_ikke_ Republikens Krydser til Europa men bestemte sig til at holde
-den i hjemlige Farvande for i paakommende Tilfælde at kunne stikke
-til Søs, og at Generalconsulen brændte inde med sin improviserede
-spanske Tale, skyldtes saaledes i Virkeligheden udelukkende den
-fyrige spanske Hingst. -- "En Hest, en Hest!" kunde han med Føie have
-udraabt, men Generalconsulen citerede aldrig Shakespeare.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Den fyrige Hingst blev imidlertid -- indirecte -- ogsaa Skyld i noget
-Andet.
-
-Generalconsulen var i Forveien skuffet og ærgerlig -- skuffet over
-endnu ikke at være bleven decoreret, ærgerlig over Julius, hvis
-agrariske Virksomhed efter de Oplysninger, der forelaa, nærmest
-indskrænkede sig til at deltage i Fællesspisningen ved Dyrskuer og
-til at vise en levende Interesse for Hestevæddeløb og Ridning
-overhovedet, hvilket sidste kun fandt en Slags Opmuntring hos den
-gamle Grosserer, der med et mimrende Smil erklærede, at af al den
-Sport, Sønnesønnen havde drevet, var denne saamænd den fornuftigste,
-for ved _den_ havde han dog _nogen_ Udsigt til engang at
-brække Halsen. Til den hjemlige Skuffelse og Ærgrelse kom saa
-Yocobora-Krydserens Udeblivelse, og Generalconsulens Misstemning fik
-jevnlig Udbrud, saaledes ogsaa en Dag, da Ragna og Duborg spiste
-hjemme hos ham, og da han var bleven yderligere irriteret over, at en
-af hans smaa, mindre fine, Transactioner var falden uheldig ud.
-
-Hans Kone, der jo baade vidste og mærkede, at Datteren og
-Svigersønnen havde det smaat, vilde gjerne have sin Mand til at give
-dem et fast aarligt Tilskud, men dels tvivlede hun paa at kunne faae
-ham til det, dels havde hun paa Fornemmelsen, at Duborg rimeligvis
-vilde afslaa at modtage noget Fast. Saa havde hun da som en Udvei,
-der gjorde baade hendes Moderhjerte og hendes diplomatiske Sans Ære,
-foreslaaet sin Mand at tilbyde Ragna, at hun daglig skulde komme et
-Par Timer paa Kontoret og føre Bøgerne -- _saa_ længe kunde hun jo
-nok være borte fra Hjemmet -- og for det Arbeide have et ret
-klækkeligt Honorar. Det Forslag var Generalconsulen ogsaa gaaet ind
-paa -- han havde jo udmærket Brug for Datteren -- og ved Kaffen kom
-han frem med sit Tilbud men -- rimeligvis paa Grund af de inden- og
-udenlandske Ærgrelser -- under en saadan Form, at det nærmest lød som
-et Løfte om fast Almisse.
-
-Duborg reiste sig strax op, høirød i Kammen. Ragna vilde, skjøndt hun
-naturligvis ogsaa følte sig krænket, dog søge at dæmpe ham, men det
-var for sent, og han svarede i en skarp Tone, at _hans_ Kone ikke
-skulde bruges til at calculere Klipfisk, hun havde Andet at bruge sin
-Tid til, og forresten behøvede hun slet ikke at arbeide og tjene
-Penge, _han_, Hans Duborg, skulde nok ernære Kone og Barn ved sin
-Kunst.
-
-"Talemaader!" hvæsede Grossereren og tyggede arrigt paa Cigaren.
-"Kunstnerhovmod! Store Ord og fedt Flæsk! Troer De, _De_ kan ernære
-en Familie med Deres Pensel -- hidtil har De jo levet af _det_, som
-et ordentligt Udstyr skulde have kostet, og nu -- nei, havde De ikke
-_mig_ i Ryggen, saa sultede De!"
-
-"Men Fader dog!" raabte Ragna.
-
-"Ja, jeg mener, hvad jeg siger -- men _Du_ kan jo ikke gjøre ved, at
-din Mand er en Pjalt!"
-
-"Hans, lad os gaa!" sagde Ragna, ligbleg men rolig. "Den, der
-fornærmer min Mand, fornærmer mig -- ligegyldigt, hvem det er -- og
-i hans Hus hverken kan eller vil jeg sætte min Fod!"
-
-"Naa, _Du_ er ogsaa høibenet!" brølte Faderen og smed Cigaren henad
-Gulvet. "Ja, ja, Du kommer nok igjen, naar Du bliver sulten, min
-Pige! -- Farvel saa længe!" raabte han nedad Trappen efter hende.
-
-
-
-
-Men Ragna kom ikke -- selv om hun var sulten.
-
-Hun led i Stilhed under Forholdene, men hun anstrengte sig dobbelt
-for altid at vise Duborg et mildt Ansigt, og det lykkedes ogsaa i
-Reglen. Hvad der hjalp hende, var, at hun havde nok at tage Vare paa
-i Hjemmet -- næsten for meget.
-
-I forbausende kort Tid fik hun med ganske smaa Midler hele Huset
-monteret. Romer-Portièrerne blev hængt op, gamle Fyrretræs Kister
-dækkedes med de udsyede Stykker og blev til "Løibænke" og Skamler, og
-af Cigarkasser, der limedes sammen, lavede hun et stort, morsomt
-Kryderiskab med utallige Rum og med indbrændte, "allegoriske"
-Ornamenter -- det saae ligefrem ud af Noget.
-
-"Ja, saadan en vis Smag for det Decorative, det har Du," indrømmede
-Duborg. "Men det er jo egentlig ingen Nytte til," tilføiede han, "og
-først og fremmest maa Du jo tænke paa at passe Drengen."
-
-Stundom kunde det falde hende lidt svært at holde Humeuret oppe,
-navnlig naar Duborg pludselig i otte Dage holdt op at bestille Noget,
-fordi han erklærede, at det var ham ganske umuligt at arbeide. --
-"Jeg har heller Ingenting mere at male," sagde han saa, "Ingenting!
--- Jeg skulde være bleven ved Porcelainet!"
-
-"Saa begynd paa det igjen!" foreslog Ragna mere end een Gang, men
-_det_ vilde han heller ikke, og saa kunde, hvad Duborg kaldte
-"Kontorblodet" komme op i hende: hun blev taus og myndig, og hun
-kunde lade ham vide, at han manglede Energi.
-
-Holst var hendes Trøst.
-
-Han beundrede hende i Stort og Smaat, udtalte sig i stærke Ord om
-hendes sikre decorative Smag og var altid den Oplivende. Imellem
-spillede han ogsaa lidt sammen med hende og bragte hende Bøger til
-Laans, men Duborg holdt ikke af, at hun læste ret længe ad Gangen:
-"det er saa uselskabeligt," sagde han.
-
-Duborgs Affairer begyndte Holst igjen at tage sig af, skaffede ham
-Bestillinger -- som han forresten jevnlig kun modstræbende tog imod
--- og skaffede Udveie, bestandig lige fornøielig og lige uegennyttig.
-
--- "Du skulde holde Auction!" sagde han en Dag til Duborg. "Det har
-Du aldrig gjort, og Du vilde faae forfærdelig gode Priser -- prøv
-det en Gang!"
-
-Men det vilde Duborg ikke paa nogen Maade. -- "Vil Folk kjøbe et
-Billede af mig, saa kan de jo komme ud at bestille det," sagde han.
-
-"Ja, det _kan_ de," indrømmede Holst, "men det _gjør_ de sgu ikke!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-En Dag foreslog Ragna Duborg at gjøre nogle Tegninger til Julekort.
--- "Holst siger, at det betaler sig saa godt," sagde hun.
-
-Men det blev han som ude af sig selv over.
-
-"Holst!" raabte han. "Hvad kommer det ham ved? Og hvad har _min_ Kone
-i det Hele at drøfte med ham! -- Julekort! Troer Du, jeg vil stykke
-min Kunst ud i Skillinger! Tegne Julenisser og Grantræer og oplyste
-Kirker -- nei, Pøbelkunstner er jeg ikke!"
-
-Ragna græd, og det oplivede hende kun lidt, at der samme Dag bragtes
-hende en anonym Høne og en do. Rullepølse; saadanne Victualier viste
-sig af og til, og hun søgte af Princip aldrig at faae at vide,
-hvorfra de kom, men hun vidste alligevel godt, at det var fra
-Moderen, hvem Faderen naturligvis paa det strengeste havde forbudt at
-besøge hende.
-
-Den Eneste af Familien, hun saae, var Poul.
-
-_Han_ brød sig Pokker om Familievrøvlet, sagde han, og han vilde
-besøge sin Søster og sin Svoger og sin lille Neveu, _naar_ han havde
-Lyst.
-
-Nu skulde han jo snart være Officeer og optraadte i den Anledning i
-det Hele med større Selvstændighed overfor Faderen, ja, vovede
-endogsaa, da Denne en Dag beklagede sig over Yocobora-Krydserens
-Udeblivelse, at sige:
-
-"Vær Du glad ved _det_, Fader: Du havde sgu dog rystet i de forgyldte
-Buxer, naar Saluten var gaaet!"
-
-
-
-
-En Aften i December var der Selskab hos Duborgs. Der var ikke Andre
-end Holst, Berner og Terndrup, og de var bedt paa Slagtemad fra
-Vennebjerg.
-
-Holst var til at begynde med rasende indigneret. Han havde paa anden
-Haand faaet en "Stambog" sendende fra en ikke kjøn Dame, som han een
-Gang havde været sammen med i stort Selskab, og Meningen var, at han
-skulde tegne et Billede i den og skrive sit Navn.
-
--- "Er det nu ikke for galt," sagde han, "at saadan en ganske
-almindelig Grossererfrue tillader sig at holde Stambog! Det kan en
-Kunstners eller en Forfatters eller en Componists Kone gjøre -- En,
-der hører til Lavet -- men Andre har sgu ikke Lov til at stille den
-Slags Fordringer! -- Troer hun, det kan være _mig_ en Fornøielse at
-male Bøgeskov og Bukøer i et Album inde mellem de Forglemmigeier,
-hendes private Veninder har tegnet, og de Flouser, hendes Mands
-Kontorister har skrevet! Nei, det er for frækt!"
-
-"Gud veed, hvor Du gider!" mumlede Duborg, der var sulten.
-
-"Jo, det er _for_ paatrængende," vedblev Holst, "det sagde jeg ogsaa,
-da jeg gav Bogen tilbage."
-
-"Du gjorde da ikke Noget ved den?"
-
-"Jo -- naturligvis! Hun fik for fem Øre Gurkemeie og for ti Øre
-Spinatgrønt i passende Blanding -- jeg vil først og fremmest have
-Fred -- men jeg vil have Lov til at ærgre mig bagefter!"
-
-"Gud veed, hvor Du gider!" gjentog Duborg, og saa gik man til Bords.
-
--- "Sikken Sylte!" udbrød Terndrup og satte Servietten fastere om
-Halsen. "Ja, jeg smagte Magen til den forgangen Dag, da jeg var ude
-at skyde et Par Harer for Frøkenerne."
-
-"Og Leverpølsen er delicat!" erklærede Holst. -- "I Parenthes sagt:
-Gudskelov, man ikke er Vegetarianer!"
-
-"Du med dine Parentheser!" brummede Duborg.
-
-"Ja, nu har jeg en Menneskealder igjennem talt i Parentheser,"
-svarede Holst, "saa vil jeg ogsaa blive ved med det! -- Apropos
-Leverpølsen: som god Demokrat maa jeg naturligvis misbillige
-Herregaardenes Existens saadan ganske i Almindelighed, men at
-Herregaards Pølse er noget for _sig_, det maa man indrømme."
-
-"Det er mig alt for svær Mad om Aftenen," sagde Duborg. -- "Har Du
-ikke noget Salat, Ragna?"
-
-Nei, det havde hun virkelig ikke, det var alt for dyrt paa denne
-Aarstid.
-
-Duborg saae gnaven ud, men Berner, der jo altid havde næret et stille
-Sværmeri for "den ranke Frue", som han kaldte Ragna, og ikke forsømte
-nogen Leilighed til at bryde en Lanse for hende, tog nu Ordet og
-sagde:
-
-"Og selv om Salat slet ikke var dyrere nu end om Sommeren, saa skulde
-man alligevel ikke have den paa sit Bord i December Maaned!"
-
-"Hvadbehager! Hvorfor ikke det?"
-
-"Fordi man efterhaanden helt forrykker Aarstiderne og ikke længer
-veed, naar det er Paaske, og naar det er Jul! Nu har man jo Violer
-hele Aaret om, og Ingen skjønner mere paa dem om Foraaret. Nei, i
-gamle Dage, paa Frederik den Sjettes Fødselsdag den 28. Januar, saa
-fik Hoffet første Gang Lammesteg og Jordbær fra Driverierne ved
-Rosenborg; det vidste hele Byen, og hele Byen vidste ogsaa, at ingen
-Andre kunde faae det -- _det_ gav Ro og Tilfredshed i Gemytterne!"
-
-"Aa, De fortjente selv at have levet paa Frederik den Sjettes Tid!"
-sagde Holst.
-
-"Ja, jeg vilde sikkert have befundet mig inderlig vel," svarede
-Berner. "Det var hyggelige Hjem, som fandtes dengang, tarvelige men
-hyggelige!"
-
-"Nei, det bliver snart for galt!" raabte Holst. "Vover De virkelig at
-prise Hjemmenes Hygge i de Tider! Man _havde_ jo ingen Hjem: Manden
-gik i Clubben, og Kone og Børn sad om Aftenen og halvsov over et
-Tællelys i de kjedelige Stuer med de nøgne Vægge og de stive, haarde
-Stole. Nu til Dags bestræber dog næsten Enhver sig for efter Evne at
-forme Hjemmet efter sin Smag -- den er ikke altid fin --"
-
-"Nei!" sagde Duborg.
-
--- "men, enfin, man begynder at forstaa, at Bohavet ikke er noget
-Ligegyldigt, at det giver Hjemmet Physiognomi, Characteer; man
-begynder at komme bort fra, at Alt skal være Fabrikarbeide, man
-sætter Pris paa, at Haandværkeren, ligesom i Middelalderen, har søgt
-at lægge sin Individualitet og sin Kjærlighed i hvert enkelt Stykke,
-og man ender med selv at faae Kjærlighed til alle de enkelte livløse
-Ting, der i Forening danner Rammen om et Hjem. Og selve Kunsten er
-bleven demokratiseret: den finder jo Vei derhen, hvor den fordum kun
-kjendtes af Navn! Gudbevares, jeg indrømmer villigt, at vor Tid ikke
-er den _store_ Kunsts, ikke Galleribilledernes, men den er en Tid for
-Hjemmets Kunst og for Samarbeidet mellem Kunst og Haandværk. -- Nei,
-Gud velsigne vor Tid! Tænk blot paa Blomsterne, Berner! _Har_ De
-egentlig nogensinde skjønnet paa, hvordan vi i vore Dage svælger i
-Blomster Aaret om -- Blomster i Hjemmet og Blomster paa Strøget --
-det er jo en ren Øienlyst! Og man kan ligefrem bedømme det
-Culturtrin, en By staaer paa, efter dens Blomsterforbrug! -- Ja, i
-een Henseende staaer vi endnu tilbage: vi har ikke lært at sætte
-Blomster udenfor Vinduerne, som de gjør i Syden, i alt Fald i
-Smaabyerne, hvor hele Gaden om Sommeren er een broget Altanhave --
-men det kommer nok!"
-
-"Nei, det kommer vist alligevel ikke," indvendte Berner.
-
-"Hvorfor ikke det?"
-
-"Fordi det netop er characteristisk for Sydboerne at smykke udadtil,
-mens vi pynter op inden Døre. Nordboen har et _Hjem_ -- det kjender
-Sydboen i Virkeligheden ikke. Og naar De paastaaer, at man kan
-bedømme det Culturtrin, en By staaer paa, efter dens Blomsterforbrug,
-saa vil jeg rigtignok hævde, at der er en anden Maalestok, der er
-meget, meget bedre."
-
-"Hvad er det for en?"
-
-"Det er de Monumenter, som vedkommende By rummer. De peger nemlig
-ikke blot paa bestemte historiske Begivenheder eller Personer, men de
-viser, _hvad_ det er, og _hvem_ det er, Byen ønsker at mindes om. De
-er et Led i den historiske Opdragelse, og _den_, veed De jo nok, jeg
-i en vis Forstand sætter over al anden Opdragelse."
-
-"Det veed jeg!"
-
-"Derfor beundrer jeg f. Ex. ogsaa Keiser Wilhelms Idee, i
-'Siegesallee' at give sine Berlinere en kronologisk Række Statuer og
-Buster af de Fyrster og de store Mænd, der fra den graa Fortid til nu
-har skabt Landets Saga -- daglig historisk Læsning for Menigmand i
-hvidt Marmor -- det er alligevel en stolt Tanke!"
-
-"Ja, jeg har ikke været i Berlin i de senere Aar, saa jeg veed ikke,
-hvordan det tager sig ud i Praxis, men de fleste Monumenter kjeder
-mig, det tilstaaer jeg."
-
-"Et Monument kan aldrig kjede, naar det betyder Noget og siger Noget.
--- Tænk blot paa Carl den Tolvtes Statue i Stockholm -- ja, jeg har
-ikke været _der_, lige saa lidt som i Berlin, men selv gjennem
-Afbildninger faaer man dog et Indtryk, som aldrig glemmes, af den
-faste Kongeskikkelse med det dragne Værge, der peger mod _Øst_,
-bestandig mod _Øst_. -- Det er et helt stort Capitel af Sveriges
-Historie, man kan læse sig til af _den_ Statue! -- Og herhjemme! For
-blot at nævne et enkelt Eksempel: hvad siger De om Huitfeldt-Søilen
-ved Langelinie!"
-
-"Ja, den er smuk!"
-
-"Men det er ikke _det_, der gjør den til, hvad den er -- lige saa
-lidt som de maleriske Buer og Tempelrester skaber Forum Romanum!"
-sagde Berner med et Smil. "Nei, med al Respect for den slanke,
-korinthiske Søile, der bærer Udødelighedens Genius, saa er det dog de
-gamle, irrede Malmkanoner ved dens Fod, der er det egentlige
-Monument. Hvert Barn veed, at de var med, da 'Dannebrog' sprang i
-Luften, og at de først et Par Aarhundreder efter hentedes op fra
-Kjøge Bugt; hvert Barn kan lægge sin varme Haand paa dem -- man har
-ikke mange historiske Documenter af den Slags!"
-
-"Naa, ja, Huitfeldt-Søilen har nu ogsaa Verdens deiligste Promenade
--- mindst lige saa smuk som =Villa nazionale= i Neapel -- til
-Omgivelse: paa den ene Side Rheden med Seilere og Dampere, paa
-den anden Side Castelsgraven som en skovkranset Indsø -- en
-Maaneskinsaften her -- vidunderlig!"
-
-"Ja, Huitfeldts Æresminde staaer paa den Plads, der passer for det,"
-sagde Berner. "Orlogsmænd passerer ud og ind forbi det, paa
-Vagtskibet ligeoverfor vaier Splitflaget, og Saluten fra Sixtus
-drøner lige imod det."
-
--- "Jeg har hele Tiden siddet og villet sige Noget," sagde Duborg.
-
-"Saa kom med det!" svarede Holst.
-
-"Ja, men det er ikke om jeres Monumenter -- der er kun to eller tre i
-hele Verden, der duer noget -- nei, det var dengang Talen var om
-Blomster."
-
-"Saa kom med Blomsterne!"
-
-"Ja, jeg vilde bare have sagt, at Blomster, det kan være meget godt
--- men hvad kan det hjælpe, man pynter op med _dem_, saa længe vi har
-de rædsomme Kakkelovne herhjemme! Saadan en sort, poleret Tingest kan
-jo tage Humeuret rent fra En ved bare Grimhed -- og _dem_ længtes
-Ragna efter nede i Rom!"
-
-"Ja, naar jeg frøs!" svarede Ragna.
-
-"Kakkelovnene var nok baade kjønnere og hyggeligere i Frederik den
-Sjettes Tid," sagde Berner, "de gamle, norske Ovne med bibelske
-Scener og danske Konger i Relief paa Siderne!"
-
-"Ja, de var sgu gode!" forsikrede Terndrup. "De holdt storartet paa
-Varmen, og saa var der de her rare Rum, hvor man kunde stege Løgæbler
-i og have en Kaffepunsch staaende!"
-
-"Er det ikke det, jeg siger," udbrød Holst. "Berner skulde have levet
-paa Frederik den Sjettes Tid!"
-
-"Maaske!" svarede Berner med et Smil. -- "Men hvem indestaaer mig saa
-for, at jeg ikke havde seet hen til Frederik den Femtes Tid som
-Idealet! Der er dem, som er forud for deres Tid: Folk, som helst
-gaaer langt udenfor Portene blot forat tage imod det Ny -- og der er
-dem, som helst sidder indenfor Voldene og seer tilbage -- _jeg_
-hører nu engang til de Sidste!"
-
-"Og beskjæftiger Dem derfor med de uddøende Racer!"
-
-"Og med de indvandrende!" tilføiede Berner.
-
-"Ja, det er sandt," sagde Duborg, "hvordan gaaer det med Deres Bog?"
-
-"Som det har gaaet i Aaringer," svarede Berner. "Jeg samler og samler
-og faaer jo ogsaa stadig nye Data, men jeg mangler Energi eller
-Resignation -- man kan vel kalde det begge Dele -- til at sætte
-Punctum. Jeg mangler et Stød fremad, et Puf i Nakken!"
-
-"Som f. Ex. at kunne constatere den sorte Rottes Existens paa et
-kjøbenhavnsk Loft!" sagde Holst.
-
-"Ja, for Exempel!"
-
-"Veed De, hvem der egentlig er en gammel sort Rotte!" spurgte
-Terndrup pludselig. "Det er Jomfru Buxbom! Hun hører sgu til den
-oprindelig indfødte Kjøbenhavnerrace, men hun har i lange Tider været
-fortrængt til Loftskamrene, og naar hun engang døer, er hun saamænd
-den Sidste af sin Slags! -- Hun er ogsaa ligefrem kommen til at ligne
-en gammel Stængerotte!"
-
-Alle de Tilstedeværende kjendte jo Mille Buxbom af Navn og Omtale, og
-det interesserede dem derfor ogsaa meget at høre, hvordan hun efterat
-være flyttet fra Frimurerfamilien til Christianshavn, og gjennem
-flere Mellemstationer til Nørrebro, nu var havnet i Vingaardsstræde
-med sin udstoppede Papegøie, Lænestolen og to levende Vinterfluer. --
-"Men _der_ bliver hun naturligvis heller ikke længe!" sluttede
-Terndrup.
-
-Saa reiste man sig fra Bordet, fik Vin i Glassene og Cigarerne tændt;
-Holst sang -- Duborg havde en gammel Guitar, som han kun brugte til
-at decorere med -- og der var saare fornøieligt i den lille lune
-Stue, mens Vinterstormen hylede udenfor.
-
-"Men nu maa Fru Ragnas Mandolin med," erklærede Holst. "Mandolin og
-Guitar, de supplerer hinanden!"
-
-Ragna saae til Duborg, men han lod, som om han ikke mærkede det, og
-saa svarede hun undvigende.
-
-"Jo, vist saa!" vedblev Holst. "Duborg, hjælp mig at overtale din
-Kone!"
-
-"Hvorfor skulde jeg egentlig det?" lød Svaret mut.
-
-"Fordi det fornøier baade hende og os Andre at faae lidt Musik -- hun
-og jeg spiller saa godt sammen!"
-
-"Ja, det er nok muligt -- men _jeg_ spiller jo ikke!"
-
-"Nei, netop derfor!"
-
-"Du er mageløs!" sagde Holst, rystede smilende paa Hovedet og tog
-igjen fat paa sin Sang.
-
--- "Ja, var man endda _der_nede!" brummede Duborg, efterat Holst
-havde sunget =Sul mare l'uccica=.
-
-"_Her_ er jo meget bedre!" paastod Holst.
-
-"Ja, jeg skal love for det! -- Man hundefryser jo!"
-
-"Saa se Dig varm paa Billedet _der_! -- Det er da Romerminder!" --
-Holst pegede paa Maleriet af Ragna og Drengen.
-
-"Ja, det er godt gjort," sagde Duborg.
-
-"Jeg er ogsaa hel stolt af, at Hans har malet det til _mig_," sagde
-hun. "Før han begyndte paa det, sagde han: 'det Billede skal Du og
-ingen Anden have!' -- Han havde nu heller ikke faaet Lov at male det
-paa andre Vilkaar!" tilføiede hun med et Smil.
-
-Men ellers var det smaat bevendt med Smilet hos hende. Berner lagde
-Mærke til, at hun kunde falde helt hen, naar hun sad imellem dem, og
-der gled hvert Øieblik som en Skygge over hendes Ansigt -- den ranke,
-kloge Frue!
-
-       *       *       *       *       *
-
--- "Er hun lykkelig?" spurgte Berner paa Hjemveien Holst.
-
-"Ja, Lykke er jo som alt Andet noget Relativt," svarede Denne. "Men
-hvis hun fik Valget imellem Alverdens Herligheder paa den ene Side
-og Duborg paa den anden Side, saa valgte hun alligevel ham."
-
-"Troer De?"
-
-"Ja, _De_ troer maaske, hun valgte _mig_ -- eller _Dem_!"
-
-Berner blev rød i Hovedet og skyndte sig at sige:
-
-"Hun er da ikke syg?"
-
-"Nei. Men hun har Pengesorger, og det er ogsaa saadan en Slags
-Sygdom. Jeg kjender den godt, for det velhavende Bourgeoisi er ikke
-engang rigtig villigt til at kjøbe _mine_ Mesterværker for Tiden. --
-Det er nu ogsaa Pokkers uheldigt for en Kunstner, at Ingen finder paa
-at anskaffe sig Malerier ved Juletid!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Det var der forresten En, der gjorde -- men han var anonym.
-
-Et Par Dage før Jul viste Terndrup sig hos Duborgs og skulde i
-dybeste Hemmelighed spørge, fra en ubekjendt Kunstven, der ønskede at
-være unævnt, om en nærmere betegnet Studie fra Albano var at faae til
-Kjøbs, og hvad Prisen var.
-
-Duborg smaavrissede og sagde, at han egentlig ikke solgte Studier,
-men Ragna skyndte sig at tage Ordet og sagde:
-
-"Vil De sige, at den kan faaes for hundrede Kroner."
-
-Saa betalte Terndrup og gik med Billedet, og Ragna var vis paa, at
-det var Moderen, der var Kjøberen.
-
-Det _var_ imidlertid Berner, men foreløbig turde han dog ikke hænge
-Albaneserinden op.
-
-
-
-
-Terndrup havde naturligvis havt fuldstændig Ret den Aften ude hos
-Duborgs: Mille Buxbom blev _ikke_ i Vingaardsstræde.
-
-De første otte Dage, hun var der, havde som sædvanligt Alt været
-udmærket: Værelset, Kosten og den selskabelige Omgang. Men saa blev
-paa een Gang Alt umuligt: der var ingen Sol, hun fik Puddersukker til
-Eftermiddagskaffen, kort sagt, hun _maatte_ flytte, og _det_ mente
-ogsaa baade Madam Asters og Frk. Hansen og Madam Siegler, der troligt
-opsøgte hende, _hvor_ hun boede, og aldrig forsmaaede hendes private
-Kaffe.
-
-Jomfruen var bleven gammel og daarlig til Bens, kunde ikke mere gaa
-til Brylluper men nøiedes med Frk. Hansens Referater og maatte til
-sin store Sorg lade Maskinmandens Kone kjøbe den Snus, som hun stadig
-brugte og stadig betragtede som en Statshemmelighed. Hun kom i
-Grunden kun paa Gaden, naar hun flyttede, men da dette i Reglen
-skete hver Maaned, blev hun dog ikke hel fremmed for Byen og dens
-forskjellige Kvarterer.
-
-Sidst havde hun jo boet ude paa Nørrebro, lige overfor
-Assistens-Kirkegaard, og det havde strax tiltalt hende i høi Grad. --
-"Her er tre, fire store Begravelser hver Dag," sagde hun, "og om
-Søndagen kommer Folk ud og har deres Smørrebrød og en Baier med i
-Lommen -- det er lige saa livligt som Dyrehavsbakken!" men da
-Madamen, hun boede hos, tillod sig at skulle have en Lille, erklærede
-hun strax, at hun vilde bort. "_Den_ Historie ønsker jeg dog ikke at
-overvære," sagde hun bestemt, "og saa skulde man maaske oven i Kjøbet
-i otte Dage spises af med Havresuppe og Vandgrød -- nei, Tak!"
-
-Nu var hun foreløbig installeret hos en Rodemesterfamilie ved
-Vestervold, men da Solen stod paa, saa det ikke var muligt at være
-der, havde hun bestilt Terndrup op forat gjøre Aftale om et nyt Sted.
-
--- "Ak, ja, lille Terndrup," sagde Jomfruen, "det er besværligt, kan
-De tro, for mig skrøbelige Stakkel at skulle raabe 'Kom ind!' hver
-Gang det banker -- De maa tro, jeg savner salig Poppe og de tyve
-Kroner aarligt! Men jeg trøster mig med den _der_" -- hun pegede paa
-en Løvfrø, der med store Øine sad og philosopherede i et Sylteglas.
-"Den har jeg byttet mig til for de hvide Mus, jeg fik efter
-Guldfiskene -- de var ikke til at holde ud at have i Længden -- og
-den er uhyre interessant, for man kan bestemt se paa den, hvordan
-Veiret bliver, og det slaaer mangen Gang til. -- Aa, vær saa god at
-sidde ned -- nei, i Lænestolen -- ja, der skulde nyt Betræk, jeg veed
-det nok, men det maa Doctor Hjarup selv koste sig!"
-
-"Hvem?" spurgte Terndrup.
-
-"Min egen Læge, den velsignede Mand! _Han_ har fundet ud af, hvad tre
-andre Læger ikke kunde: det er i mit Hovede, det sidder, siger han,
-og der er ikke Noget at gjøre ved det, men det er dog saa beroligende
-at vide, _hvad_ det er, man feiler."
-
-Siden Mille Buxbom ikke mere kunde komme i Kirke, havde hun nemlig
-kastet sig over Læger. Hver Gang hun flyttede, skiftede hun ogsaa
-Doctor og omtalte naturligvis Vedkommende, som om han var hendes
-private Hof-Medicus; Honorar fik han ikke, men Expectance paa
-Lænestolen.
-
--- "Naa, _har_ De saa fundet et Sted, hvor De vil hen?" spurgte
-Terndrup.
-
-"Gud, ja! Det er et lille Pensionat for enlige Damer, der har kjendt
-bedre Dage, henne i Løngangsstræde, lige ved det nye Raadhus, saa man
-har Klokkerne _der_ paa første Haand. Det er kun fine, dannede Damer,
-som logerer _der_ -- ifjor havde to af dem abonneret i Tivoli, og den
-Ene, som jeg kjender gjennem Frøken Hansen, er saa musikalsk, at hun
-kan fortælle om Symphonierne saa livagtigt, at det er, som om man
-hørte dem. -- _Der_ vil jeg hen!"
-
-"Ja, ja, saa skal jeg se at ordne det -- men prøv paa at holde ud
-_der_ et Par Maaneder!"
-
-"Et Par Maaneder -- hvor vil De hen! Jeg vil aldrig derfra, før jeg
-skal kjøres ud paa Kirkegaarden! Nu har jeg ogsaa aftalt det Hele
-angaaende Begravelsen med Be'emanden: der skal være Kareth til
-Præsten og to smaa Laurbærtræer i Capellet ved Hovedenden af Kisten
--- vil De huske det, hvis han skulde glemme det?"
-
-"Det skal jeg!"
-
-"Saa var der ogsaa noget Andet, jeg vilde tale med _Dem_ om: De veed
-jo, at Marie skal confirmeres nu?"
-
-"Ja, hun skal jo saa."
-
-"Troer De, hun vilde bryde sig om at faae Poppe -- med Bur,
-naturligvis? Han er saa besværlig at flytte med!"
-
-"Nei, det troer jeg sgu egentlig ikke!"
-
-"Naa, ikke -- nei, det kan jo ogsaa nok være, det var for verdslig en
-Gave ved saadan en Leilighed. -- Ja, saa troer jeg, jeg vil give
-hende den hellige Barbara i Ramme, som jeg fik af Søster Veronica."
-
-"Ja, gjør De det, Jomfru!"
-
--- "Hvordan mon Frøkenerne paa Vennebjerg har det?"
-
-"Udmærket! -- Jeg skjød to Snepper i Lunden til dem forgangen Dag. --
-Farvel Jomfru!"
-
-"Farvel, lille Terndrup! -- Og husk saa angaaende min Begravelse, at
-Be'emanden veed Besked! -- Farvel!"
-
-
-
-
-Marie blev confirmeret i Slotskirken -- det kongelige Theater hører
-jo til Slotsmenigheden.
-
-Vennebjergerne kom, for første Gang i Gud veed hvor mange Aar, til
-Byen udenfor Terminstiderne og var høiligt opbyggede: Marie svarede
-storartet, syntes de, og Slotspræsten talte meget bedre end
-Capellanen derhjemme, som stadig var uden Varmeapparat.
-
-Holst og Terndrup forærede Marie henholdsvis en Aquarel og
-Oehlenschläger's Tragedier -- et saa godt som nyt Exemplar -- Mille
-Buxbom blev ved den trufne Aftale og skjænkede hende den hellige
-Barbara i Ramme, og Generalconsulen havde om Morgenen sendt hende en
-Psalmebog med Guldsnit.
-
-Men det Bedste af Alt var dog den Ring -- en glat Guldring med en
-enkelt Turkis -- som Poul selv kom med om Aftenen; _han_ var halv
-forlegen ved at give den, og hun blev baade rød og bleg ved at tage
-imod den, men Ingen af dem sagde egentlig noget Rigtigt. Poul
-fortalte mest om sin Afgangsexamen, som han nu var oppe til, og om
-sin Udnævnelse til Officeer, som han vilde faae til Efteraaret, naar
-Sommertogtet var forbi, og Marie ønskede ham god Lykke og tænkte
-uvilkaarligt: "Hvad saa?"
-
--- "Nu kommer min Marie paa Placaten som 'Frøken'," sagde Fru Lund og
-tørrede Øinene. "Herregud, havde blot min Mand oplevet _den_ Dag!"
-
-"Ja, De har Glæde af Deres Datter," sagde Generalconsulinden, der
-ogsaa var kommen paa Gratulationsvisit i Baghuset, "og De lever
-daglig sammen med hende -- skjøn paa _det_!"
-
-Og saa græd ogsaa hun -- det gjorde hun nu saa jevnlig, naar Manden
-ikke saae det.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Generalconsulen var ikke bleven blidere, tvertimod.
-
-Han havde af en eller anden Grund -- eller maaske af flere -- ventet
-at blive udnævnt til Ridder af Dannebrog ved en bestemt Leilighed,
-men han blev det ikke, og saa gik det pludselig op for ham, at han
-egentlig altid havde næret frisindede, oppositionelle Anskuelser.
-Høireregjeringen havde ikke holdt, hvad han havde ventet sig af den,
-og det var jo da ogsaa en Republik, intet Monarchi, som han havde den
-Ære at repræsentere: han besluttede sig til at blive radical. Da
-imidlertid den liberale Directeur for det amerikanske Exportselskab
-omtrent samtidig udnævntes til Etatsraad og fra nu af blev en trofast
-og værdifuld Støtte for de conservative Interesser, skete der altsaa
-ingen Forrykkelse af de politiske Partiers numeriske Forhold.
-
-Generalconsulens Frontforandring foregik med _den_ resolute
-Forretningsdygtighed, der altid havde udmærket ham: han meldte sig ud
-af Høires Arbeider- og Vælgerforening og ind i den liberale
-Vælgerforening, og forat constatere, at han nu var rettroende radical
-paa alle Omraader, opsagde han samtidigt sin faste Stol i Garnisons
-Kirke og blev Medlem af Foreningen for Ligbrænding.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- "Jesper vil brændes!" sagde Vennebjergerne og slog Hænderne
-sammen, da dette rygtedes ud paa Landet. "Han vil brændes i de
-forgyldte Buxer, og saa skal hans Aske kommes paa Krukke og bindes
-til ligesom Syltetøi! -- Ja, vi vil i alt Fald ikke have Krukken ned
-i _vores_ Familiebegravelse!"
-
-
-
-
-Ude i det gamle Havehus paa Jagtveien sad en Junidag "den ranke Frue"
--- betydelig mindre rank end før, syntes Holst, der var kommen paa
-Besøg; Duborg var ude.
-
--- "Skal vi saa gjøre lidt Musik, Fru Ragna?" spurgte han.
-
-"Nei, Tak," svarede hun, "Hans holder nu engang ikke rigtig af det,
-og saa kan jeg ikke lide at spille med Dem, naar han er ude."
-
-"Men det er jo mere end urimeligt!" indvendte Holst. "Hvad i al
-Verden kan han dog have imod _det_?"
-
-"Ja, det er jo en lille Særhed -- dem har vi vel Alle -- men jeg
-troer ligefrem, han er jaloux!"
-
-"Paa mig?"
-
-"Nei, _det_ troer jeg dog ikke! Men paa Alt, hvad jeg overhovedet
-foretager mig, undtagen netop at passe Drengen og en Strikkestrømpe!"
-
-"Er han da heller ikke glad for Deres Teppe?"
-
-"Han har saamænd slet ikke seet det! Jeg arbeider kun paa det, naar
-han er ude, for saae han det, vilde han sige, at det ikke var nogen
-Nytte til, og at det kun tog mine Tanker fra _ham_!"
-
-Holst rystede paa Hovedet. -- "Maa jeg se, hvor vidt De er kommen?"
-
-Ragna gik ind i Værelset ved Siden af, lukkede en Puf op og hentede
-et Teppe, som hun bredte ud over Gulvet. Paa hvid Bund var der over
-hele Midten syet gule Silkebaand overkors, saa de dannede
-regelmæssige Parallelogrammer; udenom var der Tunger af Laurbærblade
-i mørkegrønt Klæde.
-
-"Det er jo bleven complet smukt!" udbrød Holst. "Ren Empire! Og _det_
-har De selv componeret saadan lige ud af deres kloge lille Hoved! --
-Veed De hvad: der er ikke ti Fruentimmer -- om Forladelse: Damer! --
-i hele Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande, der kunde gjøre
-noget saa Simpelt og Stilfuldt! -- De har en Fremtid for Dem, hvis De
-selv vil!"
-
-"Aa, det mener De jo slet ikke!"
-
-"Jo, det veed Gud, jeg gjør! Den _store_ Kunst, den staaer i Stampe
-hele Verden over, men den 'lille', den florerer, og i _den_ kan De
-ogsaa præstere Noget. -- Maa jeg have Lov at indlevere Teppet til den
-kunstindustrielle Udstilling -- det er jo færdigt!"
-
-"Aa, nei, lad hellere være! Det er ikke nær godt nok, og --"
-
-"Jo, det er!"
-
--- "og Hans vilde slet ikke synes om, hvis det virkelig blev
-antaget!"
-
-"Han skal Ingenting vide, før det _er_ paa Udstillingen. -- Nu pakker
-jeg det ind og tager det med mig!"
-
-Holst begyndte at rulle Teppet sammen og fik et stort Papir lagt om,
-men han var knap færdig, da Ragna ængstelig udbrød:
-
-"Der kommer Duborg! Jeg kan høre ham i Haven -- skynd Dem endelig!"
-
-Teppet var accurat bundet sammen, da Duborg kom ind, men Ragna blev
-alligevel rød i Hovedet, da han saae paa hende, og der blev et Par
-Øieblikkes Taushed, før Nogen sagde Noget.
-
-Lidt efter lidt tøede man dog saa temmelig op, og Duborg hentede
-Drengen ind, saae beundrende paa ham med store Øine og sagde saa til
-Holst:
-
-"Er han nu ikke storartet!"
-
-"Jo, det er han vist," svarede Holst, "men det interesserer mig altid
-mere at se paa de smaa Børns Mødre end paa Børnene selv!"
-
-Duborg kigede stjaalent op paa ham, saae ogsaa hen paa Ragna men
-sagde ikke Noget.
-
--- "Veed Du, hvad jeg vilde gjøre, hvis jeg var i dit Sted, Duborg?"
-spurgte Holst, der Ingenting havde mærket. "Havde jeg _den_ Kone, Du
-har, saa gjorde jeg hende for det Første til enevældig Minister --
-Gudbevares, jeg er Demokrat, udadtil, men i Hjemmet, det er noget
-Andet -- og saa gav jeg hende Ret til Krigserklæringer og Afslutning
-af Fred og Tractater -- ved de sidste forstaaer jeg nu nærmest
-Overdragelse af Kunstværker for contant Betaling til det velhavende
-Bourgeoisi -- og veed Du, hvad jeg saa mere vilde gjøre? Jeg vilde
-igjen tage fat paa det Decorative og --"
-
-"Naa, paa Porcelainet!"
-
-"Ja! Du skal naturligvis male Billeder imellem, men der er Ingen
-herhjemme, der har viist den Sans for det Decorative som Du --
-skjøndt vor moderne Keramik i det Hele jo ubestridt staaer som den
-første i Verden -- og naar Du nu oven i Kjøbet har en Kone, som --"
-
-"Som hvad for Noget?"
-
-Ragna saae bønligt hen paa Holst, han dreiede af og svarede blot:
-
-"En Kone, som ogsaa har Interesse for den Gren af Kunsten -- ja, saa
-synes jeg, at Du --"
-
-"Og jeg synes, Du skulde lade mig passe mig selv!" afbrød Duborg ham.
-"Gjøres umyndig vil jeg ikke!"
-
-Saa vovede Holst sig ikke længere frem, han tog Fru Ragnas Teppe og
-gik.
-
-
-
-
-Duborg blev ved med at være i et skrækkeligt Humeur, og det blev ikke
-bedre, da Løvenørn-Petersen -- Gud maa vide hvorfor -- aflagde ham et
-længere Besøg. Han kom lige fra Cultusministeriet -- der var nemlig
-udnævnt en ny Minister, og den lovende Yngling paa de halvhundrede
-Aar forsømte ikke ved hvert Personskifte at bringe sig selv og sin
-miskjendte Kunst i behagelig Erindring hos Excellencen for om muligt
-ad den Vei at opnaa en beskeden Understøttelse paa Finansloven eller
-en ydre Anerkjendelse af sine Fortjenester.
-
-Duborg snærrede næsten ad ham, og Løvenørn-Petersen maatte to, tre
-Gange bede om at se det sidste Billede, han havde malet, før han
-bekvemmede sig til at vise ham det. Saa blev Løvenørn-Petersen
-elskværdig og smilende og roste det i høie Toner, og da han omsider
-var vel ude af Døren, sagde Duborg til Ragna:
-
-"Det er ikke til at tage feil af: selv _han_ kan se, at det er noget
-Skidt!"
-
-Men det blev ikke ved _det_ Besøg: samme Dag kom "Stabstrompeteren",
-A. B. Jensen.
-
-Han var for sin Klike ifærd med at arrangere en Salgsudstilling hos
-en tysk Kunsthandler, men han vilde gjerne have et Par Navne udenfor
-de Sammensvornes Kreds med, og derfor kom han til ham og bad ham
-udstille; der var udmærkede Chancer for at sælge, forsikrede han, og
-han skulde blot ikke forlange for lave Priser.
-
-Nei, Duborg havde saamænd Ingenting at udstille og Ingenting at sælge
-for Tiden, saa det kunde ikke hjælpe.
-
-Jo, han havde da det brillante Billede nede fra Rom, sagde A. B.
-Jensen, det af Fruen og Barnet. -- "_Der_ hænger det jo!"
-
-Ja, mente Duborg, men det var jo ikke saadan Noget at udstille og --
-
-"Det er det Bedste, De nogensinde har gjort!" forsikrede den Anden.
-
-"Ja, Billedet er godt nok, men --"
-
-"Jeg vil næsten garantere Dem, at De kan faae det solgt dernede -- De
-skal forlange 1500 Mark!"
-
-"Ja--a, det er godt nok, men --"
-
-"Det Billede er hverken bestemt til at udstilles eller til at
-sælges," sagde Ragna.
-
-"Ja, det vil da sige --", begyndte Duborg.
-
-"Billedet er min personlige Eiendom," afbrød Ragna ham og reiste sig
-op, "og det kommer ikke udenfor denne Stue uden min Villie!"
-
-Duborg havde knap et eneste Øieblik for Alvor tænkt sig Muligheden af
-at udstille eller afhænde Billedet, men Ragnas bestemte Optræden
-irriterede ham, han vilde ikke "gjøres umyndig", og derfor svarede
-han bryskt:
-
-"_Jeg_ har da _malet_ Billedet, veed jeg!"
-
-"Ja, til _mig_," indvendte Ragna.
-
-"Men vil De da virkelig forhindre Deres Mand fra en stor Succes?"
-spurgte A. B. Jensen nok saa lumskeligt.
-
-"Ja! Naar Succes'en kun kan kjøbes paa Bekostning af noget Større!"
-
-"Noget Større?"
-
-"Ja, De forstaaer det formodentlig ikke -- men det _er_ noget Andet
-og Større, der staaer paa Spil!"
-
-"Og jeg skal virkelig gaa med uforrettet Sag?"
-
-"Ja, tvinge min Kone kan jeg jo ikke," svarede Duborg med indeklemt
-Forbitrelse, og A. B. Jensen gik.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Det varede nogle Øieblikke, inden Uveiret brød løs -- hverken Duborg
-eller Ragna vilde begynde.
-
-Omsider busede han ud med et rasende:
-
-"Egoist, som Du er! -- Hvad mente Du med den Snak om, at 'noget
-Større' stod paa Spil?"
-
-"Dit og mit Samliv!" svarede hun.
-
-"Talemaader!"
-
-"Det er ikke Talemaader! -- Nei, Du _skal_ blive og høre mig! Kunde
-Du virkelig ønske, at _det_ Billede blev solgt! Forstaaer Du da ikke,
-at det er _mit_ -- paa samme Maade som _jeg_ tilhører Dig, og Dig
-alene, med Sjæl og Legeme!"
-
-"Ja, gjør Du da det?"
-
-"Om jeg gjør! Betragter Du mig som en Model, som Capripigen, der --"
-
-"Snerperi!"
-
-"Og _det_ kalder Du Snerperi! -- Du maa være mig taknemmelig, fordi
-jeg har forhindret Dig fra at gjøre Noget, som Du bittert vilde have
-fortrudt!"
-
-"Glad!" raabte Duborg ude af sig selv. "Glad over, at din utidige
-Sentimentalitet forhindrer mig fra at vinde Anerkjendelse som
-Kunstner! -- Du glemmer nok, at Du allerede een Gang har spoleret min
-Lykke!"
-
-"Jeg!"
-
-"Ja, Du! Var det maaske ikke for din Skyld, jeg ødelagde det bedste
-Billede, jeg nogensinde har gjort!"
-
-"Og _det_ fortryder Du! Glemmer Du da, at det var _det_, som --"
-
-"Jeg mener hvert Ord, jeg siger! Havde jeg dengang gjort, som enhver
-Anden vilde have gjort, og ikke været dum hensynsfuld, saa havde det
-Billede bragt mit Navn Verden over og --"
-
-"Og havde Du saa været lykkeligere?"
-
-"Saa havde jeg nu været en fri Mand, der ikke maatte gaa i
-Trædemøllen forat føde Kone og Barn!"
-
-"For Guds Skyld, Hans, sig dog, at Du ikke mener et Ord af, hvad Du
-_der_ har sagt!"
-
-"Jeg mener hvert Ord! En Kunstner skal være fri -- uafhængig til alle
-Sider -- ellers gaaer han bag af Dansen som Kunstner!"
-
-Ragna var bleven ligbleg. -- "Jeg skal ikke længer staa Dig i Veien!"
-sagde hun. "Jeg gaaer og tager mit Barn med mig!"
-
-"Naa, saa Du gaaer! Hvor gaaer Du hen? Til dine Forældre, til
-Kontoret? -- Du kommer nok snart igjen!"
-
-"Nei, Hans, jeg kommer ikke igjen!"
-
-"Hvor skulde Du løbe hen, spørger jeg? -- Du tænker da vel ikke paa
--- Pjank!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Duborg slog en tvungen Latter op, tog sin Hat og gik, men da han en
-Timestid efter kom hjem, var baade hans Kone og Barn borte.
-
-Som en Vanvittig styrtede han op til Holst -- han var ikke hjemme.
-
-
-
-
--- "Hvem er det, der kommer Sine?" udbrød Hanne, der stod paa den
-lille Høi i Vennebjergs Have og saae ned ad Veien til Stationen. "Er
-det ikke Posten?"
-
-"Ih, nei!" svarede Sine. "Det er jo et Fruentimmer med en Barnevogn!"
-
-"Er det Smedekonen?"
-
-"Nei, _det_ er det ikke -- hun har rund Hat paa! -- Jeg troer, saa
-min Sandten, det er Ragna!"
-
-Og _det_ var det.
-
--- "Velkommen til Vennebjerg!" raabte Tanterne i Kor. "Det er dog et
-deiligt Barn, Du har! -- Men hvad er der i Veien! Du seer jo ud, som
-om Du havde solgt Smørret og tabt Pengene! -- Og hvor er din Mand?"
-
-Saa let og saa skaansomt som muligt sagde Ragna, at hun havde maattet
-forlade ham, fordi hun ikke _kunde_ blive, men bad dem forresten
-gjøre hende den Tjeneste ikke at spørge videre.
-
-"Er Du rendt fra ham!" udbrød Søstrene. "Saa Marsch omkring strax, og
-hjem igjen -- vi har ingen Fraskilte i vores Familie!"
-
-Ragna brast i Graad -- "den ranke Frue" var som et knækket Rør.
-
-"Jeg har ikke et Sted i Verden at gaa hen uden her," hulkede hun, "og
-saa jager I mig bort!"
-
-"Nei, det veed Gud, vi ikke gjør!" sagde Hanne og kyssede hende, og
-Sine sagde: "Vel er vi et Par haardhændede gamle Jomfruer, men rene
-Umennesker er vi da heller ikke! -- Sikken en Skurk han maa være!"
-
-"Nei, det er han slet ikke, Tante!"
-
-"Jo, vist er han saa! Han skulde kagstryges paa Gammel-Torv, skulde
-han, om der ellers var Lov og Ret i Landet, og vi vilde leie Vinduer
-hos Conditoren paa Hjørnet og se paa det!"
-
-"Tante Hanne og Tante Sine, jeg beder Jer saa mindeligt om det: sig
-ikke noget Ondt om Hans -- det bedrøver mig jo kun!"
-
-"Gud, lille Ragna, det maa da kun opmuntre Dig!" sagde Hanne, og Sine
-tilføiede: "Vi siger det jo kun forat vise, at vi er paa dit Parti
-overfor det fremmede Mandfolk, der har trængt sig ind i Familien --
-men naar Du vil have det, saa tier vi bomstille og nævner ikke
-Mennesket! -- Kom nu med indenfor!"
-
-Hvor diplomatisk Tanterne end optraadte, og hvor taus end Ragna var,
-kunde det dog ikke undgaaes, at Sommergjæsterne paa Vennebjerg
-efterhaanden fik Færten af, at der var noget Aparte ved Ragnas
-uventede Besøg uden Mand. Enkefruen og Datteren overbød hinanden i
-ufine Spørgsmaal og ufin Hvisken, Frøkenen fra Langeland tabte næsten
-Interessen for Spisesedlen, og selv den Døve fik man gjennem
-Trompeten bibragt Forestillingen om, at der var Noget paa Færde.
-
-Under disse Forhold blev Marie Ragnas eneste Trøst.
-
-Ragna stod for Marie bestandig som den fine Frøken fra Forhuset, hvem
-hun havde seet op til fra ganske Lille, men Ragna var jo tillige
-noget Andet: hun var Pouls Søster. Intet Under derfor, at Marie af
-hele sin sextenaarige Sjæl kom Ragna imøde og, uden at spørge,
-instinctmæssigt forstod hende bedre end Nogen af de Andre. Ragna
-_maatte_ aabne sit Hjerte for En, og det var, til Trods for
-Aldersforskjellen, Marie, der blev hendes Fortrolige. Time efter Time
-kunde de To sidde sammen, Ragna talte som til en Jevnaldrende, og
-tilsidst blev hun for Marie som den ældre Søster, hvem man kunde
-betro Alt. Ængstelig prøvende sig frem nævnede Marie tilsidst Pouls
-Navn efterat have havt det paa Læberne hundrede Gange, og da det
-først var nævnet, var det, som alle Sluser sprængtes; hidtil havde
-hun kun turdet hviske til Sivene ved Søen, nu kunde hun tale til et
-levende Væsen, nævne Navnet høit: Poul, Poul, Poul!
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Et Par Dage efter Ragnas Ankomst til Vennebjerg kom der Brev til
-hende fra Faderen. Heri erklærede han, til Trods for sine nyanlagte
-moderne Anskuelser, at han betragtede det Hele som en Skandale, men
-at hendes Plads i Hjemmet og paa Kontoret ikke desto mindre stod
-hende aaben, naar hun snarest muligt vilde gjøre de fornødne Skridt
-til en lovformelig Separation.
-
-Det Brev svarede hun ikke paa.
-
-Dagen efter kom Terndrup paa Besøg fra Morgen til Aften -- han var
-ude forat skyde Ænder.
-
--- "Jeg har ellers en Hilsen til Fruen," sagde han til Ragna, og
-Ragna blev blodrød. "Det er fra Holst, han kommer imorgen."
-
-       *       *       *       *       *
-
-Og Holst kom.
-
-I flere Timer gik han alene rundt med Ragna, i Haven og i Lunden;
-Sine saae, at han kyssede hende paa Haanden, baade da han kom, og da
-han gik, og Hanne hørte, at han kaldte hende "Kjære Fru Ragna!"
-
--- "_Ham_ kan vi ikke lide!" sagde Tanterne.
-
-Og Holst kom igjen to Dage efter. Ragna blev hel febrilsk, Enkefruen
-og hendes Datter korsede sig, og der blev sagt stygge Ting i
-Trompeten til den Døve.
-
--- "Sine!" sagde Hanne. "Vi har næret en Slange ved vores Barm! Ragna
-er rendt væk fra een Mand forat løbe væk med en anden -- saadan gaar
-det til nutildags!" Og Sine svarede: "Hanne! Hun løber ingen Steder
-uden Barnet -- _saa_ meget Fruentimmer er hun dog! Lad os bare passe
-paa Drengen men forresten lade som Ingenting, for _tale_ til hende,
-det kan gjøre Ondt værre!"
-
-Med den største Forbauselse mærkede Ragna, at Tanterne var hel
-anderledes imod hende end før; de iagttog hende skarpt, benyttede
-enhver Leilighed til at omtale Duborg med en vis Anerkjendelse og
-skiftedes ligefrem til i Afstand at gaa efter hende, saa snart hun
-var udenfor med Barnet.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Tredie Gang kom Holst.
-
--- "Tør vi spørge, hvem der egentlig har havt Bud efter Dem?" spurgte
-Hanne, og Sine tilføiede den ganske overflødige Forsikring: "_Mig_ er
-det ikke!" Men Holst var uforknyt og svarede blot, at da han laa paa
-Landet kun to Mil fra Vennebjerg, saa var det jo saa rimeligt, at han
-besøgte sin Veninde Fru Ragna saa ofte, han kunde.
-
--- "Han er lige saa fræk som Stratenrøveren i den forrige
-Feuilleton!" erklærede Hanne, og da Ragna gik ud i Haven med Holst,
-listede de sig begge To efter dem.
-
-"Hvor blev de af?" spurgte Hanne.
-
-"De satte sig paa Bænken nede ved den gamle Eg -- jeg kan se dem
-gjennem Buskene!" svarede Sine.
-
-"Kom saa -- men forsigtigt!"
-
--- "Kan Du høre, hvad de siger?"
-
-"Vist kan jeg saa, men vær blot stille!"
-
-Hvad Hanne hørte og siden meddelte til Sine, opfyldte imidlertid de
-Gamle med Forfærdelse -- _saa_ vidt havde dog Ingen af dem troet, det
-var kommet!
-
--- "Tage Afsked forinden med Tanterne vil jeg ikke," havde Ragna sagt
-til Holst, "det giver kun Scener, og jeg troer heller ikke engang, de
-godvilligt lod mig tage afsted, for i de sidste Dage vogter de paa
-hvert af mine Skridt, som om de anede Noget! Skal det ske imorgen,
-saa maa det være, efterat hele Gaarden er iseng, ikke før Klokken
-Elleve!"
-
-Og Holst havde svaret: "Altsaa imorgen Aften Klokken Elleve med
-lukket Vogn paa Landeveien nedenfor Havehøien!"
-
--- Tanterne holdt Krigsraad.
-
-"Skal vi lukke hende inde?" foreslog Hanne.
-
-"Nei, hun springer ud af Vinduet!" mente Sine.
-
-"Eller ligefrem tage Barnet fra hende?"
-
-"Nei, saa kan hun gjøre en Ulykke paa sig selv!"
-
-"Ja, hvad da?"
-
--- "Veed Du hvad, Søster," sagde Sine efter nogen Betænkning, "hendes
-Mand er da nærmest til at vide det Hele, saa kan _han_ jo gjøre, hvad
-han vil. Vi ynder ham ikke, men vi skal dog huske paa, at det ikke er
-_ham_, der er løbet fra _hende_, saa _noget_ Hensyn skylder man ham
-da!"
-
-"Det har Du Ret i, Søster, vi maa skrive!"
-
-"Nei, det bliver for sent at skrive, og Postvæsenet er ogsaa noget
-usikkert Noget: vi maa telegraphere."
-
-Efter længere Raadslagning opsattes da et Telegram til Duborg
-saalydende:
-
-  "Hun vil løbe væk igjen imorgen Nat Klokken Elleve, men vi veed
-  det Hele og passer paa. Nu kan De gjøre, hvad De synes."
-
-                                        Hanne og Sine.
-
-Telegrammet blev afsendt -- det var første Gang i deres lange Liv, at
-Vennebjergerne havde telegrapheret -- og hele næste Dag ventede de to
-Gamle Duborg, men han kom ikke.
-
-"Ja, ja," sagde de til hinanden, "saa har _vi_ i alt Fald vores
-Samvittighed fri overfor det fremmede Menneske. Men selv om _han_
-ikke vil holde sin Kone fra at løbe bort med Galanen, saa vil _vi_!"
-
-Lidt før Rødgrødstid gik Ragna en Tur i Haven med Barnet; _det_ kunde
-der jo ikke være nogen Fare ved, saa Tanterne fritog sig selv for
-yderligere Observation. Rødgrøden kom paa Bordet, Enkefruen og
-Datteren havde lige øst op til hinanden, saa sprang Bomben: Ragna var
-borte.
-
-Hvor var Ragna! Hele Huset kom i Forhør, og Gaasepigen kunde da
-tilsidst melde, at der for lidt siden havde holdt en lukket Vogn paa
-Veien nedenfor Havehøien; af den var der steget en Mandsperson ud,
-han havde omfavnet og kysset den unge Frue, og hun havde sat sig ind
-i Vognen med ham og Barnet og var kjørt bort -- i Retning af
-Hovedlandeveien.
-
-Hele Gaarden i Oprør: Ordrer og Contraordrer, Lamenteren og Skrigen
-op! Den Eneste, der var rolig, var Marie. Hun gik oven i Kjøbet rundt
-med et stille Smil, og det var ikke langt fra, at Tanterne et Øieblik
-endogsaa næsten tænkte sig Muligheden af at kunne blive ganske lidt
-vrede paa hende for hendes Mangel paa Medfølelse, eftersom hun
-bestemt raadede dem til at forholde sig rolige og endelig ikke
-foretage sig noget uoverlagt Skridt, før de næste Dag havde faaet
-paalidelige Efterretninger.
-
-"Næste Dag!" udbrød de. "Imorgen kan Ragna jo være i Hamborg, og
-iovermorgen i Polen eller Tyrkiet! Nei, enten har man Familie, eller
-ogsaa har man det ikke -- nu kjører vi ind til hendes Forældre og
-derfra til hendes Mand, saa maa _de_ tage Affaire!"
-
-Andrees fik til sin utrolige Forbauselse Ordre til strax at spænde
-for, de Gamle satte sig i Caleschen, kjørte hele Natten og holdt hen
-paa Morgenstunden i Store Kongensgade udenfor Generalconsulens
-Gaard.
-
-
-
-
-Der var naturligvis Ingen oppe hos Generalconsulens paa den Tid --
-Julius var jo den eneste Morgenmand i Huset, og han var i Jylland --
-men Portneren lukkede dem omsider ind, og de fik da banket Familien
-op.
-
--- "Hvad er der paa Færde!" raabte Generalconsulen.
-
-"Er Ragna død?" udbrød hans Kone forfærdet.
-
-"Gid det var saa vel!" svarede Tanterne. "Veed I virkelig Ingenting?"
-
-Nei, Forældrene vidste af gode Grunde ikke det Mindste, og saa
-fortalte Vennebjergerne dem, at deres Datter den foregaaende Aften,
-mir nichts dir nichts, var løben væk med en anden Mand. De havde, saa
-snart de var kommen under Veir med, hvad hun tænkte paa, telegraphisk
-meddelt Manden det, men han var formodentlig lige glad, for han havde
-slet ikke ladet høre fra sig.
-
-"Men det er din egen Skyld, Jesper!" sagde Hanne. "Det er Straffen,
-fordi Du hjerteløst har lukket din Dør for dit eget Barn og smidt
-Blodets Røst ned ad Trapperne!"
-
-"Ja, og Du har sagt din Stol af i Garnisons Kirke," supplerede Sine,
-"og Du vil brændes og kommes paa Krukke -- den Slags Ting taaler
-Vorherre ikke i Længden!"
-
-"Vaas!" raabte Generalconsulen men var dog aabenbart selv en Del
-rystet ved, hvad han hørte. -- "Skulde det virkelig være Ragna, der
-har Skylden -- vi maa ud til min Svigersøn, hvor ubehageligt det end
-er mig -- men han maa vel kunne give Besked!"
-
-"Ja, _vi_ tager med!" erklærede Vennebjergerne. "Det er _vores_ Hjem,
-hun senest er løben fra, saa vi har dog vel en vis Ret til at faae
-nogen Redelighed paa Tingene! -- Skynd Jer lidt -- nei, Tak, vi skal
-ikke have Kaffe!"
-
-Og saa kjørte de alle Fire afsted i den gamle Calesche --
-Generalconsulen sagde altid siden, at var der Noget, han var
-taknemmelig for, saa var det, at han ikke havde mødt nogen af sine
-Bekjendte i _den_ Ekvipage! Ud ad Jagtveien kjørte de, langs
-Østerfælled -- og de saae da ogsaa ud, som om de skulde til
-Henrettelse Allesammen.
-
-Endelig holdt de ved det gamle Landsted; Døren stod aaben -- Duborg
-var altsaa hjemme -- og de gik lige ind i Havestuen.
-
-_Der_ sad Ragna og Duborg med Drengen imellem sig og drak
-Morgenkaffe, og det Hele saae høist tiltalende og høist fredeligt ud.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Ægteparret foer noget hurtigt op, da de uventede Morgengjæster
-traadte ind, og en eneste lille Brøkdel af et Secund var det
-tydeligt, at Ingen vidste, hvad der skulde siges eller gjøres; men
-saa faldt Moder og Datter i Armene paa hinanden, og Vennebjergerne
-snøftede og tørrede Øinene.
-
--- "Ja, I maa ikke være vrede paa mig, fordi jeg ikke fik sagt Farvel
-iaftes," sagde Ragna med et Smil til Tanterne, "men jeg kom lidt
-hovedkulds afsted."
-
-"Det kan man jo godt kalde det," svarede Hanne spidst, "men maa vi
-saa alligevel bede om en Forklaring!"
-
-Ja, Ragna gav den Forklaring, hun kunde. Hun havde længtes saa
-umaadeligt efter Duborg, og Duborg efter hende -- tilsidst havde
-egentlig Ingen af dem kunnet holde det ud, men Ingen af dem vilde dog
-gjøre det første Skridt. Men saa var Holst traadt til og havde
-afvexlende læst begge Parter Texten og foreslaaet Duborg, at han
-simpelthen skulde tage ud til Vennebjerg, hilse paa Tanterne og hente
-sin Kone og sit Barn. Det vilde Duborg ogsaa hellere end gjerne have
-gjort, men Ragna vilde for enhver Pris undgaa Scener ude paa Gaarden
-i Gjæsternes Overværelse og havde derfor bestemt at gaa alene ned til
-Stationen og _der_ møde sin Mand og tage hjem med ham. Men saa kom
-Tanternes uafbrudte Observation, der gjorde det umuligt for hende at
-forlade Gaarden sammen med Barnet, og saa maatte hun forat komme
-ubemærket bort lade Holst bede Duborg om at hente hende med Vogn
-Klokken Elleve om Aftenen.
-
--- "Ham, Holst, ham kan vi godt lide!" erklærede Tanterne, men de var
-dog endnu ikke rigtig klare over Forholdene, og Sine spurgte
-tvivlende: "Var det virkelig din egen Mand, Du løb væk med?"
-
-"Ja, det veed Gud, det var!"
-
-"Men vi telegrapherede jo!" sagde Hanne.
-
-"Ja, det er sandt," svarede Duborg, "Tak for _det_! Derfor kom jeg
-ogsaa med Vognen to Timer før, end jeg ellers var kommen, og saa var
-Marie Lund saa god at kalde paa Ragna, og saa gik det Hele!"
-
--- "Maa vi _saa_ faae Kaffe!" sagde Tanterne og satte sig ned.
-
-Alt aandede Fred og Forsoning over hele Linien -- selv
-Generalconsulen kyssede sin Datter paa Panden og trykkede sin
-Svigersøn i Haanden.
-
--- Da Morgengjæsterne omsider var taget bort, gik Ragna hen til sin
-Mand, lagde begge Hænder paa hans Skuldre og sagde:
-
-"Veed Du, hvad _min_ store Feil har været, Hans! Jeg vilde have, at
-Du skulde være som alle de Andre -- og saa er _det_, jeg er lykkelig
-over og stolt af, jo netop det, at Du _ikke_ er det!"
-
-"Er Du virkelig!" brummede Duborg. "Vilde Du da ikke alligevel
-hellere sidde hjemme hos dine Forældre -- med Drengen, naturligvis --
-og ønske, at Du aldrig havde seet mig?"
-
-"Men Hans dog!" sagde Ragna og lo. "Hvor skulde saa Drengen være
-kommen fra!"
-
-"Naa, ja, det er jo sandt nok, men jeg mener bare, om Du ikke havde
-været lykkeligere, hvis Alt var bleven ved at gaa i den gamle Gjænge,
-og Du endnu havde siddet paa Kontoret -- saa havde Du dog været
-sparet for mange Sorger!"
-
-"Men saa havde jeg jo heller ikke været Den, jeg nu er! -- Troer Du
-da ikke, jeg veed, at jeg er en Anden nu end før -- og at det er Dig,
-der er Skyld i det!"
-
-"Jo, det er Du vel ogsaa. -- Du havde da i alt Fald ikke faaet
-Sølvmedaille for dit Teppe, hvis Du endnu havde siddet over
-Klipfisken," tilføiede han med et lunt Smil.
-
-"Har _jeg_! Er det sandt!"
-
-"Ja, vist er det sandt, og Teppet er godt nok, jeg _har_ seet det!"
-
-"Og Du er ikke vred over, at jeg --"
-
-"Vred! Nei, det manglede kun! Jeg er skam ikke helt fri for at være
-vigtig af min Kone! -- Men nu skal jeg fortælle Dig Noget: mens Du
-var borte, har jeg naturligvis tænkt over mange Ting, og jeg er ogsaa
-bleven klar over, at Holst havde Ret, da han sagde Noget om, at vor
-Tid ikke er den store, men den _lille_ Kunsts. Jeg interesserer mig
-ganske vist mest for Gallerierne, det gjør jeg -- men Dagligstuerne
-har vel alligevel ogsaa deres Ret. Naa, saa bestemte jeg mig til
-igjen at slaa mig paa Porcelainet -- det er dog saadan noget temmelig
-fornemt Noget -- og _det_ duer jeg til. -- Nu _har_ jeg været ude paa
-Fabriken, og _der_ tog man imod mig med Kyshaand."
-
-"Ja, det troer jeg nok! -- Men Du skal da ogsaa male rigtige
-Malerier, Hans?"
-
-"Ja -- naar jeg _har_ Noget at male! Men seer Du, det er mere og mere
-gaaet op for mig: jeg er jo af dem, der kun en sjelden Gang saadan
-bliver inspireret -- og jeg kan ogsaa kun en Gang imellem lade være
-med at være Egoist -- men holde af Dig, det gjør jeg alligevel
-altid!"
-
-Ragna faldt ham rent ud om Halsen og græd og lo, og lo og græd -- det
-var længe siden, hun havde gjort det!
-
-"Men _Du_ skal hjælpe mig med at hitte paa decorative Motiver,"
-vedblev Duborg, "for _det_ har Holst ogsaa Ret i: Du seer brillant,
-og havde Du i Tide lært det, _jeg_ har, saa var Du ti Gange mere
-værd, end _jeg_ er -- jo, Du var!"
-
--- Efter en Pause sagde Duborg: "Og veed Du, hvad jeg egentlig troer,
-der har været min største Feil: jeg har ikke saadan altid kunnet
-finde mig i, at _Du_ var den Overlegne -- men det _er_ Du! -- og saa
-har jeg været jaloux -- paa Alt, hvad Du rørte ved, og Alt, hvad Du
-saae til -- men det skal jeg ikke være mere!"
-
-"Aldrig?"
-
-"Jo, jeg bliver det vel nok alligevel -- en Gang imellem. Men det,
-som jeg især ikke har kunnet udstaa ved Dig, det var, at Du altid --
-næsten altid -- havde Ret -- det maa en Kone aldrig have!"
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Fra den Dag af var Duborgs Hjem, som Holst udtrykte sig, en
-constitutionel Stat, i hvilken den hidtil enevældige Souverain af fri
-Villie havde delt sin Magt baade m. H. t. Lovgivning, Administration
-i Almindelighed og Finansvæsen i Særdeleshed med en ansvarlig
-Eneminister, og samtidig havde Duborg indført en ny Tidsregning, idet
-det senere altid hed: "Det var saa og saa længe før eller efter, at
-jeg hentede min Kone paa Vennebjerg!"
-
-
-
-
-Poul blev da Officeer og skulde med Vintercorvetten til Vestindien.
-Uniformen havde været prøvet Uger iforveien, og den Dag, han fik sin
-Udnævnelse, gjorde han i fuld Gala Visit hos Fru Lund og Marie.
-
-Marie havde ganske naivt troet, at naar han først var Officeer, saa
-vilde han med Sabelen ved Siden komme over og fri, og hans Besøg var
-hende derfor en uhyre Skuffelse. Han sagde rigtignok, at _hun_ var
-hans eneste rigtige Ven, den Eneste, hvem han kunde betro alle sine
-Sorger og alle sine Glæder, men forresten var han overgiven, næsten
-ellevild, og talte mest om den forestaaende Vestindietur, som han
-glædede sig umaneerligt til -- hvor _kunde_ han dog glæde sig til at
-være en hel Vinter borte!
-
-       *       *       *       *       *
-
-Marie græd, da han var gaaet, og mistede rent Humeuret, og det var
-saa meget desto uheldigere, som hun netop nu skulde have sin
-egentlige Debut: Titelrollen i "Søvngjængersken".
-
-Maaneder igjennem havde hun arbeidet, været til Gud veed hvor mange
-Prøver i Dansesalen og siden paa Scenen, og Alle, baade Balletmester
-og Kamerater, ventede sig en Succes.
-
-Og saa kom den store Aften. Fru Lund havde fra Morgenstunden af været
-ude forat kaste stjaalne Blikke til alle Gadehjørner og i
-Forbigaaende læse Datterens Navn paa Placaterne; Marie syntes, at den
-Dag aldrig fik Ende, og saa blev det dog omsider Aften.
-
-Alle hendes Venner var i Theatret. Poul sad med Vennebjergerne i
-første Parket, Duborg med Holst og Berner i andet, og Terndrup i
-Galleriet -- han var mødt, skjøndt Hønsejagten gik ind den Dag.
-
-Oppe paa sit Paaklædningsværelse fandt Marie en Buket med et Par
-Linier fra Ragna -- Alle paa Theatret var saa venlige imod hende, og
-da hun i god Tid stod fuldt færdig i Foyeren, syntes hun, at
-Bournonvilles Billede saae opmuntrende ned paa hende.
-
-Og Debut'en blev en Succes, i Grunden en stor Succes. Det var ikke
-alene hendes Skjønhed, og hendes sikre, fuldt beherskede Dans, der
-tog Publicum med Storm: det var først og fremmest den kvindelige
-Ynde, der prægede hver af hendes Bevægelser, den Følelse, hun lagde
-for Dagen i de alvorlige Scener, og den kyske Frihed, hvormed hun
-helt igjennem førte sig.
-
-Hun vidste, at Poul sad i Parkettet -- men hun vidste ikke, om hun
-var glad eller bedrøvet over det.
-
-Publicum var begeistret, og Aviserne var næste Morgen dog for en
-Gangs Skyld enige om Noget, nemlig om, at Balletten havde faaet en
-ny, vordende Primadonna; det morede Marie at læse, men hun læste det
-egentlig som Noget, der handlede om en Anden, en ganske Anden end den
-Marie, der sad i Baghuset i Store Kongensgade.
-
--- "Du var storartet iaftes!" sagde Poul, der lige kigede over til
-hende. "Jeg er hel stolt over, at vi To er voxet op i samme Gaard!"
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Terndrup kom efter Løfte op til Mille Buxbom og gav Referat --
-Mille var bleven meget gammel.
-
-Hun havde virkelig for et Par Maaneder siden faaet sat igjennem, at
-hun var kommen til at bo i et Slags Gjæstehjem, der styredes af St:
-Apollonia Søstrene, og i Begyndelsen havde dette selvfølgelig været
-det eneste Sted paa Jorden, hvor hun overhovedet kunde tænke sig at
-existere. Men lige saa selvfølgeligt havde Bladet vendt sig. -- "Nei,
-jeg vil ikke dø hos Katholikerne," havde hun erklæret. "Katholiklig,
-dem ryger de over og læser over og gjør Stads af, men almindelige
-Lig, som jeg og andre Lutheranere, de bliver puttet i en umalet
-Fyrretræs Kiste og baaret ned ad Kjøkkentrappen -- det har jeg selv
-seet! Nei, nu har jeg igjen gjort ordentlig Aftale om min Begravelse,
-og Be'emanden veed Besked!"
-
-Og saa sad hun da nu i Nyhavn hos en Skræderfamilie og var foreløbig
-henrykt baade over Værelset, Udsigten og Skræderfamilien; det var jo
-nok lidt høit oppe -- fjerde Sal -- "men saa er man saa rart nær ved
-Pulterkammeret," mente hun, "og det er en vigtig Post!"
-
-Løvfrøen havde hun skilt sig af med og i Steden faaet en Skildpadde,
-som var meget oplivende, sagde hun: det var et roligt Dyr, rigtig
-passende for ældre, enlige Folk, og grumme billigt at holde, for
-Vinteren igjennem spiste den slet Ingenting, men for Øieblikket var
-Padden laant ud til Nabokonen, der sommetider var noget tungsindig af
-sig og derfor trængte til Opmuntring.
-
-Terndrup blev anbragt i Lænestolen, og Terndrup maatte fortælle.
-
--- "Herregud, at lille Marie nu er naaet _saa_ vidt!" sagde Jomfruen
-rørt. "Kan De huske, da hun sad paa Skammelen under Vinduet og skrev
-paa sin Tavle! -- Poppe kunde saa godt lide hende -- ja, nu er der
-gaaet Møl i ham, det gamle Skind, og Gud veed, hvad Bombebøssen gjør
-med de tyve Kroner -- og hun var et fromt Barn: hun skal ogsaa have
-mit Ravhjerte, naar jeg er død og borte og er kommen honnet i
-Jorden! -- Ak, ja, man bliver gammel, og man har det ensomt.
-Gudbevares, Skræderens er flinke Folk, det var Synd at klage paa dem,
-men fine er de jo ikke, og han er da egentlig ogsaa kun Buxeskræder
--- ja, det vil sige, han vender en bedre Frakke imellem og syer en
-Vest om, men alligevel -- nei! Frøken Hansen synger ikke mere i
-Garnisons -- hun har rent mistet Stemmen, og nu gaaer hun rundt og
-seer paa Leiligheder -- ikke fordi hun flytter -- hun har jo sine to
-Værelser i 'Trøstens Bolig' -- men forat faae Tiden til at gaa med
-Noget -- og Madam Siegler tager ikke mere ud til Middag, og Madam
-Asters er bleven værkelig. -- Lirekasserne er heller ikke mere, hvad
-de _har_ været -- det er altid saadan gesvindte Melodier, de nu
-spiller, saa man faaer hel ondt i Hovedet, naar man vil nikke Tacten
-med. -- Nei, det var andre Tider, Terndrup, da vi boede i Hus sammen
-i Gothersgade -- har Duerne det godt? -- Ja, jeg vilde gjerne give
-Dem en lille Ting med til Marie, der kunde glæde hende, men jeg veed
-saamænd ikke, hvad det skulde være -- jo, bi lidt! Jeg maa have dem i
-Commoden!"
-
-Og Jomfruen ledte og ledte i tre Commodeskuffer, og tilsidst fandt
-hun mellem havarerede Papirsdanserinder og Stumper af brogede
-Silkebaand en gulnet Convolut.
-
-"Giv lille Marie dem," sagde hun, "det vil fornøie hende at se, at
-jeg har gjemt dem!"
-
-"Hvad for nogen?" spurgte Terndrup og vendte og dreiede Convoluten.
-
-"Aa, det er saamænd ikke Andet end et Par Blomster, hun engang gav
-mig for mange Aar siden -- jeg troer, hun havde faaet dem af den
-lille Poul Lange -- ja, nu er _han_ vel ogsaa bleven stor, for
-Officeer _er_ han da -- men det kunde jo være, det vilde more hende
-at faae dem igjen saa længe efter. -- Husk nu at give hende dem, og
-sig, at hun snart skal se op til sin gamle Læremo'er!"
-
-"Det skal jeg!
-
-"Ak, ja, Herregud, man er skrøbelig, Terndrup. Og saa har Doctoren
-her i Gaden ikke mindste Begreb om, hvad jeg feiler!"
-
-"Ikke det?"
-
-"Nei! Han siger, at det er Alderdom -- men Alderdom er da ingen
-Sygdom, vel?"
-
-"Nei, det er det jo ikke."
-
-"Bare jeg kunde dø, Terndrup -- men jeg troer, Sjælen er groet fast i
-Ryggen paa mig!"
-
-"Aa, hvad, saa slemt er det vel heller ikke! -- Men nu maa jeg afsted
--- Farvel, Jomfru!"
-
-Terndrup var allerede ude af Døren, da han blev kaldt tilbage:
-
-"Der var blot een Ting, jeg endnu vilde sige Dem -- De skal have
-Lænestolen efter mig -- jo De skal!"
-
-"Skal _jeg_! -- Er der da ikke en eneste Præst eller Doctor, som
-De --"
-
-"Nei, der er ikke. -- Men De maa selv koste nyt Betræk til den!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Og efter dette var Terndrup sikker paa, at Mille Buxbom ikke kunde
-have ret langt tilbage.
-
-
-
-
-Der var Bal hos Generalconsulens, Bal for Poul inden hans Afreise.
-
-Poul vilde havt Marie bedt med, men det vilde Faderen ikke paa nogen
-Maade vide af. -- "Vi gjør ikke Fester for Balletdronninger," sagde
-han, "og Du har allerede havt Maskepi nok med Baghuset -- mere end
-nok!"
-
-Saa fandt Poul sig ogsaa i det og trøstede sig med, at Marie egentlig
-var alt for god til at tages om Livet af Alle og Enhver -- "og hun
-vilde saamænd heller ikke engang have moret sig," mente han.
-
-Men more sig, det gjorde Poul. Marie sad Balaftenen i Mørke i aabent
-Vindue, og saae over mod den oplyste Etage. Musiken lød ned til
-hende, Par for Par bevægede sig forbi Ruderne -- _der_ var Poul med
-en ung, smuk Dame. De standsede i Vinduesfordybningen, han lo og saae
-straalende fornøiet ud -- nu bøiede han sig ind bag Gardinet og
-hviskede Noget til hende -- _hun_ saae ned -- Parret forsvandt.
-
-Og Marie græd. Hvad hjalp det hende, at Aviserne sagde, hun havde
-lagt hele Kjøbenhavn for sine Fødder, naar _han_, han, den Eneste --
-aa, det var til at fortvivle over! Illusion efter Illusion var tabt,
-fløiet som Trækfuglene i den kolde Efteraarsnat -- forbi, forbi!
-
-Og hun aabnede den gulnede Convolut, som hun samme Dag havde faaet af
-Terndrup -- et Barndomsminde dæmrede frem for hende: hun huskede saa
-tydeligt, da Poul gav hende den lille Buket, han selv havde plukket i
-Grønsværen om Lindetræet -- nu stod ogsaa _det_ afbladet, sort og
-nøgent mod den stjerneklare Himmel. Tidligere vilde de tørre Blade
-have været hende en Relikvie -- nu var de kun Symbolet paa en tabt
-Illusion.
-
--- "Far hen for Vinden, forsvind i Rummet -- den visne Blomst grønnes
-aldrig mere!"
-
-Og ud i Septembernatten flyver Convoluten med de skjørnede Stilke og
-det smulrede Løv, et Vindpust løfter den opad, op over Lindetræet --
-saa bliver den borte i Mørket.
-
-
-
-
--- I Februar fik Marie et underligt Brev fra Poul, fra Vestindien.
-Hun maatte læse det baade to og tre Gange, før hun rigtig forstod
-det.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Det lød saadan:
-
-    Min egen, kjære Marie!
-
-  Jeg veed slet ikke, hvordan jeg skal faae begyndt, og endnu
-  mindre, hvordan jeg skal faae sagt, hvad jeg vil.
-
-  Jeg skammer mig som en Hund over mig selv, det er sikkert, men
-  det er forresten alt for lidt sagt. Naar jeg blot i fem Minuter
-  nu kunde se Dig ind i Øinene -- eller maaske slaa mine Øine ned
-  for Dig! -- Men det er jo umuligt -- og komme hjem uden at have
-  skrevet Dig til, som det er, det vil jeg heller ikke.
-
-  Marie, jeg er en Æsel! Jeg veed jo godt, at _Du_ holder af mig --
-  hvis Du da ikke har skiftet Sind, mens jeg har været borte -- og
-  _jeg_ holder mere af Dig end af noget andet Menneske paa Jorden
-  -- det har jeg altid gjort. Men jeg er en letsindig Hund. Og det
-  er saa underligt, at jeg egentlig først, efterat vi havde staaet
-  Skagen ud, blev rigtig klar over, at Du var den Eneste i hele
-  Verden, jeg vilde have til Kone -- hvis Du da ellers vilde have
-  mig. Det tænkte jeg saa paa at ville skrive til Dig fra Madeira,
-  men det blev ikke til Noget, for Du veed jo, at Skriveri aldrig
-  har været min Sag, og jeg syntes ogsaa, det var naturligst at
-  sige saadan Noget mundtligt, naar jeg kom hjem, i Steden for at
-  skrive det -- og Du vidste det vel ogsaa iforveien.
-
-  Det var der jo alligevel ingen Ulykke i Altsammen, men nu kommer
-  det.
-
-  Der var Bal igaar ude paa en af Plantagerne, og _jeg_ var med.
-  Jeg veed godt, at Du ikke kan forstaa det, men jeg vil alligevel
-  have Lov at skrive det, for sandt er det: jeg tænkte paa _Dig_,
-  og ikke paa noget Andet end Dig hele Veien ud, baade da vi roede
-  ind til Quaien, og da vi red ud til den forbandede Plantage, og
-  jeg var saa glad, som jeg ikke længe har været. Men netop fordi
-  jeg tænkte paa Dig hele Tiden, var jeg munter, overstadig, og
-  gjorde Kur til Damerne over en lav Sko.
-
-  Damerne i Troperne er nu anderledes end Damerne hjemme -- Du
-  kjender Spanierinden i "Fjernt fra Danmark"! Der var En af dem,
-  som jeg dansede meget med. Hun var kjøn -- det vil sige, det
-  syntes jeg igaar -- og hun var venlig og indladende og alt
-  Muligt. Jeg maatte tale _om Dig_ med et Menneske -- netop fordi
-  Du er saa forskjellig fra alle dem, jeg var sammen med -- og saa
-  fortalte jeg hende Løst og Fast: at vi var voxet op sammen og
-  havde holdt af hinanden som Børn, at Du allerede var en berømt
-  Danserinde, og at jeg vilde fri høitideligt til Dig, saa snart
-  jeg kom hjem -- det var ligefrem en Lettelse at faae talt ud. Og
-  hun var saa deltagende, spurgte, hvad Du hed -- kun Fornavn
-  naturligvis -- og jeg sagde hende det, og hun gjentog: "Marie,
-  Marie, Marie" -- og _det_ lød meget kjønnere end hele Balmusiken.
-
-  Ja, kan Du saa gjætte Dig til Resten? Nei, det er Ulykken, det
-  kan Du ikke, for det er Du alt for god og honnet til, og der er
-  naturligvis heller ikke et Menneske, der vil forstaa, at man kan
-  bære sig saadan ad.
-
-  Kjære, lille Marie, jeg vil ikke gjøre mig bedre, end jeg er, men
-  det _var_ hende, som ude i den mørke Palmeallee pludselig slog
-  sine Arme om Halsen paa mig og sagde noget Sludder, som jeg i
-  Øieblikket tog for gode Varer -- jeg havde jo ogsaa drukket en
-  hel Del iskold Champagne, og varmt var det -- noget Sludder om,
-  at her i Vestindien var _hun_ min Marie, og at hun skulde
-  erstatte mig Savnet af den rigtige Marie o. s. v. i den Dur. Men
-  det var nu alligevel voldsomt durkdrevent af hende, for det var
-  den eneste Maade, hun kunde fange mig paa.
-
-  Jeg tænkte paa _Dig_, men jeg tog _hende_ i mine Arme.
-
-  Og nu er jeg saa voldsom ulykkelig og skamfuld, og jeg veed slet
-  ikke, om Du kan tilgive mig. Men det troer jeg nu alligevel, Du
-  kan, for Du er saa god, og jeg er egentlig saa umaadelig glad
-  over at have faaet Dig sagt alt det, jeg vilde. Men Anledningen
-  skulde jo rigtignok helst have været en anden.
-
-  Holder Du af mig endnu, saa skriv to Ord til mig, til Havre --
-  saa veed jeg dog, om jeg er kjøbt eller solgt, inden jeg kommer
-  hjem. Men Du skal ikke sige Noget til Nogen -- for med Fader maa
-  man varpe sig frem, og det vil jeg selv gjøre.
-
-  Gud velsigne Dig, og hold af mig trods Alt!
-
-                                        Din
-                                          Poul.
-
-Marie skrev til Havre, og Ragna var den Eneste, hun betroede sin
-Lykke til.
-
-
-
-
-Sidst i Marts kom Poul hjem med Corvetten, brunet af Vestindiens Sol
-og straalende af Glæde. _Naar_ han kunde, stjal han sig over til
-Marie i hendes Hjem, ellers mødtes de kun hos Duborgs.
-
-       *       *       *       *       *
-
-I Begyndelsen af Juni var det Ragnas Fødselsdag. Hendes Forældre
-havde været paa officiel Visit om Formiddagen, men til om Aftenen var
-der bedt større Selskab: Holst, Berner og Terndrup, Poul og Marie.
-
--- "Jomfru Buxbom er død imorges," sagde Terndrup, "og det er godt
-for _hende_, men jeg vil ligegodt savne at komme op og høre paa
-hendes Kjørileis en Gang om Maaneden, det veed Gud, jeg vil!"
-
-"Herregud, er _hun_ borte!" udbrød Berner. "Den Slags Existenser døer
-ud og erstattes ikke af lignende ny."
-
-"Ja, kan De huske, jeg kaldte hende den sidste sorte Rotte?" vedblev
-Terndrup. "Nu, da hun er død, kan _det_ saa ikke give Dem det 'Puf',
-De trænger til for at lade Bogen komme ud?"
-
-"Nei, det troer jeg dog ikke," svarede Berner med et Smil. "Min Bog
-skulde jo ikke beskjæftige sig med Symboler men med Realiteter!"
-
-Saa kom Holst.
-
--- "Det er da en Evighed, siden man har seet noget til Dig!" brummede
-Duborg. "Man skulde tro, Du havde været udenlands!"
-
-"Udenlands!" gjentog Holst. "Nei! Jeg forlader ikke uden bydende
-Nødvendighed mit kjære Kjøbenhavn, men jeg har havt forfærdelig
-travlt!"
-
-"Hvormed?"
-
-"Med de forberedende Arbeider og Forsøg, der har været nødvendige for
-at kunne bringe Fru Ragna en Fødselsdagsgave -- værsaagod!"
-
-Ragna aabnede en Mappe, han rakte hende, og fandt en Radering: et
-Billede af Gaarden i hendes gamle Hjem, hvor Lindetræet løftede sin
-Krone op over Taget.
-
-"Nei, hvor det er kjønt!" udbrød Ragna. "Og endnu kjønnere af Dem at
-tænke paa _mig_ -- Tusind Tak!"
-
-"Ja, det er jo det 'historiske Vindue'," sagde Holst. "Havde Duborg
-ikke hin Morgen seet en hvid, uforlovet Arm lukke det op, saa Gud
-veed, hvordan Alting var gaaet!"
-
-"Saa havde Du formodentlig endnu været en fri Mand," sagde Ragna til
-Duborg, "som en Kunstner jo bør være!"
-
-"Det er nok muligt," svarede Duborg, "men saa havde jeg heller ikke
-havt en enevældig Minister, der styrede mine Affairer -- og styrede
-dem godt! -- Men hvad er _det_, Holst, er Du begyndt at radere?"
-
-"Ja, jeg er! Jeg havde en temmelig bestemt Fornemmelse af, at
-Kjøbelysten hos det velhavende Bourgeoisi begyndte at tabe sig -- i
-alt Fald overfor _mine_ Mesterværker -- og saa tog jeg fat paa
-Radeernaalen og prøvede mig frem -- ja, det er det første rigtige
-Forsøg, din Kone har faaet."
-
-"Det er sgu godt!" erklærede Duborg.
-
-"Ja, Løvenørn-Petersen fik ogsaa hel ondt af det igaar -- men det
-skal nok blive bedre," forsikrede Holst, "og gjennem det Utal af
-fortrinlige Blade, der efterhaanden vil udkomme fra min agtede Haand,
-skal Efterverdenen faae et Begreb om, hvordan _det_ gamle Kjøbenhavn
-saae ud, der var tilbage ved Aarhundredets Begyndelse."
-
-"Det kan jeg lide!" sagde Berner. "Det er historisk Opdragelse
-gjennem Kunsten, og det er historisk Opdragelse, det kommer an paa!"
-
--- "Men jeg glemmer jo rent, at jeg har en Present endnu!" sagde
-Holst og tog en lille Convolut frem af Lommen, lukkede den op og gav
-Ragna en Firkløver. -- "Den fandt jeg under Deres Faders Lindetræ
-forleden, da jeg var inde i Gaarden og gjøre en Skizze til
-Raderingen -- den bringer nok Lykke, skal De se!"
-
-"Tillader De!" sagde Berner, reiste sig hurtigt og saae interesseret
-paa Firkløveren. "Og _den_ har De virkelig plukket i Generalconsulens
-Gaard?"
-
-"Ja, det veed Gud, jeg har! Der stod et Par Kløverplanter under
-Lindetræet, og saa --"
-
-"Det er =Trifolium resupinatum=!" sagde Berner næsten høitideligt.
-
-"Den fra Pladsen om Thorvaldsens Musæum -- 'Planten funden og
-forsvunden'!"
-
-"Ja, den italienske Kløverart, som i sin Tid kom hertil med det Hø,
-som var brugt ved Indpakningen af Marmorstatuerne."
-
-"Men De har jo een Gang tidligere funden den i Generalconsulens Gaard
--- har De ikke?" spurgte Holst.
-
-"Nej, _jeg_ har ikke fundet den," svarede Berner, "men jeg har for en
-Del Aar siden havt et Exemplar i min Haand, som jeg tog ud af Beltet
-paa Frøken Marie, og hun sagde dengang, at nuværende Lieutenant Lange
-havde plukket det hjemme i sin Faders Gaard."
-
-"Det er sgu rigtigt!" udbrød Terndrup. "Nu kan jeg huske det!"
-
-"Men jeg har i Grunden lige til nu troet, at der dengang forelaa en
-Feiltagelse," vedblev Berner, "for jeg har siden flere Aar i Træk om
-Sommeren, naar Generalconsulen laa paa Landet, listet mig ind i
-Gaarden og ledt og ledt men aldrig fundet hverken =Trifolium
-resupinatum= eller nogen anden Kløver. -- Og hvordan kan den nu
-pludselig efter saa lang Tids Forløb dukke op?"
-
-Berner satte sig ned og saae og saae paa Firkløveren, med og uden
-Lupe, saae og grundede, og grundede og saae, og var temmelig taus
-Resten af Aftenen.
-
-Saa kom Poul og Marie -- de kom "ganske tilfældigt" sammen.
-
--- "Maa jeg se min Neveu!" sagde Poul, da Gratulationen og
-Haandtrykningen var endt. "Det er saa flot at være Onkel!"
-
-Og Poul og Marie saae paa Drengen sammen og snakkede med Drengen
-sammen, og Marie kom pludselig til at tænke sig selv som Tante til
-ham og blev rød i Hovedet ved sine egne Tanker.
-
--- "Aa, maatte jeg have talt to Ord med Dem i Enrum," sagde Terndrup
-efter Aftensbordet til Marie ude i Haven, og saa gik de ind i
-"Urskoven", mens Poul saae langt efter dem.
-
-"Sig mig, bitte Frøken," begyndte han, "det Papir med nogle tørrede
-Blomster i, som jeg gav Dem engang fra gamle Jomfru Buxbom -- har De
-det endnu?"
-
-"Nei, det har jeg ikke," svarede Marie og blev hel ulykkelig.
-
-"Ja, det gjør Ingenting," sagde Terndrup, "slet Ingenting. -- Men
-skulde De kunne huske, hvor Papiret blev af, for det kunde saadan
-more mig at vide?"
-
-"Ja -- jo, jeg troer nok, det fløi fra mig en Aften," svarede Marie.
-
-"Se, se! -- Og _hvor_ var det, med Forlov at spørge?"
-
-"Det var hjemme i Gaarden -- jeg ledte efter det næste Dag, men det
-var ikke til at finde, og jeg er saa voldsom bedrøvet over det netop
-nu, da gamle Jomfru Buxbom er død -- det havde dog været et Minde om
-hende."
-
-"Aa, De faaer jo hendes Ravhjerte," trøstede Terndrup, "og hvad de
-her Blomster angaaer, saa skal De ikke sørge -- det var maaske
-allerbedst, det gik, som det gik. -- Ja, Tak, Andet var det ikke, jeg
-vilde!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Man brød sent op og _gik_ hjem i den lune, lyse Midsommernat.
-
--- "Hvor er det dog et kjønt Par!" sagde Holst til Berner og Terndrup
-om Poul og Marie, der Arm i Arm gik foran.
-
-"Gu, er det saa!" indrømmede Terndrup.
-
-"Ja, og veed De, hvad der er saa velgjørende ved de To?" spurgte
-Berner. "Det er, at de har Tro paa Livet, Mod paa Fremtiden -- der er
-vist ikke den Ting i hele Verden, Nogen af dem er bange for!"
-
-"Naa -- aa," sagde Terndrup, "jeg troer sgu ikke, Lieutenanten vil
-være synderlig kaalhøgen, naar han skal til at tale med sin Fader!"
-
-"Det skulde da ogsaa være det Eneste!" indrømmede Berner.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Det allersidste Stykke af Hjemveien fulgtes Terndrup og Berner alene
-ad.
-
--- "Naa," sagde Terndrup, "nu har De da Deres Trifolium. -- Er _det_
-heller ingen 'Puf' til Bogen?"
-
-"Jo -- umuligt var det jo ikke!"
-
-"Naa, det var da godt! Klem saa bare paa, og smed, mens Jernet er
-varmt! -- Jeg vil dog ogsaa nok se den Bog trykt, før jeg tager fra
-Byen!"
-
-"Fra Byen?"
-
-"Ja -- jeg reiser til Efteraaret -- til Hønsetiden," svarede Terndrup
-og saae ned.
-
-"Men hvorhen dog?"
-
-"Til Jylland, begribeligvis! Først tager jeg over ad Skjern til, og
-saa seer jeg, hvor jeg vil slaa mig ned for Resten af min Levetid."
-
-"Men jeg troede dog, at De --"
-
-"Naa, at jeg havde lovet mig selv o. s. v. -- Ja, det har jeg jo paa
-en Maade ogsaa. -- Men saadan Noget skal man ikke love -- for i
-Længden kan man ikke holde det!"
-
-"Herregud, skal man nu miste _Dem_! -- Men har De da Raad til at
-opgive Forretningen?"
-
-"Gu', har jeg saa! -- Man er da ikke for Ingenting Jyde, og jeg har
-lagt Skilling paa Skilling."
-
-"Og det skal virkelig være allerede til Efteraaret?"
-
-"Ja, det er da paa høie Tid!"
-
-"Hvad vil det sige?"
-
-"Jo, seer De, Vorherre har nu bestemt et vist Antal Patroner for
-enhver Jæger, og jeg har jo sparet svært paa mine i over tyve Aar;
-skydes op _skal_ de, og saa vil jeg dog helst knalde dem af, mens jeg
-endnu kan se lige ud ad en Bøssepibe. -- Godnat, Berner!"
-
-
-
-
-Vel var Poul, som Terndrup rigtigt havde bemærket, ikke synderlig
-"kaalhøgen" overfor sin Fader, men der maa jo en Ende paa Alting, og
-en skjønne Dag i Eftersommeren, ude paa Landet, opgav han -- efter
-Poussecaféen -- at "varpe sig frem" og fortalte rent ud, at han og
-Marie holdt af hinanden.
-
-Det blev en artig Scene!
-
-Generalconsulen saae saa forfærdet ud, som om Saluten fra mindst ti
-mellemamerikanske Orlogsmænd var gaaet lige over Hovedet paa ham; han
-kylede Cigaren i Ansigtet paa den nærmeste og mest menneskevenlige af
-Familieløverne, begyndte med at spørge, om Poul var bleven gal, sagde
-derefter, at han kun havde Sorg af sine Børn, og erklærede saa,
-aldrig, aldrig at ville finde sig i en saadan Forbindelse. --
-"Heldigvis," sluttede han, "veed jeg dog, at Du som Lieutenant skal
-have en vis Indtægt for at faae Giftermaalstilladelse, og den Indtægt
-kan Du -- heldigvis! -- ikke skaffe, for din Danserinde har vist
-ikke nogen større Formue, vel?"
-
-Poul fandt det klogest ikke at spænde mere i den Gang og trak sig
-tilbage, men Generalconsulen lod det ikke være nok med at have sagt
-Poul Besked: han gik næste Dag til Fru Lund.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- "Det er nydelige Historier," begyndte han, "med min Søn og Deres
-Datter! Men det har man for sin Godhed! Skjøndt jeg ikke havde
-mindste Forpligtelse overfor Dem -- hører De: ikke den mindste! --
-saa har jeg dog ladet Dem bo gratis her i Huset, jeg har støttet Dem
-med et fast contant Beløb, og saa har De alligevel systematisk søgt
-at lokke min uerfarne Søn -- jo, De har! Da Deres Mand kom i
-Fedtefadet --"
-
-"Han var uskyldig, Hr. Generalconsul," indvendte Fru Lund ydmygt,
-"det blev han ved med at sige til det Sidste!"
-
-"Lad os ikke tale om _det_! Jeg anklager Ingen, men at der ikke kan
-være Tale om Giftermaal, haaber jeg, De som en fornuftig Kone
-indseer. Vel er jeg en fordomsfri og afgjort liberal Mand -- en god
-Demokrat -- men Fordomsfriheden har ogsaa sine Grænser, og i dette
-Tilfælde betegner Begrebet Balletdanserinde som Svigerdatter for mig
-Grænsen, den absolute Grænse. Gudbevares, jeg siger ikke Noget om
-Deres Datter i og for sig, men min Søns Hustru -- nei! -- De maa
-flytte til October, Understøttelsen beholder De!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Fru Lund græd, og Marie græd, da hun i skaansomme Udtryk fik
-Meddelelsen om det Forefaldne; Generalconsulinden sørgede, Duborg
-brummede, og Poul saae ikke til sin Fader.
-
-
-
-
--- "Jeg kommer nok ikke til Jylland iaar før efter Hønsetiden," sagde
-Terndrup. "Ja, jeg _har_ nok tænkt det!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Terndrup havde forresten allerede "hævet" sin Forretning og
-realiseret Bøger, Frimærker, Conchylier og "Spirituosa". Han havde
-imidlertid travlt alligevel, var stærkt interesseret i Trykningen af
-Berners Bog og gjorde flere Afstikkere fra Byen uden at have Bøsse
-med.
-
-       *       *       *       *       *
-
-En skjønne Dag stillede han paa Generalconsulens Kontor.
-
-"Hvad er til Tjeneste?" spurgte Denne og stillede sig i
-Audienspositur.
-
-"Aa, det er skam egentlig kun et godt Raad, jeg vilde bede om,"
-svarede Terndrup, "men det kan jo nok være, det trækker lidt ud, saa
-jeg troer, vi gjør bedst i at sætte os ned."
-
-Dermed tog han ugeneert en Stol, og da _han_ satte sig, gjorde
-Generalconsulen fornærmet det Samme.
-
-"Det er saamænd angaaende Fru Lund," vedblev Terndrup. "Hvad skal vi
-stille op med hende: hun vil flytte!"
-
-"Vil flytte!" raabte Generalconsulen. "Hun _skal_!"
-
-"Naa, hun _skal_, se, se! -- Ja, det kommer jo strengt taget ikke mig
-ved, men --"
-
-"Nei!"
-
--- "men jeg synes sgu, det er urimeligt! Saa faaer jo for det Første
-Deres Søn længere at gaa, naar han vil besøge sin Kjæreste -- naa,
-han har naturligvis unge Ben, saa --"
-
-"Kjæreste! Er De gal, Menneske! Hvem taler De om?"
-
-"Om Deres Søn og Fru Lunds Datter, begribeligvis!"
-
-"De faaer aldrig i Evighed hinanden!"
-
-"Naa, ikke det? -- Gjør Fru Lund maaske Vanskeligheder, fordi Deres
-Søn kun er Secondlieutenant?"
-
-"Nei, _det_ troer jeg dog ikke, hun gjør!"
-
-"Ja, men hvad kan det da være for? -- Er det monstro, fordi hun veed
-Noget?"
-
-"Om hvem?"
-
-"Ja, det maatte vel være om Dem!"
-
-"Om mig!"
-
-"Ja, men det kan Deres Søn jo ikke gjøre ved!"
-
-"Maa jeg bede Dem øieblikkelig --"
-
-"Ja, jeg skal strax være der! -- Saa maa Fru Lund alligevel have
-faaet Noget at vide -- men det er ikke af _mig_!"
-
-"Aa, De er jo forrykt -- hvad mener De?"
-
-"Det var ellers en Skam, for _jeg_ har holdt ren Mund -- men hun maa
-jo have faaet Rede paa de her Appelsiner!"
-
-Generalconsulen var bleven høirød i Hovedet, og hans Stemme rystede,
-da han sagde:
-
-"Jeg indseer virkelig ikke, hvad det vedkommer _mig_, at hendes Mand
-smuglede og blev overbevist om Toldsvig!"
-
-"Naa, ikke?"
-
-"Nei!"
-
-"Ja, saa maa jeg nok forklare mig tydeligere. -- Det var sgu _Dem_,
-der smuglede!"
-
-"Mig!"
-
-"Ja, vist var det saa!"
-
-"De lyver! -- Og om det saa var sandt tusende Gange og tusende Gange
-til, saa veed _De_ Ingenting -- Ingenting!"
-
-"Ja, det er nu ellers, ligesom man tager det! -- Jeg har altid havt
-saadan hvad man kalder Misfidus til Dem, og saa var det for en hel
-Del Aar siden, at Deres yngste Søn en Dag solgte mig nogle gamle
-Frimærker, som sad paa Brevene."
-
-"Den Satans Dreng!" udbrød Generalconsulen.
-
-"Og eet af dem var skam fra Fru Lunds Mand!"
-
-"Naa, og det Brev, det læste De?"
-
-"Ja, jeg gjorde saamænd! -- Det skulde jeg maaske ikke have gjort,
-men --"
-
-"En Gentleman læser ikke andre Folks Breve!"
-
-"Det har De sgu vist egentlig Ret i! Jeg har ogsaa fortrudt det, men
-gjort er gjort!"
-
-"Naa, og Brevet, Brevet!"
-
-"Ja, man maatte jo stave og lægge sammen, men saa blev Meningen ogsaa
-grumme tydelig."
-
-"Naa, det blev den!"
-
-"Ja, grumme tydelig! -- De har jo nu altid holdt af saadan smaa,
-mindre propre Nebengeschäfter -- ogsaa _før_ De blev Generalconsul --
-og saa havde De hittet paa -- bare som en Adspredelse, begribeligvis
--- at smugle Silketøi ind paa Bunden af Appelsinkasser, og Kasserne
-blev slaaet op om Natten i Deres Gaard -- jo, de gjorde! -- og De
-brugte Deres Agent, Lund, som Straamand -- det var _hans_ Navn, der
-blev klareret paa, og det var da ogsaa _ham_, der blev snuppet!"
-
-"Tilstod han maaske ikke selv?"
-
-"Jo, han gjorde!"
-
-"Og det vil De bilde voxne Folk ind, at han havde gjort godvilligt,
-hvis han havde havt rent Mel i Posen!"
-
-"Nei, aa, nei! Han gjorde det heller ikke godvilligt, og han havde
-heller ikke rent Mel i Posen, det var Synd at sige, for han havde
-brugt af de Penge, han havde incasseret som Deres Reisende, og han
-kunde ikke erstatte Beløbet. Saa gjorde _De_ ham klar paa, at
-Straffen for Bedrageri var meget større end for den Smule Toldsvig,
-og De lovede ham at holde ren Mund med det Første, naar han alene
-vilde tage sig Skylden paa for det Andet!"
-
-"Hvor meget koster det Brev?"
-
-"Ja, jeg har nu aldrig saadan handlet med Breve," svarede Terndrup,
-stadig lige irriterende rolig, "kun med Frimærker, og _det_ er jeg
-ogsaa hørt op med nu -- men forresten er det Brev ikke til at faae."
-
-"Hvad skal det sige?"
-
-"Nei, for jeg har brændt det."
-
-"Har De brændt det?"
-
-"Ja, jeg har sgu. Det skulde jeg maaske ikke have gjort -- jeg har
-ogsaa fortrudt det bagefter!"
-
-Generalconsulen trak lettet Veiret og reiste sig igjen.
-
-"Vil De uopholdeligt forlade mit Kontor!" sagde han.
-
-"Ja, jeg kan snart være færdig," svarede Terndrup. -- "Men jeg er
-alligevel bange for, at Fru Lund har faaet noget at vide om den
-Kløver, siden hun absolut vil flytte, og det er sgu kjedeligt!"
-
-"Kløver! -- Vaas! -- Hvad for en Kløver?"
-
-"Ja, Generalconsulen kan nok huske, at Berner -- De veed, ham, Deres
-Svigersøns gode Ven -- han kom engang for mange Tider siden og sagde
-til Dem, at han havde faaet et Par visne Blade af en sjelden Plante,
-som skulde være funden i Deres Gaard. Det var nu mærkeligt nok, for
-det var en Kløver, som ellers kun findes nede i Italien, og som kun
-var funden eet Sted før i Kjøbenhavn -- nei, De maa sgu sidde ned og
-høre paa mig, for det er ligefrem en Historie, der kunde trykkes i
-Aviserne!"
-
-"Alt det Vrøvl kommer jo ikke mig ved!"
-
-"Nei, man skulde ikke tro det, for _De_ faaer jo ingen Klipfisk nede
-fra Italien, vel? Det var jo ogsaa _det_, der var det Mærkelige, at
-den Plante netop skulde voxe i _Deres_ Gaard!"
-
-"Det har været en Feiltagelse. Jeg har selv seet efter i flere Aar
-siden: der har ikke været mere Kløver end bag paa min Haand!"
-
-"Det er rigtigt -- men iaar er der sgu!"
-
-"Det er jo umuligt! Men selv om det var sandt -- den Kløver iaar kan
-da ikke stamme fra Høet i de Appelsinkasser, som Lund -- selvfølgelig
-imod mit Vidende og Villie -- muligvis har brugt min Gaard til at
-slaa op i!"
-
-"Jo, det er det Underlige af det: det gjør den nu alligevel! Det er
-skam, som jeg før sagde, en Historie, der er lige til at trykke --
-men den er lidt lang. -- Seer De, de visne Blade, som Berner i sin
-Tid fik fat paa, de var af en lille Buket, som Deres yngste Søn havde
-plukket her i Gaarden og givet Marie Lund."
-
-"Den Satans Dreng!" udbrød Generalconsulen for anden Gang.
-
-"Ja, det er Satan til Dreng!" indrømmede Terndrup. -- "Om Forladelse,
-nu er han jo Lieutenant! -- Men, hvad jeg vilde sige, Marie Lund, hun
-havde saamænd, før Berner kom til, givet den gamle Jomfru Buxbom --
-De veed hende, der var kjendt fra Barn af med Deres Tanter fra
-Vennebjerg -- det Meste af Buketten, og se, Jomfruen -- hun var jo
-saadan sær i mange Dele, men honnet, det var hun -- naa, hun havde
-gjemt de her Blomster i et Papir, og dem gav hun mig ifjor, forat jeg
-skulde fly dem tilbage til Marie Lund som en lille Amindelse. Det
-gjorde jeg ogsaa, men saa gik det hverken værre eller bedre, end at
-Papiret en Aften, da hun stod i et aabent Vindue her i Baghuset, fløi
-fra hende, op over Lindetræet. Og saa har der formodentlig været lidt
-Frø ved de visne Stilke, og det har spiret. -- Kan De saa se, at
-Kløveren iaar alligevel stammer fra _den_, Deres Appelsiner har været
-pakket i? Og troer De ikke, at saadan en italiensk Plante i Store
-Kongensgade, naar man pirred lidt op i de gamle Historier, kunde
-være, hvad de oppe i Criminalretten kalder for et Indicium?"
-
-"Aa, De er jo gal, Menneske -- splittergal!" raabte Generalconsulen.
-"Og jeg skal i alt Fald nok sørge for, at der ikke mere skal være
-Noget at finde i Gaarden -- det kan De stole paa!"
-
-"Aa, ja, saamænd, ja," svarede Terndrup, "det kunde jeg næsten tænke
-mig. -- Men det gjør nu Ingenting!"
-
-"Ikke det!"
-
-"Nei! -- Jeg skal sige Dem, den er allerede paa Tryk!"
-
-"Hvad for en?"
-
-"Kløveren! De veed, Berner -- ham, Deres Svigersøns gode Ven -- han
-har i lange Tider skrevet paa en Bog om alle Planter og Dyr i hele
-Kjøbenhavn, og nu er den da endelig givet i Trykken -- det har
-saamænd holdt haardt nok at faae ham til det! -- Jeg har ellers et
-Correcturark i Lommen, som jeg fik Lov at laane -- her skal De se,
-hvad der staaer:
-
-  "=Trifolium resupinatum.= Første Gang funden paa Pladsen omkring
-  Thorvaldsens Musæum. Senere funden i Generalconsul Lange's Gaard,
-  Store Kongensgade 238."
-
-"Se, nu kan De jo luge, saa meget De vil, om Deres Lindetræ -- De
-kan sgu ikke luge Historien ud af Berners Bog!"
-
-"Det er mig ogsaa ganske ligegyldigt! Naar der Ingenting findes i
-Gaarden, saa vil Enhver sige, at Deres Hr. Berner har taget feil!"
-
-"Ja, Gud veed! -- Jeg skal sige Dem, han har været saa forsigtig at
-plukke nogle Stykker, som han har, pænt tørret, i sit Herbarium."
-
-"Det er Tyveri! Jeg kan sagsøge ham for uberettiget Indtrængen paa
-mit Territorium og for Krænkelse af Privatlivets Fred!"
-
-"Det kan De! -- Men De lader nok være med det!"
-
-"Nei, jeg gjør ikke!"
-
-"Jo, gu, gjør De saa! For nu skal _jeg_ sige _Dem_ Noget: _De_ kunde
-ikke staa Dem ved, at jeg sørgede for, der i Smaabladene kom en nem
-lille Historie om Generalconsul Lange og Handelsagent Lund og
-Toldsvig og italiensk Kløver. Veed De hvad: _det_ Nummer af Avisen,
-det kjøbte sgu Deres Fader strax!"
-
-"Det Hele beviser Ingenting!"
-
-"Nei, _det_ gjør det ikke -- men De er ligegodt en død Mand den Dag,
-det kommer frem!"
-
-Generalconsulen begyndte at se ud, som om han mente Slaget tabt og
-ikke engang selv troede paa Muligheden af, at der var Tid til at
-vinde et nyt.
-
--- "Hvad forlanger De saa for at tie stille?" spurgte han med brudt
-Stemme. "Ikke fordi jeg har Nogetsomhelst at bebreide mig -- ikke det
-Mindste! -- men offentlig Skandale er mig modbydelig!"
-
-"Ja, mig ogsaa, uha, uha!" forsikrede Terndrup. "Men jeg er ellers
-grumme billig, for jeg holder ren Mund, naar bare Fru Lund bliver
-boende -- og De saa lader hendes Datter og Deres Søn faae hinanden,
-begribeligvis!"
-
-"Men er De da forrykt, Menneske! _Min_ Søn og den fattige
-Balletspringerske -- aldrig!"
-
-"Ja, se fattig kan man nu vel i Grunden ikke kalde hende."
-
-"Ikke det!"
-
-"Nei, det kan man ikke -- hun faaer da baade at bide og brænde!"
-
-"Saa! -- Maa jeg spørge hvorfra?"
-
-"Ja, det skulde jo egentlig være en Hemmelighed, men siden
-Generalconsulen ligefrem spørger om det, og da De jo saadan paa en
-Maade er nærmest til at vide det -- jo, seer De: Frøkenerne paa
-Vennebjerg har gjort Testamente for nylig -- jeg var selv
-Vitterlighedsvidne sammen med Smeden."
-
-"Naa, det _var_ De! -- Og hvad kommer det Sagen ved?"
-
-"Jo, det kommer den sgu meget ved! Se, de rede Penge, som Frøkenerne
-efterlader sig --"
-
-"Dem skal maaske Dansefrøkenen have?"
-
-"Nei, aa, nei! -- Nei, dem skal Deres Datter have, men se Gaarden --"
-
-"Ja, _den_ skal min Søn Julius have -- han er den eneste Landmand i
-Familien!"
-
-"Det er nok muligt -- men den er nu ligegodt testamenteret til Marie
-Lund."
-
-"Vennebjerg! Til Fremmede! Det er for galt! -- De to gamle
-Fruentimmer maa jo gaa i Barndom!"
-
-"Aa, nei, det maa man ikke sige! Det er jo nok lidt kleint med Synet
-for Frøken Hanne, og Frøken Sine kunde jo være noget mere skrap til
-at høre, end hun er, men Forstanden, den skader Gudskelov Ingenting!"
-
-Generalconsulen gik op og ned ad Gulvet, standsede ved Pulten og
-trommede med Fingrene, gik igjen op og ned, og standsede igjen --
-overveiede og beregnede, calculerede Skandalen og taxerede
-Vennebjerg, og endte med at give sig.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Terndrup var allerede ude paa Gangen, da han blev kaldt tilbage.
-
--- "Hør, den Bog," begyndte Generalconsulen, "den, som han -- hvad er
-det nu, han hedder --"
-
-"Berner!"
-
-"Ja, Berner -- der har altid været mig noget Ubehageligt ved den
-Person, lige fra den første Gang, jeg saae ham! -- Den Bog ønsker jeg
-ikke skal udkomme!"
-
-"Ikke det!"
-
-"Nei, De maa standse Trykningen!"
-
-"Det kan jeg sgu ikke!"
-
-"Ja, det om den forbandede -- om denne Kløver -- det maa i alt Fald
-gaa ud! Det stiller jeg som Betingelse, som absolut Betingelse for
-min -- forresten ganske frivillige -- Indvilligelse i Partiet!"
-
-"Ja, ja, saa maa jeg jo se, hvad jeg kan gjøre! -- Godmorgen, Hr.
-Generalconsul!"
-
-
-
-
-Samme Aften søgte Terndrup Berner i hans Hjem.
-
--- "Hør, Berner," sagde han, "De kommer til at gjøre mig en Tjeneste.
-Det om den her Trifolium -- det maa De stryge i Correcturen!"
-
-"Jeg troer, De vil!" svarede Berner og saae næsten forfærdet ud.
-"Dens sporadiske Forekomst er jo netop det Mærkeligste i hele Bogen!"
-
-"Ja, det er nok muligt -- men den maa sgu væk alligevel! Jeg har ikke
-Lov saadan at sætte Dem ind i hele Redeligheden, men jeg skal sige
-Dem: der er To, som ikke kan faae hinanden, uden at De stryger den
-Trifolium."
-
-"Hvem er det?"
-
-"Ja, det er ogsaa en Hemmelighed, men det er ellers Marie Lund og
-Lieutenant Lange -- nu veed De det!"
-
-"Men Terndrup -- kan De forlange _det_ af mig!"
-
-"Ja, jeg kan sgu! -- Har De ikke altid sagt, at naar en Art -- et Dyr
-eller en Plante -- saadan har opfyldt sin Mission, saa forsvinder
-den?"
-
-"Jo, det har jeg vel nok, men --"
-
-"Naa, den Trifolium, den _har_ opfyldt sin Mission -- det kan De
-stole paa! -- og saa lader vi den forsvinde!"
-
-"Mission -- ja, hvilken Mission?"
-
-Terndrup stod et Øieblik og betænkte sig, saa saae han op med et
-polisk Smil i det ene Øie og svarede:
-
-"Den har jo faaet Dem til at udgive Deres Bog -- det var saamænd
-ellers aldrig bleven til Noget uden den."
-
-Det kunde Berner ikke Andet end indrømme; saa tænkte han paa Poul og
-Marie -- og saa lovede han -- med et resigneret Suk -- at føie sin
-gamle Ven.
-
-"Det var Ret!" sagde Terndrup. "Og Bogen kan sgu være lige god for
-_det_! Men siden De var saa nem at faae i Tale, skal De ogsaa have
-hele Historien!" og saa fortalte han Alt, hvad han vidste, fra først
-til sidst.
-
-Berner hørte efter med største Opmærksomhed, og da Terndrup omsider
-var færdig, sad Berner endnu lidt og grundede, før han sagde:
-
-"Det er altsaa egentlig gamle Jomfru Buxbom, som Lieutenant Lange og
-Frøken Marie kan takke for, at de faaer hinanden!"
-
-"Hvordan det?"
-
-"Jo, havde _hun_ ikke gjemt den lille Buket, saa --"
-
-"Ja, men hvad kunde det have hjulpet, naar _De_ ikke strax havde
-seet, at der var noget Aparte ved de Blade, De tog fra Marie Lunds
-Belte!"
-
-"Nei, det er ogsaa sandt! -- Men det er dog Marie selv, der har saaet
-Frøet!"
-
-"_Det_ er det! -- Men dersom Holst ikke var gaaet ind i
-Generalconsulens Gaard forat tegne, saa havde han ikke fundet
-Firkløveren, og saa havde vi været lige nær!"
-
-"Og dersom _De_ ikke paa Forhaand havde havt Deres Viden fra det
-Brev, Terndrup --"
-
-"Ja, det, som Lieutenanten solgte mig!"
-
--- "Og _saa_ siger man, at Livet selv aldrig 'componerer'!" udbrød
-Berner. "Jo, Livet combinerer og componerer saamænd omkap med
-Alverdens Forfattere -- men man har ikke altid saa let ved at se det
-i Virkeligheden som i Bøgerne!"
-
-"Det er nok muligt, men veed De, hvad jeg forresten tænker paa,
-Berner: gamle Jomfru Buxbom, hun vilde altid laane Bøger, hvor man
-paa sidste Side havde en Fornemmelse af, at de, der fik hinanden,
-blev lykkelige, og det var skam tidt svært at skaffe hende, især i de
-senere Aar. Men _den_ Fornemmelse, den har jeg med Marie Lund og
-Lieutenanten -- jeg var sgu ikke nær saa sikker, dengang Duborg blev
-gift med hans Søster!"
-
-"Hun er dog en sjelden Kvinde," svarede Berner, "saa rank og saa
-sikker!"
-
--- "Ja, gu, er _hun_ sikker!" indrømmede Terndrup.
-
-
-
-
-Terndrup sagde selv, at hans "Mission" i Kjøbenhavn nu ogsaa var endt
--- ligesom Trifolium's -- der var Ingenting at bie efter, og først i
-October vilde han reise.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Om Formiddagen, som han skulde med Dampskibet om Aftenen, kom Holst
-og Berner hen til ham forat sige et sidste Farvel i den gamle, tomme
-Leilighed, hvor der nu saae saa underlig fremmed ud, og hvor man
-mindst af Alt forstod, at der kunde have været saa mange Bøger til
-Huse i de smaa Rum.
-
-Terndrup vilde endnu engang op paa Slaget og tage Afsked med Udsigten
-og Duerne -- han havde forresten foræret dem til Værtens Søn -- og
-saa gik Holst og Berner med op.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Det var smukt Octoberveir med ualmindelig klar Luft; Røgsløret laa
-lavt nede, kun Tage og Kviste ragede op af det.
-
--- "Herregud, _der_ er gamle Jomfru Buxboms Vindue!" siger Terndrup.
-"Ja, nu er der ingen Kasser med Purløg og Pralbønner udenfor -- Gud
-maa vide, hvem der egentlig boer!"
-
-"Og _der_ var Duborgs og mit Atelier!" svarer Holst. "Nu boer der en
-Photograph -- =sic transit= --!"
-
-       *       *       *       *       *
-
-Berner seer i modsat Retning, over ad Store Kongensgade til. --
-"_Der_ er Generalconsulens Gaard," siger han og falder i Tanker, men
-om han nærmest tænker paa =Trifolium resupinatum= eller paa det
-"historiske Vindue", hvor Duborg første Gang saae sin "ranke Frue",
-det er ikke godt at sige.
-
-       *       *       *       *       *
-
--- "Hvor der dog i Virkeligheden er Faa i en stor By, der rigtig
-føler sig knyttet til den!" udbryder Holst. "Somme er og bliver
-Fremmede --"
-
-"Ja, Terndrup har jo altid seet over ad den Kant til, hvor Jylland
-ligger," afbryder Berner ham med et Smil.
-
-"Og Andre har bestandig staaet udenfor det Hele," vedbliver Holst,
-"som f. Ex. Duborg -- han er lige glad, om han er paa Capri eller i
-Kjøbenhavn -- eller, rettere sagt, han er gladest, naar han blot er
-borte!"
-
-"Men hvor _er_ det dog muligt!" svarer Berner. "Her er jo bedst i
-hele Verden!"
-
-"Og smukkest!" tilføier Holst. "Her bliver kjønnere og kjønnere -- se
-blot paa Nyrops Raadhus, hvor det kneiser over Kjøbenhavn!"
-
-"Men Christiansborg ligger endnu i Ruiner," indvender Berner,
-"'Kongens Kjøbenhavn' har intet Midtpunct!"
-
-"Det _skal_ det have!" forsikrer Holst. "Festivitas kan ingen By og
-ingen Tid undvære, og derfor skal Slotstinderne ogsaa løfte sig over
-Staden Side om Side med Raadhustaarnet!"
-
-"Men Slotstaarnet maa være det høieste, og Spiret skal bære den
-gyldne Kongekrone!"
-
-"Kan indrømmes -- af Skjønhedshensyn! -- Men det bliver os
-Demokrater, og ikke Dem og Deres Lige, som bygger Kongen det ny
-'Kjøbenhavns Slot'!"
-
-Berner smiler. -- "For _mig_ er det Væsentlige ikke, _hvem_ der
-bygger, men at der bygges. Hovedsagen er, at Holmen ikke ligger hen
-som en Brandtomt, et Splittelsens Tegn, men at man igjen reiser den
-sunkne Kongeborg paa historisk Grund, hvælver og kupler den over
-Absalons Brønd -- Traditionens 'hellige Kilde' -- _den_, som er og
-bliver et Folks dyreste Eie!"
-
--- "Ja, Eet er sikkert," siger Holst, "De og jeg, vi holder af
-Kjøbenhavn -- 'Landets Hjerte', som Duborg ikke kan lide, jeg siger
--- og hver af os holder nu af den paa sin Maade. -- Men var _jeg_
-enevældig Konge af Kjøbenhavn, saa lod jeg Folk som Dem og mig sætte
-i forgyldte Rammer!"
-
-"_Jeg_ vilde dog foretrække en gammel Mahogniramme," indvender
-Berner, "jeg troer, den vil passe mig bedst!"
-
-"Ogsaa indrømmet!" svarer Holst, og der bliver en Pause.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Lidt efter siger Berner: "Har De tænkt paa, at det rimeligvis er
-sidste Gang, vi To staaer heroppe og seer ud over Byen! Det er dog
-altid en Afslutning paa Noget, Noget, man er færdig med -- og jeg
-synes, den sidste Tid har bragt saa mange Afslutninger!"
-
-"Afslutning!" gjentager Holst. "Jeg kan ikke fordrage Afslutninger,
-hverken i Livet eller i Bøger! Man skal altid kunne tænke sig en
-Fortsættelse, ellers er jo Interessen forbi, men man skal ikke vide,
-_hvordan_ Fortsættelsen bliver -- og det veed man da heldigvis
-heller aldrig! -- Færdig, siger De! Troer De, _jeg_ er færdig,
-eller nogensinde bliver det? Nei! Jeg kan skabe mange smaa
-udødelige Mesterværker endnu -- og De! De skal naturligvis udgive
-Supplementbind til Deres store Værk -- hvem veed, maaske naaer De
-endnu at faae den sidste sorte Rotte med: den kan jo komme for Dagens
-Lys, naar vi begynder at rydde Christiansborgs Ruiner forat bygge det
-ny Slot! -- og saa skal De fortsætte Ungdommens historiske Opdragelse
--- helst naturligvis gjennem Kunsten! -- Og Duborgs! Troer De, _de_
-er færdige? Jo, Pyt! _Han_ kan endnu blive inspireret og gjøre et
-Galleribillede, og Fru Ragna -- ja, _hun_ kan gjøre, _hvad_ det skal
-være! -- Og Lieutenanten og hans bedaarende lille Kjæreste -- den
-sunde Ungdom, som ethvert Samfunds Fremtid skal bygges paa -- de skal
-jo først til at begynde! Selv Terndrup kan der saamænd ovre i
-Tredækkernes Land være forbeholdt de mærkeligste Oplevelser -- det er
-kun _Byens_ Saga, han gaaer ud af, ikke Aarhundredets! -- Ja, vi
-_skal_ vel ned!"
-
--- Berner gaaer forrest. -- "Giv mig Deres Haand," siger han til
-Holst, "her er mørkt, og jeg er dog mere husvant end De!"
-
-"Den ny Tid støtter sig til den gamle," svarer Holst, "og det er
-_det_, den skal, for saa bryder vi da ikke med Traditionen!"
-
-       *       *       *       *       *
-
--- Terndrup staaer endnu deroppe og seer sig omkring -- det er jo
-tyve Aar af sit Liv, han tager Afsked med.
-
-Den dæmpede Støi fra Gaderne nedenunder -- et sammenstemt Kor af
-Raslen og Klirren, Rumlen og Raaben -- lyder op til ham, i Øieblikke
-stærkere, i Øieblikke svagere -- snart skal han slet ikke mere høre
-den, _han_ drager bort, Andre kommer til.
-
-Dueflokken slaaer et Slag over de nærmeste røde Tage, løfter og
-sænker sig og bliver borte for Øiet, borte i Soltaagen, som dirrer
-over den store By.
-
-       *       *       *       *       *
-
-Og saa gaaer ogsaa Terndrup ned forat drage til sine Fædres Land og
-_der_ bruge de Patroner, som Vorherre endnu maatte have bestemt for
-ham.
-
-
-
-
-
-End of the Project Gutenberg EBook of Absalons Brond, by Sophus Bauditz
-
-*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK ABSALONS BROND ***
-
-***** This file should be named 40291-8.txt or 40291-8.zip *****
-This and all associated files of various formats will be found in:
-        http://www.gutenberg.org/4/0/2/9/40291/
-
-Produced by The Online Distributed Proofreading Team at
-http://www.pgdp.net (This book was produced from scanned
-images of public domain material from the Google Print
-project.)
-
-
-Updated editions will replace the previous one--the old editions
-will be renamed.
-
-Creating the works from public domain print editions means that no
-one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
-(and you!) can copy and distribute it in the United States without
-permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
-set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
-copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
-protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
-Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
-charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
-do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
-rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
-such as creation of derivative works, reports, performances and
-research.  They may be modified and printed and given away--you may do
-practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
-subject to the trademark license, especially commercial
-redistribution.
-
-
-
-*** START: FULL LICENSE ***
-
-THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
-PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
-
-To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
-distribution of electronic works, by using or distributing this work
-(or any other work associated in any way with the phrase "Project
-Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
-Gutenberg-tm License available with this file or online at
-  www.gutenberg.org/license.
-
-
-Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
-electronic works
-
-1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
-electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
-and accept all the terms of this license and intellectual property
-(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
-the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
-all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
-If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
-Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
-terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
-entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
-
-1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
-used on or associated in any way with an electronic work by people who
-agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
-things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
-even without complying with the full terms of this agreement.  See
-paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
-Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
-and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
-works.  See paragraph 1.E below.
-
-1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
-or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
-Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
-collection are in the public domain in the United States.  If an
-individual work is in the public domain in the United States and you are
-located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
-copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
-works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
-are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
-Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
-freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
-this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
-the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
-keeping this work in the same format with its attached full Project
-Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
-
-1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
-what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
-a constant state of change.  If you are outside the United States, check
-the laws of your country in addition to the terms of this agreement
-before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
-creating derivative works based on this work or any other Project
-Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
-the copyright status of any work in any country outside the United
-States.
-
-1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
-
-1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
-access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
-whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
-phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
-Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
-copied or distributed:
-
-This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
-almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
-re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
-with this eBook or online at www.gutenberg.org
-
-1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
-from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
-posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
-and distributed to anyone in the United States without paying any fees
-or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
-with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
-work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
-through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
-Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
-1.E.9.
-
-1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
-with the permission of the copyright holder, your use and distribution
-must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
-terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
-to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
-permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
-
-1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
-License terms from this work, or any files containing a part of this
-work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
-
-1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
-electronic work, or any part of this electronic work, without
-prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
-active links or immediate access to the full terms of the Project
-Gutenberg-tm License.
-
-1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
-compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
-word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
-distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
-"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
-posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
-you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
-copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
-request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
-form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
-License as specified in paragraph 1.E.1.
-
-1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
-performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
-unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
-
-1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
-access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
-that
-
-- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
-     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
-     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
-     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
-     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
-     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
-     must be paid within 60 days following each date on which you
-     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
-     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
-     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
-     address specified in Section 4, "Information about donations to
-     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
-
-- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
-     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
-     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
-     License.  You must require such a user to return or
-     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
-     and discontinue all use of and all access to other copies of
-     Project Gutenberg-tm works.
-
-- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
-     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
-     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
-     of receipt of the work.
-
-- You comply with all other terms of this agreement for free
-     distribution of Project Gutenberg-tm works.
-
-1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
-electronic work or group of works on different terms than are set
-forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
-both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
-Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
-Foundation as set forth in Section 3 below.
-
-1.F.
-
-1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
-effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
-public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
-collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
-works, and the medium on which they may be stored, may contain
-"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
-corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
-property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
-computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
-your equipment.
-
-1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
-of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
-Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
-Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
-liability to you for damages, costs and expenses, including legal
-fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
-LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
-PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
-TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
-LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
-INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
-DAMAGE.
-
-1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
-defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
-receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
-written explanation to the person you received the work from.  If you
-received the work on a physical medium, you must return the medium with
-your written explanation.  The person or entity that provided you with
-the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
-refund.  If you received the work electronically, the person or entity
-providing it to you may choose to give you a second opportunity to
-receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
-is also defective, you may demand a refund in writing without further
-opportunities to fix the problem.
-
-1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
-in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO OTHER
-WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
-WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
-
-1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
-warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
-If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
-law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
-interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
-the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
-provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
-
-1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
-trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
-providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
-with this agreement, and any volunteers associated with the production,
-promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
-harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
-that arise directly or indirectly from any of the following which you do
-or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
-work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
-Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
-
-
-Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
-
-Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
-electronic works in formats readable by the widest variety of computers
-including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
-because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
-people in all walks of life.
-
-Volunteers and financial support to provide volunteers with the
-assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
-goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
-remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
-and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
-To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
-and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
-and the Foundation information page at www.gutenberg.org
-
-
-Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
-Foundation
-
-The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
-501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
-state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
-Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
-number is 64-6221541.  Contributions to the Project Gutenberg
-Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
-permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
-
-The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
-Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
-throughout numerous locations.  Its business office is located at 809
-North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887.  Email
-contact links and up to date contact information can be found at the
-Foundation's web site and official page at www.gutenberg.org/contact
-
-For additional contact information:
-     Dr. Gregory B. Newby
-     Chief Executive and Director
-     gbnewby@pglaf.org
-
-Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
-Literary Archive Foundation
-
-Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
-spread public support and donations to carry out its mission of
-increasing the number of public domain and licensed works that can be
-freely distributed in machine readable form accessible by the widest
-array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
-($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
-status with the IRS.
-
-The Foundation is committed to complying with the laws regulating
-charities and charitable donations in all 50 states of the United
-States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
-considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
-with these requirements.  We do not solicit donations in locations
-where we have not received written confirmation of compliance.  To
-SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
-particular state visit www.gutenberg.org/donate
-
-While we cannot and do not solicit contributions from states where we
-have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
-against accepting unsolicited donations from donors in such states who
-approach us with offers to donate.
-
-International donations are gratefully accepted, but we cannot make
-any statements concerning tax treatment of donations received from
-outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
-
-Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
-methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
-ways including checks, online payments and credit card donations.
-To donate, please visit:  www.gutenberg.org/donate
-
-
-Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
-works.
-
-Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
-concept of a library of electronic works that could be freely shared
-with anyone.  For forty years, he produced and distributed Project
-Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
-
-Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
-editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
-unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
-keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
-
-Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
-
-     www.gutenberg.org
-
-This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
-including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
-subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
diff --git a/40291-8.zip b/40291-8.zip
deleted file mode 100644
index 423dc82..0000000
--- a/40291-8.zip
+++ /dev/null
diff --git a/40291-h.zip b/40291-h.zip
deleted file mode 100644
index 068af22..0000000
--- a/40291-h.zip
+++ /dev/null
diff --git a/40291-h/40291-h.htm b/40291-h/40291-h.htm
index d5bc689..0fbd4be 100644
--- a/40291-h/40291-h.htm
+++ b/40291-h/40291-h.htm
@@ -2,10 +2,10 @@
     "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd">
 <html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="da" lang="da">
   <head>
-    <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=iso-8859-1" />
+    <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html;charset=UTF-8" />
     <meta http-equiv="Content-Style-Type" content="text/css" />
     <link rel="coverpage" href="images/cover.jpg" />
-    <title>Absalons Brønd, by Sophus Bauditz; an eBook from Project Gutenberg</title>
+    <title>Absalons Brønd, by Sophus Bauditz; an eBook from Project Gutenberg</title>
     <style type="text/css">
     /* <![CDATA[ */
 
@@ -152,54 +152,15 @@ table.toc  { width: 100%; }
     </style>
   </head>
 <body>
+<div>*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 40291 ***</div>
 
-
-<pre>
-
-The Project Gutenberg EBook of Absalons Brond, by Sophus Bauditz
-
-This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
-almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
-re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
-with this eBook or online at www.gutenberg.org
-
-
-Title: Absalons Brond
-
-Author: Sophus Bauditz
-
-Release Date: July 21, 2012 [EBook #40291]
-
-Language: Danish
-
-Character set encoding: ISO-8859-1
-
-*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK ABSALONS BROND ***
-
-
-
-
-Produced by The Online Distributed Proofreading Team at
-http://www.pgdp.net (This book was produced from scanned
-images of public domain material from the Google Print
-project.)
-
-
-
-
-
-
-</pre>
-
-
-
-<h1>ABSALONS BRØND</h1>
+<h1>ABSALONS BRØND</h1>
 
 
 <div class="trnote">
-<h2><a name="trnote" id="trnote"></a>Afskriverens bemærkninger</h2>
-<p>Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men forfatterens stavning
-er i øvrigt bevaret. Kapitlerne var unummererede i originalen.
+<h2><a name="trnote" id="trnote"></a>Afskriverens bemærkninger</h2>
+<p>Ã…benlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men forfatterens stavning
+er i øvrigt bevaret. Kapitlerne var unummererede i originalen.
 En <a href="#Rettelser">ordliste med rettelser</a> er placeret
 sidst i bogen.</p>
 <h3>Indholdsfortegnelse</h3>
@@ -273,7 +234,7 @@ sidst i bogen.</p>
 <hr class="partbreak" />
 
 <div class="front">
-<p class="smaller w35 topmarg">Af "Absalons Brønd" udkommer samtidigt en svensk Udgave
+<p class="smaller w35 topmarg">Af "Absalons Brønd" udkommer samtidigt en svensk Udgave
 (<i>Alb. Bonnier</i>, Stockholm) og en tysk (<i>Fr. Wilh. Grunow</i>,
 Leipzig).</p>
 </div>
@@ -282,7 +243,7 @@ Leipzig).</p>
 
 <div class="front">
 <p class="linespaced topmarg"><span class="huge gesperrt">ABSALONS<br />
-BRØND</span><br />
+BRØND</span><br />
 <span class="smaller">AF</span><br />
 <span class="larger">SOPHUS BAUDITZ</span></p>
 
@@ -290,14 +251,14 @@ BRØND</span><br />
 <img alt="Forlagets logo" src="images/logo.png" width="88" height="100" />
 </div>
 
-<p class="topmarg smaller">KJØBENHAVN<br />
+<p class="topmarg smaller">KJØBENHAVN<br />
 GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG<br />
 <span class="smaller">FR. BAGGES BOGTRYKKERI</span><br />
 1901</p>
 
 <hr class="pagebreak" />
 
-<p class="center smaller">Første til tredie Tusende.</p>
+<p class="center smaller">Første til tredie Tusende.</p>
 
 </div>
 
@@ -309,37 +270,37 @@ GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG<br />
 <h2><a name="KAPITEL_I" id="KAPITEL_I"></a>KAPITEL I</h2>
 
 
-<p>Øverst oppe i et Hus i Gothersgade, nær
+<p>Øverst oppe i et Hus i Gothersgade, nær
 ved Kongens Nytorv, stod der To og saae fra et
-Dueslag ud over Kjøbenhavn.</p>
+Dueslag ud over Kjøbenhavn.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Et stivnet Bølgehav af spidse, mørkerøde Tage
+<p>Et stivnet Bølgehav af spidse, mørkerøde Tage
 med utalte Skorstene og nysgjerrige Luger; Gaarde,
 snevre og dybe som Skakter, Gaarde, der ligesom
 visse indeklemte Fjelddale kun een Gang om Aaret
 fanger en Solstraale i deres Bund; aabne Vinduer
-og lukkede Vinduer, Smaavask paa Tørresnore
-spændte fra Kvist til Kvist, og hist og her, hvor
-man mindst venter det, Trækroner indesluttede af
+og lukkede Vinduer, Smaavask paa Tørresnore
+spændte fra Kvist til Kvist, og hist og her, hvor
+man mindst venter det, Trækroner indesluttede af
 Mure som Stueplanten af Urtepotten &mdash; det er
-det Nærmeste.</p>
+det Nærmeste.</p>
 
 <p>Rundt omkring voxer Taarne og Kirkespir
-op over den røgslørede Tagvrimmel; de irrede
-Kobbertage paa Christiansborgs Sidefløie, paa
-Slotskirken og paa Thorvaldsens Musæum ligger
-som smilende, lysgrønne Enge, men glider Øiet
-længere ud, er der ikke mere lystige røde Spidstage
+op over den røgslørede Tagvrimmel; de irrede
+Kobbertage paa Christiansborgs Sidefløie, paa
+Slotskirken og paa Thorvaldsens Musæum ligger
+som smilende, lysgrønne Enge, men glider Øiet
+længere ud, er der ikke mere lystige røde Spidstage
 eller Farver overhovedet: kun graa Skifer,<span class="pagenum"><a name="Side_2" id="Side_2" title="[S. 2]"> </a></span>
-død, flad Skifer &mdash; en ensformig Stenørken som
+død, flad Skifer &mdash; en ensformig Stenørken som
 i alle moderne Storbyer.</p>
 
 <p>Langt borte blinker til den ene Side Sundet
-med Søforterne og den svenske Kyst i Baggrunden,
-til den anden Side, Nordpaa, strækker sig "Landet"
-&mdash; hvor langt <em>det</em> gaaer, veed ingen Kjøbenhavner.</p>
+med Søforterne og den svenske Kyst i Baggrunden,
+til den anden Side, Nordpaa, strækker sig "Landet"
+&mdash; hvor langt <em>det</em> gaaer, veed ingen Kjøbenhavner.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
@@ -349,7 +310,7 @@ pludselig slog et Slag, glitrede Vingerne i Solen.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; "Jeg kjender dog ellers mit Kjøbenhavn,"
+<p>&mdash; "Jeg kjender dog ellers mit Kjøbenhavn,"
 sagde den Ene, "men seet i Fugleperspectiv tager
 det sig jo rigtignok noget anderledes ud end seet
 nedefra!"</p>
@@ -358,126 +319,126 @@ nedefra!"</p>
 Anden med kjendeligt jydsk Tonefald, "<em>jeg</em> kjender
 bedst Tagene og Skorstenene."</p>
 
-<p>Den Første var en halvhundredaarig Mand,
-beskedent men soigneret, næsten pillent klædt;
-mager og skjægløs var han, et Par Guldbriller sad
-tæt ind til de graa, rolige Øine, Frakken &mdash; lang,
-sort &mdash; saae ud til at være for stor til ham, men
-var det alligevel ikke: han lignede nærmest en
+<p>Den Første var en halvhundredaarig Mand,
+beskedent men soigneret, næsten pillent klædt;
+mager og skjægløs var han, et Par Guldbriller sad
+tæt ind til de graa, rolige Øine, Frakken &mdash; lang,
+sort &mdash; saae ud til at være for stor til ham, men
+var det alligevel ikke: han lignede nærmest en
 gammeldags Professor eller en Adjunct fra en
 Provinsby.</p>
 
-<p>Det var cand. phil., Kommunelærer <em>Berner</em>.</p>
+<p>Det var cand. phil., Kommunelærer <em>Berner</em>.</p>
 
-<p>Den Anden saae ud til at være nogle Aar
-ældre. En gammel Kaskjet var skudt tilbage i<span class="pagenum"><a name="Side_3" id="Side_3" title="[S. 3]"> </a></span>
-Nakken, saa det graasprængte, krusede Haar stak
-frem under den knækkede Skygge, eet Øie havde
-han kun &mdash; et fiffigt, polisk Øie &mdash; og det runde,
-rødmussede Ansigt var stubbet &mdash; kjøn var han
-ikke og soigneret saamænd heller ikke.</p>
+<p>Den Anden saae ud til at være nogle Aar
+ældre. En gammel Kaskjet var skudt tilbage i<span class="pagenum"><a name="Side_3" id="Side_3" title="[S. 3]"> </a></span>
+Nakken, saa det graasprængte, krusede Haar stak
+frem under den knækkede Skygge, eet Øie havde
+han kun &mdash; et fiffigt, polisk Øie &mdash; og det runde,
+rødmussede Ansigt var stubbet &mdash; kjøn var han
+ikke og soigneret saamænd heller ikke.</p>
 
 <p>Det var Boghandler &mdash; antikvarisk Boghandler
 &mdash; <em>Terndrup</em>.</p>
 
 <p>&mdash; "Ja, heroppe kan man da faae en Mundfuld
-Luft," vedblev Sidstnævnte.</p>
+Luft," vedblev Sidstnævnte.</p>
 
 <p>"Det kan man da heldigvis ogsaa i Gaderne,"
 sagde Berner.</p>
 
-<p>"Aa, ja &mdash; ja, saagu," indrømmede Terndrup,
+<p>"Aa, ja &mdash; ja, saagu," indrømmede Terndrup,
 "men hvad <em>er</em> det for Luft! Den er brugt noget
-rigeligt, før man faaer den &mdash; ligesom de fleste af
-de Skolebøger, Drengene vil sælge til mig. Nei,
-Kjøbenhavn &mdash;"</p>
+rigeligt, før man faaer den &mdash; ligesom de fleste af
+de Skolebøger, Drengene vil sælge til mig. Nei,
+Kjøbenhavn &mdash;"</p>
 
-<p>"Ja, Kjøbenhavn er en velsignet By &mdash; eller
-<em>har</em> i alt Fald været det!" afbrød Berner ham og
+<p>"Ja, Kjøbenhavn er en velsignet By &mdash; eller
+<em>har</em> i alt Fald været det!" afbrød Berner ham og
 saae frem for sig.</p>
 
 <p>&mdash; "Naa, De kigger over til det ny Raadhus,"
 sagde Terndrup efter en Pause, "ja, det bliver et
-grumme Taarn efter Tegningen at dømme, og det
-vil alligevel pynte svært op paa Revieret!"</p>
+grumme Taarn efter Tegningen at dømme, og det
+vil alligevel pynte svært op paa Revieret!"</p>
 
 <p>"Jeg saae nu forresten <em>ikke</em> efter Raadhuset<span class="corr" title="fjernet: '"></span>"
 svarede Berner alvorligt. "Jeg saae paa Christiansborgs
 Ruiner &mdash; <em>de</em> pynter ikke!"</p>
 
 <p>"Aa, nei, saagu, ikke saadan &mdash; men saa maa
-Kjøbenhavnerne trøste sig med, at de faaer Raadhuset."</p>
+Kjøbenhavnerne trøste sig med, at de faaer Raadhuset."</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_4" id="Side_4" title="[S. 4]"> </a></span></p>
 
-<p>"Ja, det er mig dog ikke tilstrækkeligt. Det
-er meget godt, at Kjøbenhavn udvider sig til alle
+<p>"Ja, det er mig dog ikke tilstrækkeligt. Det
+er meget godt, at Kjøbenhavn udvider sig til alle
 Sider, at der kommer Hotel efter Hotel, Butik ved
 Butik &mdash; en By af Jern og Glas &mdash; og at det
 ny Raadhus skygger over det Hele, men som der
-over enhver By maa løfte sig Kirketaarne &mdash;
-Klokkeklangen maa kunne række over alle Tage
+over enhver By maa løfte sig Kirketaarne &mdash;
+Klokkeklangen maa kunne række over alle Tage
 og ned i alle Gaarde &mdash; saadan maa der midt i
 en gammel Kongestad kneise et Slot med Tinder
 og kronet Spir."</p>
 
-<p>"Aa, ja, saagu, der kan være Noget i det."</p>
+<p>"Aa, ja, saagu, der kan være Noget i det."</p>
 
 <p>"Det er ganske naturligt," vedblev Berner, "at
 man nu vil stille en Statue af Den, der grundede
 Byen, op over Hovedindgangen til det ny Raadhus,
 men for mig er der dog noget underlig Trist
-i at gjøre det, saa længe som der ikke ligger et
+i at gjøre det, saa længe som der ikke ligger et
 Slot men kun sodede Ruiner paa Absalons Holm
-og over Absalons gamle Brønd. &mdash; Ja, De veed
-jo nok, at den djærve Bisp nu engang er <em>min</em>
-Helt: han værnede ikke blot Kirken men ogsaa
+og over Absalons gamle Brønd. &mdash; Ja, De veed
+jo nok, at den djærve Bisp nu engang er <em>min</em>
+Helt: han værnede ikke blot Kirken men ogsaa
 Landet, han sloges selv som den Bedste mod
-Venderne, og han reiste den Borg, som Kjøbenhavn
+Venderne, og han reiste den Borg, som Kjøbenhavn
 er voxet op om."</p>
 
 <p>"Ja, han gjorde jo saa."</p>
 
 <p>"Men kan De saa ikke forstaa, at der i
-'Kongens Kjøbenhavn' maa være et 'Kjøbenhavns
-Slot' som Midtpunct paa den ældste historiske
+'Kongens Kjøbenhavn' maa være et 'Kjøbenhavns
+Slot' som Midtpunct paa den ældste historiske
 Grund!"</p>
 
-<p>"Aa, jo, saagu," indrømmede Terndrup atter,<span class="pagenum"><a name="Side_5" id="Side_5" title="[S. 5]"> </a></span>
+<p>"Aa, jo, saagu," indrømmede Terndrup atter,<span class="pagenum"><a name="Side_5" id="Side_5" title="[S. 5]"> </a></span>
 "men det ny Raadhus kommer jo ogsaa til at
 ligge paa historisk Grund: det var da <em>der</em>,
 Borgerne i 1659 slog Stormen tilbage &mdash; jeg gad
-nu ellers vidst, om Kjøbenhavnerne vil bære sig
+nu ellers vidst, om Kjøbenhavnerne vil bære sig
 ligedan ad som dengang, om der igjen skulde
 komme en Fjende og ligge for Voldene."</p>
 
-<p>"Det kan De stole paa &mdash; i saa Tilfælde føler
+<p>"Det kan De stole paa &mdash; i saa Tilfælde føler
 Enhver sig som Borger af sin By! Men de gamle
 Volde og Grave fra dengang &mdash; ja, nu er der fem
 Etagers Huse, hvor de laa! &mdash; Aa, hvor var der
 deiligt, Terndrup, nede ved Stadsgraven! Jeg kan
-slet ikke tænke mig noget mere Frodigt end <em>den</em>
-Vegetation: alle de mange forskjellige Træer &mdash;
+slet ikke tænke mig noget mere Frodigt end <em>den</em>
+Vegetation: alle de mange forskjellige Træer &mdash;
 sjeldne Salix &mdash; og Gifttyde, Arum, Calmus og
 Krebsklo &mdash; <em>der</em> var Noget at samle! Og hvor
 var der fredeligt dernede en Sommeraften! Min
 Fader havde Baad og Fisketegn, og naar vi laa
-udenfor Rørene, ude i det stille, sorte Vand, mens
+udenfor Rørene, ude i det stille, sorte Vand, mens
 Nattergalene slog i Buskene, og Myggene dansede
-over den oliegrønne Andemad &mdash; De kan tro, <em>det</em>
+over den oliegrønne Andemad &mdash; De kan tro, <em>det</em>
 glemmer man ikke!"</p>
 
 <p>"Aa, nei, det kan jeg forstaa! &mdash; Der var nok
 ogsaa god Jagt ved Stadsgraven, har jeg ladet
-mig fortælle: der blev lagt Ællinger ud og &mdash;"</p>
+mig fortælle: der blev lagt Ællinger ud og &mdash;"</p>
 
-<p>"Ja, <em>der</em> var Dyreliv!" afbrød Berner ham
+<p>"Ja, <em>der</em> var Dyreliv!" afbrød Berner ham
 ivrigt. "Jeg har Snese Gange truffet baade Odder,
-Ræv og Grævling dernede; de hule Piletræer var
+Ræv og Grævling dernede; de hule Piletræer var
 fulde af Flagermus, og i strenge Vintre kunde der
-komme et helt Træk af Sidensvanser &mdash; ja, een<span class="pagenum"><a name="Side_6" id="Side_6" title="[S. 6]"> </a></span>
+komme et helt Træk af Sidensvanser &mdash; ja, een<span class="pagenum"><a name="Side_6" id="Side_6" title="[S. 6]"> </a></span>
 Gang har jeg seet Isfuglen dykke! &mdash; Og hele den
-Flora, der var i Kirsebærgangen og paa Voldene:
+Flora, der var i Kirsebærgangen og paa Voldene:
 <i>Tulipa silvestris</i> og de to Arter <i>Ornithogalum</i>
 og &mdash;"</p>
 
@@ -492,14 +453,14 @@ ramme uden at have Tegn!"</p>
 
 <p>Der blev igjen en Pause, og denne Gang var
 det Berner, der gjorde Ende paa den ved at
-spørge:</p>
+spørge:</p>
 
 <p>"Hvad staaer <em>De</em> nu egentlig og seer saa
 vist efter?"</p>
 
 <p>"Aa, ikke saadan efter Noget," svarede Terndrup.
 &mdash; "Jo, jeg troer ellers, jeg saae ud over
-Dyrehaven og tænkte paa, at derovre, ud ad den
+Dyrehaven og tænkte paa, at derovre, ud ad den
 Kant til, <em>der</em> ligger Jylland!"</p>
 
 <p>"Ja, er det nu ikke underligt nok," sagde
@@ -509,32 +470,32 @@ skifter, men ny Arter forvilder sig stadig herind
 mellem Brostenene, og nogle acclimatiseres, andre
 ikke &mdash; <em>De</em> er nu aldrig bleven det!"</p>
 
-<p>"Nei, det veed Gud, jeg ikke er!" erklærede
+<p>"Nei, det veed Gud, jeg ikke er!" erklærede
 Terndrup.</p>
 
 <p>"Og jeg," vedblev Berner, "jeg er knyttet saa
-fast til min By, at jeg slet ikke kunde tænke mig<span class="pagenum"><a name="Side_7" id="Side_7" title="[S. 7]"> </a></span>
+fast til min By, at jeg slet ikke kunde tænke mig<span class="pagenum"><a name="Side_7" id="Side_7" title="[S. 7]"> </a></span>
 at leve noget andet Sted i Verden end her. &mdash;
-Det kommer vel ogsaa af, at jeg er født paa
-Slottet, paa selve Absalons Holm," tilføiede han
-med et Smil &mdash; han blev formelig kjøn ved det
-Smil &mdash; "og døbt med Vand fra Absalons Brønd!"</p>
+Det kommer vel ogsaa af, at jeg er født paa
+Slottet, paa selve Absalons Holm," tilføiede han
+med et Smil &mdash; han blev formelig kjøn ved det
+Smil &mdash; "og døbt med Vand fra Absalons Brønd!"</p>
 
-<p>"Ja, og <em>jeg</em> er født ved Ringkjøbing," sagde
-Terndrup, "det gjør strax en Forskjel!"</p>
+<p>"Ja, og <em>jeg</em> er født ved Ringkjøbing," sagde
+Terndrup, "det gjør strax en Forskjel!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>&mdash; De var ved at gaa ned fra Dueslaget, da
-Terndrup pludselig interesseret udbrød:</p>
+Terndrup pludselig interesseret udbrød:</p>
 
-<p>"Nei, vil man se, hvor Jomfruens Pralbønner
-skyder op, det var da svært!"</p>
+<p>"Nei, vil man se, hvor Jomfruens Pralbønner
+skyder op, det var da svært!"</p>
 
 <p>"Hvor?" spurgte Berner.</p>
 
 <p>"Dernede &mdash; i Kassen udenfor det Vindue paa
-fjerde Sal! Ja, hun har baade Pralbønner og Purløg
+fjerde Sal! Ja, hun har baade Pralbønner og Purløg
 og Karse og Radiser, det er en hel Have."</p>
 
 <p>"Hvilken Jomfru?" spurgte Berner igjen.</p>
@@ -544,26 +505,26 @@ hende, der holder Skole!"</p>
 
 <p>"Naa, hun!"</p>
 
-<p>"Ja, hun er da omtrent lige saa god Kjøbenhavner
+<p>"Ja, hun er da omtrent lige saa god Kjøbenhavner
 som De!"</p>
 
 <p>"Er hun det?"</p>
 
-<p>"Ja &mdash; det vil sige, hun er rigtignok ikke født
+<p>"Ja &mdash; det vil sige, hun er rigtignok ikke født
 paa Slottet!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Og saa gik de ned, ned ad de mange slidte,
-mørke Trapper, hvor indegjemt Petroleumsos og
-gammel Kjøkkenlugt slog dem imøde, og da de<span class="pagenum"><a name="Side_8" id="Side_8" title="[S. 8]"> </a></span>
-stod i Gadedøren, følte Berner sig aabenbart igjen
+mørke Trapper, hvor indegjemt Petroleumsos og
+gammel Kjøkkenlugt slog dem imøde, og da de<span class="pagenum"><a name="Side_8" id="Side_8" title="[S. 8]"> </a></span>
+stod i Gadedøren, følte Berner sig aabenbart igjen
 paa hjemlig Grund, medens Terndrup egentlig
 snarest saae ud som en Mand, der har sagt Farvel
 til Frihed, Lys og Luft.</p>
 
-<p>&mdash; "Saa kommer jeg altsaa paa Lørdag
-Aften," sagde Berner, "og saa gjør vi en Excursion
+<p>&mdash; "Saa kommer jeg altsaa paa Lørdag
+Aften," sagde Berner, "og saa gjør vi en Excursion
 til Amager."</p>
 
 <p>"Ja, det er saa meget godt &mdash; Farvel!"</p>
@@ -579,243 +540,243 @@ til Amager."</p>
 <h2><a name="KAPITEL_II" id="KAPITEL_II"></a>KAPITEL II</h2>
 
 
-<p><em>Terndrup</em> var en ægte Vesterjyde, Søn af
-en fattig Skolelærer. Da han var tolv Aar, skjød
-han sin første Hare inde paa Sognefogdens Pløiejord,
+<p><em>Terndrup</em> var en ægte Vesterjyde, Søn af
+en fattig Skolelærer. Da han var tolv Aar, skjød
+han sin første Hare inde paa Sognefogdens Pløiejord,
 og da han var bleven sexten, vidste intet
-løbende eller flyvende Vildt indenfor en Omkreds
+løbende eller flyvende Vildt indenfor en Omkreds
 med ham som Centrum og en Radius af tre Mil
 sig sikkert for hans Skud.</p>
 
 <p>Han kom paa Seminariet, gik ogsaa, mens
 han var <em>der</em>, paa Jagt, men fik dog Examen &mdash;
-med hvad Characteer er det ikke værd at tale om
+med hvad Characteer er det ikke værd at tale om
 &mdash; og var derefter saa heldig, eller uheldig, at
-blive kaldet til Skolelærer et Sted vesterpaa i
+blive kaldet til Skolelærer et Sted vesterpaa i
 Jylland, hvor der var godt med al Slags Jagt.</p>
 
-<p>Det var en Skolelærer, som Ungerne kunde
-bruge! I Jagttiden &mdash; og den spændte for <em>ham</em>
-over Størstedelen af Aaret &mdash; hændte det nemlig
+<p>Det var en Skolelærer, som Ungerne kunde
+bruge! I Jagttiden &mdash; og den spændte for <em>ham</em>
+over Størstedelen af Aaret &mdash; hændte det nemlig
 hveranden Dag, at Skolen fik fri, saa under <em>det</em>
 og saa under <em>det</em> Paaskud, og var et Stykke Vildt
 fra et af Godserne i Omegnen bleven seet i Amtsplantagen
 &mdash; hvor han forresten slet ikke havde<span class="pagenum"><a name="Side_10" id="Side_10" title="[S. 10]"> </a></span>
-Jagtret &mdash; saa belønnedes en halv Snes Stykker
+Jagtret &mdash; saa belønnedes en halv Snes Stykker
 af de flinkeste Drenge med at faae Lov til at klappe
 Plantagen igjennem for ham. Det gik endda &mdash;
-mærkeligt nok &mdash; men værre var det, at han
+mærkeligt nok &mdash; men værre var det, at han
 sommetider, naar der ikke vilde gaa Streifvildt i
 Amtsplantagen, selv gik ind og hentede et Stykke
-paa det nærmeste Gods. Det blev naturligvis
+paa det nærmeste Gods. Det blev naturligvis
 baade opdaget og meldt, han fik skrappe Advarsler,
-siden Bøder &mdash; hans Stilling blev efterhaanden
-stærkt truet.</p>
+siden Bøder &mdash; hans Stilling blev efterhaanden
+stærkt truet.</p>
 
 <p>Og saa kom Katastrophen: Bispevisitatsen,
-den, han af og til, naar han havde spist rørig
-Mad til Aften, kunde drømme om som i Mareridt.
-Børnene havde naturligvis Ingenting &mdash; bogstavelig
-Ingenting &mdash; lært; Examinationen blev en Skandale,
+den, han af og til, naar han havde spist rørig
+Mad til Aften, kunde drømme om som i Mareridt.
+Børnene havde naturligvis Ingenting &mdash; bogstavelig
+Ingenting &mdash; lært; Examinationen blev en Skandale,
 og han fik Afsked paa graat Papir.</p>
 
-<p>Saa levede han et Par Aar paa Gjæsteri hos
+<p>Saa levede han et Par Aar paa Gjæsteri hos
 gode jydske Venner, gik paa Jagt og drak Kaffepunscher
-&mdash; mange Kaffepunscher og stærke Kaffepunscher
-&mdash; men da han en skjønne Dag mærkede,
-at han rystede lidt paa Haanden i Aftrækket, og
+&mdash; mange Kaffepunscher og stærke Kaffepunscher
+&mdash; men da han en skjønne Dag mærkede,
+at han rystede lidt paa Haanden i Aftrækket, og
 at man ligesom begyndte at blive en Smule kjed
 af ham, tog han en kraftig Beslutning, solgte
-sin Bøsse for ti Rigsdaler, lovede sig selv hverken
-at røre Skyder eller Punscher mere og drog til
-Kjøbenhavn.</p>
+sin Bøsse for ti Rigsdaler, lovede sig selv hverken
+at røre Skyder eller Punscher mere og drog til
+Kjøbenhavn.</p>
 
-<p>Her begyndte han i en mørk Baggade at
-handle med gamle Bøger og Naturalier, og efterhaanden
+<p>Her begyndte han i en mørk Baggade at
+handle med gamle Bøger og Naturalier, og efterhaanden
 fik han en fast Kundekreds af Skoledrenge<span class="pagenum"><a name="Side_11" id="Side_11" title="[S. 11]"> </a></span>
 i skiftende Generationer, saa at han efter
-en Del Aars Forløb kunde flytte hen i Gothersgade,
-i et af de høie, kjedelige Huse, der hverken
+en Del Aars Forløb kunde flytte hen i Gothersgade,
+i et af de høie, kjedelige Huse, der hverken
 har nogen bestemt Farve eller nogensomhelst
-Architectur, men kun gjør et Indtryk af tilfældigt
+Architectur, men kun gjør et Indtryk af tilfældigt
 Graat i Graat. I Stueetagen her aabnede han sin
-"Handel med brugte Bøger og Naturalier" &mdash;
-senere kom Frimærkernes Tid; de sidste blev han
-lidt efter lidt tvungen ind paa, men skjøndt han
+"Handel med brugte Bøger og Naturalier" &mdash;
+senere kom Frimærkernes Tid; de sidste blev han
+lidt efter lidt tvungen ind paa, men skjøndt han
 egentlig bestandig dybt foragtede dem, maatte
-han dog indrømme, "at man ligegodt ender med
+han dog indrømme, "at man ligegodt ender med
 at faae saadan en Slags Interesse for det Kram,
 naar man hver Dag maa staa og pille ved det."</p>
 
 <p>Efterhaanden kjendte han sine Kunders forskjellige
 Samlinger omtrent lige saa godt, som de
 selv kjendte dem: vidste, om Peter manglede et
-Turn og Taxis Mærke, og Hans et Æg af den
+Turn og Taxis Mærke, og Hans et Æg af den
 store Tornskade, og huskede, hvem der havde
-byttet Skolebøger for Morskabsbøger, og hvem der
+byttet Skolebøger for Morskabsbøger, og hvem der
 havde gjort det Modsatte.</p>
 
 <p>Pige holdt han ikke, og Hund heller ikke;
-han nøiedes med at have Duer og Stærkasser, og
+han nøiedes med at have Duer og Stærkasser, og
 sin Mad lavede han selv, tarvelig til det Yderste
 &mdash; han var ikke for Ingenting Jyde. Vilde han
 imellem delicatere sig, gik han om Efteraaret tidlig
-paa Morgenen til Grønttorvet og kjøbte et halvt
-Fjerdingkar gule Blommer eller ned til en Pæreskipper
-ved Gammelstrand og fik et rødternet
-Tørklæde fyldt med Løgæbler, som han selv bar<span class="pagenum"><a name="Side_12" id="Side_12" title="[S. 12]"> </a></span>
+paa Morgenen til Grønttorvet og kjøbte et halvt
+Fjerdingkar gule Blommer eller ned til en Pæreskipper
+ved Gammelstrand og fik et rødternet
+Tørklæde fyldt med Løgæbler, som han selv bar<span class="pagenum"><a name="Side_12" id="Side_12" title="[S. 12]"> </a></span>
 hjem og stegte i Kakkelovnen; Vinteraftener
-kunde han fristes af en Lageagurk eller af Rødbederne
-i et Spækhøkervindue &mdash; det var den
-høieste Luxus.</p>
+kunde han fristes af en Lageagurk eller af Rødbederne
+i et Spækhøkervindue &mdash; det var den
+høieste Luxus.</p>
 
 <p>Adskillige Gange om Dagen heftede han et
 Stykke Pap med Paaskriften "Kommer strax" paa
-Døren; det betød, at han var oppe at trække frisk
+Døren; det betød, at han var oppe at trække frisk
 Luft paa Slaget. Stod han <em>der</em> og saae sine Duer
-tumle omkring og kæntre paa Vingerne, glemte
+tumle omkring og kæntre paa Vingerne, glemte
 han for en Stund Butiken og Gaderne &mdash; han var
-hævet over det Hele.</p>
+hævet over det Hele.</p>
 
-<p>Men "nede" havde han af og til sine Anfægtelser.
+<p>Men "nede" havde han af og til sine Anfægtelser.
 Andre Mennesker har Foraarsfornemmelser,
 <em>han</em> havde Efteraarsfornemmelser. Naar
-de første Agerhøns viste sig udenfor Vildthandlernes
+de første Agerhøns viste sig udenfor Vildthandlernes
 Vinduer, og naar der hang Knipper af Brokfugle,
-saa længtes han dobbelt efter det forjættede Land.
-Og mødte han en kjøn Hønsehund paa Gaden,
-stod han stille og saae efter den, og hørte han
-pludselig et ægte, uforfalsket Jydsk lyde midt i
-Kjøbenhavn, saa standsede han ogsaa og lyttede
+saa længtes han dobbelt efter det forjættede Land.
+Og mødte han en kjøn Hønsehund paa Gaden,
+stod han stille og saae efter den, og hørte han
+pludselig et ægte, uforfalsket Jydsk lyde midt i
+Kjøbenhavn, saa standsede han ogsaa og lyttede
 som til en liflig Musik.</p>
 
-<p>Søndag Aftener kunde han gaa ad Damhussøen
-og Rødovre til forat høre Solen blive ringet
+<p>Søndag Aftener kunde han gaa ad Damhussøen
+og Rødovre til forat høre Solen blive ringet
 ned fra en Landsbykirke, og kom han hjem fra
 saadan en Tur, var han gjerne hel vemodig stemt,
-ligesom naar han i Efteraarsnætter havde hørt
-Regnspoverne fløite paa Trækket over Kjøbenhavn.
+ligesom naar han i Efteraarsnætter havde hørt
+Regnspoverne fløite paa Trækket over Kjøbenhavn.
 Saa maatte den gamle Violin frem &mdash; den var<span class="pagenum"><a name="Side_13" id="Side_13" title="[S. 13]"> </a></span>
 det eneste ydre Minde fra hans Skolemesterdage &mdash;
 og inde i den lille Stue bag Butiken spillede han
 sig til Ro ved gamle Melodier, Bondeviser og
-Danse fra Høstgilderne.</p>
+Danse fra Høstgilderne.</p>
 
 <p>En fremmed Fugl i den store By var og blev
 han, men helt anderledes end tidligere formede
 dog hans Liv sig fra den Tid af, da han havde
-lært Berner at kjende.</p>
+lært Berner at kjende.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Det var nu en femten Aar siden, at Cand.
-phil. <em>Berner</em> første Gang var kommen ind i hans
+phil. <em>Berner</em> første Gang var kommen ind i hans
 Butik og havde spurgt efter et gammelt naturhistorisk
-Værk; han var oftere kommen igjen, de
-passiarede sammen, de mødtes i en fælles Interesse,
+Værk; han var oftere kommen igjen, de
+passiarede sammen, de mødtes i en fælles Interesse,
 og tilsidst var de, til Trods for al Forskjel i Dannelse,
 Anskuelser og Sympathier bleven Venner.</p>
 
-<p>Den fælles Interesse, i hvilken de mødtes, var
-Interessen for Kjøbenhavns Fauna.</p>
+<p>Den fælles Interesse, i hvilken de mødtes, var
+Interessen for Kjøbenhavns Fauna.</p>
 
-<p>Berner, der var Søn af ret velstillede Forældre
-&mdash; Faderen havde været kongelig Livkusk
+<p>Berner, der var Søn af ret velstillede Forældre
+&mdash; Faderen havde været kongelig Livkusk
 og havde som saadan havt Embedsbolig i den
-vestre Sidefløi af Christiansborg Slot &mdash; vilde oprindelig,
+vestre Sidefløi af Christiansborg Slot &mdash; vilde oprindelig,
 da han var bleven Student, have taget
 Magisterconferens i Naturhistorie, men efterhaanden
 blev <em>det</em>, der tiltrak ham ved Studiet, saa udelukkende
-Kjøbenhavns Fauna og Flora, at han
-forsømte alt Andet og ikke fik Examen. Saa
-blev han Lærer ved de offentlige Skoler, passede<span class="pagenum"><a name="Side_14" id="Side_14" title="[S. 14]"> </a></span>
+Kjøbenhavns Fauna og Flora, at han
+forsømte alt Andet og ikke fik Examen. Saa
+blev han Lærer ved de offentlige Skoler, passede<span class="pagenum"><a name="Side_14" id="Side_14" title="[S. 14]"> </a></span>
 sin Undervisning samvittighedsfuldt, men brugte
 saa godt som al Fritid til sit Yndlingsstudium.</p>
 
 <p>Terndrup havde i Begyndelsen slet ikke villet
-tro, at der overhovedet kunde være nogen Fauna
-og Flora at studere paa Kjøbenhavns Grund, og
-han gjorde store Øine, da han første Gang hørte,
+tro, at der overhovedet kunde være nogen Fauna
+og Flora at studere paa Kjøbenhavns Grund, og
+han gjorde store Øine, da han første Gang hørte,
 at der endnu var Odder i Christianshavns Grave,
 at Vandrefalken hvert Foraar og Efteraar holdt
 til ved Frederikskirken, hvorfra den gjorde sine
 Razziaer efter Duer rundt omkring i Staden, og at
 der i enkelte gamle Huse maaske endnu kunde findes
-Exemplarer af den sorte Rotte. Jægerblodet skjød
+Exemplarer af den sorte Rotte. Jægerblodet skjød
 op i ham; kunde &mdash; og vilde &mdash; han end ikke
 mere skyde, saa var det dog en Slags Surrogat
-for Jagt at følge Berner paa hans Excursioner,
+for Jagt at følge Berner paa hans Excursioner,
 opdage en rugende Graaand i Frederiksberg Have
-og iagttage Fugletrækket ved Kallebodstrand.</p>
+og iagttage Fugletrækket ved Kallebodstrand.</p>
 
-<p>Byens Flora lærte Terndrup derimod aldrig at
+<p>Byens Flora lærte Terndrup derimod aldrig at
 faae nogen rigtig Interesse for, og end ikke Berners
-Fortælling om en saadan forsvunden Raritet som
-den italienske Kløver &mdash; <i>Trifolium resupinatum</i>
+Fortælling om en saadan forsvunden Raritet som
+den italienske Kløver &mdash; <i>Trifolium resupinatum</i>
 &mdash; der i sin Tid fandtes paa Slotsholmen, paa
-Pladsen omkring Thorvaldsens Musæum, formaaede
-at fængsle ham videre.</p>
+Pladsen omkring Thorvaldsens Musæum, formaaede
+at fængsle ham videre.</p>
 
-<p>Som Berner levede for sin Fødebys skiftende
+<p>Som Berner levede for sin Fødebys skiftende
 Fauna og skiftende Flora og dyrkede den med en
-næsten pietetsfuld Kjærlighed, saaledes dyrkede han
+næsten pietetsfuld Kjærlighed, saaledes dyrkede han
 ogsaa selve Byen, den gamle By, elskede &mdash; lidenskabeligt
 men ensidigt &mdash; Alt, hvad der i den<span class="pagenum"><a name="Side_15" id="Side_15" title="[S. 15]"> </a></span>
 mindede om Fortiden, og saae med historisk
-Glæde paa hver gammel Mur og hvert gammelt
-Træ.</p>
+Glæde paa hver gammel Mur og hvert gammelt
+Træ.</p>
 
-<p>Og denne Kjærlighed og denne Glæde søgte
-han efter Evne at meddele sine Elever. Om Søndagen
-gjorde han næsten altid Ture med en Flok
+<p>Og denne Kjærlighed og denne Glæde søgte
+han efter Evne at meddele sine Elever. Om Søndagen
+gjorde han næsten altid Ture med en Flok
 Drenge fra Kommuneskolen; det var naturligvis
-Drengenes egen Sag, om de vilde møde, men der
+Drengenes egen Sag, om de vilde møde, men der
 meldte sig altid Frivillige nok, for Berners Excursioner
 havde et godt Lov paa sig. Snart gik han
-rundt med dem i selve Byen &mdash; først og fremmest
+rundt med dem i selve Byen &mdash; først og fremmest
 paa Slotsholmen, "Absalons Holm", som han aldrig
-glemte at tilføie &mdash; viste dem Grænserne for det
-gamle Kjøbenhavn, Ruinerne af <span class="sic" title="[sic]">Jermers</span> Taarn og
+glemte at tilføie &mdash; viste dem Grænserne for det
+gamle Kjøbenhavn, Ruinerne af <span class="sic" title="[sic]">Jermers</span> Taarn og
 den Linie udenfor Stormgade, hvor det var gaaet
-hedest til under Kampen, og derfra kunde han gjøre
-en Runde gjennem Gader som Knabrostræde,
-Kattesundet, Snaregade og Hyskenstræde blot for
+hedest til under Kampen, og derfra kunde han gjøre
+en Runde gjennem Gader som Knabrostræde,
+Kattesundet, Snaregade og Hyskenstræde blot for
 paa selve Stedet at forklare de underlige Navne
 og for i et gammelt Hus at vise dem en indmuret
 Bombe fra 1807; snart var man i Byens Udkanter
-med ham, paa Fælleden og paa Christianshavn,
-og saa var det nærmest Dyre- og Plantelivet, det
-gjaldt, men hvert Øieblik bragte dog ogsaa her
-en historisk Bemærkning, en Oplysning om gamle
-Dage &mdash; "for en kjøbenhavnsk Dreng kan aldrig vide
-for meget om Kjøbenhavn," pleiede han at sige.</p>
-
-<p>Reiser havde han aldrig gjort, knap nok været
+med ham, paa Fælleden og paa Christianshavn,
+og saa var det nærmest Dyre- og Plantelivet, det
+gjaldt, men hvert Øieblik bragte dog ogsaa her
+en historisk Bemærkning, en Oplysning om gamle
+Dage &mdash; "for en kjøbenhavnsk Dreng kan aldrig vide
+for meget om Kjøbenhavn," pleiede han at sige.</p>
+
+<p>Reiser havde han aldrig gjort, knap nok været
 borte fra Byens Territorium. Rosenborg Have<span class="pagenum"><a name="Side_16" id="Side_16" title="[S. 16]"> </a></span>
 og Frederiksberg Have, Castelsvolden og Christianshavns
-Vold, Lindetræerne paa Helligaands Kirkeplads
-og Kastanietræet i Holbergs Gaard, det
-var for ham Skov nok: her kunde han jo følge
-Udspring, Blomstring og Løvfald, og her var "historisk
-Luft" under Trækronerne.</p>
+Vold, Lindetræerne paa Helligaands Kirkeplads
+og Kastanietræet i Holbergs Gaard, det
+var for ham Skov nok: her kunde han jo følge
+Udspring, Blomstring og Løvfald, og her var "historisk
+Luft" under Trækronerne.</p>
 
 <p>Conservativ paa alle Omraader var han, conservativ
 af Opdragelse, Overbevisning og Temperament.
 Ikke for Intet var han jo, som han nok
-holdt af at fortælle, født paa Absalons Holm, paa
-selve Slottet, og "døbt med Vand fra Absalons
-Brønd", og ikke for Intet havde hans Slægt &mdash; en
-ganske jevn Borgerslægt &mdash; været bosat i Byen
-saa langt tilbage, at en af hans Forfædre under
-Kjøbenhavns Beleiring 1659 vidstes at have staaet
-i Gevær under Gyldenløve og gjort det store Udfald
+holdt af at fortælle, født paa Absalons Holm, paa
+selve Slottet, og "døbt med Vand fra Absalons
+Brønd", og ikke for Intet havde hans Slægt &mdash; en
+ganske jevn Borgerslægt &mdash; været bosat i Byen
+saa langt tilbage, at en af hans Forfædre under
+Kjøbenhavns Beleiring 1659 vidstes at have staaet
+i Gevær under Gyldenløve og gjort det store Udfald
 med gjennem Dronningens Have.</p>
 
-<p>Stilfærdigt og uden synderlig Omgang levede
-han efter Faderens Død i sin Ungkarleleilighed i
+<p>Stilfærdigt og uden synderlig Omgang levede
+han efter Faderens Død i sin Ungkarleleilighed i
 Nyhavn &mdash; han var naturligvis Pebersvend &mdash; og
-som han aldrig havde været egentlig ung, syntes
-han heller ikke at ældes med Aarene &mdash; maaske
+som han aldrig havde været egentlig ung, syntes
+han heller ikke at ældes med Aarene &mdash; maaske
 kom det ogsaa af, at han Livet igjennem aldrig
 havde slaaet en Streg uden efter Lineal.</p>
 
@@ -828,31 +789,31 @@ havde slaaet en Streg uden efter Lineal.</p>
 <h2><a name="KAPITEL_III" id="KAPITEL_III"></a>KAPITEL III</h2>
 
 
-<p>Lørdag Formiddag bankede det paa Døren til
-Terndrups Butik, og et kjønt Pigebarn paa en halv
-Snes Aar, lille og fin, med store blaa Øine og
-gule Krøller kom ind.</p>
+<p>Lørdag Formiddag bankede det paa Døren til
+Terndrups Butik, og et kjønt Pigebarn paa en halv
+Snes Aar, lille og fin, med store blaa Øine og
+gule Krøller kom ind.</p>
 
 <p>"Goddag, Goddag, bitte Marie!" raabte Terndrup,
 "hvad vil Du? Er Du ikke i Skole?"</p>
 
-<p>"Jo," lød Svaret, "men jeg skulde hilse fra
+<p>"Jo," lød Svaret, "men jeg skulde hilse fra
 Jomfru Buxbom og bede, om De ikke kunde
 komme op til hende strax, for der var noget meget
 Vigtigt, hun endelig maatte tale med Dem om."</p>
 
-<p>"Meget Vigtigt?" brummede Terndrup. "Vrøvl
-naturligvis! &mdash; Er Papegøien bleven syg?"</p>
+<p>"Meget Vigtigt?" brummede Terndrup. "Vrøvl
+naturligvis! &mdash; Er Papegøien bleven syg?"</p>
 
 <p>"Nei, den feiler vist Ingenting."</p>
 
 <p>"Naa, ja, saa sig, at jeg skal komme."</p>
 
-<p>Pigebarnet gik, Terndrup hængte Placaten
-med "Kommer strax" paa Døren og stavrede saa
+<p>Pigebarnet gik, Terndrup hængte Placaten
+med "Kommer strax" paa Døren og stavrede saa
 op paa fjerde Sal.</p>
 
-<p>En Porcelainsplade paa en skjæv Dør bar Inscriptionen:</p>
+<p>En Porcelainsplade paa en skjæv Dør bar Inscriptionen:</p>
 
 <p class="center"><span class="gesperrt larger">Emilie Buxbom.</span><br />
 Privat Undervisning.</p>
@@ -863,62 +824,62 @@ Privat Undervisning.</p>
 Stemme raabte: "Kom ind!"</p>
 
 <p>Omkring et udslaaet Klapbord sad en halv
-Snes Pigebørn i syv, otte Aars Alderen og stavede
-høit eller skrev paa Tavle. Marie sad ved Vinduet
-paa en Forhøining og læste, men Jomfru Buxbom
-var ikke i Stuen &mdash; det var Papegøien i Messingburet,
+Snes Pigebørn i syv, otte Aars Alderen og stavede
+høit eller skrev paa Tavle. Marie sad ved Vinduet
+paa en Forhøining og læste, men Jomfru Buxbom
+var ikke i Stuen &mdash; det var Papegøien i Messingburet,
 der havde raabt "Kom ind!"</p>
 
-<p>Terndrup sagde Goddag til Børnene og gik
+<p>Terndrup sagde Goddag til Børnene og gik
 husvant rundt og pillede ved Smaatingene henne
 paa Commoden, hvor en Christus i Gibs velsignende
-strakte Hænderne ud mod Ganymedes
+strakte Hænderne ud mod Ganymedes
 og Psyche i Biscuit, og hvor forresten Photographier
-af Hovedstadspræster og tidligere Elever faldt
+af Hovedstadspræster og tidligere Elever faldt
 over hinanden.</p>
 
-<p>Døren ud til Kjøkkenet gik op, og ind trippede
+<p>Døren ud til Kjøkkenet gik op, og ind trippede
 Jomfru <em>Buxbom</em> selv, lille, indskrumpen men
-væver som en Lækat til Trods for sine halvfjerdsindstyve
+væver som en Lækat til Trods for sine halvfjerdsindstyve
 Aar; sort, slidt Kjole, Kappe med
-flagrende Hængebaand over en mørk Paryk, der
-faldt i det Rødlige, sorte, spillende Øine, Ravhjerte
-i en Snor <em>om</em> Halsen og store Guldringe i Ørene.</p>
+flagrende Hængebaand over en mørk Paryk, der
+faldt i det Rødlige, sorte, spillende Øine, Ravhjerte
+i en Snor <em>om</em> Halsen og store Guldringe i Ørene.</p>
 
 <p>"Gud, er De allerede kommen, Terndrup!"
-udbrød hun og gjorde et Knix. "Det var kjønt af
+udbrød hun og gjorde et Knix. "Det var kjønt af
 Dem at se herop! &mdash; Skriver I flittigt, I smaa
-Guds Lam? Det var Ret! &mdash; Jeg hørte slet ikke,
-De gik med Døren!"</p>
+Guds Lam? Det var Ret! &mdash; Jeg hørte slet ikke,
+De gik med Døren!"</p>
 
 <p>"Jo, jeg pikked paa, og saa skreg det gamle<span class="pagenum"><a name="Side_19" id="Side_19" title="[S. 19]"> </a></span>
 Asen <em>der</em> 'Kom ind'," sagde Terndrup. &mdash; "Det
 lyder omtrent, som naar man filer en Sav!"</p>
 
 <p>"Det maa De ikke sige," indvendte Jomfruen
-ivrigt. "Det er min Oldefaders Røst, der taler ud
+ivrigt. "Det er min Oldefaders Røst, der taler ud
 af Poppe &mdash; min salig Moder sagde altid, at det
-var, ligesom hun hørte sin Bedstefader!"</p>
+var, ligesom hun hørte sin Bedstefader!"</p>
 
 <p>"Saa? &mdash; Ja, De skulde nu ligegodt vride
-Halsen om paa det Kræ, Jomfru &mdash; den kan jo
+Halsen om paa det Kræ, Jomfru &mdash; den kan jo
 jage En ud af Huset!"</p>
 
 <p>"Gud, hvor vil De hen! Jeg har jo tyve
-Kroner om Aaret i Familielegat, saa længe Poppe
+Kroner om Aaret i Familielegat, saa længe Poppe
 lever, for at passe og pleie ham!"</p>
 
 <p>"Det er sgu ogsaa sandt! &mdash; Men hvad var
 det saa, De vilde mig?"</p>
 
 <p>"Jo, seer De &mdash; ja, det er en meget vigtig
-Affaire. &mdash; Puds din Næse, lille Petra, saadan! &mdash;
-Det er en Datter af den fine Spækhøker henne i
-Grønnegade &mdash; <em>han</em> betaler altid sine to Kroner i
-Skolepenge præcis den første i Maaneden!"</p>
+Affaire. &mdash; Puds din Næse, lille Petra, saadan! &mdash;
+Det er en Datter af den fine Spækhøker henne i
+Grønnegade &mdash; <em>han</em> betaler altid sine to Kroner i
+Skolepenge præcis den første i Maaneden!"</p>
 
-<p>"Det er nok ikke alle Børnenes Forældre, der
-gjør <em>det</em>!"</p>
+<p>"Det er nok ikke alle Børnenes Forældre, der
+gjør <em>det</em>!"</p>
 
 <p>"Nei &mdash; nei, ikke alle &mdash; det kan jo nok
 knibe sommetider."</p>
@@ -932,103 +893,103 @@ knibe sommetider."</p>
 <p>"Nei &mdash; men har De seet det yndige Billede
 af Pastor Jespersen! Ligner det ikke storartet!"</p>
 
-<p>"Det gjør det formodentlig nok."</p>
+<p>"Det gjør det formodentlig nok."</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_20" id="Side_20" title="[S. 20]"> </a></span></p>
 
 <p>"Ja, han er en deilig Mand &mdash; det er ogsaa
-<em>min</em> Præst!"</p>
+<em>min</em> Præst!"</p>
 
 <p>Det Sidste blev sagt med en saadan Betoning,
 at man fik en bestemt Fornemmelse af, at Vedkommende
-egentlig ikke havde anden Præstegjerning
-end at være <em>hendes</em> Sjælesørger, og at
+egentlig ikke havde anden Præstegjerning
+end at være <em>hendes</em> Sjælesørger, og at
 <em>hun</em> paa den anden Side underholdt <em>ham</em> som
 sin private Huscapellan.</p>
 
-<p>"Jeg troede ellers, De hørte Pastor Illum?"
-bemærkede Terndrup.</p>
+<p>"Jeg troede ellers, De hørte Pastor Illum?"
+bemærkede Terndrup.</p>
 
 <p>"Ja &mdash; ja, sommetider &mdash; navnlig tidligere &mdash;
 men han er gaaet tilbage: der er ikke den Kraft
-i hans Forkyndelse, som der har været. Nei,
-Pastor Jespersen, ham skulde De høre! Naar man
-gaaer hjem fra hans Præken, saa føler man sig saa
+i hans Forkyndelse, som der har været. Nei,
+Pastor Jespersen, ham skulde De høre! Naar man
+gaaer hjem fra hans Præken, saa føler man sig saa
 glad og saa tilfreds med sig selv, og det er saa
-trøsteligt. &mdash; Saa, nu maa I have Lov at spise
+trøsteligt. &mdash; Saa, nu maa I have Lov at spise
 Frokost, I smaa Lam! &mdash; Har <em>Du</em> kun bart
-Smørrebrød med, lille Fie! Bi lidt, det er der
+Smørrebrød med, lille Fie! Bi lidt, det er der
 Raad for!"</p>
 
-<p>Ud vimsede Jomfru Buxbom i Kjøkkenet og
-kom strax tilbage med en uhyre Spegepølse. &mdash;
-"Den har jeg faaet sendende fra Frøkenerne paa
+<p>Ud vimsede Jomfru Buxbom i Kjøkkenet og
+kom strax tilbage med en uhyre Spegepølse. &mdash;
+"Den har jeg faaet sendende fra Frøkenerne paa
 Vennebjerg, De veed," sagde hun forklarende til
 Terndrup, "den er hjemmelavet. &mdash; Nu skal Fie
-faae Spegepølse! Ja, I Andre skal ogsaa nok faae
+faae Spegepølse! Ja, I Andre skal ogsaa nok faae
 Lov at smage! &mdash; Luk Vinduet op, lille Marie,
 der er Liremanden! &mdash; Jeg skal sige Dem, Terndrup,
-den Liremand, der kommer om Lørdagen,<span class="pagenum"><a name="Side_21" id="Side_21" title="[S. 21]"> </a></span>
+den Liremand, der kommer om Lørdagen,<span class="pagenum"><a name="Side_21" id="Side_21" title="[S. 21]"> </a></span>
 han har altid de nyeste Melodier &mdash; Revueviser og
 saadant noget &mdash; i Kassen, og man vil jo dog gjerne
-følge lidt med Tiden. Men De kan tænke Dem,
-forrige Lørdag var det saa grumme uheldigt, for
+følge lidt med Tiden. Men De kan tænke Dem,
+forrige Lørdag var det saa grumme uheldigt, for
 da kom han sammen med Gaardmissionairen, og
-ham vil jeg ogsaa gjerne høre, for man skal dog
+ham vil jeg ogsaa gjerne høre, for man skal dog
 tage den Opbyggelse, man kan faae, ikke sandt?
-&mdash; Aa, han har en velsignet Røst! Man kan høre
+&mdash; Aa, han har en velsignet Røst! Man kan høre
 hvert Ord, han siger, helt her op paa fjerde Sal,
 og saa taler han saa deiligt; der er altid Noget
 af, hvad han siger, som man kan tage op og
 gjemme paa &mdash; som nu forleden, saa sagde han:
 'Vi er alle Syndere,' sagde han, og det <em>er</em> vi, det
 er meget rigtigt &mdash; <em>De</em> ogsaa, Terndrup! Jo, De
-er! &mdash; Men sæt Dem dog ned! Sæt Dem i Lænestolen
+er! &mdash; Men sæt Dem dog ned! Sæt Dem i Lænestolen
 <em>der</em> &mdash; den skal Pastor Jespersen have til
 Erindring om gamle Mille Buxbom, naar jeg er
-død og borte &mdash; det <em>har</em> jeg ogsaa sagt til ham!"</p>
+død og borte &mdash; det <em>har</em> jeg ogsaa sagt til ham!"</p>
 
 <p>"Jeg troede ellers, Pastor Illum skulde have
-den," bemærkede Terndrup, "for det <em>har</em> De da
+den," bemærkede Terndrup, "for det <em>har</em> De da
 sagt til ham!"</p>
 
 <p>"Saa? Nei, det troer jeg ikke, jeg har sagt &mdash;
 det kan jeg da i alt Fald ikke huske! &mdash; Naa, nu
-maa I have spist af, Børn! Tør Dig om Munden,
+maa I have spist af, Børn! Tør Dig om Munden,
 lille Sine, saadan! Skriv nu flittigt paa Tavlen &mdash;
-rigtig pæne Bogstaver &mdash; saa skal jeg siden, naar
-Hr. Terndrup er gaaet, fortælle Jer Indholdet af
-'Røverborgen': det er saadan et deiligt Stykke
+rigtig pæne Bogstaver &mdash; saa skal jeg siden, naar
+Hr. Terndrup er gaaet, fortælle Jer Indholdet af
+'Røverborgen': det er saadan et deiligt Stykke
 fra <em>min</em> Ungdom! &mdash; Jo, seer De, Terndrup, det,<span class="pagenum"><a name="Side_22" id="Side_22" title="[S. 22]"> </a></span>
-jeg egentlig vilde spørge Dem om, var &mdash; kom
-ind! &mdash; Nei, er det Dem, Frøken Hansen! &mdash; Hr.
-Boghandler Terndrup &mdash; Frøken Hansen, der synger
+jeg egentlig vilde spørge Dem om, var &mdash; kom
+ind! &mdash; Nei, er det Dem, Frøken Hansen! &mdash; Hr.
+Boghandler Terndrup &mdash; Frøken Hansen, der synger
 i Garnisons Kirkes Kor!"</p>
 
-<p>Frøkenen vilde blot give Jomfru Buxbom en
-Billet, der gav Adgang til at overvære et Bryllup
+<p>Frøkenen vilde blot give Jomfru Buxbom en
+Billet, der gav Adgang til at overvære et Bryllup
 samme Eftermiddag, og efterat hun som en dyb
 Hemmelighed havde betroet hende, at General
 Tapto var meget daarlig, og at det vilde blive en
 deilig Begravelse med Masser af Uniformer indenfor
-og militair Honneur udenfor, tog Frøkenen
-Afsked og fik et Stykke af Spegepølsen med hjem.</p>
+og militair Honneur udenfor, tog Frøkenen
+Afsked og fik et Stykke af Spegepølsen med hjem.</p>
 
 <p>"Ja, nu maa De se at fatte Dem i Korthed,
 bitte Jomfru," sagde Terndrup, "for jeg maa sgu
 ned i Butiken!"</p>
 
-<p>"Det skal ske! &mdash; Aa, et Øieblik!" &mdash;</p>
+<p>"Det skal ske! &mdash; Aa, et Øieblik!" &mdash;</p>
 
 <p>Jomfru Buxbom gik hen i en Krog og tog
-sig en Pris. Hun snuste stærkt, men vendte sig
+sig en Pris. Hun snuste stærkt, men vendte sig
 altid bort, naar hun gjorde det, og antog derfor,
 at hendes Brug af Tobakken var en lige saa stor
 Hemmelighed for Alle, som at hun bar Paryk.</p>
 
-<p>"Nu skal De høre," begyndte hun igjen, "det
+<p>"Nu skal De høre," begyndte hun igjen, "det
 angaaer den lille Marie &mdash; aa, hun er et velsignet
-Barn, og saa god! Kom hun ikke idag og forærede
+Barn, og saa god! Kom hun ikke idag og forærede
 mig en lille Buket, hun havde i sit Belte,
 og som hun selv havde faaet til givende af Grossererens
 Poul &mdash; <em>der</em> kan De se! Ja, det er ikke
@@ -1038,11 +999,11 @@ men det er det Samme, de skal blive gjemt alligevel
 
 <p>Det var Kogekonen, Madam Siegler, der boede
 i Huset, og som altid samvittighedsfuldt gav Rapport
-om de Middage, hun havde været til. Hun
-kom forat bringe Menuen fra et Sølvbryllup i et
-større Herskabshus, men da Terndrup begyndte
-at blive urolig i Lænestolen, fik Jomfruen dog
-Madamen til at gaa med Løfte om at ville komme
+om de Middage, hun havde været til. Hun
+kom forat bringe Menuen fra et Sølvbryllup i et
+større Herskabshus, men da Terndrup begyndte
+at blive urolig i Lænestolen, fik Jomfruen dog
+Madamen til at gaa med Løfte om at ville komme
 igjen senere.</p>
 
 <p>&mdash; "Jo, seer De," begyndte hun igjen, "De
@@ -1065,7 +1026,7 @@ en Lille."</p>
 <p>"Naa, ja &mdash; ja, jeg kan nu godt lide Manden
 alligevel &mdash; han drikker lidt, men han banker
 aldrig Konen &mdash; og De veed, det morer mig imellem
-at høre Noget ovre fra Theatret: Repertoire og røde
+at høre Noget ovre fra Theatret: Repertoire og røde
 Placater og nye Decorationer &mdash; Herregud, min
 salig Fader var jo Korist ved det Kongelige
 og &mdash;"</p>
@@ -1083,41 +1044,41 @@ Mennesker og &mdash;"</p>
 Aviser!"</p>
 
 <p>"Troer De? Nei &mdash; men det var Maskinmanden,
-vi kom fra &mdash; det var Dem selv, der afbrød mig!
+vi kom fra &mdash; det var Dem selv, der afbrød mig!
 Seer De, just som han &mdash; Maskinmanden &mdash; sidder
-<em>der</em> i den samme Lænestol, De nu sidder i, og
-som med Guds Hjælp engang, naar jeg er død og
+<em>der</em> i den samme Lænestol, De nu sidder i, og
+som med Guds Hjælp engang, naar jeg er død og
 borte, Pastor Jespersen skal sidde og memorere
-sine deilige Prækener i, saa kommer Liremanden,
+sine deilige Prækener i, saa kommer Liremanden,
 &mdash; Fredags Liremanden &mdash; og han spiller en Dans
 &mdash; en ganske ny en: la, la, la&mdash;la, la, la&mdash;la &mdash;
 og Marie giver sig til at danse &mdash; jeg skal sige
 Dem, vi havde Frikvarteer."</p>
 
-<p>"Det har de nok i Reglen heroppe!" bemærkede
+<p>"Det har de nok i Reglen heroppe!" bemærkede
 Terndrup og kom uvilkaarligt til at
 mindes sin egen Skolemestertid.</p>
 
-<p>"Nu veed De nok, at hun har lært at danse
+<p>"Nu veed De nok, at hun har lært at danse
 forrige Vinter &mdash; ikke? Jo, Grossereren betalte
-saamænd for hende, og De skulde se hende flytte
-sine smaa Fødder som Trommestikker: det er som
-at se en Guds Engel &mdash; især i Hopsa! Saa siger
+saamænd for hende, og De skulde se hende flytte
+sine smaa Fødder som Trommestikker: det er som
+at se en Guds Engel &mdash; især i Hopsa! Saa siger
 jeg til Maskinmanden, som jeg nu siger til Dem:
 'Er det ikke som at se en Guds Engel?' siger
 jeg, og han svarer strax: 'Jo, det er, Jomfru!'<span class="pagenum"><a name="Side_25" id="Side_25" title="[S. 25]"> </a></span>
 &mdash; der var nu heller ikke Andet at svare til! Men
-saa fortæller han mig, at de ovre ved Theatret i
-næste Uge skal antage en tre, fire Børn til Balletten,
+saa fortæller han mig, at de ovre ved Theatret i
+næste Uge skal antage en tre, fire Børn til Balletten,
 og accurat ligesom ved en Indskydelse
 ovenfra foreslaaer han, at man skulde lade Balletmesteren
 se paa Marie og sige, om hun ikke
-kunde bruges. &mdash; Tænk Dem en Lykke for en
+kunde bruges. &mdash; Tænk Dem en Lykke for en
 fattig Enke som Madam Lund &mdash; eller Frue, skal
 hun vel kaldes nu &mdash; at faae sit Barn til det
 Kongelige: fri Undervisning, baade Tysk og Fransk,
 foruden Dansetimerne, og Skopenge og gratis
-Komedie hver Lørdag Aften fra den lille aparte
+Komedie hver Lørdag Aften fra den lille aparte
 Loge i Galleriet &mdash; er det ikke storartet!"</p>
 
 <p>"Aa, jo &mdash; maaske sgu &mdash; men hvad siger
@@ -1136,31 +1097,31 @@ og aner ingen Verdens Ting! &mdash; Men hende skal
 
 <p>"Herregud, Terndrup, naar han bestandig har
 taget sig af Madam Lund &mdash; eller Fru Lund &mdash;
-og ladet hende have to Værelser og Kjøkken og
-Adgang til Tørreloft gratis i Baghuset og nu i tre
+og ladet hende have to Værelser og Kjøkken og
+Adgang til Tørreloft gratis i Baghuset og nu i tre
 Aar har betalt mig to Kroner hver Maaned i
 Skolepenge for Marie, saa er det da ikke mere end<span class="pagenum"><a name="Side_26" id="Side_26" title="[S. 26]"> </a></span>
-rimeligt, at man spørger ham, om han har Noget
+rimeligt, at man spørger ham, om han har Noget
 imod, at Pigebarnet kommer i en anden Skole!"</p>
 
 <p>"Hvor <em>han</em> ikke skal betale for hende &mdash; det
 har han sgu Ingenting imod! &mdash; Men De mister
 jo to Kroner om Maaneden, naar Marie gaaer!"</p>
 
-<p>"Ja, det gjør jeg jo &mdash; men man slaaer sig
-vel igjennem uden dem. Og tænk saa paa, hvad
-Marie kan fortælle ovre fra Theatret, hvis hun
+<p>"Ja, det gjør jeg jo &mdash; men man slaaer sig
+vel igjennem uden dem. Og tænk saa paa, hvad
+Marie kan fortælle ovre fra Theatret, hvis hun
 kommer til Balletten! &mdash; Men hvad jeg vilde sige,
-det er nu alligevel kjønt, som Grossereren altid
-har været imod Fru Lund!"</p>
+det er nu alligevel kjønt, som Grossereren altid
+har været imod Fru Lund!"</p>
 
 <p>"Synes De?"</p>
 
 <p>"Ja, det veed Gud, jeg synes! &mdash; Aa, gaa
-lidt ud i Kjøkkenet, lille Marie, og hent mig et
-Glas Vand &mdash; men lad Hanen løbe længe, at det
+lidt ud i Kjøkkenet, lille Marie, og hent mig et
+Glas Vand &mdash; men lad Hanen løbe længe, at det
 kan blive rigtig koldt! &mdash; Jo, seer De, fordi hendes
-Mand i sin Tid havde været Reisende eller Agent,
+Mand i sin Tid havde været Reisende eller Agent,
 eller hvad det var, for Grossereren, derfor havde
 han da virkelig ingen Forpligtelser overfor Enken
 og Barnet, naar den salig Mand saa skammelig
@@ -1169,16 +1130,16 @@ havde misbrugt Grossererens Tillid!"</p>
 <p>"Aa, var det saa farligt?"</p>
 
 <p>"Jo, veed De hvad, Terndrup, Grossereren
-handler med Klipfisk og Hørkram o.&nbsp;s.&nbsp;v., det
+handler med Klipfisk og Hørkram o.&nbsp;s.&nbsp;v., det
 veed Gud og Hvermand, og det skulde Lund have
-reist i, men han drev Geschäft paa egen Haand,
+reist i, men han drev Geschäft paa egen Haand,
 gjorde han, og smuglede, og det taalte Vorherre
-ikke i Længden, for det blev opdaget, at der var
-Silketøier paa Bunden af de Kasser med Appelsiner,<span class="pagenum"><a name="Side_27" id="Side_27" title="[S. 27]"> </a></span>
+ikke i Længden, for det blev opdaget, at der var
+Silketøier paa Bunden af de Kasser med Appelsiner,<span class="pagenum"><a name="Side_27" id="Side_27" title="[S. 27]"> </a></span>
 som han fortoldede for egen Regning, og
-saa blev han sat fast, og saa døde han &mdash; heldigvis!"</p>
+saa blev han sat fast, og saa døde han &mdash; heldigvis!"</p>
 
-<p>"Ja, ja, lad nu det være godt! &mdash; Tal saa i
+<p>"Ja, ja, lad nu det være godt! &mdash; Tal saa i
 Guds Navn med Fru Lund, og vil hun have Barnet
 til Dansen, saa kan De skikke mig Bud om det
 iaften med Marie, saa skal jeg nok, siden De
@@ -1194,103 +1155,103 @@ imorgen. &mdash; Farvel, Jomfru!"</p>
 <h2><a name="KAPITEL_IV" id="KAPITEL_IV"></a>KAPITEL IV</h2>
 
 
-<p>Lørdag Aften har Alle travlt.</p>
+<p>Lørdag Aften har Alle travlt.</p>
 
-<p>Arbeiderne har faaet Ugeløn, og Konerne gjør
-Indkjøb hos Spækhøkerne i Smaagaderne &mdash; der
+<p>Arbeiderne har faaet Ugeløn, og Konerne gjør
+Indkjøb hos Spækhøkerne i Smaagaderne &mdash; der
 er ligefrem Beleiringstilstand. Ud ad Vesterbro
-til, ad "Strøget", gaaer den Sværm, der vil more
-sig: til Tivoli, til Variétéerne og til Frederiksberg.
+til, ad "Strøget", gaaer den Sværm, der vil more
+sig: til Tivoli, til Variétéerne og til Frederiksberg.
 Men de, der maa blive hjemme, har det lunt nok
 inde i Byen den varme Septemberaften, og seer
-man ned ad en Gade, seer man næsten kun aabne
+man ned ad en Gade, seer man næsten kun aabne
 Vinduer.</p>
 
 <p>Udenfor Terndrups Butik staaer der til Stadighed
-en tre, fire Drenge og betragter de Bøger, der
-ligger fremme, betragter Conchylierne, Fugleæggene,
-Hugormen i Spiritus og Frimærkerne, der er
-klistret op paa gamle Papbind. Lørdag Aften er
+en tre, fire Drenge og betragter de Bøger, der
+ligger fremme, betragter Conchylierne, Fugleæggene,
+Hugormen i Spiritus og Frimærkerne, der er
+klistret op paa gamle Papbind. Lørdag Aften er
 ogsaa Terndrups travle Dag: saa har hans Kunder
 faaet Characteerpenge &mdash; eller i alt Fald Ugepenge
-&mdash; og Capitalerne skal strax omsættes.</p>
+&mdash; og Capitalerne skal strax omsættes.</p>
 
-<p>Inde i den mørke Butik er der foran Disken
+<p>Inde i den mørke Butik er der foran Disken
 kun Plads til et Par ad Gangen. Fra Gulv til<span class="pagenum"><a name="Side_29" id="Side_29" title="[S. 29]"> </a></span>
-Loft staaer der op ad Væggen umage Reoler fyldte
-med Bøger; Bøger ligger i Stabler og Bunker, paa
-Gulvet og paa Disken &mdash; det er næsten umuligt
-at røre sig herinde, vanskeligere endnu, skulde
+Loft staaer der op ad Væggen umage Reoler fyldte
+med Bøger; Bøger ligger i Stabler og Bunker, paa
+Gulvet og paa Disken &mdash; det er næsten umuligt
+at røre sig herinde, vanskeligere endnu, skulde
 man tro, at orientere sig.</p>
 
-<p>En eiendommelig muggen, støvmættet Lugt
-slaaer En imøde &mdash; <em>den</em> ubeskrivelige Lugt, som
-gamle Bøger, og <em>kun</em> gamle Bøger har, men
+<p>En eiendommelig muggen, støvmættet Lugt
+slaaer En imøde &mdash; <em>den</em> ubeskrivelige Lugt, som
+gamle Bøger, og <em>kun</em> gamle Bøger har, men
 Terndrup generer den ikke. Munden staaer ikke
 paa ham, han giver Besked, og han handler, raader
-og skjænder, og Alt i en høi, skrattende Skolemestertone,
-som Drengene har vænnet sig til og
-sætter Pris paa.</p>
+og skjænder, og Alt i en høi, skrattende Skolemestertone,
+som Drengene har vænnet sig til og
+sætter Pris paa.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; "'Gjøngehøvdingen'? Jo, Du kan faae et
-meget pænt Exemplar for 50 Øre; der mangler
+<p>&mdash; "'Gjøngehøvdingen'? Jo, Du kan faae et
+meget pænt Exemplar for 50 Øre; der mangler
 rigtignok et Par Blade henimod Slutningen, men
-naar Du kommer saa vidt, skal jeg fortælle Dig,
+naar Du kommer saa vidt, skal jeg fortælle Dig,
 hvad der staaer paa dem. &mdash; Naa, nu skal Eskildsen
-nok sælge sin Frimærkesamling? Ja, jeg sagde
-Dig det nok: Du skulde være bleven ved Fugleæg,
+nok sælge sin Frimærkesamling? Ja, jeg sagde
+Dig det nok: Du skulde være bleven ved Fugleæg,
 det veed man, hvad er! &mdash; Bi lidt, lad mig faae
-Piben tændt først!"</p>
+Piben tændt først!"</p>
 
-<p>Terndrup tænder en lille Snadde, der strax
+<p>Terndrup tænder en lille Snadde, der strax
 gaaer ud igjen &mdash; han bruger flere Penge til
-Tændstikker end til Tobak.</p>
+Tændstikker end til Tobak.</p>
 
 <p>To unge Piger kommer forlegne ind; den Ene
-puffer til den Anden, Ingen vil begynde, og først
-da Terndrup spørger, hvad der er til Tjeneste,<span class="pagenum"><a name="Side_30" id="Side_30" title="[S. 30]"> </a></span>
-faaer den Dristigste af dem, gloende rød i Hovedet,
+puffer til den Anden, Ingen vil begynde, og først
+da Terndrup spørger, hvad der er til Tjeneste,<span class="pagenum"><a name="Side_30" id="Side_30" title="[S. 30]"> </a></span>
+faaer den Dristigste af dem, gloende rød i Hovedet,
 spurgt, om han har den og den moderne, "uartige"
 Bog &mdash; nei, Terndrup har den ikke, og saa gaaer
 de, men de er ved at falde over hinanden for at
-komme først ud ad Døren.</p>
+komme først ud ad Døren.</p>
 
 <p><em>Der</em> kommer Berner.</p>
 
-<p>&mdash; "Goddag, Goddag! Værsgod at komme
+<p>&mdash; "Goddag, Goddag! Værsgod at komme
 indenfor Disken!" sagde Terndrup. "De kan nok
-finde en Plads, for De maa vente, til jeg er færdig
+finde en Plads, for De maa vente, til jeg er færdig
 med Forretningerne! &mdash; Om jeg har 'Peter
 Simple'? Jo, jeg troer sgu nok, jeg har den, men
-hør hellere herind paa Mandag, for jeg skal først
+hør hellere herind paa Mandag, for jeg skal først
 have flyttet den Bunke. &mdash; Nei, er <em>Du</em> der, <em>Poul</em>!
 Er Du allerede flyttet ind fra Landstedet?"</p>
 
-<p>Dette Spørgsmaal henvendtes til en kjøn,
-fjortenaars Dreng, frisk og solbrændt, sund og
+<p>Dette Spørgsmaal henvendtes til en kjøn,
+fjortenaars Dreng, frisk og solbrændt, sund og
 freidig.</p>
 
 <p>"Hvad samler <em>Du</em> paa for Tiden? I Foraaret
-var det Conchylier, og før Sommerferien var det
-Frimærker &mdash; Du skulde sgu hellere give Dig til
-at samle paa Penge! &mdash; Det gjør hans Fader,"
+var det Conchylier, og før Sommerferien var det
+Frimærker &mdash; Du skulde sgu hellere give Dig til
+at samle paa Penge! &mdash; Det gjør hans Fader,"
 hviskede Terndrup til Berner, "det er den rige
 Grosserer Lange henne i Store Kongensgade. &mdash;
-&mdash; Naa, Du vil sælge dit latinske Lexicon? Er
-Du kommen i Realklassen? Ja, jeg tænkte
+&mdash; Naa, Du vil sælge dit latinske Lexicon? Er
+Du kommen i Realklassen? Ja, jeg tænkte
 nok, det gik ikke med Dig og Klassikerne! &mdash;
-Værsgod: fire Kroner og femogtyve Øre for
+Værsgod: fire Kroner og femogtyve Øre for
 Lexicon'et &mdash; jeg kan se, Du har ikke slidt ret
-meget paa det! Nu skulde Du saamænd kjøbe<span class="pagenum"><a name="Side_31" id="Side_31" title="[S. 31]"> </a></span>
-Dig Dyr i Spiritus for Pengene &mdash; her er en pæn
-Bændelorm og en Blæksprutte &mdash; ikke? Naa, Du
-skal i Tivoli, ja, saa god Fornøielse da!"</p>
+meget paa det! Nu skulde Du saamænd kjøbe<span class="pagenum"><a name="Side_31" id="Side_31" title="[S. 31]"> </a></span>
+Dig Dyr i Spiritus for Pengene &mdash; her er en pæn
+Bændelorm og en Blæksprutte &mdash; ikke? Naa, Du
+skal i Tivoli, ja, saa god Fornøielse da!"</p>
 
 <p>Kunderne udtyndedes efterhaanden, og Terndrup
-tænkte allerede paa at lukke Butiken, da den
-lille <em>Marie</em> &mdash; Jomfru Buxboms ældste Elev &mdash;
+tænkte allerede paa at lukke Butiken, da den
+lille <em>Marie</em> &mdash; Jomfru Buxboms ældste Elev &mdash;
 kom ind.</p>
 
 <p>"Naa, hvad sagde saa Moder?" spurgte Terndrup.</p>
@@ -1305,7 +1266,7 @@ Lange. &mdash; Hvordan har din tamme Hane det?
 Naa, den har det godt, det var jo rart!"</p>
 
 <p>Berner, der havde siddet og seet skarpt paa
-Noget, reiste sig pludselig op, bøiede sig ned og
+Noget, reiste sig pludselig op, bøiede sig ned og
 tog med varsom Haand et Par visne Smaablade
 ud af Pigebarnets Belte, saae vist paa dem og
 sagde:</p>
@@ -1313,7 +1274,7 @@ sagde:</p>
 <p>"Hvor i al Verden har Du faaet dem fra, min
 Pige?"</p>
 
-<p>Marie blev rød i Hovedet, slog Øinene ned,
+<p>Marie blev rød i Hovedet, slog Øinene ned,
 saae derefter op paa Terndrup og svarede:</p>
 
 <p>"Det er vist nogle af de Blomster, jeg har
@@ -1323,29 +1284,29 @@ faaet af Poul imorges."</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_32" id="Side_32" title="[S. 32]"> </a></span></p>
 
-<p>"Det er jo ham, der var her før &mdash; Grossererens
-Søn fra Forhuset," forklarede Terndrup.</p>
+<p>"Det er jo ham, der var her før &mdash; Grossererens
+Søn fra Forhuset," forklarede Terndrup.</p>
 
 <p>"Og hvor har <em>han</em> faaet dem fra?" spurgte
 Berner ivrigt.</p>
 
 <p>"Jeg troer nok, han har plukket dem hjemme
 i Gaarden," svarede Marie. &mdash; "Men han har Lov
-til det," tilføiede hun, "for det er bare Ukrudt."</p>
+til det," tilføiede hun, "for det er bare Ukrudt."</p>
 
 <p>"Ja, det er saa meget godt," sagde Terndrup.
 "Gaa Du nu kun hjem, bitte Marie, og sig til din
 Moder, at jeg nok skal tale med Grossereren
 imorgen. &mdash; Farvel, min Pige, og hils hjemme!"</p>
 
-<p>&mdash; "Er der ellers noget Mærkeligt ved de
+<p>&mdash; "Er der ellers noget Mærkeligt ved de
 Blade?" spurgte Terndrup, da Marie var gaaet.</p>
 
 <p>Berner, der havde faaet en Lupe frem og omhyggeligt
-havde undersøgt Bladene, rystede betænksomt
+havde undersøgt Bladene, rystede betænksomt
 paa Hovedet og svarede:</p>
 
-<p>"De er ganske vist saa forkrøllede og visne,
+<p>"De er ganske vist saa forkrøllede og visne,
 at det er umuligt at sige noget Bestemt, men det
 er ligefrem forbausende, saa de ligner <i>Trifolium
 resupinatum</i>."</p>
@@ -1353,32 +1314,32 @@ resupinatum</i>."</p>
 <p>"Hvad er det for Noget?"</p>
 
 <p>"Men Herregud, Terndrup, det har jeg jo
-fortalt Dem om: den udenlandske Kløverart, som
+fortalt Dem om: den udenlandske Kløverart, som
 engang dukkede op paa Pladsen omkring Thorvaldsens
-Musæum, men som nu i lange Tider har
-været forsvunden."</p>
+Musæum, men som nu i lange Tider har
+været forsvunden."</p>
 
 <p>"Naa <em>den</em>! Det var jo ellers morsomt nok!"</p>
 
-<p>"Men hvordan skulde den være kommen i
+<p>"Men hvordan skulde den være kommen i
 Grossererens Gaard?"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_33" id="Side_33" title="[S. 33]"> </a></span></p>
 
 <p>"Ja, det er jo ikke godt for <em>mig</em> at sige."</p>
 
-<p>"Men det vilde dog være uhyre interessant,
-hvis det virkelig skulde være <i>Trifolium resupinatum</i>!
+<p>"Men det vilde dog være uhyre interessant,
+hvis det virkelig skulde være <i>Trifolium resupinatum</i>!
 &mdash; Troer De, Grossereren kan give nogen
 Oplysning om Plantens Forekomst!"</p>
 
 <p>"Nei, jeg troer sgu ikke &mdash; men De kan jo
-spørge ham ad foruden Betaling!"</p>
+spørge ham ad foruden Betaling!"</p>
 
 <p>"Ja, det troer jeg ogsaa, jeg vil. &mdash; Har De
-noget imod, at vi opsætter Turen til Amager et
+noget imod, at vi opsætter Turen til Amager et
 Par Dage, for jeg har alligevel ingen Ro paa mig,
-før jeg har faaet rigtig Besked om den Trifolium!"</p>
+før jeg har faaet rigtig Besked om den Trifolium!"</p>
 
 <p>"Nei, gaa De kun, Berner &mdash; og Lykke paa
 Reisen!"</p>
@@ -1394,46 +1355,46 @@ Reisen!"</p>
 
 <p>Nede i Store Kongensgade, paa venstre Haand
 fra Gothersgade, og kun et Par Steder fra denne,
-laa der et toetages, ældre Hus.</p>
+laa der et toetages, ældre Hus.</p>
 
 <p>Da det i sin Tid blev bygget, var der vistnok
 ikke nogetsomhelst Fornemt ved det, men nu, da
 Husene rundt omkring alle havde fjerde Sal og
 Kviste, gjorde det med sine to Etager og den
-fugede Kalkpuds mellem de mørkerøde Sten næsten
+fugede Kalkpuds mellem de mørkerøde Sten næsten
 Indtryk af et Patricierhus.</p>
 
 <p>Her boede Grosserer <em>Lange</em>.</p>
 
-<p>Hans Fader var en Proprietairsøn fra Sjælland,
-der som Dreng var kommen i Handelslære
-i Kjøbenhavn og i Slutningen af Tyverne havde
-aabnet en Hørkramforretning paa Vestergade. Den
+<p>Hans Fader var en Proprietairsøn fra Sjælland,
+der som Dreng var kommen i Handelslære
+i Kjøbenhavn og i Slutningen af Tyverne havde
+aabnet en Hørkramforretning paa Vestergade. Den
 havde han nu for en halv Snes Aar siden afstaaet
-til Sønnen, men Sønnen havde opgivet Detailhandelen
+til Sønnen, men Sønnen havde opgivet Detailhandelen
 og handlede kun som Grossist &mdash; hovedsagelig
 med Klipfisk og Sild.</p>
 
 <p>Af Sildelage og Klipfisk lugtede der i Baghuset,
 hvor Lagrene var, og hvor Enkefru Lund<span class="pagenum"><a name="Side_35" id="Side_35" title="[S. 35]"> </a></span>
-havde to Værelser og Kjøkken, men i Forhuset
-lugtede der af levende Blomster, af ægte Maria Farina
+havde to Værelser og Kjøkken, men i Forhuset
+lugtede der af levende Blomster, af ægte Maria Farina
 og fine Stege &mdash; <em>der</em> betragtedes Klipfisken og
 Silden som Noget, der kun omtaltes og kun existerede
 i Handelskorrespondance.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; Grosserer Lange sad Søndag Formiddag
+<p>&mdash; Grosserer Lange sad Søndag Formiddag
 inde i sit private Kontor, hvis fornemste Prydelse var
 et stort, brunet Verdenskort "i Mercators Projection",
-der muligvis kunde bibringe Besøgende den Forestilling,
-at Husets Forbindelser spændte over hele
+der muligvis kunde bibringe Besøgende den Forestilling,
+at Husets Forbindelser spændte over hele
 Jordkloden. Grossererens rundladne Ansigt, som
 det var umuligt at kjende igjen efter et flygtigt
 Bekjendtskab, fordi det lignede hundrede andre,
-var rødt og kun udstyret med et Par tynde, blege
-Whiskers; i Øieblikket saae han anstrengt ud,
+var rødt og kun udstyret med et Par tynde, blege
+Whiskers; i Øieblikket saae han anstrengt ud,
 skrev en Linie eller to, stregede ud og skrev igjen.</p>
 
 <p>&mdash; "Er det Calculen over den sidste Sending,
@@ -1441,28 +1402,28 @@ Du er ved, Fader?" spurgte Datteren <em>Ragna</em>, der
 stod ved en Pult henne i den anden Ende af
 Kontoret.</p>
 
-<p>Det var en høi, smuk Pige paa et Par og tyve
-Aar, med store, graablaa, rolige Øine, regelmæssige
-Træk og en kraftig, ualmindelig elegant Figur, der
+<p>Det var en høi, smuk Pige paa et Par og tyve
+Aar, med store, graablaa, rolige Øine, regelmæssige
+Træk og en kraftig, ualmindelig elegant Figur, der
 kom godt til sin Ret i en drapfarvet, <i xml:lang="en" lang="en">tailor-made</i>
 Kjole.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; Frøken Ragna havde gaaet i en af Byens
+<p>&mdash; Frøken Ragna havde gaaet i en af Byens
 bedste Pigeskoler og i ti Aar faaet Undervisning i<span class="pagenum"><a name="Side_36" id="Side_36" title="[S. 36]"> </a></span>
 Klaverspil, men opgivet det, da hun blev confirmeret,
-havde som Barn besøgt alle de vigtigste
-Musæer een Gang, og som Voxen havt abonneret
-i det Kongelige med den øvrige Familie hver
-Lørdag.</p>
+havde som Barn besøgt alle de vigtigste
+Musæer een Gang, og som Voxen havt abonneret
+i det Kongelige med den øvrige Familie hver
+Lørdag.</p>
 
 <p>Da hun var fyldt tyve Aar, havde hun imidlertid
-pludselig erklæret, at hun vilde have noget
+pludselig erklæret, at hun vilde have noget
 Ordentligt at bestille; hun gjennemgik en Handelsskole
 for Kvinder, forlangte derpaa Plads som
 Bogholderske hos Faderen, tiltvang sig Pladsen og
-var efterhaanden bleven ham fuldstændig uundværlig,
+var efterhaanden bleven ham fuldstændig uundværlig,
 saa at han nu Intet foretog sig uden at have
 confereret med Datteren.</p>
 
@@ -1472,10 +1433,10 @@ confereret med Datteren.</p>
 hun, da hun ikke fik noget Svar.</p>
 
 <p>"Nei," svarede Grossereren, "nei, det er ikke
-saadan noget med Calcule. &mdash; Det er saamænd
+saadan noget med Calcule. &mdash; Det er saamænd
 Listen over, hvem der skal bedes til Herreselskabet."</p>
 
-<p>"Herregud!" sukkede Frøken Ragna. "Allerede!
+<p>"Herregud!" sukkede Frøken Ragna. "Allerede!
 &mdash; Enten <em>har</em> vi Selskab, eller ogsaa skal
 Du ud i Selskab &mdash; saa var der dog meget bedre
 ude paa Landstedet!"</p>
@@ -1483,31 +1444,31 @@ ude paa Landstedet!"</p>
 <p>"Ja, seer Du, Ragna, Tingen er, man skal
 bede Folk tidlig paa Eftersommeren: saa er de
 endnu ikke forspiste af alle de Middage, de har
-været til, og saa er der mange flere Retter at<span class="pagenum"><a name="Side_37" id="Side_37" title="[S. 37]"> </a></span>
-vælge imellem &mdash; det siger ogsaa Madam Siegler.
+været til, og saa er der mange flere Retter at<span class="pagenum"><a name="Side_37" id="Side_37" title="[S. 37]"> </a></span>
+vælge imellem &mdash; det siger ogsaa Madam Siegler.
 &mdash; Har Du seet Julius?"</p>
 
 <p>"Nei, han er formodentlig ikke kommen op
 endnu."</p>
 
 <p>"Naturligvis! Der var nok Sportsfest igaar &mdash;
-Cycleløb eller Fodbold, eller hvad Pokker det var
-&mdash; hørte Du, naar han kom hjem?"</p>
+Cycleløb eller Fodbold, eller hvad Pokker det var
+&mdash; hørte Du, naar han kom hjem?"</p>
 
 <p>"Nei, jeg sov."</p>
 
 <p>&mdash; "Vil Du saa se Listen over, hvem der
 skal bedes?"</p>
 
-<p>Og Grossereren læste op. Der var een General
-og to Etatsraader mellem de projecterede Gjæster
-&mdash; der havde været den Tid, da han var glad for
+<p>Og Grossereren læste op. Der var een General
+og to Etatsraader mellem de projecterede Gjæster
+&mdash; der havde været den Tid, da han var glad for
 en Kammerraad ved sine Middage, men den Tid
 laa saa langt tilbage, at han ikke mere kunde
 huske den.</p>
 
-<p>Ragna hørte efter af Pligt, ikke interesseret,
-men da hun ingen Bemærkninger gjorde, ansaaes
+<p>Ragna hørte efter af Pligt, ikke interesseret,
+men da hun ingen Bemærkninger gjorde, ansaaes
 Listen for approberet.</p>
 
 <p>"Aa, kald paa din Moder," bad saa Grossereren,
@@ -1519,88 +1480,88 @@ og Fruen kom.</p>
 Kone under Solen, og hun havde kun to Sorger
 her i Verden: den ene var, at hun med Aarene
 blev noget corpulent, og den anden, at hendes
-Mand ikke længere tillod, at hun selv gik i Kjøkkenet
+Mand ikke længere tillod, at hun selv gik i Kjøkkenet
 &mdash; det passede sig ikke, mente han. Kun
-Syltningen maatte hun have med at gjøre, det var<span class="pagenum"><a name="Side_38" id="Side_38" title="[S. 38]"> </a></span>
-en Indrømmelse fra Mandens Side, og Syltetiden
+Syltningen maatte hun have med at gjøre, det var<span class="pagenum"><a name="Side_38" id="Side_38" title="[S. 38]"> </a></span>
+en Indrømmelse fra Mandens Side, og Syltetiden
 var derfor ogsaa hendes bedste Tid.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Invitationslisten blev læst op for Fruen, og
-Grossereren erklærede derefter, at hun skulde have
+<p>Invitationslisten blev læst op for Fruen, og
+Grossereren erklærede derefter, at hun skulde have
 Generalen tilbords.</p>
 
 <p>"Det havde jeg jo sidst," tillod Fruen sig at
-bemærke.</p>
+bemærke.</p>
 
-<p>"Ja, det kan ikke hjælpe! Du maa have ham:
-ellers bliver han fornærmet!"</p>
+<p>"Ja, det kan ikke hjælpe! Du maa have ham:
+ellers bliver han fornærmet!"</p>
 
 <p>"Aa, saa holder han Tale for mig!"</p>
 
 <p>"Ja, lad ham bare det &mdash; det er sgu det, han
 bliver bedt for!"</p>
 
-<p>"Men kunde Du ikke lade være med at byde
+<p>"Men kunde Du ikke lade være med at byde
 Velkommen &mdash; saa har han da ingen Forpligtelser!"</p>
 
 <p>"Nei, Velkommen vil jeg byde &mdash; og han taler
-forresten i alle Tilfælde &mdash; han taler nu storartet!
+forresten i alle Tilfælde &mdash; han taler nu storartet!
 Han kan saadan gribe et eller andet Ord,
-som en Anden har sagt og sætte Noget om det
+som en Anden har sagt og sætte Noget om det
 ind i den Tale, han har lavet hjemme &mdash; <em>det</em> beundrer
 jeg. &mdash; Hvor bliver Julius af?"</p>
 
 <p>"Han kommer vist strax," skyndte Fruen sig
-at sige, "han var saa træt."</p>
+at sige, "han var saa træt."</p>
 
 <p>"Ja, det vil jeg tro! &mdash; Naa, <em>der</em> er Du &mdash;
 Dagdriver!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Den saaledes Tiltalte var en stor Pløk paa
+<p>Den saaledes Tiltalte var en stor Pløk paa
 atten Aar. Haaret var redt ned i Panden som
-paa en Bologneser, og Øinene stod kun paa Klem;<span class="pagenum"><a name="Side_39" id="Side_39" title="[S. 39]"> </a></span>
-gabende kom han ind i Stuen med begge Hænder
-i Lommen, og efter et søvnigt Nik til Deling
+paa en Bologneser, og Øinene stod kun paa Klem;<span class="pagenum"><a name="Side_39" id="Side_39" title="[S. 39]"> </a></span>
+gabende kom han ind i Stuen med begge Hænder
+i Lommen, og efter et søvnigt Nik til Deling
 mellem Familien smed han sig i en Stol.</p>
 
-<p>Det var Grossererens ældste Søn <em>Julius</em> &mdash;
-Sportssønnen.</p>
+<p>Det var Grossererens ældste Søn <em>Julius</em> &mdash;
+Sportssønnen.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Det er muligt, at et tidligere Slægtleds physiske
-Opdragelse var forsømt, men Julius tilhørte <em>den</em>
-yngre Slægt, hvis hele Uddannelse saa at sige er
+<p>Det er muligt, at et tidligere Slægtleds physiske
+Opdragelse var forsømt, men Julius tilhørte <em>den</em>
+yngre Slægt, hvis hele Uddannelse saa at sige er
 legemlig.</p>
 
-<p>I en Alder af ti Aar vandt han Præmier for
-Skøiteløb og figurerede jevnlig i Aviserne, og da
+<p>I en Alder af ti Aar vandt han Præmier for
+Skøiteløb og figurerede jevnlig i Aviserne, og da
 han var fjorten, vurderedes en Anbefaling af ham
 for en ny Cycle-Model som en Udtalelse af en
-Autoritet. I Begyndelsen havde Faderen været
-stolt af Sønnen, naar han kom hjem med Præmieuhre,
+Autoritet. I Begyndelsen havde Faderen været
+stolt af Sønnen, naar han kom hjem med Præmieuhre,
 Potageskeer og Vandrepocaler, men efterhaanden
 som det viste sig, at det Eneste i Verden,
 Julius overhovedet bestilte, var at traine og starte,
-og at han &mdash; i Modsætning til Samson, der jo
+og at han &mdash; i Modsætning til Samson, der jo
 havde sin Styrke i Haaret &mdash; kun havde <em>sin</em>
-Styrke i Læggene, blev Grossereren ligefrem gal i
-Hovedet ved blot at se ham. Faderen skjældte
-ham ud &mdash; i Tide og Utide &mdash; Moderen forkjælede
-ham og gav ham de Penge, der var nødvendige
-til at dyrke Variétéerne og Forstadstheatrene for;
+Styrke i Læggene, blev Grossereren ligefrem gal i
+Hovedet ved blot at se ham. Faderen skjældte
+ham ud &mdash; i Tide og Utide &mdash; Moderen forkjælede
+ham og gav ham de Penge, der var nødvendige
+til at dyrke Variétéerne og Forstadstheatrene for;
 thi helt uden aandelig Interesse var Julius heller
-ikke: han læste ganske vist ikke Andet end Cyclecataloger
+ikke: han læste ganske vist ikke Andet end Cyclecataloger
 og Sportsblade, og han gik ikke i Theatret,<span class="pagenum"><a name="Side_40" id="Side_40" title="[S. 40]"> </a></span>
 men Parodier og Revuer kjendte han grundigt
-&mdash; kunde endogsaa sommetider fløite et særlig
-actuelt Refrain temmelig rigtigt &mdash; og af dem lærer
+&mdash; kunde endogsaa sommetider fløite et særlig
+actuelt Refrain temmelig rigtigt &mdash; og af dem lærer
 man jo dog ogsaa saa meget, at man med lidt
-Freidighed kan snakke med om, hvad det skal være.</p>
+Freidighed kan snakke med om, hvad det skal være.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
@@ -1608,21 +1569,21 @@ Freidighed kan snakke med om, hvad det skal være.</p>
 Grossereren. "Man kan faae Kvalme af at
 se paa Dig!"</p>
 
-<p>"<i xml:lang="en" lang="en">English fashion!</i>" nedlod Sønnen sig til at
-bemærke.</p>
+<p>"<i xml:lang="en" lang="en">English fashion!</i>" nedlod Sønnen sig til at
+bemærke.</p>
 
 <p>"Hold Mund, Flab! &mdash; Jeg troer ikke, at jeg
 i to Aar har seet Dig paa Kontoret uden i ternede
-Knæbuxer og svedt Uldskjorte!"</p>
+Knæbuxer og svedt Uldskjorte!"</p>
 
 <p>"Herregud, lille Mand, han skal jo ud at bentraine,"
 sagde Moderen.</p>
 
-<p>"Hvorfor kom Du først hjem imorges?" spurgte
+<p>"Hvorfor kom Du først hjem imorges?" spurgte
 Grossereren.</p>
 
 <p>"Jeg <i>pacede</i> Hansen-Rod", svarede Julius
-gnavent &mdash; det kostede ham øiensynlig Anstrengelse
+gnavent &mdash; det kostede ham øiensynlig Anstrengelse
 at overvinde sig til at tale, "og saa festede vi
 ham bagefter."</p>
 
@@ -1634,21 +1595,21 @@ i Rotterdam."</p>
 <p>"Aa, de forbandede Cycler, man kan snart
 ikke gaa for dem."</p>
 
-<p>"Ja, hvad skal ogsaa alle de Fodgængere drive
+<p>"Ja, hvad skal ogsaa alle de Fodgængere drive
 om paa Gaderne for &mdash; de kan jo blive hjemme!<span class="pagenum"><a name="Side_41" id="Side_41" title="[S. 41]"> </a></span>
-Det er sgu næsten ikke muligt at komme frem
-med sin Maskine, uden at vælte idetmindste en
+Det er sgu næsten ikke muligt at komme frem
+med sin Maskine, uden at vælte idetmindste en
 gammel Kone og et Par Barnevogne!"</p>
 
 <p>"Laban! &mdash; Naa, hvad er der nu?"</p>
 
 <p>Pigen kom ind og meldte, at Madam Siegler
 var ude i Entreen, og Madam Siegler &mdash; Kogekonen,
-der boede Dør om Dør med Jomfru Buxbom
+der boede Dør om Dør med Jomfru Buxbom
 &mdash; blev strax indladt, hvilket Julius benyttede
 sig af til skyndsomt at forsvinde.</p>
 
-<p>Der udspandt sig nu en længere Forhandling
+<p>Der udspandt sig nu en længere Forhandling
 om Menu'en med Madam Siegler, og Grossereren
 spurgte tilsidst, om hun ikke havde et eller andet
 Nyt at foreslaa, saadan en fix lille Ret, der kunde
@@ -1659,18 +1620,18 @@ havde de nylig havt hos den spanske Minister,
 vidste hun.</p>
 
 <p>"Chartreuse?" sagde Grossereren. "Det er jo
-ingen Ret! Det er det grønne Skidt, Julius blev
+ingen Ret! Det er det grønne Skidt, Julius blev
 saa daarlig af ifjor!"</p>
 
 <p>Madam Siegler forklarede nu, hvad <em>hun</em>
 mente med en Chartreuse, Menuen fik sin endelige
 Form, og Grossereren og Ragna blev alene, da
-Fruen havde en yderligere Kjøkkenforhandling med
+Fruen havde en yderligere Kjøkkenforhandling med
 Madamen.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; "Hvad siger Du til, at Poul vil være Søofficeer?"
+<p>&mdash; "Hvad siger Du til, at Poul vil være Søofficeer?"
 spurgte Grossereren sin Datter.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_42" id="Side_42" title="[S. 42]"> </a></span></p>
@@ -1681,19 +1642,19 @@ Lyst til det, saa &mdash;"</p>
 <p>"Det er den forbandede Plasken i Baad ude
 ved Landstedet, der har gjort Ulykken, og saa, at
 vi havde to Cadetter med til Julius' Bal sidste
-Vinter! Poul skulde have været i Forretningen &mdash;
+Vinter! Poul skulde have været i Forretningen &mdash;
 Julius bliver dog aldrig til Noget! &mdash; Naa det kan
-maaske alligevel ikke være saa galt &mdash; der er jo
+maaske alligevel ikke være saa galt &mdash; der er jo
 flere Prinser i Marinen."</p>
 
 <p>"Ja, hvad saa?"</p>
 
 <p>"Hvad saa, hvad saa &mdash; man kan aldrig vide
-&mdash; ja, det kunde jo dog tænkes, at man engang
-gjennem Poul kunde se en Kongelig Høihed ved
+&mdash; ja, det kunde jo dog tænkes, at man engang
+gjennem Poul kunde se en Kongelig Høihed ved
 sit Bord!"</p>
 
-<p>Ragna nøiedes med at smile, og Grossereren
+<p>Ragna nøiedes med at smile, og Grossereren
 studerede meget omhyggeligt Verdenskortet.</p>
 
 <p>"Veed Du, hvor Yocobora ligger?" spurgte
@@ -1705,24 +1666,24 @@ han pludselig.</p>
 ikke ud af Meget! &mdash; Veed Du, hvad Sprog de
 taler <em>der</em>?"</p>
 
-<p>"Det er vel Spansk, tænker jeg."</p>
+<p>"Det er vel Spansk, tænker jeg."</p>
 
-<p>"Spansk &mdash; mon det er meget svært at lære?"</p>
+<p>"Spansk &mdash; mon det er meget svært at lære?"</p>
 
 <p>"Ja, det er det vel nok."</p>
 
 <p>"Ja, jeg mener ikke saadan rigtigt &mdash; men
 saa meget, at man f.&nbsp;Ex. kunde holde en Tale &mdash;
-den skulde naturligvis være skreven i Forveien &mdash;<span class="pagenum"><a name="Side_43" id="Side_43" title="[S. 43]"> </a></span>
+den skulde naturligvis være skreven i Forveien &mdash;<span class="pagenum"><a name="Side_43" id="Side_43" title="[S. 43]"> </a></span>
 dersom der kom en Orlogsmand fra Yocobora
 hertil &mdash; de har en Orlogsmand veed jeg!"</p>
 
 <p>"Men hvad vedkommer det Dig?"</p>
 
 <p>"Aa, ikke saadan &mdash; ja, jeg kan forresten
-gjerne betro dig det: Møller, der har været Generalconsul
+gjerne betro dig det: Møller, der har været Generalconsul
 for Yocobora, flytter fra Byen og vil
-derfor sælge &mdash; ja, ikke ligefrem sælge, naturligvis,
+derfor sælge &mdash; ja, ikke ligefrem sælge, naturligvis,
 for det kan man ikke &mdash; men han vil mod en
 Affindelsessum anbefale mig til Regjeringen derovre,
 saa at jeg kan blive hans Eftermand."</p>
@@ -1732,16 +1693,16 @@ saa at jeg kan blive hans Eftermand."</p>
 <p>"Ja, Du skal ikke saadan uden videre slaa
 det hen min Pige. Ganske vist er Yocobora kun
 en Republik &mdash; og Ordener har de ikke, jeg <em>har</em>
-forhørt mig &mdash; men Uniformen er sgu storartet:
+forhørt mig &mdash; men Uniformen er sgu storartet:
 trekantet Hat, Kaarde og Guldbroderi i Masse,
-baade paa Kjolen og Benklæderne &mdash; jeg <em>har</em>
-prøvet Møllers Kjole: den passer mig, som den
+baade paa Kjolen og Benklæderne &mdash; jeg <em>har</em>
+prøvet Møllers Kjole: den passer mig, som den
 var syet til mig, og han har kun havt den paa
 to Gange."</p>
 
-<p>"Men tænker Du da virkelig &mdash;"</p>
+<p>"Men tænker Du da virkelig &mdash;"</p>
 
-<p>"Ja, det veed<span class="corr" title="fjernet: ,"></span> Gud, jeg gjør! &mdash; Det er nu
+<p>"Ja, det veed<span class="corr" title="fjernet: ,"></span> Gud, jeg gjør! &mdash; Det er nu
 forresten mest for din Moders Skyld."</p>
 
 <p>"For Moders Skyld?"</p>
@@ -1752,11 +1713,11 @@ men din Moder er slet og ret Frue &mdash; 'Fru
 Lange,' hverken mer eller mindre. &mdash; Kunde Du
 nu ikke unde din egen Moder at hedde Generalconsulinde,<span class="pagenum"><a name="Side_44" id="Side_44" title="[S. 44]"> </a></span>
 og troer Du ikke, hun vilde have
-Glæde af Uniformen?"</p>
+Glæde af Uniformen?"</p>
 
 <p>"Skal Moder maaske ogsaa have Uniform?"</p>
 
-<p>"Snak! Men hun kan da vel glæde sig over
+<p>"Snak! Men hun kan da vel glæde sig over
 min! &mdash; Hvad er der nu?"</p>
 
 <p>Pigen meldte, at den Herre, der havde spurgt
@@ -1773,92 +1734,92 @@ saa komme i Guds Navn!"</p>
 
 <p>Han var i sort Diplomatfrakke, og da hans
 Diplomatfrakker altid, endnu mere end hans daglige
-Tøi, saae ud, som de var for store til ham,
+Tøi, saae ud, som de var for store til ham,
 og havde et Snit, som om de var syet til hans
 Bedstefader, gjorde han ikke noget egentlig imponerende
 Indtryk.</p>
 
 <p>Det gjorde derimod Grossereren. Han stillede
 sig op ved Pulten, slog ud med Haanden som en
-Minister, der første Gang giver Audiens, og spurgte
+Minister, der første Gang giver Audiens, og spurgte
 i en nedladende Tone:</p>
 
 <p>"Hvad er til Deres Tjeneste?"</p>
 
-<p>Roligt og sagligt begyndte Berner at fortælle,
+<p>Roligt og sagligt begyndte Berner at fortælle,
 at han den foregaaende Aften havde seet en lille
 Pige, der nok boede her i Baghuset, og i hendes
 Belte havde han opdaget et Par visne Blade, som
-hun paa Forespørgsel erklærede at have faaet af
-Grossererens yngste Søn.</p>
+hun paa Forespørgsel erklærede at have faaet af
+Grossererens yngste Søn.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_45" id="Side_45" title="[S. 45]"> </a></span></p>
 
-<p>"Hm," hostede Grossereren og saae fortrædelig
+<p>"Hm," hostede Grossereren og saae fortrædelig
 ud.</p>
 
 <p>Disse Blade, vedblev Berner, der tydelig nok
-hidrørte fra en Plante af Slægten Kløver, var desværre
-i en saa forkrøllet Tilstand, at det var
+hidrørte fra en Plante af Slægten Kløver, var desværre
+i en saa forkrøllet Tilstand, at det var
 ganske umuligt med blot nogenlunde Sikkerhed at
-afgjøre, fra hvilken Art de hidrørte, men saa vel
-Stængel som Blade &mdash; Blomst var der uheldigvis
+afgjøre, fra hvilken Art de hidrørte, men saa vel
+Stængel som Blade &mdash; Blomst var der uheldigvis
 ikke &mdash; mindede alligevel paafaldende om en
-Kløver &mdash; <i>Trifolium resupinatum</i> &mdash; som ellers
-nærmest hørte hjemme i Italien, men som i sin
+Kløver &mdash; <i>Trifolium resupinatum</i> &mdash; som ellers
+nærmest hørte hjemme i Italien, men som i sin
 Tid havde voxet paa Pladsen omkring Thorvaldsens
-Musæum, hvorhen den bevislig var bleven
-bragt med det Hø, som havde været brugt ved
+Musæum, hvorhen den bevislig var bleven
+bragt med det Hø, som havde været brugt ved
 Indpakningen af Marmorstatuerne nede i Rom, og
-da det nu var ham, Berner, af største Interesse at
+da det nu var ham, Berner, af største Interesse at
 erfare, hvorledes denne Plante &mdash; hvis det virkelig
-var <em>den</em> &mdash; kunde være kommen her, saa tillod
+var <em>den</em> &mdash; kunde være kommen her, saa tillod
 han sig &mdash;</p>
 
-<p>"Jeg behøver vel ikke at gjøre Nogen Regnskab
+<p>"Jeg behøver vel ikke at gjøre Nogen Regnskab
 for, hvad der groer eller ikke groer i min
 Gaard!" foer Grossereren op.</p>
 
-<p>"Men Fader dog!" udbrød Ragna uvilkaarligt,
-og Grossereren tog sig i det og erklærede i en
-noget høfligere Tone, at Gaarden og Baghuset var
+<p>"Men Fader dog!" udbrød Ragna uvilkaarligt,
+og Grossereren tog sig i det og erklærede i en
+noget høfligere Tone, at Gaarden og Baghuset var
 Noget, der ikke interesserede ham, og som han
 derfor heller ingen Besked vidste om.</p>
 
-<p>Berner tillod sig at spørge, om Grossereren<span class="pagenum"><a name="Side_46" id="Side_46" title="[S. 46]"> </a></span>
+<p>Berner tillod sig at spørge, om Grossereren<span class="pagenum"><a name="Side_46" id="Side_46" title="[S. 46]"> </a></span>
 muligvis havde, eller havde havt, Handelsforbindelse
 med Italien eller med sydlige Lande overhovedet,
 men saa foer Grossereren atter op og svarede:</p>
 
 <p>"Klipfisk og Spegesild, det handler jeg med"
-&mdash; nu var han jo nødt til at vedkjende sig Forretningen
+&mdash; nu var han jo nødt til at vedkjende sig Forretningen
 &mdash; "og de Varer veed De vel som en
 studeret Mand kommer ikke fra Italien! &mdash; Er
-der mere, jeg kan være Dem til Tjeneste med?"</p>
+der mere, jeg kan være Dem til Tjeneste med?"</p>
 
 <p>Nei, det var der ikke, og Berner gik.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; "Men hvorfor var du dog saa uhøflig,
+<p>&mdash; "Men hvorfor var du dog saa uhøflig,
 Fader?" spurgte Ragna.</p>
 
-<p>"Uhøflig! Jeg? &mdash; Det var jo ham! Saadan
-en Næsvished, at trænge sig herind til mig og
-spørge mig ud, som om jeg var i Forhør! Maa
-jeg være her! &mdash; Men er der Ukrudt i den lille
-Plaine omkring Lindetræet i Gaarden, saa er det
+<p>"Uhøflig! Jeg? &mdash; Det var jo ham! Saadan
+en Næsvished, at trænge sig herind til mig og
+spørge mig ud, som om jeg var i Forhør! Maa
+jeg være her! &mdash; Men er der Ukrudt i den lille
+Plaine omkring Lindetræet i Gaarden, saa er det
 en Uorden, og saa skal det naturligvis luges op &mdash;
 jeg vil give Karlen Ordre til den Dag idag at
 grave Plainen om &mdash; og Pouls Intimiteter med
-Baghustøsen skal ogsaa have en Ende! &mdash; Han
+Baghustøsen skal ogsaa have en Ende! &mdash; Han
 giver hende Blomster &mdash; det er nydeligt! &mdash; Nei,
 det er vist meget godt, han kommer ud at seile
-&mdash; væk fra det Hele! Man har kun Ærgrelser! &mdash;
+&mdash; væk fra det Hele! Man har kun Ærgrelser! &mdash;
 Ja, vi skulde vel have fat paa den Calcule!"</p>
 
 <p>Men det var nu aabenbart bestemt, at Grossereren
-den Søndag Formiddag idelig skulde forstyrres:
+den Søndag Formiddag idelig skulde forstyrres:
 nu kom Terndrup.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_47" id="Side_47" title="[S. 47]"> </a></span></p>
@@ -1871,16 +1832,16 @@ Penge i et eller andet halvt obscurt Foretagende;
 thi det var en Eiendommelighed for Grossereren,
 at det morede ham, ved Siden af sin egentlige
 Forretning, at vove mindre Summer paa tvivlsomme
-Forretninger, der under særlig heldige Conjuncturer
+Forretninger, der under særlig heldige Conjuncturer
 kunde give en forholdsvis stor Gevinst.</p>
 
-<p>Terndrup indledede da ogsaa sit Besøg med
+<p>Terndrup indledede da ogsaa sit Besøg med
 at tale om en anden Prioritet i en Eiendom ude
-i Saxogade men endte med at bringe Spørgsmaalet
+i Saxogade men endte med at bringe Spørgsmaalet
 Marie paa Bane og udbad sig Grossererens Sanction
 paa hendes mulige Overgang til Theatret.</p>
 
-<p>Den var let nok at opnaa: Grossereren brød
+<p>Den var let nok at opnaa: Grossereren brød
 sig, som han smagfuldt udtrykte sig, Fanden om
 det Pigebarn, og hun kunde for ham gaa til Balletten
 eller til Dyrehavsbakken, hvis hun lystede,
@@ -1888,20 +1849,20 @@ eller til Dyrehavsbakken, hvis hun lystede,
 
 <p>Med den Besked gik saa Terndrup.</p>
 
-<p>Men Frøken Ragna sad i Tanker og glemte
-mod al Sædvane rent Calculen, og Faderen maatte
-to Gange spørge, hvad hun egentlig tænkte paa,
-før hun ligesom tøvende svarede:</p>
+<p>Men Frøken Ragna sad i Tanker og glemte
+mod al Sædvane rent Calculen, og Faderen maatte
+to Gange spørge, hvad hun egentlig tænkte paa,
+før hun ligesom tøvende svarede:</p>
 
-<p>"Aa, jeg tænkte paa den sjeldne Blomst, der
+<p>"Aa, jeg tænkte paa den sjeldne Blomst, der
 skulde voxe nede i Gaarden &mdash; jeg synes egentlig
 det er umuligt, at Poesi eller Romantik, hvad<span class="pagenum"><a name="Side_48" id="Side_48" title="[S. 48]"> </a></span>
 man nu skal kalde det, kan forvilde sig ind i
 vort Hus."</p>
 
 <p>"Ja, det Ukrudt skal nok blive luget op,"
-sagde Faderen, der kun halvt havde hørt efter,
-hvad Ragna svarede, "og Poul skal væk &mdash;
+sagde Faderen, der kun halvt havde hørt efter,
+hvad Ragna svarede, "og Poul skal væk &mdash;
 han skal ikke have sin Gang i Baghuset!"</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
@@ -1917,92 +1878,92 @@ han skal ikke have sin Gang i Baghuset!"</p>
 
 <p>Han sad netop imens ovre i Fru Lunds Stadsestue
 og fortalte hende og Marie, at han nu endelig
-havde faaet Lov at gaa til Søs: hans Ansøgning
+havde faaet Lov at gaa til Søs: hans Ansøgning
 var inde hos Marineministeriet, og han
-haabede bestemt at komme ud som frivillig Lærling
+haabede bestemt at komme ud som frivillig Lærling
 med Vintercorvetten.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>&mdash; Intet Sted i Verden befandt Poul sig saa
 vel som hos Fru Lund, og Intet i Verden smagte
-ham, som hvad han fik <em>der</em>: et rørt Æg med
-Sukker, en tør Kage eller et Glas Saft og Vand.
+ham, som hvad han fik <em>der</em>: et rørt Æg med
+Sukker, en tør Kage eller et Glas Saft og Vand.
 Fra ganske Lille var han vant til at komme der,
 og den beskedne Stue, der skinnede af Renlighed
-og formelig lugtede af grøn Sæbe, syntes ham
+og formelig lugtede af grøn Sæbe, syntes ham
 meget, meget hyggeligere end de elegant monterede
 Sale i Forhuset &mdash; den forekom ham nemlig, uden
-at han selv gjorde sig Rede for det, at være et
+at han selv gjorde sig Rede for det, at være et
 Hjem.</p>
 
 <p>Og et Hjem havde han her, et Hjem, hvor
-man baade følte sig glad og beæret, naar "Grossererens<span class="pagenum"><a name="Side_50" id="Side_50" title="[S. 50]"> </a></span>
-Søn" kom, hvor han kunde snakke løs
+man baade følte sig glad og beæret, naar "Grossererens<span class="pagenum"><a name="Side_50" id="Side_50" title="[S. 50]"> </a></span>
+Søn" kom, hvor han kunde snakke løs
 med Marie og lege med hendes tamme Hane, og
 hvor han bestandig kunde ty hen med sine Sorger
-og være sikker paa at faae Trøst.</p>
+og være sikker paa at faae Trøst.</p>
 
 <p>Poul havde nemlig i en vis Forstand altid
-hørt til de "uheldige" Børn. Havde han som Lille
+hørt til de "uheldige" Børn. Havde han som Lille
 faaet en ren Blouse paa, var det givet, at han
 ganske kort efter trillede i Rendestenen; standsede
 hans Barnepige blot fem Minuter forat tale med
-en Gardist, kunde hun være sikker paa, at Drengen
+en Gardist, kunde hun være sikker paa, at Drengen
 var borte og maatte hentes paa Politistationen, og
-var der en nymalet Bænk i Kongens Have, skulde
+var der en nymalet Bænk i Kongens Have, skulde
 han nok finde den og tage en tydelig Erindring
-om den med sig hjem. I saa Tilfælde fik Fru
+om den med sig hjem. I saa Tilfælde fik Fru
 Lund ham fat og vaskede og gned, til han blev
-nogenlunde præsentabel før Hjemkomsten og slap
-for Skjænd, og <em>det</em> paaskjønnede han i høi Grad
-&mdash; han kunde ikke udstaa at faae Skjænd.</p>
+nogenlunde præsentabel før Hjemkomsten og slap
+for Skjænd, og <em>det</em> paaskjønnede han i høi Grad
+&mdash; han kunde ikke udstaa at faae Skjænd.</p>
 
 <p>Saa var Poul forresten ogsaa tidlig et
-"fremmeligt" Barn: han var forlængst falden ned
-fra alle Grene i Lindetræet og havde efterhaanden
-brækket Alt, hvad brækkes kunde, undtagen Halsen;
-fem Aar gammel spillede han til Moderens Forfærdelse
+"fremmeligt" Barn: han var forlængst falden ned
+fra alle Grene i Lindetræet og havde efterhaanden
+brækket Alt, hvad brækkes kunde, undtagen Halsen;
+fem Aar gammel spillede han til Moderens Forfærdelse
 Klink paa Gaden, og paa sin syvaarige
-Fødselsdag havde han paa egen Haand bedt Melmandens
-skeløiede Søn hjem til Middag.</p>
+Fødselsdag havde han paa egen Haand bedt Melmandens
+skeløiede Søn hjem til Middag.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; Fru <em>Lund</em> sad med Andagt og hørte paa
+<p>&mdash; Fru <em>Lund</em> sad med Andagt og hørte paa
 Pouls Udmalinger af sin maritime Fremtid.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_51" id="Side_51" title="[S. 51]"> </a></span></p>
 
 <p>Hun var en lille, mager Kone, altid som et
-pillet Æg, med Kappe, hvidt Forklæde og sort
+pillet Æg, med Kappe, hvidt Forklæde og sort
 Kjole &mdash; altid ens. Hun syede for et Broderimagazin,
-vaskede og stoppede paa Maries Tøi og
-tilbragte en hel Del af sit Liv med at søge Legater,
+vaskede og stoppede paa Maries Tøi og
+tilbragte en hel Del af sit Liv med at søge Legater,
 som hun aldrig fik, og med som en fjern, uopnaaelig
-Mulighed at drømme om engang at blive
+Mulighed at drømme om engang at blive
 Klasselotteri-Collectrice. Grossererens og Alt, hvad
-hans var, saae hun op til med Ærefrygt og Taknemmelighed,
+hans var, saae hun op til med Ærefrygt og Taknemmelighed,
 levede af brugt Sol fra det rige
 Forhus og var i det Hele taget saa ydmyg, at
 hun end ikke i sin egen Stue nogensinde sad paa
 mere end Kanten af en Stol.</p>
 
-<p>Af og til rystede hun nu betænkeligt paa
+<p>Af og til rystede hun nu betænkeligt paa
 Hovedet, naar Poul talte om Hundevagter, Kanonexercits
-og Olietøi, og i sit stille Sind ønskede
-hun af og til at kunne være med ombord forat
-tage Pletter af hans Tøi og sy Rifter sammen
-over Knæene.</p>
+og Olietøi, og i sit stille Sind ønskede
+hun af og til at kunne være med ombord forat
+tage Pletter af hans Tøi og sy Rifter sammen
+over Knæene.</p>
 
 <p>Marie fortalte straalende glad Poul, at hun
 skulde til Theatret; hver Morgen skulde hun paa
-Danseskole og om Lørdagen paa Komedie &mdash; Alt
-naturligvis under Forudsætning af, at hun blev antagen
-&mdash; i næste Uge skulde det afgjøres.</p>
+Danseskole og om Lørdagen paa Komedie &mdash; Alt
+naturligvis under Forudsætning af, at hun blev antagen
+&mdash; i næste Uge skulde det afgjøres.</p>
 
 <p>Omsider gik Poul og var heldig nok til at
-komme over i Forhuset uden at være bleven savnet.</p>
+komme over i Forhuset uden at være bleven savnet.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_52" id="Side_52" title="[S. 52]"> </a></span></p>
@@ -2015,79 +1976,79 @@ komme over i Forhuset uden at være bleven savnet.</p>
 
 <p>Der var ordentligt Rykind hos Jomfru Buxbom.</p>
 
-<p>Børnene holdt Frokost, og Jomfruen skar just
-Karse af til deres Smørrebrød fra Kassen udenfor
+<p>Børnene holdt Frokost, og Jomfruen skar just
+Karse af til deres Smørrebrød fra Kassen udenfor
 Vinduet, da det bankede, og efterat Oldefaderens
-Røst havde talt ud af Papegøien og raabt "Kom
+Røst havde talt ud af Papegøien og raabt "Kom
 ind<span class="corr" title='fjernet: "'></span>!" viste Madam Siegler sig.</p>
 
-<p>Hun havde Meget at fortælle: om Middagen
+<p>Hun havde Meget at fortælle: om Middagen
 hos Grosserer Lange's og om et femogtyve Aars
-Jubilæum hos en velhavende Manufacturhandler.</p>
+Jubilæum hos en velhavende Manufacturhandler.</p>
 
 <p>Hos Grossererens havde de faaet Gaaseleverpostei
-<i xml:lang="fr" lang="fr">en croûte</i> før den anden Steg &mdash; ikke, som
+<i xml:lang="fr" lang="fr">en croûte</i> før den anden Steg &mdash; ikke, som
 tidligere, bagefter &mdash; det havde <em>hun</em> oplyst dem
 om, at man nu brugte &mdash; og Generalen havde
 ikke blot udbragt en Skaal for Fruen, men ogsaa
-for den yngste Søn, der jo nu skulde til Orlogs,
-og Generalen havde sagt, at han ved at vælge
-Havet til Virkefelt kun fortsatte de fædrene Traditioner,
+for den yngste Søn, der jo nu skulde til Orlogs,
+og Generalen havde sagt, at han ved at vælge
+Havet til Virkefelt kun fortsatte de fædrene Traditioner,
 eftersom Huset Lange jo altid havde havt
 sin Levevei af Havets Producter. Den Tale havde
-Madam Siegler selv hørt Ord til andet ude fra
+Madam Siegler selv hørt Ord til andet ude fra
 Corridoren.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_53" id="Side_53" title="[S. 53]"> </a></span></p>
 
-<p>Jubilæet var der ikke andet Mærkeligt at fortælle
-om, end at der blandt Gjæsterne havde været
+<p>Jubilæet var der ikke andet Mærkeligt at fortælle
+om, end at der blandt Gjæsterne havde været
 en Vegetarianer, eller, som Madamen udtrykte sig:
 en "Gemysemand" &mdash; "men han kunde jo dog
-faae Rødderne fra Suppen og Persillen fra Kyllingerne,"
+faae Rødderne fra Suppen og Persillen fra Kyllingerne,"
 sagde hun &mdash; hun yndede ikke Vegetarianere.</p>
 
-<p>De to Menuer var neppe nok drøftede, før
+<p>De to Menuer var neppe nok drøftede, før
 der kom en ny Visit: det var Madam Asters,
-Portnerske i et høigreveligt Hus i Bredgade.</p>
+Portnerske i et høigreveligt Hus i Bredgade.</p>
 
 <p>Hun var et af Jomfru Buxboms allerinteressanteste
 og paa en vis Maade allerfineste Bekjendtskaber;
-hun sagde "vi" om Herskabet, kunde fortælle
+hun sagde "vi" om Herskabet, kunde fortælle
 om Baller, hvor der kom Prinser og Prinsesser,
 og vidste paa en Prik, om Damerne for
-Tiden brugte rundt eller firkantet Slæb.</p>
+Tiden brugte rundt eller firkantet Slæb.</p>
 
-<p>Det Første, der skete efter hendes Ankomst,
+<p>Det Første, der skete efter hendes Ankomst,
 var, at Kaffekanden blev sat paa Petroleumsapparatet,
-og at et af Børnene fik Lov til at lægge
-Tavlen og blev sendt ned efter Wienerbrød. Kaffekanden
+og at et af Børnene fik Lov til at lægge
+Tavlen og blev sendt ned efter Wienerbrød. Kaffekanden
 blev i det Hele sjelden kold her i Stuen,
-for der var næsten altid Besøg, og Jomfruen selv
-hørte til de mærkelig construerede Kvinder, der i
-Sommermaanederne hovedsagelig ernærer sig af
-Rødgrød, og Resten af Aaret af Kaffe med
-Wienerbrød.</p>
+for der var næsten altid Besøg, og Jomfruen selv
+hørte til de mærkelig construerede Kvinder, der i
+Sommermaanederne hovedsagelig ernærer sig af
+Rødgrød, og Resten af Aaret af Kaffe med
+Wienerbrød.</p>
 
 <p>&mdash; "Naa, lille Madam Asters," begyndte Jomfruen,
-da der var skjænket i Kopperne, "hvad Nyt<span class="pagenum"><a name="Side_54" id="Side_54" title="[S. 54]"> </a></span>
-ude fra Bredgade af? Har der nylig været Selskabelighed?"</p>
+da der var skjænket i Kopperne, "hvad Nyt<span class="pagenum"><a name="Side_54" id="Side_54" title="[S. 54]"> </a></span>
+ude fra Bredgade af? Har der nylig været Selskabelighed?"</p>
 
 <p>"Gud, nei, Jomfru, hvor vil De hen!" svarede
 Portnersken. "Vi har jo Sorg!"</p>
 
 <p>"Det er ogsaa sandt, det veed jeg jo."</p>
 
-<p>"Det er forresten saa kjønt med Sorg," vedblev
-Madamen, "især naar Herskabet kjører ud.
+<p>"Det er forresten saa kjønt med Sorg," vedblev
+Madamen, "især naar Herskabet kjører ud.
 Tjeneren &mdash; det er nu et nydeligt Menneske og af
-pæn Familie: hans Fader er Skovløber ude paa
+pæn Familie: hans Fader er Skovløber ude paa
 Grevskabet &mdash; han seer saa gentil ud i Sort med
 et blaat og hvidt Silkebaand ned ad Skuldrene,
 og Lygterne er ogsaa helt overtrukken med Sort
-&mdash; det er saa høitideligt!"</p>
+&mdash; det er saa høitideligt!"</p>
 
-<p>Madam Siegler hørte efter med stum Andagt
+<p>Madam Siegler hørte efter med stum Andagt
 &mdash; hun selv kom kun til det velhavende Bourgeoisie.</p>
 
 <p>"Gud veed forresten, om der bliver nogen
@@ -2097,38 +2058,38 @@ Madam Asters &mdash; "nei, Tak, kun en lille Kop!"</p>
 <p>"Men hvorfor dog ikke det?"</p>
 
 <p>"Nei, jeg har nu min egen Tro &mdash; men ikke
-<em>mine</em> Ord igjen! &mdash; Børnene lytter da ikke efter?
-&mdash; Jo, jeg skal sige Dem, Herskabet hører ikke
-mere Pastor Jespersen, som de før <span class="sic" title="[sic]">pleiede van</span>."</p>
-
-<p>"Ikke det!" udbrød Jomfru Buxbom. "Det er
-da ellers den deiligste Præst i hele Byen &mdash; det
-er <em>min</em> Præst &mdash; her skal De se hans Photographi!
-&mdash; Han skal saamænd ogsaa arve den Stol, De
+<em>mine</em> Ord igjen! &mdash; Børnene lytter da ikke efter?
+&mdash; Jo, jeg skal sige Dem, Herskabet hører ikke
+mere Pastor Jespersen, som de før <span class="sic" title="[sic]">pleiede van</span>."</p>
+
+<p>"Ikke det!" udbrød Jomfru Buxbom. "Det er
+da ellers den deiligste Præst i hele Byen &mdash; det
+er <em>min</em> Præst &mdash; her skal De se hans Photographi!
+&mdash; Han skal saamænd ogsaa arve den Stol, De
 sidder i!"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_55" id="Side_55" title="[S. 55]"> </a></span></p>
 
-<p>"Nei, nu er Herskabet begyndt at høre Pastor
+<p>"Nei, nu er Herskabet begyndt at høre Pastor
 Knastrup," vedblev Madamen. "Gudbevares, han
-præker storartet &mdash; min Mand og jeg er ogsaa
-begyndt at høre ham &mdash; men <a class="corr" name="rett_2" id="rett_2" title="var: har">han</a> er jo noget
+præker storartet &mdash; min Mand og jeg er ogsaa
+begyndt at høre ham &mdash; men <a class="corr" name="rett_2" id="rett_2" title="var: har">han</a> er jo noget
 strix."</p>
 
 <p>"Er han <em>det</em>?"</p>
 
-<p>"Jo! &mdash; Og det mærkes naturligvis saadan
+<p>"Jo! &mdash; Og det mærkes naturligvis saadan
 allerede med den megen Gudfrygtighed paa Palais'et."</p>
 
-<p>"Gjør det <em>det</em>?"</p>
+<p>"Gjør det <em>det</em>?"</p>
 
-<p>"Ja, det gjør, Jomfru &mdash; vi holder 'Kristeligt
+<p>"Ja, det gjør, Jomfru &mdash; vi holder 'Kristeligt
 Dagblad'!"</p>
 
-<p>"Nei, tænk!"</p>
+<p>"Nei, tænk!"</p>
 
 <p>"Ja, det er forresten et rigtig godt Blad. Der
-staaer baade Brylluper og Begravelser og Ulykkestilfælde
+staaer baade Brylluper og Begravelser og Ulykkestilfælde
 ligesom i 'Berlingske', og hvis man synes,
 man faaer for meget af Gudeligheden, saa kan
 man jo springe den over."</p>
@@ -2139,10 +2100,10 @@ man jo springe den over."</p>
 som spiser hos os om Torsdagen &mdash; det vil sige,
 han spiser ved Mellembordet med Husjomfruen og
 Oldfruen &mdash; naturligvis &mdash; men <em>han</em> kan sagtens,
-for er han blot færdig med <a class="corr" name="rett_3" id="rett_3" title="var: læse">at læse</a> til Præst, saa
+for er han blot færdig med <a class="corr" name="rett_3" id="rett_3" title="var: læse">at læse</a> til Præst, saa
 faaer han naturligvis nok Kald ude paa Grevskabet!"</p>
 
-<p>"Gud, tænk, saa er <em>han</em> forsørget!"</p>
+<p>"Gud, tænk, saa er <em>han</em> forsørget!"</p>
 
 <p>"<em>Det</em> er han! &mdash; Forleden Dag havde vi<span class="pagenum"><a name="Side_56" id="Side_56" title="[S. 56]"> </a></span>
 ogsaa en Missionair fra Bagindien, men <em>han</em> spiste
@@ -2150,35 +2111,35 @@ ved Herskabets eget Bord."</p>
 
 <p>"Nei, gjorde han virkelig!"</p>
 
-<p>"Ja, han gjorde saamænd saa &mdash; men Tjeneren
+<p>"Ja, han gjorde saamænd saa &mdash; men Tjeneren
 sagde ellers, at han spiste med Kniven!"</p>
 
-<p>"Gud, er det sandt!" udbrød Jomfru Buxbom
-og Madam Siegler i forarget Kor og slog Øinene
+<p>"Gud, er det sandt!" udbrød Jomfru Buxbom
+og Madam Siegler i forarget Kor og slog Øinene
 mod Himlen, ret som om de vilde kalde <em>den</em> til
-Vidne paa, at <em>de</em> aldrig før havde tænkt sig, at
+Vidne paa, at <em>de</em> aldrig før havde tænkt sig, at
 en Kniv overhovedet kunde bruges paa den Maade.</p>
 
 <p>"Ja, man skal jo ikke kritisere det Herskab,
-hvis Brød man er i," sagde Madam Asters med
-Værdighed, "men <em>jeg</em> synes nu heller ikke, Greven
+hvis Brød man er i," sagde Madam Asters med
+Værdighed, "men <em>jeg</em> synes nu heller ikke, Greven
 saadan skulde byde alle Slags til sit Bord. Det
-kan være, det var nødvendigt, dengang han var
+kan være, det var nødvendigt, dengang han var
 Politiker og sad i Landsthinget &mdash; det var net
 Selskab, vi tidt havde den Gang, kan De tro! &mdash;
-men fordi man hører Pastor Knastrup, behøver
-man da ikke at gjøre sig gemeen med hele
-Slænget &mdash; vel, Jomfru? &mdash; Ja, Tak for Kaffe!"</p>
+men fordi man hører Pastor Knastrup, behøver
+man da ikke at gjøre sig gemeen med hele
+Slænget &mdash; vel, Jomfru? &mdash; Ja, Tak for Kaffe!"</p>
 
 <p>&mdash; Da Madam Asters og Madam Siegler vel
-var ude af Døren, kom Maskinmanden forat meddele,
+var ude af Døren, kom Maskinmanden forat meddele,
 at Marie var bleven antaget af Balletmesteren
-og næste Dag skulde begynde sin Skole i selve
-det Kongelige Theater, og <em>saa</em> stærkt virkede Meddelelsen
+og næste Dag skulde begynde sin Skole i selve
+det Kongelige Theater, og <em>saa</em> stærkt virkede Meddelelsen
 om denne store Begivenhed, at Jomfruen
-knap hørte efter, da han fortalte om de ny Decorationer
-til "Jægerbruden" og alt det kunstige Spøgeri,
-der skulde være i Ulvesvælget.</p>
+knap hørte efter, da han fortalte om de ny Decorationer
+til "Jægerbruden" og alt det kunstige Spøgeri,
+der skulde være i Ulvesvælget.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_57" id="Side_57" title="[S. 57]"> </a></span></p>
 
@@ -2187,15 +2148,15 @@ skulde hen og bringe det vigtige Budskab til Fru
 Lund, der sad nede i Store Kongensgade og anede
 Ingenting.</p>
 
-<p><em>Der</em> blev naturligvis Glæde, men samme Dag
-havde Marie havt sin første store Sorg: Hanen
-havde brækket Benet, og Maskinmanden anmodedes
+<p><em>Der</em> blev naturligvis Glæde, men samme Dag
+havde Marie havt sin første store Sorg: Hanen
+havde brækket Benet, og Maskinmanden anmodedes
 derfor om paa en saa vidt muligt lempelig Maade
-at tage Livet af den og begrave den under Lindetræet.</p>
+at tage Livet af den og begrave den under Lindetræet.</p>
 
 <p>Det lovede han beredvilligt, og om Aftenen
-græd Marie ved Hanens Grav samtidig med, at
-Maskinmandens Familie spiste Hønsefricassée.</p>
+græd Marie ved Hanens Grav samtidig med, at
+Maskinmandens Familie spiste Hønsefricassée.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_58" id="Side_58" title="[S. 58]"> </a></span></p>
@@ -2208,88 +2169,88 @@ Maskinmandens Familie spiste Hønsefricassée.</p>
 
 <p>Det lider hen paa Eftersommeren.</p>
 
-<p>Anlæggene paa Kongens Nytorv og foran
+<p>Anlæggene paa Kongens Nytorv og foran
 Christiansborg Slotsruiner har ganske vist endnu
-en blændende Blomsterpragt at opvise, og Gladiolus,
-Asters og Cactusgeorginer kappes i Farveglød med
+en blændende Blomsterpragt at opvise, og Gladiolus,
+Asters og Cactusgeorginer kappes i Farveglød med
 hinanden, men der ligger dog et enkelt gulnet Blad
-i de mørknende Plainer. I Skyggen seer den
-store Kastanie ved Holmens Kirke endnu hel grøn
+i de mørknende Plainer. I Skyggen seer den
+store Kastanie ved Holmens Kirke endnu hel grøn
 ud, men naar Septembersolen lyser igjennem den,
-faaer man Øie paa det gyldne Løv, som allerede
+faaer man Øie paa det gyldne Løv, som allerede
 er begyndt at tyndes ud.</p>
 
-<p>Midt paa Dagen er "Strøget" endnu sommerligt:
+<p>Midt paa Dagen er "Strøget" endnu sommerligt:
 der er lyse Damedragter og ingen Overfrakker,
-men i Butiksvinduer og Aviser læser man om
+men i Butiksvinduer og Aviser læser man om
 "Efteraarsudsalg", og forsynlige Folk med god
 Samvittighed og stor Credit &mdash; eller med een af
 Delene &mdash; bestiller allerede nu den ny Vinterfrakke
-hos Skrædderen.</p>
+hos Skrædderen.</p>
 
 <p>Cyclerne falder i Pris &mdash; brugte eller stjaalne
-er slet ikke til at sælge &mdash; Fiskesnører og Boldspilrekvisiter<span class="pagenum"><a name="Side_59" id="Side_59" title="[S. 59]"> </a></span>
+er slet ikke til at sælge &mdash; Fiskesnører og Boldspilrekvisiter<span class="pagenum"><a name="Side_59" id="Side_59" title="[S. 59]"> </a></span>
 maa bag Sportshandlerens Ruder vige
-Pladsen for engelske røgfri Patroner, og nu kommer
-Vildt- og Frugthandlernes gyldne Tid: Agerhøns,
-Harer og Fasaner viser sig i saadanne Mængder,
-at Fremmede maa faae den Forestilling, at Kjøbenhavn
+Pladsen for engelske røgfri Patroner, og nu kommer
+Vildt- og Frugthandlernes gyldne Tid: Agerhøns,
+Harer og Fasaner viser sig i saadanne Mængder,
+at Fremmede maa faae den Forestilling, at Kjøbenhavn
 hovedsagelig lever af Vildt, og Tomater,
-Ferskener og Druer fryder Øiet rundt omkring.</p>
+Ferskener og Druer fryder Øiet rundt omkring.</p>
 
 <p>Skinnende hvide Theaterplacater er traadt i
-Stedet for de skidne, krøllede Laser fra Mai
-Maaned, der har maattet døie hele Sommerens Sol
-og Regn, Tivoli holder Høst- og Fyrværkerifester,
-og om Søndagen er der vel endnu stærk Trafik
+Stedet for de skidne, krøllede Laser fra Mai
+Maaned, der har maattet døie hele Sommerens Sol
+og Regn, Tivoli holder Høst- og Fyrværkerifester,
+og om Søndagen er der vel endnu stærk Trafik
 til og fra Dyrehaven, men Folk kommer tidligt
-hjem, og det er broget Løv til Kaminvaserne, som
+hjem, og det er broget Løv til Kaminvaserne, som
 de bringer med fra Skoven.</p>
 
-<p>Nu har Grønttorvet sin Glansperiode &mdash; der
-kjøbes ligefrem ind til Vinterforraad &mdash; og Gammelstrand
+<p>Nu har Grønttorvet sin Glansperiode &mdash; der
+kjøbes ligefrem ind til Vinterforraad &mdash; og Gammelstrand
 ligger hver Morgen i sin feireste Pragt:
 hele Kanalen er stuvende fuld af Sildebaade, der
-tørrer de røde Seil, Fiskerne vader i det sølvskinnende
-Dræt, og Skjællene blinker i Garnet &mdash;
-det er som Pailletter i et mægtigt Kniplingsklæde.</p>
+tørrer de røde Seil, Fiskerne vader i det sølvskinnende
+Dræt, og Skjællene blinker i Garnet &mdash;
+det er som Pailletter i et mægtigt Kniplingsklæde.</p>
 
-<p>De kridtede Ruder forsvinder, de sidste Efternølere
-flytter omsider ind; Landliggerne har længe
-kjedet sig gudsjammerligt i de mørke Aftener ude
+<p>De kridtede Ruder forsvinder, de sidste Efternølere
+flytter omsider ind; Landliggerne har længe
+kjedet sig gudsjammerligt i de mørke Aftener ude
 paa Villaerne, men for en Ordens Skyld klager de
 dog over at have maattet tage ind.</p>
 
-<p>Husmoderen faaer travlt: Pelsværket hentes
+<p>Husmoderen faaer travlt: Pelsværket hentes
 fra Bundtmageren, der syltes Sveskeblommer og<span class="pagenum"><a name="Side_60" id="Side_60" title="[S. 60]"> </a></span>
-Asier &mdash; hele Byen lugter surt &mdash; Efteraarsrengjøringen
-ligger i Luften, og Ægtemændene gruer.</p>
+Asier &mdash; hele Byen lugter surt &mdash; Efteraarsrengjøringen
+ligger i Luften, og Ægtemændene gruer.</p>
 
-<p>Om Aftenen, især efterat Lampen er tændt,
+<p>Om Aftenen, især efterat Lampen er tændt,
 begynder man at fryse ved at se paa de hvide
 Gardiner &mdash; Stemningen er trykket.</p>
 
 <p>Med Vemod stirrer Hotelportier'en efter hver
-kuffertlastet Droske, der ruller bort, og en skjønne
+kuffertlastet Droske, der ruller bort, og en skjønne
 Dag opdager de unge Spurve i Tivoli, der endnu
 ikke kjender Livets Kamp, at Saison'en er sluttet,
-og at de fra nu af selv maa sørge for deres Udkomme.</p>
+og at de fra nu af selv maa sørge for deres Udkomme.</p>
 
 <p>Sommeren er forbi, det er Efteraar.</p>
 
 <hr class="tbline" />
 
 <p>&mdash; Terndrup havde Efteraarsfornemmelser,
-Efteraarsanfægtelser.</p>
+Efteraarsanfægtelser.</p>
 
-<p>Bøgerne var ikke fri for at lugte ham noget
+<p>Bøgerne var ikke fri for at lugte ham noget
 muggent &mdash; det gjorde de aldrig om Sommeren
-&mdash; Handelen med brugte Frimærker forekom ham
+&mdash; Handelen med brugte Frimærker forekom ham
 endnu foragteligere, end den pleiede, og saa vidste
-han oven i Kjøbet, at det var et særlig godt Aar
-med Høns.</p>
+han oven i Kjøbet, at det var et særlig godt Aar
+med Høns.</p>
 
-<p>Hyppigere end ellers og længere ad Gangen
+<p>Hyppigere end ellers og længere ad Gangen
 end tidligere stod han derfor ogsaa paa Jageslaget,
 fulgte sine Duers Flugt og saae "over ad den Kant
 til, hvor Jylland ligger", og hvor Brokfuglene
@@ -2298,25 +2259,25 @@ flokkedes, og endte saa med at falde i Staver.</p>
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_61" id="Side_61" title="[S. 61]"> </a></span></p>
 
 <p>Som han saadan stod en Eftermiddag, og
-hans Øie forvildede sig over Gaarden forbi en
-nøgen, sværtet Brandmur og ind imellem et Par
+hans Øie forvildede sig over Gaarden forbi en
+nøgen, sværtet Brandmur og ind imellem et Par
 spidse Gavle, opdagede han pludselig noget Nyt:
-oppe i en gammel Rønne var der ud fra Kvisten
+oppe i en gammel Rønne var der ud fra Kvisten
 bygget et lille Glashus, og paa en Stump fladt
 Tag, hvortil der var Adgang fra Glashuset, stod
 en Kasse med blomstrende Solsikker og store,
-rødbrune Lerkrukker med Canna og Nerier.</p>
+rødbrune Lerkrukker med Canna og Nerier.</p>
 
 <p>Hvor vel bevandret Terndrup end var i Fugleperspectivets
 Geographi, var det ham dog ikke
-muligt strax at afgjøre, om det Hus, han saae
-paa, vendte ud til Grønnegade eller til Hovedvagtsgade,
+muligt strax at afgjøre, om det Hus, han saae
+paa, vendte ud til Grønnegade eller til Hovedvagtsgade,
 og det varede en god Stund, inden han
 blev paa det Rene med, at det alligevel maatte
-være i Grønnegade, i Marskandiserens Sted, at
+være i Grønnegade, i Marskandiserens Sted, at
 der var bleven indrettet et photographisk Atelier.</p>
 
-<p>Det kunde jo i og for sig være ham ganske
+<p>Det kunde jo i og for sig være ham ganske
 ligegyldigt, men nysgjerrig var han &mdash; som de
 fleste Mennesker jo er &mdash; og han vilde dog nok,
 blot for en Ordens Skyld, vide, hvem det var, der
@@ -2326,75 +2287,75 @@ bleven Nabo paa Afstand til hans Dueslag.</p>
 <p>Da Jomfru Buxbom, hvis Stue jo var en Slags
 Centralstation for al Sladder rundt omkring fra,
 maaske kunde antages at vide Besked om Photographen,
-stak han Hovedet ind ad Døren til hende,
+stak han Hovedet ind ad Døren til hende,
 da han gik forbi, og spurgte sig for.</p>
 
-<p>Nei, Jomfruen vidste saamænd ikke engang,<span class="pagenum"><a name="Side_62" id="Side_62" title="[S. 62]"> </a></span>
+<p>Nei, Jomfruen vidste saamænd ikke engang,<span class="pagenum"><a name="Side_62" id="Side_62" title="[S. 62]"> </a></span>
 at der var indrettet noget photographisk Atelier,
-men det var jo høist interessant, var det, og hun
-skulde nok gjøre sit Bedste forat faae Klarhed i
+men det var jo høist interessant, var det, og hun
+skulde nok gjøre sit Bedste forat faae Klarhed i
 Sagen. &mdash; Om Terndrup ikke vilde sidde lidt ned?
 Jo, det maatte han endelig! Og Terndrup satte sig.</p>
 
 <p>&mdash; "Ja, jeg slider vel i Grunden alt for meget
 paa Pastor Jespersens Stol," sagde han. "Pastoren
-maa da vist koste nyt Betræk paa den, naar han
+maa da vist koste nyt Betræk paa den, naar han
 engang faaer den!"</p>
 
 <p>Jomfruen blev kjendelig nerveus og svarede
-efterat have rømmet sig et Par Gange:</p>
+efterat have rømmet sig et Par Gange:</p>
 
-<p>"Ja, nyt Betræk maa der &mdash; men jeg har
-forresten de to sidste Søndage hørt Pastor
+<p>"Ja, nyt Betræk maa der &mdash; men jeg har
+forresten de to sidste Søndage hørt Pastor
 Knastrup."</p>
 
 <p>"Naa, det har De &mdash; ja, saa kan Pastor
-Jespersen nok selv se sig om efter en Lænestol!"</p>
+Jespersen nok selv se sig om efter en Lænestol!"</p>
 
-<p>Uden at udtale sig videre om Arvespørgsmaalet
+<p>Uden at udtale sig videre om Arvespørgsmaalet
 vedblev hun:</p>
 
 <p>"Han er jo noget strix, Pastor Knastrup, som
 Madam Asters ogsaa sagde, men deiligt taler han,
-vækkende og indtrængende, saa man føler, man
+vækkende og indtrængende, saa man føler, man
 er en stor Synder &mdash; hvad man jo ogsaa er, og
 hvad han, Gaardmissionairen, ogsaa sagde!"</p>
 
-<p>"Naa, gjør han <em>det</em>!"</p>
+<p>"Naa, gjør han <em>det</em>!"</p>
 
-<p>"Ja, det veed Gud, han gjør! Jeg kjender
-ogsaa et helt greveligt Hus, der hører ham til
-Stadighed, og i Søndags var han bedt til Herskabets
+<p>"Ja, det veed Gud, han gjør! Jeg kjender
+ogsaa et helt greveligt Hus, der hører ham til
+Stadighed, og i Søndags var han bedt til Herskabets
 eget Bord, hvor en Tjener i Sort og med<span class="pagenum"><a name="Side_63" id="Side_63" title="[S. 63]"> </a></span>
 blaa og hvide Baand paa Skuldrene vartede op
 med Handsker paa."</p>
 
 <p>"Der kan man se," sagde Terndrup, "man
-skulde have været Præst, skulde man, og have
-faaet et Kald i en god, jydsk Egn, hvor Bønderne
+skulde have været Præst, skulde man, og have
+faaet et Kald i en god, jydsk Egn, hvor Bønderne
 ikke selv gjorde Noget af Jagten!"</p>
 
 <p>&mdash; "Marie var her ellers igaar," vedblev Jomfruen.
-"Aa, hun har saa Meget at fortælle ovre
+"Aa, hun har saa Meget at fortælle ovre
 fra Theatret &mdash; De maa endelig komme op og
-høre paa det en Dag!"</p>
+høre paa det en Dag!"</p>
 
 <p>"Ja, det skal jeg &mdash; men nu maa jeg gaa!"</p>
 
-<p>"Aa, Terndrup, De kunde gjøre mig en Tjeneste:
+<p>"Aa, Terndrup, De kunde gjøre mig en Tjeneste:
 vil De ikke laane mig en eller anden god,
 ny Bog?"</p>
 
-<p>"Jo, men hvad skulde det være for en Bog?"</p>
+<p>"Jo, men hvad skulde det være for en Bog?"</p>
 
 <p>"En, der ender godt!"</p>
 
 <p>"Dem er der sgu ikke mange af for Tiden!"</p>
 
-<p>"Ja, ellers vil jeg ikke have den &mdash; man læser
-da forat blive i godt Humør og forat være i godt
+<p>"Ja, ellers vil jeg ikke have den &mdash; man læser
+da forat blive i godt Humør og forat være i godt
 Selskab! &mdash; I gamle Dage var det altid saa beroligende
-at læse en Bog, for Forfatteren caverede
+at læse en Bog, for Forfatteren caverede
 for sine Personer, og naar Helten eller Heltinden
 fik et Barn paa sidste Side, saa vidste man, at
 det ogsaa gik Barnet godt Resten af Livet &mdash; og
@@ -2416,23 +2377,23 @@ skikke den op til Dem &mdash; Farvel, Jomfru!"</p>
 
 <p>Om Eftermiddagen kom Berner. Han havde
 "Fjortendags Lov" fra Skolen og vilde i den Anledning
-benytte Eftermiddagen til at gjøre sin tidligere
+benytte Eftermiddagen til at gjøre sin tidligere
 omtalte Excursion ud paa Amager, og paa
-<em>den</em> maatte Terndrup være med.</p>
+<em>den</em> maatte Terndrup være med.</p>
 
 <p>Butiken var aaben, men Terndrup var der ikke.</p>
 
 <p>Saa gik Berner ud i det lille Lukaf bagved,
 der baade var Sovekammer og Spisestue, og <em>der</em>
-saae han Terndrup sidde ubevægelig ved det
+saae han Terndrup sidde ubevægelig ved det
 aabne Vindue og stirre ud i Gaarden.</p>
 
 <p>Berner sagde Goddag, men Terndrup svarede
 ikke, dreiede kun Hovedet halvt om og gjorde
-Tegn, at Berner skulde være ganske stille.</p>
+Tegn, at Berner skulde være ganske stille.</p>
 
-<p>Der gik et Par Minuter, saa lød der et Smeld,
-Terndrup vendte sig om med en Salonbøsse i
+<p>Der gik et Par Minuter, saa lød der et Smeld,
+Terndrup vendte sig om med en Salonbøsse i
 Haanden og sagde:</p>
 
 <p>"Den blev der sgu!"</p>
@@ -2441,16 +2402,16 @@ Haanden og sagde:</p>
 
 <p>"Rotten, naturligvis &mdash; ja, det var ingen af
 de sorte, men jeg har havt Kig paa den en halv
-Time, før jeg kunde faae Ram paa den."</p>
+Time, før jeg kunde faae Ram paa den."</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_65" id="Side_65" title="[S. 65]"> </a></span></p>
 
 <p>"Naa, saa De jagter!"</p>
 
-<p>"Nei, jeg gjør sgu ikke! Jeg har lovet mig
-selv aldrig mere at røre en Skyder, men saadan
-en Legetøistingest kan man da ikke kalde en
-Bøsse &mdash; og Rotter er da heller ikke Vildt! &mdash;
+<p>"Nei, jeg gjør sgu ikke! Jeg har lovet mig
+selv aldrig mere at røre en Skyder, men saadan
+en Legetøistingest kan man da ikke kalde en
+Bøsse &mdash; og Rotter er da heller ikke Vildt! &mdash;
 Nei, hvad man har lovet, det skal man holde! &mdash;
 Hvad vil De ellers idag?"</p>
 
@@ -2458,28 +2419,28 @@ Hvad vil De ellers idag?"</p>
 Amager, men Terndrup vidste ikke, om det gik
 an at lukke saa tidligt.</p>
 
-<p>"Aa, hvad &mdash; nu er Fugletrækket for Alvor
+<p>"Aa, hvad &mdash; nu er Fugletrækket for Alvor
 begyndt?" bad Berner.</p>
 
 <p>"Ja, det <em>er</em> jo saa &mdash; lad gaa!"</p>
 
 <p>Mens Terndrup gjorde sig istand, satte Berner
-sig ude i Butiken paa en Stabel Bøger, der gyngede
-frem og tilbage, tændte en Cigar og grundede.</p>
+sig ude i Butiken paa en Stabel Bøger, der gyngede
+frem og tilbage, tændte en Cigar og grundede.</p>
 
 <p>&mdash; "Hvad sidder De og speculerer paa?"
 spurgte Terndrup.</p>
 
-<p>"Aa, jeg sad egentlig og tænkte paa den
+<p>"Aa, jeg sad egentlig og tænkte paa den
 <i>Trifolium resupinatum</i> &mdash; om det virkelig skulde
-være <em>den</em>! Jeg listede mig ind i Grossererens
+være <em>den</em>! Jeg listede mig ind i Grossererens
 Gaard imorges ganske tidligt forat se, om jeg
 kunde finde et Exemplar til, men der var gravet
-op omkring Lindetræet og altsaa Ingenting at
-finde &mdash; hvor kunde det dog være, at den Grosserer
+op omkring Lindetræet og altsaa Ingenting at
+finde &mdash; hvor kunde det dog være, at den Grosserer
 var saa ubehagelig imod mig?"</p>
 
-<p>Terndrup smaafløitede. "Han har for mange
+<p>Terndrup smaafløitede. "Han har for mange
 Penge &mdash; og han er kommen for nemt til dem &mdash;
 det er det Hele!"</p>
 
@@ -2488,27 +2449,27 @@ det er det Hele!"</p>
 <p>"Er det et gammelt Handelshus, det Lange'ske?"
 spurgte Berner.</p>
 
-<p>"Nei, det var først Faderen, der begyndte."</p>
+<p>"Nei, det var først Faderen, der begyndte."</p>
 
-<p>"Naa, det tænkte jeg nok!"</p>
+<p>"Naa, det tænkte jeg nok!"</p>
 
 <p>"Hvorfor det?"</p>
 
 <p>"Jo, fordi der i et gammelt Handelshus &mdash;
-ganske som i enhver anden Slægt, der har en
+ganske som i enhver anden Slægt, der har en
 Tradition &mdash; altid som Regel raader en urban Tone.
-&mdash; Det er forresten mærkeligt," vedblev han, "saa
-faa Handelsdynastier, der overhovedet er ældre
+&mdash; Det er forresten mærkeligt," vedblev han, "saa
+faa Handelsdynastier, der overhovedet er ældre
 end et Par Generationer i samme Familie. Det
-maa vel sagtens komme af, at der kræves en
-særlig Finhed og Fornemhed i Forretninger og en
-særlig udviklet Familiefølelse, forat et Firma kan
-vedblive at gaa i Arv fra Fader til Søn."</p>
+maa vel sagtens komme af, at der kræves en
+særlig Finhed og Fornemhed i Forretninger og en
+særlig udviklet Familiefølelse, forat et Firma kan
+vedblive at gaa i Arv fra Fader til Søn."</p>
 
 <p>"Maaske, sgu," svarede Terndrup. "Se, hvad
 Finheden i Forretninger angaaer, saa trykker den
-nu heller ikke Grossereren, og Familiefølelse troer
-jeg ikke, den ældste Søn har Synderligt at give
+nu heller ikke Grossereren, og Familiefølelse troer
+jeg ikke, den ældste Søn har Synderligt at give
 hen af!"</p>
 
 <p>"Men Datteren er en ualmindelig tiltalende
@@ -2516,7 +2477,7 @@ Pige," vedblev Berner med Varme, "saa rank og
 saa damesikker!"</p>
 
 <p>"Ja, hun er sikker nok! &mdash; Hende skulde <em>De</em>
-tage, Berner &mdash; hun kunde føre deres Regnskaber
+tage, Berner &mdash; hun kunde føre deres Regnskaber
 med dobbelt Bogholderi!"</p>
 
 <p>"Nei, virkelig!"</p>
@@ -2528,7 +2489,7 @@ alligevel?"</p>
 <p>"Nei, jeg troer dog ikke &mdash; <em>hun</em> vil vist
 heller ikke &mdash;"</p>
 
-<p>"Aa, nei, det kan være troligt nok!"</p>
+<p>"Aa, nei, det kan være troligt nok!"</p>
 
 <p>"Ja, lad os saa komme afsted!"</p>
 
@@ -2541,62 +2502,62 @@ Knortekjep.</p>
 <p>Ad Frederiksholms Kanal og over Langebro
 gik de, saa standsede de udenfor den gamle Accisebod,
 der ligger for Enden af Christianshavns
-Vold, Acciseboden med de grønne Skodder og det
+Vold, Acciseboden med de grønne Skodder og det
 fremspringende Halvtag.</p>
 
-<p>&mdash; "Er <em>det</em> nu ikke meget kjønnere end hele
-det moderne Kjøbenhavn!" udbrød Berner. "Acciseboden
+<p>&mdash; "Er <em>det</em> nu ikke meget kjønnere end hele
+det moderne Kjøbenhavn!" udbrød Berner. "Acciseboden
 i Forgrunden, de lave 'Holms Huse'
 paa den anden Side af Gaden, og nedenfor Volden
-Reberbanen under Lindetræerne &mdash; Herregud, det
-er vel næsten den eneste Reberbane, en kjøbenhavnsk
+Reberbanen under Lindetræerne &mdash; Herregud, det
+er vel næsten den eneste Reberbane, en kjøbenhavnsk
 Dreng nu kan faae at se!"</p>
 
-<p>"Ja, han har ellers godt Øl inde i Siseboden
-&mdash; det er en rar, kjølig Kjelder," bemærkede Terndrup,
-og Berner overhørte ikke det fine Vink,
+<p>"Ja, han har ellers godt Øl inde i Siseboden
+&mdash; det er en rar, kjølig Kjelder," bemærkede Terndrup,
+og Berner overhørte ikke det fine Vink,
 men gik strax hen og satte sig ved et af de smaa
-Borde foran og bestilte to Glas Øl.</p>
+Borde foran og bestilte to Glas Øl.</p>
 
-<p>&mdash; "Lagde De egentlig Mærke til den gamle<span class="pagenum"><a name="Side_68" id="Side_68" title="[S. 68]"> </a></span>
-Proviantgaard, da vi før gik forbi den?" spurgte
+<p>&mdash; "Lagde De egentlig Mærke til den gamle<span class="pagenum"><a name="Side_68" id="Side_68" title="[S. 68]"> </a></span>
+Proviantgaard, da vi før gik forbi den?" spurgte
 Berner.</p>
 
-<p>"Nei &mdash; er der ellers noget Mærkeligt ved
+<p>"Nei &mdash; er der ellers noget Mærkeligt ved
 den?"</p>
 
-<p>"Det er da for det Første en af Christian den
+<p>"Det er da for det Første en af Christian den
 Fjerdes Bygninger."</p>
 
 <p>"Naa, er det <em>det</em>!"</p>
 
-<p>"Ja, kan De ikke ogsaa se, at de vældige
-Gavle og det vældige Tag seer anderledes solid
+<p>"Ja, kan De ikke ogsaa se, at de vældige
+Gavle og det vældige Tag seer anderledes solid
 og imponerende ud end de nye Bygninger?"</p>
 
 <p>"Aa, jo!"</p>
 
-<p>"Og saa ligger den lige opad Tøihusgaarden
+<p>"Og saa ligger den lige opad Tøihusgaarden
 med de mange gamle, udrangerede Kanoner, der
-har tjent mere end een Konge og været med baade
-tillands og tilvands &mdash; jeg bliver formelig høitidelig
+har tjent mere end een Konge og været med baade
+tillands og tilvands &mdash; jeg bliver formelig høitidelig
 tilmode, naar jeg gaaer der forbi!"</p>
 
 <p>"Aa, ja &mdash; ja, saagu &mdash; Skaal!"</p>
 
 <p>&mdash; "Ja, vi skal vel videre," sagde Berner, da
-Øllet var drukket. "Men har De noget imod at
+Øllet var drukket. "Men har De noget imod at
 gaa om ad Volden &mdash; det Stykke, man endnu
-<em>kan</em> gaa ad? Det er nok lidt længere, men betydelig
-kjønnere, og jeg vilde ogsaa gjerne have
-Frø af <i>Lathyrus latifolius</i> &mdash; den findes deroppe."</p>
+<em>kan</em> gaa ad? Det er nok lidt længere, men betydelig
+kjønnere, og jeg vilde ogsaa gjerne have
+Frø af <i>Lathyrus latifolius</i> &mdash; den findes deroppe."</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; Kjøn er Christianshavns gamle Vold. Lind
+<p>&mdash; Kjøn er Christianshavns gamle Vold. Lind
 og Kastanie, Ahorn og Elm voxer i lige Rader
 paa dens Ryg, og ned ad Skraaningerne til Graven
-er der en hel tæt Underskov af Tjørn, Hassel og
+er der en hel tæt Underskov af Tjørn, Hassel og
 Hyld.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_69" id="Side_69" title="[S. 69]"> </a></span></p>
@@ -2605,41 +2566,41 @@ Hyld.</p>
 Krattet, og gaaer man ned ad en af dem, kan
 man komme for Skade med at overraske et
 elskende Par eller en upriviligeret Fisker, der har
-faaet anbragt sin Snøre udenfor den brede Rørbræmme
-med de mumlende, blaagrønne Spydblade.
-Graven selv &mdash; sine Steder bred som en Sø, andre
+faaet anbragt sin Snøre udenfor den brede Rørbræmme
+med de mumlende, blaagrønne Spydblade.
+Graven selv &mdash; sine Steder bred som en Sø, andre
 Steder smal som en Aa &mdash; er saa stille, saa byfjern
 som Vandene omkring Torneroses Borg, og
 naar Smaafisken slaaer, bliver man helt forundret
-over, at Fladen virkelig kan sætte Ringe og ikke
-springer som skjørt Glas.</p>
+over, at Fladen virkelig kan sætte Ringe og ikke
+springer som skjørt Glas.</p>
 
-<p>Oppe paa Bastionerne leger Børnene Tagfat
+<p>Oppe paa Bastionerne leger Børnene Tagfat
 og Enkemand, eller de slaaes om nedfaldne Kastanier;
 gamle Folk ryger en Eftermiddagspibe
-paa Bænkene, og selv Hammerslagene fra Christianshavns
-Maskinværksteder forstyrrer ikke Idyllen
-men fremhæver den kun end mere gjennem Modsætningen.</p>
+paa Bænkene, og selv Hammerslagene fra Christianshavns
+Maskinværksteder forstyrrer ikke Idyllen
+men fremhæver den kun end mere gjennem Modsætningen.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Ude paa det rigtige Amager gik de hen ad
-Kløvermarksveien, forbi Colonihaverne.</p>
+Kløvermarksveien, forbi Colonihaverne.</p>
 
 <p>Det er jo som en hel By af Lysthuse, smaa,
-grøntmalede Træhuse med Døre, Vinduer og Flagstang
+grøntmalede Træhuse med Døre, Vinduer og Flagstang
 &mdash; de ligner strandede Badehuse. Vild Vin,
-Humle og Pralbønner snoer sig op ad Væggene,
+Humle og Pralbønner snoer sig op ad Væggene,
 og som den lille Haveplet udenom dyrkes, saadan
 dyrkes ingen Plet i Verden! De Radiser, her
 faaes, smager bedre end noget Andet, den Buket,<span class="pagenum"><a name="Side_70" id="Side_70" title="[S. 70]"> </a></span>
-her skjæres, overgaaer Orchideerne fra Dina Schuldts
-Vinduer, og har det lille Æbletræ virkelig omsider
-bekvemmet sig til at bære et enkelt Æble, er dets
-Trivsel og Rødmen Gjenstand for en hel Families
+her skjæres, overgaaer Orchideerne fra Dina Schuldts
+Vinduer, og har det lille Æbletræ virkelig omsider
+bekvemmet sig til at bære et enkelt Æble, er dets
+Trivsel og Rødmen Gjenstand for en hel Families
 udelte Interesse Sommeren igjennem.</p>
 
-<p>&mdash; "Det er sgu kjønt," sagde Terndrup.</p>
+<p>&mdash; "Det er sgu kjønt," sagde Terndrup.</p>
 
 <p>"Ja, det er Trangen til at se Andet end Glas
 og Jern, der her finder sit Udtryk," svarede
@@ -2650,7 +2611,7 @@ mellem de krydsende Skinner."</p>
 <hr class="tb" />
 
 <p>De passerede den store Losseplads, hvor
-Rotterne løb husvant om mellem Kjøkkenaffald,
+Rotterne løb husvant om mellem Kjøkkenaffald,
 Rester af fordums Bohave, Murbrokker og rustne
 Blikdaaser, og Berner modstod ikke Fristelsen,
 men kom strax ind paa sit Yndlingsemne: den
@@ -2664,54 +2625,54 @@ sagde han, "dens Mission er vel sagtens endt."</p>
 <p>"Det veed jeg ikke, men ligesom jeg fuldt og
 fast troer paa, at hvert enkelt Menneske har sin
 Mission, stor eller lille, her i Verden, saadan troer
-jeg ogsaa, at de enkelte Folkeslag, Slægter og
+jeg ogsaa, at de enkelte Folkeslag, Slægter og
 og Arter af Dyr og Planter har det, og naar et
-Individs eller en Races Mission er endt, saa døer
+Individs eller en Races Mission er endt, saa døer
 Individet eller Racen. &mdash; Noget af det Tungeste,
-et Menneske kan opleve, maa da ellers være, at<span class="pagenum"><a name="Side_71" id="Side_71" title="[S. 71]"> </a></span>
-det Folk, han tilhører, udslettes af Tilværelsen som
-saadant, fordi det ikke længere har nogen Mission
-&mdash; eller fordi det ikke længere magter den, det har!"</p>
+et Menneske kan opleve, maa da ellers være, at<span class="pagenum"><a name="Side_71" id="Side_71" title="[S. 71]"> </a></span>
+det Folk, han tilhører, udslettes af Tilværelsen som
+saadant, fordi det ikke længere har nogen Mission
+&mdash; eller fordi det ikke længere magter den, det har!"</p>
 
 <p>"Aa, ja, saagu &mdash; men saa maa man da
-ønske, at De aldrig maa faae Deres Bog skrevet,"
-bemærkede Terndrup, "for <em>den</em> er da vel <em>Deres</em>
+ønske, at De aldrig maa faae Deres Bog skrevet,"
+bemærkede Terndrup, "for <em>den</em> er da vel <em>Deres</em>
 Mission!"</p>
 
-<p>"Det var et fromt Ønske!" svarede Berner
-leende. "Men det kunde jo dog tænkes, at jeg
+<p>"Det var et fromt Ønske!" svarede Berner
+leende. "Men det kunde jo dog tænkes, at jeg
 ogsaa havde en anden Mission."</p>
 
-<p>"Hvad skulde det være for en?"</p>
+<p>"Hvad skulde det være for en?"</p>
 
-<p>"Aa, f.&nbsp;Ex. at lære mine Drenge at kjende
-Kjøbenhavn og give min Skjærv til deres historiske
+<p>"Aa, f.&nbsp;Ex. at lære mine Drenge at kjende
+Kjøbenhavn og give min Skjærv til deres historiske
 Opdragelse."</p>
 
-<p>"Aa, ja, det kunde jo tænkes. &mdash; Ja, saa kan
+<p>"Aa, ja, det kunde jo tænkes. &mdash; Ja, saa kan
 De jo godt give Bogen ud og maaske leve lidt
 alligevel!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>&mdash; Det var Krudttaarnsveien, Veien langs
-Kysten indenfor Mellemfortet og <a class="corr" name="rett_4" id="rett_4" title="var: Prøvesten">Prøvestenen</a>, der
+Kysten indenfor Mellemfortet og <a class="corr" name="rett_4" id="rett_4" title="var: Prøvesten">Prøvestenen</a>, der
 var Dagens Maal; Berner havde Tegn, og det,
-han nærmest vilde, var gjennem Kikkert at constatere,
-hvilke Vadefugle der nu paa <a class="corr" name="rett_5" id="rett_5" title="var: Efteraarsrækket">Efteraarstrækket</a>
-gjæstede Stranden og altsaa for saa vidt
-kunde siges at tilhøre Kjøbenhavns Fauna i videre
+han nærmest vilde, var gjennem Kikkert at constatere,
+hvilke Vadefugle der nu paa <a class="corr" name="rett_5" id="rett_5" title="var: Efteraarsrækket">Efteraarstrækket</a>
+gjæstede Stranden og altsaa for saa vidt
+kunde siges at tilhøre Kjøbenhavns Fauna i videre
 Forstand.</p>
 
 <p>Af saadanne Excursioner gjorde Berner flere
 hvert Aar, og paa dem var Terndrup ham en
-værdifuld Støtte, thi med sit ene, høire Øie saae<span class="pagenum"><a name="Side_72" id="Side_72" title="[S. 72]"> </a></span>
-han glimrende, og selv om han kun havde <em>hørt</em>
-en Fugls Fløiten, var han næsten altid Mand for
+værdifuld Støtte, thi med sit ene, høire Øie saae<span class="pagenum"><a name="Side_72" id="Side_72" title="[S. 72]"> </a></span>
+han glimrende, og selv om han kun havde <em>hørt</em>
+en Fugls Fløiten, var han næsten altid Mand for
 strax at kunne sige, hvad Fugl det var. Af og
 til, navnlig naar det var en Bekasin, der lettede,
 kunde han kaste Stokken til Kinden, men saa tog
-han den halv skamfuld ned igjen og sagde regelmæssigt:
+han den halv skamfuld ned igjen og sagde regelmæssigt:
 "Nei, de Tider er forbi &mdash; hvad man
 har lovet, det skal man holde!"</p>
 
@@ -2720,45 +2681,45 @@ finde <i>Onopordon Acanthium</i> paa et nyt Voxested
 &mdash; bagved Strickers Batteri &mdash; lykkedes det Berner
 at iagttage baade en Flok Islandsryler og en
 Kobbersneppe, og da dette var henholdsvis en Uge
-og ti Dage tidligere, end disse Trækfugle ellers
+og ti Dage tidligere, end disse Trækfugle ellers
 pleiede at komme her, berigedes jo hans Optegnelser
 med to nye Data.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Fyret paa Trekroner var allerede tændt, da de
-brød op og lagde Hjemveien om ad den ydre
-Grav, udenfor Orlogsværftet &mdash; her havde Berner
+<p>Fyret paa Trekroner var allerede tændt, da de
+brød op og lagde Hjemveien om ad den ydre
+Grav, udenfor Orlogsværftet &mdash; her havde Berner
 Aaret iforveien seet Odder.</p>
 
-<p>Som gravet op af Jorden mødte de her ved
-en Omdreining to Mænd, begge oppe i Trediverne.</p>
+<p>Som gravet op af Jorden mødte de her ved
+en Omdreining to Mænd, begge oppe i Trediverne.</p>
 
-<p>Den Ene var mørk, med opadstrøget Overskjæg,
-spids Fip og spillende Øine; hans Halstørklæde
-var bundet i en flot Sløife, Frakken var
-af sort Fløil, og under Armen og i Haanden havde
+<p>Den Ene var mørk, med opadstrøget Overskjæg,
+spids Fip og spillende Øine; hans Halstørklæde
+var bundet i en flot Sløife, Frakken var
+af sort Fløil, og under Armen og i Haanden havde
 han en Malerkasse, et sammenslaaet Staffeli og en
 Feltstol.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_73" id="Side_73" title="[S. 73]"> </a></span></p>
 
 <p>Den Anden var der ikke noget Flot ved, men
-det var en Kjæmpeskikkelse med blond Fuldskjæg,
-store, blaa Øine, klædt ganske som almindelige
-Dødelige.</p>
+det var en Kjæmpeskikkelse med blond Fuldskjæg,
+store, blaa Øine, klædt ganske som almindelige
+Dødelige.</p>
 
-<p>&mdash; "Godaften, Høistærede!" sagde <em>han</em> med
-Fløilsfrakken. "Ja, undskyld, at jeg spørger saa
+<p>&mdash; "Godaften, Høistærede!" sagde <em>han</em> med
+Fløilsfrakken. "Ja, undskyld, at jeg spørger saa
 ligefrem, men hvad i Alverden har De bestilt ude
 paa Krudttaarnsveien? Mens jeg sad og malede,
 har jeg seet paa Dem i en stiv Klokketime: De
-pegede udefter, og de satte Kikkerten for Øiet &mdash;
+pegede udefter, og de satte Kikkerten for Øiet &mdash;
 ja, undskyld, men jeg <em>er</em> nysgjerrig!"</p>
 
-<p>Berner forklarede, saa godt det lod sig gjøre
-i faa Ord, hvad der havde ført ham herud, og
-præsenterede sig selv.</p>
+<p>Berner forklarede, saa godt det lod sig gjøre
+i faa Ord, hvad der havde ført ham herud, og
+præsenterede sig selv.</p>
 
 <p>"Ja, mit Navn er <em>Holst</em> &mdash; Carl Holst &mdash;
 jeg er Maler."</p>
@@ -2771,13 +2732,13 @@ der, det er Hans <em>Duborg</em>."</p>
 <p>"Hans Duborg! Var det da Dem, som &mdash;"
 begyndte Berner.</p>
 
-<p>"Ja, det var!" afbrød Holst ham. "Det var
+<p>"Ja, det var!" afbrød Holst ham. "Det var
 ham, som for fire Aar siden gjorde den uhyre
 Lykke med sit store Billede, som baade fik Udstillingsmedaillen
-og blev kjøbt af Galleriet, og det
-er ham, som siden ikke har rørt Pensel og Palet!"</p>
+og blev kjøbt af Galleriet, og det
+er ham, som siden ikke har rørt Pensel og Palet!"</p>
 
-<p>"Maa jeg præsentere," sagde Berner: "Boghandler
+<p>"Maa jeg præsentere," sagde Berner: "Boghandler
 Terndrup."</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_74" id="Side_74" title="[S. 74]"> </a></span></p>
@@ -2794,72 +2755,72 @@ sgu da ellers morsomt!"</p>
 interesseret.</p>
 
 <p>"Hvad for Noget!" raabte Holst. "Kalder De
-mig Photograph? Nei, hør nu, det maa jeg dog
-paa det Bestemteste frabede mig! Vel udmærker
+mig Photograph? Nei, hør nu, det maa jeg dog
+paa det Bestemteste frabede mig! Vel udmærker
 mine Billeder sig ved den mest slaaende Naturtroskab
-og indgaaende Redegjørelse for Detaillerne,
-men med Photographer ønsker jeg dog ikke at concurrere!
+og indgaaende Redegjørelse for Detaillerne,
+men med Photographer ønsker jeg dog ikke at concurrere!
 Nei, jeg er sgu da Kunstner &mdash; Maler i
 alt Fald &mdash; og Duborg og jeg har nu for en forholdsvis
-billig Penge indrettet os et fælles Atelier
-oppe paa Taget af No 67 i Grønnegade, i det
-maaske &mdash; og desværre rimeligvis &mdash; forfængelige
+billig Penge indrettet os et fælles Atelier
+oppe paa Taget af No 67 i Grønnegade, i det
+maaske &mdash; og desværre rimeligvis &mdash; forfængelige
 Haab, at Lykken <em>der</em> skal tilsmile os."</p>
 
 <p>Man fulgtes nu ad, og Berner spurgte underveis
 Duborg, hvorfor han ikke mere malede.</p>
 
-<p>"Aa &mdash;", begyndte Duborg, men Holst afbrød
+<p>"Aa &mdash;", begyndte Duborg, men Holst afbrød
 ham og svarede:</p>
 
 <p>"Det skal <em>jeg</em> sige Dem: han er bange for,
-at hans næste Billede ikke skal blive lige saa godt
+at hans næste Billede ikke skal blive lige saa godt
 som det forrige, og derfor maler han slet ikke det
-næste! Saa har han siden slaaet sig paa Decoration
+næste! Saa har han siden slaaet sig paa Decoration
 af Porcelain og anden Husflid &mdash; meget
-hæderligt! &mdash; men Malerier tør han ikke mere give<span class="pagenum"><a name="Side_75" id="Side_75" title="[S. 75]"> </a></span>
+hæderligt! &mdash; men Malerier tør han ikke mere give<span class="pagenum"><a name="Side_75" id="Side_75" title="[S. 75]"> </a></span>
 sig i Lag med, for han siger, der er Ingenting at
 male. &mdash; Gudbevares, havde <em>jeg</em> noget af hans
 Talent og Teknik, og havde <em>han</em> noget af min
 Hitten-paa og Gaaen-paa, saa havde Verden ikke
-seet to større Kunstnere siden Michelangelo's og
+seet to større Kunstnere siden Michelangelo's og
 Raffael's Tid!"</p>
 
-<p>"Gud veed, hvor Du gider!" indskjød Duborg.</p>
+<p>"Gud veed, hvor Du gider!" indskjød Duborg.</p>
 
-<p>"Jo, jeg gider! Det kan da ikke hjælpe som
-Du i Taushed at gaa rundt og betragte Tilværelsen
-med store Øine og et svagt Smil," svarede Holst.
+<p>"Jo, jeg gider! Det kan da ikke hjælpe som
+Du i Taushed at gaa rundt og betragte Tilværelsen
+med store Øine og et svagt Smil," svarede Holst.
 "<em>Jeg</em> snakker for meget &mdash; det veed Gud, jeg
-gjør &mdash; men Du siger Ingenting, og saa maa det
-Ene bøde paa det Andet!"</p>
+gjør &mdash; men Du siger Ingenting, og saa maa det
+Ene bøde paa det Andet!"</p>
 
 <p>&mdash; "Har De malet et Billede her fra Amager?"
 spurgte Berner Holst.</p>
 
 <p>"Ja, jeg har &mdash; et lille et."</p>
 
-<p>"Men Du var da nær ikke kommen længere
+<p>"Men Du var da nær ikke kommen længere
 end til Frederiksholms Kanal", brummede Duborg.</p>
 
 <p>"Nei, jeg skal sige Dem," sagde Holst til
 Berner, "jeg faldt i Begeistring over Proviantgaarden,
 da vi kom der forbi, og saa maatte Duborg
-trække af med mig."</p>
+trække af med mig."</p>
 
-<p>"Det er sgu accurat ligesom Berner", bemærkede
+<p>"Det er sgu accurat ligesom Berner", bemærkede
 Terndrup.</p>
 
 <p>"Ja, men Proviantgaarden er ogsaa storartet!"
 vedblev Holst. "Det er det eneste ordentlige Tag
-i hele Kjøbenhavn: mægtig skraanende som en
-Bjergside og af den rigtige gamle Kulør &mdash; ikke
-ækelt carmoisinrødt eller brandgult som den<span class="pagenum"><a name="Side_76" id="Side_76" title="[S. 76]"> </a></span>
-moderne Tegl er, men varmt rødbrunt med en
+i hele Kjøbenhavn: mægtig skraanende som en
+Bjergside og af den rigtige gamle Kulør &mdash; ikke
+ækelt carmoisinrødt eller brandgult som den<span class="pagenum"><a name="Side_76" id="Side_76" title="[S. 76]"> </a></span>
+moderne Tegl er, men varmt rødbrunt med en
 Tinte af Blod &mdash; gjort til at sees i Eftermiddagssol!
-Og saa Tøihusgaarden ved Siden af &mdash; ja,
-jeg er Antimilitarist &mdash; naturligvis &mdash; men Græsset,
-der groer op mellem de ærværdige, sorte Kanoner
+Og saa Tøihusgaarden ved Siden af &mdash; ja,
+jeg er Antimilitarist &mdash; naturligvis &mdash; men Græsset,
+der groer op mellem de ærværdige, sorte Kanoner
 og Morterer &mdash; <em>det</em> er et Billede! &mdash; Jeg vil ogsaa
 male det!"</p>
 
@@ -2867,58 +2828,58 @@ male det!"</p>
 over det Parti," sagde Berner.</p>
 
 <p>"Naa, ja, historisk &mdash; ja, <em>det</em> ligger nu ikke
-saadan for mig," erklærede Holst, "men det er
+saadan for mig," erklærede Holst, "men det er
 malerisk, og det kan jeg bruge! Jeg skal sige
-Dem, de pæne Landskaber med Bøgetræer og
-Bukøer, dem maler jeg med Gurkemeie og Spinatgrønt
-forat leve, men for min egen Fornøielses
+Dem, de pæne Landskaber med Bøgetræer og
+Bukøer, dem maler jeg med Gurkemeie og Spinatgrønt
+forat leve, men for min egen Fornøielses
 Skyld og forat affinde mig med min kunstneriske
 Samvittighed maler jeg smaa Billeder rundt om
-fra Kjøbenhavn. &mdash; Der er jo tidt stor Forskjel
+fra Kjøbenhavn. &mdash; Der er jo tidt stor Forskjel
 paa, hvad man lever <em>af</em>, og hvad man lever <em>for</em>!"</p>
 
-<p>"Holder De da saa meget af Kjøbenhavn?"
+<p>"Holder De da saa meget af Kjøbenhavn?"
 spurgte Berner interesseret.</p>
 
-<p>"Om jeg gjør! Jeg elsker den &mdash; der er ikke
+<p>"Om jeg gjør! Jeg elsker den &mdash; der er ikke
 Mage til By i hele Verden!"</p>
 
-<p>"Vaas!" snærrede Duborg.</p>
+<p>"Vaas!" snærrede Duborg.</p>
 
 <p>"Nei, det er slet ikke Vaas! <em>Jeg</em> kjender da
 i alt Fald ikke saa en smuk By &mdash; og Du heller
-ikke &mdash; nei, Du gjør ikke! &mdash; Ja, jeg veed meget
+ikke &mdash; nei, Du gjør ikke! &mdash; Ja, jeg veed meget
 godt, hvad Du vil sige! Gudbevares, Italien har
-sine Fortrin: Klimaet medfører, at Menneskenes<span class="pagenum"><a name="Side_77" id="Side_77" title="[S. 77]"> </a></span>
-Børn dernede kan nøies med saa faa Beklædningsgjenstande,
+sine Fortrin: Klimaet medfører, at Menneskenes<span class="pagenum"><a name="Side_77" id="Side_77" title="[S. 77]"> </a></span>
+Børn dernede kan nøies med saa faa Beklædningsgjenstande,
 at man i al Uskyldighed kan se det
 Meste af de deilige Former, Vorherre har givet dem
 &mdash; hertillands aner man jo slet ikke, hvor mange
 smukke Arme og Ben, Kvinderne gaaer rundt med
 &mdash; og Italien er et Vinland, hvor ogsaa Andre end
 det velhavende Bourgeoisie kan drikke sig glad og
-god i ædel Druesaft &mdash; det er sandt, men hvad
-Skjønhed angaaer, maa jeg saa bede om Kjøbenhavn!"</p>
+god i ædel Druesaft &mdash; det er sandt, men hvad
+Skjønhed angaaer, maa jeg saa bede om Kjøbenhavn!"</p>
 
-<p>"Det er virkelig høist interessant at høre en
-Kunstner udtale sig saaledes," bemærkede Berner,
+<p>"Det er virkelig høist interessant at høre en
+Kunstner udtale sig saaledes," bemærkede Berner,
 kjendelig oplivet.</p>
 
 <p>"Ja, men hvorfor har ikke alle den samme
 rigtige Opfattelse?" vedblev Holst. "Hovedsagelig
-fordi Kjøbenhavnerne slet ikke kjender Kjøbenhavn!"</p>
+fordi Kjøbenhavnerne slet ikke kjender Kjøbenhavn!"</p>
 
-<p>"Det er sandt," indrømmede Berner. "De
+<p>"Det er sandt," indrømmede Berner. "De
 Allerfleste kjender egentlig ikke Andet af deres By
 end de Gader, de daglig passerer, og af dem
 kjender de endda kun Stueetagerne, for det falder
-dem saamænd aldrig ind at se tilveirs, undtagen
-naar der er Ildløs paa Kvisten."</p>
+dem saamænd aldrig ind at se tilveirs, undtagen
+naar der er Ildløs paa Kvisten."</p>
 
-<p>"Eller naar en kjøn Stuepige polerer Vinduer,"
-tilføiede Holst, "det har De Ret i! &mdash; Jeg vil nu
+<p>"Eller naar en kjøn Stuepige polerer Vinduer,"
+tilføiede Holst, "det har De Ret i! &mdash; Jeg vil nu
 slet ikke tale om, at der ikke er Een blandt
-Hundrede eller Tusinde af vore Bysbørn, som
+Hundrede eller Tusinde af vore Bysbørn, som
 nogensinde har faaet Syn for de enkelte Gaders
 eller Kvarterers Physiognomi, eller som overhovedet<span class="pagenum"><a name="Side_78" id="Side_78" title="[S. 78]"> </a></span>
 har noget Begreb om, at en By ogsaa har sine forskjellige
@@ -2928,16 +2889,16 @@ og Mosen, og ligesom de kan skifte Stemning
 efter Aarstiden og Belysningen."</p>
 
 <p>"Ja, det er sandelig vist," sagde Berner.
-"Som nu, for blot at nævne Noget, Forskjellen
+"Som nu, for blot at nævne Noget, Forskjellen
 mellem en af de gamle, bestandig borgerlige Gader
-som Grønnegade, og saa den rolige, aristokratiske
+som Grønnegade, og saa den rolige, aristokratiske
 Amaliegade."</p>
 
 <p>"Men hvor Mange, troer De, staaer stille paa
-deres Vei i Amaliegade og glæder sig ved at se
+deres Vei i Amaliegade og glæder sig ved at se
 Frederik den Femtes Rytterstatue tegne sin Silhouet
-gjennem Colonnaden?" spurgte Holst. "Næsten
-Ingen, og det skjøndt der maaske ikke existerer
+gjennem Colonnaden?" spurgte Holst. "Næsten
+Ingen, og det skjøndt der maaske ikke existerer
 mere end et Par Rytterstatuer i hele Verden, der
 er bedre, og Ingen, der har Mage til Indramning!
 Nei, Folk er utrolige &mdash; jeg er, i Parenthes sagt,
@@ -2945,108 +2906,108 @@ overbevist om, at heller ikke een af ti saakaldte
 Kunstforstandige aner, at de to smaa Porttaarne
 paa den anden Side Marmorbroen er en Perle af
 Barokstil &mdash; paa sin Vis lige saa god som Pavillonerne
-i Dresdens Zwinger &mdash; har De været <em>der</em>?"</p>
+i Dresdens Zwinger &mdash; har De været <em>der</em>?"</p>
 
-<p>"Nei, jeg har aldrig været udenlands."</p>
+<p>"Nei, jeg har aldrig været udenlands."</p>
 
-<p>"Det er saamænd heller ikke det Vigtigste!
+<p>"Det er saamænd heller ikke det Vigtigste!
 Ministeriet giver hvert Aar saa og saa mange
-Umuligheder af begge Kjøn Stipendier til Udenlandsreiser:
+Umuligheder af begge Kjøn Stipendier til Udenlandsreiser:
 det skulde meget hellere give Mulighederne
 Stipendium til at blive hjemme og studere<span class="pagenum"><a name="Side_79" id="Side_79" title="[S. 79]"> </a></span>
-Kjøbenhavn for! Og veed De, hvad saa <em>jeg</em> skulde
-være?"</p>
+Kjøbenhavn for! Og veed De, hvad saa <em>jeg</em> skulde
+være?"</p>
 
 <p>"Nei!"</p>
 
-<p>"Jeg skulde være Fører for Stipendiaterne!
-&mdash; Første Dag begyndte vi med 'Strøget' &mdash; naturligvis
+<p>"Jeg skulde være Fører for Stipendiaterne!
+&mdash; Første Dag begyndte vi med 'Strøget' &mdash; naturligvis
 en Sommerdag, naar Damerne har lyse,
-lette Dragter og tynde, sorte Silkestrømper, som
-man accurat kan ane det Blegrøde igjennem &mdash;
+lette Dragter og tynde, sorte Silkestrømper, som
+man accurat kan ane det Blegrøde igjennem &mdash;
 <em>den</em> Farvecombination er slet ikke til at gjengive!
-&mdash; Naa, jeg indrømmer naturligvis, at ogsaa
-Morgenstunden kan være bedaarende, den tidlige
+&mdash; Naa, jeg indrømmer naturligvis, at ogsaa
+Morgenstunden kan være bedaarende, den tidlige
 Morgen, hvor man seer Byen vaagne, Vinduerne
-lukkes op og de fornøielige Tjenestepiger gaa til
+lukkes op og de fornøielige Tjenestepiger gaa til
 Bageren &mdash; ja, jeg elsker ligefrem Morgenen, den
 friske, liflige Morgen &mdash; i alt Fald theoretisk &mdash;
 og en Regnveirsaften kan nu ogsaa have sin
 Charme, en Regnveirsaften, naar Buelamperne
 speiler sig i den vaade Asphalt &mdash; bleggult, dirrende
 Lys &mdash; charmant! Men lad os nu alligevel holde
-os til Middagstiden! &mdash; Tænk blot, hvad der er at
+os til Middagstiden! &mdash; Tænk blot, hvad der er at
 se paa Gammeltorv og Nytorv! Jeg vil slet
-ikke tale om, at Folk saamænd i Reglen ikke
-veed, hvilket der er hvilket &mdash; det kan ogsaa være
+ikke tale om, at Folk saamænd i Reglen ikke
+veed, hvilket der er hvilket &mdash; det kan ogsaa være
 det Samme! &mdash; men her er Borgerbyens, City'ens
 Centrum, her er alle Tidsaldere, alle Stilarter samlede
 paa eet Sted, her er Motiver nok for tyve
 Kunstnere og tredive Forfattere! Portalen til det
-gamle Raad- og Domhus à la Pantheon giver
-Torvet noget Classisk, 'Sukkenes Bro', der fører<span class="pagenum"><a name="Side_80" id="Side_80" title="[S. 80]"> </a></span>
-over til Varetægtsarresten, minder om Venedig, og
+gamle Raad- og Domhus à la Pantheon giver
+Torvet noget Classisk, 'Sukkenes Bro', der fører<span class="pagenum"><a name="Side_80" id="Side_80" title="[S. 80]"> </a></span>
+over til Varetægtsarresten, minder om Venedig, og
 Duerne baade om Lagunestaden og Florents.
-Springvandet er maaske nærmest gammeltysk i
+Springvandet er maaske nærmest gammeltysk i
 Characteren, men det er blevet os saa hjemligt,
-fordi vi er opfødt med det: vi har seet med Andagt
-paa det, naar Guldæblerne sprang paa Kongens
-Fødselsdag, og vi har seet Stenkummen blive restaureret
+fordi vi er opfødt med det: vi har seet med Andagt
+paa det, naar Guldæblerne sprang paa Kongens
+Fødselsdag, og vi har seet Stenkummen blive restaureret
 og Sokkelen blive forsynet med de
-mærkelige Kobber-Knurhaner; vi kjender det en
-Sommerdag, naar Bassinet er en hel, kjølig Sø,
+mærkelige Kobber-Knurhaner; vi kjender det en
+Sommerdag, naar Bassinet er en hel, kjølig Sø,
 og naar det om Vinteren i Frostveir staaer tomt
 &mdash; det er storartet! &mdash; Og saa selve de to Torve!
-Nytorv er Svinenes, Gammeltorv Fjerkræets. Se
-blot paa Nytorv en Morgenstund, naar de rødgule,
-hovedløse Svinekroppe ligger i Lag ovenpaa hinanden
+Nytorv er Svinenes, Gammeltorv Fjerkræets. Se
+blot paa Nytorv en Morgenstund, naar de rødgule,
+hovedløse Svinekroppe ligger i Lag ovenpaa hinanden
 paa Vognene &mdash; <em>det</em> er malerisk! Jeg har,
 i Parenthes sagt, en Bekjendt, der baade er Vegetarianer
 og Fredsven &mdash; <em>jeg</em> er nu kun Fredsven!
-&mdash; han siger, at det minder ham om nøgne Menneskekroppe
+&mdash; han siger, at det minder ham om nøgne Menneskekroppe
 efter et blodigt Slag, og Sjouerne, der
-bærer Svinene ned i Victualiekjelderne, det er
+bærer Svinene ned i Victualiekjelderne, det er
 Ambulancesoldaterne &mdash; men <em>det</em> kan jeg nu ikke
-være med til &mdash; jeg har aldrig seet noget Slag.
+være med til &mdash; jeg har aldrig seet noget Slag.
 Nei, saa synes jeg snarere, det minder om det
 stockholmske Blodbad &mdash; som jeg forresten heller
 ikke har seet &mdash; men deiligt er det! Og Gammeltorv,
 hvor Konerne sidder om Springvandet med
-slagtet Fjerkræ: Ænderne, hoved- og halsløse,
-ligger ganske upersonlige, men Hønsene, med slapt<span class="pagenum"><a name="Side_81" id="Side_81" title="[S. 81]"> </a></span>
-nedhængende Hals og Fjer paa Hovedet, de seer
-formelig intelligente ud, skjøndt de hænger med
-Næbbet. Og Kalkunerne med den gulnede, halv
+slagtet Fjerkræ: Ænderne, hoved- og halsløse,
+ligger ganske upersonlige, men Hønsene, med slapt<span class="pagenum"><a name="Side_81" id="Side_81" title="[S. 81]"> </a></span>
+nedhængende Hals og Fjer paa Hovedet, de seer
+formelig intelligente ud, skjøndt de hænger med
+Næbbet. Og Kalkunerne med den gulnede, halv
 gjennemsigtige Hud &mdash; de ligner gamle Hofdamer,
-der er stærkt nedringede &mdash; pragtfuldt, siger jeg!"</p>
+der er stærkt nedringede &mdash; pragtfuldt, siger jeg!"</p>
 
-<p>"Er Du ikke snart færdig med 'Strøget'"?
+<p>"Er Du ikke snart færdig med 'Strøget'"?
 spurgte Duborg.</p>
 
-<p>"Færdig?" gjentog Holst. "Det bliver jeg
-aldrig! &mdash; Tænk saa blot paa Pladsen om Helligaandskirken,
+<p>"Færdig?" gjentog Holst. "Det bliver jeg
+aldrig! &mdash; Tænk saa blot paa Pladsen om Helligaandskirken,
 og Helligaandshuset &mdash; se paa Trappegavlene
 <em>der</em>! Der er ikke noget andet Land i
 Verden end Danmark &mdash; og Skaane, naturligvis &mdash;
 hvor Kirkebygninger har Trappegavle. Og Lindeskyggerne
 over de gamle, slidte Gravsten &mdash; hvadbehager!
-&mdash; Anden Dag skulde man se Fællederne
+&mdash; Anden Dag skulde man se Fællederne
 og Udsigten fra Rundetaarn &mdash; der er ikke noget
-Pompøsere end heroppefra at se Nyrops Raadhus
+Pompøsere end heroppefra at se Nyrops Raadhus
 skyde i Veiret og Christiansborg ligge i Ruiner."</p>
 
-<p>"Kalder De Ruinerne smukke?" udbrød Berner
+<p>"Kalder De Ruinerne smukke?" udbrød Berner
 forbauset.</p>
 
-<p>"Ja, det gjør jeg da rigtignok! Jeg vil heller
+<p>"Ja, det gjør jeg da rigtignok! Jeg vil heller
 ikke haabe, man igjen bygger en Kasse op <em>der</em>,
-for den kan da aldrig blive tilnærmelsesvis saa
-kjøn som Ruinerne. &mdash; Det var ogsaa stor Synd,
-de kuplede Marmorkirken færdig &mdash; den var ti
+for den kan da aldrig blive tilnærmelsesvis saa
+kjøn som Ruinerne. &mdash; Det var ogsaa stor Synd,
+de kuplede Marmorkirken færdig &mdash; den var ti
 Gange mere malerisk som Ruin!"</p>
 
 <p>"Det giver jeg Dem Ret i," sagde Berner, "og
-da Marmorkirken aldrig havde været Andet end en
+da Marmorkirken aldrig havde været Andet end en
 Begyndelse, var der ingen Forpligtelse til at bygge<span class="pagenum"><a name="Side_82" id="Side_82" title="[S. 82]"> </a></span>
 den op. &mdash; Der var ogsaa en meget eiendommelig
 Flora paa Kirkepladsen: <i>Papaver Rhoeas</i> og mange
@@ -3062,59 +3023,59 @@ Grund mere til ikke at bygge dem op!"</p>
 <p>"Men seer De da slet ikke historisk paa dem?"
 spurgte Berner skuffet.</p>
 
-<p>"Nei &mdash; jeg seer selvfølgelig kun malerisk
+<p>"Nei &mdash; jeg seer selvfølgelig kun malerisk
 paa dem!"</p>
 
 <p>"De er maaske saadan radical?"</p>
 
 <p>"Ja, hvad i al Verden skulde man ellers
-være! De vil da vel ikke have, jeg skal være
+være! De vil da vel ikke have, jeg skal være
 conservativ? &mdash; Nei, duer en Kunsner noget, maa
-han altid være i Opposition &mdash; beredt til at holde
+han altid være i Opposition &mdash; beredt til at holde
 den hellige Ild vedlige, selv om der imellem gaaer
 et af Borgerskabets Stoleben eller et Afgudsbillede
-i Løbet."</p>
+i Løbet."</p>
 
-<p>"Talemaader!" indskjød Duborg.</p>
+<p>"Talemaader!" indskjød Duborg.</p>
 
 <p>"Nei, aldeles ikke! Jeg vil have Frihed men
 ikke Lighed &mdash; Gud fri os for <em>den</em>. Saadan almindelig
 Nivelleren og Udstykning over det Hele, saa
-Tilværelsen kom til at se ud som en af de lige
+Tilværelsen kom til at se ud som en af de lige
 Sidegader ude paa Vesterbro, det vil jeg dog bede
 mig fritaget for! Nei, Liv og Farver maa der<span class="pagenum"><a name="Side_83" id="Side_83" title="[S. 83]"> </a></span>
-til! Derfor holder jeg ogsaa &mdash; skjøndt jeg er
+til! Derfor holder jeg ogsaa &mdash; skjøndt jeg er
 Republikaner af Princip &mdash; naturligvis &mdash; det er
 vi vel forresten Allesammen &mdash;"</p>
 
 <p>"Nei, jeg er da for den Sags Skyld saadan
-Høiremand," forsikrede Terndrup. "Bønderne har
+Høiremand," forsikrede Terndrup. "Bønderne har
 sgu alt for megen Frihed: de skulde aldrig havt
 Lov selv at drive Jagten, og de er ogsaa bleven
-alt for storsnudede af at være med at kalde Skolelærerne.
-&mdash; Naa, det er nu ikke for <em>det</em>: Kjøbenhavnerne
+alt for storsnudede af at være med at kalde Skolelærerne.
+&mdash; Naa, det er nu ikke for <em>det</em>: Kjøbenhavnerne
 er ogsaa storsnudede &mdash; ja, undskyld,
 at jeg siger det saa ligefrem &mdash; men de troer, at
-Kjøbenhavn er hele Landet!"</p>
+Kjøbenhavn er hele Landet!"</p>
 
-<p>"Kjøbenhavn er Landets Hjerte!" udbrød Holst
+<p>"Kjøbenhavn er Landets Hjerte!" udbrød Holst
 begeistret.</p>
 
 <p>"Gud veed, hvor Du gider!" brummede Duborg.</p>
 
-<p>"Ja, jeg er Høiremand," erklærede Terndrup
+<p>"Ja, jeg er Høiremand," erklærede Terndrup
 igjen, temmelig umotiveret, "og Berner er da ogsaa &mdash;"</p>
 
-<p>"Hver Mand sin Lyst!" afbrød Holst ham.
-"Men hvad jeg vilde sige, var kun, at skjøndt jeg
+<p>"Hver Mand sin Lyst!" afbrød Holst ham.
+"Men hvad jeg vilde sige, var kun, at skjøndt jeg
 som sagt er Republikaner &mdash; naturligvis &mdash; saa
 holder jeg dog ubetinget paa Kongehus, Hof, Adel,
 Uniformer og Vagtparade &mdash; malerisk, forstaaer
 sig &mdash; det liver nemlig op i Landskabet og giver
-Kulører."</p>
+Kulører."</p>
 
 <p>Berner smilte. &mdash; "Det var jo <em>ogsaa</em> et Forsvar
-for Kongedømmet!" sagde han.</p>
+for Kongedømmet!" sagde han.</p>
 
 <p>"Ja, kan <em>De</em> levere et bedre?" spurgte Holst.</p>
 
@@ -3123,52 +3084,52 @@ for Kongedømmet!" sagde han.</p>
 <p>"Om det vilde blive bedre, beroer jo ganske
 paa, hvad Standpunct man seer Sagen fra, men
 at det vilde blive et andet, er sikkert nok &mdash; jeg
-er nemlig til en vis Grad nærmest en Beundrer
-af Enevælden."</p>
+er nemlig til en vis Grad nærmest en Beundrer
+af Enevælden."</p>
 
-<p>"Det var som Pokker!" udbrød Holst og saae
-uvilkaarligt forbauset op. "Kan man virkelig være
+<p>"Det var som Pokker!" udbrød Holst og saae
+uvilkaarligt forbauset op. "Kan man virkelig være
 <em>det</em>!"</p>
 
 <p>"Ja, man kan," svarede Berner. "For en Del
 kommer det maaske af, at min Stammefader, der
 sloges paa Volden 1659, var med at overdrage
 Frederik den Tredie Souverainiteten, og at jeg selv
-baade er født paa Slottet og døbt med Vand fra
-Absalons Brønd. Men hvad jeg forresten navnlig
-altid har beundret ved Enevælden &mdash; baade herhjemme
+baade er født paa Slottet og døbt med Vand fra
+Absalons Brønd. Men hvad jeg forresten navnlig
+altid har beundret ved Enevælden &mdash; baade herhjemme
 og andensteds &mdash; er dens Evne til at
 drage Dygtigheden frem, hvor den findes, uden
-Hensyn til Anciennitet, Fødsel eller Familieforhold
+Hensyn til Anciennitet, Fødsel eller Familieforhold
 overhovedet. Den constitutionelle Stat derimod &mdash;
 jeg vil slet ikke tale om et socialistisk Fremtidssamfund
 &mdash; den bliver ganske naturligt alt for let
-en Forsørgelsesanstalt for Middelmaadigheden."</p>
+en Forsørgelsesanstalt for Middelmaadigheden."</p>
 
-<p>"Det maa jeg sige," erklærede Holst, "det er,
-ærlig talt, noget af det Stiveste, jeg endnu har
-hørt! Men troer De da ikke, at Friheden i al
+<p>"Det maa jeg sige," erklærede Holst, "det er,
+ærlig talt, noget af det Stiveste, jeg endnu har
+hørt! Men troer De da ikke, at Friheden i al
 Almindelighed er nok til &mdash;"</p>
 
 <p>Berner rystede paa Hovedet.</p>
 
 <p>"Naa ja, De har jo Lov at mene, hvad De
-vil. Fremskridtsmænd og Conservative trækker<span class="pagenum"><a name="Side_85" id="Side_85" title="[S. 85]"> </a></span>
+vil. Fremskridtsmænd og Conservative trækker<span class="pagenum"><a name="Side_85" id="Side_85" title="[S. 85]"> </a></span>
 hver fra sin Side i Tovet, men jeg synes nu rigtignok,
-det maa være noget Trist at høre til den
+det maa være noget Trist at høre til den
 Side, der kun holder igjen, saa vi Andre kommer
 langsommere frem!"</p>
 
 <p>"Ja, var der Ingen, der holdt igjen, saa faldt
-sgu de, der trak, paa Enden," bemærkede Terndrup.</p>
+sgu de, der trak, paa Enden," bemærkede Terndrup.</p>
 
-<p>"Nei, vi gjorde ikke, Høistærede," indvendte
-Holst, "for saa behøvede vi ikke at tage saa haardt
-fat, som vi gjør!"</p>
+<p>"Nei, vi gjorde ikke, Høistærede," indvendte
+Holst, "for saa behøvede vi ikke at tage saa haardt
+fat, som vi gjør!"</p>
 
 <p>"Det er sandt," sagde Berner, "men var der
 Ingen til at holde igjen eller, rettere sagt, til at
-drage i en anden Retning, saa løb vi grassat og
+drage i en anden Retning, saa løb vi grassat og
 var snart derude, hvor der endnu hverken er Vei
 eller Sti &mdash; og hvor vi slet ikke skal hen."</p>
 
@@ -3176,104 +3137,104 @@ eller Sti &mdash; og hvor vi slet ikke skal hen."</p>
 ikke skal derhen' &mdash; <em>hvor</em> skal vi ikke hen?"</p>
 
 <p>"Ligeud!" svarede Berner. "Har De aldrig
-tænkt over, at Menneskeheden, Culturen, eller
+tænkt over, at Menneskeheden, Culturen, eller
 hvad De nu vil kalde det, aldrig nogensinde har
-bevæget sig i lige Retning mod det, vi forstaaer
+bevæget sig i lige Retning mod det, vi forstaaer
 ved Maalet, men altid har krydset sig frem?"</p>
 
-<p>"Jo, det kan saamænd gjerne være," indrømmede
+<p>"Jo, det kan saamænd gjerne være," indrømmede
 Holst.</p>
 
-<p>"Og <em>det</em>, troer De er tilfældigt! Indseer De
+<p>"Og <em>det</em>, troer De er tilfældigt! Indseer De
 da ikke, at det er, fordi Forsynet leder Menneskekaravanen
 ad den Vei, den skal! &mdash; De husker
-nok, der er noget i Physiken, der hedder '<a class="corr" name="rett_6" id="rett_6" title="var: Kræfernes">Kræfternes</a>
+nok, der er noget i Physiken, der hedder '<a class="corr" name="rett_6" id="rett_6" title="var: Kræfernes">Kræfternes</a>
 Parallelogram', ikke sandt? Den ene Kraft<span class="pagenum"><a name="Side_86" id="Side_86" title="[S. 86]"> </a></span>
-drager f.&nbsp;Ex. mod Øst, den anden mod Syd, men
-det, der drages, føres saa hverken i den ene eller
-den anden af de to Retninger, for naar Kræfterne
-er lige stærke, maa det følge Diagonalen og altsaa
-føres mod Sydost."</p>
+drager f.&nbsp;Ex. mod Øst, den anden mod Syd, men
+det, der drages, føres saa hverken i den ene eller
+den anden af de to Retninger, for naar Kræfterne
+er lige stærke, maa det følge Diagonalen og altsaa
+føres mod Sydost."</p>
 
 <p>"Ja, hvad saa?"</p>
 
 <p>"Saa synes jeg," svarede Berner, "at begge
-Kræfter, baade den, De vil kalde det absolute
+Kræfter, baade den, De vil kalde det absolute
 Fremskridt, og den, som De formodentlig helst vil
 kalde Reactionen, har ganske samme Betydning
-og lige stor Ære af at have ført Udviklingen det
-paagjældende Stykke Vei."</p>
+og lige stor Ære af at have ført Udviklingen det
+paagjældende Stykke Vei."</p>
 
 <p>"Ja, jeg vil nu alligevel med Deres Tilladelse
-helst være noget af den Kraft, som repræsenterer
+helst være noget af den Kraft, som repræsenterer
 Fremskridtet," sagde Holst.</p>
 
 <p>"Men <em>hvilken</em> er det?" spurgte Berner med <em>et</em>
 lunt Smil. "Er det, forat blive i Billedet, den, der
-drager En mod Øst, eller den, der drager En mod
+drager En mod Øst, eller den, der drager En mod
 Syd &mdash; man kan jo paastaa begge Dele!"</p>
 
-<p>Holst betænkte sig, lo saa og svarede:</p>
+<p>Holst betænkte sig, lo saa og svarede:</p>
 
-<p>"Det er den, der trækker i ret Sydost &mdash; naturligvis
+<p>"Det er den, der trækker i ret Sydost &mdash; naturligvis
 &mdash; jeg forstaaer mig ikke paa at krydse!
 &mdash; Men jeg kommer jo rent bort fra, hvad jeg
-vilde have sagt &mdash; det gjør jeg nu forresten altid!
+vilde have sagt &mdash; det gjør jeg nu forresten altid!
 &mdash; Det var Farverne, troer jeg, jeg slap ved &mdash;
 jeg elsker Farver!"</p>
 
 <p>"Ja, <em>Du</em> er jo farvegal!" sagde Duborg.</p>
 
-<p>"Det skulde <em>Du</em> nødigt bebreide mig, for Du
+<p>"Det skulde <em>Du</em> nødigt bebreide mig, for Du
 har da havt rent Farvedelirium! &mdash; Ja, jeg kan<span class="pagenum"><a name="Side_87" id="Side_87" title="[S. 87]"> </a></span>
 ganske vist godt give mig til at male et Billede
 alene for Farvesammenstillingernes Skyld, det
 vedkjender jeg mig. Som nu i Forsommeren:
-Jeg kom gaaende ad Skindergade, ned imod Kjøbmagergade
+Jeg kom gaaende ad Skindergade, ned imod Kjøbmagergade
 &mdash; det var et storartet Syn! Gaden
 var som klippet ud af en Holbergsk Komedie &mdash;
 spidse Tage og glade Kviste, naar man saae op,
-et skinnende Messingbækken dinglede udenfor
-Barberen, og hængende Sørgefaner udenfor Farveren;
+et skinnende Messingbækken dinglede udenfor
+Barberen, og hængende Sørgefaner udenfor Farveren;
 Rundetaarns Top som Afslutning i Baggrunden
-til Venstre, og grønne Lindekroner &mdash; jeg
-troer da, det er Lindekroner &mdash; ud over den teglstenstækte
-Mur om Ehlers Collegium &mdash; jeg sværmer,
-i Parenthes sagt, for Lindetræer!"</p>
+til Venstre, og grønne Lindekroner &mdash; jeg
+troer da, det er Lindekroner &mdash; ud over den teglstenstækte
+Mur om Ehlers Collegium &mdash; jeg sværmer,
+i Parenthes sagt, for Lindetræer!"</p>
 
 <p>"Og for <a class="corr" name="rett_7" id="rett_7" title="var: Parantheser">Parentheser</a>!" knurrede Duborg.</p>
 
 <p>"Ja, det er Linden, der danner Oaserne i den
 store By," sagde Berner, "og Linden er et fornemt
-Træ: det havde allerede Middelalderens Folkeviser
+Træ: det havde allerede Middelalderens Folkeviser
 Blik for, Linden med de sorte Stammer og de
 silkeblanke Blade, og kun de, der har Tro paa
-deres Slægts og deres Eiendoms Fremtid, planter
-Lind &mdash; Parvenuer nøies med Elm &mdash; den groer
+deres Slægts og deres Eiendoms Fremtid, planter
+Lind &mdash; Parvenuer nøies med Elm &mdash; den groer
 hurtigere!"</p>
 
 <p>"Det er meget muligt &mdash; men vi slap ved Skindergade,
-altsaa: grønne Linde, nylig udsprungne,
+altsaa: grønne Linde, nylig udsprungne,
 over den gamle Mur, og midt i Gaden holdende
 en kanariegul Postvogn med Postillon paa Bukken
-&mdash; jeg beder Dem blot erindre: rød Frakke og
+&mdash; jeg beder Dem blot erindre: rød Frakke og
 lyseblaa Buxer &mdash; der er ikke saa pragtfuld en<span class="pagenum"><a name="Side_88" id="Side_88" title="[S. 88]"> </a></span>
 Uniform i hele Armeen! &mdash; Det blev ogsaa, naar
 jeg selv skal sige det, et storartet Billede!"</p>
 
-<p>"Hvem kjøbte det, med Forlov?" spurgte
+<p>"Hvem kjøbte det, med Forlov?" spurgte
 Terndrup.</p>
 
-<p>"Det var der sgu Ingen, der kjøbte &mdash; naturligvis
-&mdash; det hænger hjemme paa Væggen og
-længes efter at blive solgt!"</p>
+<p>"Det var der sgu Ingen, der kjøbte &mdash; naturligvis
+&mdash; det hænger hjemme paa Væggen og
+længes efter at blive solgt!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; Paa Hjørnet af Gothersgade og Kongens
+<p>&mdash; Paa Hjørnet af Gothersgade og Kongens
 Nytorv skiltes man ad &mdash; alle Fire oplivde ved
 det ny Bekjendtskab, som man lovede hinanden
-&mdash; og sig selv &mdash; at fortsætte.</p>
+&mdash; og sig selv &mdash; at fortsætte.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_89" id="Side_89" title="[S. 89]"> </a></span></p>
@@ -3288,159 +3249,159 @@ det ny Bekjendtskab, som man lovede hinanden
 fra Theatret, stillede hun hos Jomfru Buxbom &mdash;
 det blev en fast Regel. Saa kunde hun jo nemlig
 meddele Repertoiret for den kommende Uge, hvilket
-Jomfruen, skjøndt hun næsten aldrig mere kom
-paa Komedie, dog havde den største Interesse
-af at vide Besked om to, tre Timer førend almindelige
-Dødelige kunde læse sig det til i Aftenaviserne.
+Jomfruen, skjøndt hun næsten aldrig mere kom
+paa Komedie, dog havde den største Interesse
+af at vide Besked om to, tre Timer førend almindelige
+Dødelige kunde læse sig det til i Aftenaviserne.
 Repertoiret refereredes, og Repertoiret kritiseredes,
-og saa fortalte Marie Løst og Fast derovrefra &mdash;
+og saa fortalte Marie Løst og Fast derovrefra &mdash;
 Jomfru Buxbom gjorde ligefrem Kaffegilde paa
 hende, og selv Madam Asters udbad sig speciel
 Invitation til et saadant.</p>
 
-<p>Det var jo endnu kun Smaatræk af det daglige
+<p>Det var jo endnu kun Smaatræk af det daglige
 Liv og den daglige Undervisning paa Theatret,
-som Marie kunde fortælle, men ogsaa <em>det</em> var jo
-høist interessant; i alt Fald var hun selv uhyre
+som Marie kunde fortælle, men ogsaa <em>det</em> var jo
+høist interessant; i alt Fald var hun selv uhyre
 optagen deraf og syntes, at alle Andre ogsaa
-maatte være det.</p>
+maatte være det.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_90" id="Side_90" title="[S. 90]"> </a></span></p>
 
-<p>Øverst oppe i Theatret, paa "femte Sal", laa
-"Dansebørnene"s Værelse med Ovenlys, Skabe
-med struttende hvide Skjørter langs den ene
-Væg, og langs den anden Toiletbordene med
-de bevægelige Speile og Skuffer til Sminke og
+<p>Øverst oppe i Theatret, paa "femte Sal", laa
+"Dansebørnene"s Værelse med Ovenlys, Skabe
+med struttende hvide Skjørter langs den ene
+Væg, og langs den anden Toiletbordene med
+de bevægelige Speile og Skuffer til Sminke og
 Pudder.</p>
 
 <p>Med bankende Hjerte traadte hun hver Morgen
-præcis Klokken Halvni ind i Dansesalen. Gulvet
+præcis Klokken Halvni ind i Dansesalen. Gulvet
 her skraanede som Scenens Gulv, der var Barrer
-af forskjellig Høide langs med Siderne og store
-Speile &mdash; man kunde næsten blive bange for sig
+af forskjellig Høide langs med Siderne og store
+Speile &mdash; man kunde næsten blive bange for sig
 selv, syntes hun.</p>
 
-<p>Paa den høie Stol med Lædersædet placerede
-Repetiteuren sig med sin Violin, saa kom Børnenes
-Lærer, i sort Fløils Frakke og bred, hvid Krave,
+<p>Paa den høie Stol med Lædersædet placerede
+Repetiteuren sig med sin Violin, saa kom Børnenes
+Lærer, i sort Fløils Frakke og bred, hvid Krave,
 Pigerne neiede og Drengene bukkede, og saa begyndte
 Undervisningen.</p>
 
-<p>Naar <em>den</em> efter en god Times Forløb var
-endt, kom man igjen op paa Værelset, fik Dansetøiet
-af og "Gadetøiet" paa, blev stundom sendt
-et Ærinde i Byen for en af de Voxne, spiste
-Frokost og begyndte saa paa "Læseskolen" Klokken
+<p>Naar <em>den</em> efter en god Times Forløb var
+endt, kom man igjen op paa Værelset, fik Dansetøiet
+af og "Gadetøiet" paa, blev stundom sendt
+et Ærinde i Byen for en af de Voxne, spiste
+Frokost og begyndte saa paa "Læseskolen" Klokken
 Halvtolv.</p>
 
 <p><em>Den</em> var ikke fuldt saa morsom som Danseskolen,
 men hyppig &mdash; alt for hyppig, mente
-Lærerne og Lærerinden &mdash; blev Undervisningen
-afbrudt af Prøver. Man var iforveien sagt til af
-Ballettens Bud og sad i spændt Forventning &mdash;<span class="pagenum"><a name="Side_91" id="Side_91" title="[S. 91]"> </a></span>
+Lærerne og Lærerinden &mdash; blev Undervisningen
+afbrudt af Prøver. Man var iforveien sagt til af
+Ballettens Bud og sad i spændt Forventning &mdash;<span class="pagenum"><a name="Side_91" id="Side_91" title="[S. 91]"> </a></span>
 Tankerne var langt fra Geographien eller Naturhistorien
 &mdash; endelig ringede det, og man skyndte
 sig ned paa Scenen.</p>
 
 <p>Det var helt underligt ved de forberedende
-Prøver at se Herrerne i almindeligt Dansetøi med
-Sværd ved Siden og de Underofficerer, der blev
-brugt som Statister, kjæmpe i Uniform <a class="corr" name="rett_8" id="rett_8" title="var: pan">paa</a> Grathe
-Hede uden rigtige Decorationer, og det var forfærdeligt
-irriterende hvert Øieblik at høre Capelmesteren
+Prøver at se Herrerne i almindeligt Dansetøi med
+Sværd ved Siden og de Underofficerer, der blev
+brugt som Statister, kjæmpe i Uniform <a class="corr" name="rett_8" id="rett_8" title="var: pan">paa</a> Grathe
+Hede uden rigtige Decorationer, og det var forfærdeligt
+irriterende hvert Øieblik at høre Capelmesteren
 slaa to skarpe Slag med Tactstokken i
 Nodepulten, standse Orchestret og bede det tage
 saa og saa mange Tacter om.</p>
 
-<p>Generalprøven, det var rigtignok noget Andet:
+<p>Generalprøven, det var rigtignok noget Andet:
 det var som en complet Forestilling. Tilskuerpladsen
-var oplyst, Chef og Embedsmænd sad paa
-Kongesiden paa en af de første Rækker, og Alle,
-der hørte Theatret til, Costumerede og Ikke-Costumerede,
+var oplyst, Chef og Embedsmænd sad paa
+Kongesiden paa en af de første Rækker, og Alle,
+der hørte Theatret til, Costumerede og Ikke-Costumerede,
 fyldte Parkettet. Der blev kritiseret &mdash; og
-kritiseret skarpt &mdash; Theatermaleren saae første
+kritiseret skarpt &mdash; Theatermaleren saae første
 Gang sine nye Decorationer med den rette Staffage,
-og Theaterskrædderen beundrede sine egne
+og Theaterskrædderen beundrede sine egne
 Dragter.</p>
 
-<p>Men selv om der ikke var Prøver, var der
-dog nok at se, nok at drøfte.</p>
+<p>Men selv om der ikke var Prøver, var der
+dog nok at se, nok at drøfte.</p>
 
-<p>Hver Formiddag blev de Dragter, som Børnene
+<p>Hver Formiddag blev de Dragter, som Børnene
 skulde bruge om Aftenen, bragt op paa deres
-Værelser, og broget kunde der da se ud derinde,
+Værelser, og broget kunde der da se ud derinde,
 naar Englevinger, Troldemasker, Spyd og Skjolde<span class="pagenum"><a name="Side_92" id="Side_92" title="[S. 92]"> </a></span>
 hang paa Knagerne mellem de pailletterede
-Skjørter.</p>
+Skjørter.</p>
 
 <p>Til daglig Brug var der interessantest paa
 Forbindelsesgangen over Heibergsgade. Her laa
 nemlig Rekvisiterne, som skulde bruges om
-Aftenen: gyldne Bægre, Frugter, Fjerkræ, Skinker
-og Kransekager &mdash; Alt kunstfærdigt fremstillet af
+Aftenen: gyldne Bægre, Frugter, Fjerkræ, Skinker
+og Kransekager &mdash; Alt kunstfærdigt fremstillet af
 Pap &mdash; og stod en Ballet som "Napoli" eller en
 Opera som "Aladdin" paa Repertoiret, var der en
-hel Opdækning af Muslingeskaller og Kurve fyldte
-med Juveler, som repræsenterede mindst to Keiserdømmers
+hel Opdækning af Muslingeskaller og Kurve fyldte
+med Juveler, som repræsenterede mindst to Keiserdømmers
 Skatkamre.</p>
 
 <p>Smaa Udflugter paa forbudent Territorium
 havde Marie ogsaa gjort. Inde paa Maskinloftet
-over Sidekulisserne havde hun været med en ældre
+over Sidekulisserne havde hun været med en ældre
 Kamerat &mdash; de listede sig derind fra Dansesalen
-forat høre paa en ny Tenor, der gjorde Prøve for
+forat høre paa en ny Tenor, der gjorde Prøve for
 Capelmesteren og Directionen. Her gjaldt det om
-ikke at snuble i Mørket, thi Tove, stramme og
+ikke at snuble i Mørket, thi Tove, stramme og
 "slikkede", krydsede vildsomt hinanden, som Takkelagen
 paa en gammel Orlogsmand, og der var
-hundrede Blokke og Tailler at falde over. Bøiede
-man sig ud over Rækværket og saae ned paa
+hundrede Blokke og Tailler at falde over. Bøiede
+man sig ud over Rækværket og saae ned paa
 Scenen, var der saa dybt som i en Afgrund, men
 saae man opad, op mellem Soffiter og Herter,
-syntes Afstanden endnu større: Løbebroerne hang
-som gyngende Fjeldstier oppe mellem Bagtæpperne,
-og allerøverst oppe, hvor Øiet slet ikke kunde
+syntes Afstanden endnu større: Løbebroerne hang
+som gyngende Fjeldstier oppe mellem Bagtæpperne,
+og allerøverst oppe, hvor Øiet slet ikke kunde
 naa hen, <em>der</em> var Snoreloftet.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_93" id="Side_93" title="[S. 93]"> </a></span></p>
 
-<p>Det var et stort Øieblik for hende, da hun
-første Gang nede i Regisseurens Værelse hentede
-sine Skopenge for den forløbne Maaned; stort var
-Beløbet ikke, men det var selverhvervet Formue.
+<p>Det var et stort Øieblik for hende, da hun
+første Gang nede i Regisseurens Værelse hentede
+sine Skopenge for den forløbne Maaned; stort var
+Beløbet ikke, men det var selverhvervet Formue.
 Regisseuren var lidt nerveus: han havde just faaet
-to Sygemeldinger, saa der maatte spilles paa rød
+to Sygemeldinger, saa der maatte spilles paa rød
 Placat, men et Par venlige Ord havde han dog
 til hende, og hun var ikke lidt stolt, da hun med
 sine Penge i Haanden ganske langsomt gik forbi
-Skuespillernes Foyer, hvor Døren stod aaben, og
+Skuespillernes Foyer, hvor Døren stod aaben, og
 kastede et Blik ind i den fornemt hyggelige Sal,
-med Portraiterne af de henfarne Koryphæer paa
-Væggene.</p>
+med Portraiterne af de henfarne Koryphæer paa
+Væggene.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Om Alt det og om meget, meget Andet
-kunde Marie fortælle. Jomfru Buxbom var lutter
-Øre og lutter Beundring &mdash; og denne Beundring
+kunde Marie fortælle. Jomfru Buxbom var lutter
+Øre og lutter Beundring &mdash; og denne Beundring
 var medvirkende til, at Jomfruen igjen skiftede
-Præst.</p>
+Præst.</p>
 
-<p>Pastor Knastrup havde nemlig en Søndag, da
-han prædikede til Aftensang, talt mod Theatret og
+<p>Pastor Knastrup havde nemlig en Søndag, da
+han prædikede til Aftensang, talt mod Theatret og
 tilladt sig at kalde dette for "Satans Tempel",
 og <em>det</em> var dog Jomfru Buxbom for meget. &mdash;
 "Theatret, som min salig Fader har virket ved
 syvogtyve Aar," sagde hun til Terndrup, "Theatret,
-hvor jeg selv har havt mine skjønneste
-og uskyldigste Glæder, og hvor Mie, den lille
+hvor jeg selv har havt mine skjønneste
+og uskyldigste Glæder, og hvor Mie, den lille
 Guds Engel, danser rundt med hvide Vinger paa<span class="pagenum"><a name="Side_94" id="Side_94" title="[S. 94]"> </a></span>
 &mdash; det kalder han for Satans Tempel! Nei, jeg
-vil ikke høre den Person tiere!"</p>
+vil ikke høre den Person tiere!"</p>
 
 <p>Og efter dette mente Terndrup, at Pastor
-Jespersens Actier i Lænestolen igjen maatte siges
+Jespersens Actier i Lænestolen igjen maatte siges
 at staa al pari.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
@@ -3455,46 +3416,46 @@ at staa al pari.</p>
 <p>Poul var ude med Vintercorvetten.</p>
 
 <p>Han var bleven ekviperet og photographeret i
-Orlogstøiet, havde gjort Afskedsvisiter og faaet de
-nødvendige Formaninger. Moderens og Fru Lunds
+Orlogstøiet, havde gjort Afskedsvisiter og faaet de
+nødvendige Formaninger. Moderens og Fru Lunds
 gik navnlig ud paa, at han endelig ikke maatte
-forkjøle sig og saa vidt muligt ikke falde ned;
+forkjøle sig og saa vidt muligt ikke falde ned;
 Faderens gik navnlig i Retning af, at han ganske
 vist skulde se at holde sig gode Venner med de
-andre frivillige Lærlinge, men dog fortrinsvis søge
-nærmere Kameratskab med en lille Grevesøn,
-der var med blandt Lærlingene og saa i det Hele
-gjøre Familien Ære. &mdash; "Hvem veed, lille Poul,"
+andre frivillige Lærlinge, men dog fortrinsvis søge
+nærmere Kameratskab med en lille Grevesøn,
+der var med blandt Lærlingene og saa i det Hele
+gjøre Familien Ære. &mdash; "Hvem veed, lille Poul,"
 sagde han, "om ikke din Fader naar Du kommer
 hjem igjen til Foraaret, kan komme ombord og
-byde dig velkommen til dit Fædreland i Uniform
+byde dig velkommen til dit Fædreland i Uniform
 &mdash; og saa skal der saluteres for mig: en Generalconsul
 skal have Salut!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Inden Poul reiste, supplerede han sine Lommepenge
-ved at gjøre en større Forretning.</p>
+ved at gjøre en større Forretning.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_96" id="Side_96" title="[S. 96]"> </a></span></p>
 
 <p>Han havde altid omhyggeligt samlet de islandske
-Frimærker, som Faderens Klipfiskecorrespondance
+Frimærker, som Faderens Klipfiskecorrespondance
 bragte til Huse, og solgt dem til Terndrup,
-men ved at ransage et Par støvede Kasser
+men ved at ransage et Par støvede Kasser
 paa Loftet havde han fundet hele Pakker gamle
-Forretningsbreve med ældre Frimærketyper paa,
+Forretningsbreve med ældre Frimærketyper paa,
 og den Skat havde han inden Afreisen omsat i
-klingende Mønt.</p>
+klingende Mønt.</p>
 
 <p>Poul var saare vel tilfreds med Handelen &mdash;
-og det var Terndrup ogsaa. Han læste nemlig
-Brevene &mdash; det gjorde han altid, naar han kjøbte
-Frimærker udenpaa Breve &mdash; og eet af dem læste
-han med særlig Interesse, læste det baade to og
-tre Gange, betænkte sig en hel Aften og brændte
-det saa i Kakkelovnen &mdash; naturligvis efter først
-at have klippet Frimærket af.</p>
+og det var Terndrup ogsaa. Han læste nemlig
+Brevene &mdash; det gjorde han altid, naar han kjøbte
+Frimærker udenpaa Breve &mdash; og eet af dem læste
+han med særlig Interesse, læste det baade to og
+tre Gange, betænkte sig en hel Aften og brændte
+det saa i Kakkelovnen &mdash; naturligvis efter først
+at have klippet Frimærket af.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_97" id="Side_97" title="[S. 97]"> </a></span></p>
@@ -3510,22 +3471,22 @@ Grossereren ved Pulten i sit Kontor, Ragna ligeoverfor.</p>
 
 <p>&mdash; "Julius er vel ikke oppe?" begyndte han.</p>
 
-<p>"Nei &mdash; der var Brydekamp paa en af Variétéerne
+<p>"Nei &mdash; der var Brydekamp paa en af Variétéerne
 iaftes," svarede Ragna, som var det den
 naturligste Ting af Verden.</p>
 
 <p>"Laban!" sagde Grossereren. "Sportslaban!
-At <em>det</em> skal være <em>min</em> Søn! &mdash; Og Moder!"</p>
+At <em>det</em> skal være <em>min</em> Søn! &mdash; Og Moder!"</p>
 
-<p>"Hun er til Strikkemøde i Asylselskabet."</p>
+<p>"Hun er til Strikkemøde i Asylselskabet."</p>
 
-<p>"Aa, Asylselskabet! &mdash; Lad de Proletarbørn
+<p>"Aa, Asylselskabet! &mdash; Lad de Proletarbørn
 gaa med bare Ben! Nei, hun skulde se at komme
-ind i den finere Velgjørenhed; i en Comité med
+ind i den finere Velgjørenhed; i en Comité med
 Geheimeraadinder og Baronesser og Resten af de
-tre høieste Rangklasser &mdash; eller allerhelst i en Bazar,
+tre høieste Rangklasser &mdash; eller allerhelst i en Bazar,
 som de Kongelige protegerer, <em>det</em> gav Relief!
-Naa, lad mig nu bare først blive Generalconsul,
+Naa, lad mig nu bare først blive Generalconsul,
 saa kommer det nok Altsammen af sig selv. &mdash;
 Har vi faaet noget Tilbud om Lagerrum efter
 Avertissementet?"</p>
@@ -3535,7 +3496,7 @@ Avertissementet?"</p>
 <p>"Nei, endnu ikke."</p>
 
 <p>"Ja, vi <em>maa</em> have mere Plads, men det er
-ærgerligt nok at leie Lagerrum hos Fremmede, naar
+ærgerligt nok at leie Lagerrum hos Fremmede, naar
 man i og for sig har Plads i Huset!"</p>
 
 <p>"Hvad vil det sige?"</p>
@@ -3544,7 +3505,7 @@ man i og for sig har Plads i Huset!"</p>
 
 <p>"Ja, men Du kunde da ogsaa leie en Leilighed
 til hende &mdash; meget bedre end den, hun har &mdash; og
-saa lade hendes Værelser indrette til Lager."</p>
+saa lade hendes Værelser indrette til Lager."</p>
 
 <p>"Ja, det kunde jeg, det kunde jeg &mdash; men
 det kan jeg alligevel ikke!"</p>
@@ -3552,76 +3513,76 @@ det kan jeg alligevel ikke!"</p>
 <p>"Hvorfor ikke?"</p>
 
 <p>"Nei &mdash; nei, det gaaer ikke! Jeg har lovet
-hendes Mand, lige før han døde, at hun skulde
-blive boende, saa længe jeg levede. Han var ganske
-vist en stor Kjeltring &mdash; meget større, end Nogen
+hendes Mand, lige før han døde, at hun skulde
+blive boende, saa længe jeg levede. Han var ganske
+vist en stor Kjeltring &mdash; meget større, end Nogen
 aner &mdash; men alligevel &mdash; nei, det kan jeg ikke!
-&mdash; Jeg er ikke overtroisk, men Fru Lund tør jeg
-ikke lade flytte, skjøndt jeg af flere Grunde nok
-ønskede, jeg kunde det. &mdash; Nei, man har dog
+&mdash; Jeg er ikke overtroisk, men Fru Lund tør jeg
+ikke lade flytte, skjøndt jeg af flere Grunde nok
+ønskede, jeg kunde det. &mdash; Nei, man har dog
 Samvittighed &mdash; og Hjerte &mdash; men det er dyrt at
 holde den Artikel paa Lager &mdash; meget dyrt! &mdash;
-Veed Du forresten af, at jeg har kjøbt et Maleri!"</p>
+Veed Du forresten af, at jeg har kjøbt et Maleri!"</p>
 
 <p>"Har Du?"</p>
 
-<p>"Ja, kjøbt og kjøbt &mdash; Du veed, der var en
-Post paa 150 Kr. for Høstsild, som jeg ikke kunde
-faae betalt hos C.&nbsp;J. Thomsen &amp; Søn &mdash; naa, saa
-bød han mig en Fordring paa 100, som han
+<p>"Ja, kjøbt og kjøbt &mdash; Du veed, der var en
+Post paa 150 Kr. for Høstsild, som jeg ikke kunde
+faae betalt hos C.&nbsp;J. Thomsen &amp; Søn &mdash; naa, saa
+bød han mig en Fordring paa 100, som han
 havde paa en Maler &mdash; Holst, hed han &mdash; og saa<span class="pagenum"><a name="Side_99" id="Side_99" title="[S. 99]"> </a></span>
-gik jeg igaar op til Fyren &mdash; han har Værksted
-henne i Grønnegade &mdash; og ledte mig et Billede
+gik jeg igaar op til Fyren &mdash; han har Værksted
+henne i Grønnegade &mdash; og ledte mig et Billede
 ud. Det er ganske livligt &mdash; her skal Du se, det
 staaer <em>der</em>! &mdash; Er det ikke meget net? Den gule
 Postvogn og Postillonen &mdash; man kan strax se,
 hvad det skal forestille!"</p>
 
-<p>"Hvor skal det hænge?" spurgte Ragna.</p>
+<p>"Hvor skal det hænge?" spurgte Ragna.</p>
 
-<p>"Jeg har tænkt mig inde i Dagligstuen over
-Sophaen &mdash; det vil glæde din Moder!"</p>
+<p>"Jeg har tænkt mig inde i Dagligstuen over
+Sophaen &mdash; det vil glæde din Moder!"</p>
 
 <p>"Ja, jeg troer nu ellers, Moder hellere vilde
-have nyt Betræk paa Sophaen."</p>
+have nyt Betræk paa Sophaen."</p>
 
 <p>"Saa? &mdash; Naa, ja, men det kunde jeg jo ikke
 faae hos Maleren! Du veed ogsaa, der er en Fugtplet
 <em>der</em> i Muren, som ikke vil gaa bort &mdash; det
-er nu meget for den Plets Skyld, jeg har kjøbt
+er nu meget for den Plets Skyld, jeg har kjøbt
 Billedet."</p>
 
-<p>"Naa, ja, til at dække med kan det jo altid
+<p>"Naa, ja, til at dække med kan det jo altid
 bruges," sagde Ragna, og saa taltes der ikke mere
 om Billedet.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; Poesi og Kunst var Frøken Ragna aldrig
-kommen i nærmere Forhold til.</p>
+<p>&mdash; Poesi og Kunst var Frøken Ragna aldrig
+kommen i nærmere Forhold til.</p>
 
-<p>I Skolen havde hun læst Literaturhistorie, og
-paa Foraarsudstillingen havde hun i Reglen været
+<p>I Skolen havde hun læst Literaturhistorie, og
+paa Foraarsudstillingen havde hun i Reglen været
 een Gang hvert Aar &mdash; det var omtrent det
 Hele. Poesi og Kunst var for hende en Luxus,
-som man kunde beskjæftige sig med, om man
+som man kunde beskjæftige sig med, om man
 havde Lyst, og Kunstnerne og Poeterne selv en
-Pariakaste &mdash; Folk, der aldrig førte ordentligt<span class="pagenum"><a name="Side_100" id="Side_100" title="[S. 100]"> </a></span>
-Regnskab, og store Egoister, som kun brød sig
+Pariakaste &mdash; Folk, der aldrig førte ordentligt<span class="pagenum"><a name="Side_100" id="Side_100" title="[S. 100]"> </a></span>
+Regnskab, og store Egoister, som kun brød sig
 om deres Kunst og lod Familien suge paa Labben.</p>
 
-<p>&mdash; Og dog havde der været een Gang i
+<p>&mdash; Og dog havde der været een Gang i
 hendes Liv, hvor hun havde faaet et andet Indtryk
 af Kunsten og af et Kunstnerhjem.</p>
 
-<p>Hun var som Skolepige bedt til Fødselsdag
+<p>Hun var som Skolepige bedt til Fødselsdag
 hos en Kamerat, hvis Fader var Maler &mdash; Kunstmaler.
 Hjemmet var vistnok temmelig tarveligt,
 og Tractementet ligesaa, men de spiste til Aften i
 Atelieret, hvor der hang fuldt op af Studier, og
 Veninden &mdash; Datteren &mdash; kjendte dem alle udenad,
-deres Tilblivelse og senere Skjæbne, fremhævede
-særlig <em>den</em>, hvorefter det Billede, der fik Aarsmedaillen,
+deres Tilblivelse og senere Skjæbne, fremhævede
+særlig <em>den</em>, hvorefter det Billede, der fik Aarsmedaillen,
 var malet, og var tydelig nok stolt af
 sin Fader &mdash; stolt af at have netop en Kunstner
 til Fader.</p>
@@ -3635,30 +3596,30 @@ var hun vist knap klar over selv.</p>
 <hr class="tb" />
 
 <p>&mdash; Julius kom ind, naturligvis gabende, og
-Faderen gav ham den sædvanlige Overhaling for
-hans sene Tilsynekomst, men den idrætlige Yngling
-erklærede, at naar de blot vilde lade være
+Faderen gav ham den sædvanlige Overhaling for
+hans sene Tilsynekomst, men den idrætlige Yngling
+erklærede, at naar de blot vilde lade være
 med at kalde paa ham, skulde han nok komme
 op i ordentlig Tid: det var den evindelige Banken
-paa Døren, der forstyrrede ham i hans Toilette, saa<span class="pagenum"><a name="Side_101" id="Side_101" title="[S. 101]"> </a></span>
+paa Døren, der forstyrrede ham i hans Toilette, saa<span class="pagenum"><a name="Side_101" id="Side_101" title="[S. 101]"> </a></span>
 det tog dobbelt saa lang Tid, som det ellers vilde
-gjøre.</p>
+gjøre.</p>
 
 <p>Saa kom Posten.</p>
 
-<p>"Tak!" udbrød Grossereren, da han saae Udskriften
+<p>"Tak!" udbrød Grossereren, da han saae Udskriften
 paa et af Brevene. "Nu har vi Vennebjergerne
 til Terminen!"</p>
 
 <p>&mdash; "Vennebjergerne" var hans to gamle,
-ugifte Fastere, der i Sorø Kanten eiede en større
+ugifte Fastere, der i Sorø Kanten eiede en større
 Gaard, "Vennebjerg", efter hvilken de i Reglen
-benævnedes.</p>
+benævnedes.</p>
 
 <p>"Ja, <em>jeg</em> holder nu af Tanterne, og <em>de</em> af
 mig," sagde Ragna.</p>
 
-<p>"Det er sgu en underlig Smag!" erklærede
+<p>"Det er sgu en underlig Smag!" erklærede
 Julius.</p>
 
 <p>"Fra deres eller fra min Side?" replicerede
@@ -3667,8 +3628,8 @@ Ragna, men uden at faae noget Svar.</p>
 <p>&mdash; "Aa, det skulde forbydes Familie fra
 Landet at komme ind og genere Folk!" raabte
 Grossereren arrigt. "Og saa skal vi have Fader
-hængende her i de Dage &mdash; han bestiller jo ikke
-Andet end at gaa rundt og ærgre sig og være
+hængende her i de Dage &mdash; han bestiller jo ikke
+Andet end at gaa rundt og ærgre sig og være
 ondskabsfuld!"</p>
 
 <p>"Bedstefader kommer da sjeldent nok!" sagde
@@ -3681,66 +3642,66 @@ lade Moder vide, at Tanterne er under Opseiling!"</p>
 
 <p>"<em>Vennebjergerne</em>" havde saa at sige tilbragt<span class="pagenum"><a name="Side_102" id="Side_102" title="[S. 102]"> </a></span>
 hele Livet &mdash; de var nu om ved de Halvfjerds
-&mdash; paa deres Fødegaard.</p>
+&mdash; paa deres Fødegaard.</p>
 
 <p>Den Ene hed <em>Hanne</em>, den Anden <em>Sine</em>.</p>
 
-<p>Hanne saae ikke godt, og Sine hørte ikke
-godt, men den Ene hørte, og den Anden saae for
+<p>Hanne saae ikke godt, og Sine hørte ikke
+godt, men den Ene hørte, og den Anden saae for
 dem Begge &mdash; de mindede i saa Henseende om
 Troldene i Eventyret, der tilsammen kun havde
-eet Øie, som de skiftedes til at bruge.</p>
+eet Øie, som de skiftedes til at bruge.</p>
 
 <p>Forresten havde de et Jernhelbred &mdash; "Nerver
 af Staaltraad," sagde Grossereren &mdash; forstod ikke,
-at Nogen kunde være syg og foragtede i Grunden
+at Nogen kunde være syg og foragtede i Grunden
 dem, der var det.</p>
 
-<p>De talte altid i første Person Pluralis og sagde
+<p>De talte altid i første Person Pluralis og sagde
 virkelig ofte ganske det Samme omtrent paa samme
-Tid &mdash; det vil sige, Sine, der ikke hørte saa godt
+Tid &mdash; det vil sige, Sine, der ikke hørte saa godt
 og var en Smule langsommere i Vendingen end
 Hanne, sagde ikke sjeldent det Samme, som
-Søsteren havde sagt lige iforveien, og heraf kom
-det, at Ingen nogensinde tænkte paa at citere en
-Replik af en enkelt af Søstrene, men man sagde
+Søsteren havde sagt lige iforveien, og heraf kom
+det, at Ingen nogensinde tænkte paa at citere en
+Replik af en enkelt af Søstrene, men man sagde
 altid: "Tanterne siger" og "Tanterne mener".</p>
 
 <p>De lignede ogsaa hinanden som to rynkede
-Tvillingæbler, gik altid i ens Dragt og saae nærmest
-ud som forklædte Mandfolk. Gaarden drev
-de i Endrægtighed ganske paa egen Haand, og
+Tvillingæbler, gik altid i ens Dragt og saae nærmest
+ud som forklædte Mandfolk. Gaarden drev
+de i Endrægtighed ganske paa egen Haand, og
 de drev den, saadan som deres Fader havde drevet
 den &mdash; fordelagtig var Driften neppe.</p>
 
 <p>Nutiden og nyere Opfindelser overhovedet
-saae de ned paa. Postvæsenet betragtede de som<span class="pagenum"><a name="Side_103" id="Side_103" title="[S. 103]"> </a></span>
-en Institution, man til Nød kunde betro mere ligegyldige
+saae de ned paa. Postvæsenet betragtede de som<span class="pagenum"><a name="Side_103" id="Side_103" title="[S. 103]"> </a></span>
+en Institution, man til Nød kunde betro mere ligegyldige
 Forsendelser, men vigtigere Meddelelser
 maatte kun sendes pr. Bud, og aabne Brevkort
 bragte dem ligefrem i Harnisk: "dem kan jo Landposten
-læse i, hvad man skriver," sagde de, "og
+læse i, hvad man skriver," sagde de, "og
 det er da ikke Meningen!" Jernbanerne benyttede
 de ikke, men naar de i Terminstiderne skulde til
-Byen, kjørte de altid hele Veien i den gamle Calesche,
+Byen, kjørte de altid hele Veien i den gamle Calesche,
 bedede i Ringsted og Roskilde, og havde
-skaaret Smørrebrød og Solbærrom med i Magazinet
-under Sædet.</p>
+skaaret Smørrebrød og Solbærrom med i Magazinet
+under Sædet.</p>
 
-<p>Som ugifte nærede de et indgroet Had til
-Ægteskabet og betragtede det egentlig nærmest
+<p>Som ugifte nærede de et indgroet Had til
+Ægteskabet og betragtede det egentlig nærmest
 som staaende lige med at begaa et Feiltrin, naar
 en ung Pige af Familien gik hen og giftede sig.
 &mdash; "Ragna, hende kan man stole paa," sagde de,
 "hun gifter sig aldrig", og Ragna elskede de.</p>
 
-<p>At de saae ned paa Kjøbenhavn og Livet
-<em>der</em>, er en Selvfølge. &mdash; "Det har ikke været Vorherres
+<p>At de saae ned paa Kjøbenhavn og Livet
+<em>der</em>, er en Selvfølge. &mdash; "Det har ikke været Vorherres
 Mening, at Menneskene skal klumpe sig
 sammen og bo i sex, syv Lag ovenpaa hinanden,"
 forsikrede de &mdash; men <em>kom</em> de til Byen, vilde de
 dog alligevel nok se, hvad Nyt der var, og gjerne
-høre Noget om det moderne Sodoma for siden i
+høre Noget om det moderne Sodoma for siden i
 Ro at kunne forarges over det hjemme paa
 Gaarden &mdash; det gik de lange Aftener saa godt med.</p>
 
@@ -3758,166 +3719,166 @@ December havde Vennebjergerne meldt deres Ankomst,
 men allerede flere Timer iforveien var Alt
 i Orden til deres Modtagelse i Grossererens Hus.</p>
 
-<p>Fruen gik nerveus rundt og tørrede for tyvende
-Gang det Støv, som ikke var, af Møblerne, rensede
-Nøglehullet med en Fjer og gjorde smaa Afstikkere
-ud i Kjøkkenet forat se til Maden; vel erklærede
+<p>Fruen gik nerveus rundt og tørrede for tyvende
+Gang det Støv, som ikke var, af Møblerne, rensede
+Nøglehullet med en Fjer og gjorde smaa Afstikkere
+ud i Kjøkkenet forat se til Maden; vel erklærede
 nemlig Vennebjergerne altid, at de ikke satte
 mindste Pris paa Mad og Drikke, og at Levemaaden
-i Kjøbenhavn var alt for overdaadig, men
+i Kjøbenhavn var alt for overdaadig, men
 ikke desto mindre holdt de dog nok af, at der
-kræsedes lidt op for dem, thi &mdash; som de engang
+kræsedes lidt op for dem, thi &mdash; som de engang
 havde sagt &mdash; "kogt Lax, Kalvesteg og Lagkage,
-det kan være meget godt, men det er dog ikke
-<em>det</em>, man tager til Kjøbenhavn for!"</p>
-
-<p>Grossereren havde længe før Tiden trukket sig
-tilbage fra Kontoret og sad i Julius' Værelse til
-Gaarden, hvor han ærgrede sig saadan over Photographier
-af Bech-Olsen og andre halvnøgne "stærke<span class="pagenum"><a name="Side_105" id="Side_105" title="[S. 105]"> </a></span>
-Mænd", at han næsten Ingenting fik bestilt. Til
+det kan være meget godt, men det er dog ikke
+<em>det</em>, man tager til Kjøbenhavn for!"</p>
+
+<p>Grossereren havde længe før Tiden trukket sig
+tilbage fra Kontoret og sad i Julius' Værelse til
+Gaarden, hvor han ærgrede sig saadan over Photographier
+af Bech-Olsen og andre halvnøgne "stærke<span class="pagenum"><a name="Side_105" id="Side_105" title="[S. 105]"> </a></span>
+Mænd", at han næsten Ingenting fik bestilt. Til
 Gaden vilde han imidlertid ikke sidde, for han
-ønskede ikke at overvære "den afdøde Diligences
+ønskede ikke at overvære "den afdøde Diligences
 Ankomst med Tanterne og se Melmanden ligeoverfor
 ligge i Vinduet og grine."</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Paa Slaget Fire kom Caleschen &mdash; den gamle
-Andrees satte en Ære i at være lige saa præcis
+Andrees satte en Ære i at være lige saa præcis
 som en kongelig Kusk.</p>
 
-<p>En stor, slidt Sælhundeskinds Kuffert, to Hatæsker
-og en Uendelighed af Kurve blev læsset af
-Vognen og baaret op, og først da begge Tanterne
+<p>En stor, slidt Sælhundeskinds Kuffert, to Hatæsker
+og en Uendelighed af Kurve blev læsset af
+Vognen og baaret op, og først da begge Tanterne
 havde forvisset sig om, at hele deres Bagage var
-i Behold og Intet glemt, løb de op ad Trappen &mdash;
+i Behold og Intet glemt, løb de op ad Trappen &mdash;
 to Trin tog de i hvert Spring.</p>
 
-<p>Hænge deres Overtøi i Entreen kunde de
-imidlertid ikke &mdash; det maatte nødvendigvis lægges
-paa Sengen, og før Kufferterne var pakket helt ud
+<p>Hænge deres Overtøi i Entreen kunde de
+imidlertid ikke &mdash; det maatte nødvendigvis lægges
+paa Sengen, og før Kufferterne var pakket helt ud
 og Pyntekapperne anbragt paa medbragte Stativer
 foran Toilettespeilet, var der ikke Tale om at formaa
 dem til at gaa tilbords.</p>
 
 <p>Endelig var dog Forberedelserne endt, og
 Tanterne kom ind i Dagligstuen, opdagede strax
-Maleriet &mdash; som de fandt græsseligt &mdash; følte paa
-de nye Portièrer og kyssede skiftevis Ragna hvert
+Maleriet &mdash; som de fandt græsseligt &mdash; følte paa
+de nye Portièrer og kyssede skiftevis Ragna hvert
 andet Minut.</p>
 
-<p>&mdash; "Hvor er vores Broder?" lød det pludselig
-paa een Gang fra dem Begge, da Døren til Spisestuen
+<p>&mdash; "Hvor er vores Broder?" lød det pludselig
+paa een Gang fra dem Begge, da Døren til Spisestuen
 blev lukket op.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_106" id="Side_106" title="[S. 106]"> </a></span></p>
 
 <p>Grossereren forklarede dem, at hans gamle
-Fader var til Møde i "det forenede Begravelsesselskab
-af 1762", men at han vilde komme næste
-Dag; hermed erklærede Tanterne sig nogenlunde
+Fader var til Møde i "det forenede Begravelsesselskab
+af 1762", men at han vilde komme næste
+Dag; hermed erklærede Tanterne sig nogenlunde
 tilfreds, tog dygtigt for sig af Retterne men raisonnerede
 over, at de fik Conditor-Is og ikke hjemmelavet
 Dessert.</p>
 
-<p>Aftenen gik ellers med Udspørgen om alle
+<p>Aftenen gik ellers med Udspørgen om alle
 mulige Forhold fra Tanternes Side og detaillerede
 Besvarelser fra Familiens Side.</p>
 
 <p>Pouls Valg af Livsstilling misbilligede de i
-høi Grad: "der har aldrig før været Nogen af vores
-Familie, der er gaaet til Søs," sagde de, "men vi
-er blevet paa Landjorden og har ernæret os mere
+høi Grad: "der har aldrig før været Nogen af vores
+Familie, der er gaaet til Søs," sagde de, "men vi
+er blevet paa Landjorden og har ernæret os mere
 eller mindre honnet &mdash; Pjank!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; Næste Morgen var de oppe Klokken Sex
-og var saa heldige, da de aabnede deres Sovekammerdør,
-at møde Julius, som netop nu kom
-hjem. Da de ikke kunde tænke sig en saadan
-Afgrund af Fordærvelse som at være ude om
-Natten, fik Julius &mdash; for første og sidste Gang i
-sit Liv &mdash; Ros af dem. &mdash; "En Døgenigt er han,"
+<p>&mdash; Næste Morgen var de oppe Klokken Sex
+og var saa heldige, da de aabnede deres Sovekammerdør,
+at møde Julius, som netop nu kom
+hjem. Da de ikke kunde tænke sig en saadan
+Afgrund af Fordærvelse som at være ude om
+Natten, fik Julius &mdash; for første og sidste Gang i
+sit Liv &mdash; Ros af dem. &mdash; "En Døgenigt er han,"
 sagde de altid siden, "men han er alligevel den
 Eneste i Huset, som er Morgenmand &mdash; hvad
-sandt er, skal være sandt!"</p>
+sandt er, skal være sandt!"</p>
 
-<p>Førend det endnu var rigtig lyst, var de paa
+<p>Førend det endnu var rigtig lyst, var de paa
 Gaden. Tage en Droske kunde naturligvis ikke
 falde dem ind, og i Sporvogn maatte man jo sidde<span class="pagenum"><a name="Side_107" id="Side_107" title="[S. 107]"> </a></span>
-ved Siden af Hvemsomhelst, følgelig <em>gik</em> de &mdash;
+ved Siden af Hvemsomhelst, følgelig <em>gik</em> de &mdash;
 hele Dagen &mdash; op og ned ad Gaderne og op og
 ned ad Trapper. &mdash; "De bentrainer sgu!" sagde
 Julius.</p>
 
-<p>Ærinder havde de mangesteds. Rundt i Butiker
-forat gjøre Indkjøb &mdash; de <em>saae</em> nu paa betydelig
-Mere, end de <em>kjøbte</em> &mdash; henne hos Procuratoren,
-som besørgede deres Pengeaffairer, og
+<p>Ærinder havde de mangesteds. Rundt i Butiker
+forat gjøre Indkjøb &mdash; de <em>saae</em> nu paa betydelig
+Mere, end de <em>kjøbte</em> &mdash; henne hos Procuratoren,
+som besørgede deres Pengeaffairer, og
 oppe hos Jomfru Buxbom, deres gamle Barndomsveninde.</p>
 
-<p>&mdash; "Nei, Sine! Og Hanne!" udbrød Jomfruen.
+<p>&mdash; "Nei, Sine! Og Hanne!" udbrød Jomfruen.
 "Er det virkelig Jer! Velkommen skal I rigtignok
-være &mdash; og tusind Tak for den deilige Slagtemad,
+være &mdash; og tusind Tak for den deilige Slagtemad,
 jeg fik forleden!"</p>
 
-<p>"Ja, Du gav den naturligvis væk strax, Mille!"
-sagde Hanne, og et Øieblik efter sagde Sine: "Du
-forærede den formodentlig bort, ligesom Du havde
+<p>"Ja, Du gav den naturligvis væk strax, Mille!"
+sagde Hanne, og et Øieblik efter sagde Sine: "Du
+forærede den formodentlig bort, ligesom Du havde
 faaet den!"</p>
 
-<p>Kaffen kom paa Bordet, Søstrene kritiserede
-Fløden og drøftede det interessante Spørgsmaal,
+<p>Kaffen kom paa Bordet, Søstrene kritiserede
+Fløden og drøftede det interessante Spørgsmaal,
 om den var forfalsket med Kartoffelmel eller med
 Maizena, og saa kom &mdash; som lokket af Kaffelugten
-&mdash; Frøken Hansen, der lige havde været
+&mdash; Frøken Hansen, der lige havde været
 henne at synge til en civil Begravelse i Garnisons
 Kirke.</p>
 
 <p>Hun kunde en ganske ny, styg Historie om
 en ung Kone, der var bleven forladt af sin Mand,
-og dette gav Vennebjergerne Anledning til at fremhæve
+og dette gav Vennebjergerne Anledning til at fremhæve
 sig selv som dem, der ikke havde indladt<span class="pagenum"><a name="Side_108" id="Side_108" title="[S. 108]"> </a></span>
-sig paa saadanne tvivlsomme Vidtløftigheder som
-Ægteskab.</p>
+sig paa saadanne tvivlsomme Vidtløftigheder som
+Ægteskab.</p>
 
-<p>Jomfruen tillod sig en beskeden Bemærkning
+<p>Jomfruen tillod sig en beskeden Bemærkning
 om, at <em>hun</em> jo da heller ikke var gift, men den
 skulde hun hellere have holdt for sig selv, thi
-som stukket af en Brems udbrød begge Søstrene
+som stukket af en Brems udbrød begge Søstrene
 i Munden paa hinanden:</p>
 
 <p>"Nei, tal <em>Du</em> bare ikke med, Mille, for <em>det</em> er
-saamænd ikke <em>din</em> Skyld: Du har aldrig været
+saamænd ikke <em>din</em> Skyld: Du har aldrig været
 paalidelig! Havde <em>Du</em> kunnet faae en eller anden
 Bierfiedler eller Bajads, havde Du taget ham med
-Kyshaand, for der er Gjøglerblod i Dig, Mille &mdash;
+Kyshaand, for der er Gjøglerblod i Dig, Mille &mdash;
 din Fader var jo ogsaa Korist!"</p>
 
-<p>Efterat denne Salve var afgivet, skyndte Frøken
-Hansen sig forskrækket bort, og dette benyttede
-Vennebjergerne sig af til at spørge "Mille" ordentlig
+<p>Efterat denne Salve var afgivet, skyndte Frøken
+Hansen sig forskrækket bort, og dette benyttede
+Vennebjergerne sig af til at spørge "Mille" ordentlig
 ud om hendes Skole.</p>
 
 <p>"Du har ni Elever," sagde de, "naa, de fire
-gaaer frit, og de tre betaler ikke regelmæssigt &mdash;
+gaaer frit, og de tre betaler ikke regelmæssigt &mdash;
 det kan Du umuligt leve af, Mille! &mdash; Maa vi se
-en Statusopgjørelse?"</p>
+en Statusopgjørelse?"</p>
 
 <p>Var der Noget, Mille Buxbom vidste sin Samvittighed
-fri for, saa var det Statusopgjørelser og
+fri for, saa var det Statusopgjørelser og
 Regnskab overhovedet. Hun saae derfor ogsaa
 overordentlig ulykkelig ud, men hendes Veninder
 rystede paa Hovedet og sagde:</p>
 
-<p>"Paa den Maneer kan Du aldrig lægge Penge
+<p>"Paa den Maneer kan Du aldrig lægge Penge
 op, Mille!"</p>
 
-<p>Mille indrømmede stiltiende og angergivent<span class="pagenum"><a name="Side_109" id="Side_109" title="[S. 109]"> </a></span>
+<p>Mille indrømmede stiltiende og angergivent<span class="pagenum"><a name="Side_109" id="Side_109" title="[S. 109]"> </a></span>
 Factum, og efterat have givet mange Formaninger
-og en klækkelig contant Julegave forlod Vennebjergerne
+og en klækkelig contant Julegave forlod Vennebjergerne
 hende.</p>
 
 <hr class="tb" />
@@ -3927,18 +3888,18 @@ gamle Grosserer</em>", som han kaldtes.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Han var henved de Firs, men rask og rørig,
+<p>Han var henved de Firs, men rask og rørig,
 lille og indskrumpen med smaa, stikkende, urolig
-flakkende Øine og et grimt Smil.</p>
+flakkende Øine og et grimt Smil.</p>
 
 <p>Da han i sin Tid trak sig ud af Forretningen,
 flyttede han til Frederiksberg og levede der hovedsagelig
-af at ærgre sig &mdash; navnlig over Sønnen.</p>
+af at ærgre sig &mdash; navnlig over Sønnen.</p>
 
-<p>&mdash; "Han slaaer stort paa, gjør Jesper," sagde
-han, "Gud maa vide, hvor længe <em>det</em> kan holde
+<p>&mdash; "Han slaaer stort paa, gjør Jesper," sagde
+han, "Gud maa vide, hvor længe <em>det</em> kan holde
 &mdash; men af <em>mig</em> faaer han ikke en Skilling!" og
-Sønnen paa sin Side sagde: "Fader tænker og
+Sønnen paa sin Side sagde: "Fader tænker og
 calculerer stadigt en detail &mdash; han mangler det
 mercantile Overblik!"</p>
 
@@ -3946,62 +3907,62 @@ mercantile Overblik!"</p>
 Centrum, og Vestergade passerede han, <em>hvor</em> i
 Byen han end skulde hen. &mdash; "Men der lugter
 ikke mere, som der gjorde i min Tid," sukkede
-han, "dengang kunde man mærke Sildelagen og
+han, "dengang kunde man mærke Sildelagen og
 de harske Klipfisk helt ud paa Halmtorvet &mdash; det
 kan man ikke nu!"</p>
 
 <p>Tiden gik brillant for ham, thi han traskede
-gjerne paa sin Fod helt ud til Østerbro, naar han
-havde hørt, at man <em>der</em> kunde faae Risengryn to<span class="pagenum"><a name="Side_110" id="Side_110" title="[S. 110]"> </a></span>
-Øre billigere Pundet end andre Steder, og havde
+gjerne paa sin Fod helt ud til Østerbro, naar han
+havde hørt, at man <em>der</em> kunde faae Risengryn to<span class="pagenum"><a name="Side_110" id="Side_110" title="[S. 110]"> </a></span>
+Øre billigere Pundet end andre Steder, og havde
 han ikke Andet at bestille, kunde han godt tilbringe
-en halv Dag med at pille rustne Søm ud
+en halv Dag med at pille rustne Søm ud
 af gamle Pakkasser og banke dem lige &mdash; saa
 havde han dog baade udrettet Noget og tjent
 Noget, syntes han.</p>
 
 <p>Udenfor det Daglige undte han sig ogsaa
 smaa uskyldige Adspredelser af den Slags, som
-ikke kostede Noget. Sommer Søndage stillede han
+ikke kostede Noget. Sommer Søndage stillede han
 saaledes jevnlig ved Klampenborg Stationen forat
-fornøie sig over dem, der kom for sent til Toget,
-og i stærk Blæst kunde han godt et helt Kvarteer
-tage Post paa et Gadehjørne, hvor der var rimelig
-Udsigt til, at Hattene hyppig vilde blæse af, saa
+fornøie sig over dem, der kom for sent til Toget,
+og i stærk Blæst kunde han godt et helt Kvarteer
+tage Post paa et Gadehjørne, hvor der var rimelig
+Udsigt til, at Hattene hyppig vilde blæse af, saa
 at han kunde more sig ved at se de barhovede
-Eiermænd løbe efter dem.</p>
+Eiermænd løbe efter dem.</p>
 
-<p>I Aviserne var det først og fremmest Falliter,
+<p>I Aviserne var det først og fremmest Falliter,
 der interesserede ham. &mdash; "Naa, nu er <em>han</em> da
-endelig røget af Pinden!" kunde han sige med et
-særeget Behag. "Ja, jeg har længe ventet paa
-det!" Og saa var han i forholdsvis godt Humør
+endelig røget af Pinden!" kunde han sige med et
+særeget Behag. "Ja, jeg har længe ventet paa
+det!" Og saa var han i forholdsvis godt Humør
 den Dag og gik om med et Smil over hele Ansigtet.
-Det Samme var Tilfældet, naar han uformodet
-hørte noget Ondt om en Mand, især naar
-han hidtil ikke havde hørt noget Ufordelagtigt om
-ham, men han var for saa vidt nøisom, som han
+Det Samme var Tilfældet, naar han uformodet
+hørte noget Ondt om en Mand, især naar
+han hidtil ikke havde hørt noget Ufordelagtigt om
+ham, men han var for saa vidt nøisom, som han
 ogsaa, i Mangel af Bedre, tog til Takke med at
-høre, at en Mand havde en Søn, der ikke artede<span class="pagenum"><a name="Side_111" id="Side_111" title="[S. 111]"> </a></span>
+høre, at en Mand havde en Søn, der ikke artede<span class="pagenum"><a name="Side_111" id="Side_111" title="[S. 111]"> </a></span>
 sig vel &mdash; det bestyrkede dog hans Tro paa
 Menneskeheden.</p>
 
 <p>Saae han i et Kjeldervindue en Reclameseddel
 fra et af Smaabladene, hvoraf det fremgik, at En
-eller Anden maatte være taget rigtig under Behandling,
+eller Anden maatte være taget rigtig under Behandling,
 kunde han gjerne staa fem Minuter og
-betænke sig, men det endte dog altid med, at
-han gav sine to Øre ud for Bladet, og selv om
-han ikke kjendte Den, der blev skjældt Hæder og
-Ære fra, gned han sig dog i Hænderne og mumlede:
-"<em>Den</em> er sgu god! <em>Den</em> kan han være længe
+betænke sig, men det endte dog altid med, at
+han gav sine to Øre ud for Bladet, og selv om
+han ikke kjendte Den, der blev skjældt Hæder og
+Ære fra, gned han sig dog i Hænderne og mumlede:
+"<em>Den</em> er sgu god! <em>Den</em> kan han være længe
 om at hoste af sig!"</p>
 
 <p>Familien frygtede ham og hadede ham, og
-af sine egne betragtedes han nærmest som et
-Slags Husspøgelse eller <i>spiritus familiaris</i>, der
-gik igjen ved høilys Dag og altid varslede Ondt.
-Selv hans gamle Søstre var i Virkeligheden gladest,
+af sine egne betragtedes han nærmest som et
+Slags Husspøgelse eller <i>spiritus familiaris</i>, der
+gik igjen ved høilys Dag og altid varslede Ondt.
+Selv hans gamle Søstre var i Virkeligheden gladest,
 naar han var borte, og Ragna forsvarede ham nok
 til en vis Grad, men kunde alligevel ikke udstaa
 ham.</p>
@@ -4010,78 +3971,78 @@ ham.</p>
 
 <p>&mdash; "Godaften i Stuen," sagde han, da han
 kom ind. "Godaften, Hanne, og Godaften, Sine!
-&mdash; Nei, hvor I har skjæmmet Jer, siden jeg saae
+&mdash; Nei, hvor I har skjæmmet Jer, siden jeg saae
 Jer! Det bliver nok sidste Termin, vi sees!"</p>
 
 <p>Denne Vending gjorde imidlertid ikke den tilsigtede
-Virkning, thi han havde regelmæssigt benyttet
+Virkning, thi han havde regelmæssigt benyttet
 den de sidste ti Aar, og man gik tilbords
 uden flere Giftigheder.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_112" id="Side_112" title="[S. 112]"> </a></span></p>
 
-<p>Den Gamle passede sin Mad, og først da der
-ved Desserten blev budt Æbler om fra Familiens
+<p>Den Gamle passede sin Mad, og først da der
+ved Desserten blev budt Æbler om fra Familiens
 eget Landsted, blev han livlig og morede sig med
-at regne ud, hvad hvert Æble stod Sønnen i, og
-efterat Regnskabet var opgjort, tilføiede han
+at regne ud, hvad hvert Æble stod Sønnen i, og
+efterat Regnskabet var opgjort, tilføiede han
 smilende: "Ja, har <em>Du</em> Raad til det, lille Jesper,
 er det jo godt!"</p>
 
 <p>Kort efter Kaffe gik han, medtagende tre
 Stykker Sukker i Vestelommen; det tog han altid
-med til sin The næste Morgen, og han lod pligtskyldigst,
+med til sin The næste Morgen, og han lod pligtskyldigst,
 som om han troede, at Ingen saae eller
 vidste det.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Hen paa Aftenen vilde Julius knibe ud fra
-Familietheen, men Faderen mærkede det og sagde
-snærrende:</p>
+Familietheen, men Faderen mærkede det og sagde
+snærrende:</p>
 
-<p>"Nu skal Du vel paa Variété &mdash; Laban!"</p>
+<p>"Nu skal Du vel paa Variété &mdash; Laban!"</p>
 
-<p>"Hvad er egentlig en Variété for Noget?"
-spurgte saa Tanterne. "Vi har saa tidt læst om
+<p>"Hvad er egentlig en Variété for Noget?"
+spurgte saa Tanterne. "Vi har saa tidt læst om
 det i Aviserne, men vi har aldrig seet saadan en!"</p>
 
 <p>"I kan jo gaa med <em>mig</em>!" sagde Julius grinende,
-men rigtignok uden noget Øieblik at kunne
-tænke sig blot Muligheden af at blive taget paa
+men rigtignok uden noget Øieblik at kunne
+tænke sig blot Muligheden af at blive taget paa
 Ordet.</p>
 
 <p>"Top!" sagde Tanterne imidlertid. "Vi vil
 ikke gaa i vores Grav uden at have seet en
-Variété!" Og til Trods for den øvrige Families
-lydelige Protest tog de Overtøiet paa og kjørte ad<span class="pagenum"><a name="Side_113" id="Side_113" title="[S. 113]"> </a></span>
+Variété!" Og til Trods for den øvrige Families
+lydelige Protest tog de Overtøiet paa og kjørte ad<span class="pagenum"><a name="Side_113" id="Side_113" title="[S. 113]"> </a></span>
 Vesterbro til med Julius, der fandt det hele sjou
 nok for en Gangs Skyld.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Ret længe blev de dog ikke i Kunstens Tempel.</p>
+<p>Ret længe blev de dog ikke i Kunstens Tempel.</p>
 
-<p>Hanne sagde hvert Øieblik: "Sine, hvad er
-det, man seer nu?" og Sine spurgte hvert Øieblik:
+<p>Hanne sagde hvert Øieblik: "Sine, hvad er
+det, man seer nu?" og Sine spurgte hvert Øieblik:
 "Hanne, hvad er det, hun synger?" saa tilsidst
 var en af Tjenerne lige ved at vise dem ud, fordi
 de forstyrrede Forestillingen.</p>
 
 <p>Indignerede reiste de sig, og da de var kommen
-vel udenfor, havde hver af dem for første Gang i
-længere Tid en virkelig selvstændig Replik. Hanne
-sagde nemlig: "Sine, Du kan være glad ved, Du
-ikke hører saa godt, for der var en tysk Mamsell,
-der sang en meget uanstændig Vise," og Sine
-svarede: "Hanne, vær Vorherre taknemmelig for
+vel udenfor, havde hver af dem for første Gang i
+længere Tid en virkelig selvstændig Replik. Hanne
+sagde nemlig: "Sine, Du kan være glad ved, Du
+ikke hører saa godt, for der var en tysk Mamsell,
+der sang en meget uanstændig Vise," og Sine
+svarede: "Hanne, vær Vorherre taknemmelig for
 dit svage Syn: der var et fransk Fruentimmer,
-som havde næsten Ingenting paa!"</p>
+som havde næsten Ingenting paa!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Næste Dag reiste Vennebjergerne og rystede
-Støvet af deres Fødder, og Grossererfamilien trak
+<p>Næste Dag reiste Vennebjergerne og rystede
+Støvet af deres Fødder, og Grossererfamilien trak
 lettet Veiret.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
@@ -4097,110 +4058,110 @@ lettet Veiret.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Himlen mørknes og bliver hel blaasort, i to
-Timer gaaer man og venter som paa et optrækkende
+<p>Himlen mørknes og bliver hel blaasort, i to
+Timer gaaer man og venter som paa et optrækkende
 Uveir &mdash; endelig begynder det.</p>
 
-<p>Først løber der over Torve og Pladser som
-hvide, bølgende Røglinier af fin, fygende Sne, og
-et Par Øieblikke efter er Mellemrummene mellem
+<p>Først løber der over Torve og Pladser som
+hvide, bølgende Røglinier af fin, fygende Sne, og
+et Par Øieblikke efter er Mellemrummene mellem
 Brostenene hvide, saa at Torvet seer ud som en
 Mur med Kalk mellem Fugerne.</p>
 
-<p>Saa først kommer det rigtige Snefog med de
+<p>Saa først kommer det rigtige Snefog med de
 store Fnug, der hvirvler og jager rundt &mdash; man
 forstaaer ikke, hvordan noget kan naa ned, thi
-følger man med Øinene et enkelt, hvirvles det
-rundt, til Siden og opad, og forsvinder i Sværmen,
-den tætte, rastløse Sværm, gjennem hvilken Kirkespirene
+følger man med Øinene et enkelt, hvirvles det
+rundt, til Siden og opad, og forsvinder i Sværmen,
+den tætte, rastløse Sværm, gjennem hvilken Kirkespirene
 kun skimtes som Skygger bag et Florteppe.</p>
 
-<p>Folk slaaer Kraverne op om Ørene, dækker
+<p>Folk slaaer Kraverne op om Ørene, dækker
 sig, holder paa Hattene og seer ud, som om de
-hele Tiden skulde hilse, men Alle er de fornøiede,<span class="pagenum"><a name="Side_115" id="Side_115" title="[S. 115]"> </a></span>
-vexler Ord med tilfældig Forbipasserende, som de
-aldrig før har truffet &mdash; det er ganske anderledes
-end i Regnveir, som kun gjør Menneskenes Børn
+hele Tiden skulde hilse, men Alle er de fornøiede,<span class="pagenum"><a name="Side_115" id="Side_115" title="[S. 115]"> </a></span>
+vexler Ord med tilfældig Forbipasserende, som de
+aldrig før har truffet &mdash; det er ganske anderledes
+end i Regnveir, som kun gjør Menneskenes Børn
 gnavne.</p>
 
 <p>Stormen tager til. Aabne Pladser skyes saa
-vidt muligt af Fodgjængerne, Paraplyen maa slaaes
-ned, inden man dreier om Hjørnet, og skrøbelige
+vidt muligt af Fodgjængerne, Paraplyen maa slaaes
+ned, inden man dreier om Hjørnet, og skrøbelige
 gamle Koner venter taalmodigt paa, at en Betjent
-eller anden barmhjertig Sjæl skal lodse dem over
+eller anden barmhjertig Sjæl skal lodse dem over
 Gaden.</p>
 
 <p>Saltvognen med fire dampende Heste for
-søger at holde Sporveisskinnerne farbare, men det
+søger at holde Sporveisskinnerne farbare, men det
 gaaer kun til en Tid, saa standser Trafiken. Det
-ryger fra Tagene, og det fyger langs Husrækkerne,
-Kjeldervinduerne dækkes, og naar en Butiksdør
+ryger fra Tagene, og det fyger langs Husrækkerne,
+Kjeldervinduerne dækkes, og naar en Butiksdør
 aabnes, smutter en nysgjerrig lille Lavine med ind.</p>
 
 <p>Endelig standser Stormen, og Fodsporene faaer
-Lov at blive staaende ude i den hvide Ørken;
+Lov at blive staaende ude i den hvide Ørken;
 snart er der hele Stier over Torvene, Skovle og
-Koste faaer travlt, Vognmændene begynder at kjøre
+Koste faaer travlt, Vognmændene begynder at kjøre
 Sne bort, en enkelt Kane viser sig i Gaderne, og
-Terndrup faaer landlige Anfægtelser, tænker paa
+Terndrup faaer landlige Anfægtelser, tænker paa
 Sporsne og Klapjagt og maa have Violinen frem
 om Aftenen.</p>
 
 <p>&mdash; Frosten tager til, og dobbelt koldt synes
-Alt, naar man seer paa de døde Springvandskummer
+Alt, naar man seer paa de døde Springvandskummer
 eller paa Statuerne, der har hvid Kalot og hvidt
-Skjæg. Henne paa Frue Plads bombarderer
+Skjæg. Henne paa Frue Plads bombarderer
 Drengene Broncebusterne med <span class="sic" title="[sic]">Sneboldte</span> &mdash; Kirkeskolerne<span class="pagenum"><a name="Side_116" id="Side_116" title="[S. 116]"> </a></span>
-kiler løs paa Martensen og Mynster,
+kiler løs paa Martensen og Mynster,
 Metropolitanerne lader det fortrinsvis gaa ud over
 Madvig.</p>
 
 <p>Sultne Krager skriger fra et enkelt, afsides
 Tag, Musviten hakker i den frosne Steg udenfor
-Kjøkkenvinduet, og Spurvene tager Standkvarteer
-ved Droskernes Holdepladser, hvor de lever høit
-paa den spildte Havre og stundom gjør et samlet
+Kjøkkenvinduet, og Spurvene tager Standkvarteer
+ved Droskernes Holdepladser, hvor de lever høit
+paa den spildte Havre og stundom gjør et samlet
 Choc imod en forsulten Bogfinke, der er kommen
-til Byen uden at være Medlem af den stedlige Fagforening.</p>
+til Byen uden at være Medlem af den stedlige Fagforening.</p>
 
 <p>Folk, der spadserer og har Tid til at spadsere,
-gaaer ind i Kongens Have og Ørstedsparken &mdash; i
-Ørstedsparken er der kjønnest.</p>
+gaaer ind i Kongens Have og Ørstedsparken &mdash; i
+Ørstedsparken er der kjønnest.</p>
 
 <p>Nedenfor den saarede Galler er der aabent
 Vand, og ved Solnedgang falder der messinggule
-Lysreflexer hen over det. Skrænten ligeoverfor
+Lysreflexer hen over det. Skrænten ligeoverfor
 er hvid &mdash; et Par Graner og Thujaer tegner
 sig helt sorte paa den. Hundreder af Maager er
-trukne herind fra Stranden, svømmer husvant om
-eller sidder ubevægelige paa Iskanten. Af og til
-letter hele Sværmen ganske umotiveret, flyver nogle
+trukne herind fra Stranden, svømmer husvant om
+eller sidder ubevægelige paa Iskanten. Af og til
+letter hele Sværmen ganske umotiveret, flyver nogle
 Gange frem og tilbage, holder sig vippende med
 Vingerne paa samme Plet og seer undertiden ud
-som en Flok af mægtige, hvide Sommerfugle.</p>
+som en Flok af mægtige, hvide Sommerfugle.</p>
 
-<p>Mod Aften kommer Krager langsomt trækkende,
-og pludselig suser med Iltogsfart to Vildænder
+<p>Mod Aften kommer Krager langsomt trækkende,
+og pludselig suser med Iltogsfart to Vildænder
 gjennem Luften og kaster sig i Vaagen. En
-Svane kommer majestætisk brusende hen imod<span class="pagenum"><a name="Side_117" id="Side_117" title="[S. 117]"> </a></span>
-dem, men standser pludselig, betænker sig og
+Svane kommer majestætisk brusende hen imod<span class="pagenum"><a name="Side_117" id="Side_117" title="[S. 117]"> </a></span>
+dem, men standser pludselig, betænker sig og
 vender om &mdash; det "Vilde" imponerer den uvilkaarligt.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Herinde mødes Berner og Terndrup, Holst og
+<p>Herinde mødes Berner og Terndrup, Holst og
 Duborg.</p>
 
-<p>Holst maler med valne Hænder et af de smaa
-Billeder, han gjør for sin egen Fornøielse, Berner og
-Terndrup bestemmer Vildænderne som Brunnakker
-(&#596;: <i>Anas Penelope</i>), og Duborg erklærer, at det
-Smukkeste, han overhovedet kan tænke sig, er
+<p>Holst maler med valne Hænder et af de smaa
+Billeder, han gjør for sin egen Fornøielse, Berner og
+Terndrup bestemmer Vildænderne som Brunnakker
+(&#596;: <i>Anas Penelope</i>), og Duborg erklærer, at det
+Smukkeste, han overhovedet kan tænke sig, er
 Sollys, der falder gjennem en hvid Maagevinge &mdash;
 "men det kan ikke engang gjengives i Underglasurfarver!"</p>
 
 <p>Saa skilles de Fire igjen ad efterat have aftalt
-at mødes en Aften mellem Jul og Nytaar.</p>
+at mødes en Aften mellem Jul og Nytaar.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_118" id="Side_118" title="[S. 118]"> </a></span></p>
@@ -4214,73 +4175,73 @@ at mødes en Aften mellem Jul og Nytaar.</p>
 <p>Nu ligger Julen i Luften, Alt er Travlhed.</p>
 
 <p>Butiksvinduerne pyntes med Gran og hele
-smaa Juletræer, de Handlendes private Leilighed
-maa gjøre Tjeneste som Udstillingslocaler, og Alt
+smaa Juletræer, de Handlendes private Leilighed
+maa gjøre Tjeneste som Udstillingslocaler, og Alt
 figurerer nu under Navn af "Julegaver": nyttige
-Julegaver og billige Julegaver, belærende Julegaver
-for Børn og Julegaver for voxne Herrer.</p>
+Julegaver og billige Julegaver, belærende Julegaver
+for Børn og Julegaver for voxne Herrer.</p>
 
 <p>Alt fixes op og pyntes, Slagterne giver Grisene
-Citron i Munden, og Tobakshandleren sætter Mavebelte
-om alle sine Cigarer. I Hovedgaderne kjører
-Herskaber rundt i egen Vogn og gjør deres Indkjøb
-i god Tid, og unge Piger "hjælper" hinanden
-med &mdash; til Kræmmerens Fortvivlelse &mdash; at vælge
+Citron i Munden, og Tobakshandleren sætter Mavebelte
+om alle sine Cigarer. I Hovedgaderne kjører
+Herskaber rundt i egen Vogn og gjør deres Indkjøb
+i god Tid, og unge Piger "hjælper" hinanden
+med &mdash; til Kræmmerens Fortvivlelse &mdash; at vælge
 Julekort.</p>
 
 <p>Godstogene bringer hele Ladninger af Graner
 &mdash; Skoven kommer til Byen &mdash; og paa Amagertorv
-sidder Mutter mellem alle sine Juletræer med
-uldent Tørklæde om Hals og Hovede, og mens
+sidder Mutter mellem alle sine Juletræer med
+uldent Tørklæde om Hals og Hovede, og mens
 Handelen gaaer livligt, og Bydreng efter Bydreng
-tager et solgt Træ paa Nakken og skridter afsted,<span class="pagenum"><a name="Side_119" id="Side_119" title="[S. 119]"> </a></span>
+tager et solgt Træ paa Nakken og skridter afsted,<span class="pagenum"><a name="Side_119" id="Side_119" title="[S. 119]"> </a></span>
 nyder hun alt imellem en Slurk af den varme
-Kaffe, der damper i Spølkummen.</p>
+Kaffe, der damper i Spølkummen.</p>
 
 <p>Paa Posthusene staaer Folk i Queue forat faae
 afleveret deres Pakker, og de gule Postvogne og
-Char-à-banc'er med de mange røde Postbude kjører
+Char-à-banc'er med de mange røde Postbude kjører
 tre Gange saa hyppigt som ellers og tager sig
 dobbelt saa godt ud paa den hvide Sne &mdash; det er
 Noget for Holst at se paa!</p>
 
-<p>Nye Bøger vælter ned fra Himlen, ligesom
+<p>Nye Bøger vælter ned fra Himlen, ligesom
 Sneen, Anmelderne maa sidde oppe hele Natten,
-og Aviserne udkommer med tre Tillæg.</p>
+og Aviserne udkommer med tre Tillæg.</p>
 
-<p>Udenfor Victualiehandlerne hænger Knipper af
-Gjæs, Julens nationale Fugl. I de fine Gader er
-de pænt plukkede, men i Smaagaderne og ude
+<p>Udenfor Victualiehandlerne hænger Knipper af
+Gjæs, Julens nationale Fugl. I de fine Gader er
+de pænt plukkede, men i Smaagaderne og ude
 paa Broerne er Skindet revnet og hullet; fattige
-Børn seer med store Øine paa dem og taber Næse
-og Mund over Udstillingen i deres egen Urtekræmmers
-Vinduer: her er hængt et halvt Dusin
+Børn seer med store Øine paa dem og taber Næse
+og Mund over Udstillingen i deres egen Urtekræmmers
+Vinduer: her er hængt et halvt Dusin
 blege Appelsiner op paa et Par Grangrene, og
 under dem ligger et Hav af simpel Confect i
-skrigende, giftige Farver &mdash; tænk, hvilken Herlighed!
+skrigende, giftige Farver &mdash; tænk, hvilken Herlighed!
 &mdash; Hvad bruges der ikke af Indpakningspapir,
 og hvor mange Mile Seilgarn gaaer der ikke med!</p>
 
 <p>Alt er Travlhed, Alt er Forventning. Men
-Julius tænker med Gru paa de mange forestaaende
+Julius tænker med Gru paa de mange forestaaende
 Helligdage, da Alt er lukket, den gamle Grosserer
-ærgrer sig over de Penge, som Sønnen naturligvis
+ærgrer sig over de Penge, som Sønnen naturligvis
 giver ud, og Ragna flygter fra Selskabeligheden,
 ud paa Landet til Vennebjerg. Forinden har hun<span class="pagenum"><a name="Side_120" id="Side_120" title="[S. 120]"> </a></span>
-været ovre hos Fru Lund med en Foræring til
+været ovre hos Fru Lund med en Foræring til
 Marie og med et Brevkort fra Poul; det var fra
 Malta: han har det godt og er kun een Gang falden
-ned ad en Trappe men slap &mdash; mærkeligt nok &mdash;
-med kun at brække Kravebenet.</p>
+ned ad en Trappe men slap &mdash; mærkeligt nok &mdash;
+med kun at brække Kravebenet.</p>
 
 <p>Mille Buxbom har frygtelig travlt: i flere Uger
-har Børnene omtrent ikke bestilt Andet end at
+har Børnene omtrent ikke bestilt Andet end at
 klistre Julestads, og selv laver hun Snese af smaa
-Papirs Danserinder med korte, luftige Florsskjørter;
-de hænger paa Traade over hele Værelset, og
+Papirs Danserinder med korte, luftige Florsskjørter;
+de hænger paa Traade over hele Værelset, og
 hun synes, de ligner Marie allesammen. En
-Kasse ankommer fra Vennebjerg; den har været
-ventet med Længsel, ikke blot af hende, men
+Kasse ankommer fra Vennebjerg; den har været
+ventet med Længsel, ikke blot af hende, men
 ogsaa af Maskinmandens Kone og af Madam
 Siegler.</p>
 
@@ -4301,36 +4262,36 @@ til Berner &mdash; det er en fast Regel.</p>
 <h2><a name="KAPITEL_XVI" id="KAPITEL_XVI"></a>KAPITEL XVI</h2>
 
 
-<p>Efter truffen Aftale mødtes Holst og Duborg
+<p>Efter truffen Aftale mødtes Holst og Duborg
 sammen med Terndrup hos Berner en Aften
 mellem Jul og Nytaar.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Berner boede paa en første Sal i Nyhavn
+<p>Berner boede paa en første Sal i Nyhavn
 ligeoverfor Charlottenborgsiden, og her havde han
-boet, lige siden han efter Faderens Død havde
+boet, lige siden han efter Faderens Død havde
 maattet flytte fra Slottet og "Absalons Holm".</p>
 
 <p>Nyhavn tiltalte ham, mest vel fordi dette
 Kvarteer midt inde i Byens Centrum, lige op til
 "Hallandsaas", har bevaret saa Meget af det
-gamle, det maritime Kjøbenhavn.</p>
+gamle, det maritime Kjøbenhavn.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Mast ved Mast viser der sig i Kanalen, ikke
-Skyskrabere med Mers og Ræer, som man seer
+Skyskrabere med Mers og Ræer, som man seer
 dem paa Indrerheden, men Smaamaster i Everter
 og Galeaser, der farer paa Island om Sommeren,
-men som med strøgen Stang og skalkede Luger
+men som med strøgen Stang og skalkede Luger
 overvintrer i Nyhavn.</p>
 
-<p>Husrækkerne er &mdash; heldigvis, finder Berner &mdash;<span class="pagenum"><a name="Side_122" id="Side_122" title="[S. 122]"> </a></span>
-af meget forskjellig Høide og kan i Halvmørke
-næsten gjøre Indtryk af et takket Fjeldlandskab;
+<p>Husrækkerne er &mdash; heldigvis, finder Berner &mdash;<span class="pagenum"><a name="Side_122" id="Side_122" title="[S. 122]"> </a></span>
+af meget forskjellig Høide og kan i Halvmørke
+næsten gjøre Indtryk af et takket Fjeldlandskab;
 adskillige spidse Gavle vender ud til Gaden og
-forøger det "hollandske" Indtryk, og enkelte stilfulde
+forøger det "hollandske" Indtryk, og enkelte stilfulde
 Huse er her fra gammel Tid med Neptun og
 Mercur i broderligt Sandstensrelief over Porten.</p>
 
@@ -4338,226 +4299,226 @@ Mercur i broderligt Sandstensrelief over Porten.</p>
 
 <p>I saadant et Hus boede Berner. I Kjelderen
 var der til den ene Side Forhyringskontor og
-Logis for Søfolk, kjendetegnet ved to af de
+Logis for Søfolk, kjendetegnet ved to af de
 engelske Fayencehunde &mdash; med forgyldt Halsbaand
-og Hængelaas &mdash; og en hvid Koralblok i
+og Hængelaas &mdash; og en hvid Koralblok i
 Vinduet; til den anden Side var der Skibsprovianteringshandel
-med en grønmalet Skibskiste
-udenfor, og Seler, kulørte Prospectlommetørklæder
+med en grønmalet Skibskiste
+udenfor, og Seler, kulørte Prospectlommetørklæder
 og Shagpiber indenfor Ruden. I Stuen var der
 Dampskibsexpedition for et Par udenlandske Linier,
-og her saaes i Vinduet en Kjæmpedamper, der
-uden saa meget som at krænge hjulede sig frem
+og her saaes i Vinduet en Kjæmpedamper, der
+uden saa meget som at krænge hjulede sig frem
 over Atlanterhavets let krusede Flade.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Til bestemt Tid kom Selskabet. Berner havde
-hørt sine Gjæster paa Trappegangen &mdash; en deilig
-bred Trappegang med lave Trin og Mahognirækværk
-&mdash; og lukkede selv op; de fik Tøiet af ude
+hørt sine Gjæster paa Trappegangen &mdash; en deilig
+bred Trappegang med lave Trin og Mahognirækværk
+&mdash; og lukkede selv op; de fik Tøiet af ude
 i Entreen og kom ind i den forreste, store men
 lavloftede Stue.</p>
 
-<p>&mdash; "Her er forfærdelig hyggeligt!" udbrød
+<p>&mdash; "Her er forfærdelig hyggeligt!" udbrød
 Holst.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_123" id="Side_123" title="[S. 123]"> </a></span></p>
 
 <p>Og hyggeligt var her.</p>
 
-<p>Perlemalede Reoler stod fra Væggene ud paa
-Gulvet, Møblerne var af gult poleret Birketræ fra
-Aarhundredets Begyndelse, og overalt, paa Væggene,
-Dørene og Enderne af Reolerne, hang i gamle
-Rammer Kobberstik af det forsvundne Kjøbenhavn.</p>
+<p>Perlemalede Reoler stod fra Væggene ud paa
+Gulvet, Møblerne var af gult poleret Birketræ fra
+Aarhundredets Begyndelse, og overalt, paa Væggene,
+Dørene og Enderne af Reolerne, hang i gamle
+Rammer Kobberstik af det forsvundne Kjøbenhavn.</p>
 
 <p>Duborg gik rundt og saae paa de mange
-Bøger med en uvilkaarlig Respect for den Lærdom,
-de repræsenterede, Holst betragtede Rammerne,
+Bøger med en uvilkaarlig Respect for den Lærdom,
+de repræsenterede, Holst betragtede Rammerne,
 og Terndrup gjorde sig det strax mageligt
-i en Lænestol.</p>
+i en Lænestol.</p>
 
-<p>Berner skjænkede til en Begyndelse selv The
-og bød sine Gjæster den af kulørt decorerede
-Kopper af kjøbenhavnsk Porcelain &mdash; selvfølgelig
-gamle &mdash; Cigarerne blev tændt &mdash; selv røg Berner
+<p>Berner skjænkede til en Begyndelse selv The
+og bød sine Gjæster den af kulørt decorerede
+Kopper af kjøbenhavnsk Porcelain &mdash; selvfølgelig
+gamle &mdash; Cigarerne blev tændt &mdash; selv røg Berner
 lang Pibe &mdash; det Hele tegnede til at blive en
 rigtig behagelig Aften.</p>
 
-<p>&mdash; "Jeg har egentlig aldrig tænkt mig, at
+<p>&mdash; "Jeg har egentlig aldrig tænkt mig, at
 Thevand var Noget, man saadan kunde drikke,
 undtagen naar man havde Influenza," sagde Holst,
 "men det smager i Grunden godt!"</p>
 
-<p>Man saae paa Kobberstikkene, og man mødtes
-i skjøn Enighed om, at det gamle Kjøbenhavn var
+<p>Man saae paa Kobberstikkene, og man mødtes
+i skjøn Enighed om, at det gamle Kjøbenhavn var
 smukkere end det ny &mdash; "Nyrops Raadhus naturligvis
-undtaget," tilføiede Holst.</p>
+undtaget," tilføiede Holst.</p>
 
-<p>"Og man gjør det Muligste for at ødelægge
-det Kjønne, der endnu er tilbage," vedblev han.
+<p>"Og man gjør det Muligste for at ødelægge
+det Kjønne, der endnu er tilbage," vedblev han.
 "Som nu f.&nbsp;Ex. Nyhavn! Hvor i Verden findes
 der Mage til det Prospect, som Nyhavn <em>har</em> frembudt<span class="pagenum"><a name="Side_124" id="Side_124" title="[S. 124]"> </a></span>
 og kunde frembyde, seet fra Kongens Nytorv!
-Men hvad gjør man: man lægger Bethelskibet og
+Men hvad gjør man: man lægger Bethelskibet og
 det uartige Hus foran, saa at Prospectet gaaer
-fløiten! &mdash; Nei, den Dag, da Bethelskibet af
+fløiten! &mdash; Nei, den Dag, da Bethelskibet af
 Holmens Provst &mdash; som det vel sagtens maa
 sortere under &mdash; faaer Ordre til at stryge Commandoen,
 og da Huset synker i Jorden, den Dag
 giver jeg Bourgogne! &mdash; Bourgogne er nemlig, i
-Parenthes sagt, den ædleste af alle Vine, den
+Parenthes sagt, den ædleste af alle Vine, den
 eneste, der i Grunden fortjener Navn af Drueblod.
 Bourgogne er herlig &mdash; men til daglig Brug kan
-den desværre kun nydes af det velhavende Bourgeoisie."</p>
+den desværre kun nydes af det velhavende Bourgeoisie."</p>
 
 <p>Fra Kobberstikkene gik Samtalen over til
 Berners egentlige Studium.</p>
 
 <p>Holst og Duborg lyttede som til et Eventyr,
-da Berner fortalte dem om Kjøbenhavns Fauna og
-Flora, om Fugletræk og Plantevandringer &mdash;
+da Berner fortalte dem om Kjøbenhavns Fauna og
+Flora, om Fugletræk og Plantevandringer &mdash;
 Haveplanters Udvandring til Marken, og nye Planters
 Opdukken og Forsvinden paa Lossepladser
-og Ruiner. Med stor Interesse hørte de om <i>Trifolium
+og Ruiner. Med stor Interesse hørte de om <i>Trifolium
 resupinatum</i>, der havde voxet ved Thorvaldsens
-Musæum og senest muligvis var funden
+Musæum og senest muligvis var funden
 i Store Kongensgade i Grosserer Langes Gaard,
-og med endnu større <a class="corr" name="rett_9" id="rett_9" title="var: Interessse">Interesse</a> hørte de om den
+og med endnu større <a class="corr" name="rett_9" id="rett_9" title="var: Interessse">Interesse</a> hørte de om den
 sorte Rotte &mdash; Terndrup saae imens i en Bog.</p>
 
 <p>Ikke uden en vis Veltalenhed skildrede Berner,
 hvordan den sorte Rotte i umindelige Tider havde
-været eneherskende paa sit Omraade i det hele<span class="pagenum"><a name="Side_125" id="Side_125" title="[S. 125]"> </a></span>
+været eneherskende paa sit Omraade i det hele<span class="pagenum"><a name="Side_125" id="Side_125" title="[S. 125]"> </a></span>
 Europa, i Kjelder og paa Loft &mdash; navnlig dog paa
 Lofter. Men i Slutningen af det attende Aarhundrede
-vældede der pludselig en Hær af brune
+vældede der pludselig en Hær af brune
 Rotter, et hidtil ukjendt Dyr, frem fra Asien &mdash;
 "fra Asien", sagde han, "hvorfra Alt, Godt og
 Ondt, er kommet, hvorfra alle Verdensreligioner
 stammer, og hvorfra vi har faaet alle Landeplager:
 Hunner, Pest, Tyrker og Cholera &mdash; Asien, hvorfra
-vi maaske ogsaa en Gang faaer den gule Kineserbølge
+vi maaske ogsaa en Gang faaer den gule Kineserbølge
 ind over os, som bringer Europa til at
-slutte sig sammen og til for en Tid at føle sig
-som eet Land." Seirrigt og skaanselsløst som
+slutte sig sammen og til for en Tid at føle sig
+som eet Land." Seirrigt og skaanselsløst som
 Hunnerne drog den brune Rotte fra Land til Land,
-kjæmpende paa Liv og Død med den sorte. Her
-i Kjøbenhavn havde Parvenuen først rigtig viist
-sig efter Englændernes Bombardement 1807, og
+kjæmpende paa Liv og Død med den sorte. Her
+i Kjøbenhavn havde Parvenuen først rigtig viist
+sig efter Englændernes Bombardement 1807, og
 nu var der <em>maaske</em> i hele Byen ikke et eneste
 Exemplar mere tilbage af den sorte &mdash; senest var
-den iagttaget ude i Dragør, men dertil var den
+den iagttaget ude i Dragør, men dertil var den
 formodentlig bragt ved et Skib.</p>
 
 <p>Og uden maaske egentlig selv at ville det
-symboliserede Berner gjennem Fortællingen om den
-sorte og den brune Rotte den ene Races Fortrængen
+symboliserede Berner gjennem Fortællingen om den
+sorte og den brune Rotte den ene Races Fortrængen
 af den anden, Arternes, Generationernes
 og Tidsaldrenes Vexlen, Indvandring og Udvandring
 til og fra den store By. Han kom ind paa
-Jordlagenes Afleiringer; dette førte atter til Samtaler
+Jordlagenes Afleiringer; dette førte atter til Samtaler
 om "Byens Afleiringer", hvorledes man hver
-Gang, der gravedes Grund, stødte paa gamle<span class="pagenum"><a name="Side_126" id="Side_126" title="[S. 126]"> </a></span>
-Murrester, der atter hvilede paa endnu ældre Fundamenter,
+Gang, der gravedes Grund, stødte paa gamle<span class="pagenum"><a name="Side_126" id="Side_126" title="[S. 126]"> </a></span>
+Murrester, der atter hvilede paa endnu ældre Fundamenter,
 Minder om graa Tider, der nu var
 glemte, og tilsidst talte man om, hvordan den
-skiftende Smag, den vexlende Stil, prægede sig i
+skiftende Smag, den vexlende Stil, prægede sig i
 de gamle Bygninger, hvor Rundbuerne var tilmurede,
-og Spidsbuen havde trængt sig frem.</p>
+og Spidsbuen havde trængt sig frem.</p>
 
-<p>&mdash; "Men De maatte jo kunne skrive en forfærdelig
+<p>&mdash; "Men De maatte jo kunne skrive en forfærdelig
 god Bog om Alt det," sagde Holst, "om
 den forsvindende Dyreverden og den skiftende
-Plantevæxt her i Kjøbenhavn &mdash; det maatte jo
-blive et rigtig videnskabeligt Værk!"</p>
+Plantevæxt her i Kjøbenhavn &mdash; det maatte jo
+blive et rigtig videnskabeligt Værk!"</p>
 
 <p>"Ja, kan <em>De</em> faae ham til at skrive Bogen,
 saa tager jeg min Hat af for Dem," sagde Terndrup
-&mdash; "han skulde have skrevet den for længe
+&mdash; "han skulde have skrevet den for længe
 siden!"</p>
 
 <p>"Jeg skriver virkelig ogsaa paa en Bog,"
 svarede Berner, "men videnskabelig kan man ikke
 kalde den &mdash; jeg er kun Dilettant. Kunde jeg,
-inden jeg døer, opnaa at faae gjort noget Lignende
-for Kjøbenhavns Fauna og Flora, som en gammel
+inden jeg døer, opnaa at faae gjort noget Lignende
+for Kjøbenhavns Fauna og Flora, som en gammel
 Student, der hed Peder Kylling, i det syttende
 Aarhundrede gjorde for Danmarks Flora, og specielt
 for Gyldenlunds &mdash; skaffe en Samling af
 paalidelige Iagttagelser, saa forlanger jeg ikke
-mere. Men jeg trænger til et 'Puf' udefra, en
+mere. Men jeg trænger til et 'Puf' udefra, en
 Impuls, ellers er jeg bange for, det gaaer mig,
-ligesom det gik Historikeren Anders Sørensen
+ligesom det gik Historikeren Anders Sørensen
 Vedel, der samlede og samlede, men aldrig kunde
-bekvemme sig til at blive færdig."<span class="pagenum"><a name="Side_127" id="Side_127" title="[S. 127]"> </a></span>
-"De veed dog voldsomt meget!" udbrød Duborg
+bekvemme sig til at blive færdig."<span class="pagenum"><a name="Side_127" id="Side_127" title="[S. 127]"> </a></span>
+"De veed dog voldsomt meget!" udbrød Duborg
 imponeret.</p>
 
 <p>"Ja, saagu veed han saa!" attesterede Terndrup.</p>
 
-<p>"Nei, saamænd om jeg gjør," indvendte Berner,
+<p>"Nei, saamænd om jeg gjør," indvendte Berner,
 "men Lidt veed jeg naturligvis &mdash; <em>saa</em> Meget
-i alt Fald, at jeg tør sige, jeg har <em>nogen</em> historisk
+i alt Fald, at jeg tør sige, jeg har <em>nogen</em> historisk
 Sans, og det er <em>det</em>, som vort Folk, og vor Tid
-i det Hele taget, mest trænger til. Opdragelsen
+i det Hele taget, mest trænger til. Opdragelsen
 er alt for lidt historisk!"</p>
 
 <p>"Er den <em>det</em>?" spurgte Holst. "Jeg mener
-da netop, at det, der skulde lægges mest Vægt
+da netop, at det, der skulde lægges mest Vægt
 paa ved Skoleundervisningen, var det Reale, Naturfagene
-&mdash; Alt, hvad der kan aabne Øiet og lære
-Ungdommen at se og forstaa Skjønheden i Tilværelsen!"</p>
-
-<p>"Naturfagene i Ære," svarede Berner, "<em>jeg</em>
-er vel nærmest til at forsvare dem, og jeg er ogsaa
-villig til at gjøre det, om det skulde blive
-nødvendigt. Men man maa blot ikke tro, at det
-er tilstrækkeligt ensidigt at udvikle Børns Erkjendelse,
-det er at give dem Stene for Brød:
-Udviklingen af deres Phantasi og Følelse er
-mindst lige saa vigtig, og dertil hjælper Historien
+&mdash; Alt, hvad der kan aabne Øiet og lære
+Ungdommen at se og forstaa Skjønheden i Tilværelsen!"</p>
+
+<p>"Naturfagene i Ære," svarede Berner, "<em>jeg</em>
+er vel nærmest til at forsvare dem, og jeg er ogsaa
+villig til at gjøre det, om det skulde blive
+nødvendigt. Men man maa blot ikke tro, at det
+er tilstrækkeligt ensidigt at udvikle Børns Erkjendelse,
+det er at give dem Stene for Brød:
+Udviklingen af deres Phantasi og Følelse er
+mindst lige saa vigtig, og dertil hjælper Historien
 som intet andet Fag."</p>
 
-<p>"Naa&mdash;aa, Aarstal og Kongerækker," indvendte
+<p>"Naa&mdash;aa, Aarstal og Kongerækker," indvendte
 Holst, "de er da ikke egentlig udviklende!"</p>
 
-<p>"Men Aarstal og Kongerækker er jo heller<span class="pagenum"><a name="Side_128" id="Side_128" title="[S. 128]"> </a></span>
+<p>"Men Aarstal og Kongerækker er jo heller<span class="pagenum"><a name="Side_128" id="Side_128" title="[S. 128]"> </a></span>
 ikke Historie," svarede Berner, "lige saa lidt som
 Bogstaver er Literatur eller Tal er Mathematik. &mdash;
 Nei, <em>hele</em> Undervisningen skal paa en vis Maade
-være historisk: vise, hvordan Verdensudviklingen
+være historisk: vise, hvordan Verdensudviklingen
 paa alle Omraader er gaaet for sig, og hvordan
-man har levet, tænkt og troet til de forskjellige
-Tider &mdash; <em>det</em> vilde være en gavnlig Lærdom: for
-historisk Opdragelse, den er baade religiøs, ethisk
+man har levet, tænkt og troet til de forskjellige
+Tider &mdash; <em>det</em> vilde være en gavnlig Lærdom: for
+historisk Opdragelse, den er baade religiøs, ethisk
 og national. Og De kan tro, ni Tiendedele af
-alle de Misforstaaelser, som Menneskenes Børn nu
-gjør sig skyldig i overfor hinanden, de vilde forsvinde,
+alle de Misforstaaelser, som Menneskenes Børn nu
+gjør sig skyldig i overfor hinanden, de vilde forsvinde,
 hvis man blot havde noget mere historisk
 Sans og historisk Syn!"</p>
 
-<p>"Ja, jeg vilde nu alligevel foretrække, at man
-først og fremmest søgte at aabne Børnenes Øine
-for Kunst og Skjønhed," sagde Holst, "det mener
+<p>"Ja, jeg vilde nu alligevel foretrække, at man
+først og fremmest søgte at aabne Børnenes Øine
+for Kunst og Skjønhed," sagde Holst, "det mener
 <em>jeg</em> er mest udviklende!"</p>
 
 <p>"Kunst i Skolen er god &mdash; men man kan
-ikke leve et Liv paa Skjønhed alene!"</p>
+ikke leve et Liv paa Skjønhed alene!"</p>
 
 <p>"Heller ikke paa Tradition alene!"</p>
 
 <p>"Bedre i alt Fald! &mdash; Har De ikke lagt
-Mærke til, at det, der har en Fortid, en historisk
+Mærke til, at det, der har en Fortid, en historisk
 Baggrund bagved sig, virker ganske anderledes
 betagende end det, der ikke har det?"</p>
 
 <p>"Aa, jeg veed ikke &mdash; naar der bydes En
-virkelig Skjønhed, troer jeg, den tager En ganske
+virkelig Skjønhed, troer jeg, den tager En ganske
 umiddelbart."</p>
 
-<p>"Til en vis Grad, selvfølgelig. Men <em>De</em>, som<span class="pagenum"><a name="Side_129" id="Side_129" title="[S. 129]"> </a></span>
+<p>"Til en vis Grad, selvfølgelig. Men <em>De</em>, som<span class="pagenum"><a name="Side_129" id="Side_129" title="[S. 129]"> </a></span>
 Kunstner, maa da bedre end de Fleste have Blik
 for den Betydning, en Baggrund har, og &mdash;"</p>
 
@@ -4566,14 +4527,14 @@ for den Betydning, en Baggrund har, og &mdash;"</p>
 <p>"Sandelig ogsaa i Livet! Og den virkningsfuldeste
 Baggrund, Noget kan springe frem af, det
 er netop den historiske. &mdash; Hvorpaa beroer den
-forventningsfulde, festlige Glædesmumlen, der som
-et Bølgesus kan gaa gjennem et helt Theater,
+forventningsfulde, festlige Glædesmumlen, der som
+et Bølgesus kan gaa gjennem et helt Theater,
 naar en feiret Kunstner blot viser sig paa Scenen?
-Simpelthen derpaa, at han i Øieblikket har sin
+Simpelthen derpaa, at han i Øieblikket har sin
 egen Fortid til Baggrund og spiller paa <em>den</em>;
-Tilskuerne tænker uvilkaarligt paa de mange glade
+Tilskuerne tænker uvilkaarligt paa de mange glade
 Minder, som han og de har sammen, og <em>det</em>
-vækker Stemningen. &mdash; Og hvorfor valfarter man
+vækker Stemningen. &mdash; Og hvorfor valfarter man
 til Forum Romanum?"</p>
 
 <p>"Fordi Tempelresterne og Triumphbuerne og
@@ -4586,53 +4547,53 @@ Rom fra Gallerne, her har Cato og Cicero talt, og
 i Titusbuens Reliefer seer man endnu Triumphen
 efter Jerusalems Indtagelse og selve den syvarmede
 Guldstage. &mdash; Og hvorfor valfarter man
-til Wartburg? Ja, <em>jeg</em> har ikke været der, lige
+til Wartburg? Ja, <em>jeg</em> har ikke været der, lige
 saa lidt som paa Forum &mdash;"</p>
 
 <p>"Det har <em>jeg</em>," sagde Duborg, "der er
-kjønt!"</p>
+kjønt!"</p>
 
-<p>"Jeg tvivler ikke paa det, men det er saamænd<span class="pagenum"><a name="Side_130" id="Side_130" title="[S. 130]"> </a></span>
+<p>"Jeg tvivler ikke paa det, men det er saamænd<span class="pagenum"><a name="Side_130" id="Side_130" title="[S. 130]"> </a></span>
 alligevel hverken Architecturen eller Udsigten
-over Thüringens blaanende Skovbølger, der gjør
+over Thüringens blaanende Skovbølger, der gjør
 Wartburg til et Valfartssted; det er Borgen kun
 bleven, fordi den er Reformationens Vugge, det
 Sted, hvor den nyere Verdenshistorie begynder. &mdash;
 Og saa kan alligevel hverken Forum Romanum eller
-Wartburg give <em>mig</em> som Nordbo den høitidsfulde
-Glæde, den Følelse af Betagethed, der ligesom paatvinges
-mig, naar jeg møder Noget, der har Bud
-til mig fra min egen Slægts, mit eget Lands Fortid.
+Wartburg give <em>mig</em> som Nordbo den høitidsfulde
+Glæde, den Følelse af Betagethed, der ligesom paatvinges
+mig, naar jeg møder Noget, der har Bud
+til mig fra min egen Slægts, mit eget Lands Fortid.
 Jeg bliver sjeldent paa rent ydre Maade greben af
 et Skuespil, men jeg skammer mig ikke ved at tilstaa,
-at jeg kan faae Taarer i Øinene blot ved at
+at jeg kan faae Taarer i Øinene blot ved at
 se Fanen, mit Lands gamle Flag, blive hilst med
-militair Honneur, eller ved at høre f.&nbsp;Ex. det finske
+militair Honneur, eller ved at høre f.&nbsp;Ex. det finske
 Rytteris Marsch fra Trediveaarskrigen &mdash; med <em>den</em>
-er jeg som Dansk jo i saa nær Slægt, at den
+er jeg som Dansk jo i saa nær Slægt, at den
 ligefrem bliver mig nationale Toner &mdash; og jeg
-troer fuldt og fast, at <em>den</em> Følelse, <em>den</em> Betagethed,
-er i Slægt med det Allerbedste i os Mennesker."</p>
+troer fuldt og fast, at <em>den</em> Følelse, <em>den</em> Betagethed,
+er i Slægt med det Allerbedste i os Mennesker."</p>
 
-<p>"Og det er Følelsen for Kunsten maaske
+<p>"Og det er Følelsen for Kunsten maaske
 ikke?" spurgte Holst.</p>
 
 <p>"Jo, ubetinget! Men Menigmand, det store
 Flertal, kommer nu engang lettere under Paavirkning
 af en historisk end af en kunstnerisk Stemning."</p>
 
-<p>"Det benægter jeg!"</p>
+<p>"Det benægter jeg!"</p>
 
-<p>"Men saa tænk dog blot paa, hvordan Forholdet<span class="pagenum"><a name="Side_131" id="Side_131" title="[S. 131]"> </a></span>
-er Verden over: Hvilke Musæer er mest
-besøgt paa Søn- og Helligdage, de historiske eller
-Kunstsamlingerne? Det er virkelig de første. Og
+<p>"Men saa tænk dog blot paa, hvordan Forholdet<span class="pagenum"><a name="Side_131" id="Side_131" title="[S. 131]"> </a></span>
+er Verden over: Hvilke Musæer er mest
+besøgt paa Søn- og Helligdage, de historiske eller
+Kunstsamlingerne? Det er virkelig de første. Og
 hvad er det for Billeder, der samler flest Tilskuere
 paa Gallerierne! Det er dem, der giver et
-Optrin af Folkets, af Slægtens Historie, og deri,
+Optrin af Folkets, af Slægtens Historie, og deri,
 synes jeg, ligger ogsaa et Fingerpeg i Retning af,
-at det Land, hvis Kunstnere og Digtere forsømmer
-Folkets historiske Opdragelse, forsømmer en væsentlig
+at det Land, hvis Kunstnere og Digtere forsømmer
+Folkets historiske Opdragelse, forsømmer en væsentlig
 Del af sin Opgave."</p>
 
 <p>"Ja, <em>jeg</em> kan ikke male Historie!"</p>
@@ -4641,22 +4602,22 @@ Del af sin Opgave."</p>
 
 <p>"Hvadbehager?"</p>
 
-<p>"Der er saamænd mere 'Historie', end De formodentlig
-selv troer, i Deres Billeder fra Kjøbenhavn!"</p>
+<p>"Der er saamænd mere 'Historie', end De formodentlig
+selv troer, i Deres Billeder fra Kjøbenhavn!"</p>
 
 <p>"Mener De virkelig, at &mdash;"</p>
 
-<p>"Ja, det gjør jeg rigtignok!"</p>
+<p>"Ja, det gjør jeg rigtignok!"</p>
 
 <p>"Det var som Pokker! 'Historiemaler Holst',
 det lyder ligefrem af Noget!"</p>
 
 <p>&mdash; "Ja, <em>jeg</em> er nu egentlig tidig til Aftensmad,"
-sagde Terndrup, og saa ophørte Discussionen.</p>
+sagde Terndrup, og saa ophørte Discussionen.</p>
 
-<p>Man gik ind til et velbesat, sirligt dækket
+<p>Man gik ind til et velbesat, sirligt dækket
 Bord, senere drak man Toddy, og det var over
-Midnat, da Gjæsterne stod paa Gaden.</p>
+Midnat, da Gjæsterne stod paa Gaden.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
@@ -4667,7 +4628,7 @@ Duborg til de to Andre, da de gik langs Kanalen.
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_132" id="Side_132" title="[S. 132]"> </a></span></p>
 
 <p>"Det er sandt," svarede Holst. "Da jeg
-første Gang traf ham ude paa Amager, syntes jeg
+første Gang traf ham ude paa Amager, syntes jeg
 nok, han smagte mig noget af hjemmebagte
 Kager, men det har fortaget sig &mdash; han er, som
 Du siger, god nok!"</p>
@@ -4677,8 +4638,8 @@ Forbehold til disse Udtalelser, og Holst, hvis Specialitet
 det var, aldrig at kunne gaa hjem, naar
 han var ude om Aftenen &mdash; og <em>det</em> var han
 altid &mdash; fik Duborg og Terndrup smuglede bagfra
-ind paa en Café, og ved "et sildigt Aftenbæger"
-&mdash; som Giveren euphemistisk kaldte det &mdash; drøftede
+ind paa en Café, og ved "et sildigt Aftenbæger"
+&mdash; som Giveren euphemistisk kaldte det &mdash; drøftede
 de endnu en rum Tid Berner, d.&nbsp;v. s.&nbsp;Holst
 talte, og de Andre sagde Ja og nikkede paa de
 rigtige Steder.</p>
@@ -4697,29 +4658,29 @@ og Duborg: Berner og Terndrup ventedes om
 Aftenen.</p>
 
 <p>Travlheden var nu omtrent udelukkende paa
-Holsts Side &mdash; Duborg indskrænkede sig i det
-Væsentlige til at sidde ned og se interesseret ud,
-og saadan havde det stadig gaaet i en Række
+Holsts Side &mdash; Duborg indskrænkede sig i det
+Væsentlige til at sidde ned og se interesseret ud,
+og saadan havde det stadig gaaet i en Række
 af Aar.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Holst og Duborg var jevnaldrende &mdash; et Par
-og Tredive &mdash; havde været Kamerater paa
+og Tredive &mdash; havde været Kamerater paa
 Academiet og havde ogsaa siden, til Trods for al
 Forskjel, fulgtes troligt ad gjennem Livet; de
-boede sammen, arbeidede sammen og skjændtes
+boede sammen, arbeidede sammen og skjændtes
 sammen.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Duborg var en Bondesøn fra Jylland, hvem
-en kunstelskende Præst havde "opdaget" og faaet
-sendt til Kjøbenhavn.</p>
+<p>Duborg var en Bondesøn fra Jylland, hvem
+en kunstelskende Præst havde "opdaget" og faaet
+sendt til Kjøbenhavn.</p>
 
 <p>Han ansaaes i Kunstnerkredse for en Slags<span class="pagenum"><a name="Side_134" id="Side_134" title="[S. 134]"> </a></span>
 Autoritet paa forskjellige Omraader; Meget sagde
-han ikke, men sagde han Noget, havde det Vægt,
+han ikke, men sagde han Noget, havde det Vægt,
 mente man.</p>
 
 <p>Da han i femogtyve Aars Alderen havde faaet
@@ -4728,7 +4689,7 @@ det til Galleriet, troede Alle &mdash; og han selv maaske
 med &mdash; at nu skulde han for Alvor producere,
 men han holdt tvertimod pludselig helt op med
 at male &mdash; som Holst sagde, fordi han var bange
-for ikke oftere at kunne gjøre noget saa Godt,
+for ikke oftere at kunne gjøre noget saa Godt,
 men efter hvad han selv paastod, fordi han
 manglede Inspiration, og fordi han, utilfreds med
 den traditionelle Teknik og haabende paa en ny
@@ -4736,36 +4697,36 @@ Renaissance, ad forskjellige Veie ledte efter "den
 ny Stil".</p>
 
 <p>I nogen Tid experimenterede han med Temperafarver,
-var først Impressionist og saa Prærafaelit,
-og prøvede siden paa at fremkalde en Slags
+var først Impressionist og saa Prærafaelit,
+og prøvede siden paa at fremkalde en Slags
 musikalske Stemninger ved brogede, halv rhytmiske
 Farvesammenstillinger, som han snart gav
 Navn efter bibelske Skikkelser, snart efter kjendte
-Digterværker. Men saa kastede han sig pludselig
-over Keramik og fandt en Forløsning i Porcelainets
-sarte Underglasurfarver, som han nu erklærede for
+Digterværker. Men saa kastede han sig pludselig
+over Keramik og fandt en Forløsning i Porcelainets
+sarte Underglasurfarver, som han nu erklærede for
 de eneste, der ikke virkede brutalt; desuden illustrerede
-han af og til Bøger og tegnede Titelblade
+han af og til Bøger og tegnede Titelblade
 &mdash; hyppigst med stiliserede Friser og med blot
 decorative Motiver &mdash; og kritiserede forresten
 strengt, hvad Holst og alle Andre malede.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_135" id="Side_135" title="[S. 135]"> </a></span></p>
 
-<p>Holst var Kjøbenhavner, født af fattige Forældre,
+<p>Holst var Kjøbenhavner, født af fattige Forældre,
 Student og begavet med ikke ringe practisk
 Sans &mdash; Forretningssans, vilde Grosserer Lange
 have kaldt det.</p>
 
 <p>"Den gamle Teknik er sgu god nok," paastod
 han, "bare man forstaaer at bruge den," og
-saa malede han løs og sørgede for at faae sine
+saa malede han løs og sørgede for at faae sine
 Arbeider solgt &mdash; helst naturligvis til Bestillere
-eller i alt Fald til private Kjøbere, men i Mangel
-heraf ved Auctioner, naar han trængte stærkt til
+eller i alt Fald til private Kjøbere, men i Mangel
+heraf ved Auctioner, naar han trængte stærkt til
 Penge. Ogsaa Duborgs Affairer tog han sig af,
 bestemte Priserne for hvad <em>han</em> leverede, incasserede
-Pengene og styrede den fælles Husholdning.</p>
+Pengene og styrede den fælles Husholdning.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
@@ -4773,43 +4734,43 @@ Pengene og styrede den fælles Husholdning.</p>
 Kunstnere.</p>
 
 <p>Holst havde ryddet op i, hvad han kaldte
-"Modtagelsesværelset", støvet af og flyttet om paa
-de utallige Smaating, der til daglig bedækkede
+"Modtagelsesværelset", støvet af og flyttet om paa
+de utallige Smaating, der til daglig bedækkede
 ikke blot Borde og Skabe, men ogsaa Stolene og
-"Løibænken" &mdash; Duborg taalte ikke Ordet "Sopha".</p>
+"Løibænken" &mdash; Duborg taalte ikke Ordet "Sopha".</p>
 
-<p>Der stod Foglietter med rød og hvid Vin paa
+<p>Der stod Foglietter med rød og hvid Vin paa
 Chatolklappen og gamle, slebne Glas; i et Par
-Messingstager lyste Voxlys ned over Opdækningen
-&mdash; Holst elskede <em>Vox</em>lys &mdash; det Hele var høist
+Messingstager lyste Voxlys ned over Opdækningen
+&mdash; Holst elskede <em>Vox</em>lys &mdash; det Hele var høist
 tiltalende.</p>
 
 <p>Og inde i Atelieret var der fyret i, saa den
-lille Kakkelovn var rødglødende, Hængelampen
+lille Kakkelovn var rødglødende, Hængelampen
 kastede sit Lys over levende Planter, over Studier,<span class="pagenum"><a name="Side_136" id="Side_136" title="[S. 136]"> </a></span>
 Billeder, Statuetter og Krukker &mdash; "over Godt og
-Ondt," som Duborg sagde &mdash; nu kunde Gjæsterne
-komme, naar det skulde være.</p>
+Ondt," som Duborg sagde &mdash; nu kunde Gjæsterne
+komme, naar det skulde være.</p>
 
-<p>Og Gjæsterne kom, og Gjæsterne var imponerede.</p>
+<p>Og Gjæsterne kom, og Gjæsterne var imponerede.</p>
 
 <p>Berner havde den gjennemdannede Mands Respect
-for Kunsten uden paa nogen Maade at være
-særlig kunstforstandig og uden paa nogen Maade
-at give sig Mine af at være det, og i et Kunstnerhjem
-havde han ikke før været. Terndrup var
-smigret over at være bedt i, hvad <em>han</em> kaldte fint
-Selskab; han var ogsaa til Ære for Festen nybarberet
-&mdash; henne i Grønnegade, det var ikke
+for Kunsten uden paa nogen Maade at være
+særlig kunstforstandig og uden paa nogen Maade
+at give sig Mine af at være det, og i et Kunstnerhjem
+havde han ikke før været. Terndrup var
+smigret over at være bedt i, hvad <em>han</em> kaldte fint
+Selskab; han var ogsaa til Ære for Festen nybarberet
+&mdash; henne i Grønnegade, det var ikke
 hjemmegjort Arbeide &mdash; og havde sort Frakke
-paa, men det klædte ham egentlig ikke.</p>
+paa, men det klædte ham egentlig ikke.</p>
 
 <p>Man begyndte med at se paa Billederne &mdash; det
-var næsten allesammen Holsts &mdash; man spurgte
+var næsten allesammen Holsts &mdash; man spurgte
 og fik Forklaring.</p>
 
 <p>&mdash; "Har <em>hun</em> nu staaet saadan &mdash; jeg mener
-uden nogen Klæder paa?" spurgte Terndrup og
+uden nogen Klæder paa?" spurgte Terndrup og
 pegede paa Billedet af en kvindelig Model.</p>
 
 <p>"Ja, hun har," svarede Duborg, "jeg malede
@@ -4817,71 +4778,71 @@ hende nede i Italien."</p>
 
 <p>Berner fandt en lille Studie af en gammel
 Herregaard med Spir og Tinder og Grave omkring.
-"Det er kjønt," sagde han.</p>
+"Det er kjønt," sagde han.</p>
 
-<p>"Ja, det er ude ved Skovnæsholm," svarede
+<p>"Ja, det er ude ved Skovnæsholm," svarede
 Holst. "Jeg var der en fjorten <a class="corr" name="rett_10" id="rett_10" title="var: Dags">Dages</a> Tid ifjor,
 efter Bestilling. &mdash; Gudbevares, jeg er god Demokrat,<span class="pagenum"><a name="Side_137" id="Side_137" title="[S. 137]"> </a></span>
 men jeg tilstaaer, at det &mdash; naar man endelig
-<em>skal</em> være borte fra Kjøbenhavn &mdash; er Pokkers
+<em>skal</em> være borte fra Kjøbenhavn &mdash; er Pokkers
 tiltalende at hentes ved Stationen af en grevelig
 Kusk med fire Heste for Landaueren, spise paa
-Sølv og hver Dag drikke forfærdelig god Cognac
+Sølv og hver Dag drikke forfærdelig god Cognac
 til Kaffen."</p>
 
-<p>"Du spiste jo slet ikke paa Sølv," bemærkede
+<p>"Du spiste jo slet ikke paa Sølv," bemærkede
 Duborg.</p>
 
 <p>"Nei, det gjorde jeg nu forresten heller ikke,"
-indrømmede Holst, "men de fire Heste og Cognac'en
-er i det Væsentlige sandt &mdash; ja, skal vi
+indrømmede Holst, "men de fire Heste og Cognac'en
+er i det Væsentlige sandt &mdash; ja, skal vi
 saa gaa tilbords!"</p>
 
-<p>Det var en hel anden Slags Opdækning og
+<p>Det var en hel anden Slags Opdækning og
 en hel anden Slags Mad end hos Berner. Her
 var varme Nyrer, som Holst selv havde ristet,
-grøn Salat med <em>lidt</em> Eddike og <em>megen</em> Olie,
+grøn Salat med <em>lidt</em> Eddike og <em>megen</em> Olie,
 stuvede Muslinger, og som Dessert Druer, en stor
 Skaal fuld af deilige, gjennemsigtige Druer. Og
-Vinen flød: Bourgogne og hvid Capri.</p>
+Vinen flød: Bourgogne og hvid Capri.</p>
 
 <p>"Jeg har faaet en hel Kurv fuld," forklarede
 Holst, "foruden rigeligt Honorar, blot for at tegne
-Vinhandleren henne paa Hjørnet en Reclameplacat,
+Vinhandleren henne paa Hjørnet en Reclameplacat,
 der opfylder alle moderne Fordringer: den
-er grim, den har grelle Farver og ulæselige Bogstaver &mdash; mere
+er grim, den har grelle Farver og ulæselige Bogstaver &mdash; mere
 kan man da billigvis ikke forlange!"</p>
 
-<p>Cigarer og Cigaretter blev tændt ved Bordet,
-og Tungebaandene løstes &mdash; selv Duborg blev
-talende. Han og Terndrup mødtes nemlig i at<span class="pagenum"><a name="Side_138" id="Side_138" title="[S. 138]"> </a></span>
-være Jyder og Jægere, og i over en Time drøftede
+<p>Cigarer og Cigaretter blev tændt ved Bordet,
+og Tungebaandene løstes &mdash; selv Duborg blev
+talende. Han og Terndrup mødtes nemlig i at<span class="pagenum"><a name="Side_138" id="Side_138" title="[S. 138]"> </a></span>
+være Jyder og Jægere, og i over en Time drøftede
 de Andejagt og Bekasinjagt med Alvor, Sagkundskab
 og correct Terminologi.</p>
 
-<p>&mdash; "Ja, var <em>jeg</em> enevældig Konge af Kjøbenhavn,"
+<p>&mdash; "Ja, var <em>jeg</em> enevældig Konge af Kjøbenhavn,"
 sagde Holst som Afslutning paa et for Berner
 holdt, indgaaende Foredrag, "saa skulde De se
-Løier! For det første skulde Alt, hvad der nu er
-lukket, aabnes for Alle og Enhver &mdash; først og
+Løier! For det første skulde Alt, hvad der nu er
+lukket, aabnes for Alle og Enhver &mdash; først og
 fremmest det chinesiske Lysthus i Frederiksberg
 Have! De maa gjerne kalde det barnagtigt af
 mig, men saa langt tilbage, jeg kan huske, har
-jeg havt en brændende Længsel efter at komme
+jeg havt en brændende Længsel efter at komme
 over til det, og endnu den Dag idag troer jeg i
 Grunden, at der er et eller andet Mystisk &mdash; en
 sovende Prinsesse eller en glemt Eremit eller
 saadan Noget derovre. Det irriterer mig ligefrem, at
-jeg ikke kan komme over paa den Ø!"</p>
+jeg ikke kan komme over paa den Ø!"</p>
 
 <p>"Men troer De ikke," indvendte Berner, "at
 al Charme saa vilde forsvinde? Troer De ikke, at
-Øen netop ved sin Afspærring &mdash; og kun ved
+Øen netop ved sin Afspærring &mdash; og kun ved
 den &mdash; virker, som den skal?"</p>
 
-<p>"Aa, jo, saagu, der kan være Noget i det &mdash; men
+<p>"Aa, jo, saagu, der kan være Noget i det &mdash; men
 det irriterer mig nu alligevel!" svarede Holst
-og faldt et Øieblik i Tanker. Pludselig saae han
+og faldt et Øieblik i Tanker. Pludselig saae han
 op paa Berner og sagde:</p>
 
 <p>"Veed De, hvad jeg egentlig misunder Dem?
@@ -4890,15 +4851,15 @@ have det, om jeg kunde faae det &mdash; ikke for Alt<span class="pagenum"><a nam
 i Verden! &mdash; men de Mennesker, der har det, er
 vist alligevel de lykkeligste!"</p>
 
-<p>"De maa ogsaa huske, jeg er født paa Absalons
+<p>"De maa ogsaa huske, jeg er født paa Absalons
 Holm," sagde Berner smilende.</p>
 
-<p>"Ja, og 'døbt med Vand fra Absalons Brønd',
-det er <em>jeg</em> ganske vist ikke," indrømmede Holst.
-"Men jeg er ellers ogsaa en god Kjøbenhavner:
-jeg er da født paa Gammelholm!"</p>
+<p>"Ja, og 'døbt med Vand fra Absalons Brønd',
+det er <em>jeg</em> ganske vist ikke," indrømmede Holst.
+"Men jeg er ellers ogsaa en god Kjøbenhavner:
+jeg er da født paa Gammelholm!"</p>
 
-<p>"Men Gammelholm er nærmest opfyldt
+<p>"Men Gammelholm er nærmest opfyldt
 Grund," svarede Berner og lo. "Det er en senere
 Afleiring, der ikke har nogen rigtig Tradition!"</p>
 
@@ -4906,9 +4867,9 @@ Afleiring, der ikke har nogen rigtig Tradition!"</p>
 og begyndte til eget Accompagnement at synge,
 med ganske god Stemme og med ypperligt Foredrag:
 italienske Folkeviser, gamle franske Sange
-og danske Kjæmpeviser.</p>
+og danske Kjæmpeviser.</p>
 
-<p>"Kan De <em>ogsaa</em> spille?" udbrød Berner.</p>
+<p>"Kan De <em>ogsaa</em> spille?" udbrød Berner.</p>
 
 <p>"Nei, i Grunden ikke," svarede Holst. "BDur
 Accorden f.&nbsp;Ex. faaer jeg aldrig i Fingrene, men
@@ -4916,18 +4877,18 @@ saadan klimpre lidt Musik af Guds Naade, det kan
 jo de fleste Kunstnere."</p>
 
 <p>"Ja, det er sgu da meget bedre end en hel
-Variété!" erklærede Terndrup, formelig begeistret.</p>
+Variété!" erklærede Terndrup, formelig begeistret.</p>
 
 <p>"Nei, virkelig! Er det <em>det</em>!" svarede Holst.
 &mdash; Nu skal <em>jeg</em> sige <em>Dem</em> noget: var jeg, som
-jeg før sagde, enevældig Konge af Kjøbenhavn,
-saa skulde en af mine første Regjeringshandlinger
-være at jevne alle Variétéer med Jorden. De ødelægger
-Menneskenes Børn &mdash;"</p>
+jeg før sagde, enevældig Konge af Kjøbenhavn,
+saa skulde en af mine første Regjeringshandlinger
+være at jevne alle Variétéer med Jorden. De ødelægger
+Menneskenes Børn &mdash;"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_140" id="Side_140" title="[S. 140]"> </a></span></p>
 
-<p>"Og de fordærver Smagen &mdash; den er daarlig
+<p>"Og de fordærver Smagen &mdash; den er daarlig
 nok i Forveien!" supplerede Duborg.</p>
 
 <p>"Det er simpelthen Idioti!" sagde Holst.</p>
@@ -4936,30 +4897,30 @@ nok i Forveien!" supplerede Duborg.</p>
 ivrig. "Det er ens over hele Verden! Jeg gik
 en Aften nede ved Santa Lucia i Neapel og saae
 paa Middelhavet og syntes, det var for tidligt at
-krybe under Moskitonettet. Saa hørte jeg Musik
+krybe under Moskitonettet. Saa hørte jeg Musik
 og Kvinkeleren lyde ud fra en Sal, og saa gik jeg
-derind. Men hvad fik jeg at høre! Troer De,
+derind. Men hvad fik jeg at høre! Troer De,
 det var Viser paa Landets Maal, de sang? Nei!
 Et Fruentimmer i lang Kjole, der gav sig paa
 Tysk, og et andet i kort, der hvinede Fransk.
 Publicum forstod naturligvis ikke et Ord, men
-alligevel hylede de op af Glæde &mdash; ligesom herhjemme
+alligevel hylede de op af Glæde &mdash; ligesom herhjemme
 &mdash; over hvert Nummer, klappede med
-Næverne og stampede med Stokkene. Bagefter
+Næverne og stampede med Stokkene. Bagefter
 kom der saa et Par Negerkomikere og &mdash;"</p>
 
-<p>"Negerkomikere!" afbrød Holst ham. "Ja,
+<p>"Negerkomikere!" afbrød Holst ham. "Ja,
 <em>det</em> uappetitlige Griseri vover man jo at byde
-En! &mdash; Negerkomikere! Deres Optræden var
-ikke bleven taalt paa Arenaen i Roms værste Forfaldsperiode
-&mdash; man havde i det Høieste brugt
+En! &mdash; Negerkomikere! Deres Optræden var
+ikke bleven taalt paa Arenaen i Roms værste Forfaldsperiode
+&mdash; man havde i det Høieste brugt
 dem til at kaste for vilde Dyr &mdash; om de ellers
-gad <span class="sic" title="[sic]">ædt</span> dem, hvad jeg meget betvivler! &mdash; Man
-vilde saamænd heller ikke finde sig i dem paa
+gad <span class="sic" title="[sic]">ædt</span> dem, hvad jeg meget betvivler! &mdash; Man
+vilde saamænd heller ikke finde sig i dem paa
 Dyrehavsbakken!"</p>
 
 <p>"Ja, Dyrehavsbakken er nu ellers ogsaa noget<span class="pagenum"><a name="Side_141" id="Side_141" title="[S. 141]"> </a></span>
-simpelt Gjøgl, der skulde afskaffes!" sagde Duborg.</p>
+simpelt Gjøgl, der skulde afskaffes!" sagde Duborg.</p>
 
 <p>"Dyrehavsbakken!" raabte Holst og Berner
 i Kor.</p>
@@ -4969,17 +4930,17 @@ i Kor.</p>
 <p>"Men Dyrehavsbakken er jo et Stykke Folkeliv,"
 indvendte Berner, "og Dyrehavsbakken har
 jo baade sin Historie og sin Poesi &mdash; hvor kan
-De dog sammenligne <em>den</em> med Variétéerne!"</p>
+De dog sammenligne <em>den</em> med Variétéerne!"</p>
 
 <p>"Aa, det er, fordi han ikke har Begreb om det
-Hele!" svarede Holst. "Kan man tænke sig noget
-Kjønnere, noget Festligere end en Eftermiddag oppe
+Hele!" svarede Holst. "Kan man tænke sig noget
+Kjønnere, noget Festligere end en Eftermiddag oppe
 paa Bakken at se Folk myldre omkring eller ligge
-i Græsset! De hvide Telte med Dannebrogsflag i
+i Græsset! De hvide Telte med Dannebrogsflag i
 Toppen &mdash; der er ikke et Flag i Verden, hvis
-Farver staaer saa godt sammen &mdash; Tørverøgen fra
-Beværtningerne, som mørkeblaa trækker sig op
-under de grønne Bøgekupler, ja, selv hele den
+Farver staaer saa godt sammen &mdash; Tørverøgen fra
+Beværtningerne, som mørkeblaa trækker sig op
+under de grønne Bøgekupler, ja, selv hele den
 disharmoniske Symphoni af falske Lirekasser,
 skrattende Trompeter, Harmonikaer og Skrigeballoner
 midt inde i den stolte Skov &mdash; <em>det</em> er
@@ -4988,17 +4949,17 @@ Stemning! &mdash; Nei, maa vi beholde Dyrehavsbakken!"</p>
 <p>"For mig gjerne," brummede Duborg, "men
 man skulde indrette Forstadstheatre &mdash; rigtige
 Folketheatre &mdash; ude paa Broerne, saadan Theatre,
-hvor der for halvtredsindstyve Øre &mdash; eller allerhelst
+hvor der for halvtredsindstyve Øre &mdash; eller allerhelst
 gratis &mdash; blev spillet god Komedie &mdash; eller<span class="pagenum"><a name="Side_142" id="Side_142" title="[S. 142]"> </a></span>
 hvor der i alt Fald blev budt paa gode Stykker,
 daarligt spillede &mdash; <em>det</em> var en Samfundsopgave!"</p>
 
 <p>"Og man skulde have store, lyse Concertsale
-med gratis Entré, billig Vin og billigt Øl," sagde
+med gratis Entré, billig Vin og billigt Øl," sagde
 Holst, "og saa Pokker i Vold med de simple
 Syngepiger!"</p>
 
-<p>"Ja, i Absalons Kjøbenhavn hører de da ikke
+<p>"Ja, i Absalons Kjøbenhavn hører de da ikke
 hjemme," sagde Berner.</p>
 
 <p>&mdash; "Mine Herrer!" begyndte Holst og slog
@@ -5007,7 +4968,7 @@ Meget. Vi er uenige om Politik &mdash;"</p>
 
 <p>"Nei, vi er ikke," protesterede Duborg, "for
 jeg har ingen politisk Mening og har Gudskelov
-aldrig i mit Liv været til et politisk Møde. &mdash; <em>Du</em>
+aldrig i mit Liv været til et politisk Møde. &mdash; <em>Du</em>
 har da forresten heller ingen politisk Mening,
 Holst!"</p>
 
@@ -5015,7 +4976,7 @@ Holst!"</p>
 
 <p>"Nei! &mdash; Har Du glemt, dengang Du var
 Stiller, eller hvad det hedder &mdash; det skulde Du
-fortælle de to Herrer!"</p>
+fortælle de to Herrer!"</p>
 
 <p>"Ja, hvad skulde afholde mig fra det? &mdash; Det
 var for en tre, fire Aar siden, da var jeg Stiller
@@ -5026,7 +4987,7 @@ mere end rimeligt!"</p>
 
 <p>"Men Du glemmer det Vigtigste," sagde Duborg.
 "Du husker nok ikke, at Du samtidigt gik rundt<span class="pagenum"><a name="Side_143" id="Side_143" title="[S. 143]"> </a></span>
-ude paa Nørrebro og agiterede for en Høirecandidat!"</p>
+ude paa Nørrebro og agiterede for en Høirecandidat!"</p>
 
 <p>"Ja, hvad saa?" svarede Holst. "Det var jo
 i en hel anden Kreds! <em>Han</em> var ogsaa min personlige
@@ -5035,7 +4996,7 @@ mig lidt af hans Affairer &mdash; men jeg vidste, at
 han ikke kunde blive valgt, saa det gjorde da
 Ingenting!"</p>
 
-<p>"Gud veed, hvor Du gad! &mdash; Nei, Høire og
+<p>"Gud veed, hvor Du gad! &mdash; Nei, Høire og
 Venstre, Conservatisme og Socialisme, det er mig
 knusende ligegyldigt Altsammen, naar <em>jeg</em> blot
 maa have min Frihed!"</p>
@@ -5046,16 +5007,16 @@ sagde Berner.</p>
 <p>"Friheden leve!" raabte Holst.</p>
 
 <p>"Men den personlige Frihed," vedblev Berner,
-"den, man har kjæmpet for lige fra 1789, den maa
-vi sandelig efter Evne værne om nu."</p>
+"den, man har kjæmpet for lige fra 1789, den maa
+vi sandelig efter Evne værne om nu."</p>
 
 <p>"Naa, De mener Reactionen og Provisorierne
-o.&nbsp;s.&nbsp;v.," udbrød Holst.</p>
+o.&nbsp;s.&nbsp;v.," udbrød Holst.</p>
 
 <p>"Nei, jeg taler ikke om politisk men om personlig
 Frihed," svarede Berner. "Nu for Tiden har
 man jo knap Lov til overhovedet at mene eller
-tro andet, end hvad den Fagforening, man tilfældig
+tro andet, end hvad den Fagforening, man tilfældig
 sorterer under, decreterer, at der skal
 menes eller troes her paa Bjerget &mdash; det er <em>ikke</em>
 Frihed!"</p>
@@ -5071,71 +5032,71 @@ at leve i en Overgangstid."</p>
 <p>"Tvertimod!" raabte Holst. "Jeg vilde ikke
 for Alt i Verden have levet paa nogen anden Tid
 end netop nu &mdash; og De skal se, det bliver saa
-meget desto bedre, naar Overgangen først er
+meget desto bedre, naar Overgangen først er
 forbi!"</p>
 
-<p>"Ja, <em>jeg</em> nærer selvfølgelig heller ingen Tvivl
-om, at Udviklingen, nu som bestandig, bærer
+<p>"Ja, <em>jeg</em> nærer selvfølgelig heller ingen Tvivl
+om, at Udviklingen, nu som bestandig, bærer
 fremad," sagde Berner &mdash; "troede jeg ikke <em>det</em>,
-var det jo ikke til at holde ud at være Lærer for
-den opvoxende Slægt! Jeg troer ogsaa fuldt og
+var det jo ikke til at holde ud at være Lærer for
+den opvoxende Slægt! Jeg troer ogsaa fuldt og
 fast paa, at vor Landalmue <em>er</em>, og at vort Socialdemokrati
 i Virkeligheden vil <em>blive</em> et nationalt
 Parti, der viser sig lige saa interesseret som alle
-Andre i at hævde Landets Ære og Selvstændighed,
+Andre i at hævde Landets Ære og Selvstændighed,
 og desuden &mdash;"</p>
 
 <p>"Troer De da, Socialdemokraterne nogensinde
-bliver Militarister?" udbrød Holst.</p>
+bliver Militarister?" udbrød Holst.</p>
 
 <p>"Nei, ikke Militarister &mdash; det er nu forresten
 et af de mest misbrugte Ord, Sproget har &mdash; men
-Venner af det nationale Forsvar, selvfølgelig. Jeg
+Venner af det nationale Forsvar, selvfølgelig. Jeg
 tvivler heller ikke om, at dersom en Fjende
-imorgen laa for Kjøbenhavn, saa vilde dens Arbeiderbefolkning
-vise sig saa fædrelandssindet og
-saa offervillig som Nogen &mdash; det var jo en Fornærmelse
+imorgen laa for Kjøbenhavn, saa vilde dens Arbeiderbefolkning
+vise sig saa fædrelandssindet og
+saa offervillig som Nogen &mdash; det var jo en Fornærmelse
 at tro Andet."</p>
 
-<p>"Ja &mdash; ja, det kan være sandt nok," indrømmede
+<p>"Ja &mdash; ja, det kan være sandt nok," indrømmede
 Holst, "men jeg er rigtignok noget forbauset<span class="pagenum"><a name="Side_145" id="Side_145" title="[S. 145]"> </a></span>
 over, at <em>De</em> &mdash; stokconservativ, som De
 er &mdash; virkelig troer paa, at &mdash;"</p>
 
 <p>"Hvorfor undrer <em>det</em> Dem?" spurgte Berner
 med et Smil. "Radical og conservativ, det er jo
-blandt hæderlige Mennesker væsentligst kun en
-Temperamentsforskjel: der er dem, som glæder
+blandt hæderlige Mennesker væsentligst kun en
+Temperamentsforskjel: der er dem, som glæder
 sig over Noget, blot fordi det er nyt, og der er
-Andre, som føler den samme Glæde ved at møde
+Andre, som føler den samme Glæde ved at møde
 Noget, blot fordi det er gammelt. Begge Betragtningsmaader
-kan være lige forsvarlige og lige
+kan være lige forsvarlige og lige
 honnette &mdash; men jeg synes nu rigtignok, det er
-mere rationelt at glæde sig over <em>det</em>, som paa en
-eller anden Maade <em>har</em> staaet sin Prøve, end nøies
-med at haabe paa det Ny, der først skal udvikle
+mere rationelt at glæde sig over <em>det</em>, som paa en
+eller anden Maade <em>har</em> staaet sin Prøve, end nøies
+med at haabe paa det Ny, der først skal udvikle
 sig, og som man slet ikke kjender."</p>
 
 <p>"Det var nu ellers Militarismen, vi kom fra,"
 sagde Holst &mdash; "<em>jeg</em> kommer jo forresten altid fra
 <em>det</em>, jeg taler om! &mdash; Seer De, var der Krig, saa
-mødte jeg ogsaa paa Skansen, Gudbevares &mdash;"</p>
+mødte jeg ogsaa paa Skansen, Gudbevares &mdash;"</p>
 
 <p>"Men De vilde alligevel hellere staa bag en
-Barricade end paa en Skanse!" afbrød Berner ham.</p>
+Barricade end paa en Skanse!" afbrød Berner ham.</p>
 
-<p>"Der kan være Noget i det! Jeg vilde ellers
+<p>"Der kan være Noget i det! Jeg vilde ellers
 blot have sagt, at under Krigsforhold, saa slaaes
 man &mdash; naturligvis &mdash; men Rustninger i Fredstid
-og navnlig Befæstninger, dem er jeg afgjort imod.
-Jeg skal sige Dem, jeg troer, at det bærer hen
+og navnlig Befæstninger, dem er jeg afgjort imod.
+Jeg skal sige Dem, jeg troer, at det bærer hen
 imod den almindelige Verdensfred &mdash; troer De ikke
 ogsaa?"</p>
 
 <p>"Maaske. &mdash; <em>Om</em> den evige Fred forresten<span class="pagenum"><a name="Side_146" id="Side_146" title="[S. 146]"> </a></span>
-vilde være et saa absolut Gode for Menneskeheden,
+vilde være et saa absolut Gode for Menneskeheden,
 det drister i alt Fald <em>jeg</em> mig ikke til at
-afgjøre, men der er dog vist et Stykke til den
+afgjøre, men der er dog vist et Stykke til den
 endnu, og derfor synes jeg egentlig ikke, det er
 rigtig practisk allerede nu at indrette sig, som om
 den <em>var</em> proclameret og garanteret. &mdash; Det er jo
@@ -5143,61 +5104,61 @@ ogsaa gjerne muligt, at Menneskene engang bliver
 <em>saa</em> gode, at der hverken er Vagabonder eller
 uartige Drenge mere, men indtil den Tid kommer,
 synes jeg <a class="corr" name="rett_11" id="rett_11" title="var: virkkelig">virkelig</a>, det er ganske fornuftigt at
-sætte Stakit om sin Have &mdash; navnlig naar den
+sætte Stakit om sin Have &mdash; navnlig naar den
 vender ud til Alfarvei!"</p>
 
 <p>"De har det nu altid med Billeder!" sagde
 Holst. "Men naar jeg troer paa den kommende
 Verdensfred, saa er det, fordi jeg i det Hele troer
-paa Udviklingslæren, <em>vor</em> Tids Evangelium: vi
-gaaer fremad til større og større Fuldkommenhed
+paa Udviklingslæren, <em>vor</em> Tids Evangelium: vi
+gaaer fremad til større og større Fuldkommenhed
 &mdash; troer De ikke ogsaa <em>det</em>?"</p>
 
 <p>"Jo," svarede Berner, "i visse Henseender
-ubetinget. &mdash; Men hvor kan det være, at de fleste
-svorne Tilhængere af Evolutionslæren i Reglen er
-saa mærkværdig inconsekvente eller ulogiske, hvad
+ubetinget. &mdash; Men hvor kan det være, at de fleste
+svorne Tilhængere af Evolutionslæren i Reglen er
+saa mærkværdig inconsekvente eller ulogiske, hvad
 De nu vil kalde det?"</p>
 
 <p>"Hvordan det?"</p>
 
-<p>"Jo, har De ikke lagt Mærke til, at de for
-det Første, snurrigt nok, ynder at kokettere med
-Samfundets revolutionaire Tendentser, endskjøndt
+<p>"Jo, har De ikke lagt Mærke til, at de for
+det Første, snurrigt nok, ynder at kokettere med
+Samfundets revolutionaire Tendentser, endskjøndt
 jo netop Alt, hvad der blot ligner en pludselig
-Omvæltning eller et Spring i Bevægelsen, er ligefrem<span class="pagenum"><a name="Side_147" id="Side_147" title="[S. 147]"> </a></span>
-utænkeligt efter Evolutionstheorien, og derfor
-dog vel ogsaa skulde synes at være i alt Fald
-irrationelt, naar Mennesker gjør det. Og dernæst
-hævder de bestandig den skete Udvikling paa alle
+Omvæltning eller et Spring i Bevægelsen, er ligefrem<span class="pagenum"><a name="Side_147" id="Side_147" title="[S. 147]"> </a></span>
+utænkeligt efter Evolutionstheorien, og derfor
+dog vel ogsaa skulde synes at være i alt Fald
+irrationelt, naar Mennesker gjør det. Og dernæst
+hævder de bestandig den skete Udvikling paa alle
 Omraader, men paa det ethiske, det moralske
-Omraade, <em>der</em> kan de aabenbart ikke tænke sig
-Muligheden af, at der ogsaa maa være skeet en
+Omraade, <em>der</em> kan de aabenbart ikke tænke sig
+Muligheden af, at der ogsaa maa være skeet en
 Udvikling. Saa snart Talen er om det Ethiske &mdash; eller
 i alt Fald om den sexuelle Ethik &mdash; saa er
-det jo nu godt Latin strax at møde op med
+det jo nu godt Latin strax at møde op med
 'Menneskedyret' og de animalske Drifter, men
 <em>har</em> vi udviklet os fra Aber til, hvad vi nu er,
 saa er der dog virkelig ikke noget saa Unaturligt
-i, at vi heller ikke længere kan nøies med en
+i, at vi heller ikke længere kan nøies med en
 Abemoral."</p>
 
 <p>"Det kan vi ikke," sagde Holst, "men hvad
-der er skjønt, har sin egen Moral eller, rettere
-sagt: jeg troer nu paa, at hvad der er skjønt,
-ogsaa maa være godt &mdash; <em>det</em> troede de gamle
-Grækere. &mdash; Men hvor var det forresten, jeg slap?
+der er skjønt, har sin egen Moral eller, rettere
+sagt: jeg troer nu paa, at hvad der er skjønt,
+ogsaa maa være godt &mdash; <em>det</em> troede de gamle
+Grækere. &mdash; Men hvor var det forresten, jeg slap?
 Det er sandt, det var ved Militarismen! Men den
-er nu heller ikke det Værste i vore Dage: det
-Værste er den perverse Religieusitet, den sneverhjertede
-Pietisme, som igjen er ifærd med at faae
+er nu heller ikke det Værste i vore Dage: det
+Værste er den perverse Religieusitet, den sneverhjertede
+Pietisme, som igjen er ifærd med at faae
 Vind i Seilene &mdash; det minder mig ligefrem om
 Vegetarianerne!"</p>
 
 <p>"Om Vegetarianerne!"</p>
 
 <p>"Ja! Baade <em>de</em> og Missionsfolkene mener jo
-aabenbart, at Menneskenes Børn kun er skabt til<span class="pagenum"><a name="Side_148" id="Side_148" title="[S. 148]"> </a></span>
+aabenbart, at Menneskenes Børn kun er skabt til<span class="pagenum"><a name="Side_148" id="Side_148" title="[S. 148]"> </a></span>
 at nyde Fastespiser. &mdash; Jeg kan ikke taale Vegetarianere
 &mdash; allermindst deres forlorne Videnskabelighed
 og deres Fanatisme!"</p>
@@ -5206,45 +5167,45 @@ og deres Fanatisme!"</p>
 Berner med et Smil, "tvertimod! Men beskylde
 den for at kokettere med Videnskabelighed, det
 kan man ikke! Forresten maa jeg tilstaa, at af
-to Onder foretrækker jeg alligevel Troens Intolerance
+to Onder foretrækker jeg alligevel Troens Intolerance
 for Vantroens &mdash; som jeg overhovedet altid
-foretrækker det Positive for det Negative &mdash; og
+foretrækker det Positive for det Negative &mdash; og
 naar der nu, baade af Myndige og Umyndige &mdash; mest
 naturligvis af de Sidste &mdash; raabes op mod
 den indre Mission, som ganske vist har gjort
-umaadelig Fortræd, saa glemmer man helt det
+umaadelig Fortræd, saa glemmer man helt det
 Gode, den mange Steder har bragt. Og <em>hvem</em>
-er det, der raaber høiest? Det er saamænd ikke
+er det, der raaber høiest? Det er saamænd ikke
 dem, der i den indre Mission seer en ensidig Opfattelse
 af Christendommen og derfor raaber Vagt
-i Gevær, nei, det er dem, der bruger Angrebene
+i Gevær, nei, det er dem, der bruger Angrebene
 paa <em>den</em> til at komme Troen overhovedet og den
-religieuse Følelse til Livs!"</p>
+religieuse Følelse til Livs!"</p>
 
-<p>"Det benægter jeg bestemt!" indvendte Holst.
-"Det gjælder da i alt Fald ikke om mig selv. &mdash; Men
+<p>"Det benægter jeg bestemt!" indvendte Holst.
+"Det gjælder da i alt Fald ikke om mig selv. &mdash; Men
 jeg begyndte for lang Tid siden paa en Tale,
 hvor var det nu, jeg slap? &mdash; Jo, det var ved
 Uenigheden! &mdash; Altsaa, mine Herrer!" &mdash; han
 slog igjen paa Glasset &mdash; "Vi er uenige om det
 Meste, men om Eet er vi enige, hver paa sin
-Vis: vi føler os høit hævede over <em>det</em> Kjøbenhavn,<span class="pagenum"><a name="Side_149" id="Side_149" title="[S. 149]"> </a></span>
-der kun lever for Valgagitation, Variété-Premièrer,
+Vis: vi føler os høit hævede over <em>det</em> Kjøbenhavn,<span class="pagenum"><a name="Side_149" id="Side_149" title="[S. 149]"> </a></span>
+der kun lever for Valgagitation, Variété-Premièrer,
 Fagforeninger, Speculationer og Demonstrationer;
 vi staaer udenfor &mdash; eller over &mdash; Massen, det er
 maaske en Feil &mdash;"</p>
 
 <p>"Ja!" brummede Duborg.</p>
 
-<p>&mdash; "men vi gjør det nu engang. Folk troer,
+<p>&mdash; "men vi gjør det nu engang. Folk troer,
 at hele Myretuen er een Organisme &mdash; det er den
 ikke! Naar Duborg og jeg sidder paa vort flade
 Tag &mdash; der er ialt tyve Kvadratalen &mdash; og naar
 D'Hrr. Berner og Terndrup staaer paa Dueslaget
 og seer ud over Byen, saa lyder den store Bys
-uharmoniske og philistrøse Larmen op til os i afdæmpet
+uharmoniske og philistrøse Larmen op til os i afdæmpet
 og harmonisk Form. Og hvorfor? Fordi
-vi, skjøndt vi lever i den og ikke vilde leve noget
+vi, skjøndt vi lever i den og ikke vilde leve noget
 andet Sted &mdash; <em>jeg</em> i alt Fald ikke &mdash; alligevel
 har den paa Afstand. Og det har vi forresten
 ogsaa, naar vi gaaer nede i Gaderne &mdash; naturligvis
@@ -5252,23 +5213,23 @@ ogsaa, naar vi gaaer nede i Gaderne &mdash; naturligvis
 over Tagene!"</p>
 
 <p>"Det er jo Sludder det Meste af, hvad Du
-siger," erklærede Duborg, "men det Sidste er jeg
+siger," erklærede Duborg, "men det Sidste er jeg
 med til &mdash; Skaal!"</p>
 
 <p>"Du er saa ualmindelig veltalende iaften, Duborg,"
-sagde Holst, "jeg har flere Gange hørt din
+sagde Holst, "jeg har flere Gange hørt din
 indsmigrende Baryton! &mdash; Bare Du ogsaa vilde
 begynde at male igjen!"</p>
 
-<p>"Vrøvl!" svarede Duborg mut. "Troer Du
+<p>"Vrøvl!" svarede Duborg mut. "Troer Du
 maaske, <em>Du</em> kan inspirere mig? Ja, skaf mig et<span class="pagenum"><a name="Side_150" id="Side_150" title="[S. 150]"> </a></span>
 Motiv, der duer noget, saa skal jeg nok tage fat
-&mdash; men Motiver voxer ikke paa Træer!"</p>
+&mdash; men Motiver voxer ikke paa Træer!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Holst sang endnu et Par Sange, et Par
-Foglietter tømtes, og Klokken blev henad To, før
+Foglietter tømtes, og Klokken blev henad To, før
 man endelig skiltes.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
@@ -5282,24 +5243,24 @@ man endelig skiltes.</p>
 
 <p>Der var kommet Brev fra Poul, fra Athen.</p>
 
-<p>Juleaften havde han og de andre Lærlinge
-været oppe paa Slottet, og Grossereren gjentog til
+<p>Juleaften havde han og de andre Lærlinge
+været oppe paa Slottet, og Grossereren gjentog til
 Alle og Enhver, han traf:</p>
 
-<p>"Min Søn har været Kong Georgs Gjæst, og
-begge Majestæterne var særdeles allernaadige imod
+<p>"Min Søn har været Kong Georgs Gjæst, og
+begge Majestæterne var særdeles allernaadige imod
 ham!"</p>
 
 <p>Grossereren havde ellers godt Haab om at
-blive Generalconsul nu, for Møller <em>havde</em> skrevet
-til Yocobora, og Republikens Præsident stillede
+blive Generalconsul nu, for Møller <em>havde</em> skrevet
+til Yocobora, og Republikens Præsident stillede
 sig velvilligt til Sagen. &mdash; "Men hvem veed",
-tænkte han, <span class="corr" title='tilføjet: "'>"</span>om <em>det</em> ikke blot er en Begyndelse,
-for europæisk Generalconsul &mdash; f.&nbsp;Ex. græsk &mdash;
-var rigtignok bedre, og har man først Frelserens
+tænkte han, <span class="corr" title='tilføjet: "'>"</span>om <em>det</em> ikke blot er en Begyndelse,
+for europæisk Generalconsul &mdash; f.&nbsp;Ex. græsk &mdash;
+var rigtignok bedre, og har man først Frelserens
 Officeerskors, bliver man nok bagefter Ridder af
 Dannebrog &mdash; man kan godt begynde med at
-være 'p. p.'!"</p>
+være 'p. p.'!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
@@ -5307,10 +5268,10 @@ være 'p. p.'!"</p>
 det vidste Grossereren ikke noget af. Hun gjorde<span class="pagenum"><a name="Side_152" id="Side_152" title="[S. 152]"> </a></span>
 gode Fremskridt baade i Dans og i Skolekundskaber,
 og Mille Buxbom var ude af sig selv af
-Beundring og Rørelse, da hun hørte, at hendes
-fordums Elev havde været Gadedreng i "Carmen"
+Beundring og Rørelse, da hun hørte, at hendes
+fordums Elev havde været Gadedreng i "Carmen"
 og som Gnom i "Hans Heiling" var gaaet ned
-i en Forsænkning.</p>
+i en Forsænkning.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_153" id="Side_153" title="[S. 153]"> </a></span></p>
@@ -5325,22 +5286,22 @@ i en Forsænkning.</p>
 Foraar.</p>
 
 <p>Det er jo &mdash; som Holst ogsaa altid sagde &mdash; en
-ren Overtro, at Aarstidernes Vexlen kun mærkes
-paa Landet og ikke i Byen &mdash; de mærkes kun
+ren Overtro, at Aarstidernes Vexlen kun mærkes
+paa Landet og ikke i Byen &mdash; de mærkes kun
 paa anden Maade.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Midt i Februar opdager de faste Strøgspadserende
-pludselig en skjønne Dag om ved Klokken
-Fire, at Dagen virkelig længes; Smaafuglene
+<p>Midt i Februar opdager de faste Strøgspadserende
+pludselig en skjønne Dag om ved Klokken
+Fire, at Dagen virkelig længes; Smaafuglene
 kvidrer i Kor i Lindene ved Helligaandskirken, og
 naar man fra Gammeltorv gaaer ud ad Frederiksberggade,
-kan man se Gaden fyldt af et glødende
-Solnedgangsskjær. Kuplen paa Panoptikon ligger
-i farvemættet, violet Skygge som Kuplen paa San
+kan man se Gaden fyldt af et glødende
+Solnedgangsskjær. Kuplen paa Panoptikon ligger
+i farvemættet, violet Skygge som Kuplen paa San
 Pietro seet fra Monte Pincio, og saa faaer En og
-Anden, der ellers kun traver regelmæssigt mellem
+Anden, der ellers kun traver regelmæssigt mellem
 Kongens Nytorv og Raadhuspladsen, den underlige
 Idee at vandre helt ud ad Vesterbro &mdash; derud ad,
 hvor Solen gaaer ned.</p>
@@ -5348,51 +5309,51 @@ hvor Solen gaaer ned.</p>
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_154" id="Side_154" title="[S. 154]"> </a></span></p>
 
 <p>I Begyndelsen af Marts seer man en Morgen
-stund, at Stæren er kommen; husvant og selvbevidst
+stund, at Stæren er kommen; husvant og selvbevidst
 sidder den paa Pinden foran sin gamle
-Kasse og lader, som om den slet ikke har været
-borte, fløiter efter Varme og koketterer i Solskinnet
-med sin mørkegrønne, hvidprikkede Silketrøie.</p>
-
-<p>Det er næsten ganske lyst, naar man gaaer
-til Theatret &mdash; Overtøiet taaler ikke altid Dagslyset.
-Der hænger Snepper i Vildthandlerens Vinduer,
-og paa Blomstertorvet, paa Høibroplads, begynder
-Glasvognene med den brændende Petroleumslampe
+Kasse og lader, som om den slet ikke har været
+borte, fløiter efter Varme og koketterer i Solskinnet
+med sin mørkegrønne, hvidprikkede Silketrøie.</p>
+
+<p>Det er næsten ganske lyst, naar man gaaer
+til Theatret &mdash; Overtøiet taaler ikke altid Dagslyset.
+Der hænger Snepper i Vildthandlerens Vinduer,
+og paa Blomstertorvet, paa Høibroplads, begynder
+Glasvognene med den brændende Petroleumslampe
 inde mellem Palmerne og Azaleaerne at
-forsvinde &mdash; først i April er hele Torvet een
+forsvinde &mdash; først i April er hele Torvet een
 Foraarspragt af Tulipaner og Tazetter, Hyacinther,
 Paaske- og Pintselilier.</p>
 
 <p>Bananerne bag Frugthandlernes Vinduer er
-bleven plettede, og Æblerne faaer endnu fler
+bleven plettede, og Æblerne faaer endnu fler
 Rynker. Damer og enkelte Herrer viser sig allerede
 i bar Figur, Drengene paa Frue Plads spiller
-Klink, og Pigerne i Grønningen leger Paradis.</p>
+Klink, og Pigerne i Grønningen leger Paradis.</p>
 
-<p>Om Søndagen begynder Karusellerne paa
+<p>Om Søndagen begynder Karusellerne paa
 Alleenberg og Sommerlyst igjen at gaa, og man
 seer, at "Hestene" er bleven malet op: Skimlerne
 straaler ligefrem, og de chocoladefarvede Arabere
 glinser fedt.</p>
 
-<p>Tjørnehækkene ude ved St. Jørgens Sø og
-Ligustrumbuskene i Villahaverne faaer en grøn<span class="pagenum"><a name="Side_155" id="Side_155" title="[S. 155]"> </a></span>
-Tone, Holbergs Kastanie svulmer, Skjællene bøier
+<p>Tjørnehækkene ude ved St. Jørgens Sø og
+Ligustrumbuskene i Villahaverne faaer en grøn<span class="pagenum"><a name="Side_155" id="Side_155" title="[S. 155]"> </a></span>
+Tone, Holbergs Kastanie svulmer, Skjællene bøier
 sig nedad, og Knopperne seer ud som heraldiske
 Lilier.</p>
 
 <p>Saa kommer Udstillingens Aabning: Splitflaget
 smelder i Luften fra Charlottenborg, de
-kongelige Kjøretøier med røde Kuske holder udenfor,
-og nu veed hele Kjøbenhavn, at der er rigtigt
+kongelige Kjøretøier med røde Kuske holder udenfor,
+og nu veed hele Kjøbenhavn, at der er rigtigt
 Foraar i Luften.</p>
 
-<p>Caféerne sætter Laurbærtræer og Vedbendkasser
+<p>Caféerne sætter Laurbærtræer og Vedbendkasser
 ud paa Fortovene, de Handlende skynder
 sig med Foraarsudsalget, og Selskabsherrer, der
 har gjort hele Vinterens Campagne med, begynder
-at tænke paa Carlsbad.</p>
+at tænke paa Carlsbad.</p>
 
 <p>Efter Fyraften er der travlt i Colonihaverne
 udenfor Byen: der graves, rives, saaes og plantes
@@ -5400,16 +5361,16 @@ udenfor Byen: der graves, rives, saaes og plantes
 tager ud og seer til sit Landsted, giver Gartneren
 Ordrer og bestiller Maleren &mdash; han kommer saa
 sent hjem, at han maa stavre op ad Trappen i
-Mørke, for Husværten holder naturligvis op med
-at tænde Gassen den 15. April!</p>
+Mørke, for Husværten holder naturligvis op med
+at tænde Gassen den 15. April!</p>
 
 <p>Om Boulevardernes Lindekroner hviler endnu
-som en stillestaaende, grønlig Bisværm: det er
-Knopperne, der betænker sig paa at skride, men
+som en stillestaaende, grønlig Bisværm: det er
+Knopperne, der betænker sig paa at skride, men
 snart er de i Udspring, Folk kommer fra Skoven
-med Anemoner og Bøgeløv, Tivoli lukker op, og
-de "faste" Spurve pipper af Fornøielse &mdash; og
-saa &mdash; ja, saa er det Foraar i Kjøbenhavn.</p>
+med Anemoner og Bøgeløv, Tivoli lukker op, og
+de "faste" Spurve pipper af Fornøielse &mdash; og
+saa &mdash; ja, saa er det Foraar i Kjøbenhavn.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_156" id="Side_156" title="[S. 156]"> </a></span></p>
@@ -5422,28 +5383,28 @@ saa &mdash; ja, saa er det Foraar i Kjøbenhavn.</p>
 
 <p>Poul kom hjem, glad og seig.</p>
 
-<p>Han havde Smaaforæringer med til hele Familien,
+<p>Han havde Smaaforæringer med til hele Familien,
 men til Marie havde han det Bedste: et
-Syskrin med Træmosaik, som han havde kjøbt i
+Syskrin med Træmosaik, som han havde kjøbt i
 Neapel &mdash; <em>det</em> havde sin Historie.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>En Nat paa Hundevagten havde Poul i aldeles
-usædvanlig Grad følt den blandt Lærlingene
+usædvanlig Grad følt den blandt Lærlingene
 ombord meget almindelige Trang til at faae et
 eller andet "Extra" &mdash; ligegyldigt hvad &mdash; i Livet,
-og just som denne Trang var paa sit Høieste,
-saae han en Kamerat, en Grosserersøn som han
+og just som denne Trang var paa sit Høieste,
+saae han en Kamerat, en Grosserersøn som han
 selv, tage et Par Figen op af Lommen og ganske
 langsomt spise dem &mdash; det var ikke til at
 holde ud.</p>
 
 <p>"<a class="corr" name="rett_12" id="rett_12" title="var: Sei">Hei</a>, Du! Giv mig en!" sagde Poul.</p>
 
-<p>"Nei, jeg har kun fire tilbage," lød Svaret.</p>
+<p>"Nei, jeg har kun fire tilbage," lød Svaret.</p>
 
-<p>"Vil Du sælge dem?" spurgte Poul saa.</p>
+<p>"Vil Du sælge dem?" spurgte Poul saa.</p>
 
 <p>"Nei, jeg har jo ingen Brug for Penge nu."</p>
 
@@ -5452,41 +5413,41 @@ holde ud.</p>
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_157" id="Side_157" title="[S. 157]"> </a></span></p>
 
 <p>"Aa, jeg veed ikke &mdash; jo, Du kan faae dem for
-det Skrin, Du kjøbte i Neapel!"</p>
+det Skrin, Du kjøbte i Neapel!"</p>
 
-<p>Det blev nærmest sagt i Spøg, men Poul var
+<p>Det blev nærmest sagt i Spøg, men Poul var
 bleven hidset, netop fordi det Attraaede syntes
 ham uopnaaeligt, og han slog til &mdash; han havde i
-Øieblikket givet baade Skrinet, Førstefødselsret, og
-hvad det nu ellers skulde være, for de fire Figen.</p>
+Øieblikket givet baade Skrinet, Førstefødselsret, og
+hvad det nu ellers skulde være, for de fire Figen.</p>
 
-<p>Næste Morgen skammede han sig &mdash; skammede
-sig som en Hund. Han havde kjøbt Syskrinet
+<p>Næste Morgen skammede han sig &mdash; skammede
+sig som en Hund. Han havde kjøbt Syskrinet
 til Marie, og hun <em>skulde</em> have det, <em>hun</em>
 og ingen Anden.</p>
 
-<p>Han bød Kameraten fem Kroner, ti Kroner,
+<p>Han bød Kameraten fem Kroner, ti Kroner,
 Alt, hvad han eiede og havde, for at lade Handelen
-gaa tilbage, men i rum Sø synker Pengenes Værdi,
+gaa tilbage, men i rum Sø synker Pengenes Værdi,
 ganske ligesom den stiger med Udsigt til Landlov,
 og den Anden vilde beholde sit Skrin &mdash; Poul var
 fortvivlet. "Om der da ikke var nogensomhelst
 Maade, han kunde faae det tilbage paa?" &mdash; "Nei!
-Jo, det Eneste skulde være, om Poul for Resten af
+Jo, det Eneste skulde være, om Poul for Resten af
 Togtet hver Dag vilde afstaa sin Ration Vin?"</p>
 
-<p>Og <em>det</em> gjorde han. Det ene Øiebliks Letsindighed
+<p>Og <em>det</em> gjorde han. Det ene Øiebliks Letsindighed
 paa Hundevagten kostede ham et dagligt
-og føleligt Afsavn, men Gaven til Marie havde da
-ogsaa faaet dobbelt Værdi, syntes han selv, og
-han var ikke helt fri for at være lidt stolt, da han
+og føleligt Afsavn, men Gaven til Marie havde da
+ogsaa faaet dobbelt Værdi, syntes han selv, og
+han var ikke helt fri for at være lidt stolt, da han
 afleverede den.</p>
 
-<p><em>Nogen</em> Bitterhed nærede han fremdeles mod
+<p><em>Nogen</em> Bitterhed nærede han fremdeles mod
 den mercantile Kamerat, der saa godt havde forstaaet<span class="pagenum"><a name="Side_158" id="Side_158" title="[S. 158]"> </a></span>
 at benytte sig af Conjuncturerne, men
 Bitterheden fortog sig, da Denne, der havde faaet
-nok af Søen, forlod Marinen og blev anbragt paa
+nok af Søen, forlod Marinen og blev anbragt paa
 et Handelskontor, hvor han efter Pouls Mening
 vistnok hurtigt vilde avancere.</p>
 
@@ -5501,34 +5462,34 @@ vistnok hurtigt vilde avancere.</p>
 
 <p>En smuk Mai Morgen, ganske tidligt, stod
 Duborg alene oppe i Atelieret &mdash; Holst var taget
-paa Landet "forat male Bøgeskov og Bukøer", som
+paa Landet "forat male Bøgeskov og Bukøer", som
 han pleiede at sige.</p>
 
 <p>Som Duborg nu stod og saae tvers over
 Gothersgade, aabnedes der pludselig et Kvistvindue
 ud til en Gaard, og en ung Kvinde kom til Syne.
-Den høire, helt op til Skulderen blottede Arm
+Den høire, helt op til Skulderen blottede Arm
 strakte hun langt ud forat faae Stormkrogen sat
 paa, med venstre holdt hun Linnedet sammen
 over Brystet.</p>
 
-<p>Det Hele stod kun paa et Øieblik, saa var
+<p>Det Hele stod kun paa et Øieblik, saa var
 hun forsvunden, men Duborg blev idetmindste i
 fem <a class="corr" name="rett_13" id="rett_13" title="var: Minutter">Minuter</a> ved at stirre over Tagene, hen til
-Vinduet, som efter en tabt Skjønhedsaabenbaring.</p>
+Vinduet, som efter en tabt Skjønhedsaabenbaring.</p>
 
 <p>Den unge Kvinde, der aabnede sit Vindue, det
-var jo et Motiv, det var Noget at male! De røde
+var jo et Motiv, det var Noget at male! De røde
 Tage i Baggrunden og de hvide, hvide Arme &mdash;
 hvor havde hun dog holdt den venstre Haand
-gratiøst! Der var en ubevidst Kyskhed i den hele<span class="pagenum"><a name="Side_160" id="Side_160" title="[S. 160]"> </a></span>
+gratiøst! Der var en ubevidst Kyskhed i den hele<span class="pagenum"><a name="Side_160" id="Side_160" title="[S. 160]"> </a></span>
 Stilling, og hun var ganske sikkert smuk, meget
-smuk &mdash; det var han overbevist om, skjøndt han
+smuk &mdash; det var han overbevist om, skjøndt han
 naturligvis paa Grund af Afstanden Intet havde
 kunnet opfatte af hendes Ansigt.</p>
 
 <p>Duborg gik op og ned i Atelieret i en Time,
-fløitede og nynnede afvexlende &mdash; begge Dele
+fløitede og nynnede afvexlende &mdash; begge Dele
 hvinende falskt &mdash; kigede til det stadig aabne
 Vindue og saae ud som en Mand, hvem der er
 vederfaredes en stor Lykke. &mdash; Ja, vist skulde det
@@ -5540,64 +5501,64 @@ og recognoscerede, stjal sig til at se ind i forskjellige
 Gaarde &mdash; nei, Vinduet var ikke til at
 finde &mdash; hvem var hun?</p>
 
-<p>Han gik op igjen, tog endnu nøiagtigere Sigte
-paa Huset og forsøgte at finde, men atter forgjæves.</p>
+<p>Han gik op igjen, tog endnu nøiagtigere Sigte
+paa Huset og forsøgte at finde, men atter forgjæves.</p>
 
 <p>Saa hentede han Terndrup op paa Atelieret,
 viste ham Kvistvinduet og spurgte, hvor det var.</p>
 
-<p>"Tøv lidt," svarede Terndrup, "derovre i
+<p>"Tøv lidt," svarede Terndrup, "derovre i
 Store Kongensgade? &mdash; Men det er jo Grosserer
 Langes Gaard!"</p>
 
 <p>"Og hvem boer paa Kvisten?"</p>
 
-<p>"Det gjør hans Datter."</p>
+<p>"Det gjør hans Datter."</p>
 
-<p><a class="corr" name="rett_14" id="rett_14" title="var: Berner">Duborg</a> følte selv, at det var Vanvid, men ti
+<p><a class="corr" name="rett_14" id="rett_14" title="var: Berner">Duborg</a> følte selv, at det var Vanvid, men ti
 Minuter senere stod han i Grossererens Gaard. Inde
-under Lindetræet stod han, kastede sky Blikke til
+under Lindetræet stod han, kastede sky Blikke til
 Kvisten, som om han ventede, at Synet skulde<span class="pagenum"><a name="Side_161" id="Side_161" title="[S. 161]"> </a></span>
-komme igjen, og betænkte sig paa, om han virkelig
+komme igjen, og betænkte sig paa, om han virkelig
 skulde gaa op og ringe paa.</p>
 
 <p>Grossereren gik ud ad Porten i det Samme.
-Han saae noget mistænksomt paa Duborg og
-drøftede et Øieblik med sig selv Muligheden af,
-at det igjen kunde være en næsvis Naturforsker,
+Han saae noget mistænksomt paa Duborg og
+drøftede et Øieblik med sig selv Muligheden af,
+at det igjen kunde være en næsvis Naturforsker,
 der vilde lede efter sjeldne Planter, men den
 Fremmede saae slet ikke <em>ned</em>, kun <em>op</em>, saa var
 det jo ligegyldigt, og Grossereren gik.</p>
 
 <p>Duborg tog en rask Beslutning, skridtede op
-ad Trappen, ringede paa, spurgte efter Frøkenen
+ad Trappen, ringede paa, spurgte efter Frøkenen
 og kom ind til Ragna, der heldigvis var alene paa
 Kontoret &mdash; hvad han vilde have gjort, om hun
-<em>ikke</em> havde været det, er ikke godt at sige!</p>
+<em>ikke</em> havde været det, er ikke godt at sige!</p>
 
-<p>Forgjæves bestræbte Duborg sig senere i Livet
+<p>Forgjæves bestræbte Duborg sig senere i Livet
 mangen god Gang for at gjenkalde i sin Erindring,
 hvad han egentlig sagde, hvordan han begyndte,
 og hvordan han endte, men det var ham ganske
 umuligt. Kun <em>saa</em> Meget vidste han, at han havde
 fortalt om sit Morgensyn fra Atelieret, sagt, at han
-følte med sig selv, at han nu &mdash; nu og maaske
-aldrig mere &mdash; kunde gjøre et godt Billede, men
-at <em>hun</em> maatte være hans Model &mdash; blot for
+følte med sig selv, at han nu &mdash; nu og maaske
+aldrig mere &mdash; kunde gjøre et godt Billede, men
+at <em>hun</em> maatte være hans Model &mdash; blot for
 Armenes og Skuldrenes Vedkommende &mdash; Ansigtet
-var der ikke Tale om, hvis hun ikke ønskede
+var der ikke Tale om, hvis hun ikke ønskede
 det &mdash; men hun maatte endelig, endelig sige Ja,
 og ikke blive vred over hans Dristighed.</p>
 
-<p>Og Ragna! Ja, hun følte for anden Gang i
-sit Liv, at der midt i det nøgterne Kontor kunde<span class="pagenum"><a name="Side_162" id="Side_162" title="[S. 162]"> </a></span>
+<p>Og Ragna! Ja, hun følte for anden Gang i
+sit Liv, at der midt i det nøgterne Kontor kunde<span class="pagenum"><a name="Side_162" id="Side_162" title="[S. 162]"> </a></span>
 komme som Bud fra en anden Verden, en Verden,
 som hun ikke kjendte, og som laa langt, langt
 borte fra Journalen, Hovedbogen og hele Store
 Kongensgade.</p>
 
-<p>Et lille Øieblik blev hun fornærmet, men <em>det</em>
-fortog sig i næste Nu, da hun slog Øiet op, for
+<p>Et lille Øieblik blev hun fornærmet, men <em>det</em>
+fortog sig i næste Nu, da hun slog Øiet op, for
 Duborg saae paa een Gang saa troskyldig og saa
 betagen ud.</p>
 
@@ -5605,23 +5566,23 @@ betagen ud.</p>
 "Et Kys". <em>Der</em> kom en ung Mand op til en ung
 Dame og bad hende om at give ham et Kys ved
 Vinduet, mens Vennerne saae paa det &mdash; <em>det</em> var
-da meget værre; men den unge Pige i Digtet gav
+da meget værre; men den unge Pige i Digtet gav
 ham alligevel Kysset, for hans Livslykke afhang
 deraf. &mdash; Maleren her sagde jo ogsaa, at det beroede
 paa hende, udelukkende paa hende, om han
-skulde gjøre sin Lykke &mdash; fattig var han formodentlig,
+skulde gjøre sin Lykke &mdash; fattig var han formodentlig,
 det var jo alle Kunstnere &mdash; og hvad
-var saa i Grunden det Hele? At møde som til
-Bal, ikke Andet. &mdash; Hun havde nu forresten næsten
-aldrig været nedringet som Voxen &mdash; men hendes
+var saa i Grunden det Hele? At møde som til
+Bal, ikke Andet. &mdash; Hun havde nu forresten næsten
+aldrig været nedringet som Voxen &mdash; men hendes
 Arme kunde godt taale at sees, vidste hun, og
 Skuldrene med &mdash; og hans Blik var saa aabent
 og saa discret &mdash; hun sagde Ja.</p>
 
-<p>Men hun sagde det saa tilkjæmpet overlegent
+<p>Men hun sagde det saa tilkjæmpet overlegent
 som muligt, tvang et lille Smil frem, der skulde
 antyde, at hun egentlig fandt det Hele ret komisk,
-og tilføiede saa, at hun foreløbig vilde staa til
+og tilføiede saa, at hun foreløbig vilde staa til
 hans Disposition i Atelieret fra Tolv til Et; paa<span class="pagenum"><a name="Side_163" id="Side_163" title="[S. 163]"> </a></span>
 den Tid var Kontoret lukket, og hendes Fader og
 Broder henne at spise Frokost paa d'Angleterre &mdash;
@@ -5632,7 +5593,7 @@ Dagen iforveien.</p>
 
 <p>Duborg gik efter forinden at have klemt
 hendes Haand mellem sine, saa den blev ganske
-øm &mdash; det var nu <em>hans</em> Maade at udtrykke sin
+øm &mdash; det var nu <em>hans</em> Maade at udtrykke sin
 Taknemmelighed paa.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
@@ -5644,73 +5605,73 @@ Taknemmelighed paa.</p>
 <h2><a name="KAPITEL_XXII" id="KAPITEL_XXII"></a>KAPITEL XXII</h2>
 
 
-<p>Paa Slaget Tolv næste Dag kom Ragna ind
+<p>Paa Slaget Tolv næste Dag kom Ragna ind
 i Atelieret.</p>
 
-<p>Duborg modtog hende næsten ærbødigt og bad
+<p>Duborg modtog hende næsten ærbødigt og bad
 hende forlegent gaa ind i Dagligstuen.</p>
 
 <p><em>Der</em> tog hun Livet og Underlivet af, saae sig
-om efter et Speil, men fandt intet, stod et Øieblik
-og betænkte sig og gik saa rolig ind i Atelieret
+om efter et Speil, men fandt intet, stod et Øieblik
+og betænkte sig og gik saa rolig ind i Atelieret
 med en lignende Fornemmelse, som naar hun
-første Gang om Sommeren sprang i Vandet ude
+første Gang om Sommeren sprang i Vandet ude
 fra Landstedets Badehustrappe.</p>
 
-<p>Duborg viste hende den Stilling, han ønskede,
+<p>Duborg viste hende den Stilling, han ønskede,
 hun skulde staa i, rettede lidt paa den, da hun
-havde stillet sig op, og begyndte saa &mdash; først
+havde stillet sig op, og begyndte saa &mdash; først
 uden egentlig at se rigtigt paa hende &mdash; at tegne
-Omridsene op paa Lærredet med Kul.</p>
+Omridsene op paa Lærredet med Kul.</p>
 
 <p>Ragna ventede stadig, at han skulde conversere
-hende &mdash; ikke fordi hun ønskede det, men
+hende &mdash; ikke fordi hun ønskede det, men
 fordi Tausheden ligefrem generede hende &mdash; men
 han tegnede kun, begyndte at undermale, saae
-paa hende og saae paa Lærredet &mdash; det var ikke
+paa hende og saae paa Lærredet &mdash; det var ikke
 til at holde ud.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_165" id="Side_165" title="[S. 165]"> </a></span></p>
 
 <p>Pludselig reiste han sig op, satte Armene i
-Siden, lagde Hovedet paa skraa og udbrød:</p>
+Siden, lagde Hovedet paa skraa og udbrød:</p>
 
-<p>"De har dog et Par deilige Arme, Frøken!"</p>
+<p>"De har dog et Par deilige Arme, Frøken!"</p>
 
-<p>Ragna havde en bestemt Følelse af, at hun blev
-rød i Hovedet. Hun var efterhaanden bleven vant
+<p>Ragna havde en bestemt Følelse af, at hun blev
+rød i Hovedet. Hun var efterhaanden bleven vant
 til at betragte sig selv som Bogholderske, som
-Procurist, og havde næsten glemt, at hun tillige
+Procurist, og havde næsten glemt, at hun tillige
 var en ung, smuk Pige. Det tiltalte hende i og
 for sig nok at blive beundret, men Duborg sagde
 sin Replik saa fagligt, saa objectivt, at det formelig
 var irriterende.</p>
 
-<p>&mdash; "Han er dog en ualmindelig Træmand,"
-tænkte hun, og synderlig mere end Farvel og Tak
+<p>&mdash; "Han er dog en ualmindelig Træmand,"
+tænkte hun, og synderlig mere end Farvel og Tak
 sagde han heller ikke den Dag.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Næste Dag gik det allerede bedre.</p>
+<p>Næste Dag gik det allerede bedre.</p>
 
 <p>Hun fik sig selv til "i Costume" at gaa rundt
 i Atelieret og se paa Studierne, og <em>han</em> begyndte
 et Par Gange paa en Slags Conversation, der dog
-hurtig døde hen igjen.</p>
+hurtig døde hen igjen.</p>
 
 <p>Med eet gled der et Smil hen over hendes
-Ansigt, hun lo næsten.</p>
+Ansigt, hun lo næsten.</p>
 
-<p>"Er det <em>mig</em>, De leer af Frøken?" spurgte
+<p>"Er det <em>mig</em>, De leer af Frøken?" spurgte
 han roligt.</p>
 
 <p>"Nei, undskyld," svarede hun, "det er det
-virkelig ikke! Men jeg kom pludselig til at tænke
+virkelig ikke! Men jeg kom pludselig til at tænke
 paa, hvad min Faders to gamle Tanter ude paa
 Vennebjerg egentlig vilde sige, om de vidste, at<span class="pagenum"><a name="Side_166" id="Side_166" title="[S. 166]"> </a></span>
-jeg stod Model nu! &mdash; Jeg troer saamænd ikke,
-de vilde se mig mere for deres Øine!"</p>
+jeg stod Model nu! &mdash; Jeg troer saamænd ikke,
+de vilde se mig mere for deres Øine!"</p>
 
 <p>"Vennebjerg," sagde Duborg. "Det er jo den
 Gaard <em>der</em> &mdash; er det ikke?" &mdash; han pegede paa
@@ -5728,22 +5689,22 @@ lykkes."</p>
 <p>"Aa, man veed jo aldrig iforveien &mdash;"</p>
 
 <p>"Det maa man da vide! Naar man overhovedet
-<em>kan</em> male, og man sætter al sin Energi
+<em>kan</em> male, og man sætter al sin Energi
 ind paa Arbeidet, saa <em>maa</em> det jo blive godt!"</p>
 
 <p>"Nei &mdash; nei, det gaaer nu alligevel ikke saadan,"
-svarede Duborg, og der blev en længere
+svarede Duborg, og der blev en længere
 Pause.</p>
 
 <p><a class="corr" name="rett_15" id="rett_15" title="var: Ragne">Ragna</a> hvilede &mdash; efter hans Opfordring &mdash;
-nogle Minuter, skjøndt hun erklærede, at hun slet
-ikke var træt, og lod imens Blikket streife rundt
-paa Væggene. Det standsede uvilkaarligt ved den
+nogle Minuter, skjøndt hun erklærede, at hun slet
+ikke var træt, og lod imens Blikket streife rundt
+paa Væggene. Det standsede uvilkaarligt ved den
 samme kvindelige Modelfigur, som havde fanget
-Terndrups Blik, og da hun instinctmæssigt mærkede,
+Terndrups Blik, og da hun instinctmæssigt mærkede,
 at Duborg havde seet, hvad det var, hun saae
 paa, vilde hun ikke faae Udseende af, at der
-kunde være Noget at genere sig for, og spurgte
+kunde være Noget at genere sig for, og spurgte
 derfor ganske ligefrem:</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_167" id="Side_167" title="[S. 167]"> </a></span></p>
@@ -5757,13 +5718,13 @@ derfor ganske ligefrem:</p>
 <p>"Ja, <em>det</em> var det &mdash; hun var fra Capri."</p>
 
 <p>&mdash; "Var det nu virkelig &mdash; ja, jeg mener en
-anstændig Pige?"</p>
+anstændig Pige?"</p>
 
 <p>Nei, saadan hvad man herhjemme vilde
-kalde en anstændig Pige &mdash; nei, det mente da
-Duborg ikke, det havde været.</p>
+kalde en anstændig Pige &mdash; nei, det mente da
+Duborg ikke, det havde været.</p>
 
-<p>Ragna fortrød i samme Nu sit Spørgsmaal og
+<p>Ragna fortrød i samme Nu sit Spørgsmaal og
 sagde:</p>
 
 <p>"Hvorfor bruger Kunstnerne dog <em>den</em> Slags
@@ -5778,7 +5739,7 @@ Hele?"</p>
 <hr class="tbline" />
 
 <p>&mdash; En Dag lagde Duborg pludselig Penselen
-og erklærede, at nu kunde han ikke mere for den
+og erklærede, at nu kunde han ikke mere for den
 Gang, det gik ikke.</p>
 
 <p>"Men jeg kan jo blive en halv Time endnu!"
@@ -5789,22 +5750,22 @@ sagde Ragna.</p>
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_168" id="Side_168" title="[S. 168]"> </a></span></p>
 
 <p>"Oplagt?" gjentog hun. "Hvad vil det sige?
-Fordi jeg en Dag har Hovedpine, fører jeg virkelig
-alligevel Bøgerne og besørger Correspondancen
+Fordi jeg en Dag har Hovedpine, fører jeg virkelig
+alligevel Bøgerne og besørger Correspondancen
 lige til Middag!"</p>
 
 <p>"Ja," indvendte Duborg, "men det er vel
 ogsaa noget Andet med Kunst end med Bogholderi."</p>
 
-<p>"Det kan jeg aldeles ikke indrømme! Arbeide
+<p>"Det kan jeg aldeles ikke indrømme! Arbeide
 er Arbeide! &mdash; Mal nu blot: De har mig en halv
 Time endnu!"</p>
 
 <p>"Nei, jeg kan ikke idag."</p>
 
-<p>Saa gik hun halvfornærmet bort men kom
-næste Dag igjen til sædvanlig Tid &mdash; Duborg
-havde slet ikke mærket, hun var vred.</p>
+<p>Saa gik hun halvfornærmet bort men kom
+næste Dag igjen til sædvanlig Tid &mdash; Duborg
+havde slet ikke mærket, hun var vred.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
@@ -5819,13 +5780,13 @@ Motiver fra den Skizze <em>der</em>" &mdash; han pegede paa
 Capripigen.</p>
 
 <p>Der var Ingenting at sige hertil, eftersom
-det jo netop var en bestemt Forudsætning, at
+det jo netop var en bestemt Forudsætning, at
 Billedet <em>ikke</em> maatte ligne <em>hende</em>, men ubehagelig
-berørt følte hun sig dog ved Tanken om, at en
-simpel Model &mdash; rimeligvis en fordærvet Pige &mdash;<span class="pagenum"><a name="Side_169" id="Side_169" title="[S. 169]"> </a></span>
+berørt følte hun sig dog ved Tanken om, at en
+simpel Model &mdash; rimeligvis en fordærvet Pige &mdash;<span class="pagenum"><a name="Side_169" id="Side_169" title="[S. 169]"> </a></span>
 skulde ligesom give Personlighed til Billedet &mdash;
 <em>hendes</em> Billede, for <em>det</em> var og blev det alligevel,
-følte hun &mdash; hendes og ingen Andens.</p>
+følte hun &mdash; hendes og ingen Andens.</p>
 
 <p>Hun blev forstemt og taus Resten af den
 Time.</p>
@@ -5841,12 +5802,12 @@ Time.</p>
 
 <p>Holst kom uventet en Dag til Byen.</p>
 
-<p>Han skulde kjøbe Farver, hed det, "Gurkemeie
-og Spinatgrønt", men i Virkeligheden kom han
-nok nærmest forat gaa en Tur nedad Strøget, se
+<p>Han skulde kjøbe Farver, hed det, "Gurkemeie
+og Spinatgrønt", men i Virkeligheden kom han
+nok nærmest forat gaa en Tur nedad Strøget, se
 de kjendte Omgivelser og de kjendte Ansigter og
-indaande lidt kjøbenhavnsk Luft, som han kunde
-have at tære paa ude mellem alt det Grønne.</p>
+indaande lidt kjøbenhavnsk Luft, som han kunde
+have at tære paa ude mellem alt det Grønne.</p>
 
 <p>Han gik naturligvis op til Duborg, men blev
 modtaget underlig forbeholdent, og da han vilde
@@ -5855,12 +5816,12 @@ Veien for ham.</p>
 
 <p>"Hvadbehager?" sagde Holst forbauset. "Maa
 jeg ikke komme ind til mig selv! &mdash; Har Du
-Damebesøg?"</p>
+Damebesøg?"</p>
 
 <p>"Nei, det har jeg ikke, men &mdash;"</p>
 
 <p>"Naa, det manglede ogsaa kun, at Du skulde
-benytte Dig af min Fraværelse til den Slags Vidtløftigheder
+benytte Dig af min Fraværelse til den Slags Vidtløftigheder
 &mdash; ja, var det <em>mig</em>, der var alene i
 Byen, det var en anden Sag! &mdash; Vil Du saa behage
 at flytte Dig!"</p>
@@ -5869,12 +5830,12 @@ at flytte Dig!"</p>
 
 <p>Holst kom ind i Atelieret og saae Maleriet.</p>
 
-<p>"Naa, saa <em>det</em> var Hemmeligheden!" udbrød
+<p>"Naa, saa <em>det</em> var Hemmeligheden!" udbrød
 han. "Du er igjen begyndt at male &mdash; maa jeg
-gratulere! &mdash; Og det tegner jo ligefrem udmærket:
+gratulere! &mdash; Og det tegner jo ligefrem udmærket:
 det er den gamle Niels Duborg lyslevende opstaaet
 fra Porcelainet! Og sikken en Model, det
-maa være! Vidunderlig deilige Arme &mdash; <em>det</em> er
+maa være! Vidunderlig deilige Arme &mdash; <em>det</em> er
 Noget, <em>jeg</em> forstaaer mig paa! &mdash; og hele Skikkelsen
 kysk og jomfruelig &mdash; hvor Pokker har Du
 hittet det Pigebarn?"</p>
@@ -5882,7 +5843,7 @@ hittet det Pigebarn?"</p>
 <p>"Det er ikke noget Pigebarn," brummede Duborg.</p>
 
 <p>"Er det ikke noget Pigebarn! Hvad er det
-da, om jeg maa spørge?"</p>
+da, om jeg maa spørge?"</p>
 
 <p>"Det er en Dame."</p>
 
@@ -5900,31 +5861,31 @@ dog &mdash;"</p>
 Discretion &mdash; naturligvis &mdash; men vil Du da blot
 sige mig, med hvem hun er forlovet &mdash; om det
 er med en Kunstner, mener jeg, for jeg under
-ikke en Bourgeois at være den lykkelige!"</p>
+ikke en Bourgeois at være den lykkelige!"</p>
 
 <p>"Hun er slet ikke forlovet, det <em>jeg</em> veed,"
-svarede Duborg og blev umotiveret rød i Hovedet,
+svarede Duborg og blev umotiveret rød i Hovedet,
 "det troer jeg da ikke, hun er."</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_172" id="Side_172" title="[S. 172]"> </a></span></p>
 
-<p>"Og <em>de</em> Arme er ikke forlovede!" udbrød
+<p>"Og <em>de</em> Arme er ikke forlovede!" udbrød
 Holst begeistret. "Det er jo umuligt! Saa maa
 Ingen have seet dem &mdash; men <em>det</em> er jo ogsaa
 umuligt! Det skulde nu lige rent ud forbydes
-vedkommende unge Dame at vise sig høihalset &mdash;
+vedkommende unge Dame at vise sig høihalset &mdash;
 sig det til hende fra mig!"</p>
 
 <p>"Gud veed, hvor Du gider!"</p>
 
 <p>"Ja, Du <em>har</em> da vel fortalt hende, at der
-ikke er Mage til de Arme i Kjøbenhavn? &mdash; Ikke
+ikke er Mage til de Arme i Kjøbenhavn? &mdash; Ikke
 engang det! &mdash; Du er jo umulig! Den Slags Ting
-fortæller <em>jeg</em> altid unge Damer: <em>mig</em> er det en
-Lettelse at sige det, og <em>dem</em> fornøier det at høre
+fortæller <em>jeg</em> altid unge Damer: <em>mig</em> er det en
+Lettelse at sige det, og <em>dem</em> fornøier det at høre
 det, selv om de meget godt veed det!"</p>
 
-<p>"Er Du snart færdig?"</p>
+<p>"Er Du snart færdig?"</p>
 
 <p>"Nei, jeg kunde gjerne blive ved en halv
 Time endnu! &mdash; Men forat komme tilbage til
@@ -5933,15 +5894,15 @@ er jo som en Personification af selve Foraaret,
 eller snarere af Morgenstemningen i den store By,
 der vaagner &mdash; Du veed, jeg elsker den tidlige
 Morgen &mdash; theoretisk i alt Fald &mdash; Morgenens
-Friskhed repræsenteret af den skjønne Kvinde,
+Friskhed repræsenteret af den skjønne Kvinde,
 som aabner sit Jomfrubur og &mdash;"</p>
 
-<p>"Vrøvl! &mdash; Det er da ikke Andet end en ung
+<p>"Vrøvl! &mdash; Det er da ikke Andet end en ung
 Pige, der lukker sit Vindue op," indvendte Duborg.</p>
 
 <p>"Prosaist, som Du er!" raabte Holst. "Du
-veed, Gud hjælpe mig, ikke engang, hvad det er,
-Du selv gjør! Det kan man rigtignok kalde
+veed, Gud hjælpe mig, ikke engang, hvad det er,
+Du selv gjør! Det kan man rigtignok kalde
 kunstnerisk Umiddelbarhed!"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_173" id="Side_173" title="[S. 173]"> </a></span></p>
@@ -5949,8 +5910,8 @@ kunstnerisk Umiddelbarhed!"</p>
 <p>"Du kan for mig kalde det, hvad Du vil!"</p>
 
 <p>"Ja, man kan ogsaa kalde det Philisteri,
-Aandsforladthed eller plebejisk Syn paa Tilværelsen,
-hvis Du foretrækker <em>det</em>! &mdash; Men godt bliver
+Aandsforladthed eller plebejisk Syn paa Tilværelsen,
+hvis Du foretrækker <em>det</em>! &mdash; Men godt bliver
 Billedet sgu alligevel &mdash; og <em>det</em> er egentlig det
 irriterende!"</p>
 
@@ -5968,29 +5929,29 @@ irriterende!"</p>
 <p>Grossereren og Julius spiste, som Ragna
 havde sagt, om Sommeren deres Frokost paa
 d'Angleterre mellem Tolv og Et, men Ragna
-havde altid sin Pakke Smørrebrød med fra Hjemmet
-og nød den til et Glas Melk paa Kontoret, som
+havde altid sin Pakke Smørrebrød med fra Hjemmet
+og nød den til et Glas Melk paa Kontoret, som
 hun ellers aldrig forlod.</p>
 
 <p>Stor var derfor ogsaa Julius' Forbauselse, da
-han en Dag mellem Tolv og Et tilfældigvis kom
+han en Dag mellem Tolv og Et tilfældigvis kom
 tilbage paa Kontoret forat hente sit Cigaretetui og
-ikke fandt Søsteren ved Pulten, og da Faderen
+ikke fandt Søsteren ved Pulten, og da Faderen
 senere gav ham en Overhaling, fordi han ikke
 passede Kontortiden, udlod han sig gnavent med,
-at <em>han</em> da ikke var den Eneste, der sløiede den
-af, for Ragna var saamænd ikke bedre, <span class="corr" title="var: osv.">o.&nbsp;s.&nbsp;v.</span></p>
+at <em>han</em> da ikke var den Eneste, der sløiede den
+af, for Ragna var saamænd ikke bedre, <span class="corr" title="var: osv.">o.&nbsp;s.&nbsp;v.</span></p>
 
 <p>"Vaas!" svarede Grossereren.</p>
 
 <p>En Gang til traf Julius Kontoret tomt mellem
 Tolv og Et og rapporterede det samvittighedsfuldt
-til Faderen. Denne gik saa tilbage noget før Et
+til Faderen. Denne gik saa tilbage noget før Et
 &mdash; nei, Ragna var der virkelig ikke!</p>
 
 <p>Grossereren fandt nu selv Sagen saa besynderlig,<span class="pagenum"><a name="Side_175" id="Side_175" title="[S. 175]"> </a></span>
 at han nedlod sig til at opfordre Julius til at
-udspionere Søsterens Veie, og <em>det</em> gjorde Julius
+udspionere Søsterens Veie, og <em>det</em> gjorde Julius
 med en god Villie og med saa godt Resultat, at
 han et Par Dage efter kunde meddele Faderen,
 <em>hvor</em> det var, hun gik hen, men <em>hvad</em> hun bestilte
@@ -6005,66 +5966,66 @@ skjulte Skridt.</p>
 <p>Forholdet mellem hende og Duborg havde
 <em>noget</em> skiftet Characteer.</p>
 
-<p>Hun var ham ikke længere blot Modellen med
+<p>Hun var ham ikke længere blot Modellen med
 de deilige Arme og de runde Skuldre, men hun
 var bleven en Personlighed, der mere og mere
 fyldte ham og navnlig imponerede ham ved sin i
-alt Fald tilsyneladende uanfægtelige Sikkerhed i
+alt Fald tilsyneladende uanfægtelige Sikkerhed i
 Eet og Alt. Hun havde en bestemt Mening om
-Alt, Principer og en færdig Dom, og desuden var
+Alt, Principer og en færdig Dom, og desuden var
 hun saa behagelig ladylike, saa smuk og saa sund
 &mdash; navnlig ladylike.</p>
 
-<p>Og <em>han</em> var heller ikke længer for hende
-Træmanden eller den fattige Kunstner, som hun
+<p>Og <em>han</em> var heller ikke længer for hende
+Træmanden eller den fattige Kunstner, som hun
 gjorde vel imod ved at stille sin Deilighed til
 Skue; han var et stort Barn, uden al Forstand
 paa Livets almindelige Krav, det var sandt, men
-hvor var det alligevel velgjørende at høre ham
+hvor var det alligevel velgjørende at høre ham
 tale &mdash; sindigt og jevnt og med lange Pauser
 mellem de enkelte Ord &mdash; som om der Intet i<span class="pagenum"><a name="Side_176" id="Side_176" title="[S. 176]"> </a></span>
-Verden var til, der var værd at leve sit Liv for
-uden Kunsten, og hvor høit stod han ikke over
-hende og hele den Kreds, hun hidtil havde bevæget
-sig i! Aldrig før havde hun vidst, hvad Begeistring
-&mdash; stilfærdig men glødende Begeistring &mdash;
+Verden var til, der var værd at leve sit Liv for
+uden Kunsten, og hvor høit stod han ikke over
+hende og hele den Kreds, hun hidtil havde bevæget
+sig i! Aldrig før havde hun vidst, hvad Begeistring
+&mdash; stilfærdig men glødende Begeistring &mdash;
 var; nu fik hun en Anelse om det.</p>
 
-<p>Og heller aldrig før havde hun vidst, hvad
+<p>Og heller aldrig før havde hun vidst, hvad
 det vil sige, naar en Mands Blik med taus Beundring
 hviler paa en Kvinde: hvordan man kan
-føle Blikket uden at møde det, varmes af det og
-fyldes af en dulgt Glæde, en Stolthed, som man
+føle Blikket uden at møde det, varmes af det og
+fyldes af en dulgt Glæde, en Stolthed, som man
 ikke selv forstaaer.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; Billedet var snart færdigt: Omgivelserne,
-Kvistvinduet, de røde Tage i Baggrunden og hele
+<p>&mdash; Billedet var snart færdigt: Omgivelserne,
+Kvistvinduet, de røde Tage i Baggrunden og hele
 Skikkelsen stod omtrent, som det skulde &mdash; han
 arbeidede ogsaa flittigt, naar hun <em>ikke</em> var til
-Stede &mdash; og skjøndt Hovedet kun var løst anlagt,
+Stede &mdash; og skjøndt Hovedet kun var løst anlagt,
 uden nogen Individualitet, havde hun dog, da hun
-saae paa Billedet, en bestemt Følelse af, at det
+saae paa Billedet, en bestemt Følelse af, at det
 allerede var et Hele &mdash; Morgenstemningen aandede
 ud af det.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>En Dag var han særlig ivrig, næsten febrilsk,
+<p>En Dag var han særlig ivrig, næsten febrilsk,
 talte mindre end ellers og var underlig nerveus,
 naar hun spurgte ham om Noget.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_177" id="Side_177" title="[S. 177]"> </a></span></p>
 
-<p>Da hun var færdig og paaklædt til at gaa, saae
+<p>Da hun var færdig og paaklædt til at gaa, saae
 hun, at det var Hovedet, han havde malet paa,
-og &mdash; hun tog ikke feil &mdash; det var <em>hendes</em> Træk!</p>
+og &mdash; hun tog ikke feil &mdash; det var <em>hendes</em> Træk!</p>
 
 <p>&mdash; "Skal <em>det</em> Billede udstilles?" spurgte hun.</p>
 
-<p>"Ja, det tænker jeg da," svarede han roligt.
-"Jeg har aldrig før gjort Noget, der var saa godt."</p>
+<p>"Ja, det tænker jeg da," svarede han roligt.
+"Jeg har aldrig før gjort Noget, der var saa godt."</p>
 
 <p>"Men det er jo <em>mig</em> &mdash; <em>mit</em> Ansigt!"</p>
 
@@ -6072,45 +6033,45 @@ og &mdash; hun tog ikke feil &mdash; det var <em>hendes</em> Træk!</p>
 kommen ganske af sig selv. Jeg skal sige Dem,
 der er alligevel ikke noget andet Hovede, der kan
 passe ind i <em>det</em> Billede, saadan som jeg har
-tænkt mig det."</p>
+tænkt mig det."</p>
 
 <p>"Men De lovede jo bestemt, at &mdash;"</p>
 
-<p>"Ja, jeg gjorde saa, og jeg troede saamænd
+<p>"Ja, jeg gjorde saa, og jeg troede saamænd
 ogsaa, jeg kunde have holdt, hvad jeg lovede &mdash;
 dengang kjendte jeg Dem jo kun paa saa lang
 Afstand, maa De huske."</p>
 
-<p>Ragna vidste ikke selv, om hun i Øieblikket
-nærmest var glad over, hvad der var skeet, eller
-dybt krænket, men sin Glæde kunde hun jo dog
+<p>Ragna vidste ikke selv, om hun i Øieblikket
+nærmest var glad over, hvad der var skeet, eller
+dybt krænket, men sin Glæde kunde hun jo dog
 i hvert Fald ikke give Udtryk, og derfor kom
 det, tilsyneladende kun indigneret og overlegent,
 fra hende:</p>
 
-<p>"Jeg burde have betænkt det i Forveien: en
-Kunstners Ord er selvfølgelig ikke bindende &mdash;
+<p>"Jeg burde have betænkt det i Forveien: en
+Kunstners Ord er selvfølgelig ikke bindende &mdash;
 end ikke overfor en Dame &mdash; hvis blot hans
 Kunst &mdash; eller, forat bruge det rette Ord: hans
-Egoisme &mdash; kræver, at det brydes! Men <em>det</em>
+Egoisme &mdash; kræver, at det brydes! Men <em>det</em>
 Billede skal <em>ikke</em> udstilles &mdash; forstaaer De mig!<span class="pagenum"><a name="Side_178" id="Side_178" title="[S. 178]"> </a></span>
 &mdash; Hvor meget koster det? Jeg faaer vel Raad
-til selv at kjøbe det."</p>
+til selv at kjøbe det."</p>
 
-<p>I det Samme gik Døren op, og ind traadte
+<p>I det Samme gik Døren op, og ind traadte
 Grossereren og Julius.</p>
 
-<p>"Fader!" udbrød Ragna og blev blodrød.</p>
+<p>"Fader!" udbrød Ragna og blev blodrød.</p>
 
-<p>"Maa jeg spørge, hvad Du tager Dig for her?"
+<p>"Maa jeg spørge, hvad Du tager Dig for her?"
 spurgte Grossereren fnysende. "Oppe hos en
 fremmed Maler &mdash; Du er maaske Model &mdash; eller
-har Stævnemøder &mdash; hvadbehager?"</p>
+har Stævnemøder &mdash; hvadbehager?"</p>
 
 <p>Duborg stod foran Billedet med Ansigtet vendt
-mod Døren. I samme Nu, som han forstod
+mod Døren. I samme Nu, som han forstod
 Situationen, gjorde han med Penslen et Par hurtige
-Strøg over Billedet, saa Hovedet helt udviskedes;
+Strøg over Billedet, saa Hovedet helt udviskedes;
 derefter saae han op paa Grossereren og sagde
 roligt:</p>
 
@@ -6119,11 +6080,11 @@ bestille et Billede af Vennebjerg efter <em>den</em> Skizze
 &mdash; hun vidste, at min Ven Holst havde malet
 derude."</p>
 
-<p>Strax da Ragna saae, eller snarere instinctmæssigt
+<p>Strax da Ragna saae, eller snarere instinctmæssigt
 forstod, hvad Duborg havde i Sinde,
-gjorde hun en uvilkaarlig Bevægelse som forat
+gjorde hun en uvilkaarlig Bevægelse som forat
 forhindre ham fra det, men da det var skeet,
-skjød Blodet op i hende, hun rakte ham sin Haand
+skjød Blodet op i hende, hun rakte ham sin Haand
 med et straalende Blik og sagde til Faderen:</p>
 
 <p>"Her er en Mand, der holder af <em>mig</em> &mdash; og
@@ -6142,64 +6103,64 @@ med et straalende Blik og sagde til Faderen:</p>
 <h2><a name="KAPITEL_XXV" id="KAPITEL_XXV"></a>KAPITEL XXV</h2>
 
 
-<p>En Forlovelse hører jo altid til de Begivenheder,
-der kan glæde sig ved at omfattes med
+<p>En Forlovelse hører jo altid til de Begivenheder,
+der kan glæde sig ved at omfattes med
 almindelig Interesse, men Duborgs og Ragnas Forlovelse
-vakte mere end almindeligt Røre.</p>
+vakte mere end almindeligt Røre.</p>
 
 <p>Aviserne meddelte naturligvis Nyheden. De
-fleste benyttede Vendinger som: "den udmærkede
-Maler" eller "vor berømte Kunstner" og fortalte
+fleste benyttede Vendinger som: "den udmærkede
+Maler" eller "vor berømte Kunstner" og fortalte
 tillige, at Ragna var Datter af "den i Forretningsverdenen
 vel bekjendte Grosserer Lange". <em>Det</em>
-tiltalte naturligvis den for offentlig Berømmelse
-ikke ufølsomme Grosserer, men forresten var han,
-til en Begyndelse, ædende gal.</p>
+tiltalte naturligvis den for offentlig Berømmelse
+ikke ufølsomme Grosserer, men forresten var han,
+til en Begyndelse, ædende gal.</p>
 
-<p>"<em>Min</em> Datter giftes med en Lærredsmører!"
+<p>"<em>Min</em> Datter giftes med en Lærredsmører!"
 sagde han. "En, der kun lever af Haanden og i
 Munden! Og jeg, som troede, at hun skulde
-have været min Alderdoms Forretningsstøtte &mdash;
-Julius er umulig, og Poul vil være Søofficeer &mdash;
-nei, Verdens Løn er Utaknemmelighed!"</p>
+have været min Alderdoms Forretningsstøtte &mdash;
+Julius er umulig, og Poul vil være Søofficeer &mdash;
+nei, Verdens Løn er Utaknemmelighed!"</p>
 
 <p>Grossererfruen var glad, lige rent ud glad
 &mdash; hverken mere eller mindre &mdash; over at have<span class="pagenum"><a name="Side_180" id="Side_180" title="[S. 180]"> </a></span>
 faaet sin Datter forlovet, og paa Forhaand syntes
-hun, at <em>hendes</em> Svigersøn <a class="corr" name="rett_16" id="rett_16" title="var: maattte">maatte</a> være et udmærket
+hun, at <em>hendes</em> Svigersøn <a class="corr" name="rett_16" id="rett_16" title="var: maattte">maatte</a> være et udmærket
 Menneske.</p>
 
 <p>Poul, der efter sin Hjemkomst fra Vintertogtet
 gik paa Cursus for at forberedes til Adgangsexamen
-til Søofficeersskolen, syntes, det var morsomt
-at have faaet en forlovet Søster, og navnlig
-at have faaet En at være Svoger med &mdash; det
+til Søofficeersskolen, syntes, det var morsomt
+at have faaet en forlovet Søster, og navnlig
+at have faaet En at være Svoger med &mdash; det
 sagde han ogsaa til Fru Lund og Marie, der som
-Ragnas Husfæller var stærkt interesserede i Begivenheden
+Ragnas Husfæller var stærkt interesserede i Begivenheden
 &mdash; og Julius, ja, han var sgu i og for
 sig lige glad, men det var dog ham, paastod han
 selv, der egentlig var Skyld i det Hele.</p>
 
-<p>Holst skrev strax et længere, overstrømmende
+<p>Holst skrev strax et længere, overstrømmende
 Brev til Duborg, et Brev, der begyndte med en
-Bemærkning om, at "de Arme selvfølgelig ikke
-kunde blive ved med at være uforlovede", og forresten
+Bemærkning om, at "de Arme selvfølgelig ikke
+kunde blive ved med at være uforlovede", og forresten
 hovedsagelig handlede om, at Kvinderne i
-al Almindelighed var en mærkelig Race, for den
+al Almindelighed var en mærkelig Race, for den
 Klasse Mandfolk, som de elskede inderligst og
 mest opofrende, var altid elendige Karle som Loke,
 Faust, Adam Homo og Peer Gynt; men til Trods
 herfor haabede han, at den ubekjendte Dame,
-hvem han, Carl Holst, endnu ikke havde den Fornøielse
+hvem han, Carl Holst, endnu ikke havde den Fornøielse
 at kjende, vilde holde lige meget af ham,
-Hans Duborg, skjøndt <em>han</em> jo ikke ubetinget var
+Hans Duborg, skjøndt <em>han</em> jo ikke ubetinget var
 nogen elendig Karl.</p>
 
-<p>Berner mindedes stadig fra sit eneste Besøg
+<p>Berner mindedes stadig fra sit eneste Besøg
 hos Grossereren den smukke, ranke Pige, hvis<span class="pagenum"><a name="Side_181" id="Side_181" title="[S. 181]"> </a></span>
-Forekomst i Kontoret egentlig var lige saa mærkelig,
+Forekomst i Kontoret egentlig var lige saa mærkelig,
 som om <i>Trifolium resupinatum</i> virkelig skulde
-være funden i Gaarden, og Terndrup erklærede
+være funden i Gaarden, og Terndrup erklærede
 med Sikkerhed, at Ragna og Poul var de Bedste
 af Familien.</p>
 
@@ -6207,34 +6168,34 @@ af Familien.</p>
 holdt Kaffegilde paa Forlovelsen. Kogekonen
 Madam Siegler syntes, at Ragna var en yndig
 Pige, og mente, at hun under kyndig Veiledning
-nok kunde tilegne sig de nødvendige Kundskaber
+nok kunde tilegne sig de nødvendige Kundskaber
 i Husholdning og Madlavning, hvilket var og blev
-Basis for et lykkeligt Ægteskab, og Frøken Hansen
+Basis for et lykkeligt Ægteskab, og Frøken Hansen
 haabede bestemt paa at komme til at synge ved
 hendes Bryllup &mdash; det skulde naturligvis staa i
 Garnisons Kirke &mdash; og lovede paa Forhaand Jomfruen
 en Billet til Kirken. Maskinmandens Kone,
-der atter var i velsignede Omstændigheder og
-derfor noget tilbøielig til altid at tro det Værste,
-havde paa fjerde Haand en skrækkelig Historie
+der atter var i velsignede Omstændigheder og
+derfor noget tilbøielig til altid at tro det Værste,
+havde paa fjerde Haand en skrækkelig Historie
 om, at Grossereren skulde have overrasket sin
 Datter oppe i Malerens Atelier, hvor hun stod
 Model som Havfrue med saa godt som slet Ingenting
 paa, og at han i den Situation skulde have
 givet Parret sin faderlige Velsignelse, men Mille
-Buxbom følte strax i sin Samvittighed, at der ikke
-var et Ord sandt i den Krønike, og Madam Siegler
-erklærede med Sikkerhed, at Frøkenen rigtignok
+Buxbom følte strax i sin Samvittighed, at der ikke
+var et Ord sandt i den Krønike, og Madam Siegler
+erklærede med Sikkerhed, at Frøkenen rigtignok
 ikke var af <em>den</em> Slags.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_182" id="Side_182" title="[S. 182]"> </a></span></p>
 
 <p>&mdash; "Men Gud skal vide, hvad Vennebjergerne
-siger!" udbrød Mille Buxbom ganske umotiveret.</p>
+siger!" udbrød Mille Buxbom ganske umotiveret.</p>
 
 <p>Ja, hvad sagde Vennebjergerne?</p>
 
-<p>De sagde foreløbig ikke et Ord, for de var
+<p>De sagde foreløbig ikke et Ord, for de var
 bleven saa rystede over Begivenheden, at de ikke
 engang gratulerede skriftligt.</p>
 
@@ -6247,20 +6208,20 @@ engang gratulerede skriftligt.</p>
 <h2><a name="KAPITEL_XXVI" id="KAPITEL_XXVI"></a>KAPITEL XXVI</h2>
 
 
-<p>Forlovelsen kom forresten, særlig paa dette
+<p>Forlovelsen kom forresten, særlig paa dette
 Tidspunct, Grossereren meget ubeleiligt.</p>
 
 <p>Han havde, allerede da Begivenheden indtraf,
 bedt til en mindre Middag ude paa sit Landsted;
 afsige Middagen kunde han jo ikke, men da den
-nu nødvendigvis maatte blive en Forlovelsesmiddag,
+nu nødvendigvis maatte blive en Forlovelsesmiddag,
 maatte der jo Flere med.</p>
 
-<p>For det Første den gamle Grosserer. Dernæst
-maatte Duborg spørges, om han havde Familie
-eller meget nære Venner, han ønskede med,
-og Duborg erklærede sig fuldstændig renonce paa
-Familie, men udtalte Ønsket om, at Holst og
+<p>For det Første den gamle Grosserer. Dernæst
+maatte Duborg spørges, om han havde Familie
+eller meget nære Venner, han ønskede med,
+og Duborg erklærede sig fuldstændig renonce paa
+Familie, men udtalte Ønsket om, at Holst og
 Berner maatte blive bedt, og det blev de. Han
 havde ogsaa gjerne seet Terndrup ved denne Leilighed,
 men da han havde en bestemt Fornemmelse
@@ -6269,14 +6230,14 @@ navnlig ikke vilde more sig &mdash; foreslog han det ikke.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Klokken Sex mødte de Indbudte paa Landstedet
+<p>Klokken Sex mødte de Indbudte paa Landstedet
 &mdash; den gamle Grosserer var dog kommen<span class="pagenum"><a name="Side_184" id="Side_184" title="[S. 184]"> </a></span>
 forinden. Han optraadte af Princip altid i Frakke,
-aldrig i Kjole &mdash; vistnok nærmest forat drille
-Sønnen.</p>
+aldrig i Kjole &mdash; vistnok nærmest forat drille
+Sønnen.</p>
 
 <p>Der var Generalen, den store Taler, som ikke
-med sin gode Villie forsømte nogen Middag; der
+med sin gode Villie forsømte nogen Middag; der
 var en Etatsraad med tre Ordener &mdash; den ene af
 dem om Halsen &mdash; der var Directeuren for det
 amerikanske Exportselskab, to, tre Ligegyldigheder
@@ -6284,87 +6245,87 @@ og endelig Duborg, Holst og Berner.</p>
 
 <p>Et lille Skaar i <a class="corr" name="rett_17" id="rett_17" title="var: Fesstemningen">Feststemningen</a> havde det paa
 Forhaand gjort, at Julius Aftenen forud paa
-Strandveien havde havt et Sammenstød, dels med
+Strandveien havde havt et Sammenstød, dels med
 en anden Cyclist, dels med Nordre Birks Politi,
 og derved havde erhvervet sig to Skrammer og
-Udsigt til en større Bøde. Nu mødte han op til
+Udsigt til en større Bøde. Nu mødte han op til
 Middagen med en ny, ganske sindssvag Flip, der
-gik helt op i Nakken og snærede Halsen ind, saa
-at Hovedet saae ud, som det, hvad Øieblik det
-skulde være, kunde trille af Pinden, men da
-Faderen tillod sig en kritisk Bemærkning desangaaende,
+gik helt op i Nakken og snærede Halsen ind, saa
+at Hovedet saae ud, som det, hvad Øieblik det
+skulde være, kunde trille af Pinden, men da
+Faderen tillod sig en kritisk Bemærkning desangaaende,
 fik han ikke andet Svar end et medlidende:
 "<i xml:lang="en" lang="en">English fashion</i>"!</p>
 
 <p>Poul, der naturligvis havde ligget ude og
 rakket med Jollen lige til det Sidste, optraadte
-med Tjære paa Benklæderne, men det var jo af
+med Tjære paa Benklæderne, men det var jo af
 den Slags Gjenvordigheder, som Verden giver, og
 som egentlig ikke Andre end hans Moder saae
-eller i alt Fald tog sig nær.</p>
+eller i alt Fald tog sig nær.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_185" id="Side_185" title="[S. 185]"> </a></span></p>
 
-<p>De Gjæster, der for første Gang var ude paa
-Landstedet &mdash; det hed "Kildehøien", rimeligvis
-fordi der hverken fandtes nogen Høi eller nogen
-Kilde &mdash; gik før Bordet rundt og beundrede pligtskyldigst
+<p>De Gjæster, der for første Gang var ude paa
+Landstedet &mdash; det hed "Kildehøien", rimeligvis
+fordi der hverken fandtes nogen Høi eller nogen
+Kilde &mdash; gik før Bordet rundt og beundrede pligtskyldigst
 Bygningen og Haven.</p>
 
-<p>Haven var nok værd at beundre, for den
+<p>Haven var nok værd at beundre, for den
 gik skraanende lige ud til Sundet og stod jo netop
 nu i sin feireste Pragt med blomstrende Syrener
-og Guldregn, med Kastanier og Rødtjørn. Villaen
-derimod var i den mærkelige Blandingsstil, der
+og Guldregn, med Kastanier og Rødtjørn. Villaen
+derimod var i den mærkelige Blandingsstil, der
 characteriserer saa mange Villaer i de forskjelligste
-Lande: et Miniaturtaarn, nærmest passende for en
-gothisk Ridderborg, hævede sig over Skifertaget,
+Lande: et Miniaturtaarn, nærmest passende for en
+gothisk Ridderborg, hævede sig over Skifertaget,
 korinthiske Pilastre prydede Sidemurene og en
 Loggia udgik fra den store Gavltrappe, som bevogtedes
-af to støbte Cementløver, der begge saae
-uhyre menneskevenlige og gjæstfri ud, og af
-hvilke den ene fuldstændig havde Udtryk som en
-soigneret <i xml:lang="fr" lang="fr">père noble</i> fra en Scribe'sk Komedie.</p>
+af to støbte Cementløver, der begge saae
+uhyre menneskevenlige og gjæstfri ud, og af
+hvilke den ene fuldstændig havde Udtryk som en
+soigneret <i xml:lang="fr" lang="fr">père noble</i> fra en Scribe'sk Komedie.</p>
 
-<p>Den gamle Grosserer gik rundt med Hænderne
+<p>Den gamle Grosserer gik rundt med Hænderne
 paa Ryggen og ludende Hoved, men han kigede
-op alligevel, saae Alt, ærgrede sig over Alt og
+op alligevel, saae Alt, ærgrede sig over Alt og
 smilede.</p>
 
 <p>Duborg var saa glad og saa stolt som et
 Barn, og Ragna, i hvid, luftig Sommerkjole, saae
 ud, som om <a class="corr" name="rett_18" id="rett_18" title="var: han">hun</a> var bleven ti Aar yngre, og som
 om der hverken havde existeret Klipfisk eller
-Hovedbøger.</p>
+Hovedbøger.</p>
 
-<p>Holst følte sig paa Vennens Vegne forpligtet<span class="pagenum"><a name="Side_186" id="Side_186" title="[S. 186]"> </a></span>
-til at conversere Alle og være behagelig mod Alle
-&mdash; han drev det endogsaa til i Grossererens Paahør
-at rose de to Familieløver &mdash; og Berner, hvem
+<p>Holst følte sig paa Vennens Vegne forpligtet<span class="pagenum"><a name="Side_186" id="Side_186" title="[S. 186]"> </a></span>
+til at conversere Alle og være behagelig mod Alle
+&mdash; han drev det endogsaa til i Grossererens Paahør
+at rose de to Familieløver &mdash; og Berner, hvem
 Grossereren syntes at skulle kjende, men alligevel
 ikke kjendte, gik om og var stille begeistret ved
 at se paa Ragna.</p>
 
-<p>Middagen var udmærket, og Champagnen &mdash;
-fortræffelig frapperet &mdash; flød i stride Strømme.
+<p>Middagen var udmærket, og Champagnen &mdash;
+fortræffelig frapperet &mdash; flød i stride Strømme.
 Grossereren udbragte, ganske kort og uden overdreven
 Varme, de Forlovedes Skaal, og Duborg
-talte &mdash; endnu kortere &mdash; for Ragnas Forældre.
+talte &mdash; endnu kortere &mdash; for Ragnas Forældre.
 Generalen talte, efter Opfordring, for den gamle
 Grosserer &mdash; han fordrede nemlig, at der altid
 skulde henvendes en speciel Tale til ham &mdash; og
 saa vidt var Alting gaaet godt, men da man var
-naaet længere hen i Middagen, forbi det Stadium,
-hvor ældre Gentlemen med eet bliver klar over,
-at de maa skynde sig med at tømme deres Glas
+naaet længere hen i Middagen, forbi det Stadium,
+hvor ældre Gentlemen med eet bliver klar over,
+at de maa skynde sig med at tømme deres Glas
 Bordeaux inden Desserten, og derfor udleder sig
 en eller anden beskeden Yngling, som de til hans
-store Forundring hædrer ved at drikke et Glas
+store Forundring hædrer ved at drikke et Glas
 med, da reiste til alt Uheld Generalen sig anden
 Gang og holdt en Tale for Duborg, en Tale, der
-i det Væsentlige gik ud paa, at <em>den</em> Mand maatte
-misundes, der ledet af Kjærlighedens Genius var
-saa lykkelig at blive indført i en Familie som
+i det Væsentlige gik ud paa, at <em>den</em> Mand maatte
+misundes, der ledet af Kjærlighedens Genius var
+saa lykkelig at blive indført i en Familie som
 Grosserer Langes.</p>
 
 <p>Dette var mere end Holst, som allerede var
@@ -6372,141 +6333,141 @@ noget oplivet, kunde sidde rolig ved.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_187" id="Side_187" title="[S. 187]"> </a></span></p>
 
-<p>Neppe havde Generalen sluttet, før han slog
-paa sit Glas og reiste sig &mdash; Duborg saae ængstelig
+<p>Neppe havde Generalen sluttet, før han slog
+paa sit Glas og reiste sig &mdash; Duborg saae ængstelig
 og advarende hen paa ham.</p>
 
 <p>"Mine Damer og Herrer!" begyndte han.
-"Den sidste, meget ærede Taler sagde, at den
-Mand maatte være lykkelig, der var bleven indført
-i den Lange'ske Familie, hvor jeg for Øieblikket
-har den Fornøielse at befinde mig &mdash; og
+"Den sidste, meget ærede Taler sagde, at den
+Mand maatte være lykkelig, der var bleven indført
+i den Lange'ske Familie, hvor jeg for Øieblikket
+har den Fornøielse at befinde mig &mdash; og
 befinder mig vel. Jeg troer nu ogsaa, at min Ven
 Duborg er lykkelig &mdash; jeg kan se det paa ham!
 &mdash; og han har jo ogsaa forsaavidt god Grund til
 det, som det er en ualmindelig bedaarende Pige,
-han har faaet sig til Kjæreste og &mdash; rimeligvis &mdash;
+han har faaet sig til Kjæreste og &mdash; rimeligvis &mdash;
 senere vil faae til Kone. &mdash; Skaal, gamle Dreng,
-hun gjør din Smag Ære! &mdash; Men <em>er</em> der forresten
-Nogen, der skal være stolt, og er der Nogen, der
-er bleven hædret, saa er det da den Familie, i
+hun gjør din Smag Ære! &mdash; Men <em>er</em> der forresten
+Nogen, der skal være stolt, og er der Nogen, der
+er bleven hædret, saa er det da den Familie, i
 hvilken en Kunstner som Duborg har indforlovet
 sig og &mdash; rimeligvis &mdash; senere agter at indgifte
 sig. Menneskeheden bestaaer jo nemlig, som vi
 Alle veed, af to, i og for sig ganske incommensurable,
 Verdener: Kunstnerne og Borgerskabet.
-Det sidste kan overhovedet kun komme i Berøring
+Det sidste kan overhovedet kun komme i Berøring
 med Kunsten paa tre Maader: dels ved Giftermaal,
-dels ved at kjøbe Malerier &mdash; det skeer nu forresten
+dels ved at kjøbe Malerier &mdash; det skeer nu forresten
 saa forbandet sjeldent! &mdash; og endelig gjennem
 de bedre Middage, som det er Bourgeoisiets
 lykkelige Privilegium imellem at kunne give. Og
 derfor, mine Damer og Herrer &mdash; jeg haaber at<span class="pagenum"><a name="Side_188" id="Side_188" title="[S. 188]"> </a></span>
-have motiveret tilstrækkeligt &mdash; et Leve for Kunsten!"</p>
+have motiveret tilstrækkeligt &mdash; et Leve for Kunsten!"</p>
 
 <p>Der blev en pinlig Pause, og midt under den
-sagde den gamle Grosserer fornøiet smilende til
-Sønnen:</p>
+sagde den gamle Grosserer fornøiet smilende til
+Sønnen:</p>
 
-<p>"Jeg troer sgu, han gjør Nar af Dig i dit
+<p>"Jeg troer sgu, han gjør Nar af Dig i dit
 eget Landsted, lille Jesper! &mdash; Ikke? Naa, ja, jeg
-tager maaske feil, jeg hører jo ikke saa godt
+tager maaske feil, jeg hører jo ikke saa godt
 mere!"</p>
 
-<p>Etatsraaden søgte at redde Situationen ved at
-holde en særlig Tale for Grosserer Lange, "hvis
+<p>Etatsraaden søgte at redde Situationen ved at
+holde en særlig Tale for Grosserer Lange, "hvis
 Forretningsskjold var uden nogen Plet, lige saa
 blankt som Messingpladen med hans Navn udenfor
-Porten." Det havde imidlertid kun til Følge, at
-Holst gemytligt afbrød ham ved at sige:</p>
+Porten." Det havde imidlertid kun til Følge, at
+Holst gemytligt afbrød ham ved at sige:</p>
 
-<p>"Ja, men selv om Pladen skulde blive anløben,
-saa kan den jo pudses &mdash; <em>jeg</em> er ogsaa anløben,
+<p>"Ja, men selv om Pladen skulde blive anløben,
+saa kan den jo pudses &mdash; <em>jeg</em> er ogsaa anløben,
 men <em>jeg</em> kan ikke pudses &mdash; det er hele Forskjellen."</p>
 
-<p>Fruen skyndte sig nu at faae Bordet hævet,
+<p>Fruen skyndte sig nu at faae Bordet hævet,
 og man gik ud i Haven forat drikke Kaffe og ryge
 Cigar.</p>
 
 <p>Den gamle Grosserer reddede sine tre Stykker
-Sukker, Sønnen benyttede sig af Leiligheden til
+Sukker, Sønnen benyttede sig af Leiligheden til
 at betro Generalen og Etatsraaden sine Fremtidsplaner
 om Yocobora, og Holst, hvem den friske
 Luft strax gjorde godt, faldt i Begeistring over
 Sundet.</p>
 
 <p>&mdash; "Hvor i Verden har man en Kyst som<span class="pagenum"><a name="Side_189" id="Side_189" title="[S. 189]"> </a></span>
-her!" udbrød han. "Ingensteds! Det skulde være
+her!" udbrød han. "Ingensteds! Det skulde være
 ved Sorrent, naar man om Aftenen sidder under
-Vinløvet og seer over til Capri &mdash; men <em>vi</em> har
+Vinløvet og seer over til Capri &mdash; men <em>vi</em> har
 ogsaa et Capri: Middelgrundsfortet derude! Jeg er
 naturligvis Anti-Militarist og Fredsven &mdash; Gudbevares!
 &mdash; men Middelgrundsfortet, decorativt seet,
 er en afgjort Vinding for Sundet &mdash; her er vidunderligt!"</p>
 
 <p>Herrerne satte sig i Lysthuset, drak Cognac
-og Likør, og drøftede forholdsvis neutrale Emner.</p>
+og Likør, og drøftede forholdsvis neutrale Emner.</p>
 
-<p>En kom til at nævne Amerika, og Directeuren,
-der hørte til Oppositionen, udbrød pludselig
+<p>En kom til at nævne Amerika, og Directeuren,
+der hørte til Oppositionen, udbrød pludselig
 med <em>den</em> beherskede Lyrik, der kommer til Orde
 efter en Sommermiddag: "Ja, Amerika, <em>det</em> er et
-Land!" og saa tilføiede han, velvilligt henvendt til
-Berner, der sad ham nærmest; "<em>De</em> vilde formodentlig
+Land!" og saa tilføiede han, velvilligt henvendt til
+Berner, der sad ham nærmest; "<em>De</em> vilde formodentlig
 ogsaa gjerne se Amerika?"</p>
 
-<p>"Nei," svarede Berner paa sin stilfærdige
-Maade, "det brød jeg mig da egentlig ikke om."</p>
+<p>"Nei," svarede Berner paa sin stilfærdige
+Maade, "det brød jeg mig da egentlig ikke om."</p>
 
-<p>"Ikke det! Tør man spørge hvorfor?"</p>
+<p>"Ikke det! Tør man spørge hvorfor?"</p>
 
 <p>"Aa, fordi Parvenu-Stater interesserer mig
 lige saa lidt som Parvenu-Byer: de har jo hverken
 Historie eller Tradition! Det er da ogsaa characteristisk
-nok, at Amerika, til Trods for sin Udstrækning
-og sin Folkemængde, endnu ikke har
+nok, at Amerika, til Trods for sin Udstrækning
+og sin Folkemængde, endnu ikke har
 frembragt nogen Aandens Stormand."</p>
 
-<p>"Nu har jeg sandelig hørt <em>det</em> med!" raabte
+<p>"Nu har jeg sandelig hørt <em>det</em> med!" raabte
 Directeuren. "Hvad forstaar <em>De</em> ved en Aandens
-Stormand, Høistærede?"</p>
+Stormand, Høistærede?"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_190" id="Side_190" title="[S. 190]"> </a></span></p>
 
 <p>"Derved forstaaer jeg simpelthen en Mand,
-uden hvem Verdens aandelige Habitus vilde være
+uden hvem Verdens aandelige Habitus vilde være
 betydelig anderledes, end den er," svarede Berner.
-"Shakespeare og Linné, Goethe og Thorvaldsen
-f.&nbsp;Ex. kalder jeg Aandens Stormænd, og mange,
+"Shakespeare og Linné, Goethe og Thorvaldsen
+f.&nbsp;Ex. kalder jeg Aandens Stormænd, og mange,
 mange Andre."</p>
 
-<p>"Og Edison skulde ikke være lige saa stor
+<p>"Og Edison skulde ikke være lige saa stor
 som Nogen af dem!" haanlo Directeuren. "Han,
-Menneskehedens Velgjører!"</p>
+Menneskehedens Velgjører!"</p>
 
-<p>"Menneskehedens Velgjører!" gjentog Holst.
+<p>"Menneskehedens Velgjører!" gjentog Holst.
 "<em>Den</em> er ualmindelig god! &mdash; Nei, seer De, Edison
 er fingernem, og &mdash;"</p>
 
 <p>"Er Edison fingernem!" fnysede Directeuren
-og saae næsten forfærdet ud.</p>
+og saae næsten forfærdet ud.</p>
 
 <p>"Ja, han er sgu," forsikrede Holst. "Baade
 hans Phonograph og hans levende Billeder er
-brillante Variéténumre, det indrømmer jeg, men &mdash;"</p>
+brillante Variéténumre, det indrømmer jeg, men &mdash;"</p>
 
 <p>"De glemmer Telephonen, min Herre," sagde
 Etatsraaden.</p>
 
-<p>"Nei, jeg gjør ikke. Telephonen sparer os
-adskillige Støvlesaaler, og vil en velhavende Bedsteborger
+<p>"Nei, jeg gjør ikke. Telephonen sparer os
+adskillige Støvlesaaler, og vil en velhavende Bedsteborger
 inde fra sit Kontor i Byen bestille en bedre
 Middag ude paa Klampenborg eller Skodsborg og
-være ganske sikker paa, at Champagnen er isafkjølet,
+være ganske sikker paa, at Champagnen er isafkjølet,
 naar han kommer, saa er Telephonen
 ligefrem uvurdeerlig. Men Verdens aandelige Habitus,
-som Candidat Berner kaldte det, vilde saamænd
-være accurat den samme, hvad enten Edison
+som Candidat Berner kaldte det, vilde saamænd
+være accurat den samme, hvad enten Edison
 havde existeret eller ei!"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_191" id="Side_191" title="[S. 191]"> </a></span></p>
@@ -6516,27 +6477,27 @@ Land!" henkastede Generalen og behagede
 sig saaledes i Repliken, at han gjentog: "Jeg siger
 Fremtidens Land, mine Herrer!"</p>
 
-<p>"Det er høist rimeligt," indrømmede Berner,
-"men <em>det</em> hjælper da ingen af <em>os</em>. Englænderne
+<p>"Det er høist rimeligt," indrømmede Berner,
+"men <em>det</em> hjælper da ingen af <em>os</em>. Englænderne
 siger, at der skal syv Generationer til for at skabe
 en Gentleman, og er <em>det</em> sandt, kan man vel nok
-gaa ud fra, at der hører idetmindste adskillige
+gaa ud fra, at der hører idetmindste adskillige
 Aarhundreder til at skabe et Folk. For mig i
 alt Fald er Amerikanerne endnu kun dygtige
 men ucultiverede Barbarer, og jeg synes ogsaa, at
 det er saa betegnende, at den eneste ordentlige
-Krig, de siden Uafhængighedskampen har ført mod
-Europa, var Røvertoget mod Spanien &mdash; og <em>det</em>
-var de oven i Kjøbet Hyklere nok til at kalde en
+Krig, de siden Uafhængighedskampen har ført mod
+Europa, var Røvertoget mod Spanien &mdash; og <em>det</em>
+var de oven i Kjøbet Hyklere nok til at kalde en
 Befrielseskrig!"</p>
 
 <p>"Ja, vist er de Barbarer!" brummede Duborg.
 "Se blot paa den Smag, de saakaldte Dannede derovre
 har for Kunst og Digtning og Musik: det, de
-klapper i Næverne for, er jo det Samme, som
-Pøbelen herhjemme himler over!"</p>
+klapper i Næverne for, er jo det Samme, som
+Pøbelen herhjemme himler over!"</p>
 
-<p>"Ja, Negerkomikere!" indskjød Holst.</p>
+<p>"Ja, Negerkomikere!" indskjød Holst.</p>
 
 <p>"Amerikanerne boxer da storartet," sagde
 Julius, der endelig fandt en Anledning til at blande
@@ -6544,18 +6505,18 @@ sig i Samtalen, "det kan man se af '<i xml:lang="en" lang="en">Police Gazette</i
 og der er heller Ingen, der kan tage det
 op med dem i at bygge Cycler!"</p>
 
-<p>"Man maa nu heller ikke skjære hele Amerika<span class="pagenum"><a name="Side_192" id="Side_192" title="[S. 192]"> </a></span>
+<p>"Man maa nu heller ikke skjære hele Amerika<span class="pagenum"><a name="Side_192" id="Side_192" title="[S. 192]"> </a></span>
 over een Kam," mente Grossereren. "Fristaterne
 ynder jeg ikke, men i Mellemamerikas Republiker
-rører der sig et fremadstræbende Liv, og jeg veed
+rører der sig et fremadstræbende Liv, og jeg veed
 f.&nbsp;Ex. at Yocobora &mdash;"</p>
 
 <p>"Amerikanerne er det sande Demokratis og
-den sande Fordomsfriheds Folk!" afbrød Directeuren
+den sande Fordomsfriheds Folk!" afbrød Directeuren
 ham.</p>
 
 <p>"De er da slet ikke noget Folk," tillod Berner
-sig at bemærke.</p>
+sig at bemærke.</p>
 
 <p>"Er de ikke noget Folk! Hvad er de da?"</p>
 
@@ -6566,16 +6527,16 @@ og imens tog Holst fat.</p>
 
 <p>"Det er en rar Fordomsfrihed!" sagde han.
 "Der er da ikke saa snobbet en Race til i Verden!
-Fortæl en Amerikaner, at en Mand er berømt, og
+Fortæl en Amerikaner, at en Mand er berømt, og
 han kliner sig op ad ham &mdash; giv en amerikansk
 Millionair Udsigt til, at hans Datter kan blive gift
-med en forgjældet Greve og faae Krone paa alt
-sit Nattøi: han byder strax det halve af Millionerne
+med en forgjældet Greve og faae Krone paa alt
+sit Nattøi: han byder strax det halve af Millionerne
 i Medgift!"</p>
 
 <p>"Amerika er og bliver Frihedens Land!" sagde
 Directeuren irriteret, og denne Udtalelse vilde
-sikkert have affødt adskillige Bemærkninger, hvis
+sikkert have affødt adskillige Bemærkninger, hvis
 ikke den gamle Grosserer, der netop rokkede forbi,
 havde opfanget et Par af de sidste Ord.</p>
 
@@ -6583,21 +6544,21 @@ havde opfanget et Par af de sidste Ord.</p>
 talt om Frihed? Aa, ja, vi har da ogsaa havt
 Frihed her i Landet, lige til vi fik den forbandede<span class="pagenum"><a name="Side_193" id="Side_193" title="[S. 193]"> </a></span>
 Grundlov, men nu har man jo ikke engang Lov
-at slaa sine egne Tjenestefolk paa Snuden længer!
+at slaa sine egne Tjenestefolk paa Snuden længer!
 Aa, ja, Herregud!"</p>
 
-<p>Efter denne Replik følte Ingen mere Kraft til
-at føre Samtalen tilbage til Amerika, og man bevægede
+<p>Efter denne Replik følte Ingen mere Kraft til
+at føre Samtalen tilbage til Amerika, og man bevægede
 sig fra nu af i almindelige Talemaader og
-i <em>den</em> Velvillie, der følger med at have spist og
-drukket mere end absolut nødvendigt.</p>
+i <em>den</em> Velvillie, der følger med at have spist og
+drukket mere end absolut nødvendigt.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Duborg var med Ragna gaaet ned til Stranden.
-Aftenen var lys som Dæmring, Maanen slog en
+Aftenen var lys som Dæmring, Maanen slog en
 gylden Bro over Sundet helt over til den svenske
-Kyst, og bløde Smaabølger, blaa som en svag
+Kyst, og bløde Smaabølger, blaa som en svag
 Svovllue, skyllede klirrende ind mod Bredden.</p>
 
 <p>&mdash; "Din Ven var rigtignok ikke ganske heldig
@@ -6606,19 +6567,19 @@ som Taler," sagde Ragna.</p>
 <p>"Aa, hvad Herregud &mdash; Du maa huske, han
 er Kunstner," svarede Duborg.</p>
 
-<p>"Men han er da ogsaa Gjæst i vort Hus,"
+<p>"Men han er da ogsaa Gjæst i vort Hus,"
 indvendte Ragna.</p>
 
-<p>Der blev en Pause, Hver tænkte Sit.</p>
+<p>Der blev en Pause, Hver tænkte Sit.</p>
 
 <p>&mdash; "Hans er saa god og saa opofrende,"
-tænkte Ragna, "Ingen af alle de Andre er som
+tænkte Ragna, "Ingen af alle de Andre er som
 han, og alligevel &mdash; alligevel har han lidt &mdash; ganske
-lidt &mdash; af Kunstnernes Hovmod og Formløshed.
+lidt &mdash; af Kunstnernes Hovmod og Formløshed.
 Men det forsvinder nok, naar han faaer et godt
 Hjem, et roligt Hjem med Hygge og Orden."</p>
 
-<p>Og Duborg tænkte: "Ragna er den deiligste
+<p>Og Duborg tænkte: "Ragna er den deiligste
 Kvinde under Solen, fin og klog; den Smule<span class="pagenum"><a name="Side_194" id="Side_194" title="[S. 194]"> </a></span>
 Spidsborgerlighed, hun har taget i Arv fra Hjemmet,
 gaaer nok af hende, naar hun bliver revet ud af
@@ -6626,8 +6587,8 @@ de vante Forhold!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Saa drog han hende tættere til sig, hun lagde
-sin Haand paa hans Skulder, og saa tænkte Ingen
+<p>Saa drog han hende tættere til sig, hun lagde
+sin Haand paa hans Skulder, og saa tænkte Ingen
 af dem mere.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
@@ -6640,15 +6601,15 @@ af dem mere.</p>
 
 
 <p>Da otte Dage var gaaet, kunde Duborg ikke
-holde det ud længere saadan at gaa om som
-forlovet tam Stork, og Ragna mærkede det. Hun
+holde det ud længere saadan at gaa om som
+forlovet tam Stork, og Ragna mærkede det. Hun
 tog derfor en rask Beslutning og telegrapherede
 til Vennebjergerne:</p>
 
 <p>"Min Forlovede og jeg kommer i Eftermiddag
 med Femtoget. Hent os ved Stationen."</p>
 
-<p>Vennebjergerne havde stadig ikke ladet høre
+<p>Vennebjergerne havde stadig ikke ladet høre
 fra sig, og Ragna fandt det derfor rigtigere at
 telegraphere til dem end at skrive &mdash; saa levnedes
 der dem ikke Tid til at reflectere.</p>
@@ -6659,25 +6620,25 @@ Kvarteer senere rullede de Nyforlovede ind paa
 Vennebjerg.</p>
 
 <p>Tanterne stod opstillede paa Stentrappen, stive
-og stramme som Postamenter &mdash; de saae ikke nær
-saa menneskevenlige og gjæstfrie ud som Neveuens
-Cementløver &mdash; men ikke saa snart var Ragna
+og stramme som Postamenter &mdash; de saae ikke nær
+saa menneskevenlige og gjæstfrie ud som Neveuens
+Cementløver &mdash; men ikke saa snart var Ragna
 sprungen ud af Vognen og havde givet hver af<span class="pagenum"><a name="Side_196" id="Side_196" title="[S. 196]"> </a></span>
-dem et Kys paa Panden, før de i samme Nu
-tøede op, et Par klare Taarer trillede dem ned ad
-de magre Kinder, de rystede paa Hovedet og udbrød
+dem et Kys paa Panden, før de i samme Nu
+tøede op, et Par klare Taarer trillede dem ned ad
+de magre Kinder, de rystede paa Hovedet og udbrød
 i Kor:</p>
 
 <p>"Stakkels, lille Ragna!"</p>
 
-<p>Ragna lo og præsenterede Duborg, og efterat
-Tanterne havde taget Maal af ham fra øverst til
+<p>Ragna lo og præsenterede Duborg, og efterat
+Tanterne havde taget Maal af ham fra øverst til
 nederst, fandt de, at <em>skulde</em> Ulykken ske, kunde
-Vedkommende jo have seet værre ud, og de erklærede,
+Vedkommende jo have seet værre ud, og de erklærede,
 at han i alt Fald var velkommen paa
 Vennebjerg i sin Egenskab af Ragnas Forlovede.</p>
 
-<p>Saa lo Duborg ogsaa, Tanterne saae fornøiet
+<p>Saa lo Duborg ogsaa, Tanterne saae fornøiet
 paa hinanden, og Hanne sagde: "Sine, han leer
 af os!" og Sine fortsatte: "Hanne, Mennesket er
 jo gemytligt!" og dermed var Duborg introduceret
@@ -6686,104 +6647,104 @@ paa Vennebjerg.</p>
 <hr class="tb" />
 
 <p>&mdash; Tanterne skulde sees i deres Hjem. I
-Kjøbenhavn gav de kun Gjæsteroller og følte sig
+Kjøbenhavn gav de kun Gjæsteroller og følte sig
 paa fremmed Grund, men paa Vennebjerg, hvor
-de var født, og hvor de havde levet deres hele,
+de var født, og hvor de havde levet deres hele,
 lange Liv, <em>der</em> passede de til Omgivelserne og
 Omgivelserne til dem.</p>
 
 <p>Selv styrede de Bedriften uden at taale nogen
 som helst fremmed Indblanding: de bestemte Saaning
-og Høst, Kjøb af Kreaturer og Udvisning i
-Skoven, kort sagt, det Hele, og det gik nøiagtigt,
+og Høst, Kjøb af Kreaturer og Udvisning i
+Skoven, kort sagt, det Hele, og det gik nøiagtigt,
 som det havde gaaet i deres Faders Tid: i det
-Bed, hvor der nu var Levkøier, havde der været<span class="pagenum"><a name="Side_197" id="Side_197" title="[S. 197]"> </a></span>
-Levkøier i de sidste halvhundrede Aar, og gik en
+Bed, hvor der nu var Levkøier, havde der været<span class="pagenum"><a name="Side_197" id="Side_197" title="[S. 197]"> </a></span>
+Levkøier i de sidste halvhundrede Aar, og gik en
 Busk ud, plantedes der en af samme Slags i Steden.
-Folkene paa Gaarden var alle gamle, Frugttræerne
+Folkene paa Gaarden var alle gamle, Frugttræerne
 gamle og Kreaturerne gamle &mdash; Grossereren paastod,
-at de døde af Apoplexi.</p>
+at de døde af Apoplexi.</p>
 
-<p>Søstrenes Liv gik som et Uhrværk. Om Sommeren
+<p>Søstrenes Liv gik som et Uhrværk. Om Sommeren
 var de oppe Klokken Fem, om Vinteren
 Klokken Sex; Dagen var inddelt som en Timetabel:
-selv Middagssøvnen fra 1¼ til 2 var paa
-Klokkeslet, og i det Øieblik, de satte sig hen for
+selv Middagssøvnen fra 1¼ til 2 var paa
+Klokkeslet, og i det Øieblik, de satte sig hen for
 at sove, sov de &mdash; "saadant Noget er kun en Vane",
-erklærede de.</p>
+erklærede de.</p>
 
 <p>De skiftedes for Madlavningens Vedkommende
 til at have Uge, men gik forresten bogstaveligt i
 hinandens Fodspor Dagen igjennem: fulgtes ad,
-naar de lugede Gulerødderne med Grossererfruens
+naar de lugede Gulerødderne med Grossererfruens
 eller Ragnas aflagte Handsker paa, og fulgtes ad,
 naar de om Sommeren efter Middag gik et Kvarteer
-i Stikkelsbærrene; saa havde de, af Økonomi,
-Vrangen vendt ud af Forklæderne, Ansigtet var
-hel skjult af en mægtig Shirtings Solhat af Form
+i Stikkelsbærrene; saa havde de, af Økonomi,
+Vrangen vendt ud af Forklæderne, Ansigtet var
+hel skjult af en mægtig Shirtings Solhat af Form
 som en Kyse, og hver af dem bar sin "Skallekurv",
-i hvilken Stikkelsbærskallerne omhyggeligt
-gjemtes til Hønsene.</p>
+i hvilken Stikkelsbærskallerne omhyggeligt
+gjemtes til Hønsene.</p>
 
-<p>Sommeren igjennem var der Gjæster paa
-Vennebjerg: gamle, hjemløse Damer, mere eller
+<p>Sommeren igjennem var der Gjæster paa
+Vennebjerg: gamle, hjemløse Damer, mere eller
 mindre havarerede Existenser, der var kommen
-paa Livets Skyggeside; Mille Buxbom blev regelmæssig
-bedt men kom næsten aldrig, for hun<span class="pagenum"><a name="Side_198" id="Side_198" title="[S. 198]"> </a></span>
-kjedede sig frygteligt ude paa Landet og erklærede
-selv, at "Luften <em>der</em> var hende for stærk."</p>
+paa Livets Skyggeside; Mille Buxbom blev regelmæssig
+bedt men kom næsten aldrig, for hun<span class="pagenum"><a name="Side_198" id="Side_198" title="[S. 198]"> </a></span>
+kjedede sig frygteligt ude paa Landet og erklærede
+selv, at "Luften <em>der</em> var hende for stærk."</p>
 
-<p>Gjæsterne havde det som Blommen i et Æg,
-fededes systematisk og kunde gjøre og lade,
+<p>Gjæsterne havde det som Blommen i et Æg,
+fededes systematisk og kunde gjøre og lade,
 ganske som de selv vilde, naar blot den rent ydre
 Caserneorden iagttoges.</p>
 
 <p>Paa Slaget Syv om Morgenen skulde Alle
-være ved Frokostbordet, Klokken Tolv spistes der
-til Middag, og fra 1¼ til 2 skulde der være Ro i
+være ved Frokostbordet, Klokken Tolv spistes der
+til Middag, og fra 1¼ til 2 skulde der være Ro i
 Huset. Den, der kom for sent til Bordet, havde
-at betale en Bøde af ti Øre, der gik til Sognets
-Fattigkasse, men Søstrene betalte rigtignok i de
-fleste Tilfælde selv Bøderne for deres Gjæster.
+at betale en Bøde af ti Øre, der gik til Sognets
+Fattigkasse, men Søstrene betalte rigtignok i de
+fleste Tilfælde selv Bøderne for deres Gjæster.
 Klokken Syv spistes der til Aften, og Klokken
-Otte var der staaende Dessert &mdash; Rødgrød, Smaakager
+Otte var der staaende Dessert &mdash; Rødgrød, Smaakager
 eller Frugt &mdash; inde i Havestuen; det var
 egentlig det Maaltid, de selv satte mest Pris paa, for
 de var store Slikmunde, der altid hver havde sin
-private Krukke med Syltetøi, som de i Utide kunde
+private Krukke med Syltetøi, som de i Utide kunde
 tage en Skefuld af. Klokken Ti skulde Alle uden
-Undtagelse være i Seng, og Alt lukket og slukket,
-og før de selv lagde sig, gjorde de en Runde i
+Undtagelse være i Seng, og Alt lukket og slukket,
+og før de selv lagde sig, gjorde de en Runde i
 hele Huset.</p>
 
-<p>To Gange om Ugen var de og alle Gjæster
-paa Kjøretur i den store Char-à-banc; selv sad de
+<p>To Gange om Ugen var de og alle Gjæster
+paa Kjøretur i den store Char-à-banc; selv sad de
 lige overfor hinanden, inderst i Vognen, op til
-Kuskesædet, og naar de mente, der var Fare paa
-Færde &mdash; naar den gamle Andrees gjorde for kort
+Kuskesædet, og naar de mente, der var Fare paa
+Færde &mdash; naar den gamle Andrees gjorde for kort
 en Vending ved Hovmarksveien, eller naar der i det<span class="pagenum"><a name="Side_199" id="Side_199" title="[S. 199]"> </a></span>
 Fjerne viste sig en Cycle &mdash; reiste de sig op og
 greb hver fra sin Side i Linerne. Cycler hadede
 de; i deres Skov var ved alle Indgangene opslaaet
 Placater med Indskriften "Ingen Adgang for Cyclister!"
-og den nærmest boende Læge havde de
-afskediget, fordi han havde tilladt sig at møde paa
+og den nærmest boende Læge havde de
+afskediget, fordi han havde tilladt sig at møde paa
 Vennebjerg pr. Hjul: "Vi vil ikke have en svedt
 Doctor ved vores Seng," sagde de.</p>
 
 <p>Udenfor Sommertiden var der stille paa
-Gaarden, men Tiden gik, umærkeligt og uden et
-ledigt Øieblik.</p>
+Gaarden, men Tiden gik, umærkeligt og uden et
+ledigt Øieblik.</p>
 
 <p>Mange Timer om Dagen spandt de &mdash; alt
-deres Dækketøi og Linned var selvfølgelig hjemmegjort
-&mdash; og altid uheglet Hør; "Frøkenerne har
-haarde Hænder men bløde Hjerter," hed det derfor
+deres Dækketøi og Linned var selvfølgelig hjemmegjort
+&mdash; og altid uheglet Hør; "Frøkenerne har
+haarde Hænder men bløde Hjerter," hed det derfor
 ogsaa almindeligt i Egnen. Om Aftenen skiftedes
 de til at rode op i Kakkelovnen med en Ildrager
-&mdash; det var en af de bedste Vinterfornøielser &mdash; og
-til at læse "Berlingske Tidende" høit fra Ende til
-anden, og en særlig Interesse havde da Trækningslisten,
+&mdash; det var en af de bedste Vinterfornøielser &mdash; og
+til at læse "Berlingske Tidende" høit fra Ende til
+anden, og en særlig Interesse havde da Trækningslisten,
 ikke fordi de spillede i Lotteriet, men
 de havde hver valgt sig et Nummer, og det lod
 de, som de spillede paa; "<em>mit</em> Nummer er kommet
@@ -6791,46 +6752,46 @@ ud med Hundrede Kroner," kunde den Ene triumpherende
 sige, og den Anden kunde da i nedstemt
 Tone svare: "denne Gang har <em>jeg</em> ikke vundet."</p>
 
-<p>For den nærliggende Landsby havde de en
+<p>For den nærliggende Landsby havde de en
 protegerende Interesse og stor Nysgjerrighed.
 Flere Gange om Aaret holdt de Middag for Honoratiores:<span class="pagenum"><a name="Side_200" id="Side_200" title="[S. 200]"> </a></span>
-Præst, Læge, Skolelærer og Sognefoged,
-og til Trods for deres afgjorte Uvillie mod Ægteskabet
+Præst, Læge, Skolelærer og Sognefoged,
+og til Trods for deres afgjorte Uvillie mod Ægteskabet
 var det dem dog ganske umuligt at blive
-hjemme, naar de hørte, at En eller Anden havde
+hjemme, naar de hørte, at En eller Anden havde
 gjort Barsel nede i Byen; saa skridtede de ud som
-et Par Landpostbude &mdash; Sine regelmæssigt bagved
-Hanne &mdash; gjorde Visit, saae paa den Nyfødte og
-bragte Moderen en Flaske Hindbærsaft. Og de
-Fornøielser, Egnen bød, dem tog de. Var der en
-Liremand i Byen, hørte de med større Fornøielse
+et Par Landpostbude &mdash; Sine regelmæssigt bagved
+Hanne &mdash; gjorde Visit, saae paa den Nyfødte og
+bragte Moderen en Flaske Hindbærsaft. Og de
+Fornøielser, Egnen bød, dem tog de. Var der en
+Liremand i Byen, hørte de med større Fornøielse
 paa hans Toner end mangt et Medlem af Musikforeningen
 paa Concerterne, og var der Foredrag
-eller Oplæsning paa Kroen, sad de i forreste
-Række med fine Pyntekapper og fransk Langshawl
+eller Oplæsning paa Kroen, sad de i forreste
+Række med fine Pyntekapper og fransk Langshawl
 paa. Naar derimod Missionsfolkene reiste deres
 transportable Telt paa den hellige Husmands
-Udlod, kom de <em>ikke</em> til Bønnemøderne: "Vi gaaer
+Udlod, kom de <em>ikke</em> til Bønnemøderne: "Vi gaaer
 i Kirke," sagde de, "og ikke i Telt," og da
 en Totalafholdsforening omsider fik Lov af dem
 at holde Fest i deres Skov, blev de ogsaa selv
 borte, men betalte Entreen for deres Factotum,
-den fordrukne Smed, i det forfængelige Haab, at
+den fordrukne Smed, i det forfængelige Haab, at
 Talerne skulde have en heldig Indflydelse paa hans
-fugtige Tilbøieligheder.</p>
+fugtige Tilbøieligheder.</p>
 
 <p>Glade og taknemmelige var de altid, og selv
 en vis Aarstidernes Poesi kunde der falde over
-dem. Æblehøsten var dem en Fest &mdash; de klatrede
+dem. Æblehøsten var dem en Fest &mdash; de klatrede
 naturligvis som Egern &mdash; det var med formelig
-Andagt, de første Gang efter den lange Vinter<span class="pagenum"><a name="Side_201" id="Side_201" title="[S. 201]"> </a></span>
-aabnede de tildækkede Havedøre og sagde: "Nu
+Andagt, de første Gang efter den lange Vinter<span class="pagenum"><a name="Side_201" id="Side_201" title="[S. 201]"> </a></span>
+aabnede de tildækkede Havedøre og sagde: "Nu
 lukker vi Foraaret ind i Stuen!" og naar Hanne
 en Dag i Mai kunde raabe: "Sine, Sine! Jeg har
-hørt Gjøgen kukke!" og naar saa Sine kunde
+hørt Gjøgen kukke!" og naar saa Sine kunde
 svare: "Hanne, Hanne! Jeg har seet Storken!" ja,
-saa kunde Enhver paa Røsten høre, at de to Gamle
-følte Jubelen over Vaarens Komme lige saa varmt
+saa kunde Enhver paa Røsten høre, at de to Gamle
+følte Jubelen over Vaarens Komme lige saa varmt
 som nogen Ung.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
@@ -6842,193 +6803,193 @@ som nogen Ung.</p>
 <h2><a name="KAPITEL_XXVIII" id="KAPITEL_XXVIII"></a>KAPITEL XXVIII</h2>
 
 
-<p>Duborg var naturligvis strax bleven præsenteret
-for alle de liggende kvindelige Gjæster, men
+<p>Duborg var naturligvis strax bleven præsenteret
+for alle de liggende kvindelige Gjæster, men
 det holdt haardt for ham at huske Navnene og
 holde Personerne ude fra hinanden.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Der var den gamle, forhenværende Lærerinde,
-som af ren og skjær Pligt gik sine reglementerede
+<p>Der var den gamle, forhenværende Lærerinde,
+som af ren og skjær Pligt gik sine reglementerede
 Ture, saa hun transpirerede ved det, blot forat
 faae rigtig Appetit til Maaltiderne. Hun fortalte
 hver Morgen sine Medmennesker, hvordan hun
-havde sovet om Natten, og havde hun drømt,
-undgik Ingen at faae Drømmen i alle dens Detailler.</p>
+havde sovet om Natten, og havde hun drømt,
+undgik Ingen at faae Drømmen i alle dens Detailler.</p>
 
-<p>Der var den ældgamle, døve Dame, som aldrig
-kom længere end i Verandaen, og som troligt sad
-posteret <em>der</em> med Hørerøret i Haab om, at en
-barmhjertig Sjæl skulde raabe Noget ind i det; skete
+<p>Der var den ældgamle, døve Dame, som aldrig
+kom længere end i Verandaen, og som troligt sad
+posteret <em>der</em> med Hørerøret i Haab om, at en
+barmhjertig Sjæl skulde raabe Noget ind i det; skete
 det saa, straalede hun over hele Ansigtet og holdt
-Vedkommende fast, saa længe det paa nogen
+Vedkommende fast, saa længe det paa nogen
 Maade var muligt.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_203" id="Side_203" title="[S. 203]"> </a></span></p>
 
-<p>Saa var der Frøkenen fra Langeland, hvis
+<p>Saa var der Frøkenen fra Langeland, hvis
 Specialitet det var hver Dag at liste sig ned i
-Kjøkkenet forat se eller lugte sig til, hvad man
+Kjøkkenet forat se eller lugte sig til, hvad man
 skulde have til Middag, og var Missionen lykkedes,
 fortalte hun stolt Resultatet til de Andre.</p>
 
 <p>Endelig var der Enkefruen med Datter; de
-var lige tynde, ens klædt og tilsyneladende lige
+var lige tynde, ens klædt og tilsyneladende lige
 gamle &mdash; ubestemmelig Alder. De <em>gav</em> Veninderne,
-supplerede hinandens Fortællinger og betroede
+supplerede hinandens Fortællinger og betroede
 hinanden, hvad de mente at have erfaret.
-Den største Mærkelighed var imidlertid Moderens
+Den største Mærkelighed var imidlertid Moderens
 Evne til ved Alt i Verden, hvad hun foretog sig,
 at give det Udseende af, at hun handlede netop
 saaledes, som hun gjorde, af Hensyn til sine Medmennesker,
 og dog gjorde hun aldrig Andet, end
 hvad hun havde Lyst til. Gik hun Tur, saa var
-det forat glæde den appetitspadserende Jomfru,
+det forat glæde den appetitspadserende Jomfru,
 og blev hun hjemme, var det forat holde den
-Døve med Selskab; tog hun Brystet af Anden, var
+Døve med Selskab; tog hun Brystet af Anden, var
 det, fordi hun vidste, at Vingen var hendes Sidemands
-Livret, og var hun nødt til at byde en af
-de Andre først af Kagefadet, forstod hun, ligesom
+Livret, og var hun nødt til at byde en af
+de Andre først af Kagefadet, forstod hun, ligesom
 en Taskenspiller, der forcerer et Kort, ufravigeligt
 at faae Vedkommende til at tage <em>den</em> Kage, hun
 skulde, og lade <em>den</em> ligge, som hun selv vilde
-have. Datteren maatte, forat befinde sig fuldstændig
+have. Datteren maatte, forat befinde sig fuldstændig
 vel, daglig kunne consumere flere Lispund
-høirøstet Beundring, men kneb det med Tilveiebringelsen<span class="pagenum"><a name="Side_204" id="Side_204" title="[S. 204]"> </a></span>
+høirøstet Beundring, men kneb det med Tilveiebringelsen<span class="pagenum"><a name="Side_204" id="Side_204" title="[S. 204]"> </a></span>
 af dette Kvantum paa anden Maade,
 var Moderen Mand for at levere mindst de fire.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>&mdash; "Det er ikke nogen bedaarende kvindelig
-Modelsamling, der er her paa Gaarden," erklærede
+Modelsamling, der er her paa Gaarden," erklærede
 Duborg til Ragna, der sad og saae paa ham, mens
 han malede et Interieur af Bryggerset, hvor Ilden
 under Kjedlen og Solskinnet fra Vinduerne hver
 fra sin Side lyste paa Bryggerspigens kraftige
-Skikkelse. "Men det er det samme," tilføiede han,
+Skikkelse. "Men det er det samme," tilføiede han,
 "jeg har <em>Dig</em>, og Du er mere end nok for mig
 at se paa!"</p>
 
-<p>&mdash; "Hvor jeg dog fører et Driverliv!" sagde
+<p>&mdash; "Hvor jeg dog fører et Driverliv!" sagde
 Ragna. "Det er egentlig ganske utilladeligt saadan
-at sidde med Hænderne i Skjødet!"</p>
+at sidde med Hænderne i Skjødet!"</p>
 
 <p>"Savner Du maaske Kontoret?" spurgte Duborg.</p>
 
 <p>"Nei, jeg vil ikke sige, jeg savner det, men &mdash;"</p>
 
-<p>"Da maa Du skam vænne Dig til at undvære
+<p>"Da maa Du skam vænne Dig til at undvære
 det! Naar vi nu til Efteraaret har holdt Bryllup,
 saa reiser vi til Syden, og saa &mdash;"</p>
 
 <p>"Skal vi have Bryllup til Efteraaret?" spurgte
-Ragna tøvende.</p>
+Ragna tøvende.</p>
 
 <p>"Ja, hvad skulde vi bie efter!"</p>
 
-<p>"Nei &mdash; ja, jeg tænkte kun &mdash; har vi &mdash; <em>Du</em>,
-mener jeg &mdash; faste Indtægter, saa vi kan leve?"</p>
+<p>"Nei &mdash; ja, jeg tænkte kun &mdash; har vi &mdash; <em>Du</em>,
+mener jeg &mdash; faste Indtægter, saa vi kan leve?"</p>
 
-<p>"Faste Indtægter!" gjentog Duborg forbauset
+<p>"Faste Indtægter!" gjentog Duborg forbauset
 og lod Haanden synke. "Nei &mdash; hvordan skulde
 en Kunstner have <em>det</em>?"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_205" id="Side_205" title="[S. 205]"> </a></span></p>
 
 <p>"Nei, det kan han vel hel heller ikke have,"
-indrømmede Ragna, "men det er alligevel saa
-underligt at tænke paa!"</p>
+indrømmede Ragna, "men det er alligevel saa
+underligt at tænke paa!"</p>
 
-<p>Saa blev der en længere Pause, men Duborg
+<p>Saa blev der en længere Pause, men Duborg
 malede flittigt.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>&mdash; "Er det Olie, De sidder og sviner med!"
-udbrød Tanterne, da de lidt efter kom forbi.
-"Faae ikke noget af <em>det</em> paa Tøiet, og vær endelig
+udbrød Tanterne, da de lidt efter kom forbi.
+"Faae ikke noget af <em>det</em> paa Tøiet, og vær endelig
 forsigtig med Billedet, naar de gaaer gjennem
-Dagligstuedøren, at der ikke bliver smurt noget af
-paa Portièren! Vandfarve er meget bedre og
-proprere &mdash; det lærte <em>vi</em> at male med i vores
-Ungdom, og det blev pæne Stykker, der tørrede
+Dagligstuedøren, at der ikke bliver smurt noget af
+paa Portièren! Vandfarve er meget bedre og
+proprere &mdash; det lærte <em>vi</em> at male med i vores
+Ungdom, og det blev pæne Stykker, der tørrede
 hurtigt."</p>
 
 <p>Duborg lo. Han kunde i Grunden rigtig godt
-lide Tanterne, men det generede ham skrækkeligt
+lide Tanterne, men det generede ham skrækkeligt
 om Aftenen efter den staaende Dessert at maatte
 sidde en Time inde i den store, kjedelige Havestue
-med de faa, stilfulde Møbler, høre paa Gjæsternes
+med de faa, stilfulde Møbler, høre paa Gjæsternes
 Samtale og af og til selv tage Del i den.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p><em>Nogen</em> Oplivelse bragte Pouls uformodede
 Ankomst. Han havde faaet Ferie og var strax
-taget til Vennebjerg, nærmest forat være sammen
+taget til Vennebjerg, nærmest forat være sammen
 med sin nye Svoger. &mdash; "Ja, <em>vi</em> vil ingen Ansvar
-have for ham," erklærede Tanterne strax til
-Ragna. "Tager han ud paa Søen og drukner sig,<span class="pagenum"><a name="Side_206" id="Side_206" title="[S. 206]"> </a></span>
-er det paa hans egen og din Kjærestes Risico &mdash;
+have for ham," erklærede Tanterne strax til
+Ragna. "Tager han ud paa Søen og drukner sig,<span class="pagenum"><a name="Side_206" id="Side_206" title="[S. 206]"> </a></span>
+er det paa hans egen og din Kjærestes Risico &mdash;
 <em>vi</em> kan ikke redde ham!"</p>
 
-<p>Forresten morede det i høi Grad de to Gamle
-at høre om hans Vintertogt, navnlig om Forpleiningen
+<p>Forresten morede det i høi Grad de to Gamle
+at høre om hans Vintertogt, navnlig om Forpleiningen
 ombord. &mdash; "Lutter Mandfolk, ogsaa i
-Kjøkkenet!" sagde de. "Gud, sikke noget Griseri,
-den Mad maa være! &mdash; Lutter Mandfolk, hvad
+Kjøkkenet!" sagde de. "Gud, sikke noget Griseri,
+den Mad maa være! &mdash; Lutter Mandfolk, hvad
 skal <em>det</em> ogsaa blive til!"</p>
 
-<p>Men Poul følte sig krænket paa Mandkjønnets
+<p>Men Poul følte sig krænket paa Mandkjønnets
 Vegne og svarede:</p>
 
-<p>"Det kan gjerne være, at Kjøkkenet paa Vennebjerg
+<p>"Det kan gjerne være, at Kjøkkenet paa Vennebjerg
 er renere end Kabyssen ombord, men veed
 I hvad, Tante Hanne og Tante Sine: naar der
 ligger en Krydser med, lad os sige tre Hundrede
 Mand ombord paa Indrerheden, og den faaer Ordre
-til at lette næste Morgen Klokken Fem, saa letter
-den; og lyder Seilordren paa, at den skal gjøre
-et Togt til Vestindien og anløbe Madeira paa Udreisen
-og være hjemme fem Maaneders Dagen
+til at lette næste Morgen Klokken Fem, saa letter
+den; og lyder Seilordren paa, at den skal gjøre
+et Togt til Vestindien og anløbe Madeira paa Udreisen
+og være hjemme fem Maaneders Dagen
 efter, saa <em>er</em> den hjemme og stryger Commandoen
 til bestemt Tid. &mdash; Troer I nu ogsaa, naar det
 var en Krydser med tre Hundrede Fruentimmer
 ombord, at den kunde holde sig sin Seilordre
-efterrettelig? &mdash; Nei, Mænd, om den kunde, for
+efterrettelig? &mdash; Nei, Mænd, om den kunde, for
 Fruentimmer er og bliver udisciplinerede!"</p>
 
 <p>"Der er Noget i, hvad Drengen <em>der</em> siger!"
-svarede Hanne, og et Øieblik efter sagde Sine:
-"Hvad der <em>er</em> sandt, <em>skal</em> være sandt: Poul har
+svarede Hanne, og et Øieblik efter sagde Sine:
+"Hvad der <em>er</em> sandt, <em>skal</em> være sandt: Poul har
 Ret!"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_207" id="Side_207" title="[S. 207]"> </a></span></p>
 
-<p>Fra det Øieblik af havde Tanterne vundet
+<p>Fra det Øieblik af havde Tanterne vundet
 Pouls Hjerte, og han deres, og der var ikke den
 Ting, han ikke turde tillade sig, ja, tilsidst drev
-han det endogsaa til at indføre saadanne maritime
+han det endogsaa til at indføre saadanne maritime
 Retter som Lobescowes og Bixemad paa Vennebjerg,
-og Tanterne erklærede ganske vist, at det
-saae fælt ud, men indrømmede, at det smagte godt.</p>
+og Tanterne erklærede ganske vist, at det
+saae fælt ud, men indrømmede, at det smagte godt.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; Duborgs Bryggersbillede var færdigt, og
-Ragna syntes naturligvis, det var udmærket.</p>
+<p>&mdash; Duborgs Bryggersbillede var færdigt, og
+Ragna syntes naturligvis, det var udmærket.</p>
 
 <p>"Ja, det er slet ikke saa galt," sagde han
 selv, "male kan jeg jo nok endnu, men det er
 alligevel Ingenting &mdash; saadant Noget kan Enhver,
-der vil, lære at gjøre. &mdash; Nei, det forrige &mdash; det,
+der vil, lære at gjøre. &mdash; Nei, det forrige &mdash; det,
 jeg blev forlovet paa &mdash; det kunde have blevet
 godt!"</p>
 
-<p>"Men Du gjør det da færdigt en anden Gang
-&mdash; naar vi først er gift, og Du altid kan have
+<p>"Men Du gjør det da færdigt en anden Gang
+&mdash; naar vi først er gift, og Du altid kan have
 mig som Model," sagde Ragna men blev uvilkaarlig
 forlegen ved sine Ord.</p>
 
@@ -7038,12 +6999,12 @@ forlegen ved sine Ord.</p>
 
 <p>"Jo, kan Du ikke forstaa, at naar man <em>har</em>
 gjort et Billede, saa er <em>det</em> gjort, og saa kan man
-ikke gjøre det om igjen."</p>
+ikke gjøre det om igjen."</p>
 
 <p>"Nei, det forstaaer jeg virkelig ikke &mdash; det
-maa jo være lettere anden Gang!"</p>
+maa jo være lettere anden Gang!"</p>
 
-<p>Duborg saae hjælpeløst op paa hende. Han
+<p>Duborg saae hjælpeløst op paa hende. Han
 vidste slet ikke, hvordan han skulde forklare sig,<span class="pagenum"><a name="Side_208" id="Side_208" title="[S. 208]"> </a></span>
 men saa fik han en lykkelig Indskydelse, syntes
 han selv, og sagde smilende:</p>
@@ -7055,46 +7016,46 @@ da Du friede til mig?"</p>
 
 <p>"Du sagde: '<em>Der</em> staaer en Mand, der holder
 af <em>mig</em>, og <em>jeg</em> holder af ham!' &mdash; Se, det
-kunde <em>Du</em> heller ikke gjøre om, og det blev skam
-ikke lettere at sige anden Gang end første &mdash; tvertimod!"</p>
+kunde <em>Du</em> heller ikke gjøre om, og det blev skam
+ikke lettere at sige anden Gang end første &mdash; tvertimod!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>&mdash; "Skal det Billede nu paa Udstillingen derinde?"
 spurgte Tanterne siden.</p>
 
-<p>"Aa, jeg veed saamænd ikke," svarede Duborg.
+<p>"Aa, jeg veed saamænd ikke," svarede Duborg.
 "Jeg er egentlig helst fri for at udstille;
 Folk, de gaaer og gloer og forstaaer Ingenting, og
-saa er man dog selv alligevel i en Slags Spænding!"</p>
+saa er man dog selv alligevel i en Slags Spænding!"</p>
 
-<p>"Ja, om man faaer Præmie eller ei!" afbrød
-Hanne ham, "det er saa rimeligt!" og Sine tilføiede:
+<p>"Ja, om man faaer Præmie eller ei!" afbrød
+Hanne ham, "det er saa rimeligt!" og Sine tilføiede:
 "Det kan <em>vi</em> saa godt forstaa, for vi var
-ogsaa helt æggesyge ifjor, inden vi vidste, om
-vores engelske Vædder havde faaet 'Hæderlig
+ogsaa helt æggesyge ifjor, inden vi vidste, om
+vores engelske Vædder havde faaet 'Hæderlig
 Omtale' paa Jyderup Dyrskue &mdash; det er saa sin
 Sag med at udstille!"</p>
 
 <p>Duborg lo, saa det rungede efter, men to
 Dage efter sagde han til Ragna, at hun ikke maatte
-blive vred, men nu kunde han ikke længer holde
+blive vred, men nu kunde han ikke længer holde
 det ud, han maatte bort.</p>
 
 <p>"Dine Tanter kan jeg rentud godt lide," sagde<span class="pagenum"><a name="Side_209" id="Side_209" title="[S. 209]"> </a></span>
-han, "og jeg troer ogsaa, jeg kunde døie det
-øvrige Antikcabinet en Uge eller to endnu, naar
+han, "og jeg troer ogsaa, jeg kunde døie det
+øvrige Antikcabinet en Uge eller to endnu, naar
 blot den Enkefrue og hendes Datter ikke var, men
 <em>de</em> tager for meget paa Humeuret &mdash; jeg seer mig
 gal paa dem! De snakker jo ligefrem forat snakke,
-bare forat høre deres egne, sprukne Stemmer &mdash;
+bare forat høre deres egne, sprukne Stemmer &mdash;
 og det lige fra Morgenstunden &mdash; nei, jeg maa
-væk!"</p>
+væk!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Og Duborg og Ragna reiste, og Poul med &mdash;
-han længtes efter Saltvand, sagde han.</p>
+han længtes efter Saltvand, sagde han.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_210" id="Side_210" title="[S. 210]"> </a></span></p>
@@ -7105,83 +7066,83 @@ han længtes efter Saltvand, sagde han.</p>
 <h2><a name="KAPITEL_XXIX" id="KAPITEL_XXIX"></a>KAPITEL XXIX</h2>
 
 
-<p>Midt om Sommeren er Kjøbenhavn en hel
+<p>Midt om Sommeren er Kjøbenhavn en hel
 anden By.</p>
 
-<p>Gaaer man ned ad Strøget, seer man lutter
-fremmede Ansigter, og mødes to Bekjendte, maa
-de nødvendigvis standse forat meddele hinanden
+<p>Gaaer man ned ad Strøget, seer man lutter
+fremmede Ansigter, og mødes to Bekjendte, maa
+de nødvendigvis standse forat meddele hinanden
 deres Forundring.</p>
 
-<p>Udlændinge med Bädeker eller Murray under
-Armen stiller sig op paa et Gadehjørne, studerer
+<p>Udlændinge med Bädeker eller Murray under
+Armen stiller sig op paa et Gadehjørne, studerer
 Kortet, seer sig forvildet omkring og ender alligevel
-med at spørge den nærmeste Betjent om Vei til
-Thorvaldsens Musæum eller Frue Kirke.</p>
+med at spørge den nærmeste Betjent om Vei til
+Thorvaldsens Musæum eller Frue Kirke.</p>
 
-<p>Landsbyskolelærere kommer til Byen med
+<p>Landsbyskolelærere kommer til Byen med
 deres Ungdom; parvis trasker Poderne med en
-Bylt i Haanden bagved Skolemester, besøger
+Bylt i Haanden bagved Skolemester, besøger
 Amalienborg, Rundetaarn og et Par af Samlingerne,
 gaaer i Zoologisk Have om Eftermiddagen og
-ender dødtrætte i Tivoli om Aftenen.</p>
+ender dødtrætte i Tivoli om Aftenen.</p>
 
 <p>Vinduerne staaer aabne overalt, hvor en Leilighed
 er beboet, Gaderne vandes, og det drypper
-kjøligt fra Isværkernes Vogne; offentlige Bygninger<span class="pagenum"><a name="Side_211" id="Side_211" title="[S. 211]"> </a></span>
-restaureres, og Græsset luges op mellem
-Brostenene paa de afsides, lidet befærdede Pladser.</p>
+kjøligt fra Isværkernes Vogne; offentlige Bygninger<span class="pagenum"><a name="Side_211" id="Side_211" title="[S. 211]"> </a></span>
+restaureres, og Græsset luges op mellem
+Brostenene paa de afsides, lidet befærdede Pladser.</p>
 
-<p>Butikerne har indrettet sig paa Fremmedbesøg:
+<p>Butikerne har indrettet sig paa Fremmedbesøg:
 det vrimler med "<i xml:lang="fr" lang="fr">Souvenirs de Copenhague</i>",
-og i Boghandlervinduerne er det Reisebøger,
+og i Boghandlervinduerne er det Reisebøger,
 Kort, Photographier og udenlandsk Lecture,
 der dominerer Markedet.</p>
 
 <p>Hotellerne er overfyldte, og Portier'ne blaseerte;
-udenfor Caféerne er der neppe en Plads at opdrive,
-og man faaer et Indtryk af rastløs Flid ved
-at se Udlændinge sidde og skrive Adresser paa
+udenfor Caféerne er der neppe en Plads at opdrive,
+og man faaer et Indtryk af rastløs Flid ved
+at se Udlændinge sidde og skrive Adresser paa
 Bunker af Prospect-Brevkort.</p>
 
-<p>En enkelt fredlyst Plet paa Strøget er der dog,
+<p>En enkelt fredlyst Plet paa Strøget er der dog,
 som altid bliver sig selv lig: det er Helligaands
-Kirkeplads. Gamle, graa Mænd sidder her under
+Kirkeplads. Gamle, graa Mænd sidder her under
 Lindeskyggerne, tegner med Stokken i Gruset,
 lokker for en vagabonderende Hund eller henvender
-et Par Ord til Børnene, der leger mellem
-de slidte Gravsten &mdash; "Slægt skal følge Slægters
+et Par Ord til Børnene, der leger mellem
+de slidte Gravsten &mdash; "Slægt skal følge Slægters
 Gang!"</p>
 
-<p>De hvidtede Vinduer kan gjøre En hel trist &mdash;
-man faaer Fornemmelsen af selv at være den
-eneste Indfødte i den uddøde By. Intet Hof, ingen
+<p>De hvidtede Vinduer kan gjøre En hel trist &mdash;
+man faaer Fornemmelsen af selv at være den
+eneste Indfødte i den uddøde By. Intet Hof, ingen
 Vagtparade af Garden; Gesandtskabspalaiserne i
-Bredgade staaer tomme: i det Høieste er der
-efterladt en overcomplet Attaché &mdash; diplomatiske
-Forviklinger frabedes i Sommerferien! Sognepræsterne
+Bredgade staaer tomme: i det Høieste er der
+efterladt en overcomplet Attaché &mdash; diplomatiske
+Forviklinger frabedes i Sommerferien! Sognepræsterne
 er borte, og Capellanerne faaer Lov at
-øve sig om Søndagen for tomme Bænke; Aviserne<span class="pagenum"><a name="Side_212" id="Side_212" title="[S. 212]"> </a></span>
-lever høit paa at bringe bekjendte og ubekjendte
-Mænds Ferieadresser, Søslangen er paa sin aarlige
-Tournée i Smaabladene, og kasserede Feuilletoner
+øve sig om Søndagen for tomme Bænke; Aviserne<span class="pagenum"><a name="Side_212" id="Side_212" title="[S. 212]"> </a></span>
+lever høit paa at bringe bekjendte og ubekjendte
+Mænds Ferieadresser, Søslangen er paa sin aarlige
+Tournée i Smaabladene, og kasserede Feuilletoner
 trykkes. Selv Militairet skifter Physiognomi: Infanteriet,
 der kommer fra Skydebanerne paa
-Amager, og Gardehusarerne, der trækker ad Østerbro
+Amager, og Gardehusarerne, der trækker ad Østerbro
 til, er hvide &mdash; hvide af Uniform og hvide af
-Støv &mdash; og Officerernes Ansigter seer ud som
-kogte Krebs med lyst Overskjæg.</p>
+Støv &mdash; og Officerernes Ansigter seer ud som
+kogte Krebs med lyst Overskjæg.</p>
 
-<p>Om Aftenen bevæger der sig igjen en Strøm
+<p>Om Aftenen bevæger der sig igjen en Strøm
 af Mennesker i forskjellige Retninger: Nogle ad
 Langelinie til, Andre mod Vesterbro &mdash; Tivoli
-haaber paa Tørveir, Circus paa Regn &mdash; og atter
+haaber paa Tørveir, Circus paa Regn &mdash; og atter
 Andre tager i Skoven, til Charlottenlund og Klampenborg
-eller længere bort. &mdash; Men Smaafolk!
+eller længere bort. &mdash; Men Smaafolk!
 Hvor er de henne?</p>
 
 <p>Ja, i den gamle By, i "City", er de jo snart
-en uddøende Race, ligesom Berners sorte Rotte,
+en uddøende Race, ligesom Berners sorte Rotte,
 men i de snevre, afsidesliggende Gader er der dog
 endnu en varm Sommeraften et "Stillleben", der
 kan minde om Frederik den Sjettes Tid eller om
@@ -7190,45 +7151,45 @@ en fredelig Provinsidyl.</p>
 <p>Fatter har flyttet sin Stol ud paa Fortovet og
 ryger sin Pibe i det Fri, af og til converserende
 Pigerne inde i Strygeriet, hvor der endnu arbeides
-for aabne Døre og i let Costume, Kjeldermanden
-staaer i Skjorteærmer ved Nedgangen til sin Hule,
-Madamen passiarer tversover Gaden, Børnene leger
+for aabne Døre og i let Costume, Kjeldermanden
+staaer i Skjorteærmer ved Nedgangen til sin Hule,
+Madamen passiarer tversover Gaden, Børnene leger
 &mdash; der er saa mange, at de synes at gro op ad<span class="pagenum"><a name="Side_213" id="Side_213" title="[S. 213]"> </a></span>
-Brostenene &mdash; fede Mopper døser med gispende
-Tunge, og en Trækkevogn med solhedet, halvfordærvet
-Frugt gjør glimrende Forretninger.</p>
+Brostenene &mdash; fede Mopper døser med gispende
+Tunge, og en Trækkevogn med solhedet, halvfordærvet
+Frugt gjør glimrende Forretninger.</p>
 
 <p>Og ude paa Broerne, i Arbeiderkvartererne,
 <em>der</em> foregaar ogsaa en hel Udvandring til Colonihaver,
-Marker, Grønninger og &mdash; fremfor Alt &mdash;
-til Fællederne.</p>
+Marker, Grønninger og &mdash; fremfor Alt &mdash;
+til Fællederne.</p>
 
-<p>Hvor mangen Kjøbenhavner kjender egentlig
-Fællederne rigtigt? Og hvor er dog Fællederne
+<p>Hvor mangen Kjøbenhavner kjender egentlig
+Fællederne rigtigt? Og hvor er dog Fællederne
 smukke, med fine Farvenuancer og med fine Curvelinier,
 og hvor er det dog skiftende Sommerbilleder,
 de frembyder! &mdash; Om Formiddagen, naar der
 exerceres, er Indtrykket overveiende militairt; de
 marscherende Colonner seer i Afstand ud som eet
-fremadskridende Legeme, der er mørkt og ensfarvet,
-men saa høres der en Commando eller et
-Hornsignal, en Vending følger, og der kommer et
-Farveskjær og et Lynblink i blanke Vaaben &mdash;
+fremadskridende Legeme, der er mørkt og ensfarvet,
+men saa høres der en Commando eller et
+Hornsignal, en Vending følger, og der kommer et
+Farveskjær og et Lynblink i blanke Vaaben &mdash;
 Garde, Infanteri eller Husarer. &mdash; Om Eftermiddagen
 er her civilt fredeligt, saa dyrkes
 Sporten, den mere <a class="corr" name="rett_19" id="rett_19" title="var: demokratisks">demokratiske</a> Sport: Fodbold,
-Cricquet eller Langbold, og der bevæger sig hvide,
-blaa og røde Huer over den gulgrønne Flade. &mdash;
-Men Den, der vil se Fællederne i deres Glans,
+Cricquet eller Langbold, og der bevæger sig hvide,
+blaa og røde Huer over den gulgrønne Flade. &mdash;
+Men Den, der vil se Fællederne i deres Glans,
 skal se dem en Sommeraften, naar Smaakaarsfolk
 leirer sig derude om de medbragte Madkurve &mdash;
-Mand, Kone, Børn og Hund &mdash; og ligger paa
-Maven og nyder Aftensmaden i det Grønne. Saa
-er der Liv ved "Holger Danskes Briller": Børnene<span class="pagenum"><a name="Side_214" id="Side_214" title="[S. 214]"> </a></span>
+Mand, Kone, Børn og Hund &mdash; og ligger paa
+Maven og nyder Aftensmaden i det Grønne. Saa
+er der Liv ved "Holger Danskes Briller": Børnene<span class="pagenum"><a name="Side_214" id="Side_214" title="[S. 214]"> </a></span>
 vader, Skibe seiler og gaaer til Bunds, og en
 enkelt Terne vipper paa sine Vinger. Heste og
-Køer søger herned forat drikke, og Husdyrene
-vækker hos mangen kulsværtet, skjægstubbet Byarbeider
+Køer søger herned forat drikke, og Husdyrene
+vækker hos mangen kulsværtet, skjægstubbet Byarbeider
 halv vemodige Minder om den Tid, da
 han selv var en god, lille Dreng ude paa Landet
 &mdash; det fredelige, stille Land, Barndommens tabte
@@ -7243,34 +7204,34 @@ Paradis.</p>
 <h2><a name="KAPITEL_XXX" id="KAPITEL_XXX"></a>KAPITEL XXX</h2>
 
 
-<p>Nu var der dem, som begyndte at længes
-efter, at Sommeren snart skulde faae Ende &mdash; først
+<p>Nu var der dem, som begyndte at længes
+efter, at Sommeren snart skulde faae Ende &mdash; først
 og fremmest Mille Buxbom. Hun kjedede sig
-gudsjammerligt, savnede sine sex Børn og gik
-ikke engang i Kirke, for hun hørte af Princip ikke
-Capellaner. Besøg havde hun kun faa af, og
+gudsjammerligt, savnede sine sex Børn og gik
+ikke engang i Kirke, for hun hørte af Princip ikke
+Capellaner. Besøg havde hun kun faa af, og
 selv Maskinmanden og Marie havde intet Nyt at
 melde, naar de kom.</p>
 
-<p>Marie var voxet stærkt, kjøn var hun bleven,
-dygtig til Dansen og dygtig i Læseskolen, men
+<p>Marie var voxet stærkt, kjøn var hun bleven,
+dygtig til Dansen og dygtig i Læseskolen, men
 spinkel, meget spinkel, og noget bleg &mdash; hun
-trængte aabenbart til Sol og kraftig Føde. Sin
+trængte aabenbart til Sol og kraftig Føde. Sin
 daglige Gjerning og Kameraterne savnede hun
-voldsomt, og en Dag, da hun havde været oppe
+voldsomt, og en Dag, da hun havde været oppe
 paa Theatret forat hente Noget, hun havde glemt,
 og var gaaet ned paa Scenen, havde det formelig
-været trist at se op i det mægtige, tomme Rum,
+været trist at se op i det mægtige, tomme Rum,
 hvor der nu hverken var Soffiter eller Bagtepper,
-og hvor Løbebroerne hang saa ensomt oppe under
+og hvor Løbebroerne hang saa ensomt oppe under
 Snoreloftet.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_216" id="Side_216" title="[S. 216]"> </a></span></p>
 
 <p>Endelig kom da den femtende August; Danseskolen
-begyndte, Prøverne begyndte, og hun fik
-tildelt et Soloparti: hun skulde danse Børnemenuetten
-i "Elverhøi", det var en stor Begivenhed!
+begyndte, Prøverne begyndte, og hun fik
+tildelt et Soloparti: hun skulde danse Børnemenuetten
+i "Elverhøi", det var en stor Begivenhed!
 I Fritiden sad hun, naar Veiret var godt,
 gjerne sammen med Kameraterne ude paa det
 flade Tag over Forbindelsesbygningen og spiste
@@ -7278,31 +7239,31 @@ sin Frokost, saae paa Folk, der gik nedenfor, og
 listede sig stundom ind ad et af Vinduerne paa
 den anden Side, ind i Malersalen, hvor de nye
 Bagtepper laa paa det store Gulv, og hvor Theatermaleren
-prøvede Virkningen af sine Decorationsskizzer
+prøvede Virkningen af sine Decorationsskizzer
 paa det lille Modeltheater &mdash; det var Noget
-at høre om baade for Mille Buxbom og Madam
-Siegler, Frøken Hansen og Madam Asters.</p>
+at høre om baade for Mille Buxbom og Madam
+Siegler, Frøken Hansen og Madam Asters.</p>
 
-<p>Madam Siegler klagede ellers stærkt over den
-døde Tid, og det samme gjorde Frøken Hansen.
+<p>Madam Siegler klagede ellers stærkt over den
+døde Tid, og det samme gjorde Frøken Hansen.
 "Ingen Brylluper er der," sagde hun, "og <em>det</em>
 kan jeg forstaa, men hvorfor der heller aldrig er
 fine Lig om Sommeren, <em>det</em> veed jeg ikke!"</p>
 
 <p>Madam Asters residerede ganske alene med
 sin Mand i det grevelige Palais, men det var ikke
-morsomt, erklærede hun: "der er Betræk over alle
-Møblerne og Flor om Lysekronen, ikke et Menneske
+morsomt, erklærede hun: "der er Betræk over alle
+Møblerne og Flor om Lysekronen, ikke et Menneske
 ringer paa Porten, og man kan ligefrem forfalde
 til Tungsindighed og Religionsskrupler."</p>
 
 <p>Terndrup tilbragte den halve Dag oppe paa
-Dueslaget; Ingen kjøbte Naturalier, Ingen byttede
-Frimærker, og der var endnu noget til, Drengene<span class="pagenum"><a name="Side_217" id="Side_217" title="[S. 217]"> </a></span>
-skulde have de ny Skolebøger. Saa fulgtes han
-i Reglen om Aftenen med Berner, der nød sin
+Dueslaget; Ingen kjøbte Naturalier, Ingen byttede
+Frimærker, og der var endnu noget til, Drengene<span class="pagenum"><a name="Side_217" id="Side_217" title="[S. 217]"> </a></span>
+skulde have de ny Skolebøger. Saa fulgtes han
+i Reglen om Aftenen med Berner, der nød sin
 Ferie, paa Excursioner, og da Holst kom til Byen,
-fordi han ikke længere kunde holde ud at være
+fordi han ikke længere kunde holde ud at være
 borte, slog de Tre sig jevnlig sammen &mdash; en Dag
 var de inde i Christiansborgs Ruiner.</p>
 
@@ -7310,186 +7271,186 @@ var de inde i Christiansborgs Ruiner.</p>
 
 <p>Berner havde jo saa tidt og saa vemodig-begeistret
 talt om den eiendommelige Verden,
-Ruinerne indesluttede &mdash; "Absalons Brønd" først
+Ruinerne indesluttede &mdash; "Absalons Brønd" først
 og fremmest &mdash; at Holst havde faaet umaadelig
 Lyst til at se dem; Berner selv vilde gjerne engang
-igjen undersøge, om Faunaen og Floraen skulde
-være bleven forøget, og saa gik naturligvis Terndrup
-ogsaa med, for Selskabs og mulig Fornøielses
+igjen undersøge, om Faunaen og Floraen skulde
+være bleven forøget, og saa gik naturligvis Terndrup
+ogsaa med, for Selskabs og mulig Fornøielses
 Skyld.</p>
 
 <p>En af Brandvagterne, som Berner kjendte
 fra gamle Dage, havde han faaet til at lukke dem
 ind &mdash; Adgangen til Ruinerne er jo ellers af Hensyn
 til mulige Nedstyrtninger forbudt &mdash; og forsynet
-med en tændt Lygte gik han da i Spidsen
-for Trekløveret ind gjennem Kirkeporten og ned i
+med en tændt Lygte gik han da i Spidsen
+for Trekløveret ind gjennem Kirkeporten og ned i
 Kjelderne.</p>
 
-<p>De mægtige, vildsomme Kjelderhvælvinger
-ligger endnu uberørte fra det forrige Slots Tid;
-Lygteskjæret flakker og skrider hen over de graalige,
+<p>De mægtige, vildsomme Kjelderhvælvinger
+ligger endnu uberørte fra det forrige Slots Tid;
+Lygteskjæret flakker og skrider hen over de graalige,
 fugtige Flader, hvor de vaklende Skygger
-nysgjerrigt følger efter &mdash; man gaaer som i en
-Fæstnings underjordiske Kasematter.</p>
+nysgjerrigt følger efter &mdash; man gaaer som i en
+Fæstnings underjordiske Kasematter.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_218" id="Side_218" title="[S. 218]"> </a></span></p>
 
-<p>Pludselig, efter en Dreining, staaer der en Væg
+<p>Pludselig, efter en Dreining, staaer der en Væg
 af Dagslys ind i Gangen, man gaaer et Skridt til
-Høire og seer op som gjennem en uhyre Skakt
+Høire og seer op som gjennem en uhyre Skakt
 med ru, sodede Mursider og med blaa Himmel
-foroven. &mdash; "Ja, <em>der</em> var Kjøkkentrappen," siger
+foroven. &mdash; "Ja, <em>der</em> var Kjøkkentrappen," siger
 Berner, "og derinde er den kongelige Vinkjelder!"</p>
 
 <p>"Er De <em>saa</em> localiseret!" udbryder Holst.</p>
 
 <p>"Det er da intet Under," svarer Berner.
-"Husk, at jeg er født paa Slottet og har levet al
+"Husk, at jeg er født paa Slottet og har levet al
 min Tid her &mdash; lige til hin Octobernat, der lagde
-det Hele i Grus &mdash; min gamle Fader tog sin Død
+det Hele i Grus &mdash; min gamle Fader tog sin Død
 over det!"</p>
 
-<p>&mdash; "Der ligger Kjøkkenerne," siger Brandvagten
-og viser dem ind til Venstre, ind i de vældige,
-kjølige Rum, hvor de lange, massive Plankeborde
-endnu strækker sig under Hvælvingerne,
-hvor et Par uhyre Stenmortere staar i Hjørnerne,
+<p>&mdash; "Der ligger Kjøkkenerne," siger Brandvagten
+og viser dem ind til Venstre, ind i de vældige,
+kjølige Rum, hvor de lange, massive Plankeborde
+endnu strækker sig under Hvælvingerne,
+hvor et Par uhyre Stenmortere staar i Hjørnerne,
 og hvor rustne Ringe foran det aabne Ildsted engang
 har baaret Spiddene.</p>
 
 <p>"Her er bleven lavet megen god Mad i Tidens
-Løb!" siger Terndrup.</p>
+Løb!" siger Terndrup.</p>
 
-<p>"Og hentet megen god Vin!" tilføier Holst
-&mdash; han smækker ligefrem med Tungen.</p>
+<p>"Og hentet megen god Vin!" tilføier Holst
+&mdash; han smækker ligefrem med Tungen.</p>
 
-<p>"Ja, men Gudbevares, hvor der maa være
+<p>"Ja, men Gudbevares, hvor der maa være
 gaaet meget til Spilde i saadan en Husholdning!"
-bemærker Terndrup, og saa gaaer de videre.</p>
+bemærker Terndrup, og saa gaaer de videre.</p>
 
-<p>&mdash; "Nu nærmer vi os til Absalons Brønd,"
-siger Berner, og hans Stemme faaer en næsten
-høitidelig Klang.</p>
+<p>&mdash; "Nu nærmer vi os til Absalons Brønd,"
+siger Berner, og hans Stemme faaer en næsten
+høitidelig Klang.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_219" id="Side_219" title="[S. 219]"> </a></span></p>
 
-<p>Henad en Sidehvælving dreier de, og fra den
+<p>Henad en Sidehvælving dreier de, og fra den
 kommer de ind i en anden Gang, smallere og
-ganske lav; her er mørkt som i Graven og blød,
-sivende Grund &mdash; man maa føle sig for med
+ganske lav; her er mørkt som i Graven og blød,
+sivende Grund &mdash; man maa føle sig for med
 Foden for hvert Skridt.</p>
 
 <p>For Enden af Gangen ligger en simpel, rund
 Stenbrystning, Lygten holdes ind over den, og et
 Par Alen nede blinker der et lille Vandspeil.</p>
 
-<p>&mdash; "Er her dybt?" spørger Holst.</p>
+<p>&mdash; "Er her dybt?" spørger Holst.</p>
 
 <p>"Ja, der er vel en halv Snes Alen Vand,"
 svarer Brandvagten, "og naar det ikke, som nu,
 staaer og bliver surt, fordi der aldrig tages af det,
-saa er det saamænd det bedste Vand i Kjøbenhavn.
+saa er det saamænd det bedste Vand i Kjøbenhavn.
 I gamle Dage, i Frederik den Sjettes og
-Christian den Ottendes Tid, længe før vi havde
-Vandværk, da var det nu ogsaa en hel Herlighed
+Christian den Ottendes Tid, længe før vi havde
+Vandværk, da var det nu ogsaa en hel Herlighed
 og en stor Naade for de fornemste Familier i
-Byen at faae Nøgle her til Brønden og have Lov
+Byen at faae Nøgle her til Brønden og have Lov
 at hente Vand af den; min salig Fader har fortalt
 mig, at der om Morgenen tidt kunde komme en
-halv Snes kjønne Herskabspiger paa een Gang med
+halv Snes kjønne Herskabspiger paa een Gang med
 deres Spande &mdash; ak, ja, det var andre Tider!"</p>
 
 <p>"Men hvorfor kaldes den nu egentlig 'Absalons
-Brønd'?" spørger Terndrup.</p>
+Brønd'?" spørger Terndrup.</p>
 
 <p>"Ganske simpelt, fordi den stammer fra hans
 Tid," svarer Berner.</p>
 
 <p>"Ja, er <em>det</em> nu saa vist?"</p>
 
-<p>"Saa vist, som at Brønden overhovedet existerer!
+<p>"Saa vist, som at Brønden overhovedet existerer!
 Troer De, at der i henimod syv Hundrede<span class="pagenum"><a name="Side_220" id="Side_220" title="[S. 220]"> </a></span>
 Aar holder sig en fast, uafbrudt Tradition om
-Brøndens Oprindelse, naar Traditionen ikke er ægte
+Brøndens Oprindelse, naar Traditionen ikke er ægte
 &mdash; nei! Og selve Forholdene viser jo ogsaa tydeligt,
-at Traditionen er rigtig. Det Første, Absalon
-har gjort, da han tænkte paa at bygge sin Borg her
-paa Holmen, har naturligvis været at sikre sig, at
-der var fersk Vand; Brønden er bleven gravet,
+at Traditionen er rigtig. Det Første, Absalon
+har gjort, da han tænkte paa at bygge sin Borg her
+paa Holmen, har naturligvis været at sikre sig, at
+der var fersk Vand; Brønden er bleven gravet,
 og Taarnet er reist udenom <em>den</em> &mdash; med faste,
-høie Mure forat værne Livskilden i Ufredstider.
-Absalons Borg maatte give Plads for 'Kjøbenhavns
-Slot', og Kjøbenhavns Slot for det første
-og det andet Christiansborg, men Kjelderne hvælvedes
-over den gamle Brønd &mdash; Slottets eneste &mdash;
+høie Mure forat værne Livskilden i Ufredstider.
+Absalons Borg maatte give Plads for 'Kjøbenhavns
+Slot', og Kjøbenhavns Slot for det første
+og det andet Christiansborg, men Kjelderne hvælvedes
+over den gamle Brønd &mdash; Slottets eneste &mdash;
 og som Hovedstaden er opstaaet omkring Borgen,
 saadan kan man sige, at Borgen er opstaaet om
-Absalons Brønd &mdash; <em>den</em> er det inderste Centrum,
+Absalons Brønd &mdash; <em>den</em> er det inderste Centrum,
 Kjernen, Livskilden, hvad De vil kalde det &mdash;
 Byens og Landets. &mdash; Med <em>dens</em> Vand er <em>jeg</em>
-døbt, og af <em>den</em> har jeg drukket Hundreder af
+døbt, og af <em>den</em> har jeg drukket Hundreder af
 Gange!"</p>
 
 <p>"Og ved den Daab har De faaet Deres Indvielse
-som Ridder af Kjøbenhavn," siger Holst, "og
+som Ridder af Kjøbenhavn," siger Holst, "og
 Pietet og historisk Sans har De siden drukket
 Dem til af den!"</p>
 
-<p>"Maaske! &mdash; I saa Fald vilde jeg blot ønske,
+<p>"Maaske! &mdash; I saa Fald vilde jeg blot ønske,
 at mange, mange Flere kunde faae deres Indvielse
-og læske deres Tørst af Absalons gamle Brønd!"</p>
+og læske deres Tørst af Absalons gamle Brønd!"</p>
 
-<p>"Ja, der skulde først og fremmest være
+<p>"Ja, der skulde først og fremmest være
 uhindret Adgang til Ruinerne," siger Holst.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_221" id="Side_221" title="[S. 221]"> </a></span></p>
 
-<p>"Nei, først og fremmest skulde Ruinerne ryddes
+<p>"Nei, først og fremmest skulde Ruinerne ryddes
 og Borgen reises," svarer Berner &mdash; og saa gaaer
 de videre, opad, op til Lyset, til den varme Dag.</p>
 
 <p>Tommetykt ligger sine Steder den faldne
-Askeregn over de blottede Hvælvinger &mdash; i Asken
+Askeregn over de blottede Hvælvinger &mdash; i Asken
 opdager Berner tydelige Aftryk af Husmaarens
 lette Fod, og inde under en Murkant finder han
-en indtørret Mumie af den store Flagermus, <i>Vesperugo
+en indtørret Mumie af den store Flagermus, <i>Vesperugo
 noctula</i>.</p>
 
 <p>"Ja, det Stads er der nok af," forklarer
 Brandvagten. "De ligger i Dvale herinde om
 Vinteren i snesevis, og Sommeraftener kan det
-være hel fælt, naar man skræmmer dem op, og
-de flagrer lige om Ørerne paa En!"</p>
+være hel fælt, naar man skræmmer dem op, og
+de flagrer lige om Ørerne paa En!"</p>
 
 <p>&mdash; Gjennem en Vinduesaabning seer de ind
 i et uhyre, aflangt Rum, stort som Torvet i en
-Kjøbstad; Fordybninger i Mursiderne viser, <em>hvor</em>
-Bjælkehovederne har hvilet, sværtede Nischer, <em>hvor</em>
+Kjøbstad; Fordybninger i Mursiderne viser, <em>hvor</em>
+Bjælkehovederne har hvilet, sværtede Nischer, <em>hvor</em>
 der har staaet Ovne &mdash; her laa Riddersalen.</p>
 
-<p>"<em>Der</em> har jeg som Barn to Gange været oppe
+<p>"<em>Der</em> har jeg som Barn to Gange været oppe
 paa Galleriet og seet ned paa Nytaarstaflet," siger
-Berner. "Og ovre i det Hjørnevindue, ud mod
+Berner. "Og ovre i det Hjørnevindue, ud mod
 Slotspladsen &mdash; ved Siden af Colonnaden, hvor der
-var Opgang til Høiesteret &mdash; <em>der</em> stod Frederik
+var Opgang til Høiesteret &mdash; <em>der</em> stod Frederik
 den Syvende, husker jeg, en Grundlovsdag og
-talte til Folket. Naar man hørte ham tale, og
+talte til Folket. Naar man hørte ham tale, og
 naar man saae hans stolte Skikkelse, saa var han
 Kongen, og man glemte rent, at han kastede en<span class="pagenum"><a name="Side_222" id="Side_222" title="[S. 222]"> </a></span>
 Slagskygge, der hed Grevinde Danner, ud over
 Landet!"</p>
 
-<p>"Hun maa ligegodt have været et svært
+<p>"Hun maa ligegodt have været et svært
 bjergsomt Fruentimmer," siger Terndrup, "saa
 mange Contanter hun kunde efterlade sig!" &mdash; det
 lyder til en vis Grad anerkjendende, jydsk anerkjendende.</p>
 
 <p>&mdash; "Det er 'Kongens Trappe'," forklarer Brandvagten,
 da de gaaer op ad de massive Mahognitrin
-med de røgsværtede Messingbalustre paa
-Siderne; kulsort, trekantet Spindelvæv hænger i
-Hjørner paa Marmorvæggene, Støv og Aske dækker
+med de røgsværtede Messingbalustre paa
+Siderne; kulsort, trekantet Spindelvæv hænger i
+Hjørner paa Marmorvæggene, Støv og Aske dækker
 Afsatserne.</p>
 
 <p>"<em>Jeg</em> interesserer mig nu mest for 'Dronningens
@@ -7501,15 +7462,15 @@ blev da heldigvis reddet!"</p>
 Berner, "ovre paa den anden Side af Hovedporten."</p>
 
 <p>Og gjennem Hovedporten gaaer de, det endnu
-helt bevarede Portrum, der er høit som en Kirke
+helt bevarede Portrum, der er høit som en Kirke
 og vidtstrakt som en Hal.</p>
 
 <p>&mdash; "Husker De, hvor det rungede, naar man
 ved Nattetide gik igjennem her og slog den lille
 Portlaage i efter sig!" udbryder Holst. "Jeg kan
-høre det tordne endnu!"</p>
+høre det tordne endnu!"</p>
 
-<p>"Ja, her er Plads!" erklærer Brandvagten.
+<p>"Ja, her er Plads!" erklærer Brandvagten.
 "Naar Portene for begge Ender var lukket, holdt<span class="pagenum"><a name="Side_223" id="Side_223" title="[S. 223]"> </a></span>
 der mageligt et Sexspand herinde &mdash; det tog
 sig ud!"</p>
@@ -7517,24 +7478,24 @@ sig ud!"</p>
 <p>"Aa, jeg husker endnu, som var det igaar,"
 siger Berner, "sidste Gang der var rigtigt Hof i
 stor Stil her paa Slottet! Det var i 1875, da Kong
-Oscar var Kong Christians Gjæst &mdash; da var her
+Oscar var Kong Christians Gjæst &mdash; da var her
 Liv! Ekvipagerne rullede ud og ind Dagen igjennem,
 og Gardervagten her ved Foden af Trappen
-havde nok at gjøre: uafbrudt maatte den træde
-under Gevær, og Musiken spillede &mdash; nu er der
+havde nok at gjøre: uafbrudt maatte den træde
+under Gevær, og Musiken spillede &mdash; nu er der
 ikke Andet tilbage af <a class="corr" name="rett_20" id="rett_20" title="var: dens">den</a> Tids Herlighed end
 Ringen <em>der</em>, som Fanen stod i, og saa Fourchetterne
 ovenover!"</p>
 
-<p>Ude i Slotsgaarden sætter Holst sig til at
+<p>Ude i Slotsgaarden sætter Holst sig til at
 tegne, og Berner finder mellem de store Dynger
 af Murbrokker og Slakker allerede en hel begyndende
-Vegetation: flere Tidselarter, Følfod,
-Nelder og Fuglegræs &mdash; Planteverdenens Pariaer.</p>
+Vegetation: flere Tidselarter, Følfod,
+Nelder og Fuglegræs &mdash; Planteverdenens Pariaer.</p>
 
-<p>&mdash; "Men den sjeldne italienske Kløver, De
-har talt om," spørger Holst, da han er færdig,
-"kan den ikke være her?"</p>
+<p>&mdash; "Men den sjeldne italienske Kløver, De
+har talt om," spørger Holst, da han er færdig,
+"kan den ikke være her?"</p>
 
 <p>"Var den italiensk!" udbryder Terndrup og
 seer pludselig interesseret ud.</p>
@@ -7542,14 +7503,14 @@ seer pludselig interesseret ud.</p>
 <p>"Ja, vist var den italiensk," svarer Berner.</p>
 
 <p>"Og det var jo i Gaarden hos Duborgs
-Svigerfader, den siden skulde være funden, ikke
-sandt?" spørger Holst videre.</p>
+Svigerfader, den siden skulde være funden, ikke
+sandt?" spørger Holst videre.</p>
 
 <p>"<em>Det</em> var det!"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_224" id="Side_224" title="[S. 224]"> </a></span></p>
 
-<p>&mdash; "Veed De af, at han nu skal være Generalconsul?"</p>
+<p>&mdash; "Veed De af, at han nu skal være Generalconsul?"</p>
 
 <p>"Nei!"</p>
 
@@ -7558,55 +7519,55 @@ sandt?" spørger Holst videre.</p>
 <p>&mdash; "Veed De af, at han er en stor Kjeltring?"
 siger Terndrup, tilsyneladende ganske umotiveret.</p>
 
-<p>"Nei, jeg <em>veed</em> det ikke," erklærer Holst,
+<p>"Nei, jeg <em>veed</em> det ikke," erklærer Holst,
 "men det forbauser mig ikke: jeg har paa Forhaand
 ikke nogen synderlig Fidus til Bourgeoisiets
-Hæderlighed!"</p>
+Hæderlighed!"</p>
 
 <p>"Det veed De jo slet ikke noget om, Terndrup!"
 siger Berner.</p>
 
 <p>"Ikke det! &mdash; Naa, ja ja, saa veed jeg Ingenting!
-Men jeg har da ellers engang læst et Brev,
-som jeg brændte, for man skal ikke lede sig selv
-udi Fristelse, og nu, da jeg hører, at &mdash; jo, gu er
+Men jeg har da ellers engang læst et Brev,
+som jeg brændte, for man skal ikke lede sig selv
+udi Fristelse, og nu, da jeg hører, at &mdash; jo, gu er
 <em>han</em> en Kjeltring &mdash; man kan da baade stave og
-lægge sammen!"</p>
+lægge sammen!"</p>
 
-<p>"Grosserer Lange repræsenterer den ny, den
-indvandrede Slægt, der trænger sig frem," siger
+<p>"Grosserer Lange repræsenterer den ny, den
+indvandrede Slægt, der trænger sig frem," siger
 Berner.</p>
 
 <p>"Ligesom den brune Rotte!" svarer Terndrup,
 og Berner smiler.</p>
 
 <p>&mdash; Inde i Buegangene falder Holst i Extase.
-"Se dog blot det Perspectiv, man har for Øie herinde!
+"Se dog blot det Perspectiv, man har for Øie herinde!
 &mdash; Det er noget af det Fineste og mest
-Harmoniske i Linier, som Kjøbenhavn overhovedet
+Harmoniske i Linier, som Kjøbenhavn overhovedet
 har at opvise &mdash; det minder ligefrem om Fratergangen
 i et italiensk Kloster!"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_225" id="Side_225" title="[S. 225]"> </a></span></p>
 
 <p>"Men veed De saa, hvad der alligevel er
-mest Stemning over her i Buegangene?" spørger
-Berner. "Det er saamænd over de gamle, hvidhaarede
-Veteraner fra Hans Majestæts Staldetat.
-&mdash; Ja, <em>jeg</em> seer naturligvis med andre Øine end
+mest Stemning over her i Buegangene?" spørger
+Berner. "Det er saamænd over de gamle, hvidhaarede
+Veteraner fra Hans Majestæts Staldetat.
+&mdash; Ja, <em>jeg</em> seer naturligvis med andre Øine end
 De, det er rimeligt, men betragt alligevel saadan
 en gammel Livkusk, naar han en Sommerdag er
 ude at sole sig selv og de kongelige Ekvipager og
-Seletøier paa Ridebanen! Se det Blik, hvormed
+Seletøier paa Ridebanen! Se det Blik, hvormed
 han betragter den bedagede Galakareth, som han
 i sine Velmagtsdage maaske selv har tronet paa
 Bukken af, mens hans Konge sad derinde! Firspandet,
-han styrede, det er forlængst forsvundet,
-men Karethen existerer endnu, og <em>den</em> vækker
+han styrede, det er forlængst forsvundet,
+men Karethen existerer endnu, og <em>den</em> vækker
 for ham stolte, lykkelige Minder &mdash; det er nu
 <em>hans</em> Livs Poesi!"</p>
 
-<p>"Ja, de høirøde Frakker og gule Veste tager
+<p>"Ja, de høirøde Frakker og gule Veste tager
 sig brillant ud paa saadan en gammel Patriark,"
 siger Holst. "Han er egentlig lige saa festlig at
 se paa som en Postillon!"</p>
@@ -7616,23 +7577,23 @@ se paa som en Postillon!"</p>
 <p>&mdash; Ved Frederiksholms Kanal skilles man, og
 Holst takker Berner for Turen.</p>
 
-<p>&mdash; "Nu har De da været paa Valfart!" siger
+<p>&mdash; "Nu har De da været paa Valfart!" siger
 Berner.</p>
 
 <p>"Valfart?"</p>
 
-<p>"Ja, til Absalons Brønd!"</p>
+<p>"Ja, til Absalons Brønd!"</p>
 
 <p>"Naa, saadan at forstaa!"</p>
 
-<p>"Ja, den er og bliver da Kjøbenhavns 'hellige<span class="pagenum"><a name="Side_226" id="Side_226" title="[S. 226]"> </a></span>
+<p>"Ja, den er og bliver da Kjøbenhavns 'hellige<span class="pagenum"><a name="Side_226" id="Side_226" title="[S. 226]"> </a></span>
 Kilde'," svarer Berner, "og hvis der blot med Tro
 og Andagt blev valfartet til <em>den</em>, saa &mdash;"</p>
 
 <p>"Hvad saa?"</p>
 
 <p>"Saa var der maaske mere Sans for Historiens
-Poesi og for de Forpligtelser, der følger med en
+Poesi og for de Forpligtelser, der følger med en
 Tradition, end der nu er!"</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
@@ -7647,109 +7608,109 @@ Tradition, end der nu er!"</p>
 <p>Det forholdt sig ganske rigtigt, <span class="sic" title="[sic]">hvad</span> der hin
 Dag blev sagt i Christiansborgs Ruiner om Grosserer
 Lange &mdash; det vil sige <em>det</em> af det, der angik
-Generalconsulværdigheden. Grossereren var virkelig
-ved at naa sine foreløbige Ønskers Maal.</p>
+Generalconsulværdigheden. Grossereren var virkelig
+ved at naa sine foreløbige Ønskers Maal.</p>
 
 <p>Den tidligere Generalconsul havde varmt anbefalet
-Grossereren til Præsidenten for Republiken
-Yocobora, og Præsidenten havde efter moden
-Overveielse og i Betragtning af de udmærkede
+Grossereren til Præsidenten for Republiken
+Yocobora, og Præsidenten havde efter moden
+Overveielse og i Betragtning af de udmærkede
 mercantile og diplomatiske Egenskaber, som altid
-havde været et Særkjende for Grosserer Jesper
+havde været et Særkjende for Grosserer Jesper
 Lange, bestemt sig til at meddele hans Exequatur
 som Republikens Generalconsul for Kongeriget
-Danmark. Nu manglede der kun Hans Majestæt
-Kongen af Danmarks Sanction &mdash; "men de smøler
+Danmark. Nu manglede der kun Hans Majestæt
+Kongen af Danmarks Sanction &mdash; "men de smøler
 jo altid oppe i Ministerierne," sagde Grossereren,
-"saa det kan gjerne trække en Maaned eller to
+"saa det kan gjerne trække en Maaned eller to
 ud endnu." Og dette var saa meget ubehageligere,
 som Ragna og Duborg jo skulde have Bryllup,
 men der naturligvis ikke kunde blive noget Bryllup,<span class="pagenum"><a name="Side_228" id="Side_228" title="[S. 228]"> </a></span>
-før Grossereren havde Ret til at optræde i Uniform.
+før Grossereren havde Ret til at optræde i Uniform.
 &mdash; "<em>Den</em> Satisfaction vil jeg dog nok have,"
 sagde han.</p>
 
-<p>Fruen havde travlt med at sørge for Ragnas
+<p>Fruen havde travlt med at sørge for Ragnas
 personlige Udstyr &mdash; om Indbo var der ikke Tale,
-da Ægteparret for det Beløb, som Indboet vilde
+da Ægteparret for det Beløb, som Indboet vilde
 have kostet, strax efter Bryllupet agtede at reise
-til Udlandet paa ubestemt Tid &mdash; og næsten hver
+til Udlandet paa ubestemt Tid &mdash; og næsten hver
 Dag tog hun ind fra Landstedet, besaae og vragede,
-kjøbte og byttede og spillede som en Fisk i
+kjøbte og byttede og spillede som en Fisk i
 Vandet.</p>
 
-<p>Poul var utaalelig, erklærede hele Familien;
-han var altid værst i lange Ferier, og saa tyede
+<p>Poul var utaalelig, erklærede hele Familien;
+han var altid værst i lange Ferier, og saa tyede
 Poul, naar han da var i Byen, over i Baghuset til
 Fru Lund, udmalede sin egen Fremtid som Cadet
-og hørte med stor Interesse paa Marie, der i Slutningen
-af Saisonen havde været Skibsdreng i
+og hørte med stor Interesse paa Marie, der i Slutningen
+af Saisonen havde været Skibsdreng i
 "Fjernt fra Danmark".</p>
 
 <p>Julius var forholdsvis skikkelig, syntes Faderen.
-&mdash; "Gudbevares, han møder ikke paa Kontoret
-i rette Tid, og møder han, bestiller han
+&mdash; "Gudbevares, han møder ikke paa Kontoret
+i rette Tid, og møder han, bestiller han
 Ingenting, men han har ikke i sex Uger plustret
 mig for Extra-Penge, og det er store Ting!"</p>
 
-<p>Sagen var den, at Julius en Søndag ude paa
+<p>Sagen var den, at Julius en Søndag ude paa
 Traverbanen, som han nu var begyndt at dyrke,
 af en ren Feiltagelse havde holdt paa en Hest,
 som Ingen ventede sig Noget af, og da den
 ganske uformodet kom ind som en smuk Nummer<span class="pagenum"><a name="Side_229" id="Side_229" title="[S. 229]"> </a></span>
-Eet, gav den saa store Odds, at Julius i længere
+Eet, gav den saa store Odds, at Julius i længere
 Tid kunde leve paa Gevinsten &mdash; og leve flot.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Ragna var under sin korte Forlovelsestid
 baade stolt og lykkelig, glad og forventningsfuld,
-men alligevel var hun af og til en lille Smule betænkelig
+men alligevel var hun af og til en lille Smule betænkelig
 &mdash; navnlig efter et Kunstnergilde, som
-en af Duborgs gifte Bekjendte gav til Ære for de
+en af Duborgs gifte Bekjendte gav til Ære for de
 Forlovede.</p>
 
 <p>Allerede det at blive bedt ud til <em>Aften</em>, og
 ikke til Middag, var saa underligt, syntes hun, og
 saa spiste man baade i Atelieret og i de andre
-Værelser, drak megen Vin af umage Glas, lo og
-talte i Munden paa hinanden og røg uafbrudt Cigaretter
-&mdash; ogsaa Damerne; <em>det</em> sved græsseligt i
-Øinene, og det hjalp jo ikke, at Duborg forsikrede,
-at naar hun blot selv røg, mærkede hun det slet
+Værelser, drak megen Vin af umage Glas, lo og
+talte i Munden paa hinanden og røg uafbrudt Cigaretter
+&mdash; ogsaa Damerne; <em>det</em> sved græsseligt i
+Øinene, og det hjalp jo ikke, at Duborg forsikrede,
+at naar hun blot selv røg, mærkede hun det slet
 ikke, for hun <em>kunde</em> ikke ryge.</p>
 
 <p>Saa blev der talt om Kunst, Udstillinger og
-Academiet, nævnet Navne, hun aldrig før havde
-hørt, og hentydet til Forhold, hun ikke kjendte.</p>
+Academiet, nævnet Navne, hun aldrig før havde
+hørt, og hentydet til Forhold, hun ikke kjendte.</p>
 
-<p>Hun sad taus, søgte at være elskværdig mod
-Alle, men blev alligevel nærmest opfattet som stiv
-og overlegen. Duborg mærkede det, <em>han</em> blev
-ærgerlig, og <em>hun</em> blev bedrøvet.</p>
+<p>Hun sad taus, søgte at være elskværdig mod
+Alle, men blev alligevel nærmest opfattet som stiv
+og overlegen. Duborg mærkede det, <em>han</em> blev
+ærgerlig, og <em>hun</em> blev bedrøvet.</p>
 
 <p>Man sang og spillede &mdash; Nogle Mandolin,
 Andre Guitar. Ragna spillede jo intet Instrument,
 sang ikke heller, og saa havde hun desuden saa
-svært ved strax at finde de anerkjendende Ord,<span class="pagenum"><a name="Side_230" id="Side_230" title="[S. 230]"> </a></span>
-som Enhver, der præsterer Noget, det være nok
-saa Lidt, nu engang venter af Tilhørerne.</p>
+svært ved strax at finde de anerkjendende Ord,<span class="pagenum"><a name="Side_230" id="Side_230" title="[S. 230]"> </a></span>
+som Enhver, der præsterer Noget, det være nok
+saa Lidt, nu engang venter af Tilhørerne.</p>
 
 <p>&mdash; "Det er jo lidt kjedeligt, at Du slet ikke
-kan gjøre noget Musik," sagde Duborg til hende,
+kan gjøre noget Musik," sagde Duborg til hende,
 da de langt ud paa Natten gik hjem, men hun
-var saa træt og saa søvnig, at hun i Grunden
-neppe tænkte over det i Øieblikket, og først op ad
+var saa træt og saa søvnig, at hun i Grunden
+neppe tænkte over det i Øieblikket, og først op ad
 Dagen huskede hun, hvad han havde sagt, gav
 ham i sit stille Sind Ret og syntes, at hun var
 en dum og kjedelig En. Men hvad der, naar
-hun senere tænkte paa Aftenselskabet, dog optog
-hende mere end noget Andet, var, at alle Gjæsterne,
+hun senere tænkte paa Aftenselskabet, dog optog
+hende mere end noget Andet, var, at alle Gjæsterne,
 &mdash; alle undtagen hun &mdash; aabenbart havde moret
 sig storartet.</p>
 
 <p>Det, at man overhovedet kunde more sig i et
-Selskab, det var ikke før forefaldet i hendes Praxis.</p>
+Selskab, det var ikke før forefaldet i hendes Praxis.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_231" id="Side_231" title="[S. 231]"> </a></span></p>
@@ -7763,83 +7724,83 @@ Selskab, det var ikke før forefaldet i hendes Praxis.</p>
 <p>I Begyndelsen af October stod Ragnas og
 Duborgs Bryllup.</p>
 
-<p>I sidste Øieblik havde det maattet udsættes
+<p>I sidste Øieblik havde det maattet udsættes
 otte Dage af Hensyn til Generalconsulens Uniform,
 thi vel var Formandens, som han jo havde overtaget
 samtidig med Stillingen, overmaade vel conditioneret,
-men den strammede i Ærmegabene, og
+men den strammede i Ærmegabene, og
 Kraven var for snever. Alt blev dog ordnet, og
 den store Dag oprandt.</p>
 
-<p>Vielsen fandt Sted i Garnisons Kirke, Frøken
+<p>Vielsen fandt Sted i Garnisons Kirke, Frøken
 Hansen sang, og Mille Buxbom havde Billet til
 Pulpituret, hvorfra hun kunde se det Hele storartet.</p>
 
 <p>Efter Vielsen Middag i Hjemmet &mdash; Madam
-Siegler omtalte senere altid med særlig Anerkjendelse,
+Siegler omtalte senere altid med særlig Anerkjendelse,
 at Generalconsulen ikke havde holdt
 Festen paa Skydebanen.</p>
 
 <p>Generalen var med, Berner var med og Holst
 ogsaa &mdash; men <em>han</em> havde faaet bestemt Tilhold
-af Duborg om ikke under nogen Omstændigheder
+af Duborg om ikke under nogen Omstændigheder
 at holde Tale.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_232" id="Side_232" title="[S. 232]"> </a></span></p>
 
-<p>Den gamle Grosserer tog Maal af Sønnen og
+<p>Den gamle Grosserer tog Maal af Sønnen og
 sagde med sit grimmeste Smil: "Herregud, han,
 Petersen, som vi grinede saa meget af &mdash; han,
 Du veed, der var Brandmajor og altid fulgte Lig
-i Uniform &mdash; han var da ikke nær saa pyntet
+i Uniform &mdash; han var da ikke nær saa pyntet
 som Du!" og Vennebjergerne stillede sig op
-foran den nye Generalconsul, slog Hænderne sammen
+foran den nye Generalconsul, slog Hænderne sammen
 og sagde: "Jesper, Du har trekantet Hat,
 Sabel ved Siden og forgyldte Buxer &mdash; Du kunde
 bruges til at ride Fastelavn ind, <em>hvor</em> det skulde
-være!"</p>
+være!"</p>
 
 <p>Ellers gik Middagen rigtig godt. Generalen
-holdt først en Tale for Brudeparret og characteriserede
-træffende den nu sluttede Forbindelse
+holdt først en Tale for Brudeparret og characteriserede
+træffende den nu sluttede Forbindelse
 som en Alliance mellem den store Forretningsverden
-og den mere flygtige, høitsvævende Kunst,
+og den mere flygtige, høitsvævende Kunst,
 og desuden en Tale for den nye Generalconsul,
-hvem han betegnede som en Mand, i hvis Hænder
-den fremadstræbende Republik Yocoboras Velfærd
+hvem han betegnede som en Mand, i hvis Hænder
+den fremadstræbende Republik Yocoboras Velfærd
 trygt kunde betroes.</p>
 
 <p>Tilsidst talte Berner. Han fortalte, hvordan
-han en Dag var kommen ind til daværende Grosserer
-Lange &mdash; Grossereren nød Ordet "daværende"
-&mdash; og hos ham havde søgt Oplysninger
+han en Dag var kommen ind til daværende Grosserer
+Lange &mdash; Grossereren nød Ordet "daværende"
+&mdash; og hos ham havde søgt Oplysninger
 om en sjelden Plante &mdash; ja, Generalconsulen
 mindedes det vel neppe. Han, Berner, havde ikke
-fundet, hvad han søgte, men Duborg var bleven
+fundet, hvad han søgte, men Duborg var bleven
 den Lykkelige: <em>han</em> havde fundet Den, der for<span class="pagenum"><a name="Side_233" id="Side_233" title="[S. 233]"> </a></span>
 ham var Verdens deiligste Rose &mdash; et Leve for
-Bruden, den skjønne, ranke Frue!<span class="corr" title='fjernet: "'></span></p>
+Bruden, den skjønne, ranke Frue!<span class="corr" title='fjernet: "'></span></p>
 
-<p>Lidt efter Middagen brød Brudeparret op &mdash; de
+<p>Lidt efter Middagen brød Brudeparret op &mdash; de
 skulde reise sydpaa med Ottetoget.</p>
 
 <p>Den gamle Grosserer, der jo gjerne havde et
 venligt Ord til Enhver, saae op paa dem med
-sine smaa, rødkantede Øine og sagde:</p>
+sine smaa, rødkantede Øine og sagde:</p>
 
 <p>"Aa, ja, Herregud, det gaaer jo nok en lille
 Tid, men naar Krybben er tom, bides Hestene,
-Børn &mdash; ja, de gjør saamænd! Men det kommer
+Børn &mdash; ja, de gjør saamænd! Men det kommer
 <em>jeg</em> nu ikke til at opleve, ak, nei, jeg er saa
 gammel!"</p>
 
 <p>Holst kom til dem ude i Entreen, trykkede
-hjerteligt Begges Hænder og sagde til Ragna:</p>
+hjerteligt Begges Hænder og sagde til Ragna:</p>
 
 <p>"Jeg vil blot sige Dem een Ting, lille, deilige
 Frue: Deres Mand har omtrent aldrig kysset
 nogen anden Kvinde end sin Moder &mdash; men <em>det</em>
-har f.&nbsp;Ex. <em>jeg</em>! Derfor skal De ogsaa skjønne
+har f.&nbsp;Ex. <em>jeg</em>! Derfor skal De ogsaa skjønne
 paa, at det er <em>ham</em>, og ikke f.&nbsp;Ex. <em>mig</em>, De
 iaften reiser ud i den vide Verden med &mdash; Levvel!"</p>
 
@@ -7850,9 +7811,9 @@ til Ragna:</p>
 det, Du skal se i Syden?"</p>
 
 <p>Men Ragna saae op paa ham med sine store,
-klare Øine og svarede:</p>
+klare Øine og svarede:</p>
 
-<p>"Hvor kan jeg tænke paa <em>det</em>! Jeg er kun
+<p>"Hvor kan jeg tænke paa <em>det</em>! Jeg er kun
 opfyldt af, at det er med <em>Dig</em>, jeg reiser!"</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
@@ -7868,28 +7829,28 @@ opfyldt af, at det er med <em>Dig</em>, jeg reiser!"</p>
 
 <p>Det var ikke til at holde ud, syntes han, at
 gaa alene rundt i Atelieret; der var tomt og koldt,
-han tænkte paa at flytte.</p>
+han tænkte paa at flytte.</p>
 
 <p>&mdash; "Hvad om vi To slog os sammen," sagde
 han en Dag til Berner, "det kunde blive hyggeligt!
-Saa leiede vi en større Leilighed &mdash; <em>De</em>
-faaer en stor Stue, hvor De stiller alle Bøgerne op
-i de perlemalede Reoler og pynter med de kjøbenhavnske
+Saa leiede vi en større Leilighed &mdash; <em>De</em>
+faaer en stor Stue, hvor De stiller alle Bøgerne op
+i de perlemalede Reoler og pynter med de kjøbenhavnske
 Kobberstik, <em>jeg</em> faaer et Atelier, og saa
-holder vi en fælles Stue, der bliver udstyret med
+holder vi en fælles Stue, der bliver udstyret med
 en Blanding af Deres og min Smag!"</p>
 
 <p>Men Berner vilde naturligvis ikke fra Nyhavn.
-Han tænkte ogsaa med Gru paa Oliepletter, henkastede
+Han tænkte ogsaa med Gru paa Oliepletter, henkastede
 Pensler og geniale Drapperier, saa den
 Sammenflytning blev der ikke Noget af, men hyppig
-mødtes de, og glade var de for hinanden.</p>
+mødtes de, og glade var de for hinanden.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Terndrup var bleven lidt underlig, fandt
-Berner. Efteraarsanfægtelserne var stærkere, end<span class="pagenum"><a name="Side_235" id="Side_235" title="[S. 235]"> </a></span>
-de pleiede at være: han faldt jevnlig i Tanker,
+Berner. Efteraarsanfægtelserne var stærkere, end<span class="pagenum"><a name="Side_235" id="Side_235" title="[S. 235]"> </a></span>
+de pleiede at være: han faldt jevnlig i Tanker,
 som de allerbedst sad, spillede paa Violin midt
 om Dagen, og en Aften, da de var paa Expedition
 sammen ude ved Kallebodstrand, kastede han tre,
@@ -7897,30 +7858,30 @@ fire Gange Stokken til Kinden blot ved at se en
 Ryle eller en Strandbrokfugl.</p>
 
 <p>En Eftermiddag, da Berner kom ind i Butiken,
-søgte Terndrup omhyggeligt at skjule Noget, han
-sad med i Skjødet, men det mislykkedes, og corpus
-delicti viste sig at være en Bøsse.</p>
+søgte Terndrup omhyggeligt at skjule Noget, han
+sad med i Skjødet, men det mislykkedes, og corpus
+delicti viste sig at være en Bøsse.</p>
 
-<p>"Ja, det er rent tilfældigt, jeg er kommen <a class="corr" name="rett_21" id="rett_21" title="var: til til">til</a>
+<p>"Ja, det er rent tilfældigt, jeg er kommen <a class="corr" name="rett_21" id="rett_21" title="var: til til">til</a>
 den Skyder," forklarede Terndrup undskyldende,
 "og naar jeg i sin Tid lovede mig selv ikke mere
-at røre en Bøsse, saa mente jeg begribeligvis bare,
-at jeg ikke mere vilde skyde, og det gjør jeg heller
+at røre en Bøsse, saa mente jeg begribeligvis bare,
+at jeg ikke mere vilde skyde, og det gjør jeg heller
 aldrig &mdash; nei, hvad man har lovet, det skal man
 holde &mdash; saa vidt muligt da! Men der kom forleden
-en Fyr ind i Butiken og vilde sælge den
+en Fyr ind i Butiken og vilde sælge den
 her Tingest &mdash; han troede nok, jeg var saadan en
 almindelig Marschandiser &mdash; og han var i Pengetrang,
-sagde han, og Bøssen er sgu meget god &mdash;
-det er Baandløb, og Fjedrene er stærke &mdash; saa
-kjøbte jeg den &mdash; jeg kan jo altid sælge den igjen
+sagde han, og Bøssen er sgu meget god &mdash;
+det er Baandløb, og Fjedrene er stærke &mdash; saa
+kjøbte jeg den &mdash; jeg kan jo altid sælge den igjen
 for den Pris, jeg har givet, eller maaske tjene lidt
 paa den!"</p>
 
-<p>Men hvad der ikke blev solgt, det var Bøssen.
+<p>Men hvad der ikke blev solgt, det var Bøssen.
 Den blev anbragt over Terndrups Seng paa det
-Søm, hvor Violinen hidtil havde hængt, og <em>der</em> blev
-den hængende.</p>
+Søm, hvor Violinen hidtil havde hængt, og <em>der</em> blev
+den hængende.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_236" id="Side_236" title="[S. 236]"> </a></span></p>
@@ -7935,100 +7896,100 @@ den hængende.</p>
 op til Mille Buxbom &mdash; han maatte endelig komme
 strax, blev der sagt.</p>
 
-<p>Neppe var han imidlertid bragt til Sæde i den
-Lænestol, som for Øieblikket tænktes testamenteret
-til den ny Catechet ved Frelsers Kirke, før Madam
+<p>Neppe var han imidlertid bragt til Sæde i den
+Lænestol, som for Øieblikket tænktes testamenteret
+til den ny Catechet ved Frelsers Kirke, før Madam
 Asters kom. Terndrup vilde gaa, men det fik han
 naturligvis ikke Lov til, og saa maatte han da i
-en stiv halv Time døie alle Madamens Fortællinger
+en stiv halv Time døie alle Madamens Fortællinger
 om det grevelige Herskab, som nu endelig var
 kommet til Byen. &mdash; Det var rigtignok ikke som
-før, sagde hun, nede paa Palais'et. I gamle Dage,
+før, sagde hun, nede paa Palais'et. I gamle Dage,
 saa havde man Diner'er, Baller og Router &mdash; men
-nu! Det var kun Bønnemøder og Samtalemøder,
-og Missionsmøder og Tractatmøder, men økonomisk
-maatte den Selskabelighed da være, mente
-hun, for Gjæsterne fik ikke Andet end Thevand
+nu! Det var kun Bønnemøder og Samtalemøder,
+og Missionsmøder og Tractatmøder, men økonomisk
+maatte den Selskabelighed da være, mente
+hun, for Gjæsterne fik ikke Andet end Thevand
 og smaa Tvebakker &mdash; Vin taaltes ikke mere i
 Huset. "Greven siger ogsaa altid, at Guds Rige
 koster ham femten Tusind om Aaret," fortsatte<span class="pagenum"><a name="Side_237" id="Side_237" title="[S. 237]"> </a></span>
 hun, "det er mange Penge, saa der maa jo spares
 paa andre Maader. Og Grevinden og Comtesserne,
-de er altid klædt i Sort nu og altid høihalsede &mdash;
-det gaaer der jo mere Tøi med til end før, men
+de er altid klædt i Sort nu og altid høihalsede &mdash;
+det gaaer der jo mere Tøi med til end før, men
 saa faaer de jo ogsaa mere for Kjolerne, naar de
-sælger dem, det kan vel gaa lige op, tænker jeg.
+sælger dem, det kan vel gaa lige op, tænker jeg.
 &mdash; Men et deiligt Herskab er det!"</p>
 
 <p>Endelig gik da Madam Asters, og Mille Buxbom
 rykkede frem med, hvad hun vilde.</p>
 
-<p>Marie havde faaet den største Børnerolle, der
+<p>Marie havde faaet den største Børnerolle, der
 var i nogen Ballet &mdash; Fanny i "Conservatoriet" &mdash;
-og Balletten skulde gaa første Gang paa Onsdag,
-og gamle Mille vilde da saa forfærdelig gjerne hen
+og Balletten skulde gaa første Gang paa Onsdag,
+og gamle Mille vilde da saa forfærdelig gjerne hen
 at se sin egen Marie.</p>
 
-<p>Terndrup saae spørgende op og bemærkede
-først nu, at Jomfruen kun havde een Guldørenring
+<p>Terndrup saae spørgende op og bemærkede
+først nu, at Jomfruen kun havde een Guldørenring
 paa. Saa vidste han af Erfaring, at den anden
-var paa Assistentshuset, og at der var særlig Ebbe
-i Portemonnaien, og med en næsten galant Haandbevægelse
+var paa Assistentshuset, og at der var særlig Ebbe
+i Portemonnaien, og med en næsten galant Haandbevægelse
 sagde han:</p>
 
-<p>"Maa <em>jeg</em> have den Fornøielse at invitere
+<p>"Maa <em>jeg</em> have den Fornøielse at invitere
 Jomfruen til den Aften!"</p>
 
 <p>"Tusind Tak, lille Terndrup!" svarede hun og
-lod uhyre overrasket. "Det var rigtignok pænt af
+lod uhyre overrasket. "Det var rigtignok pænt af
 Dem &mdash; men De gaaer da selv med?"</p>
 
 <p>"Aa, jeg veed ikke &mdash;"</p>
 
-<p>"Ja, maa jeg saa ikke have den Fornøielse
+<p>"Ja, maa jeg saa ikke have den Fornøielse
 at invitere <em>Dem</em>!" sagde Jomfruen, og Terndrup,
-der naturligvis intet Øieblik var i Tvivl om, at<span class="pagenum"><a name="Side_238" id="Side_238" title="[S. 238]"> </a></span>
+der naturligvis intet Øieblik var i Tvivl om, at<span class="pagenum"><a name="Side_238" id="Side_238" title="[S. 238]"> </a></span>
 Invitationen var paa hans egen Regning, sagde
 Ja, Tak og fik saa omsider Lov at gaa.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Næste Dag gik han hen til Fru Lund, hvem
+<p>Næste Dag gik han hen til Fru Lund, hvem
 han traf ved Vaskeballien &mdash; <em>der</em> tilbragte hun en
 stor Del af sin Tid, navnlig efterat Marie var
 kommen til Theatret, hvor hun jo skulde bruge
-saa meget rent Dansetøi. Hun strøg Sæben af
-Hænderne og tørrede dem i sit Forklæde og gjorde
+saa meget rent Dansetøi. Hun strøg Sæben af
+Hænderne og tørrede dem i sit Forklæde og gjorde
 forresten mange Undskyldninger, fordi han fandt
-hende saadan. Først talte hun om sin salig Mand
-og græd lidt, saa talte hun om Datteren med
+hende saadan. Først talte hun om sin salig Mand
+og græd lidt, saa talte hun om Datteren med
 moderlig Stolthed og om Generalconsulen med
-ærbødig Taknemmelighed, drøftede sine Chancer for
+ærbødig Taknemmelighed, drøftede sine Chancer for
 at faae et af de ledige Legater og vendte saa igjen
 tilbage til Marie.</p>
 
 <p>Terndrup fortalte da, at han var kommen for
-at invitere hende til Galleriets Pladsloge førstkommende
+at invitere hende til Galleriets Pladsloge førstkommende
 Onsdag Aften, og Fru Lund neiede,
-hel rød i Hovedet, og sagde saa mange Tak.</p>
+hel rød i Hovedet, og sagde saa mange Tak.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Da Berner og Holst hørte om Terndrups Invitationer,
+<p>Da Berner og Holst hørte om Terndrups Invitationer,
 vilde de ogsaa med &mdash; de satte Begge
 megen Pris paa Balletten.</p>
 
-<p>"Jeg er voxet op med Bournonville's Værker,"
+<p>"Jeg er voxet op med Bournonville's Værker,"
 sagde Berner, "og en Ballet som 'Valdemar' er
-mere vækkende og folkeopdragende end hele den
+mere vækkende og folkeopdragende end hele den
 nyere Literatur!"</p>
 
-<p>Det var nu stærke Ord, mente Holst, men<span class="pagenum"><a name="Side_239" id="Side_239" title="[S. 239]"> </a></span>
+<p>Det var nu stærke Ord, mente Holst, men<span class="pagenum"><a name="Side_239" id="Side_239" title="[S. 239]"> </a></span>
 ogsaa han elskede den danske Ballet, navnlig "Et
 Folkesagn" og "Napoli". &mdash; "Der er festivitas over
-dem," sagde han, "Livsglæde og Skjønhed, og
-man trænger ligefrem til Skjønhed en Gang
-imellem. &mdash; Jeg glæder mig til paa Onsdag!"</p>
+dem," sagde han, "Livsglæde og Skjønhed, og
+man trænger ligefrem til Skjønhed en Gang
+imellem. &mdash; Jeg glæder mig til paa Onsdag!"</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_240" id="Side_240" title="[S. 240]"> </a></span></p>
@@ -8039,44 +8000,44 @@ imellem. &mdash; Jeg glæder mig til paa Onsdag!"</p>
 <h2><a name="KAPITEL_XXXV" id="KAPITEL_XXXV"></a>KAPITEL XXXV</h2>
 
 
-<p>Onsdag Aften mødtes Terndrups Selskab i
+<p>Onsdag Aften mødtes Terndrups Selskab i
 Galleriets Pladsloge.</p>
 
-<p>Mille Buxbom havde begge Guldørenringe paa,
-grøn Sløife i Halsen og gule Handsker &mdash; dem,
+<p>Mille Buxbom havde begge Guldørenringe paa,
+grøn Sløife i Halsen og gule Handsker &mdash; dem,
 hun pleiede at gaa til Bryllup i Garnisons Kirke
 med.</p>
 
-<p>Fru Lund var sortklædt som altid &mdash; hun
-kunde, for den Sags Skyld, gaa til Bønnemøde
-hos Grevens, naar det skulde være &mdash; pibet og
+<p>Fru Lund var sortklædt som altid &mdash; hun
+kunde, for den Sags Skyld, gaa til Bønnemøde
+hos Grevens, naar det skulde være &mdash; pibet og
 strimlet, og sad kun paa det Yderste af Klappladsen.</p>
 
 <p>Inden Ouverturen begyndte, havde Jomfruen
-faaet fortalt de Nærmestsiddende om Marie: at
+faaet fortalt de Nærmestsiddende om Marie: at
 hendes Moder sad <em>der</em>, at hun, Mille Buxbom,
 havde lagt Grunden til hendes boglige Viden, og
 at Terndrup havde inviteret dem Allesammen hen
-til Debut'en. Fra de Nærmestsiddende forplantede
+til Debut'en. Fra de Nærmestsiddende forplantede
 Meddelelsen sig videre, og snart vidste hele Logen
-al ønskelig Besked, og alle Tilskuerne i den
+al ønskelig Besked, og alle Tilskuerne i den
 dreiede Hovederne om efter Fru Lund.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_241" id="Side_241" title="[S. 241]"> </a></span></p>
 
-<p>Det første Stykke blev ikke fulgt med synderlig
+<p>Det første Stykke blev ikke fulgt med synderlig
 Interesse af Selskabet &mdash; man fandt det langtrukkent
 og higede kun efter "Conservatoriet".</p>
 
 <p>Endelig begyndte Balletten, og da Marie viste
-sig i første Act, udbrød Mille Buxbom: "Der er
-hun, det yndige Lam!" og det saa høit, at hele
-Logen hørte det, og Fru Lund maatte tysse paa
+sig i første Act, udbrød Mille Buxbom: "Der er
+hun, det yndige Lam!" og det saa høit, at hele
+Logen hørte det, og Fru Lund maatte tysse paa
 hende. Men efter den store Scene i anden Act
 var det tydeligt at se, at ogsaa Andre end Terndrups
-Selskab havde lagt Mærke til Marie: det
-rungede med Bifald, Mille Buxbom græd, som hun
-var pisket, og Fru Lund tørrede bevæget Øinene.</p>
+Selskab havde lagt Mærke til Marie: det
+rungede med Bifald, Mille Buxbom græd, som hun
+var pisket, og Fru Lund tørrede bevæget Øinene.</p>
 
 <p>Da Teppet faldt, skyndte Fru Lund sig ud:
 hun skulde jo, som hun gjorde hver Aften, hente
@@ -8089,81 +8050,81 @@ ved den uforglemmelige Aften!</p>
 <p>&mdash; "Hvor skal vi saa gaa hen?" spurgte
 Holst.</p>
 
-<p>Ja, Berner havde rigtignok nærmest tænkt paa
+<p>Ja, Berner havde rigtignok nærmest tænkt paa
 at gaa hjem: Kjedlen stod over Spritapparatet, saa
 han kunde lave The paa fem Minuter.</p>
 
 <p>"The!" raabte Holst indigneret. "Maa jeg
-være her &mdash; jeg har ikke Influenza!"</p>
+være her &mdash; jeg har ikke Influenza!"</p>
 
-<p>Terndrup foreslog at gaa hen paa en Ølstue
+<p>Terndrup foreslog at gaa hen paa en Ølstue
 i Gothersgade, hvor han vidste, at de havde god
-Grisesylte med Rødbeder til, men heller ikke det
+Grisesylte med Rødbeder til, men heller ikke det
 Forslag vandt Holsts Bifald.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_242" id="Side_242" title="[S. 242]"> </a></span></p>
 
-<p>"Øl vilde profanere Aftenens Indtryk", sagde
+<p>"Øl vilde profanere Aftenens Indtryk", sagde
 han, "og lille Maries Debut skal feires med Vin,
-for sød var hun! &mdash; Vi kan jo gaa hen i Ankjærs
+for sød var hun! &mdash; Vi kan jo gaa hen i Ankjærs
 Vinstue i Lille Kongensgade," foreslog han, "<em>der</em>
-faaer man en forfærdelig god Burgunder til rimelig
+faaer man en forfærdelig god Burgunder til rimelig
 Pris!"</p>
 
-<p>Terndrup erklærede imidlertid, at i alt Fald
-<em>han</em> ikke kunde nøies med at drikke, han maatte
+<p>Terndrup erklærede imidlertid, at i alt Fald
+<em>han</em> ikke kunde nøies med at drikke, han maatte
 have Noget at <em>spise</em>, men Holst afviste enhver
 Indvending. &mdash; "Spise!" gjentog han. "Ja, naturligvis
 skal De have Noget at spise &mdash; troer De,
 <em>jeg</em> vil faste! Kom blot med!"</p>
 
-<p>Ankjærs Vinstue var en Overlevering fra Fortiden
-&mdash; fra den Tid, da baiersk Øl ikke kjendtes,
+<p>Ankjærs Vinstue var en Overlevering fra Fortiden
+&mdash; fra den Tid, da baiersk Øl ikke kjendtes,
 og da agtbare Skatteborgere, naar de ikke gik i
 Clubben og ikke vilde sidde hjemme, ufravigeligt
 om Aftenen gik hen og drak en halv Flaske Vin.</p>
 
 <p>Udstyrelsen viste ogsaa, at man ikke fulgte
-med Tiden: i en lille, daarlig oplyst og tilrøget
+med Tiden: i en lille, daarlig oplyst og tilrøget
 Stue var der tre, fire slidte Smaaborde med Stole
-omkring, Skjænken var af umalet Fyrretræ, og
+omkring, Skjænken var af umalet Fyrretræ, og
 bagved den stod der Ankere med Rom, Cognac
 og Arrac; i Baggrunden af Rummet, i mystisk
-Halvmørke, laa i tilgitrede Rum Stabler af støvede
-Flasker, og i Gulvet fandtes en Lem, der førte
-ned til Kjelderen, den dybe, mørke Kjelder, hvor
+Halvmørke, laa i tilgitrede Rum Stabler af støvede
+Flasker, og i Gulvet fandtes en Lem, der førte
+ned til Kjelderen, den dybe, mørke Kjelder, hvor
 Fadene laa.</p>
 
 <p>Et halvt Dusin Spidsborgere sad om Bordene
-og drak &mdash; mest Portvin &mdash; røg og smaasnakkede,<span class="pagenum"><a name="Side_243" id="Side_243" title="[S. 243]"> </a></span>
+og drak &mdash; mest Portvin &mdash; røg og smaasnakkede,<span class="pagenum"><a name="Side_243" id="Side_243" title="[S. 243]"> </a></span>
 men halv sagte og i Enstavelsesord &mdash; det var
 tydeligt nok, at de kom for Vinens og ikke for
 Passiarens Skyld.</p>
 
 <p>Holst anbragte sig selv og de to Andre ved
 et ledigt Bord, vinkede ad Kjeldersvenden, der bar
-et mægtigt Forklæde af Læder, og sagde blot:</p>
+et mægtigt Forklæde af Læder, og sagde blot:</p>
 
 <p>"En Flaske Bourgogne af den rigtige, og
 Aftensmad til Tre!"</p>
 
 <p>"Ja, vel, Hr.&nbsp;Holst!" svarede Kjeldersvenden,
-tændte en Lygte, forsvandt i Dybet og vendte et
-Øieblik efter tilbage med en støvet, tykmavet
-Flaske, som han med en vis Kjærlighed satte for
-de nysankomne Gjæster. Saa trak han den op,
-nød selv fagmæssigt Buketten og satte Glas paa
+tændte en Lygte, forsvandt i Dybet og vendte et
+Øieblik efter tilbage med en støvet, tykmavet
+Flaske, som han med en vis Kjærlighed satte for
+de nysankomne Gjæster. Saa trak han den op,
+nød selv fagmæssigt Buketten og satte Glas paa
 Bordet. Lidt efter kom han igjen med tre dybe
-Tallerkener, og paa hver af dem fandtes et Surbrød,
-en Skive Smør, to Ansjoser og en Kile Eidammer
-Ost &mdash; det var, hvad Ankjærs Vinstue
-bød &mdash; og rimeligvis i Menneskealdere havde
+Tallerkener, og paa hver af dem fandtes et Surbrød,
+en Skive Smør, to Ansjoser og en Kile Eidammer
+Ost &mdash; det var, hvad Ankjærs Vinstue
+bød &mdash; og rimeligvis i Menneskealdere havde
 budt &mdash; af Aftensmad.</p>
 
 <p>&mdash; "Smager det saa ikke storartet?" spurgte
 Holst.</p>
 
-<p>"Udmærket!" forsikrede Terndrup. "Det er
+<p>"Udmærket!" forsikrede Terndrup. "Det er
 en god, fed Ost!"</p>
 
 <p>"Men Vinen!"</p>
@@ -8172,10 +8133,10 @@ en god, fed Ost!"</p>
 
 <p>"Sur!" raabte Holst. "Men Menneske, kan
 De da ikke smage, at det er en Drue, som der
-maaske ikke har været Mage til i den kongelige<span class="pagenum"><a name="Side_244" id="Side_244" title="[S. 244]"> </a></span>
+maaske ikke har været Mage til i den kongelige<span class="pagenum"><a name="Side_244" id="Side_244" title="[S. 244]"> </a></span>
 Vinkjelder, man viste os i Christiansborgs Ruiner!
-&mdash; Det er et rent Tilfælde, at den i sin Tid har
-forvildet sig herhen i Lille Kongensgade," tilføiede
+&mdash; Det er et rent Tilfælde, at den i sin Tid har
+forvildet sig herhen i Lille Kongensgade," tilføiede
 han hviskende, "og der er ikke meget tilbage af
 den, har Kjeldersvenden betroet mig, saa man maa
 nyde den, mens man har den! &mdash; Aa, hvor den
@@ -8184,29 +8145,29 @@ smager!"</p>
 <p>"De er vist egentlig en stor Gourmand!"
 sagde Berner.</p>
 
-<p>"Nei, det tør jeg ikke rose mig af," svarede
-Holst, "men jeg skjønner paa, naar jeg faaer
-noget Godt, og jeg nyder det &mdash; hvor Mange gjør
+<p>"Nei, det tør jeg ikke rose mig af," svarede
+Holst, "men jeg skjønner paa, naar jeg faaer
+noget Godt, og jeg nyder det &mdash; hvor Mange gjør
 det! Der er jo Folk, som, hvor utroligt det end
-kan lyde, roser sig af at have Grød og Vælling
+kan lyde, roser sig af at have Grød og Vælling
 til Livretter &mdash; som om <em>det</em> var noget Fortjenstligt,
 at have en daarlig Smag! Og der er Folk,
 som f.&nbsp;Ex. Duborg, der bilder sig selv ind at have
 Smag, men som i Virkeligheden ikke kan kjende
 Forskjel paa Slikasparges og Macaroni! &mdash; Aa,
-mærk den Buket! Gudbevares, jeg er en god Demokrat,
-men <em>saa</em> demokratisk, at jeg foretrækker Øl
-for ædel Vin, det er jeg dog ikke, og var <em>jeg</em>
-enevældig Konge af Kjøbenhavn, saa skulde alle
+mærk den Buket! Gudbevares, jeg er en god Demokrat,
+men <em>saa</em> demokratisk, at jeg foretrækker Øl
+for ædel Vin, det er jeg dog ikke, og var <em>jeg</em>
+enevældig Konge af Kjøbenhavn, saa skulde alle
 Kjeldere i det nye Raadhus fyldes med Fade, der
 indeholdt det Bedste, Jorden kan byde: Burgunder
-og Asmannshäuser, hvid Capri og Tokayer &mdash; til
+og Asmannshäuser, hvid Capri og Tokayer &mdash; til
 Folket er det Bedste ikke for godt! Borgmestre
-og Raad skulde som i gamle Dage selv gjøre Indkjøb
+og Raad skulde som i gamle Dage selv gjøre Indkjøb
 for Stadens Regning, Vinen skulde modnes i<span class="pagenum"><a name="Side_245" id="Side_245" title="[S. 245]"> </a></span>
-den kjølig-lune Kjelder, og af stilfulde Glas skulde
+den kjølig-lune Kjelder, og af stilfulde Glas skulde
 Byens jevne Borgere &mdash; ikke blot det velhavende
-Bourgeoisie &mdash; her for en rimelig Pris kunne gjøre
+Bourgeoisie &mdash; her for en rimelig Pris kunne gjøre
 sig til Gode &mdash; se, det kalder <em>jeg</em> en demokratisk
 Idee!"</p>
 
@@ -8216,21 +8177,21 @@ med Tanken om en rigtig Raadhuskjelder, forsaavidt
 det jo herved dreiede sig om at kalde en
 gammel, nu forsvunden Tradition til Live, og Holst
 benyttede sig strax af Berners Tilslutning til at bestille
-endnu en Flaske, og dette havde til Følge,
-at Terndrup indrømmede, at naar man havde
+endnu en Flaske, og dette havde til Følge,
+at Terndrup indrømmede, at naar man havde
 drukket et Par Glas af den Burgunder, saa begyndte
 det Ramme at gaa af den.</p>
 
-<p>&mdash; "Apropos hvid Capri, som jeg nævnte
-før," sagde Holst pludselig, "jeg har faaet Brev
+<p>&mdash; "Apropos hvid Capri, som jeg nævnte
+før," sagde Holst pludselig, "jeg har faaet Brev
 fra Capri, fra Duborg!"</p>
 
 <p>"Hvordan har han det?" spurgte Terndrup.</p>
 
-<p>"Ja, og Fruen?" tilføiede Berner.</p>
+<p>"Ja, og Fruen?" tilføiede Berner.</p>
 
 <p>"Meget skriver han ikke," svarede Holst, &mdash;
-"Skriveri har nu aldrig været hans stærke Side &mdash;
+"Skriveri har nu aldrig været hans stærke Side &mdash;
 men de er raske begge To, og han har faaet et
 Par Bestillinger."</p>
 
@@ -8249,12 +8210,12 @@ Terndrup.</p>
 <p>Og Alting var forsaavidt ogsaa godt.</p>
 
 <p>Langsomt var Ragna og Duborg reist sydpaa
-&mdash; første Station havde været <em>Dresden</em>. <em>Der</em>
+&mdash; første Station havde været <em>Dresden</em>. <em>Der</em>
 gik de naturligvis strax op paa Galleriet, og Ragna
 var virkelig betaget af den sixtinske Madonna.
 <em>Den</em> kjendte hun dog, baade af Navn og af Gjengivelser,
 men Holbeins Madonna havde hun aldrig
-før hørt nævne; den gjorde imidlertid stærkt Indtryk
+før hørt nævne; den gjorde imidlertid stærkt Indtryk
 paa hende, og hun spurgte beskedent Duborg,
 om den ikke, paa sin Vis, var lige saa stor Kunst
 som Raffaels.</p>
@@ -8264,70 +8225,70 @@ Du er alligevel en klog lille Kone, at Du synes
 saa godt om den &mdash; det kan jeg lide Dig for!"</p>
 
 <p>Og Ragna saae taknemmelig op paa ham og
-syntes, at hun blev anerkjendt som aldrig før.</p>
+syntes, at hun blev anerkjendt som aldrig før.</p>
 
 <p>Det kneb noget for hende at blive begeistret
 over Rubens' og Lucas <span class="corr" title="var: Cranach's">Cranachs</span> Kvinder &mdash; de
-første fandt hun for fede, de sidste for magre,
+første fandt hun for fede, de sidste for magre,
 men det maatte hun ikke paa nogen Maade have<span class="pagenum"><a name="Side_247" id="Side_247" title="[S. 247]"> </a></span>
 Lov til: hun skulde have Blik for den skiftende
 Opfattelse af den menneskelige Idealskikkelse.</p>
 
-<p>"Ja, Du maa bære over med mig, Hans,"
+<p>"Ja, Du maa bære over med mig, Hans,"
 sagde hun saa, "og huske, at jeg egentlig aldrig
-har været udenfor Store Kongensgade &mdash; men det
+har været udenfor Store Kongensgade &mdash; men det
 skal forhaabentlig nok komme Altsammen, naar
-<em>Du</em> blot hjælper mig!"</p>
+<em>Du</em> blot hjælper mig!"</p>
 
 <p>Gjerne havde hun gjort en Tur ind i sachsisk
 Schweiz &mdash; det var jo endnu den gode Aarstid &mdash;
-men Duborg erklærede, at sachsisk Schweiz var
-Legetøis-Natur, det var saamænd ikke Noget at se
+men Duborg erklærede, at sachsisk Schweiz var
+Legetøis-Natur, det var saamænd ikke Noget at se
 &mdash; og <em>han</em> maatte jo vide det, for <em>han</em> havde
-været der, og saa kom de der ikke.</p>
+været der, og saa kom de der ikke.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>I <em>Nürnberg</em> mødtes de Begge i Glæden over
+<p>I <em>Nürnberg</em> mødtes de Begge i Glæden over
 Helhedsindtrykket af den gamle By, og da de om
 Aftenen stod oppe paa Borgen og saae ud over
-alle de vildsomme, rødbrune Tage, lagde han Armen
+alle de vildsomme, rødbrune Tage, lagde han Armen
 om hendes Liv, drog hende ind til sig og sagde:</p>
 
-<p>"<em>Dig</em> saae jeg ogsaa for første Gang mellem
-de røde Tage &mdash; se, derhenne, bagved det Hus
+<p>"<em>Dig</em> saae jeg ogsaa for første Gang mellem
+de røde Tage &mdash; se, derhenne, bagved det Hus
 med de to Karnapper, <em>der</em> er en Kvist, hvor jeg
 gad se Dig staa og aabne Vinduet med din hvide
-Arm! &mdash; Ja, det kunde være blevet et godt Billede,
+Arm! &mdash; Ja, det kunde være blevet et godt Billede,
 det, jeg malede af Dig!"</p>
 
 <p>Saa talte han om Terndrup og sagde, at
-Nürnberg maatte være en By for ham at holde
+Nürnberg maatte være en By for ham at holde
 Dueslag i, og da de lidt efter stod i Raadhusgaarden,
 mindedes han Holst og sagde forresten,<span class="pagenum"><a name="Side_248" id="Side_248" title="[S. 248]"> </a></span>
 at Labenswolffs lille Fontaine herinde egentlig var
-mere værd end al Nürnbergs øvrige Kunst &mdash;
+mere værd end al Nürnbergs øvrige Kunst &mdash;
 bedre end selve Peter Vischer's Sebaldusgrav og
 Veit Stoss' Sacramenthus. Det forstod Ragna nu
 ikke, men hun vidste jo, at naar Hans sagde det,
-var det rigtigt, og bestræbte sig troligt for at se
-med hans Øine.</p>
+var det rigtigt, og bestræbte sig troligt for at se
+med hans Øine.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Fra Nürnberg reiste de lige til Florents.</p>
+<p>Fra Nürnberg reiste de lige til Florents.</p>
 
 <p>Ragna var henrykt over Arnofloden og <i xml:lang="it" lang="it">Palazzo
 vecchio</i>, over Turen til Fiesole og hele det
-Stykke italiensk Renaissance, Medicæerstaden frembyder,
+Stykke italiensk Renaissance, Medicæerstaden frembyder,
 men det var knebent nok, hun fik Lov at
-være det.</p>
+være det.</p>
 
 <p>"Du seer jo kun paa det Hele saadan som i
 Fugleperspectiv," sagde Duborg, "men det maa
 man ikke: man skal se paa Enkelthederne og
-lære at forstaa dem. &mdash; Nu i Formiddag tager vi
-Ghiberti's Broncedøre og Verrocchio's Fontaine inde
+lære at forstaa dem. &mdash; Nu i Formiddag tager vi
+Ghiberti's Broncedøre og Verrocchio's Fontaine inde
 i <i xml:lang="it" lang="it">Palazzo vecchio</i>, saa kan vi altid se, om vi kan
 overkomme mere i Eftermiddag."</p>
 
@@ -8342,7 +8303,7 @@ Robbia's Majolikaer?"</p>
 <p>"Metalsvinet! Hvad for et Metalsvin? &mdash; Naa,
 jeg troer forresten nok, jeg saae det forrige Gang,<span class="pagenum"><a name="Side_249" id="Side_249" title="[S. 249]"> </a></span>
 jeg var her &mdash; det staaer henne paa det lille
-Grønttorv. &mdash; Men hvor kjender Du <em>det</em> fra?"</p>
+Grønttorv. &mdash; Men hvor kjender Du <em>det</em> fra?"</p>
 
 <p>"Men, Herregud, Hans: fra H.&nbsp;C. Andersens
 Eventyr!"</p>
@@ -8353,21 +8314,21 @@ efter det!"</p>
 
 <p>Og saa kom de naturligvis ikke til Metalsvinet.</p>
 
-<p>&mdash; Næste Dag skulde de i Uffizierne, men
-lige som de var ved at gaa ind, og Duesværmen
+<p>&mdash; Næste Dag skulde de i Uffizierne, men
+lige som de var ved at gaa ind, og Duesværmen
 flagrede omkring dem, opdagede Ragna, at man
-kunde kjøbe Kræmmerhuse med Mais og fodre
-Duerne. Det maatte hun prøve, og et Øieblik efter
+kunde kjøbe Kræmmerhuse med Mais og fodre
+Duerne. Det maatte hun prøve, og et Øieblik efter
 sad der til hendes store Fryd en halv Snes af de
 tamme Fugle rundt omkring paa hende, paa
-Hænder, Skuldre og Hoved. Maisen var fortæret
-i et Nu, og hun bad derfor Duborg kjøbe et
-Kræmmerhus til og række hende: hun vilde saa
-nødig skræmme de Duer, der sad paa hende, ved
-en større Bevægelse.</p>
-
-<p>"Ja, jeg kunde jo gjerne kjøbe noget mere
-Mais," svarede han, "det kunde jeg saamænd godt,
+Hænder, Skuldre og Hoved. Maisen var fortæret
+i et Nu, og hun bad derfor Duborg kjøbe et
+Kræmmerhus til og række hende: hun vilde saa
+nødig skræmme de Duer, der sad paa hende, ved
+en større Bevægelse.</p>
+
+<p>"Ja, jeg kunde jo gjerne kjøbe noget mere
+Mais," svarede han, "det kunde jeg saamænd godt,
 men det er da egentlig at spilde Tiden &mdash; Du
 maa huske paa, vi skal op at se paa Kunst, <em>det</em>
 er da vigtigere!"</p>
@@ -8376,23 +8337,23 @@ er da vigtigere!"</p>
 med ham.</p>
 
 <p>Da de kom i den Sal, hvor de store Mestres<span class="pagenum"><a name="Side_250" id="Side_250" title="[S. 250]"> </a></span>
-Selvportraiter fra alle Lande er samlet, udbrød
+Selvportraiter fra alle Lande er samlet, udbrød
 hun pludselig:</p>
 
-<p>"Men, Hans! <em>Der</em> hænger jo Otto Bache
-&mdash; og Krøyer! Og <em>der</em> hænger jo Carl Bloch!"</p>
+<p>"Men, Hans! <em>Der</em> hænger jo Otto Bache
+&mdash; og Krøyer! Og <em>der</em> hænger jo Carl Bloch!"</p>
 
-<p>"Ja, de gjør saa!"</p>
+<p>"Ja, de gjør saa!"</p>
 
-<p>"Nei, hvor det dog er morsomt at træffe sine
-berømte Landsmænd paa den Maade &mdash; synes
+<p>"Nei, hvor det dog er morsomt at træffe sine
+berømte Landsmænd paa den Maade &mdash; synes
 Du ikke?"</p>
 
 <p>"Aa, jo &mdash; jo &mdash; men det er da ellers ikke
 <em>dem</em>, man tager til Florents for at se!"</p>
 
 <p>"Nei, det er det ikke, men alligevel &mdash; Hans,
-troer Du<span class="corr" title="fjernet: ,"></span> nogensinde <em>Du</em> kan komme til at hænge
+troer Du<span class="corr" title="fjernet: ,"></span> nogensinde <em>Du</em> kan komme til at hænge
 her?"</p>
 
 <p>"Nei &mdash; aa, nei &mdash; jeg maler jo heller ikke
@@ -8406,22 +8367,22 @@ sagde, at <em>de</em> var interessantest.</p>
 
 <p>Efter et Par Dages Ophold reiste de videre,
 men der var endnu for varmt i Rom, sagde han,
-de skulde være en Maaned paa <em>Capri</em>.</p>
+de skulde være en Maaned paa <em>Capri</em>.</p>
 
-<p>Her var Ragna egentlig for første Gang i sit
+<p>Her var Ragna egentlig for første Gang i sit
 Liv begeistret. Hvor hun gik og stod, laa det
 vidunderlige Hav dybt under hende med <em>den</em> blaa
 Farve, som hun kun kjendte fra Billeder &mdash; og
-dog ikke kjendte &mdash; og med skiftende grønt og
-violet Perlemoersskjær inde mellem de rødbrune
-Klipper; modne Druer hang i overvældende Rigdom<span class="pagenum"><a name="Side_251" id="Side_251" title="[S. 251]"> </a></span>
-fra Loggiaer, Mure og Træer, Citronerne blinkede
-lyst mellem det mørke Løv, Solen bagte, og lette
-som Gemser løb Pigerne op ad Klippetrapperne
+dog ikke kjendte &mdash; og med skiftende grønt og
+violet Perlemoersskjær inde mellem de rødbrune
+Klipper; modne Druer hang i overvældende Rigdom<span class="pagenum"><a name="Side_251" id="Side_251" title="[S. 251]"> </a></span>
+fra Loggiaer, Mure og Træer, Citronerne blinkede
+lyst mellem det mørke Løv, Solen bagte, og lette
+som Gemser løb Pigerne op ad Klippetrapperne
 med de tunge Byrder paa Hovedet.</p>
 
 <p>&mdash; "Den Capripige, Du havde hjemme paa
-din Væg," sagde Ragna en Dag, "hende Modellen,
+din Væg," sagde Ragna en Dag, "hende Modellen,
 hvad hed hun?"</p>
 
 <p>"Hun hed Graziella," svarede Duborg.</p>
@@ -8429,78 +8390,78 @@ hvad hed hun?"</p>
 <p>"Troer Du, hun lever endnu &mdash; jeg kunde
 have Lyst til at se hende!"</p>
 
-<p>"Det skal Du ikke ønske &mdash; hun maa nu
-være om ved de tredive Aar, og saa er hun her
+<p>"Det skal Du ikke ønske &mdash; hun maa nu
+være om ved de tredive Aar, og saa er hun her
 paa Capri en gammel Kone."</p>
 
 <p>"Jeg kunde nu alligevel nok lide at se hende,"
-erklærede Ragna, men der blev ikke gjort noget
-Skridt for at imødekomme hendes Ønske, og saa
+erklærede Ragna, men der blev ikke gjort noget
+Skridt for at imødekomme hendes Ønske, og saa
 talte hun ikke oftere om det.</p>
 
-<p>&mdash; De boede først hos Pagano, og her var
+<p>&mdash; De boede først hos Pagano, og her var
 Duborg flittig, malede det meste af Dagen og fik
 to Bestillinger af tyske Familier.</p>
 
 <p>Ragna sad og saae paa ham, mens han arbeidede
 og tog sig af og til en Cigaret; oprindelig
 havde hun begyndt at ryge udelukkende forat
-glæde sin Mand, men efterhaanden smagte det
-hende, og nu kunde hun ligefrem daarligt undvære
+glæde sin Mand, men efterhaanden smagte det
+hende, og nu kunde hun ligefrem daarligt undvære
 sin "Bostanjoglo" efter Middag. Stundom
 tog hun ogsaa et Arbeide frem imens, men det
-blev ikke til Noget: hun kunde aldrig blive træt
+blev ikke til Noget: hun kunde aldrig blive træt
 af at se paa ham, syntes hun.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_252" id="Side_252" title="[S. 252]"> </a></span></p>
 
 <p>Om Eftermiddagen gik de ned til den store
-Marina, fik et dobbelt Badehus og svømmede
+Marina, fik et dobbelt Badehus og svømmede
 sammen.</p>
 
-<p>Den første Gang gjorde hun Indvendinger. &mdash;
+<p>Den første Gang gjorde hun Indvendinger. &mdash;
 "Men Ragna dog!" sagde han og lo. "Hvad generer
 Du Dig for? <em>Jeg</em> har jo ogsaa Badedragt
 paa, og kan den magre, russiske Fyrstinde plaske
 om her ved Siden af, saa kan <em>Du</em> virkelig ogsaa
 &mdash; <em>Du</em> kan godt lade Dig se!"</p>
 
-<p>Saa svømmede de ud til et lille Skjær, der
+<p>Saa svømmede de ud til et lille Skjær, der
 laa en halv Snes Alen udenfor Badehuset, satte
 sig <em>der</em>, hvilede et Par Minuter og saae over ad
 Sorrent til.</p>
 
-<p>&mdash; "Nei, hvor Du dog er kjøn, som Du sidder
-<em>der</em>!" udbrød han en Dag.</p>
+<p>&mdash; "Nei, hvor Du dog er kjøn, som Du sidder
+<em>der</em>!" udbrød han en Dag.</p>
 
 <p>"Troer Du ogsaa, Tanterne paa Vennebjerg
 vilde finde det?" svarede hun og lo.</p>
 
-<p>"Aa, lad være at røre Dig, blot et Øieblik!"
+<p>"Aa, lad være at røre Dig, blot et Øieblik!"
 bad Duborg. "Det er accurat, som der kom en
-Sølvhinde af Vandet om dine Fødder &mdash; jeg kunde
+Sølvhinde af Vandet om dine Fødder &mdash; jeg kunde
 male Dig som Havfrue &mdash; hvis jeg da gav mig
 af med at male den Slags!" lagde han til.</p>
 
 <p>Ragna smilede, lod sig glide ned i Vandet og
-strakte ud i lange, sikre Tag. Han svømmede
-efter og anstrengte sig for at række hende, men
+strakte ud i lange, sikre Tag. Han svømmede
+efter og anstrengte sig for at række hende, men
 da han naaede ind til Badehuset, stod hun allerede
 paa Trappen.</p>
 
 <p>&mdash; Af og til faldt det hende lidt underligt, at
 han kunde sidde i timevis uden at tale, men det<span class="pagenum"><a name="Side_253" id="Side_253" title="[S. 253]"> </a></span>
-vænnede hun sig til, og Tiden blev hende
+vænnede hun sig til, og Tiden blev hende
 sjelden lang.</p>
 
-<p>Saa flyttede de efter nogle Ugers Forløb op
+<p>Saa flyttede de efter nogle Ugers Forløb op
 til Anacapri og boede i "<i xml:lang="it" lang="it">Paradiso</i>".</p>
 
 <p>Her var Forholdene jevnere, man levede paa
-nært Hold sammen med Værtsfolkene og de Omboende,
-og Duborg kunde længe ad Gangen more
-sig med at pludre med Børnene, mens Ragna sad
-overladt til sig selv. En Aften udbrød han pludselig:
+nært Hold sammen med Værtsfolkene og de Omboende,
+og Duborg kunde længe ad Gangen more
+sig med at pludre med Børnene, mens Ragna sad
+overladt til sig selv. En Aften udbrød han pludselig:
 "Men det er sandt: Du kan vel ikke Italiensk?"</p>
 
 <p>Nei, det kunde Ragna rigtignok ikke.</p>
@@ -8511,122 +8472,122 @@ og Ragna modsagde ham ikke.</p>
 <p>Ogsaa heroppe malede han et Par Billeder og
 flere Studier. &mdash; "Det gaaer saa let for mig," sagde
 han, "naar Du sidder og seer paa mig &mdash; saa let
-har jeg saamænd aldrig arbeidet før!"</p>
+har jeg saamænd aldrig arbeidet før!"</p>
 
-<p>Ragna smilte fornøiet &mdash; men hun begyndte
-alligevel saa smaat at længes efter at have en lille
+<p>Ragna smilte fornøiet &mdash; men hun begyndte
+alligevel saa smaat at længes efter at have en lille
 Smule at tage sig for, <em>lidt</em> Andet at bestille end
 blot at se paa ham, og <em>det</em> sagde hun ogsaa en
-Dag til ham, forsigtigt og følende sig for.</p>
+Dag til ham, forsigtigt og følende sig for.</p>
 
 <p>"Naa, Noget at bestille," svarede han, "det er
-saamænd ikke faldet mig ind, for jeg synes i
+saamænd ikke faldet mig ind, for jeg synes i
 Grunden, det er allerrarest Ingenting at have for.
 Men vent kun, til vi kommer til Rom, saa skal
-vi føre egen Husholdning!"</p>
+vi føre egen Husholdning!"</p>
 
-<p>&mdash; Ragna tænkte imidlertid alligevel paa at
+<p>&mdash; Ragna tænkte imidlertid alligevel paa at
 skaffe sig Noget, der baade kunde udfylde en Del<span class="pagenum"><a name="Side_254" id="Side_254" title="[S. 254]"> </a></span>
 af hendes mange ledige Timer, og, som hun
-haabede, tillige glæde Duborg, og uden at han
+haabede, tillige glæde Duborg, og uden at han
 anede det, gik hun en Dag ned til Signora Morgana,
-der i sin Café tæt ved Pagano jo handlede
-med alt Muligt. Her kjøbte hun for sine private
+der i sin Café tæt ved Pagano jo handlede
+med alt Muligt. Her kjøbte hun for sine private
 Lommepenge en stor, oval Gjenstand, bar den selv,
 omhyggeligt indpakket, op til Anacapri og havde
 hver Dag siden hemmelige Sammenkomster med
 Datteren i "<i xml:lang="it" lang="it">Paradiso</i>", som hun efterhaanden saa
-nogenlunde havde lært at gjøre sig forstaaelig for.</p>
+nogenlunde havde lært at gjøre sig forstaaelig for.</p>
 
 <p>&mdash; Den sidste Aften, de var paa Capri, faldt
 Duborg ligefrem i Begeistring over en Agave, som
-stod yderst ude paa en brat Skrænt.</p>
+stod yderst ude paa en brat Skrænt.</p>
 
-<p>"Er den ikke deilig i Linierne!" udbrød <em>han</em>.
-"Og saa den dæmpede, discrete Tone, den har &mdash;
+<p>"Er den ikke deilig i Linierne!" udbrød <em>han</em>.
+"Og saa den dæmpede, discrete Tone, den har &mdash;
 lige til at bruge i Underglasurfarver! Den er ti
-Gange mere værd end den brutalt grønne Bøgeskov
+Gange mere værd end den brutalt grønne Bøgeskov
 derhjemme!"</p>
 
-<p>Ragna sagde ikke Noget, men den Aften følte
+<p>Ragna sagde ikke Noget, men den Aften følte
 hun med sig selv, at hun alligevel med Tiden
-kunde komme til at længes efter Bøgeskoven.</p>
+kunde komme til at længes efter Bøgeskoven.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Saa tog de til <em>Rom</em>.</p>
 
-<p>Hvor mange Forudsætninger Ragna end manglede,
+<p>Hvor mange Forudsætninger Ragna end manglede,
 saa var det dog med en naturlig Andagt,
-hun betraadte den evige Stad, og da hun første
+hun betraadte den evige Stad, og da hun første
 Gang saae Solen gaa ned oppe fra Monte Pincio,
 saae de gyldne Toner vige for de violette, og
 Peterskirkens Kuppel indrammet af Forgrundens<span class="pagenum"><a name="Side_255" id="Side_255" title="[S. 255]"> </a></span>
-Løvværk, da var det Hele som Slutningen paa en
-Kirkegang, hvor Velsignelsen lyses, og man bøier
+Løvværk, da var det Hele som Slutningen paa en
+Kirkegang, hvor Velsignelsen lyses, og man bøier
 sit Hoved.</p>
 
 <p>De leiede sig en Bolig med Atelier i Via
-Sistina, og Ragna begyndte at føre Hus: gjorde
-selv Indkjøb om Morgenen og lavede Maden. Hun
-havde egentlig tænkt sig, at man maatte kunne
-leve i Rom omtrent som i Kjøbenhavn, men det
+Sistina, og Ragna begyndte at føre Hus: gjorde
+selv Indkjøb om Morgenen og lavede Maden. Hun
+havde egentlig tænkt sig, at man maatte kunne
+leve i Rom omtrent som i Kjøbenhavn, men det
 gik aabenbart ikke, for man maatte jo tage, hvad
-man kunde faae, og prøvede hun en enkelt Gang
-paa at lave en hjemlig Ret som Grød, frabad Duborg
+man kunde faae, og prøvede hun en enkelt Gang
+paa at lave en hjemlig Ret som Grød, frabad Duborg
 sig paa det Bestemteste Gjentagelser.</p>
 
-<p>"Du længes da vel ikke efter Klipfisken?"
+<p>"Du længes da vel ikke efter Klipfisken?"
 kunde han saa sige, og det holdt Ragna ikke af
-at høre.</p>
+at høre.</p>
 
 <p>Flittig var han, og hurtigt arbeidede han,
 men han talte mindre og mindre med hende, mens
 han malede. Kom imidlertid en Fremmed til, kunde
 han blive livlig og forholdsvis talende, endog
-lægge Penselen og tænde en Cigaret, og det
-krænkede i Grunden Ragna lidt, at han aldrig
-kunde tænke sig at gjøre en Pause for hendes
+lægge Penselen og tænde en Cigaret, og det
+krænkede i Grunden Ragna lidt, at han aldrig
+kunde tænke sig at gjøre en Pause for hendes
 Skyld &mdash; hun sagde det ogsaa en Gang til ham,
 men han slog det hen.</p>
 
 <p>Om Aftenen vilde <em>hun</em> helst sidde hjemme;
 hun indrettede ogsaa deres Opholdsstue saa hyggeligt
 som muligt, fik anskaffet en Lampe og et
-Spritapparat, lavede The og sad med sit Sytøi eller<span class="pagenum"><a name="Side_256" id="Side_256" title="[S. 256]"> </a></span>
-Hæklearbeide, men saa gabede Duborg, det kunde
+Spritapparat, lavede The og sad med sit Sytøi eller<span class="pagenum"><a name="Side_256" id="Side_256" title="[S. 256]"> </a></span>
+Hæklearbeide, men saa gabede Duborg, det kunde
 han ikke holde ud.</p>
 
 <p>"Du er da ikke kommen til Rom forat drikke
-Thevand og sidde og gnirke med et Hækletøi,"
+Thevand og sidde og gnirke med et Hækletøi,"
 sagde han en Dag. "Nei, om Aftenen vil vi ud,
-ud at drikke Vin og faae Musik &mdash; det hører
+ud at drikke Vin og faae Musik &mdash; det hører
 sig til!"</p>
 
 <p>"Du kunde nu ogsaa faae baade Vin og
 Musik herhjemme," svarede Ragna smilende men
-rød i Hovedet, gik ind i Soveværelset og kom et
-Øieblik efter tilbage med en Mandolin, som hun
+rød i Hovedet, gik ind i Soveværelset og kom et
+Øieblik efter tilbage med en Mandolin, som hun
 til Duborgs store Forbauselse spillede et Par
 italienske Folkemelodier paa, correct og musikalsk,
 men uhyre angst. Det var Mandolinen, hun havde
-kjøbt hos Signora Morgana, og den unge Pige i
-"<i xml:lang="it" lang="it">Paradiso</i>" havde lært hende Begyndelsesgrundene
+kjøbt hos Signora Morgana, og den unge Pige i
+"<i xml:lang="it" lang="it">Paradiso</i>" havde lært hende Begyndelsesgrundene
 af Kunsten.</p>
 
 <p>"Naa, Du spiller!" sagde Duborg. "Naar har
-Du lært det?"</p>
+Du lært det?"</p>
 
-<p>"Jeg har øvet mig, naar jeg var alene,"
+<p>"Jeg har øvet mig, naar jeg var alene,"
 svarede Ragna, "men Du skulde egentlig slet ikke
-have hørt mig, før jeg var dygtigere."</p>
+have hørt mig, før jeg var dygtigere."</p>
 
-<p>"Aa, det er saamænd meget pænt &mdash; synger
+<p>"Aa, det er saamænd meget pænt &mdash; synger
 Du ogsaa?"</p>
 
-<p>Ragna var ligefrem bange for at høre sin
+<p>Ragna var ligefrem bange for at høre sin
 egen Stemme &mdash; men hun sang alligevel, lidt
-vibrerende men rent og kjønt.</p>
+vibrerende men rent og kjønt.</p>
 
 <p>"Ja, det er jo meget rart, Du har <em>det</em> at<span class="pagenum"><a name="Side_257" id="Side_257" title="[S. 257]"> </a></span>
 more Dig med, naar jeg er ude," sagde Duborg
@@ -8634,24 +8595,24 @@ anerkjendende, &mdash; "skal vi saa gaa!"</p>
 
 <p>Og de gik hen i "Thunfisken" ved Trevi og
 drak Frascati; <em>han</em> indlod sig med hvem han
-traf, <em>hun</em> blev søvnig og træt &mdash; hun kunde jo
-endnu ikke følge en Samtale paa Italiensk.</p>
+traf, <em>hun</em> blev søvnig og træt &mdash; hun kunde jo
+endnu ikke følge en Samtale paa Italiensk.</p>
 
 <p>En Aften traf de en fransk Familie, unge,
 livlige Folk, der var paa Bryllupsreise, og det
 morede Ragna at tale med dem; men Duborg
-talte ikke Fransk og var halv stødt, da de gik
-hjem, over at have maattet sidde saa længe udenfor
+talte ikke Fransk og var halv stødt, da de gik
+hjem, over at have maattet sidde saa længe udenfor
 Samtalen.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; Landsmænd omgikkes de i Begyndelsen
-slet ikke, og da Ragna en Dag paa Gaden hørte
+<p>&mdash; Landsmænd omgikkes de i Begyndelsen
+slet ikke, og da Ragna en Dag paa Gaden hørte
 to Danske tale sammen og glad overrasket vendte
 sig om, skyndte Duborg sig at sige: "Giv Dig
-bare ikke til Kjende som Dansk &mdash; Landsmænd
-har vi saamænd nok af hjemme!", men efterhaanden
+bare ikke til Kjende som Dansk &mdash; Landsmænd
+har vi saamænd nok af hjemme!", men efterhaanden
 kunde det dog ikke undgaaes, at de traf
 Danske, og i "Skandinavisk Forening" kom de af
 og til.</p>
@@ -8660,20 +8621,20 @@ og til.</p>
 Vinger af Kunstnercoloniens kvindelige Nestor,
 Billedhuggerinden <em>Asta Hansen</em>, der uden Afbrydelse
 havde tilbragt en halv Snes Aar i Rom.
-Hun var om ved Halvtreds, meget lidt kjøn men
-umaadelig hjælpsom, havde et lille Talent men
+Hun var om ved Halvtreds, meget lidt kjøn men
+umaadelig hjælpsom, havde et lille Talent men
 stor Forretningssans, var som et Forsyn for alle<span class="pagenum"><a name="Side_258" id="Side_258" title="[S. 258]"> </a></span>
 tilreisende Skandinaver og tilbragte en stor Del af
-sin Tid med at være ulønnet Cicerone og ulønnet
+sin Tid med at være ulønnet Cicerone og ulønnet
 Commissionair.</p>
 
-<p>&mdash; "Men Gud forbarme sig, lille Frue," udbrød
-Frøken Hansen næsten forfærdet en af de
-første Gange, de var sammen, "De har været to
+<p>&mdash; "Men Gud forbarme sig, lille Frue," udbrød
+Frøken Hansen næsten forfærdet en af de
+første Gange, de var sammen, "De har været to
 Maaneder i Rom og har ikke seet Peterskirken!
 &mdash; Skammer De Dem ikke, Duborg!"</p>
 
-<p>"Nei, jeg gjør ikke," svarede Duborg gnavent.
+<p>"Nei, jeg gjør ikke," svarede Duborg gnavent.
 "Peterskirken morer mig ikke, derfor har jeg ikke
 viist min Kone den &mdash; men jeg har havt hende to
 Gange henne i <i xml:lang="it" lang="it">San Clemente</i>, <em>den</em> morer mig, og
@@ -8681,34 +8642,34 @@ den er der saa Faa, der har seet ordentligt! &mdash;
 Forresten kan hun jo gaa i Peterskirken, <em>naar</em>
 hun vil!"</p>
 
-<p>Følgen af denne Samtale var, at Ragna saa
+<p>Følgen af denne Samtale var, at Ragna saa
 smaat begyndte at gaa paa egen Haand og at
 gaa paa Opdagelse, og hver Dag fandt hun noget
 Nyt, som hun, i alt Fald i Begyndelsen, absolut
-maatte vise Duborg næste Gang, de kom forbi.
-Snart var det et antikt Capitæl, der var muret ind
+maatte vise Duborg næste Gang, de kom forbi.
+Snart var det et antikt Capitæl, der var muret ind
 i Sokkelen paa et moderne Hus, snart en Klynge
-frodiggrønne, spydbladede Bregner, der voxede
-frem mellem Fugerne paa en Brøndkarm, snart et
-særlig decorativt Motiv i Mosaikgulvene i Caracallas
+frodiggrønne, spydbladede Bregner, der voxede
+frem mellem Fugerne paa en Brøndkarm, snart et
+særlig decorativt Motiv i Mosaikgulvene i Caracallas
 Thermer.</p>
 
 <p>"Ja, aa, ja," sagde Duborg saa i Reglen, "det
-kan være meget kjønt, men Du skal nu ikke gaa<span class="pagenum"><a name="Side_259" id="Side_259" title="[S. 259]"> </a></span>
+kan være meget kjønt, men Du skal nu ikke gaa<span class="pagenum"><a name="Side_259" id="Side_259" title="[S. 259]"> </a></span>
 og se paa alt det Smaatteri: Du skal se stort paa
 Rom!"</p>
 
-<p>Og Duborg var egentlig ikke fri for at være
-fornærmet paa Asta Hansen, der var Skyld i, at
+<p>Og Duborg var egentlig ikke fri for at være
+fornærmet paa Asta Hansen, der var Skyld i, at
 hans Kone gik paa egen Haand, men Ragna
-tænkte i sit stille Sind, at det alligevel var svært
+tænkte i sit stille Sind, at det alligevel var svært
 nok at vide, <em>naar</em> man skulde se paa Detaillerne
 og <em>naar</em> paa Helheden.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Med Asta Hansen og Duborg gik det dog.
-Værre var det, naar han i Foreningen traf Maleren
+Værre var det, naar han i Foreningen traf Maleren
 og Kunstkritikeren <em>A.&nbsp;B. Jensen</em> &mdash; undertiden
 kaldet "A.&nbsp;B.&nbsp;C. Jensen".</p>
 
@@ -8717,66 +8678,66 @@ ikke blev til videre, slog han sig paa Kritik, og
 gik nu i Reglen under Navnet "Stabstrompeteren",
 fordi han i det lille Blad, der stod til hans Raadighed,
 ved enhver Leilighed var frivillig Trompeter
-for den faatallige Flok af miskjendte Blænkere,
+for den faatallige Flok af miskjendte Blænkere,
 der altid var formeret som helt Compagni og
 egentlig helst omtalte sig selv som Bataillon. Ham
-kunde Duborg ikke udstaa, og det skjøndt der
-havde været en Tid, da A.&nbsp;B. Jensen ogsaa <span class="sic" title="[sic]">trompetede</span>
+kunde Duborg ikke udstaa, og det skjøndt der
+havde været en Tid, da A.&nbsp;B. Jensen ogsaa <span class="sic" title="[sic]">trompetede</span>
 for <em>ham</em>.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Saa var der endnu En, som Duborg havde
 seet sig gal paa &mdash; egentlig ganske uden Grund &mdash;
-det var Maleren <em>Løvenørn-Petersen</em>, hvem han
+det var Maleren <em>Løvenørn-Petersen</em>, hvem han
 forresten havde kjendt i mange Aar.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_260" id="Side_260" title="[S. 260]"> </a></span></p>
 
-<p>Løvenørn-Petersen var halvhundrede Aar og
+<p>Løvenørn-Petersen var halvhundrede Aar og
 nu, som for tredive Aar siden, stadig "lovende".
-Han var velhavende gift uden Børn, havde en
+Han var velhavende gift uden Børn, havde en
 ganske lille Kone, der beundrede ham og kun
 levede for ham og hans Kunst, og et Par skikkelige
-Svigerforældre, af hvilke <em>han</em> levede.</p>
+Svigerforældre, af hvilke <em>han</em> levede.</p>
 
-<p>I sine unge Dage havde han oprindelig tænkt
-paa først at erhverve sig europæisk Berømmelse
-og derefter at anlægge et genialt Ydre med tætklippet
-Haar, blød Skjorte o.&nbsp;s.&nbsp;v., men da det
-trak noget ud med den europæiske Berømmelse,
+<p>I sine unge Dage havde han oprindelig tænkt
+paa først at erhverve sig europæisk Berømmelse
+og derefter at anlægge et genialt Ydre med tætklippet
+Haar, blød Skjorte o.&nbsp;s.&nbsp;v., men da det
+trak noget ud med den europæiske Berømmelse,
 bestemte han sig til at begynde med det geniale
 Ydre i Haab om, at Resten saa nok vilde komme
-af sig selv. Men skjøndt han, som Duborg sagde,
+af sig selv. Men skjøndt han, som Duborg sagde,
 i flere Aar egentlig ikke havde turdet gaa hjemmefra,
-af Frygt for, at Berømmelsen imens skulde
-komme og banke paa Døren, og skjøndt han
-gjorde alt Muligt &mdash; og lidt til &mdash; forat blive bemærket,
-lykkedes det dog ikke. Forgjæves søgte
-han at arrangere Succes'er ved af og til at sætte
+af Frygt for, at Berømmelsen imens skulde
+komme og banke paa Døren, og skjøndt han
+gjorde alt Muligt &mdash; og lidt til &mdash; forat blive bemærket,
+lykkedes det dog ikke. Forgjæves søgte
+han at arrangere Succes'er ved af og til at sætte
 sine Smaabilleder ind til Salg hos Kunsthandlere
 og paa Auctioner og saa lade Familiens Medlemmer
-skiftes til at opkjøbe dem; forgjæves sled han alle
+skiftes til at opkjøbe dem; forgjæves sled han alle
 Redactionskontorers Bagtrapper forat tigge sig en
 Smule trykt Anerkjendelse til &mdash; det hjalp Altsammen
-ikke, Berømmelsen udeblev, og saa blev
-Løvenørn-Petersen bitter, bitter mod Alle og misundelig
-paa Enhver, det gik godt. Hørte han om
+ikke, Berømmelsen udeblev, og saa blev
+Løvenørn-Petersen bitter, bitter mod Alle og misundelig
+paa Enhver, det gik godt. Hørte han om
 en Kamerat, der havde gjort et Billede, var han<span class="pagenum"><a name="Side_261" id="Side_261" title="[S. 261]"> </a></span>
 hel nerveus, inden han havde seet det; var han da
-saa heldig strax at kunne skjønne, at det ikke
+saa heldig strax at kunne skjønne, at det ikke
 var noget Betydeligt, gik han beroliget bort, men
-saae han, at det var godt og vilde gjøre sig, blev
-han næsten syg.</p>
+saae han, at det var godt og vilde gjøre sig, blev
+han næsten syg.</p>
 
 <p>Hvert tredie, fjerde Aar fik han en Gyldenlak
 eller en Buket Aurikler paa Udstillingen, og da
 Blomsterne jo dog maatte have en Anvendelse,
-pleiede <em>han</em> at forære Svigerfaderen to Billeder
-om Aaret, og Svigermoderen at kjøbe fire Billeder
-af ham, saaledes at Svigerforældrenes Hus efterhaanden,
+pleiede <em>han</em> at forære Svigerfaderen to Billeder
+om Aaret, og Svigermoderen at kjøbe fire Billeder
+af ham, saaledes at Svigerforældrenes Hus efterhaanden,
 som Duborg ogsaa sagde, var blevet et
-helt "Petersens Musæum", hvor der ikke manglede
+helt "Petersens Musæum", hvor der ikke manglede
 Andet end Petersens egen Grav i Gaarden. &mdash;
 <em>Ham</em> kunde Duborg ikke taale.</p>
 
@@ -8784,7 +8745,7 @@ Andet end Petersens egen Grav i Gaarden. &mdash;
 
 <p>&mdash; Julen kom. Ragna var fra Hjemmet ikke
 synderlig religieust udviklet men kunde dog ikke
-tænke sig en Juleaften uden Kirkegang og spurgte
+tænke sig en Juleaften uden Kirkegang og spurgte
 derfor Juleaftens Formiddag Duborg, <em>hvor</em> de
 skulde gaa i Kirke.</p>
 
@@ -8793,62 +8754,62 @@ Kirker. &mdash; Belysningen er naturligvis mest storartet
 i Peterskirken, men Musiken er vel egentlig
 bedst i <i xml:lang="it" lang="it">Maria Maggiore</i>."</p>
 
-<p>"Men Hans dog!" udbrød hun. "Du kan da
+<p>"Men Hans dog!" udbrød hun. "Du kan da
 vel nok begribe, at jeg mener protestantisk Gudstjeneste!"</p>
 
 <p>"Naa, ja, det kan vi jo ogsaa gaa til,"<span class="pagenum"><a name="Side_262" id="Side_262" title="[S. 262]"> </a></span>
 svarede han, "men det Katholske er forresten slet
-ikke saa galt. &mdash; Kunde <em>Du</em> ikke tænke Dig at
+ikke saa galt. &mdash; Kunde <em>Du</em> ikke tænke Dig at
 blive Katholik?"</p>
 
 <p>"Nei!"</p>
 
-<p>"Da kunde <em>jeg</em> godt tænke mig at være
+<p>"Da kunde <em>jeg</em> godt tænke mig at være
 Munk!"</p>
 
 <p>"Munk!"</p>
 
 <p>"Ja, hvis jeg ikke var gift, naturligvis, og
 kun naar Klostrene endnu var, hvad de var i den
-gode, gamle Pavetid. &mdash; Tænk blot, hvor det
-maatte være storartet altid at sidde oppe i <i xml:lang="it" lang="it">Bonaventura</i>
-paa Palatinerbjerget, ligesom Küchler gjorde,
+gode, gamle Pavetid. &mdash; Tænk blot, hvor det
+maatte være storartet altid at sidde oppe i <i xml:lang="it" lang="it">Bonaventura</i>
+paa Palatinerbjerget, ligesom Küchler gjorde,
 og se ud over Rom og kun male, naar man havde
-Lyst! Og saa aldrig at skulle tænke paa at skaffe
+Lyst! Og saa aldrig at skulle tænke paa at skaffe
 Penge eller give Penge ud! &mdash; Jo, Katholicismen
-er saamænd meget god i mange Dele, men vi
+er saamænd meget god i mange Dele, men vi
 kan jo gjerne gaa til protestantisk Gudstjeneste
 alligevel!"</p>
 
-<p>Og saa var de først til tysk Prædiken og
+<p>Og saa var de først til tysk Prædiken og
 siden til Julefest i "Skandinavisk Forening". <em>Der</em>
-forærede han hende en udmærket smuk antik
+forærede han hende en udmærket smuk antik
 Gemme &mdash; en Hermesfigur &mdash; som han en Morgen
-havde kjøbt paa <i xml:lang="it" lang="it">Campo <span class="sic" title="[sic]">de'</span> fiori</i> og siden ladet
-fatte i en svær Guldring. Hun blev umaadelig
+havde kjøbt paa <i xml:lang="it" lang="it">Campo <span class="sic" title="[sic]">de'</span> fiori</i> og siden ladet
+fatte i en svær Guldring. Hun blev umaadelig
 glad for den men syntes blot, at Gaven var alt
 for kostbar. &mdash; "Aa, hvad," svarede han, "saa
-suger vi paa Labben siden, om det bliver nødvendigt.
+suger vi paa Labben siden, om det bliver nødvendigt.
 Hellere for meget den ene Dag og for
 lidt den anden end evig og altid den samme<span class="pagenum"><a name="Side_263" id="Side_263" title="[S. 263]"> </a></span>
-nøgterne Indtægt &mdash; men <em>Du</em> tænker naturligvis
+nøgterne Indtægt &mdash; men <em>Du</em> tænker naturligvis
 bestandig paa din Hovedbog, der skulde stemme
 hver Aften!"</p>
 
-<p>Bestandig tænkte Ragna ganske vist ikke paa
+<p>Bestandig tænkte Ragna ganske vist ikke paa
 Hovedbogen, men jevnlig, efterhaanden hyppigere
 og hyppigere, gik hendes Tanker til Hjemmet.
 Ikke at hun just savnede Kontoret, og ikke at hun
-vilde bytte sit nuværende Liv med det forrige,
-men Overgangen havde alligevel været for stærk
-og for brat, hun trængte ligefrem til Arbeide, og
-hun længtes &mdash; af og til i alt Fald &mdash; efter
+vilde bytte sit nuværende Liv med det forrige,
+men Overgangen havde alligevel været for stærk
+og for brat, hun trængte ligefrem til Arbeide, og
+hun længtes &mdash; af og til i alt Fald &mdash; efter
 Hjemmet. Brevene fra Familien &mdash; faa og temmelig
-indholdsløse &mdash; var et saa tarveligt Surrogat,
+indholdsløse &mdash; var et saa tarveligt Surrogat,
 syntes hun, og dog blev hun glad, hvergang der
 kom et &mdash; men det kunde Duborg ikke lide, at
-hun blev: han var næsten skinsyg paa Hjemmet
-og kunde undertiden rent ud krænke hende ved
+hun blev: han var næsten skinsyg paa Hjemmet
+og kunde undertiden rent ud krænke hende ved
 saarende Ytringer.</p>
 
 <hr class="tb" />
@@ -8856,39 +8817,39 @@ saarende Ytringer.</p>
 <p>&mdash; I Begyndelsen af April, romersk Foraar,
 arrangerede Asta Hansen en Tur til Tivoli, og Duborg
 lod sig overtale til for Ragnas Skyld at tage
-med, skjøndt baade A.&nbsp;B. Jensen og Løvenørn-Petersen
+med, skjøndt baade A.&nbsp;B. Jensen og Løvenørn-Petersen
 var Deltagere.</p>
 
 <p>Man forsmaaede Dampsporvognen og havde
-eget Kjøretøi. Hen over den vaargrønne, fint
-nuancerede Campagne kjørte de, mødte tungtlæssede
-Æselskærrer med mægtige Hjul, langhornede
+eget Kjøretøi. Hen over den vaargrønne, fint
+nuancerede Campagne kjørte de, mødte tungtlæssede
+Æselskærrer med mægtige Hjul, langhornede
 Oxer og maleriske Campagnuoler med<span class="pagenum"><a name="Side_264" id="Side_264" title="[S. 264]"> </a></span>
 Gedeflokke &mdash; her var nok at se. Aniofloden
 passerede de, bedede ved <i xml:lang="it" lang="it">Acque Albule</i> med det
 dampende, svovlede Vand, og havnede endelig i
 Tivoli.</p>
 
-<p>Anemoner, røde og blaa, stod i fuldt Flor,
+<p>Anemoner, røde og blaa, stod i fuldt Flor,
 Venushaarenes fine, sorte Stilke bar allerede det
-grønne Kniplingsslør, og nede i Grotterne buldrede
-Vandmasserne, som vilde de sprænge Klippefanget.
-Det var deiligt Veir, næsten dansk
+grønne Kniplingsslør, og nede i Grotterne buldrede
+Vandmasserne, som vilde de sprænge Klippefanget.
+Det var deiligt Veir, næsten dansk
 Sommervarme, og man spiste naturligvis i det
 Fri, ved Siden af Sibylletemplet.</p>
 
-<p>Duborg var paa Forhaand gnaven. Løvenørn-Petersen
+<p>Duborg var paa Forhaand gnaven. Løvenørn-Petersen
 havde bestemt sig til at ville skabe et
-nyt, udødeligt Mesterværk til næste Foraarsudstilling,
+nyt, udødeligt Mesterværk til næste Foraarsudstilling,
 forestillende italienske Anemoner, og klistrede
 sig i den Anledning uafbrudt opad A.&nbsp;B. Jensen,
 medens den lille Frue hagede sig fast ved den
-anden Side for gjennem orienterende Bemærkninger
+anden Side for gjennem orienterende Bemærkninger
 at stille ham paa det rette Standpunct
 overfor al den Miskjendelse, Manden bestandig
-havde været Gjenstand for. <em>Det</em> irriterede yderligere
+havde været Gjenstand for. <em>Det</em> irriterede yderligere
 Duborg, og lige efter Maaltidet reiste han
-sig og gik hen til Skrænten. Ragna fulgte efter,
+sig og gik hen til Skrænten. Ragna fulgte efter,
 lagde en Haand paa hans Skulder og sagde, idet
 hun saae ud over Faldene:</p>
 
@@ -8906,47 +8867,47 @@ daarlig Kunst, Panoramaopstilling!"</p>
 Ragna, "og det vil jeg med din Tilladelse blive
 ved med!"</p>
 
-<p>"Se, se! Du begynder nok at lægge Dig en
-selvstændig Opfattelse til! Det klæder Dig godt &mdash;
-næsten lige saa godt som at ryge Cigaret!"</p>
+<p>"Se, se! Du begynder nok at lægge Dig en
+selvstændig Opfattelse til! Det klæder Dig godt &mdash;
+næsten lige saa godt som at ryge Cigaret!"</p>
 
-<p>"Om det klæder mig, veed jeg ikke," svarede
-Ragna, "og det er mig ogsaa ligegyldigt, men vær
+<p>"Om det klæder mig, veed jeg ikke," svarede
+Ragna, "og det er mig ogsaa ligegyldigt, men vær
 Du glad ved at have en Kone, der ikke som
-Løvenørn-Petersens talende Automat kun har lært
+Løvenørn-Petersens talende Automat kun har lært
 at sige: 'Allah er stor!' &mdash; Aa, jeg holdt det
-ikke ud!" udbrød hun heftigt. "Og jeg holder det
-heller ikke ud, Hans, hører Du! Jeg maa have
-Noget, der kan fylde mig, Noget at tænke paa og
+ikke ud!" udbrød hun heftigt. "Og jeg holder det
+heller ikke ud, Hans, hører Du! Jeg maa have
+Noget, der kan fylde mig, Noget at tænke paa og
 tage fat i &mdash; giv mig en Opgave, ellers ender det
 med, jeg gaaer til Grunde!"</p>
 
-<p>Duborg havde vendt sig om og saae næsten
-forskrækket paa hende.</p>
+<p>Duborg havde vendt sig om og saae næsten
+forskrækket paa hende.</p>
 
 <p>"Men Herregud, lille Ragna," sagde han
-hjælpeløst som til et Barn, "hvad er der dog i
+hjælpeløst som til et Barn, "hvad er der dog i
 Veien! Og hvor skulde <em>jeg</em> faae en Opgave fra?
 Det kan jeg virkelig ikke skaffe Dig!"</p>
 
 <p>"Du skal ikke bryde Dig om, at jeg blev
-heftig," sagde Ragna nu roligt. "Jeg er lidt træt
+heftig," sagde Ragna nu roligt. "Jeg er lidt træt
 og lidt nerveus i den sidste Tid, men det gaaer
-nok over &mdash; tænk blot ikke paa, hvad jeg sagde
-før &mdash; hører Du!"</p>
+nok over &mdash; tænk blot ikke paa, hvad jeg sagde
+før &mdash; hører Du!"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_266" id="Side_266" title="[S. 266]"> </a></span></p>
 
 <p>Det gjorde Duborg nu alligevel et Par Gange
-i de nærmest følgende Dage efter Tivoli Turen,
-men hvor meget han end tænkte &mdash; undertiden et
+i de nærmest følgende Dage efter Tivoli Turen,
+men hvor meget han end tænkte &mdash; undertiden et
 helt Kvarteer ad Gangen &mdash; var og blev det ham
 dog umuligt at skaffe Ragna en Opgave.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Saa kom den imidlertid af sig selv &mdash; hun
-følte, at hun skulde være Moder.</p>
+følte, at hun skulde være Moder.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_267" id="Side_267" title="[S. 267]"> </a></span></p>
@@ -8957,84 +8918,84 @@ følte, at hun skulde være Moder.</p>
 <h2><a name="KAPITEL_XXXVII" id="KAPITEL_XXXVII"></a>KAPITEL XXXVII</h2>
 
 
-<p>Hjemme i Kjøbenhavn blev det ogsaa Foraar,
-men først senere.</p>
+<p>Hjemme i Kjøbenhavn blev det ogsaa Foraar,
+men først senere.</p>
 
 <p>Vinteren igjennem havde den nye Generalconsul
 savnet Ragna paa Kontoret, og nu endte
 det med, at han maatte tage en Bogholder, saa
 meget mere som Cyclisten Julius, til Faderens Forbitrelse,
-for Alvor tænkte paa at gaa over fra
+for Alvor tænkte paa at gaa over fra
 "Amateur" til "Professional".</p>
 
-<p>Generalconsulen nød forresten sin Værdighed,
-nød hvert Brev med Titlen udenpaa, og blev for
+<p>Generalconsulen nød forresten sin Værdighed,
+nød hvert Brev med Titlen udenpaa, og blev for
 saa vidt en stadig Kirkens Mand, som han nu,
-langt hyppigere end tidligere, mødte ved Begravelser
+langt hyppigere end tidligere, mødte ved Begravelser
 og luftede Uniformen. <em>Den</em> Tilfredsstillelse havde
 han ogsaa, at han fik sin Kone ind i en meget
-fin Damecomitée til Opklædning af ubemidlede
-Negerconfirmander i Dahomey; Møderne holdtes i
+fin Damecomitée til Opklædning af ubemidlede
+Negerconfirmander i Dahomey; Møderne holdtes i
 selve det grevelige Palais, hvor Madam Asters var
 Portnerske, og Madamen gav Referat til Mille
 Buxbom af Generalconsulindens Ankomst.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_268" id="Side_268" title="[S. 268]"> </a></span></p>
 
-<p>Den største Begivenhed i det generalconsulige
+<p>Den største Begivenhed i det generalconsulige
 Hus var imidlertid, at Poul i April skulde op til
-Adgangsexamen til Søofficeersskolen.</p>
+Adgangsexamen til Søofficeersskolen.</p>
 
-<p>Aftenen før den første "mundtlige Examensdag"
+<p>Aftenen før den første "mundtlige Examensdag"
 sad han ovre hos Fru Lund og Marie, som
 den Aften ikke var "med". Han var i Gravstemning
 og var ganske sikker paa at falde; "men
 saa gaaer jeg til Koffardis," forsikrede han, "for
-til Søs <em>vil</em> jeg!"</p>
+til Søs <em>vil</em> jeg!"</p>
 
 <p>Fru Lund rystede bekymret paa Hovedet og
-tænkte, at det vist næsten maatte være lige saa
-svært at komme ind paa Søofficeersskolen som at
+tænkte, at det vist næsten maatte være lige saa
+svært at komme ind paa Søofficeersskolen som at
 blive Klasselotteri-Collectrice, men Marie sagde:</p>
 
 <p>"Aa, Pyt! Hvorfor skulde <em>Du</em> falde! Du har
-jo været flittig!"</p>
+jo været flittig!"</p>
 
 <p>"Ja&mdash;a, de sidste to Maaneder!"</p>
 
 <p>"Naa, ja, saa gaaer det nok, Du skal bare
 have Courage!"</p>
 
-<p>&mdash; Da det høitidelige Øieblik kom, da Poul
-næste Morgen gik ind ad Søofficeersskolens Port og
+<p>&mdash; Da det høitidelige Øieblik kom, da Poul
+næste Morgen gik ind ad Søofficeersskolens Port og
 passerede den maritime Skildvagt i Gaarden, var
 det med et Udtryk af overlegen Freidighed, som
 om det ikke kom ham ved, men Hjertet sad ham
-i Halsen, og da han traadte ind ad Døren og stod
-i Vestibulen, bankede hans Hjerte stærkere, end
-da han som Lærling første Gang stod til Rors.</p>
+i Halsen, og da han traadte ind ad Døren og stod
+i Vestibulen, bankede hans Hjerte stærkere, end
+da han som Lærling første Gang stod til Rors.</p>
 
 <p>Med Huen i Haanden traadte han ind i den
 store, eiendommelig stilfulde Gymnastiksal, der indtager
 hele Bygningens Midte, og hvorfra der er<span class="pagenum"><a name="Side_269" id="Side_269" title="[S. 269]"> </a></span>
 Indgang til alle Rummene i Stueetagen; foroven
-løber et Galleri af udskaaret Træværk, og derfra
-er Indgang til første Sals Rum.</p>
+løber et Galleri af udskaaret Træværk, og derfra
+er Indgang til første Sals Rum.</p>
 
-<p>Han og en anden Adgangsgast havde foreløbig
+<p>Han og en anden Adgangsgast havde foreløbig
 god Tid til at se sig om. Gallionsfiguren af
 gamle "Heimdal", der var med ved Helgoland,
 kneiste i Baggrunden af Salen, og oppe paa
-Galleriet, hvor i Øieblikket den vagthavende Kvarteerchef,
+Galleriet, hvor i Øieblikket den vagthavende Kvarteerchef,
 som sad og skrev en Rapport, var det
 eneste Levende, straalede i Guld og Farver danske
-Søheltes Vaabenskjolde lige fra Absalon til Suenson.</p>
+Søheltes Vaabenskjolde lige fra Absalon til Suenson.</p>
 
 <p>Saa trak Adgangsgasterne deres Nummer &mdash;
 Poul trak Nummer Tre.</p>
 
-<p>Nummer Et kom ind i et af Klasseværelserne
-nedenunder, Døren lukkede sig efter ham &mdash; nu
+<p>Nummer Et kom ind i et af Klasseværelserne
+nedenunder, Døren lukkede sig efter ham &mdash; nu
 var <em>han</em> i Ilden!</p>
 
 <p>Saa kom Nummer To &mdash; det var dog en
@@ -9044,25 +9005,25 @@ Nummer To ogsaa &mdash; nu var det Pouls Tur!</p>
 
 <p>Hvor betagen han end var af Situationen,
 saae han dog i et eneste Nu hver Enkelthed i
-Værelset for sig: Skabet med Modeller og Projectilprøver,
-Rammerne paa Væggen med artilleristiske
-Tegninger og &mdash; først og sidst &mdash; Examinator og
-de to Censorer ved det grønne Bord.</p>
-
-<p>Alt løb rundt for ham, da han satte sig ned,
-men lige saa snart han hørte sin egen Stemme,<span class="pagenum"><a name="Side_270" id="Side_270" title="[S. 270]"> </a></span>
-var al Benouelse som blæst væk, og han klarede
-sig meget anstændigt.</p>
-
-<p>Og som det gik den første Dag, gik det de
-følgende. <em>Meget</em> stiv i Papirerne var Poul ikke
+Værelset for sig: Skabet med Modeller og Projectilprøver,
+Rammerne paa Væggen med artilleristiske
+Tegninger og &mdash; først og sidst &mdash; Examinator og
+de to Censorer ved det grønne Bord.</p>
+
+<p>Alt løb rundt for ham, da han satte sig ned,
+men lige saa snart han hørte sin egen Stemme,<span class="pagenum"><a name="Side_270" id="Side_270" title="[S. 270]"> </a></span>
+var al Benouelse som blæst væk, og han klarede
+sig meget anstændigt.</p>
+
+<p>Og som det gik den første Dag, gik det de
+følgende. <em>Meget</em> stiv i Papirerne var Poul ikke
 noget Sted, men han dummede sig ikke mere end
-nødvendigt, og da han hørte til de Lykkelige, hvis
-blotte Fremtræden uvilkaarlig virker behageligt,
+nødvendigt, og da han hørte til de Lykkelige, hvis
+blotte Fremtræden uvilkaarlig virker behageligt,
 hjalp det vel ogsaa: han blev virkelig en af de
-tolv Aspiranter, der skulde gjøre Sommertogtet
+tolv Aspiranter, der skulde gjøre Sommertogtet
 med Cadetcorvetten. Nu gjaldt det altsaa blot om
-at være blandt de Flinkeste ombord, "og det skal
+at være blandt de Flinkeste ombord, "og det skal
 jeg nok blive," sagde han til Fru Lund og Marie,
 "saa til Efteraaret er jeg Cadet og har Dolken
 ved Siden!"</p>
@@ -9083,11 +9044,11 @@ blev spinklere og spinklere, blegere og blegere.
 Hun var efterhaanden bleven Alles Yndling oppe
 paa Theatret, og snart kom den Ene og snart den
 Anden derovre og spurgte deltagende til hende og
-gav gode Raad i Retning af Maltextract og Hæmatogeen.
-Balletmesteren talte til Theaterlægen, og
-Theaterlægen erklærede, at hun led af Blodmangel
+gav gode Raad i Retning af Maltextract og Hæmatogeen.
+Balletmesteren talte til Theaterlægen, og
+Theaterlægen erklærede, at hun led af Blodmangel
 &mdash; hun skulde blot, naar Theaterferien kom, ud
-paa Landet og have frisk Luft og kraftig Føde.</p>
+paa Landet og have frisk Luft og kraftig Føde.</p>
 
 <p>Det blev sagt som en Beroligelse til Moderen,
 men det var ingen Beroligelse, for Fru Lund vidste
@@ -9097,72 +9058,72 @@ Bekjendte udenfor Byen &mdash; hvor skulde man sende
 et halvvoxent Pigebarn hen paa egen Haand, og
 hvor skulde Pengene komme fra?<span class="corr" title='fjernet: "'></span></p>
 
-<p>I sin Nød henvendte hun sig da til Maries
-gamle Læremo'er, til Mille Buxbom. Og Mille<span class="pagenum"><a name="Side_272" id="Side_272" title="[S. 272]"> </a></span>
-Buxbom, der nu var reduceret til fem Børn, sendte
+<p>I sin Nød henvendte hun sig da til Maries
+gamle Læremo'er, til Mille Buxbom. Og Mille<span class="pagenum"><a name="Side_272" id="Side_272" title="[S. 272]"> </a></span>
+Buxbom, der nu var reduceret til fem Børn, sendte
 midt i Skoletiden Bud ned til Terndrup, som hun
 altid pleiede, og bad ham komme op strax.</p>
 
 <p>Terndrup var imidlertid ikke hjemme, og paa
-hans Dør stod ikke den sædvanlige Placat med
+hans Dør stod ikke den sædvanlige Placat med
 Paaskriften "Kommer strax!" men en ny, hvorpaa
-læstes: "Forretningen lukket paa Grund af Begravelse."
-Det var første Gang, Mille Buxbom
+læstes: "Forretningen lukket paa Grund af Begravelse."
+Det var første Gang, Mille Buxbom
 oplevede <em>det</em> &mdash; Terndrup gik jo ellers aldrig
-til Begravelse! Hvem kunde det være, der blev
+til Begravelse! Hvem kunde det være, der blev
 begravet!</p>
 
 <p>Havde hun spurgt Terndrup selv, var hun
 neppe bleven synderlig klogere, men havde hun
 spurgt Berner, kunde han nok have givet visse
-Oplysninger. Han havde nemlig i Løbet af Efteraaret
+Oplysninger. Han havde nemlig i Løbet af Efteraaret
 og Vinteren oftere seet den samme Begravelsesplacat
-paa Terndrups Dør, og da han ikke
+paa Terndrups Dør, og da han ikke
 kunde forstaa, hvorfor just hele hans gamle Vens
-meget indskrænkede Bekjendtskabskreds skulde
-gaa hen og dø paa omtrent samme Tid &mdash; der
+meget indskrænkede Bekjendtskabskreds skulde
+gaa hen og dø paa omtrent samme Tid &mdash; der
 var jo dog ikke Pest i Byen &mdash; havde han lirket
-og frittet saa længe, til Terndrup omsider, meget
-tøvende, var gaaet til Bekjendelse og havde maattet
-tilstaa, at Begravelsen kun betød, at han var "ude
-med sin Bøsse", som han kaldte det.</p>
+og frittet saa længe, til Terndrup omsider, meget
+tøvende, var gaaet til Bekjendelse og havde maattet
+tilstaa, at Begravelsen kun betød, at han var "ude
+med sin Bøsse", som han kaldte det.</p>
 
 <p>"Seer De," sagde han, "jeg lovede mig selv
-ovre i Jylland aldrig mere at røre en Bøsse &mdash; men
-her er vi jo paa Sjælland, og her gjælder Jydske
-Lov ikke. &mdash; Jeg kan sgu ikke længer lade det<span class="pagenum"><a name="Side_273" id="Side_273" title="[S. 273]"> </a></span>
-Skyderi helt fare," lagde han til, "det er Jægerblodet
+ovre i Jylland aldrig mere at røre en Bøsse &mdash; men
+her er vi jo paa Sjælland, og her gjælder Jydske
+Lov ikke. &mdash; Jeg kan sgu ikke længer lade det<span class="pagenum"><a name="Side_273" id="Side_273" title="[S. 273]"> </a></span>
+Skyderi helt fare," lagde han til, "det er Jægerblodet
 &mdash; enten har man det, eller ogsaa har man
 det ikke &mdash; men jeg gaaer begribeligvis kun, hvor
 jeg har Lov til det &mdash; det kan De stole paa!"</p>
 
 <p>&mdash; Den Maidag, Mille Buxbom sendte Bud
-efter Terndrup, var han ude i Sundet efter Knortegjæs
-sammen med fire Andre &mdash; Jægere finder jo
+efter Terndrup, var han ude i Sundet efter Knortegjæs
+sammen med fire Andre &mdash; Jægere finder jo
 altid hinanden, hvor stor saa Byen er &mdash; men
-næste Dag var der ingen "Begravelse", og han
+næste Dag var der ingen "Begravelse", og han
 stillede derfor efter Anmodning oppe paa Kvisten.</p>
 
-<p>Først converserede Jomfruen ham om Familiepapegøien,
-af hvilken Oldefaderens Røst endnu talte,
-men svagere og hæsere. &mdash; "Poppe bliver gammel,"
-sagde hun, "jeg beholder ham vist ikke længe, og
+<p>Først converserede Jomfruen ham om Familiepapegøien,
+af hvilken Oldefaderens Røst endnu talte,
+men svagere og hæsere. &mdash; "Poppe bliver gammel,"
+sagde hun, "jeg beholder ham vist ikke længe, og
 det er lige saa meget som et Tab af tyve Kroner
 om Aaret, naar han gaaer bort. &mdash; Troer De, der
-er Noget at gjøre ved ham, Terndrup?"</p>
+er Noget at gjøre ved ham, Terndrup?"</p>
 
 <p>Terndrup foreslog ti Draaber amerikansk Olie,
-og det bedst begavede og flittigste af de fem Børn
+og det bedst begavede og flittigste af de fem Børn
 blev strax sendt hen paa Hjorteapotheket efter det
 foreskrevne Medicament.</p>
 
 <p>"Skriv nu flinkt paa Tavlen imens, I smaa
 Guds Unger," sagde hun opmuntrende til de resterende
-fire Børn, "og sæt De Dem i Lænestolen,
+fire Børn, "og sæt De Dem i Lænestolen,
 lille Terndrup, jeg har noget meget Vigtigt at tale
 med Dem om!"</p>
 
-<p>"Hvis Lænestol er det for Tiden, jeg sidder i?"
+<p>"Hvis Lænestol er det for Tiden, jeg sidder i?"
 spurgte Terndrup. "Er det nu Pastor Knastrups eller
 Pastor Jespersens, eller er de i Compagni om den?"</p>
 
@@ -9171,34 +9132,34 @@ Pastor Jespersens, eller er de i Compagni om den?"</p>
 <p>"Aa, Passiar!" svarede hun vrippent. "Pastor
 Jespersen er jo forflyttet til Jylland &mdash; han er dem
 forresten vel undt derovre! &mdash; og Pastor Knastrup
-har jeg ikke hørt det sidste Aar. &mdash; Nei, om Gud
-vil, er det jo rigtignok min Mening, at Præsten ved
-tysk Kirke skal have Lænestolen &mdash; men han
-bliver nødt til at koste nyt Betræk til den!"</p>
+har jeg ikke hørt det sidste Aar. &mdash; Nei, om Gud
+vil, er det jo rigtignok min Mening, at Præsten ved
+tysk Kirke skal have Lænestolen &mdash; men han
+bliver nødt til at koste nyt Betræk til den!"</p>
 
-<p>"Det gjør han vist! &mdash; Men gaaer De nu i
+<p>"Det gjør han vist! &mdash; Men gaaer De nu i
 tysk Kirke, Jomfru?"</p>
 
-<p>"Ja, jeg gjør saamænd &mdash; sommetider i alt
-Fald. Man forstaaer dog næsten altid Noget af,
-hvad Præsten siger &mdash; han har en deilig stærk
+<p>"Ja, jeg gjør saamænd &mdash; sommetider i alt
+Fald. Man forstaaer dog næsten altid Noget af,
+hvad Præsten siger &mdash; han har en deilig stærk
 Stemme &mdash; og saa er det saa nemt at faae en god
 Plads i tysk Kirke &mdash; det er en vigtig Post! &mdash; Men
-hvad jeg vilde sige, har De hørt <em>det</em> med
+hvad jeg vilde sige, har De hørt <em>det</em> med
 lille Marie?"</p>
 
 <p>Nei, Terndrup vidste Ingenting, og saa fortalte
 Jomfruen, at Marie maatte paa Landet og
 have mere Blod, sagde Doctoren, men Fru Lund
 vidste ikke, hvor hun skulde faae hende anbragt,
-og saa havde hun, Mille Buxbom, tænkt sig, om
-ikke Frøkenerne paa Vennebjerg vilde tage hende
-i Ferien, og vilde nu spørge, om det ikke kunde
+og saa havde hun, Mille Buxbom, tænkt sig, om
+ikke Frøkenerne paa Vennebjerg vilde tage hende
+i Ferien, og vilde nu spørge, om det ikke kunde
 gaa an at bede dem om det.</p>
 
 <p>Jo, det mente Terndrup godt det kunde, Mille
-skrev til Vennebjerg, og Søstrene svarede, at Pigebarnet
-skulde være velkomment.</p>
+skrev til Vennebjerg, og Søstrene svarede, at Pigebarnet
+skulde være velkomment.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_275" id="Side_275" title="[S. 275]"> </a></span></p>
@@ -9211,17 +9172,17 @@ skulde være velkomment.</p>
 
 <p>Marie var naturligvis henrykt over at skulle
 ud i den vide Verden, Fru Lund var taknemmelig
-men høitidelig &mdash; Moder og Datter havde jo hidtil
-aldrig været en Dag borte fra hinanden.</p>
+men høitidelig &mdash; Moder og Datter havde jo hidtil
+aldrig været en Dag borte fra hinanden.</p>
 
 <p>Mille Buxbom og Terndrup fulgte sammen
 med Fru Lund Marie paa Stationen, Terndrup tog
 Perronbilletter, og alle Tre saae de hende vel anbragt
-i en Coupée i det rigtige Tog &mdash; saa gik det.</p>
+i en Coupée i det rigtige Tog &mdash; saa gik det.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Søstrene paa Vennebjerg havde to Dage forinden
+<p>Søstrene paa Vennebjerg havde to Dage forinden
 havt Sengen til hende opredt, og ti Gange
 om Dagen saae de paa den, vendte og dreiede paa
 Hovedpuden og pillede ved Teppet.</p>
@@ -9236,32 +9197,32 @@ jo, hun er."</p>
 skrevet men derimod klogeligt fortiet, at hun var<span class="pagenum"><a name="Side_276" id="Side_276" title="[S. 276]"> </a></span>
 ved Balletten, vel vidende, at de Gamle i saa Fald
 aldrig havde indladt sig paa at huse et efter deres
-Mening moralsk fordærvet Pigebarn, der snarere
-hørte hjemme paa Flakkebjerg end paa Vennebjerg.</p>
+Mening moralsk fordærvet Pigebarn, der snarere
+hørte hjemme paa Flakkebjerg end paa Vennebjerg.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; "Nu maa Andrees kunne være her med
+<p>&mdash; "Nu maa Andrees kunne være her med
 hende," sagde Hanne, der jo altid var lidt forud.</p>
 
-<p>"Nei," svarede Sine, "før om fem Minuter
+<p>"Nei," svarede Sine, "før om fem Minuter
 kan Vognen ikke komme."</p>
 
-<p>"Jo, den skulde have været her nu, men der
+<p>"Jo, den skulde have været her nu, men der
 er formodentlig skeet en Ulykke &mdash; ikke med
 Andrees, men med Jernbanen!"</p>
 
 <p>Det troede Hanne nu altid, der var, men heldigvis
 spaaede hun ved denne som ved alle andre
-tidligere Leiligheder feil, for et Øieblik efter
+tidligere Leiligheder feil, for et Øieblik efter
 svingede Andrees ind i Gaarden og holdt nedenfor
 Stentrappen.</p>
 
-<p>&mdash; "Hun er jo sød!" udbrød Søstrene ganske
+<p>&mdash; "Hun er jo sød!" udbrød Søstrene ganske
 ugeneert, ligesom hun var kommen af Vognen.</p>
 
-<p>"Men Du er meget større, end vi havde tænkt
-os," tilføiede Hanne. "Hvor gammel er Du?"</p>
+<p>"Men Du er meget større, end vi havde tænkt
+os," tilføiede Hanne. "Hvor gammel er Du?"</p>
 
 <p>"Tretten Aar."</p>
 
@@ -9269,24 +9230,24 @@ os," tilføiede Hanne. "Hvor gammel er Du?"</p>
 
 <p>"Marie."</p>
 
-<p>"Herregud, Marie! Det hed Væverens Datter,
-der døde ifjor, jo ogsaa!"</p>
+<p>"Herregud, Marie! Det hed Væverens Datter,
+der døde ifjor, jo ogsaa!"</p>
 
-<p>"Naa, Velkommen til Vennebjerg!" lød det
+<p>"Naa, Velkommen til Vennebjerg!" lød det
 i Kor.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_277" id="Side_277" title="[S. 277]"> </a></span></p>
 
-<p>"Og nu skal Du se dit Værelse og din Seng,"
+<p>"Og nu skal Du se dit Værelse og din Seng,"
 sagde Hanne.</p>
 
-<p>"Men <em>jeg</em> vil være med at vise det!" erklærede
+<p>"Men <em>jeg</em> vil være med at vise det!" erklærede
 Sine, og saa fulgtes de alle Tre ad.</p>
 
-<p>Marie syntes, det var meget for pænt Altsammen
-til hende, sagde hun med straalende Øine,
-Søstrene puffede fornøiet til hinanden, og saa
-skulde den ny Gjæst vises om i Hus og Have.</p>
+<p>Marie syntes, det var meget for pænt Altsammen
+til hende, sagde hun med straalende Øine,
+Søstrene puffede fornøiet til hinanden, og saa
+skulde den ny Gjæst vises om i Hus og Have.</p>
 
 <p>&mdash; "Nei, hvor den er stor!" sagde Marie om
 Havesalen. "Den er jo lige saa stor som Ballettens
@@ -9296,12 +9257,12 @@ Foyer!"</p>
 
 <p>"Som Ballettens Foyer," gjentog Marie.</p>
 
-<p>"Kjender den ikke!" sagde Søstrene, og saa
+<p>"Kjender den ikke!" sagde Søstrene, og saa
 gik de ud i Haven.</p>
 
-<p>&mdash; "Aa, hvor her er kjønt!" udbrød Marie.
+<p>&mdash; "Aa, hvor her er kjønt!" udbrød Marie.
 "Saadan en Have har jeg aldrig seet &mdash; den er
-ligesom anden Act af 'Eventyr paa Fodreisen'.<span class="corr" title='tilføjet: "'>"</span></p>
+ligesom anden Act af 'Eventyr paa Fodreisen'.<span class="corr" title='tilføjet: "'>"</span></p>
 
 <p>"Hvad er det for noget underligt Noget,
 Barnet gaaer og siger!" sagde Sine, og Hanne
@@ -9313,7 +9274,7 @@ Marie, der blev hel betuttet. "Kjender De ikke
 det Stykke?"</p>
 
 <p>"Nei! Vi har ikke Noget med Komedie og
-Linedansere at gjøre &mdash; men hvor i al Verden
+Linedansere at gjøre &mdash; men hvor i al Verden
 veed Du alt saadant Noget fra?"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_278" id="Side_278" title="[S. 278]"> </a></span></p>
@@ -9321,165 +9282,165 @@ veed Du alt saadant Noget fra?"</p>
 <p>"Men, Herregud, jeg er jo ved Balletten,"
 svarede Marie troskyldigt.</p>
 
-<p>"Ved Balletten!" formelig raabte Søstrene og
-slog Hænderne sammen. "Ja, det kunde man jo
-have tænkt sig, at naar Mille anbefalede os et
-Pigebarn, saa maatte det være en Badutspringerske
-&mdash; naturligvis! &mdash; for der er Gjøglerblod i Mille!
+<p>"Ved Balletten!" formelig raabte Søstrene og
+slog Hænderne sammen. "Ja, det kunde man jo
+have tænkt sig, at naar Mille anbefalede os et
+Pigebarn, saa maatte det være en Badutspringerske
+&mdash; naturligvis! &mdash; for der er Gjøglerblod i Mille!
 &mdash; Du forbarmende Gud! Et Balletbarn her paa
 Vennebjerg!"</p>
 
-<p>Marie havde Øinene fulde af Taarer, og det
-saae et Øieblik ud til, at hun skulde briste i Graad,
+<p>Marie havde Øinene fulde af Taarer, og det
+saae et Øieblik ud til, at hun skulde briste i Graad,
 men hun tog sig sammen, reiste Hovedet og
 sagde:</p>
 
 <p>"Det er meget kjedeligt, at Jomfru Buxbom
 ikke har skrevet til Dem, hvem jeg var, og hvad
-jeg var, men jeg har rigtignok aldrig før vidst, at
-der var nogen Skam i at være ved Balletten &mdash; tvertimod,
+jeg var, men jeg har rigtignok aldrig før vidst, at
+der var nogen Skam i at være ved Balletten &mdash; tvertimod,
 jeg er stolt af det! Jeg veed nok, at
 Danserinder i andre Lande maaske ikke har saa
 godt et Navn paa sig, men er det andre Steder
-en Plet paa en ung Pige at være ved Balletten,
-saa er det en Ære at være det i Kjøbenhavn, ved
+en Plet paa en ung Pige at være ved Balletten,
+saa er det en Ære at være det i Kjøbenhavn, ved
 Bournonville's Ballet, ved det kongelige Theater &mdash;
 <em>det</em> veed jeg ogsaa! Og jeg har ikke tigget mig
 paa her hos Dem &mdash; De har bedt mig, og jeg
-troede, jeg var velkommen, som De ogsaa før
-sagde, jeg var; men det er jeg altsaa ikke, mærker
+troede, jeg var velkommen, som De ogsaa før
+sagde, jeg var; men det er jeg altsaa ikke, mærker
 jeg nok, og saa beder jeg blot om at maatte blive
-kjørt til Stationen igjen &mdash; jeg kan ogsaa godt<span class="pagenum"><a name="Side_279" id="Side_279" title="[S. 279]"> </a></span>
-<em>gaa</em>, hvis De vil sende mit Tøi efter mig &mdash; og
+kjørt til Stationen igjen &mdash; jeg kan ogsaa godt<span class="pagenum"><a name="Side_279" id="Side_279" title="[S. 279]"> </a></span>
+<em>gaa</em>, hvis De vil sende mit Tøi efter mig &mdash; og
 saa tager jeg hjem til min Moder, til mit eget,
 gode Hjem!"</p>
 
-<p>"Pigebarnet har fuldstændig Ret, Sine!" udbrød
+<p>"Pigebarnet har fuldstændig Ret, Sine!" udbrød
 Hanne, og neppe havde hun faaet det sagt,
-før Sine busede ud med et lige saa fuldtonende:
+før Sine busede ud med et lige saa fuldtonende:
 "Hanne, det er vist og sandt, hvert Ord, hun
 siger!" og i Kor kom det saa: "Vi er to gamle,
 ufornuftige Mennesker, der staaer her og snakker
 op om, hvad vi ikke har mindste Forstand paa!
-Vi har været een Gang i vores Liv paa en
-Variété, og det tiltalte os ikke; Ballet har vi aldrig
-været paa, men nu vil vi saamænd ikke gaa i
+Vi har været een Gang i vores Liv paa en
+Variété, og det tiltalte os ikke; Ballet har vi aldrig
+været paa, men nu vil vi saamænd ikke gaa i
 Graven uden at have seet en, det er sikkert!"</p>
 
 <p>"Din lille Stakkel!" sagde Hanne og kyssede
 hende to Gange, Sine gjorde det Samme, saa
-græd de lidt alle Tre, og dermed var Venskabet
+græd de lidt alle Tre, og dermed var Venskabet
 sluttet &mdash; for bestandig.</p>
 
 <p>Om Aftenen, da Marie var kommen i Seng,
 listede de to Gamle sig sagte ind forat se til
 hende &mdash; jo, hun sov! Og Hanne saae paa hende
-og sagde: "Søster!" &mdash; det sagde Vennebjergerne
-nu kun til hinanden ved høitidelige Leiligheder,
-eller naar de var meget rørt &mdash; "Søster! Hun
+og sagde: "Søster!" &mdash; det sagde Vennebjergerne
+nu kun til hinanden ved høitidelige Leiligheder,
+eller naar de var meget rørt &mdash; "Søster! Hun
 ligner en Guds Engel!" Og Sine svarede: "Det
-gjør hun! &mdash; Gamle Mille skal ogsaa have en
-Spegepølse og en Sødmelksost imorgen, fordi hun
+gjør hun! &mdash; Gamle Mille skal ogsaa have en
+Spegepølse og en Sødmelksost imorgen, fordi hun
 har sendt os Barnet!"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_280" id="Side_280" title="[S. 280]"> </a></span></p>
 
-<p>De nærmest følgende Dage bragte idel Glæde
-for alle Parter. De Gamle kunde ikke blive træt
-af Maries Fortællinger om Livet paa Theatret,
-Kameraterne, Prøver og Forestillinger, og det ene
-Øieblik imponeredes de af at høre hende tale ud
+<p>De nærmest følgende Dage bragte idel Glæde
+for alle Parter. De Gamle kunde ikke blive træt
+af Maries Fortællinger om Livet paa Theatret,
+Kameraterne, Prøver og Forestillinger, og det ene
+Øieblik imponeredes de af at høre hende tale ud
 fra den Verdenserfaring, Skuespillene havde givet
 hende, ret som om hun var en voxen Dame paa
-mindst tyve, det næste Øieblik slog de Hænderne
+mindst tyve, det næste Øieblik slog de Hænderne
 sammen over hendes Uvidenhed om Alt, hvad der
 blot laa udenfor Scenen.</p>
 
 <p>Naturen kjendte hun jo egentlig slet ikke
 Noget til, havde kun en dunkel Anelse om den.
 Hun mindedes en Foraarsdag, da hun som ganske
-Lille havde været inde i Kongens Have og <em>der</em>
-seet et stort Bed med Hundreder af spættede
+Lille havde været inde i Kongens Have og <em>der</em>
+seet et stort Bed med Hundreder af spættede
 Crocus, som Solen skinnede paa; <em>det</em> Bed var
 efterhaanden blevet hende Udtryk baade for
 Foraar, Farvepragt og al Sydens Herlighed, og
 hver Gang hun siden paa Theatret saae en tropisk
 Decoration med Palmer, Magnolier og Lianer,
-maatte hun bestandig tænke paa de spættede Crocus
+maatte hun bestandig tænke paa de spættede Crocus
 inde i Kongens Have.</p>
 
-<p>Bagtepper og Sætstykker, det var iøvrigt hendes
+<p>Bagtepper og Sætstykker, det var iøvrigt hendes
 Natur og hendes Landskaber, og uvilkaarligt sammenlignede
 hun nu ude paa Vennebjerg Alt med
 Scenen: bryggede Mosekonen nede paa Engen,
-mindedes hun strax om "Et Folkesagn", og lærte
-Søstrene hende at klatre til Veirs i det store Kirsebærtræ,<span class="pagenum"><a name="Side_281" id="Side_281" title="[S. 281]"> </a></span>
-tænkte hun paa Zerina og Zeretta i
+mindedes hun strax om "Et Folkesagn", og lærte
+Søstrene hende at klatre til Veirs i det store Kirsebærtræ,<span class="pagenum"><a name="Side_281" id="Side_281" title="[S. 281]"> </a></span>
+tænkte hun paa Zerina og Zeretta i
 "Alferne".</p>
 
-<p>&mdash; "Nei, hvad er det, <em>der</em> løber?" spurgte
+<p>&mdash; "Nei, hvad er det, <em>der</em> løber?" spurgte
 hun en Dag meget interesseret.</p>
 
 <p>"Det er jo en Hare, Barn!"</p>
 
-<p>"Tænk, kan <em>den</em> løbe saa hurtigt! &mdash; Ja, jeg
+<p>"Tænk, kan <em>den</em> løbe saa hurtigt! &mdash; Ja, jeg
 kjender ellers godt Harer: jeg har seet mange af
-dem hænge udenfor Generalconsulens Kjøkkenvinduer!"</p>
+dem hænge udenfor Generalconsulens Kjøkkenvinduer!"</p>
 
-<p>"Hvad for en Generalconsul?" spurgte Søstrene
-og spidsede alle fire Ører.</p>
+<p>"Hvad for en Generalconsul?" spurgte Søstrene
+og spidsede alle fire Ører.</p>
 
 <p>"Generalconsul Lange &mdash; <em>der</em>, hvor vi boer
 i Baghuset!"</p>
 
-<p>"Vores egen Brodersøn! Nei, boer Du <em>der</em>!"</p>
+<p>"Vores egen Brodersøn! Nei, boer Du <em>der</em>!"</p>
 
 <p>Denne Oplysning blev jo ganske naturligt
-Udgangspunctet for en hel Række interessante
+Udgangspunctet for en hel Række interessante
 Samtaler om den generalconsulige Familie, og Alle
-Tre enedes om at gjøre mest af Ragna og Poul
+Tre enedes om at gjøre mest af Ragna og Poul
 &mdash; Tanterne dog mest af Ragna, Marie af Poul.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Ud i den lille Skov kom de, hvor Alt undtagen
 Cyclister frededes &mdash; <em>der</em> saae de et Stykke
-Raavildt &mdash; og ned til Søen gik de, hvor Søstrene
-lærte hende at fiske og skiftedes til at sætte Orm
+Raavildt &mdash; og ned til Søen gik de, hvor Søstrene
+lærte hende at fiske og skiftedes til at sætte Orm
 paa Krogen for hende. Bredden var flad og deilig
 fintsandet, som <em>gjort</em> til at soppe ud fra, og
-Marie tog Sko og Strømper af og vadede ud
+Marie tog Sko og Strømper af og vadede ud
 mellem Sivene &mdash; <em>det</em> havde hun <a class="corr" name="rett_22" id="rett_22" title="var: natrligvis">naturligvis</a> heller
-aldrig før prøvet.</p>
+aldrig før prøvet.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_282" id="Side_282" title="[S. 282]"> </a></span></p>
 
 <p>"Sine," sagde Hanne imens, "vi har aldrig i
-vores unge Dage danset med korte Skjørter, det
-veed Gud &mdash; men lad os være enige om, at vi
+vores unge Dage danset med korte Skjørter, det
+veed Gud &mdash; men lad os være enige om, at vi
 heller aldrig har havt saadan et Par Ben at vise
 frem!" og Sine svarede:</p>
 
 <p>"Nei, Hanne, det har Du Ret i: vores Ben
-har altid været lige op og ned som Portstolper &mdash; det
+har altid været lige op og ned som Portstolper &mdash; det
 var Faconen, der manglede!"</p>
 
-<p>Og da Marie kom iland og satte sig i Græsset
-hos dem forat trække Strømperne paa, kunde
-Hanne ikke dy sig men udbrød:</p>
+<p>Og da Marie kom iland og satte sig i Græsset
+hos dem forat trække Strømperne paa, kunde
+Hanne ikke dy sig men udbrød:</p>
 
 <p>"Det var dog en nydelig lille Fod, Du har,
 Barn!"</p>
 
-<p>"Aa, den er slet ikke saa pæn," svarede Marie
+<p>"Aa, den er slet ikke saa pæn," svarede Marie
 ganske roligt og saae selv ned. "Nei, saa skulde
-De se Ellen Haudrups Fod: Vristen er saa høi og
+De se Ellen Haudrups Fod: Vristen er saa høi og
 Svanget saa stort &mdash; aa, den er ligefrem deilig!
 <em>Hun</em> kunde spille 'Trilby', kan De tro!"</p>
 
-<p>"Kjender det ikke!" lød Koret.</p>
+<p>"Kjender det ikke!" lød Koret.</p>
 
-<p>"Og saa er hun saa udværts," vedblev Marie,
+<p>"Og saa er hun saa udværts," vedblev Marie,
 faglig begeistret, "og der Ingen, der har saadanne
 Taaspidser som hun ved hele Theatret!"</p>
 
@@ -9487,147 +9448,147 @@ Taaspidser som hun ved hele Theatret!"</p>
 
 <p>"Nei, ikke Een!"</p>
 
-<p>"Ja, <em>vi</em> har da ellers ogsaa lært at danse, da
-vi var unge," sagde Hanne. "Vi gik til Trinøvelser
+<p>"Ja, <em>vi</em> har da ellers ogsaa lært at danse, da
+vi var unge," sagde Hanne. "Vi gik til Trinøvelser
 hos Mamsell Pitoretti &mdash; hun var meget
 bekjendt i sin Tid. Der var en Dans, der var
-saa anstændig og saa rolig &mdash; men den var meget<span class="pagenum"><a name="Side_283" id="Side_283" title="[S. 283]"> </a></span>
-svær, saa <em>vi</em> fik den aldrig rigtig lært &mdash; den hed
+saa anstændig og saa rolig &mdash; men den var meget<span class="pagenum"><a name="Side_283" id="Side_283" title="[S. 283]"> </a></span>
+svær, saa <em>vi</em> fik den aldrig rigtig lært &mdash; den hed
 Menuet, kjender Du <em>den</em>?"</p>
 
 <p>Om Marie kjendte Menuet! Hun helmede da
-heller ikke, før hun om Aftenen fik det gamle,
+heller ikke, før hun om Aftenen fik det gamle,
 forstemte Klaveer i Havestuen, der ikke havde
-været rørt i tyve Aar, lukket op; Sine maatte med
+været rørt i tyve Aar, lukket op; Sine maatte med
 stive Fingre og med et Anslag, som om hun
-tærskede, spille Menuetten af "Elverhøi", Marie
-dansede, og de Gamle græd &mdash; det var en skjøn
+tærskede, spille Menuetten af "Elverhøi", Marie
+dansede, og de Gamle græd &mdash; det var en skjøn
 Aften!</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; Der var ikke gaaet en Uge, før Marie
-kunde vikle hele Vennebjerg &mdash; Søstrene først og
+<p>&mdash; Der var ikke gaaet en Uge, før Marie
+kunde vikle hele Vennebjerg &mdash; Søstrene først og
 fremmest &mdash; om sin lille Finger. Hun fik sin egen
-private Syltetøiskrukke, af hvilken hun kunde
+private Syltetøiskrukke, af hvilken hun kunde
 slikke i Utide, den gamle, blinde "Fido", der ellers
-altid saa vidt muligt bed Folk i Benene, strøg sig
-op ad hende, og Andrees vilde paa Kjøreturene
+altid saa vidt muligt bed Folk i Benene, strøg sig
+op ad hende, og Andrees vilde paa Kjøreturene
 helst have hende op ved Siden af sig paa Bukken,
-hvor han ellers ikke taalte Nogens siddende Nærværelse.</p>
+hvor han ellers ikke taalte Nogens siddende Nærværelse.</p>
 
 <p>Hvor man gik, og hvor man stod paa Vennebjerg,
-hørte man, at der blev kaldt paa Marie &mdash;
+hørte man, at der blev kaldt paa Marie &mdash;
 Marie her og Marie der &mdash; og en frisk, klokkeren
-Latter lød hundrede Gange om Dagen gjennem
-Haven og Lunden, over Markerne og Søen, og
-saadan en Latter havde Ekkoet derude aldrig før
-kjendt, saa det gjorde sig en særlig Fornøielse af<span class="pagenum"><a name="Side_284" id="Side_284" title="[S. 284]"> </a></span>
-at gjentage den saa længe og saa kjønt som muligt
+Latter lød hundrede Gange om Dagen gjennem
+Haven og Lunden, over Markerne og Søen, og
+saadan en Latter havde Ekkoet derude aldrig før
+kjendt, saa det gjorde sig en særlig Fornøielse af<span class="pagenum"><a name="Side_284" id="Side_284" title="[S. 284]"> </a></span>
+at gjentage den saa længe og saa kjønt som muligt
 &mdash; det sagde i alt Fald Hanne.</p>
 
-<p>&mdash; Saa kom de sædvanlige Sommergjæster,
-og Marie blev udtrykkeligt præsenteret for hver
+<p>&mdash; Saa kom de sædvanlige Sommergjæster,
+og Marie blev udtrykkeligt præsenteret for hver
 enkelt af dem som vordende Danserinde ved det
 kongelige Theater &mdash; de Gamle syntes ligefrem at
-være stolte ikke blot af deres Gjæst men ogsaa
+være stolte ikke blot af deres Gjæst men ogsaa
 af hendes Livsstilling, og Gud naade Den, der
 havde vovet at kimse ad den! Men det var der
-heller Ingen, der gjorde, og i Løbet af et Par Dage
+heller Ingen, der gjorde, og i Løbet af et Par Dage
 var Marie lige saa indgaaet med hele "Antikcabinettet"
-som med de to Værtinder selv. Hun
+som med de to Værtinder selv. Hun
 gik Tur med den appetitspadserende Jomfru og
-hørte hver Morgen hendes Drømme, Frøkenen fra
-Langeland betroede hende Spisesedlen, før nogen
-Anden fik den, den Døve satte strax Trompeten
-for Øret og smilede over hele Ansigtet, saa snart
+hørte hver Morgen hendes Drømme, Frøkenen fra
+Langeland betroede hende Spisesedlen, før nogen
+Anden fik den, den Døve satte strax Trompeten
+for Øret og smilede over hele Ansigtet, saa snart
 Marie blot viste sig i det Fjerne, og selv Enkefruen
 og hendes Datter beundrede &mdash; foruden hinanden
 &mdash; tilsidst ogsaa hende.</p>
 
 <p>Hver eneste Dag bragte noget Nyt &mdash; noget
-Morsomt eller noget høist Interessant. Snart var
-Marie med "Tanterne" &mdash; som Søstrene nu bestemt
+Morsomt eller noget høist Interessant. Snart var
+Marie med "Tanterne" &mdash; som Søstrene nu bestemt
 forlangte, at hun skulde kalde dem &mdash; oppe
 paa Kirkegaarden forat luge deres Gravsted &mdash;
-det skete regelmæssigt en Gang om Maaneden &mdash;
+det skete regelmæssigt en Gang om Maaneden &mdash;
 og paa Hjemturen plukkede de Perikum paa
-Grøftekanten; snart var hun med ude at røgte<span class="pagenum"><a name="Side_285" id="Side_285" title="[S. 285]"> </a></span>
-Ruserne i Søen eller nede i Byen hos Smeden,
-der desværre stadig drak men stadig var Vennebjergs
+Grøftekanten; snart var hun med ude at røgte<span class="pagenum"><a name="Side_285" id="Side_285" title="[S. 285]"> </a></span>
+Ruserne i Søen eller nede i Byen hos Smeden,
+der desværre stadig drak men stadig var Vennebjergs
 tekniske Factotum.</p>
 
-<p>En Dag var det Regnveir, og Tanterne udgød
+<p>En Dag var det Regnveir, og Tanterne udgød
 sig i Forbitrelse mod <span class="sic" title="[sic]">Metereologisk</span> Institut. &mdash;
 "Veiret er slet ikke blevet bedre, siden vi har
 faaet <em>det</em>," sagde de, "og hvordan det er eller
 ikke er, saa veed man nu aldrig mere Besked:
-Veiret retter sig ikke længer efter Barometret, og
+Veiret retter sig ikke længer efter Barometret, og
 Barometret ikke efter Veiret &mdash; der er Kludder
 i det!"</p>
 
-<p>Stemningen inden Døre var <span class="sic" title="[sic]">formelig</span> lidt
+<p>Stemningen inden Døre var <span class="sic" title="[sic]">formelig</span> lidt
 trykket paa Grund af Dagregnen, men saa opdagede
 Hanne, da "Berlingske" kom, at hun havde
 vundet to Hundrede Kroner paa sin imaginaire
-Lotteriseddel, og i denne glædelige Anledning gav
-hun Æggepunsch om Aftenen. Alle maatte de
-skiftes til at "røre" &mdash; Enkefruen og Datteren benyttede
-Leiligheden til i høie Toner at berømme
-hinandens Ihærdighed &mdash; og saa drak man og
+Lotteriseddel, og i denne glædelige Anledning gav
+hun Æggepunsch om Aftenen. Alle maatte de
+skiftes til at "røre" &mdash; Enkefruen og Datteren benyttede
+Leiligheden til i høie Toner at berømme
+hinandens Ihærdighed &mdash; og saa drak man og
 blev saa gemytlig, at Klokken virkelig blev fem
-Minuter over Ti, før Tappenstregen gik, og alle
+Minuter over Ti, før Tappenstregen gik, og alle
 de gamle Mennesker kom mere eller mindre omtaagede
-i Seng og sov over sig næste Morgen,
+i Seng og sov over sig næste Morgen,
 saa Hanne og Sine maatte betale adskillige Mulcter
-for deres Gjæster.</p>
+for deres Gjæster.</p>
 
-<p>En anden Aften kom Capellanen paa Besøg.
+<p>En anden Aften kom Capellanen paa Besøg.
 Han var jo temmelig pietistisk, og den Dag var
 Tanterne paa Forhaand endnu mere <span class="sic" title="[sic]">krigersk</span><span class="pagenum"><a name="Side_286" id="Side_286" title="[S. 286]"> </a></span>
 stemt imod ham, end de pleiede, for de havde
 nylig seet et Avertissement fra ham i det stedlige
-Organ, hvori han til November ønskede sig "en
-<em>troende</em> Barnepige og en <em>from</em> Kjørehoppe", og
+Organ, hvori han til November ønskede sig "en
+<em>troende</em> Barnepige og en <em>from</em> Kjørehoppe", og
 <em>den</em> Sammenstilling havde de taget ham meget
 ilde op. Han kom ellers forat bede om et Bidrag
 til et Varmeapparat til Kirken, men <em>det</em> gik ogsaa
-galt. &mdash; "Varmeapparat!" udbrød Søstrene forargede.
-"Vi fryser aldrig om vores Fødder, og
-fryser vi, saa mærker vi det ikke, naar vi er i
-Guds Hus &mdash; og hører en <em>ordentlig</em> Prædiken,
-vel at mærke! Nei, vil De have Bidrag til et
+galt. &mdash; "Varmeapparat!" udbrød Søstrene forargede.
+"Vi fryser aldrig om vores Fødder, og
+fryser vi, saa mærker vi det ikke, naar vi er i
+Guds Hus &mdash; og hører en <em>ordentlig</em> Prædiken,
+vel at mærke! Nei, vil De have Bidrag til et
 Orgel, <em>det</em> kan De faae &mdash; og vil De sidde ned
-og have en Portion Rødgrød, saa kan De ogsaa
-&mdash; værsaaartig!"</p>
+og have en Portion Rødgrød, saa kan De ogsaa
+&mdash; værsaaartig!"</p>
 
 <p>Selv <em>det</em>, som i og for sig slet ikke var morsomt
-men nærmest det modsatte, havde ude paa
-Vennebjerg i Maries Øine et fornøieligt Præg. Som
+men nærmest det modsatte, havde ude paa
+Vennebjerg i Maries Øine et fornøieligt Præg. Som
 f.&nbsp;Ex. den Mavepine, Tanterne pludselig fik &mdash; de
 fik, naturligvis, Mavepine, som alt Andet, i Pluralis
-og nøiagtigt paa samme Tid. Andrees blev strax
-sendt efter Huslægen &mdash; ikke Cycledoctoren, men
-den rigtige, der boede en halv Mil længere borte &mdash;
+og nøiagtigt paa samme Tid. Andrees blev strax
+sendt efter Huslægen &mdash; ikke Cycledoctoren, men
+den rigtige, der boede en halv Mil længere borte &mdash;
 "for <em>har</em> man en Doctor," sagde de, "saa er det
-ogsaa simpel Høflighed mod ham at sende Bud,
+ogsaa simpel Høflighed mod ham at sende Bud,
 naar der er Noget i Veien, ikke fordi han kan
-hjælpe, men fordi det maa være ham en Behagelighed
+hjælpe, men fordi det maa være ham en Behagelighed
 dog at have gjort Noget for sit Nytaarshonorar"
 &mdash; men inden Doctoren kom, spiste hver<span class="pagenum"><a name="Side_287" id="Side_287" title="[S. 287]"> </a></span>
-af Patienterne en stor Portion Stikkelsbær, da de
-gik ud fra, at det Første, Doctoren vilde paabyde,
-var Diæt, "og hvad Doctoren siger, det skal man
-gjøre!" &mdash; Naa, næste Dag var Tanterne naturligvis
+af Patienterne en stor Portion Stikkelsbær, da de
+gik ud fra, at det Første, Doctoren vilde paabyde,
+var Diæt, "og hvad Doctoren siger, det skal man
+gjøre!" &mdash; Naa, næste Dag var Tanterne naturligvis
 raske igjen, og Alt gik sin daglige Gang.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Da Ferien omsider var til Ende, fik Fru Lund
-en rødmusset Datter hjem i Store Kongengade, og
+en rødmusset Datter hjem i Store Kongengade, og
 Marie medbragte, foruden adskillige gode Sager,
 en staaende Invitation til alle Ferier &mdash; men ude
-paa Vennebjerg gik de to Søstre rundt og syntes,
+paa Vennebjerg gik de to Søstre rundt og syntes,
 at der var saa tomt paa Gaarden.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
@@ -9639,74 +9600,74 @@ at der var saa tomt paa Gaarden.</p>
 <h2><a name="KAPITEL_XL" id="KAPITEL_XL"></a>KAPITEL XL</h2>
 
 
-<p>Berner var nær ved at opgive Terndrup det
+<p>Berner var nær ved at opgive Terndrup det
 Efteraar.</p>
 
 <p>Begravelsesplacaten anvendtes hyppigere og
 hyppigere, og da den 16. September faldt paa en
-Lørdag, og Terndrup af den Grund endogsaa udeblev
+Lørdag, og Terndrup af den Grund endogsaa udeblev
 fra Forretningen paa den vigtigste Ugedag,
-rystede Berner betænkeligt paa Hovedet og beklagede
-sig til Holst, da han mødte ham paa
+rystede Berner betænkeligt paa Hovedet og beklagede
+sig til Holst, da han mødte ham paa
 Gaden.</p>
 
-<p>Men Holst havde ingen Betænkeligheder, tvertimod.</p>
+<p>Men Holst havde ingen Betænkeligheder, tvertimod.</p>
 
 <p>"Kan De ikke indse," sagde han til Berner,
-"at Terndrup i en Snes Aar har ført et mod hans
+"at Terndrup i en Snes Aar har ført et mod hans
 Natur stridende og derfor i Virkeligheden ganske
-uværdigt Liv! Men nu, da han begynder at blæse
+uværdigt Liv! Men nu, da han begynder at blæse
 Forretning og Spidsborgerlighed et Stykke, nu opfylder
 han sin Mission. &mdash; Det skulde <em>De</em> ogsaa
-gjøre! De skulde opgive alt Andet, hvis det er
-nødvendigt, og lægge sidste Haand paa det udmærkede
-Værk, De saa længe har arbeidet paa,
-hører De!"</p>
+gjøre! De skulde opgive alt Andet, hvis det er
+nødvendigt, og lægge sidste Haand paa det udmærkede
+Værk, De saa længe har arbeidet paa,
+hører De!"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_289" id="Side_289" title="[S. 289]"> </a></span></p>
 
 <p>Men med <em>det</em>, mente Berner, havde det lange
 Udsigter; der var saa Meget, der endnu maatte
-undersøges og constateres, Huller skulde udfyldes,
+undersøges og constateres, Huller skulde udfyldes,
 og nye Oplysninger tilveiebringes. &mdash; "Jeg har jo
 ikke engang fundet den sorte Rotte!" sagde han
 med et Smil.</p>
 
 <p>"Og heller ikke faaet Klarhed over den
-italienske Kløver," supplerede Holst, "nei, det veed
+italienske Kløver," supplerede Holst, "nei, det veed
 jeg! Men De er alt for samvittighedsfuld, alt for
 nerveus og &mdash;"</p>
 
 <p>"<em>Er</em> jeg nerveus," svarede Berner, "saa er
-det Tidens Skyld. &mdash; Men hvad er det, som gjør
+det Tidens Skyld. &mdash; Men hvad er det, som gjør
 Tiden nerveus? Det er Jernbaner og Telegrapher,
 Telephoner og elektriske Ringeapparater, og,
 fremfor Alt, Smaabladene!"</p>
 
-<p>"Smaabladene!" gjentog Holst. "<em>De</em> læser
+<p>"Smaabladene!" gjentog Holst. "<em>De</em> læser
 dem jo ikke!"</p>
 
-<p>"Jeg ikke, men næsten alle Andre. Seer De,
-naar en russisk Krydser i vore Dage løber ud af
+<p>"Jeg ikke, men næsten alle Andre. Seer De,
+naar en russisk Krydser i vore Dage løber ud af
 Kronstadts Havn, saa telegrapheres det Verden rundt,
 og Aviserne har strax en Spidsartikel med Overskriften
 'Europa i Flammer', og forefalder der
-idag et mistænkeligt Sygdomstilfælde i Constantinopel,
+idag et mistænkeligt Sygdomstilfælde i Constantinopel,
 har Smaabladene imorgen i alle Kjeldervinduer
-Reclamesedler med Ordene: 'Pesten nærmer
-sig!' Det gjælder jo kun om at hidse, om at lave
-Panik, og den Slægt, der fra Barndommen af er
+Reclamesedler med Ordene: 'Pesten nærmer
+sig!' Det gjælder jo kun om at hidse, om at lave
+Panik, og den Slægt, der fra Barndommen af er
 voxet op under den Slags Paavirkninger, den bliver
 nerveus!"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_290" id="Side_290" title="[S. 290]"> </a></span></p>
 
 <p>&mdash; "<em>Der</em> var da ellers et Par, som ikke saae
-ud til at lide under Tidens Daarligheder!" udbrød
+ud til at lide under Tidens Daarligheder!" udbrød
 Holst.</p>
 
 <p>Det var Poul, som i Cadetuniform hilste paa
-Marie. Hun blev rød i Hovedet, og Begge saae
+Marie. Hun blev rød i Hovedet, og Begge saae
 lige straalende, lige ungdommelige ud.</p>
 
 <p>Berner vendte sig om efter dem, smilte og
@@ -9720,7 +9681,7 @@ jeg troer, der er de Tos Lykke?"</p>
 <p>"At de er dygtige og sunde Gjennemsnitsmennesker
 &mdash; hverken mere eller mindre!"</p>
 
-<p>"Skal <em>det</em> være en Lykke?"</p>
+<p>"Skal <em>det</em> være en Lykke?"</p>
 
 <p>"Ja, ubetinget! &mdash; Og det er fremfor Alt en
 Lykke for Samfundet: <em>det</em> kan nemlig ikke leve
@@ -9728,7 +9689,7 @@ paa Genierne alene!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Et Øieblik efter skiltes Holst og Berner.</p>
+<p>Et Øieblik efter skiltes Holst og Berner.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_291" id="Side_291" title="[S. 291]"> </a></span></p>
@@ -9742,48 +9703,48 @@ paa Genierne alene!"</p>
 <p>Poul var, som han ganske rigtigt selv havde
 propheteret, bleven blandt de Flinkeste af Aspiranterne
 ombord, baade i Corvetten og senere paa
-Kanonbaaden; efter Togtets Afslutning kom Udnævnelsen
+Kanonbaaden; efter Togtets Afslutning kom Udnævnelsen
 til Cadet, og nu var han altsaa caserneret
-paa Søofficeersskolen, hvorfra han i Begyndelsen
-havde nok at fortælle Fru Lund og
-Marie: om Sovesalen, om Cadetternes Forsamlingsværelse
+paa Søofficeersskolen, hvorfra han i Begyndelsen
+havde nok at fortælle Fru Lund og
+Marie: om Sovesalen, om Cadetternes Forsamlingsværelse
 med Billardet og Bogsamlingen, om
-Chefens Værelse, som man aldrig nærmede sig
-uden en vis Ængstelse &mdash; "for <em>Noget</em> har man
+Chefens Værelse, som man aldrig nærmede sig
+uden en vis Ængstelse &mdash; "for <em>Noget</em> har man
 jo altid paa Samvittigheden," mente han &mdash; om
-Skoleofficerer og Lærere. En og anden af Kvarteercheferne
-kunde jo nok være noget skrap og
+Skoleofficerer og Lærere. En og anden af Kvarteercheferne
+kunde jo nok være noget skrap og
 sommetider ogsaa urimelig, syntes han, "men man
-bliver jo selv Kvarteerchef engang," trøstede han
+bliver jo selv Kvarteerchef engang," trøstede han
 sig med.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Generalconsulen var ikke saa lidt stolt af sin
-uniformerede Søn og protegerede ham, til stor Forbitrelse
+uniformerede Søn og protegerede ham, til stor Forbitrelse
 for Julius, nu afgjort fremfor Denne.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_292" id="Side_292" title="[S. 292]"> </a></span></p>
 
 <p>Julius havde forresten igjen opgivet at blive
-"Professional" og interesserede sig nu væsentlig for
-Brydekampe og Athletpræstationer; han havde
-anskaffet sig en hel Mængde Jernlodder og Stænger
+"Professional" og interesserede sig nu væsentlig for
+Brydekampe og Athletpræstationer; han havde
+anskaffet sig en hel Mængde Jernlodder og Stænger
 og fortalte daglig sine &mdash; i Reglen uinteresserede &mdash;
 Medmennesker, hvor mange Pund han nu kunde
 "stemme" et vist Antal Gange.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; En Søndag, da Poul var hjemme, sad han
-og Julius alene i Dagligstuen, Hver i sin Lænestol,
+<p>&mdash; En Søndag, da Poul var hjemme, sad han
+og Julius alene i Dagligstuen, Hver i sin Lænestol,
 og stiklede paa hinanden &mdash; det gjorde de hver
-Søndag.</p>
+Søndag.</p>
 
-<p>&mdash; "Det maa være en rar Levevei at være
+<p>&mdash; "Det maa være en rar Levevei at være
 Officeer!" sagde Julius.</p>
 
-<p>"Ja, det er da i alt Fald bedre end at være
+<p>"Ja, det er da i alt Fald bedre end at være
 Sports-Laban," svarede Poul.</p>
 
 <p>"Veed Du, hvad <em>jeg</em> synes," vedblev Julius,
@@ -9793,14 +9754,14 @@ som vi har; for Verdensmesterskabet, det er
 hos Stormagterne, og den Record, de har sat, den
 kan <em>vi</em> sgu ikke slaa!"</p>
 
-<p>"Vi skulde maaske afvæbne, hvad?"</p>
+<p>"Vi skulde maaske afvæbne, hvad?"</p>
 
 <p>"Ja, Du troer vel ikke, vi kan staa os mod
 en Stormagt!"</p>
 
-<p>"Nei, det troer jeg ikke, men vi kan vel først
-mule Hvem det skal være nogenlunde af med en
-god Villie, før vi selv maa stryge, og <em>det</em> er da
+<p>"Nei, det troer jeg ikke, men vi kan vel først
+mule Hvem det skal være nogenlunde af med en
+god Villie, før vi selv maa stryge, og <em>det</em> er da
 altid en Tilfredsstillelse!"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_293" id="Side_293" title="[S. 293]"> </a></span></p>
@@ -9819,21 +9780,21 @@ Localet?" spurgte Julius.</p>
 
 <p>"Jo, det vil!"</p>
 
-<p>"Skal man nu jages ud af sine Forældres
-Stue for saadan en Søofficeersspire!"</p>
+<p>"Skal man nu jages ud af sine Forældres
+Stue for saadan en Søofficeersspire!"</p>
 
-<p>"Dy Dig lidt, din Cyclebølle!" replicerede
+<p>"Dy Dig lidt, din Cyclebølle!" replicerede
 Poul.</p>
 
-<p>"Ja, <em>jeg</em> gaaer ikke," erklærede Julius, "jeg
+<p>"Ja, <em>jeg</em> gaaer ikke," erklærede Julius, "jeg
 sidder godt, hvor jeg er!"</p>
 
-<p>Faderen snærrede ad ham som en Lænkehund,
+<p>Faderen snærrede ad ham som en Lænkehund,
 men det endte dog med, at han og Poul
 gik over i Kontoret og lod Julius beholde Valpladsen.</p>
 
 <p>&mdash; "Sig mig, Poul," begyndte Generalconsulen,
-efterat have laaset Døren, "har I havt nogen Generalconsul
+efterat have laaset Døren, "har I havt nogen Generalconsul
 ombord paa Turen?"</p>
 
 <p>"Nei &mdash; jo, det er sandt: vi havde een i
@@ -9841,7 +9802,7 @@ Havre!"</p>
 
 <p>"Naa, og hvordan blev han saa modtaget?"</p>
 
-<p>"Han blev naturligvis pænt modtaget og fik
+<p>"Han blev naturligvis pænt modtaget og fik
 en bedre Frokost hos Chefen o.&nbsp;s.&nbsp;v., men <em>hvad</em>
 han fik, det veed jeg ikke, for <em>jeg</em> var ikke inviteret
 med!"</p>
@@ -9863,14 +9824,14 @@ af lige over Hovedet paa En?"</p>
 <p>"Ja, hvor skulde man ellers skyde?"</p>
 
 <p>"Nei, det er ogsaa sandt. &mdash; Knalder det
-svært?"</p>
+svært?"</p>
 
 <p>"Ja, det er ligesom man tager det &mdash; vi
 skyder ikke med brugt Krudt!"</p>
 
-<p>"Nei, det knalder sgu vist ækelt! &mdash; Jeg troer,
-jeg vil gaa et Par Gange ud paa Amager i Nærheden
-af faste Batteri og øve mig i at staa for
+<p>"Nei, det knalder sgu vist ækelt! &mdash; Jeg troer,
+jeg vil gaa et Par Gange ud paa Amager i Nærheden
+af faste Batteri og øve mig i at staa for
 Skud!"</p>
 
 <p>"Hvorfor det?"</p>
@@ -9883,10 +9844,10 @@ at vise Flaget."</p>
 <p>"Det var som Fanden! &mdash; Har <em>de</em> nogen
 Flaade?"</p>
 
-<p>"Ja, de har da een Krydser &mdash; de kjøbte den
+<p>"Ja, de har da een Krydser &mdash; de kjøbte den
 af Honduras ifjor!"</p>
 
-<p>"Sikke Sjov! &mdash; Men det maa jo være sorte
+<p>"Sikke Sjov! &mdash; Men det maa jo være sorte
 Officerer!"</p>
 
 <p>"Hvad for Noget?"</p>
@@ -9895,29 +9856,29 @@ Officerer!"</p>
 
 <p>"Ja, er det ikke en Negerrepublik?"</p>
 
-<p>Generalconsulen saae et Øieblik usikkert paa
-Sønnen, men Denne vedblev:</p>
+<p>Generalconsulen saae et Øieblik usikkert paa
+Sønnen, men Denne vedblev:</p>
 
-<p>"Nei, det er sandt: det er nok Haïti! &mdash; Men
-gjør Dig nu bare ikke til Grin, Fader!"</p>
+<p>"Nei, det er sandt: det er nok Haïti! &mdash; Men
+gjør Dig nu bare ikke til Grin, Fader!"</p>
 
-<p>"Maa jeg frabede mig dine Næsvisheder! &mdash;
+<p>"Maa jeg frabede mig dine Næsvisheder! &mdash;
 Tag ikke Exempel af din Broder Julius!"</p>
 
 <p>"Nei, <em>det</em> skal jeg nok hytte mig for!"</p>
 
 <p>"Og saa taler Du ikke et Ord til Nogen om,
 hvad jeg har betroet Dig &mdash; det er Statshemmeligheder,
-hører Du!"</p>
+hører Du!"</p>
 
-<p>Poul førte Skarpen af sin høire Haand over
+<p>Poul førte Skarpen af sin høire Haand over
 Halsen og sagde: "Amager!" &mdash; det var den
 kraftigste Edsformular, han kjendte &mdash; saa blev
 han dimitteret, og Generalconsulen satte sig ned
 og begyndte for halvtredsindstyvende Gang paa
-Begyndelsesgrundene af den spanske Formlære,
+Begyndelsesgrundene af den spanske Formlære,
 som han paa egen Haand studerede forat kunne
-byde Yocobora's Søofficerer Velkommen til Kjøbenhavn
+byde Yocobora's Søofficerer Velkommen til Kjøbenhavn
 paa deres eget Maal.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
@@ -9933,39 +9894,39 @@ paa deres eget Maal.</p>
 Termin, ventede der baade dem og adskillige
 Andre forskjellige Overraskelser.</p>
 
-<p>Ragna havde faaet en Søn nede i Rom; der
+<p>Ragna havde faaet en Søn nede i Rom; der
 var lige kommet Brev, og Alt stod vel til.</p>
 
 <p>"Saa er vi Oldetanter!" sagde Vennebjergerne
 og kneiste uvilkaarligt, og samme Dag sendte de
 Ragna hundrede Kroner, "der kunde bruges saaledes,
-som den Nyfødte maatte ønske det". De
+som den Nyfødte maatte ønske det". De
 hundrede Kroner kom saare beleiligt.</p>
 
-<p>Efter Middag erklærede Søstrene, at de skulde
+<p>Efter Middag erklærede Søstrene, at de skulde
 over i Baghuset, paa Visit hos Fru Lund.</p>
 
-<p>"Hvad Pokker vil I der!" udbrød Generalconsulen
+<p>"Hvad Pokker vil I der!" udbrød Generalconsulen
 forbauset.</p>
 
-<p>"Vi vil se Maries Moder", lød Svaret, "for
-saadant et Pigebarn maa have sjeldne Forældre!"</p>
+<p>"Vi vil se Maries Moder", lød Svaret, "for
+saadant et Pigebarn maa have sjeldne Forældre!"</p>
 
 <p>"Aa, Faderen er der da i alt Fald ikke noget
-særligt at være stolt af!" sagde Generalconsulen
+særligt at være stolt af!" sagde Generalconsulen
 haanligt. "Han begik Toldsvig og adskilligt<span class="pagenum"><a name="Side_297" id="Side_297" title="[S. 297]"> </a></span>
-Andet, og havde han ikke været saa fornuftig at
-dø i Tide, var han endt i Forbedringshuset!"</p>
+Andet, og havde han ikke været saa fornuftig at
+dø i Tide, var han endt i Forbedringshuset!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Det blev et langt Besøg, Vennebjergerne aflagde
-hos Fru Lund. De maatte jo fortælle Marie
+<p>Det blev et langt Besøg, Vennebjergerne aflagde
+hos Fru Lund. De maatte jo fortælle Marie
 om Alt, hvad der var foregaaet paa Gaarden og i
 Egnen, siden hun reiste, og det var Meget! Husjomfruen
 havde faaet en Tand trukket ud, Cycledoctoren
-var væltet med sin Helvedesmaskine og
-havde forstuvet Foden, Capellanen frøs i Kirken,
+var væltet med sin Helvedesmaskine og
+havde forstuvet Foden, Capellanen frøs i Kirken,
 og der var to Streifdyr i Lunden. Men det Bedste,
 de havde at melde, kom tilsidst: de ventede bestemt
 baade Marie og hendes Moder Lille-Juleaften
@@ -9974,41 +9935,41 @@ Morgen.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Havde Generalconsulens Forbauselse været
+<p>Havde Generalconsulens Forbauselse været
 stor, da hans Tanter gjorde Visit i Baghuset, blev
-den endnu større, da de næste Dag erklærede, at
+den endnu større, da de næste Dag erklærede, at
 de vilde i det kongelige Theater om Aftenen.</p>
 
-<p>"I Theatret!" udbrød han. "Næste Gang vil
+<p>"I Theatret!" udbrød han. "Næste Gang vil
 I formodentlig i 'Figaro<span class="sic" title="[sic]">!</span>' Hvordan er I pludselig
 bleven saa forlystelsessyge!"</p>
 
 <p>Jo, de vilde da se en Ballet, der hed "Fjernt
 fra Danmark", for i <em>den</em> dansede Marie Noget, der
 hed Eskimodansen, og da samme Ballet, efter hvad
-de havde hørt, til Dels foregik ombord paa en
+de havde hørt, til Dels foregik ombord paa en
 dansk Orlogsmand, og da Poul, efter hvad de ligeledes<span class="pagenum"><a name="Side_298" id="Side_298" title="[S. 298]"> </a></span>
 havde erfaret, kjendte Marie og var hendes
 gode Ven, havde de inviteret ham med.</p>
 
 <p>"Vil I ikke hellere have Julius med?" spurgte
 Generalconsulen. "Jeg synes, I pleier at bruge
-ham til Fører paa Jeres Udflugter, og ham har I
+ham til Fører paa Jeres Udflugter, og ham har I
 da ogsaa mere Nytte af!"</p>
 
 <p>Generalconsulens Forslag var ikke blot en
 Spydighed men skyldtes forsaavidt ogsaa Beregning,
 som han efterhaanden var kommen til det Resultat,
 at Julius vistnok vilde egne sig bedst til
-Landmand &mdash; d.&nbsp;v.&nbsp;s. til at være borte fra Hovedstaden
-&mdash; og den kjærlige Fader haabede nu saa
+Landmand &mdash; d.&nbsp;v.&nbsp;s. til at være borte fra Hovedstaden
+&mdash; og den kjærlige Fader haabede nu saa
 smaat paa ved forsigtig og stadig Lirken at kunne
 bringe Tanterne til i saa Fald at testamentere
 <em>ham</em> Vennebjerg.</p>
 
 <p>Men Forslaget vandt ingen Tilslutning: det
 blev Poul, Tanterne tog med sig i Theatret &mdash; i
-første Parket.</p>
+første Parket.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
@@ -10017,21 +9978,21 @@ sad omtrent ene Tre i det store, endnu kun halvt
 oplyste Theater.</p>
 
 <p>&mdash; "Da vi i vores Ungdom kom i det gamle
-Komediehus," sagde de, "saa sad vi der allerøverst
+Komediehus," sagde de, "saa sad vi der allerøverst
 oppe under Loftet &mdash; er <em>det</em> ikke bedre?"</p>
 
 <p>Nei, Poul forklarede dem, at de sad paa
 bedste Plads.</p>
 
-<p>"Ja, det er maaske ogsaa lovlig høit til Veirs,"
-indrømmede Hanne, "men næste Gang, vi kommer<span class="pagenum"><a name="Side_299" id="Side_299" title="[S. 299]"> </a></span>
+<p>"Ja, det er maaske ogsaa lovlig høit til Veirs,"
+indrømmede Hanne, "men næste Gang, vi kommer<span class="pagenum"><a name="Side_299" id="Side_299" title="[S. 299]"> </a></span>
 her, vil vi sidde deroppe til Venstre, lige ved
 Forteppet," og Sine var ganske af samme Mening.</p>
 
 <p>"Men det er jo Kongelogen!" svarede Poul
 og lo.</p>
 
-<p>"Nei, er <em>det</em> Kongelogen!" udbrød de i Kor
+<p>"Nei, er <em>det</em> Kongelogen!" udbrød de i Kor
 og var ikke langt fra at reise sig op og neie for
 den tomme Loge. "Mon Kongen ogsaa kommer
 iaften og seer Marie?"</p>
@@ -10040,16 +10001,16 @@ iaften og seer Marie?"</p>
 der at komme Folk, saa han maatte tysse paa dem.</p>
 
 <p>&mdash; "Der er hun!" sagde Sine, da Marie viste
-sig paa Scenen &mdash; mod al Sædvane var det Sine,
+sig paa Scenen &mdash; mod al Sædvane var det Sine,
 der denne Gang paa Grund af sit skarpe Syn
-havde den første Replik.</p>
+havde den første Replik.</p>
 
 <p>"Lad mig se!" svarede Hanne og laante Pouls
 Kikkert. &mdash; "Ja, det er hende!"</p>
 
-<p>Efter Eskimodansen klappede Søstrene <em>for</em>,
-som var det Banketræer og ikke Hænder, de arbeidede
-med, og skjøndt Poul var mindst lige saa
+<p>Efter Eskimodansen klappede Søstrene <em>for</em>,
+som var det Banketræer og ikke Hænder, de arbeidede
+med, og skjøndt Poul var mindst lige saa
 begeistret som de to Gamle, dreiede han sig dog
 til Siden og lod, som om han ikke kjendte dem.</p>
 
@@ -10057,101 +10018,101 @@ til Siden og lod, som om han ikke kjendte dem.</p>
 Hanne ham paa Hjemveien.</p>
 
 <p>"Ja, for saa er det alligevel nettere, end vi
-troede," bemærkede Sine.</p>
+troede," bemærkede Sine.</p>
 
 <p>"Nei, ikke altid!" svarede Poul og lo.</p>
 
-<p>&mdash; "Veed Du, hvad <em>jeg</em> vilde være, min
+<p>&mdash; "Veed Du, hvad <em>jeg</em> vilde være, min
 Dreng, hvis jeg var et ungt Mandfolk?" spurgte
 Hanne lidt efter, og Poul svarede Nei men ventede,<span class="pagenum"><a name="Side_300" id="Side_300" title="[S. 300]"> </a></span>
 at Tanten, imponeret af den maritime Ballet, vilde
-sige saadan Noget som Cadet eller Søofficeer.</p>
+sige saadan Noget som Cadet eller Søofficeer.</p>
 
 <p>Hanne sagde imidlertid til hans store Forbauselse:
-"Jeg vilde være forelsket i Marie!" og
+"Jeg vilde være forelsket i Marie!" og
 Sine sagde: "Det vilde <em>jeg</em> ogsaa!" hvorpaa Poul
-erklærede, at der jo heller ikke var Nogen, der
+erklærede, at der jo heller ikke var Nogen, der
 vidste, om et ungt Mandfolk ikke var det.</p>
 
-<p>Saadan endte <em>den</em> bevægede Aften, og saa
+<p>Saadan endte <em>den</em> bevægede Aften, og saa
 opfyldt var Vennebjergerne af, hvad de havde
 seet, at det varede mindst ti Minuter, efterat de
 var gaaet iseng, inden Nogen af dem sov.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; Næste Dag var de hos Mille Buxbom.</p>
+<p>&mdash; Næste Dag var de hos Mille Buxbom.</p>
 
-<p>De var usædvanlig mildt stemt overfor hende
-og enige om, at man i Grunden ikke kunde være
+<p>De var usædvanlig mildt stemt overfor hende
+og enige om, at man i Grunden ikke kunde være
 hende taknemmelig nok, fordi det var hende, der
 havde skaffet dem Bekjendtskabet med Marie.</p>
 
 <p>Da de kom op paa Kvisten, traf de <em>der</em> til
-deres Forfærdelse to rigtige, sorte Nonner, som
+deres Forfærdelse to rigtige, sorte Nonner, som
 imidlertid strax anbefalede sig og gik.</p>
 
-<p>"Mille, Mille!" raabte de og hævede i samme
+<p>"Mille, Mille!" raabte de og hævede i samme
 Tempo advarende Pegefingeren. "Er Du bleven
 Katholik?"</p>
 
-<p>Mille saae uhyre sønderknust ud, men erklærede
+<p>Mille saae uhyre sønderknust ud, men erklærede
 da, at hun ikke var Katholik; de to
-"Søstre" besøgte hende af og til &mdash; det var saadan
+"Søstre" besøgte hende af og til &mdash; det var saadan
 et Par velsignede Mennesker &mdash; og de talte
-sammen, og de drøftede aandelige Ting sammen
+sammen, og de drøftede aandelige Ting sammen
 o.&nbsp;s.&nbsp;v.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_301" id="Side_301" title="[S. 301]"> </a></span></p>
 
-<p>"Mille, Mille!" lød det igjen formanende.
+<p>"Mille, Mille!" lød det igjen formanende.
 "Skal Du, gamle Menneske, nu gaa rundt og knixe
-for Helgenbilleder og krydse Dig af, og stænke
+for Helgenbilleder og krydse Dig af, og stænke
 Dig med Vievand &mdash; fy, Du maa skamme Dig,
 maa Du! Og nu skal Du vel ogsaa staa Skrifte
 for en eller anden Jesuit eller Sortebroder! &mdash; Ja,
 skulde <em>Du</em> skrifte, hvor tidt Du i din Ungdom
-har været forliebt i en Badutspringer, saa blev det
-nok et vidtløftigt Skriftemaal!"</p>
+har været forliebt i en Badutspringer, saa blev det
+nok et vidtløftigt Skriftemaal!"</p>
 
 <p>Omsider forlod de, til Milles store Lettelse,
-Confessionsspørgsmaalet; hun fik Lov at byde Kaffe,
-og Samtalen bevægede sig i nogen Tid om Marie.
+Confessionsspørgsmaalet; hun fik Lov at byde Kaffe,
+og Samtalen bevægede sig i nogen Tid om Marie.
 Derfra gik den over til hendes Moder og saa til
 Faderen. &mdash; "Om det var sandt, hvad de havde
-hørt, at han paa det Sidste havde siddet arresteret
-for Toldsvig?" &mdash; Jo, det havde han da, indrømmede
+hørt, at han paa det Sidste havde siddet arresteret
+for Toldsvig?" &mdash; Jo, det havde han da, indrømmede
 Mille, men Fru Lund var fuldt og fast
 overbevist om, at der var skeet Manden den
 blodigste Uret, og paastod altid, at han lige til
-sin Død havde erklæret, at han var uskyldig i
+sin Død havde erklæret, at han var uskyldig i
 det, han sad for. &mdash; "Det paastaaer Mandfolk nu
 altid," sagde de, "men derfor <em>kan</em> han jo gjerne
-have været uskyldig!"</p>
+have været uskyldig!"</p>
 
-<p>Tilsidst drøftedes Jomfruens egne Affairer.</p>
+<p>Tilsidst drøftedes Jomfruens egne Affairer.</p>
 
-<p>Hun havde nu kun to Børn tilbage, og da
+<p>Hun havde nu kun to Børn tilbage, og da
 det ene antoges at ville gaa ud til Nytaar, maatte
-hun indrømme, at der jo ikke godt kunde være
-Tale om at fortsætte Skolen.</p>
+hun indrømme, at der jo ikke godt kunde være
+Tale om at fortsætte Skolen.</p>
 
-<p>"Hvad hun da saa havde tænkt paa?"</p>
+<p>"Hvad hun da saa havde tænkt paa?"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_302" id="Side_302" title="[S. 302]"> </a></span></p>
 
-<p>Ja, Mille havde naturligvis egentlig ikke tænkt
-paa Noget, men man læste jo dog i Aviserne om
+<p>Ja, Mille havde naturligvis egentlig ikke tænkt
+paa Noget, men man læste jo dog i Aviserne om
 saa mange Legater og Stiftelser og &mdash;</p>
 
 <p>"Vaas!" sagde Vennebjergerne. "Nei, Du maa
-sættes i Huset paa et godt Sted, og hvad Du ikke
+sættes i Huset paa et godt Sted, og hvad Du ikke
 faaer paa anden Maade, det betaler <em>vi</em>! &mdash; Se nu
 blot at finde et passende Sted!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Næste Morgen reiste Vennebjergerne hjem.</p>
+<p>Næste Morgen reiste Vennebjergerne hjem.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_303" id="Side_303" title="[S. 303]"> </a></span></p>
@@ -10162,44 +10123,44 @@ blot at finde et passende Sted!"</p>
 <h2><a name="KAPITEL_XLIII" id="KAPITEL_XLIII"></a>KAPITEL XLIII</h2>
 
 
-<p>&mdash; Oldefaderens Røst talte ikke længere ud
+<p>&mdash; Oldefaderens Røst talte ikke længere ud
 af Poppe.</p>
 
-<p>Kort før Jul døde den efterat have faaet den
+<p>Kort før Jul døde den efterat have faaet den
 sidste Olie af Terndrup og blev strax sendt til Udstopning.
 Familielegatet paa de tyve Kroner aarligt
-gik nu over til Bombebøssen, og Mille Buxbom
-var høitideligt stemt.</p>
+gik nu over til Bombebøssen, og Mille Buxbom
+var høitideligt stemt.</p>
 
-<p>Ganske vist hang hendes lille Værelse nu,
-som altid før Jul, fuldt af Papirsdanserinder,
-Kurve og malede Æggeskaller med Baand i, og
-ganske vist havde hun i Steden for Papegøien anskaffet
+<p>Ganske vist hang hendes lille Værelse nu,
+som altid før Jul, fuldt af Papirsdanserinder,
+Kurve og malede Æggeskaller med Baand i, og
+ganske vist havde hun i Steden for Papegøien anskaffet
 sig en Kumme med to blegsottige Guldfisk,
-som hun forsikrede var høist interessante at se
+som hun forsikrede var høist interessante at se
 paa, men de forestaaende store Begivenheder &mdash;
 Opbrud og Flytning &mdash; havde rent taget Veiret fra
 hende, og hun var hel distrait, da Terndrup efter
 Tilsigelse saae op til hende.</p>
 
-<p>Først talte hun om Løst og Fast, om Marie
-og Vennebjerg og Alt, hvad hun havde hørt derudefra;<span class="pagenum"><a name="Side_304" id="Side_304" title="[S. 304]"> </a></span>
+<p>Først talte hun om Løst og Fast, om Marie
+og Vennebjerg og Alt, hvad hun havde hørt derudefra;<span class="pagenum"><a name="Side_304" id="Side_304" title="[S. 304]"> </a></span>
 om tysk Kirke, som hun havde forladt,
-og om Madam Asters, som havde været der den
+og om Madam Asters, som havde været der den
 foregaaende Dag.</p>
 
-<p>Pludselig faldt Terndrups Øie paa et nyt
+<p>Pludselig faldt Terndrups Øie paa et nyt
 Skilderi henne over Commoden, og da han reiste
 sig forat se, hvad det var, skyndte Jomfruen sig
 halv forlegen at sige:</p>
 
-<p>"Det er saamænd ikke Andet end den hellige
+<p>"Det er saamænd ikke Andet end den hellige
 Barbara!"</p>
 
 <p>"Naa, er det <em>det</em>," svarede Terndrup. "Hvor
 kommer De ellers til hende? Er det fra en Auction?"</p>
 
-<p>"Gud, Nei, jeg har faaet hende af Søster
+<p>"Gud, Nei, jeg har faaet hende af Søster
 Veronica!"</p>
 
 <p>"Hvem er hun?"</p>
@@ -10207,14 +10168,14 @@ Veronica!"</p>
 <p>"Det er et velsignet Menneske! &mdash; Hvem der
 blot var som hun!"</p>
 
-<p>"De tænker da ikke paa at tage Sløret,
+<p>"De tænker da ikke paa at tage Sløret,
 Jomfru? Er De ikke lovlig gammel til <em>det</em>?"</p>
 
 <p>"Snak, Terndrup! &mdash; Nei, men nu, da jeg
 maa opgive at holde Skole og opgive at holde
 egen Leilighed &mdash; nu kunde jeg komme i saadan
 et Slags katholsk Pensionat, hvor man har
-det saa udmærket: første Klasses aandelig og
+det saa udmærket: første Klasses aandelig og
 legemlig Pleie og to Retter kraftig Mad hver
 Middag &mdash; synes De ikke, jeg skulde se at komme
 <em>der</em>?"</p>
@@ -10225,7 +10186,7 @@ Middag &mdash; synes De ikke, jeg skulde se at komme
 
 <p>"Ja, hvorfor ikke?"</p>
 
-<p>"Troer De, Frøkenerne paa Vennebjerg vil
+<p>"Troer De, Frøkenerne paa Vennebjerg vil
 give Penge til Katholiker?"</p>
 
 <p>"Nei, det vil de maaske ikke &mdash;"</p>
@@ -10243,27 +10204,27 @@ Logen i Kronprinsensgade, og min salig Moder
 sagde altid: 'Mille,' sagde hun, '<em>hvad</em> de bestiller
 i deres Loge, det veed jeg ikke, men der
 maa ikke komme Fruentimmer med, og <em>det</em> respecterer
-jeg, for saa veed man, at det gaaer anstændigt
+jeg, for saa veed man, at det gaaer anstændigt
 til.' &mdash; Jo, jeg vil avertere i Adresseavisen
-om en pæn Frimurerfamilie &mdash; vil De
-hjælpe mig med at sætte saadan et Avertissement
+om en pæn Frimurerfamilie &mdash; vil De
+hjælpe mig med at sætte saadan et Avertissement
 sammen?"</p>
 
 <p>Terndrup rystede paa Hovedet, men satte
 sig alligevel til at skrive, og omsider fik han da
 Lov at gaa.</p>
 
-<p>Neppe var han imidlertid ude af Døren, før
-han efter Sædvane blev kaldt tilbage: Jomfruen
+<p>Neppe var han imidlertid ude af Døren, før
+han efter Sædvane blev kaldt tilbage: Jomfruen
 havde naturligvis glemt Noget.</p>
 
 <p>"Seer De," sagde hun, "jeg har to levende
 Vinterfluer her i Stuen; dem er det jo ikke saa<span class="pagenum"><a name="Side_306" id="Side_306" title="[S. 306]"> </a></span>
 godt at flytte med &mdash; troer De ikke, det kunde
 more den lille Marie, om De fik den ene med i
-et Kræmmerhus og forærede hende den fra mig
+et Kræmmerhus og forærede hende den fra mig
 af? &mdash; Naa, ikke? &mdash; Ja, saa kan Maskinmandens
-Børn faae den &mdash; Farvel, Terndrup!"</p>
+Børn faae den &mdash; Farvel, Terndrup!"</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_307" id="Side_307" title="[S. 307]"> </a></span></p>
@@ -10278,7 +10239,7 @@ Børn faae den &mdash; Farvel, Terndrup!"</p>
 Marie og hendes Moder blev hentet i Kane ved
 Stationen.</p>
 
-<p>Gamle Andrees saae hel fornøiet ud ved Gjensynet
+<p>Gamle Andrees saae hel fornøiet ud ved Gjensynet
 med Marie, stoppede hende omhyggeligt ned
 i Fodposen, stod op bagpaa og slog et knaldende
 Smeld med den lange Pisk &mdash; saa susede de
@@ -10287,23 +10248,23 @@ afsted.</p>
 <hr class="tb" />
 
 <p>Vennebjergerne havde havt ordentlig travlt.
-I to Dage var der bleven fyret i Gjæsteværelset,
-Smeden havde været oppe forat hjælpe med at pynte
-det mægtige Juletræ, der stod i Havestuen &mdash; det
-var fuldt af Lys, Æbler og forgyldte Valnødder,
+I to Dage var der bleven fyret i Gjæsteværelset,
+Smeden havde været oppe forat hjælpe med at pynte
+det mægtige Juletræ, der stod i Havestuen &mdash; det
+var fuldt af Lys, Æbler og forgyldte Valnødder,
 Andet var der ikke paa det &mdash; og der var bleven
 slagtet, bagt, kogt og braset, som om Gaarden
 skulde have Indkvartering under Cantonnementstiden.
-Rokkene var sat til Side, der var ødslet
+Rokkene var sat til Side, der var ødslet
 med hjemmelavet Potpourri paa alle Kakkelovne,
-og en Blikæske med Kager var specielt sat <a class="corr" name="rett_23" id="rett_23" title="var: hen">hen til</a>
+og en Blikæske med Kager var specielt sat <a class="corr" name="rett_23" id="rett_23" title="var: hen">hen til</a>
 Marie: "til Slik i Utide."</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_308" id="Side_308" title="[S. 308]"> </a></span></p>
 
-<p>&mdash; "Velkommen, velkommen!" raabte Søstrene,
-længe før Vognen holdt for Stentrappen. "Kom
-ind, og læg Tøiet i en Fart, og faae noget Varmt
+<p>&mdash; "Velkommen, velkommen!" raabte Søstrene,
+længe før Vognen holdt for Stentrappen. "Kom
+ind, og læg Tøiet i en Fart, og faae noget Varmt
 i Livet &mdash; nei, <em>vi</em> fryser ikke!"</p>
 
 <p>Marie var rundt, oppe og nede, ude og inde,
@@ -10312,173 +10273,173 @@ alle Folkene smilte, naar de saae hende, og Fido
 kjendte hende aabenbart igjen, for den knurrede
 kun ganske smaat ad hende.</p>
 
-<p>Fru Lund gik andægtig rundt og følte sig
-saa inderlig taknemmelig, lod sig nøde til at
+<p>Fru Lund gik andægtig rundt og følte sig
+saa inderlig taknemmelig, lod sig nøde til at
 drikke to Kopper Kaffe efter Middag, men var
-ikke at formaa til at sætte sig i Sophaen.</p>
+ikke at formaa til at sætte sig i Sophaen.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; "Saa skal vi have Træet tændt!" sagde
-Hanne næste Aften. &mdash; "Lænkehunden har vel
-faaet sine Kjødben?"</p>
+<p>&mdash; "Saa skal vi have Træet tændt!" sagde
+Hanne næste Aften. &mdash; "Lænkehunden har vel
+faaet sine Kjødben?"</p>
 
-<p>"Ja, for længe siden," svarede Sine, "og jeg
-<em>har</em> taget Musefælden ind &mdash; det gjør vi altid
-Juleaften," tilføiede hun forklarende til Fru Lund,
+<p>"Ja, for længe siden," svarede Sine, "og jeg
+<em>har</em> taget Musefælden ind &mdash; det gjør vi altid
+Juleaften," tilføiede hun forklarende til Fru Lund,
 "for Julenat vil vi ikke have, der skal gaa nogen
 Mus i. &mdash; Kom saa!"</p>
 
-<p>Træet straalede omkap med de glade Ansigter
-&mdash; Gjæsternes og alle Folkenes &mdash; Sine
+<p>Træet straalede omkap med de glade Ansigter
+&mdash; Gjæsternes og alle Folkenes &mdash; Sine
 spillede en Psalme, Marie sang, og de Fleste havde
-Taarer i Øinene.</p>
+Taarer i Øinene.</p>
 
-<p>&mdash; "Søster," sagde Hanne til Sine, da de gik
+<p>&mdash; "Søster," sagde Hanne til Sine, da de gik
 i Seng, "det var en velsignet Juleaften!" og Sine
 svarede: "Ja, <em>det</em> var det!"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_309" id="Side_309" title="[S. 309]"> </a></span></p>
 
-<p>&mdash; Julemorgen, før det endnu var hel lyst,
-kjørte de Alle til Kirke.</p>
+<p>&mdash; Julemorgen, før det endnu var hel lyst,
+kjørte de Alle til Kirke.</p>
 
 <p>Kirken var oplyst &mdash; det var den altid Julemorgen
 paa Vennebjergs Bekostning &mdash; og den
 duftede af Gran; alle Mennesker saae saa glade
-ud, og de gamle Psalmer lød saa kjønt under
+ud, og de gamle Psalmer lød saa kjønt under
 det lave Loft.</p>
 
-<p>&mdash; "Det er næsten bedre at være i Kirke
+<p>&mdash; "Det er næsten bedre at være i Kirke
 paa Landet end i Byen," sagde Marie paa Hjemturen.</p>
 
 <p>"Ja, <em>det</em> skulde vi nok mene," svarede Tanterne.</p>
 
-<p>"Idag var Capellanen nu ogsaa særlig heldig,"
+<p>"Idag var Capellanen nu ogsaa særlig heldig,"
 sagde Hanne.</p>
 
 <p>"Ja, han mener det vist i Grunden ikke saa
-slemt, som han siger," tilføiede Sine.</p>
+slemt, som han siger," tilføiede Sine.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Det blev en bevæget Formiddag. Lige som
+<p>Det blev en bevæget Formiddag. Lige som
 de var kommen hjem fra Kirke, viste Poul sig &mdash;
 han var gaaet hertil fra Stationen.</p>
 
-<p>Stor var Glæden hos Marie og Fru Lund,
+<p>Stor var Glæden hos Marie og Fru Lund,
 men ogsaa Tanterne var paa deres Vis ikke helt
-fri for at være lidt stolte af Cadetten, og naar
-Hanne sagde: "Vi er saamænd bleven en militair
+fri for at være lidt stolte af Cadetten, og naar
+Hanne sagde: "Vi er saamænd bleven en militair
 Familie: Poul har Dolk, og hans Fader har Sabel
-ved Siden!" og naar Sine tilføiede: "Skal <em>Du</em>
+ved Siden!" og naar Sine tilføiede: "Skal <em>Du</em>
 ikke ogsaa have forgyldte Buxer?" saa klang der
 alligevel herigjennem en Anerkjendelse af den<span class="pagenum"><a name="Side_310" id="Side_310" title="[S. 310]"> </a></span>
 maritime Militarisme som et i alt Fald ubestrideligt
 <i xml:lang="fr" lang="fr">fait accompli</i>.</p>
 
 <p>Umiddelbart efter Frokosten kom Smeden &mdash;
-desværre ikke absolut ædru &mdash; og meldte, at der
+desværre ikke absolut ædru &mdash; og meldte, at der
 igjen stod to Stykker Raavildt i Lunden, ikke
 tusend Alen fra Gaarden: han havde selv seet
-dem, da han før kom gaaende fra Kroen.</p>
+dem, da han før kom gaaende fra Kroen.</p>
 
 <p>"Saa vil vi se at skyde det ene af dem,"
-sagde Hanne, "for det hører ikke til her, det er
+sagde Hanne, "for det hører ikke til her, det er
 Streifvildt."</p>
 
-<p>"Ja, vi har vores Faders Bøsse, Krudthorn og
+<p>"Ja, vi har vores Faders Bøsse, Krudthorn og
 Haglpung," sagde Sine, "og vi har saa tidt skudt
-efter Stære i Kirsebærtræerne, saa et Dyr maa vi
+efter Stære i Kirsebærtræerne, saa et Dyr maa vi
 da sagtens kunne ramme!"</p>
 
-<p>Poul tilbød at ville fungere som Skytte, men
+<p>Poul tilbød at ville fungere som Skytte, men
 Tilbudet modtoges ikke. &mdash; "Du kan maaske
 skyde med Kanoner," hed det, "det er gjerne
-muligt, men vores Faders Bøsse troer vi dog nok,
+muligt, men vores Faders Bøsse troer vi dog nok,
 vi selv kan haandtere bedst &mdash; kom saa!"</p>
 
 <p>De to Gamle skridtede ud, fulgte af Marie
 og Poul, der nok vilde se, hvordan den Jagt
-spændte af.</p>
+spændte af.</p>
 
 <p>Ude paa Engen, foran Skoven, stod ganske
 rigtigt et Stykke Raavildt &mdash; <em>to</em> var der ikke, men
 Smeden havde maaske seet dobbelt &mdash; og Sine
 opdagede det strax.</p>
 
-<p>"Giv mig Bøssen!" sagde hun til Hanne.</p>
+<p>"Giv mig Bøssen!" sagde hun til Hanne.</p>
 
-<p>"Ja, men vær forsigtig, Sine!" lød det. "Du<span class="pagenum"><a name="Side_311" id="Side_311" title="[S. 311]"> </a></span>
+<p>"Ja, men vær forsigtig, Sine!" lød det. "Du<span class="pagenum"><a name="Side_311" id="Side_311" title="[S. 311]"> </a></span>
 veed, den venstre Hane kan ikke staa paa Halv!
 &mdash; Er Dyret der endnu?"</p>
 
-<p>"Ja, vist er det der &mdash; men vær nu bare
+<p>"Ja, vist er det der &mdash; men vær nu bare
 stille &mdash; nu sigter jeg!"</p>
 
 <p>"Hold paa Hovedet af den, Sine! Du skal
-ikke være bange for at trykke af &mdash; Du kan jo i
-det Høieste faae en hoven Kind! &mdash; Men hvad
+ikke være bange for at trykke af &mdash; Du kan jo i
+det Høieste faae en hoven Kind! &mdash; Men hvad
 var <em>det</em>?"</p>
 
-<p>Ja, <em>det</em> maatte Hanne <em>nok</em> spørge om!</p>
+<p>Ja, <em>det</em> maatte Hanne <em>nok</em> spørge om!</p>
 
-<p>Inde fra Skoven lød der et Skud, Dyret
-brækkede sammen og laa ubevægeligt paa Pletten,
+<p>Inde fra Skoven lød der et Skud, Dyret
+brækkede sammen og laa ubevægeligt paa Pletten,
 og frem mellem Stammerne kom en Mand med
-Bøsse i Haanden.</p>
+Bøsse i Haanden.</p>
 
-<p>Poul, der selvfølgelig strax var paa det Rene
-med, at det maatte være en Krybskytte, satte i
+<p>Poul, der selvfølgelig strax var paa det Rene
+med, at det maatte være en Krybskytte, satte i
 fuldt Firspring afsted efter ham, fulgt af Tanterne
-og Marie, og et Øieblik efter stod de alle Tre ved
-Siden af Jægeren, der aabenbart havde opgivet at
+og Marie, og et Øieblik efter stod de alle Tre ved
+Siden af Jægeren, der aabenbart havde opgivet at
 stole paa sine Ben.</p>
 
 <p>"Hvor understaaer han sig i at skyde vores
-Dyr lige for Næsen af os!" raabte Vennebjergerne.
+Dyr lige for Næsen af os!" raabte Vennebjergerne.
 "Arresteres skal han &mdash; hvad hedder han?"</p>
 
-<p>"Men Goddag, Hr. Terndrup, og glædelig
-Jul!" udbrød Marie og gav ham Haanden. "Er
+<p>"Men Goddag, Hr. Terndrup, og glædelig
+Jul!" udbrød Marie og gav ham Haanden. "Er
 det virkelig Dem!"</p>
 
 <p>"Ja, det er sgu!" svarede Terndrup, yderlig
 flou.</p>
 
-<p>Han havde af Mille Buxbom hørt om Streifdyrene
-i Vennebjerg Lund &mdash; <em>hun</em> havde jo hørt<span class="pagenum"><a name="Side_312" id="Side_312" title="[S. 312]"> </a></span>
-det af Marie &mdash; og da han ikke godt kunde tænke
-sig Muligheden af, at Frøkenerne selv pürschede &mdash;
-tilmed paa en første Juledag &mdash; havde han troet,
+<p>Han havde af Mille Buxbom hørt om Streifdyrene
+i Vennebjerg Lund &mdash; <em>hun</em> havde jo hørt<span class="pagenum"><a name="Side_312" id="Side_312" title="[S. 312]"> </a></span>
+det af Marie &mdash; og da han ikke godt kunde tænke
+sig Muligheden af, at Frøkenerne selv pürschede &mdash;
+tilmed paa en første Juledag &mdash; havde han troet,
 at der var Fred og ingen Fare, og var taget
 afsted med Morgentoget for en Gang igjen at
 skyde et ordentligt Stykke Vildt &mdash; hidtil havde
-han jo maattet lade sig nøie med Fugle og hvad
+han jo maattet lade sig nøie med Fugle og hvad
 Smaat, der kunde falde for.</p>
 
 <p>Ikke saa snart havde imidlertid Marie rakt
-Terndrup Haanden, før Situationen med Eet var
+Terndrup Haanden, før Situationen med Eet var
 forandret.</p>
 
-<p>"Hun kjender Mennesket!" sagde Søstrene til
-hinanden. "Ja, det er jo en anden Sag! &mdash; Vær
-saa god at følge med op paa Gaarden og drikke
-en Kop Kaffe &mdash; og Tak, fordi De skjød Dyret,
+<p>"Hun kjender Mennesket!" sagde Søstrene til
+hinanden. "Ja, det er jo en anden Sag! &mdash; Vær
+saa god at følge med op paa Gaarden og drikke
+en Kop Kaffe &mdash; og Tak, fordi De skjød Dyret,
 det var meget godt gjort!"</p>
 
-<p>Terndrup saae lidt mistænksomt hen paa de
-Gamle, som forat forvisse sig om, at den overvættes
-Artighed ikke var en Fælde, men da han
+<p>Terndrup saae lidt mistænksomt hen paa de
+Gamle, som forat forvisse sig om, at den overvættes
+Artighed ikke var en Fælde, men da han
 ved at se paa dem blev fuldt beroliget i saa Henseende,
 tog han Kaskjetten af, sagde: "Tak, som
 byder!" og fulgte med til Vennebjerg efter dog
-først at have brækket Dyret op og taget det paa
+først at have brækket Dyret op og taget det paa
 Nakken.</p>
 
-<p>Underveis erfarede Søstrene, at det var <em>den</em>
+<p>Underveis erfarede Søstrene, at det var <em>den</em>
 Terndrup, som tog sig saa meget af Mille Buxbom,
-og som de saa tidt havde hørt Tale om, og oppe
+og som de saa tidt havde hørt Tale om, og oppe
 paa Gaarden viste det sig, at han jo ogsaa var
 en god Bekjendt af Fru Lund.</p>
 
@@ -10488,16 +10449,16 @@ en god Bekjendt af Fru Lund.</p>
 afsides," sagde Hanne, da Kaffen var drukken.</p>
 
 <p>Terndrup var endnu ikke helt vel til Mode
-og ventede sig et Krydsforhør angaaende den
+og ventede sig et Krydsforhør angaaende den
 ulovlige Jagt, som han navnlig var uhyre bange
-for, at Berner skulde høre noget om.</p>
+for, at Berner skulde høre noget om.</p>
 
 <p>&mdash; "Har De kjendt Fru Lunds Mand?" begyndte
 Hanne.</p>
 
 <p>Ja, det havde Terndrup da.</p>
 
-<p>Om det var sandt, at Manden havde været
+<p>Om det var sandt, at Manden havde været
 uskyldig?</p>
 
 <p>"Ja, til Dels &mdash; i <em>det</em>, han fik Skyld for,"
@@ -10529,18 +10490,18 @@ vilde, og skyde det Vildt, der fandtes.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_314" id="Side_314" title="[S. 314]"> </a></span></p>
 
-<p>&mdash; "Det er saamænd første Gang, Poul har
-besøgt os ved Juletid," sagde Hanne om Aftenen,
-da Søstrene var kommen ind i deres Soveværelse.</p>
+<p>&mdash; "Det er saamænd første Gang, Poul har
+besøgt os ved Juletid," sagde Hanne om Aftenen,
+da Søstrene var kommen ind i deres Soveværelse.</p>
 
 <p>"Ja, men det er vel egentlig heller ikke <em>os</em>,
-han har besøgt," svarede Sine, og saa vexledes
+han har besøgt," svarede Sine, og saa vexledes
 der ikke flere Ord imellem dem den Aften.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Næste Morgen reiste Fru Lund og Marie, og
-om Aftenen dansede Marie i "Livjægerne paa
+<p>Næste Morgen reiste Fru Lund og Marie, og
+om Aftenen dansede Marie i "Livjægerne paa
 Amager".</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
@@ -10556,34 +10517,34 @@ Amager".</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Paa Vinter følger Vaar og Sommer; det bliver
+<p>Paa Vinter følger Vaar og Sommer; det bliver
 atter Vinter, atter Vaar. Tiden lider fremdeles
 men uden store Begivenheder.</p>
 
-<p>Mille Buxbom er forlængst flyttet fra Frimurerfamilien
+<p>Mille Buxbom er forlængst flyttet fra Frimurerfamilien
 og skifter stadig Pensionat og stadig
 Husdyr.</p>
 
 <p>Vennebjergerne kommer ind til Terminerne,
-gaaer regelmæssigt i det kongelige Theater og seer
-<em>der</em>, hvor Marie danser sig større og smukkere
+gaaer regelmæssigt i det kongelige Theater og seer
+<em>der</em>, hvor Marie danser sig større og smukkere
 &mdash; seer ogsaa, hvor hun danser sig ind i Hjertet
 paa Poul og paa alle Andre med.</p>
 
-<p>Poul læser om Vinteren og er paa Togt om
+<p>Poul læser om Vinteren og er paa Togt om
 Sommeren, Julius uddanner sig til practisk Landmand
 paa en Herregaard, og Generalconsulens
 Knaphul begynder at gabe efter et Baand.</p>
 
 <p>Berner passer sin Skole og samler og samler
-til sit store Værk, men han har hverken fundet
-den sorte Rotte eller den italienske Kløver; han<span class="pagenum"><a name="Side_316" id="Side_316" title="[S. 316]"> </a></span>
+til sit store Værk, men han har hverken fundet
+den sorte Rotte eller den italienske Kløver; han<span class="pagenum"><a name="Side_316" id="Side_316" title="[S. 316]"> </a></span>
 er forresten stadig paa "historiske" Excursioner
 med sine Drenge, og imellem ogsaa paa Excursion
 med Holst og Terndrup, men Denne er bleven
 upaalideligere og upaalideligere, han lader Forretningen
-skjøtte sig selv og "jagter" mere og mere:
-Sjælland, og specielt Vennebjerg, ligger jo udenfor
+skjøtte sig selv og "jagter" mere og mere:
+Sjælland, og specielt Vennebjerg, ligger jo udenfor
 <em>hans</em> Lov og Ret!</p>
 
 <hr class="tb" />
@@ -10594,7 +10555,7 @@ Sjælland, og specielt Vennebjerg, ligger jo udenfor
 
 <p>Jo, en Foraarsdag sagde Holst til Berner:</p>
 
-<p>"Har De hørt, at Duborgs kommer hjem om
+<p>"Har De hørt, at Duborgs kommer hjem om
 en Maaned?"</p>
 
 <p>"Nei!"</p>
@@ -10607,14 +10568,14 @@ Asta Hansen i Rom, og hun fortalte det!"</p>
 
 <p>Og det var ganske rigtigt, Duborgs kom hjem.</p>
 
-<p>Ragna havde jo sin "Opgave", en prægtig,
+<p>Ragna havde jo sin "Opgave", en prægtig,
 stor Dreng, som hun selv havde ammet, og hun
 var, som rimeligt, baade glad og stolt, som alle
-Mødre. Men Duborg &mdash; ja han var paa sin Vis
+Mødre. Men Duborg &mdash; ja han var paa sin Vis
 ellevild! I timevis kunde han sidde og se paa sin
-"romerske Dreng", der forresten var født i Olevano,
+"romerske Dreng", der forresten var født i Olevano,
 hvor de havde tilbragt de varme Sommermaaneder,
-beundre ham, lege for ham, røre Vuggen og smaasynge
+beundre ham, lege for ham, røre Vuggen og smaasynge
 &mdash; ganske uden Stemme &mdash; han bestilte til
 Tider ligefrem ikke Andet.</p>
 
@@ -10623,15 +10584,15 @@ Tider ligefrem ikke Andet.</p>
 <p>&mdash; "Men Hans dog!" sagde Ragna en Dag.
 "Du glemmer jo rent dit Arbeide!"</p>
 
-<p>"Aa, blæse være med det! Det er skam
+<p>"Aa, blæse være med det! Det er skam
 meget morsommere at sidde og se paa Drengen,"
 svarede han.</p>
 
-<p>"Men Du havde jo bestemt lovet Englænderen
-Billedet færdigt inden Jul!"</p>
+<p>"Men Du havde jo bestemt lovet Englænderen
+Billedet færdigt inden Jul!"</p>
 
 <p>"Det kan det vel ogsaa blive &mdash; og bliver
-det ikke færdigt, saa maa han vente."</p>
+det ikke færdigt, saa maa han vente."</p>
 
 <p>Ragna maatte tvinge sig for ikke at blive
 heftig. &mdash; "Men Betalingen," sagde hun. "Der er
@@ -10641,25 +10602,25 @@ snart Ebbe i Kassen!"</p>
 
 <p>"Jeg er ikke vant til at leve paa Kredit!"</p>
 
-<p>"Det kan man vænne sig til!"</p>
+<p>"Det kan man vænne sig til!"</p>
 
-<p>Ragna bed sig i Læben, Drengen vaagnede
-og skreg, og hun tog ham paa Skjødet.</p>
+<p>Ragna bed sig i Læben, Drengen vaagnede
+og skreg, og hun tog ham paa Skjødet.</p>
 
-<p>"Veed Du hvad," udbrød Duborg pludselig,
+<p>"Veed Du hvad," udbrød Duborg pludselig,
 "Du seer storartet ud saadan &mdash; en ren Madonna!"</p>
 
-<p>Ragna blev formelig rød i Hovedet, men glemt
-var alligevel Vreden, og det var med et fornøiet
+<p>Ragna blev formelig rød i Hovedet, men glemt
+var alligevel Vreden, og det var med et fornøiet
 Smil, hun svarede:</p>
 
 <p>"Aa, Pjank, Hans!"</p>
 
 <p>"Nei, det er ikke Pjank! Nu skal jeg sige Dig
-Noget: Englænderen skal nok faae sit Billede, men
-før jeg har gjort <em>det</em> færdigt, vil jeg male et, som
+Noget: Englænderen skal nok faae sit Billede, men
+før jeg har gjort <em>det</em> færdigt, vil jeg male et, som
 Du og ingen Anden skal have: jeg vil male Dig
-med Drengen paa Skjødet!"</p>
+med Drengen paa Skjødet!"</p>
 
 <p>"Aa, hvad!"</p>
 
@@ -10671,22 +10632,22 @@ Billede, for <em>det</em> er et Motiv, jeg synes om!"</p>
 <p>&mdash; Og Billedet <em>blev</em> godt.</p>
 
 <p>I forbausende kort Tid gjorde Duborg det
-færdigt, og det var, som om hans Kjærlighed til
+færdigt, og det var, som om hans Kjærlighed til
 Emnet lyste ud af Billedet; Venner og Bekjendte
-roste det, Løvenørn-Petersen blev næsten syg af
+roste det, Løvenørn-Petersen blev næsten syg af
 at se det, og selv sagde Duborg, at det var det
-næstbedste, han i sit Liv havde gjort.</p>
+næstbedste, han i sit Liv havde gjort.</p>
 
 <p>&mdash; "Jeg er ogsaa umaadelig glad for det,
-Hans," sagde Ragna, "først og fremmest naturligvis
+Hans," sagde Ragna, "først og fremmest naturligvis
 for Drengen &mdash;"</p>
 
 <p>"Og for Dig selv!"</p>
 
 <p>"&mdash; men ogsaa for hele Interieuret. Nu har
-jeg jo altid et synligt Romerminde hjemme i Kjøbenhavn."</p>
+jeg jo altid et synligt Romerminde hjemme i Kjøbenhavn."</p>
 
-<p>"I Kjøbenhavn?"</p>
+<p>"I Kjøbenhavn?"</p>
 
 <p>"Ja, vi skal jo hjem til Foraaret."</p>
 
@@ -10704,59 +10665,59 @@ med Drengen naturligvis."</p>
 <p>"Herregud, hvad vil Du egentlig hjemme,
 Ragna?"</p>
 
-<p>"Længes <em>Du</em> da aldrig hjem?"</p>
+<p>"Længes <em>Du</em> da aldrig hjem?"</p>
 
 <p>"Nei &mdash; ikke, naar jeg har det godt, hvor jeg<span class="pagenum"><a name="Side_319" id="Side_319" title="[S. 319]"> </a></span>
-er &mdash; Du veed nok, jeg sætter mere Pris paa Pinier
-og Agaver end paa Bøgeskov."</p>
+er &mdash; Du veed nok, jeg sætter mere Pris paa Pinier
+og Agaver end paa Bøgeskov."</p>
 
-<p>"Men kan Du da ikke forstaa, at jeg længes
+<p>"Men kan Du da ikke forstaa, at jeg længes
 efter eget Hus og Hjem og ordentlige Kakkelovne
 og &mdash;"</p>
 
 <p>"Kakkelovne! Uha! Noget Grimmere end saadan
-en sort Jerncylinder kan man da ikke tænke
+en sort Jerncylinder kan man da ikke tænke
 sig at have i en Stue!"</p>
 
-<p>"Naa, ja, saa længes jeg ogsaa efter ordentlig
-Mad: Grød og &mdash;"</p>
+<p>"Naa, ja, saa længes jeg ogsaa efter ordentlig
+Mad: Grød og &mdash;"</p>
 
 <p>"Klipfisk!"</p>
 
-<p>"Ja, ogsaa det! &mdash; <em>Du</em> har ingen Forældre,
-og Du har aldrig havt Søskende, men Du maa
-vel alligevel kunne forstaa, at jeg ogsaa føler
+<p>"Ja, ogsaa det! &mdash; <em>Du</em> har ingen Forældre,
+og Du har aldrig havt Søskende, men Du maa
+vel alligevel kunne forstaa, at jeg ogsaa føler
 mig <em>saa</em> meget knyttet til min Familie, at jeg
 gjerne vil se den igjen &mdash; kan Du ikke?"</p>
 
 <p>"Aa, jeg veed ikke &mdash; naar Du har Drengen
-og mig, saa maa Du da kunne være tilfreds. <em>Jeg</em>
+og mig, saa maa Du da kunne være tilfreds. <em>Jeg</em>
 savner jo Ingenting, naar jeg har ham og Dig!"</p>
 
 <p>"Men Du har dit Arbeide, din Kunst!"</p>
 
 <p>"Ja, jo &mdash; det har jeg ogsaa, det er sandt
-nok &mdash; men det er da forresten rarest at være fri
+nok &mdash; men det er da forresten rarest at være fri
 for at male."</p>
 
 <p>"Hvad mener Du med det?"</p>
 
 <p>"Ja, det er ikke saadan at forklare &mdash; jo, jeg
-mener egentlig, at det, <em>jeg</em> maler, det er saamænd
-i Reglen Noget, som hundrede Andre kunde gjøre
+mener egentlig, at det, <em>jeg</em> maler, det er saamænd
+i Reglen Noget, som hundrede Andre kunde gjøre
 lige saa godt, og saa kunde Verden lige saa gjerne<span class="pagenum"><a name="Side_320" id="Side_320" title="[S. 320]"> </a></span>
-undvære det &mdash; og <em>jeg</em> vilde helst være fri for at
+undvære det &mdash; og <em>jeg</em> vilde helst være fri for at
 lave det."</p>
 
 <p>"Det mener Du jo slet ikke!"</p>
 
 <p>"Jo, vist mener jeg det! &mdash; Jeg har egentlig
-aldrig været gladere, end naar jeg saadan i lange
+aldrig været gladere, end naar jeg saadan i lange
 Tider havde siddet og svinet med et Billede, som
 jeg ikke kunde faae ordentligt, og jeg saa tilsidst
-blev arrig og tog en Kniv og flængede det igjennem
+blev arrig og tog en Kniv og flængede det igjennem
 paa Kryds og tvers &mdash; <em>det</em> var en Lettelse,
-kan Du tro! Jeg skal sige Dig, jeg har kun været,
+kan Du tro! Jeg skal sige Dig, jeg har kun været,
 hvad de Andre kalder inspireret, et Par Gange i
 mit Liv, og det er jo ikke godt at vide, om jeg
 nogen Tid bliver <em>det</em> mere. Holst, han er nu
@@ -10765,12 +10726,12 @@ ligger nu ikke for <em>mig</em> &mdash; <em>jeg</em> kunde heller ikke
 holde ud saadan som han hele Livet igjennem at
 male smaa Billeder til Dagligstuer, nei, Galleribilleder,
 det er noget Andet, men <em>dem</em> kan man
-ikke gjøre hvert Aar. Der skulde slet ikke være
-Malerier andre Steder end i Musæer, og de
-Malerier, der ikke var gode nok til Musæerne, de
-skulde brændes!"</p>
+ikke gjøre hvert Aar. Der skulde slet ikke være
+Malerier andre Steder end i Musæer, og de
+Malerier, der ikke var gode nok til Musæerne, de
+skulde brændes!"</p>
 
-<p>"Hvad skulde der da hænge paa Væggene i
+<p>"Hvad skulde der da hænge paa Væggene i
 Dagligstuerne?" spurgte Ragna.</p>
 
 <p>"Ingenting! &mdash; Der skulde i det Hele taget
@@ -10782,29 +10743,29 @@ Kunstnere!"</p>
 <p>"Nei! &mdash; Og Folk, der er saa uheldige at bo<span class="pagenum"><a name="Side_321" id="Side_321" title="[S. 321]"> </a></span>
 i de nordlige Lande, de skulde om Vinteren altid
 reise sydpaa, lukke Landet af til om Foraaret og
-tage Nøglen med. &mdash; Hvad er det, Du har saa
+tage Nøglen med. &mdash; Hvad er det, Du har saa
 travlt med?"</p>
 
 <p>"Aa, det er ikke Noget," svarede Ragna, blev
-rød i Hovedet og pakkede Noget sammen.</p>
+rød i Hovedet og pakkede Noget sammen.</p>
 
-<p>"Nei, lad mig se! &mdash; Hvad skal det være til?"</p>
+<p>"Nei, lad mig se! &mdash; Hvad skal det være til?"</p>
 
-<p>Det var et Stykke vissengrønt Stof, hvorpaa
+<p>Det var et Stykke vissengrønt Stof, hvorpaa
 der var syet en hel lille Skov af Svampe, klippede
-ud af forskjelligfarvede Klædestumper og skyggede
+ud af forskjelligfarvede Klædestumper og skyggede
 med Silkesting: der var hvide Champignons med
-chocoladefarvede Lameller, gloende røde Fluesvampe
+chocoladefarvede Lameller, gloende røde Fluesvampe
 og slanke Paddehatte, der lignede chinesiske
 Parasoller.</p>
 
-<p>"Hvad det skal være til?" gjentog Ragna.
-"Aa, jeg veed saamænd ikke &mdash; til at lægge over
-en Stol eller en Bænk, naar vi faaer vor egen
+<p>"Hvad det skal være til?" gjentog Ragna.
+"Aa, jeg veed saamænd ikke &mdash; til at lægge over
+en Stol eller en Bænk, naar vi faaer vor egen
 Dagligstue &mdash; den Slags Ting har jeg syet saa
 mange af, naar Du var ude: Noget maatte jeg
-have at bestille, og man maa jo dog ogsaa tænke
-paa, at vi egentlig ikke har ret Meget at gjøre det
+have at bestille, og man maa jo dog ogsaa tænke
+paa, at vi egentlig ikke har ret Meget at gjøre det
 hyggeligt med hjemme."</p>
 
 <p>"Det er slet ikke daarligt!" sagde Duborg.
@@ -10816,24 +10777,24 @@ saa godt, jeg kunde."</p>
 
 <p>"Ja, det er naturligvis heller ikke hel godt
 tegnet &mdash; men det er godt fundet paa &mdash; det<span class="pagenum"><a name="Side_322" id="Side_322" title="[S. 322]"> </a></span>
-kunde ogsaa have været brugt til Decoration af
+kunde ogsaa have været brugt til Decoration af
 Porcelain. &mdash; Lad mig se, hvad Du ellers har gjort!"</p>
 
 <p>Meget forlegen kom Ragna nu frem med en
 Del andre Ting, som hun selv havde udstyret
 med originale Motiver &mdash; italienske Anemoner, Firben,
-Piniekogler og Bregner &mdash; i paasyet Klæde.</p>
+Piniekogler og Bregner &mdash; i paasyet Klæde.</p>
 
-<p>Duborg saae længe paa det Altsammen,
+<p>Duborg saae længe paa det Altsammen,
 nikkede roligt og udtalte af og til et Par anerkjendende
 Ord, men om Nogen havde spurgt ham,
-om han nu nærmest var stolt af sin Kone eller
-skinsyg paa hende, vilde han have været i den
-største Forlegenhed med Svaret, og tilsidst brummede
+om han nu nærmest var stolt af sin Kone eller
+skinsyg paa hende, vilde han have været i den
+største Forlegenhed med Svaret, og tilsidst brummede
 han &mdash; ret som om han var bange for at
 have sagt for meget:</p>
 
-<p>"Jeg synes nu forresten, det maatte være
+<p>"Jeg synes nu forresten, det maatte være
 morsommere for Dig at sidde og se paa, at <em>jeg</em>
 maler, end selv at lave saadant Noget!"</p>
 
@@ -10849,9 +10810,9 @@ Bryst!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Det maatte Duborg indrømme, og Resultatet
-af denne Indrømmelse blev, at de virkelig kom til
-Kjøbenhavn sidst i April.</p>
+<p>Det maatte Duborg indrømme, og Resultatet
+af denne Indrømmelse blev, at de virkelig kom til
+Kjøbenhavn sidst i April.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_323" id="Side_323" title="[S. 323]"> </a></span></p>
@@ -10863,53 +10824,53 @@ Kjøbenhavn sidst i April.</p>
 
 
 <p>Holst havde havt i Commission at leie Leilighed
-til det hjemvendende Ægtepar, og det var
+til det hjemvendende Ægtepar, og det var
 ingen let Opgave med de Betingelser, Duborg havde
 stillet ham: han vilde bo udenfor Byen, men ikke
-<em>for</em> langt borte; helst skulde det være et Hus for
-sig selv, et Værelse brugeligt til Atelier maatte der
-være, og mere end fem Hundrede Kroner aarligt
+<em>for</em> langt borte; helst skulde det være et Hus for
+sig selv, et Værelse brugeligt til Atelier maatte der
+være, og mere end fem Hundrede Kroner aarligt
 vilde han ikke give.</p>
 
-<p>Holst havde været paa Expedition sammen
+<p>Holst havde været paa Expedition sammen
 med Berner, Gud veed, hvor mange Gange, og
 tilsidst lykkedes det ham virkelig at finde saa omtrent,
-hvad han søgte.</p>
+hvad han søgte.</p>
 
-<p>Langt ude ved Østerfælled, paa Jagtveien, laa
+<p>Langt ude ved Østerfælled, paa Jagtveien, laa
 der et gammelt, halv forfaldent Hus, som engang
-i sine Velmagtsdage havde været brugt som Landsted.
+i sine Velmagtsdage havde været brugt som Landsted.
 Kalkpudsen paa Pilastrene var falden af,
-Trapperne var slidte og skjæve, og Haven tilgroet
+Trapperne var slidte og skjæve, og Haven tilgroet
 som en Urskov og fuld af Ukrudt, men den kunde
 blive voldsom hyggelig, mente baade Holst og
 Berner, og da ingen Andre vilde bo der, var<span class="pagenum"><a name="Side_324" id="Side_324" title="[S. 324]"> </a></span>
 Eieren villig til at overlade Leieren alle Herlighederne
 for de fem Hundrede om Aaret.</p>
 
-<p>&mdash; "Her er forfærdelig godt at være!" sagde
+<p>&mdash; "Her er forfærdelig godt at være!" sagde
 Holst. "Gudbevares, <em>jeg</em> vilde ikke bo her &mdash; det
-er mig alt for langt borte fra det rigtige Kjøbenhavn
-&mdash; men Udsigten over Fællederne vil minde
+er mig alt for langt borte fra det rigtige Kjøbenhavn
+&mdash; men Udsigten over Fællederne vil minde
 Duborg om Campagnen &mdash; kun at <em>her</em> er meget
-kjønnere &mdash; og saa gaaer det nok!"</p>
+kjønnere &mdash; og saa gaaer det nok!"</p>
 
 <p>"Ja, her kan et Barn da voxe op i Omgivelser,
 der giver en Baggrund af Minder," sagde Berner.
-"Her er mørke Trapperum og Loft og Have,
-Skodder for Vinduerne og ordentligt Ringetøi ved
-Døren &mdash; ikke det fæle elektriske Stads, der gjør
+"Her er mørke Trapperum og Loft og Have,
+Skodder for Vinduerne og ordentligt Ringetøi ved
+Døren &mdash; ikke det fæle elektriske Stads, der gjør
 En saa nerveus!"</p>
 
-<p>Duborgs Ungkarlemøbler, der havde været
+<p>Duborgs Ungkarlemøbler, der havde været
 magazinerede, mens han var i Udlandet, kom paa
-Plads, og Ragnas Moder kjøbte for sine opsparede
-Naalepenge det Nødvendigste, men skjønt det var
+Plads, og Ragnas Moder kjøbte for sine opsparede
+Naalepenge det Nødvendigste, men skjønt det var
 smaa Rum, forslog det alligevel ikke ret meget.</p>
 
-<p>Berner paastod, at en kjøn, gammel Etagère,
+<p>Berner paastod, at en kjøn, gammel Etagère,
 han havde, stod ham i Veien hjemme i Nyhavn,
-og lod den derfor flytte ud til Østerfælled, og
+og lod den derfor flytte ud til Østerfælled, og
 Holst forsikrede, at han var ligefrem glad ved at
 blive af med et lille japanesisk Bord, som han
 nylig havde tusket sig til, men det voldte nogen
@@ -10917,38 +10878,38 @@ Vanskelighed at enes om, <em>hvor</em> Stykkerne skulde
 anbringes, idet begge Giverne var enige om, at
 der egentlig var mest Trang til Noget inde i
 Atelieret, men alligevel vilde de begge To have<span class="pagenum"><a name="Side_325" id="Side_325" title="[S. 325]"> </a></span>
-hver sin Gjenstand placeret inde i "Fruens Værelse".
+hver sin Gjenstand placeret inde i "Fruens Værelse".
 Saa endte de da ogsaa tilsidst med at negligere
 Atelieret, og da Duborg og Ragna kom hjem, var
-Alt i foreløbig Orden.</p>
+Alt i foreløbig Orden.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Ragna var henrykt over sit Hjem og glad
-ved at se sine Nærmeste efter den lange Adskillelse,
+ved at se sine Nærmeste efter den lange Adskillelse,
 og Duborg var &mdash; i alt Fald til en Begyndelse
-&mdash; temmelig elskværdig mod sin Kones
+&mdash; temmelig elskværdig mod sin Kones
 Familie. Julius var jo ikke hjemme &mdash; han
 studerede stadig til Agrar &mdash; Poul var efter Duborgs
-Mening saa frisk og saa kjøn, at selv <em>han</em>
+Mening saa frisk og saa kjøn, at selv <em>han</em>
 blev i godt Humeur ved blot at se ham, Svigermoderen
-mødtes med Svigersønnen i Beundring
+mødtes med Svigersønnen i Beundring
 over den "romerske Dreng", og Svigerfader og
-Svigersøn talte saa lidt som muligt med hinanden.</p>
+Svigersøn talte saa lidt som muligt med hinanden.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Generalconsulen beklagede forresten, at det
-var Italiensk, Ragna havde lært at tale paa Reisen,
-og ikke Spansk, for havde det blot været <em>det</em>,
+var Italiensk, Ragna havde lært at tale paa Reisen,
+og ikke Spansk, for havde det blot været <em>det</em>,
 kunde hun jo have hjulpet ham med den rette Betoning
 af den Tale, som han, da Selvstudierne
-ikke førte til noget, havde ladet en Translateur
-oversætte til ham efter selve Generalens Concept.
-I flere Maaneder havde han øvet sig &mdash; høit &mdash;
+ikke førte til noget, havde ladet en Translateur
+oversætte til ham efter selve Generalens Concept.
+I flere Maaneder havde han øvet sig &mdash; høit &mdash;
 inde paa Kontoret, og hele Huset, lige fra Generalconsulinden
 til Stuepigen, kunde Begyndelsen:
-"<i xml:lang="es" lang="es">¡Señores! Perdonen Vds:, que hablo sin preparación!</i>"
+"<i xml:lang="es" lang="es">¡Señores! Perdonen Vds:, que hablo sin preparación!</i>"
 udenad. Han havde virkelig ogsaa tilsidst<span class="pagenum"><a name="Side_326" id="Side_326" title="[S. 326]"> </a></span>
 opnaaet at kunne aflevere hele Talen uden
 Standsninger, da der pludselig arriverede en Hjobspost:
@@ -10962,51 +10923,51 @@ der kom ingen Krydser fra Yocobora!</p>
 
 <p>Fra umindelige Tider havde der i Republiken
 Yocobora &mdash; ligesom i de andre mellem- og sydamerikanske
-Stater &mdash; været to Partier, der skiftedes
-til at have Magten og til paa alle Maader at fortrædige
+Stater &mdash; været to Partier, der skiftedes
+til at have Magten og til paa alle Maader at fortrædige
 den til enhver Tid bestaaende Regjering.
 Det ene Parti kaldtes "de Gule" og det andet "de
-Røde"; var Præsidenten "gul", gjorde "de Røde"
-Opstand, og var han "rød", gjorde "de Gule" det
+Røde"; var Præsidenten "gul", gjorde "de Røde"
+Opstand, og var han "rød", gjorde "de Gule" det
 Samme, men altid var det en ganske uskyldig
 Opstand, der aldrig kostede Blod, men kun nogle
-Vinduesruder og et Par Snese raadne Æg.</p>
+Vinduesruder og et Par Snese raadne Æg.</p>
 
-<p>Den Præsident, der havde lagt Republikens
+<p>Den Præsident, der havde lagt Republikens
 diplomatiske og mercantile Forbindelser med
 Kongeriget Danmark i Generalconsulens faste
-Haand, var "rød", og det var derfor altsaa i sin
+Haand, var "rød", og det var derfor altsaa i sin
 Orden, at "de Gule" ved enhver Leilighed demonstrerede
 imod ham. Saaledes ogsaa ved en Tropperevue,
-hvor Oppositionens Fører gav Møde til Hest
-i Spidsen for sin udvalgte Garde, udskjældte Præsidenten
-i passende Afstand og erklærede strax at
+hvor Oppositionens Fører gav Møde til Hest
+i Spidsen for sin udvalgte Garde, udskjældte Præsidenten
+i passende Afstand og erklærede strax at
 ville rykke ind paa Livet af ham. Det var der
 imidlertid Ingen, der tog alvorligt, og allermindst
 den "gule" Chef, der meget skulde have sig<span class="pagenum"><a name="Side_327" id="Side_327" title="[S. 327]"> </a></span>
 frabedt Noget, der blot lignede Haandgribeligheder;
 men hvad <em>han</em> ikke vilde, det vilde hans fyrige,
 spanske Hingst: den blev sky for Et eller Andet
-og satte uheldigvis i fuldt Firspring over ad Præsidenten
+og satte uheldigvis i fuldt Firspring over ad Præsidenten
 til.</p>
 
 <p>Ikke saa snart saae Denne til sin store Forbauselse,
-at det virkelig syntes at være Alvor med
-"de Gule", før han resolut gjorde omkring og som
+at det virkelig syntes at være Alvor med
+"de Gule", før han resolut gjorde omkring og som
 klog General salverede sin dyrebare Person, og til
-sin endnu større Forbauselse saae den "gule"
-Høvding sig fem Minuter senere hyldet af et forholdsvis
-begeistret Folk og indsat som Præsident.</p>
+sin endnu større Forbauselse saae den "gule"
+Høvding sig fem Minuter senere hyldet af et forholdsvis
+begeistret Folk og indsat som Præsident.</p>
 
-<p>Dette havde et Systemskifte til Følge: den
-nye Præsident sendte <em>ikke</em> Republikens Krydser
+<p>Dette havde et Systemskifte til Følge: den
+nye Præsident sendte <em>ikke</em> Republikens Krydser
 til Europa men bestemte sig til at holde den i
-hjemlige Farvande for i paakommende Tilfælde at
-kunne stikke til Søs, og at Generalconsulen brændte
+hjemlige Farvande for i paakommende Tilfælde at
+kunne stikke til Søs, og at Generalconsulen brændte
 inde med sin improviserede spanske Tale, skyldtes
 saaledes i Virkeligheden udelukkende den fyrige
 spanske Hingst. &mdash; "En Hest, en Hest!" kunde
-han med Føie have udraabt, men Generalconsulen
+han med Føie have udraabt, men Generalconsulen
 citerede aldrig Shakespeare.</p>
 
 <hr class="tb" />
@@ -11015,19 +10976,19 @@ citerede aldrig Shakespeare.</p>
 &mdash; ogsaa Skyld i noget Andet.</p>
 
 <p>Generalconsulen var i Forveien skuffet og
-ærgerlig &mdash; skuffet over endnu ikke at være bleven
-decoreret, ærgerlig over Julius, hvis agrariske
-Virksomhed efter de Oplysninger, der forelaa, nærmest<span class="pagenum"><a name="Side_328" id="Side_328" title="[S. 328]"> </a></span>
-indskrænkede sig til at deltage i Fællesspisningen
+ærgerlig &mdash; skuffet over endnu ikke at være bleven
+decoreret, ærgerlig over Julius, hvis agrariske
+Virksomhed efter de Oplysninger, der forelaa, nærmest<span class="pagenum"><a name="Side_328" id="Side_328" title="[S. 328]"> </a></span>
+indskrænkede sig til at deltage i Fællesspisningen
 ved Dyrskuer og til at vise en levende
-Interesse for Hestevæddeløb og Ridning overhovedet,
+Interesse for Hestevæddeløb og Ridning overhovedet,
 hvilket sidste kun fandt en Slags Opmuntring hos
 den gamle Grosserer, der med et mimrende Smil
-erklærede, at af al den Sport, Sønnesønnen havde
-drevet, var denne saamænd den fornuftigste, for
+erklærede, at af al den Sport, Sønnesønnen havde
+drevet, var denne saamænd den fornuftigste, for
 ved <em>den</em> havde han dog <em>nogen</em> Udsigt til engang
-at brække Halsen. Til den hjemlige Skuffelse og
-Ærgrelse kom saa Yocobora-Krydserens Udeblivelse,
+at brække Halsen. Til den hjemlige Skuffelse og
+Ærgrelse kom saa Yocobora-Krydserens Udeblivelse,
 og Generalconsulens Misstemning fik
 jevnlig Udbrud, saaledes ogsaa en Dag, da Ragna
 og Duborg spiste hjemme hos ham, og da han
@@ -11035,40 +10996,40 @@ var bleven yderligere irriteret over, at en af hans
 smaa, mindre fine, Transactioner var falden uheldig
 ud.</p>
 
-<p>Hans Kone, der jo baade vidste og mærkede,
-at Datteren og Svigersønnen havde det smaat, vilde
+<p>Hans Kone, der jo baade vidste og mærkede,
+at Datteren og Svigersønnen havde det smaat, vilde
 gjerne have sin Mand til at give dem et fast
 aarligt Tilskud, men dels tvivlede hun paa at
 kunne faae ham til det, dels havde hun paa Fornemmelsen,
 at Duborg rimeligvis vilde afslaa at
 modtage noget Fast. Saa havde hun da som en
 Udvei, der gjorde baade hendes Moderhjerte og
-hendes diplomatiske Sans Ære, foreslaaet sin Mand
+hendes diplomatiske Sans Ære, foreslaaet sin Mand
 at tilbyde Ragna, at hun daglig skulde komme et
-Par Timer paa Kontoret og føre Bøgerne &mdash; <em>saa</em>
-længe kunde hun jo nok være borte fra Hjemmet
-&mdash; og for det Arbeide have et ret klækkeligt Honorar.<span class="pagenum"><a name="Side_329" id="Side_329" title="[S. 329]"> </a></span>
+Par Timer paa Kontoret og føre Bøgerne &mdash; <em>saa</em>
+længe kunde hun jo nok være borte fra Hjemmet
+&mdash; og for det Arbeide have et ret klækkeligt Honorar.<span class="pagenum"><a name="Side_329" id="Side_329" title="[S. 329]"> </a></span>
 Det Forslag var Generalconsulen ogsaa
-gaaet ind paa &mdash; han havde jo udmærket Brug
+gaaet ind paa &mdash; han havde jo udmærket Brug
 for Datteren &mdash; og ved Kaffen kom han frem
 med sit Tilbud men &mdash; rimeligvis paa Grund
-af de inden- og udenlandske Ærgrelser &mdash; under
-en saadan Form, at det nærmest lød som et Løfte
+af de inden- og udenlandske Ærgrelser &mdash; under
+en saadan Form, at det nærmest lød som et Løfte
 om fast Almisse.</p>
 
-<p>Duborg reiste sig strax op, høirød i Kammen.
-Ragna vilde, skjøndt hun naturligvis ogsaa følte
-sig krænket, dog søge at dæmpe ham, men det
+<p>Duborg reiste sig strax op, høirød i Kammen.
+Ragna vilde, skjøndt hun naturligvis ogsaa følte
+sig krænket, dog søge at dæmpe ham, men det
 var for sent, og han svarede i en skarp Tone, at
 <em>hans</em> Kone ikke skulde bruges til at calculere
 Klipfisk, hun havde Andet at bruge sin Tid til, og
-forresten behøvede hun slet ikke at arbeide og
-tjene Penge, <em>han</em>, Hans Duborg, skulde nok ernære
+forresten behøvede hun slet ikke at arbeide og
+tjene Penge, <em>han</em>, Hans Duborg, skulde nok ernære
 Kone og Barn ved sin Kunst.</p>
 
-<p>"Talemaader!" hvæsede Grossereren og tyggede
+<p>"Talemaader!" hvæsede Grossereren og tyggede
 arrigt paa Cigaren. "Kunstnerhovmod! Store
-Ord og fedt Flæsk! Troer De, <em>De</em> kan ernære en
+Ord og fedt Flæsk! Troer De, <em>De</em> kan ernære en
 Familie med Deres Pensel &mdash; hidtil har De jo levet
 af <em>det</em>, som et ordentligt Udstyr skulde have
 kostet, og nu &mdash; nei, havde De ikke <em>mig</em> i Ryggen,
@@ -11077,18 +11038,18 @@ saa sultede De!"</p>
 <p>"Men Fader dog!" raabte Ragna.</p>
 
 <p>"Ja, jeg mener, hvad jeg siger &mdash; men <em>Du</em>
-kan jo ikke gjøre ved, at din Mand er en Pjalt!"</p>
+kan jo ikke gjøre ved, at din Mand er en Pjalt!"</p>
 
 <p>"Hans, lad os gaa!" sagde Ragna, ligbleg
-men rolig. "Den, der fornærmer min Mand, fornærmer
+men rolig. "Den, der fornærmer min Mand, fornærmer
 mig &mdash; ligegyldigt, hvem det er &mdash; og i<span class="pagenum"><a name="Side_330" id="Side_330" title="[S. 330]"> </a></span>
-hans Hus hverken kan eller vil jeg sætte min
+hans Hus hverken kan eller vil jeg sætte min
 Fod!"</p>
 
-<p>"Naa, <em>Du</em> er ogsaa høibenet!" brølte Faderen
+<p>"Naa, <em>Du</em> er ogsaa høibenet!" brølte Faderen
 og smed Cigaren henad Gulvet. "Ja, ja, Du kommer
 nok igjen, naar Du bliver sulten, min Pige!
-&mdash; Farvel saa længe!" raabte han nedad Trappen
+&mdash; Farvel saa længe!" raabte han nedad Trappen
 efter hende.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
@@ -11107,32 +11068,32 @@ sulten.</p>
 anstrengte sig dobbelt for altid at vise Duborg et
 mildt Ansigt, og det lykkedes ogsaa i Reglen.
 Hvad der hjalp hende, var, at hun havde nok at
-tage Vare paa i Hjemmet &mdash; næsten for meget.</p>
+tage Vare paa i Hjemmet &mdash; næsten for meget.</p>
 
 <p>I forbausende kort Tid fik hun med ganske
-smaa Midler hele Huset monteret. Romer-Portièrerne
-blev hængt op, gamle Fyrretræs Kister
-dækkedes med de udsyede Stykker og blev til
-"Løibænke" og Skamler, og af Cigarkasser, der
+smaa Midler hele Huset monteret. Romer-Portièrerne
+blev hængt op, gamle Fyrretræs Kister
+dækkedes med de udsyede Stykker og blev til
+"Løibænke" og Skamler, og af Cigarkasser, der
 limedes sammen, lavede hun et stort, morsomt
-Kryderiskab med utallige Rum og med indbrændte,
+Kryderiskab med utallige Rum og med indbrændte,
 "allegoriske" Ornamenter &mdash; det saae ligefrem ud
 af Noget.</p>
 
 <p>"Ja, saadan en vis Smag for det Decorative,
-det har Du," indrømmede Duborg. "Men det er jo
-egentlig ingen Nytte til," tilføiede han, "og først og
-fremmest maa Du jo tænke paa at passe Drengen."</p>
+det har Du," indrømmede Duborg. "Men det er jo
+egentlig ingen Nytte til," tilføiede han, "og først og
+fremmest maa Du jo tænke paa at passe Drengen."</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_332" id="Side_332" title="[S. 332]"> </a></span></p>
 
-<p>Stundom kunde det falde hende lidt svært at
+<p>Stundom kunde det falde hende lidt svært at
 holde Humeuret oppe, navnlig naar Duborg pludselig
 i otte Dage holdt op at bestille Noget, fordi
-han erklærede, at det var ham ganske umuligt at
+han erklærede, at det var ham ganske umuligt at
 arbeide. &mdash; "Jeg har heller Ingenting mere at
 male," sagde han saa, "Ingenting! &mdash; Jeg skulde
-være bleven ved Porcelainet!"</p>
+være bleven ved Porcelainet!"</p>
 
 <p>"Saa begynd paa det igjen!" foreslog Ragna
 mere end een Gang, men <em>det</em> vilde han heller
@@ -11141,71 +11102,71 @@ komme op i hende: hun blev taus og
 myndig, og hun kunde lade ham vide, at han
 manglede Energi.</p>
 
-<p>Holst var hendes Trøst.</p>
+<p>Holst var hendes Trøst.</p>
 
 <p>Han beundrede hende i Stort og Smaat, udtalte
-sig i stærke Ord om hendes sikre decorative
+sig i stærke Ord om hendes sikre decorative
 Smag og var altid den Oplivende. Imellem spillede
 han ogsaa lidt sammen med hende og bragte
-hende Bøger til Laans, men Duborg holdt ikke af,
-at hun læste ret længe ad Gangen: "det er saa
+hende Bøger til Laans, men Duborg holdt ikke af,
+at hun læste ret længe ad Gangen: "det er saa
 uselskabeligt," sagde han.</p>
 
 <p>Duborgs Affairer begyndte Holst igjen at tage
 sig af, skaffede ham Bestillinger &mdash; som han
-forresten jevnlig kun modstræbende tog imod &mdash;
-og skaffede Udveie, bestandig lige fornøielig og
+forresten jevnlig kun modstræbende tog imod &mdash;
+og skaffede Udveie, bestandig lige fornøielig og
 lige uegennyttig.</p>
 
 <p>&mdash; "Du skulde holde Auction!" sagde han
 en Dag til Duborg. "Det har Du aldrig gjort, og<span class="pagenum"><a name="Side_333" id="Side_333" title="[S. 333]"> </a></span>
-Du vilde faae forfærdelig gode Priser &mdash; prøv det
+Du vilde faae forfærdelig gode Priser &mdash; prøv det
 en Gang!"</p>
 
 <p>Men det vilde Duborg ikke paa nogen Maade.
-&mdash; "Vil Folk kjøbe et Billede af mig, saa kan de
+&mdash; "Vil Folk kjøbe et Billede af mig, saa kan de
 jo komme ud at bestille det," sagde han.</p>
 
-<p>"Ja, det <em>kan</em> de," indrømmede Holst, "men
-det <em>gjør</em> de sgu ikke!"</p>
+<p>"Ja, det <em>kan</em> de," indrømmede Holst, "men
+det <em>gjør</em> de sgu ikke!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>En Dag foreslog Ragna Duborg at gjøre nogle
+<p>En Dag foreslog Ragna Duborg at gjøre nogle
 Tegninger til Julekort. &mdash; "Holst siger, at det betaler
 sig saa godt," sagde hun.</p>
 
 <p>Men det blev han som ude af sig selv over.</p>
 
 <p>"Holst!" raabte han. "Hvad kommer det ham
-ved? Og hvad har <em>min</em> Kone i det Hele at drøfte
+ved? Og hvad har <em>min</em> Kone i det Hele at drøfte
 med ham! &mdash; Julekort! Troer Du, jeg vil stykke
 min Kunst ud i Skillinger! Tegne Julenisser og
-Grantræer og oplyste Kirker &mdash; nei, Pøbelkunstner
+Grantræer og oplyste Kirker &mdash; nei, Pøbelkunstner
 er jeg ikke!"</p>
 
-<p>Ragna græd, og det oplivede hende kun lidt,
-at der samme Dag bragtes hende en anonym Høne
-og en do. Rullepølse; saadanne Victualier viste sig
-af og til, og hun søgte af Princip aldrig at faae
+<p>Ragna græd, og det oplivede hende kun lidt,
+at der samme Dag bragtes hende en anonym Høne
+og en do. Rullepølse; saadanne Victualier viste sig
+af og til, og hun søgte af Princip aldrig at faae
 at vide, hvorfra de kom, men hun vidste alligevel
 godt, at det var fra Moderen, hvem Faderen naturligvis
-paa det strengeste havde forbudt at besøge
+paa det strengeste havde forbudt at besøge
 hende.</p>
 
 <p>Den Eneste af Familien, hun saae, var Poul.</p>
 
-<p><em>Han</em> brød sig Pokker om Familievrøvlet, sagde<span class="pagenum"><a name="Side_334" id="Side_334" title="[S. 334]"> </a></span>
-han, og han vilde besøge sin Søster og sin Svoger
+<p><em>Han</em> brød sig Pokker om Familievrøvlet, sagde<span class="pagenum"><a name="Side_334" id="Side_334" title="[S. 334]"> </a></span>
+han, og han vilde besøge sin Søster og sin Svoger
 og sin lille Neveu, <em>naar</em> han havde Lyst.</p>
 
-<p>Nu skulde han jo snart være Officeer og optraadte
-i den Anledning i det Hele med større
-Selvstændighed overfor Faderen, ja, vovede endogsaa,
+<p>Nu skulde han jo snart være Officeer og optraadte
+i den Anledning i det Hele med større
+Selvstændighed overfor Faderen, ja, vovede endogsaa,
 da Denne en Dag beklagede sig over Yocobora-Krydserens
 Udeblivelse, at sige:</p>
 
-<p>"Vær Du glad ved <em>det</em>, Fader: Du havde sgu
+<p>"Vær Du glad ved <em>det</em>, Fader: Du havde sgu
 dog rystet i de forgyldte Buxer, naar Saluten var
 gaaet!"</p>
 
@@ -11225,46 +11186,46 @@ Vennebjerg.</p>
 
 <p>Holst var til at begynde med rasende indigneret.
 Han havde paa anden Haand faaet en
-"Stambog" sendende fra en ikke kjøn Dame, som
-han een Gang havde været sammen med i stort
+"Stambog" sendende fra en ikke kjøn Dame, som
+han een Gang havde været sammen med i stort
 Selskab, og Meningen var, at han skulde tegne et
 Billede i den og skrive sit Navn.</p>
 
 <p>&mdash; "Er det nu ikke for galt," sagde han, "at
 saadan en ganske almindelig Grossererfrue tillader
 sig at holde Stambog! Det kan en Kunstners
-eller en Forfatters eller en Componists Kone gjøre
-&mdash; En, der hører til Lavet &mdash; men Andre har sgu
+eller en Forfatters eller en Componists Kone gjøre
+&mdash; En, der hører til Lavet &mdash; men Andre har sgu
 ikke Lov til at stille den Slags Fordringer! &mdash;
-Troer hun, det kan være <em>mig</em> en Fornøielse at
-male Bøgeskov og Bukøer i et Album inde mellem
+Troer hun, det kan være <em>mig</em> en Fornøielse at
+male Bøgeskov og Bukøer i et Album inde mellem
 de Forglemmigeier, hendes private Veninder har<span class="pagenum"><a name="Side_336" id="Side_336" title="[S. 336]"> </a></span>
 tegnet, og de Flouser, hendes Mands Kontorister
-har skrevet! Nei, det er for frækt!"</p>
+har skrevet! Nei, det er for frækt!"</p>
 
 <p>"Gud veed, hvor Du gider!" mumlede Duborg,
 der var sulten.</p>
 
-<p>"Jo, det er <em>for</em> paatrængende," vedblev
+<p>"Jo, det er <em>for</em> paatrængende," vedblev
 Holst, "det sagde jeg ogsaa, da jeg gav Bogen
 tilbage."</p>
 
 <p>"Du gjorde da ikke Noget ved den?"</p>
 
-<p>"Jo &mdash; naturligvis! Hun fik for fem Øre
-Gurkemeie og for ti Øre Spinatgrønt i passende
-Blanding &mdash; jeg vil først og fremmest have Fred
-&mdash; men jeg vil have Lov til at ærgre mig bagefter!"</p>
+<p>"Jo &mdash; naturligvis! Hun fik for fem Øre
+Gurkemeie og for ti Øre Spinatgrønt i passende
+Blanding &mdash; jeg vil først og fremmest have Fred
+&mdash; men jeg vil have Lov til at ærgre mig bagefter!"</p>
 
 <p>"Gud veed, hvor Du gider!" gjentog Duborg,
 og saa gik man til Bords.</p>
 
-<p>&mdash; "Sikken Sylte!" udbrød Terndrup og satte
+<p>&mdash; "Sikken Sylte!" udbrød Terndrup og satte
 Servietten fastere om Halsen. "Ja, jeg smagte
 Magen til den forgangen Dag, da jeg var ude at
-skyde et Par Harer for Frøkenerne."</p>
+skyde et Par Harer for Frøkenerne."</p>
 
-<p>"Og Leverpølsen er delicat!" erklærede Holst.
+<p>"Og Leverpølsen er delicat!" erklærede Holst.
 &mdash; "I Parenthes sagt: Gudskelov, man ikke er
 Vegetarianer!"</p>
 
@@ -11272,13 +11233,13 @@ Vegetarianer!"</p>
 
 <p>"Ja, nu har jeg en Menneskealder igjennem
 talt i Parentheser," svarede Holst, "saa vil jeg
-ogsaa blive ved med det! &mdash; Apropos Leverpølsen:
+ogsaa blive ved med det! &mdash; Apropos Leverpølsen:
 som god Demokrat maa jeg naturligvis misbillige
 Herregaardenes Existens saadan ganske i Almindelighed,<span class="pagenum"><a name="Side_337" id="Side_337" title="[S. 337]"> </a></span>
-men at Herregaards Pølse er noget for <em>sig</em>,
-det maa man indrømme."</p>
+men at Herregaards Pølse er noget for <em>sig</em>,
+det maa man indrømme."</p>
 
-<p>"Det er mig alt for svær Mad om Aftenen,"
+<p>"Det er mig alt for svær Mad om Aftenen,"
 sagde Duborg. &mdash; "Har Du ikke noget Salat,
 Ragna?"</p>
 
@@ -11286,8 +11247,8 @@ Ragna?"</p>
 for dyrt paa denne Aarstid.</p>
 
 <p>Duborg saae gnaven ud, men Berner, der jo
-altid havde næret et stille Sværmeri for "den ranke
-Frue", som han kaldte Ragna, og ikke forsømte
+altid havde næret et stille Sværmeri for "den ranke
+Frue", som han kaldte Ragna, og ikke forsømte
 nogen Leilighed til at bryde en Lanse for hende,
 tog nu Ordet og sagde:</p>
 
@@ -11298,12 +11259,12 @@ have den paa sit Bord i December Maaned!"</p>
 <p>"Hvadbehager! Hvorfor ikke det?"</p>
 
 <p>"Fordi man efterhaanden helt forrykker Aarstiderne
-og ikke længer veed, naar det er Paaske,
+og ikke længer veed, naar det er Paaske,
 og naar det er Jul! Nu har man jo Violer hele
-Aaret om, og Ingen skjønner mere paa dem om
+Aaret om, og Ingen skjønner mere paa dem om
 Foraaret. Nei, i gamle Dage, paa Frederik den
-Sjettes Fødselsdag den 28. Januar, saa fik Hoffet
-første Gang Lammesteg og Jordbær fra Driverierne
+Sjettes Fødselsdag den 28. Januar, saa fik Hoffet
+første Gang Lammesteg og Jordbær fra Driverierne
 ved Rosenborg; det vidste hele Byen, og hele
 Byen vidste ogsaa, at ingen Andre kunde faae
 det &mdash; <em>det</em> gav Ro og Tilfredshed i Gemytterne!"</p>
@@ -11319,10 +11280,10 @@ hyggelige!"</p>
 <p>"Nei, det bliver snart for galt!" raabte Holst.
 "Vover De virkelig at prise Hjemmenes Hygge i
 de Tider! Man <em>havde</em> jo ingen Hjem: Manden gik
-i Clubben, og Kone og Børn sad om Aftenen og
-halvsov over et Tællelys i de kjedelige Stuer med
-de nøgne Vægge og de stive, haarde Stole. Nu
-til Dags bestræber dog næsten Enhver sig for efter
+i Clubben, og Kone og Børn sad om Aftenen og
+halvsov over et Tællelys i de kjedelige Stuer med
+de nøgne Vægge og de stive, haarde Stole. Nu
+til Dags bestræber dog næsten Enhver sig for efter
 Evne at forme Hjemmet efter sin Smag &mdash; den er
 ikke altid fin &mdash;"</p>
 
@@ -11331,29 +11292,29 @@ ikke altid fin &mdash;"</p>
 <p>&mdash; "men, <span xml:lang="fr" lang="fr">enfin</span>, man begynder at forstaa, at
 Bohavet ikke er noget Ligegyldigt, at det giver
 Hjemmet Physiognomi, Characteer; man begynder
-at komme bort fra, at Alt skal være Fabrikarbeide,
-man sætter Pris paa, at Haandværkeren,
-ligesom i Middelalderen, har søgt at lægge sin
-Individualitet og sin Kjærlighed i hvert enkelt
-Stykke, og man ender med selv at faae Kjærlighed
-til alle de enkelte livløse Ting, der i Forening
+at komme bort fra, at Alt skal være Fabrikarbeide,
+man sætter Pris paa, at Haandværkeren,
+ligesom i Middelalderen, har søgt at lægge sin
+Individualitet og sin Kjærlighed i hvert enkelt
+Stykke, og man ender med selv at faae Kjærlighed
+til alle de enkelte livløse Ting, der i Forening
 danner Rammen om et Hjem. Og selve Kunsten
 er bleven demokratiseret: den finder jo Vei
 derhen, hvor den fordum kun kjendtes af Navn!
-Gudbevares, jeg indrømmer villigt, at vor Tid ikke
+Gudbevares, jeg indrømmer villigt, at vor Tid ikke
 er den <em>store</em> Kunsts, ikke Galleribilledernes, men
 den er en Tid for Hjemmets Kunst og for Samarbeidet
-mellem Kunst og Haandværk. &mdash; Nei,<span class="pagenum"><a name="Side_339" id="Side_339" title="[S. 339]"> </a></span>
-Gud velsigne vor Tid! Tænk blot paa Blomsterne,
-Berner! <em>Har</em> De egentlig nogensinde skjønnet paa,
-hvordan vi i vore Dage svælger i Blomster Aaret
+mellem Kunst og Haandværk. &mdash; Nei,<span class="pagenum"><a name="Side_339" id="Side_339" title="[S. 339]"> </a></span>
+Gud velsigne vor Tid! Tænk blot paa Blomsterne,
+Berner! <em>Har</em> De egentlig nogensinde skjønnet paa,
+hvordan vi i vore Dage svælger i Blomster Aaret
 om &mdash; Blomster i Hjemmet og Blomster paa
-Strøget &mdash; det er jo en ren Øienlyst! Og man kan
-ligefrem bedømme det Culturtrin, en By staaer
+Strøget &mdash; det er jo en ren Øienlyst! Og man kan
+ligefrem bedømme det Culturtrin, en By staaer
 paa, efter dens Blomsterforbrug! &mdash; Ja, i een
 Henseende staaer vi endnu tilbage: vi har ikke
-lært at sætte Blomster udenfor Vinduerne, som de
-gjør i Syden, i alt Fald i Smaabyerne, hvor hele
+lært at sætte Blomster udenfor Vinduerne, som de
+gjør i Syden, i alt Fald i Smaabyerne, hvor hele
 Gaden om Sommeren er een broget Altanhave &mdash;
 men det kommer nok!"</p>
 
@@ -11364,11 +11325,11 @@ Berner.</p>
 
 <p>"Fordi det netop er characteristisk for Sydboerne
 at smykke udadtil, mens vi pynter op
-inden Døre. Nordboen har et <em>Hjem</em> &mdash; det
+inden Døre. Nordboen har et <em>Hjem</em> &mdash; det
 kjender Sydboen i Virkeligheden ikke. Og naar
-De paastaaer, at man kan bedømme det Culturtrin,
+De paastaaer, at man kan bedømme det Culturtrin,
 en By staaer paa, efter dens Blomsterforbrug,
-saa vil jeg rigtignok hævde, at der er en anden
+saa vil jeg rigtignok hævde, at der er en anden
 Maalestok, der er meget, meget bedre."</p>
 
 <p>"Hvad er det for en?"</p>
@@ -11377,67 +11338,67 @@ Maalestok, der er meget, meget bedre."</p>
 By rummer. De peger nemlig ikke blot paa bestemte
 historiske Begivenheder eller Personer, men
 de viser, <em>hvad</em> det er, og <em>hvem</em> det er, Byen
-ønsker at mindes om. De er et Led i den historiske<span class="pagenum"><a name="Side_340" id="Side_340" title="[S. 340]"> </a></span>
+ønsker at mindes om. De er et Led i den historiske<span class="pagenum"><a name="Side_340" id="Side_340" title="[S. 340]"> </a></span>
 Opdragelse, og <em>den</em>, veed De jo nok, jeg
-i en vis Forstand sætter over al anden Opdragelse."</p>
+i en vis Forstand sætter over al anden Opdragelse."</p>
 
 <p>"Det veed jeg!"</p>
 
 <p>"Derfor beundrer jeg f.&nbsp;Ex. ogsaa Keiser
 Wilhelms Idee, i 'Siegesallee' at give sine Berlinere
-en kronologisk Række Statuer og Buster af
-de Fyrster og de store Mænd, der fra den graa
+en kronologisk Række Statuer og Buster af
+de Fyrster og de store Mænd, der fra den graa
 Fortid til nu har skabt Landets Saga &mdash; daglig
-historisk Læsning for Menigmand i hvidt Marmor
+historisk Læsning for Menigmand i hvidt Marmor
 &mdash; det er alligevel en stolt Tanke!"</p>
 
-<p>"Ja, jeg har ikke været i Berlin i de senere
+<p>"Ja, jeg har ikke været i Berlin i de senere
 Aar, saa jeg veed ikke, hvordan det tager sig ud
 i Praxis, men de fleste Monumenter kjeder mig, det
 tilstaaer jeg."</p>
 
 <p>"Et Monument kan aldrig kjede, naar det betyder
-Noget og siger Noget. &mdash; Tænk blot paa
+Noget og siger Noget. &mdash; Tænk blot paa
 Carl den Tolvtes Statue i Stockholm &mdash; ja, jeg
-har ikke været <em>der</em>, lige saa lidt som i Berlin,
+har ikke været <em>der</em>, lige saa lidt som i Berlin,
 men selv gjennem Afbildninger faaer man dog et
 Indtryk, som aldrig glemmes, af den faste Kongeskikkelse
-med det dragne Værge, der peger mod
-<em>Øst</em>, bestandig mod <em>Øst</em>. &mdash; Det er et helt stort
-Capitel af Sveriges Historie, man kan læse sig til
+med det dragne Værge, der peger mod
+<em>Øst</em>, bestandig mod <em>Øst</em>. &mdash; Det er et helt stort
+Capitel af Sveriges Historie, man kan læse sig til
 af <em>den</em> Statue! &mdash; Og herhjemme! For blot at
-nævne et enkelt Eksempel: hvad siger De om
-Huitfeldt-Søilen ved Langelinie!"</p>
+nævne et enkelt Eksempel: hvad siger De om
+Huitfeldt-Søilen ved Langelinie!"</p>
 
 <p>"Ja, den er smuk!"</p>
 
-<p>"Men det er ikke <em>det</em>, der gjør den til, hvad<span class="pagenum"><a name="Side_341" id="Side_341" title="[S. 341]"> </a></span>
+<p>"Men det er ikke <em>det</em>, der gjør den til, hvad<span class="pagenum"><a name="Side_341" id="Side_341" title="[S. 341]"> </a></span>
 den er &mdash; lige saa lidt som de maleriske Buer og
 Tempelrester skaber Forum Romanum!" sagde
 Berner med et Smil. "Nei, med al Respect for
-den slanke, korinthiske Søile, der bærer Udødelighedens
+den slanke, korinthiske Søile, der bærer Udødelighedens
 Genius, saa er det dog de gamle, irrede
 Malmkanoner ved dens Fod, der er det egentlige
 Monument. Hvert Barn veed, at de var med, da
-'Dannebrog' sprang i Luften, og at de først et
-Par Aarhundreder efter hentedes op fra Kjøge Bugt;
-hvert Barn kan lægge sin varme Haand paa dem
+'Dannebrog' sprang i Luften, og at de først et
+Par Aarhundreder efter hentedes op fra Kjøge Bugt;
+hvert Barn kan lægge sin varme Haand paa dem
 &mdash; man har ikke mange historiske Documenter af
 den Slags!"</p>
 
-<p>"Naa, ja, Huitfeldt-Søilen har nu ogsaa
+<p>"Naa, ja, Huitfeldt-Søilen har nu ogsaa
 Verdens deiligste Promenade &mdash; mindst lige saa
 smuk som <i xml:lang="it" lang="it">Villa nazionale</i> i Neapel &mdash; til Omgivelse:
 paa den ene Side Rheden med Seilere og
 Dampere, paa den anden Side Castelsgraven som
-en skovkranset Indsø &mdash; en Maaneskinsaften her &mdash;
+en skovkranset Indsø &mdash; en Maaneskinsaften her &mdash;
 vidunderlig!"</p>
 
-<p>"Ja, Huitfeldts Æresminde staaer paa den
-Plads, der passer for det," sagde Berner. "Orlogsmænd
+<p>"Ja, Huitfeldts Æresminde staaer paa den
+Plads, der passer for det," sagde Berner. "Orlogsmænd
 passerer ud og ind forbi det, paa Vagtskibet
 ligeoverfor vaier Splitflaget, og Saluten fra
-Sixtus drøner lige imod det."</p>
+Sixtus drøner lige imod det."</p>
 
 <p>&mdash; "Jeg har hele Tiden siddet og villet sige
 Noget," sagde Duborg.</p>
@@ -11452,26 +11413,26 @@ Blomster."</p>
 <p>"Saa kom med Blomsterne!"</p>
 
 <p>"Ja, jeg vilde bare have sagt, at Blomster,
-det kan være meget godt &mdash; men hvad kan det
-hjælpe, man pynter op med <em>dem</em>, saa længe vi
-har de rædsomme Kakkelovne herhjemme! Saadan
+det kan være meget godt &mdash; men hvad kan det
+hjælpe, man pynter op med <em>dem</em>, saa længe vi
+har de rædsomme Kakkelovne herhjemme! Saadan
 en sort, poleret Tingest kan jo tage Humeuret
-rent fra En ved bare Grimhed &mdash; og <em>dem</em> længtes
+rent fra En ved bare Grimhed &mdash; og <em>dem</em> længtes
 Ragna efter nede i Rom!"</p>
 
-<p>"Ja, naar jeg frøs!" svarede Ragna.</p>
+<p>"Ja, naar jeg frøs!" svarede Ragna.</p>
 
-<p>"Kakkelovnene var nok baade kjønnere og
+<p>"Kakkelovnene var nok baade kjønnere og
 hyggeligere i Frederik den Sjettes Tid," sagde
 Berner, "de gamle, norske Ovne med bibelske
 Scener og danske Konger i Relief paa Siderne!"</p>
 
 <p>"Ja, de var sgu gode!" forsikrede Terndrup.
 "De holdt storartet paa Varmen, og saa var der
-de her rare Rum, hvor man kunde stege Løgæbler
+de her rare Rum, hvor man kunde stege Løgæbler
 i og have en Kaffepunsch staaende!"</p>
 
-<p>"Er det ikke det, jeg siger," udbrød Holst.
+<p>"Er det ikke det, jeg siger," udbrød Holst.
 "Berner skulde have levet paa Frederik den Sjettes
 Tid!"</p>
 
@@ -11482,12 +11443,12 @@ Idealet! Der er dem, som er forud for deres Tid:
 Folk, som helst gaaer langt udenfor Portene blot
 forat tage imod det Ny &mdash; og der er dem, som<span class="pagenum"><a name="Side_343" id="Side_343" title="[S. 343]"> </a></span>
 helst sidder indenfor Voldene og seer tilbage &mdash;
-<em>jeg</em> hører nu engang til de Sidste!"</p>
+<em>jeg</em> hører nu engang til de Sidste!"</p>
 
-<p>"Og beskjæftiger Dem derfor med de uddøende
+<p>"Og beskjæftiger Dem derfor med de uddøende
 Racer!"</p>
 
-<p>"Og med de indvandrende!" tilføiede Berner.</p>
+<p>"Og med de indvandrende!" tilføiede Berner.</p>
 
 <p>"Ja, det er sandt," sagde Duborg, "hvordan
 gaaer det med Deres Bog?"</p>
@@ -11496,55 +11457,55 @@ gaaer det med Deres Bog?"</p>
 Berner. "Jeg samler og samler og faaer jo ogsaa
 stadig nye Data, men jeg mangler Energi eller
 Resignation &mdash; man kan vel kalde det begge
-Dele &mdash; til at sætte Punctum. Jeg mangler et
-Stød fremad, et Puf i Nakken!"</p>
+Dele &mdash; til at sætte Punctum. Jeg mangler et
+Stød fremad, et Puf i Nakken!"</p>
 
 <p>"Som f.&nbsp;Ex. at kunne constatere den sorte
-Rottes Existens paa et kjøbenhavnsk Loft!" sagde
+Rottes Existens paa et kjøbenhavnsk Loft!" sagde
 Holst.</p>
 
 <p>"Ja, for Exempel!"</p>
 
 <p>"Veed De, hvem der egentlig er en gammel
 sort Rotte!" spurgte Terndrup pludselig. "Det er
-Jomfru Buxbom! Hun hører sgu til den oprindelig
-indfødte Kjøbenhavnerrace, men hun har i lange
-Tider været fortrængt til Loftskamrene, og naar
-hun engang døer, er hun saamænd den Sidste af
+Jomfru Buxbom! Hun hører sgu til den oprindelig
+indfødte Kjøbenhavnerrace, men hun har i lange
+Tider været fortrængt til Loftskamrene, og naar
+hun engang døer, er hun saamænd den Sidste af
 sin Slags! &mdash; Hun er ogsaa ligefrem kommen <a class="corr" name="rett_24" id="rett_24" title="var: til">til at</a>
-ligne en gammel Stængerotte!"</p>
+ligne en gammel Stængerotte!"</p>
 
-<p>Alle de Tilstedeværende kjendte jo Mille Buxbom
+<p>Alle de Tilstedeværende kjendte jo Mille Buxbom
 af Navn og Omtale, og det interesserede dem
-derfor ogsaa meget at høre, hvordan hun efterat
-være flyttet fra Frimurerfamilien til Christianshavn,<span class="pagenum"><a name="Side_344" id="Side_344" title="[S. 344]"> </a></span>
-og gjennem flere Mellemstationer til Nørrebro, nu
-var havnet i Vingaardsstræde med sin udstoppede
-Papegøie, Lænestolen og to levende Vinterfluer. &mdash;
-"Men <em>der</em> bliver hun naturligvis heller ikke længe!"
+derfor ogsaa meget at høre, hvordan hun efterat
+være flyttet fra Frimurerfamilien til Christianshavn,<span class="pagenum"><a name="Side_344" id="Side_344" title="[S. 344]"> </a></span>
+og gjennem flere Mellemstationer til Nørrebro, nu
+var havnet i Vingaardsstræde med sin udstoppede
+Papegøie, Lænestolen og to levende Vinterfluer. &mdash;
+"Men <em>der</em> bliver hun naturligvis heller ikke længe!"
 sluttede Terndrup.</p>
 
 <p>Saa reiste man sig fra Bordet, fik Vin i
-Glassene og Cigarerne tændt; Holst sang &mdash;
+Glassene og Cigarerne tændt; Holst sang &mdash;
 Duborg havde en gammel Guitar, som han kun
 brugte til at decorere med &mdash; og der var saare
-fornøieligt i den lille lune Stue, mens Vinterstormen
+fornøieligt i den lille lune Stue, mens Vinterstormen
 hylede udenfor.</p>
 
 <p>"Men nu maa Fru Ragnas Mandolin med,"
-erklærede Holst. "Mandolin og Guitar, de supplerer
+erklærede Holst. "Mandolin og Guitar, de supplerer
 hinanden!"</p>
 
 <p>Ragna saae til Duborg, men han lod, som om
-han ikke mærkede det, og saa svarede hun undvigende.</p>
+han ikke mærkede det, og saa svarede hun undvigende.</p>
 
-<p>"Jo, vist saa!" vedblev Holst. "Duborg, hjælp
+<p>"Jo, vist saa!" vedblev Holst. "Duborg, hjælp
 mig at overtale din Kone!"</p>
 
-<p>"Hvorfor skulde jeg egentlig det?" lød
+<p>"Hvorfor skulde jeg egentlig det?" lød
 Svaret mut.</p>
 
-<p>"Fordi det fornøier baade hende og os Andre
+<p>"Fordi det fornøier baade hende og os Andre
 at faae lidt Musik &mdash; hun og jeg spiller saa godt
 sammen!"</p>
 
@@ -11553,7 +11514,7 @@ jo ikke!"</p>
 
 <p>"Nei, netop derfor!"</p>
 
-<p>"Du er mageløs!" sagde Holst, rystede smilende<span class="pagenum"><a name="Side_345" id="Side_345" title="[S. 345]"> </a></span>
+<p>"Du er mageløs!" sagde Holst, rystede smilende<span class="pagenum"><a name="Side_345" id="Side_345" title="[S. 345]"> </a></span>
 paa Hovedet og tog igjen fat paa sin
 Sang.</p>
 
@@ -11573,16 +11534,16 @@ af Ragna og Drengen.</p>
 <p>"Ja, det er godt gjort," sagde Duborg.</p>
 
 <p>"Jeg er ogsaa hel stolt af, at Hans har malet
-det til <em>mig</em>," sagde hun. "Før han begyndte paa
+det til <em>mig</em>," sagde hun. "Før han begyndte paa
 det, sagde han: 'det Billede skal Du og ingen
 Anden have!' &mdash; Han havde nu heller ikke faaet
-Lov at male det paa andre Vilkaar!" tilføiede hun
+Lov at male det paa andre Vilkaar!" tilføiede hun
 med et Smil.</p>
 
 <p>Men ellers var det smaat bevendt med Smilet
-hos hende. Berner lagde Mærke til, at hun kunde
+hos hende. Berner lagde Mærke til, at hun kunde
 falde helt hen, naar hun sad imellem dem, og der
-gled hvert Øieblik som en Skygge over hendes
+gled hvert Øieblik som en Skygge over hendes
 Ansigt &mdash; den ranke, kloge Frue!</p>
 
 <hr class="tb" />
@@ -11601,7 +11562,7 @@ alligevel ham."</p>
 <p>"Ja, <em>De</em> troer maaske, hun valgte <em>mig</em> &mdash;
 eller <em>Dem</em>!"</p>
 
-<p>Berner blev rød i Hovedet og skyndte sig
+<p>Berner blev rød i Hovedet og skyndte sig
 at sige:</p>
 
 <p>"Hun er da ikke syg?"</p>
@@ -11609,7 +11570,7 @@ at sige:</p>
 <p>"Nei. Men hun har Pengesorger, og det er
 ogsaa saadan en Slags Sygdom. Jeg kjender den
 godt, for det velhavende Bourgeoisi er ikke engang
-rigtig villigt til at kjøbe <em>mine</em> Mesterværker for
+rigtig villigt til at kjøbe <em>mine</em> Mesterværker for
 Tiden. &mdash; Det er nu ogsaa Pokkers uheldigt for
 en Kunstner, at Ingen finder paa at anskaffe sig
 Malerier ved Juletid!"</p>
@@ -11619,11 +11580,11 @@ Malerier ved Juletid!"</p>
 <p>Det var der forresten En, der gjorde &mdash; men
 han var anonym.</p>
 
-<p>Et Par Dage før Jul viste Terndrup sig hos
-Duborgs og skulde i dybeste Hemmelighed spørge,
-fra en ubekjendt Kunstven, der ønskede at være
-unævnt, om en nærmere betegnet Studie fra Albano
-var at faae til Kjøbs, og hvad Prisen var.</p>
+<p>Et Par Dage før Jul viste Terndrup sig hos
+Duborgs og skulde i dybeste Hemmelighed spørge,
+fra en ubekjendt Kunstven, der ønskede at være
+unævnt, om en nærmere betegnet Studie fra Albano
+var at faae til Kjøbs, og hvad Prisen var.</p>
 
 <p>Duborg smaavrissede og sagde, at han egentlig
 ikke solgte Studier, men Ragna skyndte sig at
@@ -11636,10 +11597,10 @@ Kroner."</p>
 
 <p>Saa betalte Terndrup og gik med Billedet, og
 Ragna var vis paa, at det var Moderen, der var
-Kjøberen.</p>
+Kjøberen.</p>
 
-<p>Det <em>var</em> imidlertid Berner, men foreløbig turde
-han dog ikke hænge Albaneserinden op.</p>
+<p>Det <em>var</em> imidlertid Berner, men foreløbig turde
+han dog ikke hænge Albaneserinden op.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_348" id="Side_348" title="[S. 348]"> </a></span></p>
@@ -11650,105 +11611,105 @@ han dog ikke hænge Albaneserinden op.</p>
 <h2><a name="KAPITEL_XLIX" id="KAPITEL_XLIX"></a>KAPITEL XLIX</h2>
 
 
-<p>Terndrup havde naturligvis havt fuldstændig
+<p>Terndrup havde naturligvis havt fuldstændig
 Ret den Aften ude hos Duborgs: Mille Buxbom
-blev <em>ikke</em> i Vingaardsstræde.</p>
+blev <em>ikke</em> i Vingaardsstræde.</p>
 
-<p>De første otte Dage, hun var der, havde som
-sædvanligt Alt været udmærket: Værelset, Kosten
+<p>De første otte Dage, hun var der, havde som
+sædvanligt Alt været udmærket: Værelset, Kosten
 og den selskabelige Omgang. Men saa blev paa
 een Gang Alt umuligt: der var ingen Sol, hun fik
 Puddersukker til Eftermiddagskaffen, kort sagt,
 hun <em>maatte</em> flytte, og <em>det</em> mente ogsaa baade
 Madam Asters og Frk. Hansen og Madam Siegler,
-der troligt opsøgte hende, <em>hvor</em> hun boede, og
+der troligt opsøgte hende, <em>hvor</em> hun boede, og
 aldrig forsmaaede hendes private Kaffe.</p>
 
 <p>Jomfruen var bleven gammel og daarlig til Bens,
-kunde ikke mere gaa til Brylluper men nøiedes
+kunde ikke mere gaa til Brylluper men nøiedes
 med Frk. Hansens Referater og maatte til sin store
-Sorg lade Maskinmandens Kone kjøbe den Snus,
+Sorg lade Maskinmandens Kone kjøbe den Snus,
 som hun stadig brugte og stadig betragtede som
 en Statshemmelighed. Hun kom i Grunden kun
 paa Gaden, naar hun flyttede, men da dette i<span class="pagenum"><a name="Side_349" id="Side_349" title="[S. 349]"> </a></span>
 Reglen skete hver Maaned, blev hun dog ikke hel
 fremmed for Byen og dens forskjellige Kvarterer.</p>
 
-<p>Sidst havde hun jo boet ude paa Nørrebro,
+<p>Sidst havde hun jo boet ude paa Nørrebro,
 lige overfor Assistens-Kirkegaard, og det havde
-strax tiltalt hende i høi Grad. &mdash; "Her er tre,
+strax tiltalt hende i høi Grad. &mdash; "Her er tre,
 fire store Begravelser hver Dag," sagde hun, "og om
-Søndagen kommer Folk ud og har deres Smørrebrød
+Søndagen kommer Folk ud og har deres Smørrebrød
 og en Baier med i Lommen &mdash; det er lige
 saa livligt som Dyrehavsbakken!" men da Madamen,
 hun boede hos, tillod sig at skulle have
-en Lille, erklærede hun strax, at hun vilde bort.
-"<em>Den</em> Historie ønsker jeg dog ikke at overvære,"
+en Lille, erklærede hun strax, at hun vilde bort.
+"<em>Den</em> Historie ønsker jeg dog ikke at overvære,"
 sagde hun bestemt, "og saa skulde man maaske
-oven i Kjøbet i otte Dage spises af med Havresuppe
-og Vandgrød &mdash; nei, Tak!"</p>
+oven i Kjøbet i otte Dage spises af med Havresuppe
+og Vandgrød &mdash; nei, Tak!"</p>
 
-<p>Nu var hun foreløbig installeret hos en Rodemesterfamilie
+<p>Nu var hun foreløbig installeret hos en Rodemesterfamilie
 ved Vestervold, men da Solen stod
-paa, saa det ikke var muligt at være der, havde
-hun bestilt Terndrup op forat gjøre Aftale om et
+paa, saa det ikke var muligt at være der, havde
+hun bestilt Terndrup op forat gjøre Aftale om et
 nyt Sted.</p>
 
 <p>&mdash; "Ak, ja, lille Terndrup," sagde Jomfruen,
-"det er besværligt, kan De tro, for mig skrøbelige
+"det er besværligt, kan De tro, for mig skrøbelige
 Stakkel at skulle raabe 'Kom ind!' hver Gang
 det banker &mdash; De maa tro, jeg savner salig
-Poppe og de tyve Kroner aarligt! Men jeg trøster
-mig med den <em>der</em>" &mdash; hun pegede paa en Løvfrø,
-der med store Øine sad og philosopherede i et
+Poppe og de tyve Kroner aarligt! Men jeg trøster
+mig med den <em>der</em>" &mdash; hun pegede paa en Løvfrø,
+der med store Øine sad og philosopherede i et
 Sylteglas. "Den har jeg byttet mig til for de
 hvide Mus, jeg fik efter Guldfiskene &mdash; de var<span class="pagenum"><a name="Side_350" id="Side_350" title="[S. 350]"> </a></span>
-ikke til at holde ud at have i Længden &mdash; og
+ikke til at holde ud at have i Længden &mdash; og
 den er uhyre interessant, for man kan bestemt se
 paa den, hvordan Veiret bliver, og det slaaer
-mangen Gang til. &mdash; Aa, vær saa god at sidde
-ned &mdash; nei, i Lænestolen &mdash; ja, der skulde nyt
-Betræk, jeg veed det nok, men det maa Doctor
+mangen Gang til. &mdash; Aa, vær saa god at sidde
+ned &mdash; nei, i Lænestolen &mdash; ja, der skulde nyt
+Betræk, jeg veed det nok, men det maa Doctor
 Hjarup selv koste sig!"</p>
 
 <p>"Hvem?" spurgte Terndrup.</p>
 
-<p>"Min egen Læge, den velsignede Mand! <em>Han</em>
-har fundet ud af, hvad tre andre Læger ikke
+<p>"Min egen Læge, den velsignede Mand! <em>Han</em>
+har fundet ud af, hvad tre andre Læger ikke
 kunde: det er i mit Hovede, det sidder, siger
-han, og der er ikke Noget at gjøre ved det, men
+han, og der er ikke Noget at gjøre ved det, men
 det er dog saa beroligende at vide, <em>hvad</em> det er,
 man feiler."</p>
 
 <p>Siden Mille Buxbom ikke mere kunde komme
-i Kirke, havde hun nemlig kastet sig over Læger.
+i Kirke, havde hun nemlig kastet sig over Læger.
 Hver Gang hun flyttede, skiftede hun ogsaa Doctor
 og omtalte naturligvis Vedkommende, som om
 han var hendes private Hof-Medicus; Honorar fik
-han ikke, men Expectance paa Lænestolen.</p>
+han ikke, men Expectance paa Lænestolen.</p>
 
 <p>&mdash; "Naa, <em>har</em> De saa fundet et Sted, hvor
 De vil hen?" spurgte Terndrup.</p>
 
 <p>"Gud, ja! Det er et lille Pensionat for enlige
-Damer, der har kjendt bedre Dage, henne i Løngangsstræde,
+Damer, der har kjendt bedre Dage, henne i Løngangsstræde,
 lige ved det nye Raadhus, saa man
-har Klokkerne <em>der</em> paa første Haand. Det er
+har Klokkerne <em>der</em> paa første Haand. Det er
 kun fine, dannede Damer, som logerer <em>der</em> &mdash;
 ifjor havde to af dem abonneret i Tivoli, og den
-Ene, som jeg kjender gjennem Frøken Hansen, er<span class="pagenum"><a name="Side_351" id="Side_351" title="[S. 351]"> </a></span>
-saa musikalsk, at hun kan fortælle om Symphonierne
+Ene, som jeg kjender gjennem Frøken Hansen, er<span class="pagenum"><a name="Side_351" id="Side_351" title="[S. 351]"> </a></span>
+saa musikalsk, at hun kan fortælle om Symphonierne
 saa livagtigt, at det er, som om man
-hørte dem. &mdash; <em>Der</em> vil jeg hen!"</p>
+hørte dem. &mdash; <em>Der</em> vil jeg hen!"</p>
 
 <p>"Ja, ja, saa skal jeg se at ordne det &mdash; men
-prøv paa at holde ud <em>der</em> et Par Maaneder!"</p>
+prøv paa at holde ud <em>der</em> et Par Maaneder!"</p>
 
 <p>"Et Par Maaneder &mdash; hvor vil De hen! Jeg
-vil aldrig derfra, før jeg skal kjøres ud paa
+vil aldrig derfra, før jeg skal kjøres ud paa
 Kirkegaarden! Nu har jeg ogsaa aftalt det Hele
 angaaende Begravelsen med Be'emanden: der skal
-være Kareth til Præsten og to smaa Laurbærtræer
+være Kareth til Præsten og to smaa Laurbærtræer
 i Capellet ved Hovedenden af Kisten &mdash; vil De
 huske det, hvis han skulde glemme det?"</p>
 
@@ -11761,25 +11722,25 @@ confirmeres nu?"</p>
 <p>"Ja, hun skal jo saa."</p>
 
 <p>"Troer De, hun vilde bryde sig om at faae
-Poppe &mdash; med Bur, naturligvis? Han er saa besværlig
+Poppe &mdash; med Bur, naturligvis? Han er saa besværlig
 at flytte med!"</p>
 
 <p>"Nei, det troer jeg sgu egentlig ikke!"</p>
 
 <p>"Naa, ikke &mdash; nei, det kan jo ogsaa nok
-være, det var for verdslig en Gave ved saadan en
+være, det var for verdslig en Gave ved saadan en
 Leilighed. &mdash; Ja, saa troer jeg, jeg vil give hende
 den hellige Barbara i Ramme, som jeg fik af
-Søster Veronica."</p>
+Søster Veronica."</p>
 
-<p>"Ja, gjør De det, Jomfru!"</p>
+<p>"Ja, gjør De det, Jomfru!"</p>
 
-<p>&mdash; "Hvordan mon Frøkenerne paa Vennebjerg
+<p>&mdash; "Hvordan mon Frøkenerne paa Vennebjerg
 har det?"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_352" id="Side_352" title="[S. 352]"> </a></span></p>
 
-<p>"Udmærket! &mdash; Jeg skjød to Snepper i Lunden
+<p>"Udmærket! &mdash; Jeg skjød to Snepper i Lunden
 til dem forgangen Dag. &mdash; Farvel Jomfru!"</p>
 
 <p>"Farvel, lille Terndrup! &mdash; Og husk saa angaaende
@@ -11796,19 +11757,19 @@ min Begravelse, at Be'emanden veed Besked!
 
 
 <p>Marie blev confirmeret<span class="corr" title="fjernet: ,"></span> i Slotskirken &mdash; det
-kongelige Theater hører jo til Slotsmenigheden.</p>
+kongelige Theater hører jo til Slotsmenigheden.</p>
 
-<p>Vennebjergerne kom, for første Gang i Gud
+<p>Vennebjergerne kom, for første Gang i Gud
 veed hvor mange Aar, til Byen udenfor Terminstiderne
-og var høiligt opbyggede: Marie svarede
-storartet, syntes de, og Slotspræsten talte meget
+og var høiligt opbyggede: Marie svarede
+storartet, syntes de, og Slotspræsten talte meget
 bedre end Capellanen derhjemme, som stadig var
 uden Varmeapparat.</p>
 
-<p>Holst og Terndrup forærede Marie henholdsvis
-en Aquarel og Oehlenschläger's Tragedier &mdash; et
+<p>Holst og Terndrup forærede Marie henholdsvis
+en Aquarel og Oehlenschläger's Tragedier &mdash; et
 saa godt som nyt Exemplar &mdash; Mille Buxbom
-blev ved den trufne Aftale og skjænkede hende
+blev ved den trufne Aftale og skjænkede hende
 den hellige Barbara i Ramme, og Generalconsulen
 havde om Morgenen sendt hende en Psalmebog
 med Guldsnit.</p>
@@ -11816,26 +11777,26 @@ med Guldsnit.</p>
 <p>Men det Bedste af Alt var dog den Ring &mdash;
 en glat Guldring med en enkelt Turkis &mdash; som
 Poul selv kom med om Aftenen; <em>han</em> var halv
-forlegen ved at give den, og hun blev baade rød
+forlegen ved at give den, og hun blev baade rød
 og bleg ved at tage imod den, men Ingen af dem<span class="pagenum"><a name="Side_354" id="Side_354" title="[S. 354]"> </a></span>
 sagde egentlig noget Rigtigt. Poul fortalte mest
 om sin Afgangsexamen, som han nu var oppe til,
-og om sin Udnævnelse til Officeer, som han vilde
+og om sin Udnævnelse til Officeer, som han vilde
 faae til Efteraaret, naar Sommertogtet var forbi,
-og Marie ønskede ham god Lykke og tænkte
+og Marie ønskede ham god Lykke og tænkte
 uvilkaarligt: "Hvad saa?"</p>
 
 <p>&mdash; "Nu kommer min Marie paa Placaten som
-'Frøken'," sagde Fru Lund og tørrede Øinene.
+'Frøken'," sagde Fru Lund og tørrede Øinene.
 "Herregud, havde blot min Mand oplevet <em>den</em>
 Dag!"</p>
 
-<p>"Ja, De har Glæde af Deres Datter," sagde
+<p>"Ja, De har Glæde af Deres Datter," sagde
 Generalconsulinden, der ogsaa var kommen paa
 Gratulationsvisit i Baghuset, "og De lever daglig
-sammen med hende &mdash; skjøn paa <em>det</em>!"</p>
+sammen med hende &mdash; skjøn paa <em>det</em>!"</p>
 
-<p>Og saa græd ogsaa hun &mdash; det gjorde hun
+<p>Og saa græd ogsaa hun &mdash; det gjorde hun
 nu saa jevnlig, naar Manden ikke saae det.</p>
 
 <hr class="tb" />
@@ -11844,38 +11805,38 @@ nu saa jevnlig, naar Manden ikke saae det.</p>
 tvertimod.</p>
 
 <p>Han havde af en eller anden Grund &mdash; eller
-maaske af flere &mdash; ventet at blive udnævnt til
+maaske af flere &mdash; ventet at blive udnævnt til
 Ridder af Dannebrog ved en bestemt Leilighed,
 men han blev det ikke, og saa gik det pludselig
-op for ham, at han egentlig altid havde næret frisindede,
-oppositionelle Anskuelser. Høireregjeringen
+op for ham, at han egentlig altid havde næret frisindede,
+oppositionelle Anskuelser. Høireregjeringen
 havde ikke holdt, hvad han havde ventet sig af
 den, og det var jo da ogsaa en Republik, intet
-Monarchi, som han havde den Ære at repræsentere:
+Monarchi, som han havde den Ære at repræsentere:
 han besluttede sig til at blive radical. Da imidlertid<span class="pagenum"><a name="Side_355" id="Side_355" title="[S. 355]"> </a></span>
 den liberale Directeur for det amerikanske Exportselskab
-omtrent samtidig udnævntes til Etatsraad
-og fra nu af blev en trofast og værdifuld Støtte
+omtrent samtidig udnævntes til Etatsraad
+og fra nu af blev en trofast og værdifuld Støtte
 for de conservative Interesser, skete der altsaa
 ingen Forrykkelse af de politiske Partiers numeriske
 Forhold.</p>
 
 <p>Generalconsulens Frontforandring foregik med
 <em>den</em> resolute Forretningsdygtighed, der altid havde
-udmærket ham: han meldte sig ud af Høires Arbeider- og
-Vælgerforening og ind i den liberale
-Vælgerforening, og forat constatere, at han nu var
+udmærket ham: han meldte sig ud af Høires Arbeider- og
+Vælgerforening og ind i den liberale
+Vælgerforening, og forat constatere, at han nu var
 rettroende radical paa alle Omraader, opsagde han
 samtidigt sin faste Stol i Garnisons Kirke og blev
-Medlem af Foreningen for Ligbrænding.</p>
+Medlem af Foreningen for Ligbrænding.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; "Jesper vil brændes!" sagde Vennebjergerne
-og slog Hænderne sammen, da dette rygtedes ud
-paa Landet. "Han vil brændes i de forgyldte
+<p>&mdash; "Jesper vil brændes!" sagde Vennebjergerne
+og slog Hænderne sammen, da dette rygtedes ud
+paa Landet. "Han vil brændes i de forgyldte
 Buxer, og saa skal hans Aske kommes paa Krukke
-og bindes til ligesom Syltetøi! &mdash; Ja, vi vil i alt
+og bindes til ligesom Syltetøi! &mdash; Ja, vi vil i alt
 Fald ikke have Krukken ned i <em>vores</em> <span class="sic" title="[sic]">Familiebegravelse</span>!"</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
@@ -11889,10 +11850,10 @@ Fald ikke have Krukken ned i <em>vores</em> <span class="sic" title="[sic]">Fami
 
 <p>Ude i det gamle Havehus paa Jagtveien sad
 en Junidag "den ranke Frue" &mdash; betydelig mindre
-rank end før, syntes Holst, der var kommen paa
-Besøg; Duborg var ude.</p>
+rank end før, syntes Holst, der var kommen paa
+Besøg; Duborg var ude.</p>
 
-<p>&mdash; "Skal vi saa gjøre lidt Musik, Fru Ragna?"
+<p>&mdash; "Skal vi saa gjøre lidt Musik, Fru Ragna?"
 spurgte han.</p>
 
 <p>"Nei, Tak," svarede hun, "Hans holder nu
@@ -11903,7 +11864,7 @@ lide at spille med Dem, naar han er ude."</p>
 Holst. "Hvad i al Verden kan han dog
 have imod <em>det</em>?"</p>
 
-<p>"Ja, det er jo en lille Særhed &mdash; dem har
+<p>"Ja, det er jo en lille Særhed &mdash; dem har
 vi vel Alle &mdash; men jeg troer ligefrem, han er
 jaloux!"</p>
 
@@ -11911,13 +11872,13 @@ jaloux!"</p>
 
 <p>"Nei, <em>det</em> troer jeg dog ikke! Men paa Alt,
 hvad jeg overhovedet foretager mig, undtagen netop
-at passe Drengen og en Strikkestrømpe!"</p>
+at passe Drengen og en Strikkestrømpe!"</p>
 
 <p>"Er han da heller ikke glad for Deres Teppe?"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_357" id="Side_357" title="[S. 357]"> </a></span></p>
 
-<p>"Han har saamænd slet ikke seet det! Jeg
+<p>"Han har saamænd slet ikke seet det! Jeg
 arbeider kun paa det, naar han er ude, for saae
 han det, vilde han sige, at det ikke var nogen
 Nytte til, og at det kun tog mine Tanker fra
@@ -11926,34 +11887,34 @@ Nytte til, og at det kun tog mine Tanker fra
 <p>Holst rystede paa Hovedet. &mdash; "Maa jeg se,
 hvor vidt De er kommen?"</p>
 
-<p>Ragna gik ind i Værelset ved Siden af, lukkede
+<p>Ragna gik ind i Værelset ved Siden af, lukkede
 en Puf op og hentede et Teppe, som hun bredte
 ud over Gulvet. Paa hvid Bund var der over hele
 Midten syet gule Silkebaand overkors, saa de dannede
-regelmæssige Parallelogrammer; udenom var
-der Tunger af Laurbærblade i mørkegrønt Klæde.</p>
+regelmæssige Parallelogrammer; udenom var
+der Tunger af Laurbærblade i mørkegrønt Klæde.</p>
 
-<p>"Det er jo bleven complet smukt!" udbrød
+<p>"Det er jo bleven complet smukt!" udbrød
 Holst. "Ren Empire! Og <em>det</em> har De selv componeret
 saadan lige ud af deres kloge lille Hoved!
 &mdash; Veed De hvad: der er ikke ti Fruentimmer &mdash;
 om Forladelse: Damer! &mdash; i hele Kongeriget Danmark
-med tilhørende Bilande, der kunde gjøre
+med tilhørende Bilande, der kunde gjøre
 noget saa Simpelt og Stilfuldt! &mdash; De har en
 Fremtid for Dem, hvis De selv vil!"</p>
 
 <p>"Aa, det mener De jo slet ikke!"</p>
 
-<p>"Jo, det veed Gud, jeg gjør! Den <em>store</em>
+<p>"Jo, det veed Gud, jeg gjør! Den <em>store</em>
 Kunst, den staaer i Stampe hele Verden over, men
 den 'lille', den florerer, og i <em>den</em> kan De ogsaa
-præstere Noget. &mdash; Maa jeg have Lov at indlevere
+præstere Noget. &mdash; Maa jeg have Lov at indlevere
 Teppet til den kunstindustrielle Udstilling &mdash;
-det er jo færdigt!"</p>
+det er jo færdigt!"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_358" id="Side_358" title="[S. 358]"> </a></span></p>
 
-<p>"Aa, nei, lad hellere være! Det er ikke nær
+<p>"Aa, nei, lad hellere være! Det er ikke nær
 godt nok, og &mdash;"</p>
 
 <p>"Jo, det er!"</p>
@@ -11961,71 +11922,71 @@ godt nok, og &mdash;"</p>
 <p>&mdash; "og Hans vilde slet ikke synes om, hvis
 det virkelig blev antaget!"</p>
 
-<p>"Han skal Ingenting vide, før det <em>er</em> paa Udstillingen.
+<p>"Han skal Ingenting vide, før det <em>er</em> paa Udstillingen.
 &mdash; Nu pakker jeg det ind og tager det
 med mig!"</p>
 
 <p>Holst begyndte at rulle Teppet sammen og fik
-et stort Papir lagt om, men han var knap færdig,
-da Ragna ængstelig udbrød:</p>
+et stort Papir lagt om, men han var knap færdig,
+da Ragna ængstelig udbrød:</p>
 
-<p>"Der kommer Duborg! Jeg kan høre ham i
+<p>"Der kommer Duborg! Jeg kan høre ham i
 Haven &mdash; skynd Dem endelig!"</p>
 
 <p>Teppet var accurat bundet sammen, da Duborg
-kom ind, men Ragna blev alligevel rød i
+kom ind, men Ragna blev alligevel rød i
 Hovedet, da han saae paa hende, og der blev et
-Par Øieblikkes Taushed, før Nogen sagde Noget.</p>
+Par Øieblikkes Taushed, før Nogen sagde Noget.</p>
 
-<p>Lidt efter lidt tøede man dog saa temmelig op,
+<p>Lidt efter lidt tøede man dog saa temmelig op,
 og Duborg hentede Drengen ind, saae beundrende
-paa ham med store Øine og sagde saa til Holst:</p>
+paa ham med store Øine og sagde saa til Holst:</p>
 
 <p>"Er han nu ikke storartet!"</p>
 
 <p>"Jo, det er han vist," svarede Holst, "men
 det interesserer mig altid mere at se paa de smaa
-Børns Mødre end paa Børnene selv!"</p>
+Børns Mødre end paa Børnene selv!"</p>
 
 <p>Duborg kigede stjaalent op paa ham, saae
 ogsaa hen paa Ragna men sagde ikke Noget.</p>
 
-<p>&mdash; "Veed Du, hvad jeg vilde gjøre, hvis jeg
+<p>&mdash; "Veed Du, hvad jeg vilde gjøre, hvis jeg
 var i dit Sted, Duborg?" spurgte Holst, der Ingenting
-havde mærket. "Havde jeg <em>den</em> Kone, Du<span class="pagenum"><a name="Side_359" id="Side_359" title="[S. 359]"> </a></span>
-har, saa gjorde jeg hende for det Første til enevældig
+havde mærket. "Havde jeg <em>den</em> Kone, Du<span class="pagenum"><a name="Side_359" id="Side_359" title="[S. 359]"> </a></span>
+har, saa gjorde jeg hende for det Første til enevældig
 Minister &mdash; Gudbevares, jeg er Demokrat,
 udadtil, men i Hjemmet, det er noget Andet &mdash; og
-saa gav jeg hende Ret til Krigserklæringer og Afslutning
+saa gav jeg hende Ret til Krigserklæringer og Afslutning
 af Fred og Tractater &mdash; ved de sidste
-forstaaer jeg nu nærmest Overdragelse af Kunstværker
+forstaaer jeg nu nærmest Overdragelse af Kunstværker
 for contant Betaling til det velhavende
 Bourgeoisi &mdash; og veed Du, hvad jeg saa mere vilde
-gjøre? Jeg vilde igjen tage fat paa det Decorative
+gjøre? Jeg vilde igjen tage fat paa det Decorative
 og &mdash;"</p>
 
 <p>"Naa, paa Porcelainet!"</p>
 
 <p>"Ja! Du skal naturligvis male Billeder imellem,
 men der er Ingen herhjemme, der har viist den Sans
-for det Decorative som Du &mdash; skjøndt vor moderne
+for det Decorative som Du &mdash; skjøndt vor moderne
 Keramik i det Hele jo ubestridt staaer som den
-første i Verden &mdash; og naar Du nu oven i Kjøbet
+første i Verden &mdash; og naar Du nu oven i Kjøbet
 har en Kone, som &mdash;"</p>
 
 <p>"Som hvad for Noget?"</p>
 
-<p>Ragna saae bønligt hen paa Holst, han dreiede
+<p>Ragna saae bønligt hen paa Holst, han dreiede
 af og svarede blot:</p>
 
 <p>"En Kone, som ogsaa har Interesse for den
 Gren af Kunsten &mdash; ja, saa synes jeg, at Du &mdash;"</p>
 
 <p>"Og jeg synes, Du skulde lade mig passe mig
-selv!" afbrød Duborg ham. "Gjøres umyndig vil
+selv!" afbrød Duborg ham. "Gjøres umyndig vil
 jeg ikke!"</p>
 
-<p>Saa vovede Holst sig ikke længere frem, han
+<p>Saa vovede Holst sig ikke længere frem, han
 tog Fru Ragnas Teppe og gik.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
@@ -12037,49 +11998,49 @@ tog Fru Ragnas Teppe og gik.</p>
 <h2><a name="KAPITEL_LII" id="KAPITEL_LII"></a>KAPITEL LII</h2>
 
 
-<p>Duborg blev ved med at være i et skrækkeligt
-Humeur, og det blev ikke bedre, da Løvenørn-Petersen
+<p>Duborg blev ved med at være i et skrækkeligt
+Humeur, og det blev ikke bedre, da Løvenørn-Petersen
 &mdash; Gud maa vide hvorfor &mdash; aflagde ham
-et længere Besøg. Han kom lige fra Cultusministeriet
-&mdash; der var nemlig udnævnt en ny Minister,
+et længere Besøg. Han kom lige fra Cultusministeriet
+&mdash; der var nemlig udnævnt en ny Minister,
 og den lovende Yngling paa de halvhundrede Aar
-forsømte ikke ved hvert Personskifte at bringe sig
+forsømte ikke ved hvert Personskifte at bringe sig
 selv og sin miskjendte Kunst i behagelig Erindring
 hos Excellencen for om muligt ad den Vei at opnaa
-en beskeden Understøttelse paa Finansloven
+en beskeden Understøttelse paa Finansloven
 eller en ydre Anerkjendelse af sine Fortjenester.</p>
 
-<p>Duborg snærrede næsten ad ham, og Løvenørn-Petersen
+<p>Duborg snærrede næsten ad ham, og Løvenørn-Petersen
 maatte to, tre Gange bede om at se
-det sidste Billede, han havde malet, før han bekvemmede
+det sidste Billede, han havde malet, før han bekvemmede
 sig til at vise ham det. Saa blev
-Løvenørn-Petersen elskværdig og smilende og roste
-det i høie Toner, og da han omsider var vel ude
-af Døren, sagde Duborg til Ragna:</p>
+Løvenørn-Petersen elskværdig og smilende og roste
+det i høie Toner, og da han omsider var vel ude
+af Døren, sagde Duborg til Ragna:</p>
 
 <p>"Det er ikke til at tage feil af: selv <em>han</em> kan
 se, at det er noget Skidt!"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_361" id="Side_361" title="[S. 361]"> </a></span></p>
 
-<p>Men det blev ikke ved <em>det</em> Besøg: samme
+<p>Men det blev ikke ved <em>det</em> Besøg: samme
 Dag kom "Stabstrompeteren", A.&nbsp;B. Jensen.</p>
 
-<p>Han var for sin Klike ifærd med at arrangere
+<p>Han var for sin Klike ifærd med at arrangere
 en Salgsudstilling hos en tysk Kunsthandler, men
 han vilde gjerne have et Par Navne udenfor de
 Sammensvornes Kreds med, og derfor kom han
-til ham og bad ham udstille; der var udmærkede
-Chancer for at sælge, forsikrede han, og han
+til ham og bad ham udstille; der var udmærkede
+Chancer for at sælge, forsikrede han, og han
 skulde blot ikke forlange for lave Priser.</p>
 
-<p>Nei, Duborg havde saamænd Ingenting at udstille
-og Ingenting at sælge for Tiden, saa det
-kunde ikke hjælpe.</p>
+<p>Nei, Duborg havde saamænd Ingenting at udstille
+og Ingenting at sælge for Tiden, saa det
+kunde ikke hjælpe.</p>
 
 <p>Jo, han havde da det brillante Billede nede
 fra Rom, sagde A.&nbsp;B. Jensen, det af Fruen og
-Barnet. &mdash; "<em>Der</em> hænger det jo!"</p>
+Barnet. &mdash; "<em>Der</em> hænger det jo!"</p>
 
 <p>Ja, mente Duborg, men det var jo ikke saadan
 Noget at udstille og &mdash;</p>
@@ -12089,25 +12050,25 @@ forsikrede den Anden.</p>
 
 <p>"Ja, Billedet er godt nok, men &mdash;"</p>
 
-<p>"Jeg vil næsten garantere Dem, at De kan
+<p>"Jeg vil næsten garantere Dem, at De kan
 faae det solgt dernede &mdash; De skal forlange 1500
 Mark!"</p>
 
 <p>"Ja&mdash;a, det er godt nok, men &mdash;"</p>
 
 <p>"Det Billede er hverken bestemt til at udstilles
-eller til at sælges," sagde Ragna.</p>
+eller til at sælges," sagde Ragna.</p>
 
 <p>"Ja, det vil da sige &mdash;", begyndte Duborg.</p>
 
-<p>"Billedet er min personlige Eiendom," afbrød<span class="pagenum"><a name="Side_362" id="Side_362" title="[S. 362]"> </a></span>
+<p>"Billedet er min personlige Eiendom," afbrød<span class="pagenum"><a name="Side_362" id="Side_362" title="[S. 362]"> </a></span>
 Ragna ham og reiste sig op, "og det kommer ikke
 udenfor denne Stue uden min Villie!"</p>
 
-<p>Duborg havde knap et eneste Øieblik for
-Alvor tænkt sig Muligheden af at udstille eller afhænde
-Billedet, men Ragnas bestemte Optræden
-irriterede ham, han vilde ikke "gjøres umyndig",
+<p>Duborg havde knap et eneste Øieblik for
+Alvor tænkt sig Muligheden af at udstille eller afhænde
+Billedet, men Ragnas bestemte Optræden
+irriterede ham, han vilde ikke "gjøres umyndig",
 og derfor svarede han bryskt:</p>
 
 <p>"<em>Jeg</em> har da <em>malet</em> Billedet, veed jeg!"</p>
@@ -12118,13 +12079,13 @@ og derfor svarede han bryskt:</p>
 fra en stor Succes?" spurgte A.&nbsp;B. Jensen nok
 saa lumskeligt.</p>
 
-<p>"Ja! Naar Succes'en kun kan kjøbes paa Bekostning
-af noget Større!"</p>
+<p>"Ja! Naar Succes'en kun kan kjøbes paa Bekostning
+af noget Større!"</p>
 
-<p>"Noget Større?"</p>
+<p>"Noget Større?"</p>
 
 <p>"Ja, De forstaaer det formodentlig ikke &mdash;
-men det <em>er</em> noget Andet og Større, der staaer paa
+men det <em>er</em> noget Andet og Større, der staaer paa
 Spil!"</p>
 
 <p>"Og jeg skal virkelig gaa med uforrettet Sag?"</p>
@@ -12135,13 +12096,13 @@ gik.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Det varede nogle Øieblikke, inden Uveiret
-brød løs &mdash; hverken Duborg eller Ragna vilde begynde.</p>
+<p>Det varede nogle Øieblikke, inden Uveiret
+brød løs &mdash; hverken Duborg eller Ragna vilde begynde.</p>
 
 <p>Omsider busede han ud med et rasende:</p>
 
 <p>"Egoist, som Du er! &mdash; Hvad mente Du med
-den Snak om, at 'noget Større' stod paa Spil?"</p>
+den Snak om, at 'noget Større' stod paa Spil?"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_363" id="Side_363" title="[S. 363]"> </a></span></p>
 
@@ -12150,21 +12111,21 @@ den Snak om, at 'noget Større' stod paa Spil?"</p>
 <p>"Talemaader!"</p>
 
 <p>"Det er ikke Talemaader! &mdash; Nei, Du <em>skal</em>
-blive og høre mig! Kunde Du virkelig ønske, at
+blive og høre mig! Kunde Du virkelig ønske, at
 <em>det</em> Billede blev solgt! Forstaaer Du da ikke, at
-det er <em>mit</em> &mdash; paa samme Maade som <em>jeg</em> tilhører
-Dig, og Dig alene, med Sjæl og Legeme!"</p>
+det er <em>mit</em> &mdash; paa samme Maade som <em>jeg</em> tilhører
+Dig, og Dig alene, med Sjæl og Legeme!"</p>
 
-<p>"Ja, gjør Du da det?"</p>
+<p>"Ja, gjør Du da det?"</p>
 
-<p>"Om jeg gjør! Betragter Du mig som en
+<p>"Om jeg gjør! Betragter Du mig som en
 Model, som Capripigen, der &mdash;"</p>
 
 <p>"Snerperi!"</p>
 
 <p>"Og <em>det</em> kalder Du Snerperi! &mdash; Du maa
-være mig taknemmelig, fordi jeg har forhindret
-Dig fra at gjøre Noget, som Du bittert vilde have
+være mig taknemmelig, fordi jeg har forhindret
+Dig fra at gjøre Noget, som Du bittert vilde have
 fortrudt!"</p>
 
 <p>"Glad!" raabte Duborg ude af sig selv. "Glad
@@ -12176,7 +12137,7 @@ min Lykke!"</p>
 <p>"Jeg!"</p>
 
 <p>"Ja, Du! Var det maaske ikke for din Skyld,
-jeg ødelagde det bedste Billede, jeg nogensinde
+jeg ødelagde det bedste Billede, jeg nogensinde
 har gjort!"</p>
 
 <p>"Og <em>det</em> fortryder Du! Glemmer Du da, at
@@ -12184,34 +12145,34 @@ det var <em>det</em>, som &mdash;"</p>
 
 <p>"Jeg mener hvert Ord, jeg siger! Havde jeg
 dengang gjort, som enhver Anden vilde have gjort,<span class="pagenum"><a name="Side_364" id="Side_364" title="[S. 364]"> </a></span>
-og ikke været dum hensynsfuld, saa havde det
+og ikke været dum hensynsfuld, saa havde det
 Billede bragt mit Navn Verden over og &mdash;"</p>
 
-<p>"Og havde Du saa været lykkeligere?"</p>
+<p>"Og havde Du saa været lykkeligere?"</p>
 
-<p>"Saa havde jeg nu været en fri Mand, der
-ikke maatte gaa i Trædemøllen forat føde Kone
+<p>"Saa havde jeg nu været en fri Mand, der
+ikke maatte gaa i Trædemøllen forat føde Kone
 og Barn!"</p>
 
 <p>"For Guds Skyld, Hans, sig dog, at Du ikke
 mener et Ord af, hvad Du <em>der</em> har sagt!"</p>
 
-<p>"Jeg mener hvert Ord! En Kunstner skal være
-fri &mdash; uafhængig til alle Sider &mdash; ellers gaaer han
+<p>"Jeg mener hvert Ord! En Kunstner skal være
+fri &mdash; uafhængig til alle Sider &mdash; ellers gaaer han
 bag af Dansen som Kunstner!"</p>
 
 <p>Ragna var bleven ligbleg. &mdash; "Jeg skal ikke
-længer staa Dig i Veien!" sagde hun. "Jeg gaaer
+længer staa Dig i Veien!" sagde hun. "Jeg gaaer
 og tager mit Barn med mig!"</p>
 
 <p>"Naa, saa Du gaaer! Hvor gaaer Du hen?
-Til dine Forældre, til Kontoret? &mdash; Du kommer
+Til dine Forældre, til Kontoret? &mdash; Du kommer
 nok snart igjen!"</p>
 
 <p>"Nei, Hans, jeg kommer ikke igjen!"</p>
 
-<p>"Hvor skulde Du løbe hen, spørger jeg? &mdash;
-Du tænker da vel ikke paa &mdash; Pjank!"</p>
+<p>"Hvor skulde Du løbe hen, spørger jeg? &mdash;
+Du tænker da vel ikke paa &mdash; Pjank!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
@@ -12231,8 +12192,8 @@ han var ikke hjemme.</p>
 <h2><a name="KAPITEL_LIII" id="KAPITEL_LIII"></a>KAPITEL LIII</h2>
 
 
-<p>&mdash; "Hvem er det, <span class="corr" title="var: d e r">der</span> kommer Sine?" udbrød
-Hanne, der stod paa den lille Høi i Vennebjergs
+<p>&mdash; "Hvem er det, <span class="corr" title="var: d e r">der</span> kommer Sine?" udbrød
+Hanne, der stod paa den lille Høi i Vennebjergs
 Have og saae ned ad Veien til Stationen. "Er
 det ikke Posten?"</p>
 
@@ -12250,107 +12211,107 @@ Ragna!"</p>
 <p>&mdash; "Velkommen til Vennebjerg!" raabte Tanterne
 i Kor. "Det er dog et deiligt Barn, Du har! &mdash;
 Men hvad er der i Veien! Du seer jo ud, som om
-Du havde solgt Smørret og tabt Pengene! &mdash; Og
+Du havde solgt Smørret og tabt Pengene! &mdash; Og
 hvor er din Mand?"</p>
 
 <p>Saa let og saa skaansomt som muligt sagde
 Ragna, at hun havde maattet forlade ham, fordi
 hun ikke <em>kunde</em> blive, men bad dem forresten
-gjøre hende den Tjeneste ikke at spørge videre.</p>
+gjøre hende den Tjeneste ikke at spørge videre.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_366" id="Side_366" title="[S. 366]"> </a></span></p>
 
-<p>"Er Du rendt fra ham!" udbrød Søstrene.
+<p>"Er Du rendt fra ham!" udbrød Søstrene.
 "Saa Marsch omkring strax, og hjem igjen &mdash; vi
 har ingen Fraskilte i vores Familie!"</p>
 
 <p>Ragna brast i Graad &mdash; "den ranke Frue" var
-som et knækket Rør.</p>
+som et knækket Rør.</p>
 
 <p>"Jeg har ikke et Sted i Verden at gaa hen
 uden her," hulkede hun, "og saa jager I mig
 bort!"</p>
 
-<p>"Nei, det veed Gud, vi ikke gjør!" sagde
+<p>"Nei, det veed Gud, vi ikke gjør!" sagde
 Hanne og kyssede hende, og Sine sagde: "Vel er
-vi et Par haardhændede gamle Jomfruer, men
+vi et Par haardhændede gamle Jomfruer, men
 rene Umennesker er vi da heller ikke! &mdash; Sikken
-en Skurk han maa være!"</p>
+en Skurk han maa være!"</p>
 
 <p>"Nei, det er han slet ikke, Tante!"</p>
 
 <p>"Jo, vist er han saa! Han skulde kagstryges
 paa Gammel-Torv, skulde han, om der ellers var
 Lov og Ret i Landet, og vi vilde leie Vinduer hos
-Conditoren paa Hjørnet og se paa det!"</p>
+Conditoren paa Hjørnet og se paa det!"</p>
 
 <p>"Tante Hanne og Tante Sine, jeg beder Jer
 saa mindeligt om det: sig ikke noget Ondt om
-Hans &mdash; det bedrøver mig jo kun!"</p>
+Hans &mdash; det bedrøver mig jo kun!"</p>
 
 <p>"Gud, lille Ragna, det maa da kun opmuntre
-Dig!" sagde Hanne, og Sine tilføiede: "Vi siger
+Dig!" sagde Hanne, og Sine tilføiede: "Vi siger
 det jo kun forat vise, at vi er paa dit Parti overfor
-det fremmede Mandfolk, der har trængt sig
+det fremmede Mandfolk, der har trængt sig
 ind i Familien &mdash; men naar Du vil have det, saa
-tier vi bomstille og nævner ikke Mennesket! &mdash;
+tier vi bomstille og nævner ikke Mennesket! &mdash;
 Kom nu med indenfor!"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_367" id="Side_367" title="[S. 367]"> </a></span></p>
 
 <p>Hvor diplomatisk Tanterne end optraadte, og
 hvor taus end Ragna var, kunde det dog ikke undgaaes,
-at Sommergjæsterne paa Vennebjerg efterhaanden
-fik Færten af, at der var noget Aparte ved
-Ragnas uventede Besøg uden Mand. Enkefruen og
-Datteren overbød hinanden i ufine Spørgsmaal og
-ufin Hvisken, Frøkenen fra Langeland tabte næsten
-Interessen for Spisesedlen, og selv den Døve fik
+at Sommergjæsterne paa Vennebjerg efterhaanden
+fik Færten af, at der var noget Aparte ved
+Ragnas uventede Besøg uden Mand. Enkefruen og
+Datteren overbød hinanden i ufine Spørgsmaal og
+ufin Hvisken, Frøkenen fra Langeland tabte næsten
+Interessen for Spisesedlen, og selv den Døve fik
 man gjennem Trompeten bibragt Forestillingen
-om, at der var Noget paa Færde.</p>
+om, at der var Noget paa Færde.</p>
 
 <p>Under disse Forhold blev Marie Ragnas eneste
-Trøst.</p>
+Trøst.</p>
 
 <p>Ragna stod for Marie bestandig som den fine
-Frøken fra Forhuset, hvem hun havde seet op til
+Frøken fra Forhuset, hvem hun havde seet op til
 fra ganske Lille, men Ragna var jo tillige noget
-Andet: hun var Pouls Søster. Intet Under derfor,
-at Marie af hele sin sextenaarige Sjæl kom Ragna
-imøde og, uden at spørge, instinctmæssigt forstod
+Andet: hun var Pouls Søster. Intet Under derfor,
+at Marie af hele sin sextenaarige Sjæl kom Ragna
+imøde og, uden at spørge, instinctmæssigt forstod
 hende bedre end Nogen af de Andre. Ragna
 <em>maatte</em> aabne sit Hjerte for En, og det var, til
 Trods for Aldersforskjellen, Marie, der blev hendes
 Fortrolige. Time efter Time kunde de To sidde
 sammen, Ragna talte som til en Jevnaldrende, og
-tilsidst blev hun for Marie som den ældre Søster,
-hvem man kunde betro Alt. Ængstelig prøvende
-sig frem nævnede Marie tilsidst Pouls Navn efterat
-have havt det paa Læberne hundrede Gange, og
-da det først var nævnet, var det, som alle Sluser
-sprængtes; hidtil havde hun kun turdet hviske til<span class="pagenum"><a name="Side_368" id="Side_368" title="[S. 368]"> </a></span>
-Sivene ved Søen, nu kunde hun tale til et levende
-Væsen, nævne Navnet høit: Poul, Poul, Poul!</p>
+tilsidst blev hun for Marie som den ældre Søster,
+hvem man kunde betro Alt. Ængstelig prøvende
+sig frem nævnede Marie tilsidst Pouls Navn efterat
+have havt det paa Læberne hundrede Gange, og
+da det først var nævnet, var det, som alle Sluser
+sprængtes; hidtil havde hun kun turdet hviske til<span class="pagenum"><a name="Side_368" id="Side_368" title="[S. 368]"> </a></span>
+Sivene ved Søen, nu kunde hun tale til et levende
+Væsen, nævne Navnet høit: Poul, Poul, Poul!</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>&mdash; Et Par Dage efter Ragnas Ankomst til
 Vennebjerg kom der Brev til hende fra Faderen.
-Heri erklærede han, til Trods for sine nyanlagte
+Heri erklærede han, til Trods for sine nyanlagte
 moderne Anskuelser, at han betragtede det Hele
 som en Skandale, men at hendes Plads i Hjemmet
 og paa Kontoret ikke desto mindre stod hende
-aaben, naar hun snarest muligt vilde gjøre de fornødne
+aaben, naar hun snarest muligt vilde gjøre de fornødne
 Skridt til en lovformelig Separation.</p>
 
 <p>Det Brev svarede hun ikke paa.</p>
 
-<p>Dagen efter kom Terndrup paa Besøg fra
+<p>Dagen efter kom Terndrup paa Besøg fra
 Morgen til Aften &mdash; han var ude forat skyde
-Ænder.</p>
+Ænder.</p>
 
 <p>&mdash; "Jeg har ellers en Hilsen til Fruen," sagde
-han til Ragna, og Ragna blev blodrød. "Det er
+han til Ragna, og Ragna blev blodrød. "Det er
 fra Holst, han kommer imorgen."</p>
 
 <hr class="tb" />
@@ -12360,28 +12321,28 @@ fra Holst, han kommer imorgen."</p>
 <p>I flere Timer gik han alene rundt med Ragna,
 i Haven og i Lunden; Sine saae, at han kyssede
 hende paa Haanden, baade da han kom, og da
-han gik, og Hanne hørte, at han kaldte hende
-"Kjære Fru Ragna!"</p>
+han gik, og Hanne hørte, at han kaldte hende
+"Kjære Fru Ragna!"</p>
 
 <p>&mdash; "<em>Ham</em> kan vi ikke lide!" sagde Tanterne.</p>
 
 <p>Og Holst kom igjen to Dage efter. Ragna
 blev hel febrilsk, Enkefruen og hendes Datter<span class="pagenum"><a name="Side_369" id="Side_369" title="[S. 369]"> </a></span>
 korsede sig, og der blev sagt stygge Ting i Trompeten
-til den Døve.</p>
+til den Døve.</p>
 
-<p>&mdash; "Sine!" sagde Hanne. "Vi har næret en
-Slange ved vores Barm! Ragna er rendt væk fra
-een Mand forat løbe væk med en anden &mdash; saadan
+<p>&mdash; "Sine!" sagde Hanne. "Vi har næret en
+Slange ved vores Barm! Ragna er rendt væk fra
+een Mand forat løbe væk med en anden &mdash; saadan
 gaar det til nutildags!" Og Sine svarede: "Hanne!
-Hun løber ingen Steder uden Barnet &mdash; <em>saa</em> meget
+Hun løber ingen Steder uden Barnet &mdash; <em>saa</em> meget
 Fruentimmer er hun dog! Lad os bare passe paa
 Drengen men forresten lade som Ingenting, for
-<em>tale</em> til hende, det kan gjøre Ondt værre!"</p>
+<em>tale</em> til hende, det kan gjøre Ondt værre!"</p>
 
-<p>Med den største Forbauselse mærkede Ragna,
+<p>Med den største Forbauselse mærkede Ragna,
 at Tanterne var hel anderledes imod hende end
-før; de iagttog hende skarpt, benyttede enhver
+før; de iagttog hende skarpt, benyttede enhver
 Leilighed til at omtale Duborg med en vis Anerkjendelse
 og skiftedes ligefrem til i Afstand at
 gaa efter hende, saa snart hun var udenfor med
@@ -12391,33 +12352,33 @@ Barnet.</p>
 
 <p>Tredie Gang kom Holst.</p>
 
-<p>&mdash; "Tør vi spørge, hvem der egentlig har havt
-Bud efter Dem?" spurgte Hanne, og Sine tilføiede
-den ganske overflødige Forsikring: "<em>Mig</em> er det
+<p>&mdash; "Tør vi spørge, hvem der egentlig har havt
+Bud efter Dem?" spurgte Hanne, og Sine tilføiede
+den ganske overflødige Forsikring: "<em>Mig</em> er det
 ikke!" Men Holst var uforknyt og svarede blot,
 at da han laa paa Landet kun to Mil fra Vennebjerg,
-saa var det jo saa rimeligt, at han besøgte
+saa var det jo saa rimeligt, at han besøgte
 sin Veninde Fru Ragna saa ofte, han kunde.</p>
 
-<p>&mdash; "Han er lige saa fræk som Stratenrøveren
-i den forrige Feuilleton!" erklærede Hanne, og da<span class="pagenum"><a name="Side_370" id="Side_370" title="[S. 370]"> </a></span>
+<p>&mdash; "Han er lige saa fræk som Stratenrøveren
+i den forrige Feuilleton!" erklærede Hanne, og da<span class="pagenum"><a name="Side_370" id="Side_370" title="[S. 370]"> </a></span>
 Ragna gik ud i Haven med Holst, listede de sig
 begge To efter dem.</p>
 
 <p>"Hvor blev de af?" spurgte Hanne.</p>
 
-<p>"De satte sig paa Bænken nede ved den gamle
+<p>"De satte sig paa Bænken nede ved den gamle
 Eg &mdash; jeg kan se dem gjennem Buskene!" svarede
 Sine.</p>
 
 <p>"Kom saa &mdash; men forsigtigt!"</p>
 
-<p>&mdash; "Kan Du høre, hvad de siger?"</p>
+<p>&mdash; "Kan Du høre, hvad de siger?"</p>
 
-<p>"Vist kan jeg saa, men vær blot stille!"</p>
+<p>"Vist kan jeg saa, men vær blot stille!"</p>
 
-<p>Hvad Hanne hørte og siden meddelte til
-Sine, opfyldte imidlertid de Gamle med Forfærdelse
+<p>Hvad Hanne hørte og siden meddelte til
+Sine, opfyldte imidlertid de Gamle med Forfærdelse
 &mdash; <em>saa</em> vidt havde dog Ingen af dem
 troet, det var kommet!</p>
 
@@ -12427,12 +12388,12 @@ kun Scener, og jeg troer heller ikke engang, de
 godvilligt lod mig tage afsted, for i de sidste Dage
 vogter de paa hvert af mine Skridt, som om de
 anede Noget! Skal det ske imorgen, saa maa det
-være, efterat hele Gaarden er iseng, ikke før
+være, efterat hele Gaarden er iseng, ikke før
 Klokken Elleve!"</p>
 
 <p>Og Holst havde svaret: "Altsaa imorgen Aften
 Klokken Elleve med lukket Vogn paa Landeveien
-nedenfor Havehøien!"</p>
+nedenfor Havehøien!"</p>
 
 <p>&mdash; Tanterne holdt Krigsraad.</p>
 
@@ -12445,86 +12406,86 @@ Sine.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_371" id="Side_371" title="[S. 371]"> </a></span></p>
 
-<p>"Nei, saa kan hun gjøre en Ulykke paa sig
+<p>"Nei, saa kan hun gjøre en Ulykke paa sig
 selv!"</p>
 
 <p>"Ja, hvad da?"</p>
 
-<p>&mdash; "Veed Du hvad, Søster," sagde Sine efter
-nogen Betænkning, "hendes Mand er da nærmest
-til at vide det Hele, saa kan <em>han</em> jo gjøre, hvad
+<p>&mdash; "Veed Du hvad, Søster," sagde Sine efter
+nogen Betænkning, "hendes Mand er da nærmest
+til at vide det Hele, saa kan <em>han</em> jo gjøre, hvad
 han vil. Vi ynder ham ikke, men vi skal dog
-huske paa, at det ikke er <em>ham</em>, der er løbet
+huske paa, at det ikke er <em>ham</em>, der er løbet
 fra <em>hende</em>, saa <em>noget</em> Hensyn skylder man
 ham da!"</p>
 
-<p>"Det har Du Ret i, Søster, vi maa skrive!"</p>
+<p>"Det har Du Ret i, Søster, vi maa skrive!"</p>
 
-<p>"Nei, det bliver for sent at skrive, og Postvæsenet
+<p>"Nei, det bliver for sent at skrive, og Postvæsenet
 er ogsaa noget usikkert Noget: vi maa
 telegraphere."</p>
 
-<p>Efter længere Raadslagning opsattes da et
+<p>Efter længere Raadslagning opsattes da et
 Telegram til Duborg saalydende:</p>
 
 <div class="blockquot">
-<p>"Hun vil løbe væk igjen imorgen Nat
+<p>"Hun vil løbe væk igjen imorgen Nat
 Klokken Elleve, men vi veed det Hele og
-passer paa. Nu kan De gjøre, hvad De synes."</p>
+passer paa. Nu kan De gjøre, hvad De synes."</p>
 
 <p class="r2">Hanne og Sine.</p>
 </div>
 
-<p>Telegrammet blev afsendt &mdash; det var første
+<p>Telegrammet blev afsendt &mdash; det var første
 Gang i deres lange Liv, at Vennebjergerne havde
-telegrapheret &mdash; og hele næste Dag ventede de to
+telegrapheret &mdash; og hele næste Dag ventede de to
 Gamle Duborg, men han kom ikke.</p>
 
 <p>"Ja, ja," sagde de til hinanden, "saa har <em>vi</em>
 i alt Fald vores Samvittighed fri overfor det fremmede
 Menneske. Men selv om <em>han</em> ikke vil holde<span class="pagenum"><a name="Side_372" id="Side_372" title="[S. 372]"> </a></span>
-sin Kone fra at løbe bort med Galanen, saa
+sin Kone fra at løbe bort med Galanen, saa
 vil <em>vi</em>!"</p>
 
-<p>Lidt før Rødgrødstid gik Ragna en Tur i
-Haven med Barnet; <em>det</em> kunde der jo ikke være
+<p>Lidt før Rødgrødstid gik Ragna en Tur i
+Haven med Barnet; <em>det</em> kunde der jo ikke være
 nogen Fare ved, saa Tanterne fritog sig selv for
-yderligere Observation. Rødgrøden kom paa
-Bordet, Enkefruen og Datteren havde lige øst op
+yderligere Observation. Rødgrøden kom paa
+Bordet, Enkefruen og Datteren havde lige øst op
 til hinanden, saa sprang Bomben: Ragna var
 borte.</p>
 
-<p>Hvor var Ragna! Hele Huset kom i Forhør,
+<p>Hvor var Ragna! Hele Huset kom i Forhør,
 og Gaasepigen kunde da tilsidst melde, at der for
 lidt siden havde holdt en lukket Vogn paa Veien
-nedenfor Havehøien; af den var der steget en
+nedenfor Havehøien; af den var der steget en
 Mandsperson ud, han havde omfavnet og kysset
 den unge Frue, og hun havde sat sig ind i Vognen
-med ham og Barnet og var kjørt bort &mdash; i Retning
+med ham og Barnet og var kjørt bort &mdash; i Retning
 af Hovedlandeveien.</p>
 
-<p>Hele Gaarden i Oprør: Ordrer og Contraordrer,
+<p>Hele Gaarden i Oprør: Ordrer og Contraordrer,
 Lamenteren og Skrigen op! Den Eneste,
-der var rolig, var Marie. Hun gik oven i Kjøbet
+der var rolig, var Marie. Hun gik oven i Kjøbet
 rundt med et stille Smil, og det var ikke langt
-fra, at Tanterne et Øieblik endogsaa næsten tænkte
+fra, at Tanterne et Øieblik endogsaa næsten tænkte
 sig Muligheden af at kunne blive ganske lidt vrede
-paa hende for hendes Mangel paa Medfølelse,
+paa hende for hendes Mangel paa Medfølelse,
 eftersom hun bestemt raadede dem til at forholde
 sig rolige og endelig ikke foretage sig noget uoverlagt
-Skridt, før de næste Dag havde faaet paalidelige
+Skridt, før de næste Dag havde faaet paalidelige
 Efterretninger.</p>
 
-<p>"Næste Dag!" udbrød de. "Imorgen kan<span class="pagenum"><a name="Side_373" id="Side_373" title="[S. 373]"> </a></span>
-Ragna jo være i Hamborg, og iovermorgen i Polen
+<p>"Næste Dag!" udbrød de. "Imorgen kan<span class="pagenum"><a name="Side_373" id="Side_373" title="[S. 373]"> </a></span>
+Ragna jo være i Hamborg, og iovermorgen i Polen
 eller Tyrkiet! Nei, enten har man Familie, eller
-ogsaa har man det ikke &mdash; nu kjører vi ind til
-hendes Forældre og derfra til hendes Mand, saa
+ogsaa har man det ikke &mdash; nu kjører vi ind til
+hendes Forældre og derfra til hendes Mand, saa
 maa <em>de</em> tage Affaire!"</p>
 
 <p>Andrees fik til sin utrolige Forbauselse Ordre
-til strax at spænde for, de Gamle satte sig i Caleschen,
-kjørte hele Natten og holdt hen paa
+til strax at spænde for, de Gamle satte sig i Caleschen,
+kjørte hele Natten og holdt hen paa
 Morgenstunden i Store Kongensgade udenfor Generalconsulens
 Gaard.</p>
 
@@ -12543,74 +12504,74 @@ Morgenmand i Huset, og han var i Jylland &mdash; men
 Portneren lukkede dem omsider ind, og de fik
 da banket Familien op.</p>
 
-<p>&mdash; "Hvad er der paa Færde!" raabte Generalconsulen.</p>
+<p>&mdash; "Hvad er der paa Færde!" raabte Generalconsulen.</p>
 
-<p>"Er Ragna død?" udbrød hans Kone forfærdet.</p>
+<p>"Er Ragna død?" udbrød hans Kone forfærdet.</p>
 
 <p>"Gid det var saa vel!" svarede Tanterne.
 "Veed I virkelig Ingenting?"</p>
 
-<p>Nei, Forældrene vidste af gode Grunde ikke det
+<p>Nei, Forældrene vidste af gode Grunde ikke det
 Mindste, og saa fortalte Vennebjergerne dem, at
 deres Datter den foregaaende Aften, <span xml:lang="de" lang="de">mir nichts dir
-nichts</span>, var løben væk med en anden Mand. De
+nichts</span>, var løben væk med en anden Mand. De
 havde, saa snart de var kommen under Veir med,
-hvad hun tænkte paa, telegraphisk meddelt Manden
+hvad hun tænkte paa, telegraphisk meddelt Manden
 det, men han var formodentlig lige glad, for han
-havde slet ikke ladet høre fra sig.</p>
+havde slet ikke ladet høre fra sig.</p>
 
 <p>"Men det er din egen Skyld, Jesper!" sagde<span class="pagenum"><a name="Side_375" id="Side_375" title="[S. 375]"> </a></span>
-Hanne. "Det er Straffen, fordi Du hjerteløst har
-lukket din Dør for dit eget Barn og smidt Blodets
-Røst ned ad Trapperne!"</p>
+Hanne. "Det er Straffen, fordi Du hjerteløst har
+lukket din Dør for dit eget Barn og smidt Blodets
+Røst ned ad Trapperne!"</p>
 
 <p>"Ja, og Du har sagt din Stol af i Garnisons
-Kirke," supplerede Sine, "og Du vil brændes og
+Kirke," supplerede Sine, "og Du vil brændes og
 kommes paa Krukke &mdash; den Slags Ting taaler
-Vorherre ikke i Længden!"</p>
+Vorherre ikke i Længden!"</p>
 
 <p>"Vaas!" raabte Generalconsulen men var dog
-aabenbart selv en Del rystet ved, hvad han hørte.
-&mdash; "Skulde det virkelig være Ragna, der har
-Skylden &mdash; vi maa ud til min Svigersøn, hvor
+aabenbart selv en Del rystet ved, hvad han hørte.
+&mdash; "Skulde det virkelig være Ragna, der har
+Skylden &mdash; vi maa ud til min Svigersøn, hvor
 ubehageligt det end er mig &mdash; men han maa vel
 kunne give Besked!"</p>
 
-<p>"Ja, <em>vi</em> tager med!" erklærede Vennebjergerne.
-"Det er <em>vores</em> Hjem, hun senest er løben fra, saa
+<p>"Ja, <em>vi</em> tager med!" erklærede Vennebjergerne.
+"Det er <em>vores</em> Hjem, hun senest er løben fra, saa
 vi har dog vel en vis Ret til at faae nogen Redelighed
 paa Tingene! &mdash; Skynd Jer lidt &mdash; nei,
 Tak, vi skal ikke have Kaffe!"</p>
 
-<p>Og saa kjørte de alle Fire afsted i den gamle
+<p>Og saa kjørte de alle Fire afsted i den gamle
 Calesche &mdash; Generalconsulen sagde altid siden, at
 var der Noget, han var taknemmelig for, saa var
-det, at han ikke havde mødt nogen af sine Bekjendte
-i <em>den</em> Ekvipage! Ud ad Jagtveien kjørte
-de, langs Østerfælled &mdash; og de saae da ogsaa ud,
+det, at han ikke havde mødt nogen af sine Bekjendte
+i <em>den</em> Ekvipage! Ud ad Jagtveien kjørte
+de, langs Østerfælled &mdash; og de saae da ogsaa ud,
 som om de skulde til Henrettelse Allesammen.</p>
 
 <p>Endelig holdt de ved det gamle Landsted;
-Døren stod aaben &mdash; Duborg var altsaa hjemme &mdash;
+Døren stod aaben &mdash; Duborg var altsaa hjemme &mdash;
 og de gik lige ind i Havestuen.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_376" id="Side_376" title="[S. 376]"> </a></span></p>
 
 <p><em>Der</em> sad Ragna og Duborg med Drengen
 imellem sig og drak Morgenkaffe, og det Hele
-saae høist tiltalende og høist fredeligt ud.</p>
+saae høist tiltalende og høist fredeligt ud.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Ægteparret foer noget hurtigt op, da de
-uventede Morgengjæster traadte ind, og en eneste
-lille Brøkdel af et Secund var det tydeligt, at
-Ingen vidste, hvad der skulde siges eller gjøres;
+<p>Ægteparret foer noget hurtigt op, da de
+uventede Morgengjæster traadte ind, og en eneste
+lille Brøkdel af et Secund var det tydeligt, at
+Ingen vidste, hvad der skulde siges eller gjøres;
 men saa faldt Moder og Datter i Armene paa hinanden,
-og Vennebjergerne snøftede og tørrede
-Øinene.</p>
+og Vennebjergerne snøftede og tørrede
+Øinene.</p>
 
-<p>&mdash; "Ja, I maa ikke være vrede paa mig, fordi
+<p>&mdash; "Ja, I maa ikke være vrede paa mig, fordi
 jeg ikke fik sagt Farvel iaftes," sagde Ragna med
 et Smil til Tanterne, "men jeg kom lidt hovedkulds
 afsted."</p>
@@ -12620,31 +12581,31 @@ Hanne spidst, "men maa vi saa alligevel bede om
 en Forklaring!"</p>
 
 <p>Ja, Ragna gav den Forklaring, hun kunde.
-Hun havde længtes saa umaadeligt efter Duborg,
+Hun havde længtes saa umaadeligt efter Duborg,
 og Duborg efter hende &mdash; tilsidst havde egentlig
 Ingen af dem kunnet holde det ud, men Ingen af
-dem vilde dog gjøre det første Skridt. Men saa
-var Holst traadt til og havde afvexlende læst begge
+dem vilde dog gjøre det første Skridt. Men saa
+var Holst traadt til og havde afvexlende læst begge
 Parter Texten og foreslaaet Duborg, at han
 simpelthen skulde tage ud til Vennebjerg, hilse
 paa Tanterne og hente sin Kone og sit Barn. Det
 vilde Duborg ogsaa hellere end gjerne have gjort,<span class="pagenum"><a name="Side_377" id="Side_377" title="[S. 377]"> </a></span>
 men Ragna vilde for enhver Pris undgaa Scener
-ude paa Gaarden i Gjæsternes Overværelse og
+ude paa Gaarden i Gjæsternes Overværelse og
 havde derfor bestemt at gaa alene ned til Stationen
-og <em>der</em> møde sin Mand og tage hjem med ham.
+og <em>der</em> møde sin Mand og tage hjem med ham.
 Men saa kom Tanternes uafbrudte Observation,
 der gjorde det umuligt for hende at forlade
 Gaarden sammen med Barnet, og saa maatte hun
-forat komme ubemærket bort lade Holst bede Duborg
+forat komme ubemærket bort lade Holst bede Duborg
 om at hente hende med Vogn Klokken Elleve
 om Aftenen.</p>
 
-<p>&mdash; "Ham, Holst, ham kan vi godt lide!" erklærede
+<p>&mdash; "Ham, Holst, ham kan vi godt lide!" erklærede
 Tanterne, men de var dog endnu ikke
 rigtig klare over Forholdene, og Sine spurgte
 tvivlende: "Var det virkelig din egen Mand, Du
-løb væk med?"</p>
+løb væk med?"</p>
 
 <p>"Ja, det veed Gud, det var!"</p>
 
@@ -12652,7 +12613,7 @@ løb væk med?"</p>
 
 <p>"Ja, det er sandt," svarede Duborg, "Tak for
 <em>det</em>! Derfor kom jeg ogsaa med Vognen to Timer
-før, end jeg ellers var kommen, og saa var Marie
+før, end jeg ellers var kommen, og saa var Marie
 Lund saa god at kalde paa Ragna, og saa gik
 det Hele!"</p>
 
@@ -12661,42 +12622,42 @@ og satte sig ned.</p>
 
 <p>Alt aandede Fred og Forsoning over hele
 Linien &mdash; selv Generalconsulen kyssede sin
-Datter paa Panden og trykkede sin Svigersøn i
+Datter paa Panden og trykkede sin Svigersøn i
 Haanden.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_378" id="Side_378" title="[S. 378]"> </a></span></p>
 
-<p>&mdash; Da Morgengjæsterne omsider var taget bort,
-gik Ragna hen til sin Mand, lagde begge Hænder
+<p>&mdash; Da Morgengjæsterne omsider var taget bort,
+gik Ragna hen til sin Mand, lagde begge Hænder
 paa hans Skuldre og sagde:</p>
 
-<p>"Veed Du, hvad <em>min</em> store Feil har været,
-Hans! Jeg vilde have, at Du skulde være som
+<p>"Veed Du, hvad <em>min</em> store Feil har været,
+Hans! Jeg vilde have, at Du skulde være som
 alle de Andre &mdash; og saa er <em>det</em>, jeg er lykkelig
 over og stolt af, jo netop det, at Du <em>ikke</em> er det!"</p>
 
 <p>"Er Du virkelig!" brummede Duborg. "Vilde
 Du da ikke alligevel hellere sidde hjemme hos
-dine Forældre &mdash; med Drengen, naturligvis &mdash; og
-ønske, at Du aldrig havde seet mig?"</p>
+dine Forældre &mdash; med Drengen, naturligvis &mdash; og
+ønske, at Du aldrig havde seet mig?"</p>
 
 <p>"Men Hans dog!" sagde Ragna og lo. "Hvor
-skulde saa Drengen være kommen fra!"</p>
+skulde saa Drengen være kommen fra!"</p>
 
 <p>"Naa, ja, det er jo sandt nok, men jeg mener
-bare, om Du ikke havde været lykkeligere, hvis
-Alt var bleven ved at gaa i den gamle Gjænge,
+bare, om Du ikke havde været lykkeligere, hvis
+Alt var bleven ved at gaa i den gamle Gjænge,
 og Du endnu havde siddet paa Kontoret &mdash; saa
-havde Du dog været sparet for mange Sorger!"</p>
+havde Du dog været sparet for mange Sorger!"</p>
 
-<p>"Men saa havde jeg jo heller ikke været Den,
+<p>"Men saa havde jeg jo heller ikke været Den,
 jeg nu er! &mdash; Troer Du da ikke, jeg veed, at
-jeg er en Anden nu end før &mdash; og at det er Dig,
+jeg er en Anden nu end før &mdash; og at det er Dig,
 der er Skyld i det!"</p>
 
 <p>"Jo, det er Du vel ogsaa. &mdash; Du havde da i
-alt Fald ikke faaet Sølvmedaille for dit Teppe,
-hvis Du endnu havde siddet over Klipfisken," tilføiede
+alt Fald ikke faaet Sølvmedaille for dit Teppe,
+hvis Du endnu havde siddet over Klipfisken," tilføiede
 han med et lunt Smil.</p>
 
 <p>"Har <em>jeg</em>! Er det sandt!"</p>
@@ -12709,18 +12670,18 @@ jeg <em>har</em> seet det!"</p>
 <p>"Og Du er ikke vred over, at jeg &mdash;"</p>
 
 <p>"Vred! Nei, det manglede kun! Jeg er skam
-ikke helt fri for at være vigtig af min Kone! &mdash;
-Men nu skal jeg fortælle Dig Noget: mens Du var
-borte, har jeg naturligvis tænkt over mange Ting,
+ikke helt fri for at være vigtig af min Kone! &mdash;
+Men nu skal jeg fortælle Dig Noget: mens Du var
+borte, har jeg naturligvis tænkt over mange Ting,
 og jeg er ogsaa bleven klar over, at Holst havde
 Ret, da han sagde Noget om, at vor Tid ikke er
 den store, men den <em>lille</em> Kunsts. Jeg interesserer
-mig ganske vist mest for Gallerierne, det gjør
+mig ganske vist mest for Gallerierne, det gjør
 jeg &mdash; men Dagligstuerne har vel alligevel ogsaa
 deres Ret. Naa, saa bestemte jeg mig til igjen at
 slaa mig paa Porcelainet &mdash; det er dog saadan
 noget temmelig fornemt Noget &mdash; og <em>det</em> duer
-jeg til. &mdash; Nu <em>har</em> jeg været ude paa Fabriken,
+jeg til. &mdash; Nu <em>har</em> jeg været ude paa Fabriken,
 og <em>der</em> tog man imod mig med Kyshaand."</p>
 
 <p>"Ja, det troer jeg nok! &mdash; Men Du skal da
@@ -12730,45 +12691,45 @@ ogsaa male rigtige Malerier, Hans?"</p>
 seer Du, det er mere og mere gaaet op for mig:
 jeg er jo af dem, der kun en sjelden Gang saadan
 bliver inspireret &mdash; og jeg kan ogsaa kun en Gang
-imellem lade være med at være Egoist &mdash; men
-holde af Dig, det gjør jeg alligevel altid!"</p>
+imellem lade være med at være Egoist &mdash; men
+holde af Dig, det gjør jeg alligevel altid!"</p>
 
-<p>Ragna faldt ham rent ud om Halsen og græd
-og lo, og lo og græd &mdash; det var længe siden, hun
+<p>Ragna faldt ham rent ud om Halsen og græd
+og lo, og lo og græd &mdash; det var længe siden, hun
 havde gjort det!</p>
 
-<p>"Men <em>Du</em> skal hjælpe mig med at hitte paa
+<p>"Men <em>Du</em> skal hjælpe mig med at hitte paa
 decorative Motiver," vedblev Duborg, "for <em>det</em>
 har Holst ogsaa Ret i: Du seer brillant, og havde<span class="pagenum"><a name="Side_380" id="Side_380" title="[S. 380]"> </a></span>
-Du i Tide lært det, <em>jeg</em> har, saa var Du ti Gange
-mere værd, end <em>jeg</em> er &mdash; jo, Du var!"</p>
+Du i Tide lært det, <em>jeg</em> har, saa var Du ti Gange
+mere værd, end <em>jeg</em> er &mdash; jo, Du var!"</p>
 
 <p>&mdash; Efter en Pause sagde Duborg: "Og veed Du,
-hvad jeg egentlig troer, der har været min største
+hvad jeg egentlig troer, der har været min største
 Feil: jeg har ikke saadan altid kunnet finde mig
 i, at <em>Du</em> var den Overlegne &mdash; men det <em>er</em> Du!
-&mdash; og saa har jeg været jaloux &mdash; paa Alt, hvad
-Du rørte ved, og Alt, hvad Du saae til &mdash; men
-det skal jeg ikke være mere!"</p>
+&mdash; og saa har jeg været jaloux &mdash; paa Alt, hvad
+Du rørte ved, og Alt, hvad Du saae til &mdash; men
+det skal jeg ikke være mere!"</p>
 
 <p>"Aldrig?"</p>
 
 <p>"Jo, jeg bliver det vel nok alligevel &mdash; en
-Gang imellem. Men det, som jeg især ikke har
+Gang imellem. Men det, som jeg især ikke har
 kunnet udstaa ved Dig, det var, at Du altid &mdash;
-næsten altid &mdash; havde Ret &mdash; det maa en Kone
+næsten altid &mdash; havde Ret &mdash; det maa en Kone
 aldrig have!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>&mdash; Fra den Dag af var Duborgs Hjem, som
 Holst udtrykte sig, en constitutionel Stat, i hvilken
-den hidtil enevældige Souverain af fri Villie havde
+den hidtil enevældige Souverain af fri Villie havde
 delt sin Magt baade m.&nbsp;H.&nbsp;t. Lovgivning, Administration
-i Almindelighed og Finansvæsen i Særdeleshed
+i Almindelighed og Finansvæsen i Særdeleshed
 med en ansvarlig Eneminister, og samtidig
-havde Duborg indført en ny Tidsregning, idet det
-senere altid hed: "Det var saa og saa længe før
+havde Duborg indført en ny Tidsregning, idet det
+senere altid hed: "Det var saa og saa længe før
 eller efter, at jeg hentede min Kone paa Vennebjerg!"</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
@@ -12781,73 +12742,73 @@ eller efter, at jeg hentede min Kone paa Vennebjerg!"</p>
 
 
 <p>Poul blev da Officeer og skulde med Vintercorvetten
-til Vestindien. Uniformen havde været
-prøvet Uger iforveien, og den Dag, han fik sin
-Udnævnelse, gjorde han i fuld Gala Visit hos Fru
+til Vestindien. Uniformen havde været
+prøvet Uger iforveien, og den Dag, han fik sin
+Udnævnelse, gjorde han i fuld Gala Visit hos Fru
 Lund og Marie.</p>
 
 <p>Marie havde ganske naivt troet, at naar han
-først var Officeer, saa vilde han med Sabelen ved
-Siden komme over og fri, og hans Besøg var
+først var Officeer, saa vilde han med Sabelen ved
+Siden komme over og fri, og hans Besøg var
 hende derfor en uhyre Skuffelse. Han sagde
 rigtignok, at <em>hun</em> var hans eneste rigtige Ven, den
 Eneste, hvem han kunde betro alle sine Sorger og
-alle sine Glæder, men forresten var han overgiven,
-næsten ellevild, og talte mest om den forestaaende
-Vestindietur, som han glædede sig umaneerligt til
-&mdash; hvor <em>kunde</em> han dog glæde sig til at være en
+alle sine Glæder, men forresten var han overgiven,
+næsten ellevild, og talte mest om den forestaaende
+Vestindietur, som han glædede sig umaneerligt til
+&mdash; hvor <em>kunde</em> han dog glæde sig til at være en
 hel Vinter borte!</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Marie græd, da han var gaaet, og mistede
+<p>Marie græd, da han var gaaet, og mistede
 rent Humeuret, og det var saa meget desto uheldigere,<span class="pagenum"><a name="Side_382" id="Side_382" title="[S. 382]"> </a></span>
 som hun netop nu skulde have sin egentlige
-Debut: Titelrollen i "Søvngjængersken".</p>
+Debut: Titelrollen i "Søvngjængersken".</p>
 
-<p>Maaneder igjennem havde hun arbeidet, været
-til Gud veed hvor mange Prøver i Dansesalen
+<p>Maaneder igjennem havde hun arbeidet, været
+til Gud veed hvor mange Prøver i Dansesalen
 og siden paa Scenen, og Alle, baade Balletmester
 og Kamerater, ventede sig en Succes.</p>
 
 <p>Og saa kom den store Aften. Fru Lund
-havde fra Morgenstunden af været ude forat kaste
-stjaalne Blikke til alle Gadehjørner og i Forbigaaende
-læse Datterens Navn paa Placaterne;
+havde fra Morgenstunden af været ude forat kaste
+stjaalne Blikke til alle Gadehjørner og i Forbigaaende
+læse Datterens Navn paa Placaterne;
 Marie syntes, at den Dag aldrig fik Ende, og saa
 blev det dog omsider Aften.</p>
 
 <p>Alle hendes Venner var i Theatret. Poul sad
-med Vennebjergerne i første Parket, Duborg med
+med Vennebjergerne i første Parket, Duborg med
 Holst og Berner i andet, og Terndrup i Galleriet
-&mdash; han var mødt, skjøndt Hønsejagten gik ind
+&mdash; han var mødt, skjøndt Hønsejagten gik ind
 den Dag.</p>
 
-<p>Oppe paa sit Paaklædningsværelse fandt Marie
+<p>Oppe paa sit Paaklædningsværelse fandt Marie
 en Buket med et Par Linier fra Ragna &mdash; Alle
 paa Theatret var saa venlige imod hende, og da
-hun i god Tid stod fuldt færdig i Foyeren, syntes
+hun i god Tid stod fuldt færdig i Foyeren, syntes
 hun, at Bournonvilles Billede saae opmuntrende
 ned paa hende.</p>
 
 <p>Og Debut'en blev en Succes, i Grunden en
-stor Succes. Det var ikke alene hendes Skjønhed,
+stor Succes. Det var ikke alene hendes Skjønhed,
 og hendes sikre, fuldt beherskede Dans, der tog
-Publicum med Storm: det var først og fremmest
-den kvindelige Ynde, der prægede hver af hendes
-Bevægelser, den Følelse, hun lagde for Dagen i de<span class="pagenum"><a name="Side_383" id="Side_383" title="[S. 383]"> </a></span>
+Publicum med Storm: det var først og fremmest
+den kvindelige Ynde, der prægede hver af hendes
+Bevægelser, den Følelse, hun lagde for Dagen i de<span class="pagenum"><a name="Side_383" id="Side_383" title="[S. 383]"> </a></span>
 alvorlige Scener, og den kyske Frihed, hvormed
-hun helt igjennem førte sig.</p>
+hun helt igjennem førte sig.</p>
 
 <p>Hun vidste, at Poul sad i Parkettet &mdash; men
-hun vidste ikke, om hun var glad eller bedrøvet
+hun vidste ikke, om hun var glad eller bedrøvet
 over det.</p>
 
-<p>Publicum var begeistret, og Aviserne var næste
+<p>Publicum var begeistret, og Aviserne var næste
 Morgen dog for en Gangs Skyld enige om Noget,
 nemlig om, at Balletten havde faaet en ny, vordende
-Primadonna; det morede Marie at læse,
-men hun læste det egentlig som Noget, der
+Primadonna; det morede Marie at læse,
+men hun læste det egentlig som Noget, der
 handlede om en Anden, en ganske Anden end den
 Marie, der sad i Baghuset i Store Kongensgade.</p>
 
@@ -12857,77 +12818,77 @@ at vi To er voxet op i samme Gaard!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>&mdash; Terndrup kom efter Løfte op til Mille
+<p>&mdash; Terndrup kom efter Løfte op til Mille
 Buxbom og gav Referat &mdash; Mille var bleven meget
 gammel.</p>
 
 <p>Hun havde virkelig for et Par Maaneder siden
 faaet sat igjennem, at hun var kommen til at bo
-i et Slags Gjæstehjem, der styredes af <span class="sic" title="[sic]">St:</span> Apollonia
-Søstrene, og i Begyndelsen havde dette selvfølgelig
-været det eneste Sted paa Jorden, hvor
-hun overhovedet kunde tænke sig at existere. Men
-lige saa selvfølgeligt havde Bladet vendt sig. &mdash;
-"Nei, jeg vil ikke dø hos Katholikerne," havde
-hun erklæret. "Katholiklig, dem ryger de over og
-læser over og gjør Stads af, men almindelige Lig,<span class="pagenum"><a name="Side_384" id="Side_384" title="[S. 384]"> </a></span>
+i et Slags Gjæstehjem, der styredes af <span class="sic" title="[sic]">St:</span> Apollonia
+Søstrene, og i Begyndelsen havde dette selvfølgelig
+været det eneste Sted paa Jorden, hvor
+hun overhovedet kunde tænke sig at existere. Men
+lige saa selvfølgeligt havde Bladet vendt sig. &mdash;
+"Nei, jeg vil ikke dø hos Katholikerne," havde
+hun erklæret. "Katholiklig, dem ryger de over og
+læser over og gjør Stads af, men almindelige Lig,<span class="pagenum"><a name="Side_384" id="Side_384" title="[S. 384]"> </a></span>
 som jeg og andre Lutheranere, de bliver puttet i
-en umalet Fyrretræs Kiste og baaret ned ad
-Kjøkkentrappen &mdash; det har jeg selv seet! Nei, nu
+en umalet Fyrretræs Kiste og baaret ned ad
+Kjøkkentrappen &mdash; det har jeg selv seet! Nei, nu
 har jeg igjen gjort ordentlig Aftale om min Begravelse,
 og Be'emanden veed Besked!"</p>
 
 <p>Og saa sad hun da nu i Nyhavn hos en
-Skræderfamilie og var foreløbig henrykt baade
-over Værelset, Udsigten og Skræderfamilien; det
-var jo nok lidt høit oppe &mdash; fjerde Sal &mdash; "men
-saa er man saa rart nær ved Pulterkammeret,"
+Skræderfamilie og var foreløbig henrykt baade
+over Værelset, Udsigten og Skræderfamilien; det
+var jo nok lidt høit oppe &mdash; fjerde Sal &mdash; "men
+saa er man saa rart nær ved Pulterkammeret,"
 mente hun, "og det er en vigtig Post!"</p>
 
-<p>Løvfrøen havde hun skilt sig af med og i
+<p>Løvfrøen havde hun skilt sig af med og i
 Steden faaet en Skildpadde, som var meget oplivende,
 sagde hun: det var et roligt Dyr, rigtig
-passende for ældre, enlige Folk, og grumme billigt
+passende for ældre, enlige Folk, og grumme billigt
 at holde, for Vinteren igjennem spiste den slet
-Ingenting, men for Øieblikket var Padden laant ud
+Ingenting, men for Øieblikket var Padden laant ud
 til Nabokonen, der sommetider var noget tungsindig
-af sig og derfor trængte til Opmuntring.</p>
+af sig og derfor trængte til Opmuntring.</p>
 
-<p>Terndrup blev anbragt i Lænestolen, og Terndrup
-maatte fortælle.</p>
+<p>Terndrup blev anbragt i Lænestolen, og Terndrup
+maatte fortælle.</p>
 
 <p>&mdash; "Herregud, at lille Marie nu er naaet <em>saa</em>
-vidt!" sagde Jomfruen rørt. "Kan De huske, da
+vidt!" sagde Jomfruen rørt. "Kan De huske, da
 hun sad paa Skammelen under Vinduet og skrev
 paa sin Tavle! &mdash; Poppe kunde saa godt lide
-hende &mdash; ja, nu er der gaaet Møl i ham, det
-gamle Skind, og Gud veed, hvad Bombebøssen
-gjør med de tyve Kroner &mdash; og hun var et fromt
+hende &mdash; ja, nu er der gaaet Møl i ham, det
+gamle Skind, og Gud veed, hvad Bombebøssen
+gjør med de tyve Kroner &mdash; og hun var et fromt
 Barn: hun skal ogsaa have mit Ravhjerte, naar jeg<span class="pagenum"><a name="Side_385" id="Side_385" title="[S. 385]"> </a></span>
-er død og borte og er kommen honnet i Jorden!
+er død og borte og er kommen honnet i Jorden!
 &mdash; Ak, ja, man bliver gammel, og man har det
-ensomt. Gudbevares, Skræderens er flinke Folk,
+ensomt. Gudbevares, Skræderens er flinke Folk,
 det var Synd at klage paa dem, men fine er de
-jo ikke, og han er da egentlig ogsaa kun Buxeskræder
+jo ikke, og han er da egentlig ogsaa kun Buxeskræder
 &mdash; ja, det vil sige, han vender en bedre
 Frakke imellem og syer en Vest om, men alligevel
-&mdash; nei! Frøken Hansen synger ikke mere i
+&mdash; nei! Frøken Hansen synger ikke mere i
 Garnisons &mdash; hun har rent mistet Stemmen, og
 nu gaaer hun rundt og seer paa Leiligheder &mdash;
 ikke fordi hun flytter &mdash; hun har jo sine to
-Værelser i 'Trøstens Bolig' &mdash; men forat faae
+Værelser i 'Trøstens Bolig' &mdash; men forat faae
 Tiden til at gaa med Noget &mdash; og Madam Siegler
 tager ikke mere ud til Middag, og Madam Asters
-er bleven værkelig. &mdash; Lirekasserne er heller ikke
-mere, hvad de <em>har</em> været &mdash; det er altid saadan
+er bleven værkelig. &mdash; Lirekasserne er heller ikke
+mere, hvad de <em>har</em> været &mdash; det er altid saadan
 gesvindte Melodier, de nu spiller, saa man faaer
 hel ondt i Hovedet, naar man vil nikke Tacten
 med. &mdash; Nei, det var andre Tider, Terndrup, da
 vi boede i Hus sammen i Gothersgade &mdash; har
 Duerne det godt? &mdash; Ja, jeg vilde gjerne give Dem
-en lille Ting med til Marie, der kunde glæde
-hende, men jeg veed saamænd ikke, hvad det
-skulde være &mdash; jo, bi lidt! Jeg maa have dem i
+en lille Ting med til Marie, der kunde glæde
+hende, men jeg veed saamænd ikke, hvad det
+skulde være &mdash; jo, bi lidt! Jeg maa have dem i
 Commoden!"</p>
 
 <p>Og Jomfruen ledte og ledte i tre Commodeskuffer,
@@ -12938,24 +12899,24 @@ en gulnet Convolut.</p>
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_386" id="Side_386" title="[S. 386]"> </a></span></p>
 
 <p>"Giv lille Marie dem," sagde hun, "det vil
-fornøie hende at se, at jeg har gjemt dem!"</p>
+fornøie hende at se, at jeg har gjemt dem!"</p>
 
 <p>"Hvad for nogen?" spurgte <a class="corr" name="rett_25" id="rett_25" title="var: Tendrup">Terndrup</a> og vendte
 og dreiede Convoluten.</p>
 
-<p>"Aa, det er saamænd ikke Andet end et Par
+<p>"Aa, det er saamænd ikke Andet end et Par
 Blomster, hun engang gav mig for mange Aar
 siden &mdash; jeg troer, hun havde faaet dem af den
 lille Poul Lange &mdash; ja, nu er <em>han</em> vel ogsaa
 bleven stor, for Officeer <em>er</em> han da &mdash; men det
-kunde jo være, det vilde more hende at faae dem
-igjen saa længe efter. &mdash; Husk nu at give hende
+kunde jo være, det vilde more hende at faae dem
+igjen saa længe efter. &mdash; Husk nu at give hende
 dem, og sig, at hun snart skal se op til sin gamle
-Læremo'er!"</p>
+Læremo'er!"</p>
 
 <p>"Det skal jeg!</p>
 
-<p>"Ak, ja, Herregud, man er skrøbelig, Terndrup.
+<p>"Ak, ja, Herregud, man er skrøbelig, Terndrup.
 Og saa har Doctoren her i Gaden ikke
 mindste Begreb om, hvad jeg feiler!"</p>
 
@@ -12966,24 +12927,24 @@ Alderdom er da ingen Sygdom, vel?"</p>
 
 <p>"Nei, det er det jo ikke."</p>
 
-<p>"Bare jeg kunde dø, Terndrup &mdash; men jeg
-troer, Sjælen er groet fast i Ryggen paa mig!"</p>
+<p>"Bare jeg kunde dø, Terndrup &mdash; men jeg
+troer, Sjælen er groet fast i Ryggen paa mig!"</p>
 
 <p>"Aa, hvad, saa slemt er det vel heller ikke!
 &mdash; Men nu maa jeg afsted &mdash; Farvel, Jomfru!"</p>
 
-<p>Terndrup var allerede ude af Døren, da han
+<p>Terndrup var allerede ude af Døren, da han
 blev kaldt tilbage:</p>
 
 <p>"Der var blot een Ting, jeg endnu vilde sige<span class="pagenum"><a name="Side_387" id="Side_387" title="[S. 387]"> </a></span>
-Dem &mdash; De skal have Lænestolen efter mig &mdash; jo
+Dem &mdash; De skal have Lænestolen efter mig &mdash; jo
 De skal!"</p>
 
 <p>"Skal <em>jeg</em>! &mdash; Er der da ikke en eneste
-Præst eller Doctor, som De &mdash;"</p>
+Præst eller Doctor, som De &mdash;"</p>
 
 <p>"Nei, der er ikke. &mdash; Men De maa selv koste
-nyt Betræk til den!"</p>
+nyt Betræk til den!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
@@ -13004,51 +12965,51 @@ Poul inden hans Afreise.</p>
 
 <p>Poul vilde havt Marie bedt med, men det
 vilde Faderen ikke paa nogen Maade vide af. &mdash;
-"Vi gjør ikke Fester for Balletdronninger," sagde
+"Vi gjør ikke Fester for Balletdronninger," sagde
 han, "og Du har allerede havt Maskepi nok med
 Baghuset &mdash; mere end nok!"</p>
 
-<p>Saa fandt Poul sig ogsaa i det og trøstede
+<p>Saa fandt Poul sig ogsaa i det og trøstede
 sig med, at Marie egentlig var alt for god til at
 tages om Livet af Alle og Enhver &mdash; "og hun
-vilde saamænd heller ikke engang have moret sig,"
+vilde saamænd heller ikke engang have moret sig,"
 mente han.</p>
 
 <p>Men more sig, det gjorde Poul. Marie sad
-Balaftenen i Mørke i aabent Vindue, og saae over
-mod den oplyste Etage. Musiken lød ned til
-hende, Par for Par bevægede sig forbi Ruderne &mdash;
+Balaftenen i Mørke i aabent Vindue, og saae over
+mod den oplyste Etage. Musiken lød ned til
+hende, Par for Par bevægede sig forbi Ruderne &mdash;
 <em>der</em> var Poul med en ung, smuk Dame. De
 standsede i Vinduesfordybningen, han lo og saae
-straalende fornøiet ud &mdash; nu bøiede han sig ind<span class="pagenum"><a name="Side_389" id="Side_389" title="[S. 389]"> </a></span>
+straalende fornøiet ud &mdash; nu bøiede han sig ind<span class="pagenum"><a name="Side_389" id="Side_389" title="[S. 389]"> </a></span>
 bag Gardinet og hviskede Noget til hende &mdash; <em>hun</em>
 saae ned &mdash; Parret forsvandt.</p>
 
-<p>Og Marie græd. Hvad hjalp det hende, at
-Aviserne sagde, hun havde lagt hele Kjøbenhavn
-for sine Fødder, naar <em>han</em>, han, den Eneste &mdash;
+<p>Og Marie græd. Hvad hjalp det hende, at
+Aviserne sagde, hun havde lagt hele Kjøbenhavn
+for sine Fødder, naar <em>han</em>, han, den Eneste &mdash;
 aa, det var til at fortvivle over! Illusion efter Illusion
-var tabt, fløiet som Trækfuglene i den kolde
+var tabt, fløiet som Trækfuglene i den kolde
 Efteraarsnat &mdash; forbi, forbi!</p>
 
 <p>Og hun aabnede den gulnede Convolut, som
 hun samme Dag havde faaet af Terndrup &mdash; et
-Barndomsminde dæmrede frem for hende: hun
+Barndomsminde dæmrede frem for hende: hun
 huskede saa tydeligt, da Poul gav hende den lille
-Buket, han selv havde plukket i Grønsværen om
-Lindetræet &mdash; nu stod ogsaa <em>det</em> afbladet, sort
-og nøgent mod den stjerneklare Himmel. Tidligere
-vilde de tørre Blade have været hende en
+Buket, han selv havde plukket i Grønsværen om
+Lindetræet &mdash; nu stod ogsaa <em>det</em> afbladet, sort
+og nøgent mod den stjerneklare Himmel. Tidligere
+vilde de tørre Blade have været hende en
 Relikvie &mdash; nu var de kun Symbolet paa en tabt
 Illusion.</p>
 
 <p>&mdash; "Far hen for Vinden, forsvind i Rummet &mdash;
-den visne Blomst grønnes aldrig mere!"</p>
+den visne Blomst grønnes aldrig mere!"</p>
 
 <p>Og ud i Septembernatten flyver Convoluten
-med de skjørnede Stilke og det smulrede Løv, et
-Vindpust løfter den opad, op over Lindetræet &mdash;
-saa bliver den borte i Mørket.</p>
+med de skjørnede Stilke og det smulrede Løv, et
+Vindpust løfter den opad, op over Lindetræet &mdash;
+saa bliver den borte i Mørket.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_390" id="Side_390" title="[S. 390]"> </a></span></p>
@@ -13060,15 +13021,15 @@ saa bliver den borte i Mørket.</p>
 
 
 <p>&mdash; I Februar fik Marie et underligt Brev fra
-Poul, fra Vestindien. Hun maatte læse det baade
-to og tre Gange, før hun rigtig forstod det.</p>
+Poul, fra Vestindien. Hun maatte læse det baade
+to og tre Gange, før hun rigtig forstod det.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Det lød saadan:</p>
+<p>Det lød saadan:</p>
 
 <div class="blockquot">
-<p class="l2">Min egen, kjære Marie!</p>
+<p class="l2">Min egen, kjære Marie!</p>
 
 <p>Jeg veed slet ikke, hvordan jeg skal faae
 begyndt, og endnu mindre, hvordan jeg skal
@@ -13077,26 +13038,26 @@ faae sagt, hvad jeg vil.</p>
 <p>Jeg skammer mig som en Hund over mig
 selv, det er sikkert, men det er forresten alt
 for lidt sagt. Naar jeg blot i fem Minuter
-nu kunde se Dig ind i Øinene &mdash; eller maaske
-slaa mine Øine ned for Dig! &mdash; Men det er
+nu kunde se Dig ind i Øinene &mdash; eller maaske
+slaa mine Øine ned for Dig! &mdash; Men det er
 jo umuligt &mdash; og komme hjem uden at have
 skrevet Dig til, som det er, det vil jeg heller
 ikke.</p>
 
-<p>Marie, jeg er en Æsel! Jeg veed jo godt,
+<p>Marie, jeg er en Æsel! Jeg veed jo godt,
 at <em>Du</em> holder af mig &mdash; hvis Du da ikke har<span class="pagenum"><a name="Side_391" id="Side_391" title="[S. 391]"> </a></span>
-skiftet Sind, mens jeg har været borte &mdash; og
+skiftet Sind, mens jeg har været borte &mdash; og
 <em>jeg</em> holder mere af Dig end af noget andet
 Menneske paa Jorden &mdash; det har jeg altid
 gjort. Men jeg er en letsindig Hund. Og
-det er saa underligt, at jeg egentlig først,
+det er saa underligt, at jeg egentlig først,
 efterat vi havde staaet Skagen ud, blev rigtig
 klar over, at Du var den Eneste i hele
 Verden, jeg vilde have til Kone &mdash; hvis Du
-da ellers vilde have mig. Det tænkte jeg saa
+da ellers vilde have mig. Det tænkte jeg saa
 paa at ville skrive til Dig fra Madeira, men
 det blev ikke til Noget, for Du veed jo, at
-Skriveri aldrig har været min Sag, og jeg
+Skriveri aldrig har været min Sag, og jeg
 syntes ogsaa, det var naturligst at sige saadan
 Noget mundtligt, naar jeg kom hjem, i Steden
 for at skrive det &mdash; og Du vidste det vel ogsaa
@@ -13109,11 +13070,11 @@ Altsammen, men nu kommer det.</p>
 og <em>jeg</em> var med. Jeg veed godt, at
 Du ikke kan forstaa det, men jeg vil alligevel
 have Lov at skrive det, for sandt er det:
-jeg tænkte paa <em>Dig</em>, og ikke paa noget Andet
+jeg tænkte paa <em>Dig</em>, og ikke paa noget Andet
 end Dig hele Veien ud, baade da vi roede ind
 til Quaien, og da vi red ud til den forbandede
 Plantage, og jeg var saa glad, som jeg ikke
-længe har været. Men netop fordi jeg tænkte
+længe har været. Men netop fordi jeg tænkte
 paa Dig hele Tiden, var jeg munter, overstadig,<span class="pagenum"><a name="Side_392" id="Side_392" title="[S. 392]"> </a></span>
 og gjorde Kur til Damerne over en
 lav Sko.</p>
@@ -13122,33 +13083,33 @@ lav Sko.</p>
 Damerne hjemme &mdash; Du kjender Spanierinden
 i "Fjernt fra Danmark"! Der var
 En af dem, som jeg dansede meget med.
-Hun var kjøn &mdash; det vil sige, det syntes jeg
+Hun var kjøn &mdash; det vil sige, det syntes jeg
 igaar &mdash; og hun var venlig og indladende
 og alt Muligt. Jeg maatte tale <em>om Dig</em>
 med et Menneske &mdash; netop fordi Du er saa
 forskjellig fra alle dem, jeg var sammen med
-&mdash; og saa fortalte jeg hende Løst og Fast:
+&mdash; og saa fortalte jeg hende Løst og Fast:
 at vi var voxet op sammen og havde holdt af
-hinanden som Børn, at Du allerede var en berømt
-Danserinde, og at jeg vilde fri høitideligt
+hinanden som Børn, at Du allerede var en berømt
+Danserinde, og at jeg vilde fri høitideligt
 til Dig, saa snart jeg kom hjem &mdash; det var ligefrem
 en Lettelse at faae talt ud. Og hun var
 saa deltagende, spurgte, hvad Du hed &mdash; kun
 Fornavn naturligvis &mdash; og jeg sagde hende
 det, og hun gjentog: "Marie, Marie, Marie"
-&mdash; og <em>det</em> lød meget kjønnere end hele Balmusiken.</p>
+&mdash; og <em>det</em> lød meget kjønnere end hele Balmusiken.</p>
 
-<p>Ja, kan Du saa gjætte Dig til Resten?
+<p>Ja, kan Du saa gjætte Dig til Resten?
 Nei, det er Ulykken, det kan Du ikke, for
 det er Du alt for god og honnet til, og der
 er naturligvis heller ikke et Menneske, der
-vil forstaa, at man kan bære sig saadan ad.</p>
+vil forstaa, at man kan bære sig saadan ad.</p>
 
-<p>Kjære, lille Marie, jeg vil ikke gjøre mig
+<p>Kjære, lille Marie, jeg vil ikke gjøre mig
 bedre, end jeg er, men det <em>var</em> hende, som<span class="pagenum"><a name="Side_393" id="Side_393" title="[S. 393]"> </a></span>
-ude i den mørke Palmeallee pludselig slog
+ude i den mørke Palmeallee pludselig slog
 sine Arme om Halsen paa mig og sagde
-noget Sludder, som jeg i Øieblikket tog for
+noget Sludder, som jeg i Øieblikket tog for
 gode Varer &mdash; jeg havde jo ogsaa drukket en
 hel Del iskold Champagne, og varmt var
 det &mdash; noget Sludder om, at her i Vestindien
@@ -13159,7 +13120,7 @@ voldsomt durkdrevent af hende, for det var
 den eneste Maade, hun kunde fange mig
 paa.</p>
 
-<p>Jeg tænkte paa <em>Dig</em>, men jeg tog <em>hende</em>
+<p>Jeg tænkte paa <em>Dig</em>, men jeg tog <em>hende</em>
 i mine Arme.</p>
 
 <p>Og nu er jeg saa voldsom ulykkelig og
@@ -13168,15 +13129,15 @@ tilgive mig. Men det troer jeg nu alligevel,
 Du kan, for Du er saa god, og jeg er egentlig
 saa umaadelig glad over at have faaet
 Dig sagt alt det, jeg vilde. Men Anledningen
-skulde jo rigtignok helst have været
+skulde jo rigtignok helst have været
 en anden.</p>
 
 <p>Holder Du af mig endnu, saa skriv
 to Ord til mig, til Havre &mdash; saa veed jeg
-dog, om jeg er kjøbt eller solgt, inden jeg
+dog, om jeg er kjøbt eller solgt, inden jeg
 kommer hjem. Men Du skal ikke sige Noget
 til Nogen &mdash; for med Fader maa man varpe
-sig frem, og det vil jeg selv gjøre.</p>
+sig frem, og det vil jeg selv gjøre.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_394" id="Side_394" title="[S. 394]"> </a></span></p>
 
@@ -13200,60 +13161,60 @@ Eneste, hun betroede sin Lykke til.</p>
 
 
 <p>Sidst i Marts kom Poul hjem med Corvetten,
-brunet af Vestindiens Sol og straalende af Glæde.
+brunet af Vestindiens Sol og straalende af Glæde.
 <em>Naar</em> han kunde, stjal han sig over til Marie i
-hendes Hjem, ellers mødtes de kun hos Duborgs.</p>
+hendes Hjem, ellers mødtes de kun hos Duborgs.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>I Begyndelsen af Juni var det Ragnas Fødselsdag.
-Hendes Forældre havde været paa officiel
+<p>I Begyndelsen af Juni var det Ragnas Fødselsdag.
+Hendes Forældre havde været paa officiel
 Visit om Formiddagen, men til om Aftenen var
-der bedt større Selskab: Holst, Berner og Terndrup,
+der bedt større Selskab: Holst, Berner og Terndrup,
 Poul og Marie.</p>
 
-<p>&mdash; "Jomfru Buxbom er død imorges," sagde
+<p>&mdash; "Jomfru Buxbom er død imorges," sagde
 Terndrup, "og det er godt for <em>hende</em>, men jeg
-vil ligegodt savne at komme op og høre paa
-hendes Kjørileis en Gang om Maaneden, det veed
+vil ligegodt savne at komme op og høre paa
+hendes Kjørileis en Gang om Maaneden, det veed
 Gud, jeg vil!"</p>
 
-<p>"Herregud, er <em>hun</em> borte!" udbrød Berner.
-"Den Slags Existenser døer ud og erstattes ikke
+<p>"Herregud, er <em>hun</em> borte!" udbrød Berner.
+"Den Slags Existenser døer ud og erstattes ikke
 af lignende ny."</p>
 
 <p>"Ja, kan De huske, jeg kaldte hende den
 sidste sorte Rotte?" vedblev Terndrup. "Nu, da<span class="pagenum"><a name="Side_396" id="Side_396" title="[S. 396]"> </a></span>
-hun er død, kan <em>det</em> saa ikke give Dem det
-'Puf', De trænger til for at lade Bogen komme ud?"</p>
+hun er død, kan <em>det</em> saa ikke give Dem det
+'Puf', De trænger til for at lade Bogen komme ud?"</p>
 
 <p>"Nei, det troer jeg dog ikke," svarede Berner
-med et Smil. "Min Bog skulde jo ikke beskjæftige
+med et Smil. "Min Bog skulde jo ikke beskjæftige
 sig med Symboler men med Realiteter!"</p>
 
 <p>Saa kom Holst.</p>
 
 <p>&mdash; "Det er da en Evighed, siden man har
 seet noget til Dig!" brummede Duborg. "Man
-skulde tro, Du havde været udenlands!"</p>
+skulde tro, Du havde været udenlands!"</p>
 
 <p>"Udenlands!" gjentog Holst. "Nei! Jeg forlader
-ikke uden bydende Nødvendighed mit kjære
-Kjøbenhavn, men jeg har havt forfærdelig travlt!"</p>
+ikke uden bydende Nødvendighed mit kjære
+Kjøbenhavn, men jeg har havt forfærdelig travlt!"</p>
 
 <p>"Hvormed?"</p>
 
-<p>"Med de forberedende Arbeider og Forsøg,
-der har været nødvendige for at kunne bringe Fru
-Ragna en Fødselsdagsgave &mdash; værsaagod!"</p>
+<p>"Med de forberedende Arbeider og Forsøg,
+der har været nødvendige for at kunne bringe Fru
+Ragna en Fødselsdagsgave &mdash; værsaagod!"</p>
 
 <p>Ragna aabnede en Mappe, han rakte hende,
 og fandt en Radering: et Billede af Gaarden i
-hendes gamle Hjem, hvor Lindetræet løftede sin
+hendes gamle Hjem, hvor Lindetræet løftede sin
 Krone op over Taget.</p>
 
-<p>"Nei, hvor det er kjønt!" udbrød Ragna. "Og
-endnu kjønnere af Dem at tænke paa <em>mig</em> &mdash;
+<p>"Nei, hvor det er kjønt!" udbrød Ragna. "Og
+endnu kjønnere af Dem at tænke paa <em>mig</em> &mdash;
 Tusind Tak!"</p>
 
 <p>"Ja, det er jo det 'historiske Vindue'," sagde
@@ -13261,31 +13222,31 @@ Holst. "Havde Duborg ikke hin Morgen seet en
 hvid, uforlovet Arm lukke det op, saa Gud veed,
 hvordan Alting var gaaet!"</p>
 
-<p>"Saa havde Du formodentlig endnu været en<span class="pagenum"><a name="Side_397" id="Side_397" title="[S. 397]"> </a></span>
+<p>"Saa havde Du formodentlig endnu været en<span class="pagenum"><a name="Side_397" id="Side_397" title="[S. 397]"> </a></span>
 fri Mand," sagde Ragna til Duborg, "som en
-Kunstner jo bør være!"</p>
+Kunstner jo bør være!"</p>
 
 <p>"Det er nok muligt," svarede Duborg, "men
-saa havde jeg heller ikke havt en enevældig Minister,
+saa havde jeg heller ikke havt en enevældig Minister,
 der styrede mine Affairer &mdash; og styrede
 dem godt! &mdash; Men hvad er <em>det</em>, Holst, er Du begyndt
 at radere?"</p>
 
 <p>"Ja, jeg er! Jeg havde en temmelig bestemt
-Fornemmelse af, at Kjøbelysten hos det velhavende
+Fornemmelse af, at Kjøbelysten hos det velhavende
 Bourgeoisi begyndte at tabe sig &mdash; i alt Fald
-overfor <em>mine</em> Mesterværker &mdash; og saa tog jeg fat
-paa Radeernaalen og prøvede mig frem &mdash; ja, det
-er det første rigtige Forsøg, din Kone har faaet."</p>
+overfor <em>mine</em> Mesterværker &mdash; og saa tog jeg fat
+paa Radeernaalen og prøvede mig frem &mdash; ja, det
+er det første rigtige Forsøg, din Kone har faaet."</p>
 
-<p>"Det er sgu godt!" erklærede Duborg.</p>
+<p>"Det er sgu godt!" erklærede Duborg.</p>
 
-<p>"Ja, Løvenørn-Petersen fik ogsaa hel ondt af
+<p>"Ja, Løvenørn-Petersen fik ogsaa hel ondt af
 det igaar &mdash; men det skal nok blive bedre," forsikrede
 Holst, "og gjennem det Utal af fortrinlige
 Blade, der efterhaanden vil udkomme fra min
 agtede Haand, skal Efterverdenen faae et Begreb
-om, hvordan <em>det</em> gamle Kjøbenhavn saae ud, der
+om, hvordan <em>det</em> gamle Kjøbenhavn saae ud, der
 var tilbage ved Aarhundredets Begyndelse."</p>
 
 <p>"Det kan jeg lide!" sagde Berner. "Det er
@@ -13295,26 +13256,26 @@ historisk Opdragelse, det kommer an paa!"</p>
 <p>&mdash; "Men jeg glemmer jo rent, at jeg har en
 Present endnu!" sagde Holst og tog en lille Convolut
 frem af Lommen, lukkede den op og gav
-Ragna en Firkløver. &mdash; "Den fandt jeg under Deres
-Faders Lindetræ forleden, da jeg var inde i Gaarden<span class="pagenum"><a name="Side_398" id="Side_398" title="[S. 398]"> </a></span>
-og gjøre en Skizze til Raderingen &mdash; den bringer
+Ragna en Firkløver. &mdash; "Den fandt jeg under Deres
+Faders Lindetræ forleden, da jeg var inde i Gaarden<span class="pagenum"><a name="Side_398" id="Side_398" title="[S. 398]"> </a></span>
+og gjøre en Skizze til Raderingen &mdash; den bringer
 nok Lykke, skal De se!"</p>
 
 <p>"Tillader De!" sagde Berner, reiste sig hurtigt
-og saae interesseret paa Firkløveren. "Og <em>den</em>
+og saae interesseret paa Firkløveren. "Og <em>den</em>
 har De virkelig plukket i Generalconsulens Gaard?"</p>
 
 <p>"Ja, det veed Gud, jeg har! Der stod et Par
-Kløverplanter under Lindetræet, og saa &mdash;"</p>
+Kløverplanter under Lindetræet, og saa &mdash;"</p>
 
 <p>"Det er <i>Trifolium resupinatum</i>!" sagde
-Berner næsten høitideligt.</p>
+Berner næsten høitideligt.</p>
 
-<p>"Den fra Pladsen om <a class="corr" name="rett_26" id="rett_26" title="var: Thvorvaldsens">Thorvaldsens</a> Musæum
+<p>"Den fra Pladsen om <a class="corr" name="rett_26" id="rett_26" title="var: Thvorvaldsens">Thorvaldsens</a> Musæum
 &mdash; 'Planten funden og forsvunden'!"</p>
 
-<p>"Ja, den italienske Kløverart, som i sin Tid
-kom hertil med det Hø, som var brugt ved Indpakningen
+<p>"Ja, den italienske Kløverart, som i sin Tid
+kom hertil med det Hø, som var brugt ved Indpakningen
 af Marmorstatuerne."</p>
 
 <p>"Men De har jo een Gang tidligere funden
@@ -13324,97 +13285,97 @@ spurgte Holst.</p>
 <p>"Nej, <em>jeg</em> har ikke fundet den," svarede
 Berner, "men jeg har for en Del Aar siden havt
 et Exemplar i min Haand, som jeg tog ud af
-Beltet paa Frøken Marie, og hun sagde dengang,
-at nuværende Lieutenant Lange havde plukket det
+Beltet paa Frøken Marie, og hun sagde dengang,
+at nuværende Lieutenant Lange havde plukket det
 hjemme i sin Faders Gaard."</p>
 
-<p>"Det er sgu rigtigt!" udbrød Terndrup. "Nu
+<p>"Det er sgu rigtigt!" udbrød Terndrup. "Nu
 kan jeg huske det!"</p>
 
 <p>"Men jeg har i Grunden lige til nu troet, at
 der dengang forelaa en Feiltagelse," vedblev Berner,
-"for jeg har siden flere Aar i Træk om Sommeren,
+"for jeg har siden flere Aar i Træk om Sommeren,
 naar Generalconsulen laa paa Landet, listet mig<span class="pagenum"><a name="Side_399" id="Side_399" title="[S. 399]"> </a></span>
 ind i Gaarden og ledt og ledt men aldrig fundet
 hverken <i>Trifolium resupinatum</i> eller nogen anden
-Kløver. &mdash; Og hvordan kan den nu pludselig
-efter saa lang Tids Forløb dukke op?"</p>
+Kløver. &mdash; Og hvordan kan den nu pludselig
+efter saa lang Tids Forløb dukke op?"</p>
 
 <p>Berner satte sig ned og saae og saae paa
-Firkløveren, med og uden Lupe, saae og grundede,
+Firkløveren, med og uden Lupe, saae og grundede,
 og grundede og saae, og var temmelig taus Resten
 af Aftenen.</p>
 
 <p>Saa kom Poul og Marie &mdash; de kom "ganske
-tilfældigt" sammen.</p>
+tilfældigt" sammen.</p>
 
 <p>&mdash; "Maa jeg se min Neveu!" sagde Poul, da
 Gratulationen og Haandtrykningen var endt. "Det
-er saa flot at være Onkel!"</p>
+er saa flot at være Onkel!"</p>
 
 <p>Og Poul og Marie saae paa Drengen sammen
 og snakkede med Drengen sammen, og Marie
-kom pludselig til at tænke sig selv som Tante til
-ham og blev rød i Hovedet ved sine egne Tanker.</p>
+kom pludselig til at tænke sig selv som Tante til
+ham og blev rød i Hovedet ved sine egne Tanker.</p>
 
 <p>&mdash; "Aa, maatte jeg have talt to Ord med
 Dem i Enrum," sagde Terndrup efter Aftensbordet
 til Marie ude i Haven, og saa gik de ind i "Urskoven",
 mens Poul saae langt efter dem.</p>
 
-<p>"Sig mig, bitte Frøken," begyndte han, "det
-Papir med nogle tørrede Blomster i, som jeg gav
+<p>"Sig mig, bitte Frøken," begyndte han, "det
+Papir med nogle tørrede Blomster i, som jeg gav
 Dem engang fra gamle Jomfru Buxbom &mdash; har De
 det endnu?"</p>
 
 <p>"Nei, det har jeg ikke," svarede Marie og
 blev hel ulykkelig.</p>
 
-<p>"Ja, det gjør Ingenting," sagde Terndrup,
+<p>"Ja, det gjør Ingenting," sagde Terndrup,
 "slet Ingenting. &mdash; Men skulde De kunne huske,<span class="pagenum"><a name="Side_400" id="Side_400" title="[S. 400]"> </a></span>
 hvor Papiret blev af, for det kunde saadan more
 mig at vide?"</p>
 
-<p>"Ja &mdash; jo, jeg troer nok, det fløi fra mig en
+<p>"Ja &mdash; jo, jeg troer nok, det fløi fra mig en
 Aften," svarede Marie.</p>
 
 <p>"Se, se! &mdash; Og <em>hvor</em> var det, med Forlov at
-spørge?"</p>
+spørge?"</p>
 
 <p>"Det var hjemme i Gaarden &mdash; jeg ledte efter
-det næste Dag, men det var ikke til at finde, og
-jeg er saa voldsom bedrøvet over det netop nu,
-da gamle Jomfru Buxbom er død &mdash; det havde
-dog været et Minde om hende."</p>
+det næste Dag, men det var ikke til at finde, og
+jeg er saa voldsom bedrøvet over det netop nu,
+da gamle Jomfru Buxbom er død &mdash; det havde
+dog været et Minde om hende."</p>
 
-<p>"Aa, De faaer jo hendes Ravhjerte," trøstede
+<p>"Aa, De faaer jo hendes Ravhjerte," trøstede
 Terndrup, "og hvad de her Blomster angaaer, saa
-skal De ikke sørge &mdash; det var maaske allerbedst,
+skal De ikke sørge &mdash; det var maaske allerbedst,
 det gik, som det gik. &mdash; Ja, Tak, Andet var det
 ikke, jeg vilde!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Man brød sent op og <em>gik</em> hjem i den lune,
+<p>Man brød sent op og <em>gik</em> hjem i den lune,
 lyse Midsommernat.</p>
 
-<p>&mdash; "Hvor er det dog et kjønt Par!" sagde
+<p>&mdash; "Hvor er det dog et kjønt Par!" sagde
 Holst til Berner og Terndrup om <a class="corr" name="rett_27" id="rett_27" title="var: Paul">Poul</a> og Marie,
 der Arm i Arm gik foran.</p>
 
-<p>"Gu, er det saa!" indrømmede Terndrup.</p>
+<p>"Gu, er det saa!" indrømmede Terndrup.</p>
 
-<p>"Ja, og veed De, hvad der er saa velgjørende
+<p>"Ja, og veed De, hvad der er saa velgjørende
 ved de To?" spurgte Berner. "Det er, at de har
 Tro paa Livet, Mod paa Fremtiden &mdash; der er vist
 ikke den Ting i hele Verden, Nogen af dem er
 bange for!"</p>
 
 <p>"Naa &mdash; aa," sagde Terndrup, "jeg troer sgu<span class="pagenum"><a name="Side_401" id="Side_401" title="[S. 401]"> </a></span>
-ikke, Lieutenanten vil være synderlig kaalhøgen,
+ikke, Lieutenanten vil være synderlig kaalhøgen,
 naar han skal til at tale med sin Fader!"</p>
 
-<p>"Det skulde da ogsaa være det Eneste!" indrømmede
+<p>"Det skulde da ogsaa være det Eneste!" indrømmede
 Berner.</p>
 
 <hr class="tb" />
@@ -13430,16 +13391,16 @@ Bogen?"</p>
 
 <p>"Naa, det var da godt! Klem saa bare paa, og
 smed, mens Jernet er varmt! &mdash; Jeg vil dog ogsaa
-nok se den Bog trykt, før jeg tager fra Byen!"</p>
+nok se den Bog trykt, før jeg tager fra Byen!"</p>
 
 <p>"Fra Byen?"</p>
 
-<p>"Ja &mdash; jeg reiser til Efteraaret &mdash; til Hønsetiden,"
+<p>"Ja &mdash; jeg reiser til Efteraaret &mdash; til Hønsetiden,"
 svarede Terndrup og saae ned.</p>
 
 <p>"Men hvorhen dog?"</p>
 
-<p>"Til Jylland, begribeligvis! Først tager jeg
+<p>"Til Jylland, begribeligvis! Først tager jeg
 over ad Skjern til, og saa seer jeg, hvor jeg vil
 slaa mig ned for Resten af min Levetid."</p>
 
@@ -13447,7 +13408,7 @@ slaa mig ned for Resten af min Levetid."</p>
 
 <p>"Naa, at jeg havde lovet mig selv o.&nbsp;s.&nbsp;v. &mdash;
 Ja, det har jeg jo paa en Maade ogsaa. &mdash; Men
-saadan Noget skal man ikke love &mdash; for i Længden
+saadan Noget skal man ikke love &mdash; for i Længden
 kan man ikke holde det!"</p>
 
 <p>"Herregud, skal man nu miste <em>Dem</em>! &mdash; Men
@@ -13458,18 +13419,18 @@ har De da Raad til at opgive Forretningen?"</p>
 <p>"Gu', har jeg saa! &mdash; Man er da ikke for
 Ingenting Jyde, og jeg har lagt Skilling paa Skilling."</p>
 
-<p>"Og det skal virkelig være allerede til Efteraaret?"</p>
+<p>"Og det skal virkelig være allerede til Efteraaret?"</p>
 
-<p>"Ja, det er da paa høie Tid!"</p>
+<p>"Ja, det er da paa høie Tid!"</p>
 
 <p>"Hvad vil det sige?"</p>
 
 <p>"Jo, seer De, Vorherre har nu bestemt et
-vist Antal Patroner for enhver Jæger, og jeg har
-jo sparet svært paa mine i over tyve Aar; skydes
+vist Antal Patroner for enhver Jæger, og jeg har
+jo sparet svært paa mine i over tyve Aar; skydes
 op <em>skal</em> de, og saa vil jeg dog helst knalde
 dem af, mens jeg endnu kan se lige ud ad en
-Bøssepibe. &mdash; Godnat, Berner!"</p>
+Bøssepibe. &mdash; Godnat, Berner!"</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_403" id="Side_403" title="[S. 403]"> </a></span></p>
@@ -13481,45 +13442,45 @@ Bøssepibe. &mdash; Godnat, Berner!"</p>
 
 
 <p>Vel var Poul, som Terndrup rigtigt havde
-bemærket, ikke synderlig "kaalhøgen" overfor sin
+bemærket, ikke synderlig "kaalhøgen" overfor sin
 Fader, men der maa jo en Ende paa Alting, og en
-skjønne Dag i Eftersommeren, ude paa Landet,
-opgav han &mdash; efter Poussecaféen &mdash; at "varpe sig
+skjønne Dag i Eftersommeren, ude paa Landet,
+opgav han &mdash; efter Poussecaféen &mdash; at "varpe sig
 frem" og fortalte rent ud, at han og Marie holdt
 af hinanden.</p>
 
 <p>Det blev en artig Scene!</p>
 
-<p>Generalconsulen saae saa forfærdet ud, som
-om Saluten fra mindst ti mellemamerikanske Orlogsmænd
+<p>Generalconsulen saae saa forfærdet ud, som
+om Saluten fra mindst ti mellemamerikanske Orlogsmænd
 var gaaet lige over Hovedet paa ham; han
-kylede Cigaren i Ansigtet paa den nærmeste og mest
-menneskevenlige af Familieløverne, begyndte med
-at spørge, om Poul var bleven gal, sagde derefter,
-at han kun havde Sorg af sine Børn, og erklærede
+kylede Cigaren i Ansigtet paa den nærmeste og mest
+menneskevenlige af Familieløverne, begyndte med
+at spørge, om Poul var bleven gal, sagde derefter,
+at han kun havde Sorg af sine Børn, og erklærede
 saa, aldrig, aldrig at ville finde sig i en saadan
 Forbindelse. &mdash; "Heldigvis," sluttede han, "veed
 jeg dog, at Du som Lieutenant skal have en vis
-Indtægt for at faae Giftermaalstilladelse, og den
-Indtægt kan Du &mdash; heldigvis! &mdash; ikke skaffe, for<span class="pagenum"><a name="Side_404" id="Side_404" title="[S. 404]"> </a></span>
-din Danserinde har vist ikke nogen større Formue,
+Indtægt for at faae Giftermaalstilladelse, og den
+Indtægt kan Du &mdash; heldigvis! &mdash; ikke skaffe, for<span class="pagenum"><a name="Side_404" id="Side_404" title="[S. 404]"> </a></span>
+din Danserinde har vist ikke nogen større Formue,
 vel?"</p>
 
-<p>Poul fandt det klogest ikke at spænde mere
+<p>Poul fandt det klogest ikke at spænde mere
 i den Gang og trak sig tilbage, men Generalconsulen
-lod det ikke være nok med at have sagt
-Poul Besked: han gik næste Dag til Fru Lund.</p>
+lod det ikke være nok med at have sagt
+Poul Besked: han gik næste Dag til Fru Lund.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>&mdash; "Det er nydelige Historier," begyndte han,
-"med min Søn og Deres Datter! Men det har man
-for sin Godhed! Skjøndt jeg ikke havde mindste
-Forpligtelse overfor Dem &mdash; hører De: ikke den
+"med min Søn og Deres Datter! Men det har man
+for sin Godhed! Skjøndt jeg ikke havde mindste
+Forpligtelse overfor Dem &mdash; hører De: ikke den
 mindste! &mdash; saa har jeg dog ladet Dem bo gratis
-her i Huset, jeg har støttet Dem med et fast contant
-Beløb, og saa har De alligevel systematisk
-søgt at lokke min uerfarne Søn &mdash; jo, De har!
+her i Huset, jeg har støttet Dem med et fast contant
+Beløb, og saa har De alligevel systematisk
+søgt at lokke min uerfarne Søn &mdash; jo, De har!
 Da Deres Mand kom i Fedtefadet &mdash;"</p>
 
 <p>"Han var uskyldig, Hr. Generalconsul," indvendte
@@ -13527,23 +13488,23 @@ Fru Lund ydmygt, "det blev han ved med
 at sige til det Sidste!"</p>
 
 <p>"Lad os ikke tale om <em>det</em>! Jeg anklager
-Ingen, men at der ikke kan være Tale om Giftermaal,
+Ingen, men at der ikke kan være Tale om Giftermaal,
 haaber jeg, De som en fornuftig Kone indseer.
 Vel er jeg en fordomsfri og afgjort liberal
 Mand &mdash; en god Demokrat &mdash; men Fordomsfriheden
-har ogsaa sine Grænser, og i dette Tilfælde
+har ogsaa sine Grænser, og i dette Tilfælde
 betegner Begrebet Balletdanserinde som
-Svigerdatter for mig Grænsen, den absolute Grænse.
+Svigerdatter for mig Grænsen, den absolute Grænse.
 Gudbevares, jeg siger ikke Noget om Deres Datter
-i og for sig, men min Søns Hustru &mdash; nei! &mdash;<span class="pagenum"><a name="Side_405" id="Side_405" title="[S. 405]"> </a></span>
-De maa flytte til October, Understøttelsen beholder
+i og for sig, men min Søns Hustru &mdash; nei! &mdash;<span class="pagenum"><a name="Side_405" id="Side_405" title="[S. 405]"> </a></span>
+De maa flytte til October, Understøttelsen beholder
 De!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Fru Lund græd, og Marie græd, da hun i
+<p>Fru Lund græd, og Marie græd, da hun i
 skaansomme Udtryk fik Meddelelsen om det Forefaldne;
-Generalconsulinden sørgede, Duborg brummede,
+Generalconsulinden sørgede, Duborg brummede,
 og Poul saae ikke til sin Fader.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
@@ -13555,22 +13516,22 @@ og Poul saae ikke til sin Fader.</p>
 <h2><a name="KAPITEL_LX" id="KAPITEL_LX"></a>KAPITEL LX</h2>
 
 
-<p>&mdash; "Jeg kommer nok ikke til Jylland iaar før
-efter Hønsetiden," sagde Terndrup. "Ja, jeg <em>har</em><span class="pagenum"><a name="Side_407" id="Side_407" title="[S. 407]"> </a></span>
-nok tænkt det!"</p>
+<p>&mdash; "Jeg kommer nok ikke til Jylland iaar før
+efter Hønsetiden," sagde Terndrup. "Ja, jeg <em>har</em><span class="pagenum"><a name="Side_407" id="Side_407" title="[S. 407]"> </a></span>
+nok tænkt det!"</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Terndrup havde forresten allerede "hævet" sin
-Forretning og realiseret Bøger, Frimærker, Conchylier
+<p>Terndrup havde forresten allerede "hævet" sin
+Forretning og realiseret Bøger, Frimærker, Conchylier
 og "Spirituosa". Han havde imidlertid
-travlt alligevel, var stærkt interesseret i Trykningen
+travlt alligevel, var stærkt interesseret i Trykningen
 af Berners Bog og gjorde flere Afstikkere
-fra Byen uden at have Bøsse med.</p>
+fra Byen uden at have Bøsse med.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>En skjønne Dag stillede han paa Generalconsulens
+<p>En skjønne Dag stillede han paa Generalconsulens
 Kontor.</p>
 
 <p>"Hvad er til Tjeneste?" spurgte Denne og
@@ -13578,14 +13539,14 @@ stillede sig i Audienspositur.</p>
 
 <p>"Aa, det er skam egentlig kun et godt Raad,
 jeg vilde bede om," svarede Terndrup, "men det
-kan jo nok være, det trækker lidt ud, saa jeg
-troer, vi gjør bedst i at sætte os ned."</p>
+kan jo nok være, det trækker lidt ud, saa jeg
+troer, vi gjør bedst i at sætte os ned."</p>
 
 <p>Dermed tog han ugeneert en Stol, og da <em>han</em>
-satte sig, gjorde Generalconsulen fornærmet det
+satte sig, gjorde Generalconsulen fornærmet det
 Samme.</p>
 
-<p>"Det er saamænd angaaende Fru Lund," vedblev
+<p>"Det er saamænd angaaende Fru Lund," vedblev
 Terndrup. "Hvad skal vi stille op med
 hende: hun vil flytte!"</p>
 
@@ -13598,39 +13559,39 @@ jo strengt taget ikke mig ved, men &mdash;"</p>
 <p>"Nei!"</p>
 
 <p>&mdash; "men jeg synes sgu, det er urimeligt! Saa
-faaer jo for det Første Deres Søn længere at gaa,
-naar han vil besøge sin Kjæreste &mdash; naa, han har
+faaer jo for det Første Deres Søn længere at gaa,
+naar han vil besøge sin Kjæreste &mdash; naa, han har
 naturligvis unge Ben, saa &mdash;"</p>
 
-<p>"Kjæreste! Er De gal, Menneske! Hvem taler
+<p>"Kjæreste! Er De gal, Menneske! Hvem taler
 De om?"</p>
 
-<p>"Om Deres Søn og Fru Lunds Datter, begribeligvis!"</p>
+<p>"Om Deres Søn og Fru Lunds Datter, begribeligvis!"</p>
 
 <p>"De faaer aldrig i Evighed hinanden!"</p>
 
-<p>"Naa, ikke det? &mdash; Gjør Fru Lund maaske
-Vanskeligheder, fordi Deres Søn kun er Secondlieutenant?"</p>
+<p>"Naa, ikke det? &mdash; Gjør Fru Lund maaske
+Vanskeligheder, fordi Deres Søn kun er Secondlieutenant?"</p>
 
-<p>"Nei, <em>det</em> troer jeg dog ikke, hun gjør!"</p>
+<p>"Nei, <em>det</em> troer jeg dog ikke, hun gjør!"</p>
 
-<p>"Ja, men hvad kan det da være for? &mdash; Er
+<p>"Ja, men hvad kan det da være for? &mdash; Er
 det monstro, fordi hun veed Noget?"</p>
 
 <p>"Om hvem?"</p>
 
-<p>"Ja, det maatte vel være om Dem!"</p>
+<p>"Ja, det maatte vel være om Dem!"</p>
 
 <p>"Om mig!"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_408" id="Side_408" title="[S. 408]"> </a></span></p>
 
-<p>"Ja, men det kan Deres Søn jo ikke gjøre
+<p>"Ja, men det kan Deres Søn jo ikke gjøre
 ved!"</p>
 
-<p>"Maa jeg bede Dem øieblikkelig &mdash;"</p>
+<p>"Maa jeg bede Dem øieblikkelig &mdash;"</p>
 
-<p>"Ja, jeg skal strax være der! &mdash; Saa maa Fru
+<p>"Ja, jeg skal strax være der! &mdash; Saa maa Fru
 Lund alligevel have faaet Noget at vide &mdash; men
 det er ikke af <em>mig</em>!"</p>
 
@@ -13640,7 +13601,7 @@ det er ikke af <em>mig</em>!"</p>
 ren Mund &mdash; men hun maa jo have faaet Rede
 paa de her Appelsiner!"</p>
 
-<p>Generalconsulen var bleven høirød i Hovedet,
+<p>Generalconsulen var bleven høirød i Hovedet,
 og hans Stemme rystede, da han sagde:</p>
 
 <p>"Jeg indseer virkelig ikke, hvad det vedkommer
@@ -13665,38 +13626,38 @@ tusende Gange og tusende Gange til, saa veed
 <p>"Ja, det er nu ellers, ligesom man tager det!
 &mdash; Jeg har altid havt saadan hvad man kalder
 Misfidus til Dem, og saa var det for en hel Del
-Aar siden, at Deres yngste Søn en Dag solgte
-mig nogle gamle Frimærker, som sad paa Brevene."</p>
+Aar siden, at Deres yngste Søn en Dag solgte
+mig nogle gamle Frimærker, som sad paa Brevene."</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_409" id="Side_409" title="[S. 409]"> </a></span></p>
 
-<p>"Den Satans Dreng!" udbrød Generalconsulen.</p>
+<p>"Den Satans Dreng!" udbrød Generalconsulen.</p>
 
 <p>"Og eet af dem var skam fra Fru Lunds
 Mand!"</p>
 
-<p>"Naa, og det Brev, det læste De?"</p>
+<p>"Naa, og det Brev, det læste De?"</p>
 
-<p>"Ja, jeg gjorde saamænd! &mdash; Det skulde jeg
+<p>"Ja, jeg gjorde saamænd! &mdash; Det skulde jeg
 maaske ikke have gjort, men &mdash;"</p>
 
-<p>"En Gentleman læser ikke andre Folks Breve!"</p>
+<p>"En Gentleman læser ikke andre Folks Breve!"</p>
 
 <p>"Det har De sgu vist egentlig Ret i! Jeg har
 ogsaa fortrudt det, men gjort er gjort!"</p>
 
 <p>"Naa, og Brevet, Brevet!"</p>
 
-<p>"Ja, man maatte jo stave og lægge sammen,
+<p>"Ja, man maatte jo stave og lægge sammen,
 men saa blev Meningen ogsaa grumme tydelig."</p>
 
 <p>"Naa, det blev den!"</p>
 
 <p>"Ja, grumme tydelig! &mdash; De har jo nu altid
-holdt af saadan smaa, mindre propre Nebengeschäfter
-&mdash; ogsaa <em>før</em> De blev Generalconsul &mdash; og saa
+holdt af saadan smaa, mindre propre Nebengeschäfter
+&mdash; ogsaa <em>før</em> De blev Generalconsul &mdash; og saa
 havde De hittet paa &mdash; bare som en Adspredelse,
-begribeligvis &mdash; at smugle Silketøi ind paa Bunden
+begribeligvis &mdash; at smugle Silketøi ind paa Bunden
 af Appelsinkasser, og Kasserne blev slaaet op om
 Natten i Deres Gaard &mdash; jo, de gjorde! &mdash; og De
 brugte Deres Agent, Lund, som Straamand &mdash; det
@@ -13715,10 +13676,10 @@ Mel i Posen!"</p>
 og han havde heller ikke rent Mel i Posen,
 det var Synd at sige, for han havde brugt af de
 Penge, han havde incasseret som Deres Reisende,
-og han kunde ikke erstatte Beløbet. Saa gjorde
+og han kunde ikke erstatte Beløbet. Saa gjorde
 <em>De</em> ham klar paa, at Straffen for Bedrageri var
-meget større end for den Smule Toldsvig, og De
-lovede ham at holde ren Mund med det Første,
+meget større end for den Smule Toldsvig, og De
+lovede ham at holde ren Mund med det Første,
 naar han alene vilde tage sig Skylden paa for det
 Andet!"</p>
 
@@ -13726,15 +13687,15 @@ Andet!"</p>
 
 <p>"Ja, jeg har nu aldrig saadan handlet med
 Breve," svarede Terndrup, stadig lige irriterende
-rolig, "kun med Frimærker, og <em>det</em> er jeg ogsaa
-hørt op med nu &mdash; men forresten er det Brev ikke
+rolig, "kun med Frimærker, og <em>det</em> er jeg ogsaa
+hørt op med nu &mdash; men forresten er det Brev ikke
 til at faae."</p>
 
 <p>"Hvad skal det sige?"</p>
 
-<p>"Nei, for jeg har brændt det."</p>
+<p>"Nei, for jeg har brændt det."</p>
 
-<p>"Har De brændt det?"</p>
+<p>"Har De brændt det?"</p>
 
 <p>"Ja, jeg har sgu. Det skulde jeg maaske ikke
 have gjort &mdash; jeg har ogsaa fortrudt det bagefter!"</p>
@@ -13745,87 +13706,87 @@ sig igjen.</p>
 <p>"Vil De uopholdeligt forlade mit Kontor!"
 sagde han.</p>
 
-<p>"Ja, jeg kan snart være færdig," svarede
+<p>"Ja, jeg kan snart være færdig," svarede
 Terndrup. &mdash; "Men jeg er alligevel bange for, at
-Fru Lund har faaet noget at vide om den Kløver,<span class="pagenum"><a name="Side_411" id="Side_411" title="[S. 411]"> </a></span>
+Fru Lund har faaet noget at vide om den Kløver,<span class="pagenum"><a name="Side_411" id="Side_411" title="[S. 411]"> </a></span>
 siden hun absolut vil flytte, og det er sgu kjedeligt!"</p>
 
-<p>"Kløver! &mdash; Vaas! &mdash; Hvad for en Kløver?"</p>
+<p>"Kløver! &mdash; Vaas! &mdash; Hvad for en Kløver?"</p>
 
 <p>"Ja, Generalconsulen kan nok huske, at Berner
-&mdash; De veed, ham, Deres Svigersøns gode Ven &mdash;
+&mdash; De veed, ham, Deres Svigersøns gode Ven &mdash;
 han kom engang for mange Tider siden og sagde
 til Dem, at han havde faaet et Par visne Blade af en
-sjelden Plante, som skulde være funden i Deres
-Gaard. Det var nu mærkeligt nok, for det var en
-Kløver, som ellers kun findes nede i Italien, og
-som kun var funden eet Sted før i Kjøbenhavn &mdash;
-nei, De maa sgu sidde ned og høre paa mig, for
+sjelden Plante, som skulde være funden i Deres
+Gaard. Det var nu mærkeligt nok, for det var en
+Kløver, som ellers kun findes nede i Italien, og
+som kun var funden eet Sted før i Kjøbenhavn &mdash;
+nei, De maa sgu sidde ned og høre paa mig, for
 det er ligefrem en Historie, der kunde trykkes i
 Aviserne!"</p>
 
-<p>"Alt det Vrøvl kommer jo ikke mig ved!"</p>
+<p>"Alt det Vrøvl kommer jo ikke mig ved!"</p>
 
 <p>"Nei, man skulde ikke tro det, for <em>De</em> faaer
 jo ingen Klipfisk nede fra Italien, vel? Det var jo
-ogsaa <em>det</em>, der var det Mærkelige, at den Plante
+ogsaa <em>det</em>, der var det Mærkelige, at den Plante
 netop skulde voxe i <em>Deres</em> Gaard!"</p>
 
-<p>"Det har været en Feiltagelse. Jeg har selv
-seet efter i flere Aar siden: der har ikke været
-mere Kløver end bag paa min Haand!"</p>
+<p>"Det har været en Feiltagelse. Jeg har selv
+seet efter i flere Aar siden: der har ikke været
+mere Kløver end bag paa min Haand!"</p>
 
 <p>"Det er rigtigt &mdash; men iaar er der sgu!"</p>
 
 <p>"Det er jo umuligt! Men selv om det var
-sandt &mdash; den Kløver iaar kan da ikke stamme fra
-Høet i de Appelsinkasser, som Lund &mdash; selvfølgelig
+sandt &mdash; den Kløver iaar kan da ikke stamme fra
+Høet i de Appelsinkasser, som Lund &mdash; selvfølgelig
 imod mit Vidende og Villie &mdash; muligvis har brugt
 min Gaard til at slaa op i!"</p>
 
-<p>"Jo, det er det Underlige af det: det gjør den<span class="pagenum"><a name="Side_412" id="Side_412" title="[S. 412]"> </a></span>
-nu alligevel! Det er skam, som jeg før sagde, en
+<p>"Jo, det er det Underlige af det: det gjør den<span class="pagenum"><a name="Side_412" id="Side_412" title="[S. 412]"> </a></span>
+nu alligevel! Det er skam, som jeg før sagde, en
 Historie, der er lige til at trykke &mdash; men den er
 lidt lang. &mdash; Seer De, de visne Blade, som Berner
 i sin Tid fik fat paa, de var af en lille Buket, som
-Deres yngste Søn havde plukket her i Gaarden og
+Deres yngste Søn havde plukket her i Gaarden og
 givet Marie Lund."</p>
 
-<p>"Den Satans Dreng!" udbrød Generalconsulen
+<p>"Den Satans Dreng!" udbrød Generalconsulen
 for anden Gang.</p>
 
-<p>"Ja, det er Satan til Dreng!" indrømmede
+<p>"Ja, det er Satan til Dreng!" indrømmede
 Terndrup. &mdash; "Om Forladelse, nu er han jo Lieutenant!
 &mdash; Men, hvad jeg vilde sige, Marie Lund,
-hun havde saamænd, før Berner kom til, givet den
+hun havde saamænd, før Berner kom til, givet den
 gamle Jomfru Buxbom &mdash; De veed hende, der var
 kjendt fra Barn af med Deres Tanter fra Vennebjerg
 &mdash; det Meste af Buketten, og se, Jomfruen
-&mdash; hun var jo saadan sær i mange Dele, men
+&mdash; hun var jo saadan sær i mange Dele, men
 honnet, det var hun &mdash; naa, hun havde gjemt de
 her Blomster i et Papir, og dem gav hun mig
 ifjor, forat jeg skulde fly dem tilbage til Marie
 Lund som en lille Amindelse. Det gjorde jeg
-ogsaa, men saa gik det hverken værre eller bedre,
+ogsaa, men saa gik det hverken værre eller bedre,
 end at Papiret en Aften, da hun stod i et aabent
-Vindue her i Baghuset, fløi fra hende, op over
-Lindetræet. Og saa har der formodentlig været
-lidt Frø ved de visne Stilke, og det har spiret.
-&mdash; Kan De saa se, at Kløveren iaar alligevel
-stammer fra <em>den</em>, Deres Appelsiner har været
+Vindue her i Baghuset, fløi fra hende, op over
+Lindetræet. Og saa har der formodentlig været
+lidt Frø ved de visne Stilke, og det har spiret.
+&mdash; Kan De saa se, at Kløveren iaar alligevel
+stammer fra <em>den</em>, Deres Appelsiner har været
 pakket i? Og troer De ikke, at saadan en italiensk
 Plante i Store Kongensgade, naar man pirred lidt<span class="pagenum"><a name="Side_413" id="Side_413" title="[S. 413]"> </a></span>
-op i de gamle Historier, kunde være, hvad de oppe
+op i de gamle Historier, kunde være, hvad de oppe
 i Criminalretten kalder for et Indicium?"</p>
 
 <p>"Aa, De er jo gal, Menneske &mdash; splittergal!"
 raabte Generalconsulen. "Og jeg skal i alt Fald
-nok sørge for, at der ikke mere skal være Noget
+nok sørge for, at der ikke mere skal være Noget
 at finde i Gaarden &mdash; det kan De stole paa!"</p>
 
-<p>"Aa, ja, saamænd, ja," svarede Terndrup,
-"det kunde jeg næsten tænke mig. &mdash; Men det
-gjør nu Ingenting!"</p>
+<p>"Aa, ja, saamænd, ja," svarede Terndrup,
+"det kunde jeg næsten tænke mig. &mdash; Men det
+gjør nu Ingenting!"</p>
 
 <p>"Ikke det!"</p>
 
@@ -13834,24 +13795,24 @@ paa Tryk!"</p>
 
 <p>"Hvad for en?"</p>
 
-<p>"Kløveren! De veed, Berner &mdash; ham, Deres
-Svigersøns gode Ven &mdash; han har i lange Tider
+<p>"Kløveren! De veed, Berner &mdash; ham, Deres
+Svigersøns gode Ven &mdash; han har i lange Tider
 skrevet paa en Bog om alle Planter og Dyr i hele
-Kjøbenhavn, og nu er den da endelig givet i
-Trykken &mdash; det har saamænd holdt haardt nok at
+Kjøbenhavn, og nu er den da endelig givet i
+Trykken &mdash; det har saamænd holdt haardt nok at
 faae ham til det! &mdash; Jeg har ellers et Correcturark
 i Lommen, som jeg fik Lov at laane &mdash; her skal
 De se, hvad der staaer:</p>
 
 <div class="blockquot">
-<p>"<i>Trifolium resupinatum.</i> Første Gang
+<p>"<i>Trifolium resupinatum.</i> Første Gang
 funden paa Pladsen omkring Thorvaldsens
-Musæum. Senere funden i Generalconsul
+Musæum. Senere funden i Generalconsul
 Lange's Gaard, Store Kongensgade 238."</p>
 </div>
 
 <p>"Se, nu kan De jo luge, saa meget De vil,<span class="pagenum"><a name="Side_414" id="Side_414" title="[S. 414]"> </a></span>
-om Deres Lindetræ &mdash; De kan sgu ikke luge Historien
+om Deres Lindetræ &mdash; De kan sgu ikke luge Historien
 ud af Berners Bog!"</p>
 
 <p>"Det er mig ogsaa ganske ligegyldigt! Naar
@@ -13859,30 +13820,30 @@ der Ingenting findes i Gaarden, saa vil Enhver sige,
 at Deres Hr. Berner har taget feil!"</p>
 
 <p>"Ja, Gud veed! &mdash; Jeg skal sige Dem, han
-har været saa forsigtig at plukke nogle Stykker,
-som han har, pænt tørret, i sit Herbarium."</p>
+har været saa forsigtig at plukke nogle Stykker,
+som han har, pænt tørret, i sit Herbarium."</p>
 
-<p>"Det er Tyveri! Jeg kan sagsøge ham for
-uberettiget Indtrængen paa mit Territorium og
-for Krænkelse af Privatlivets Fred!"</p>
+<p>"Det er Tyveri! Jeg kan sagsøge ham for
+uberettiget Indtrængen paa mit Territorium og
+for Krænkelse af Privatlivets Fred!"</p>
 
-<p>"Det kan De! &mdash; Men De lader nok være
+<p>"Det kan De! &mdash; Men De lader nok være
 med det!"</p>
 
-<p>"Nei, jeg gjør ikke!"</p>
+<p>"Nei, jeg gjør ikke!"</p>
 
-<p>"Jo, gu, gjør De saa! For nu skal <em>jeg</em> sige
+<p>"Jo, gu, gjør De saa! For nu skal <em>jeg</em> sige
 <em>Dem</em> Noget: <em>De</em> kunde ikke staa Dem ved, at
-jeg sørgede for, der i Smaabladene kom en nem
+jeg sørgede for, der i Smaabladene kom en nem
 lille Historie om Generalconsul Lange og Handelsagent
-Lund og Toldsvig og italiensk Kløver. Veed
-De hvad: <em>det</em> Nummer af Avisen, det kjøbte sgu
+Lund og Toldsvig og italiensk Kløver. Veed
+De hvad: <em>det</em> Nummer af Avisen, det kjøbte sgu
 Deres Fader strax!"</p>
 
 <p>"Det Hele beviser Ingenting!"</p>
 
-<p>"Nei, <em>det</em> gjør det ikke &mdash; men De er ligegodt
-en død Mand den Dag, det kommer frem!"</p>
+<p>"Nei, <em>det</em> gjør det ikke &mdash; men De er ligegodt
+en død Mand den Dag, det kommer frem!"</p>
 
 <p>Generalconsulen begyndte at se ud, som om
 han mente Slaget tabt og ikke engang selv troede
@@ -13897,10 +13858,10 @@ Mindste! &mdash; men offentlig Skandale er mig modbydelig!"</p>
 <p>"Ja, mig ogsaa, uha, uha!" forsikrede Terndrup.
 "Men jeg er ellers grumme billig, for jeg
 holder ren Mund, naar bare Fru Lund bliver boende
-&mdash; og De saa lader hendes Datter og Deres Søn
+&mdash; og De saa lader hendes Datter og Deres Søn
 faae hinanden, begribeligvis!"</p>
 
-<p>"Men er De da forrykt, Menneske! <em>Min</em> Søn
+<p>"Men er De da forrykt, Menneske! <em>Min</em> Søn
 og den fattige Balletspringerske &mdash; aldrig!"</p>
 
 <p>"Ja, se fattig kan man nu vel i Grunden ikke
@@ -13909,14 +13870,14 @@ kalde hende."</p>
 <p>"Ikke det!"</p>
 
 <p>"Nei, det kan man ikke &mdash; hun faaer da
-baade at bide og brænde!"</p>
+baade at bide og brænde!"</p>
 
-<p>"Saa! &mdash; Maa jeg spørge hvorfra?"</p>
+<p>"Saa! &mdash; Maa jeg spørge hvorfra?"</p>
 
-<p>"Ja, det skulde jo egentlig være en Hemmelighed,
-men siden Generalconsulen ligefrem spørger
+<p>"Ja, det skulde jo egentlig være en Hemmelighed,
+men siden Generalconsulen ligefrem spørger
 om det, og da De jo saadan paa en Maade er
-nærmest til at vide det &mdash; jo, seer De: Frøkenerne
+nærmest til at vide det &mdash; jo, seer De: Frøkenerne
 paa Vennebjerg har gjort Testamente for nylig &mdash;
 jeg var selv Vitterlighedsvidne sammen med
 Smeden."</p>
@@ -13925,16 +13886,16 @@ Smeden."</p>
 Sagen ved?"</p>
 
 <p>"Jo, det kommer den sgu meget ved! Se,
-de rede Penge, som Frøkenerne efterlader sig &mdash;"</p>
+de rede Penge, som Frøkenerne efterlader sig &mdash;"</p>
 
-<p>"Dem skal maaske Dansefrøkenen have?"</p>
+<p>"Dem skal maaske Dansefrøkenen have?"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_416" id="Side_416" title="[S. 416]"> </a></span></p>
 
 <p>"Nei, aa, nei! &mdash; Nei, dem skal Deres Datter
 have, men se Gaarden &mdash;"</p>
 
-<p>"Ja, <em>den</em> skal min Søn Julius have &mdash; han
+<p>"Ja, <em>den</em> skal min Søn Julius have &mdash; han
 er den eneste Landmand i Familien!"</p>
 
 <p>"Det er nok muligt &mdash; men den er nu ligegodt
@@ -13944,9 +13905,9 @@ testamenteret til Marie Lund."</p>
 &mdash; De to gamle Fruentimmer maa jo gaa i Barndom!"</p>
 
 <p>"Aa, nei, det maa man ikke sige! Det er jo
-nok lidt kleint med Synet for Frøken Hanne, og
-Frøken Sine kunde jo være noget mere skrap til
-at høre, end hun er, men Forstanden, den skader
+nok lidt kleint med Synet for Frøken Hanne, og
+Frøken Sine kunde jo være noget mere skrap til
+at høre, end hun er, men Forstanden, den skader
 Gudskelov Ingenting!"</p>
 
 <p>Generalconsulen gik op og ned ad Gulvet, standsede
@@ -13960,14 +13921,14 @@ Vennebjerg, og endte med at give sig.</p>
 <p>Terndrup var allerede ude paa Gangen, da
 han blev kaldt tilbage.</p>
 
-<p>&mdash; "Hør, den Bog," begyndte Generalconsulen,
+<p>&mdash; "Hør, den Bog," begyndte Generalconsulen,
 "den, som han &mdash; hvad er det nu, han hedder &mdash;"</p>
 
 <p>"Berner!"</p>
 
-<p>"Ja, Berner &mdash; der har altid været mig noget
-Ubehageligt ved den Person, lige fra den første
-Gang, jeg saae ham! &mdash; Den Bog ønsker jeg ikke
+<p>"Ja, Berner &mdash; der har altid været mig noget
+Ubehageligt ved den Person, lige fra den første
+Gang, jeg saae ham! &mdash; Den Bog ønsker jeg ikke
 skal udkomme!"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_417" id="Side_417" title="[S. 417]"> </a></span></p>
@@ -13979,12 +13940,12 @@ skal udkomme!"</p>
 <p>"Det kan jeg sgu ikke!"</p>
 
 <p>"Ja, det om den forbandede &mdash; om denne
-Kløver &mdash; det maa i alt Fald gaa ud! Det stiller jeg
+Kløver &mdash; det maa i alt Fald gaa ud! Det stiller jeg
 som Betingelse, som absolut Betingelse for min &mdash;
 forresten ganske frivillige &mdash; Indvilligelse i Partiet!"</p>
 
 <p>"Ja, ja, saa maa jeg jo se, hvad jeg kan
-gjøre! &mdash; Godmorgen, Hr. Generalconsul!"</p>
+gjøre! &mdash; Godmorgen, Hr. Generalconsul!"</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_418" id="Side_418" title="[S. 418]"> </a></span></p>
@@ -13995,19 +13956,19 @@ gjøre! &mdash; Godmorgen, Hr. Generalconsul!"</p>
 <h2><a name="KAPITEL_LXI" id="KAPITEL_LXI"></a>KAPITEL LXI</h2>
 
 
-<p>Samme Aften søgte Terndrup Berner i hans
+<p>Samme Aften søgte Terndrup Berner i hans
 Hjem.</p>
 
-<p>&mdash; "Hør, Berner," sagde han, "De kommer
-til at gjøre mig en Tjeneste. <span class="corr" title='fjernet: "'></span>Det om den her
+<p>&mdash; "Hør, Berner," sagde han, "De kommer
+til at gjøre mig en Tjeneste. <span class="corr" title='fjernet: "'></span>Det om den her
 Trifolium &mdash; det maa De stryge i Correcturen!"</p>
 
 <p>"Jeg troer, De vil!" svarede Berner og saae
-næsten forfærdet ud. "Dens sporadiske Forekomst
-er jo netop det Mærkeligste i hele Bogen!"</p>
+næsten forfærdet ud. "Dens sporadiske Forekomst
+er jo netop det Mærkeligste i hele Bogen!"</p>
 
 <p>"Ja, det er nok muligt &mdash; men den maa sgu
-væk alligevel! Jeg har ikke Lov saadan at sætte
+væk alligevel! Jeg har ikke Lov saadan at sætte
 Dem ind i hele Redeligheden, men jeg skal sige
 Dem: der er To, som ikke kan faae hinanden,
 uden at De stryger den Trifolium."</p>
@@ -14035,31 +13996,31 @@ vi den forsvinde!"</p>
 
 <p>"Mission &mdash; ja, hvilken Mission?"</p>
 
-<p>Terndrup stod et Øieblik og betænkte sig, saa
-saae han op med et polisk Smil i det ene Øie
+<p>Terndrup stod et Øieblik og betænkte sig, saa
+saae han op med et polisk Smil i det ene Øie
 og svarede:</p>
 
 <p>"Den har jo faaet Dem til at udgive Deres
-Bog &mdash; det var saamænd ellers aldrig bleven til
+Bog &mdash; det var saamænd ellers aldrig bleven til
 Noget uden den."</p>
 
-<p>Det kunde Berner ikke Andet end indrømme;
-saa tænkte han paa Poul og Marie &mdash; og saa
-lovede han &mdash; med et resigneret Suk &mdash; at føie
+<p>Det kunde Berner ikke Andet end indrømme;
+saa tænkte han paa Poul og Marie &mdash; og saa
+lovede han &mdash; med et resigneret Suk &mdash; at føie
 sin gamle Ven.</p>
 
 <p>"Det var Ret!" sagde Terndrup. "Og Bogen
-kan sgu være lige god for <em>det</em>! Men siden De
+kan sgu være lige god for <em>det</em>! Men siden De
 var saa nem at faae i Tale, skal De ogsaa have
 hele Historien!" og saa fortalte han Alt, hvad han
-vidste, fra først til sidst.</p>
+vidste, fra først til sidst.</p>
 
-<p>Berner hørte efter med største Opmærksomhed,
-og da Terndrup omsider var færdig, sad Berner
-endnu lidt og grundede, før han sagde:</p>
+<p>Berner hørte efter med største Opmærksomhed,
+og da Terndrup omsider var færdig, sad Berner
+endnu lidt og grundede, før han sagde:</p>
 
 <p>"Det er altsaa egentlig gamle Jomfru Buxbom,
-som Lieutenant Lange og Frøken Marie kan takke
+som Lieutenant Lange og Frøken Marie kan takke
 for, at de faaer hinanden!"</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_420" id="Side_420" title="[S. 420]"> </a></span></p>
@@ -14074,12 +14035,12 @@ saa &mdash;"</p>
 ved de Blade, De tog fra Marie Lunds Belte!"</p>
 
 <p>"Nei, det er ogsaa sandt! &mdash; Men det er dog
-Marie selv, der har saaet Frøet!"</p>
+Marie selv, der har saaet Frøet!"</p>
 
 <p>"<em>Det</em> er det! &mdash; Men dersom Holst ikke var
 gaaet ind i Generalconsulens Gaard forat tegne,
-saa havde han ikke fundet Firkløveren, og saa
-havde vi været lige nær!"</p>
+saa havde han ikke fundet Firkløveren, og saa
+havde vi været lige nær!"</p>
 
 <p>"Og dersom <em>De</em> ikke paa Forhaand havde
 havt Deres Viden fra det Brev, Terndrup &mdash;"</p>
@@ -14087,26 +14048,26 @@ havt Deres Viden fra det Brev, Terndrup &mdash;"</p>
 <p>"Ja, det, som Lieutenanten solgte mig!"</p>
 
 <p>&mdash; "Og <em>saa</em> siger man, at Livet selv aldrig
-'componerer'!" udbrød Berner. "Jo, Livet combinerer
-og componerer saamænd omkap med Alverdens
+'componerer'!" udbrød Berner. "Jo, Livet combinerer
+og componerer saamænd omkap med Alverdens
 Forfattere &mdash; men man har ikke altid saa
-let ved at se det i Virkeligheden som i Bøgerne!"</p>
+let ved at se det i Virkeligheden som i Bøgerne!"</p>
 
 <p>"Det er nok muligt, men veed De, hvad jeg
-forresten tænker paa, Berner: gamle Jomfru Buxbom,
-hun vilde altid laane Bøger, hvor man paa
+forresten tænker paa, Berner: gamle Jomfru Buxbom,
+hun vilde altid laane Bøger, hvor man paa
 sidste Side havde en Fornemmelse af, at de, der fik
 hinanden, blev lykkelige, og det var skam tidt
-svært at skaffe hende, især i de senere Aar. Men
+svært at skaffe hende, især i de senere Aar. Men
 <em>den</em> Fornemmelse, den har jeg med Marie Lund
-og Lieutenanten &mdash; jeg var sgu ikke nær saa<span class="pagenum"><a name="Side_421" id="Side_421" title="[S. 421]"> </a></span>
+og Lieutenanten &mdash; jeg var sgu ikke nær saa<span class="pagenum"><a name="Side_421" id="Side_421" title="[S. 421]"> </a></span>
 sikker, dengang Duborg blev gift med hans
-Søster!"</p>
+Søster!"</p>
 
 <p>"Hun er dog en sjelden Kvinde," svarede
 Berner, "saa rank og saa sikker!"</p>
 
-<p>&mdash; "Ja, gu, er <em>hun</em> sikker!" indrømmede Terndrup.</p>
+<p>&mdash; "Ja, gu, er <em>hun</em> sikker!" indrømmede Terndrup.</p>
 
 <hr class="chapbreak" />
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_422" id="Side_422" title="[S. 422]"> </a></span></p>
@@ -14118,8 +14079,8 @@ Berner, "saa rank og saa sikker!"</p>
 
 
 <p>Terndrup sagde selv, at hans "Mission" i
-Kjøbenhavn nu ogsaa var endt &mdash; ligesom Trifolium's
-&mdash; der var Ingenting at bie efter, og først
+Kjøbenhavn nu ogsaa var endt &mdash; ligesom Trifolium's
+&mdash; der var Ingenting at bie efter, og først
 i October vilde han reise.</p>
 
 <hr class="tb" />
@@ -14129,25 +14090,25 @@ om Aftenen, kom Holst og Berner hen til
 ham forat sige et sidste Farvel i den gamle,
 tomme Leilighed, hvor der nu saae saa underlig
 fremmed ud, og hvor man mindst af Alt forstod,
-at der kunde have været saa mange Bøger til
+at der kunde have været saa mange Bøger til
 Huse i de smaa Rum.</p>
 
 <p>Terndrup vilde endnu engang op paa Slaget
 og tage Afsked med Udsigten og Duerne &mdash; han
-havde forresten foræret dem til Værtens Søn &mdash;
+havde forresten foræret dem til Værtens Søn &mdash;
 og saa gik Holst og Berner med op.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Det var smukt Octoberveir med ualmindelig
-klar Luft; Røgsløret laa lavt nede, kun Tage og
+klar Luft; Røgsløret laa lavt nede, kun Tage og
 Kviste ragede op af det.</p>
 
 <p><span class="pagenum"><a name="Side_423" id="Side_423" title="[S. 423]"> </a></span></p>
 
 <p>&mdash; "Herregud, <em>der</em> er gamle Jomfru Buxboms
 Vindue!" siger Terndrup. "Ja, nu er der ingen
-Kasser med Purløg og Pralbønner udenfor &mdash; Gud
+Kasser med Purløg og Pralbønner udenfor &mdash; Gud
 maa vide, hvem der egentlig <span class="sic" title="[sic]">boer</span>!"</p>
 
 <p>"Og <em>der</em> var Duborgs og mit Atelier!" svarer
@@ -14159,15 +14120,15 @@ Holst. "Nu boer der en Photograph &mdash; <i>sic transit</i>
 <p>Berner seer i modsat Retning, over ad Store
 Kongensgade til. &mdash; "<em>Der</em> er Generalconsulens
 Gaard," siger han og falder i Tanker, men om
-han nærmest tænker paa <i>Trifolium resupinatum</i>
+han nærmest tænker paa <i>Trifolium resupinatum</i>
 eller paa det "historiske Vindue", hvor Duborg
-første Gang saae sin "ranke Frue", det er ikke
+første Gang saae sin "ranke Frue", det er ikke
 godt at sige.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>&mdash; "Hvor der dog i Virkeligheden er Faa i
-en stor By, der rigtig føler sig knyttet til den!"
+en stor By, der rigtig føler sig knyttet til den!"
 udbryder Holst. "Somme er og bliver Fremmede
 &mdash;"</p>
 
@@ -14177,7 +14138,7 @@ ham med et Smil.</p>
 
 <p>"Og Andre har bestandig staaet udenfor det
 Hele," vedbliver Holst, "som f.&nbsp;Ex. Duborg &mdash; han
-er lige glad, om han er paa Capri eller i Kjøbenhavn
+er lige glad, om han er paa Capri eller i Kjøbenhavn
 &mdash; eller, rettere sagt, han er gladest, naar
 han blot er borte!"</p>
 
@@ -14186,94 +14147,94 @@ han blot er borte!"</p>
 <p>"Men hvor <em>er</em> det dog muligt!" svarer Berner.
 "Her er jo bedst i hele Verden!"</p>
 
-<p>"Og smukkest!" tilføier Holst. "Her bliver
-kjønnere og kjønnere &mdash; se blot paa Nyrops Raadhus,
-hvor det kneiser over Kjøbenhavn!"</p>
+<p>"Og smukkest!" tilføier Holst. "Her bliver
+kjønnere og kjønnere &mdash; se blot paa Nyrops Raadhus,
+hvor det kneiser over Kjøbenhavn!"</p>
 
 <p>"Men Christiansborg ligger endnu i Ruiner,"
-indvender Berner, "'Kongens Kjøbenhavn' har
+indvender Berner, "'Kongens Kjøbenhavn' har
 intet Midtpunct!"</p>
 
 <p>"Det <em>skal</em> det have!" forsikrer Holst. "Festivitas
-kan ingen By og ingen Tid undvære, og
-derfor skal Slotstinderne ogsaa løfte sig over
+kan ingen By og ingen Tid undvære, og
+derfor skal Slotstinderne ogsaa løfte sig over
 Staden Side om Side med Raadhustaarnet!"</p>
 
-<p>"Men Slotstaarnet maa være det høieste, og
-Spiret skal bære den gyldne Kongekrone!"</p>
+<p>"Men Slotstaarnet maa være det høieste, og
+Spiret skal bære den gyldne Kongekrone!"</p>
 
-<p>"Kan indrømmes &mdash; af Skjønhedshensyn! &mdash;
+<p>"Kan indrømmes &mdash; af Skjønhedshensyn! &mdash;
 Men det bliver os Demokrater, og ikke Dem og
-Deres Lige, som bygger Kongen det ny 'Kjøbenhavns
+Deres Lige, som bygger Kongen det ny 'Kjøbenhavns
 Slot'!"</p>
 
-<p>Berner smiler. &mdash; "For <em>mig</em> er det Væsentlige
+<p>Berner smiler. &mdash; "For <em>mig</em> er det Væsentlige
 ikke, <em>hvem</em> der bygger, men at der bygges. Hovedsagen
 er, at Holmen ikke ligger hen som en Brandtomt,
 et Splittelsens Tegn, men at man igjen
 reiser den sunkne Kongeborg paa historisk Grund,
-hvælver og kupler den over Absalons Brønd &mdash;
+hvælver og kupler den over Absalons Brønd &mdash;
 Traditionens 'hellige Kilde' &mdash; <em>den</em>, som er og
 bliver et Folks dyreste Eie!"</p>
 
 <p>&mdash; "Ja, Eet er sikkert," siger Holst, "De og
-jeg, vi holder af Kjøbenhavn &mdash; 'Landets Hjerte',<span class="pagenum"><a name="Side_425" id="Side_425" title="[S. 425]"> </a></span>
+jeg, vi holder af Kjøbenhavn &mdash; 'Landets Hjerte',<span class="pagenum"><a name="Side_425" id="Side_425" title="[S. 425]"> </a></span>
 som Duborg ikke kan lide, jeg siger &mdash; og hver
 af os holder nu af den paa sin Maade. &mdash; Men
-var <em>jeg</em> enevældig Konge af Kjøbenhavn, saa lod
-jeg Folk som Dem og mig sætte i forgyldte
+var <em>jeg</em> enevældig Konge af Kjøbenhavn, saa lod
+jeg Folk som Dem og mig sætte i forgyldte
 Rammer!"</p>
 
-<p>"<em>Jeg</em> vilde dog foretrække en gammel Mahogniramme,"
+<p>"<em>Jeg</em> vilde dog foretrække en gammel Mahogniramme,"
 indvender Berner, "jeg troer, den
 vil passe mig bedst!"</p>
 
-<p>"Ogsaa indrømmet!" svarer Holst, og der
+<p>"Ogsaa indrømmet!" svarer Holst, og der
 bliver en Pause.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
-<p>Lidt efter siger Berner: "Har De tænkt paa,
+<p>Lidt efter siger Berner: "Har De tænkt paa,
 at det rimeligvis er sidste Gang, vi To staaer heroppe
 og seer ud over Byen! Det er dog altid en
-Afslutning paa Noget, Noget, man er færdig med
+Afslutning paa Noget, Noget, man er færdig med
 &mdash; og jeg synes, den sidste Tid har bragt saa
 mange Afslutninger!"</p>
 
 <p>"Afslutning!" gjentager Holst. "Jeg kan
 ikke fordrage Afslutninger, hverken i Livet eller i
-Bøger! Man skal altid kunne tænke sig en Fortsættelse,
+Bøger! Man skal altid kunne tænke sig en Fortsættelse,
 ellers er jo Interessen forbi, men man
-skal ikke vide, <em>hvordan</em> Fortsættelsen bliver &mdash; og
-det veed man da heldigvis heller aldrig! &mdash; Færdig,
-siger De! Troer De, <em>jeg</em> er færdig, eller
+skal ikke vide, <em>hvordan</em> Fortsættelsen bliver &mdash; og
+det veed man da heldigvis heller aldrig! &mdash; Færdig,
+siger De! Troer De, <em>jeg</em> er færdig, eller
 nogensinde bliver det? Nei! Jeg kan skabe mange
-smaa udødelige Mesterværker endnu &mdash; og De!
+smaa udødelige Mesterværker endnu &mdash; og De!
 De skal naturligvis udgive Supplementbind til Deres
-store Værk &mdash; hvem veed, maaske naaer De<span class="pagenum"><a name="Side_426" id="Side_426" title="[S. 426]"> </a></span>
+store Værk &mdash; hvem veed, maaske naaer De<span class="pagenum"><a name="Side_426" id="Side_426" title="[S. 426]"> </a></span>
 endnu at faae den sidste sorte Rotte med: den
 kan jo komme for Dagens Lys, naar vi begynder
 at rydde Christiansborgs Ruiner forat bygge det
-ny Slot! &mdash; og saa skal De fortsætte Ungdommens
+ny Slot! &mdash; og saa skal De fortsætte Ungdommens
 historiske Opdragelse &mdash; helst naturligvis gjennem
 Kunsten! &mdash; Og Duborgs! Troer De, <em>de</em> er
-færdige? Jo, Pyt! <em>Han</em> kan endnu blive inspireret
-og gjøre et Galleribillede, og Fru Ragna &mdash; ja,
-<em><a class="corr" name="rett_28" id="rett_28" title="var: kun">hun</a></em> kan gjøre, <em>hvad</em> det skal være! &mdash; Og
-Lieutenanten og hans bedaarende lille Kjæreste &mdash;
+færdige? Jo, Pyt! <em>Han</em> kan endnu blive inspireret
+og gjøre et Galleribillede, og Fru Ragna &mdash; ja,
+<em><a class="corr" name="rett_28" id="rett_28" title="var: kun">hun</a></em> kan gjøre, <em>hvad</em> det skal være! &mdash; Og
+Lieutenanten og hans bedaarende lille Kjæreste &mdash;
 den sunde Ungdom, som ethvert Samfunds Fremtid
-skal bygges paa &mdash; de skal jo først til at begynde!
-Selv Terndrup kan der saamænd ovre i
-Tredækkernes Land være forbeholdt de mærkeligste
+skal bygges paa &mdash; de skal jo først til at begynde!
+Selv Terndrup kan der saamænd ovre i
+Tredækkernes Land være forbeholdt de mærkeligste
 Oplevelser &mdash; det er kun <em>Byens</em> Saga, han
 gaaer ud af, ikke Aarhundredets! &mdash; Ja, vi <em>skal</em>
 vel ned!"</p>
 
 <p>&mdash; Berner gaaer forrest. &mdash; "Giv mig Deres
-Haand," siger han til Holst, "her er mørkt, og
+Haand," siger han til Holst, "her er mørkt, og
 jeg er dog mere husvant end De!"</p>
 
-<p>"Den ny Tid støtter sig til den gamle," svarer
+<p>"Den ny Tid støtter sig til den gamle," svarer
 Holst, "og det er <em>det</em>, den skal, for saa bryder
 vi da ikke med Traditionen!"</p>
 
@@ -14283,433 +14244,57 @@ vi da ikke med Traditionen!"</p>
 omkring &mdash; det er jo tyve Aar af sit Liv, han
 tager Afsked med.</p>
 
-<p>Den dæmpede Støi fra Gaderne nedenunder &mdash;
+<p>Den dæmpede Støi fra Gaderne nedenunder &mdash;
 et sammenstemt Kor af Raslen og Klirren, Rumlen<span class="pagenum"><a name="Side_427" id="Side_427" title="[S. 427]"> </a></span>
-og Raaben &mdash; lyder op til ham, i Øieblikke stærkere,
-i Øieblikke svagere &mdash; snart skal han slet ikke mere
-høre den, <em>han</em> drager bort, Andre kommer til.</p>
+og Raaben &mdash; lyder op til ham, i Øieblikke stærkere,
+i Øieblikke svagere &mdash; snart skal han slet ikke mere
+høre den, <em>han</em> drager bort, Andre kommer til.</p>
 
-<p>Dueflokken slaaer et Slag over de nærmeste
-røde Tage, løfter og sænker sig og bliver borte
-for Øiet, borte i Soltaagen, som dirrer over den
+<p>Dueflokken slaaer et Slag over de nærmeste
+røde Tage, løfter og sænker sig og bliver borte
+for Øiet, borte i Soltaagen, som dirrer over den
 store By.</p>
 
 <hr class="tb" />
 
 <p>Og saa gaaer ogsaa Terndrup ned forat drage
-til sine Fædres Land og <em>der</em> bruge de Patroner,
+til sine Fædres Land og <em>der</em> bruge de Patroner,
 som Vorherre endnu maatte have bestemt for ham.</p>
 
 <div class="trnote">
 <h2><a name="Rettelser" id="Rettelser"></a>Afskriverens rettelser</h2>
 <ul>
 <li><a href="#rett_1">s. 37</a>: Hun var det bedste Menneske[Mennneske] og den bedste</li>
-<li><a href="#rett_2">s. 55</a>: begyndt at høre ham &mdash; men han[har] er jo noget</li>
-<li><a href="#rett_3">s. 55</a>: for er han blot færdig med [at] læse til Præst, saa</li>
-<li><a href="#rett_4">s. 71</a>: Kysten indenfor Mellemfortet og Prøvestenen[Prøvesten], der</li>
-<li><a href="#rett_5">s. 71</a>: hvilke Vadefugle der nu paa Efteraarstrækket[Efteraarsrækket]</li>
-<li><a href="#rett_6">s. 85</a>: nok, der er noget i Physiken, der hedder 'Kræfternes[Kræfernes]</li>
+<li><a href="#rett_2">s. 55</a>: begyndt at høre ham &mdash; men han[har] er jo noget</li>
+<li><a href="#rett_3">s. 55</a>: for er han blot færdig med [at] læse til Præst, saa</li>
+<li><a href="#rett_4">s. 71</a>: Kysten indenfor Mellemfortet og Prøvestenen[Prøvesten], der</li>
+<li><a href="#rett_5">s. 71</a>: hvilke Vadefugle der nu paa Efteraarstrækket[Efteraarsrækket]</li>
+<li><a href="#rett_6">s. 85</a>: nok, der er noget i Physiken, der hedder 'Kræfternes[Kræfernes]</li>
 <li><a href="#rett_7">s. 87</a>: "Og for Parentheser[Parantheser]!" knurrede Duborg.</li>
-<li><a href="#rett_8">s. 91</a>: brugt som Statister, kjæmpe i Uniform paa[pan] Grathe</li>
-<li><a href="#rett_9">s. 124</a>: og med endnu større Interesse[Interessse] hørte de om den</li>
+<li><a href="#rett_8">s. 91</a>: brugt som Statister, kjæmpe i Uniform paa[pan] Grathe</li>
+<li><a href="#rett_9">s. 124</a>: og med endnu større Interesse[Interessse] hørte de om den</li>
 <li><a href="#rett_10">s. 136</a>: Holst. "Jeg var der en fjorten Dages[Dags] Tid ifjor,</li>
 <li><a href="#rett_11">s. 146</a>: synes jeg virkelig[virkkelig], det er ganske fornuftigt at</li>
 <li><a href="#rett_12">s. 156</a>: "Hei[Sei], Du! Giv mig en!" sagde Poul.</li>
 <li><a href="#rett_13">s. 159</a>: fem Minuter[Minutter] ved at stirre over Tagene, hen til</li>
-<li><a href="#rett_14">s. 160</a>: Duborg[Berner] følte selv, at det var Vanvid, men ti</li>
+<li><a href="#rett_14">s. 160</a>: Duborg[Berner] følte selv, at det var Vanvid, men ti</li>
 <li><a href="#rett_15">s. 166</a>: Ragna[Ragne] hvilede &mdash; efter hans Opfordring &mdash;</li>
-<li><a href="#rett_16">s. 180</a>: hun, at <em>hendes</em> Svigersøn maatte[maattte] være et udmærket</li>
+<li><a href="#rett_16">s. 180</a>: hun, at <em>hendes</em> Svigersøn maatte[maattte] være et udmærket</li>
 <li><a href="#rett_17">s. 184</a>: Et lille Skaar i Feststemningen[Fesstemningen] havde det paa</li>
 <li><a href="#rett_18">s. 185</a>: ud, som om hun[han] var bleven ti Aar yngre, og som</li>
 <li><a href="#rett_19">s. 213</a>: Sporten, den mere demokratiske[demokratisks] Sport: Fodbold,</li>
 <li><a href="#rett_20">s. 223</a>: ikke Andet tilbage af den[dens] Tids Herlighed end</li>
-<li><a href="#rett_21">s. 235</a>: "Ja, det er rent tilfældigt, jeg er kommen til[til til]</li>
+<li><a href="#rett_21">s. 235</a>: "Ja, det er rent tilfældigt, jeg er kommen til[til til]</li>
 <li><a href="#rett_22">s. 281</a>: mellem Sivene &mdash; <em>det</em> havde hun naturligvis[natrligvis] heller</li>
-<li><a href="#rett_23">s. 307</a>: og en Blikæske med Kager var specielt sat hen [til]</li>
+<li><a href="#rett_23">s. 307</a>: og en Blikæske med Kager var specielt sat hen [til]</li>
 <li><a href="#rett_24">s. 343</a>: sin Slags! &mdash; Hun er ogsaa ligefrem kommen til [at]</li>
 <li><a href="#rett_25">s. 386</a>: "Hvad for nogen?" spurgte Terndrup[Tendrup] og vendte</li>
-<li><a href="#rett_26">s. 398</a>: "Den fra Pladsen om Thorvaldsens[Thvorvaldsens] Musæum</li>
+<li><a href="#rett_26">s. 398</a>: "Den fra Pladsen om Thorvaldsens[Thvorvaldsens] Musæum</li>
 <li><a href="#rett_27">s. 400</a>: Holst til Berner og Terndrup om Poul[Paul] og Marie,</li>
-<li><a href="#rett_28">s. 426</a>: <em>hun[kun]</em> kan gjøre, <em>hvad</em> det skal være! &mdash; Og</li>
+<li><a href="#rett_28">s. 426</a>: <em>hun[kun]</em> kan gjøre, <em>hvad</em> det skal være! &mdash; Og</li>
 </ul>
 </div>
 
-
-
-
-
-
-
-
-<pre>
-
-
-
-
-
-End of the Project Gutenberg EBook of Absalons Brond, by Sophus Bauditz
-
-*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK ABSALONS BROND ***
-
-***** This file should be named 40291-h.htm or 40291-h.zip *****
-This and all associated files of various formats will be found in:
-        http://www.gutenberg.org/4/0/2/9/40291/
-
-Produced by The Online Distributed Proofreading Team at
-http://www.pgdp.net (This book was produced from scanned
-images of public domain material from the Google Print
-project.)
-
-
-Updated editions will replace the previous one--the old editions
-will be renamed.
-
-Creating the works from public domain print editions means that no
-one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
-(and you!) can copy and distribute it in the United States without
-permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
-set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
-copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
-protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
-Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
-charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
-do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
-rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
-such as creation of derivative works, reports, performances and
-research.  They may be modified and printed and given away--you may do
-practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
-subject to the trademark license, especially commercial
-redistribution.
-
-
-
-*** START: FULL LICENSE ***
-
-THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
-PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK
-
-To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
-distribution of electronic works, by using or distributing this work
-(or any other work associated in any way with the phrase "Project
-Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
-Gutenberg-tm License available with this file or online at
-  www.gutenberg.org/license.
-
-
-Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
-electronic works
-
-1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
-electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
-and accept all the terms of this license and intellectual property
-(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
-the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
-all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
-If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
-Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
-terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
-entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.
-
-1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
-used on or associated in any way with an electronic work by people who
-agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
-things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
-even without complying with the full terms of this agreement.  See
-paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
-Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
-and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
-works.  See paragraph 1.E below.
-
-1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
-or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
-Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
-collection are in the public domain in the United States.  If an
-individual work is in the public domain in the United States and you are
-located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
-copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
-works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
-are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
-Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
-freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
-this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
-the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
-keeping this work in the same format with its attached full Project
-Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.
-
-1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
-what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
-a constant state of change.  If you are outside the United States, check
-the laws of your country in addition to the terms of this agreement
-before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
-creating derivative works based on this work or any other Project
-Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
-the copyright status of any work in any country outside the United
-States.
-
-1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:
-
-1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
-access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
-whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
-phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
-Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
-copied or distributed:
-
-This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
-almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
-re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
-with this eBook or online at www.gutenberg.org
-
-1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
-from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
-posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
-and distributed to anyone in the United States without paying any fees
-or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
-with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
-work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
-through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
-Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
-1.E.9.
-
-1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
-with the permission of the copyright holder, your use and distribution
-must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
-terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
-to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
-permission of the copyright holder found at the beginning of this work.
-
-1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
-License terms from this work, or any files containing a part of this
-work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.
-
-1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
-electronic work, or any part of this electronic work, without
-prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
-active links or immediate access to the full terms of the Project
-Gutenberg-tm License.
-
-1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
-compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
-word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
-distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
-"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
-posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
-you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
-copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
-request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
-form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
-License as specified in paragraph 1.E.1.
-
-1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
-performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
-unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.
-
-1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
-access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
-that
-
-- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
-     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
-     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
-     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
-     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
-     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
-     must be paid within 60 days following each date on which you
-     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
-     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
-     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
-     address specified in Section 4, "Information about donations to
-     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."
-
-- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
-     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
-     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
-     License.  You must require such a user to return or
-     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
-     and discontinue all use of and all access to other copies of
-     Project Gutenberg-tm works.
-
-- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
-     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
-     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
-     of receipt of the work.
-
-- You comply with all other terms of this agreement for free
-     distribution of Project Gutenberg-tm works.
-
-1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
-electronic work or group of works on different terms than are set
-forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
-both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
-Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
-Foundation as set forth in Section 3 below.
-
-1.F.
-
-1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
-effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
-public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
-collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
-works, and the medium on which they may be stored, may contain
-"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
-corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
-property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
-computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
-your equipment.
-
-1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
-of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
-Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
-Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
-liability to you for damages, costs and expenses, including legal
-fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
-LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
-PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
-TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
-LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
-INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
-DAMAGE.
-
-1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
-defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
-receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
-written explanation to the person you received the work from.  If you
-received the work on a physical medium, you must return the medium with
-your written explanation.  The person or entity that provided you with
-the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
-refund.  If you received the work electronically, the person or entity
-providing it to you may choose to give you a second opportunity to
-receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
-is also defective, you may demand a refund in writing without further
-opportunities to fix the problem.
-
-1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
-in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO OTHER
-WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
-WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.
-
-1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
-warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
-If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
-law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
-interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
-the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
-provision of this agreement shall not void the remaining provisions.
-
-1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
-trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
-providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
-with this agreement, and any volunteers associated with the production,
-promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
-harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
-that arise directly or indirectly from any of the following which you do
-or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
-work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
-Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.
-
-
-Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm
-
-Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
-electronic works in formats readable by the widest variety of computers
-including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
-because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
-people in all walks of life.
-
-Volunteers and financial support to provide volunteers with the
-assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
-goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
-remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
-Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
-and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
-To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
-and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
-and the Foundation information page at www.gutenberg.org
-
-
-Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
-Foundation
-
-The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
-501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
-state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
-Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
-number is 64-6221541.  Contributions to the Project Gutenberg
-Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
-permitted by U.S. federal laws and your state's laws.
-
-The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
-Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
-throughout numerous locations.  Its business office is located at 809
-North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887.  Email
-contact links and up to date contact information can be found at the
-Foundation's web site and official page at www.gutenberg.org/contact
-
-For additional contact information:
-     Dr. Gregory B. Newby
-     Chief Executive and Director
-     gbnewby@pglaf.org
-
-Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
-Literary Archive Foundation
-
-Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
-spread public support and donations to carry out its mission of
-increasing the number of public domain and licensed works that can be
-freely distributed in machine readable form accessible by the widest
-array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
-($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
-status with the IRS.
-
-The Foundation is committed to complying with the laws regulating
-charities and charitable donations in all 50 states of the United
-States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
-considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
-with these requirements.  We do not solicit donations in locations
-where we have not received written confirmation of compliance.  To
-SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
-particular state visit www.gutenberg.org/donate
-
-While we cannot and do not solicit contributions from states where we
-have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
-against accepting unsolicited donations from donors in such states who
-approach us with offers to donate.
-
-International donations are gratefully accepted, but we cannot make
-any statements concerning tax treatment of donations received from
-outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.
-
-Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
-methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
-ways including checks, online payments and credit card donations.
-To donate, please visit:  www.gutenberg.org/donate
-
-
-Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
-works.
-
-Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
-concept of a library of electronic works that could be freely shared
-with anyone.  For forty years, he produced and distributed Project
-Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.
-
-Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
-editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
-unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
-keep eBooks in compliance with any particular paper edition.
-
-Most people start at our Web site which has the main PG search facility:
-
-     www.gutenberg.org
-
-This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
-including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
-Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
-subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
-
-
-</pre>
-
+<div>*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 40291 ***</div>
 </body>
 </html>